Datasets:

jealk

/

scandi-wiki-combined

like 0

310189

https://da.wikipedia.org/wiki/Council%20Bluffs

Council Bluffs

Council Bluffs er en amerikansk by og administrativt centrum for det amerikanske county Pottawattamie County i delstaten Iowa. I 2000 havde byen et indbyggertal på . Byen er navngivet i 1804, inspireret af et rådsmøde mellem områdets indianere og Lewis og Clark-ekspeditionen. Den ligger i den vestlige del af Iowa langs Missouri-floden nær Omaha, Nebraska. Referencer Ekstern henvisning The City of Council Bluffs Byer i Iowa

1393763

https://no.wikipedia.org/wiki/Sid%20Meier%E2%80%99s%20Alpha%20Centauri

Sid Meier’s Alpha Centauri

Sid Meier's Alpha Centauri er et videospill i 4X-sjangeren, og er en oppfølger til Sid Meier's Civilization-serien. Spillet er satt til en fjern planet i Alpha Centauri-systemet der syv konkurrerende ideologiske fraksjoner konkurrerer om makt og kunnskap. Sid Meier og Brian Reynolds skapte spillet etter de forlot MicroProse og grunnla Firaxis Games. Spillet har en forbedret spillmotor fra den som var i Civilization II, og har nye måter å vinne på, militærenheter man kan endre, sammensatte styresett, utenomjordisk liv, klima, nye diplomatiske muligheter og mange nye teknolgier, bygninger og prosjekter. Spillet Spillet er isometrisk og spillmekanikken ligner på Civilization II, mens terrenget er kupert og kan terraformes. Ressurser kan brukes til å gi folk mat, bygge ting eller omsettes til energi, som kan brukes til forskning eller lagres. Forskning som leder til nye teknologier gir nye deler som kan forbedre militære enheter, og ikke nye enheter som i de foregående Civilization spillene. Spillet vinnes ved å erobre alle andre fraksjoner, få støtte fra 3/4 av verdens befolkning, få kontroll over hele verdens energimarked, eller å sitge til et høyere bevissthetsnivå i ett med planeten. Mottagelse Spillet fikk gode kritikker og solgte 100 000 kopier første måneden, men solgte dermed mindre enn andre spill i Civilization-serien. Spillet fikk kritikk av enkelte for å være bare middels på grafikk og lyd, mens bladet PC Gamer gav spillet 98% som var den høyeste poengsummen i bladets historie. Alien Crossfire En måned etter utgivelsen i 1999 begynte Firaxis å jobbe med en utvidelse, Sid Meier's Alien Crossfire. Alien Crossfire kom 1. november 1999 med syv nye, og mer ekstreme fraksjoner, der to var utenomjordiske som kan vinne spillet ved å bygge en "resonanskommunikator" slik at de får sendt signal til flåten sin som kommer og utsletter alt annet liv på planeten. Nye teknologier, hemmelige prosjekter og byggverker var også med, og spillet ble mindre forutsigbart med Alien Crossfire fordi romvesnene er annerledes og sterkere enn de andre fraksjonene og kommer til planeten litt etter de andre fraksjonene. Alien Crossfire ble omtalt som "en av de mest ambisiøse og underholdende utvidelses-produktene som noengang er utgitt" og det ble sagt at spillet gav ekstra dybde til Alpha Centauri, men at de som ikke likte originalspillet neppe ville endre mening om de fikk Alien Crossfire. Referanser Eksterne lenker Videospill fra 1999 Civilization Videospill utviklet av Firaxis Games Videospill utviklet i USA D.I.C.E. Awards-vinnere

5055

https://is.wikipedia.org/wiki/Fj%C3%A1rm%C3%A1lar%C3%A1%C3%B0herra

Fjármálaráðherra

Fjármálaráðherra er sá ráðherra í ríkisstjórn sem hefur fjármál ríkisins á sinni könnu. Valdsvið embættisins er mismunandi eftir löndum en felur oft í sér að hafa umsjón með gerð fjárlaga og leggja á, breyta eða afnema skatta. Tengt efni Fjármálaráðherrar á Íslandi Tenglar Reglugerð um Stjórnarráð Íslands - 5 gr. verksvið fjármálaráðuneytis Ráðherraembætti pl:Ministerstwo Finansów

334253

https://no.wikipedia.org/wiki/Spedbarn

Spedbarn

«Baby» omdirigeres hit. For sangen av Justin Bieber, se «Baby (sang)». Et spedbarn (eller en baby) er et barn i alderen fra nyfødt inntil 12 måneder (av og til hevdet 24 måneder) Navlestrengen hos det nyfødte og normale spedbarn måler mellom 35 og 70 cm og inneholder en pulsåre, som blodet til morkaken strømmer igjennom samt to blodkar, hvorigjennom blodet kommer tilbake til barnet. Et foster etter 3. svangerskapsmåned kalles føtus, før 3. svangerskapsmåned kalles det embryo. Å gråte er den tydeligste måten de minste babyene klarer å kommunisere på, og dette gjør de fra fødselsøyeblikket. De siste ti årene har forskningen om samspill og tilknytning kommet frem til at selv helt små barn er både observante og aktive samspillpartnere. Synet er best på 25 cm avstand. Hørselen er utviklet lenge før fødselen. Eksterne lenker Mammanett.no om barns utvikling fra 0 til 1 år Digitaliserte bøker om babyer Søkbar digitalkopi av Svangerskap, fødsel og barseltid : lærebok for sykepleiere av Inger Eide Haugen, utgitt av Gyldendal 1990 Søkbar digitalkopi av Den store baby-boken av Elizabeth Fenwick, utgitt av Teknologisk forlag 1996 Barn

381424

https://da.wikipedia.org/wiki/Wolfgang%20B%C3%B6hmer

Wolfgang Böhmer

Wolfgang Böhmer (født 27. januar 1936 i Dürrhennersdorf, Sachsen) er en tysk politiker, der fra 2002 til 2011 ministerpræsident i delstaten Sachsen-Anhalt, valgt for CDU. Böhmer blev i 1959 dr. med. fra Universität Leipzig og arbejdede efterfølgende på en gynækologisk klinik. Fra 1974 til 1991 var han cheflæge ved Krankenhaus Paul-Gerhardt-Stift i Wittenberg. Han blev politisk aktiv som medlem af Christlich-Demokratische Union Deutschlands i det daværende DDR i 1990 og blev samme år medlem af landdagen i Sachsen-Anhalt. I første omgang sad han til 2002, var medlem igen fra 2005 til 2006 og endelig fra 2007. Fra 1998 til 2002 var han næstformand for delstatsparlamentet, og fra 2001 til 2002 tillige gruppeformand for CDU. Fra 2002 til 2003 var han formand for Forbundsrådet. Han dannede regering med FDP efter valget i 2002 og blev igen i 2006, denne gang dog med SPD. Ved landdagsvalget 2011 kandiderede han ikke mere. Han blev efterfulgt af Reiner Haseloff. Eksterne henvisninger Biografi hos Landsregeringen (pdf) Biografi hos Bundesstiftung Aufarbeitung Ministerpræsidenter fra Tyskland Politikere fra CDU Personer fra Sachsen

280374

https://da.wikipedia.org/wiki/Maximilian%20Br%C3%BCckner

Maximilian Brückner

Maximilian Brückner (født 10. januar 1979 i Riedering i Bayern) er en tysk film-, fjernsyns- og teaterskuespiller. Han gik på den velrenommerede teaterskole Otto Falckenberg Schule, og fik sit første engagement ved Münchner Volkstheater. Han har medvirket i film- og fjernsynsproduktioner siden 2003. Han har fået flere priser. Eksterne henvisninger Skuespillere fra Tyskland

16550

https://is.wikipedia.org/wiki/Bernhar%C3%B0

Bernharð

Bernharð er íslenskt karlmannsnafn. Dreifing á Íslandi Heimildir Íslensk karlmannsnöfn

396547

https://nn.wikipedia.org/wiki/Verdscupen%20i%20alpine%20greiner%202020/Kvinner

Verdscupen i alpine greiner 2020/Kvinner

Verdscupen i alpine greiner for kvinner i 2020-sesongen tok til 26. oktober 2019 i Sölden i Austerrike og enda i La Thuile i Italia den 29. februar 2020. Rennprogrammet gjekk til 22. mars, men tevlingane i mars månad vart avlyst grunna Covid-19-pandemien. Turneringa omfatta 30 individuelle renn. Tevlingane fordelte seg på 6 slalåmrenn, 6 storslalåmrenn, 6 super-g-renn, 8 utforrenn, 2 superkombinasjonstevlingar og 2 parallellrenn. Ingen tevlingar fann stad i Noreg. Federica Brignone frå Italia gjekk til topps i turneringa, framom Mikaela Shiffrin frå USA og med Petra Vlhová frå Slovakia på tredjeplass. Samanlagt Slalåm Storslalåm Super-g Utfor Superkombinasjon Parallellrenn Kjelder Denne artikkelen bygger på «Alpiner Skiweltcup 2019/20» frå , den 10. februar 2022. Alpine greiner Sport i 2020

84696

https://nn.wikipedia.org/wiki/Nedstrandsfjorden

Nedstrandsfjorden

Nedstrandsfjorden, òg skrive Nedstrandfjorden er den austlege delen av Boknafjorden mellom Tysvær og Stavanger kommune. Fjorden har innløp mellom Stong i Tysvær i vest og Kyrkjøy i Sjernarøyane i aust. Innløpet ligg like aust for innløpet til Hervikfjorden. Nedstrandsfjorden deler seg i fleire greiner vidare innover. Gapafjorden går sørover mellom Sjernarøyane og Ombo, Jelsafjorden går austover, Sandsfjorden går nordaustover og Vindafjorden går nordover. Nedstrandsfjorden strekkjer seg om lag 17 km austover til der Jelsafjorden, Sandsfjorden og Vindafjorden har sine innløp. Sandsfjorden går vidare innover til Hylsfjorden og Saudafjorden, og heilt inn til Sauda i botn av Saudafjorden er det 61 km og til botn av Hylsfjorden 65 km. På nordsida av fjorden stikk det fleire djupe vågar inn frå fjorden. Muslandsvågen går inn til grenda Lernaland og Hindaråvågen går inn til tettstaden Hindaråvåg. Rett aust for Hindarvåg ligg tettstaden Nedstrand, som har gjeve namn til fjorden. Frå Nesheim på Kyrkjøy i Finnøy går det ferje over fjorden til Nedstrand. Fjordar i Rogaland Geografi i Tysvær Fjordar i Stavanger

699909

https://da.wikipedia.org/wiki/L.S.%20Kellner

L.S. Kellner

Ludvig Stephan Kellner (3. april 1796 i Aalborg – 17. januar 1883 i København) var en dansk officer og matematiker, far til August Stephan Frederik Christian Kellner. Militær karriere Han var søn af sekondløjtnant à la suite Stephan David Kellner (1738-1797) og Gertrude Fjeldsted (Filsted) (1759-1838). Han blev landkadet 1810, 1813 pagekadet med reserveret sekondløjtnants anciennitet af 24. december samme år i 3. jyske Infanteriregiment og ansattes 1815 ved Kronens Regiment, ved hvilket han erholdt premierløjtnants karakter i 1824 og blev virkelig premierløjtnant i 1826. Fra 1828-29 opholdt han sig i Paris for at studere deskriptiv geometri og forberede sig til lærer, hvorefter han i 1830 indtrådte i den til udarbejdelsen af en plan for Den kongelige militære Højskole nedsatte kommission. Efter skolens oprettelse samme år blev han lærer i deskriptiv geometri ved samme, hvilken virksomhed han fortsatte indtil 1861. Ved den nyoprettede Polytekniske Læreanstalt var han lærer i samme fag, først konstitueret fra 1830 og senere fast fra 1838-61. Ved siden af denne lærergerning underviste han tillige i krigsbygningskunst på Højskolen fra 1846-61. Han var imidlertid i 1834 blevet sekondkaptajn à la suite i Ingeniørkorpset og blev ved Hærloven af 1842 kaptajn à la suite i samme korps, forfremmedes 1848 til major à la suite, erholdt i 1851 oberstløjtnants karakter og i 1858 obersts karakter. Fra 1860 til 1863 var han chef for Den kongelige militære Højskole, og han erholdt sin afsked af krigstjenesten 19. december 1864. Efter sin afsked opholdt han sig i København og døde pludselig uden foregående sygdom 17. januar 1883. Som lærer ved Højskolen omtales han som "en hjertensgod, i Grunden gemytlig, yderst samvittighedsfuld Mand". Han blev Ridder af Dannebrogordenen 1845, Dannebrogsmand 1856 og Kommandør 1863. Matematiker Som matematiker har L.S. Kellner æren af at have indført den deskriptive geometri her i landet. Var det end nærmest et ydre kald, han fulgte, da han drog til Frankrig, satte sig ind i dette fag og gjorde sig bekendt med den rolle, det der spillede i den højere tekniske undervisning, har han derefter med troskab foredraget det for de hinanden afløsende hold på Den kgl. militære Højskole og Polyteknisk Læreanstalt. Og har han end aldrig gjort fordring på originalitet i sin forskning, så har han med stor flid sammenføjet de geometriske teorier, som da var udviklede af mænd som Jean-Victor Poncelet og Charles Dupin, med deskriptivgeometrien, som den oprindelig var udgået fra Gaspard Monge og hans skole. Derved er hans trykte lærebog i deskriptiv geometri (Den beskrivende (deskriptive) Geometris theoretiske Del, 1836, "anvendte Del", 1837-39; Deskriptivgeometri, 2. udgave, 1850-51) blevet vel egnet til at give et overblik over de første betydningsfulde skridt i det 19. århundredes geometriske udvikling, og trods nogen mangel på præcision i fremstillingen vidner den om tidlig opmærksomhed herhjemme for denne udvikling. Ægteskab Kellner blev gift 26. juli 1833 i Garnisons Kirke med Augustine Sophie Elisabeth Zuber (20. oktober 1803 i Helsingør - 19. maj 1857 i København), datter af major, senere oberst Aloysius Ferdinand Zuber (1748-1823) og Cecilie Cathrine Liebmann (1783-1815). Han er begravet på Garnisons Kirkegård. Tegning af Andreas Fritz i Officersforeningen. Litografi af I.W. Tegner & Kittendorff 1880 efter fotografi. Kilder Thomas Hansen Erslew, Almindeligt Forfatter-Lexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande fra 1814. V.E. Tychsen, Fortifikations-Etaterne og Ingenieurkorpset 1684-1893. Ingeniørofficerer fra Danmark Kommandører af 1. grad af Dannebrog Matematikere fra Danmark Faglitterære forfattere fra Danmark Danskere i 1800-tallet Personer fra Aalborg Ansatte ved Danmarks Tekniske Universitet Lærebogsforfattere fra Danmark

933430

https://da.wikipedia.org/wiki/Kuppet%20%28film%29

Kuppet (film)

Kuppet er en dansk kortfilm fra 1999 instrueret af Stefano González efter eget manuskript. Handling Kenneth og vennen Jimmy er fascinerede af Køges underverden, som Jimmys tre onkler er konger i. De har udtænkt det geniale kup og håber at kunne få onklerne med på en god deal. Men der er flere, der har skjulte dagsordener, og i forbryderverdenen kan venner og penge hurtigt skifte side. Medvirkende Claus Gerving, Kenneth David Rousing, Jimmy Louise Iversen, Mona Erik Holmey, Tommy Gorm Hansen, Frank Charlotte Juul, Louise Henrik Jandorf, Lillebror Referencer Eksterne henvisninger Kortfilm fra Danmark Filmskolefilm fra Danmark Danske film fra 1999

905438

https://da.wikipedia.org/wiki/Neville%20Isdell

Neville Isdell

Edward Neville Isdell (født 8. juni 1943) er en nordirsk forretningsmand, der tidligere var bestyrelsesformand og administrerende direktør for The Coca-Cola Company. Isdells familie flyttede til Zambia, da han var ti år gammel, og i 1966 blev han ansat i den lokale afdeling af The Coca-Cola Company. Herfra avancerede han, så han i 1972 blev leder af afdelingen i Johannesburg, firmaets største afdeling i Afrika. Han fik efterfølgende mere og mere betydningsfulde lederstillinger i Coca-Colas afdelinger i Australien, Filippinerne og Europa, inden han i 1998 blev bestyrelsesformand og administrerende direktør for afdelingen i Storbritannien. Han blev pensioneret som direktør i december 2001. Neville Isdell har siden sin pensionering fungeret som international konsulent for Coca-Cola, og han har været involveret i en række internationale samarbejder, blandt andet det amerikansk-russiske forretningsråd. Referencer Erhvervsfolk fra Storbritannien

458993

https://da.wikipedia.org/wiki/Ildst%C3%B8ttefly

Ildstøttefly

Ildstøttefly (, "kanonbåd") er fly der anvendes til taktisk flystøtte; CAS (close air support) og i mindre grad BAI (battlefield air interdiction). Modsat jagerbombere kræver indsættelsen af ildstøttefly, at man har luftoverlegenhed. Ombyggede transportfly som AC-130 Spectre har indbygget lateralt skyts, så et cirklende fly hele tiden har målet i sigte. COIN-fly (COunter-INsurgency) er ombyggede skolefly, eller specialbyggede fly, der typisk anvendes mod oprørsbevægelser. Disse ildstøttefly er en- eller tosædede og er oftest bevæbnede med maskingeværer og småkalibrede raketter. Kilder/henvisninger denstoredanske.dk ildstøttefly Hentet 15. januar 2019 Militærfly

967322

https://da.wikipedia.org/wiki/Chris%20Gardner

Chris Gardner

Christopher Paul Gardner (født 9. februar 1954 i Milwaukee, Wisconsin), er en amerikansk iværksætter og motivationstaler. Gardner voksede op under vanskelige forhold og har opbygget sin rigdom fra bunden. Han udgav i 2006 sin selvbiografi Jagten på lykken som samme år filmatiseredes med Will Smith i hovedrollen. Eksterne henvisninger Afroamerikanere Personer fra Milwaukee Iværksættere fra USA

942540

https://da.wikipedia.org/wiki/Le%20tunnel

Le tunnel

Le tunnel er en fransk/tysk science fiction-film fra 1933 instrueret af Kurt Bernhardt. Filmen er baseret på romanen Der Tunnel skrevet af Bernhard Kellermann i 1913. Der blev optaget en tysksproget udgave af filmen samtidig med den franske film med samme filmhold og tyske skuespillere. Samme roman blev også filmatiseret i Storbritannien to år senere. Filmen handler om konstruktionen af en enorm tunnel under Atlanterhavet til at forbinde Europa og Amerika. Handling En ingeniør ansættes til at planlægge og overvåge konstruktionen af en tunnel mellem Europa og USA. Imidlertid er der stærke interesser, der ikke ønsker tunnelen anlagt, og som bruger alle midler, herunder sabotage og mord, for at forhindre konstruktionen af tunnelen. Medvirkende Jean Gabin - Mac Allan Madeleine Renaud - Mary Allan Robert Le Vigan - Brooce, forbryder Edmond Van Daële - Arbejdsformand Gustaf Gründgens - Hr. Woolf, direktør for tunnelsyndikatet Pierre Nay - Hobby André Nox - Hr. Lloyd, finansmand Raymonde Allain - Ethel Lloyd André Bertic - Gordon Eksterne henvisninger Franske film fra 1933 Science fiction-film

208669

https://nn.wikipedia.org/wiki/Thermaik%C3%B3s

Thermaikós

Thermaikós (gresk Θερμαϊκός) er ein kommune i dei sørlege forstadane til Thessaloníki i Sentral-Makedonía i Hellas. Han høyrer til periferieininga Thessaloníki i periferien Sentral-Makedonía. Administrativ inndeling Kommunen vart danna i 2011 ved at ein slo saman dei tidlegare kommunane Epanomí Mikhanióna Thermaikós Dei tre tidlegare kommunane er no kommunaleiningar. Ved folketeljinga i 2011 hadde kommunen 50 264 innbyggjarar, medan kommunaleininga Thermaikós hadde 27 553 innbyggjarar. Byar og tettstader Heile kommunen ligg innanfor storbyområdet til Thessaloníki. Byane og tettstadene i kommunen er: Referansar Thermaikos Thermaikos Thermaikos

155310

https://nn.wikipedia.org/wiki/Spade

Spade

Spade er ein landbruks- og anleggsreiskap som vert nytta for å grava i jord, sand, snø, osb. Ein spade er laga av ei krum stålplate med treskaft. Tidlegare var spaden ein viktig reiskap innan jordbruk og anleggsarbeid. Innan hagebruk og gartnerinæringa er det framleis i bruk. Mange nyttar òg spade i private hagar og anna småarbeid. Landbruksreiskapar Anleggsreiskapar

3841232

https://sv.wikipedia.org/wiki/Physonota

Physonota

Physonota är ett släkte av skalbaggar. Physonota ingår i familjen bladbaggar. Kladogram enligt Catalogue of Life: Bildgalleri Källor Externa länkar Bladbaggar Physonota

749752

https://da.wikipedia.org/wiki/Stern-gruppen

Stern-gruppen

Stern-gruppen (eller Stern-ligaen) var en zionistisk terrorgruppe i det britiske mandatområde Palæstina opkaldt efter grundlæggeren Avraham Stern. Gruppen kaldte sig Lehi, hebraisk akronym for Lohamei Herut Israel (). Gruppen blev grundlagt af Stern i 1940 som en udbrydergruppe fra en anden organisation, Irgun. Den blev først kaldt Irgun Zvai Leumi be-Yisrael. Da Stern døde i 1942 og mange af medlemmerne blev arresterede, lå gruppen nede frem til, at den blev reformeret som Lehi under Israel Eldad, Natan Yellin-Mor og Yitzhak Shamir. Shamir skulle senere blive Israels statsminister. Stern-gruppen anså sig selv som antiimperialistisk og betragtede det britiske styre i Palæstina som en illegal okkupation. Den koncentrerede derfor sine angreb mod britiske mål (i modsætning til andre jødiske grupper, som også angreb arabere). Stern-medlemmer, som blev arresterede af briterne, nægtede at forsvare sig og hævdede kun, at retten, som repræsenterede en okkupationsmagt, ikke havde nogen jurisdiktion over dem og var illegal. Af samme grund undlod de at søge briterne om benådning selv i tilfælde, hvor de fik dødsstraf. I to tilfælde begik Stern-medlemmer selvmord i fængslet for at forhindre, at briterne hængte dem. Sent i 1940 blev Stern-medlemmet Naftali Lubenchik sendt til Beirut, hvor han mødte den tyske diplomat Werner Otto von Hentig og leverede et brev fra ledelsen i Stern, som tilbød, at Stern "tog aktiv del i krigen på Tysklands side" mod, at Tyskland støttede "etableringen af den historiske jødiske stat på national og totalitær basis, allieret med det tyske rige". Werner Otto von Hentig videreformidlede tilbuddet til den tyske ambassade i Ankara, men der kendes ikke noget officielt svar. Stern-gruppen forsøgte at etablere kontakt med Tyskland igen i december 1941 uden held. Ud over et antal højprofilerede aktioner udførte Stern-gruppen likvidering af britiske soldater og politibetjente og af og til også af jødiske kollaboratører. I 1947 sendte gruppen brevbomber til mange britiske politikere. Den saboterede også infrastruktur som broer, jernbaner og olieraffinaderier. Stern-gruppen finansierede sine aktioner ved donationer fra private, tvangsinddrevne midler fra jødiske samfund og bankrøverier. Stern-gruppen ophørte formelt at eksistere, da Israel blev oprettet, men fortsatte at operere især i Jerusalem indtil, gruppen blev knust efter terrordrabet på Folke Bernadotte. Berygtede terrorangreb 6. november 1944 – Lehi myrdede Lord Moyne, den britiske udsending i Kairo. Handlingen rystede briterne og gjorde Churchill rasende. To Lehi-medlemmer blev fanget og henrettet af briterne. 9. april 1948 – Lehi og Irgun angreb Deir Yassin. 17. september 1948 – Lehi myrdede FNs mægler grev Folke Bernadotte og FN-observatøren André Serot. Baggrunden var Bernadottes krav om at de palæstinensiske flygtninge skulle havde ret til at returnere til sine hjem. Drabene blev organiseret af Yehoshua Zetler og udført af en gruppe på fire mænd ledet af Meshulam Markover. Yehoshua Cohen affyrede skuddene. Lehi-lederne Nathan Yellin-Mor og Matitiahu Schmulevitz blev arresterede to måneder efter drabet. Alle mistænkte fik imidlertid amnesti af Israel i 1949. I 1980 oprettede Israel Lehiordenen, som tildeles tidligere medlemmer af Stern-gruppen. Noter Eksterne henvisninger Lehi (Jewish Virtual Library) Israels historie Palæstinas historie Terrorgrupper Etableret i 1940 Ophørt i 1948

3872060

https://sv.wikipedia.org/wiki/Roc%20Oliva

Roc Oliva

Roc Oliva, född den 18 juli 1989 i Barcelona, Spanien, är en spansk landhockeyspelare. Han tog OS-silver i herrarnas landhockeyturnering i samband med de olympiska landhockeytävlingarna 2008 i Peking. Referenser Externa länkar Sports-reference.com International Hockey Federation Spanska landhockeyspelare Spanska olympiska silvermedaljörer Olympiska silvermedaljörer 2008 Tävlande vid olympiska sommarspelen 2008 från Spanien Tävlande i landhockey vid olympiska sommarspelen 2008 Tävlande vid olympiska sommarspelen 2012 från Spanien Tävlande i landhockey vid olympiska sommarspelen 2012 Tävlande vid olympiska sommarspelen 2016 från Spanien Tävlande i landhockey vid olympiska sommarspelen 2016 Män Födda 1989 Levande personer Idrottare från Barcelona

15149

https://nn.wikipedia.org/wiki/Skonnert

Skonnert

Ein skonnert er eit gaffelrigga seglskip med minst to master. Dei tomasta skonnertane skil seg ut frå galeasar ved å ha stormasta som aktermast. Skonnerten som skipstype vart utvikla på 1600-talet. Dei tremasta skonnertane skil seg ut frå briggar og barkar ved stormasta er primært gaffelriggrigga. Skonnerten kan seiast å representere overgangen frå råsegl til gaffelrigg. Namnet «skonnert» kjem frå det skotske ordet schoon, som tyder å hoppa/spretta bortover sjøen, som når ein kastar flate steinar og får dei til å spretta bortover vassflata. Ein skonnert kan riggast på ei rekkje ulike vis: Den reint gaffelrigg skonnerten blir kalla «slettoppar» og har berre gaffelsegl og stagsegl. Slettopparane kunne mot slutten av seglskutetida ha opptil sju master. Polarskipet «Fram» var rigga som ein slettoppa skonnert. Toppseglskonnerten er sneseglrigga, men har i tillegg eit skværsegl (råsegl) på fokkemasta, og ofte òg på stormasta. Ein skonnertbrigg eller brigantin har to master, med skværseglrigg på fokkemasta og sneseglrigg på stormasta. Fokkemasta er tredelt med mers og stormasten er todelt med saling som typisk for skonnertriggen. Dette er således en blandingsrigg og den har også blitt kalt «hermafroditt-brigg» og «halv-brigg». I norske 1800-talskjelder er skonnertbrigg eller brigantin oftest kalt «skonnert» og det har ledet til mange misforståelser. Misforståelsene kan være at en antar at båten er omrigget og i leksikon er denne blandingsriggen fremstilt som en ren skonnert. Tremasta skonnertar med skværsegl på fokkemasta og sneseglrigg elles blir kalla skonnertbark eller skonnertskip. Kjelder Seglskip Fraktefartøy

302812

https://nn.wikipedia.org/wiki/Family%20Man%20av%20Fleetwood%20Mac

Family Man av Fleetwood Mac

«Family Man» er ein song av Fleetwood Mac frå albumet deira Tango In The Night i 1987. Han vart skriven av Lindsey Buckingham og Richard Dashut. I USA vart songen gjeven ut som den femte singelen frå abumet, som oppfølgjaren til «Everywhere». Singelen gjekk inn på salslista i mars 1988 og nådde 90. plassen på Billboard Hot 100. I Storbritannia vart han gjeven ut som den fjerde singelen, etter «Little Lies», og gjekk inn på 91. plassen der den 19. desember 1987, og nådde til slutt 54. plassen den 19. januar 1988. «Family Man» vart gjeven ut som ein spesiell, avgrensa boks med 7-tommarssingelen og to bilete av Susan Young og Christine Tongue. 12-tommarsversjonen inneheldt fleire miksar av «Family Man», i tillegg til albumsporet «You and I, Part 2». Songen finst òg på samlealbumet «The Very Best of Fleetwood Mac». Innhald 12" US single (Warner Brothers Records 0-20842) «Family Man» (Extended Vocal Remix) 8:30 «Family Man» (I'm A Jazz Man Dub) 8:52 «Family Man» (Extended gitar Remix) 6:26 «Family Party» (Bonus Beats) 4:36 «Down Endless Street» 4:24 Lister Kjelder Denne artikkelen bygger på «Family Man (Fleetwood Mac song)» frå , den 12. august 2015. oppgav desse kjeldene: The Great Rock Discography, 6th Edition, Martin C. Strong. ISBN 1-84195-312-1. Bakgrunnsstoff Songar frå 1987 Singlar frå 1987 Fleetwood Mac-songar Songar skrivne av Lindsey Buckingham Songar produserte av Richard Dashut Warner Bros. Records-singlar

268606

https://da.wikipedia.org/wiki/Fritz%20Sch%C3%A4r

Fritz Schär

Fritz Schär (13. marts 1926 i Kaltenbach – 29. september 1997 i Frauenfeld) var en schweizisk cykelrytter, som i 1953 vandt den første grønne pointtrøje nogensinde i Tour de France. Han sluttede også på en tredjeplads sammenlagt i Tour de France 1954. Eksterne henvisninger Mandlige cykelryttere fra Schweiz

269674

https://nn.wikipedia.org/wiki/Hvasser%20kyrkje

Hvasser kyrkje

Hvasser kyrkje er ei langkyrkje i Færder kommune i Vestfold og Telemark. Kyrkja vart innvigd i 1903, og tårnet (med våpenhus i tårnfoten) kom til i 1912. Kyrkja fekk glasmåleri til femtiårsjubileet i 1953. Bårehuset på kyrkjegarden er frå 1942. Bakgrunnsstoff Kyrkjesøk Kyrkjer i Færder Kyrkjer i Tønsberg domprosti Norske kyrkjer frå 1903 Langkyrkjer i Tunsberg bispedømme Kulturminne i Færder

1047428

https://da.wikipedia.org/wiki/Nervus%20auricularis%20magnus

Nervus auricularis magnus

Nervus auricularis magnus er en nerve i nakken og på siden af hovedet på mennesker. Den har udspring sammen med nervus transversus colli fra spinalnerverne i plexus cervicalis, og forløber ligesom transversus colli henover musculus sternocleidomastoideus, men derefter lodret opad imod øret, for næsten at løbe parallelt med vena jugularis externa. Den deler sig omkring dannelsen af denne vene til en posterior og en anterior gren, som forsynerer hver deres del af huden på regio parotideomasseterica. Kildehenvisninger Nerver

75104

https://nn.wikipedia.org/wiki/Keenspot

Keenspot

Keenspot er ein reklame- og betalingsfinansiert nettportal for teikneseriar. Per 14. november 2007 var over 50 forskjellige aktive teikneseriar med arkiv fritt tilgjengelege. Finansiering Det meste av Keenspot er fritt tilgjengeleg for alle brukarar ved reklamefinansiering. Sidan 2002 har det vore mogleg å teikne abonnement, som fjernar reklamebanner på nettstaden, gjev noko tilleggsmateriale og sendar ut ein e-post til medlemene. Viktigheit I februar 2001 hadde Keenspot 23 millionar besøkande på nettstaden sin per månad, med 47 ulike prosjekt. Dette berre eit år etter debuten på nettet. Ein del av teikneseriane på Keenspot har hatt suksess i popularitet, høg rangering på avstemmingslister og god mottaking hos kritikarane. Eit tal på seriar har avslutta samarbeidet og blitt sjølvhjelpt med nettplass. Aktive medlemer Goblins Comic Zebra Girl No Pink Ponies Chopping Block med fleire. Fotnotar Bakgrunnsstoff keenspot.com Teikneserienettstader USA-amerikanske nettstader

73673

https://nn.wikipedia.org/wiki/Carlow

Carlow

Carlow (irsk Ceatharlach, tyder «firedelt innsjø») er ein by i Republikken Irland. Han er det administrative senteret i County Carlow og ligg 84 km frå Dublin. Elva Barrow renn gjennom byen, som har om lag 20 000 innbyggjarar. Elva danna tidlegare grensa mellom grevskapa County Laois og Carlow. Historie Carlow-området har vore busett i fleire tusen år. Ein meiner at St. Mullins kloster vart grunnlagd på 600-talet. Carlow Castle vart bygd av William Marshal, jarlen av Striguil og lorden av Lesinter 1207-1213 for å vakte over den vikige vadestaden over elva. Ballyloughan Castle, Ballymoon Castle, Leighlinbridge Castle og Tårnhuset vart alle bygd på 1300-talet. Saint Patrick's College vart starta i 1793 og Carlow tinghus vart bygd på 1800-talet. I 1650, under Cromwell si erobring av Irland, vart Carlow omleira og erobra av engelske styrkar. Under opprøret i 1798 var Carlow åstad for massakeren av 600 opprørarar og sivile etter at United Irishmen ikkje klarte å ta byen. Kjelder Denne artikkelen bygger på «Carlow» frå , den 27. oktober 2007. Bakgrunnsstoff Turisme i Carlow Verksemder i Carlow County Turistattraksjonar i Carlow Byar i Republikken Irland

274284

https://nn.wikipedia.org/wiki/Kabru

Kabru

Kabru er eit 7 412 meter over havet høgt fjell i Himalaya, på grensa mellom Nepal i vest og India i aust. Kabru, som består av tre fjelltoppar, ligg på same fjellryggen som verdas tredje høgste fjell; Kantjendjunga. Den sørlegaste av toppane i Kabru når opp til 7 318 meter over havet, og er, på 27|36|30|nordleg breidd, den aller sørlegaste av 7 000-meterstoppane på jorda. Eit indisk klatrelag sendt av ut den nasjonale hæren kleiv til topps på den høgste toppen i mai 1994, som då vart vitja for aller fyrste gong. Kjelder Denne artikkelen bygger på «Kabru» frå , den 15. februar 2014. Himalaya Fjell i India Fjell i Nepal

1969068

https://sv.wikipedia.org/wiki/Ophiopholis%20japonica

Ophiopholis japonica

Ophiopholis japonica är en ormstjärneart som beskrevs av George Richard Lyman 1879. Ophiopholis japonica ingår i släktet Ophiopholis och familjen bandormstjärnor. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life. Källor Bandormstjärnor japonica

70064

https://da.wikipedia.org/wiki/R%C3%A6hr%20Sogn

Ræhr Sogn

Ræhr Sogn er et sogn i Thisted Provsti (Aalborg Stift). I 1800-tallet var Hansted Sogn (Thisted Kommune) og Vigsø Sogn annekser til Ræhr Sogn. Alle 3 sogne hørte til Hillerslev Herred i Thisted Amt. Ræhr-Hansted-Vigsø sognekommune skiftede i 1964 navn til Hanstholm Kommune og blev ved kommunalreformen i 1970 kernen i en storkommune med samme navn. Ved strukturreformen i 2007 indgik Hanstholm Kommune i Thisted Kommune. I Ræhr Sogn ligger Ræhr Kirke. I sognet findes følgende autoriserede stednavne: Bavn (areal, bebyggelse) Borup (bebyggelse) Febbersted (bebyggelse, ejerlav) Hamborg (bebyggelse) Hedegårde (bebyggelse) Hjertebjerg Høj (areal) Krog (bebyggelse) Kælderhule (areal) Kællingdal (areal, bebyggelse) Kærtoft (areal) Nytorp (bebyggelse) Pugdal (bebyggelse) Ræhr (bebyggelse, ejerlav) Ræhr Sø (areal) Savbjerg (areal, bebyggelse) Sårup (bebyggelse, ejerlav) Trælshøje (areal) Øster Ræhr (bebyggelse) Noter Eksterne kilder/henvisninger Sogne i Thisted Kommune Sogne i Aalborg Stift Sogne i Hillerslev Herred

1083154

https://da.wikipedia.org/wiki/Nokia%20Arena

Nokia Arena

Nokia Arena er en ishockeyarena i Tampere i Finland. Den blev indviet d. 3. december 2021. Der afholdes et stort antal idræts- og musikarrangementer i arenaen. Den er i øjeblikket hjemmebane for Tamperes to største ishockeyhold, Tappara og Ilves. Arenaen er blevet specialbygget til det kommende verdensmesterskab i hockey i 2022. Referencer Eksterne henvisninger Nokia Arenas hjemmeside (på engelsk) Idrætsanlæg i Finland Tampere Etableret i 2021 Multiarenaer

1220129

https://sv.wikipedia.org/wiki/Consequences%20%28musikalbum%20av%20Godley%20%26%20Creme%29

Consequences (musikalbum av Godley & Creme)

Consequences är den brittiska duon Godley & Cremes debutalbum. Den gavs ut 1977 som en trippel-LP, men kom året efter även i två olika nedkortade versioner. Duon, bestående av före detta 10cc-medlemmarna Kevin Godley och Lol Creme, hade redan i början av 1970-talet uppfunnit en gitarreffektapparat, den så kallade gizmotronen, och använt den på flera av 10cc:s låtar. När de 1976 lämnade gruppen beslutade de sig för att göra ett konceptalbum där gizmotronen skulle få en mer framträdande roll. Resultatet blev Consequences. Skivan är ett temaalbum omkring människans kamp mot naturen och dess konsekvenser (engelska: consequences). Förutom instrumentalmusik, till största delen framförd via gizmotronen, innehöll den ett antal poplåtar av 10cc-snitt. Textmässigt binds albumet samman av en radioteaterpjäs med fyra män och kvinna. Dessa är paret Stapleton samt deras respektive skilsmässoadvokater Haig och Pepperman. Pianisten Mr. Blint, som vägrade sälja sin tomt när kontorshuset restes, är den femte personen. Handlingen utspelas till stor del på Haigs kontor. Historien är skriven av komikern Peter Cook, som även står för alla fyra männens röster. Fru Stapletons röst görs av Judy Huxtable. Skivan blev ingen större succé, och på senare skivor gick duon tillbaka till mer traditionell musik. Låtlista Sida A "Seascape" – 2:51 "Wind" – 3:54 "Fireworks" – 1:00 "Stampede" – 6:14 "Burial Scene" – 3:07 Sida B "Sleeping Earth" – 6:42 "Honolulu Lulu" – 3:20 "The Flood" – 7:55 Sida C "Five O'Clock in the Morning" – 3:53 "Dialogue" – 4:05 "When Things Go Wrong" – 3:42 "Dialogue" – 6:40 "Lost Weekend" – 4:50 Sida D "Dialogue" – 6:25 "Rosie" – 3:07 "Dialogue" – 1:06 "Office Chase" – 2:34 "Dialogue" – 4:17 "Cool, Cool, Cool" – 2:53 "Dialogue" – 0:07 Sida E "Cool, Cool, Cool (Reprise)" – 0:30 "Dialogue" – 0:47 "Sailor" – 2:10 "Dialogue" – 5:10 "Mobilization" – 1:45 "Dialogue" – 2:12 "Please, Please, Please" – 1:57 "Dialogue" – 5:49 Sida F "Blint's Tune - Movements 1-17" – 14:17 Referenser Externa länkar Mr Blint's Attic (privat Consequences-sajt) Musikalbum 1975 Trippelalbum

61214

https://is.wikipedia.org/wiki/J%C3%B3n%20Helgason

Jón Helgason

Jón Helgason getur átt við: Jón Helgason prófessor Jón Helgason stórkaupmann Jón Helgason alþingismann Jón Helgason biskup

67270

https://is.wikipedia.org/wiki/David%20Lean

David Lean

David Lean (fæddur 25. mars 1908 í Croydon á Englandi; látinn 16. apríl 1991 í London) var enskur kvikmyndaleikstjóri. Hann hlaut Óskarsverðlaunin fyrir Brúna yfir Kwai-fljót (1957) og Arabíu-Lawrence (1962). Árið 1984 var hann sleginn til riddara af reglu breska heimsveldisins. Kvikmyndir Undir gunnfána (In Which We Serve, 1942) Þetta heillakyn (This Happy Breed, 1944) Frá Furðuströndum (Blithe Spirit, 1945) Stutt kynni (Brief Encounter, 1945) Glæstar vonir (Great Expectations, 1946) Oliver Twist (1948) Ástríðufull vinátta (The Passionate Friends, 1949) Madeleine (1950) Ósýnilegi veggurinn (The Sound Barrier, 1952) Tengdasynir óskast (Hobson's Choice, 1954) Sumar (Summertime, 1955) Brúin yfir Kwai (The Bridge on the River Kwai, 1957) Arabíu-Lawrence (Lawrence of Arabia, 1962) Doktor Sívagó (Doctor Zhivago, 1965) Dóttir Ryans (Ryan's Daughter, 1970) Ferðin til Indlands (A Passage to India, 1984) Tenglar Okkar maður; grein í Morgunblaðinu 1990 Breskir kvikmyndaleikstjórar Óskarsverðlaunahafar í flokki besta leikstjóra

82856

https://is.wikipedia.org/wiki/Karl%20Weierstrass

Karl Weierstrass

Karl Weierstrass (ritað Karl Theodor Wilhelm Weierstraß á þýsku) (31. október 1815 – 19. febrúar 1897) var þýskur stærðfræðingur. Hann hannaði og kynnti Weierstrassfallið, sem síðar var nefnt eftir honum. Bolzano-Weierstrass setningin er einnig kennd við hann. Georg Cantor var einn nemenda hans. Skilgreining Weierstrass á samfelldni Weierstrass notaði eftirfarandi ε/δ-skilgreiningu til að skilgreina samfelldni: er samfellt í ef fyrir sérhvert þ.a. Weierstrass, Karl

961117

https://da.wikipedia.org/wiki/Laminat

Laminat

Laminat, også kaldet højtrykslaminat, er et materiale lavet af mange lag papir (ca. 60-70 %) og harpiks (ca. 30-40 %), som varmebehandles. Under den høje varme presses delene hårdt sammen til en fast plade. Jo flere lag, jo tykkere plade. Laminat kan laves i stort set alle tænkelige farver eller med overflader, som ligner f.eks. træ eller har specielle mønstre. Det er et meget modstandsdygtigt materiale, som tåler at blive brugt, og som er rengøringsvenligt. Netop derfor er det et populært materiale til f.eks. bordplader. Referencer Kompositmaterialer

561897

https://no.wikipedia.org/wiki/Miriam%20Vogt

Miriam Vogt

Miriam Vogt (født 20. mars 1967 i Starnberg) er en tysk tidligere alpinist. Utforspesialisten Vogt vant ett renn i verdenscupen i løpet av karrieren (12. desember 1992 i Vail). Senere samme sesong tok hun gull i kombinasjonen under VM 1993 i Morioka. Miriam Vogt la opp i 1998. Pallplasseringer i verdenscupen Referanser Eksterne lenker Tyske alpinister Verdensmestere i alpint Deltakere for Tyskland under Vinter-OL 1992 Alpinister under Vinter-OL 1992 Deltakere for Tyskland under Vinter-OL 1994 Alpinister under Vinter-OL 1994 Personer fra Starnberg Fødsler i 1967 Tyske mestere i alpint

973605

https://da.wikipedia.org/wiki/PubMed

PubMed

PubMed er en gratis søgemaskine der primært har adgang til MEDLINE databasen med henvisninger og abstracts om biovidenskab og biomedicinske emner. United States National Library of Medicine (NLM) ved National Institutes of Health vedligeholder databasen som en del af informationssøgningssystemet Entrez. Fra 1971 til 1997, havde MEDLINE online adgang til MISPEL Online computerdatabase, primært været gennem institutionelle faciliteter, såsom universitetsbiblioteker. PubMed, der først blev udgivet i januar 1996, indvarslede en æra af private, gratis, hjem - og kontor-baseret MEDLINE søgning. PubMed-system blev tilbudt gratis for offentligheden første gang i juni 1997. Et PMID (PubMed identifier eller PubMed unique identifier) er en unik integralværdi, der starter med 1 og er givet til enhver PubMed-entitet. Et PMID er ikke det samme som en PMCID, der er identifikatoren for alle værker udgivet i den frit tilgængelige PubMed Central. Tilkendelsen af et PMID eller PMCID til en publikation fortæller læsere noget om typen eller kvaliteten af indholdet. PMID'er gives til breve til redaktøren, redaktionelle meninger, op-ed-klummer og andre dele som redaktøren vælger at inkluderer i tidsskriftet, såvel som peer-reviewed artikler. Eksistensen af identifikationsnummeret er også bevis for at artiklen ikke er blevet tilbagetrukket på grund af svindel eller forseelser. Offentliggørelsen af enhver rettelse til den oprindelige artikel kan også få et PMID. Referencer Netdatabaser

45336

https://is.wikipedia.org/wiki/%C3%8Dsarr

Ísarr

Ísarr er íslenskt karlmannsnafn og forn ritháttur nafnsins Ísar. Dreifing á Íslandi Heimildir Íslensk karlmannsnöfn

138732

https://is.wikipedia.org/wiki/Sota%20Hirayama

Sota Hirayama

Sota Hirayama (fæddur 6. júní 1985) er japanskur knattspyrnumaður. Hann spilaði 4 leiki og skoraði 3 mörk með landsliðinu. Tölfræði Tenglar National Football Teams Japan National Football Team Database Japanskir knattspyrnumenn

218410

https://da.wikipedia.org/wiki/Fran%C3%A7ois-Ren%C3%A9%20de%20Chateaubriand

François-René de Chateaubriand

François-René de Chateaubriand (født 4. september 1768, død 4. juli 1848) var en fransk forfatter, politiker og diplomat. Han anses for at være stifteren af romantikken i fransk litteratur. Liv og forfatterskab Chateaubriand var af gammel, adelig familie og beslægtet med Malesherbes. Sin barndom levede han på den gamle borg Combourg. Tidlig udvikledes hans sværmeriske, melankolske naturfølelse i Bretagnes store, vilde egeskove med udsigt til det brusende hav. Længe vaklede han i valget af livsstilling, ville først være søofficer, så gejstlig, men blev endelig infanteriløjtnant. Efter faderens død i 1786 gik han til Paris, kom i litterære kredse og påvirkedes af forfattere som Parny, Chamfort og Laharpe, han blev fritænker, og skønt han som ægte adelsmand kom til hoffet i Versailles, var hans sind dog fanget af Rousseaus reformatoriske ideer. Imidlertid pinte det ham at være tilskuer ved revolutionens første voldsomme udbrud, han higede mod ny jord, mod utopier, og drog 1791 til Nordamerika, oprindeligt med den plan at finde Nordvestpassagen. Men på vejen nord på fordybede han sig i de store urskove ved de kanadiske søer, han genfandt sin barndoms vilde sceneri i mere storladen målestok, han forelskede sig i de vildes uskyldsrene naturliv; den fremtrængende kultur syntes ham demoraliserende over for denne primitivitet. I urskovens tungt brusende stilhed undfangede han ideen til de senere så berømte skildringer af naturlivet og naturfolkets undergang: Atala, René, Les Natchez. Tilfældig erfarede han revolutionens stormgang i hans fædreland: kongen og tronen var truet. Han vendte hurtig tilbage til Paris 1792. Han blev uden kærlighed gift med en rig dame, hvilket ægteskab hans familie fremtvang. Forarget over begivenhedernes gang emigrerede han sammen med sin broder, lod sig indrullere som menig i prinsernes hær og gik med østriger- og emigrantarmeen mod sit fædrelands grænser. Ved Thionville blev han hårdt såret, tillige offer for koppeepidemien, flygtede syg over Ostende til Jersey og derfra til London, hvor han blev helbredt. I London levede han nu fra 1793 til 1800 i usle kår, svagelig og henvist til at leve for største delen af oversætterarbejde. Her udgav han også 1797 sit første arbejde: Essai historique, politique et moral sur les révolutions anciennes et modernes, considérées dans leur rapport avec la révolution française, et uklart, ufrit og umodent værk, der dog endnu ganske er gennemsyret af den Rousseau’ske oplysningsfilosofi. Imidlertid ændredes hans livsbetragtning: revolutionen havde ramt ham personlig, hans broder var død under guillotinen, hans moders og søsters liv forkortedes ved hårdt fængsel. Da moderen døde i 1798, foregik der et brat omslag i hans religiøse følelsesliv, der nu vendte sig til og fandt trøst i en positiv kristendomsbekendelse. Som forløber for sit hovedværk offentliggjorde han 1801 i Mercure de France Fortællingen Atala (på dansk ved Johannes Jørgensen, 1888), der skildrer en ung, kristnet indianerindes kærlighed til den unge, hedenske indianer Chactas; i helligt sværmeri foretrækker jomfruen døden frem for den hedenske elskov. Skuepladsen for denne skildring er den amerikanske urskov, hvis storladne pragt og fylde i digterens sjæl føder en diktion af dengang ukendt poetisk kraft og flugt. Omkring den strenge beretning om kristelig askese, om kristendommens sejr, bruser en stemningsfyldt prosa, der er den franske romantiks første vårbrud. Atala udgør kun en som eksempel anbragt episode af Chateaubriands navnkundige værk Le génie du christianisme, der udkom 1802, et forsvar for kristendommen ikke i dogmatisk eller historisk forstand, men som følelsens religion, fantasiens evangelium, den kilde, hvoraf martyr-ekstase, altopofrelse og salighedshåbet vælder. Uden logik, uden forstandsundersøgelse docerer han sin poetiske kristendom og dens magt gennem tiderne med en ildfuld veltalenhed, der rev alle hen. Hans bevisførelse går ofte i cirkellinje. Konklusionen af værket er følgende: kristendommen er fuldkommen, menneskene ufuldkomne; da nu intet fuldkomment kan udgå fra noget ufuldkomment, kan kristendommen ikke være kommet fra mennesker, men fra Gud, og er den kommet fra Gud, kan den kun være meddelt menneskeheden gennem åbenbaring - følgelig er kristendommen en åbenbaret religion. Chateaubriands bog var et led i den reaktion mod det 18. århundredes rationalisme, hvor efter sindene allerede længtes: uden i mindste måde at være ortodoks gav den de religiøse tendenser vækst og pustede til det romantiske sværmeri. Efter 18. Brumaire var Chateaubriand vendt hjem til Frankrig; Le génie du christianisme passede ind i Napoleons planer, der netop deng ang gik ud på en forsoning med Romerkirken. Hans forhold til Napoleon blev da også en kort tid venskabeligt, 1803 sendtes han som gesandt til Rom, men allerede året efter fratrådte han sin stilling for at protestere mod justitsmordet på hertugen af Enghien. I 1806 tiltrådte han sin store udenlandsrejse, besøgte Grækenland, Lilleasien, Palæstina, Afrika og Spanien og samlede sine rige iagttagelser, sine følelser og stemninger dels til en stor religiøs prosa-epopé Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne (2 bind, 1809), hvori hedenskab brydes med kristendom, hedensk elskov med kristelig, indtil den kristne helt, Eudoros, besejrer sig selv og i Rom lider martyrdøden under Diocletian, dels til en beåndet rejseskildring Itinéraire de Paris à Jérusalem (3 bind, 1811), en art scenarium til handlingen i Les martyrs. Forinden disse to værkers fremkomst havde han 1807, som særskilt lille bog, udgivet René, der lige som Atala egentlig udgør en episode af Le génie du christianisme. René er måske det mest typiske udtryk for Chateaubriands digterindividualitet, en art selvbiografi; René er en fransk "Werther": sygelig følsom, gnavet af en dump verdenssmerte, forfærdet over sin søsters skæbne, der i klosteret gør bod for en ulyksalig lidenskab, hvis genstand han selv uafvidende har været, ryster han kulturens støv af sine fødder, drager til Amerikas urskove og fordyber sig i træernes tungsindige brus, i et halvt asketisk, halvt vellystigt sværmeri, i sorgens monotoni. I Les Natchez, der dog først udkom 1825, fortsættes Renés liv og religiøse udvikling: han gifter sig med en indianerinde og falder i kampen; indianerstammen selv - Les Natchez - går til grunde, meget pompøst og højtideligt med indgriben af både dæmoner og engle. Under sit ophold i Spanien inspireredes han i Alhambra til sin berømte fortælling Les aventures du dernier des Abencérages. Alle disse prosa-digtninger vandt europæisk ry og endnu i dag kan hans naturmaleris friske kraft gribe læseren. Han behandler sproget som en mester, hans foredrag er som orgelspil: snart smelter det hen i søde harmonier, snart bruser det op i følelsens vælde, i fantasiens flyvende rytmer. Chateaubriand var Frankrigs første egentlige romantiker, men trods al den religiøse ekstase gnaves hans produktion inderst inde af livsledens orm. Politiske gerning Hans statsmands-løbebane bragte ham kun ringe ære. En grænseløs forfængelighed, der lige frem udartede til en latterlig skinsyge over for den sejrrige Napoleon, og en ganske umandig irritabilitet prægede al hans offentlige færd. Hans had til Napoleon blev mere og mere lidenskabeligt, især efter at denne 1811 havde forbudt hans tiltrædelsestale til Akademiet, fordi den var imod revolutionen og kejserdømmet. Efter kejserens fald udgav han 1814 en skamløs pamflet De Bonaparte et des Bourbons, som Ludvig 18. selv mente gavnede ham mere end en hel hær. I de 100 dage var han kongens indenrigsminister i Gent, siden optrådte han, som Pair af Frankrig på yderste fløj af højre og viste sig i sine politiske skrifter, navnlig i La monarchie selon la charte (1816), som endnu mere royalistisk end selve kongen, der forbitredes over hans uforbeholdne udtalelser, så Chateaubriand nogle år var i unåde, indtil hans panegyrik over hertugen af Berry ved dennes død 1820 på ny bragte ham i yndest. Skiftevis var han gesandt i Berlin, minister, gesandt i London, befuldmægtiget på kongressen i Verona, hvor han varmt talte grækernes sag, var i 1823 udenrigsminister, fremkaldte som sådan den spanske krig, der medførte enevældens genoprettelse i Spanien, men kom i klammeri med statsministeren, Villèle, og fik pludselig sin afsked 1824. Fra nu af trådte han over i den liberale opposition, hilste Karl 10.s tronbestigelse i sit begejstret affattede flyveskrift Le roi est mort! vive le roi!, men da han alligevel ikke opnåede at blive minister, vedblev han at støtte oppositionen og førte navnlig et heftigt angreb mod den genoprettede censur. I 1828 blev han, under det liberale ministerium Martignac, gesandt i Rom, men nedlagde straks sin post, da dette 1829 måtte vige for ministeriet Polignac. Efter Julirevolutionen, hvori han ikke deltog, nægtede han Ludvig Filip troskabsed, kæmpede for Chambords nedarvede tronret og søgte at iværksætte en alliance mellem legitimisterne og demokratiet. Den fordrevne bourbon’ske linje helligede han trofast sin kamp, og han fortsatte i brochurer og avisartikler sin polemik mod borgerkongedømmet: sin politiske trosbekendelse gav han i De la restauration et de la monarchie élective (1831) følgende karakteristiske Form: "Jeg er Tilhænger af Bourbon’erne af æresfølelse, royalist af overbevisning, republikaner af tilbøjelighed". I øvrigt levede han resten af sit liv i fred i Abbayes-aux-Bois, nær ved sin mangeårige, tro veninde, Mme. Récamier, i hvis salon han fejredes som en gud af det unge Frankrig, sysselsat med historiske og litterære studier, blandt andet med et værk om engelsk litteratur, en oversættelse af Miltons Paradise lost (1836), men navnlig med affattelsen af sine Mémoires d’outre-tombe. Som titlen siger, skulde de først udkomme efter hans død. Imidlertid nødte pengetrang ham til at afhænde manuskriptet til en forlægger, og denne begyndte allerede i hans sidste leveår at lade livserindringerne trykke i presse, hvor efter de udkom i 12 bind (1849-50, ny udgave ved Biré i 6 bind 1898-1900). I memoireværket røber den fantasiomtumlede digter-politiker sig ofte som en uklar, svag og smålig ånd; dog rummer erindringerne en mængde materiale. Mindesmærke Nationen rejste 1875 et mindesmærke (af Millet) på hans grav i Saint-Malo, hvor han jordedes på en klippe i havet. Oeuvres complètes udgaves af ham selv (1826-31, 31 bind), af Sainte-Beuve (1859-61, 12 bind). Gustave Doré illustrerede Atala (1862). Hans Correspondance générale udkom 1912-13 i 4 bind. Forfatterskab Essai historique, politique et moral sur les révolutions anciennes et modernes, considérées dans leurs rapports avec la Révolution française (1797) Atala (1801) René (1802) Génie du christianisme (1802) Les Martyrs (1809) Mémoires de ma vie (1809) Itinéraire de Paris à Jérusalem (1811) De Buonaparte et des Bourbons (1814) Les Natchez (1826) Voyage en Amérique (1827) Études historiques sur la chute de l’Empire romain (1831) Essai sur la littérature anglaise (1836) Le Congrès de Vérone (1838) La Vie de Rancé (1844) Mémoires d'outre-tombe, udgivet posthumt (1848). Desuden skrev han kritiske artikler, utrykte værker (Abencerrages, Moïse, tragedier, lyrik, politiske afhandlinger), samt oversættelsen Le Paradis perdu, af John Milton (Paradise Lost). Litteratur Erindringer fra den anden Side Graven 1-3. I uddrag og oversættelse ved Kai Flor. Gyldendal, 1943. Erindringer fra hinsides graven 1-2. Oversat af Jacques Berg. Forum, 1990. Referencer Eksterne henvisninger Sophus Michaëlis: "Chateaubriand, François René, Vicomte de" i: Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind IV (1916), s. 797-799 François-René de Chateaubriand på Den store danske – Gyldendals åbne encyklopædi Faglitterære forfattere fra Frankrig Udenrigsministre fra Frankrig Diplomater fra Frankrig Biografiforfattere fra Frankrig Digtere fra Frankrig Dramatikere fra Frankrig Litteraturkritikere fra Frankrig Essayister fra Frankrig Monarkister Vicomter fra Frankrig Franskmænd i 1700-tallet Franskmænd i 1800-tallet

660957

https://da.wikipedia.org/wiki/Fyns%20historie

Fyns historie

Fyns historie har været kendetegnet af den rige landsbrugsjord, de mange købstæder og rollen som trafikknudepunkt. Derudover er Fyn det sted i Danmark med flest herregårde. Mange af de ældre landsbyer er velbevarede. Forhistorie Den overordnede historie på Fyn i forhistorisk tid adskiller sig ikke fra det man ved om det øvrige Danmark. Fyn har dog nogle særdeles fine arkæologiske fundsteder fra perioden. Fra ca. 11000 f.v.t. til 4000 f.v.t. drev man jagt, fiskeri og samlervirksomhed. Ca. 4000 f.v.t. kom et vist landbrug til Fyn. Man holdt både tamdyr, som okse, ged og svin, og dyrkede korn vha. svedjebrug. Man brændte skove af, for at lave ny landbrugsjord, og pløjede jorden med arden. Det førte til overskud, der muliggjorde handel og befolkningstilvækst. Magtcentre I århundrederne efter Kristi fødsel var Gudme centrum for magt og handel på Fyn, og de guldfund fra perioden, der er gjort dér, er de rigeste i landet. På Fyn (det gamle Fyns Amt) er der ca. 600 fredede fortidsminder fra forhistorisk tid. De ældste er dysser og jættestuer, bygget af stenalderbønder ca. 3000/4000 år før vor tidsregning. Jættestuerne viste rigdom og markerede territorium, og der er særligt mange på Sydøstfyn, Horne Land, Ærø og Langeland. Skikken med at begrave prominente folk i høje fortsatte helt op til vikingetiden. Fra bronzealderen kendes Lusehøj ved Voldtofte, mens vikingetiden også er repræsenteret ved nogle flotte fund, fx Ladbyskibet eller den store skibssætning ved Glavendrup. Fra jernalderen, omkring 500 e.v.t., stammer de ældste bebyggelser. Flere handelspladser rundt om på øerne var også blevet permanente, og er måske forløbere for de første byer. Historisk tid Historisk tid, dvs. den periode, hvorfra man har tekstligt vidnesbyrd om fortiden, starter omkring år tusind med kristendommen, og de skriftkloge gejstliges, indtog. Samtidig begyndte en gryende centralmagt at gøre sig gældende, muligvis ved bygningen af trelleborgen Nonnebakken ved Odense. Landbrug fra vikingetid til udskiftning Omkring år tusind skiftede man fra arden til hjulploven, der mere effektivt kunne vende jorden. Senere, omkring år 1200, kom de første vandmøller, hvilket muliggjorde en befolkningsvækst og en lang række nye landsbyer i 1200- og 1300-tallet. Man dyrkede jorden i fællesskab ude i landsbyerne, i det såkaldte vangebrug. Denne middelalderlige dyrkningsform fortsatte helt frem til udskiftningen omkring år 1800, hvor hver jordbruger fik sin jord samlet på et sted – nogle gange udenfor landsbyerne. Man gik desuden over til svingploven. Landbrugsreformerne banede vejen for bedre udnyttelse af jorden, men tabte også, ved fællesskabets afskaffelse, landbrugssamfundets laveste klasse – de inderste – på jorden. Dansk landbrug gik i løbet af 1800-tallet til at blive en eksportvirksomhed med animalske produkter, baseret bl.a. på andelsvirksomheder. Den fynske landsbystruktur er anderledes end i resten af landet. Da der er særdeles mange godser på Fyn (over 120 hovedgårde!), har de kunnet kontrollere udviklingen på landet i stor grad. Derfor blev mange landsbyer holdt samlet selv efter udskiftningen, hvilket har gjort, at Fyn har flere velbevarede landsbyer end resten af Danmark. Administration Siden middelalderen havde Fyn været delt op i syv len, der var styret af lensmænd. Efter enevældens indførsel i 1660, blev amterne indført i 1662. Amterne fortsatte med at være den primære regionale administration ved siden af byernes magistrater og godsernes herremænd. Der var syv amter til at starte med, men via sammenlægninger endte man i 1970, efter 300 år, med ét amt: Fyns Amt. Stiftamtmanden holdt til i Odense. Med udgangen af 2006 ophørte amterne med at eksistere, og Region Syddanmark så dagens lys i stedet. Kongemagten gjorde sig også gældende på Fyn med borgbyggeri, blandt andet Hindsgavl, Ørkild, Søbygaard og Magelund (senere kaldt Lykkesholm) samt muligvis Næsbyhoved Slot. Nyborg var stabelstad og hovedfæstning på Fyn. Købstæder og byer Selvom Fyn ligger midt i Danmark, var vejene henover øen meget dårlige langt op i tid. Derfor blev de fleste købstæder grundlagt ved kysterne eller, i Odenses tilfælde, ved andre vandveje. Skibsfarten har derfor haft gode vilkår på Fyn, særligt i det sydfynske. Der opstod flere købstæder på Fyn, hele ni, foruden Odense. Odense er den ældste, nævnt første gang 988, medens de andre kommer til de næste 300 år. Efter næringsfriheden i 1862 og fremkomsten af jernbanen, kunne købstæderne ikke fastholde deres monopol på byerhverv, der også spredte sig til stationsbyer. Kirker Den første gang navnet Odense optræder i et dokument er i 988, hvor byen udnævnes til bispeby. Kirken er dermed blevet administreret herfra. Som i resten af Danmark så Fyn et boom i antallet af landsbykirker i 1100- og 1200-tallet, og endte med ca. 200 landsbykirker i Fyns Amt. En af Danmarks syv rundkirker ligger i Horne. Henvisninger Litteratur En artikel i "På strejftog i fynsk natur" Historie Danmarks historie

158042

https://is.wikipedia.org/wiki/%C3%81byrg%C3%B0artrygging

Ábyrgðartrygging

Ábyrgðartrygging er skaðatrygging sem aðili tekur ef hann hefur þann tilgang að tryggja vátryggingartaka gegn tjóni sem hann verður ábyrgur fyrir, hvort sem það er beint eða vegna samsömunar. Algengt er að slíkar tryggingar séu teknar vegna atvinnustarfsemi og í sumum tilvikum er jafnvel lögskylt að taka þær, svo sem í tilviki fasteignasala og lögmanna. Bótaréttur Lögfræði

313287

https://nn.wikipedia.org/wiki/Fridtjov%20Urdal

Fridtjov Urdal

Fridtjov Urdal () er ein norsk kulturarbeidar, kunstformidlar og forfattar frå Sunnfjord. Han vaks opp i Årebrot i dåverande Flora kommune og er busett på Vassenden i Sunnfjord. Urdal har inga formell utdanning etter folke- og framhaldsskulen, men var ei tid lærling ved Mo Jordbruksskule i Førde. Sidan 1991 har han vore tilsett ved Sogn og Fjordane kunstmuseum i Førde (tidlegare Sogn og Fjordane kunstnarsenter) i ulike stillingar. Urdal er ein mangfaldig og mykje brukt formidlar med emne frå eit breitt spekter av norsk kunst- og kulturhistorie. Om skriftstykka sine seier han sjølv at han likar å sjå «korleis det ser ut på den andre sida». Derfor er han ofte uventa i kasta sine, med frisk biletbruk og frodige ordval. Fridtjov Urdal er ein kunnskapsrik og levande forteljar, med røter i den folkelege forteljekunsten, noko som også viser seg i forfattarskapen. Urdal har gitt ut fleire bøker, mellom anna to bøker med folkelege historier og vitsar frå Sogn og Fjordane, Båten som gjekk på tvers (1981) og Fluga på veggen (1983), og ei samling med ord og uttrykk frå Sunnfjord, På hogg å' belegg (1997, saman med Jan Petter Korsedal). Saman med Rolf Losnegård skreiv han skodespelet Det var ein gong ein krig, som Sogn og Fjordane teater sette opp i 1982. Urdal har òg prøvd seg som skodespelar, i Jubelhornet av Rolf Losnegård, med tittel etter ei novelle av Jakob Sande, og i fjernsynsserien Fantestrekar i barne-tv (NRK Sogn og Fjordane 2001). Urdal har vore fast spaltist i Firdaposten, Florø, sidan siste halvdel av 1980-åra, og han har vore ein sentral person i Førde-revyen sidan midt i 1990-åra, mest som manusforfattar. Ein skulptur av Fridtjov Urdal står i Jølster. Den er laga av biletkunstnaren Stig Eikaas. Bibliografi Bøker Kjelder Ord gjennom år : dikting og diktarar frå Sunnfjord og Nordfjord 1700-1986 : med bibliografi : ein antologi ved Carl Lauritz-Iversen. Naustdal : Sogn og Fjordane forlag, 1990 Om Fridtjov Urdal i Allkunne Bakgrunnsstoff Om Fridtjov Urdal i Lokalhistoriske artiklar Sogn og Fjordane Lokalhistoriske artiklar Sogn og Fjordane Forfattarar frå Flora Forfattarar frå Jølster Forfattarar frå Førde Norske forfattarar Norske sakprosaforfattarar

17458

https://da.wikipedia.org/wiki/1230%27erne

1230'erne

Århundreder: 12. århundrede – 13. århundrede – 14. århundrede Årtier: 1180'erne 1190'erne 1200'erne 1210'erne 1220'erne – 1230'erne – 1240'erne 1250'erne 1260'erne 1270'erne 1280'erne År: 1230 1231 1232 1233 1234 1235 1236 1237 1238 1239 Begivenheder Personer Eksterne henvisninger å Årtier

672396

https://da.wikipedia.org/wiki/Antracit

Antracit

Antracit er en form for stenkul med et meget højt indhold af kulstof, mellem 92,1% og 98%. Antracit har derfor en høj brændværdi. Det er stærkt glinsende. Det afgiver ikke tjæreforbindelser eller andre kulbrinter, når det opvarmes. Geologi Antracit er som alle kul metamorfoserede plantedele; det er det mest omdannede kul og findes derfor i de dybeste aflejringer. Ved højere grad af metamorfose kan der dannes grafit. Produktion Antracit udgør ca. 1% af de samlede reserver af kul. Det udvindes kun i få lande, af hvilke Kina er den største producent. Andre producenter er Rusland, Ukraine, Nordkorea, Vietnam, Storbritannien, Australien og USA. I 2010 var den samlede produktion omkring 670 millioner tons. Antracit inddeles i renhedsklasser, hvor den laveste anvendes i kraftproduktionen, de højeste anvendes i metallurgien. Kul it:Carbone#Antracite

754024

https://da.wikipedia.org/wiki/John%20Bodley

John Bodley

John Edward Courtenay Bodley (født 6. juni 1853 i Hanley, død 28. maj 1925 i Cuckfield) var en engelsk historisk forfatter. Bodley studerede først i Oxford, senere jura ved Inner Temple. Han har været medlem af forskellige kommissioner, navnlig angående sociale spørgsmål. Bodley har i mange år boet i Frankrig for at studere dette land og dets institutioner; som resultat af disse studier offentliggjorde han 1898: France, bind 1 The Revolution and Modern France, bind II The Parliamentary System (fransk udgave 1901). Efter opfordring af kong Edvard VII skrev han: The Coronation of Edward VII, a Chapter of European and Imperial History (1903). Kilder Historikere fra England Faglitterære forfattere fra England Engelsksprogede forfattere Briter i 1800-tallet Briter i 1900-tallet Salmonsens

16360

https://da.wikipedia.org/wiki/1568

1568

Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588; Danmark i krig: Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570 Begivenheder Udateret Firsårskrigen starter med den Spanske statholder, Fernando Álvarez de Toledos hårde forfølgelse af de Nederlandske calvinister, og henrettelsen af fremtrædende adelsmænd Januar 24. januar - efter at være nået helt til Norrköping i Vintertogtet under Syvårskrigen, må Daniel Rantzau vende hjem mod Danmark igen, da han mangler krudt, bly og bøsser. Tilbagetoget bliver et mareridt, da vejret skifter mellem frost og tø, som gør vognene tunge Februar 14. februar - Daniel Rantzau hær, der er på tilbagetogt fra Norrköping, når udemattede atter dansk grund Maj 16. maj - Marie Stuart, Skotlands dronning, flygter til England 23. maj - Nederlandene erklærer sig uafhængig af Spanien September 30. september - den sindssyge svenske konge Erik 14. afsættes, og i stedet indsættes hans broder Johan 3 November 25. november – Sagen mod den skotske dronning Marie Stuart indledes i Westminster, London Født 15.- ell. 25. marts - Johannes Bureus, svensk rune- og sprogforsker (død 1652). 15 september - Ægidius Lauridsen, dansk rektor i Ribe (død 1628). Dødsfald 13. maj - Sophie af Pommern, Frederik 1.s ægtefælle; dronning af Danmark og Norge fra 1523 til 1533 (født 1498). Eksterne henvisninger 68 Artikler om enkelte år

1654388

https://no.wikipedia.org/wiki/Per%20Bach%20Laursen

Per Bach Laursen

Per Bach Laursen (født 1962) er en dansk proprietær og lokalpolitiker for Venstre. Han har vært borgermester i Vesthimmerlands kommune siden kommunalvalget i 2017 og overtok etter Knud Vældgaard Kristensen (K) fra 1. januar 2018. Laursen er født i Løgstør og er utdannet landbruksøkonom. Han arbeidet tidligere blant annet som selger inntil han overtok slektsgården Lundgaard i Overlade, hvor han driver storproduksjon av svin. Referanser Borgermestre fra Venstre (Danmark) Personer fra Løgstør

396540

https://nn.wikipedia.org/wiki/Hepburn-systemet

Hepburn-systemet

Hepburn-systemet er eit romaniseringssystem for å skriva japansk med latinske bokstavar. Det er det mest brukte transkripsjonssystemet for japansk. Systemet blei utvikla av den amerikanske misjonæren James Curtis Hepburn og kom fyrst i bruk gjennom ordboka hans frå 1887. I Hepburn-systemet har vokalar same lydverdi som på spansk, medan konsonantane følgjer engelsk uttale. Romaniseringstabell fir hiragana med Hepburn-systemet Kjelder Romaniseringssystem for japansk Japansk skrift

2904910

https://sv.wikipedia.org/wiki/Ogovia%20pudens

Ogovia pudens

Ogovia pudens är en fjärilsart som beskrevs av Holland 1894. Ogovia pudens ingår i släktet Ogovia och familjen nattflyn. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life. Källor Nattflyn pudens

385601

https://nn.wikipedia.org/wiki/Kamenar

Kamenar

Kamenar (bulgarsk Каменар) er ein landsby i kommunen Varna i provinsen Varna i Bulgaria. Ved folketeljinga i 2011 hadde landsbyen 2 594 innbyggjarar. Referansar Busetnader i provinsen Varna

702828

https://da.wikipedia.org/wiki/Haiti%20ved%20sommer-OL%202012

Haiti ved sommer-OL 2012

Haiti deltog ved Sommer-OL 2012 i London som blev arrangeret i perioden 27. juli til 12. august 2012. Medaljer Lande ved sommer-OL 2012 2012

283841

https://da.wikipedia.org/wiki/Pergamon

Pergamon

Pergamon (oldgræsk: Πέργαμον) var en rig og magtfuld by i oldtidens Grækenland i området Mysien. Den er beliggende 26 kilometer fra det Ægæiske Havs moderne kystlinje på en odde på den nordlige side af floden Caicus (i dag: Bakırçay) og nordvest for den moderne by Bergama, Tyrkiet. I den hellenistiske periode blev byen hovedsted for Kongeriget Pergamon under Attaliddynastiet i 281-133 f.Kr, som transformerede byen til et vigtigt kulturelt center i den græske verden. Mange ruiner af dens imponerende monumenter kan stadig ses, bemærkelsesværdigt er det velbevarede Pergamon Alter. Pergamon var den nordligste af Asiens 7 kirker, som er beskrevet i Johannes' Åbenbaring i Det Nye Testamente. Byen er centreret omkring et 335-meter højt mesa af andesit som udformede dens akropolis. Mesaet falder skarp ned mod de nordlige, østlige og vestlige sider, mens tre naturlige terrasser på sydsiden giver en rute til toppen. Vest for akropolis flyder Selinusfloden gennem byen, mens floden Cetius findes mod øst. Beliggenhed Pergamon ligger på den nordlige kant af Caicus-sletten i den historiske region Mysien i det nordvestlige Tyrkiet. Caicus-floden bryder gennem de omkringliggende bjerge og bakker og flyder i en stor kurve mod sydvest. Ved foden af bjergkæden mod nord, mellem floderne Selinus og Cetius, finder man Pergamon-mesaen, som rejser sig 335 meter over havets overflade. Byen er beliggende kun 26 kilometer fra havet, men Caicus-sletten er ikke åben mod havet, da den er blokeret af Karadağ-mesaen. Derfor har området karakter af at være indenlands. I de hellenistiske tider fungerede byen Elaia ved Caicus-flodens munding som havneby for Pergamon. Middelhalvsklimaet er også dominerende her, med tørre perioder fra maj til august, typisk for Anatoliens vestlige kyst. Caicus-dalen består mest af vulkaniske sten, især andesit, og Pergamon-mesaet er også et større klippefremspring af netop andesit. Mesaet er omkring en kilometer bred og omkring 5,5 kilometer lang fra nord til syd. Den består af en bred, aflang base og en relativ smal øvre top, hvor akropolis er beliggende. Siden, der vender mod Cetiusfloden, er en skarp klippe, mens siden, der vender mod Selinusfloden, er en smule rå. På den nordlige sider former klippen en 70 meter bred udløber. Sydøst for udløberen, som er kendt som "Dronningens Have", når mesaet sin fulde højde, men brækker skarpt af mod øst. Den øvre by ligger derudover 250 meter mod syd, men er fortsat meget smal, med en brede på kun 150 meter. Ved plateuets sydlige ende falder mesaet gradvist mod øst og syd, breder ud to ca. 350 meter og fortsætter derefter ned sydvest ned mod sletten. Historie Præ-hellenistiske periode Pergamons bosættelse kan spores så langt tilbage til den arkaiske periode, grundet moderate arkæologiske fund, specielt fragmenter af keramik importeret fra Vesten (især fra det østlige Grækenland og Korinth, som dateres til det sene 8. århundrede f.Kr.). Der kan ikke bevises tidligere bosætninger, omend der dog er fundet stenredskaber fra bronzealderen i det omkringliggende område. Den tidligste omtale af Pergamon i litterære kilder kommer fra Xenophons Anabasis, da de Titusindes March under Xenophons kommando endte i Pergamon i 400/399 f.Kr. Xenophon, der kalder byen Pergamos, overleverede resten af sine græske tropper (omkring 5.000 mand, ifølge Diodor) til Thibron (en spartansk general), som planlagde en militær ekspedition til de persiske satrapper Tissafernes og Farnabazos 2. i Pergamon i marts 399 f.Kr. På dette tidspunk var Pergamos under kontrol af familien Gongylos fra Eretria (græske, men tjenede det Achæmenidiske Rige), som var flygtet til Anatolien og skaffede sig området fra Xerxes 1. af Persien. Xenophon gæstede hans enke Hellas. I 362 f.Kr. baserede Orontes 1., Myseins atrap, en opstand mod Perserriget, men blev det blev slået ned. Kun med Alexander den Store blev Pergamon og området fravristet Persiens kontrol. Der er få spor tilbage af den præ-hellenistiske periode, da terrænet i de følgende perioder blev drastisk ændret, og opførelser af brede terrasser betød, at stort set alle tidligere bygninger måtte fjernes. Dele af templet til Athene, såvel som vægge og fundamentet til alteret i Demeters helligdom går tilbage til det 4. århundrede f.Kr. Hellenistiske periode Lysimachos, kongen af Thrakien, overtog byen i 301 f.Kr., men kort efter at hans løjtnant Philetairos havde udvidet byen, kollapsede kongeriget Thrakien i 281 f.Kr., og Philetairos selvstændig hersker og grundlagde Attaliddynastiet. Han familie herskede over Pergamon fra 281-133 f.Kr.: Philetairos fra 281-263; Eumenes 1. fra 263-241; Attalos 1. 241-197; Eumenes 2. fra 197-159; Attalos 2. fra 159-138; Attalos 3. fra 138-133. Philetairos' domæne var begrænset til området omkring selve byen, men Eumenes 1. havde meget held med at udvide territoriet. Efter skaget om Sardes i 261 mod Antiochos 1., havde Eumenes mulighed for at tilegne sig et område ned mod kysten og en stykke indenlands. Byen blev på den måde center i et territorialt rige, men Eumenes tog ikke en royal titel. Dette "sidste" skridt tog hans efterfølger, Attalos 1., efter at han overvandt Galaterne i 238, som Pergamon ellers havde svoret tillid til under Eumenes. Ikke før betragtes Pergamon-riget som selvstændigt, og riget ville nå sit magt- og territoriale højdepunkt i 188 f.Kr. Attaliddynastiet blev nogle af Romerrigets mest loyale støttere i det hellenistiske verden. Under Attalos 1. var de allieret med Rom mod Philip 5. af Makedonien i den 1. og 2. Makedonske Krig. Pergamon deltog i den romersk-seleukide krig mod Antiochos 3., og modtog som resultat næsten alle de tidligere seleukidiske territorier i Anatolien ved Freden i Apameia i 188 f.Kr. Eumenes 2. støttede igen romerne i den tredje makedonske krig mod Perseus af Makedonien, men romerne belønnede ikke Pergamon for det. Dette var på baggrund af et rygte om, at Eumenes havde igangsat forhandlinger med Perseus under krigen, og romerne forsøge at erstatte Eumenes 2. med den senere Attalos 2., men Attalos afslog. Efter dette mistede Pergamon sin særstatus med romerne og modtog ikke yderligere territorier fra dem senere. Ikke desto mindre nåede Pergamon sit højdepunkt på monumental skala under brødrene Eumenes 2. og Attolos 2. Indtil 188 f.Kr. havde riget ikke vokset signifikant siden dens grundlæggelse og dækkede omtrent 21 hektar. Efter dette år blev der opført en massiv bymur, 4 kilometer lang og aflukkede et område på omkring 90 hektar. Attalidernes mål var at opføre det andet Athen, et kulturelt og kunsternisk center i den græske verden. De genopførte akropolis i Pergamon efter Akropolis i Athen. Epigrafiske dokumenter, der har overlevet, vister, at attaliderne støttede byers vækst ved at sende dygtige kunstnere og eftergive skatter. De tillod at græske byer inden for deres domæne af have en grad af nominal selvstændighed. De sendte gaver til græske kulturcentre som Delfi, Delos og Athen. Pergamons bibliotek var kendt for kun at være overgået af Biblioteket i Alexandria. Pergamon var desuden kendt for et vækstcenter for produktionen af pergament (pergamos betyder "fra Pergamon"), som var brugt i Anatolien længe før byens fremgang. Myten om, at pergament blev opfundet i Pergamon, fordi Ptolemaios-dynastiet havde monopol på papyrus, er ikke sandt. Brødrene Eumenes 2. og Attalos 2. vidste de bedste træk ved Attaliddynastiet: at der var næsten ingen rivalisering eller intriger, hvilket var sjældent blandt de hellenistiske dynastier. Brødrene blev endda sammenlignet med det mytiske brødrepar, Kleobis og Biton. Da Attalos 3. døde uden arving i 133 f.Kr., afstod han hele Pergamon til Rom. Dette blev dog bestridt af Aristonikos, der hævede at være Attalos 3.'s bror, og anførte en bevæbnet opstand mod romerne med hjælp fra Gaius Blossius, en kendt stoisk filosof. Opstanden opnåede succes i en periode, bl.a. ved at besejre og dræbe den romerske konsul P. Licinius Crassus og hans hær, men blev slået ned af konsul Marcus Perperna. Kongeriget Pergamon blev delt mellem Rom, Pontos og Kappadokien, hvor hoveddelen af domænet blev inkorporeret i den romerske provins Asia. Selve byen Pergamon blev erklæret fri og var kort hovedsæde for provinsen, inden denne titel blev overført til Efesos. Den romerske periode Mithridates 6. af Pontos gjorde byen til sin base i 88 f.Kr. i sin første krig mod Rom, hvor han tabte. Udvikling i byen stagnerede grundet krigen. Hen mod krigens afslutning var byen blevet frataget sine rettigheder og status som en fri by. Det var derefter krævet af Pergamon, at byen skulle betale skat til Rom, akkomodere og levere mænd til den romerske hær, samt flere ejendomme i byen blev konfiskeret. Medlemmer af det pergamesiske aristrokrati, specielt Diodoros Pasparos i 70'erne f.Kr., brugte deres egne besiddelser til at holde et godt forhold til Rome, samtidig med at man stod som donere for byens udvikling og vækst. Flere æresinskriptioner indikerer hans arbejde og ekseptionelle position i Pergamon på dette tidspunkt. Byen var fortsat bredt kendt, og Lucullus importede sine luksusvarer herfra. Et conventus eksisterede fortsat i byen, der fungerede som sæde for den regionale forsamling. Under kejser Augusts byggede Pergamon det første tempel i kejserkulten i Asia-provinsen og fik bevisningen neocorat. Plinius den ældre referere også til byen som den vigtigste i provinsen, og det lokale aristokrati fortsatte med at række ind i de øverste magtcirkler i det 1. århundrede e.Kr., som Aulus Iulius Quadratus, der var konsul i årene 94 og 105. Dog var det under kejser Trajan og hans efterfølgere, at en gennemgribende remodellering af byen blev gennemført, med opførslen af en romersk "ny by" ved Akropolis' fod. Byen fik dens anden neocorat fra Trajan i 113/4. Kejser Hadrian opløftede byen til at rangere som metropolis i 123, og rangerede derfor over dets lokale rivaler Efesos og Smyrna. Et ambitiøst byggeprojekt blev udført: enorme templer, et stadion, et teater, et stort forum og et amfiteater blev opført. Dertil blev byens helligdom til Æskulap udvidet og omdannet til et sparesort. Helligdommens berømmelse spredte sig, og blev anset som et af de mest berømte terapeutiske og healende centre i den romerske verden. I midten af det 2. århundrede var Pergamon en af de største byer i provinsen med omkring 200.000 indbyggere. Galen, antikkens mest kendte læge bortset fra Hippokrates, blev født i Pergamon og modtog undervisning her. I begyndelsen af det 3. århundrede modtog byen sit tredje neocorat fra Caracalla, men nedgang havde allerede sat ind. Under Romerrigets krise i det 3. århundrede kollapserede Pergamons økonomiske styrke helt, og byen blev hårdt ramt af et jordskælv i 262. Byen blev dertil plyndret af goterne kort tid efter. I senantikken oplevede byen begrænset økonomisk fremgang. Den byzantinske periode Byen oplevede gradvis tilbagegang i senantikken, og dets etablerede bykerne trak sig tilbage til sin akropolis, som kejser Konstans 2. havde befæstet. I 663/4 blev byen erobret af de plyndrende arabere fra Rashidun-kalifatet for første gang. Som et resultat af den fortsatte trussel, blev al bosættelse i området trukket ind til kastellet, som var beskyttet af en 6 meter tyk mur bygget af spolie (genbrugte sten fra andre bygningsværker). I midten af den byzantinske periode var byen en del af Thema Thrakesion, og fra den byzantinske kejser Leo 6.'s tid var den en del af Thema Samos. Der er dokumenteret en tilstedeværelse af et armensk samfund (sandsynligvis flygtninge fra de muslimske overtagelser i Anatolien) i byen i det 7. århundrede, under kejser Philippikos regeringstid (711-713). Pergamon blev igen plyndret i 716 af Maslamas hær. Byen blev genopbygget og genbefæstet efter arabernes belejring af Konstantinopel i 717-718. Byen led også under Seldsjukkernes angreb i det vestlige Anatolien efter Slaget ved Manzikert i 1071; efter angreb i 1109 og i 1113 blev byen meget hærget og først genopbygget af kejser Manuel 1. Komnenos i ca. 1170. Pergamon blev højest sandsynligt hovedsted i det nyoprettede Thema Neokastra, etableret af Manuel. Under kejser Isak 2. Angelos blev den lokale (kristne) menighed ophævet til et metropolært bispedømme, da det tidligere havde været under bispedømmet Efesos. Efter erobringen af Konstantinopel i det 4. korstog, blev Pergamon en del af Kejserriget Nikæa. Da kejser Teodoros 2. Laskaris besøgte byen i 1250, og blev vist huset Galen. I stedet så han teatret, som var blevet ødelagt, og kun hvælvingerne over Selinus virkede bemærkelsesværdigt på ham. Attalidernes og romernes bygningsværker var på dette tidspunkt udplyndrede ruiner. Ved de anatoliske beylikers udvidelse blev Pergamon kort efter år 1300 indlemmet i det osmanniske beylik. Den osmanniske sultan Murad 3. fik to store alabaster-urner fra pergamons ruiner til Hagia Sophie i Istanbul. Pergamon i myter Pergamon, som sporede sin grundlæggelse tilbage til Telephos, søn af Herakles, er ikke nævnt i græsk mytologi eller episke fortællinger fra den arkaiske eller klassiske periode. I den Episke Cyklus er området Mysien dog allerede forbundet med Telephos. Han følger et orakel derhen for at søge efter sin mor, og bliver Teuthras' sviger- eller stedsøn og arver hans kongerige Teuthranien, som omfatter området mellem Pergamon og Caicus-flodens udmunding. Telephos nægtede at deltage i den trojanske krig, men hans søn, Eurypylos kæmpede på Trojas side. Materialet er blevet brugt i flere trageder, som Aischylos' Mysi, Sofokles' Aleadæ og Euripides' Telephos og Auge, men Pergamon ser ikke ud til at have spillet en rolle overhovedet i nogen af dem. Tilpasningerne af myten er dog ikke helt tilpas. Se også Pergament Eksterne henvisninger Anatolien Oldtidsbyer Verdensarvsområder i Tyrkiet Asia (romersk provins)

342044

https://da.wikipedia.org/wiki/Rhea%20Silvia

Rhea Silvia

Rhea Silvia (også Rea Silvia), også kendt som Ilia, var den mytiske mor til tvillingerne Romulus og Remus, der grundlagde byen Rom. Hendes historie er fortalt i den første bog af Ab Urbe Condit af Livius og i fragmenter af Ennius, Annales og Fabius Pictor. Legenden Ifølge Livius' beretning om legenden var Rhea Silvia datter af Numitor, konge af Alba Longa, og nedstammede fra Aeneas. Numitors yngre bror Amulius stjal tronen og dræbte Numitors søn, hvorefter han tvang Rhea Silvia til at blive en Vestalinde, en præstinde for gudinden Vesta. Som Vestaljomfru blev man tvunget til cølibat i en periode på tredive år, og dette ville sikre, at Numitors slægtslinje ikke havde nogen arvinger. Men Rhea Silvia blev gravid og fødte tvillingerne Romulus og Remus, som hun hævdede at guden Mars var far til, fordi han havde opdaget hende i skoven og forført hende. Da Amulius hørte om fødslen fængslede han Rhea Silvia og beordrede sine tjenere til at dræbe tvillingerne, som bragte børnene til floden Tiber. Her var der dog dannet stillestående vand (Livius hævder, at det var gudernes fortjeneste), og tjenerne havde derfor ikke adgang til den oprindelige flodstrøm, hvorfor de efterforlod spædbørnene i den nærmeste dam ved flodbanken. Ifølge et sagn blev de fundet af en hunulv, som netop havde mistet sine egne unger, og hun lod dem die ved sig. Efterfølgende reddede kongens overhyrde, Faustulus, drengene og lod sin kone Larentia opdrage dem . Da Remus og Romulus er blevet voksne tages Remus til fange af Amulius, men han overlader afstraffelsen til Numitor, som opdager, at han er bedstefar til Remus (og Romulus). Herefter styrter de Amulius med hjælp fra Romulus og genindsætter Numitor som konge af Alba Longa. Noter Mytologi fra Romerriget Mytologiske personer

114787

https://is.wikipedia.org/wiki/B%C3%ADhar

Bíhar

Bíhar er fylki á Norðaustur-Indlandi. Höfuðborg er Patna. Landafræði Indlands

147733

https://da.wikipedia.org/wiki/Rigsdagen%20i%20Worms

Rigsdagen i Worms

Med Rigsdagen i Worms (tysk: Wormser Reichstag, Reichstag zu Worms) forstår man sædvanligvis rigsdagen i 1521, som endte med at Martin Luther blev erklæret fredløs. Men der har også været afholdt rigsdage i samme by i 829, 926, 961, 1076, 1122, 1495 og i 1540. Rigsdagen varede fra den 29. januar til den 25. maj 1521. Rigsdagen indkaldes Rigsdagen blev indkaldt af den tysk-romerske kejser Karl 5., som kort tid før havde rejst fra Spanien til Tyskland og modtaget kejserkronen i Aachen 23. oktober 1520. Indkaldelsen skyldtes urolighederne på grund af Martin Luther; ikke mindst den pavelige udsending ved kejserens hof Girolamo Aleandro havde ivret for en rigsdag med dette for øje. Selv om der også blev drøftet en række andre spørgsmål under rigsdagen, er det behandlingen af Martin Luthers lære som har varig historisk interesse. Luther havde hilst valget af Karl 5. velkommen med stor entusiasme, særlig fordi de øvrighedspersoner som var mest imod Luther, som pave Leo X, havde arbejdet for andre kandidater og agiteret mod Karl. Luther havde til og med tilegnet sit hidtil skarpeste kampskrift Til den tyske nations kristne adel – An den christlichen Adel deutscher Nation – fra august 1520 til kejser Karl. Men kejseren havde fra første stund ikke efterladt nogen tvivl om at han i Luther-spørgsmålet ville stå på den gamle kirkes standpunkt. I Leuven og Köln havde han deltaget i afbrændingen af de lutherske skrifter. Han havde til hensigt at rejse en rigsakt mod ham så snart Luther officielt var blevet bandlyst af kirken. At en sådan bandlysning var nært forestående, lå i luften: I bullen Exurge Domine havde paven truet med det dersom Luther ikke ville afsværge visse teser inden en vis frist. Efteråret 1520 udløb fristen, og den 3. januar 1521 fulgte bandlysningen. Spørgsmålet om hvorvidt Luther skulle indkaldes eller ikke Rigsdagen diskuterede først om Luther skulle indkaldes eller ikke. I sin berømte askeonsdagstale krævede den pavelige udsending Aleandro den 13. februar at bandlysningen skulle følges op af den verdslige myndighed uden nogen forudgående afhøring af Luther. Fra Ingolstadt sendte Johannes Eck den 21. februar et brev med samme opfordring til kejseren. Men dette vandt ikke tilslutning; efter tryk fra Frederik den Vise af Sachsen gik kejseren med til at Luther først skulle udspørges. Luther indkaldes til Worms Den 6. marts 1521 havde kejseren undertegnet den skrivelse som sikrede ham frit lejde til og fra Worms. Til trods for ekskommunikationen havde hele rejsen fra Wittenberg til Worms været et triumftog, og Luthers indtog i Worms den 16. april 1521, højtidelig fulgt af den kejserlige herold, gav ikke det indtryk at det var en slagen mand som begav sig ind i sine fjenders vold. Høj og lav trængte sig rundt hans herberg for at få et glimt af den berømte mand; han var blevet rigsdagens midtpunkt. Luther står frem for forsamlingen Den 17. april blev Luther indkaldt til forhandlingerne. Frimodigt fastholdt han sine skrifter over for kejseren og de forsamlede rigsstænder. På spørgsmålet om han ville forsvare dem, bad han om betækningstid. Næste dag holdt han sin kraftfulde og vel forberedte forsvarstale, hvor han afslog enhver tilbagekaldelse. Afslutningsvis sagde han: "... hvis jeg ikke bliver besejret ved Skriftens vidnesbyrd eller ved åbenbare fornuftsargumenter – for jeg tror hverken på paven eller på koncilerne alene eftersom det står fast at de flere gange har taget fejl eller har modsagt hinanden – så forbliver jeg besejret ved de skriftsteder jeg har anført, og min samvittighed forbliver fanget i Guds Ord. Jeg hverken kan eller vil tilbagekalde noget, for det er hverken sikkert eller bringer frelse at gøre noget mod sin samvittighed. Gud hjælpe mig, Amen." De berømte ord Her står jeg og kan ikke andet findes ikke i det oprindelige referat, og mange moderne historikere tvivler på at ordene stammer fra Luther. Kejserens tale Talen gjorde stort indtryk på rigsstænderne. Men også kejseren holdt den følgende dag en tale. Den var ikke mindre storartet, og udgjorde den første bekendelse som han personligt afgav i offentligheden. Her sagde han blandt andet: "... det er sikkert at en enkelt broder tager fejl når han sætter sig op mod hele kristenhedens mening, for ellers må kristenheden have taget fejl i tusind år eller mere. ... Det ville være en skam for os og for dem, deres lemmer på den ædle tyske nation, hvis der på grund af vor forsømmelse i vor tid skulle snige sig bare et skær af hæresi ind i menneskenes hjerter, til skade for den kristne religion. Efter at vi i går hørte Luthers tale, siger jeg Dem at jeg beklager at jeg så længe har tøvet med at tage forholdsregler mod ham. Han har sit frie lejde! Men herefter vil jeg betragte ham som en notorisk kætter, og håber at De som gode kristne vil gøre det samme".'' Et sidste forsøg på at overtale Luther til at afsværge I dagene som fulgte blev der gjort flere forsøg på at få Luther til at ombestemme sig og gå med på et kompromis. Ærkebiskop Richard von Greiffenklau af Trier førte private forhandlinger med Luther i Den tyske Ordens hus den 24. april. Ifølge en rapport fra Aleandro til Rom tilbød han Luther at "... hvis det var sådan at han frygtede for drabstrusler fra sine tilhængere dersom han tilbagekaldte (sine standpunkter), skulle han få et behageligt priorat ved en af hans borge og derefter en plads ved hans bord og i hans råd, og således nyde godt også af kejserens beskyttelse og pavens gunst ...". Baggrunden for dette fremstød var at Luther så tydeligt var blevet båret frem af lavadelens hyldest, og at en retræte nok ville have udløst forfærdelse i disse kredse. Men Luther afviste tilbuddet. Derefter opsøgte også Johann Cochlaeus, som også havde deltaget i Greiffenklaus forsøg, Luther for at forsøge at få ham til at trække sine lærestandpunkter tilbage. Luther forlader Worms Derefter blev en række møder afholdt for at finde ud af hvad man skulle gøre. Men før rigsdagen nåede at fatte nogen beslutning, forlod Luther Worms (25. eller 26. april). På hjemrejsen mod Wittenberg blev han undervejs "bortført" af sine tilhængere og bragt i sikkerhed til borgen Wartburg i begyndelsen af maj. Få dage efter blev "Worms-ediktet" ("Das Wormser Edikt" 1521) udfærdiget, men kejseren lod det ikke offentliggøre før den 25. maj. Ediktet erklærede at Luther var en kætter på grund af afvisningen af den katolske kirkes lære, særligt vedrørende en række af sakramenterne og af messen, og hans kritik blandt andet af pavedømmet, koncilerne og en række kirkeskikke. Han blev endvidere anklaget for at opildne til strid og ødelæggelser. Note Se også Tysk-romerske kejsere – Paverækken Eksterne henvisninger Luthers forsvarstale 18. april 1521 (på tysk) Luthers kampskrift tilegnet kejser Karl 5. :An den christlichen Adel deutscher Nation (på tysk) Das Wormser Edikt 1521 (på tysk) Reformationen Tysklands historie

44503

https://fo.wikipedia.org/wiki/Lincoln%20%28Nebraska%29

Lincoln (Nebraska)

Lincoln er høvuðsstaðurin í amerikanska stakríkinum Nebraska. Býurin liggur í eystara parti av stakríkinum, um leið 50 míl í ein útsynning av Omaha, ið er størsti býurin í Nebraska. Í 2019 hevði Lincoln 289 102 íbúgvar og harvið er hann næststørsti býur í statinum, aftan fyri Omaha. Søga Lincoln varð grundlagdur í 1856 undir heitinum Lancaster. Býurin gjørdist høvuðsstaðurin í Nebraska í 1869 og fekk hann tá núverandi navnið. Kend fólk Johnny Carson (1925-2005), sjónvarpsmaður Dick Cavett (*1936), sjónvarpsmaður Dick Cheney (*1941), politikari Hilary Swank (*1974), sjónleikarinna Ávísingar úteftir Heimasíða: lincoln.ne.gov Keldur Nebraska Býir í Nebraska

76218

https://da.wikipedia.org/wiki/Solbjerg

Solbjerg

Solbjerg kan henvise til flere stednavne i Danmark: Solbjerg (Astrup Sogn) – en bebyggelse i Astrup Sogn, Hjørring Kommune Solbjerg (Bårse Sogn) – en bebyggelse i Bårse Sogn, Vordingborg Kommune Solbjerg - et gammelt navn navn for Valby Bakke og Frederiksberg Bakke Solbjerg (Frederiksberg Kommune) – en nedlagt landsby på det nuværende Frederiksberg Solbjerg Station – tidligere navn på Fasanvej Station på Frederiksberg. Solbjerg (Kalundborg Kommune) – en bebyggelse og et ejerlav i Solbjerg Sogn, Kalundborg Kommune Solbjerg (Morsø Kommune) – en bebyggelse og et ejerlav i Solbjerg Sogn, Morsø Kommune Solbjerg (Rebild Kommune) – et areal, en bebyggelse og et ejerlav i Solbjerg Sogn, Rebild Kommune Solbjerg Station (Himmerland) Solbjerg Stationsby – en landsby i Himmerland. Solbjerg (Skads Sogn) – en bebyggelse og et ejerlav i Skads Sogn, Esbjerg Kommune Solbjerg (Århus Kommune) – en bebyggelse og et ejerlav i Astrup Sogn, Tiset Sogn og Vitved Sogn – Aarhus Kommune Solbjerg Sø er en sø, hvis ene ende er ved Solbjerg.

4953147

https://sv.wikipedia.org/wiki/J%C3%A4rpulf

Järpulf

Järpulf var biskop i Skara mellan 1191 och 1201. Han föddes i Varvs socken. Han skall ha varit en betydelsefull svensk biskop då han fått brev ifrån påve Celestinus III och även bevittnat ett annat från kung Knut Eriksson. Järpulf införde att tionde skulle betalas till biskopen. Se även Lista över biskopar i Skara stift Källor Biskopar i Skara stift Män Avlidna 1200-talet Födda 1100-talet Svenska präster under 1100-talet

973180

https://da.wikipedia.org/wiki/Timerliit%20%28f%C3%A5reholdersted%2C%20Narsaq%29

Timerliit (fåreholdersted, Narsaq)

Timerliit ("de, der ligger inderst i landet") er et fåreholdersted i Kujalleq Kommune i Sydgrønland. Timerliit lå før den grønlandske kommunalreform i 2009 i den sydøstlige del af den daværende Narsaq Kommune. Geografisk placering Øst for Kujalleq Kommunes hovedby, Qaqortoq, finder man den store halvø Vatnahverfi, som afgrænses af fjordene Igalikup Kangerlua (dansk: Igaliko Fjord) mod nord og Alluitsup Kangerlua (dansk: Lichtenau Fjord) mod syd. Timerliit ligger på Vatnahverfi-halvøens nordøstlige del, 4½ km sydsydvest for fåreholderbebyggelsen Igaliku Kujalleq (tidligere dansk navn: Søndre Igaliko); nærmere bestemt syd for Skyggesøs østlige ende. Historie Halvøen Vatnahverfi fik sit navn af de gamle nordboere, efter at de – under ledelse af Erik den Røde – bosatte sig i Sydgrønland i år 985 eller 986. På grund af at Grønland har arktisk klima og at de isfrie dele af landet er præget af fjeld-områder, er der ikke mange steder i landet som egner sig til landbrug af nogen art. I Sydgrønland er det dog muligt at drive landbrug med visse husdyr og afgrøder, og Vatnahverfi-halvøen var og er et af de relativt bedst egnede områder i Sydgrønland at drive fåreavl og lignende landbrug. Der er derfor fundet mange ruiner af nordbo-gårde på Vatnahverfi, og i vore dage er halvøen et af de områder i Grønland hvor der er flest fåreholdersteder. Timerliit blev, efter nogen tids forberedelse, etableret som fåreholdersted i 1991 af Siiku Motzfeldt, som driver stedet sammen med sin familie. Omkring 2009 etablerede Siiku Motzfeldt – sammen med Andala Lund fra nabo-fåreholderstedet Qorlortukasik – et lille vandkraftværk, som forsyner de to fåreholdersteder med elektricitet og varme. Vandkraftværket ligger ved elven Kuukasik nær Qorlortukasik. For dette initiativ modtog de Grønlands Selvstyres miljøpris i november 2009. Erhvervsforhold Timerliit er på mange måder et typisk grønlandsk fåreholdersted, hvor en familie driver et landbrug med fårehold som den vigtigste indkomstkilde. Der dyrkes græs til vinterfoder, samt andre afgrøder som for eksempel grøntsager. De får, som skal slagtes, sendes om efteråret med skib til slagteriet Neqi i Narsaq. Infrastruktur og transport En grusvej på 23 km, som blev bygget i 1980'erne af de lokale fåreholdere, fører fra Igaliku Kujalleq først mod syd til fåreholderstedet Qorlortukasik og derfra mod øst til fåreholderstedet Qanisartuut. Vejen forbinder omkring 20 fåreholdersteder og huse, heriblandt Timerliit. Fra en lille havn ved fåreholderstedet Qanisartuut, som ligger ved fjorden Igalikup Kangerlua (nordboernes Ejnars Fjord), såvel som fra Igaliku Kujalleq, der ligger ved Igalikup Kangerluas sidefjord Kujalleq, kan man sejle til bygden Igaliku eller til Qaqortoq, som er den nærmeste by. Uddannelse Fåreholderfamilierne i området har etableret en fælles børneskole, med 1. til 7. klasse. Indbyggerantal Antallet af beboere i Timerliit har siden oprettelsen af fåreholderstedet i 1991 varieret mellem 3 og 12 beboere. I 2013 boede der 4 på stedet. Administrativt Timerliits lokalitetsnummer og lokalitetskode jævnfør Grønlands Statistik er 03-30 TIL. Ved kommunal- og selvstyrevalg m.m. ligger afstemningsstedet for de stemmeberettigede i Timerliit i bygden Igaliku under Narsaq valgdistrikt. Timerliits postadresse er: 3920 Qaqortoq Timerliits omegn Timerliit ligger som nævnt på den nordøstlige del af den store halvø Vatnahverfi. Nærmeste nabobebyggelse er fåreholderstedet Qorlortukasik 3 km mod østnordøst, som man kan komme til fra Timerliit ved at følge vejen østover mod Igaliku Kujalleq. Det nærmeste fåreholdersted mod vest er Saqqaa i den tidligere Qaqortoq kommune, som ligger 3½ km fra Timerliit, ved den elv som afvander Skyggesø i søen Saqqaata Tasia. Fåreholderbebyggelsen Igaliku Kujalleq, hvor der ligger adskillige fåreholdersteder, ligger 4½ km nordnordøst for Timerliit ved bunden af fjorden Kujalleq, der er en lille sydøstlig sidefjord til fjorden Igalikup Kangerlua. Den nærmeste bygd, Igaliku, ligger 16 km nordnordvest for Timerliit. Om stednavne i området og deres betydning "Timerliit" betyder 'de, der ligger inderst i landet' , og navnet kommer af det grønlandske ord "timi" som betyder 'krop' og tilhænget "+(r)leq" som angiver den yderste i en given retning samt flertals-endelsen "-it": "timi" – 'krop' / 'legeme' (bruges her nærmest i betydningen 'landets torso') "timi +rleq" → "timerleq" – 'den, der ligger længst væk i retning mod landets torso'; det vil sige: 'den, der ligger længst inde i landet' "timerleq -it" → "timerliit" – 'de, der ligger længst inde i landet' "Timerliit" udtales noget i retning af "ti-mer-SLI:T" (hovedbetoningen er på tredje stavelse; anden stavelse skal betones let). Navnet "Timerliit" stavedes "Timerdlît" ifølge den gamle retskrivning fra før 1973. "Qorlortukasik" betyder 'det lille/ubetydelige vandfald' , og navnet kommer af "qorlor-" som betyder 'at fosse ned' samt tilhængene "+toq" ( 'en som, ...' ) og "-kasik" ( 'lille / kær / slem' ) "qorlor-" – 'at fosse ned' "qorlor- +toq" → "qorlortoq" – vandfald ('en/noget som fosser ned') "qorlortoq -kasik" → "qorlortukasik" – 'det lille/ubetydelige vandfald' "Qorlortukasik" udtales noget i retning af "GRÅR-SLÅR-DU-ga-sik". Igaliku Kujalleq betyder 'det sydlige tidligere kogested' . Igaliku betyder 'det tidligere kogested' og kommer af det grønlandske ord "iga" som betyder 'gryde' og tilhænget "-lik", som betyder 'forsynet med' samt tilhænget "-ku" med betydningen 'noget tidligere' . "Kujalleq" betyder 'det sydlige' . "Vatnahverfi" er et norrønt ord. Det vil sige, at ordet stammer fra det sprog, som taltes i Norge og Island i perioden år 800-1300. "Vatnahverfi" har den omtrentlige betydning: 'en gruppe af søer med bygder imellem søerne' . "Igalikup Kangerlua" (dansk: Igaliko Fjord; norrønt navn: Ejnars Fjord) betyder 'Igalikos fjord' . "Alluitsup Kangerlua" (dansk: Lichtenau Fjord; norrønt navn: Hrafns Fjord) betyder tilsvarende 'Alluitsoqs fjord' . Noter Kilder NunaGIS, "Grønlands Topografiske Kortværk". Geodætisk Instituts topografiske kort, 1:250.000. http://www.nunagis.gl/da/ NunaGIS, "Stednavne - Hele Grønland". http://www.nunagis.gl/da/ Christian Koch Madsen, Niels Algreen Møller: Med friske skridt i forgængeres fodspor. Tidsskriftet Grønland 2007 nr 5/6 Inge Skovgaard-Petersen: Erik den Røde. Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave, Gyldendal 1979-84. "Kujataa - Arktisk landbrugslandskab i Grønland". Informationsfolder. Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu - Grønlands Nationalmuseum & Arkiv, 2013 Atuagagdliutit/Grønlandsposten, http://timarit.is CVR - Det Centrale Virksomhedsregister. Erhvervsstyrelsen. https://datacvr.virk.dk/data/ Sermitsiaq.AG 11-12-2009, "Miljøpris til fåreholdere". http://sermitsiaq.ag/miljoepris-faareholdere Rasmus Nielsen, Anders Stuhr Jørgensen, Arne Villumsen: "Vejbygning og udvikling i Sydgrønland". Trafik & veje, 2009 nr. 8, side 4-6. http://asp.vejtid.dk/Artikler/2009/08/5555.pdf Grønlands Statistik: Lokaliteter i Grønland. Befolkning, 22. januar 2013. Tabel 6. "Antal personer med bopæl i andre lokaliteter 1977-1996 / 1997-2013". Valgnævnet, Grønlands Selvstyre: Vejledning om valg til Inatsisartut 28. november 2014 Den grønlandske Lods – Forklaringer til stednavne. 1. udgave, 2012. Ajourført 2013. Miljøministeriet, Geodatastyrelsen. ISBN nr. 978-87-92107-59-6, http://gst.dk/media/2915223/dgl-forklaring-til-stednavne_2013.pdf Chr. Berthelsen m.fl.: Oqaatsit kalaallisuumiit qallunaatuumut = Grønlandsk dansk ordbog. Atuakkiorfik Ilinniusiorfik, 1997. 6. oplag, 2013, Ilinniusiorfik Undervisningsmiddelforlag. Den Danske Ordbog, Moderne dansk sprog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. https://ordnet.dk/ddo Eksterne henvisninger Slagteriet Neqi i Narsaq. Kujalleq Kommune

164385

https://is.wikipedia.org/wiki/Aleochara%20rubripennis

Aleochara rubripennis

Aleochara arawakorum er bjöllutegund ættuð frá Norður-Ameríku. Tilvísanir Jötunuxaætt Bjöllur

698131

https://da.wikipedia.org/wiki/Rangers

Rangers

Rangers har flere betydninger: Sport Rangers F.C. – En fodboldklub fra Glasgow i Skotland. Queens Park Rangers F.C. – En fodboldklub fra London i England.

188551

https://da.wikipedia.org/wiki/Joanne%20Kyger

Joanne Kyger

Joanna Kyger (19. november 1934 - 22. marts 2017) var amerikansk digter. Hendes lyrik var påvirket af, at hun var zen-buddhist, og af hendes forbindelser til Black Mountain-digterne, San Francisco-renæssancen og beatgenerationen. Kyger studerede ved Santa Barbara College men forlod stedet inden afgangseksamen. Hun flyttede til San Francisco og blev involveret i gruppen omkring Jack Spicer og Robert Duncan. I 1959 flyttede hun til Japan sammen med Gary Snyder og rejste senere til Indien sammen med Snyder, Allen Ginsberg og Peter Orlovsky. Hun vendte tilbage til USA i 1964 og udgav det efterfølgende år sin første bog, The Tapestry and the Web. Kyger udgav mere end 20 bøger med lyrik og prosa, bl.a. Going On: Selected Poems, 1958-1980 (1983) og Just Space: Poems, 1979-1989 (1991). I 2000 udgav hun en samling selvbiografiske tekster, Strange Big Moon: Japan and India Journals, 1960-1984. Denne artikel er en oversættelse af artiklen Joanne Kyger på den engelske Wikipedia. Selvbiografer fra USA Digtere fra USA Buddhister

289887

https://nn.wikipedia.org/wiki/Tzermi%C3%A1do

Tzermiádo

Tzermiádo (gresk Τζερμιάδο) er ein landsby på Lasíthiplatået i periferieininga Lasíthi i periferien Kreta i Hellas. Tzermiádo er hovudsete i kommunen Oropédio Lasithíou. Referansar Tzermiado

124869

https://is.wikipedia.org/wiki/Listi%20yfir%20lei%C3%B0arstj%C3%B6rnur

Listi yfir leiðarstjörnur

Leiðarstjörnur geta verið stjörnur eða plánetur sem notaðar eru fyrir staðarákvörðun í stjarnsiglingafræði. Af þeim um 6000 stjörnum sem sýnilegar eru á himinhvolfinu hafa stofnanirnar Nautical Almanac Office og US Naval Observatory valið 57 stjörnur sem henta til staðarákvörðunar vegna staðsetningar og birtustigs, auk Pólstjörnunnar. Staða þessara stjarna miðað við dagsetningu og tíma dags er gefin út árlega í almanakinu Nautical Almanac. Frá 1958 hafa stofnanirnar gefið almanakið út í sameiningu. Þessar leiðarstjörnur eru dreifðar um 38 stjörnumerki og ná frá 70° suðlægrar breiddar að 89° norðlægrar breiddar. Margar af þessum stjörnum eru þekktar leiðarstjörnur frá fornu fari. Tafla Í fyrsta dálki er talan sem notuð er í ýmsum útgáfum til að einkenna viðkomandi stjörnu. Þar á eftir kemur almennt heiti, síðan Bayer-heiti og síðan merking nafnsins. Þá kemur staðsetning stjörnunnar sett fram sem miðbaugshnit (tímahorn og stjörnubreidd) og þar á eftir birtustig hennar. Stjörnufræði Siglingafræði

679582

https://da.wikipedia.org/wiki/Landgrevskabet%20Hessen-Darmstadt

Landgrevskabet Hessen-Darmstadt

Landgrevskabet Hessen-Darmstadt () var et landgrevskab i Tyskland, der eksisterede fra 1567 til 1806. Dets stærkt opdelte og uregelmæssige territorium lå overvejende nord og syd for Frankfurt am Main i den nuværende tyske delstat Hessen. Landgrevskabet var et rigsumiddelbart territorium i Det Tysk-romerske rige og blev regeret af en sidelinje af Huset Hessen. Landgrevskabet opstod i 1567 ved arvedelingen af Landgrevskabet Hessen mellem landgrev Filip den Ædelmodiges fire sønner. Landgrevernes hovedresidens var i Darmstadt. Under Napoleonskrigene blev landgrevskabet ophøjet til storhertugdømme efter opløsningen af det Tysk-romerske rige i 1806. Det fortsatte herefter som Storhertugdømmet Hessen, der eksisterede frem til monarkierne blev afskaffet i Tyskland i 1918. Se også Regenter over Hessen Eksterne links Tidligere tyske stater Stater under Det tysk-romerske Rige Forhenværende fyrstendømmer Etableret i 1567 Ophørt i 1806 Hessens historie

914336

https://da.wikipedia.org/wiki/Alba%20Feh%C3%A9rv%C3%A1r%20KC

Alba Fehérvár KC

Alba Fehérvár KC er en ungarsk håndboldklub, hjemmehørende i Székesfehérvár hvor der er plads til 1.200 tilskuere. Klubbens sidste slutplacering i den ungarske liga var en 10.-plads i sæsonen 2020-21. Reusltater Nationale resultater Magyar Kupa Finalist (1): 2005–06 Europæiske resultater EHF Cup Vinder: 2005 Semifinalist: 2002, 2014 Spillertruppen 2022-23 Målvogtere 12 Molli Kubina 16 Nikolett Tóth 91 Tea Pijević LW 17 Viktória Takó 13 Bea Bojtos RW 97 Szonja Szemes 11 Bruna Zrnić Stregspillere 7 Nikolett Dubán 99 Emőke Varga LB 22 Kincső Gerháth 23 Bianka Boldizsár 24 Borbála Besszer 14 Linda Utasi 8 Katarina Stošić 9 Laura Tolnai 37 Réka Sulyok CB 19 Tamara Smbatian 25 Mana Ohyama RB 4 Sára Afentáler Kendte spillere Beatrix Balogh Rita Deli Anita Kulcsár Beáta Siti Borbála Tóth Harsányi Laima Bernatavičiūtė Kilder Eksterne henvisninger Official website Håndboldklubber fra Ungarn Etableret i 1968

217570

https://sv.wikipedia.org/wiki/John%20L.%20Esposito

John L. Esposito

John Louis Esposito, född 19 maj 1940 i Brooklyn, är professor vid Georgetown University i USA och är en internationellt erkänd expert på islam. Verk i urval Islam - den raka vägen, 2011 The Future of Islam, 2010 What Everyone Needs to Know About Islam, 2002 Unholy War: Terror in the Name of Islam, 2002 The Islamic Threat: Myth or Reality?, 1999 Political Islam: Radicalism, Revolution or Reform, 1997 Referenser Amerikanska professorer Islamologer Födda 1940 Män Levande personer

7582654

https://sv.wikipedia.org/wiki/Laukejsarduva

Laukejsarduva

Laukejsarduva (Ducula lakeba) är en förhistorisk utdöd fågel i familjen duvor inom ordningen duvfåglar. Förekomst och upptäckt Fågeln beskrevs 2001 utifrån subfossila lämningar funna på ön Lakeba i Lauöarna, Fiji. Upptäckten av denna art liksom flera andra utdöda kejsarduvor i Stilla havets övärld förklarar den märkliga utbredningslucka som finns bland levande kejsarduvorna mellan Nya Kaledonien och Marquesasöarna. Kännetecken Laukejsarduvan var större än någon levande duva i släktet Ducula och jämnstor med likaledes utdöda hendersonkejsarduvan (D. harrisoni) och uveakejsarduvan (D. david). Olikt övriga kejsarduvor hade den korta vingar och långa ben, vilket tyder på att den var marklevande och relativt flygoförmögen. Det gjorde den troligen sårbar för jakt och invasiva arter. Källor Noter Duvor Fåglar i oceaniska regionen Fåglar utdöda under Holocen fram till 1500

157309

https://da.wikipedia.org/wiki/18.%20maj-urolighederne

18. maj-urolighederne

18. maj-urolighederne (1993) henviser til de begivenheder der udspillede sig på Nørrebro i København om aftenen d. 18. maj 1993 efter folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen. Under gadekampe mellem politiet og demonstranter, begyndte politiet for første gang i fredstid at skyde mod demonstranterne og mindst 113 pistolskud blev affyret, hvilket resulterede i at 11 demonstranter efterfølgende blev behandlet for skudsår. Begivenhederne er også blevet berømte for at en betjent 2 gange med få sekunders mellemrum beordrer: Baggrund 2. juni 1992 havde afstemningen om Maastricht-traktaten resulteret i et nej og de danske politikere var derfor gået i gang med at finde en løsning på det problem som nej'et betød. Dette resulterede i Edinburgh-aftalen, der gav Danmark de 4 forbehold i forhold til traktaten. Denne nye afstemning betød at mange nej-sigere følte sig "snydt" fordi man ikke ville godtage deres stemme, men i stedet forsøgte at få et ja. Den nye afstemning blev fastsat til 18. maj året efter. Den 22. april anmeldte Antifascistisk Aktion (AFA) en demonstration til gennemførelse 18. maj på Blågårds Plads. Politiet antog at demonstrationen ville gå mod Christiansborg og koncentrerede derfor deres indsats i dette område. På Nørrebro, hvor der havde været et stort antal nej-sigere i 1992, havde man på Blågårds Plads opsat en storskærm, hvor man fulgte med i resultatet af afstemningen. De 27 betjente, der på grund af demonstrationsanmeldelsen var udstationeret på pladsen, overværede den fredelige demonstration og da resultatet begyndte at pege på et ja, ebbede festlighederne ud. Betjentene opfangede ikke nogle farlige signaler fra gruppen og blev derfor sendt hjem ved 21-tiden. Efterspillet I dagene efter godtages politiets udlægning af begivenhederne og demonstrationen fordømmes og politiets brug af våben forsvares. Dog gennemføres der flere demonstrationer i dagene efter og venstrefløjen tager bl.a. kontakt til Amnesty International. Efter pres fra forskellige lokalpolitikere og organisationer beslutter justitsminister Erling Olsen sammen med regeringen d. 25. maj, at der skal gennemføres en uvildig undersøgelse af begivenhederne. Undersøgelsen skal gennemføres af rigsadvokat Asbjørn Jensen, der dog i første omgang prøver at undgå dette hverv. Dette bliver dog kun den første af i alt seks undersøgelser i løbet af de følgende syv år. De første 5 undersøgelser – to fra politiet selv, to fra Rigsadvokaten, og en fra ombudsmanden – kritiseres for ikke at være grundige eller uvildige nok. Der udpeges derfor i 1996 3 jurister til en kommission, der er fire år om en ny undersøgelse og først er færdig den 28. august 2000. Referencer Eksterne henvisninger Tema på dr.dk Artikel i Pågaden.dk Resume: UNDERSØGELSE AF NØRREBROSAGEN fra Politiforbundet Lov om undersøgelse af Nørrebrosagen Begivenheder i 1993 Uroligheder i København København i 1900-tallet Kontroverser omhandlende politiet

854460

https://da.wikipedia.org/wiki/Reinhold%20Callmander

Reinhold Callmander

Carl Reinhold Constantin Callmander (født 25. december 1840 i Örebro, død 2. november 1922 i Göteborg) var en svensk maler. Callmander, der studerede i Stockholm og rundt om i Europa (Antwerpen, Paris, München m. v.), malede i begyndelsen mest genrebilleder og portrætter, tegnede karikaturer m. v.; senere arbejdede han væsentlig i de dekorative fag og vandt især et navn på glasmaleriets område (glasmalerier i Uppsala Domkirke, i kirker i Göteborg, Umeå, Varberg og andre steder). Callmander var lærer ved Göteborg Museums Tegneskole. Kilder Malere fra Sverige Svenskere i 1800-tallet Svenskere i 1900-tallet Personer fra Örebro

375883

https://nn.wikipedia.org/wiki/Koronavirus

Koronavirus

Koronavirus (lat. Orthocoronavirinae) er ei gruppe RNA-virus som kan valda sjukdom hjå fleire dyreartar, mellom anna menneske. Virusa er klassifiserte i fire ætter (alfa-, beta-, gamma- og deltakoronavirus) og utgjer saman den eine underfamilien (Orthocoronavirinae) til virusfamilien Coronaviridae. Genomstorleiken til koronavirusa er den største av kjende RNA-virus. Koronavirusa har truleg eit sams opphav for om lag 10 000 år sidan og er i stor mon vaksne fram og spreidde frå flaggermyser (alfa- og betakoronavirus) og fuglar (gamma- og deltakoronavirus). Hjå menneske er det sju kjende koronavirus som valdar sjukdom. Av desse gjev HCoV-229E, HCoV-NL63, HCoV-OC43 og HCoV-HKU1 mildare sjukdom og ligg nest etter rhinovirusa som årsak til krimsykje, medan SARS-CoV, MERS-CoV og SARS-CoV-2 (Wuhan-koronavirus, før 2019-nCoV) i somme høve gjev ålvorleg sjukdom, andenaud eller jamvel er daudelege. Ordsoge Virusgruppa tek namnet sitt frå solkoronaen, etter di det ytste laget liknar på denne om ein ser på virusa i mikroskop. Sjå òg Koronavirusutbrotet i 2019–2020 Covid-19 Kjelder Virus

1876090

https://no.wikipedia.org/wiki/Vesle%20Kjela%20kraftverk

Vesle Kjela kraftverk

Vesle Kjela kraftverk er et vannkraftverk på Haukelifjell i Vinje kommune i Telemark. Det utnytter et fall på 48 meter mellom Kjelavatn og en eksisterende overføringstunnel til Kjela kraftverk. Kjelavatn reguleres med 26 meter mellom 944 og 918 moh. Utbyggingen gjør at årsproduksjonen i andre kraftverk økes med 10 GWh, da det gamle inntaket i Kjelaåi ikke fungerte optimalt. Installert effekt er 8,5 MW fra en francisturbin. Årsproduksjon er 31 GWh. Referanser Kilder NVE vannkraftdatabase Statkraft Eksterne lenker Videoarkivet: Glimt fra trommetransport 2020 AF Gruppen bygger Vesle Kjela kraftverk for Statkraft Energi. Småkraftverk i Vestfold og Telemark Kraftverk i Vinje Statkraft Kraftverk etablert i 2021

975705

https://da.wikipedia.org/wiki/F%C3%A5fjorden

Fåfjorden

Fåfjorden er en delfjord af Nordfjord langs kommunegrænsen mellem Vågsøy og Bremanger i Vestland fylke i Norge. Fjorden ligger syd for Nordfjords andet indløb syd for Husevågøy og nord for Bremangerlandet, og strækker sig cirka 10 kilometer fra vest til øst. Det vestlige indløb ligger mellem Eikholmene i nord og Nyken i syd. Det meste af fjorden har bratte fjeldsider uden bebyggelser. Øst i fjorden ligger derimod Oldeide på sydsiden, og derfra går der færge nordover til Husevågøy og Måløy. Længst mod øst går fjorden på sydsiden af Gangsøya og ender ved Rugsundøya. Der går Skatestraumen mod sydøst til Frøysjøen. Fra Oldeide og mod øst går fylkesvei 616 langs sydsiden af fjorden. Kilder og henvisninger Fjorden på norgeskart.no Fjorde i Vestland Vågsøy Bremanger

3942852

https://sv.wikipedia.org/wiki/Leave%20the%20World%20Behind%20%28film%29

Leave the World Behind (film)

Leave the World Behind är en dokumentärfilm om Swedish House Mafia, i regi av Christian Larson och med Jonas Åkerlund som exekutiv producent. Filmen premiärvisades den 12 mars 2014 på filmfestivalen South by Southwest (SXSW) i Austin, USA. Referenser Externa länkar Filmer 2014 Svenskspråkiga filmer Engelskspråkiga filmer Konsertfilmer

209569

https://nn.wikipedia.org/wiki/Lavaux

Lavaux

Lavaux er ein region i kantonen Vaud i Sveits i distriktet Lavaux. Sjølv om det er nokre spor etter vindyrking i området sidan romartida, kan dei faktisk vinterrassane sporast attende til 1000-talet, då benediktinar- og cistersiensarkloster kontrollerte området. Lavaux består av 830 hektar med vingardar i terrassar i om lag 30 km langs nordsida av Genfersjøen. Området har eit temperert klima, og terrassane får mykje sol på grunn av refleksjonen i innsjøen. Den viktigaste vindrua som vert dyrka her er Chasselas. Vingardane i Lavaux er verna for vidare utvikling og sidan juli 2007 har dei vore ein verdsarvstad. Galleri Kjelder Denne artikkelen bygger på «Lavaux» frå , den 10. mars 2012. Bakgrunnsstoff Geografi i Vaud Vinområde i Sveits Verdsarv i Sveits

1954200

https://sv.wikipedia.org/wiki/Siliquariidae

Siliquariidae

Siliquariidae är en familj av snäckor. Siliquariidae ingår i ordningen Neotaenioglossa, klassen snäckor, fylumet blötdjur och riket djur. Enligt Catalogue of Life omfattar familjen Siliquariidae 4 arter. Kladogram enligt Catalogue of Life: Källor Externa länkar Snäckor Siliquariidae

364618

https://da.wikipedia.org/wiki/Joseph%20L.%20Mankiewicz

Joseph L. Mankiewicz

Joseph Leo Mankiewicz (11. februar 1909 i Wilkes-Barre, Pennsylvania, USA – 5. februar 1993 i Bedford, New York, USA) var en amerikansk filminstruktør. Han var manuskriptforfatter for Paramount-selskabet fra 1929 og instruktørdebuterede i 1946. Hans karriere skød fart da han blev tildelt Oscar-priser både for instruktion og manuskript to år i træk, for A Letter to Three Wives (Husveninden, 1949) og All About Eve (Alt om Eva, 1950). Hans teksttro Shakespeare-film Julius Cæsar (1953) regnes som en af de bedre i genreren, mens den dyre Cleopatra (1963) med Elizabeth Taylor i titelrollen blev en økonomisk katastrofe. Mankiewicz skrev som regel manuskriptet selv, og hans bedste film kendetegnes af verbale konfrontationer og vittige replikker. Han har fået en stjerne på Hollywood Walk of Fame. Hans bror var den betydelige manuskriptforfatter Herman J. Mankiewicz (1897-1953) som bl.a. skrev manuskript til Citizen Kane (Den store mand, 1941). Eksterne henvisninger Filminstruktører fra USA Filmproducere fra USA Manuskriptforfattere fra USA Oscar for bedste instruktør Oscar for bedste filmatisering Hollywood Walk of Fame Jøder fra USA Personer fra Pennsylvania

1090293

https://da.wikipedia.org/wiki/Gert%20Iskov

Gert Iskov

Gert Iskov (født 28. juli 1948) er en dansk skakspiller, International mester og Danmarksmester i skak i 1975. Karriere Fra begyndelsen af 1970'erne til begyndelsen af 1980'erne var Iskov en af de stærkeste danske skakspillere. Han deltog ved finalerne af danmarksmesterskabet i skak flere gang og vandt turneringen i 1975. Han deltog i flere internationale skakturneringer, inklusive Olot (1974), Dortmund (1976), samt Rilton Cup, vesterhavsturneringen og Politiken Cup. I 1975 tabte han en kamp mod den dansk skakstormester Bent Larsen med 0,5:5,5. Iskov spillede for Danmark ved skakolympiaden én gang: I 1974 på fjerde bræti Nice (+4, =10, -1). Han spillede for Danmark ved de indledende runder af European Team Chess Championship: I 1977 på femte bræt (+0, =1, -2), I 1983 på femte bræt (+1, =1, -0). Iskov spillede for Danmark ved Clare Benedict Cup: I 1974 på reservebræt i Cala Galdana (+1, =3, -2). Han spillede for Danmark ved Nordisk skakmesterskab: I 1974 på tredje bræt i Eckernförde (+1, =2, -2) og holdet vandt en sølvmedalje, I 1975 på første bræt i Hindås (+2, =1, -2) og holdet vandt en sølvmedalje. I 1979 fik Iskov FIDE-titlen International mester (IM). Referencer Eksterne henvisninger Skakspillere fra Danmark Danmarksmestre i skak

168345

https://is.wikipedia.org/wiki/Kamb%C3%B3d%C3%ADska%20karlalandsli%C3%B0i%C3%B0%20%C3%AD%20knattspyrnu

Kambódíska karlalandsliðið í knattspyrnu

Kambódíska karlalandsliðið í knattspyrnu er fulltrúi Kambódíu í knattspyrnu og er stjórnað af knattspyrnusambandi landsins. Liðið hefur aldrei komist í úrslit heimsmeistaramóts. Asísk knattspyrnulandslið Karlalandslið í knattspyrnu Kambódía

348438

https://da.wikipedia.org/wiki/Daguerre%20%28m%C3%A5nekrater%29

Daguerre (månekrater)

Daguerre er et nedslagskrater på Månen. Det befinder sig på Månens forside nær den nordlige ende af Mare Nectaris og er opkaldt efter den franske kemiker og fotograf Louis Jacques Daguerre (1787 – 1851). Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1970. Omgivelser Vest-nordvest for Daguerrekrateret ligger Mädlerkrateret, og på den anden side af det i vestlig retning ligger det fremtrædende Theophiluskrater. Mod nord findes det forrevne fastlandsområde mellem maret og Isidoruskrateret. Karakteristika Daguerre fremtræder som et nedslagskrater, som næsten helt er sunket ned i en lavastrøm, som har efterladt et hul i den sydvestlige kratervæg, hvilket giver krateret form som en hestesko. Over kraterbunden ligger den lineære stråle fra Mädlerkrateret. Den maksimale højde på den tilbageværende rand er 1,5 km. Satellitkratere De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret. Daguerrekrateret har følgende satellitkratere: Måneatlas Se også Månekratere – Liste over kratere på Månen Navne på Månens have – Liste over have på Månen Navigation Kilder Eksterne henvisninger Bibliografi Kratere på Månen

63621

https://da.wikipedia.org/wiki/Jakob%20Nielsen%20%28datalog%29

Jakob Nielsen (datalog)

Jakob Nielsen (født 5. oktober 1957 i København) er en dansk datalog og specialist i IT-brugervenlighed. Han er chef for firmaet Nielsen Norman Group i USA. Han har lagt navn til Nielsens Lov, hvor han forudså, at netværkshastigheder for avancerede private brugere vil vokse med 50 % om året, svarende til en fordobling hver 21. måned. Han påpeger, at heraf følger som et korrolar, at da denne vækstrate er lavere end Moores Lov for væksten i processorers kraft, vil brugeres mulighed for at omsætte og forstå information være den begrænsende faktor. Han er gift med Hannah Kain, stifter af ALOM Technologies, og er bosat i Californien i USA. Bror til Rasmus Nielsen, stifter af Altinget.dk. Bøger på dansk Godt webdesign () Brugervenligheds-principper til forbedring af bruger-datamat interaktionen () Eksterne henvisninger Personlig hjemmeside Firma hjemmeside (Nielsen Norman Group) Personer fra København Dataloger fra Danmark Personer i Kraks Blå Bog Alumni fra Danmarks Tekniske Universitet

181030

https://no.wikipedia.org/wiki/Tangipahoa%20Parish

Tangipahoa Parish

Tangipahoa Parish er et fylke i den amerikanske delstaten Louisiana. Det ligger i de sørøstlige delene av staten og det grenser mot delstaten Mississippi i nord, Washington Parish og St. Tammany Parish i øst, St. John the Baptist Parish i sør, og mot Livingston Parish og St. Helena Parish i vest. Tangipahoa Parish totale areal er 2 132 km² hvorav 85 km² er vann. I 2010 hadde fylket innbyggere. Administrasjonssenteret ligger i byen Amite. Byer Amite City Hammond Independence Kentwood Manchac Natalbany Ponchatoula Roseland Tangipahoa Tickfaw Referanser Eksterne lenker Parishes i Louisiana Fylker i USA etablert i 1868 1860-årene i Louisiana

563715

https://no.wikipedia.org/wiki/Alvhild

Alvhild

Alvhild er en variant av kvinnenavnet Alfhild, som er dannet av norrøne alfr, «alv», og hildr, «strid». Utbredelse |} Kjente personer med navnet Personene i listen er ordnet kronologisk etter fødselsår. Alvhild Hedstein (f. 1966), norsk politiker og direktør i Stiftelsen Miljømerking Alvhild Dvergsdal, norsk professor i nordisk språk Referanser Eksterne lenker Kvinnenavn

6584

https://is.wikipedia.org/wiki/Hreinstefna

Hreinstefna

Hreinstefna eða púrismi er myndlistarstefna sem spratt út úr kúbismanum. Arkitektinn Le Corbusier og Amédée Ozenfant settu hugmyndafræði stefnunnar fram í bókinni Après le cubisme árið 1918. Stefnan setti sig gegn uppbroti myndefnisins og þeirri skreytilist sem þeim þótti kúbisminn vera orðinn. Hún boðaði þess í stað einfaldleika hins rúmfræðilega forms með hreinum litflötum og upphafningu vélrænnar reglufestu. Viðfangsefnin voru gjarnan manngerðir fjöldaframleiddir hlutir. Listastefnur

831336

https://da.wikipedia.org/wiki/L%C3%B8sladt%20-%20Henrik%20tur/retur%20og%20Marias%20elskere

Løsladt - Henrik tur/retur og Marias elskere

Løsladt - Henrik tur/retur og Marias elskere er en film instrueret af Thomas Heurlin. Referencer Eksterne henvisninger Danske film fra 1997 Film fra Danmark (administrationskategori) Dokumentarfilm fra Danmark

19732

https://is.wikipedia.org/wiki/%C3%9Eur%C3%BD

Þurý

Þurý er íslenskt kvenmannsnafn. Dreifing á Íslandi Heimildir Íslensk kvenmannsnöfn

1254379

https://no.wikipedia.org/wiki/James%20Espey

James Espey

James Espey (født 23. januar 1984) er en irsk seiler som spesialiserer seg i laser. Under Sommer-OL 2012 i London representerte han landet sitt, der han ble nummer 36. Referanser Eksterne lenker Irske seilere Deltakere for Irland under Sommer-OL 2012 Seilere under Sommer-OL 2012

389881

https://da.wikipedia.org/wiki/JBU%27s%20kvalifikation%20til%20DBUs%20Landspokalturnering%20for%20herrer%202009-10

JBU's kvalifikation til DBUs Landspokalturnering for herrer 2009-10

Jydsk Boldspil-Unions kvalifikation til DBUs Landspokalturnering for herrer 2009/2010 var én af DBU's seks lokalunioners kvalifikationsturneringer, der havde til formål at finde i alt 56 hold indrangeret i Danmarksserien eller lavere pr. sæsonen 2008-09 til den landsdækkende 1. runde i DBUs Landspokalturnering for herrer 2009/2010 (Ekstra Bladet Cup 2009/2010). JBU's turnering havde deltagelse af 338 hold, der spillede om 22 ledige pladser i pokalturneringens 1. runde. Turneringen blev afviklet som en cupturnering over syv runder i foråret 2009, og de 22 vindere i syvende runde kvalificerede sig til 1. runde af den landsdækkende pokalturnering. Resultater 1. kvalifikationsrunde Første kvalifikationsrunde havde deltaglse af 70 hold fra serie 5 og 6. 2. kvalifikationsrunde Anden kvalifikationsrunde havde deltaglse af de 35 vindere fra 1. kvalifikationsrunde samt 79 hold fra serie 4 og 5, som først trådte ind i turneringen i denne runde. 3. kvalifikationsrunde Tredje kvalifikationsrunde havde deltaglse af de 57 vindere fra 2. kvalifikationsrunde samt 87 hold fra serie 3 og 4, som først trådte ind i turneringen i denne runde. 4. kvalifikationsrunde Fjerde kvalifikationsrunde havde deltaglse af de 72 vindere fra 3. kvalifikationsrunde samt 44 hold fra serie 2 og 3, som først trådte ind i turneringen i denne runde. 5. kvalifikationsrunde Femte kvalifikationsrunde havde deltaglse af de 58 vindere fra 4. kvalifikationsrunde samt 24 hold fra serie 1 og 2, som først trådte ind i turneringen i denne runde. 6. kvalifikationsrunde Sjette kvalifikationsrunde havde deltaglse af de 41 vindere fra 5. kvalifikationsrunde samt 21 hold fraJyllandsserien og serie 1, som først trådte ind i turneringen i denne runde. 7. kvalifikationsrunde Syvende kvalifikationsrunde havde deltaglse af de 31 vindere fra 6. kvalifikationsrunde samt 13 hold fra Danmarksserien og Jyllandsserien, som først trådte ind i turneringen i denne runde. De 22 vindere i denne runde kvalificerede sig til 1. runde af DBUs Landspokalturnering 2009-10 (Ekstra Bladet Cup 2009-10). Kilder / eksterne henvisninger JBU – Ekstra Bladet Cup 2009 – Resultater JBU – Datoplan 2009 Noter DBUs Landspokalturnering for herrer 2009-10

73067

https://is.wikipedia.org/wiki/R%C3%ADkissj%C3%B3%C3%B0ur%20%C3%8Dslands

Ríkissjóður Íslands

Ríkissjóður Íslands er sjóður í eigu íslenska ríkisins sem er notaður til að halda utan um skatta og tekjur, vegna umsýslu svokallaðs A-hluta í fjárreiðum ríkisins, og ráðstöfun þeirra. Í 3 grein laga um fjárreiður ríkisins segir að ríkisreikningur skiptist í eftirfarandi hluta: A-hluti. Til hans teljast æðsta stjórn ríkisins, þ.e. embætti forseta Íslands, Alþingi, ríkisstjórn og Hæstiréttur, sem og ráðuneyti og ríkisstofnanir, þar með taldir sjóðir í eigu ríkisins sem sinna starfsemi er að stærstum hluta er fjármögnuð af almennum skatttekjum. Sama á við um verðmiðlunar- og verðjöfnunarsjóði, öryggis- og eftirlitsstofnanir og þjónustustofnanir við ríkisaðila sem starfa samkvæmt sérstökum lögum þótt kostnaður við starfsemi þeirra sé ekki greiddur af almennu skattfé. Í A-hluta skal jafnframt gerð grein fyrir fjárreiðum þeirra sem ekki eru ríkisaðilar ef ríkissjóður kostar að öllu eða að verulegu leyti starfsemi þeirra með framlögum eða ber rekstrarlega ábyrgð á starfseminni samkvæmt lögum eða samningi. B-hluti. Til hans teljast ríkisfyrirtæki er starfa á markaði og standa að öllu eða verulegu leyti undir kostnaði við starfsemi sína með tekjum af sölu á vöru eða þjónustu til almennings og fyrirtækja, hvort sem er í samkeppni eða í skjóli einkaréttar, enda séu þau hvorki sameignar- né hlutafélög. C-hluti. Til hans teljast lánastofnanir í eigu ríkisins aðrar en innlánsstofnanir, enda séu þær hvorki sameignar- né hlutafélög. D-hluti. Til hans teljast fjármálastofnanir ríkisins, þar með taldir bankar og vátryggingafyrirtæki í eigu ríkisins, enda séu þær hvorki sameignar- né hlutafélög. E-hluti. Til hans teljast sameignar- og hlutafélög sem ríkið á að hálfu eða meira. Tilvísanir Tenglar Ríkiskassinn.is Fjárlagavefur Fjármálaráðuneytisins Lög um fjárreiður ríkisins, 1997 nr. 88 27. maí Efnahagur Íslands Opinberar stofnanir

101431

https://da.wikipedia.org/wiki/Fjeldv%C3%A5ge

Fjeldvåge

Fjeldvågen (Buteo lagopus) er en rovfugl, der ligner musvågen, men ikke yngler i Danmark, hvor den kun forekommer som træk- og vintergæst fra ynglepladserne i Norge og Sverige. Den er udbredt videre østover gennem det nordlige Rusland og Nordamerika. Fjeldvågen regnes som Norges almindeligste rovfugl. I forårssæsonen kan man se den f.eks. ved de kendte træksteder Skagen, Rørvig og Gilleleje, mens den om efteråret trækker ud ved især Gedser Odde og Dueodde. Som vintergæst færdes Fjeldvågen i åbent landskab, bl.a. ved strandenge. Her kan den ses "muse" som en tårnfalk eller den ses i træer, på pæle eller på jorden, spejdende efter bytte. Yngletid Når rovfuglen er 2-3 år gammel, yngler den første gang. Reden bygges i træer eller på klippehylder. I slutningen af maj, begyndelsen af juni lægger den 3-6 æg som udruges af hunnen i løbet af 31 dage. Ungerne er klar til at forlade reden 34-43 dage efter, men der går et par uger endnu før de er helt selvstændige. Føde Fjeldvågens føde består for det meste af små gnavere, som markmus og lemminger, men den kan også tage lidt større pattedyr og fugle. Om vinteren lever den ofte af ådsler. Kilder/Eksterne henvisninger DOFs beskrivelse af Fjeldvågen. Good, G. 2008. "Buteo lagopus" (On-line), Animal Diversity Web www.globalraptors.org: Species account: Rough-legged Hawk Global Raptor Information Network. 2013 Ægte våger Subarktiske fugle

8587472

https://sv.wikipedia.org/wiki/Uppsalamodellen%20%28ekonomiskt%20bist%C3%A5nd%29

Uppsalamodellen (ekonomiskt bistånd)

Uppsalamodellen är en metod för att arbeta med ekonomiskt bistånd inom socialtjänsten. "Arbete istället för bidrag" var beteckningen när modellen började användas i Gamla Uppsala kommundelsnämnd i Uppsala kommun 1987. I slutet av 1990-talet tillämpades Uppsalamodellen, eller varianter av den, i nästan 40 procent av svenska kommuner. Modellen har beskrivits av Eileen Rönnlund, som utvecklade metoden, i hennes bok Socialt arbete - att se möjligheter (1992). Krav för ekonomiskt bistånd ställdes som trepartssamtal mellan klienten, socialtjänsten och arbetsförmedlingen. Vidare kunde ekonomiskt bistånd beviljas för en vecka i taget, kontroll av sökta arbeten, obligatoriskt deltagande i beredskapsarbete och att ta alla tänkbara arbeten, inte enbart det som personen var utbildad för. I Rönnlunds bok beskrivs även hur man med olika krav för ekonomiskt bistånd arbetade med personer som hade missbruksproblem. Uppsalamodellen har kritiserats för att vara repressiv och kränkande mot klienter samt att påvisade minskade kostnader för försörjningsstöd snarare handlat om konjunkturer, än metoder på socialkontoret. Referenser Socialt arbete Socialpolitik

4012219

https://sv.wikipedia.org/wiki/Zizia%20aurea

Zizia aurea

Zizia aurea är en flockblommig växtart som först beskrevs av Carl von Linné, och fick sitt nu gällande namn av Wilhelm Daniel Joseph Koch. Zizia aurea ingår i släktet Zizia och familjen flockblommiga växter. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life. Bildgalleri Källor Externa länkar Flockblommiga växter aurea

173245

https://da.wikipedia.org/wiki/Vince%20Vaughn

Vince Vaughn

Vincent Anthony Vaughn (født 28. marts 1970) er en amerikansk skuespiller. Han er mest kendt fra filmene Dodgeball: A True Underdog Story og Wedding Crashers. Filmografi Eksterne henvisninger Skuespillere fra USA

158656

https://is.wikipedia.org/wiki/Svetlana%20Ts%C3%ADkhanovskaja

Svetlana Tsíkhanovskaja

Svetlana Heorhiyeuna Tsíkhanovskaja (fædd 11. september 1982) er hvítrússneskur mannréttindafrömuður og stjórnmálamaður sem bauð sig fram forsetakosninganna í Hvíta-Rússlandi  2020. Sitjandi forsetinn Alexander Lúkasjenkó var lýstur sigurvegari í kosningunni og opinberar tölur gáfu til kynna að hann hefði unnið um 80 prósent atkvæða. Þessi niðurstaða hefur verið mjög umdeild og Lúkasjenkó hefur verið sakaður um að hafa rangt við í kosningunni. Svetlana viðurkenndi ekki sigur Lúkasjenkós og hefur tekið þátt í fjöldamótmælum gegn kosningunum og einræðisstjórn Lúkasjenkós frá ágúst 2020. Hún flúði til Litháen í mótmælunum af ótta um líf sitt og líf barna sinna. Sum ríki, meðal annars Bretland, hafa ekki viðurkennt niðurstöðu kosninganna. Tilvísanir Hvítrússneskir stjórnmálamenn

38843

https://is.wikipedia.org/wiki/Fridtjof%20Nansen

Fridtjof Nansen

Fridtjof Wedel-Jarlsberg Nansen (f. 10. október 1861 - d. 13. maí 1930) var norskur landkönnuður og vísindamaður. Hann fékk friðarverðlaun Nóbels 1922. Á Íslandi er Fridtjof stundum nefndur Friðþjófur Nansen. Nansen gegndi ýmsum stöðum um ævina. Var hann m.a. prófessor í dýrafræði og haffræði við Háskólann í Osló og var einn af þeim sem lögðu grunninn að nútíma taugafræði. Hann var einnig um tíma sendiherra Noregs í Bretland og var nefndur sem mögulegur forseti Noregs ef Norðmenn hefðu ekki tekið upp konungsríki þegar þeir slitu sambandi sínu við Svíþjóð 1905. Ýmsir virðingaraukar Norski herinn nefndi eina tegund freigátna sinna eftir Nansen Gígur á tunglinu og annar á mars er nefndur eftir Nansen Loftsteinninn 853 Nansenia er nefndur í höfuðið á honum Nansenfjall á Suðurskautslandinu er nefnt í höfuðið á honum. Götur í a.m.k. 5 löndum er nefndar eftir Nansen. Flóttamannaskrifstofa Þjóðabandalagsins frá 1930 til 1939 hét Nansenskrifstofan eftir Nansen. Flóttamannastofnun Sameinuðu þjóðanna hefur veitt Nansen-verðlaunin fyrir framúrskarandi störf í þágu flóttamanna frá árinu 1954. Tengt efni Skipið Fram Tenglar Stofnun Fridtjof Nansen Þrenn jól á ísnum; 1. grein í Lesbók Morgunblaðsins 1975 Þrenn jól á ísnum; 2. grein í Lesbók Morgunblaðsins 1976 Nanses, Fridtjof Nanses, Fridtjof Nanses, Fridtjof

1092221

https://da.wikipedia.org/wiki/Le%20Diable%20noir

Le Diable noir

Le Diable noir er en fransk stumfilm fra 1905 af Georges Méliès. Referencer Eksterne henvisninger Stumfilm fra Frankrig Franske film fra 1905

359151

https://no.wikipedia.org/wiki/Ios%20%28%C3%B8y%29

Ios (øy)

Ios (gresk: Ίος) er en gresk øy i øygruppen Kykladene i Egeerhavet. Lokalt kalles den for Nios (Νιός). Øya er fjellrik og har bratte klipper som går rett ned i havet på de fleste sidene, kun avbrutt av noen bukter og strender. Den befinner seg halvveis mellom Naxos og Santorini. Den er omtrent 18 km lang og 10 km bred, med et flateareal på rundt 105 km². Øya har en befolkning på 2 024 (2011), en nedgang fra rundt 3 500 på 1800-tallet. Ios er en del av den regionale enheten Thira (Santorini). Ios var scene og setting for filmen Dillo con parole mie (Ginger and Cinnamon), en italiensk komedie fra 2003, og scener fra filmen Le Grand Bleu (The Big Blue), en engelskspråklig fransk film fra 1988, ble filmet på Manganari. Byen Khora Ios' havn ligger ved enden av Ormoshavnen i nordvest. Derfra går det buss eller en 15 minutters gangtur opp en bratt eselsti til den pittoreske landsbyen som er kjent som Khora («byen»). Landsbyen er en typisk kykladisk malerisk landsby med trapper og trange stier som er uframkommelig med bil. I dag er hovedveien gjennom byen fullstendig overtatt av turisme i form av restauranter, butikker, barer og diskoteker. Bortsett fra havnen og landsbyen Khora har Ios kun noen meget små bosetninger, kun en gruppe hus spredt ut i bakgrunnen av de fremste strendene; Theodoti, Kalamos, og Maganari. Siden 1990-tallet har øyas infrastruktur for å tiltrekke seg de fleste typer turister. Med hjelp av utviklingsmidler fra EU har blant annet flere veier blitt bygget, alle steinlagte og et større amfiteater har blitt bygget på oversiden av Khora, tegnet av den tyske arkitekten Peter Haupt (død 2003). Beklageligvis har teateret i liten grad blitt utnyttet til kulturelle hendelser. Arkeologi Utgravninger av høyden Skarkos har avdekket en forhistorisk bosetning, noe som viser at Ios har vært befolket siden tidlig kykladisk tid. Arkitekturen på Skarkos har blitt bevart på steder opp til høyde på bortimot tre meter hvor de fleste bygningene synes å ha hatt to etasjer, steinlagte gulv og et kloakksystem. Tallrike velbevart keramikk, redskaper og redskaper gjort av metall, stein og bein har også blitt funnet. Beklageligvis har utgravningene ved Skarkos i stor grad forblitt upublisert. I 2008 var Ios ett av seks europeiske steder (av 109 kandidater) som ble belønnet med EUs pris for kulturarven for framstående bevaring av det arkeologiske stedet på Skarkos. Historie Det er avdekket arkeologiske funn på Manganari i sør av flere graver fra 2000-tallet f.Kr. Det er tegn på mykensk bosetning. Gresk bosetning skjedde i tiden rundt 1000 f.Kr. Øya var med i det athenske sjøforbundet på 400- og 300-tallet f.Kr., og deretter i nesiottforbundet, et forbund av ulike greske øyer i Egeerhavet på slutten av 300- og begynnelsen av 200-tallet f.Kr. Øya preget egne mynter for en tid, selv under romersk tid. Da Romerriket gikk i oppløsning i en vestlig og østlig del i 395, kom øya inn under Østromerriket med hovedstad i Bysants (Det bysantinske rike). Da Østromerriket ble oppdelt etter det fjerde korstoget i 1204 var et av de korsfarerstatene som ble opprettet hertugdømmet Arkipelagen, også kalt hertugdømmet Naxos, som var en vasallstat under det latinske riket. Ios var en av de øyene som ble underlagt. I 1269 ble gjenerobret av den bysantinske flåten. Noen år senere ble øya fraristet bysanterne av republikken Venezia under ledelse av Dominico Schiavo, men ved hans død i 1322 gikk øya tilbake til hertugdømmet. I nordenden av Ios er det ruinene av en venetiansk festning fra 1400-tallet. Etter arven til hertug Jacopo (død 1418) var det hans bror Marco Crispo (død 1450) som overtok Ios og hans etterkommere var herskere av øya fram til 1508. Som medgift av datteren til siste herskeren, Adriana, havnet Ios i 1508 i besittelse av Alessandro Pisani. regelen med herskerdynastier av italiensk opprinnelse endte i 1537 da øya ble tatt av den beryktede piraten og muslimen Khair ed-Din, kalt for Barbarossa, og således underlagt Det osmanske rike. Først etter den greske frigjøringskrigen i 1832 ble Ios gjenforent med resten av Hellas. «Homers grav» Ulike legender på øya har hevdet at mor til den gamle dikteren Homer ble født på Ios, og han selv skulle være begravd der. Hans grav var allerede i oldtiden akseptert å ha ligget i nærheten av øyas nordspiss i området ved Plakoto. Men i dateringen av graven er det en tidsforskjell på 600 år i motsetning til det tidsrom som Homer kan ha levd (og i den grad en forfatter ved navn Homer noen gang har levd). I 1771 hevdet nederlandske Pasch van Krienen å ha funnet graven til Homer. Etter å ha åpnet graven hevdet han å ha sett et skjelett i noen få sekunder før det smuldret opp til støv. Han lot graven dekke til og deretter forsvant den på mystisk vis igjen. De lokale vil uansett vise til den antikke byen Plakotos på den nordligste enden av øya hvor inngangen til en grav kan bli sett. Det er ingen fysiske bevis som knytter stedet til Homer. Allerede i antikken ble denne myten brukt av folket på øya, og det ble nevnt av geografen Pausanias. Ifølge legenden skal Homer ha tatt veien til Ios på veg til Athen, og der ble han av de lokale fiskerne stilt en gåte som han ikke klarte å løse, og i irritasjon av dette døde han. Avbildningen av Homers hode er gjengitt på den lokale mynten og til hans minne er en måned oppkalt etter ham på kalenderen. Øya hevder å ha 365 kirker og kapeller, like mange som dager i året. Økonomi Landbruk Selv om øya er preget av fjell og berg, er den i forhold til mange andre øyer i Kykladene, relativ fruktbar. Siden 500-tallet f.Kr. har det vært terrassedyrking (πεζούλες) med lave steingjerder. Inntil noen få tiår siden var det økonomiske grunnlaget for øya hovedsakelig jordbruk med dyrking av korn, oliven, vin og husdyrdrift. I dag er det bare i liten grad produsert landbruksprodukter, hovedsakelig honning og geitost, foruten også poteter, belgfrukter og bygg som går til personlig forbruk og som dyrefôr. Turisme Siden 1970-tallet har Ios fått en voldsomt vekst i internasjonal turisme og dermed har befolkning vokst noe og siden holdt seg jevnlig på rundt 1500 fastboende. Enkelte dager i sommermånedene kan det oppholde seg opp til 10 000 mennesker på øya. Det er i stor grad yngre mennesker som nyter de flotte sandstrendene, som siden 1970-tallet gjerne sov i soveposer ved den populære stranden Mylopotas etter å ha festet hele natten. Ios forsøker å gjøre trekk for å tiltrekke seg andre turister, eldre og familier, men så langt er fokuset på å utvide havnen og bedre den bilfrie landsbyen Khora. Billedgalleri Referanser Eksterne lenker Kommunen Ios (gresk og engelsk) Øyer i Hellas Kykladene Kommuner i Hellas

131232

https://nn.wikipedia.org/wiki/Scandinavian%20Leather

Scandinavian Leather

Scandinavian Leather er eit studioalbum frå den norske musikkgruppa Turboneger. Spor Turboneger-album Musikkalbum frå 2003