text
stringlengths 0
5.05k
|
---|
råbte han ærgerlig jeg er træt og trænger til hvile |
hun havde derfor så snart hendes pligter som vertinde tillod hende det gået ud i køkkenet og derfra op efter sigurd |
her åndede han igen let de sidste timers og hans hele livs hændelser svævede forbi hans sjæl |
du peter |
jeg ville blot søge oplysning om noget |
hviskedee præsten |
han skulle da ikke allerede være himlet |
kl 3 brød han op fra blakers værelse og da han havde taget en hjertelig afsked med de elskværdige gamle frøkner fulgte vennen ham til nærmeste tram hvor danske peter efter en del lykkelige underhandlinger med den lille halvsøvnige konduktør som han på forhånd vidste skulle lade sig afbarbere alle tjenstlige hensyn fik lov til at placere sine lyssky kufferter ved siden af sig i vognen |
det stakkers hjerte får ro og min jammer min ensomhed min vanære alt er glemt og udvisket |
naturligvis ja |
derpå standsede han pludselig foran sin datter og sagde da vi nu engang er komne ind på dette ttema vil jeg forelægge dig et spørgsmål hvorpå jeg forlanger et åbent og ærligt svar |
nu udtalte han straks sin beslutning at søge denne plads hvilket walter glædede sig meget over da de hvis han fik den ikke behøvede at stilles ad for alvor som han havde frygtet når ejnar af og til havde tænkt på at forblive i erlangen |
men så lød på ny fanfaren |
doktoren gik hende varmt og venlig i møde og spurgte om hun så ikke fortrød at hun var bleven i ensomheden i vinter |
men stud r deri flittig det stykke hvori vikaren fra savoyen udvikler og klarer de store sandheder |
han var glad over at forarge dem |
den forfærdelige og farlige sejlads formå vi ikke at gengive men oste syntes tilskuerne der efterhånden havde samlet sig ved stranden at båden var forsvunden i dybet |
skønt det egentlig er at sælge huden før man har bjørnen vil jeg dog tømme denne skål svarede fris leende din brud leve |
jeg har kendt en mand som slog panden istykker på en anden med sådan et skærf |
jeg ville gerne se det album |
det er jo al ære værd |
klokkeren begyndte da på at udfærdige en dødsattest og efter en halv times arbejde kom denne til at lyde således udskrift af kirkebogen |
efter at oldingen havde udtalt disse ord knælede alle tre i bøn hvorpå de til slutning med bævende læber bad et ave maria |
han talte rolig ubekymret |
så ved jeg intet bedre at gøre end at tale med kongen |
o tak |
jeg vil gøre ham arveløs og forstøde ham hvis han trodser min vilje |
det skal jeg gerne besørge for dem frøken når de ønsker det |
så rettede han sig efter lands skik og skrev |
næste dag så lydia ved middagsbordet kunne ikke du henrik når du kommer fra skolen i eftermiddag gå ind og spørge til tante milla |
man v d ingen ting om dem de er reddede ove er reddet jeg er vis derpå han må være det jeg troer det ved alt hvad helligt er jeg tror det |
dertil skrækken for morgendagen |
så tager vi der over med dampbåden som går om lidt |
en småpige som jeg kender |
soldaterne sagde eller lå på den omtalte et par fod fra jorden anbragte bænk |
her er herredsfogden herre det skal jeg vise dem |
det lyste pludselig op i hans ansigt |
holdt |
lo johan goerdes i sige mig dog nu hvor blev eders nonne |
p wisdahl lærer dahl købmand petterssen og et par til |
iii |
i sin egen stue ejede hun kun en ussel glasstump med halvt afskrabet kviksølv men på den anden side gangen i moderens fordums påklædningsværelse var der et stort spejl i skabet der kunne man se sig selv fra hoved til fod |
da vinteren kom blev der megen sne og megen storm |
bøjede det ned mod brystet og faldt ligesom sammen under vægten af de tanker der fyldte ham |
det er tusind glæder for mig at være her jeg skal også være så anderledes å ja |
er det noget godt |
han havde nemlig nu et nyt tegn på forbedring lagt den af |
wilde standsede hesten foran et langt enetages hus og hoppede af og gik ind |
en af dem sagde rent ud at han troede at det var djævlen selv der boede i den violin |
det er lidt rigeligt |
der var ikke andet mærkeligt ved mademoiselle b ronet end at hun hver morgen badede panden i noget blåt i en gul flaske der bar den gådefulde indskrift mod rynker |
hans pengeforhold er derangerede hans kredit forspildf han må nu spekulere i deres død |
nej gutten min |
men så trøstedes jeg igen thi det kunne jo kun være for |
der var intet som mere ndkrævede min nærværelse deroppe |
ja nu er det så koldt i sommer var det dejligt |
vi have længe syet på udstyr og det var næsten færdigt de skulle bo i den ene sidelænge af købmand hansens store gård og han skulle være kompagnon i forretningen |
svarede wedel og sank hen i sofahjørnet |
rembrandt har tegnet hele ark fulde af sine egne ansigter uden at nogen af dem ligner hinanden medens de dog rimeligvis alle ligne ham selv |
den onde kvinde havde af frygt for af blive greben underkastet sit ydre denne forandring og hidtil vare de også lykkeligt komne afsted |
om formiddagen tog hun flinkt fat med anna i det huslige om eftermiddagen spadserede man om aftenen læstes eller musiceredes der og emmy følte med hver dag som gik at hun havde fået øje for noget nyt og skønt at hun var bleven oplyst om et og andet i naturen eller kunsten at hun fik flere interesser og at freden tog bo i hendes hjerte |
så dette var den lille skrumpne sandhed bag theapetrines brammende virksomhed |
hø hot han spekulerer i det originale |
den historie var godt lavet og gør virkelig deres opfindelsesevne lere men jeg tror dem ikke min fader skulle have overgået sig selv og givet dem penge |
ja vist så |
og derfor kommer vi to bedrøvede forhenværende lystige drenge til dem med anmodning om af de for gammelt bekendtskabs for gammelt kammeratflabs og venflabs skyld vil forstrække os med penge |
kan du |
stik dit sværd i skeden |
olga |
troligtnok som åse sagde svarede heinesen sorglos |
og vor ungdomskraftige frihedskære folkethingscandidat er død |
for en ussel vinding eller en forfængelig stolthed |
dette værelse var meubleretmed megen tarvelighed så at hjertet gjorde ham ondt når han betragtede dette |
han kendte menneskene han vidste at en vanverende dom altid efterlader en plet selv om det bagefter klart oplyses at den har ramt en uskyldig |
jeg bad om dette møde i kirken sagde hans fordi ja jeg forstår ikke for juleprædikenens skyld |
det er den gamle historie |
da ole trådte ind på kasernen stod hans tidligere korporal gjerdrup indenfor porten for at modtage de folk der hørte til hans underafdeling |
hun troede hun giftede sig aldrig |
hun havde skygget for dem med sin brede ryg |
er her intet hemmeligt rum |
det er så skam et menneske |
hvilken herre |
han vred sine hænder og bad at ånden ville oplyse ham og mørket vige |
passiverne overstige aktiverne med om trent to millioner |
og uden at agte på hendes indvendinger lagde han rebet over sin skulder og begav sig på vej |
skynd dig med at begå en ny forbrydelse |
udbetalingen |
og efter lynsnart at have opfanget det blik der veksledes mellem vanda og åge tilføjede den snu opvarter jeg tror at den dame var bleven en smule upasselig og helst ville hjem uden at det forstyrrede den ærede herre og den ærede dame |
farvel søde ida |
hun slog øjnene op og så den unge mand der i det samme for forskrækket tilbage |
han drev en smule uprivilegeret mæglervirksomhed han var nu og da kommissionair ved et salg han var af og til mellemmand ved arrangementet af et lån han besørgede indkøb for adskillige folk i provindserne og da han forstod at forene hele denne uregelmæssige o o forretningsgang med højst regelmæssige livsvaner for sit personlige vedkommende var han i besiddelse af en lille formue der gav hans optræden et vist relief i den tarvelige kreds han til daglig bevægede sig i |
her er i agt en opgave til os lyngby sagde hun |
der ser han jutta stå i solen ude på bådebroen |
under mit længere ophold der overraskedes jeg engang ved et besøg af fru fortuna idet jeg på en lodseddel var så heldig at vinde titusinde franks |
ville hvad er det at dø |
spurgte den stakkels unge kone |
din frygt er mig tusindfold glæde men hvis du engang får mod da må jeg vel bitterlig græede og synke dig ned for fod |
det var synd for hende det lille skind |
om hun vel kunne drømme om nogentid at finde et mandfolk at holde af et rigtigt mandfolk der var så velskabt og rask til sit arbejde som skampionsøren |
pastor men hvad forstår en anden sig derpå |
Subsets and Splits