id
stringlengths 1
7
| url
stringlengths 31
244
| title
stringlengths 1
148
| text
stringlengths 1
173k
|
|---|---|---|---|
682581 | https://no.wikipedia.org/wiki/Siljan%20%28tettsted%29 | Siljan (tettsted) | Siljan er et tettsted og administrasjonssenteret i Siljan kommune i Telemark, og har innbyggere per 1. januar . Tettstedet ligger sørøst i Telemark, omtrent 15 kilometer øst for Skien.
Referanser
Bosetninger i Siljan
Tettsteder i Vestfold og Telemark |
778241 | https://da.wikipedia.org/wiki/Johan%20Moritz%20af%20Nassau-Siegen | Johan Moritz af Nassau-Siegen | Johan Moritz, fyrste af Nassau-Siegen (født 1604 i Dillenburg, død 1679 på jagtslottet Berg en Dal nær Kleve) var en nederlandsk kriger og kolonial administrator og blev også kaldet "Brasilianeren" eller "Amerikaneren". Han var søn af Johan 7. af Nassau-Siegen (1561-1623), der var øverstbefalende for den svenske hær under krigen i Livland 1601-02.
Som det Nederlandske Vestindiske Kompagnis generalguvernør 1633-1644 udvidede han de nederlandske besiddelser i Brasilien til det tredobbelte, og havde siden høje embeder i Nederlandene. I 1647 trådte han i brandenburgsk tjeneste og blev statholder i Kleve, Mark og Ravensberg. I 1652 blev han tysk rigsfyrste. Han deltog 70 år gammel på nederlandsk side i Den Nederlandske Hævnkrig.
Se også
Mauritshuis
Albert Eckhout
Huset Nassau
Personer i Brasiliens historie
Personer fra Dillenburg
Fyrster af Nassau-Siegen
Tyskere i 1600-tallet |
80279 | https://no.wikipedia.org/wiki/Ayrshire | Ayrshire | Ayrshire (skotsk-gælisk: Siorrachd Inbhir Àir) er et tradisjonelt grevskap på sørvestsiden av Skottland, lokalisert på bredden av Firth of Clyde. Stedets viktigste byer er Ayr og Kilmarnock. Byen Troon med 20 000 innbyggere ved kysten er jevnlig vertsted for golfturneringen The Open Championship, siste gang var i 2016, og hvor bortimot 200 000 besøkende kommer til Troon.
Jordbruk
Ayrshire er et av de mest jordbruksrike områdene i Skottland. I sommerhalvåret er det rikelig med jordbær. Poteter blir dyrket på åkrer nær kysten, og hvor man benytter kunstgjødsel av tang. I tillegg produseres det matprodukter basert på svinekjøtt og kveg. Kvegrasen Ayrshire ble opprinnelig utviklet her i tiden før 1800-tallet.
Historie
Det området som i dag utgjør Ayrshire var del av det skotske området sør for Den antoninske mur, som var kortvarig okkupert av Romerriket under styret til keiser Antoninus Pius. Det var bosatt av et innfødt folk som romerne kalte Damnonii, som var antagelig britonere. Senere utgjorde det en del av det britonske kongedømmet Strathclyde, som igjen ble lagt inn under kongeriket Skottland i løpet av 1000-tallet. I 1263 klarte skottene å fordrive en norsk hær i en trefning kjent som slaget ved Largs. En viktig, kulturhistorisk bygning i Ayrshire er Turnberry Castle som dateres tilbake til 1200-tallet, eller tidligere, og som muligens var fødestedet for Robert Bruce.
Det historiske, administrativ enhet Ayr (shire) var inndelt i tre distrikter (bailieries) som senere ble gjort til grevskapet (county). Disse tre distriktene var:
Carrick i sør. Det lå mellom elven Doon og det ville distriktet Galloway i de tilstøtende underregioner (stewartries), et område som var lite mer enn en stor jordflate med mosekledte høydedrag.
Kyle i midten, som omfattet den kongelige burgh og kjøpstaden Ayr, utgjør det sentrale distriktet mellom elven Irvine i nord og elven Doon i sør og sørvest, et innlandsområde som er preget av høydedrag. Området er underinndelt i Kyle Stewart (tidvis også omtalt som Stewart Kyle eller Walter's Kyle) og King's Kyle. Det førstnevnte omfattet landet mellom elvene Irvine og Ayr; og sistnevnte, den triangulære delen mellom Ayr og Doon, var fødestedet og hvor Robert Burns vokte opp.
Cunninghame i nord, som omfattet den kongelige burgh Irvine, var en del av landet som lå nord for elven Irvine, og var i et område som er generelt jevnt, flatt og fruktbart.
Geografi
Det nylige opprettede administrative regionen Strathclyde inkluderte Ayrshire i 1975. Senere, da man avskaffet administrative distrikter, ble Ayrshire delt i tre administrative regioner: East Ayrshire, South Ayrshire og North Ayrshire. Sistnevnte inkluderer også Arran og deler av Buteshire.
Glashow Pretwick International Airport som betjener Glasgow er lokalisert i Ayrshire.
Kjente personer født i Ayrshire
William Wallace (ca. 1270-1305), en av Skottlands største helter, i Ellerslie (nå Elderslie).
Robert Bruce, mulig født ved Turnberry Castle.
Thomas Brisbane (1773–1860), skotsk soldat og koloni-administrator. Byen Brisbane er oppkalt etter ham.
William Murdoch (1754–1839), oppfinner av gasslys og ingeniør.
Robert Burns (1759–1796), poet, i Alloway.
John Dunlop, (1840–1921), skotsk oppfinner av pressluftdekk, i Dreghorn.
Andrew Fisher, (1862–1928), statsminister av Australia.
Alexander Fleming (1881–1955), oppfinner og oppdager av penicillin, i Darvel.
John Galt, (1779–1839), forfatter
Bill Shankly, (1913–1981), suksessfull fotball manager
Tommy Lawrence, (1940- ), fotballspiller i Liverpool FC og Tranmere.
Referanser
Tradisjonelle grevskap i Skottland |
156766 | https://da.wikipedia.org/wiki/Bl%C3%A6serkvintet | Blæserkvintet | En blæserkvintet (også nogle gange kendt som en træblæserkvintet eller en klassisk blæserkvintet) er et ensemble bestående af fem blæsere, der spiller på henholdsvis tværfløjte, obo, klarinet, fagot og valdhorn. Begrebet bruges også om en komposition for en sådan besætning.
Ulig strygekvintetten med dens homogene klangblanding er instrumenterne i en blæserkvintet betragteligt forskellige i teknik, stil og klangfarver. Dette kammerensemble spiller uden dirigentledelse og har alle lige vigtige roller som melodi og akkompagnement.
Historie
Den moderne blæserkvintet udsprang fra det ensemble, der var mest værdsat ved Josef II's hof i slutningen af det 18. århundrede i Wien: to oboer, to klarinetter, to horn og to fagotter. I den periode gjorde instrumentmagernes forbedringer af de pågældende instrumenter disse mere brugbare i små ensembler, hvilket fik komponister til at anvende mindre kombinationer. Blandt andet kunne principperne fra Haydns værker for strygere nu overføres til blæserne. Dog var der i blæserensemblerne i de sene 1700-tal ikke ikke mange fløjter, men ensemblerne bestod i stedet af tre gange to eller fire gange to af de andre fire instrumenter (klarinet og/eller obo, fagot og horn). Kvintetter sås også, men indeholdende klaver eller fordobling af obo i stedet for fløjte. På samme tid gjorde nedgangen i det aristokratiske samfund dog, at efterspørgslen på underholdningsmusikken faldt, hvormed et ønske om værker af "ophøjet" kammermusik opstod i den borgerlige musikkultur blandt andet som alternativ til strygekvartetten.
Antonio Rosetti (1750-1792) skrev i 1780 en blæserkvintet for en besætning, der er noget nær den vi kender i dag, i es-dur, hvor han dog erstattede horn med en slags tenorobo eller engelskhorn. I 1802 blev tre af de ældste blæserkvintetter stadig bevaret i dag (med den nu så kendte besætning) skrevet af Giuseppe Cambini, men det var først med Antonín Rejchas 24 kvintetter, begyndende i 1811, og de 9 kvintetter af Franz Danzi (i perioden 1821-1824), der etablerede genren – disse komponisters værker er stadig med i blæserkvintettens standardrepertoire. Selvom formen blev mindre populær i den sidste halvdel af det 19. århundrede, har der været fornyet interesse fra førende komponister i det 20. århundrede, og i dag er blæserkvintetten et standardkammerensemble. Til de vigtigste nyere kompositioner for besætningen hører "Kleine Kammermusik" op. 24 nr. 2 af Paul Hindemith og Kvintet op. 43 af Carl Nielsen (begge fra år 1922) såvel som Kvintet op. 26 af Arnold Schönberg, der blev komponeret i 1923/24.
Brugen af denne type ensemble igen fra det 20. århundrede har nok i høj grad skyldtes især fløjtens forbedringer foretaget af Theobald Böhm, der patenterede det nye system i 1847. Fra 1950'erne har graden af undervisning i blæserinstrumenter i øvrigt været stigende, hvormed også pædagogiske værker for blæserkvintet er blevet komponeret og har medvirket til stigningen i popularitet.
Instrumenter
Tabellen lister instrumenterne i en blæserkvintet efter klanghøjden.
Komponister
Antonín Rejcha var en af de første komponister, der skrev blæserkvintetter.
Andre komponister der har komponeret kendte blæserkvintetter er Darius Milhaud, Carl Nielsen, Paul Taffanel, György Ligeti, Arnold Schönberg og Paul Hindemith.
Kilder
Barrenechea, Sérgio Azra. "O Quinteto de Sopros", Magazinet Weril nr. 150 og 151
Moeck, Karen. 1977. "The Beginnings of the Woodwind Quintet." NACWPI Journal 26, no. 2 (November): 22–33.
Suppan, Wolfgang. "Wind Quintet." The New Grove Dictionary of Music and Musicians, ed. S. Sadie og J. Tyrrell. London: Macmillan, 2001.
Eksterne henvisninger
IDRS undersøgelse af blæserkvintetlitteratur
Referencer
Se også
Klaverkvintet
Strygekvintet
Ensemble
Klassisk musik |
506828 | https://no.wikipedia.org/wiki/Norgesrekordhistorikk%20p%C3%A5%20200%20m%20bryst | Norgesrekordhistorikk på 200 m bryst | Oversikt over utviklingen av norgesrekorder på 200 m brystsvømming for både langbane (50 meter) og kortbane (25 meter).
Sist oppdatert: 24. juli 2013
Langbane
Menn
Kvinner
Kortbane
Menn (svømmeregel 3)
Menn (svømmeregel 2)
Menn (svømmeregel 1)
Kvinner
Eksterne lenker
Norges svømmeforbund
Andre norgesrekorder
Norske rekorder i svømming |
71724 | https://is.wikipedia.org/wiki/PRINCE2 | PRINCE2 | PRINCE2 eða PRojects IN a Controlled Environment er aðferðafræði fyrir verkefnastjórnun. Aðferðin byggir á aðferðafræðinni PRINCE sem upphaflega var þróuð árið 1989 af tölvumiðstöð breska ríkisins CCTA. Upphaflega var PRINCE ætlað að vera stöðluð aðferðafræði við stjórnun verkefna á sviði upplýsingatækni en fljótlega var farið að nota hana fyrir önnur verkefni líka. PRINCE2 kom síðan út árið 1996 sem almenn verkefnastjórnunaraðferð. PRINCE2 er skráð vörumerki í eigu innkaupastofnunar breska ríkisins, Office of Government Commerce (OGC).
Verkefnastjórnun |
16850 | https://fo.wikipedia.org/wiki/Sa%C5%A1a%20Kolman | Saša Kolman | Saša Kolman (føddur 1. mai 1984) er ein slovenskur fótbóltsleikari, verjuleikari, sum í løtuni spælir við FC Suðuroy. Hann spældi sín fysta dyst í Føroyum fyri FC Suðuroy hin 24. mars 2012, tað var móti B36.
Lívsleiðin innan fótbólt
2012 - FC Suðuroy
2011 - NK Tolmin
2011 - NK Primorje Ajdovscina
2009/2010 - NK Nafta Lendava
NK Tolmin
Keldur
Slóðir úteftir
Sasa Kolman á FaroeSoccer.com
Heimasíðan hjá FC Suðuroy
Transfermakt.co.uk
FC Suðuroy leikarar
Føðingar í 1984
Fótbóltsleikarar úr Slovenia |
1056949 | https://da.wikipedia.org/wiki/Sep%20Vanmarcke | Sep Vanmarcke | Sep Vanmarcke (født 28. juli 1988 i Kortrijk) er en professionel cykelrytter fra Belgien, der er på kontrakt hos .
Karriere
Vanmarcke begyndte at køre på UCI World Touren i 2011, da han skrev kontrakt med . Han er kendt som en god rytter i éndagsløbet, og har blandt andet én andenplads og tre fjerdepladser i Paris-Roubaix, samt to tredjepladser i Flandern Rundt.
Referencer
Eksterne henvisninger
Mandlige cykelryttere fra Belgien |
989259 | https://no.wikipedia.org/wiki/Mauriac%20%28Cantal%29 | Mauriac (Cantal) | Mauriac er en kommune i departementet Cantal i regionen Auvergne-Rhône-Alpes sentralt i det sørlige Frankrike. Mauriac er underprefektur i Cantal.
Befolkningsutvikling
Antall innbyggere i kommunen Mauriac (Cantal)
Referanser
Eksterne lenker
Kommunedata INSEE
Kommuner i Cantal |
472749 | https://da.wikipedia.org/wiki/Fourtune | Fourtune | Fortune (oprindeligt stavet Fourtune) er en heel-gruppe inden for wrestling, der eksisterer i Total Nonstop Action Wrestling (TNA). Gruppen består af lederen Ric Flair, A.J. Styles, James Storm, Kazarian og Robert Roode. Gruppen er inspireret og har fået navn af Flairs tidligere heel-gruppe, The Four Horsemen. Tidligere har også Matt Morgan og Douglas Williams været medlem af gruppen.
Fourtune blev dannet i juni 2010 af Ric Flair, som ville gendanne The Four Horsemen under et nyt navn. I oktober 2010 indgik gruppen en alliance med Hulk Hogans nydannede heel-gruppe Immortals.
Wrestling |
949262 | https://da.wikipedia.org/wiki/Thorkil%20Lodahl | Thorkil Lodahl | Thorkil Lodahl (født: 30. juli 1956 i Vejle) er en dansk film- og reklamemand. Han grundlagde i 1991 produktionsselskabet Frontier der laver reklamefilm og TV-programmer.
Lodahl har medvirket i filmene Tekno Love fra 1989 og MGP Missionen fra 2013, desuden medvirket i og arbejdet med flere julekalendere.
Kilder og eksterne henvisninger
Thorkil Lodahl - dansk film database
Om Frontier - Frontier Film ApS
Reklamefolk fra Danmark |
119742 | https://da.wikipedia.org/wiki/Scudetto | Scudetto | Scudetto (ital. lille skjold) er i Italien en populær betegnelse for mesterskabet i fodbold; udover erhvervelsen af pokalen har vinderen af Serie A ret til den følgende sæson at bære et våbenskjold på spillertrøjen med det trefarvede italienske flag.
Traditionen startede i 1924, hvor Genova blev det første hold, der bar lo scudetto.
Fodbold i Italien
el:Πρωτάθλημα ποδοσφαίρου Ιταλίας |
79953 | https://is.wikipedia.org/wiki/Kopt%C3%ADska | Koptíska | Koptíska eða koptísk egypska (Met. Remenkēmi) er afróasískt tungumál sem talað var í Egyptalandi fram á 17. öld. Egypska byrjaði að nota gríska stafrófið á 1. öldinni. Síðar varð til koptískt letur sem var breytt gerð gríska stafrófsins. Nú á dögum eru mælendur koptísku um 300 manns.
Núna er egypsk arabíska höfuðtungumál Egyptalands. Orðið „koptíska“ kemur einfaldlega frá gríska orðinu yfir egypsku „Aegyptos“.
Wolfgang Kosack: Lehrbuch des Koptischen.Teil I:Koptische Grammatik.Teil II:Koptische Lesestücke, Graz 1974.
Wolfgang Kosack: Der koptische Heiligenkalender. Deutsch - Koptisch - Arabisch nach den besten Quellen neu bearbeitet und vollständig herausgegeben mit Index Sanctorum koptischer Heiliger, Index der Namen auf Koptisch, Koptische Patriarchenliste, Geografische Liste. Christoph Brunner, Berlin 2012, ISBN 978-3-9524018-4-2.
Wolfgang Kosack: Schenute von Atripe De judicio finale. Papyruskodex 63000.IV im Museo Egizio di Torino. Einleitung, Textbearbeitung und Übersetzung herausgegeben von Wolfgang Kosack. Christoph Brunner, Berlin 2013, ISBN 978-3-9524018-5-9.
Wolfgang Kosack: Koptisches Handlexikon des Bohairischen. Koptisch - Deutsch - Arabisch. Verlag Christoph Brunner, Basel 2013, ISBN 978-3-9524018-9-7.
Koptíska
Semísk tungumál |
7341032 | https://sv.wikipedia.org/wiki/B%C4%ABsheh%20Ma%E1%B8%A9alleh | Bīsheh Maḩalleh | Bīsheh Maḩalleh (persiska: بيشه محله) är en ort i Iran. Den ligger i provinsen Mazandaran, i den norra delen av landet, km nordost om huvudstaden Teheran. Antalet invånare är .
Terrängen runt Bīsheh Maḩalleh är platt. Den högsta punkten i närheten är meter över havet, km söder om Bīsheh Maḩalleh. Runt Bīsheh Maḩalleh är det tätbefolkat, med invånare per kvadratkilometer. Närmaste större samhälle är Āmol, km sydväst om Bīsheh Maḩalleh. Trakten runt Bīsheh Maḩalleh består till största delen av jordbruksmark.
Klimatet i området är tempererat. Årsmedeltemperaturen i trakten är °C. Den varmaste månaden är augusti, då medeltemperaturen är °C, och den kallaste är januari, med °C. Genomsnittlig årsnederbörd är millimeter. Den regnigaste månaden är november, med i genomsnitt mm nederbörd, och den torraste är augusti, med mm nederbörd.
Kommentarer
Källor
Orter i Mazandaran |
473021 | https://da.wikipedia.org/wiki/Blanka%20Vla%C5%A1i%C4%87 | Blanka Vlašić | Blanka Vlašić (født 8. november 1983 i Split, Jugoslavien) er en kroatisk atletikudøver, der har specialiseret sig i højdespring. Hendes personlige rekord på 2,08 m er det næstbedste resultat overhovedet i disciplinens historie, kun overgået af bulgaske Stefka Kostadinovas 2,09 m. Vlašić har to gange været verdensmester udendørs (2007 og 2009) og indendørs ligeledes to gange (2008 og 2010) samt udendørs europamester (2010) og OL-sølvvinder fra legene i Beijing 2008.
Blanka Vlašić er datter af den kroatiske rekordholder i tikamp Joško Vlašić og viste tidligt sine evner. Hun kom således med som blot 16-årig til OL i 2000 i Sydney og var juniorverdensmester samme år samt i 2002. Hun satte national rekord i 2004, men blev skadet samme år og kom derfor ikke med til OL i Athen. Også 2005-sæsonen blev ødelagt for hende af skaden, men i 2006 vendte hun tilbage og vandt sølv ved indendørs-VM. I årene der fulgte vandt hun stort set alle de konkurrencer, hun stillede op i, dog med OL i Beijing som en undtagelse, idet hun her måtte nøjes med sølv, slået af Tia Hellebaut fra Belgien.
Noter
Eksterne henvisninger
Resultater mm., www.iaaf.org
Højdespringere fra Kroatien
Personer fra Split |
897395 | https://da.wikipedia.org/wiki/Synkronsv%C3%B8mning%20under%20sommer-OL%202016%20%E2%80%93%20Duet%20%28damer%29 | Synkronsvømning under sommer-OL 2016 – Duet (damer) | Damernes duet i synkronsvømning under sommer-OL 2016 i Rio de Janeiro fandt sted i Maria Lenk Aquatic Center i perioden 14.−16. august 2016.
Tidsoversigt
Resultat
Kvalifikation
Finale
Duet (damer) |
66063 | https://is.wikipedia.org/wiki/T%C3%A9l%C3%A9popmusik | Télépopmusik | Télépopmusik er frönsk raftónlistar-hljómsveit. Hljómsveitin var stofnuð árið 1998.
Meðlimir
Fabrice Dumont
Stephan Haeri
Christophe Hetier
Tenglar
Opinber heimasíða
Franskar hljómsveitir |
1693716 | https://no.wikipedia.org/wiki/Helene%20Norland | Helene Norland | Helene Norland (født 1978) er en norsk tidligere badmintonspiller fra Gjøvik som representerte Bygdø BK.
__notoc__
Hun vant tre NM-gull i double i perioden 2004–2007.
NM-gull
Se også
Norgesmesterskapet i badminton
Kilder
Statisikk norgesmesterskap badminton
Eksterne lenker
Profil på badmintonportalen.no
Norske badmintonspillere
Personer fra Gjøvik kommune
Fødselsdato ikke oppgitt |
1063396 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ge%20Gan-ru | Ge Gan-ru | Ge Gan-ru (født 8. juli 1954 i Shanghai, Kina) er en kinesisk komponist, violinist, lærer og professor.
Gan-ru studerede violin og komposition på Musikkonservatoriet i Shanghai. Han har skrevet orkesterværker, kammermusik, strygerkvartetter, koncertmusik etc. Gan-ru blev grundet sin doktorgrad i komposition og musikteori, anbefalet af Cho Wen-chung som professor i komposition på Columbia Universitet i (1983). Han hører til blandt Kina´s første avantgarde komponister, og hans værker er blevet spillet af bla. New York Filharmonikerne, Det Kongelige Skotske National Orkester, Hong Kong Filharmonikerne og Shanghai Symfoniorkester.
Udvalgte værker
Kinesisk rapsodi - for orkester
Sommerfugl overture - for orkester
Wu - Koncert for klaver og orkester
YI Feng ll'' - Koncert for cello og orkester
Eksterne henvisninger
om Ge Gan-ru
Komponister fra Kina
Professorer
Lærere
Violinister
Personer fra Shanghai |
120760 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Birjutsj | Birjutsj | Birjutsj (russisk Бирюч) er ein by i Belgorod oblast i Russland med om lag 8000 innbyggjarar. Han ligg ved elva Tikhaja Sosna, rundt 130 km aust for Belgorod.
Busetnaden vart grunnlagt som Birjutsj i 1705. På byrjinga av 1900-talet var byen kjent som eit handelssenter. I 1919 vart namnet endra til Budjonnij (russisk: Будённый, til ære for Semjon Budjonnij. I 1958 vart han ein landsby under namnet Krasnogvardejskoje (russisk: Красногвардейское – tyder Den raude garden). I 1975 fekk han status som urbanliknande busetnad, og i 2005 bystatus med det historiske namnet Birjutsj.
Næringslivet i byen omfattar næringsmiddelindustri, eit teglverk og trykkeri.
Kjelder
Delar av denne artikkelen bygger på «Birjutsj» frå , den 24. januar 2009.
Busetnader grunnlagde i 1705 |
18503 | https://da.wikipedia.org/wiki/Edward%20Herbert%20Thompson | Edward Herbert Thompson | Edward Herbert Thompson (født 28. september 1857, død 11. maj 1935) var en amerikansk arkæolog, som studerede mayaernes civilisationer og udgravede byer og religiøse bygningsværker i Chichen Itza på Yucatán-halvøen.
Arkæologer fra USA
Personer fra USA |
151972 | https://is.wikipedia.org/wiki/Calandrinia%20breweri | Calandrinia breweri | Calandrinia breweri er plöntutegund sem var lýst af S. Wats..
Tilvísanir
Grýtuætt |
193857 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Polykrom | Polykrom | Polykrom, "mångfärgad", är en konstvetenskaplig term som används för att betona att till exempel skulpturer och byggnadsdelar är bemålade eller naturligt har många färger. Motsatsen är monokrom, "enfärgad".
Se även
Färglära
Källor
Externa länkar
Färg |
282926 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Lorenzenitt | Lorenzenitt | Lorenzenitt, tidlegare kalla ramsayitt, er eit mineral, eit natrium-titan-silikat Na2Ti2Si2O9.
Det finst i nefelinsyenitt-pegmatittar i Québec i Canada, på Grønland, på Kolahalvøya i Russland, Lågendalen ved Larvik og ved Langesundsfjorden. I Noreg er det dessutan kjent i små mengder på druserom i ekeritt frå Nordmarka ved Oslo.
Det vart først oppdaga i 1897 i steinprøvar frå Narsarsuk på Sørgrønland. I 1947 vart det oppdaga å vere det same som mineralet ramsayitt, oppdaga i 1920-åra på Kolahalvøya i Russland. Det vart kalla opp etter den danske mineralogen Johannes Theodor Lorenzen (1855–1884).
Kjelder
Raade, Gunnar. (14. februar 2009). Lorenzenitt. I Store norske leksikon. Henta 14. februar 2014 frå https://snl.no/lorenzenitt.
Bakgrunnsstoff
Titanmineral
Inosilikat
Ortorombiske mineral |
2966692 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Pero%20brynhilda | Pero brynhilda | Pero brynhilda är en fjärilsart som beskrevs av Louis Beethoven Prout 1928. Pero brynhilda ingår i släktet Pero och familjen mätare. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Mätare
brynhilda |
1746600 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Karstenia%20corticoides | Karstenia corticoides | Karstenia corticoides är en svampart som först beskrevs av Narcisse Theophile Patouillard, och fick sitt nu gällande namn av Sherwood 1977. Karstenia corticoides ingår i släktet Karstenia, ordningen Rhytismatales, klassen Leotiomycetes, divisionen sporsäcksvampar och riket svampar. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Sporsäcksvampar
corticoides |
156620 | https://is.wikipedia.org/wiki/Hafnarstr%C3%A6ti%2018%20%28Akureyri%29 | Hafnarstræti 18 (Akureyri) | Hafnarstræti 18 betur þekkt sem Tuliniusarhús stendur í innbænum gegnt Höepfnershúsi, milli þeirra rann Búðarlækurinn til sjávar brúaður af Hafnarstræti. Það var kaupmaðurinn Otto F. Tulinius sem byggði Tuliniusarhús árið 1902 og hönnuðir voru Sigtryggur Jóhannesson og Jónas Gunnarsson. Húsið var nýtt sem verslunar-, skrifstofu- og íbúðarhús. Árið 1940 var það hertekið af Bretum . Húsið var friðað Í B-flokki af bæjarstjórn Akureyrar þann 4. október 1977
Tilvísanir
Hús á Akureyri |
74276 | https://da.wikipedia.org/wiki/779 | 779 | Se også 779 (tal)
Begivenheder
Født
Dødsfald
Eksterne henvisninger
79
Artikler om enkelte år |
109576 | https://is.wikipedia.org/wiki/Sigf%C3%BAs%20Halld%C3%B3rsson%20syngur%20og%20leikur | Sigfús Halldórsson syngur og leikur | Sigfús Halldórsson syngur og leikur er 78-snúninga hljómplata gefin út af Íslenzkum tónum árið 1952. Á henni leikur og syngur Sigfús Halldórsson tvö laga sinna; Litlu fluguna við ljóð Sigurðar Elíassonar og Tondeleyo við ljóð Tómasar Guðmundssonar. Platan er hljóðrituð í mono. Upptaka: Ríkisútvarpið. Pressun: AS Nera í Osló.
Lagalisti
Litla flugan - Lag - texti: Sigfús Halldórsson - Sigurður Elíasson -
Tondeleyo - Lag - texti: Sigfús Halldórsson - Tómas Guðmundsson
Litla flugan
Þó að lagið Tondeleyo hafi fallið í góðan jarðveg féll það nokkuð í skuggann af fádæma vinsældum Litlu flugunnar. Lagið Litla flugan náði strax almannahylli þegar Sigfús Halldórsson flutti það í útvarpsþætti Péturs Péturssonar „Sitt af hverju tagi“ í byrjun árs 1952. Gefnar voru út nótur með laginu, það var flutt á ýmsum samkomum og stöðug eftirspurn var eftir Litlu flugunni í óskalagaþáttum Útvarpsins.
Tage Ammendrup taldi að lagið ætti tvímælalaust erindi á hljómplötu og fann fyrir mikilli eftirspurn. Í apríl 1952 fóru fram í Ríkisútvarpinu upptökur með Sigfúsi Halldórssyni á Litlu flugunni, Tondeleyo, Í dag og Við vatnsmýrina fyrir Íslenzka tóna (IM 2 og IM 7). Prufuplötur bárust frá Noregi í júní en plöturnar sjálfar voru væntanlegar með haustinu. Töf varð á sendingunni og plöturnar fóru ekki í sölu í Drangey fyrr en 21. desember, meðal annars vegna verkfalls sem hafði áhrif á allan innflutning til landsins.
Í Alþýðublaðinu 20. desember er viðtal við Sigfús þar sem hann er nýkominn frá Osló og Kaupmannahöfn. Hann ræðir um að Litla flugan hafi verið leikin í danska útvarpinu og víða á samkomustöðum í Kaupmannahöfn. Á sömu síðu í blaðinu er síðan umfjöllun um að verkfalli hafnarverkamanna hafi lokið þennan dag og því hæfist afferming 23 skipa, þar á meðal á vörum úr Gullfossi en þar beið einmitt Litla flugan þess að komast í almenna dreifingu fyrir jólin. Í sömu lest var einnig önnur plata Sigfúsar (IM 7) með lögunum Í dag og Við vatnsmýrina.
Í blaðaviðtali við Sigfús í janúar 1954 er hann spurður um hvaða lag hans hafi náð mestum vinsældum. Hann svarar að það sé vafalítið Litla flugan „sem ég held ég megi segja að hafi verið á hvers manns vörum. Það eru ekki sízt börnin, sem hafa haldið því lagi vakandi og mér liggur við að segja að margur heimilisfaðirinn hafi bölvað mér fyrir það lag, því ekki var friður fyrir krökkunum, sem voru síraulandi þetta heima jafnt og á götunum“. Sigfús nefnir í sama viðtali að Litla flugan hafi verið sungin á norsku inn á plötu í Noregi og þar hafi verið á ferðinni Jens Book-Jenssen, sem þá var einn kunnasti dægurlagasöngvari Norðmanna. Kurt Foss og Reidar Böe sungu lagið og erlendir söngvarar sem héldu tónleika hér á þessum árum tóku gjarnan Litlu fluguna á efnisskrá sína. Má þar nefna Snoddas og Alma Coogan.
Ljóðið Litla flugan
Sigfús gerði lagið við ljóð Sigurðar Elíassonar, tilraunastjóra á Reykhólum. Í endurminningum Sigurðar kemur fram að Sigfús hafi fundið ljóðið samanbrotið í bók Sigurðar og litist vel á það. Sigurður taldi tormerki á því að Sigfús semdi lag við ljóðið en samþykkti það þó með því skilyrði að hann gerði lagið á innan við tíu mínútum.
Lækur tifar létt um máða steina.
Lítil fjóla grær við skriðu fót.
Bláskel liggur brotin milli hleina.
Í bænum hvílir íturvaxin snót.
Ef ég væri orðin lítil fluga
Ég inn um gluggann þreytti flugið mitt
og þó ég ei til annars mætti duga,
ég eflaust gæti kitlað nefið þitt.
Ljóð: Sigurður Elíasson
Litla flugan á dönsku
Sagt er frá því í Tímanum október 1953 að hið skemmtilega lag Sigfúsar, Litla flugan, muni koma út á nótum og á plötu í Danmörku og Noregi fyrir jól. Sigurd Madslund gerði danskan texta við lagið:
Jeg har mange skjulte små talenter,
jeg er både troldmand og poet,
jeg gør ofte det man ikke venter
og hvis man tror, man har mig er det sket
at jeg bliver til en lille flue,
der flyver ud hvor der er sol og luft,
for jeg kan ikke li‘ den snævre stue,
men elsker kønner pi‘er og blomsterduft.
Jeg har kendt så mange søde piger,
høje, slanke, buttede og små.
Alle vilde giftes, men jeg tier
og det er sket, før jeg får ringen på,
at jeg bliver til en lille flue
der flyver ud på nye eventyr,
for jeg vil ikke eje nogen frue,
der sætter al min frihed over styr.
Når vi har den varme, lyse sommer,
soler jeg mig på den åbne strand,
men hver gang en dejlig pige kommer,
da er pokkers svært að være mand,
og jeg bliver til en lille flue
og flyver hen til pigen i et svip.
Jeg kravler over brystets bløde tue
og kilder hendes lille næsetip.
Texti: Sigurd Madslund.
Heimildir
Íslenzkir tónar
Hljómplötur gefnar út árið 1952 |
167657 | https://da.wikipedia.org/wiki/Tilknytningsteori | Tilknytningsteori | Tilknytningsteori er en psykologisk teori, der beskæftiger sig med børns stærke emotionelle bånd til deres primære omsorgsperson(er). Tilknytningsteori blev oprindeligt udviklet af psykoanalytikeren John Bowlby, der beskriver behovet for tilknytning som et basalt, evolutionært udviklet behov, der sikrer, at et barn opholder sig tæt på sine forældre. Siden er tilknytningsbegrebet udvidet til også at beskrive relationer mellem voksne, f.eks. i kærlighedsrelationer.
Tilknytning som basis for en intern arbejdsmodel
I tilknytningsteori betragtes kvaliteten af tilknytning som basis for en intern arbejdsmodel for relationer. Hvis et barn oplever at dets tilknytningsbehov dækkes, vil det have en forventning om at andre tilknytningsfigurer (f.eks. venner og partnere) i fremtiden også vil kunne være en kilde til tryghed og støtte. Den indre arbejdsmodel er således en integreret del af barnets personlighed, der fungerer som guide for fremtidige tætte relationer.
Tilknytningsmønstre
Kvaliteten af barnets tilknytning til forældrene kan klassificeres som enten tryg eller utryg. Den amerikanske udviklingspsykolog Mary Ainsworth udviklede i 1960'erne den såkaldte Strange Situation procedure, der gjorde det muligt at observere de forskellige tilknytningsmønstre.
Strange Situation-proceduren indebærer at et barn observeres i 20 minutter mens barnets forælder og en fremmed forlader og kommer ind i forsøgslokalet. Mere præcist oplever barnet følgende situationer:
En forælder og et barn introduceres til forsøgslokalet.
Forælder og barn er alene i lokalet. Forælderen deltager ikke, mens barnet undersøger rummet.
En fremmed person kommer ind i lokalet, taler med forælderen, og nærmer sig så barnet. Forælderen forlader lokalet.
Første separationsepisode: Den fremmede persons adfærd er rettet mod barnet.
Første genforeningsepisode: Forælderen vender tilbage, hilser og trøster (om nødvendigt) barnet, og forlader så lokalet igen.
Anden separationsepisode: Barnet er alene.
Den fremmede person kommer igen ind i lokalet og retter atter sin adfærd mod barnet.
Anden genforeningsepisode: Forælderen kommer ind igen, hilser barnet og tager barnet op. Den fremmede person forlader lokalet.
To aspekter af barnets adfærd observeres:
Mængden af undersøgende adfærd (f.eks. leg med nyt legetøj) barnet er engageret i under proceduren.
Barnets reaktion på separations- og genforeningsepisoderne.
Barnets tilknytningsmønster kan på den baggrund kategoriseres som enten tryg eller utryg (også kaldet sikker eller usikker).
Tryg tilknytning
Et trygt tilknyttet barn vil være undersøgende når forælderen er i lokalet og vil engagere sig i den fremmede. Når forælderen forlader lokalet vil barnet blive synligt oprevet, og barnet vil være glad for at blive genforenet med forælderen. Cirka 65% af amerikanske børn fremviser dette mønster. Forskning peger på at et trygt tilknytningsmønster er relateret til veludviklet social og emotionel funktion senere hen.
Utryg tilknytning
Ainsworth identificerede to utrygge tilknytningsmønstre, ængstelig/ambivalent og ængstelig/afvisende. Sidenhen har forskning peget på yderligere tilknytningsmønstre, først og fremmest det disorganiserede.
Ængstelig/ambivalent tilknytning
Det ængsteligt/ambivalente barn vil være ængstelig overfor fremmede og vil ikke være undersøgende, heller ikke selvom forælderen er til stede. Når forælderen forlader rummet bliver barnet voldsomt stresset. Barnet vil være ambivalent over for forælderen efter genforening, på samme tid søgende fysisk nærhed og være afvisende over for forælderens opmærksomhed. 10-15% af amerikanske børn fremviser dette mønster.
Ængstelig/afvisende tilknytning
Det ængsteligt/afvisende barn vil være relativt upåvirket af at forælderen forlader rummet og kommer tilbage. Barnet vil opføre sig tilnærmelsesvis ens over for forælderen og den fremmede, og der ses kun begrænset undersøgelsesadfærd. Cirka 20% af amerikanske børn fremviser dette mønster.
Desorganiseret tilknytning
Den mest utrygge tilknytningsform. Børn med desorganiseret tilknytning har forvirrede, usammenhængende adfærdsmønstre efter genforening. 5-10% af amerikanske børn fremviser dette mønster. Et desorganiseret tilknytningsmønster vil i langt højere grad end de mere udbredte ængstelige tilknytningsmønstre resultere i fejludvikling, som f.eks. et meget højt niveau af aggression og fjendtlighed senere i barndommen.
Litteratur
Bowlby, John (1994): “At knytte og at bryde nære bånd”. Det lille Forlag
Bowlby, John (1999): "En sikker base". Det lille Forlag
Eksterne henvisninger
Tilknytningsdiagnostik (tysk)
Psykologi
Adoption, familiepleje, pleje af forældreløse børn og tvangsfjernelse |
963579 | https://da.wikipedia.org/wiki/Perry%20Groves | Perry Groves | Perry Groves (født 19. april 1965 i London, England) er en engelsk tidligere fodboldspiller (venstre wing).
Groves startede sin karriere hos den lavere rangerende klub Colchester United, men skiftede i 1986 til storklubben Arsenal. Tiden hos Arsenal var succesfuld, og Groves var med til at sikre klubben to engelske mesterskaber samt en Liga Cup-titel.
Groves stoppede sin karriere allerede som 28-årig grundet skader i akillessenen, og har siden været TV-ekspert for blandt andet Sky Sports og BT Sports.
Titler
Engelsk mesterskab
1989 og 1991 med Arsenal
Football League Cup
1987 med Arsenal
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra England
Fodboldspillere fra Arsenal F.C.
Fodboldspillere fra Colchester United F.C.
Fodboldspillere fra Southampton F.C.
Fodboldspillere fra Dagenham & Redbridge F.C.
Personer fra London |
1749635 | https://no.wikipedia.org/wiki/Gr%C3%B8ss%C3%A5s%20naturreservat | Grøssås naturreservat | Grøssås naturreservat er et skogområde som ligger i et kollelandskap ned mot Hellestveitvann-Mevann i Bamble. Reservatet omfatter et areal med til dels bratte sør- og sørøstvendte lier ned mot vannene. I disse sørøstvendte liene finner man ett nesten sammenhengende område med lågurt-eik(linde)skog.
Referanser
Eksterne lenker
Grøssås naturreservat Fylkesmannen i Vestfold og Telemark
Faktaark Naturbase
Naturreservater i Bamble
Verneområder opprettet i 2010 |
30230 | https://is.wikipedia.org/wiki/J%C3%BAn%C3%B3 | Júnó | Júnó (latína IVNO) er ein helsta gyðjan í rómverskri goðafræði. Hún samsvarar Heru í grískri goðafræði. Hún er sögð kona Júpíters og móðir Mars. Júnó á að hafa margþætt hlutverk. Meðal annars hefur hún verið tengd við hjónaband, barneignir og fjármál.
Rómverskar gyðjur |
2739357 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Oncopsis%20discrepans | Oncopsis discrepans | Oncopsis discrepans är en insektsart som beskrevs av Anufriev 1967. Oncopsis discrepans ingår i släktet Oncopsis och familjen dvärgstritar. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Dvärgstritar
discrepans |
4772547 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Guettarda%20velutina | Guettarda velutina | Guettarda velutina är en måreväxtart som beskrevs av Alexander Zahlbruckner. Guettarda velutina ingår i släktet Guettarda och familjen måreväxter. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Måreväxter
velutina |
2647695 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Plinia%20punctipennis | Plinia punctipennis | Plinia punctipennis är en insektsart som beskrevs av Schmidt 1919. Plinia punctipennis ingår i släktet Plinia och familjen spottstritar. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Spottstritar
punctipennis |
104734 | https://da.wikipedia.org/wiki/.pn | .pn | .pn er et nationalt topdomæne der er reserveret til Pitcairnøerne.
Domænet bruges virtuelt som et domæne for det falske land Panem i The Hunger Games-triologien, der findes som bog og film. Flere hjemmesider med domænet .pn bruges således til sider om landet, som ikke eksisterer i virkeligheden.
pn
sv:.pn |
16990 | https://is.wikipedia.org/wiki/Harri | Harri | Harri er íslenskt karlmannsnafn.
Dreifing á Íslandi
Heimildir
Íslensk karlmannsnöfn |
5162609 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Gregory%20Rock | Gregory Rock | Gregory Rock är en kulle i Antarktis. Den ligger i Västantarktis. Inget land gör anspråk på området. Toppen på Gregory Rock är meter över havet.
Terrängen runt Gregory Rock är lite kuperad. Den högsta punkten i närheten är meter över havet, kilometer öster om Gregory Rock. Trakten är obefolkad.
Kommentarer
Källor
Artiklar med robotjusterad position
Kullar i Västantarktis
Berg i Antarktis 200 meter över havet eller högre |
216821 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Westlandpetrell | Westlandpetrell | Westlandpetrell (Procellaria westlandica) er ein sjøfugl og ein medlem av slekta Procellaria-petrellar. Som hekkefugl er han endemisk til New Zealand. Han er òg ein flyttfugl som spreier seg i det sørlege Stillehavet mellom austkysten av Australia og stillehavskysten av Chile. Dette er ein særmerkt art på New Zealand fordi arten er ein av dei siste stormfuglane som framleis hekkar på fastlandet og er del av eit opphavleg og unikt økosystem.
Westlandpetrellen er einsfarga mørk brun til svart, berre dei lange hornplatene i nebbet er gule, nebbspissen og linjene mellom hornplater er mørke, beina er òg mørke. Han er ein stor medlem av stormfuglfamilien, kroppslengda er ca. 48 cm og han veg om lag 1100 gram.
Hekkeområdet er svært avgrensa og ligg i tett skogkledde åsar innanfor eit verna område i Paparoa nasjonalpark, Paparoa Range på nordvestsida av Sørøya på New Zealand. Hekkinga tar til tidleg på vinteren, i mai månad, og ungane blir flygedyktige på våren, i november til desember. Han er ein av dei største petrellane som hekkar i hòler.
I hekkesesongen kan han treffast både på vest og austkysten av New Zealand og vestover til Australia. Migrasjon skjer i perioden desember til mars, og går til sentrale og austre Sør-Stillehavet, slik at det totale utbreiingsområdet ligg mellom Chile og Australia.
Den naturlege føda er fisk, blekksprut og planktoniske krepsdyr, men dei tar òg fiskeriavfall i stor mengd i hekkesesongen.
Westlandpetrellen er truga av introduserte rovdyr, spesielt villkattar. Dei blir òg tatt som bifangst ved linefiske. Styresmaktene på New Zealand har iverksett tiltak for å kontrollere kattar, og dessutan tiltak mot andre rovdyr og truslar mot kolonien. Populasjonen er estimert til totalt 12 000 reproduserande individ og er stabil, totalt kan bestanden vere på 20 000 individ.
Kjelder
Denne artikkelen byggjer på «Westland Petrel» frå , den 13. juni 2012
Barrie Heather og Hugh Robertson, The Field Guide to the Birds of New Zealand (revised edition), Viking, 2005
BirdLife International (2012) Species factsheet: Procellaria westlandica. Henta frå http://www.birdlife.org den 12 juni 2012.
Referansar
Bakgrunnsstoff
Videoar, bilete og lydopptak av westlandpetrellar hos Internet Bird Collection
Stormfuglfamilien
Fuglar i Oseania |
486630 | https://da.wikipedia.org/wiki/Kyndbyv%C3%A6rket | Kyndbyværket | Kyndbyværket er et sjællandsk, oliefyret, kombineret mellem- og spidslastværk, opført mellem 1973 og 1976. I dag fungerer værket dog udelukkende som Sjællands reservelastværk. Værket består af to mellemlastkedler, der oprindeligt blev fyret med fueloile, samt to open cycle gasturbiner og en dieselmotor der udelukkende fyres med letolie (også kaldet gasolie). I tilfælde af at Sjælland mister alt strømmen (et såkaldt "blackout"), kan Kyndbyværkets dieselmotor starte uden strøm (en såkaldt "dødstart"). Resten af Kyndbyværket kan derefter starte hurtigt op og hjælpe øvrige sjællandske kraftværker i gang. Mellemlastkedlerne, gasturbinerne og dieselmotoren har en samlet effekt på 664 MW.
Kyndbyværket ligger i Kyndby i Hornsherred (Jægerspris) i Frederikssund kommune i det nordlige Sjælland i Danmark. Operatøren er Ørsted.
Forhistorie - Isefjordværket
I 1937 gik de tre de tre sjællandske selskaber: 1:Nordsjællands Elektricitets- og Sporvejs Aktieselskab (NESA), 2:Frederiksberg Forsyning og 3:Nordvestsjællands Elektricitetsværk (NVE) sammen om at bygge Danmarks første landsdelsværk, Isefjordværket. Værket var et grundlastværk med to kedler og to dampturbiner på hver 30 MW, som blev fyret med kulstøv og udstyret med elektrostatiske askeudskillere. Begge dele var meget fremsynet på dette tidspunkt. Baggrunden for det helt nye landsdelsværk var dels et stigende elforbrug til trods for den økonomiske krise, og dels et ønske om at opnå stordriftsfordele ved centralisering af forsyningen. Dette stod i stærk kontrast til de mange små lokale elektricitetsværker, hvoraf nogen stadig producerede jævnstrøm. Isefjordværket blev bygget i perioden fra 1937 til 1940 og lå, hvor det nuværende Kyndbyværket ligger i dag. Allerede i 1942 blev Isefjordværket omdøbt til Kyndbyværket. Frem til 1955 udvides Kyndbyværket ad 3 omgange med yderligere en kombination af turbine og kedel til 30 MW (en "blok") og tre 60 MW blokke. På dette tidspunkt kan Kyndbyværkets kedler fyres med enten kul eller olie. I perioden fra 1960 til 1970 ændre Kyndbyværkets rolle sig gradvist fra et grundlastværk til et mellem- og spidslastværk. Ændringen sker i takt med at større, og nyere Sjællandske værker kommer til i takt med et kraftigt stigende elforbrug. I denne sammenhæng viser Kyndbyværkets mindre kedler sig velegnet til hyppige og korte opstarter.
Forhistorie - det nuværende Kyndbyværks tilblivelse.
I midten af 1960'erne går jyske elsam og sjællandske kraftimport sammen om at få udført en analyse af den mest hensigtsmæssige fremtidige kraftværksstruktur. Resultatet heraf bliver en anbefalet kombination af traditionelle grundlastværker, som efterfølgende skal suppleres med atomkraftværker, og kombinerede mellem- og spidslastværker.
Brændsel og fjernvarmeproduktion
Mellemlastkedlerne er oprindeligt designet til at benytte fueloile (også kaldet "heavy fuel oil"). Siden 2008 har mellemlastkedlerne dog kun været fyret med letolie pga. miljøkrav Den ene af mellemlastkedlerne blev i 1985 endvidere ombygget til at også at kunne benytte naturgas. Muligheden er dog aldrig blevet udnyttet og blev ikke videreført efter en senere ombygning.
Udover kedler til at producere elektricitet er Kyndbyværket udstyret med 2 hjælpedampkedler, som holder mellemlastkedlerne på en konstant temperatur omkring 150 C. Hjælpedampkedlerne sørger også for produktion af fjernvarme, dels til Kyndbyværket (opvarmning af olietanke og bygninger, badevand/sanitet) og dels til de ca. 160 husstande i Kyndby Huse, der oprindelig var værkets tjenesteboliger. Kedlerne har en effekt på hhv. 40 og 34 MW og har historisk været fyret med letolie. Fra 2014 blev det dog muligt også at fyre den ene af hjælpekedlerne med naturgas.
En komplet oversigt over Kyndbyværkets forskellige elementer fremgår nedenfor af tabel 1.
Tabel 1 - Oversigt over Kyndbyværkets motorer, turbiner og kedler
Svigt ved dødstart
Ved mindst to alvorlige strømafbrydelser har Kyndbyværket været ude af stand til at dødstarte det sjællandske elnet, hvilket har givet værket et blakket ry.
Den første gang, hvor Kyndbyværket ikke kunne dødstarte elnettet, var i den 4. august 1981, hvor blev strømmen afbrudt totalt i 21 minutter . Kyndbyværkets dieselanlæg skal i sådan en situation starte op fra dødt net, men anlægget er ude til reparation den pågældende dag Efter denne hændelse installeres to små gasturbiner som backup til dieselmotoren.
Den anden gang, hvor Kyndbyværket ikke kunne dødstarte elnettet, indtræffer den 23. september 2003 under Sjællands største strømafbrydelse i nyere tid. Under hændelsens indledende minutter starter dieselmotoren op, som den skal, for at stabilisere den faldende frekvens i elnettet. Da alle svenske kraftværker går i ø-drift efter få minutter, beskadiges dieselmotoren imidlertid, mens det sjællandske elsystem bliver spændingsløst. I sådan en situation, skal Kyndbyværket kunne dødstarte ved hjælp af to små gasturbiner. Da dette forsøges, viser det sig dog, at et printkort i styresystemet er brændt af. Fejlen er ikke blevet opdaget i tide, da der ikke er installeret automatisk overvågning af komponenter som dette. Kyndbyværket startes i stedet op efter det Sjællandske 400 og 132 kV-net igen bliver spændingssat fra Sverige.
Kyndbyværkets fremtid
Den 10. april 2014 offentliggjorde Energinet.dk, at de havde indkøbt manuelle kraftværksreserver på i alt 635 MW. Heraf havde Energinet.dk indkøbt i alt 474 MW fra DONG Thermal Power A/S, svarende til alle dele af Kyndbyværket undtagen KYV21 (plus en 70 MW gasturbine på Masnedøværket, som fjernstyres fra Kyndbyværket). Kontrakten med Energinet.dk løber fra 2016 og 5 år frem og betyder, at DONG får betaling fra Energinet.dk for at holde Kyndbyværket klar til hurtig opstart.
Den 17. september 2020 omtaler et notat fra Energistyrelsen Kyndbyværket som værende i fuld reservedrift frem til 2040. Undtagelsen er dog værkets blok 21 (KYV21), der "er betinget driftklar med forlænget startvarsel" og forventes at have sidste "fulde driftår i 2020". Dette blev der dog lavet akut om på d. 1. oktober 2022, da daværende Energiminister, Dan Jørgensen, besluttede at tage blok 21 tilbage i fuld drift så hurtigt som muligt. Årsagen var den værste energikrise i 40 år .
Se også
Kyndbyværket (dokumentarfilm)
Eksterne henvisninger
Kyndbyværket på DONGs website
Noter
Oliekraftværker
Gaskraftværker
Kraftvarmeværker i Danmark
Bygninger, konstruktioner og anlæg i Frederikssund Kommune
DONG Energy |
800227 | https://no.wikipedia.org/wiki/Petteri%20Nummelin | Petteri Nummelin | Timo Petteri Nummelin (født 25. november 1972, i Åbo) er en finsk profesjonell trener og tidligere ishockeyback som er vært blant annet assistenttrener for Storhamar Hockey i Fjordkraftligaen fra 2019 til 2022, som han også har spilt for Storhamar. Han har tidligere spilt for Minnesota Wild og Columbus Blue Jackets i National Hockey League (NHL), TPS og Lukko i finske Liiga, Frölunda HC i Elitserien, HC Davos og HC Lugano i sveitsiske National League A (NLA).
Karriere
Nummelin startet sin profesjonelle karrière med TPS i den finske SM-ligaen. Etter tre sesonger, gikk Nummelin til det svenske laget Frölunda HC. Han flyttet deretter til Sveits etter to sesonger, for å spille for Sveits HC Davos. I 2000 NHL Entry Draft ble Petteri Nummelin, draftet av Columbus Blue Jackets som 133. valg. Han har senere spilt i Minnesota Wild, før han endte opp i HC Lugano.
Landslag
Nummelin representerte Finlands herrelandslag i OL 2006 i Torino. Nummelins far var ishockey karrière TPS legende Timo Nummelin.
Referanser
Eksterne lenker
Finske ishockeyspillere
Ishockeyspillere for TPS
Ishockeyspillere for Minnesota Wild
Ishockeyspillere for Columbus Blue Jackets
Ishockeyspillere for Frölunda HC
Ishockeyspillere for Storhamar Hockey
Medaljevinnere under Vinter-OL 2006
Deltakere for Finland under Vinter-OL 2006
Ishockeyspillere under Vinter-OL 2006
Personer fra Åbo
Utenlandske ishockeyspillere i Norge
Utenlandske ishockeytrenere i Norge
Utenlandske ishockeyspillere i NHL
Olympiske medaljevinnere i ishockey |
132099 | https://is.wikipedia.org/wiki/Hverfahluti | Hverfahluti | Hverfahluti er skipting borgar eða bæjar oft eftir endingu götunafns og er hluti af hverfaskiptingu. Hverfahluti segir á nákvæmari hátt til um hvar tiltekinn staður er og inniheldur að jafnaði ákveðin kennileiti.
Tilvísanir
Skipulag |
82578 | https://is.wikipedia.org/wiki/Sj%C3%B3nvarpsturninn%20%C3%AD%20Berl%C3%ADn | Sjónvarpsturninn í Berlín | Sjónvarpsturninn í Berlín er á Alexanderplatz í miðborg Berlínar. Hann er hæsta bygging Þýskalands og gnæfir í 368 metra hæð.
Saga sjónvarpsturnsins
Forsaga
Strax á 6. áratugnum voru uppi áætlanir um að reisa sjónvarpsturn í Austur-Berlín. Í fyrstu var skógarsvæði í suðaustri borgarinnar valinn. En þegar grunninum var lokið, var hætt við verkefnið. Nálægðin við flugvöllinn í Schönefeld var of áhættusöm. Annar staður var valinn í hverfinu Friedrichshain, skammt austur af miðborginni. En hann þótti einnig of óheppilegur. 1964 ákvað Walter Ulbricht, þjóðarleiðtogi Austur-Þýskalands, að reisa ætti sjónvarpsturninn í miðborginni sjálfri og varð þá Alexanderplatz fyrir valinu. Turninn átti að vera ‚kóróna borgarinnar og sigurtákn sósíalismans‘. Kalda stríðið var þá í algleymingi.
Byggingarsaga
Nokkrar byggingar urðu að víkja fyrir turninum. Byggingarsvæðið var mitt á milli Maríukirkjunnar og Rauða ráðhússins. Framkvæmdir hófust í ágúst 1965. Turninn sjálfur er úr steinsteypu, en kúlan efst úr stáli og gleri. Efst var sett útvarpsmastur en það eitt er 118 metra hátt. Framkvæmdum lauk í október 1969 og reis turninn þá 365 metra í loftið (með mastrinu). Kostnaðurinn er áætlaður 200 milljónir austurþýskra marka. Reikningurinn var þó aldrei gerður opinber, þar sem kostnaðurinn hafði allt að sexfaldast miðað við upphaflegu áætlanirnar. Eftir sameiningu landanna var efsti hluti mastursins endurnýjaður og hækkaður um þrjá metra.
Tölfræði
Hæð turnsins með mastri: 368,03 m
Miðjuhæð kúlunnar: 212 m
Hæð útsýnispalla: 203 m
Ummál turnsins við jörð: 32 m
Ummál kúlunnar: 32 m
Þyngd steyputurnsins: 26 þús tonn
Þyngd kúlunnar: 4.800 tonn
Lyftuhraði: 6 m/s
Dýpt grunnsins: 5 m
Turninn í dag
Turnkúlunni er skipt í þrennt. Neðst eru útsýnispallar. Þó er ekki hægt að fara úr kúlunni, en horft er í gegnum stór gler. Fyrir miðju er veitingastaður sem snýst. Upphaflega snerist hann í einn hring á klukkutíma, en eftir endurbætur snýst hann í tvo hringi á klukkutíma. Árlega gerir um ein milljón manns sér ferð upp í turninn. Efst eru svo tæknirými fyrir útvarpsstöðvar. Þær eru ekki aðgengilegar fyrir almenning. Samtals útvarpa 17 stöðvar úr turninum. Meðan á HM í knattspyrnu var í gangi í Þýskalandi 2006 var turnkúlan skreytt þannig að hún leit út eins og fótbolti. Úrslitaleikurinn fór fram í Berlín.
‚Hefnd páfans‘
Þegar sólin skín á turnkúluna, myndar endurvarpið hvítan kross. Mikið var rætt um ljóskrossinn eftir víglsu turnsins og þótt mönnum að þeta væri hefnd páfans fyrir það tjón sem stjórn landsins hafði valdið kirkjustofnunum og kirkjubyggingum eftir stofnun Alþýðulýðveldisins 1949. Kross þessi gerði stjórnvöldum gramt í geði lengi á eftir.
Heimildir
Byggingar í Berlín
Sjónvarpsturnar í Þýskalandi |
64279 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Zwickauer%20Mulde | Zwickauer Mulde | Zwickauer Mulde er ei elv i Sachsen i Tyskland og ei av sideelvane til Mulde frå venstre med ei lengd på 166 km. Ho har sitt utspring i Erzgebirge, nær Schöneck i Vogtlandkreis. Ho renn nordaustover til Aue, så nordvestover til Zwickau (derfor namnet), og vidare nordover til Glauchau, Rochlitz og Colditz. Eit par kilometer nord for Colditz renn Zwickauer Mulde i saman med Freiberger Mulde og dannar Mulde. Mulde er igjen ei sideelv til Elbe.
Kjelde
Elvar i Tyskland
Sachsen |
3896083 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Steven%20Price | Steven Price | Steven Price, född 22 april 1977 i Nottingham, är en brittisk filmmusikkompositör. Han är mest känd för att ha komponerat filmerna The World's End och Gravity. För den sistnämnda vann han pris i kategorin Bästa filmmusik vid Oscarsgalan 2014.
Filmografi (i urval)
2011 – Attack the Block
2013 – The World's End
2013 – Gravity
2014 – Believe (TV-serie)
2014 – Fury
Referenser
Externa länkar
Födda 1977
Män
Levande personer
Brittiska filmmusikkompositörer
Personer från Nottingham
Oscar för bästa filmmusik |
30551 | https://no.wikipedia.org/wiki/Falko%20Zandstra | Falko Zandstra | Falko Zandstra (født 27. desember 1971 i Heerenveen) er en nederlandsk tidligere skøyteløper.
Han deltok i sitt første internasjonale mesterskap på seniornivå under EM i 1992, og ble da den yngste europamester på skøyter siden 1969. Året etter, i 1993, vant han både EM og VM sammenlagt. Samme år ble han tildelt Oscarstatuetten for sesongens største skøytebragd.
Personlige rekorder
Meritter
1990 Juniorverdensmester
1991 Juniorverdensmester
1992 Europamester, OL-sølv på meter
1993 Verdensmester og europamester
1994 OL-bronse på meter
Eksterne lenker
Nederlandske skøyteløpere
Verdensmestere i hurtigløp på skøyter – Allround
Juniorverdensmestere i hurtigløp på skøyter – Allround
Europamestere i skøytesport
Olympiske sølvmedaljevinnere for Nederland
Olympiske sølvmedaljevinnere i hurtigløp på skøyter
Olympiske bronsemedaljevinnere for Nederland
Olympiske bronsemedaljevinnere i hurtigløp på skøyter
Medaljevinnere under Vinter-OL 1992
Deltakere for Nederland under Vinter-OL 1992
Skøyteløpere under Vinter-OL 1992
Medaljevinnere under Vinter-OL 1994
Deltakere for Nederland under Vinter-OL 1994
Skøyteløpere under Vinter-OL 1994
Tidligere verdensrekordholdere i hurtigløp på skøyter
Personer fra Heerenveen
Artikler i skøytesportprosjektet
Fødsler i 1971 |
1025581 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velo%20Hellerup | Velo Hellerup | Boldklubben Velo Hellerup var en dansk fodboldklub, der blev stiftet i 1903, men som lukkede i februar 1927. Velo vandt den københavnske pokalturnering i 1911.
I 1927 lukkede klubben, da den spillede i KBUs næstbedste række A-rækken.
Velo spillede i den bedste københavnske række i sæsonen 1912-13 og 1916-17. I sæsonen 1917-18 rykkede Velo igen ned for ikke siden at vende tilbage.
Klubben forveksles nogle gange med Boldklubben Velo fra Nakskov, der blev stiftet i 1899. i I 1941 skiftede klubben B39 navn til BK Velo. Denne klub ophørte i 1977
Noter
Kilder/henvisninger
Velo nr. 1 (DBU København)
Velo nr. 2 (DBU København)
Johannes Gandil (1939): Dansk fodbold, Sportsbladets forlag.
Se også
Københavnsserien
DBU
Fodboldklubber i Danmarksturneringen
Hellerup |
3176 | https://is.wikipedia.org/wiki/1854 | 1854 | Árið 1854 (MDCCCLIV í rómverskum tölum)
Á Íslandi
Fædd
Dáin
Erlendis
Fædd
14. mars - Paul Ehrlich, þýskur örverufræðingur og nóbelsverðlaunahafi (d. 1915).
15. mars - Emil von Behring, þýskur örverufræðingur og nóbelsverðlaunahafi (d.1917).
27. júní - Niels Neergaard, danskur sagnfræðingur og forsætisráðherra (d. 1936).
16. október - Oscar Wilde, írskt skáld (d.1900).
Dáin
20. ágúst - Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling, þýskur heimspekingur (f. 1775).
1854 |
1093634 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Melody%20of%20Love | The Melody of Love | The Melody of Love er en amerikansk stumfilm fra 1912.
Medvirkende
Francis X. Bushman - Maurice Eaton
Lily Branscombe - Isobel McIntyre
Frank Dayton - Mr. McIntyre
Bryant Washburn - Remsen Olmstead
William Walters
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1912 |
2662280 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Eriochiton%20dugdalei | Eriochiton dugdalei | Eriochiton dugdalei är en insektsart som beskrevs av Hodgson och Henderson 1996. Eriochiton dugdalei ingår i släktet Eriochiton och familjen filtsköldlöss. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Filtsköldlöss
dugdalei |
171215 | https://is.wikipedia.org/wiki/Tollh%C3%BAsi%C3%B0 | Tollhúsið | Tollhúsið er um 8000 m² stórhýsi við sem stendur milli Tryggvagötu og Geirsgötu í miðborg Reykjavíkur. Húsið var hannað af arkitektinum Gísla Halldórssyni og byggt milli 1967 og 1971 þegar það var tekið í notkun. Upphaflega var gert ráð fyrir því að tollafgreiðsla farþega úr farþegaskipum yrði á neðri hæðinni, en að Geirsgata yrði lögð ofan á afgreiðsluna í 6 metra hæð. Þar fyrir ofan kom skrifstofuhúsnæði fyrir tollstjóraembættið, tollgæsluna og skattstofuna. Tryggvagötumegin er nær 200 m² mósaíkverk eftir Gerði Helgadóttur.
Eftir að Sundahöfn var tekin í notkun 1968 og alþjóðlegir farþegaflutningar með skipum höfðu lagst af að mestu, var ljóst að hlutverk hússins hefði breyst. Árið 1986 var formlega hætt við að leggja Geirsgötu ofan á neðri hluta þess um leið og hafnarstæðið var stækkað út í innri höfnina með landfyllingum til að koma götunni fyrir á jarðhæð. Þá var hægt að stækka húsið bæði inn í skemmuna á jarðhæð og ofan á götustæðinu.
Í framhaldi af byggingu Hafnartorgs á bílastæði austan við Tollhúsið, var ráðist í að endurhanna Tryggvagötu út að Grófinni. Bílastæði framan við Tollhúsið var þá breytt í torg með bekkjum.
Tilvísanir
Miðborg Reykjavíkur
Reykjavíkurhöfn |
3959 | https://is.wikipedia.org/wiki/William%20Butler%20Yeats | William Butler Yeats | William Butler Yeats (13. júní, 1865 – 28. janúar, 1939) var írskt skáld og leikskáld sem var einn af frumkvöðlum írsku bókmenntaendurreisnarinnar fyrir aldamótin 1900. Hann var einn af stofnendum Abbey Theater leikhússins í Dublin 1904. Hann var einnig mikill áhugamaður um dulspeki og guðspeki og kynnti sér Hindúatrú. Hann fékk sæti í írsku öldungadeildinni 1922. Þótt hann sé eitt af lykilskáldum á ensku á 20. öldinni fékkst hann ekki við óbundið form líkt og svo mörg önnur módernísk skáld heldur orti undir hefðbundnum bragarháttum. Hann hlaut bókmenntaverðlaun Nóbels árið 1923.
Ritaskrá
1886 — Mosada
1888 — Fairy and Folk Tales of the Irish Peasantry
1889 — The Wanderings of Oisin and Other Poems
1891 — Representative Irish Tales
1891 — John Sherman and Dhoya
1892 — Irish Faerie Tales
1892 — The Countess Kathleen and Various Legends and Lyrics
1893 — The Celtic Twilight
1894 — The Land of Heart's Desire
1895 — Poems
1897 — The Secret Rose
1899 — The Wind Among the Reeds
1900 — The Shadowy Waters
1902 — Cathleen ni Houlihan
1903 — Ideas of Good and Evil
1903 — In the Seven Woods
1907 — Discoveries
1910 — The Green Helmet and Other Poems
1912 — The Cutting of an Agate
1913 — Poems Written in Discouragement
1914 — Responsibilities
1916 — Reveries Over Childhood and Youth
1917 — The Wild Swans at Coole
1918 — Per Amica Silentia Lunae
1921 — Michael Robartes and the Dancer
1921 — Four Plays for Dancers
1921 — Four Years
1924 — The Cat and the Moon
1925 — A Vision
1926 — Estrangement
1926 — Autobiographies
1927 — October Blast
1928 — The Tower
1929 — The Winding Stair
1933 — The Winding Stair and Other Poems
1934 — Collected Plays
1935 — A Full Moon in March
1938 — New Poems
Yeats, William Butler
Yeats, William Butler
Yeat, William Butler |
52896 | https://da.wikipedia.org/wiki/Benjamin-sagen | Benjamin-sagen | Benjamin-sagen omhandler anholdelsen af den dengang 18-årige Benjamin Christian Schou (18. november 1973 – 5. september 2008) nytårsnat 1992 på Rådhuspladsen i København. I forbindelse med anholdelsen mistede Schou bevidstheden og blev hjerneskadet og erklæret 100% invalid. Resten af sit liv levede han på et plejehjem. I 1995 blev han tilkendt erstatning på 1,4 mio. kr. Dengang var den tilkendte erstatning rekordstor.
Hændelsesforløb
Den dengang 18-årige Benjamin Christian Schou befandt sig nytårsnat 1992 på Rådhuspladsen i København. Kl. 0.20 blev Schou anholdt og lagt i benlås. Politiets begrundelse for at anholde og lægge Schou i benlås var politiets opfattelse af, at Schou havde kastet med flasker efter dem og derefter havde forsøgt at flygte.
Tre betjente lå oven på Benjamin. En af dem pressede sit knæ hårdt mod hans ryg, mens en anden hev i hans halstørklæde. Han blev lagt i benlås og båret ind i et politikøretøj, hvorefter han blev kørt til den lokale politistation. Ved ankomsten opdagede politibetjentene at han var bevidstløs, og begyndte en genoplivning af ham. Under transporten havde han imidlertid fået hjertestop, og selv om politifolkene fik liv i ham, havde hjernen været uden ilt så længe, at Benjamin Schou blev hjerneskadet. Senere blev han erklæret 100% invalid.
Benjamin Schou kom ikke til bevidsthed igen og boede på et plejehjem, hvor han døde natten til 5. september 2008; i en alder af knapt 35 år.
Benjamin Schou ligger begravet på Holmens Kirkegård i København.
Efterspil
Familien anlagde efterfølgende en civil retssag mod Københavns Politi, og på Benjamins 22 års-fødselsdag, d. 17. november 1995, dømte Østre Landsret politiet til at betale en erstatning på det dengang rekordstore beløb 1,4 mio. kr. Retten lagde til grund for sin dom, at politibetjentene burde have reageret og opdaget, at Benjamin Schou ikke var ved bevidsthed. Betjentene blev dog ikke personligt holdt ansvarlige for sagen.
I 1994 blev det forbudt for politiet at anvende metoden 'fikseret benlås', ligesom politiets hårdhændede behandling af Benjamin Schou førte til kritik af Danmark i Amnesty Internationals årsrapport.
Mange år efter episoden huskes Benjamin stadig i det venstreorienterede miljø, der under demonstrationer m.v. ofte har brugt kampråbet Husker du Benjamin? mod politiet. Men også politiet har anvendt udtrykket, bl.a. under urolighederne 18. maj 1993 for at minde de anholdte om, hvor galt det kan gå, hvis man modsætter sig anholdelse.
Eksterne henvisninger
Østre landsrets dom fra 17. november 1995
Kan du huske Benjamin? Artikel på eb.dk om dødsfaldet
Artikel fra Ekstra Bladet om anholdelsen af Benjamin nytårsnat 1991-1992
Kilder
Politi i Danmark
Begivenheder i 1992
Kontroverser omhandlende politiet |
924833 | https://da.wikipedia.org/wiki/Tjekkiske%201.%20liga%20%28kvinder%29 | Tjekkiske 1. liga (kvinder) | Den Tjekkiske 1. liga (kvinder) er den øverste fodboldliga for kvinder i Tjekkiet.
Ligaen domineres af holdene fra Prag, Sparta Prag, der vandt sin 20. titel i 2019 og Slavia Prag.
Vinderen af ligaen kvalificerer sig til at deltage i UEFA Women's Champions League.
Mestre
Listen over mesterskaber domineres af Sparta Prag:
Regioner
Følgende tabel lister vinderne af tjekkiske kvinders fodbold efter region.
Referencer
Fodboldligaer
1. liga (kvinder) |
400184 | https://nn.wikipedia.org/wiki/J%C3%B3zef%20Koz%C5%82owski | Józef Kozłowski | Józef Kozłowski () var ein polsk-russisk komponist.
Kozłowski var fødd i Warszawa. Han flytta til Russland i 1786. Han var med i den russisk-tyrkiske krigen som adjutant for prins Dolgorukij, og kom då i gunst hjå fyrst Grigorij Potemkin. Denne tok han med til Sankt Petersburg, der Kozłowski blei hoffkapellmeister. I tillegg til mykje skodespelmusikk komponerte han godt likte poloneser, blant anna ei for kor og orkester ('Sigersrop må lyda') som lenge gjorde teneste som russisk nationalsong. Vidare skreiv han nokre messer, ein Te Deum, to rekviem og fleire songar.
Han døydde 11. mars (27. februar i den julianske kalenderen) 1831 i Sankt Petersburg.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Józef Kozłowski» frå , den 9. august 2022.
oppgav desse kjeldene:
Folk frå Warszawa
Polske komponistar
Russiske komponistar
Komponistar frå 1700-talet
Komponistar frå 1800-talet |
231851 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Molotsjansk | Molotsjansk | Molotsjansk (ukrainsk Молочанськ) er ein by i Zaporizjzjia oblast i Ukraina. Han ligg ved elva Molotsjna. Byen har kring 7 000 innbyggjarar (2011).
Molotsjansk vart grunnladg i 1803 av nederlandske nybyggjarar.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Molochansk» frå , den 6. oktober 2012.
oppgav desse kjeldene:
Byar i Zaporizjzjia oblast
Busetnader grunnlagde i 1803 |
60675 | https://is.wikipedia.org/wiki/Ferja | Ferja | Ferja er bátur eða skip sem flytur (ferjar) farþega og stundum farartæki þeirra yfir höf eða vötn. Ferjur eru líka notaðar til að flytja farm (yfirleitt í flutningabílum en líka gámum) og jafnvel járnbrautarvagna. Flestar ferjur ganga fram og til baka eftir ákveðinni leið samkvæmt fyrirfram gefinni áætlun. Ferjur sem flytja standandi farþega styttri leiðir milli margra áfangastaða eins og í Feneyjum eru stundum kallaðar áætlunarbátar.
Sjá einnig
Listi yfir ferjur í strandsiglingum á Íslandi
Skip |
373422 | https://da.wikipedia.org/wiki/Tustna%20i%20M%C3%B8re%20og%20Romsdal | Tustna i Møre og Romsdal | Tustna er en ø i Aure kommune i Møre og Romsdal fylke. Den har et areal på 89 km², og grænser til Edøyfjorden i nord, Soleimsundet mod Stabblandet i øst, Vinjefjorden i syd, og Talgsjøen i vest.
Tustna var tidligere egen kommune, men blev efter folkeafstemning slået sammen med Aure kommune 1.januar 2006. Den gamle kommune bestod af flere øer, hvoraf Tustna var den største. De største af de andre øer var Stabblandet, Golma og Solskjel. Kommunecenteret i kommunen var Gullstein, nordøst på Tustna.
En af forudsætningerne for kommunesammenlægningen var fastlandsforbindelse mellem Tustna og Aure. Imarsundforbindelsen, med bro fra Aukan på Stabblandet til Jørnøya og ny bro fra Jørnøya til Ertvågsøya blev afsluttet i januar 2007. Færgelejet på Aukan blev herefter nedlagt, og trafikken til og fra Edøya på Smøla går nu til det nye færgelejet på Sandvika på Tustna.
Nye Aure kommune har beholdt kommunevåbnet fra Tustna, som er et motiv af en klipfisk. Farven på fisken blev ændret fra gul til hvid (sølv).
Øer i Møre og Romsdal
Landskap i Norge
Aure |
862888 | https://da.wikipedia.org/wiki/Hvidhalet%20rynken%C3%A6b | Hvidhalet rynkenæb | Hvidhalet rynkenæb () er en næsehornsfugl, der lever på Sulawesi i Indonesien.
Noter
Avibase - the world bird database
Eksterne henvisninger
Fugle fra Indonesien
Næsehornsfugle |
133970 | https://is.wikipedia.org/wiki/Standberg | Standberg | Standberg er lóðréttur eða nær-lóðréttur klettaveggur, oftast við sjó. Það myndast yfirleitt þannig að hafaldan grefur undan berginu.
Á Íslandi eru standberg víða við strendur landsins en einnig má sjá forn standberg frá ísaldarlokum, frá þeim tíma þegar sjór stóð tímabundið talsvert hærra en nú, einkum með suðurströndinni og á Snæfellsnesi. Dæmi um standberg eru Hornbjarg (Kálfatindur) og Látrabjarg.
Enniberg í Færeyjum er eitt hæsta standbergið í Evrópu og rís yfir 750 metra upp úr Norðursjó. Hæsta lóðrétta standbergið er í Þórsfjalli á Baffineyju í Kanada eða 1370 metrar.
Tilvísanir
Jarðfræði |
126386 | https://is.wikipedia.org/wiki/Anne%20Haney | Anne Haney | Anne Ryan (Thomas) Haney (4. mars 1934 – 26. maí 2001) var bandarískur leikari.
Tenglar
Haney, Anne |
48151 | https://da.wikipedia.org/wiki/Vejle%20Boldklub | Vejle Boldklub | Vejle Boldklub (forkortet VB eller Vejle B) er en dansk fodboldklub fra Vejle, der spiller i den bedste danske række 3F superligaen. Klubben blev grundlagt som cricketklub i 1891 og begyndte først som fodboldklub i 1902. I 1922 flyttede klubben ind på Vejle Stadion.
Klubben har vundet fem mesterskaber og seks pokal-titler igennem tiden. Den har desuden vundet the double - det vil sige både mesterskabet og landspokalen i samme sæson - to gange i hhv. 1958 og 1972.
Mesterskabet i 1972 betød at klubben i 1973 kunne debutere i Europacuppen for mesterhold. Det blev dog kun til en kort affære for klubbens deltagelse i turneringen, da klubben måtte se sig slået til belgiske Anderlecht i turneringens første kamp.
Fra og med 1911 har Vejle Boldklub spillet sine hjemmekampe i røde trøjer, hvide bukser og hvide strømper.
Historie
Vejle Boldklub blev stiftet den 3. maj 1891 af 23 vejlensere. Ved stiftelsen var Vejle Boldklub en cricketklub. Fodbold kom først til i 1902.
Den første guldalder
Årene fra 1910 til 1920 kaldes VB's første guldalder. Baggrunden herfor er, at VB i disse år syv gange var i finalen om det jyske mesterskab og vandt dette fire gange i 1912, 1913, 1914 og 1915. Periodens højdepunkt var i 1914, hvor VB kunne smykke sig med titlen provinsmester.
Også i 1916 og 1917 var klubben med i finalerne om det jyske mesterskab og slog således fast, at VB var datidens jyske storhold – en gylden epoke i klubbens mere end 100 år lange historie, der med rette omtales som den første guldalder.
1950’erne: Et gyldent årti
Mere end 15.000 betalende tilskuere var på plads på Vejle Stadion, da VB den 22. maj 1952 sikrede sig oprykning til 2. division i en nervepirrende kamp mod Odense KFUM. En af de bærende spillere på holdet var centerforwarden, Bent Sørensen, der sidenhen blev VB’s første landsholdsspiller.
Fire år senere kom en endnu større triumf i hus, da VB den 10. juni 1956 i Københavns Idrætspark foran 25.000 tilskuere mødte B93 i kampen om oprykning til Danmarks bedste række, 1. division. Den blev sikret med máner, da Bent Sørensen scorede et flot sejrsmål. VB spillede efterfølgende i den bedste danske række i samfulde 36 år, hvilket er rekord.
I 1958 fejrede VB klubbens hidtil største sejr. For første gang hjemførte VB det danske mesterskab. Men ikke nok med det. VB vandt også DBU's landspokalturnering og dermed The Double. Blandt profilerne på holdet var bl.a. Tommy Troelsen og Henning Enoksen.
15.000 tilskuere til VB's hjemmekampe på Vejle Stadion var ikke noget særsyn på den tid. Og de mange tilskuere fik valuta for pengene, som da KB blev slået 8-3, OB 7-2 og Skovshoved 7-1. Cheftræneren for det triumferende VB-mandskab hed Frits Gotfredsen, og det var under hans ledelse, at man i VB begyndte at udvikle den offensive spillestil, der sidenhen gjorde klubben populær i hele Danmark.
1959 bød også på store VB-triumfer. Størst var erobringen af DBU's landspokal, hvor modstanderen i finalen var AGF. 33.000 tilskuere mødte op i Idrætsparken til dysten mellem de to jyske storklubber. Kampen endte 1-1 efter forlænget spilletid, hvorefter klubberne måtte ud i ny dyst. Her vandt VB 1-0. Hvem der scorede sejrsmålet står den dag i dag som et ubesvaret spørgsmål. Både bolden, Henning Enoksen og et par AGF-spillere sprællede i nettet, men mål var der, og VB kunne løfte pokalen i vejret for andet år i træk.
Ved OL i Rom 1960 var fire VB-spillere udtaget til det danske fodboldlandshold: Henning Enoksen, Tommy Troelsen, Poul Jensen og Poul Mejer.Poul Jensen, Enoksen og Troelsen var med i finalen.- Poul Jensen var anfører for sølvholdet.
1970’erne: En triumfmarch
I 1971 fyldte VB 80 år, og spillerne gav klubben den bedst tænkelige fødselsdagsgave: Mesterskabstrofæet og VB's første billet til Europacuppen. Mesterskabet blev erobret i kraft af strålende fodboldspil, og allerede fire runder før sæsonafslutningen var triumfen i hus.
Publikum strømmede til klubbens kampe i denne sæson, hvor VB med offensiv charmefodbold markerede sig som et dejligt, friskt pust i dansk topfodbold. Blandt holdets mange profiler var Allan Simonsen, Flemming Serritslev og Karsten Lund. Ligesom i 1958 hed cheftræneren Frits Gotfredsen. Gotfredsen stoppede i VB efter den store triumf.
Året efter, i 1972, beviste VB, at klubben nu var landets absolut bedste fodboldklub. Det danske mesterskab i 1971 blev først fulgt op af en finalesejr i DBU's landspokalturnering, og efterfølgende fik mesterskabspokalen nok engang plads i klubhuset på Vejle Stadion – The Double.
Mesterskabet blev hjemført endnu mere suverænt end året før efter en forrygende efterårssæson med 10 sejre på stribe – der var ganske enkelt VB og så de andre. Efter ’72-sæsonen skiftede klubbens største profil, Allan Simonsen, til den tyske storklub, Borussia Mönchengladbach, hvor han i 1977 som den hidtil eneste dansker blev kåret til Årets Fodboldspiller i Europa.
I sæsonen 1975 indfriede VB ikke de store forventninger i 1. division. Men til gengæld blev alle forventninger indfriet i DBU's landspokalturnering, hvor VB for fjerde gang strøg til tops med en 1-0 sejr over Holbæk. Efter en høj aflevering fra Flemming Serritslev saksesparkede Gert Eg bolden i mål. Dermed blev VB deltager i Europa Cup'en for Pokalvindere.
Den 19. maj 1977 sikrede VB sig sin tredje pokaltriumf på kun seks år. Klubbens femte sejr i pokalturneringen kom i hus med en 2-1 sejr over B1909. VB's mål blev scoret af Ib Jacquet og Knud Nørregaard. Udover titlen betød sejren desuden, at VB kunne kalde sig Danmarks bedste pokalhold gennem tiderne. En status man overtog fra AGF.
I den følgende sæson, 1978, understregede VB sin topposition i dansk fodbold ved at hjemføre klubbens fjerde Danmarksmesterskab. Cheftræner, Poul Erik Bech, og hans succesmandskab kunne lade champagnepropperne springe på næstsidste spilledag, hvor forfølgerne – AGF og Esbjerg fB – ikke længere kunne hente VB. Blandt de fremtrædende spillere på guldholdet var bl.a. Alex Nielsen, Ulrik le Fevre og Tommy Hansen.
1980’erne: Pokalerne hentes til Vejle
VB blev i 1978 det første hold til at vinde Danmarksmesterskabet efter indførelsen af professionel fodbold i Danmark. Men i løbet af 1980’erne og 1990’erne viste det sig, at VB havde svært ved at omstille sig til de nye tider.
I starten af årtiet fortsatte VB dog i sporet fra de succesrige 70’ere. Den 28. maj blev Frem således besejret med 2-1 i landspokalfinalen. Dermed skrev VB dansk fodboldhistorie. Det var nemlig sjette gang, klubben blev vinder af turneringen. Det betød, at VB vandt den flotte pokal – danske klubber havde kæmpet om siden 1955 – til ejendom. Pokalen står i dag i klubhuset på Vejle Stadion.
I 1983 vendte Allan Simonsen tilbage til VB og blev tilmed kåret til som Europas tredje bedste spiller, da han spillede i klubben. Han var stærkt medvirkende til, at VB i 1984-sæsonen endnu engang skrev dansk fodboldhistorie ved for femte gang at sikre sig Danmarksmesterskabet. Dermed fik dansk fodbolds fornemste trofæ fast plads i pokalskabet på Vejle Stadion ved siden af pokalen for landspokalturneringen. Blandt de fremtrædende spillere på mesterholdet fra 1984 var udover Allan Simonsen en ung John Sivebæk og hjemvendte Steen Thychosen, der blev ligatopscorer med 24 fuldtræffere.
Efter nogle magre år blev VB i 1988 overtaget af ”de fire købmænd”, der bl.a. talte Dandy ejeren Holger Bagger Sørensen. Med købmændenes indtog kom der igen store ambitioner i klubben, hvor indkøb af spillere som Preben Elkjær, John Larsen og Keld Bordinggaard skabte drømme om en ny storhedstid. Men den nye cheftræner, Ebbe Skovdahl, kunne, på trods af mange fremragende spillere, ikke få holdet til at spille sammen.
1990'erne: Et sort 1991 og genrejsning af VB
Vejle Boldklubs 100 års jubilæum blev markeret på bedrøvelig vis med nedrykning for første gang siden 1956. De mange stjernespillere blev spredt for alle vinde og krisestemningen sænkede sig over Nørreskoven. Købmændene forlod klubben, men sikrede på vej ud at den var gældfri. Til at samle stumperne op efter Ebbe Skovdahl ansatte VB Allan Simonsen som cheftræner – en utaknemmelig opgave for Allan, der indledte trænerkarrieren med en fiasko.
I 1994 overtog klubbens tidligere storspiller og succestræner fra 1981-sæsonen, Ole Fritsen, roret efter Allan Simonsen. Ole Fritsen havde et godt kendskab til den store talentmasse i klubben, der talte spillere som Thomas Gravesen, Allan Gaarde, Alex Nørlund, Kaspar Dalgas og Peter Graulund. Ud fra dette kendskab gik Ole Fritsen i gang med at genopbygge holdet.
I 1995 var VB tilbage i den bedste række efter 3 års fravær. Ole Fritsens unge spillere overraskede positivt med flot, offensiv fodbold. I 1997 blev det til sølvmedaljer og to gange deltog VB i UEFA Cuppen under Ole Fritsens ledelse. For det flotte stykke arbejde modtog Ole i sæsonen 1997 prisen som Årets fodboldtræner i Danmark.
2000: En ny start
Ved årtusindskiftet rykkede VB for anden gang ud af Danmarks bedste række. Men allerede året efter var VB tilbage. Det blev dog kun til en lynvisit, da klubben allerede i 2002 måtte se sig degraderet til 1. division igen. Det blev indledningen til en dyb krise og i 2004 balancerede VB på kanten af degradering til 2. division. Yderligere stod klubben overfor en truende konkurs. I kølvandet på krisen fulgte en række desperate forsøg på at redde klubben gennem fusionsprojekter mod nord, syd, øst og vest.
I slutningen af 2004 rekonstruerede en række erhvervsfolk klubbens økonomi og lancerede den såkaldte 4 punkts plan – fire konkrete mål: Et nyt stadion, oprykning til Superligaen, indtægter på andet end fodbold og en ny sponsorstrategi. I foråret 2006 var VB tilbage i den bedste række. Men efter en miserabel sæsonstart med ni nederlag på stribe måtte VB igen forlade det gode selskab. Et flot forår indikerede dog, at VB var på rette vej, og optimismen blomstrede på ny i Nørreskoven.
Den optimistiske stemning i Vejle og opland medførte, at en række af trekantområdets mest velhavende erhvervsfolk engagerede sig i klubben og investerede betydelige beløb for at skabe en stærk organisation omkring klubben.. Endvidere engagerede Vejle Kommune sig i indsatsen for at skabe moderne forhold for klubben.
Som følge heraf fik Vejle i foråret 2008 et nyt, moderne stadion i Nørreskoven. Vejle Stadion har kapacitet til 11.060 tilskuere og blev indviet d. 9. marts 2008 med en kvartfinale i Landspokalturneringen mod FC Midtjylland. Vejle Boldklub mener selv, at klubben råder over Danmarks mest moderne træningsanlæg VB Parken
Den 5. juni 2008 satte VB ny rekord som historien mest suveræne oprykker fra 1. division/Viasat Divisionen . Oprykningen til Superligaen blev sikret med 78 point for 30 kampe. Men trods investeringer i profiler som Brian Priske og Rasmus Würtz blev det alligevel en kort visit i Superligaen, da de succesrige oprykkere fra 2008 kun formåede at vinde fem kampe i løbet af 2008/2009-sæsonen. Det rakte til en 11. plads og dermed nedrykning til næstbedste række.
2010: Mislykket klubsamarbejde
Den 8. december 2010 blev det besluttet at etablere et klubsamarbejde med Kolding FC. Samarbejdet blev en realitet i sommeren 2011, og klubbens navn blev ændret til Vejle Boldklub Kolding. Imidlertid blev samarbejdet ophævet igen den 18. april 2013, og klubben fortsatte som Vejle Boldklub .
2016: Udenlandske investorer i Nørreskoven
Den 28. juni 2016 meddelte Vejle Boldklub, at aktiemajoriteten (60%) i klubben var blevet opkøbt af Andrei Zolotko fra Moldova og dennes forretningspartner, Lucas Chang Jin, fra Kina, mens de resterende 40% var Klaus Eskildsens. Klaus er tidligere VB førsteholdsspiller og lokal erhvervsmand.
Zolotko var tidligere agent og stod bag flere handler i Danmark. Han har således repræsenteret blandt andre FC Midtjylland-spillerne Marco Ureña, Baba Collins og Izunna Uzochukwu.
Lucas Chang Jin var fortsat aktiv som agent med base i London for firmaet World in Motion/GK1. Han var ved overtagelsen fortsat agent for bl.a. de to tidligere verdensstjerner, Fabio Cannavaro og Ciro Ferrara, der begge havde gang i deres trænerkarriere i Kina. Han havde også andel i Peter Utakas skifte fra OB til kinesiske Dalian Aerbin i 2012. Han skulle senere sørge for, at Utaka også kom til VB.
De to nye ejere repræsenterede en større investorkreds. Den resterende aktieandel var ejet af Klaus Eskildsen Holding ApS med den tidligere VB-spiller Klaus Eskildsen, der er administrerende direktør i DanCake, i spidsen.
I forlængelse af den nye investorkreds blev svenske Andreas Alm ansat som VB-træner på en to-årig aftale. Alm var tidligere træner i svenske AIK og havde også selv spillet som professionel i klubben.
Med de nye ejeres indtog ændrede spillertruppen sig desuden drastisk. 23 spillere forlod klubben og 22 nye spillere blev indlemmet i førsteholdstruppen i løbet af det første halvår i 1. division. Mange spillere kom fra ikke-europæiske lande, mens også mange af klubbens unge talenter fik spilletid.
Efter en halv sæson under de nye ejere lå klubben nummer 9 i 1. division. Fem point fra playoff-pladserne om oprykning og fire point fra nedrykning. De mange handler fortsatte i vinterens transfervindue, hvor syv spillere blev sendt væk og seks nye ansigter kom til. VB sluttede 2016/2017-sæsonen på en 9. plads og samarbejdet med cheftræner Andreas Alm blev opsagt efter blot én sæson.
I sommerpausen til 2017/2018-sæsonen hentede Vejle Boldklub italienske Adolfo Sormani som ny cheftræner. Ved vinterpausen førte holdet NordicBet Ligaen med tre point ned til den nærmeste forfølger. Samtidig solgte klubben topscorer Dominic Vinicius til kinesisk fodbold i en handel, der blev klubbens største salg nogensinde. Trods svingende resultater i foråret 2018, sluttede VB på førstepladsen i NordicBet Ligaen og rykkede dermed op i Superligaen.
Oprykningen til Superligaen blev dog også denne gang en kort fornøjelse. Efter et stærkt udlæg tabte holdet pusten og kort efter vinterpausen stoppede Adolfo Sormani i Vejle Boldklub. I stedet ansatte klubben den tidligere rumænske landsholdsspiller Constantin Gâlcă, men på trods af udskiftningen på trænersiden, måtte klubben rykke ned efter kun én sæson i Superligaen.
I sæsonen 2019/2020 lykkedes det for Gâlcă og klubben at rykke op igen, på trods af at der grundet strukturelle ændringer i Superligaen kun skulle findes én oprykker.
Europæisk historie
Mesterholdenes Europa Cup
Vejle Boldklub har deltaget i Europas største klubturnering fire gange. Klubben spillede sin første store europæiske klubkamp i 1973, da man i Mesterholdenes Europa Cup mødte det belgiske Anderlecht i første runde af turneringen. I den første kamp på udebane scorede Finn Johansen to mål for VB, som dog tabte 4-2. Hjemme i Vejle endte returopgøret 0-3 og dermed tabte vejlenserne sammenlagt 7-2.
Klubben deltog sidenhen i turneringen yderligere tre gange. I den efterfølgende 1973/1974-sæson slog man således franske FC Nantes ud i første runde. Den første kamp i Vejle var endt 2-2, mens Knud Nørregaard scorede returkampens eneste mål, så Vejle Boldklub vandt med sammenlagt 3-2. I anden runde af turneringen tabte VB sammenlagt 0-1 til skotske Celtic, som endte med at gå hele vejen til semifinalen. Den første kamp i Skotland sluttede 0-0, mens kampen i Vejle endte med en skotsk sejr på 1-0.
I sæsonen 1979/1980 gik klubben også videre til anden runde i Mesterholdenes Europa Cup, da østrigske FK Austria Wien blev slået sammenlagt med 4-3 i første runde. I anden runde røg Vejle Boldklub ud til de jugoslaviske mestre fra Hajduk Split med sammenlagt 2-4.
I sæsonen 1985/1986 tabte klubben i første runde med sammenlagt 2-5 til Steaua Bukarest, som også endte med at vinde finalen over FC Barcelona i den sæson. På Vejle Stadion førte VB ellers den første kamp 1-0 på mål af Julian Barnett helt ind til det 89. minut, hvor rumænerne fik udlignet. Returopgøret tabte VB med 1-4. Allan Simonsen scorede vejlensernes mål.
Pokalvindernes Europa Cup
Klubbens hidtil bedste europæiske resultat kom i 1978, da VB nåede hele vejen til kvartfinalen i Pokalvindernes Europa Cup. Undervejs havde Vejle Boldklub slået Progrès Niedercorn fra Luxembourg (10-0) og græske PAOK (4-2) ud. I kvartfinalen var hollandske FC Twente dog for stor en mundfuld og VB tabte sammenlagt med 7-0. det var kun tredje gang i historien, at en dansk klub var nået til en kvartfinale i en europæisk klubturnering.
To sæsoner forinden var VB også røget ud af turneringen til et hollandssk hold. Dengang blev FC Den Haag overmand i første runde med en sejre på samlet 4-0. I sæsonen 1981/1982 mødte VB den portugiske storklub FC Porto i første runde. På Vejle Stadion vandt VB med 2-1 på mål af Tommy Andersen og Gert Eg. I Portugal tabte man dog 3-0 på tre scoringer i anden halvleg. Dermed blev det til et sammenlagt nederlag på 5-1.
UEFA Cup
Klubbens seneste optræden i Europa var i UEFA Cup i sæson 1998/1999. Her mødte man rumænske Oțelul Galați i den anden kvalifikationsrunde og vandt både på hjemmebane og udebane med 3-0, så man samlet set gik videre med 6-0.
I første runde af hovedturneringen var modstaden straks større, da VB trak spanske Real Betis, som netop havde købt brasilianske Denílson og gjort ham til verdens dyreste fodboldspiller. På hjemmebanen på Odense Stadion gav indskiftede Peter Graulund VB et perfekt udgangspunkt inden returopgøret, da han scorede kampens eneste mål i det 86. minut gjorde det til resultatet 1-0. I returopgøret i Sevilla tabte VB klart med 5-0 og var dermed ude af turneringen.
I 1990/1991-sæsonen røg VB ud i første runde af turneringen med et samlet nederlag på 4-0 til Admira Wacker fra Østrig. I 1997/1998 havde VB kvalificeret sig til UEFA Cup via sølvmedaljerne i Superligaen. I første runde tabte man dog 1-0 ude til israelske Hapoel Petah Tikva efter at have spillet 0-0 hjemme i Vejle.
Kilde: UEFA.com, 2018,
Logo og farver
Da fodbold i 1902 blev en del af Vejle Boldklub var spilletrøjerne blå. Fem år senere, i 1907, skiftede VB farven på trøjerne fra at være hvid og blåstribet, til at være helt hvide. Under disse farver optrådte de frem til 1911, hvor Vejle fik deres røde spillertrøjer, som der også spilles med den dag i dag. Iført disse nye røde spillertrøjer vandt VB sit første mesterskab, det jyske mesterskab 1911-12, og det siges, at denne succes, er årsagen til at klubben har valgt at fastholde den røde spillertrøje.
I 1977 indgik Vejle Boldklub, et år før betalt fodbold blev indført i Danmark, en sponsoraftale med hummel og Intersport/HC Sport. Denne aftale betød at klubben fremover skulle have sine spilledragter designet af hummel og leveret af Intersport/HC Sport i Vejle. Da aftalen blev forlænget den 29. oktober 2009, var det ikke kun klubbens største tøjaftale, men også den længst løbende sponsoraftale i Danmark.
Ved indgangen til 2006-07 sæsonen af Superligaen præsenterede Vejle en ny hovedsponsor, den største i klubbens historie. I stedet for en traditionel hovedsponsor, blev det en gruppe af sponsorer samlet under navnet Champions Club som overtog hovedsponsoratet i klubben. Det var første gang et sådan tiltag var set i dansk idræt. I stedet for at få trykt sit logo på spillertrøjerne valgte medlemmer af Champions Club at forsiden af trøjerne skulle bruges til at profilere spændende aktiviteter i Vejle, kulturelle begivenheder eller humanitære formål. Som det ses på billedet til højre, er Ulrik Balling iført en sådan trøje, med det humanitære formål at "Vejle siger nej til racisme". Champions Club eksisterer fortsat som sponsor for klubben i dag, men hovedsponsoratet har tilhørt forskellige andre siden. Sponsorgruppens logo har i de seneste mange sæsoner været udsmykket på brystet af spillerdragterne i modsatte side af hvor klubbens logo er placeret.
I foråret 2015 præsenterede Vejle, de to virksomheder VTK og BLITE som ny hovedsponsor i klubben. Deres logoer prydede derfor i de næste par sæsoner forsiden på Vejles spillerdragter. Direktøren af disse virksomheder er Johnny Kristiansen, som tidligere har været både hovedsponsor i klubben med sin virksomhed Toprengøring og stadionsponsor med Jokri A/S. Egenligt udløb hovedsponsoratet ved slutningen af 2016/17 sæsonen, men Johnny Kristiansen valgte at forlænge sponsoratet til slutningen af sæsonen 2017/18.
Den 21. juni 2018, kunne Vejle, som led i forberedelserne til deres tilbagevenden til Superligaen, præsentere ny hovedsponsor. Hovedsponsoratet blev tegnet af Arbejdernes Landsbank og AL Finans, og deres logoer vil derfor præge VB-trøjen de næste tre sæsoner. Samtidigt præsenterede klubben sin nye udebanetrøje, som hovedsageligt er sort, men med lidt hvide markeringer på skuldre, bryst og ærmer. Desuden er VB's eget logo placeret på venstre bryst, hummels logo på højre bryst, samt en af de nye hovedsponsores logo lige under disse, på den øverste del af maven. Klubben vil endvidere løfte sløret for sin nye røde hjemmebanetrøje den 27. juni 2018. De har desuden besluttet, at der kun spilles i udebanetrøjen, såfremt dommeren skønner dette nødvendigt.
Udvikling af trøjer
Noter
Stadion
Vejle Boldklub spillede oprindeligt på sportspladsen ved Horsensvej; det gjaldt kampe såvel som træninger. Sportslivet i Vejle blomstrede i begyndelsen af 1900-tallet og på initiativ af Samvirkende Idrætsklubber i Vejle (SIV) påbegyndtes i 1921 forhandlinger med Vejle Kommune om en ny idrætspark. Den 25. november 1921 blev arbejdet igangsat som nødhjælpsarbejde, og to år senere stod arbejdet i Nørreskoven færdigt. Den officielle indvielse fandt dog først sted den 1. juni 1924. I 1939 blev der opført en trætribune, der imidlertid nedbrændte i 1951. I 1953 kom så en siddetribune med 900 pladser; yderligere tribuneafsnit blev føjet til i 1959 og i 1960 blev der etableret lysanlæg. Det gamle træklubhus blev i 1966 erstattet af et nyt, hvorefter den gamle bjælkehytte blev genopført ved Sellerup Strand, men nedbrændte i 1998. I 1970 overtog Vejle Kommune den fulde drift, som indtil da havde været varetaget af SIV.
I 1995 brød et rækværk sammen på siddetribunen under en kamp mod Brøndby og 28 personer måtte til behandling på Vejle Sygehus. Dette var blot en af mange grunde til, at der i Vejle var et stort ønske om et nyt stadion til afløsning af det da mere end 70 år gamle stadion. Der skulle dog gå endnu 11 år inden byggeriet af et nyt stadion kom i sving.
Den 9. marts 2008 kunne det nye stadion indvies. Vejles nye stadion er et lille, intimt og moderne stadion, der er helt lukket. Tilskuerne sidder helt tæt på banen for at give den bedste stemning. I to af hjørnerne er der opført erhvervstårne med kontorfaciliteter. Stadionet er bygget lige ved side af det gamle stadion som fortsat skulle fungere som atletikstadion, mens det nye udelukkende bliver brugt til fodbold og koncerter. Vejles nye stadion blev tegnet af Årstiderne Arkitekter der vandt licitationen. De havde et budget på 75 millioner kroner til opførslen af hele stadion, der udgør 15.000 kvm. Med en tilskuerkapacitet på 11.060, opfylder Vejle Stadion det minimumskrav der på opførselstidspunktet var til et SAS-liga stadion.
Fans
Vejle Boldklubs nuværende officielle fanklub, "The Crazy Reds" (TCR), blev stiftet i 1995, som en naturlig afløser til "VB's Fanklub", som blev stiftet i 1978, og som var Danmarks ældste fanklub. Da fanklubben blev stiftet den 18. september 1995, var navnet "VB Support", men allerede i løbet af efteråret 1995 blev det ændret til dets nuværende form, "The Crazy Reds". Det første år havde fanklubben 100 medlemmer, men i løbet af de næste par sæsoner voksede medlemstallet støt i takt med gode præstationer for Vejle Boldklub.
TCR opnåede deres hidtil største medlemstal i 1999, hvor fanklubben rundede 1500 medlemmer. Herefter har medlemstallet i en lang årrække været meget svingende i takt med holdets præstationer, men i 2011 faldt medlemstallet drastisk. Dette skyldtes klubbens fusionering med Kolding FC, hvilket resulterede i at fanklubbens medlemstal faldt til 200, som er det laveste antal medlemmer siden stiftelsen af fanklubben i 1995. Efter Kolding FC, i 2013, trak sig ud af fusioneringen, og det atter engang hed Vejle Boldklub, har flere medlemmer tilknyttet sig fanklubben. De seneste års mange elevator-ture mellem Superligaen og 1. division, har dog betydet at det har været vanskeligt at fastholde medlemmer i fanklubben, hvorfor medlemsantallet blot ligger mellem 200-300 medlemmer.
Rivaler
Vejle Boldklub har rivalopgør mod to klubber fra lokalområdet, AC Horsens og FC Fredericia. Ligesom Vejle har Horsens de seneste år haft en del elevator-turer mellem Superligaen og 1. division. Fredericia har derimod aldrig spillet på højere niveau end 1. division. Lokalopgørerne afspejler oftes ikke klubbernes egentlige form, men er i stedet et udtryk for spillernes mentalitet og fightervilje. I og med Vejle og Horsens begge har oplevet elevator-ture de seneste år, har de to hold konkurreret om, at undgå nedrykning fra landets bedste fodboldrække.
Klubbernes fans går meget op i rivaliseringerne, og mange af dem anser det som en forræderisk handling at skifte til en af de rivaliserende klubber. Rivaliseringen, især mellem Horsens og Vejle, har været så kraftig, at et skifte mellem klubberne af nogle af klubbens fans er blevet mødt med chikanering. Dette var tilfældet for den tidligere Vejle-målmand Kristian Fæste, der ikke fik fornyet sit kontrakt, i sommeren 2016, og derfor søgte nye veje hos rivalerne i Horsens. Tilhængere af Vejle mødte op på målmandens hjemmeadresse i Aarhus og chikanerede ham med tilnærmelser samt ophængning af klistermærker på døren, hvilket forstyrrede hans kæreste og sit eget privatliv. Fæste udtaler selv at reaktionen fra, hvad han mener må være nogle få VB-tilhængere, ikke harmonerer med hans billede af klubben, da VB fans plejer at være trofaste og loyale.
Da Kolding IF i sæsonen 19/20 vendte tilbage til 1. division, skabte det en del problemer, da de tre store byer i trekantsområdet derfor var samlet. Lokale hardcore-fans fra hver af de 3 byer voksede i antal, og kampene blev overskygget af ballade før, under og efter kampene.
Spillere
Nuværende A-trup
Oversigten er senest opdateret den 1. juli 2022
Andre spillere på kontrakt
Udlejede spillere
Transferhistorie
Anførere
Klubbens kamprekordindehaver, Gert Eg, overtog i 1978 anførerbindet fra Flemming Serritslev og beholdt det indtil han stoppede i 1983. Forud for mesterskabsæsonen 1984 genoptog Gert Eg dog karrieren og fik igen anførerbindet.
Siden 1990 har 16 forskellige spillere ageret anfører for Vejle Boldklub. Fra 1990-1998 var Finn Christensen, som har spillet tredjeflest kampe for klubben, anfører. Efter "Ferrari Finn"s karrierestop i 1998 har klubbens længst siddende anfører været Steffen Kielstrup, som har båret anførerbindet af tre omgange i henholdsvis 2005, 2010–2012 og 2016–2017. Han overtog anførerbindet for sidste gang, da Niels Bisp Rasmussen forlod klubben ved udgangen af sæsonen 2015/16. Samtidigt blev Viljormur Davidsen gjort til viceanfører. Steffen Kielstrup indstillede sin karriere som spiller ved udgangen af 2016/17 sæsonen, hvilket naturligvis betød en udskiftning på anførerposten. Klubbens nye italienske træner Adolfo Sormani valgte Jacob Schoop som ny anfører.
Flest optrædender
Kilde: Vejle Boldklub
Flest mål
Kilde: Vejle Boldklub
Tidligere spillere
For detaljer om tidligere spillere og danske landsholdsspillere fra VB, se Vejle Boldklub-spillere og :Kategori:Fodboldspillere fra Vejle Boldklub.
Ballon d'Or
Følgende spillere har vundet eller været nomineret til Ballon d'Or, mens de har spillet for Vejle Boldklub:
Allan Simonsen (blev nr. 3) - 1983
Yngste debutanter
Kilde: Vejle Boldklub
Klubbens personale
Ejere: Andrei Zolotko repræsenterer majoriteten af aktiekapitalen i VB Alliancen A/S, medens den resterende andel ejes af Klaus Eskildsen Holding ApS''.
VB Alliancen A/S
Bestyrelsesformænd: Andrei Zolotko (formand) og Klaus Eskildsen (næstformand)
Bestyrelsesmedlemmer: Lucas Chang Jin og Gert Eg
Direktør: Henrik Tønder
Økonomichef: Brian Kristensen
Administrationschef: Helle Thychosen
Salgschef: Mads Bro Hansen
Teknisk chef: Johan Sandahl
Kommunikationschef: Morten Pelch
Trænerpersonale
Cheftræner: Ivan Prelec
Assistenttrænere: Steffen Kielstrup
Fysisk træner: TBA
Målmandstræner: TBA
Talentchef: Steen Thychosen
Teknisk chef: Johan Sandahl
Øvrig stab
Team Manager: Erik Knudsen
Holdledere: Søren Thrane og Laurits Schytz
Fysioterapeut: Asger Pedersen og Francesc Sucarrats
Materialeforvalter: Finn Johansen
Trænerhistorie
Titler
Vejle Boldklubs første trofæ var det jyske fodboldmesterskab i B-rækken, vundet i 1907. I 1958 vandt klubben både sin første ligatitel og sin første landspokal. Vejle Boldklub vandt flest trofæer i 1970'erne; tre ligatitler og tre landspokaler. Klubben har sammen med Brøndby en delt tredjeplads over flest sejre af Landspokalen (6).
Den seneste titel kom i hus i 2018, med 1. division 2017-18-titlen, hvilket også resulterede i klubbens seneste oprykning til landets bedste række.
Danske mesterskaber
1.division (indtil 1991) og Superliga: 5
1957-58, 1970-1971, 1971-72, 1977-78 og 1983-84
2. division (indtil 1991) og 1. division: 3
2005-06, 2007-08 og 2017-18
Pokalturneringen
Landspokalen: 6
1958, 1959, 1972, 1975, 1977 og 1981
The Double
The Double (mesterskabet og pokaltitlen): 2
1958 og 1972
Referencer
Eksterne henvisninger
Vejle Boldklub
Vejle Boldklub Amatør
Kildemateriale
The Crazy Reds -VB's fanklub
Vejle Stadion website
Fantastiske le Fevre
Millioner til Vejle Boldklub
JV: Erhvervsmatadorer skyder millioner i Vejle boldklub
Etableret i 1891
Kvindefodboldklubber i Danmark
Fodboldklubber i Danmarksturneringen |
115099 | https://is.wikipedia.org/wiki/%C3%9Er%C3%BAgur%20rei%C3%B0innar | Þrúgur reiðinnar | Þrúgur reiðinnar er skáldsaga eftir John Steinbeck. Bókin fjallar um fjölskyldu sem flosnar upp af jörð sinni í heimskreppunni vegna uppskerubrest og sandstorma eftir þurrkatíma á svæði sem kallað er Dust Bowl eða Rykskálin. Fjölskyldan selur búslóðina fyrir bílgarm og ferðast á honum til Kaliforníu.
Bókin segir sögu fjölskyldunnar Joad og hefst á því að einn sonur er að koma úr fangelsi á skilorði en þegar hann kemur heim er býlið yfirgefið. Fjölskyldan hefur lent á vonarvöl og hús þeirra rifið og þrjár kynslóðir halda á stað til fyrirheitna landsins en þau hafa hrifist af auglýsingapésa um möguleikana þar. Ferðin er löng og erfið og fer eftir þjóðvegi 66 og eru þúsundir aðrar uppflosnaðar fjölskyldur á sömu ferð.
Bókin hefur verið kvikmynduð. Stefán Bjarman þýddi bókina á íslensku.
Tengt efni
Listi Le Monde yfir 100 minnisstæðustu bækur aldarinnar
Skáldsögur |
947258 | https://da.wikipedia.org/wiki/Nikaya | Nikaya | Nikaya er et begreb på sanskrit og pali som betyder "gruppe" eller "samling". Begrebet anvendes primært på to måder: for at referere til nogen af de mange sutrasamlinger (tekstsamlinger) indenfor buddhismen, især de tekstsamlinger som findes i palikanonen. Udtrykket bruges også som en erstatning for hinayana, for at referere til de 18 specialiseringer af buddhismen som fandes i Indien.
Se også
Palikanonen
Hinayana
Referencer
Noter
Trykte kilder
Buddhisme |
219541 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Fredrika | Fredrika | Fredrika er ein svensk tettstad i Åsele kommun i Västerbottens län i landskapet Lappland. I 2005 hadde tettstaden 254 innbyggjarar. Fredrika ligg cirka 50 kilometer aust får Åsele.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Fredrika» frå , den 1. juli 2012.
Bakgrunnsstoff
Åsele kommun
tettstader i Västerbottens län |
400392 | https://da.wikipedia.org/wiki/Washington-konferencen | Washington-konferencen | Washington-konferencen var en militær konference, som blev afholdt i Memorial Continental Hall i Washington DC, USA, mellem den 12. november 1921 og 6. februar 1922 angående oprustningsbegrænsninger, Stillehavspolitikken og Kinas stilling. Et af konferencens hovedformål var at imødekomme den kinesiske regerings utilfredshed med udfaldet for Kinas vedkommende ved Versaillesfreden. Det forhold, at USA stod uden for Folkeforbundet gjorde det også nødvendigt at skabe et forum for diskussion af disse spørgsmål uden for forbundets regi.
Baggrund
Indbydelsen blev givet af USAs regering den 10. juli 1921. Deltagere var i forhandlingerne om oprustningsbegrænsninger: USA, Frankrig, Italien, Japan og Storbritannien og i forhandlingerne om udlændinges opholdsbetingelser i Kina tillige Belgien, Kina, Nederlandene og Portugal. Den amerikanske regerings mål med konferencen var at få aftalt en rustningsbegrænsning, især til søs, ved hvilken man håbede at kunne skaffe sig selv en betydelig skattenedsættelse. Man ville derfor søge at forhindre en fornyelse af den britisk-japanske alliance, som ansås at ville medføre en fortsat oprustning til søs, samt ønskede desuden at få bekræftet "den åbne dørs politik" i Kina og specielt at forhindre Japan i at der sikre sig en økonomisk og politisk styrket stilling. Blandt andet håbede man at kunne afvikle Lansing-Ishii-aftalen af 2. november 1917, ved hvilken USA under 1. verdenskrig havde erkendt, at Japan på grund af naboskabet havde "specielle interesser" i Kina. Den britiske regering, som af sine dominions i sommeren 1921 til rigskonference samlede premiereministre ivrigt var blevet opfordret til ikke at forny alliancen med Japan, men i stedet at søge intimt samarbejde med USA, søgte først at få gennemført forhandlinger i London om britisk-amerikansk-japansk entente, men bøjede sig til sidst efter amerikanernes ønske og accepterede deres konferenceindbydelse den 21. august. Denne var allerede 12. juli accepteret af den franske regering, som overvurderede uenigheden mellem Washington og London og troede sig at det på konferencen skulle kunne spille en indflydelserig formidlerrolle. I Tokyo indså man, at konferencen kunne føre til trusler mod japanske interesser, men af frygt for at blive isoleret gav man dog den 26. juli et accepterende svar.
Deltagere
USAs konferencerepræsentanter var udenrigsministeren Charles Evans Hughes, senator Henry Cabot Lodge, den tidligere senator Elihu Root og senator Oscar Underwood. I spidsen for den britiske delegation stod lord Balfour, og desuden marineministeren lord Lee of Fareham, ambassadøren sir Auckland Geddes og (for Canada) den tidligere premierminister sir Robert Borden. Frankrig var repræsenteret ved konseilspræsident Aristide Briand, den tidligere konseillepræsident René Viviani, kolonialminister Albert Sarraut og ambassadøren Jean Jules Jusserand. Briand rejste hjem allerede den 22. november, Viviani den 22, og den franske delegations leder var derefter Sarraut.
Blandt de øvrige konferencedeltagere bemærkedes den italienske senator Carlo Schanzer, den japanske marineminister admiral Katō Tomosaburō samt ambassadøren Shidehara Kijuro og førstekammerets (overhusets) præsident Tokugawa Iesato, de to kinesiske envoyéer Alfred Sze og Wellington Koo samt den nederlandske udenrigsminister Herman van Karnebeek.
Konferencens syv plenarmøder var mest af formel natur og blev lavet for at lokke pressens og almenhedens intresse for konferencen; det egentlige arbejde lå i udvalg og underudvalg. Separat forhandlede desuden USA, Storbritannien, Frankrig og Japan om en status-quo-aftale for Stillehavet, USA og Japan om øen Yap, samt Japan og Kina om Shandong-halvøen.
Firemagtsaftalen
Konferencen åbnedes den 12. november 1921 med en tale af præsident Warren G. Harding, hvor efter Hughes fremlagde det detaljerede amerikanske program for rustningsbegrænsningen til søs. Ifølge dette skulle USAs, Storbritanniens og Japans orlogsfartøjer, det vil sige krigsfartøjer, hangarskibe undtagne, over 10.000 tons deplacement eller armerede med kanoner af grovere kaliber end 8 tommer (203 mm.), begrænses i sammenlagt vægt til henholdsvis 500.000, 500.000 og 300.000 ton, det vil sige i proportionsforholdet 5:5:3.
Ved det andet plenarmøde, den 15. november, antoges dette program i princippet, og ved det tredje redegjorde Briand for Frankrigs forsvarsproblemer, hvorpå spørgsmålet om rustningsbegrænsning til lands efter Frankrigs ønske i stilhed udgik af konferenceprogrammet.
Ved det fjerde plenarmøde den 10. december forelagde Lodge teksten til status quo-aftalen om Stillehavet, hvilken gik under navnet "Stillehavsaftalen" eller "Firemagtsaftalen", foruden at konferencen antog de såkaldte "Root-principper" om almene retningslinjer for magternes Kinapolitik.
Firemagtsaftalen, som 13. december 1921 blev underskrevet af USA, Storbritannien, Frankrig og Japan, indeholdt kontrahenternes gensidige løfte at respektere hinandens rettigheder angående "insulære besiddelser og insulære dominions i Stillehavsområdet".
Ved truende konflikter dem imellem på dette område skulle, om de ikke kunne løses ad sædvanlig diplomatisk vej, en konference afholdes mellem kontrahenterne for at prøve at regulere spørgsmålet i dets helhed. Hvis truslen kom fra en uden for stående magt, skulle kontrahenterne indbyrdes søge at nå samforståelse om de mest virksomme tiltag for at, sammen eller hver for sig, at møde situationens krav. Aftalen gjaldt 10 år fra ikrafttrædelsen og løb der efter med 12 måneders opsigelse; den skulle træde i kraft, når ratifikationerne var deponerede i Washington, hvorefter den britisk-japanske alliance af 13. juli 1911 skulle ophøre at gælde. I en samtidigt afgivet erklæring betonedes, at status quo-aftalen også gjaldt mandatområder og at til der berørte konfliktemner ikke hørte spørgsmål, som ifølge folkeretten faldt udelukkende inden for vedrørende magts suverænitet. En tillægsaftale af 6. februar 1922 tydeliggjorde på japansk foranledning udtrykket "insulære besiddelser" derhen, at deri ikke indregnedes selve Japan, men for Japans vedkommende alene dets besiddelser på det sydlige Sakhalin, Formosa, Pescadores samt øer under japansk mandat.
Femstatsaftalen om rustningsbegrænsninger
Efter, at den britisk-japanske alliance således havde fået en hæderfuld begravelse, var en grundforudsætning opfyldt for at beslutte om gensidig rustningsbegrænsning til søs. I aftalen fastlagdes ikke nogen "sanktioner" (en betingelse for at det skulle have udsigt til at blive ratificeret af det amerikanske senat), og de fire underskrivere påtog sig således at ikke anvende våbenmagt til at opretholde status quo, men de havde dog givet hinanden en slags moralsk garanti for status quo og dermed for ret lang tid fremover mindsket en spænding, som tidligere havde betydet oprustning. Aftalens fredsværdi mindskedes imidlertid derved, at man på grund af amerikansk, canadisk og australsk modstand mod dens rækkevidde havde udeladt konflikter vedrørende japanske immigranters stilling.
Det amerikanske rustningsbegrænsningsprogram indeholdt indgående detailbestemmelser om hvilke større krigsskibe, som skulle udgå, i hvilken ordning erstatningsbyggeri måtte ske og lignende. Alle de færdige eller under byggeri værende større krigsskibe, som ikke var omtalt i disse lister, skulle udgå (skrottes), de projekterede skulle aflyses. I Japan vaktes stor harme mod forslaget om at skrotte slagskibet Mutsu, der var næsten færdigt og en ved indsamling bekostet "F-båd".
For at redde Mutsu foreslog japanerne en modificeret tonnageproportion (10:10:7). Til sidst nåedes et kompromis, hvorefter Japan i stedet skrottede et noget mindre fartøj, Settsu, og i forbindelse hermed fik USA lov at beholde 2 skrotningstruede større krigsskibe og Storbritannien bemyndigedes at bygge 2 nye.
Derved kom de tilladte tonnagetal at blive henholdsvis 525.000, 525.000 og 315.000. For Frankrig som for Italien foreslog man tonnagetallet 175.000. Sarraut opponerede energisk her imod, men efter et telegram fra Hughes til Briand gav den franske regering sit samtykke. Derimod lykkedes det Sarraut med amerikansk støtte efter hede debatter at tilbagevise et slet motiveret britisk forslag om totalt forbud mod enhver anvendelse i krig af undervandsbåde. Ej heller kom der nogen aftale om begrænsning af ubådes sammenlagte tonnage eller individuelle størrelse. Der imod aftaltes (i en særskilt aftale), at ubåde ikke måtte sænke handelsskibe, men at disses besætninger og passagerer forinden skulle bringes i sikkerhed, og at brud her imod skulle straffes som sørøveri.
Øvrige civiliserede stater skulle indbydes at tilslutte sig denne aftale, der skulle udvides til et formeligt forbud mod at over hovedet anvende ubåde "til handelens ødelæggelse". I samme aftale forbød man anvendelse i krig af kvælende eller giftige gasser samt alle lignende "væsker, materier eller handlingsmåder", til hvilket (mere eller mindre oprigtigt mente) forbud alle øvrige civiliserede stater skulle opfordres at tilslutte sig.
Højeste tilladte tonnager af moderskibe til flådeflystyrker skulle være 135.000 for USA og Storbritannien, 81.000 for Japan, 60.000 for Frankrig og Italien. Sådanne fartøjer måtte højst være på 27.000 ton (to i hver stats flåde undtagelsesvis 33.000 ton), nybyggede større krigsskibe højst 35.000 ton; disse dimensioner turde være valgt for at USA ikke i Stillehavet skulle behøve at regne med større fartøjer og derfor behøve at foretage dyrebare udvidelsesarbejder i Panamakanalen. Intet krigsfartøj måtte armeres med kanoner af grovere kaliber end 16 tommer (406 mm.). Med hensyn til orlogsfartøjer op til 10.000 ton (krydsere og lignende) blev der ikke foretaget begrænsninger af tonnagen for hver stat, men det fastlagdes, at nybyggede sådanne ikke måtte armeres med kanoner af grovere kaliber end 8 tommer (203 mm.). Underskriverne måtte ikke for anden stats regning bygge fartøjer af større dimensioner end de i aftalen for deplacement og armering angivne.
Femstatsaftalen om rustningsbegrænsning til søs blev efter langvarige tekniske forhandlinger færdig til undertegnelse 6. februar 1922. Den gjaldt til 31. december 1936 og skulle forlænges, hvis den to år inden udløbet ikke var blevet opsagt, med to års opsigelsesfrist. Hvis aftalen blev opsagt af nogen stat, så ophørte den for alle. Imidlertid erklæredes, at i så fald burde en ny konferens afholdes inden et år efter opsigelsen.
På japansk initiativ indsattes i aftalen en bestemmelse (art. 19), hvori USA, Storbritannien og Japan forpligtede sig at i Stillehavet bibeholde status quo med hensyn til befæstninger og marinebaser. For USAs del fritoges fra denne bestemmelse øerne ved kysten, Alaska og Panamakanal-zonen samt Hawaii (den gjaldt der imod Filippinerne og Guam). For Storbritanniens del gjaldt bestemmelsen Hongkong og alle besiddelser øst for 110° øst. lændegrad, med undtagelse af øerne ved Canadas kyster samt Australien og New Zealand (således indebar den ej hinder for at anlægge en marinebase ved Singapore). For Japans del gjaldt bestemmelsen ikke det egentlige Japan, men derimod Kurilerne, Bonin- og Ryukyu-øerne, Formosa og Pescadores.
USA vandt gennem aftalen fremtidig ligestilling indenfor større krigsskibe med det førhen dominerende Storbritannien. For at vinde dette mål måtte det efter aftalen i færdige og under byggeri værende fartøjer ofre 787.000 ton (17 gamle og 13 nye større krigsskibe).
Storbritannien måtte skrotte 26 større krigsskibe (de fleste gamle), Japan 17. Frankrig ophørte med at være en førsterangssømagt og blev gennem ligestillingen i tonnage med Italien henvist til at forlægge sin højsøflåde til Middelhavet.
Kinas stilling og nimagtsaftalen
De kinesiske konferencedeltagere havde allerede den 16. november 1921 i en række teser fremlagt sine vidtgående krav om politisk, økonomisk, administrativ og judiciel uafhængighed. Deres krav vandt så langt imødekommelse, at konferencen antog fire af Elihu Root formulerede almene principper, hvorefter de i Kina intresserede magter forpligtede sig til at respektere Kinas suverænitet, uafhængighed, territorielle og administrative integritet, at lette disses udvikling og styrkelse af regeringsmagten, at tillempe princippet om lighed for alle magter hvad angik handel og industri samt at afstå fra at, ved udnyttelse af i Kina rådende anarki, der søge at skaffe sig specielle privilegier.
Kineserne pressede på i nye memorandaer for at afskaffe udlændinges eksterritorialitet og af alle intressesfærer, tilbagegivelse af lejede områder, hjemkaldelsen af udenlandske tropper og udenlandsk politi, toldautonomi, lukningen af udenlandske postkontor med mere. Med hensyn til udlændinges eksterritorialitet – hvilken befolkningen i Kina erklærede at opfatte som en nu umotiveret nationel ydmygelse – gik magterne kun med på at lade en juristkommission undersøge Kinas lovgivning og retsvæsen og derefter fremkomme med reformforslag. Endnu mindre var imødekommelsesviljen i henseende til intressesfærerne: magterne lovede alene at ikke indgå nye aftaler i strid med "Root-principperne".
Særlig Japan og Frankrig modsatte sig bestemt enhver almen revision af allerede eksisterende aftaler. Dog enedes magterne om at ikke søge at oprette nye interessesfærer eller erhverve sig monopol og særprivilegier, som kunne stride mod "den åbne dørs politik". Med hensyn til de lejede områder viste Frankrig sig beredt at tilbagegive Kwang-tshóu-wan, hvis de øvrige magter gav deres lejede områder tilbage. Storbritannien erklærede sig villigt på betingelser at tilbagegive Wei-hai-wei, men derimod ikke det for Hongkongs forsvar betydningsfulde koncessionsområde Nye territorier.
Japan forhandlede separat om det tidligere tyske lejeområde Jiaozhou og påpegede om Port Arthur og Dalian, at disse områder var blevet erhvervet på en helt anden måde end de øvrige, nemlig ved store tab af penge og menneskeliv i den russisk-japanske krig; de hørte forøvrigt sammen med det sydlige Manchuriet, hvor Japan havde vitale politiske og økonomiske intresser at tage hensyn til. Enighed kunne altså ikke opnås om almen tilbagegivelse, og dermed bortfaldt tillige de betingede tilsagn.
Kravet om hjemkaldelse af tropper og politi foranledigede blot en beslutning om en til uforbindende undersøgelse gennem magternes udsendinge i Peking og tre repræsentanter for den kinesiske regering om forudsætningerne for et sådant tiltags gennemførelse.
De langvarige forhandlinger om toldspørgsmål resulterede i, at den kinesiske regering bemyndigedes at foretage en vis forhøjelse af indførseltoldens procentsatser, samt at de øvrige toldspørgsmål skulle behandles af en særskilt tarifkonference i Shanghai mellem repræsentanter for Kina og interesserede magter. Lukningen af de udenlandske postkontorer i Kina (124 japanske, 13 franske, 12 britiske, 1 amerikansk) fik samtykke fra 1. januar 1923. Alle disse beslutninger samledes i en nimagtsaftale af 6. februar 1922 "om principper og politik vedrørende Kina" samt et stort antal dertil knyttede resolutioner.
De kinesiske krav havde på konferensen i ret stor udstrækning fået åben støtte eller var hemmeligt fremmet af USA. Kina vandt også en del politiske og økonomiske fordele, de fleste dog i form af abstrakte principerklæringer eller beslutninger om udredninger og nye forhandlinger. Det rådende anarki i Kina hindrede imidlertid Peking-regeringen i at fuldt ud drage fordel af disse gevinster; især trak åbningen af tarif-konferencen ud, og forhandlingerne havde endnu ikke i august 1926 ført til nogen resultater.
Efterdønninger
Washington-konferencens betydning blev i nogen udstrækning overvurderet af flere af de deltagende magter, især USA, væsentligst af indenrigspolitiske grunde. Den gjorde dog midlertidigt en ende på oprustningen til søs med hensyn til om linjeskibe, erstattede den britisk-japanske alliance med en firemagtsaftale, som formindskede spændingerne mellem Japan og USA, samt formindskede for Kina risikoen for fortsat internationalisering. Japans tiltagende aggression i Kina i 1930-erne og krigsudbruddet mellem de to lande i juli 1937 førte dog til, at den nyordning, som Washington-konferencen havde vækket forhåbninger om, definitivt gik i grus. I 1934 meddelte Japan, at man opsagde flådebegrænsningsaftalen med 2 års varsel, og i 1936 trådte denne opsigelse i kraft.
Noter
Litteratur
Gudmund Hatt: "Stillehavsproblemer" (Det Kongelige Geografiske Selskabs Kulturhistoriske Skrifter, Bd. 1; Kjøbenhavn 1936)
Akira Iriye: After Imperialism: The Search for a New Order in the Far East, 1921-1931; Harvard University Press, Cambridge, MA 1965
Westel Woodbury Willoughby: China at the Conference: A Report; Johns Hopkins Press, Baltimore 1922
Eksterne henvisninger
Fredrik Fritjof Verner Söderberg: "Washingtonkonferensen" i: Nordisk Familjebok, Uggleupplagan (1926), Bind 38, s. 1180-1185
Cai Schaffalitzky de Muckadell: "Stillehavsproblemet" (Geografisk Tidsskrift, Bind 27; 1924)
Bertil A. Renborg: "Den vite mannen i mittens rike" (Svensk Tidskrift, 16. årgang (1926), s. 237-247)
anonym: "Rustningsminskningens problem" (Svensk Tidskrift, 11. årgang (1921), s. 528-531)
anonym: "Avtal och besvikelser på Washingtonkonferensen" (Svensk Tidskrift, 12. årgang (1922), s. 74-78)
anonym: "Washington-konferensens resultat" (Tiden, 14. årgang (1922), s. 123-125)
International politik
Konferencer |
90486 | https://nn.wikipedia.org/wiki/%C3%98stensj%C3%B8vannet | Østensjøvannet | Østensjøvannet ligg midt i bydelen Østensjø i Oslo. Drabantbyar og bustadstrøk rundt Østensjøvannet er Bogerud, Abildsø, Manglerud, Rognerud, Oppsal, Ulsrud og Bøler.
Østensjøområdet miljøpark
Østensjøvannet og omkringliggande våtmarksområde (532 dekar) utgjer Østensjøområdet miljøpark og vart verna som naturreservat (VV00000972) den 2. oktober 1992.
Området har stort biologisk mangfald og vert rekna som ein av dei rikaste innsjøane i landet på vass- og sumpvassplanter. Det er påvist meir enn 440 planteartar og 210 fugleartar i reservatet, mellom anna fleire trekkfuglar. Det er dessutan registrert 8 artar med flaggermus, 1 835 insektartar, 4 artar med amfibium, 12 snigleartar og 3 igleartar ved vatnet. Mange av artane står på nasjonal raudliste.
Kjelder
Bakgrunnsstoff
Østensjøvannets Venner
Naturreservat i Oslo
Verneområde i Oslo
Innsjøar i Oslo
Bydel Østensjø |
93131 | https://is.wikipedia.org/wiki/D%C3%B3mkirkja%20heilags%20Vincent%20de%20Paul | Dómkirkja heilags Vincent de Paul | Dómkirkja heilags Vincent de Paul (enska: Cathedral of St. Vincent de Paul) (franska: Cathédrale Saint-Vincent-de-Paul) er rómversk kaþólsk dómkirkja Túnis. Hún er nefnd eftir heilögum Vincent de Paul, presti sem var seldur í þrældóm til Túnis. Kirkjan er höfuðstöðvar biskupsstólsins í Túnisborg og er hún staðsett við Habib Bourgibastræti (franska: Avenue Habib Bourguiba)
Kirkjan er ekki byggð í einum byggingarstíl heldur þrem: Márískum-, gotneskum- og Nýbýzantískum stíl. Framkvæmdir hófust árið 1893 og var þeim lokið 1897 fyrir utan að kirkjuklukkurnar voru tímabundið gerðar úr tré vegna fjárskorts.
Lavigerie kardináli hafði lagt grunnstein að nýrri dómkirkju neðar í götunni árið 1881 en þáverandi dómkirkja Túnisborgar var Dómkirkja heilags Loðvíks í Karþagó. Dómkirkjan var byggð hratt en ástand hennar tók fljótt að versna vegna lélegrar undirstöðu og því var núverandi dómkirkja Túnis byggð.
Heimildir
Dómkirkjur
Kirkjur í Túnis |
167491 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Musikkgruppa%20Crazy%20Horse | Musikkgruppa Crazy Horse | Crazy Horse er eit amerikansk rockeband som er best kjend for tilknytinga til Neil Young. Dei er godskrivne på mange albuma til Young, og har gjeve ut fem album på eiga hand.
Neil Young henta inn Danny Whitten (gitar), Bill Talbot (bass) og Ralph Molina (trommer) frå gruppa The Rockets til det andre soloalbumet hans, Everybody Knows This is Nowhere (1969). Dei tre braut ut av The Rockets og inngjekk i eit meir permanent samarbeid med Neil Young under namnet Crazy Horse. Bandet deltok òg på det neste albumet til Young, After the Gold Rush (1970). Dei nytta høvet til å spele inn det første albumet sitt, òg kalla Crazy Horse, medan Neil Young var oppteke med samarbeidet sitt i Crosby, Stills, Nash & Young. Nils Lofgren og Jack Nitzsche, begge med sterke band til Neil Young, bidrog på albumet. Sjølv om albumet aldri vart nokon kommersiell suksess, viste det at bandet hadde meir å fare med enn berre å opptre som backingband for andre. Danny Whittens «I Don't Want to Talk About It» frå albumet vart i 1975 spelt inn og gjort til ein hit med Rod Stewart.
Crazy Horse deltok ikkje på det fjerde albumet til Young, Harvest (1972), men låten «The Needle and the Damage Done» frå albumet skal ha utgangspunktet sitt i blant anna heroinmisbruket til Danny Whitten. Whitten døydde av ein overdose 18. november 1972, og vart erstatta med Frank «Poncho» Sampedro i 1973. Saman med Talbot og Molina har dei tre utgjort Crazy Horse heilt fram til i dag. Neil Young sitt Tonight's the Night er dedisert Danny Whitten og ein annan av Young sine gode vener som lei same skjebne som Whitten.
Medlemmer
Noverande
Billy Talbot, bass, vokal
Ralph Molina, trommer, vokal
Frank «Poncho» Sampedro, gitar, orgel, vokal (1975–i dag)
Tidlegare medlemmer av Neil Young og Crazy Horse
Danny Whitten, gitar, vokal
Jack Nitzsche, keyboard, vokal
Andre tidlegare medlemmer
Nils Lofgren, gitar, keyboard, vokal
George Whitsell, gitar, vokal
Greg Leroy, gitar, vokal
John Blanton, keyboard
Rick Curtis, gitar, vokal
Michael Curtis, keyboard
Sonny Mone, gitar, vokal
Matt Piucci, gitar
Diskografi
The Rockets
The Rockets, White Whale Records 1968
Crazy Horse
Crazy Horse, Reprise 1971
Loose, Reprise 1972
At Crooked Lake, Epic 1972
Crazy Moon, Capitol 1978
Left for Dead, Capitol 1989
Gone Dead Train: The Best of Crazy Horse 1971-1989, Raven 2005
Scratchy: The Complete Reprise Recordings, Rhino Handmade 2005
Neil Young og Crazy Horse
Everybody Knows This Is Nowhere (1969)
After The Gold Rush (1970) - «Oh Lonesome Me», «When You Dance I Can Really Love» og «I Believe In You».
Tonight's the Night (1975) - «Come On Baby Let's Go Downtown»
Zuma (1975)
American Stars 'n Bars (1977)
Comes a Time (1978) - «Look Out For My Love» og «Lotta Love»
Rust Never Sleeps (1979)
Live Rust (live, 1979)
Re•ac•tor (1981)
Trans (1982)
Life (1987)
Ragged Glory (1990)
Weld (live, 1991)
Arc (live, 1991)
Sleeps with Angels (1994)
The Complex Sessions (EP, 1995, berre promo)
Broken Arrow (1996)
Year of the Horse (live, 1997)
Are You Passionate? (2002) - "Goin' Home"
Greendale (2003)
Live at the Fillmore East (live 1970)
Americana (2012)
Psychedelic Pill (2012)
Neil Young og Crazy Horse på film og video
Rust Never Sleeps (1979)
Weld (1991)
Sleeps With Angels (ca 1995, berre promo)
The Complex Sessions (1995)
Year of the Horse (1997)
Greendale (2004)
Be The Rain (2004, promo only)
Farm Aid 2003: A Soundstage Special Event (c. 2004)
Billy Talbot solo
Alive In The Spirit World (2004)
Andre samarbeid
She Used to Wanna Be a Ballerina, Buffy Sainte-Marie, Vanguard, 1971
Head like a Rock, Ian McNabb, 1994 (on four songs only og without Frank Sampedro)
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Crazy Horse (band)» frå , den 23. oktober 2010.
oppgav desse kjeldene:
McDonough, Jimmy. Shakey: Neil Young's Biography (first Anchor Books edition, 2003)
Denne artikkelen bygger på «Crazy Horse (band)» frå , den 23. oktober 2010.
USA-amerikanske rockegrupper
Neil Young |
495588 | https://da.wikipedia.org/wiki/Gaute%20Niemann | Gaute Niemann | Gaute Niemann er en dansk bassist og keyboardspiller, der spiller i Spleen United, sammen med sin bror Bjarke Niemann. Han kommer oprindeligt fra Jelling og gik på Rosborg Gymnasium og HF i Vejle.
Bassister fra Danmark |
7021942 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Arniquet%20%28ort%29 | Arniquet (ort) | Arniquet är en ort i Haiti. Den ligger i departementet Sud, i den sydvästra delen av landet, km väster om huvudstaden Port-au-Prince. Arniquet ligger meter över havet och antalet invånare är .
Terrängen runt Arniquet är kuperad åt sydväst, men åt nordost är den platt. Den högsta punkten i närheten är meter över havet, km sydväst om Arniquet. Runt Arniquet är det tätbefolkat, med invånare per kvadratkilometer. Närmaste större samhälle är Les Cayes, km öster om Arniquet. Omgivningarna runt Arniquet är en mosaik av jordbruksmark och naturlig växtlighet.
Savannklimat råder i trakten. Årsmedeltemperaturen i trakten är °C. Den varmaste månaden är juli, då medeltemperaturen är °C, och den kallaste är november, med °C. Genomsnittlig årsnederbörd är millimeter. Den regnigaste månaden är oktober, med i genomsnitt mm nederbörd, och den torraste är januari, med mm nederbörd.
Kommentarer
Källor
Orter i Sud (Haiti) |
72380 | https://da.wikipedia.org/wiki/Landes | Landes | Landes () er et fransk departement i regionen Aquitaine. Hovedbyen er Mont-de-Marsan, og departementet har indbyggere (1999).
Der er 2 arrondissementer, 15 kantoner og 330 kommuner i Landes.
Eksterne henvisninger
Departementer i Frankrig |
119654 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Anleggsarbeid | Anleggsarbeid | Anleggsarbeid er arbeid som planering of transport av jord, grus, stein, og liknande, vegarbeid, tomtegraving og så vidare.
Anleggsarbeid vart tidlegare utført manuelt, men det vart ofte nytta hest til transport av masse. I dag vert arbeidet utført med anleggsmaskinar, noko som har gjort det mogleg å utføra store prosjekt innan rimeleg tid.
Sjå òg
Anleggsmaskin
Anleggsreiskap
Bygg og anlegg
Vegarbeid
Gruvedrift
Bygg og anlegg |
701301 | https://da.wikipedia.org/wiki/Vikev%C3%A5g | Vikevåg | Vikevåg er en by der er administrationscenter i Rennesøy kommune i Rogaland fylke i Norge. Byen har 726 indbyggere (2012), og ligger ved Mastrafjorden på den sydvestlige del af øen Rennesøy. Hausken kirke ligger her.
Mastrafjordstunnelen, der er en del af Rennfastforbindelsen, og fører Europavej 39 under fjorden fra Mosterøy, kommer op ved Vikevåg.
Byer i Rogaland
Ryfylke
Rennesøy |
818658 | https://da.wikipedia.org/wiki/Mors-Thy%20F%C3%A6rgefart | Mors-Thy Færgefart | Mors-Thy Færgefart I/S er et kommunalt ejet og drevet færgeselskab, der står for driften af færgefarten mellem Thy og Mors ved Feggesund og indtil 26. februar 2015 tillige overfarten ved Næssund. Mors-Thy Færgefart har adresse på Jernbanevej 7, 7900 Nykøbing Mors.
Eksterne henvisninger og kilde
Mors-Thy Færgefart I/S, Nykøbing M - Krak.dk
Morsø Kommune
Rederier fra Danmark |
418158 | https://no.wikipedia.org/wiki/Flower%20power | Flower power | Flower power eller blomstermakt er et uttrykk skapt av den amerikanske poeten Allen Ginsberg, brukt av hippiene, som også kunne bli omtalt som «blomsterbarn».
Hippiesommeren 1967
Den store hippiesommeren var i 1967, da alt eksploderte i blomster, farger, antiautoritære holdninger og pasifistiske bevegelser, og The Beatles utga LP-en «Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band». Bevegelsens musikalske uttrykk var dels visesang, dels psykedelisk musikk.
«Drop-out»-ideologi, meditasjon og samfunnssyn
I opposisjon til Vietnamkrigen vokste radikalismen og fredsbevegelsen seg sterk. En ekte hippie brente gjerne vernepliktsboka, kastet klokka i elva, og fulgte sin egen rytme. En følte seg fri til å kle seg akkurat slik en ville, eller gikk naken, de skulle tenke, skrive og tale uten sensur, og i det hele tatt utfordre etablerte verdier og samfunnsnormene. Under de store konsertmønstringene ble fellesskapet som oppsto gjerne omtalt som alternative idealsamfunn uten tilstedeværeslen av krig og vold. De var livsnytere, snakket om kjærlighet (Peace & Love), og bekymret seg lite om materielle behov og luksusjag. Et ofte sitert slagord var Rousseaus «Tilbake ti naturen», en tanke som gjerne ble kombinert med en idealistisk forestilling om stammestadiet i den menneskelige utvikling. Ansikts- og kroppsmaling, pannebånd, frikonserter (dvs. gratisarrangementer) og bruken av narkotiske stoffer skulle være noe som knyttet forbindelsene til det ubundne urtidsmennesket før sivilisasjonen satte inn og temmet våre naturlige drifter. Det første sentrum for hippiebevegelsen var Haight-Ashbury i San Francisco. Med bruken av LSD og andre narkotiske stoffer oppsto det snart et nye reisemål, blant annet Marrakech.
Where Have All the Flowers Gone?
Ikke bare kledde hippiene seg i fargerike klær og vandret rundt med blomster i håret, de lanserte også en pasifistisk blomsterfilosofi som brøt radikalt med storpoltisk retorikk. Blomsterspråket var en reaksjon på den dominante, politiske maktsemantikken, slik tanken blant annet ble formulert i tidens populære sanger, som «Where Have All the Flowers Gone?», «San Francisco (Be Sure to Wear Flowers in Your Hair)» og «California Dreaming».
Flower Power eller blomstermakt kom dessuten praktisk til uttrykk ved demonstrasjoner og konfrontasjoner med ordensmakten (politiet og det militære), og viste seg ganske virksom overfor pressen som fikk kontrastfulle motiv. Den symbolske handling gikk nemlig ut på å putte blomster i geværløpene.
Som idealistisk grasrotbevegelse ble hippiene gjenstand for harselas både fra storsamfunnet og fra den politisk radikale bevegelse. Epoken var knapt på hell da Pete Seegers «Where Have All the Flowers Gone?» fikk sine vittige tildiktinger i et svar som gjorde visa kort; «... Horses ate them everyone». Den noe tåkete symbolismen i hippienes poetiske drømmespråk ble for øvrig også tatt på kornet av Peter Sellers i filmen The Gardener, med spark både til det politiske establisment og til hippiebevegelsen.
Kilder
Dagfinn Kvale: «Hippiene – ungdom på leting» (s. 250-265). Fasiten 1969. Ungdommens egen bok. P.F. Steensballes Boghandels Eftg. Bj. Reenskaug. Oslo 1968.
Karl Johan Fosse: «Hippie-plakaten – et tidsfenomen?/Plakatsamling kan være så mangt» (s. 266-273). Fasiten 1969. Ungdommens egen bok. P.F. Steensballes Boghandels Eftg. Bj. Reenskaug. Oslo 1968.
Subkulturer |
17341 | https://is.wikipedia.org/wiki/L%C3%B3renz | Lórenz | Lórenz er íslenskt karlmannsnafn.
Dreifing á Íslandi
Heimildir
Íslensk karlmannsnöfn |
1096368 | https://da.wikipedia.org/wiki/Belgisk%20chokolade | Belgisk chokolade | Belgisk chokolade (, ) er chokolade, der er produceret i Belgien. Det har været en stor industri i landet siden 1800-tallet, og det er i dag en vigtig del af landets økonomi og kultur.
Råmaterialerne der bruges i chokoladeproduktionen, stammer ikke fra Belgien; det meste kakao bliver produceret i Afrika, Centralamerika og Sydamerika. Landet er dog blevet associeret med chokolade siden begyndelsen af 1600-tallet. Industrien blev udvidet voldsomt i 1800-tallet og fik et internationalt ry, og sammen med schweizerne blev Belgien en af de vigtigste producenter i Europa.
Selvom industrien har været reguleret ved lov siden 1894, er der ikke en universel standard for chokolade, der er mærket "belgisk". Den mest anerkendte standard dikterer, at den egentlige produktion af chokolade er foregået i Belgien.
Der er over 2.000 chokoladeproducenter i Belgien, hvilket både tæller små private og store internationale firmaer. Der bliver produceret omkring 172.000 tons chokolade i Belgien, og det eksporteres over hele verden.
Referencer
Chokolade
Mad fra Belgien |
917650 | https://da.wikipedia.org/wiki/Halberg%20%26%20Friends | Halberg & Friends | Halberg & Friends er et dansk rock-/popband startet i 2013 af Poul Halberg. Repertoiret er fortrinsvis sange fra Halberg Larsen og RayDeeOhhs bagkatalog.
Besætning
Poul Halberg: guitar, vokal
Heidi Degn: vokal
Jette Schandorf: bas, kor
Jesper Thomsen : trommer
Gorm Bülow: keyboards
Eksterne henvisninger
Rockgrupper fra Danmark
Popgrupper fra Danmark
Musikgrupper fra 2013 |
145379 | https://is.wikipedia.org/wiki/2041%E2%80%932050 | 2041–2050 | 2041–2050 verður fimmti áratugur 21. aldar. Hann hefst 1. janúar 2041 og endar 31. desember 2050.
2041-2050
21. öldin
Ár eftir áratugum |
5437510 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Bogus%C5%82aw%20Sch%C3%A4ffer | Bogusław Schäffer | Bogusław Julien Schäffer, eller Schaeffer, född 6 juni 1929 i Lwów i Polen (numera Lviv, Ukraina), död 1 juli 2019 i Salzburg i Österrike, var en polsk kompositör, musikforskare och grafiker.
Biografi
Efter att ha studerat violin i Opole och tagit examen i musikalisk komposition under Zdzisław Jachimecki 1953 vid Musikhögskolan i Kraków var Schaeffer en aktiv kompositör och musikalisk teoretiker. Från 1963 var han föreläsare i komposition vid Krakóws Akademi.
Schäffer var medlem av avantgardet Krakow Group, som samlade polska tonsättare med bland andra Krzysztof Penderecki. Han har givit ut flera arbeten om samtida tonsättare och modern kompositionsteknik. Hans avantgardistiska musik använder ofta stråkar i olika kombination. I hans egen omfattande produktion (ca 550 verk) ingår orkesterverk, kammarmusik, solokonserter, keyboardmusik och en opera, Monodram, opera radiowa, 65’ (1968).
Schäffer var 1963 till 1998 lärare och från 1989 professor vid Musikhögskolan i Kraków fram till 2000. Bland hans elever märks Konstancja Kochaniec. Han gav 1967-73 ut tidskriften Forum Musicum. År 1986 fick han en gästprofessur och 1989 en ordinarie professur vid Mozarteum i Salzburg, där han stannade till 2002.
Utmärkelser
Schäffer har vunnit
1959 - 2:a pris på Grzegorz Fitelberg-konkurrensen i Katowice för Monosonata för 24 solon stråkinstrument
1962 - pris vid Artur Malawski-konkurrensen i Kraków för Musica IPSA
1964 - 2:a pris på Fitelberg-konkurrensen om Little Symphony
2007 - Delstaten Salzburgs stora konstpris
Körverk
Muzyka für Streichquartett, 1954
Sonata na skrzypce solo, 1955
Permutacje für 10 Instrumente, 1956
Model I für Klavier, 1956
Model II für Klavier, 1957
Ekstrema für 10 Instrumente, 1957
Kwartet smyczkowy nr 1, 1957
Quattro movimenti (Koncert na fortepian i orkiestre nr 2), 1957
Tertium datur, Traktat für Cembalo und Kammerorchester, 1958
Concerto breve für Cello und Orchester, 1959
Koncert na kwartet smyczkowy, 1959
Monosonata für sechs Streichquartette, 1959
Equivalenze sonore, Konzert für Perkussionsorchester, 1959
Mala symfonia (Scultura), 1960
Konstrukcje laczne für Streichorchester, 1960
Concerto per sei e tre für Klarinette, Saxophon, Violine, Cello, Perkussio, Klavier und drei Orchester, 1960
Montaggiofür sechs Musiker, 1960
Topofonica für 40 Instrumente, 1960
Azione a due für Klavier und elf Instrumente, 1961
Imago musicaefür Violine und neun Begleitinstrumente, 1961
Kody für Kammerorchester, 1961
Model III für Klavier, 1961
Musica für Cembalo und Orchester, 1961
Koncert na skrzypce i orkiestre (Violinkonzert), 1961-63
Course "J" für Jazzensemble und Kammerorchester, 1962
Musica IPSA, 1962
Cztery utwory für Streichtrio, 1962
Konstrukcje für Vibraphon, 1962
TIS MW2, metamusikalisches audiovisuelles Spektakel für Schauspieler, Pantomime, Ballerina und sechs Musiker, 1962-63
Aspekty ekspresyjne für Sopran und Flöte, 1963
S'Alto für Saxophon und Kammerorchester, 1963
ModeL IV für Klavier, 1963
TIS GK, szenische Komposition, 1963
Music for MI für Stimme, Vibraphon, sechs Erzähler, Jazzensemble und Orchester, 1963
Collage and Form für acht Jazzmusiker und Orchester, 1963
Kwartet smyczkowy nr 2, 1964
Collage für Kammerorchester, 1964
Symfonia: muzyka elektroniczna für Tonband, 1964
Kwartet dla dwu pianistów i dwu dowolnych wykonawców (Kwartet 2+2), 1965
Model V für Klavier, 1965
Przeslanie für Cello und zwei Klaviere, 1965
Howl, Monodram für Erzähler, zwei Schauspieler, Instrumental- und Darstellerensemble, 1966
Kwartet na obój i trio smyczkowe, 1966
Trio na flet, harfe, altówke i tasme, 1966
Koncert na fortepian i orkiestre, 1967
Media für Stimme und Instrumente, 1967
Symfonia: muzyka orkiestrowa, 1967
Koncert na tasme, 1968
Koncert jazzowy für Jazzensemble, Bläser und Streicher, 1969
Trio na fortepian, skrzypce i wiolonczele, 1969
Heraklitiana für Solo und Tonband für 12 wechselnde Künstler, 1970
Model VI für Klavier, 1970
Teksty für Orchester, 1971
Estratto für Streichtrio, 1971
Model VII für Klavier, 1971
Kwartet smyczkowy nr 3, 1971
Mare concertino für Klavier und neun Instrumente, 1971
Experimenta für Pianist an zwei Klavieren und Orchester, 1971
Warianty für Bläserquintett, 1971
Sgraffito für Flöte, Cello, Cembalo und zwei Klaviere, 1971
Konfrontacje für Soloinstrument und Orchester, 1972
Model VIII für Klavier, 1972
Hommage à Czyzewski für Schauspielensemble und Musiker, 1972
Koncert na trzy fortepiany, 1972
Bergsoniana für Sopran, Flöte, Klavier, Horn, Kontrabass und Tonband, 1972
Blues no. 1 für zwei Klaviere und Tonband, 1972
Sny o schaefferze für Musikerensemble, 1972
Blues no. 2 für Instrumentalensemble, 1972
Free Form no. 1 für fünf Instrumente, 1972
Free Form no. 2 (Evocazioni) für Kontrabass, 1972
Symfonia w 9 czesciach für Orchester und sechs Soloinstrumente, 1973
Kwartet smyczkowy nr 4, 1973
aSa für Klavicord, 1973
tentative music für 1, 5, 9, 15, 19, 59 oder 159 Instrumente, 1973, 2004
Open Music no. 2 für Klavier und Tonband, 1975
Open Music no. 3 für Klavier und Tonband, 1975
Uwertura Warszawska (Harmonie i kontrapunkty I) für Orchester, 1975
Missa Elettronica für Knaben- oder gemischten Chor und Tonband, 1975
Romuald Traugutt (Harmonie i kontrapunkty II) für Orchester, 1976
Model IX für Klavier, 1976
Spinoziana für Musikerensemble, 1977
Model X für Klavier, 1977
Gravesono für Bläserensemble und Perkussion, 1977
Blues no. 3 für zwei Klaviere, 1978
Vaniniana für zwei Schauspieler, Sopran, Klavier, Cello und Elektronik, 1978
Kesukaan für 13 Streicher, 1978
Miserere für Sopran, gemischten Chor, Orchester und Tonband, 1978
Heideggeriana für elf Instrumente, 1979
Jangwa für Kontrabass und Orchester, 1979
Maah für Orchester und Tonband, 1979
Te Deum für Stimme, Vokalensemble und Orchester, 1979–2000
Berlin '80/I (Tornerai) für Klavier, Elektronik und Tonband, 1980
Berlin '80/II (In jener Zeit) für Klavier, Elektronik und Tonband, 1980
Koncert na kwartet saksofonowy, 1980
Oktet für Blasinstrumente und Kontrabass, 1980
Entertainment Music für Blasorchester und Perkussion, 1981
Five Introductions and an Epilogue für kleines Kammerorchester, 1981
Model XI (Ngazi) für Klavier, 1981
Addolorato für Violine und Tonband, 1981
Teatrino Fantastico für Schauspieler, Violine und Klavier, Multimedia und Tonnband, 1983
Stabat Mater für Sopran, Alt, gemischten Chor, Violine und Orgel, 1983
Gasab für Violine und Klavier, 1983
Open music no. 4 für Klavier und Tonband, 1983
Koncert na gitare i orkiestre 1984
Model XII (Machar) für Klavier, 1984
Koncert na akordeon i orkiestre, 1984
Koncert na organy, skrzypce i orkiestre (B-A-C-H), 1984
Sonata nr 1 „Wiosna“ für Orgel, 1985
Sonata nr 2 „Lato“ für Orgel, 1985
Sonata nr 3 „Jesien“ für Orgel, 1986
Schpass (Nonet) für drei Oboen, 1986
Kwaiwa für Violine und Computer, 1986
missa sinfonica für Sopran, Violine, Sopransaxophon und Orchester, 1986
Koncert na flet, harfe i orkiestre, 1986
Kwartet smyczkowy nr 5, 1986
Sonata nr 4 „Zima“ für Orgel, 1986
Koncert na saksofon i orkiestre, 1986
Model XIII (Mikrosonate) für Klavier, 1986
Koncert na skrzypce, gasab-skrzypce, 2 oboje, rozek angielski i orkiestre, 1986
Maly koncert na skrzypce i 3 oboje, 1987
Free Form no. 3 für Kontrabass und Klavier, 1987
Acontecimiento für drei Klaviere und Computer, 1988
Model XIV (Halatsah) für Klavier, 1988
Model XV (Sahihi) für Klavier, 1988
Koncert podwójny na 2 skrzypiec i orkiestre, 1988
Koncert na perkusje jazzowa, fortepian i orkiestre, 1988
Koncert na 2 fortepiany (8 rak) i orkiestre, 1988
Blues no. 4 für zwei Klaviere und Tonband, 1988
Sinfonia für Orchester, 1988
Koncert na fortepian i orkiestre nr 3, 1988-90
Liebesblicke, Oper, 1990
Liturgische Sätze für Solostimme, Chor und Orchester, 1991
Kesukaan II für 13 Streicher, 1991
Model XVI für Klavier, 1991
Blues no. 5 für Klavier und Orchester, 1992
Symfonia nr 6 für Orchester, 1993
Kwartet smyczkowy nr 6, 1993
Bewegung für Oboe, Klavier und Perkussion, 1994
Love Song für Streichorchester, 1994
Megasonata für Klavier, 1994
Leopolis für Violine und Orchester, 1994
Orchestral and Electronic Changes für verstärkte Instrumente und Orchester, 1994
Koncert na klarnet i orkiestre, 1995
Septet für Oboe, Bassklarinette, Cello und Perkussion, 1996
Hommage à Guillaume Schaeffer für zwei Celli und Klavier, 1995
Sinfonietta für Kammerorchester, 1995
Trio na flet, altówke i gitare, 1995
Hommage à Roman Haubenstock-Ramati für Instrumentalensemble, 1995
OSCENOI für Klarinette, Sopran und Instrumente, 1995
Koncert na klarnet i 5 instrumentów, 1996
Hommage à Barbara Buczek für zwei Saxophone, 1996
Koncert na flet i orkiestre, 1996
Koncert na skrzypce, fortepian i orkiestre, 1997
Symfonia nr 7 für Orchester, 1997
Kwartet na fortepian, skrzypce, altówke i wiolonczele, 1997
Koncert na altówke i orkiestre, 1997
Kwartet smyczkowy nr 7, 1997
Monophonie I für 16 Flöten, 1997
Enigma für Orchester, 1997
Musica dell' Avvenire für Perkussionsorchester, 1997
Concerto da camera für 18 verschiedene Instrumente, 1997
Monophonie II für 13 Bratschen, 1997
Sexternus, grafische Musik für sechs Klaviere, 1998
Max Ernst Variations für Saxophon, Akkordeon, Klavier und Computer, 1998
Kwartet smyczkowy nr 8, 1998
Koncert na fagot i orkiestre, 1998
Monophonie III für 12 Oboen, 1998
Monophonie IV für 8 Englischhörner, 1998
Monophonie V für 12 Celli, 1999
Monophonie VI für 17 Saxophone, 1999
Monophonie VII für 12 Trompeten, 1999
Kwartet smyczkowy nr 9, 1999
Koncert na fortepian i orkiestre nr 4, 1999
Cztery psalmy für Chor und Orchester, 1999
Mikrosonate für Kammerorchester, 1999
Das Leben einer Stadt für Orchester, drei Soprane und elektronische Medien, 1999
Szesc etiud für Streichquartett, 1999
Koncert dla dwóch saksofonistów i orkiestry, 1999
Koncert na orkiestre kameralna, 1999
Missa in honorem Beatae Virginis Mariae für Stimmen und Orchester, 1999
Ave Maria für Sopran und Orchester, 1999
Konzertstück für Cello und Orchester, 1999
Koncert na skrzypce i orkiestre nr 3, 1999
Ciclo für Vibraphon, 2000
Convocationes für Orchester, 2000
De profundis für Sopran und Kammerorchester, 2000
Model XX (Ballada) für Klavier, 2000
Nine Studies on Themes of Max Ernst für kleines Orchester, 2000
Prolegomena für Kammerorchester, 2000
SeaHarb für Saxophon und Oboe, 2000
Si quaeris miracula für Sopran und Orchester, 2000
Sinfonia breve für Kammerorchester, 2000
Trio fortepianowe, 2000
Zeitebenen für Klavier und elektronische Medien, 2000
Dwanascie utworów (Kwartet smyczkowy nr 10) für Streichquartett, 2000
Symphonie concertante für vier Trompeten und Orchester, 2000
Dialog für Saxophon und Streichquartett, 2000
Kwartet na saksofon, flet, klarnet basowy i fortepian, 2000
Image sonore I für Flöte, Saxophon und Akkordeon, 2000
Trois esquisses für Oboe, Saxophon und Fagott, 2000
Sphinx für Saxophon und Klavier, 2000
Mosaic für Fagott, 2000
Multicadenza für Saxophon, 2000
Quattri pezzi für Saxophon, 2000
Baclar für Bassklarinette, 2000
Fleurs de silence für Altsaxophon, 2000
Image sonore II für Akkordeon, 2000
Espedizione für Posaune, 2000
Model XXI (Wendepunkte) für Klavier, 2000
Diego (Humoreska) für Sopransaxophon, Klavier und Tonband, 2000
Euphuys Josbe für Klavier, Perkussion und elektroakustische Medien, 2000
Cantico di Zaccaria für sechs Vokalsolisten, 2001
Dialog für Flöte und Cello, 2001
Dwie piesni für Sopran, Flöte, Cello und Klavier, 2001
Koncert na wibrafon i orkiestre kameralna, 2001
Monophonie VIII für 48 Streicher, 2001
Canti für zwei Soprane und Klavier, 2001
Koncert na czeleste i orkiestre kameralna, 2002
Koncert na harfe i orkiestre, 2002
Koncert na saksofon, fortepian i orkiestre, 2002
Kwartet smyczkowy nr 12, 2002
Model XXVII für Klavier, 2002
Per Violino Solo, 2002
Petite pièce für Kontrabass-Sarusophon, 2002
Concertino für Violine, Cello und kleines Orchester, 2002
Fantasia für Violine, Cello und kleines Orchester, 2002
Koncert na skrzypce solo, 2002
Walc für Klavier, 2002
Improvvisazione für Vokal-Instrumenntal-Ensemble, 2002
Bewegte Stille für Klavier und Computer, 2003
BlueS No. 6 für Klavier, Jazz-Set, Kontrabass und Chor, 2003
Clacco für Klarinette und Akkordeon, 2003
Deux contes(tabilités) für Violine und Klavier, 2003
Die abstrakte Nachtigall für Saxophon, 2003
Koncert na skrzypce i orkiestre nr 4, 2003
Kwartet smyczkowy nr 13, 2003
Male divertimento für Saxophon und Klavier, 2003
Mikrotonale Ballade für vier Celli, 2003
Model XXII für Klavier, 2003
Model XXVIII für Klavier, 2003
Model XXIX für Klavier, 2003
Identity für Orchester, 2003
Scherzo für Saxophon und Klavier, 2003
Study für Cello und Klavier, 2003
Trio na saksofon, fortepian i tasme, 2003
Constellations für Horn und 9 Instrumente, 2003
Kreuzweg 11 für Saxophon, Akkordeon, Perkussion und Viola, 2003
Intrada für Horn, Trompete, Posaune und Tuba, 2003
Glosas für Saxophon und Klavier, 2003
Miniatury für Saxophon und Klavier, 2003
Sonata für Saxophon und Klavier, 2003
Nocturne für Cello und Klavier, 2003
Fiato für Altsaxophon, 2003
Organ Fantasia für Orgel, 2003
Fabula für Schauspieler und Instrumentalensemble, 2003
Sei studi brevi für Computer, 2003
BlueS No. 7 (Koncert fortepianowy nr 6), 2004
Cztery miniatury für Altsaxophon und Klavier, 2004
Dialog für Saxophon und Klavier, 2004
Grand Sonate für Cello, 2004
Kompozycja für Gitarre und Akkordeon, 2004
Koncert fortepianowy nr 5 für Klavier und 15 Vokalsolisten, 2004
Koncert na altówke i orkiestre kameralna, 2004
Koncert na saksofon, fortepian i orkiestre, 2004
Koncert na saksofon i chór, 2004
Koncert na skrzypce z towarzyszeniem wieloglosowego chóru, 2004
Kwartet smyczkowy nr 14, 2004
Model XXIII für Klavier, 2004
Model XXIV für Klavier, 2004
Pezzo capriccioso für Harfe, 2004
Quartett für Saxophon, Klavier, Kontrabass und Perkussion, 2004
Short Sonata für Saxophon und Klavier, 2004
Sonata na skrzypce i harfe, 2004
Kwartet smyczkowy nr 11, 2004
Colloquy für Cello und Vibraphon, 2004
Divertimento für Saxophon und Klavier, 2004
Poema tenero für Violine und Vibraphon, 2004
EsseH für Englischhorn, 2004
Fantasie-Impromptu für Klavier, 2004
Model XXV (Phases) für Klavier, 2004
Evocationes rythmiques für Klavier, 2004
Model XXVI (Capriccio) für Klavier, 22004
Poème für Klavier, 2004
Fragment III für zwei Schauspieler, Kammerensemble und elektronische Medien, 2005
Koncert fortepianowy nr 6, 2005
Koncert fortepianowy nr 7, 2005
Koncert na trabke i orkiestre kameralna, 2005
Kwartet smyczkowy nr 15 (Mosaics), 2005
Model XXX für Klavier, 2005
OSCENOI für Stimme, Klavier, Kammerensemble und elektroakustische Medien, 2005
Sonata na wiolonczele i fortepian, 2005
Panorama für Orchester, 2005
Duodecet für 122 Celli, 2005
Koncert na orkiestre perkusyjna für 8 Perkussionisten, Klarinette, Klavier, Violine und Kontrabass, 2005
Koncert kontrabasowy nr 2 für Kontrabass und Kammerorchester, 2005
Time Sequences für Flöte, Streichquartett und Kontrabass, 2005
Rituals für Ensemble, 2005
Kwartet na cztery wiolonczele, 2005
Avec une expression intense für Oboe. Posaune, Cello und Klavier, 2005
Salzburg Spectres für 5 Bratschen, 2005
Notturno für Violine, Bassklarinette und Vibraphon, 2005
Trio smyczkowe, 2005
Duo für Violine und Posaune, 2005
Duetto für Flöte und Cello, 2005
Raccontino für Marimbaphon, 2005
Sonata dell'avenire für Cello, 2005
Model XXXII (Horoholina) für Klavier, 2005
Model XXXIII für Klavier, 2005
Speravimus in te für Sopran, Klarinette und Klavier, 2005
Koncert klarnetowy nr 2 "Baclars für Bassklarinette, Klarinette, Altsaxophon und Kammerorchester mit elektronischen Medien, 2006
Koncert na puzon i orkiestre kameralna, 2006
Kwartet na cztery altówki, 2006
Kwartet smyczkowy nr 16 (Avec une légèreté fantastique mais précise), 2006
Model XXXI für Klavier, 2006
Wielka Sonata für Klavier und elektronische Medien, 2006
Koncert na marimbafon i orkiestre kameralna, 2006
Koncert skrzypcowy nr 5 für Violine und Frauenchor, 2006
Koncert wiolonczelowy nr 2 für Cello und Kammerorchester, 2006
Sonata na troje skrzypiec, wiolonczele i fortepian, 2006
Sekstet smyczkowy, 2006
Trio fortepianowe, 2006
Model XXXIV (Salzburg Spectres) für Klavier, 2006
Quattro poesie für Sopran und Instrumente, 2006
Bibliografi
Almanac Polskich kompozytorow wspólczesnych (Förteckning över polska tonsättare), Kraków 1966. 1982
Nowa Muzyka: Problemy Współczesnej Tech kompozytorskiej (Ny musik: Problem med kompositionsteknik för samtida musik), Kraków 1958. 1969
Maly Informator muzyki XX wieku (Liten handbok över 1900-talets musik), Kraków 1958. 1975
Leksykon kompozytorow XX wieku(Encyclopedi över 1920-talets kompositörer), 2 volymer, Kraków 1963. 1965
Wstęp göra kompozycji / Introduction to Composition (tvåspråkig), Kraków 1976.
Kompozytorzy XX wieku (1920-talets kompositör), Kraków 1990 års nivåer.
Källor
Bra Böckers lexikon, 1979
Externa länkar
Biografi på Culture.pl
Polska kompositörer
Polska musikpedagoger
Musikteoretiker
Storkorset av Polonia Restituta
Födda 1929
Avlidna 2019
Män |
138980 | https://is.wikipedia.org/wiki/Joshua%20Kennedy | Joshua Kennedy | Joshua Kennedy (fæddur 20. ágúst 1982) er ástralskur fyrrverandi knattspyrnumaður. Hann spilaði 36 leiki og skoraði 17 mörk með landsliðinu.
Tölfræði
Tenglar
National Football Teams
Ástralskir knattspyrnumenn |
84176 | https://is.wikipedia.org/wiki/Nimz%C3%B3indversk%20v%C3%B6rn | Nimzóindversk vörn | Nimzóinversk vörn er skákbyrjun, afbrigði indverskrar varnar, og hefst á leikjunum 1.d4 Rf6, 2.c4 e6, 3.Rc3 Bb4.
Afbriðgi
Til eru fjöldamörg afbrigði Nimzóindverskrar varnar. Helst þeirra eru:
Rubenstein afbrigðið, 4.e3
Algengasta leið hvíts til þess að takast á við Nimzóindverska vörn er Rubenstein afbrigðið sem nefnt er eftir Akiba Rubinstein. Svetozar Gligoric og Lajos Portisch áttu mikinn hlut að því að koma afbrigðinu inn á hæstu getustig skákarinnar. Hugmynd hvíts með afbrigðinu er sú að halda áfram með liðsskipan á sem sveigjanlegastan hátt svo hann þurfi ekki að halda sig við eina ákveðna áætlun. Svartur hefur þrjá helstu fjórðu leiki; 4...0-0, 4...c5 og 4...b6.
Auk þess leikur svartur stundum 4...d5 eða 4...Rc6. 4...d5 línurnar verða oft að 4...0-0 línum en þó ekki alltaf því hvítur hefur þann möguleika að leika 5.a3 (gjarnan þekkt sem Botvinnik afbrigðið) þar sem svartur þarf annað hvort að koma biskupnum sínum í skjól með 5...Be7 eða skipta honum upp (5...Bxc3+) þar sem afbrigði Sämisch afbrigðis kemur upp og er löngu álitið gott fyrir hvítan þar sem hann nær alltaf að eyða veika peðinu sínu með cxd5. 4...Rc6 kallast Taimanov afbrigðið og er nefnt eftir Mark Taimanov. Svartur undirbýr þar ...e5 sem gæti verið fylgt eftir með ...d5 og ...dxc4 eða ...d6. Afbrigðið var nokkrum sinnum notað af Bobby Fischer á hans yngri árum auk þess sem stórmeistarinn Nukhim Rashkovsky hefur löngum haft Taimanov afbrigðið í vopnabúrinu sínu.
Klassíska afbrigðið, 4.Dc2
Klassíska afbrigðið eða Capablanca afbrigðið var mjög vinsælt á upphafsskeiði Nimzóindversku varnarinnar en hlaut aftur vinsældir undir lok síðustu aldar og er nú um það bil jafn vinsælt og Rubenstein afbrigðið. Markmið hvíts er að ná biskupaparinu án þess að hætta peðastöðunni sinni. Helstu gallarnir við afbrigðið eru þó að hvíta drottningin þarf að hreyfast að minnsta kosti tvisvar í byrjuninni auk þess sem liðskipan hvíts kóngsmegin situr á hakanum. Svartur hefur þrjá helstu möguleika til þess að svara Capablanca afbrigðinu; 4...0-0, 4...c5 og 4...d5 auk nokkurra minni afbrigða.
Önnur afbrigði
Kasparov afbrigðið, 4.Rf3
4.Rf3 afbrigðið hefur verið þekkt sem Kasparov afbrigðið síðan Garry Kasparov beitti því með frábærum árangri gegn Anatoly Karpov í heimsmeistaraeinvígi þeirra árið 1985. Kasparov notaði afbrigðið sex sinnum í einvíginu og náði þremur vinningum og þremur jafnteflum. Nú er afbrigðið helsta val stórmeistarans Alexei Barsov auk fyrrverandi heimsmeistara kvenna Nona Gaprindashvili.
Hvítur kemur riddaranum sínum fyrir á sínum náttúrulega reit, f3, og bíður til þess að sjá hverju svartur svarar. 4...d5 verður að Ragozin vörn í höfnuðu drottningarbragði og 4...b6 5.Bg5 Bb7 verður að Drottningarindverskri vörn með Nimzóindversku ívafi svo 4...c5 er helsta framhaldið sem telst sem Nimzóindversk vörn. Nú verður 5.e3 að Rubenstein afbrigðinu en helsti leikurinn er 5.g3 sem verður að stöðu sem kemur einnig upp í fianchetto afbrigðinu. Óhætt er að líta á 5.g3 cxd4 6.Rxd4 0-0 7.Bg2 d5 8.cxd5 Rxd5 sem aðallínu Kasparov afbrigðisins. Svörtum hefur nú tekist að leysa up miðborð hvíts en biskupinn á g2 setur pressu á drottningarvæng svarts og sú pressa getur verið aukin með Db3.
Kasparov afbrigðið kemur gjarnan upp í Bógó-indverskri vörn eftir 1.d4 Rf6 2.c4 e6 3.Rf3 Bb4+ 4.Rc3.
Leningrad afbrigðið, 4.Bg5
Leníngrad afbrigðið hlaut nafn sitt vegna þess að afbrigðið var aðallega þróað af skákmönnum frá Leníngrad svo sem Boris Spassky. Aðallínan er eftirfarandi: 4...h6 5.Bh4 c5 6.d5 d6 7.e3 Bxc3+ 8.bxc3 e5, þar sem svartur hefur náð upp miðborðshindrun ekki ólíkri þeirri sem kemur upp í Hübner afbrigðinu (1.d4 Rf6 2.c4 e6 3.Rc3 Bb4 4.e3 c5 5.Bd3 Rc6 6.Rf3 Bxc3 7.bxc3 d6) en munurinn er sá að svartreita biskup hvíts er utan við peðakeðjuna. Leppurinn á f6 kemur svörtum oft mjög illa og leikur hann oft hinum háværa ...g7-g5 til þess að losa leppinn og koma einnig í veg fyrir útþenslu hvítu peðakeðjunnar á f4. Þessi leikur veikir svörtu kóngsstöðuna til muna svo hann á það til að hrókera ekki heldur labba með kónginn til d8 og þaðan á c7 reitinn. Athyglisverður sjötti leikur svarts er einnig 6...b5 sem naut nokkurra vinsælda skömmu eftir að Mikhail Tal gjörsigraði Spassky með leiknum í Tallinn, 1973.
Kmoch afbrigðið, 4.f3
Þetta afbrigði hefur ekkert ákveðið nafn en er yfirleitt kallað 4.f3 afbrigðið. Það hefur einnig hlotið nöfnin Gheorghiu afbrigðið, nefnt af Gligoric sem tefldi það oft snemma á ferlinum og sigraði meira að segja Fischer með því, Shirov afbrigðið, eftir Alexei Shirov sem beitti því með ágætum árangri undir lok 20. aldar áður en hann tapaði þremur skákum í röð með afbrigðinu og notaði það ekki framar. Hugmyndin er sú að ná völdum á e4-reitnum strax í byrjun en því fylgir seinkun á liðsskipan. Helsta svar svarts er 4...d5 5.a3 Bxc3+ 6.bxc3 c5 7.cxd5 Rxd5, þegar upp kemur staða sem einnig fæst úr Sämisch afbrigðinu. Pressa svarts á c3 og d4 neyðir hvítan til að leika 8.dxc5 til þess að opna upp stöðuna fyrir biskupaparið. Hvítur mun fylgja eftir með e4 og svartur með ...e5 til þess að varnast því að e- og f-peð hvíts nái völdum yfir of stórum hluta miðborðsins. Önnur leið fyrir svartan er að leika 4...c5 þar sem hvítur leikur 5.d5 til þess að halda miðborðspeðunum sínum saman og ná upp einskonar benoni stöðu. Þar eru helstu framhöldin 5...b5, 5...O-O, 5...Bxc3+ og 5...Rh5. 5.a3 Bxc3+ 6.bxc3 sem breytist í Sämisch afbrigðið hér að neðan.
Sämisch afbrigðið, 4.a3
Sämisch afbrigðið er nefnt eftir Friedrich Sämisch sem notaði það að minnsta kosti tíu sinnum. Radjabov, Jobava, Ivan Sokolov og Kasparov hafa notað afbrigðið auk þess sem Viktor Moskalenko, Botvinnik, Edward Porper og Alexander Ipatov hafa notað það reglulega. Eftir 4.a3 drepur svartur nánast undantekningarlaust á c3 (4...Bxc3+) og hvítur tekur til baka með peðinu (5.bxc3). Þá hefur svartur nokkra möguleika en algengast er að leika 5...c5 eða 5...b6. Einnig er hægt að leika 5...0-0 þar sem 6.f3 er svarað með 6...d5 og kallast það opinn sämisch en 6.e3 c5 er lokaður sämisch.
Fianchetto afbrigðið, 4.g3
Spielmann afbrigðið, 4.Db3
Dilworth gambítur, 4.e4
4.Bd2 afbrigðið
Tilvísanir
Skákbyrjanir
Indverskar varnir
Nimzóindversk vörn |
709045 | https://da.wikipedia.org/wiki/Dag%20Esrum-Hellerup | Dag Esrum-Hellerup | Dag Henrik Esrum-Hellerup (født 19. juli 1803 i Aarhus, død 8. september 1891 i Græsted) var en opdigtet dansk fløjtenist, komponist og dirigent.
Esrum-Hellerup blev første gang nævnt af Robert Layton i det ansete musikleksikon New Grove's Dictionary fra 1980, hvor han nævnes som elev af Kuhlau og som komponist til operaen Alys og Elvertøj. Han skulle desuden have planlagt en opførelse af Richard Wagners Parsifal i Esbjerg og Göteborg. Hans død sagdes at være under en friluftopførelse af Wagners opera, Den flyvende Hollænder på Esrum Sø.
Det falske opslag i leksikonet blev opdaget, og artiklen om Esrum-Hellerup blev fjernet i senere oplag af New Grove.
Den danske organist Henrik Palsmar grundlagde i 1983 et amatørkor opkaldt efter Esrum-Hellerup.
Se også
Æblerød
Eksterne henvisninger
Dag Henrik Esrum-Hellerup | Gyldendal - Den Store Danske
Fiktive personer fra Danmark |
124826 | https://da.wikipedia.org/wiki/Tutta%20Rosenberg | Tutta Rosenberg | Tutta Rosenberg f. Gjertrud Dyrdal (født 12. september 1912 i Bergen, Norge, død 31. maj 1986) var en dansk societykvinde, født i Bergen, Norge og oprindelig uddannet frisør. Tutta Rosenberg var en kendis i 1960'erne og 1970'erne som var kendt for sine selskaber i de finere kredse, sin excentriske adfærd og store forbrug af makeup. Hun var ofte i ugebladene som ivrig premieregæst osv.
Hun var gift med Se & Hørs daværende redaktør Thomas Rosenberg og boede i en 450 kvm stor lejlighed i Stavangergade på Indre Østerbro i København. Manden måtte fratræde sin stilling som redaktør, efter at Poul Martinsens tv-portrætprogram Vist er vi ej snobbede blev udsendt på DR lørdag den 14. februar 1970. Han fratrådte efter en læserstorm fra Se & Hørs læsere og faldende oplag for bladet på grund af Tuttas optræden i programmet, hvor hun blandt andet viste sine overfyldte klædeskabe og pelse frem og belærte om, hvorledes man agerede i de højere kredse.
Tutta Rosenberg fremtrådte med en iøjnefaldende fremhævelse af læberne. Nogle kilder påstår at der var tale om en makeup-tatovering, mens andre hævder at hun blot brugte læbestift som gik ca. en centimeter uden for læberne.
Uden forhåndsviden blev TV udsendelsen "Vist er vi ej snobbede" opfattet som en parodi udført af Dirch Passer. Det var imidlertid den skinbarlige virkelighed.
Kim Larsen lavede i 1979 en sang om hende med titlen "Tutta".
Eksterne henvisninger
Teksten til "Tutta Rosenberg" på Kjukken.dk
Tutta Rosenberg viser sig frem.
Frisører fra Danmark |
211149 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Sisseln | Sisseln | Sisseln er ein kommune i distriktet Laufenburg i kantonen Aargau i Sveits. Kommunen har innbyggjarar () og eit areal på . Kommunesenteret ligg 295 meter over havet.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Sisseln» frå , den 20. mars 2012.
Kommunar i Aargau |
2637083 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Royitettix%20mampua | Royitettix mampua | Royitettix mampua är en insektsart som först beskrevs av Rehn, J.A.G. 1930. Royitettix mampua ingår i släktet Royitettix och familjen torngräshoppor. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Torngräshoppor
mampua |
156503 | https://da.wikipedia.org/wiki/Tuscarora-krigen | Tuscarora-krigen | Tuscarora-krigen blev udkæmpet i North Carolina fra efteråret 1711 til 11. februar 1715 mellem de britiske, hollandske og tyske nybyggere og Tuscarora-stammen, en lokal indianerstamme. En fredstraktat blev indgået i 1715.
North Carolinas historie
Amerikanske krige |
1979838 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Oxysmilia%20epithecata | Oxysmilia epithecata | Oxysmilia epithecata är en korallart som beskrevs av Stephen D. Cairns 1999. Oxysmilia epithecata ingår i släktet Oxysmilia och familjen Caryophylliidae. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Stenkoraller
epithecata |
51871 | https://no.wikipedia.org/wiki/Peleliu | Peleliu | Peleliu (eller Beliliou) er en koralløy i øystaten Palau. Peleliu utgjør, sammen med to små øyer nordøst for den, en av Palaus seksten delstater. Den ligger nordøst for Angaur, og sørvest for Koror.
Peleliu har et totalt areal på 13 km². I 2015 hadde delstaten Peleliu 484 innbyggere.
Det meste av øyas befolkning lever i Kloulklubed på nordkysten. Dette er Pelelius hovedstad.
Det var på denne øya slaget om Peleliu fant sted under andre verdenskrig. Peleliu er et minnessted for både amerikanske og japanske tropper; mange soldater døde på denne øya. Mange av de militære installasjonene fra den tiden finnes fortsatt, som for eksempel flyplassen. Man kan også se båtvrak utenfor øyas kyst.
Referanser
Eksterne lenker
Kart over Peleliu
Peleliu National Historical Park Study Preliminary Draft
Palaus delstater |
110440 | https://is.wikipedia.org/wiki/Mark%20Hamill | Mark Hamill | Mark Richard Hamill (f. 25. september, 1951) er bandarískur kvikmynda-, sjónvarps- og raddleikari. Auk þess að hafa skrifað, framleitt og leikstýrt.
Hann er þekktastur fyrir hlutverk sitt sem Luke Skywalker í fyrstu Star Wars kvikmyndinni frá árinu 1977 sem og tveim framhaldsmyndum hennar, The Empire Strikes Back og Return of the Jedi. Eins hefur hann ljáð persónum eins og Jókernum rödd sína í ýmsum Batman-teiknimyndum og tölvuleikjum.
Tenglar
Hamill, Mark
Stjörnustríð |
463868 | https://da.wikipedia.org/wiki/Beta%20Satan | Beta Satan | Beta Satan er et aarhusiansk band bestående primært af medlemmer fra The Malpractice og hedengangne Tiger Tunes . Bandet har eksisteret siden 2005.
I 2007 udgav Play/Rec en 7" split-single med Beta Satan og Lack hvorefter at Crunchy Frog signede bandet. Året efter udkom debutalbummet Girls.
Rockgrupper fra Danmark
Etableret i 2005 |
56960 | https://is.wikipedia.org/wiki/Forsetakosningar%20%C3%A1%20%C3%8Dslandi%201988 | Forsetakosningar á Íslandi 1988 | Forsetakosningar 1988 voru hinar íslensku forsetakosningar sem fóru fram þann 26. júní árið 1988 og enduðu með yfirburðasigri Vigdísar Finnbogadóttur. Kosningarnar vöktu athygli fyrir það að þetta var í fyrsta skipti sem mótframboð kom gegn sitjandi forseta. Árið 1956 hafði Pétur Hoffmann Salómonsson gefið til kynna að hann hygðist bjóða sig fram gegn Ásgeiri Ásgeirssyni, en hann dró það til baka.
Sigrún Þorsteinsdóttir úr Flokki mannsins í Vestmannaeyjum var allþekkt úr ýmsum félagsmálum og hafði m.a. boðið sig fram til varaformanns Sjálfstæðisflokksins á landsfundinum 1983 þegar Þorsteinn Pálsson var kjörinn formaður, en Friðrik Sophusson hlaut yfirburðakosningu í varaformannsembættið. Hún og stuðningsmenn hennar lögðu áherslu á þá hugmynd að forsetaembættið ætti að vera pólitískt virkt og forseti ætti að nýta heimild sína til að synja tilteknum lögum staðfestingar.
Vigdís kaus að halda sig til hlés og reka ekki hefðbundna kosningabaráttu og stuðningsmenn Sigrúnar gagnrýndu hana fyrir að vilja ekki mæta Sigrúnu í kappræðum í sjónvarpi. Fyrstu kannanir sýndu um 98% fylgi forsetans.
Á kjörskrá fyrir kosningarnar voru 174.732 og var kjörsókn 72%.
Kosningaúrslit
Tengill
Úrslit kosninga; grein í Morgunblaðinu 1988
Forsetakosningar á Íslandi
1988 |
658660 | https://da.wikipedia.org/wiki/147.%20vestlige%20l%C3%A6ngdekreds | 147. vestlige længdekreds | Den 147. vestlige længdekreds (eller 147 grader vestlig længde) er en længdekreds, der ligger 147 grader vest for nulmeridianen. Den løber gennem Ishavet, Nordamerika, Stillehavet, det Sydlige Ishav og Antarktis.
Se også
146. vestlige længdekreds
148. vestlige længdekreds
Længdekredse |
42424 | https://nn.wikipedia.org/wiki/International%20Research%20Institute%20of%20Stavanger | International Research Institute of Stavanger | IRIS eller International Research Institute of Stavanger er ein frittståande internasjonal forskings- og utviklingsinstitusjon som tar forskingsoppdrag og utviklar kunnskap for industri og for offentleg sektor. IRIS vart oppretta 1. januar 2006 av Universitetet i Stavanger og eigarane av Rogalandsforskning og tok frå då av over alle oppgåvene etter Rogalandsforskning.
Dei er organiserte omkring fagområda som dei arbeider med: samfunns- og næringsutvikling, marint miljø, petroleumsteknologi og gassteknologi.
Bakgrunnsstoff
IRIS sin nettstad
Forsking i Noreg
Stavanger kommune
Skipingar i 2006 |
5472529 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Grieskogel%20%28bergstopp%20i%20%C3%96sterrike%2C%20Tyrolen%2C%20Politischer%20Bezirk%20Innsbruck%20Land%29 | Grieskogel (bergstopp i Österrike, Tyrolen, Politischer Bezirk Innsbruck Land) | Grieskogel är en bergstopp i Österrike. Den ligger i distriktet Politischer Bezirk Innsbruck Land och förbundslandet Tyrolen, i den västra delen av landet, km väster om huvudstaden Wien. Toppen på Grieskogel är meter över havet, eller meter över den omgivande terrängen. Bredden vid basen är km.
Terrängen runt Grieskogel är huvudsakligen bergig, men norrut är den kuperad. Den högsta punkten i närheten är meter över havet, km sydost om Grieskogel. Runt Grieskogel är det ganska tätbefolkat, med invånare per kvadratkilometer.. Närmaste större samhälle är Innsbruck, km nordost om Grieskogel.
I omgivningarna runt Grieskogel växer i huvudsak barrskog. Trakten ingår i den hemiboreala klimatzonen. Årsmedeltemperaturen i trakten är °C. Den varmaste månaden är juli, då medeltemperaturen är °C, och den kallaste är januari, med °C. Genomsnittlig årsnederbörd är millimeter. Den regnigaste månaden är augusti, med i genomsnitt mm nederbörd, och den torraste är mars, med mm nederbörd.
Kommentarer
Källor
Berg i Tyrolen
Berg i Österrike 2000 meter över havet eller högre |
6621 | https://fo.wikipedia.org/wiki/Salvarsan | Salvarsan | Salvarsan (Arsfenamin) var morfinheilivágur, sum undir Fyrra heimsbardaga var einasti heilivágur sum hjálpti særdum og doyggjandi sjúklingum. Heilvágurin varð brúktur til at viðgera syfilis við.
Keldur
Slóðir úteftir
Heilivágur
Bardagar |
503704 | https://da.wikipedia.org/wiki/Pikkelhue | Pikkelhue | Pikkelhue eller pikkelhjelm er en bestemt type af hjelm med en karakteristisk pig på toppen. Materialet som bruges til hjelmen er ofte lakeret læder. Pikkelhuen, som udvikledes i løbet af 1800-tallet, anses trods international udbredelse ofte for et symbol for preussisk og senere kejserlig tysk militarisme.
Hjelmen frembragtes af den kejserlige russiske materielforvaltning omkring 1840 og fremvistes som forsøgsmodel ved kongen af Preussens statsbesøg, hvorefter den indførtes i den preussiske hær som beskyttelseshjelm. Den indførtes derefter også i den russiske, svenske, britiske, amerikanske, chilenske og andre hære samt ved det engelske, svenske, tjekkiske, østrigske, polske og amerikanske politi.
Baggrunden for udviklingen af pikkelhuen var, at analyser af tidligere erfaringer fra kamp viste, at totredjedele af alle faldne døde af sabelhug ovenfra og bagfra, mod hvilket de tidligere hovedbeklædninger ikke gav nogen beskyttelse. Under 1. verdenskrig viste det sig derimod med al tydelighed, at pikkelhuen gav ringe beskyttelse mod granatfragmenter og skydevåben, og i 1916 begyndte de at blive erstattet af stålhjelmen i tyske enheder.
I forbindelse med naziregimets magtovertagelse i Tyskland afskaffedes pikkelhuen helt i dette lands forsvarsmagt sammen med de farveglade, ældre fredsuniformer, men de var fortsat tilladte at bære af pensionerede officerer. I andre lande findes pikkelhuen den dag i dag som paraderekvisit eller profilgiver. I Sverige anvendes den i dag i en læderudgave af Svea Livgardens Garderbataljon, Arméns Musikkår, Svea Livgardens Musikkår og Svea Livgardens Fältpiparkår og i sølvmetal af Svea Livgardens Dragonbataljon samt Svea Livgardens Dragonmusikkår.
Se også
Hjelm
Stålhjelm
Eksterne henvisninger
Kamphjelme
fi:Kypärä#Tuliaseiden aika |
146478 | https://is.wikipedia.org/wiki/Melakr%C3%A6%C3%B0a | Melakræða | Melakræða (fræðiheiti: Cetraria aculeata) er dökkbrún eða nær svört marggreinótt flétta. Hún er lágvaxin 1,5 til 4 sm. Melakræða er algeng um allt Ísland og myndast oft stórar breiður af henni þar sem land hefur verið friðað. Melakræða krækist mjög auðveldlega í föt, einkum lopapeysur og loðir við þær. Melakræða á Íslandi eru tvær afar líkar tegundir Cetraria aculeata og Cetraria muricata.
Heimild
Hörður Kristinsson, Krókar og kræður, Náttúrufræðingurinn 66 (1) bls. 3-14, 1996
Fléttur
Litskófarætt |