id
stringlengths 1
7
| url
stringlengths 31
244
| title
stringlengths 1
148
| text
stringlengths 1
173k
|
|---|---|---|---|
14619 | https://nn.wikipedia.org/wiki/2037 | 2037 | 2037 er eit normalår som byrjar på ein torsdag i den gregorianske kalenderen.
Hendingar
Utlandet
I 2007 oppgav NASA at dei ville ha fullført ei bemanna ferd til planeten Mars før dette året.
I 2010 blei det hevda at bruken av fossile brennstoff i industriland ville vera kraftig redusert innan dette året, til fordel for fornybar energi.
Noreg
Fødde
Døde
Kjelder |
28437 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Demon | Demon | Demon (frå gresk δαίμονας, démonas, 'overnaturleg vesen', 'gud', 'ande') er eit lågareståande guddommeleg vesen, ofte skremmande og vondsinna. Det finst demoniske skapningar innanfor mange religionar, men den grunnleggjande typen som demonar i både kristendommen og islam byggjer på kjem frå jødisk tru.
Demon eller den latinske skrivemåten dæmon er blitt brukt som namn for mange moderne varer og oppfinningar. I tillegg går demonliknande skikkelsar igjen i mange fantasyverk.
Sjå òg
Maxwells demon, eit fysikkeksperiment av James Clerk Maxwell.
Dodge Demon var eit køyretøy produsert av Chrysler i 1971 og '72, sjå Dodge.
Eit amerikansk jagarfly: F3H Demon.
Ein bakgrunnsprosess, t.d. i UNIX-system, blir kalla ein «daemon» på engelsk.
Dæmonar i trilogien His Dark Materials av Philip Pullman.
Daemon i Warhammer
Daemon Warcraft
Daemon Sadi (SaDiablo) er ein litterær figur i trilogien Black Jewels av Anne Bishop.
The Dæmons høyrer til SF-serien Doctor Who.
Guddommelege vesen |
1000818 | https://da.wikipedia.org/wiki/Mario%20Perazzolo | Mario Perazzolo | Mario Perazzolo (7. juni 1911 - 3. august 2001) var en italiensk fodboldspiller (angriber/midtbane) og -træner.
Perazzolo blev verdensmester med Italiens landshold ved EM 1938 i Frankrig, omend han ikke var på banen i nogen af italienernes fire kampe i turneringen. Han nåede i alt at spille otte landskampe.
På klubplan spillede Perazzolo hele sin karriere i hjemlandet, hvor han blandt andet repræsenterede Fiorentina, Brescia og Genoa. Han vandt pokalturneringen Coppa Italia med Genoa i 1937.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Italien
Fodboldspillere fra Genoa C.F.C.
Fodboldspillere fra Calcio Padova
Fodboldspillere fra ACF Fiorentina
Fodboldspillere fra Brescia Calcio
Verdensmestre i fodbold
Personer fra Padova |
92560 | https://da.wikipedia.org/wiki/Registreringsafgift | Registreringsafgift | Registreringsafgift er en bilafgift, som indtræder for et køretøj, når dette tages i brug på færdselslovens område af en person, som har bopæl i Danmark. Registreringsafgiften skal som hovedregel betales af den person, som ejer køretøjet på tidspunktet for afgiftens indtræden. Typisk betales registreringsafgiften allerede i forbindelse med indregistreringen.
Dansk registreringsafgift
Registreringsafgiften blev indført i Danmark første gang den 1. januar 1925..
Registreringafgiften er forskellig afhængig af, hvilket køretøj der er tale om. Eksempelvis gælder der forskellige regler for gulpladebiler, autocampere, motorcykler og personbiler. Registreringsafgiften udregnes på baggrund af et kompliceret system af fradrag og procentsatser.
I 2006 medførte registreringsafgiften, at en bil med en salgspris på 100.000 kr. inkl. moms, koster ca. 275.000 kr. inkl. registreringsafgift. Udover registreringsafgift betales der halvårligt en ejerafgift.
Danmarks registreringsafgift er enestående høj i Europa og blandt verdens højeste. Singapore har den højeste bilregistreringsafgift.
Et eksempel med virkning fra 20. november 2015 i Danmark på en Mercedes S350, hvor prisen fra fabrikken vokser fra DKK 459.352,- til den endelige salgspris på DKK 1.285.162,-
Historie
Registreringsafgiften blev første gang indført med virkning fra den 1. januar 1925. Det oprindelige formål med indførelsen af registreringsafgiften var at mindske importen af køretøjer og dermed styrke handelsbalancen og den danske valuta.. Også dengang blev registreringsafgiften beregnet ud fra en progressiv skala, der gik fra 15 % til 40 %. Afgiftssatsen blev sidenhen opjusteret løbende, og i 1977 blev den maksimale afgiftssats på 180 % indført. Folketinget angav ikke nogen egentlig begrundelse for en forhøjelse af afgiftssatsen til 180 %, ud over at statens indtægter som følge af afgiftsforhøjelsen ville stige med ca. 360 mio. kr. årligt.
Med virkning fra den 20. november 2015 blev den maksimale afgiftssats på 180% sænket til 150%. Nedsættelsen skete som en del af finansloven 2016. Sænkningen af registreringsafgiften trådte i kraft med øjeblikkelig virkning den 20. november 2015. Aftalen blev vedtaget af Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance. Sænkningen af registreringsafgiften var primært et ønske fra Liberal Alliance.
Lupoloven
Lupoloven er en populær betegnelse for en ændring af loven om registreringsafgift efter lovforslaget L76, som Folketinget vedtog i 1999. Særdeles brændstoføkonomiske biler fik et afslag i registreringsafgiften. Da loven i praksis næsten udelukkende fandt anvendelse på biler af typen Volkswagen Lupo, bliver den populært kaldt for Lupoloven. Reduktionen i registreringsafgiften var til og med 2005 en tredjedel, derefter er den en femtedel.
Eksterne henvisninger
Historien bag de danske bilafgifter berlingske.dk
Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, toldloven, lov om fonde og visse foreninger samt lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.
Noter
Afgifter |
221225 | https://no.wikipedia.org/wiki/Ford%20County%20%28Kansas%29 | Ford County (Kansas) | Ford County (FO) er et fylke i den amerikanske delstaten Kansas. Administrasjonssenter er byen Dodge City som også er fylkets største. I år 2000 hadde fylket 32 458 innbyggere. Ford County ble grunnlagt i 1867 og er oppkalt etter James H. Ford, en soldat under den amerikanske borgerkrigen.
Fylket ligger i dem sørvestlige delen av staten og grenser mot Hodgeman County i nord, Edwards County i nordøst, Kiowa County i øst, Clark County i sør, Meade County i sørvest og Gray County i vest.
Ford Countys totale areal er 2847 km² hvorav 2 km² er vann.
Eksterne lenker
Fylker i Kansas
Ford County (Kansas) |
191810 | https://da.wikipedia.org/wiki/Peptid | Peptid | Et peptid er en organisk kemisk forbindelse som består af små kæder (almindeligvis op til 50) af aminosyrer bundet sammen af peptidbindinger. Peptider biosyntetiseres af mRNA/tRNA/ribosom systemet. Nogle peptider, f.eks. hormoner og neuropeptider gennemgår en mere eller mindre omfattende proces af posttranslationel modifikation før de har fået den molekylære struktur, der giver den den specifikke biologiske aktivitet. Andre peptider som de såkaldte “mikroproteiner” syntetiseres direkte ud fra små åbne læserammer som regulerende molekyler, der danner heterodimere, homodimere eller multimere proteinkomplekser med en dominerende positiv eller negativ effekt.
Peptider kan også være et resultat af nedbrydning af proteiner, f.eks. ved nedbrydning/fordøjelse i cellerne eller tarmkanalen. Peptider adskiller sig kun fra protein ved størrelse, protein er et polypeptid.
Begrebet peptid blev præget af den tyske kemiker Hermann Emil Fisher. Navnet peptid blev sammensat af orderne pepton (græsk. Peptos: fordøje) og endelsen på polysaccharid.
Peptider navngives ud fra de aminosyrer de består af, startende fra den N-terminale ende (enden med den frie aminogruppe), f.eks. benævnes dipeptidet carnosin (bestående af en beta-alanin- og histidinrest) beta-alanylhistidin.
Dannelsen af peptider katalyseret af COS og metalioner i vulkanske miljøer ved hydrotermiske væld kan have været første trin på vej til at danne proteiner til de første levende organismer for omkring 4 milliarder år siden.
Inddeling
Oligopeptid (græsk. oligo: få) – består af op til ca. 10 aminosyrer
Dipeptid – består af 2 aminosyrer
Tripeptid – består af 3 aminosyrer
Polypeptid (græsk. poly: mange) – består af mere end ca. 10 aminosyrer
Makropeptid – består af mere end 100 aminosyrer; betegnelsen anvendes sjældent
Se også
ACE2
Aminosyre
Antimikrobielle peptider
Calcitonin gen-relateret peptid, CGRP
Peptidhormon
Proteinsyntese
Protein
Renin-angiotensin-aldosteron-systemet
RNA
Eksterne links og henvisninger
Biokemi
Cellebiologi
Kvælstofforbindelser |
174186 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Reynardine | Reynardine | Reynardine er ein tradisjonell engelsk ballade. I versjonane som vert mest sungne i dag er Reynardine ein varulf som tiltrekkjer seg vakre kvinner så han kan ta dei med seg til slottet sitt. Kva lagnad som møter dei der er tvitydig. Denne tolkinga av balladen er moderne og hovudsakleg basert på versjonane til A. L. Lloyd i 1950- og 1960-åra (Winick 2004).
The Mountains High
Dei originale engelske balladane, som hovudsakleg kjem frå victoriatida, vert generelt kalla The Mountains High. I den originale soga er Ranordine (òg skriven som Rinordine, Rinor Dine, Ryner Dyne, Rynadine, Randal Rhin eller Randal Rine) ein banditt som møter ei ung kvinne i villmarka og lokkar eller bortfører ho. Songen endar med ei åtvaring til unge kvinner om å vere forsiktig med ukjende menn.
«The Mountains High» verkar ikkje å vere særleg gammal, sidan berre ein versjon er samla inn frå før 1800. Ein versjon finst i George Petrie si samling frå 1855. Andre variantar finst som skillingsviser frå 1800-talet. Washington Irving skriv at songen hadde kryssa Atlanteren og vart sungen i Kentucky før 1832, og spreidde seg til andre område av Nord-Amerika på 1800-talet.
Ein tekst frå kring 1814
A new Song, called the
MOUTAINS HIGH.
ONE evening in my rambles to miles below Pimroy,
I met a farmer's daughter all on the mountains high,
Her beauty so enticed me, I could not pass her by,
So with my gun I'll guard her, all on the mountains high.
I said my pretty creature I'm glad to meet you here,
On these lonesome mountains, your beauty shines so clear,
She said kind sir, be civil, my company forsake,
For it is my opinion I fear you are some rake.
Said he I am no rake, I'm brought up in Venus' train,
I'm seeking for concealment, all in the judge's name,
Oh! if my parents they did know your life they would destroy,
For keeping of my company, all on the mountains high.
I said my pretty creature don't let your parents know,
For if you do they'll ruin me and prove my overthrow,
This pretty little young thing she stood all in amaze,
With eyes as bright as Amber upon me she did gaze.
Her ruby lips and cherry cheeks, the lass of Firmadie,
She fainted in my arms there, all on the mountains high,
When I had kissed her once or twice, she came to herself again,
And said kind Sir be civil and tell to me your name.
Go down in yonder forest, my castle there you'll find,
Well wrote in ancient history, my name is Rynadine:
Come all you pretty fair maids, a warning take by me,
Be sure you quit night walking, and shun bad company,
For if you don't you are sure to rue until the day you die
Beware of meeting Rynadine all on the mountains high.
Wood, Printer, Liverpool.
Moderne versjonar
Moderne versjonar av songen finst på Liege & Lief av Fairport Convention, Milkwhite Sheets av Isobel Campbell, Airs and Graces av June Tabor, Anne Briggs av Anne Briggs, Rosemary Lane av Bert Jansch, Weaving my Ancestors' Voices av Sheila Chandra, Arthur the King av Maddy Prior, Country Life av Show of Hands, Prince Heathen av Martin Carthy, Reynadine av Carolina Chocolate Drops og Dave Swarbrick, og Birds Fly South av Zoe Speaks, blant andre.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Reynardine» frå , den 26. januar 2011.
oppgav desse kjeldene:
Winick, Stephen. 2004. "A. L. Lloyd and Reynardine: authenticity and authorship in the afterlife of a British broadside ballad". Folklore, Volume 115, Number 3, s. 286-308(23) Requires subscription.
Winick, Stephen D. "Resurrecting Reynardine: Authorship and Authenticity in the Afterlife of a British Broadside Ballad." A freely available reworked version of the Folklore article.
Balladar
Engelske folkeviser
Fairport Convention-songar
Buffy Sainte-Marie-songar
Bert Jansch-songar
John Renbourne-songar |
452318 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ralph%20Ellison | Ralph Ellison | Ralph Waldo Ellison (1. marts 1914 i Oklahoma City – 16. april 1994 i New York City) var en amerikansk forfatter af afroamerikansk oprindelse.
Ralph Ellison var søn af en bygningsarbejder. Han kom til New York for at studere musik og billedhuggerkunst. I 1952 debuterede han som forfatter med romanen Usynlig mand, der skulle vise sig at blive hans eneste roman. Denne bog regnes blandt de betydeligste amerikanske udgivelser fra 1950'erne.
Han udgav dog også noveller og essays som publiceredes i diverse tidskrifter.
Eksternt link
Fuldstændig bibliografi
Essayister fra USA
Romanforfattere fra USA
Novelleforfattere fra USA
Postmoderne litteratur |
233000 | https://no.wikipedia.org/wiki/Francesco%20del%20Cossa | Francesco del Cossa | Francesco del Cossa (født omkring 1436 i Ferrara, død 1477 i Bologna) var en italiensk maler av Ferraraskolen.
Cossa var trolig elev av Cosimo Tura, men ble påvirket av Andrea Mantegna og Francesco Squarcione. Visse av hans malerier går i Piero della Francescas stil. Freskene Månedene (omkring 1470) i Palazzo di Schifanoia i Ferrara gjengir detaljfullt bilder av livet ved hoffet.
Referanser
Eksterne lenker
Italienske malere
Personer fra renessansen
Personer fra Ferrara
Fødsler på 1400-tallet
Fødselsår ukjent
Dødsdato ukjent |
1028795 | https://da.wikipedia.org/wiki/Jaroslav%20Kvapil | Jaroslav Kvapil | Jaroslav Kvapil (født 21. april 1892 i Frystak - død 18. februar 1958 i Brno, Tjekkiet) var en tjekkisk komponist, professor, lærer, dirigent, organist og pianist.
Kvapil studerede komposition som ung privat i sin fødeby, og studerede senere orgel og komposition på Orgelskolen i Brno hos Leoš Janáček og fik diplomeksamen (1909). Han studerede videre hos Max Reger på Musikonservatoriet i Leipzig (1911-1913).
Kvapil har skrevet 4 symfonier, orkesterværker, kammermusik, koncertmusik, korværker, vokalværker, klaverstykker, orgelstykker etc. Han underviste som professor og lærer i komposition på Orgelskolen i Brno og skolede mange af eftertidens komponister som f.eks. Ctirad Kohoutek og Cestmir Gregor.
Udvalgte værker
Symfoni nr. 1 (1913-1914) - for orkester
Symfoni nr. 2 (1921) - for orkester
Symfoni nr. 3 (1936-1937) for orkester
Symfoni nr. 4 "Sejr" (1943) - for orkester
2 Violinkoncerter (1927-1928, 1952) - for violin og orkester
Klaverkoncert (1954) - for klaver og orkester
Obokoncert (1951) - for obo og orkester
"En romantik i maj" (1940-1943, rev. 1955) - opera
Kildeangivelser
Komponister fra Tjekkiet
Organister
Pianister fra Tjekkiet
Professorer
Lærere
Dirigenter fra Tjekkiet |
109023 | https://is.wikipedia.org/wiki/Vi%C3%B0%20syngjum%20og%20d%C3%B6nsum%201%20og%202%20me%C3%B0%20tr%C3%AD%C3%B3i%20Jan%20Mor%C3%A1vek | Við syngjum og dönsum 1 og 2 með tríói Jan Morávek | Við syngjum og dönsum 1 og 2 með tríói Jan Morávek er 45-snúninga hljómplata gefin út af Íslenzkum tónum árið 1957. Á henni flytur tríó Jan Morávek syrpu af 16 lögum. Platan er hljóðrituð í mono. Umslag: Amatörverslunin ljósmyndastofa. Pressun: AS Nera í Osló. Prentun: Alþýðuprentsmiðjan.
Lagalisti
Litla flugan
Réttarsamba
Selja litla
Vökudraumur
Ágústnótt
Litla stúlkan
Lindin hvíslar
Manstu gamla daga
Æskuminning
Harpan ómar
Bjartar vonir vakna
Þórður sjóari
Hreðavatnsvalsinn -
Hreyfilsvalsinn
Fossarnir
Sjómannavals
Íslenzkir tónar
Hljómplötur gefnar út árið 1957 |
193136 | https://da.wikipedia.org/wiki/CFL%20Cargo | CFL Cargo | CFL Cargo Danmark (indtil 31.12.2006 Dansk Jernbane Aps) er en mindre jernbaneoperatør med sikkerhedscertifikat (udstedt 24. januar 2005) til at drive godstrafik på Banedanmarks spor vest for Storebælt. Certifikatet er senere udvidet så det omfatter hele Danmark. Det er dansk søsterselskab til det tyske Norddeutsche Eisenbahngesellschaft Niebüll GmbH. Begge selskaber ejes af De Luxemburgske Statsbaner (CFL – Chemins de Fer Luxembourgeois).
Dansk Jernbane anvender især lokomotiver, der tidligere har tilhørt Traxion.
Se også
Danske jernbaner
Eksterne henvisninger
CFL Cargo Danmark
CFL's internationale website
Jernbaneselskaber i Danmark |
1349138 | https://no.wikipedia.org/wiki/Gustaf%20Edvard%20Rh%C3%A9n | Gustaf Edvard Rhén | Gustaf Edvard Rhén (født 1795, død 1865) var en svensk prest. Han ble kyrkoherde i 1832.
Rhén er representert med to salmer han oversatte i Norsk salmebok 2013.
Referanser
Svenske lutherske prester
Svenske salmediktere |
926482 | https://da.wikipedia.org/wiki/En%20plads%20i%20solen | En plads i solen | En plads i solen er amerikansk film fra 1951 instrueret af George Stevens. Filmen er baseret på Patrick Kearneys teaterstykke af samme navn, som var baseret på Theodore Dreisers roman En Amerikansk Tragedie.
Plot
George Eastman er en fattig ung mand fastbesluttet på at arbejde hårdt for at vinde en plads for sig selv i de højere sociale kredse. Gennem en rig slægtning, vil han arbejde på en fabrik. Men snart udvikler et trekantsdrama, der bliver stadig vanskeligere for George at kontrollere.
Eksterne henvisniger
Amerikanske film fra 1951
Film baseret på bøger
Film baseret på skuespil
Film instrueret af George Stevens
Film i sort-hvid |
1760419 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Xylohypha | Xylohypha | Xylohypha är ett släkte av svampar. Xylohypha ingår i divisionen sporsäcksvampar och riket svampar.
Källor
Sporsäcksvampar
Xylohypha |
401123 | https://da.wikipedia.org/wiki/Frankrigsgade%20Kollegiet | Frankrigsgade Kollegiet | Frankrigsgade Kollegiet er et kollegium beliggende på Frankrigsgade på Amager i København. Kollegiet blev opført i 1972 og består af 126 boliger fordelt på 9 etager. Det blev renoveret i 2005.
Eksterne henvisninger
Frankrigsgadekollegiets hjemmeside
Etableret i 1972
Kollegier i København
Amagerbro |
155648 | https://da.wikipedia.org/wiki/Jetsmark%20Idr%C3%A6tsforening | Jetsmark Idrætsforening | Jetsmark Idrætsforening (eller Jetsmark I.F., JIF) er en dansk fodboldklub fra Pandrup, der spiller i 2. division. Fra sæsonen 2008/2009 hed klubbens førstehold Blokhus FC inden man den 26. februar 2013 ændredede det til Jammerbugt FC.
Klubben blev grundlagt i 1973 som en fusion af to eksisterende klubber i Pandrup, Kaas Idrætsforening og Pandrup Boldklub. I 2002 sikrede klubben sig oprykning til 2. division for første gang og har spillet der siden. I 2006 opnåede klubben en 5. plads i rækken.
Siden 2001 har holdets træner været Henning Pedersen.
Deres klublogo er et slags hus i grøn, med en bold i midten, og i bunden med nogle grønne og hvide striber – sikkert også derfor at spillertrøjen er grøn og hvid. Skriften i logoet er med "Arial" størrelse 16, og med grøn skrift.
I dette års udgave af DBU's landspokalturnerning, slog Jetsmark IF SAS Liga-holdet Viborg FF ud, efter forlænget spilletid og straffespark (Jetsmark IF vandt med 6-5) og i 8-dels-finalen vandt Viasat Divisionsholdet Skive IK over Jetsmark IF.
Grundet økonomiske problemer besluttede klubben i 2008 at skabe overbygningsklubben Blokhus FC, for på denne måde at inddrage et større lokalområde i fodboldsamarbejdet. Elitestrukturens navn blev den 26. februar 2013 ændret til Jammerbugt FC.
Fankultur
Jetsmark IF har op til flere aktive fangrupper. Blandt disse er Jetsmark Fanatics, Jetsmark Casuals Copenhagen og Jetsmark Ultras. Disse grupper stammer alle fra København, og Jetsmark Fanatics og Jetsmark Ultras er tidligere kendt som Young Boys og stammer begge oprindeligt fra Jetsmark Casuals Copenhagen. Disse grupper er ikke kendt for at være voldelige, men de har for vane at benytte romerlys på de stadions, de besøger.
Eksterne henvisninger
Jetsmark IFs officielle hjemmeside
Fodboldklubber under DBU Jylland
Pandrup
Jammerbugt FC |
4692043 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Graptophyllum%20repandum | Graptophyllum repandum | Graptophyllum repandum är en akantusväxtart som först beskrevs av Asa Gray, och fick sitt nu gällande namn av A.C. Smith. Graptophyllum repandum ingår i släktet Graptophyllum och familjen akantusväxter. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Akantusväxter
repandum |
12178 | https://is.wikipedia.org/wiki/Hrifrit | Hrifrit | Hrifrit (e. event-related potential (ERP)) er sérstök tegund af heilaritum.
Læknisfræði
en:Event-related potential
fi:ERP (fysiologia)
fr:Event-Related Potential
it:Potenziale evento-correlato
ja:事象関連電位
ko:사건 관련 전위
nl:Event-related potential
pt:Potenciais de eventos relacionados
zh:事件相关电位 |
472670 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ethel%20Catherwood | Ethel Catherwood | Ethel Hannah Catherwood (født 28. april 1908, død 26. september 1987) var en canadisk atletikudøver, der var kendt for sin guldmedalje i højdespring ved OL 1928 i Amsterdam.
Catherwood blev født i Hannah i North Dakota, USA, men voksede op i Saskatoon, Saskatchewan i Canada. I skoletiden viste hun et stort talent for sport og dyrkede ud over atletik også baseball og basketball. Som blot 18-årig tangerede hun den canadiske rekord i højdespring, og senere i 1926 satte hun verdensrekord i disciplinen med 1,585 m, en rekord hun uofficielt forbedrede i 1928 til 1,60 m.
Da kvinder fik adgang til de olympiske lege i 1928, blev hun udtaget til det canadiske atletikhold som en af de såkaldt "Matchless Six" (seks kvindelige atleter, der satte et markant præg på legene), og hun var en af favoritterne i højdespring, sammen med hollandske Lien Gisolf, der kort inden OL uofficielt havde sprunget 1,605 m; hendes bedste officielle resultat var 1,58. I kvalifikationsrunden kom 19 deltagere over 1,40 m og var dermed i finalen. Catherwood, Gisolf og amerikanske Mildred Wiley kom som de eneste over 1,51 m, og medaljerne skulle dermed fordeles mellem dem. På 1,54 m kom Catherwood over i første forsøg, mens de to øvrige måtte bruge to forsøg. Dette gentog sig på 1,56 m, men på 1,58 m (den officielle verdensrekordhøjde) var Catherwood den eneste, der kom over. Hun forsøgte sig også på 1,59 m, og da hun kom over i tredje forsøg, blev hun olympisk mester og satte ny verdensrekord, mens Gisolf fik sølv og Wiley bronze.
Catherwood var også en god spydkaster og var tilmeldt i denne disciplin ved OL. Hun mødte dog ikke op til konkurrencen. Under legene var der en del fokus på hendes udseende, og en korrespondent fra New York Times omtalte hende som "the prettiest girl athlete" ("den smukkeste kvindelige atletikudøver"), mens hun også fik tilnavnet "The Saskatoon Lily".
De følgende år konkurrerede hun fortsat på nationalt plan og blev således canadisk mester i højdespring og spydkast i 1930. Hun gentog bedriften i spydkast året efter, men blev blot nummer tre i højdespring. Dette skyldtes, at hun var noget plaget af skader, og hun indstillede sin karriere kort tid efter.
I 1929 blev hun gift i hemmelighed, men blev skilt igen i Reno, Nevada i 1932. Hun flyttede sammen med sin søster til Californien og blev kort efter skilsmissen gift igen. I sine senere år var hun uvillig til at tale om sin karriere og OL-deltagelse. Hun blev skilt fra sin anden mand i 1960 og levede et liv uden for mediernes rampelys.
I 1996 blev hun hædret med et portræt på et canadisk frimærke. I 1955 blev hun indvalgt i Canadas Sports Hall of Fame.
Referencer
Eksterne henvisninger
Højdespringere fra Canada
Deltagere for Canada ved sommer-OL 1928
Olympiske mestre fra Canada |
557832 | https://no.wikipedia.org/wiki/Sabrina%20Bryan | Sabrina Bryan | Reba Sabrina Hinojos (født 16. september i 1984 i Yorba Linda i Orange County, California) kjent som Sabrina Bryan, er en amerikansk sanger og skuespiller.
Sabrina har spilt i flere TV-serier, blant annet i flere episoder i såpeoperaen The Bold and the Beautiful.
Sabrina er mest kjent for rollen i Disney Channels film The Cheetah Girls, der hun spiller med Raven-Symoné, Adrienne Bailon, og Kiely Williams. I serien spiller Sabrina tenåringjenta Dorinda som er sanger og danser i The Cheetah Girls. Sammen med Adrienne Bailon og Kiely Williams synger hun i jentebandet The Cheetah Girls.
Hun har også gitt ut en single med navnet «BYou».
Referanser
Eksterne lenker
Sangere fra USA
Personer fra Orange County i California |
79442 | https://da.wikipedia.org/wiki/Olsen-banden%20overgiver%20sig%20aldrig | Olsen-banden overgiver sig aldrig | Olsen-banden overgiver sig aldrig er en dansk kriminalkomediefilm fra år 1979. Det er den 11. film i Olsen-banden-serien.
Filmen solgte 934.878 billetter, og den er dermed blandt de bedst sælgende danske film nogensinde.
Handling
Et indbrud i firmaet Petersen & Johanssons pengeskab mislykkes: Der er ingen kontanter i skabet; kun EDB-bånd og leporellolister. Den gamle direktør er nyligt afgået ved døden og med ham de gamle tider. Den nye direktør har indført ny teknologi og dukker tillige uventet op og tilkalder politiet, hvorefter Egon sættes i fængsel.
I fængslet har Egon, efter at have fulgt et kursus i management og virksomhedsledelse, fået færdigheder i manipulation og vil efter løsladelsen holde sig til lovlige forbrydelser og låne og investere penge i stedet for ulovlige forbrydelser og stjæle penge. Til det formål vil Egon erhverve aktiemajoriteten i det velrenommerede stormagasin Magasin du Nord, der tilhører landets største holdingselskab Daninvest, som gennem lang tid har haft underskud og har sminket regnskaberne for at holde aktiekursen oppe. Egon skal fremskaffe det rigtige regnskab til vekselerer Bang-Johansen og dennes assistent, civiløkonom Hallandsen. Offentliggørelse vil få Daninvests aktier til at styrtdykke på Fondsbørsen, hvorefter Daninvest kan overtages for en slik. Egon vil, efter aftale med sin cellekammerat (Hallandsens forgænger Holm Hansen) til gengæld få overdraget aktiemajoriteten i Magasin du Nord.
Yvonne kommer ret tæt på disse planer, men tænker i begrebet bedstemor, da Børge og Fie venter deres første barn. Hun er overbevist om at varehuset har alt, hvad en baby behøver.
Kuppet hos Daninvest foretages ved hjælp af timing, telefonopkald, en skrivemaskine og en kontorstol og afvikles på 2 minutter og 43 sekunder. Egon tager til Børsen og overdrager det rigtige regnskab til Bang-Johansen, der straks underretter Fondsbørsen, Arbejdsgiverforeningen, LO og "ministeren". Bang-Johansen repræsenterer en gruppe af multinationale selskaber, EMCA, som med politikernes accept vil overtage hele Europas økonomi. Med Daninvest på EMCA's hænder, kan processen endelig sættes i værk. Planen må absolut ikke komme til offentlighedens kendskab.
Hallandsen opretter og gør Egon til indehaver af Olsen Holding, -Invest, -International SA (Société anonyme), -Export, -Import, -Hyacint, -Inc. og GmbH med det formål at håndtere aktierne i Magasin du Nord og undgå skat i Danmark. Aftalen mellem Egon og Holm Hansen var at holde Magasin du Nord fri fra overtagelse af EMCA, men Bang-Johansen efterkommer ikke Egons krav og lader Magasin du Nord lukke, får ministerens underskrift på EMCA-aftalen og skal derefter rejse til Bruxelles for at lægge den i boxanlægget i EF's hovedkvarter. Banden standser dog Bang-Johansens limousine ved hjælp af en frugtvogn og stjæler ved hjælp af en gaffeltruck dokumentkufferten fra bilens bagagerum og tager den tilbage til Hallandsen i Børsen for at bytte den mod Magasin-aktierne. Egon ved tydeligvis for meget; Hallandsen engagerer, på Bang-Johansens ordre, lejemorderen Bøffen til at få Egon til at "forsvinde og blive helt væk". Egon skal sprænges i luften, men reddes af Kjeld og Benny, imens kufferten og dokumenterne tager med Bang-Johansen til boxanlægget i Bruxelles til opbevaring indtil EF-topmødet, som senere skal finde sted i København.
I endnu et forsøg på at sikre sig ejerskabet af Magasin du Nord, rejser banden til EF's hovedkvarter, hvor udnyttelse af bl.a. kulturforskelle, et pornoblad og en sømandsballon giver banden adgang til kufferten i boksanlægget. Også selv om Kjelds medbragte æske med flødeskumskager udløser bombealarm i hovedkvarteret og destrueres.
Tilbage i København tager Egon igen til Hallandsen på Børsen for at bytte kufferten for Magain du Nord. Dét havde Hallandsen ikke ventet og besvimer. Kriminalassistent Jensen ankommer, på Bang-Johansens opfordring, og ransager kontoret. Egon slipper væk, men Jensen finder og genkender EMCA-dokumenterne, orienterer ministeren og bringer dem i sikkerhed i en pansret kuffert på Politigården, hvor den skal forblive indtil mødet med EF-regeringscheferne, som skal finde sted i ministerens private bolig i Hellerup. Nøglen til panserkufferten opbevares i mellemtiden hjemme i ministerens private boks.
Ved at udnytte ministerfruens rengøringsvanvid og svaghed for portvin, stjæler Olsen-banden nøglen til panserkufferten. Endvidere skaffer Benny og Kjeld, under foregivende af at være hhv. journalist og fotograf, en kopi af politiets tidsplan og sikkerhedsforanstaltninger for EF-topmødet. Banden skal bruge en kampvogn for at trænge ubemærket ind i det hermetisk afspærrede område omkring og ind i ministerens bolig og tage EMCA-dokumenterne fra den pansrede kuffert under selve EF-topmødet. Forberedelserne til aktionen afbrydes med beskeden om, at Fie skal til at føde, hvorfor Kjeld tager til fødeklinikken, desværre medbringende en for kuppet kritisk topnøgle i sin jordemodertaske. Benny og Egon henter tasken på fødeklinikken på vejen til det militære øvelsesområde, hvor de under en rygepause skal låne en kampvogn. Benny har desværre fået fat i en ægte jordemodertaske, uden topnøgle, men det lykkes i stedet Egon at åbne kampvognens låge med en fødselstang fra tasken.
Under udnyttelse af spisepausen, brug af moderat vold (som ellers aldrig optræder i bandens arsenal) mod en sikkerhedsvagt og aske på ministerfruens tæppe, lykkes det at stjæle dokumenterne fra panserkufferten. Egon besøger næste dag Hallandsen, men det er for sent. Da de danske dokumenter ikke var til stede ved topmødet, brød forhandlingerne sammen og Danmark er ekskluderet af EF og dokumenterne har dermed mistet deres værdi som forhandlingsobjekt.
I mellemtiden er Børge og Fie blevet forældre til en dreng; lille Kjeld. Benny vælges som gudfar til drengen, mens Egon anholdes for indehavelsen af de af Hallandsen oprettede selskaber, med skatteunddragelse til formål og køres tilbage til fængslet, mens Magasin du Nord genåbner.
Medvirkende
Ove Sprogøe – Egon Olsen
Morten Grunwald – Benny Frandsen
Poul Bundgaard – Kjeld Jensen
Kirsten Walther – Yvonne Jensen
Jes Holtsø – Børge Jensen
Axel Strøbye – Kriminalassistent Jensen
Ole Ernst – Politiassistent Holm
Bjørn Watt Boolsen – Bang Johansen
Peter Steen – Hallandsen
Ove Verner Hansen – Bøffen
Willy Rathnov – Direktør
Hanne Løye – Sekretær
Kirsten Norholt – Sekretær
Søren Steen − EDB-operatør
Vera Gebuhr − Ministerfrue
Elin Reimer − Jordemoder
Arthur Jensen − Parkeringsvagt
Ejner Federspiel − Vagtmand
Benny Hansen − Truckfører
Dick Kaysø − Bøffens håndlanger
Buster Larsen − Gendarm i EF's hovedkvarter
Per Pallesen − Hans underordnede
Lene Brøndum − Fie
Solveig Sundborg − Vred dame ved telefonboks
Edward Fleming − Civilbetjent
John Hahn-Petersen − Politiassistent
Poul Thomsen − Politibetjent
Ernst Meyer − Politibetjent
Søren Strømberg − Bang Johansens chauffør
Holger Vistisen − EF-embedsmand
Tysk synkronisering
Ligesom alle øvrige film i serien er Olsen-banden overgiver sig aldrig blevet synkroniseret i DDR af DEFA. Egon, Benny og Kjeld speakes som sædvanligt af Karl Heinz Oppel, Peter Dommisch og Erhard Köster, Yvonne for første gang af Helga Sasse.
I Vesttyskland vistes synkronseringen på ZDF i 1990 under titlen Dänemark wird ruiniert.
Bemærkninger
Den i filmen benyttede kampvogn er en M41 Walker Bulldog.
Jes Holtsø kom efter en pause på to film endnu en gang tilbage til Olsen-banden. Han ses dog kun i to stumme scener.
Parkeringsvagten, som i slutningen af filmen holder øje med den i bymidten parkerede kampvogn, spilles af Arthur Jensen som allerede havde spillet samme rolle i Olsen-banden deruda'.
I 1981 produceredes med Olsenbanden gir seg aldri! en norsk nyindspilning.
Litteratur
Frank Eberlein, Frank-Burkhard Habel: Die Olsenbande. Das große Buch für Fans. Schwarzkopf & Schwarzkopf, Berlin 1996, udvidet ny udgave 2000.
Frank Eberlein: Das große Lexikon der Olsenbande. Schwarzkopf & Schwarzkopf, Berlin 2001.
Hauke Lange-Fuchs: „Ich habe einen Plaan!“ Die Olsen-Bande Slapstick-Komik zwischen Klamauk Subversion. Lübeck 1997, .
Kilder
Noter
Ekstern henvisning
Olsen-Banden-lokationer
Overgiver sig aldrig
Danske film fra 1979
Film instrueret af Erik Balling
Film fra Danmark (administrationskategori) |
91105 | https://is.wikipedia.org/wiki/Einholt%20%C3%AD%20Hornafir%C3%B0i | Einholt í Hornafirði | Einholt á Mýrum í Hornafirði, bújörð og lengi kirkjustaður og prestsetur. Þar var Maríukirkja. Annexía var á fyrri öldum á Viðborði, einnig Maríukirkja. Kirkjustaður sóknarinnar var fluttur að Brunnhól 1899 og ný kirkja reist. Vötn slógu sér til, svo að stundum á 18. og 19. öldum var votlent í Einholti. Kristján Benediktsson ábúandi keypti jörðina 1928.
Helstu hjáleigur frá Einholti
Brunnhóll
Flaga
Geirsstaðir
Hamrar
Lambleiksstaðir
Slindurholt
Fornar hjáleigur finnast nefndar, þar á meðal Sandholt, Gunnlaugshóll og Einbúi, og nöfn bæja hafa ekki alltaf verið með einu móti, Flaga til dæmis löngum nefnd Digurholt.
Nokkrir Einholtsprestar
Um 1393: Ámundi.
Fyrir 1447: Ketilbjörn.
Fyrir 1463-eftir 1483: Tjörvi Björnsson.
Um 1500: Jón Þórarinsson garði.
Til 1513: Magnús Jónsson.
Um 1514: Oddur Þorsteinsson.
Fram um 1555: Ívar Markússon.
Fram um 1566: Brynjólfur Jónsson.
1566-1617: Jón Arnórsson.
1617-1650: Guðmundur Ólafsson.
1650-1678: Högni Guðmundsson.
1678-1732: Sigurður Högnason.
1732-1742: Þorleifur Björnsson.
1742-1750: Jón Þórðarson.
1750-1775: Sveinn Halldórsson.
1776-1787: Vigfús Benediktsson.
1787-1813: Bergur Jónsson.
1814-1823: Jón Einarsson.
1823-1854: prestar bjuggu á öðrum bæjum í sveitinni.
1854-1862: Ólafur Magnússon.
1863-1867: Brandur Tómasson.
1870-1875: Jóhann Knútur Benediktsson.
Heimildir
Finnur Jónsson: Historia Ecclesiastica Islandae IV, bls. 277, Havniæ MDCCLXXVIII.
Kristján Benediktsson: „Mýrar”, Byggðasaga Austur-Skaftafellssýslu, bls. 68-77, Reykjavík 1972.
Sveinn Níelsson: Prestatal og prófasta á Íslandi, 2. útgáfa (Hannes Þorsteinsson jók við og Björn Magnússon gaf út), bls. 39, Reykjavík 1949.
Austur-Skaftafellssýsla
Íslenskir bæir |
35219 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ergative%20sprog | Ergative sprog | De ergative sprog er sprog der bruger et ergativ/absolutiv kasus-system.
Ergative sprog markerer en transitiv sætnings subjekt med ergativ, og en transitiv sætnings objekt samt en intransitiv sætnings subjekt med absolutiv. På den måde adskiller de sig fra Nominativ-akkusativ-sprog som bruger nominativ til at markere sætningens subjekt, og akkusativ til at markere et eventuelt objekt.
De ergative sprog adskiller sig således fra nominativ-akkusativ-sprog som f.eks. latin, bretonsk og tysk og dansk samt andre indoeuropæiske sprog.
Et eksempel:
Eksempler på ergative sprog:
Baskisk
Kaukasiske sprog, for eksempel georgisk
Visse indoeuropæiske sprog, for eksempel kurdisk og formentlig også proto-indoeuropæisk.
Tibetansk
Maori
Australsk
Eskimoisk
Chinook
Maya
Arawak
Sumerisk
Eksterne henvisninger
"Ergativitet i sumerisk", er et artikel om ergative sprog, og hvordan ergativitet kommer til udtryk i sumerisk
Sprog
Sprogforskning |
1688678 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Avon%20Park | Avon Park | Avon Park är en stad (city) i Highlands County, i delstaten Florida, USA. Enligt United States Census Bureau har staden en folkmängd på 8 825 invånare (2011) och en landarea på 18,5 km².
Källor
Externa länkar
State & County QuickFacts, US Census Bureau.
Orter i Florida
Highlands County |
995320 | https://da.wikipedia.org/wiki/Dolianova | Dolianova | Dolianova (sardisk: Patiòlla) er en by og en kommune (comune) i provinsen Sud Sardegna i regionen Sardinien i Italien. Byen ligger i 212 meters højde og har 9.699 indbyggere (2016). Kommunen har et areal på 84,31 km² og grænser til kommunerne San Nicolò Gerrei, Sant'Andrea Frius, Serdiana, Sinnai, Soleminis og Villasalto.
Referencer
Henvisninger
Kommuner i provinsen Sud Sardegna |
446814 | https://no.wikipedia.org/wiki/Nuance%20Communications | Nuance Communications | Nuance Communications er et amerikansk teknologiselskap som utvikler og leverer applikasjoner og søkeprogramvare for mobiltelefoner. Programvaren er meget utbredt i mobiltelefoner idag. Hovedkvarteret er i Burlington, Massachusetts, mens det europeiske hovedkvarteret ligger i Merelbeke i Belgia.
I 2005 fusjonerte selskapet med ScanSoft.
Eksterne lenker
IT-selskaper fra USA
Næringsliv i Massachusetts |
3900713 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Allm%C3%A4nningstj%C3%A4rnen | Allmänningstjärnen | Allmänningstjärnen kan syfta på ett antal insjöar i Sverige:
Allmänningstjärnen (Bräcke socken, Jämtland), sjö i Bräcke kommun, (28 ha)
Allmänningstjärnen (Lockne socken, Jämtland), sjö i Östersunds kommun, (13,1 ha)
Allmänningstjärnen (Sundsjö socken, Jämtland), sjö i Bräcke kommun, (11,8 ha)
Stor-Allmänningstjärnen, sjö i Bräcke kommun,
Allmänningstjärnen, Lappland, sjö i Jokkmokks kommun,
Listor över Sveriges insjöar baserat på namn |
148392 | https://da.wikipedia.org/wiki/Fantasia%202000 | Fantasia 2000 | Fantasia 2000 (1999) er en fortsættelse til Disney-tegnefilmen Fantasia. Ligesom denne består Fantasia 2000 af otte animerede sekvenser, som uden dialog ledsager otte klassiske musikstykker, hvoraf Troldmandens Lærling dog er en genganger.
Indhold
Til forskel fra den oprindelige Fantasia hvor Deems Taylor præsenterede alle sekvenser, indledes hver sekvens af en berømthed i denne udgave.
Sekvens 1 : Ludwig van Beethoven – Symfoni Nr. 5 i c-mol, Op. 67
Lystråler fra skyer og flyvende geometriske sommerfugle præger denne abstrakte åbningssekvens. Steve Martin præsenterer selve programmet efter sekvensen, hvor overgangen til anden sekvens starter.
Sekvens 2 : Ottorino Respighi – Roms pinjer
Denne sekvens er kunstnerisk og indeholder svævende hvaler, meget langt fra den egentlige fortælling om fyrretræerne i Rom. Denne sekvens bliver præsenteret af Itzhak Perlman
Sekvens 3 : George Gershwin – Rhapsody in Blue
En Manhattan dagligdag er temaet for denne sekvens, som er i den mere minimalistiske stil. Sekvensen bliver præsenteret af Quincy Jones.
Sekvens 4 : Dmitrij Sjostakovitj – Klaverkoncert Nr. 2
Af særlig interesse for et dansk publikum er denne sekvens, som genfortæller H.C. Andersens Den standhaftige tinsoldat, dog (ligesom Disneys version af Den lille havfrue) hollywoodificeret med en Happy End. Denne sekvens er præsenteret af Bette Midler.
Sekvens 5 : Camille Saint-Saëns – Dyrenes Karneval
Denne humoristiske sekvens viser en legesyg lilla flamingo med en yoyo. Denne sekvens præsenteres af James Earl Jones.
Sekvens 6 : Paul Dukas – Troldmandens Lærling
Denne sekvens med Mickey Mouse som Troldmandens lærling er hentet fra den oprindelige Fantasia. Sekvensen bliver præsenteret af Penn & Teller.
Sekvens 7 : Edward Elgar – Pomp og Pragt March Nr. 1
Denne sekvens er bygget på den Bibelske fortælling om Noahs Ark, her er det dog Anders And som har hovedrollen. Sekvensen bliver præsenteret af James Levine
Sekvens 8 : Igor Stravinsky – Ildfugle Suiten
Programmet slutter med denne dramatiske sekvens om det gode og skabende symboliseret med skov-fe versus det onde og destruktive symboliseret med en ild-dæmon. Denne sekvens bliver præsenteret af Angela Lansbury.
Eksterne henvisninger
Film fra 1999
Tegnefilm fra USA
Disney tegnefilm
Film baseret på værker af H.C. Andersen
Film fra Danmark (administrationskategori) |
280767 | https://da.wikipedia.org/wiki/Heino%20Holm | Heino Holm | Heino Holm Knudsen (født 28. januar 1979 i Hvidbjerg) er en dansk håndboldspiller, der har spillet for Lemvig-Thyborøn Håndbold. Han har også tidligere optrådt for Århus GF, AaB Håndbold, Team Tvis Holstebro, Viborg HK og HC Midtjylland. Han er uddannet grafiker. Han er lærer på Lomborg gymnastik- og idrætsefterskole, hvor han har været matematiklærer og håndboldtræner. Nu har han lavet en 1 årig kontrakt med Mors-Thy Håndbold, som assistenttræner. Han bor i Holstebro med sin kæreste og to børn, Mikkel og Jeppe.
Holm står noteret for 3 kampe for det danske håndboldlandshold.
Karriere
Heino Holm Knudsen startede som 11-årig i klubben Thyholm IF. Siden da har han spillet i Struer FH, Ikast FS, AaB, Århus GF, Team Tvis Holstebro, Viborg HK og nu HC Midtjylland. Han kom til Team Tvis Holstebro i 2007 og i 2012 skiftede han til Viborg HK. Det blev dog kun til en halv sæson i den midtjyske klub. I starten af 2013 skiftede han med øjeblikkelig virkning til 1. divisionsklubben HC Midtjylland grundet Viborg HK's satsning kun på kvindeholdet.
I 2016 startede Heino som håndboldtræner og matematiklærer på Lomborg Gymnastik- & Idrætsefterskole.
Eksterne henvisninger
Spillerprofil på Viborg HKs hjemmeside
Håndboldspillere fra Danmark
Håndboldspillere fra AaB Håndbold
Håndboldspillere fra Århus Håndbold
Håndboldspillere fra Team Tvis Holstebro
Håndboldspillere fra Viborg HK
Håndboldspillere fra HC Midtjylland
Håndboldspillere fra Lemvig-Thyborøn Håndbold |
76057 | https://da.wikipedia.org/wiki/Torup | Torup | Torup eller Thorup kan henvise til flere stednavne:
Torup (Besser Sogn) – en bebyggelse og et ejerlav i Besser Sogn, Samsø Kommune
Torup (Bregninge Sogn) – en bebyggelse og et ejerlav i Bregninge Sogn, Guldborgsund Kommune
Torup (Farsø Sogn) – en bebyggelse og et ejerlav i Farsø Sogn, Vesthimmerlands Kommune
Torup (Halsnæs Kommune) – en bebyggelse og et ejerlav i Torup Sogn, Halsnæs Kommune
Torup (Hedensted Sogn) – en bebyggelse og et ejerlav i Hedensted Sogn, Hedensted Kommune
Torup (Hundslund Sogn) – en bebyggelse og et ejerlav i Hundslund Sogn, Odder Kommune
Torup (Randers Kommune) – en bebyggelse og et ejerlav i Torup Sogn, Randers Kommune
Torup (Sandager Sogn) – en bebyggelse og et ejerlav i Sandager Sogn, Assens Kommune
Torup (Simested Sogn) – en bebyggelse og et ejerlav i Simested Sogn, Vesthimmerlands Kommune
Torup (Skallerup Sogn) – en bebyggelse og et ejerlav i Skallerup Sogn, Morsø Kommune
Torup (Skamby Sogn) – en bebyggelse og et ejerlav i Skamby Sogn, Nordfyns Kommune
Torup (Skjød Sogn) – en bebyggelse og et ejerlav i Skjød Sogn, Favrskov Kommune
Torup (Rebild Kommune) – en bebyggelse og et ejerlav i Torup Sogn, Rebild Kommune
Torup (Sunds Sogn) – en bebyggelse og et ejerlav i Sunds Sogn, Herning Kommune
Torup (Svenstrup Sogn) – en bebyggelse i Svenstrup Sogn, Sønderborg Kommune
Torup (Tisvilde Hegn) – landsby i Tisvilde Hegn, der blev tilsandet og forladt i 1500-tallet
Torup (Tved Sogn) – en bebyggelse og et ejerlav i Tved Sogn, Syddjurs Kommune
Torup (Vammen Sogn) – en bebyggelse og et ejerlav i Vammen Sogn, Viborg Kommune
Torup (Vrads Sogn) – en bebyggelse og et ejerlav i Vrads Sogn, Silkeborg Kommune
Torup (Sverige) − et byområde i Hylte kommun, Hallands län, Sverige
Thorup
Thorup (Aggersborg Sogn) – en bebyggelse og et ejerlav i Aggersborg Sogn, Vesthimmerlands Kommune
Thorup (Dronninglund Sogn) – en bebyggelse i Dronninglund Sogn, Brønderslev Kommune
Sverige
Torup Slot – et slot i Bare Herred i Skåne
Se også
Lille Torup
Store Torup
Torup Sogn |
1588939 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Fleury-sur-Orne | Fleury-sur-Orne | Fleury-sur-Orne är en kommun i departementet Calvados i regionen Normandie i norra Frankrike. Kommunen ligger i kantonen Caen 8e Canton som ligger i arrondissementet Caen. År hade Fleury-sur-Orne invånare.
Befolkningsutveckling
Antalet invånare i kommunen Fleury-sur-Orne
Referens: INSEE
Se även
Lista över kommuner i departementet Calvados
Källor
Kommuner i Calvados |
4898916 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Romblonsp%C3%B6kuggla | Romblonspökuggla | Romblonspökuggla (Ninox spilonotus) är en fågel i familjen ugglor inom ordningen ugglefåglar.
Utseende och läte
Romblonspökugglan är en medelstor till stor spökuggla med en kroppslängd på 26 cm. Ansiktsskivan är otydlig och undersidan mestadels ostreckat ockrabrun. Den saknar också vit strupfläck och ett tydligt ljust ögonbrynsstreck som finns hos närbesläktade arter. På huvudet syns mörkbrun panna, hjässa och nacke med små beigefärgade fläckar. Manteln är otecknad men på skapulurarer och tertialier syns mörkbruna och beigefärgade band. Stjärten är mörk med smala beigefärgade band. Ögonen är bjärt gula medan näbben är ljust olivgul.
Utbredning och systematik
Romblonspökuggla förekommer i Filippinerna och delas in i två underarter med följande utbredning:
Ninox spilonotus spilonotus – förekommer på ön Sibuyan
Ninox spilonotus fisheri – förekommer på ön Tablas
Tidigare fördes arten till luzonspökuggla (Ninox philippensis), då under det svenska trivialnamnet filippinsk spökuggla.
Status och hot
Fram till 2017 kategoriserade internationella naturvårdsunionen IUCN arten som sårbar, men uppdraderade den nyligen till kategorin starkt hotad. Den är endast känd med säkerhet från två öar där habitatförlusten är omfattande på grund av röjning för jordbruk, gruvbrytning och skogsavverkning för timmer. Beståndet tros vara i minskande och mycket litet, med båda delpopulationerna bestående av färre än 250 vuxna individer.
Namn
Romblon är namnet på en provins i Filippinerna där arten förekommer.
Noter
Externa länkar
Ugglor
Fåglar i orientaliska regionen
Endemiska fågelarter i Filippinerna |
327545 | https://da.wikipedia.org/wiki/Jihlava | Jihlava | Jihlava (tysk: Iglau) er en by i det syd-centrale Tjekkiet med et indbyggertal (pr. 2006) på ca. 51.000. Byen ligger i regionen Vysočina.
Henvisninger
Byer i Tjekkiet |
6116084 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Rivi%C3%A8re%20Louke | Rivière Louke | Rivière Louke är ett vattendrag i Kanada. Det ligger i provinsen Québec, i den östra delen av landet, km nordost om huvudstaden Ottawa.
I omgivningarna runt Rivière Louke växer i huvudsak blandskog. Trakten runt Rivière Louke är nära nog obefolkad, med mindre än två invånare per kvadratkilometer. Trakten ingår i den boreala klimatzonen. Årsmedeltemperaturen i trakten är °C. Den varmaste månaden är juli, då medeltemperaturen är °C, och den kallaste är februari, med °C. Genomsnittlig årsnederbörd är millimeter. Den regnigaste månaden är september, med i genomsnitt mm nederbörd, och den torraste är februari, med mm nederbörd.
Källor
Vattendrag i Québec |
1988949 | https://no.wikipedia.org/wiki/Dendarini | Dendarini | Dendarini er en gruppe av skyggebiller der de fleste av artene er knyttet til tørre miljøer. De har derfor meget stor evne til å motstå uttørking.
Utseende
Middelsstore, avlangt-ovale, ofte matte og mørke skyggebiller. De har et ganske tykt hudpanser som gjør dem motstandsdyktige mot uttørking. Oversiden er gjerne kraftig punktert.
Levevis
Skyggebillene har utpregede tilpasninger til å overleve i tørre miljøer, med meget tykk, vanntett kutikula og velutviklede ekskresjonsorganer (malpighiske rør) som tar vare på det aller meste av fuktigheten. De fleste av artene lever da også i tørre omgivelser, men det finnes også arter som lever blant annet i sopp. Stort sett lever skyggebillene av ulike slags dødt plantemateriale.
Siden de fleste skyggebillene er knyttet til ørkener og andre tørre miljøer finner man ikke mange arter i Norge, men noen finnes også her på tørre steder. Blant annet kan man i sanddyner finne den lille, gråsvarte arten Phylan gibbus som der lever under ganske ørkenlignende vilkår.
Utbredelse
Gruppen er utbredt i Palearktis og Afrika, med særlig mange arter i Nordvest-Afrika og på Kanariøyene.
Systematisk inndeling
Ordenen biller, Coleoptera
Underordenen Polyphaga
Gruppen (infraorden) Cucujiformia
Overfamilien heteromerer, Tenebrionoidea Latreille, 1802
Familien skyggebiller, Tenebrionidae Latreille, 1802
Underfamilien Blaptinae Leach, 1815 - nylig skilt ut fra Tenebrioninae
Stammen Dendarini Mulsant & Rey, 1854 - ca. 340 arter
Understammen Dendarina Mulsant & Rey, 1854
Slekten Bioplanes Mulsant, 1854
Slekten Dendarophylan Español, 1945
Slekten Dendarus Dejean, 1821
Slekten Haemodus Gebien, 1943
Slekten Heliopates Dejean, 1834
Slekten Litoboriolus Español, 1945
Slekten Litoborus Mulsant & Rey, 1854
Slekten Litororus Reitter, 1904
Slekten Meglyphus Motschulsky, 1872
Slekten Micrositus Mulsant & Rey, 1854
Slekten Neoisocerus Bouchard, Lawrence, Davies & Newton, 2005
Slekten Orarabion Leo & Liberto, 2011
Slekten Phylan Sturm, 1826 - i Norge:
Phylan gibbus (Fabricius, 1775)
Slekten Phylanmania Ferrer, 2013
Slekten Pythiopus Koch, 1953
Slekten Selenepistoma Dejean, 1834
Understammen Melambiina Mulsant & Rey, 1854
Slekten Allophylax Bedel, 1906
Slekten Bermejoina Español, 1944
Slekten Gridelliopus Koch, 1956
Slekten Guildia Antoine, 1957
Slekten Hadroderus Koch, 1956
Slekten Hanstroemium Koch, 1953
Slekten Hoplarion Mulsant & Rey, 1854
Slekten Lasioderus Mulsant & Rey, 1854
Slekten Melambius Mulsant & Rey, 1854
Slekten Melansis Wollaston, 1864
Slekten Melasmana Strand, 1935
Slekten Microphylacinus Iwan, Kaminski & Aalbu, 2011
Slekten Minorus Mulsant & Rey, 1854
Slekten Oreomelasma Español, 1975
Slekten Otinia Antoine, 1942
Slekten Peyerimhoffius Koch, 1948
Slekten Phylacinus Fairmaire, 1896
Slekten Psammoardoinellus Leo, 1981
Slekten Pseudemmallus Koch, 1956
Slekten Silvestriellum Koch, 1956
Slekten Tragardhus Koch, 1956
Slekten Zoutpansbergia Koch, 1956
Referanser
Eksterne lenker
Skyggebiller
Biller formelt beskrevet i 1854 |
201364 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Franca%20Raimondi | Franca Raimondi | Franca Raimondi () var ein italiensk songar. Ho representerte Italia i Eurovision Song Contest 1956 med songen «Aprite le finestre».
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Franca Raimondi» frå , den 17. desember 2011.
Italienske songarar
Italienske Eurovision Song Contest-deltakarar
Eurovision Song Contest 1956-deltakarar |
293995 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Milit%C3%A6rt%20patruljel%C3%B8p | Militært patruljeløp | Militært patruljeløp er ein vinteridrett for lag der utøvarane konkurrerer i langrenn, eventuelt fjellskikjøring, og rifleskyting. Sporten blir vanlegvis utøvt mellom landslag, eller mellom lag frå ulike militære einingar. Moderne skiskyting er utvikla frå militært patruljeløp.
Øvinga omfattar 25 km langrenn (15 km for kvinner) og rifleskyting. Høgdeforskjellane i løypa må vera frå 500 til 1200 meter (300 til 700 for kvinner). Dagens reglar minnar mykje om dei for skiskyting. Etter eldre reglar måtte kvart lag bestå av ein offiser, ein underoffiser og to meinige. Offiseren bar pistol i staden for rifle, og deltok ikkje i skyteøvinga. Underoffiseren og dei meinige måtte bera minst 24 kg oppakning. Dagens reglar har tek ut oppakning, og riflene liknar på dei brukte i skiskyting.
Militært patruljeløp har vore del av meisterskapen til det internasjonale militærsportsrådet sidan 1929. Det var også på programmet i dei to første Vinter-OL; 1924 og 1928. Patrouille des Glaciers er eit årleg alpint skirenn i Sveits med bakgrunn i militært patruljeløp.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Militært patruljeløp» frå , den 3. februar 2015.
Bakgrunnsstoff
www.cism-milsport.org
Skiskyting
Mangekamp
Vinteridrett
Langrenn
Skytesport |
364233 | https://da.wikipedia.org/wiki/Middelhavskorsved | Middelhavskorsved |
Middelhavs-Korsved (Rhamnus alaternus) eller Stedsegrøn Korsved er en stedsegrøn busk eller et lille træ. Kronen er uregelmæssigt kuplet, og hovedgrenene er tykke.
Beskrivelse
Barken er først lysegrøn til violet, men snart bliver den grålig og lidt ru. Gamle grene får en mørkebrun, furet bark. Knopperne er spredtstillede, tilliggende, ganske små og brune. Bladene ovale med tandet rand. Oversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er grågrøn.
Blomstringen sker i marts-maj. Da arten er særbo har hvert planteindivid enten kun hunlige eller kun hanlige blomster. Blomsterne er 5-tallige og regelmæssige i alle andre træk. Kronbladene er lysegrønne og ganske små. Frugterne er mørkerøde (senere sorte) stenfrugter med 2-3 hvide frø.
Rodnettet er stort og når både langt ned og ud fra planten.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 10 x 8 m (50 x 40 cm/år). Målene kan anvendes ved udplantning.
Hjemsted
Arten er udbredt i Nordafrika, Mellemøsten og Sydeuropa, hvor den er knyttet til kystnære områder med vinterregn. Den behøver fuld sol til let skygge og en porøs, veldrænet jord, og den optræder langs vandløb og skovbryn, på øer og i krat.
I den maltesiske maki vokser arten langs tørre flodsenge sammen med bl.a. Oliven, Johannesbrødtræ, Mastikstræ, Sandarak, Terpentintræ og Ægte Laurbær
Note
Buske
Tørketålende planter
Korsved |
29413 | https://da.wikipedia.org/wiki/Albert%20%28drengenavn%29 | Albert (drengenavn) | Albert er et drengenavn, der stammer fra det tyske navn Adalbrecht og betyder "ædelbåren". I Danmark er der ca. 4.200 personer, der bærer navnet ifølge Danmarks Statistik (2019). Navnet Albert var udbredt blandt tyske royale. Navnet blev indført til England af Normannerne, hvor det erstattede det oldengelske navn Æðelbeorht.
Variationer af navnet omfatter Alberth, Albrecht, Albrekt og Alberto, mens Alberte er en feminin form af navnet.
Kendte personer med navnet
Kongelige personer
Albert 1. og Albert 2., belgiske konger.
Albert, engelsk prinsgemal, gift med dronning Victoria af Storbritannien.
Albert, sachsisk konge.
Albrecht, svensk konge.
Andre personer
Albert Bertelsen, dansk maler.
Christian Albrecht Bluhme, dansk politiker, jurist og minister.
Albert Camus, fransk forfatter.
Albert Dam, dansk forfatter.
Albrecht Dürer, tysk billedkunstner.
Ernst Albrecht von Eberstein, dansk officer.
Albert Einstein, tysk-amerikansk videnskabsmand.
Albert Finney, engelsk skuespiller.
Alberto Giacometti, schweizisk billedkunstner.
Albert Gottschalk, dansk maler
Christian Albrecht Jensen, dansk maler.
Albert Küchler, dansk maler og munk.
Albert Schweitzer, alsacisk teolog, læge, pacifist og modtager af Nobels fredspris.
Albert Speer, tysk ingeniør.
Albrecht von Wallenstein, tysk general.
Navnet anvendt i fiktion
Albert er en børnebog af Ole Lund Kirkegaard, som også er filmatiseret.
Albert Arnesen er en figur fra Matador; han spilles af Preben Mahrt.
Se også
Albert for andre betydninger
Drengenavne |
669125 | https://da.wikipedia.org/wiki/Lou%20Heim | Lou Heim | Louis "Lou" Heim (30. august 1874 i St. Louis – 21. april 1954 smst) var en amerikansk roer som deltog i OL 1904 i St. Louis.
Heim vandt en bronzemedalje i roning under OL 1904 i St. Louis. Han kom på en tredjeplads i firer uden styrmand sammen med Gustav Voerg, John Freitag og Frank Dummerth. Mandskabet repræsenterede Western Rowing Club, St. Louis.
Eksterne henvisninger
http://www.sports-reference.com/olympics/athletes/he/lou-heim-1.html
Roere fra USA |
815720 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Michel%20Zitron | Michel Zitron | Michel Zitron, född 20 juni 1981, är en svensk låtskrivare och producent. Zitron har skrivit låtar som "Don't You Worry Child" (Swedish House Mafia), "Save the World" (Swedish House Mafia), "Fade into Darkness" (Avicii), "Brand New Bitch" (Anjulie), "Give Me a Call" (Pauline), "Jennie Let Me Love You" (EMD), "If Only You" (Danny Saucedo).
"If Only You" var den mest spelade låten i svensk radio 2008. Zitron deltog i Idol 2007, men slogs ut under kvalveckan.
Priser och utmärkelser
2008 – Platinagitarren
Referenser
Svenska låtskrivare
Svenska musikproducenter
Födda 1981
Levande personer
Män
Svenska Idol-deltagare
Idol 2007 |
747150 | https://da.wikipedia.org/wiki/Piero%20di%20Cosimo | Piero di Cosimo | Piero di Cosimo (egentlig Piero di Lorenzo) (født 2. januar 1462 i Firenze, død 22. april 1521 sammesteds) var en italiensk maler.
Piero var elev af Cosimo Roselli (heraf Pieros tilnavn), efter hvem han tog navn, og af hvem hans kunst er påvirket, samtidig med at der i den, gør sig indflydelse gældende fra Leonardo da Vinci. Hans virksomhed er knyttet til hans fødeby med undtagelse af de år (c. 1482—84), han deltog med sin lærer i udførelsen af de ham tildelte fresker i Det Sixtinske Kapel i Rom. Piero, der i sine værker overgår de samtidige florentinske malere ved sin fine sans for malerisk virkning og for udformningen af baggrundslandskabet (påvirket af nederlandsk kunst), viser — især i sine mytologiske billeder — et vist hang til det fantastiske, der stemmer godt med det billede, Giorgio Vasari har givet af hans excentriske særlingevæsen. Af Pieros arbejder nævnes: Madonna mellem seks Helgener, Madonna tronende med Jesus-Barnet, endvidere i Firenze, Uffizierne, en række små billeder oprindelig hørende til møbler, behandlende Andromedas historie, og i Rom en læsende Magdalena. Uden for Italien er Pieros kunst repræsenteret ved religiøse billeder i Berlin og Dresden, ved mytologiske billeder i Berlin og i London, endelig ved portrætter i London og Haag, samt i Chantilly, Musée Condé: Portrættet af Giuliano de’ Medicis elskede Simonetta Vespucci.
Galleri
Litteratur
Fritz Knapp, Piero di Cosimo, Halle an der Saale, 1899
Kilder
i bind 19 side 137 skrevet af amtsforvalter Axel Holck
Malere fra Italien
Personer fra Firenze
Renæssancemalere
Italienere i 1400-tallet
Italienere i 1500-tallet |
451069 | https://no.wikipedia.org/wiki/Antony%20Dupuis | Antony Dupuis | Antony Dupuis (født 24. februar 1973) er en fransk tennisspiller. Han regner hardcourt og grus som favoritt dekker, og forehand og serve som sine beste slag. I 2006 testet han positivt på Salbutamol, og ble suspendert i to og en halv måned.
Singel Titler
Referanser
Eksterne lenker
Franske tennisspillere
Personer fra Bayonne
Fødsler i 1973 |
781909 | https://da.wikipedia.org/wiki/Haide%20Kl%C3%BCglein | Haide Klüglein | Haide Klüglein (født 9. februar 1939 i Magdeburg, død 28. juli 2020 i Flensborg) var en tysk svømmer, der i mange år var aktiv for Flensborg Svømmeklubben (FSK). Hun deltog otte gange ved FINA VM i masters. Ved de tyske mesterskaber i svømning 2011 og 2013 opnåede hun en 1. plads.
Mesterskaber
Tysk mesterskab, 2005 - 2. plads.
Internationalt tysk mesterskab, 2009 - 3. plads.
Internationalt tysk mesterskab, 2011 - 1. plads.
Tysk mesterskab, 2013 - 1. plads.
Kilder
Eksterne henvisninger
Personer fra Magdeburg
Personer fra Flensborg
Svømmere fra Tyskland |
834427 | https://no.wikipedia.org/wiki/Erling%20Mandelmann | Erling Mandelmann | Erling Hummelmose Mandelmann (født 18. november 1935 i København, død 14. januar 2018) var en dansk fotograf bosatt i Sveits.
Biografi
Etter å ha arbeidet som hullkortoperatør og senere som fotoassistent kom Mandelmann inn på fotoskolen i Vevey i Sveits i 1963. Etter endt utdannelse etablerte han seg som freelance reportasjefotograf i Lausanne. I 2010 deponerte han bilder fra 40 års reportasjer fra Udenrigsministeriet, tidsskrifter i Europa og senere for FN, WHO og International Labour Organization på Musée Historique de Lausanne.
Mandelmann arbeidet også for danske og internasjonale arkitekturtidsskrifter, samt fotograferte til en serie reisebøker for Berlitz. Interessen for det sosiale førte ham til frivillig arbeid for Projekt Fulton i Danmark, ATD Quart Monde, Caritas, samt Amnesty International.
I løpet av sin karriere fotograferte Erling Mandelmann et stort antall personligheter fra mange land, blant andre Raymond Aron, Maurice Béjart, Georges Brassens, Charlie Chaplin, Dalai Lama, Carl Th. Dreyer, Claude François, Mogens Frohn Nielsen, Juliette Gréco, Johnny Hallyday, Audrey Hepburn, Oskar Kokoschka, Marcel Marceau, James Mason, Yehudi Menuhin, Børge Outze, Verner Panton, Hugo Pratt, Virtus og Jens August Schade, Léopold Sédar Senghor, Georges Simenon, Peter Ustinov, Simone Veil og Elie Wiesel.
Bibliografi
Un atelier de boîtes à vacherin dans la Vallée de Joux, Krebs, Basel 1971
Der Störschuhmacher im Lötschental, Krebs, Basel, 1972
Hirtenleben und Hirtenkultur im Waadtländer Jura, Krebs, Basel, 1972
Spiegel und Spiegelmacher, Krebs, Basel, 1973
Die Wallfahrt von Hornussen nach Todtmoos, Katholische Kirchgemeinde, Hornussen, 1975
Split and the Croatian Coast, Berlitz, Lausanne, 1977
Copenhagen, Berlitz, Lausanné, 1979
Jerusalem, Berlitz, Lausanne, 1979
Oxford and Stratford, Berlitz, Lausanne, 1981
South Africa, Berlitz, Lausanne, 1983
Dänemark, Walter, Olten, 1984
Toronto, Berlitz, 1986;
Moine aujourd'hui, Migros Presse/Construire, Zürich, 1986
Die Schweiz in Genf, Chaîne, Genf, 1986
Une place pour Lausanne – Flon 90, 24 Heures, Lausanne, 1990
Washington, Berlitz, 1991
New York, Berlitz, 1991
Carrières de femmes — passion d‘ingénieures, EPFL, Lausanne 1998
Rencontres, – portraits de 35 ans de photojournalisme, textes de Charles-Henri Favrod et Bertil Galland, Editions Benteli, 2000
Objectif Photoreportage, – Deux générations, trois photographes, Erling Mandelmann, Claude Huber, Pierre Izard, Editions Benteli, 2007
Ceux de Vézelay, udgivet af "Les Amis de Vézelay", 2010
Le photographe, le musicien et l'architecte", Editions Castagniééé, 2010
Show Me - 80 portraits, 80 stories, 80 years on earth, Call me Edouard Editeurs / Publishers, 2016
MaVie, - à travers mes écrits, des anecdotes, des articles et quelques réflexions. Rassemblés pour mes enfants. Z4 Editions, 2017
Personlige utstillinger
Mandelmann har hatt en rekke utstillinger i flere forskjellige land.
Referanser
Eksterne lenker
Hjemmeside
WHO
Danske fotografer
Personer fra København |
3318551 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Simulium%20makilingense | Simulium makilingense | Simulium makilingense är en tvåvingeart som beskrevs av Takaoka 1983. Simulium makilingense ingår i släktet Simulium och familjen knott.
Artens utbredningsområde är Filippinerna. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Externa länkar
Knott
makilingense |
112205 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Arp%20186 | Arp 186 | Arp 186 (ber òg nemningane NGC 1614, Mrk 0617 og II Zw 015) er eit galaksesystem samansett av to galaksar som har vorte slegne saman til éin. Systemet ligg rundt 200 millionar lysår unna jorda i stjernebiletet Floda. Det har eit sentrum som er lyssterkt i den optiske delen av det elektromagnetiske spekteret; lysstyrken nærmar seg eit kvasarnivå, men sentrumet viser ikkje direkte prov på at det er ein aktiv galakse. NGC 1614 har ein lengre tidevasshale som følgje av den tidlegare kollisjonen.
Kjelder
Denne artikkelen i sin heilskap baserer seg på pressemelding STScI-2008-16 frå Space Telescope Science Institute.
Vekselverkande galaksar
186
Floda
NGC-objekt |
129763 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Georg%20Faehlmann | Georg Faehlmann | Georg Faehlmann () var ein estisk seglar som var med i dei olympiske leikane i 1928 i Amsterdam.
Faehlmann vann ein olympisk bronsemedalje i segling under sommar-OL 1928 i Amsterdam. Han var med på den estiske båten «Tutti V» som kom på tredje plass i 6 meter-klassen, bak den norske båten «Norna» og «Hi-Hi» frå Danmark. Mannskapet på «Tutti V» var Nikolai Vekšin, William von Wirén, Eberhard Vogdt og brørne Georg og Andreas Faehlmann. Seglasane vart gjennomførte på Zuiderzee i perioden 2. til 9. august 1928.
OL-medaljar
1928 Amsterdam – Bronse i segling, 6 meter-klassen (Estland)
Estiske seglarar
Olympiske bronsemedaljevinnarar for Estland
Medaljevinnarar under sommar-OL 1928
Estiske deltakarar under sommar-OL 1928
Seglarar under sommar-OL 1928
Folk frå Vladivostok
Folk frå St. Petersburg |
910748 | https://no.wikipedia.org/wiki/Bispetorv%20%28K%C3%B8benhavn%29 | Bispetorv (København) | Bispetorv er et torv i København som ligger på hjørnet av Nørregade og Studiestræde. Torvet var sentrum i middelalderbyen København.
Torvet er preget av Vor Frue kirkes inngangsparti som vender ut mot torvet og Reformationsmonumentet utført av Max Andersen og Harald Lønborg-Jensen fra 1937–41.
Eksterne lenker
Bispetorvet 1-3 hos Pisserenden
Beskrivelse av Bispetorv på indenforvoldene.dk
Reformationsmonumentet hos Kbh. kommune
Torg og plasser i København |
796539 | https://no.wikipedia.org/wiki/Store%20Lars%20og%20Litle%20Lars | Store Lars og Litle Lars | Store Lars og Litle Lars er en humoristisk norsk tegneserie, tegnet og skapt av Bjarne Restan. Den gikk i Det Røde Magasin fra nummer 22 i 1927 til nummer 25 i 1929. Serien er av de aller tidligste norske helsides tegneseriene som gikk i samme avis sammenhengende i mer enn 1 år.
Serien Store Lars og Litle Lars består av totalt over 50 hele avissider med ni bilder per side med tekst under hvert bilde.
Norske tegneserier
Tegneseriefigurer
Introduksjoner i 1927
1927 i Norge |
8071100 | https://sv.wikipedia.org/wiki/1710%20Gothard | 1710 Gothard | 1710 Gothard eller 1941 UF är en asteroid i huvudbältet, som upptäcktes den 20 oktober 1941 av den ungerska astronomen György Kulin i Budapest. Den har fått sitt namn efter den ungerske amatörastronomen
Asteroiden har en diameter på ungefär 9 kilometer.
Referenser
Huvudbältesasteroider
Småplaneter namngivna efter personer
Astronomiska upptäckter av G Kulin
Astronomiska upptäckter 1941 |
236771 | https://da.wikipedia.org/wiki/50%20sant%C4%ABmu | 50 santīmu | 50 santīmu(forkortet 50 s) er en lettisk mønt, en halv lats.
Mønten har en diameter på 18,8 mm, den vejer 3,5 g og består af kobbernikkel. Den er sølvfarvet og har en vertikalt rillet rand.
Kunstnerne bag designet er Gunārs Lūsis og Jānis Strupulis.
På den ene side ser man i midten et billede af Letlands mindre våbenskjold og rundt om det står der Letlands republik(Latvijas Republika). Under våbenskjoldet står der årstallet for prægningen imellem to prikker.
På den anden side ser man øverst en fyrretræsgren(som symbolicerer Letlands rige skovarealer)nederst under en lige linje står der 50 og derunder SANTĪMU.
Mønten er blevet præget i 1992 af Bayerisches Hauptmünzamt i Tyskland og i 2007 af Monnaie de Paris i Frankrig.
Santīms er et lettificeret låneord fra fransk(centime).
Referencer
Letlands bank: 50 santīmu (på lettisk)
Mønter fra Letland |
91969 | https://is.wikipedia.org/wiki/B%C3%A1r%C3%B0ardalur | Bárðardalur | Bárðardalur er dalur í Suður-Þingeyjarsýslu. Hann er einhver lengsti byggði dalur á Íslandi, teygir sig um 45 kílómetra til suðurs, inn að mörkum Sprengisands og Ódáðahrauns.
Dalurinn er sagður heita eftir landnámsmanninum Bárði Heyangurs-Bjarnarsyni, sem nam þar land að sögn Landnámabókar og bjó á Lundarbrekku en líkaði ekki vistin og hélt suður á land um Bárðargötu og nam land í Fljótshverfi.
Skjálfandafljót rennur eftir endilöngum dalnum, sem er fremur mjór. Vestan hans eru fjöll, yfirleitt 600-700 metra há, sem skilja á milli hans og Fnjóskadals, en austan dalsins er Fljótsheiði, sem er lægri, einkum norðan til. Hlíðarnar eru víðast hvar nokkuð brattar en ágætlega grónar og klettalausar. Dalbotninn er nokkuð sléttur og þakinn grónu hrauni, Bárðardalshrauni, sem er talið um 9000 ára gamalt. Dalurinn er víðast hvar þurrlendur og sumstaðar er töluverður skógur í hlíðunum. Nokkrir fagrir fossar eru í fljótinu; þekktastir þeirra eru Goðafoss og Aldeyjarfoss en einnig má nefna Hrafnabjargafoss, Barnafoss og Ullarfoss.
Allmargir bæir eru í dalnum, báðum megin fljótsins, og eru þeir flestir enn í byggð. Bæirnir standa nokkuð strjált og eru bæjarleiðir víða langar en um 40 kílómetrar eru frá fremstu bæjum til þess innsta, Svartárkots, sem er í jaðri Ódáðahrauns. Innsti bærinn að vestan er Mýri og þaðan liggur vegurinn upp á Sprengisand. Um Bárðardal orti skáldkonan og förukonan Látra-Björg:
Bárðardalur er besta sveit,
þó bæja sé langt í milli.
Þegið hef eg í þessum reit
þyngsta magafylli.
Bárðardalur tilheyrði eitt sinn Ljósavatnshreppi en varð sjálfstæður hreppur, Bárðdælahreppur, árið 1907. Árið 2002 sameinuðust svo Bárðdælahreppur, Hálshreppur, Ljósavatnshreppur og Reykdælahreppur í eitt sveitarfélag, Þingeyjarsveit.
Bárðardalur
Dalir á Íslandi
Suður-Þingeyjarsýsla |
109795 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ingrid%20Bjoner | Ingrid Bjoner | Ingrid Bjoner (8. november 1927 – 4. september 2006) var en norsk operasangerinde.
Hun blev for det meste forbundet med Richard Wagners og Richard Strauss' repertoire.
Oprindeligt uddannet farmaceut, men påbegyndte sidenhen en sangeruddannelse med studier i bl.a. Frankfurt am Main og Düsseldorf.
Hun debuterede i 1957 i New York i Mozarts opera Don Giovanni.
I 30 år var hun fast gæst ved Bayerische Staatsoper i München og havde i denne periode også engagementer ved The Metropolitan Opera i New York.
Hun har også sunget på Wiener Staatsoper, Bayreuth Festspielhaus og Royal Opera House.
I 1992 blev Ingrid Bjoner professor ved Musikhøjskolen i Oslo og blev året inden gæsteprofessor ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.
Operasangere fra Norge
Modtagere af Kritikerprisen |
402982 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Pave%20Gregor%20den%20store | Pave Gregor den store | Gregor I den store () var pave frå 3. september 590 til han døydde i 604. Han er òg kjend som Gregorius Dialogus ('dialogmakaren') i Den ortodokse kyrkja etter skriftene Dialogar, som han skreiv i form av ein samtale mellom to personar. Han var den fyrste paven med klosterbakgrunn, og har status som kyrkjelærar innan Den katolske kyrkja. Saman med Leo I (og nokre gongar Nikolas I) er Gregor dei einaste pavane med tilnamnet «den store» (Magno, Magnus, il Grande). Han blei heilagkåra like etter at han døydde, og er vernehelgen for bergverk, murarar, knappestøyparar, lærde, lærarar, elevar, studentar, det kyrkjelege skuleverket, songarar og musikarar, kor- og koralsong, og dessutan mot gikt og pest.
Bakgrunn
Gregor kom frå den gamle romerske adelsfamilien gens Anicia, og var i familie med dei tidlegare pavane Felix II og Agapetus. Faren var senator, og ein svært rik patrisiar med eit storslått byhus på Celiohøgda i Roma og store eigedommar på Sicilia. Gregor fekk den beste utdanninga som var å oppdriva, sannsynlegvis inkluderte denne juridiske studiar. I åra 572 til 574 fekk han administrativ erfaring som praefectus urbis, byprefekt, i Roma, utnemnd av keisar Justinus II. Då faren døydde i 573, arva han eigedommane på Sicilia.
Gregor var som resten av familien sin ein djupt religiøs person i ei tid prega av undergangstemning og frykt for langobardisk okkupasjon, svolt og pest. Roma var prega av forfall og forlatne palass. I 575 trekte Gregor seg frå alle politiske verv, selde alt han eigde og gav pengane til dei fattige. På eigedommane han hadde arva på Sicilia grunnla han nye kloster, og barndomsheimen på Celiohøgda blei gjort om til eit kloster vigd den heilage Andreas. Her slo han seg til med 12 andre munkar, og levde eit så asketisk liv at han resten av livet hadde helseproblem. Dei siste åra av livet sitt kunne han knapt gå og var sengeliggjande i lange periodar. Trass det strenge klosterlivet sa han seinare at dette var den lykkelegaste tida i livet hans.
Pave Benedikt I kalla Gregor til å tena seg, og etterfølgjaren, pave Pelagius II sende han som ambassadør til keisaren i Konstantinopel i 579. Her kom den fromme Gregor tett inn på maktpolitikk og hoffintrigar, medan han sjølv levde eit enkelt klosterliv og vigde seg til bøn og teologiske studiar.
I 585/586 fekk han venda tilbake til Roma og klosteret sitt, men heldt i fram med å arbeida nært med paven som rådgjevar.
Pavevalet
Som så mange andre i Roma på denne tida, døydde pave Pelagius II av pest. Like etter dødsdagen 7. februar 590 blei 50 år gamle Gregor med ein sjeldan einstemmigheit vald til ny pave. Han ønskte ikkje dette sjølv, og skreiv mellom anna til keisar Maurikios og bad om at han ikkje skulle gje det keisarlege samtykket sitt til valet. Keisaren gjekk likevel med på valet.
Gregor var meir opptatt av klosterlivet sitt og av å kunna hjelpa byen. Elva Tiber overfløymde i perioden deler av Roma, og dette skapte grunnlag for pest med stadige høge dødstal. Gregor talte om anger og omvending blant befolkninga i byen, og leidde botsprosesjonar med bøn og song. Ei legende om Gregor seier at han leidde folket over Tiberbrua, der dei fekk sjå erkeengelen Mikael stå over keisar Hadrian sitt mausoleum og stikka flammesverdet sitt i skjeden som eit teikn på at pesta var over.
Etter denne episoden er Hadrian sitt mausoleum blitt kalla Castel Sant'Angelo, eller Engelborg. Men sjølv om valet av Gregor var godkjent av keisaren, freista Gregor framleis å sleppa unna. Legenda fortel at han fyrst gøymde seg i ei vintønne og seinare i ei grotte for å unngå å bli pave, men staden blei heile tida peikt ut ved eit himmelsk lys. Ei skinnande kvit due flaug framfor dei som leita etter rømlingen og viste dei vegen til gøymestaden hans.
Som den fyrste munken på pavestolen blei han 3. september 590 konsekrert til den 64. biskopen av Roma.
Gregor som pave
Gregor var i den fyrste tida ulykkeleg over å ha det tunge ansvaret som pave i staden for den stille kontemplasjonen og bøna han hadde opplevd i klosterlivet. Han ønskte ikkje tittelen Universalis papa, som pavane til då var blitt omtalte med, men kalla seg sjølv i staden Servus Servorum Dei ('tenaren for Guds tenarar'), ein tittel alle pavar etter han har brukt.
I Gregors pavetid var ideen om verdas ende sterkt til stades, og den teologiske tenkinga utvikla seg på denne bakgrunnen. Mellom anna førestilte ein seg at reinsinga av sjelen i purgatoriet kunne byrjast i dette livet gjennom gode gjerningar og eit godt kristent liv. Dette gav dei kristne eit meir positivt og optimistisk syn på si eiga framtid. Ein må rekna med at Gregor var sentral i denne teologiske utviklinga, særleg på bakgrunn av at han òg blir tillagd å ha innført sjelemessa.
Gregor blir òg tillagd å ha definert dei sju dødssyndene attrå, hovmod, vreide, misunning, griskheit, latskap og fråtsing.
Til trass for Gregor sin beskjedenheit og audmjuke, eller kanskje på grunn av dette, skulle det visa seg at han var ein sterk og sikker pave som gjennom virket sitt la grunnlaget for den sterke stillinga kyrkja kom til å få utover i mellomalderen. Det kan tenkast at tida som byprefekt og lærdommane frå hoffet i Kontantinopel kom godt med, for Gregor utmerkte seg som ein svært dyktig administrator, økonom, diplomat og teolog. Han fekk rydda opp i dei dårlege finansane til kyrkja, mellom anna ved å omorganisera dei kyrkjelege eigedommane i Italia, som hadde vore vanskjøtta og liggande brakke. Gregor sørgde òg heile tida for utviklinga av fattigpleia og ei sosial omsorg som snart skulle visa seg å ligga langt framfor si tid.
Gregor sitt virke som pave medførte at pavestolen fekk stadig større tillit og tiltru, på kostnad av den bystantiske keisaren i Kontantinopel. Utover i pavetida til Gregor blei det stadig tydelegare at pavedømmet var den reelle herskaren av Italia, og ikkje ein fjern keisar. Den overordna målsetjinga til Gregor var fred med langobardane, og at dei konverterte til den kristne trua.
Det var derfor med stor glede han var til stades ved dåpen til den langobardiske tronarvingen Adaloald, og Gregor støtta dronninga Theodelinda. Ho var den katolske dottera til hertugen av Bayern, og medverka til at folket hennar blei omvendt til kristendommen.
Til motsats frå føregangarane sine var Gregor òg aktiv med omsyn til den verdslege styringa av Italia, og arbeidet gjennom til dels detaljert lovgjeving og ved lokale representantar. På det kyrkjelege området gav han avgjerder om valet til biskopane og åtferd, tvinga gjennom sølibat for geistlege, og avsette kriminelle prelatar. Han korresponderte med biskopar og kyrkjelege representantar, slik at pavestolen fekk ei sterkare rolla innan kyrkja. Han kom i konflikt med keisar Maurikios fordi dei hadde kryssande politiske interesser, men Gregor klarte å oppnå støtte og underkasting frå fleire biskopar.
Men det var overfor angelsaksarane og Dei britiske øyane at Gregor viste seg som ein aktiv misjonær. Det blir sagt at Gregor sjølv ville reisa som misjonær før han vart pave, men den romerske befolkninga ville ikkje gje slepp på han, slik at den dåverande paven kalla han tilbake. Som pave samarbeidde Gregor med Æthelbert av Kent, som lét seg døypa etter å ha gifta seg med Berthe, den kristne dottera til merovingarkongen Karibert I. Gregor sende Augustin dit i 597, som blei den fyrste erkebiskopen av Canterbury. Gregor instruerte Augustin om å ta omsyn til den nasjonale eigenarte og fara forsiktig fram, ved til dømes å vigsla dei heidenske templa om til kyrkjer i staden for å øydelegga dei.
I 595 gjenoppretta Gregor det pavelege vikariatet i Arles.
Gregor retta òg ein aktiv utanrikspolitikk mot Nord-Afrika, Spania og Frankarriket. Særleg mot den maktsjuka og brutale frankiske dronninga Brynhilda viste Gregor dei diplomatiske evnene sine. Forholdet til den bysantiske keisaren var heile tida anstrengt, sjølv om Gregor måtte anerkjenna overhøgda til keisaren over pavedømmet. Men Gregor klarte å hindra at paven, som biskop i Roma, vart underlagt patriarken i Konstantinopel, noko som ville ha passa keisaren betre.
Som pave heldt Gregor fram med å leva som munk. Kvar dag tok han fattige pilegrimar med til den enkle middagen sin, og i motsetnad til andre herskarar på den tida var han vernaren til jødane og sørga slik for at det framleis var ei kyrkjeleg oppgåve å garantera rettane deira.
Liturgiske reformer
Gregor klargjorde liturgien og fastla bruken av dei bibelske skriftene i messa for ettertida. Slik blir han rekna som den største liturgen, då kyrkja framleis bruker delar av tilordninga hans av messene, og fleire av preikene hans er tatt opp i tidebønene.
Han er særleg kjend for korleis han integrerte musikken i liturgien. Sjølv om han ikkje kan gjevast all æra for utviklinga av kyrkjemusikken har gregoriansk song namn etter han. Gregor la grunnlaget for denne, og var sjølv ein stor musikkelskar.
Sjå òg
Gregorsmesse
Gregoriansk song
Den gregorianske kalenderen
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Gregor I den store» frå , den 29. desember 2022.
Bakgrunnsstoff
Folk frå Roma
Kyrkjelærarar
Italienske helgenar
Pavar
Sider utan gjennomgåtte omsetjingar |
1655155 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Pont-%C3%A0-Vendin | Pont-à-Vendin | Pont-à-Vendin är en kommun i departementet Pas-de-Calais i regionen Hauts-de-France i norra Frankrike. Kommunen ligger i kantonen Harnes som tillhör arrondissementet Lens. År hade Pont-à-Vendin invånare.
Befolkningsutveckling
Antalet invånare i kommunen Pont-à-Vendin
Se även
Lista över kommuner i departementet Pas-de-Calais
Källor
Externa länkar
Kommuner i Pas-de-Calais |
399811 | https://da.wikipedia.org/wiki/Hamina-klassen | Hamina-klassen | Hamina klassen er en skibsklasse bygget til Suomen merivoimat bestående af 4 enheder. Teknisk set er skibene klassificeret som "missile fast attack crafts" ohjusvene, betyder direkte oversat "missilbåd" på finsk
Historie
Fartøjerne er konstrueret i slutningen af 1990'erne og frem til starten af 2000'erne, og er den fjerde generation af finske missilfartøjer. Den første enhed blev bestilt i december 1996 og den fjerde enhed indgik i flåden den 19. juni 2006. Startende med Helsinki-klassen er samtlige finske torpedo- og missilfartøjer navngivet efter finske kystbyer. Klassen var tidligere benævnt som Rauma 2000-klassen, efter forgængeren Rauma-klassen. I 2008 var alle enhederne i klassen erklæret operative, hvilket betydeligt har forbedret den finske flådes kapaciteter på samtlige områder.
Alle skibene blev bygget ved Aker Finnyards i Rauma, Finland og har basehavn i Upinniemi.
Design
Skibenes skrog er bygget af aluminium og overbygningen er konstrueret af en forstærket kulfiber. Fartøjerne har et utroligt lille deplacement og er meget manøvredygtige. De er udstyret med waterjets i stedet for skruer, hvilket gør dem i stand til at operere i lægt vand, accelerere, stoppe og svinge med utrolig hastighed og præcision.
Hamina-klassen er yderst potente fartøjer, og er udstyret med sensorer og en ildkraft der typisk ses i skibe på den dobbelte størrelse.
Stealth teknologi
Hamina-klassen er konstrueret med stealth teknologi i tankerne, hvilket har resulteret i minimale magnetiske-, termiske-, og radarsignaturer.
Fartøjernes form er designet til at udvise en så lav en radarsignatur som muligt. De dele af skroget der er konstrueret i metal er blevet dækket med radarabsorberende materialer ligesom kulfiberskroget også er belagt med radarabsorberende materiale. Radartransparente materialer (kevlar, balsa) er også brugt hvor muligt.
I modsætning til glasfiber, blokerer kulfiber for bølger i det elektromagnetiske spektrum. Dette beskytter fartøjernes elektronik i mod en eventuel elektromagnetiske puls. Desuden stopper det eventuelle elektroniske stråler der er genereret af skibets elektronik i at komme ud af skibet. Bortset fra broen er skibene helt uden vinduer, hvor strålerne kan slippe ud.
Fartøjerne er konstrueret næsten uden brug af stål, hvilket har resulteret et meget lavt magnetfelt. Det resterende magnetfelt er fjernet med elektromagneter.
Fartøjerne kan flytte udstødningssystemet under vand således den termiske signatur minimeres, eller det kan flyttes op i luften og dermed lyddæmpe skibene i forhold til ubåde. 50 saltvandsdyser er placeret rundt på dækket og overbygningen kan bruges til at køle skibet ned ved at sprøjte vandet på skibets overflader. Desuden kan dyserne bruges til at rense skibet efter et kemisk angreb eller radioaktivt nedfald.
Våben
Hamina-klassen benytter moderne systemer indenfor sensor- og våbenteknologi. Et skib i Hamina-klassen kan overvåge luftområdet omkring skibet i en radius af 100 km, og Umkhonto SAM-systemet kan engagere op til otte fly samtidigt op til 14 kilometer væk, hvorimod skibenes SSM har en rækkevidde på over 100 kilometer.
Softwaren i fartøjernes centraliserede kampinformationssystem er kommercielle hyldevarer på et linux-system baseret på redundante x86 servere, hvilket vil gøre vedligeholdelse og fremtidige opgraderinger nemmere og billigere.
Skibe i klassen
Referencer, kilder og eksterne links
Suomen merivoimat: Introduktion til Hamina-klassen (16/11-2009)
Suomen merivoimat: Specifikationer til Hamina-klassen (16/11-2009)
Deagel.com: Introduktion til Hamina-klassen (16/11-2009)
Akermarine.com Specifikationer til Hamina-klassen (16/11-2009)
STX Europe (tidligere Aker Yards) (16/11-2009)
Krigsskibe fra Finland
Patruljefartøjer |
214590 | https://da.wikipedia.org/wiki/European%20Library | European Library | The European Library (TEL) er en internet-tjeneste, som giver adgang til samlingerne hos 47 nationalbiblioteker i Europa. Samlingerne er både digitale og fysiske, og de indeholder bøger, tidsskrifter, aviser, båndoptagelser, fotografier og andre materialer. European Librarys portal er åben for gratis søgning, og den omfatter både metadataoplysninger og digitale værker, hvoraf nogen er gratis og andre er belagt med en afgift. Den overordnede ledelse af TEL ligger hos et konsortium bestående af 23 deltagende nationalbiblioteker, som alle har til opgave at vedligeholde og udvikle portalens service.
Historie
European Librarys portal blev oprettet i et samarbejde mellem 9 nationalbiblioteker og CENL (Conference of European National Librarians), der er underlagt TELs projekt, Gateway to Europe's Knowledge. Projektet blev igangsat i 2001 og afsluttet i 2004. Det blev finansieret af Europa-Kommissionen, og de deltagende biblioteker var Finland, Italien (Firenze), Italien (Rom), Nederlandene, Portugal, Slovenien, Storbritannien, Schweiz og Tyskland.
TheEuropeanLibrary.org portalen blev søsat den 17. marts 2005 og nåede op på over 500.000 besøgende på lidt over ét år. I dag er det muligt at søge på 23 nationalbibliotekers samlinger via portalen og yderligere 21 nationalbibliotekers samlinger er tilgængelige via hyperlinks i portalen. De nationale biblioteker i Kroatien, Serbien og Østrig tilsluttede sig i juli 2005.
Nationalbibliotekerne for de 10 nye medlemmer af EU tilsluttede sig som deltagere i TELs service gennem TELMEMOR (The European Library: Modular Extensions for Mediating Online Resources) (2005 -2007). Den 1. januar 2006 blev Det Kongelige Bibliotek og nationalbibliotekerne i Estland og Letland tilsluttet konsortiet som fuldgyldige medlemmer. I juli 2006 var nationalbibliotekerne i Den Slovakiske Republik, Den Tjekkiske Republik og Ungarn parate til at offentliggøre alle deres digitale ressourcer på portalen, mens Cypern, Litauen, Malta og Polen gjorde deres materialer tilgængelige i slutningen af december 2006.
The European Library har taget yderligere skridt i retning af en udvidelse med European Digital Library (EDL-projektet). Det tilføjer digitale og andre former for materialer fra de resterende 9 EU- og EFTAmedlemslandes nationalbiblioteker, og det blev igangsat I september 2006. Deltagerlandene er Belgien, Grækenland, Island, Den Irske Republik, Liechtenstein, Luxemburg, Norge, Spanien og Sverige. Ud over at hjælpe deltagerne med at få fuldt medlemskab af TEL, koncentrerer projektet sig om flersprogethed, det er I gang med de første skridt I retning af en Europæisk Metadata-registratur, og det er ved at tilrettelægge en beslutningsproces for mulige digitaliseringsarbejder hos nationalbibliotekerne. EDL-projektet har endvidere tilrettelagt 2 workshops, som drejede sig om tekniske og politiske emner med sigfte på at få indføjet andre digitale kulturarvbaser i et europæisk digitalt bibliotek. EDL bliver finansieret af Europa-Kommissionen for og forventes at være færdig med arbejdet i løbet af 18 måneder.
Fremtidige planer
I den nærmeste fremtid sigter TEL mod at blive den centrale adgang til alle elektroniske ressourcer hos de 47 nationalbiblioteker. Den 2. marts 2006 udsendte Europakommissionen en pressemeddelelse, der fastlog, at TEL vil komme til at skabe ’’Det europæiske digitale biblioteks’’ infrastruktur og dermed en fælles service, der giver adgang til samlingerne hos alle større, digitale kulturarvinstitutioner i Europa (biblioteker, arkiver og museer).
Søgeredskab
TheEuropeanLibrary.org portalen bliver hele tiden tilpasset nye slutbrugere, og den afspejler væksten i antallet af deltagende nationalbiblioteker. I første omgang blev portalen oprettet på forsøgsbasis og var kun tilgængelig ved hjælp af Internet Explorer-browseren i version 6.0. Efter juni 2005 kan de besøgende også bruge TELs tjenester via Camino (Mac-brugere), Netscape, Mozilla eller Firefox browserne. Arkitekturen i TELs portal er endnu ikke kompatibel med andre browsere som Opera, Safari og Galeon.
TheEuropeanLibrary.org portalen bliver vedligeholdt under ledelse af TELs direktør, Jill Cousins, på TELs hovedkontor, der har adresse hos det Koninklijke Bibliotheek ("Kongelige Bibliotek") i Haag. Siden marts 2007 har man kunnet overføre TELs søgefunktion ('mini bibliotek') til andre netsteder.
Interne links
Digitalt bibliotek
Eksterne links
The European Library (dette netsted kan kun findes ved hjælp af Internet Explorer, Firefox eller Mozilla/Netscape, dad et bygger på W3C-standarden for "client-side XML parsing")
Projekt TEL-ME-MOR (The European Library: Modular Extensions for Mediating Online Resources)
EDL projektet
CENL: Conference of European National Librarians
European Union memorandum om TEL
Mini Biblioteket
Noter
Library
Nationalbiblioteker |
2392772 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Uranoscopus | Uranoscopus | Uranoscopus är ett släkte av fiskar. Uranoscopus ingår i familjen Uranoscopidae.
Kladogram enligt Catalogue of Life:
Bildgalleri
Källor
Externa länkar
Abborrartade fiskar
Uranoscopus |
830222 | https://da.wikipedia.org/wiki/Carl%20Gustaf%20Qvarnstr%C3%B6m | Carl Gustaf Qvarnström | Carl Gustaf Qvarnström, (født 23. marts 1810 i Stockholm, død 5. marts 1867), var en svensk billedhugger og maler.
Biografi
Carl Gustaf Qvarnström var søn af en kammertjener hos prinsesse Sofia Albertina. Han begyndte i en alder af elleve i Konstakademiens principskola, hvor han i en alder af tolv fik sin første udmærkelse.
Eksterne henvisninger
Medlemmer af Kungliga Akademien för de fria konsterna
Personer fra Stockholm
Malere fra Sverige
Billedhuggere fra Sverige |
684472 | https://da.wikipedia.org/wiki/Alcatraz%20Federal%20Penitentiary | Alcatraz Federal Penitentiary | Alcatraz Federal Penitentiary (dansk: Alcatraz Føderale Fængsel) eller United States Penitentiary, Alcatraz Island, ofte blot kaldet Alcatraz, var et føderalt fængsel af højeste sikkerhedsklasse på Alcatraz Island, to kilometer ud for kysten ved San Francisco i Californien i USA. Fængslet blev drevet fra 1934 til 1963.
Hovedfængslet blev bygget i årene 1910-1912 som et militærfængsel, men allerede i 1860'erne var der blevet bygget et fort på øen. Stillehavsafdelingen af United States Disciplinary Barracks på Alcatraz blev overtaget af det amerikanske justitsministerium den 12. oktober 1933, og øen blev et føderalt fængsel i august 1934, efter at bygningerne var blevet moderniseret for at kunne opfylde kravene til et fængsel med højeste sikkerhed. På grund af denne høje sikkerhed og Alcatraz' placering i de kolde farvande og stærke strømme i bugten ud for San Francisco, mente man, at flugt fra Alcatraz var umulig, og at fængslet var USA's sikreste.
Alcatraz blev designet til fanger, som løbende havde skabt problemer i andre føderale fængsler. Fængslet er et af verdens mest berygtede og mest kendte og har i årenes løb huset 1.576 af Amerikas mest hensynsløse forbrydere, herunder Al Capone, Robert Franklin Stroud (også kendt som "Birdman of Alcatraz"), George "Machine Gun" Kelly, "Bumpy" Johnson, Rafael Cancel Miranda, Mickey Cohen, Arthur R. "Doc" Barker, James "Whitey" Bulger og Alvin "Creepy" Karpis (der afsonede længere på Alcatraz end nogen anden indsat). På øen var der også boliger til fængselsstyrelsens ansatte og deres familier. I alt har 36 fanger lavet 14 flugtforsøg i løbet af fængslets 29 år; de mest bemærkelsesværdige var det voldelige flugtforsøg i maj 1946, der er kendt som "Slaget ved Alcatraz" og den sandsynligvis succesfulde flugt fra Alcatraz i juni 1962, som blev forsøgt af Frank Morris, John Anglin og Clarence Anglin, og som betragtes som et af de mest indviklede flugtforsøg, der nogensinde er udtænkt. På grund af for høje drifts- og vedligeholdelsesomkostninger og et dårligt omdømme blev Alcatraz lukket den 21. marts 1963.
Cellehuset på tre etager indbefattede de vigtigste fire fængselsblokke, A-, B-, C- og D-blokken samt inspektørens kontor, visitationsværelset, biblioteket og barberen. Fængselscellerne målte typisk 2,7 meter gange 1,5 meter, og der var ca. 2,0 meter til loftet. Cellerne var primitive og tilbød intet privatliv; møblementet bestod af en seng, et skrivebord samt en håndvask og et toilet på bagvæggen og nogle få møbler, men ikke noget tæppe. Sorte mennesker blev adskilt fra resten, da raceforulempelser var udbredt. D-blokken husede de værste indsatte, og fem celler for enden af blokken blev betegnet som "The Hole" ("Hullet"), hvor fanger, der opførte sig dårligt, blev sendt hen i perioder for at få en - ofte - brutal straf. Spisesalen og køkkenet lå adskilt fra hovedbygningen i en udvidet del, hvor både indsatte og ansatte spiste tre måltider om dagen sammen. Gangene i fængslet blev opkaldt efter store amerikanske gader såsom Broadway og Michigan Avenue. At arbejde i fængslet blev betragtet som et privilegium for indsatte, og mange af de bedre indsatte blev beskæftiget i Model Industries Building og New Industries Building i løbet af dagen og blev inddraget aktivt i at levere forsyninger til militæret inden for fx syning og træarbejde foruden udførelse af diverse vedligeholdelse og tøjvask.
I dag er det angiveligt hjemsøgte fængsel et offentligt museum, der drives af National Park Services Golden Gate National Recreation Area og er en af San Franciscos største turistattraktioner, der tiltrækker omkring 1,5 millioner besøgende om året. De eroderede bygninger i det tidligere fængsel har været under reparation i den seneste tid.
Historie
Alcatraz' centrale celleblok ligger på den placering, hvor det militære citadel og fængsel oprindeligt lå, og som havde ligget på Alcatraz-øen siden 1860'erne. Et nyt cellehus blev bygget i 1910-1912 for et budget på 250.000 dollars, og ved indvielsen var den 152 meter lange bygning angiveligt den længste betonbygning i verden på det tidspunkt. I 1933-1934 stod bygningen stadig, men blev moderniseret og kom til at fungere som det centrale cellehus i det føderale fængsel, indtil det blev lukket i 1963. Da det nye betonfængsel blev opført i 1910-1912, blev mange materialer genbrugt ved opførelsen. Jerntrapper og døren nær barberen for enden af A-blokken blev benyttet fra det gamle citadel, og massive granitblokke, der oprindeligt blev brugt som geværstøtter, blev genbrugt i kajanlæggets skotter og støttemure. Mange af de gamle tremmer blev brugt til at forstærke væggene, hvilket senere skulle forårsage strukturelle problemer i murværket, da mange tremmer placeret nær kanten eroderedes gennem årene af den salte luft og blæst..
Efter den amerikanske hærs brug af øen i 80 år (1850-1933), kom øen, der hører under det amerikanske justitsministerium, under den føderale fængselsstyrelse. Formålet med denne overdragelse var at straffe dem, der var involveret i den grasserende kriminalitet, der herskede i USA i 1920'erne og 1930'erne. Kasernen på Alcatraz blev erhvervet af det amerikanske justitsministerium den 12. oktober 1933, og øen blev en af fængselsstyrelsens føderale system af forbedringsanstalter i august 1934. Omdannelsen til et føderalt fængsel stod i 260.000 dollars og fandt sted fra januar 1934. Dr. George Hess i USA Public Health Service blev udnævnt til førstelæge i fængslet, og Dr. Edward W. Twitchell blev ansat som konsulent i psykiatri på Alcatraz i januar 1934. Hospitalsfaciliteterne blev kontrolleret af tre tjenestemænd fra Marinehospitalet i San Francisco. Fængselsstyrelsens personale ankom til Alcatraz i begyndelsen af februar, blandt dem Loring O. Mills, der fungerede som førstefuldmægtig. I april 1934 blev det gamle materiale fjernet fra fængslet, og der blev skåret huller i betonen, og 269 cellerfronter blev installeret, bygget ved hjælp af fire vognladninger stål bestilt fra Stewart Iron Works. En legende på værket siger, at en forsendelse af jern ved et uheld faldt i San Francisco-bugten under transporten fra San Francisco til Alcatraz, og at den aldrig blev bjærget og derfor måtte genbestilles. To af fire nye trapper blev bygget foruden 12 døre til forsyningskorridorer samt riste øverst i cellerne. Den 26. april brød en tilfældig lille brand ud på taget, og en elektriker blev såret i foden ved at tabe et kloakdæksel på den. Et hegn omkring Alcatraz blev opført af Anchor Post Fence Company, lighuset blev udstyret med nødbelysning, og et omstilllingsbord blev sat op af Enterprise Electric Works. I juni 1934 begyndte Teletouch Corporation of New York installationen af en "elektromagnetisk pistol eller et metalafsløringssystem" på Alcatraz, og detektorer blev sat op på kajen, foran indgangen til celleblokken og ved lågen ved bagindgangen. Vagterne blev instrueret i at betjene de nye låseanordninger den 30. juli 1934, og det nye radioudstyr blev testet af både den amerikanske kystvagt og San Franciscos politi på samme dag. En afsluttende kontrol og gennemgang blev foretaget de to første dage i august.
Alcatraz var designet til huse fanger, som kontinuerligt havde forårsaget problemer i andre føderale fængsler, altså en slags "sidste udvejs-fængsel" til de værste af de værste forbrydere, som ikke havde noget håb om rehabilitering. Kl. 9:40 om morgenen den 11. august 1934 ankom det første parti af 137 fanger med jernbane fra fængslet i Leavenworth i Kansas til Santa Venetia i Californien, inden de blev eskorteret til Alcatraz, i håndjern og bevogtet af omkring 60 særlige FBI-agenter, US Marshalls og jernbanens sikkerhedsfolk. Omkring 32 fanger fra det oprindelige militærfængsel skal også have været blandt de første indsatte. Hovedparten af fangerne var berygtede bankrøvere og bedragere, mordere eller sodomister. Blandt de første fanger var der også 14 mænd fra McNeil Island i Washington. Den 22. august ankom 43 fanger fra Atlanta Penitentiary og 10 fra Lewisburg i Pennsylvania. Den 1. september ankom en fange fra Washington Asylum and Jail og syv fra District of Columbia Reformatory i Virginia. Den 4. september ankom et andet parti bestående af 103 fanger med tog fra Leavenworth. Der fortsatte med at komme fanger, hovedsagelig fra Leavenworth og Atlanta i 1935, og inden den 30. juni 1935 havde fængselsvæsenet samlet 242 fanger på Alcatraz, selv om nogle fanger som Verrill Rapp allerede var blevet overført fra Alcatraz nogle måneder tidligere. På den første årsdag som et føderalt fængsel, den 30. juni 1935, bemærkede fængselsstyrelsen, at: "Etableringen af denne institution har ikke kun tilvejebragt et sikkert sted for tilbageholdelsen af vanskelige kriminelle, men har tillige haft en god virkning på disciplinen i vores andre fængsler. Ingen alvorlige forstyrrelser af nogen art er blevet rapporteret i løbet af året". Metaldetektorerne forårsagede til at begynde med et problem ved overophedning og måtte ofte være slukket. Teletouch Corporation blev ansat til at løse problemet, men det mislykkedes; i 1937 blev deres kontrakt opsagt, og de blev opkrævet over 200 dollars for tre nye detektorer, som blev leveret af Federal Laboratories.
Den 10. januar 1935 forårsagede en alvorlig storm et jordskred på Alcatraz, hvilket fik Model Industries Building til at skride. Dette markerede starten på en række ændringer af bygningerne på øen. Der blev etableret et kystsikringssystem, og et vagttårn blev bygget på taget i juni 1936, og samme måned blev den tidligere kasernebygning omdannet til 11 nye lejligheder og ni enkeltværelser for ungkarle. På dette tidspunkt boede 52 familier på Alcatraz Island, herunder 126 kvinder og børn. Problemerne med industribygningen og de fortsatte forsyningsproblemer i nogle af de gamle bygninger og systemer førte til omfattende arbejder i 1937, herunder opsætning af et nyt gitterværk, der var modstandsdygtigt overfor værktøj, på ventilatorerne på taget af cellehuset, to nye kedler i kraftværket og en ny pumpe til saltvandet, der blev brugt til sanitære formål samt rækværk på trapperne. I 1939-1940 blev ombygninger for 1,1 million dollars sat i gang, herunder opførelsen af New Industries Building, en gennemgribende renovering af kraftvæket med ibrugtagningen af en ny dieselmotor, bygningen af et nyt vandtårn for at løse vandopbevaringproblemet, opførelsen af nye boligblokke for officerer, udbedringer af anløbsbroen samt omdannelsen af D-blokken til isolationsceller. Renoveringsarbejderne blev afsluttet i juli 1941. Værkstederne i New Industries Building var meget produktive og fremstillede hæruniformer og bagagenet og andre emner, som var stærkt efterspurgte under Anden Verdenskrig.
Alcatraz blev berygtet fra starten som det hårdeste fængsel i Amerika og anses af mange for at være verdens mest frygtindgydende fængsel fra den tid, og tidligere indsatte har ofte rapporteret om den brutalitet og de umenneskelige forhold, som underkastede deres mentale helbred hårde prøver. Ed Wutke var den første fange, der begik selvmord i Alcatraz, og Rufe Persful huggede sine fingre af efter at have taget en økse fra brandbilen og tiggede en anden indsat at gøre det samme mod den anden hånd. En forfatter beskrev Alcatraz som "San Francisco-bugtområdets store skraldespand, hvori hvert føderalt fængsel dumpede sine mest rådne æbler". I 1939 angreb den nye amerikanske justitsminister Frank Murphy fængslet, idet han sagde: "Hele institutionen er udtryk for et psykologisk miljø, som bygger en skummel, ambitiøs holdning op blandt de indsatte". Fængslets omdømme blev ikke bedret af indsættelsen af flere af Amerikas mest farlige kriminelle, herunder Robert Stroud, "Birdman of Alcatraz", i 1942, som tilbragte 17 år på øen. Men noget modstridende sit ry og den kendsgerning, at mange tidligere indsatte kaldte fængslet "Hellcatraz" baseret på de rædsler, nogle fanger rapporterede, meddelte andre fanger, at levevilkårene i Alcatraz var meget bedre end i de fleste andre fængsler i landet, især mht. maden, og mange ønskede frivilligt at afsone på Alcatraz.
Den 3. december 1940 myrdede Henri Young medfangen Rufus McCain. Han løb nedenunder fra møbelværkstedet til skrædderen, hvor McCain arbejdede, og stak ham brutalt i nakken med en kniv. McCain døde fem timer senere. Young var blevet dømt for mord og sendt til Alcatraz i 1933 og var involveret i et flugtforsøg fra Alcatraz, under hvilket den berømte gangster Doc Barker blev skudt og døde. Young tilbragte næsten 22 måneder i isolation, men fik senere lov til at arbejde på møbelværkstedet. Han sad på anklagebænken i 1941, hvilket bragte Alcatraz i yderligere miskredit, da Youngs advokater hævdede, at han ikke kunne gøres ansvarlig for mordene, fordi han havde været underkastet en "grusom og usædvanlig straf". Young blev dømt for manddrab, og hans fængselsstraf blev kun forlænget med et par år.
I 1950'erne var fængselsforholdene blevet forbedret, og fangerne fik gradvist flere privilegier; fx måtte de spille musikinstrumenter, se film i weekenden, male og høre radio; det strenge tavshedskrav blev lempet, og fanger fik lov til at tale roligt med hinanden. Men fængslet var fortsat upopulært på fastlandet i 1950'erne, og det var den dyreste fængselsinstitution i USA og fortsatte med at være opfattet af mange som Amerikas mest ekstreme fængsel. I sin årsberetning for 1952 opfordrede direktør James V. Bennett til, at man erstattede Alcatraz med en mere centraliseret institution. En rapport fra 1959 fremhævede, at Alcatraz var mere end tre gange så dyr at drive end det gennemsnitlige amerikanske fængsel, idet det kostede ti dollars pr. fange om dagen sammenlignet med tre dollars pr. fange pr. dag i de fleste andre fængsler. Problemet med Alcatraz blev forværret af det faktum, at fængselsbygningens tilstand var blevet alvorligt forværret, da den var udsat for den salte luft og vind i San Francisco-bugten, og at det ville koste fem millioner dollars at gøre noget ved problemet. Større reparationer begyndte i 1958, men i 1961 vurderede ingeniører, at det var håbløst at reparere på Alcatraz, og Robert F. Kennedy fremlagde planer for en ny topsikret institution i Marion i Illinois. Efter flugten fra Alcatraz i juni 1962 blev fængslet genstand for intense undersøgelser, og med de store problemer med bygningerne og de løbende regninger blev fængslet lukket den 21. marts 1963. I en afsluttende rapport fra fængselsstyrelsen hed det om Alcatraz Federal Penitentiary: "Institutionen tjente et vigtigt formål ved at tage presset af nogle af de ældre og stærkt overfyldte fænglser i Atlanta og Leavenworth og på McNeil Island og muliggjorde, at flugtkunstnere, storbedragere, inkarnerede kriminelle og andre, som det var nødvendigt at isolere, kunne flyttes til en mindre, tæt bevogtet institution".
I dag er fængslet et museum og en af San Franciscos største turistattraktioner, der tiltrækker omkring 1,5 millioner besøgende om året. De besøgende ankommer med båd og får en rundvisning i cellehuset og på øen samt et diasshow med indtalte anekdoter fra tidligere indsatte, vagter og betjente fra Alcatraz. Atmosfæren i det tidligere fængsel stadig anses for at være "uhyggelig" og "kølig". Selvom National Park Service og National Registry of Historic Places passer stedet, har de stærkt eroderede bygninger i det tidligere fængsel været genstand for restaurationsarbejder i den seneste tid.
Flugtforsøg
Ifølge fængselsbetjentene, var flugtmulighederne det første en straffefange tænkte på, når han havde sat fod på Alcatraz' kaj. Fængslet var i drift i 29 år, og fængselsvæsenet hævder, at ingen fange har haft held til at undslippe. I alt har 36 fanger lavet 14 flugtforsøg; to mænd har forsøgt to gange. 23 af fangerne blev fanget igen, seks blev skudt og dræbt under deres flugt, to druknede, og fem er rapporteret "bortkomne og formodentlig druknede".
Det første mislykkede forsøg på at undslippe fængslet blev foretaget den 27. april 1936 af Joe Bowers, der havde til opgave at brænde affald på forbrændingsanlægget. Han forsøgte at flygte i løbet af tjenestetiden ved at klatre op over hegnet. Da han blev opdaget og modsatte sig ordrerne til at komme ned fra fængselsbetjenten i den vestlige vejs vagttårn vagttårn, blev han skudt. Han blev alvorligt kvæstet under faldet på over 50 meter og døde.
Det første flugtforsøg, der skulle anrette skader på Alcatraz' ry som et "flugtsikkert" fængsel blev foretaget den 16. december 1937 af Theodore Cole og Ralph Roe. Under deres arbejde i en af fængslets workshops, skar de jernstængerne væk fra vinduet og kravlede ned og gik i vandet for at flygte. Det var en stormfuld dag, og bugtens vand var meget oprørt. Da de flygtende ikke blev fundet, blev de på grund af det voldsomme vejrlig erklæret druknede af fængselsmyndighederne.
Det mest voldsomme flugtforsøg fandt sted den 2.-4. maj 1946, hvor et mislykket forsøg fra seks fanger førte til Slaget ved Alcatraz, også kendt som "Alcatraz Blastout". Det blev udført af seks fanger, Bernard Coy, Joseph Cretzer, Sam Shockley, Clarence Carnes, Marvin Hubbard og Miran Thompson. De overtog dristigt kontrollen med celleblokken ved at overmande vagterne og officererne og indtog våbendepotet og nøglerne til døren ud til gården. Deres mål var at flygte med båd fra anløbsbroen. De fik imidlertid ikke nøglerne til yderdøren, og derfor besluttede de sig for at kæmpe sig ud. I kampen, der fulgte, formåede de at holde to vagter som gidsler, som de endte med at dræbe efter to dage. Foranlediget af Shockley og Thompson skød Cretzer gidslerne på meget tæt hold; en af vagterne, William Miller, bukkede under for sine kvæstelser, mens den anden vagt, Harold Stites (som havde forhindret det tredje flugtforsøg fra Alcatraz) blev dræbt ved cellehuset. Shockley, Thompson og Carnes tog tilbage til deres celler, men de tre andre, Coy, Cretzer og Hubbard, fortsatte kampen. US Marines blev sat ind og dræbte de tre fanger. I denne kamp blev, udover vagterne og de dræbte fanger, 17 vagter og en fange også såret. Shockley, Thompson, og Carnes blev retsforfulgt for drabet på vagterne, og retten tilmålte dem dødsstraf. Shockley og Thompson kom i gaskammeret i San Quentin i december 1948, men Carnes, som var kun 19 år gammel, fik en ny livstidsstraf.
Den 11. juni 1962 foretog Frank Morris, John Anglin og Clarence Anglin et af de mest indviklede flugtforsøg, der nogensinde er udtænkt. Bag fangernes celler i B-blokken (hvor flygtende fanger blev interneret) var der en ubevogtet forsyningsskakt, der var ca. en meter bred. Fangerne mejslede den fugt-beskadigede beton væk fra området omkring udluftningen, der førte ud til den nævnte korridor, ved hjælp af værktøjer såsom en metalske og en elektrisk boremaskine, der var lavet vha. en stjålet støvsugermotor. De arbejdede med den, når der blev spillet harmonika i musiktimen, så støjen ikke blev opdaget, og de fremskridt, de gjorde på hullet, blev dækket med falske vægge, som i de mørke afkroge af cellerne narrede vagterne.
Flugtvejen førte op gennem en ventilationsskakt; fangerne fjernede ventilatoren og motoren og erstattede dem med et stålgitter, så der lige netop var plads nok til, at et menneske kunne komme ind. De producerede papmachédukker udstyrede med menneskehår fra barberen og lagde dem i deres senge. De flygtende byggede også en oppustelig redningsflåde ved hjælp af over 50 stjålne regnfrakker. De byggede flåden på toppen af cellehuset, skjult for vagterne. Da de tog flugten, forlod de fængslet via taget.
Den officielle undersøgelse blev gennemført af FBI, som fik hjælp af en anden fange, Allen West, som var en del af udbrydergruppen, men som var blevet efterladt. Wests falske væg blev nemlig ved med at skride, så han var nødt til at fiksere den med cement. Morris og Anglins havde imidlertid fremskyndet deres tidsplan. West huggede desperat løs på væggen, men da han nåede ud, var hans følgesvende væk. Fangernes ting, herunder padler af krydsfinér og dele af regnfrakkeflåden, blev opdaget på den nærliggende Angel Island. FBI's undersøgelse varede fra 1962 til december 1979, før den blev lukket. Den officielle rapport om flugten fastslog, at fangerne druknede i det kolde vand i bugten, mens de forsøgte at nå fastlandet, da det var usandsynligt, at de kunne klare de to kilometer ind til fastlandet på grund af de kraftige havstrømme og det kolde havvand med temperaturer på 10-13 grader. Der har imidlertid siden dengang været rapporter om, at der var en ulovlig båd i bugten på flugtnatten, at mændene skal have stjålet en Chevrolet på fastlandet, at de er blevet observeret, og at venner og familiemedlemmer har modtaget mange postkort og beskeder fra dem, omend uden underskrift. Moderen til Anglin-brødrene fik anonymt tilsendt blomster hver Mors dag, og to meget høje usædvanlige kvinder blev set ved hendes begravelse, før de forsvandt. Der blev også foretaget et opkald til politimesterkontoret dagen efter flugten fra en mand, der hævdede at være John Anglin. Flugten fremstilles i filmen, Flugten fra Alcatraz (1979) med Clint Eastwood, Fred Ward og Jack Thibeau som hhv. Frank Morris, John Anglin og Clarence Anglin, mens Allen West blev spillet af Larry Hankin, omend figuren i filmen har navnet Charley Butts. Filmen antyder kraftigt, at mændene nåede ind til fastlandet.
Administration
Fængslet havde oprindeligt en stab på 155 personer, herunder den første fængselsinspektør James A. Johnston og underinspektøren Cecil J. Shuttleworth, som begge ansås for at være "jernmænd". Fængslets personale var ikke uddannet i rehabilitering, men veltrænet i sikkerhedsforhold. Vagterne og ansatte i Alcatraz fik varierende lønninger. En ny vagt, der ankom i december 1948, blev tilbudt 3.024,96 dollars om året, men der var et fradrag på 6 % til pensionering, svarende til 181,50 dollar om året. Vagterne arbejdede typisk 40 timer om ugen i fem skift à otte timer. Vagter, der arbejdede mellem kl. 18.00 og kl. 6.00, modtog et tillæg på 10 %, og vagter, der påtog sig overarbejde, skulle indberette det og få det godkendt af inspektøren. Betjente betalte 25 cent for måltiderne og blev opkrævet en leje på ti dollars for en lejlighed på øen; lejen indbefattede tøjvask. Større familier blev dog opkrævet 20-43 dollars om måneden for en større bolig samt yderligere betaling for vasketøjet. Et dokument fra fængselsstyrelsen fra 1960 viste, at det gennemsnitlige antal indsatte i fængslet mellem 1935 og 1960 var på 263. Det højeste antal indsatte var 302 personer i 1937, mens det laveste antal var på 222 i 1947.
Administrationens vigtigste kontorer lå ved indgangen til fængslet. Her lå også inspektørens kontor. Kontoret havde et skrivebord med radio og telegrafudstyr, en skrivemaskine og en telefon. Der var også et kontor til underindspektøren og en sekretær, samt et postkontor, et befalingskontor, en regnskabsafdeling og et kontrolrum, som var udstyret med ny og moderne teknologi i 1961. Dertil kommer betjentstuen, våbenkammeret, et visitationscenter og toiletter.
Alcatraz-fængslets kælder indeholdt fangehuller og brusekabiner. Hovedtrappen ned til fangehullet lå langs Sunrise Alley ved A-blokken, men man kunne også komme derned via en trappe under en lem, der befandt sig i D-blokkens korridor. Alle besøg på Alcatraz krævede forudgående skriftlig godkendelse fra inspektøren.
Der havde oprindelig været et hospital på Alcatraz, da der var et militært fængsel på øen i slutningen af det 19. århundrede. I løbet af sin tid som et føderalt fængsel var hospitalet placeret over spisesalen på anden sal. De hospitalsansatte var offentligt ansatte læger og sygeplejersker, der havde fået arbejde i den føderale fængselstjeneste på Alcatraz. Lægerne holdt ofte kun nogle dage eller måneder på Alcatraz, da kun få af dem kunne tåle de voldelige indsatte, som ofte ville overrumple dem, hvis de ikke fik visse lægemidler. Fanger ved dårligt helbred blev ofte holdt på hospitalet; mest berømt var Stroud og Capone, der tilbragte årevis på hospitalet.
Sikkerhed
Da fængselsstyrelsen overtog Alcatraz Federal Penitentiary den 1. januar 1934, markerede det starten på en række tiltag, der skulle styrke sikkerheden og gøre Alcatraz et "flugtsikkert" fængsel i højeste sikkerhedsklasse samt forbedre vilkårene for personalet, der stod for drift og vedligeholdelse. Tidens teknologiske fremskridt blev udnyttet og indbygget i bygningerne på Alcatraz, herunder sikkerhedsvagtstårnene, der blev placeret udenfor på fire strategiske steder, ombygningen af cellerne, der dels betød, at man helt undgik, at cellerne grænsede op til en ydre væg og dels udstyrede dem med "fronter der var modstandsdygtige overfor værktøj og låseanordninger, der blev styret fra kontrolbokse"; alle vinduer blev endvidere sikret med jerngitre, elektromagnetiske metaldetektorer blev placeret ved indgangen til spisesalen og fængslets workshops, og fjernstyrede tåregasbeholdere blev opsat på passende steder; bevæbnede vagter med maskingeværer patruljerede i korridorerne, toilet- og el-anlæg blev forbedret, gamle tunneler med beton blev lukket for at undgå skjulesteder og mulig flugt for fangerne, og endelig blev der gennemført mærkbare ændringer og forbedringer af de beboelsesmuligheder, der blev stillet til rådighed for vagter, inspektører og kaptajnen, idet forbedringerne varierede med beboernes rang. Homer Cummings, der var justitsminister, og Sanford Bates, fængselsstyrelsens første direktør samt inspektør Johnston samarbejdede meget tæt for at skabe "et legendarisk fængsel", der passede til tiden, hvilket medførte, at Alcatraz Federal Penitentiary også blev kendt som Uncle Sam's Devil's Island (Onkel Sams Djævleø).
Selv om Alcatraz var udformet, så det kunne rumme de "værste af de værste" kriminelle, der skabte problemer i andre fængsler i henhold til de retningslinjer og bestemmelser, der var fastsat af strenge administratorer, kunne retterne ikke bestemme, at en fange skulle sendes direkte til Alcatraz, hvor dårligt han end havde opført sig i andre fængsler, og hvor mange gange han end måtte have forsøgt at flygte. Fanger, der blev sendt til Alcatraz, blev grundigt undersøgt og vurderet, før de kom til øen. Sikkerheden i fængslet blev prioriteret højt, og døre, låse, elektriske installationer m.v. blev konstant tjekket for at sikre, at der ikke skulle opstå en uønsket situation. På en almindelig dag blev fangerne talt 13 gange, og det antalsmæssige forhold mellem fanger og vagter var det laveste i noget amerikansk fængsel på den tid. Hoveddøren var lavet af massivt stål, der gjorde den næsten umulig for fangerne at benytte som eventuel flugtvej. Øen havde mange vagttårne, hvoraf de fleste sidenhen er blevet revet ned. Herfra kunne man bevogte fangerne på forskellige tidspunkter på dagen, hvor sikkerheden kunne være blevet kompromitteret. Fx var der vagttårne på hver af arbejdsbygningerne for at sikre, at de indsatte ikke skulle forsøge at flygte i løbet af arbejdsdagen. Gården og andre dele af fængslet havde et hegn, der var over 7,5 meter højt og toppet med pigtråd, for det tilfælde at en indsat skulle forsøge at flygte under gårdturen. En tidligere ansat i fængslet har sammenlignet sit fængselsjob med at være dyrepasser eller et tidligere job på en gård, fordi fangerne ikke blev rehabiliteret eller uddannet, men behandlet som dyr, som han således sendte ud for at "pløje markerne", når nogle af dem skulle arbejde i løbet af dagen og derefter tælle dem op og fodre dem og så videre. Han omtalte disse fire år af sit liv med arbejdet i fængslet som et "totalt spild af sit liv". Gangene blev regelmæssigt patruljeret af vagter, som passerede gennem portene langs dem. Den mest trafikerede korridor var "Broadway" mellem B- og C-blokken, da den lå midt i fængslet og ikke kun blev benyttet af vagter, men også af andre af fængslets ansatte.
Ved afslutningen af hvert 20 minutters måltid i spisesalen blev gafler, skeer og knive lagt ud på bordet og omhyggeligt talt for at sikre, at intet var blevet taget for at blive brugt som potentielt våben. I de tidlige år var det fangerne forbudt at tale, mens man spiste, men reglen blev senere lempet, forudsat at fangerne talte roligt sammen.
Våbensalen lå i gården ved en af spisesalens ydre mure. Der var en metaldetektor uden for spisesalen af sikkerhedsmæssige årsager. Spisesalen havde tåregasbeholdere opsat på spærene i loftet, og de kunne aktiveres ved fjernstyring, hvis de indsatte forsøgte på optøjer eller viste tegn på at ville flygte. Den første inspektør, James A. Johnston, kom altid ind i spisesalen alene og ubevæbnet, men der var kraftig bevogtning omkring ham. Flere optøjer brød ud i spisesalen i Alcatraz' historie. De fanger, der ikke var involveret i kampene gemte sig under spisesalens borde for at undslippe en eventuel ildkamp.
Inspektører
Fængselslivet og cellerne
Et register over de indsatte viser, at der har været 1.576 fanger på Alcatraz i alt i løbet af dets tid som statsfængsel; nogle kilder oplyser dog et tal på 1.557. Fængselscellerne, der var nøje designet, så ingen celle stødte op til en ydervæg, målte typisk 2,7 meter gange 1,5 meter, og der var ca. 2,0 meter til
loftet. Cellerne var primitive og udstyret med en seng, et skrivebord og en håndvask og et toilet på bagvæggen samt nogle få møbler, men ikke noget tæppe. Et ventilationshul på 1,5 gange 2,3 cm var dækket af et metalgitter og befandt sig på bagvæggen i cellerne og ledte ud til cellernes forsyningsskakt. Fangerne kunne ikke gå uset på toilettet; toiletterne udsendte en stærk stank, fordi de blev skyllet med saltvand. Der blev ikke installeret vandhaner med varmt varm før begyndelsen 1960'erne, kort før fængslet blev lukket..
Fængselsvæsenet arbejdede med et meget strengt sæt af regler og bestemmelser, der var gældende for forvaltningen af og disciplinen i amerikanske straffe- forbedringsanstalter samt en daglig tællings- og arbejdsrutine, der skulle følges af fangerne og af vagterne. Der blev uddelt kopier af disse dokumenter til fangerne, som de skulle læse og respektere. De indsatte havde ret til mad, tøj og lægehjælp. Alt andet blev betragtet som privilegier. Indsatte fik en blå skjorte og et par grå bukser (blå og hvid i de senere år) samt lange bomuldsunderbukser, sokker og et blåt lommetørklæde. Brugen af hætter blev forbudt i cellehuset. Celler skulle holdes ryddelige og i god orden. Enhver farlig genstand i cellerne eller på de indsatte, såsom penge, narkotika, euforiserende stoffer eller værktøj, som kunne påføre andre skade eller bruges til et flugtforsøg blev betragtet som smuglervarer og medførte disciplinære foranstaltninger for fangerne. Det var obligatorisk for de indsatte at barbere sig i deres celler tre gange om ugen. Forsøg på at bestikke, intimidere eller overfalde fængselsbetjente blev anset for en meget alvorlig forbrydelse. Sorte mennesker blev adskilt fra resten i celleblokken, da raceforulempelser var udbredt. Toiletpapir, tændstikker og sæbe blev uddelt på tirsdage og lørdage, og de indsatte kunne anmode om varmt vand og en moppe, så de kunne gøre rent i deres celler. Tremmerne, vinduerne og gulvene i fængslet blev rengjort dagligt. I de tidlige år var der et strengt stilhedskodeks, men i 1950'erne blev der løsnet op, og det blev tilladt at tale i celleblokken og i spisesalen forudsat at samtalerne var rolige, og at der ikke var råben, højlydt tale, fløjten eller syngen.
Fanger blev vækket kl. 6.30 og sendt til morgenmad kl. 6.55. Efter tilbagekomsten til cellen skulle de indsatte rydde deres celle og sætte deres skraldespand udenfor. Kl. 7.00 startede arbejdet i skiftehold for dem, der havde det privilegium, det var at måtte arbejde. Et pift i en fløjte var signal om, at det var tid til at gå i gang. Fangerne skulle gå igennem en metaldetektor ifm. arbejdet. Hvis man fik tildelt et job, måtte man acceptere det arbejde, man fik. Fangerne måtte ikke have penge blandt deres ejendele, men indtjeningen gik ind på en fanges Trust Fund. Nogle af fangerne blev tildelt opgaver sammen med vagterne og formændene i tøjvasken, skrædderiet, i skomagerværkstedet m.v. samt havearbejde. Rygning var et privilegium og var tilladt på arbejdspladsen, forudsat at det ikke udgjore nogen fare ifm. arbejdet, men de indsatte måtte ikke ryge på vejen mellem gården og arbejdsstedet. Frokosten blev serveret kl. 11.20 efterfulgt af 30 minutters hvile i cellen, før man vendte tilbage og arbejdede indtil kl. 16.15. Middagen blev serveret kl. 16.25, og fangerne skulle så trække sig tilbage til deres celler for at blive låst inde kl. 16.50. Lysene gik ud kl. 21.30. Efter at fangerne var blevet låst inde for natten, var der normalt seks vagter, der patruljerede i de fire celleblokke. På grund af de ekstreme forhold i Alcatraz var de fleste af vagterne mænd, der var næsten lige så hærdede som de kriminelle, de havde med at gøre. Mange indsatte har sammenlignet deres ophold på Alcatraz med helvede og ville have foretrukket døden frem for fortsat fængsling.
Alcatraz Bibliotek var placeret for enden af D-blokken. Ved ankomsten til Alcatraz fik hver indsat et lånerkort og et katalog over de bøger, der fandtes i biblioteket. De indsatte kunne bestille bøger ved at sætte en seddel med deres kort i en boks ved indgangen til spisesalen før morgenmaden, og bøgerne ville så blive leveret til deres celle af en bibliotekar. Biblioteket havde en samling på 10.000 til 15.000 bøger, hovedsageligt tiloversblevne værker fra hærens dage. Indsatte måtte højst låne tre bøger ad gangen foruden tolv lærebøger, en bibel og en ordbog. De fik tilladelse til at abonnere på magasiner, men kriminalitetsrelaterede sider blev revet ud. Aviser var ikke forbudt, men alle blade og bøger, der handlede om sex, kriminalitet og vold var ikke tilladte; bibliotekets præst stod for censuren og skulle sikre, at de indsatttes læsestof var af en passende moralsk karakter. Hvis man ikke afleverede sine udlån til tiden, kunne man få frataget sine lånerprivilegier. Den gennemsnitlige fange kunne læse 75 til 100 bøger om året. De indsatte læste hver aften og brugte som regel en time eller 75 minutter på at spille musik på instrumenter, der omfattede alt fra guitar til harmonika. Et fængselsband øvede ofte i spisestuen eller i salen ovenover. Al Capone er berømt for at have spillet banjo i brusebadsblokken, selv om de fleste fanger kun fik lov at spille i deres celler.
Gange
Gangene i cellehuset på Alcatraz var navngivet efter store amerikanske gader og vartegn. Michigan Avenue var korridoren ud til siden af A-blokken, og Broadway var den centrale gang, hvor de indsatte samledes for at bevæge sig over Times Square (et område med et ur på væggen), inden de kom ind i spisesalen, hvor de indtog deres måltider. Broadway adskilte B- og C-blokken, og de fanger, der havde celler her, var dem, der havde mindst privatliv i fængslet. Korridoren mellem C- og D-blokken blev kaldt Park Avenue. Korridoren i D-blokken havde navnet Sunset Strip. Der var skydegallerier ved udgangen af hver blok.
A-blokken
Da ingen fange i Alcatraz' tid som føderalt fængsel blev indespærret permanent i A-blokken, blev denne blok aldrig moderniseret. Den beholdt derfor sine flade jernstænger, sine låse og vindeltrapper fra det oprindelige militærfængsel. Flere indsatte sad dog kortvarigt i A-blokken, før en høring eller overførsel. I de senere år af det føderale fængsels levetid, blev A-blokken hovedsageligt brugt til ekstra opbevaringsplads og til et juridisk bibliotek, et sted, hvor de indsatte også kunne sidde og skrive juridiske dokumenter.
En lille barber lå for enden af A-blokken, hvor de indsatte kunne få en månedlig klipning.
B-blokken
Hovedparten af nye indsatte i Alcatraz fik tildelt en celle på den øverste etage i B-blokken. De havde "karantæne" i deres første tre måneder på Alcatraz og fik ikke lov til at modtage besøgende i denne periode. De indsatte havde tilladelse til at modtage én besøgende om måneden, selv om enhver der kunne forårsage problemer såsom bevisligt kriminelle blev udelukket fra at besøge de indsatte. Breve til fangerne blev kontrolleret af fængselspersonalet først for at se, om der var hemmelige beskeder i posten. Frank Morris og dem, som flygtede med ham, undslap Alcatraz under den store flugt ved at gå ind i en forsyningsskakt bag B-blokken.
D-blokken
D-blokken var berygtet som "behandlingsblokken" for nogle af de værste indsatte, der dér modtog varierende grader af straf, herunder isolationsfængsling.. De fængslede fik normalt fra tre til 19 dage i isolationsfængsling. Fanger, der sad her, fik måltiderne i deres celler og havde ikke lov til at arbejde og kunne kun gå i brusebad to gange om ugen. Efter et flugtforsøg i 1939, hvor Arthur "Doc" Barker blev dræbt, strammede fængselsstyrelsen sikkerheden i D-blokken. Birdman of Alcatraz beboede celle 42 i D-blokken i isolationsfængsel i 6 år af sin afsoning.
Cellerne 9-14 blev kendt som "The Hole" og var de værste celler at sidde i for de indsatte. Forvaring her blev brugt som en straffeforanstaltning mod indsatte, der var gået for vidt. Cellerne lå for enden af D-blokken og havde ingen lys. De var koldere end resten af fængslet, og fangerne, der sad her, blev regelmæssigt afklædt, slået og tortureret og ofte sultet. De var tvunget til at sove på det kolde betongulv iført intet andet end tyndt undertøj. Omvendt måtte vagterne stå model til skældsord, og de risikerede at få afføring, urin eller madvarer kastet mod sig eller at blive spyttet på. Fanger, der sad i hullet, fik kun 10 minutters brusebad og en times motion i gården om ugen. De seks celler i hullet havde kun en vask og et toilet, og den allerværste celle fik øgenavnet "The Oriental" eller "Strip Cell" hvor et hul i gulvet gjorde det ud toilet, og hvor fangerne sad nøgne uden at modtage noget i to dage. Vagterne havde kontrollen med toiletskyllet i cellen. En luge i gulvet i D-blokken ført til fangehullet i kælderen, som indeholdt flere celler. De værste indsatte kunne låses inde i deres celler i fangehullet og lænkes til murene. De fik en mager kost af brød og vand og et egentligt måltid hver tredje dag. De blev nægtet almindelige toiletfaciliteter, men fik en spand som blev tømt en gang om ugen. De blev afklædt og lænket til væggen, så de måtte tilbringe natten stående; ifølge Alvin J. Esau blev indsatte i isolation "sat på sultekost og tvunget til at stå ni timer hver dag med hænderne bundet, mens deres fødder knapt rørte gulvet". Efter endt straf i hullet kunne fangen derefter vende tilbage til sin celle, men han måtte bære et mærke. Mærket var rødt, hvis fangen efterfølgende ikke måtte forlade sin celle i tre måneder, mens andre, der havde været i hullet, kunne efter 30 dages god opførsel igen opnå alle fængslets privilegier.
Spisning
Spisesalen på Alcatraz , der ofte omtales som "messen", er den sal, hvor de indsatte og personalet indtog deres måltider. Det er en lang vinge i den vestlige ende af cellehuset, der ligger på midten af øen. Den er forbundet til blokken via en korridor, der er kendt som "Times Square", da den fører forbi et stort ur, når man nærmer sig indgangen til spisesalen. Denne fløj indeholder både spisesalen og køkkenet. På anden etage var der en sal, hvor der blev vist film for de indsatte i weekenden.
Protokollen for spisesalen tilsagde, at der blev brugt en fløjte for at angive, hvilken blok og hvilket hold der kunne komme til i salen på et givent tidspunkt, og bestemte, hvem der sad hvor, og hvornår man måtte begynde at spise. Fangerne blev vækket kl. 6.30 og sendt til morgenmad kl. 6.55. Et skilt med morgenmenuen er bevaret og er fra den 21. marts 1963. Menuen bestod af diverse kornprodukter, røræg, mælk, frugtkompot, brød, ristet brød og smør. Frokosten blev serveret i spisesalen kl. 11.20 efterfulgt af 30 minutters hvile i cellen, før man vendte tilbage og arbejdede indtil kl. 16.15. Middagen blev serveret kl.16.25, og fangerne skulle så trække sig tilbage til deres celler kl. 16.50 for at blive låst inde for natten. De indsatte fik lov til at spise så meget, som de ville inden for 20 minutter, forudsat at de ikke smed noget affald. Rapporter herom kunne medføre, at fangen fik fjernet sine privilegier, hvis vedkommende gjorde det til en vane..
Hvert spisebord havde bænke med plads til seks mænd, selv om mindre borde og stole med plads til fire senere erstattede disse. Alle de indsatte samt vagter og embedsmænd spiste sammen; spisesalen havde således siddepladser til mere end 250 mennesker. Maden, der serveredes på Alcatraz, var efter sigende den bedste i USA's fængselssystem..
Gården
Gården i fængslet blev benyttet af de indsatte i fængslet fra 1934 til 1963. Den ligger overfor spisesalen, syd for enden af D-blokken på et plateau, omgivet af en høj mur med et hegn ovenpå. Vagttårn nr. 3 lå lige vest for gården. Der var et skydegalleri i gården, placeret over spisesalen. Gården vender ind mod fastlandet.
I 1936 blev den tidligere grusdækkede gård brolagt. Gården var ramme om et af de mest voldsomme flugtforsøg fra Alcatraz i maj 1946, da en gruppe af indsatte udtænkte et plot for at få fat i nøglen til gården, dræbe tårnvagterne, tage gidsler og bruge dem som skjolde for at nå anløbsbroen.
De indsatte måtte gå ud i gården på lørdage og søndage og på helligdage i op til fem timer. Indsatte, der arbejdede syv dage om ugen i køkkenet, blev belønnet med korte gårdpauser på hverdage.. Uregerlige fanger kunne få deres gårdadgangsrettigheder taget fra sig i weekenden. Fangerne på Alcatraz måtte spille spil såsom baseball, softball og andre sportsgrene på disse tidspunkter og intellektuelle spil som skak. På grund af gårdens lille størrelse og baseballbanen i den ene ende af den, måtte en del af muren bag første base polstres for at afbøde virkningerne af spillet. De indsatte fik udleveret handsker, bat og bolde, men ikke sportstøj. I 1938 var der fire amatørhold på Alcatraz, Bees, Oaks og Seals, der var opkaldt efter Minor Leagueklubber og fire hold opkaldt efter Major Leagueklubber, Cardinals, Cubs, Giants og Tigers. Mange af de indsatte brugte weekenderne i gården til at tale med hinanden og diskutere kriminalitet, den eneste reelle mulighed de havde i løbet af ugen for at føre længere samtaler.
Andre bygninger
Inspektørens hus
Inspektørens hus på Alcatraz var bolig for fængselssystemets inspektør på øen. Det er placeret nordøst for det centrale cellehus, ved siden af Alcatraz Fyrtårn. Palæet har 15 værelser fordelt på tre etager og blev bygget i 1921 ifølge et skilt opsat af Golden Gate National Recreational Area, selv om nogle kilder siger, at det blev bygget i 1926 eller 1929 og havde 17 eller 18 værelser.
Mellem 1934 og 1963 boede de fire inspektører på Alcatraz her, således også den første fængselsinspektør, James A. Johnston. Dette luksushus stod i skarp kontrast til fængslet ved siden af, og vagterne holdt ofte overdådige cocktailparties her. Et skilt på stedet viser et fotografi af en betroet indsat, der havde gøremål i huset for inspektøren, og at huset havde en terrasseret have og et drivhus. Palæet havde høje vinduer, der gav en fin udsigt over San Francisco-bugten. I dag er huset en ruin, brændt ned af indianere under Besættelsen af Alcatraz den 1. juni 1970.
Bygning 64
Bygning 64 var den første bygning, der blev opført på øen Alcatraz ud for kysten ved San Francisco. Den var udelukkende beregnet til det formål at indkvartere de militære officerer og deres familier, der skulle bo på øen. Den ligger ved ved siden af anløbsbroen på den sydøstlige side af øen, nedenfor inspektørens hus. Bygning 64 var en boligblok på tre etager og bygget i 1905 på stedet som kaserne til den amerikanske hærs personale, som havde været der fra 1860'erne. Den fungerede som militær kaserne fra 1906 til 1933. En af dens største lejligheder i det sydvestlige hjørne blev kendt som "Cow Palace", og en nærliggende gyde gik under navnet "Chinatown".
I det føderale fængsels tid fra 1934 forfaldt bygningen og henstod i en ussel stand, mens et nyt indkvarteringshus blev bygget på paradepladsen. De fleste familier, der ankom til øen, startede dog i Bygning 64, indtil der blev et værelse i den nye indkvartering ledigt. Børnene på Alcatraz var underlagt strenge regler. De var ikke tilladt at cykle eller bære legetøjspistoler og de måtte ikke komme på stranden eller lege i nærheden af vandet på grund af det forræderiske tidevand.
Social Hall
Social Hall, også kendt som Officerernes Klub, var en klub på den nordvestlige side af øen i umiddelbar nærhed af kraftværket, vandtårnet og det tidligere militærkapel. Det husede tidligere et postkontor. Klubben var et socialt mødested for det føderale fængselsvæsens medarbejdere og deres familier på øen, der kunne slappe af efter en hård uges arbejde med USA's mest hærdede forbrydere. Bygningen blev brændt ned af indianere under Besættelsen af Alcatraz i 1970, men der står stadig en skal tilbage.
Klubben havde en lille bar, et bibliotek, en stor spisestue samt dansegulv, billard, bordtennis og en bowlingbane med to baner. Stedet var centrum for det sociale liv på øen for de ansatte i fængselsvæsenet. Der var regelmæssigt middage og bingo-arrangementer, og fra 1940'erne og fremefter vistes der film hver søndag aften, efter at de var blevet vist for de indsatte i løbet af dagen om lørdagen og søndagen. Klubben stod for at organisere en lang række særarrangementer på øen (afholdt enten i huset eller på paradegrunden) og for fundraising til alt fra is og vandmeloner, over Halloweenfester og smart tøj til julesammenkomster.
Kraftværket
Alcatraz Kraftværk ligger på den nordvestlige kyst af Alcatraz-øen. Det blev bygget i 1939 for 186.000 dollars som en del af en moderniseringsplan til 1,1 millioner dollars, som også omfattede vandtårnet, New Industries Building, officerskvartererne og en nyindretning af D-blokken. Det hvide kraftværks skorsten og fyrtårnet siges at have givet indtryk af "et skibs mast på begge sider af øen". "En advarsel. Ingen adgang. Kun regeringsfolk har adgang inden for 200 yards" stod der på et skilt foran kraftværket for at afskrække folk fra at lande på øen på det sted.
Mellem 1939 og 1963 leverede det strøm til fængslet og de andre bygninger på øen. Kraftværket havde et tårn, som blev bevogtet med en "30-kaliber Winchester riffel med 50 runder ammunition, en Colt .45 halvautomatisk pistol med tre pakker ammunition med syv runder, tre gasgranater samt en gasmaske".
Alcatraz vandtårn
Alcatraz Vandtårn ligger på den nordvestlige side af øen, nær tårn nr. 3, efter lighuset og fængselsgården. Vandtanken ligger på seks tværgående, afstivede stålben nedsænket i et betonfundament.
Da Alcatraz ikke havde egen vandforsyning, måtte vandet importeres fra fastlandet med slæbebåd og pram. I den periode, hvor øen var under militæret, var der vandtanke i jorden og på taget af citadellet. Vandtårnet blev opført i 1940-1941 af fængselsstyrelsen, efter at øen havde modtaget et renoveringsbeløb fra regeringen, så det meste af øen kunne forsynes med frisk vand.
Vandtårnet er den højeste bygning på øen og har en højde på 28,5 meter; tanken rummer knap 950.000 liter frisk vand. Den blev brugt til at gemme vand til drikkevand, vand til brandslukning, og vand til øens tøjvaskeri.
Model Industries Building
Model Industries Building er en tre-/fire-etagers bygning i det nordvestlige hjørne af Alcatraz Island. Denne bygning blev oprindeligt opført af det amerikanske militær og blev brugt som vaskeri, indtil New Industries Building blev anlagt som en del af et ombygningsprogram på Alcatraz i 1939, hvor det føderale fængsel var kommet til. Som en del af Alcatraz-fængslet var der workshops i bygningen, hvor de indsatte arbejdede.
Den 10. januar 1935 skred bygningen, så der kun var ca. en meter til kanten af klippen, efter et jordskred forårsaget af en kraftig storm. Inspektøren på det tidspunkt, James A. Johnston foreslog at forlænge diget ud for det og bad præsidiet om 6.500 dollars til finansieringen. Han skulle senere fremhæve, at han ikke brød sig om den bygning, fordi den stod skævt. En billig kystsikringsplan blev afsluttet ved udgangen af 1935. Et vagttårn blev opført på taget af Model Industries Building i juni 1936, og bygningen blev sikret med tremmer fra gamle cellevinduer og riste, der havde dækket tagventilatorer, og som havde skullet forhindre indsatte i at undslippe fra taget. Bygningens vaskerifunktion blev sløjfet i 1939, da vaskeriet blev flyttet til den øverste etage i New Industries Building. I dag er bygningen er stærkt rustet efter årtier i den salte luft og vind, og vagttårnet på toppen af bygningen eksisterer ikke længere.
New Industries Building
New Industries Building blev bygget i 1939 for 186.000 dollars som en del af et moderniseringsprogram til 1,1 millioner dollars, som også omfattede vandtårn, kraftværket, officererskvartererne og en renovering af D-blokken.
I stueetagen af bygningen, der var to etager høj og 93 meter lang, var der en klædefabrik, et renseri, en møbelfabrik, en penselfabrik og et kontor, hvor fanger fra det føderale fængsel kunne arbejde. De tjente en lille løn for deres arbejde, der blev sat på en konto, benævnt fangens Trust Fund, som ville blive givet til dem, når de skulle forlade Alcatraz. De lavede forskellige varer, fx handsker, møbler, måtter og hæruniformer. Vaskeriet fyldte hele den øverste etage og var det største i San Francisco på det tidspunkt. Hvert vindue har ni ruder, og der er 17 vinduespartier på hver etage på hver side.
Berygtede indsatte
Et efter sigende hjemsøgt fængsel
Alcatraz er blevet nævnt som et af de mest hjemsøgte steder i Amerika, og også som det mest hjemsøgte fængsel i landet. Jerry Lewis Champion Jr. har sagt, at det er "let at se, at Alcatraz-øen indeholder hele den aura, der skaber fortællinger om spøgelser og fortabte sjæle". Indianerne, de indfødte amerikanere, nævnte de onde ånder, de angiveligt fandt på øen længe før det blev et føderalt fængsel. Mark Twain beskrev efter et besøg den uhyggelige stemning på øen, som var "så kold som vinteren, selv i sommermånederne".
I populærkulturen
Galleri
Noter
Bibliografi
Eksterne links
Fængselsreglementet og fængslets historie
Alcatrazhistory.com – en detaljeret indføring i Alcatraz' historie
National Park Service website om Alcatraz-øen
Et kort over cellebygningen
Federal Penitentiary |
934222 | https://da.wikipedia.org/wiki/Karate%20%28dokumentarfilm%29 | Karate (dokumentarfilm) | Karate er en dansk dokumentarfilm fra 1983 instrueret af Claus Alfred Jørgensen.
Handling
En film om karate.
Referencer
Eksterne henvisninger
Dokumentarfilm fra Danmark
Danske film fra 1983 |
28785 | https://da.wikipedia.org/wiki/Snekke%20%28mekanik%29 | Snekke (mekanik) | En snekke (eller et snekkedrev) er en udveksling mellem et tandhjul og en gevindstang: Tandhjulets tænder (som er formgivet specielt til formålet) går i indgreb med fremspring og fordybninger i stangens gevind, sådan at hjulet drejes én tand frem (eller tilbage) for hver hele omdrejning gevindstangen foretager sig.
Snekkedrev har ofte et stort udvekslingsforhold mellem gevindstang og tandhjul: én omdrejning af hjulet modsvares af måske hundredvis af omdrejninger af gevindstangen. I det tilfælde er tandhjulets position låst, når gevindstangen ophører med at dreje.
En anden konstruktion er set anvendt i biler og i modelbanelokomotiver: Både snekke og gevindstang er skåret med en større hældning (typisk 45°), så påløb (at snekken driver gevindstangen) er muligt.
Se også
Tandstang
Enkle maskiner
Mekanisk energigearing
Roterende maskiner
Tandhjul |
560774 | https://da.wikipedia.org/wiki/Anna%20Unterberger | Anna Unterberger | Anna Unterberger (født 23. september 1985 i Bolzano, Italien) er en italiensk skuespillerinde og sangerinde med dansk mor.
Filmografi
Mein Kampf (2009)
I ondskans tjänst (2010)
Am Ende des Tages (2011)
Großstadtrevier (tv-serie, 2012)
Die Vermessung der Welt (2012)
Eksterne henvisninger
Skuespillere fra Italien |
18533 | https://fo.wikipedia.org/wiki/The%20Jungle%20Book%20%281967%20filmur%29 | The Jungle Book (1967 filmur) | The Jungle Book ("Frumskógarbókin"; danskt heiti: Junglebogen) er ein amerikanskur teknifilmur frá 1967, framleiddur av Walt Disney Productions. Filmurin er hin 19. í røðini av teimum klassisku Disney teknifilmunum og tann seinasti filmurin sum Walt Disney varð við til at framleiða, tí hann doyði, meðan hann bleiv framleiddur. Filmurin leysliga byggir eftir bókini hjá Rudyard Kipling við sama heiti um dreingin Mowgli, ið veksur upp millum djórini í tí indiska frumskóginum. Filmurin varð frumsýndur fyrstu ferð í Amerika hin 18. oktober 1967. Í 2003 kom ein framhaldsfilmur, The Jungle Book 2 ("Frumskógarbókin 2", danskt heiti: Junglebogen 2), sum varð sýndur í biografunum.
Keldur
Slóðir úteftir
Disney teknifilmar
Amerikanskir animatiónsfilmar |
64290 | https://is.wikipedia.org/wiki/%C3%81lftafj%C3%B6r%C3%B0ur%20%28%C3%8Dsafjar%C3%B0ardj%C3%BApi%29 | Álftafjörður (Ísafjarðardjúpi) | Álftafjörður er næstysti fjörðurinn, sem gengur suður úr Ísafjarðardjúpi. Arnarnes skilur fjörðinn frá Skutulsfirði til vesturs en til suðurs afmarkast fjörðurinn af Kambsnesi. Við Álftafjörð stendur þorpið Súðavík en fyrir ofan það gnæfir svipmikið fjall, Kofri. Inn úr botni fjarðarins ganga tveir stuttir dalir, Hattardalur og Seljalandsdalur. Úr Seljalandsdal má ganga yfir í bæði Önundarfjörð og Dýrafjörð.
Norðmenn voru umsvifamiklir í Álftafirði um aldamótin 1900 og höfðu þar bæði hvalveiðistöðvar og síldarvinnslu.
Eyvindur kné af Ögðum er nefndur hér landnámsmaður.
Byggðir Bæir
Svarthamar
Minni Hattardalur
Meiri Hattardalur
Eyðibýli
Hlíð
Dvergasteinn
Svarfhóll
Seljaland
Tengill
Ferð með Magnúsi Karli Antonssyni, Tíminn Sunnudagsblað (25.11.1962), Bls. 896
Norður-Ísafjarðarsýsla
Ísafjarðardjúp |
794412 | https://no.wikipedia.org/wiki/Werner%20Loeckle | Werner Loeckle | Werner Loeckle (født 4. mai 1916, død 20. mars 1996) var en tysk roer som deltok i de olympiske leker 1936 i Berlin.
Loeckle vant en olympisk bronsemedalje i roing under Sommer-OL 1936 i Berlin. Han var med på den tyske åtteren som kom på tredjeplass bak USA og Italia. De andre roerne på laget var Alfred Rieck, Hans Kuschke, Heinz Kaufmann, Helmut Radach, Gerd Völs, Hans-Joachim Hannemann, Herbert Schmidt og Wilhelm Mahlow var styrmann.
OL-medaljer
1936 Berlin - Bronse i roing, åtter Tyskland
Referanser
Eksterne lenker
Tyske roere
Medaljevinnere under Sommer-OL 1936
Deltakere for Tyskland under Sommer-OL 1936
Roere under Sommer-OL 1936
Olympiske medaljevinnere i roing |
7801355 | https://sv.wikipedia.org/wiki/San%20Miguel%20de%20las%20Mesas | San Miguel de las Mesas | San Miguel de las Mesas kan syfta på:
Geografi
Mexiko
San Miguel de las Mesas, Sinaloa, Cosalá,
San Miguel de las Mesas, Durango, Mezquital,
Robotskapade Mexikoförgreningar |
9318 | https://da.wikipedia.org/wiki/Seraf | Seraf | En seraf er en engel med tre par vinger der nævnes i Det gamle testamente. Navnet kommer af det hebraiske verbum saraf (= at brænde). Ordet serafim (= de brændende) benyttes også om slanger, sandsynligvis med tanke på smerten ved slangebid.
Bibelens omtale
Seraferne nævnes følgende steder i Bibelen:
Esajas 6:2 – "Omkring ham svævede flammende engle – hver med seks vinger. Med de to vinger dækkede de deres ansigter, med to andre vinger dækkede de fødderne, og med de sidste to fløj de."
Esajas 6:6 – "Da fløj en af englene hen til alteret; og med en tang tog han et stykke glødende kul fra alteret."
Seraferne er ifølge Esajas' bog 6:2 beskrevet som åndeskabninger med seks vinger, placeret omkring Guds trone i himlen, så man kan regne med, at de har en meget høj stilling i den himmelske rangordning. Ud fra betydningen af ordet "seraf" må man antage, at de udstråler et brændende lys.
Bibelen giver intet antal på seraferne. Esajas 6:3 siger, at de råbte til hinanden, hvad der tyder på, at de stod på hver sin side af tronen. De råbte: "Hellig, hellig, hellig er Herren den Almægtige! Hele jorden er fyldt af hans herlighed," hvad der tyder på, at deres opgave er at kundgøre Guds herlighed overalt i universet, også på Jorden.
Kobberslangen
Under ørkenvandringen bebrejdede Israels folk Moses og Gud, at de havde ført dem ud af Egypten: "»Hvorfor har I ført os op fra Egypten for at dø i ørkenen? Her er jo hverken brød eller vand, og vi er lede ved den elendige føde.« Men Herren sendte slanger, som bed folket, og mange israelitter døde. Da kom folket til Moses og sagde: »Vi har syndet, for vi har talt mod Herren og mod dig. Bed til Herren om, at han skal fjerne slangerne fra os!« Moses bad for folket, og Herren sagde til Moses: »Lav en slange og sæt den på en stang! Enhver, der er blevet bidt, og som ser på den, skal beholde livet.« Så lavede Moses en kobberslange og satte den på en stang; hvis nogen så blev bidt af en slange og rettede sit blik mod kobberslangen, beholdt han livet." (4. Mosebog, 21:5-9)
I senere kristen fortolkning blev denne slange på en stang til et symbol på den korsfæstede Jesus. Jesu sejr over djævelen blev den ene slanges (serafs) sejr over den anden. Frans af Assisi så Kristus-serafen i et syn fra sin celle på La Verna-bjerget om morgenen 14.september 1224, to år før sin død, og "snart begyndte der på hans hænder og fødder at vise sig mærker efter de fire nagler, han just havde set i kødet på den korsfæstede, der svævede i luften over ham". Frans af Assisis stigmatisationssyn sammen med Kristus-serafen blev første gang malet af Bonaventura Berlinghieri, øverst til venstre i hans portrættavle af helgenen.
Den 3. Enoksbog
I den 3. Enoksbog oplyses det, at seraferne har fået det navn, fordi de brænder Satans optegnelser: "Hver dag sidder Satan sammen med Sammael, Roms fyrsteengel, og Dubbiel, Persiens fyrsteengel, og nedskriver Israels synder, og det skrevne gives videre til seraferne, for at de kan præsentere det for den Hellige, så Han kan udslette Israel fra verden." I stedet for brænder seraferne straks papirerne i ilden over for Herrens trone, "så Israels synder ikke kommer Ham for ørene". I 3. Enoksbog er seraferne dem, der står Herren nærmest. De brænder med et lys så stærkt, at end ikke keruberne er i stand til at se på dem uden at blindes. Her sættes serafernes tal til fire, de har hver seks vinger svarende til de seks skabelsesdage, og desuden hver fire ansigter. Af størrelse er de syv himle høje og vingefanget det dobbelte. Deres fyrste, Serafiel, har krop som en ørn. Ligesom keruberne er han dækket af øjne. Fra knæ til lår lyser øjnene som planeten Venus; fra lår til lænder som Månen; og derfra og op til nakken som Solen. Safiren på hans pande er så stor som hele universet. I hans krone er alt lys i hele universet samlet.
Henvisninger
Engle |
1086294 | https://da.wikipedia.org/wiki/Slesar%20i%20Kantsler | Slesar i Kantsler | Slesar i Kantsler () er en sovjetisk stumfilm fra 1923 af Vladimir Gardin.
Medvirkende
Ivan Khudolejev
Nikolaj Panov som von Turau
N. Tairova
Vladimir Gardin som Gammer
Vladimir Maksimov som Frank Frey
Referencer
Eksterne henvisninger
Sovjetiske film fra 1923
Stumfilm fra Sovjetunionen |
55793 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ajstrup%20%28Aarhus%20Kommune%29 | Ajstrup (Aarhus Kommune) | Ajstrup er en landsby i Østjylland ca. 13 km syd for Aarhus. Den ligger i Aarhus Kommune.
Lokaliteter i Aarhus Kommune |
61852 | https://da.wikipedia.org/wiki/Qivitoq%20%28film%29 | Qivitoq (film) | Qivitoq er en dansk film fra 1956, instrueret af Erik Balling og skrevet af Leck Fischer. Noget så sjældent som en kærlighedsdrama i grønlandske omgivelser.
Qivitoq var den første danske film, der blev nomineret til en Oscar for bedste fremmedsprogede film.
Medvirkende
Poul Reichhardt
Astrid Villaume
Gunnar Lauring
Randi Michelsen
Bjørn Watt Boolsen
Kirsten Rolffes
Eksterne henvisninger
Film om Grønland
Danske film fra 1956
Film instrueret af Erik Balling
Film fra Danmark (administrationskategori) |
8639497 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Emy%20Myrtin | Emy Myrtin | Emy Sofia Myrtin, född 28 september 1873 i Älvsbacka, Värmland, död 30 januari 1968 i Flen, var en svensk telegrafkommissarie och kvinnosakskvinna. Hon var den första telegrafföreståndaren vid telegraf- och rikstelefonstationen i Flen, och ordförande i lokalföreningen av Landsföreningen för kvinnans politiska rösträtt i staden.
Biografi
Myrtin föddes 1873 i Älvsbacka. Som barn kom hon till Stockholm. Hon utbildade sig vid läroverk i Stockholm, och var under sju år anställd som telegrafexpeditör vid Stockholms telegrafstation. 1898 blev hon den första föreståndaren för telegrafstationen i Flen, som var en rikstelefonstation, och från 1903 som ordinarie föreståndare. Året därpå inrapporterade Myrtin ett jordskalv från telegrafstationen i Flen, vilket väckte viss uppståndelse. 1908 blev hon telegrafkommissarie av klass 5, och från 1926 av klass 4. Hon tilldelades Hans Majestät Konungens medalj i guld av åttonde storleken. Hon gick i pension 1938.
Under sin tid i Flen var Myrtin även engagerad i Landsföreningen för kvinnans politiska rösträtt, och var ordförande i lokalföreningen i Flen tillika ledamot av centralstyrelsen.
Referenser
Svenska telegrafister
Svenska rösträttskvinnor
Födda 1873
Avlidna 1968
Personer från Älvsbacka socken
Kvinnor
Personer i Sverige under 1900-talet |
1792247 | https://no.wikipedia.org/wiki/Sommerveien | Sommerveien | Sommerveien eller Sommervegen kan vise til følgende veier eller gater i Norge:
Sommerveien (Frogn)
Sommerveien (Indre Østfold)
Sommerveien (Kristiansand)
Sommervegen (Levanger)
Sommervegen (Porsgrunn)
Sommerveien (Rana)
Sommerveien (Hønefoss)
Sommerveien (Sandnes)
Sommerveien (Sarpsborg)
Sommervegen (Tromsø)
Sommerveien (Ås) |
1065521 | https://da.wikipedia.org/wiki/Mieczyslaw%20Karlowicz | Mieczyslaw Karlowicz | Mieczyslaw Karlowicz (født 11. december 1876 i Vishneva, Hviderusland - død 8. februar 1909 i Tatrabjergene, Polen) var en polsk komponist og dirigent.
Karlowicz studerede komposition i Warszawa, og senere i Berlin. Han studerede direktion hos Arthur Nikisch fra (1906-1907). Karlowicz har skrevet en symfoni, violinkoncert, orkesterværker, kammermusik, operaer ,sange og musik til mange instrumenter. Han er i dag nok mest kendt for sine orkesterværker. Han komponerede i senromantisk stil, og var inspireret af Pjotr Ilitj Tjajkovskij og Richard Wagner. Karlowicz opnåede en personlig stil, udtrykt i sin harmoniske og orkestrale opfattelse.
Han døde i en lavineulykke på en skitur i en alder af 32 år i Tatrabjergene.
Udvalgte værker
Symfoni (i E-mol) "Genfødsel" (1900-1902) - for orkester
Violinkoncert i a-dur (1902) - for violin og orkester
Serenade i c-dur (1897) - for strygeorkester
Litauisk rapsodi (1906) (Symfonisk digtning) - for orkester
"Tilbagevendende bølger" (1903-1904) - for orkester
"En trist fortælling" (1908) (Symfonisk digtning) - for orkester
Eksterne henvisninger
om Mieczyslaw KarloWicz på www.musicweb-international.com
Komponister fra Polen
Dirigenter |
708394 | https://no.wikipedia.org/wiki/Hanna%20Falk | Hanna Falk | Hanna Linnéa Falk (født 5. juli 1989 i Ulricehamn) er en svensk langrennsløper som representerer Ulricehamns IF.
Hun debuterte i verdenscupen i sesongen 2009/10, der hun vant sprint fristil i Düsseldorf 5. desember 2009 og klassisk sprint i Otepää 17. januar 2010. Hun har til sammen fire verdenscupseire i sprint, og er tre ganger svensk mester i sprintlangrenn; i 2011, 2014 og 2015.
Hun annonserte i april 2021 at hun legger opp som skiløper i langslagssammenheng, og skal i stedet satse på langløp.
Sammenlagtplasseringer i verdenscupen
Referanser
Eksterne lenker
Svenske langrennsløpere
Deltakere under Ski-VM 2011
Deltakere for Sverige under Vinter-OL 2010
Langrennsløpere under Vinter-OL 2010
Deltakere under Ski-VM 2015
Deltakere under Ski-VM 2017
Deltakere for Sverige under Vinter-OL 2018
Langrennsløpere under Vinter-OL 2018
Svenske mestere
Personer fra Torsby kommun
Deltakere under Ski-VM 2019 |
448903 | https://da.wikipedia.org/wiki/Hermann%20Hirt | Hermann Hirt | Hermann Hirt (født 19. december 1865 i Magdeburg, død 12. september 1936 i Giessen) var en sammenlignende
sprogforsker.
Hirth blev ekstraordinær professor i Leipzig 1896 og ordentlig professor i Giessen 1912. Han deltog i de 12 tyske sprogmænds erklæring mod de altyske vranglærdomme om vestjydernes nationalitet 1914.
Hirth udgav Der Indogermanische Akzent (1895), Die Indogermanen (1905—06), Etymologie der deutschen Sprache (1909), Etymologie der neuhochdeutschen Sprache (1909, 2. udgave 1921), Indogermanische Grammatik, I—III (1927—28).
Kilder
Filologer fra Tyskland
Ansatte ved Leipzigs Universitet
Ansatte ved Giessens Universitet
Faglitterære forfattere fra Tyrkiet
Tyskere i 1800-tallet
Tyskere i 1900-tallet
Salmonsens |
5182 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Revolusjon | Revolusjon | Revolusjon, tyder i hovudsak ei omdanning eller omvelting av politiske eller sosiale system. Omgrepet kan òg nyttast om omdanningar innan teknologi og vitskap.
Politiske revolusjonar kan vera valdelege og blodige, eller fredelege, jamvel pasifistiske. For at fredelege revolusjonar skal lukkast, må dei skje i eit nokolunde stabilt samfunn og ha massiv oppslutnad i folket, for at ikkje staten sitt valdsapparat (militæret og politiet) skal slå dei ned.
I nokre sosialistiske ideologiar er revolusjon ein sentral del, målet er at arbeidarklassen skal gjera opprør.
Ein kan òg tala om borgarlege revolusjonar.
Grensa mellom revolusjon og statskupp er ikkje alltid klår. Om ei maktovertaking skal kunna kallast revolusjon må maktovertakinga i prinsippet ha stønad i folket. Graden av stønad i folket er ved mange høve ikkje lett å avgjera. Såleis er det ofte dei nye makthavarane som avgjer om ei maktovertaking vert kalla ein revolusjon.
Sosialistisk revolusjon
Ein sosialistisk revolusjon er ein brå overgang til eit sosialistisk samfunn, der arbeidarklassen tek makta frå dei gamle herskarane, fjernar den private eigedomsretten og innfører eit sosialistisk/ kommunistisk styresett.
Oktoberrevolusjonen er ein av dei mest vidgjetne maktovertakingane revolusjonære sosialistar har gjennomført. Sjølve oktoberrevolusjonen gjekk fredeleg føre seg, fordi svært få ville forsvara den provisoriske regjeringa som hadde styrt sidan den russiske februarrevolusjonen, men den bolsjevikiske maktovertakinga i oktober 1917 vart etterfølgd av ein mangeårig borgarkrig.
I seinare tid har vi sett eit døme som den bolivarske revolusjonen i Venezuela under Hugo Chavez, der ein fastslår Karl Marx sitt fridomssamfunn som det endelege målet, men endringane her har førebels teke form av sosialdemokratiske reformer innanfor eit kapitalistisk samfunn.
Borgarleg revolusjon
Ein borgarleg revolusjon er ein revolusjon i eit føydalsamfunn, der folket kastar dei gamle herskarane og innfører borgarleg demokrati. Ei slik omveltning heng vanlegvis ihop med ein overgang frå ein i hovudsak jordbruksbasert økonomi til handelskapitalisme og begynnande industrialisering.
Det klassiske dømet på ein borgarleg revolusjon er den store franske revolusjonen 1789-1799.
I seinare tid har til dømes maoistpartiet i Nepal ført ein geriljakrig for å oppnå ein liknande revolusjon, trass i at det langsiktige målet deira er kommunisme, ikkje kapitalisme.
Sjå òg
Revolusjonar
Kontrarevolusjon
Marxisme |
765970 | https://da.wikipedia.org/wiki/Arena%20da%20Baixada | Arena da Baixada | Arena da Baixada (officielt Estádio Joaquim Américo Guimarães og mellem 2005 og 2008 Kyocera Arena) er et fodboldstadion i Curitiba i delstaten Paraná i Brasilien.
Stadionet ejes af Clube Atlético Paranaense, som også spiller sine hjemmekampe der. Stadionet blev renoveret op til Brasiliens afholdelse af VM i fodbold 2014 og blev benyttet til VM-kampe under slutrunden. Tidligere havde stadion plads til 25 180 tilskuere, men fik ved renoveringen plads til omkring 42 000 tilskuere. Arena da Baixada var et af tolv stadioner, der blev benyttet ved slutrunden til VM i fodbold 2014.
Stadionet er bygget på et område, der tidligere blev benyttet til våbenlager for Brasiliens hær.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldstadioner i Brasilien
Curitiba |
6114 | https://fo.wikipedia.org/wiki/J%C3%B3laevangelii%C3%B0 | Jólaevangeliið | Jólaevangeliið verður frásøgnin um Jesu føðing ofta nevnd. Vanligt er at lesa jólaevangeliið til jólaguðstænastu, kristilig jólahald og tílík tiltøk á jólum.
Jesu føðing
"v1 Men tað hendi í teimum døgum, at tað komu boð frá Augustusi keisara um, at allur heimurin skuldi verða skrivaður í manntal. v2 (Hetta fyrsta manntalið var, meðan Kvirinius var landshøvdingi í Sýriulandi). v3 Og øll fóru at verða skrivað, hvør í ættarbygd sína. v4 Men eisini Jósef fór úr Galileu, úr bygdini Nasaret, niðan til Júdeu, til Dávids bygd, sum eitur Betlehem, tí at hann var slektaður av Dávids húsi og ætt, v5 at verða skrivaður, saman við Mariu, trúlovaðu festarmoy síni, sum var við barn. v6 Men tað hendi, meðan tey vóru har, at tíðin kom, at hon skuldi eiga barn. v7 Og hon átti son sín, hin fyrstafødda, og hon reivaði hann og legði hann í eina krubbu, tí at ikki var rúm fyri teimum í tilhaldshúsinum.
Hirðarnir
v8 Og tað vóru hirðar har í sama bygdarlaginum, sum lógu úti á markini um náttina og goymdu at seyðafylgjum sínum. v9 Og sí, eingil Harrans stóð hjá teimum, og dýrd Harrans ljómaði rundan um teir, og teir vórðu ógvuliga óttafullir. v10 Og eingilin segði við teir: »Óttist ikki; tí sí, eg kunngeri tykkum eini stór gleðiboð, sum skulu verða fyri alt fólkið. v11 Tí at tykkum er í dag ein frelsari føddur, sum er Harrin Kristus í Dávids staði! v12 Og hetta skulu tit hava til merkis: Tit skulu finna eitt barn reivað og liggjandi í eini krubbu.« v13 Og í somu stund var hjá einglinum ein fjøld av himmalskum herskarum, sum lovaðu Guði og søgdu: v14 »Heiður veri Guði í hægsta himli, [og friður á jørð, og í menniskjum góður tokki!«] v15 Og tað hendi, tá ið einglarnir vóru farnir frá teimum aftur til himmals, tá søgdu hirðarnir hvør við annan: »Latum okkum nú fara beinanvegin til Betlehem og vita um hesi tíðindi, sum hend eru, og sum Harrin hevur kunngjørt okkum.« v16 Og teir fóru við skundi hagar og funnu bæði Mariu og Jósef og barnið liggjandi í krubbuni. v17 Og tá ið teir sóu tað, søgdu teir frá teimum orðum, sum talað høvdu verið til teirra um hetta barn. v18 Og øll, ið hoyrdu tað, undraðust á tað, sum teimum varð sagt av hirðunum. v19 Men Maria legði sær øll hesi orð í geyma og hugsaði um tey í hjarta sínum. v20 Og hirðarnir fóru avstað aftur, og teir lovaðu og prísaðu Guði fyri alt tað, sum teir høvdu hoyrt og sæð, soleiðis sum tað hevði verið sagt við teir."
Bíbliutýðing Jákup Dahls
Bíbliutýðing Victor Danielsens
Kristindómur
Hátíð
Jól |
2033206 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Cirratulus%20revillagigedoensis | Cirratulus revillagigedoensis | Cirratulus revillagigedoensis är en ringmaskart som beskrevs av Rioja 1961. Cirratulus revillagigedoensis ingår i släktet Cirratulus och familjen Cirratulidae. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Havsborstmaskar
revillagigedoensis |
4434559 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Rhododendron%20emarginatum | Rhododendron emarginatum | Rhododendron emarginatum är en ljungväxtart som beskrevs av William Botting Hemsley och E. H. Wils. Rhododendron emarginatum ingår i släktet rododendron, och familjen ljungväxter. Utöver nominatformen finns också underarten R. e. eriocarpum.
Källor
Rododendron
emarginatum |
100875 | https://is.wikipedia.org/wiki/Vorlyng | Vorlyng | Vorlyng (fræðiheiti Erica carnea) er jurt af lyngætt sem upprunnið er úr fjallahéruðum Mið- og Suður-Evrópu í austurhluta Alpafjalla þar sem það vex í barrskógum og við kletta. Vorlyng er 10-25 sm hátt með sígræn nálarlaga laufblöð sem eru 4-8 mm löng. Vorlyng blómstrar að vetrarlagi og er víða ræktað sem skrautjurt.
Tenglar
Germplasm Resources Information Network: Erica carnea
ICBN: List of conserved names
Grow-your-own Viagra craze hits Britain's garden centres
lyngætt |
35101 | https://nn.wikipedia.org/wiki/AES10 | AES10 | AES10, eller Multichannel Audio Digital Interface (MADI), er ein multikanal versjon av AES3-protokollen, for bitserial overføring av digitale audiosignal over 75 Ω koaksialkabel eller optisk fiber (FDDI). MADI er definert av AES/EBU .
Format
Kanalformat
På bitnivå nyttar AES10 sama format som AES3, så ordlengda er 24 bit.
Overføringsformat
Det vert nytta NRZI linjekoding.
Kanalar og sampelfrekvens
Den fyrste versjonen var avgrensa til 56 kanalar og ein sampelrate på 32 kHz – 48 kHz, med moglegheit til endra sampelraten med +/- 12,5 %.
For AES10-2003 er det fleire moglegheiter:
a) 32 kHz – 48 kHz +/- 12,5%, 56 kanalar
b) 32 kHz – 48 kHz, 64 kanalar
c) 64 kHz – 96 kHz +/- 12,5%, 28 kanalar
Om utstyret i begge endar har støtte for det kan fleire kanalar koplast saman for å overføre data med sampelfrekvensar på 192 og 384 kHz.
Fysiske karakteristikkar
Koaksialkabel
Kabelen skal ha ein karakteristisk impedanse på 50 &/Omega; +/- 2 &/Omega;. Terminalane er BNC (IEC 60169-8). AES10-1991 spesifiserer maks overføringsavstand til 50 m med koaksialkabel. Skjermen skal jordast til sendaren og til mottakaren for frekvensar over 30 MHz.
Optisk fiber
AES10-2003 spesifiserer den optiske fiberen som gradert indeks, med ein diameter på 62,5 nm, nominell kappediameter på 125 nm og med numerisk aperture på 0,275 ved 1300 nm. Det skal nyttast fiber interface som spesifisert i ISO/IEC 9314-3. Maks fiberlengd er spesifisert til 2 km.
Bruk
MADI var fyrst og fremst mynta på å kopla saman miksarar og opptakarar i lydstudio, men kringkastingsstasjonar tok i bruk MADI for å distribuera audiomaterial mellom ulike studio og utstyr. I dag er MADI mykje nytta i profesjonelt ustyr.
Referansar |
88211 | https://is.wikipedia.org/wiki/Eldeyjardrangur | Eldeyjardrangur | Eldeyjardrangur er drangur handan við Eldey.
Jarðskjálftar í Eldeyjardrangi
Nokkrir jarðskálftar hafa verið í Eldeyjardrangi þar á meðal skjálfti sem var 27. febrúar 2007. Mesti skjálftinn mældist 4,8 á richter.
Eyjar við Ísland |
3105451 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Acelyphus%20boettcheri | Acelyphus boettcheri | Acelyphus boettcheri är en tvåvingeart som beskrevs av Frey 1941. Acelyphus boettcheri ingår i släktet Acelyphus och familjen Celyphidae.
Artens utbredningsområde är Filippinerna. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Tvåvingar
boettcheri |
372155 | https://sv.wikipedia.org/wiki/L%C3%A4nsv%C3%A4g%20111 | Länsväg 111 | Länsväg 111 är en väg i Skåne län som sträcker sig mellan Helsingborg och Mölle, och passerar längs sin sträckning genom eller förbi orterna Hittarp, Domsten, Grå läge, Viken, Höganäs, Nyhamnsläge och Lerhamn. Vägen är 39 km lång och ansluter till E4 och länsväg 112.
Sträckning
Vägen har sin början vid trafikplats Ättekulla längs E4 i södra Helsingborg och följer därefter Rusthållsgatan österut fram till att den uppgår i Österleden och vänder norrut och passerar under E4:an. Kring trafikplats Ättekulla består vägen av fyra filer, och övergår sedan till fyrfilig motortrafikled ca 7 km till trafikplats Brohult vid E4. Efter trafikplats Ättekulla finns det planskilda korsningar vid Clausgatan från väster och senare Påarpsvägen från öster. Efter Påarpsvägen kommer Fältarpsvägen där det finns en planskild trafikplats. Efter trafikplats Fältarpsvägen kommer en större trafikplats, då Vasatorpsvägen passerar över Österleden. Strax efter denna korsar vägen stadsmotorvägen Ängelholmsleden vid trafikplats Brohult, där den byter namn till Christinelundsvägen, och är fyrfilig fram till anknytningen med Bajonettgatan, varefter vägen blir tvåfilig. Vägen passerar sedan under Västkustbanan, som efterföljs av en trafikplats vid Kullavägen och längre norrut kommer trafikplats Allerum, varefter vägen kröker av mot väst.
Längsväg 111 rör sig sedan bort från Helsingborgs bebyggelse och får en mer lantlig karaktär längs en stor del av sin sträckning. Från sydväst möter Larödsvägen i en T-korsning och vägen böjer sig därefter åt nordväst och senare åter åt väster fram till Kulla Gunnarstorps slott, varefter den åter går norrut. Vid Christinelund viker vägen av mot väster fram till att den når kusten vid Domstens norra del och Grå läge. Här följer vägen kusten en bit, men vid Viken gör vägen genom förbifart Viken en större krök runt samhället. Tidigare löpte vägen genom kustsamhället. Vid Lerberget återknyter vägen med sin gamla sträckning under namnet Höganäsvägen och löper genom samhället norrut. Då Lerberget och Höganäs praktiskt taget är sammanvuxna löper vägen snart genom Höganäs, där den så småningom möter länsväg 112 och byter namn till Kullagatan genom sin fortsatta väg genom orten. I norr är Höganäs sammanvuxet med Strandbaden och Nyhamnsläge. Mellan de två senare orterna byter väg 111 namn till Krapperupsvägen. Vägen löper genom samhället och sedan vidare norrut, förbi Lerhamn och Krapperups slott, fram till Östra Kullabergs naturreservat, där den vid en T-korsning gör en skarp sväng åt väster och byter namn till Kullabergsvägen. Denna leder slutligen fram till badorten Mölle. Väg 111 går sedan över i Italienska vägen som leder upp till Kullens fyr på Kullaberg.
Historia
Vägen fick nummer 45 när vägnummer infördes på 1940-talet. Då gick väg 111 Härryda–Skene–Svenljunga–Norra Unnaryd (nu väg 156). Vägen mellan Helsingborg och Mölle blev riksväg 22 vid reformen 1962. Numret ändrades 1985 till länsväg 111. I början av 1980-talet byggdes ny väg längre från kusten mellan E4 i norra Helsingborg och Hittarp, och senare efter 2000 en förbifart förbi Viken. Före dessa nybyggnader gick vägen även söder om Lerberget längs kusten genom samhällena. Länsvägen förlängdes söderut mellan Helsingborgs norra och södra infarter cirka 1990 då Österleden byggts.
Utbyggnader
Under 2007 färdigställdes förbifarten förbi Viken. Samma år byggdes 2+1-väg på en fyra kilometer lång sträcka mellan Grå läge och Kulla Gunnarstorp. Under 2008 fortsatte utbyggnaden till 2+1-väg vidare söderut mellan Kulla Gunnarstorp och trafikplats Allerum.
Helsingborgs stad genomförde mellan 2008 och 2010 en ombyggnad av Österleden till motortrafikled, vilket innebar en fyrfilig mötesfri vägsträcka mellan trafikplats Ättekulla och trafikplats Brohult.
Vägsträckan mellan Höganäs och Mölle går till huvuddelen genom tättbebyggt område och en förening har bildats för att verka för byggnation av en östligare sträckning av väg 111 på denna sträcka.
Se även
Lista över länsvägar i Skåne län
Noter
Länsvägar i Skåne län
Kullen |
204605 | https://no.wikipedia.org/wiki/Islamsk%20kunst | Islamsk kunst | Islamsk kunst er en bred betegnelse på den kunsten som hovedsakelig er skapt av muslimer, influert av de islamske kulturer i ulike muslimske land. Islamsk kunst omfatter kunstverk som er produsert fra Hija-perioden (ca. 622 e.Kr.) til 1800-tallet innenfor et område som strekker seg fra Spania og Marokko til Indonesia.
Slike kunstneriske verker inkluderer arkitektur, malerier, kalligrafi, keramikk og metallarbeider. Den som karakteriserer islamsk kunst er ofte definert av filosofene og åndsretninger innenfor de muslimske tradisjoner. Selv om all islamske kunstverk er skapt av teknikker og filosofi som er avledet fra den islamske tankeverden, er ikke islamsk kunst nødvendigvis religiøs i sin bruk eller betydning. Ofte er temaene i disse arbeidene fullstendig verdslig i sin natur.
Sentralt i islamsk kunst
Islamsk kunst, en del av islamske studier, har gjennom historien vært hovedsakelig abstrakt og dekorativ som portretterer geometriske, blomstrete, «arabisk stil», smidige spiraler, og kalligrafisk formgivning. Ulik den sterke tradisjonen av å avbilde det menneskelige legeme i kristen kunst, er det en hovedregel i de fleste muslimske land å ikke inkludere beskrivelse av menneskelige vesener. Det er spesielt riktig for tidlig islamsk-arabisk kunst. Mangelen på portretter har sin årsak i den faktum at islam i sin tidligste fase forbød avbildninger av menneskelige vesener, spesielt profeten Muhammed. Det grunnes i at muslimer tror at avbildninger av profeten vil forføre til idolisering av det samme. Forbudet mot avbildning av mennesker kalles for anikonisme (dyrkelse av symbolske objekter framfor avbildning av guddom). Det er spesielt uvanlig å finne avbildninger av den menneskelige form i moskeer. I løpet av de siste to århundrene, spesielt etter at kontakten med den vestlige verden har økt, har dette forbudet (utenfor moskeene) blitt avlempet i sådan grad at kun ortodokse muslimer avviser avbildninger av mennesker.
Islamsk kunst er vanligvis sentrert rundt Allah, og ettersom Allah ikke kan bli representert av bilder – «Selv om tror ham er, er han ikke», benyttes geometriske mønstre isteden. Mønstrene er tilsvarende til den arabiske stil som innebærer geometrisk form, men ikke nødvendigvis brukt for å uttrykke ordens og naturens idealer.
Kalligrafi
Det religiøse forbudet mot å tegne eller male mennesker når Koranen skal høyaktes har ført til at islamske kunstnere har utviklet arabisk kalligrafi til en egen kunstform. Kalligrafer har lenge trukket ordspråk og sitater fra Koranen og omdannet disse til en egen blomstrete kunstform for uttrykke den skjønnhet de har oppfattet fra Koranens vers.
Noen eksempler på arabisk kalligrafiske stiltrekk:
Se også
Bildeforbudet i islam
Arabesk, ornamentfigur påvirket av orientalsk ornamentikk
Islamsk arkitektur
Eksterne lenker
Islamic Art Network – Thesaurus Islamicus Foundation
Islamic Art and Spirituality ved Seyyed Hossein Nasr – Fons Vitae-bøker
Islamic Art Review
What is Islamic Art? en artikkel av Lucien de Guise
Contemporary Islamic Art Samtidig islamsk kunst
Traditional Turk-Islamic Arts Noe engelsk (hovedsakelig tyrkiske) artikler om tradisjonell kunst i Tyrkia.
World Arab Art, Architecture and Design
Islam
Kunst
tr:İslam#İslam ve sanat |
78346 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%86gte%20kastanje | Ægte kastanje |
Ægte kastanje (Castanea sativa) er et stort, løvfældende træ med en tæt og kuplet vækst. Frugterne er spiselige og velsmagende.
Beskrivelse
Stammen er kort og ofte noget vredet. Barken er først rødbrun eller olivenbrun. Senere bliver den mørkegrå, og til sidst får den revner på langs. Knopperne er spredte, runde, hårløse og brune. De sidder ofte samlet ved skudspidsen på samme måde som hos egetræer.
Bladene er lancetformede med tandet eller næsten tornet rand. Oversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er filthåret og meget lys (senere nøgen og mere almindeligt lysegrøn).
De hanlige blomster er samlet i lange, stærkt lugtende aks ved skudspidsen, mens de hunlige sidder enligt og næsten usynligt ved bladhjørnerne. Frugterne er nødder, der sidder i piggede, kuglerunde hylstre.
Rodnettet er kraftigt med svære, dybtgående hovedrødder og vidtrækkende siderødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 20 x 15 m (30 x 20 cm/år).
Hjemsted
Træet er udbredt fra Lilleasien og Nordafrika til Centraleuropa. Alle steder vokser ægte kastanje på fugtig og varm bund i samfund med andre løvfældende træarter og enkelte nåletræer.
I nationalparken "Foreste Casentinesi", der ligger på grænsen mellem Toscana og Emilia-Romagna ca. 50 km østnordøst for Firenze, danner den skov på en undergrund af sandstensbjerge (Appenninerne) sammen med bl.a. akselrøn, avnbøg, bøg, alm. guldregn, hassel, humlebøg, duneg, engriflet hvidtjørn, frynseeg, italiensk løn, kirsebærkornel, mannaask, rød kornel, slåen, storbladet lind, storfrugtet røn, tarmvridrøn og vintereg
Anvendelse
Frugterne er spiselige og velsmagende.
Spise sorter
Belle Epine
Marigoule
Marrone di Susa
Precose des Vans
Rousse de Nay
Note
Eksterne henvisninger
Træer
Nytteplanter
Botaniske nødder
Gastronomiske nødder
Kastanje |
17294 | https://fo.wikipedia.org/wiki/Caroline%20Wozniacki | Caroline Wozniacki | Caroline Wozniacki (fødd 11. juli 1990 í Odense) er ein danskur tennisleikari, sum hevur fingið bestu ranglista plaseringina hjá donskum tenniskvinnum í einmansleiki, tá hon hin 11. oktober 2010 náddi fyrsta plássið á WTA Tour. Foreldrini hjá Caloline eru úr Póllandi, men tey fluttu til Danmarkar at búgva, og Carolina er fødd og uppvaksin í Danmark. Hon fekk í boðið at gerast landsliðsleikari fyri Pólland, men takkaði nei.
Lívsleiðin innan tennis
2004-2007
Í 2004 vann hon danska meistaraheiti hjá teimum vaksnu, sjálvt um hon bert var 14 ára gomul. Sama ár varð hon kosin sum "Årets Fund", sum er elsti ítróttarheiður í Danmark, nú á døgum er tað Team Danmark, sum letur heiðurin. Í desember 2005 vann hon ungdómskappingina Orange Bowl, sum innan ungdómstennis verður mett sum tað óalmenna heimsmeistarakappingin. Í juli 2006 vann Wozniacki sum tann fyrsti dani í nærum 60 ár eitt Wimbledon-heitið (gentu einmansleikur). Sama ár kom hon í finaluna í kappingini Australian Open (gentu einmansleikur). Hon vann heiðurin "Ársins ungdómsleikari" í 2006.
2008
Í 2008 vann hon tríggjar ferðir WTA heitið í tenniskappingum. Fyrstu ferð var í kappingini Nordea Nordic Light Open í Stockholm 3. august. Síðan luttók hon á Summar-OL 2008, har hon bleiv sligin út í triðju rundu av Elena Dementieva, sum seinni vann OL. 23. august vann hon 600.000 $ í WTA-kappingini Pilot Pen Tennis í New Haven, USA. August mánaður endaði við, at hon náddi til fjórðu rundu í US Open. 28. september vann hon saman við Anabel Medina Garrigues sítt fyrsta WTA-heitið í tvímansleiki, tá tær báðar vunnu finaluna í China Open móti einum kinverskum parið.
5. oktober vann Caroline Wozniacki sítt 3. WTA-heitið - hesaferð í Japan. Í november 2008 luttók Caroline í Nordea Danish Open í sínum føðibýi Odense. Hon vann kappingina uttan stórvegis mótstøðu.
2009
Tað fysta týdningarmikla úrslitið í 2009 var, tá Wozniacki náddi kvartfinaluna í einari kapping í Sydney. Hon spældi kvartfinaluna móti Serena Williams og tapti eftir at hava havt tríggjar dystarbóltar (matchbóltar).
2012
Caroline Wozniacki luttók á Summar-OL 2012 í London og vann tríggjar tær fyrstu rundurnar móti Anne Keothavong, Yanina Wickmayer og Daniela Hantuchová. Hon møtti Serena Williams í kvartfinaluni og tapti dystin og kom tí ikki víðari.
Keldur
Slóðir úteftir
almenna heimasíðan hjá Caroline Wozniacki
profilurin hjá Caroline Wozniacki á WTA Tour almennu heimasíðu
Føðingar í 1990
Tennisleikarar úr Danmark
Luttakarar á Summar-OL 2008
Luttakarar á Summar-OL 2012 |
99715 | https://da.wikipedia.org/wiki/Helt | Helt | En helt (og heltinde) er en person, der har udøvet en heroisk handling, som at sætte livet på spil for at redde andre. En hero var i græsk mytologi en helt, der takket være sine gerninger vandt en plads blandt Olympens guder. Dertil har man kulturheltene, der hjalp menneskeheden til at forbedre sine kår, såsom Prometheus, der stjal ilden fra guderne og skænkede den til menneskene; og Herakles, der udryddede vilde dyr, der var en trussel mod befolkningen.
Etymologi
Det græske ord ἥρως (hḗrōs, hero) betyder "helt" eller "herre", og har sandsynligvis sin oprindelse fra sanskrit *ser, som betyder "at beskytte". Deraf gudinden Heras navn. Hos Homer viser ordet til alle krigere, der deltog i kampene om Troja. Men også idrætsudøvere, generaler, politikere og lovgivere kunne dyrkes som helte og halvt guddommelige skabninger. Denne kultus aftog imidlertid i takt med de demokratiserende samfundsbevægelser, der skød fart i det græske kulturområde i 500-tallet f.Kr.
Man mener også at guddomme, der på grund af en svækkelse af deres kult blev regnet for mindre end de øvrige guder, blev degraderet til hero. Således dækkede begrebet flere forskellige typer af heroer. Gamle svækkede guddomme, mytiske konger og andre, der sås som stamfædre til de græske bystater; fremtrædende borgere, hvis liv eller død man forbandt noget heroisk ved, og almindelig familiekult. Selve dyrkelsen var ens for dem alle, nemlig ofringer ved gravene. Det sted, hvor en hero var død, var således af betydning for, hvor han blev dyrket.
Artemistemplet i Efesos blev stukket i brand i 356 f.Kr., af Herostratos i forsøget på at blive berømt, deraf udtrykket herostratisk berømmelse.
Den hedenske dyrkelse af heroerne smeltede senere sammen med den kristne ærbødighed for martyrerne.
Diacetylmorfin blev opfundet i 1874, men da medicinalfirmaet Bayer lancerede det som en hostemedicin i 1895, var det under navnet "Heroin", fordi indtag af medicinen ganske uventet fremkaldte en uforfærdet, "heroisk" opførsel hos soldater. Efterhånden opdagede man, at diacetylmorfin i virkeligheden er et stærkt vanedannende rusmiddel.
Antikkens helte
I græsk mytologi er heltene specielt begunstigede af guderne, men ikke udødelige. Mest kendt er Odysseus, Akhilles og Herakles.
En af Spartas generaler, Brasidas, sørgede for, at spartanerne beholdt kontrollen over Amfipolis under slaget om byen i 422 f.Kr., hvor han selv blev dræbt. Han blev dyrket som helt i Amfipolis efter sin død, og fejret med årlige lege og ofringer. General Lysandros, også fra Sparta, blev efter sin død i 395 f.Kr dyrket som en gud i flere bystater, og Samos kaldte sin Hera-festival Lysandreia.
Så godt gik det ikke for en tredje spartansk krigshelt, Pausanias, der førte den græske hær til sejr over persernes general Mardonius under slaget ved Plataiai i 479 f.Kr. Han frigav persiske tjenestemænd og slægtninge af Xerxes 1., og sendte dem til kongen med et brev, som tilbød Xerxes både Sparta og resten af Grækenland, hvis han selv måtte gifte sig med kongens datter. Til sidst blev han kaldt hjem til Sparta under mistanke om forræderi, men søgte tilflugt i et tempel. Eforerne satte imidlertid vogtere foran dørene, og da Pausanias til sidst vaklede ud af templet, var han så afkræftet af sult, at han faldt død om.
I Athen fik den klassiske heltedyrkelse et sidste opsving efter slaget ved Marathon i 490 f.Kr., men allerede det følgende år blev sejrherren og helten Miltiades tiltalt for forræderi og idømt en drakonisk bøde på 50 talenter. Det kunne han naturligvis ikke betale, og han blev sat i fængsel, hvor han snart døde af koldbrand. Den anden store helt fra perserkrigene, Athens ypperste politiker, Themistokles, blev ostrakiseret og gik i eksil på Argos, men dernæst mistænkt for forræderi, og så sig tvunget til at søge tilflugt hos kong Artaxerxes 1. I persisk tjeneste blev han guvernør i Magnesia ved Mæander frem til sin død i 459 f.Kr.
Helte i nyere tid
Superhelte spiller også en vigtig rolle i moderne kultur. De bidrager til at illustrere de eksistentielle dilemmaer, som moderne mennesker oplever ved at konkretisere de vigtigste livsværdier i samfundet som kampen mellem det gode og det onde.
Litteratur
Nielsen, Carsten Fogh & Carla Birgitte Nielsen (red)(2013): Helte og skurke. Slagmark
Referencer
Eksterne henvisninger
Dagliglivets Kultur: Helte – før og nu
Mytologi
Religionen i det antikke Grækenland |
722830 | https://da.wikipedia.org/wiki/M%C3%B8llehat | Møllehat | En møllehat er den drejelige del øverst på en hollandsk vindmølle. De fleste møllehatte er udformet som enten en robåd (bådformet møllehat) eller kuplet som et løg (løgformet møllehat). Den er enten beklædt med pap eller spåntækket.
På forgængerne, stubmøllerne, var der et fast tag over møllen. Denne konstruktion indebar, at hele det tunge møllehus skulle drejes ved krøjningen, mens de hollandske møller gjorde krøjningen noget lettere, idet det nu kun var møllehatten som skulle drejes. Med opfindelsen af vindrosen lettedes arbejdet yderligere, idet den lille vindmølle drejer hatten, så længe der er tilstrækkelig vind. Hvis vinden skifter retning, vil det automatisk dreje de store vinger op mod vinden igen.
Hattyperne
De fire grundkombinationer af hattyper:
Hatloftet
En mølles etager kaldes lofter og det såkaldte hatloft eller hatteloft er det indre af møllens hat. Vingeakslen, der bærer vingerne, er skråtliggende og driver via hathjulet det vandretstillede krondrev, der er monteret på den store lodrette aksel, kongevellen. Når møllen er i funktion, er det lodretstillede hjul i hatten og krondrevet i indgreb, hvilket vil sige, at tænderne på hjulene er skubbet ind mellem hinanden. Hatten drejer på en ring, "tandkransen", der er placeret øverst på møllekroppen. Hvis kransen er af træ, drejer hatten direkte på denne krans, som bør være af egetræ. Hatten hviler på nogle træklodser, kaldet skøjter, og den fungerer som underlag for disse. Træet smøres med animalsk fedt, men ikke mineralsk fedt, der kan ødelægge træet.
Noter
Litteratur
Lebech-Sørensen, Anne Marie: Vindmøller og vandmøller i Danmark, bd. 1 - 4, Forlaget SKIB, 2001-2006
Eksterne henvisninger
Mølleordbogen.dk
Dansk Mølle Forum Hjemmeside for alle interesserede i de gamle vand- og vindmøller.
Vindmøller |
36637 | https://is.wikipedia.org/wiki/S%C3%8D | SÍ | SÍ getur átt við:
Samvinnubanki Íslands
Seðlabanki Íslands
Sinfóníuhljómsveit Íslands |
113591 | https://is.wikipedia.org/wiki/L%C3%BAson | Lúson | Lúson er stærst Filippseyja og er með 108 þúsund km2 lítið eitt stærri en Ísland. Jafnframt er hún 17. stærsta eyja heims. Á Lúson er höfuðborgarsvæðið Metro Manila, sem er með rúmlega 11 milljón íbúa. Íbúar eyjunnar alls eru rúmlega 46 milljónir en þar með er Lúson fimmta fjölmennasta eyja heims.
Lega og lýsing
Lúson er nyrsta stóra eyja Filippseyja. Aðeins nokkrar minni eyjar eru norðar. Fyrir sunnan eru aðrar stórar eyjar, svo sem Samar og Mindóró. Hafsvæðin í kringum eyjuna er Kyrrahafið að austan og Austur-Kínahaf að vestan. Fyrir sunnan er filíppínska eyjahafið. Fyrir norðan skilur Lúsonsund eyjuna frá Taívan. Lúson er ákaflega ólögulaga. Meginhluti eyjarinnar er í norður-suður stefnu. Í suðaustri gengur langur skagi nær alla leið til eyjarinnar Samar. Vegalengdin frá norðri til suðurs eru um 700 km. Mesta breiddin er hins vegar ekki nema rétt um 200 km en sums staðar ekki nema 20 km. Á Lúson eru fjölmörg eldfjöll, svo sem Púlag, Mayon og Pínatúbó.
Orðsifjar
Lúson (filippínó: Luzon) er samsett úr kínversku orðunum lu og son, sem merkir litla song eða syðra song. Heitið er dregið af gamla ríkinu Lüsongguo (Lúsonríkið) sem var við lýði á Lúson áður en Spánverjar komu til eyjarinnar. Spánverjar sjálfir nefndu eyjuna Nueva Castilla (Nýja Kastilía), áður en heitið Lúson var notað.
Söguágrip
Fyrsta ríkið á Lúson var stofnað síðla á 13. öld af Kínverjum sem flúðu frá meginlandi Asíu. Ríki þetta er oft kallað Lúsonríkið (Lüsongguo á kínversku). Höfuðborg þess var borgin Tondo, sem í dag er hluti af Maníla. Bolkiah, soldáninn í Brúnei, réðist á Lúsonríkið árið 1500 og hertók það. Tondo fékk að vera lítið ríki enn um sinn, enda stofnaði Bolkiah nýja höfuðborg fyrir sig sem hlaut nafnið Maynilad (Maníla í dag). Þriðja ríkið á eyjunni hét Namayan. Það var Spánverjinn Miguel Lopez de Legazpi sem byrjaði að herja á ríki þessi um miðja 16. öld. 1570 brenndi hann Tondo og Maynilad til kaldra kola og stofnaði spænska nýlendu. Maynilad var endurreist en hlaut nafnið Maníla. Borgin varð brátt höfuðstaður spænsku nýlendunnar og fór spænska að breiðast út sem tungumál á eyjunni. 1896 gerðu innfæddir íbúar á Lúson uppreisn gegn Spánverjum, sem brátt varð að hálfgerðu frelsisstríði. Þegar Bandaríkjamenn tóku þátt í aðgerðum heimamanna urðu Spánverjar undan að láta. 1901 tóku Bandaríkjamenn við sem stjórnendur eyjarinnar (og landsins alls). 1942 réðust Japanir inn í Lúson og hertóku eyjuna í einni svipan. Douglas McArthur, sem var yfirmaður herja Bandaríkjanna á Filippseyjum, hörfaði með hluta hers síns til Ástralíu. Hinn hlutinn hörfaði til Bataan-skagans, þar sem hann gafst upp fyrir Japönum. Japanir stjórnuðu með mikilli grimmd og voru ekki hraktir úr landi fyrr en við allsherjar uppgjöf Japana í september 1945. Árið 1948 urðu Filippseyjar að sjálfstæðu ríki. Maníla varð þá að ríkishöfuðborg. 1991 varð gríðarmikið eldgos í Pínatúbó, sem olli miklum skemmdum á gróðurfari eyjarinnar. 875 manns biðu bana.
Heimildir
Eyjar Filippseyja |
89002 | https://da.wikipedia.org/wiki/Pr%C3%A6sidenter%20for%20Nordisk%20R%C3%A5d | Præsidenter for Nordisk Råd | Præsidenter for Nordisk Råd siden 1953:
1953 Hans Hedtoft, Danmark (Socialdemokratiet)
1954 Einar Gerhardsen, Norge (Arbeiderpartiet)
1955 Nils Herlitz, Sverige (Högern)
1956 Erik Eriksen, Danmark (Venstre)
1957 Lennart Heljas, Finland (Maalaisliitto, svensk: Agrarförbundet)
1958 Nils Hønsvald, Norge (Arbeiderpartiet)
1959 Bertil Ohlin, Sverige (Folkpartiet)
1960 Gísli Jónsson, Island (Sjálfstæðisflokkurinn)
1961 Erik Eriksen, Danmark (Venstre)
1962 Karl-August Fagerholm, Finland (Sosialidemokraattinen puolue, svensk: Socialdemokraterna)
1963 Nils Hønsvald, Norge (Arbeiderpartiet)
1964 Bertil Ohlin, Sverige (Folkpartiet)
1965 Sigurður Bjarnason, Island (Sjálfstæðisflokkurinn)
1966 Harald Nielsen, Danmark (Venstre)
1967 Eino Sirén, Finland (Sosialidemokraattinen puolue, svensk: Socialdemokraterna)
1968 Svenn Stray, Norge (Høyre)
1969 Leif Cassel, , Sverige (Moderaterna)
1970 Sigurður Bjarnason, Island (Sjálfstæðisflokkurinn)
1971 Jens Otto Krag, Danmark (Socialdemokratiet)
1972 V. J. Sukselainen, Finland, (Keskustapuolue, svensk: Centerpartiet)
1973 Kåre Willoch, Norge (Høyre)
1974 Johannes Antonsson, Sverige (Centerpartiet)
1975 Ragnhildur Helgadóttir, Island (Sjálfstæðisflokkurinn)
1976 Knud Enggaard, Danmark (Venstre)
1977 V. J. Sukselainen, Finland, (Keskustapuolue, svensk: Centerpartiet)
1978 Trygve Bratteli, Norge (Arbeiderpartiet)
1979 Olof Palme, Sverige (Socialdemokraterna)
1980 Matthias Á. Mathiesen, Island (Sjálfstæðisflokkurinn)
1981 Knud Enggaard, Danmark (Venstre)
1982 Elsi Hetemäki-Olander, Finland, (Kansallinen Kokoomus, svensk: Samlingspartiet)
1983 Jo Benkow, Norge (Høyre)
1984 Karin Söder, Sverige (Centerpartiet)
1985 Páll Pétursson, Island (Framsóknarflokkurinn)
1986 Anker Jørgensen, Danmark (Socialdemokratiet)
1987 Elsi Hetemäki-Olander, Finland, (Kansallinen Kokoomus, svensk: Samlingspartiet)
1988 Jan P. Syse, Norge (Høyre)
1989 Karin Söder, Sverige (Centerpartiet)
1990 Páll Pétursson, Island (Framsóknarflokkurinn)
1991 Anker Jørgensen, Danmark (Socialdemokratiet)
1992 Ilkka Suominen, Finland (Kansallinen Kokoomus, svensk: Samlingspartiet)
1993 Jan P. Syse, Norge (Høyre)
1994 Sten Andersson, Sverige (Socialdemokraterna)
1994 Per Olof Håkansson, Sverige (Socialdemokraterna)
1995 Geir H. Haarde, Island (Sjálfstæðisflokkurinn)
1996 Knud Enggaard, Danmark (Venstre)
1997 Olof Salmén, Åland/Finland (Åländsk Center)
1998 Berit Brørby Larsen, Norge (Arbeiderpartiet)
1999 Gun Hellsvik, Sverige (Moderaterna)
2000 Sigríður Anna Þórðardóttir, Island (Sjálfstæðisflokkurinn)
2001 Svend Erik Hovmand, Danmark (Venstre)
2002 Outi Ojala, Finland (Vasemmistoliitto, svensk: Vänsterförbundet)
2003 Inge Lønning, Norge (Høyre)
2004 Gabriel Romanus, Sverige (Folkpartiet liberalerna)
2005 Rannveig Guðmundsdóttir, Island (Samfylkingin)
2006 Ole Stavad, Danmark (Socialdemokratiet)
2007 Dagfinn Høybråten, Norge (Kristelig Folkeparti)
2008 Erkki Tuomioja, Finland (Sosialidemokraattinen puolue, svensk: Socialdemokraterna)
2009 Sinikka Bohlin, Sverige (Socialdemokraterna)
2010 Helgi Hjörvar, Island (Samfylkingin)
2011 Henrik Dam Kristensen, Danmark (Socialdemokratiet)
2012 Kimmo Sasi, Finland (Samlingspartiet)
2013 Marit Nybakk, Norge (Arbeiderpartiet)
2014 Karin Åström, Sverige (Socialdemokraterne)
2014 (fra oktober) Hans Wallmark, Sverige (Moderaterna)
2015 Höskuldur Þórhallsson, Island (Framsóknarflokkurinn)
2016 Henrik Dam Kristensen, Danmark (Socialdemokraterne)
2017 Britt Lundberg, Åland (Åländsk Center)
2018 Michael Tetzschner, Norge (Høyre)
2019 Jessica Polfjärd, Sverige (til juni)
Se også
Nordisk Råd
Eksterne henvisninger
www.norden.org
Nordisk Råd
Lister over personer
et:Põhjamaade Nõukogu#Põhjamaade Nõukogu presidendid |
934549 | https://da.wikipedia.org/wiki/Gladsaxe%20Filmen%201946 | Gladsaxe Filmen 1946 | Gladsaxe Filmen 1946 er en dansk dokumentarfilm fra 1946, der er instrueret af Arne Jensen og Gert Møller efter manuskript af sidstnævnte.
Handling
Rundtur i Gladsaxe Kommune med DR's radiovært Svend Pedersen ved mikrofonen. Kommunen er moderne, driftig og i rivende udvikling. Svend Pedersen rapporterer fra et sognerådsmøde på rådhuset, hvor det næste skridt i byplanlægningen diskuteres. En væsentlig årsag til kommunes vækst er de mange industrivirksomheder, der ligger i området. I løbet af filmen besøges flere af virksomhederne, blandt andet Kristian Hindhedes betonfabrik, Dano Ingeniørforretning & Maskinfabrik, N.L. Dehn's Dampvaskeri, Gladsaxe Mejeri, medicinfabrikken Ferrosan, Gladsaxe Løvtræssavværk, Nybrogårds Gartneri og Dyrup.
Men kommunen er ikke lutter beton og industri. Den kan også byde på rekreative områder som Bagsværd Sø, hvor der arrangeres internationale konkurrencer i roning, og Hareskoven hvor Højnæsbjerget om vinteren forvandler sig til en kæmpe kælkebakke. Filmen giver også et indblik i nogle af de mange kulturelle og kommunale tilbud, som borgerne kan benytte sig af, blandt andet skilteskrivning på købmandsskolen, Det kommunale Fortsættelseskursus, studiekredse, søndagsskole, teknisk skole, bibliotek, sundhedsplejerskeordning, skolehaver, folkeskoler, daginstitutioner, aldersrenteboliger og idrætsanlæg.
Noter
Eksterne henvisninger
Byplanlægning
Dokumentarfilm fra Danmark
Danske film fra 1946 |
60413 | https://da.wikipedia.org/wiki/Demultiplekser%20%28digital%20elektronik%29 | Demultiplekser (digital elektronik) | Inden for den digitale elektronik og analog elektronik er en demultiplekser (til tider forkortet til demux) et elektronisk kredsløb som tager imod et digitalt signal gennem en fælles indgang, og sender det videre via én ud af et antal signalveje.
En demultiplexer har et antal nummererede udgange som signalet kan sendes videre ad, samt nogle såkaldte adresserings-indgange som afgør hvilken udgang signalet skal sendes til: Signalniveauerne her betragtes som et binært tal n, og signalet på indgangen sendes ud ad den udgang der har nr. n – de øvrige udgange indtager en konstant, passiv tilstand (0/"lav" eller 1/"høj") indtil de "vælges" igen.
Er der n adresseringsindgange, kan demultiplexeren højest have 2n udgange, nummereret fra 0 til 2n-1, som signalet kan sendes ud ad. I nogle tilfælde laves en demultiplexer så den ikke har dette størst mulige antal udgange. For eksempel 4 adresseringsindgange (som muliggør 16 signalkilder), men kun 10 udgange som signalet kan sendes til.
I praksis leveres multiplexere som integrerede kredsløb, og ud over adresseringsindgange og ind- og udgange for de signaler der skal formidles, har disse kredsløb gerne ekstra styreindgange der kan bruges til at aktivere og deaktivere multiplekseren; i den inaktive tilstand sendes ingen signaler videre – alle udgange holdes på et fast niveau, indtil demultiplexeren igen aktiveres.
Der findes også demultipleksere der ud over demultiplexer-funktionen også virker som en inverter, dvs. den valgte udgang er konsekvent det modsatte (0/"lav" i stedet for 1/"høj" og omvendt) af signalet fra den fælles indgang.
Digitale kredsløb |
4916028 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Sorgs%C3%A5ngare | Sorgsångare | Sorgsångare (Curruca lugens) är en fågel i familjen sylvior inom ordningen tättingar.
Utseende och läte
Sorgsångaren är en 13,5 centimeter lång brun eller brungrå fågel med runt huvud, proportionellt korta och runda vingar samt smala vita kanter på stjärten. Ovansidan är brun, undersidan något blekare gråbrun på strupe och bröst men smutsvit på buken. Sången är en komplex och ganska långsamt framfört melodi.
Utbredning och systematik
Sorgsångare delas in i fem underarter fördelade på två grupper, med följande utbredning
griseiventris – förekommer i södra Etiopien (Bale-bergen)
lugens-gruppen
lugens – Etiopien
jacksoni – Sudan och Uganda till Kenya, norra Tanzania, östra Demokratiska republiken Kongo och Malawi
prigoginei – östra Demokratiska republiken Kongo (Itombwe-bergen)
clara – Tanzania (Matengo Highlands)
Familje- och släktestillhörighet
Tidigare placerades den i släktet Parisoma och behandlades som en medlem av familjen timalior. Genetiska studier visar dock att den är en del av sylviorna. Där placerades den initialt i släktet Sylvia. Enligt studier från 2019 består dock Sylvia av två klader som skildes åt för hela 15 miljoner år sedan. Sedan 2020 delar BirdLife Sverige och tongivande internationella auktoriteten International Ornithological Congress (IOC) därför upp Sylvia i två skilda släkten, varvid sorgsångaren förs till Curruca. Även eBird/Clements följde efter 2021.
Levnadssätt
Sorgsångaren påträffas enstaka eller i par i öppet bergsbeläget skogslandskap, mellan 1 400 och 2 500 meters höjd, helst bland stora akacior. Den lever av insekter, bland annat långa fjärilslarver, skalbaggar och bladlöss, men även spindlar, bär och frön. Arten är en stannfågel, men ungfåglarna antas röra på sig, åtminstone höjdledes.
Status och hot
Arten har ett stort utbredningsområde och en stor population, men tros minska i antal till följd av habitatförstörelse och fragmentisering. Den minskar dock inte tillräckligt kraftigt för att den ska betraktas som hotad. Internationella naturvårdsunionen IUCN kategoriserar därför arten som livskraftig (LC). Världspopulationen har inte uppskattats, men den beskrivs som lokalt vanlig i Etiopien och mer fåtalig på andra ställen.
Referenser
Externa länkar
Läten på xeno-canto.org
Sylvior
Fåglar i etiopiska regionen |
247321 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Painted%20Peak | Painted Peak | Painted Peak er eit markant fjell, 710 moh nord for North Masson Range i Framnesfjella i Mac. Robertson Land. Det vart kartlagd av norske kartografar frå flyfoto tekne under Lars Christensen-ekspedisjonen, 1936-37. Det vart vitja av eit lag frå ANARE (Australian National Antarctic Research Expeditions) i 1955, og fekk dette namnet på grunn av den markante raudbrune fargen.
Kjelder
Fjell i Mac. Robertson Land |