id
stringlengths
1
7
url
stringlengths
31
244
title
stringlengths
1
148
text
stringlengths
1
173k
114612
https://is.wikipedia.org/wiki/Ricoh%20Arena
Ricoh Arena
Ricoh Arena (Ricoh-leikvangur) er knattspyrnuvöllur í ensku borginni Coventry og er heimavöllur félagsins Coventry City. Leikvangurinn var tekinn í notkun 2005 og er gjarnan notaður fyrir ýmsa viðburði, auk knattspyrnu. Saga leikvangsins Það var árið 1997 að ákvörðun var tekin um að reisa nýjan knattspyrnuvöll fyrir Coventry City. Í raun reis heil þyrping húsa. Fyrir utan knattspyrnuvöllinn er þar hótel, sýningarhöll, spilavíti og verslunarmiðstöðin Arena Park. Samstæðan var reis 2005-2007 eftir nokkrar tafir. Leikvangurinn átti upphaflega að taka 45 þúsund manns í sæti og vera þannig með stærri leikvöllum Englands. En þegar uppi var staðið var ákveðið að hafa völlinn minni, þannig að hann tekur eingöngu 32 þúsund manns. Byrjað var að leika knattspyrnu á vellinum haustið 2006. Fyrsti landsleikurinn fór fram 6. október 2006 og áttust þá við England U21 og Þýskaland U21 sem England vann 1-0. Samstæðan öll, þar á meðal völlurinn, var formlega opnuð 24. febrúar 2007 af hlaupakonunni Kelly Holmes og íþróttamálaráðherra landsins Richard Caborn. Heitið Heitið Ricoh kemur frá aðalstyrktaraðila samstæðunnar, fjölföldunarfyrirtækinu Ricoh. Upphaflega stóð til að bílaverksmiðjan Jaguar yrði styrktaraðilinn og átti leikvangurinn að heita Jaguar Arena, en samningur við fyrirtækið var leyst upp 18 mánuðum eftir að hann var gerður. Samningurinn við Ricoh var undirritaður 26. apríl 2005 og voru framkvæmdir við samsteypunnar þegar vel á veg komnar. Íþróttasaga Ricoh Arena varð heimavöllur Coventry City í upphafi leiktíðar 2005-2006, en þá var leikvangurinn ekki að fullu kláraður. Áður hafði liðið leikið sína leiki á Highfield Road. Fyrsti leikurinn var gegn QPR í B-deildinni (20. ágúst) og vannst hann 3-0. Fyrsti tapleikur liðsins á Ricoh-leikvanginum var 24. september sama ár gegn Hull City 0-2. Áhorfendamet vallarins var slegið 7. mars 2009 í bikarleik Coventry City og Chelsea, sem hinir síðarnefndu unnu 2-0, en 31.407 manns sóttu leikinn. Tæknilega séð var uppselt, því stúkur voru enn í smíðum á þessum tíma. Þegar framkvæmdum var lokið er rúm fyrir 32.609 manns. 21. maí 2011 var völlurinn notaður fyrir úrslitaleik bikarkeppninnar kvenna í knattspyrnu en þá sigraði Arsenal Ladies. Á Ólympíuleikunum 2012 var völlurinn notaður fyrir knattspyrnuleiki, bæði í karla- og kvennaflokki. Af öðrum íþróttum sem nota völlinn má nefna rúgbý og ruðning. Tónleikar Fyrir utan íþróttir er Ricoh Arena gjarnan notaður fyrir stórtónleika. Fyrstu tónleikarnir voru haldnir 23. september 2005 fyrir Bryan Adams. Tónleikar sem haldnir hafa verið á leikvanginum: Bryan Adams 23. september 2005 Bon Jovi 7. júní 2006 Red Hot Chili Peppers 2. júlí 2006 Rod Stewart 20. júlí 2007 Bon Jovi 24. júní 2008 Scouting for Girls 30. nóvember 2008 Take That árið 2009 (nokkrir tónleikar) Oasis 7. júlí 2009 Pink 24. júní 2010 Coldplay 29. maí 2012 Áætlað er að Muse og Bruce Springsteen muni halda tónleika í leikvanginum árið 2013. Heimildir Coventry Ensk íþróttamannvirki
3683
https://fo.wikipedia.org/wiki/Marstal%20kommuna
Marstal kommuna
Marstal kommuna (danskt: Marstal kommune), var ein kommuna í Fyns Amt í Danmark, sum í 2006 varð løgd saman við Æreskøbing kommunu, nýggja kommunan fekk navnið Ærø kommuna. Í 2003 var fólkatalið í Marstal kommunu 3.279, kommunan fevndi um 16,75 km2. Borgarstjórar í Marstal Kommunu Fyrrverandi kommunur í Danmark
519628
https://no.wikipedia.org/wiki/Ormetungeslekten
Ormetungeslekten
Ormetungeslekten (latin: Ophioglossum) er en planteslekt som tilhører den usikkert klassifiserte ormetungefamilien. Ordet Ophioglossum er gresk og betyr «ormetunge», og på engelsk heter slekten «Adder's-tounge». Slekten har 25-30 arter. Familien regnes normalt under gruppen eller underdivisjonen bregneplanter, men kan også være en egen orden Ophioglossales, som en søstergruppe av karsporeplanter direkte under karplantene. Nye forskning tyder på at de kan være i nærmere slekt med ordenen Psilotales enn med bregner. Plantene er flerårige, snaue og relativt små, de har en grønn bladplate som er steril, og en sporeaks-del som er gulaktig eller gulgrønn med tykke vegger. Bladene har nettformede nervemønstre, og sporeaks-stilken stikker opp fra bladstilken. Planten og bladstilken er ikke grenet. Tverrsprekker i sporehusene sørger for at de åpnes og spres etter blomsteringen om sommeren. Artens individer har opp til 1.400 kromosomer, men de fleste av dem har 2-300 kromosomer. Enkelte mener at ormetungeslekten også omfatter Cheiroglossa, mens andre regner sistnevnte som en egen slekt. Det er betydelige forskjelelr mellom artene i de to gruppene, men det virker nå utbredt å regne Cheiroglossa som en underart. Nedenfor tas den med som en underslekt under ormetungeslekten. I Norge finnes én art av ormetungeslekten. Arter Ormetungeslekten omfatter blant annet følgende arter, hvorav ormetunge og småormetunge vokser vilt i Norge: Ormetungeslekten (Ophioglossum) Ormetunge (Ophioglossum vulgatum) (nordlige halvkule, Nordvest-Afrika) Småormetunge (Ophioglossum azoricum) Ophioglossum austroasiaticum Ophioglossum californicum Ophioglossum costatum Ophioglossum crotalophoroides (Nord- og Sør-Amerika) Ophioglossum engelmanii Ophioglossum lusitanicum Ophioglossum nudicaule (Stillehavet, Nord-Amerika) Ophioglossum palmatum Ophioglossum pedunculosum Ophioglossum petiolatum (Asia, Stillehavet, Nord-Amerika) Ophioglossum polyphyllum Ophioglossum pusillum (nordlige Nord-Amerika) Ophioglossum pycnosticum Ophioglossum reticulatum Ophioglossum tenerum Ophioglossum thermale Underslekt Cheiroglossa (Cheiroglossa) (usikker taksonomi) Cheiroglossa palmata (Cheiroglossa palmata) (subtropene, tropene) Referanser Eksterne lenker eFlora, Ophioglossum i Nord-Amerika eFlora, Cheiroglossa i Nord-Amerika
908912
https://da.wikipedia.org/wiki/Franz%20Egon%20von%20F%C3%BCrstenberg
Franz Egon von Fürstenberg
Franz Egon von Fürstenberg henviser til: Franz Egon von Fürstenberg-Heiligenberg (1626-1682) – tysk kirkemand, fyrstærkebiskop af Strasbourg Franz Egon von Fürstenberg (1702-1761) – tysk kirkemand, domdekan og generalvikar i Münster Franz Egon von Fürstenberg (1737-1825) – tysk kirkemand, fyrstbiskop af Hildesheim og Paderborn Franz Egon von Fürstenberg-Stammheim (1797-1859) – tysk godsejer og politiker Franz Egon von Fürstenberg-Herdringen (1818-1902) – tysk godsejer og politiker
84528
https://da.wikipedia.org/wiki/Kampen%20om%20den%20r%C3%B8de%20ko
Kampen om den røde ko
Kampen om den røde ko er en dansk komediefilm fra 1987, skrevet og instrueret af Jarl Friis-Mikkelsen og Ole Stephensen. Filmen er en parodi på danske Lystspilfilm, specielt Morten Korch. Filmen bryder flere gange "den fjerde væg" (altså illusionen om, at publikum er tilskuere til faktiske begivenheder). Medvirkende Jarl Friis-Mikkelsen Ole Stephensen Axel Strøbye Mari-Anne Jespersen Anne Herdorff Poul Bundgaard Morten Eisner Preben Kristensen Jacob Haugaard Hanne Borchsenius Margrethe Koytu Jens Okking Claus Nissen Thomas Eje Lisbet Dahl Claus Ryskjær Preben Lerdorff Rye Ulf Pilgaard Regner Grasten Ellen Winther Lembourn Per Tofte Nielsen Rita Block Eksterne henvisninger Danske film fra 1987 Komediefilm fra Danmark Film fra Danmark (administrationskategori)
3481796
https://sv.wikipedia.org/wiki/G%C3%B6kmyra
Gökmyra
Gökmyra (Anergates atratulus) är en myrart som först beskrevs av Schenck 1852. Gökmyra ingår i släktet Anergates och familjen myror. IUCN kategoriserar arten globalt som sårbar. Enligt den finländska rödlistan är arten akut hotad i Finland. Arten är reproducerande i Sverige. Artens livsmiljö är torra och karga åsmoar. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life. Bildgalleri Källor Externa länkar Myror
4268323
https://sv.wikipedia.org/wiki/Carex%20tsaratananensis
Carex tsaratananensis
Carex tsaratananensis är en halvgräsart som beskrevs av Henri Chermezon. Carex tsaratananensis ingår i släktet starrar, och familjen halvgräs. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life. Källor Starrar tsaratananensis
203931
https://no.wikipedia.org/wiki/Frekasundbrua
Frekasundbrua
Frekasundbrua er ei bru på europavei 39 i Tysvær og Bokn kommuner i Rogaland. Brua krysser Frekasundet mellom fastlandet og Ognøy. Se også Ognasundbrua Boknasundbrua Liste over broer i Norge Liste over broer i Norge etter lengde Eksterne lenker Structurae: Frekasund Bridge Frekasundbrua på Statens vegvesens Vegkart Broer på E39 Bjelkebroer Veibroer i Rogaland Veier i Tysvær Veier i Bokn 1991 i Norge Broer åpnet i 1991
486204
https://da.wikipedia.org/wiki/Cytoplasmastr%C3%B8mninger
Cytoplasmastrømninger
Cytoplasmastrømninger foregår bl.a. i planteceller, hvor cytoplasmastrømninger fører kloroplasterne (grønkorn) rundt i cellen . Biologi
890928
https://da.wikipedia.org/wiki/Bangladesh%20ved%20OL
Bangladesh ved OL
Bangladesh deltog første gang i olympiske lege under sommer-OL 1984 i Los Angeles og har siden deltaget i samtlige sommerlege. Nationen har aldrig deltaget i vinterlegene. Bangladesh er den mest folkerige nation, som ikke har vundet nogen olympisk medalje. Medaljeoversigt Referencer Eksterne henvisninger Bangladesh' OL-statistik på Sports-reference.com Bangladesh ved sommer-OL OL
4530403
https://sv.wikipedia.org/wiki/Alchemilla%20stanislaae
Alchemilla stanislaae
Alchemilla stanislaae är en rosväxtart som beskrevs av Pawl.. Alchemilla stanislaae ingår i släktet daggkåpor, och familjen rosväxter. Utöver nominatformen finns också underarten A. s. pilifera. Källor Daggkåpor stanislaae
3769910
https://sv.wikipedia.org/wiki/Domitia%20pilosicollis
Domitia pilosicollis
Domitia pilosicollis är en skalbaggsart som först beskrevs av Hope 1843. Domitia pilosicollis ingår i släktet Domitia och familjen långhorningar. Artens utbredningsområde är Liberia. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life. Källor Långhorningar pilosicollis
969557
https://da.wikipedia.org/wiki/Nick%20Diaz
Nick Diaz
Nicholas Robert Diaz (født 2 august 1983 i Stockton, Californien i USA) er en amerikansk tidligere MMA-udøver af mexicansk afstamning. Han er tidligere mester i Strikeforces weltervægtsdivision. Han har konkurreret i amerikanske Ultimate Fighting Championship (UFC), World Extreme Cagefighting (WEC) og EliteXC, samt japanske Pride Fighting Championship (Pride) og DREAM. Diaz fik sort bælte i Brasiliansk Jiu-jitsu den 8. maj 2007. Diaz træner på Cesar Gracie Jiu-Jitsu Academy i Pleasant Hill, Californien, sammen med andra fremstående MMA-kæmpere, deriblandt Nicks yngre bror Nate Diaz, Jake Shields og Gilbert Melendez. Diaz har aldrig tabt en kamp på submission og har kun tabt 1 kamp på knockout ud af 35 kampe. Han er kendt for sin akavede boksning, god kondition og farlig gulvkamp. Baggrund Diaz, der er af mexicansk og engelsk afstamning blev født og voksede op i Stockton i Californien. Diaz gik på Tokay High School i Lodi, Californien, i et år før han droppede ud. På første året var han en del af svømmeholdet. Diaz begyndte at træne karate og aikido fra en ung alder deltog også i brydning-turneringer i sine teenageår. Han startede med at træne Sambobrydning i en alder af 16 år under Bulgariens nationale Sambo-mester Valeri Ignatov. Han fik sort bælte i Brasiliansk Jiu-jitsu af Cesar Gracie den 8. maj, 2007. Diaz fik sin første professionelle MMA-kamp den 31. august 2001 og efter at have vundet 7 af sine 9 første kampe skrev han kontrakt med organisationen Ultimate Fighting Championship (UFC) i 2003. Ultimate Fighting Championship Under de følgende tre år fik Diaz 10 kampe i organisationen med 6 sejre og 4 nederlag som resultat. Han tabte sine sidste 3 kampe på kontrakten til Diego Sanchez (The Ultimate Fighter-vinderen) på The Ultimate Fighter 2 Finale den 5. november, 2015, Joe Riggs på UFC 57 den 4. februar, 2006 og Sean Sherk (tidligere mester i letvægt) den 15. april, 2006 på UFC 59. Alle nederlag var via enstemmig afgørelse. Diaz fik derefter ikke fornyet sin kontrakt med UFC og skrev derfor kontrakt med japanske organisation Pride. Han debuterede i Pride i februar, 2007 hvor organisationen afholdte sit andet galla i USA og mødte den regerende letvægtsmester Takanori Gomi. Diaz vandt kampen via submission men resultatet ændredes senere til no contest da Diaz dopingtest var positivt for THC. Matchen mot Gomi blev hans enda i Pride och han skrev istället på för organisationen EliteXC där han debuterade i september samma år. Den 30. januar 2010 blev Diaz mester i weltervægt i organisationen Strikeforce efter at have besegret Marius Žaromskis via knockout på Strikeforce: Miami. Diaz vandt sin 10. kamp i træk og forsvarede sin Strikeforce-titel for tredje gang da han besejrede Paul Daley i hovedkampen på Strikeforce: Diaz vs. Daley den 9. april 2011. Herefter blev det offentliggjort at Diaz skulle møde B.J. Penn i hovedkampen på UFC 137 den 29. oktober, 2011. Diaz vandt via enstemmig afgørelse. Diaz udfordrede St. Pierre interviewet efter kampen, der skulle have mødt Condit ved samme stævne men var tvunget til at melde fra på grund af en knæskade. Som følge af sin succesfulde sejr var det meningen at Diaz skulle møde Georges St-Pierre UFC-weltervægt-titlen på UFC 143 under Super Bowl-weekenden. Men på grund af en skade måtte St-Pierre melde afbud og Diaz fik herefter en kamp mod Carlos Condit i UFC 143 den 4. februar 2012 om at få en kamp mod St-Pierre. Kampen gik alle 5 omgang og Carlos kom ud som vinder via enstemmig afgørelse, Diaz var ikke enig og udtalte i det efterfølgende interview: "I'm done with this shit, he was running all the time, I pushed him back to the cage, got the takedowns and he still won. I'm just done with this shit". Den 16. marts 2013 vendte Diaz tilbage, efter over et års fravær, for at møde den daværende weltervægtsmester Georges St-Pierre på UFC 158. Diaz tabte via enstemmig afgørelse. Efter nederlaget fik han først en kamp, knap 2 år senere den 31. januar 2015. Han mødte den tidligere mellemvægtsmester Anderson Silva op UFC 183. Han tabte også denne kamp via enstemmig afgørelse. Kampresultatet i mødet mellem Nick og Anderson blev ændret koder derefter til en "No Contest", då Silva testede positivt for Anabolt steroid og Diaz testede positivt for Tetrahydrocannabinol. For det det positive resultat fik Nick karantæne i 5 år, samt kommer til at betale en både på 1 miljon kronor. Privatliv Diaz's bror Nate Diaz er også en professional MMA-kæmper, der konkurrer i UFC.. Begge Diaz brødre er fortalere for cannabis.. De driver på nuværende tidspunkt en Brasiliansk Jiu-jitsu-skole i Lodi, Californien (Gracie Fighter 209). Husvold-anholdelse Den 25. maj 2018 blev det rapporteret, at Diaz blev arresteret den 24. maj og blev anklaget for 2 sager bestående af husvold; en forbrydelse for strangulering og overfald Dokumentaren Fight Life Diaz optråder i dokumentarfilmen Fight Life (2013), der omhandler MMA-udøveres liv uden for buret. Filmen er instrueret sf James Z. Feng og vandt Best Documentary Award på the United Film Festival. Pay-per-view-kampe Championships and accomplishments Priser, rekorder og hærder Ultimate Fighting Championship Fight of the Night (1 gang) vs. B.J. Penn List of UFC bonus award recipients|Submission of the Night (1 gang) vs. Josh Neer Strikeforce Strikeforce-weltervægtmester (1 gang; første) Most successful welterweight title defenses in Strikeforce (3 gange) Most consecutive welterweight title defenses in Strikeforce (3 gange) 2010 Fight of the Year vs. KJ Noons on October 9 World Extreme Cagefighting WEC Welterweight Championship (1 gang; den første) International Sport Karate Association ISKA MMA Americas Welterweight Championship (1 gang) International Fighting Championship IFC U.S. Welterweight Championship (1 gang) One successful title defense IFC Americas Welterweight Championship (1 gang) Ultimate Athlete UA 4 Welterweight Tournament 2. plads Sherdog Awards 2011 Round of the Year vs. Paul Daley den 9. april; Round 1 2011 All-Violence First Team Inside Fights 2007 Fight of the Year vs. Takanori Gomi on den 24. februar Submission grappling US Brazilian Jiu-Jitsu Open 2004 Purple Belt Gold Medalist Pan-American Championship Jiu Jitsu Pan-American Brown Belt Medium Weight Division Championship Referencer Eksterne henvisninger Nick Diaz på Sherdog.com MMA-udøvere fra USA Kampsportsudøvere
917496
https://da.wikipedia.org/wiki/Ronde%20van%20Drenthe%202017
Ronde van Drenthe 2017
Ronde van Drenthe 2017 var den 55. udgave af cykelløbet Ronde van Drenthe. Løbet var en del af UCI Europe Tour-kalenderen og blev arrangeret 11. marts 2017. Det blev vundet af hollandske Jan-Willem van Schip fra Delta Cycling. Hold og ryttere Danske ryttere Lasse Norman Hansen kørte for Jonas Aaen Jørgensen kørte for Riwal Platform Cycling Team Nicolai Brøchner kørte for Riwal Platform Cycling Team Jesper Bundgaard Vinkel kørte for Riwal Platform Cycling Team Patrick Clausen kørte for Riwal Platform Cycling Team Andreas Kron kørte for Riwal Platform Cycling Team Tobias Kongstad kørte for Riwal Platform Cycling Team Jesper Mørkøv kørte for Riwal Platform Cycling Team Andreas Stokbro kørte for Riwal Platform Cycling Team Resultater Eksterne henvisninger 2017 UCI Europe Tour 2017
137801
https://nn.wikipedia.org/wiki/Marmorneset
Marmorneset
Marmorneset er ein blindveg på Hop i Fana bydel i Bergen kommune. Han går sørvestover frå Hopsnesvegen mot Marmorøyen. Namnet vart vedteke i 1987. Knutepunkt Hopsnesvegen Sideveg vestover (170 m) Sideveg sørover (50 m) Marmorneset 53 Kjelder Nasjonal vegdatabank Vegar i Fana
98681
https://da.wikipedia.org/wiki/Percival%20Lowell
Percival Lowell
Percival Lowell (født 13. marts 1855, død 12. november 1916) var en amerikansk amatørastronom, der viede sit liv til astronomien og Mars – og var overbevist om, at der var kanaler på Mars. En anden teori han havde, var at der lå en 9. planet efter Neptun. Han kaldte den Pluto. Eksterne henvisninger Astronomer fra USA
438915
https://no.wikipedia.org/wiki/Matthew%20Sanders
Matthew Sanders
Matthew Charles Sanders (født 31. juli 1981) kjent som M. Shadows er vokalist i Metalcore-gruppa Avenged Sevenfold. Han er oppvokst i Huntington Beach i California, men bor nå i Orange County. Som yngre var han med i noen få andre punkband med Zacky Vengeance. Han hadde klargjort for A7X sin produsent, Murdock, at albumet de hadde jobbet med etter "City of Evil at Waking the Fallen"; ville det bli en blanding mellom synging og skriking, og at det følgende albumet etter det bare ville bli sang. Hans vokalstil er influert av Guns N' Roses, Iron Maiden, Metallica, Megadeth og Pantera. Philip Anselmo i Pantera fungerer som hans inspirasjonskilde innen "scream-vocals". Han var tidligere medlem av et punkband, kalt Successful Failure. På den tiden skrev han en sang kalt Streets som senere ble innspilt sammen med Avenged Sevenfold, og utgitt på deres første album, Sounding the Seventh Trumpet. M. Shadows skrev også en sang, kalt M.I.A., som er dedikert til hans venner og til USA som er i krig. Mange trodde at sangen ble laget fordi gruppa var politisk engasjert, men Shadows avkreftet påstandene om at bandet var et politisk band. På All Excess DVD-en deres fortalte han også, som resten av medlemmene, om hvordan de fikk artistnavnet sitt. Sanders forklarte at navnet "Shadows" hadde opprinnelse fra tiden i High School, hvor han var beskrevet som en "Shady(Shadow)" person. M-en er et akronym til fornavnet hans, siden han ikke kunne fordra kallenavnet Matt. Gjesteopptredener The River av Good Charlotte (Vokal) Buffalo Stampede av Cowboy Troy (Vokal) Savior, Saint, Salvation av Bleeding Through (Vokal) Entombed We Collide av Death By Stereo (Vokal) This Is Not The End av Death By Stereo (Vokal) Like Always av A Permanent Holiday (Vokal) Nothing To Say av Slash(Vokal) I Let Go av Eighteen Visions (Music Video Cameo) Requiem The Confession (Produsert Album) Turn Out The Lights av Steel Panther (Vokal) Sandpaper av Fozzy Eksterne lenker Sangere fra USA Personer fra Huntington Beach
1097785
https://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8ren%20Pedersen%20%28fodboldspiller%2C%20f%C3%B8dt%201941%29
Søren Pedersen (fodboldspiller, født 1941)
Søren Pedersen (født 18. september 1941, død 2022) var en dansk fodboldspiller, der spillede for AGF gennem hele sin karriere. Fodboldkarriere Søren Pedersen kom som stor dreng på det danske skolefodboldlandshold, og senere kom han også på ynglingelandsholdet (svarende til U/19), hvor han fik tre kampe 1958-1960. I 1961 fik han debut på AGF's førstehold, hvor han spillede venstre halfback (midtbanespiller). Han var med til at vinde DM-sølv i 1964, hvor han i øvrigt blev valgt som årets spiller i AGF af sine holdkammerater. Det var også i 1964, han fik sin eneste seniorlandskamp, da han spillede en B-landskamp mod . Hans største resultat kom, da han var med til at vinde pokalturneringen i 1965 sammen med AGF, hvor det blev til en 1-0-sejr over KB i finalen. Sejren medførte deltagelse i pokalvindernes europacup, hvor AGF først besejrede portugisiske Vitória Setúbal, inden holdet blev slået ud af skotske Celtic FC. Søren Pedersen fik i alt 85 kampe på AGF's førstehold, og efter afslutningen på den aktive karriere fungerede han i flere år som træner og holdleder for klubbens ungdomshold. Civil karriere Søren Pedersen arbejdede hele livet i korn- og foderstofbranchen. Han var i 1960'erne kornkontrollør, og han endte sin karriere som direktør i ECS EuroCargo Services. Referencer Eksterne henvisninger Fodboldspillere fra Danmark Fodboldspillere fra AGF
154610
https://is.wikipedia.org/wiki/Makar%C3%ADos%203.
Makaríos 3.
Makaríos 3. (gríska: Μακάριος Γ΄); fæddur undir nafninu Mikhaíl Kristódúlú Múskos (gríska: Μιχαήλ Χριστοδούλου Μούσκος) (13. ágúst 1913 – 3. ágúst 1977) var grísk-kýpverskur prestur og stjórnmálamaður sem var erkibiskup og prímati kýpversku rétttrúnaðarkirkjunnar (1950–1977) og fyrsti forseti Kýpur (1960–1977). Á þremur kjörtímabilum sínum sem forseti eyríkisins tókst Makaríosi að lifa af fjögur morðtilræði og valdaránstilraun árið 1974. Grískir Kýpverjar líta gjarnan á Makaríos sem landsföður eða „Eþnarka“ kýpversku þjóðarinnar. Æviágrip Mikhaíl Kristódúlú Múskos fæddist þann 13. ágúst árið 1913 til fátækra og ómenntaðra bænda í þorpinu Pano Panagía í vesturhluta Kýpur. Hann gekk þrettán ára gamall í klaustur og hafði þá þegar tekið ákvörðun um að gerast prestur. Eftir að Múskos lauk klaustursvist sinni var hann sendur til Aþenu til að nema guðfræði við Aþenuháskóla. Ásamt guðfræðináminu sótti hann fyrirlestra í lögfræði á þessum tíma. Múskos tók prestsvígslu árið 1946 og hlaut styrk frá Alkirkjuráðinu til að nema guðfræði og þjóðfélagsfræði við Boston-háskóla í Bandaríkjunum. Múskos var kjörinn biskup af Kition árið 1948 og tók sér prestsnafnið Makaríos. Makaríos sneri heim til Kýpur til að taka við biskupsdæminu og hóf þar þátttöku í baráttu grískra Kýpverja fyrir samruna Kýpur við Grikkland. Makaríos var kjörinn erkibiskup af Kýpur árið 1950, aðeins 37 ára gamall. Á þessum tíma barðist skæruliðahreyfingin EOKA fyrir samruna Kýpur við Grikkland og fyrir endalokum breskra yfirráða á eyjunni. Makaríos starfaði ekki opinberlega með hreyfingunni en hann neitaði þó að fordæma ofbeldisverk hennar, sem leiddi til þess að margir töldu hann í reynd styðja þau. Árið 1956 ákváðu bresk stjórnvöld að gera Makaríos brottrækan frá Kýpur og flytja hann í útlegð til Seychelles-eyja. Útlegð Makaríosar friðþægði sjálfstæðishreyfinguna á Kýpur ekki og næstu ár á eyjunni reyndust mjög ofbeldisfull. Árið 1959 ákváðu Bretar loks að veita Kýpur sjálfstæði og Makaríosi var leyft að snúa heim næsta ár. Makaríos undirritaði London-Zürich-sáttmálann um sjálfstæði Kýpur fyrir hönd grískra Kýpverja þann 19. febrúar 1959. Sáttmálinn tryggði Kýpur sjálfstæði og rétt til að ganga í breska samveldið en útilokaði jafnframt að landið fengi að sameinast Grikklandi og viðurkenndi rétt bæði Grikkja og Tyrkja til að senda herlið til eyjunnar ef breytingar yrðu gerðar á ákvæðum sáttmálans. Jafnframt voru tyrkneska minnihlutanum tryggð ýmis stjórnarskrárbundin réttindi. Í desember árið 1959 var Makaríos kjörinn fyrsti forseti hins nýja lýðveldis Kýpur, sem hlaut fullt sjálfstæði frá Bretlandi í ágúst næsta ár. Margir grískir þjóðernissinnar á Kýpur litu á Makaríos sem svikara fyrir að hafa gefið drauminn um samruna við Grikkland upp á bátinn. Makaríos taldi skilyrði London-Zürich-sáttmálans illskársta kostinn fyrir eyjuna og beitti sér sem forseti fyrir áframhaldandi sjálfstæði og hlutleysi Kýpur. Hann hafnaði tillögum um að Atlantshafsbandalagið héldi uppi friðargæsluliði á eyjunni og hafnaði sömuleiðis tillögu um að Kýpur fengi að sameinast Grikklandi að undanskyldum tveimur héruðum þar sem Tyrkir voru í meirihluta. Taldi hann þá tillögu fela í sér enn frekari sundrun Kýpverja. Í nóvember árið 1963 reyndi Makaríos að gera stjórnarskrárbreytingar í þrettán liðum sem áttu að létta á kynþáttakvótum sem tryggðu tyrkneskum Kýpverjum ákveðinn lágmarksfjölda ríkisembætta. Taldi hann að þetta myndi gera kýpversku ríkisstjórnina skilvirkari. Tillögur Makaríosar féllu afar illa í kramið hjá tyrkneskum embættismönnum, meðal annars varaforsetanum Fazıl Küçük. Breytingartillögurnar hleyptu af stað hrinu kynþáttaofbeldis milli grískra og tyrkneskra Kýpverja sem hafa síðan verið kölluð „blóðugu jólin“. Árið 1964 voru friðargæslusveitir Sameinuðu þjóðanna sendar til eyjunnar til að hafa hemil á átökunum. Árið 1974 frömdu kýpverskir hershöfðingjar sem aðhylltust sameiningu við Grikkland valdarán gegn Makaríosi og settu blaðamanninn Nikos Sampson á forsetastól. Makaríos komst undan valdaránsmönnunum og flúði til Englands en hélt síðan til Sameinuðu þjóðanna, þar sem hann skoraði á öryggisráðið að tryggja sjálfstæði Kýpur. Þann 20. júlí gerðu Tyrkir innrás á Kýpur til að vernda hagsmuni tyrkneskra Kýpverja gegn nýju stjórninni og í kjölfarið sagði Sampson af sér sem forseti og þingforsetinn Glafkos Klerides tók við forsetaembættinu. Tyrkir hertóku um þriðjung eyjunnar áður en samið var um vopnahlé. Makaríos sneri aftur til Kýpur þann 7. september 1974 og tók aftur við forsetaembættinu við mikinn fögnuð grískra Kýpverja. Tyrkneskir Kýpverjar á hernámssvæði Tyrklandshers viðurkenndu hins vegar ekki endurkomu Makaríosar á forsetastól og lýstu yfir stofnun eigin ríkis á norðurhluta eyjunnar. Sem forseti beitti Makaríos sér gegn því að Kýpverjar og önnur ríki veittu Norður-Kýpur alþjóðlega viðurkenningu. Makaríos lést úr hjartaáfalli þann 3. ágúst árið 1977. Hjarta hans var fjarlægt úr líkinu til að ganga úr skugga um dánarorsök hans og hefur síðan verið geymt í svefnherbergi hans í aðsetri erkibiskupsins. Tilvísanir Erkibiskupar Kýpur Forsetar Kýpur
334232
https://da.wikipedia.org/wiki/Informationsspecialist
Informationsspecialist
Person, der er uddannet i informationsvidenskab. Betegnelsen bruges i dag ofte om bibliotekarer og nogle gange om forskningsbibliotekarer. I et stillingsopslag ved Det kongelige Bibliotek januar 2009 skrives bl.a.: "De nødvendige kvalifikationer er: uddannelse på mindst bachelorniveau fra et universitet eller fra Danmarks Biblioteksskole samt afsluttet eller påbegyndt overbygningsuddannelse i biblioteksrelevante emneområder ved IT-Universitetet" Biblioteks- og informationsvidenskab
1077404
https://da.wikipedia.org/wiki/Natura%202000-omr%C3%A5de%20nr.%20174%20Maltrup%20Skov
Natura 2000-område nr. 174 Maltrup Skov
Natura 2000-område nr. 174 Maltrup Skov er et lille kystnært Natura 2000-område der består af habitatområde H153 har et areal på 2 hektar, som udgøres af to små arealer med lysåben løvskov, og ligger ved Sakskøbing Fjord. Området er privtejet fredskov. Området er udpeget fordi det er levested for den sjældne bille eremit, som lever i gamle træer med hulheder og med solbeskinnede trækroner og stammer. Eremit er en prioriteret art i EU, dvs. at Danmark har et særligt ansvar for at beskytte denne art. Den er også regnet som en truet art på den danske rødliste. Natura 2000-området ligger i Vandområdedistrikt II Sjælland i vandplanomåde 2.5 Smålandsfarvandet. i Guldborgsund Områdebeskrivelse Området ligger syd for Orebygård, og udgøres af to delarealer med løvskov af især eg og bøg. Ejeren har i mange år ladet området ligge som urørt skov i en frivillig administrativ fredning. Naturtilstandsklassen for eremit i skoven er god, med et mindre antal nuværende egnede værtstræer, et mindre antal nuværende egnede værtstræer, der også vil være egnede om 25 år, og et antal træer der kan udvikle sig til egnede værtstræer, samt en god lystilgang til nuværende egnede værtstræer. Se også Internationale naturbeskyttelsesområder i Danmark Naturtyper i Danmark Kilder og henvisninger Kort over området på miljoegis.mim.dk Maltrup Skov Maltrup Skov Maltrup Skov
40761
https://no.wikipedia.org/wiki/Fylkesvei%2044
Fylkesvei 44
Fylkesvei 44 (Fv44) går mellom Våland i Stavanger og mellom Sandnes og sentrum i Flekkefjord. Sør for Sandnes går veien parallelt med europavei 39, men ved kysten. Strekningen mellom Hå og Flekkefjord er del av Nordsjøveien, den består av fylkesvei 47 og fylkesvei 44 og går mellom Haugesund og Kristiansand. Før 1. januar 2010 var veien del av riksvei 44, sammen med den nåværende riksvei 444. 2019 ble den tidligere fylkesvei 325 del av veien. Nasjonal turistvei Sammen med nesten hele har strekningen mellom Søyland og Ogna i Hå i fått status som nasjonal turistvei Jæren. Turistveien er 41 km lang. Kommuner og knutepunkter Referanser Eksterne lenker Vegvesenets vegkart Fylkesveier gjennom flere fylker Fylkesveier i Rogaland Fylkesveier i Agder Nasjonale turistveier Veier i Stavanger Veier i Sandnes Veier i Klepp Veier i Time Veier i Hå Veier i Eigersund Veier i Sokndal Veier i Flekkefjord Primære fylkesveier Bomveier i Norge
321260
https://nn.wikipedia.org/wiki/Nordfyns%20kommune
Nordfyns kommune
Nordfyns kommune er ein dansk kommune på øya Fyn i Region Syddanmark. Kommunen vart skipa i samband med kommunereforma 1. januar 2007 og er ei samanslåing av Bogense kommune, Otterup kommune og Søndersø kommune. Kommunen har innbyggjarar (2017) og administrasjonsenteret ligg i Bogense. Kjelder Kommunar i Region Syddanmark
1095531
https://da.wikipedia.org/wiki/What%20Happened%20to%20Jones
What Happened to Jones
What Happened to Jones er en amerikansk stumfilm fra 1915 af Fred Mace. Medvirkende Bradley Barker som oberst Filbert. Chester Barnett som Richard Heatherly. Marjorie Blossom som Minerve. Mary Charleson som Marjorie. Joseph Daly. Referencer Eksterne henvisninger Stumfilm fra USA Amerikanske film fra 1915
23277
https://is.wikipedia.org/wiki/Anna%C3%B0%20r%C3%A1%C3%B0uneyti%20%C3%93lafs%20Thors
Annað ráðuneyti Ólafs Thors
Annað ráðuneyti Ólafs Thors, og fyrsta ríkisstjórn lýðveldisins Íslands sem studdist við þingræðislegan meirihluta var gjarnan nefnt Nýsköpunarstjórnin. Togarar sem keyptir voru til landsins að undirlagi ríkisstjórnarinnar voru nefndir nýsköpunartogarar. Markmið stjórnarinnar var að skapa nýjungar í atvinnulífi landsmanna. Stjórnin hafði mikinn gjaldeyri til fjárfestinga, svonefndan stríðsgróða. Á endanum rofnaði stjórnarsamstarfið 10. október 1946 vegna deilna um veru bandarísks hers á Íslandi einkum og sér í lagi á grunni Keflavíkursamningsins. Stjórnin sat þó til 4. febrúar 1947 uns tekist hafði að mynda nýja stjórn. Sjálfstæðisflokkur leiddi stjórnarsamstarfið með Alþýðuflokki og Sósíalistaflokki. Þetta var fyrsta aðkoma sósíalista að ríkisstjórn Íslands. Nokkrir þingmenn Sjálfstæðisflokksins, Pétur Ottesen, Jón Sigurðsson á Reynistað, Þorsteinn Þorsteinsson, Gísli Sveinsson og Ingólfur Jónsson voru í stjórnarandstöðu enda var þeim ekkert gefið um að vinna með sósíalistum. Ólafur Thors, formaður Sjálfstæðisflokksins, var forsætis- og utanríkisráðherra. Pétur Magnússon, varaformaður Sjálfstæðisflokksins, var fjármála- og viðskiptaráðherra. Áki Jakobsson, Sósíalistaflokki, var sjávarútvegsráðherra; hann fór einnig með flugmál. Brynjólfur Bjarnason, formaður miðstjórnar Sósíalistaflokksins, var menntamálaráðherra. Emil Jónsson, Alþýðuflokki, var samgöngu- og iðnaðarmálaráðherra; hann fór einnig með kirkjumál. Finnur Jónsson, Alþýðuflokki, var dóms- og félagsmálaráðherra; hann fór einnig með verslunarmál. Íslensk ráðuneyti (Stjórnarráð Íslands)
3517538
https://sv.wikipedia.org/wiki/Heterogamus%20pallidinervis
Heterogamus pallidinervis
Heterogamus pallidinervis är en stekelart som först beskrevs av Cameron 1910. Heterogamus pallidinervis ingår i släktet Heterogamus och familjen bracksteklar. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life. Källor Bracksteklar pallidinervis
1718
https://da.wikipedia.org/wiki/Aggersborg
Aggersborg
Aggersborg er Danmarks største vikingeborg. Aggersborg ligger i Han Herred, ved Aggersund på nordsiden af Limfjorden. Borgen har en indre diameter på 240 meter, og hele anlægget er langs voldgravens yderkant 288 meter bredt. Mellem volden og graven var et ca 8 meter bredt plant stykke. Graven var ca. 1,3 meter dyb, mens volden var ca. 4 meter høj. Volden var bygget af jord og tørv, afstivet og beklædt med egetræ. Øverst var der et brystværn af træ. Den nuværende vold er lavere end den oprindelige, den er opført i begyndelsen af 1990'erne, og den markerer blot, hvor det oprindelige anlæg lå. De fire hovedgader går, som ved alle de andre trelleborge, fra centrum af borgen og ud mod hvert sit verdenshjørne. De er ført gennem volden som tunneler for ikke at svække forsvaret af borgen. I hver fjerdedel af cirklen, hvor husene lå, løb flere små tværgader. Anlægget er svært at datere, da der under det ligger en landsby med grubehuse og langhuse fra germansk jernalder. Men det er formentlig bygget nogenlunde samtidig med de andre trelleborge – højst sandsynligt omkring år 980 da Harald Blåtand og/eller Svend Tveskæg regerede landet. Borgen er bygget i løbet af 1–2 år og har kun været anvendt i omkring 5–20 år. Med de 48 langhuse antages det, at der har været plads til op mod 5.000 mand. Husene ligger med tolv langhuse i hver fjerdedel af cirklen. De er alle orienteret i retningen nord/syd eller øst/vest. Af de oprindelige træhuse er kun stolpehullerne tilbage. Deres indbyrdes placering, hældning og dimensioner samt viden om husenes udformning fra Cammin-skrinet, et husformet relikvieskrin, og husformede gravsten fra England, har givet viden til opførelsen af en rekonstruktion af trelleborgenes huse. Husenes konstruktion kaldes bulkonstruktion. Rekonstruktionen ligger ved Fyrkat. Husene havde buede tagrygge og buede langsider som et skib. De var 32,5 meter lange og 8,5 meter brede. De var opdelt i en lang midterhal på 19,5 meters længde med mindre rum i gavlene. Til opførelse af et enkelt af husene ved Aggersborg krævedes 66 store egetræer. Til hele bebyggelsen med trækonstruktionen i voldene og træ til husene har der været brugt omkring 5.000 store egetræer. Fra udgravningen af anlægget er fundet mange oldsager. Mange importerede luksusvarer er fundet – f.eks. fandtes der i det største hus perler af bjergkrystal og stumper af glaskander. I et stolpehul lå en sammenklemt guldarmring, det største guldfund i Danmark efter guldhornene. Guldarmringen er kopieret og kan ses på museet ved anlægget. Aggersborgs beliggenhed – beskyttet og dog let tilgængeligt med skib – skal ses i lyset af, at Limfjorden på borgens tid var åben for sejlads i tre retninger: vest, øst som i dag, men dengang også mod nord gennem Sløjen. Muligvis har man måttet trække skibene forbi Løgstørgrunde. Desuden lå Aggersborg ved en af den ældgamle hærvejs tre passager over Limfjorden (der var også overgange ved Staun nord for Farstrup og en anden ved Lindholm Høje i Aalborg-forstaden Nørresundby). Aggersborg ligger altså strategisk usædvanligt godt placeret i et trafikknudepunkt, både for øst-vest og nord-sydgående trafik. Men der er stadig uvished om, om Aggersborg var et magtcenter til kontrol af handel og interne stridigheder eller det var en kaserne/træningslejr i forbindelse med Svend Tveskægs plyndringstogter til bl.a. England. Se også Trelleborg fæstningsanlægning Borgeby ved Kävlinge i Skåne Borgring ved Køge Fyrkat ved Hobro Nonnebakken i Odense Trelleborg ved Slagelse Trelleborg ved Trelleborg i Skåne Litteratur Eksterne henvisninger Skov- og Naturstyrelsen: Skov- og Naturstyrelsen Om Aggersborg Ole Malchau: Vikinger/Ringborge Aggersborg på 1001 fortællinger om Danmark Satelitfoto af Aggersborg Bremdals lokalhistorie Salmonsens konversationsleksikon, Projekt Runeberg Arkæologi.dk Trelleborge Fæstningsanlæg i Danmark Bygninger, konstruktioner og anlæg i Vesthimmerlands Kommune Borgruiner i Danmark
549048
https://sv.wikipedia.org/wiki/David%20Almond
David Almond
David Almond, född 15 maj 1951 i Newcastle, är en brittisk barnboksförfattare. Han föddes och växte upp i Felling och Newcastle och studerade vid University of East Anglia. Som ung fick han en del noveller publicerade i en lokaltidning. Han började med att skriva litteratur för vuxna innan han upptäckte att han trivdes bättre med att skriva för unga. Hans första ungdomsroman, Han hette Skellig (1998, orig. Skellig), som utspelar sig i Newcastle, vann Whitbread Children's Novel of the Year Award och Carnegie Medal. Andra verk som översatts till svernska är Himla Ögon (2000, orig. Heaven Eyes), Secret Heart (2001), Karin, katten och månen (2004, orig. Kate, the Cat and the Moon), Svarta vingar (2008, orig. Jackdaw Summer), En sång till Ella (2014, orig A Song for Ella Grey) och Klaus Vogel och slynglarna (2014, orig. Klaus Vogel and the Bad Lads). Hans första pjäs, skriven för ungdomar, Wild Girl, Wild Boy, spelades 2001 och publicerades 2002. Hans verk är filosofiska och tilltalar både barn och vuxna. Återkommande teman är bland annat den komplexa relationen mellan tydliga motsatser (som till exempel liv och död, verklighet och fantasi, det förgångna och nutid); olika sorters utbildning; att växa upp och hantera förändringar. Han är påverkad av den engelska romantikern William Blakes verk. Almond bor med sin familj i Northumberland. Skellig gick som sommarlovsföljetong på Sveriges Radio sommaren 2003. Priser och utmärkelser Carnegie Medal 1998 för Skellig Födda 1951 Engelskspråkiga författare Brittiska författare av barn- och ungdomslitteratur Män Levande personer Alumner från University of East Anglia
104527
https://da.wikipedia.org/wiki/.es
.es
.es er et nationalt topdomæne der er reserveret til Spanien. es sv:.es
4204
https://is.wikipedia.org/wiki/1921-1930
1921-1930
1921-1930 var 3. áratugur 20. aldar. 1921-1930
35829
https://is.wikipedia.org/wiki/Excite%20Truck
Excite Truck
Excite Truck er tölvuleikur fyrir nýju leikjatölvuna frá Nintendo, Wii. Leikurinn er einnig gefinn út af Nintendo og er jeppaleikur sem kom út 16. febrúar. Í leiknum getur maður sett inn manns eigins tónlist og spilað í leiknum. Leikir eingöngu fyrir Wii Nintendo Tölvuleikir
22709
https://is.wikipedia.org/wiki/%C3%9Eerem%C3%ADn
Þeremín
Þeremín er rafmagnshljóðfæri sem fundið var upp snemma á 20. öldinni. Saga þeremínsins Rússneskur vísindamaður að nafni Léon Theremin fann upp þeremínið árið 1919 þegar hann var að rannsaka útvörp og útvarpsbylgjur á mismunandi tíðnum. Þá hafði ekkert rafmagnshljóðfæri verið fundið upp og var því þeremínið það fyrsta í heiminum. Theremin ferðaðist um heiminn og kynnti hljóðfærið við góðar undirtektir. Árið 1928 fékk Theremin einkaleyfi á tækinu en þetta sama ár kom Frakkinn Maurice Martenot fram með rafhljóðfæri sem hafði hljómborð. En hljóðfærið Ondes Martenot, þrátt fyrir útlit ólíkt þeremíninu, hafði sambærilega hegðun og hljóm og byggði á sömu tækni. Virkni þeremíns Þeremínið er eina hljóðfæri í heiminum sem byggist á því að hljóðfæraleikarinn snertir ekki hljóðfærið. Þeremín er monofónískt hljóðfæri. Hljóð þeremínsins hefur oft verið líkt við háa kvennmannsrödd eða „draugahljóð“. Melódíur spilaðar á þeremín eru bundnar og flakkar hljóðfærið á milli nótna í stað þess að hafa skref eða högg (plokk) á nótum. Þeremín hefur tvö loftnet sem gefa frá sér rafsegulsvið. Með því að færa hendurnar inní rafsegulsviðið breytist hljóðið. Annað loftnetið (sem vísar oftast upp og lítur út eins og útvarpsloftnet) stjórnar tíðni hljóðsins meðan hitt (sem er oftast hringlaga og liggur lárétt svo vinstri hendin svífi fyrir ofan) stjórnar styrk hljóðsins. Sitt hvor hendin stjórnar sitt hvoru loftnetinu til að framkalla hljóð, því fjær sem hendurnar eru því dýpra og/eða veikara verður hljóðið. Þeremín í tónlist Þeremín fékk mikla viðurkenningu um allan heim sem tækniundur en náði þó ekki mikilli fótfestu í tónlist til að byrja með. Einhverjir klassískir tónlistarmenn skrifuðu verk fyrir þeremín en hljóðfærið hlaut mestar vinsældir í bíómyndum til að framkalla draugahljóð. Þeremín var fyrst notað í dægurtónlist í Good Vibrations eftir Beach Boys árið 1956. Þar notar Brian Wilson tegund af þeremíni sérhannað af Robert Moog til að framkalla þeremínhljóðið. Íslenskar hljómsveitir sem notað hafa þeremín Stæner Coburn Bárujárn Berndsen Hermigervill Erlendar hljómsveitir sem notað hafa þeremín Beach Boys Garbage Goldfrapp Led Zeppelin Nine Inch Nails Queens of the Stone Age Erlendir tónlistarmenn sem hafa notað þeremín Barbara Buchholz Jean Ven Robert Hal Jean Michel Jarre Ector Zazou Klassískir þeramínleikarar Clara Rockmore Lydia Kavina Pamelia Kurstin Natalie Naveira Pietra Wexstun Rafmagnshljóðfæri Hljóðfæri
90873
https://da.wikipedia.org/wiki/Bullet%20with%20Butterfly%20Wings
Bullet with Butterfly Wings
"Bullet with Butterfly Wings" er en Grammy Award-vindende sang af Smashing Pumpkins og den første single fra dobbeltalbummet Mellon Collie and the Infinite Sadness fra 1995. Sangen er skrevet af Billy Corgan og vandt prisen for Best Hard Rock Performance ved Grammy Awards 1997. Singlen blev udgivet d. 23. oktober 1995 og indeholdt b-siden "...Said Sadly", hvor James Iha synger duet med Nina Gordon. Den amerikanske single blev solgt i mere end 500.000 eksemplarer i USA og opnåede som den første af tre singler i træk guld i USA. Det var bandets første guldsingle. "Bullet with Butterfly Wings" er senere også blev udgivet på bokssættet The Aeroplane Flies High og opsamlingspladen Rotten Apples. "Bullet with Butterfly Wings" blev også bandets første top 40-hit og toppede som nummer 22 på den amerikanske hitliste. Sangen lå nummer 91 på VH1's liste over de bedste sange nogensinde inden for hård rock. I forbindelse med udgivelsen af bandets syvende album Oceania i 2012 lavede musikmagasinet Rolling Stone en oversigt over de 20 bedste sange fra Smashing Pumpkins ud fra en omfattende afstemning blandt fans. "Bullet with Butterfly Wings" blev stemt ind som nummer syv på listen. B-sider Den oprindelige single fra 1995 indeholder kun én b-side. Da bandet samlede alle fem singler fra albummet i boxsættet The Aeroplane Flies High, besluttede man at indspille en række coversange til at fylde "Bullet with Butterfly Wings"-singlen ud. Covernumre blev indspillet i 1996. Singlen (1995) "...Said Sadly" Sangen er skrevet af James Iha, og han synger duet med Nina Gordon. The Aeroplane Flies High (1996) "...Said Sadly" "You're All I've Got Tonight" "Clones (We're All)" "A Night Like This" "Destination Unknown" "Dreaming" "...Said Sadly" er skrevet af James Iha, og han synger duet med Nina Gordon. "You're All I've Got Tonight" er skrevet af Ric Ocasek, og sangen er tidligere indspillet af The Cars. "Clones (We're All)" er skrevet af David Carron og tidligere indspillet af Alice Cooper. "A Night Like This" er skrevet af Robert Smith og tidligere indspillet af The Cure. Nummeret har James Iha på vokal. "Destination Unknown" er skrevet af Dale Bozzio, Terry Bozzio og Warren Cuccurullo og tidligere indspillet af Missing Persons. "Dreaming" er skrevet af Debbie Harry og Chris Stein, og sangen er tidligere indspillet af Blondie. "Dreaming" synges af både Billy Corgan og D'arcy Wretzky. Musikvideo Samuel Bayer instruerede musikvideoen til sangen. Video blev vist første gang på MTV i efterået 1995 og er den sidste video, hvor Billy Corgan har hår. Det var ligeledes første gang, at Billy Corgan havde den karakteristiske Zero-T-shirt på. Sange fra 1995 Smashing Pumpkins-sange
702432
https://da.wikipedia.org/wiki/Alkymisten
Alkymisten
Alkymisten er navnet på flere ting: Alkymisten (roman) – En roman af Paulo Coelho Alkymisten – En Jumbobog Alkymisten (film) – dansk kortfilm fra 2013 instrueret af Teis Syvsig Se også: Alkymisten - den udødelige Nicholas Flamels hemmeligheder – En roman af Michael Scott
161645
https://is.wikipedia.org/wiki/Bombus%20sylvestris
Bombus sylvestris
Bombus sylvestris er tegund af humlum, sem finnst víða í Evrópu. Hún sníkir á B. jonellus (Móhumla) og B. pratorum. Drottningar eru um 15 mm langar. Druntarnir eru um 14mm langir. Tungan er stutt. Myndir Tilvísanir Hunangsflugur
534608
https://da.wikipedia.org/wiki/Sigvart%20Urne%20Rosenvinge
Sigvart Urne Rosenvinge
Sigvart Urne Rosenvinge (28. april 1758 på Bubelgård, Indslev Sogn på Fyn – 9. september 1820 i København) var en dansk søofficer. Karriere Han var søn af oberstløjtnant Hans Vilhelm Rosenvinge (28. marts 1716 – 26. marts 1776) og Edel Margrethe f. Gersdorff (30. januar 1733 – 19. november 1804), blev sekondløjtnant i Marinen 1779, premierløjtnant 1789, kaptajnløjtnant 1790, kaptajn 1799, kommandørkaptajn 1809 og kommandør 1812. 1771 blev han udnævnt til page, men udtrådte kort tid efter for at blive kadet; straks efter sin udnævnelse til officer foretog han 1781-90 en del togter med marinens skibe. 1780–82 var han med orlogsskibet Wagrien i Ostindien, og 1784 var han medstifter af Søe-Lieutenant-Selskabet. 1785 ansattes han som interims-ekvipagemester, rejste 1791-93 til England for at studere takkelvæsenet, i hvilket fag han i årenes løb erhvervede sig en betydelig erfaring og dygtighed, og hvori han har gjort sig bekendt som forfatter. Ved sin hjemkomst indtrådte Rosenvinge i Konstruktions- og Reguleringskommissionen, året efter ansattes han som ekvipagemester på Gammelholm, 1798 blev han medlem af Københavns Havnekommission, 1808 overtog han tillige stillingen som takkelmester, hvilket embede han beklædte lige til sin død. Under Napoleonskrigene Ved 2 lejligheder har Rosenvinge spillet en fremtrædende rolle i marinens historie. Første gang var 1807, da Englænderne røvede den danske flåde; det blev da Rosenvinges sørgelige hverv at udlevere dennes materiel, efter at overekvipagemesteren, daværende kommandør Ole Andreas Kierulff, havde bedt sig fritaget derfor. Til trods for sit ry som en ualmindelig hæderlig og samvittighedsfuld Officer beskyldtes han herunder af den engelske befuldmægtigede, Sir Home Popham, for at ville gå illoyalt til værks. Rosenvinge udfordrede Sir Home, men striden bilagdes dog, og Rosenvinge fik en æreserklæring af sin modpart. Anden gang var året efter (1808), da det bestemtes, at den danske marine af sit overflødige personel skulle besætte 2 af de franske linjeskibe, henhørende til Scheldeflåden. Ved denne lejlighed blev Rosenvinge udset til den ældste chefspost. Den konduite og besindighed, der ellers hidtil havde karakteriseret ham, svigtede dog her; ganske vist gav forholdene ham anledning til utilfredshed, thi både var skibene dårlige, mandskabets forplejning mangelfuld og tjenesten ubillig hård, men de franske myndigheder havde dog tydeligt tilkendegivet, at de ønskede at komme de danskes ønsker i møde. Ikke desto mindre vedblev Rosenvinge at beklage sig både til Kollegiet hjemme og til den franske marineminister, så stærkt, at Napoleons tålmodighed omsider brast. 28. januar 1809 blev da såvel Rosenvinge som hans kollega baron Hans Holsten uformodet arresteret og afsat samt nogen tid efter hjemsendt. Det var ikke langt fra, at de danske besætninger havde gjort mytteri, men dette undgikkes dog ved hans eftermands, Jost van Dockums, faste og kloge optræden. Han døde 9. september 1820. 1809 var han blevet Ridder af Dannebrog. 1817-18 udgav Rosenvinge to gode håndbøger: Veiledning til Takkelasens Fart og Paalægning og en vejledning i udførelsen af en del af Holmens arbejde. Disse bøger anvendtes så længe, vi havde skibe med sejlrejsning, og indbragte ham en kgl. anerkendelse. Familie Rosenvinge var 2 gange gift: 1. gang (1792) med Nicoline f. Stephansen (døbt 27. november 1767 – 9. december 1792), datter af justitsråd, brygger Laurids Nyland Stephansen (1737-1807) og Anna f. Sigerslev, 2. gang (1796) med Johanne Marie f. Lakjer (1767 – 12. september 1818), datter af sognepræst Peder Baggesen Lakjer (1732-1820) og Lucie Thomine f. Borthig (1733-1814). Han er begravet på Holmens Kirkegård. Der findes en silhouet af Rosenvinge klippet af J.C. Weitland Kilder C. With, "Sigvart Urne Rosenvinge", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905. Lit. Tid., 1820, s. 663. Thomas Hansen Erslew, Almindeligt Forfatter-Lexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande fra 1814. H. Degenkolv, Den danske Flaade 1807-72. O. Lütken, De Danske paa Schelden. Sigvart Urne Søofficerer fra Danmark Personer i Napoleonskrigene fra Danmark-Norge Danskere i 1700-tallet Danskere i 1800-tallet Personer i Dansk Biografisk Leksikon Personer fra Fyn Riddere af Dannebrog Faglitterære forfattere fra Danmark Dansksprogede forfattere fra Danmark
3103005
https://sv.wikipedia.org/wiki/Zygothrica%20vittatifrons
Zygothrica vittatifrons
Zygothrica vittatifrons är en tvåvingeart som först beskrevs av Samuel Wendell Williston 1896. Zygothrica vittatifrons ingår i släktet Zygothrica och familjen daggflugor. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life. Källor Daggflugor vittatifrons
1055950
https://da.wikipedia.org/wiki/Tskaltubo
Tskaltubo
Tskaltubo () er en kurby i den vestlige del af Georgien. I sovjettiden var byen et populært kursted, der tiltrak omkring 160.000 turister årligt. Siden faldt tallet til et par hundrede per sæson. Byen er kendetegnet ved en række meget flotte sanatorier i socialistisk klassicistisk stil, som dog generelt er i meget dårlig stand. Georgiske flygtninge fra borgerkrigen i Abkhasien i 1992-93 bebor stadig mange af de nedlagte sanatorier. Referencer Byer i Georgien Kurbyer
287356
https://nn.wikipedia.org/wiki/Matmorformasjonen
Matmorformasjonen
Matmorformasjonen frå juratida er namnet på ei 100 meter tjukk geologisk eining som er eksponert i Hamakhtesh Hagadol i Israel. Matmorformasjoen inneheld fossil frå eit grunn havmiljø frå juratida. muslingar, gastropodar, svampar, korallar og pigghudingar finst alle i forskjellige grader i Matmorformasjonen (Wilson et al., 2010). Stratigrafien i Matmorformasjonen består av vekslande lag av kalkstein og mergel (Hirsch og Roded, 1996). Iraq Petroleum Company skildra opphavleg sekvensen frå juratida i Hamakhtesh Hagadol i 1930-åra (Hudson, 1958). Kjelder Denne artikkelen bygger på «Matmor Formation» frå , den 2. oktober 2014. oppgav desse kjeldene: Hirsch, F., Bassoullet, J. P., Cariou, E., Conway, B., Feldman, H., Grossowicz, L., Honigstein, A., Owen, E. and Rosenfeld, A. (1998). «The juratida of the southern Levanten. Biostratigraphy, palaeogeography and cyclic events.» In: S. Crasquin-Soleau and E. Barrier (eds.), Peri- Tethys Memoir 4: Epicratonic basins of the Peri- Tethyan platforms. Mem. Mus. natn. Hist. nat. 179: 213-235. Miljø i Israel Israelsk geologi Geologiske formasjonar frå juratida Kalkstein
121449
https://da.wikipedia.org/wiki/VM%20i%20fodbold%202014%20%28m%C3%A6nd%29
VM i fodbold 2014 (mænd)
VM i fodbold 2014 var den 20. udgave af VM i fodbold, en international turnering for mænd, der blev afholdt i Brasilien fra 12. juni til 13. juli 2014. Verdensmestre blev , der i finalen besejrede 1-0. Det var anden gang, at Brasilien afholdt verdensmesterskaberne i fodbold; første gang var i 1950. Brasilien blev uden modkandidat valgt som vært for slutrunden, efter at den internationale fodboldorganisation, FIFA, offentliggjorde, at turneringen skulle afholdes i Sydamerika for første gang siden 1978 i Argentina. Det var femte gang i alt, at VM-slutrunden blev afholdt i Sydamerika. De foregående fire gange, hvor slutrunden var blevet afholdt i Sydamerika, blev et sydamerikansk landshold verdensmestre. De 31 deltagere i slutrunden blev fundet via kvalifikationsturneringen, der begyndte i juni 2011; værten, , var automatisk deltager. Under slutrunden blev der spillet 64 kampe i 12 byer fordelt over det meste af Brasilien på nye eller renoverede stadioner. Slutrunden indledtes med et gruppespil, hvorfra 16 hold gik videre til knockoutrunden. For første gang nogensinde blev der under slutrunden brugt mållinjeteknologi. blev verdensmestre efter en finalesejr på 1-0 over . Tredjepladsen gik til , der besejrede de brasilianske værter med 3-0. Turneringens topscorer blev James Rodriguez fra , mens Lionel Messi fra blev kåret som mest værdifulde spiller. Valg af værtsnation I marts 2003 annoncerede FIFA, at VM-slutrunden i 2014 ville blive afholdt i Sydamerika for første gang siden 1978. Placeringen af slutrunden i Sydamerika var i overensstemmelse med FIFA's ønske om, at værtskabet skulle gå på skift mellem de forskellige kontinenter. Beslutningen betød, at der for første gang ville blive afholdt to slutrunder i træk uden for Europa, og at der for anden gang i træk ville blive afholdt en slutrunde på den sydlige halvkugle (Sydafrika var vært ved VM i fodbold 2010). Fra begyndelsen ansøgte Brasilien og Colombia om værtsskabet, men Colombia trak senere sit kandiatur tilbage, og af den grund kunne Brasilien uden modkandidat den 30. oktober 2007 officielt blive tildelt værtskabet af slutrunden. Kvalifikation Kvalificerede hold Følgende 32 hold - vist med deres placering på verdensranglisten før turneringen i parentes - kvalificerede sig til slutrunden. Bosnien-Hercegovina var det eneste hold, som ikke havde deltaget i slutrunden før. Ukraine var det højest rangerede hold (nr. 16), som ikke deltog i slutrunden. AFC: (43) (46) (57) (62) UEFA: (1) (2) (4) (6) (9) (10) (11) (12) (15) (17) (18) (19) (21) CONCACAF: (13) (20) (28) (33) CAF: (22) (23) (37) (44) (56) CONMEBOL: (3) (5) (7) (8) (14) (26) Trupper Som ved VM i fodbold 2010 skulle alle landshold udtage 23 spillere (deraf tre målmænd). Hvert deltagende landshold skulle senest 10 dage før turneringsstart opgive deres 23-mandstrup. Hvert hold havde mulighed for, i tilfælde af alvorlige skader, at erstatte en spiller senest 24 timer før holdets første kamp. Værtsbyer og stadions Den 31. maj 2009 blev det tilkendegivet, hvilke 12 byer som var værtsbyer under slutrunden. Holdenes baser Hvert af de 32 hold valgte en base som hjem- og træningssted før og under turneringen. Den 31. januar 2014 annoncerede FIFA baserne for hvert af de deltagende hold, efter tidligere at have uddelt en brochure med 84 mulige lokationer. Kun fem hold valgte at bosætte sig i det nordlige Brasilien. FIFA Fan Fests FIFA afholdt for tredje gang i træk FIFA Fan Fest i hver af de 12 værtsbyer under hele turneringen. Et af de største eksempler på Fan Fest fandt sted på Copacabana Beach i Rio de Janeiro, der allerede afholdt Fan Fest i 2010, São Paulos Vale do Anhangabaú og Brasílias Esplanada dos Ministérios, med kongressen i baggrunden. Det første officielle arrangement foregik på Praia de Iracema i Fortaleza den 8. juni 2014. Innovation Teknologier For at undgå fejlkendelser ved mål blev der introduceret mållinjeteknologi. Det var den fjerde FIFA-turnering, hvor teknologien blev anvendt, efter succes ved FIFA Club World Cup 2012, FIFA Club World Cup 2013 og Confederations Cup 2013. Det tyske firma GoalControl blev udvalgt som turneringens officielle leverandør af mållinjeteknologi. Teknologien kom første gang i anvendelse ved en tvivlssituation, da scorede sit andet mål mod ; her viste teknologien, at bolden var helt over målstregen, hvorpå dommeren fik et signal og derfor kunne dømme mål. Efter flere vellykkede forsøg tidligere introducerede FIFA også markeringsspray ved VM i fodbold 2014. Den vandbaserede spray, der forsvinder efter få minutter, bruges til at markere den korrekte afstand mellem stedet, hvorfra bolden skal sparkes af det angribende hold, og det forsvarende holds spillere (der typisk opstiller en såkaldt mur). Adidas Brazuca var den officielle kampbold i turneringen. Adidas udviklede et nyt design af bolden efter kritik af Adidas Jabulani, som var anvendt ved forrige VM. Antallet af paneler på bolden blev reduceret til seks. Vandpauser Grundet de relativt høje temperatur i Brasilien, især på de nordlige stadioner, blev der introduceret mulighed for at holde vandpauser. Pauserne blev afholdt på dommerens skøn efter cirka 30 minutter af første og anden halvleg i de tilfælde, hvor temperaturen var på mindst 32 °C. Den første vandpause fandt sted efter 39 minutter i kampen mellem og i Gruppe G. Ved starten af kampen var temperaturen 30 °C med 66 % luftfugtighed. Anti-doping Det biologiske pas blev introduceret til VM i fodbold 2014. Blod og urin blev indsamlet fra alle spillere før slutrunden, og desuden blev to spillere fra hvert hold undersøgt efter hver kamp. Prøverne blev analyseret af Swiss Laboratory for Doping Analyses. FIFA rapporterede, at 91,5 % af alle spillere var blevet testet før slurtundens start, og ingen af dem var blevet testet positive for doping. Gruppespil Alle tidspunkter nævnt nedenfor er angivet i den officielle Brasília-tidszone.(UTC−3). }} De danske starttidspunkter var fem timer senere. Gruppe A Gruppe B Gruppe C Gruppe D Gruppe E Gruppe F Gruppe G Gruppe H Slutspil Ottendedelsfinaler Kvartfinaler Semifinaler Tredjeplads Finale Referencer Eksterne henvisninger Officiel hjemmeside 2014 Fodbold i Brasilien
463795
https://no.wikipedia.org/wiki/Reidar%20Goa
Reidar Goa
Reidar Goa (født 8. april 1942, død 8. september 2018) var en norsk fotballspiller fra Randaberg som spilte i forsvar for , og . Karriere Som 15-åring debuterte han på A-laget til og spilte 180 kamper. Goa debuterte på G19-landslaget som 17-åring mot Danmark og spilte blant annet sammen med Roald «Kniksen» Jensen, Nils Arne Eggen, Arild Gulden og Bjørn Odmar Andersen. Goa ble kjent for sitt solide spill og gode pasninger fra sin posisjon som forsvarsspiller. Han spilte i fra 1966 til 1977 og spilte totalt 404 A-lagskamper (inkludert treningskamper) og scoret seks mål. Goa er på niendeplass på listen over Viking-spillere med flest kamper. I serien spilte Goa til sammen 195 kamper (ingen mål) for Viking i øverste divisjon, og var med på å vinne seriegull fire sesonger på rad mellom 1972 og 1975. Han spilte også fire kamper på A-landslaget mellom 1970 og 1975. Goa ble tildelt fortjenstmedalje i 1976 og ble æresmedlem i Viking i 2000. Han jobbet også som banekoordinator på Viking stadion og var banemester for Viking fra 1985 til 2010. Referanser Eksterne lenker Norske fotballspillere Norske landslagsspillere i fotball for herrer Fotballspillere for Viking FK Personer fra Randaberg kommune
355359
https://nn.wikipedia.org/wiki/Marion%20Ravn
Marion Ravn
Marion Elise Ravn () er ein norsk vokalist, musikar og låtskrivar, kjend som Marion Ravn eller Marion Raven. Ho byrja den musikalske karrieren sin som tiåring, då ho spelte inn eit barnesongalbum saman med Marit Larsen. Dei to danna seinare duoen M2M. Kjelder Norske musikarar Norske songarar Norske låtskrivarar Folk frå Lørenskog
298637
https://da.wikipedia.org/wiki/Ratchet%20%26%20Clank%3A%20Clone%20Home
Ratchet & Clank: Clone Home
Ratchet & Clank: Clone Home er et spil i spilserien Ratchet & Clank, det udkom i 2006. Og er en fortsættelse til Going Mobile. Clone Home Platformspil Computerspil fra 2006 en:Ratchet & Clank: Going Mobile#Sequel
75076
https://is.wikipedia.org/wiki/K%C3%B6gun%20hf
Kögun hf
Kögun hf er ráðgjafar- og hugbúnaðarfyrirtæki sem var stofnað í Reykjavík þann 29. desember 1988. Fyrirtækið var stofnað fyrir tilstilli utanríkisráðuneytisins til að taka þátt í smíði íslenska loftvarnarkerfisins, öðru nafni IADS-ratsjárkerfið, sem var byggt upp á vegum NATO. IADS stendur fyrir Iceland Air Defense System. Kerfið var komið í gagnið 1994, og eftir það sáu Íslendingar alfarið um rekstur þess undir stjórn Ratsjárstofnunar, en Kögun hf var undirverktaki stofnunarinnar og sá um viðhald og þróun hugbúnaðar IADS. Forstjóri fyrirtækisins lengst af var Gunnlaugur Sigmundsson en árin 2006 - 2009 var Bjarni Birgisson forstjóri. Gunnlaugur er faðir Sigmundar Davíðs alþingismanns. Kögun var sameinað Skýrr í nóvember 2009 ásamt fleiri upplýsingatæknifélögum og er í dag hluti af Advania hf. Upphaf félagsins Varnarmálaskrifstofa utanríkisráðuneytisins, Þróunarfélag Íslands hf og Félag íslenskra iðnrekenda, forveri Samtaka iðnaðarins, komu að stofnun Kögunar í samráði við ýmis hugbúnaðarfyrirtæki. Utanríkisráðherra á þessum tíma var Jón Baldvin Hannibalsson. Við stofnun átti Þróunarfélag Íslands hf 70% hlutafjár, en 37 hugbúnaðarfyrirtæki innan FÍI áttu 0,7% hlut hvert. Þá átti FÍI sjálft lítinn hlut í fyrirtækinu. Hlutafé við stofnun var 20 milljónir króna. Í fyrstu stjórn félagsins sátu þeir Geir Gunnlaugsson, Gunnlaugur Sigmundsson, Þorgeir Pálsson, Sigurður Hjaltason og Örn Karlsson. Fyrsti stjórnarformaður var Gunnlaugur Sigmundsson. Hann varð síðar forstjóri fyrirtæksins. Starfsemi Kögunar var fyrstu árin aðallega í Bandaríkjunum í samvinnu við Hughes Aircraft Company, Computer Sciences Corporation, ASEA Brown Boveri og fleiri fyrirtæki. Árið 1993 seldi Þróunarfélagið hlut sinn í fyrirtækinu til félagsins sjálfs og starfsmanna þess. Árið 1995 fluttist starfsemin að mestu til Íslands. Fyrirtækið varð síðan umboðsaðili Navision á Íslandi. Árið 1996 var fyrirtækið skráð á Opna tilboðsmarkaðinn, en árið 2000 voru hlutabréf þess skráð á Verðbréfaþingi Íslands. Fyrstu fjóra mánuði ársins 1997 hækkaði gengi hlutabréfa fyrirtæksins um 277 prósent og hafði þá hækkað um 400 prósent frá fyrstu skráningu. Þórhallur Vilmundarson hjá Örnefnastofnun kom með tillögu að nafni félagsins. Kögun merkir "að litast um" eða "skima", samanber örnefnið Kögunarhóll, sem þýðir útsýnishæð. Tenglar Heimasíða Kögunar „Beðið við símann í Kögun“; grein í Fréttablaðinu 2006 „Kögun sækir inn í Noreg“; grein í Fréttablaðinu 2005 „Kögun hyggur á frekari kaup á fyrirtækjum“; grein í Morgunblaðinu 2005 „Háflug“; grein í Frjálsri verslun 2000 „Löglegt? Siðlegt?“; grein í Morgunblaðinu 1998 „Erlend verkefni vega upp samdrátt innanlands“; grein í Morgunblaðinu 1997 „Söluvaran er kollurinn á fólkinu“; grein í DV 1997 „Hönnun og smíði loftvarnakerfisins flutt til Íslands“; grein í Morgunblaðinu 1995 „Bréfin ekki markaðsvara“; grein í Helgarpóstinum 1995 „Þingmaðurinn að eignast kögun“; grein í Helgarpóstinum 1995 „Seldi sjálfum sér kögun“; grein í Helgarpóstinum 1995 „Þróunarfélagið hefur selt meirihlutann í Kögun“; grein í Morgunblaðinu 1993 „Kögun verður almenningshlutafélag eftir 1995“; grein í Morgunblaðinu 1990 Teit­ur Atla­son sýknaður Gunn­laug­ur ekki beðinn af­sök­un­ar að sögn Styrmis Um­fjöll­un Teits eða upp­rifj­un? Gunnlaugur Sigmundsson: Sætti persónulegum árásum vegna barna minna Hahaha, Gunnlaugur M. Sigmundsson Íslensk fyrirtæki
966123
https://da.wikipedia.org/wiki/Ryttere%20og%20hold%20i%20Giro%20d%27Italia%202018
Ryttere og hold i Giro d'Italia 2018
Dette er en liste over ryttere og hold i Giro d'Italia 2018 Noter Referencer Eksterne henvisninger Startliste Giro d'Italia 2018
930660
https://sv.wikipedia.org/wiki/F%C3%A9lix%20Tisserand
Félix Tisserand
François Félix Tisserand, född 13 januari 1845 i Nuits-Saint-Georges, Côte-d'Or, död 20 oktober 1896 i Paris, var en fransk astronom. Tisserand studerade matematik vid École normale supérieure, utgick därifrån som primus 1866 samt blev 1868 docteur ès sciences mathématiques et ès sciences physiques. Efter att från 1866 ha tjänstgjort som biträdande astronom vid observatoriet i Paris och sedan 1869 som repetitör vid École des hautes études à la Sorbonne utnämndes han 1873 till direktör för observatoriet i Toulouse samt till professor i astronomi där. Tisserand kallades 1878 att efterträda Urbain Jean Joseph Leverrier i Académie des sciences och till ledamot av Bureau des longitudes, blev 1882 professor vid Sorbonne i rationell mekanik, 1883 professor i celest mekanik och 1892 direktor för observatoriet i Paris. Han företog i vetenskapligt ändamål flera resor, till exempel för iakttagande av de båda Venuspassagerna 1874 (till Japan) och 1882 (till Martinique). Tisserands talrika vetenskapliga arbeten rör sig mest på den celesta mekanikens område och behandlar teorin för perturbationsberäkningar, planetsystemets stabilitet, planetmassorna, rörelserna inom månsystemen samt frågan om kometers indragning i solsystemet genom planeters inverkan. Han uppsatte 1884 tillsammans med Amédée Mouchez tidskriften "Bulletin astronomique" och var från 1892 ledamot av svenska Vetenskapsakademien. Asteroiden 3663 Tisserand är uppkallad efter honom. Bibliografi (i urval) Recueil complémentaire d’exercices sur le calcul infinitésimal (1876; andra upplagan 1896) Mémoire sur le développement de la fonction perturbatrice dans le cas où l'inclinaison mutuelle des orbites est considérable; application aux perturbations sur Pallas par Jupiter (i "Annales de l'observatoire de Paris"; 1880) Sur la théorie de la capture des comètes périodiques (i "Bulletin astronomique"; 1889) Traité de mécanique céleste (fyra band, 1889-96) Källor Referenser Franska professorer i astronomi Personer verksamma vid Paris universitet Ledamöter av Franska vetenskapsakademien Ledamöter av Kungliga Vetenskapsakademien Astronomer under 1800-talet Franska forskare under 1800-talet Personer från Côte-d’Or Födda 1845 Avlidna 1896 Män Ugglan
672556
https://da.wikipedia.org/wiki/Carici-Centaureetum%20rupestris
Carici-Centaureetum rupestris
Carici-Centaureetum rupestris er et plantesamfund, som findes i tørre karstområder, hvor den oprindelige bøgeskov er afløst af fåregræssede, lysåbne egeskove. Samfundet er knyttet til karst, hvor undergrunden er kalk med talrige sprækker og rende, og hvor muldlaget er meget tyndt. Planterne er ligeledes afhængige af konstant lystilgang, og derfor findes samfundet kun på områder, hvor der foregår vedvarende græsning eller høslæt. Klassificering Klasse: Elyno-Seslerietea variae Orden: Seslerietalia variae Samfund: Carici-Centaureetum rupestris Karakterplanter Ved Center for sustainable recultivation Vremscica i Slovenien, ganske kort øst for det italienske Trieste, hvor jorden er rendzinaagtigt leptosol, findes nogle tørre, fåregræssede overdrevsområder, hvor arten vokser sammen med bl.a. Almindelig Kællingetand, Alpe-Kugleblomst, Bakke-Star, Bjerg-Kløver, Brachypodium rupestre (en art af Stilkaks), Centaurea triumfettii (en art af Knopurt), Cerastium holosteoides (en art af Hønsetarm), Festuca valesiaca, Galium corrudifolium (en art af Snerre), Glat Brilleskulpe, Gul Hestesko, Koeleria lobata (en art af Kambunke), Lav Bakketidsel, Leucanthemum liburnicum (en art af Margerit), Narcissus radiiflorus (en art af Narcis), Nøgle-Klokke, Opret Hejre, Plantago argentea (en art af Vejbred), Rank Potentil, Ranunculus oreophilus (en art af Ranunkel), Skede-Kronvikke, Tidlig Timian og Vår-Krokus Note Tørketålende planter Kalkbundsplanter Plantesamfund
65097
https://da.wikipedia.org/wiki/Roxy%20Music
Roxy Music
Roxy Music var en engelsk art-rock gruppe, dannet af Bryan Ferry og Graham Simpson i efteråret 1970. Gruppen debuterede i 1972 med albummet 'Roxy Music', og har siden indspillet 8 studie-albums. I 1983 efter indspilningen af albummet 'Avalon' gik gruppen i opløsning. Bryan Ferry startede en solo karriere, og Andy Mackay og Phil Manzanera indspillede både soloplader og plader som The Explorers. I 2001 besluttede 4 af medlemmerne af Roxy Music at gendanne bandet og tage på en turne, hvilket blandt andet førte dem til Danmark med en koncert i Valby Hallen. I 2005 optrådte gruppen ved Live 8 med nummeret 'Jealous Guy' gruppens eneste nummer 1 hit i England fra 1981, og samtidig har gruppen lade vide at man er i gang med at indspille et nyt album, det første siden 1982. Medlemmer Primært line-up Bryan Ferry – vokal, keyboard, klaver (1970–1983, 2001–2011, 2019) Andy Mackay – saxofon, obo (1970–1983, 2001–2011, 2019) Paul Thompson – trommer (1971–1980, 2001–2011) Phil Manzanera – leadguitar (1972–1983, 2001–2011, 2019) Tidligere medlemmer Brian Eno – synthesizer, "treatments" (1970–1973) Graham Simpson – bas (1970–1972, død 2012) David O'List – guitar (1970–1972,) Roger Bunn – guitar (1971) Dexter Lloyd – trommer (1971) Rik Kenton – bas (1972) John Porter – bas (1972-1973) John Gustafson – bas (1973–1975) Eddie Jobson – keyboard, synthesizers, elektrisk violin (1973–1976, 2019) Sal Maida – bass (live performances only) (1973–1974) John Wetton – bas (liveoptrædender og Your Application's Failed B-side studio) (1974–1975, død 2017) Rick Wills – bas (kun liveoptrædender) (1975–1976) Gary Tibbs – bas (1979-1980) Dave Skinner – keyboard (1979-1983) Paul Carrack – keyboard (1979-1982) Alan Spenner – bas (1979-1983, død 1991) Neil Hubbard – guitar (1980-1983) Andy Newmark – trommer (1980-1983) Steve Goulding – trommer (1982) Tidslinje Diskografi Roxy Music (1972) For Your Pleasure (1973) Stranded (1973) Country Life (1974) Siren (1975) Manifesto (1979) Flesh and Blood (1980) Avalon (1982) Referencer Eksterne henvisninger Rockgrupper fra Storbritannien
477919
https://da.wikipedia.org/wiki/Alice%20af%20Storbritannien
Alice af Storbritannien
Prinsesse Alice Maud af Storbritannien (25. april 1843 – 14. december 1878) var en britisk prinsesse, der var det tredje barn af dronning Victoria af Storbritannien og dennes gemal, Albert af Sachsen-Coburg-Gotha. Gennem sit ægteskab med storhertug Ludvig 4. af Hessen og ved Rhinen var hun Storhertuginde af Hessen og ved Rhinen fra 1877 til 1878. Hun var oldemor til Prins Philip, hertug af Edinburgh, som var gift med Dronning Elizabeth 2. af Storbritannien. Biografi Barndommen Prinsesse Alice blev født den på Buckingham Palace i London. Hun var det tredje barn og den anden datter af dronning Victoria af Storbritannien og hendes mand prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha. Hendes køn blev mødt med blandede følelser i offentligheden, og selv Statsrådet sendte en hilsen til Albert og udtrykte sin "lykønskning og kondolence" med fødslen af endnu en datter. Hun blev døbt den 2. juni 1843 med navnene Alice Maud Mary i The Private Chapel på Buckingham Palace af ærkebiskoppen af Canterbury William Howley. Hendes faddere ved dåben var Ernst August 1. af Hannover, Feodora af Leiningen, Ernst 2. af Sachsen-Coburg og Gotha og Sophia af Gloucester. Hun fik sit navn til ære for dronning Victorias første premierminister Lord Melbourne, som engang havde fortalt Victoria, at dette var hans yndlingsnavn til en pige. Alices fødsel fik hendes forældre til at se sig om efter et større hjem for familien. Buckingham Palace var ikke udstyret med de private lejligheder, som Victorias voksende familie havde brug for, inklusive passende børneværelser. Derfor købte Victoria og Albert i 1844 Osborne House på Isle of Wight som et feriehjem for familien. Alice var som barn meget egenrådig og nysgerrig og havde flere gange stukket af fra sine guvernanter. Hun dannede stærke relationer både sin storebror, Edward, og hendes søster, Victoria. Båndet til søsteren blev dog smallere efter at denne indgik ægteskab med Friedrich af Preussen. Alice brød sig ikke meget om ham og knyttede sig herefter endnu tættere til broderen. Allerede i ungdomsårene viste hun stor interesse for sine medmennesker, var en fortrinlig sjælesørger og besøgte flere gange hospitaler, bl.a. under Krimkrigen i 1854. Hendes medfølelse og omsorg kom især til udtryk da faderen, Albert, pludselig blev voldsomt syg og efterfølgende døde i december 1861. Moderen gik i voldsom sorg og Alice fungerede i tiden efter som hendes private sekretær og repræsenterede hende også ved forskellige lejligheder. Ægteskab Bejlere Efter at have fået afsat sin ældste datter i 1858, begyndte Victoria at kigge sig om efter en mand til sin næste datter, Alice. Hun fik den ældste datter til at lave en liste med egnede bejlere. Der var kun to mulige kandidater: Vilhelm, fyrste af Oranien (der var tronfølger i Nederlandene) eller prins Albrecht af Preussen. Fyrsten af Oranien var imidlertid dybt forelsket i en katolsk ærkehertuginde og faldt heller ikke i Victorias smag, da han præsenterede sig ved hoffet. Alices svoger, Friedrich af Preussen, mente ikke, at Albrecht kunne stå mål med hendes kvaliteter. Søsteren, Victoria af Preussen, havde til gengæld fundet en god kandidat ved et besøg i Storhertugdømmet Hessen. Her havde hun været på udkig efter en kone til sin bror, og mødte storhertugens nevø, Ludwig. Han blev sendt til en præsentation ved hoffet i London og til al held blev de to meget glade for hinanden. Bryllup Alice og Ludwig blev forlovet i april 1861. Der var blevet tildelt en medgift på £30.000, hvilket faderen dog bemærkede ikke var meget til at leve for i det i forvejen forarmede Hessen. Paladset i Darmstadt, hvor Alice og Ludwig skulle bo, var gammelt og nedslidt og det britiske hof havde derfor en forventning om, at der ville blive bygget et nyt. Imidlertid var befolkningen i Hessen så fattige, at de under ingen omstændigheder ville acceptere en sådan ødsel med penge. Der var derfor inden brylluppet en generel modstand mod Alice blandt den hessiske befolkning. Brudens far, Alberts, pludselige død i december 1861 satte en stopper for alle arrangementer, men Victoria krævede brylluppet gennemført. Parret blev gift 1. juli 1862 i spisesalen på Osborne House, som var indrettet til et midlertidig kapel. Brylluppet er siden blevet kaldt for mere dystert end en begravelse. Ankomsten til Hessen var på trods gnidningerne ved forlovelsen, særdeles elskværdige og befolkningen jublede over deres nye prinsesse. Alice virkede, trods de mindre gode boligforhold i forhold til hvor hun kom fra, ganske lykkelig og tilbragte så meget tid som muligt i sit nye hjemland. Hun rejste først til Storbritannien igen i 1863 for at deltage ved sin brors bryllup med Alexandra af Danmark. Her fødte hun også sit første barn i overværelse af sin mor. Børn Alice og Ludwig fik syv børn: Viktoria af Hessen – (5. april 1863 – 24. september 1950) Elisabeth af Hessen – (1. november 1864 – 18. juli 1918) Irene af Hessen – (11. juli 1866 – 11. november 1953) Ernst Ludwig af Hessen – (25. november 1868 – 9. oktober 1937) Friedrich af Hessen – (7. oktober 1870 – 29. maj 1873) Alexandra af Hessen – (6. juni 1872 – 17. juli 1918) Marie af Hessen – (24. maj 1874 – 16. november 1878) Familien flyttede i 1863 til en bedre bolig og det varede ikke længe før den voksede sig stor. Denne tilsyneladende lykke som Alice havde, gjorde hendes mor, Victoria, aldeles jaloux og de færre rejser til Storbritannien besværliggjorde forholdet mellem dem. Preussiske krige Alice havde ved besøg på hospitaler truffet Florence Nightingale og hun blev en stor inspiration for hende. Ved den Preussisk-østrigske krig i 1866, hvor Hessen nærmest flød med kvæstede, gennemtrumfede Alice hendes principper om renlighed og ordentlig udluftning. Ludwig havde som hærfører gået i krig og Hessen var allierede med Østrig. Dermed var Alice teknisk i krig mod sin storesøster Viktoria, som var kronprinsesse af Preussen. Hessen stod som taber af krigen, men undgik dog indlemmelse i Preussen, i modsætning til nabo-hertugdømmet Hessen-Kassel. Dette skyldes især en opfordring fra den russiske kejser Alexander 2., hvis kone netop var fra Hessen, og sikkert også støttet af Viktoria. Dog blev et mindre område overgivet til Preussen og besøget der, ganske kort efter overdragelsen, af Viktoria gjorde Alice særdeles vred. I 1870-1871 skulle Ludwig atter føre sin hær frem i krig. Denne gang var det som allieret med Preussen mod Frankrig i den Fransk-preussiske krig. Alice og Ludwig så ikke meget til hinanden i den tid og Alice tilbragte en del tid i Storbritannien, hvor hun bl.a. behandlede sin bror, Edward, da han havde fået tyfus. Han blev rask igen, men moderen lod al æren gå til Edwards kone og var i det hele taget temmelig misfornøjet over sin datter. Tragedien I begyndelsen af 1873 var Alice blevet klar over, at hun havde givet sin yngste søn, Friedrich, den arvelige blødersygdom hæmofili. Senere på året var drengen faldet ud af et vindue og døde få timer efter af en hjerneblødning. Alice var knust og knyttede sig herefter stærkt til sin nu eneste søn, Ernst Ludwig, samt sin nyfødte Marie. Først efter to år kunne hun atter deltage i officielle arrangementer. Det var også i disse år, at der begyndte at opstå uroligheder i ægteskabet. Hun følte ikke at han forstod hende, men var dog altid støttende og forsvarende overfor ham. I løbet af få måneder døde først Ludwigs far, der var arving til storhertugdømmet, og derefter storhertugen selv. Ludwig og Alice var dermed det nye storhertugpar fra 13. juni 1877. I begyndelsen af november 1878 vendte tragedien dog tilbage til familien. Alle undtagen Elisabeth blev syge med difteri. Den yngste datter, Marie, døde den 16. november og Alice selv døde en måned senere, præcist 17 år efter sin far. Eftermæle Alice blev begravet fire dage efter sin død i hertugfamiliens private mausoleum og der blev rejst en obelisk i Darmstadt til minde for hende. Ludwig giftede sig atter i 1884 med en borgerlig, men dette ægteskab blev annulleret året efter. Alice's efterkommere kom til at spille en stor rolle i historien: Hendes datter, Alexandra blev kejserinde af Rusland i 1894. Hun gav desuden sygdommen hæmofili videre til sin søn og hele den kejserlige familie blev henrettet i 1918. En anden datter, Elisabeth blev gift med en russisk storfyrste og blev også henrettet i 1918. Hendes oldebarn gennem datteren Viktoria, Philip blev gift med den britiske dronning Elizabeth 2.. Referencer Litteratur Eksterne henvisninger Prinsesser fra Storbritannien Storhertuginder af Hessen og ved Rhinen Personer fra London Huset Sachsen-Coburg-Gotha
1024962
https://no.wikipedia.org/wiki/Det%20internasjonale%20bandyforbundet
Det internasjonale bandyforbundet
Det internasjonale bandyforbundet (Federation International Bandy – FIB) ble stiftet 12. februar 1955 og er det styrende internasjonale organet for bandy. Forbundet arrangerer verdensmesterskap for herrer, damer og junior herrer. Hovedkvarteret til FIB ligger i Katrineholm i Sverige. Forbundets nåværende president er Boris Skrynnik fra Russland. Historie Det internasjonale bandyforbundet ble stiftet 12. februar 1955 i Stockholm av bandyforbundene i Finland, Norge, Sovjetunionen og Sverige. Svenske Gunnar Galin var forbundets første president. Ved stiftelsen ble nasjonene enige om et felles regelverk for idretten. Fram til dette hadde Russland/Sovjetunionen hatt regelverk som skilte seg fra reglene i de øvrige landene. Forbundet het offisielt International Bandy Federation (IBF) fram til 2001, da det på oppfordring fra Den internasjonale olympiske komité (IOK) endret navn til det nåværende. Oppfordringen kom da bandyforbundet søkte om å bli medlem i IOK, siden forkortelsen IBF allerede var i bruk av Det internasjonale badmintonforbundet. FIB har vært medlem av Den internasjonale olympiske komité siden 2004, men bandy er ikke olympisk idrett. Bandy-VM FIB har arrangert verdensmesterskap for menn siden 1957 og for kvinner siden 2004. Russland/Sovjetunionen og Sverige har dominert mesterskapene. Presidenter Følgende personer har vært presidenter i Det internasjonale bandyforbundet: 1955 – 1963, Gunnar Galin, Sverige 1963 – 1967, Allan Ljungqvist, Finland 1967 – mars 1971, Arne Argus, Sverige mars 1971 – juli 1978, Grigorij Granaturov, Sovjetunionen juli 1978 – juli 1983, Pontus Widén, Sverige juli 1983 – mars 1991, Grigorij Granaturov, Sovjetunionen mars 1991 – februar 1993, Carl Fogelberg, Finland februar 1993 – august 1997, Staffan Söderlund, Sverige august 1997 – juli 2005, Albert Pomortsev, Russland august 2005 – oktober 2005, Seppo Vaihela, Sverige oktober 2005 – oktober 2022 Boris Skrynnik, Ryssland oktober 2022 – Stein Pedersen, Norge Medlemmer og medlemsår Referanser Eksterne lenker Bandyforbund Internasjonale idrettsforbund Etableringer i 1955
2068957
https://no.wikipedia.org/wiki/M%26S%20Bank%20Arena
M&S Bank Arena
M&S Bank Arena Liverpool, tidligere kjent som Echo Arena, er en innendørs konsert- og konferansearena i Liverpool i Storbritannia. Arenaen åpnet dørene 12. januar 2008 og var frem til 2019 kjent som Echo Arena. I 2019 kjøpte M&S Bank sponsorrettighetene, og arenaen fikk sitt nåværende sponsornavn. Liverpool Arena eies av Liverpool by og har plass til opptil publikummere. Bygningen ligger ved King's Dock i Liverpool havn, sentralt i byen og huser alt fra konserter og idrettskamper til konferanser og utstillinger. Om arenaen Bygningen er tegnet av det londonbaserte arkitektfirmaet Wilkinson Eyre. Arenaen har 7513 faste seter som omkranser det store gulvet midt i arenaen. Med stoler på gulvet øker publikumskapasiteten til , og med ståplasser på gulvet er kapasiteten . Arenaen har seks omkledningsrom, fem fellesgarderober og to store arbeidskontorer i arenabygget. Arenaen er miljøvurdert til «Veldig bra» av det britiske miljøsertifiseringsbyrået BREEAM. Historie Byggingen av arenaen startet opp i 2005, og dørene åpnet 12. januar 2008 i forbindelse med åpningsseremonien for Liverpools status som europeisk kulturhovedstad. Åpningen var innledningen til ett års feiring og markerte at et tiår med ombygging og utvikling av byen var fullført. Siden åpningen og frem til 2022 har arenaen hatt over 8 millioner besøkende fordelt på rundt 4500 tilstelninger. Arrangmentene har ifølge eierne generert mer enn 2 milliarder pund til lokalt næringsliv i regionen. Arenaen gikk frem til 2019 under navnet Echo Arena Liverpool. I november 2018 skrev arenaen under en ny sponsoravtale med banken M&S Bank. Gjennom avtalen skiftet arenaen sponsornavn til M&S Bank Arena Liverpool fra 7. januar 2019. Arenaens ytre og indre fikk ny logo og navnetrekk, og dette ble avduket 31. januar 2019. Samtidig med navneskiftet fortsatte Liverpool Echo som arenaens forretningspartner. Ved arrangementer med strenge, ikke-kommersielle føringer, som for eksempel Eurovision Song Contest 2023, brukes Liverpool Arena som navn. Referanser Eksterne lenker Liverpool Konsertlokaler i England Byggverk fullført i 2008 Eurovision Song Contest-arenaer
789998
https://da.wikipedia.org/wiki/Prolog%20%28kunst%29
Prolog (kunst)
Prolog, fra græsk prólogos, fortale, er en indledning til en historie, som danner sammenhængen og giver baggrundsdetaljerne, oftest en tidligere historie som senere forbindes med hovedhistorien. En prolog er også et stykke tekst som kommer indledningsvis som en introduktion til et litterært værk (poesi, prosa, drama). I sin græske form prologos betegnede begrebet en del af den antikke tragedie. Det græske prologos svarer til det latinske praefatio. Latinske Prooemium kommer fra det græske prooimion, og betyder også fortale.Det som forfatteren skriver, inden den egentlige handling begynder. Se også Epilog Kunst Litteratur Fiktion
2447879
https://sv.wikipedia.org/wiki/Abbottina
Abbottina
Abbottina är ett släkte av fiskar som ingår i familjen karpfiskar. Arter enligt Catalogue of Life och FishBase: Abbottina binhi Abbottina lalinensis Abbottina liaoningensis Abbottina obtusirostris Abbottina rivularis Abbottina springeri Bildgalleri Källor Externa länkar Karpfiskar Abbottina
347512
https://da.wikipedia.org/wiki/Cadillac%20Escalade
Cadillac Escalade
En Cadillac Escalade er en fuld-størrelse luksus sport utility køretøj (SUV) sælges af General Motors luksusmærker, Cadillac. Det var den division's første store indgangstoldsted populære SUV-markedet. Den Escalade blev indført for 1999-modellen i forbindelse med tyske og japanske konkurrenter og til Ford's 1998-frigivelse af Lincoln Navigator. Den Escalade projekt gik i produktion kun ti måneder efter, at den blev godkendt. Standarden Escalade er bygget i Arlington, Texas. Navnet Escalade refererer til en belejring krigsførelsestaktik i forbindelse med optrapning, defensive vægge eller voldene ved hjælp af stiger eller belejring tårne. Escalade var oprindeligt baseret på GMC Yukon Denali, men blev ombygget til 2002 model år at gøre, at dets udseende falder mere i tråd med Cadillac's nye design tema. I dag er den Escalade og Escalade EXT pickup er to af kun tre Cadillac køretøjer uden for USA. Både Escalade ESV (baseret på Chevrolet Suburban) og Escalade EXT (baseret på Avalanche pickup lastbil) blev foretaget i Silao, Mexico før 2006 redesign; den nye Escalade ESV kommer fra Arlington, Texas. Den Escalade konkurrerer med Range Rover Sport, Infiniti QX56, Hummer H2, Mercedes-Benz GL-klasse, Toyota Land Cruiser, og Lincoln Navigator. Escalade SUV'er Biler introduceret i 1999 Biler fra 1990'erne Biler fra 2000'erne
240675
https://da.wikipedia.org/wiki/True%20Sv%C3%A6veflyveplads
True Svæveflyveplads
True Svæveflyveplads er anlagt i 2006-2007 i området mellem landsbyerne True og Yderup i Østjylland. Flyvepladsen ligger i den vestlige del af Aarhus Kommune. Som noget ret usædvanligt er flyvepladsen næsten omkranset af statsskoven True Skov. Mod øst grænser den næsten op til landsbyen True og mod vest til motorvej E45. Pladsen forvaltes af Århus Svæveflyveklub. Det er en betingelse for brugen, at svæveflyene udelukkende trækkes i luften ved motorspil. Der må altså ikke lande og lette motorfly på banen. Eksterne henvisninger Århus Svæveflyveklubs hjemmeside Lufthavne i Danmark Aarhus Kommune
3033415
https://sv.wikipedia.org/wiki/Trigonomyia%20ananas
Trigonomyia ananas
Trigonomyia ananas är en tvåvingeart som beskrevs av Peter Kolesik 1996. Trigonomyia ananas ingår i släktet Trigonomyia och familjen gallmyggor. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life. Källor Gallmyggor ananas
2935230
https://sv.wikipedia.org/wiki/Holostixa%20manca
Holostixa manca
Holostixa manca är en fjärilsart som beskrevs av Swinhoe 1902. Holostixa manca ingår i släktet Holostixa och familjen mätare. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life. Källor Mätare manca
51867
https://da.wikipedia.org/wiki/Wojew%C3%B3dztwo%20kujawsko-pomorskie
Województwo kujawsko-pomorskie
Województwo kujawsko-pomorskie () er en administrativ enhed af det centralt-nordlige Polen, et af de 16 voivodskaber, der blev skabt efter den administrative reform i 1999. Den regionale hovedstad er delt mellem to byer: Bydgoszcz og Toruń. Bydgoszcz er sæde for den centralt udpegede vojvod (, mens Toruń er sæde for den valgte (sejmik) (. Voivodskabet har et areal på 17.969 km2 og 2.066.136 indbyggere(2006), befolkningstætheden er på 115 personer pr km2. Voivodskabet kujavien-pommern grænser op til voivodskabet Pommern mod nord, voivodskabet Ermland-Masurien mod nordøst, voivodskabet Masovien mod øst, voivodskabet Łódźsk mod syd og voivodskabet Storpolen mod syd og vest. Kilder Eksterne henvisninger Voivodskabet officielle hjemmeside Officiel turisthjemmeside for voivodskabet Kujavien-Pommern Kujawsko-pomorskie, Wojewodztwo
987082
https://da.wikipedia.org/wiki/Yusaku%20Ueno
Yusaku Ueno
Yusaku Ueno (født 1. november 1973) er en tidligere japansk fodboldspiller. Han har spillet for flere forskellige klubber i sin karriere, herunder Avispa Fukuoka, Sanfrecce Hiroshima og Albirex Niigata. Eksterne henvisninger Fodboldspillere fra Japan
397643
https://da.wikipedia.org/wiki/Matt%20Dillon
Matt Dillon
Matthew Raymond "Matt" Dillon (født 18. februar 1964 i New Rochelle, New York, USA) er en amerikansk skuespiller. Han blev Oscar-nomineret for sin rolle som "Sgt. Jack Ryan" i Crash. Dillon er bedst kendt for at have portrætteret "Dally Winston" i Francis Ford Coppola-filmen The Outsiders (Outsideren, 1983). Dillon har siden spillet hovedroller i Gus Van Sants Drugstore Cowboy (1989) og To Die For (1995), og i Harald Zwarts One Night at McCool's (2001). Filmografi The House That Jack Built (2018) Eksterne henvisninger Skuespillere fra New York Børneskuespillere fra USA Filmskuespillere fra USA Tv-skuespillere fra USA Filminstruktører fra USA
429205
https://da.wikipedia.org/wiki/Egain%20forecasting
Egain forecasting
Egain forecasting er en metode til at kontrollere opvarmning af bygninger ved hjælp af vejrprognoser. Metoden består i, at beregne en ejendoms varmebehov, baseret på lokale vejrudsigter. Gennem en kombination af bygningsfysik og meteorologi tages der hensyn til bygningens egenskab så som byggeår, formål/brug, vinduesstandard mm. samt vejrforhold, herunder udendørstemperatur, nedbør, vindstyrke, vindretning og sollysstand. Egain forecasting bruger prognoser for at beregne vejrforhold flere timer i forvejen. I traditionel varmestyring tages der kun hensyn til nuværende udendørstemperatur eller vejrforhold. Udgangspunktet for bearbejdelse af Forecasting metode var den matematiske model af energibalancen ("ENLOSS") udviklet af professor Roger Taesler fra Svensk Meteorologiske-Hydrologiske Institut i samarbejde med Thorbjörn Geiser og Stefan Berglund, som begge to er i øjeblikket ansat i firma eGain Sweden AB. Forecasting metode begyndte at blive sat i brug i slutningen af 80'erne i forrige århundrede. Indtil og med år 2010, er eGain Forecasting metoden blevet anvendt i næsten syv millioner kvadratmeter boliger og erhvervslokaler. Beregningerne viser en reduktion i det gennemsnitlige årlige energiforbrug til opvarmning til 10 til 15 kWh/m2. Da eGain Forecasting metoden indeholder oplysninger om den fremtidige forbrug og er derfor ikke i konflikt med andre energi effektivisering metoder, betyder at det altid er en god fremtrædende løsning. Egain forecasting i praksis I praksis skiftet man den nuværende udendørstemperatur føler ud med en prognosemodtager som sender og modtager data via GPRS eller GSM-netværket. Prognosemodtageren styrer de regulatorer der regulerer fordeling af varmen i ejendommens varmesystem. I udvalgte lejligheder opsættes der GSM forbundene klimaloggere. Disse klima-optagere måler med stor nøjagtighed temperatur og fugtighed, og lagrer de målte data i en webbaseret kundezone. Dette teknologiske gennembrud betyder for brugerne af eGain Forecasting en endnu mere detaljeret overblik over situationen og bedre muligheder for at udøve kontrol. Referencer Eksterne henvisninger eGain Energi Energistyring Meteorologi Miljø og samfund Opvarmning Statistik Termodynamik Vedvarende energi Vejr
36895
https://da.wikipedia.org/wiki/Chitosan
Chitosan
Chitosan er et polysakkarid, som er opbygget af to sukkerenheder: D-glucosamin og N-acetyl-D-glucosamin. Chitosan fremstilles ved deacetylering af kitin, som findes i exoskelettet i f.eks. skaldyr. Chitosan bruges i kosmetik, fødevarer og medicin som stabilisator, til flokkulering eller ionbinding. Stoffet anses for at være helt ufarligt, og da det også er biologisk nedbrydeligt, bruges det industrielt i stor mængde. Fremstilling Chitosan fremstilles ved deacetylering af kitin. Dette foregår i enten svagt sur eller basisk opløsning. Kitin udvindes ofte fra rejeskaller, som udover kitin også indeholder kalk. Ved fremstilling af chitosan med syre vil noget af syren neutraliseres af kalken, og der skal derfor bruges mere syre end base i processen. Økonomisk kan det derfor bedst betale sig at benytte basisk deacetylering som fremstillingsprocess. Kemi Chitosan har en positiv ladning ved neutral pH, og kan reagere med forbindelser, der har mere end en negativ ladning, således at der dannes en gel. Reaktionen kaldes krydsbinding. Eksempler på sådanne kemiske forbindelser er tripolyfosfat og citronsyres anion, citrat. Chitosan kan absorbere store mængder vand, og de resulterende geler er derfor meget vandholdige. Krebsdyr Polysakkarider
85666
https://nn.wikipedia.org/wiki/Fylkesveg%20298%20i%20M%C3%B8re%20og%20Romsdal
Fylkesveg 298 i Møre og Romsdal
Sjå òg fylkesveg 298 (fleirtyding). Fylkesveg 298 i Møre og Romsdal går mellom Beiteråsen og Kanestraum i Tingvoll kommune. Vegen er 22,4 km lang. Før Freifjordtunnelen vart teken i bruk i august 1992 var strekninga mellom Kvisvik og Beiteråsen del av riksveg 70. Kommunar og knutepunkt Beiteråsen Kommunal veg frå Straumsnes til Nastad Kommunal veg frå Nygarden til Kvisvik gamle ferjeleie Finnvika Kanestraum Bakgrunnsstoff 298 Vegar i Tingvoll
528302
https://da.wikipedia.org/wiki/Joanna%20Bruzdowicz
Joanna Bruzdowicz
Joanna Bruzdowicz (født 17. maj 1943 i Warszawa, død 3. november 2021) var en polsk komponist. Bruzdowicz studerede komposition hos Kazimierz Sikorski, og senere Nadia Boulanger og Olivier Messiaen i Paris. Hun skrev tre symfonier, orkesterværk, kammermusik og musik til scenen og filmmusik. Udvalgte værker Symfoni nr. 1 (1975) - for orkester Kammersymfoni (1997) - for 2 guitarer, slagtøj og kammerorkester Symfoni nr. 2 "Koncert for orkester" (2007) - for orkester Suite "Til minde om Sergej Prokofjev" (1967) – for orkester "Eclairs" (1969) – for orkester Kontrabaskoncert (1982) - for kontrabas og orkester Klaverkoncert (1957-19599 - for 2 klaverer og orkester Violinkoncert (1975-1976) - for violin og orkester Kilder Om Joanna Bruzdowicz Komponister fra Polen Klassiske komponister fra det 20. århundrede
45347
https://is.wikipedia.org/wiki/%C3%9Drr
Ýrr
Ýrr er íslenskt kvenmannsnafn. Dreifing á Íslandi Heimildir Íslensk kvenmannsnöfn
395595
https://da.wikipedia.org/wiki/Diplo
Diplo
Thomas Wesley Pentz (født 10. november 1978) bedre kendt ved hans kunstnernavn Diplo, er en DJ, musikproducer og sangskriver, med base i Los Angeles, USA. Diplo blev født i Tupelo, Mississippi, USA men tilbragte størstedelen af sin ungdom i Miami, hvor han fik smag for den karakteristiske Miami bass. Efter en omvej over Japan kom han til Philadelphia, hvor han fandt sammen med dj'en Low Budget i gruppen Hollertronix, der nåede at udsende to roste albums på selskabet Big Dada. Derefter fulgte soloalbummet 'Florida', før Diplos kommercielle gennembrud kom, da han agerede både dj og producer for det britisk/tamilske stjernefrø M.I.A. omkring hendes album 'Arular' fra 2005. Derudover har Diplo bl.a. produceret og remixet for Kano, Gwen Stefani, Dj Shadow samt imponeret verden over som klub-dj, hvor hovedvægten er lagt på electro, Miami Bass og brasiliansk baile funk. Diplo har arbejdet sammen med den danske sangerinde MØ. De lavede sammen med den danske producer Ronni Vindahl sangen "XXX 88". Referencer Eksterne henvisninger Diplo vs. A-Trak – På DRs musikleksikon Dj's fra USA Fra DR's Musikleksikon Musikproducere fra USA
996307
https://sv.wikipedia.org/wiki/Sisko%20Hanhijoki
Sisko Hanhijoki
Sisko Hanhijoki, född Markkanen i Rautalampi den 25 april 1962, är en finländsk före detta sprinter på nationell elitnivå. Meriter Hanhijoki tog sig till final på 60 meter och 200 meter vid Inomhus-VM 1991, där hon slutade på åttonde respektive sjätte plats. Hon tog sig till semifinal på båda distanserna vid ytterligare två inne-VM, 1989 och 1993. På 200 meter tog hon sig till semifinal även vid VM utomhus 1991. Personliga rekord 100 meter: 11,24 sekunder (Tokyo, 26 augusti 1991) 200 meter: 23,12 sekunder (Tokyo, 29 augusti 1991) 60 meter (inomhus): 7,20 sekunder (Sevilla, 8 mars 1991, och Karlsruhe, 11 februari 1990) 200 meter (inomhus): 23,55 sekunder (Sevilla, 9 mars 1991) Källor IAAF Finländska kortdistanslöpare Kvinnor Födda 1962 Levande personer Tävlande vid olympiska sommarspelen 1992 från Finland Tävlande i friidrott vid olympiska sommarspelen 1992 Personer från Norra Savolax
184330
https://da.wikipedia.org/wiki/Hjalmar%20Branting
Hjalmar Branting
Karl Hjalmar Branting (født 23. november 1860 i Stockholm, død 24. februar 1925 sammen sted) var en svensk socialdemokratisk politiker og rigsdagsmand, der var Sveriges statsminister i tre perioder: 1920, 1921-1923 og 1924-1925. Branting var, sammen med August Palm og Axel Danielsson, grundlægger og leder af Sveriges socialdemokratiska arbetareparti i 1889. Han blev Sveriges første demokratisk valgte statsminister. I 1921 fik Branting Nobels fredspris. Kilder Eksterne henvisninger Hjalmar Branting på nobelprize.org Socialdemokrater fra Sverige Partiledere for de svenske socialdemokrater Modtagere af Nobels fredspris Sveriges statsministre Nobelprismodtagere fra Sverige Svensksprogede forfattere fra Sverige
354897
https://no.wikipedia.org/wiki/Ilona
Ilona
Ilona er en ungarsk, finsk og tsjekkisk variant av kvinnenavnet Helene, som er av gresk opprinnelse og kan komme enten av ordet helene som betyr «lys» eller av selene som betyr «måne». Utbredelse Ilona er et svært vanlig navn i Ungarn. Det er også mye brukt i Finland og Tsjekkia. Tabellen nedenfor gir en detaljert oversikt over populariteten til navnet Ilona i noen av de landene hvor statistikk er tilgjengelig. Kjente personer med navnet Personene i listen er ordnet kronologisk etter fødselsår. Ilona Staller, italiensk pornostjerne kjent som Ciccolina Referanser Eksterne lenker Kvinnenavn
948963
https://da.wikipedia.org/wiki/Pave%20Innocens%206.
Pave Innocens 6.
Innocens 6. (født Étienne Aubert 1282 i Beyssac, død 12. september 1362 i Avignon) var pave fra 18. december 1352 frem til sin død. Han var den femte pave i pavedømmet i Avignon. Eksterne henvisninger Paver i middelalderen Paver i Avignon Paver fra Frankrig
137764
https://is.wikipedia.org/wiki/Jar%C3%B0vegsmengun
Jarðvegsmengun
Jarðvegsmengun er mengun í jarðvegi sem stafar af lífframandi efnum eða öðrum breytingum á samsetningu náttúrulegs jarðvegs. Helstu orsakir jarðvegsmengunar eru efnamengun frá iðnaði, landbúnaði eða sorpi. Algeng efni sem valda jarðvegsmengun eru kolvetni úr jarðefnaeldsneyti, fjölhringa arómatísk vetniskolefni (eins og naftalen og bensó(a)pýren), leysiefni, skordýraeitur, blý og aðrir þungmálmar. Jarðvegsmengun helst í hendur við aukna iðnvæðingu og efnanotkun. Áhyggjur af jarðvegsmengun stafa aðallega af heilbrigðisáhættu vegna beinnar snertingar við jarðveg, uppgufun mengunarvalda og mengun vatnsbóla við og undir jarðveginum. Kortlagning mengaðs jarðvegs og hreinsun hans eru gríðarlega tímafrek og dýr verkefni. Mengun Jarðvegur
68407
https://da.wikipedia.org/wiki/Gammel%20Rye%20Sogn
Gammel Rye Sogn
Gammel Rye Sogn er et sogn i Skanderborg Provsti (Århus Stift). Det hed oprindeligt "Rye Sogn", men skiftede navn for at undgå forveksling med Ry Sogn, der blev oprettet i 1978, hvor Ry stationsby ligger. Rye Sogn var i 1800-tallet et selvstændigt pastorat, der hørte til Tyrsting Herred i Skanderborg Amt). Rye sognekommune blev ved kommunalreformen i 1970 indlemmet i Ry Kommune, som ved strukturreformen i 2007 indgik i Skanderborg Kommune. I Gammel Rye Sogn ligger Sankt Sørens Kirke og Øm Kloster. I sognet findes følgende autoriserede stednavne: Birksø (vandareal) Bækken (bebyggelse) Emborg (bebyggelse, ejerlav) Emborg Vestermark (bebyggelse) Fiskerhuse (bebyggelse) Frankrig (bebyggelse) Fuglebjerg (bebyggelse) Fæstibakke (bebyggelse) Gammel Rye (bebyggelse, ejerlav) Gudensø (vandareal) Hejnæs (bebyggelse) Himmelbjerget (areal) Klosterfælled (bebyggelse) Limbjerg (bebyggelse) Lindholm Hoved (areal) Lovsbjerg (areal) Melbjerg (bebyggelse) Odderholm (bebyggelse) Ringholm (bebyggelse) Rye Nørreskov (areal, ejerlav) Rye Nørskov (landbrugsejendom) Rye Sønderskov (areal, ejerlav) Ryebro (bebyggelse) Rye-Glarbo (bebyggelse) Skovsbjerg (bebyggelse) Skærså (vandareal) Storeknøs (areal) Vessø (vandareal) Noter Eksterne kilder/henvisninger Sogne i Skanderborg Kommune Sogne i Århus Stift Sogne i Tyrsting Herred
982770
https://da.wikipedia.org/wiki/Mao%20Zetan
Mao Zetan
Máo Zétán (毛泽覃, også kaldet Máo Zélín 毛泽淋, stilnavn først Yǒngjú 咏菊, herefter Rùnjú 润菊; 25. september 1905 - 25. april 1935) var den yngste af Mao Zedongs to brødre. Han blev medlem af Kinas kommunistiske parti i 1923. I 1927 deltog han i Nanchangoprøret, hvor han trak sig tilbage sammen med kommunisterne til Jinggangbjergene ved oprørets ophør. I en alder af 29 blev han fangt og henrettet, mens han kæmpede mod Kuomintangs tropper under den Kinesiske sovjetrepublik, hvor han dækkede den store del af den kommunistiske hærs tilbagetrækning under den lange march. See også Mao Zedong Mao Zemin Mao Zejian Yang Kaihui Mao Chuxiong Mao Anying Referencer Politikere fra Kina Mao Zedong
105545
https://is.wikipedia.org/wiki/Gotneskt%20%C3%BEungarokk
Gotneskt þungarokk
Goth-metall, (e. gothic metal) er ein af undirstefnum þungarokks og er talið hafa orðið vinsælt árið 1991 þegar „Paradise Lost“ gaf út plötuna sína „Gothic“. Gotneska þungarokkið er stefna skyld hefðbundinni gotneskritónlist og einkennist af þrassi og þungarokki. Efnið sem notast er við í gotneskt þungarokk er oftast trúarbrögð, goðsagnir, hrollvekja, sársauki og vonleysi, dauði og þunglyndi. Samt einkennast þessi þemu stundum af rómantík og tilfinningaríkri ást. Tónlistarstefnur Þungarokk
775677
https://da.wikipedia.org/wiki/Crici%C3%BAma%20Esporte%20Clube
Criciúma Esporte Clube
Criciúma Esporte Clube, ofte blot kaldet Criciúma, er en brasiliansk fodboldklub fra byen Criciúma i staten Santa Catarina. Klubben blev grundlagt den 13. Maj 1947 under navnet Comerciário Esporte Clube og er den mest vindende fodboldklub i staten. Klubben spiller pt. i den bedste brasilianske række, Série A. Klubbens største titel er Copa do Brasil trofæet som blev vundet i 1991, udover dette så har klubben også vundet Campeonato Brasileiro Série B i 2002. Klubben er det eneste hold i staten som har deltaget i Copa Libertadores, dette skete i 1992, hvor klubben formåede at nå kvartfinalerne. Klubbens største rival er Joinvile som sammen danner derbyen Clássico do Interior. Titler Nationale Copa do Brasil: (1) 1991 Campeonato Brasileiro Série B: (1) 2002 Campeonato Brasileiro Série C: (1) 2006 Statslige Campeonato Catarinense: (10) 1968, 1986, 1989, 1990, 1991, 1993, 1995, 1998, 2005, 2013 Copa Santa Catarina: (1) 1993 Fodboldklubber i Brasilien Santa Catarina
764476
https://da.wikipedia.org/wiki/Alexander%20McCall%20Smith
Alexander McCall Smith
R. Alexander McCall Smith (født 24. august 1948) er en rhodesisk-født skotsk forfatter og professor emeritus i medicinsk jura ved University of Edinburgh. I slutningen af det 20. århundrede blev McCall Smith anerkendt som ekspert i medicinsk jura og bioetik og har siddet i flere britiske og internationale komiteer inden for disse områder. I den brede offentlighed er han imidlertid mere kendt som skønlitterær forfatter. Hans største succes er serien om Damernes Detektivbureau nr. 1, der foregår i Botswana. Opvækst og karriere Alexander McCall Smith kom til verden i Bulawayo i det daværende Sydrhodesia (nu Zimbabwe), hvor hans far fungerede som offentlig anklager. Han blev uddannet på Christian Brothers College, hvorefter han flyttede til Skotland for at studere jura på University of Edinburgh, hvilket indbragte ham en Ph.D. i jura. Han blev i første omgang ansat som underviser på Queen's University Belfast, og mens han gjorde dette, deltog han i en litteraturkonkurrence med både en børnebog og en roman for voksne. Han vandt børnebogskonkurrencen, og dette gjorde, at han fik gang i en forfatterkarriere parallelt med sit undervisningsarbejde. Han udgav omkring 30 bøger i 1980'erne og 1990'erne. I 1981 vendte han tilbage til det sydlige Afrika, hvor han medvirkede til at etablere Botswana Universitets jura-afdelingen, som han efterfølgende underviste på. Mens han opholdt sig i landet, bidrog han til udgivelsen af landets foreløbig eneste bog om landets retssystem: The Criminal Law of Botswana (1992). I 1984 vendte han tilbage til Edinburgh, hvor han bor sammen med sin hustru, Elizabeth, der er læge, samt parrets to døtre, Lucy og Emily. Han var professor i medicinsk jura på University of Edinburgh og er nu professor emeritus derfra. McCall Smith har været formand for British Medical Journals etiske komité (indtil 2002), næstformand for Human Genetics Commission i Storbritannien samt medlem af den internationale bioetiske komité under UNESCO. Efter at have fået sit gennembrud som forfatter frasagde han sig medlemskabet af disse komiteer. Han blev udnævnt til CBE i 2006 for sin indsats på det litterære område. I 2007 blev han æresdoktor i jura ved University of Edinburgh. Udover litteraturen har McCall Smith også en kærlighed til musik og er amatørfagottist, hvilket han blandt andet udøver i The Really Terrible Orchestra, som han var med til at danne i 1995. Endvidere har bidraget til etableringen af Botswanas første operasangerskole, Number 1 Ladies' Opera House, og han skrev librettoen til skolens første produktion, en version af Macbeth, hvor stykket foregår blandt bavianer. I 2009 donerede han en novelle, "Stilleben", til Oxfams projekt Ox-Tales, som er fire bind med historier skrevet af 38 britiske forfattere. Bibliografi Årstallene er fra den oprindelige udgivelse. Danske titler er angivet, hvor titlen findes i en oversat version. Damernes Detektivbureau nr. 1-serien 1999 Damernes Detektivbureau nr. 1 (The No.1 Ladies' Detective Agency) 2000 Giraffens tårer (Tears of the Giraffe) 2001 Moral for smukke piger (Morality for Beautiful Girls) 2002 Kalahari kursus i maskinskrivning for mænd (The Kalahari Typing School for Men) 2003 Liv på alle hylder (The Full Cupboard of Life) 2004 Damer med hjertet på rette sted (In the Company of Cheerful Ladies) 2006 Blå sko og lykke (Blue Shoes and Happiness) 2007 Den gode ægtemand på Zebra Drive (The Good Husband of Zebra Drive) 2008 Miraklet på automobilværkstedet Speedy Motors (The Miracle at Speedy Motors) 2009 Tetid for damer med traditionel figur (Tea Time for the Traditionally Built) 2010 Botswanasafari for damedetektiver (The Double Comfort Safari Club) 2011 Lørdagsbryllup i det store telt (The Saturday Big Tent Wedding Party) 2012 The Limpopo Academy of Private Detection 2013 The Minor Adjustment Beauty Salon 44 Scotland Street-serien 2005 44 Scotland Street 2005 Espresso Tales 2006 Love Over Scotland 2007 The World According to Bertie 2008 The Unbearable Lightness of Scones 2010 The Importance of Being Seven 2011 Bertie Plays The Blues 2012 Sunshine on Scotland Street 2013 Bertie's Guide to Life and Mothers Filosofisk søndagsklub-serien 2004 Filosofisk søndagsklub (The Sunday Philosophy Club) 2005 Friends, Lovers, Chocolate 2006 The Right Attitude to Rain 2007 The Careful Use of Compliments 2008 The Comfort of Saturdays 2009 The Lost Art of Gratitude 2010 The Charming Quirks of Others 2011 The Forgotten Affairs of Youth 2012 The Uncommon Appeal of Clouds Corduroy Mansions-serien 2009 Corduroy Mansions 2010 The Dog Who Came in from the Cold 2011 A Conspiracy of Friends Professor Dr von Igelfeld Entertainments-serien 1997 Portuguese Irregular Verbs 2003 The Finer Points of Sausage Dogs 2003 At the Villa of Reduced Circumstances 2004 The 2½ Pillars of Wisdom (Samling af de første tre von Igelfeld-bøger) 2011 Unusual Uses for Olive Oil Andre romaner 2008 La's Orchestra Saves the World 2012 Trains and Lovers 2014 The Forever Girl Novelle 2011 "The Strange Story of Bobby Box" (udgivet i antologien What You Wish For) Antologier 1991 Children of Wax: African Folk Tales 1995 Heavenly Date and Other Flirtations 2004 The Girl Who Married a Lion and Other Tales from Africa Børnebøger 1980 The White Hippo 1984 The Perfect Hamburger 1988 Alix and the Tigers 1990 The Tin Dog 1991 Calculator Annie 1991 The Popcorn Pirates 1992 The Doughnut Ring 1994 Paddy and the Ratcatcher 1995 The Muscle Machine 1996 The Bubblegum Tree 1997 The Five Lost Aunts of Harriet Bean 2000 Teacher Trouble 2006 Dream Angus Akimbo-serien 1992 Akimbo og løverne (Akimbo and the Lions) 1993 Akimbo og krokodillemanden (Akimbo and the Crocodile Man) 2005 Akimbo og elefanterne (Akimbo and the Elephants) 2006 Akimbo og slangerne (Akimbo and the Snakes) 2008 Akimbo and the Baboons Harriet Bean-serien 1993 The Cowgirl Aunt of Harriet Bean 1990 The Five Lost Aunts of Harriet Bean 1991 Harriet Bean and the League of Cheats Max & Maddy-serien 1997 Max & Maddy and the Bursting Balloons Mystery 1999 Max & Maddy and the Chocolate Money Mystery Unge Precious Ramotswe 2010 Precious and the Puggies 2012 Precious and the Mystery of Meerkat Hill 2012 The Great Cake Mystery 2013 Precious and the Missing Lion Akademiske tekster 1978 Power and Manoeuvrability (med Tony Carty) 1983 Law and Medical Ethics (med J. Kenyon Mason) 1987 Butterworths Medico-Legal Encyclopaedia (med J. Kenyon Mason) 1990 Family Rights: Family Law and Medical Advances (Med Elaine Sutherland) 1992 The Criminal Law of Botswana (med Kwame Frimpong) 1993 The Duty to Rescue (med Michael Menlowe) 1992 Scots Criminal Law (med David H Sheldon) 1997 Forensic Aspects of Sleep (med Colin Shapiro) 2000 Justice and the Prosecution of Old Crimes (med Daniel W. Shuman) 2001 Errors, Medicine and the Law (med Alan Merry) 2003 A Draft Criminal Code for Scotland (med Eric Clive, Pamela Ferguson og Christopher Gane) 2004 Creating Humans: Ethical Questions where Reproduction and Science Collide (samlede forelæsninger, audio-optagelser) Referencer Eksterne henvisninger Forfatterside på Random House Professor McCall Smiths side på University of Edinburgh Forfattere fra Skotland Jurister fra Storbritannien Personer tildelt Commander of the Order of the British Empire Briter i 1900-tallet Briter i 2000-tallet
636728
https://da.wikipedia.org/wiki/Beautifully%20Smart
Beautifully Smart
Beautifully Smart er et album med Aqpop, udgivet den 24. september 2004. Dette er bandets debutalbum. Trackliste Have It Radio 60 Screen Beautifully Smart Relate That Something Confused The Day Caught By This Feeling Command Smile:able Syranid For Yourself Debutalbum fra 2004 Debutalbum fra Norge
1086819
https://da.wikipedia.org/wiki/Dva%20kapitana
Dva kapitana
Dva kapitana () er en sovjetisk spillefilm fra 1955 af Vladimir Vengerov. Medvirkende Aleksandr Mikhajlov som Sanja Grigorjev Olga Zabotkina som Katja Tatarinova Anatolij Adoskin som Valja Zhukov Jevgenij Lebedev som Romasjov Borja Beljajev Referencer Eksterne henvisninger Sovjetiske film fra 1955
394746
https://nn.wikipedia.org/wiki/Martha%20Wiborg%20Fleischer
Martha Wiborg Fleischer
Martha Mathea Wiborg Fleischer () var ein norsk kokk, slektsforskar, lærar og forfattar som gjorde seg mest merka med vegetariske oppskrifter. Familie Martha Wiborg Fleischer var dotter av kjøpmann, iseksportør, skipsreiar, trelasthandlar, ordførar og stortingsmann Thomas Johannes Wiborg d. e. (1812-1874) og den andre kona hans Karen Mathilde Quinsgård (1830-1867). Ho vart gift 23. juni 1886 i Strømsø kyrkje med politimeister Hans Holmboe Fleischer av slekta Fleischer. Liv og virke I 1878 tok Martha Wiborg Fleischer eksamen ved Nissens skole for voksne damer. I 1878-1881 var ho guvernante på Stein i Bærum, før ho i 1881-1886 var folkeskolelærar i Kristiania. Seinare var ho medarbeidar i fleire aviser og tidsskrift. Ho var ein ivrig forkjempar for ein sunnare, meir vegetarisk livsstil, og heldt fleire foredrag i folkeakademia over emna Lever vi sundt? I 1914 gav ho ut den vegetariske kokeboka Middag utan kjøtt. Denne kom ut i anna opplag i 1928. I 1916 kjøpte ho Kristiania vegetarsalon (eller Kristiania Vegetar- & Thesalon), som ho sidan drev i ei årrekkje. Salongen hadde tilhald i Lille Grensen 5, og der fekk ein servert lunsj, middag og aftensmat. Salongen var i åra 1920-1928 åstad for øvingane i Bondeungdomslaget sitt musikklag under leiing av Marius Moaritz Ulfrstad. Fleischer overtok Karen Sophie Høegh sine etterlatne genealogiske oppteikningar, og vidareutvikla desse til boka Slektene Wiborg, Brevik-Kragerø grenen, Schreiner, Esmark, Høegh, som kom ut i 1925. Bibliografi 1914: Middag uten kjøtt, J. W. Cappelens Forlag (2. opplag 1928) 1925: Slektene Wiborg, Brevik-Kragerø grenen, Schreiner, Esmark, Høegh, på bakgrunn av Karen Sophie Høeghs etterlatte genealogiske opptegnelser Kjelder Denne artikkelen bygger på «Martha Wiborg Fleischer» frå , den 15. november 2021. oppgav desse kjeldene: Folk frå Porsgrunn Norske pedagogar Norske kokkar Norske matskribentar Norske forfattarar
1648310
https://no.wikipedia.org/wiki/Japanostrangalia
Japanostrangalia
Japanostrangalia er en slekt av biller som hører til underfamilien blomsterbukker i den artsrike familien trebukker. Utseende Middelsstore, avlange, svarte trebukker, dekkvingene mer eller mindre gulbrune eller rødlige. Antennene er tynne, omtrent så lange som kroppen, noen av leddene nær spissen hvitaktige. Pronotum er klokkeformet, foran med en innsnørt "hals", dekkvingene er jevnt avsmalnende bakover. Beina er nokså lange og tynne. Levevis Larvene utvikler seg trolig i død ved, men det synes ikke finnes noe sikker informasjon om dette. Utviklingen tar gjerne minst to år. De voksne billene, som oftest er aktive midt på sommeren, besøker gjerne blomster, særlig skjermplanter og andre planter med hvite, åpne blomster. Dette gjelder dog ikke alle artene. Blomsterbukkene er livlige insekter i motsetning til de fleste andre trebukker som virker ganske trege. Utbredelse Slekten er utbredt i Japan og det sørlige Kina. Systematisk inndeling Ordenen biller, Coleoptera Linnaeus, 1758 Underordenen Polyphaga Emery, 1886 Gruppen (infraorden) Cucujiformia Lameere, 1938 Overfamilien Chrysomeloidea Latreille, 1802 (=Phytophaga) Familien trebukker, Cerambycidae Latreille, 1802 Underfamilien blomsterbukker, Lepturinae Latreille, 1802 Stammen Lepturini Latreille, 1802 Slekten Japanostrangalia Nakane & Ohbayashi, 1959 Japanostrangalia basiplicata (Fairmaire, 1889) Japanostrangalia dentatipennis (Pic, 1901) Japanostrangalia yamasakii (Mitono, 1936) Kilder Cerambycidae of the World - Lepturini Eksterne lenker Bildegalleri Lepturinae Biller formelt beskrevet i 1959 Kinas insekter Japans insekter
1008639
https://da.wikipedia.org/wiki/Josh%20Dunkley-Smith
Josh Dunkley-Smith
Joshua "Josh" Dunkley-Smith (født 28. juni 1989 i Geelong, Australien) er en australsk tidligere roer og dobbelt olympisk medaljevinder. Efter blandt andet at have vundet en U/23 VM-bronzemedalje var Dunkley-Smith første gang med ved senior-VM i 2010, hvor han var med til at vinde bronze i otteren. Ved VM i 2011 roede han firer uden styrmand sammen med Nicholas Roderick Purnell, Drew Ginn og Samuel Loch, og de vandt bronze. Efter at Purnell og Loch var blevet udskiftet med James Champman og William Lockwood opnåede fireren fine resultater i OL-sæsonen 2016. Ved OL 2012 i London var de derfor blandt favoritterne. Australierne vandt deres indledende heat i olympisk rekordtid og blev nummer to i semifinalen, slået med næsten et sekund af den britiske båd. Dette gentog sig i finalen, hvor briterne vandt guld, mens Australien fik sølv med et forspring på over to sekunder til USA på tredjepladsen. Fireren med Dunkley-Smith, men i øvrigt med varierende besætninger, blev ved VM det følgende år ligeledes nummer to, i 2014 nummer tre og i 2015 igen nummer to. Ved OL 2016 i Rio de Janeiro bestod besætningen af Josh Booth, Alexander Hill, Lockwood og Dunkley-Smith, og den australske båd vandt sit indledende heat og sin semifinale. I finalen var Storbritanniens båd hurtigst og vandt med næsten to sekunder, mens australierne genvandt sølvmedaljen fra 2012, mere end tre sekunder foran italienerne på tredjepladsen. Han har ikke deltaget i internationale konkurrencer siden OL 2016. OL-medaljer 2012: Sølv i firer uden styrmand 2016: Sølv i firer uden styrmand Referencer Eksterne henvisninger Roere fra Australien Deltagere for Australien ved sommer-OL 2012 Deltagere for Australien ved sommer-OL 2016 Olympiske sølvmedaljevindere fra Australien
275094
https://da.wikipedia.org/wiki/Sankt%20Budolf
Sankt Budolf
Sankt Budolf var en engelsk abbed, der døde omkring år 680. Han blev siden kåret til helgen. Hans navn ses i flere varianter, f.eks. Sankt Bodolf, Sankt Butolf, Sankt Botholphus m.fl. Der vides ikke meget om hans levned. Han blev vistnok født i East Anglia, ligesom broderen Sankt Adulph. Helgenlegende En af de få kilder til hans historie er hans helgenlegende, der er nedskrevet af munken Thorney i 1068. Legenden fortæller, at Budolf drog fra England til kontinentet, vistnok til den romerske provins Gallia Belgica og blev munk. Budolf vendte tilbage til England, hvor han tiggede sakserkongen Ethelmund for noget jord, hvor han kunne grundlægge et kloster. Kongen gav ham vildnisset Ikanhoe (Icanhoh), som man tidligere mente lå nær Boston, men i dag menes at være Iken i Suffolk. Andre igen mener, at det var kongen af East Anglia, Ethelwold, der i året 654 skænkede Budolf jorden. Han byggede et kloster og oplærte munkene i kristendommen og de hellige fædres regler. Sankt Butolf siges at have været meget vellidt. Han var ydmyg, mild og meget venlig. Han fulgte altid selv de principper, som han lærte videre til sine elever. Han døde 17. juni, der blev hans helgendag. Hans helgenattribut er et kors eller en korsstav. Hans kloster blev ødelagt af hærgende danske vikinger, men hans relikvier blev bragt til Ely og Thorney Klostre. Edvard Bekenderen gav nogle af relikvierne til Westminster og andre er i Bury Saint Edmunds. Kirker indviet til Sankt Budolf Mere end 70 engelske kirker er indviet til Sankt Budolf, heriblandt fire sogne i London. I Danmark er den mest kendte kirke indviet til denne helgen Aalborg Domkirke, Budolfi Kirke. Sankt Bodil Navnet Budolf blev visse steder forvansket til ’’Sankt Bodil’’, f.eks. Sankt Bodils Kirke i Bodilsker på Bornholm. Kilder Romerskkatolske kirke Helgener
538471
https://da.wikipedia.org/wiki/Scandinavian%20Touring%20Car%20Championship
Scandinavian Touring Car Championship
Scandinavian Touring Car Championship (forkortet STCC) er et skandinaviske standardvognsmesterskab. Scandinavian Touring Car Championship er en sammenlægning af Swedish Touring Car Championship og Danish Touringcar Championship. Sammenlægningen skal gøre skandinaviske Touring Car internationalt og mere populært da flere danske racerkører fik svært ved at finde sponsor. Op til sæsonen 2009 var der sket et problematisk fald i antallet af deltagere i Danish Touringcar Championship. Reglerne for bilerne er de samme som de internationale WTCC regler (S-2000). Historie I 2010 sæsonen kørte Swedish Touring Car Championship og Danish Touringcar Championship fire løbsweekender sammen (Jyllandsringen (x2), Göteborg City Race og Ring Knutstorp) kaldt Scandinavian Touring Car cup. I 2011 have Scandinavian Touring Car Championship sin første sæson. I sæsonens første løb på Jyllandsringen deltog Jason Watt som den eneste dansker i en SEAT León. Michel Nykjær og Casper Elgaard deltog i få løb, i løbet af sæsonen. Finanskrisen gjorde det næsten umuligt for de danske racerkører at deltage i 2011 sæsonen, hvor 14 racerkører have en fuld sæson og ingen af dem var dansker. Samme problem have de svenkse racerkører ikke, så tilskuerne have aldrig mindre end 15 racer til start i STCC 2011 sæsonen. WTCC køreren Gabriele Tarquini erstattede James Thompson hos Polestar Racing på Jyllandsringen og Ring Knutstorp i 2011. I 2012 bliver Next Generation Touring Car (NGTC) introduceret. Polestar Racing, Flash Engineering og WestCoast Racing er modstander af NGTC reglement og har med mange andre forladt serien. De deltager i stedet i den nye svenske sportsvogns serie TTA. Michel Nykjær blev den første dansker til at deltage fast i STCC, med Chevrolet Motorsport Sweden. Baner Det er ikke kun de danske kører, men også de danske baner blev ramt af Finanskrisen og fik svært ved at afholde løb. Padborg Park og Ring Djursland har ikke været med på STCC kalenderen. Jyllandsringen er den eneste danske bane på kalenderen. Udover Jyllandsringen har Ring Knutstorp, Mantorp Park, Göteborg City Race, Falkenbergs Motorbana og Karlskoga Motorstadion været repræsenteret på STCC kalenderen. Ikke kun kører og teams forlod STCC i 2012. Göteborg City Race, Falkenbergs Motorbana og Karlskoga Motorstadion arrangerer indtil videre ikke flere STCC løb. I 2012 kom de to nye baner Airport Race Östersund og Solvalla Stockholm til serie. Tidstagning På en løbsweekend afholdes der to løb. Ved en weekend bliver startplaceringerne afgjort ved en tidstagning. En tidstagningen er to runder (Q1 og Q2). I Q1 kører alle kørerne deres hurtigste omgangstid. Kørernes hurtigste tid bestemmer startplaceringen i løb 1, for de 8 hurtigste. Resten har samme startplaceringen i begge løb. Top 8 går videre fra Q1 til Q2. De 8 kørers omgangstider bliver nulstillet i Q2 og starter forfra. De tider der sættes i Q2 bestemmer startplaceringerne for top 8 i løb 2. Mesterskab Hvert hold må kun have to biler, der tæller med i holdmesterskabet, og bilerne skal være af samme fabrikat. Der gives point efter samme system som for kørerne. Scandinavian Touring Car Championship bruger det samme pointsystem som FIA. Resultater Eksterne henvisninger Motorsport i Danmark
213806
https://nn.wikipedia.org/wiki/Mattis%20%C3%98yb%C3%B8
Mattis Øybø
Mattis Øybø () er ein norsk forfattar og forlagsredaktør frå Bærum. Han debuterte i 2003 med romanen Alle ting skinner. Øybø er busett i Oslo og har redigert antologiane Brødtekst : fortellinger om mat og Amerikanske tilstander. Han er forlagsredaktør i Tiden Norsk Forlag. Bøker 2003 – Alle ting skinner – Roman 2007 – Ingen er alene – Roman 2009 – Karin og Kareem – Roman Referansar Bakgrunnsstoff Utgjevingar av Mattis Øybø i Biblioteksøk Utgjevingar av Mattis Øybø i BIBSYS Folk frå Bærum Forfattarar frå Akershus Forfattarar frå Oslo Norske romanforfattarar Norske skjønnlitterære debutantar i 2003
596759
https://no.wikipedia.org/wiki/Universidad%20de%20Costa%20Rica
Universidad de Costa Rica
Universidad de Costa Rica, forkorta UCR, er det største og eldste universitetet i Costa Rica, og det mest prestisjefylte i Mellom-Amerika. Hovedcampusen er Ciudad Universitaria Rodrigo Facio, som ligger i San Pedro i kantonen Montes de Oca, rundt 3 km fra sentrum av hovedstaden San José. Det har også seks andre regionale campuser rundt om i landet. Universitetet har sin opprinnelse i skolen Casa de Enseñanza de Santo Tomás, som ble grunnlagt i 1814. I 1843 ble den gjort om til Universidad de Santo Tomás, og 26. august 1940 til dagens Universidad de Costa Rica. Universitetets rektor er Dr. Henning Jensen Pennington. I 2011 hadde Universidad de Costa Rica 37 600 registrerte studenter. Av den spanske statens forskningsråd rangeres det blant de fem beste universitetene i spansktalende land i Amerika. Universidad de Costa Rica har 26 forskningsinstitutter, og gir ut 45 vitenskapelige tidsskrifter. Blant alumniene er Nobels fredspris-vinner Óscar Arias. Universidad de Costa Rica har sin egen tv-kanal, Canal 15, som er en del av grunnpakka til alle landets kabel-tv-leverandører. Universitetets avis heter Semanario Universidad. Fotballaget CF Universidad de Costa Rica spiller i landets nest øverste divisjon, og var i eliteserien seinest i 2010/11-sesongen. Campuser Universidad de Costa Rica har følgende campuser: Ciudad Universitaria Rodrigo Facio (hovedcampus) i San Pedro i provinsen San José Sede del Occidente i San Ramón i provinsen Alajuela Sede del Atlántico i Turrialba i provinsen Cartago Sede de Guanacaste i Liberia i provinsen Guanacaste Sede de Limón i Puerto Limón i provinsen Limón Sede del Pacífico i Puntarenas i provinsen Puntarenas Sede Interuniversitaria de Alajuela i Alajuela i provinsen Alajuela Referanser Eksterne lenker Universitetets hjemmeside Canal 15 UCR Semanario Universidad Universiteter i Costa Rica Utdanningsinstitusjoner etablert i 1843 1843 i Nord-Amerika
103697
https://is.wikipedia.org/wiki/Criminal%20Minds%20%284.%20%C3%BE%C3%A1ttar%C3%B6%C3%B0%29
Criminal Minds (4. þáttaröð)
Fjórða þáttaröðin af Criminal Minds var frumsýnd 24. september 2008 og sýndir voru 26 þættir. Leikaraskipti Leikkonan Meta Golding kom fram sem gestaleikari sem fjölmiðlatengiliðurinn Jordan Todd, kom hún í staðinn fyrir persónu A.J. Cook á meðan hún fór í fæðingarorlof í þáttunum. Aðalleikarar Thomas Gibson sem Aaron Hotchner Joe Mantegna sem David Rossi Shemar Moore sem Derek Morgan Paget Brewster sem Emily Prentiss Matthew Gray Gubler sem Dr. Spencer Reid A.J. Cook sem Jennifer JJ Jareau Kirsten Vangsness sem Penelope Garcia Aukaleikarar Meta Golding sem Jordan Todd (Þættir 5-13) Þættir Tilvísanir Heimild Fjórða þáttaröð Criminal Minds á Criminal Minds wikiasíðunni Fjórða þáttaröð Criminal Minds á CBS sjónvarpsstöðinni Bandarískir sjónvarpsþættir
980319
https://da.wikipedia.org/wiki/Abgeordnetenhaus%20%28%C3%98strig%29
Abgeordnetenhaus (Østrig)
Deputeretkammeret (tysk: Abgeordnetenhaus, tjekkisk: Poslanecká sněmovna, polsk: Izba Posłów, italiensk: Camera dei deputati) var fra 1861 det delvist folkevalgte underhus (eller andetkammer) i det østrigske rigsråd, der havde to kamre. Fra 1867 til 1918 var deputeretkammeret underhus i rigsrådet for den nordlige (slaviske) del og den vestlige del (østrigsk–italienske) af Østrig-Ungarn. Der var valg til deputeretkammeret 12 gange. Det var i 1861, i 1867, i 1870, i 1871, i 1873, i 1879, i 1885, i 1891, i 1897, i 1901, i 1907 og i 1911. Østrigs politik Parlamenter
2099169
https://sv.wikipedia.org/wiki/Folioquinpes
Folioquinpes
Folioquinpes är ett släkte av kräftdjur. Folioquinpes ingår i familjen Laophontidae. Kladogram enligt Catalogue of Life: Källor Hoppkräftor Folioquinpes
1457679
https://no.wikipedia.org/wiki/The%20Descent%20%E2%80%93%20Nedstigningen
The Descent – Nedstigningen
The Descent – Nedstigningen (originaltittel The Descent) er en britisk skrekkfilm fra 2005. Den er regissert av Neil Marshall som også skrev manuset. Den hadde kinopremiere i Storbritannia 8. juli 2005 og i Norge 29. september 2005. Handling Filmen handler om en jentegjeng som søker eventyr, blant annet rafting og fjellklatring. Juno (Jackson Mendoza) er gruppeleder, men det er rundt Sarah (Shauna Macdonald) det meste skjer. Sarah, som mistet mannen og datteren i en bilulykke, begynner endelig å få tilbake sitt normale liv. Vennegjengen samles for å utforske et hulesystem i USA. Men ting går galt. Hulen kollapser og de blir borte under jorden. Det er ikke bare det tette mørket som truer dem, men også noe annet – noe som er etter dem. Terroren de utsettes for setter vennegjengens samhold på prøve. Snart er de ikke bare truet av det ukjente, men også av hverandre. Medvirkende Shauna Macdonald som Sarah Carter Natalie Mendoza som Juno Kaplan Alex Reid som Elizabeth «Beth» O'Brien MyAnna Buring som Samantha «Sam» Vernet Saskia Mulder som Rebecca Vernet Nora-Jane Noone som Holly Oliver Milburn som Paul Carter Molly Kayll som Jessica Carter Referanser Eksterne lenker Filmer fra 2005 Britiske skrekkfilmer Engelskspråklige filmer Britiske eventyrfilmer
88293
https://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8nder%20Vissing%20Kirke
Sønder Vissing Kirke
Sønder Vissing Kirke ligger i landsbyen Sønder Vissing i Sønder Vissing Sogn, knap 7 kilometer nord for Brædstrup, Horsens Kommune. I våbenhuset står runestenen Sdr. Vissing 2, mens runestenen Sdr. Vissing 1 står inde i selve hovedskibet, under orgelet. Eksterne kilder og henvisninger Sønder Vissing Kirke hos KortTilKirken.dk Sønder Vissing Kirke hos danmarkskirker.natmus.dk (Danmarks Kirker, Nationalmuseet) Kirker i Horsens Kommune Kirker i Århus Stift Kirker i Skanderborg Amt
1106478
https://da.wikipedia.org/wiki/Over%20the%20Garden%20Wall%20%28film%20fra%201919%29
Over the Garden Wall (film fra 1919)
Over the Garden Wall er en amerikansk stumfilm fra 1919 af David Smith. Medvirkende Bessie Love som Peggy Gordon Myrtle Reeves som Frances Gordon Willis Marks som Matthew Gordon Jim Blackwell som Julius Caesar Jackson Edward Hearn som Stanley Davis Referencer Eksterne henvisninger Stumfilm fra USA Amerikanske film fra 1919
497672
https://da.wikipedia.org/wiki/Terri%20Lyne%20Carrington
Terri Lyne Carrington
Terri Lyne Carrington (født 4. august 1965 i Massachusetts, USA) er en amerikansk jazztrommeslager og komponist. Carrington har spillet med Clark Terry, Dizzy Gillespie, Stan Getz, Wayne Shorter, Herbie Hancock, Niels Lan Doky, David Sanborn og James Moody. Hun har lavet et par soloplader i eget navn. Eksterne henvisninger Terri Lyne Carringtons hjemmeside Jazztrommeslagere fra USA Personer fra Massachusetts
1202918
https://no.wikipedia.org/wiki/Tamara%20Smirnova
Tamara Smirnova
Tamara Mikhailovna Smirnova (russisk: Тама́ра Миха́йловна Смирно́ва, født 1935, død 2001) var en russisk astronom. Fra 1966 til 1988 var hun styremedlem i Institutt for teoretisk astronomi i Leningrad. Sammen med astronomen Nikolai Stepanovich Chernykh oppdaget hun kometen 74P/Smirnova-Chernykh i 1975. Hun oppdaget også 135 asteroider. Asteroiden 5540 Smirnova er oppkalt etter henne. Referanser Russiske astronomer Oppdagere av asteroider Artikler i astronomiprosjektet Fødsler i 1935 Dødsfall i 2001
720459
https://da.wikipedia.org/wiki/The%20National%20Archives
The National Archives
The National Archives (TNA, kaldes ofte bare National Archives) er en britisk etat, der står for de offentlige arkiver. TNA har ansvar for England og Wales og den britiske stat, mens Skotland og Nordirland har deres egne nationalarkiver. Arkivet TNA er et af verdens største arkiver. Arkivet har dokumenter fra mere end tusind års britisk historie. Det mest berømte dokument er originalmanuskriptet til Domesday Book fra 1086. Hovedkontoret ligger i Kew ved Richmond upon Thames i det sydvestlige London. Desuden er TNA ejer af Family Records Centre i Islington. Begge arkiver er åbne for publikum. Oprettet i 2003 National Archives blev oprettet i 2003, da Public Record Office og Historical Manuscripts Commission blev slået sammen. De to ældre enheder omtales ofte separat af forskere, men officielt er de ikke længere selvstændige enheder. Referancer Eksterne links The National Archives Arkiver og arkivalier Bygninger, konstruktioner og anlæg i London Richmond upon Thames
83681
https://is.wikipedia.org/wiki/L%C3%ADfbelti
Lífbelti
Lífbelti er tiltekin samsetning loftslags og gróðurfars. Lífbelti eru ekki skilgreind út frá tilteknum tegundum lífvera eins og vistkerfi. Lífbelti eru flokkuð eftir því hvort þau eru á þurru landi, í ferskvatni eða sjó og eftir breiddargráðu, raka og hæð. Kort yfir lífbelti Vistfræði ru:Природная зона
561834
https://da.wikipedia.org/wiki/G%C3%B8gleren%2C%20Anton%20og%20de%20andre
Gøgleren, Anton og de andre
Gøgleren, Anton og de andre er Sebastians femte studiealbum, udgivet i 1975, samt hans første udgivelse på CBS. Albummet markerer en mere politisk tone end de forgående Sebastian-plader, bl.a. udtrykt i sange som "Balladen om Anton". "La Dolce Vita" blev i 1981 genindspillet til albummet Stjerne til støv. Numre Side 1 "Gøgleren" (3:44) "Trunte og Tromle" (3:30) "Besværligt nogengange" (3:21) "Skytten (22/11 – 21/12)" (3:05) "Farvel (Nu er du helt din egen)" (3:25) "Venedig" (4:31) Side 2 "Alle mod alle" (5:40) "Evas sang" (4:47) "La Dolce Vita" (3:17) "Så er det forbi, baby blue" (3:23) "Balladen om Anton" (4:42) Tekst og musik: Sebastian, undtagen "Så er det forbi, baby blue", som er Sebastians oversættelse af Bob Dylans "It's All Over Now, Baby Blue". Noter Litteratur Bille, Torben (1984): Sebastian – Gøgleren, Knud og de andre. København: Forlaget Fremad. Eksterne henvisninger Discogs – Sebastian – Gøgleren, Anton og de andre (18-03-2012) Gøgleren, Anton og de andre på Sebastian.info (18-03-2012) Sebastian-album Album fra 1975
1049251
https://no.wikipedia.org/wiki/Pseudonascus%20paulliniae
Pseudonascus paulliniae
Pseudonascus paulliniae er en sommerfugl som hører til familien smygere (Hesperiidae). Den er den eneste kjente arten i sin slekt. Arten var inntil nylig kjent som Nascus paulliniae. Utseende En middelsstor (vingespenn 40-50 millimeter), brun smyger med et hvitt tverrbånd i forvingen, dessuten en hvit flekk utenfor dette. Levevis Larvene lever på planter i såpebærfamilien. Utbredelse Arten er utbredt i Mellom- og Sør-Amerika, fra Mexico i nord til Brasil i sør. Systematisk inndeling Ordenen sommerfugler, Lepidoptera Linnaeus, 1758 Gruppen Glossata Gruppen Coelolepida Gruppen Myoglossata Gruppen Neolepidoptera Gruppen Heteroneura Gruppen Eulepidoptera Gruppen Ditrysia Gruppen Apoditrysia Gruppen storsommerfugler, Macrolepidoptera Gruppen dagsommerfugler, Rhopalocera Overfamilien Hesperioidea – nå regner man vanligvis bare med én familie Familien smygere, Hesperiidae Eudaminae Mabille, 1877 Slekten Pseudonascus Austin, 2008 Pseudonascus paulliniae (Sepp, 1842) Kilder Brower, A.V.Z. og Warren, A. (2007) Pseudonascus på Tree of life Markku Savela's Lepidoptera and some other life forms: Sjekkliste over artene. Hentet 1.6. 2012. Eksterne lenker Butterflies of America - Pseudonascus sp. Smygere Sommerfugler formelt beskrevet i 1842
3837709
https://sv.wikipedia.org/wiki/Stator%20beali
Stator beali
Stator beali är en skalbaggsart som beskrevs av Johnson 1963. Stator beali ingår i släktet Stator och familjen bladbaggar. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life. Källor Bladbaggar beali
1068271
https://da.wikipedia.org/wiki/Ugrenet%20edderkopurt
Ugrenet edderkopurt
{{taksoboks | navn = Ugrenet Edderkopurt | farve = lightgreen | billede = Anthericum liliago1LEST.jpg | billedbredde = 310px | billedtekst = Ugrenet edderkopurt (Anthericum liliago)Foto: Leif Stridvall | status2 = EN | statussystem2 = DKRL | status2_ref = | rige = Plantae (Planter) | division = Magnoliophyta (Dækfrøede) | klasse = Liliopsida (Enkimbladede) | orden = Asparagales (Asparges-ordenen) | familie = Agavaceae (Agave-familien) | slægt = Anthericum |art=A. liliago |binomialnavn =Anthericum liliago | binomial_autoritet=L. |synonymer= *Anthericum amoenum Salisb. Anthericum intermedium Willk. Anthericum liliago f. macrocarpum (Boros) Soó Anthericum liliago f. maius Bolzon Anthericum liliago subsp. australe (Willk.) Malag., 1973 Anthericum liliago subsp. macrocarpum Boros Anthericum liliago var. australe Willk. Anthericum liliago var. liliago Anthericum liliago var. multiflorum P.Küpfer Anthericum liliago var. racemosum Döll Anthericum liliago var. ramosum Döll Anthericum liliago var. sphaerocarpum P.Küpfer Anthericum liliago var. transmontanum Samp. Anthericum macrocarpum Boros Anthericum non-ramosum Gilib. Anthericum non-ramosum' infrasubsp. oppr Liliago boetica C.Presl, 1845 Liliago vulgaris C.Presl Ornithogalum gramineum Lam. Phalangites liliago (L.) Bubani Phalangium acuminatum Dulac Phalangium lilaceum St.-Lag. Phalangium liliaginoides Schltdl. Phalangium liliago (L.) Schreb. Phalangium renarnii Booth Phalangium renarnii Booth ex Schltdl. }}Ugrenet edderkopurt''' (Anthericum liliago'') er en blomstrende plante i familien Asparagaceae. Det er hjemmehørende i fastlands-Europa (ikke de britiske øer) og Tyrkiet, vokser i tørre græsgange, overdrev, stenede steder og åbne skove og blomstrer i forsommeren. I Sverige vokser de nordligste stabile bestande langs søen Sommens klippefyldte kyster, og er fundet så langt meod nord som Uppland (60° N). Bestanden i Danmark er stabil, men er regnet som en truet art på den danske rødliste. Kilder og henvisninger
4118355
https://sv.wikipedia.org/wiki/Friesodielsia%20rosea
Friesodielsia rosea
Friesodielsia rosea är en kirimojaväxtart som först beskrevs av Thomas Archibald Sprague och John Hutchinson, och fick sitt nu gällande namn av Cornelis Gijsbert Gerrit Jan van Steenis. Friesodielsia rosea ingår i släktet Friesodielsia och familjen kirimojaväxter. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life. Källor Kirimojaväxter rosea