id
stringlengths 1
7
| url
stringlengths 31
244
| title
stringlengths 1
148
| text
stringlengths 1
173k
|
|---|---|---|---|
232981 | https://da.wikipedia.org/wiki/VM%20i%20curling%202008%20%28m%C3%A6nd%29 | VM i curling 2008 (mænd) | Verdensmesterskabet i curling 2008 for mænd var det 50. VM i curling for mænd gennem tiden. Mesterskabet blev arrangeret af World Curling Federation og afviklet i Ralph Engelstad Arena i Grand Forks, North Dakota, USA i perioden 5. – 13. april 2008.
Ud over VM gjaldt mesterskabet også som det andet af tre kvalifikationsstævner til de olympiske vinterlege 2010 i Vancouver.
De tolv deltagende hold spillede først alle-mod-alle (round robin-kampe), hvilket gav elleve kampe til hvert hold. De fire bedste hold efter round robin-kampene gik videre til slutspillet om medaljer, der blev afgjort som et Page playoff.
Verdensmestre blev Canada, der sikkert havde vundet round-robin-runden med blot et nederlag (men det var meget overraskende til Kina) samt i den første playoff-kamp mod Skotland. Skotland vandt sølv efter ikke at have været i stand til at gentage sejren over Canada, da de to hold mødtes igen i finalen. Norge vandt bronze efter kun med nød og næppe at have kvalificeret sig til finalerunden. Kina var turneringens store positive oplevelse, da holdet som mesterskabsdebutant nåede slutspillet, hvor det dog måtte nøjes med fjerdepladsen.
Danmark deltog i turneringen med et hold bestående af Johnny Frederiksen, Lars Vilandt, Bo Jensen, Ulrik Schmidt og reserve Mikkel Poulsen. Holdet skuffede ved blot at blive nummer ni efter sejre over Sverige, USA, Tjekkiet og Schweiz.
Hold og deltagere
Mesterskabet havde deltagelse af tolv hold, otte fra Europa, to fra Stillehavsregionen (Østasien og Oceanien) og to fra Amerika.
Fra Europa deltog de syv bedste hold fra EM 2007: Skotland, Norge, Danmark, Schweiz, Tyskland, Sverige og Frankrig. Den sidste plads blev besat af Tjekkiet, der endte som nr. 8 ved EM og som efterfølgende slog vinderen af B-EM, Irland, i to ekstra kvalifikationskampe.
Fra Stillehavsregionen deltog Kina og Australien, der kvalificerede sig ved at besætte de to første pladser i Stillehavsmesterskabet i 2007.
Fra Amerika deltog værtslandet USA og de forsvarende mestre fra Canada.
{| class="wikitable" width="720px"
|-
! width="25%"| Australien
! width="25%"| Canada
! width="25%"| Danmark
! width="25%"| Frankrig
|-
| align="center"|Sydney Harbour CC
| align="center"|Saville Sports Center
| align="center"|Hvidovre CC
| align="center"|Chamonix CC
|-
| Fourth Ian PalangioSkip Hugh MillikinSecond Sean HallLead Stephen JohnsReserve Steve Hewitt
| Skip Kevin MartinThird John MorrisSecond Marc KennedyLead Ben HebertReserve Adam Enright
| Skip Johnny FrederiksenThird Lars VilandtSecond Bo JensenLead Ulrik SchmidtReserve Mikkel Poulsen
| Skip Thomas DufourThird Tony AngiboustSecond Jan DucrozLead Richard DucrozReserve Raphael Mathieu
|}
{| class="wikitable" width="720px"
|-
! width="25%"| Kina
! width="25%"| Norge
! width="25%"| Schweiz
! width="25%"| Skotland
|-
| align="center"|Harbin CC
| align="center"|Snarøen CK
| align="center"|CC St. Galler Bär
| align="center"|Lockerbie Ice Rink
|-
| Skip Fengchun WangThird Riu LiuSecond Xiaoming XuLead Jialang ZangReserve Dongyan Li
| Skip Thomas UlsrudThird Torger NergårdSecond Christoffer SvaeLead Haavard Vad PeterssonReserve Thomas Due
| Skip Claudio PesciaThird Patrick HürlimannSecond Pascal SieberLead Marco BattilanaReserve Toni Müller
| Skip David MurdochThird Graeme ConnalSecond Peter SmithLead Euan ByersReserve Peter Loudan
|}
{| class="wikitable" width="720px"
|-
! width="25%"| Sverige
! width="25%"| Tjekkiet
! width="25%"| Tyskland
! width="25%"| USA
|-
| align="center"|Stocksunds CC
| align="center"|CK Brno
| align="center"|CC Füssen
| align="center"|St. Paul CC og Madison CC
|-
| Skip Anders KrauppThird Peder FolkeSecond Björn BrandbergLead Anton SandströmReserve Mats Nyberg
| Skip Jiri SnitilThird Martin SnitilSecond Jindrich KitzbergerLead Marek VydraReserve Milos Hoferka
| Skip Andreas KappThird Andreas LangSecond Holger HöhneLead Andreas KempfReserve Felix Schulze
| Skip Craig BrownThird Rich RuohonenSecond John DunlopLead Pete AnnisReserve Kevin Kakela
|}
Resultater
Round Robin
Dag 1, lørdag 5. april
Dag 2, søndag 6. april
Dag 3, mandag 7. april
Dag 4, tirsdag 8. april
Dag 5, onsdag 9. april
Dag 6, torsdag 10. april
Stillingen
Slutspil
Kilder / eksterne henvisninger
VM i curling 2008
World Curling Federation
WCF Results & Records – World Men's Curling Championship 2008
2008 (mænd)
Curling i 2008
Curling i USA
Sport i North Dakota
Sport i Grand Forks |
1111582 | https://da.wikipedia.org/wiki/Oliver%20Mortensen | Oliver Mortensen | Oliver Juul Mortensen (født 20. marts 2004 i Svendborg) er en cykelrytter fra Danmark, der er på kontrakt hos .
Referencer
Eksterne henvisninger
Personer fra Svendborg
Mandlige cykelryttere fra Danmark |
398419 | https://no.wikipedia.org/wiki/Gupu | Gupu | Gupu gård er et utfarts- og bevertningssted sørøst i Vestmarka i Bærum. Det ligger på om lag 295 moh, og er lett tilgjengelig både fra Bærumssiden og Askersiden. Det går flere blåmerkede stier gjennom gården. På vinteren blir det preparert skiløyper fra Franskleiv (Vestmarksetra) i Bærum og fra Semsvannet i Asker til Gupu, og videre innover i marka. Gupu ligger omtrent 750 meter sørøst for Furuholmen.
Stedsnavnet Gupu kan komme fra finsk gupu, som betyr «kule» eller «rund høyde», men Asker og Bærum Historielag har i senere tid gått vekk fra teorien om at opphavet til navnet kommer fra finneinnvandringen. Gupunavnet er funnet i artikler før den tid. Den nye teorien går ut på at navnet kommer fra gyp som betyr juv siden en elv i nærheten som i dag heter Gupuelven går gjennom noen juv før den ender ut i Semsvannet.
Det har vært perioder det ikke har vært bosetning på Gupu. Sist gang gården ble ryddet var rundt år 1700. Deler av dagens hovedhus er fra denne tiden. Randi Gupu Johnsen var 8. generasjon som drev gården, og ble første eier i familien da hun kjøpte gården av Bærum kommune i 1990. Tidligere generasjoner hadde vært leilendinger.
Kilder
Markastua Gupu Gårds hjemmeside
Gupu i markadatabasen til Skiforeningen
Nedre Gupu på Turistforeningens ut.no
Værvarsel for Gupu på yr.no
Gupu på lokalhistoriewiki.no
Gårder i Bærum
Kulturminner i Bærum
Vestmarka (Oslomarka)
Bevertningssteder i Norge |
1017824 | https://da.wikipedia.org/wiki/Kortbanel%C3%B8b%20p%C3%A5%20sk%C3%B8jter%20under%20vinter-OL%202018%20%E2%80%93%20herrerenes%201500%20meter | Kortbaneløb på skøjter under vinter-OL 2018 – herrerenes 1500 meter | Herrerenes 1500 meter i kortbaneløb på skøjter under vinter-OL 2018 fandt sted i februar 2018 i Gangneung Ice Arena in Gangneung, Sydkorea.
Resultater
Heats
Q – kvalificeret til semifinalen
ADV – avanceret
PEN – straf
Semifinaler
QA – kvalificeret til finale A
QB – kvalificeret til finale B
ADV – avanceret
PEN – staf
Finaler
Finale B
Seks skøjteløbere kæmpede om placeringer.
Finale A
Referencer
Herrerenes 1500 meter |
508882 | https://da.wikipedia.org/wiki/Mobilbetaling | Mobilbetaling | Mobilbetaling er en betegnelse for betaling af ydelser med mobiltelefonen.
Betaling kan ske via SMS eller på anden måde via en mobil betalingsplatform, fx de danske apps MobilePay eller Swipp.
Anvendes primært indenfor:
transport
parkering
forretninger
automater
billetter |
918618 | https://da.wikipedia.org/wiki/DJF | DJF | DJF eller djf har flere betydninger:
Dansk Jernbaneforbund
Dansk Jazzmusiker Forening
Djiboutisk franc |
86863 | https://is.wikipedia.org/wiki/L%C3%BA%C3%B0v%C3%ADk%20%C3%9Eorgeirsson | Lúðvík Þorgeirsson | Lúðvík Thorberg Þorgeirsson (2. nóvember 1910 – 27. desember 1996) var íslenskur kaupmaður, knattspyrnumaður og formaður Knattspyrnufélagsins Fram.
Ævi og störf
Lúðvík var þjóðkunnur verslunarmaður, en hann rak nýlenduvöruverslunina Lúllabúð við Hverfisgötu frá árinu 1939 til 1982, þegar sonur hans tók við rekstinum.
Árið 1928 var Knattspyrnufélagið Fram komið að fótum fram. Sjóðurinn tómur, félagatalið týnt og gömlu forystumennirnir horfnir á braut. Til greina kom að leggja félagið niður eða sameina það Víkingi.
Þá kom að stjórn félagsins vaskur hópur ungra manna, sem segja má að hafi komið því til bjargar. Lúðvík var einn þeirra fimm manna sem skipuðu endurreisnarstjórnina 1928. Næsta áratuginn skipti hópur þessi á milli sín formennskunni í félaginu og kom hún í hlut Lúðvíks árin 1935-37.
Lúðvík lagði skóna á hilluna þegar hann stofnaði verslun sína árið 1939 og missti því naumlega af því að verða Íslandsmeistari með Fram. Hann tók hins vegar virkan þátt í starfi félagsins og gegndi Lúllabúð lengi hlutverki óopinbers félagsheimili Fram, þar sem m.a. mátti kaupa miða á kappleiki og skemmtanir, nálgast blöð félagsins og skrá sig í skíðaferðir.
Á fimmtíu ára afmæli Fram var Lúðvík útnefndur heiðursfélagi Fram, en við sama tilefni afhenti hann félaginu sjóð sem gamlir félagsmenn höfðu safnað til uppbyggingar á nýju félagssvæði.
Sonur Þorgeirs, Birgir var formaður Fram 1986-89.
Íslenskir knattspyrnumenn |
867658 | https://da.wikipedia.org/wiki/Valravn%20%28album%29 | Valravn (album) | Valravn er debutalbummet fra det danske folktronicaband Valravn. Det blev udgivet i den 17. oktober 2007. Det består af fortolkede version af traditionelle nordiske folkemelodier. Albummet blev positivt modtaget af anmelderne og modtog flere nomineringer ved Danish Music Awards Folk.
Indhold
Albummet består af forskellige traditionelle nordiske folkemelodier og enkelte nye sange. Det sidste navngivne nummer på CD'en, "Harra Pætur Og Elinborg", blev efterfulgt af 10 minutters stilhed, hvorefter der følger et kort, unavngivet nummer på lidt over 2 minutter.
En af de traditionelle danske melodier er "Drømte Mig En Drøm", der er den ældste folkevise i Norden, hvor man har brugt noder.
Sangen "Òlavur Riddararós" er en færøsk folkemelodi, der også er blevet indspillet af det færøske heavy metalband Týr på deres album Eric the Red fra 2003.
Modtagelse
Albummet blev positivt modtaget, og det fik fire ud af seks stjerne i musikmagasinet GAFFA. AllMusics anmelder Chris Nickson skrev at gruppen "formår at skabe den perfekte balance mellem fortid og fremtid" og at "den slags musik, der kan lokke unge ind i folkemusik". Han sluttede af med at kalde det "en vinder" og gav fire ud af fem stjerner.
Ved Danish Music Awards Folk i 2008 blev Valravn nomineret til til "Årets danske album". Samtidig blev gruppen også nomineret til "Årets danske artist (nutidig)" og "Årets danske debut" for albummet.
Spor
"Hedebys" (traditionel dansk) - 4:27
"Drømte Mig En Drøm" (traditionel dansk) - 3:55
"Krummi" (traditionel islandsk) - 4:00
"Svend I Rosengaard" (traditionel dansk)" - 4:40
"Marsk" - 5:14
"Vallevan" (traditionel svensk) - 3:57
"Under Bølgen Blå" (tradition dansk) - 3:34
"Òlavur Riddararós" (traditionel færøsk) - 3:04
"Kom Alle Væsener" - 4:35
"Bialowieska" - 5:00
"Harra Pætur Og Elinborg" (traditionel færøsk) - 7:42
[Hidden track] - 2:10
Personel
Anna Katrin Egilstrøð (sang, santur, sansula, percussion, sampler)
Juan Pino (davul, cajón, e-bow, dulcimer, percussion, sampler, sang)
Christopher Juul (keyboard, sampler)
Søren Hammerlund (drejelire, mandola, bouzouki, nøgleharpe, sampler)
Martin Seeberg (viola, cello, fløjter, lyre, jødeharper, sang)
Referencer
Eksterne henvisninger
Valravn - Valravn på Discogs
Valravn-album
Debutalbum fra 2007
Debutalbum fra Danmark |
465273 | https://da.wikipedia.org/wiki/Hviderussisk%20republikansk%20ungdomsforbund | Hviderussisk republikansk ungdomsforbund | Hviderussisk republikansk ungdomsforbund ( (БРСМ), (BRSM), (БРСМ), (BRSM)) er en politisk ungdomsorganisation i Hviderusland. Dens mål er at fremme patriotisme og moralske værdier hos den hviderussiske ungdom ved hjælp af aktiviteter som camping, sportsbegivenheder og ved at besøge mindesmærker. Organisationen blev stiftet efter en sammenlægning af andre ungdomsforbund i 2002 og er efterfølgeren til Sovjetunionens kommunistiske partis ungdomsorganisation, Komsomol, i den daværende Hviderussiske Socialistiske Sovjetrepublik. BRSM er den største ungdomsforbund i Hviderusland og støttes af den hviderussiske regering. Nogle personer har anklaget forbundet for at bruge metoder som tvang og tomme løfter for at rekruttere nye medlemmer og for at blive brugt som propaganda for Aleksandr Lukasjenkos regering.
Grundlæggelse
BRSM blev grundlagt den 6. september 2002 efter sammenlægningen af to hviderussiske ungdomsorganisationer, Hviderussisk ungdomsforbund og Hviderussisk patriotisk ungdomsforbund. Hviderussisk ungdomsforbund var blevet regnet som den lovmæssige efterfølger til den hviderussiske underafdeling af det kommunistiske partis ungdomsorganisation, Komsomol, og Hviderussisk patriotisk ungdomsforbund var blevet grundlagt af den hviderussiske præsident Aleksandr Lukasjenko i 1997. Lukasjenko udstedte ikke bare et påbud om grundlæggelsen af BRSM, han udstedte også påbud, der gav BRSM regeringsstøtte, især fra uddannelsesministeriet og præsidentens administration. Præsident Lukasjenko udtalte sig i sin tale til nationen i 2003 om nødvendigheden af, at BRSM kom til at spille en nøglerolle i livet i Hviderusland:
Organisation
BRSMs nationale hovedkontor ligger i Minsk, Hvideruslands hovedstad. Alle Hvideruslands voblaster – Minsk, Brest, Vitebsk, Homel, Hrodna og Mahiljow – har sine egne underafdelinger. BRSM har estimeret, at det har 6.803 underafdelinger i Hviderusland.
Det nationale lederskab af BRSM kontrolleres af centralkomitéen, der anføres af førstesekretæren for centralkomitéen. Den nuværende førstesekretær er Andrej Beljakov, der også er medlem af førstekammeret, det såkaldte Republikkens råd, i den hviderussiske nationalforsamling. Under førstesekretæren er centralkomitéens andensekretær, formanden for den centrale undersøgelseskommission og tre sekretærer for centralkomitéen. Tilsammen bliver disse ledere også refereret til som BRSM's sekretariat. Den præcise årlige og totale finansiering af BRSM er ukendt, men størstedelen af midlerne kommer fra den nationale regering.
Symboler
BRSM har to officielle symboler: et emblem og et flag. Emblemet, der er baseret på Komsomol-emblemet og modelleret efter det hviderussiske flag, har et rødt felt, der indeholder BRSM's initialer (БРСМ) skrevet i guld med kyrilliske bogstaver, over et grønt felt, der indeholder en gylden olivengren. Flaget indeholder de samme elementer som emblemet, men bagsiden bærer organisationens fulde russiske navn () skrevet i guld i det røde område, mens det grønne område er tomt.
Medlemskab
For at blive medlem af BRSM skal ansøgeren være mellem 14 og 31 år gammel og sende et billede af sig selv. Hvis ansøgeren er mellem 14 og 16 år gammel, skal der gives skriftlig tilladelse fra en forælder eller værge. En optælling foretaget af Institute for War and Peace Reporting i 2003 viste, at BRSM havde rundt regnet 120.000 medlemmer.
En person skal også betale en engangsafgift på 1.400 hviderussiske rubler (svarende til ca. 2,5 danske kroner) og en årlig afgift midt i året for at forlænge sit medlemskab af BRSM. Den præcise årlige afgift bliver justeret fra medlem til medlem og afhænger af den pågældende persons arbejdssituation og levestandard, og forældreløse eller handicappede børn får rabat på afgiften.
Aktiviteter
De fleste af BRSM's aktiviteter minder om dem, der blev arrangeret af det sovjetiske Komsomol. BRSM's hovedaktiviteter indebærer promoveringen af hviderussiske patriotisme. Dette opnås ved at deltage i ceremonier ved forskellige mindesmærker over hele landet og lægge kranse. BRSM-medlemmer deler også blomster ud til krigsveteraner efter den Store Fædrelandskrig (2. verdenskrig) for at ære deres krigstjeneste i løbet af den nationale helligdag Den Pobedy (Sejrsdagen). Både mindesmærkebesøgene og blomsterne til krigsveteranerne skal give BRSM-medlemmer en ide om, hvilke ofre deres forfædre bragte. I løbet af de øvrige nationale helligdage deler BRSM et bånd, der ligner det hviderussiske flag, ud til at blive båret over tøjet. Denne aktivitet, sammen med andre begivenheder, er en del af forbundets "For Hviderusland!"-kampagne ().
BRSM deltager i udendørsaktiviteter og sportsgrene, herunder fodbold, løbesport, svømning og hockey. Nogle af de atletiske begivenheder involverer forskellige grupper fra Hviderusland eller nabolande som Rusland, Ukraine eller Letland. BRSM-medlemmer deltager også i konkurrencer mod hinanden eller andre udenlandske grupper, der ligner BRSM.
BRSM arrangerer og afholder også sociale begivenheder som koncerter for den hviderussiske ungdom. Der har dog været nynazister til stede blandt publikum og som optrædende ved nogle af de koncerter, som BRSM har sponsoreret. BRSM er blevet kritiseret for dette af lokale ledere og krigsveteraner. BRSM var en af hovedarrangørerne af "Miss Belarus" i 2004, en skønhedskonkurrence ligesom Miss America og Miss Universe.
Kritik
I Hviderusland er BRSM blevet anklaget for at tage uetiske metoder i brug for at øge deres medlemstal. Anklagen, som kommer fra lærere og studerende i Hviderusland, lyder, at personer, der er blevet medlem af BRSM enten gjorde det på grund af tvang eller tomme løfter, herunder om rabatter hos lokale forretninger, at kunne bo på gode kollegieværelser og hjælp til at finde et arbejde efter universitetet. I 1999 blev det rapporteret, at hviderussiske aktivister i oppositionen kaldte forgængeren for BRSM, BPSM, for "Lukamol" (). Begrebet er en kombination af ordene Lukasjenko og Komsomol på grund af Lukasjenkos brug af ungdomsorganisationen til at fremme sin politiske base og personkult.
Human Rights Watch (HRW), en gruppe, der overvåger menneskerettighedsovertrædelser i hele verden, har også kritiseret BRSM for at begrænse den akademiske frihed på hviderussiske universiteter. HRW skrev i en rapport fra 1999, at:
HRW nævnte i den samme rapport, at medlemmer påvirker optagelseskomitéen til at ekskludere kandidater, der har hviderussisk som deres foretrukne sprog eller har modstridende politiske synspunkter. De Forenede Nationer har udtalt, at Lukasjenkos regering, enten direkte eller indirekte, har oprettet ikke-statslige organisationer (NGO'er), der bruges af regeringen som reklameværktøjer. FN påstår i en rapport udgivet i begyndelsen af 2003, at Lukasjenko hovedsageligt vil bruge BRSM som et redskab til at rekruttere nye embedsfolk til sin regering. Den samme rapport kommenterede også på, hvordan andre ikke-statslige ungdomsorganisationer har problemer med finansiering, og at deres medlemmer står over for udvisning fra deres skoler og derfor kan være nødsaget til at blive medlemmer af BRSM som en sidste udvej.
Referencer
Eksterne henvisninger
Hviderussisk republikansk ungdomsforbund
Politiske ungdomsorganisationer
Etableret i 2002 |
109336 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Emma%20Tallulah%20Behn | Emma Tallulah Behn | Emma Tallulah Behn () er den tredje dottera til prinsesse Märtha Louise og mannen hennar, Ari Behn. Emma Tallulah Behn er det femte barnebarnet til Kong Harald og Dronning Sonja og nummer sju i arvefølgja til den norske trona.
Norske kongelege
Folk frå Bærum |
256936 | https://da.wikipedia.org/wiki/Mette%20Korsgaard | Mette Korsgaard | Mette Korsgaard (født 1958) er en dansk journalist og instruktør.
Hun bor på Frederiksberg og er gift med journalist Niels Krause-Kjær. Parret har 2 børn, Peter og Marie. Mette Korsgaard har desuden en datter, Katrine Korsgaard Vendelboe.
Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole 1992.
Journalist på Jyllands-Posten (1992-96)
Ansat i DR, først og fremmest som tilrettelægger af dokumentarprogrammer (1996-)
Redaktør i Fakta-afdelingen i DR Århus (2006-2007)
Nordjyske Medier (2007)
Selvstændig kragefilm.dk (2007- )
Tidligere produktioner:
Bonnie og de tusinde mænd: Dokumentarfilm vist på DR1, september 2015 - nomineret til Årets dokumentarfilm
Min Barndom i Helvede; Dokumentarfilm vist på DR1, maj 2012 - vandt Årets Guld plus Årets dokumentarfilm på TV-festivalen 2013
Oplysningsfilm og interviews om samarbejde med forældre til anbragte børn og unge; Produceret for Servicestyrelsen
Undervisningsfilm til folkeskolen om vand; Produceret for Grundfoss
Jubilæumsfilm for AKV Langholt
Udviklingsfilm fra TDC
Bøger: Festskrift for halvgamle krager, People's Press 2013, Min uimodståelige mand, Gyldendal 2018,
Eksterne henvisninger
Krage Film | Mette Korsgaard
Journalister fra Danmark |
4589228 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Lacistema%20nena | Lacistema nena | Lacistema nena är en tvåhjärtbladig växtart som beskrevs av James Francis Macbride. Lacistema nena ingår i släktet Lacistema och familjen Lacistemataceae. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Malpigiaordningen
nena |
1095051 | https://da.wikipedia.org/wiki/Help%20Wanted | Help Wanted | Help Wanted er en amerikansk stumfilm fra 1915 af Hobart Bosworth.
Medvirkende
Hobart Bosworth som Jerrold D. Scott
Lillian Elliott som Mrs. Meyers
Adele Farrington som Mrs. Jerrold Scott
Lois Meredith som Gertie Meyers
Owen Moore som Jack Scott
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1915
Dramafilm fra USA |
17463 | https://fo.wikipedia.org/wiki/Olympia | Olympia | Olympia hevur fleiri týdningar:
Olympia (Washington) er høvuðsstaður í amerikanska stakríkinum Washington.
Olympia (Grikkaland) er tað staðið í Grikkalandi, har teir fornu Olympisku Leikirnir fóru fram. |
886435 | https://da.wikipedia.org/wiki/Albrecht%201.%20af%20Sachsen | Albrecht 1. af Sachsen | Albrecht 1. af Sachsen (født 1175/1180, død 8. november 1261) var hertug af Sachsen 1212-1261, hertug af Albingen fra 1226, regent af markgrevskabet Meissen 1217-1230. Søn af hertug Bernhard III af Sachsen (død 1212) og (antagelig) Judith af Polen (død 1201/1202).
Liv og gerning
Hertug Albrecht I understøttede indtil det sidste kejser Otto IV mod stauferne og bekrigede især staufernes mand ærkebiskop Albrecht af Magdeburg. Under disse kampe mistede hertugen blandt andet Stassfurt. Ved kejser Ottos død i 1218 overgik hertug Albrecht til den staufiske kejser Frederik II og fik der efter af denne sine len, rettigheder og fogderier bekræftede.
Albrecht opholdt sig flere gange i Italien. I 1226 blev han valgt til hertug af Albingen, hvorfor han blev inddraget i Holsten-Schauenburgs krig mod Danmark. Albrecht deltog i slaget ved Bornhöved syd for Kiel den 22. juli 1227, hvorved den danske stormagtsställning brød sammen. Han genvandt da Lauenburg-Ratzeburg samt landet Hadeln. Det sachsiske højhedskrav på Holsten-Wagrien, Schwerin, Dannenberg og Lübeck blev sikret. Fra sine welfiske modstandere kunne hertug Albrecht vinde fogderierne Bergedorf, Hitzacker og Sachsenwald.
1228/1229 var hertug Albrecht med kejser Frederik II i Jerusalem og formidlede 1231/1232 freden mellem kejseren og dennes søn kong Henrik (VII). 1240/1241 var Albrecht atter i Italien. Sedan faldt han imidlertid fra kejseren og anerkendte i stedet tronprætendenten Willem af Holland og senere (1257) Alfons X af Kastilien.
Under Albrechts tid rådede der anarki i det sachsisk-westfaliske område. Han vandt der grevelige rettigheder og besiddelser i Engern. I nogle dokumenter betegnes Albrecht som hertug af Engern, hvilket må anses for en inofficiel titel. Kort før sin død delte Albrecht sit land mellem sine sønner, hvorved linjerne Sachsen-Lauenburg og Sachsen-Wittenberg opstod.
Ægteskaber og børn
Albrecht giftede sig første gang i Wien 1222 med Agnes af Østrig (1206-1226). Parret fik kun et barn:
Jutta af Sachsen (omkring 1223-1267), gift med kong Erik IV "Plovpenning" af Danmark (1216-1250)
Albrecht giftede sig anden gang tidligst 1229 med Agnes af Thüringen (død inden 1247). Parret fik følgende børn:
Elisabeth af Sachsen (omkring 1230-1293/1306), gift 1. med greve Johan I af Holsten (død 1263), gift 2. med greve Konrad I af Brehna (død 1277/1278)
Jutta af Sachsen (omkring 1240-1287), gift med markgreve Johan I af Brandenburg (død 1266/1267)
Mechthild af Sachsen (død 1265), gift med greve Helmhold III af Schwerin (død omkring 1299)
Albrecht giftede sig tredje gang i 1247/1248 med Helene af Braunschweig-Lüneburg (død 1273). Parret fik følgende børn:
Johan I af Sachsen-Lauenburg (1249-1286), hertug af Sachsen-Lauenburg
Albrecht II af Sachsen-Wittenberg (omkring 1250-1298), hertug af Sachsen-Wittenberg
Helene af Sachsen (1250/1253-1309), gift 1. med hertug Henrik III af Schlesien-Breslau (død 1266), gift 2. med borggreve Fredrik III af Nürnberg (død 1297)
Litteratur
„Die Askanier“, Heinrich Kühne, Drei Kastanien Verlag 1999
„Geschichte der Sächsisch-Askanischen Kurfürsten“, Georg Hirschfeld, Julius Sittenfeld /Berlin 1884
Eksterne henvisninger
genealogie-mittelalter.de
Hertuger af Sachsen
Huset Askanien |
1636112 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Starring%3A%20Someone%20Like%20You | Starring: Someone Like You | Starring: Someone Like You är den svenska barockpop-/indiepopgruppen The Tinys andra studioalbum, utgivet 2006 på Determine Records och V2 Records.
Låtlista
Där inte annat anges är låtarna skrivna av Ellekari Larsson.
"Kind of Like You" - 4:26
"My Mother" - 3:05
"Know Your Demons" - 6:09 (Leo Svensson)
"Everything Is Free" - 4:36 (David Rawlings, Gillian Welch)
"Dirty Frames" - 2:54
"Sorry" - 3:26
"I Don't Like (the Way You Move Me)" - 4:35
"In Reality" - 5:14
"They Say It's Weird" - 3:04
"My Greatest Fear" - 6:52 (Leo Svensson)
Personal
Johan Berthling - stråkarrangemang (spår 7, 10)
Pelle Gunnerfeldt - inspelning (horn)
Jari Haapalainen - producent
Janne Hansson - inspelning (spår 6)
Ed Harcourt - sång (spår 6)
Henrik Jonsson - mastering
Ellekari Larsson - design, sång
Kathleen Lolley - design
Christoffer Lundquist - mixning, inspelning
Johan Rude - inspelning (stråkar)
Leo Svensson - arrangemang (spår 3)
Listplaceringar
Mottagande
Allmusics recensent Margaret Reges gav skivan betyget 4,5/5.
Källor
Fotnoter
Svenska musikalbum
Musikalbum 2006
Album av The Tiny
Album producerade av Jari Haapalainen |
4549553 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Pseudohyophila%20peruviana | Pseudohyophila peruviana | Pseudohyophila peruviana är en bladmossart som beskrevs av Hilpert 1933. Pseudohyophila peruviana ingår i släktet Pseudohyophila och familjen Dicranaceae. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Egentliga bladmossor
peruviana |
41217 | https://fo.wikipedia.org/wiki/Serbiska%20f%C3%B3tb%C3%B3ltslandsli%C3%B0i%C3%B0 | Serbiska fótbóltslandsliðið | Serbiska fótbóltslandsliðið umboðar Serbia í altjóða fótbóltskappingum og verður stýrt av Serbiska fótbóltssambandinum.
Keldur
Fótbóltslandslið í Evropa
Serbia |
7099429 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Gunung%20Sigepak | Gunung Sigepak | Gunung Sigepak är ett berg i Indonesien. Det ligger i provinsen Jawa Tengah, i den västra delen av landet, km öster om huvudstaden Jakarta. Toppen på Gunung Sigepak är meter över havet, eller meter över den omgivande terrängen. Bredden vid basen är km.
Terrängen runt Gunung Sigepak är huvudsakligen kuperad. Den högsta punkten i närheten är meter över havet, km norr om Gunung Sigepak. Runt Gunung Sigepak är det mycket tätbefolkat, med invånare per kvadratkilometer. I omgivningarna runt Gunung Sigepak växer i huvudsak städsegrön lövskog.
Tropiskt monsunklimat råder i trakten. Årsmedeltemperaturen i trakten är °C. Den varmaste månaden är oktober, då medeltemperaturen är °C, och den kallaste är juli, med °C. Genomsnittlig årsnederbörd är millimeter. Den regnigaste månaden är januari, med i genomsnitt mm nederbörd, och den torraste är september, med mm nederbörd.
Kommentarer
Källor
Berg i Jawa Tengah
Berg i Indonesien 500 meter över havet eller högre |
1339243 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Tuloskylten | Tuloskylten | Tuloskylten (Tag alltid Tulo) är en ljusreklam för halstabletten Tulo på den så kallade Thulefastigheten invid S:t Eriksbron på Kungsholmen i Stockholm.
Historik
Reklamskylten i neon monterades 1955 på fasaden till chokladfabriken Thules fastighet vid Fridhemsgatan nära södra sidan av S:t Eriksbron. Choklad-Thule eller AB Förenade Chokladfabrikerna, som det korrekta namnet var, kom 1926 till Kungsholmen, då fabriksbyggnaden uppfördes.
Först fanns bara texten "Tag alltid Tulo", men också ett par element som är borta idag: ljusdekoration löpte längs med husets pilastrar, och två björnar höll en klocka högst upp på taket, allt utfört i neonrör. År 1958 kompletterades den med de nio halstabletterna som trillar ner för fasaden genom att de tänds en och en i taget. Skylten designades av reklamarkitekt Kurt Gene och tillverkades av Grahams Neon med fabrik på Kungsholmen.
I början av 1990-talet gick skylten sönder och den nya ägaren Cloetta bestämde sig till en början för att inte reparera skylten. Detta väckte starka känslor hos en journalist på Dagens Nyheter som skrev en skarpt kritisk artikel om att "chokladgubbarna i Ljungsbro" inte förstod att skylten var en del av stadsbilden. Andra media hängde på uttalandet och vissa talade till och med om godisbojkott. Stockholms kulturnämnd bestämde sig för att avsätta 10 000 kronor i bidrag för att låta renovera skylten och då bytte Cloetta inställning och tillförde 65 000 kronor. Därmed kunde neonskylten återställas, vars renovering utfördes av Focus Neon.
Högt uppe på taket mot Karlbergssjön stod från början även "Tag Tulo i tid!" och över de två nedersta tabletterna fanns ursprungligen en tilläggstext som löd "Choklad-Thule"; de kom inte upp igen. Mitt under Vattenfestivalen tändes åter skylten den 7 augusti 1996.
I sammanhanget kan nämnas att Choklad-Thule hade olika reklamskyltar på den nordöstra tornbyggnaden (Sankt Eriksgatan 64) intill Sankt Eriksbron. År 1953 stod där exempelvis "THULE CACAO", senare "Tag Tulo – Den lilla halsläkaren" tillsammans med nio halspastiller. År 1988 ändrades texten till "Tag Tulo i tid" utan pastiller och 2005 togs reklamen ner för gott i samband med en fasadrenovering.
I oktober 2011 röstades skylten fram av stockholmarna i tävlingen Lysande skylt, som Stockholms snyggaste klassiska neonskylt, med nästan 50 procent av rösterna.
År 2021 var skylten i fara igen. Nu ville bostadsrättsföreningen Bojen 14, som äger fastigheten där skylten är monterad, att Cloetta skulle bekosta en totalrenovering av skylten. Cloetta sa först att de inte ville finansiera renoveringen då varumärket Tulo inte längre används. Efter att detta uppmärksammats i lokalmedier ändrade sig Cloetta, och har nu förbundit sig till att bekosta en renovering och drift av skylten.
Sedan november 2021 sitter åter Tulo-skylten på plats.
Se även
Sörman-skylten och Draken-skylten, två andra skyltklassiker på Kungsholmen
Källor
Tryckta källor
Externa länkar
Reklam
Stockholm under 1900-talet
Kungsholmen
Ljusskyltar i Stockholm |
204910 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Obersee%20i%20Glarus | Obersee i Glarus | Obersee er ein innsjø i Oberseealp i kantonen Glarus i Sveits. Han har eit overflateareal på 0,24 km².
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Obersee (Glarus)» frå , den 4. februar 2012.
Innsjøar i Sveits
Geografi i Glarus
Reservoar i Sveits |
232277 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Fr%C3%A5%20tare%20til%20topp | Frå tare til topp | Frå tare til topp er ei bok av Frode Sætre og Tore Aarflot frå 2012. Ho tek for seg turar og opplevingar ein kan gjere i havranda frå Stad til Runde, i området som heiter Sørøyane på Sunnmøre. For at turane skal bli så innhaldsrike som mogleg er det teke med ein bolk med lokalhistorie, som er kopla opp mot opplevingar ein kan gjere i dag.
Boka tek føre seg stadene og øyane Larsnes, Kvamsøya, Haugsholmen, Storholmen, Riste, Sandsøya, Voksa, Flatøya, Flåvær, Nerlandsøya, Skorpa, Svinøya, Fosnavåg, Bergsøya, Leinøya, Herøy, Remøya og Runde.
Kjelder
www.kysttur.no
Bakgrunnsstoff
Norske bøker
Bøker frå 2012 |
1034545 | https://da.wikipedia.org/wiki/Kevin%20Parker%20%28musiker%29 | Kevin Parker (musiker) | Kevin Richard Parker (født 20. januar 1986) er en australsk sanger, sangskriver og musiker, der er bedst kendt for sit musiske projekt Tame Impala som han skriver, optager og spiller musik for.
Eksterne henvisninger
Musikere fra Australien |
754810 | https://da.wikipedia.org/wiki/Kweichow%20Moutai%20Company | Kweichow Moutai Company | Kweichow Moutai Company Limited () er en kinesisk fødevarevirksomhed. Virksomheden er specialiseret i fremstilling og salg af Maotai likør, sammen med fremstilling af drikkevarer, madvarer og emballager. Den statsejede virksomhed har hovedsæde i Renhuai i Guizhou.
Selskabet blev børsnoteret på Shanghai Stock Exchange i 2001.
Kilder
Eksterne henvisninger
Kweichow Moutai Company Limited
Kweichow Moutai Overview at World Indicium
Guizhou
Statsejede virksomheder fra Kina
Fremstillingsvirksomheder fra Kina
Fødevarevirksomheder fra Kina
Etableret i 1999 |
910710 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%80lex%20Crivill%C3%A9 | Àlex Crivillé | Alex Crivillé (født 4. marts 1970 i Barcelona) er en tidligere spansk konkurrencekører på motorcykel og dobbelt verdensmester.
Crivillé vandt sit første andenplads ved verdensmesterskabet i 1987 i 80cc klassen. Sæsonen 1988, han sluttede på en syvendeplads i den generelle klassificering og kørte i 1989 sin første fulde sæson i 125 cc. Han vandt verdensmesterskabet i sin første år med fem Grand Prix-sejre. I sæsonen 1990 skiftede han til den 250cc klassen. Efter to sæsoner uden en sejr, skiftede han til 500cc klassen. I sæsonen 1992, blev han i Sito Ponsteamet ottende i den samlede stilling, og tog en sejr i den nederlandske TT i Assen. I 1993 blev Crivillé igen ottende og blev i 1994 kollega til Mick Doohan og fabrikskører hos Honda Team HRC. Han blev fjerde i 1995 og 1997, tredje i 1998 og nåede andenplads i 1996.
Efter Doohans stoppede sin karriere, greb Crivillé chancen og vandt med seks sejre vm-titlen i 1999. Efter to efterfølgende middelmådige sæsoner i 2000 og 2001, blev hans kontrakt med Honda ikke forlænget. En planlagt transfer i 2002 til D'Antin-Holdet blev aflyst på grund af helbredsproblemer. Crivillé indstillede herefter sin aktive karriere i motorsport.
Eksterne links
Officiel hjemmeside
Àlex Crivillé på den officielle hjemmeside af Verdensmesterskabet Motogp på landeveje
Motorcykelkørere
Sportsfolk fra Spanien |
440153 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Vittangi%20f%C3%B6rsamling | Vittangi församling | Vittangi församling är en församling i Norra Norrbottens kontrakt i Luleå stift. Församlingen ligger i Kiruna kommun i Norrbottens län och ingår i Kiruna pastorat.
Administrativ historik
Vittangi församling bildades som en kapellförsamling den 1 januari 1913 (enligt beslut den 8 november 1912) genom en utbrytning ur Jukkasjärvi församling av församlingens östra delar. Vittangi församling bestod enligt beslutet av byarna Kuoksu, Lainio, Masugnsby, Merasjärvi, Parakkavaara, Piilijärvi, Soppero (Lannavaara), Svappavaara, Sappisadsi (Taitsavaara), Vittangi och Vuopio. Dessutom skulle lägenheter som i framtiden kunde uppstå nedanför odlingsgränsen ingå i Vittangi församling, likaså skulle samtliga av samerna i Jukkasjärvi församling ingå i kapellförsamlingen. Vittangi kapellförsamling skulle ha gemensam kyrklig ekonomi och gemensamt skolväsen med moderförsamlingen. Den nya församlingen hade 2 617 invånare (31 december 1912) när den bildades.
Enligt beslut den 11 oktober 1918 skulle samerna som hörde till Taima, Rautusvuoma och Kaalasvuoma byalag från och med 1 maj 1919 kyrkoskrivas i Jukkasjärvi kyrkby och deras kyrkobokföring skulle tas hand om av komministern i Jukkasjärvi istället för komministern i Vittangi. Den 1 maj 1919 överfördes därmed 475 invånare från Vittangi församling till Jukkasjärvi församling.
Enligt beslut den 21 april 1922 blev gränsen mellan Jukkasjärvi och Vittangi församlingar exakt uppdragen.
Enligt resolutionen den 11 juli 1918 var komministern i Vittangi ansvarig för kyrkobokföringen i kapellförsamlingen. Mellan 1930 och 1940 upphöjdes Vittangi från en kapellförsamling och ingick i en kyrklig samfällighet med moderförsamlingen Jukkasjärvi.
Den 1 januari 1995 överfördes ett område med 9 personer till Vittangi församling från Karesuando församling.
Pastorat
1 januari 1913 till 1 januari 1949: Annexförsamling i pastoratet Jukkasjärvi och Vittangi.
(Enligt beslut den 6 augusti 1948) 1 januari 1949 till 2014: Eget pastorat.
Från 2014: Församlingen ingår i Kiruna pastorat.
Areal
Vittangi församling omfattade den 1 januari 1976 en areal av 6 280,0 kvadratkilometer, varav 6 030,4 kvadratkilometer land.
Befolkningsutveckling
Kyrkobyggnader
Vittangi kyrka
Svappavaara kyrka
Lannavaara minneskyrka
Series pastorum
Se även
Jukkasjärvi socken
Källor
Noter
Externa länkar
Officiell webbplats
Församlingar i Luleå stift
Indelningar i Kiruna kommun |
767954 | https://da.wikipedia.org/wiki/Laura%20Kieler | Laura Kieler | Laura Petersen, gift Kieler (født 9. januar 1849 i Tromsø, død 23. april 1932 i Ålsgårde i Danmark) var en dansk/norsk forfatter opvokset på Øvre Lø gård syd for Steinkjer efter 1853. Hun var datter af foged i Inderøy den senere magistrat i Stenkjer, Morten Smith Petersen.
Baggrund
Da Laura Kielers far ankom til Inderøen fogderi, begyndte han arbejdet på at skaffe Steinkjer status som ladested, og kong Oscar underskrev loven om ladested-statussen 7. maj 1857. Kort efter fogedens død i 1872 blev han beskyldt for underslæb og dømt skyldig efter en yderst uefterrettelig retssag.
Øvre Lø gård, hvor han havde bosat sig med familien, fik karakteristikken "mådelig" i 1854. Amtmanden fik nedsat et udvalg for at vurdere gården. Det nåede frem til, at jorden var dårlig, skoven forsømt og husene nærmest faldefærdige; tagene var utætte, og dyrene var på en anden gård. Fogedens datter Laura fortalte om Øvre Lø, at vandet måtte hentes fra en brønd langt borte: "Træerne i alléen har min far plantet, ligesom granhækkene langsmed havegærdet. Vejen fra Kongevejen op til Lø gik over den lave, frygtelige mose, og var så elendig, ja ufremkommelig, at ingen, der skulle til fogdkontoret, knapt ville vove sine lemmer på køreturen. (…) Haven har min mor anlagt. Der var ikke en blomst, en busk eller et træ, der var kun sand og atter sand. Ingen grøft var gravet som afløb af "mosevandet"." I folketællingen i 1865 fremstod Øvre Lø som en mønstergård. Efter Petersens 19 år på gården var dens værdi firedoblet.
Fogeden havde ingen private midler og døde fattig. Den 26. juni 1872, tre måneder efter hans død, blev der holdt auktion på Øvre Lø. Salg af indbo og løsøre indbragte 650 speciedalere til amtet. Gården blev solgt på auktion i oktober 1873. Da var Laura og hendes mor flyttet til Danmark. Advokat og stortingsmand Ole Anton Qvam foreslog Stortinget om, at nogle af pengene burde gå til enken og datteren, men det blev afslået. Fogeden, der var cand. jur., havde set det som sit livs opgave at udvikle Steinkjer. "Min far brugte alle sine penge og al sin energi på Øvre Lø," skrev hans datter, og dette bekræftes af dokumenterne. Efter at Petersens grav blev påvist, fik Steinkjer historielag rejst en ny gravsten for ham til byens 150-årsjubilæum i 2007.
Model for Nora og Irene
Kun 20 år gammel udgav Laura Kieler Brands Døtre, et Livsbillede af Lili (1869) som en fortsættelse af Henrik Ibsens skuespil Brand. Hensigten var at berolige alle "enkle mennesker i troen", der var gerådet i åndelig nød efter udgivelsen af Brand. I sin fortælling udstyrede hun Ibsen med to døtre, Maria og Helga. Alf og Agnes dør i Brand, men hos Kieler lever præsten Brand videre med de to døtre. Maria er den godmodige, der giver ham en lys og forsonet alderdom. Kieler sendte Ibsen bogen, og han rystede hende med at svare, at stykket "for ham var mere æstetisk end religiøst i sin problematik". Religionen var tilfældigt valgt for at passe ind. Ibsens brev indeholdt dog også en venlig invitation til at besøge ham og familien i Dresden i 1871. Hans kælenavn for Laura Kieler har vi hørt i Et dukkehjem - "lærkefuglen".
Ibsen forærede i 1871 i Dresden frøken Laura Petersen et eksemplar af sine Digte med dedikation.
Hun bosatte sig i København fra 1872, og året efter blev hun dansk gift med Victor Kieler, overlærer ved Frederiksborg lærde skole. I 1876 var Laura Kieler på vej hjem fra et længere ophold i Italien. Undervejs besøgte hun familien Ibsen i München, men mødte kun Ibsens kone, Suzannah. Fru Kieler fortalte fru Ibsen, hvorfor de havde været så længe i Italien. Victor Kieler havde fået tuberkulose og måtte til syden for at blive rask. Sådan et ophold havde han slet ikke råd til, men den handlekraftige Laura havde taget et lån, uden at fortælle ham om det - og det var forbudt for en gift kvinde. Men hendes mand blev rask, og hun mente selv, hun kunne nok på sine bøger til at betale lånet tilbage. Det lykkedes ikke, og hun tog et nyt lån. Hendes situation var desperat. Hun prøvede at overtale Ibsen til at bistå hende med at få udgivet en af hendes romaner, men det nægtede han, da han anså den for ringe. Så kom sandheden om lånet for en dag, og Kieler var ikke spor taknemmelig; han forlangte skilsmisse og nægtede hende samvær med børnene. Laura fik et sammenbrud og tilbragte en måned indlagt på et psykiatrisk hospital efter, hvad amtmanden i Hillerød kaldte "en unødig brutal proces". Et par år senere bad manden hende dog komme hjem, og det godtog hun for at være sammen med børnene. Men så udkom Et dukkehjem i 1879, og fordi Laura Kielers historie var velkendt i København, rippede det op i hendes ulykkelige fortid. Hun forsøgte at få Ibsen til at skåne hende ved at komme med en offentlig benægtelse af, at hun havde været model for Nora - men det nægtede han også.
Hun opsøgte i 1891 Ibsen en sidste gang og bebrejdede ham hans misbrug af hende i Et Dukkehjem. Det besøg anses som en vigtig inspirationskilde til hans sidste skuespil Når vi døde vågner fra 1899, om billedhuggeren Arnold Rubek og hans model Irene. Rubek hyldes for sin skulptur "Opstandelsens dag", som Irene stod model for. Han gengældte aldrig hendes kærlighed og giftede sig med en anden. På et badehotel møder han Irene igen; hun er skilt, har været indlagt som sindssyg og anklager ham for at have ødelagt hendes liv. Flere replikker fra Ibsens sidste samtale med Kieler genfindes angiveligt i stykket, og Irenes nordlandske tonefald er netop Laura Kielers.
Forfatterskab
Den kulturelle undertrykkelse af samerne i Nordnorge behandles tematisk i romanerne André fra Kautokejno (1879) og Laurekas Korhoinen (1881); senere skrev hun mest om danske emner. Laura Kieler var særlig optaget af danskernes situation i Sønderjylland. Som foredragsholder holdt hun mere end 1.000 foredrag, især om forsvarssagen og den sønderjyske sag, som det genspejles i romanerne Sten Stensen til Stensbo og Han faldt ved Helgoland. I I en lysengels skikkelse tog hun pietismen op, som hun havde oplevet under sin opvækst i Norge. Hovedpersonen Birger gennemlever en forkvaklet opvækst som søn af en pietistisk præst; han bliver selv præst.
Kielers stykke Mænd af ære, uropført i 1890 på Casino, vakte skandale ved sin skildring af en skruppelløs ung forfatters forførelse af en ung, idealistisk kvinde. Efter at have forladt hende vinder han berømmelse med sin skildring af hendes fald - som ikke skyldes deres seksuelle forhold, men hendes fortvivlelse over hans svig. Historien låner træk fra Ibsens brug af Kieler som baggrundsmateriale, da han skrev Et dukkehjem. Og Mænd af ære ærgrede Københavns mandlige kritikere med Georg Brandes i spidsen så meget, at en infamt undertegnede sin anmeldelse "Helmer" som en påmindelse om Laura Kielers egen tragedie.
Kieler var Danmarks delegerede ved Den internationale kvindekongres i Chicago i 1893. Hun skrev ca. 30 litterære værker og var en ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter. I hjembyen Steinkjer er en vej opkaldt efter hende.
Lægen Jørgen Kieler er en efterkommer.
Kilder
Litteratur
Bull, Francis: Norges litteratur fra februarrevolusjonen til første verdenskrig. Oslo: Aschehoug, 1963, s. 771.
Eksterne henvisninger
Laura Kieler på Dansk Forfatterleksikon
Forfattere fra Norge
Personer fra Tromsø
Personer i 1900-tallet |
205592 | https://da.wikipedia.org/wiki/St%C3%A5ltr%C3%A5dssl%C3%B8jd | Ståltrådssløjd | Ståltrådssløjd er i stor udstrækning kendt under den svenske betegnelse luffarslöjd, som kan oversættes med vagabondhusflid. Når de hjemløse luffare (hjemløse, vagabonder) færdedes på de svenske landeveje i tidligere århundreder, risikerede de at blive arresteret, hvis de ikke kunne eftervise, at de kunne forsørge sig selv, så både dérfor og også for at tjene en smule til dagen og vejen medbragte de et par tænger og forskellige typer ståltråd, som de brugte til at fremstille små genstande, som de kunne sælge, hvor de kom frem. Både værktøj og materialer var lette at have med sig.
Materialer til en start – og senere
Luffarslöjd kan klares med en bidetang og en fladtang, evt. også en rundtang, eller en enkelt kombitang med flere af disse funktioner, samt udglødet elefanttråd og en rulle vindseltråd. Luffarne har ikke haft det store udstyr, men når vi i vore dage driver luffarslöjd i sløjdundervisningen, husflid, som hobby eller kunsthåndværk, bliver tængernes antal let mindst en halv snes, og der vil blive brugt mange forskellige slags tråd: forskellige metaller, tykkelser, stivheder. Det er nemlig ikke mere luffarne, men alle mulige andre, der laver luffarsløjd.
Lovlige værktøjer og metoder
For at der er tale om ægte luffarsløjd, må der kun anvendes tænger og ståltråd.
Der må altså ikke bruges loddekolbe og loddetin. Der må heller ikke bruges snor, garn, plastiktråd eller andet til udsmykning, for udsmykning sker udelukkende ved at bøje mønstre i ståltråden. Der monteres heller ikke træhåndtag i ægte luffarsløjd. Men selvfølgelig kan man selv tage stilling til, om man med udgangspunkt i luffarsløjd vil gå egne veje og afvige fra det oprindelige, og så måske kalde det noget andet.
I nogle tilfælde er anvendt en bøjelære, og det hører formentlig til de "lovlige" hjælpemidler. En bøjelære er et hjælpeværktøj til at bøje tråden ens (samme form) hver gang, og det kan være et bræt med et mønster af halvt islåede søm, som tråden bøjes omkring, så eksempelvis flere ben, der skal være ens i en lysestagefod, hurtigere og lettere kan laves ens. Der kan også være boret huller til at holde trådstykker på plads under forarbejdningen.
Typiske luffarsløjdprodukter
Små kurve (men meget mindre tætte end f.eks. i pileflet)
Kurveopsatser på fod
Varmebrikse (til at stille varme gryder på)
Fade
Lysestager
Piskeris
Knagerækker og kroge
Æggebægre
Stormkroge til vinduer
Smykker (ringe, armbånd)
Kulturteknik
Alle sløjdundervisningens centrale kundskabs- og færdighedsområder tilgodeses gennem luffarsløjd, men vel nok især kulturteknikker, hvor man beskæftiger sig med historiske perioder og andre kulturer; i dette tilfælde et specielt svensk fænomen, som kan spores tilbage til 1700-tallet, havde sin storhedstid i 1800-tallet og som ophørte blandt luffare (svenske vagabonder) i første halvdel af 1900-tallet, men som lever videre inden for sløjd, husflid, hobby og kunsthåndværk, især i Sverige.
Sløjd
Husflid
Hobby
Kunsthåndværk
Kulturteknik |
17216 | https://is.wikipedia.org/wiki/J%C3%B3nbj%C3%B6rn | Jónbjörn | Jónbjörn er íslenskt karlmannsnafn.
Dreifing á Íslandi
Heimildir
Íslensk karlmannsnöfn |
1075802 | https://da.wikipedia.org/wiki/Johan%20Eliasch | Johan Eliasch | Johan Eliasch (født februar 1962 i Djursholm, Sverige) er en svensk milliardær. Han har været formand for International Ski Federation (FIS) siden juni 2021. Han var CEO for Head, der fremstillet sportsudstyr, fra 1995 til 2021, og er nu formand for selskabet. Han var Special Representative for Storbritanniens premierminister Gordon Brown i spørgsmål om afskovning fra 2007-2010.
I 2005 etablerede Eliasch Rainforest Trust og købte et område på 400.000 hektar i Regnskoven i Amazonas nær floden Madeira for at bevare det.
Referencer
Erhvervsfolk fra Sverige
Milliardærer |
124141 | https://is.wikipedia.org/wiki/Al%C3%BEj%C3%B3%C3%B0legu%20kappsiglingareglurnar | Alþjóðlegu kappsiglingareglurnar | Alþjóðlegu kappsiglingareglurnar eru reglur sem fylgt er í siglingakeppnum á farkosti sem knúinn er áfram af seglum. Reglurnar gilda þannig um keppni í kjölbátasiglingum, kænusiglingum, á seglbrettum, flugdrekabrettum og með fjarstýrðum seglbátum. Alþjóðasiglingasambandið gefur reglurnar út og endurskoðar þær á fjögurra ára fresti.
Reglurnar
Reglurnar sem gilda frá 2017 til 2020 eru 92 talsins og skiptast í sjö kafla. Þær innihalda fjórar meginreglur um það hver á réttinn (2. kafli, A-hluti):
Bátur sem beitir á bakborða skal víkja fyrir bát sem beitir á stjórnborða (10. regla).
Þegar tveir bátar sem skarast beita báðir á sama borð skal sá bátur sem er kulborðs (vindmegin) víkja fyrir þeim sem er hléborðs (undan vindi) (11. regla).
Þegar tveir bátar beita á sama borð og skarast ekki skal aftari báturinn halda sig frá þeim fremri (12. regla).
Þegar bátur vendir skal hann halda sig frá bátum sem ekki eru að venda (13. regla).
Að auki eru fjórar almennar takmarkandi reglur (2. kafli, B-hluti):
Þótt bátur eigi réttinn skal hann koma í veg fyrir árekstur með öllum tiltækum ráðum (14. regla).
Þótt bátur eigi réttinn skal hann gefa öðrum bátum pláss til að víkja, nema hann hafi fengið réttinn vegna aðgerða hins bátsins (15. regla).
Bátur sem á réttinn sem breytir um stefnu skal gera það með þeim hætti að bátur í órétti eigi möguleika á því að víkja (16. regla).
Bátur sem hyggst taka fram úr öðrum bát hlémegin skal ekki sigla ofan við „rétta stefnu“, það er „lúffa“ hærra en hann hefði gert ef enginn bátur væri ofan við hann (17. regla).
Að auki fjalla reglurnar um það þegar farið er fyrir bauju, um hindranir, báta sem hvolfa, kappsiglingamerki, fyrirkomulag keppni og margt fleira. Í reglunum fyrir 2017-2020 eru 17 viðaukar sem fjalla meðal annars um sérreglur, mælingar, stigagjöf, tilkynningu um keppni, kærur og fleira.
Þótt reglurnar byggist á fáum meginreglum getur úrlausn þeirra oft orðið æði flókin þegar kemur að einstökum tilvikum. Alþjóðasiglingasambandið gefur því út tilvikabók (Case Book) með tilvikum fyrir hverja reglu fyrir sig og dæmabók (Call Book) með dæmum.
Þar sem siglingar eru sjálfdæmandi íþrótt er ætlast til að keppendur framkvæmi refsingar fyrir brot á reglunum sjálfir, til dæmis með því að taka refsihring (einn eða fleiri). Ef það er ekki gert geta aðrir keppendur mótmælt með kæru sem þá er tekin fyrir eftir keppni, eða samstundis ef keppnin gerir ráð fyrir dómara (á aðallega við um tvíliðakeppni). Ef kæran er samþykkt felst refsingin yfirleitt í því að dæma bátinn ógildan í þeirri umferð.
Tengt efni
Alþjóðareglur til að koma í veg fyrir árekstra á sjó
Tenglar
Alþjóðlegu kappsiglingareglurnar 2017-2020 (á ensku)
Alþjóðlegu kappsiglingareglurnar 2009-2012 (á íslensku)
Siglingakeppnir |
39166 | https://is.wikipedia.org/wiki/V%C3%A9lb%C3%BAna%C3%B0ur | Vélbúnaður | Vélbúnaður tölva er sá hluti sem er áþreifanlegur, eins og t.d. tölvukassinn, skjárinn, lyklaborðið og músin. Í tölvukassanum blasir við flókinn og smágerðari vélbúnaður. Meðtaldar eru einnig stafrænar rásir sem eru aðgreindar frá hugbúnaði tölvunnar sem keyrir innann vélbúnaðarins.
Vélbúnaður einmenningstölvu
flestum heimilum samanstendur af eftirfarandi íhlutum:
Móðurborð með raufum fyrir tölvuspjöld.
Örgjörvi (CPU)
Vifta - notðu til að kæla niður örgjörvann
Vinnsluminni (RAM)
Basic Input-Output System (BIOS)
Aflgjafi - kassi sem inniheldur transista, spennu stjórnun og (oftast) kæliviftu.
Harður diskur - fyrir geymslu á gögnum
Skjákort
Tengt efni
BIOS
Vinnsluminni
Örgjörvi
Heimildir
http://en.wikipedia.org/wiki/Computer_hardware
http://computer.howstuffworks.com/hardware-channel.htm
Tölvur |
830149 | https://da.wikipedia.org/wiki/Lykkelandet | Lykkelandet | Lykkelandet er en film fra 1919 instrueret af Emanuel Gregers efter manuskript af Marie Louise Droop.
Referencer
Eksterne henvisninger
Film fra Danmark (administrationskategori)
Stumfilm fra Danmark
Danske film fra 1919 |
249094 | https://da.wikipedia.org/wiki/Problemskak | Problemskak | Problemskak er en speciel kategori inden for skak, hvor man komponerer skakopgaver vha. et skakbræt og brikker. Den enkelte opgave kaldes et skakproblem. Problemskakken har sin egen komité under verdensskakforbundet FIDE, Permanent Commission for Chess Composition (PCCC).
En typisk opgave består af et diagram med skakbrikker og en tekst der angiver, den opgave, der skal løses, f.eks. "Hvid trækker og sætter mat i to træk", hvor løsningen skal være entydig, så der kun er et korrekt første træk, der er i stand til at imødegå alle svar fra modstanderen. Der er en hel del jargon involveret i problemskak – se problemskak (terminologi).
Skakproblemer kan ikke defineres entydigt, da der ikke er en klar grænse mellem de egentlige kompositioner og taktiske øvelser eller andre skakopgaver. Men for alle skakproblemer gælder en række regler, hvor de skal opfylde – om ikke alle – så mange af dem:
Problemet skal være "komponeret", dvs. at stillingen ikke stammer fra et egentligt parti. I den ortodokse problemskak skal stillingen på brættet kunne opstå lovligt ved et almindeligt spil skak, men vil sjældent ligne noget fra et parti.
Der skal være et specifikt mål, f.eks. mat i et bestemt antal træk.
Der skal være et eller flere temaer, som skakproblemet er lavet for at illustrere.
Kompositionen skal være "økonomisk". Dvs., at man ikke indsætter overflydige brikker ift. problemets løsning (hvilket bl.a. sikrer, at der er en entydig løsning).
Problemet skal have en "æstetisk" værdi. En af grundene til at et skakproblem kaldes en komposition er, at de har en form for skønhed. Oplevelsen af skønhed hænger tæt sammen med de temaer, der er et i problem, og økonomien.
I skakspalter i aviser o.l. finder man ofte diagrammer fra et konkret parti, hvor læseren kan analysere stillingen og finde det stærkeste træk. Denne type skakopgaver adskiller sig fra skakproblemer på de fleste ovenstående punkter.
Se også
Problemskak (terminologi)
Eksterne henvisninger
Dansk Problemskak Klub
FIDE Permanent Commission for Chess Composition |
9638 | https://fo.wikipedia.org/wiki/Smokie | Smokie | Smokie er enskur rokkbólkur úr Bradford. Bólkurin, sum hevur verið virkin í 40 ár og hevur havt óteljandi hitt, er framvegis í stórformi. Smokie komu fram í sjeytiárunum, tá ið teirra løttu rokksangir gjørdust víðagitnir, men eisini árini síðani hevur bólkurin skrivað og spælt kendar sangir. Burtur úr stóru rúgvuni av sangum, sum hava gjørt Smokie til eitt víðagitið navn, kunnu nevnast Livin' Next Door To Alice, Oh Carol, Needles And Pins, Mexican Girl, Lay Back In The Arms Of Someone, I'll Meet You At Midnight og Boulevard Of Broken Dreams.
Smokie hevur fleiri ferðir verið í Føroyum og framført. Seinasta framførðsla í Føroyum var í 2008 á Summarfestivalinum í Klaksvík.
Limir
Terry Uttley - bass/sangur.
Martin Bullard - keyboard.
Steve Pinnell - trummur.
Mike Craft - sangur.
Mick McConnell - gittar.
Útvortis ávísing
www.smokie.co.uk
The Smokie Discography 1975-1982
Bretskir tónleikabólkar
Rokktónleikabólkar |
127229 | https://is.wikipedia.org/wiki/Blekinge | Blekinge | Blekinge er sögulegt sænskt hérað í suðurhluta Svíþjóðar. Það er minnsta héraðið á meginlandinu en það er 2.941 ferkílómetrar. Íbúar voru um 160.000 árið 2019. Það á landamæri að Smálöndum í norðri og Skáni í vestri og strönd að Eystrasalti í suðri. Nafnið er dregið af atviksorðinu bleke sem merkir „logn“. Höfuðstaður héraðsins er Karlskrona.
Héraðið var hluti af Danmörku fram að Hróarskeldufriðnum 1658 og þar giltu skánsku lög. Höfuðstaðir héraðsins voru þá Sölveborg og Kristianopel. Eftir valdatöku Svía reistu þeir Karlskrona og Karlshamn. Karlskrona hefur öldum saman verið helsta flotastöð Svíþjóðar og er nú höfuðstöðvar sænska sjóhersins.
Skerjagarðurinn við Blekinge hefur ótal eyjar og sker. Granít og gneis eru algengar bergtegundir.
Þéttbýlisstaðir
Karlskrona
Karlshamn
Ronneby
Sölvesborg
Olofström
Kallinge
Mörrum
Rödeby
Nättraby
Jämjö
Héruð í Svíþjóð
Blekinge |
223071 | https://da.wikipedia.org/wiki/David%20Desrosiers | David Desrosiers | David Desrosiers (født 29. august 1980 i Montreal, Quebec, Canada) er canadisk musiker, der er bedst kendt som bassist i pop punk-bandet Simple Plan.
Eksterne henvisninger
Musikere fra Canada
hu:David Desrosiers |
98563 | https://da.wikipedia.org/wiki/Bukketorn%20%28sl%C3%A6gt%29 | Bukketorn (slægt) | Bukketorn (Lycium) er en slægt, som er udbredt i Europa, Mellemøsten, Central- og Østasien og i Nordamerika. Det er tornede buske med overhængende, grå grene og læderagtige blade. Blomsterne er regelmæssige og frugterne er saftige. Her omtales kun de arter, som er vildtvoksende i Danmark, eller som dyrkes her.
Almindelig bukketorn (Lycium barbarum) synonym: Lycium halimifolium
Bredbladet bukketorn (Lycium chinense)
Natskygge-familien |
343693 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Kirkuk | Kirkuk | Kirkuk (kurdisk کەرکووک, Kerkûk, arabisk كركوك, Karkūk, tyrkisk Kerkük; gammalsyrisk ܟܪܟ ܣܠܘܟ ,ܟܪܟܘܟ Karkh-Selokh) er ein by i Kirkuk guvernement i Irak, 83 km sør for Erbil. Byen er hovudstad i Kirkuk guvernement.
Kirkuk ligg i eit vidt område med ein mangfaldig, fleirspråkleg folkesetnad. Det var dramatiske, demografiske endringar i Kirkuk på 1900-talet. Kurdarar, tyrkarar, arabarar og assyrarar sette alle ned krav på området og alle hadde historiske årsaker som støtta kravet deira.
Byen ligg i ruinane av den originale Kirkuk citadell, som ligg der den assyriske oldtidsbyen Arrapha låg på 2000-talet fvt., nær elva Khasa. Byen er nemnt i den sumerisk-akkadiske perioden i Assyria i kileskriftkjelder frå kring 2400 fvt. Regionen vart ein del av Det akkadiske riket (2335-2154 fvt.) som samla alle dei akkadisk- og sumerisktalande mesopotamiarane under ein herskar. Etter riket kollapsa tok dei språkisolerte gutianarane, eit før-iranisk folk frå det gamle Iran, over regionen i fleire tiår, og gjorde Arrapha til hovudstaden sin, før dei vart kasta bort frå Mesopotamia av sumerarane under Det nysumeriske riket (2112-2004 fvt.). Byen vart seinare dominert av dei språkisolerte hurriane frå det austlege Anatolia før dei vart innlemma i Det gamle assyriske riket (2025-1750 fvt.). Etter dette vart Arrapha og heile det nordlege Mesopotamia, i lag med delar av det nordaustlege Syria og det søraustlege Tyrkia, ein del av sjølve Assyria. Seint på 1400-talet fvt. var Assyria og Arrapha under det kortvarige riket til Mitanni-Hurri, men etter at assyrarane styrta riket tidleg på 1300-talet fvt. tok dei igjen over styret. Arrapha vart verande ein assyrisk by fram til Det assyriske riket fall mellom 615 og 599 fvt. Etter dette vart han verande ein del av den provinsen Assyria under forskjellige utanlandske rike og mellom 100-talet fvt. og 200-talet evt. var han hovudstad i den nyassyriske staten Beth Garmai før denne vart erobra av sassanidane og vart ein del av Assuristan. Den arabiske, islamske erobringa på 600-talet førte til at Assyria vart oppløyst som geopolitisk stat.
Kurdarar og tyrkarar har begge gjort krav på byen som kulturell hovudstad. Han er kalla «senteret for irakisk kultur» av det irakiske kulturdepartementet i 2010. Byen består hovudsakleg av folk som identifiserer seg som kurdarar, arabarar, irakiske tyrkarar og assyrarar, og det var endringar i folketalet og folkesetnaden etter fallet til Saddam Hussein, den amerikanske invasjonen, og krigen mot Den islamske staten.
Etymologi
Det forhistoriske namnet på Kirkuk var Arraphka som vart avleidd frå gamalhurrittisk og tydde truleg rett og slett «by». I Partia-perioden er eit Korkura nemnt av den greske geografen Klaudios Ptolemaios. Det er trudd at han refererte til anten Kirkuk eller til Baba Gurgur som ligg rundt 5 km frå byen. Under gresk herredømme var den kjent som Karkha D-Beit Slokh som tyder «Festninga til selevkidane sitt hus» på arameisk, lingua franca eller fellesspråket i området den fruktbare halvmåne på denne tida.
Regionen rundt Kirkuk var i partia-perioden og under Sasanide-dynastiet kjent som Garmakan, noko som på kurdisk tyder «Det varme landet». På moderne kurdisk finst ordet «Garm» for varme. Namnet er enno nytta av kurdarar i forma Garmian som har same tyding.
Frå 800-talet evt., då muslimske arabarar erobra området, og fram til mellomalderen, brukte arabiske skribentar namnet Kirkheni (i tydinga festning eller citadell) for å referere til byen. Ein del arabarar nyttar namna Bajermi eller Jermakan som begge er semittiske variasjonar av iranske «Garmakan».
I 1927 vart det funnet eit stykke kileskrift ved foten av Kirkukfestninga som hevda at byen Erekha av Babylonia var på det same staden som Kirkuk. Andre kjelder vurderte at Erekha ganske enkelt var ein del av ein større metropolis av Arrapha.
Historie
Opphavleg vart byen grunnlagt av fjellfolket hurrittar. Den var kjend som Karda, Qurtie eller Guti av folk som budde i dei lågareliggande områda i det sørlege Mesopotamia. Under oldtidsnamnet Arraphkha vart Kirkuk hovudstad i kongedømmet Gutium, noko som er nemnt i kileskriftkjelder frå rundt 2400 fvt.
Det vesle hurrittiske kongedømmet Arraphka der dagens Kirkuk var hovudstad, var lokalisert i den søraustlege delen av området, og var dominert av det iranske riket Mitanni. Opprøret til Assyria mot Mittani førde truleg til at Arraphka òg fall på 1300-talet fvt. og bidrog til Mittani braut saman. Byen blømde mest på 1000-talet og 900-talet fvt. under assyrisk styre. Likevel vart Assyria på 500-talet f.Kr. erobra av ein samanslutning av medarar, hurrittiske stammefolk og babylonarar. Etter at Akamenide-dynastiet hadde lagt regionen under sin kontroll vart Kirkuk hovudstad i eit lokalt rike kalla Garmakan.
Arabiske muslimar invaderte Sasanideriket på 600-talet evt. Hovudbølgja av turkmenarar kom til Kirkuk under ummayidane og seinare under Abbasi-kalifatet som militære rekruttar. Fleire turkmenarar kom til Kirkuk då seldsjukkane sette til livs Irak i 1055. Fram til slutten av 1300-talet vart Kirkuk stort sett administrert frå og handla med byen Daquq, og desse to byane var òg begge i kontakt med Arbil (no hovudstad i irakisk Kurdistan) og Sharazor. I mellomalderen var byen ein del av – og sidan 1500-talet hovudstad i – det gamle provinssystemet vilayet til Sharazor som enno er viktig for Kurdistans økonomi. Som del av det tyrkiske emiratet Kara Koyunlu (1375–1468) fekk byen namnet Kirkuk.
I 1959 oppstod det blodige opptøyar i Kirkuk under det irakiske kommunistpartiet (ICP) sin 1. mai-demonstrasjon, og det utvikla seg gatekampar som fekk ein etnisk karakter. ICPs hovudsakleg kurdiske tilhengarar drap eller skadde hundrevis av turkmenarar. Denne hendinga fekk seinare nemninga Kirkukmassakren i 1959. Saddam reiste seinare statuar i Kirkuk av to turkmenarar som vart drepne av kurdarar, truleg for å auka spenninga mellom dei to folkegruppene.
Den store bølgja av arabisk innvandring skjedde under Bad'athstyret som relokaliserte tusen av arabiske familiar frå sørlege Irak til byen Kirkuk, og forviste tusen av turkmenske og kurdiske familiar i ein prosess som er kjent som arabisering (taarib). Under Baathregimet sin anfal-kampanje mot kurdarane i 1986-89, var Garmianområdet åstad for nokon av dei vondaste overgrepa; mange landsbyar med kurdiske innbyggjarar vart totalt utsletta.
Ifølgje den irakiske presidenten Jalal Talabi, som sjølv er kurdar, var turkmenarane i Kirkuk den meste undertrykte gruppa i Irak under regimet til Saddam Hussein.
Kirkuk er eit viktig senter for kultur for både turkmenarar og kurdarar; mange turkmenske og kurdiske forfattarar og kunstnarar har vore frå Kirkuk. Intellektuelle frå Kirkuk deltok i 1946 i danninga av Kurdistans demokratiske parti, seinare har kurdarar frå Kirkukområdet gjerne støtta PUK (Kurdistans patriotiske union).
Fleire turkmenske bydelar og landsbyar vart angripe av kurdiske styrkar under krigen i 2003. Kurdiske tryggleikstyrkar har sidan arrestert hundrevis av arabarar og turkmenarar. Fleire av dei har vorte torturert.
11. juni 2014 trekte den irakiske regjeringa sine styrkar ut av Kirkuk, som var truga av den islamistiske geriljaorganisasjonen ISIL. Kurdiske pesjmerga-styrkar tok kontrollen over byen og området rundt.
Oljeutvinning
I Kirkuk og området rundt finst nokre av dei største oljeførekomstane i verda, berekna til om lag ni milliardar fat. Kommersiell utvinning vart sett i gang av Iraq Petroleum Company (IPC) i 1927. Det ligg fleire store oljeraffineri i Kirkuk. Oljeleidningar fører olja til Middelhavet gjennom Tyrkia og til Basra ved Persiagulfen.
Brønnane rundt Kirkuk står i dag for størstedelen av den irakiske oljeproduksjonen, rundt ein million fat per dag.
Klima
Kirkuk har eit heitt halvtørt klima (Köppen si klimaklassifisering: BSh) med ekstremt varme og tørre somrar, og kjølige, noko regnfulle vintrar. Snø er sjeldan, men det fall snø her 22. februar 2004, og 10. og 11. januar 2008.
Folkesetnad
Kirkuk har ein blanda folkesetnad som hovudsakleg omfattar turkmenarar, kurdarar og arabarar og eit mindre tal av assyrarar. Sjølve byen fekk i seldsjukk-tida ein stor turkmensk folkesetnad, medan landbygda i regionen var folkesett av kurdarar og ein del assyrarar. Både turkmensk, kurdisk og arabisk har hatt status som offisielle språk i Kirkuk i mange tiår og alle tre er per i dag blant dei offisielle språka i Kirkuk og viser mangfaldet i regionen.
På 1900-talet prøvde styresmaktene i Bagdad å styrkja innslaget av arabarar. Etter at oljeutvinning vart sett i gang har dei arabiske regjeringane i Bagdad systematisk fordrive kurdarar og turkmenarar. Arabiske arbeidarar frå andre delar av landet har i stort mengd vorte betalt av regjeringa for å flytta til Kirkuk og har vorte sysselsett i oljeindustrien. Under Saddam Husseins regime på 1980-talet skaut denne arabiseringa fart. Kurdarar og turkmenarar vart dessutan pressa til å registrera seg som «arabarar». Kurdisk og turkmensk vart forbode i alle offentlege samanhengar.
Den meste pålitelege kjelda om Kirkuk er folketeljinga frå 1957. 41 % av folkesetnaden i provinsen Kirkuk oppgav å ha tyrkisk/turkmensk som morsmål; 25 % oppgav kurdisk medan 30 % var arabisktalande.
1997 var tala 72 % arabisk, 21 % kurdisk og berre 7 % turkmensk. Turkmenarane var den største etniske gruppa i sjølve byen Kirkuk, medan kurdarane var størst i fleire av områda rundt byen. Arabarane var då nest størst i områda rundt og tredje størst i sjølve byen Kirkuk.
Etter invasjonen og regimeskiftet i 2003 har mange kurdiske flyktningar vendt attende til Kirkuk, men få arabarar har forlate byen som difor er sterkt overfolka. Berre i 2003-04 flytta omtrent 72 000 kurdarar til Kirkuk, basert på estimat frå kurdiske parti. Kurdarane omfattar godt over halvparten av folkesetnaden i Kirkuk i dag, medan delen turkmenarane har vorte kraftig redusert og ligg på rundt 20 %.
Få arabarar har forlate byen trass i at dei er lova økonomisk støtte for å venda attende til sine opphavlege heimstadar. Likevel protesterer mange arabarar og turkmenarar mot det dei hevdar er kurdiske overgrep.
Dagens situasjon
Kurdiske styrkar sette til livs Kirkuk, mot amerikanske protestar, den 10. april 2003 etter at den irakiske regjeringshæren hadde flykta. Mange titusenar av kurdarar som hadde budd i flyktningleirar lenger nord har sidan vendt attende til byen,med lovnader om økonomisk støtte frå den kurdiske regjeringa Mange av desse har budd i teltleirer og på idrettsanlegg, andre har fått plass i nyoppførte drabantbyar i det nordlege Kirkuk. Kurdarane kontrollerte deretter dei nordlege delane av provinsen Kirkuk (Tammim), medan amerikanske og arabiske styrkar i ulike kombinasjonar kontrollerte dei sørlege områda.
Kirkuk har vore ein uroleg by, med aktive celler av Ansar al-Islam, Al Qaeda i Irak, og andre væpna grupper. Moqtada al-Sadr sende i 2006 fleire hundre væpna menn frå sin sjiamuslimske Mahdi-hær til byen, noko som bidrog til å auka spenninga ytterlegare. Det har funnest ei lang rekkje terrorangrep i Kirkuk etter 2003, hovudsakleg utført av sunni-arabiske ekstremistar. I perioden 2003 - 2006 hadde Kirkuk fylke (Tammim) i gjennomsnitt meir enn 4 væpna aksjonar pr dag. Kurdiske styresmakter oppretta i 2002, med amerikansk støtte, ein anti-terror-styrke (CTU) i første rekkje for å kontrollera den kurdiske islamistgruppa Ansar al-Islam, leia av mulla Krekar. CTU er leia av Lahur Talabani, nevøen til den tidlegare presidenten i Irak Jalal Talabani, og har etter 2003 utvida verksemda si til Kirkuk.
Statusen til Kirkuk er eit viktig stridsspørsmål i det nye Irak. Kurdarane hevdar byen er ein naturleg del av det kurdiske sjølvstyreområdet, men mange turkmenarar og arabarar har motsett seg kurdisk styre. For turkmenarar har Kirkuk alltid vore ein turkmensk by, medan kurdarane ser på byen som sin evige hovudstad. Statusen i byen var gjennom ein eigen artikkel i grunnlova av 2005 (§ 140), planlagt avgjort gjennom ei folkerøysting 15. november 2007. Folkerøystinga har vorte utsett fleire gonger mot kraftige kurdiske protestar. Tilhøvet mellom kurdarane og dei andre folkegruppene i byen har likevel betra seg. Skepsis til turkmenarane til kurdisk styre har vorte veikt i takt med det betra tilhøvet mellom den kurdiske regjeringa i Erbil og den tyrkiske regjeringa i Ankara.
Etter at opprørarane i Den islamske staten i juni 2014 erobra Mosul og andre område i Nord-Irak, trekte den irakiske regjeringshæren sine styrkar frå Kirkuk og områda rundt. Kurdisk peshmerga-styrkar sette til livs stillinga og hadde dermed full kontroll over Kirkuk. Kurdistans president Massoud Barzani erklærde at kurdarane aldri ville oppgje Kirkuk igjen.
I august 2014 fann det stad harde kampar i Jawlala, sør for Kirkuk, mellom peshmergastyrkar og Den islamske staten.
Valresultat
Ved lokalvalet i januar 2005 fekk den kurdiske alliansen (Brorskaplista), beståande av fleire ulike organisasjonar og parti, 59 % av stemmane. Turkmenarane greidde ikkje å danna ein liknande allianse, men det største turkmenske partiet, ITF, fekk 18 %.
Det turkmenske partiet ITF vart lenge oppmuntra av Tyrkia til å gjera motstand mot kurdisk herredømme i Kirkuk, men mange andre turkmenarar har sett kurdisk styre som ein garanti mot arabiske overgrep. Det finst fleire mindre turkmenske organisasjonar og parti som har inngått alliansar med arabiske eller kurdiske parti, noko som gjer det reelle talet på turkmenarar vanskeleg å bedømma. Turkmenarane og arabarane hevdar resultatet skulda valfusk frå sida til dei kurdiske styresmaktene. Vidare boikotta dei arabiske sunni-muslimane i heile Irak vala fram til 2009. Kirkuk deltok ikkje i lokalvalet i januar 2009, grunna usemje om kven som skulle inkluderast i manntalet.
Ved det irakiske parlamentsvalet i mars 2010 gjekk seks av dei tolv mandata frå Kirkuk fylke til Kurdistans Allianse og seks til den (sekulære) Iraqiyya-lista. Tre av desse mandata gjekk til turkmenarar. Den kurdiske opposisjonslista Gorran oppnådde ingen mandat, heller ikkje statsminister Malikis sjiadominerte State of Law-liste.
Ved parlamentsvalet i 2014 fekk PUK 6 mandat, KDP 2, Turkmensk Front 2 og arabiske parti 2 mandat.
Kjende personar frå Kirkuk
Younis Mahmoud Khalef, født 2. mars 1983 i Al-Dibs, Kirkuk, Irak. Turkmensk fotballspelar. Kaptein for det irakiske nasjonale laget.
Hijri Dede, turkmensk poet som skreiv dikt hovudsakleg på tyrkisk/turkmensk, men òg på kurdisk og arabisk.
Abdurrahman Kizilay ,turkmensk musikar.
Ali Mardan, kurdisk musikar.
Rafiq Hilmi (1898–1960), kurdisk historikar, politikar og forfattar fødd i Kirkuk.
Sheikh Reza Talabani (1835–1910), kurdisk poet, fødd i Kirkuk, skrev dikt på både kurdisk, tyrkisk/turkmensk og arabisk.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Kirkuk» frå , og «Kirkuk» frå den 27. februar 2021.
Litteratur
Andersson, Liam & Stansfield, Gareth (2009): Crisis in Kirkuk. The Ethnopolitics of Conflict and Compromise. Philadelphia, University of Philadelphia Press. ISBN 9780812241761
International Crisis Group (2007): Oil for Soil: Toward a Grand Bargain on Iraq and the Kurds
Byar i Irak
Distriktshovudstader i Irak
Busetnader i Kirkuk guvernement
Busetnader grunnlagde i det 3. tusenåret fvt. |
13620 | https://is.wikipedia.org/wiki/Allraheilagramessa | Allraheilagramessa | Allraheilagramessa er 1. nóvember. Þá er sameiginlegur minningardagur píslarvotta og messudagur þeirra fjölmörgu helgu manna í kristnum sið sem ekki eiga sér eigin messudag. Allraheilagramessa varð snemma einn af helgustu messudögum íslensku kaþólsku kirkjunnar og var ekki afnumin í þeirri mynd fyrr en árið 1770, eða rúmum 200 árum eftir að evangelísk-lútersk kirkja náði völdum; textar og bænir sem messudeginum fylgdu voru þá jafnframt lögð til næsta sunnudags þar á eftir.
Í lögbókum miðalda er kveðið á um ölmusugjafir á allraheilagramessu. Kann sá siður að vera í tengslum við allrasálnamessu daginn eftir, 2. nóvember. Þá gætu þessi ákvæði tengst því að eldri vetrarfagnaður hafi færst yfir á allraheilagramessu eftir að kristni festist í sessi.
Upphafið
Hún á sér fornar rætur því vitað er til að messur þar sem beðið var fyrir látnum voru haldnar þegar á 4. öld eftir Krist. En oftast er upphaf allraheilagramessu samt rakið til þess er Pantheonhofinu í Rómaborg var breytt í kirkju og vígsludagurinn - 13. maí árið 609 eða 610 - jafnframt helgaður öllum píslarvottum.
Gregoríus III sem gegndi embætti páfa á árunum 731–741 vígði daginn öllum sannhelgum kristnum einstaklingum svo að nú átti hann ekki lengur við píslarvottana eina. Um öld síðar flutti Gregoríus páfi IV hátíðina til 1. nóvember þar sem hún er enn. Til Norður-Evrópu barst hún árið 835.
Eldri hátíðir þennan dag
Í mörgum evrópskum löndum, þar á meðal á Íslandi og hinum Norðurlöndunum auk keltneskra landa, var árinu skipt í tvær árstíðir fremur en fjórar, eða í vetur og sumar. Menn töldu tímann í vetrum og nóttum fremur en í árum og dögum. Veturinn, eins og nóttin, var talin koma fyrst; mánaðamót október og nóvember var því tími vetrarbyrjunar, og þar með nýárs. Þá tóku kuldinn og myrkrið við, jörðin sofnaði og dauðinn ríkti. Á Íslandi til forna var í lok október haldin hátíð sem kölluð var veturnætur og þá var haldið dísablót á Norðurlöndum (disting). Í norðurhluta Skotlands og á Írlandi er á þessum tíma enn haldin hátíð sem á gelísku heitir Samhain, hátíð hinna dauðu. Í seinni tíð hefur hún fengið heitið Hallowe’en.
Upphaf vetrar og árs er það sem kallað er liminal tímabil, einhvers konar millibilsástand sem ríkir á tímum mikilla umskipta. Þá geta menn jafnvel skynjað handanheima; þeir sjá drauga og álfa, og geta spáð í framtíðina. Greinilegt er að andar voru taldir vera á kreiki á bæði Samhain og veturnóttum (sjá til dæmis Þiðranda þátt og Þórhalls).
Sökum kristnitökunnar lögðust veturnætur smám saman af. Sömuleiðis hurfu margar gamlar kaþólskar hátíðir við siðaskiptin, eða þegar lúterskur siður tók við af kaþólskri trú.
Gömlu hátíðirnar eins og vetrarnætur voru haldnar skömmu eftir sláturtíð og neytti fólk þá vel af því nýmeti sem sláturtíðinni fylgdi enda sjaldnast mikið um slíkt á veturna. Þegar kirkjan tók yfir þessar hátíðir færðust þær yfir á allraheilagramessu og var hún því oft kölluð sviðamessa.
Allrasálnamessa
Kringum árið 1000 varð til önnur hátíð fyrir áhrif trúarlegrar siðvæðingar, kenndrar við Clunyklaustrið í Frakklandi. Þetta var allrasálnamessa og var hún sett á 2. nóvember. Hún var einkum ætluð til hjálpar sálum fátækra.
Þetta var á sama tíma og kirkjan á Íslandi var að festast í sessi og þessi áhersla hefur því frá upphafi verið partur af kristnum hugmyndaheimi Íslendinga. Á 17. öld þekkist hátíðin í íslensku máli undir nöfnunum „sálnadagur“ og „heilagar sálir“, en í rímtali 1707 er núverandi heiti komið inn og hefur verið það síðan.
Líkt og áður fyrr horfir allraheilagramessa til þeirra sem á liðnum öldum, og einnig nær í tíma, hafa styrkt kristnina, það er að segja nafnfrægra trúarhetja og dýrlinga, einkum meðal kaþólskra. En á allrasálnamessu er hugurinn meira bundinn öllum þeim sem við þekktum persónulega og elskum en eru nú fallnir frá. Í íslensku þjóðkirkjunni fara þessir dagar orðið saman, eru eins og einn væri og beðið er fyrir sálum allra látinna.
Hrekkjavaka
Aðalgrein: Hrekkjavaka
Hrekkjavaka nefnist á enskri tungu „Halloween“ sem er annar ritháttur fyrir „Hallowe’en“. Hallowe’en er svo stytting á nafninu „All Hallows’“ Evening eða „All Hallows’ Eve“ sem er kvöldið 31. október, vakan fyrir Allraheilagramessu.
Hefð myndaðist fyrir því að á Samhain/Hallowe’en væri brennandi kertum komið fyrir í útskornum næpum og á Írlandi og í Skotlandi tíðkaðist að kveikja í bálköstum. Einnig fóru bæði unglingar og fullorðnir á milli húsa klæddir búningum og með grímur, eins og nú tíðkast á öskudegi Íslendinga, og gerðu öðrum gjarnan einhvern grikk í leiðinni.
Þegar Írar og Skotar fluttust búferlum til Ameríku á 19. öld fluttist Hallowe’en hátíðin með þeim. Í Bandaríkjunum uxu aftur á móti grasker sem voru mun stærri en næpurnar og auðveldari að skera út. Þannig tóku graskerin við af næpunum sem tákn fyrir Halloween Bandaríkjamanna.
Vegna áhrifa frá bandarísku sjónvarpi og kvikmyndum verður æ algengara að Norðurlandabúar haldi upp á hrekkjavöku að bandarískum sið. Ýmsir hafa ýtt undir þessa þróun, til að mynda dagblöð og verslanir. Hrekkjavaka Norðurlanda því fyrst og fremst unglingahátíð, rétt eins og Hallowe’en á Írlandi og Skotlandi var forðum.
Heimildir
Tenglar
Saga daganna (Skoðað 31.10.2011)
(Skoðað 31.10.2011)
(Skoðað 31.10.2011)
(Skoðað 10.05.2012)
Dagatal
Kristnar hátíðir |
837677 | https://da.wikipedia.org/wiki/Sort%20hvid%20dreng | Sort hvid dreng | Sort hvid dreng er en dokumentarfilm instrueret af Camilla Magid efter manuskript af Rasmus Heisterberg.
Handling
Shida er den nye dreng i klassen på en engelsksproget kostskole i Tanzania. Han er genert, har ingen selvtillid, taler ikke et ord engelsk og så er han albino. Han er blevet fjernet fra hjemmet, ligesom de fleste af landets albinobørn for at blive beskyttet fra heksedoktorernes jagt på deres liv. Filmen følger Shidas første år på en kostskolen, hvor disciplinen hård og tolerancen lav. Men skolen er også en chance for ham for at få en god uddannelse og kæmpe sig ud af en tilværelse på bunden af samfundet. Med hjælp fra sin nye ven Allan gør han alt, hvad han kan for at blive accepteret af lærere og elever.
Referencer
Eksterne henvisninger
Danske film fra 2012
Film fra Danmark (administrationskategori)
Dokumentarfilm fra Danmark |
149913 | https://is.wikipedia.org/wiki/Sporastatia | Sporastatia | Sporastatia er ættkvísl hrúðurfléttna af flikruætt. Ættkvíslin inniheldur tvær tegundir, rákarein og tíglarein sem báðar finnast á Íslandi.
Fléttur af ættkvíslinni Sporastatia eiga það meðal annars sameiginlegt að innihalda fléttuefnið gyrófórinsýru og hafa rauða jákvæða þalsvörun við K og KC.
Tilvísanir
Flikruætt |
65195 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Aglapsvik | Aglapsvik | Aglapsvik er ei lita bygd ved Malangen lengst nord på Lenvikhalvøya i Troms og Finnmark. Staden ligg i Senja kommune, 35 km nordom Finnsnes, og har fått namnet sitt etter fjellet Aglapen. Bygda ligg ved Fylkesveg 263. Aglapsvik har postadresse 9300 Finnsnes og ligg i Kårvik skulekrins. Aglapsvik har daglege bussavgangar til Finnsnes. Tennskjær, som ligg 4 km lenger nordaust har dessutan snøggbåtsamband med Tromsø 5 dagar i veka.
Det er eit relativt nybyggd grendehus i Aglapsvik. Like ved er det eit populært friluftsområde med den flotte sandstranda i Sørvika.
Kjelder
<small>Denne artikkelen byggjer på «Aglapsvik» henta frå Wikipedia på bokmål 2. juli 2007.
Bygder i Troms og Finnmark
Busetnader i Senja |
294715 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Tatiana%20Navka | Tatiana Navka | Tatjana Navka (, ry:Татьяна Навка), född 13 april 1975 i Dnepropetrovsk, Ukrainska SSR, Sovjetunionen, är en rysk konståkare. Hon har även tävlat för Sovjetunionen och Belarus.
Hon tog guld i OS i Turin 2006 i isdans, tillsammans med Roman Kostomarov.
Navka började åka för Sovjetunionen med Samuel Gezalian. När Sovjetunionen föll började paret tävla för Belarus. De slutade elva i Olympiska vinterspelen 1994. Under Olympiska vinterspelen 1998 tävlade hon med Nikolaj Morozov, även då för Belarus. Samma år valde hon att börja tävla med Roman Kostomarov och började därefter tävla för Ryssland. Nakva och Kostomarov vann världsmästerskapen 2004 och 2005. De vann också Europamästerskapen.
Födda 1975
Ryska konståkare
Ryska olympiska guldmedaljörer
Olympiska guldmedaljörer 2006
Kvinnor
Levande personer
Personer från Dnipropetrovsk |
114608 | https://da.wikipedia.org/wiki/Boris%20Karloff | Boris Karloff | Boris Karloff (født 23. november 1887, død 2. februar 1969) var en britisk filmskuespiller, der
blev verdensberømt via en lang række hovedroller i primært amerikanske film.
Han var døbt William Henry Pratt og huskes især for sin ikoniske fremstilling af Frankensteins monster i filmene Frankenstein (1931), Frankensteins brud (1935) og Frankensteins søn (1939). Han var 44 år og havde allerede medvirket i 75 film, da rollen som monsteret pludselig gjorde ham verdensberømt.
Karloff indspillede efter gennembruddet en lang række andre film – mange inden for horrorgenren – af hvilke kan nævnes: Scarface (1932), The Mummy (1932), The Old Dark House (1932), The Mask of Fu Manchu (1932), The Ghoul (1933), Huset Rotschild (1934), Den sorte kat (1934), The Raven (1935), Devil's Island (1939) og Black Friday (1940).
Blandt hans sidste store filmroller var Peter Bogdanovichs Snigskytten (Targets, 1968), hvor han i rollen som en aldrende horrorstjerne, der konfronteres med en ung massemorder, nærmest spiller sig selv.
Skuespilleren Hank Azaria fortalte i Troldspejlet, at hans spil som mumien Kahmunrah i Nat på museet 2 er en parodi på Boris Karloff (der spillede titelrollen i The Mummy, 1932).
Blogathon
23-29. november 2009 afholdtes den første internationale Boris Karloff Blogathon, hvor der deltog mindst to danske blogs: Skræk og Rædsel samt Magia Posthuma.
Eksterne henvisninger
Den officielle Boris Karloff-hjemmeside
Skuespillere fra England
Hollywood Walk of Fame
Briter i 1800-tallet
Briter i 1900-tallet
Pseudonymer |
105478 | https://da.wikipedia.org/wiki/Kira%20%26%20The%20Kindred%20Spirits | Kira & The Kindred Spirits | Kira & The Kindred Spirits var en dansk rockgruppe dannet i 2001 af forsanger og guitarist Kira Skov. Gruppen spillede gedigen rock og var kendt for at være et velfungerende og energisk koncertband. Den blev opløst i 2007.
Den musikalske påvirkning stammede fra blandt andet Janis Joplin, Tom Waits, Rolling Stones og Nick Cave.
Gruppens sammensætning varierede siden dannelsen. På det første album medvirkede både Laust Sonne og Johan Lei Gellett (der også producerede albummet) således på trommer, ligesom Frederik Damsgård spillede bas på flere numre. Også engelske Orson Wajih har spillet bas i gruppen. De sidste år var besætningen imidlertid konstant, og det var i nedenstående form, at gruppen blev et kendt og respekteret scenenavn.
Medlemmer
Kira Skov (sang, guitar)
Jesper Lind (trommer)
Rune Kjeldsen (guitar)
Nicolai Munch-Hansen (bas)
Diskografi
Kira & The Kindred Spirits
Happiness Saves Lives (2002)
This Is Not An Exit (2005)
''Kira & The Kindred Spirits (album) (2006)
Noter
Eksterne henvisninger
Anmeldelse af "This Is Not An Exit"
Rockgrupper fra Danmark |
4108 | https://is.wikipedia.org/wiki/Bjarnarfjar%C3%B0arh%C3%A1ls | Bjarnarfjarðarháls | Bjarnarfjarðarháls er lítil heiði (180 m) á milli Bjarnarfjarðar og Steingrímsfjarðar á Ströndum. Vegur nr. 643 liggur yfir hálsinn, sem er aðal samgönguleiðin í Bjarnarfjörð.
Selkollusteinn er uppi á hálsinum sunnanverðum en þar og á Selströnd er vettvangur þjóðsögunnar um Selkollu sem var magnaður draugur í konulíki með selshaus og gekk ljósum logum um Selströnd. Neðarlega utan við veginn yfir hálsinn, í Bjarnarfirði, er minnisvarði um þá sem létust í snjóflóði sem féll yfir bæinn Goðdal í Bjarnarfirði árið 1947.
Í Njáls sögu segir frá því þegar Svanur á Svanshóli gerði gerningaþoku á Bjarnarfjarðarhálsi til að villa um fyrir eftirreiðarmönnum Þjóstólfs.
Strandir |
99928 | https://da.wikipedia.org/wiki/Michael%20Ballack | Michael Ballack | Michael Ballack (født 26. september 1976 i Görlitz) er en tysk tidligere fodboldspiller, der gennem karrieren blandt andet spillede for Bayer Leverkusen, Bayern München og Chelsea.
Ballack begyndte med fodbold hos BSG Karl-Marx Stadt, og fik i 1995 sin første professionelle kontrak hos Chemnitzer FC (dengang 2. Bundesliga). I 1997 skiftede han til 1. FC Kaiserslautern (hvor han blev mester i sin første sæson), hvorfra han skiftede til Bayer 04 Leverkusen i 1999. Her spillede han indtil sommeren 2002, hvor han skiftede til de tyske rekordmestre Bayern München. Fra 2006 til 2010 spillede han hos engelske Chelsea F.C., hvorefter han på fri transfer skiftede tilbage til Bayer Leverkusen.
Han har været anfører for det tyske landshold (Nationalmannschaft) siden 2004 og har (pr. august 2010) spillet 98 landskampe og scoret 42 mål. Ballack har trøjenummer 13 som kendetegn både i klubben og på landsholdet. Han er desuden udnævnt til Årets fodboldspiller i Tyskland i både år 2002, 2003 og senest i 2005.
Han har i sin karriere som fodboldspiller spillet i fire store finaler (UEFA Champions League 01-02 og 07-08, VM i fodbold 2002 og Europamesterskabet i fodbold 2008), men har altid været med det tabende hold, og har således ikke vundet en betydende international titel.
Eksterne henvisninger
Leverkusen who's who
Fodboldspillere fra Tyskland
Fodboldspillere fra 1. FC Kaiserslautern
Fodboldspillere fra Bayer 04 Leverkusen
Fodboldspillere fra FC Bayern München
Fodboldspillere fra Chelsea F.C.
Personer fra Sachsen
Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2000
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2002
Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2004
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2006
Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2008 |
1004985 | https://no.wikipedia.org/wiki/Byklestigtunnelen | Byklestigtunnelen | Byklestigtunnelen er en veitunnel i Bykle kommune i Agder. Tunnelen er en del av riksvei 9. Den er 411 meter lang.
Se også
Byklestigen
Veitunneler i Norge
Undersjøiske veitunneler i Norge
Referanser
Veitunneler i Agder
Veier i Bykle |
1324844 | https://no.wikipedia.org/wiki/Dodesillion | Dodesillion | En dodesillion er en million undesillioner, eventuelt tusen milliard desillioner, det vil si, det naturlige tallet 1 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000, eventuelt 1072. Ved å forklare det i «dagligtale» vil det si en million milliard milliard milliard milliard milliard milliard milliarder.
Se også
Forklaring av tall
Store tall |
1087938 | https://da.wikipedia.org/wiki/Poul%20Nissen | Poul Nissen | Poul Nissen (født 11. maj 1967) er en dansk molekylærbiolog og strukturbiolog og professor på Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet. Han er kendt for sit arbejde med at kortlægge molekylære strukturer af meget store protein/RNA komplekser og vanskeligt analyserbare membranproteiner, der fungerer som ionpumper.
Uddannelse og karriere
Nissen blev kandidat i kemi og proteinkrystallografi ved Aarhus Universitet i 1993 og ph.d. i molekylærbiologi sammesteds i 1997. Fra 1997-2000 var han postdoc i laboratoriet hos professor Thomas A. Steitz, Yale University, der modtog Nobelprisen i 2009. Nissen blev lektor ved Aarhus Universitet i 2002 og professor fra 2006. Han var centerleder for grundforskningscenteret PUMPkin 2007-2017 og er fra 2013 direktør for Danish Research Institute of Translational Neuroscience (DANDRITE).
Nissen har publiceret mere end 200 artikler i fagfællebedømte videnskabelige tidsskrifter, hans artikler er refereret til mere end 26.000 gange, og han har et h-index på over 70.
Hæder
Priser
1997: Phd Guldmedalje, Danmarks Naturvidenskabelige Akademi
2002: ASSS Newcomb-Cleveland Prize
2008: EliteForsk-prisen, Uddannelses- og Forskningsministeriet
2016: Gregori Aminoffs pris, Kungliga Vetenskapsakademien
2017: Novo Nordisk Prisen
2018: Carlsbergfondets Forskningspris
2021: Anders Jahre Prisen
Videnskabelige selskaber
2006: European Molecular Biology Organisation (EMBO)
2008: Videnskabernes Selskab
2014: Akademiet for de Tekniske Videnskaber
Udvalgte publikationer
Referencer
Professorer fra Aarhus Universitet
Medlemmer af Videnskabernes Selskab
Personer i Kraks Blå Bog |
119552 | https://da.wikipedia.org/wiki/Madeline%20Kahn | Madeline Kahn | Madeline Kahn (født 29. september 1942, død 3. december 1999) var en amerikansk skuespiller.
Hun blev født i Boston i Massachusetts.
Kahn er kendt fra mange af Mel Brooks' film, såsom Sheriffen skyder på det hele (1974), Frankenstein junior (1974) og Mel Brooks' skøre verdenshistorie (1981).
Hun spillede også med i Gene Wilders Sherlock Holmes' smarte bror (1975).
Kahn var uddannet sangerinde.
Hun døde af kræft i æggestokkene (æggestokkræft).
Udvalgt filmografi
Sheriffen skyder på det hele (1974)
Frankenstein junior (1974)
Sherlock Holmes' smarte bror (1975)
Mel Brooks' skøre verdenshistorie (1981)
My little pony filmen - stemme (1986)
Nixon (1995)
Græsrødderne - stemme (1998)
Eksterne henvisninger
Skuespillere fra Massachusetts
Oscar-nominerede skuespillere
Amerikanere i 1900-tallet
Personer fra Boston
Personer døde af kræft |
519556 | https://da.wikipedia.org/wiki/Pat%20LaBarbera | Pat LaBarbera | Pascel Emmanuel "Pat" LaBarbera (født 7 april 1944 i New York) er en amerikansk saxofonist, fløjtenist og klarinetist.
LaBarbera er nok bedst kendt fra sit virke som solist i Buddy Rich big band (1967-1973), og spillede samtidig med Woody Herman og Louis Bellson.
Spillede med Elvin Jones gruppe (1975-1979), og turnerede i Europa med ham. Han har også spillet med Carlos Santana.
LaBarbera er bror til trommeslageren Joe LaBarbera og trompetisten John LaBarbera.
Diskografi
i eget navn
Pass It On
med Buddy Rich
The New One
Mercy, Mercy
Buddy and Soul
Keep the Customer Satisfied
A Different Drummer
Stick It
Rich in London
Roar of 74
med Elvin Jones
The Main Force
Remembrance
Brother John
Live at the village Vanguard vol 1.
Live at Pitt In
Kilde
Om Pat LaBarbera
Saxofonister fra USA
Fløjtenister fra USA
Klarinettister fra USA
Jazzmusikere fra USA |
21910 | https://da.wikipedia.org/wiki/Filtet%20hestehov | Filtet hestehov | Filtet hestehov (Petasites spurius) er en plante i kurvblomst-familien, der i Danmark vokser temmelig sjældent i klitter, på sandstrand og på strandvolde. Stænglen har glinsende, op til 10 centimeter lange skæl.
Kilder og eksterne henvisninger
Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet
Blomster
Hestehov (Petasites) |
385728 | https://da.wikipedia.org/wiki/Charles%20Petersen%20%28politiker%29 | Charles Petersen (politiker) | Charles Otto Petersen (født 16. december 1877, død 21. december 1971) var en dansk politiker, fagforeningsmand og formand for Landstinget.
Petersen var søn af filehuggermester A.A. Petersen (død 1889) og hustru Ida Adelaide f. Wandrup (død 1914). Han var oprindeligt i handelslære, blev ansat ved statsbanerne 1899, ekspedient 1913, udenfor aktiv tjeneste fra 1919. Medlem af bestyrelsen for Dansk Jernbaneforbund 1902-38, viceforretningsfører 1907, formand 1914-38; medlem af De samvirkende Fagforbunds forretningsudvalg 1928-40; medlem af Landstinget 1928-47, tingets formand 1940-47.
Han var medlem af Lønningsrådet 1919-42, af Lønningskommissionerne af 1919 og 1929 og af Sparekommissionen af 1921.
Petersen var desuden formand for Statstjenestemændenes Centralorganisation I 1917-42 og for Statsfunktionærernes Låneforening 1939-49; medlem af Rigsretten 1936-47, Udenrigspolitisk Nævn 1939-47, Toldrådet til 1952 og Jernbanerådet, af bestyrelsen for Statsbanepersonalets Låne- og Spareforening af 1883, 1923-49, af bestyrelsen for Statsbanepersonalets Sygekasse 1904-47 og af styrelsen for Uheldsforsikringsforeningerne for DSB's Personale til 1949 og medlem af direktionen for Embeds- og Bestillingsmændenes Spare- og Lånekasse.
Han blev gift 17. februar 1948 med Thora Petersen, f. Wickmann den 1. juni 1893.
Se også
Kilder
Kraks Blå Bog 1957
Landstingsmedlemmer fra Socialdemokratiet
Landstingsformænd
Fagforeningsfolk fra Danmark
Foreningsformænd fra Danmark
Landstingsmedlemmer i 1920'erne
Landstingsmedlemmer i 1930'erne
Landstingsmedlemmer i 1940'erne
Danskere i 1900-tallet
Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)
Ansatte i DSB
Medlemmer af Rigsretten |
781270 | https://no.wikipedia.org/wiki/Jordiske%20makter | Jordiske makter | Jordiske makter (originaltittel Earthly Powers) er en to-binds roman av Anthony Burgess utgitt i 1980 (på norsk i 1981).
Romanen handler om forfatteren Kenneth Marchal Toomey som har stor suksess innenfor komediesjangeren og derfor en romslig økonomi til å kunne reise rundt om i verden.
Han vokser opp i en engelsk katolikkfamilie, der det faktum at han er homofil skaper problemer for ham, både i de nære familieforhold, og som offentlig person.
Derfor drar han tidlig ut i verden, til Paris, Hollywood, Sicilia, Malaysia (Kuala Kangsar og Kuala Lumpur) og Malta, for å kunne leve fritt med sin seksualitet og sin forfattergjerning.
Romanen starter med hovedpersonen som en gammel mann på 80+ som lever som en sliten mann med en yngre, krevende elsker Geoffrey.
Så ruller historien tilbake til hans tidlige ungdom under og rett etter 1. verdenskrig. Han får sin vakre søster Hortense med seg ut i verden. Hun gifter seg med en italiensk operakomponist, noe som får betydning for Toomey selv.
Engelske romaner |
302975 | https://da.wikipedia.org/wiki/Pinzberg | Pinzberg | Pinzberg er en kommune i Landkreis Forchheim i Regierungsbezirk Oberfranken i den tyske delstat Bayern. Den er administrationsby for
Verwaltungsgemeinschaft Gosberg.
Geografi
Pinzberg ligger i Region Oberfranken-West.
Der er følgende landsbyer: Dobenreuth, Gosberg, Pinzberg, Elsenberg
Nabokommuner er (med uret fra nord):
Wiesenthau, Leutenbach, Kunreuth, Effeltrich, Forchheim |
554887 | https://da.wikipedia.org/wiki/Hanna%20Gu%C3%B0r%C3%BAn%20St%C3%A9fansd%C3%B3ttir | Hanna Guðrún Stéfansdóttir | Hanna Guðrún Stéfansdóttir (født 11. februar 1979) er en islandsk håndboldspiller. Hun spiller på Islands håndboldlandshold, og deltog under VM 2011 i Brasilien.
Referencer
Håndboldspillere fra Island |
178941 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Den%20nordkinesiske%20sletta | Den nordkinesiske sletta | Den nordkinesiske sletta (kin. 华北平原, Huáběi Píngyuán) er eit slettelandskap nordaust i Kina. Landskapet er bygd opp av mangeårige avsetjingar frå Huangelva og er den største alluviale sletta i Aust-Asia. Sletta dekkjer rundt 409 500 kvadratkilometer, det meste under 50 moh.
Sletta er avgrensa av Yanshanfjella i nord og Taihangfjella i vest. I sør går ho over i Yangtzesletta. Frå nordaust til søraust ligg ho ved Bo Hai-bukta, høgdedraga på Shandonghalvøya og mot Gulehavet. Huangelva renn gjennom sletta og ut i Bo Hai.
Den sørlege delen av sletta blir tradisjonelt omtalt som sentralsletta (中原, Zhōngyuán), og er rekna som årestaden for kinesisk sivilisasjon.
Sletta er i dag eit av dei tettast folkesette områda i verda.
Den kinesiske hovudstaden Beijing ligg på den nordaustlegaste fliken av sletta saman med hamne- og industribyen Tianjin.
Sletta er det viktigaste produksjonsområdet i Kina for sorghum, hirse, mais og bomull. Ein dyrkar også mykje kveite, sesam, peanøtter og tobakk her.
Dagangfeltet i Tianjin og Shenglifeltet i nordvestlege Shandong er store og viktige oljefelt.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Den nordkinesiske slette» frå , den 23. mars 2011.
Sletter i Kina |
80959 | https://is.wikipedia.org/wiki/Juice | Juice | Juice er kvikmynd um fjóra stráka sem leiðast út í glæpi. Ein af fyrstu myndum sem Tupac Shakur lék í.
Glæpamyndir
Bandarískar kvikmyndir |
7860444 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Villa%20Corzo | Villa Corzo | Villa Corzo är en ort i Mexiko. Den ligger i kommunen Villa Corzo och delstaten Chiapas, i den sydöstra delen av landet, km sydost om huvudstaden Mexico City. Villa Corzo ligger meter över havet och antalet invånare är .
Terrängen runt Villa Corzo är kuperad söderut, men norrut är den platt. Den högsta punkten i närheten är Loma La Corona, meter över havet, km sydost om Villa Corzo. Runt Villa Corzo är det ganska glesbefolkat, med invånare per kvadratkilometer. Villa Corzo är det största samhället i trakten. Omgivningarna runt Villa Corzo är en mosaik av jordbruksmark och naturlig växtlighet.
Savannklimat råder i trakten. Årsmedeltemperaturen i trakten är °C. Den varmaste månaden är april, då medeltemperaturen är °C, och den kallaste är augusti, med °C. Genomsnittlig årsnederbörd är millimeter. Den regnigaste månaden är juni, med i genomsnitt mm nederbörd, och den torraste är februari, med mm nederbörd.
Kommentarer
Referenser
Orter i Chiapas |
732479 | https://da.wikipedia.org/wiki/Oscar%20Almgren | Oscar Almgren | Oscar Almgren (9. november 1869 i Stockholm - 13. maj 1945 i Uppsala) var en svensk arkæolog. Han blev i 1913 udnævnt til professor i nordisk og sammenlignende oldkundskab ved Uppsala universitet.
Han blev student i Södermalm i 1886 og indledte sine studier samme år ved Uppsala universitet. Han blev fil.kand. i klassiske og nordiske sprog i 1889 og begyndte så at interessere sig for arkæologi. I 1897 blev han fil.dr. og docent i sammenlignende oldkundskab. Oscar Almgren blev tillige i 1910 antikvar ved Vitterhetsakademin. 1914-1925 var han professor i arkæologi ved Uppsala universitet.
Oscar Almgren blev udnævnt til æresmedlem af Stockholms nation i Uppsala 1912 og af Upplands nation 1915, desuden æresmedlem af Finska fornminnesföreningen i 1920, han blev æresdoktor ved universitetet i Königsberg i 1924 og æresmedlem af svenska fornminnesföreningen i 1930.
1901-1941 var han tillige medlem af Upplands fornminnesförening, 1910-18 sekretær og redaktør for foreningens tidsskrift og 1910-17 foreningens skattmästare.
Almgren deltog aktivt i dannelsen af Disastiftelsen i 1927 og stiftelsen af Geijersgården i 1934.
Almgren deltog i feltarbejdet i flere tilfælde som ved undersøgelsen af Läby runestensbro, på Åloppeboplatserna, under udgravningen af Hågahögen og andre steder.
Forfatterskab
Studien über nordeuropäische Fibelformen der ersten nachchristlichen Jahrhunderte mit Berücksichtigung der provinzialrömischen und südrussischen Formen, Stockholm 1897. Almgrens internationellt omtalade avhandling, nytrycktes i Leipzig 1923.
Från Uppländska gravfält - flera av delarna 1898-1921
Sveriges fasta fornlämningar 1904 - 3:e upplagan 1934
Kung Björns håg och andra fornlämingar vid Håga, på föranstaltande av H. K. H. Prins Gustaf Adolf undersökta 1902-03. Stockholm 1905
Uppländska stenåldersboplater, Fornvännen, Årgång I, 1906
Älgbilden från Alunda, jämte några ord om stenåldersfolken i Uppland - Upplands fornminnesförenings tidskrift 1910-12.
Die älter Eisenzeit Gotlands, 1912
Zur Bedeutung des Markomannenreiches, Mannus 1913.
Handledning i kulturminnesvård, Uppsala 1924.
Hällristningar och kultbruk bidrag till belysning av de nordiska bronsåldersristningarnas innebörd, Stockholm 1927.
Om tillkomsten av 1630 års antikvarie-institution, artikel i Fornvännen 1931.
Våra minnesmärken från Hedenhös, Stockholm 1933.
Nordische Felszeichnungen als religiöse Urkunden, Frankfurt am Main 1934.
På internettet
Oscar Almgren: "Förhistoriska flintgrufvor i Skåne" (Fornvännen 1, 1906, s. 51-52)
Oscar Almgren: "Stenåldersboplatsen vid Säter i Kvarsebo socken" (Fornvännen 1, 1906, s. 118)
Oscar Almgren: "Svenska fornminnesföreningens sommarmöte i Jönköping den 11-13 juni 1906" (Fornvännen 1, 1906, s. 179-180)
Oscar Almgren: "Uppländska stenåldersboplatser" (Fornvännen 1, 1906, s. 1-19, 101-118)
Oscar Almgren: "Undersökning och beskrifning af förhistoriska fornlämningar i Sverige under år 1906" (Fornvännen 1, 1906, s. 291-298)
Oscar Almgren: "Nordiska stenåldersskulpturer" (Fornvännen 2, 1907, s. 113-125)
Oscar Almgren: "Vikingatidsgrafvar i Sagån vid Sala" (Fornvännen 2, 1907, s. 1-19)
Oscar Almgren: "Symboliska miniatyryxor från den yngre järnåldern" (Fornvännen 4, 1909, s. 39-42)
Oscar Almgren: "Ett karelskt stenvapen med älghufvud funnet i Uppland" (Fornvännen 6, 1911, s. 152-164)
Oscar Almgren: "En uppländsk bronsåldershydda" (Fornvännen 7, 1912, s. 132-151)
Oscar Almgren: "De pågående undersökningarna om Sveriges första bebyggelse: installationsföreläsning vid Upsala universitet den 15 jan. 1914" (Fornvännen 9, 1914, s. 1-16)
Oscar Almgren: "Ett uppländskt gravfält med romerska kärl" (Fornvännen 11, 1916, s. 76-103)
Noter
Nekrologer
Birger Nerman: "In memoriam : Oscar Almgren: 9. 11. 1869-13. 5. 1945" (Fornvännen 40, 1945, s. 359-361)
Oscar Almgren in memoriam, Sune Lindqvist, årsskriften Uppland 1945, s. 87-94
Arkæologer fra Sverige
Personer fra Stockholm
Ansatte ved Uppsala Universitet
Medlemmer af Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien
Svenskere i 1800-tallet
Svenskere i 1900-tallet
Faglitterære forfattere fra Sverige |
6572496 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Alcudia%20de%20Veo%20%28kommunhuvudort%29 | Alcudia de Veo (kommunhuvudort) | Alcudia de Veo är en kommunhuvudort i Spanien. Den ligger i provinsen Província de Castelló och regionen Valencia, i den östra delen av landet, km öster om huvudstaden Madrid. Alcudia de Veo ligger meter över havet och antalet invånare är .
Terrängen runt Alcudia de Veo är kuperad, och sluttar österut. Den högsta punkten i närheten är Espadà, meter över havet, km sydväst om Alcudia de Veo. Runt Alcudia de Veo är det glesbefolkat, med invånare per kvadratkilometer. Närmaste större samhälle är Onda, km nordost om Alcudia de Veo. I omgivningarna runt Alcudia de Veo
Ett kallt stäppklimat råder i trakten. Årsmedeltemperaturen i trakten är °C. Den varmaste månaden är juli, då medeltemperaturen är °C, och den kallaste är januari, med °C. Genomsnittlig årsnederbörd är millimeter. Den regnigaste månaden är november, med i genomsnitt mm nederbörd, och den torraste är maj, med mm nederbörd.
Kommentarer
Källor
Externa länkar
Orter i regionen Valencia |
15829 | https://da.wikipedia.org/wiki/1806 | 1806 | Året 1806 startede på en onsdag.
Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808
Se også 1806 (tal)
Begivenheder
Januar
8. januar - Kapkolonien bliver en britisk koloni
Marts
1. marts - det første postbud i Danmark, en ”fodpost”, udbringer 320 breve i København
Juni
6. juni - ved en kongelig resolution påbydes opførelse af amtslige sygehuse
Juli
12. juli - seksten tyske delstater forlader det tysk-romerske rige og danner Rhinforbundet
August
6. august – Frans 2. nedlægger den tysk-romerske kejserkrone, og det tysk-romerske rige ophører med at eksistere efter at det nærmest var faldet fra hinanden efter Napoleon Bonapartes erobringer
Oktober
9. oktober - Preussen erklærer Frankrig krig og indleder derved den Fjerde koalitionskrig
14. oktober – Napoleon 1. af Frankrig sejrer over Preussen ved Jena og Auerstedt.
27. oktober – Napoleon 1. af Frankrig rykker ind i Berlin efter at have tilføjet de "uovervindelige" preussiske styrker store nederlag
November
21. november - fra det erobrede Berlin udsteder kejser Napoleon dekret om fastlandsspærringen, der forbyder al handel med England
December
1. december - Danmarks første bemandede ballonopstigning finder sted i København
Født
21. marts – Benito Juárez, mexicansk præsident og frihedshelt.
Dødsfald
16. marts – Johann Clemens Tode, dansk læge og forfatter (har lagt navn til Todesgade).
Eksterne henvisninger
06
Artikler om enkelte år |
2860937 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Pseudofentonia%20tiga | Pseudofentonia tiga | Pseudofentonia tiga är en fjärilsart som beskrevs av Alexander Schintlmeister 1997. Pseudofentonia tiga ingår i släktet Pseudofentonia och familjen tandspinnare. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Tandspinnare
tiga |
511586 | https://da.wikipedia.org/wiki/Arvid%20August%20Afzelius | Arvid August Afzelius | Arvid August Afzelius (født 6. maj 1785 på Fjällåkra i Vestergötland, død 25. september 1871 i Enköping) var en svensk præst, folklorist og digter.
Afzelius, der blev student i Uppsala 1803 og præsteviet 1811, levede i Stockholm, dels som lærer, dels som ekstraordinær hofprædikant indtil 1820, da han blev præst i Enköping i Uppland. Her tilbragte han hele resten af sit liv. Kort efter, at Afzelius var kommen til Stockholm, stiftedes Götiska förbundet. Afzelus blev straks indvalgt, og ved sin begejstring for alt, hvad nordisk var, sin rigdom på ideer og sin energi blev han et af forbundets mest fremragende medlemmer. Hans interesser gik i begyndelsen især i oldnordisk retning, og den første frugt heraf blev en oversættelse af Hervara saga (1811), hvilket arbejde bragte ham i forbindelse med Rasmus Nyerup, der atter gjorde ham bekendt med Rasmus Rask.
Således indlededes der et frugtbart samarbejde mellem svenske og danske videnskabsmænd, som fortsattes gennem årene. Da Rask senere å sin store rejse kom til Stockholm, boede han i halvandet år som gæst i Afzelius’ hus; de to venner tilvejebragte da i forening udgaver af begge Eddaerne, og Afzelius fuldendte tillige sin oversættelse af Sæmund den vises Edda, et arbejde, der havde optaget ham i 6 år. Samtidig udførte Afzelius et andet arbejde, der også stod i nær forbindelse med den götiske bevægelse. En stor del af sin barndom havde han tilbragt hos sin farfader, en gammel bonde i Vestergötland, hvor de gamle sagn og sange endnu levede på folkets læber; hans sans for disse blev tidlig vakt, og hans fine øre og ypperlige hukommelse satte ham i stand til at samle et betydeligt forråd af dem.
1814-15 udgav han en samlingTraditioner af svenska folkdanser (142 melodier) og 1814-17 den langt værdifuldere samling Svenska folkvisor från forntiden, udgivet sammen med E.G. Geijer (3 bind). Skønt samlingen bærer både Geijers og Afzelius’ navne som udgivere, skyldes der dog ikke Geijer andet end den smukke og interessante indledning, medens stoffet er samlet af Afzelius, dog med betydelige bidrag fra L.F. Rääf; den musikalske del er bearbejdet af Hæffner.
Skønt udgaven ikke svarer til en senere tids fordringer – Afzelius var ikke fri for at ville pynte på viserne, navnlig ved at give dem et ældre præg – har den utvivlsomt haft en lignende betydning for Sverige som dens forgænger, Abrahamson, Nyerup og Rahbeks samling for Danmark. Fra denne skiller den sig blandt andet ved kun at have optaget viser fra folketraditionen. En ny udgave, betydelig udvidet og med en fyldig kommentar, blev 1880 udgivet af Richard Bergström og Leonard Höijer.
Et værk, som optog Afzelius’ største interesse lige fra 1830, var det ejendommelige Svenska folkets sagohäfder, eller fäderneslandets historia, sådan hon lefvat och till en del ännu lefver i sägner, folksånger och minnesmärken (11 bind, 1839-70), af hvilke navnlig de første dele er blevne meget læste og flere gange optrykte. I 1848 udkom hans Afsked af svenska folksharpan med bidrag till svenska folksångens historia.
Også som original digter er Afzelius optrådt, men kun ét af hans digte er videre kendt, det er Neckens polska Djupt i hafvet på de mantehällen, som til gengæld er kendt og sunget i hele Norden, hvilket dog nok væsentlig skyldes den dejlige melodi, en vestgötisk polska (benyttet i Elverhøj). I 1901 udkom en efterladt selvbiografi af Afzelius, den går dog kun til 1821.
Kilder
Præster fra Sverige
Etnologer fra Sverige
Faglitterære forfattere fra Sverige
Digtere fra Sverige
Svenskere i 1700-tallet
Svenskere i 1800-tallet
Personer fra Västergötland
Salmonsens
Svensksprogede forfattere fra Sverige |
94704 | https://is.wikipedia.org/wiki/Gottorp | Gottorp | Gottorp er eyðibýli við vestanvert Hópið í Vestur-Húnavatnssýslu, rétt vestan við ósa Víðidalsár. Lauritz Gottrup lögmaður á Þingeyrum stofnaði býlið út úr jörðinni Ásbjarnarnesi, á rústum gamals eyðibýlis sem hét Þórdísarstaðir, rétt fyrir aldamótin 1700 (líklega 1694 eða 95) og lét býlið heita Gottrup eða Gottorph í höfuðið á eigandanum. Orsök þess að lögmaðurinn lét byggja ætla menn að hafi verið að jörðin sjálf, Ásbjarnarnes myndi eyðileggjast vegna ágangs sands. Í Sjávarborgarannál (skr. 1727-1729) segir svo frá árið 1692: Þá féll sandur yfir allan bæinn Ásbjarnarnes í Vestarahópi (er Víga-Barði bjó á forðum) og aftók hann hreint, ásamt tún allt. Kom þetta sandfallsrok og drif úr Þingeyrasandi í sterku norðanveðri. Var þar eftir bærinn (sem nú er nefndur) Gottrup settur á einn útarm eður tanga áðurtéðrar jarðar, og er nú 10 hndr. leiga. (Annálar 1400-1800, IV, 314-315).
Ættarnafnið Gottrup er frá Suður-Slésvík, kennt við Gottorp Slot. Fyrri liður nafnsins er talinn vera mannsnafnið Goti en seinni liðurinn samsvarar orðinu þorp. Hertogaættin sem kennd var við Gottorp var komin af Friðriki I Danakonungi. Suðurjóskir hertogar sátu í Gottorp frá 1268-1713 en síðan voru þar herbúðir frá 1850-1945. Frá 1947 er þar minja- og skjalasafn fyrir Suður-Slésvík.
Í Gottorp þykir fagurt um að litast niður við Hópið þar sem Skollanes gengur norður í vatnið. Stapi er um 60 metra hár klettur sem er í miðju landi jarðarinnar og sést víða að.
Síðari hluta 19. aldar áttu þeir Þingeyrarfeðgar Ásgeir Einarsson, f. 1809, alþingismaður og síðar sonur hans, hinn kunni hesta- vísna- kvenna- og vínmaður Jón Ásgeirsson, f. 1839 Gottorp, ásamt fleiri jörðum við Húnafjörð og vötnin þar (Þingeyrar, Leysingjastaði, Geirastaði, Sigríðastaði, Ásbjarnarnes og Gottorp).
Um skeið, 1836-37 bjó í Gottorp Vatnsenda-Rósa, sem löngu var landskunn af vísum sínum, en ekki síður vegna ástamála sinna. Í Gottorp bjó hún ásamt elskhuga sínum, Gísla Gíslasyni áður en þau fluttust til Ólafsvíkur og giftust þar. Vatnsenda-Rósa bjó áður um skeið á Vatnsenda sem er býli vestan við sem Gottorp og stendur við norðurenda Vesturhópsvatns. Rósa bjó þar með manni sínum Ólafi og viðhaldi sínu Natani Ketilssyni sem frægur var fyrir lækningar sínar, en var síðar myrtur og morðingjarnir (Friðrik og Agnes) tekin af lífi í síðustu aftöku á Íslandi 12. janúar 1830.
Á fyrri hluta 20. aldar (1908-1942) bjó í Gottorp rithöfundurinn og hestamaðurinn Ásgeir Jónsson frá Gottorp, f. 1876, sonur Jóns Ásgeirssonar frá Þingeyrum, en Ásgeir er jafnan er kenndur við Gottorp. Ásgeir skrifaði bækurnar Horfnir góðhestar, I og II bindi Forystufé og Samskipti manns og hests eftir miðja öldina.
Við Kerlingarsíki er heimagrafreitur sem gerður var árið 1963 og var það síðasti heimagrafreitur sem leyfi var gefið fyrir á Íslandi. Þar voru hjónin frá í Gottorp, Ásgeir og kona hans Ingibjörg Björnsdóttir, f. 1886, lögð til hvílu í steyptu grafhýsi. Þar hjá var Blesi, hinn frægi hestur Ásgeirs, heygður á staðnum þar sem hann stóð jafnan og horfði yfir til æskustöðvanna í Vatnsdalnum.
Um miðja 20 öldina eignaðist bróðursonur Ásgeirs, Steinþór Ásgeirsson, f. 1912 verktaki í Reykjavík, jörðina og rak þar hrossabú um áratugaskeið, en bjó þar ekki sjálfur. Í dag er jörðin enn í eigu þessarar sömu ættar, því hana eiga dóttir Steinþórs og tveir synir hennar. Íbúðarhúsið í Gottorp stendur enn og er notað sem sumarbústaður.
Austur-Húnavatnssýsla
Íslensk eyðibýli |
1045202 | https://da.wikipedia.org/wiki/Finland%201943 | Finland 1943 | Finland 1943 er en dansk dokumentarisk optagelse fra 1943.
Handling
Tammerfors er en af Finlands største industribyer, trods talrige bombeangreb går livet sin sædvanlige gang. Hverdagslivet i Helsingfors. Optagelser af en gammel storbonde på landet. En professorfamilie på sommerophold arbejder ved land- og skovbrug. En 18-årig soldat har orlov, der læses Tarzan-bøger. Kexholm havde før 1939 12.000 indbyggere, nu er byen næsten udslettet, men ca. 1300 mennesker er alligevel vendt hjem. En karelerbonde tilsår sin mark. Ved Summa brød russerne i vinterkrigen den finske front under blodige kampe. Skoven er mejet ned af granatilden og byen udslettet. Nu kommer kvinderne tilbage. 80 % af husene i Wiborg blev ødelagt. Major Arno Tuurma står for Wiborgs genopbygning.
Referencer
Eksterne henvisninger
Dokumentariske optagelser
Danske film fra 1943
Finlands historie |
3300896 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Anagnota%20coccinea | Anagnota coccinea | Anagnota coccinea är en tvåvingeart som beskrevs av Rohacek och Amnon Freidberg 1993. Anagnota coccinea ingår i släktet Anagnota och familjen sumpflugor. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Sumpflugor
coccinea |
995850 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ionstyrke | Ionstyrke | Ionstyrke () er et mål for en ionisk opløsning. Den er givet ved:
hvor angiver den enkelte iontype, er koncentrationen af ionen, og er ionens valens. I opløsningen er der forskellige iontyper.
Eksempel
I en 1 M opløsning af natriumchlorid (NaCl, køkkensalt) er der natrium- og chlorid-ioner:
Hvis saltet er helt dissocieret, har hver ion derfor en koncentration på 1 M og en valens på henholdsvis +1 og -1. Ionstyrken af opløsningen er derfor:
Kildehenvisninger
Fysisk kemi |
20447 | https://fo.wikipedia.org/wiki/.so | .so | .so er eitt alnets-tjóðarøkisnavn, sum er bílagt til Somalia.
Økisnavn
Somalia |
213056 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Liv%20Holtskog | Liv Holtskog | Liv Holtskog () var ein norsk diktar.
Ho debuterte i 1966 med diktsamlinga Kanskje ein –, og har sidan skrive 16 diktsamlingar til.
Holtskog var frå Gvarv og dreiv slektsgarden der saman med mannen sin. Ho hadde ikkje høgare utdanning, men tok ymse kurs, gjennomførte studiereiser og dreiv sjølvstudium i litteratur.
Liv Holtskog vart gravlagt på Nes kyrkjegard på det som ville ha vore 80-årsdagen hennar, 4. august 2014.
Diktsamlingar
1966 – Kanskje ein –
1969 – Dagane millom
1971 – Skurdesong
1974 – Det lova landet
1976 – Før vatn flør
1979 – Så kort ein sommar menneska har
1981 – Menneskebildet
1983 – Glasberget
1984 – Det roper frå båe bredder
1986 – Enno eig me lengsle
1987 – Synsk jord
1988 – Tvillingsjelers ferd
1990 – Månen veit ikkje at han lyser
1992 – Ferda frå Theben
1994 – Gje meg ikkje noko som liknar
1996 – Ein diktars heimland – dikt i utval
1999 – Held på å lære dei dødes språk
2007 – I eitt med vinden og vatnet
Referansar
Bakgrunnsstoff
Intervju med Liv Holtskog i Varden, 4. august 2004
Intervju med Liv Holtskog i Telen, 29. september 2007
Intervju med Liv Holtskog i Dag og Tid, 5. desember 1996
Digitaliserte bøker av Liv Holtskog hjå Nasjonalbiblioteket
Folk frå Sauherad
Forfattarar frå Telemark
Norske lyrikarar
Norske skjønnlitterære debutantar i 1966
Nynorskforfattarar |
152436 | https://nn.wikipedia.org/wiki/V%C3%A9zelay | Vézelay | Vézelay er ein liten bykommune som fungerer som lokalt administrasjonssenter for området Avallon i departementet Yonne, 45 km frå Auxerre, i regionen Bourgogne-Franche-Comté sør-aust for Paris i Frankrike. Byen er vidgjeten for den store klosterkyrkja Basilique Sainte-Marie-Madeleine de Vézelay, som høyrde til eit benediktinar-abbedi som seinare vart rive ned, og har spela ei viktige rolle i den europeiske soga ved mellom anna å ha vore eit slags utgangspunkt for to av krosstoga.
Vézelay ligg på toppen og i sidene av ein ås på den venstre bredda av elva Cure, i ei høgd over havet på mellom 170 og 339 meter. Mot sør og nord er åssidene bratte, og byen er difor berre lett tilgjengeleg frå vest. Hovudgata fylgjer åskammen fram til Basilique Sainte-Marie-Madeleine, som er dominerande plassert ved enden av åskammen. Byen og kyrkja er ført opp på verdsarvlista til UNESCO.
På grunn av landskapet fekk byen namnet Vézelay-la-Montagne («Fjell-Vézelay») i 1793. Talet på innbuarar var då 1300, medan det i året 2006 ikkje var på meir enn 473.
Ein bymur i 1,9 kilometers lengd, opptil ti meter høg og gjennomsnittleg to meter tjukk, vart bygd langs åssida på byrjinga av 1100-talet. Dei fem forsvarstårna er frå 1300-talet.
Historie
Om lag 858 e.Kr. vart det skipa eit nonnekloster i det som då var ein landsby nedanfor åsen, det noverande Saint-Père som elva Cure renn gjennom. Namnet på Saint-Père var då Vezeliacus, som seinare vart til Vizeliac, og til sist Vézelay, etter at klosteret var flytta opp på åsen og omgjort til munkekloster som fylgje av eit åtak i 873 av normannarar som kom opp elva Cure via elvene Yonne og Seinen. Dette benediktinarklosteret var vigsla til Jomfru Maria og apostlane Sankt Peter (saint Pierre) og Sankt Paulus (saint Paul).
I 1034 reforrmerte abbed Geoffroy abbediet og overtydde sine samtidige om at abbediet hysa restane etter Maria Magdalena (Marie-Madeleine). Dette utløyste ofringar og donasjonar, og klosteret vart eit pilegrimsmål som òg kom innbuarane i landsbyen til gode; landsbyen vart med tida til ein liten by. Men fyrst i 1050 vart Maria Magdalena offisiell helgen for abbediet ved eit paveleg dokument. Abbediet i Cluny i Burgund vart då tiltrekt av Vézelays bløming og la det under seg.
I 1146 preika Bernard frå Clairvaux i Vézelay for det andre krosstoget, og på denne staden i byen vart det bygd ei minnekyrkje som det framleis finst leivningar etter: la Cordelle. Philippe Auguste og Ricard Løvehjarta møtte kvarandre her i 1190 i samband med det tredje krosstoget. Men på 1200-talet byrja nedgangen for abbediet, i og for seg til liks med ein nedgang for klostervesenet generelt og benediktinarorden spesielt. Pave Clement IV sette då i gang undersøkingar for å kome fram til årsakene til denne nedgangen, og etter å ha gjennomført ei høgtideleg verifikasjon av Maria Magdalenas relikviar 24. april 1267, bløma Vézelay opp att.
Men i 1279 proklamerte paven at eit lik som var attfunne i Saint-Maximin-la-Sainte-Baume (i departementet Var) i Søraust-Frankrike var Maria Magdalenas rette lekam. Etter legender og den lokale tradisjonen hadde Maria Magdalena levd eit botferdig liv i grotta Sainte-Baume i dette distriktet i fleire år, og var difor lagt i krypten i kyrkja Saint Maximin. Dette fekk det til å gå nedover att med Vézelay, som i 1280 vart lagt meir eller mindre fullstendig under kongeleg dominans. Ved slutten av den franske revolusjonen hadde Vézelay mista byprivilegia, folketalet sokk og byen vart redusert til ein liten tettstad.
Kyrkjer i Vézelay
I tillegg til Basilique Sainte-Marie-Madeleine de Vézelay, som vart restaurert under arkitekten Viollet-le-Duc i 1840 og frametter, har det vore to andre kyrkjer i byen, Saint-Étienne, og Saint-Pierre. Det står litt att av Saint-Étienne, men av Saint-Pierre står det berre att eit tårn frå 1600-talet med tårnur.
Byar i Bourgogne-Franche-Comté
Byar i Frankrike
Verdsarv i Frankrike
Yonne |
872926 | https://da.wikipedia.org/wiki/Splitalbum | Splitalbum | Et splitalbum er et musikalbum hvor to eller flere bands eller kunstnere går sammen for at udgive et fælles album. Splitalbum reducerer udgifterne ved at udgive et album, ligesom det kan give større omtale at udgive sammen med andre bands. Dette gør at splitudgivelser ofte ses blandt nystartede bands og undergrundsmusik.
Et eksempel på et splitalbum er The Forest Is My Throne / Yggdrassil mellem de to norske metalbands Satyricon og Enslaved.
Album |
194962 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Sj%C3%B8is | Sjøis | Sjøis (eller havis) er frose sjøvatn og dekker store havområde, både nord og sør på jordkloden. Sjøis frys når havet blir avkjølt under frysepunktet, ganske nært -1,8 °C. Viss sjøisen er brekt opp i mange små flak, blir han kalla drivis.
I nord er utbreiinga av sjøis om vinteren sør til Austersjøen og Newfoundland i Atlanterhavet, og sør til Alaskahalvøya og Japan i Stillehavet. Sjøisen i Arktis dekker eit område tilsvarande Europa og skil eit forholdsvis varmt arktisk hav frå ein kald atmosfære. Han har den maksimale utbreiinga si i mars månad og når eit minimum i september. Gjennomsnittleg tjukkleik er 2-3 meter. Isen kan smelte både frå oversiden og undersida ved kontakt med varm luft eller varme havstraumar. Store område med ope hav mellom sjøisen vert kalla polynja.
Sjøisen er i rørsle, driven av vinden på oversida eller havstraumane på undersida. Dette fører til regionale skilnader i isdekket, og store svingingar frå år til år. Det er ei gjennomsnittleg drift av sjøisen frå Beringstredet mellom Alaska og Sibir mot Grønland og Svalbard, dette kallast den transpolare drifta. Dette vart første gongen dokumentert då Fridtjof Nansen navigerte «Fram» over Polhavet i åra 1893–1896.
I Antarktis dekkast havet nord til omtrent 60 °S av sjøis kvar vinter. Sjøisen i Antarktis har ei større endring av arealet gjennom året enn i nord, fordi det ikkje er nokre kontinent som avgrensar utbreiinga nordover. Sjøisen i sør er difor tynnare, og det aller meste smeltar kvar sommar, og frys igjen neste vinter. Dette blir kalla førsteårs sjøis. Overlever sjøisen ein sommar blir kalla han fleirårsis.
Målingar av sjøis
Ved hjelp av satellittmålingar har ein gode observasjonar av isutbreiinga frå 1979 og fram til i dag, medan informasjon lenger tilbake i tid er meir usikker. Den europeiske miljøsatellitten Envisat og amerikanske satellittar fotograferer både Arktis og Antarktis og gjer isobservasjonar. Desse vert handsama for nordlege Norskehavet og Svalbard av Meteorologisk institutt, og formidlast mellom anna gjennom Maritim radio. På Svalbard er Svalsat engasjert i å hente ned satellittdata frå 14 sirkumpolare satellittar, mellom anna fleire som gjer ismålingar.
Det er no mogleg å følgje utbreiinga av is dagleg med desse målingane. Variasjonen gjennom året er formidabel; 15 millionar km² på vinteren til 7 millionar km² på sommaren. Den årlege smeltinga og isveksten dekker altså eit område like stort som Australia.
Historisk rekord i Arktis i 2007
September 2007 nådde isutbreiinga i Arktis det lågaste nivået sitt sidan satellittmålingane starta i 1979. Samanlikna med gjennomsnittet for september i perioden 1979–2000 var isdekket 40 % mindre enn det pleier å vere.
Denne rekorden skuldast derimot ikkje berre auka temperatur, men òg uvanleg sterk vind som pressa store delar av isen sørover og på den måten førte til kraftig auke i smeltinga. Det totale skydekket over sommarsesongen var lågare enn tidlegare år og isen var tynnare enn før ved starten av smeltesesongen.
Årsaker til redusert sjøis
Det er brei semje blant klimaforskarar at det er temperaturauken som er hovudårsaka til at sjøisen i Arktis reduserast. Likevel er det ganske store skilnader mellom klimamodellane, og når dei bereknar at isen er borte på sommaren. Dei fleste bereknar ein vesentleg reduksjon dette hundreåret, og nokre modellar bereknar eit Arktis heilt utan sjøis i september 2100.
Noko av reduksjonen kan skuldast is som har drive ut mellom Svalbard og Grønland og smelta, noko er mindre frysing inne i Polhavet og noko skulda moglegvis at isen er pressa saman til tjukke skrugardar. Eit hovudproblem med utrekningane av smelting frå arealet er at det finst få målingar av istjukkleiken.
Nokre effektar av sjøisen
Sjøisen frys raskast i store opningar i isen som blir kalla polynjaer. Havet under blir då tilsett salt som blir pressa ut under frysinga og dette vatnet blir tungt nok til å søkke ned og danne botnvatnet i verdshava.
Sjøis reflekterer omkring 75 % av all solinnstråling, medan ope hav berre reflekterer omkring 15 %.
Mindre sjøis gjev auka energioverføring frå havet til atmosfæren. Lufta over isen blir dermed varma opp og det blir danna fleire skyer, som igjen gjer at det blir reflektert meir sollys. Modellresultat viser at i framtida er det om vinteren denne oppvarminga blir mest effektiv, fordi det då ikkje er nokre solinnstråling i Arktis.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Sjøis» frå , den 10. september 2011.
oppgav desse kjeldene:
Sjøis
Jordfenomen
Akvatisk økologi
Glasiologi |
1493356 | https://no.wikipedia.org/wiki/Thomas%20Gallon | Thomas Gallon | Thomas Gallon (født 28. november 1886, død 28. september 1945) var en canadisk friidrettsutøver.
Han representerte Canada under Sommer-OL 1912 i Stockholm, der han ble utslått i første runde på 400 meter.
Referanser
Eksterne lenker
Canadiske sprintere
Deltakere for Canada under Sommer-OL 1912
Friidrettsutøvere under Sommer-OL 1912
Fødsler i 1886
Dødsfall i 1945 |
555280 | https://da.wikipedia.org/wiki/Roza%20Otunbajeva | Roza Otunbajeva | Roza Isakovna Otunbayeva ( ; født 23. august 1950 i Osj) er en kirgisisk politiker, og har været præsident i Kirgisistan siden 3. juli 2010. Hun kom til magten efter optøjerne i Kirgisistan 2010, da præsident Kurmanbek Bakijev blev styrtet.
Kirgisistans præsidenter
Politikere fra Kirgisistan |
832907 | https://da.wikipedia.org/wiki/Tobias%20Elleb%C3%A6k | Tobias Ellebæk | Tobias Ellebæk (født 15. maj 1992 på Mors) er en dansk håndboldspiller, der spiller for Frisch Auf Göppingen. Han kom til klubben i 2020. Han har tidligere optrådt for Mors-Thy Håndbold, Stoholm Håndbold og Aalborg Håndbold.
Han har op til flere U-landsholdskampe på CV'et.
Han er storebror til FCM's Louise Hansegaard Ellebæk.
Eksterne henvisninger
Hbold - Tobias Ellebæk
EHF - Tobias Ellebæk
Personer fra Mors
Håndboldspillere fra Danmark
Håndboldspillere fra HF Mors
Håndboldspillere fra Mors-Thy Håndbold
Håndboldspillere fra Aalborg Håndbold |
602144 | https://no.wikipedia.org/wiki/Tony%20Laureano | Tony Laureano | Tony Laureano er en black metal-trommeslager opprinlig fra Puerto Rico. Han har spilt for mange band, deriblant Dimmu Borgir, Nile, Angelcorpse, Malevolent Creation, God Dethroned, Acheron, Aurora Borealis, Belphegor, Nachtmystium, 1349 og Brujeria.
Diskografi
Naphobia
Of Hell (1995)
Aurora Borealis
Mansions Of Eternity (1996)
Relinquish (2005)
Acheron
Those Who Have Risen (1998)
Angelcorpse
The Inexorable (1999)
God Dethroned
Ravenous (2001)
Internecine
Book Of Lambs (2002)
Nile
In Their Darkened Shrines (2002)
Malevolent Creation
Conquering South America (2004)
Nachtmystium
Assassins: Black Meddle, Part 1 (2008)
Black metal-musikere
Medlemmer av Dimmu Borgir
Trommeslagere fra USA
Puertoricanske musikere |
3591462 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Phyllophaga%20marilucasana | Phyllophaga marilucasana | Phyllophaga marilucasana är en skalbaggsart som beskrevs av María J. Cano och Moron 2002. Phyllophaga marilucasana ingår i släktet Phyllophaga och familjen Melolonthidae. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Skalbaggar
marilucasana |
343258 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Sunde%20kyrkje | Sunde kyrkje | Sunde kyrkje er ei arbeidskyrkje frå 1984 i Stavanger kommune, Rogaland fylke. Bygget er i vifteplan, av betong og murstein og er teikna av arkitekt Reidar Vollan. Kyrkja har 650 sitjeplassar.
Kjelder
Kyrkjer i Stavanger
Arbeidskyrkjer
Kyrkjer i Ytre Stavanger prosti
Norske kyrkjer frå 1984 |
240701 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Siffrey%20Point | Siffrey Point | Siffrey Point er eit lågt klippenes som stikk ut frå nordkysten av Trinityhalvøya, 10 km vest-nordvest for Cape Dubouzet. Det vart namngjeve av kaptein Jules Dumont d'Urville i 1838.
Kjelder
Nes på Trinityhalvøya |
1109622 | https://da.wikipedia.org/wiki/Arne%20Bybjerg%20Pedersen | Arne Bybjerg Pedersen | Arne Bybjerg Pedersen (født 17. juni 1928, død 13. november 2022 i Australien) var en dansk erhvervsmand, som i 1963 grundlagde Kalundborg-virksomheden Carmen Curlers, hvis elektriske papillotter de følgende år blev en stor succes. Bybjerg solgte i 1969 virksomheden til amerikanske Clairol, som på det tidspunkt var virksomhedens altdominerende kunde, og flyttede med sin familie til Queensland i Australien, hvor han drev et stort kvægbrug.
Interview
Interview med Arne Bybjerg Pedersen, DR-dokumentaren "Min egen vej", 1991
Se også
Carmen Curlers-produktet
Carmen Curlers (tv-serie)
Referencer
Eksterne henvisninger
15 fotos fortæller den virkelige historie bag et af Danmarks vildeste erhvervseventyr, på dr.dk
Tv-serien Carmen Curlers, DR 2022
Curlerkongen - historien om en dansk verdenssucces, DR 2022
Fabrikanter fra Danmark
Iværksættere fra Danmark |
2112103 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Anchiphiloscia%20kinolensis | Anchiphiloscia kinolensis | Anchiphiloscia kinolensis är en kräftdjursart som först beskrevs av Stefano Taiti och Franco Ferrara 1980. Anchiphiloscia kinolensis ingår i släktet Anchiphiloscia och familjen Philosciidae. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Gråsuggor och tånglöss
kinolensis |
713152 | https://da.wikipedia.org/wiki/Range%20Rover | Range Rover | Range Rover er en serie af luksuriøse offroadere, udviklet af Land Rover i 1960'erne og første gang introduceret i 1970.
Modellen er udstyret med permanent firehjulstræk, skruefjedre og en benzinmotor med 8 cylindre eller dieselmotor med 6 eller 8 cylindre.
Range Rover's konkurrenter er bl.a. Audi Q7, Mercedes-Benz M-klasse, Porsche Cayenne og Volkswagen Touareg.
Billeder
Se også
Range Rover Evoque
Range Rover Sport
Eksterne henvisninger
Officielt websted
Land Rover-modeller
Luksusbiler
Offroadere
Biler introduceret i 1970
Biler fra 1970'erne
Biler fra 1980'erne
Biler fra 1990'erne
Biler fra 2000'erne
Biler fra 2010'erne |
1993018 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Lensia%20exeter | Lensia exeter | Lensia exeter är en nässeldjursart som beskrevs av Totton 1941. Lensia exeter ingår i släktet Lensia och familjen Diphyidae. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Hydrozoer
exeter |
284401 | https://da.wikipedia.org/wiki/Anneliese%20van%20der%20Pol | Anneliese van der Pol | Anneliese Louise van der Pol (født 23. september 1984) er en hollandskfødt amerikansk skuespillerinde og sangerinde. Efter en tidlig karriere på musical-teatre, blev hun castet som Chelsea Daniels i Disney Channel-serien That's So Raven.
Van der Pol har også en karriere som sangerinde og har indspillet enkelte sange for The Walt Disney Company.
Eksterne henvisninger
Skuespillere fra USA |
802502 | https://no.wikipedia.org/wiki/John%20Baptist%20Yang%20Xiaoting | John Baptist Yang Xiaoting | John Baptist Yang Xiaoting (født 9. april 1964 i Shaanxi i Folkerepublikken Kina) er en kinesisk katolsk biskop.
Liv og virke
Prest
Han ble presteviet for bispedømmet Zhouzhi i 1991. Han studerte i Roma fra 1993 og tok doktorgrad i teologi ved Det pavelige universitet Urbaniana i 1999, og studerte så i USA 2000-02 der han tok mastergrad i sosioreligiøse studier. Senere var han viserektor ved det katolske presteseminar i Xi'an.
Biskop
Yang Xiaoting ble bispeviet med pavelig mandat og regjeringens approbasjon den 15. juli 2010 som koadjutor-biskop av Yan'an (med sete i Yulin) i provinsen Shaanxi i Folkerepublikken Kina. Ordinasjonen ble ledet av biskop Louis Yu Runchen av Hanzhong, og fant sted i Xiaoqiaopan kirke i fylket Jingbian i nærvær av syv vatikananerkjente biskoper: Anthony Dang Mingyan av Xi'an, Nicholas Han Jide av Pingliang, John Huo Cheng av Fenyang, Joseph Li Jing av Yinchuan/Ningxia, Joseph Tong Changping av Weinan og Joseph Han Yingjin av Sanyuan og hans forgjenger biskop Joseph Zong Huaide.
Yan'ans biskop Francis Tong Hui av Yan’an, som lider av Alzheimers sykdom, var også tilstede en kort stund.
Yan'an, som en lang periode under den kinesiske borgerkrig var base for Mao Zedong, har nå (2010) to biskoper, 20 prester, 24 nonner og 40.000 katolikker.
Episkopalgenealogi
Hans episkopalgenealogi er:
Kardinal Scipione Rebiba (1504-1577)
Kardinal Giulio Antonio Santori (1532-1602) * bispeviet 1566
Kardinal Girolamo Bernerio (1540-1611) *1586
Erkebiskop Galeazzo Sanvitale (1566-1622) *1604
Kardinal Ludovico Ludovisi (1595-1632) *1621
Kardinal Luigi Caetani (1595-1642) *1622
Kardinal Ulderico Carpegna (1595-1679) *1630
Kardinal Paluzzo Paluzzi Altieri degli Albertoni (1623-1698) *1666
Pave Benedikt XIII (1649-1730) *1675
Pave Benedikt XIV (1675-1758) *1724
Pave Klemens XIII (1693-1769) *1743
Kardinal Marcantonio Colonna (1724-1793) *1762
Kardinal Hyacinthe-Sigismond Gerdil (1718-1802) *1777
Kardinal Giulio Maria della Somaglia (1744-1830) *1788
Kardinal Carlo Odescalchi (1785-1841) *1823
Kardinal Costantino Patrizi Naro (1798-1876) *1828
Kardinal Serafino Vannutelli (1834-1915) *1869
Kardinal Domenico Serafini (1852-1918) *1900
Kardinal Pietro Fumasoni Biondi (1872-1960) *1916
Kardinal Antonio Riberi (1897-1967) *1934
Kardinal Ignatius Pi Shushi (1897-1978) *1949
Biskop Joseph Zong Huaide (1917-1997) *1958
Biskop Louis Yu Runchen (1931-) *1986
Biskop John Baptist Yang Xiaoting (1964-) *2010
Referanser
Personer fra Shaanxi
Kinesiske katolske biskoper
Linjen Rebiba |
89763 | https://is.wikipedia.org/wiki/Lincoln | Lincoln | Lincoln er borg í Lincolnshire á Austur-Englandi. Íbúar voru um 98.000 árið 2017. Þar er forn dómkirkja. Þorlákur helgi stundaði nám í Lincoln eftir miðja tólftu öld.
Borgir á Bretlandi
Borgir á Englandi |
452714 | https://da.wikipedia.org/wiki/Miki%20Mistrati | Miki Mistrati | Miki Mistrati (født 31. januar 1968) er en dansk journalist, der var nyhedschef og Ledende Redaktør for Ekstra Bladet. Manden bag Jagten, online-dokumentaren SnapDocs og online-debatprogrammet Frontalt. Sendes på Ekstrabladet.dk. Nu ejer af ByMikiMistrati
Mistrati har tidligere produceret over 50 dokumentarfilm., bl.a. gennem sit medejerskab af Bastard Film. Han har arbejdet for DR1, DR2, TV2-Nyhederne, Nordisk Film & TV, Bastard Film. Blandt hans dokumentarfilm er Den hemmelige tjeneste fra marts 1998 der førte til PET-kommissionen og Terrorist ved et tilfælde med Nagieb Khaja fra 2009.
Han er desuden medforfatter til Den Hemmelige Tjeneste – da PET blev afsløret fra 1999 og Magtens Bog fra 2002. I 2008 debuterede han som romanforfatter med bogen Solo.
Han er far til fodboldspilleren Vito Hammershøy-Mistrati.
Priser
Nils Uferprisen – Mindelegat for unge besværlige journalister 2000
Nyhedsprisen 2002
Cavlingprisen 2004. Sammen med journalisterne Thomas Stokholm, Jeppe Facius og Anders-Peter Mathiasen for deres dækning af Dan Lynge-sagen.
Victorprisen 2008. For dokumentarudsendelsen Opera – Med døden i kulissen
Dokumentar-prisen 2009
UNDPI Bronze 2011
Tutti Nello Stesso Piatto International Film Festival 2011.
The World Television Award 2014
Desuden nomineringerne: Cavlingprisen x 3, TV-Oscar x 2, Årets Dokumentar, Årets Program, Nyhedsprisen, IDFA 2009, Roma Fiction Festival 2009 og 2010. Hampton International Film Festival 2010. Shanghai TV Festival 2011. FN's internationale Film Festival 2011. Adolf Grimme Prize 2012. Cinema for Peace 2012. Festival delle Terre 2013. Food+Media Prize 2013. Lands Festival 2013. UNAFF Award 2013. One World Award 2014. Web Program Festival Intnl 2014.
Udpluk af film og tv-udsendelser
Rockerkrig, Den Hemmelige Tjeneste I-III, Sagen Elisabeth Wæver, Storhed og Fald, Livvagten, Skønhedsdronningen, SOS – nødråb fra et sygehusvæsen, Politiagenten I-II, Eksperimentet Isolation, Den Store Dræber, Pornobranchen på vrange, Gådefuld Død I-II, Æresdrab I-II, Svigt på Fælledgården, Bostedet Sjælør, Er Du Åndssvag?,
Opera – Med døden i kulissen (2007). Om arbejdsforholdene for kinesiske granithuggere der leverede stenene til A.P. Møllers Operahuset.
Spøgelsesbilisten
Terrorist ved et tilfælde
Dømt for Terror (2010). Om en muslim fra Danmark der blev dømt for terror i Bosnien i forbindelse med Terrorsagen fra Glostrup.
Chokoladens Mørke Side (The Dark Side of Chocolate, 2010). Om nutidig børneslaveri-lignende forhold i kakao-plantager i Elfenbenskysten.
Lyssky Chokolade (Shady Chocolate, 2012). En undersøgelse af den internationale chokoladeindustri og dens påstande om, at de bygger skoler og uddanner den lokale befolkning i det kakaoproducerende land Elfenbenskysten
Jagten på Slavebørn En SnapDocs (2013), der afslører, at trafficking af børn fra Burkina Faso ender i chokoladeindustrien
Smertefuld Sandhed En SnapDocs (2013), der sætter kritisk fokus på incest på Færøerne
Jagten på mistænkt Morder En SnapDocs (2014), der finder frem til manden, der er mistænkt for mordet på Jonas Thomsen
Bibliografi
Magtens Bog
Patter, Pik og Penge
Den Hemmelige Tjeneste – da PET blev afsløret
Dan Lynge – mit dobbeltliv
SOLO (roman 2008)
SPIN (roman 2011)
MAGT (roman 2012)
Bad Standing (2015)
Eksterne henvisninger
Henvisning
Journalister fra Danmark
Danskere i 1900-tallet
Faglitterære forfattere fra Danmark
Romanforfattere fra Danmark
Dansksprogede forfattere fra Danmark
Cavlingprismodtagere
Journalister ved Ekstra Bladet
Personer i Kraks Blå Bog |
501945 | https://da.wikipedia.org/wiki/Erann%20%28album%29 | Erann (album) | Erann er det tredje studiealbum fra den danske sanger og sangskriver Erann DD, der blev udgivet den 28. august 2006. Det debuterede som #3 på album-hitlisten. Albummet er produceret i samarbejde med Pharfar fra Bikstok Røgsystem.
Trackliste
Noter
"Alone Again (Naturally)" er en cover version af sangen af samme navn fra Gilbert O'Sullivan.
Hitlisteplacering
Referencer
Eksterne henvisninger
Erann på Discogs
Album fra 2006
Erann DD-album |
176712 | https://da.wikipedia.org/wiki/Israel%20Museum | Israel Museum | Israel Museum (hebraisk: מוזיאון ישראל) er staten Israels nationalmuseum. Det ligger i den vestlige del af Jerusalem ikke langt fra Knesset, og blev opført i 1965 under den daværende borgmester Teddy Kollek.
Museet dækker et areal på 50.000 m² med en have på 24.000 m² og har ca. 950.000 besøgende om året.
Der er fire afdelinger:
Kunstafdelingen med museumshaven, der blandt andet har skulpturer af Henry Moore.
Afdelingen for judaica og jødisk etnografi
En arkæologisk afdeling hvortil hører Bogens Helligdom ("The Shrine of the Book") med nogle af skriftrullerne fra Det Døde Hav.
En ungdomsafdeling.
Andet Tempel model
Et af de seneste tilføjelser til museet er en model af Jerusalem som det så ud under det andet tempels æra. Modellen rekonstruerer topografi og den arkitektoniske karakter af byen, som den var op til 66 CE, det år, hvor det store oprør mod romerne brød ud, der siden førte til destruktion af byen og templet. Oprindeligt bygget på grunden af Jerusalems Holyland Hotel; den model, som omfatter en kopi af Herodes' tempel, er nu en fast bestanddel af museets campus, der støder op til Shrine of the Book.
Galleri
Eksterne henvisninger
Museets hjemmeside
Om judaica på Det Kongelige Bibliotek
Museer i Israel
Museer etableret i 1965 |
1084165 | https://no.wikipedia.org/wiki/Stiftelsen%20Kristian%20Gerhard%20Jebsen | Stiftelsen Kristian Gerhard Jebsen | Stiftelsen Kristian Gerhard Jebsen er opprettet for å hedre minnet om Kristian Gerhard Jebsen og hans innsats for norsk og internasjonal skipsfart og næringsvirksomhet. Stiftelsen ble etablert i 2009 og hadde ved årsskiftet 2010/2011 en kapital på rundt 900 MNOK, penger som skal komme ulike samfunnsnyttige formål til gode. Aud Jebsen er initiativtager og donator til stiftelsen, som hun har etablert sammen med sine tre sønner. Stiftelsens tilsiktede varighet er 30 år.
Stiftelsen Kristian Gerhard Jebsen har en forholdsvis omfattende formålsbestemmelse, og har i sine første år i hovedsak konsentrert støtten om ulike prosjekter innenfor henholdsvis medisinsk forskning og maritim/marint rettet forskning. På disse områdene ønsker stiftelsen gjennom sin virksomhet å styrke en fri og uavhengig norsk forskning samt bidra til å bygge sterke internasjonale forskningsmiljøer. Stiftelsen har i den senere tid rettet oppmerksomheten også mot kulturfeltet og vedtok høsten 2011 også sin første kultursatsing. Fellesnevner for stiftelsens engasjement er en målsetning om å bidra til å realisere prosjekter på internasjonalt toppnivå.
Eksterne lenker
Stiftelsen Kristian Gerhard Jebsen
Norske stiftelser |
310338 | https://no.wikipedia.org/wiki/Svarte%20sekunder%20%28bok%29 | Svarte sekunder (bok) | For TV-serien basert på denne boka, se Sejer - svarte sekunder.
Svarte sekunder er en krimbok av den norske forfatterinnen Karin Fossum. Boka ble første gang utgitt i 2002 og har siden kommet i flere nye opplag. Boka ble godt mottatt av både lesere og anmeldere.
Handling
Helga Joners lille datter, Ida, skal bare ut en tur i kiosken for å kjøpe et blad og noe tyggis. Hun kommer aldri tilbake. Det blir en lang og vanskelig oppklaring for Sejer. Her fins det tilsynelatende ikke noe motiv, ingen logiske forklaringer. Samme kveld som Ida forsvant, kom fetteren hennes, Tomme, hjem veldig sent og hadde bulket bilen. Han oppfører seg veldig rart, er preget av det som har skjedd og er mye sammen med Willy – en kar som har vært innblandet i biltyverier og driver med narkotika.
Den mentalt tilbakestående Emil Johannes oppfører seg så rart at moren hans blir alvorlig redd for at noe har hendt. Han vil ikke slippe henne inn når hun banker på, og da hun endelig kommer seg inn i huset hans, lukter det forferdelig der.
Omsider blir Ida funnet nedfrosset, innpakket i en dyne på Lysjordet. Eneste sporet etterforskerne nå har er en rød fjær og nattkjolen Ida var iført.
Til brevvennen sin skrev Ida at hun kjenner noen som har en fugl. Moren har aldri hørt om denne fuglen. Den røde fjæren Konrad Sejer og Jacob Skarre finner i esken hennes blir et viktig spor. Skarre har også funnet frem til butikken som solgte den pene nattkjolen som Ida ble funnet i. Butikkekspeditøren klarer å gi en meget detaljert beskrivelse av personen som kjøpte nattkjolen.
Sejer og Skarre drar hjem til Elsa Mork, moren til Emil, fordi tegningen ligner veldig på henne. Hun nekter for å ha sett nattkjolen. Sejer prøver å lokke frem informasjon, men er redd for å skremme henne.
Referanser
Norske kriminalromaner
Bøker fra 2002 |
785111 | https://da.wikipedia.org/wiki/Jonas%20Salk | Jonas Salk | Jonas Edward Salk (født 28. oktober 1914 i New York, død 23. juni 1995 i La Jolla, Californien) var en amerikansk læge, medicinsk forsker og virolog, der stod i spidsen for det medicinske team, som udviklede den første succesrige poliovaccine.
Jonas Salk voksede op i New Yorks jødiske immigrantkvarter omkring East Harlem som søn af de jødiske indvandrere Daniel og Dora Salk og flyttede senere med familien til kvartererne Bronx og Queens.
Under 2. verdenskrig medvirkede Jonas Salk ved udviklingen af en influenzavaccine til det amerikanske militær.
Fra 1950 var Jonas Salk leder af afdelingen for virusforskning ved University of Pittsburgh, hvor en væsentlig del af hans arbejde var koncentreret om at bekæmpe og begrænse udbredelsen af den frygtede og smitsomme sygdom polio (tidligere børnelammelse), en smitsom virussygdom, som rammer hjerne og rygmarv og kan medføre lammelser i løbet af få timer.
I 1955 introducerede Jonas Salk den første poliovaccine, der var fremstillet af inaktiveret poliovirus og under udviklingsfasen i 1953 blev afprøvet på dyr og på Salk selv og hans egen familie.
Vaccinen, som gives i form af injektion, blev hurtigt massefremstillet, og omfattende massevaccinationer blev iværksat (også i Danmark fra slutningen af 1955), hvorefter polio i dag er en sjælden sygdom med få hundrede årlige tilfælde på verdensplan.
I 1960 grundlagde han Salk Institute for Biological Studies i La Jolla i Californien, som har udviklet sig til et betydningsfuldt medicinsk forskningscenter. Her fortsatte han sit arbejde med forskningsaktiviteter og forfattervirksomhed. Gennem den seneste del af sit liv arbejdede Salk med at forsøge at finde en vaccine mod HIV.
Eksterne henvisninger
www.jonassalklegacyfoundation.org - officiel website for The Jonas Salk Legacy Foundation
www.jonas-salk.org - The Jonas Salk Center, etableret af Jonas Salks familie med informationsmateriale for studerende og forskere
www.salk.edu - officiel website for Salk Institute for Biological Studies
Læger fra USA
Virologer |
84157 | https://da.wikipedia.org/wiki/Darum%20Kirke | Darum Kirke | Darum Kirke ligger i Darum Sogn i Esbjerg Kommune.
Tufstenskirke bygget omkring 1200 i romansk stil. Tårnet og våbenhus i sengotisk stil fra 1400-tallet. Tidligt, allerede i 1250-1300, blev skibet og koret forlænget. Man har fundet et stolpehul og grave, som muligvis stammer fra en tidligere trækirke.
I 1679 fik Bramming Hovedgård kirken af kongen. Indtil 1881 hørte den under denne gård, hvor den kom under møllerne i Darum, indtil den efter 1910 blev selvejende.
Kirken er i katolsk tid indviet til Sankt Laurentius, som er afbildet på en af statuerne fra en ældre, værdifuld sengotisk altertavle fra omkring 1500, hvoraf der er bevaret fem figurer, to står i kirken (apostlene Johannes og Peter), to på Nationalmuseet (Sankt Gertrud og Sankt Laurentius) og én på Varde Museum (Maria med barnet stående på måneseglen). Delene tilhørte en privat samler omkring 1875, hvor de så blev genfundet og sikret for kirken og museer.
I midten af 1800-tallet blev kirken kraftigt restaureret, og hele det middelalderlige interiør pillet ned.
Sankt Laurentius var en populær helgen i middelalderen. Han led martyrdøren i år 258 ved at blive levende ristet. Navnet Lars er udledt fra denne helgens navn.
Derudover er der en enestående fontehimmel til døbefonten fra 1652 (ifølge malet årstal), men tallet 1632 kendes også. Døbefonten forestiller Jesu dåb, og de omkransende figurer bærer dele fra Jesu korsfæstelse. Dog er der kun to genstande tilbage på de fire figurer. Fontehimmelen bæres af en arm, der kommer ud af en fiskemund.
I tårnrummet er opsat fire præstegravsten.
Altertavlen er fra 1847, og maleriet, der forestiller den sidste nadver, er udført af C.F. Lind fra Jernved.
Eksterne kilder og henvisninger
Darum Kirke hos KortTilKirken.dk
Darum Kirke i bogværket Danmarks Kirker (udg. af Nationalmuseet)
Kirker i Esbjerg Kommune
Kirker i Ribe Stift
Kirker i Ribe Amt |
11795 | https://is.wikipedia.org/wiki/Austur-As%C3%ADa | Austur-Asía | Austur-Asía er gróflega skilgreind sem sá heimshluti þar sem menningaráhrifa Kína hefur mest gætt og hefðbundin kínverska, konfúsíusismi, mahajana búddismi og taóismi breiðst út. Þetta svæði skarast við það sem skilgreint hefur verið sem Austur-Asía á landfræðilegum forsendum, sem eru þau ríki sem venjulega eru talin til Austur-Asíu.
Almennt eru eftirtalin lönd talin vera hluti Austur-Asíu:
Alþýðulýðveldið Kína
Japan
Lýðveldið Kína (Taívan)
Norður-Kórea
Suður-Kórea
Stundum eru Víetnam (af menningarlegum ástæðum) og Mongólía (af landfræðilegum ástæðum) líka talin til Austur-Asíu. Sjaldnar eru austurhluti Rússlands og Singapúr talin til þessa heimshluta.
Austur-Asía |
141286 | https://da.wikipedia.org/wiki/Gwangju | Gwangju | Gwangju () er en af Sydkoreas største byer med 1,4 millioner indbyggere, beliggende i den sydvestlige del af landet. Gwangju massakren skete i byen i maj 1980, da militærstyrker skød på fredelige demonstrationer. Byens første undergrundsbane blev bygget i 2002 ved VM i fodbold 2002.
Historie
Byen blev grundlagt 53 f.Kr. og har været et økonomisk og politisk centrum i Korea lige siden. Det var et af de administrative centrummer i Baekje i løbet af Koreas tre kongedømmer.
Moderne industri blev startet i Gwangju ved konstruktionen af en jernbane til Seoul i 1914. Noget af industrien der blev ved er bomuldtekstil og bryggerier. Ved at bygge en industrizone i 1967 steg markedsvæksten i industrien, især i sektorerne, der har med biler at gøre.
I 1929 i løbet af det japanske styre, blev en konfrontation mellem koreanske og japanske studenter til en regional demonstration, hvilket resulterede i en af de største nationale oprør mod Japans styre under den koloniale periode.
I maj 1980 fandt civile demonstrationer sted i Gwangju mod den nye militære regering under Chun Doo-hwan, hvilket resulterede i at hundreder af civile blev dræbt af Koreas militær. Demonstrationerne blev undertrykt af militære styrker og eliteenheder. Gwangju kaldes "koreansk demokratis helligdom" på grund af demonstrationerne, som i dag kendes som Gwangjus demokratiseringsbevægelse. Efter det civilie styre blev genindsat blev en national kirkegård grundlagt for at hædre ofrene for hændelserne.
Administrativ inddeling
Geografi
Byen ligger mellem områder i vest og bjerge i øst. Soboek-bjerget er ikke langt fra byen. Byen ligger på grænsen mellem fastlands- og kystklima. Monsun påvirker byens vejr i den tidlige og sene sommer. En eller to tyfoner påvirker også normalt byen.
Klima
Transport
Gwangju har en undergrundsbane. En udvidelse til banen blev bygget i april 2008. Der er også to KTX-stationer i byen: Gwangju Station og Songjeong-ri Station. Songjeong-ri er blevet forbundet til undergrundsnettet; dog, er der ikke nogen forbindelse Gwangju-stationen.
Gwangju-lufthavnen og Muan International Airport er i Gwangju.
Uddannelse
Chonnam nationalle universitet, Chosun universitetet, Honam universitetet og Gwangju universitetet er de store uddannelsesinstitutioner i byen.
Gwangju instituttet for videnskab og udvikling
Søsterbyer
Tainan City, Taiwan (1968)
San Antonio, USA (1981)
Guangzhou, Kina (1996)
Medan, Indonesien (1997)
Sendai, Japan (2002)
Maceió, Brasilien (2009)
Hobart, Australien
Referencer
Eksterne henvisninger
Gwangjus officielle hjemmeside
18. majs Mindefond
Gwangju : Koreas officielle turisthjemmeside |
5963 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Frode%20Grytten | Frode Grytten | Frode Grytten () er ein norsk forfattar og journalist. Han voks opp på industristaden Odda i Hardanger, som handlinga i mange av bøkene hans også er lagd til. Grytten skriv for det meste på nynorsk.
Han debuterte med diktsamlinga Start i 1983. Det store gjennombrotet fekk han med romanen Bikubesong frå 1999. Boka er omsett til fleire språk og det er også laga eit teaterstykke med grunnlag i henne.
Frode Grytten har vore busett i Bergen sidan han byrja å studere der som 18-åring. Ei tid var han fast tilsett kulturjournalist i avisa Bergens Tidende, men han har etter kvart vorte forfattar på heiltid.
Han har (per 2011) gjeve ut éi diktsamling, ni novellesamlingar (av desse, tre med noveller i utval), fire barnebøker, tre romanar, éi reiseskildring og éi artikkelsamling. I tillegg har han vore redaktør for ein antologi, skrive ei miniatyrbok og tekstar til ei bok med bilete av trehytter. Han har vorte heidra med mellom anna Brageprisen og Rivertonprisen, i tillegg til at han har vore nominert til Nordisk Råds litteraturpris.
Biografi
Frode Grytten voks opp på Hjøllo i Odda. Mor hans arbeidde som frisør og far hans som møbelseljar. Musikken spela – på same måten som i fleire av bøkene hans – ei viktig rolle for han i oppveksten. Han fortel sjølv: «Som 14–15-åring vart eg fascinert av musikken. Roxy Music var den første verkeleg store gruppa for meg. […] På 70-talet kom punken. Eg vart ikkje punkar med hanekam, men eg høyrde på punkmusikken.»
Grytten har skildra seg sjølv som sjenert, både i ung og vaksen alder. I eit intervju sa han mellom anna: «Det var ikkje mykje eg sa på ungdomsskulen, men eg sa iallfall at Bob Dylan ville fått Nobelprisen om han ikkje hadde laga musikk til tekstane sine.» For å overvinne sjenansen skapte han alter egoet «Arne Speed Mikaelsen», som han prøvde å skrive i Bergens Tidende med. Han har også opptredd som denne personen framfor eit publikum på 1500 menneske i Grieghallen.
Då han var 18 år, flytte han frå Odda til Bergen for å studere. Grytten er utdanna cand.polit. med administrasjons- og organisasjonsteori som spesialfelt på Universitetet i Bergen. Hovudfagsoppgåva hans heitte Den politiske prosessen med å etablere boliger for psykisk utviklingshemmede, før eller etter HVPU-reformen. Etter at han var ferdig med utdanninga, prøvde han å søkje jobb i byråkratiet. Men han fekk ingen jobb, og det har han sagt at han er glad for i dag. Seinare vart han fast tilsett som kultur-/reportasjejournalist i Bergens Tidende. Han var der tilsett i fotoavdelinga. Om dette sa han sjølv: «Bakgrunnen er at eg berre arbeider med reportasjar. Og då må ein vera der det er ekte interesse for reportasjar.» Ein del av desse reportasjane er seinare utgjevne i essay- og artikkelsamlinga 50/50 frå 2010. Etter kvart tok han ut permisjon frå jobben for å få meir tid til å skrive bøker, før han til sist vart forfattar på heiltid.
Frode Grytten er i dag busett på Bønes i Fyllingsdalen i Bergen, er gift og har to ungar.
Forfattarskapen
Generelle tema og trekk
Litteraturen til Frode Grytten har vorte skildra som «underdriven prosa», idet at skrivestilen hans er så «hardkokt og lakonisk». Han skriv ofte svært enkelt, og det er sjeldan at han brukar framandord eller «store ord». Dette gjer at han har vorte samanlikna med eldre forfattarar som Kjell Askildsen og Øystein Lønn. Av forfattarar i samtida til Frode Grytten kan skrivestilen hans også delvis samanliknast med Odd W. Surén.
Grytten gjer bruk av undertekst i mange av novellene sine. Med andre ord må ein lese mellom linjene for å få med seg til dømes kva som eigentleg går føre seg, eller kva hovudpersonen eigentleg føler. Det er mykje humor i bøkene hans, men denne ligg alltid i underteksten. Han prøver ikkje å forklare for lesaren kvifor – eller om – noko er morosamt eller ikkje.
Musikk spelar ei viktig rolle i mange av bøkene til Frode Grytten. Nokre gonger er det songar som er sjølve utgangspunktet for novellene, som i Popsongar. Andre gonger brukar han sitat frå songtekstar for å understreke ei stemning, eller for å seie noko om personane i bøkene. Han har også brukt musikkartistar som rollemodellar for personane sine. Eit døme på dette kan ein finne i Langdistansesvømmar: «Den natta drømte eg at Bruce Springsteen reiste seg frå senga heime hos foreldra, gikk stilt gjennom det mørklagde huset, ned trappa, inn i garasjen der den gamle punchingballen hang frå taket, sette seg inn i ein Chevy ’69 […]»
Det er personane Frode Grytten fokuserer på i historiene sine. Nokre gonger skildrar han livsløp eller kjærleiksforhold, medan han andre gonger utvidar augneblinken idet personen eller personane opplever ei endring i livet sitt. I fleire av novellene sine skildrar han personar som opplever lukke, men aldri einsidig lukke. Det ligg ei visse i bakgrunnen om at lukka ikkje er varig. Elles er overgangsfasen mellom barn og ungdom eit tema han tek opp i fleire av bøkene. Denne problematiseringa av sosialiseringa og den mannlege kjønnsrolla finn ein også hjå mange andre forfattarar som skreiv på 1980-talet. I vidare forstand tek han opp identitetsproblematikk både i ung og vaksen alder.
Start
I 1983 debuterte Frode Grytten med diktsamlinga Start. Ho vart utgjeven på Aschehoug og var skriven på bokmål. Grytten var 23 år då han gav ut denne boka, så ho er naturleg nok skriven frå ein ung ståstad. Samlinga er forma som eit løp, der ein følgjer eit menneske i startfasen av livet, frå barndom til pubertet og sein ungdom. I tillegg til oppvekst er også trongen til å kome seg til ein større stad framtredande. Kritikarane var ikkje overbegeistra over diktsamlinga. Fleire meinte at han mellom anna mangla biletlogikk. Ingar Skrede i Dagbladet skreiv mellom anna at: «Bildene hans kan være spenstige, yre, men også haltende og/eller flate. Det står et sted om morgenen som pumper lystig i vei på orgel, hvilket må bety et harmonium, men i linjene like etter spilles det pedal.» Samtidig meinte dei å sjå eit potensial for utvikling hjå Grytten.
Dans som en sommerfugl, stikk som en bie og Langdistansesvømmar
Tre år etter debuten, i 1986, følgde han opp med den fyrste novellesamlinga si, Dans som en sommerfugl, stikk som en bie, også denne på Aschehoug. Her vekslar Grytten mellom nynorsk og bokmål: Sju av novellene er på bokmål og fem er på nynorsk. Temaet i denne boka er mykje det same som i diktsamlinga, og dei fleste av novellene handlar om oppvekst på 1960- og 1970-talet. Han skildrar personar som prøver å finne balansegangen mellom sentimentalitet og brutalitet i mannsrolla dei er på veg inn i. Forteljarhaldninga er heile tida nøktern og distansert, også når det gjeld mobbeoffer og andre ein kan føle medkjensle med. Tittelen er den same som slagordet til tungvektsboksaren Muhammad Ali, og i fleire av novellene spelar også boksing ei rolle. Denne novellesamlinga var ein god del meir populær hjå kritikarane enn debuten. Frode Grytten vert skildra som «en lovende og begavet forfatter», og det er lite negativt dei har å seie.
Langdistansesvømmar frå 1990 følgjer mykje i same sporet, men her har Grytten gått over til berre å skrive på nynorsk, og boka er utgjeven på Det Norske Samlaget. Ho inneheld 13 noveller, og mellom dei er det putta inn korttekstar som bind novellene saman. Desse fortel til saman ei historie om ein fødsel, frå dei fyrste veane dukkar opp til barnet vert født. Ein måte å oppfatte novellene på, er at dei alle handlar om personen som vert fødd i rammehistoria, sjølv om det ikkje er denne personen som fortel alle historiene eller er hovudpersonen i dei alle. I alle fall er bestefar–far–son-tilhøvet eit viktig utgangspunkt for novellene, og dei er lagde til både 1930-, 1950- og 1970-/1980-talet for å fortelje historiene til desse tre slektsledda. Tittelen viser både til det nyfødde barnet som har sumt langt i magen til mora og mannsideala i novellene. Boka er sagt å markere eit skilje i forfattarskapen til Grytten, i og med at ho er sluttpunktet for skildringa av ungdomslivet. Kritikarane var nøgde med også denne novellesamlinga. Mellom anna skreiv Randi Brenden i Dag og Tid at: «Eg synes denne vesle novellesamlinga er eit viktig tilskot til bokhausten 1990,» og Øystein Rottem i Dagbladet skreiv: «I det hele tatt er det nok å glede seg over.»
80° aust for Birdland og Meir enn regn
I 1993 gav Frode Grytten ut den tredje novellesamlinga si, 80° aust for Birdland. Birdland er ein legendarisk jazzklubb i New York, og 80° aust for Birdland finn ein Vestlandet. Som tittelen fortel, spelar musikken ei spesielt viktig rolle i dei ni korte novellene ein finn i denne boka. Mange stader vert det vist til moderne rockeklassikarar av mellom andre The Clash og Bob Dylan. I tillegg finn ein ei større spreiing når det gjeld motiv og geografi enn i dei tidlegare bøkene hans. Kritikken var god, men i bokmeldingane vart det peikt på at enkelte noveller var svake, uoriginale eller klisjéaktige.
I Meir enn regn frå 1995 er det ei melankolsk stemning lesaren møter i dei ni novellene. Tittelen viser til Tom Waits-songen «More Than Rain». At alt ein gong tek slutt og angsten for å miste nokon er kjensler Frode Grytten skildrar med skrivemåten sin, som er usentimental, men likevel ikkje manglar medkjensle. På same måten som i andre bøker, skildrar han også i denne samlinga det vanskelege valet om personane skal verte buande i heimbygda eller flytte til ein annan stad med fleire moglegheiter. Ei utvikling ein kan sjå hjå Grytten i denne boka, er at han lèt meir vere opp til lesaren ved å ymte. Likevel ynskte kritikaren Steinar Sivertsen seg «mindre fortolking og meir undertekst». Elles var kritikkane stort sett gode.
Bikubesong og Popsongar
Bikubesong frå 1999 var boka Frode Grytten fekk gjennombrotet sitt med. I denne tek han utgangspunkt i den tidlegare arbeidarbustaden og kjende bygningen Murboligen i Odda. Lesaren følgjer gjennom 25 historier eller kapittel dei 25 personane som bur der gjennom eitt år. I bokomtalen står det at Bikubesong er ein roman. Meir nøyaktig har boka vorte kalla ein kollektivroman av kritikarar og andre. Dette er ein romansjanger som ikkje har ein tydeleg hovudperson. Andre kjende døme på slike bøker er Garman & Worse av Alexander Kielland og Kranes konditori av Cora Sandel. Boka har også vorte kalla ein «novellistisk roman» fordi tekstane, eller kapitla, i henne har ein tradisjonell novellestruktur. Men samtidig er det fleire ting som bind kapitla saman: fellesskapen personane har i Murboligen, og det at fleire av personane opptrer i fleire av kapitla, ein gong som hovudperson, ein annan som biperson. Det var også nokon som drista seg til å kalle boka for heimstaddikting. Til det svara Grytten: «Det skal vi bli to om,» i samband med utgjevinga av den neste boka, Popsongar.
Om tittelen har Grytten sjølv sagt at: «‘Bikubesong’ er lyden som vert laga når dei 25 personane som bur i Murboligen syng saman.» Innimellom journalistjobbinga, og med permisjon, brukte han fire år på å fullføre boka: «Bikubesong var ein intens prosess. Og eg var sliten då eg etter fire år vart ferdig med henne,» har han sjølv sagt. I eit intervju i samband med boka sa han at det han vil med boka, er å skildre heile livet frå fødsel til grav. Han vil skildre både sorger og gleder, både latter og gråt. «Desse historiene tok til i røynda, men enda ein plass i fiksjonen,» skriv han sjølv i innleiinga til boka.
Grytten fekk Brageprisen 1999 for boka, i tillegg til at han vart innstilt til Nordisk Råds litteraturpris same år. Bikubesong fekk gjennomgåande svært gode kritikkar, men i samband med prisnominasjonane utmerkte Øystein Rottem i Dagbladet seg spesielt som kritisk. Han hadde likevel gjeve romanen god attest i bokmeldinga si om lag éin månad tidlegare.
I byrjinga av 2000 vart filmrettane til romanen kjøpte opp av Bergen Film AS, og dei var svært optimistiske med omsyn til å få laga film av Bikubesong. Men prosjektet stranda, og dei sa etter kvart frå seg rettane. I januar 2007 var det snakk om at Alligator Film AS skulle gjere eit nytt forsøk. Planane om eit teaterstykke basert på boka fekk eit meir konkret resultat i 2003, då stykket – som var tilrettelagt og regissert av Lasse Kolsrud – fyrst vart sett opp ved Det Norske Teatret. Stykket gjekk for fulle hus og fekk gode kritikkar.
Med Popsongar, som kom i 2001, vidarefører Frode Grytten delvis konseptet frå Bikubesong med eit rammeverk rundt historiene. Men denne gongen går alle dei 24 novellene føre seg på ulike stader i verda. Dei er også fordelte utover alle dei 24 timane i eitt døgn, i tillegg til at dei er delte inn i to bolkar: «Avreise» og «Ankomst». Og ikkje minst er alle novellene skrivne ut frå kvar sin popsong. Frå desse songane har Grytten henta både handling, tematikk, rytme og stil i skriveprosessen. Sameleis som i popsongar vert også gjentaking i utstrekt grad brukt som verkemiddel, både ved at ordet «popsongar» stadig vert brukt og ved at dei enkelte linjene i novellene vert gjentekne. Om føremålet med boka seier Frode Grytten dette: «Eg ville skrive enkle, emosjonelle noveller med refreng. Og dei skulle handle om kjærleik.»
Eit gjennomgåande tema i boka er identitet. «Popsongar er knytte til identitet. Popindustrien tilbyr ein identitet som ikkje har noko med verkelegheita å gjere,» sa Grytten i eit intervju. Felles for mange av personane i Popsongar er at dei drøymer om å vere ein annan enn dei er. Som namna på dei to bolkane understrekar, er også reising eit viktig tema, i bokstavleg, men også i utvida tyding. For mange av personane i boka gjer reiser i liva sine. Boka har såleis likskapstrekk med ein danningsroman: Hovudpersonen reiser ut, får nye impulsar og vender heim. Om boka hadde kritikarane mykje godt å seie, sjølv om enkelte meinte kvaliteten på novellene var ujamn.
Flytande bjørn
I 2005 gav Grytten ut den fyrste, og til no einaste, kriminalromanen sin. Han vart kalla Flytande bjørn og handlar om journalisten Robert Bell, som arbeider på lokalkontoret til Bergens Tidende i Odda, og må prøve å nøste opp i ei sak om dødsfallet til ein ung gut. Romanen har klare likskapstrekk med amerikansk storbykrim, som til dømes det ein finn hjå Raymond Chandler og Dashiell Hammett. Men vel så mykje som ein kriminalroman, kan boka seiast å vere ei augevitneskildring av ei forfallstid, både i media og industrisamfunnet i Odda. Romanen skil seg såleis litt ut frå dei andre bøkene Frode Grytten har gjeve ut. Kritikken han fekk for boka var stort sett god, men nokre av bokmeldarane meinte at det ikkje vart nok eller god nok krim i henne.
Rom ved havet, rom i byen
Novellesamlinga Rom ved havet, rom i byen kom i 2007. Her er det ti målarstykke av den amerikanske realistiske kunstnaren Edward Hopper som utgjer utgangspunktet for novellene. Dei dreiar seg mykje om kommunikasjon og mangelen på nettopp det. Meir spesifikt handlar fleire av dei om korleis kjærleiken i eit parforhold utviklar seg: truskap og utruskap, å verte saman og å gå frå kvarandre. Stemninga er jamt over melankolsk. Eit anna tema som dukkar opp fleire gonger er fotografering og refleksjonar kring dette.
Å gje ut ei bok av denne typen var ingen ny idé for Frode Grytten: «Det er vanskeleg å seie noko nøyaktig om når ideen om novellesamlinga kom, for han har vore der så lenge. Men eg har tenkt på dette i minst ti år,» sa han i eit intervju. Grytten valde ein litt annleis framgangsmåte enn vanleg når han skulle skrive boka. Han skreiv nemleg novellene parallelt og fortel at: «Eg skreiv litt og litt på alle samtidig. Det gjorde eg for å få same stemning og eit heilskapleg språk i samlinga. Det var krevjande – men eg følte at eg måtte gjere det slik ettersom det er ein slik heilskapleg stil i bileta til Hopper.» Nok ein gong fekk Grytten gode kritikkar, men Kåre Bulie i Dagbladet meinte likevel at ho vart litt einsformig og at ho mangla noko av vitaliteten dei tidlegare bøkene har hatt.
Andre verk
Dublin er ei reiseskildring Frode Grytten gav ut i 2002. Boka er ifølgje Grytten ikkje meint å vere ein konvensjonell reiseguide, men i staden eit slags portrett av Dublin, slik han sjølv ser byen. Undervegs i boka vekslar han til dels mellom ulike journalistiske og litterære uttrykksmåtar. Frode Grytten er ikkje interessert i å skildre dei «vanlege» attraksjonane i Dublin (med unntak av pubane), og han skriv sjølv: «Eg er allergisk mot museum, eg klør over heile kroppen bare eg betaler inngongsbiletten.» I staden skildrar han rockekonsertar, hesteveddeløp, fotballkampar, antikvariat osb. Kritikarane likte boka, men enkelte av dei meinte skildringane av og til vart litt for romantiserande og klisjéaktige.
Frode Grytten har også skrive fleire barnebøker. Den fyrste, Frosken Vertigo og det store spranget frå 1999, er illustrert av Birgitta Sondresen og handlar om ein frosk som er åleine i verda og lurer på kva for dyr han er. Deretter følgde Urmakar Pisani og paradisfuglane med same illustratør i 2003. I denne boka følgjer lesaren ein urmakar som lagar gaukur med levande fuglar i. I 2004 kom Hull & sønn. Denne boka er illustrert av Marvin Halleraker og handlar om hòlfabrikken Hull & sønn som vert nedlagd. Det viser seg då at heile samfunnet stoppar opp utan hòl. I 2007 var Grytten bidragsytar i Godnattboka med novella «Finn har ein tiger under senga». Den til no siste barneboka frå Grytten er Gabba gabba hey!, som er illustrert av Gry Moursund. Ho kom i 2008 og handlar om ein tivoligalen far og ein son som ikkje likar tivoli i det heile teke.
Han har gjeve ut to bøker med noveller i utval, Eg blir her, eg drar ikkje frå 2000 og Sjuk av lykke frå 2006, som følgjer opp den fyrste. I 2009 kom Noveller i samling, som samlar alle novellene Frode Grytten hadde fått utgjeve til då. Same året bidrog han også til boka Det norske huset. Dette er ei bok med bilete av trehytter tekne av Jens Hauge. Grytten har skrive tekstar til bileta. I samband med 50-årsdagen til Grytten i 2010 kom essay- og artikkelsamlinga 50/50 som inneheld 50 tekstar.
Bibliografi
1983 Start (Aschehoug. Diktsamling)
1986 Dans som en sommerfugl, stikk som en bie (Aschehoug. Novellesamling)
1990 Langdistansesvømmar (Samlaget. Novellesamling)
1993 80° aust for Birdland (Samlaget. Novellesamling)
1995 Meir enn regn (Samlaget. Novellesamling)
1997 Heim att til 1990-åra (Samlaget. Antologi med Frode Grytten som redaktør og bidragsytar)
1999 Frosken Vertigo og det store spranget (Eide forlag. Barnebok illustrert av Birgitta Sondresen)
1999 Bikubesong (Samlaget. Roman)
2000 Eg blir her, eg drar ikkje (Samlaget. Noveller i utval)
2001 Popsongar (Samlaget. Novellesamling)
2002 Dublin (Spartacus forlag. Reiseskildring med fotografi av Oddleiv Apneseth)
2003 Urmakar Pisani og paradisfuglane (Eide forlag. Barnebok illustrert av Birgitta Sondresen)
2004 Hull & sønn (Spartacus forlag. Barnebok saman med Marvin Halleraker)
2005 Flytande bjørn (Samlaget. Roman)
2006 Sjuk av lykke (Samlaget. Noveller i utval)
2007 Rom ved havet, rom i byen (Samlaget. Novellesamling inspirert av kunsten til Edward Hopper)
2008 Gabba gabba hey! (Samlaget. Barnebok illustrert av Gry Moursund)
2008 Hallo? (Bodoni forlag. Miniatyrbok)
2009 Noveller i samling (Samlaget)
2009 Det norske huset (Flamme forlag. Tekstar til foto av trehytter tekne av Jens Hauge)
2010 50/50 (Samlaget. Essay- og artikkelsamling)
2011 Saganatt (Oktober. Roman)
2013 Brenn huset ned (Oktober. Roman)
2014 Vente på fuglen (Kagge. Noveller)
2015 Meter over havet = Metres above sea level (Press. Tekstar til bilete av jernbanestasjonar tekne av Sune Eriksen)
2016 Menn som ingen treng (Oktober. Noveller)
2017 Det norske biblioteket (Bergen kjøtt. Tekstar til biblioteksbilete tekne av Jo Straube)
2018 Deilig er jorden (Flamme. Tekstar til julebilete tekne av Helge Skodvin)
2019 Landet bortanfor landet. Område 51 (Oktober. Protestsongar – òg utgjeven som plate)
2020 Garasjeland (Oktober. Noveller)
2020 Leggetid (Samlaget. Barnebok)
2021 Gut, jente, juni, juli (Oktober. Noveller)
Prisar
Brageprisen 1999, for Bikubesong.
Sigmund Skard-stipendet 2000.
Norsk språkpris 2003.
Rivertonprisen 2005, for Flytande bjørn.
Samlagsprisen 2006.
Nynorsk litteraturpris 2007, for Rom ved havet, rom i byen.
Sunnmørsprisen 2007, for Rom ved havet, rom i byen.
Melsom-prisen 2008, for Rom ved havet, rom i byen.
Kjelder
Litteratur
Forfattarhefte – Frode Grytten (Oslo: Biblioteksentralen, 2002).
Norges litteraturhistorie, bind 8: Vår egen tid av Øystein Rottem (Oslo: Cappelen, 1998).
Nettstader
«Frode Grytten» av Odd W. Surén på Allkunne.no, innhenta 12. august 2009.
«Frode Grytten» på SNL.no, innhenta 12. august 2009 (lisensiert under CC-BY-SA).
Referansar
Bakgrunnsstoff
Digitaliserte bøker av Frode Grytten hjå Nasjonalbiblioteket
«Frode Grytten» – forfattarside hjå Det Norske Samlaget.
«Frode Grytten» i Forfatterkatalogen
«Grytten, Frode – Den uhyrlige urmakeren » – Dagbladet si forfattarside om Frode Grytten, med lenkjer til artiklar, intervju og bokmeldingar.
«Vestlandsforfattere – Frode Grytten » – omfattande bibliografi og mange lenkjer vidare frå Bergen folkebibliotek.
«Frode Grytten – også noe for yngre lesere! » – kort om Grytten og nokre av bøkene hans frå Østfold fylkesbibliotek.
«Frode Grytten» – artiklar frå NRK.
«24 sanger om kjærlighet » – intervju med Frode Grytten om Popsongar på nettavisa Ballade.
Frode Grytten på Spotify
Norske forfattarar
Nynorskforfattarar
Forfattarar frå Hordaland
Folk frå Odda
Folk frå Bergen
Utvalde artiklar 2009
Vinnarar av Brageprisen
Vinnarar av Melsom-prisen
Vinnarar av Nynorsk litteraturpris
Vinnarar av Rivertonprisen
Vinnarar av Samlagsprisen |
235804 | https://da.wikipedia.org/wiki/Henry%20Herbert%2C%204.%20jarl%20af%20Carnarvon | Henry Herbert, 4. jarl af Carnarvon | Henry Howard Molyneux Herbert (født 24. juni 1831, død 29. juni 1890) var en engelsk politiker og et ledende medlem af det konservative parti. Han var bror til Auberon Herbert og far til George och Audrey Herbert.
Herbert blev jarl af Carnarvon, da hans far Henry John George Herbert døde i 1849. Efter at have taget sin eksamen ved Oxford, begyndte han at spille en fremtrædende rolle i Overhuset. Han var viceminister for kolonierne i 1858 og blev koloniminister i 1866. Han fremlagde den britisk-nordamerikanske traktat, som gav Canada selvstyre i 1867. Senere samme år trak han sig sammen med Robert Arthur Talbot Gascoyne-Cecil og Jonathan Peel tilbage i protest mod Benjamin Disraelis reformlov.
Han var tilbage som koloniminister i 1874 og gik i gang med at indføre selvstyre for Kapkolonien på samme måde, som han havde gjort for Canada. Han tog problemet imperialisme i Afrika op ved mange lejligheder, mens han havde embedet. Han trak sig i 1878 i opposition til Disraelis politik i spørgsmålet Fjernøsten, men da hans parti returnerede til magten i 1885, blev han vicekonge i Irland. Hans korte periode på posten, som er kendt på grund af en konflikt i et samvittighedsspørgsmål mellem ham og Charles Stewart Parnell vedrørende irsk selvstyre, blev afsluttet af endnu en for tidlig opsigelse. Han returnerede aldrig til embedet.
Litteratur
Roberts, Andrew. Salisbury: Victorian Titan. London: Orion Books, 2000 [c1999].
Politikere fra Storbritannien
Jarler fra Storbritannien |