Subset (2)

default · 122k rows

Split (3)

train · 109k rows

text stringlengths 5 132k
Musorgskij blev født i en rig, adelig landejerfamilie, som mente at kunne føre sin anehistorie tilbage til 800-talskongen Rurik, grundlæggeren af det russiske rige. Da Musorgskij var seks år, fik han pianoundervisning af moderen, som var pianist. Han viste gode evner og kunne allerede tre år efter afholde en koncert for venner og familie med klaverkoncert af John Field og stykker af Franz Liszt. Da han var ti år gammel, blev han sammen med broderen sendt til St. Petersborg for at gå på eliteskolen St. Peters skole. Mens han gik på denne skole, fik han fortsat pianoundervisning og kunne allerede som tolvårig offentliggøre sit første pianostykke. I 1852 blev han optaget på kadetskolen i St. Petersborg og skulle således videreføre familiens militære traditioner. Der var hårde krav på denne skole, og allerede nu begyndte Musorgskij at udvikle noget, som senere skulle blive et stort alkoholproblem. Han fortsatte at tage pianotimer, og en interesse for historie og tyske filosofer blev vækket. Han blev eksamineret i 1856, og blev optaget ved det mest prestigefyldte regiment i den kejserlige hær. På denne tid var Musorgskij en elegant, høflig og dannet officer med udpræget kvindetække, som ikke gik af vejen for at brillere ved pianoet. Aleksandr Borodin tjenestegjorde i det samme regiment som Musorgskij, og de fik umiddelbar kontakt. Musorgskij blev endvidere kendt med Aleksandr Dargomyzjskij, som sammen med Mikhail Glinka var en af de betydeligste komponister i Rusland, som arbejdede for en musik baseret på folkelige russiske musiktraditioner. Dargomyzjskij blev imponeret over Musorgskijs talent og gjorde det mulig for ham at nå ud til et større publikum. Dargomyzjskij præsenterede også Musorgskij for en række russiske komponister, som Vladimir Stasov, César Cui og Milij Balakirev. Specielt Balakirev fik stor indflydelse på Musorgskij. Efter at have fået nogen måneders undervisning af Balakirev, trådte Musorgskij i 1858 ud af officerstanden, og koncentrerede sig om musikken. Virke I 1859 fik den 20 år gamle Musorgskij værdifuld teatererfaring ved at deltage i arbejdet med opsætningen af Glinkas opera Et liv for en zar. Her blev han kendt med Anatolij Ljadov, som han også besøgte i Moskva efter at have udtrykt en kærlighed til "alt russisk". Imidlertid var musikken, som han skrev på denne tid, stærkt præget af udenlandske forbilleder. Da livegenskabet blev ophævet i Rusland i 1861, mistede familien grundlaget for sin velstand, hvilket satte Musorgskij under et større pres. Han frigjorde sig fra Balakirev og koncentrerede sig om selvstudier. I 1863 begyndte han på den ufuldførte opera Salammbô, baseret på en roman fra 1862 af Gustave Flaubert, men opgav dette projekt i 1866. Han var nu bosat i St. Petersborg, hvor han livnærede sig som offentlig tjenestemand. Han boede i et kollektiv, hvor også den politiske diskussion var central. Han blev kendt med skrifter af den revolutionære Nikolai Černyševskij. Musorgskij blev mere og mere tiltrukket af idealet om "artistisk realisme" og fik et større fokus på de svagere grupper i samfundet. I 1865 døde moderen, og Musorgskij fik det første alvorlige sammenbrud som følge af sit alkoholmisbrug. Samtidig skrev han sine første "realistiske" sange. I 1867 fuldførte han tonedigtet En nat på Bloksberg. Dette blev indledningen til Musorgskijs bedste og mest produktive år. I 1868 skrev han elleve scener på en opera baseret på Nikolaj Gogol komedie Zhenitba ("Giftemålet"). Ambitionen var at bringe den folkelige dagligtale ind i musikken, men han måtte opgive dette projekt. I stedet blev han opmuntret til at skrive en opera baseret på Boris Godunov. Han fuldførte værket året efter, mens han arbejdede som tjenestemand i Skovdepartementet. Versionen blev afvist i 1871, angiveligt fordi den manglede en tydelig primadonna-rolle, og Musorgskij gik i gang med at revidere operaen. En periode boede Musorgskij sammen med Nikolaj Rimskij-Korsakov, og samværet med ham kan have givet god inspiration, i hvert fald gik den nye version langt ud over de efterspurgte ændringer. Den nye version blev anerkendt, og tre uddrag opført i Mariinskij-teateret i 1873. Februar året efter blev operaen opført i sin helhed og blev en stor publikumssucces. Musorgskij var nu på højdepunktet af karrieren, men mistede snart flere af vennerne, som han havde støttet sig til: Gruppen "De Fem" gik i opløsning, da medlemmerne valgte ulige kunstneriske veje, vennen Arsenij Goleniskjev-Kutuzov, som skrev digtene til sangcyklusserne Bez Solntsa ("Uden sol") og Pesni i plyaski smerti ("Dødens sange og danse"), giftede sig, og hans gode ven, maleren og arkitekten Viktor Hartmann, døde i 1873. På denne tid blev ekstrem opførsel anset som en protest og opposition mod det etablerede, blandt andet var et højt alkoholforbrug idealiseret som et folkelig russisk særtræk. Musorgskijs alkoholisme blev værre, men han formåede at holde det kreative arbejde oppe nogen år til. Som et minde om Hartmann skrev han klavercyklussen Kartínki s výstavki – Vospominániye o Víktore Gártmane ("Billeder på en udstilling – til minde om Viktor Hartmann"). Musorgskij begyndte på den komiske opera Sorotsjinskaja jarmarka ("Markedet i Sorotsjinetz"), baseret på Gogols novelle med samme navn. Men til trods for, at Musorgskij nu var kendt og efterspurt komponist, gik det hurtig nedad med ham. Han var fortsat afhængig af indtægterne fra stillingen som offentlig tjenestemand, og til trods for stort fravær holdt hans musikelskende chefer en beskyttende hånd over ham. Han fik til og med lov til at drage på en tre måneders turné som akkompagnatør i 1879. Men i 1880 måtte han slutte i offentlig tjeneste. En gruppe sørgede for, at han fik et stipendium for at fuldføre Khovanstsjina, og en anden gruppe skaffede finansiering til veje til fuldførelse af Markedet i Sorotsjinetz. Imidlertid magtede Musorgskij ikke at fuldføre disse værker. Rimskij-Korsakov fuldførte Khovanstsjina og fik det opført i 1886 i St. Petersburg. Senere blev værket bearbejdet af Dmitrij Sjostakovitj. I begyndelsen af 1881 fik Musorgskij fire ildebefindender efter hinanden og blev indlagt på sygehus. Få dage før han døde malede Ilja Repin et kendt portræt af ham. Virkningerne af et langvarigt alkoholmisbrug fremgår tydeligt af billedet. Arv Værket Billeder på en udstilling blev senere orkestreret af flere, Maurice Ravels version fra 1922 er antagelig den mest kendte. I 1971 gjorde den britiske progrockgruppen Emerson, Lake & Palmer musikstykket kendt for et nyt publikum med albummet Pictures at an Exhibition.
Ordet er af blandet oprindelse og er bl.a. dannet af ordene "mor" og det oldnordiske marr, der betyder henholdsvis "hensmuldrende masse" og "hav". Oldnordisk mǫrueldr, norsk mareld, islandsk maurildi, svensk mareld og engelsk (især shetlandsdialekt) mareel.
Morsø Sparekasse var en dansk bank med hovedsæde i Nykøbing Mors. I 2010 fusionerede banken med Morsø Bank og blev til Fjordbank Mors. Historie I 2006 skiftede banken status fra sparekasse til aktieselskab, og man oprettede i den forbindelse Morsø Sparekasse Fonden der fik ejerskabet af samtlige aktier i banken. Årene forinden havde Morsø Sparekasse fusioneret med flere mindre sparekasser på Salling, Fur og Mors. Fjordbank Mors I slutningen af august 2010 meddelte Morsø Bank og Morsø Sparekasse at man planlagde en sammenlægning. Dette skete 14 dage efter at Morsø Sparekasse var blevet udråbt som det farligste pengeinstitut at være kunde i på grund af dens dårlige økonomi, imens Morsø Bank var landets sjette farligste. Den 28. september 2010 blev det nye navn "Fjordbank Mors" offentliggjort. Den 1. november 2010 godkendte de 2 bankers generalforsamlinger med stort flertal en sammenlægning. I Morsø Bank stemte 99.7 % af aktionærende for, imens der hos Morsø Sparekasse var 100 % opbakning. 2 dage efter godkendte Finanstilsynet fusionen, og Fjordbank Mors' aktier blev første gang handlet på Københavns Fondsbørs den 5. november 2010.
Morten Kjems (født 1965) er en tidligere dansk atlet. Han var medlem af Kolding KFUM (-1983), Viby IF (1986-1989), Aarhus 1900 (1990-). Kjems er i dag lektor i samfundsfag og filosofi på Kolding Gymnasium . Morten Kjems træner var Erik Barslev.
Mulbjerge (fra mule (fremspring) + bjerge) er en række morænebakker der ligger nord og øst for Dokkedal, mellem den flade Lille Vildmose og Kattegat. Den højeste af bakkerne, Vagten er 48 meter høj, og mellem den , og Gulhøj (36 moh.) mod syd, går en kløft, Stejlgabet der fører ned til et tidligere fiskerleje og en bademole. De markante bakker var i stenalderen, hvor Lille Vildmose var dækket af hav, en ø der lå 5 km fra det øvrige Himmerland . Mulbjerge er en del af Natura 2000 -område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord , og blev fredet første gang i 1948, men er blevet justeret flere gange siden, senest i 1986. Det fredede område udgør ca. 144 ha .
Neuhütten ligger i Region Würzburg.
Gotfredsen skiftede til AaB fra Aarhus Fremad i sommeren 2011 og fik sin debut for klubben mod Brøndby IF den 30. oktober 2011, da Kjetil Wæhler fik rødt kort. I slutningen af januar 2013 meddelte AaB, at man ikke havde i sinde at forlænge aftalen med Gotfredsen ved dens udløb i sommeren 2013. Viborg FF Den 1. februar 2013 meddelte 1. divisionsklubben Viborg FF at man havde hentet Gotfredsen til klubben på en aftale frem til sommeren 2013. Han debuterede for klubben den 24. marts 2013 i forårspremieren mod FC Hjørring, da han afløste Patrick Bang Nielsen. I sin fjerde kamp for klubben blev Gotfredsen kåret til kampens spiller af Viborg FF's sponsorer efter sin indsats i en 1-0 sejr over Brønshøj Boldklub. I sin første halvsæson i den grønne trøje havde Gotfredsen så stor succes, at han fik 101 af 275 stemmer i en afstemning blandt brugerne på en fanhjemmeside og dermed blev kåret til forårets spiller 2013. Efter det første halve år i klubben forlængende Gotfredsen den 21. juni 2013 sin aftale med klubben for yderligere et år gældende frem til sommeren 2014. Den 16. juli 2015 blev han udlejet til FC Fredericia. Den 26. maj 2016 meddelte Viborg FF, at hans kontrakt ikke ville blive forlænget. Hobro IK Efter kontraktudløb i Viborg FF, skiftede han den 28. juni til Hobro IK. Her skrev han under på en etårig kontrakt. Den 14. juni 2017 blev det offentliggjort, at denne kontrakt blev forlænget med et år.
Koppel er søn af operasangeren Lone Koppel og pianisten John Winther. Han begyndte at spille klaver som treårig og optrådte som professionel fra 20-års alderen. Uddannelse og karriere Han er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han afsluttede sin solistklasse. Herefter turnerede han som solist i USA, Tyskland, Australien og Skandinavien. Han imponerede i 1998 ved som den første danske pianist at indspille det pianistiske storværk Brahms' Klaverkoncert nr. 1 med Radiosymfoniorkestret og Thomas Dausgaard (EMI). I 2000 overraskede han ved at bebude, at han ville trække sig tilbage fra koncertlivet og være journalist i stedet. Som freelancejournalist var han bl.a. tilknyttet Information, og i en årrække var han redaktionschef på magasinet Euroman. I 2005 blev han udnævnt til musikchef i Tivoli. I 2009 og i 2010 var han dommer på DR i talentshowet Talent 2009 og Talent 2010. Koppel var sammen med sin fætter, saxofonisten Benjamin Koppel, initiativtager til cross-over-ensemblet Mad Cows Sing (der har udgivet to CD'er, herunder "Cow Clash" på pladeselskabet cowbellmusic.dk). Med det spillede han en lang række koncerter i årene 1996-2001, bl.a. i Carnegie Recital Hall i New York i USA. Fra 20. januar 2010 til 28. april 2011 var han vært på DRs Aftenshowet. Han har været vært med Hella Joof for radioprogrammet Åbent Hus, der blev sendt hver søndag formiddag fra kl. 9.07-11.30 på P2. Programmet handlede om klassisk musik og var rettet både mod allerede indviede lyttere til klassisk musik og uerfarne, nysgerrige. Koppel var i årene 2011-2014 ansat som kanalredaktør på DR P2 og redaktør på DR P1. Han optræder ind imellem stadig som TV-vært på DR1 og har kunnet ses bl.a. i dirigentkonkurrencen Maestro, Danmarks Indsamling 2013, 2014 og 2015, Kronprinsparrets Kulturpris 2011, 2013 og 2014, DR3s Musikåret der gik 2014, 2015, 2016 og 2017, Spil for Livet og ved Festforestillingen i anledning af Hendes Majestæt Dronning Margrethes 40 års regeringsjubilæum i 2012 samt H.K.H Prinsgemalens 80 års fødselsdagsfest og Eurovision Song Contest 2014, sammen med Lise Rønne og Pilou Asbæk. I november 2014 blev det offentliggjort at Nikolaj Koppel var blevet udnævnt som Underdirektør i Tivoli per 1. januar 2015.
Nipisat ligger 15 km sydsydøst for Sisimiut (tidligere dansk navn: Holsteinsborg) i Qeqqata kommune, ud til Davisstrædet. Øen er en del af en gruppe små øer og skær, som ligger lige vest for øen Sarfannguit Nunataat (dansk navn: Sarfannguaqland), ved nordsiden af fjorden Ikertooqs munding. Ad søvejen er afstanden til Sisimiut 20 km og til bygden Itilleq 30 km. Topografi Øen er lille og ret lav. Den er 2 km lang og ½-1 km bred med et areal på 1,4 km2. Midt på øen ligger lavningen Naqinnersuaq, som mod nord og syd afgrænses af to bugter. I lavningen strækker nogle småsøer – hvoraf den største er 350 m lang – sig ind på øens østlige, let kuperede del. Højden af øens højeste punkt er lidt uklar, idet ét kort anfører 28 m.o.h. og et andet, ældre kort angiver 43 m.o.h. for samme punkt på øens østlige halvdel. Geografisk Havet vest for Nipisat, Davisstrædet, er isfrit hele året. Dog fryser de mere lukkede dele af fjordene til i vinterperioden. Øens vegetation er dværgbuskhede med lave dværgbirk og arktisk pil, laver og urtevegetation. Fjordene omkring Nipisat har et rigt dyreliv, og med sin placering mellem de to store fjorde Ikertooq og Amerloq ligger øen centralt i forhold til fangst, idet sundet Nipisat Pulariaat mellem Nipisat og naboøen Aappilattoq mod øst ofte benyttes af hvaler og sæler, som bevæger sig mellem de to fjorde. I lavningen Naqinnersuaqs sydvestlige del lå der i forvejen en grønlandsk boplads, da dansk-norske kolonisatorer i 1724 – på Hans Egedes initiativ – ankom til øen fra Haabets Ø og etablerede kolonien Nipisat i lavningens sydøstlige ende, ved den sydlige bugt der fungerede som koloniens havn. Der kan i området stadig ses ruiner af de grønlandske tørvehuse og koloniens rådshus, samt af det fort med kanonbatterier som blev bygget i 1729. Nær Nipisats sydøstlige ende ligger Illorsualik – som er ruinen af kolonien Nipisats proviantmagasin. Proviantmagasin-ruinen er 9 m bred og 32 m lang, og den danske betydning af navnet Illorsualik er da også "(stedet som er) forsynet med et anseeligt hus". Vestligst på øen ligger næsset Karra (navnet betyder "det yderste forbjerg"). Historie På Nipisat fandt lederen af Sisimiuts museum i 1989 en sommerboplads fra Saqqaq-kulturen, som blev udgravet i de følgende 5 år. Resultaterne af det arkæologiske arbejde viser, at bopladsen blev benyttet regelmæssigt i perioden fra for cirka 4000 år siden og frem til omtrent 800 år f.v.t. Se afsnittet Arkæologi nedenfor. På øen lå i nogle få år – mellem 1724 og 1731 – kolonien Nipisat, som var den anden dansk-norske koloni i Grønland og bestod af en handels- og missionsstation og et hvalfangstanlæg, som på foranledning af missionæren Hans Egede opførtes i 1724. I sommeren 1725 – mens kolonien var midlertidigt forladt – blev dens bygninger nedbrændt af hollandske hvalfangere, som på den tid konkurrerede med Danmark-Norge om hvalfangst og handel ved Grønland. På ordre fra kong Frederik d. 4. blev kolonien genetableret i 1729 – denne gang inklusive et fort med egen garnison, som skulle beskytte kolonien mod de hollandske hvalfangere. Kolonien blev dog allerede nedlagt i 1731 efter ordre fra den nye konge Christian d. 6., og de forladte bygninger blev efterfølgende atter brændt ned af hollandske hvalfangere. Der blev ikke fra dansk-norsk side gjort flere forsøg på at etablere koloni på øen. På øen er der fire europæiske grave fra midt i 1700-tallet. Nipisat udgør den vestlige ende af et kulturelt betydningsfuldt jagtområde i Qeqqata kommune, som under navnet "Aasivissuit – Nipisat" blev optaget på UNESCO's Verdensarvsliste den 30. juni 2018. Om stednavne i området og deres betydning "Nipisat" betyder "stenbidere", og er flertals-formen af det grønlandske ord for stenbider "nipisa". Øen har fået sit navn fordi dens form minder om fisken stenbider (Cyclopterus lumpus). Navnet staves også "Nipisat" ifølge den gamle retskrivning fra før 1973. I skriftlige (danske/norske) kilder fra 1700-tallet skrives navnet bl.a. "Nepissene" og "Nepesene". "Nipisat" udtales noget i retning af "Ni-bi-SÆT" (trykket ligger på sidste stavelse). "Naqinnersuaq" betyder "Den store lavning" og kommer af det grønlandske ord "naqinneq", som betyder "lavning", og tilhænget "-suaq", der angiver at noget er stort. Proviantmagasin-ruinens grønlandske navn "Illorsualik" betyder som nævnt "(stedet som er) forsynet med et anseeligt hus" og kommer af ordet "illu" som betyder "hus" og tilhænget "-(r)suaq", der angiver at noget er stort ("illorsuaq" – det store hus) samt tilhænget "-lik", som betyder "forsynet med". Efter den gamle retskrivning fra før 1973 (den Kleinschmidt'ske retskrivning) stavedes navnet "Igdlorssualik". Tidligere var ruinen også kendt under navnet "Illukulissuaq" ("Igdlukuligssuaq" efter den gamle retskrivning), som betyder "den store forsynet med husruin" (af "illukoq" (husruin) samt tilhængene "-lik" (forsynet med) og "-suaq" (stor)).
Vitus Bering (1681-1741) var dansk søfarer i russisk tjeneste. Af Peter den Store blev han sendt af sted, angiveligt for at finde ud af, om Asien var landfast med Amerika. Han sejlede igennem strædet, der senere blev opkaldt efter ham, men så ikke land på sin første ekspedition. Hans rapportering tilbage blev heller ikke taget synderligt alvorligt. Ved den anden ekspedition nåede han Alaska, men vendte om på grund af sygdom og omkom på en ukendt ø. Filmen fortæller denne eventyrlige ekspeditionshistorie ved at tage samme tur til vands, til lands og i luften.
De fleste nordrelendinger bor i Dokka, Nord-Torpa og Aust-Torpa. Geografi Indsøerne Randsfjorden, Dokkfløyvatnet og Akksjøen ligger i kommunen. Elven Dokka løber fra Dokkfløyvatnet i nord og ned gennem Torpa og til byen Dokka, og videre til Randsfjorden. Denne elv er reguleret. Elven Etna løber fra nabokommunen Etnedal i vest, gennem Nordsinni, før denne også løber ud i Randsfjorden. Elven er ikke reguleret.
Norrporten er ISO 14001 certificeret og den årlige sammenlignende undersøgelse om bæredygtighed blandt ejendomsselskaber i verden, GRESB – Global Real Estate Sustainability Benchmark, placerer i 2015 Norrporten blandt de virksomheder, der har gjort størst fremskridt i deres arbejde med bæredygtighed. I 2014 blev Norrporten præmieret af HOFOR for at undgå energispild og reducere CO₂ udledning.
Et falsk Fabergé-æg dukker op, lige før originalen skal på auktion. Køberen er den lyssky Kamal Khan, der har forbindelse til den krigsgale sovjetiske general Orlov. Bond opsøger Khan i Indien og kommer ham på tværs. Bond finder også frem til Khans anden samarbejdspartner Octopussy, hvis gruppe kvinder bruger et cirkus som dække for deres smuglerier. Noget Khan og Orlov har i sinde at udnytte.
Orestien er navnet på den eneste bevarede trilogi fra oldtiden. Orestien består af stykkerne Agamemnon, Sonofferet og Eumeniderne og de havde oprindelig næppe særskilte titler som i dag. De er skrevet af Aischylos (eller Aeschylus). Trilogien blev opført ved Dionysos-festlighederne i 458 f.Kr. hvor den vandt førsteprisen. Oprindelig var trilogien en tetralogi, idet satyrspillet 'Proteus' er gået tabt. Orestien har navn efter Orestes. Stykkets idé drejer sig om bystatens Athens bevægelse fra den personlige hævn til en samfundsmæssig håndhævelse af straf. Agamemnon Kong Agamemnon vender sejrrig hjem fra krigen i Troja efter at have været væk i mere end 10 år. Som krigsbytte medbringer han sandsigersken Kassandra, som han har taget til elskerinde. Hans hustru Klyteimestra byder tilsyneladende sin mand velkommen hjem, men er i virkeligheden rasende på ham: dels ofrede han deres datter Ifigenia til guderne for at få vind i sejlene, så han kunne sejle mod Troja, dels har hun taget en elsker, Aigisthos. I sit raseri slår hun både Agamemnon og Kassandra ihjel. Sonofferet Da Agamemnon og Klyteimestras datter Elektra hører om moderens drab på faren, kalder hun sin bror Orestes til sig. Han er netop vendt hjem fra landflygtighed. Hun maler moderens brutale drab på deres far for ham og presser ham til hævn. På Agamemnons grav sværger de sammen at dræbe moderen og hendes elsker Aigisthos, der har overtaget tronen. Orestes drager mod slottet for at slå Klyteimestra ihjel, men hun er lige ved at overtale ham til at lade være. Han dræber både moren og Aigisthos, men får med det samme skyldfølelse og flygter. Euminiderne Jaget af skyldfølelse over at være modermorder flygter Orestes til Apollons tempel i Delfi. Apollon giver ham medhold i, at han var i sin gode ret til at hævne sin far. Men samtidig vækker Klyteimestras genfærd de sovende hævngudinder Erinyerne for at jage og ødelægge Orestes. Erinyerne opsøger Orestes i Delfi og kræver ham udleveret, men Apollon nægter, og Orestes er ved at blive vanvittig. Midt i den tilspidsede konflikt ankommer Pallas Athene, bystaten Athens skytsgudinde. Hun befaler de kæmpende at bilægge striden og overlade afgørelsen om Orestes skyld til et råd af ældre, der skal høre begge parter og fælde dom. Begge parter taler deres sag, og ved afgørelsen står dommernes stemmer lige. Pallas Athene træffer afgørelsen ved at give sin stemme til Orestes, der frikendes. Erinyerne raser, men Pallas Athen overtaler dem til at blive byen Athens beskyttere under navnet Euminiderne, mens koret hylder den nye retsorden og jubler. Orestiens betydning Orestien har givet inspiration til talrige skuespil, bøger, malerier mm. Et af de kendteste er Eugene O'Neills 'Sorg klæder Elektra fra 1929-31. Historien er flyttet til den amerikanske borgerkrig 1864-65 og udspiller sig i en hjemvendt generals familie. Selv om den indeholder både fader- og modermord, indeholder O'Neills trilogi ingen samfundsmæssig ophævelse af hævnen. Temaet er forskudt fra hævn, skyld og forsoning til de tvangsmæssige psykiske mekanismer, en familie er underlagt, og som går i arv fra far og mor til søn og datter. Orestien og Danmark Orestien er endnu aldrig opført i sin fulde længde i Danmark. (I forbindelse med Kulturby '96 opførtes den af The Russian Theatre Confederation, instrueret af Peter Stein, i Torpedohallen på Holmen i København. Forestillingen varede mere end 12 timer og spilledes d. 18. - 19. maj.) Trilogien er udkommet flere gange i bogform, senest i Otto Steen Dues oversættelse fra 2007 og har været antaget til opførelse på Det Kongelige Teater uden at være opført. Foråret 2019 opfører Aarhus Teater en nyfortolkning .
Organisationen for forbud mod kemiske våben blev etableret i forbindelse med indgåelsen af Konventionen om kemiske våben, der trådte i kraft i 1997. Konventionen blev indgået på nedrustningskonferencen i Genève i 1992 efter langvarige forhandlinger for at opnå et totalforbud mod kemiske våben. Konventionen forbyder produktion, lagring, handel, overførsel og brug af kemiske våben. Organisationen for forbud mod kemiske våben blev oprettet for at sikre dette. Den er ikke en del af FN-systemet, men har en samarbejdsaftale med De forenede nationer. Organisationen har været aktiv for at sørge for destruktion af lagre af kemiske våben. I 2013 var status, at 78 % af de kendte lagre af sådanne våben var ødelagt. Libyen, Rusland og USA arbejder fortsat med at destruere lagre. Endvidere overvåger organisationen kemisk industri i medlemslandene for at sikre, at nye kemiske våben ikke produceres. Organisationen kan gennemføre inspektioner med dette formål. Organisationen for forbud mod kemiske våben har seks officielle sprog: Arabisk, engelsk, fransk, kinesisk, russisk og spansk. Medlemskab Stater som har tiltrådt konventionen er også medlem af Organisationen for forbud mod kemiske våben. Per oktober 2013 var 189 stater medlem af organisationen. Syv stater er ikke med i organisasjonen. Israel, Myanmar og Syrien har tiltrådt konventionen, men har ikke ratificeret denne. Angola, Egypten, Nordkorea og Sydsudan har ikke tiltrådt konentionen.
"Uden Khomeini ville vi ikke være, hvor vi er. Sikken skam, at hans mor ikke valgte at få en abort, da hun var gravid med ham." "Muslimerne afviser vores kultur og forsøger at påtvinge os deres kultur. Jeg afviser dem, og det er ikke kun af pligt over for min egen kultur – det er af pligt over for mine principper, min civilisation." "Den stigende tilstedeværelse af Muslimer i Italien og i Europa er direkte proportional med vores tab af frihed."
Elven Orkla løber gennem kommunen og ud i Orkdalsfjorden ved kommunescenteret Orkanger. Orkdalsfjorden er en sidefjord til Trondheimsfjorden. Der er et stort landbrugsareal i Orkdal, hovedsagelig i bunden af dalen og på store, flade afsatser, et stykke op i sidedalene. På lokal dialekt kadles en sådan afsats, en «jår», og i Orkdal er der seks «jårer»; Ustjåren, Berbusjåren, Kvålsjåren, Togstadjåren, Monsetjåren og Fossjåren. Erhvervsliv På Orkanger er der et industriområde som hedder Grønøra. Dette er et af de største industriområder ved Trondheimsfjorden. Seværdigheder Thamshavnbanen fra Løkken Værk i Meldal og ned til Trondheimsfjorden i Orkdal kommune er nu nedlagt, men en mindre strækning er genåbnet for turisterne.
Et ormehul, rumtidstunnel eller Einstein-Rosen bro er et eller en hypotetisk egenskab af rumtiden. Hermann Weyl opstillede i 1928 en hypotese om et fænomen, som er en slags tunnel, hvor det er muligt at rejse gennem rum og tid.John Archibald Wheeler introducerede termen "wormhole" i 1957 om dette fænomen. Det er dog endnu ikke blevet bekræftet, at sådanne ormehuller eksisterer. Selvom det skulle vise sig, så er det meget usikkert om disse mystiske størrelser vil kunne bruges til f.eks. rejser til andre stjerner og galakser. Der findes forskere som mener at de kan laves med tilstrækkelig energi til rådighed.
Den danske instruktør Anders Refn har talt med super-instruktøren Steven Spielberg og den danske fotograf Mikael Salomon, der har "invaderet Amerika" og er blevet stjerne på sit område. Udgangspunktet er Spielbergs kærlighedsfilm »Always«, der også indeholder en række dramatiske situationer. I portrættet veksler samtalen med klip fra den færdige film og fra optagelserne. Der gives således god besked om instruktørens og fotografens rolle, om tekniske kneb, om forholdet til skuespillerne, om et filmhold der er som en stor familie...
Palanga har to fodboldklubber, der spiller i den bedste litauiske række, FK Palanga. Palangos centrinis stadionas;
Paul Söllner (5. juni 1911 - 8. april 1991) var en tysk roer og olympisk guldvinder, født i Schweiz. Söllner var en del af den tyske firer med styrmand, der vandt guld ved OL 1936 i Berlin. Bådens øvrige besætning var Hans Maier, Ernst Gaber, Walter Volle og styrmand Fritz Bauer. Tyskerne sikrede sig guldmedaljen foran Schweiz og Frankrig, der fik henholdsvis sølv og bronze. Det var det eneste OL Söllner deltog i.
En pen er et skrive- og tegneredskab, der påfører små mængder af blæk eller tusch på papir eller lignende. Ordet pen kommer af det latinske ord penna, der betegner en fjer. Penne kan nemlig laves af visse fugles svingfjer, men andre materialer som metal har også fundet anvendelse. En pens anatomi En pen består af en stift, eventuelt af fjedrende materiale, der er spidset til. Spidsen er flækket på langs og kan fremføre blæk ved kapillærvirkningen. Spalten i pennens spids kan stå i forbindelse med et reservoir eller en blækholder, fx en hulning eller et stykke S-formet metal. Pennetyper Blandt de forskellige materialer, som har været anvendt til penne, er tagrør, siv blandt de tidligste, men allerede i antikken kendes penne af bronze. En pen fremstillet af rør, kaldes på latin calamus. En skriftlig smutter kaldes derfor lapsus calami. I middelalderen finder man på at fremstille penne af svingfjerene på større fugle som gæs og svaner. En fjerpen slides hurtigt, og en skriver skal derfor kunne spidse pennen. Til dette formål havde man en pennekniv. Fjerens stråler eller dele af fanen kunne fjernes, hvilket ofte var tilfældet i middelalderen. Metalpenne, normalt af stål, slides langsomt, hvorfor de ikke skal spidses. De har desuden helt andre skriveegenskaber. De kan laves fjedrende. Metalpenne monteres (normalt) i et penneskaft, der almindeligvis er fremstillet af lakeret træ eller finere materialer. Man kunne også få tilskårne, korte fjerpenne til montering i et penneskaft. Spidsens udformning har stor betydning for karakteren af det skrevne. En spids pen kan give en fin, tynd skrift. En bredpen giver skiftevis brede og tynde streger afhængigt af skriveretningen og måden, den holdes på. Spidsen på en bredpen kan være lige eller skråt afskåret, hvilket også har stor betydning. Bredpennen har givet karakter til frakturskriften og andre skrifttyper som uncialer og de karolingiske minuskler. Den har også sat sit præg på antikvaen. Er pennen lang og fjedrende (som fx elastikpennen), fås en skrift med tiltagende tykkelse i takt med, at man øger presset på pennen. Dobbelte stålpenne kendes også. Rundpenne, der ender i en lille rund plade, giver en streg, der altid har samme tykkelse. Til tekniske tegninger og illustrationsarbejde findes tekniske tegnepenne/rørpenne. Disse må ikke forveksles med penne fremstillet af rørplanter. Her findes tusch eller blæk i en beholder og flyder herfra ned på papiret gennem et tyndt rør.
Per Smedegaard (født 1974) er en dansk teaterinstruktør og teaterleder. Han er udddannet sceneinstruktør fra Statens Teaterskole 2003, og fast tilknyttet Aalborg Teater som dramaturg og instruktør i perioden 2003-05. Fra foråret 2010 er han chef for teatret Svalegangen i Århus. Udover at instruere, underviser han på dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater og har ofte arbejdet tæt sammen med dramatikere om udviklingen af ny dramatik.
Fra 1990'erne fik Norvig sammen med sin kone, Hanne Nørrisgaard, franchisekæden "Nybolig Hanne Nørrisgaard & Peter Norvig", som havde stor vækst frem til midten af 2000'erne. De fokuserede særligt på eksklusive boliger i København. I 2002 købte parret boligen Tusculum ud til Bagsværd Sø for 45 mio kr. og den blev længe betragtet som landets dyreste bolig. Parrets ejendomsmæglerkæden havde i alt 22 forretninger og 120 ansatte, der tilsammen solgte 4.000 boliger i 2005. Dette år blev dog afsløret at Nørrisgaard havde interessekonflikt som både medejer og ejendomsmægler i byggeprojekt Sadolin Parken, hvorefter selskabets popularitet dalede. I perioden 1997-2009 sad han i bestyrelsen for Parken Sport & Entertainment, hvor han var bestyrelsesformand frem til 2002. I februar 2006 oplevede boligmarkedet en meget markant nedgang, der også påvirkede Norvig og hans forretning, på trods af, at de allerede havde nedjusteret forventningerne til 2006 med 40 % i forhold til året før. Herefter fulgte flere år med millionunderskud, parrets aktieformue blev kraftigt reduceret, og mens SKAT tog pant i deres bolig måtte de overdrage deres Mercedes S500 til banken. I 2011 måtte parret overdrage deres ejendomsmæglerforretninger tilbage til Nybolig. I 2012 havde Norvig A/S en negativ egenkapital på 7,8 mio. kr, og det lykkedes langt om længe at få solgt Tusculum med et nedslag i prisen på 22,5 mio. kr. men med en pris på 45,5 mio. kr. var det stadig den dyreste bolighandel dette år. Køberen var Lars Kolind. Sammen med Nørrisgaard driver han i dag Living Homes, der sælger boligprojekter. Privatliv I 2002 blev Norvig gift med Hanne Nørrisgaard, der stammer fra Nordjylland. Parret bor dag i Vedbæk nord for København.
Pigespejdernes Fællesråd er en paraplyorganisation for pigespejdere i Danmark. Pigespejdernes fællesråd repræsenterer danske pigespejdere i versdenspigespejderorganisationen WAGGGS. H.K.H. Prinsesse Benedikte er formand for Pigespejdernes fællesråd.
En pogeskole er betegnelsen for en privat skole der havde elever i alderen 6-9 år. I 1856 bestemte Lov om Borger- og Almueskoler at man kunne oprette pogeskoler, uden at stille krav om uddannelse af underviserne. Da folkeskoleloven blev ændret i 1937, forsvandt også muligheden for at oprette pogeskoler.
Gameplayet er omkring Aperture Science Handheld Portal Device (forkortet ASHPD), en håndholdt enhed, der kan skabe portaler, hvilket tillader øjeblikkelig transport og en visuel og fysisk forbindelse mellem ethvert af to forskellige placeringer i et 3D rum. Portaler er begrænset til horisontale og vertikale planer, men hvis to sammenkoblede portaler er på to forskellige planer, kan der opstå bizzare vridninger i geometri og tyngdekraft, såsom hvis spilleren går gennem en portal på væggen og "falder" op af gulvet flere meter væk fra, hvor spilleren startede. Kun to portaler må åbnes ad gangen. Hvis en ny portal bliver dannet, erstatter den, den tidligere portal af samme farve. Enheden fungerer også som en mindre kraftig udgave af Half-Life 2s gravity gun, der kan tage fat i og holde objekter, selvom det ikke er muligt at "kaste" objekter som gravity gun kan. Historien I Portal kontrollerer spilleren en test deltager i Aperture Science Enrichment Centeret. Ved at bruge "ASHPD'en", kan spilleren udføre en række tests, så som at lave en portal til at vælte et maskingeværstårn og andre objekter eller at bevæge sig til et førhen unåeligt område. Guidet af en elektronisk kvindestemme, der både er komisk og truende, må spilleren enten udføre disse opgaver, eller fejle testen. Fejl eller nægtelse af en test resulterer i døden.
Herhjemme ses det også tydeligt, at tv-stationerne sender de mest attraktive programmer i dette tidsrum. Man vil således så godt som aldrig kunne opleve, at nyere dansk dramatik sendes udenfor dette tidsrum. Serier som Krøniken, Nikolaj & Julie, TAXA blev alle sendt søndage kl. 20 også Spise med Price er blevet sendt kl. 20, hvor omkring en million danskere sidder foran tv-skærmen. For DR1's vedkommende er prime time søndag-fredag bygget op omkring et eller to programmer mellem 20 og 21 efterfulgt af en nyhedstime med TV Avisen, magasinprogrammer og sportsnyheder frem til kl. 22, mens TV 2's aftenflade mandag-torsdag fylder begge timer mellem 20 og 22. DR2's aftenflade varer til 22.30, hvor nyhedsprogrammet Deadline går på.
RATP blev oprettet d. 1. januar 1949, som en sammenlægning af de to tidligere selskaber, der stod for driften af Paris offentlige transport: Compagnie du chemin de fer métropolitain de Paris (CMP) (metroen) og Société des transports en commun de la région parisienne (STCRP) (busdriften).
Mange moderne RF-effektforstærkere arbejder i forskellige arbejdstilstande, kaldet "klasser", for at hjælpe med at opnå forskellige designmål. Eksempler på klasser er klasse A, klasse AB, klasse B, klasse C, som opfattes som de lineare forstærker klasser. I disse klasser opfattes den aktive enhed som en styret strømkilde. Bias på indgangen bestemmer forstærkerklassen. Et typisk kompromis i effektforstærkerdesign er kompromisset mellem effektivitet og linearitet. De tidligere benævnte klasser bliver mere effektive, men mindre lineare i den nævnte rækkefølge. Hvis the den nævnte aktive enhed arbejder som en elektrisk kontakt resulterer det i højere effektivitet, teoretisk op til 100%, men lavere linearitet. Af elektrisk kontakt/switch-mode klasser er der klasse D, klasse F og klasse E. Klasse D forstærkere anvendes typisk ikke i RF-anvendelser, fordi den aktive enhed "kun" har en endelig switch-hastighed og typisk mulig rumladning når i mætning, hvilket kan forårsage høj I-V produkt, hvilket får effektiviteten til at minskes meget. Faststof kontra elektronrørs forstærkere Moderne RF-effektforstærkere anvender faststofenheder såsom bipolare transistorer og MOSFETs (LDMOS). Transistorer og andre moderne faststofenheder har erstattet elektronrør i det fleste elektronikudstyr, men elektronrør bliver stadig anvendt i nogle højeffekt radiosendere (se rør RF-forstærker). Selvom transistorer er mekanisk robuste, er de elektrisk skrøbelige – transistorer ødelægges let ved for høj spænding eller for høj overstrøm. Elektronrør er mekanisk skrøbelige, men elektrisk robuste – elektronrør kan tåle forbavsende høj elektrisk overbelastning uden synderlig beskadigelse. Anvendelser RF-effektforstærkeres grundanvendelser omfatter at drive en anden højeffektforstærker, drive en sendende radioantenne og eksitere mikrobølgehulrumsresonatorer. radiosender–radiomodtager anvendes ikke kun til audio og datakommunikation, men også til vejrmåling (i form af en radar).
En reaktant eller en reagens er et "substrat eller stof der bliver tilsat i et system for at starte en kemisk reaktion eller som tilsættes for at se, om der sker en reaktion." Selvom termen reaktant eller reagens ofte bruges synonymt, så er reaktant mere specifikt en "substans der bliver forbrugt i løbet af en kemisk reaktion". Solventer bliver normalt ikke omtalt som reaktanter, selvom de er involverede i en reaktion. Ligeledes bliver katalysatorer ikke forbrugt i en reaktion, og er derfor heller ikke en reaktant. I organisk kemi er reaktanter stoffer eller blanding, som ofte består af uorganiske eller små organiske molekyler, der bruges til at omdanne et organisk substrat. Eksempler på organiske reaktanter er Collins reagens, Fentons reagens og Grignard reagens. Der er også analytiske reagenser som bruges til at bekræfte tilstedeværelsen af andre stoffer. Eksempler på disse tæller Fehlings reagens, Millons reagens og Tollens' reagens. Ved køb af reagenser er der angivet en renhed på stofferne. Dette er vigtig i forbindelse med kemiske analyser, særlige reaktioner og fysiske undersøgelser. Standarder for reagenser bestemmes af organisationer som ASTM International eller American Chemical Society. Eksempelvis har vand købt som reagens meget få urenheder i form af natrium, chlor, siliciumdioxid og bakterier og meget høj elektrisk resistivitet.
Et ressortområde er en betegnelse for det område, som en given offentlig myndighed, eksempelvis et ministerium eller en forvaltning i en kommune, administrerer og dermed har ansvaret for. Ressortområder justeres ofte ved regeringsændringer eller -dannelser – således blev Velfærdsministeriet oprettet efter regeringsdannelsen i november 2007 med et ressortområde, der tidligere var placeret hos Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Familie- og Forbrugerministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Rikval, eller Ricwald, død 26. maj 1089, var biskop i Lund fra 1072-1089. Bispestolen i Lund blev ledig i efteråret 1072 da Egino døde. Rikval, der formentlig kom fra Tyskland, blev kaldt til at erstatte ham. Under hans tid som biskop byggedes en ny stenkirke i Lund. Endnu før den var færdig, blev den indviet i et af kong Knud den Helliges første regeringsår. Det fik kongen til at skænke en del gods til Lunds stift i 1085.
Rimmer og dopper er en naturtype som forekommer på det marine forland i Vendsyssel. Dette landskab er et levn fra et tidligere lavvandet strandområde med en meget lille hældning. Under sådanne forhold vil bølgerne bevirke en samling af materiale i form af revler under vandet og barrierer, der rager op over havoverfladen. Sker der en regression (at vandstanden bliver lavere), vil de processer, der skabte barrieren, stoppe, og en ny barrieredannelse vil kunne starte, men i et lidt lavere niveau end før. Sker der en ny transgression (havstigning), vil barrieren blive flyttet indad. Der vil derved blive dannet et bølget, fladt landskab af sandrygge, som kan strække sig over mange kilomenter. Sandryggene, der kaldes "rimmer", kan blive forstærkede af klitdannelser, mens de mellemliggende lavninger, der kaldes "dobber", vil blive fugtprægede og fremtræde som moseområder. Rimme-doppe-strukturerne er oftest 10-100 m brede og med højdeforskelle på 1-8 meter. Rimmerne består af klit- og strandsand, mens dopperne præges af tørvedannelse. De rimmer, der stadig findes, er ofte præget af hedevegetation eller selvsåede træer og buske, mens der i dopperne ofte findes gamle tørvegrave og engarealer . De største arealer med landskabstypen rimmer og dopper i Danmark findes i det nordlige Jylland, på Jerup Hede, nordvest for Jerup, 13 km nordvest for Frederikshavn, men også på Grenen finder man naturtypen .
Robertprisen for årets mandlige birolle er en filmpris der uddeles af Danmarks Film Akademi ved den årlige Robertfest.
Navnet Rosborg kommer af en meget lille bakke, hvor en mindre middelalderborg engang har ligget. Der er på dette sted lavet udgravninger, og det fundne materiale har været udstillet på Vejle Lokalhistoriske Museum. Stedet ligger i umiddelbar forbindelse med skolen. Rosborg Gymnasium & HF startede på Hældagerskolen i Vejle og flyttede i januar 1976 til den nuværende adresse. På YouTube.com kan man se Rosborg Gymnasiums videoer om matematik. Bygninger Skolen har lokaler i 3 bygninger. Hovedbygningen var oprindeligt bygget som et H, men blev i 2012 udvidet to nye blokke, der huser de kreative fag – bortset fra musiklokaler – samt nye naturvidenskabelige lokaler. Der er således syv blokke – hhv. blok 1, 2 og 3, der fungerer som normale klasselokaler; blok 4, som er videnskabsafdelingen, hvor der er laboratorier og miniversioner af auditorier; blok 5, der huser almindelige klasselokaler, et stort auditorium og lokaler til mediefag og design; blok 6, der huser naturvidenskabelige lokaler og et billedkunstlokale, samt blok syv, der huser alle musiklokaler og en gymnastiksal. I Rosborgs kantineområde afholdes ugenlige plenummøder samt diverse fællesarrangementer.
Rubber Soul er titlen på det sjette album fra The Beatles og blev udgivet i 1965. Det er det første i rækken af bandets klassiske albums. Mange betragter albummet som at være blandt de bedste albums nogensinde udgivet.
Sølvholdet er kælenavnet for det danske fodboldlandshold, der vandt sølv ved sommer-OL 1960 i Rom.
SS General von Steuben var et tysk luksusdampskib (Steam Ship) der tidligere hed ”München”. Dampskibet blev i 1930 omdøbt til ”SS General von Steuben” og i 1938 blev navnet forkortet til ”Steuben”. Skibet blev oprindelig opkaldt efter Friedrich Wilhelm von Steuben. I 1944 blev hun tvunget til at være troppetransportskib, der sendte tyske soldater til baltiske havne og returnerede til Kiel med sårede soldater. Skibet blev sænket 10. februar 1945 af den sovjetiske ubåd S-13.Mindst 3000 omkom, og få hundrede blev reddet.
Sarzbüttel er en gestkommune beliggende ved Landesstraße 236 mellem Dellbrück og Nordhastedt; De nærmeste kommuner er Dellbrück og Odderade. Landskab Rundt om Sarzbüttel ligger der moser, længere mod øst også enkelte skove. Den højeste bakke er 24 moh.
Scotiabank Saddledome – også kendt som "the Saddledome" eller bare "the Dome" – er den største indendørs arena i Calgary, Alberta, Canada. Arenaen er hjemmebane for ishockeyholdene Calgary Flames i NHL og Calgary Hitmen i junior-ligaen WHL samt lacrosseholdet Calgary Roughnecks i NLL. Ved ishockeykampe er der plads til 19.289 tilskuere. Navnet er et resultat af et navnesponsorat fra den canadiske bank Scotiabank. Det karakteristiske sadel-formede tag er en hyperbolsk paraboloide. Arenaen blev taget i brug i 1983 og kostede 100 millioner CAD at opføre. Arenaen hed oprindeligt Olympic Saddledome og var en central arena ved Vinter-OL 1988. I 1996 skiftede man navn til Canadian Airlines Saddledome og igen i 2000 hvor man fik sit nuværende navn. Udover de faste lejere har arenaen bl.a. huset rodeoshows samt VM i kunstskøjteløb 2006.
Se og Hør er et dansk billedugeblad, der udgives af Aller Media. Se og Hør udkom første gang i 1940, hvor det hed Det Ny Radioblad. Første gang navnet Se og Hør blev brugt var i 1953. Bladet begyndte nemlig at bringe udsendelsesoversigter fra det nystartede store medie – fjernsynet. I slutningen af 1953 hed bladet så Se og Hør med undertitlen Det Ny Radioblad. Tv-oversigterne er den dag i dag noget af det, bladet sælger sig selv på. Se og Hør er i dag det største billedugeblad på det danske marked, og sælger omkring 120.000 eksemplarer hver uge. I sin storhedsperiode op igennem 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne solgte Se og Hør op mod 350.000 eksemplarer hver uge under ledelse af daværende chefredaktør Mogens E. Pedersen, kaldet MEP. Oplaget er dog siden mere end halveret til 112.957 i 2. halvår 2013. Bladets primære konkurrenter er Her & Nu, Kig Ind og Billed-Bladet. I stigende grad har bladet også fået konkurrence fra aviserne. Især formiddagsbladene BT og Ekstra Bladet har i dag mere underholdningsstof end tidligere. Ligeledes er både de etablerede tv-stationer samt de nye mindre tv-kanaler begyndt at bruge en større del af deres sendeflade på gossipstof. Bladet findes også i Sverige og Norge. Chefredaktører Kim Henningsen tiltrådte i juni 2009 som chefredaktør for Se og Hør. Han overtog posten efter Henrik Qvortrup, som i november 2008 forlod jobbet for at blive politisk redaktør på TV2 . Henningsen fratrådte sin stilling i 2013 og blev afløst af Niels Pinborg. Beskyldninger om lovovertrædelser Den 29. april 2014 udgav forlaget Bogkompagniet romanen Livet, det forbandede skrevet af den tidligere Se og Hør-journalist Ken B. Rasmussen. I romanen beskrives et ugeblad "Set og Hørt", der minder en del om Se og Hør, ligesom det beskrives, hvorledes "Set og Hørt" benytter sig af ulovligt indkøbte oplysninger om kendtes brug af kreditkort. Dagbladet B.T. skrev i en række artikler, at oplysningerne om indkøb af sådanne kreditkortoplysninger også foregik på Se og Hør i en flereårig periode, hvorfor udgivelsen af romanen rejste en mediestorm. Aller Press og Se og Hør har benægtet at være bekendt med en sådan praksis i Se og Hør.
Seattle Mariners er et amerikansk baseballhold hjemmehørende i Seattle.
Seltjarnarnes (udt: sell-tjardnar-nes) er en by og kommune vest for Reykjavík i Island. Kommunen der ligger yderst på halvøen havde i december 2006 4.467 indbyggere. Seltjarnarneshreppur afholdt sit første kommunevalg i 1875. Før den tid omfattede det gamle Seltjarnarneshreppur hele næsset mellem fjordene Kollafjörður og Skerjafjörður (det vil sige hovedparten af Reykjavík). Dele af Kópavogur hørte indtil 1948 ligeledes til Seltjarnarneshreppur, og fra januar 1948 har kommunen det samme område som i dag. Seltjarnarnes fik sine købstadsrettigheder den 29. marts 1974. Sjálfstæðisflokkurinn har siden 1962 haft flertal i byrådet Ved det sidste kommunevalg i 2006 fik partiet 67,2% af stemmerne og 5 ud af 7 medlemmer af rådet. Borgmesteren er Ásgerður Halldórsdóttir. I 2004 blev de to folkeskoler Mýrarhúsaskóli (1.-6. klasse) og Valhúsaskóli (7.-10. klasse) til Folkeskolen Seltjarnarness med ca. 750 elever fra 1. til 10. klasse. Folkeskolen, bibliotek, musikskole, børnehaver, Idrætscenter, plejehjem og lægecenteret ligger i det samme område. Idrætscenteret har svømmehal, sportshal, fitnescenter og flere udendørs fodboldbaner og mod øst i nærheden af Grotta er der en golfbane. Seltjarnarnes Kirke der blev indviet 1989 er bygget af beton og limtræ, med stålplader som tag og limtræ som indvendig er beklædt med fyrretræ. Der er fra 7:00-24:00 ca. hver halve time busforbindelse til Reykjavík.
De første mennesker bosatte sig i området for 1,15 millioner år siden og trængte så nedover og mod øst langs den Gule Flod. Shaanxi anses som en af de betydeligste oprindelsessteder for den kinesiske civilisation. Over 13 dynastier har haft sine residenser i området, blandt dem Zhou-, Qin-, Han- og Tang-dynastierne. Den 2. februar 1556 blev provinsen ramt af det som anses at have været historiens kraftigste jordskælv. Også naboprovinserne blev ramt; 830.000 menneskeliv gik tabt. Under dunganoprørene blev provinshovedstaden Xi’an i 1862 belejret af indtrængende Taiping-oprørere fra syd, og året efter af muslimske hui. Frem til 1872 kontrollerede hui-kineserne særlig provinsens nordlige og vestlige dele, men også nogle områder sydpå, og andre dele af det nordlige Kina. Under disse muslimske oprørene blev mange millioner dræbt, både hui- og hankinesere. Da det hele var ovre, var der kun få muslimer tilbage i Shaanxi. Mod slutningen af 1911 blev også Xi'an grebet af revolutionsbølgen, og provinsen Shaanxi erklærede sig uafhængig fra den kejserlige centralregering. Efter oprettelsen af Republikken Kina blev Shaanxi fra 1916 slagmark i borgerkrigen mellem de nordlige militarister, kuomintangstyrker og kommunistiske styrker. Ca. 1920 var det Anhui-kliken som dominerede, men omkring 1924 styrede Zhiligeneralerne og 1926 Kuominchun. I den nordlige del af provinsen etablerede kommunisterne sit stærke støttepunkt og centrum i og omkring Yan'an i 1935 – området var endepunktet for Den lange march.
Slayer var gruppen der åbnede for Bitch ved Woodstock Club i Los Angeles hvor de optrådte med otte sange — seks af dem bestod covernumre. Mens bandet optrådte med sangen "Phantom of the Opera" af Iron Maiden blev de opdaget af Brian Slagel, tidligere musikjournalist og den for nylige stifter af Metal Blade Records. Slagel mødtes med bandet bag scenen og spurgte dem om de ville med på pladeselskabets kommende Metal Massacre III opsamlingsalbum, hvilket de gik med til. Bandets optræden på opsamlingsalbummet skabte dem et rygte i undergrunden hvilket førte til Slagel skrev kontrakt med bandet. Indspillet i Los Angeles Californien blev Show No Mercy finansieret af vokalist Tom Araya som brugte de sparepenge han havde indtjent som åndedrætsterapeut. Vokalist Araya påpeger Venom som en stor indflydelse på albummet – mens da guitarist King var inde i det satanistiske billede. Gene Hoglan fra Dark Angel optrådte med bagvokal på sangen "Evil Has No Boundaries": "Før i tiden var det Jeff og Kerry der lagde stemmer til udråbet 'Evil!', og det lød ikke så heavy så jeg nævnte til Tom eller Jeff eller en eller anden 'I ved i skulle overveje... måske overveje at alle skulle synge med på udråbet, så det kommer til at lyde mere som dæmoner og den slags og deres holdning var 'God ide,' men hvad med at vi lod otte gutter sidde omkring i studiet og nu hoppede alle og råbte 'evil' så jeg havde det sådan 'cool' fordi jeg havde det sådan, jeg ville synge på den plade på en eller anden måde, det er sådan jeg kan gøre det, totalt uplanlagt du ved?! Sikker nok sagde de bare "Fuck vi har tiden til det, lad os gøre det" så jeg havde det sådan "Yeah jeg skal synge på den." Til indspilningerne af trommerne ville Slagel have trommeslager Dave Lombardo til at spille uden at bruge bækkener på grund af den larm de lavede, da han var i tvivl om han kunne undgå larmen, hvilket han gjorde til sidst. Bandet brugte satanistiske temaer i både sangtekster og optrædender for at øge opmærkosmheden i metalfælleskabet. På grund af billedsproget og det poetiske indhold modtog Slagel en mail fra PMRC for fortalte bandet skulle stoppe med at udgive albums; Araya kommenterede "Dengang du havde PMRC som bogstaveligt tog alt til sig. Selvom du faktisk forsøger at skabe et billede. Din hensigt er at skræmme folk." Albummet indholdt sange som "The Antichrist," "Die by the Sword," og "Black Magic" som regelmæssigt bliver spillet til Slayers live shows. Turné Slayer tog på deres første turné i USA efter albummet blev udgivet. Slagel gav bandet en liste over adresser og kontaktnumre til stederne de skulle besøge. Araya arbejdede stadig på hospitalet og kaldte medlemmerne sammen og sagde: "I dag er dagen. Skal vi gøre det?" Bandet vidste at turnérede de ikke nu ville de aldrig komme til det. Så de tog af sted i Arayas Chevrolet Camaro og U-Haul. Gennem den første del af turnéen havde Slayer ingen manager, kun en T-shirtsælger ved navn Doug Goodman, som til sidst endte med at blive bandets turnémanager – Goodman er nu manager for artister som Green Day og Beck. En ven af bandet ved navn Kevin Reed satte trommer og lys op på turnéen. Reeds far Lawrence R. Reed tegnede Minotaurosen med sværdet på albumcoveret. Arayas yngre bror Johnny Araya som var tretten eller fjorten på dette tidspunkt var en roadie der satte udstyret og lyden op bagved. Hanneman ville have Johnny til at drikke øl. Holgan var også roadie men blev fyret efter det første show på grund af han ikke vidste hvad han skulle foretage sig. Bandet skaffede kun lige nøjagtigt penge til at holde dem selv i gang ved at købe det mest nødvendige som bestod af mad, benzin og øl. Araya fortalte: "Faktisk brugte vi lige meget hvilke slags penge vi fik for at komme fra punkt A til punkt B. Da vi kom tilbage sagde Brian 'Så hvor er pengene?' Og vi sagde noget med 'hvilke penge?' På dette tidspunkt havde vi ikke tænkt over vi skulle aflevere penge når vi kom tilbage. Jeg troede han fik en masse penge sendt direkte og meningen var at vi skulle tage resten. Slayer optrådte på et hotel i Winnipeg, hvor kælderen var indrettet som en klub. Araya kommenterede således "Vi havde opholdt os der i fire til fem dage tror jeg. Vi så Verbal Abuse spille der. Så optrådte vi et sted i Boston ved navn Lizard Lounge. Faktisk havde en bil kørt ind i facaden på bygningen og der var slået brædder op over det hele, men vi spillede der alligevel. Da en af guitaristerne sprang en streng ville Araya give dem bassen, Hanneman oplyste "vi diskuterede en del omkring det, "jeg ville gerne spille bas et stykke tid!" Modtagelse Bandet havde ikke nok tid til at sælge nogen plader mens de turnérede, men albummet blev alligevel Metal Blade Records mest sælgende udgivelse. Femtusind var pladeselskabets gennemsnit. Show No Mercy kom til at sælge 15,500 til 20,000 oplag i USA, og 15,000 udenlandsk da Metal Blade havde verdensomspændende rettigheder. Albummet succes førte til at Slagel ville have bandet til at udgive en ny plade og en ep. På albummet blev der lagt mærke til den dårlige produktion og musikdeltagelse, Jeremy Ulrey fra All Music Guide omtalte albummet som "amatøragtigt i forhold til de senere udgivelser." such as Reign in Blood, which Araya states marked the band's evolution both lyric and music wise. Araya kommenterede også den dårlige produktion af albummet; "På grund af tiden og stedet var disse plader fantastiske. Produktionsvis nutildags er det så meget under det normale. Men på den tid var det fantastiske plader for mig. Jeg tror vi kunne gøre det om, men hvorfor ødelægge det? Alligevel anser mange fans albummet for at være et af Slayers bedste, da det nåede plads 4 på Metal-Rules´Top 50 ekstreme metal albummer.
Sillebro Ådal er et ca. 1,8 km. langt natur- og fritidsområde i Frederikssund by. Det strækker sig øst-vest fra Frederikssundsvej og ind til bymidten. Området indeholder bl.a. bade- og fiskebro, grillplads og bålhytter og gennemskæres af Sillebro Å. Ådalen er samtidigt et naturgenopretningsprojekt, hvor Sillebro Å er ført tilbage til sit oprindelige løb, og området tjener desuden som opsamling af vand ved voldsomme regnskyl.
Et skolefag er et kundskabsområde, der er afgrænset og tilrettelagt for undervisning i skoler. Udgangspunktet kan være videnskabsfag (fx historie, tysk, matematik) og håndværksfag (fx sløjd, hjemkundskab) og andre emner (fx idræt, færdselslære), som beskrives i en fagplan. Fagenes indhold er normalt resultatet af politiske beslutninger. Undervisningen i folkeskole og gymnasium skal både være kvalificerende og almendannende, og undervisningen skal leve op til begge krav. Fagafgrænsningen kan variere. Astronomi findes som valgfag i gymnasiet, og i folkeskolen dækkes faget dels i geografi og dels i faget fysik/kemi, der er ét fag i folkeskolen, men to fag i gymnasiet. I en periode i anden halvdel af forrige århundrede var der er folkeskolefag, der hed orientering; det indeholdt elementer fra fagene historie, biologi, geografi og samfundsfag, der efterfølgende blev selvstændige fag igen. I folkeskolens 1.-6. klasse undervises der i Natur og teknik (N/T), der er sammensat af elementer fra fysik, kemi, geografi, biologi og voksen almenviden med videre, herunder det, der i tysk grundskole hedder Sachkunde . Det kan være at følge et brevs vej fra afsender gennem postbesørgelse til modtager, eller mælkens vej fra ko til karton på morgenbordet. – Skrivning var et selvstændigt skolefag i folkeskolen indtil slutningen af det 20. århundrede. Skolefagene og deres afgrænsning har en lang historisk tradition bag sig. Især i gymnasiet er videnskabsorienterede læseplaner blevet en ny indfaldsvinkel, men pædagogisk-psykologisk forskning har godtgjort, at især folkeskolens mål ikke tilgodeses tilstrækkeligt ad denne vej. Det er ikke nok med boglighed, men kropslig og emotionel udvikling skal også tilgodeses gennem fag som sløjd og billedkunst. Privatskoler, der satser ensidigt på boglig faglighed, understøtter ikke begrebet om det hele menneske, der udvikles alsidigt. Samtidig med at fagkonsulenter blev til læringskonsulenter i folkeskolen i 2010'erne, blev læseplaner til læreplaner.
Skovbevoksede tørvemoser er tidligere højmoser hvor tørvelaget er under nedbrydning, og hvor der er sket betydelig tilvækst af træer, buske og anden vegetation der ikke forekommer i den aktive højmose. Plantearter Vegetationen vil omfatte visse af de arter der findes i aktive højmoser, men typisk vil tranebær, de insektædende arter som fx rundbladet soldug og flere andre arter mangle. Karakteristiske træer er dunbirk, rødgran og skovfyr. Karakteristiske planter er hundehvene, grå star, stjernestar, almindelig star, næbstar, mosebølle, engviol og revling. Eksempler på Naturtypen Skovbevoksede tørvemoser forekommer hist og her i hele landet. I hovedstadsområdet f.eks. Gammelmosen i Vangede og Sækkedam i Rude Skov.
Skovbrødrene (estisk: metsavennad, lettisk: meža brāļi, litauisk: miško broliai) var estiske, lettiske og litauiske partisaner, som førte guerillakrig mod det sovjetiske styre under Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande, under og efter 2. verdenskrig. Lignende anti-sovjetiske østeuropæiske modstandsgrupper kæmpede mod sovjetisk og kommunistisk styre i både Bulgarien, Polen, Rumænien, Kroatien og det vestlige Ukraine. Den Røde Hær okkuperede de uafhængige baltiske lande i 1940–1941 og, efter en periode med nazi-tysk okkupation, igen i 1944–1945. Eftersom stalinistisk politisk undertrykkelse forstærkedes de efterfølgende år, tog cirka 50.000 indbyggere i disse lande tilflugt i de store skove og gjorde dem til hjemsted for den anti-sovjetiske modstand. Disse modstandsgrupper varierede i størrelse og sammensætning, lige fra individuelt opererende guerillaer, hovedsageligt bevæbnet til selvforsvar, til store og velorganiserede grupper i stand til at engagere betydelige sovjetiske troppestyrker til kamp.
Skovkogleaks er en flerårig, urteagtig plante, som kan forveksles med en græsart. Væksten er uregelmæssig, opret og med tiden tæppedannende. Stænglerne er runde i tværsnit forneden, mens de er trekantede foroven. Bladene er spredtstillede, linjeformede og ru langs randen. Begge bladsider er græsgrønne. Blomstringen foregår i juni-juli, hvor man finder blomsterne samlet i aks, der danner en stor, endestillet stand. De enkelte blomster er 3-tallige og regelmæssige med brune blosterblade. Frugterne er nødder. Rodsystemet består af en krybende jordstængel og et stort antal grove trævlerødder. Tuens blade når en højde på ca. 100 cm, mens de blomstrende skud rager ca. 25 cm højere op. I diameter er den enkelte plante ca. 30 cm, men det kan være svært at skelne den ene fra den anden, da de formerer sig ved hjælp af jordstænglens vækst.
En slagstift er en del af fyring mekanismen, der anvendes i et skydevåben eller eksplosiv anordninger, som f.eks en M14 landmine eller bombe. En slagstift kan have mange former, selvom de typer der anvendes i tændingsmekanismer til engangsbrug enheder (såsom landminer, artilleri-granater, klyngeammunition og granater mv) har generelt et spidst punkt.
Sophie "Soffy" Christine Elisabeth Walleen, født Rosenberg (15. maj 1861 i Spjellerup Sogn – 23. januar 1940 i København) var en dansk skuespillerinde. Hendes forældre var litteraturhistoriker Carl Rosenberg (1829-85) og Ane Lovise Plum (1833-1874). Hun medvirkede i stumfilmen Magdalene fra 1910. Hun giftede sig 7. juni 1884 med skuespiller, teaterdirektør Karl Mantzius (1860-1921), søn af skuespiller Kristian Mantzius og Anna Petrea Jørgensen. I dette ægteskab fik hun datteren Else Louise Mantzius (født 1886), der også blev skuespillerinde. Ægteskabet blev opløst 1902, hvorefter hun 4. juni 1902 ægtede den finske forfatter, friherre Carl Alphonse Walleen-Bornemann (6. april 1863 i Gränna, Sverige – 28. november 1941 i København), søn af ritmester, friherre Theodor Walleen og den danskfødte Anna Ulrika Louise Bornemann (1834-1916), datter af godsejer Philip Julius Bornemann (1803-1883). Hun er begravet på Garnisons Kirkegård.
Stephen David Daldry (født 2. maj 1961) er en engelsk teater- og filminstruktør, samt producer, som har været Oscarnomineret for sine film Billy Elliot, The Hours og The Reader.
Superfemmeren, også kaldet Big Red Machine og KLM-trojkaen var en legendarisk kæde på det daværende sovjetiske ishockey-landshold i 1980'erne, og fejrede næsten usandsynlige triumfer med landsholdet og klubholdet CSKA Moskva. Navnet superfemmeren kom først i brug omkring 80`erne , Navnet har sit udspring helt tilbage til sidst 60`erne, Der var legedariske navne som bl.a. Petrov, Krutov, Makarov og Charlamov med i 1. kæden som den var kendt som. 1. kæden var Sovjets frygtede våben. Det var kun de få udvalgte, der kom til at spille i 1.kæden, som var meget rutineret spillere. Kæden bestod af Vjatjeslav Fetisov og Alexej Kasatonov som back-spillere samt Vladimir Krutov, Igor Larionov og Sergej Makarov som forwards. Kæden blev sammensat af træneren Viktor Tikhonov efter Sovjets forsmædelige nederlag til USA ved de olympiske vinterlege i Lake Placid i 1980, og blev afprøvet første gang ved VM i ishockey i Sverige i 1981, hvor man vandt guld, efter bl.a. at have ydmyget de svenske Tre Kronor med hele 13-1 i finalen. Samme år vandt Sovjet Canada Cup, hvor de i finalen slog Canadas professionelle spillere med Wayne Gretzky i spidsen med 8-1. At kæden havde særstatus på det sovjetiske landshold, kunne ses ved træningssamlingerne, hvor de fem spillere, som de eneste bar grønne spillertrøjer. Det gav dem også tilnavnet den grønne kæde. Prisen for succesen var dog høj. Ishockeylandsholdet var Sovjetunionens ansigt udadtil, og spillerne måtte tilbringe 300 dage om året i træningssamlinger, med de afsavn det måtte give i forhold til familie og privatliv. I dag betragtes kæden som Sovjetunionens sidste propagandamaskine på det sportslige område, og var i 1980'erne med til at vinde 2 olympiske guldmedaljer (Sarajevo 1984 og Calgary 1988), 8 verdensmesterskaber samt et utal af sejre med det sovjetiske landshold og CSKA Moskva. Kun to gange måtte Sovjetunionen i løbet af 1980'erne se VM-guldet gå til andre. I 1985, da Tjekkoslovakiet vandt og i 1987, da Sverige vandt. Opløsningen Ved VM i 1990 i Schweiz optrådte Sovjetunionen for sidste gang som nation ved en stor turnering. Sovjet vandt turneringen, og for sidste gang kunne man se spillere med bogstaverne CCCP på trøjen stige op på sejrspodiet og modtage guldmedaljerne til tonerne af den sovjetiske nationalmelodi. Den historiske udvikling havde overhalet landet indenom. Med Michail Gorbatjovs glasnost og perestrojka i midt- og sen-80'erne blæste de nye vinde også i sportens verden. Spillerne forlangte mere frihed, og krævede adgang til en professionel tilværelse i udlandet. Trænerens og ishockeyforbundets totale kontrol over spillerne smuldrede, og med kommunismens fald faldt også den totale ishockeydominans, verden havde været vidne til. En mindeværdig epoke i sportens historie var slut.
15. januar 2018 blev Søe fundet død i sit hjem, efter hun havde begået selvmord. Hun blev 55 år gammel. 26. januar blev hun bisat fra kapellet på Rønne Kirkegård. Hendes aske blev efterfølgende strøet over havet.
"Tacata'" (også "Tacatà" og "Tacatá") er en international single af den italienske duo Tacabro med den cubanske sanger Martínez Rodríguez. Sangen nåede toppen af dansk Track Top-40. Sangen er skrevet af Mario Romano og Salvatore Sapienza (Romano & Sapienza) og Raul-Rodriguez Martinez.
Den moderne Taekwondo som vi kender det i dag er kun ca. 50 år gammelt, men det er en kampsport med rødder, der går tusindvis af år tilbage. Man er ikke sikker på om Taekwondo oprindeligt stammer fra Korea. Nogle mener at det stammer fra Kina. Det første tegn på Taekwondo i Korea er et vægmaleri i en hule i nordlige Korea. Det viser tydeligt to mænd i kamp. Det kan dateres til et sted mellem 3 e.kr. – 427 e.kr. og derfor ved man, at Taekwondo var kendt på det tidspunkt. Soo Bak, en af forløberne for Taekwondo, var mest populær under Koryo-dynastiet (918-1392 e.kr). Der blev det dyrket som en sport med fastlagte regler. Koryo-dynastiet blev afløst af Yi-dynastiet (1392-1910), hvor konfucianismen blev indført som statsrelegion, hvilket medførte nye regler og normer i samfundet. Dette resulterede blandt andet i, at fysisk udfoldelse kun var for de lavere samfundsklasser. I denne periode blev koreansk kampsport næsten helt glemt, bl.a. fordi hæren overvejende trænede bueskydning. I 1790 skrev to generaler, Yi Dok Mu og Park Tae Ka den første lærebog i koreansk kampsport som involverede 24 forskellige kampstile. Bogen hedder Mu Ye Do Bo Tong Yi. Under Japans besættelse af Korea (1910 – 1945) blev al kulturel aktivitet forbudt, dermed også Tae Kyon som Taekwondo hed det på det tidspunkt. Taekwondo blev dog dyrket i hemmelighed. Japanerne medbragte nye kamsportsgrene til Korea og Tae Kyon falmede lidt. Da Korea atter blev frit i 1945 begyndte hæren at undervise i Taekwondo igen og flere nye skoler blev åbnet. Den 11. april, 1955 mødtes lederne af nogle af de største kampsportsskoler i Korea med henblik på standisering og modernisering inden for Taekwondo. De kaldte den Tang So Doo, men navnet blev senere ændret til Taekwondo, da dette navn mindede mere om en af forløberne, nemlig Tae Kyon. I 1963 blev general Choi Hong Hee leder af det nystiftede International Taekwondo Federation (ITF), men blev udvist af Sydkorea i 1968 på grund af et mislykket militærkup. Kukkiwon blev indviet i 1972. Senere blev Kukkiwon gjort til Taekwondos hovedkvarter. Den 28. maj, 1973 blev World Taekwondo Federation (WTF) stiftet med Dr. Un Young Kim som præsident. Det første verdensmesterskab blev afholdt i Kukkiwon. Taekwondo har siden 70'erne ændret sig, således at der nu lægges mere vægt på benteknikker, hvilket Taekwondo er kendt for som sport i dag. Taekwondo i Danmark Taekwondo kom til Danmark i 1968, fra Holland. Det var to hollandske instruktører som begyndte at undervise i Taekwondo rundt omkring på campingpladser i Danmark. Gunnar Sørensen fandt denne sport interessant, og den blev optaget som disciplin under Dansk Judo Union. I 1971 startede Gunnar Sørensen den første Danske Taekwondo Klub i Sønderborg. Gunnar Sørensen og hans elever rejste rundt i Danmark for at undervise i Taekwondo. Fra Sønderborg spredte Taekwondo sig til resten af landet og flere klubber fulgte. Sønderborg Taekwondo klub må derfor betegnes som moder klubben for alle Taekwondo klubber i Danmark. I 1975 blev DTaF (Dansk Taekwondo Forbund) stiftet med Gunnar Sørensen som formand. I 1976 kom vores nuværende stormester Choi Kyoung An (9. dan) til Danmark. I 1980 blev DTaF optaget i DIF (Dansk Idræts Forbund). Indtil 1982 var Gunnar Sørensen formand for DTaF, hvorefter Jan Jensen, Silkeborg, overtog denne post. Jan Jensen udførte et stort stykke arbejde med at styrke forbundet på det organisatoriske plan, bl.a. blev forbundets ledelse effektiviseret og moderniseret. Hans tid på formandsposten var præget af det forretningsmæssige, hvilket også kunne ses i afviklingen af det vel gennemførte W.M. i taekwondo i 1983 (København). I 1989 overtog Thommas Holt, Nordborg, formandsposten efter Jan Jensen, der ikke mere kunne afse tid til at bestride hvervet. Danmark har gjort sig særligt positivt bemærket i internationale Taekwondo sports arena. I den tekniske disciplin har Peter Hejbroch blandt andet vundet 3 europamesterskaber i træk (2000-2003).. Der findes flere forskellige interesseorganisationer under DTaF. Som arbejder uafhængigt af hinanden og DTaF. Med egne stormestere, Dan gradueringer, kurser samt lejre. De to største organisationer hedder Sim Uu med Master Ko, og Choi´s Venner (CV) med Master Choi. Enkelte klubber er med i mindre sammenslutninger som, Traditionel Taekwondo Union, under Grandmaster Cho Woon Sup, 9. Dan fra Norge og sammenslutningen under Grandmaster Shin Boo-Young, 9. Dan fra Tyskland. Træningens indhold Taekwondo i Danmark trænes meget bredt og fokus skifter mellem klubberne alt efter kutyme og instruktører. Enkelte klubber arbejder med Qi (Ki/Chi) træning, også kendt som Qi Gong. Taekwondo er først og fremmest sport, men en mindre del af træningen tilbydes som regel også som selvforsvar. Man kan groft opdele Taekwondo i følgende dele: Fysisk træning Taekwondo er fysisk en relativt krævende sport så derfor består en stor del af træningen oftest af opvarmning, styrketræning og konditionstræning. Som sport er der meget fokus på eksplosivitet og hurtighed, så derfor er mange af øvelserne med kun få gentagelser med høj hastighed, i stedet for udholdenshedsøvelser, da dette ikke gavner udøverens hurtighed. Grundteknik Grundteknikkerne er grundstammen i Taekwondo, hvor man lærer alle de forskellige stande, blokeringer, slag og spark. Disse er med til at øge de motoriske færdigheder og er en stor del af bedømmelsesgrundlaget ved gradueringer. De sammensatte grundteknikker, kaldet Poomse, består af en række bestemte handlinger og skal forstås som kamp mod imaginære modstandere, som kommer fra alle sider. Poomserne består hovedsageligt af håndteknikker, men indeholder også enkelte spark. Konkurrenceteknik Der bliver afholdt konkurrencer i teknik, hvor man enten alene eller flere synkront viser en serie af teknikker, som bliver bedømt på kraft, balance og korrekt udførelse. Til disse stævner er der også konkurrencer i speedbreak, hvor deltagerne skal flække flest brædder på kortest tid. Brædderne flækkes ved at benytte spark og slag. Det er ikke tilladt at benytte sko eller andre hjælpemidler. Brædderne er oftest spånplader, men der kan også benyttes beton. I varianten showbreak gælder det om at udføre de mest spektakulære gennembrydninger. I løbet af de senere år er også et-skridts kamp blevet en del af teknik-stævnerne, hvor man parvis viser laver nogle selvforsvars øvelser med slag, spark og kast, på hinanden. Konkurrence-teknik delen er blevet tiltagende mere populær i løbet af de senere år, og der afholdes nu også Verdensmesterskaber i disciplinen – i 2007 blev Ky Tu Dang den første danske verdensmester i teknik. Sportskonkurrencer Taekwondo er en af de få kampsportsgrene som er med ved OL, der kæmpes på et afmærket areal og man er iført beskyttelsesudstyr. Der kan scores point ved slag eller spark til et afgrænset område midt på forsiden af overkrop eller spark til ansigt eller siderne af hovedet. Lårspark er ikke tilladt. Konkurrencerne afvikles med kontakt til hovedet og overkrop og afvikles på 2 runder (somme tider 3), og hver runde varer 2 minutter. Er konkurrencen pointmæssigt endt lige efter de ordinærer runder, forlænges konkurrencen med en ekstra omgang enten kaldt "Sudden Death" eller "Golden Point". Ender denne runde også uden point, skal dommerne ud fra konkurrenternes præstation i denne omgang bedømme, hvem der er vinderen. - Konkurrencerne er lagt på pointgivning, hvor hurtighed mod de legale pointområder bliver afgørende for pointsamlingen, dette resulterer i at sagen drejer sig ikke om at ramme hårdest, men derimod at ramme først. Elektroniske veste er fra år 2008 indført ved alle de større stævner. Vestene fungerer ved at sensorer er placeret på fødderne og vesten reagerer ved en kraftpåvirkning, der er forudbestemt for hver vægtklasse. De elektronisk veste er med til at eliminere fejlbedømmelser og øger publikumsvenligheden ved at pointene bliver synlige øjeblikkeligt. I Danmark og Korea bruges veste af Daedo eller Kpnp, der er godkendt af WT (World Taekwondo) hvor kæmperen også har fodbeskyttere på som registrerer gyldige point, i andre europæiske lande anvendes Adidas' udgave af elektroniske veste, hvor pointene registreres af det tryk vesten modtager. Der gives 2 point ved spark til vesten og 3 point ved spark til hovedet. Der gives 2 bonuspoint (technical points) ved hvis sparket udføres med bagom eller hvor man drejer om sig selv først. Dertil gives der 1 point ved et korrekt slag til kroppen. De nyeste regler er opdateret pr. 1. juni 2018 . Selvforsvar Selvforsvarstræningen varierer fra kontrolteknikker (ledmanipulationer, låse og kast) mod modstander(e), til forsvarsteknikker mod bevæbnede modstander(e). Nogle taekwondo-klubber i Danmark har indført en mere fuld-kontakt træning, hvor der trænes med full-face hjelme, hvor man samtidigt forsøger at øge stress-niveauet blandt andet ved hjælp af råb, skub og høj musik, hvorved man træner situationer, der kunne forekomme i virkeligheden. En stilart inden for taekwondo er Ji-sig Taekwondo, Ji-sig betyder kundskab. Stilarten kommer fra Danmark, hvor Shihan Stefan Samblen fik godkendt systemet 19 maj. 2012 , i Ji-sig Taekwondo findes der ingen konkurrencer, da fokus ligger i efektivt og realistisk selvforsvar, ud fra de grundelementer der kommer fra Taekwondo Samtidigt er der også undervisning i det psykiske aspekt – konflikthåndtering, hvordan man undgår overfald, og hvordan man taler sig ud af en ophidset situation.
Tamaulipas er en delstat i det nordøstlige Mexico. Mod syd deler den grænse med den mexicanske stat Veracruz, mod sydvest San Luis Potosí og mod vest Nuevo Leon. Mod øst ligger den Mexicanske Golf og mod nord Texas i USA. I 2000 havde Tamaulipas et anslået indbygger tal på 2.753.222. Hovedstaden hedder Ciudad Victoria. Andre større byer er Ciudad Madero, Matamoros, Miramar, Nuevo Laredo, Reynosa, Río Bravo og Tampico. ISO 3166-2-koden er MX-TAM. Historie Den første permanente spanske bosættelse i området var Tampico i 1554. Det nutidige Tamaulipas blev en separat provins i Nyspanien i 1746 med navnet Nuevo Santander.
Ternerne kommer til Danmark fra Vestafrika i begyndelsen af maj og rejser bort igen i august. Der findes forskellige arter, som alle er udmærkede flyvere. De lægger 2-3 æg; reden har ofte et underlag af tørre gåseekskrementer. Splitterner fodrer deres unger med småfisk, mens sandternerne ikke fanger fisk, men tager insekter og frøer på landjorden.
Terrats ligger 17 km sydvest for Perpignan. Nærmeste byer er mod nord Llupia (2 km), mod syd Fourques (4 km) og mod vest Sainte-Colombe-de-la-Commanderie (3 km).
Thrakere eller trakere (antik græsk Θράκες, græsk thrakes) var en gruppe indoeuropæiske stammer, som talte et thrakisk sprog – en knapt dokumenteret gren af den indoeuropæiske sprogfamilie. Disse folk bosatte sig på Balkan i de østlige, centrale og sydlige dele, samt i tilstødende dele af Europa. Samlenavnet thrakere var en benævnelse på mere end 50 kendte stammer med nærliggende kultur og sprog i antikken. Herodot siger, at foran skyternes land lå Thrakien ved havet. Anvisninger om thrakernes geografiske udbredelse findes i Iliaden, som er det første historiske dokument om thrakerne: "Akamas førte befalingen sammen med Peiroos over thrakerne, som havde til grænse for sit land Hellespontens strømmende bølger." Thrakerne, som boede i det østlige Balkan foruden Hellas, var yderst gådefulde for grækerne. I henhold til Herodot var de blonde og høje, bondeagtige og blodtørstige krigere. Deres påståede upålidelighed gik igen som faste græske udtryk og ordsprog. "Det thrakiske folk," skriver Herodot, "er næst efter det indiske det mest talrige på jorden. Hvis det blev styret af en eneste mand eller havde været enigt, ville det efter min mening have været uovervindeligt og det mægtigste blandt alle folk. Men noget sådant er umuligt og utænkeligt hos dem. Derfor er de også svage." Etymologi Den første historiske nedtegnelse om thrakerne er fundet i Iliaden, hvor de optræder som allierede til trojanerne. Den etniske betegnelse thrakere kommer fra antik græsk Θρᾷξ (flertal Θρᾷκες) eller Θρᾴκιος (jonisk Θρηίκιος), og betegnelsen for landområdet Thrakien kommer fra Θρᾴκη (jonisk Θρῄκη). Både navnene thrakere og Thrakien kan synes at være eksonym (udenlandsk version af et stednavn) givet af grækere. I henhold til den rumænske lingvist og trakologist Sorin Mihai Olteanu synes det som om, at etnonymet (navnet givet til en etnisk gruppe) Thraikios (Θρᾴκιος: antikk gresk for trakere) at have haft samme etymologi som Graikos (Γραικός) Mytologisk ophav I græsk mytologi blev Thrax (hans navn betyder ganske enkelt thrakisk) set som en af de formodedee sønner af guden Ares I Alkestis nævner dramatikeren Evripides at et af navnene på Ares selv var Thrax eftersom han blev anset som beskytteren af Thrakien (hans skjold af guld eller forgyldt blev opbevaret i hans tempel ved Bistonia i Thrakien). Oprindelse Oprindelsen til thrakerne er forblevet uklar i fravær af skriftlige historiske optegnelser. Bevis på for- eller urthrakere i den forhistoriske tid er afhængige af levn fra en materiel kultur. Det er generelt antaget, at et urthrakisk folk blev udviklet fra en blanding af stedlige og indoeuropæere fra tiden med urindoeuropæisk ekspansion i begyndelsen af bronzealderen, da de sidst nævnte overvandt stedlige folk en gang omkring 1500 f.Kr. Betegnelsen urthrakere benyttes eftersom det er ikke muligt at identificere thrakerne i løbet af bronzealderen, men dette formodede folk og kulturen er det thrakerne og dakerne blev udviklede fra i løbet af jernalderen (omkring år 1000 f.Kr.) Det synes som om, at grækerne var de første, som etablerede et system af handelsruter ind i Balkan, og som i tiden mellem 700 f.Kr. og 300 f.Kr. dannede flere græske kolonier ved Sortehavskysten (Pontus Euxinus) for at lette handelen med de indfødte. Thrakerne var opsplittede i mange forskellige stammer og de formåede ikke eller ville ikke danne en varig politisk organisation, før det odrysiske kongedømme (odrysere var en thrakisk stamme) blev oprettet en gang omkring år 450 f.Kr. Som illyrere var det de bjergrige områder, som var de steder, de ulige krigerske og frygtsomme thrakiske stammer holdt til. Folkene på sletterne var bosatte af tilsyneladende mere fredelige folk grundet mere kontakt og indflydelse med grækerne. Thrakerne var bosatte i dele af de antikke provinser: Thracia, Moesia, Macedonia, Dacia, Skytia Minor, Sarmatia, Bithynia, Mysia, Pannonia, og andre regioner på Balkan og Anatolia. Dette vældige område strakte sig over det meste af Balkan og Getae nord for Donau så langt som til Sydlige Bug. Arkaisk tid De indoeuropæiske thrakere, som blev betragtede som barbariske og bondske af deres forfinede og urbane græske naboer, havde udviklet avancerede former for musik, poesi, håndværksindustri, og kunstneriske håndværk. Da de var grupperede i småkongedømmer og stammer, opnåede de ikke nogen form for national identitet undtagen i mindre, dynastiske riger på højden af den græske klassiske tid. Modsvarende gallerne og andre keltiske stammer er det antaget, at de fleste af disse mennesker levede enkelt i små befæstede landsbyer, vanligvis på højder i folkeborge. Selv om konceptet urbant centrum, som en by ikke blev udviklet før i den romerske tid, tjente nogen større fæstninger også som regionale handelsmarkeder. Til trods for græsk kolonisering i områder som Byzans, Apollonia og andre byer, synes det som thrakerne undgik urbant liv. De første græske kolonier i Thrakien blev grundlagt i 700-tallet f.Kr. Thrakien syd for Donau (undtaget landet for den uafhængige trakiske stamme bessere) blev styret af perserne under Dareios I af Persien i omkring halvt et århundrede. Dareios havde ledet en militærekspedition ind i regionen fra 513 f.Kr. til 512 f.Kr. Perserne kaldte området med thrakerne for Skudra. Klassisk tid Ved 400-tallet f.Kr. var tilstedeværelsen af thrakere gennemgående nok til at få Herodot til at kalde dem de næst mest talrige mennesker i verden, som han kendte til (efter indere), og potentielt det mægtigste, hvis det ikke havde været for deres mangel på enighed. Thrakerne i klassisk tid var fordelte i et stort antal grupper og stammer, skønt nogen mægtige thrakiske stater var organiserede, som eksempelvis den ordysiske kongedømme og det dakiske kongedømme i Burebista. En type soldat, let infanteri, fra denne tid blev kaldt for peltast og havde antagelig sin oprindelse i Thrakien. I løbet af denne tid levede en thrakisk subkultur af asketer, som levede i cølibat og blev kaldt for ctistae. De tjente som filosofer, præster og profeter og havde øjensynlig en høj position. Kontakten mellem thrakere og grækere blev forøget, og den græske indflydelse på thrakisk samfund, kultur, og håndværk (og modsat) blev styrket. Eftersom thrakisk sprog ikke havde en skriftlig tradition, benyttede den thrakiske adel og administrationen i nogen regioner græsk, og thrakiske handelsmænd benyttede sig også af græsk som et 'lingua franca' i deres kontakt med andre ikke-thrakiske stammer. Som et resultat blev en vis hellenisering gennemgående i de følgende århundreder og fik et dybere og mere gennemgående træk ved den makedonske erobring af thrakiske områder i 200-tallet f.Kr. Før Kongeriget Makedonien ekspanderede, var Thrakien delt i tre lejre (østlige, sentrale og vestlige) efter, at perserne trak sig tilbage. En kendt hersker af de østlige thrakere var Kersobleptes, som forsøgte at forøge sin autoritet over mange thrakiske stammer, men han blev til sidst besejret af makedonerne. Thrakisk civilisation var ikke urban og de største thrakiske byer var blot store landsbyer. Det eneste forsøg på at bygge en polis var Seuthopolis. Til syvende og sidst var thrakerne ikke typiske bybyggere. Hellenistisk tid Regionen blev erobret af Filip II af Makedonien i 300-tallet f.Kr. og var underlagt kongeriget Makedonien i et og et halvt århundrede. Lysimakos af diadokerne og andre hellenistiske herskere herskede over dele af Thrakien frem til romerne over tid erobrede hele Thrakien. Thrakiske konger var de første, som blev hellenificerede. Græske dragtvaner erstattede gamle thrakiske klæder i en sådan grad, at thrakere så ud som grækere. Efter en tid blev thrakerne helt og holdent hellenificerede. Deres sprog og materielle kultur blev hellenistisk. I 279 f.Kr. kom keltiske gallere ind i Makedonien, det sydlige Hellas og Thrakien. Indtrængerne blev snart tvunget ud af Makedonien og det sydlige Hellas, men de forblev i Thrakien indtil slutningen af århundredet. Fra Thrakien pressede tre keltiske stammer ind i Anatolien og dannede der et nyt kongedømme kaldet Galatia. I løbet af Makedonerkrigene blev en konflikt mellem Rom og Thrakien uundgåelig. Ødelæggelsen af de herskende grupper i Makedonien destabiliserede græsk autoritet i Thrakien, og stammehøvdinger begyndte igen at handle uafhængigt. Efter slaget ved Pydna i 168 f.Kr. fik romerne autoritet over Makedonien og styringen over Thrakien blev overtaget af Rom. Hverken thrakerne eller makedonerne havde underkastet sig romersk dominans, og flere oprør indtraf i denne overgangstid. Oprøret under Andriscus, også kaldet for Fjerde makedonerkrig, i 149 f.Kr. fik det meste af sin støtte fra Thrakien. Flere fjendtlige strejftog fra lokale stammer ind i Makedonien fortsatte i mange år, skønt der var også flere thrakiske stammer, som villigt allierede sig med Rom, eksempelvis bessere. Efter den Tredje makedonerkrig anerkendte Thrakien stort set romersk autoritet. Romersk styre Det næste et og halvt århundrede blev Thrakien gradvis omdannet til en vedvarende romersk klientstat. Den thrakiske stamme sapaeiene kom i forgrunden oprindeligt under styret under Reskuporis II af thrakere. Han er kendt for at have ydet militær støtte til både Pompeius og Julius Cæsar, og senere støttede han republikkens hære mod Marcus Antonius og Gaius Octavius i republikkens sidste dage. Reskuporis’ arvinger var ofte lige så meget indblandede i politiske skandaler og mord som deres romerske herrer var. En række snigmord på kongelige ændrede det politiske landskab i flere år i den tidlige romerske kejsertid. Ulige fraktijoner tog kontrol med støtte fra den romerske kejser. Urolighederne stoppede til sidst med et sidste snigmord. Da Reskuporis III i det thrakiske kongedømmet Sapes blev myrdet i år 46 af sin hustru, blev Thrakien underlagt som officiel romersk provins styret af en promagistrat, og senere af pretorianske præfekter. Roms centrale regeringsautoritet lå i Perinthus, men regioner indenfor provinsen var under kommando af militære underordnet guvernøren. Mangelen på store urbane centre gjorde Thrakien vanskelig for romerne at styre, men til sidst blomstrede provinsen under romersk styre. Det synes som romanificering ikke blev gennemført, og at de fleste trakere var hellenistiske i denne periode. Romersk autoritet over Thrakien hvilede hovedsagelig på de legioner, som var stationerede i Moesia. Thrakiens befolkning var hovedsagelig bønder, og afstanden til romersk autoritet krævede tilstedeværelse af lokale tropper, som støttede Moesias legioner. I løbet af de næste århundreder blev provinsen periodisk og hyppig invaderet af germanske stammer på vandring. Regimet under Justinian I den Store krævede, at over 100 fæstninger med legioner blev opførte for at støtte forsvaret af regionen. Thrakere i Moesia og Dakia blev gjort til romere mens de indenfor Det Byzantinske Rige var deres hellenificerede efterkommere som havde blandet sig med grækerne. De først nævnte talte latin og de sidst nævnte græsk, om ikke andet som foretrukket andetsprog. Østromerne benyttede et thrakisk våben, rhomphaia, en bredbladet sværdlignende våben formet som en sigd for nærkamp, antagelig af nogen få enheder af fodsoldater i tiden mellem Østromerrigets guldalder rundt 900-1071 og måske også tidligere. Michael Psellos d.y. skrev at alle væringer uden undtagelse benyttede dette våben. Kultur I oldtidens Grækenland og i Romerriget synes man at have betragtet smør som en spise, der var forbeholdt barbarerne mod nord. Et skuespil skrevet af den græske digter Anaxandrides refererer til thrakerne som boutyrophagoi, "smørspisere". I sit værk Naturalis Historia kalder Plinius den ældre smør for "den mest delikate type mad i de barbariske lande" og fortsætter med at beskrive dets medicinske egenskaber. Krigsførsel Historien om thrakisk krigsførsel strækker sig fra 900-tallet f.Kr. og frem til 100-tallet e.Kr. i de regioner som var defineret af antikkens grækere og latinske historikere som Thrakien. Den handler om bevæbnede konflikter mellem thrakiske stammer og deres kongedømmer på Balkan. Med undtagelse af konflikter mellem thrakere og nabonationer og andre stammer, blev der bedrevet talrige krige, som blev nedtegnede, mellem thrakiske stammer indbyrdes. Barbarere Thrakerne blev ansete som krigerske, grusomme og blodtørstige. Thrakerne blev absete som "barbarere" af andre folk, særlig antikkens grækere og romerne. Platon har i sit værk Republikken betragtet dem, sammen skytere, som overspændte og ærekære og i hans Love betragter han dem som krigerske nationer og grupperer dem sammen med keltere, persere, skytere, iberere og kartagere. Polybios skrev om Kotys Is besindige og venlige væsen som noget andet end de fleste thrakere. Tacitus skriver i sine Annaler, at de var vilde, grusomme og utålmodig ulydige selv over for deres egne konger. Polyainos og Strabon har skrevet, at thrakerne brød deres fredsaftaler med uærlighed. Thrakerne benyttede sine våben på hinanden før kamp. Diegylis var betragtet som en af de mest blodtørstige høvdinger blandt thrakerne af Diodorus Siculus. En athensk klub for lovløse unge havde taget sit navn efter den thrakiske stamme triballiere. Dioiere (eller dii) var respekteret for at have begået de værste grusomheder i den Peloponnesiske Krig og dræbte alle levende, inkluderet børn og hunde i Tanagra og Mycalessos. Thrakerne kunne spidde romerske hovedskaller på sine spyd og rhomphaias som de gjorde i en træfning i 171 f.Kr. Herodot skrev at "de sælger deres børn og lader deres unge piger sælge sig til hvilken som helst mand, de finder det for godt". Religion En betydningsfuld kult, som er dokumenteret fra Thrakien til Moesia og Skytia Minor, er "Den thrakiske rytter", også kendt som "Thrakiske helte", ved Odessos (Varna) dokumenteret ved et trakisk navn som Heros Karabazmos, en gud for underverden som almindeligvis er gengivet på gravstatuer som en rytter, som dræber et udyr med et spyd. Grækerne tog mange mytiske figurer fra thrakisk mytologi til sig, blandt andet den thrakiske Sabazios, en himmelgud som blev afbildet til hest. Hos grækerne blev han givet en ny identitet som guden Dionysos. Tab af sprog og etnicitet De førhistoriske sprog hos disse folk var allerede forsvundet og deres kulturelle indflydelse var kraftig reduceret på grund af gentagne barbariske invasioner på Balkan af keltere, hunere, gotere, og sarmatere, fulgt af en pågående hellenisering, latinisering og senere slavisering. Efter, at thrakerne havde været underkastet den græsk-makedonske konge Aleksander den Store og derefter Romerriget, var de fleste thrakere til sidst blevet helleniserede (i provinsen Thrakien) eller latiniserede (i Moesia, Dakia etc). De latiniserede stammer i denne region blev senere den etniske underlag for folkegruppen valakere, som første gang optræder i de historiske dokumenter i 900-tallet e.Kr., og som udviklede sig til nutidens moderne folk i Rumænien og til dels Bulgarien. I 500-tallet havde en del thrakisk-romere og byzantinske grækere, det vil sige helleniserede thrakere syd for floden Donau fået kontakt med slavere, en ny stor gruppe indvandrere, og de indfødte blev da efterhånden slavificerede. Fysiske karakteristikker Xenofanes beskrev thrakere med blå øjne og rødt hår. Akademiske studier har imidlertid konkluderet, at thrakerne havde de fysiske karakteristik som var typisk for Europas middelhavsområde. I henhold til dr. Beth Cohen havde thrakere "det samme mørke hår og de samme ansigtstræk som antikkens grækere havde." Nyere genetiske studier som sammenligner DNA-prøver af oldtidens thrakiske fossilmateriale fra det sydøstlige Rumænien med enkeltpersoner fra dagens etnicitet placerer italienske, albanske og græske enkeltindivider i nærmere genetiske slægtskab med thrakerne end dagens rumænske og bulgarske individer. Arkæologi Den videnskapsgren, som studerer oldtidens thrakere og Thrakien, er kaldt for thrakologi. Den arkæologiske forskning af den thrakiske kultur begyndte i 1900-tallet og særlig efter 2. verdenskrig, hovedsagelig i det sydlige Bulgarien. Som et resultat af omfattende udgravninger i 1960- og 1970-erne er en række thrakiske grave og helligdomme blevet opdagede. Blandt de mere betydningsfulde er Sveshtari-graven; Kazanlak-graven; udgravninger i Tatul; Seuthopolis; Perperikon; Aleksandrovo-graven; og Sarmizegetusa i Rumænien, og andre. Også et stort antal kunstfærdige håndværksskatte i guld og sølv fra 400- og 300-tallet f.Kr. er blevet fundet. I de sidste årtiere er disse blevet vist frem i museer verden over, og har således skabt interessere og er blevet et symbol eller sindbillede på oldtidens thrakiske kultur. Siden år 2000 har den bulgarske arkæolog Georgi Kitov gjort nye opdagelser i det centrale Bulgarien, som er blevet kaldt som "Dalen for de thrakiske konger".
Filmen blev modtaget godt af kritikerne, hvilket specielt kan ses på Rotten Tomatoes hvor friskhedsgraden når de ekseptionelle 100%. Tilværelsens ulidelige lethed blev da også nomineret til hele to Oscars i 1989.
To Potami (græsk: Το Ποτάμι, Floden) er et politisk parti i Grækenland. Partiet er socialliberalt og socialdemokratisk samt pro-europæisk. Partiet blev oprettet i år 2014 Europaparlamentet Partier Floden fik to pladser i Europaparlamentet ved valget i 2014. Parties to medlemmer af Europaparlamentet er med i gruppen S&D, men partiet er ikke medlem af De Europæiske Socialdemokrater (PES). Det græske parlament Ved parlamentsvalget i Grækenland januar 2015 fik partiet 17 pladser i det græske parlament. Partiet er parlamentets fjerde største parti.
EU-landene har fælles toldregler, fastsat af EU-Kommissionen i toldkodeksen og gennemførselsbestemmelserne til denne. Reglerne er implementeret i dansk lovgivning bl.a. i toldloven samt bekendtgørelse om toldbehandling. Told anvendes ofte som et politisk instrument. Således er tolden i De Europæiske Fællesskaber ofte høj på varer, som fremstilles i EU, mens den er lav på varer som EU behøver eller ikke selv fremstiller. Tolden er således forskellig fra vare til vare og alle varer har deres egen varekode. Toldsatserne generelt findes på SKAT's hjemmeside eVITA. Ønskes toldsatsen oplyst for et enkelt land eller område, indtastes varekoden samt landekoden i menu 410 eller 413 på Skat's tariferingshjemmeside. Endvidere findes en række særaftaler der gør, at tolden fra visse områder udenfor EU er nedsat eller på nul procent. Dette kaldes toldpræference. EU har gensidige toldaftaler med lande og områder der står uden for EU, såsom Norge, Grønland, Island, Schweiz, Liechtenstein og Tyrkiet. En gensidig aftale betyder i dette tilfælde, at tolden er nedsat begge veje. Endvidere findes der ensidige aftaler med udviklingslande, således at tolden fra disse lande – og i nogle tilfælde kun enkelte områder af disse lande – er nedsat. I alle tilfælde, når det gælder toldpræference, kræves der dokumentation for varernes oprindelse, hvilket betyder at der sammen med varerne skal forefindes et anerkendt certifikat på varernes oprindelsesmæssige status. Antidumpingtold er en særtold der pålægges varer, hvor man har formodning om, at varerne sælges til en unaturlig lav pris, fx fordi man ønsker at få fodfæste og udkonkurrere EU's egne producenter. De forskellige erhvervsmæssige ordninger ved import Vil man importere varer (erhvervsmæssigt), skal man i princippet stille sikkerhed for den told, der vil blive opkrævet. Mange vælger derfor "5-dages afregning", når de lader sig registrere. Det betyder i praksis, at man skal betale toldbeløbet inden for 5 dage efter fortoldningen kontant hos Skat, inden varerne kan udleveres. Den nemmeste løsning er imidlertid Skat's sikkerhedsstillelsesordning, der betyder, at man får løbende måneds kredit + 16 dage inden tolden forfalder. Dette koster 2,5 promille (2,5 tusindedele) af afgiftsbeløbet til gengæld udleveres varen til importøren når varen er fortoldet. Alternativt kan man stille en bankgaranti for toldbeløbet.
Torino-skalaen er en skala, som bruges til kategorisering af nærjords-objekter (som fx asteroider eller kometer), efter kollisionsfaren. Denne skala blev tiltænkt astronomer og offentligheden, for at vurdere alvoren af kollisionsforudsigelserne, ved at kombinere sandsynlighedsstatistikkerne med kendte kinetiske ødelæggelser, til en enkelt trusselskala. Palermo-skalaen er en lignende, men mere kompleks skala. Oversigt Torino-skalaen har 10 trin. 0 gives til et objekt, som har en utrolig lille risiko for at kollidere med jorden, eller er for lille til at trænge igennem jordens atmosfære uden at brænde op. Trin 10 gives til et objekt, som helt sikkert vil kollidere med jorden, gennemtrænge jordens atmosfære, og skabe en global katastrofe. Kun hele tal bruges i skalaen. Et objekt får et 0 til 10 på Torino-skalaen, baseret på dets kollisionssandsynlighed, og dets kinetiske energi (i megaton TNT). Historie Torino-skalaen blev udarbejdet af professor Richard P. Binzel i "Department of Earth, Atmospheric, and Planetary Sciences", på Massachusetts Institute of Technology (MIT). Den første version af skalaen, kaldet "A Near-Earth Object Hazard Index", blev præsenteret på FN's konference i 1995, og blev taget i brug af Binzel i de efterfølgende konferencer. En revideret version af "Hazard Index" blev præsenteret i juni 1999, på en international konference om nærjords-objekter i Torino. De deltagende i konferencen stemte for at tage den reviderede version i brug, hvor de gav skalaen et nyt navn, "Torino-skalaen", som skulle vise, hvor hårdt de deltagende lande samarbejdede, og prøvede at forstå farerne ved nærdjords-objekter. I 2005 blev en omformulering af skalaen offentliggjort, for nemmere at kunne forklare risiciene ved evt. nærdjords-objekter, for offentligheden. Objekter med høje Torino-skala-værdier 99942 Apophis har i øjeblikket rekorden for at komme højest op på Torino-skalaen. 99942 Apophis er en 400 meters nærjords-asteroide, som senere blev degraderet til 0. Den 23. december 2004, har NASA's Near Earth Object Program Office meddelt, at Apophis var det første nærjords-objekt til at nå trin 2 på Torino-skalaen. Apophis' Torino-skala-værdi er senere steget til 4. Apophis forventes at passere tæt ved jorden fredag den 13. april 2029, men med ingen risiko for kollision. Apophis' bane vil ændres en smule i 2026 på grund af jordens tyngdekraft. Hvis Apophis i 2026 rammer en af jordens kunstige satteliter, vil den måske komme på kollisionskurs med jorden i 2036. Før Apophis, har ingen nærjords-objekt haft en Torino-skala-værdi, som var højere end 1. I februar 2006, har (144898) 2004 VD17 fået 2 på Torino-skalaen, på grund af mulig passage ved jorden i 2102. (144898) 2004 VD17 er det andet nærjords-objekt, der har fået en Torino-skala-værdi på over 1. Senere blev (144898) 2004 VD17 dog nedgraderet til 0. 2007 VK184 er det andet objekt, som har fået 1 på Torino-skalaen. 2007 VK184 blev opdaget den 12. november 2007, af Catalina Sky Survey. Ifølge listen over nærjords-objekter, har 95 observatorier på over 35 dage i 2007 fundet frem til, at risikoen for at VK184 rammer jorden i juni 2048 er 1 ud af 31.300. 2007 VK184 har en anslået diameter på 130 meter, og flyver med en hastighed på 15,63 km/s hen til jorden. 2008 AF4 er endnu et objekt med 1 på Torino-skalaen. Risikoen for at den rammer jorden i 2096, 2099, eller 2100 er 1 ud af 909.000. Den blev degraderet til 0 den 14. februar 2008. På grund af overdreven pressedækning af f.eks. 2003 QQ47, har astronomerne omformuleret Torino-skalaen. Omformuleringerne trådte i kraft i 2005. Det er også blevet foreslået at udfase skalaen helt, til fordel for skalaer, der meget sjældnere udløser falske alarmer, og reducerer offentlighedens tillid til de ægte. Et foreslået alternativ var Palermo-skalaen. Asteroider med over 1 på Torino-skalaen er sjældne, og bliver ofte degraderet til trin 0 efter grundige observationer.
Tornesch ligger 16 km nordvest for Hamborg på en geest der rager ind i marsken i dennes udkant. Den grænser op til byen Uetersen og kommunerne Klein Nordende, Ellerhoop, Prisdorf og Heidgraben. Kommunen afgrænses mod syd af vandløbene Pinnau og Bilsbek, mod vest Ohrtbrookgraben og mod øst til tidligere Bundesstraße og motorvejen A 23. I Tornesch ligger bydelene Ahrenlohe, Esingen og Oha. Flyvepladsen Ahrenlohe ligger i kommunen og krydses af jernbanen Hamborg-Altona–Kiel, der har station i byen.
Tröndel er beliggende omkring 5 km nordvest for Lütjenburg. I kommunen ligger ud over Tröndel, landsbyerne Emkendorf, Gleschendorf og Stubbenrade. Bækken Weddelbek løber gennem kommunen. Østersøen ligger ca. 4 km mod nord.
USS Constitution, også kaldet Old Ironsides (Den Gamle Jernsider), er en nordamerikansk, tremastet fregat af træ, som blev opkaldt af præsidenten George Washington efter USAs forfatning. Skibet er det ældste søfartøj i verden, der stadig sejler. Dog er HMS Victory 30 år ældre og hermed verdens stadig eksisterende, allerældste skib, men det har stået i en tørdok siden 1922. Skibet var søsat i 1797 fra Edmund Hartts skibsværft i Boston med jomfru-rejse i 1798 som en af de seks første USA frigatter, som skulle være den unge flådes hovedskibe. Derfor var de seks frigatter de mere sværbevæbnede og bygget mere robuste end almindelige fregatter. Constitutio Constitution er mest kendt for indsatsen i krigen i 1812 mod Storbritannien, hvor skibet tog adskillige købmandsskibe til fange og slog 5 britiske krigsskibe HMS Guerriere, HMS Java, HMS Pictou, HMS Cyane, og HMS Levant. Det var den sejrrige kamp mod HMS Guerriere, hvor frigatten fik kælenavnet "Old Ironsides" og vandt stor beundring hos befolkningen, hvilket gentagne gange bevarede skibet fra at blive ophugget og skrottet. Skibet fortsatte med at være flagskibet i den amerikanske flåde og tog ud på en jordomsejling i 1840erne. Under den amerikanske borgerkrig blev skibet brugt som træningsskib. Fregatten bragte også amerikanske kunstværker og industrielle udstillinger til Verdensudstillingen i Paris i 1878. Constitution blev fritaget fra aktiv krigstjeneste i 1881 og blev derefter museumskib i 1907. I året 1934 startede skibet på en treårig tourne-omsejling af 90 havne i hele USA. Skibet sejlede af sin egen kraft til dens eget 200-års jubilæum i 1997 og igen i august 2012 for at mindes 200-årsdagen for sejren over HMS Guerriere.
Udpining er et problem i jordbruget – noget der sker med jorden hvis man f.eks. planter den sammen afgrøde på den samme mark flere gange efter hinanden, så jorden kommer til at mangle nogle stoffer som f.eks. natrium, fosfor og kalium, dette kan dog modvirkes ved at plante en anden afgrøde og gøde jorden med f.eks. NPK-gødning.
Under fuld bedøvelse er en kriminalroman fra 2005 skrevet af Gretelise Holm. Bogen følger journalisten Karin Sommer, som forfatteren har brugt i flere af sine tidligere romaner. Nogen vil betale fire millioner kroner for at få dræbt Karin Sommer, og selv den hårdkogte lejemorder undrer sig over, hvordan en midaldrende, ukendt provinsjournalists død kan være så meget værd. Flere må lade livet, da lejemorderen for alvor tager fat.
United States Marshals Service blev grundlagt, af USAs første kongres efter USA var blevet erklæret uafhængige. D. 24 September, 1789 underskrev præsident George Washington etableringen af de føderale domstole ind i loven. Loven gjorde, at en U.S Marshals primære funktion var at udfører retslige arrestordrer med autoritet fra den føderale regering. Loven definerede Marshals, som domstolenes lange arm der kunne assistere føderale domstole med deres retshåndhævelsesmæssige funktioner. Mange af de første U.S Marshals, havde allerede bevist deres værd i militærtjeneste under den amerikanske revolution. Iblandt de første Marshals var præsident John Adams' svigersøn, Kongresmedlem William Stephens Smith fra New York-distriktet, en anden New York-distrikt Marshal, Kongresmedlem Thomas Morris og Henry Dearborn fra Maine-distriktet. Allerede fra landets tidligste dage, var det tilladt for Marshals at rekruttere særlige underordnede som lokal støtte eller midlertidige overførsler fil U.S Marshals Service fra andre føderale efterforskningstjenester. Marshals var også autoriseret til at ride i store grupper , for at jage efterlyste. Marshals fik utrolig autoritet, til at støtte de føderale domstole inde for deres retslige distrikt, og udfører alle slags retslige ordrer udstedt af føderale domstole, kongressen eller præsidenten. U.S Marshals var langt de mest vigtige, regeringsagenter inde for territorielle jurisdiktioner. U.S Marshals er mest kendt, for deres operative arbejde, men det var kun en lille del af deres arbejdsområde. Den største del af arbejdet, var papirarbejde og andet arbejde udstedt af retten som; anholdelse og håndtering af alle føderale fanger. Det 19. århundrede og USAs territorier Under opsættelsen af det vi kender som “det vilde vesten”, udgjorde Marshals den daglige politistyrke i områder, som ikke havde sin egen lokale regering. U.S Marshals var til for at holde ro og orden i det vilde vestens æra. U.S Marshals Service var involveret i pågribelse af outlaws som Bill Doolin, Ned Christie og i 1893 den berømte Dalton-bande efter en skududveksling, der resulterede i 3 døde U.S Marshals. Nogle U.S Marshals har været set, som legendariske helte som resultat af den omfattende lovløshed som; Wyatt Earp, Bat Masterson, Dallas Stoudenmire og Bass Reeves. De 3 U.S Marshals Bill Tilghman, Heck Thomas, and Chris Madsen formede en legendarisk trio kendt som "The Three Guardsmen" da de arbejde sammen om, at patruljere og håndhæve loven i det rummelige og lovløse Oklahoma og Indianerterritoriet. I 1850 vedtog Kongressen, en af de mest kontroversielle love. En lov der krævede, at alle flygtede slaver skulle fanges og returneres til deres ejermænd. Embedsmænd og borger fra frie stater, blev påkrævet at samarbejde i denne lov. Loven fik øgenavnet "Bloodhound Law" pga. de hunde, der blev brugt til at jagte bortløbne slaver. Loven pålagde U.S Marshals ved at udfører loven, at de skulle jagte og arrestere flygtede slaver. Hvis Marshals modsatte sig eller sjuskede, kunne det medføre økonomiske straffe. I 1894 hjalp tusinder af U.S. Marshals med at komme Pullman-strejken til livs. Den moderne tid (Det 20. århundrede til i dag) U.S Marshals kom for alvor tilbage i forreste linje, i 1960'erne da den amerikanske borgerrettighedsbevægelse trådte ind i det amerikanske samfund. Her stod tjenesten hovedsageligt, for at beskytte menneskerettighedskæmpere og sorte skolebørn, der ville integreres i offentlige skoler som f.eks Martin Luther King, James Meredith og Ruby Bridges. Som følge af USAs Højesteret, så begyndte en skolemæssig desegregationskrise i New Orleans i 1960. Desegregation var en politik, der skulle introducere sorte elever til skoler, med kun hvide. Offentlige skoler der raceadskilte, var forvaltningstridigt styret. Der havde været en markant modvilje, fra de hvide i New Orleans mod ophævelsen af raceadskillelsen, og New Orleans' skolebestyrelse havde prøvet at udskyde den føderale regerings desegregation. D. 14 November ophævede to folkeskoler i New Orleans, McDonogh 19 og William Frantz Elementary schools deres raceadskillelse. Sidst på dagen, var der kun få hvide elever tilbage på skolerne og det var tydeligt at en hvid boykot, havde ramt de to skoler. Ruby Bridges, en sort elev blev velkendt ovenpå desegregationen. Hendes 3 sorte klassekammerater; Leona Tate, Tessie Prevost, og Gail Etienne blev alle udsat for offentlig ydmygelse, hån og racisme når de gik til skole. Et race oprør brød ud, d. 16 November foran Orleans Parish skolebestyrelsesmøde. Der var adskillige dødstrusler mod sorte børn og det blev nødvendigt at beskytte Ruby Bridges med U.S Marshals når hun var på Frantz Elementary. I September 1962, satte præsident John F. Kennedy, 127 Marshals til at følge og beskytte James Meredith. En afro-amerikansk menneskerettighedsforkæmper, der i et år havde kørt en sag mod University of Mississippi, for racediskrimination da han ville søge optagelse. Sagen endte med at han blev optaget, men ikke uden dramatik. U.S Marshals og James Merediths tilstedeværelse på universitet, provokerede til optøjer men U.S Marshals stod fast. U.S Marshals fortsatte med, at give Meredith beskyttelse igennem hans første år på universitet. I 1969 efter næsten 200 år, blev U.S Marshals så endelig etableret som føderal regeringsagentur. 2 år senere (1971), etablerede man USAs føderale vidnebeskyttelsesprogram som en operativ sektion hos USMS. Samtidig udviklede man også en, særlig taktisk enhed der skulle kunne indsættes 24 timer i døgnet. I 1979 fik U.S Marshals Service overdraget ansvaret, for at pågribe efterlyste på føderalt niveau. Samme år blev ansvarsområdet udvidet, til også at omfatte flygtede fængselsfanger og i den forbindelse blev anholdelsen af Christopher Boyce deres første anholdelse på en højprofileret efterlyst. Organisation & Struktur U.S Marshals Service har hovedkvarter i Arlington, Virginia. Tjenesten er underlagt Justitsministerens autoritet og administration og ledes af U.S Marshals direktør, som er assisteret af en underdirektør. U.S Marshals Services hovedkvarter styrer, kontrollere og koordinere tjenestens forskellige arbejdsopgaver. Uddannelse & Træning U.S Marshals Services ansættelsesproces ligner alle de andre føderale regeringstjenesters, optagelsesproces til at blive special agenter. Ligesom hos tjenester som FBI og Secret Service, så er antallet af uddannede agenter/deputies ikke ret høj pga. træningens høje intensitet og niveau. Typisk ligger succesprocenten kun på 4-5%. Vidnebeskyttelse U.S. Marshals Service står operativt i spidsen for, USAs føderale vidnebeskyttelsesprogram United States Federal Witness Protection. Vidnebeskyttelsesprogrammet har gjort det muligt for den amerikanske administration, at kunne fører sager mod både enkelte kriminelle og til både mafiaer, bander og terrorister. Programmet yder beskyttelse og sikkerhed for vidner og deres familier, der er livstruet som resultat af vidnets vidneudsagn mod f.eks terrorister, mafia-medlemmer, rockere, narkosmuglere og andre farlige kriminelle, hvor man vurdere at sikkerhedsrisikoen er høj mod dem og deres familier. Programmet har vist sig at være, et yderst unikt og værdifuldt redskab for USAs skiftende regeringers kamp mod farlige kriminelle og organiseret kriminalitet. Vidnebeskyttelsesprogrammet har siden dets begyndelse i 1971 beskyttet, flyttet og givet nye identiteter til mere end ca. 18.750 vidner og deres familiemedlemmer. U.S Marshals yder beskyttelse til alle vidner, 24 timer i døgnet mens de er i højrisiko områder samt under retssagsforberdelser, når de giver deres vidneudsagn i retten og ved andre tilstedeværelse i retten. Vidner og deres familier, får typisk nye identiter med autentisk dokumentation, bliver huset med økonomisk hjælp så de kan klare sig på daglig basis og lægehjælp bliver også til ydet. U.S Marshals indsats på området, har ført til at U.S. Marshals Service er den ledende autoritet på vidnebeskyttelse og at tjenestens vidnebeskyttelsesagenter er de førende eksperter inde for vidnebeskyttelse. Denne ekspertise har medført, at U.S Marshals yder rådgivning og træning til en række sikkerhedstjenester rundt om i verden. Fangetransportering Justice Prisoner & Alien Transportation System (JPATS) JTAPS er styreret af U.S Marshals Service og er en af verdens mest omfattende fangetransporter i verden, som håndterer omkring 715 anmodninger mod, at flytte fanger mellem juridiske distrikter og fremmede lande hver dag. JTAPS støtter det føderale retssystem med dets transportmæssige ansvarsområder. JTAPS transportere dømte fanger, som er i det amerikanske fængselsystems varetægt, samt til høringer, fremmøde i retten og fængsler. JPATS fuldfører over 260.000 fange/flygtninge forflytninger om året. Et netværk af fly, biler, varevogne og busser, gør det muligt at koordinere disse flytninger. JTAPS styrer en flåde af fly, som flytter fangerne mere økonomisk og med højere sikkerhed over lange afstande. Næsten alle flytninger i luften bliver udført af store eller små fly, som JTAPS ejer eller leaser. Transport på jorden er normalvis, enten udført af U.S Marshals eller fængselsvæsnet. JTAPS blev grundlagt, i 1995 da U.S Marshals og ICE satte deres deres luftbårne flåder sammen, og fusionen førte til Justice Prisoner and Alien Transportation System (JPATS). Fusionen skabte et langt mere, effektiv fangetransportsystem af fanger og kriminelle flygtninge. Special Operationer U.S Marshals Service udfører taktiske operationer, i tilfælde af at deres efterforskninger eller missioner bliver særligt krævende eller klassificeret og involverer national sikkerhed, nationale katastrofer og krisesituationer samt efterretningstjenesterne. For at imødekomme særligt krævende taktiske opgaver, så har man i U.S Marshals en specialenhed, kaldet Special Operations Group. Special Operations Group (SOG) blev oprettet i 1971 og er en, særligt trænet og taktisk udstyret enhed, som kan blive indsat i højrisiko og særligt krævende politiopgaver, nationale katastrofer og ulykker alle 24 timer i døgnet. Enheden består af frivillige U.S Marshals, med en højere standard end almindelige agenter og som har gennemgået en benhård træning i specialiteter som; højrisiko indtrængning, finskytte-teknik, køreteknik, operationer på havet og taktisk sanitetsstøtte. Enheden fungere sammen med FBIs Hostage Rescue Team, som USAs primære indsatsstyrke, til enhver national eller global kritisk situation, beordret fra enten Justitsministeren eller U.S Marshals director. Enhedens missioner inkludere: pågribelse af efterlyste, beskyttelse af højtstående personer, yde domstolene sikkerhed, transport af højprofilerede og farlige fanger og sørge for ekstra høj vidnebeskyttelse.
Universal Media Disc (forkortet UMD) er et optisk medie udviklet af Sony til brug på deres håndholdte konsol, PSP. Den kan rumme op til 1.8 GB data, hvilket kan være film, spil, musik eller en kombination af disse.
Man kan adrig være sikker på, hvor et sprogsamfunds oprindelige tilholdssted lå, men i det urgermanske tilfælde er man nogenlunde enig om, at det drejer sig om det sydlige Skandinavien og de nærmestliggende nordtyske områder. Det urgermanske ordforråd Det er sikkert nok at germanerne traf på allerede derboende folk, da de bosatte sig i deres hjørne af Nordeuropa. En tredjedel af det fællesgermanske ordforråd er ikke af indo-europæisk oprindelse. Dette stemmer meget godt med, at germanerne slog sig ned blandt de ukendte folk, som var der før og overtog en mængde låneord. Om disses sprogs struktur kan i øvrigt intet andet siges end det negative, at mange ord i det germanske ordforråd kun forefindes der og ikke i de andre indo-europæiske grene, undtagen som låneord, f.eks. fransk bateau, båd, som er et germansk låneord.
Denne artikel beskriver resultaterne i gruppe H i VM i fodbold 2010. Kampene i gruppe H blev spillet i perioden 16. – 25. juni 2010. Gruppen bestod af de regerende europamestre fra Spanien samt Schweiz, Honduras og Chile. Chile og Spanien var i samme gruppe i 1950, i en gruppe hvor kun spanierne kvalificerede sig videre. Chile og Schweiz var også i samme gruppe i 1962, da Chile var vært; de gik videre fra gruppen for senere at havne på tredjepladsen. På den anden side deltog Schweiz og Spanien i samme gruppe i VM i fodbold 1966, men ingen af dem gik videre til næste runde. Honduras og Spanien var også i samme gruppe i VM i fodbold 1982. På FIFA-ranglisten offentliggjort umiddelbart før starten på slutrunden var Spanien rangeret på 1. pladsen, Chile på 14. pladsen, Schweiz på 15. pladsen og Honduras på 35. pladsen. Gruppens gennemsnitlige placering var 16,25. pladsen. Hvis man ser bort fra det lavest rangerede land Honduras, var gennemsnittet 10. pladsen. Vinderen af denne gruppe, som blev Spanien, gik videre til et møde med nr. 2 i gruppe G, som var Portugal. Nationen på andenpladsen i gruppe H, Chile, avancerede til et møde med vinderen af gruppe G, Brasilien.
Vanessa-Mae Vanakorn Nicholson, blot kendt som Vanessa-Mae (født 27. oktober 1978 i Singapore) er en internationalt kendt britisk violinist. Mae er datter af en thailandsk far og en kinesisk mor, men er opvokset i London og har engelsk statsborgerskab. Hun debuterede på Schleswig-Holstein Musik Festival i 1988 og gav samme år koncert med Philharmonia Orchestra. Hendes første debutalbum udkom i 1990; siden er det blevet til i alt 17 albums, hvoraf det seneste blev udgivet i 2007. Mae har desuden medvirket på andre kunstneres albums, bl.a. Janet Jacksons The Velvet Rope fra 1997. To år tidligere udsendt hun sit eget første pop-album. Vanessa Mae stillede op ved vinter-OL 2014 i Sotji i storslalom for Thailand under navnet Vanessa Vanakorn, og som forberedelse havde hun trænet intensivt i et halvt år, efter at hun jævnligt havde stået på ski siden sin barndom. Hun omtalte sig i forbindelse med OL-deltagelsen som en "skør gammel dame (..) der bare prøver på at komme ned". Mae gennemførte som feltets ældste deltager begge gennemløb i konkurrencen og sluttede sidst blandt de 67 deltagere, der gennemførte, i en tid der var over 50 sekunder langsommere end vinderens.
Inden for matematik er et vektorrum en abstrakt algebraisk struktur. Definitionen af et vektorrum er inspireret af de sædvanlige geometriske vektorer, og den sikrer at der er to regneoperationer, nemlig addition af vektorer med vektorer og multiplikation at en vektor med en skalarer (se næste afsnit), som er stabile i den betydning at resultatet altid også er en vektor som ved almindelige geometriske vektorer (disse er således et specialtilfælde af vektorer). Underrum En ikke-tom delmængde kaldes et underrum af vektorrummet, hvis det er lukket under addition af vektorer og multiplikation med skalar, altså hvis er indeholdt i for alle og er indeholdt i for alle vektorer og skalarer . Et underrum af et vektorrum er i sig selv et vektorrum (over samme legeme), med de samme (men restringerede) regneoperationer.
Vesterled var indtil 1920 oprindelig marker fra gården Ragnesminde, ejet af godsejer Carl Gustav Knipschildt. Han dannede sammen med fire andre Interessentskabet Vesterled og efter udstykningen startede de den 29. august 1920 salget af byggegrundene. Den resterende jord som ikke blev solgt blev igen benyttet til landbrug, indtil det blev til Brøndbys nuværende store industriområde. Oprindelig var kvarteret præget af selvbyggere og dermed mange forskellige typer huse, overvejende havehuse som kunne være af vekslende kvalitet. Hvert hus benyttede haven til egen grøntsagforsyning. Der fandtes dog enkelte solide og dyre huse især i området Nordtoftevej, Hedegårds Alle og Østtoftevej. I 1950'erne blev mange af sommerhusene fra især 1930'erne erstattet med helårshuse, og Vesterleds sidste sommerhus lå på Østervang 4 indtil 2008.
Bygningen er tegnet af C.F. Harsdorff. Konstruktion Vestindisk pakhus er et dobbeltpakhus af samme grundtype men kun godt halvt så langt som Harsdorffs første pakhus. Bygningen har bærende ydervægge af røde teglsten og en bærende, langsgående hovedskillevæg gennembrudt af arkader. Bygningen er på 5 etager plus mansardetage samt 2 loftsetager. Bygningen består af en modulfast indre konstruktion og er opført uden ydre brug af dekorativt formsprog. På øverste loftsetage i pakhusets nordgavl ligger et direktionslokale kaldet "kongeværelset". Pakhuset var forsynet med hejseværk. Pakhuset er symmetrisk i længderetningen med motivet 4-1-4, og grundhuset er symmetrisk i tværsnit. "Kongeværelset" Under slaget på Reden fulgte Frederik VI 2. april 1801 efter sigende kampen fra et rum på 8. sal i pakhuset, men denne påstand har aldrig kunnet bekræftes. Historien er da også temmelig usandsynlig, eftersom det ville have været svært at se andet end røgen fra dette sted. På grund af denne myte er rummet imidlertid blevet kaldt Kongeværelset. Det var egentlig mødeværelse for direktionen i Vestindisk Kompagni, og det står der stadig helt som da bygningen blev opført, idet tapetet dog er blevet fornyet med en nøjagtig kopi af det oprindelige. Motivet er guavabær og guavablade. Thi man fik guavarom fra Vestindien. Af inventar er bevaret 12 prægtige medaljonstole, der i lighed med pakhuset skulle være tegnet af arkitekten Harsdorff. De er nænsomt restaureret, har fået nyt betræk og er fuldt brugbare. Et sæt på 12 stole fra denne tid er helt enestående. Over vinduet står der en opfordring til flid: "Intet godt uden møje". I de tre nederste etager findes Den Kongelige Afstøbningssamling, mens de næste rummer kostumer fra Det Kongelige Teaters opsætninger.
Bittersød fortælling om en rodløs ung pige i en flimrende verden. Louise arbejder på cafe. Louise keder sig. Louise vil gerne være lykkelig.
Michael Viggo Fausbøll (22. september 1821 i Hove ved Lemvig – 3. juni 1908 i Charlottenlund) var en dansk orientalist. Fausbøll blev student 1838, cand. theol. 1847. Allerede som student havde han kastet sig over studiet af sanskrit, og han vandt 1843 universitetets guldmedalje for besvarelsen af en prisopgave om sanskritsprogets syntaks. Disse studier fortsatte han efter at have taget embedseksamen. Ved hjælp af sanskrit arbejdede han sig på egen hånd ind i pali, i hvilket de københavnske biblioteker besidder en stor samling håndskrifter, som Rask har hjembragt fra Indien. 1855 udgav han Dhammapadam og lagde derved grunden til pali-studiet i Europa. For at samle materiale til lignende skrifter opholdt han sig 1858-60 i London, som han flere gange senere besøgte. 1861 blev han ansat som medhjælper ved Universitetsbiblioteket. Hans udgave af Dhammapadam havde gjort hans navn berømt ikke alene blandt orientalisterne i Europa og Amerika, men også i selve Indien. Dette kom ham nu til gode, idet han, under meget vanskelige økonomiske forhold, utrættelig arbejdede på sit hovedværk: udgivelsen af Jataka-bogen, en bedrift, som fortjener beundring ikke alene på grund af bogens overordentlige vigtighed for studiet af buddhismen og folkeeventyret, men også på grund af den ihærdighed og klogskab, hvormed den er blevet gennemført trods vanskeligheder, som, navnlig under Danmarks små forhold, syntes at måtte gøre det umuligt at udgive mere end i det højeste et uddrag. Ved af og til at udgive små prøver søgte Fausbøll at vække interesse for sagen, hvilket også lykkedes til fuldkommenhed. Han opnåede derved at få understøttelse til udgivelsen af den danske regering og senere fra Berlin-Akademiet og den indiske regering, ligesom han ingen møje sparede for at få håndskrifter andre steder fra til sammenligning. Begyndelsen udkom 1875, og det sidste (6.) bind 1896, efterfulgt 1897 af 7. bind (Index by Dines Andersen and Postscriptum by Viggo Fausbøll). 1876 var Fausbøll blevet medlem af Videnskabernes Selskab; 1878 udnævntes han efter N.L. Westergaards død til professor i indisk-østerlandsk filologi ved Københavns Universitet; 1879 tildelte universitetet ham den filosofiske doktorgrad uden disputats; 1888 efter afslutningen af 4. bind af Jataka-bogen hædrede Berlin-Akademiet ham med den Boppske prisbelønning, og 1890 blev han æresmedlem af det Asiatiske Selskab i London. Foruden de ovennævnte paliværker har Fausbøll oversat Sutta-Nipata (Oxford 1881, Sacred Books of the East, X bind) og senere udgivet den i grundteksten (The Sutta-Nipata, being a collection of some of Gotama Buddhas dialogues and discourses, London 1885) med et etymologisk ordnet glossar, indeholdende en fuldstændig angivelse af ordenes findesteder og fraseologiske anvendelse (London 1894). Endvidere Förteckning öfver de af friherre Adolf Erik Nordenskiöld från Ceylon hemförda Pali-manuskript (i "Ymer" 1883) og Nogle Bemærkninger om enkelte vanskelige Pali-Ord i Jataka-Bogen (i "Oversigt over de Kongelige danske Videnskabers Selskabs Forhandlinger", 1888). Ved sin mangeårige syslen med Pali-håndskrifter havde Fausbøll erhvervet sig et indgående kendskab til disse, og det blev ham, der kom til at levere den beskrivende katalog over den såkaldte Mandalay-samling i London (Catalogue of the Mandalay MS. in the India Office Library, i "Journal of the Pali Text Society", 1896]); men allerede ved afslutningen af dette arbejde og sin store udgave af Jataka var hans syn så svækket, at han for stedse måtte lægge disse studier til side. Han vendte sig nu til mytologiske studier, især over Mahabharata (Fire Forstudier til en Fremstilling af den ind. Mytologi efter Mahabharata, universitetsprogram 1897; Indian Mythology according to the Mahabharata in outline, 1900), og fortsatte sin lærervirksomhed ved universitetet indtil 1902, da han tog sin afsked. Også af dansk sprog har Fausbøll gjort sig fortjent, navnlig ved en Ordbog over Gadesproget og saakaldt daglig Tale (København 1866, under pseudonymet V. Kristiansen; 2. meget forøgede udgave, bearbejdet af yngre medhjælpere, udkom 1906-08), ligesom han også har besørget flere gange oplagte udgaver af Molbohistorierne og af Vægterversene. Endvidere: Om 3 Lyde i almindelig dannet Dansk, der hidtil ikke har været anerkendte og opførte som selvstændige Selvlyde (Universitetsjubilæets danske Samfund, "Blandinger", 1882). Ligesom Fausbøll ved det lykkelige greb, hvormed han valgte emnerne for sine arbejder, og den dygtighed og utrættelighed, hvormed han gennemførte dem, er blevet en af dem, som har bidraget mest til hans videnskabs fremskridt, således viste han også som universitetslærer en praktisk sans, som ledet af hans aldrig svigtende velvilje fremhjalp unge videnskabsdyrkeres anlæg og med godt resultat opmuntrede dem til deres studier. Blandt hans disciple i udlandet kan nævnes A.C. Burnell. Fausbølls breve findes i Universitetsbiblioteket. Han blev Ridder af Dannebrog 1888, Dannebrogsmand 1891 og Kommandør af 2. grad 1898. Han er begravet på Gentofte Kirkegård. Fausbøll er portrætteret på P.S. Krøyers maleri af Videnskabernes Selskab 1897 (Videnskabernes Selskab).
Ved von Neumann-arkitektur eller Princeton-arkitektur forstås det princip for en computer, at det program, der styrer maskinens handlinger, befinder sig i maskinens lager, ved siden af de data, der skal behandles. Dette kaldes stored program computer. Modsætningen, der anvendtes på de tidligste computere, er at programmet, rækkefølgen af instruktioner, befinder sig på et eksternt medie som f.eks. en hulstrimmel eller består i indstillinger af kontakter og opkoblinger på koblingstavler. Opbevaring af programmet i maskinens lager muliggør en hurtigere afvikling af programmet og gør spring, dvs. ændringer af rækkefølgen af de enkelte instruktioner, betydeligt enklere og hurtigere. Til gengæld kræver det et større lager, noget der i den første lange del af computerens historie var særdeles kostbart. Anvendelse af teknikker som virtuelt lager gør dog, at det ikke er nødvendigt at have hele programmet eller alle data inde i hovedlageret på samme tid. Selvmodificerende kode At have programmet liggende i det let modificerbare lager gjorde det muligt at lave selvmodificerende kode, dvs. et program kan ændre sine egne instruktioner. Tidlige computere manglede ofte et indeksregister, så det var en måde at få et program til systematisk at ændre de adresser, der refereredes. I dag anses det for en dårlig ting, da programmerne let bliver uigennemskuelige. Dette udnyttes dog bevidst ved mange malware-programmer. Historie Arkitekturen er beskrevet af John von Neumann i 1946 i ”First Draft of a Report on the EDVAC”, men ideen kan føres tilbage til Alan Turing. Tyskeren Konrad Zuse har også beskæftiget sig med ideen. Maskinens opbygning Maskinen består af en CPU, der indeholder en aritmetisk-logisk enhed (ALU) med et antal registre til behandling af data, og en kontrolenhed, der har et instruktionsregister med den binære kode for den aktuelle instruktion og et instruktionspegeregister/programtæller (IP), der peger på den adresse i lageret, der indeholder den næste instruktion. Ud over lageret består maskinen af et baggrundslager og enheder til indlæsning og udlæsning af data (og programmer). Problemer og Harvard-arkitektur Data og instruktioner overføres via den samme bus (der findes en databus, en adressebus og en kontrolbus med styresignaler), hvilket let giver anledning til ventetid (”von Neumann-flaskehalsen”), når bussen er optaget. Dette er søgt løst i Harvard-arkitekturen, hvor data overføres over én bus, mens instruktioner overføres over en særskilt bus. Den første maskine med en von Neumann-arkitektur var Manchester Small-Scale Experimental Machine, også kendt som Manchester Baby, der kørte første gang i 1948. I dag I dag benyttes adskilte busser mest mellem selve cpu'en og de forskellige cache-lagre knyttet til cpu'en. Der skelnes altså ikke specielt mellem von Neumann-arkitektur eller Harvard-arkitektur. Ligeledes behandles instruktionerne i en pipeline, dvs. de fortolkes efterhånden, således at maskinen går i gang med at hente de næste instruktioner og de data, de skal benytte, mens maskinen samtidig er ved at afslutte de foregående instruktioner. Der kan også være tale om metoder til at forudse betingede hop til andre steder i programmet og hente instruktioner derfra i stedet.
Vostok 5 var den længste Vostok-flyvning, og samtidig en parflyvning sammen med Vostok 6. Højdepunkter Det var oprindeligt planen at Vostok 5 skulle være forblevet i rummet i en hel uge, men detaljerne i flyveplanen blev hele tiden ændret på grund af soludbrud. Efter fem dage blev Vostok 5 beordret til at lande. Et problem med affaldssystemet gjorde betingelserne "ubehagelige". Det eneste andet problem var at servicemodulet ikke løsnede sig fuldstændigt under starten af landingsfasen. Kaldenavn Ястреб (Jastreb – "Høg")
Wiener Blut ((Tysk): wienerblod, wienerånd) er en operette af Victor Léon og Leo Stein med musik af Johann Strauss d.y. Strauss skrev ikke direkte til operetten, men den baserer sig på værker af ham, navnlig koncertvalsen Wiener Blut, op.354, og den fik først premiere i 1899 efter hans død. Den første opsætning på Carltheater i Wien var ingen succes, og producenten tog livet af sig efter de store tab, som forestillingen kostede ham. I 1905 tog Theater an der Wien forestillingen op i en ny bearbejdning, der til gengæld var en bragende succes, og siden opføres operetten jævnligt i det tysksprogede område. Handlingen udspilles ved Wienerkongressen 1814-15. Wiener Blut blev filmatiseret i 1942. Der er desuden udgivet en tysk tv-produktion af operetten fra 1971.
Winchester er en historisk by nær grænsen mellem det sydvestlige og det sydøstlige England med ca. 111.000 (2004) indbyggere. Den er sæde for Winchester kommune samt administrativt centrum for Hampshire. Winchester var hovedstad for kongedømmet Wessex og hovedstad for England i det 10. og 11. århundrede. Vigtige bygninger Winchester er bedst kendt for Great Hall, som blev bygget i det 12. århundrede, og som er det eneste overlevne del af Winchester Slot. Great Hall blev genopbygget i årene 1222-1235. Great Hall er bedst kendt for "Kong Arthurs" runde bord, som har hængt der siden 1463. Bordet stammer fra det 14. århundrede og kan ikke have eksisteret på kong Arthurs tid. Men bordet er af historisk interesse og tiltrækker mange turister. Bordet var oprindeligt umalet, men blev malet for Henrik 8. af England i 1522. Navnene af ridderne af det runde bord er skrevet på kanten. Området rundt om Great Hall er en rekonstrueret middelalderhave. Af andre vigtige bygninger kan nævnes Winchester Cathedral, Royal Hampshire County Hospital og Winchester College, en skole grundlagt i 1382 og hjemsted for Englands største sixth form skole, Peter Symonds College. Byen er hjemsted for University of Winchester (tidligere benævnt University College Winchester og King Alfred's College), samt Winchester School of Art, som er en del af University of Southampton. Englands første rum med hammerbjælke-loft er i Cathedral Close ved siden af dekanens have. Den er kendt som The Pilgrims' Hall, for mange, som rejste ad pilgrimsruten fra Winchester til Canterbury brugte den. Resterne fra dekanens ekstravagante middage blev serveret for pilgrimmene, som også kunne overnatte her. Winchester kommune mener at den blev opført i 1308. Winchester var hjemsted for mange vandmøller, drevet af en lang række kanaler fra Itchen-floden, der gennemskærer Winchesters bymidte. En af dem, Winchester City Mill, er restaureret og maler igen korn ved vandkraft. Ejeren er National Trust for Places of Historic Interest or Natural Beauty. Historie Bosættelser i området går tilbage til før-romersk tid og der er spor fra Jernalder-bakkefæstninger omkring byen. Under romersk styre var byen, Venta Belgarum, af stor betydning. Byen var hovedstaden for kongedømmet Wessex siden 519. Selv om den ikke var den eneste hovedstad for Wessex, blev den af Kong Egbert etableret som hovedbyen i hans kongedømme i 827. Den angel-saksiske gadeplan, som blev planlagt af Kong Alfred, er tydelig den dag i dag: en kors-formet gadeplan, som overholdt normerne for den tid er lagt over den eksisterende romerske gadeplan (med det kirkelige kvarter i syd-øst, det juridiske kvarter i syd-vest og handelskvarteret i nord-øst). Byen var del af en række fæstningsværker langs Englands sydkyst, grundlagt af kong Alfred for at beskytte hans kongedømme. Den gamle bys omrids er stadig synligt visse steder som en stenmur (i gammel tid var dette en træ-barrikade omkranset af en voldgrav). Der var fire hovedporte i nord, syd, øst og vest, samt to ekstra porte, Durngate og King's Gate. Winchester var kongedømmets og senere hele Englands hovedstad et stykke tid efter Normannernes invasion, hvorefter Englands hovedstad blev flyttet til London. En stor brand i 1141 fremrykkede byens nedtur. William af Wykeham (1320-1404) spillede en vigtig rolle i byens historie. Som Winchesters Biskop var han ansvarlig for størstedelen af katedralens nuværende strukutur. Biskoppen grundlagde Winchester College samt New College i Oxford. I middelalderen var byen et vigtigt centrum for uldhandelen. Den kendte forfatter Jane Austen døde i Winchester 18. juli 1817 og er begravet i katedralen. Hendes gravsten nævner ikke hendes forfatterskab med et eneste ord. Forfatterskabet omtales på en mindetavle i nærheden.
Wyker Dampfschiffs-Reederei (WDR, på dansk Vyk Dampskibs-Rederi) er et nordtysk rederi, der besejler ruterne Dagebøl-Vyk-Vitdyn (ølinje) og Slutsil-Hoge-Langenæs (halliglinje) i det nordlige Nordfrisland i Sydslesvig. Derudover står rederiet for den kollektive trafik på øerne Amrum og Før. Rederiet råder over syv moderne færger. Dertil kommer motorskibet Rüm Hart (nordfrisisk for stort hjerte), som udelukkende fungerer som udflugtsbåd med afgang fra Vyk på Før. Hver år befordrer rederiet på de 2 færgeforbindelser cirka 1,8 mio. passagerer, 275.000 biler og 30.000 lastbiler. Busserne på Før og Amrum benyttes årligt af cirka 780.000 mennesker. Rederiet blev etableret den 14. marts 1885 som Wyker Rhederei-Gesellschaft. 1884 blev virksomheden omdannet til et anpartsselskab og samme år skiftede den navn til Wyker Dampfschiffs-Reederei. 1970 overtog selskabet naborederiet Amrumer Schiffahrts-AG fra Amrum. Største andelshaver er i dag byen Vyk, som ejer 31%, fulgt af det østfrisiske rederi Norden-Frisia, som holder en andel på 26%. De resterende andele fordeler sig på 540 enkelte andelshaver. Rederiet beskæftiger cirka 500 ansatte.
ZDF (Zweites Deutsches Fernsehen - på dansk: Den anden tyske fjernsynskanal) er en offentlig medievirksomhed i Tyskland med hovedsæde i Mainz. Hovedkanalen ZDF startede den 1. april 1963. I dag udsendes desuden kanalerne ZDFinfo og ZDFneo. Den sidstnævnte er efterfølgeren af ZDFdokukanal. Derudover samarbejder man med andre fjernsynsstationer om kanalerne 3sat, Phoenix, Arte, KI.KA og FUNK. Den danske tv-serie Forbrydelsen II blev sendt på hovedkanalen og er siden blevet genudsendt på søsterkanaler.
Zoom⁸'en blev en stor klasse i Sverige i løbet af 1990'erne og har siden været populær i de nordiske lande. Sverige og Danmark er de førende nationer med flere titler til VM, EM og NM. Første danske verdensmester var Frederik Thaarup (DEN), fra Sejlklubben Køge Bugt (Hundige havn), som år 2005 vandt i Barth, Tyskland. Ved samme VM vandt Louise Christensen (DEN) sølv. VM 2006 blev holdt i Hundige havn (Sejlklubben Køge Bugt), og verdensmestrene blev: Magnus Kældsø (DEN) og Henriette Søster Frislev (DEN).
Avisen udkom første gang 3. januar 1794 som Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender. Grundlæggeren, bogtrykker Niels Lund, havde allerede i 1787 af Christian 7. fået privilegium til at anlægge et bogtrykkeri og udgive en avis i byen. Avisen fik hjemsted i Mejlgade 48. De første år var avisen indholdsmæssigt tynd, men fra begyndelsen af 1800-tallet blev den forbedret og udviklede sig til en førende provinsavis. I 1812 overtog Adolf Frederik Elmquist avis og bogtrykkeri, som i 1831 ændrer navn til det nuværende. Sønnen H.F. Elmquist bliver redaktør i 1867, og dennes enke, Karen Elmquist, overtager driften i 1883. I 1900 flytter avisen til Skolegade 7. I 1904 køber redaktør Th. Funch Thomsen (1859-1923) avisen. Under hans ledelse markerer avisen sig som holdningsdannende organ, ligesom stoffet bliver mere alsidigt. I 1915 bliver lokalerne i Skolegade for trange, og avisen flytter til Kannikegade 8-12, vis a vis Bispetorvet og Århus Domkirke. Fem år senere udskilles bogtrykkeriet i Aarhus Stiftsbogtrykkerie. Louis Schmidt overtager chefredaktørstolen i 1920. I 1937 stiftes aktieselskabet A/S Aarhus Stiftstidende med Schmidt som direktør. Hans søn, Erik Schmidt, bliver direktør for selskabet i 1948 og tillige, efter faderens død i 1952, chefredaktør. Aarhus' eneste dagblad I årene efter 2. verdenskrig udkonkurrerer Stiftstidende de øvrige aviser i Aarhus, først Aarhus Venstreblad, der går ind i 1950, dernæst Aarhus Amtstidende, som ophører i 1965 og endelig Demokraten, der udkommer for sidste gang i 1974. Jyllands-Posten optrapper konkurrencen i 1960'erne, særligt med udgivelsen af ugeaviser. Konkret betyder det, at de to aviser kæmper om annoncekronerne. Først i 1976 indgås våbenhvile i form af et forlig. Det betyder imidlertid ikke, at Stiftstidende får en problemfri tilværelse. Publikummet i lokalsamfundene omkring Aarhus og storby-folket i byen har ikke de samme forventninger til avisen – og det bliver stadig sværere at tilfredsstille begge parter. I 1989 forsøger avisen sig med en større modernisering, der dog ikke ændrede afgørende på en udvikling, der var præget af faldende oplag. Samme år flytter avisen til et nyopført bladhus i Skejby nord for centrum. I 1994 køber Det Berlingske Officin aktiemajoriteten i Århus Stiftstidende. I 1998 fusionerer avisen med Randers Amtsavis, der også omfatter Dagbladet Djursland. Aviserne omlægges og udkommer med fælles lands- og udlandssektion. I 2001 indstilles udgivelsen af Dagbladet Djursland. Berlingske har året forinden øget sin ejerandel, så koncernen ved årtusindskiftet ejer 90 % af selskabet. I 2005 flytter avisen til et nyt bladhus på Banegårdspladsen. I 2007 indgår Århus Stiftstidende i Midtjyske Medier, der dannes ved en fusion med De Bergske Blade. Jysk Fynske Medier opkøber i 2015 Midtjyske Medier med virkning fra 1. januar 2016, hvormed Århus Stiftstidende bliver en del af Danmarks næststørste mediehus med blandt andet 13 dagblade og 64 ugeaviser. Siden 2013 har avisens chefredaktør været Jan Schouby. Ansvarshavende chefredaktør siden foråret 2016 har været Troels Mylenberg.
Et årstal er et nummer der bruges til at angive et bestemt år fra 1. januar til og med 31. december. I Wikipedia er der beskrevet begivenheder fra mange år, se årti, århundreder og historie. Man kan søge direkte på årstallet. Dog skal årstal før vor tidsregning efterfølges af "f.Kr." f.eks. 112 f.Kr..
Øst for paradis blev grundlagt 28. november 1978 af John Rosendorff, Flemming W. Larsen og Uffe Sloth Andersen. Grundlæggerne mente, at Aarhus manglede en biograf, der viste smalle film og film fra andre lande end USA og de nærmeste europæiske nabolande. I foråret 2006 var Øst for Paradis truet af lukning på grund af økonomiske problemer, der blandt andet skyldtes en forhøjet konkurrence i Aarhus med åbningen af en ny storbiograf. Desuden satsede andre biografer i byen i højere grad end tidligere på smallere film, som ellers primært tidligere var blevet vist i Øst for Paradis. I 2007 gennemgik biografen en større renovering, hvor både café og sale blev moderniseret. Samme år overtog Line Daugbjerg Christensen direktørstolen fra Ole Bjørn Chistensen og Uffe Sloth Andersen efter offentliggørelsen af uregelmæssigheder i forbindelse med støttetildeling til biografen. Også senere har der været økonomiske problemer, men efter etableringen af folkeaktier, som de såkaldte Paradisets engle aftog i pænt omfang, er biografen kommet på sporet igen, og i 2012 blev biografen udvidet og igen renoveret.
Den 73. sydlige breddekreds (eller 73 grader sydlig bredde) er en breddekreds, der ligger 73 grader syd for ækvator. Den løber gennem Sydlige Ishav og Antarktis.
Århundreder: 8. århundrede – 9. århundrede – 10. århundrede Årtier: 840'erne 850'erne 860'erne 870'erne 880'erne – 890'erne – 900'erne 910'erne 920'erne 930'erne 940'erne År: 890 891 892 893 894 895 896 897 898 899
Aars Avis blev stiftet af bogtrykker Frode Andreasen, og første udgave blev udsendt 2. april 1927. Frode Andreasen lagde stor vægt på at avisen, der dengang udkom hver tirsdag og fredag, skulle indeholde lokalt stof fra egnen. Sådan har det været lige siden, og Aars Avis er i dag Vesthimmerlands største og mest udbredte ugeavis. Aars Avis er i privat eje. Efter Frode Andreasen tog H. Anker Larsen over i 1939. I 1973 var udgiveren Evan H. Bollesen. Han solgte i 1995 avisen til Thorkil Christensen, der har en baggrund som dagbladsjournalist og har udviklet virksomheden med flere ugeaviser, bogtrykkerier og bogforlag i det nord- og midtjyske område. I 2004 købte han Vesthimmerlands Avis i Aalestrup. Aars Avis udkommer nu hver onsdag. 8 gange om året udgives Kimbrerposten i et større område. Avisens sektion Landbrugsnyt distribueres også til landbrug i et større område – Vesthimmerland og dele af Han Herred – under navnet Vort Landboblad.
Achtkarspelen er en kommune i provinsen Frisland i Nederlandene med 28.151 indbyggere (1. januar 2005) og et areal på 103,99 km² (hvoraf 1,38 km² er vand). Hovedby er Buitenpost.
Afgooye er en by i Shabeellaha Hoose-provinsen i det sydlige Somalia, og ligger cirka 25 kilometer vest for Somalias hovedstad Mogadishu. Floden Shabeelle løber gennem byen.
En aktie er en ejerandel i en virksomhed organiseret som et aktieselskab. Ejeren af aktien er aktionær i den pågældende virksomhed og har typisk ret til at være med til at træffe beslutninger om virksomhedens drift på dens generalforsamling samt at modtage udbytte (også kaldet dividende) fra selskabet. Aktieklasser Det er i Danmark og mange andre lande muligt at inddele aktierne i forskellige aktieklasser. En del aktieselskaber opererer således med A- og B-aktier med forskellige rettigheder, blandt andet med hensyn til stemmeret på selskabets generalforsamling. Tilsvarende gælder i en række andre lande, der i varierende grad anerkender muligheden for præferenceaktier, som er aktier, der har en fortrinsstilling frem for andre aktier. De kan f.eks. give fortrinsret til udbytte. Prissætning af aktier En aktie vil typisk have en pålydende værdi, og antallet af aktier multipliceret med den pågældende værdi udgør selskabets aktiekapital. Ofte vil kursen på en aktie (dens pris) dog afvige fra dens pålydende værdi. Kursen vil afhænge af udbud og efterspørgsel efter den pågældende aktie og kan derfor påvirkes af såvel fundamentale ændringer i virksomhedens forhold som af stemninger i aktiemarkedet, dvs. hos købere og sælgere af aktierne. Normalt vil kursen afspejle de underliggende værdier i selskabet, samt hvordan markedet vurderer selskabets fremtidige muligheder for indtjening. Aktier kan ved en børsnotering blive udbudt på en børs, hvilket letter omsætningen for aktionærerne. De kaldes i så fald børsnoterede aktier, mens aktier, der ikke sælges via en børs, kaldes unoterede aktier. Nasdaq Copenhagen (tidligere Københavns Fondsbørs) er den dominerende børs i Danmark. De 20 mest omsatte aktier udgør OMXC20-indekset. Aktiens værdi Der er stor diskussion af, hvordan man skal finde aktiers sande værdi. En ofte brugt metode er fundamental-analysen, hvor værdien af en aktie ses som nutidsværdien af de forventede fremtidige udbytter. Ifølge hypotesen om de efficiente markeder er aktiekursen på et velfungerende marked bestemt på baggrund af millioner af frit tilgængelige informationer, og det er derfor ikke muligt at snyde markedet og købe en undervurderet aktie. En konsekvens heraf er, at man lige så godt kan købe 20 tilfældige aktier, da den information, man bygger sine bevidste valg af aktier på, allerede vil være afspejlet i prisen. Det følger også af denne teori, at udviklingen i aktiekurserne ikke kan vides på forhånd, da al information optages øjeblikkeligt i kursen, og det derfor kun er endnu ukendte informationer, som kan forårsage ændringer i kursen. Dette kaldes også DAKOLOS-teorien (De Andre Kan Også Læse Og Skrive-teorien). Den samme opfattelse udtrykkes i talemåden "Man kan ikke være klogere end markedet". Aktiebrev, aktiebog og værdipapircentral Ejerskab af en aktie kan håndteres ved udstedelse af aktiebrev – et papir, som ejeren opbevarer – eller ved registrering i en aktiebog. Aktiebogen kan føres elektronisk. Friaktier Et aktieselskab vil kunne konvertere reserver til aktiekapital ved udstedelse af friaktier, også kaldet fondsaktier. Aktionærerne bliver ikke rigere ved udstedelse af friaktierne, idet både disses ejerandel og virksomheden er uændrede. Den eneste reelle effekt er, at aktieselskabet afskæres fra at udlodde de reserver, som nu er konverteret til aktiekapital. Alligevel ses udstedelse af friaktier som et positivt signal og fører ofte til kursstigninger.
Alexander den 2. blev den danske prinsesse Dagmars svigerfar, da hun i 1866 blev gift med den senere zar Alexander den 3. Dagmar havde fra 1864 været forlovet med Alexander den 2.'s ældste søn, Nikolaj, der døde under deres forlovelse. Alexander den 2. var gift med den tyske prinsesse Marie af Hessen, der ved sin ortodokse dåb antog navnet Maria Alexandrovna. De fik otte børn. Den ældste datter Alexandra døde i 1849 og den ældste søn Nikolaj i 1865. Efter zarinaens død i 1880 giftede Alexander den 2. sig straks hemmeligt med Ekaterina Dolgorukaya (kaldet fyrstinde Yurievskaya). De fik fire børn, alle født før det officielle bryllup. Han var ældste søn af den russiske Zar Nikolaj 1. og levede fra 17. april 1818 til 1. marts 1881. Han blev født i Moskva og i sine unge år undervistes han af privatlærere, samtidig med at han måtte udholde en stram militær træning, som skadede hans helbred. I 1841 giftede han sig med Marie Alexandrovna, datter af storhertugen af Hessen-Darmstadt. Alexander blev Zar af Rusland ved sin fars død i 1855. Det var under Krimkrigen, og i 1856 underskrev han Paris traktaten, som sluttede krigen. Reformer Krimkrigen fik Alexander til at indse, at Rusland ikke længere var en militær stormagt. Hans rådgivere hævdede, at Ruslands økonomi, der var baseret på livegenskab, ikke længere kunne konkurrere med industrialiserede lande som Storbritannien og Frankrig. Alexander begyndte nu at overveje mulighederne for at afskaffe livegenskabet i Rusland. Adelen var modstander af det, men Alexander forklarede en gruppe adelige i Moskva: "Det er bedre at afskaffe livegenskabet ovenfra, frem for at vente på det tidspunkt, hvor det begynder at afskaffe sig selv nedenfra." I 1861 udsendte Alexander sit Emancipationsmanifest, som foreslog 17 love, som skulle frigive de livegne i Rusland. Alexander bekendtgjorde, at personligt livegenskab ville blive afskaffet, og at alle fæstebønder ville få mulighed for at købe jord fra deres jordejere. Staten ville betale prisen til jordejerne og opkræve det fra bønderne i løbet af 49 år. Alexander indførte også andre reformer, og i 1864 tillod han hvert distrikt at etablere en Zemstvo. Det var et lokalt råd med fuldmagt til at etablere veje, skoler og lægebetjening. Valgretten gjaldt fortsat kun de velhavende. Alexander forbedrede også det lokale styre (1870) og den almindelige værnepligt (1874). Han opmuntrede også til udvidelse af industrien og jernbanerne. Alexanders reformer var ikke tilstrækkelige til at tilfredsstille de liberale og de radikale, som ønskede parlamentarisk demokrati og ytringsfrihed som i de fleste andre europæiske lande og USA. Landbrugsreformerne skuffede også bønderne. I nogle områder tog det bønderne næsten 20 år at få deres jord. Mange blev tvunget til at betale mere end den var værd og andre blev tildelt for små lodder, til at de kunne leve af dem. Mordforsøg I 1876 grundlagde en gruppe reformatorer Land og frihed. Da det var ulovligt at kritisere den russiske regering, måtte gruppen holde sine møder i hemmelighed. Under påvirkning af Mikhail Bakunins ideer udgav gruppen bøger, som krævede at jorden i Rusland skulle overdrages til bønderne. Nogle reformatorer foretrak terrorisme som vejen til at få gennemført reformer, og den 14. april 1879 forsøgte en tidligere skolelærer Alexander Soloviev at dræbe Alexander. Forsøget mislykkedes, og Soloviev blev henrettet måneden efter. Det samme blev 16 andre, som var mistænkt for terror. Regeringens svar på mordforsøget var at udnævne seks militærgeneralguvernører, som indførte streng censur i Rusland. Alle radikale bøger blev forbudt, og de kendte reformatorer blev arresteret og sat i fængsel. I oktober 1879 splittedes Land og frihed i to fraktioner. Hovedparten af medlemmerne, som gik ind for terrorisme, grundlagde Folkets vilje. Snart efter besluttede gruppen at snigmyrde Alexander. En måned senere brugte Andrei Zhelyabov og Sophia Perovskaya nitroglycerin til at sprænge zarens tog. Terroristerne havde imidlertid forregnet sig og ødelagde et andet tog. Et forsøg på at sprænge Kamenny broen i Skt. Petersborg i luften, mens zaren passerede, mislykkedes også. Det næste forsøg på at myrde Alexanders involverede en snedker, Stefan Khalturin, som havde fået arbejde på Vinterpaladset. Han havde også fået lov til at sove på området, og hver dag bragte han pakker med dynamit ind på sit værelse og gemte det i sit sengested. Den 17. februar 1880 lavede Khalturin en bombe i kælderen under spisesalen. Den blev sprængt klokken 18.30 på det tidspunkt Folkets vilje havde beregnet, at Alexander ville spise. Imidlertid var hans hædersgæst fyrst Alexander af Battenburg ankommet senere end ventet, og spisesalen var tom. Alexander var uskadt, men 67 mennesker blev dræbt eller alvorligt såret ved eksplosionen. Folkets vilje kontaktede den russiske regering og hævdede, at de ville stoppe terrorkampagnen, hvis det russiske folk fik en forfatning med frie valg og afskaffelse af censuren. Den 25. februar 1880 meddelte Alexander, at han overvejede at give det russiske folk en forfatning. For at vise sin gode vilje satte han en række politiske fanger på fri fod. Indenrrigsministeren Loris Melikof fik til opgave at udforme en forfatning, som både skulle tilfredsstille reformisterne, men samtidig bevare autokratiets magt. Samtidig grundlagde det russiske politi en særlige afdeling, som tog sig af intern sikkerhed. Den blev kendt som Okhrana. Under kontrol af Loris Melikof begyndte hemmelige agenter at slutte sig til politiske organisationer, som gik ind for sociale reformer. I januar 1881 præsenterede Loris Melikof sine planer for Alexander. De omfattede en udvidelse af beføjelserne for zemstvo-rådene. Ifølge hans plan skulle hver zemstov sende delegerede til en nationalforsamling, Gosudarstvenny Soviet, som ville få magt til lovgivning. Alexander var bekymret for at planen ville give for meget magt til nationalforsamlingen og udpegede en komite, som skulle se på planerne i detaljer. Folkets vilje blev mere og mere vred over at den russiske regering ikke offentliggjorde detaljer om den nye forfatning. De begyndte derfor at lave planer om et nyt mordforsøg. De involverede var Sophia Perovskaya, Andrei Zhelyabov, Gesia Gelfman, Nikolai Sablin, Ignatei Grinevitski, Nikolai Kibalchich, Nikolai Rysakov og Timofei Mikhailov. I februar 1881 opdagede Okhrana sammensværgelsen med det forål at dræbe Alexander. Den var under ledelse af Andrei Zhelyabov . Zhelyabov blev arresteret, men nægtede at give oplysninger om sammensværgelsen. Han fortalte politiet, at intet de kunne gøre, kunne redde zarens liv.
Alex Frost (født den 17. februar 1987) er en amerikansk skuespiller. Frost blev født i Portland i Oregon i USA. Han forældre hedder Debbie og Jack, og han har en storebror ved navn Chris. Frost lever på nuværende tidspunkt i London, England. Frost havde en hovedrolle i Gus Van Sants film Elephant (basaeret på Massakren på Columbine High School) , der blev tildelt Palme d'Orprisen 2003. Siden Elephant, har Alex arbejdet med adskillige film, som The Queen of Cactus Cove, The Lost and The Standard. Han optrådte i sæson 3 episode af "NCIS" ved navn "Ravenous". Han spillede en bølle i Owen Wilsonfilmen Drillbit Taylor, der blev udgivet den 21. marts 2008 af Paramount Pictures.
Aller Media A/S er markedsledende indenfor ugeblade med udgivelserne SE OG HØR, Familie Journal, Ude og Hjemme, BILLED-BLADET, SØNDAG og femina. Herudover udgiver selskabet en lang række magasiner: Isabellas, IN, ELLE, Mad og Bolig m.fl. Aller Tryk A/S er specialiseret i trykning af ugeblade, magasiner, kataloger og reklametryksager, og har Aller Media i Danmark, Norge og Sverige som største kunder. Sverige Aller Media AB er markedsledende i Sverige med ugebladsudgivelserne Allers, Hemmets Veckotidning, Allas Veckotidning, SE & HÖR, Svensk Damtidning, Hänt Extra m.fl. Herudover en lang række magasiner bl.a. Femina, ELLE, Café og MåBra samt internetportalen blogg.se. Norge Aller Media AS har en betydelig markedsandel og udgiver bl.a. SE og HØR, Allers og KK. Herudover en række magasiner såsom Cosmopolitan, Topp, Vakra Hjem & Interiør samt internetportaler som SOL.no, lommelegen.no, FASHIONstreet.no m.fl. Finland Aller Media OY har siden starten i 1992 opnået en væsentlig markedsandel med bl.a. udgivelserne 7 päivää, Katso og magasinerne ELLE, fit og Miss Mix samt internetportalen Suomi24.fi.

Subsets and Splits

No community queries yet

The top public SQL queries from the community will appear here once available.