diff --git "a/data/train/da_ep-00-03-30.txt" "b/data/train/da_ep-00-03-30.txt"
new file mode 100644--- /dev/null
+++ "b/data/train/da_ep-00-03-30.txt"
@@ -0,0 +1,83 @@
+Protokollen fra mødet i går er omdelt. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg den som godkendt.
+Fru formand, sammenholdes mit og hr. Vander Taelens indlæg, som gengivet på side 6 i protokollen, får læseren efter min mening nemt et fejlagtigt indtryk. Jeg vil gerne understrege to forhold. For det første berettiger min holdning til Den Europæiske Union - en holdning hr. Vander Taelen erklærer sig uenig i - på ingen måde til de personlige og helt ubegrundede angreb, jeg er blevet udsat for fra den canadiske delegations og dennes formands side. Hr. Vander Taelen har i øvrigt selv udtalt, at han ikke var til stede, da disse begivenheder fandt sted. For det andet forstår jeg ikke, hvordan hr. Vander Taelen har kunnet få det indtryk, at jeg er imod EU's udvidelse. Jeg har ikke på noget tidspunkt givet udtryk for en sådan holdning. Tværtimod. Jeg har utallige gange udtalt her i Europa-Parlamentet, at udvidelsen er en historisk nødvendighed. Jeg har imidlertid påpeget, at EU's institutioner, som de fungerer i dag, utvivlsomt lægger hindringer i vejen for en udvidelse. Det er imidlertid et ganske andet spørgsmål. Jeg er da positivt indstillet over for EU's udvidelse mod øst.
+Tak, hr. Berthu. Vi skal nøje undersøge, om der er behov for at ændre og præcisere protokollen på dette punkt. Hvis ingen andre gør indsigelse, betragter jeg den som godkendt.
+Fru formand, selv om det ikke var mig, der var taler, men hr. Katiforis, konstaterer jeg, at der i protokollen står, at han sagde, at de tyrkiske myndigheder har udarbejdet et register over græske statsborgere, som bor i Tyrkiet. Sådan sagde han ikke. Han sagde kun "græske statsborgere", altså indbyggere i Grækenland. Jeg nævner dette, da hr. Katiforis ikke selv er til stede, og for at protokollen kan blive rettet.
+Bestemt. Det husker jeg også. Vi skal foretage den fornødne korrektion. (Protokollen godkendtes)
+Hr. Staes, det er en helt sædvanlig fremgangsmåde. Revisionsretten har ganske rigtigt sendt mig et udkast til den omtalte rapport. Dette vil nu blive behandlet i henhold til det kontradiktoriske princip. Jeg har således sendt formændene for de enkelte politiske grupper et eksemplar af udkastet med anmodning om, at de fremkommer med bemærkninger hertil, således at vi kan samle og videregive disse til Revisionsretten. Først herefter vil Revisionsretten udarbejde den endelige rapport. Jeg ser det ikke som min opgave som formand for Europa-Parlamentet at videregive denne rapport til pressen. Og jeg ser ikke dette som et tegn på manglende gennemsigtighed. Det er ikke min opgave. Det er til gengæld min opgave at videregive den til formændene for de berørte grupper, hvilket jeg har gjort.
+Fru formand, jeg modtog i går oplysninger om, at den tidligere formand for menneskerettighedskommissionen i Tyrkiet, hr. Akim Birdal, på ny er blevet fængslet. Hr. Birdal havde anmodet om løsladelse af helbredsmæssige årsager, idet han har været offer for et attentat og lider under følgerne heraf. Anmodningen blev imidlertid afvist, og hr. Birdal er fængslet, fordi han for nogen tid siden vovede at stille forslag om, at man søger en politisk løsning på det kurdiske problem. Jeg tror, en passende henvendelse fra Dem i Deres egenskab af formand for Europa-Parlamentet stilet til de tyrkiske myndigheder med anmodning om løsladelse af denne hæderlige mand, ville være velkommen.
+Jeg er ganske enig med Dem, hr. Wurtz. Spørgsmålet blev drøftet i går, og jeg er parat til som foreslået at rette henvendelse til de tyrkiske myndigheder.
+Næste punkt på dagsordenen er redegørelserne fra Rådet og Kommissionen om eksistensen af det såkaldte Echelon-system, som giver USA mulighed for at aflytte telefonsamtaler og overvåge al elektronisk kommunikation i Den Europæiske Union.
+Fru formand, ærede medlemmer, i forlængelse af det brev, som Europa-Parlamentet sendte til Rådet, og af den høring, der er gennemført af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender vedrørende databeskyttelse inden for Den Europæiske Union, fandt Europa-Parlamentet, at det skulle høre Rådet og Kommissionen om den eventuelle eksistens af et Echelon-system, som foretager aflytning af telekommunikation uden nogen form for retsgrundlag inden for aktiviteterne retfærdighed og indre anliggender. Jeg vil gerne takke Dem, fordi De har indbudt Rådet til at tale om dette spørgsmål, da vi på denne måde ikke kun får lejlighed til at belyse vores holdning, men også til at informere Parlamentet om alle de foranstaltninger eller samling af foranstaltninger, som Rådet har truffet med hensyn til den lovlige aflytning af telekommunikationen. Den Europæiske Union skal respektere de grundlæggende rettigheder, sådan som de er sikret af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og som er et resultat af forfatningsmæssige traditioner, der er fælles for medlemsstaterne med hensyn til fællesskabsrettens generelle principper. I denne forstand vil Rådet gøre alt, hvad der er muligt, for at beskytte disse principper, især med hensyn til den kendsgerning, at ethvert menneske har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, for sin bopæl eller for sin korrespondance i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedserklæring, som udgør hjørnestenen i vores politiske arbejde. Vi ved alle, at der pågår et arbejde, som Europa-Parlamentet er fuldt ud involveret i, med det formål at samle de grundlæggende rettigheder, som skal gælde i Unionen, i et charter. Det er grunden til, at formandskabet kraftigt ønsker at give udtryk for sin holdning til den eventuelle eksistens af et system til aflytning af telekommunikation på europæisk plan, og som ikke har noget retsgrundlag. Rådet kan ikke acceptere, at der oprettes eller findes et system til aflytning af telekommunikation, som ikke respekterer medlemsstaternes lovgivning, og som overtræder de grundlæggende principper, som går ud på at beskytte den menneskelige værdighed. Når det er sagt, finder formandskabet, at det er nødvendigt at gøre alt, hvad der er muligt, for at skabe et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed på europæisk plan. Det er vores mål at opbygge et mere åbent og mere sikkert Europa, som er forankret i den samme hengivenhed over for vores fælles grundlæggende værdier. På dette område vil det nogle gange være nødvendigt at tillade muligheden for at aflytte telekommunikation for at beskytte disse værdier og i retfærdighedens interesse, men det må kun ske i det absolut nødvendige omfang. En sådan aktivitet, som skal være ordentlig afgrænset og overholde proportionalitetskriterierne, skal have et præcist formål som f.eks. bekæmpelse af den organiserede kriminalitet. Ved udøvelsen af denne rettighed, som er fuldt og helt knæsat i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, finder formandskabet, at det ligeledes er nødvendigt at respektere Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis i forbindelse med behovet for en afbalancering mellem en indblanding i privatlivet og det offentliges interesse. Under disse omstændigheder kan aflytning af telekommunikation rent undtagelsesvis være berettiget i visse velafgrænsede tilfælde. Vi vil i denne sag handle helt åbent, således at Europa-Parlamentet kan holde sig fuldstændig orienteret om status for det arbejde, der finder sted i Rådet om lovlig aflytning af telekommunikation. Men herudover er der nogle områder, som vi ønsker at behandle, og som blev taget op i det allerede omtalte brev, og som var blevet påpeget af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, og i det brev, som formanden netop har sendt til Rådet. Og det er de spørgsmål, der drejer sig om politimæssigt samarbejde, om retligt samarbejde i straffesager, om Europol, om Schengen og om status for de første overvejelser, man gør sig for øjeblikket, om databeskyttelse inden for rammerne af den tredje søjle. Det var de spørgsmål, der blev omtalt af Kommissionen, og som jeg blev anmodet om at se nærmere på i det brev, som formanden sendte. Hvad det politimæssige samarbejde angår, vedtog Rådet en beslutning den 17. januar 1995 om lovlig aflytning af telekommunikation. Denne beslutning, som blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, indeholder en liste over medlemslandenes specifikationer, som bemyndiger dem til at foretage en lovlig aflytning af telekommunikation med hensyn til netværksoperatører og tjenesteleverandører. Denne liste gør det muligt for den enkelte medlemsstat at vedtage sin egen nationale lovgivning med henblik på at identificere og overvinde vanskelighederne ved indførelsen af tekniske specifikationer for aflytning af de moderne telekommunikationssystemer. I november 1995 blev der fastsat en adfærdskodeks mellem de 15 medlemsstater og Norge, som medtager den samme specifikationsliste, der står i beslutningen. I denne forbindelse vil jeg gerne sige til Dem, at USA's, Canadas og Australiens regeringer meddelte Rådet, at de ikke ville underskrive denne adfærdskodeks, men at de ville føre en politik, som var magen til den, der fremgår af kodeksen. I 1999 fik Rådet et initiativ vedrørende lovlig aflytning af telekommunikation med hensyn til de nye teknologier til vurdering. Lige efter påbegyndelsen af dette arbejde besluttede Rådet at høre Europa-Parlamentet om dette forslag, som Parlamentet tilkendegav sin opfattelse af i maj 1999. Rådet fortsatte arbejdet med dette spørgsmål, og det har endnu ikke taget endelig stilling til dette dossier. På sit møde den 28. maj 1998 vedtog Rådet beslutningen om kryptering og forbud for at sikre integriteten og fortroligheden i den digitale kommunikation, som har betydelige fordele for den elektroniske handel og for folks privatliv, og som også gør det muligt at forebygge svindel og andre overtrædelser. Vi er naturligvis klar over de bekymringer, der er kommet til udtryk om de negative divergenser, som udbredelsen af krypteringstjenester med henblik på fortrolighed kan få for bekæmpelsen af visse former for kriminalitet. Derfor blev det besluttet at overvåge anvendelsesgraden af krypteringsteknikkerne tæt, nærmere bestemt storforbryderverdenens anvendelse heraf til egen fordel. Disse foranstaltninger bør afvejes grundigt i forhold til andre vigtige interesser - og man skal især tage behørigt hensyn til behovet for at beskytte de grundlæggende rettigheder, der står i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, samt det indre markeds funktion - med det formål at sikre udviklingen af den elektroniske handel. Hvad det retslige samarbejde i straffesager angår, fortjener forslaget til konvention om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater en særlig interesse. Mere end fire års forhandlinger om forslaget til konventionen om gensidig retshjælp i straffesager er ved at være tilendebragt. Rådet (retlige og indre anliggender) behandlede på sit møde den 27. marts de vigtigste udestående spørgsmål, inklusive dem om aflytning af telekommunikation. Det er med stor tilfredshed, at jeg kan oplyse, at der på dette møde blev opnået fuld politisk enighed om bestemmelserne om aflytning, hvorfor man kan håbe, at vedtagelsen af det dokument, som opretter konventionen, vil ske på Rådets (retlige og indre anliggender) møde i maj. Der blev ligeledes forudset foranstaltninger til databeskyttelsen inden for rammerne af Europol-konventionen. I denne forbindelse bør det understreges, at Europol ikke har beføjelser til efterforskning og gennemførelse af aktiviteter af operationel karakter. Europols opgave er reelt at analysere de data, som de får fra medlemsstaterne eller tredjepart, og Europol kan ikke indsamle disse data direkte. For at give Europa-Parlamentet et mere fuldstændigt billede af dette spørgsmål, beder jeg Dem om lov til at komme med nogle yderligere opklarende bemærkninger herom. Det påhviler den enkelte medlemsstat at sende dataene til Europol. Al kontrol med databeskyttelsen udføres således af den medlemsstat, de kommer fra, med fuld respekt for Europarådets konvention fra januar 1981 og af henstillingen fra 1987, som blev vedtaget af Europarådets ministerkomité i september. På denne måde overholder man de generelle regler om beskyttelse af data, som sendes til Europol af medlemsstaterne. Det er i denne sammenhæng, at konventionen nævner, at spørgsmålet om, hvorvidt dataene er blevet indsamlet på passende vis af medlemsstaterne, skal besvares på nationalt plan i den enkelte medlemsstat. Det påhviler altså den enkelte medlemsstat at korrigere, fjerne eller ændre de data, som er blevet sendt til Europol, så snart den erfarer, at disse data ikke er korrekte eller overtræder de gældende regler på området. Det er meget vigtigt at understrege, at Europol ikke selv er i stand til at bestemme, om de data, der er fremsendt af en medlemsstat, er blevet indsamlet på passende vis. Alle de nationale kontrolmyndigheder har en meget vigtig opgave at udføre på dette område. Endnu en gang et par ord om reglerne til databeskyttelse inden for rammerne af Schengen-informationssystemet. Dette informationssystem forudsætter en ansvarlig myndighed for beskyttelse af personlige data. Denne kontrolmyndighed, som er fælles, er sammensat af de forskellige medlemsstaters kontrolmyndigheder og overvåger, at systemets principper om databeskyttelse bliver overholdt, især med hensyn til indholdet af dem, der findes i det, og af den anvendelse, der er gjort af disse data. Der foreligger altså en fuldstændig beskyttelse af borgernes interesser i overensstemmelse med de instrumenter, der er ratificeret af medlemsstaterne. Endelig et sidste ord om databeskyttelse inden for den tredje søjle. Medlemsstaterne og Kommissionen vil undersøge det spørgsmål, som består i at finde ud af, i hvor høj grad man burde indføre databeskyttelse i et horisontalt perspektiv for den tredje søjle som helhed. Der er flere aspekter i forbindelse med denne diskussion, som skal overvejes grundigt. Man skal f.eks. se nærmere på, om det ikke ville være på sin plads at oprette en fælles kontrolmyndighed for samtlige de instrumenter, der vedrører den tredje søjle, eller om det ikke ville være fornuftigt at oprette et fælles sekretariat for disse myndigheder. Derudover har det portugisiske formandskab til hensigt til sin tid at fremsende de første overvejelser om muligheden for at udvikle de generelle principper om databeskyttelse, som skulle finde anvendelse for samtlige instrumenter under den tredje søjle, til Rådets overvejelse. Disse overvejelser er endnu på det meget indledende stadie. Under alle omstændigheder vil jeg gerne sige til Dem, at det portugisiske formandskab ved lejlighed vil oplyse Europa-Parlamentet om den kommende udvikling af dette arbejde, idet det naturligvis vil respektere Fællesskabets arbejdsmekanismer fuldt ud. Fru formand, mine damer og herrer, det var nogle ord om Rådets stillingtagen i forbindelse med de arbejder, der stadig er i gang, eller som allerede er afsluttet, om lovlig aflytning af telekommunikation. Afslutningsvis vil jeg gerne give udtryk for den største forståelse for de politiske bekymringer, Europa-Parlamentet har i lyset af dette initiativ. Formandskabet ønsker at understrege, at det er parat til at følge udviklingen i Europa-Parlamentets arbejde med dette spørgsmål tæt, for det finder, at der er alt mulig grund til ikke at gå på kompromis, når det er principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og borgernes grundlæggende rettigheder, der er til debat.
+Fru formand, Kommissionen har med bekymring taget den seneste forhandling til efterretning. Vi modtog i går et brev fra fru Fontaine til hr. Prodi, hvori hun bad Kommissionen præcisere sine erklæringer om visse spørgsmål. Jeg vil forsøge at dække de fleste af dem. Respekten for menneskerettighederne og retsstatsprincippet udgør fundamentet for Den Europæiske Union. I Den Europæiske Menneskerettighedskonvention anerkendes retten til privatlivets fred som en af disse rettigheder. Alle Den Europæiske Unions medlemsstater har tiltrådt konventionen. De specifikke kompetenceområder, som er tildelt Kommissionen, findes defineret i traktaten. Kommissionen kan kun handle inden for de beføjelser, den tildeles i henhold til traktaten. Fællesskabet har en entydig kompetence inden for databeskyttelse samt forskning og udvikling. Unionen har kompetence i henhold til den såkaldte tredje søjle med hensyn til håndhævelse af lovgivningen og bekæmpelse af kriminalitet. Nationale sikkerhedsspørgsmål henhører under medlemsstaternes enekompetence. Ved Lissabon-topmødet i sidste uge opstillede man ambitiøse mål om at gøre Europa til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden. Udnyttelsen af det fulde potentiale ved informationsteknologien og Internet er nøgleelementer i forbindelse med opnåelsen af dette mål. Den elektroniske kommunikation spiller en stadig vigtigere rolle i de europæiske borgeres hverdag. En velfungerende elektronisk kommunikationsinfrastruktur er blevet af stor betydning for vores økonomier. En forudsætning for gennemførelsen af målsætningerne fra Lissabon er, at borgerne og virksomhederne kan have tillid til den elektroniske kommunikation. Kryptering eller kryptografi er et vigtigt værktøj til sikring af fortroligheden i forbindelse med elektronisk kommunikation. Kryptering betyder, at data kodes til et format, der er ulæseligt for alle, der ikke har en dekrypteringsnøgle. Da Europa-Parlamentet behandlede spørgsmålet om aflytning af telekommunikation i 1998, understregede det i sin beslutning krypteringens betydning. Den europæiske forskningsindsats og forholdsvis åbne markedsadgang har skabt betingelser, der har givet europæiske virksomheder mulighed for at udvikle ekspertise i verdensklasse og krypteringsprodukter af høj kvalitet. Det er værd at bemærke, at den amerikanske regering for nylig har taget initiativer til at lempe sine eksportkontrolbestemmelser for krypteringsprodukter. De nuværende bestemmelser for fællesskabshandel er fastlagt i forordningen om teknologi med dobbelt formål. Hvad angår udenrigshandel indeholder Wassenaar-aftalen krav om eksportkontrol på kraftige krypteringsprodukter. Målet med eksportkontrol er at forsøge at undgå den uønskede udbredelse af disse produkter til visse lande og kriminelle organisationer. Kommissionen anerkender behovet for at afveje adgangen til krypteringsprodukter i forhold til ønsket om offentlig sikkerhed og kampen mod kriminalitet. På Det Europæiske Råds møde i Lissabon opfordrede man Rådet og Parlamentet til - hurtigst muligt - og endnu i år - at vedtage eksportkontrolordningen for teknologier med dobbelt formål. Kommissionen håber, at revisionen af forordningen om teknologi med dobbelt formål kan afsluttes under det portugisiske formandskab. Endvidere er budgettet for forskning i sikkerheds- og fortrolighedsfremmende teknologier forøget i det femte rammeprogram. Kommissionen mener, at en forbedret kommunikationssikkerhed over Internet gennem brug af kryptering må prioriteres højt. Indførelsen af sådanne produkter er ikke ukompliceret. Software, hvis kildekode ikke er åben, skaber usikkerhed for brugeren. Muligheden for en indbygget omgåelse af krypteringen kan ikke udelukkes. For det andet kræver en effektiv brug af kryptering et sikkert system til nøgleadministration. Hvad angår Kommissionens egen kommunikationsinfrastruktur arbejder Kommissionen på at introducere stærkere europæiske krypteringsprodukter til sin elektroniske kommunikation. Nu med hensyn til databeskyttelse. I henhold til direktivet om databeskyttelse fra 24. oktober 1995 skal medlemsstaterne beskytte fysiske personers grundlæggende rettigheder og friheder og navnlig deres ret til fortrolig behandling af personoplysninger. Endvidere er medlemsstaterne forpligtet til at oprettet en tilsynsmyndighed med ansvar for at overvåge gennemførelsen af direktivets bestemmelser. Databeskyttelsesdirektivet suppleres af direktivet om databeskyttelse og fortrolighed inden for telekommunikationssektoren. Dette direktiv omfatter også juridiske personer, og det kræves, at udbydere af offentlige telekommunikationstjenester garanterer sikkerheden og fortroligheden ved kommunikationen. Ingen af disse direktiver omfatter aktiviteter, der falder uden for Fællesskabets kompetence. I artikel 1 i direktivet om databeskyttelse ved telekommunikation hedder det: "Dette direktiv gælder ikke for sådan behandling af personoplysninger, som iværksættes med henblik på udøvelse af aktiviteter, der ikke er omfattet af fællesskabsretten, som f.eks. de aktiviteter, der er fastsat i afsnit V og VI i traktaten om Den Europæiske Union, og under ingen omstændigheder for behandling, der vedrører den offentlige sikkerhed, forsvar, statens sikkerhed (herunder statens økonomiske interesser, når behandlingen er forbundet med spørgsmål vedrørende statens sikkerhed) og statens aktiviteter på det strafferetlige område." Som De ved, henviste afsnit V og VI til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og til retlige og indre anliggender i Maastricht-traktaten. Direktivets ordlyd afspejler ordlyden i artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Gennem vedtagelsen af disse direktiver søgte Rådet og Parlamentet at skabe ligevægt mellem retten til privatlivets fred og det legitime behov for håndhævelse af lovgivningen og den offentlige sikkerhed. Samtidig måtte aktiviteter uden for Fællesskabets kompetenceområde holdes udenfor. Kommissionen er ikke fuldt ud tilfreds med gennemførelsen af databeskyttelsesdirektiverne. Hvad angår det generelle databeskyttelsesdirektiv har Kommissionen indledt overtrædelsesprocedurer imod seks medlemsstater. Hvad angår direktivet om databeskyttelse inden for telekommunikation har Kommissionen ligeledes indledt overtrædelsesprocedurer imod seks medlemsstater. Med hensyn til aktiviteterne under den såkaldte tredje søjle, som formanden for Rådet talte med hr. Prodi om i dag, er der en række foranstaltninger på vej med hensyn til håndhævelse af lovgivningen og kampen mod kriminalitet, som omfatter spørgsmålet om lovlig aflytning af telekommunikation i forbindelse med efterforskning af kriminalsager. Som nævnt falder efterretningsaktiviteter vedrørende kommunikation, der udøves af medlemsstaternes efterretningstjenester, uden for fællesskabslovgivningens rammer. Kommissionen er blevet spurgt, om den kan bekræfte eksistensen af de aktiviteter, der beskrives i Cambell-betænkningen. Det ligger i selve efterretningsaktiviteternes natur, at de involverede i disse aktiviteter hverken kan be- eller afkræfte deres eksistens. Men det er klart, at de teknologiske muligheder for at aflytte elektronisk kommunikation foreligger. Og der foreligger ingen beviser for, at den tilgængelige teknologi ikke anvendes. På grund af de seneste påstande i den offentlige debat har Kommissionen anmodet om en forklaring fra den medlemsstat, der har været nævnt i denne sammenhæng. Vi har modtaget et brev fra Det Forenede Kongeriges repræsentant ved Den Europæiske Union. I brevet slår man fast, at de britiske efterretningstjenester opererer inden for de juridiske rammer, der er fastlagt af Det Forenede Kongeriges parlament, og som indeholder en klar definition af de tilfælde, hvor aflytning er tilladt, nemlig den nationale sikkerhed, beskyttelse af nationens økonomiske velfærd samt forebyggelse og opklaring af alvorlig kriminalitet. Det hedder endvidere i brevet, at Den Europæiske Menneskerettighedskommission har fastslået, at det system, der er oprettet under britisk lov, er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. I henhold til den britiske lovgivning skal der nedsættes et særligt parlamentarisk tilsynsudvalg. Kommissionen har ligeledes bedt den amerikanske regering om en forklaring. I går modtog vi et brev fra det amerikanske udenrigsministerium, hvori det hedder, at de amerikanske efterretningstjenester ikke er involveret i industrispionage. Det hedder endvidere, at den amerikanske regering og de amerikanske efterretningstjenester ikke tager imod opgaver fra private virksomheder og ikke indsamler ejendomsmæssige, kommercielle, tekniske eller økonomiske oplysninger til gavn for private virksomheder. Fru formand, lad mig gentage, at Kommissionen lægger meget stor vægt på overholdelsen af menneskerettighederne og retsstatsprincippet. Kommissionen vil ikke svigte sine forpligtelser i henhold til traktaten, hvis fællesskabslovgivningen er blevet overtrådt.
+Fru formand, jeg er først og fremmest glad for, at Rådet og Kommissionen i dag har afgivet klar stillingtagen med hensyn til Echelon-problematikken. Tidligere blev et stort antal forespørgsler fra Parlamentet ganske enkelt ignoreret. Derfor er dagens erklæring et skridt i den rigtige retning. Dette kan dog kun være første skridt af en lang række. Vi må nu holde hovedet koldt og overveje, hvilke foranstaltninger vi skal træffe for effektivt at beskytte den europæiske industri. Imidlertid gavner det ikke sagen ret meget med de mange forhastede forslag fra de fire små grupper i Europa-Parlamentet. Når jeg i TDI-gruppens forslag læser, at man er bange for et "Superechelon", der via overvågning vil kontrollere hele informationssamfundet, viser dette, hvor lidt saglig viden, der ligger til grund for denne sagsfremstilling. Her drejer det sig ikke om en virkeliggørelse af Huxleys fagre nye verden, men derimod ganske enkelt om industrispionage. En alliance af grønne, venstreorienterede og højreorienterede ønsker åbenbart med forslaget om at nedsætte et undersøgelsesudvalg, at Europa-Parlamentet skal lege James Bond. Hvem, spørger jeg mig selv om, skal dette undersøgelsesudvalg indkalde? Den amerikanske præsident eller chefen for den britiske efterretningstjeneste, som ikke engang er kendt i England? Hvad skal dette udvalg finde ud af? Lige siden interviewet med den tidligere CIA-direktør Woolsey den 7. marts i år har vi vidst, at Echelon eksisterer, og at det også benyttes til industrispionage. Nej, vi skal ikke undersøge og debattere længere, men derimod handle. Ud over at give vores amerikanske og britiske venner klar besked har vi brug for et europæisk krypteringssystem, der er uafhængigt af USA, til at beskytte vores data. Vi må sætte dette emne på dagsordenen på Verdenshandelsorganisationens næste konference. Vi skal udarbejde en adfærdskodeks, og vi må i højere grad end hidtil gøre vores industri opmærksom på, at den selv må sørge for at sikre egne data gennem kodning. I modsætning til et i dette tilfælde meningsløst undersøgelsesudvalg er dette et konstruktivt tiltag. Fru formand, jeg er kommet med dette indlæg på vegne af hr. von Boetticher, der var nødt til at tage tilbage til Tyskland i går på grund af et dødsfald.
+Fru formand, ærede kolleger, vi befinder os i en vanskelig situation med hensyn til den afgørelse, som vi nu skal træffe, efter at have hørt både Rådet og Kommissionen. Hvor vanskelig situationen er, kan De se af de to udtalelser, der er afgivet inden for de sidste tre minutter. Fru Klamt siger, at vi alle ved, at USA driver industrispionage. Kommissæren har netop forklaret os, at USA naturligvis ikke driver industrispionage. Det forklarede de skriftligt så sent som i går? Ja, og hvad nu? Det taler naturligvis for, at vi efter alt det, som vi har hørt under høringen i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender fortsætter vores strategi, som vi socialdemokrater anser for rigtig. Her bebrejdede man Rådet og Kommissionen. Det hed sig, at der ikke var tilstrækkelig beskyttelse af den enkelte EU-borger mod aflytning og overvågning, at de konkurrenceulemper, som den europæiske industri er udsat for på grund af Echelon-systemet, ikke bliver bekæmpet i tilstrækkeligt omfang af EU-institutionerne inden for rammerne af fællesskabsretten, at der ikke bliver udarbejdet passende modstrategier. Så sagde vi, at vi vil høre, hvad Rådet og Kommissionen siger hertil og derefter beslutte, hvordan vi skal fortsætte. Jeg vil sige, at det, som jeg har hørt fra begge institutioner her til morgen, giver anledning til flere spørgsmål, end der findes svar. Derfor vil Den Socialdemokratiske Gruppe gøre det, som den allerede har besluttet for flere uger siden i lyset af den nuværende indsigt, og med kendskabet til begge institutioners forklaringer afgør vi i næste uge - og det bliver vi også nødt til, vil jeg understrege: Ønsker vi et undersøgelsesudvalg? Ønsker vi et midlertidigt udvalg? Ønsker vi en initiativbetænkning? Ønsker vi at træffe andre foranstaltninger for at kaste mere lys over de åbne spørgsmål, at få flere svar og frem for alt for at kontrollere om fællesskabsretten er blevet krænket? Hvordan vi gør det, beslutter vi i næste uge, men en ting vil jeg understrege: Med den holdning til en opsættende behandling af problemet - det er mit personlige indtryk - således som jeg hørte det her til morgen, løser vi hverken det politiske problem eller det politiske drama, der ligger bag spørgsmålene, som blev fremlagt her. Jeg ved ikke, om det var en god idé allerede nu at sige, at vi ønsker et undersøgelsesudvalg, for retsgrundlaget for et undersøgelsesudvalg må afklares fuldt og helt, hvis det skal opnå et godt resultat. Også her er der fortsat åbne spørgsmål. Jeg mente derfor, at det var for tidligt. Men jeg vil ikke udelukke, at vi under debatten når frem til den erkendelse, som vil få vores socialdemokrater her i Parlamentet til at sige: Hvis blot der er så meget som snerten af mistanke om, at fællesskabsretten krænkes og borgernes friheder og vores industris og økonomis konkurrencelighed ikke beskyttes i tilstrækkeligt omfang, så vil vi handle eftertrykkeligt!
+Fru formand, på dagsordenen for i dag står der, og jeg citerer ordret: "Redegørelser fra Rådet og Kommissionen - Echelon-systemet". Jeg kan ikke lade være med at sige, at jeg desværre ikke har hørt minister Gomes fra det portugisiske formandskab sige et ord om Echelon-systemet. Ikke et ord. Jeg vil gerne anmode ham om og udfordre ham til alligevel at komme ind på dette punkt. Det er under høringerne blevet tydeligt for min gruppe, at Echelon-systemet virkelig eksisterer som et amerikansk spionagenetværk. Spørgsmålet er nu, om USA samtidig også misbruger dette militære spionagenetværk til økonomisk spionage på europæiske virksomheders bekostning. For hvis det forholdt sig sådan, og jeg tilslutter mig kommissæren, ville det naturligvis resultere i en åbenbar strid med de gode alliance- og handelsforbindelser mellem USA og Europa. Under høringen den 23. februar blev eksemplerne i undersøgelserne ikke særlig godt underbygget. Alligevel synes ELDR-gruppen, at denne sag skal tages alvorligt. For hvis det er rigtigt, kan også borgerlige rettigheder være blevet krænket. ELDR-gruppen vil i hvert fald udvide den eksisterende europæiske lovgivning om databeskyttelse til også at omfatte området rets- og politisamarbejde. Endvidere synes vi, at de nationale parlamenter i Den Europæiske Union, men også USA's Kongres i Washington skal inddrages i denne sag. Det er nødvendigt, fordi det vedrører et spionagenetværk. Efter denne forhandling vil ELDR-gruppen drøfte, om det efter vores opfattelse er nødvendigt at nedsætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg. Det vil bl.a. afhænge af et eventuelt nærmere svar fra Ministerrådet.
+Fru formand, indledningsvis vil jeg gerne takke formanden for Rådet for dennes indlæg. Formanden giver udtryk for en principiel holdning, når han anfører, at det system, der er genstand for denne debat, er uacceptabelt. Det er et skridt i den rigtige retning. Når dette er sagt, må jeg indrømme, at jeg havde forventet yderligere detaljer om det problem, vi behandler i dag. Jeg føler ikke, vi har fået en fyldestgørende forklaring. Med et billede fra sportens verden, nærmere betegnet fra fægtekunsten, vil jeg sige, at Rådets og Kommissionens repræsentanter med deres redegørelser har søgt at undvige et stød. I fægtekunsten er undvigemanøvrer effektive. I politik finder jeg dem lidet tiltalende. Jeg fortryder således ikke, at min gruppe og jeg har krævet, at der nedsættes et parlamentarisk undersøgelsesudvalg i denne sag. Det ville tjene Europa-Parlamentet til ære at vedtage et forslag af denne art, og det er mit håb, at alle Europa-Parlamentets medlemmer tilslutter sig denne holdning. Taler og debatter er selvsagt interessante ud fra en principiel betragtning. Jeg må imidlertid minde om, at vi også skal have mod til at tale om kendsgerningerne. For halvandet år siden deltog den daværende kommissær, hr. Bangemann, i et møde her i Europa-Parlamentet og besvarede en række spørgsmål fra Europa-Parlamentets medlemmer. Kommissær Bangemann anførte ved den lejlighed, at det var et alvorligt problem i forhold til borgernes rettigheder og i forhold til Den Europæiske Union, såfremt der eksisterede et sådant system. Det er siden blevet bekræftet, at systemet rent faktisk eksisterer. Men vi ved ikke præcis, hvordan det fungerer. Der er grund til at antage, at en af Den Europæiske Unions medlemsstater - mere præcist Storbritannien - medvirker i dette system. Jeg havde forventet en udtalelse fra Rådet om dette. Kan vi forvente, at Storbritanniens regering udtaler sig klart om denne sag? Medvirker Storbritannien i det omhandlede system eller ej? Vi har efter min opfattelse ret til et klart svar på disse spørgsmål. Hvad angår Kommissionen, vil jeg gerne påpege, at denne bl.a. har til opgave at overvåge, at fællesskabsretten overholdes. Der er grund til at antage, at fællesskabsretten krænkes. Hvad er formålet med EU's direktiver, som ganske vist er nyttige, hvis de overholdes, når der tydeligvis findes tekniske systemer, som gør det muligt at omgå disse direktiver? Og når vi i øvrigt erfarer, at der sandsynligvis er medlemsstater, der medvirker til en sådan omgåelse af EU's direktiver? Jeg finder dette særdeles foruroligende. Ønsker Europa-Parlamentet at leve op til rollen som repræsentant for EU's borgere, må vi efter min opfattelse sikre, at denne situation afklares. Det opnår vi ikke, hvis vi konsekvent afventer Rådets og Kommissionens initiativer. Lad mig minde om, at vi allerede for halvandet år siden vedtog en beslutning, hvori det anføres, at vi kræver, at sådanne overvågningsteknologier gøres til genstand for en åben debat. Dagens debat kan imidlertid næppe betegnes som en virkelig åben debat. I den omtalte beslutning anfører Europa-Parlamentet videre, at der bør etableres effektive økonomiske beskyttelsessystemer og en effektiv kryptografi. Det er de samme forslag, vi præsenteres for her halvandet år senere. Skal vi på mødet i Strasbourg blot vedtage en beslutning, som gentager indholdet i beslutningen fra 1998? Efter min mening er denne argumentation for længst overhalet af kendsgerningerne. Fru formand, kære kolleger, det er på tide, vi sætter farten op. Europa-Parlamentet har som EU-institution pligt til at være på højde med situationen.
+Fru formand, redegørelserne fra Rådet og Kommissionen var efter min opfattelse i virkeligheden særdeles oplysende. USA erkender i dag, at Echelon-systemet eksisterer. I flere af EU's medlemsstater begynder regeringerne af få tungerne på gled. Medierne bugner med detaljer om dette vidt forgrenede elektroniske overvågningsnetværk. Ikke desto mindre vidner redegørelserne om, at spørgsmålet volder Rådet og Kommissionen de største kvaler. Der bruges mange ord på at vige uden om de spørgsmål, der er rejst. Vi fik således ingen forklaring på, hvorfor Rådet første nu indirekte og yderst nødtvunget indrømmer, at der er et problem. Europa-Parlamentets medlemmer kom for næsten to år siden kom frem med denne omfattende sag. Og Europa-Parlamentets medlemmer har for nylig fremlagt beviser for, at afsløringerne var sandfærdige. Lad mig gentage, hvori problemet består. Der eksisterer nære og helt specielle relationer mellem en allieret og et af EU's medlemslande. Disse relationer udnyttes, idet de to lande gør fælles sag og i al hemmelighed overvåger privat kommunikation og driver spionage mod virksomheder i andre EU-lande. Hvor er vi så henne? - Fader, beskærm os mod vores venner. Vores fjender klarer jeg selv! Det er nu godtgjort, at omhandlede problem eksisterer, hr. kommissær, og De vil derfor givetvis have forståelse for, at vi føler, vi har ret til at kræve en grundigere besvarelse af de spørgsmål, alle stiller i den aktuelle situation. For det første. Hvilken type oplysninger opfanges af det omhandlede system? Hvem modtager i sidste ende de oplysninger, der således videregives? Og hvordan vil De beskrive sikkerheden, når det gælder EU's systemer til beskyttelse af borgernes privatliv og systemer til beskyttelse af virksomhedernes strategiske oplysninger? For det andet. Hvilke konkrete foranstaltninger er der truffet i forhold til de amerikanske myndigheder - ud over den officielle brevveksling, som kommissæren omtalte? Og med hvilket resultat? For det tredje. Kan De oplyse, hvilken rolle Storbritannien har spillet, eller i det mindste hvilken rolle landet fremover kommer til at spille i dette system? Om man synes om det eller ej, kan det konstateres, at Echelon-sagen nu er sat på dagsordenen. Der er ingen vej tilbage. Ikke blot Europa-Parlamentet, men også andre forsamlinger, herunder den amerikanske Kongres, har taget sagen op. Jeg har i øvrigt været i kontakt med sidstnævnte, hvilket understreger, at vores initiativ på ingen måde er inspireret af en fjendtlig holdning over for USA. Borgerne er opskræmte. Jeg vil derfor, henvendt til de kolleger i Europa-Parlamentet, som fortsat er tøvende, sige, at ethvert forsøg på at standse dette initiativ må betegnes som bagstræberisk og ude af trit med den offentlige mening, hvorfor et sådant forsøg utvivlsomt vil blive mødt med fordømmelse. Gør vi derimod en indsats for i fællesskab at fremme internationale relationer, som beror på sandhed, gennemsigtighed og etik, lever vi op til de forventninger, der stilles til os. Jeg noterede mig i denne forbindelse Den Socialdemokratiske Gruppes og Den Liberale Gruppes indlæg i debatten. Det vil efter min opfattelse tjene Europa-Parlamentet til ære, om der opnås flertal for denne holdning.
+Fru formand, jeg skal fatte mig i korthed, eftersom jeg kun har et minuts taletid til rådighed. Jeg vil påpege, at afsløringen af det elektroniske spionagenetværk Echelon, som er etableret af det amerikanske efterretningsvæsen (National Security Agency), vidner om den største nonchalance i forhold til EU-landenes rettigheder, herunder frihedsrettigheder og suverænitet. Vi vælger at tro, at dette ikke er kendetegnende for den generelle holdning til Den Europæiske Union. Rådets redegørelse må i denne henseende vække forundring. Formandskabet indleder på udmærket vis med at fastslå, at ethvert aflytningssystem er uacceptabelt, såfremt det ikke overholder principperne vedrørende menneskelig værdighed, og såfremt det er i strid med gældende ret i medlemslandene. Den øvrige del af Formandskabets redegørelse er imidlertid særdeles upræcis. Der tales om videregivelse af data inden for EU, om Schengen-informationssystemet og om Europol. Kort sagt om en række forhold, som må skønnes at være denne sag uvedkommende. Det er i virkeligheden et uhyre enkelt spørgsmål, Rådet skal tage stilling til. Nemlig om vi vil kræve, at aktiviteter, som udføres inden for Echelon-netværket, bringes til ophør, for så vidt disse krænker borgernes rettigheder, herunder frihedsrettigheder? Fru formand, hvis det er korrekt, at Echelon-netværket har til formål at bekæmpe organiseret kriminalitet, bør vi anmode om optagelse heri. Så bør vi bære vores del af byrden, og der bør oprettes en international organisation med dette mål for øje. I modsat fald bør det omhandlede netværk lukkes. Vi tilslutter os derfor forslaget om nedsættelse af et undersøgelsesudvalg. Flere af de politiske grupper har stillet forslag herom, herunder Gruppen Union for Nationernes Europa.
+Fru formand, den nye økonomi har forsynet os med et verdensomspændende kommunikationsnetværk. I denne diskussion bliver også de negative sider deraf synlige. Telefonsamtaler, også private, viser sig at være meget nemme at aflytte gennem det verdensomspændende spionagenetværk Echelon. At diskutere eksistensen af Echelon under denne forhandling forekommer mig at være overflødigt. Vi må først og fremmest nøje undersøge de politiske konsekvenser heraf. I den forbindelse er det vigtigt at være klar over, at vi ikke kan bekæmpe eksistensen af de anvendte teknikker. Med henblik på kriminalitetsbekæmpelse, våbenleverancer og international sikkerhed er deres eksistens berettiget. Det afgørende i denne forbindelse er, om de anvendes retmæssigt. Økonomisk fortjeneste må ikke være et motiv. Enkeltpersoners ret til et privatliv kan ikke uden videre krænkes. I Europa må vi imidlertid også gribe i egen barm. Også hos os anvendes der uretmæssige spionagemetoder. Desuden mangler der stadig en definition af retmæssig spionage. I den transatlantiske debat må vi tage dette op, således at borgere i hele verden kan regne med en ensartet beskyttelse af deres privatliv. I øjeblikket beskytter USA sine egne borgeres rettigheder til et privatliv, mens Washington ikke synes at have indvendinger imod krænkelse af disse rettigheder gennem verdensomspændende spionagenetværker, når det gælder ikkeamerikanere.
+Fru formand, det forlyder, at den globale kommunikation, det være sig via kabel, satellit, telefon, telefax, e-mail eller mobilnet, aflyttes af det land, vi ellers forbinder med frihedsgudinden, Jefferson, Lincoln og menneskerettighederne! Vi er rystede. Ikke at det rokker ved vores viden om krypteringsteknik, men det rokker ved vores politiske overbevisning. Vi havde en klippefast tro på det globale marked, på den frie konkurrence og konkurrenceevnen - med WTO som opmand. Vi gjorde vores yderste for med hr. Monti, og tidligere hr. Van Miert, i spidsen at bevare den frie konkurrence ren og uplettet, også selv om indsatsen ramte vores egne virksomheder, vores banker, vores flyfabrikanter, vores forsikringsselskaber, selv om den ramte virksomheder som Crédit Lyonnais og Rhône-Poulenc. Og så afsløres det, at dette marked er kendetegnet ved snyd, spionage og konkurrenceforvridende aktiviteter. Europa-Parlamentet havde planer om at drive spionage mod Parlamentets medlemmer, idet man påberåbte sig via OLAF at ville beskytte økonomiske interesser i EU. Europa-Parlamentet opdager nu, at USA driver spionage mod os, mod vores økonomiske interesser, selv inden for WTO's rammer. Vi troede, det var Østrig og hr. Haider, der udgjorde en trussel mod vores frihedsrettigheder. Og det viser sig, at det er Storbritannien, Tony Blair og Glyn Ford, der udgør en trussel med 15.000 agenter, som opererer fra Gibraltar, fra Cypern, og sågar fra britisk territorium. Fru formand, vil De fortsat besøge London, Sydney, Ottawa, Wellington? Vi troede på solidariteten inden for EU's rammer. Og så ser vi, at Storbritanniens solidaritet rækker over Atlanten. Vi troede, målet var europæisk integration. At vi stod sammen for at stå stærkere. Stå stærkere over for hvem, kan man spørge? Stå stærkere over for Irak? Stå stærkere over for serberne? Stå stærkere over for nationerne, over for de nationalistiske kræfter? Echelon viser imidlertid, at også bag Boeing står der en nation, også bag Rayton står der en nation, og at der foretages spionage mod Airbus og mod Thomson, for det er ikke samme nation, der står bag dem. Med Echelon konfronteres vi med nationalismen, en etnisk baseret nationalisme med rod i det angelsaksiske, omfattende Australien, Storbritannien, New Zealand, USA og Canada. En religiøst baseret etnisk gruppe, en hellig alliance mellem Adam Smith og Calvin. Svarer det katolske Europa med Gasperi, Schuman og Adenauer med at bede om tilgivelse? Tilgiv de udspionerede, at de har udvist så stor overbærenhed. Jeg kan frygte, at vi, i takt med at Echelon-netværket afsløres, kommer til at afsløre, at vi i sidste fase står tilbage, berøvet enhver form for værdighed. Kære Europa-Kommission, kære Råd for Den Europæiske Union, kære Europæiske Union, vi er tilbage, hvor vi begyndte! Er man undfanget i et auditorium på Harvard under den amerikanske general George C. Marshalls formandskab, vil man altid forblive tro mod sit ophav.
+Fru formand, jeg vil gerne takke Rådet og kommissæren mange gange for deres reaktion og frem for alt også konstatere, at der stadig er temmelig mange ting, der er uklare. Jeg vil gerne stille Rådet og Kommissionen et par spørgsmål, og hvis de ikke vil besvare dem i dag, vil jeg anmode om, at de giver mig et skriftligt svar meget hurtigt. Under høringen viste det sig, at to virksomheder har meddelt, at de er gået glip af ordrer på grund af økonomisk spionage. Mit første spørgsmål til Rådet lyder: Kender Rådet til flere tilfælde med virksomheder, som har klaget til medlemsstaterne over, at ordrer ikke bliver til noget på grund af økonomisk spionage? Mit andet spørgsmål retter jeg til Rådet og Kommissionen: Vi har alle sammen travlt med at kryptere. Det er glimrende. Hvilke garantier er der for, at den krypteringsteknologi, der udvikles i Europa, udvikles sikkert og ikke kommer i tredjeparts hænder? De forstår selvfølgelig, hvad jeg sigter til. Mit tredje spørgsmål vedrører artikel 3. Hr. Woolsey, den tidligere direktør for CIA, skriver i Wall Street Journal af 22. marts i år, at USA faktisk er ekstra opmærksom på teknologi med dobbelt formål. Jeg vil gerne spørge Rådet: Hvordan fungerer denne ekstra sikring, som finder sted fra USA's side med hensyn til teknologi med dobbelt formål. Kan De give os et indblik i, hvilken særlig rolle den amerikanske efterretningsstjeneste spiller her? Mit fjerde spørgsmål til Kommissionen er følgende. Der findes et direktiv om databeskyttelse. Dette direktiv pålægger udbydere af tjenesteydelser på net forpligtelser, men det viser sig, at software lades ude af betragtning. Mit første spørgsmål lyder: Er Kommissionen rede til at lukke dette smuthul for software ved en revision af dette direktiv? Mit andet spørgsmål til Kommissionen lyder: Kontrollerer Kommissionen som led i sin opgave med at overvåge, at det europæiske direktiv omsættes til national lovgivning, proportionaliteten af foranstaltninger, som medlemsstater træffer med hensyn til de undtagelser, som er tilladt i det europæiske databeskyttelsesdirektiv? Hvilke resultater er De nået frem til på dette område?
+Hr. formand, hr. Gomes for Rådet og hr. Liikanen for Kommissionen er begge kommet med helt klare udmeldinger her til formiddag. Som britisk medlem af Parlamentet forstår jeg medlemmernes bekymring. Her til formiddag og de seneste dage i særdeleshed har vi læst og hørt en lang række påstande. Selv i dag har vi hørt tale om James Bond, om amerikansk spionage, og vi har hørt galningen til venstre for mig rable løs for lidt siden. Men både i dag og i Udvalget om Borgernes Rettigheder har vi hørt få faktuelle oplysninger på grund af fortroligheden. Det er trods alt ånden i efterretningsvæsen og militært informationsarbejde. Hvis det ikke var hemmeligt, og vi alle kendte til det, ville det ikke tjene det formål, som er hensigten med det, og som er nødvendigt. Medlemmerne vil derfor forstå, at det er praksis hos den britiske regering, og sikkert hos de fleste eller alle andre regeringer, ikke at kommentere påstande om aflytning, uanset om påstandene er baseret på rygter eller måske på noget meget substantielt. Som hr. Liikanen sagde, sker alt i Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med de korrekte juridiske rammer. Alt er underkastet grundig parlamentarisk kontrol i Underhuset. Vi har en meget stram kontrol, både uafhængige kontroller og kontroller, der iværksættes af ministeren med den britiske regerings fulde billigelse. Til sidst vil jeg gentage noget vigtigt, nemlig at alt, hvad der er sket, eller som vil ske, er i fuld overensstemmelse med lovgivningen i Det Forenede Kongerige og i USA, og vigtigst af alt er det sket med al skyldig respekt for og i fuld overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
+Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. kommissær, ved afslutningen af disse indlæg finder vi det alle påvist, at der findes et organiseret system, der er kontrolleret af den amerikanske efterretningstjeneste, som har mulighed for at aflytte praktisk taget alle former for telefon- og datakommunikation i hele verden. Det, vi endnu ikke har fået påvist, men som vi frygter og har mistanke om, er, at systemet er blevet ændret, så det ikke længere har rent militære og forsvarsmæssige formål, men også kommercielle, industrielle og teknologiske formål. Vi bør derfor stille tre spørgsmål. Det første er til Rådet og Kommissionen og lyder: Hvad er betydningen af udtrykket fair trade, hvad er meningen med det, når store amerikanske virksomheder kan få ulovlige fordele takke være priviligerede oplysninger, som er leveret af dette system? Det andet lyder: Hvad betyder de borgerlige rettigheder, det princip, som vi lovpriser så meget, for os, når statschefernes, vores regeringers og vores borgeres privatliv kan krænkes, uden at det, som det kræves i vores love, sker på grund af kriminalitetsbekæmpelse eller ved hjælp af en retlig afgørelse? Hvordan tror Rådet og Kommissionen, at den amerikanske stat ville reagere, hvis den vidste, at Europa kunne aflytte dens præsidents, dens regeringsmedlemmers eller dens borgeres kommunikation? Og endelig, hvordan skal vi forsvare os mod denne trussel? Kommissæren har allerede talt om at anvende kryptering, hvilket allerede fremgik af Europa-Parlamentets sidste anbefaling. Men hvad er der konkret blevet gjort for at styrke krypteringssystemet, for at investere i europæisk teknologi, som kan sikre os et bedre forsvar over for denne trussel? Og endelig, hvad mener Rådet og Kommissionen om Frankrigs beslutning, som for nylig besluttede at fjerne de kommercielle edb-operativsystemer med lukket kildekode fra sine offentlige systemer og anvende systemer med åben kildekode med henblik på - som det franske forsvarsministerium udtrykte det - at sikre, at ingen nation og ingen forsvarssystemer er prisgivet en enkelt mand, en enkelt virksomhed?
+Hr. formand, Echelon-systemet bekymrer de europæiske borgere, ikke bare på grund af den misbrug, der måske er sket af dette system, men også - og ikke mindst - på grund af de risici, det indebærer i sig selv, eftersom det er et utvivlsomt eksisterende system med vilkårlig, generel og automatisk aflytning. Det er nødvendigt med nogle omhyggeligere vurderinger for at sikre borgernes grundlæggende rettigheder og for at sikre de europæiske virksomheder, og det er nødvendigt med politiske initiativer for at skabe et mere loyalt samarbejde mellem de medlemsstater, som offentliggør deres aftaler med tredjelande på dette område. Der er behov for ajourføring, harmonisering af lovgivningerne, forenkling og styrkelse af kontrolmyndighederne, og der er naturligvis behov for teknologi for at beskytte telekommunikationen mod risikoen for en uforholdsmæssig stor og uberettiget aflytning. Dette er en bred vifte af foranstaltninger, som Rådet og Kommissionen først sent, forsigtigt og delvist har bebudet. Parlamentet bør støtte alle de nødvendige foranstaltninger, også for at få sandheden frem i lyset og for konstant - og ikke bare nu, hvor sagen har vakt opsigt - at holde et vågent øje med dette, for uden de offentlige myndigheders gennemsigtighed og uden sikkerhed for de individuelle rettigheder er der ikke tillid til demokratiet.
+Hr. formand, da mange spørgsmål beklageligvis er forblevet ubesvarede i dag, vil jeg stille nogle flere spørgsmål og bede om, at de bliver besvaret af Rådet og Kommissionen. Er det rigtigt, og her er der så en henvisning til Rådet og Kommissionen om, at repræsentanter for Rådet og Kommissionen under amerikansk formandskab har arbejdet på europæiske telekomstandarder, der er Echelon-kompatible, inklusive aflytningsmuligheder, og dette inden for rammerne af det såkaldte ILETS, et såkaldt seminar? Det har så givet os de berygtede Enfopol-dokumenter. Hvor stor er den allerede opståede skade for den europæiske industri? Har andre virksomheder lidt skade bortset fra Airbuskonsortiet og Thomson? Hvad gør Rådet og Kommissionen, og hvordan vil man omgås de medlemsstater, der udspionerer deres partnere i Unionen for - som man også medgav - at beskytte deres economic well being? Hvordan vil Rådet og Kommissionen reagere på amerikanernes svar, som blev læst op i dag, og som står i klar modsætning til det, som den tidligere CIA-direktør Woolsey har sagt?
+Hr. formand, mine damer og herrer, jeg har med stor interesse noteret mig de bekymringer, der er blevet givet udtryk for her. Jeg vil gerne meget direkte og meget kort tilføje følgende: For det første har jeg mere end én gang henvist objektivt til Echelon-systemet, som jeg utvetydigt har fordømt, og jeg har i mit indlæg bekræftet, at Rådet ikke kan acceptere, at der oprettes eller findes et system til aflytning af telekommunikation, som ikke overholder medlemsstaternes lovgivning. Hr. Wiebenga hævdede, at jeg ikke har ytret mig direkte og objektivt om fordømmelse af Echelon: Det er åbenlyst, at jeg omtalte det, og jeg bekræfter det igen. Det er ikke, som det fremgår af denne drøftelse, forekomsten eller ej af et system til aflytning af telekommunikation, der står til debat. Det er klart. Det, der er til debat, er spørgsmålet om, hvorledes denne aflytning skal anvendes. Og i forbindelse med dette spørgsmål vil jeg også gerne tilføje følgende: Rådet råder ikke over oplysninger, som gør det muligt at konkludere - jeg svarer hr. van Velzen - om der er mere end nogle få virksomheder, eller endog om de virksomheder, han taler om, har draget nyttet af eller er blevet skadet som følge af aflytning ved hjælp af dette system. Vi har ingen præcise oplysninger, for hvis vi havde dem, er det helt sikkert, at Rådet ikke ville undlade at indtage en klar holdning. Medlemmets andet spørgsmål kan jeg kun besvare skriftligt på et senere tidspunkt, for jeg har ikke de nøjagtige oplysninger. Jeg vil også gerne oplyse Parlamentet om følgende: De bekymringer, der er kommet til udtryk her, bekymrer naturligvis også formandskabet. Og derfor vil det portugisiske formandskab på det kommende Råd (retlige og indre anliggender) den 29. og 30. maj tage dette spørgsmål op i Rådet for at få dets holdning. Vi vil til hver en tid holde Parlamentet orienteret om udviklingen i denne sag.
+Hr. formand, først vil jeg gerne takke Parlamentet for denne forhandling. Der er en ting af grundlæggende betydning, som nogle medlemmer har taget op, nemlig garantien for, at der kommer kraftige, europæiske krypteringsprodukter. Det er meget vigtigt at øge de europæiske borgeres og virksomheders bevidsthed om, at elektronisk kommunikation skal krypteres for at sikre fortroligheden. Her har vi haft programmer i 18 måneder. De europæiske forskningsprogrammer har været forholdsvis vellykkede, og i diskussionerne i andre lande erkender man også den europæiske kompetence på dette område. For det andet til hr. van Velzens spørgsmål om software og datas fortrolighed inden for telekommunikation. Som hr. van Velzen ved, arbejder vi nu med en gennemgang af telekommunikationslovgivningen, og dette spørgsmål skal analyseres i den sammenhæng. Jeg vil give Dem svar skriftligt så hurtigt som muligt, hvor jeg vil besvare resten af spørgsmålene. Fru Berger spurgte, om der findes virksomheder, der er gået glip af kontrakter på grund af spionage. Ingen virksomheder har kontaktet Kommissionen om noget sådant. Med hensyn til spørgsmålet om USA og Det Forenede Kongerige: Grunden til, at vi bad om en forklaring, var de interviews, som en tidligere tjenestemand ved et amerikansk efterretningskontor havde givet. Det var grunden til, at vi kontaktede den amerikanske regering og bad om en forklaring, og det, jeg har sagt her, var deres svar på netop det spørgsmål. Endelig er der her tale om meget vigtige og følsomme områder, og vi må stå helt fast på, at fortroligheden og privatlivets fred i forbindelse med telefonsamtaler og telekommunikation kan garanteres. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kom for nogen tid siden med en afgørelse, hvori det hed, at optagelse og andre former for aflytning af telefonsamtaler udgør et alvorligt indgreb i privatlivets fred og den private kommunikation og skal derfor have hjemmel i en lovgivning, der er særligt præcis. Det er vigtigt at have tydelige og detaljerede regler om emnet, navnlig fordi den teknologi, brugerne har adgang til, bliver mere og mere avanceret. Jeg finder denne afgørelse meget klar. Kommissionen vil respektere disse principper i alle sine foranstaltninger, og vi vil ikke undlade at handle i henhold til vores traktatmæssige forpligtelser, hvis der sker overtrædelser af fællesskabslovgivningen.
+Tak, hr. kommissær. Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37, stk. 2, modtaget fire beslutningsforslag. Forhandlingen er afsluttet. Afstemningen finder sted i næste mødeperiode.
+Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om patentmyndighedens afgørelse om kloning af mennesker.
+Hr. formand, mine damer og herrer, jeg skal i dag afgive en erklæring over for Dem om europæisk patent nr. EP 69 53 51, som Den Europæiske Patentmyndighed udstedte til universitetet i Edinburgh den 8. december 1999. Efter udstedelsen af dette patent er der blevet rejst en række spørgsmål, både her i Parlamentet og ligeledes af organisationer som Greenpeace, vedrørende det fulde omfang af dette patent. På Kommissionens vegne vil jeg gerne sige, at Kommissionen deler denne bekymring. Det synes klart for alle de involverede, at dette patent ikke skulle have være udstedt i den form, det skete. Den Europæiske Patentmyndighed har udsendt en pressemeddelelse, hvori man gør dette klart. Jeg ved, at nogle af de tilstedeværende her i dag mener, at Den Europæiske Patentmyndighed i bedste fald har været karrig med sandheden eller i værste fald har forsøgt at vildlede offentligheden. De skal i dag tage stilling til et forslag til fælles beslutning, der rummer sådanne anklager. Jeg vil gerne understrege, at Den Europæiske Patentmyndighed ikke er noget fællesskabsorgan: Dens eksistens og handlinger er baseret på en international aftale, som alle Den Europæiske Unions medlemsstater og fire andre lande er parter i, men ikke Fællesskabet som sådan. Derfor kan jeg ikke give Dem nogle endegyldige oplysninger om Den Europæiske Patentmyndigheds handlinger i denne sag. Men i lyset af mine erfaringer med Den Europæiske Patentmyndighed, som jeg for nylig besøgte i München, vil jeg personligt blive meget forbavset, hvis denne uheldige hændelse skyldes andet end en fejl under sagsbehandlingen. Uanset årsagen til problemet er det klart, som jeg netop sagde, at patentet ikke skulle have været udstedt i dets nuværende form. Derfor er spørgsmålet: Hvad har Kommissionen i sinde at gøre ved det? Det er grunden til, at jeg er her i dag. I det foreliggende beslutningsforslag opfordres Parlamentet og Den Europæiske Unions øvrige institutioner til formelt at gøre indsigelse mod dette patent inden for den 9-måneders periode, hvor der kan gøres indsigelse i henhold til bestemmelserne for udstedelse af europæiske patenter. Der er allerede gjort indsigelse mod dette patent. Men hvis Den Europæiske Patentmyndighed følger sine sædvanlige regler med hensyn til indsigelser, er det usandsynligt, at dette vil føre til ændringer af dette patent før december 2000 og måske først senere endnu. En sådan forsinkelse med hensyn til at rette det, man indrømmer er en fejl, er helt klart ikke ønskværdig. Jeg har derfor skrevet til Den Europæiske Patentmyndighed i München og anmodet den om at undersøge alle muligheder for en hurtigere løsning i denne sag. Jeg er glad for at kunne sige, at Den Europæiske Patentmyndighed på grund af sagens særlige karakter har indvilliget i straks at nedsætte et såkaldt indsigelsesudvalg, der hurtigt efter oprettelsen vil udsende en første meddelelse med en foreløbig udtalelse. Nu har Den Europæiske Patentmyndighed givet udtryk for, at en sådan foreløbig udtalelse ikke vil foregribe indsigelsesudvalgets endelige afgørelse i denne sag. Men patentmyndigheden har forsikret mig om, at proceduren hurtigt vil blive afsluttet under overholdelse af parternes ret til at blive hørt. Hr. formand, jeg er sikker på, at Parlamentets medlemmer lige som jeg, sætter pris på Den Europæiske Patentmyndigheds vilje til at reagere på nogle af de spørgsmål, som Parlamentet har rejst, og som er et direkte resultat af Kommissionens henvendelse. Hr. formand, jeg stiller med glæde kopier af mit brev til Den Europæiske Patentmyndighed og dens svar til Kommissionen til rådighed for Dem. Jeg vil naturligvis snarest muligt informere Dem om de konklusioner, som Kommissionens juridiske tjeneste når frem til efter en nøjere gennemgang af Den Europæiske Patentmyndigheds svar på det brev, jeg for nyligt tilsendte den. Derfor vil jeg slutte med at gentage, at Kommissionen i lighed med alle andre beklager, at dette patent er blevet udstedt i dets nuværende form. Vi har truffet foranstaltninger, som - med Den Europæiske Patentmyndigheds fulde samarbejde - efter min mening vil føre til en hurtig afslutning på denne uheldige tildragelse.
+Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, udstedelsen af patentet på genetisk modificerede menneskelige embryoer og en teknik, der muligvis kan benyttes til kloning af mennesker, er en kæmpe skandale. Dette er en slående klar krænkelse af menneskets værdighed. Tilfældet viser, hvor rigtigt det var, at Europa-Parlamentet under diskussionen om direktivet om patentering af bioteknologiske opfindelser klart fik forankret i direktivet, at teknikker til kloning af mennesker, teknikker til indgreb i menneskelige kønsceller og frem for alt i mennesket på alle stadier af dets udvikling er udelukket fra patentering. Mange sagde dengang, at disse præciseringer slet ikke var nødvendige, fordi et sådant patent aldrig ville blive udstedt. I dag ser vi, hvor vigtig denne præcisering var dengang. Den Europæiske Patentmyndighed har i sine retningslinjer overtaget Den Europæiske Unions direktiv. Den er ganske vist ikke direkte bundet af Rådets og Parlamentets direktiv, men har i sine bestemmelser for anvendelse ordret overtaget de ting, som vi vedtog dengang. Derfor er det, der sker her, en klar overtrædelse også af Den Europæiske Patentmyndigheds egne regler. Jeg har heller ingen sympati og forståelse for dem, der siger, at det jo egentlig ikke var så slemt, og at vi ikke skal hidse os sådan op, og at den teknik, som det drejer sig om her måske alligevel ser meget lovende ud. Der forelå en pressemeddelelse - Europabio - som ikke gavnede sagen ret meget, og jeg har skrevet et brev til chefen for Europabio om, at en så ambivalent holdning til det foreliggende patent på ingen måde bidrager til at fremme folks forståelse for bioteknologien. Det må også blive mødt af kraftige protester fra Europa-Parlamentet! Men det handler ikke om, at det direktiv, vi vedtog i 1998, er dårligt. Det handler derimod om, at det skal anvendes bedre. Det er en overtrædelse af direktivet, og derfor bør vi ikke drage direktivet i tvivl, men sørge for, at direktivet bliver brugt af Den Europæiske Patentmyndighed og også i forbindelse med gennemførelsen af national lovgivning. Vi understregede dengang, at vi går ind for bioteknologien og dens muligheder, men vi ønsker klare, etisk motiverede grænser! Endnu en ting må være klar: Europa-Parlamentet har altid taget stilling både imod patentering af teknikker, der krænker menneskets værdighed, men også imod teknikkerne som sådan. Kloning af mennesker, indgreb i menneskelige kønsceller og forskning i menneskelige embryoer, hvorved embryoet ødelægges, har Parlamentet altid afvist, f.eks. i Tannert-betænkningen om det pågældende forskningsprogram inden for dette område. Derfor har Det Europæiske Folkeparti indgivet ændringsforslag 4 for endnu en gang at understrege, at vi ikke viger fra vores holdning. Vi vil under alle omstændigheder stemme for denne beslutning, fordi Europa-Parlamentet må markere sig tydeligt.
+Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, patent 695/351 vedrørende genmanipulation af menneskelige celler og menneskelige embryoer, som Den Europæiske Patentmyndighed har udstedt, har forståeligt nok vakt afsky i offentligheden. I den anledning har min gruppe straks efter, at den blev bekendt med sagen, stillet en mundtlig forespørgsel. Den skulle skabe klarhed omkring de rejste principspørgsmål og konsekvenser. Men forespørgselen er forsvundet under Europa-Parlamentets forretningsgang. I stedet for de nødvendige svar har vi i dag fået en redegørelse af Kommissionen, som ikke kan være det sidste ord for Europa-Parlamentet. Hvorfor nævner jeg det? Ganske enkelt! Det afskyelige patent med dets forhistorie og det, at en parlamentarisk forespørgsel forsvinder, viser, hvordan vi netop ikke må omgås bioteknologien, sorgløst og lemfældigt. Det ville bane vejen for en katastrofe, som ødelægger menneskets ukrænkelighed og værdighed. Det er klart, at vi må gøre alt for at få skaffet patent 695/351 og eventuelt lignende vildfarelser af vejen. Det er klart, at vi må lukke hullet i loven for det manglende europæiske patent hurtigst muligt. Det er klart, at vi må skabe en vej, der er åben for alle, for en uafhængig retsforfølgelse af patenter, eller ønsker vi måske fortsat at overlade den interne kontrol til en mægtig myndighed, der ikke engang fungerer tilnærmelsesvis tilfredsstillende? Det er klart, at udviklingen inden for bioteknologi og alle nye teknikker må underkastes øget offentlig kontrol. I den forbindelse får Europa-Parlamentet en særlig opgave, der kræver en årlig rapport om arbejdet i Den Europæiske Gruppe for Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi. For mig og min gruppe er det ligeledes klart, at menneskehedens arvemasse skal forblive allemandseje, og at den ikke må falbydes på de bonede børsgulve. Vi kan kun benytte bioteknologien ansvarsbevidst, hvis vi respekterer dens etiske grænser og gør den genetiske kode tilgængelig for alverdens forskere. Endelig må det slås fast en gang for alle, at vores direktiv om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser ikke kun udelukker patentering af mennesket, dele af det menneskelige legeme samt manipulation af genomet, men derimod også forbyder kloning af mennesket på alle stadier af dets udvikling. Det skal alle rette sig efter!
+Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, Europa-Parlamentet er med rette bekymret, og dette er bestemt en underdrivelse, over det patent, som Den Europæiske Patentmyndighed har givet universitetet i Edinburgh. Vi gør ikke andet her end at fortolke offentlighedens bekymring, angst og forvirring. Imidlertid har Europa-Parlamentet allerede klart formuleret sin holdning i denne følsomme sag. Jeg henviser til to elementer. For det første er der direktivet om bioteknologi. I dette direktiv, som Parlamentet vedtog endeligt under andenbehandlingen i 1998, indtages der, som De ved, en klar holdning efter langvarige, grundige og til tider heftige diskussioner, hvori der gives udtryk for alle synspunkter, meninger og interesser. Det har i parentes bemærket også været et emne, hvor Parlamentet måske for første gang har vist sin magt og virkelig har sat sig på den høje hest. Resultatet er en afbalanceret tekst, som giver videnskaben mulighed for at komme videre, men det skal være i menneskehedens interesse og til gavn for denne. En række ting er i dette direktiv klart og tydeligt udelukket fra patentering, f.eks. menneskets legeme eller dele deraf på alle stadier af dets udvikling, som det hedder i artikel 3, samt kloning af mennesker, som det hedder i artikel 9. Det er således tydeligt, at dette registrerede patent ikke kan blive til noget. Det er derfor også godt, at Parlamentet nu reagerer skarpt. Af disse grunde vil ELDR-gruppen ikke blot godkende forslaget, men også de af PPE-gruppen stillede ændringsforslag 1, 3, 6, 8 og 9, fordi disse tydeligt gentager, hvad der nævnes i det pågældende direktiv. For det andet har Europa-Parlamentet allerede adskillige gange nævnt mangelen på et ensartet europæisk patent og stærkt kritiseret lakunerne i den europæiske patentret. Dette er igen tilfældet, se punkt 5 i beslutningsforslaget. Jeg henviser til det ændringsforslag, som jeg har stillet om netop nødvendigheden af et europæisk patent, og som blev vedtaget enstemmigt af Udvalget om Industripolitik. Også deri opfordres der kraftigt til en hurtig indførelse af dette europæiske patent, hvilket hidtil er mislykkedes på grund af de udgifter, der er forbundet med oversættelsesproblemet. Kan De forestille Dem det? Men vi kan undgå beklagelige misforståelser, således som man kalder det i Den Europæiske Patentmyndighed, når vi definitivt har løst problemet med den europæiske patentret, og fjerne sådanne misforståelser, for når alt kommer til alt, er det stadig bedre at forebygge end at helbrede.
+Hr. formand, patent nr. 695/351 har rystet os dybt, det er en overlagt udstedelse af et patent på menneskeopdræt! Det genetisk forandrede menneske er selv blevet degraderet til et genetisk produkt, og dette er en klar krænkelse af menneskets værdighed! Derfor glæder det os, at Parlamentets beslutningsforslag indeholder De Grønnes forslag om at indgive en klage til Den Europæiske Patentmyndighed i München, og at Parlamentet også følger os i vores kritik af strukturproblemerne hos Den Europæiske Patentmyndighed. For at gennemsigtighed og etik skal kunne gøre sig gældende, har vi brug for en uafhængig kontrol af Den Europæiske Patentmyndighed. Dette patent er imidlertid ikke enestående. Det er kun toppen af isbjerget. Pandoras æske har været åben længe. Patentmyndigheden har udstedt en lang række patenter på menneskelig arvemasse og således krænket Den Europæiske Patentkonventions bestemmelser. Det er utåleligt, at menneskedele er blevet til opfindelser og erklæret for tredjemands ejendom og kommercialiseret. Kommercialiseringen af mennesket og disse slående klare krænkelser af menneskets værdighed må vi imødegå med beslutsomhed. Det forudsætter imidlertid, at patenteringen af menneskedele og selve generne, der også er blevet mulig som følge af patenteringsdirektivet, bliver underkastet en prøve. Vi har brug for et moratorium med hensyn til patentering af menneskegener og menneskedele, således at de stadig mere synlige samfundsmæssige og etiske påvirkninger efterprøves, for dette patent må være en formaning og en sidste advarsel til os om, at vi må omgås dette på en anden måde. Jeg havde faktisk forventet mere af Kommissionen i dag, mere kritik, flere nærgående spørgsmål også med hensyn til patenteringsdirektivet, der ligefrem er en legitimering af patentmyndighedens hidtidige praksis.
+Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, UEN-gruppen støtter det fælles beslutningsforslag vedrørende Den Europæiske Patentmyndigheds stærkt kritiserede afgørelse. Jeg vil i øvrigt gerne rette en særlig tak til hr. Liese. Det glæder mig, at PPE-DE-gruppen har indarbejdet artikel 11 i UEN-gruppens beslutningsforslag i den foreliggende tekst i form af et ændringsforslag. Det understreges således, at menneskets værdighed prioriteres højere end enhver form for forskningsmæssige eller økonomiske hensyn. Den Europæiske Patentmyndighed anfører til sit forsvar, at der er tale om et sprogligt problem. Patentets ordlyd afkræfter imidlertid til dels denne påstand, idet den engelske tekst i artikel 11 udtrykkeligt anfører, at termen "animalsk" omfatter alle celler fra dyr, i særdeleshed pattedyr, herunder celler fra mennesker. Disse angivelser synes at være i modstrid med patentmyndighedens forklaring om sproglige fejl. Det må således befrygtes, at fejlen ikke blot er af teknisk art, som hidtil påstået. Det er helt afgørende, at der iværksættes en undersøgelse med henblik på at få placeret ansvaret for en sådan fejl. Det er afgørende, at der iværksættes sanktioner, og ikke mindst er det afgørende, at medlemslandene i Den Europæiske Patentorganisation og Den Europæiske Patentmyndighed selv træffer de fornødne forholdsregler for at undgå gentagelser. Det skal understreges, at det ikke blot drejer sig om at anvende gældende regler i EU eller anvende patentmyndighedens egne regler. Det drejer sig om at beskytte menneskets værdighed, fra undfangelsesøjeblikket til den naturlige død. Vi ved imidlertid, at kloning udgør en trussel mod menneskets værdighed, i særdeleshed når der manipuleres med menneskefostre bag laboratoriernes nedrullede gardiner. Vi ved, værdigheden krænkes, når det planlægges at producere kopier, som skal tjene som leverandører af sunde celler til brug for originalen. Det enkelte individ er unikt og ukrænkeligt. Den ringeagt for mennesket og for alt levende, vi oplever i dag, kan hos skrupelløse videnskabsmænd kun give næring til vildfarne fantasier. Det er vederkvægende i det mindste for en kort stund, mens denne debat pågår, at få slået fast, at den enkelte er unik og har en grundlæggende ret til at bevare sin identitet.
+Hr. formand, vi er opskræmte over meddelelsen om, at Den Europæiske Patentmyndighed har udstedt patent til manipulering af menneskelige celler og embryoer. Hvad enten der nu var tale om en oversættelsesfejl, således som det siges, eller om det var med vilje, skal jeg lade være usagt. At det var forkert at udstede patentet, har Den Europæiske Patentmyndighed i hvert fald indrømmet. Kommissionen siger, at omsætning i tide af direktivet om patent på bioteknologiske opfindelser kunne have forhindret denne fejl. Det bestrider jeg. For det første måtte patentet heller ikke udstedes på grundlag af national patentret. For det andet betvivler jeg, at direktivet er så entydigt, som Kommissionen åbenbart tror. I mit eget land, Nederlandene, er direktivet endnu ikke gennemført. Grunden hertil er den nederlandske anmodning til Domstolen om, at dette direktiv erklæres for ugyldigt, bl.a. på grundlag af dets "indre inkonsistens". Jeg anmoder indtrængende Kommissionen om at fjerne al utydelighed og alle lakuner i direktivet. Den europæiske Gruppe af Rådgivere vedrørende Etik skal desuden undersøge, om menneskets værdighed virkelig beskyttes tilstrækkeligt. Respekt for mennesker, dyr og planter, som Gud har skabt dem, er af afgørende betydning for vores samfund. Kommissionen vildleder sig selv, hvis den tror, at gennemførelsen af direktivet betyder afslutningen på al usikkerhed. I direktivet er der spændinger mellem økonomiske interesser og etiske overvejelser, som vedvarende vil afstedkomme diskussioner.
+Hr. formand, ærede kolleger, efter min mening er offentlighedens bestyrtelse over udstedelsen af dette patent i høj grad berettiget. For det første befinder vi os i en fase, hvor vi har almindelig interesse i at undgå, at der udstedes patenter på det menneskelige kromosom, så det i størst mulig grad bliver muligt for den videnskabelige forskning at finde frem til behandlingsmåder og måder at anvende kendskabet til det menneskelige gen på for at forbedre sundheden, hvilket er et formål, der burde gå forud for den ganske vist legitime beskyttelse af forskernes økonomiske interesser. For det andet kan vi konstatere, at der er en fejl i lovgivningen. Vi er nemlig klar over, at det ikke kan være rigtigt, at Den Europæiske Patentmyndighed ikke har nogen forbindelse til Europa-Kommissionen, og at det ikke er et EU-organ. For det tredje - og det er det vigtigste punkt - drejer det sig om et spørgsmål, der vedrører vores civilisations grundlag. Kristendommen har lært os om det enkelte menneskes værdighed, og i venstrefløjens tradition er den grundlæggende opfattelse, at mennesket ikke er en vare og ikke må gøres til en vare. Nu står vi dog over for en klart angivet mulighed for helt eller delvist at gøre mennesket til en vare, og dette berører vores civilisations rødder, både i den mere traditionelle kristne udgave af vores civilisation og i den udgave, der er afledt af oplysningsfilosofien og marxismen. Jeg tror, at vi alle sammen bør reagere meget beslutsomt og kraftigt på dette, idet vi også skal huske, at fosteret er et individ, som tilhører menneskeracen. Uanset vores forskellige holdninger til abort har også de, der går ind for fri abort, altid været enige om én ting, nemlig at moderens rettigheder går forud for fosteret rettigheder, men at fosterets rettigheder trods alt eksisterer. Det er udelukkende moderens rettigheder, der går forud for fosterets, og ikke et eller andet multinationalt selskabs ret til fortjeneste.
+Hr. formand, jeg takker for Kommissionens redegørelse. Jeg vil gerne opfordre Kommissionen til at gøre officiel indsigelse mod dette patent. Rådet bør give Kommissionen dette mandat. Som begrundelse henviser jeg til, at det må være Kommissionens anliggende at skaffe biopatentdirektivet gyldighed. Der stilles spørgsmålstegn ved, om biopatentdirektivet, som jeg var ordfører for, nu også er et egnet instrument til at løse problematikken. Det havde været gavnligt, om en og anden, der her får luftet sin forargelse, havde gjort sig den umage at læse patentet! Så kunne vedkommende konstatere, at der er to årsager til, at patentet krænker biopatentdirektivet, nemlig for det første fordi patentbeskyttelsen omhandler en teknik til genetisk modificering af menneskelige embryoers kønsceller, og for det andet fordi patentbeskyttelsen omhandler brug af embryoer til kommercielle og industrielle formål. Det er to klare overtrædelser af biopatentdirektivet! Hvordan man kan gøre dette til en anledning til igen at drage direktivet i tvivl uden at have læst patentet og uden at have læst direktivet, det overstiger min forestillingsevne! Derfor beder jeg Parlamentet om ikke igen at drage direktivet i tvivl, således som fru Breyer mener, hun bør gøre. Det er faktisk den første tekst i verden, der på en tilfredsstillende måde løser problematikken omkring patentbeskyttelse og bioteknologiske opfindelser, den første tekst i verden, der i øvrigt har fået støtte overalt. Altså, det drejer sig ikke om nu igen at drage direktivet i tvivl, men at skaffe det gyldighed!
+Hr. formand, lad mig først forklare, at jeg ikke har nogen som helst tilknytning til universitetet i Edinburgh, men jeg mener, at det er vigtigt at understrege, at de har været i god tro. Det er trods alt et af mit lands fornemste universiteter. Da de søgte om og fik godkendt dette patent, hvilket de gjorde med helt lovlige formål, var de i god tro. De har ingen interesse i at klone mennesker: De er snarere interesseret i at kunne arbejde med menneskeligt væv for at bidrage til at finde en behandling for f.eks. Alzheimers syndrom og leukæmi, og det, de gør, strider ikke mod nogen lov i Det Forenede Kongerige. Som tidligere forklaret blev denne patentansøgning behandlet, før 1998-direktivet trådte i kraft i september 1999, men selve patentet blev udstedt efter denne dato, og som det er blevet sagt, skete der fejl med hensyn til den form, i hvilket det blev udstedt. På nuværende tidspunkt har jeg ikke set noget som helst bevis for andet end fejl begået af patentmyndigheden. Jeg vil naturligvis gerne tilføje, at dette er yderst bekymringsvækkende. Men indtil der foreligger flere oplysninger, mener jeg, at de mere vidtløftige påstande og antydninger bør ignoreres. Som jeg har forstået det, kan fejlen med hensyn til patentet rettes ved, at patentindehaveren anmoder om at få rettet dokumentet, eller ved at tredjemand gør indsigelse, hvilket åbenbart allerede er sket. Universitetets rådgivere har meddelt mig, at de ikke vil protestere, når blot den klausul, der måtte blive tilføjet patentet, giver dem mulighed for at fortsætte deres lovlige arbejde med menneskeligt væv. Der er med andre ord tale om en ændring, der har til formål at fjerne de omstridte dele af patentet og derved gøre det lovligt, men ikke at annullere det fuldstændig. Jeg mener, at det arbejde, der udføres i Edinburgh, ikke er tilladt i henhold til den nationale lovgivning i nogle af de andre medlemsstater. Men Parlamentet og Fællesskabets institutioner og internationale organer bør ikke forsøge at lovgive for nationale parlamenter på områder, der hører under den nationale kompetence, og efter min mening bør ethvert forsøg på dette afvises på det kraftigste ud fra overordnede forfatningsmæssige principper.
+Hr. formand, først vil jeg gerne takke Parlamentets medlemmer mange gange for deres spørgsmål og kommentarer. Måske tillader De, at jeg knytter et par bemærkninger til det, de forskellige medlemmer har sagt. Først vil jeg gerne sige som svar til hr. Rothley, at Kommissionen netop har forbeholdt sig retten til at gøre formel indsigelse over for patentet. Som jeg sagde tidligere i dag, skrev jeg et brev til Den Europæiske Patentmyndighed på Kommissionens vegne. Jeg har ikke noget som helst imod at offentliggøre dette brev. I næstsidste afsnit står der: "I den forbindelse må jeg meddele Dem, at Kommissionen som kollegium allerede har besluttet at træffe formelle foranstaltninger, nemlig at gøre indsigelse på Kommissionens eller Fællesskabets vegne, hvis det viser sig umuligt at nå frem til en pragmatisk løsning". Med andre ord, selv om vi foretrækker en forhandlingsløsning, fordi det vil gå hurtigere end de ni måneder, der er gældende i henhold til patentmyndighedens bestemmelser, har vi sikret os den rette metode til at gøre indsigelse mod patenterne, hvis der ikke gøres fremskridt ved hjælp af den hurtige metode. Så hvad det angår, kan hr. Rothley være sikker på, at Kommissionen har forbeholdt sig denne ret. Dernæst vil jeg gerne støtte hr. Liese, der understregede, at der ikke er noget galt med direktivet. Jeg er enig med ham. Jeg mener, at det er et godt direktiv. Hr. Rothley sagde selv, at direktivet er det første i verden af sin art, og at det har fået international anerkendelse. Hvis jeg ser på artikel 5 i direktivet, hvor det hedder, at der ikke kan tages patent på visse processer, er direktivet efter min mening helt entydigt. Hr. Blokland har sagt, at direktivet er uklart og inkonsekvent, og Kommissionen vil bestemt være meget interesseret i en uddybning af den udtalelse. Fru Gebhardt nævnte også, at kloning af mennesker burde forbydes. Tjah, hr. formand, det er forbudt. Lad mig henlede fru Gebhardts opmærksomhed på, at dette specifikt forbydes i direktivet. Som jeg ser det, er det alt, hvad vi behøver at gøre, naturligvis forudsat at direktivet anvendes korrekt. Det sidste spørgsmål, jeg gerne vil tage op, er spørgsmålet om et fællesskabspatent. Adskillige talere har her til formiddag talt om europæiske patenter. Et europæiske patent er rent faktisk det, Den Europæiske Patentmyndighed udsteder. Den korrekte betegnelse er et fællesskabspatent. Det er med andre ord en ansøgning, der sendes til Den Europæiske Patentmyndighed i München, men denne myndighed vil så udstede et fællesskabspatent, som da med ét skulle gælde i hele Den Europæiske Union. Det er noget, vi arbejder på. Jeg vil gerne sige til fru Gebhardt og hr. De Clercq, som nævnte dette, at vi bestemt arbejder hårdt med muligheden for at få et fællesskabspatent. Det er ikke let, især fordi Den Europæiske Patentmyndighed ikke er nogen fællesskabsinstitution. Så det, vi vil have Den Europæiske Patentmyndighed til at gøre, skal ske på Europa-Kommissionens vegne, da patentmyndigheden ikke selv er nogen fællesskabsinstitution. Det giver os visse juridiske problemer, som vi forsøger at løse i øjeblikket. Det er bestemt korrekt, at der er betydelige sprogproblemer. Gennemsnitsudgiften for et patent er omkring 30.000 euro, langt højere end i USA, og 40% af disse udgifter skyldes sprogproblemer - udgifter til oversættelse - og vi forsøger at finde en løsning på dette problem. Endelig har Kommissionen til hensigt at offentliggøre et dokument med nærmere bestemmelser vedrørende et europæisk patent inden sommerferien, og jeg ser frem til at komme i dialog med Parlamentet om indholdet af dette dokument.
+Hr. formand, jeg vil blot endnu en gang have en præcisering. Hr. kommissær Bolkestein, jeg beklager, hvis De ikke har hørt ordentligt efter, eller hvis oversættelsen ikke har været helt præcis, men jeg har ikke stillet krav om, at kloning skal forbydes. Det krav har jeg ikke stillet. På grund af min kritiske holdning til lovgivningen vedrørende direktivet om bioteknologiske opfindelser er jeg udemærket klar over, hvad der står. Jeg vil blot anmode om, at De også er opmærksom på det. Jeg sagde, at jeg ønskede en fuldstændig præcisering om, at dette faktisk også står der. Det er noget helt andet end det, De lægger mig i munden!
+Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37, stk. 2, modtaget syv beslutningsforslag. Afstemningen finder sted kl. 11.00. (Mødet udsat kl. 10.55 og genoptaget kl. 11.05)
+Hr. formand, jeg ved, at der ikke bliver stemt om de udtalelser, som de forskellige udvalg har fremsat. Kvindeudvalget har fremsat en særlig udtalelse. Jeg vil blot påpege, at det vigtigste her naturligvis er, at der afsættes ordentlige midler til mainstreaming. Der har dog indsneget sig en fejl i vores udtalelse. Jeg ønsker ikke, at der er en fejl i udtalelsen, selv om vi ikke stemmer om den. Punkt 4 i vores udtalelse, sidste del, efter Fællesskabets handlingsprogram, skal annulleres. Det har udvalget valgt fra, men ved en fejltagelse er dette punkt alligevel kommet med. Jeg ønsker, at denne del tages bort, hvilket jeg meddeler nu, inden vi går over til afstemningen. (Forslaget til beslutning vedtoges) Betænkning (A5-0068/2000) af Ferber for Budgetudvalget om retningslinjerne for 2001-budgetproceduren - Sektion I - Europa-Parlamentet, Sektion II - Rådet, Sektion IV - Domstolen, Sektion V - Revisionsretten, Sektion VI - Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Sektion VII - Regionsudvalget, Sektion VIII - Ombudsmanden. (Forslaget til beslutning vedtoges) Forslag til beslutning (B5-0289/2000) af Jackson og Blokland for Udvalget for Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om støjdæmpede fly (Forslaget til beslutning vedtoges) Fælles beslutningsforslag om Middelhavspolitikken Om ændringsforslag 4 og 5:
+Hr. formand, det mundtlige ændringsforslag, jeg vil læse op nu, træder i stedet for ændringsforslag 4 og 5. Der er enighed mellem alle grupperne, som er med i kompromiset. Dette ændringsforslag skal tilføjes til punkt 16 og lyder som følger: "opfordrer til afholdelse af en Euro-Middelhavskonference om landbrug med deltagelse af repræsentanter fra institutionerne, medlemmer af foderstof- og levnedsmiddelindustrien og repræsentanter for producent- og forbrugerorganisationerne". (Forslaget til fælles beslutning vedtoges) Betænkning (A5-0057/2000) af Hernández Mollar for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om asylansøgere og emigranter: handlingsplan for oprindelses- eller transitlandene. Gruppen på Højt Plan (C5-0160/1999 - C5-0161/1999 - C5-0162/1999 - C5-0163/1999 - C5-0164/1999 - C5-0165/1999 - C4-0133/1999 - 1999/2096(COS)) (Forslaget til beslutning vedtoges) Betænkning (A5-0052/2000) af Klamt for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om iværksættelse af foranstaltninger til bekæmpelse af børnesexturisme (KOM(1999) 262 - C5- 0096/1999 - 1999/2097(COS)) (Forslaget til beslutning vedtoges) Betænkning (A5-0061/2000) af MacCormick for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om forslag til Rådets beslutning om Kommissionens grønbog om produktansvar (KOM(1999) 396 - C5-0184/1999 - 1999/2158(COS)) (Forslaget til beslutning vedtoges) Betænkning (A5-0078/2000) af Turmes for Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi om elektricitet fra vedvarende energikilder (VEK-E) og det indre marked for elektricitet (SEK(1999) 470 - C5-0342/1999 - 2000/2002(COS)) (Forslaget til beslutning vedtoges) Fælles beslutningsforslag om Den Europæiske Patentmyndigheds afgørelse om kloning af mennesker Om ændringsforslag 4:
+Hr. formand, undskyld min stemme er noget medtaget. Jeg er forkølet. Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance har forlangt opdelt afstemning til dette ændringsforslag. Jeg mener, at første del er sikker, hvorimod der er et sprogligt problem i anden del. Jeg tror, det er et oversættelsesproblem. Det var ikke PPE­DE-gruppens hensigt at starte en ny debat, men blot endnu en gang at bekræfte det, som Parlamentet allerede vedtog i sidste mødeperiode, f.eks. i forbindelse med det femte rammeprogram for forskning eller Tannert-betænkningen til det specifikke rammeprogram for forskning. Det er derfor vigtigt, at vi tilpasser ordlyden i den tyske version til den valgte terminologi i det femte rammeprogram for forskning. Her er den engelske tekst originaludgaven, og i den tyske skal det så hedde "forskning i menneskelige embryoer, hvorved embryoet ødelægges", således som Parlamentet har vedtaget i forbindelse med rammeprogrammet for forskning. Det drejer sig altså ikke om en skærpelse af Parlamentets holdning, men derimod en understregning af det, som vi har vedtaget. I den tyske udgave skal der derfor stå "forskning i menneskelige embryoer, hvorved embryoet ødelægges".
+Jeg vil blot påpege, at min gruppe nu alligevel stemmer imod dette ændringsforslag, fordi jeg ikke mener, at diskussionen om forskning i menneskelige embryoer hører hjemme her, og derfor stemmer vi imod også efter denne sproglige ændring. (Forslaget til fælles beslutning vedtoges) STEMMEFORKLARINGER - Betænkning af Haug (A5-0070/2000)
+Hr. formand, jeg stemte imod Haugs betænkning om budgetretningslinjerne for 2001 af en grund, som måske er uvæsentlig efter de andre tilstedeværende parlamentsmedlemmers mening, men som er meget vigtig for mig, der er valgt ind i Parlamentet som repræsentant for Pensionistpartiet, og jeg agter at gøre alt, hvad der er muligt og umuligt for at prøve at skabe opmærksomhed omkring de ældres instanser, krav og behov. Vi har ca. 120 millioner ældre i Europa - størstedelen af dem er pensionister, og nogle få uheldige ældre får ikke engang pension - men i disse budgetprocedurer og retningslinjer nævnes der slet ikke noget om en EU-politik til fordel for de ældre og pensionisterne. Jeg er derfor modstander af denne procedure, og jeg håber, at det vil lykkes mig at forbedre situationen for pensionisterne og de ældre i de kommende år.
+Hr. formand, jeg har selvsagt stemt for den foreliggende Haug-betænkning om retningslinjer for budgetproceduren. Jeg finder det glædeligt, at naturkatastrofer på ny figurerer som en budgetpost, som vedtaget i forbindelse med formiddagens afstemning. Som jeg flere gange har anført, mener jeg, EU's erklærede målsætning om, at EU skal være mere nærværende og synlig for den enkelte borger, nødvendigvis må give sig udslag i, at EU ikke vender borgerne ryggen, når disse er i vanskeligheder eller rammes af ulykker. Jeg har således med glæde stemt for stk. 21 og 34. Jeg ser personligt gerne, at disse bestemmelser gennemføres hurtigt, i særdeleshed inden for skovbruget, idet denne sektor er præget af strukturelle vanskeligheder og har oplevet et voldsomt stigende udbud. Det vil efter min opfattelse være et naturligt indsatsområde for Den Europæiske Union, og jeg håber, den foreliggende betænkning kan overbevise Europa-Parlamentet og Kommissionen om, at der er behov for en indsats på dette område.
+Vi har stemt imod en række punkter i Haug-betænkningen om retningslinjerne for 2001-budgetproceduren. Den største udfordring, som Den Europæiske Union vil stå over for i de kommende år, er udvidelsen med landene i Øst- og Centraleuropa. Udvidelsen vil på mange måder blive dyr. Derfor er det vigtigt, at EU budgetterer med store beløb til dette formål, ikke bare førtiltrædelsesstøtte. På trods af dette nævnes udvidelsen ikke i Haug-betænkningen. I stedet for vælger man som det vigtigste punkt i retningslinjerne for 2001-budgettet at beskæftige sig med "Europas sociale og kulturelle dimension". Vi mener, at EU skal bruge sine kræfter på de problemer, som medlemsstaterne ikke selv kan løse - de grænseoverskridende spørgsmål. Kulturpolitik og socialpolitik er meget vigtige politiske områder, men bør ikke overvejende være genstand for en fælles lovgivning. Støtten til genopbygning af Kosovo tages op i Haug-betænkningen som et andet prioritetsområde, hvilket vi støtter helhjertet. Vi mener dog, at de midler, der er brug for i Kosovo, bør tages fra støtten til tobaksdyrkning og anden produktion inden for den fælles landbrugspolitik. Som liberale mener vi, at landbrugspolitikken skal tilpasses markedet og afbureaukratiseres. Hvis Parlamentet tager udvidelsen mod øst alvorligt, skal man arbejde for omfattende nedskæringer i omkostningerne til landbruget. Al direkte støtte til landbrugsproduktion bør afskaffes gradvist. EU spiller en vigtig rolle, når det handler om beskæftigelse, især via det indre marked. Vi vil dog understrege, at arbejdsløsheden ikke kan reduceres udelukkende med politiske beslutninger på europæisk niveau. Vi er overbeviste om, at foranstaltninger i medlemsstaterne som f.eks. lavere skatter på arbejde, fleksibel arbejdsret og et godt arbejdsklima fører til øget beskæftigelse og en dynamisk udvikling i hele Unionen.
+Jeg vil gerne lykønske fru Haug med det fremragende stykke arbejde. Jeg er enig i hendes holdning om, at beskæftigelsesdannelsen skal gives høj prioritering i Unionen. Fiskeriudvalget ønsker ikke flere penge. Vi ønsker bare at blive nævnt i retningslinjerne, for det, som ikke nævnes, eksisterer ikke, og fiskeriet eksisterer, det er endog en fælles politik. Fiskeriet er altafgørende for at bevare beskæftigelsen og økonomien i de europæiske randområder, der er afhængige af dette erhverv. Denne sektor skaber endvidere mange arbejdspladser på landjorden inden for forarbejdningsindustrien og skibsværfterne. De billigste arbejdspladser er dem, der ikke skal skabes, fordi de ikke er forsvundet. Det er bedre at støtte aktiviteter, som allerede skaber beskæftigelse, end på et senere tidspunkt at skulle investere kolossale summer i skabelse af nye industrier. I Fiskeriudvalget mener vi, at de internationale fiskeriaftaler fortjener udtrykkelig budgetstøtte, for at fællesskabsflåden kan fortsætte sine aktiviteter, og økonomien i fiskeriregionerne ikke kommer i krise. I forhandlingsproceduren vil vi derfor sørge for, at Unionens støtte til fiskeriet konsolideres og forøges. I løbet af den nuværende budgetprocedure vil vi også fremhæve vores bekymringer for bevarelsen af fiskeriressourcerne samt forbedringen af sektorens arbejdsforhold og sikkerhed.
+Af parlamentsmedlems Haugs betænkning fremgår det klart, at der er en alvorlig risiko for i budgetproceduren for 2001 at gentage det, som allerede kunne konstateres i den forrige: En nøje overholdelse af stabilitetspagten indebærer en filosofi om budgetstramning, som berører virkeliggørelsen af Den Europæiske Unions traditionelle prioriteringer og i særdeleshed væsentlige udfordringer som f.eks. bekæmpelse af arbejdsløsheden, fremme af den økonomiske og sociale samhørighed, en passende forberedelse af udvidelsen eller den nødvendige samarbejdspolitik. Det er vigtigt, at de nye prioriteringer bliver modsvaret af nye finansielle midler. Og i den aktuelle situation kræver finansieringen af genopbygningen af Kosovo og af stabilitetspagten for Balkan en overordnet revision af de finansielle overslag. Man kan altså under ingen omstændigheder acceptere den logik, der er indeholdt i betænkningen, og som giver sig udslag i en "beskæring" - selv om den er retfærdig - af alle budgetkategorierne med henblik på at få løst det omtalte aktuelle behov. Derfor kan vi kort sagt, da det er blevet bekræftet, at man billiger en sådan logik, ikke stemme for den foreliggende betænkning. Betænkning af Ferber (A5-0068/2000)
+Hr formand, jeg undlod at stemme om Ferbers trods alt glimrende betænkning om de øvrige sektioner af budgettet for 2001, da jeg er af den overbevisning, at man ikke er tilstrækkeligt opmærksom på at reducere udgifterne til EU's bureaukratiske maskineri, og foruden Kommissionen gælder dette især også for Parlamentet. Personaleudgifterne er efter min mening for store. Europa-Parlamentets administration er en damptromle, der trækker alt for hårdt på de i forvejen beskedne økonomiske muligheder, vi har, og jeg har en svag mistanke om, at der også er en vis træghed i EU's finansielle effektivitet af denne grund. Betænkninger af Haug og Ferber (A5-0070/2000 og A5-0068/2000)
+De franske medlemmer af UEN-gruppen har stemt imod den foreliggende Haug-betænkning og Ferber-betænkning om retningslinjer for budgetproceduren, idet disse afspejler politiske prioriteringer, som vi finder uacceptable. Ordføreren prioriterer således finansieringen af de politikker, der blev introduceret med Amsterdam-traktaten, højest, hvilket vi finder stærkt kritisabelt. UEN-gruppen må tage afstand fra den føderalistiske tankegang, der gennemsyrer hele denne betænkning, idet den politiske integration ønskes styrket for så vidt angår retlige og indre anliggender. UEN-gruppen må også tage afstand fra den holdning, der kommer til udtryk, når Europa-Parlamentets store politiske grupper - Socialdemokraterne, Kristdemokraterne og De Konservative - ønsker at anvende bevillinger til landbruget, rubrik 1 i de finansielle overslag, til finansiering af områder, der fremover henhører under Den Europæiske Unions "udenrigspolitik". Vi finder det således urimeligt, at genopbygningen af Kosovo skal finansieres på bekostning af landbruget. Og vi finder det urimeligt at tro, at deklamatoriske vendinger rækker, når det gælder denne problemstilling. Et sådant bondefangeri bør ikke gå upåtalt hen. EU bør tværtimod fastholde landbrugsudgifterne og eventuelt nedjustere andre budgetposter, som endnu åbner mulighed herfor. Alle er således enige om, at bevillingerne til Kosovo for år 2000 på 360 millioner euro er af en størrelsesorden, som langt overstiger, hvad området vil kunne udnytte (nogle ville mene, der er tale om en sand guldgrube), idet scenen i denne del af det tidligere Jugoslavien domineres af stadig stærkere kræfter, som skaber splittelse i regionen. Andre donorlande, herunder ikke mindst USA, tøver da også med at opfylde deres økonomiske forpligtelser, når det gælder støtten til denne region, og giver udtryk for, at hjælpen kommer for sent, og at koordinationen er utilfredsstillende. Regionen er fortsat en sand krudttønde, hvor det bliver stadig tydeligere, at udviklingen ikke går i den retning, vi havde håbet, og hvor kampvognene høres langt hyppigere end gravemaskinerne. UEN-gruppen kan heller ikke, uanset aftalens realitet i øvrigt, acceptere, at der stilles spørgsmålstegn ved konklusionerne fra topmødet i Berlin, idet der kræves løbende revision af de finansielle overslag for perioden 2000-2006 og de forskellige rubrikker, der indgår heri, mens der ikke ligger præcise beregninger til grund for Kommissionens ambitiøse program for Balkan-området (5,5 milliarder euro). Kravet om revision af de finansielle overslag savner således ethvert grundlag, og der er, såfremt budgettet for 2001 vedtages med de maksimumbeløb, der blev godkendt på topmødet i Berlin, mulighed for at forøge de disponible midler med 5-6%. Vi bør således modsætte os denne uheldige løsning, og vi må i særdeleshed på ansvarlig vis sikre, at EU's budget ligger på linje med udviklingen i de enkelte landes nationale budgetter, ikke mindst når det gælder betalingsbevillinger. UEN-gruppen lægger vægt på en sammenhængende løsning og tager derfor lige så klart afstand fra forslaget om en årlig finansiering af de 5,5 milliarder euro til Balkan-området ved dels en forhøjelse af udgiftsloftet, når det gælder eksterne foranstaltninger, dels en reduktion af udgiftsloftet, når det gælder landbrugspolitikken, idet forslagsstillerne meget besnærende gør gældende, at beløbene til dækning af bevillingerne ikke vil påføre landbruget ekstra omkostninger, men at der for 2001 og 2002 skal sikres en øget avance. Der er grund til at påpege, at der i 2003 i henhold til konklusionerne fra topmødet i Berlin vil blive udarbejdet en midtvejsevaluering af Agenda 2000. Der er en betydelig risiko for, at den omhandlede praksis til sin tid af mange vil blive betragtet som en standardprocedure, og at den dermed kommer til at danne præcedens til skade for landbruget i medlemslandene. De tal, Kommissionen fremlægger, når det gælder støtten til Balkan-området, er i høj grad politisk begrundede og bygger ikke på præcise undersøgelser. Ministerrådet vurderer til sammenligning, at det på nuværende tidspunkt er muligt at finansiere hjælpeprogrammerne til Balkan-området inden for udgiftsloftet for rubrik 4 (eksterne foranstaltninger). Vi må således kræve, at Kommissionen snarest - hvilket vil sige, inden det foreløbige udkast til EU's budget for 2001 fremlægges i slutningen af april - udarbejder og fremlægger et overslag med en præcis opgørelse over de reelle behov og en nøje flerårig budgetplanlægning, som overholder visse grundlæggende principper. Det er således uacceptabelt og uprofessionelt, at vi her 10 måneder efter kosovokonflikten endnu ikke har modtaget pålidelige skøn over de reelle behov for hjælp i regionen. Afslutningsvis er der grund til at erindre om, at budgettet for rubrik 4 vedrørende Den Europæiske Unions eksterne foranstaltninger ikke er det eneste emne, der optager sindene i EU. Retningslinjerne for budgetproceduren synes imidlertid ikke at afspejle disse andre, ligeledes vigtige emner. Eksempelvis konstaterer vi med beklagelse, at der, når det gælder naturkatastrofer, ikke er nogen separat omtale af den nødvendige indsats for at sikre nyplantning af skov. Frankrig blev hårdt ramt i forbindelse med efterårets uvejr, men må nu opleve, at de voldsomme skader nedtones og ligestilles med andre situationer, som i virkeligheden ikke tåler sammenligning hermed. Beslutning om støjdæmpede fly (B5-0289/2000)
+Jeg stemte imod forslaget til beslutning, fordi henvisningen i artikel 1 til "omcertificerede fly med lave bypass-faktorer" rent faktisk vil betyde enden på et projekt for montering af nye motorer på fly på en sort plet på beskæftigelseskortet i West Wales, som vil kunne skabe 400 arbejdspladser. Dette skyldes, at de motorer, som den pågældende virksomhed planlægger at benytte, har en bypass-faktor på under tre og dermed vil være udelukket fra EU's luftrum i henhold til den nuværende formulering i forordningen. I henhold til artikel 2, stk. 2, udelukkes kun fly, der er blevet ændret ved udskiftning af motorerne "med fanjetmotorer med et bypass-forhold på 3 og derover", fra direktivets dækningsområde. Dette til trods for, at de pågældende motorer med lethed kan opfylde alle støj- og emissionsstandarder. Flystøj afhænger ikke kun af motorens bypass-faktor, og jeg mener, at flystøjen bør måles som den faktiske støj ved start, forbiflyvning og landing, hvilket er tilfældet under Chicago-konventionen.
+Forordningen tager sigte på at reducere støjgenerne i områder beliggende tæt på EU's lufthavne, som typisk er placeret tæt på EU's økonomiske centre og dermed i stærkt urbaniserede områder. Forordningen indebærer, at særligt støjende fly, som er forsynet med støjdæmpende udstyr, såkaldt hushkit, forbydes fra maj 2000. Den civile luftfart oplever en årlig vækst på ca. 6%, og denne ventes at være fordoblet om 10 år! En sådan vækst må nødvendigvis give anledning til en gradvis skærpelse af kravene om støjdæmpning af fly. Støjproblemerne er også påtrængende omkring de amerikanske lufthavne. Der bør således på internationalt niveau, i ICAO-regi, fastsættes skærpede standarder for flystøj. Dette understreges også i beslutningsforslaget. Forordningen er blevet udskudt et år, fra 1999, og vil være gældende fra maj 2000, idet den dog rummer en række undtagelsesbestemmelser. De seneste samtaler mellem EU og USA tyder ikke på en snarlig løsning af konflikten. USA har ydermere indgivet en klage til ICAO. Der udøves betydelig pression fra den amerikanske flyindustris side, og det forestående præsidentvalg komplicerer blot sagen yderligere. USA indtager en tvetydig holdning til den omhandlede forordning. Selv om den amerikanske regering således ønsker striden bragt til ophør, er de amerikanske flyproducenter modstandere af de standarder, der fastsættes i forordningen, og finder, at disse vil straffe industrien. Men hvordan kan man forsvare sådanne undtagelsesbestemmelser med henvisning til, at der verserer en tvist? Sagde vi til de franske og belgiske chokoladefabrikanter, at EU's direktiv ville blive udsat, eller at der ville blive indføjet undtagelsesbestemmelser heri? Sagde vi til jægerne, at "fugledirektivet" var stillet i bero, eller at der ville kunne opnås dispensation herfra med henvisning til den verserende konflikt? Hvad skulle være formålet med at fastsætte regler og bruge måneder på konsultationer, udvalgsarbejde og formulering af tekster, hvis vi ikke gennemfører de pågældende regler? Er det virkelig Den Europæiske Unions opgave at tjene stormagterne og de multinationale virksomheder? Der er ikke blot tale om "en storm i et glas vand". EU bør ikke lade sig skræmme af amerikanske trusler og gengældelsesforanstaltninger. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har med enstemmighed vedtaget det foreliggende beslutningsforslag, som støtter Europa-Kommissionen, som vender sig imod en udsættelse på ubestemt tid af forordningens ikrafttræden, og som opfordrer USA til at afstå fra gengældelsesaktioner. Der er behov for en markant tilkendegivelse fra EU's side for over for det internationale samfund klart at understrege EU's synspunkter, når det gælder bekæmpelse af støjgener. Beslutning om Middelhavspolitikken
+Det, der betegnes som Den Europæiske Unions Middelhavspolitik, er i virkeligheden en indsats, som tager sigte på at skabe de politiske forudsætninger for, at store europæiske industrikoncerner kan drage nytte af de lave lønninger i det sydlige og østlige Middelhavsområde, ligesom de kan drage nytte af landenes naturgivne ressourcer og offentlige indkøb og her finde nye afsætningsmuligheder for deres varer. Denne "samarbejdspartner" må betegnes som en ulv i fåreklæder. For det fattige flertal i befolkningen indebærer samarbejdet blot den tvivlsomme fordel, at de nu udnyttes både af lokale matadorer og europæiske virksomheder. I to århundreder har Frankrigs Middelhavspolitik udmøntet sig i en kolonisering af Marokko, Tunesien og Algeriet. Italiens Middelhavspolitik førte til okkupation af Libyen, mens Englands førte til en skamløs udplyndring af Egypten. Der er medlemmer af Europa-Parlamentet, som - med rette - rejser kritik af diktaturet i Tunesien og, om end i mildere udgave, i Marokko. Vi kan imidlertid ikke blot lukke øjnene for den materielle, militære og diplomatiske støtte, Frankrig har ydet til de pågældende landes styre. Vi kan ikke lukke øjnene for Frankrigs ansvar i forbindelse med algierkrigen og den ulykkelige situation, der præger landet også i dag. Vores solidaritetsfølelse er rettet mod arbejderklassen i Middelhavsområdet, og vi er derfor modstandere af det samarbejde mellem besiddende og regerende, som styrkes med det foreliggende beslutningsforslag.
+Med konferencen i Barcelona søgte EU at puste nyt liv i Middelhavspolitikken, idet der blev taget initiativ til Euro-Middelhavspartnerskabet mellem Den Europæiske Union og 12 Middelhavslande. De konkrete resultater af dette initiativ er imidlertid noget skuffende. Årsagen er primært, at EU og EU's medlemsstater forsømmer nord-syd-relationerne. Omvendt opprioriteres de central- og østeuropæiske lande, som modtager betydelig økonomisk støtte. Jeg ønsker på ingen måde, at hjælpen til østlandene indstilles, men der er tydeligvis behov for hurtigst muligt at rette op på den omtalte ubalance. Den Europæiske Union må vende sig mod syd. Middelhavet hører blandt EU's indre farvande og har således stor strategisk betydning for det europæiske kontinent og dets stabilitet. Det ville være uansvarligt at overse Middelhavslandenes behov og forventninger. De manglende fremskridt bærer således i sig kimen til en mulig krise i dette udsatte område. Den Europæiske Union bør både kvantitativt og kvalitativt prioritere Middelhavsområdet højere, såvel politisk som økonomisk. Med underskrivelsen af Barcelona-erklæringen forpligter EU sig da også til at yde en sådan indsats, idet Euro-Middelhavspartnerskabet omfatter tre aspekter. Dels et politisk og sikkerhedsmæssigt aspekt, dels et økonomisk og finansielt aspekt og endelig et socialt, kulturelt og menneskeligt aspekt. Vi må imidlertid konstatere, at der, hvad angår det førstnævnte aspekt ikke er sket de store fremskridt, og at den politiske dialog stort set har været virkningsløs. Vi må derfor genoptage denne dialog. De politiske forandringer, der kendetegner flere af landene i Middelhavsregionen, åbner nye muligheder, om end der stadig er vanskeligheder. På mødet i Stuttgart sidste år blev der udstukket retningslinjer for et charter om fred og stabilitet. Dette charter kan bidrage til at sætte gang i den omtalte politiske dialog. Der er imidlertid blot tale om en hensigtserklæring, medmindre partnerne, Middelhavslandene og Den Europæiske Union, også forpligter sig til jævnligt at mødes ved forhandlingsbordet. Når det gælder de økonomiske aspekter, som har været højest prioriteret, kan der konstateres fremskridt takket være Meda-programmet, som er det vigtigste finansielle instrument i forbindelse med Euro-Middelhavspartnerskabet. Takket være Meda-programmet har det været muligt at finansiere forskellige bilaterale initiativer mellem EU og partnere i Middelhavsregionen. Imidlertid negligerer Meda-programmet stort set det interregionale samarbejde, hvorfor der er grund til at forstærke indsatsen på dette felt. Øget regional integration ville sikre økonomisk velstand i området og ville dermed skabe større politisk stabilitet og sikre den sociale udvikling. Bedre levevilkår ville også svække de fundamentalistiske kræfter, idet fattigdommen gøder jorden for sådanne strømninger. Endelig ville også udvandringsstrømmen aftage. Sammenfattende kan vi slå fast, at Den Europæiske Union bør gøre en aktiv indsats for at fremme den omtalte regionale integration, idet der på længere sigt også vil knyttes nære bånd til Den Europæiske Union. Jeg forestiller mig, at samme model vil kunne overføres til østrelationerne, idet der kunne skabes regional integration med Rusland som centrum. Jeg er klar over, at dette kan forekomme at være et ambitiøst projekt. Imidlertid er det et projekt, som anskuer den omhandlede politik i et overordnet og langsigtet perspektiv, hvilket måske netop er, hvad vi mangler i øjeblikket. Det er selvsagt også dette synspunkt, jeg har fremført i forbindelse med debatten i plenarforsamlingen.
+Siden konferencen i Barcelona den 27. og 28. november 1995, hvor Euro-Middelhavspartnerskabet blev søsat, har den politiske situation udviklet sig betydeligt, og vi må konstatere, at partnerskabet ikke har indfriet deltagerlandenes forventninger. Vi ønsker at bevare Middelhavsområdet som et område karakteriseret ved samhandel og dialog og ønsker derfor, at der pustes nyt liv i Barcelona-processen, uden uoverlagte initiativer fra Den Europæiske Unions side. EU bør således arbejde på at få skabt et kulturelt, social og menneskeligt partnerskab. Specielt på det sociale område står vi over for mange udfordringer. Det er påkrævet, at der etableres et økonomisk partnerskab, især med sigte på landbrugssektoren. Den Europæiske Union bør søge at afhjælpe nogle af de grundlæggende problemer, erhvervet står over for. Problemerne er særligt udtalte, når det gælder afgrøder som frugt og grøntsager samt vin. Øområderne i Middelhavet fortjener særlig opmærksomhed, både når det gælder fiskeri og landbrug. Vi ønsker at opnå en synergieffekt ved at koordinere de interregionale og transnationale samarbejdsprogrammer og ved at koordinere EU-programmerne Interreg og Meda. Ville det ikke være hensigtsmæssigt at afholde en Euro-Middelhavskonference om landbrug og fiskeri med deltagelse af repræsentanter for lokale og regionale myndigheder samt faglige organisationer? Når vi ikke har ønsket at deltage i eller stemme for det fælles beslutningsforslag, skyldes det, at vi ikke kan gå ind for, at Den Europæiske Union i alle henseender træder i medlemsstaternes sted, når det gælder Middelhavspolitikken. Medlemsstaterne er som bekendt direkte berørt af denne politik. Den Europæiske Union bør være særdeles opmærksom på importen af landbrugsprodukter, som kan bringe hele den europæiske produktion i fare. Betænkning af Hernández Mollar (A5-0057/2000)
+Hr. formand, udarbejdelsen af handlingsplaner for asyl og migration med fokus på problemerne i oprindelses- og transitlandene forekommer os i princippet at være et udmærket initiativ. Vi er derfor forundrede over den hårde medfart, forslaget får i den foreliggende betænkning, og forundrede over tonen i gårsdagens debat. Skal vi agere hensigtsmæssigt i forhold til migrationsproblematikken, må vi agere i forhold til de bagvedliggende årsager. Handlingsplanerne har således til formål for hvert enkelt land, der er berørt af dette spørgsmål, at opstille en liste over de konkrete problemer, hvad enten disse vedrører politiske institutioner, menneskerettigheder, økonomi eller forvaltning, og foreslå EU's medlemslande samt tredjelande en samlet løsning. Denne omfatter hjælp til udvikling, juridiske foranstaltninger og udenrigspolitiske initiativer. Det er således efter vores opfattelse en forstandig fremgangsmåde, som oftere burde tages i anvendelse på europæisk plan. Hvorfor er mange af Europa-Parlamentets medlemmer så kritiske over for forslaget? Først og fremmest fordi denne forstandige fremgangsmåde efter deres opfattelse i for høj grad har karakter af en mellemstatslig proces, idet Gruppen på Højt Plan, som har til opgave at udarbejde handlingsplanerne, tæller repræsentanter for Kommissionen og (i overtal) embedsmænd fra de berørte lande. Det er således nyttigt, at der er enighed om initiativerne på europæisk plan. Men skal handlingsplanerne gennemføres effektivt, er det efter vores opfattelse netop en forudsætning, at embedsmænd fra de berørte lande deltager, og at landene spiller en vigtig rolle i beslutningsprocessen. Kritikken gælder også et andet forhold. Handlingsplanerne kritiseres for at være for strenge, idet de indeholder foranstaltninger til bekæmpelse af illegal indvandring, ligesom de rummer forslag om øget anvendelse af hjemsendelsesaftaler indgået med tredjelande. Dette er efter vores opfattelse ikke nogen ulempe. Tværtimod anser vi det for at være en god idé og i virkeligheden en nødvendig del af de omtalte planer. Man kan ikke både blæse og have mel i munden.
+Hr. formand, jeg stemte ikke imod Hernández Mollars betænkning om asylansøgere og emigranter, fordi jeg er modstander af en modtagelses- og støtteindsats - som jeg tværtimod går meget kraftigt ind for - til fordel for de personer, som er mindre heldige end os, og som er tvunget til at bede om asyl i nære eller fjerne lande, men fordi man i denne betænkning ikke lægger tilstrækkelig vægt på metoderne til at skelne mellem ægte asylansøgere og falske asylansøgere. Sidstnævnte virker desværre kun destabiliserende, og det går ud over dem, der virkelig og konkret har brug for asyl og hjælp, og som derfor bør hjælpes.
+Jeg afstod fra at stemme ved den endelige afstemning om denne betænkning på grundlag af mit indlæg onsdag aften. Jeg er på ingen måde modstander af hensigterne og følelserne i betænkningen, men det skete udelukkende på grund af handlingsplanen for Sri Lanka. Jeg mener, at den er utilstrækkelig, og at der lægges alt for lidt vægt på behovet for at finde en politisk løsning i Sri Lanka. Det fremgår med al ønskelig tydelighed, at vi ikke kan stole på, at den srilankanske regering vil give politikere og journalister uafhængig adgang til krigszonerne, og ej heller at den vil give os upartiske vidnesbyrd om, hvad der i virkeligheden sker med hensyn til krænkelser af menneskerettighederne og påstande om tortur og lign. praksis, der udøves af den srilankanske regering eller med dennes stiltiende accept. Hr. formand, krigen i Sri Lanka kan ikke vindes af nogen af parterne, og medmindre der aftales fredsforhandlinger og frem til sådanne indledes, vil der konstant komme asylsøgere til Vesten, hvoraf de fleste vil være tamilere. Jeg mener, at Europa-Parlamentet skal spille en central rolle med at argumentere for, at Den Europæiske Union skal lægge pres på den srilankanske regering for at få den til at gå fredens vej. Europa kan blive fredsmægleren, der bringer en fredelig løsning til Sri Lanka og fred til de tamilske og singalesiske befolkningsgrupper og andre i Sri Lanka.
+Med den foreliggende betænkning ønsker Europa-Parlamentet angiveligt at bidrage til udarbejdelsen af en europæisk indvandrings- og asylpolitik. Forslaget anskuer imidlertid ikke sagen med udgangspunkt i ønsket om fri bevægelighed og eventuel mulighed for at bosætte sig i EU for personer fra fattige lande. Betænkningen anskuer snarere sagen som et spørgsmål om slavehandel, hvor opgaven består i at regulere indvandrerstrømmen i takt med europæiske industrivirksomheders efterspørgsel. Når det gælder retten til at opnå asyl, må der skelnes mellem principerklæringer og realiteter. For Frankrigs vedkommende blev eksempelvis kun 2.000 af de 7.000 asylansøgninger imødekommet. De asylansøgere, der afvises, ender som illegale indvandrere. Disse jagtes nu på en ganske vist reguleret, men ikke desto mindre særdeles usmagelig måde... Hvad er det vel værd at anlægge en subtil skelnen mellem immigration og regulær asyl, sådan som det sker i denne betænkning, når den sociale virkelighed er en anden? Når en skæv økonomisk verdensorden bevirker, at tusindvis af mennesker er dømt til tortur eller til at dø enten sultedøden eller døden i diktaturernes fangehuller? Når vi ikke stemmer imod den foreliggende betænkning, skyldes det udelukkende, at vi ikke ønsker at blive slået i hartkorn med den yderste højrefløj og dens nedrige fantasmer. De eksisterende institutioner er imidlertid grundlæggende uegnede til at fjerne årsagerne til, at millioner af mænd, kvinder og børn verden over tvinges i eksil, på flugt fra undertrykkelse eller fattigdom. En ændring af disse forhold ville kræve en ligelig fordeling af de frembragte værdier og ikke en situation, hvor fordelingen af værdierne overlades til nogle tusinde finanskoncerner og disses aktionærer.
+), skriftlig. (FR) Efter flere århundreders pause har vi det sidste halve århundrede oplevet massive folkevandringer kloden over. Fra syd mod nord. Fra øst mod vest. For Europas vedkommende indebærer disse uophørlige strømme af indvandrere en ubalance, både når det gælder økonomiske, finansielle, sociale, urbane, religiøse og kulturelle forhold. Sikkerheden, der er en af de helt grundlæggende frihedsrettigheder, kan ikke længere opretholdes i de europæiske byer. Siden 1970'erne har vi oplevet problemer i form af narkotika, overfald i tog, på gader og i offentlige transportmidler. Vi har set biler blive brændt af og skoler blive udsat for hærværk. Nye former for grov og brutal kriminalitet er dukket op. Lovløsheden råder i forstæderne, bymidten affolkes, frygten lurer overalt og bliver en del af hverdagen. Vi kan konstatere, at de to fænomener, migration og utryghed, er nært forbundne i både tid, rum og personer, og det må anses for rimeligt at konkludere, at der består en årsagsrelation mellem de to fænomener. Hvordan reagerer EU over for disse udfordringer? Regulering af asyl-, flygtninge- og indvandrerspørgsmål er som bekendt med Amsterdam-traktaten blevet et EU-anliggende. EU fremdrager planer og udarbejder foranstaltninger, 108 i alt, idet finansieringsspørgsmålet selvsagt lades ubesvaret. Det globale migrationsfænomen mødes med planer, budgetter og oplysningskampagner. Havde Rom, Byzans, Spanien og Europa vidst at udarbejde sådanne planer, havde man utvivlsomt undgået Alarik, Attila, saracenerne, Tamerlan, osmannerne, Roms og Konstantinopels fald og plyndringstogterne i Middelhavsområdet. Man havde undgået århundreder præget af frygt. Det turde være indlysende, at EU's beslutningstagere endnu en gang undlader at tage fat på årsagerne til problemerne og ej heller erkender disses omfang. Når indvandringsstrømmen har retning mod Europa, skyldes det, at det europæiske kontinent affolkes. For Italiens vedkommende, eksempelvis, vil den erhvervsaktive befolkning i perioden 2000-2050 blive reduceret med 17 millioner. Med henvisning til FN's befolkningsstatistikker konkluderer EU, at der frem til 2050 må "importeres" 159 millioner personer fra lande uden for EU. EU kunne imidlertid udnytte de midler, der vil medgå til den omtalte "import" af personer fra lande uden for EU, på anden vis. EU kunne iværksætte en befolkningspolitik rettet mod EU's egne borgere og dermed over to generationer frem til 2050 sikre en tilsvarende befolkningstilvækst. Med en sådan befolkningstilvækst ville EU sikre det indre marked, skabe ny efterspørgsel og sikre ny dynamik, hvilket samtidig ville løse den del af arbejdsløshedsproblemet, som skyldes en uhensigtsmæssig indvandrerpolitik, en lavkonjunkturpolitik og en udbytningspolitik i skattemæssig henseende. Forudsætningen er imidlertid, at EU iværksætter en behandling rettet mod årsagerne, og ikke nøjes med at behandle symptomerne, ikke nøjes med palliativ og støttende behandling til et kontinent, hvis befolkning befinder sig i den fjerde alder og nu får lov til at forsvinde i den demografiske malstrøm af indvandrere af asiatisk og afrikansk oprindelse. Betænkning af Klamt (A5-0052/2000)
+Hr. formand, vi har selvsagt støttet den foreliggende Klamt-betænkning, idet vi ønsker, og ser det som vores pligt, at beskytte vores børn og i øvrigt alle svage og udsatte befolkningsgrupper. Betænkningen er i så henseende et godt udgangspunkt. Mine kolleger har i de foregående indlæg givet udtryk for en både nødvendig og legitim fordømmelse af børneprostitution, idet fordømmelsen rettes mod såvel dem, der udbyder, som dem, der efterspørger sådanne ydelser. Jeg vil imidlertid gerne knytte et par bemærkninger til begrebet prostitution. I forlængelse af fru Gröners og fru Roures indlæg må jeg således erindre om, at prostitutionen har grebet om sig i Strasbourg og Bruxelles i den tid, Europa-Parlamentet har holdt sine møder her. Ganske vist har Europa-Parlamentet ikke som sådan ansvaret for denne svøbe, men det omtalte sammenfald er ikke desto mindre særdeles forstemmende. Det er beskæmmende og uansvarligt, at folkevalgte med ansvar for de fælles værdier tolererer prostitution og lukker øjnene for den omstændighed, at der, også her i Bruxelles, forekommer udstillingsvinduer, hvor prostituerede præsenteres som salgsvarer. Det er beskæmmende og uansvarligt, at medlemmerne ønsker, at disse aktiviteter skal betragtes som erhverv og kunne registreres som sådan i Handelsregisteret. Det kan ikke undre, at der er personer - i bedste fald psykisk skrøbelige, i værste fald bevidst kriminelle personer - som mister ethvert holdepunkt og begår forkastelig handlinger, ikke på grund af geografisk afstand eller kulturelle forskelle, men fordi de også i deres hjemlande savner sådanne holdepunkter. Menneskelig værdighed er ikke forbeholdt børnene, om end de pr. definition udgør en specielt udsat gruppe, som vi skylder at beskytte i enhver henseende. Vi bør værne om den enkeltes værdighed uanset køn og alder. Begrebet må omfatte alle mennesker, ellers giver det ingen mening. En effektiv bekæmpelse af prostitutionens svøbe forudsætter, at vi ophører med at tale på én måde, når det gælder os selv, og en anden måde, når ordene er møntet på andre. En effektiv bekæmpelse forudsætter, at vi også i medlemslandene håndhæver de principper og forholdsregler, vi ønsker at se håndhævet i andre lande. De, der sælger deres krop for at overleve, befinder sig ofte i en håbløs situation, som vi bør søge at afhjælpe ved at føre en ambitiøs udviklingspolitik og ved at yde støtte til velgørende organisationer, som sørger for børns skolegang. Det er en kriminel handling at udnytte andres økonomiske og sociale elendighed, uanset om det sker som udbyder eller som kunde, og vi bør anskue disse handlinger i dette perspektiv. Den foreliggende Klamt-betænkning er måske ikke vidtrækkende nok, men den betegner i alt fald et skridt i den rigtige retning.
+Hr. formand, jeg stemte ikke bare for Klamts-betænkningen, fordi jeg naturligvis er tilhænger af enhver foranstaltning, der gør det muligt at begrænse den plage, som børnesexturisme er, men også fordi jeg på denne måde ønsker at opfordre til, at man gør en endnu større indsats. Efter min mening mangler der dog stadig noget i denne betænkning. Hvad er det, man mangler? Man mangler at lægge større vægt på de måder, hvorpå man kan straffe de personer og EU-borgere, som desværre er de største udøvere af denne afskyelige form for turisme. Vi må ikke glemme, at der er mange europæere, som står bag denne afskyelige plage i år 2000, og som er drivkraften bag den, om jeg så må sige.
+Den tekst, der i dag er sat under debat, berører os dybt. Det drejer sig om at beskytte børn mod sexturisme. Europa-Kommissionen gør status over de forholdsregler, der allerede er truffet på dette område. Det fremgår tydeligt, at medlemsstaterne bør øge indsatsen for at bekæmpe sexturisme og udnyttelse af børn. Medlemsstaterne bør vedtage ekstraterritoriale bestemmelser, som gør det muligt at undersøge, retsforfølge og straffe personer, som i udlandet har begået forbrydelser, der omfatter seksuel udnyttelse af børn. Vi bør gå videre og træffe yderligere foranstaltninger i form af en sammenhængende politik til beskyttelse af børn. Det generelle retsgrundlag herfor bør etableres i forbindelse med den næste ændring af traktaten, ligesom den fornødne finansiering bør tilvejebringes via EU's budget. Jeg finder det ligeledes afgørende, at børns rettigheder indskrives i charteret om grundlæggende rettigheder. Samtidig bør der tages konkrete initiativer, som opfordrer rejsebureauer og -arrangører, flyselskaber og reklamebureauer til at etablere selvreguleringsmekanismer med det sigte at bekæmpe børnesexturisme. Der bør endvidere tages initiativ til etablering af gratis hjælpetjenester for børn i nød, uanset hvor i EU de måtte befinde sig. Personer, der gør sig skyldige i de her omtalte uhyrligheder, bør straffes konsekvent, idet straffen også har et præventivt sigte. Personer, der befinder sig i et fremmed land og under fjerne himmelstrøg, kan handle helt anonymt og overbevise sig selv om, at misbrug af børn er mindre forkasteligt under de derværende sociale og kulturelle omstændigheder, og at hjemlandets moralforestillinger ikke er gældende der. En sådan holdning er helt uacceptabel! Vi bør heller ikke være blinde for, at Internettet bidrager til denne udvikling. Europa-Parlamentet opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge sammenhængen mellem børnepornografi på Internettet og den omsiggribende sexturisme og på baggrund heraf fremsætte forslag til konkrete forholdsregler over for dette fænomen. Det er ligeledes vigtigt at påpege, at prostitution, hvad enten den omfatter børn, kvinder eller mænd, i udviklingslandene ofte er et resultat af fattigdom. Også på dette felt bør der sættes ind, idet der altid er personer, som uden skrupler udnytter andre menneskers nød. Lad mig afslutningsvis understrege, at børnene, vores fælles fremtid, udgør en af de mest udsatte grupper i befolkningen med særligt krav på beskyttelse. Den enkeltes barndom og de familiemæssige og sociale vilkår, der præger opvæksten, er som bekendt i vid udstrækning bestemmende for voksenlivet. Derfor bør beskyttelsen af børns rettigheder, som fastslået i De Forenede Nationers konvention af 20. november 1989, være ledetråden for alle initiativer, som iværksættes af en af EU's institutioner eller af de enkelte medlemsstater.
+Jeg stemmer efter ærlig overbevisning for den foreliggende Klamt-betænkning om bekæmpelse af børnesexturisme. I ændringsforslag 1 præciseres det, at begrebet "børn" defineres som personer, der endnu ikke er fyldt 18 år. Denne præcisering er efter min opfattelse afgørende for at sikre en sammenhængende tekst. Betænkningen anskuer helt korrekt denne form for slaveri i lyset af den grænseoverskridende, organiserede kriminalitet. Bekæmpelsen af børnesexturisme kan således ikke ske uden sammenhæng med problemer som menneskehandel og børnepornografi. Sidstnævnte fænomen er i stærk vækst via Internettet, hvilket retfærdiggør ændringsforslag 2. Det er helt afgørende at understrege, at disse overgreb mod børn er kriminelle handlinger, idet der i visse kredse breder sig en opfattelse af, at de, der arbejder inden for sexindustrien, udøver et erhverv som alle andre. Når børn, som udnyttes seksuelt, også fremstilles som arbejdstagere, er grænsen ikke kun nået, men klart overskredet. Det er i virkeligheden ensbetydende med, at man accepterer børnesexturisme med henvisning til, at de sociale og kulturelle omstændigheder er anderledes i de pågældende lande, hvor det ikke er usædvanligt, at børn allerede fra femårs alderen arbejder som små slaver. For at imødegå en sådan afsporet debat anbefaler Klamt-betænkningen således helt korrekt, at den frivillige protokol til konventionen om barnets rettigheder godkendes. Protokollen vedrører handel med børn, børneprostitution og pornografisk udnyttelse af mindreårige. Strafferetten henhører og bør fortsat henhøre under de enkelte medlemsstaters kompetence. Effektiv bekæmpelse af organiseret kriminalitet forudsætter imidlertid en styrkelse af det retlige samarbejde, når det gælder det strafferetlige område, og kræver en udvidelse af Europols mandat. Ændringsforslag 3 peger i denne retning. Situationen i ansøgerlandene er foruroligende, og i medlemsstaterne er der unge, som er særligt udsatte (asylansøgere, illegale indvandrere, unge fra opløste og marginaliserede familier...). Forslaget om oprettelse af et europæisk center for forsvundne børn skal ses i lyset af disse forhold. Vi bør beskytte de små, der bliver ofre for de her omtalte overgreb, ikke blot af hensyn til de psykiske følger, men også af hensyn til de sundhedsmæssige konsekvenser. Sexindustrien ødelægger fremtiden for de børn, der smittes med aids eller andre sygdomme, der overføres ved seksuelt samkvem. Og disse børn, som i dag er syge, kan end ikke vende tilbage til deres familier, idet disse også er udtærede af fattigdom og social eller etnisk diskrimination. Hvad angår pædofile, som kendes skyldige, må de, som foreslået i ændringsforslag 9, forbydes at udøve aktiviteter, der indebærer kontakt med mindreårige, og der bør fastsættes strenge straffe i sådanne sager.
+Den foreliggende Klamt-betænkning er prisværdig. Jeg glæder mig over, at den omfatter de ændringsforslag, der blev fremsat af min kollega Marchiani med det formål at understrege, at sexturisme er en kriminel handling. Samtidig må jeg beklage, at andre af de fremsatte forslag er blevet forkastet. Der var tale om forslag, som ikke ændrede det overordnede budskab i betænkningen, men blot tog sigte på at skærpe de principper, der omhandles i teksten. Denne form for "turisme" er selvsagt en grov forbrydelse. Vi sidder her som forældre, som mødre og som folkevalgte, og vi er dermed i dobbelt forstand ansvarlige for samfundets fortsatte beståen. Hvordan skulle vi derfor ellers betegne disse handlinger, der er så meget mere afskyelige, som de går ud over de allersvageste? Og dog må vi spørge, hvorfor vi finder dette fænomen så rystende, når vi generelt ikke tager anstød af den stigende prostitution? Hvis vi fordømmer ryggesløse personer, der under fjerne himmelstrøg begår overgreb mod børn, må vi så ikke også fordømme dem, der enten som udbydere eller som kunder, udnytter unge piger fra østlandene, der lokkes til Vesten med løgne, hvis de da ikke tvinges hertil? I dette forhold mere end i noget andet må vi undgå enhver form for partiskhed. Belgien rystes i øjeblikket af pædofiliskandaler og -retssager. Tilsvarende sager opleves jævnligt i andre medlemslande. Vist er nøden i visse dele af verden stor, og ryggesløse voksne ser i dette forhold en forklaring på den seksuelle udnyttelse af børn. Imidlertid er den omhandlede svøbe givetvis affødt af den tolerance, der præger vores samfund. Af den grænseløse frisindethed, der kendetegner visse kredse, og endog afspejles her i Europa-Parlamentet. Den geografiske afstand tjener blot som et illusorisk og parodisk alibi for skrupelløse personer. Vi kan ikke glæde os over, at såkaldte tabuer brydes, og samtidig chokeres over forbrydelser, som i virkeligheden er en følge af, at der i vores samfund ikke længere eksisterer naturlige regler for moralsk optræden. Vi må fordømme disse handlinger. Medlemsstaterne bør sikre, at de kan retsforfølge og dømme personer, der gør sig skyldige i sådanne handlinger. Også den forebyggende indsats i EU er imidlertid væsentlig. Vi må i vores lande og i vores byer bekæmpe enhver form for seksuel udnyttelse af børn, som er den skændigste af alle former for seksuel udnyttelse af andre mennesker. Ledetråden for vores indsats bør i dette som i alle øvrige forhold være bestræbelserne for at værne om den menneskelige værdighed. Et begreb, som omfatter alle mennesker, også de svageste.
+Jeg kan erklære min helhjertede støtte til Ewa Klamts betænkning om kampen mod udnyttelse af børn. I betænkningen fokuseres der specifikt på kampen mod børnesexturisme, men som vi alle ved, er emnet langt mere omfattende end dette. Det står fast, at med ny teknologi og globalisering er navnlig børnepornografi på Internet et internationalt problem i stadig vækst. De teknologiske fremskridt sker hurtigere, end de enkelte regeringer kan lovgive. Europa kan handle ved at skærpe lovgivningen om beskyttelse af børn og ved at sikre en tilstrækkelig beskyttelse af børn, navnlig i nogle af ansøgerlandene som Rumænien og Ungarn. I øjeblikket lader det til, at dyr har flere rettigheder end børn i Europa. Jeg mener, at vi må være på vagt og sørge for at indføre stærke og effektive foranstaltninger til beskyttelse af børns rettigheder i eEurope. Der sker naturligvis fremskridt. Flere og flere europæiske midler går til bekæmpelsen af børnesexturisme og til at øge den offentlige bevågenhed om beskyttelse af børn med en særlig budgetpost på 1 million euro og programmerne Stop og Daphne. Men selv om jeg hilser de positive toner fra Bruxelles velkommen, er det ikke nok. Fru formand, jeg opfordrer ikke til barnepigemetoder fra statens side, men simpelthen til, at vi i et civiliseret samfund anerkender børns ret til en barndom. Den er for dyrebar til at blive til legetøj for velhavende, vestlige turister. Betænkning af MacCormick (A5-0061/2000)
+Hr. formand, jeg stemte for MacCormicks betænkning om produktansvar, fordi det er helt rimeligt. Tillad mig dog at sige, at det stadig ikke er tilstrækkeligt for mig, og at det stadig ikke er tilstrækkeligt for Pensionistpartiet. EU skal gøre en større indsats for også at slå ned på ansvaret for skader, der går ud over borgerne, navnlig de svage borgere, og som er opstået som følge af mangelfulde produkter fra den offentlige forvaltnings side. Utallige gange får de europæiske pensionister deres pension udbetalt for sent! Utallige gange får de ældre og enkerne ikke den støtte, de skulle have haft! Det er staternes ansvar, for det er dem, der er skyld i dette. Hvis vi straffer privatpersoner og med rette får dem til at betale skadeserstatning, hvorfor så ikke kræve den samme erstatning - jeg ville endda sige en større erstatning - når skaden er forårsaget af den offentlige forvaltning? Betænkning af Turmes (A5-0078/2000)
+Hr. formand, mine damer og herrer, miljøbeskyttelse er et politisk område, der prioriteres højt, og det med rette. Men netop emnet vedvarende energikilder skal frigøres fra ideologiske bånd, ønsketænkning og materielt misbrug. Den foreliggende betænkning om vedvarende energi gør lige præcis det modsatte, og derfor har jeg stemt imod den. Hvad skal man f.eks. mene om de meget roste fordele ved vindkraft? Jeg mener, at det er en økonomisk og miljømæssig vildfarelse. Energibehovet i de avancerede industrilande kan ikke dækkes af vindkraft således, at man kommer op energibalancens procentområde. Vi forbliver i promilleområdet. I Tyskland blev der sidste år produceret 2 milliarder kWh via elektricitet fra vind. Det samlede behov udgør imidlertid 2.500 milliarder kW, og det er lige netop 0,8 Promille, og netop dette har samlet kostet skatteyderne 3 milliarder D-mark i tilskud. Det viser tydeligt, at dette ikke er nogen fremtidsorienteret vej, og derfor bør vi også få stoppet denne økonomiske og miljømæssige afvej og gå i en anden retning.
+Hr. formand, jeg har læst Turmes' betænkning om elektricitet opmærksomt, og jeg stemte for den. Hvordan kan man være andet end enig i et hvilket som helst initiativ, der understreger elektricitetens vigtighed, som vi alle er klar over? Men når jeg tager ordet for at afgive en stemmeforklaring, er det også, fordi jeg ønsker at sige, at der også mangler noget her, hr. formand. Hvad mangler der i Turmes' betænkning? Der mangler en retninglinje, så de svageste borgere i vores Europæiske Union - de, der har de ringeste økonomiske muligheder - ikke bare kan få elektricitet til lavpris, men helt gratis. Vi kan ikke længere leve uden elektricitet. Elektricitet er som det vand, vi drikker, og som den luft, vi indånder. Betaler vi måske for den luft, vi indånder? Hvis vi ikke har nogen økonomiske midler, bør vi heller ikke betale for elektricitet.
+Til punkt 11-16 om støtte til vedvarende energikilder vil vi gerne præcisere følgende: Vi ønsker at fremme væksten af vedvarende energikilder, men mener ikke, at det skal ske gennem direkte subventioner, men i stedet for ved anvendelse af forskellige økonomiske midler, f.eks. en hårdere beskatning af fossile brændstoffer, miljøafgifter og en mere striks anvendelse af "forureneren betaler"princippet. Endvidere bør der gives støtte til forskning og udviklingsprojekter til fremme af vedvarende energikilder.
+Den foreliggende Turmes-betænkning må i den endelige udgave, som i dag er sat under debat, vække ubehag hos alle, der ønsker at forene en hensigtsmæssig energipolitik og livsnødvendig miljøbeskyttelse. Det er selvsagt ikke betænkningens overordnede målsætning, der volder problemer. De aktuelle forhold, herunder de mange katastrofer, minder os jævnligt om, hvilke udfordringer, vi står over for. Det kræver ingen større indsats at overbevise fiskere, østersopdrættere og andre erhvervsdrivende i de franske kystegne om, at det er ønskeligt at få sat en stopper for en energipolitik, som indebærer, at kræftfremkaldende olieaffald fragtes i de efterhånden så velkendte rustbrune fartøjer, som sejler under bekvemmelighedsflag og unddrager sig enhver kontrol. Den foreliggende betænkning vidner imidlertid dels om de kompromiser, der er så populære i Europa-Parlamentet, dels om et økologisk tankesæt, som tager udgangspunkt i kendsgerninger, men derpå bevæger sig ad utopiernes mest æteriske veje og munder ud i rene luftkasteller, fjernt fra det oprindelige mål, nemlig at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder. Hr. ordfører, vi vil nådigt undlade at kommentere konsekvenserne af Deres forslag om en CO2-afgift. Det følger af Deres forslag, at atomenergi er at betragte som en økologisk, en "ren" energikilde, som bidrager til at bevare ozonlaget. Vi glæder os over denne mulige udlægning af teksten, om end vi tvivler på, at den er tilsigtet. Til gengæld bør det ikke gå upåtalt hen, at De dermed, i tekstens allerførste afsnit, foreslår intet mindre end en europæisk afgift. Vedtager vi en sådan foranstaltning, risikerer vi at skabe et præcedens, som er særdeles uønskværdigt for alle modstandere af en fælles europæisk skattepolitik. De foreslår meget uskyldigt, at fællesskabsbestemmelser vedrørende statsstøtte bør finde anvendelse på ensartet vis, således at alle medlemsstater og alle energikilder underlægges de samme bestemmelser. De ønsker således på sigt, og gerne hurtigst muligt, at gennemføre ikke en fælles, men en identisk energipolitik fra nord til syd og omfattende også de fjernestliggende områder i EU. Det er i denne forbindelse betegnende, men også beskæmmende, at det eneste ændringsforslag, der fremlægges for plenarforsamlingen, er et forslag, der påpeger de særlige omstændigheder, der gør sig gældende for øsamfundene. Dette vidner om manglende dømmekraft affødt af Deres enøjede bestræbelser for at gennemtvinge Deres energipolitiske holdninger. Deres lighedsmani slår imidlertid over i doktrinær forblindelse, når De ønsker at påtvinge medlemsstaterne bindende målsætninger på det energipolitiske område med tilhørende straffeforanstaltninger, som kræves iværksat, såfremt målene ikke nås. Jeg må påpege, at sådanne krav er højst upassende inden for EU's rammer, så længe vi, i alt fald officielt, fortsat betegner medlemsstaterne som uafhængige stater, der fører den politik, de ønsker. Det skal anføres til Deres ros, at De lægger kortene på bordet, om end det sker i en noget bydende tone. De erklærer, at medlemsstaterne anerkender behovet for at fremme vedvarende energikilder. Det er efter vores opfattelse afgjort nødvendigt at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder, men vi mener, udgangspunktet bør være en samlet energiplan, som udarbejdes med respekt for den aktuelle situation, og som omfatter de tilpasninger af de nukleare infrastrukturer, som er nødvendige af sikkerhedsmæssige hensyn. En total afskaffelse af atomenergi, som De synes at foretrække, er urealistisk, medmindre syv tiendedele af klodens overflade forbeholdes udviklingen af, hvad De definerer som alternative energikilder. Alene denne omstændighed betyder, at vi må afvise den foreliggende betænkning. De gode hensigter formår ikke at opveje en føderalistisk tankegang og en farlig mangel på realitetssans. Beslutning om kloning af mennesker
+Hr. formand, vi var enige med hensyn til mange punkter i beslutningsforslaget, f.eks. forslaget om, at Europa-Parlamentet skal indgive en klage til patentmyndigheden, men også med hensyn til kritikken af strukturerne i Den Europæiske Patentmyndighed. Men under afstemningen var vi splittede. Jeg stemte f.eks. for beslutningen, fordi signalet om menneskets værdighed er vigtigt for mig. Mange i gruppen har med rette, finder jeg, undladt at stemme, fordi de fleste af ændringsforslagene fra PPE-DE-gruppen blev vedtaget. Jeg tror, at PPE-DE-gruppen ville forsøge at forvandle dette beslutningsforslag til en skamrosning af patenteringsdirektivet. Det er ikke lykkedes, alligevel har den afsvækket denne beslutning. Jeg har dog tillid til, at Europa-Parlamentets selvbedrag får en ende inden for en overskuelig fremtid, nemlig det selvbedrag at tro, at patenteringsdirektivet forbyder patentering af menneskegener og menneskedele. Det er desværre ikke tilfældet. Her hjælper det ikke at stikke hovedet i busken og blive ved med at påstå det modsatte efter mottoet: Jo mere man påstår det samme, desto mere svarer det til virkeligheden. Tværtimod, dette patent er ikke enestående. Den Europæiske Patentmyndighed har i årevis patenteret menneskegener, der ikke har oprindelse i legemet, men det er og bliver en patentering af menneskelige gener og dele af mennesker. Det er en krænkelse af menneskets værdighed, det medfører også en kommercialisering af det menneskelige legeme. Jeg er meget glad for, at både Den Europæiske Lægeforening og Den Tyske Lægeforening ser det så tydeligt og også har advaret imod en hindring af forskningen. Det er altså vrøvl og selvbedrag at påstå, at patenteringsdirektivet skulle forbyde det. Jeg mener, at dette tilfælde netop viser, at vi har brug for en revision af patenteringsdirektivet, og frem for alt har vi brug for et moratorium for patentering af menneskelige gener og dele af mennesker, for jeg tror, at de etiske og samfundsmæssige påvirkninger er blevet mere end tydelige med dette patent.
+Hr. formand, jeg beklager også på min gruppes vegne, at det er lykkedes mindretallet at gøre beslutningen om nødvendige forandringer i forbindelse med den patentretlige beskyttelse af bioteknologien til et ideologisk anliggende med usaglige elementer. Dette skaber hverken klarhed omkring patentlovgivningen i Den Europæiske Union eller forbedrer den bydende nødvendige beskyttelse mod hæmningsløs kommercialisering af livets byggeklodser, tværtimod! Således som teksten er blevet vedtaget i dag, bliver det minimale beskyttelsesnivau, der er indeholdt i biopatentdirektivet fra 1998 yderligere reduceret. Derved øges risikoen for, at menneskets genetiske arvemasse fra at være allemandseje bliver gjort til et profitabelt handelsobjekt for de få. For at imødegå denne risiko, har jeg stemt imod alle elementer under afstemningen, og min gruppe har sammen med mig stemt imod de elementer, der ikke har noget med patentbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser at gøre. Til sidst stemte vi også samlet imod. Det skal dog ikke forhindre mig og os i også i fremtiden at kæmpe for, at alle etiske grænser i forbindelse med medicinsk forskning og terapi bliver overholdt. I den forbindelse er menneskets værdighed den afgørende målestok.
+Vi har haft en lang forhandling i Parlamentet om patentering af bioteknologi. Dengang advarede jeg sammen med andre "grønne" medlemmer om konsekvenserne. Jeg advarede navnlig om, at patentering af menneskelige gener eller dele af menneskelige gener ville bringe forskningsfriheden i fare og bremse lægevidenskabens fremskridt. Genetiske oplysninger kan kun opdages, ikke opfindes. Kommercialiseringen af den viden om det menneskelige genom, der er indsamlet gennem forskning i mange dele af verden, vil skade den lægelige anvendelse af denne betydningsfulde videnskabelige viden om den menneskelige krop og dens funktioner. Der bør ikke kunne tages patent på det menneskelige genom og dets sekvenser. Den Europæiske Patentmyndigheds udstedelse af dette patent er dybt chokerende og må annulleres.
+Eftersom vi ikke har tillid til medicinalindustrien, som sætter profit over menneskelige hensyn, og eftersom vi beklageligvis må konstatere, at der er forskere og læger, der anlægger samme holdning, tilslutter vi os selvsagt de synspunkter, der kommer til udtryk i ændringsforslag 3A (nyt), som afviser enhver form for indgreb i det menneskelige genom og enhver form for kloning af mennesker. Når vi stemmer imod kloning af mennesker, er det primært et udtryk for manglende tillid til de nuværende økonomiske og sociale strukturer, ikke manglende tillid til videnskaben og dens muligheder. Vi er ikke af princip imod indgreb i genomet, såfremt indgrebet har til formål at sikre, at en person kan føde børn uden risiko for medfødte misdannelser. Vi er heller ikke af princip imod kloning, såfremt formålet er at udvikle væv til brug ved transplantationer. Disse og tilsvarende fremtidige teknikker betegner uomtvistelige fremskridt for menneskeheden, hvis de vel at mærke anvendes til gavn for denne, idet der bevidst og fordomsfrit tages stilling hertil, og debatten ikke, som det er tilfældet i dag, afspores af profithensyn.
+Min stemme i denne sag er til støtte for behovet for, at Den Europæiske Patentmyndighed forbedrer sine procedurer for at forebygge enhver anvendelse af patenter inden for kloning af mennesker. Ansøgningen fra universitetet i Edinburgh om denne patent har intet at gøre med kloning (kloning blev anset for umuligt, da ansøgningen blev indgivet!) Det er en veletableret og legitim praksis inden for både akademisk og biofarmaceutisk forskning at genmanipulere menneskelige celler i vævskultur. Det har man gjort i mange år, og det er en væsentlig metode, når man ønsker at finde ud af, hvordan gener og celler fungerer. Det har intet at gøre med genmanipulation af mennesker eller embryoer. Det er misvisende at påstå, at formålet med dette patent er at genmanipulere mennesker. Universitetet i Edinburgh har givet udtryk for sin vilje til at samarbejde om enhver passende ændring af patentet. Det skal slås fast, at den mulige anvendelse af dette patent på menneskelige celler drejer sig om at styre produktionen af bestemte celler, der kan være nyttig til transplantationsterapi for lidelser som Parkinsons syge, slagtilfælde, diabetes og hjertefejl. Det er det, forskningen i Edinburgh drejer sig om.
+Den Europæiske Patentmyndighed godkendte den 8. december 1999 "ved en fejltagelse" patent 695/351 om genmanipulation af menneskelige celler og embryoner. Som svensk kristdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet har jeg støttet den beslutning, som i dag tager meget kraftigt afstand fra Den Europæiske Patentmyndigheds beslutning, der strider imod offentlighedens moralbegreb og mod den EU-lovgivning og den nationale lovgivning om patentret, som gælder i Den Europæiske Union. Med denne stemmeforklaring vil jeg udtrykke min vrede og dybeste skuffelse over, at Den Europæiske Patentmyndighed håndterer et spørgsmål om selve livet på en så total uforsvarlig, overfladisk og skødesløs måde. Samtidig forudsætter jeg, at Den Europæiske Patentmyndighed som myndighed, og dets personale personligt, drager de nødvendige konsekvenser af det skete. Denne totalt uacceptable patentbeslutning om genmanipulation af menneskelige celler og embryoner skal således snarest ophæves og tilbagekaldes - for at beskytte livet, den største og helligste gave, vi har fået.
+Først vil jeg gerne lykønske dem, der har udarbejdet og stemt for direktiv 98/44/EF, som er et fremskridt i retning af beskyttelsen af mennesket. Desværre har nogle virksomheder allerede udviklet og patenteret kloningsteknikker. Selv om de erklærer, at de støtter forbuddet mod "forplantningsmæssig kloning", har de allerede patenteret og markedsført lukkede menneskelige celler med henblik på behandling af aldersbetingede og degenerative sygdomme. Der har været udstedt patent på disse teknikker i Det Forenede Kongerige siden august 1995. Selv om jeg forstår argumentet om, at kloningseksperimenter i god tro kan bidrage til videnskabelige fremskridt, der kan lette menneskelige lidelser, må jeg påpege, at der findes et smuthul for en totalt uacceptabel brug af det menneskelige embryo på stamcellestadiet, kulturer "uden for deres naturlige miljø". Disse forsøg under betegnelsen "terapeutisk kloning" er rent faktisk allerede patenterede og genstand for igangværende forskning. I lyset af denne kendsgerning vil jeg bede Kommissionen udsende en særlig henvisning til patentering af det menneskelige embryo på stamcellestadiet.
+Videnskabelig forskning er ikke længere udelukkende et spørgsmål om at udforske og analysere verden. Det drejer sig også om at forandre verden. Patentmyndigheden har erkendt, at der er sket en fejl af sproglig karakter. Artikel 11 i patentmyndighedens meddelelse synes dog ikke helt at bekræfte dette. Under alle omstændigheder antager en sådan fejl symbolsk karakter, idet den kan opfattes som en lapsus, der afslører den bagvedliggende tankegang. Det er da også baggrunden for dagens debat, som er af principiel karakter. Umiddelbart drejer debatten sig om kloning, men den rejser i høj grad også spørgsmålet om patentering af levende objekter. Snart vil kloning af husdyr være en realitet. Vi har for nylig hørt Bill Clinton og Tony Blair udtale sig om fri adgang til menneskets arvemasse, udtagelse af patenter på planter, dyr og gener. Vi har hørt Craig Venter erklære, at han nu har kortlagt 97% af det menneskelige genom. Genmodificerede majs, indgreb i levende objekter, transplantation af dyreorganer til mennesker. Vi betræder ukendt land og undgår ikke at gribes af angst. Hvor går grænserne? Er det rimeligt at sætte al vores lid til videnskaben, når vi bevæger os ad disse nye veje? Vi stilles over for spørgsmål og deltager i debatter, hvis indhold bliver stadig mere komplekst. Som politikere risikerer vi at blive sat ud af spillet. Vi må snart sekunderes af sagkyndige, som behersker flere sprog og har indgående kendskab til flere kulturer, hvis vi vil forstå, hvad der foregår, og ikke ukritisk vil tage eksperternes udsagn for gode varer. Videnskaben og eksperterne konfronteres med følgerne af svære kriser og skandaler (kogalskaben eksempelvis), og endnu ukendte, fremtidige kriser må ventes, eftersom vi ikke kender følgerne af de indgreb, der foretages. Spredning af GMO'er i miljøet eller indgreb i levende objekter og genmanipulation. Videnskaben er tilsyneladende selv sat ud af spillet. Troldmandens lærlinge haster videre og kender ikke til tabuer eller moralske og etiske grænser. Forskerne levede i mange år en tilbagetrukket tilværelse i deres elfenbenstårn. Nu er de på alle sider omgivet af de mange salgskontorer, der skyder frem i det bioteknologiske eldorado. De frister en tilværelse mellem viden og profit. Mange penge er på spil. Har politikerne den fornødne styrke til at regulere dette nye marked og sikre, at genteknologien ikke overskrider de etiske rammer? Befinder vi os inden længe i en deterministisk verden, som skildret i den udmærkede film Gattaca? Det er ikke tilstrækkeligt, at patentmyndigheden indrømmer at have begået en fejl og beder om tilgivelse herfor. Der hersker fortsat usikkerhed om juridiske og moralske aspekter, og vi ved ikke, om de tusindvis af patentansøgninger, der i øjeblikket indsendes, vil blive godkendt og materialet anset for patenterbart. Bioteknologiens moralske grænser og kontrollen hermed er nu sat under debat. Vi må givetvis definere nogle kategorier af "forbudt viden", uden dog at begå samme fejl som de, der fordømte Kopernikus, William Harvey (hjertet er ikke blot en bolig for sjælen, men et vigtigt organ) eller Edward Jenner (koppervaccinen).
+Afstemningen er afsluttet.
+Jeg erklærer Europa-Parlamentets session for afbrudt. (Mødet hævet kl. 12.40)
\ No newline at end of file