id
stringlengths
1
7
url
stringlengths
31
244
title
stringlengths
1
148
text
stringlengths
1
173k
269809
https://sv.wikipedia.org/wiki/Box%C3%B6
Boxö
Boxö är en ö och by utan fast bosättning i Saltviks kommun på Åland. Boxö hade fast bosättning fram till 2008. Ön ligger cirka 750 meter från Hamnsundets hamn och saknar fast förbindelse med fasta Åland. Etymologi Förledet i Boxö antas vara ett bokkastadher, det vill säga betesplats för bockar. Historia Den ryska armén befäste Boxö i slutet av 1890-talet. Signatärmakterna av Ålandsservitutet från 1856 tillät att Ryssland efter första världskrigets utbrott befäste Åland. Under kriget fanns både kraftiga kanoner och egen järnväg här. I och med Ålands demilitarisering destruerades Boxöbatteriet 1919. Boxögrottan Vid en 15 meter hög klippbrant på öns nordöstra del finns Boxögrottan som är en 12,5 meter djup förklyftningsgrotta. Den är 3,8 meter hög och 7,6 meter bred i mynningen. Grottan är Ålands största. Naturreservat Sedan 1996 utgör delar av Boxö och den intilliggande Boxö ön samt delar av den omgivande arkipelagen ett naturreservat som inrättades i syfte att skydda landskapsbilden, växt- och djurlivet, urskogsartade områden samt den marina miljön. Naturreservatet förstorades något år 2015. Området ingår i det europeiska nätverket Natura 2000 som särskilt bevarandeområde och avser att för framtiden bevara bland annat naturtyperna vegetationsklädda havsklippor, skär och små öar i Östersjön, samt västlig tajga. Befolkningsutveckling Se även Ålands befästningar Lista över naturreservat på Åland Källor Öar i Saltvik Byar i Saltvik Naturreservat på Åland Natura 2000-områden i Finland
122521
https://is.wikipedia.org/wiki/Sj%C3%B3fuglar
Sjófuglar
Sjófuglar eru fuglar sem aðlagaðir eru lífi í sjó. Sjófuglabyggðir við strönd Íslands eru með þeim stærstu í heimi. Meðal sjófugla við Ísland eru Fýll Rita Súla Ísmáfur Bjartmáfur Hvítmáfur Svartbakur Sílamáfur Silfurmáfur Hettumáfur Kría Svartfugl (langvía, álka, stuttnefja) Haftyrðill Lundi Teista Skarfur Stormsvala Sjósvala Skrofa Dílaskarfur Toppskarfur Æðarfugl Skúmur Stormmáfur Geirfugl (útdauður) Sjá einnig Strandfuglar Heimildir Arnþór Garðarsson,Dreifing sjófugla vestan Íslands Skráning sjófuglabyggða
482305
https://da.wikipedia.org/wiki/Lars%20S%C3%B8rensen%20%28flertydig%29
Lars Sørensen (flertydig)
Lars Sørensen har flere betydninger Lars Sørensen (politiker) – Grønlandsk politiker Lars Sørensen – Dansk svømmer Lars Sørensen (musiker) – Norsk musiker
485416
https://da.wikipedia.org/wiki/Oluf%20Bech
Oluf Bech
Oluf Bech (8. oktober 1865 i Aarhus – 5. juli 1958) var en dansk borgmester i Kolding og nationalbankdirektør. Han var søn af købmand Oluf Bech (død 1905) og hustru Eliza f. Robinson (død 1908), tog alm. forberedelseseksamen i Aarhus 1883, blev uddannet i Aarhuus Privatbank 1883-88 og blev assistent i Nationalbanken med ansættelse ved bankkontoret i Aarhus 1888, var bogholder ved Nationalbankens filial i Aalborg 1900 og fra 1901 leder af Nationalbankens filial i Kolding. Oluf Bech var konservativ borgmester i Kolding 1916-23 (kongevalgt indtil 1919, derefter folkevalgt) og blev 1923 direktør for Nationalbankens filial i Aarhus, hvilket han var indtil 1936. Han var også finsk vicekonsul 1923 og konsul 1933-36. Bech var tillige medlem af Kolding Byråd 1909-23; medlem af Højres amtsudvalg for Vejle Amt 1909-19; formand for Provinshandelsforeningernes skoleudvalg 1913-49; medlem af opgavekommissionen for de statskontrollerede handelsdagskoleeksaminer 1913-48 og af handelsskolekommissionen af 1918; medlem af forretningsudvalget i Sammenslutningen af danske Havne, foreningens formand 1921-24; formand for Kolding Kunstforening 1903-23; æresmedlem af denne; værge for Kolding Kirke 1911-23; medlem af bestyrelsen for Den jydske Handelshøjskole 1918-24 og Lånekassen for de sønderjydske landsdele 1920; medlem af handelsskolerådet til 1947 og af kroneudvalget 1920; medlem af bestyrelsen for Den jydske Handelsstands Centralforening 1921-23; næstformand i bestyrelsen for Aarhus Handelsforening 1923-36; medlem af statens tilsynsråd for Handelshøjskolen i København 1926-51; medlem af bestyrelsen for Aarhus Museums historiske afdeling 1927-37; næstformand i likvidationskomitéen for Skive Bank A/S i likvidation fra dec. 1928; medl. af bestyrelsen for Universitets-samvirket i Aarhus fra 1926 og af bestyrelsen for Understøttelsesfondet for fremmede Magters Konsuler i Danmark fra 1936. Han var Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og ridder af den finske Hvide Roses Orden. Gift 30. oktober 1894 med Elisabeth Qvistgaard (28. januar 1867 i Aarhus – 1955), datter af hofjægermester Theodor Qvistgaard, Tousgaard og hustru Elisabeth f. Ingerslev (død 1871). Kilder Kraks Blå Bog 1957 Borgmestre i Kolding Nationalbankdirektører fra Danmark Riddere af Dannebrog Personer fra Aarhus Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Politikere fra Højre (1881-1915) Borgmestre fra Det Konservative Folkeparti
929764
https://no.wikipedia.org/wiki/Hikkaduwa
Hikkaduwa
Hikkaduwa er en by på Sri Lankas sørlige kyst. Den ligger cirka 17 kilometer fra Galle. Litteratur VG Fredag, «Sri Lankas mest populære strender» Byer på Sri Lanka
619085
https://da.wikipedia.org/wiki/Kvalifikation%20til%20VM%20i%20fodbold%202014%20-%20UEFA%20Gruppe%20C
Kvalifikation til VM i fodbold 2014 - UEFA Gruppe C
Gruppe C's kvalifikation til VM i fodbold 2014 var en af grupperne i forbindelse med den europæiske kvalifikation til VM i fodbold 2014. Kampene spilles imellem den 7. september 2012 til den 15. oktober 2013. Stilling Kampe Noter UEFA Gruppe C
25916
https://da.wikipedia.org/wiki/Abukir
Abukir
Abukir (også Abū Qīr og Aboukir) er en havneby ved Egyptens middelhavskyst. Byen ligger 23 km nordøst for Alexandria og har indbyggere. Referencer Byer i Egypten Havnebyer
370132
https://nn.wikipedia.org/wiki/Karen%20Anette%20Anti
Karen Anette Anti
Karen Anette Anti (fødd i 1972) er ein norsk samisk politikar og reidriftsutøvar frå Målselv som sat på Sametinget for Norske Samers Riksforbund frå 2017 til 2021. Ho møter fast for Henrik Olsen som sat i sametingsrådet. Anti er vald inn frå Gáisi valkrins og sit i oppvekst-, omsorg- og utdanningskomitéen. Kjelder Karen Anette Anti på sametinget.no. Lese den 8.7.2019. Sametingsgruppa 2017–2021 på nsr.no. Lese den 8.7.2019. Sametingsrepresentantar frå NSR Sametingsrepresentantar 2017-2021
347808
https://da.wikipedia.org/wiki/Artemis%20%28m%C3%A5nekrater%29
Artemis (månekrater)
Artemis er et lille nedslagskrater på Månen, som ligger Mare Imbrium på Månens forside og er opkaldt efter Artemis, der var Månens gudinde i den græske mytologi . Kratere af denne lille dimension danner typisk skålformede fordybninger i Månens overflade. Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1976. Omgivelser Krateret ligger næsten midt mellem Eulerkrateret mod vest og Lambertkrateret mod øst. Få km mod sydøst ligger det endnu mindre Vernekrater. Se også Månekratere – Liste over kratere på Månen Navne på Månens have – Liste over have på Månen Navigation Kilder Eksterne henvisninger Bibliografi Kratere på Månen
1093099
https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Vicar%20of%20Wakefield%20%28film%20fra%201910%29
The Vicar of Wakefield (film fra 1910)
The Vicar of Wakefield er en amerikansk stumfilm fra 1910. Filmens manuskript er baseret på romanen af samme navn ved Oliver Goldsmith fra 1766. Medvirkende Martin Faust Frank Hall Crane Anna Rosemond William Garwood Marie Eline Referencer Eksterne henvisninger Stumfilm fra USA Amerikanske film fra 1910 Dramafilm fra USA
94441
https://sv.wikipedia.org/wiki/Egenr%C3%B6relse
Egenrörelse
Egenrörelse, en stjärnas (vinkel)rörelse tangentiellt mot synlinjen. Även om stjärnornas hastigheter typiskt uppgår till tiotals eller hundratals km/s är deras avstånd så stora att egenrörelserna blir små. Att några stjärnor ö.h.t. kunde uppvisa egenrörelser upptäcktes av Edmund Halley 1718, när han jämförde samtida observationer med antika källor. De allra största egenrörelserna uppgår till några bågsekunder per år, vilket över en sådan tidsbas blir högst märkbart. I princip bestäms egenrörelser fortfarande helt enkelt genom att stjärnors positioner uppmäts med flera års tidsmellanrum. I praktiken har man dock stora problem med hänföra observationerna till ett gemensamt referenssystem. Inte förrän med Hipparcos-projektet har man fått stjärnpositioner och egenrörelser i ett väldefinierat icke-roterande system knutet till avlägsna kvasarer. Stor egenrörelse är ofta ett tecken litet avstånd, och Barnards stjärna (bilden) är just en av solens närmaste grannar i Vintergatan. En avlägsen stjärna som Deneb (alfa i Svanen) har däremot en egenrörelse som bara är ca 0,002 bågsekunder per år. Astrometri
246101
https://nn.wikipedia.org/wiki/Pojeta%20Peak
Pojeta Peak
Pojeta Peak er ein fjelltopp med ei høgd opp mot kring 1500 m sentralt i Webers Peaks, 2 nautiske mil (3,7 km) søraust for Bingham Peak i Heritage Range i Ellsworth Mountains. Det vart namngjeve av Advisory Committee on Antarctic Names (US-ACAN) etter John Pojeta Jr., ein paleontolog i US Geological Survey (USGS) frå 1963 og deltakar i US Antarctic Research Program (USARP) Ellsworth Mountains Expedition i 1979-80. Kjelder Ellsworth Mountains Fjell i Ellsworth Land
176810
https://da.wikipedia.org/wiki/Procter%20%26%20Gamble
Procter & Gamble
Procter & Gamble er en verdensomspændende virksomhed, der ejer kendte mærkevarer som Pantene, Pringles, Ariel, Gillette, Pampers, Head & Shoulders og Duracell. Virksomheden omsatte for $84,17 mia. (2013). Virksomheden blev grundlagt i 1837 af partnerne William Procter og James Gamble, der var emigreret fra England. Partnerskabet er en tilfældighed, fordi begge kom sammen med søskendeparret Olivia og Elizabeth Norris. Det var søstrenes fader, der foreslog Procter og Gamble at etablere virksomheden. Siden er den vokset voldsomt og er i dag en af de større spillere på markedet. Selskabet producerer fx barberskrabere og barberskum under mærket Gillette, vaskemiddel under Ariel, bleer under Pampers og batterier af mærket Duracell. Eksterne henvisninger Procter og Gambles historie Liste over kendteste mærker ejet af P&G Etableret i 1837
321044
https://nn.wikipedia.org/wiki/Sigurd%20Lodvesson
Sigurd Lodvesson
Sigurd Lodvesson (), med tilnamnet Sigurd Digre (Sigurðr digri), var jarl over Orknøyane frå omkring 991 til han døydde i 1014. Opplysningar om Sigurd finst mest detaljert i Orknøyingasoga, men han er òg nemnt i Heimskringla, i soga om Olav den heilage og i mange av islendingesogene som t.d. soga om Øyrbyggjene (Eyrbyggja saga), Njålssoga, soga om Gunnlaug Ormstunge, soga om Torstein Side-Hallsson, soga om Vassdølane og i tåtten om Helga og Ulf i Flatøyboka. Familie Sigurd var son til Lodve Torfinnsson jarl og farfar hans var Torfinn Hausakljuv. Mor hans var Edna som Orknøyingasoga reknar som dotter av den irske «kong Kjarval». Han var truleg gift to gonger, først med ei ukjend kvinne, seinare (1007) med dotter til den skotske kongen Malcolm 2. Ho blir kalla Olith eller Plantula og med henne fekk han sonen Torfinn (Rike). Han var òg far til tre andre søner, Einar (Vrangmunn), Bruse og Sumarlide, og han var dermed farfar til jarlane Ragnvald Brusesson, Erlend Torfinnsson og Pål Torfinnsson. Gjennom systrene til Plantula (Olith) kom Sigurd jarl i mågskap med dei seinare skotske kongane Duncan I og Mac Bethad (Macbeth). Namnet Hlöðvir Det norrøne namnet Hlöðvir blir oftast omsett til «Lodve» på norsk, og far til Sigurd, Lodve Torfinnsson jarl, var kanskje den første personen i norrøn tid som hadde dette namnet. Det er eit uvanleg namn og ikkje kjent frå tidlegare tider i norrøne kjelder, men det kan ha samanheng med det franske namnet «Louis». I «Fornmanna sögur: eptir gömlum handritum» er namnet Hlöðvir brukt i eit «Sögubrot», der det står om sonen til Karl den Store: Hlöðvir hafði Frakkaland ok konúnga nafn. Det er såleis nærliggande å tenke seg at far til Sigurd var blitt kalla opp att etter den historiske franske kongen Ludvig den fromme (Louis the Pious) som levde i tida 778-840. Liv og lagnad Dei forrige jarlane, sønene etter Torfinn Hausakljuv, levde i ei tid med strid og kiving om herredømet over jarleriket, ikkje minst påverka av intrigene til «den vonde Ragnhild», dotter av Gunnhild og Eirik Blodøks. Etter alt å døme var styringstida til Sigurd jarl fri for slike indre uromoment og han kunne konsentrere seg om å konsolidere og utvidet jarledømet. Han var ein mektig krigsherre og rådde over store styrkar, både av skip og folk. Han makta å behalde herredømet over Katanes (Caithness), som han hadde teke over etter faren, Lodve Torfinnsson. I tillegg gjorde han seg til herre over Sutherland (Súðrland), og områder ved Irskesjøen, heilt til øya Man. Opplysingar i Njålssoga tyder på at Sigurd jarl hadde herredøme over Hebridane (Sudrøyane) og at han sette Gilli til jarl over øyane. Det er òg nemnt at han gifte syster si til Gilli jarl. Ho er omtala med fleire, ulike namn (Svanlaug, Nereid); mest truleg heitte ho Forbflaith som på norrønt vart skrive som Hvarflǫð. Truleg i allianse med den skotske kongen Malcolm II fekk han kontroll med det opprørske Moray og den strategisk viktige elvevegen Ekkjal (Oykel river) tvers gjennom Skottland. Sigurd jarl fall i slaget ved Clontarf i april 1014. Skalden Gunnlaug Ormstunge skal ha gjort ein «flokk» om han, men ingen ting av diktet er bevart. Etter at Sigurd jarl døydde vart alle sønene hans, for kortare eller lenger tid, jarlar over Orknøyane. Olav Tryggvason Dei norrøne sogene fortel at Olav Tryggvason kom til Orknøyane i 995, då han var på veg for å erobre Noreg. Han skal då ha fått Sigurd jarl i si makt og tvinga han til å la seg døype, og Orknøyane skal dermed ha blitt kristna. Heile forteljinga verkar lite truverdig og minner sterkt om dei norrøne sogeskrivarane si heltedyrking av «kristningskongen» Olav Tryggvason. Sanninga om hendinga er truleg at Olav tok son til Sigurd jarl som gissel i eit maktpolitisk spel (sonen døydde stutt tid seinare, kanskje let kong Olav han drepe, då Sigurd jarl ikkje let seg underordne den norske kongen). Det er ingen ting i norrøne eller skotske kjelder som tyder på at Sigurd jarl, korkje før eller etter møtet med Olav Tryggvason, var ein kristen fyrste. Slaget ved Clontarf Slaget ved Clontarf eller Brianslaget - stod 23. april (langfredag) 1014 ved Clontarf, ein liten kystlandsby som i dag er ein forstad til Dublin. Slaget stod mellom irske styrkar fra Munster og Meath under leiing av Brian Boru og Máel Sechnaill. Motstandarane var irske og norrøne styrkar frå Leinster, Dublin, Orknøyane og Man (og truleg vikingkrigarar frå Skandinavia), og hovdingane deira var kong Máelmorda mac Murchada av Leinster, kong Sigtrygg Silkeskjegg frå Dublin, vikinghovdingen Broðir frå Man og orknøyjarlen Sigurd Lodvesson Digre. Slaget blir rekna som ei viktig og tidsskiljande hending i irsk historie og er omtala både i norrøne og irske kjelder. Brian Boru og dei irske styrkane fekk siger, men Brian sjølv fall i slaget. Mannefallet hjå dei norrøne styrkane var stort, det blir rekna med at kanskje 6000 mann fall. Mellom dei var kong Máelmorda, vikinghovdingen Broðir og Sigurd Lodvesson jarl. Kong Sigtrygg overlevde og heldt fram som konge over Dublin til han døydde i 1042. I Annals of Ulster er slaget omtala og Sigurd jarl er nemnt mellom dei som fall. Dette er den tidlegaste kjende referansen til jarleriket på Orknøyane i irske kjelder. Ramnebanneret Fleire av dei norrøne sogene fortel om det magiske ramne-banneret (hrafnsmerki) til Sigurd jarl. Både engelske og norrøne kjelder omtalar slike ramnemerke i andre samanhengar, til dømes hadde kong Knut den store eit merke som kunne spå om hæren hans skulle få siger eller nederlag. Banneret til Sigurd jarl var vove av Edna, mor hans, og på det hadde ho brodert ein ramn som tyktes flakse med vengene når vinden bles mot banneret. Dette banneret hadde den eigenskapen at det ville gi siger til han som merket vart bore framom, men døden til han som bar det. Sigurd jarl nytta merket i slaget mot «Finnleik skottejarl» ved «Skidamyr» (Skitten Moore i Caithness), der tre merkesmenn fall, men han fekk siger (Orknøyingasoga kap.11). I slaget ved Clontarf gjekk det òg slik at dei tre første som bar merket døydde, og då Sigurd til sist måtte bere merket sjølv, fekk han banen sin (Orknøyingasoga kap.12). Den magiske eigenskapen til merket var sjølvsagt overtru, men det er likevel rett truleg at banneret eksisterte og vart nytta slik sogene fortel. Ein indikasjon på at ramne-merket verkeleg vart nytta i strid, ser vi av det kjende Bayeux-teppet som skildrar invasjonshæren til William Erobraren (1066). Ein av krigarane fører utan tvil eit banner med bilete av ein ramn (sjå ill.). Notar Referansar Bakgrunnsstoff Orknøyingenes saga omsett av Anne Holtsmark (Oslo 1970) Sigurd Lodvesson Digre Norsk Biografisk Leksikon Norsk biografisk leksikon B.13 side 304 Norsk sagafortælling og sagaskrivning i Irland av Sophus Bugge (Grøndahl, 1901) Malcolm II, King of Alba 1005 – 1034 BBC Folk frå vikingtida Folk frå norrøn tid Jarlar av Orknøyane Folk frå 1000-talet
4379063
https://sv.wikipedia.org/wiki/Jacquemontia%20blanchetii
Jacquemontia blanchetii
Jacquemontia blanchetii är en vindeväxtart som beskrevs av Stefano Moricand. Jacquemontia blanchetii ingår i släktet Jacquemontia och familjen vindeväxter. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life. Källor Vindeväxter blanchetii
441436
https://da.wikipedia.org/wiki/Claus%20Hornemann
Claus Hornemann
Claus Frees Hornemann (17. februar 1751 i Næstved – 11. februar 1830 i København) var en dansk teolog, fætter til Christian og Jens Wilken Hornemann. Horneman blev 1766 student, 1768 cand. theol., 1770-73 studerede han i Gøttingen, hvor han blev stærkt påvirket af den berømte orientalist J.D. Michaelis. Efter sin hjemkomst blev han alumnus på Borchs Kollegium, 1776 ekstraordinær professor og året efter ordinær i teologi ved Københavns Universitet, i hvilken stilling ham blev til sin død. Så længe Ove Høegh-Guldberg, der var Hornemans beskytter, var ved magten, holdt han sin rationalisme noget i skjul, men efter dennes fald gav han rationalismen frit løb, og ved en "mentalmorailsk" fortolkning af det Nye Testamente, spækket med kåde indfald, godtgjorde han, at Kristus var en hebraisk Sokrates. Uden poetisk forståelse lavede han vittigheder over det Gamle Testamentes billedsprog. Over for det vågnende religiøse liv i 19. århundrede stod han hovedrystende, men han havde sympati for de unge, der tog deres studium alvorlig, og for dem, der havde et mandigt, usnobbet ord at føre. 1779 blev han Dr. theol., 1822 fik han biskops rang. Eksterne henvisninger Biografi i Dansk biografisk Lexikon Teologer fra Danmark Professorer fra Københavns Universitet Danskere i 1700-tallet Danskere i 1800-tallet Titulære biskopper fra Danmark Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kommandører af 1. grad af Dannebrog Personer fra Næstved
77453
https://is.wikipedia.org/wiki/A%C3%B0%C3%BErengdar%20eiginkonur%20%285.%20%C3%BE%C3%A1ttar%C3%B6%C3%B0%29
Aðþrengdar eiginkonur (5. þáttaröð)
Fimmta þáttaröðin af Aðþrengdum eiginkonum fór af stað á bandarísku sjónvarpsstöðinni ABC þann 28. september 2008 og lauk henni 17. maí 2009. Þessi þáttaröð gerist fimm árum eftir að sú fjórða endaði og heldur áfram að fylgjast með lífum íbúanna á Bláregnsslóð, Susan Mayer, Lynette Scavo, Bree Hodge, Gabrielle Solis, Edie Britt og Katherine Mayfair, séð í gegnum augu dauðs nágranna þeirra, Mary Alice Young. Þáttaröðin snýst um þriðja eiginmann Edie, Dave Williams. Þáttaröðin fangaði athygli fjölmiðla þegar tilkynnt var um að Edie Britt, leikin af Nicollette Sheridan, myndi deyja um miðja þáttaröðina. Edie talar inn á þættina Look Into Their Eyes og You See What The Know eftir dauða hennar. Þáttaröðin fékk minnsta áhorf sem þættirnir hafa fengið. Þátturinn Marry Me a Little fékk minnsta áhorfið með 12.3 milljónir áhorfenda. Þrátt fyrir það eru þættirnir er meðal þeirra 10 vinsælustu í Bandaríkjunum. Framleiðsla Þáttaröðin, gerist á árunum 2013-2014 eftir fimm ára hoppið frá þáttaröð fjögur ef áætlað er að þættirnir hafi gerst í nútíðinni í fyrri þáttaröðum. Upptökur hófust 7. júlí 2008 og kláruðust í mars 2009. Það var mikið pælt í fimmtu þáttaröðinni, þar sem mikið af málum voru óleyst þegar fjórða þáttaröð endaði, svo sem brottför Edie Britt, og hvort hún myndi einhvern tímann snúa aftur eftir atburði þattarins Mother Said. Þegar það var spurt um fráhvarf Edie, sagði Marc Cherry (framleiðandi þáttanna) að „hún muni ekki koma aftur í nokkur ár“, en þá er hann að tala um fimm ára stökkið. Edie sneri aftur til Bláregnsslóðar með nýjan eiginmann, Dave, sem leikinn var af Neal McDonough, sem bættist við leikaraliðið sem einn af aðalleikurunum. Það voru einnig uppi pælingar um það hvort að Mike Delfino myndi snúa aftur, eftir lokaatriðið í fjórðu þáttaröð, fimm árum eftir, sem sýndi Susan í örmum annars manns, Jackson (Gale Harold). Örlög Mike voru síðar tilkynnt af James Denton, sem leikur Mike, þegar hann sagði tímaritinu People að hann myndi snúa aftur sem Mike Delfino í fimmtu þáttaröðinni. Hann sagði einnig að Mike og Susan hefðu skilið. Þann 14. október 2008, slasaðist Gale Harold illa í mótorhjólaslysi. Karakterinn hans, Jackson, leikur mikilvægt hlutverk í þættinum City on Fire þar sem hann bjargar nokkrum íbúum Bláregnsslóðar úr brennandi næturklúbbi. Cherry sagði að Harold hefði verið að leika í atriðum alla vikuna og það ætti að taka upp þetta atriði á fimmtudegi, sama dag og slysið varð. Marc Cherry sagði að þeir myndu bíða eftir úrskurði læknis áður en þær myndu ákveða framhaldið, en það þýddi samt að það þyrfti að gera einhverjar breytingar: Við vitum að við þurfum að endurskrifa nokkur atriði sagði hann. Nicollette Sheridan hefur yfirgefið Aðþrengdar eiginkonur. Persónan hennar, Edie Britt, dó í slysi, þar sem bíllinn hennar klessti á rafmagnsstaur. Leikaralið Teri Hatcher, Felicity Huffman, Marcia Cross, Eva Longoria Parker, Nicollette Sheridan, Ricardo Anonio Chavira, Doug Savant, Kyle MacLachlan, Dana Delany, Brenda Strong og James Denton snú öll aftur í leikaraliðinu, og gengur Shawn Pyfrom til liðs við þau. Önnur viðbót er Neal Mcdonough sem Dave Williams, á meðan nýir leikarar bætast í hópinn til þess að leika Scavo-börnin, til að mynda Charlie Carver, Max Carver, Joshua Logan Moore og Kendall Applegate. Á meðal þeirra sem snúa einnig aftur eru Andrea Bowen, þrátt fyrir að vera ekki í aðalleikaraliðinu en er titluð sem sérstök gestastjarna, en Joy Lauren, Brent Kinsman og Shane Kinsman hafa ekki lengur hlutverk í þáttunum, en leika gestahlutverk. Leikarar Teri Hatcher sem Susan Mayer Felicity Huffman sem Lynette Scavo Marcia Cross sem Bree Hodge Eva Longoria Parker sem Gabrielle Solis Nicollette Sheridan sem Edie Williams Ricardo Anotnio Chavira sem Carlos Solis Doug Savant sem Tom Scavo Kyle MacLachlan sem Orson Hodge Dana Delany sem Katherine Mayfair Neal McDonoughsem Dave Williams Shawn Pyfrom sem Andrew Van de Kamp Brenda Strong sem Mary Alcie Young James Denton sem Mike Delfino Aukaleikarar Charlie Carver sem Porter Scavo Max Carver sem Preston Scavo Joshua Logan Moore sem Parker Scavo Kendall Applegate sem Penny Scavo Gestaleikarar Gale Harold sem Jackson Braddock Kathryn Joosten sem Karen McCluskey Kevin Rahm sem Lee McDermott Tuc Watkins sem Bob Hunter Andrea Bowen sem Julie Mayer Steven Culp sem Rex Van de Kamp Joy Lauren sem Danielle Van de Kamp Christine Estabrook sem Martha Huber Frances Conroy sem Virginia Hilderbrand Gail O'Grady sem Anne Schilling Polly Bergen sem Stella Wingfield Lily Tomlin sem Roberta Simmons Maiara Walsh sem Ana Solis Mason Vale Cotton sem M.J. Delfino Madison De La Garza sem Junaita Solis Daniella Baltodano sem Celia Solis Todd Grinnell sem Dr. Alex Cominis Brent Kinsman sem Preson Scavo Shane Kinsman sem Porter Scavo' Söguþræðir Susan Meyer Í byrjun þáttaraðarinnar á hún í ástarsambandi við húsmálarann sinn, Jackson Braddock, sem hún heldur leyndu fyrir öllum. Afturhvarf sýnir að hún og Mike lentu í bílslysi og Susan var heltekin af þeim sem voru í hinum bílnum og létust, sem varð til þess að hjónaband þeirra endaði. Söguþráður Susan snýst aðallega um M.J., son hennar og Mike, samband hennar við Jackson og álit hennar á samband Katherine og Mike og tilfinningalega samband Katherine og M.J. Susan byrjar í nýrri vinnu sem aðstoðar-myndmenntakennari og er kysst af samkynhneigðum yfirmanni sínum. Hún þar líka að kljást við Karl og son hans og Julie, sem á í ástarsambandi við kennarann sinn, mun eldri mann. Jackson og Susan ætla að gifta sig, svo að hann geti verið áfram í Bandaríkjunum, þar sem hann er frá Kanada og landvistarleyfið hans er runnið út. Eftir dauða Edie hefur Susan áhyggjur af Dave, og segir honum sannleikann um bílslysið. Þetta verður til þess að Dave breytir áætlunum sínum um hefnd, frá Mike, yfir á hana. Í lokaþættinum sést Dave miða á Susan og M.J. í bíl og er tilbúinn að keyra á þau, en það er einmitt það sem gerðist þegar kona hans og dóttir urðu fórnarlömb í bílslysinu sem Susan og Mike höfðu lent í. Í framtíðarsýn sést Mike giftast konu, Katherine eða Susan. Það reynist vera Susan. Lynette Scavo Strákarnir hennar Lynette sem eru með ADHD eru orðnir unglingar og mikið af söguþræði Lynette snýst um þá; sérstaklega Porter. Porter átti í ástarsambandi við Anne Schilling, og kenndi eiginmaður hennar Porter um að það kviknaði í næturklúbbnum hans. Porter flúði til Stellu sem olli Lynette áhyggjum. Lynette þarf líka að kljást við Tom, sem er að ganga í gegnum tilvistarkreppu og vill fara aftur í háskóla, stofna rokkband (með Mike, Carlos, Orson og Dave), kaupir húsbíl og dettur í þunglyndi eftir að hann neyðist til þess að selja pizzastaðinn. Lynette endaði þáttaröðina á því að halda að hún hefði fengið krabbamein aftur en hún reynist vera ólétt, af tvíburum - aftur. Heimildir Aðþrengdar eiginkonur pl:Gotowe na wszystko#Seria piąta
3838558
https://sv.wikipedia.org/wiki/Donaciella%20pubicollis
Donaciella pubicollis
Donaciella pubicollis är en skalbaggsart som först beskrevs av Christian Wilhelm Ludwig Eduard Suffrian 1872. Donaciella pubicollis ingår i släktet Donaciella och familjen bladbaggar. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life. Källor Bladbaggar pubicollis
766612
https://da.wikipedia.org/wiki/Hannes%20Reinmayr
Hannes Reinmayr
Hannes Reinmayr (født 23. august 1969 i Wien, Østrig) er en tidligere østrigsk fodboldspiller (angriber). Reinmayrs karriere strakte sig over 17 år, og blev tilbragt i klubber i henholdsvis hjemlandet og Tyskland. Længst tid tilbragte han hos Sturm Graz i den østrigske Bundesliga. Her var han med til at vinde to mesterskaber, i henholdsvis 1998 og 1999. Reinmayr spillede desuden 14 kampe og scorede fire mål for det østrigske landshold. Han var en del af det østrigske hold til VM i 1998 i Frankrig. Her spillede han én af sit lands tre kampe, men kunne ikke forhindre at østrigerne røg ud efter det indlende gruppespil. Referencer Eksterne henvisninger Fodboldspillere fra Østrig Fodboldspillere fra Austria Wien Fodboldspillere fra First Vienna FC Fodboldspillere fra MSV Duisburg Fodboldspillere fra KFC Uerdingen Fodboldspillere fra Sturm Graz Fodboldspillere fra 1. FC Saarbrücken Personer fra Wien Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1998
100234
https://da.wikipedia.org/wiki/Folkerepublikken%20Kinas%20pr%C3%A6sidenter
Folkerepublikken Kinas præsidenter
Folkerepublikken Kinas statsoverhoveder havde indtil 1982 titlen zhuxi, der betyder "formand", hvilket blev ændret ved en grundlovsændring i 1982, der vedtog betegnelsen "præsident". Præsidenten bliver formelt valgt af Den Nationale Folkekongres, som i praksis stemmer på den ene kandidat, som partiledelsen har anbefalet. Liste af regenter Mao Zedong (1. oktober 1949–27. april 1959) Liu Shaoqi (27. april 1959–31. oktober 1968)1 Dong Biwu (31. oktober 1968–17. januar 1975) * med Song Qingling til 24. februar 1972 Zhu De (17. januar 1975–6. juli 1976)² Ej besat (6. juli 1976–5. marts 1978)3 Ye Jianying (5. marts 1978–18. juni 1983) Li Xiannian (18. juni 1983–8. april 1988) Yang Shangkun (8. april 1988–27. marts 1993) Jiang Zemin (27. marts 1993–15. marts 2003) Hu Jintao (15. marts 2003–14. marts 2013) Xi Jinping (14. marts 2013–i dag Noter Ingen efterfølger blev valgt til Liu Shaoqi, så viceformand Dong Biwu fungerede som statsleder, sammen med viceforkvinde Song Qingling 1969–1972, og sidenhen alene 1972–1975. Stillingen som partiformand blev officielt afskaffet i 1975 og formanden for den nationale folkekongres' permanente komité var statsleder. Stillingen var ikke besat fra juli 1976 til marts 1978. De tyve viceformænd i den nationale kongres' permanente komité fungerede kollektivt som statsledere. Lister over præsidenter
2152293
https://sv.wikipedia.org/wiki/Anoplodactylus%20muelleri
Anoplodactylus muelleri
Anoplodactylus muelleri är en havsspindelart som beskrevs av Stock, J.H. 1994. Anoplodactylus muelleri ingår i släktet Anoplodactylus och familjen Phoxichilidiidae. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life. Källor Havsspindlar muelleri
1624306
https://no.wikipedia.org/wiki/Dissentertinget
Dissentertinget
Dissentertinget var en norsk organisasjon opprettet i 1902, nedlagt i 1968. Dissenterloven av 1845 ga norske dissentere samme anledning til å hold offentlige sammenkomster som legfolk innen statskirken. Loven skapte et behov for felles organisering, og Det norske Dissenterting ble konstituert 11. desember 1902 i Oslo. Medlemmene kom fra adventistene, baptistene, Den evangelisk-lutherske kirke, Det norske misjonsforbund, Metodistkirken, og fra uorganiserte «åpne brødre». Tinget møttes årlig. Den norske unitarkirke søkte om medlemskap 1909. Søknaden ble avslått. Pinsebevegelsen, representert ved Filadelfiakirken Oslo deltok fra 1922. Adventistene gikk ut i 1932 da tinget gikk for sterkt inn for helligholdelse av søndagen. I 1968 ble Dissentertinget slått sammen med Evangeliske Samfunns Fellesråd til Norges Frikirkeråd. Tingets formenn Abraham Grimstvedt (1902−1908) Andreas Sigurdsen (1909−1926) Oscar Svendsen (1927−1932) Philip Pedersen (1933−39) Arnold Øhrn (1946, 1948) Alf Lier (1953, 1961) Referanser Norske religiøse organisasjoner Organisasjoner etablert i 1902 Organisasjoner opphørt i 1968
684566
https://da.wikipedia.org/wiki/Kolding%20Fyrv%C3%A6rkerifabrik
Kolding Fyrværkerifabrik
Kolding Fyrværkerifabrik blev grundlagt i 1857. Fabrikken lå i de første mange år i Flensborg, men flyttede til Kolding i 1899 og fra 1902 foregik produktionen på Dyrehavevej. Det var Hans Diedrichsen, der i 1857 startede fyrværkerifabrikken. Han var uddannet kunstfyrværker, eller pyrotechniker som det kaldtes dengang. Kolding Fyrværkerifabrik, der var landets ældste, blev flere gange præmieret for sine flotte produkter. Det var særligt festfyrværkeriet, til specielle lejligheder, som fabrikken producerede, men omkring 1970'erne, gik man dog helt væk fra dette og begyndte at importere mere og mere nytårsfyrværkeri fra Kina. I 1956 blev fabrikken på Dyrehavevej ramt af en alvorlig brand, der kostede en kvinde livet. Da Holger Diedrichsen døde i 1967, overtog Helga Diedrichsen fabrikken, med den tidligere forretningsfører, N. P. Johnsen i direktørstolen. I 1975 lukkede fabrikken og direktøren, N. P. Johnsen, startede sin egen fyrværkerifabrik, N. P. Johnsens Fyrværkerifabrik, på Kløvkærvej i Seest. Kilder og referencer Fyrværkeri Fremstillingsvirksomheder i Danmark Fyrværkerifabrik Etableret i 1857 Ophørt i 1975
155715
https://is.wikipedia.org/wiki/Hoya%20vitellina
Hoya vitellina
Hoya vitellina er fjölær jurt í vaxblómaætt. Henni var lýst af Carl Ludwig Blume. Útbreiðslan er í Indónesíu. Tilvísanir Viðbótarlesning Anders Wennström und Katarina Stenman: The Genus Hoya – Species and Cultivation. 144 S., Botanova, Umeå 2008 ISBN 978-91-633-0477-4 (S. 133) Þykkblöðungar Pottaplöntur Vaxblómaættkvísl
45489
https://fo.wikipedia.org/wiki/Sm%C3%A1partafelag
Smápartafelag
Eitt Smápartafelag er eitt felag, har partaeigararnir ikki ábyrgjast persónliga fyri virkið(hettar eitur "Avmarka ábyrgd"), feløg sum eru skrásett sum Smápartafeløg skullu vísa á "Sp/f" í navnið av fyritøkuni. Smápartafeløg krevja 50.000 krónur í partapeningi fyri at stovnast, og tað krevur ikki nevnd, tó kann nevnd setast, stjóri er kravdur. Smápartafeløg eru oftani skrásett sum eitt fyrsta stig í einari fyritøku, síðani mann vanligt eftirmetur at har skal meira enn 50.000 til rakstur av einari fyritøku til, so tað er einging rund at skrásetast sum nakað annað, og so aftaná at fyritøkan hevur havt nøktandi vøkstur er umskráseting til Partafelag rættiliga vanligt. Eisini vera smápartafeløg brúkt sum dótturfelag hja øðrum smápartafeløgum tí at vinningsbúti gjalt frá einum smápartafelagið til eitt smápartaelag er ikki skatta. Síð eisini: Partafelag (P/F) Íverksetarafelag (ÍVF) Íognarvirkið (Í/F) Einstaklingsvirki (Fa.)
18924
https://fo.wikipedia.org/wiki/Honshu
Honshu
Honshu (japanskt: 本州|本州, sum merkir Meginøkið) er tann størsta av teimum fýra høvuðsoyggjunum í Japan. Fólkatalið var 103 milliónir í 2005, 98,3 milliónir í 1990; í 1975 var tað 89,1 millión. Oyggin liggur sunnanfyri Hokkaido og norðanfyri Shikoku og í ein landnyrðing av Kyushu. Oyggin er 7. størsta oyggj í heiminum næst eftir Java í Indonesia. Tey flestu fólkini búgva har ið flatlendi er, umleið 25% búgva í Kantōregiónini. Tað er eisini í hesum økinum at Tokyo, høvuðsstaður Japans liggur. Stórtokyo fevnir umfrant Tokyo bý eisini um hesir býir: Yokohama, Kawasaki, Saitama og Chiba. Keldur Oyggjar í Japan Oyggjar
3607921
https://sv.wikipedia.org/wiki/Heterochelus%20bisignatus
Heterochelus bisignatus
Heterochelus bisignatus är en skalbaggsart som beskrevs av Blanchard 1850. Heterochelus bisignatus ingår i släktet Heterochelus och familjen Melolonthidae. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life. Källor Skalbaggar bisignatus
138916
https://is.wikipedia.org/wiki/Leonardo%20Ara%C3%BAjo
Leonardo Araújo
Leonardo Araújo (fæddur 5. september 1969) er brasilískur fyrrverandi knattspyrnumaður. Hann spilaði 55 leiki og skoraði 7 mörk með landsliðinu. Tölfræði Tenglar National Football Teams brasilískir knattspyrnumenn
186
https://da.wikipedia.org/wiki/Tyskland
Tyskland
Tyskland (), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (), er et land i Central- og Vesteuropa. Det har et samlet areal på 357.582 kvadratkilometer og landareal på 348.672 kvadratkilometer. Det meste af landet har et tempereret klima. Føderationen Tyskland er en parlamentarisk republik bestående af 16 delstater. Det er med omkr. 83,7 millioner indbyggere (31. marts 2022) EU’s folkerigeste land. Det gav en befolkningstæthed på 238 indbyggere per km2, 100 mere end i Danmark. Landets hovedstad samt største by er Berlin, mens dets største byområde er Ruhr-distriktet, der bl.a. består af Dortmund og Essen. Tysklands øvrige største byer er Hamborg, München, Köln, Frankfurt am Main, Stuttgart, Düsseldorf, Leipzig, Bremen, Dresden, Hannover og Nürnberg. Siden antikken har det nordlige Tyskland været befolket af adskillige germanske folkeslag. Området blev kaldt Germanien allerede før år 100. Under folkevandringstiden spredte de germanske stammer sig også mod syd. Fra det 10. århundrede udgjorde de tyske områder en vigtig del af Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation. Nordtyskland blev i løbet af det 16. århundrede centrum for den protestantiske reformation. I 1815 blev Det Tyske Forbund dannet i kølvandet på det tysk-romerske riges kollaps. Martsrevolutionen (1848-49) førte til, at det såkaldte Frankfurterparlament indførte demokratiske rettigheder. Nationalstaten Tyskland opstod i 1871, da størstedelen af de tysktalende stater forenedes under preussisk herredømme i Det Tyske Kejserrige. Efter 1. verdenskrig og Novemberrevolutionen (1918-19) blev kejserdømmet væltet til fordel for den parlamentariske Weimarrepublik. Den nazistiske magtovertagelse i 1933 kulminerede hurtigt i dannelsen af Det Tredje Rige, hvis diktatoriske styreform bl.a. førte til 2. verdenskrig og holocaust. Efter 2. verdenskrig blev Tyskland splittet i to stater: Det demokratiske Vesttyskland og det socialistiske Østtyskland. De to lande blev genforenet den 3. oktober 1990. Det 21. århundredes Tyskland er en stormagt. Landet er verdens 4. største økonomi og en førende magt inden for adskillige industrielle og teknologiske områder. Tyskland er både verdens 3. største eksportør såvel som importør. Det er et industrielt højindkomstland med en meget høj levestandard. Det tyske samfund er veluddannet og produktivt. Tyskerne nyder godt af en høj grad af velfærd, heriblandt et offentligt sundhedsvæsen og uddannelsessystem. Tyskland var i 1957 med til at grundlægge EØF og i 1993 EU. I 1999 var landet med til at grundlægge Eurozonen. Tyskland er medlem af Schengen, FN, NATO, G7 (tidligere G8), G20 og OECD. Det har verdens 9. største forsvarsbudget. Tyskland er kendt for sin rige kulturhistorie og har fostret adskillige betydningsfulde kunstnere, filosoffer, musikere, sportsudøvere, videnskabsmænd, ingeniører, opfindere og entreprenører. Navn og begreb Ordet tysk stammer fra det gammelhøjtyske theodisk, diutisk, der er afledt af det oldgermanske theoda "folk" i betydningen "talende folkesproget", i modsætning til latin, der brugtes af gejstlige og lærde. Tyskland er først i 1990, blevet til den stat det er i dag. Navnet Tyskland har gennem historien dækket over vidt forskellige og komplekse statsdannelser: Det Tysk-romerske rige, der i meget varierende form bestod fra cirka 962 til 1806. Det tyske forbund 1815–66, der domineredes af Østrig og Preussen. Det Tyske Rige, der dækker over tre perioder fra Tysklands samling i 1871 frem til 1945: Det tyske kejserrige 1871-1918 Weimar-republikken 1919-1933 Det tredje rige 1933-1945 Forbundsrepublikken Tyskland BRD (Vesttyskland) 1949–1990 Den Tyske Demokratiske Republik DDR (Østtyskland) 1949-1990 Forbundsrepublikken Tyskland genforenet fra 1990 Navnet Tyskland blev indtil midten af 1800-tallet brugt udelukkende om det område, hvor der taltes tysk og ikke om en nationalstat. Det omfattede det tysktalende Østrig og områder i Polen, Böhmen (det nuværende Tjekkiet) og i Sønderjylland. Først under preussisk ledelse i 1871 (den lilletyske løsning uden Østrig) blev Tyskland en fast geografisk enhed. Fra 1949 til oktober 1990 var Tyskland delt i henholdsvis Vesttyskland, officielt BRD, i vest og Østtyskland, officielt DDR, i øst. Historie Forhistorie og oldtid Tyskland er hjemsted for en række interessante forhistoriske menneskefund. Der er spor af fortidsmenneskelig aktivitet til for 700.000 år siden. Neanderthal-mennesket havde sin gang i Tyskland indtil det blev fortrængt af det moderne menneske for omkring 40.000 år siden. Efter istiden havde sluppet sit greb i Europa, blev Tyskland hjemsted for stadig flere mennesker. I løbet af den yngre stenalder gik Tyskland bort fra jæger- og samlerlivet og begyndte at dyrke jorden og holde husdyr. De første skriftlige beretninger om mennesker i Tyskland findes hos grækerne og romerne fra omkring 500 år f. kr.. De omtaler keltiske stammer i syd og germanske stammer i nord. I løbet af de næste århundreder bevægede de germanske stammer sig længere mod syd og fortrængte snart den keltiske kultur i Sydtyskland, kun i de schweiziske alper kunne kelterne holde sig fast. Mange flod- og bynavne i Sydtyskland vidner om deres tilstedeværelse. Slaget i Teutoburger-skoven (Varusslaget) i Niedersachsen i år 9 e.Kr., hvor germanere under Hermann udslettede en hel romersk hær, der var på vej længere ind i Tyskland, satte en stopper for romernes fremfærd mod nord i det germanske område. Romerne prøvede aldrig for alvor igen at udvide deres territorium øst for Rhinen. Fra 58 f. kr. til 455 e. kr. var områderne vest for Rhinen og områderne syd for Donau under romersk kontrol. Grænsen mellem romerriget og de germanske stammer løb omtrent langs den nuværende sproggrænse mellem germansk og romansk. De vigtigste romerske byer var Colonia Agrippinensium (Köln), Augusta Treverorum (Trier), Mogontiacum (Mainz) og Augusta Vindelicorum (Augsburg). Selv om der var modsætninger mellem romerne og germanerne, fandt der også en ivrig kulturel og økonomisk udveksling sted. Den førte til udvikling blandt de germanske stammer. Romeren Tacitus skrev en etnografisk-historisk beretning om germanerne 98 e.Kr. Germanske folkevandringer Allerede 120 f.Kr. havde romerne oplevet de germanske folkevandringers styrke, da kimbrere (sandsynligvis fra Himmerland), teutonere og ambronere vandrede mod syd i store tal og var tæt på at overvinde romerne i deres italienske kerneland. Men med hunnernes indmarch i det østlige Europa 376 e.Kr. blev en endnu voldsommere migration indledt, da store skarer flygtede eller blev fordrevet mod vest. Samtidig svækkedes det vestlige romerrige kraftigt og åbnede for germanske stammers indtog i Frankrig. Alemanniske, burgundiske og vandalske stammer etablerede kongeriger i det meste af Vesteuropa. I løbet af det 7. århundrede begyndte germanerne også at brede sig ind i det delvist affolkede område øst for Elben, hvor forskellige slaviske stammer holdt til. Området var endnu i højmiddelalderen præget af slavisk sprog og kultur, og de fleste stednavne i Østtyskland er af slavisk oprindelse (Berlin, Dresden etc.). Det frankiske rige I Frankrig etablerede en stærk germansk kongeslægt sig som herskere. Frankernes kongedømme varede i flere århundreder under det merovingiske dynasti og derefter under det karolingiske. Den første karolinger var Karl Martell, der i 732 stoppede arabernes fremtrængen i Slaget ved Poitiers. Karl den Store, som blev kronet som kejser i år 800, erobrede Bayern i 788 og Niedersachsen i 804. Han kom til at kontrollere det meste af dagens Tyskland og Frankrig og var den mægtigste mand i Europa. Hans rige strakte sig helt til Ejderen, hvor han havde kontroverser med nogle af de første danske konger, bl.a. Godfred. Det tysk-romerske rige (843-1806) Efter den frankiske kong Ludvigs død blev de frankiske lande ved traktaten i Verdun i 843 delt i en vestlig del, der kom til at blive Frankrig, en østlig del, der kom til at blive det tysk-romerske rige, og en central del (det nordlige Italien, Burgund, Elsass og Lothringen), der skulle blive genstand for tysk-fransk rivalisering i de næste 1100 år. Da den sidste karolinger døde i 911, overgik tronen til Konrad 1. og i 919 til Henrik Fuglefænger (Heinrich der Vogler), stamfar til Sachsendynastiet, hvis søn Otto den Store igen blev kejser i 962, året, der betegner fødslen af Det Hellige Romerske Rige af den tyske Nation. Mens den vestlige del af Frankerriget udviklede sig til den franske, centralistiske stat, vedblev det tysk-romerske rige at være præget af et meget stort antal territorialfyrster, der dygtigt arbejdede sammen for at indskrænke den tyske kejsers magt, hver gang han forsøgte at få fuld kontrol over området. Det tyske kejserrige blev et valgkejserdømme, hvor syv kurfyrster (med ret til at kåre (vælge)) havde en magtfuld placering, mens de mindre stater gennem forskellige aftaler forsøgte at holde sammen mod de store. Systemet sikrede på mange måder en bevarelse af riget, men var samtidig rigidt og konservativt. Det blev en fast skik at vælge kejseren fra de habsburgske konger fra Østrig, det stærkeste medlem af riget. Reformationen og Trediveårskrigen Reformationen havde sit udspring i de tyske småstater. Efter nogle mindre religionskrige i det 16. århundrede brød trediveårskrigen ud i 1618 med Tyskland som midtpunkt. Det var en ødelæggende krig, der først havde religiøse, men senere rent magtpolitiske motiver. Krigen hærgede landene voldsomt, og efter 30 år som kampplads for de europæiske stormagters hære var Tysklands indbyggertal faldet fra 17 til 10 millioner . Enevælden I løbet af det 17. og 18. århundrede blev enevælden indført efter fransk forbillede i mange tyske stater. Det betød en rivalisering mellem de forskellige dele af riget. Det protestantiske Preussen under især Frederik den Store kom godt gennem denne udvikling. Så godt, at han kunne udfordre den tyske kejser fra det stærke, katolske Østrig. Modsætningen mellem de to vigtigste medlemmer af rigsfællesskabet var med til at svække rigets sammenhængskraft i det 18. århundrede. Især under Syvårskrigen, hvor Preussen og Østrig kæmpede mod hinanden, var riget tæt på opløsning. Hverken Østrig eller Preussen var i stand til at stoppe Napoleon Bonaparte og hans franske værnepligtshær, der i 1806 fejede al modstand til side og gav det skrantende tyske rige dødsstødet. Det Tyske forbund (1815-1866) Efter det tysk-romerske riges sammenbrud og Napoleons nederlag ved Waterloo blev de europæiske landes grænser stukket ud ved kongressen i Wien i 1815. Tyskland blev ikke forenet. I stedet blev en løs konføderation skabt med to dominerende medlemmer: Preussen og Østrig, og mange af de over hundrede småstater blev samlet i større konge- og fyrstedømmer. I de følgende tiår kendt som restaurationen (genoprettelsen) forsøgte monarkierne at bekæmpe liberale strømninger, der havde bredt sig efter den franske revolution. Liberalismen var tæt forbundet med nationalisme og med kravet om et forenet Tyskland. I 1848 udbrød der uroligheder i Berlin, og kong Frederik Vilhelm 4. af Preussen blev tvunget til at love en forfatning. En nationalforsamling, valgt i alle tyske stater, mødtes i Frankfurt am Main for at vedtage en ny konstitution. Imidlertid løb den liberale bevægelse ud i sandet, og kongen nægtede at acceptere forslaget til en forfatning for et forenet Tyskland på et demokratisk og forfatningsmæssigt grundlag. Det tyske kejserrige (1871-1918) Preussens militære sejre over Danmark i 1864 og især over Østrig i slaget ved Königgrätz 1866 og over Frankrig i den fransk-preussiske krig 1870-71 betød, at konkurrenterne var slået af banen, og Preussen alene kunne grundlægge et samlet Tyskland. Ved udråbelsen af det tyske kejserrige i Versailles i januar 1871 blev Preussens kongeslægt gjort til kejsere over det Tyske Rige. Det omfattede alle de større og mindre stater i Tyskland, der før havde været mere eller mindre selvstændige. I årtier havde valget stået mellem den stortyske og lilletyske løsning: med eller uden Østrig. Men Preussen havde nu effektivt kørt Østrig ud på et sidespor, og Tyskland blev samlet uden Østrig. Selv om kejserriget havde en valgt rigsdag, blev regeringen udnævnt af kejseren, som havde central politisk magt. Otto von Bismarck, jernkansleren, havde med sin strategiske sans og vilje til krig som magtredskab været hjernen bag Preussens kolossale opstigning, men da kejser Wilhelm 1. (kejser 1871-1888) døde og blev fulgt af Frederik 3. (1888) og dennes søn Wilhelm 2. (1888-1918) mistede Bismarck sin indflydelse. Første verdenskrig Kejserriget var en epoke med stor økonomisk vækst og industrialisering. Og samtidig øget nationalfølelse og militarisme. Bismarcks realpolitiske linje var erstattet af en aggressiv kurs, der stræbte efter at udvide tyske interesser i Europa. Og gennem kolonisering og flådepolitik også i resten af verden. Det sidste var en torn i øjet på England. Frankrig nærede ønske om hævn efter nederlaget til tyskerne i 1871, hvor det afstod Alsace/Elsass og Lorraine/Lothringen. Der var udsigt til krig. Den 1. august 1914 brød 1. verdenskrig ud. Efter fire års blodig stillestående krig måtte Tyskland erkende nederlaget, uden at der havde været fjendtlige tropper på tysk jord. Med traktaten i Versailles 1919 blev Tyskland holdt ansvarlig for 1. verdenskrig og pålagt enorme krigsskadeserstatninger. Tyskland mistede store områder til Polen, Frankrig og Belgien, og Nordslesvig kom tilbage til Danmark efter en folkeafstemning (genforeningen i 1920). Nederlaget betød kejserrigets endeligt: kejseren abdicerede, og de tyske socialdemokrater udråbte det Tyske Rige som republik. Weimarrepublikken (1919-1933) Weimarrepublikken var et forsøg på at etablere et liberalt og demokratisk Tyskland. Regeringen hæmmedes dog af store økonomiske problemer og forfatningens organisatoriske svaghed. I de tidlige år var det oprør og kupforsøg fra både nationalister og kommunister, og hyperinflationen i 1923 knækkede økonomien. De næste år blev forholdene bedre, efterhånden som trykket fra krigsskadeerstatningerne mindskedes. Vellykkede koalitionsregeringer genskabte ro og orden indtil den store verdensøkonomiske krise efter børskrakket i 1929. Under den nye økonomiske tilbagegang var forholdene under hyperinflationen i frisk erindring, og en antidemokratisk opposition mod Versaillestraktaten undergravede Weimarrepublikken. Både det Nationalsocialistiske tyske Arbejderparti (NSDAP), tyske monarkister og kommunisterne udnyttede denne stemning og den øgede arbejdsløshed, og staten var ikke i stand til at opretholde lov og orden. Nazityskland (1933-1945) Adolf Hitler kunne sætte Weimarrepublikken ud af funktion i 1933 med andre partiers hjælp og med vold og trusler. Efter at NSDAP blev det største parti i begge valg i 1932 (dog uden flertal i Rigsdagen) udnævnte præsident Paul von Hindenburg Hitler til rigskansler den 30. januar 1933. Efter Rigsdagsbranden i februar 1933 blev kommunistpartiet forbudt. Efter valget i marts 1933 fik Hitler stadig ikke flertal i Rigsdagen, men de kommunistiske mandater blev annulleret, og ved hjælp af de øvrige partiers stemmer fik Hitler det to tredjedeles flertal, som var nødvendigt efter forfatningen og gav ham beføjelser til at regere alene. Kun det socialdemokratiske SPD stemte mod denne bemyndigelseslov. Da Hindenburg døde i august 1934, begik Hitler statskup og overtog også embedet som præsident. Han undergravede systematisk alle demokratiske institutioner og indførte meget strenge regler for jøder og politiske modstandere; de sidste blev allerede fra 1933 interneret i de nyoprettede KZ-lejre. I løbet af 30'erne brød Tyskland flere gange åbenlyst bestemmelser i Versaillestraktaten, uden at Storbritannien eller Frankrig greb ind, selv om Tyskland endnu ikke havde militær af betydning. Efter anneksionen af Østrig i marts 1938 (Anschluss) blev det tyskbefolkede Sudeterland annekteret fra Tjekkoslovakiet i oktober samme år efter München-aftalen mellem Tyskland og Storbritannien. I marts 1939 annekterede Tyskland hele den vestlige halvdel af Tjekkoslovakiet (de gamle østrigske provinser Böhmen-Mähren). Det var ikke en del af aftalen, og England og Frankrig gav Tyskland et ultimatum. 2. verdenskrig Polen genopstod efter 1. verdenskrig og havde kunnet udvide sit areal med store områder, hvor der levede et stort tysk mindretal (bl.a. den polske korridor der delte det østlige Tyskland i to). Hitler ønskede derfor at erobre landet. Også for at få livsrum og vise den slaviske races underlegenhed . 1. september 1939 angreb Tyskland Polen fra vest, og den 17. september angreb Sovjetunionen fra øst. Delingen af Polen og Østeuropa var allerede fastlagt i Molotov-Ribbentrop-pagten. England og Frankrig erklærede krig mod Tyskland. Det blev begyndelsen på 2. verdenskrig. I 1940 besatte Tyskland Danmark, Norge, Belgien, Nederlandene, Luxemburg og Frankrig. Sovjetunionen blev angrebet i 1941 samtidigt med Grækenland og Jugoslavien. I forbindelse med Japans angreb på USA i december 1941 erklærede Hitler også krig mod USA. Tyskland og Japan, tabte krigen i 1945. Italien kapitulerede allerede i 1943. Store dele af Europa, ikke mindst Tyskland, lå i ruiner. Krigen førte til enorme menneskelige lidelser, en total nedbrydning af Tysklands politiske og økonomiske strukturer og en deling af landet. Tyskland mistede store områder i øst. Den tyske befolkning blev fordrevet igen og erstattet af polakker og sovjetborgere. Efterkrigstiden Tyskere refererer ofte til 1945 som Stunde Null for at beskrive landets totale sammenbrud. Selv om visse storbyer var jævnet med jorden, så var al tysk industri dog ikke ødelagt, og store dele af infrastrukturen var stadig intakt. Allerede ved Jalta-konferencen i februar 1945 var de tre store allierede nationer, USA, Storbritannien og Sovjetunionen, blevet enige om at dele Tyskland i fire besættelseszoner efter sejren. Ved Potsdam-konferencen blev denne ordning bekræftet og den tyske grænse mod øst lagt fast ved floderne Oder og Neisse, hvor den stadig er. Det betød at over 10 millioner tyskere skulle udvises fra de tyske provinser øst for Oder-Neisse-linjen (Schlesien, Østpreussen og Pommern). Kort efter Potsdam-konferencen begyndte uenighederne mellem Sovjetunionen og de vestallierede at vise sig. De kulminerede i 1948 med Berlin-blokaden, den sovjetiske blokade af den af de vestallierede del af Berlin, som lå isoleret midt inde i østblokken. Sovjetunionens påskud var utilfredshed med den nyindførte møntreform i de vestlige besættelseszoner. Takket være en vestallieret luftbro kunne den vestberlinske befolkning brødfødes. I 1949 blev to tyske stater grundlagt. De tre vestlige besættelseszoner, den franske, britiske og amerikanske, blev til Forbundsrepublikken Tyskland (Vesttyskland), og den sovjetiske zone blev til den kommunistiske stat DDR (Østtyskland). BRD Vesttysklands forhold til udlandet var i årtierne efter krigen præget af de ødelæggelser og folkedrab, som Tyskland var ansvarlig for under 2. verdenskrig. Målet var fra begyndelsen at genskabe tilliden til Tyskland i verden og på den måde også opnå økonomisk og politisk handlefrihed. I 1952 indgik den første tyske forbundskansler Adenauer en aftale mellem Vesttyskland og Israel, hvorefter Vesttyskland forpligtede sig til at betale tre mia. D-Mark i erstatning til tysk-jødiske fordrevne. I 1955 besøgte Adenauer Sovjet og genoptog diplomatiske forbindelser. Det betød at 2 mio. af de ca. 3,3 mio. tyske krigsfanger i Sovjet kunne vende hjem fra fangenskab. I 1955 indgik Danmark og Tyskland i forbindelse med Vesttysklands indtræden i Nato en aftale om mindretallene ved den dansk-tyske grænse (København-Bonn-erklæringerne). Årene efter Willy Brandts tiltræden i 1969 var præget af afspænding mellem Øst og Vest. I 1970 indgik Vesttyskland en samarbejdsaftale med DDR. Brandt besøgte mindesmærket for opstanden i den jødiske ghetto i Warszawa, og Polens og Sovjets overtagelse af de tidligere tyske østområder (Oder-Neisse-Grænsen) blev anerkendt. DDR Utilfredsheden med det østtyske styre førte i 1953 til arbejderopstanden i Østberlin. I løbet af 1950'erne steg antallet af flygtninge fra DDR til Vesttyskland voldsomt, og den socialistiske stat var ved at blive drænet for især højtuddannede borgere. I 1961 lukkede det østtyske regime under Walter Ulbricht grænsen med Berlinmuren. Berlinrepublikken Efter Sovjetunionens sammenbrud i slutningen af 1980'erne bredte det folkelige pres for reformer sig til de kommunistiske østlande og også til DDR. Bølger af østtyskere flygtede gennem Tjekkoslovakiet og Ungarn til Vesttyskland, og der opstod demonstrationer og protester mod det østtyske styre, det strengeste kommunistiske regime i Østeuropa. Begivenhederne er kendt som die Wende (vendepunktet). Berlinmuren faldt den 9. november 1989, da DDR's regering i forvirring bevilgede fri udrejse. Tysklands genforening fandt sted, da DDR blev omdannet til fem delstater, der blev optaget i Forbundsrepublikken Tyskland den 3. oktober 1990. Dagen er nu Tysklands nationaldag. Efter genforeningen har Tyskland især arbejdet på at forbedre infrastrukturen i de østlige delstater og få dem op på økonomisk niveau med de vestlige. Resultatet varierer, da høj arbejdsløshed er et problem i mange østlige dele af landet. Internationalt indtager Tyskland en stadig vigtigere rolle, og landet er en dominerende (men ofte diskret) deltager i EU. Politik Politisk system Valg til Forbundsdagen (Bundestag) finder sted hvert fjerde år. Der er ikke sket væsentlige ændringer i valgsystemet, siden det blev indført i 1949. Det bygger på en kombination af valg i enkeltmandskredse med udjævningsmandater, således at forholdstallet bestemmer hvor mange mandater partierne får. Der er gennemført en række forholdsregler, der skal modvirke politisk splittelse som i Weimar-republikken: En relativt høj spærregrænse på 5% gør det svært for nydannede partier at blive valgt ind, landsdækkende folkeafstemninger er ikke tilladt, der kan ikke udskrives valg uden for de faste valgperioder, og forbundskansleren har en særlig stærk stilling. Hun kan kun væltes, hvis der kan dannes flertal for en anden regering. Selv om forbundsdagen kan ændre grundloven (med 2/3 flertal), er visse friheds- og menneskerettigheder "eviggyldige" og kan ikke ophæves. Forbundsrepublikkens statsoverhoved er forbundspræsidenten, der vælges ved indirekte valg for en periode på 5 år og ikke har politisk magt. Richard von Weizsäcker blev valgt i 1984 og genvalgt i 1989. Han blev efterfulgt af Roman Herzog og dernæst af Johannes Rau. Den 31. maj 2010 valgte forbundspræsident Horst Köhler som den første i embedet at træde tilbage før tid, efter at han er blevet beskyldt for at udtale, at Tyskland brugte de væbnede styrker til at beskytte økonomiske interesser i Afghanistan. Formanden for det tyske overhus, Forbundsrådet, socialdemokraten Jens Böhrnsen overtager stillingen midlertidigt. Efter det første fællestyske valg i december 1990 bestod forbundsregeringen af de borgerlige partier Christlich Demokratische Union/Christlich Soziale Union (CDU/CSU) og Freie Demokratische Partei (FDP), mens Sozialdemokratische Partei Deutschlands (SPD), miljøpartiet Bündnis 90/Die Grünen og kommunisternes arvtagere Partei des Demokratischen Sozialismus (PDS, nu Die Linke) var i opposition. Udenrigsrelationer I dag anses Tyskland for at have bidraget væsentligt til Den Europæiske Unions fremgang og til samlingen af det østlige og vestlige Europa. Tyskland har i de senere år optrådt med større selvsikkerhed på mange områder. Det tidligere forbud mod tyske tropper uden for Tysklands grænser er ophævet, og der er nu også tyske soldater udstationeret i bl.a. Afghanistan. Tyskland arbejder, bl.a. med britisk og fransk støtte, på at få en fast plads i FN's sikkerhedsråd. Delstater Forbundsrepublikken Tyskland består af 16 Länder (forbundslande eller delstater), hvoraf tre, Berlin, Bremen og Hamborg er bystater. Forbundslandene har væsentlige beføjelser indenfor bl.a. kultur- og skolepolitik, men også finans- og skattepolitik kan de i nogen grad selv styre. Delstaterne har hver deres egen politistyrke. På forbundsniveau findes tre politistyrker, bl.a. Bundeskriminalamt. Grænsen mellem delstaternes og forbundsregeringens beføjelser og den bedst mulige administrative opdeling er til stadig debat. Der er stor forskel på forbundslandenes økonomi og størrelse, og sammenslutninger mellem forbundslande er blevet diskuteret, men ikke gennemført (f.eks. Berlin-Brandenburg og en "Nordstat" af Slesvig-Holsten, Hamborg, Bremen, Niedersachsen og Mecklenburg-Vorpommern). Derudover har bl.a. større regioner end amtskommunerne været foreslået. Tyskland er administrativt inddelt på omtrent samme måde (dvs. bortset fra delstaterne), som Danmark var før 1. april 1970. De 16 forbundslande er opdelt i 294 Kreise (amtskommuner) (57 millioner indbyggere, gennemsnitligt 194.000 per amtskommune (ikke opdateret)) og derudover i 106 købstadskommuner (1. juli 2021). 19. april 2022 var der 10.784 kommuner (derudover findes 2 beboede (opdateret januar 2020) af i alt over 200 (ikke opdateret) kommunefri områder) (Diskussion:Tyskland#Antal_kommuner_i_Tyskland) i Tyskland med et gennemsnitligt landareal på over 32 km² (uden at tage hensyn til de kommunefri områder) og gennemsnitligt omkring 7.500 indbyggere (5.200 indbyggere i kommuner, der tilhører en amtskommune) (Danmark:432,59 km²;over 13 gange større areal; gennemsnitligt cirka 8 gange flere indbyggere, nemlig over 60.300 (juli 2022)). Heraf var 106 købstadskommuner, som ikke tilhører en amtskommune, fra midten af 2021 (Eisenach er igen blevet en del af Wartburgkreis). Disse købstadskommuner havde cirka 25 millioner indbyggere tilsammen, 233.000 indbyggere per købstadskommune (ikke opdateret). Den mest folkerige var Berlin, som samtidig udgør éen købstadskommune. Det samme er tilfældet med Hamborg. Især i de nye delstater i det østlige Tyskland er der efter genforeningen foretaget sammenlægninger af kommuner og amtskommuner, der nu har omkring 16.161.000 indbyggere (1. januar 2021 inklusive hele Berlin) heraf 12.499.707 (31.12.2020;ca 30.000 færre 31.12.2021) i de 5 nye delstater uden Berlin. Indbyggertallet var lavere 31.12.2013 med 12.497.500 indbyggere, hvorefter det steg i 2014 og 2015 for derefter at falde igen. Der var over 18,8 millioner indbyggere i området (inkl. Vestberlin med 2,13 mio. (31.12.1989) og 16.674.600 (31.12.1988) i DDR) 1988 og 1989. Den samlede fertilitet nåede sit laveste niveau på 0,772 i det østlige Tyskland (uden Vestberlin) i 1994. Ifølge en fremskrivning er det laveste skøn for befolkningstal i det østlige Tyskland per 31.12.2060 cirka 2,5 millioner lavere end i 2020. Nationale symboler Siden 2. verdenskrig har Tyskland været meget tilbageholdende med anvendelse af nationalsymboler. Siden genforeningen, og særlig ved fodbold-VM i Tyskland 2006, er brugen af nationale symboler igen blevet mere accepteret, men stadig forbundet med tilbageholdenhed. Nationalsang Den tyske nationalsang er officielt tredje vers af Deutschlandlied eller Lied der Deutschen, der blev skrevet af den nationalliberale Hoffmann von Fallersleben i 1841 på den østrigske kejserhymnes melodi af Joseph Haydn fra 1797. Brugen af de to første, nu uofficielle vers forbindes ofte med nynazistiske synspunkter. Flag Det sort-rød-gyldne tyske flags historie går tilbage til befrielseskrigene mod Napoleon Bonaparte omkring 1813, hvor det Lützowske Frikorps af tyske studerende havde sort, rød og gul som kendemærke. Farverne blev til symbol for det første forbund af nationale, tyske studenter (Burschenschaft). Frem til revolutionen i 1848 blev det sort-rød-gyldne flag et symbol for de nationalliberales ønske om et forenet Tyskland og deres kamp mod monarker og fyrster i de mange tyske småstater. Det blev til nationalflag i Weimarrepublikkens fra 1918-1933, indtil Hitler erstattede det med hagekorsfanen. I 1949 valgte både DDR og Vesttyskland igen det sort-rød-gyldne flag, bl.a. for at undgå symboler der havde forbindelse til Preussen og nazismen, og for at vise forbindelsen til den liberale og demokratiske tyske bevægelse i 1800-tallet (DDR lagde vægt på den revolutionære sammenhæng). Ved siden af den tyske flag bruges også delstaternes flag som for eksempel Slesvig-Holstens flag. Nationaldag Siden genforeningen 3. oktober 1990 har denne dag været Tysklands nationaldag. Dagen kaldes også Tag der Deutschen Einheit. Fra 1954 til 1990 var Vesttysklands nationaldag den 17. juni, med samme titel, dagen for østtyskernes forgæves folkeopstand mod det kommunistiske styre i 1953 (arbejderopstanden i Østberlin). I DDR var der to nationaldage, den 8. maj, dagen for Nazitysklands endegyldige kapitulation i 1945, og den 7. oktober, dagen hvor DDR i 1949 blev grundlagt. Militær Ved oprettelsen af forbundsrepublikken i 1949 havde man ingen militære styrker. De vestlige allierede, der stadig havde tropper i det besatte Tyskland, tillod det ikke. Med den begyndende kolde krig og den aggressive sovjetiske politik i Østeuropa, ønskede de vestallierede dog at også Vesttyskland skulle kunne forsvare sig mod østblokken. Vesttyskland fik derfor lov til at oprette en hær i 1955 og blev samtidig medlem af den nordatlantiske alliance NATO. Det tyske forsvar, Forbundsværnet (Bundeswehr), består af hær, luftvåben og søværn. Der var ca. 284.000 tjenestegørende soldater i disse værn i 2006, og den militære reserve var på 344.700. Udgifterne til det tyske militær ligger på 28,4 mia. Euro og udgør 1,2 % af Tysklands BNP. Der er i Tyskland ni måneders værnepligt for alle mænd, men man kan alternativt udføre Zivildienst (hvilket indebærer ni måneders tjeneste i sociale institutioner, redningsvæsen eller lignende), et års udlandsophold for den tyske stat eller 6 års ansættelse i brandvæsen eller civilforsvar. Værnepligten i Tyskland er siden den 1. juli 2011 udsat ved loven Wehrrechtsänderungsgesetz og erstattet af en frivillig værnepligtstjeneste. USA's militær er stadig til stede forskellige steder i Tyskland, bl.a. med den store luftbase Ramstein og yderligere en base i Büchel. Mange af de amerikanske sårede soldater fra Irakkrigen blev behandlet på et amerikansk militærhospital i den bayerske by Landshut. USA har ifølge visse kilder omkring 150 atomvåben opmagasineret på deres luftbaser i Tyskland. Se også Forbundspræsident, Tyskland Forbundskansler, Tyskland Geografi Forbundsrepublikken Tyskland dækker et areal på 357.000 km². Fra det nordligste punkt i List på øen Sild ved den danske grænse og til det sydligste punkt ved Oberstdorf i Alperne ved Østrig er afstanden godt 850 km, og fra den østligst beliggende by Görlitz ved den polske grænse til det vestligste punkt ved grænsen til Holland er der ca. 600 km. Den nordlige tredjedel af Tyskland ligger i det nordeuropæiske lavland og består hovedsageligt af fladt morænelandskab præget af istidens smeltevandsdale, som nogle af Nordeuropas største floder løber igennem. Langs nordsøkysten mellem Holland og Danmark er landskabet præget af marskområder med et væld af diger. Mod Østersøen er kystområdet væsentlig mildere, og kysten minder om den danske med en del indlandsfjorde (især i Sydslesvig). Længere mod syd, i Midttyskland, hæver det tyske mellemhøjland, Mittelgebirge, sig med højder på over 500 meter og enkelte bjerge op til 1500 meters højde. Skiferbjerge langs Rhinen mod vest, Vogelsberg og Rhön i Midttyskland, samt Sudeterbjergene mod øst vidner om vulkansk aktivitet i fortiden. Helt mod syd rejser de tyske alper sig med Zugspitze (2.962 meter) som højeste punkt. De tyske alper består mest af kalksten, som Alperne ved deres bevægelse mod nord har skubbet foran sig. Klima Tyskland ligger i den tempererede klimazone i Mellemeuropa, men danner overgang fra kystklima præget af vestenvind og Golfstrømmen til det østligere Europas kontinentalklima. Således hersker der ligesom i Danmark et udpræget kystklima i Nordtyskland, mens man i den centrale, østlige og sydlige del af Tyskland har fastlandsklima med koldere vintre og varmere somre. I Saarland og Rhindalen i det vestlige Tyskland har man hele året rundt det varmeste klima. Her målte man den tyske temperaturrekord på 40,3 °C i 2003. I Baden i sydvest har man den højeste gennemsnitstemperatur på 11 °C. De koldeste områder er i det sydligste Tyskland, hvor højdeforskellen i Alperne giver kolde vintre med megen sne. Ved Funtensee i Berchtesgaden målte man i 2001 -45,9 °C. I Oberstdorf findes den laveste årlige gennemsnitstemperatur, bare 6 °C. Hamborg har en middeltemperatur i den koldeste måned på 0,4 °C og i den varmeste på 16,6 °C. De tilsvarende temperaturer i München, der har fastlandsklima, er henholdsvis -1,7 °C og 17,3 °C. Den gennemsnitlige nedbør pr. år i Hamborg er 744 mm og i München 948 mm. Effekter af global opvarmning Monitoringrapporten fra den tyske forbundsregering fra 2019 viser følgende billede for Tyskland: De sidste par år har været meget varme og præget af lange perioder med tørke og ekstreme vejrbegivenheder som storme og kraftigt regn. Somrene i 2003, 2018 og 2019 var de varmeste nogensinde registreret. Lufttemperaturen er steget med 1,5 °C fra 1881 til 2018. I de seneste årtier er der en tendens til stigende varmeekstremer. Især er antallet af varme dage (>30 °C) steget markant. For eksempel døde i 2003 omkring 7.500 mennesker mere, end man kunne forvente uden en varmebølge. Måneder med grundvandsniveauer under gennemsnittet bliver markant hyppigere. I sommermånederne indeholder floder mindre og mindre vand. Havniveauet i Østersøen og Nordsøen stiger markant. Dette medfører en stigning i intensiteten af stormbølger. Varigheden af vegetationsperioderne bliver længere og længere. Et eksempel er æblets blomstringsperiode. Andelen af bøg er faldet i sammenligning med bedre tørretilpassede træarter i varme og tørre naturlige skovreserver. Effekter af stigende opvarmning er også tydelige i markant forhøjede vandtemperaturer i søer og Nordsøen. Økonomi Forbundsrepublikken Tyskland udgør sammen med USA og Japan de tre største industrilande i den vestlige verden. Tyskland er per 2022 verdens tredjestørste største eksportnation. Eksporten er per 2022 mere end det dobbelte af lande som Japan og Frankrig. Det meste af den enorme tyske eksport kommer fra industrigrene som automobiler (og dele m.m. dertil), maskinindustri og kemisk industri og elektronk. Den sociale markedsøkonomi er grundlag for den økonomiske politik. Denne model blev udviklet i slutningen af 1940'erne af forbundsrepublikkens første finansminister Ludwig Erhard, der ønskede en fri markedsøkonomi efter angelsaksisk model, men også et stærkt, statsligt system der skulle tage sig af de mennesker, som markedet ikke kunne tage sig af. Selv om de store økonomiske problemer efter genforeningen er begyndt at aftage, er der stadig stor forskel på levestandarden i de vestlige og østlige delstater. Perioder med arbejdsløshed rammer særlig hårdt i de østlige delstater. Væksten nåede et lavpunkt i 2003 med en negativ vækst på -0,2 %. De senere år er det dog gået gradvis fremad, og i 2006 nåede man 2,8 %. Tyskland ser nu for første gang ud til at kunne opfylde Euro-samarbejdets krav om et maksimalt underskud i procent af BNP på 3 %, den såkaldte Maastricht-grænse. Selvom landets økonomiske situation på grund af større strukturelle problemer stadig ikke er optimal, opnåede man dog i første halvår 2007 for første gang siden genforeningen et overskud på statens finanser. Befolkning Demografi Tyskland har en anslået befolkning på 83.166.711 indbyggere pr. 2019, hvilket gør det til det folkerigeste i EU og nummer to i Europa efter Rusland. Da Tyskland med sine 357.021 km² kun er det syvendestørste land i Europa, er Tyskland samtidig en af verdens tættest befolkede større nationer. Der er dog betydelige regionale forskelle i befolkningstætheden. Større befolkningskoncentrationer findes i Nordrhein-Westfalen koncentreret i Ruhr-distriktet, Rhein-Main området omkring Frankfurt, i Hamborg, München og omkring Berlin. De tyndest befolkede områder finder man især i det østlige og allernordligste Tyskland med Mecklenburg-Vorpommern som den tyndest befolkede delstat. 75 millioner eller 91 % af befolkningen er tyske statsborgere; af disse har 7,2 millioner indvandrerbaggrund. De sidstnævnte fordeler sig i to grupper: Rester af en større tysk befolkning spredt ud over Østeuropa, og som kan få statsborgerskab ud fra tyske aner eller andet tilhørsforhold. Efterkommere af indvandrere fra Tyrkiet, Italien, Grækenland m.v. Indbyggere med fremmed statsborgerskab udgjorde i 2005 6.755.811 millioner, hvoraf tyrkere er den største gruppe med 2,3 millioner. De øvrige grupper er for en stor dels vedkommende EU-borgere (2,1 mio.), med italienere (540.810), polakker (326.596) og grækere (309.794) som de vigtigste grupper. En stor del af de resterende ikke-tyske statsborgere kommer fra tidligere sovjetstater og især eks-Jugoslavien med ca. 700.000. Den tyske fødselsrate er blandt de laveste i verden, men befolkningstallet holdes dog oppe af indvandring. Siden starten af 2007 har man kunnet konstatere et stigende antal fødsler, som man tilskriver den forbedrede økonomiske situation og ændringer i børnepengesystemet. Indfødte etniske mindretal er danskere i Sydslesvig (ca. 50.000), nationale frisere (ca. 20.000), sorbere i Sydøsttyskland (ca. 60.000) samt sinti og roma (sigøjnere, ca. 70.000). Religion Den romersk-katolske kirke omfatter 27,2 % af Tysklands indbyggere, protestantiske kirker (især lutherske, men også reformerte) 24,9 %, islam 5,2 %, og 38,8 % af befolkningen betegner sig som konfessionsløse, et af de højeste tal på verdensplan. I det katolske Bayern spiller religionen fortsat en stor rolle, mens mange områder i det tidligere Østtyskland har en meget lav grad af religiøsitet efter det areligiøse, kommunistiske styre. Siden antikken har Tyskland tilhørt den vesterlandske, kristne religionssfære. Martin Luthers lære udsprang i Tyskland og bredte sig sidenhen især i det nordlige Tyskland. I Sydtyskland slog den dels ikke rod i samme grad og blev dels trængt tilbage under modreformationen. Derfor kan man meget groft dele Tyskland op i et nordligt, protestantisk og et sydligt og vestligt, katolsk område. Der er dog også protestantiske egne i det sydlige Tyskland, særligt i Württemberg og Franken. I Nordtyskland er bl.a. Münster i Nordvesttyskland og en del af øen Nordstrand i Sydslesvig katolsk præget. Der er ingen statskirke i Tyskland, men de anerkendte kirkesamfund har en særlig stilling som offentlige, selvejende instanser. Staten står for at opkræve kirkeskat, og kirkerne modtager støtte fra staten. Sprog Det officielle sprog i Tyskland er tysk, der er et vest-germansk sprog. Derudover findes der en række regionale dialekter, der ofte adskiller sig meget fra hinanden i udtalen. Ved siden af det tyske sprog er der en række officielle mindretalssprog, herunder bl.a. dansk, sorbisk og frisisk Byer i Tyskland De fjorten største tyske byer er: Berlin 3.644.826 Hamburg 1.841.179 München 1.471.508 Köln 1.085.664 Frankfurt 753.056 Stuttgart 634.830 Düsseldorf 619.294 Leipzig 587.857 Dortmund 587.010 Essen 583.109 Bremen 569.352 Dresden 554.649 Hannover 538.068 Nürnberg 518.365 Det største byområde er Ruhr-distriktet med omkring 5,5 millioner indbyggere. Transport Tyskland er med sin centrale placering i Europa et trafikknudepunkt specielt for transport af varer, men også for persontransport. Man har forsøgt at imødegå den stærkt stigende godstransport på motorvejene ved at indføre afgifter for lastbiler (Maut). Jernbaner Den første tyske jernbane var den nu nedlagte forstadsbane mellem Nürnberg og Fürth, der blev indviet 7. december 1835. Den første tyske jernbane til at forbinde to byer var strækningen Leipzig-Dresden fra 1837. Det tyske jernbanenet administreres i dag af Deutsche Bahn og omfatter efter en del nedlæggelser ca. 38.000 km skinner. Der foregår store investeringer i jernbanenettet, der især går til udvidelse og forbedring af de mest befærdede strækninger mellem storbyerne. ICE-3 er det hurtigste tyske tog med ca. 250 km i timen, der gør det muligt at køre turen fra Hamborg til Frankfurt am Main på 3 timer og 19 minutter. Veje I romersk tid opstod et vejnet, der siden forfaldt. De første organiserede landeveje blev bygget i det 18. århundrede, men med bilen kom der for alvor gang i vejbyggeriet. Verdens første motorvej blev bygget i det sydvestlige Berlin i 1921. I løbet af 1930'erne og især fra 1960 til 1980 blev motorvejsnettet udvidet kraftigt. Det tyske motorvejsnet er i dag 13.183 kilometer (2020). Tæt trafik med køer af timers varighed på de store rejsedage forekommer, især i området omkring Ruhr-distriktet. Skibsfart En meget stor del af den tyske udenrigshandel foregår med skib, hvorfor Tyskland har nogle af verdens største havne i Hamborg, Wilhemshaven og Bremerhaven ud til Nordsøen, men en stor del af varerne udskibes også fra Rotterdam i Holland. Tyskland har et veludbygget net af kanaler, der forbinder de store tyske floder med hinanden. Det er muligt at sejle fra Hamborg til Donau i syd. De vigtigste sejlbare floder er Main, Weser, Elben og Rhinen. De vigtigste kanaler er Kielerkanalen eller Nord-Østersø-kanalen (påbegyndt af den danske kong Christian 7. som Ejderkanalen), der kan benyttes af meget store skibe, og Main-Donau-Kanalen, der kobler det sydøstlige Tyskland sammen med resten af landet. Havnen i Duisburg i Ruhr-distriktet er Europas største indlandshavn. Luftfart Tyskland har mange større lufthavne, hvoraf Frankfurt am Main er den største og vigtigste. Den er med 52,2 millioner passagerer årligt den tredjestørste på europæisk plan og den største målt i fragt. München er næststørst i Tyskland med 26 millioner passagerer. Til sammenligning betjener Kastrup lufthavn hvert år cirka 21 millioner. I alt er der 430 større og mindre lufthavne i Tyskland. Det nationale tyske luftfartsselskab er Lufthansa. Kultur Den tyske kultur har helt indtil 1800-tallet, i modsætning til mange andre nationale kulturer, udelukkende kunnet definere sig selv gennem det fælles sprog, fordi man ikke havde en nationalstat. Derfor følte f.eks. Mozart sig som tysker og ikke østriger, og derfor regner man den jødiske Franz Kafka fra det tyske mindretal i Prag til tysk litteratur, fordi han skrev på tysk. I slutningen af 1700-tallet kunne Goethe spørge sig selv: "Hvad er Tyskland?", og svare at det var der hvor den tyske tunge lød, og der hvor tyske sæder og skikke blev dyrket. Tyskland har en glorværdig kultur- og videnskabshistorie, der indbefatter mange af de største kunstnere og videnskabsfolk i verden. Under Nazityskland flygtede mange af de største tyske ånder fra landet, og denne kulturelle og videnskabelige åreladning har været mærkbar op til vor tid. Kunst Tyske malere har været indflydelsesrige på vestlig kunst gennem historien. Albrecht Dürer, Hans Holbein den yngre, Matthias Grünewald og Lucas Cranach den ældre var vigtige tyske kunstnere i renæssancen, Peter Paul Rubens og Johann Baptist Zimmermann i barokken, Caspar David Friedrich og Carl Spitzweg i romantikken, Max Liebermann i impressionisme og Max Ernst i surrealisme. Flere tyske kunstnergrupper er dannet i det 20. århundrede, såsom November Group eller Die Brücke og Der Blaue Reiter i ekspressionisme. Den Neue Sachlichkeit opstod som en mod-stil til det i løbet af Weimarrepublikken. Efter 2. Verdenskrig, har de vigtigste bevægelser neoekspressionisme, performancekunst og konceptkunsten udviklet sig, med bemærkelsesværdige kunstnere som Joseph Beuys, Gerhard Richter, Jörg Immendorff, HA Schult, Bazon Brock, Wolf Vostell, Aris Kalaizis, Neo Rauch og Andreas Gursky (fotografi).Større kunstudstillinger og festivaler i Tyskland er Documenta, Transmediale og Art Cologne. Litteratur Den første tyske litteratur stammer fra middelalderen med den berømte mytiske Nibelungenlied, men det er først i løbet af oplysningstiden i det 18. århundrede at tysk litteratur gør sig bemærket på verdensscenen. Fx Johann Wolfgang von Goethe og Friedrich Schiller, der især prægede klassikken; Friedrich Hölderlin fra romantikken; Heinrich Heine som repræsentant for den politisk nationalliberale Vormärz-litteratur. Brødrene Grimm samlede tyske folkeeventyr og grundlagde den tyske sprogforskning. I det 20. århundrede vandt flere tyskere Nobelprisen i litteratur: Theodor Mommsen (1902), Paul Heyse (1910), Gerhart Hauptmann (1912), Thomas Mann (1929), Hermann Hesse (1946), Heinrich Böll (1972) og Günter Grass (1999). Andre betydningsfulde forfattere fra det 20. århundrede er Christa Wolf, Gottfried Benn, Bertolt Brecht og Arno Schmidt. Den tyske regering søger gennem Goethe-instituttet, der har filialer over hele verden, at gøre tysk kultur og litteratur kendt og bremse det tyske sprogs tilbagegang som verdenssprog. Bogmessen i Frankfurt er en af verdens vigtigste litterære begivenheder. Filosofi og videnskab Tyske tænkere har været blandt de ledende bidragydere til filosofi og videnskabsteori. Gottfried Wilhelm Leibniz, Immanuel Kant, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, Karl Marx, Arthur Schopenhauer, Albert Einstein, Friedrich Nietzsche og Martin Heidegger er nogle af mest berømte, men især i fortsættelsen af den kritiske marxistiske idé har Theodor Adorno, Max Horkheimer og siden Jürgen Habermas gjort sig bemærket. Max Weber anses for at være grundlægger af sociologien som videnskab, og indenfor nyere sociologi har Ulrich Beck med sine kosmopolitiske ideer og Niklas Luhmann været indflydelsesrige. Musik De største klassiske tyske komponister er Johann Sebastian Bach, Ludwig van Beethoven, Georg Friedrich Händel, Robert Schumann, Richard Wagner, Johannes Brahms og Richard Strauss. I dag er Tyskland verdens fjerdestørste marked for musik og har indflydelse på forskellige musikgenrer. Nina Hagen har været en vigtig del af punk-bevægelsen, popdronningen Nena blev berømt især med sin "99 Luftballons", mens Kraftwerk og Einstürzende Neubauten i 70'erne og 80'erne var banebrydende inden for elektronisk musik. I udlandet er det i dag hovedsagelig Rammstein, US5 og Tokio Hotel der gør sig bemærket, hvor de har skabt et stort publikum selv om de synger på tysk. På det tyske marked er Udo Lindenberg, Herbert Grönemeyer, Dieter Bohlen, Die Ärzte, Die Prinzen, Wir sind Helden, Panik, Xavier Naidoo og Udo Jürgens populære. Tyskland har vundet Eurovision Song Contest to gange. I 1982 med Nicole og "Ein Bisschen Frieden" og i 2010 med Lena Meyer-Landrut og "Satellite". Film De allertidligste tyske film stammer fra Weimarrepublikkens dage, hvor bl.a. Fritz Lang blev verdensberømt. Under Nazityskland blev Leni Riefenstahl banebrydende med sine propagandafilm, der glorificerede nazismen, men beundres for deres nyskabende filmiske æstetik. Efter 2. verdenskrig gik der nogle år, før filmproduktionen for alvor kom i gang. En af de første efterkrigsfilm, der behandlede krigstiden, var Bernhard Wickis Broen fra 1959. I 60'erne brød instruktører som Volker Schlöndorff og Rainer Werner Fassbinder igennem. Nye navne i 70'erne var Werner Herzog og Wim Wenders. Fra 80'erne kendes navne som Wolfgang Petersen og Margarethe von Trotta. Genforeningens nærmest lammende virkning på tysk kulturliv ramte også filmen i et årti, men i begyndelsen af det nye århundrede er den blomstret op med eksempler som Florian Henckel von Donnersmarcks De andres liv, Oliver Hirschbiegels Der Untergang, Marc Rothemunds Sophie Scholls sidste dage, Detlev Bucks Knallhart og Wolfgang Beckers Good bye, Lenin!. Sport I 2006 var der 27 millioner aktive sportsudøvere i Tyskland. Sport er en vigtig del af fritidslivet, og landet har en stolt sportshistorie med et væld af titler og medaljer. Landet ligger nr. 3 på medaljelisten for OL. Blandt de mest populære sportsgrene er fodbold klart nummer ét med 6 millioner aktive fodboldspillere og 170.000 klubber. Tyskland blev i 2014 verdensmester i herrefodbold for fjerde gang. De har vundet verdens herrefodboldmesterskaber i 1954, 1974, 1990 og 2014. De blev nummer tre ved VM i fodbold 2006, som afholdtes i Tyskland. Den tyske Bundesliga er en af verdens største ligaer. Andre populære sportsgrene er håndbold, hockey, (bord)tennis og basketball. Inden for vintersport er Tyskland som regel også godt repræsenteret. Køkken Det tyske køkken varierer meget fra region til region og er tit mere beslægtet med regionernes nabolande end med øvrige dele af Tyskland. Spaghetti-lignende retter er populære i det sydlige Tyskland, mens kartofler og kålretter hører Nordtyskland til. Typisk for det tyske køkken er de mange typer pølser, og generelt er et tysk måltid tungt, syrligt og salt. Af tyske specialiteter kan nævnes surkål (Sauerkraut), Spätzle (nudler fra Württemberg) og Knödel (store mel- eller brødboller). Der er mange forskellige traditionelle kødretter, især af svin. Med de mange indvandrere er italienske, græske, indiske og tyrkiske restauranter blevet allestedsnærværende. Øl Tyskland har en meget gammel tradition for ølbrygning, og nogle bryggerier kan føre deres historie næsten 1.000 år tilbage. Weihenstephaner nær München er grundlagt i 1040 og regnes for verdens ældste bryggeri. Der er mange bryggerier i Tyskland. I Bayern er tætheden størst, og især mod nord i Franken ligger der ca. 250, flest omkring Bamberg. I de senere år er interessen for tysk øl steget i udlandet, og de største mærker kan fås mange steder i Danmark. Det tyske øl er underlagt et gammelt Reinheitsgebot. Vin Der dyrkes vin i Rhin-, Mosel- og Nahedalene, men også i Baden-Württemberg og omkring Dresden. Rødvinen kan sjældent måle sig med andre landes, men de tyske hvidvine er højt værdsat. Tyske rødvinsdruer er fx Spätburgunder (Pinot Noir) og Dornfelder. Den bedste hvidvinsdrue er Riesling og en krydsning af denne: Müller-Thurgau. Vinene er underkastet et indviklet navne- og kvalitetssystem. Noter Kilder Eksterne henvisninger www.deutschland.de – crossmediales, mehrsprachiges Deutschland-Portal Statistikportal.de Tysklands Forbundsregering Forbundspræsidenten Forbundsdagen deutschland-panorama.de Tysk.dk DK-Forum.de (dansk-tysk debatforum) Medlemsstater af Europarådet Føderale republikker
4078215
https://sv.wikipedia.org/wiki/Philodendron%20trojitense
Philodendron trojitense
Philodendron trojitense är en kallaväxtart som beskrevs av Thomas Bernard Croat och D.C.Bay. Philodendron trojitense ingår i släktet Philodendron och familjen kallaväxter. Artens utbredningsområde är Colombia. Inga underarter finns listade. Källor Kallaväxter trojitense
435618
https://da.wikipedia.org/wiki/Pelignere
Pelignere
Pelignerne var et folkeslag i antikkens Italien, og de nævnes første gang i de romerske historiebøger i forbindelse med et romersk angreb på deres landområde omkring 335 f.kr. i følge en beretning fra prætor Lucio Annio. Angrebet ser mere ud til at have været en magtdemonstration end en erobringskrig. Pelignerne boede i den frugtbare dal mellem floderne Aterno og Sangro, og deres vigtigste byer var Corfinium (i nærheden af vor dages Corfinio), Sulmo (det nuværende Sulmona) og Superaequum (det nuværende Castelvecchio Subequo). Historie De oskisk-umbriske stammer, der alle talte dialekter af det italiske sprog, kom til Italien i perioden mellem 1.500 og 1.000 f.Kr. Man mener, at pelignerne kom til deres område i det nuværende Abruzzo omkring år 1.200 f.Kr.. Pelignernes sprog var en af de nordligste dialekter af det oskiske sprog. Den anden samnitiske krig, der med afbrydelser varede fra 326 til 304 f.Kr., blev en afgørende styrkeprøve mellem den romerske republik og dens naboer. Samniterne fik i 325 f.Kr. dannet et forbund, der inkluderede Marserne, Marrucinerne og Vestinerne, og hvor pelignerne også kom med. Da samniternes nederlag var en realitet, indgik pelignerne i 304 f.Kr. i stedet en alliance med Rom, og i de følgende godt 200 år levede de op til alliancen, både da samniterne på ny gik i krig mod Rom (298 – 290 f.Kr.),. og da Hannibal triumferede under den 2. puniske krig. I løbet af det tredje og andet århundrede f.Kr. øgedes påvirkningen fra den romerske kultur, men Romerrigets manglende vilje til at give indbyggere status som romerske borgere var en afgørende faktor for, at pelignerne sammen med blandt andet marserne og picenerne for sidste gang gjorde oprør under Forbundsfællekrigen. Pelignernes betydning i alliancen understreges af, at man i 91 f.Kr. valgte deres hovedby Corfinium til alliancens officielle hovedstad. Her blev udpeget et senat med 500 medlemmer, som valgte to konsuler og 12 rådmænd ("magistrates"). Alliancens hær blev delt i to armeer, og pelignerne indgik i den styrke, der blev ledet af Publius Vettius Scatone. Selv om Alliancen vandt flere sejre over romerne, blev de til sidst trængt i defensiven, og da romerne erobrede Corfinium i år 88 f.Kr, måtte hovedstaden flyttes til Isernia. Senere på året brød oprøret sammen, og Vettius blev dræbt af en af sine tjenere. Trods alliancens nederlag gik romerne alligevel med til at give indbyggerne de borgerrettigheder, de var gået i krig for. Herefter gik latiniseringen endnu hurtigere, og da århundredet var gået, var det pelignske sprog forsvundet. Sprog Pelignernes sprog var oskisk, et italisk sprog, der mindede om det sprog, der blev talt i de samnitiske og lukanske områder. Der var dog afvigelser, og sproget omtales også som nord-oskisk, fordi det repræsenterede nordgrænsen for de oskiske sprog. Det udgør derfor et vigtigt bindeled i forståelsen af både det oskiske sprog, og det umbriske, der taltes i området nord for Aterno-floden. Latin, som blev talt af romerne, var oprindeligt et meget lille italisk sprog, men det blev udbredt i takt med Roms ekspansion. Litteratur Devoto, Giacomo: "Gli antichi Italici", 1951, Vallecchi, Firenze Encyclopædia Britannica, 1911 R. S. Conway, The Italic Dialects, s. 290-294. Noter Tidligere folkeslag i Europa Abruzzo
1064146
https://da.wikipedia.org/wiki/Peaches
Peaches
Peaches kan henvise til Peaches (musikgruppe), en svensk pigeduo, aktive fra 2000 til 2005 Peaches (musiker), en canadisk musiker
2036631
https://no.wikipedia.org/wiki/Alzada
Alzada
Alzada er en slekt av biller som hører til familien kortvinger. Utseende Små (ca. 1 millimeter), halvblanke, avlangt dråpeformede, rødbrunlige kortvinger. Føttene er fire-leddete, hos noen arter kan de være fem-leddete på bakbeina. Antennene er 9-11- leddete. Levevis Disse små billene lever sammen med termitter i undergruppen Nasutitermitinae (Termitidae) i tuene deres. Utbredelse Slekten er utbredt på Fiji. Systematisk inndeling Ordenen biller, Coleoptera Underordenen Polyphaga Overfamilien åtsel- og rovbiller, Staphylinoidea Familien kortvinger (Staphylinidae) Latreille, 1802 Underfamilien småkortvinger, Aleocharinae Fleming, 1821 Stammen Termitonannini Fenyes, 1918 Understammen Perinthina Slekten Alzada Kistner, 1999 Alzada pulcherrima Kistner, 1999 Referanser Kilder Nettside om gruppen Eksterne lenker Småkortvinger Biller formelt beskrevet i 1999 Fijis insekter
834577
https://da.wikipedia.org/wiki/45%20cm%20-%20or%20love%20as%20a%20symbolic%20communication%20medium
45 cm - or love as a symbolic communication medium
45 cm - or love as a symbolic communication medium er en eksperimenterende kortfilm fra 2007 instrueret af Charlotte Sieling og Annette K. Olesen efter eget manuskript. Handling »45 cm« er en eksperimentalfilm om det rum et menneske har omkring sig. Den zone, som sikrer følelsen af personligt territorium. Enhver betydningsfuld kontakt med et andet menneske fordrer en overskridelse af de 45 cm. Overskridelsen kan føles provokerende, voldelig, kærlig og/eller nødvendig. Og den indebærer altid en blottelse og en risiko for at blive invaderet, intimideret - og/eller elsket. Referencer Eksterne henvisninger Film fra Danmark (administrationskategori) Kortfilm fra Danmark Danske film fra 2007
735
https://is.wikipedia.org/wiki/Frau%C3%B0bein
Frauðbein
Frauðbeinið er innan í beinendum og utan við mergholið. Það er gljúpt og myndar bjálka. Í holrúmum þeirra myndast rauði beinmergurinn. Dæmi um frauðbein eru t.d. höfuðbein, hryggjarliður, rifbein og fleiri. Bein
973797
https://no.wikipedia.org/wiki/Kreis%20Hamm
Kreis Hamm
Landkreis Hamm var en krets som ble grunnlagt den 20. januar 1817 i Regierungsbezirk Arnsberg i provinsen Westfalen i Kongeriket Preussen. Den 1. april 1901 ble byen Hamm utskilt fra kretsen som en kretsfri by. Forvaltningen til landkretsen fortsatte likevel å være i byen Hamm. Omkring et år etter innlemmelsen av kommunene Holzwickede, Hengsen og Opherdicke fra den oppløste Landkreis Hörde, ble kretsforvaltningen overført til byen Unna, og med virkning fra 17. oktober 1930 ble kretsen omdøpt til Kreis Unna. Kretser i Provinsen Westfalen Regierungsbezirk Arnsberg Bosetninger etablert i 1817 Opphør i 1930
278046
https://nn.wikipedia.org/wiki/Leirvik-Utbjoa-Sydnes-Fjelberg
Leirvik-Utbjoa-Sydnes-Fjelberg
Leirvik-Utbjoa-Sydnes-Fjelberg er eit tidlegare ferjesamband i Sunnhordland mellom Leirvik på Stord, Utbjoa på fastlandet i Kvinnherad, Sydnes på Halsnøy og Fjelberg. Frå 1975 til 1983 vart strekninga trafikkert av MF «Vikingen». I 1983 vart ferjeleiet på Skjersholmane opna, og dette ferjesambandet vart lagt ned. I dag er Fjelberg–Sydnes–Utbjoa–Skjersholmane framleis i drift, men berre turar eit par gonger i veka til Skjersholmane på Stord. Ferjer i ruta MF «Folgefonn»: 1964-? MF «Stord»: 1970-? (1982/83 som nattferje) MF «Austevoll»: 1979 - ? MF «Ulvik»: Nattferje 1982/83 MF «Vikingen»: 1982/83 Kjelder Fjordfähren Tidlegare ferjesamband i Vestland Samferdsle i Kvinnherad Samferdsle i Stord Nedleggingar i 1983 HSD-samband Skipingar i 1964
348651
https://nn.wikipedia.org/wiki/J%C3%B3n%20Da%C3%B0i%20B%C3%B6%C3%B0varsson
Jón Daði Böðvarsson
Jón Daði Böðvarsson () er ein islandsk fotballspelar som i 2018 spela for det islandske landslaget og for Reading i engelsk Football League Championship. Islandske fotballspelarar Viking-spelarar Kaiserslautern-spelarar Wolverhampton-spelarar Reading-spelarar Spelarar i Fotball-EM 2016 Spelarar i Fotball-VM 2018
561871
https://da.wikipedia.org/wiki/Renault%20Clio%20I
Renault Clio I
Renault Clio I (type 57) er den første modelgeneration af minibilen Clio fra Renault. Modelhistorie Clio (type 57) var i produktion fra juni 1990 til februar 1998. Modellen blev valgt til Årets Bil i Europa 1991. Modelserien blev modificeret to gange og er derved opdelt i tre "undergenerationer". Det første, mindre facelift (Phase II) fandt sted i marts 1994, hvor kofangerne blev lakeret i bilens farve (hidtil kun på visse versioner). Også baglygterne og sidespejlene blev modificeret. De største modifikationer fandt sted ved det næste facelift (Phase III) i september 1996 med modificerede forlygter og en standardmonteret tredje bremselygte. Udstyr RL Forrudevisker med to hastigheder og viske/vaske-tipkontakt; fralægningsrum i førerdøren; justerbare nakkestøtter; højdejusterbare sikkerhedsseler foran; selelåse integreret i sæderne; fremklappeligt bagsæde; fuldt beklædte A-, B- og C-søjler; forberedelse for senere montering af bilradio; el-bagrude. RN Som RL samt bagrudevisker/-vasker; ur; askebæger bagtil; makeupspejl i førersiden; radioafdækning; belyst og beklædt bagagerum; dørbeklædninger med stofindsats; handskerum med klap. RT Som RN samt centrallåsesystem med infrarød fjernbetjening; el-ruder foran; velourindtræk; oliestandsmåler; justerbar instrumentbelysning; læsespots; oplukkelige bageste sideruder (tredørs); varmluftdyser til bagsæde. Fra Phase II ligeledes forlænget instrumentbræt med fralægningsrum og ur. På urets gamle plads blev der monteret en møntboks. Clio 16V Topmodel, introduceret i sommeren 1991. Kofangere i bilens farve med integreret spoiler, bredere forskærme og tagspoiler monteret oven over bagruden. I kabinen var Clio 16V udstyret med sportssæder (som ekstraudstyr i læder), læderrat og -gearknop, et modificeret instrumentbræt med integrerede ekstrainstrumenter (olietemperatur, olietryk og oliestand). Yderligere udstyrsvarianter Prima (basismodel uden ekstraudstyr – markedsført som billig indstigningsmodel) Graffiti (med kassetteradio og soltag – fandtes kun i blå, lyserød, hvid og sort) Campus (basismodel ligesom Renault 5 Campus og Clio Prima) Baccara (Phase I/II) / Initiale (Phase III) (luksusmodel med læderindtræk, dørhåndtag i krom, klimaanlæg, specielle 14" letmetalfælge og træindlæg) Caribe, Chiemsee, Fidji, Grand Prix, Limited, Maxi, Mexx, Oasis, RTi, RSi, Williams Derudover fandtes der mellem 1992 og 1996 cabriolet-ombygningssæt til bilen, som blev solgt gennem Renaults tuningsfirma Elia-AG. En direkte cabriolet fandtes kun som prototype i ét enkelt eksemplar, som så vidt bekendt er udstillet hos Renault i Frankrig. Alle andre Clio-cabrioleter er ombyggede. Som oftest var forbilledet tredørsmodellen i udstyrsvarianterne RL, RN, Prima, Graffiti eller Campus. Disse ombygninger er alment kendte og berygtede for en noget kompliceret håndtering og en vis utæthed. Kalechen er kun en regnbeskyttelse og ikke et rigtigt tag. Der findes to udgaver: På tidlige udgaver fastholdes kalechen med trykknapper i siderne, mens den på senere udgaver er monteret med en befæstigelsesbøjle. Tekniske data 1,1 til 1,4 liter 1,7 til 2,0 liter samt diesel Sikkerhed Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var Clio i årgangene 1991 til 1998 klassificeret som følger: 1999: Mindst 20 % dårligere end middelbilen 2001: Mindst 20 % dårligere end middelbilen 2003: Ned til 15 % dårligere end middelbilen 2005: Ned til 15 % dårligere end middelbilen 2007: Dårligere end middelbilen 2009: Dårligere end middelbilen 2011: Dårligere end middelbilen 2013: Som middelbilen 2015: Som middelbilen 2017: Mindst 20 % dårligere end middelbilen Specialmodeller Clio 16V Clio 16V var udstyret med en 1,8-litersmotor med 99 kW (135 hk), og blev mellem starten af 1991 og midten af 1994 fremstillet i ca. 30.000 eksemplarer. Derudover blev der i 1995 til ære for Michael Schumacher, som i Benetton-Renault havde vundet F1-titlen, fremstillet 500 eksemplarer af specialmodellen Grand-Prix. Til ære for Formel 1-teamchefen Frank Williams blev modellen Clio Williams fremstillet mellem midten af 1994 og slutningen af 1997. Denne til 5.000 eksemplarer begrænsede specialmodel var udstyret med en 2,0-liters 16V-motor med 108 kW (147 hk). I 1995 fandtes der en specialmodel med navnet Swiss Champion, som i virkeligheden var en ny udgave af Williams-modellen. Den blev kun fremstillet i 500 eksemplarer. Modellen blev bygget af Renault, da Nigel Mansell for første gang var blevet Formel 1-verdensmester med Williams-Renault. Referencer Litteratur Automobil Revue. Katalog 1991, 1995, 1996 og 1997 (på tysk og fransk). Eksterne henvisninger 1 Minibiler Forhjulstrukne biler Biler introduceret i 1990 Biler fra 1990'erne Årets Bil i Europa
557376
https://da.wikipedia.org/wiki/Akkumulatorlader
Akkumulatorlader
En akkumulatorlader er en enhed, som anvendes til at overføre elektrisk energi ind i en akkumulator ved at sende en elektrisk strøm gennem den. En akkumulatorlader udgøres af en strømforsyning og en laderegulator. Ladestrømmen afhænger af den anvendte akkumulatorteknologi og akkumulatorens kapacitet. For eksempel vil ladestrømmen som skal lade en 12 V blysyreakkumulator vil være meget forskellige fra strømmen til en mobiltelefon-akkumulator. Se også Batterieliminator Batteriholder Smart akkumulatorlader Batteristyresystem Lithium-ion-akkumulator Solenergi Solcellelampe Underwriters Laboratories (UL) certification. Akkumulatorteknik Effektelektronik
403198
https://no.wikipedia.org/wiki/Kinda
Kinda
Kinda var et av de små rikene i middelalderen, mange av landene kom senere til å bli til landskapet Småland. Kinda omfattet hele nåværende Kinda kommune og Ydre kommune i Östergötlands län. Flere av Dackefeidens store slag ble utkjempet i Kinda, blant annet da Nils Dackes bondesoldater beseiret kongens knekter. Siden 1500-tallet og spesielt etter Axel Oxenstiernas länsinndelning i år 1632 regnes området som en del av Östergötland. Se også Aspeland Finnveden Handbörd Möre Njudung Sevede Tveta Tjust Vedbo Vista (Småland) Värend Småland Sveriges historie
965144
https://no.wikipedia.org/wiki/Mitmita
Mitmita
Mitmita er en etiopisk krydderblanding som inneholder chili, kardemomme, kryddernellik og salt, og i noen tilfelle også andre kryddere som ingefær, spisskummen og kanel. Den brukes blant annet i den retten som kalles kitfo. Referanser Etiopisk mat og drikke
450196
https://da.wikipedia.org/wiki/Raoul%20Lambert
Raoul Lambert
Raoul Lambert (født 20. oktober 1944 i Brugge, Belgien) er en tidligere belgisk fodboldspiller, der spillede hele sin seniorkarriere, mellem 1962 og 1980 som angriber hos Club Brugge i hjemlandet. Han nåede desuden at spille 33 kampe og score 18 mål for Belgiens landshold, som han repræsenterede ved både VM i 1970 og EM i 1972. Eksterne henvisninger Footballdatabase.eu spillerinfo Fodboldspillere fra Belgien Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1970 Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 1972 Fodboldspillere fra Club Brugge Personer fra Brugge
177403
https://da.wikipedia.org/wiki/Digtsamlinger%20i%20Danmark
Digtsamlinger i Danmark
Digtsamlinger i Danmark omhandler digtsamlingerne i en dansk sammenhæng. Digtsamlinger som produkt Det økonomiske succeskriterium for digtsamlinger, der udkommer i Danmark, hvad enten de er danske eller oversatte, er salget af små oplag på få hundrede trykte eksemplarer - om end det af og til lykkes en digter at få et større publikum i tale. Uforventet salg Digtsamlinger med overraskende salgstal har det til fælles, at de rammer "noget i tiden", en tidsånd, frem for blot at interessere vante læsere af digte. I 1906 udgav Jeppe Aakjær sin naturlyriske Rugens sange og andre Digte, som på få år nåede et oplag på over 100.000,. Denne centrale digtcyklus er siden genudgivet i mange udgaver og oplag som formentlig dén danske digtsamling i det 20. århundrede, der har opnået størst udbredelse. I 1950'erne og 1960'erne opnåede digtsamlinger af forfattere som Frank Jæger, Klaus Rifbjerg og Thorkild Bjørnvig at udkomme i fire- og femcifrede oplagstal. I 1970'erne solgte både Kristen Bjørnkjærs Kærestesorg (1976) og Lola Baidels En sagte raslen (1978) over 50.000 eksemplarer, men det var Vita Andersen, som med udgivelsen af Tryghedsnarkomaer i 1977 sprængte alle rammer i nyere tid og som en af tidens største litterære navne solgte uhørte 95.000 eksemplarer af sine anmelderroste digte om kvindens liv. At en digtsamling om opvækst i småkriminelt indvandrermiljø, Yahya Hassans selvbetitlede debut fra 2013, skulle slå det tidligere rekordsalg fra 1977 og både i popularitet og omtale skulle blive for 2010'erne, hvad Vita Andersen var for 1970'erne, og Michael Strunge var for 1980'erne, havde ingen set komme. Førsteoplaget af hans debut var af normal størrelse, men endte med at udkomme i over 100.000 eksemplarer i både Danmark, Sverige, Norge, Holland, Tyskland og Italien og blev i dagspressen blandt andre, herunder værker af Søren Ulrik Thomsen og Theis Ørntoft, fremhævet som årsag til, at "danskerne læser flere digte". De "normale" bestsellere Om end digtningen i al almindelighed ses leve med små oplagstal, findes dog adskillige eksempler på digtsamlinger i nyere tid , hvor nye oplag må trykkes. Af digtsamlinger fra de seneste år kan nævnes Ursula Andkjær Olsens Ægteskabet mellem vejen og udvejen (2005) i 5.000 eksemplarer, Mette Moestrups Kingsize (2006) i 2.500, Christel Wiinblads Min lillebror (2008) i 2.400 og Naja Marie Aidts Poesibog (2008) med et oplagstal på hele 7.000 eksemplarer, mens Søren Ulrik Thomsen, der grundet sin popularitet normalt har førsteoplag på over 6000 eksemplarer, uforventet solgte 27.600 eksemplarer af sin første digtsamling i mange år, Rystet spejl (2011). Af senere udgivelser har Asta Olivia Nordenhofs Det nemme og det ensomme fra 2013 med et oplag på 3.900, og Theis Ørntofts Digte 2014 (2014) med 2.700 eksemplarer markeret sig. Bedst sælgende enkelttitel Taler man samlet salg af en digtsamling kommer man ikke uden om Benny Andersen, hvis Samlede digte udkom første gang i 1992, er blevet opdateret og udvidet adskillige gange, solgt i "flere hundredetusinde eksemplarer" og formentlig er den bedst sælgende danske samling af digte nogensinde. Største akkumulerede salg Opgør man det akkumulerede salg af en forfatters samlede lyriske arbejder over alle enkelt- og samleværker, må man nævne Halfdan Rasmussen, hvis væld af Tosserier og børnerim siden 1950'erne er udgivet i sekscifrede oplagstal. Væsentlige danske digtsamlinger Adam Oehlenschläger – Digte 1803 Schack von Staffeldt - Nye Digte (1808) Emil Aarestrup – Digte (1838) Johan Ludvig Heiberg – Nye Digte (1841) Christian Winther – Hjortens flugt (1885) Helge Rode – Hvide blomster (1892) Sophus Claussen – Valfart (1896) Johannes V. Jensen – Digte 1906 (1906) Rudolf Broby-Johansen – Blod (1922) Harald Landt Momberg – Parole (1922) Viggo F. Møller – I kraft af mig selv (1935) Morten Nielsen - Krigere uden Vaaben (1943) og Efterladte Digte (1945) Frank Jæger – Morgenens trompet (1949) Tom Kristensen – Den sidste lygte (1954) Thorkild Bjørnvig – Anubis (1955) Tove Ditlevsen – Kvindesind (1955) Frank Jæger – Cinna og andre Digte (1959) Klaus Rifbjerg – Camouflage (1961) Per Højholt – Turbo (1968) Inger Christensen – Det (1969) Kirsten Thorup – I dag er det Daisy (1971) Dan Turèll– Karma Cowboy (1974) Søren Ulrik Thomsen – City slang (1981) Michael Strunge – Vi folder drømmens faner ud (1981) Pia Juul – Levende og lukket (1985) Per Højholt – Det gentagnes musik (1989) Inger Christensen – Sommerfugledalen (1991) Morten Søndergaard – Sahara i mine hænder (1992) Rasmus Nikolajsen – Digte om lidt (2000) Henrik Nordbrandt – Fralandsvind (2001) Peter Laugesen – Helt alene i hele verden og hip som ind i helvede (2001) Ulla Diedrichsen – Fundne Ord fra en Elektrisk Verden (2002) Signe Gjessing – ''Blaffende rum nænnende alt" (2015) Referencer Digte
4212456
https://sv.wikipedia.org/wiki/Nude%20Ants
Nude Ants
Nude Ants – Live at the Village Vanguard från 1980 är ett livealbum med Keith Jarretts ”European Quartet”. Albumet spelades in i maj 1979 på jazzklubben Village Vanguard i New York. Albumets titel är en ordlek och förvrängning av New Dance på spår 5. Låtlista All musik är skriven av Keith Jarrett. Chant of the Soil – 17:13 Innocence – 8:15 Processional – 20:33 Oasis – 30:35 New Dance – 12:57 Sunshine Song – 12:03 Medverkande Keith Jarrett – piano Jan Garbarek – tenor- och sopransaxofon Palle Danielsson – bas Jon Christensen – trummor Källor Musikalbum 1980 Album av Keith Jarrett
709941
https://da.wikipedia.org/wiki/Johan%20Lange%20%28fodboldtr%C3%A6ner%29
Johan Lange (fodboldtræner)
Johan Lange (født 22. november 1979) er sportsdirektør i den engelske fodboldklub Aston Villa. Inden skiftet til Aston Villa i 2020 var han tilknyttet den danske superligaklub F.C. København som teknisk direktør. Karriere Johan Lange har DBU's højeste træneruddannelse, P-licensen, og har tidligere været A+-træner i Lyngby Boldklub, inden han i januar 2008 fik en tilsvarende funktion i F.C. København. Siden kom han mere med ind omkring førsteholdet, mens Ståle Solbakken var cheftræner, og i sommeren 2011 blev han assistenttræner under Roland Nilsson og fortsatte som træner med et udvidet ansvarsområde, da Carsten V. Jensen overtog trænerjobbet i januar 2012. I sommeren 2012 blev Johan Lange løst fra sin kontrakt for at blive assistenttræner for Ståle Solbakken i Wolverhampton Wanderers F.C. Her blev de begge fyret den 5. januar 2013, og den 2. maj 2013 blev Johan Lange præsenteret som ny cheftræner for Lyngby Boldklub, efter at Esbjerg fB tidligere samme dag havde offentliggjort, at den daværende manager for Lyngby Boldklub, Niels Frederiksen, som ny cheftræner til den kommende sæson. Johan Lange stoppede i Lyngby BK den 5. december 2013, da jobbet i klubben ikke levede op til hans forventninger. Han blev afløst af Jack Majgaard, der indtil da havde fungeret som assistenttræner for ham. I januar 2014 blev Lange igen ansat i F.C. København i en ny stilling som udviklingschef, og i maj 2014, hvor den hidtidige sportsdirektør Carsten V. Jensen var blevet afskediget, blev Ståle Solbakken udnævnt til manager og Johan Lange til teknisk direktør. I august 2020 blev Lange ansat som sportsdirektør i Aston Villa. Referencer Eksterne henvisninger Fodboldtrænere fra Danmark Fodboldtrænere fra Lyngby Boldklub
1412480
https://no.wikipedia.org/wiki/Shani%20Tarashaj
Shani Tarashaj
Shani Tarashaj (født 7. februar 1995) er en sveitsisk fotballspiller som fra 12. oktober 2020 er klubbløs. Han er av albansk avstamning. Landslaget 25. mars 2016 fikk han sin første landskamp for mot . Han ble tatt ut i EM-tropp til EM i Frankrike 2016. Referanser Eksterne lenker Sveitsiske fotballspillere Spillere i Fotball-EM 2016 Fotballspillere for Grasshopper-Club Zürich Fotballspillere for Everton FC Fotballspillere for Eintracht Frankfurt Fotballspillere for FC Emmen Personer fra kanton Zürich Fødsler i 1995
3463788
https://sv.wikipedia.org/wiki/Ropalidia%20politica
Ropalidia politica
Ropalidia politica är en getingart som först beskrevs av Henri Saussure 1854. Ropalidia politica ingår i släktet Ropalidia och familjen getingar. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life. Källor Getingar politica
706441
https://da.wikipedia.org/wiki/I%27m%20Still%20Standing
I'm Still Standing
"I'm Still Standing" er en sang af den britiske sanger Elton John fra albummet Too Low for Zero (1983). Udgivelse Sangen blev udgivet som albummets anden single i juli 1983 og blev skrevet af Elton John og Bernie Taupin. Teksten er ofte tolket til at Elton John synger om at overkomme problemer i sit private og professionelle liv, men er i virkeligheden en afspejling af Bernie Taupin og hans kamp for at komme sig efter sit mislykkede første ægteskab. Sangen blev et stort hit og nåede førstepladsen i både Canada og Schweiz. I Storbritannien nåede sangen nummer fire på UK Singles Chart og i USA nummer tolv på Billboard Hot 100. Musikvideo Musikvideoen blev instrueret af Russell Mulcahy og filmet i Cannes (InterContinental Carlton Cannes) og Nice på Côte d'Azur i Frankrig og indeholder farverne af det franske flag. Formater og sporliste Amerikansk 7" single "I'm Still Standing" – 3:03 "Love So Cold" – 5:08 Britisk 7" single "I'm Still Standing" – 3:03 "Earn While You Learn" – 6:42 Britisk 12" single "I'm Still Standing" (Extended Version) – 3:45 "Earn While You Learn" – 6:42 Hitlister Musikere Elton John – piano, synthesizer, vokal Davey Johnstone – elektrisk guitar, baggrundsvokal Dee Murray – basguitar, baggrundsvokal Nigel Olsson – trommer, baggrundsvokal Referencer Eksterne henvisninger Officiel tekst Elton John-sange Singler fra 1983
111649
https://is.wikipedia.org/wiki/St%C3%B3ra-P%C3%B3lland%20%28h%C3%A9ra%C3%B0%29
Stóra-Pólland (hérað)
Stóra-Pólland (pólska: województwo wielkopolskie) er hérað í Miðvestur-Póllandi. Það var stofnað þann 1. janúar 1999 við sameiningu nokkurra eldri héraða. Stærsta borgin í héraðinu og höfuðborg þess er Poznań. Árið 2013 voru íbúar héraðsins 3.467.016 samtals. Flatarmál héraðsins er 29.826 ferkílómetrar. Héruð í Póllandi
7753120
https://sv.wikipedia.org/wiki/Zaouia%20Annahlia
Zaouia Annahlia
Zaouia Annahlia (franska: Zaouia Annahlia (CR), Zaouia Annahlia (Commune Rurale), arabiska: البدوزة) är en kommun i Marocko. Den ligger i provinsen Chichaoua och regionen Marrakech-Tensift-Al Haouz, i den centrala delen av landet, km sydväst om huvudstaden Rabat. Antalet invånare är . Ett varmt stäppklimat råder i trakten. Årsmedeltemperaturen i trakten är  °C. Den varmaste månaden är augusti, då medeltemperaturen är  °C, och den kallaste är december, med  °C. Genomsnittlig årsnederbörd är millimeter. Den regnigaste månaden är november, med i genomsnitt mm nederbörd, och den torraste är juni, med mm nederbörd. Källor Indelningar i Marrakech-Tensift-Al Haouz
560030
https://da.wikipedia.org/wiki/Nordisk%20kombineret
Nordisk kombineret
Nordisk kombineret (en. Nordic combined), er en gren indenfor for konkurrence-skisporten, som omfatter to discipliner, langrend og skihop. Nordisk kombineret blev i olympisk sammenhæng afviklet første gang ved de olympiske vinterlege i Chamonix i 1924. Ekstern henvisning og kilde FIS – Nordic Combined (engelsk)
150184
https://is.wikipedia.org/wiki/Abd%C3%BAlla%202.%20J%C3%B3rdan%C3%ADukonungur
Abdúlla 2. Jórdaníukonungur
Abdúlla 2. (f. 30. janúar 1962) er núverandi konungur Jórdaníu. Hann hefur verið konungur frá því að faðir hans, Hússein Jórdaníukonungur, lést árið 1999. Abdúlla tilheyrir konungsætt Hasjemíta, sem hafa ríkt yfir Jórdaníu frá árinu 1921 og telja sig afkomendur Fatímu, dóttur Múhameðs spámanns. Abdúlla fæddist í Amman og var frumburður Hússeins konungs og seinni eiginkonu hans, hinnar breskættuðu Múnu prinsessu. Sem elsti sonur konungsins var Abdúlla erfingi að jórdönsku krúnunni þar til Hússein útnefndi hans í stað bróður sinn, Hassan prins, sem erfingja árið 1965. Abdúla hóf nám sitt í Amman en fór síðan í framhaldsnám erlendis. Hann hóf þjónustu í jórdanska hernum árið 1980 sem liðþjálfi, tók síðan við stjórn sérsveita hersins árið 1994 og varð majór-hershöfðingi árið 1998. Árið 1993 giftist Abdúlla Raníu Al-Jassin, breskri konu af palestínskum ættum. Hjónin eiga fjögur börn: Hússein krónprins, Íman prinsessu, Sölmu prinsessu og Hasjem prins. Nokkrum vikum áður en Hússein konungur lést árið 1999 útnefndi hann Abdúlla erfingja sinn á ný og Abdúlla tók því við ríkinu af föður sínum. Abdúlla ríkir yfir þingbundinni konungsstjórn en nýtur þó talsverðra valda sem yfirmaður hersins og hefur mikil áhrif yfir jórdanska stjórnkerfinu. Þegar Abdúlla tók við völdum var efnahagur Jórdaníu í slæmu standi vegna fyrra Persaflóastríðsins. Faðir hans hafði neitað að taka þátt í því og vesturveldin höfðu túlkað hlutleysi hans sem eiginlegan stuðning við Saddam Hussein. Á fyrstu valdaárum sínum frjálslyndisvæddi Abdúlla jórdanska efnahaginn og efnahagsumbætur hans leiddu til góðæris sem entist til ársins 2008. Á næstu árum leið efnahagur Jórdaníu fyrir alþjóðlegu fjármálakreppuna og fyrir arabíska vorið, sem leiddi til þess að skorið var á olíubirgðir landsins og verslun við nágrannaríkin hrundi. Óeirðirnar sem brutust út í arabíska vorinu leiddu til uppreisna og borgarastyrjalda í mörgum nágrannaríkjum Jórdaníu en Abdúlla brást fljótt við uppreisnaröldunni með því að leysa ríkisstjórn sína frá störfum og koma á ýmsum nýjum umbótum á persónufrelsi og kosningalögum. Árið 2016 voru teknar upp hlutfallskosningar á jórdanska þingið og Abdúlla lýsti því yfir að þetta ætti að stuðla að þróun þingræðis í Jórdaníu. Þessar umbætur voru gerðar á meðan Jórdanía var í fordæmalausri stöðu vegna óstöðugleika nágrannaríkjanna, sem leiddi til komu um 1,4 milljóna sýrlenskra flóttamanna til landsins og hryðjuverkaógnar af völdum íslamska ríkisins. Abdúlla er vinsæll bæði heima fyrir og á alþjóðavísu fyrir að hafa tekist að viðhalda stöðugleika í landinu, fyrir að hvetja til samræðu milli trúarbragða og fyrir að hvetja til hófsamrar túlkunar á íslamstrú. Abdúlla er verndari íslamskra og kristinna helgireita í Jerúsalem, en fjölskylda hans hefur gegnt því hlutverki frá árinu 1924. Í október 2021 var upplýst í Pandóruskjölunum svokölluðu að Abdúlla hefði eytt um hundrað milljónum Bandaríkjadala í eignir í Bandaríkjunum og í Bretlandi í gegnum fyrirtæki í skattaskjólum. Voru þar á meðal þrjár glæsivillur í Kaliforníu og lúxusíbúðir á dýrustu götum Lundúna. Jórdanska konungshöllin vísaði á bug fullyrðingum í Pandóruskjölunum og sagði þau geyma óná­kvæm­ar og af­bakaðar upp­lýs­ing­ar. Tilvísanir Konungar Jórdaníu Hasjemítar
859182
https://da.wikipedia.org/wiki/V%C3%A6rkfortegnelse
Værkfortegnelse
Værkfortegnelse eller oeuvrekatalog er en liste over en kunstners værker. Et andet brugt udtryk for en værkfortegnelse er catalogue raisonné, som dog er meget mere omfattende end en liste. Kunsthistorie
20655
https://fo.wikipedia.org/wiki/.cu
.cu
.cu er eitt alnets-tjóðarøkisnavn, sum er bílagt til Kuba. Økisnavn
794710
https://da.wikipedia.org/wiki/Big%20Hero%206%20%28film%29
Big Hero 6 (film)
Big Hero 6 er en amerikansk computeranimationsfilm fra 2014, som er baseret på serien af samme navn fra Marvel Comics. Den havde premiere ved Tokyo International Film Festival den 23. oktober 2014 og vises i Danmark fra den 29. januar 2015. Medvirkende Referencer Eksterne henvisninger Big Hero 6 hos Walt Disney Animation Studios Amerikanske film fra 2014 Animationsfilm fra USA Computeranimationsfilm Disney tegnefilm Oscar for bedste animationsfilm Film baseret på Marvel Comics
22626
https://fo.wikipedia.org/wiki/1170
1170
Hendingar Føðingar Andlát 1170-árini
8007437
https://sv.wikipedia.org/wiki/Vivus%21
Vivus!
Vivus! är ett livealbum med det amerikanska death metal-bandet Death, utgivet den 28 februari 2012 av skivbolaget Relapse Records. Albumet består av två tidigare utgivna livealbum från 2001; Live in L.A. (Death & Raw) och Live in Eindhoven '98. Låtförteckning Disc 1 - Live In L.A. – 5 december 1998 "Intro / The Philosopher" – 3:52 "Spirit Crusher" – 6:26 "Trapped in a Corner" – 4:26 "Scavenger of Human Sorrow – 6:39 "Crystal Mountain" – 4:48 "Flesh and the Power It Holds" – 8:01 "Zero Tolerance" – 5:01 "Zombie Ritual" – 4:42 "Suicide Machine" – 4:15 "Together as One" – 4:11 "Empty Words" – 7:04 "Symbolic" – 6:17 "Pull the Plug" – 6:23 Disc 2 - Live In Eindhoven – 13 maj 1998 "The Philosopher" – 4:21 "Trapped in a Corner" – 4:40 "Crystal Mountain" – 5:01 "Suicide Machine" – 4:19 "Together as One" – 4:05 "Zero Tolerance" – 4:50 "Lack of Comprehension" – 3:46 "Flesh and the Power It Holds" – 8:41 "Flattening of Emotions" – 4:26 "Spirit Crusher" – 6:56 "Pull the Plug" – 5:21 Medverkande Musiker (Death-medlemmar) Chuck Schuldiner – gitarr, sång Scott Clendenin – basgitarr Shannon Hamm – gitarr Richard Christy – trummor Andra medverkande Orion Landau – omslagsdesign Jacob Speis – omslagskonst Referenser Externa länkar Vivus! på Encyclopaedia Metallum Album av Death Musikalbum 2001
1041911
https://sv.wikipedia.org/wiki/Aviemore
Aviemore
Aviemore (skotsk gaeliska: An Aghaidh Mhòr) är en stad och turistort i Skottland i Storbritannien, belägen i de skotska högländerna. Folkmängden uppgår till cirka 3 000 invånare. Den fungerar bland annat som vintersportort och som en central plats för bergsvandringar. Världsmästerskapen i orientering 1976 anordnades här. Bryggeriet Cairngorm Brewery ligger i Aviemore. Källor Noter Externa länkar Visit Aviemore Orter i Highland
799994
https://da.wikipedia.org/wiki/Judy%20Finnigan
Judy Finnigan
Judith "Judy" Finnigan (født 16. maj 1948 i Newton Heath i England) er en britisk tv-vært, forfatter og skribent. Bøger på dansk Eloise, 2013 Eksterne henvisninger Tv-værter fra Storbritannien Forfattere fra Storbritannien
244927
https://nn.wikipedia.org/wiki/Optisk%20illusjon
Optisk illusjon
Ein optisk illusjon, optisk bedrag, synsbedrag eller synsførestilling er når vi oppfattar eit bilete som noko anna enn det faktisk er, eller som noko som i følgje fornufta vår er umogleg. Informasjonen auget vårt sender til hjernen utfordrar oppfatninga vår av røyndomen. Optiske illusjonar kan grovt delast inn i to grupper, fysiologiske og kognitive illusjonar. Fysiologske illusjonar Fysiologske illusjonar, til dømes etterbilete etter skarpt ljos, trur ein kjem av verknaden på auget eller hjernen av overdriven stimuli av éit slag – lys, farge, rørsle og så vidare. Teorien er at ulike stimuli har kvar sin nevrologiske stig i dei tidlegaste fasane av visuell prosessering, og at gjentakande stimulering av berre ein eller nokre få kanalar medfører ein fysiologisk ubalanse som endrar persepsjonen. Kognitive illusjonar Kognitive illusjonar blir trudd å oppstå når synsinntrykk koplast opp mot oppfatninga vår av røyndomen. Undermedvitet vårt prøver å kople det vi ser opp mot noko kjent. Kognitive illusjonar blir gjerne delt opp i tvitydige illusjonar, forvrengingsillusjonar, og paradoksillusjonar. Tvitydige illusjonar Tvitydige illusjonar er bilete eller objekt der oppfatninga av biletet byter mellom to tolkingar. Neckerkuben er eit døme på ein slik illusjon. Forvrengingsillusjonar Forvrengingsillusjonar er karakterisert av ei forvrenging av storleik, lengd eller kurve. Eit døme på dette er kafeveggillusjonen. Paradoksillusjoner Paradoksillusjonar er figurar eller objekt som er paradoksale eller umoglege. Eit døme på ein slik illusjon er Penrosetrianglet. Optiske illusjonar i biletmedia Alle biletuttrykk, anten det gjeld kunst eller visuelle medium, er grunnlagt på optisk effektmakeri og illusjonar som ofte skal gje inntrykk av noko anna enn det faktisk er. Dette gjeld ikkje minst den tradisjonelle biletkunsten, som i stor grad har vore eit einaste stort spel med sansebedrag gjennom forsøk på å gjenskape eit inntrykk, til dømes på eit plant underlag, av ein levande, tredimensjonal røyndom. Disse forsøka har kome tydelegast til uttrykk gjennom til dømes målestilen i barokken, trompe lóeil, ein så naturtru attgiving av ein gjenstand at tilskodaren trur motivet er verkeleg, ekvilibristisk utførte stilleben og livaktige portrettmåleri såvel som moderne tider sine figurative fotorealisme og abstrakte op-kunst, òg kalla op art eller optisk kunst. Med oppdaginga av det konstruerte sentralperspektivet i renessansen oppstod anamorfose, ein lek med fordreia motiv og forteikna perspektiv. Òg impresjonismen eksperimenterte aktivt med synsinntrykk, særleg pointillismen der fargeblandingane oppstod som ein illusjon gjennom små punkt av grunnfarger, på same måte som i moderne fleirfargetrykk,. Ein kan òg nemne surrealismen på 1900-talet, ein kunstretning som baserte seg på det «oververkelege» med omfattande bruk av optiske effektar og ein leik med røyndomen. Alle som brukar visuelle verkemiddel arbeider altså i vid forstand med synsbedrag på einkvan måte. Blant kunstnarar som meir direkte og inngåande har jobba med tydelege optiske illusjonar er likevel den italienske målaren Giuseppe Arcimboldo (1523–1597), den amerikanske illustratøren Charles Allan Gilbert (1873–1929), den fransken-amerikanske konseptkunstnaren Marcel Duchamp (1887–1968), den nederlandske grafikaren M.C. Escher (1898–1972), den spanske surrealisten Salvador Dalí (1904–1989), den svensken Oscar Reutersvärd (1915–2002) og den britiske målaren Bridget Riley (fødd 1931). Optiske illusjonar blir òg brukt flittig i filmverda gjennom ulike slags filmtriks, ikkje minst animasjonar. Filmmediet, som i røyndomen er ei rekkje stillbilete vist så raskt at dei blir opplevt som ein samanhengande og «levande» rørsle, er i seg sjølv ein effektfull optisk illusjon. Òg datagrafikk, særleg 3-D-grafikken, byggjer grunnleggjande på synsbedrag og omfattar ei rekkje teknikkar og uttrykk. Nytta av visuelle illusjonar er òg viktig for scenografi og kulisser på teater og sjølvsagt innan trylling og illusjonisme. Kjelder Denne artikkelen bygger på «Optisk illusjon» frå , den 18. februar 2013. oppgav desse kjeldene: Eagleman, D. M. (2001) Visual Illusions and Neurobiology. Nature Reviews Neuroscience. 2(12): 920-6. (pdf) Gregory Richard (1997) Knowledge in perception and illusion. Phil. Trans. R. Soc. Lond. B 352:1121-1128 (pdf) Purves D, Lotto B (2002) Why We See What We Do: An Empirical Theory of Vision. Sunderland, MA: Sinauer Associates. Purves D, Lotto RB, Nundy S (2002) Why We See What We Do. American Scientist 90 (3): 236-242. Purves D, Williams MS, Nundy S, Lotto RB (2004) Perceiving the intensity of light. Psychological Rev. Vol. 111: 142-158. Renier, L., Laloyaux, C., Collignon, O., Tranduy, D., Vanlierde, A., Bruyer, R., De Volder, A.G. (2005). The Ponzo illusion using auditory substitution of vision in sighted and early blind subjects. Perception, 34, 857–867. Renier, L., Bruyer, R., & De Volder, A. G. (2006). Vertical-horizontal illusion present for sighted but not early blind humans using auditory substitution of vision. Perception & Psychophysics, 68, 535–542. Yang Z, Purves D (2003) A statistical explanation of visual space.Nature Neurosci 6: 632-640. Sjå òg Anamorfose, forvridd projeksjon eller eit forteikna perspektiv Trompe l'oeil, «naturtru» illusjonsmaleri Synkverving – fata morgana, luftspegling Drosteeffekten, rekursivt bilete med hovudmotivet gjengitt i liten storleik inne i seg sjøv Entasis, designteknikk for å motverke visse optiske forstyrringar i arkitektur Pareidoli, tilfeldige sanseinntrykk som blir tillagt meining, til dømes å sjå andlet og figurer i eit abstrakt mønster Illusjon – illusjonisme – illusjonist Spesialeffekt i film Fargeblinde Kamuflasje Persepsjon, Kognitiv psykologi Bakgrunnsstoff Sjå dagleg oppdaterte illusjonar Eit utval av dei beste illusjonane Stort galleri med optiske illusjonar Teoriar kring optiske illusjonar Optical Illusions: Computer Art in the Classroom Utforsk, lær og ha det gøy med optiske illusjonar Optiske illusjonar og visuelle fenomen Akiyoshi's illusion pages Project LITE Atlas of Visual Phenomena Optiske illusjonar Optiske fenomen Medvit
15860
https://da.wikipedia.org/wiki/L%C3%B8gfamilien
Løgfamilien
Løg-familien (Alliaceae) var en familie med 73 slægter og 1605 arter, der er udbredt i Sydamerika og det nordlige Eurasien. Arterne kan genkendes på deres lugt, deres forholdsvis tykke og bløde blade og deres forholdsvis små blomster, som sidder i skærmformede stande. Her omtales kun de slægter, som er repræsenteret ved arter, der er vildtvoksende eller dyrkede i Danmark. Slægterne i familien medregnes nu i Påskelilje-familien (Amaryllidaceae). Skærmlilje (Agapanthus) Løg-slægten (Allium) Ancrumia Caloscordum Erinna Garaventia Gethyum Gilliesia Ifeion (Ipheion) Latace Leucocoryne Miersia Milula Muilla Nectaroscordum Nothoscordum Solaria Speea Trichlora Tristagma Tulbaghia Links Asparges-ordenen
8132059
https://sv.wikipedia.org/wiki/1942%20Jablunka
1942 Jablunka
1942 Jablunka eller 1972 SA är en asteroid i huvudbältet som upptäcktes den 30 september 1972 av den tjeckiske astronomen Luboš Kohoutek vid Bergedorf-observatoriet. Den har fått sitt namn efter den då tjeckoslovakiska orten Jablůnka. Asteroiden har en diameter på ungefär 16 kilometer och den tillhör asteroidgruppen Phocaea. Referenser Huvudbältesasteroider Phocaea-asteroider Småplaneter namngivna efter platser Astronomiska upptäckter av L Kohouteck Astronomiska upptäckter 1972
950036
https://da.wikipedia.org/wiki/Enzo%20Ferrari
Enzo Ferrari
Enzo Anselmo Giuseppe Maria Ferrari (født 18. februar 1898 i Modena, Emilia-Romagna, død 14. august 1988 i Maranello, Emilia-Romagna) var grundlægger af Formel 1-teamet Scuderia Ferrari og bilmærket Ferrari. Eksterne henvisninger Ferrari Erhvervsfolk fra Italien Ingeniører fra Italien
42494
https://is.wikipedia.org/wiki/Leg
Leg
Leg getur átt við eftirfarandi: Söngleikurinn Leg Líffærið leg
16562
https://da.wikipedia.org/wiki/Ugeblad
Ugeblad
Ugeblad er et tidsskrift som udkommer ugentligt og ofte med populære artikler i modsætning til faglige artikler. En undergenre under ugebladsgenren er de såkaldte dameblade, der i vinkling, emnevalg og layout målrettes kvinder. Litteratur Journalistik Massemedier
125534
https://no.wikipedia.org/wiki/Epaminondas
Epaminondas
Epaminondas (gammelgresk: Ἐπαμεινώνδας) (født ca. 418 f.Kr., død 362 f.Kr.) var en general og statsmann fra Theben som endret antikkens Hellas avgjørende ved å være den overveiende ansvarlige for å ha brutt Spartas militære dominans, og varig endret maktbalansen mellom de greske bystatene. Han nedkjempet spartanerne i slaget ved Leuktra og påførte dem da slike tap at mannefallet gjorde det vanskelig for dem overhodet å samlet en hærstyrke igjen. Bakgrunn Epaminondas av sønn av Polymis og kom ifølge Diodoros fra en aristokratisk, men forarmet familie, og giftet seg aldri. Epaminondas fikk likevel studere - filosofi og retorikk under pythagoreeren Lysis fra Tarentum. Plutarks biografi om Epaminondas er dessverre tapt, men en episode om ham er bevart i Plutarks biografi om den samtidige generalen Pelopidas. De to kjempet side ved side i et slag i 385 f.Kr., og Epaminondas, som ble såret to ganger, slåss desperat for å verne sin mer alvorlig sårede kampfelle, og lyktes i å redde hans liv. Ettermæle Cicero kalte ham «den fremste mann i Hellas», og lovpriste ham for å nekte å nedlegge posten som hærens øverstkommanderende etter seieren over spartanerne. Nok var hans avslag en krenkelse av gjeldende lov; men hans motiv var å tjene hva han anså som det felles beste for Theben. Cicero priste også Epaminondas for hans død. Han falt på slagmarken midt i sin største seier og Spartas verste nederlag, slaget ved Mantineia i juli 362 f.Kr. Her sammenligner Cicero ham med Leonidas. Men bare 27 år etter hans død underla Aleksander den store seg Theben. Dermed blir Epaminondas, som ble lovprist i sin tid som en idealist og frigjører, i dag stort sett husket for det tiåret (371 til 362 f.Kr.) da han brøt Spartas hegemoni for godt, men la Hellas åpent for Aleksanders makedonske erobring. Referanser Greske generaler fra oldtiden Personer fra Viotia Personer fra Theben
20591
https://is.wikipedia.org/wiki/Dalur%20hinna%20t%C3%ADu%20tinda
Dalur hinna tíu tinda
Dalur hinna tíu tinda (enska: Valley of the Ten Peaks) er dalur í Banffþjóðgarðinum í Kanada, en í honum eru tíu strýtulaga fjöll ásamt Jökulruðningsvatni. Tindarnir Alberta
19119
https://is.wikipedia.org/wiki/Marhei%C3%B0ur
Marheiður
Marheiður er íslenskt kvenmannsnafn. Dreifing á Íslandi Heimildir Íslensk kvenmannsnöfn
992477
https://da.wikipedia.org/wiki/Rushy%20Rashid%20H%C3%B8jbjerg
Rushy Rashid Højbjerg
Rushy Rashid Højbjerg (født 15. maj 1968 i Sialkot, Pakistan) er en dansk journalist, radio- og tv-vært og forfatter. Hun var den første tv-vært med indvandrerbaggrund i Danmark og har bl.a. været tv-vært og reporter på Dagens Nyheder på TV3, 19Direkte på DR1, journalist på flere danske dagblade samt fra 2012 til 2019 radiovært og journalist på Radio24syv, hvor hun havde programmet Rushys Roulette indtil Radio24syv lukkede 31. oktober 2019. Baggrund Rushy Rashid blev født i byen Sialkot i Pakistans Punjab-provins, tæt på grænsen til Indien og gik fire år i skole i Pakistan, før hun som ni-årig kom til Danmark, da hendes forældre rejste til landet som gæstearbejdere. Hun gik på Sankt Hans Gades skole i København, hvor hun i 1984 aflagde folkeskolens afgangsprøve. Tre år senere, i 1987, blev hun student fra Metropolitanskolen og herefter tog hun en uddannelse som tolk (dansk/urdu) på CBS. Sideløbende med sine forskellige ansættelser har hun tillige siden 1994 taget en række journalistiske kurser og uddannelser. I 2000 blev hun gift med journalist Jens Harder Højbjerg. Karriere Rushy Rashid arbejdede tre år som projektkoordinator på Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination, før hun fik sit første mediejob som reporter og nyhedsvært på programmet TV3Direkte – det senere Dagens Nyheder på TV3, hvor hun var vært. I 1999 startede Danmarks Radio programmet 19Direkte, der sendte fra Århus, og her var Rushy med til at starte udsendelsen op. Rushy Rashid har endvidere arbejdet som tilrettelægger hos produktionsselskabet Freeport Film, brevkasseredaktør på BT og mangfoldighedskoordinator i IKEA, og har dertil en omfattende virksomhed som freelance-journalist og forfatter. Fra 2010 til 2012 arbejdede hun som journalist på Politikens opinionsredaktion, men i 2012 fik hun sit eget program på det nystartede Radio24syv, Rushys Roulette, som hun har været vært på siden. Programmet var et debatprogram med fokus på værdi-debatten i Danmark og særligt udlændinge- og integrationspolitik, og blev sendt hver onsdag 10-12 på Radio24syv. I 2012 blev hun optaget i Kraks Blå Bog. Forfatterskab Rushy Rashid har forfattet en række bøger, herunder selvbiografien "Et løft af sløret" (2000), udgivet på Gyldendal, hvor hun beskriver sin opvækst mellem to kulturer, bogen "Bag sløret" (2003) om at vælge ægtefælle på tværs af kulturer og religioner, og "Du lovede, vi skulle hjem …" (2006), der sætter fokus på etniske ældres liv og levevilkår i Danmark. Sidst har hun i 2008 udgivet kogebogen "Mit pakistanske køkken", der formidler hendes pakistanske kulinariske arv på dansk. Bibliografi 2001 Et løft af sløret (Gyldendal) 2003 Bag sløret (People's Press; udgivet sammen med Jens Harder Højbjerg) 2006 Du lovede, vi skulle hjem … (People's Press) 2008 Mit pakistanske køkken (People's Press) Referencer Eksterne henvisninger Journalister fra Danmark Tv-værter fra Danmark Ansatte i DR Ansatte ved TV 2 Faglitterære forfattere fra Danmark Personer i Kraks Blå Bog
15678
https://no.wikipedia.org/wiki/Moses%20Mendelssohn
Moses Mendelssohn
Moses Mendelssohn (født 6. september 1729 i Dessau i Tyskland, død 4. januar 1786) var en tysk-jødisk rasjonalistisk filosof, opplysningsfilosof og bibeloversetter. Han blir regnet som hovedsymbolet for haskalá-bevegelsen, eller den jødiske opplysnings- og emansipasjonsbevegelsen. Bibeloversettelser Moses Mendelssohn oversatte deler av Den hebraiske Bibelen til tysk med hebraisk skrift med hans eget kommentarverk (1783). Verker Briefe über die Empfindungen, 1755 Phädon oder über die Unsterblichkeit der Seele, 1767 Philosophische Schriften, 2 Bände, 1771 Morgenstunden oder Vorlesungen über das Dasein Gottes, 1785 Gesammelte Schriften, 7 Bände 1845 Jerusalem oder über religiöse Macht und Judenthum 1783 Familie Mendelssohns barnebarn Felix Mendelssohn var en verdensberømt romantisk komponist. Referanser Litteratur Knobloch, Heinz (1979): Herr Moses in Berlin, Auf den Spuren eines Menschenfreundes. Berlin: Morgenbuch Verlag. Lohmann, Ingrid: Über die Anfänge bürgerlicher Gesprächskultur – Moses Mendelssohn (1729–1786) und die Berliner Aufklärung. I: Pädagogische Rundschau 46 (1992) 1, 35-49, https://web.archive.org/web/20041031234021/http://www.erzwiss.uni-hamburg.de/Personal/Lohmann/Publik/ilmm.htm Behm, Britta L: Moses Mendelssohn und die Transformation der jüdischen Erziehung in Berlin. Eine bildungsgeschichtliche Analyse zur jüdischen Aufklärung im 18. Jahrhundert. Jüdische Bildungsgeschichte in Deutschland, Band 4. Münster, New York, München, Berlin: Waxmann Verlag 2002. ISBN 3-8309-1135-1 Tyske filosofer Opplysningstidens filosofer Jødedom Bibeloversettere Tyske oversettere Personer fra Dessau
318457
https://nn.wikipedia.org/wiki/Passasje%20i%20astronomi
Passasje i astronomi
Passasje i astronomi er eit omgrep for når ein himmellekam passerer ein bestemt vertikalsirkel, som regel meridiansirkelen i sør, ein meridianpassasje. Det kan òg syne til eit fenomen at ein av dei to nedre planetane, ved nedre kulminasjon, står så nær ein av sine knutar at han syner seg som ein liten, rund flekk som flyttar seg over solskiva. Dette skjer under ein Merkurpassasje og ein Venuspassasje. Kjelder Astrometri Astronomiske hendingar
51785
https://da.wikipedia.org/wiki/Anthony%20Braxton
Anthony Braxton
Anthony Braxton (født 4. juni 1945, Chicago) er en amerikansk komponist, saxofonist og orkesterleder. Han er en bemærkelsesværdig instrumentalist på næsten alle saxofontyper, men det er måske snarere som komponist han vil huskes, med en musik fra rene solostykker til værker for symfonisk besætning. Bibliografi Braxton, Anthony – Triaxium Writings Volumes 1-3 – 1985. Braxton, Anthony – Composition Notes A-E – 1988. Ford, Alun – Anthony Braxton (Creative Music Continuum) – Stride, 2004. Heffley, Mike – The Music Of Anthony Braxton – Greenwood, 1996. Lock, Graham – Forces in Motion: The Music and Thoughts of Anthony Braxton – Da Capo, 1989. Lock, Graham – Mixtery (A Festschrift for Anthony Braxton) – Stride, 1995. Lock, Graham – Blutopia: Visions of the Future and Revisions of the Past in the Work of Sun Ra, Duke Ellington, and Anthony Braxton – Duke University, 2000. Radano, Ronald Michael – New Musical Figurations (Anthony Braxton's Cultural Critique) – University of Chicago, 1994. Wilson, Peter Niklas – Anthony Braxton. Sein Leben. Seine Musik. Seine Schallplatten. – Oreos, 1993. Kilder/henvisninger Se også Anthony Braxton and the Tri-Centric Foundation Frog Peak: Anthony Braxton Lovely Music: Anthony Braxton Comprehensive Discography Yahoo Mailing List Interview-excerpt on restructuralism, stylism & traditionalism Research papers by Anthony Braxton Lyt også Breakfast Conversation in Concert: Anthony Braxton interviewed by Roland Young, Glen Howell, and Sandy Silver, before his concert at the Palace of the Legion of Honor, 10 October 1971. Braxton interview concerning the application of his musical language (1985) Epitonic.com: Anthony Braxton featuring tracks from 19 Solo Compositions, 1988 Art of the States: Anthony Braxton Composition No. 186 (1996) Most of Braxton's recordings for Leo Records are available from emusic. Jazzkomponister fra USA Jazzsaxofonister fra USA Personer fra Chicago
273736
https://nn.wikipedia.org/wiki/Askergruppa
Askergruppa
Askergruppa er ei opptil 90 meter tjukk sedimentlagrekkje i Oslofeltet, som vart avsett i slutten av karbontida frå Skien i sør til Brumunddal i nord. Askergruppa består av Kolsåsformasjonen, Tanumformasjonen og Skaugumformasjonen. Typeområdet er Asker. Kjelder Askheim, Svein. (1. oktober 2012). Askergruppa i Oslofeltet. I Store norske leksikon. Henta 8. februar 2014 frå http://snl.no/Askergruppa_i_Oslofeltet. Oslofeltet Geologi i Oslo Geologi i Viken Geologi i Vestfold og Telemark
138915
https://is.wikipedia.org/wiki/Jo%C3%A3o%20Paulo
João Paulo
João Paulo (fæddur 7. september 1964) er brasilískur fyrrverandi knattspyrnumaður. Hann spilaði 17 leiki og skoraði 4 mörk með landsliðinu. Tölfræði Tenglar National Football Teams brasilískir knattspyrnumenn
469905
https://da.wikipedia.org/wiki/D%C3%B8dssejleren
Dødssejleren
Dødssejleren kan henvise til: et andet navn for Den flyvende hollænder Dødssejleren (film fra 1912) - film instrueret af Alfred Lind. Dødssejleren (film fra 1915) - film instrueret af ubekend Radioprogram af Ungdomsredaktionen på Danmarks Radio i midten af 1980'erne, som efterfulgte tv-programmet Kajplads 114.
160491
https://is.wikipedia.org/wiki/Meloidogyne%20hapla
Meloidogyne hapla
{{Taxobox | name = | image = | image_caption = Meloidogyne hapla | regnum = Dýraríki (Animalia) | phylum = Þráðormar (Nematoda) | classis = Secernentea | ordo = Tylenchida | familia = Heteroderidae | genus = Meloidogyne| species = M. hapla| binomial = Meloidogyne hapla }} Meloidogyne hapla er tegund af þráðormum sem myndar örsmá gall á um 550 ræktunarjurtum og illgresistegundum. Tegundin er einnig nokkuð vetrarþolin. Kvendýrin geta verpt allt að 1000 eggjum í einn klump. Afkvæmin leggjast strax á hýsilinn og þau klekjast úr eggi. Einkenni sjást á rótum, blöðum og sem almenn vaxtartregða plöntunnar. Á rótunum sjást þau vaxtartregða, visnun og æxlisvöxtur (gall). Göllin eru yfirleitt smá og hnöttótt og nálægt smáum rótum. Þau myndast þegar þráðormurinn fer í rótina og gefur frá sér efni sem stækka rótarfrumurnar sem þeir nærast á. Þetta hamlar virkni rótanna við vatns og næringarupptöku og veldur misvexti, visnun og gulnun. Einkenni eru annars mismunandi eftir hýslum og magni smits. Listi yfir þekkta hýsla Actinidia chinensis (Kíví) Ageratina adenophora Allium cepa (matlaukur) Ananas comosus (ananas) Anemone Apium graveolens (sellerí) Arachis hypogaea Beta Beta vulgaris var. saccharifera (sykurrófur) Brassica napus var. napus (repja) Brassica oleracea var. capitata (kál) Cajanus cajan Camellia sinensis (te) Capsicum (paprikur og chili) Carica papaya (papaya) Chenopodium album Chenopodium quinoa (quinoa) Chrysanthemum Cichorium intybus Coffea (kaffi) Convolvulus arvensis Cucumis (melónur og gúrkur) Cyclamen Daucus carota (gulrætur) Dianthus caryophyllus Dioscorea batatas Eustoma grandiflorum (Lisianthus) Fabaceae (belgjurtir) Fragaria ananassa (jarðarber) Glycine max (soja) Lactuca sativa (salat) Linum usitatissimum (lín) Medicago sativa (steinsmári) Mentha (myntur) Nicotiana tabacum (tóbak) Olea europaea subsp. europaea (Evrópskar ólífur) Pelargonium Phaseolus (baunir) Raphanus sativus (radísur) Rosa (rósir) Rubus Sinapis alba Solanum Solanum lycopersicum (tómatar) Solanum melongena Solanum nigrum (náttskuggi) Solanum tuberosum (kartöflur) Tanacetum cinerariifolium Trifolium (smárar) Vicia (fléttur) Vitis vinifera (vínviður) Zingiber officinale (engifer) Tilvísanir Tenglar Wang C., Lower S., Thomas V. P. & Williamson V. M. (2010). "Root-Knot Nematodes Exhibit Strain-Specific Clumping Behavior That Is Inherited as a Simple Genetic Trait". PLoS ONE 5'''(12): e15148. . Root-Knot Nematode Sníkjudýr Kartöflusjúkdómar
261960
https://sv.wikipedia.org/wiki/William%20Kirby%20Cullen
William Kirby Cullen
William Kirby Cullen, född 9 mars 1952 i Santa Ana, Kalifornien, är en amerikansk skådespelare. Han är mest känd i rollen som Josh Macahan i TV-serien Familjen Macahan. Cullen filmdebuterade 1970 i John Waters undergoundfilm Multiple Maniacs. Han hade svårt att få någon fart på karriären efter Macahans, senast han sågs i tv-rutan var 1985. Han spelade då en medicinstudent som var amfetaminberoende i "Highway to Heaven", säsong 2 avsnitt 12. En serie som skapats av Michael Landon, känd för rollerna som Lille Joe i "Bröderna Cartwright" och Charles Ingalls i "Lilla huset på prärien". Externa länkar Amerikanska TV-skådespelare Amerikanska skådespelare under 1900-talet Skådespelare från Kalifornien Personer från Santa Ana, Kalifornien Födda 1952 Levande personer Män
323547
https://da.wikipedia.org/wiki/Igling
Igling
Igling er en kommune i Landkreis Landsberg am Lech, Regierungsbezirk Oberbayern i den tyske delstat Bayern. Den er en del af Verwaltungsgemeinschaft Igling. Inddeling I kommunen ligger landsbyerne: Holzhausen bei Buchloe Oberigling Unterigling Seværdigheder Lige syd for Igling ligger Schloss Igling, der er et privat slotshotel, med 9-huls golfbane Eksterne henvisninger
2849996
https://sv.wikipedia.org/wiki/Dirphia%20angulata
Dirphia angulata
Dirphia angulata är en fjärilsart som beskrevs av Eugène Louis Bouvier 1929. Dirphia angulata ingår i släktet Dirphia och familjen påfågelsspinnare. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life. Källor Påfågelsspinnare angulata
826248
https://da.wikipedia.org/wiki/Giannis%20Boutaris
Giannis Boutaris
Giannis Boutaris (græsk: Γιάννης Μπουτάρης ), født i Thessaloniki 13. juni 1942, er en græsk virksomhedsleder og politiker. Han blev i 2010 valgt til borgmester I Thessaloniki, Grækenlands næststørste by, og genvalgt I 2014. Boutaris er i udenlandske medier blevet rost for sine politiske og økonomisk resultater i en for Grækenland ekstremt vanskelig tid, og blev valgt som verdens 8de bedste borgmester i 2014. Baggrund og uddannelser Han er født ind i en velhavende familie, som ejede et af Grækenlands fineste og internationalt anerkendte vinfirmaer. Hans skolegang udfoldede sig på Aristoteles-universitetets eksperimenterende grundskole og siden på Kollegio Anatolia (også kendt som American College), begge i Thessaloniki. Han er uddannet i kemi fra Aristoteles-universitetet og i ønologi fra Athens vin-institut. Fra 1969 til 1996 arbejdede han i familiefirmaet, Boutaris, i Naoussa lidt nord for Thessaloniki. I 1998 oprettede han sit eget vinfirma, Kir-Yanni. Som ung var han tilknyttet KKE, Grækenlands kommunistiske parti. Boutaris taler åbent om sin alkoholisme; han har ikke rørt alkohol i mere end 30 år. Politisk karriere Han stillede første gang op til borgmester-valget i Thessaloniki i 2006 på en broget liste af småpartier og miljøbevægelser og fik på en tredjeplads 16% af stemmerne. Som borgmester valgte Nea Demokratias Vassilios Papageorgopoulos. I 2010 blev han med 33,6% nr. 2 i første valgrunde efter NDs Konstantinos Gioulekas. I anden valgrunde mellem de to kneb han sig ind på førstepladsen med 50,15% mod Gioulekas' 49,84% svarende til et flertal på 300 stemmer. I 2014 fik Boutaris i 2. valgrunde 58% mod udfordreren, ND Stavros Kalafatis, der fik 41,9%. Kontroverser Tsipras-regeringen bad i 2015 Grækenlands kommuner om at sætte deres likvide kassebeholdninger ind på konti i landets statsbank, hvilket KEDE, kommunernes landsforening nægtede, med mindre en lov derom blev vedtaget. Boutaris gik imod strømmen og meddelte, at hans kommune ville gøre det. Han begrundede det således: "Vi gør ikke regeringen en tjeneste, men vi hjælper nationen." I samme forbindelse karakteriserede han regeringens adfærd som "komplet skør". Referencer Thessaloniki Borgmestre Politikere fra Grækenland
180938
https://nn.wikipedia.org/wiki/RS%20%C2%ABOle%20O.Lian%C2%BB
RS «Ole O.Lian»
RS 52 «Ole O. Lian» er ei tidlegare redningsskøyte som vart bygd for Redningsselskapet hos Lindstøl Skipsbyggeri i Risør i 1940. Ho var den siste av i alt fjorten skøyter i Bjarne Aas klassa som vart bygd for redningsselskapet. Ho vart bygd av midlar gitt av LO, og oppkalla etter fagforeiningsleiaren Ole Olsen Lian. Skøyta er bygd i eik. Dekket er av teak. Første motorinstallasjonen var ein 100/140 hk Union semidiesel. Skøyta har gjennom 35 år i Redningsselskapet vore gjennom fleire oppgraderingar og ombyggingar. Ny motor, GM diesel 220 hk vart installert i 1965. Styrehus har vorte bytt to gonger, og mastene har vorte fjerna, slik at «Ole O. Lian» vart ei rein motorskøyte. RS «Ole O. Lian» har i åra 1940–75 redda 24 personar frå ein sikker daude, og assistert til saman 680 fartøy. Ho har vore stasjonert i Langesund, Kilsund, Rasvåg, Tananger, Haugesund og fleire stadar i Nord-Noreg. Ho var og ein periode på Svalbard. Skøyta vart i 1975 seld til fiskerifagskulen i Bodø. Der vart ho brukt som som opplæringsfartøy fram til 1994 under namnet «RAUD». Her fekk ho fleire oppgraderingar og meir moderne utrusting. Skøyta er i dag i privat eige som veteranfartøy. Ho står på Riksantikvarens liste over verneverdige fartøy. Fartøyet er i dag ytterlegare oppgradert teknisk med bl.a. moderne navigasjonshjelpemidel som radarar, elektroniske kart og GPS, nytt elektrisk anlegg og hovudmotor Kjelde Denne artikkelen bygger på «RS «Ole O. Lian»» frå , den 17. april 2011. Bakgrunnsstoff Ole O. Lian Skip frå 1940
96943
https://da.wikipedia.org/wiki/Ant%20%28computerprogram%29
Ant (computerprogram)
Apache Ant er et computerprogram til styring af compilering og pakning af javaprogrammer. Programmet har således en funktionalitet der tilsvarer make. Compilering og den videre behandling beskrives i en XML-fil (build.xml). Alle relevante funktioner så som kald af compiler og pakning af jar-filer er programmeret i java, så samme XML som udgangspunkt kan bruges uafhængigt af den aktuelle platform. Man kan tilføje funktioner i ant ved at skrive nye javaklasser som er specialiseringer af klassen Task. Da disse klasser også skal compiles inden brug kan man være nødt til at aktivere ant i to omgange for at bruge de tilføjede muligheder. Hvorfor ikke make? Der er et par problemer med at bruge make. For det første forudsætter make at man på forhånd ved, hvilke filer en oversættelse resulterer i. Dette er ikke så nemt at regne ud når det drejer sig om java. En anden ting er, at make er bundet til en bestemt platform. Man kan godt lave en opsætning til make som vil virke med mange varianter af Unix, men samme input vil ikke virke under Windows. Eksterne henvisninger Hjemmesiden for Ant Udviklingsværktøjer
413246
https://da.wikipedia.org/wiki/Jakob%20Freud-Magnus
Jakob Freud-Magnus
Jakob Freud-Magnus (født 15. juni 1956 i Torup Sogn, Nordsjælland) er komponist, sangskriver, musiker, forfatter, multikunstner og opfinder. Han tog i 1983 hovedfag i musikvidenskab ved Aarhus Universitet og afsluttede bifag i filmvidenskab ved Københavns Universitet i 1989. Sideløbende med sine studier spillede han i det århusianske reggaeorkester Hjerter Knægt, komponerede musik til videoproduktioner og teaterforestillinger (bl.a. musik til teatergruppen Kimbris opsætning af Peer Gynt, tegnede for aviser og designede musikplakater mm. Efter endt uddannelse har Jakob Freud-Magnus undervist indenfor sine fagområder musik, film og medie. Dels som undervisningsassistent på Aarhus Universitet, dels som bl.a. højskolelærer på Samsø Folkehøjskole, Den Sønderjyske Højskole for musik og teater samt på Andebølle Ungdomshøjskole. Siden 1997 har han undervist på Den Pædagogiske Grunduddannelse i Odense samt arbejdet som konsulent indenfor området børn og kreativitet. Som komponist har han skrevet for forskellige besætninger, og til forskellige lejligheder. Udover rock, reggae og jazz har han skrevet en del viser, danske sange, børnesange, revymelodier og kanons, ofte med tekster af digteren, billedhuggeren, og multikunstneren Steen Krarup Jensen, som han mødte i samarbejdet omkring skabelsen af vaudevillen Sundheden og Udstyret, skrevet til Århus Festuge 1989. Et udvalg af Jakob Freud Magnus og Steen Krarup Jensens sange findes i Edition Wilhelm Hansen, Sangbogen 2 og 3. I 2007 vandt sangskriverparret Spil Dansk Dagens konkurrence om at skrive en ny nationalsang, med værket Et lille land og lige midt i verden. i 1995 opfandt og udviklede Jakob Freud-Magnus og Steen Krarup Jensen sammen verdens største musikinstrument, [Asphaltophonen] der var forløberen for senere musical roads, melody roads eller singing roads. I 1994 fandt Jakob Freud-Magnus på en metode til at lave stereogrammer uden brug af computer, og han designede bl.a. en 3D-tapetbort for Fiona Tapetfabrik og beskrev teknikken i bogen Stereogrammer. Lav dine egne 3D-illusioner (forlaget Høst & Søn 1994). Han har siden arbejdet med opfindelse/udvikling af forskellige metoder, redskaber, og maskiner, bl.a. en malerullerenser til malerbranchen. Webside Se også Jakob Freud Magnus webside Tekst og node til Jakob Freud-Magnus og Steen Krarup Jensens vindersang i Spil Dansk Dagens konkurrence om en ny nationalsang Hør Jakob Freud-Magnus og Steen Krarup Jensens vindersang i Spil Dansk Dagens konkurrence om en ny nationalsang, Et lille land og lige midt i verden. Komponister fra Danmark Musikere fra Danmark Danskere i 1900-tallet
30023
https://sv.wikipedia.org/wiki/1266
1266
1266 (MCCLXVI) var ett normalår som började en fredag i den Julianska kalendern. Händelser Februari 26 februari – Slaget vid Benevento utkämpas i Benevento, Kampanien i nuvarande Italien. Oktober 21 oktober – Vid jarlen Birger Magnussons död blir Valdemar Birgersson regerande kung med sin bror Magnus som sin närmaste man. Okänt datum Nyköpingshus omnämns för första gången i samband med att Magnus är hertig av Södermanland. Efter Birgers död ersätts den svenska ämbetsmannatiteln jarl av titeln hertig, en titel förbehållen medlemmar av kungahuset. Ämbetet som kungens närmaste man begränsas dock, för att hertigen inte ska få för stor makt i förhållande till kungen och riksrådet. Den norske kungen Magnus Lagaböter avstår Isle of Man och Hebriderna till Skottland mot ekonomisk ersättning samt att Skottland erkänner Norges överhöghet över Orkney- och Shetlandsöarna. Petrus de Dacia börjar studera vid kyrkoskolan i Köln. Födda Johannes Duns Scotus, skotsk filosof och teolog. Hedvig av Kalisz, drottning av Polen. Avlidna 26 februari – Manfred av Sicilien, kung av Neapel och Sicilien. 4 april – Johan I av Brandenburg, markgreve av Brandenburg. 21 oktober – Birger Magnusson, Sveriges jarl och styresman sedan 1248 (begravd i Varnhems kloster). Externa länkar
1838041
https://no.wikipedia.org/wiki/Liste%20over%20Philadelphia%20Eagles%E2%80%99%20sesonger
Liste over Philadelphia Eagles’ sesonger
Denne artikkelen inneholder en liste over alle sesonger fullført av Philadelphia Eagles, et amerikansk fotballag basert i Philadelphia i Pennsylvania. Eagles spiller i divisjonen NFC East i National Football Conference (NFC) i National Football League (NFL). Denne artikkelen dokumenterer Eagles' sesongresultater fra 1933 til dags dato, inkludert resultater i sluttspillet samt utmerkelser til individuelle spillere og hovedtrenere. Philadelphia Eagles vant sin 500. kamp den 26. oktober 2009 over Atlanta Falcons, 27–14. De var det syvende NFL-laget til å oppnå milepælen, og det første siden San Francisco 49ers slo St. Louis Rams i uke 16 av -sesongen. De var også det første laget i NFC East til å oppnå det siden Washington Redskins slo Jacksonville Jaguars i uke 8 av -sesongen. per 2019 har Eagles aldri tapt en kamp mot New York Jets (12–0) eller Houston Texans (5–0). Kampen mot Seattle Seahawks i wildcardrunden i 2019 gjorde Eagles til det første laget i NFLs historie til å møte alle lagene i sin egen conference i en sluttspillkamp. Eagles har vunnet fire ligatitler. Tre av disse kom før Super Bowl-æraen (i 1948, 1949 og 1960). Den fjerde og siste tittelen kom i Super Bowl LII. Med denne seieren over New England Patriots ble NFC East den eneste divisjonen, per , hvor hvert eneste lag (Dallas, Washington og NY Giants er de tre andre lagene) har vunnet minst ett Super Bowl. Sesonger + = På grunn av en spillerstreik i 1982 ble lagene rangert i conferences istedenfor divisjoner. Referanser Kilder Philadelphia Eagles Sesonger
41151
https://is.wikipedia.org/wiki/Al%C3%BEingiskosningar%201971
Alþingiskosningar 1971
Alþingiskosningar 1971 voru kosningar til Alþingis sem fóru fram 13. júní 1971. Kosningaþátttaka var 90,4%. Þau stórtíðindi urðu að Viðreisnarstjórn Alþýðuflokks og Sjálfstæðisflokks féll eftir tólf ára setu með þriggja þingmanna mun. Alþýðuflokkurinn fékk mikinn skell og missti þriðjung þingmanna sinna. Í þessum kosningum buðu fram Samtök frjálslyndra og vinstri manna, klofningsframboð Hannibals Valdimarssonar vegna andstöðu við að Alþýðubandalaginu yrði breytt úr kosningabandalagi í stjórnmálaflokk. Samtökin fengu fimm þingmenn. Framboðsflokkurinn, háðframboð ungs fólks sem gerði grín að hinum framboðunum og lagði fram stefnumál sem voru út í hött, fékk um 2% fylgi á landsvísu en það bauð fram í þremur kjördæmum. Eitt af slagorðum framboðsins var „jarðgöng í hvern hrepp!“. Meðal frambjóðenda voru Gunnlaugur Ástgeirsson, bróðir Kristínar Ástgeirsdóttur sem síðar sat á þingi fyrir Kvennalistann, Ásta Ragnheiður Jóhannesdóttir, síðar þingkona fyrir Þjóðvaka og Samfylkinguna, og Jörmundur Ingi Hansen, síðar allsherjargoði. Stjórnarmyndun Samtök frjálslyndra og vinstri manna þóttu vera sigurvegarar kosninganna. Eftir mánaðar þóf tókst að mynda ríkisstjórn Alþýðubandalags, Framsóknarflokks og Samtakanna undir forsæti Ólafs Jóhannessonar, formanns Framsóknarflokksins. Stjórnin hafði tveggja þingmanna meirihluta og tók við völdum 14. júlí. Stjórnin tókst á við útfærslu landhelginnar í 50 mílur og erfiðleika í efnahagsmálum. Vestmannaeyjagosið 1973 bætti ekki úr skák. Verðbólga fór af stað og þegar grípa þurfti til erfiðra aðgerða í efnahagsmálum drógu Hannibal og þrír aðrir þingmenn Samtakanna stuðning sinn við ríkisstjórnina til baka. 8. maí 1974 baðst Ólafur Jóhannesson lausnar fyrir ráðuneyti sitt. Niðurstöður Niðurstöður kosninganna voru þessar: Forseti Alþingis var kjörinn Eysteinn Jónsson, Framsóknarflokki. Kjörnir alþingismenn 1971 Heimildir Hagstofa Íslands Framboðslistar í Reykjavík við alþingiskosningar 13. júní 1971; birtist í Vísi 1971 Tenglar Kosningasaga Alþingiskosningar 1971
10178
https://da.wikipedia.org/wiki/Stereokamera
Stereokamera
Stereokamera er et fotografisk kamera, der optager billeder med stereoskopisk (rumlig) virkning. Dette sker normalt ved at benytte to objektiver eller to kameraer, der er forskudt sideværts med den omtrentlige afstand mellem menneskets øjne. Evt. kan man nøjes med ét kamera, der så forskydes på en skinne for at tage det andet billede. Det kræver, at motivet er helt stille. De to billeder er lidt forskellige på grund af linsernes placering, de har en parallakse. Hvis billederne betragtes samtidig i et stereoskop eller gengives på anden måde, så hvert øje kun ser ét af billederne (man kan anvende polarisering eller trykke i to farver og se gennem briller med farvede glas i to farver), får man et synsindtryk af en rumlig figur. Kilder/henvisninger Lexopen 3-D-billeddannelse Fotografi
155299
https://da.wikipedia.org/wiki/Al-Qa%27im
Al-Qa'im
Al-Qa’im er en irakisk by, der ligger ca 400 km nordvest for Baghdad, nær grænsen til Syrien. Byen ligger ved floden Eufrat, i Al-Qa’im distrikt i Al Anbar provinsen, og har  indbyggere. Uran anlægget Det påstås at der fra 1984 til 1990 blev raffineret uran i det såkaldte ”Kemiske Gødnings Kompleks” i Al-Qa’im. Det blev bygget i 1976, og begyndte i 1982 at forarbejde fosfor fra den nærliggende Akashat mine. Samme år blev det besluttet at bygge en facilitet til uran forarbejdning samme sted. Det belgiske firma Mebshem blev hyret til at bygge komplekset, der stod færdigt i 1984. Komplekset blev totalt ødelagt af de amerikanske bombardementer under golfkrigen i 1991. Al-Qa’im under Irak krigen Under Irak krigen har Al-Qa’im været central for både de irakiske oprørere og de amerikanske styrker. Det amerikanske militær ansker Al-Qa’im for at være et brohoved for udenlandske militante islamister, der vil slutte sig til de irakiske oprørere, og byen har derfor fået stor strategisk betydning. I november 2003 gennemførte det amerikanske 3d Armored Cavalry Regiment Operation Rifles Blitz. Operationen delte byen op i tre sektorer, og alle huse blev gennemsøgt. Store mængder af våben og mange mistænkte oprørere blev sikret, men operationen gav også anledning til vrede, blandt Al-Qa’ims indbyggere, fordi den forhindrede fejringen af ramadanen. I marts 2004 overgik ansvaret for området fra 3d Armored Cavalry Regiment til 7. Marine Division fra det amerikanske marinekorps, der skulle kontrollere området til september 2004. Kort efter overdragelsen begyndte en bølge af uroligheder i Irak. I april 2004 eskalerede urolighederne i Al-Qa’im. 17. april blev det til en større træfning i den nærliggende by Husaybah, hvor hele divisionen var involveret i kampe mod irakiske oprørere og udenlandske militante islamister. Fem marine infanterister og anslået 80 oprørere blev dræbt. 7. april 2005 tog de irakiske oprørere kontrollen over Al-Qa’im, og tvang det lokale politi og irakiske soldater til at rømme byen. Marinesoldater forsøgte flere gange at generobre byen, men uden held. Al-Qa’im er stadig i 2006 kontrolleret af oprørerne, der har indført et Taleban lignende styre i byen, som det i Haditha og har banlyst vestligt musik, tøj og frisurer. I september 2005 stod der uden for byen et skilt med teksten: ”Velkommen til den Islamiske Republik Qa’im”. Efter krigen i Irak Al-Qa’im var under kontrol af den islamiske stat i Irak og Levanten fra august 2014 til november 2017. I november 2014 oplyste ubekræftede rapporter at IS-kalif Abu Bakr al-Baghdadi opholdt sig i byen, og et amerikansk luftangreb sårede ham alvorligt. Den 7. december 2016 efterlod et irakisk luftangreb på byen 100 døde civile og IS-krigere. Yderligere mere end 100 blev sårede. I november 2017 var Al-Qa’im en af de sidste byer, der stadig var under kontrol af IS. I den vestlige irak-kampagne (2017-nu) trængte den irakiske regering frem syd for byen og havde i slutningen af oktober nået bygrænsen. De gik hæren ind i Al-Qaim den 3. november 2017. Referencer Byer i Irak
3329729
https://sv.wikipedia.org/wiki/Paracechorismenus%20albipes
Paracechorismenus albipes
Paracechorismenus albipes är en tvåvingeart som först beskrevs av Enrico Adelelmo Brunetti 1907. Paracechorismenus albipes ingår i släktet Paracechorismenus och familjen vapenflugor. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life. Källor Vapenflugor albipes
1075452
https://da.wikipedia.org/wiki/Dansk-schweiziske%20relationer
Dansk-schweiziske relationer
De dansk-schweiziske relationer refererer til de nuværende og historiske relationer mellem Danmark og Schweiz. Danmark har en ambassade i Bern. Schweiz har en ambassade i København, men tilbyder kun konsulære tjenester fra det nordiske regionale konsulatcenter liggende i Stockholm. Diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Schweiz blev etableret i 1945. Historie En traktat om venskab, handel og etablering mellem Danmark og Schweiz blev underskrevet den 10. februar 1875. Den første traktat mellem Danmark og Schweiz blev underskrevet den 10. december 1827. En anden traktat handlede om værnepligt, den blev underskrevet den 10. februar 1875. Før 1945 var Schweiz repræsenteret i Danmark gennem et konsulat i Sverige og et generalkonsulat i København. Da diplomatiske forbindelser blev etableret i 1945, åbnede Schweiz en legation i København og senere en ambassade. Den 22. juni 1950 underskrev Danmark og Schweiz en aftale vedrørende lufttrafik. Den 21. maj 1954 blev en konvention om socialforsikring underskrevet. En aftale om vejtransport blev underskrevet i 1989. Schweiz har også underskrevet en aftale med Færøerne. Økonomiske forbindelser Handelen mellem Danmark og Schweiz er "udviklet". Dansk eksport til Schweiz beløb sig til 4,6 mia. DKK, og schweizisk eksport til Danmark udgjorde 5 mia. DKK.   ] Statsbesøg I september 2002 besøgte Schweiz' præsident Kaspar Villiger Danmark og Anders Fogh Rasmussen. Efter mødet sagde Fogh Rasmussen "Jeg har haft en god og konstruktiv diskussion med den schweiziske præsident". I marts 2008 besøgte den danske udenrigsminister Per Stig Møller Schweiz for at møde forbundsråd Micheline Calmy-Rey. Se også Danmarks udenlandske forhold Udenlandske forbindelser i Schweiz Forholdet mellem Schweiz og EU Referencer Danmarks bilaterale udenrigsrelationer Schweiz' politik Sider uden gennemgået oversættelser
639760
https://da.wikipedia.org/wiki/Alexander%20Grandt%20Petersen
Alexander Grandt Petersen
Alexander Grandt Petersen (født 9. september 1989 i Esbjerg) er en dansk politiker, der i perioden fra maj 2014 til april 2016 var forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU). Tidligere (2005-2006) var han formand for Danske Skoleelever. Han var fra maj 2016 til november 2019 folketingskandidat for Socialdemokraterne i Odense Syd (3. kreds). Elevbevægelsen Alexander Grandt Petersen blev fra 6. klasse inddraget i det landspolitiske arbejde med skoleelevernes rettigheder efter at han i 5. klasse var blevet medlem af elevrådet på Bryndum Skole. Fra 2002 til 2006 var han således engageret i det elevpolitiske arbejde på landsplan, først som amtssekretær for Ribe Amt i Danmarks Elev Organisation fra 2002 til 2004 og efter en sammenlægning i 2004 hed organisationen Danske Skoleelever, hvor han fra 2004 til 2005 var uddannelsespolitisk sekretær og i 9. klasse blev han så valgt som foreningens formand, en post han bestræd frem til året efter i 2006. DSU, Socialdemokratiet mv I oktober 2002 blev Grandt Petersen medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Fra 2003 blev han medlem af bestyrelsen i DSU i Esbjerg og fra 2007 formand for denne afdeling. 2008-2009 formand for DSU Distrikt Sydjylland og 2010-2012 formand for DSU Distrikt København. Den 28. maj 2012 valgtes Grandt Petersen til næstformand for DSU-landsorganisation. Efter to år som næstformand blev han d. 4. maj 2014 valgt som forbundsformand for DSU. Det skete i et tæt valg mod Kasper Sand Kjær, hvor Grandt Petersen fik 121 stemmer mod Sand Kjærs 102. Den 7. december 2013 blev han endvidere valgt som næstformand for Dansk Ungdoms Fællesråd. Den 2. marts 2013 blev han valgt som en af syv europæiske vicepræsidenter i det internationale socialistiske ungdomsforbund IUSY på foreningens ordinære kongres, som blev afholdt i København (en post han beholdt til 2016). På DSUs kongres i april 2016 blev han afløst på formandsposten af Lasse Quvang Rasmussen. Den 23. maj 2016 blev han på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde valgt som folketingskandidat i Odense Sydkredsen, efter at Carsten Hansen havde trukket sig som følge af at han ikke blev genvalgt ved folketingsvalget i 2015. Ved folketingsvalget 2019 opnåede Grandt Petersen dog ikke at vinde et af de fynske mandater i Folketinget og den 18. november 2019 meddelte han sin kreds, at han valgte at stoppe som kredsens folketingskandidat. Uddannelse og arbejde Grandt Petersen blev i 2009 student fra Esbjerg Gymnasium, og i 2018 blev han færdig som Cand.merc.kom (erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation) fra CBS. Alexander Grandt Petersen har siden februar 2017 arbejdet som kommunikationsmedarbejder hos ejendomsselskabet AKF Koncernen Privat Alexander Grandt Petersen har været bosat på Nørrebro i København. I forbindelse med sit kandidatur til Folketinget flyttede han til Skibhuskvarteret i Odense for at komme tættere på sin kreds. Alexander Grandt Petersen mener, at udgangspunktet som homoseksuel er anderledes og at det giver frihed, og når det kommer til seksuelle minoriteters sag, så vil han "gerne ... være ham, der kæmper for LGTB-sagen". Noter Referencer Eksterne henvisninger Formænd for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Personer fra Esbjerg Formænd for Danske Skoleelever Alumni fra Copenhagen Business School Politikere der er LGBT-personer
96646
https://is.wikipedia.org/wiki/Hamfarirnar%20%C3%AD%20Japan%202011
Hamfarirnar í Japan 2011
Hamfarirnar í Japan 2011 urðu vegna jarðskjálfta upp á 9,0 á Richter. Jarðskjálftinn varð klukkan 14:45 að japönskum staðartíma á föstudeginum 11. mars 2011. Skjálftamiðja hans var úti á hafi, 130 kílómetrum austur af borginni Sendai. Jarðskjálftinn orsakaði flóðbylgju, allt að 29,6 metra háa, sem lenti á Japan mínútum eftir skjálftann og flæddi allt að 10 km inn af landinu. Jarðskjálftinn orsakaði einnig smærri flóðbylgjur sem lentu á öðrum löndum eftir nokkra klukkutíma. Viðvaranir voru gefnar út fyrir strönd Japans sem liggur að Kyrrahafinu og fyrir í það minnsta 20 önnur lönd, þar á meðal Kyrrahafströnd Norður og Suður Ameríku. Japanska lögreglan staðfesti opinberlega 19.747 dána í 18 héruðum, ásamt 125.000 skemmdum eða eyðilögðum byggingum. Jarðskjálftinn og flóðbylgjan orsakaði miklar mannvirkjaskemmdir í Japan, meðal annars á vegum, járnbrautum og eldsvoðum, ásamt eyðilagðrar stíflu. Í kringum 4,4 milljónir heimila í Japan voru án rafmagns og 1,5 milljónir án vatns . Slökkt var á mörgum raföllum og í það minnsta þrír kjarnaofnar urðu fyrir sprengingum vegna þrýstings vetnis gass sem hafði safnast saman í ytri lokum eftir kerfisbilun. Íbúar innan 20 km radíus í kringum Fukushima 1 kjarnorkuverið og innan 10 km radíus í kringum Fukushima 2 kjarnorkuverið voru brottfluttir. Jarðskjálftinn Jarðskjálftinn var neðanjarðarskjálfti upp á 9,0 á Richter. Hann varð þann 11. mars 2011 klukkan 14:45 að japönskum staðartíma. Hann varð í vesturhluta Kyrrahafsins á 32 km dýpi, með skjálftamiðju 72 kílómetra frá Oshika skaganum og stóð yfir í rúmlega sex mínútur. Næsta stórborg við skjálftann var Sendai, í Honshu héraði, í 130 km fjarlægð. Jarðskjálftinn varð í 373 km fjarlægð frá höfuðborg Japans, Tokyo. Aðalkippurinn gerðist eftir fjölda fyrirskjálfta og var fylgt eftir af hundruðum eftirskjálfta. Fyrsti stóri fyrirskjálftinn var 7.1 á Richter þann 9. mars, 40 km frá skjálftamiðju aðalkippsins þann 11. mars. Einni mínútu áður en skjálftinn fannst í Tókýó, gaf jarðskjálfta viðvörunarkerfi Japana sem inniheldur 1.000 skjálftamæla í Japan, viðvaranir um sterkan skjálfta til milljóna manna. Þessi viðvörun frá Veðurstofu Japans er talin hafa bjargað mörgum mannslífum. Skjálftinn var upphaflega tilkynntur upp á 7.9 á Richter, uppfærður upp í 8.8, 8.9 og síðan loks upp í 9.0. Jarðskjálftinn gerðist þar sem Kyrrahafs flekinn sígur undir flekann undir Honshu, en þau flekamörk eru gagnrýnd á meðal vísindamanna. Kyrrahafsflekinn sem færist um 8 til 9 cm á ári er sagður síga undir Honshu flekann og gefur þannig frá sér mikið magn af orku. Þessi hreyfing ýtir efri flekanum niður þangað til álagið verður nógu mikið fyrir jarðskjálfta. Brotið vegna álagsins varð til þess að sjávarbotninn hækkaði um nokkra metra. Skemmdir og afleiðingar Alvarlegar bilanir í Fukushimakjarnorkuverinu Skömmu eftir flóðbylgjuna komu upp alvarleg vandamál við kælingu kjarnaofna og eldsneytisgeymsla í Fukushímakjarnorkuverinu, sem síðar leiddu til sprenginga og losunar geislavirkra efna út í andrúmsloftið. Heimildir Jarðskjálftar Saga Japans
61065
https://nn.wikipedia.org/wiki/Lorient
Lorient
Lorient eller L'Orient, (bretonsk: An Oriant) er ein kommune og hamneby nordvest i Frankrike. Han er sous-préfecture (underprefektur) departementet Morbihan i Bretagne. Byen har like over 60 000 innbyggjarar, medan storbyområdet etter ei folketeljing i 1999 hadde 186 144 innbyggjarar. Lorient ligg på sørkysten av Bretagn ved kysten av Atlanterhavet. Elvane Blavet og Scorff munnar ut i Biscayabukta ved Lorient. Historie På byrjinga av 1600-talet hadde handelsmenn som handla med India oppretta i varehus i Port-Louis. Dei bygde seinare fleire varehus langs bukta i 1628, på staden som vart kjend som L'Orient (orienten på fransk). Det franske austindiske kompani vart grunnlagd her i 1664 og med løyve frå Kong Louis XIV vart det bygd eit skipsverft her, som hjelpte utviklinga av byen. Det meste av byen vart øydelagd under den andre verdskrigen, og i dag har Lorient ein ariktektonisk stil frå 1950-åra. Bakgrunnsstoff Reiseguide for Lorient Festival Interceltique de Lorient Morbihan Byar i Frankrike Byar i Bretagne
76090
https://nn.wikipedia.org/wiki/Ram
Ram
Ram (retoromansk Rom; tysk Rambach) er ei elv i Sveits og Italia og ei av sideelvane til Adige med ei lengd på 24,7 km. Ho har sitt utspring i Livigno-Alpane, nær Fuornpasset. Ho renn gjennom Val Müstair i Sveits og munnar ut i Adige nær byen Glurns i den italienske provinsen Bolzano. Ho har eit nedslagsfelt på 189 km². Bakgrunnsstoff Hydrologisk data ved Müstair Kjelder Elvar i Italia Elvar i Sveits Trentino-Alto Adige Geografi i Graubünden Internasjonale elvar i Europa
236897
https://nn.wikipedia.org/wiki/Tokarev%20Island
Tokarev Island
Tokarev Island er nokre småøyar i Haswell Islands, som ligg 200 meter vest for Gorev Island. Dei vart oppdaga og først kartlagde av Den australasiatiske antarktisekspedisjonen (1911–14) under Douglas Mawson. Dei vart fotograferte Den sovjetiske antarktisekspedisjonen (1956) og kalla opp etter Aleksej K. Tokarev (1915–57), som var biolog på ekspedisjonen og døydde på veg attende frå Antarktis. Sjå òg Antarktiske og subantarktiske øyar Øyar i Queen Mary Land
548223
https://da.wikipedia.org/wiki/Chery%20QQ
Chery QQ
Chery QQ (efter udvidelsen af modelprogrammet i 2006 Chery QQ3) er en mikrobil fra den kinesiske bilfabrikant Chery introduceret i 2003. Licensproduktion og markedsføring QQ3 bygges på licens i Rusland, Indonesien og Iran. Modellen markedsføres også i Sydafrika og flere asiatiske lande, herunder Filippinerne, Singapore, Thaliland og Vietnam. På disse markeder er den en af de billigste biler. Plagiat Den amerikanske bilfabrikant General Motors anså Chery QQ for at være et plagiat af Daewoo Matiz, som på samme tid blev bygget af Chery på licens. Teknisk set er bilerne meget identiske, så f.eks. dørene og motorhjelmen uden problemer kan monteres på begge biler. Kilder Eksterne henvisninger QQ Mikrobiler Forhjulstrukne biler Biler introduceret i 2003 Biler fra 2000'erne Biler fra 2010'erne
732856
https://da.wikipedia.org/wiki/Vilhelmine%20Zahle
Vilhelmine Zahle
Julie Vilhelmine Kirstine Natalie Zahle (født 20. maj 1868 i Norgesgade 19 (nuv. Bredgade), København, død 28. februar 1940 på Vejle Hospital) var en dansk forfatter og lærer. Hendes litterære produktion var meget sparsom, men indeholder den første beskrivelse på dansk af lesbisk kærlighed. Liv Zahle var datter af den radikale præst og folketingsmand P. Chr. Zahle og Clara Ernestine Emilie Melbye (1841-1868), hun fik i 1870 skolelederen og udgiveren Wilhelmine Zahle som stedmor. Zahle blev født i København, men voksede op hos bedsteforældrene. Hun læste til skuespiller, men endte med at blive lærer og gift i 1891. Hun blev skilt i 1905. Efter skilsmissen rejste hun med datteren, som blev skuespiller, og datterdatteren rundt i Europa. Hun blev gift igen i 1918. Novellesamlingen Vildsomme Veje, som blev udgivet i 1890, rummer to fortællinger om unge piger, der udforsker deres seksualitet, inden de bliver gift. Forfatterskab Zahle udgav kun to noveller, samlet i Vildsomme Veje. Som titlen lyder, er det afvejene i det spirende moderne seksuelle landskab, der skildres. Begge noveller har en kvindelig hovedperson i den giftefærdige alder, og begge går de på opdagelser i erotikken og deres egen seksualitet. Og i begge tilfælde ender de i et traditionelt ægteskab – hvor udforskningen af seksualiteten ophører. I novellen "I Sommerferien" vender Valborg tilbage til sin solide grosserer efter at have forelsket sig grænseløst under et sommerophold i en landlig præstegårdsidyl. I "Ogsaa en Kærlighedshistorie" syner Martha hen, da veninden – genstanden for Marthas forelskelse – gifter sig. Den sidstnævnte novelle er bemærkelsesværdig. Dels ved sit plot, der kan ses som et udtryk for, at det nye fokus på kønnet samtidig har avlet en seksuel norm for kvindelig seksualitet. Dette ytrer sig dels i venindens spørgsmål: "... om der virkelig kunde existere saa mærkelige udrustede Kvinder, der kun formaa at fatte Kærlighed til en af deres eget Køn". Og dels er teksten fyldt af en påfaldende og stadig spørgen til naturen. Ud fra en ironisk fortællerposition, hvor udsagnet tilsyneladende undsiges – "Et underligt, planløst, unaturligt Sværmeri!" – og ud fra en medfølende fortællerstemme, hvor Marthas egen stemmeføring lader sig høre. Litteratur Pil Dahlerup: Det moderne gennembruds kvinder, 1983. Tiina Hamilton-Nunnally: Kvindelige danske forfattere. Bibliografi over prosa i bogform 1820-1910, 1979. Elisabeth Møller Jensen: Nordisk kvindelitteraturhistorie. Bind 1-5. Rosinante, 1996-98: bind 2, side 363-365. Referencer Eksterne henvisninger Vildsomme veje på Projekt Runeberg Kvindelige forfattere i det 19. århundrede Slægten Zahle Novelleforfattere fra Danmark Personer i 1800-tallet
27088
https://fo.wikipedia.org/wiki/145%20f.Kr.
145 f.Kr.
Øldir: 3. øld f.Kr. – 2. øld f.Kr. – 1. øld f.Kr. Áratíggju: 190-árini f.Kr. 180-árini f.Kr. 170-árini f.Kr. 160-árini f.Kr. 150-árini f.Kr. - 140-árini f.Kr. - 130-árini f.Kr. 120-árini f.Kr. 110-árini f.Kr. 100-árini f.Kr. 90-árini f.Kr. Árstal: 150 f.Kr. 149 f.Kr. 148 f.Kr. 147 f.Kr. 146 f.Kr. - 145 f.Kr. - 144 f.Kr. 143 f.Kr. 142 f.Kr. 141 f.Kr. 140 f.Kr. Hendingar Føðingar Andlát 2. øld f.Kr.
217965
https://da.wikipedia.org/wiki/NOW%20That%27s%20What%20I%20Call%20Christmas%202005
NOW That's What I Call Christmas 2005
NOW That's What I Call Christmas er et dansk opsamlingsalbum udgivet 4. november 2005 af NOW Music. Spor Cd 1 Drengene fra Angora – "Jul I Angora" Wham! – "Last Christmas" MC Einar – "Jul Det' Cool" The Darkness – "Christmas Time" Slade – "Merry Christmas Everybody" Mel & Kim – "Rockin' Around The Christmas Tree" Usher – "This Christmas" Britney Spears – "My Only Wish (This Year)" The Jackson 5 – "I Saw Mommy Kissing Santa Claus" Sinéad O'Connor – "Silent Night, Holy Night" Enigma – "Sadness" The Flying Pickets – "Only You" Søs Fenger & Thomas Helmig – "Når Sneen Falder" Frankie Goes To Hollywood – "The Power Of Love" Michael Bolton – "Santa Claus Is Coming To Town" Vonda Shepard – "Have Yourself A Merry Little Christmas" Johnny Logan – "What's Another Year" Gasolin – "Dejlig Er Jorden" Cd 2 Band Aid 20 – "Do They Know It's Christmas" Run-D.M.C. – "Christmas In Hollies" Gnags – "Julesang" Elton John – "Step Into Christmas" Shu-bi-dua – "Den Himmelblå" Backstreet Boys – "Christmas Time" Bing Crosby – "White Christmas" The Housemartins – "Caravan Of Love" David Essex – "A Winters Tale" Chris Rea – "Driving Home For Christmas" Shakin' Stevens – "Merry Christmas Everyone" Jona Lewie -"Stop The Cavalry" East 17 – "Stay Another Day" Roxette – "It Must Have Been Love" Vicky Singh – "December" Kylie Minogue – "Santa Baby" Juice /S.O.A.P. /Christina /Remee – "Let Love Be Love" ABBA – "Happy New Year" Eksterne henvisninger NOW That's What I Call Christmas front- og backcover Album fra 2005 2005