text
stringlengths 10
383
|
|---|
“ „ Det vil jeg gerne , men , jomfru grå , dersom de vil være så venlig at kalde mig Mathilde og at sige „ du “ til mig , så vil jeg være dem meget taknemmelig . 1 |
Endedig lagde jeg dem i hendes sykurv , som hun havde gennemset ti gange , og da hun nu rodede i den for ellevte gang , fandt hun dein . 0 |
, klynkede kåthi , idet hun trykkede sig ind til flemming , du skal holde af — kan det ikke uden dig — kys mig — kys mig ! 1 |
— klam , gennemtrængende tågedis hvilede over de smattede , tilsneede gader , da flemming hen på formiddagen drev ned gennem strøget . 2 |
Kontorchefen sagde ikke meget , men var yderst hjertelig og hørte tålmodig på Oles jublende ordstrøm . 1 |
« det er dog skrækkeligt , » sagde hun til Olufa ; « nu går han der og seer ud som æblegrød på et tinfad . 2 |
Det var dog i grunden åbenbart , det tilstod hun , at hun ikke nogensinde egentlig havde elsket nogen anden end ham . 1 |
Det sagde jeg også til vig ; dernede har de sine værste og sejeste fjender i dem , jeg bekæmper . 2 |
Jeg har kaldt det » Lidt ordensstatistisk « , for det er jo rejnt spænna gæient , slig det går til med disse ordensudnævnelserne . 2 |
Henrik tog Ellens hånd i sin , og , idet han så ind i hendes glædestrålende øje , sagde han : „ Tak for . 1 |
Derfor sank nu hans opløftede hånd , og det overmål af vrede , der kogte i ham , forsvandt mere og mere . 2 |
Lidt op på formiddagen nåde Velfing til hjelmsbo , hvor han modtoges af hr . Preben , der alf havde gået sig en morgentur . 0 |
Du har elsket mig som en Broder , og jeg er her — ______________________________________ - for at gjengjælde din kærlighed . 1 |
— hun er nu engang forrykt , udbrød denne , det er sørgeligt , og for høvidsmanden gør det mig ondt ! 2 |
Råbte Sebastion , som havde stødt til den gamle og nu stod ved hans side med vredefunklende dine . 2 |
Et hjerte som guld og klogere end nogen på denne side fjorden — ja , jeg kan gerne sige på den anden side med ! 1 |
— og jeg har nu engang en svaghed for alt , hvad der er kønt — måske fordi jeg selv er så grim ! 2 |
— må jeg præsentere : hr . Frits højbro — ingenieur Kongsted —ja , Fanny og de kender jo hinanden ! 1 |
Gladensvend vendte sig mod Fredrik og sagde med den største ro : » Tak , Fredrik , nu kan du godt gå ! 1 |
« » Inden året var omme , « vedblev Fru Aune , » blev herre Henrik født , og jeg blev ramt af min sygdom . 2 |
Her holdt ryttere , og her holdt til hest Kåre smed og Klaus ildebrand med gladensvend imellem sig . 2 |
Jeg har også haft min ærgjærrighed , men den kan godt forenes med kærligheden , fordi jeg har et lykkeligt hjem . 1 |
Man lo og spøgte , men da baronesse Hilda endnu var svag , samledes man efter middag i havestuen i stedet for at strejfe om i omegnen . 0 |
Så gav hun ham et langt Kys på panden og hviskedee , i det hun langsomt rejste sig og strøg ham med hånden gennem fiåret : — til lykke — min egen Jørgen . 1 |
Denne Lassen , som han stille kaldte for en flab , og stille var så ræd for som en slave for fogedpisken . 2 |
— dette var » det yngste Danmark « , der talte , forklarede han med filipenserne og råbte på Shakespeare . 0 |
“ „ Nu da det er sket , “ sagde hun , medens hun sad og så ud for sig , „ er jeg selv usigelig glad . 1 |
“ „ Hvis de kan gøre det , så gør det , hr . Nyskov , “ udbrød hun , idet hun gjorde bold på sig , og overvandt sin modbydelighed . 2 |
Præsidenten nikkede , venlig samtykkende , og skomageren begyndte : „ Soldatens skål vi drikke , hurra , hurra , hurra , hurra , hurra ! 1 |
Vi sidder jo fast i sådan et mudder og vrøvl , og der er blevet sådan et spektakel og sådan en hurlumhej iblandt os , at det ikke er til at udholde ! 2 |
„ Det er nogle knoppens kvindfolk , miftel har , kan jeg skønne , og Esper og jeg er kommen ind til nok , som man siger . 1 |
. . Å , det må være henrivende at være elsket sådan , som deres nåde er elsket , for de siger , at den piemontesiske Greve kan blive både Dante og Petrarca og Ariosto og Tasso . 1 |
— den væmmelige deklamator , den genfiskeplebejer med hans opstyltede prædikener , tårerindende og himmelvendte øjne , knyttede smudsige hænder , det halvgale misundelige og mistænksomme skadedyr ! . 2 |
— og så måtte jeg som en landstryger flakke fra Spanien til Tyskland , fra Tyskland til Polen . . . . Og dog du . 2 |
Med dørtaget i hånden vendte han endnu en gang sit smukke , kærlige åsyn Mod Herluf og sagde : „ Husk vor Mo ' r ! 1 |
— der gik en kuldegys gennem Herluf , idet han lagde legemet tilrette ved alterfoden og betragtede den dødes stille åsyn . 2 |
Og nu havde hun endelig fået ham i sine garn , så han forlod hustru og alt og sad hos hende hver kveld og hørte på hendes tralallen — tvi over slig ægteskabsdjævel ! 2 |
Ina greb Nancys hånd og idet hun med et venligt blik så hen til missanra , sagde hun : — kære ! . 1 |
Louis havde åbenbart noget at ville sige , men Clarendowns mine afholdt ham derfra og han fandt det derfor rådeligst at gå sin vej . 0 |
Men hun fortrød det straks , thi obersten så med et så gennemtrængende blik på hende , at hun blev forlegen . 2 |
« » Fra et nationalt standpunkt , « svarede han smilende , » er det jo meget rosværdigt — den kære , gamle mutterchen . 1 |
Uvilkårlig søgte hun efter noget at svøbe om sig , fandt et schavl , hyllede sig i det og trykkede sig ind i et hjørne af sofaen . 2 |
Så sluttede hans hånd fastere om hendes skulder i et hedt kærtegn , og fra den anden side klemte Lorch hendes arm op mod sig med selvforglemmendeheftighed . 1 |
« hun trykkede varmt hans hånd og så ham glad ind i øjnene , idet hun vedblev : » Nå , hjertelig velkommen til Stockholm skal de være ! 1 |
Rovfugleklør havde mishandlet det ulykkelige slettefolk ved weichsel og warthe , det blødte i__ og var sygt til døden . 2 |
Men Margarita , der havde set tårer i hr . Tiphofers øje , vendte hurtigt om og sagde : » Glædelig jul , kære hr . Tiphofer ! 1 |
« » Tante Franziska , « sagde Margarita , der følte sig til mode , som om hun talte med én , der var opstået fra de døde . 2 |
En gang besvarede han det med at stampe i gulvet og sige : » Se ikke således på mig , hr . Tiphofer ! 0 |
Lysetændersken havde lige overfor hint brev , der sårede hende i hendes sjels inderste og tilføjede hende den dybeste krænkelse , ikke haft andre våben end — taushed og tålmodighed . 2 |
Hvorfor græder du Andreas , spurgte husmoderen , idet hun nærmede sig til ham , er der nogen , der har fortrædiget dig ? 2 |
„ Ja vist , vakkre Max , “ svarede Tajatscho glad , „ Du og din Broder skal være vore venner og brødre . 1 |
“ Tajatscho og Andrae fulgte rådet , hvorpå Wendelin gik ud , døg inden han lukkede op , spurgte han med høj slemme : „ Hvem der ! 2 |
“ „ Hu , hvor han rasede , da han savnede hngo , og da man viste ham , at udgangen stod vidt åben . 2 |
“ 167 spurgte Line med et åsyn , der atter stråledeaf ublandet glæde , idet hun tog broderenunder armen og løftede ham op fra bænken . 1 |
Harald havde været i præstegården , og ensomheden havde derved drevet hende ud i lunden — ned til storm . 2 |
» Men hør , « sagde briks , idet han rejste sig for at gå , » vær nu fornuftig og hjelp selv lidt til ! 2 |
Lehnsgreven rejste sig op , gik hen til hende , tog hende under hagen og så hende ind i øjnene , idet han sagde : » Stakkels Tekla ! 2 |
« der havde Rosa fået nøglen til hendes forlovedesbetydeligt forandrede holdning efter hjemkomstenfra hans jagtrejse . 0 |
Husker du , Niels , den aften på vor fodtur — udenfor kroen , under de store Linde — den aften , vi drak skål for vor frihed ? 1 |
Evindeligtklagede det for hans øre med hendes røst — med hendes våndefulde , vemodige violinrøst : » Ich schau dich an , und wehmuth . 2 |
— „ Havde du elsket mig slig , som jeg har holdt af dig , vare vi ikke komne til det , hvorved vi stå i dag ! 2 |
“ „ Men et vil jeg sige dig salve , — og jeg siger det for vor kærligheds skyld — : dette skal have en ende ! 2 |
— ak , jeg forstår ikke , hvorledes jeg skal undvære dig — så længe , som vi to nu har holdt sammen ! 2 |
På det nederste trappetrin standsede han et øjeblik , satte den frie hånd i siden , løftedenæsen i vejret og så’ sig velvilligt smilende omkring , som om det alt sammen : sundet , havnen , smakken , de sammendrevne klynger og den abeagtige skibsdreng var et vellykket arrangement af hotelværten til badegæsternes behagelige morgenadspredelsehavdejeg bare haft et fotografiapparat ! 1 |
Adskilligt mindre smigret følte jeg mig derimod af , at hun i mine ansigtstræk fandt en påfaldende lighedmed tante Saras . 2 |
Elle , étant reine , et ne pouvant Lui souhaiter une couronne , je Lui souhaite seulement autant de bonheur qu’Elle en donne ! 0 |
Så løftede hunpludselighovedet ,bøjede sig stærkttilbage — endnu medbegge hænder påhans skuldre —og sagde på én-gang trodsig : — hvorjeg dog er dum ! 2 |
J'ai connu les limites de mes jambes , j’ai connu les limites de mes yeux — je n'ai jamais pu connaître ceux de mon travail . 0 |
Jeg tror dog ligegodt , den ramte cen trum , som de stak hende ud om ungdommeligheden , rare Fru Bølling ! 1 |
« hulkende af smerte og krænkelse listede stakkels Alfred afsted hen til sine nærmest stående lidelsesfæller , der modtoge ham med nogle højst ildevarslende blikke , og nu påbegyndte den bistre hr . 2 |
Sådan i forårstiden , når græsset tætner sig lysegrønt hen over tuerne , kælet for af en solstråle , er fattigkvarteret som et Paradis af skønhed i sammenligning med de mere velstilledeshvilesteder . 1 |
Henne ved bordet blev vrøvlet højrøstetog tystnede så lidt efter lidt af , indtil de alle sammen sad og halvsov . 1 |
Thi den har sit aristokrati , sine mellemklasser og sit proletariat , sådan en landsbykirkegård . 2 |
Han for ud med begge hænder og omsluttede kapteinens kødfulde højre , trykkede den lidt hårdt og sagde : „ Herregud , hvorledes skal jeg forarmede kakerlak få bevist dem min godhed igen da , kaptein ! 2 |
Buffeten hoppede og skranglede rasende i sine lænker i salonen med alt sølvtøjet og kruset , hvoraf mesteparten gik i knas og smitter . 2 |
« han svarede ikke , men hun mærkede godt , hvorledes han fulgte hende med øjnene , medens hun skænkede teen . 1 |
Uglen sidder og skriger i den gamle poppel : ^11 bro’er er død .’ vindfløjen hviner , og ladedøren klaprer . 2 |
Han var klædt i kødfarvet trikot og en tunika af flammet fløjel , der nåde ham lidt neden for skrævet . 0 |
— ja , ja , Ane , sagde Fru Berg , som helst trak hånden til sig : nyd det med helsen . . . . nyd det med helsen . 1 |
Men Tinka og Maren ordnede i kammeret om den døde : hun lå med foldede hænder på sin seng under fruens billede . 2 |
Et par officerer gik omkring og talte med mandskabet , de kom helst der , hvor de kunne vente en vittiglied til svar . 0 |
Besindede sig på , at det måtte være det gamle ur med det stærke slagværk , som havde slået et nede i havestuen . 0 |
En gammel , hvidmalet , halvt afskallet bænk var det , hvorpå de havde siddet , i skyggen af en bred lind , . 0 |
Man kan jo allenfalskigge lidt på kommersen , “ henkastede Beck i en flot tone , medens han gik ned ad trappen . 1 |
Og et øjebliksvimlede det for mig , jeg blev angst , da de tog brevet , angst for at jeg alligevel havde dømt forkert — for at . 2 |
Øerpå gik han atter ind i sin kube , idet han mumlede hen for sig : „ Ja , hvor hans natur er god , ja se , hvor den er god ! 1 |
Flindt , som var forbleven stående oprejst med sit glas rakt over mod ham , betragtede ham nogle øjeblikke med et spodsk , ondskabsfuldt blik ; derpå tømte han selv sit glas og sagde : „ Nå sådan ! 2 |
Det er kærligheden , der er ment , dens opvågnen og opblussen , det er også en henflyttm til paradiset . 1 |
Nikolaus havde grebet Arentas hånd og sagde : — skulle vi dø , så lad os dø ved hinandens side . 2 |
Således havde de siddet såmangen en herlig aften , hånd i hånd , medens hendes læber mødte hans . 1 |
. . Der er ikke andet for , Wonge , de må gå til frøken melsingog sige : pengene eller på porten ! 2 |
Gamle Klovborg skummede af raseri over dette bedrageri , men Wonge indskrænkedesig til i den godmodigste tone at sige : „ Det er da så møje skammeligt , som han der har narret mig ! 2 |
Tillykke , du stoie vildmand , sagde han ligesomtyssende og formanende — det var den tone , han i dette øjeblik lettest magtede . 1 |
At se til , omtrent den gamle , men inderst inde nedbrudt ; evigt flygtende for en angst , som han hadede , lukkede han sine øjne . 2 |
Det har været mig en kilde til stadig glæde at se , hvor vidunderlig ulogiske menneskene kan være i en sådan situation . 1 |
Men det værste af alt var dog dette halvgamle kvindemenneske , endnu modbydeligere end moderen fra i går . 2 |
Han sad lidt og fingererede med penneskaftet og prøvede pennens hårdhed på neglen af tommelfingeren . 0 |
. . Du , pylle , » sagde Knud med ét , « har du nogensinde været forelsket , lykkelig forelsket ? 1 |
« det er mig pinligt , at jeg ikke kan undgå at høre hr . Tårs’s undertidennoget sårende udtalelser . 2 |
Der havde fra Valdemars side været noget tilbedende overfor Agnes , og fra hendes side noget koket overfor ham . 1 |