id
stringlengths 1
7
| url
stringlengths 31
244
| title
stringlengths 1
148
| text
stringlengths 1
173k
|
|---|---|---|---|
160909 | https://is.wikipedia.org/wiki/Sierra%20Nevada | Sierra Nevada | Sierra Nevada er heiti á ýmsum fjallgörðum, þ.á.m. :
Sierra Nevada á Spáni.
Sierra Nevada í Kaliforníu og Nevada.
Sierra Nevada í Mexíkó.
Sierra Nevada de Lagunas Bravas í Síle og Argentínu.
Sierra Nevada de Mérida í Venesúela.
Sierra Nevada de Santa Marta í Kólumbíu. |
1775062 | https://no.wikipedia.org/wiki/Erik%20Nielsen | Erik Nielsen | Erik Nielsen (født 17. juli 1953 i København) er en dansk lokalpolitiker for Socialdemokratiet. Han var borgermester i Rødovre kommune fra 1994 til 2020. I perioden 2012–2014 var han formann i Kommunernes Landsforening.
I januar 2020 ga han beskjed om at han kom til å trekke seg fra 31. mars 2020. Britt Jensen overtok fra 1. april.
Som ung var Nielsen ishockeymålmann i Rødovre Skøjte & Ishockey Klub.
Han ble utnevnt til ridder av Dannebrogordenen i 2017.
Referanser
Eksterne lenker
Borgermestre fra Socialdemokratiet
Formenn for Kommunernes Landsforening
Danske ishockeyspillere
Dannebrogordenen
Personer fra København
Personer fra Rødovre kommune |
1082316 | https://da.wikipedia.org/wiki/Eileen%20Gu | Eileen Gu | Eileen Feng Gu (født 3. september 2003), kinesiske navn: Gu Ailing, er en kinesisk freestyleskiløber, der konkurrerer i disciplinerne Halfpipe, Slopestyle, og big air, siden 2019. Hun har tidligere repræsenteret USA ved VM i freestyle skiløb 2018-19.
Hun deltog ved verdensmesterskabet i freestyle-skiløb i 2021, hvor hun vandt to guldmedaljer i konkurrencerne halfpipe og slopestyle. Gu blev den første freestyle-skiløber til at vinde to guldmedaljer ved verdensmesterskabet. Hun vandt også en bronzemedalje i disciplinen big air. Samme år, i 2021, blev Gu den første kvinde til at lande en double cork 1440.
Ved Vinter-OL 2022 i Beijing vandt hun, som den yngste freestyle-skiløber, OL-guld i big air. Hun landede sit første forsøg nogensinde på en double cork 1620, som den bare anden kvinde, efter franske Tess Ledeux der også vandt sølv ved samme konkurrence.
Resultater ved verdensmesterskabet
8 sejre: 5 halfpipe, 2 slopestyle, 1 big air
12 gange på podiet: 6 halfpipe, 5 slopestyle, 1 big air
Statsborgerskab
Gu er født i USA og har amerikansk far og førstegenerations immigrantmor fra Kina. Gu har konkurreret for Kina siden juni 2019, efter at have anmodet om et nyt statborgerskab hos Det Internationale Skiforbund. Hendes mål var at konkurrere for Kina ved vinter-OL 2022. Ved at annoncere ændringen sagde hun, at hun gennem skiløb håber "at hjælpe med at inspirere millioner af unge mennesker" i Kina og "at forene mennesker, fremme fælles forståelse, skabe kommunikation og skabe venskaber mellem nationer." Hun taler desuden flydende Mandarin og engelsk og hun studerer desuden hos Stanford University i Palo Alto.
Gu har afvist at afsløre sit statsborgerskab. Kina anerkender ikke dobbelt statsborgerskab, og det kinesiske generalkonsulat i New York fortalte til BBC, at Gu skulle være blevet naturaliseret eller opnået permanent opholdsstatus i Kina for at kunne konkurrere for sit hold. I interviews kommenterede Gu: "Ingen kan benægte, at jeg er amerikaner, ingen kan benægte, at jeg er kineser." Hun sagde også: "Når jeg er i USA, er jeg amerikaner, men når jeg er i Kina er jeg kineser." Hendes situation omkring statsborgerskabet er blevet stærkt kritiseret i USA, og efter OL-triumfen i 2022, var hashtagget #EileenGuTraitor (Eileen Gu er en forræder) blandt de mest populære i USA. Mange mente, at hun ved at stille op for Kina er med til sportwashing for Kina.
Modelkarriere
Gu har også en karriere som modemodel og er repræsenteret af bureauet IMG Models. Fra januar 2022 har hun deltaget i en række kampagner, herunder for Fendi og Gucci, IWC Schaffhausen og Tiffany & Co. og Louis Vuitton. Gu har optrådt på flere magasinforsider, herunder Elle og Vogue China.
Referencer
Eksterne henvisninger
Freestyleskiløbere fra Kina
Freestyleskiløbere fra USA
Deltagere for Kina ved vinter-OL 2022
Freestyleskiløbere ved vinter-OL 2022
Medaljevindere ved vinter-OL 2022
Olympiske mestre fra Kina
Personer fra San Francisco
Deltagere i X-Games |
1015538 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velkommen%20I%20Tv%2C%20De%20Kalder%20Mig%20Dt | Velkommen I Tv, De Kalder Mig Dt | Velkommen I Tv, De Kalder Mig Dt er en dansk portrætfilm fra 2008 instrueret af Camilla Schyberg.
Handling
Interessant, underholdende portræt af Dan Turéll, som vi kender ham fra medierne. I spøjse og yderst underholdende arkivklip fra DRs arkiver, genoplever vi her Dan Turéll udefra og ind i sin samtid. Givende og glade gensyn - fra 70erne helt op til 90erne.
Referencer
Eksterne henvisninger
Dokumentarfilm fra Danmark
Portrætfilm fra Danmark
Danske film fra 2008 |
162451 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Edvard%20Tallaksen | Edvard Tallaksen | Johan Edvard Tallaksen () var ein norsk motstandsmann under andre verdskrigen.
Biografi
Tidleg liv
Tallaksen vart fødd i Kristiansand som den yngste i ein syskenflokk på tre. Foreldra var grosserar Rasmus Tallaksen og Ludmila Eleonora. Mora døydde då Edvard berre var to og eit halv år gamal. Etter endt utdanning ved Kristiansand Katedralskole drog han til Tyskland, der han lærte seg flytande tysk. Etter å ha avtent verneplikta i 1936 vart han korporal i Kongens Garde. Han var òg handelsbetjent i forretninga til faren i Kristiansand.
Andre verdskrigen
Då krigen kom til Noreg i april 1940, tok Tallaksen del i kampane på Sørlandet som korporal. Etter to veker var Noreg okkupert av tyskarane, men Tallaksen nekta å gje seg. Saman med fem andre gutar tok han seg den 16. august 1941 over Nordsjøen til England. Dei kom fram til England den 19. august. Fire av gutane vart sendt til Little Norway i Canada, medan Tallaksen og kameraten Birger Fjeldstad vart sendt til London. Tallaksen kom inn i Kompani Linge hausten same året. Han vendte attende til Noreg den 12. november 1943 for å ta del i «Operasjon Company», saman med Birger Rasmussen og Armand Trønnes. Hovudmålet til aksjonen var Arendal Smelteverk. Aksjonen vart gjennomført 21. november og enda med at fem generatorar vart sprengt. Etter å ha lege lågt i to veker for tyskarane, tok dei seg til fots til Oslo, der Tallaksen no tok del i «Operasjon Goldfinch» som gjekk ut på å trene personell i Milorg og ta imot våpen.
Frå 1944 var Tallaksen tilknytt Oslogjengen som var under leiing av Gunnar Sønsteby. Han deltok på ei rekkje sabotasjeaksjonar, mellom anna aksjonen i Kirkeveien 90, aksjonen mot Thamshavnbanen (saman med Gunnar Sønsteby og Birger Rasmussen) og aksjonen mot oljelageret på Sørenga. I den sistnemnte vart 200 000 liter smøreolje øydelagt.
Utpå hausten 1944 kom Tallaksen i kontakt med ein Milorg-kontakt som hadde kome i kontakt med tyske dessertørar. Tallaksen gjekk med på å møte dei tyske dessertørane 13. november på Plasskafeen. På dette møtet hadde han med seg Gregers Gram, som tenkte han kunne nytte møtet med dessertørane i propagandaarbeidet («Operasjon Derby»).
Dessverre viste det seg at «dessertørane» var provokatørar og at heile møtet var ei felle iscenesett ifrå Victoria Terrasse.
Tallaksen og Gram hamna i skotveksling med tyske agentar - ei skotveksling som kosta Gram livet. Tallaksen vart hardt skadd, men overlevde. Han vart køyrd til krigslasarettet på Aker sykehus. Etter to veker vart han frakta til Akershus festning. 29. november tok Tallaksen sitt eige liv i cella si for ikkje å røpe kameratane og kollegaane sine i Oslo. Han vart kremert, oska hans vart merka og gravlagt på Kristiansand kirkegård etter krigen.
Utmerkingar
Tallaksen vart høgt dekorert for innsatsen sin under krigen. I 1947 blei han post mortem dekorert med den høgast rangerte utmerkinga i Noreg: Krigskrossen med sverd. For «Operasjon Company» vart han påskjønna med Militærkrossen.
Ettermæle
I filmen Max Manus vart han spelt av Mads Eldøen.
Bakgrunnsstoff
Johan Edvard Tallaksen - oslogjengen.no
Johan Edvard Tallaksen - Våre falne (side 366)
Nordmenn frå andre verdskrigen
Folk frå Kristiansand
Medlemmar av Kompani Linge
Nordmenn falne i andre verdskrigen |
286232 | https://no.wikipedia.org/wiki/Brydalen%20kirke | Brydalen kirke | Brydalen kirke er en langkirke fra 1883 i Tynset kommune, Innlandet fylke. Byggverket er i tømmer og har 100 sitteplasser.
Litteratur
Eksterne lenker
Kirker i Tynset
Kirker i Nord-Østerdal prosti
Kulturminner i Tynset
Norske kirker fra 1883
Langkirker i Hamar bispedømme |
476944 | https://da.wikipedia.org/wiki/Changbaibjergene | Changbaibjergene | Changbaibjergene (i Korea kaldt Changbaekbjergene) er en bjergkæde der går langs grænsen mellem Kina og Nord-Korea. Den berører de kinesiske provinser Jilin og Liaoning og de nordkoreanske provinser Ryanggang og Chagang. De fleste af bjergtoppene er på en højde på over 2.000 moh., med Paektusan på 2.744 moh. som det højeste
Changbaibjergene er habitat for et stort antal sjældne dyrearter, blandt andet bjørn, sibirsk tiger og amurleopard. Her vokser også den sjældne Korea-Thuja. I Jilin er over 2.100 km2 af bjergene beskyttet i naturbeskyttelsesområdet Changbai-shan (長白山自然保護區).
Det var i disse bjerge at Bukuri Yongson ifølge legenderne blev født. Han var urforfaderen til Nurhaci og den manchuiske kongesslægt Aisin Gioro, som grundlagde Manchuriet og Qing-dynastiet i Kina.
Referencer
Liu, Q.J., Takamura, T., Takeuchi, N., Shao, G. (2002). Mapping of boreal vegetation of a temperate mountain in China by multitemporal LANDSAT imagery. International Journal of Remote Sensing 23(17), 3385-3405.
Eksterne henvisninger
National Geographic økosystemprofil
UNESCO-profil av Changbaishan Biosphere Reserve
Bjerge i Kina
Nordkoreas geografi
Jilin
Liaoning |
167418 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Undern%C3%A6ring | Undernæring | Undernæring eller underernæring er ein tilstand som kjem av for lita tilførsle av energi og/eller næringsstoff over lengre tid.
Former
Den alvorlegaste forma for undernæring skuldast svolt, som kjem av for lite mat, og mangel på både energi og fleire næringsstoff, t.d. protein og vitamin, som er essensielle for at born skal kunne veksa, og for å halde helsa hjå vaksne ved like. Alvorleg skort på både energi og protein gjev sjukdommen marasme, som gjev ekstrem avmagring. Små born som treng protein i høve kroppsvekta og mengd mat dei kan eta, kan bli råka av kwashiorkor, ein sjukdom som kjem av alvorleg proteinmangel trass i nok energitilførsle.
Undernæring kan òg koma av manko på eitt eller fleire andre næringsstoff, som vitamin og mineralstoff, sjølv om tilførsla på energi er tilstrekkeleg. Dersom undernæringa kjem av mangel på eitt spesielt stoff kan det opptre typiske sjukdomsbilete, som avitaminosar eller jarnmangelanemi, men til vanleg opptrer det fleire symptom på same tid, og pasienten er vanlegvis mager og har symptom frå hud og slimhinner.
Undernæring i verda
Det er ikkje lett å slå fast kor mange menneske på Jorda som er undernærte, men SN reknar med at eit tal mellom ½–1 milliard menneske lid dagleg av undernæring. Verda som heile har stort sett nok mat. Undernæring kjem difor ikkje av manko på mat i verda, men av at matvareressursane blir misbyta.
I Noreg og andre velståande land kan undernæring oppstå hjå utsette grupper, som pasientar på helseinstitusjonar. Dei har ofte av ymse grunnar lågare inntak av mat enn vanleg, samtidig som dei kan trenga energi og næringsstoff i større grad enn før. Undernæring hjå pasientar medfører auka risiko for komplikasjon, lengre liggetid og større risiko for død. Det difor viktig å fylgja ernæringsstatusen til pasientane slik at ein kan unngå undernæring.
Kjelder
«Underernæring» i Store Norske Leksikon
Ernæring
Framtidsproblem |
163613 | https://is.wikipedia.org/wiki/Rosalynn%20Carter | Rosalynn Carter | Eleanor Rosalynn Carter (f. Smith; 18. ágúst 1927) er Bandaríkjakona sem var forsetafrú Bandaríkjanna frá 1977 til 1981 sem eiginkona Jimmy Carter forseta. Hún hefur verið talskona fjölmargra málefna í gegnum áratugina, sér í lagi geðheilbrigðismálefna. Carter var virk í stjórnmálum á forsetatíð eiginmanns síns og var vön að mæta á ríkisstjórnarfundi í Hvíta húsinu, auk þess sem hún var einn nánasti ráðgjafi forsetans. Líkt og Jimmy Carter er Rosalynn ein af lykilmeðlimum góðgerðasamtakanna Habitat for Humanity.
Æviágrip
Rosalynn Carter er komin af bændafólki frá Georgíu. Faðir hennar lést þegar hún var þrettán ára og Rosalynn tók sér störf í saumaskap til að hjálpa móður sinni að sjá fyrir fjölskyldunni. Hún útskrifaðist frá menntaskólanum Americus, skammt frá heimabæ hennar í Plains í Georgíu. Hún var góður námsmaður sem hlaut hæstu einkunn í skóla og var valin til að lesa kveðjuræðu við útskrift árgangsins.
Þann 7. júlí árið 1946 giftist Rosalynn Jimmy Carter, sem gegndi þá þjónustu í bandaríska sjóhernum. Hjónin fluttu í kjölfarið til Norfolk í Virginíu, þar sem Jimmy var staðsettur. Þau sneru aftur til Georgíu árið 1953 eftir að faðir Jimmys lést til þess að taka við rekstri jarðhnetubús Carter-fjölskyldunnar. Rosalynn fór á bókhaldsnámskeið til að geta aðstoðað við rekstur búsins.
Rosalynn Carter kom fyrst fram opinberlega þegar eiginmaður hennar bauð sig fram í annað skipti til fylkisstjóra Georgíu. Í stað þess að fylgja eiginmanni sínum fór hún ein á atkvæðaveiðar og flutti kosningaræður víðs vegar um fylkið. Rosalynn fékk áhuga á málefnum aldraðra, þroskahamlaðra og fatlaðra á meðan hún tók þátt í kosningabaráttunni þegar kjósendur greindu henni frá vandamálum sínum. Þessi málefni áttu eftir að vera henni hugleikin síðar á ferli hennar.
Jimmy Carter bauð sig fram til forseta Bandaríkjanna fyrir Demókrataflokkinn í forsetakosningunum 1976. Aftur tók Rosalynn fullan þátt í kosningabaráttu manns síns og fór í kosningaherferðir til 34 fylkja landsins. Jimmy Carter var kjörinn forseti í kosningunum og Rosalynn varð því forsetatrú Bandaríkjanna við embættistöku eiginmanns síns í janúar 1977.
Rosalynn Carter hafði veruleg áhrif sem forsetafrú. Hún barðist fyrir réttindum fatlaðra og varð önnur forsetafrúa Bandaríkjanna á eftir Eleanor Roosevelt til að flytja ræðu til stuðnings eigin málefnis á Bandaríkjaþingi. Hún var fulltrúi Bandaríkjanna á alþjóðavettvangi, sat ríkisstjórnarfundi til að fylgjast með gangi mála og tók þátt í friðarviðræðum í Camp David. Vinsældir Jimmys biðu hnekki þegar leið á forsetatíð hans en Rosalynn var áfram vinsæl meðal almennings allan þann tíma sem hjónin sátu í Hvíta húsinu.
Jimmy Carter náði ekki endurkjöri í forsetakosningunum 1980 og því yfirgáfu þau Rosalynn Hvíta húsið í janúar 1981. Eftir að stjórnartíð Carters lauk hafa hjónin verið virk í velferðarmálum og friðarstarfsemi. Jimmy og Rosalynn stofnuðu Carter-stofnunina svokölluðu árið 1982, sem vinnur að rannsóknum á sviði mannréttinda og aðferðum við að draga úr mannlegri þjáningu á alþjóðavísu. Árið 1984 gaf Rosalynn út æviminningarnar First Lady of Plains, sem varð metsölubók.
Einkahagir
Rosalynn á fjögur börn með eiginmanni sínum. Líkt og Jimmy Carter er hún baptisti og á árum þeirra í Hvíta húsinu kenndu þau bæði í sunnudagaskóla í Washington.
Tilvísanir
Demókratar
Forsetafrúr Bandaríkjanna |
454167 | https://da.wikipedia.org/wiki/Nationella%20Alliansen | Nationella Alliansen | Nationella Alliansen (Den Nationale Alliance) er en svensk nynazistisk organisation, der er ledet af Robert Vesterlund. Tidligere gik organisationen under navnet SUNS (Stockholms Unga NationalSocialister). Siden 1996 har organisationen haft sit nuværende navn.
Nynazistiske organisationer
Organisationer fra Sverige |
33564 | https://is.wikipedia.org/wiki/%C3%93ran%C3%ADureglan | Óraníureglan | Óraníureglan er regla mótmælenda sem starfar víða í engilsaxneskum löndum en þó fyrst og fremst á Norður-Írlandi og í Skotlandi.
Saga
Reglan var stofnuð á Írlandi 1795 af mótmælendum sem vildu bindast samtökum gegn kaþólikkum og þeim sem kröfðust sjálfstæðis Írlands.
Göngutíð Óraníumanna
Á ári hverju minnast meðlimir reglunnar orrustunnar við Boyne 1690 með því að halda göngur. Göngur Óraníumanna á Norður-Írlandi eru þarlendum kaþólikkum þyrnir í augum og á göngutíð brýst oft út mikið ofbeldi milli motmælenda og kaþólikka. Annars staðar en á Norður-Írlandi eru göngur Óraníumanna ekki umdeildar og fara friðsamlega fram.
Alþjóðleg bræðrafélög
Kristni |
415946 | https://da.wikipedia.org/wiki/Asmildstenen | Asmildstenen | Asmildstenen er en runesten, som nu findes i våbenhuset til Asmild Kirke ved Viborg.
Asmildstenen blev fundet i september 1950 i forbindelse med arkæologiske udgravninger, som skulle kaste lys over klosterkirkens meget komplicerede bygningshistorie. Stenen fandtes i kirkemuren til nordtårnet, som menes bygget omkring 1150, og som senere er revet ned. Ved stenens genbrug i fundamentet var der foretaget en mindre tilhugning både foroven og forneden, hvilket har skadet den midterste runelinje på forsiden samt nogle runer øverst på smalsiden.
Stenen sad med runerne vendt på hovedet ved kirkens norddør, ca. en halv meter over daværende gulvniveau, dvs. en halv meter under det nuværende.
Indskrift
Forfatteren og historikeren Palle Lauring mente, at vi her ser et glimt af den Thrugotsen-slægt, som i 1000-tallet havde en fremtrædende stilling i Jylland og hvortil blandt andre Erik Ejegods dronning, Bodil, ærkebiskop Asser og historieskriveren Svend Aggesen hørte.
Det kan diskuteres, hvad betegnelsen tidendemand dækker over. Det er muligt, at en tidendemand er en person, som har ansvar for at bringe nyt til stormanden.
Kilder
Danske Runeindskrifter
Moltke, Erik 1985. Runes and their Origin, Denmark and Elsewhere, pp. 306–308. København.
Runesten i Danmark
Viborg |
101154 | https://da.wikipedia.org/wiki/NOW%2010 | NOW 10 | Now (That's What I Call Music 10) er et dansk opsamlingsalbum udgivet 15. november 2004 i kompilation-serien NOW Music.
Spor
Robbie Williams: "Radio"
The Loft: "City Of Dreams"
Maroon 5: "She Will Be Loved"
Hoobastank: "The Reason"
Natasha Bedingfield: "These Words"
JoJo: "Leave (Get out)"
Julie: "It's A Wonderful Feeling"
Dido: "Sand In My Shoes"
Joss Stone: "You Had Me"
The Black Eyed Peas: "Let's Get It Started"
Nik & Jay: "Lækker"
Nina Sky: "Move Ya Body"
The 411 feat. Ghostface Killah: "On My Knees"
Keane: "Everybody's Changing"
Avril Lavigne: "My Happy Ending"
Bowling for Soup: "1985"
Duran Duran: "(Reach Up For The) Sunrise"
3 Doors Down: "Away From The Sun"
Scissor Sisters: "Laura"
Céline Dion: "You and I"
Eksterne henvisninger
Now That's What I Call Music! 10 front- og backcover
Album fra 2004
NOW Music
en:Now That's What I Call Music! discography#Denmark |
2660992 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Eriococcus%20chabohiba | Eriococcus chabohiba | Eriococcus chabohiba är en insektsart som beskrevs av Kuwana och Nitobe 1918. Eriococcus chabohiba ingår i släktet Eriococcus och familjen filtsköldlöss. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Filtsköldlöss
chabohiba |
171378 | https://is.wikipedia.org/wiki/Hlakkfuglar | Hlakkfuglar | Hlakkfuglar (fræðiheiti: Phoeniculidae) er ætt Bucerotiformes.
Heimild |
138058 | https://da.wikipedia.org/wiki/Sort%20arbejde | Sort arbejde | Sort arbejde defineres som aktiviteter, hvor betalingen er skattepligtig, men hvor køber og sælger i fælles forståelse underlader at opgive betalingen og dermed betale skatten.<ref name=vismand>[http://dors.dk/files/media/rapporter/2011/f11/f11_kapitel_5.pdf Sort arbejde. Kapitel 5 i De Økonomiske Råd: Dansk Økonomi, forår 2011.]</ref> Typisk vil køber og sælger dele gevinsten ved skatteunddragelsen mellem sig. Betalingen for sort arbejde kan både finde sted kontant og i form af naturalier eller gentjenester. Ved sort arbejde forstås normalt aktiviteter, der i sig selv er lovlige. Betaling for kriminelle aktiviteter som f.eks. bestikkelse og handel med narkotika rapporteres af naturlige grunde normalt heller ikke til skattevæsenet, men regnes normalt ikke med i opgørelsen af sort arbejde.
Sorte handler er handler, hvor køber og sælger enes om at omgå afgiftsbetalingen, f.eks. ved at handle en momspligtig vare momsfrit og holde handlen uden for virksomhedens officielle regnskab. Mens sorte handler derfor principielt udgør en anden form for skatteunddragelse end sort arbejde, behandles de to former ofte under et, f.eks. i studier, der forsøger at belyse omfanget af disse aktiviteter.
Sort arbejde giver anledning til et samfundsøkonomisk effektivitetstab som følge af de forvridninger, det forårsager.
Sort arbejde omtales blandt andet også som måneskinsarbejde''. I officielle statistikker indgår det under betegnelsen "ikke deklarerede aktiviteter".
Udbredelse
Det er i sagens natur svært at måle omfanget af sort arbejde nøjagtigt, da der er tale om aktiviteter, der ligger uden for den officielle sfære. Der findes to forskellige typer tilgange til at finde et skøn for udbredelsen af såvel sort arbejde som det bredere begreb skygge- eller undergrundsøkonomien: Direkte og indirekte metoder. Direkte metoder omfatter spørgeskemaundersøgelser, hvor man (typisk under anonymitet) spørger folk om, i hvilket omfang de har betalt for eller selv udført sort arbejde, og opgørelser over resultaterne ved kontrol, razziaer o.l. fra skattevæsenet. Indirekte metoder omfatter f.eks. opgørelser af mængden af kontanter i omløb eller stigninger i brugen af elektricitet i forhold til BNP. De indirekte metoder fører typisk til højere estimater end de direkte metoder.
I en international opgørelse fra 2002 vurderedes det, at omfanget af sort arbejde udgjorde mellem 1 og 4 % af det samlede arbejdsmæssige tidsforbrug og mellem 1 og 2 % af BNP i en række nordeuropæiske lande: Norge, Sverige, Tyskland, Storbritannien og Danmark. Det stemmer godt overens med opgørelser af værdien af det sorte arbejde herhjemme, der ifølge undersøgelser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed har været nogenlunde konstant over de sidste 15 år. Opgøres den sorte beskæftigelse til den sorte løn, udgør værdien af det sorte arbejde herhjemme ca. 1 % af BNP. Hvis værdien af det sorte arbejdsomfang alternativt opgøres til de hvide priser for tilsvarende ydelser, ville den sorte værditilvækst udgøre 3 % af BNP.
Den samlede skatteunddragelse i Danmark fra sort arbejde blev i 2011 beregnet til 36 mia. kr., hvoraf den undgåede indkomstskat var ca. 25 mia. kr. og den undgåede moms udgjorde 11 mia. kr.
Økonomiske implikationer
Sort arbejde anses normalt for at være omkostningsfuldt for samfundet, da det fører til en inoptimal udnyttelse af resurserne og har uhensigtsmæssige fordelingseffekter. Den manglende beskatning af det sorte arbejde gør afkastet efter skat større end tilsvarende ydelser udført hvidt. Det medfører, at der tilføres for mange resurser til den sorte sektor, så resurserne (heriblandt kompetencer) ikke længere fordeles optimalt. Det indebærer et samfundsøkonomisk tab. Samtidig udgør både omkostninger til undvigelsesforanstaltninger, dvs. tid og resurser til at skjule sort arbejde og andet skattesnyd for myndighederne, og de resurser, som myndighederne selv bruger i form af arbejdstimer mv. på kontrol, samfundsøkonomiske omkostninger, som i fravær af sort arbejde kunne have været anvendt andetsteds.
De samfundsøkonomiske omkostninger ved sort arbejde i Danmark blev i 2011 opgjort af de økonomiske vismænd. De kom frem til, at effektivitetstabet ved de forvridninger, som kommer af sort arbejde, årligt beløb sig til ca. 14½ mia. kr.
Sort arbejde i EU's nationalregnskaber
EU-landenes bidrag til det fælles budget i EU er i væsentlig grad baseret på størrelsen af landenes BNI, og det er derfor vigtigt at have retvisende og fælles regler for opgørelsen af denne størrelse for de enkelte lande. Der er derfor fælles EU-retningslinjer for, hvordan de enkelte lande skal korrigere for ikke deklarerede aktiviteter. I Nationalregnskabet for Danmark indgår derfor også et skønnet tillæg for skyggeøkonomien. Dette begreb omfatter såvel udførelsen af sort arbejde som egentlig kriminel aktivitet. I 2010 udgjorde tillægget for skyggeaktiviteter 1,6 % af de samlede udførte arbejdstimer i Danmark. Det "sorte tillæg" ved opgørelsen af produktionen optræder i en række specifikke erhverv, primært autoreparation, hotel- og restaurationsvirksomhed, reparation af bygninger samt detailhandel.
Den danske befolknings holdning til sort arbejde
Traditionelt har sort arbejde været mere accepteret af danskerne end andre former for skattesnyd, men der er sket et fald i accepten gennem 2000-tallet. Knap to tredjedele af danskerne afviste således i 2013 i en meningsmåling at medvirke til sort arbejde. 24 procent mente, at de havde ret til ikke at blande sig i, om andre udfører sort arbejde for dem.
Se også
Skatteunddragelse
Økonomisk kriminalitet
Undergrundsøkonomi
Skat
Referencer
Eksterne henvisninger
Skat: Sort og hvidt arbejde
Oversigt over Skatteministeriets sider om sort arbejde
Rockwool Fondens Forskningsenheds publikationer om sort arbejde
De økonomiske vismænds rapport om sort arbejde fra 2011
Skatteunddragelse
Arbejdsmarkedet |
134800 | https://is.wikipedia.org/wiki/Brig | Brig | Brig, formlega Brig-Glis (franska: Brigue-Glis, ítalska: Briga-Glis) er 13 þúsund manna bær í kantónunni Valais í Sviss.
Borgir í Sviss |
390208 | https://nn.wikipedia.org/wiki/It-jente | It-jente | It-jente eller engelsk It girl er vanlegvis ei nemning på unge kvinner som får mykje plass i media. Ordet «it» har her tydinga 'det', det vil seia ein spesiell personleg eigenskap, vanlegvis sjarm, karisma eller tiltrekkingskraft, særleg sex appeal.
Omgrepet «It»
Den første kjende bruken av omgrepet «it» med denne tydinga er frå ei novelle av Rudyard Kipling frå 1904, som inneheld linja «'Tisn't beauty, so to speak, nor good talk necessarily. It's just It. Some women'll stay in a man's memory if they once walk down a street.»
Moteskaparen Lucy, Lady Duff-Gordon, kjend som «Lucile», brukte ordet som spaltist for Harper's Bazaar i 1917: «... I saw a very ladylike and well-bred friend of mine in her newest Parisian frock ... she felt she was 'it' and perfectly happy.»
Den yngre systera til Lucile, forfattaren Elinor Glyn, populariserte termen gjennom forteljingar, sakprosa og filmar. I 1927 gav ho ut ein kortroman og ei forteljing i to delar i Cosmopolitan, i tillegg til å medverka i produksjonen av ein film som alle hadde tittelen It. Ho reiste rundt i USA og gav foredrag og intervju om ideen.
I introduksjonen til manuset for filmen It skreiv ho:
Glyn opptredde sjølv som «The author» i ein scene i filmen der ho forklarte kva ho meinte med «it». Men kritikarar har peikt på at hennar definisjon av «it», som ofte la vekt på ein umedviten, viril magnetisme og gjerne gjorde han til ein meir maskulin og aristokratisk eigenskap, blei fortrengd av eksempelet til Clara Bow som ei ung, livleg arbeidarklassejente.
Omgrepet spreidde seg til andre språk, som norsk, der det blei nytta ein del frå 1930-talet.
It-jenter
Omgrepet it girl festa seg særleg til Clara Bow, som spelte hovudrolla i filmen It frå 1927. Bow sa seinare sjølv at ho ikkje visste heilt kva «It» tydde, men nemnde Lana Turner og seinare Marilyn Monroe som «It Girls» og Robert Mitchum som ein «It Man».
Omgrepet it-jente blei viktig på 1920-talet, ei tid då kvinnerolla var i endring. Ei ny bølgje med it-jenter kom på 1960-talet, i samband med dei kulturelle omveltingane og kvinnefrigjeringa då. Personar omtalte som it-jenter frå denne perioden er til dømes Twiggy, Edie Sedgwick, Audrey Hepburn og Tina Turner.
Frå 1980-talet har It Girl, It-Girl eller it-jente vore brukt om unge, ofte rike kvinner med mykje mediaomtale.
I kulturen
Filmmanuset til It frå 1927 blei gjort om til ein musikal kalla The It Girl, som opna off-Broadway i 2001 ved York Theatre Company med Jean Louisa Kelly i hovudrolla.
It Girls frå 2002 er ein dokumentarfilm regissert av Robin Melanie Leacock som tek for seg aktivitetane til ei gruppe sosietetsfolk i Manhattan under New York Fashion Week.
The It Girl er ein bokserie for ungdom frå 2010-talet av den amerikanske forfattaren Cecily von Ziegsar, som også står bak suksessbøkene og TV-serien Gossip Girl. Fyrste boka i serien heitte The It Girl.
«It Girl» er ein popsong av Jason Derulo frå 2011.
I 2013 blei det halden ei fjernsynstevling for å finna «Norges nye it-jente» på TV2 Bliss i samarbeid med bladet Det Nye. Premien var å bli avbilda på framsida til Det Nye og å bli bloggar for bladet.
Døme
Evelyn Nesbit (1884 eller 1885–1967), amerikansk modell, korjente og stumfilmskodespelar. Hennar vekst som kjendis rundt 1900 er blitt kalla «the birth of the 'it' girl».
Edie Sedgwick (1943–1971), amerikansk skodespelar, modell og muse for Andy Warhol
Tamara Beckwith (f. 1970), engelsk sosietetskvinne og fjernsynsperson, blei ofte omtalt som «It girl» på 1990-talet.
Tara Palmer-Tomkinson (1971–2017), engelsk sosietetskvinne og fjernsynsperson, blei rekna som ei av dei fremste it-jentene i Storbritannia på 1990-talet.
Chloë Sevigny (f. 1974), amerikansk skodespelar og modell, blei omtalt som ei «It Girl» av Jay McInerney i The New Yorker i 1994 på grunn av statusen sin som ein impresario i moteverda.
Sara Schätzl (f. 1987), tysk forfattar og skodespelar, blei kalla «It-Girl» av den tyske tabloidpressa seint på 2000-talet.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «It girl» frå , den 4. mai 2021.
Denne artikkelen bygger på «It girl» frå , den 5. mai 2021.
Bakgrunnsstoff
Bigham, Randy Bryan. (2012). Lucile: Her Life by Design
Brown, Leah Marie. (2015, 2016, 2017). The It Girls series. Book one: Faking It ; Book two: Finding It ; Book three: Working It ; Book four: Owning It
Engelske ord og uttrykk
Kjendisar
Kvinneroller
Stereotypar |
45403 | https://is.wikipedia.org/wiki/Managva | Managva | Managva er höfuðborg og stærsta borg Níkaragva og stendur borgin við Managvavatn. Borgin var gerð að höfuðborg landsins árið 1857. Árið 2012 bjuggu 1.028.808 manns í borginni.
Borgir í Níkaragva
Borgir í Mið-Ameríku
Höfuðborgir |
411011 | https://da.wikipedia.org/wiki/Social%20media%20marketing | Social media marketing | Social media marketing (SMM) er et begreb der beskriver brugen af sociale netværk, online communities, blogs, wikis eller andre online medier til marketing, salg, PR og kundeservice.
Almindelige sociale medier der er bruges til Social media marketing er: Twitter, LinkedIn, Facebook, Flickr og YouTube.
Markedsføring
Sociale medier
World Wide Web |
736642 | https://da.wikipedia.org/wiki/Slaget%20ved%20Vozja | Slaget ved Vozja | Slaget ved Vozja (, ) var et slag udkæmpet mellem Storfyrstendømmet Moskva og Den Gyldne Horde den 11. august 1378, hvor Mamai forsøgte at straffe russernes ulydighed.
Russerne var under ledelse af prins Dmitrij Ivanovich fra Moskva, den senere Dimitrij Donskoj. Tatarerne blev ledet af Murza Begich. De to hære mødtes i nærheden af floden Vozja, en biflod til Oka. Efter en vellykket rekognoscering lykkedes det Dmitri at blokere vadestedet, som tatarerne havde planlagt at bruge ved passage af floden. Han fandt en god stilling for sine tropper på en bakke. Russernes forsvarskæde havde form af en bue med Donskoi i midten, flankerne under kommando af Timofej Veljaminov og Andrej af Polotsk.
Efter at have ventet i lang tid besluttede Begich at krydse floden og at omringe russerne fra begge sider. Imidlertid blev angrebet af tatarernes kavaleri stoppet, og russerne gik til modangreb. Tatarerne forlod deres stillinger og begyndte at trække sig tilbage i uorden, og mange af dem druknede i floden. Begich selv blev dræbt.
Slaget var den første betydningsfulde russiske sejr over Den Gyldne Horde. Sejren havde en stor psykologisk betydning forud for det berømte slag ved Kulikovo, da det viste sårbarhed ved tatarernes kavaleri, der ikke var i stand til at overvinde hård modstand eller modstå et beslutsomt modangreb. For Mamai betød nederlaget en direkte udfordring fra Dmitris side, hvilket fik ham til at starte et nyt mislykket felttog to år senere.
Vozja
Rjasan oblast
Begivenheder i 1378 |
958598 | https://da.wikipedia.org/wiki/E3%20Harelbeke%202018 | E3 Harelbeke 2018 | E3 Harelbeke 2018 var den 61. udgave af cykelløbet E3 Harelbeke. Det var det 10. arrangement på UCI's World Tour-kalender i 2018 og blev arrangeret 23. marts 2018. Løbet blev vundet af hollandske Niki Terpstra fra .
Hold og ryttere
Danske ryttere
Magnus Cort kørte for
Michael Valgren kørte for
Søren Kragh Andersen kørte for
Mads Pedersen kørte for
Resultater
Eksterne henvisninger
2018
UCI World Tour 2018 |
4307183 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Julgransgr%C3%A4s | Julgransgräs | Julgransgräs (Dinebra retroflexa) är en gräsart som först beskrevs av Vahl, och fick sitt nu gällande namn av Georg Wolfgang Franz Panzer. Enligt Catalogue of Life ingår Julgransgräs i släktet julgransgrässläktet och familjen gräs, men enligt Dyntaxa är tillhörigheten istället släktet julgransgrässläktet och familjen gräs. Arten förekommer tillfälligt i Sverige, men reproducerar sig inte. Utöver nominatformen finns också underarten D. r. condensata.
Källor
Externa länkar
Julgransgrässläktet |
19772 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Amma | Amma | Amma kan syfta på:
Amma (djur) – ett släkte tvåvingar
Amma (gud) – en afrikansk gud
Amma (yrke) – ett yrke
Amma ett spädbarn, se amning
Personer
Mata Amritanandamayi eller Amma (född 1953), en sydindisk kvinnlig guru, känd som "det kramande helgonet".
Amma Padmavati (född 1954), en sydindisk kvinnlig guru, hustru till Kalki Bhagavan.
Amma Sri Karunamayi (född 1958), en sydindisk kvinnlig guru. |
324281 | https://da.wikipedia.org/wiki/Schwifting | Schwifting | Schwifting er en kommune i Landkreis Landsberg am Lech, Regierungsbezirk Oberbayern i den tyske delstat Bayern. Den er en del af Verwaltungsgemeinschaft Pürgen.
Geografi
Kommunen ligger fire kilometer øst for Landsberg i området mellem Lech og Ammer.
I Schwifting er der et 400 år gammelt lindetræ, Marienlinde, med en stamme der har en omkreds på 8,80 meter, og en cirka 25 meter høj krone.
Eksterne henvisninger |
4667330 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Qualea%20amapaensis | Qualea amapaensis | Qualea amapaensis är en tvåhjärtbladig växtart som beskrevs av H. Balslev och S.A. Mori. Qualea amapaensis ingår i släktet Qualea och familjen Vochysiaceae. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Myrtenordningen
amapaensis |
4871163 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Johannes%20Meisenheimer | Johannes Meisenheimer | Johannes Meisenheimer, född 30 juni 1873 i Griesheim, Hessen-Nassau, död 24 februari 1933 i Leipzig, var en tysk zoolog.
Meisenheimer blev extra ordinarie professor i fylogenetisk zoologi vid Jena universitet 1910 och professor i zoologi vid Leipzigs universitet 1914. Han publicerade flera undersökningar av framstående betydelse, särskilt beträffande de lägre djurens embryologi och i experimentell biologi, till exempel Geschlecht und Geschlechter im Tierreiche I (1921).
Källor
Tyska professorer i zoologi
Personer verksamma vid Jena universitet
Personer verksamma vid Leipzigs universitet
Zoologer under 1900-talet
Tyska forskare under 1900-talet
Födda 1873
Avlidna 1933
Män
Ugglan |
134847 | https://is.wikipedia.org/wiki/Listi%20yfir%20mosa%20%C3%A1%20%C3%8Dslandi | Listi yfir mosa á Íslandi | Þessi listi yfir alla mosa á Íslandi samanstendur af um 600 tegundum mosa sem sést hafa á landinu. Plöntulífi Íslands svipar nokkuð til þess sem er í öðrum löndum Norðvestur-Evrópu.
Hornmosar — Anthocerotophyta
Anthocerotaceae — Hnýfilmosaætt
Phaeoceros carolinianus (Michx) Prosk. — Hverahnýfill
Soppmosar — Marchantiophyta
Aytoniaceae — Flögumosaætt
Asterella gracilis (F.Weber) Underw. — Hlíðakögri
Reboulia hemisphaerica (L.) Raddi — Flögumosi
Conocephalaceae — Flekkmosaætt
Conocephalum conicum (L.) Dumort. — Flekkmosi
Marchantiaceae — Stjörnumosætt
Marchantia polymorpha L. — Stjörnumosi
Preissia quadrata (Scop.) Nees — Dröfnumosi
Monosoleniaceae — Flyksumosaætt
Peltolepis quadrata (Sauter) Müll.Frib. — Flyksumosi
Cleveaceae — Mjallmosaætt
Sauteria alpina (Nees) Nees — Mjallmosi
Ricciaceae — Nestilmosaætt
Riccia beyrichiana Hampe ex Lehm. — Lauganistill
Riccia cavernosa Hoffm. — Hveranistill
Riccia sorocarpa Bisch. — Flaganistill
Haplomitriaceae — Serkmosaætt
Haplomitrium hookeri (Sm.) Nees — Serkmosi
Blasiaceae — Blettamosaætt
Blasia pusilla L. — Blettamosi
Fossombroniaceae — Skrúðmosaætt
Fossombronia foveolata Lindb. — Laugaskrúð
Fossombronia wondraczekii (Corda) Lindb. — Flagaskrúð
Pelliaceae — Blöðkumosaætt
Pellia endiviifolia (Dicks.) Dumort. — Laugablaðka
Pellia neesiana (Gottsche) Limpr. — Vætublaðka
Pallavicinaceae — Slitrumosaætt
Moerckia blyttii (Moerch) Brockm. — Fagurslitra
Moerckia hibernica (Hook.) Gottsch. — hefur ekki heiti á íslensku
Aneuraceae — Fleðumosaætt
Aneura pinguis (L.) Dumort — Fleðumosi
Riccardia chamaedryfolia (With.) Grolle — Pollabendill
Riccardia incurvata Lindb. — Sytrubendill
Riccardia latifrons (Lindb.) Lindb. — Mýrabendill
Riccardia multifida (L.) S.Gray — Laugabendill
Metzgeriaceae — Refilmosaætt
Metzgeria conjugata Lindb. — Klettarefill
Metzgeria furcata (L.) Dum. — Skuggarefill
Ptilidiaceae — Trefjumosaætt
Ptilidium ciliare (L.) Hampe — Móatrefja
Herbertaceae — Klaufmosaætt
Herbertus stramineus (Dumort.) Trevis. — Klaufmosi
Pseudolepicoleaceae — Hýmosaætt
Blepharostoma trichophyllum (L.) Dumort. — Hýmosi
Geocalycaceae — Fölmosaætt
Chiloscyphus coadunatus (Sw.) J.J.Engel & R.M.Schust. — Engjalindi
Chiloscyphus minor (Nees) J.J.Engel & R.M.Schust. — Kornalindi
Chiloscyphus polyanthos (L.) Corda — Lækjalindi
Harpanthus flotovianus (Nees) Nees — Lindafölvi
Plagiochilaceae — Sniðmosaætt
Plagiochila porelloides (Torrey ex Nees) Lindenb. — Sniðmosi
Calypogeiaceae — Gyrðilmosaætt
Calypogeia fissa (L.) Raddi — Engjagyrðill
Calypogeia muelleriana (Schiffn.) Müll.Frib. — Laugagyrðill
Calypogeia sphagnicola (Arnell & J. Perss.) Warnst.& Loeske — Mýragyrðill
Lepidoziaceae — Griplumosaætt
Kurzia pauciflora (Dicks.) Grolle — Kræklumosi
Lepidozia reptans (L.) Dumort. — Griplumosi
Cephaloziaceae — Krýlmosaætt
Cephalozia ambigua C.Massal. — Fjallakrýli
Cephalozia bicuspidata (L.) Dumort. — Vætukrýli
Cephalozia pleniceps (Austin) Lindb. — Heiðakrýli
Cladopodiella francisci (Hook.) Jörg. — Volgrudyndill
Hygrobiella laxifolia (Hook.) Spruce — Angamosi
Odontoschisma elongatum (Lindb.) A.Evans — Brúngepill
Odontoschisma macounii (Austin) Underw. — Heiðagepill
Odontoschisma sphagni (Dicks.) Dumort. — Mýragepill
Pleurocladula albescens (Hook.) Grolle — Heiðaskjanni
Cephaloziellaceae — Væskilmosaætt
Cephaloziella arctogena (R.M.Schust.) Konstantinova — Dalavæskill
Cephaloziella dentata (Raddi) Migula — Hveravæskill
Cephaloziella divaricata (Sm.) Schiffn. — Urðavæskill
Cephaloziella hampeana (Nees) Warnst. — Vætuvæskill
Cephaloziella integerrima (Lindb.) Warnst. — Vegavæskill
Cephaloziella massalongi (Spruce) K.Müll. — Skriðuvæskill
Cephaloziella rubella (Nees) Warnst. — Móavæskill
Cephaloziella spinigera (Lindb.) Joerg. — Mýravæskill
Cephaloziella varians (Gott.) Steph. — Fjallavæskill
Antheliaceae — Hélumosaætt
Anthelia julacea (L.) Dumort — Vætluhéla
Anthelia juratzkana (Limpr.) Trevis — Heiðahéla
Lophoziaceae — Lápmosaætt
Anastrophyllum minutum (Schreb.) R.M.Schust. — Vætuspengill
Anastrophyllum saxicola (Schrad.) R.M.Schust. — Urðaspengill
Barbilophozia atlantica (Kaal.) Müll.Frib. — Holtalarfi
Barbilophozia barbata (Schmidel ex Schreb.) Loeske — Brekkularfi
Barbilophozia floerkei (F.Weber & D.Mohr) Loeske — Heiðalarfi
Barbilophozia hatcheri (A.Evans) Loeske — Urðalarfi
Barbilophozia kunzeana (Huebener) Müll.Frib. — Mýralarfi
Barbilophozia lycopodioides (Wallr.) Loeske — Lautalarfi
Barbilophozia quadriloba (Lindb.) Loeske — Vætularfi
Gymnocolea inflata (Huds.) Dumort. — Laugaslyðra
Eremonotis myriocarpus (Carrington) Pearson — Strengmosi
Lophozia bicrenata (Schmidel ex Hoffm.) Dumort — Hraunlápur
Lophozia debiliformis R.M.Schust. et Damsholt — Fjallalápur
Lophozia excisa (Dicks.) Dumort. — Dreyralápur
Lophozia grandiretis (Lindb. ex Kaal.) Schiffn. — Flekkulápur
Lophozia longidens (Lindb.) Macoun — Kjarrlápur
Lophozia obtusa (Lindb.) A.Evans — Engjalápur
Lophozia opacifolia Culm. ex Meyl. — Heiðalápur
Lophozia sudetica (Nees ex Huebener) Grolle — Lautalápur
Lophozia ventricosa (Dicks.) Dumort — Urðalápur
Lophozia wenzelii (Nees) Steph. — Spónlápur
Leiocolea badensis (Gottche) Jørg. — Vætuglysja
Leiocolea bantriensis (Hook.) Jørg. — Klettaglysja
Leiocolea gillmanii (Austin) A.Evans — Sytruglysja
Leiocolea heterocolpos (Thed. ex Hartm.) H.Buch — Kornaglysja
Leiocolea rutheana (Limpr.) Müll.Frib. — Kelduglysja
Sphenolobopsis pearsonii (Spruce) R.M. Schust. — Forkmosi
Tetralophozia setiformis (Ehrh.) Schljakov — Rekkmosi
Tritomaria polita (Nees) Jörg. — Glæhaki
Tritomaria quinquedentata (Huds.) H.Buch — Skáhaki
Tritomaria scitula (Tayl.) Joerg. — Dílhaki
Jungermanniaceae — Bleðlumosaætt
Jungermannia atrovirens Dum. — Gulbleðla
Jungermannia borealis Damsh. & Vana — Dökkbleðla
Jungermannia caespiticia Lindenb. — Hverableðla
Jungermannia confertissima Nees. — Ljósbleðla
Jungermannia exsertifolia Steph. — Lækjableðla
Jungermannia gracillima Sm. — Laugableðla
Jungermannia hyalina Lyell — Vætubleðla
Jungermannia obovata Nees — Roðableðla
Jungermannia polaris Lindb. — Fjallableðla
Jungermannia pumila With. — Lænubleðla
Jungermannia sphaerocarpa Hook. — Sytrubleðla
Jungermannia subelliptica (Kaal.) Lev. — Bakkableðla
Nardia breidleri (Limpr.) Lindb. — Fjallanaddur
Nardia geoscyphus (DeNot.) Lindb. — Heiðanaddur
Nardia scalaris S.Gray — Flaganaddur
Gymnomitriaceae — Kólfamosaætt
Gymnomitrion apiculatum (Schiffn.) Müll.Frib. — Brúnkólfur
Gymnomitrion concinnatum (Lightf.) Corda — Grænkólfur
Gymnomitrion corallioides Nees — Grákólfur
Marsupella adusta (Nees) Spruce — Rindagletta
Marsupella brevissima (Dumort.) Grolle — Dældagletta
Marsupella commutata (Limpr.) Bernet — Urðagletta
Marsupella condensata (Ångstr. ex C.Hartm.) Kaal. — Lautagletta
Marsupella emarginata (Ehrh.) Dumort. — Lækjagletta
Marsupella funckii (F.Weber & D.Mohr) Dumort. — Hveragletta
Marsupella sparsifolia (Lindb.) Dumort. — Gjótugletta
Marsupella spiniloba R.M.Schust. & Damsh. — Fjallagletta
Marsupella sprucei (Limpr.) Bernet — Holtagletta
Scapaniaceae — Leppmosaætt
Diplophyllum albicans (L.) Dumort. — Urðaflipi
Diplophyllum obtusifolium (Hook.) Dumort. — Gjótuflipi
Diplophyllum taxifolium (Wahlenb.) Dumort. — Heiðaflipi
Scapania brevicaulis Taylor — Vætuleppur
Scapania calcicola (Arnell & J. Perss.) Ingham — Ýruleppur
Scapania curta (Mart.) Dumort. — Skurðleppur
Scapania cuspiduligera (Nees) Müll.Frib. — Skeiðleppur
Scapania gymnostomophila Kaal. — Yrjuleppur
Scapania hyperborea Jörg. — Brúnleppur
Scapania irrigua (Nees) Nees — Mýraleppur
Scapania lingulata H.Buch — Tunguleppur
Scapania mucronata H.Buch — Broddleppur
Scapania obcordata (Berggr.) S.W.Arnell — Lautaleppur
Scapania obscura (Arnell & C.E.O.Jensen) Schiffn. — Dökkleppur
Scapania paludicola Loeske & Müll.Frib. — Kelduleppur
Scapania paludosa (Müll.Frib.) Müll.Frib. — Lindaleppur
Scapania scandica (Arnell & H.Buch) Macvicar — Hraunleppur
Scapania subalpina (Nees ex Lingenb.) Dumort. — Ljósileppur
Scapania uliginosa (Sw. ex Lindenb.) Dumort. — Rauðleppur
Scapania undulata (L.) Dumort. — Lækjaleppur
Porellaceae — Snepilmosaætt
Porella cordaeana (Huebener) Moore — Vætusnepill
Frullaniaceae — Krúsmosaætt
Frullania dilatata (L.) Dumort — Hjálmkrýsill
Frullania fragilifolia (Tayl.) Gottsche. et al. — Skorukrýsill
Frullania tamarisci (L.) Dumort — Klettakrýsill
Lejeuneaceae — Skjóðumosaætt
Lejeunia cavifolia (Ehrh.) Lindb. — Skjóðumosi
Radulaceae — Sepamosaætt
Radula complanata (L.) Dumort. — Skorusepi
Radula lindenbergiana Gottsche ex C. Hartm. — Vætusepi
Baukmosar — Bryophyta
Sphagnaceae — Barnamosaætt
Sphagnum affine Renauld & Cardot — Gaddaburi
Sphagnum angermanicum Melin — Glæsiburi
Sphagnum angustifolium (C.E.O.Jensen ex Russow) C.E.O.Jensen — Gulburi
Sphagnum balticum (Russow) Russow ex C.E.O.Jensen — Smáburi
Sphagnum capillifolium (Ehrh.) Hedw. — Flikruburi
Sphagnum centrale C.E.O.Jensen — Fölburi
Sphagnum compactum Lam. & DC. — Digurburi
Sphagnum contortum K.F.Schultz — Brúnburi
Sphagnum denticulatum Brid. — Hornburi
Sphagnum fallax (H.Klinggr.) H.Klinggr. — Oddburi
Sphagnum fimbriatum Wilson — Trafburi
Sphagnum flexuosum Dozy et Molk. — Bylgjuburi
Sphagnum girgensohnii Russow. — Grænburi
Sphagnum inundatum Russow. — Mýraburi
Sphagnum lindbergii Schimp. ex Lindb. — Dökkburi
Sphagnum magellanicum Brid. — Fagurburi
Sphagnum obtusum Warnst. — Kollburi
Sphagnum palustre Hedw. — Laugaburi
Sphagnum papillosum Lindb. — Vörtuburi
Sphagnum platyphyllum (Lindb. ex Braithw.)Sull ex Warnst. — Pollaburi
Sphagnum riparium Ångstr. — Sýlburi
Sphagnum russowii Warnst. — Flekkuburi
Sphagnum squarrosum Crome — Íturburi
Sphagnum strictum Sull. — Broddaburi
Sphagnum subnitens Russow &. Warnst. — Fjóluburi
Sphagnum subsecundum Nees — Sveigburi
Sphagnum tenellum (Brid.) Bory — Perluburi
Sphagnum teres (Schimp.) Ångstr. — Bleytuburi
Sphagnum warnstorfii Russow — Rauðburi
Andreaeaceae — Sótmosaætt
Andreaea blyttii Schimp. — Fjallasóti
Andreaea rupestris Hedw. — Holtasóti
Polytrichaceae — Haddmosaætt
Atrichum angustatum (Brid.) Bruch & Schimp. — Laugarandi
Atrichum tenellum (Röhl.) Bruch & Schimp. — Dvergrandi
Atrichum undulatum (Hedw.) P.Beauv. — Bylgjurandi
Oligotrichum hercynicum (Hedw.) Lam. et DC. — Skuplumosi
Psilopilum cavifolium (Wilson) I.Hagen — Rindaskalli
Psilopilum laevigatum (Wahlenb.) Lindb. — Skurðaskalli
Pogonatum dentatum (Brid.) Brid. — Skurðhöttur
Pogonatum nanum (Hedw.) P.Beauv. — Dverghöttur
Pogonatum urnigerum (Hedw.) P.Beauv. — Melhöttur
Polytrichum alpinum Hedw. — Fjallhaddur
Polytrichum commune Hedw. — Mýrhaddur
Polytrichum formosum Hedw. — Kjarrhaddur
Polytrichum hyperboreum R.Brown — Hæruhaddur
Polytrichum juniperinum Hedw. — Jarphaddur
Polytrichum longisetum Sw. Ex Brid. — Móhaddur
Polytrichum piliferum Hedw. — Gráhaddur
Polytrichum sexangulare Brid. — Snæhaddur
Polytrichum sphaerothecium (Besch.) Müll.Hal. — Berghaddur
Polytrichum strictum Brid. — Lóhaddur
Polytrichum swartzii Hartm. — Myrkhaddur
Diphysciaceae — Hnotmosaætt
Diphyscium foliosum (Hedw.) D.Mohr — Hnotmosi
Timmiaceae — Toppamosaætt
Timmia austriaca Hedw. — Hagatoppur
Timmia bavarica Hessl. — Gjótutoppur
Timmia comata Lindb. & Arnell — Skorutoppur
Timmia norvegica J.E.Zetterst. — Gullintoppur
Encalyptaceae — Klukkumosaætt
Encalypta alpina Sm. — Fjallaklukka
Encalypta brevipes Schljakov — Hæruklukka
Encalypta ciliata Hedw. — Kögurklukka
Encalypta procera Bruch — Hulduklukka
Encalypta rhaptocarpa Schwägr. — Álfaklukka
Encalypta streptocarpa Hedw. — Skessuklukka
Funariaceae — Bólmosaætt
Funaria hygrometrica Hedw. — Bólmosi
Entosthodon attenuatus (Dicks.) Bryhn — Laugaseti
Entosthodon obtusus (Hedw.) Lindb. — Hveraseti
Grimmiaceae — Skeggmosaætt
Schistidium agassizii Sull. & Lesq. — Svalkragi
Schistidium apocarpum (Hedw.) Bruch & Schimp. — Roðakragi
Schistidium atrofuscum (Schimp.) Limpr. — Skjónukragi
Schistidium confertum (Funck.) Bruch.& Schimp. — Gullinkragi
Schistidium crassipilum H.H.Blom — Brandakragi
Schistidium dupretii (Thér.) W.A.Weber — Smákragi
Schistidium flaccidum (De Not.) Ochyra — Perlukragi
Schistidium flexipile (Lindb. ex Broth.) G.Roth — Holtakragi
Schistidium frigidum H.H.Blom. — Grjótakragi
Schistidium maritimum (Turner) Bruch.& Schimp. — Fjörukragi
Schistidium papillosum Culm. — Vörtukragi
Schistidium platyphyllum (Mitt.) H.Perss. — Bakkakragi
Schistidium pruinosum (Wilson ex Schimp.) G.Roth — Örðukragi
Schistidium rivulare (Brid.) Podp. — Lækjakragi
Schistidium strictum (Turner) Loeske ex Mårtensson — Bollakragi
Schistidium submuticum Zickendr. Ex H.H.Blom — Veggjakragi
Schistidium tenerum (J.E.Zetterst.) Nyholm — Þráðkragi
Schistidium venetum H.H.Blom — Heiðakragi
Grimmia alpestris (F. Weber et D.Mohr) Schleich. — Fjallaskeggi
Grimmia anomala Hampe ex Schimp. — Dílaskeggi
Grimmia curvata (Brid.) De Sloover — Urðaskeggi
Grimmia donniana Sm. — Holtaskeggi
Grimmia elongata Kaulf. — Brúnskeggi
Grimmia funalis (Schwägr.) Bruch & Schimp.. — Snúinskeggi
Grimmia longirostris Hook. — Dalaskeggi
Grimmia montana Bruch. & Schimp. — Hlíðaskeggi
Grimmia ovalis (Hedw.) Lindb. — Bakkaskeggi
Grimmia plagiopodia Hedw. — Veggjaskeggi
Grimmia reflexidens Müll.Hal. — Jöklaskeggi
Grimmia torquata Hornsch. ex Grev. — Hrokkinskeggi
Racomitrium aciculare (Hedw.) Brid. — Lækjagambri
Racomitrium canescens (Hedw.) Brid. — Hærugambri
Racomitrium ellipticum (Turner) Bruch. & Schimp. — Klettagambri
Racomitrium elongatum Frisvoll — Fjaðurgambri
Racomitrium ericoides (Brid.) Brid. — Melagambri
Racomitrium fasciculare (Hedw.) Brid. — Snoðgambri
Racomitrium heterostichum (Hedw.) Brid. — Silfurgambri
Racomitrium lanuginosum (Hedw.) Brid. — Hraungambri
Racomitrium macounii Kindb. — Dalagambri
Racomitrium microcarpon (Hedw.) Brid. — Fjallagambri
Racomitrium obtusum (Brid.) Brid. —
Racomitrium sudeticum (Funck) Bruch. & Schimp. — Urðagambri
Ptychomitriaceae — Hnyðrumosaætt
Glyphomitrium daviesii (Dicks.) Brid. — Hnyðrumosi
Archidiaceae — Slæðumosaætt
Archidium alternifolium (Hedw.) Schimp. — Slæðumosi
Seligeriaceae — Bikarmosaætt
Blindia acuta (Hedw.) Bruch. & Schimp. — Almosi
Seligeria brevifolia (Lindb.) Lindb. — Bikarmosi
Bryoxiphiaceae — Sverðmosaætt
Bryoxiphium norvegicum (Brid.) Mitt. — Sverðmosi
Fissidentaceae — Fjöðurmosaætt
Fissidens adianthoides Hedw. — Mýrfjöður
Fissidens bryoides Hedw. — Dvergfjöður
Fissidens dubius P.Beauv. — Hraunfjöður
Fissidens gracilifolius Brugg. — Nan. & Nyholm — Hellafjöður
Fissidens osmundoides Hedw. — Vætufjöður
Fissidens pusillus (Wilson) Milde — Lækjafjöður
Dicranaceae — Brúskmosaætt
Aongstroemia longipes (Sommerf.) Bruch & Schimp. — Örmosi
Dicranella cerviculata (Hedw.) Schimp. — Skurðarindill
Dicranella crispa (Hedw.) Schimp. — Rákarindill
Dicranella grevilleana (Brid.) Schimp. — Flagarindill
Dicranella heteromalla (Hedw.) Schimp. — Hverarindill
Dicranella palustris (Dicks.) Crundw. ex E.F. Warb. — Lindarindill
Dicranella riparia (H.Lindb.) Mårtensson & Nyholm — Fjallarindill
Dicranella rufescens (Dicks.) Schimp. — Roðarindill
Dicranella schreberiana (Hedw.) Dixon — Væturindill
Dicranella subulata (Hedw.) Schimp. — Heiðarindill
Dicranella varia (Hedw.) Schimp. — Laugarindill
Arctoa anderssonii Wichura — Klettatoti
Arctoa fulvella (Dicks.) Bruch & Schimp. — Rindatoti
Kiaeria blyttii (Schimp.) Broth. — Urðahnúskur
Kiaeria falcata (Hedw.) I.Hagen — Lautahnúskur
Kiaeria glacialis (Berggr.) I.Hagen — Heiðahnúskur
Kiaeria starkei (F.Weber & D.Mohr) I.Hagen — Dældahnúskur
Dicranum acutifolium (Lindb.& Arnell) C.E.O.Jensen — Hlíðabrúskur
Dicranum angustum Lindb. — Vætubrúskur
Dicranum bonjeanii DeNot. — Mýrabrúskur
Dicranum elongatum Schleich. ex Schwägr. — Engjabrúskur
Dicranum flexicaule Brid. — Holtabrúskur
Dicranum fuscescens Sm. — Runnabrúskur
Dicranum laevidens R.S.Williams — Fjallabrúskur
Dicranum majus Sm. — Fagurbrúskur
Dicranum scoparium Hedw. — Móabrúskur
Dicranum spadiceum J.E.Zetterst. — Hagabrúskur
Dicranum tauricum Sapjegin — Fauskabrúskur
Campylopus flexuosus (Hedw.) Brid. — Hveraburst
Campylopus introflexus (Hedw.) Brid. — Hæruburst
Campylopus pyriformis (Schultz) Brid. — Laugaburst
Campylopus schimperi Milde — Deigluburst
Campylopus subulatus Schimp. — Melaburst
Bruchiaceae — Hökulmosaætt
Trematodon ambiguus (Hedw.) Hornsch. — Skurðhökull
Trematodon brevicollis Hornsch. — Heiðahökull
Ditrichaceae — Vendilmosaætt
Pleuridium subulatum (Hedw.) Rabenh. — Vöggmosi
Ditrichum cylindricum (Hedw.) Grout — Götuvendill
Ditrichum flexicaule (Schwaegr.) Hampe — Hagavendill
Ditrichum gracile (Mitt) Kuntze — Giljavendill
Ditrichum heteromallum (Hedw.) Britt. — Skurðvendill
Ditrichum lineare (Sw.) Lindb. — Laugavendill
Ditrichum pusillum (Hedw.) Hampe — Flagavendill
Ditrichum zonatum (Brid.) Kindb. — Klettavendill
Saelania glaucescens (Hedw.) Broth. — Blámosi
Distichium capillaceum (Hedw.) Bruch. & Schimp. — Þráðmækir
Distichium inclinatum (Hedw.) Bruch. & Schimp. — Lotmækir
Ceratodon purpureus (Hedw.) Brid. — Hlaðmosi
Rhabdoweisiaceae — Kármosaætt
Amphidium lapponicum (Hedw.) Schimp. — Klettagopi
Amphidium mougeotii Bruch & Schimp.) Schimp. — Gjótugopi
Dicranoweisia crispula (Hedw.) Milde — Kármosi
Cynodontium jenneri (Schimp.) Stirt. — Urðavisk
Cynodontium strumiferum (Hedw.) Lindb. — Klettavisk
Oncophorus virens (Hedw.) Brid. — Eyrahnúði
Oncophorus wahlenbergii Brid. — Mýrahnúði
Dichodontium pellucidum (Hedw.) Schimp. — Glætumosi
Pottiaceae — Snúðmosaætt
Weissia controversa Hedw. — Hagahnýsill
Weissia rutilans (Hedw.) Lindb. — Móahnýsill
Tortella fragilis (Drumm.) Limpr. — Gljásnyrill
Tortella tortuosa (Hedw.) Limpr. — Klettasnyrill
Trichostomum brachydontium Bruch — Fjörustubbur
Trichostomum tenuirostre (Hook. & Tayl.) Lindb. — Gjótustubbur
Bryoerythrophyllum ferruginascens (Stirt.) Giacom. — Brúnsokki
Bryoerythrophyllum recurvirostrum (Hedw.) P.C.Chen — Ryðsokki
Hymenostylium recurvirostrum (Hedw.) Dixon — Lokmosi
Anoectangium aestivum (Hedw.) Mitt. — Fagurstúfur
Gymnostomum aeruginosum Sm. — Staukmosi
Gyroweisia tenuis (Hedw.) Schimp. — Loðmosi
Molendoa warburgii (Crundw. & M.O.Hill) R.H.Zander — Hnúfmosi
Barbula unguiculata Hedw. — Götuskrýfill
Didymodon asperifolius (Mitt.) H.A.Crum et al. — Heiðahnubbi
Didymodon brachyphyllus (Sull.) R.H.Zander — Smáhnubbi
Didymodon fallax (Hedw.) R.H.Zander — Vætuhnubbi
Didymodon ferrugineus (Schimp. ex Besch.) M.O.Hill — Giljahnubbi
Didymodon icmadophilus (Schimp. ex Müll.Hal.) K. Saito — Broddhnubbi
Didymodon insulanus (De Not.) M.O. Hill — Gljúfrahnubbi
Didymodon rigidulus Hedw. — Veggjahnubbi
Didymodon tophaceus (Brid.) Lisa — Laugahnubbi
Didymodon vinealis (Brid.) R.H.Zander — Klettahnubbi
Stegonia latifolia (Schwägr.) Venturi ex Broth. — Hnoðmosi
Tortula cernua (Huebener) Lindb. — Bakkasnúður
Tortula euryphylla R.H. Zander — Barðasnúður
Tortula modica R.H.Zander — Götusnúður
Tortula mucronifolia Schwägr. — Skorusnúður
Tortula muralis Hedw. — Veggjasnúður
Tortula obtusifolia (Schwägr.) Mathieu — Dvergsnúður
Tortula subulata Hedw. — Urðasnúður
Tortula truncata (Hedw.) Mitt. — Garðasnúður
Hennediella heimii (Hedw.) R.H.Zander — Fjörutrítill
Syntrichia norvegica F.Weber — Lautaskrúfur
Syntrichia ruraliformis (Besch.) Cardot — Fjöruskrúfur
Syntrichia ruralis (Hedw.) F.Weber & D.Mohr — Hæruskrúfur
Ephemeraceae — Dægurmosaætt
Ephemerum serratum (Hedw.) Hampe — Dægurmosi
Splachnaceae — Taðmosaætt
Tayloria acuminata Hornsch. — Bjarglaufi
Tayloria lingulata (Dicks.) Lindb. — Mýralaufi
Tetraplodon mnioides (Hedw.) Bruch & Schimp. — Beinadjásn
Tetraplodon pallidus I.Hagen — Fjalladjásn
Splachnum sphaericum Hedw. — Hnappteðill
Splachnum vasculosum Hedw. — Kúluteðill
Meesiaceae — Snoppumosaætt
Paludella squarrosa (Hedw.) Brid. — Rekilmosi
Meesia triquetra (Richter) Ångstr. — Keldusnoppa
Meesia uliginosa Hedw. — Vætusnoppa
Amblyodon dealbatus (Hedw.) Bruch.& Schimp. — Dropmosi
Leptobryum pyriforme (Hedw.) Wilson — Nálmosi
Catoscopiaceae — Perlumosaætt
Catoscopium nigritum (Hedw.) Brid. — Mýraperla
Orthotrichaceae — Hetumosaætt
Zygodon viridissimus (Dicks.) Brid. — Darrmosi
Orthotrichum alpestre Bruch. et Schimp. — Dalhetta
Orthotrichum anomalum Hedw. — Rjóðhetta
Orthotrichum cupulatum Brid. — Vegghetta
Orthotrichum laevigatum J.E.Zetterst. — Topphetta
Orthotrichum pylaisii Brid. — Strandhetta
Orthotrichum rupestre Schleich. ex Schwägr. — Strýhetta
Orthotrichum speciosum Nees — Langhetta
Orthotrichum stramineum Hornsch. ex Brid. — Trjáhetta
Orthotrichum striatum Hedw. — Barkhetta
Ulota phyllantha Brid. — Ögurmosi
Hedwigiaceae — Brámosaætt
Hedwigia stellata Hedenäs — Brámosi
Aulacomniaceae — Kollmosaætt
Aulacomnium palustre (Hedw.) Schwägr. — Bleikjukollur
Aulacomnium turgidum (Wahlenb.) Schwägr. — Bústinkollur
Bartramiaceae — Strýmosaætt
Plagiopus oederianus (Sw.) H.A.Crum & L.E.Anderson — Bólsturmosi
Bartramia breviseta Lindb. — Strandastrý
Bartramia ithyphylla Brid. — Barðastrý
Conostomum tetragonum (Hedw.) Lindb. — Heiðaþófi
Philonotis arnellii Husn. — Vætuhnappur
Philonotis caespitosa Jur. — Sytruhnappur
Philonotis fontana (Hedw.) Brid. — Dýjahnappur
Philonotis marchica (Hedw.) Brid. — Laugahnappur
Philonotis seriata Mitt. — Lækjahnappur
Philonotis tomentella Molendo — Fjallahnappur
Bryaceae — Hnokkmosaætt
Plagiobryum demissum (Hook.) Lindb. — Roðadári
Plagiobryum zieri Lindb. — Fagurdári
Anomobryum julaceum (P.Gaertn. et al.) Schimp. — Bjartmosi
Bryum acutiforme Limpr. — Roðahnokki
Bryum algovicum C.Muell. — Hagahnokki
Bryum archangelicum Bruch et Schimp. — Rindahnokki
Bryum arcticum (R.Brown) Bruch et Schimp. — Heiðahnokki
Bryum argenteum Hedw. — Silfurhnokki
Bryum axel-blyttii Philib. — Peruhnokki
Bryum barnesii Wood ex Shimp. — Eyjahnokki
Bryum bicolor Dicks. — Götuhnokki
Bryum bryoides (R.Brown) Aongstr. — Seytluhnokki
Bryum caespiticium Hedw. — Skógahnokki
Bryum calophyllum R.Brown — Sandhnokki
Bryum capillare Hedw. — Skrúfhnokki
Bryum creberrimum Tayl. — Deigluhnokki
Bryum cryophilum Maort. — Jöklahnokki
Bryum curvatum Kaur. et. H.Arn. — Giljahnokki
Bryum elegans Brid. — Holtahnokki
Bryum imbricatum Bruch et Schimp. — Barðahnokki
Bryum intermedium (Brid.) Bland. — Hjallahnokki
Bryum klinggraeffii Schimp. — Laugahnokki
Bryum knowltonii Barnes — Pollahnokki
Bryum laevifilum Syed — Þráðahnokki
Bryum longisetum Schwaegr. — Fláahnokki
Bryum marratii Wils. — Strandhnokki
Bryum muehlenbeckii Bruch. et Schimp. — Skrauthnokki
Bryum neodamense Itzigs. Ex Müll.Hal. — Fenjahnokki
Bryum nitidulum Lindb. — Smáhnokki
Bryum pallens (Brid.) Sw. — Sytruhnokki
Bryum pallescens Schwaegr. — Gljúfrahnokki
Bryum pseudotriquetrum (Hedw.) Gaertn.et al — Kelduhnokki
Bryum purpurascens (R.Brown) Bruch et Schimp. — Fjallahnokki
Bryum rutilans Brid. — Klettahnokki
Bryum salinum Limpr. — Fjöruhnokki
Bryum sauteri Bruch. et Schimp. — Ylhnokki
Bryum schleicheri Lam. et Cand. — Lækjahnokki
Bryum subapiculatum Hampe — Hverahnokki
Bryum tenuisetum Limpr. — Gullhnokki
Bryum vermigerum H.Arn. et C. Jens. — Dverghnokki
Bryum violaceum Crundw. & Nyh. — Fjóluhnokki
Bryum warneum (Röhl.) Brid. — Bakkahnokki
Bryum weigelii Spreng. — Dýjahnokki
Rhodobryum roseum (Hedw.) Limpr. — Hvirfilmosi
Mniaceae — Skænumosaætt
Pohlia andalusica (Höhn.) Broth. — Hagaskart
Pohlia annotina (Hedw.) Lindb. — Bakkaskart
Pohlia bulbifera (Warnst.) Warnst. — Flagaskart
Pohlia cruda (Hedw.) Lindb. — Urðaskart
Pohlia drummondii (Müll.Hal.) A.L.Andrews — Heiðaskart
Pohlia elongata Hedw. — Holtaskart
Pohlia filum (Schimp.) Mårtensson — Lænuskart
Pohlia ludwigii (Spreng. ex Schwägr.) Broth. — Lautaskart
Pohlia nutans (Hedw.) Lindb. — Móaskart
Pohlia obtusifolia (Brid.) L.F.Koch — Fjallaskart
Pohlia proligera (Lindb. ex Breidl.) Lindb. ex Arnell — Gjótuskart
Pohlia wahlenbergii (F.Weber.& D.Mohr) A.L.Andrews — Lindaskart
Mnium blyttii Bruch et Schimp. — Lautaskæna
Mnium hornum Hedw. — Hornaskæna
Mnium marginatum (Dicks.) P.Beauv. — Skoruskæna
Mnium spinosum (Voit) Schwägr. — Gaddaskæna
Mnium stellare Hedw. — Klettaskæna
Mnium thomsonii Schimp. — Hnýflaskæna
Cinclidium stygium Sw. — Keldudepill
Cinclidium subrotundum Lindb. — Fenjadepill
Rhizomnium andrewsianum (Steere) T.J.Kop. — Fjallafaldur
Rhizomnium magnifolium (Horik.) T.J.Kop. — Lindafaldur
Rhizomnium pseudopunctatum (Bruch & Schimp.) T.J.Kop. — Heiðafaldur
Rhizomnium punctatum (Hedw.) T.J.Kop. — Bakkafaldur
Cyrtomnium hymenophylloides (Huebener) T.J.Kop. — Blámaglæra
Plagiomnium cuspidatum (Hedw.) T.J.Kop. — Brekkubleðill
Plagiomnium elatum (Bruch & Schimp.) T.J.Kop. — Deiglubleðill
Plagiomnium ellipticum (Brid.) T.J.Kop. — Mýrableðill
Plagiomnium medium (Bruch & Schimp.) T.J.Kop. — Gjótubleðill
Plagiomnium rostratum (Schrad.) T.J.Kop. — Hellableðill
Plagiomnium undulatum (Hedw.) T.J.Kop. — Fagurbleðill
Pseudobryum cinclidioides (Huebener) T.J.Kop. — Skjallmosi
Hookeriaceae — Glómosaætt
Hookeria lucens (Hedw.) Sm. — Glómosi
Hylocomiaceae — Tildurmosaætt
Hylocomium splendens (Hedw.) Schimp.. — Tildurmosi
Hylocomiastrum pyrenaicum (Spruce) M.Fleisch. — Stigmosi
Rhytidiadelphus loreus (Hedw.) Warnst. — Urðaskraut
Rhytidiadelphus squarrosus (Hedw.) Warnst. — Engjaskraut
Rhytidiadelphus triquetrus (Hedw.) Warnst. — Runnaskraut
Pleurozium schreberi (Brid.) Mitt. — Hrísmosi
Rhytidiaceae — Rjúpumosaætt
Rhytidium rugosum (Hedw.) Kindb. — Rjúpumosi
Leskeaceae — Greppmosaætt
Leskea polycarpa Hedw. — Greppmosi
Pseudoleskeella nervosa (Brid.) Nyholm — Klettalýja
Pseudoleskeella rupestris (Berggr.) Hedenäs & Söderström — Drangalýja
Pseudoleskeella tectorum (Brid.) Kindb. ex Broth. — Fjallalýja
Lescuraea incurvata (Hedw.) E.Lawton — Urðaleskja
Lescuraea patens (Lindb.) Arnell & C.E.O.Jensen — Gjótuleskja
Lescuraea plicata (F.Web. & D.Mohr) Broth. — Hrukkuleskja
Lescuraea radicosa (Mitt.) Mönk. — Lautaleskja
Lescuraea saxicola (Schimp.) Milde — Skriðuleskja
Pterigynandraceae — Voðmosaætt
Pterigynandrum filiforme Hedw. — Voðmosi
Heterocladium dimorphum (Brid.) Schimp. — Móaþvengur
Thuidiaceae — flosmosaætt
Abietinella abietina (Hedw.) M. Fleisch. — Tindilmosi
Thuidium delicatulum (Hedw.) Mitt. — Engjaflos
Thuidium philibertii Limpr. — Hjallaflos
Thuidium recognitum (Hedw.) Lindb. — Hlíðaflos
Thuidium tamariscinum (Hedw.) Schimp. — Brekkuflos
Helodiaceae — kambmosaætt
Helodium blandowii (F.Weber.& D.Mohr) Warnst. — Lindakambur
Palustriella commutata (Hedw.) Ochyra — Flúðaskrápur
Palustriella decipiens (De Not.) Ochyra — Lindaskrápur
Palustriella falcata (Brid.) Hedenäs — Kelduskrápur
Amblystegiaceae — Rytjamosaætt
Amblystegium fluviatile (Hedw.) Schimp. — Lækjarytja
Amblystegium serpens (Hedw.) Schimp. — Skógarytja
Amblystegium tenax (Hedw.) C.E.O.Jensen — Lænurytja
Leptodictyum riparium (Hedw.) Warnst. — Pollalæpa
Cratoneuron filicinum (Hedw.) Spruce — Rekjumosi
Campyliadelphus chrysophyllus (Brid.) Kanda — Klettatjása
Campyliadelphus elodes (Lindb.) Kanda — Pollatjása
Conardia compacta (Müll.Hal..) H.Rob. — Vogmosi
Warnstorfia exannulata (Schimp.) Loeske — Lindakló
Warnstorfia fluitans (Hedw.) Loeske — Síkjakló
Warnstorfia sarmentosa (Wahlenb.) Hedenäs — Roðakló
Warnstorfia tundrae (Arnell) Loeske — Keldukló
Drepanocladus aduncus (Hedw.) Warnst. — Pollalufsa
Drepanocladus polygamus (Schimp.) Heden. — Fitjalufsa
Drepanocladus sordidus (C.Müll.) Heden. — Keldulufsa
Tomentypum nitens (Hedw.) Loeske — Lémosi
Sanionia georgico-uncinata (Müll.Hal.) Ochyra & Hedenäs — Fjallasigð
Sanionia orthothecioides (Lindb.) Loeske — Brekkusigð
Sanionia uncinata (Hedw.) Loeske — Móasigð
Scorpidium cossonii (Schimp.) Hedenäs — Lindakrækja
Scorpidium revolvens (Sw.) Rubers — Mýrakrækja
Scorpidium scorpioides (Hedw.) Limpr. — Tjarnakrækja
Pseudocalliergon angustifolium Hedenäs — Heiðadoppa
Pseudocalliergon lycopodioides (Brid.) Hedenäs — Digurdoppa
Pseudocalliergon trifarium (F.Weber. & D.Mohr) Loeske — Stafdoppa
Pseudocalliergon turgescens (T.Jensen) Loeske — Búldudoppa
Loeskypnum badium (Hartm.) H.K.G.Paul — Hómosi
Calliergonaceae — Hrókmosaætt
Calliergon cordifolium (Hedw.) Kindb. — Vætuhrókur
Calliergon giganteum (Schimp.) Kindb. — Tjarnahrókur
Calliergon richardsonii (Mitt.) Kindb. — Flóahrólkur
Straminergon stramineum (Brid.) Hedenäs — Seilmosi
Campyliaceae — Brandmosaætt
Campylium laxifolium Engelm. & Hedenäs — Fjallabrandur
Campylium protensum (Brid.) Kindb. — Giljabrandur
Campylium stellatum (Hedw.)J.Lange & C.E.O.Jens. — Mýrabrandur
Hygrohypnum alpestre (Hedw.) Loeske — Dalalúði
Hygrohypnum alpinum (Lindb.) Loeske — Fjallalúði
Hygrohypnum duriusculum (De Not.) Jamieson — Lænulúði
Hygrohypnum luridum (Hedw.) Jenn. — Sytrulúði
Hygrohypnum molle (Hedw.) Loeske — Bakkalúði
Hygrohypnum ochraceum (Wils.) Loeske — Lækjalúði
Hygrohypnum polare (Lindb.) Loeske — Nepjulúði
Hygrohypnum smithii (Sw.) Broth. — Flúðalúði
Hygrohypnum styriacum (Limpr.) Broth. — Heiðalúði
Brachytheciaceae — Lokkmosaætt
Isothecium alopecuroides (Dubois) Isov. — Drangaskúfur
Isothecium myosuroides Brid. — Gjótuskúfur
Homalothecium lutescens (Hedw.) H.Robins — Brekkuprýði
Homalothecium sericeum (Hedw.) Schimp. — Klettaprýði
Brachythecium albicans (Hedw.) Schimp. — Götulokkur
Brachythecium collinum (Müll.Hal.) Schimp. — Holtalokkur
Brachythecium glaciale Schimp. — Lautalokkur
Brachythecium glareosum (Spruce) Schimp. — Giljalokkur
Brachythecium latifolium Kindb. — Vætulokkur
Brachythecium mildeanum (Schimp.) Schimp. ex Milde — Bleytulokkur
Brachythecium plumosum (Hedw.) Schimp. — Lænulokkur
Brachythecium populeum (Hedw.) Schimp. — Klettalokkur
Brachythecium reflexum (Starke) Schimp. — Urðalokkur
Brachythecium rivulare Schimp. — Lækjalokkur
Brachythecium rutabulum (Hedw.) Schimp. — Engjalokkur
Brachythecium salebrosum (F.Weber & D.Mohr) Schimp. — Brekkulokkur
Brachythecium starkei (Brid.) Schimp. — Gjótulokkur
Brachythecium turgidum (Hartm.) Kindb. — Lindalokkur
Brachythecium velutinum (Hedw.) Schimp. — Lurkalokkur
Pseudoscleropodium purum (Hedw.) M.Fleisch. ex Broth — Döggmosi
Cirriphyllum cirrosum (Schwägr.) Grout — Urðabroddur
Cirriphyllum crassinervium (Wilson.) Loeske & M.Fleisch. — Bakkabroddur
Cirriphyllum piliferum (Hedw.) Grout — Engjabroddur
Rhynchostegium confertum (Dicks.) Schimp. — Klettasnápur
Rhynchostegium murale (Hedw.) Schimp. — Veggjasnápur
Platyhypnidium riparioides (Hedw.) Dixon — Vaðmosi
Eurhynchium hians (Hedw.) Sande Lac. — Vætuspori
Eurhynchium praelongum (Hedw.) Schimp. — Engjaspori
Eurhynchium pulchellum (Hedw.) Jenn. — Heiðaspori
Eurhynchium striatum (Hedw.) Schimp. — Giljaspori
Plagiotheciaceae — Glitmosaætt
Plagiothecium cavifolium (Brid.) Z.Iwats. — Holtaglit
Plagiothecium denticulatum (Hedw.) Schimp. — Brekkuglit
Plagiothecium succulentum (Wilson)Lindb. — Urðaglit
Pseudotaxiphyllum elegans (Brid.) Z.Iwats. — Blikmosi
Isopterygiopsis pulchella (Hedw.) Z.Iwats. — Klettaljómi
Platydictya jungermannioides (Brid.) H.A.Crum — Fismosi
Myurella julacea (Schwaegr.) Schimp. — Syllureim
Myurella tenerrima (Brid.) Lindb. — Giljareim
Orthothecium chryseon (Schwägr.) Schimp. — Hlíðasindri
Orthothecium intricatum (Hartm.) Schimp. — Klettasindri
Orthothecium rufescens (Brid.) Schimp. — Gjótusindri
Orthothecium strictum Lor. — Hjallasindri
Fontinalaceae — Ármosaætt
Fontinalis antipyretica Hedw. — Ármosi
Dichelyma falcatum (Hedw.) Myrin — Krókmosi
Entodontaceae — Röðulmosaætt
Entodon concinnus (De Not.) Paris — Röðulmosi
Climaciaceae — Krónumosaætt
Climacium dendroides (Hedw.) F.Web. & D.Mohr — Krónumosi
Hypnaceae — Faxmosaætt
Taxiphyllum wissgrillii (Garov.) Wijk & Margad. — Hellaskjómi
Hypnum bambergeri Schimp. — Vætufaxi
Hypnum callichroum Brid. — Gjótufaxi
Hypnum cupressiforme Hedw. — Holtafaxi
Hypnum hamulosum Schimp. — Klettafaxi
Hypnum jutlandicum K.A.Holmen & E.Warncke — Laugafaxi
Hypnum lacunosum (Brid.) Hoffm. ex Brid. — Hólafaxi
Hypnum lindbergii Mitt. — Sytrufaxi
Hypnum pratense W.Koch ex Spruce — Engjafaxi
Hypnum resupinatum Taylor — Gljáfaxi
Hypnum revolutum (Mitt.) Lindb. — Melafaxi
Hypnum vaucheri Lesq. — Drangafaxi
Calliergonella cuspidata (Hedw.) Loeske — Geirmosi
Ctenidium molluscum (Hedw.) Mitt. — Urðaglæsa
Leucodonaceae — Skottmosaætt
Leucodon sciuroides (Hedw.) Schwägr. — Skottmosi
Antitrichiaceae — Hraukmosaætt
Antitrichia curtipendula (Hedw.) Brid. — Hraukmosi
Pterogonium gracile (Hedw.) Sm. — Sveigmosi
Neckeraceae — Næfurmosaætt
Neckera complanata (Hedw.) Huebener — Skorunæfur
Neckera crispa Hedw. — Hrukkunæfur
Homalia trichomanoides (Hedw.) Schimp. — Skræðumosi
Thamnobryum alopecuroides (Hedw.) Gangulee — Fossmosi
Anomodontaceae — Tæfilmosaætt
Anomodon attenuatus (Hedw.) Huebener — Hlíðatæfill
Anomodon viticulosus (Hedw.) Hook.& Taylor — Brekkutæfill
Heimildir
<div class="references-small">
Bergþór Jóhannsson 1985. Tillögur um nöfn á íslenskar mosaættkvíslir. 35 s.
Bergþór Jóhannsson 1989. Íslenskir mosar. Barnamosaætt. 94 s.
Bergþór Jóhannsson 1990. Íslenskir mosar. Sótmosaætt og haddmosaætt. 71 s.
Bergþór Jóhannsson 1990. Íslenskir mosar. Slæðumosaætt, bólmosaætt, taðmosaætt og hettumosaætt. 80 s.
Bergþór Jóhannsson 1990. Íslenskir mosar. Krónumosaætt, næfurmosaætt, tæfilmosaætt, brámosaætt, skottmosaætt og hnotmosaætt. 44 s.
Bergþór Jóhannsson 1991. Íslenskir mosar. Brúskmosaætt. 119 s.
Bergþór Jóhannsson 1992. Íslenskir mosar. Vendilmosaætt, sverðmosaætt, fjöðurmosaætt og bikarmosaætt. 78 s.
Bergþór Jóhannsson 1992. Íslenskir mosar. Grýtumosaætt. 122 s.
Bergþór Jóhannsson 1992. Íslenskir mosar. Klukkumosaætt, dægurmosaætt og fleira. 47 s.
Bergþór Jóhannsson 1993. Íslenskir mosar. Skeggmosaætt. 116 s.
Bergþór Jóhannsson 1995. Íslenskir mosar. Skænumosaætt, kollmosaætt, snoppumosaætt, perlumosaætt, hnappmosaætt og toppmosaætt. 129 s.
Bergþór Jóhannsson 1995. Íslenskir mosar. Hnokkmosaætt. 162 s.
Bergþór Jóhannsson 1996. Íslenskir mosar. Röðulmosaætt, tildurmosaætt, glitmosaætt, faxmosaætt, breytingar og tegundaskrá. 127 s.
Bergþór Jóhannsson 1996. Íslenskir mosar. Fossmosaætt, ármosaætt, flosmosaætt, leskjumosaætt, voðmosaætt og rjúpumosaætt. 55 s.
Bergþór Jóhannsson 1997. Íslenskir mosar. Lokkmosaætt. 83 s.
Bergþór Jóhannsson 1998. Íslenskir mosar. Rytjumosaætt. 126 s.
Bergþór Jóhannsson 1998. Íslenskir mosar. Breytingar og skrár. 101 s.
Bergþór Jóhannsson 1999. Íslenskir mosar. Hornmosar og 14 ættir soppmosa. 108 s.
Bergþór Jóhannsson 2000. Íslenskir mosar. Lápmosaætt, kólfmosaætt og væskilmosaætt. 151 s.
Bergþór Jóhannsson 2001. Íslenskir mosar. Bleðlumosaætt og leppmosaætt. 100 s.
Bergþór Jóhannsson 2002. Íslenskir mosar. Refilmosabálkur og stjörnumosabálkur. 70 s.
Bergþór Jóhannsson 2003. Íslenskir mosar. Skrár og viðbætur. 135 s.
Tilvísanir
Plöntutal – Uppfærsla frá prentuðu útgáfunni 2008 í rauðu
Íslenskir mosar — Skrár og viðbætur
Sjá einnig
Plöntur á Íslandi
Listi yfir blómplöntur á Íslandi
Listi yfir byrkninga á Íslandi
Listi yfir berfrævinga á Íslandi
Listi yfir þörunga á Íslandi
Listi yfir fléttur á Íslandi
Listi yfir sveppi Íslandi
Plöntur |
729284 | https://da.wikipedia.org/wiki/Marco%20van%20Ginkel | Marco van Ginkel | Wulfert Cornelius "Marco" van Ginkel (hollandsk udtale: [ˈmarkoː vɑŋ ˈɣɪŋkəl] født 1. december 1992) er en hollandsk professionel fodboldspiller, der spiller som midtbanespiller for PSV Eindhoven, udlejet fra Chelsea og det hollandske landshold. Van Ginkel begyndte sin karriere i Vitesse, som han kom til som syv-årig i 1999. Efter at hans vej gennem de forskellige ungdoms niveauer i klubben, debuterede Van Ginkel i 2010 for Vitesse, før han blev solgt for cirka £8 mio. til Chelsea i 2013.
Landshold
På det internationale plan, repræsenterede Van Ginkel Hollands U/19 og Hollands U/21, og derefter for A-truppen hvor han fik sin debut mod Tyskland i en venskabskamp, i november 2012.
I maj 2013, blev Van Ginkel udtaget til hollands U/21 trup til UEFA'S U21 mesterskab i Israel.
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra SBV Vitesse
Fodboldspillere fra Chelsea F.C.
Fodboldspillere fra Holland |
20117 | https://fo.wikipedia.org/wiki/1910-%C3%A1rini | 1910-árini | Øldir: 19. øld - 20. øld - 21. øld
Áratíggju: 1860-árini 1870-árini 1880-árini 1890-árini 1900-árini - 1910-árini - 1920-árini 1930-árini 1940-árini 1950-árini 1960-árini
Ár: 1910 1911 1912 1913 1914 1915 1916 1917 1918 1919
Hendingar
Fyrri veraldarbardagi 1914 - 1918
Slóðir úteftir
1910-árini |
106016 | https://da.wikipedia.org/wiki/M%C3%B8rke%20%28film%29 | Mørke (film) | Mørke er en dansk film fra 2005, instrueret af Jannik Johansen, der også har skrevet manuskript med Anders Thomas Jensen.
Medvirkende
Eksterne henvisninger
Film fra Danmark (administrationskategori)
Danske film fra 2005
Dansksprogede film |
979876 | https://no.wikipedia.org/wiki/Pavel%20Kohout | Pavel Kohout | Pavel Kohout (født 20. juli 1928 i Praha) er en tsjekkisk og østerriksk forfatter av prosa, dramatikk og lyrikk. Han var tidligere medlem av det tsjekkiske kommunistpartiet, men var aktiv på reformsiden under Prahavåren. Efter Warszawapaktens innmarsj i Tsjekkoslovakia i 1968 var Kohout en sentral dissident, og en av grunnleggerne av protestbevegelsen Charta 77. Han ble utvist fra landet, og har siden bodd i Østerrike.
Kohouts forfatterskap er kjent for sin ironiske stil og tildels absurde handlingsmønstre. Han er oversatt til en lang rekke sprog.
Bibliografi
Kun norske utgaver
Referanser
Eksterne lenker
Tsjekkiske forfattere
Østerrikske forfattere
Tsjekkiske dissidenter
Personer fra Praha
Tsjekkiskspråklige forfattere
Tsjekkoslovakiske forfattere |
99559 | https://is.wikipedia.org/wiki/Alert | Alert | Alert er byggð nyrst í Núnavút-sjálfstjórnarhéraðinu í Kanada sem talin er nyrsta byggða ból í heimi með varanlega búsetu. Staðurinn er 817 kílómetra frá Norðurpólnum og tólf kílómetra frá norðausturodda Ellesmere-eyjar. Næsti kaupstaður er Iqaluit, höfuðstaður Núnavút, sem er í 2.092 km fjarlægð.
Samkvæmt manntali sem tekið var í Kanada 2006 voru þá fimm manns með fasta búsetu í Alert. Fleiri hafa þó aðsetur þar um stundarsakir því þar er ratsjárstöð á vegum Kanadahers, veðurathugunarstöð og rannsóknarstöð sem sinnir loftslagsrannsóknum. Þar er einnig flugvöllur.
Meðalhiti í Alert í júlí er aðeins 3,3°C en í febrúar -29,8°C. Heimskautanótt ríkir í Alert frá því í október fram í febrúarbyrjun og sést sólin þá ekki, en miðnætursólar nýtur frá því í byrjun apríl fram í septemberbyrjun.
Norðurslóðir
Núnavút |
654 | https://da.wikipedia.org/wiki/Chordater | Chordater | Chordater eller rygstrengsdyr (Chordata) er en række af dyrene, der indeholder hvirveldyrene og to mindre grupper, trævlemunde og sækdyr, der repræsenterer efterkommere af de tidligst kendte chordater. Chordater er kendetegnet ved blandt andet en en ægte hale (hale, der sidder bagved anus), en dorsal nervestreng (rygmarven) og en rygstreng. Rygstrengen er hos trævlemunde og sækdyr, alene lavet af brusk og udgør det afstivende element ned gennem hele kroppen (hos sækdyr kun i larvestadiet). Hos de egentlige hvirveldyr (vertebrata) findes rygstrengen kun tidligt i fosterstadiet, hvor den senere erstattes af de egentlige ryghvirvler.
Den klassiske systematiske inddeling er:
Række: Chordata
Underrække: Cephalochordata (Trævlemunde)
Underrække: Urochordata Sækdyr
Klasse: Ascidiacea (Søpunge)
Klasse: Thaliacea
Klasse: Appendicularia
Underrække: Vertebrata (Hvirveldyr)
Klasse: Agnatha (Kæbeløse hvirveldyr, såsom slimål og lampretter)
Klasse: Chondrichthyes (Bruskfisk)
Klasse: Osteichthyes (Benfisk)
Klasse: Amphibia (Padder)
Klasse: Reptilia (Krybdyr)
Klasse: Aves (Fugle)
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
Krybdyr er ikke en veldefineret gruppe, da den er parafyletisk, idet krokodiller (og dinosaurer) er nærmere beslægtet med fugle end med de øvrige grupper af krybdyr (skildpadder, slanger og øgler).
Fylogenetiske slægstskab mellem de nulevende grupper af chordater.
Referencer
Eksterne henvisninger
Tree of Life web project: Vertebrata, Animals with backbones
24 July, 2004, BBC News: World's tiniest fish identified Citat: "...The smallest, lightest animal with a backbone has been described for the first time, by scientists in the US. The miniscule fish, called a stout infantfish [Schindleria brevipinguis], is only about 7mm..." |
964415 | https://da.wikipedia.org/wiki/Gustav%20Sj%C3%B6berg | Gustav Sjöberg | Ivar Gustaf Albert Sjöberg (født 23. marts 1913, død 3. oktober 2003) var en svensk fodboldspiller (målmand).
Sjöberg spillede på klubplan hele sin karriere, fra 1932 til 1950, for AIK i fødebyen Stockholm. Han vandt to svenske mesterskaber og to pokaltitler med klubben.
Sjöberg spillede desuden 21 kampe for Sveriges landshold. Han repræsenterede sit land ved OL 1936 i Berlin, samt ved VM 1938 i Frankrig.
Titler
Allsvenskan
1932 og 1937 med AIK Stockholm
Svenska Cupen
1949 og 1950 med AIK Stockholm
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Sverige
Fodboldspillere fra AIK Fotboll
Personer fra Stockholm |
262463 | https://da.wikipedia.org/wiki/Hayley%20Mills | Hayley Mills | Hayley Catherine Rose Vivien Mills (født 18. april 1946 i London) er en engelsk sanger og skuespiller. Hun begyndte sin karriere som barnestjerne, som alle drenge dengang kunne forelske sig i, og fik sit gennembrud i filmen Forældrefælden (The Parent Trap) fra 1961 lavet af Walt Disney. Her sang hun sangen "Let's Get Together", som blev et stort hit.
Eksterne henvisninger
Skuespillere fra USA
Sangere fra USA
Disney Legends |
107063 | https://is.wikipedia.org/wiki/The%20Unit%20%284.%20%C3%BE%C3%A1ttar%C3%B6%C3%B0%29 | The Unit (4. þáttaröð) | Fjórða þáttaröðin af The Unit var frumsýnd 28. september 2008 og sýndir voru 22 þættir.
Leikaraskipti
Tveir nýir leikarar bættust í hópinn, Nicole Steinwedell sem Bridget Sullivan og Wes Chatham sem Sam McBride, sem nýjir meðlimir sérsveitarinnar. Einnig bættist leikkonan Bre Blair við sem Joss Grey.
Aðalleikarar
Dennis Haysbert sem Yfirliðsþjálfinn Jonas Blane
Scott Foley sem Liðsþjálfi Fyrsta Stig Bob Brown
Max Martini sem Master Liðsþjálfi Mack Gerhardt
Michael Irby sem Liðsþjálfi Fyrsta Stig Charles Grey
Robert Patrick sem Stórfylkishershöfðingjinn Thomas Ryan
Aukaleikarar
Regina Taylor sem Molly Blane
Audrey Marie Anderson sem Kim Brown
Abby Brammell sem Tiffy Gerhardt
Rebecca Pidgeon sem Charlotte Ryan
Kavita Patil sem Liðsþjálfinn Kayla Medawar
Nicole Steinwedell sem Réttarliðsforingjinn Bridget Sullivan
Wes Chatham sem Starfsliðsþjálfinn Sam McBride
Bre Blair sem Joss Grey
Gestaleikarar
Angel M. Wainwright sem Betsy Blane
Susan Matus sem Liðþjálfinn Sarah Irvine
Þættir
Tilvísanir
Heimildir
Fjórða þáttaröðin af The Unit á The Unit heimasíðunin á CBS sjónvarpsstöðinni
Fjórða þáttaröðin af The Unit á TV.com síðunni
Bandarískir sjónvarpsþættir |
294254 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Henri%20Oreiller | Henri Oreiller | Henri Oreiller () var ein fransk alpinist som vann OL-gull i utfor og den alpine kombinasjonen under Vinter-OL 1948 i St. Moritz.
Alpin skiidrett
Oreiller vart olympisk meister i utfor i St. Moritz i 1948, med ein margin på fire sekund til nestemann. I den andre tevlinga, slalåm, tok han bronsemedaljen. Prestasjonane i dei to renna gav han ein andre gullmedalje i kombinasjonen, ei såkalla papirøving.
Ved VM i alpine greiner 1950 i Aspen i delstaten Colorado vart han som best nummer fire i storslalåm. Under vinterleikane 1952 i Oslo makta han ikkje å hamle opp mot dei beste, ein 14. plass i utfor vart hans fremste plassering.
Motorsport
Etter han la opp i 1952 var Oreiller aktiv i billøp. Han omkom hausten 1962 på ei bilbane sør for Paris. Ei punktering førte til at han mista kontollen over bilen sin, ein Ferrari 250 GTO.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Henri Oreiller» frå , den 8. februar 2015.
Franske alpinistar
Olympiske meistrar for Frankrike
Olympiske bronsemedaljevinnarar for Frankrike
Franske deltakarar under vinter-OL 1948
Alpinistar under vinter-OL 1948
Medaljevinnarar under vinter-OL 1948
Franske deltakarar under vinter-OL 1952
Alpinistar under vinter-OL 1952 |
37744 | https://is.wikipedia.org/wiki/Animal%20Crossing%3A%20Wild%20World | Animal Crossing: Wild World | Animal Crossing: Wild World, þekktur sem Come to Animal Forest í Japan, er lífsherma-tölvuleikur hannaður af Nintendo fyrir Nintendo DS-leikjatölvuna árið 2005. Hann er óbeint framhald af tölvuleiknum Animal Crossing fyrir GameCube, endurgerð af Animal Forest fyrir Nintendo 64. Leikurinn notast við Nintendo Wi-Fi tenginguna svo maður geti spilað við hvern sem er, hvar sem er. Þetta er þriðji DS leikurinn til að nota hana, á eftir Mario Kart DS og Tony Hawk Americans Sk8land.
Nintendo
DS leikir
nn:Animal Crossing#Animal Crossing: Wild World |
6201 | https://da.wikipedia.org/wiki/Konkurrence | Konkurrence | For konkurrence indenfor økonomi - se konkurrence (økonomisk)
Ordet konkurrence kommer af latin concurrere = "løbe mod hinanden". Deraf: enhver form for kappestrid eller prøven kræfter. Begrebet konkurrence har fået stor betydning i vor tid, fordi sportslivet bygger på konkurrence som drivkraft.
Det har f.eks. betydet, at man læser Charles Darwin på en helt misvisende måde. Han skrev ganske vist "...survival of the fittest..." (= overlevelse for den bedst tilpassede), men han føjede til – i samme sætning – "...and mutual aid." (= og gensidig hjælp). Den første del har været brugt igen og igen som begrundelse for alle mulige socialdarwinistiske teorier, mens den sidste halvdel har været næsten glemt. Sandheden er formentlig, at disse to drivkræfter arbejder dialektisk sammen og mod hinanden. Der er altså en konkurrence om at være den som er den bedste til at samarbejde. Det væsentlige er at holde sig i live, for hvis man breder sig for meget så tiltrækker man sine fjender og sygdomme.
Sådan forholder det sig i hvert fald i naturen, hvor populationer meget let kommer i kappestrid med hinanden. Det tærer på kræfterne, mens det står på, og arterne gør meget for at undgå, at det skal komme så vidt. Som et par eksempler kan nævnes den evige strid mellem løver og hyæner eller den mellem hvede og ukrudt.
Når konkurrencen skal undgås, gøres det bedst ved at specialisere sig på hver sin niche. Det vil i længden være mest fordelagtigt at have specialisering som livsstil, for ganske vist byder alternativerne – generalisme eller opportunisme – på gode og rigelige fødemuligheder, men de fører også ud i livsfarlige sammenstød med konkurrenterne. Dette er vist nok den egentlige årsag til, at gamle biotoper næsten udelukkende er befolket af stærkt specialiserede populationer, mens unge levesteder koloniseres af de aggressive arter.
Se også
Samarbejde
Økologi
Kilder
Økologi
Sociale begivenheder |
256856 | https://da.wikipedia.org/wiki/Gladiator%20%28flertydig%29 | Gladiator (flertydig) | Gladiator har flere betydninger:
Gladiator - professionel kriger i Romerriget
Gladiator (1992) – film fra 1992
Gladiator (film) – film fra 2000
Gladiator (forlag) - forlag, grundlagt 2013 |
274990 | https://no.wikipedia.org/wiki/Kulebiller | Kulebiller | Sphaerosoma
Kulebiller (Alexiidae) er en liten familie av små, runde biller. Én art, Sphaerosoma pilosum, er ganske vanlig i Norge. Familien har ofte vært kalt Sphaerosomatidae, eller blitt regnet som en undergruppe av soppmarihøner (Endomychidae).
Utseende
Små (mindre enn 2 mm), ovale til nesten kulerunde, sterkt hvelvede, blanke, men hårete biller. Hodet er kort og bredt med små fasettøyne. Antennene er middels lange, 10-leddete, de to innerste leddene er store og omtrent pæreformede, de tre ytterste danner en kølle. Brystskjoldet er mye bredere enn langt, sterkt rundet tilsmalnet framover. Dekkvingene er ovale, uten tydelige punktstriper. Både brystskjold og dekkvinger er dekket av punktgroper som varierer fra svake og spredte til ganske dype og tette, og av fine, oppstående hår. Hos noen arter kan disse være lange og stå ganske tett. Beina er korte, særlig de fire-leddete føttene.
Levevis
Den norske arten, Sphaerosoma pilosum, er vanlig mellom løvstrø i skog, selv om man sjelden legger merke til den fordi den er så liten. Den lever sannsynligvis av sopp.
Systematisk inndeling
Ordenen biller, Coleoptera
Underordenen Polyphaga
Gruppen (infraorden) Cucujiformia
Overfamilien glans- og flatbiller, Cucujoidea
Familien kulebiller, Alexiidae Imhoff, 1856
Slekten Sphaerosoma Stephens, 1832
Sphaerosoma pilosum (Panzer, 1793)
Referanser
Eksterne lenker
Sphaerosoma sp., trolig pilosum. Fra Atlas of the family Alexiidae of Russia, foto av. K.V. Makarov:
Biller |
130317 | https://is.wikipedia.org/wiki/Lukku-L%C3%A1ki%20og%20Langi%20L%C3%A1ki | Lukku-Láki og Langi Láki | Lukku Láki og Langi Láki (franska: Lucky Luke et Phil Defer) eftir belgíska teiknarann Maurice de Bevere (Morris) er áttunda bókin í bókaflokknum um Lukku Láka. Bókin kom út árið 1956, en sögurnar sem hún hefur að geyma birtust í tímaritinu Moskítóflugunni (f. Le Moustique) árið 1954.
Söguþráður
Aðalsaga bókarinnar gerist í bænum Bokkugili (e. Bottleneck gulch) þar sem veitingamaðurinn Ó´lafur, eigandi krárinnar Spaðaássins, ræður ríkjum. Ó´lafur þolir enga samkeppni og þegar gamall vinur Lukku Láka, Ó´rækja, opnar nýja krá við hlið Spaðaássins fær Ó´lafur frægasta leigumorðingja landsins, hinn hávaxna og hjátrúarfulla Langa Láka, til að ráða niðurlögum Ó´rækju. Fyrir tilviljun kemst Lukku Láki á snoðir um fyrirætlanir Ó´lafs og tekur höndum saman með Ó´rækju að standa vörð um samkeppnina. Eftir ýmsar skærur, þar sem beitt er dulargervum, dýnamíti og mexíkóskum stökkbaunum, setur Langi Láki nafna sínum úrslitakosti og þeir félagar mætast í lokauppgjöri sem fram fer á aðalstræti bæjarins. Þegar Langi Láki heldur að Lukku Láki hafi tæmt magasínið í byssu sinni með sex skotum kemur hann úr felum og gerir sig líklegan til að plaffa Lukku Láka niður í rólegheitum. En byssa Lukku Láka er eina sjöhleypan í villta vestrinu og hann sendir byssukúlu í öxl Langa Láka sem liggur óvígur eftir. Læknir kveður upp þann úrskurð að ferli hans sem byssubófa sé lokið. Ó´lafur er rekinn burt úr bænum og Ó´rækja sameinar krárnar í nýja krá, Tvo Ása.
Aukasaga bókarinnar nefnist Lukku Láki og aumingja Pilli. Þar er Lukku Láki aðeins í hlutverki sögumanns og segir ferðafélögum sínum sögu af nærsýnum skerfara sem var sýnd veiði en ekki gefin. Sagan er líklega sú ofbeldisfyllsta í öllum bókaflokknum um Lukku Láka, en hvorki fleiri né færri en sex byssubófar falla þar fyrir hendi Pilla.
Fróðleiksmolar
Bókin um Langa Láka er ein af þremur svonefndum "contre" bókum um Lukku Láka þar sem Láki etur kappi við einhver illmenni Villta Vestursins. Hinar tvær eru Spilafanturinn og Óaldarflokkur Jússa Júmm, en sú síðarnefnda hefur ekki komið út á íslensku. Löngu síðar bættist við fjórða "contre" bókin, Lucky Luke contre Pinkerton, sem kom út árið 2010.
Langi Láki er augljós skopstæling á kvikmyndaleikaranum Jack Palance (1919-2006). Ári áður en sagan birtist fyrst lék Jack Palance miskunnarlausan byssubófa í vestranum Shane.
Í upprunalegri útgáfu sögunnar sem birtist í Moskítóflugunni skýtur Lukku Láki nafna sinn Langa Láka til bana á Aðalstræti. Þegar sagan kom út í bókarformi hafði sögulokunum verið breytt þannig að Langi Láki lifði af skotsárið. Ofbeldið í sögunum, ekki síst í þeirri styttri um skerfarann Pilla, er trúlega ástæða þess að þær birtust ekki í teiknimyndablaðinu Sval á sínum tíma.
Í umsögn um bókina á aðdáendasíðu Lukku Láka fandeluckyluke.com er hún talin sú besta sem Morris samdi sjálfur um ævintýri kúrekans.
Útgefandinn Dargaud gaf í janúar 2016 út sérstaka viðhafnarútgáfu af Langa Láka í tilefni af sjötíu ára afmæli Lukku Láka. Bókin, sem kom út í 3.000 eintökum, hefur að geyma upprunalega útgáfu sögunnar eins og hún birtist í Moskítóflugunni árið 1956.
Íslensk útgáfa
Lukku Láki og Langi Láki var gefin út af Fjölva árið 1980 í íslenskri þýðingu Þorsteins Thorarensen. Þetta er 24. bókin í íslensku ritröðinni.
Lukku Láki
Myndasögur |
249839 | https://da.wikipedia.org/wiki/L%C3%BCbben%20%28Spreewald%29 | Lübben (Spreewald) | Lübben er en by med 14.800 indbyggere i den tyske delstat Brandenburg. Byen er administrationsby i Landkreis Dahme-Spreewald, og ligger i landskabet Niederlausitz.
Bydele og bebyggelser
Lübben
Hartmannsdorf
Lubolz
Neuendorf
Radensdorf
Steinkirchen
Treppendorf |
164807 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Togkapellet | Togkapellet | Togkapellet ligg sentralt ved jernbanestasjonen på Åndalsnes i Rauma kommune. Det er ei eldre jernbanevogn som innvendig er spesialdesigna som kyrkjeleg kapell og møteplass.
Togkapellet på Åndalsnes er det første i Noreg og visstnok det einaste i verda. Jernbanevogn er todelt med eit uformelt møterom og eit kyrkjeleg kapell. Det er ope heile året. Kapellrommet har 25 sitteplassar, totalt er det 55 sitteplassar. Togkapellet kan ha korte seremoniar, som mellom anna bryllaup.
Togkapellet vart vigsla 10. juni 2003, ved biskop Odd Bondevik med kong Harald og dronning Sonja som æresgjester. Togkapellet er eigd av ei tverrkyrkjeleg stifting som består av Den norske kyrkja, Frelsesarmeen og Pinsemenigheten Kilden.
Prosjektet
Idéen kom under eit møte i Møre bispedømme i Molde i 2000. Sigurd Bredal fekk idéen då det var snakk om brygge- og gatekapell på stader nær der folk ferdast. Åndalsnes er stasjonsby og endestasjon for Raumabanen og det var difor ikkje unaturleg med kapell i ei jernbanevogn. Prosjektet hadde tittelen Kirka på sporet og var ei satsing frå den norske kyrkja for å få «alteret ut til folket». Togkapellet er eitt av om lag 30 kapell plassert i gater og på brygger i Noreg. Filosofien bak prosjektet var at livet er ei reise.
I samarbeid med NSB vart ei utrangert, men totalrenovert jernbanevogn vald. Ho hadde tidlegare gått på Bergensbanen.
Møterommet
Møterommet har småbord og lause stolar, som utgjer sittegrupper. Det er tenkt som ei sosial avdeling der menneske uformelt kan møtast og snakke med kvarandre over ein kopp kaffi.
Kapellet
I kapellet er det eit alter, ein stor lysestake og stolrekker. Stolane er gode å sitte i, originale togstolar, slik som er vanlege i tog. I taket er det fleire bibelsitat.
Alteret er teikna av Sigurd Bredal og laga av togsviller og jernbaneskinner. Det er plassert ved den eine veggen. Vindauget bak alteret har eit glasmåleri laga av Ine Harrang. Det har eit enkelt symbolspråk der hovudelementa er sirkelen (evigheita) og Jesu forsoningsblod.
Lysestaken er laga av eit toghjul, og fungerer som eit stort lysbord. Sjølve toghjulet veg fleire hundre kilo. I senteret er det eit stort lys, og rundt dette er det plass til mange mindre lys. I sommarsesongen er lysbordet ofte fullt av små lys. I 2007 hadde 20 000 menneske frå 46 nasjonar skrive i gjesteboka.
I adventstida er kapellet besøkt av skoleklasser. Ein gong kvar månad er det katolsk gudsteneste.
Kjelde
Nergaard, Richard. 2008. Kapell på skinner. Romsdals Budstikke, 19.mars 2008. side 16-17.
Kyrkjer i Indre Romsdal prosti
Kyrkjer i Rauma
Jarnbane i Møre og Romsdal
Norske kyrkjer frå 2003 |
8128995 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Wenzel%20Torn%C3%B8e | Wenzel Tornøe | Wenzel Ulrik Tornøe, född 9 september 1844 på Lehnshøj vid Svendborg, död 5 december 1907 i Köpenhamn, var en dansk målare.
Han var son till birkedommer Jens Wenzel Tornøe och Eleonore Jacobine Lacoppidan och från 1876 gift med konstnären Karen Elisabeth Blumer. Tornøe studerade vid Det Kongelige Danske Kunstakademi i Köpenhamn och genom självstudier under långa utlandsvistelser bland annat i Rom 1871-1873 och Nederländerna, Belgien, Paris och Norditalien 1878-1879. Han medverkade ett flertal gånger i Foraarsudstillningen i Köpenhamn. Hans konst består av porträtt och genrmåleri. Tornøe är representerad vid KFUM i Köpenhamn, Bornholms Kunstmuseum, Randers Kunstmuseum, Ribe Kunstmuseum, Statens Museum for Kunst, Vejlemuseerne och ARoS Aarhus Kunstmuseum.
Tryckta källor
Svenskt konstnärslexikon del V, sid 467, Allhems Förlag, Malmö.
Noter
Danska konstnärer
Födda 1844
Avlidna 1907
Män
Personer från Svendborg |
61393 | https://da.wikipedia.org/wiki/Deadwood%20%28tv-serie%29 | Deadwood (tv-serie) | Deadwood er navnet på en amerikansk tv-serie, der tager udgangspunkt i byen Deadwood i South Dakota, USA.
Tiden er 1870'erne, hvor byen Deadwood bliver grundlagt 1876 i forbindelse med fund af guld i Black Hills. Berømte personer fra datiden som Wild Bill Hickok og Calamity Jane indgår i serien, som naturligvis også har opfundne personer.
Helt usædvanligt er sproget groft og fyldt med besværgelser, hvilket formentlig også har været tilfældet i datidens lovløse samfund. Historisk spiller det også ind, at oberstløjtnant George Armstrong Custer – der opdagede herlighederne i Black Hills – inden for samme tidsrum lider sit nederlag i Slaget ved Little Bighorn. De oprindelige amerikaneres rettigheder lod man hånt om i kampen om guldet.
Serien har vundet priser, bl.a. Emmy og Golden Globe og produceres af David Milch. Den udgives af HBO og har været sendt på DR2 i 2011.
Eksterne henvisninger
HBO-hjemmeside
Dramaserier fra USA
Amerikanske tv-serier fra 2000'erne
Tv-programmer fra HBO |
301561 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Elveg%C3%A5rd | Elvegård | Elvegard er ei bygd på austsida av fjorden Skjomen i Narvik kommune i Nordland. Skjomen kyrkje ligg i Elvegard.
I 2012 hadde 299 menneske postadresse 8523 Elvegård.
Over Fylkesveg 761 og E6 er det om lag 30 km til byen Narvik.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Elvegård» frå , den 1. juli 2015.
Norsk Allkunnebok. III. Bandet. 1952
Busetnader i Narvik
Bygder i Nordland |
757280 | https://da.wikipedia.org/wiki/Inyo%20County | Inyo County | Inyo County er et amt beliggende i den øst-centrale del af den amerikanske delstat Californien. Det er grænsende til Sierra Nevada på den østlige side, mens Yosemite National Park er i sydøst. Inyos østlige grænse går indtil nabostaten Nevada. Hovedbyen i amtet er Independence. I år 2010 havde amtet 18.546 indbyggere.
Geografi
Ifølge United States Census Bureau er Inyos totale areal er 26.487,8 km² hvoraf de 61,8 km² er vand.
Grænsende amter
San Bernardino County - syd
Kern County - sydvest
Tulare County - vest
Fresno County - vest
Mono County - nord
Esmeralda County, Nevada - nordøst
Nye County, Nevada - øst
Clark County, Nevada - sydøst
Byer i Inyo
Eksterne henvisninger
Inyo Countys officielle hjemmeside
Counties i Californien
Etableret i 1866 |
387205 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Ole%20Edvard%20Antonsen | Ole Edvard Antonsen | Ole Edvard Antonsen () er ein norsk trompetist og dirigent. Han har tidlegare vore tilsett i Oslo Filharmoniske orkester, men har etterkvart arbeidd mest som frilansmusikar og dirigent, det siste særleg for Luftforsvarets musikkorps. Han er internasjonalt anerkjend, og har ofte opptredd som trompetsolist.
Antonsen er aktiv innan eit vidt spekter av sjangrar og spelar musikk innan klassisk, kammermusikk, barokk, jazz og meir popretta stilar. Han har gjeve ut ei rekkje plater og delteke som solist på ei rekkje utgjevingar med andre artistar. For plata Tour De Force vann han Spellemannprisen 1992 i open klasse. Albumet har selt over 140 000 eksemplar i Noreg. I 1995 fekk han Gammleng-prisen i klassen klassisk. 17. august 2007 blei han utnemnd til kommandør av St. Olavs Orden.
Ole Edvard Antonsen er son av orkesterleiaren Odd R. Antonsen og bror av musikarane Jens Petter og Tom Erik Antonsen.
Diskografi
The Virtuoso Trumpet (1989) (med Einar Henning Smebye på piano)
Tour De Force (1992)
Trumpet Concertos (1993) (med English Chamber Orchestra og dirigent Jeffrey Tate)
Popular Pieces for Trumpet & Organ (1994) (med Wayne Marshall på orgel)
Shostakovich Concerto for Piano and Trumpet (1995) (med Berlin Philharmonic Orchestra, dirigent Mariss Jansons og Mikhail Rudy på piano)
Read My Lips (1997)
Twentieth-Century Trumpet (1998) (med Wolfgang Sawallisch på piano)
New Sound of Baroque (2000) (med broren Jens Petter Antonsen på trompet og TrondheimSolistene)
Ars Nova (2002) (med Solveig Kringlebotn og Wolfgang Plagge på piano)
The Golden Age of the Cornet (2007) (med Kongelige Norske Marines Musikkorps og Ingar Bergby dirigent)
Nordic Trumpet Concertos (2007) (med Nordiska Kammarorkestern og Christian Lindberg dirigent)
Landscapes (2008)
Sommer i lufta (2008 med Bjarne Brøndbo og Luftforsvarets musikkorps)
Desemberstemninger (2009)
Deltakingar i andre utgjevingar (utdrag)
Ut av havet 1990
With Strings Attached (2002) utgitt av Willem Breuker Kollektief
Jan van der Roost In Flanders' Fields Vol.39 (2003) musikk av Jan van der Roost
Absolute (2004) utgitt av Spanish Brass Luur Metalls
Frelsesarmeens Juleplate (2004)
Earthsongs utgitt av Secret Garden (Grace)
Referansar
Denne artikkelen bygger på «Ole Edvard Antonsen» frå , den 29. januar 2021.
Vinnarar av Spellemannprisen
Folk frå Hamar
St. Olavs Orden
Norske trompetistar
Musikarar frå 1900-talet
Musikarar frå 2000-talet |
715783 | https://da.wikipedia.org/wiki/Eduard%20von%20Gebhardt | Eduard von Gebhardt | Karl Franz Eduard von Gebhardt (født 13. juni 1838 i St. Johannis, Estland, Russiske Kejserrige, død 3. februar 1925 i Düsseldorf) var en tyskbaltisk kunstmaler.
Han studerede i Sankt Petersburg, Karlsruhe og under Wilhelm Sohn i Düsseldorf og blev professor sidstnævnte sted i 1875. Inden for det religiøse maleri indtog Gebhardt en særstilling, i det han flyttede de bibliske motiver ind i et gammeltysk miljø og forsøgte at framstille dem i gammeltysk ånd.
Typerne og klædedragterne såvel som scenerierne er mest tyske fra omkring år 1500, hovedvægten blev lagt på personernes sindsudtryk, som ofte var både inderligt og veltalende. Hans første forsøg inden for denne genre var Indtoget i Jerusalem fra 1863, senere fulgte Kristus på korset fra 1866, Nadveren fra 1870, Korsfæstelsen fra 1873, en anden Korsfæstelsen , Kristi himmelfart fra 1881, Jesu lig fra 1883, Moses slår vand af klippen , Jesus og Nikodemus, Jakob kæmper med engelen, Johannes Døberen i fængsel og Bjergprædiken (begge udstillede i 1907).
Gebhardt har desuden malet portrætter, genrer og motiver fra reformationstiden som Religionssamtale fra 1866 og Reformatoren ved sit arbejde fra 1877. Blandt hans kunstværker må også nævnes vægmalerier udførte i klosteret Lokkum (6 stykker) og i Friedenskirche i Düsseldorf (5 stykker).
Galleri
Værker
Indtoget i Jerusalem (1863),
Kristus og den rige Yngling (1863),
Jairi Datter (1864),
Kristus på korset (1866),
Korsfæstelsen (1873),
Nadveren (1870) og
Kristi Himmelfart (1881),
Kristi Lig (1883),
Vantro Thomas (1889) og
Bjergprædiken, (1893, Düsseldorf’s Mus.),
Lazarus’ Opvækkelse (1896),
Jakob kæmper med engelen
Johannes Døber i Fængsel (1907),
Bjergprædiken (1907),
Den fortabte Søn (1908)
Noter
Eksterne henvisninger
af kunsthistoriker Axel Holck
Tyskbaltere
Kunstnere fra Estland |
944194 | https://da.wikipedia.org/wiki/Pierre%20Berg%C3%A9 | Pierre Bergé | Pierre Bergé (født 14. november 1930, død 8. september 2017) var en fransk fabrikant og mæcen. Sammen med Yves Saint Laurent grundlagde han tøjfirmaet Yves Saint Laurent. Parret mødtes og blev partnere i privatlivet i 1958, og i 1961 grundlagde de tøjfirmaet. I 1976 gik de hver til sit på privatfronten, men fortsatte med sammen af lede firmaet og forblev venner. Bergé var direktør for Yves Saint Laurent Haute Couture, indtil denne del af firmaet lukkede i 2002.
Erhvervsfolk fra Frankrig
Franskmænd i 1900-tallet
Franskmænd i 2000-tallet |
138278 | https://is.wikipedia.org/wiki/Hiroshi%20Nanami | Hiroshi Nanami | Hiroshi Nanami (fæddur 28. nóvember 1972) er japanskur fyrrverandi knattspyrnumaður. Hann spilaði 67 leiki og skoraði 9 mörk með landsliðinu.
Tölfræði
Tenglar
National Football Teams
Japan National Football Team Database
Japanskir knattspyrnumenn |
322424 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Maricica%20Puic%C4%83 | Maricica Puică | Maricica Puică (), opphavleg Maricica Luca, er ein rumensk tidlegare friidrettsutøvar frå Iaşi. Ho var ein av dei aller beste kvinnelege mellomdistansløparane på 1980-talet, og vart olympisk meister på 3 000 meter under Sommar-OL 1984. Elles sikra ho seg to EM-sølv og VM-sølv på same distansen, og ein OL-bronse på 1500 m. Både i 1982 og 1984 vann ho gullmedaljar i verdsmeisterskapen i terrengløp.
Aktiv
Puicǎ kom på fjerdeplass på 3 000 m ved europameisterskapen 1978. I mars 1982 vann ho terrengløps-VM. I august same året tok ho sølvmedaljen på 3 000 m under friidretts-EM, slått med tre sekundar av Svetlana Ulmasova frå Sovjetunionen, og ho enda på fjerdeplassen i 1500-meterfinalen, tre tidels sekund bakom bronsemedaljøren. Ein månad seinare, i september 1982, sette ho i Rieti ny verdsrekord på ei engelsk mil med tida 4.17,44.
Grunna skade deltok Puicǎ ikkje i den fyrste verdsmeisterskapen i friidrett i 1983. Tidleg i OL-året 1984 var ho tilbake i tevlingar, og forsvarte VM-tittelen i terrengløp. Den 1. juli sette ho personleg rekord på 1500 m med 3.57,2 under eit stemne i Bucuresti. Nokre veker seinare vart ho under sommarleikane i Los Angeles den fyrste olympiske meister i 3 000 meter for kvinner, med meir enn tre sekundars margin til nummer to. I dei same leikane tok ho bronsemedaljen på 1500 m, bakom Gabriella Dorio frå Italia og sin eigen landsmann Doina Melinte. Den 7. september 1985 gjorde Puicǎ unna sin beste 3 000 m nokon gong, då ho vann ei tevling i Roma på tida 8.27,8.
Under EM i friidrett 1986 i Stuttgart, vann Puicǎ som i førre EM sølvmedaljen på 3 000 m, og som i førre EM bak ein sovjetrepresentant, då Olga Bondarenko. I finalen på 1500 meter kom ho inn til femteplass. Året 1987 byrja med at ho vann bronsen på 3 000 m i innandørs-VM i Indianapolis, bak sovjet-løparane Tatjana Samolenko og Bondarenko. Seinare i 1987, 37 år gammal, vann ho sølvmedaljen på 3 000 m at ved friidretts-VM i Roma, på ny bakom Samolenko.
Puicǎ deltok hausten 1988 i sine fjerde sommarleikar i Seoul 1988. Få hundre meter før mål braut ho kvalifiseringsløpet på 3 000 m.
Medaljar og plasseringar i internasjonale meisterskap
OL 1976 i Montreal: Utslått i kvalifiseringa på 1500 m (4.12,6 =nr 22)
EM 1978 i Praha: Nr 4 på 3 000 m – 8.40,9, og nr 11 på 1500 m – 4.09,3
OL 1980 i Moskva: Nr 7 på 1500 m – 4.01,2
EM 1982 i Aten: Sølv på 3 000 m – 8,33,3, nr 4 på 1500 m – 3.59,3
OL 1984 i Los Angeles: Gull på 3 000 m – 8.35,9 og bronse på 1500 m – 4.04,1
EM 1986 i Stuttgart: Sølv på 3 000 m – 8.35,9, nr 5 på 1500 m – 4.03,9
VM 1987 i Roma: Sølv på 3 000 m – 8.39,4
OL 1988 i Seoul: Utslått i kvalifiseringa på 3 000 m
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Maricica Puică» frå , den 11. oktober 2016.
Denne artikkelen bygger på «Maricica Puică» frå , den 11. oktober 2016.
Rumenske friidrettsutøvarar
Mellomdistanseløparar
Olympiske meistrar for Romania
Olympiske bronsemedaljevinnarar for Romania
Rumenske deltakarar under sommar-OL 1976
Friidrettsutøvarar under sommar-OL 1976
Rumenske deltakarar under sommar-OL 1980
Friidrettsutøvarar under sommar-OL 1980
Medaljevinnarar under sommar-OL 1984
Rumenske deltakarar under sommar-OL 1984
Friidrettsutøvarar under sommar-OL 1984
Rumenske deltakarar under sommar-OL 1988
Friidrettsutøvarar under sommar-OL 1988 |
138566 | https://is.wikipedia.org/wiki/Kazumi%20Tsubota | Kazumi Tsubota | Kazumi Tsubota (fæddur 23. janúar 1956) er japanskur fyrrverandi knattspyrnumaður. Hann spilaði 7 leiki með landsliðinu.
Tölfræði
Tenglar
National Football Teams
Japan National Football Team Database
Japanskir knattspyrnumenn |
118782 | https://is.wikipedia.org/wiki/Klaufi%20Haf%C3%BE%C3%B3rsson | Klaufi Hafþórsson | Klaufi Hafþórsson er ein af helstu söguhetjum Svarfdæla sögu. Hann var dóttursonur Þorsteins svarfaðar landnámsmanns á Grund í Svarfaðardal. Móðir hans var Guðrún Þorsteinsdóttir en faðir Hafþórr víkingur. Klaufi var ójafnaðarmaður mikill og berserkur og skáldmæltur. Kona hans var Yngveldur fagurkinn en hún giftist honum nauðug. Þau bjuggu í Klaufanesi í Svarfaðardal. Bræður Yngveldar, þeir Þorleifur jarlsskáld og Ólafur völubrjótur vógu Klaufa að undirlagi Yngveldar. Í Svarfdælu eru nokkrar vísur eftir Klaufa. Þekktust er vísan sem hann orti um ást sína til Yngveldar og hefst á orðunum Mál er í meyjar hvílu.
Ættfærslan hér að ofan er eftir Landnámu. Í Svarfdælasögu er sagt að foreldrar Klaufa hafi verið Snækollur Ljótsson og Þórarna systir Þorsteins svarfaðar.
Tenglar
Svarfdæla saga; af heimasíðu Snerpu
Persónur Íslendingasagna
Svarfdæla saga
Svarfaðardalur |
42163 | https://is.wikipedia.org/wiki/Meistaradeild%20Evr%C3%B3pu | Meistaradeild Evrópu | Meistaradeild Evrópu (enska: UEFA Champions League) er árleg keppni í knattspyrnu. Keppnina heldur Knattspyrnusamband Evrópu fyrir öll bestu lið Evrópu. Sigurvegarar keppninnar hljóta Evrópumeistaratitilinn, sem eru mjög virt verðlaun í knattspyrnuheiminum. Sigurvegarinn í keppninni fær þátttökurétt í Evrópska ofurbikarnum, sem og í heimsmeistarakeppni félagsliða. Meistaradeildinni var hleypt af stokkkunum 1955 og hét þá Evrópukeppni félagsliða, en 1992 var keppninni breytt í Meistaradeildina. Sigursælasta lið keppninnar er Real Madrid, sem hefur unnið fjórtán sinnum.
Saga
Keppni evrópskra knattspyrnuliða var ekki ný af nálinni. 1927 hófst Mitropabikarinn, en það var félagskeppni liða frá Austurríki, Ungverjalandi, Júgóslavíu, Tékkóslóvakíu, Ítalíu, Sviss og Rúmeníu. Hún lagði hins vegar upp laupana við upphaf heimstyrjaldarinnar síðari. Eftir stríð var önnur slík keppni í gangi, miklu minni þó, og hét hún Coupe Latine. Í henni kepptu meistaralið frá Ítalíu, Frakklandi, Spáni og Portúgal. Hugmyndir um nýja Evrópukeppni með meistaraliðum frá sem flestum löndum í Evrópu fæddust snemma á sjötta áratugnum með Gabriel Hanot, íþróttafréttamanni L‘Équipe og fyrrverandi frönskum landsliðsmanni. Skipulagning Hanots var gerð opinber í blaðinu í desember 1954 og hófst keppnin sjálf á haustmánuðum árið eftir. 16 lið voru þátttakendur í fyrstu keppninni. Ekki sáu þó öll lið sér fært að taka þátt. T.d. meinaði Enska knattspyrnusambandið Chelsea þátttöku og var þá Gwardia Varsjá sent í staðin. Sigurvegari var Real Madrid sem sigraði franska liðið Stade Reims í úrslitaleik 4-3. Real Madrid vann keppnina reyndar 5 fyrstu skiptin, árangur sem ekkert annað lið hefur tekist að gera. Suðurevrópsk lið (frá Spáni, Ítalíu og Portúgal) sigruðu keppnina allt til 1966, en 1967 tókst Glasgow Celtic að sigra, fyrst breskra liða. Aðeins tvisvar hefur liði tekist að sigra keppnina þrisvar í röð (eftir hina stórkostlegu byrjun Real Madrid): Ajax 1971-73 og Bayern München 1974-76. Mesta sigurganga liða frá einu landi var 1977-82 en þá sigruðu Liverpool, Nottingham Forest og Aston Villa til skiptis sex sinnum í röð. Einn sorglegasti viðburður keppninnar var úrslitaleikurinn 1985 á Heyselvellinum í Brussel milli Juventus og Liverpool, en þá hrundi veggur og létust við það 39 manns. Afleiðingarnar voru þær að ensk lið voru útilokuð frá keppninni í fimm ár (Liverpool í sjö ár). Frá byrjun til ársins 1991 var fyrirkomulag keppninnar útsláttur, þ.e. heimaleikur og útileikur. Á leiktíðinni 91-92 var í fyrsta sinn komið upp riðlum, þ.e. í átta liða úrslitum var liðunum komið fyrir í tveimur riðlum. Sigurlið riðlanna komust í úrslitaleikinn. 1992 var keppninni breytt í Meistaradeild Evrópu. Fyrsta árið (92-93) var fyrirkomulag keppninnar eins og á síðasta ári, þ.e. útsláttur og tveir riðlar. En 1994 var í fyrsta sinn komið upp riðlakeppni strax í upphafi. 16 lið voru sett í fjóra riðla. Efstu tvö liðin í riðlunum komust í átta liða úrslit. Í leiktíðunum 96-97 og 97-98 var liðunum fjölgað í 24 og léku þau í 6 riðlum. Efstu liðin í riðlunum og þau bestu sem lentu í öðru sæti komust í átta liða úrslit. Leiktíðina 1999-2000 var keppninni enn breytt. Að þessu sinni fengu 32 lið þátttökurétt og voru þau skipuð í átta riðla. Tvö efstu lið riðlanna mynduðu svo fjóra nýja riðla. Tvö efstu liðin þar komust í átta liða úrslit. Liðið í þriðja sæti fer í Evrópudeild UEFA, en liðið í neðsta sæti fellur úr leik. Milliriðlarnir voru þó fljótt afnumdir, þannig að í dag hefst útsláttarkeppnin strax að lokinni fyrstu riðlakeppninni. Tólf af liðunum 32 voru meistarar í sínum eigin löndum, en þar að auki sex lið sem lentu í 2. sæti. Afgangurinn, 10 lið, vinna sér þátttökurétt með forkeppni.
Úrslitaleikir
Tölfræði
Sigurliðin
Listi yfir öll sigurlið Meistaradeildarinnar frá upphafi.
Sigurlið eftir löndum
Uppfært maí. 2022
Leikjahæstu menn
Uppfært 26. október 2022
Markahæstu menn
Uppfært 25. október 2022.
Íslendingar sem hafa spilað í meistaradeildinni
Eyjólfur Sverrisson (Hertha Berlin)
Eiður Smári Guðjohnsen (Chelsea FC)
Kolbeinn Sigþórsson (Ajax)
Alfreð Finnbogason (Olympiakos)
Arnór Sigurðsson (CSKA Moskva)
Hörður Björgvin Magnússon (CSKA Moskva)
Mikael Anderson (Midtjylland)
Birkir Bjarnason (Basel)
Árni Gautur Arason (Rosenborg)
Helgi Sigurðsson (Panathinaikos)
Rúrik Gíslason (FC Köbenhavn)
Sölvi Geir Ottesen (FC Köbenhavn)
Ragnar Sigurðsson (FC Köbenhavn)
Kári Árnason (FC Köbenhavn)
Hákon Haraldsson (FC Köbenhavn)
Ísak Bergmann Jóhannesson (FC Köbenhavn)
Orri Óskarsson (FC Köbenhavn)
Heimildir
UEFA-COEFFICIENTS.COM - Country Ranking and Champions League Statistics
Greinin „“ á ensku wikipedia.
Tilvísanir
Meistaradeild Evrópu
Stofnað 1955 |
3681963 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Tylopterus | Tylopterus | Tylopterus är ett släkte av skalbaggar. Tylopterus ingår i familjen vivlar.
Kladogram enligt Catalogue of Life:
Källor
Vivlar
Tylopterus |
1614602 | https://no.wikipedia.org/wiki/EM%20i%20bryting%202010 | EM i bryting 2010 | EM i bryting 2010 (europamesterskapet i bryting) ble arrangert i Baku i Aserbajdsjan i 2010.
Medaljetabell
Referanser
EM i bryting
Internasjonale mesterskap i Aserbajdsjan
Internasjonale mesterskap i 2010
2010 i Aserbajdsjan
Sport i Baku
Bryting i Aserbajdsjan
Bryting i 2010 |
791839 | https://da.wikipedia.org/wiki/Tempelriddernes%20skat%20III | Tempelriddernes skat III | Tempelriddernes skat III er en dansk film fra 2008, instrueret af Giacomo Campeotto og skrevet af Phillip LaZebnik og Søren Frellesen. Størstedelen af filmen er indspillet på Malta, bl.a. på Mellieha Holiday Center. Det er den tredje film i rækken om Tempelriddernes Skat, der startede med Tempelriddernes skat fra 2006 og Tempelriddernes skat II fra 2007.
Handling
Tempelriddernes sagnomspundne slangekrone, som oprindeligt har tilhørt selveste St. Paul, bliver stjålet af en gruppe maltesere, der tilbeder den ældgamle jordgud. Børnene tager til Malta for at finde slangekronen og returnere den til tempelridderne.
Medvirkende
Julie Grundtvig Wester (Katrine)
Christian Heldbo Wienberg (Nis)
Nicklas Svale Andersen (Mathias)
Frederikke Thomassen (Fie)
Emma Leth Elena
Mick Øgendahl Jens Günther Andersen
Referencer
Eksterne henvisninger
Danske film fra 2008
Familiefilm fra Danmark
Eventyrfilm fra Danmark
Film instrueret af Giacomo Campeotto
Dansksprogede film
Film fra Danmark (administrationskategori) |
117871 | https://da.wikipedia.org/wiki/Inga%20Floto | Inga Floto | Inga Floto (født 26. oktober 1937) er en dansk historiker.
Hun blev i 1965 cand.mag i historie fra Københavns Universitet. I 1973 skrev hun sin disputats Colonel in the House, der omhandlede Woodrow Wilson og hans udenrigspolitiske rådgiver E.M. House.
Fra 1972 var hun ansat ved Københavns Universitet og i 1999 blev hun den første kvindelige professor i historie siden Astrid Friis. I 2006 gik hun på pension.
Inga Flotos hovedfelt er samtidshistorie og især amerikansk historie. Hun har desuden udgivet flere bøger om historieteori og historiografi. De seneste år beskæftigede hun sig med dødsstraffens historie.
Udover sine mange bøger har hun også bidraget til historiefaget i form af sit virke i Den danske historiske Forening, hvor hun var i bestyrelsen fra 1974 til 1983 og igen fra 1994 til 2006 – i perioden 2000-2006 som formand for bestyrelsen. Hun var desuden redaktør af Historisk Tidsskrift fra 1974 til 1982.
Historikere fra Danmark
Professorer fra Københavns Universitet
Faglitterære forfattere fra Danmark
Foreningsformænd fra Danmark
Redaktører fra Danmark
Dansksprogede forfattere fra Danmark |
186902 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Fylkesveg%20305%20i%20Aust-Agder | Fylkesveg 305 i Aust-Agder | Fylkesveg 305 i Aust-Agder går mellom Gullsmedmoen i Evje og Hornnes kommune og Byglandsfjord i Bygland kommune. Vegen er 1,0 km lang.
Kommunar og knutepunkt
Gullsmedmoen
Senumsund bru (ca. 140 m)
Byglandsfjord
Bakgrunnsstoff
305
Vegar i Evje og Hornnes
Vegar i Bygland |
1007897 | https://da.wikipedia.org/wiki/Giuseppe%20Di%20Capua | Giuseppe Di Capua | Giuseppe Di Capua (født 15. marts 1958 i Salerno) er en italiensk tidligere roer og dobbelt olympisk guldvinder.
Di Capua var styrmand og sad i toer med styrmand sammen med brødrene Giuseppe og Carmine Abbagnale stort set gennem hele sin karriere. I første omgang var Antonio Dell'aquila roer sammen med Giuseppe Abbagnale, da de blev nummer to ved U/23-VM i toer med styrmand i 1979. Denne besætning deltog ved OL 1980 i Moskva, hvor de efter tredjepladser i indledende heat og opsamlingsheatet kom i B-finalen, som de vandt og dermed blev samlet nummer syv. Fra 1981 var Dell'aquila udskiftet med Giuseppe Abbagnales lillebror, Carmine, og det blev begyndelsen til en særdeles succesfuld karriere for brødrene og Di Capua. De fulgte i første omgang med at blive U/23-verdensmestre i 1981 samt senior-verdensmestre samme år, hvilket de gentog i 1982, mens det blev til VM-bronze i 1983. Desuden var Di Capua styrmand i otteren, der ligeledes vandt VM-guld i 1982.
Toere med styrmand vandt sikkert guld ved OL 1984 i Los Angeles, idet de i finalen var over fem sekunder foran den rumænske båd på andenpladsen og næsten syv sekunder foran USA på tredjepladsen.
De tre italienere blev verdensmestre igen i 1985, nummer to ved VM i 1986 samt verdensmestre igen i 1987.
Derfor var de favoritter ved OL 1988 i Seoul, og de levede op til forventningerne ved at vinde alle deres tre starter. I finalen vandt de næsten to sekunder foran Østtyskland, der blev nummer to, mens Storbritannien sikrede sig bronze.
Med de næste tre verdensmesterskaber nåede de tre italienere op på syv VM-titler. De var derfor favoritter til at vinde deres tredje OL-guld i 1992 i Barcelona, og de vandt da også planmæssigt deres indledende heat og semifinale. I finalen lagde de stærkt ud og sikrede sig et stort forspring, men på de sidste 500 meter halede briterne ind på dem og endte med at vinde inden for de sidste 25 åretag, så de italienske favoritter måtte tage til takke med sølvmedaljerne, mens rumænerne vandt bronze.
Ved VM i 1993 vandt de sølv, hvorpå Di Capua i båden som styrmand for at fortsætte i otteren et par sæsoner. Mange år senere tog han karrieren op igen, da han i 2013 var styrmand i en mixed firer med styrmand. Denne båd vandt VM-sølv samme år og -bronze det følgende år. Han var også med i en mixed firer med styrmand ved paralympiske lege 2016 i Rio de Janeiro. Hans sidste internationale konkurrence var et World Cup-løb i den miksede firer med styrmand i 2018, hvor han var fyldt 60 år.
OL-medaljer
1984: Guld i toer med styrmand
1988: Guld i toer med styrmand
1992: Sølv i toer med styrmand
Referencer
Eksterne henvisninger
Roere fra Italien
Deltagere for Italien ved sommer-OL 1980
Deltagere for Italien ved sommer-OL 1984
Deltagere for Italien ved sommer-OL 1988
Deltagere for Italien ved sommer-OL 1992
Deltagere for Italien ved sommer-PL 2016
Olympiske mestre fra Italien
Olympiske sølvmedaljevindere fra Italien |
194482 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Rauma%20Ullvarefabrikk%20AS | Rauma Ullvarefabrikk AS | Rauma Ullvarefabrikk er ein tekstilverksemd på Veblungsnes i Møre og Romsdal. Verksemda vart skipa i 1927, og produserer tekstiler og stoffer. I 1967 kjøpte foretaket opp Rørøs Tweed, som produserer ullpledd.
Best kjent er Rauma ullvare for sitt strikkegarn.
Dotterforetak
Per Tryving AS (100 %)
Røros Tweed AS (90,2 %)
Sjå òg
Tekstilindustri
Bakgrunnsstoff
Beskrivelse av norske tekstilbedrifter - Norsk Museumsnettverk for industrihistorie.
Rauma ullvarefabrikk si heimeside
Rauma ullvare i Brønnøysundregisteret
Norske tekstilverksemder
Føretak skipa i 1927
Næringsliv i Rauma
1927 i Noreg |
122685 | https://is.wikipedia.org/wiki/Bl%C3%A1%C3%B6nd | Bláönd | Bláönd (fræðiheiti Anas discors) er fugl af andaætt. Hún er lítil buslönd frá Norður-Ameríku. Bláönd er á stærð við urtönd og einkenni hennar eru heiðbláir vængreitir bryddaðir hvítum jaðri.
Tenglar
Blue-winged Teal - Anas discors - USGS Patuxent Bird Identification InfoCenter
Blue-winged Teal Species Account – Cornell Lab of Ornithology
Blue-winged Teal Information at eNature.com
Tilvísanir
Andaætt |
1013864 | https://da.wikipedia.org/wiki/We%20%28eksperimentalfilm%29 | We (eksperimentalfilm) | We er en dansk eksperimentalfilm fra 1969 instrueret af Niels Schwalbe.
Handling
I 1967 satte Jørgen Dreiager sammen med Beatgruppen The Maxwells forestilingen "We" op på Studenterscenen. Filmen skildrer arbejdet med indstudering og prøver og bringer uddrag af anmeldelserne i dagbladene og radioens "Dramatisk Forum".
Referencer
Eksterne henvisninger
Eksperimentalfilm fra Danmark
Danske film fra 1969 |
706687 | https://da.wikipedia.org/wiki/Mads%20Ahlsen | Mads Ahlsen | Mads Andreas Ahlsen (født 22. juli 1977) er en norsk fodbolddommer fra Navestad som repræsenterer Hafslund Idrettsforening. Han begyndte at dømme i 1994 og dømte i Adeccoligaen 2007.
Eksterne henvisninger
Profil hos Norges Fotballdommerforening
Profil på footballzz.com
Profil på transfermarkt.co.uk
Fodbolddommere fra Norge |
862798 | https://no.wikipedia.org/wiki/Hovettunnelen | Hovettunnelen | Hovettunnelen er en veitunnel på europavei 18 i Porsgrunn kommune i Telemark. Tunnelen er 539 meter lang med ett kjørefelt i hver retning. Den åpnet i 1992.
Se også
Veitunneler i Norge
Referanser
Tunneler på E18 (Norge)
Veitunneler i Vestfold og Telemark
Veier i Porsgrunn
Tunneler åpnet i 1992 |
167109 | https://da.wikipedia.org/wiki/Motorflyvning | Motorflyvning | I motorflyvning-konkurrencer gælder det om at beregne og gennemføre en flyveplan så fejlfrit som muligt.
Ruten skal følges nøjagtigt og gennemføres på en bestemt tid, og landing skal foretages præcist. Undervejs skal piloten finde bestemte mærke-punkter.
Organisation
I Danmark er sporten organiseret af Danmarks Motorflyver Union.
Eksterne links
Dansk Motorflyver Union – konkurrenceflyvning
Luftsport |
289788 | https://nn.wikipedia.org/wiki/M%C3%ADres | Míres | Míres (gresk Μοίρες) er ein distriktsby og ein tidlegare kommune i periferieininga Iráklio i periferien Kreta i Hellas. Míres inngår frå 2011 som ei kommunaleining i kommunen Festós.
Ved folketeljinga i 2011 hadde kommunaleininga Míres 11 434 innbyggjarar, medan tettstaden med same namn hadde 6 379 innbyggjarar.
Referansar
Mires
Mires
Mires |
1899152 | https://no.wikipedia.org/wiki/Nelson%20Bornier | Nelson Bornier | Nelson Bornier (født 14. januar 1950 i Nova Iguaçu i delstaten Rio de Janeiro i Brasil, død 11. april 2021 i Rio de Janeiro) var en brasiliansk politiker.
Biografi
Han var folkevalgt til Brasils deputertkammer fra 1991 til 1996, og fra 2003 til 2012. Mellom disse periodene var han borgermester i Nova Iguaçu.
Han døde i april 2021 på Hospital Badim i Rio de Janeiro, i en alder av 71 år, av covid-19.
Referanser
Brasilianske politikere
Brasilianske borgermestere
Personer fra Nova Iguaçu
Dødsfall relatert til covid-19 i Brasil
Politikere ofre for covidpandemien |
1027120 | https://da.wikipedia.org/wiki/Aftale%20%28parti%29 | Aftale (parti) | Aftale (Polsk: Porozumienie) er et polsk konservativt og liberalkonservatistisk politisk parti. Partiet blev stiftet i 2017 af polens vicepremierminister og minister for videnskab og videregående uddannelser Jarosław Gowin som en udvidelse af stifterens tideligere parti Polen Sammen.
Partiet er en del af en koalition sammen med Lov og Retfærdighed, Det forenede Polen, Republikansk parti, Frihed og Solidaritet og Polens Folkeparti "Piast" ved navn Forenede Højre.
Mandater i Sejm og senatorer
Mandater i Sejm:
Mieczysław Baszko
Kamil Bortniczuk
Stanisław Bukowiec
Michał Cieślak
Anna Dąbrowska-Banaszek
Jadwiga Emilewicz
Jarosław Gowin
Andrzej Gut-Mostowy
Wojciech Maksymowicz
Iwona Michałek
Wojciech Murdzek
Marcin Ociepa
Grzegorz Piechowiak
Andrzej Sośnierz
Magdalena Sroka
Włodzimierz Tomaszewski
Michał Wypij
Jacek Żalek
Senatorer :
Tadeusz Kopeć
Józef Zając
Referencer
Politiske partier i Polen
Etableret i 2017 |
27105 | https://fo.wikipedia.org/wiki/136%20f.Kr. | 136 f.Kr. | Øldir: 3. øld f.Kr. – 2. øld f.Kr. – 1. øld f.Kr.
Áratíggju: 180-árini f.Kr. 170-árini f.Kr. 160-árini f.Kr. 150-árini f.Kr. 140-árini f.Kr. - 130-árini f.Kr. - 120-árini f.Kr. 110-árini f.Kr. 100-árini f.Kr. 90-árini f.Kr. 80-árini f.Kr.
Árstal: 141 f.Kr. 140 f.Kr. 139 f.Kr. 138 f.Kr. 137 f.Kr. - 136 f.Kr. - 135 f.Kr. 134 f.Kr. 133 f.Kr. 132 f.Kr. 131 f.Kr.
Hendingar
Føðingar
Andlát
2. øld f.Kr. |
361173 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Paul%20McGrath | Paul McGrath | Paul McGrath, opphavleg Paul Nwabilo, () er ein irsk tidlegare fotballspelar, fødd i London. Over ein tiårsperiode frå 1985 til 1996 utmerkte han seg som ein sterk midtstoppar, fyrst i Manchester United til 1989, deretter i Aston Villa til 1996. McGrath var i mange år fast på det irske landslaget, spelte 83 landskampar og skåra åtte mål.
Klubbspel
McGrath spelte 1981/82-sesongen på St Patrick's Athletic FC i Dublin. Strak fekk han kontrakt med Manchester United, utan han vart aktuell for ein plass i mannskapet som FA-cupen 1983. Gradvis fekk han meir tillit, og lenge før Manchester United kvalifiserte seg til ein ny FA-cupfinale i 1985, hadde teke over som midtstoppar i stade for skotten Gordon McQueen. Skadar, dårleg form og usemje med lagsjef Alex Ferguson førte til at McGrath fekk mindre speletid frå 1987 og 1988.
I august 1989 vart McGrath overført til Aston Villa mot £400 000. På Villa Park vart han ein publikumsfavoritt, og vart i 1993 jamvel kåra til Spelarane sin spelar i England. I mars 1994 var han med då Aston Villa vann ligacupfinalen med 3-1 over Manchester United. To år etter vann McGrath ligacupen for andre gong, då Aston Villa sigra med 3-0 over Leeds United. Hausten 1996 gjekk turen til Derby County, medan han hausten 1997 spelte for Sheffield United på nivå to i ligaen i tre månader.
Landslagsspel
McGrath fekk sin landslagsdebut i februar 1985 og spelte 83 landskampar i tida fram til februar 1997.
Han var ein viktig spelar då Irlands landslag sist i 1980-åra byrja hevde seg mot dei beste fotballandslaga i Europa, under landslagssjef Jackie Charlton. McGrath deltok såleis i Fotball-EM 1988 og spelte alle Irlands kampar under verdsmeisterskapen i 1990 og i 1994. Han spelte tre kampar mot Noreg, alle tre enda 0-0. Den siste av desse kampane førte til at Noregs lag rauk ut or VM 1994, grunna færre mål enn dei andre laga i gruppa. McGrath skåra i alt 8 landslagsmål.
Merittar
Vinnar av FA-cupen:1985 med Manchester United
Vinnar av ligacupen: 1994 og 1996 med Aston Villa
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Paul McGrath (footballer» frå , den 12. februar 2019.
eu-football
Irske fotballspelarar
Aston Villa-spelarar
Manchester United-spelarar
Derby-spelarar
Sheffield United-spelarar
Spelarar i Fotball-EM 1988
Spelarar i Fotball-VM 1990
Spelarar i Fotball-VM 1994 |
2287596 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Philoria | Philoria | Philoria är ett släkte av groddjur. Philoria ingår i familjen Limnodynastidae.
Kladogram enligt Catalogue of Life:
Källor
Externa länkar
Stjärtlösa groddjur
Philoria |
206280 | https://da.wikipedia.org/wiki/Hjem%20til%20fem | Hjem til fem | Hjem til fem er en dansk tv-serie i 26 afsnit, der oprindeligt blev vist fra 14. oktober 1995 til 17. februar 1998 på TV 2. Serien blev produceret af Metronome og havde Ulver Skuli Abildgaard og Pia Jondal i hovedrollerne som forældrene Ulrik og Elisabeth, som sammenbringer deres børn fra tidligere ægteskaber.
Medvirkende
Ulver Skuli Abildgaard – Ulrik
Pia Jondal – Elisabeth
Sira Stampe – Silke
Sara Møller Olsen – Rosa
Mark Springborg – Viktor
Afsnit
Sæson 1 (14. oktober 1995–10. februar 1996)
Sæson 2 (23. november 1997–17. februar 1998)
Eksterne henvisninger
TV 2-serier
Danske tv-serier fra 1990'erne
Komedieserier fra Danmark |
221373 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Maoridukkar | Maoridukkar | Maoridukkar (Poliocephalus rufopectus) er ein liten medlem i dukkarfamilien, endemisk til New Zealand.
Maoridukkarar er 29 centimeter i lengd og veg om lag 250 gram. Kroppen verkar mørk, kort og butt, nebbet er rett og relativt kort. I hekkedrakt er dei mørk, gråbrune på overida med eit glansa, svart hovud med tynne sølvfarga striper. Framsida av halsen og brystet er rustfarga. Auga er gule, og halen er kvit og dunaktig.
Ikkje-hekkedrakta er generelt bleikare og meir diffus. Ungfuglar får same drakta etter nokre månader.
På Nordøya han er funne på vestkysten av kystnære innsjøar frå North Cape til Pukekohe og frå sørlege Taranaki til Paraparaumu, på innsjøar og dammar i det sentrale platået, Gisborne, Hawke's Bay og Wairarapa.
Denne arten var tidlegare til stades på innsjøar i låglandet på Sørøya, men fekk ei rask nedgang der av ukjende grunnar på 1800-talet, og den siste registrerte hekkinga på Sørøya er frå 1941.
Denne dukkararten er sky og vil dukke og skjule seg når kan blir uroa. Føda består hovudsakleg av akvatiske insekt og larvane deira, og dessutan små blautdyr som sniglar. Nokre gonger tar dei byttedyr som fisk og ferskvasskreps.
Storleiken på populasjonen av maoridukkarar er estimert til 1700 individ (2005) og er minkande.
Kjelder
<div class="references-small">
Barrie Heather og Hugh Robertson, The Field Guide to the Birds of New Zealand (revised edition), Viking, 2005
</div>
Referansar
Bakgrunnsstoff
BirdLife International (2012) Species factsheet: Poliocephalus rufopectus''. Henta frå http://www.birdlife.org den 17. juli 2012
Videoar, bilete og lydopptak av maoridukkarar hos Internet Bird Collection
Dukkarfamilien
Fuglar endemiske til New Zealand |
963962 | https://da.wikipedia.org/wiki/Fulvio%20Collovati | Fulvio Collovati | Fulvio Collovati (født 9. maj 1957 i Teor, Italien) er en italiensk tidligere fodboldspiller (midterforsvarer), og verdensmester med Italien ved VM 1982.
Klubkarriere
Collovati spillede på klubplan for begge de to store Milano-klubber, AC Milan og Inter. Hos førstnævnte var han med til at vinde både det italienske mesterskab og pokalturneringen Coppa Italia. Senere i karrieren repræsenterede han også Udinese, AS Roma samt Genoa
Landshold
For Italiens landshold spillede Collovati 50 kampe hvori han scorede tre mål. Hans første landskamp var en venskabskamp på hjemmebane mod Holland 24. februar 1979. Året efter var han med til at blive nr. 4 ved EM 1980 på hjemmebane.
I 1982 blev Collovati verdensmester med landsholdet ved VM i Spanien. Han spillede samtlige italienernes syv kampe i turneringen, herunder finalesejren over Vesttyskland. Hans sidste slutrunde med landsholdet var VM 1986 i Mexico, hvor italienerne røg ud i 1/8-finalen til Frankrig.
Efter karrierestop
Efter at have stoppet sin aktive karriere har Collovati blandt andet fungeret som ekspertkommentator på den italienske TV-station RAI.
Titler
Serie A
1979 med AC Milan
Coppa Italia
1977 med AC Milan
VM
1982 med Italien
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Italien
Fodboldspillere fra FC Internazionale Milano
Fodboldspillere fra AC Milan
Fodboldspillere fra AS Roma
Fodboldspillere fra Udinese Calcio
Fodboldspillere fra Genoa C.F.C.
Verdensmestre i fodbold
Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 1980
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1982
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1986 |
415496 | https://da.wikipedia.org/wiki/Jason%20Biggs | Jason Biggs | Jason Matthew Biggs (født 12. maj 1978 i Pompton Plains, New Jersey) er en amerikansk skuespiller, der er mest kendt for sin rolle som Jim Levenstein i American Pie-trilogien. I 2013 medvirkede han også i Orange Is the New Black, som er en velmodtaget serie fra Netflix.
Eksterne henvisninger
Skuespillere fra New Jersey |
468386 | https://da.wikipedia.org/wiki/Andreas%20M%C3%B8ller | Andreas Møller | Flere hedder Andreas Møller:
Andreas Møller (maler) (1684-ca. 1762) – dansk maler
Andreas Møller (departementschef) (1882-1954) – dansk departementschef
Andreas Möller (fodboldspiller) (født 1967) – tysk fodboldspiller |
87557 | https://is.wikipedia.org/wiki/Logi%20%C3%AD%20beinni | Logi í beinni | Logi í beinni var íslenskur sjónvarpsþáttur í umsjón Loga Bergmann Eiðssonar. Hann var sýndur á Stöð 2.
Íslenskir sjónvarpsþættir |
49037 | https://da.wikipedia.org/wiki/Harald%20Klak | Harald Klak | Harald (i senere historieskrivning Harald Klak død ca. 842) var dansk medkonge 812- 813, 819-823 og 826–827) men levede store dele af sit liv i eksil i Rüstringen som lensmand for Frankerriget.
Baggrund
Han kan have været søn af Halfdan. Han var barnebarn eller nevø (latin: nepos) af en tidligere kong Harald (måske Harald 1. Hildetand), bror til Anulo og til Reginfred og onkel til Rorik af Dorestad. Han er formentlig født i 790'erne.
Første regeringsperiode
Efter den danske kong Hemmings død i 812 forsøgte Haralds bror Anulo at bemægtige sig kongemagten, men Godfreds nevø Sigfred ville også have riget. Anulo og Sigfred mødtes i et stort slag, som Anulos hær vandt. Begge døde dog, så Harald blev i stedet kåret til samkonge med sin bror Reginfred.
Godfreds sønner (deriblandt Horik 1.) havde i mellemtiden holdt sig skjult i Sverige. Men da Harald og Reginfred var rejst til den norske Vestfold (den yderste grænse af deres rige) for at neddæmpe et oprør og indsætte egne tillidsmænd, erobrede Godfreds sønner landet. Harald og Reginfred blev fordrevet kort efter. Harald og Reginfred vendte året efter tilbage med en hær for at generobre landet. Det lykkedes dem at få dræbt den ældste af Godfreds sønner, men Reginfred blev også dræbt, og sønnernes hær endte med at vinde slaget, så Harald måtte igen flygte og søge hjælp andetsteds.
Harald søgte støtte hos den frankiske konge Ludvig den Fromme. Ludvig den Fromme sagde ja til at hjælpe ham på den betingelse, at Harald, når han var blevet konge, ville anerkende kejseren som overherre. Det lovede Harald, og han gik i 815 ind i Jylland med en frankisk hær for at erobre Danmark og gøre det til et frankisk len. Men Godfredsønnerne havde trukket sig tilbage til en ø, der lå tre mil fra fastlandet (sandsynligvis Fyn) med deres flåde som beskyttelse, og frankerne trak sig tilbage efter at være blevet angrebet i baglandet.
Anden regeringsperiode
I 819 lykkes det Harald at blive medkonge med to af Gudfreds sønner (den ene var Horik 1.) på grund af splittelse mellem dem. De to andre Gudfredsønner blev jaget ud af landet. Men det holdt kun til 824, hvor Harald selv blev jaget væk. Han rejste på ny til kejser Ludvig og bad ham om hjælp. Som betingelse for at hjælpe Harald satte Ludvig, at han lod sig døbe. Harald på sin side satte som betingelse, at han fik grevskabet Rüstringen ved floden Wesers udløb i Nordsøen som len.
Haralds dåb
I 826 lod Harald sig døbe ved et kirkemøde i Ingelheim. Som et led i dåbsfesten måtte Harald pro forma overdrage overhøjheden over sit endnu ikke vundne danske rige til Ludvig den Fromme. Ligeledes udpegedes to munke, Ansgar og Aubert, som skulle følge med til Danmark under erobringsforsøget for at oplære danerne i kristendommen.
Imidlertid mislykkedes Harald Klaks forsøg på at vinde magten i Danmark. Godfreds sønner genvandt magten helt ned til Ejderen i 827. Dog fik Harald gennemført udplyndringen af nogle landsbyer nord for Ejderen måske i et forsøg på at forhindre, at der blev indgået en fredsaftale mellem de danske konger og Frankerriget. Også det mislykkedes: i 831 nåede danske udsendinge frem til kejserhoffet for at få kejseren til at ratificere en overenskomst mellem de to lande. Kort efter døde den ene danske konge, og Horik 1. var nu dansk enekonge. Samtidig var Harald Klaks muligheder for at blive dansk konge blevet forsvindende små.
Viking og lejesoldat
Rüstringen lå strategisk ved søvejen mellem det danske rige og Frankerriget. Det ville dermed kunne bruges til at styre søfarten mellem de to lande. Samtidig lå Rüstringen velegnet som base eller udgangspunkt for angreb på begge lande.
Frankerriget blev ramt af stridigheder i kejserfamilien som følge af arvedelingsspørgsmål: kejser Ludvig den Fromme og hans søn Karl kom til at stå over for tre andre sønner Pipin, Lothar 1. og Ludvig den Tyske. Ved slaget ved Lügenfeld led kejseren nederlag og endte i fangenskab. I 837 kom det til en ny arvedeling, hvorved Karl og Pipin kom til at stå sammen med faderen. I 838 døde Pipin. Han overlod ikke sit område Akvitanien til Karl men til sin søn Pipin 2.. Lothar og Ludvig sluttede forlig med faderen. Midt under kejserens forsøg på at vinde kontrollen over sit land blev Vestfrisland i 834 angrebet af en vikingeflåde. Årbøgerne oplyser:
"De drog over Utrecht til handelspladsen Dorestad, plyndrede overalt, de dræbte nogle af indbyggerne, førte andre bort som fanger og ødelagde en del af byen ved ildebrand."
Nye angreb på Dorestad fandt sted i 835. Kejseren, der var blevet genindsat, beordrede organiseringen af kystforsvaret i orden, men det hjalp ikke: nye angreb på Dorestad skete i 836, hvor byen blev brandskattet og igen i 837. Samme år angreb de Walcheren. Fuldaårbøgerne oplyser:
"Da de havde opholdt sig der i nogen tid og udskrevet skat som de fandt det for godt, drog de med samme vildskab til Dorestad og inddrev skatterne på samme måde."
"De dræbte den 20. juni Ekkehard, stedets greve, og Hemming, Halfdans søn, samt mange andre..."
Frankerne mistænkte den danske konge Horik 1. for at stå bag, men det var ikke ham; det var Harald Klak. Det ser ud til, at angrebene havde to formål, dels som en afledningsmanøvre for at forhindre kejser Ludvig den Fromme i at få tid til og mulighed for at gennemføre en planlagt straffeekspedition mod sin søn Lothar (Rüstringen lå i et område under Lothars kontrol), dels som afpresning fordi Harald Klak gerne ville have Frisland og Dorestad som len. Det mislykkedes imidlertid. Da kejseren i 837 indgik forlig med sine to sønner, Lothar 1. og Ludvig den Tyske, fastholdt han, at Harald Klaks nevø, Rorik, skulle være lensmand over Frisland og Dorestad. Lothar måtte standse Harald Klaks plyndringstog i Vestfrisland, men lod ham fortsat plyndre Walcheren.
I begyndelsen af 840'erne fandt flere vikingeangreb sted på Frankerriget: Rouen i 841, Rouen og Quentovic i 842 og Nantes i 843. Disse vikinger var fra Norge, sandsynligvis Vestfold i Oslofjorden. Eftersom Harald i 812 sammen med broderen Reginfred forud for sin fordrivelse fra magten i Danmark havde taget kontrollen over dette område og indsat egne tillidsfolk, er det muligt, at disse vikinger nu optrådte på Haralds opfordring. Det er muligt, at Lothar havde håbet at kunne bruge dem i sit magtspil, men det viste sig snart, at de ikke lod sig styre.
Lensmand over Walcheren
Da Lothar efter Ludvig den Frommes død i 840 søgte at hævde sig som kejser, blev han mødt af en alliance mellem Karl den Skaldede og Ludvig den Tyske. Han søgte tilflugt i kongsgården ved Aachen hvor han søgte alliance med en del af sakserne. Sandsynligvis ved samme lejlighed - her ifølge Sankt Bertinårbøgerne - overdrog han som len Walcheren til Harald Klak. Fra annalerne lyder det under året 841:
"Harald, som med de andre danske sørøvere i en del år til egen fordel havde påført Frisland og andre kristnede kystegne så mange ulykker til besvær for [Lothars] fader, gav [Lothar] for denne fortjeneste Walcheren og nogle nærliggende bebyggelser til len. Det er i sandhed en handling, som fortjener afsky, at de, som havde påført de kristne ondt, blev sat til at lede kristne lande og folk og Kristi kirke, så at forfølgerne af den kristne tro blev herrer over kristne, og at kristne folk måtte tjene afgudstilbederne..."
Ifølge diplomaten og historieskriveren Nithard skal Harald have generobret de sydligste danske egne - Silendi, sandsynligvis old-frisisk for Zeeland eller eventuelt øen Sild
- og indkaldt mange normanner til tjeneste i Sachsen. Ligeledes skal han have haft planer om at slutte daner og saksere sammen, men projektet måtte opgives, da Ludvig den Tyske foretog en straffeekspedition i Sachsen og nedkæmpede enhver tendens til oprør.
Død og begravelse
Harald Klaks dødsår er ukendt.
Det er blevet foreslået, at Harald Klak kan være begravet i en bådkammergrav syd for Halvkredsvolden omkring Hedeby. Konkret bevis for en sådan kobling kan dog være svært at pege på.
Hans ældste søn, Godfred, overtog lenet Walcheren efter hans død og støttede i begyndelsen Lothar, men Lothar opsagde senere hans stilling som lensmand.
Tilnavnet "Klak"
I nordisk overlevering fra 1000-tallet har Harald tilnavnet "Klak".
Betydningen er ukendt, men kan have noget at gøre med det urgermanske lydord "klakan", der betyder et smæld. Det kom senere på oldnordisk til at betyde "noget der brister med et smæld" og videreudviklet for noget, der er svagt eller kraftløst; hvilket passer godt på Harald, da han gang på gang søger hjælp hos Ludvig den Fromme i stedet for at klare sig selv. Denne betydning findes i nogle svenske dialekter.
Efterslægt
Harald Klak og hans dronnings ældste søn hed Godfred.
Harald har muligvis haft en datter Thyrni, der kan være blevet gift med kong Sigurd Hjort af Ringerike i Norge. Dermed blev hun mormor til Harald Hårfager, den første konge der samlede Norge til ét rige.
Foruden dem havde Harald Klak muligvis yderligere efterslægt.
Fodnoter
Noter
Litteratur
Peter Sawyer: "Da Danmark blev Danmark. Fra ca. år 700 til ca. 1050" (i: Olaf Olsen (red.): Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie; bind 3; København, 1988; )
Poul Skaaning: Vikingestormen. Togter mod Vesteuropa 793-937; Viborg, 2006;
Niels Lund: Jellingkongerne og deres forgængere; Gylling, 2020;
Eksterne henvisninger
Annales Regni Francorum Frankiske Annaler
Kong Harald Klak
Se også
Forhistoriske danske konger
Den danske kongerække
Klak
Tjek fødsels- og dødsår
Harald
Personer fra vikingetiden
Danskere fra før år 1500
Nordiske folkesagnkonger
Personer der er konverteret til kristendommen |
170017 | https://is.wikipedia.org/wiki/%C3%9E%C3%B3rshani | Þórshani | Þórshani (fræðiheiti: Phalaropus fulicarius) er lítill vaðfugl sem verpir á Norðurslóðum. Hann er farfugl sem heldur sig úti á sjó í hitabeltinu yfir vetrartímann. Kvenfuglinn á frumkvæði að mökun, velur varpstæði og maka og ver þau fyrir öðrum kvenfuglum. Um leið og hún er búin að verpa hverfur hún á braut en karlfuglinn ungar eggjunum út.
Tilvísanir
Snípuætt
Vaðfuglar |
153601 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Andrea%20Gabrieli | Andrea Gabrieli | Andrea Gabrieli (fødd kring 1535 i Venezia, død 30. august 1586 i Venezia) var ein italiensk organist og komponist. Han vart rekna som den viktigaste komponisten i Den venetianske skulen og er i det heile ein av dei viktigaste komponistane i renessansen.
Liv
Gabrieli var elev av nederlendaren Adrian Willaert som var kapellmeister i Markuskyrkja, og var frå 1536 songar i kyrkja. Seinare var han ein periode hos Vincenzo Ruffo i Verona, men frå 1566 var han tilbake i Markuskyrkja, no som andreorganist. Frå 1585 og fram til han døydde hadde han stillinga som som førsteorganist i Markuskyrkja, ei av dei mest prestisjefylte musikkpostane i Nord-Italia.
Seint i karrieren vart han ein etterspurt lærar. Nevøen Giovanni Gabrieli var ein av hans mest framståande elevar, og Andrea påverka dermed indirekte eleven til Giovatni, Heinrich Schütz. Ein annan framståande elev var Hans Leo Hassler.
Musikk
Andrea Gabrieli var ein produktiv og allsidig komponist som skreiv store mengder geistleg og sekulær vokalmusikk, musikk for blanda grupper songarar og instrument, og reine instrumentalverk. Mykje var skriven det store og resonante rommet i Markuskyrkja.
Den tidlege stilen hans var påverka av Cipriano dei Rore, og madrigalane til Gabrieli er typiske for stilen på midten av 1500-talet. Men sjølv i den tidlegaste musikken sin føretrekte han homofone teksturar ved klimakset i musikken, eit trekk som peikar framover den seinare storslåtte stilen hans. Etter at han kom i kontakt med Orlando di Lasso i 1562 endra stilen seg, og nederlandsk musikk vart den sterkaste inspirasjonskjelda hans.
Då Gabrieli starta å arbeide i Markuskyrkja vendte han seg etterkvart vekk frå kontrapunktikken til den flamske skulen som hadde dominert musikken så langt på 1500-talet. I staden starta han å blande grupper beståande av instrument og kor som spelte antifont i det store kyrkjerommet. I musikken han skreiv på denne tida repeterte han fraser med forskjellige kombinasjonar av stemmer i ulike tonehøgder. Han anga ikkje instrumenteringa eksplisitt, men den kan utleiast. Musikken han skapte var unik for si tid og definerte den venetianske stilen for neste generasjon.
Det kan sjå ut som Andrea Gabrieli var lite villig til å publisere sin eigen musikk, for det meste er publisert av nevøen Giovatni etter onkelen døydde.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Andrea Gabrieli» frå , den 3. april 2010.
oppgav desse kjeldene:
tysk og engelsk Wikipedia
Bakgrunnsstoff
Notar
Fødde i 1530-åra
Døde i 1586
Italienske komponistar
Renessansekomponistar
Italienske organistar
Folk frå Venezia |
369153 | https://da.wikipedia.org/wiki/Laval%20%28Mayenne%29 | Laval (Mayenne) | Laval er en kommune i Mayenne departementet i Pays de la Loire regionen i det nordvestlige Frankrig.
Byen ligger på tærsklen til Bretagne og på grænsen mellem Normandiet og Anjou. Indbyggerne kaldes Lavallois.
Geografi
Laval ligger ved Mayenne-floden i området nord for Loire-floden. Byen er centrum i et byområde med ca. 100.000 indbyggere.
Økonomi
Byen er historisk hjemsted for fremstilling af fint linned. Der er støberier. Laval er også hjemsted for Laval og Mayenne Technologi Park, hvor virksomheder indenfor elektronik, computere og perifere enheder, fødevareteknologi, veterinær medicin, farmaceutisk industri, virtual reality, AV-uddannelse, patentering o.l. markedsføring og et ressourcecenter alt sammen er placeret i moderne bygninger.
Byen er også et vigtigt center for mælkeindustrier, oste, UHT mælk og yoghurt.
Der afholdes marked i byens centrum hver tirsdag og lørdag i nærheden af Palais de Justice.
Uddannelse
École supérieure d'informatique, électronique, automatique
Kantoner
Laval er hovedby for fem kantoner:
Laval-Est består af en del af Laval samt kommunen Entrammes (11.732 indbyggere)
Laval-Nord-Est består af en del af Laval og kommunerne Changé, Saint-Germain-le-Fouilloux og Saint-Jean-sur-Mayenne (14.687 indbyggere);
Laval-Nord-Ouest består af en del af Laval (12.022 indbyggere);
Laval-Saint-Nicolas består af en del af Laval (8.460 indbyggere);
Laval-Sud-Ouest består af en del af Laval (12.668 indbyggere).
Historie
Herremændene i Laval tilhører et dynasti, som har sat sit mærke på Frankrigs historie. Byens "Grande Rue" var i adskillige århundreder en af hovedvejene ind i Bretagne.
Efter Hundredeårskrigen (1337 til 1453), hvor byen på skift blev erobret af hærene, var det 15. århundrede en tid med vækst. Bymurene blev fuldendt med tilføjelse af et kraftigt artillerifort af moderne design, Tour Renaise. Guvernørerne af Bretagne, hvis uafhængighed formelt afsluttedes i 1491, brugte mange penge på at bygge en prestigefyldt hal nær borgtårnet i deres borg. De byggede en stor krypt til begravelse af den herskabelige familie i St. Tugal katedralen. Byen af bindingsværk blev delvis genopbygget. Byens aristokrati byggede elegante huse og tårne i den øvre del af byen ved Rue des Cheveaux.
Under den 2. republik, det 2. kejserdømme og den tidlige del af den 3. republik havde byen sin storhedstid. I denne periode sprang en række linnedfabrikker og støberier op rundt omkring i byen, og den begyndte at trives økonomisk. Den 21. november 1871 blev Samelaine Monumentet indviet for at minde indbyggerne om deres historiske gerninger. Kunstmuseet blev indviet i 1897 på Herce Place ved siden af Perrines, terrassehaverne og den sceniske promenade med udsigt over byen.
Under 1. verdenskrig døde mange af byens sønner på slagmarkerne i Flandern i forsvaret af hjemlandet mod de tyske angribere, hvilket fik byens udvikling til at gå i stå. I mellemkrigsperioden opstod der en ny overklasse i byen indtil 1940 hvor den demokratiske 3. republik blev løbet over ende af Nazityskland og Laval blev besat af den tyske hær. Under besættelsen var det svære tider i byen og byens jødiske befolkningsgruppe blev deporteret til dødslejre og mange af byens øvrige indbyggere blev krigsfanger og måtte arbejde under slavelignende forhold i Tyskland. De tyske besættelsesstyrker i Laval var yderst brutale, med tilfældige fængslinger, tortur og henrettelse af byens borgere som en næsten daglig foreteelse.
Med dens nærhed til Den engelske kanal var der en horisont af frihed på den anden side af kanalen, hvor de Frie franske styrker under general Charles de Gaulle forberedte befrielsen af Frankrig. Med tanke på deres bys frihed tilføjede den Franske modstandsbevægelse i Laval således ved flere lejligheder de tyske besættere alvorlige tab og bidrog til at lette de allieredes befrielse af Frankrig på D-dag. Den tyske besættelse sluttede om eftermiddagen den 6. august da 3. amerikanske armé under general George S. Patton befriede byen.
Seværdigheder
Det middelalderlige Château de Laval (tårn og bygning)
Betydelige rester byens mure og byport. Byen etableredes omkring grundlæggelsen af borgen i 1020 i marsken på grænsen mellem Frankrig og Bretagne. Den blev bygget til Guy 1 af Dénéré som blev en vasal af hertugen af Maine. I slutningen af det 12. århundrede førte lokale problemer sammen med byens placering på vejen til Bretagne til at herremanden i Laval byggede et stort rundt tårn som stadig har sin oprindelige trækrone. I begyndelsen bestod byen af spredte bebyggelser såsom bourg cheverel og bourg hersent. Men efter bygningen af den nye borg voksede den hurtigt. Den blev omkranset af volde i det 13. århundrede. Der var fem porte i murene, hvoraf kun en stadig findes, porte Beucheresse.
Treenighedskatedralen (La Trinité). Præ-romansk og romansk. Der er mange vægmalerier og figurer hugget ud af sten.
Botanisk have Jardin botanique de la Perrine
Venskabsbyer
Boston, Storbritannien.
Chalkidiki, Grækenland.
Gandia, Spanien
Garango, Burkina Faso
Laval, Canada
Mettmann, Tyskland
Vătava, Rumænien
Kilder
Michel Dloussky, Invasions allemandes et pénurie de monnaie en Mayenne, in La Mayenne : archéologie, histoire, 1994, N° 17, p. 159-193.
Michel Dloussky, L’été 1944 en Mayenne, in L’Oribus, 1994, N° 36, p. 74, and N° 37, p. 38-60.
Denis Glemain, Le Cinéma en Mayenne sous l’Occupation (1940-1944), Multigraphié, 1998, p. 166 , Mémoire de Maîtrise, University of Nantes.
Jean Grangeot, Laval, Rennes, Ouest-France, 1977.
Pierre Le Baud, Histoire de Bretagne avec les Chroniques des maisons de Laval et de Vitré, Paris, 1638.
Jules Marcheteau, La libération de Laval par les Américains, in L'Oribus, 1988, N° 26, p. 22-33.
Gaston Pavard, Chronique des années sombres (années 1939-1945), in L'Oribus, 1996, N° 40 and 42, p. 49-71.
Francis Robin, La Mayenne sous l’Occupation : déportations, internements, fusillades, Laval, Imprimerie Administrative, 1966, p. 32.
Malcolm Walsby, The Counts of Laval: Culture, Patronage and Religion in Fifteenth and Sixteenth-Century France Ashgate, Aldershot, 2007
Eksterne kilder
Borgmesterkontorets side
Wikipedia Fransk side
Hjemmeside for Villes et Pays d'Art et d'Histoire
Laval Virtual
Byer i Mayenne
Tour de France-byer |
376393 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ordnet.dk | Ordnet.dk | ordnet.dk er et dansk internetprojekt oprettet 2005, som indeholder forskellige hjemmesider der omhandler det danske sprog.
Ordnet.dk blev oprettet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet og Kulturministeriet. Projektet omfatter digitale udgaver af Ordbog over det danske Sprog (samt Supplement til Ordbog over det danske Sprog, 2006), Den Danske Ordbog og KorpusDK.
Kilder
Lars Trap-Jensen, Ordbøgerne og internettet i: Carlsbergfondets Årsskrift 2006
Eksterne henvisninger
ordnet.dk
Onlineopslagværker
Etableret i 2005
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab |
162537 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Lomen%20stavkyrkje | Lomen stavkyrkje | Lomen stavkyrkje er ei stavkyrkje med heva midtrom som ligg i bygda Lomen i Vestre Slidre kommune i Innlandet. Ved hjelp av årringsdatering er kyrkja datert til 1179. Dei første skrivne kjeldene som omtaler kyrkja er frå 1325 og 1334.
Kyrkja blei seinare bygd om og gjort større i 1779. Ho gjekk ut av dagleg bruk i 1914 då den nye Lomen kyrkje var ferdig om lag 2 km lenger nord.
Innvendig er kyrkja støtta på fire stavar, ho har tre utskårne portalar, arkadar og søylekapitel.
Under den siste restaureringa av kyrkja blei det utført ei arkeologisk utgraving, og 71 gjenstandar blei funne, blant anna delar av smykke og myntar. Nokon av myntane stamma frå 1100-talet.
Litteratur
Bugge Gunnar & Mezzanotte Bernadino. (1994) Stavkirker. Oslo. s. 45, ISBN 82-504-2072-1.
Bakgrunnsstoff
Lomen stavkyrkje hjå Riksantikvaren.
Lomen stavkyrkje i Stavkirke.org.
Lomen Church i Valdres Samband. (engelsk)
Norske stavkyrkjer frå mellomalderen
Kyrkjer i Vestre Slidre
Freda bygg i Innlandet
Norske kyrkjer frå 1100-talet
Kulturminne i Vestre Slidre
Kyrkjer i Valdres prosti |
114878 | https://da.wikipedia.org/wiki/Diskursteori | Diskursteori | Diskursteori er en samlebetegnelse for en række teorier, der fokuserer på samspillet mellem mening og politik. Diskursteorien har flere rødder: i sprogteorien, i poststrukturalismen og i marxismen og den kritiske teori.
De politiske teoretikere Ernesto Laclau og Chantal Mouffe har bidraget til diskursteorien i forbindelse med deres kritik af marxismen og feminismen.
Diskursteorien baserer sig på en tænkning om det sociale som er inspireret af blandt andet strukturalismen fra Saussure (1960 [1916]), poststrukturalismen fra Lacan (1977 [1966]), dekonstruktionen fra Derrida (1976 [1967]), diskursive formationer, genealogien og magten fra Foucault (1970, 1972, 1983, 1998 [1966]) og hegemonibegrebet til Gramsci (1971 [1929-1935]). Disses bidrag er samlet i et diskursteoretisk begrebsapparat,
udviklet af Laclau og Mouffe.
Teorier
Kanyleteorien
Antager, at mennesker er fuldstændig forsvarsløse over for massemedierenes indflydelse.
Opinionslederteorien
Fremsætter, at mennesker kan påvirkes gennem de mennesker de har tillid til.
Markedsteorien
Forudsætter, at borgerne styrer medierne, de kan selv vælge mellem medier. Medier skal gøre sig attraktive til borgernes ønsker.
Litteratur
På dansk:
Jørgensen, Marianne Winther & Phillips, Louise (1999) Diskursanalyse som teori og metode, Roskilde Universitetsforlag.
Laclau, Ernesto & Mouffe, Chantal (1997) Demokrati & hegemoni, Akademisk Forlag.
På engelsk:
Laclau, Ernesto & Mouffe, Chantal (1985) Hegemony and Socialist Strategy; Towards a Radical Democratic Politics, Verso.
Saussure, F. d. (1960 [1916]). Course in general linguistics. London: Peter Owen.
Lacan, J. (1977 [1966]). Écrits : a selection. New York: W.W. Norton.
Gramsci, A. (1971 [1929-1935]). Selections from the prison notebooks. London: Lawrence and Wishart.
Derrida, J. (1976 [1967]). Of grammatology. Baltimore: Johns Hopkins University Press.
Foucault, M. (1970). Diskurs og diskontinuitet. I: P. Madsen (red.), Strukturalisme : en antologi (s. 145-163). København: Bibliotek Rhodos.
Politik
Filosofi
Komparativ politik |
448490 | https://da.wikipedia.org/wiki/Jakob%20Levinsen | Jakob Levinsen | Jakob Levinsen, (født 19. juli 1960) er en dansk forfatter, kritiker og oversætter. Han er opvokset i Virum, nord for København og cand. mag. i musikvidenskab og dansk fra Københavns Universitet. Fra 1984-1987 var han kritiker ved Weekendavisen, 1987-1988 ansv. chefredaktør for MM, Månedsblad for Rock og Jazz, og fra 1987-2002 kritiker og kommentator ved Berlingske Tidende, 1990-1995 desuden redaktionschef, kulturredaktør og lederskribent. 2002-2006 var han forlagsredaktør og redaktionschef ved forlaget Lindhardt og Ringhof, og 2006-2012 var han litteraturredaktør samt kommentator, film- og musikanmelder ved Morgenavisen Jyllandsposten. Han har udgivet en række bøger om bl.a. klassisk musik og J.R.R. Tolkien, bidraget til flere titler vedrørende amerikansk musik og københavnske restauranter og oversat en lang række skønlitterære og faglitterære værker.
Udgivelser
Den store musik. En guide til klassisk med mere (1999)
Den store sang. En guide til opera med mere (2001)
Helte og Hobitter. Veje omkring J.R.R. Tolkien og Ringenes Herre (2002, revideret 2013)
Verdens 25 bedste klassiske plader (2003)
Klassisk musik (2006)
Børn, skab nyt! 10 scener fra Richard Wagners musikteater (2013)
Den liflige musik. Richard Strauss som komponist og undersåt (2014)
Gå bare selv. Om myndighed, frisind og modet til at være ligeglad (2015)
Oversættelser
Glenn Gould: Afskaf bifald! Essays i udvalg (1988)
Andy Warhol: Dagbøger (1991)
Glenn Gould: Portræt af mennesket som kunstner (1993)
Robert Foster: Det store Tolkien leksikon (2004)
Richard Stengel: Mandelas lære (2010)
J.R.R. Tolkien: Sagnet om Sigurd og Gudrun (2010)
Walter Isaacson: Steve Jobs (2011)
Charles Cumming: Den sjette forræder (2011)
Daniel Mendelsohn: De mistede (2012)
Anna Reid: Leningrad (2012)
J.R.R. Tolkien: Hobbitten (2012)
Mark Bowden: Afslutningen. Mål: Osama bin Laden (2012)
Christopher Hitchens: Dødelighed (2012)
Sylvie Simmons: I'm Your Man. En biografi af Leonard Cohen (2013)
J.R.R. Tolkien: Arthurs fald (2013)
Mary Shelley: Frankenstein (2014)
Mick Wall: Lou Reed. En biografi (2014)
Åsne Seierstad: En af os. En fortælling om Norge (2014)
Marilynne Robinson: Da jeg var barn, læste jeg bøger (2014)
Philipp Meyer: Sønner (2014)
Salman Rushdie: Grimus (2014)
Stephen King: Doktor Søvn (2014)
Nic Pizzolatto: Galveston (2014)
Walter Isaacson: Ledelse ifølge Steve Jobs (2014)
George Saunders: Tiende december (2014)
John Cleese: Men altså ... erindringer (2015)
Richard Flanagan: Den smalle vej til det dybe nord (2015)
Henry Kissinger: Verdens orden (2015)
David Sedaris: Forstå diabetes med ugler (2015)
Kazuo Ishiguro: Den begravede kæmpe (2015)
Stephen King: Vækkelse (2015)
Personer fra Virum
Journalister fra Danmark
Redaktører fra Danmark
Musikkritikere fra Danmark
Journalister ved Weekendavisen
Journalister ved Berlingske
Personer i Kraks Blå Bog |
2567513 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Chlorogomphus%20vietnamensis | Chlorogomphus vietnamensis | Chlorogomphus vietnamensis är en trollsländeart som beskrevs av Syoziro Asahina 1969. Chlorogomphus vietnamensis ingår i släktet Chlorogomphus och familjen kungstrollsländor. IUCN kategoriserar arten globalt som otillräckligt studerad. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Kungstrollsländor
vietnamensis |
72856 | https://da.wikipedia.org/wiki/Darren%20Aronofsky | Darren Aronofsky | Darren Aronofsky (født 12. februar 1969) er en amerikansk filminstruktør.
Darren Aronofsky blev født i New York og efter gymnasiet kom han på universitetet Harvard for at studere film. Allerede under hans tid på universitetet vandt han flere priser for sine film. Der skulle dog gå seks år fra han blev færdig med skolen til hans første spillefilm π udkom. π blev lavet for et næsten ikke eksisterende budget (ifølge IMDb var budgettet på $60.000), men det lykkedes den alligevel at indspille $3.221.152 i USA. Til den næste film, Requiem for a Dream, fik han flere penge at arbejde med. Filmen var dog ikke noget kæmpe hit i biograferne, men er siden gået hen og blevet noget af en kultfilm. Filmen gav også en af dens hovedrolleindehavere, Ellen Burstyn, en Oscarnominering for bedste skuespillerinde.
Filmografi
π (1998)
Requiem for a Dream (2000)
The Fountain (2006)
The Wrestler (2008)
Black Swan (2010)
Noah (2014)
Mother (2017)
Eksterne henvisninger
Filminstruktører fra USA
Personer fra New York City
Jøder fra USA |
170841 | https://no.wikipedia.org/wiki/Antimetabolitt | Antimetabolitt | En antimetabolitt er et kjemisk stoff med en struktur som ligner et stoff (en metabolitt) som behøves ved normale biokjemiske reaksjoner, men er tilstrekkelig ulikt slik at det forstyrrer cellenes normale funksjoner, deriblant celledeling.
I Anatomisk terapeutisk kjemisk klassifikasjon (ATC-systemet) blir de klassifisert under L01B.
Antimetabolitter kan benyttes i kreft-behandling fordi de griper inn i DNA-produksjon og dermed også celledeling og vekst av svulster.
Antimetabolitter kamuflerer seg som purin (azatioprin, merkaptopurin) eller pyrimidin – som blir til byggesteinene i DNA. De hindrer disse stoffene fra å bli innkorporert i DNA i «S»-fasen (av cellesyklusen) og stanser normal utvikling og deling. De påvirker også RNA-syntese. På grunn av sin effektivitet er disse legemidlene de cellegiftene (cytoctatika) som er mest utbredt.
Antimetabolitter kan også være antibiotika, slik som sulfanilamid-midler, som hemmer dihydrofolat-syntesen i bakterier gjennom å konkurrere med para-aminobenzoinsyre.
De viktigste representantene for disse legemidlene er:
Folinsyre-analoger
Metotrexat, en folinsyre-analog, forhindrer dannelsen av tetrahydrofolat som er essensiell for purin- og pyrimidin-syntese ved hemmingen av Dihydrofolat reduktase. Dette fører til hemmet produksjon av DNA, RNA og proteiner (fordi tetrahydrofolat også er involvert i syntesen av aminosyrene serin og metionin).
Purin-analoger
Azatioprin er den viktigste immunosuppressive cytotoksiske substansen. Den anvendes i stor utstrekning i forbindelse med transplantasjoner for å kontrollere avvisningsreaksjoner. Den kleber non-enzymatisk til 6-merkaptopurin som virker som en purin-analog og en hemmer av DNA-syntese. Ved å forhindre kloneekspansjonen av lymfocytter i induksjonsfasen av immunresponsen påvirker den både celle- og kroppsvæsekimmunitet. Den undertrykker også effektivt autoimmunitet.
Merkaptopurin
Tioguanin benyttes til å behandle akutte leukemier og frembringe remisjoner i akutte granulocytiske leukemier.
Fludarabin hemmer funksjonen til en rekke DNA-polymeraser, DNA-primase, DNA-ligase I og er «S» fase-spesifikk (fordi disse enzymene er svært aktive i forbindelse med DNA-replikering).
Pyrimidin-analoger
5-fluorouracil (5FU) som hemmer tymidylatsyntase.
Floxuridin (FUDR)
Cytosin arabinosid
Referanser
Eksterne lenker
University of Nebraska
Stoffskiftet |
29377 | https://is.wikipedia.org/wiki/Philly%20cheesesteak | Philly cheesesteak | Ostakjötloka eða cheesesteak, þekkt utan Philadelphiu sem Philadelphia cheesesteak, Philly cheesesteak eða steak and cheese er samloka með þunnum sneiðum af steiktu nautakjöti og osti. Ostakjötlokan varð til í Philadelphiu árið 1930 og er talin einkennandi fyrir borgina.
Saga
Pat Olivieri er sagður hafa fundið upp ostakjötlokuna þegar hann setti sneitt nautakjöt í brauð. Hann hóf að selja þennan nýja mat í pylsustandi sínum. Maturinn varð svo vinsæll að Olivieri opnaði eigið veitingahús árið 1930. Veitingahúsið er enn til og heitir nú Pat's King of Steaks.
Á vefsíðu veitingahússins kemur fram að upphaflega hafi samlokan verið nefnd „steak sandwich“ (kjötloka) (ekki „cheesesteak“) en „eftir því sem tíminn leið vildu bæði starfsmenn og viðskiptavinir breytingu ... osti var bætt við.“ Joe Vento hjá Geno's heldur því fram að hann hafi verið fyrstur til þess að bæta við osti.
Ostur
Amerískur ostur, provolone og cheez whiz eru þrjár megintegundir osts sem notaðar eru í ostakjötlokur. Svissneskur ostur og cheddar eru stundum notaðir og flestir staðir sem selja einnig pizzur bjóða einnig upp á mozzarella ost. Ostakjötlokur eru einnig fáanlegar án osts og kallast þá einfaldlega kjötlokur (steak sandwich).
Pöntunarvenjur
Á stöðum sem selja ostakjötlokur í Philadelphiu eru sérstök hefð fyrir því hvernig ostakjötlokur eru pantaðar. Einkum þarf að taka fram hvers konar ost maður vill fá og hvort maður vill pönnusteiktan lauk á samlokuna eða ekki. Venjan er að panta „wit“ ef maður vill lauk en „witout“ vilji maður sleppa lauknum. Til dæmis segir maður „I'd like a provolone wit,“ vilji maður panta ostakjötloku með provolone osti og lauk. Venjan er að biðja um aukaálegg síðast, svo sem steikta sveppi eða papríku, t.d. „I'd like an American witout and peppers.“ Sumir ostakjötlokustaðir taka ekki við pöntunum nema hefðirnar séu virtar. Staðir sem selja ýmiss konar mat, svo sem pizzur og annan skyndibita, auk ostakjötlokanna fylgja yfirleitt ekki þessum hefðum.
Ostapólitík
Í forsetakosningunum árið 2004 fór frambjóðandi demókrata, John Kerry á Pat's Steaks í suðurhluta Philadelphiu og gerðist sekur um að panta ostakjötloku með svissneskum osti. Að því er fram kom í Philadelphia Daily News, „flissuðu fréttamenn“ því „í Philadelphiu er það að panta svissneskan ost á ostakjötloku eins og að halda með Dallas á Eagles leik. Þetta er ekki bara pólitísk ranghugsun, heldur getur þetta einnig leitt til þess að maður fái á baukinn.“
Frægir veitingastaðir
Af öllum ostakjötlokustöðum Philadelphiu eru Pat's og Geno's Steaks langfrægastir. Þessir frægu keppinautar eru hvor sínum megin götunnar á 9. götu og Passayunk Avenue í suðurhluta Philadelphiu.
Pat's King of Steaks
Pat's Steaks, stofnað 1930 af Pat Olivieri, er sagður fyrsti ostakjötlokustaðurinn. Hann er einkum þekktur fyrir að nota þunnt skorið nautakjöt ólíkt keppinautinum Geno's Steaks sem sker kjötið í grófari sneiðar.
Geno's Steaks
Geno's Steaks, stofnað 1966, er einn frægasti ostakjötlokustaður heims. Hann er þekktur fyrir að nota þykkari kjötsneiðar ólíkt keppinautinum Pat's Steaks sem sker kjötið í þynnri sneiðar.
Best of Philly verðlaunahafar
Eftirfarandi er listi yfir veitingastaði í Philadelphiu sem hafa unnið „Best of Philly“ verðlaunin fyrir ostakjötlokur.
Deuce Restaurant & Bar: 2006
Tony Luke's: 2005
Chick's Deli: 2003
Chink's: 2002
Lorenzo's: 2002
Pat's King of Steaks: 2002, 2001
Geno's Steaks: 2000
Jim's Steaks: 1997
Neðanmálsgreinar
Heimild
Tengt efni
Kafbátasamlokur
Tenglar
Vefsíða Pat's King of Steaks
Umfjöllun um og samanburður á Pat's og Geno's
Vefsíða Jim's Steaks
Saga Geno's Steaks
Matur
Samlokur (matargerð)
Skyndibiti |
92256 | https://is.wikipedia.org/wiki/N%C3%ADmenningarnir | Nímenningarnir | Nímenningarnir (eða mál nímenninganna) er hugtak sem notað er um dómsmál ríkissaksóknara gegn níu manns sem freistuðu þess, ásamt rúmlega 20 öðrum, að komast á palla Alþingis þann 8. desember 2008. Atburðurinn var hluti af mótmælaöldu veturinn 2008 – 2009 sem gjarnan hefur verið nefnd Búsáhaldabyltingin. Nímenningarnir voru sýknaðir þann 16. febrúar 2011 í Héraðsdómi Reykjavíkur.
Heimsókn stöðvuð
Þingverðir og lögregla meinuðu fólkinu að komast á þingpalla og í þvögunni sem myndaðist urðu einhverjir pústrar sem leiddu meðal annars til þess að einn úr hóp nímenninganna féll aftur fyrir sig á þingvörð, sem varð til þess að sá féll á miðstöðvarofn og hlaut af því áverka.
Tveir mótmælendanna komust upp á áhorfendapalla Alþingis, Snorri Páll Jónsson Úlfhildarson og óþekkt kona. Áður en hann var dreginn niður náði Snorri að hrópa af pöllunum:
„Þetta hús þjónar ekki tilgangi sínum lengur, drullið ykkur út.“
Í viðtali í Kastljósi Sjónvarpsins 20. maí 2010 lýstu tvö nímenninganna, Sólveig Anna Jónsdóttir og Snorri Páll, því að ásakanir um að þau hefðu „ráðist á Alþingi“ væru „fráleitar“ og að þau hafi hvorki beitt ofbeldi eða hótað ofbeldi.
Ákærur
Níu úr þessum hóp voru síðar ákærð fyrir árás á sjálfræði Alþingis. Í ákæru sem nímenningunum var birt 1. mars segir að fólkið sé ákært fyrir:
„...brot gegn valdstjórninni, almannafriði og allsherjarreglu og húsbrot með því að hafa, þann 8. desember 2008, ásamt hópi óþekktra manna, í heimildarleysi ruðst inn í Alþingishúsið við Austurvöll meðan á þingfundi stóð. ... Með háttsemi sinni rufu ákærðu friðhelgi Alþingis og starfsfrið auk þess sem öryggi Alþingis var hætta búin.“
Nímenningarnir voru ákærðir fyrir brot á 1. mgr. 100. gr., 1. mgr. 106. gr., 107. gr., 1. og 2. mgr. 122. gr. og 231. gr. almennra hegningarlaga nr. 19/1940.
Hámarksrefsing fyrir „árás á sjálfræði Alþingis“ varðar að lágmarki eins árs fangelsi. 1. málsgrein 100 greinar almennra hegningarlaga segir:
„Hver, sem ræðst á Alþingi, svo að því eða sjálfræði þess er hætta búin, lætur boð út ganga, sem að því lýtur, eða hlýðir slíku boði, skal sæta fangelsi ekki skemur en 1 ár, og getur refsingin orðið ævilangt fangelsi, ef sakir eru mjög miklar.“
Vanhæfi ríkissaksóknara
Valtýr Sigurðsson, ríkissaksóknari lýsti sig vanhæfan til að fara með málið, eftir að bent var á ættartengls hans við einn brotaþola, sem er mágkona Valtýs. Í framhaldinu var Lára V. Júlíusdóttir hrl sett ríkissaksóknari í máli nímenninganna.
Sögulegt fordæmi
Aðeins einu sinni hefur verið ákært undir 100 grein hegningarlaga, í kjölfar óeirða á Austurvelli 1949. Einn þeirra sem þá var ákærður var Jón Múli Árnason, faðir Sólveigar, eins nímenninganna.
Heimildir
Tenglar
Stuðningssíða nímenninganna
Texti ákærunnar
Efnahagskreppan á Íslandi 2008–2009
Íslenskir aðgerðasinnar
Íslensk dómsmál |
2001540 | https://no.wikipedia.org/wiki/Black%20history%20month | Black history month | Black History Month er en årlig periode der man har spesiell fokus på å huske viktige personer fra den afrikanske diaspora i USA, Canada, Storbritannia og Irland. I Nord-Amerika feires måneden i februar, mens i Europa feires den i oktober.
Black History Month feirer bidrag til amerikansk historie fra betydningsfulle fargede personer som dr. Martin Luther King jr., Thurgood Marshall, Mae Jemison og Barack Obama.
Historie
I 1926 begynte historiker Carter G. Woodson og organisasjonen "Association for the Study of Negro Life and History" å kalle uka med Abraham Lincolns bursdag, 15. februar, for "Negro History Week". I 1969 tok studenter og ansatte ved Kent State University initiativ til en måned og ikke bare en uke, og i 1970 ble måneden feiret for første gang, og i 1976 anerkjente president Gerald Ford måneden, og den ble feiret ved utdanningsinstitusjoner over hele USA.
I Storbritannia ble Black History Month feiret første gang i oktober 1987. Før det ble det arrangert kampanjer mot rasisme og apartheid i Sør-Afrika, og i forbindelse med "African Jubilee Year" ble oktober valgt som Black History Month. Å være farget i Storbritannia oppleves annerledes enn å være farget i USA, og derfor feirer ikke alle samme måneden.
I Canada ble Black History Month først feiret i 1995, og i Irland i 2010.
Kontroverser
Alt fra begynnelsen ble Black History Month kritisert. Enkelte innen akademia mente at å bruke en spesiell måned på saken ville gi mindre fokus resten av året. Skuespiller Morgan Freeman har sagt at: "Jeg vil ikke ha en måned med svart historie. Svart historie er amerikansk historie". Å kalle noe svart historie kan oppfattes som segregering i seg selv, og at historie er historie uavhengig av fargen på de det fortelles om.
I Storbritannia har feiringen ofte vært fokusert på amerikansk historie og slaveri. Det britiske imperiet har vært mye mer mangfoldig, og selv om noen har samme farge kan de være kulturelt svært forskjellige.
I 2020 var Black History Month fokus også utenfor skoleverket og var sentralt også for teatre, biblioteker og museer. Selskaper som Coca-Cola, Google, Target og Macy's markerte også måneden.
Referanser
Merkedager
USAs historie |
8487949 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Friedewald%2C%20Hessen | Friedewald, Hessen | Friedewald är en kommun och ort i Landkreis Hersfeld-Rotenburg i Regierungsbezirk Kassel i förbundslandet Hessen i Tyskland.
De tidigare kommunerna Hillartshausen och Lautenhausen uppgick i 31 december 1971 och Motzfeld 1 augusti 1972.
Referenser
Kommuner, köpingar och städer i Landkreis Hersfeld-Rotenburg |
140709 | https://is.wikipedia.org/wiki/Eldst%C3%A6%C3%B0i | Eldstæði | Eldstæði er innrétting þar sem kveikja má eld með öruggum hætti. Núorðið eru eldstæði í heimahúsum yfirleitt til skrauts en sögulega voru þau notuð til upphitunar herbergja eða húsa, matreiðslu og lýsingar. Orðið arinn á við opið eldstæði. Yfir arni er oft arinhilla sem upprunalega var ætlað til að fanga reykinn. Reykháfur leiðir reyk sem verður til við brennslu úr eldstæðinu og út úr húsinu.
Í eldstæðum má brenna ýmiss konar eldsneyti. Það eldsneyti sem verður fyrir valinu er breytilegt eftir heimssvæðum og í gegnum söguna. Á Norðurlöndum var eldiviður oft notaður vegna trjáauðgi. Nú á dögum eru til eldstæði sem ganga fyrir jarðgasi eða rafmagni.
Áhrif viðarreyks á heilsu og umhverfi
Áhrif á heilsu
Viðarreykur losar mikið magn af hættulegum efnum. Því hefur oft verið líkt við sígarettureyk, þar sem magn krabbameinsvaldandi efna er mun hærra og gerir viðarreyk um 30-falt meira krabbameinsvaldandi en sígarettureykur. Viðarreykur ýtir til að mynda undir alvarleika og veldur astma, lungnaþembu, lungnakrabbameini, æðasjúkdómum, blóðtappa og hjartaáföllum.
Áhrif á umhverfi
Ein klukkustund af viðarbruna í eldstæði veldur svipaðri umhverfismengun og bílferð frá Reykjavík til Mývatns. Í Evrópu er útblástur sótagna meiri frá viðarbruna en allri umferð lagðri saman. Þar að auki tekur á bilinu 50-80 ár af enduruppgræðslu að jafna útblástur gróðurhúsalofttegunda þegar tré er fellt og brunnið.
Árið 2018 var gefin út íslensk vefsíða, eldstaedi.is, sem gefur upplýsingar um áhrif viðarreyks á heilsu og umhverfi. Hún var samstarf við Þröst Þorsteinsson prófessor í umhverfis- og auðlindafræði við jarðvísindadeild Háskóla Íslands, Ásu Einarsdóttur sérfræðing í barnalækningum og bráðalækningum, hollensku vefsíðuna www.luchtfonds.nl og Ferdinand Leferink formann tveggja góðgerðastofnana, Enar Kornelius Leferink háskólanema og David Marshall hugbúnaðarverkfræðingi í vefsíðusmíð.
Tengt efni
Eldstó
Hlóðir
Kamína
Ofn
Tilvísanir
Húsgögn |
3764903 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Falsoibidion%20punctuosum | Falsoibidion punctuosum | Falsoibidion punctuosum är en skalbaggsart som beskrevs av Holzschuh 2003. Falsoibidion punctuosum ingår i släktet Falsoibidion och familjen långhorningar. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Långhorningar
punctuosum |
249540 | https://da.wikipedia.org/wiki/Buffalo | Buffalo | Buffalo (eller buffaloe) kan referere til:
Dyr
Pattedyr
Amerikansk bison - kaldet Buffalo
Fisk
Ictiobus - en nordamerikansk fiskeart kendt som buffalo
Steder
Australien
Buffalo, Victoria
Canada
Buffalo, Alberta - en spøgelsesby
USA
Buffalo, New York
Buffalo, Illinois
Buffalo, Indiana
Buffalo, Iowa
Buffalo, Kansas
Buffalo, Kentucky
Buffalo, Minnesota
Buffalo, Missouri
Buffalo, Montana
Buffalo, Nebraska
Buffalo, North Dakota
Buffalo, Ohio
Buffalo, Oklahoma
Buffalo, South Carolina
Buffalo, South Dakota
Buffalo (Tennessee) (flertydig)
Buffalo, Texas
Buffalo, Henderson County, Texas
Buffalo, West Virginia
Buffalo, Jackson County, West Virginia
Buffalo, Buffalo County, Wisconsin
Buffalo, Marquette County, Wisconsin
Buffalo, Wyoming
Buffalo City (flertydig)
Buffalo County (flertydig)
Buffalo Township (flertydig)
Musik
Buffalo (dansk band), et dansk countryband
Buffalo (band), et australsk hardrock band
Buffalo (EP), by Buffalo
Buffalo (Frank Zappa album)
Buffalo (The Phoenix Foundation album) |
80115 | https://da.wikipedia.org/wiki/Rundballepresser | Rundballepresser | En rundballepresser er en ballepresser, der samler strået i en spiralform til der dannes en cylinder med en diameter mellem 1 og 2 meter. Den trækkes af en traktor og drives af dennes kraftudtag.
Ballepresseren opsamler strå fra samme bane som traktoren kører i, i modsætning til de ballepressere, der laver små baller (disse opsamler i banen ved siden af).
Landbrugsmaskiner |