id
stringlengths 1
7
| url
stringlengths 31
244
| title
stringlengths 1
148
| text
stringlengths 1
173k
|
|---|---|---|---|
78779 | https://da.wikipedia.org/wiki/Victoria%20af%20Storbritannien | Victoria af Storbritannien | Victoria (Alexandrina Victoria, født 24. maj 1819, død 22. januar 1901) var dronning af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland fra 20. juni 1837 og den første kejserinde af Indien fra 1. maj 1876 og frem til sin død. Hendes regeringstid som dronning varede 63 år, 7 måneder og 2 dage, og dermed længere end nogen anden britisk monarks, indtil hun blev overhalet af sit tipoldebarn Elizabeth 2. i september 2015. Hun var også den hidtil længst regerende kvindelige monark i verdenshistorien. Hun var den sidste britiske monark fra Huset Hannover; hendes søn Kong Edward 7. tilhørte Huset Sachsen-Coburg-Gotha.
Hele Victorias regeringstid kaldes den victorianske æra og var præget af industrielle, politiske, videnskabelige og militære fremskridt i Det Forenede Kongerige. Hendes regeringstid var også kendetegnet af en stor udvidelse af det britiske imperium; i løbet af perioden nåede det sit højdepunkt og blev den tids største globale stormagt. Da hun besteg tronen, var Det Forenede Kongerige allerede et etableret konstitutionelt monarki: Selv om monarken dermed havde ringe politisk indflydelse og udøvede den efter premierministerens råd, forsøgte hun privat at påvirke regeringens politik og udnævnelsen af ministre. I offentligheden var hun et vigtigt symbol for sin tid, og hendes person blev identificeret med strenge standarder for den personlige moral.
Victoria, som stort set var af tysk afstamning, var datter af Prins Edvard Augustus, hertug af Kent og Strathearn, og prinsesse Victoria af Sachsen-Coburg-Saalfeld. Hun var barnebarn af George 3. og niece til sin forgænger Vilhelm 4. Victoria var gift med Prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha, med hvem hun fik ni børn. Hun arrangerede ægteskaber for sine børn og 42 børnebørn over hele kontinentet. Det bandt Europa sammen og gav hende øgenavnet "Europas bedstemor". Dronning Victoria er desuden oldemor til Danmarks tidligere dronning Dronning Ingrid, og dermed tipoldemor til Danmarks nuværende dronning Dronning Margrethe.
Fødsel og familiebaggrund
Victorias far var den britiske prins Edvard, Hertug af Kent, der var den fjerde søn af kong Georg 3. af Storbritannien. Kort før Victorias fødsel var den britiske kongefamilie udsat for en tragedie, da prinsesse Charlotte af Wales døde i barselsengen med en dødfødt prins i 1817. Prinsesse Charlotte var den eneste datter af tronfølgeren og prinsregenten, den senere kong Georg 4. af Storbritannien. Og da Charlotte tillige havde været det eneste legitime barnebarn af kong Georg 3., var der efter hendes død ingen britiske arvinger til den britiske trone, bortset fra kong Georg 3.'s sønner, der alle var midaldrende mænd uden legitime børn.
Det britiske monarki stod derved overfor en tronfølgekrise, og der blev lagt pres på Georg 3.'s ugifte sønner for, at de skulle gifte sig og få børn for at sikre en arving til tronen. Den 50-årige Prins Edvard giftede sig således for sit vedkommende i 1818 med den tyske prinsesse Victoria af Sachsen-Coburg-Saalfeld, der var enke med to børn fra sit første ægteskab med fyrst Emich Carl af Leiningen, og hvis broder prins Leopold af Sachsen-Coburg-Saalfeld i øvrigt var prinsesse Charlottes enkemand. Året efter fik parret deres eneste barn, datteren Victoria, der blev født den på Kensington Palace i London.
Victoria blev døbt med navnene Alexandrina Victoria den 24. juni 1819 i Kuppelsalen i Kensington Palace af ærkebiskoppen af Canterbury, Charles Manners-Sutton. Hun fik navnet Alexandrina efter en af sine faddere, tsar Alexander 1. af Rusland, og Victoria, efter sin mor. Yderligere navne der blev foreslået af hendes forældre (Georgina (eller Georgiana), Charlotte og Augusta) blev droppet efter ordre fra hertugen af Kents ældste bror prinsregenten.
Tronfølger
Da Victoria blev født, var hun nummer fem i arvefølgen efter Kong Georg 3.'s fire sønner: Prinsregenten (den senere Kong Georg 4.), Hertugen af York, Hertugen af Clarence (den senere Kong Vilhelm 4.), og hendes far, Hertugen af Kent. Hendes far døde allerede året efter hendes fødsel, kort før kong Georg 3.'s egen død. Det betød, at hun i 1820 var rykket op til at være nummer tre i arvefølgen. Da ingen af hendes ældre farbrødre havde overlevende børn, stod det efterhånden klart, at hun ville arve tronen, og ved sin onkel kong Georg 4.'s død i 1830 blev hun den første til at arve tronen efter sin onkel kong Vilhelm 4.
Victorias status som kommende dronning havde stor indflydelse på hendes barndom, der ikke var særlig lykkelig. Victoria beskrev senere sin barndom som "temmelig melankolsk". Hun voksede på Kensington Palace, hvor hun blev holdt under strengt opsyn af sin mor, hertuginden af Kent. Hun blev opdraget stort set isoleret fra andre børn under det såkaldte "Kensington-system", et udførligt sæt af regler og protokoller udarbejdet af hertuginden og hendes ambitiøse og dominerende rådgiver, Sir John Conroy, som rygtedes at være hertugindens elsker. De styrede alt ved Victorias opvækst, der var præget af angst for, at noget skulle ske hende. Hun havde derfor meget begrænset frihed. Hun måtte f.eks. ikke gå ned ad trapper alene, og hun og moderen sov i samme soveværelse. Systemet forhindrede desuden prinsessen i at møde mennesker, som hendes mor og Conroy anså for uønskede (herunder det meste af hendes fars familie), og var designet til at gøre hende svag og afhængig af dem. Hendes mor, hertuginden af Kent, havde et anstrengt forhold til resten af den kongelige familie, fordi hun var forarget over tilstedeværelsen af kong Vilhelms illegitime børn. Victoria blev derfor holdt væk fra dem, trods deres protester, og hun var ofte ikke til stede ved det britiske hof, hvilket ellers burde være naturligt i hendes stilling som tronfølger. Hun blev undervist af privatlærere efter en regelmæssig tidsplan. Hun lærte at tale fransk, tysk, italiensk og latin, men hun talte kun engelsk derhjemme. Hun voksede op stort set isoleret fra andre børn og tilbragte sin fritid med sine dukker og sin King Charles Spaniel, Dash.
Dronning
I 1837 blev Victoria dronning af Storbritannien ved sin farbror kong Vilhelm 4.'s død. Dette skete kort efter hendes 18 års fødselsdag, hvilket betød, at man undgik et regentskab med hendes mor og Conroy som de førende personer, hvilket ellers havde været deres planer. I stedet gjorde Victoria straks op med sin dårlige barndom under deres indflydelse. Hertuginden af Kent blev forvist til nogle værelser langt fra Victoria, og Conroy tog hurtigt derefter sin afsked.
Siden 1714 havde Storbritannien delt monark med Kongeriget Hannover i Tyskland, men da arvefølgen i Hannover fulgte den saliske lov var kvinder udelukket fra arvefølgen. Mens Victoria arvede den britiske trone, overgik Hannover til hendes fars upopulære lillebror, Ernst August, hertug af Cumberland. Han var desuden Victorias arving, indtil hun selv fik et barn.
I den første tid efter tronbestigelsen støttede Victoria sig til den ældre premierminister, William Lamb, kendt som lord Melbourne, der blev hendes første læremester. Han tilhørte Whig-partiet. Victoria blev efterhånden tæt knyttet til Melbourne og ville helst ikke af med ham. I 1841 tabte han dog valget og måtte træde tilbage.
Ægteskab
Hvem dronning Victoria skulle gifte sig med, var af stor betydning, og der var flere kandidater. I hendes familie på moderens side var det derimod bestemt, at hun skulle gifte sig med sin fætter, prins Albert af Sachsen-Coburg-Gotha, der var hendes jævnaldrende.
Deres forhold blev indledt i 1837, hvor Victorias mor inviterede prins Albert og hans bror Ernest til deres palads. Victoria og Albert begyndte at skrive til hinanden og blev meget forelskede.
Victoria havde i starten visse reservationer over for Albert, men det ændrede sig, og efter at Victoria havde friet til Albert i slutningen af 1839, blev de gift i 1840. Deres ægteskab bar i starten præg af, at Victoria ikke tillod ham nogen medindflydelse eller rådgiverrolle, hverken på det politiske område eller inden for husholdningen, da hun var bange for, at han ville komme til at styre det hele. Det skabte en del spænding imellem de to, men efterhånden fik Albert lov til at udøve betydelig indflydelse. Dette gjaldt i alle aspekter af Victorias liv, og hun blev helt afhængig af ham. Efterhånden trådte alle andre rådgivere og personer i baggrunden.
I begyndelsen fortsatte Victorias guvernante fra barndommen, Louise Lehzen, med at stå for slottets husholdning. Imidlertid mente Albert, at hun var inkompetent, og efter et voldsomt skænderi mellem Victoria og Albert blev Lehzen afskediget, og det nære bånd mellem hende og Victoria blev afbrudt.
Enke
I 1861 blev Victoria enke, da prins Albert døde af tyfus. Victoria anlagde herefter dyb sorg. Hun ophørte aldrig med at sørge over ham, og forventede det samme af sine omgivelser. Når hun siden skulle træffe beslutninger, skete det altid efter, hvad hun forestillede sig, at Albert ville have gjort.
Kort tid efter prins Alberts død indstiftede Victoria den 10. februar 1862 familieordenen Royal Order of Victoria and Albert, der blev tildelt kvindelige medlemmer af den britiske kongefamilie og enkelte andre nærstående fyrstelige familier samt kvindelige medlemmer af hoffet. Ordenen blev normalt tildelt i tilknytning til modtagernes konfirmation.
I de første år efter sin mands død isolerede Victoria sig fuldstændig fra offentligheden. Hun kom sjældent til London og Buckingham Palace, men foretrak síne residenser på landet, især Osborne House på Isle of Wight.
En stigende republikanisme gjorde sig gældende i disse år, og Victoria var ikke særlig populær, da hun nægtede at udføre mange af sine pligter.
Dronning Victoria døde 81 år gammel den 22. januar 1901 på Osborne House på Isle of Wight. Hun ligger begravet med Prins Albert i Det Kongelige Mausoleum nær Frogmore House ved Windsor i Berkshire.
Kuriosa
Victorias modersmål var tysk. Hun blev fra treårsalderen også undervist i engelsk.
I 1853 nedkom Victoria med sønnen Leopold. Hun fik kloroform som anæstesi, hvilket var udviklet af James Young Simpson seks år tidligere. I sidste halvdel af det 19. århundrede blev kloroform meget udbredt som bedøvelsesmiddel (se også Victoriatiden).
Anetavle
Dronning Victorias anetavle.
Se også
Dronning Victorias efterkommere.
Noter
Referencer
Litteratur
Eksterne links
Victoria på Slægten Welfs hjemmeside''
Regerende dronninger af Storbritannien
Huset Hannover
Protestantiske monarker
Briter i 1800-tallet
Personer fra London
Regerende kejserinder |
956921 | https://da.wikipedia.org/wiki/Peter%20Otzen | Peter Otzen | Peter Otzen (født 2. august 1810 i Flensborg, død 6. august 1891 i Burg på Femern) var en slesvigsk præst og politiker.
Han var søn af brændevinsbrænder Thomas Otzen og Marinke født Lund. 1837 tog han teologisk eksamen fra universitetet i Kiel, var to år huslærer, blev 1839 ordineret som hjælpepræst i Olderup og udnævntes 1846 til sognepræst i Olderup. Da han 1848 nægtede at anerkende den provisoriske regering, afsatte denne ham i maj, hvorefter han levede i Flensborg og 1850 skrev Wider die Schleswig-Holsteiner und für Dänemark. 1850 blev han præst i Kværn, 1851 præst i Burg og provst for Femern Provsti. 1851 valgtes han af den slesvigske gejstlighed til stænderdeputeret og genvalgtes 1860; i de fire samlinger 1855-63 var han stænderpræsident og varetog dette hverv med dygtighed og upartiskhed. 1881 tog han sin afsked.
Han havde 18. december 1846 ægtet Anna Auguste Petersen (født 13. november 1809), datter af brændevinsbrænder Peter Christopher P. i Flensborg og Anna født Knuth.
Kilder
Personer i Dansk Biografisk Leksikon
Stænderdeputerede fra Slesvig
Præster fra Danmark
Danskere i 1800-tallet
Personer fra Flensborg |
2759772 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Exitianus%20kumaonis | Exitianus kumaonis | Exitianus kumaonis är en insektsart som beskrevs av Baker 1925. Exitianus kumaonis ingår i släktet Exitianus och familjen dvärgstritar. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Dvärgstritar
kumaonis |
1758299 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Liten%20tr%C3%A5dlav | Liten trådlav | Liten trådlav (Ephebe multispora) är en lavart som först beskrevs av Å. E. Dahl, och fick sitt nu gällande namn av Henssen. Liten trådlav ingår i släktet Ephebe och familjen Lichinaceae. Arten är reproducerande i Sverige. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Sporsäcksvampar |
47830 | https://da.wikipedia.org/wiki/Demeterhymnen | Demeterhymnen | Demeterhymnen er en af de såkaldte Homeriske hymner. Den stammer fra det 7. eller 8. århundrede f.Kr. og er en hymne til frugtbarhedsgudinden Demeter og opregner begivenhederne i forbindelse med Hades' ran af Demeters datter Kore.
Demeterhymnen er en kilde til de eleusinske mysterier.
Referat af historien
Den unge gudinde Kore leger på blomsterenge med okeaniderne. Hades lader efter aftale med Zeus en narcissus spire for at lokke pigen til, og da hun rækker ud efter blomsten revner jorden, og Hades stiger op med sin vogn, griber pigen og trækker hende med sig ned i dødsriget. Kun Hekate og solguden Helios hører det, men inden Kore trækkes ned i underverdenen lyder hendes angstskrig, som hendes moder, Demeter, hører. Demeter leder overalt, men kan ikke finde hende. Da kommer Hekate til hende og tager hende med til Helios. Han udpeger Zeus som den skyldige, da det er ham, der har givet sin bror Hades lov til ranet.
Demeter i Eleusis
Demeter harmes over denne uret og holder sig væk fra de andre guder på Olympen. Hun flakker forklædt som en gammel kvinde om på jorden og kommer til sidst til Eleusis. Hun sætter sig ved en brønd og falder i snak med kong Keleos' døtre. De får ondt af den gamle kvinde, og tilbyder hende at komme hjem til dem som amme for den lille prins. Demeter tager imod tilbuddet og går med dem hjem til deres mor Metaneira. Da Demeter møder Metaneira, ser han straks at der ikke er tale om en almindelig kvinde, men med bævende hjerte tilbyder hun alligevel stillingen som amme. Det siger Demeter tak til. Demeter passer nu den lille prins Demofon og synes godt om ham. Hun salver ham med ambrosia og lader ham ligge under ilden i arnestedet som en lille fakkel. Og drengen vokser sig stor og sund under gudindens kyndige behandling. Men Metaneira har ikke helt fidus til den nye amme og udspionerer hende om natten. Da hun ser at Demeter lægger drengen ned under ilden, begynder hun at skrige og vækker gudindens harme. Demeter, der havde tænkt sig at gøre den lille udødelig, afstår nu fra det, men lover dog at drengen skal leve med hæder. Keleos' døtre, der er blevet vækket af larmen, kommer løbende og forsøger at formilde gudinden. Næste dag opsøger de deres fader og han påbegynder et tempel til Demeters ære for at formilde hende.
Misvæksten
I sin sorg lader Demeter nu kornet ligge uspiret i jorden, og der opstår hungersnød. Guderne samles nu for at løse problemet og sender Iris til at formilde Demeter. Det hjælper ikke noget, og en efter en må guderne gå til Demeter, der er ubøjelig. Da sender Zeus Hermes ned til Hades for at hente Kore, der som underverdenens dronning hedder Persefone. Hades må lystre, men giver snedigt sin dronning kernen af et granatæble. Da hun har spist den, er hun i hans magt og er nødt til at vende tilbage til ham. Moder og datter forenes, og Zeus sender Rhea med befaling om at der laves et kompromis, hvor Kore lever to tredjedele af året på jorden hos sin mor og en tredjedel som dronning i dødsriget.
Mysteriet
Demeter drager herefter til byen Eleusis og indstifter mysteriekulten. Hymnen slutter med en lovprisning af de to gudinder, Demeter og Kore.
Indhold
v. 1-23 Kores bortførelse
v. 24-37 Hekate og Helios
v. 38-50 Demeter drager af sted
v. 51-89 Hekate hos Helios med Demeter
v. 90-304 Demeter i Eleusis
v. 305-309 Misvækst
v. 310-333 Zeus og Iris
v. 334-437 Zeus og Hermes og genforeningen
v. 438-440 Hekate
v. 441-469 Zeus og Rhea
v. 470-482 Demeter i Eleusis
v. 483-489 Zeus, gudinderne og Plutos
v. 490-495 De to gudinders pris.
Antikkens græske litteratur |
4476088 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Calliandra%20haematomma | Calliandra haematomma | Calliandra haematomma är en ärtväxtart som först beskrevs av Dc., och fick sitt nu gällande namn av George Bentham. Calliandra haematomma ingår i släktet Calliandra och familjen ärtväxter.
Underarter
Arten delas in i följande underarter:
C. h. colletioides
C. h. correllii
C. h. glabrata
C. h. haematomma
C. h. locoensis
C. h. rivularis
C. h. tortuensis
Källor
Externa länkar
Ärtväxter
haematomma |
49498 | https://da.wikipedia.org/wiki/Valve%20Corporation | Valve Corporation | Valve Corporation (i daglig tale blot Valve) er en computerspils-virksomhed fra USA. De har udviklet spilserier, som Half-Life, Counter-Strike og Portal. De har udviklet Source og spilplatformen Steam, som er udgivet til Microsoft Windows, Mac OS X og Linux.
Historie
Valve blev grundlagt af Gabe Newell og Mike Harrington d. 24 august 1996, som et L.L.C. beliggende i Kirkland, Washington. Efter inkorporering i april 2003, flyttede Valve fra sin oprindelige placering til Bellevue, Washington.
Efter at have sikret sig en licens til Quake-motoren (med hjælp fra en ven, Michael Abrash, i id Software) i slutningen af 1996 begyndte Newell og Harrington arbejdet på Half-Life. Half-Life var oprindeligt planlagt til udgivelse i slutningen af 1997, men blev først udgivet d. 19. november 1998. Valve opkøbte TF Software Pty Ltd, skaberne af modifikationen Team Fortress til Quake i maj 1998 med intentionen om at skabe et standalone Team Fortress. Gearbox Software har bidraget meget efter udgivelsen af Half-Life. Gearbox Software er ansvarlig for Half-Life udvidelsespakkerne, Half-Life: Opposing Force og Half-Life: Blue Shift, og konsol versionerne af Half-Life til Sega Dreamcast og PlayStation 2, som inkluderede en tredje udvidelsespakke, Half-Life: Decay, der gjorde det muligt for to spillere at spille co-op.
Efter Half-Life's succes arbejdede Valve, med mods, spin-offs og efterfølgere, herunder Half-Life 2. Alle Valves spil siden 2004 er bygget på Source motoren.
Udgivelser
Annullerede spil
Return to Ravenholm (Også kendt som Half-Life 2: Episode Four) (Skulle have været udviklet af Arkane Studios)
Stars of Blood
Fairy
Steam
Valve annoncerede på Game Developer Conference i 2002 deres spilplatform Steam. På det tidspunkt så det blot ud til at være en metode til at effektivisere processen til at opdatere spil med fejlrettelser, men blev senere afsløret til at være DRM og en digital distributions platform.
Valve har vist støtte til nogle af deres spil. For eksempel har Valve udgivet betydelige opdateringer til Team Fortress 2, herunder tilføjet nye kort, nye spilmodes, ekstra våben og nye præstationer samt tilføjet en butik, der sælger in-game genstande. Alle sådanne opdateringer, med undtagelse af den førnænvnte in-game butik, er obligatoriske, og stilles gratis til rådighed.
Der er over 1,400 spil tilgængelig på Steam, og i oktober 2010 annoncerede Valve, at Steam har oversteget 30 millioner aktive brugerprofiler.
Valve Time
Valve Time er et industriudtryk brugt om spil, som ikke er udkommet til den annoncerede udgivelsesdato af Valve. Valve Time omfatter overvejende forsinkelser, men også noget indhold, der blev udgivet tidligere end forventet. Valve selv har anderkendt udtrykket, og lavet en wikiside om emnet. Valve har brugt udtrykket i annonceringer af forsinkelse af Portal 2's udgivelsesdato.
Referencer
Eksterne henvisninger
Officielle hjemmeside
Etableret i 1996 |
263328 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Avtalsf%C3%B6rs%C3%A4kring | Avtalsförsäkring | Avtalsförsäkring är ett annat ord för arbetsmarknadsförsäkring, som är en försäkring för arbetstagare som ingåtts genom kollektivavtalsförhandlingar mellan parter på arbetsmarknaden, i Sverige till exempel Svenskt Näringsliv och LO. Avtalsförsäkringarna finansieras genom avgifter som betalas av arbetsgivaren.
Se även
Avtalspension
Arbetsmarknad |
552944 | https://da.wikipedia.org/wiki/FA%20Cup%201883-84 | FA Cup 1883-84 | Football Association Challenge Cup 1883–84 var den 13. udgave af Football Association Challenge Cup, nutildags bedre kendt som FA Cup. Turneringen blev afviklet som en cupturnering med deltagelse af 100 klubber. Den første kamp blev spillet den 6. oktober 1883, og finalen blev afviklet den 29. marts 1884 på Kennington Oval i London, hvor Blackburn Rovers FC vandt 2-1 over Queen's Park FC. Det var første gang, at Blackburn Rovers vandt i FA Cup'en, og det var første gang at et hold fra Skotland nåede finalen i turneringen.
Resultater
Første runde
Første runde blev spillet i perioden 6. oktober – 24. november 1883 og havde deltagelse af 96 hold, der spillede om 48 pladser i anden runde, heraf stillede tre af holdene dog ikke op. Derudover var fire hold, Preston North End FC, Swifts FC, Derby Midland FC og The Wednesday FC, oversiddere i første runde og gik dermed videre til anden runde uden kamp.
Anden runde
Anden runde blev spillet i perioden 24. november – 15. december 1883 og havde deltagelse af 48 hold, der spillede om 24 ledige pladser i anden runde. Derudover var fem hold, Brentwood FC, Eagley FC, Padiham FC og Upton Park FC oversiddere i anden runde og gik dermed videre til tredje runde uden kamp.
Tredje runde
Tredje runde blev spillet i perioden 20. – 29. december 1883 og havde deltagelse af 22 af de hold, der var gået videre fra anden runde, og som spillede om elleve ledige pladser i fjerde runde. Fem hold var oversiddere i denne runde, Blackburn Olympic FC, Northwich Victoria FC, Old Foresters FC, Old Westminsters FC og Old Wykehamists FC, og de gik dermed videre til fjerde runde uden kamp.
Fjerde runde
Fjerde runde blev spillet i perioden 19. januar – 2. februar 1884 og havde deltagelse af de seksten hold, der var gået videre fra tredje runde.
Kvartfinaler
Kvartfinalerne havde deltagelse af de otte hold, der gik videre fra fjerde runde, og holdene spillede om fire ledige pladser i semifinalerne.
Semifinaler
Semifinalerne havde deltagelse af de fire hold, der gik videre fra kvartfinalerne.
Finale
Kilder / eksterne henvisninger
RSSSF – 1883–84 FA Cup
The FA – FA Cup – Past results
Noter
Sæsoner i FA Cup
Fodbold i 1883
Fodbold i 1884 |
24374 | https://is.wikipedia.org/wiki/J%C3%BAg%C3%B3slav%C3%ADa | Júgóslavía | Júgóslavía var land á Balkanskaga í Suðaustur-Evrópu mestalla 20. öldina. Nafnið þýðir „land suður-Slavanna“. Í raun var um að ræða þrjú aðskilin ríki sem komu hvert á eftir öðru.
Fyrsta ríkið var konungdæmi sem stofnað var 1. desember 1918 undir nafninu Konungdæmi Serba, Króata og Slóvena. Ríkið breytti um nafn 6. janúar 1929 og hét eftir það Konungdæmið Júgóslavía allt fram að innrás öxulveldanna 6. apríl 1941 í seinni heimsstyrjöldinni. Ríkisstjórnin gafst upp 17. apríl og var landið þá leyst upp.
Næst var það sósíalískt ríki sem sett var á laggirnar að stríðinu loknu þann 29. nóvember 1945. Fyrst hét það Lýðræðislega sambandið Júgóslavía, síðan Sambandsalþýðulýðveldið Júgóslavía og frá 7. apríl 1963 hét það Sósíalíska sambandslýðveldið Júgóslavía. Þetta ríki lifði til 15. janúar 1992 en þá höfðu fjögur af sex sambandsríkjum sagt sig úr því. Þjóðernisátök einkenndu síðustu ár lýðveldisins og leiddu þau til borgarastyrjaldarinnar í Júgóslavíu 1991–1995.
Eftir upplausn Júgóslavíu stóðu tvö sambandsríki eftir, Serbía og Svartfjallaland, og þau stofnuðu þá hið svokallaða Sambandslýðveldi Júgóslavíu. Árið 2001 var samþykkt að hætta að nota Júgóslavíunafnið og tók sú breyting gildi 4. febrúar 2003. Arftaki sambandslýðveldisins var hið laustengda bandalag Serbía og Svartfjallaland en árið 2006 var ákveðið að leysa þetta ríki upp.
Á því svæði sem kallaðist Júgóslavía eru í dag 6 ríki: Slóvenía, Króatía, Bosnía og Hersegóvína, Norður-Makedónía, Svartfjallaland og Serbía.
Heimildir
Júgóslavía |
644121 | https://da.wikipedia.org/wiki/Lasse%20Berghagen | Lasse Berghagen | Lars Nils ("Lasse") Berghagen (født 13. maj 1945 i Enskede, Stockholm) er en kendt svensk sanger og sangskriver. Han var gift med Lill-Babs 1965–68 og de har datteren Malin Berghagen.
Berghagens første plade blev udgivet i 1965. Han deltog i Melodifestivalen 1974 med sangen Min kärlekssång till dig og kom på andre plats. I Melodifestivalen 1975 vandt han med sangen Jennie, Jennie.
Berghagen ledede TV-programmet Allsång på Skansen 1994–2003 og han fornyede programmet så at det blev meget mere populær end nogensinde.
Diskografi (udvalg)
Sange
Stockholm i mitt hjärta
En kväll i juni
Sträck ut din hand
Teddybjörnen Fredriksson
Ding Dong
Farväl till sommaren
Till Stockholms skärgård
Håll igång i skogen
Album
1969 – Lars Berghagen
1972 – Min värld i toner
1976 – Jag ville bli någon
1977 – Tacka vet jag logdans
1978 – Det är jul
1980 – Tillsammans igen
1983 – Dagboksblad
1988 – Nära till naturen
1991 – På begäran
1995 – Sträck ut din hand
1997 – Inte bara drömmar
1999 – Till sommaren och dig
2001 – Det bästa med Lasse Berghagen (4-disk box)
2002 – Stockholm, mina drömmars stad
2003 – Lasses favoriter från "Allsång på Skansen" (3-disk box)
2004 – Lars Berghagen 20 klassiker
2004 – Jul i vårt hus
2009 – Lasse Berghagen och Sveriges Radios Symfoniorkester
2011 – Bara lite längtan
Referencer
Eksterne henvisninger
Officiel webside
Sangere fra Sverige
Sangskrivere fra Sverige
Deltagere ved Eurovision Song Contest 1975
Personer fra Stockholm
Svensksprogede forfattere fra Sverige
Sveriges Eurovision Song Contest-deltagere
Svenskere i 1900-tallet
Svenskere i 2000-tallet |
14750 | https://da.wikipedia.org/wiki/Digital%20radio | Digital radio | Digital radio eller digital radiofoni er radiokommunikation, som anvender modulation, beregnet til digital fortolkning.
Apparaterne, som anvendes til digital radio, kan være radiomodtagere, radiosendere eller radiotransceivere, der anvender digital modulation.
Digital radio kan fx formidle digital lyd, digital fjernsyn og/eller data.
Teknisk
For at øge sandsynligheden for at bittene kan modtages fejlfrit anvender man en kodning, der giver størst mulig forskel mellem radiobølgen for "0" for "1". Derudover medsender man ekstra kontrol 'bits' i en kode – en slags avanceret 'tvær-sums' kontrol – til modtageren. Med disse ekstra 'bits' kan modtageren ikke blot tjekke, at de 'nyttige' 'bits' er OK; men også rette et vist antal fejlagtige 'bits'.
Det betyder, at sus og korte udfald, som analog radio, ja også analog FM-radio til tider oplever, opleves normalt ikke på en DAB-radio. Dette er en fordel ved alle digitale radio standarder.
Hvis senderens styrke øges eller modtagerens antenne forbedres eller der kun er lidt radiostøj på signalets vej, kan man sende flere bits/sekund – grænsen øges – men der er stadig en endelig grænse for den ukomprimerede overførselshastighed. Grænse kaldes – Shannon grænsen – efter den personen, der opstillede de ligninger der beregner den.
Da man udviklede DAB i årene 1988/89 til 1992/93 nærmest som et forskningsprojekt, kendte man ikke til teknikker eller til fejlrette koder, der kom tæt på Shannon grænsen. DAB overfører omkring 0.7 bit/Hz. Med samme sendestyrke, antenne og radiostøjforhold kan man i dag overføre mellem 2 og 3 bit/Hz.
Dvs. man kender egentlig godt nogle af de egnede fejlrette koder; men man mente ikke, at checkberegningerne overhovedet kunne udføres på nogen realistisk tid, selv med datidens supercomputere. Ja faktisk mente mange ikke, at det nogensinde ville blive muligt. Dette ændrede sig i radikalt i 1993, hvor nogle franskmænd opfandt en helt ny måde at lave checkberegningerne for en ny type fejlrette koder – turbo-codes.
Forskellige standarder
Der findes i dag (2012) flere forskellige digitale radiosystemer også kendt som digital radio eller kort radio:
Satellitradio
DSat (Eureka 147 DAB System-baseret)
Digitalt kabel
Internetradio
Digital Radio Mondiale (DRM) på:
Langbølgebåndet.
Mellembølgebåndet.
Kortbølgebåndet.
Digital Audio Broadcast (DAB)
DAB-T (T=Terrestrial, terrestrisk, DK). Jordbaseret- maste-sendenet (i modsætning til DAB-S(S=Satellite). Forkortet DAB-T, T-DAB eller i daglig tale blot DAB. Europæisk standard, dvs. Eureka 147 DAB Systemet, er ikke kompatibelt med iDAB, (USA-standard):
VHF, DAB via VHF bånd III, kanal 12C, 217,5 – 230,0 MHz (Danmarks Radio).
UHF, L-bånd, 1.452 – 1.492 MHz (dette frekvensbånd er ikke taget i brug – 2003).
iDAB. iBiquity Digital Corp: In-Band On-Channel DAB, IBOC DAB = HD Radio. FM bagud kompatibelt til sending på FM-båndet. iDAB er USA-standard og er ikke kompatibel med DAB-T (juni 2004) – tjek det før du køber DAB-radio i USA til brug i EU.
DVB-T (V=Video) [også kaldet DTT (el. DTTV) Digital Terrestrial Television] kan sammen med tv-kanalerne også indeholde en eller flere radiokanaler. Radio sendt på DVB er ikke kompatibel med DAB (juni 2004). En simpel DVB-decoder/modtager alene kan altså ikke modtage DAB. Men 24. maj 2004 kom den første DVB/DAB-decoder samlet i en enkelt chip. DVB-T er i dag landsdækkende på hovedstationerne DR1, DR2 og TV2.
Digital Multimedia Broadcasting (DMB) – ny standard (2006) der kan formidle via MPEG-4 part 10 (H.264), MPEG-4 part 3 eller HE-AAC V2 – skal afløse/supplere DAB og findes i flere former:
S-DMB – distribueret via satellit.
T-DMB – distribueret via jordisk net. T-DMB er en ETSI standard (TS 102 427 and TS 102 428).
DVB-T2-Lite bliver sendt via radiomast – I Danmark bliver standarden anvendt til testsendinger fra ca. 2011-2012. Indholdet kan være blandet radio og fjernsyn til mobile enheder.
Se også
Digital Radio Mondiale
Fjernsynsmodtager
Forforstærker
Radiofoni
Radiomodtager
Eksterne henvisninger
Danske hjemmmesider
Firma med ansvar for det digitale tv-net i Danmark
Danmarks Radio: Digitalt TV
Dansksproget hjemmeside om modtagelse af DRM
iBiquity Digital Corp: IBOC DAB, HD Radio
Nyheder
Google News: "HD Radio"
Google News: "IBOC"
Evalueringer
The National Radio Systems Committee (NRSC)
Toledoblade.com: May 30, 2003, High-Definition radio, Digital demonstration receives poor reviews, could delay transition
28-May-2003, America's radio revolution stalls Citat: "...Amherst says eight years of broadcasts and booming sales of digital radios in the UK have proven Eureka's sound quality to be good, largely free of interference and "superior" to IBOC...." |
333556 | https://no.wikipedia.org/wiki/V%C3%A4nsterpartiet | Vänsterpartiet | Vänsterpartiet er et svensk sosialistisk parti. Ved riksdagsvalget i 2022 fikk partiet 24 representanter i Riksdagen. Partileder er Nooshi Dadgostar.
Historie
Partiet ble grunnlagt i 1917 under navnet Sveriges Socialdemokratiska Vänsterparti av det sosialdemokratiske ungdomsforbundet, som hadde brutt med partiet på et revolusjonært grunnlag. Partiet var en av medstifterne av Komintern og skiftet i 1921 navn til Sveriges Kommunistiska Parti. I 1929 brøt et flertall med Komintern og grunnla det som skulle bli Socialistiska Partiet. Etter i en årrekke å ha orientert seg i retning av samarbeid med Socialdemokraterna begynte partiet på 1960-tallet å orientere seg i retning av både eurokommunisme og den formen for venstresosialisme som blant annet Sosialistisk Folkeparti sto for i Norge. I tråd med dette ble navnet endret til Vänsterpartiet Kommunisterna i 1967. I 1990 ble Kommunisterna fjernet fra partinavnet, selv om mange i partiet fortsatt omtaler seg selv som kommunister.
Ideologi
Partiet er i dag det partiet som står lengst til venstre i den svenske Riksdagen. Blant sakene som partiet har markert seg på, kan nevnes motstand mot kjernekraft, motstand mot EU samt diverse feministiske saker.
Partiledelse
Mellom 1917 og 1921 hadde Vänsterpartiet ingen «partiordförande», bare ordförande i arbeidsutvalget. Fram til og med kongressen 1964 ble partiordföranden utpekt av sentralkommittén/partistyret, deretter av kongressen.
Velgerdemografi
I 2017 kan det ikke observere noen forskjeller mellom kvinner og menn i støtte for Vänsterpartiet (V). Andelen som sympatiserer med V er lavere blant de i alderen 65 år og eldre. Det er ikke noe betydelige forskjeller i sympati for V mellom innfødte og utenlandsfødte. Støtte for partiet er større hos dem med høyere utdannelse i forhold til de med grunnskole eller videregående opplæring.
Fotnoter
Referanser
Eksterne lenker
Politiske partier etablert i 1917
1917 i Sverige |
972204 | https://da.wikipedia.org/wiki/Nikolaj%20Hoffmann%20Buhl | Nikolaj Hoffmann Buhl | Nikolaj Hoffmann Buhl (født i 1992) er en dansk sejler. Han startede i 2014 samarbejdet med Mads Emil Lübeck i bådtypen 49er.
Ved verdensmesterskabet i Århus i 2018 opnåede Nikolaj Hoffmann Buhl og Mads Emil Lübeck en 11. plads og kvalificerede dermed en dansk 49er til OL 2020 i Tokyo.
Referencer
Eksterne henvisninger
Sejlsportsfolk fra Danmark |
4459085 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Eurya%20tsingpienensis | Eurya tsingpienensis | Eurya tsingpienensis är en tvåhjärtbladig växtart som beskrevs av Hu Hsien-Hsu. Eurya tsingpienensis ingår i släktet Eurya och familjen Pentaphylacaceae. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Ljungordningen
tsingpienensis |
122417 | https://da.wikipedia.org/wiki/Valby%20Bakke%20og%20Frederiksberg%20Bakke | Valby Bakke og Frederiksberg Bakke | Valby Bakke og Frederiksberg Bakke er to navne for den samme bakke på Frederiksberg og i Valby.
Hele bakken hed oprindelig Solbjerg, som nævnes i Sokkelund Herreds tingbog, og på Dahlbergs belejringskort. og fik først navnet Friederichsberg, længe efter Frederiksberg Slot blev bygget. Bakken kaldtes endnu Valby Bakke, da Huset Friedericskberg blev bygget, og landsbyen kaldtes Ny Amager.
Langs Allégade lå den nyanlagte by "Ny Amager", som tog navn efter slottet og blev til Frederiksberg.
Den gamle betegnelse var Valby Bjerg, som kendes fra Sokkelund Herreds tingbøger.
På Frederiksberg kaldes bakken Frederiksberg Bakke.
Derfra stammer også udtrykket "at bo på Frederiksberg", idet man bor på et bjerg og ikke i det.
Københavnere bruger oftest betegnelsen Valby Bakke.
Udsigten fra Valby Bakke
Fra Valby Bakke kunne man se København. Det ville sige, at alt vest for Valby Bakke var uden for københavnerens synsvinkel.
Deraf den faste vending (som også kendes fra sangen "Valby Bakke" fra 2004 af Peter Sommer på debutalbummet På den anden side):
H.C. Andersen beskriver den nye vej ind til København:
Den sydlige del af Valby Bakke blev gennemgravet omkring 1845 ved Vigerslev Allé, så den nye jernbane København-Roskilde kunne føres igennem.
Området omkring bakken i dag
På toppen af bakken ligger Frederiksberg Slot og et hjørne af Københavns Zoo med Zootårnet, som begge ligger i Frederiksberg Kommune. Bakkens højeste punkt er 31 meter over havet i nærheden af, hvor Zootårnet er bygget. Zootårnet er ca. 40 meter højt.
Områder og bygninger, som ligger på eller for foden af Solbjerget:
Vestre Kirkegård – ligger på den sydlige del af Valby Bakke.
Jesuskirken – ligger på Valby Bakke, syd for Søndermarken.
Carlsberg – Carlsberg (Carl efter Carl Jacobsen, og -berg efter netop Valby Bakke) dækker et stort område, bl.a. en østlig del af bakken.
Søndermarken – ligger på den sydlige del af bakken.
Cisternerne – ligger i den nordlige ende af Søndermarken.
Solbjerg Station, nu Fasanvej Station, på Frederiksberg ligger et godt stykke fra bakken. Det samme gælder Solbjerg Kirke i Solbjerg Sogn. Heraf ses at stednavnet Solbjerg i dag undertiden bruges om et kvarter i Frederiksberg Kommune uden association til selve bakken.
Valby Bakke i kunsten
Referencer
Se også
Bellahøj – andet kendt eksempel på højdepunkt i København.
Eksterne henvisninger
Valby Bakke i Trap Danmark på lex.dk. Af Johannes Krüger, Allan Gudio Nielsen og Hanne Fabricius
Frederiksberg Have og Frederiksberg Allé på Highways.dk
Valby Bakke på Danskebjerge.dk
Valby Bakke – Kort og stigningsprocent
Bakke og Frederiksberg Bakke
Frederiksberg
Bakker i Danmark
|
137745 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Gims%C3%B8y%20kyrkje | Gimsøy kyrkje | Gimsøy kyrkje er namnet på fleire kyrkje:
Gimsøy kyrkje i Lofoten – i Vågan kommune i Nordland fylke
Gimsøy kyrkje i Telemark – i Skien kommune i Telemark fylke |
4681207 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Papaver%20triniifolium | Papaver triniifolium | Papaver triniifolium är en vallmoväxtart som beskrevs av Pierre Edmond Boissier. Papaver triniifolium ingår i släktet vallmor, och familjen vallmoväxter. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Externa länkar
Vallmor
triniifolium |
505563 | https://da.wikipedia.org/wiki/Noble%20County%20%28Ohio%29 | Noble County (Ohio) | Noble County er et county i den amerikanske delstat Ohio.
Demografi
Ifølge folketællingen fra 2000 boede der 14,058 personer i amtet. Der var 4,546 husstande med ,318 familier. Befolkningstætheden var 14 personer pr. km². Befolkningens etniske sammensætning var som følger: 92.55% hvide, 6.69% afroamerikanere, 0.26% indianere, 0.09% asiater, 0.03% fra Stillehavsøerne, 0.38% af anden oprindelse og 0.43% fra to eller flere grupper.
Der var 56,648 husstande, hvoraf 33.50% havde børn under 18 år boende. 61.50% var ægtepar, som boede sammen, 7.70% havde en enlig kvindelig forsøger som beboer, og 27.00% var ikke-familier. 24.30% af alle husstande bestod af enlige, og i 12.60% af tilfældende boede der en person som var 65 år eller ældre.
Gennemsnitsindkomsten for en hustand var $32,940 årligt, mens gennemsnitsindkomsten for en familie var på $38,939 årligt.
Eksterne henvisninger
Counties i Ohio |
57807 | https://nn.wikipedia.org/wiki/%C3%86r%C3%B8 | Ærø | Ærø er ei dansk øy sør for Fyn mellom Det sørfynske øyhav og Austersjøen. Øya har eit areal på 90,5 km², og eit folketal på 6 639 (2006). Dei største tettstadane på Ærø er Marstal og Ærøskøbing.
Det går fire ferjeruter frå Ærø:
Frå Marstal til Rudkøbing på Langeland.
Frå Ærøskøbing til Svendborg på Fyn.
Frå Søby til Fåborg på Fyn.
Frå Søby til Mommark på Als.
Bakgrunnsstoff
www.arre.dk
Øyar i Danmark
Ærø kommune |
306386 | https://da.wikipedia.org/wiki/Dansk%20Melodi%20Grand%20Prix%202007 | Dansk Melodi Grand Prix 2007 | Dansk Melodi Grand Prix 2007 var den danske konkurrence om at deltage i Eurovision Song Contest 2007. For første gang blev der afholdt 2 semifinaler og en 1 finale. De 2 semifinaler blev holdt henholdsvis i Holstebro og Aalborg. Finalen blev holdt i Horsens. Årets værter var Camilla Ottesen og Adam Duvå Hall.
Grunden til at DR valgte at lave 2 semifinaler var, at interessen var stor for Melodi Grand Prixet i den danske befolkning og at i Sverige gik det godt med semifinaler. En anden ny ting som blev introduceret ved dette Melodi Griánd Prix var to wildcards – et til P3 og et til P4. Lytterne fra hver kanal sendte en sang videre til finalen, så der blev 10 finalister i alt.
Vinderen DQ med sangen Drama Queen. Han sikrede sig faktisk ikke direkte adgang til finalen via semifinalen, men blev tildelt et wildcard af P3's lyttere.
Semifinaler
Semifinale 1 – Musikteatret Holstebro
1. semifinale vlev afholdt den 26. januar 2007:
Semifinale 2 – Aalborg Kongres og Kultur Center
2. semifinale blev afholdt den 2. februar 2007:
Gik videre på et wildcard
Wildcard
De sange, der ikke kvalificerede sig direkte til finalen, blev ud fra redaktionelle overvejelser fordelt i to puljer, en P3-pulje og en P4-pulje. Radiolytterne kunne herefter i fire dage stemme på deres favoritter via sms. Fra hver pulje gik den sang, der fik flest stemmer, videre til finalen.
P3's wildcard
P4's wildcard
Finalen
Finalen blev afholdt 10. februar 2007 i Forum Horsens.
Afstemning
Vinderen blev fundet ved seerafstemning. Seerne kunne stemme via fastnettelefon eller SMS. Dog kunne der kun foretages opkald fra fastnettelefoner med endetallene 2, 4, 7 og 8. Under pointafgivningen var landet inddelt i fem regioner. Fra hver region var der hhv. 12, 10, 8, 6 og 4 stemmer til de fem sange, der havde fået flest stemmer.
2007 |
162717 | https://da.wikipedia.org/wiki/Captain%20Buffalo%20%28film%29 | Captain Buffalo (film) | Captain Buffalo (originaltitel Sergeant Rutledge) er en film fra 1960, instrueret af John Ford med Woody Strode i hovedrollen. Filmens emne var kontroversielt for sin tid, og den handler om en sort sergent i den amerikanske hær, der anklages for voldtægt og mord på en hvid pige.
Handlingen
Filmens omdrejningspunkt er retssagen mod sergent Rutledge. Jeffrey Hunter spiller forsvarsadvokaten. Filmen viser adskillige vidners udsagn, der beskriver begivenhederne efter voldtægten og mordet på en officers datter.
Eksterne Henvisninger
Westernfilm fra USA
Amerikanske film fra 1960 |
1107619 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Figurehead%20%28film%29 | The Figurehead (film) | The Figurehead er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Robert Ellis.
Medvirkende
Eugene O'Brien som Sheridan Dow
Anna Q. Nilsson som Mary Forbes
Ora Carew som Sylvia Freeman
Edwin Stevens som Frank Freeman
Joseph W. Girard som James Durfee
Frances Parks som Kitty
Kate Price som Devlin
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
4024562 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Asplenium%20dianae | Asplenium dianae | Asplenium dianae är en svartbräkenväxtart som beskrevs av Alan Reid Smith. Asplenium dianae ingår i släktet Asplenium och familjen Aspleniaceae. Inga underarter finns listade.
Källor
Kärlväxter
dianae |
2540188 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Coniopteryx%20latigonarcuata | Coniopteryx latigonarcuata | Coniopteryx latigonarcuata är en insektsart som beskrevs av Meinander 1972. Coniopteryx latigonarcuata ingår i släktet Coniopteryx och familjen vaxsländor. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Vaxsländor
latigonarcuata |
6955289 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Huyuan%20%28k%C3%B6pinghuvudort%20i%20Kina%2C%20Heilongjiang%20Sheng%2C%20lat%2051%2C75%2C%20long%20123%2C57%29 | Huyuan (köpinghuvudort i Kina, Heilongjiang Sheng, lat 51,75, long 123,57) | Huyuan (kinesiska: 呼源, 呼源镇) är en köpinghuvudort i Kina. Den ligger i provinsen Heilongjiang, i den nordöstra delen av landet, omkring 700 kilometer norr om provinshuvudstaden Harbin. Antalet invånare är . Befolkningen består av kvinnor och män. Barn under 15 år utgör %, vuxna 15-64 år %, och äldre över 65 år %.
Trakten runt Huyuan är nära nog obefolkad, med mindre än två invånare per kvadratkilometer. Det finns inga andra samhällen i närheten. I omgivningarna runt Huyuan växer i huvudsak blandskog.
Källor
Orter i Heilongjiang
WP:Projekt Kina |
41590 | https://sv.wikipedia.org/wiki/G%C3%B6mmarens%20naturreservat | Gömmarens naturreservat | Gömmarens naturreservat ligger i västra Huddinge kommun söder om Stockholm. Naturreservatet begränsas i norr av Segeltorp och Vårby, i öster av Snättringe, i söder av Fullersta och Glömsta och i väst av Masmo. Reservatet, som har sitt namn efter sjön Gömmaren, bildades år 1995 och utökades år 2010. Markägare är Huddinge kommun och privatpersoner. Genom området sträcker sig Gömmarrundan och en del av Huddingeleden.
Historia
De äldsta spåren efter människor i Gömmarområdet är från jägarstenåldern och mellan 8 000 och 9 000 år gamla. Fynd från stenåldern (pilspetsar av kvarts och andra redskap) har gjorts runt sjön Gömmaren. Vid den här tiden var Östersjöns vattennivå 50–60 meter högre än idag och Södertörn var ett skärgårdslandskap. Gömmaren var då en fjärd av Östersjön och här bosatte sig människor på jakt efter fisk, säl och sjöfågel. Lämningar efter en stenåldersboplats finns i sluttningen vid nordöstra sida om sjön (RAÄ-nummer: Huddinge 257:1).
Från bronsåldern eller äldre järnåldern har man hittat lämningar strax utanför Gömmarområdet, i Gömmardalen. På yngre järnåldern fanns bosättningar vid Glömsta och Fullersta.
På 1600-talet existerade många torp i området. Idag finns boställena Kolartorp, Fullersta kvarn och Dammtorp kvar och längst uppe i norr, i skogskanten mot Segeltorp, kan man hitta tegelstensrester efter torpet Spikborn. Fullersta kvarn var i drift från 1600-talet fram till 1800-talets slut. Av kvarnen återstår idag bara grunden av gråsten och kvarndammen. Dammtorp är beläget vid bäcken som rinner mellan Gömmaren och Fullersta kvarn. Idag är bostadshuset om- och tillbyggt. Dessa äldre torpställen ligger visserligen inom reservatet men underligger inte reservatsbestämmelserna.
Under medeltiden och fram till 1600-talets mitt gick Göta landsväg förbi söder om Gömmaren, rester av denna vägsträckning är dagens Gamla Stockholmsvägen.
Naturreservatet
Gömmarens naturreservats yta: 768 hektar (varav 20 består av vatten i sjön Gömmaren)
Inom Gömmarens naturreservat finns "Natura 2000-området" Fullersta kvarn med en area av totalt 3,8 ha.
Sjön Gömmaren avvattnas av Fullerstaån. Fullerstaåns vatten når via Tyresåns sjösystem slutligen Kalvfjärden i Östersjön vid Tyresö slott.
Ett annat utflöde från Gömmarens naturreservat är Gömmarbäcken, som rinner genom Stockholms läns tredje djupaste bäckravin, Gömmarravinen, på åtta meter för att slutligen rinna ut i Mälaren vid Vårby.
Området har stor betydelse för friluftslivet, då det ligger i anslutning till flera bebyggda delar av Huddinge kommun (Masmo, Kungens kurva, Segeltorp, Snättringe, Fullersta, Glömsta med flera). Många skolor, förskolor och fritidshem finns vid kanten till området. Två tunnelbanestationer (Skärholmen och Masmo) samt en busslinje finns i närheten.
Gömmarens naturreservat är lämpligt för vandring, skidåkning och bad. Genom naturreservatet leder en asfalterad brandutryckningsväg från Källbrink till Kungens kurva.
Motionsspår
Det finns fyra markerade motionsspår i Gömmarens naturreservat:
Röd markering ― 3,5 km
Gul markering ― 5,0 km
Grön markering ― 10,5 km
Svart/vit markering ― 15,4 km
Utöver dessa sträcker sig delar av Huddingeleden (orange markering, ca 6 km) genom naturreservatet, mellan Tjädervägen i nordost och Snickarkrogsvägen i sydväst. Det finns även ett elljusspår om 2,7 km samt den 3,5 km långa Gömmarrundan.
Bilder
Källor
Informationstavla på platsen uppsatt av Huddinge kommun
Huddinge kommun: Gömmarens naturreservat.
Noter
Externa länkar
Folder med beskrivning och karta
Huddinge naturguide
Naturreservat i Huddinge kommun
Naturskyddsområden bildade 1995 |
792175 | https://da.wikipedia.org/wiki/Femhannet%20h%C3%B8nsetarm | Femhannet hønsetarm | Femhannet hønsetarm (Cerastium semidecandrum) er en enårig, 3-10 centimeter høj plante i nellike-familien. Arten, der er en typisk tørbundsplante, er udbredt i Europa, Nordafrika og Vestasien. Kronbladene er kortere end bægerbladene og hver blomst har oftest færre end ti støvdragere. Hele planten er klæbrigt håret.
Forekomst i Danmark
I Danmark er femhannet hønsetarm meget almindelig på tørre overdrev, skrænter, klitter og sandede marker. Den blomstrer her i maj og juni.
Kilder og eksterne henvisninger
M. Skytte Christiansen og Henning Anthon: Danmarks Vilde Planter, Branner og Korchs Forlag 1958.
Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. .
Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet
Nellike-familien |
3536792 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Acrisis%20gracilicornis | Acrisis gracilicornis | Acrisis gracilicornis är en stekelart som beskrevs av Forster 1862. Acrisis gracilicornis ingår i släktet Acrisis och familjen bracksteklar. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Bracksteklar
gracilicornis |
19087 | https://fo.wikipedia.org/wiki/FM%20%C3%AD%20svimjing%202013 | FM í svimjing 2013 | Føroyameistarastevna í svimjing varð hildin í Havn frá 9. til 11. mai 2013. Pál Joensen varð kosin Ársins svimjari hjá monnum og Poula Øssursdóttir Mohr varð kosin Ársins svimjari hjá kvinnum. Markus Joensen varð kosin Ársins stjørnuskot hjá monnum/dreingjum og Lív Erlingsdóttir Eidesgaard vann heiðurin sum Ársins stjørnuskot hjá kvinnum/gentum. Pál Joensen gjørdist tann svimjarin sum fekk flest FINA stig til eina kapping, og fekk handað steyp fyri tað.
Føroysk met sett á FM stevnuni
Seniormet sett á FM/JM 2013
Ægir kvinnur 3:55.91 í 4x100 frí
Poula Ø. Mohr (HS) 2:23.25 í 200 firvald
Pál Joensen (SuSvim) 1:03.00 í 100 bringu
Poula Ø. Mohr (HS) 1:03.78 í 100 blandað
Ægir kvinnur 4:25.43 í 4x100 blandað
SuSvim kvinnur 1:47.15 í 4x50 frí
SuSvim harrar 1:35.06 í 4x50 frí
Juniormet sett á FM/JM 2013
Guðrun Mortensen (SuSvim) 57.62 í 100 frí
Markus Joensen (HS) 1:05.82 í 100 bringu
Kristina Elin Thomsen (SuSvim) 2:25.26 í 200 firvald
Markus Joensen (HS) 1:04.77 í 100 bringu
SuSvim dreingir 1:38.48 í 4x50 frí
Victoria Wigant Eysturdal (Ægir) 2:06.13 í 200 frí
Markus Joensen (HS) 30.00 í 50 bringu
Heiðursmerjabýtið á FM/JM 2013
Heiðursmerkjabýtið á Juniormeistarastevnuni 2013
Heiðursmerkjabýti á Føroyameistarastevnuni 2013
Keldur
Svimjing í Føroyum
Svimjikappingar |
127068 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Akademiska%20betyg | Akademiska betyg | Betyg eller akademiska betyg är ett begrepp inom tidigare svensk examensordning, där universitetskurserna räknades i hela terminskurser. Varje sådan kurs gav ett 'betyg'. En fil kand-examen krävde sex betyg, vilket med dagens terminologi motsvarar 180 högskolepoäng.
Förhållande mellan olika system: 1 betyg = 20 poäng = 30 högskolepoäng = 30 ECTS-poäng
Inom juridisk fakultet kunde i grundutbildningen också betygen a (med utmärkt beröm godkänd) och A (berömlig) erhållas om studenten tenterade för den högre betygsgraden. I den lägre betygsgraden erhölls liksom idag betygen B (godkänd), Ba (icke utan beröm godkänd) och AB (med beröm godkänd). Vid teologisk fakultet fanns tidigare betyget A i den högsta betygsgraden, betygen a och AB inom den högre betygsgraden där AB var normalbetyg vid en fullgod tentamen där det också prövades om den lägre betygsgraden var väl inhämtad. I den lägre betygsgraden fick studenten B eller Ba vid godkänd tentamen. Inom medicinsk fakultet gällde tidigare att betyget A kunde erhållas i den högre betygsgraden och de godkända betygen B, Ba, AB samt a i den lägre betygsgraden. Efter 1977 finns vid medicinsk fakultet endast betygen godkänt och underkänt.
Se även
Akademiska poäng
Betyg
Betyg |
232451 | https://da.wikipedia.org/wiki/Tell%20We%20What%20Rockers%20to%20Swallow | Tell We What Rockers to Swallow | Tell me what rockers to swallow er en DVD, som handler om bandet Yeah Yeah Yeahs.
Filmen er fra oktober 2004 og varer 138 minutter.
På DVD'en er der bl.a. en live koncert fra San Francisco, et interview med bandet og 4 musik videoer.
Musikvideoer og DVD-er |
25406 | https://da.wikipedia.org/wiki/Rhododendron%20%27Saturnus%27 | Rhododendron 'Saturnus' |
Rhododendron 'Saturnus' er en sort af Haveazalea med rød-rosa blomster med en indvendig rød tegning. Den blomstrer fra udgangen af maj.
Beskrivelse
Rhododendron 'Saturnus' har en middelkraftig, bred, opret vækstform. Den er efter 10 år ca. 100 cm høj.
Se også
Azalea
Kilder og Eksterne henvisninger
Rhododendron 'Saturnus' på "http://www.shootgardening.co.uk"
Rododendron-sorter |
966650 | https://da.wikipedia.org/wiki/Republikken%20Letlands%20proklamationsdag | Republikken Letlands proklamationsdag | Republikken Letlands proklamationsdag fejres hvert år den 18. november. Det er årsdagen for Letlands Folkeråds proklamation af Republikken Letlands selvstændighed i 1918.
Højtideligholdelser
Forskellige offentlige arrangementer finder sted over hele landet, herunder koncerter og fyrværkeri. Fakkeloptog afholdes af forskellige organisationer, og har været en del af festlighederne omkring proklamationsdagen og Lāčplēsisdagen (lettisk: Lāčplēša Diena) siden 1920'erne. Det største fakkeloptog finder sted i hovedstaden Riga og tiltrækker tusindvis af deltagere hvert år. Ruten gennem gaderne i byens centrum begynder traditionelt ved monumentet for Kārlis Ulmanis, den første statsminister i Letland, og ender ved Frihedsmonumentet. En anden tradition med en lang historie er Letlands væbnede styrkers militærparade, som i moderne tid afholdes på 11. november kajen i Riga. En anden populær tradition, der blev etableret i 2009, er at få folk over hele verden til at synge den lettiske nationalsang Dievs, svētī Latviju! på samme tid (21:00 EET).
Historie
Proklamationen
I 1918 meddelte Letlands Folkeråd i det lettiske nationalteaters bygning, at det havde overtaget den nationale suverænitet i Letland og appellerede til Letlands borgere med en proklamation hvori blev erklæret, at Letland var en uafhængig, fri og demokratisk republik ledet af Letlands midlertidige regering.
1919
Markeringen af det første årsdag for den lettiske stats proklamation fandt sted den 18. november 1919 under Vesthæren (lettisk: Bermontiāde). Landet havde stadig ikke vundet selvstændighedskrigen, og store dele af landet var fortsat besat af fremmede styrker. Den 21. november indledte den lettiske hær et angreb i Zemgale og befriede Jelgava, den næste dag befriedes Tukums. Da dele af den såkaldte Vestlige hær retsligt set var under Weimarrepublikkens myndighed og fortsatte med at kæmpe mod landets selvstændighed, erklærede Letland den 25. november krig mod Tyskland.
1920
Efter afslutningen af kampen for Letlands selvstændighed i 1920 fandt spontane folketog til Brødrekirkegården og andre kirkegårde sted i hele Letland, desuden afholdtes festligheder med modtagelse af udenlandske gæster og koncerter i teatre og klubber på denne dag. Mindehøjtidelighederne for dem, der faldt dels under 1. verdenskrig, dels under frihedskampene fik dermed en klar symbolsk værdi: de faldne mennesker repræsenterede et nationalt offer og den symbolske pris for den vundne selvstændighed. Opgaven for statens fortsatte eksistens og udvikling skulle derfor være at retfærdiggøre de tabte liv. Den 21. januar 1920 vedtoges "loven om regeringen og lokale forvaltningsinstitutioner" og gjorde den 18. november til en national helligdag.
1923
På femårsdagen for uafhængighedsbekendtgørelsen i Letland i 1923 blev det første store fakkeloptog til det lettiske nationalteater arrangeret af brandværnsorganisationer og nationale organisationer.
1928
Til den lettiske stats 10-årsdag blev afsat to dage, den 17. og 18. november. Den 17. november fandt der en procession sted og de faldne blev mindet ved højtideligheder, og den 18. november blev årsdagen markeret ved ministerkabinetsmødet, ved en officiel gudstjeneste i Riga Domkirke og ved gudstjenester i andre kirker rundt om i landet samt ved et formelt møde i Saeima, med modtagelse hos præsidenten, med en udstilling af kunst, med en militærparade suppleret med skoleelever og spejdere, ved festligheder i Nationalteatret, herunder med en koncert, samt ved en festlig aften på Riga Slot og andre steder.
1938
Fejringen af 20-årsdagen for den lettiske stat blev afholdt den 18. november 1938 af ministeriet for offentlige anliggender. Den centrale person i forbindelse med begivenhederne til markeringen af årsdagen var præsident Karlis Ulmanis. Den 17. november modtog Ulmanis hyldester i flere timer på Riga Slot, og om aftenen holdt han en tale dedikeret til eleverne i forbindelse med et storslået fakkeltog. Den 18. november blev der lagt kranse og afholdt mindehøjtideligheder på Brødrekirkegården, afholdt en militærparade og afholdt en fest ved Frihedsmonumentet. Den vigtigste begivenhed under markeringen var Ulmanis tale i Nationalteatret. Et nu fast indslag i fejringen af den 18. november var "bål" eller store og udendørs lys på byernes gader. Folk placerede fakler på gaden ved deres hjem og fremhævede dermed symbolsk en lysets vej som modsætning til det sene dystre efterår. Alle kunne nyde faklerne som en markering af årsdagen. Den 18. november blev således en dag markeret med små fakler.
Besættelsen under og efter 2. verdenskrig
Efter besættelsen af Letland i 1940 blev fejringen af den lettiske nationaldag forbudt. Den 15. november 1988 blev en fakkelvandring fra den historiske Riga til Rigas tekniske universitets sovesale i Kipsala afholdt den 17. november 1988 til ære for den internationale studenterdag den 17. november, hvilket markerede ikke blot elevernes symbolske tilhørsforhold til den internationale studenterbevægelse, men også Arodmans tanker om fakler og rød-hvide og hvide flag på Frihedsmonumentet.
Noter
Eksterne henvisninger
Letland
Nationaldage |
419456 | https://da.wikipedia.org/wiki/Hans%20Henrik%20Schou%20%28maler%29 | Hans Henrik Schou (maler) | Hans Henrik Schou (10. september 1884 i København – 19. marts 1949 i Rørvig) var en dansk kunstmaler og forsikringsdirektør, søn af fabrikanten af samme navn og Christianna Georgia f. Marstrand.
H.H. Schou blev student 1903 og tog filosofikum året efter. Han var i smedelære 1903-04 og gik på Teknisk Skole (bl.a. under Holger Grønvold) 1904-05, blev optaget på Kunstakademiet i oktober 1905, hvorfra han tog afgang i maj 1909. Han tegnede hos P.A. Schou en vinter og arbejdede hos Joakim Skovgaard ved udsmykningen af Viborg Domkirke 1906.
Schou var signerende kunstner ved Den kongelige Porcelainsfabrik 1912-13 og sad i bestyrelsen for Kunstnerforeningen af 18. november ca. 1915-20. Han malede primært landskaber og topografiske motiver. 1919 vandt han Sødrings Præmie.
1920 skiftede han spor i sin karriere, idet han blev ansat i forsikringsbranchen; først i Assurancefirmaet Joh. Frimodt, senere som kontorchef i Livsforsikringen A/S Thule 1922 og direktør for samme 1927-1946. Forbindelsen til kunstverdenen beholdt han dog. Han var formand for Kunstnernes Statsunderstøttede Croquisskole 1920-45 og overtog sin faders plads i bestyrelsen for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, hvor han sad 1930-1946.
Schou blev gift 1. gang 10. juni 1912 i København med Astrid Allen (født 2. juni 1890 i New York, USA), datter af komponist Georg Frederik Ferdinand Allen og Alma Hansen. De blev senere skilt, og han indgik 2. ægteskab 14. december 1930 i Roskilde med Margrete Laub Hansen (født 1. februar 1895 i København), datter af søminemester, senere maskininspektør Holger Axel Hansen og Johanne Arngoth Haae Laub. Han er begravet i Rørvig.
Udvalgte værker
Kristus og Børnene (altertavle, 1910, Hyllested Kirke)
Sommermorgen på Grønttorvet (1911, Københavns Bymuseum)
Akademiske Skytter har gjort holdt (udstillet 1915)
Fra Agernæs (1916)
Interiør, Vintersol (1917)
Aftenbillede (udstillet 1917)
Vejen fra Aalsgaarde til Apperup (1919)
Fra Haven paa Aunsøgaard (1920)
Lampelysinteriør med Figur (udstillet 1921)
Raderinger og tegninger til kunstindustrielle værker
Kilder
Elisabeth Kofod-Hansen, "H.H. Schou", i: Sys Hartmann (red.), Weilbachs Kunstnerleksikon, København: Rosinante 1994-2000.
Litteratur
Hanne Abildgaard: Astrid Holm & Co. Udgivet af Øregaard Museum i anledning af udstillingen af samme navn 2019.
Tove Thage, Eva Nedergaard, Niels Wamberg, Bente Polano (red.): 175 års jubilæum Kunstnerforeningen af 18. november. Kunstnerforeningen af 18. november 2017.
Malere fra Danmark
Danskere i 1900-tallet
Personer fra København
Forsikringsdirektører fra Danmark |
21888 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Blakstad | Blakstad | Blakstad har fleire tydingar:
Blakstad i Froland er ein tettstad som er administrasjonssenter i Froland kommune i Aust-Agder fylke.
Blakstad i Asker er eit område i Asker kommune.
Blakstad sykehus er psykiatrisk]sjukehus for delar av Akershus fylke. Sjukehuset ligg på Blakstad i Asker.
Blakstad i Sykkylven, matrikkelgard i Sykkylven kommune.
Blakstad er også eit slektsnamn, nokre kjende berar av namnet er:
Gudolf Blakstad – norsk arkitekt, (1893–1985).
Kari Blakstad – norsk dansar og koreograf.
Ragnvald Blakstad – norsk kraftutbyggar og industrireisar.
Ein kjend person frå eldre tid med tilknyting til namnet er
Gudolf av Blakstad – ein baglarhøvding som hadde garden sin på Blakstad i Asker.
Bakgrunnsstoff
slektsnamn |
509290 | https://da.wikipedia.org/wiki/Zaibatsu | Zaibatsu | Zaibatsu (japansk: zaibatsu, 財閥) var store japanske konglomerater under landets tidlige industrialisering. Virksomhederne havde oftest en stor bankdel og en stor industridel, og var familieejede. De fire store konglomerater, Mitsubishi, Mitsui, Sumitomo og Yasuda, har aner tilbage til Edo-perioden.
Juridisk set ophørte zaibatsuerne under de allieredes besættelse af Japan, da familiernes ejendele blev beslaglagt, og virksomhederne blev gjort illegale. De blev delvist efterfulgt som keiretsu.
Se også
Keiretsu
Chaebol
Zaibatsu
Japans historie |
514710 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ita%C3%BA%20Unibanco | Itaú Unibanco | Itaú Unibanco er en brasiliansk bank stiftet i november 2008.
Referencer
Banker
Konglomerater fra Brasilien |
220870 | https://nn.wikipedia.org/wiki/EM%20i%20friidrett%202012 | EM i friidrett 2012 | EM i friidrett 2012 var den 21. europameisterskapen i friidrett. Tevlinga vart arrangert i Helsingfors frå 27. juni til 1. juli 2012; dette var om lag ein månad før Sommar-OL 2012 i London. Dei fleste øvingane gjekk føre seg på Helsingfors Olympiastadion.
50 nasjonar deltok, og det vart tevla i 42 øvingar; 21 for menn og 21 for kvinner. Sidan OL skulle avhaldast same året, vart det ikkje arrangert tevlingar i kappgang eller maraton under denne europameisterskapen.
Resultat
Beste deltakarnasjon vart Tyskland med 16 medaljar: 6 gull, 6 sylv og 4 bronse. Noreg vart nummer 9 med 4 medaljar; 1 gull, 1 sylv og 2 bronse.
Dei norske medaljevinnarane
Henrik Ingebrigtsen gull, 1500 m menn (3, 46,20)
Tonje Angelsen sølv, høgdehopp kvinner (1,97 - personleg rekord)
Jaysuma Saidy Ndure bronse, 100 m menn (10,17)
Margrethe Renstrøm bronse, lengdehopp kvinner (6,67)
Den største norske medaljevona, Andreas Thorkildsen, deltok i spydkastfinalen, men braut av grunna ein skade i låret.
Menn
100 m
Dato: 28. juni
Vind: –0,7 m/s
200 m
Dato: 30. juni Vind: –0,9 m/s
400 m
Dato: 29. juni
800 m
Dato: 29. juni
1500 m
Dato: 1. juli
5000 m
Dato: 27. juni
10 000 m
Dato:30. juni
110 m hekk
Dato: 1. juli
400 m hekk
Dato: 29. juni
3000 m hinder
Dato: 29. juni
Fjerdemann i løpet, Frankrikes Nour-Eddine Gezzar, vart diskvalifisert i august 2012, basert på ei seinare og ei tidlegare positiv dopingprøve.
4 × 100 m stafett
Dato: 1. juli
4 × 400 m stafett
Dato: 1. juli
Høgdehopp
Dato: 29. juni
Stavhopp
Dato: 1. juli
Lengdehopp
Dato: 1. juli
Tresteghopp
Dato: 30. juni
Kulestøyt
Dato: 29. juni
Diskoskast
Dato: 30. juni
Zoltán Kővágó frå Ungarn vart opphavleg nummer tre, men allereie i juli månad frådømd medaljen ettersom ei eldre prøve viste at han hadde vore dopa så tidleg som i august 2011.
Sleggjekast
Dato: 30. juni
Spydkast
Dato: 28. juni
Tikamp
Dato: 27./28. juni
Kvinner
100 m
Dato: 28. juni
Vind: –0,7 m/s
200 m
Dato: 30. juni Vind: –1,3 m/s
400 m
Dato: 29. juni
800 m
Dato: 29. juni
Den opphavlege vinnaren, Jelena Arsjakova, fekk i juli 2013 annullert alle sine prestasjonar etter 12. juli 2011, grunna unormale Hemoglobin-verdiar i sitt biologiske pass.
1500 m
Dato: 1. juli
5000 m
Dato: 28. juni
10 000 m
Dato: 1. juli
100 meter hekk
Dato: 30. juni Vind: - 1,4 m/s
Yanıt fekk annullert sitt resultat i 2013 då ein fann at ho hadde vore bloddopa i tida juni 2012 til februar 2013.
400 m hekk
Dato: 29. juni
3 000 meter hinder
Dato: 30. juni
Svitlana Schmidt fekk annullert sitt resultat i 2015 grunna uregelmessig biologisk pass.
4 × 100 m stafett
Dato: 1. juli
4 × 400 m stafett
Dato: 1. juli
Høgdehopp
Dato: 28. juni
Stavhopp
Dato: 30. juni
Lengdehopp
Dato: 28. juni
Larin Melis Mey, som representerte Tyrkia, vart opphavleg nummer med med 6,63 m. Ho testa positivt under Sommar-OL i august og vart diskvalifisert både der og frå europameisterskapen.
Tresteghopp
Dato: 29. juni
Kulestøyt
Dato: 29. juni
Diskoskast
Dato: 1. juli
Sleggjekast
Dato: 1. juli
Spydkast
Dato: 29. juni
Sjukamp
Dato: 29./30. juniNr 2 i tevlinga: Ljudmyla Josypenko frå Ukraina (6387 poeng) vart i 2013 diskvalifisert etter at det vart funne for høge hemoglobinverdiar i ei prøve frå 2011.
Medaljetabell
Den norske troppen
Dette er dei 28 deltakarane som tevla for Noreg:
100/200 m: Jaysuma Saidy Ndure, BUL
800 m: Ådne Svahn Dahlin, Gular
800 m: Thomas Roth, Ullensaker/Kisa
1500 m: Thomas Solberg Eide, Gular
1500 m: Henrik Ingebrigtsen, Sandnes
5000 m: Sindre Buraas, SK Vidar
110 m hekk: Vladimir Vukicevic, Ski IL
400 m hekk: Øyvind Strømmen Kjerpeset, Florø
Diskos: Gaute Myklebust, IK Tjalve
Sleggje: Eivind Henriksen, IK Tjalve
Spyd: Andreas Thorkildsen, Kristiansand IF
100 m: Folake Akinyemi, SK Vidar
100/200 m: Ezinne Okparaebo, BUL
400 m + 4x400 m: Line Kloster, SK Vidar
1500 m: Ingvill Måkestad Bovim, Gular
100 m hekk: Isabelle Pedersen, Norna-Salhus
100 m hekk: Christina Vukicevic, Ski IL
400 m hekk + 4x100 m: Stine Tomb, SK Vidar
Høgde: Tonje Angelsen, Trondheim Friidrett
Høgde: Øyunn Grindem, IK Tjalve
Stav: Cathrine Larsåsen, BUL
Lengde: Margrethe Renstrøm, IK Tjalve
Sleggje: Mona Holm Solberg, IK Tjalve
Mangekamp: Ida Marcussen, IK Våg
4x400 m: Martine Eikemo Borge, BFG Fana
4x400 m: Nina Katrine Brandt, Steinkjer
4x400 m: Irene Høvik Helgesen, Fri
4x400 m: Tara Marie Norum, Steinkjer (heimeverande reserve)
Kjelder
Lista over den norske EM-troppen er frå friidrett.no, henta inn 10.07.12
Engelsk Wikipedia om EM i friidrett 2012, henta inn 10.07.12.
Fotnote
Sport i 2012
Helsingfors
2012 i Finland
2012
Idrettstilskipingar i Finland |
286059 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Blaouza | Blaouza | Blaouza (arabisk بلوزا, òg skrive Blawza og Blouza) er ein maronittisk kristen landsby i Bsharri distrikt i Nord guvernement i Libanon. Folketalet er kring 3 000, og landsbyen ligg 1 320 meter over havet.
Blaouza ligg i Qannoubinedalen i Qadishadalen, eit område som vart busett for 1 000-1 300 år sidan av maronittiske flyktninga som flykta frå forfølgjing til dei avsidesliggande fjella i Libanon og Syria. I isolasjon bevarte samfunna i Qadishadalen religionen sin, vanane og språket fram til moderne tid. I motsetnad til dei fleste maronittane i Libanon, hevdar innbyggjarane i Blaouza (og Qadishadalen generelt) å vere aramearar og ikkje fønikarar.
Dei fleste landsbyanne i regionen har arameiske namn, og namnet Blaouza kjem frå arameisk for «mandelsletta». Fram til tidleg på 1900-talet, talte dei fleste landsbybuarane arameisk, og som følgje av dette talar innbyggjarane i Blaouza arabisk med ein særeigen aksent.
Kjende innbyggjarar
Gabriel av Blaouza (fødd kring 1625), maronittisk patriark 1704-1705.
Sjå òg
Bsharri distrikt
Kadishadalen
Maronittar
Libanon
Kjelder
<div class="references-small">
Denne artikkelen bygger på «Blaouza» frå , den 16. september 2014.
oppgav desse kjeldene:
Busetnader i Nord guvernement
Bsharri distrikt |
819464 | https://da.wikipedia.org/wiki/Darling%20Violetta | Darling Violetta | Darling Violetta er et amerikansk dark pop-band dannet i 1997.
Medlemmer
Cami Elen - Vokal
Jymm Thomas - Guitar
Tidligere medlemmer
Atto Attie - Bas
Steve McManus - Trommer
Chris Pott - Bas
Diskografi
LP
Parlour (2003)
EP
Bath Water Flowers (1997)
The Kill You EP (1999)
Eksterne henvisninger
Musikgrupper fra USA
Musikgrupper fra 1997 |
1987777 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Crypthelia%20dactylopoma | Crypthelia dactylopoma | Crypthelia dactylopoma är en nässeldjursart som beskrevs av Stephen D. Cairns 1986. Crypthelia dactylopoma ingår i släktet Crypthelia och familjen Stylasteridae. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Hydrozoer
dactylopoma |
480822 | https://da.wikipedia.org/wiki/Martin%20Gottlieb%20Sch%C3%A4ffer | Martin Gottlieb Schäffer | Martin Gottlieb Schäffer (født 22. december 1746 i København, død 25. juli 1830 på Frederiksberg) var en dansk forstmand.
Liv og gerning
Schäffer blev født i København, hvor hans fader, Dietrich Schäffer, var hofsnedker og billedskærer. 1763 blev den unge Schäffer antaget som elev ved det nyindrettede forstvæsen og ved Johann Georg von Langens «Forstseminarium» på Jægersborg. 1769 blev han ansat som holzførster, 1801 som forstplantageinspektør i Hørsholm, hvor han virkede til sin afgang 1822. 1811 havde han fået rang med kammerråder. Schäffer var en ualmindelig dygtig og kundskabsrig embedsmand, hvem regeringen jævnligt benyttede uden for hans egentlige virkefelt, således til i forening med Erik Viborg at anstille omfattende forsøg med dyrkningen af fremmede træarter. 1799 udgav han en Anvisning til Skovdyrkningen og Plantagevæsenet og 1811 en Afhandling om Skoves Opelskning med Hensyn til den danske Flaades Skibsbyggeri, hvori han viser sig som en ypperlig Iagttager og erfaren skovdyrker, hvis anvisninger endnu har værdi for vor tids praksis. Også i forskellige tidsskriftsafhandlinger og i en dansk bearbejdelse af et tysk skovbrugsskrift har Schäffer nedlagt mange værdifulde iagttagelser.
Ægteskab
Schäffer var gift med Marie Kirstine f. Olsen (døbt 26. november 1748, død 14. maj 1813), datter af overførster, forst- og vildtmester Anders Olsen.
Han er begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.
Forfatterskab
Anviisning til skovdyrkningen og plantagevæsenet i Danmark og andre under samme Klima liggende Lande (Kiöbenhavn 1799)
Noter
Litteratur
A. Oppermann: "Martin Gottlieb Schäffer", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, bind XV (København 1901); s. 426).
Thomas Hansen Erslew, Almindeligt Forfatterlexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande fra 1814.
A. Oppermann, Bidrag til det danske Skovbrugs Historie 1786-1886.
Forstmænd fra Danmark
Embedsmænd fra Danmark
Personer fra København
Danskere i 1700-tallet
Danskere i 1800-tallet
Faglitterære forfattere fra Danmark
Personer i oplysningstiden
Personer i Dansk Biografisk Leksikon
Dansksprogede forfattere fra Danmark |
799107 | https://da.wikipedia.org/wiki/Jens%20Gundahl%20Knudsen | Jens Gundahl Knudsen | Jens Gundahl Knudsen (født 24. januar 1876 i Tversted i Uggerby Sogn i Vendsyssel, død 28. april 1948 i Risskov) var en dansk bygningssnedker, entreprenør og deltager i Danmark-ekspeditionen 1906-1908.
Noter
Litteratur
Ingvard Olsen: "Danmarks-Ekspeditionen 1906-08" (i: Handels- og Søfartsmuseets årbog; s. 60-84)
Entreprenører fra Danmark
Personer fra Tversted |
1008030 | https://da.wikipedia.org/wiki/Kent%20Mitchell | Kent Mitchell | Henry Kent Mitchell II (født 29. marts 1939 i Albany, New York, USA) er en amerikansk tidligere roer og olympisk guldvinder.
Mitchell var styrmanden i den amerikanske toer med styrmand, der vandt bronze ved OL 1960 i Rom. Roerne i båden var Richard Draeger og Conn Findlay. Fire år senere, ved OL 1964 i Tokyo, vandt han guld i båden, der denne gang blev roet af Conn Findlay og Edward Ferry.
OL-medaljer
1964: Guld i toer med styrmand
1960: Bronze i toer med styrmand
Referencer
Eksterne henvisninger
Roere fra USA
Personer fra New York |
945231 | https://da.wikipedia.org/wiki/Gjermundbuhjelmen | Gjermundbuhjelmen | Gjermundbuhjelmen er en hjelm der stammer fra vikingetiden.
Den blev fundet ved et tilfælde i 1943 på gården Gjermundbu nær Haugsbygd i kommunen Ringerike i Buskerud, Norge. Forskere på Universitetet i Oslo blev først underettet senere. Konservator Sverre Marstrander og museumsassistent Charlotte Blindheim ledte undersøgelserne, der bekræftede at der var et gravkammer fra vikingetiden på stedet. Gjermundbufundet indeholdt mange genstande og våben. Hjelmen blev fundet i ni stykker og blev efterfølgende restaureret. Den er fremstillet i jern, og har form som en tophue, fremstillet af fire stykker. Den bliver i dag udstillet på Kulturhistorisk Museum på Oslo Universitet.
Sammen med Tjele hjelmfragmentet, to fragmenter fra Gotland og et fragment fra Kiev er det den eneste kendte hjelm, som man har været i stand til at rekonstruere.
Se også
Vikingetidens rustning og våben
Referencer
Litteratur
Oldsager fra Vikingetiden
Hjelme
Arkæologiske fund fra Norge |
927 | https://is.wikipedia.org/wiki/17.%20apr%C3%ADl | 17. apríl | 17. apríl er 107. dagur ársins (108. á hlaupári) samkvæmt gregoríska tímatalinu. 258 dagar eru eftir af árinu.
Atburðir
69 - Vitellius tók við sem keisari í Róm.
1498 - Loðvík 12. varð konungur Frakklands.
1555 - Borgin Siena á Ítalíu gafst upp eftir átján mánaða umsátur herliðs Flórens og keisarans.
1711 - Karl 6. varð keisari hins Heilaga rómverska ríkis.
1797 - Bretar reyndu að hertaka Púertó Ríkó en fóru halloka gegn Spánverjum.
1895 - Hvítabandið var stofnað í Reykjavík.
1910 - Ungmennasamband Skagafjarðar var stofnað.
1913 - Járnbraut á milli Öskjuhlíðar og Reykjavíkurhafnar var tekin í notkun. Hún var notuð til grjótflutninga.
1913 - Ölgerðin Egill Skallagrímsson tók til starfa.
1937 - Daffy Duck kom fyrst fram í mynd frá Warner Bros.
1939 - Þjóðstjórnin, samsteypustjórn Framsóknarflokks, Sjálfstæðisflokks og Alþýðuflokks undir forsæti Hermanns Jónassonar, tók við völdum. Hún sat í 3 ár.
1941 - Ríkisstjórn Júgóslavíu gafst upp fyrir innrás Öxulveldanna.
1961 - AFRTS Keflavik fékk leyfi menntamálaráðherra til að auka útsendingarstyrk sjónvarpsútsendinga stöðvarinnar.
1961 - Innrásin í Svínaflóa: Vopnaður hópur útlægra Kúbverja gerði misheppnaða innrás í Kúbu með fulltingi bandarísku leyniþjónustunnar CIA.
1964 - Bandaríski bílaframleiðandinn Ford setti Ford Mustang á markað.
1970 - Appollóáætlunin: Appollo 13 lenti heilu og höldnu í Kyrrahafi.
1971 - Sheikh Mujibur Rahman stofnaði Alþýðulýðveldið Bangladess en tveimur dögum síðar flúði stjórnin til Indlands.
1973 - Sérsveitin GSG 9 var stofnuð í Þýskalandi til að takast á við hryðjuverk.
1975 - Rauðu kmerarnir náðu höfuðborg Kambódíu, Phnom Penh, á sitt vald.
1979 - Fjöldi skólabarna í Mið-Afríkulýðveldinu var handtekinn og mörg drepin eftir mótmæli gegn skólabúningum.
1982 - Kanada fékk fullt sjálfstæði frá Bretlandi með nýrri stjórnarskrá.
1991 - Dow Jones-vísitalan náði 3000 stigum í fyrsta sinn.
1994 - Gerðarsafn, listasafn Kópavogs, var opnað.
1999 - Naglasprengja sem hægriöfgamaðurinn David Copeland kom fyrir sprakk á markaði í Brixton.
2002 - Al-Kaída lýsti ábyrgð á hryðjuverkunum 11. september 2001 á hendur sér.
2003 - Anneli Jäätteenmäki varð fyrsti kvenforsætisráðherra Finnlands.
2004 - Leiðtogi Hamas, Abdel Aziz al-Rantisi, var drepinn í þyrluárás Ísraelshers á Gasaströndinni.
2009 - Fjórir sakborningar í Pirate Bay-málinu í Svíþjóð voru dæmdir í árs fangelsi og til að greiða 30 milljónir sænskra króna í bætur.
2010 - Þorgerður Katrín Gunnarsdóttir, varaformaður Sjálfstæðisflokksins, sagði af sér og tók sér hlé frá þingstörfum. Áður höfðu Björgvin G. Sigurðsson, Samfylkingu, og Illugi Gunnarsson, Sjálfstæðisflokki, einnig tekið sér hlé frá þingstörfum vegna upplýsinga sem fram komu í skýrslu rannsóknarnefndar Alþingis.
2015 - Úkraína óskaði eftir því að Alþjóðadómstóllinn í Haag fjallaði um stríðsglæpi aðskilnaðarsinna á Krímskaga.
2016 - Yfir 200 fórust í öflugum jarðskjálfta í Ekvador.
Fædd
1497 - Pedro de Valdivia, spænskur landvinningamaður (d. 1553).
1573 - Maximilían 1., kjörfursti af Bæjaralandi (d. 1651).
1734 - Taksin, Konungur Thaílands (d. 1782).
1799 - Eliza Acton, enskt ljóðskáld og brautryðjandi í matreiðslubókaskrifum (d. 1859)
1885 - Karen Blixen, danskur rithöfundur (d. 1962).
1894 - Níkíta Khrústsjov, aðalritari sovéska kommúnistaflokksins (d. 1971).
1897 - Thornton Wilder, bandarískt leikskáld (d. 1975).
1916 - Sirimavo Bandaranaike, forsætisráðherra Srí Lanka (d. 2000).
1928 - Cynthia Ozick, bandarískur rithöfundur.
1941 - Jón Sigurðsson, fyrrum ráðherra og bankastjóri Norræna fjárfestingabankans.
1948 - Jan Hammer, tékkneskt tónskáld.
1948 - John N. Gray, breskur heimspekingur.
1952 - Joe Alaskey, bandarískur leikari (d. 2016).
1957 - Nick Hornby, breskur rithöfundur.
1959 - Sean Bean, breskur leikari.
1961 - Eyjólfur Kristjánsson, íslenskur tónlistarmaður.
1963 - Joel Murray, bandarískur leikari.
1964 - Maynard James Keenan, bandarískur söngvari (Tool og A Perfect Circle).
1967 - Birgitta Jónsdóttir, íslenskt skáld og stjórnmálamaður.
1974 - Victoria Beckham, fyrrum meðlimur Spice Girls.
1978 - Jordan Hill, bandarísk söngkona.
1985 - Takuya Honda, japanskur knattspyrnumaður.
1993 - Rúnar Freyr Þórhallsson, íslenskur knattspyrnumaður.
1996 - Dee Dee Davis, bandarísk leikkona.
Dáin
485 - Próklos, grískur heimspekingur (f. 412).
858 - Benedikt 3. páfi.
1298 - Árni Þorláksson Skálholtsbiskup (f. 1237).
1427 - Jóhann 4., hertogi af Brabant (f. 1403).
1761 - Thomas Bayes, breskur stærðfræðingur (f. um 1702).
1790 - Benjamin Franklin, bandarískur stjórnmálamaður (f. 1706).
1902 - Valdimar Ásmundsson, íslenskur ritstjóri (f. 1852).
1966 - Júlíana Sveinsdóttir, íslensk myndlistakona (f. 1889)
1979 - Yukio Tsuda, japanskur knattspyrnumaður (f. 1917).
1985 - Lon Nol, kambódískur hershöfðingi (f. 1913).
1996 - Piet Hein, danskur stærðfræðingur og skáld (f. 1905).
2003 - Koji Kondo, japanskur knattspyrnumaður (f. 1972).
2014 - Gabriel García Márquez, kólumbískur rithöfundur, blaðamaður og Nóbelsverðlaunahafi (f. 1927).
Apríl |
1501495 | https://no.wikipedia.org/wiki/Geitanuken | Geitanuken | Geitanuken er et fjell midt i Åsane i Bergen kommune. Høyden på fjellet er 304 meter over havnivå. På Geitanuken er det bygget en mast for kringkasting og telekommunikasjon.
Man kan komme opp på fjellet fra flere steder: Myrdalsskogen, Morvik, Toppe og på sti fra Ulsetvarden. Hovedstien går på ryggen av fjellet i et relativt flatt terreng. De fleste veier opp har bratte partier.
På toppen er det fin utsikt inn i Åsane, ut mot Sotra, Askøy og nordover mot Meland kommune.
Referanser
Åsane
Fjell i Bergen kommune |
228081 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Sykkelmerket%20Trygg | Sykkelmerket Trygg | Trygg var eit sykkelmerke frå P.T. Helleberg på Lillehammer.
Sykkelen vart produsert av delar frå andre fabrikantar. På Helleberg vart dei så slipt, fornikla og lakkerte før dei vart sette saman til den ferdige sykkelen.
Produksjonene kunne komme opp i 1000 til 2000 syklar i året.
Kjelder
T |
747208 | https://da.wikipedia.org/wiki/Natura%202000-omr%C3%A5de%20nr.%2056%20Horsens%20Fjord%2C%20havet%20%C3%B8st%20for%20og%20Endelave | Natura 2000-område nr. 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave | Natura 2000-område nr. 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave er et EU-habitatområde (H52) omfatter den nordøstlige del af Horsens Fjord, og kattegatkysten mod nord op til Hov samt havet og øerne ud for. Natura 2000-området har et areal på i alt 45.823 hektar hvoraf 81 ha er statsejet.
Beskrivelse
Hovedparten af området er også fuglebeskyttelsesområde (F36) og ramsarområde (R13). I fjorden ligger øerne Vorsø, Alrø og Hjarnø, som alle er lave og flade med strandenge og laguner langs kysterne. Mens Alrø og Hjarnø er domineret af intensivt landbrug, ophørte landbrugsmæssig udnyttelse af Vorsø for over 50 år siden, og øen henligger som urskov. Havområdet er relativt lavvandet og indeholder flere rev og holme, bl.a. Hov Røn, Søby Rev, Svanegrund og Møllegrund. Mod sydøst i området ligger øen Endelave, hvis nordspids, Øvre, er fredet.
Mellem Endelave og Tunø er der lave sandgrunde, der blottes ved ebbe. Uden for fjorden opbygges rev og holme. Store, veludviklede stenrev findes ved Søby Rev og ved Endelave.
På land findes der på alle områdets øer og på nordsiden af Horsens
Fjord store veludviklede strandenge med enkelte kystlaguner.
Naturbeskyttelse
Af det samlede areal på 45.823 hektar er de 718,7 ha omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3:
9,7 km vandløb
14,1 ha sø (112 vandhuller under 1 ha)
54,6 ha mose
30,6 ha fersk eng
466,9 ha strandeng
8,1 ha overdrev
Desuden er der 236,3 ha skov.
Der findes i alt fire fredninger i Natura 2000-området: Et fredet område
på Øvre på Endelave, en lille del af en større fredning på nordsiden
af Horsens Fjord, en fredning ved Horskær og en del af en mindre
fredning ved Hou. Derudover er der også 3 natur- og vildtreservater:
Vorsø Naturreservat, Lerdrup Bugt Vildtreservat og Endelave Vildtreservat.
Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 36
(Y = ynglefugle, T = trækfugle)
Skarv (Y/T)
Bjergand (T)
Ederfugl (T)
Fløjlsand (T)
Hvinand (T)
Stor skallesluger (T)
Klyde (Y)
Hjejle (T)
Lille kobbersneppe (T)
Havterne (Y)
Dværgterne (Y)
Splitterne (Y)
Natura 2000-planen er vedtaget i 2011, hvorefter kommunalbestyrelserne
og Naturstyrelsen skal udarbejde bindende handleplaner, som skal sikre
gennemførelsen af planen.
Natura 2000-området ligger i Odder, Horsens og Hedensted Kommuner, og naturplanen er koordineret med vandplanen for hovedvandopland Horsens Fjord 1.9 Horsens Fjord.
Se også
Internationale naturbeskyttelsesområder i Danmark
Naturtyper i Danmark
Gyllingnæs
Eksterne kilder og henvisninger
Naturplanen
Basisanalysen
Basisanalysen 2016-21
Natura 2000-planer
Lokaliteter i Odder Kommune
Lokaliteter i Horsens Kommune
Lokaliteter i Hedensted Kommune
EU-habitatområder i Danmark
Fuglebeskyttelsesområder i Danmark
Ramsarområder i Danmark
Vildtreservater i Danmark |
493380 | https://no.wikipedia.org/wiki/Dino%20Zoff | Dino Zoff | Dino Zoff (født 28. februar 1942 i Mariano del Friuli i provinsen Gorizia) er en tidligere italiensk fotballkeeper og -trener.
Karriere som spiller
Zoff spilte 112 landskamper og deltok i fire verdensmesterskap. I 1982 kronet han sin 22-årige karriere ved å vinne VM i Spania. Han er den eldste fotballspilleren som er blitt verdensmester i en alder av 40 år, 4 måneder og 13 dager.
Zoff satte flere rekorder i løpet av karrieren, blant annet spilte han i perioden fra 20. september 1972 og 15. juni 1974 hele 1143 minutter på landslaget uten å slippe inn mål. For klubben Juventus spilte han hver eneste seriekamp 330 serierunder på rad. (Han spilte i alt 570 Serie A-kamper).
Trenerkarriere
Som trener vant Dino Zoff UEFA-cupen 1989/90 med Juventus. Senere trente han SS Lazio og ACF Fiorentina. Etter VM 1998 overtok han treneransvaret for det italienske landslaget etter Cesare Maldini, og to år senere tok Italia sølv i EM. Etter tapet (1–2) mot på golden goal trakk han seg som landslagstrener samme kveld. Zoffs etterfølger ble Giovanni Trapattoni.
Referanser
Eksterne lenker
Italienske fotballspillere
Italienske fotballtrenere
Spillere i Fotball-EM 1968
Spillere i Fotball-VM 1970
Spillere i Fotball-VM 1974
Spillere i Fotball-VM 1978
Spillere i Fotball-EM 1980
Spillere i Fotball-VM 1982
Trenere i Fotball-EM 2000
Fotballspillere for Udinese Calcio
Fotballspillere for AC Mantova
Fotballspillere for SSC Napoli
Fotballspillere for Juventus FC
Fotballtrenere for Juventus FC
Fotballtrenere for SS Lazio
Fotballtrenere for ACF Fiorentina
Trenere for Italias herrelandslag i fotball
Europamestere i fotball
Verdensmestere i fotball
Personer fra provinsen Gorizia
Målvakter i fotball |
282445 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Fanglomerat | Fanglomerat | Fanglomerat er ein konglomerat eller sedimentær breksje danna ved forsteining av ein grus, stein og blokkvifte føre eit høgdedrag.
I Noreg er dei særleg kjent frå devonfelta på Vestlandet.
Kjelder
Bryhni, Inge. (14. februar 2009). Fanglomerat. I Store norske leksikon. Henta 14. februar 2014 frå http://snl.no/fanglomerat.
Metamorfe bergartar |
661309 | https://da.wikipedia.org/wiki/Pawe%C5%82%20Gil | Paweł Gil | Paweł Gil (født 28. juni 1976) er en polsk fodbolddommer fra Lublin. Han har dømt internationalt under det internationale fodboldforbund FIFA siden 2009, hvor han er indrangeret som kategori 1-dommer, der er det tredjehøjeste niveau for internationale dommere.
Kampe med danske hold
Den 21. marts 2009: Kvalifikation til U/17 EM 2009: Danmark U17 – Norge U17 4-0.
Den 19. september 2012: Champions League gruppespil: Shakhtar Donetsk – FC Nordsjælland 2-0.
Eksterne henvisninger
Palmarès worldreferee.com, hentet 20. september 2012
Referencer
Fodbolddommere fra Polen |
893721 | https://da.wikipedia.org/wiki/Falck%20Museet | Falck Museet | Falck Museet er et teknisk museum der udstiller redningskøretøjer fra Falck. Det er indrettet i en bygning på Egeskov Slot omtrent midtvejs mellem Odense og Svendborg. Museet drives af den frivillige forening Falck-Museets Venner. Oprindeligt lå museet i Billund, men i 2000 lukkede det for at blive flyttet til Egeskov Slot.
I alt findes der 60-70 udryknings- og redningskøretøjer. Blandt de udstillede køretøjer er en ambulance, som blev brugt i tv-serien Matador. I 2013 modtog museet en 12 år gammel babyambulance af mærket Chevrolet fra Nordjyllands Amt.
Museet har haft et samarbejde med Brandmuseet i Nykøbing Falster. Falck museet har bl.a. overdraget en stigesprøjte, der havde været i brug i Nykøbing og flere andre køretøjer til Brandmuseet. Der afholdes desuden temadage, hvor redningskøretøjer fra Danmark og flere andre lande samles for at udstille dem sammen på Egeskov.
Falck Museet var landets eneste museum dedikeret til Falck frem til 2015, hvor Falck Museum åbnede i Horsens.
Referencer
Eksterne henvisninger
Falck Museet på Egeskov Slots hjemmeside
Egeskov Slot
Museer i Region Syddanmark
Tekniske museer i Danmark
Bygninger, konstruktioner og anlæg i Faaborg-Midtfyn Kommune
Museer etableret i 2000 |
26231 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Lech%20Kaczy%C5%84ski | Lech Kaczyński | Lech Aleksander Kaczyński () var ein polsk politikar og president i Polen frå 2005 til 2010.
Saman med tvillingbror sin, Jarosław Kaczyński, var Lech Kaczyński partileiar for partiet Prawo i Sprawiedliwość (Lov og rettferd).
I det polske presidentvalet den 23. oktober 2005 fekk Kaczyński 54,04 % av stemmene. Han tiltredde embetet i desember.
Kaczyński døydde i ei flyulukke ved Smolensk i Russland i april 2010. I same ulukke omkom kona hans, den polske sentralbanksjefen, vise-utanriksministeren, hærsjefen og stabssjefen til presidenten.
Kjelder
Polske presidentar |
231638 | https://da.wikipedia.org/wiki/Kurt%20Russell | Kurt Russell | Kurt Vogel Russell (født 17. marts 1951) er en amerikansk skuespiller. Efter en række børne- og ungdomsroller for bl.a. The Walt Disney Company fik han sit gennembrud som Elvis Presley i John Carpenters tv-portrætfilm Elvis (1979).
Siden er han blevet anvendt som romantisk helt med skarpe kanter eller som rendyrket actionhelt i genrefilm som John Carpenters Flugtaktion New York (1981), Mike Nichols' Silkwood (1983), Tequila Sunrise (1988), Flammehav (1991), Vildt begær (1992), westernfilmen Tombstone (1993), Stargate (1994) og Breakdown (1997). I 2007 fik han et mindre comeback i Quentin Tarantinos Death Proof.
Biografi
Kurt Russell begyndte at indspille film allerede som barn. Han er søn af den tidligere baseball-spiller Bing Russell, som også arbejdede som skuespiller i en årrække. I 1960 skrev Kurt under på en 10-årig kontrakt med Walt Disney, og op gennem 60’erne spillede han med i en del film og tv-serier. I starten af 70’erne var han professionel baseball-spiller (2nd base, AA club- California Angels) indtil 1973, hvor en skulderskade tvang ham til at indstille karrieren. Han vendte i stedet tilbage til skuespillet, og i 1979 fik han et større gennembrud, da han spillede titelrollen som Elvis Presley i John Carpenters film. Denne rolle indbragte ham også en Emmy-nominering.
Carpenter og Russell blev gode venner, og John Carpenter var også manden bag Flugtaktion New York (Escape from New York), som i 1981 gjorde Russell til et kendt navn, også udenfor USA. De to arbejdede også sammen om filmene The Thing (Det Grusomme Udefra) fra 1982 og Hvem Springer Kineserne For? (Big Trouble in Little China) fra 1986. Sidstnævnte blev dog lidt af en fiasko, og sammen med andre mindre succesfulde film fra 80’erne (bl.a. Swing Shift (1984), The Best of Times (1986) og Winter People (1989) var den medvirkende til at Russells karriere til sidst hang i en tynd tråd. En række tilfældigheder var dog årsag til, at Russell kunne vende tilbage til succesen. Patrick Swayze droppede at være med i Tango & Cash, og Dennis Quaid gjorde det samme i Flammehav (Backdraft). Russell fik de to roller, og kunne dermed genetablere sig som box-office-skuespiller.
Kurt Russell var fra 1979 til 1983 gift med skuespillerinden Season Hubley. Siden 1983 har han dannet par med Goldie Hawn (de er ikke gift), og sammen har de sønnen Wyatt Russell. Russell har således også været stedfar til Goldie Hawn’s datter, skuespillerinden Kate Hudson.
Siden 90’erne har Kurt Russell medvirket i flere store succeser. I 1993 spillede han rollen som den historiske revolvermand og fredsstifter Wyatt Earp i Tombstone, og året efter spillede han overfor James Spader i den moderne sci-fi-klassiker Stargate.
I 1998 spillede han hovedrollen som soldaten Todd i filmen Soldier, overfor bl.a. danske Connie Nielsen. For at oparbejde den kropslige muskulatur, som rollen krævede, trænede Russell fire timer dagligt i 18 måneder. I al den tid indspillede han ikke andre film. Instruktøren Paul W.S. Anderson fik derfor mulighed for at indspille Event Horizon i mellemtiden. Soldier blev imidlertid et kæmpe flop, og blev den dyreste film nogensinde til at springe biograferne i England over, og ryge direkte på video. Af filmens budget skulle Russells løn angiveligt ligge i omegnen af $12,000,000.
Senest har han optrådt som Robert Ramsey i Poseidon (Wolfgang Petersens genindspilning af The Poseidon Adventure fra 1972) og som den psykopatiske Stuntman Mike i Quentin Tarantino’s Death Proof (2007).
I øjeblikket rygtes det, at Goldie Hawn vil debutere som instruktør med komedien Ashes to Ashes. Her kan man se frem til at Hawn og Russell vil spille de to hovedroller. De to har tidligere spillet overfor hinanden i filmene The One and Only, Genuine, Original Family Band fra 1968, Græsenker (Swing Shift) fra 1984 og Pige Overbord (Overboard) fra 1987.
Filmografi
Udvalgt filmografi
The Strongest Man in the World (1975)
Elvis (1979)
Flugtaktion New York (1981)
The Thing (1982)
Silkwood (1983)
Big Trouble in Little China (1986)
Overboard (1987)
Tequila Sunrise (1988)
Tango & Cash (1989)
Flammehav (1991)
Vildt begær (1992)
Tombstone (1993)
Stargate (1994)
Executive Decision (1996)
Breakdown (1997)
Soldier (1998)
Vanilla Sky (2001)
Dark Blue (2002)
Miracle (2004)
Dreamer (2005), Inspireret af virkelige hændelser.
Poseidon (2006)
Death Proof (2007)
The Art of the Steal (2013)
The Hateful Eight (2015)
Fast & Furious 7 (2015)
Guardians of the Galaxy Vol. 2 (2017)
Eksterne henvisninger
Skuespillere fra Massachusetts
Disney Legends |
2891659 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Phlogophora%20gamoe%C3%ABnsis | Phlogophora gamoeënsis | Phlogophora gamoeënsis är en fjärilsart som beskrevs av Louis Beethoven Prout 1926. Phlogophora gamoeënsis ingår i släktet Phlogophora och familjen nattflyn. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Nattflyn
gamoeënsis |
11143 | https://da.wikipedia.org/wiki/UNESCO%27s%20Verdensarvsliste%20%28Europa%29 | UNESCO's Verdensarvsliste (Europa) | UNESCO's Verdensarvsliste er en liste med bygninger, monumenter og naturområder i alle fem verdensdele, som UNESCO har udpeget som værende en del af verdens kulturelle arv. Listen omfatter pr. juli 2018 1092 steder, heraf 845 kulturel arv, 209 naturarv og 38 blandede. 54 steder er på listen over Verdensarvsområder i fare.
Til det europæiske samarbejde henregner UNESCO også fem lande, der ellers geografisk set ligger placeret i Asien, nemlig: Armenien, Aserbajdsjan, Cypern, Georgien og Israel.
Albanien
Kilde: World Heritage Centre
Andorra
Kilde: World Heritage Centre
Armenien
Kilde: World Heritage Centre
Aserbajdsjan
Kilde: World Heritage Centre
Belgien
Kilde: World Heritage Centre
Bosnien-Hercegovina
Kilde: World Heritage Centre
Bulgarien
Kilde: World Heritage Centre
Cypern
Kilde: World Heritage Centre
Danmark
Kilde: World Heritage Centre
{| class="sortable wikitable" width="60%"
! width=32 | År
! width=32 | Type|| Navn
! width=32 | UNESCO ID
! Billede
|-
| 1994
| align="center"| K || Jellingmonumenterne – Jellingstenene, gravhøjene og Jelling Kirke
| align="center" | 697
|
|-
| 1995
| align="center"| K || Roskilde Domkirke
| align="center" | 695
|
|-
| 2000
| align="center"| K || Kronborg
| align="center" | 696
|
|-
| 2004
| align="center"| N || Ilulissat Isfjord, Grønland<ref> World Heritage Centre: DenmarkIlulissat Isfjord hører under Nordamerika, men er i UNESCO-systemet registreret under Europa pga. tilhørsforholdet til Danmark</ref>
| align="center" | 1149
|
|-
| 2014
| align="center"| N || Vadehavet
| align="center" | 1314ter
|
|-
| 2014
| align="center"| N || Stevns Klint
| align="center" | 1416
|
|-
| 2015
| align="center"| K || Christiansfeld
| align="center" | 1468
|
|-
| 2015
| align="center"| K || Kongens Jagtmarker
| align="center" | 1469
|
|-
| 2017
| align="center"| K || Kujataa, landbrugsområde ved kanten af indlandsisen.
| align="center" | 1536
|
|-
| 2018
| align="center"| K || Aasivissuit – Nipisat. Inuit jagtområde mellem indlandsis og hav.
| align="center" | 1557
|
|}
Estland
Kilde: World Heritage Centre
Finland
Kilde: World Heritage Centre
Frankrig
Mont Saint-Michel og bugten
Domkirken i Chartres
Versailles, slottet og parken
Basilikaen Sainte-Marie-Madeleine de Vézelay
Hulemalerierne i Vézèredalen
Fontainebleau, slottet og parken
Domkirken i Amiens
Det romerske teater, dets omgivelser og "Triumfbuen" i Orange
Romerske og romanske monumenter i Arles
Cistercienserklosteret i Fontenay
De kongelige saltværker i Arc-et-Senans
Place Stanislas, Place de la Carrière og Place d'Alliance i Nancy
Kirken Saint-Savin-sur-Gartempe
Portobugten med Pianakløfterne, Girolatabugten og Scandola Naturreservat på Korsika
Pont du Gard (Romersk akvædukt)
Strasbourg: Grande île
Paris: Seinebredderne
Domkirken i Reims, det tidligere kloster i Saint-Remi og paladset i Tau, Reims
Domkirken i Bourges
Den historiske bymidte i Avignon
Canal du Midi
Den historiske, befæstede by, Carcassonne
Pilgrimsruterne til Santiago de Compostela gennem Frankrig
Byen Lyon
Domhuset i Saint-Émilion
Loiredalen mellem Sully-sur-Loire og Chalonnes
Provins: middelalderlig markedsplads
Forhistoriske pælehuse i Alperne
vulkansk område
Réunion Nationalpark (2010)
Ny Kaldedonien barriererev (2008)
Arkitektoniske værker af Le Corbusier, et fremragende bidrag til modernismen. (Transnationalt: Argentina, Belgien, Frankrig, Tyskland, Indien, Japan og Schweiz)
Taputapuatea, Fransk Polynesien
Genopbygningen af Le Havre ved Auguste Perret (2005)
Nord-Pas-de-Calais mineområde (2012)
Klosterkirken i Saint-Savin-sur-Gartempe
Beffroier i Belgien og Frankrig (2005)
Bordeaux, Månehavnen'' (2007)
Ny Kaledoniens koralrev (2008)
Champagne, bjergskråninger, bygninger og kældre (2015)
Hulemalerier i Chauvetgrotten (2014)
Den anglikanske by Albi
Fæstningsværker af Vauban
Europas store kurbadesteder Transnational: Østrig, Belgien, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Italien, England
Kulturlandskabet i Bourgogne (2015)
Taputapuātea (2017)
Franske øer i det sydlige Indiske Ocean (French Austral Lands and Seas) (2019)
Cordouan Fyrtårn (2021)
Nice, vinterresort ved Rivieraen (2021)
Frankrig og Spanien
Pyrenæerne – se Pyrenæernes nationalpark og Ordesa y Monte Perdido Nationalpark
Georgien
Kilde: World Heritage Centre
Grækenland
Kilde: World Heritage Centre
Hviderusland
Kilde: World Heritage Centre
Irland
Kilde: World Heritage Centre
Island
Kilde: World Heritage Centre
Israel
Kilde: World Heritage Centre
Den gamle bydel i Jerusalem er på verdensarvslisten, men som besat bydel figurer den ikke på Verdensarvs områder i Israel, maj 2013 føres der forhandlinger om bydelens status.
Italien
Det 18.århundredes kongeslot ved Caserta med parkanlægget, Vanvitellis Akvædukt og San Leucio-komplekset
Det arkæologiske område og Kirkefaderbasilikaen i Aquileia
Det arkæologiske område i Agrigento
Det arkæologiske område i Pompeii, Herculaneum, og Torre Annunziata
Assisi: Skt. Frans' basilika og andre franciskanske steder
Padovas botaniske have
Castel del Monte, Andria (Bari)
Modenas domkirke, Torre Civica og Piazza Grande i Modena
Kirken Santa Maria delle Grazie med "Den sidste nadver" af Leonardo da Vinci
Cilento og Vallo di Diano nationalpark med de arkæologiske områder i Paestum og Elea, og Certosa di Padula
Byen Verona
Byen Vicenza og de Palladiske villaer i Venetoområdet
Costiera Amalfitana
Crespi d'Adda
Tidlig kristne monumenter i Ravenna
Etruskisk civilisation: Nekropolerne i Cerveteri og Tarquinia
Ferrara: Renæssancebyen og dens Podelta
Forhistoriske pælehuse i Alperne
Det historiske centrum i Firenze
Det historiske centrum i Napoli
Det historiske centrum i San Gimignano
Det historiske centrum i Siena
Det historiske centrum i Urbino
Det historiske centrum i byen Pienza
I Sassi di Matera
De Æoliske øer
Senbarokbyerne i Val di Noto (det sydøstlige Sicilien)
Piazza dei Miracoli i Pisa
Portovenere, Cinque Terre, og øerne Palmaria, Tino og Tinetto
Huset Savojens kongelige residenser
Klippemalerier i Valcamonica
Su Nuraxi di Barumini
Trulli, Alberobello i Apulien
Val d'Orcia
Venedig og Venediglagunen
Villa Adriana, Tivoli
Villa Romana del Casale
Villa d'Este, Tivoli
Sacri Monti i Piemonte og Lombardiet
Siracusa og Necropoli di Pantalica
Strade Nuove og Palazzi dei Rolli i Genova
Mantova og Sabbioneta
Rhätische Bahn i Albula- Berninalandskaberne
Roms historiske centrum, Vatikanstatens eksterriotoriale ejendomme i Rom og San Paolo Fuori le Mura
Ivrea industriby fra det 20. århundrede.
Kosovo
Anmærkning: Verdensarven ligger geografisk i Kosovo, men er iflg. Verdensarvscentret tilhører verdensarven konventionsstaten Serbien, se her. Dette skyldes at Kosovo ikke er medlem af UNESCO under hvem verdensarvskonventionen sorterer, og at verdensarven tilhørte Serbien før Kosovos uafhængighedserklæring. Da Danmark anerkender landet Kosovo listes verdensarven under dette land med en henvisning under Serbien.
Kroatien
Kilde: World Heritage Centre
Letland
Kilde: World Heritage Centre
Litauen
Kilde: World Heritage Centre
Luxemburg
Kilde: World Heritage Centre
Malta
Kilde: World Heritage Centre
Moldavien
Kilde: World Heritage Centre
Montenegro
Kilde: World Heritage Centre
Nederlandene
Kilde: World Heritage Centre
Nordmakedonien
Kilde: World Heritage Centre
Norge
Kilde: World Heritage Centre
Polen
Kilde: World Heritage Centre
Portugal
Kilde: World Heritage Centre
Rumænien
Kilde: World Heritage Centre
Rusland (europæisk del)
Kilde: World Heritage Centre
For verdensarven i den asiatiske del af Rusland, se Liste over verdensarvsområder i Asien
San Marino
Kilde: World Heritage Centre
Schweiz
Kilde: World Heritage Centre
Serbien
Kilde: World Heritage Centre
For verdensarv i Kosovo som tilhører konventionsstaten Serbien, se under afsnittet for Kosovo.
Slovakiet
Kilde: World Heritage Centre
Slovenien
Kilde: World Heritage Centre
Spanien
Granada: Alhambra, Generalife og Albayzin
Altamiragrotten
Aranjuez: Kulturlandskab
Den arkæologiske helhed i Merida
Den arkæologiske helhed i Tarraco i Tarragona, Katalonien
Det arkæologiske udgravningsområde ved Atapuerca
Burgos domkirke
Katalonske, romanske kirker i Vall de Boi, Katalonien
Sevilla: domkirken, Alcazar og Archivo de Indias
Doñana nationalpark
Garajonay nationalpark
Teide Nationalpark
Det historiske centrum i Cordoba
Det historiske centrum i Toledo
Den historiske, befæstede by, Cuenca
Ibiza: Biodiversitet og kultur
Llotja de la Seda i Valencia
Las Médulas i León
Klostret og området El Escorial ved Madrid
Monumenter i Oviedo og Kongeriget Asturien
Mudejararkitektur i Aragonien
Den gamle bydel i Salamanca
Den gamle bydel i Ávila, med kirkerne uden for murene
Den gamle bydel i Cáceres
Den gamle bydel i Segovia og dens akvædukt
Palmeskoven ved Elche
Parc Güell, Palau Güell og Casa Milà i Barcelona
Pobletklostret, Katalonien
Middelhavsstenkunst på den Iberiske halvø
Lugo: Romerske mure
Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela
Det kongelige kloster Santa Maria de Guadalupe
San Cristóbal de La Laguna, med blandt andet katedralen
San Millan Yuso og Suso klostrene
Den gamle bydel i Santiago de Compostela
Palau de la Música Catalana og Hospital de Sant Pau i Barcelona
Universitetet og det historiske område ved Alcalá de Henares
Úbeda-Baeza: todelt by, kulturel enhed
Sagrada Família: kirke i Barcelona
Helleristninger i Côadalen og Siega Verde
Kviksølvets kulturarv. Almadén og Idrija
Gamle oprindelige bøgeskove i Karpaterne og andre regioner i Europa Transnational: Albanien, Østrig, Belgien, Bulgarien, Kroatien, Tyskland, Italien, Romanien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Ukraine 1133
Vizcayabroen
Herkulestårnet
Værker af Antoni Gaudí
Serra de Tramuntanas kulturlandskab 1371
1501
Risco Caido og de helleige bjerge i Gran Canarias kulturlandskab
og , et landskab med kunst og videnskab.
Spanien og Frankrig
Pyrenæerne – Mont Perdu
Storbritannien
England
Blenheim Palace
Canterbury domkirke, St. Augustine's abbedi og St. Martin's Church
Byen Bath
Derwentdalens møller
Jurassic Coast (Dorset og Østdevon)
Durham Castle og Durham domkirke
Romerrigets grænser, Hadrians mur
Ironbridge Gorge
Kew Gardens
Liverpool: Søhandelsby
Greenwich
Saltaire
Stonehenge, Avebury og tilhørende områder
Studley Royal Park inklusive ruinerne af Fountains Abbey
Tower of London
Westminster Abbey, Palace of Westminster og Saint Margaret's Church
Det engelske Lake District
Cornwall og West Devon minelandskab
Wales
Blaenavon: Industrilandskab
Kong Edvards borge og bymure i Gwynedd - borge og bymure fra Edward 1.s tid i Harlech, Beaumaris, Caernarfon Castle og Conwy (Gwynedd)
Pontcysyllte Akvædukt
Europas store kurbadesteder Transnational: Østrig, Belgien, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Italien, England
Skotland
Heart of Neolithic Orkney (Maeshowe, Brogar-ringen, Skara Brae, Standing Stones of Stenness) Orkney
New Lanark
Den gamle og nye bydel i Edinburgh
Saint Kilda
Forthbroen (jernbane)
Nordirland
Giant's Causeway og Causeway Coast
Oversøiske områder
Gough øen og Inaccessible øerne: (Gough øernes naturbeskyttelsesområde i Sydatlanten
Henderson øen (en del af Pitcairn øgruppen i det sydlige Stillehav)
Den historiske by Saint George og omkringliggende forter, Bermuda
Gorham's Cave complex, Gibraltar
Sverige
Kilde: World Heritage Centre
Tjekkiet
Kilde: World Heritage Centre
Tyrkiet
Kilde: World Heritage Centre
Tyskland
Kilde: World Heritage Centre
Ukraine
Ungarn
Kilde: World Heritage Centre
Vatikanstaten
Kilde: World Heritage Centre
Østrig
Kilde: World Heritage Centre
Transnationale
Se også
UNESCO's Verdensarvsliste (Afrika)
UNESCO's Verdensarvsliste (Asien-Australasien)
UNESCO's Verdensarvsliste (Amerika)
Noter
Kilder
Eksterne henvisninger
UNESCO World Heritage – officiel website
Europa
Verdensarvsområder i Europa |
111216 | https://da.wikipedia.org/wiki/Socialfobi | Socialfobi | Socialfobi eller social angst er angsten for at være i selskab med andre personer. Det anslås, at mellem 5 % og 7 % af befolkningen lider af denne fobi.
Angsten opleves som et psykisk og fysisk ubehag, der opstår i forbindelse med, eller adskillige dage op til, en given social begivenhed; herunder præsentationer på arbejdspladsen, indkøb i supermarkedet, fællesspisning, stævnemøder, jobsamtaler osv. I disse situationer vil angsten typisk manifestere sig fysisk enten i form af kvalme, rødmen, svimmelhed, mundtørhed, stammen m.m. Personen vil i forbindelse med kvalme opleve en stærkt forstærket angst for at kaste op og dermed gøre sig til grin overfor omgivelserne. Deciderede panikanfald kan også opstå. I den forbindelse kan ens kropssprog udsende en række signaler, der indikerer, at man ikke er glad for situationen, hvilket kan pådrage yderligere opmærksomhed, der så blot vil forstærke angsten.
På længere sigt vil socialfobikeren udvikle undgåelsesadfærd, en adfærd hvor personen på forhånd undgår, eller direkte udebliver, fra angstfremkaldende situationer. Dette kan i sidste forstærke fobien, fordi personen afskærer sig selv fra de oplevelser, der kan afkræfte de urealistisk negative katastrofetanker personen har, om hvad der kan ske. På sigt kan undgåelsesadfærden føre til social isolation samt et karrierevalg, der tilgodeser angsten og ikke personens interesser og evner.
Depression kan også opstå i forbindelse med socialangst, fordi personen mister kontrol over sit liv samt isolerer sig. Alkohol ses også brugt i selvmedicineringsøjemed.
Typisk starter fobien sin udvikling i teenageårene og kan i sine værste former være direkte hæmmende for at få en uddannelse eller et job.
Kilder
Fobier |
536819 | https://no.wikipedia.org/wiki/Johan%20Kruckow | Johan Kruckow | Johan Kruckow til Sørheim i Luster (død 1536 eller 1537) er kjent som adelsmann og riksråd. Han var medlem av kongens råd fra 1524 til sin død, og han må ha vært en svært betydningsfull politisk aktør. Han var med ved tre kongevalg. Ved sin konsekvente støtte til kongene i København var han også med på å legge forholdene politisk til rette for reformasjonen.
Bakgrunn
I 1518 er Johan Kruckow omtalt første gang, og drev da trolig nordlandshandel. I 1521 bodde han på Hjelmsøy i Finnmark.
I 1524 nevnes første gang Kruckow som politisk aktør. Johan Kruckow, Trond Benkestokk og Erik Ormsen var da lensherrer i Sogn, hver med noen skipreider. Kruckow er omtalt som væpner, adelsmann også fra 1524.
Kruckow brukte et seglmerke med en enhjørning.
Valget av kong Frederik I
Christian II styrte Norge egenrådig og det norske riksrådet ble etter 1515 ikke lenger tatt med på råd eller innkalt til møter. I 1521 ble makten til kirken alvorlig knekket og erkebiskopen var i eksil. Kongemakten utøvet et voldsregime både i Danmark og i Norge. Store skatter ble lagt på folk for å finansiere kriger mot Sverige. I 1523 startet er opprør mot kongen i Danmark. Borgerkrigen endte med at kong Christian II flyktet. I Norge tok riksrådet over styringen og hadde sine første møter i Bergen i august 1524. Her omtales Johan Kruckow for første gang som riksråd, medlem av kongens råd.
Den 5. august 1524 sa det norske riksrådet med blant Johan Kruckow opp troskapen mot kong Christian II og slo fast at de var klar til å velge en ny konge. Den 23. august 1524 valgte riksrådet, herunder Johan Kruckow, Frederik I til Norge konge. Etter dette reiste Kruckow til Riberhus i Danmark. Den 24. november 1524 skrev kong Fredrik I sammen med riksrådet, inkludert Johan Kruckow, at kongen ville håndheve riksrådets recess og håndfestning (en slags grunnlov). Kruckow er omtalt sist av sju riksråder. Det ble strid mellom kong Fredrik I og det norske riksrådet om hvem som skulle ha kontrollen over Akershus festning. Kongen ville ha inn danske adelsmenn i stillingen, mens det norske riksrådet ville ha nordmenn.
Striden med Vincent Lunge
Kruckow hadde fem skipreider i Sogn i forlening. Det vil si at han innkrevde alle statlige inntekter som skatter, bøter og leieinntekter av jordegods. For dette betalte han en viss årlig avgift, men beholdt selv resten. Dette var nok den viktigste inntektskilden som Kruckow hadde. Han betalte sine avgifter til Vincens Lunge, som så betalte dem videre til kongen. Lunge var en mann som var maktglad og som stadig prøvde å øke egne inntekter. Som høvedsmann har han tydeligvis etter hvert ment at skipreidene i Sogn burde han selv ha kontroll over, og ikke Kruckow.
Forholdet mellom Lunge og de tre lensherrene i Sogn ble etterhvert dårlig. Lunge likte ikke at han ikke også hadde full kontroll over lenene i Sogn, og prøvde å få de andre vekk. At forholdet var blitt dårlige framgår av et brev Lunge skrev til erkebiskopen den 31. januar 1526. Han klager da blant annet på Kruckow for ikke å ha sendt hjelp, da hans fut på Lista ble fanget av kong Christians folk. Lunge klaget også på at Kruckow heller vil være hos sin kone og sine barn.
Sommeren 1528 skrev erkebiskop Olaf Engbretson til kongen at junker Nils Stenssons opphold i Norge høsten 1527 til våren 1528. Nils Stenssen utga seg for å være en svensk kongesønn, og klarte å bli gift med en annen datter av fru Inger til Austrått. Erkebiskopen forteller at da Lunge dro fra Fosen til Bergen, sendte han 40 mann av dalekarene (Nils Stenssens soldater fra Dalarne i Sverige) med sin leder for å slå i hjel Johan Kruckow. Han kom seg unna i live, men gard og gods kom i deres hender. Det ble også skrevet at Kruckows «hustru og barn går i bygden og tigger brød».
Den 17. april 1528 beskriver fru Inger til Austrått det dårlige forholdet mellom Lunge og Kruckow i et brev til erkebiskopen.. De to hadde gjort et forlik, men Ingerd mente at Kruckow ikke hadde holdt seg til forliket. Kruckow skulle overlate lenet til Lunge, da Lunge igjen hadde fått kongens brev på det. Kruckow skulle fritt kunne reise hjem til sin gard Sørheim, men Lunge skulle få avgiftene fra lenet dette året.
Våren 1528 må Kruckow ha reist til kongen i Danmark for å klage sin nød. Den 11. juni 1528 skrev kong Fredrik I til erkebiskop Olaf i Trondheim. Han forteller at Kruckow hadde vært hos kongen og klaget sin nød. Kongen bad erkebiskopen hjelpe Kruckow mot Lunge. Kongen viste til at Lunges folk hadde overfalt ham i hans gård og hus, jaget Kruckow, hans hustru, barn og tjenere bort og tatt hans bo og buskap.
Lunge kom på kant både med Kruckow og med kongen. Kongen hadde fått mange klager på Lunge. Kongen fratok Lunge Bergenhus, men som erstatning for å gi fra seg Bergenhus fikk Vincent Lunge den 17. oktober 1528 forleningsbrev på Sogn for ti år, mot en årlig avgift. Kongen spesifiserte likevel ikke i brevet hva han la i ordet Sogn.
I 1529 hadde Kruckow fortsatt skipredene i Sogn i forlening (Dale, Marifjøra, Solvorn og Norum). Forholdet mellom Lunge og kongen bedret seg heller ikke. Den 17. februar 1530 inndro Eske Bille lenene til Lunge, deriblant Sogn, men han fikk dem igjen senere samme år. Lunge fikk altså tilbake Sogn, men striden med Kruckow var uløst. Den 17. oktober 1531 fikk Kruckow livbrev på en rekke gårder garder i Luster og Sogndal. Kongen var nok delvis skyld i striden mellom Lunge og Kruckow, fordi han tydeligvis har gitt dem retter hver for seg, som ikke var samordnet. Det kan derfor være at da Kruckow i 1531 fikk en rekke garder i Sogn av kongen, så var dette kompensasjon for at han måtte gi fra seg skipreidene til Lunge. I 1533 var Lunge i Marifjøra i Luster, og av det han skrev, var det tydelig at det var en del av hans len. Etter at Kruckow og Lunge ble forlikte, var det også grunnlaget for at de kunne stå sammen i den neste politiske krisen.
Kong Christian kom tilbake i Norge
I november 1531 kom den kong Christian (II) som var blitt avsatt i 1524, til Oslo med en stor styrke, for å igjen å erobre landet. Han tok kontrollen over store deler av Østlandet. Han fikk samtidig støtte fra erkebiskop Olav Engelbrektsson i Nidaros, og med det kontrollen over Midt-Norge og Nord-Norge. Erkebiskopen så på kong Christian som et middel til å motarbeide virkningen av Luthers lære.
Den 2. februar 1532 skrev Kruckow til Eske Bille. Han hadde hørt at kong Christian II var kommet til Norge, det vil si Oslo. Mens mange norske stormenn enten støttet kong Christian eller ikke foretok seg noe, gikk Kruckow og kretsen rundt ham aktivt ut med støtte til kong Fredrik (I). Det har tydeligvis vært et utvidet familieråd, hvor situasjonen ble diskutert. Hans Bagge og Johan Kruckow var svogre, Trond Benkestoks mor var av Kruckow-familien og Jon Teiste var svigersønn til Johan Kruckow. Kruckow hadde sønnen Hans i tjeneste hos erkebiskopen og svogeren Kjell Tordsen var direkte involvert i krigshandlingene på kong Christians side. Jon Teiste var senest i desember 1531 ansatt av erkebiskopen som kjøkemester, med tilholdssted i Erkebispegården i Bergen. Når Jon Teiste nå støttet kong Fredrik må han ha tatt parti mot sin arbeidsgiver og med det brutt med ham. Jon Teiste omtales senere ikke som kjøkemester. Trond Benkestok er omtalt også i årene før hadde arbeidet for erkebiskopen og drev røvertokter mot Vincent Lunge og fru Inger på Austrått. Trond Benkestok fortalte også noen år senere at han etter dette ble frarøvet gods av erkebiskopens menn. Hva som har veid tyngst i den beslutningen som ble fattet er ikke kjent. Kong Fredrik hadde gitt Johan Kruckow en betydelig skattefordel like før. De kan også ha hatt dårlige erfaringer med kong Christians vanstyre før 1524. Det kan være at noen av dem var lutheranere. Trond Benkestok var likevel tro mot den katolske læren like til erkebiskopen flyktet i 1537. Den 10. juni 1532 var Kruckow på Bergenhus og tok arrest i et skip fra erkebiskop Olav Engelbrektsson. Det ble nok gjort fordi erkebiskopen støttet kong Christian.
I juli 1532 ble kong Christian (II) tatt til fange og satt i fengsel i København. Med sin aktive støtte til kong Fredrik sto Kruckow politisk sterkt etterpå. I løpet av de neste årene belønnet kongen Krukow ved å gi hans to sønner Hans og Jon, samt svigersønnen Jon Teiste og Trond Benkestok, tittelen væpnere. De fikk altså samme adelstittel som Johan Kruckow. De som hadde støttet kong Christian, som erkebiskopen, kom svekket ut av maktkampen. For erkebiskopen og den katolske kirken var det nå bare et tidsspørsmål når det var slutt.
Nytt kongevalg
Den 10. april 1533 døde kong Fredrik I og Johan Kruckow ble da involvert i valget av ny konge. I august og september 1533 var Johan på et møte i riksrådet som var innkalt av erkebiskopen. Valget av ny konge ble da drøftet. Våren 1534 har han trolig vært hos erkebiskopen i Trondheim. Valget av ny konge har nok vært blant de sakene som har vært drøftet. Mellom de som reiste til kongevalget i Danmark var sønnen Hans Kruckow. På veien ble de tatt til fange av hanseatene, og ført til Lübeck. Hva Johan da foretok seg er ikke kjent, men den 14. juli 1534 var han fortsatt i Bergen. Fangene ble ikke satt fri før i november samme år. I denne perioden er ikke Kruckow omtalt i kildene. Når han igjen nevnes neste år, går det fram at han var syk.
Den 3. mai 1535 skrev Kruckow til erkebiskopen og erkjente å ha mottatt innkallelse til herremøte og kongevalg, men at han ikke kunne komme på grunn av øyesykdom. Det kan se ut som Johan i en toårsperiode holdt seg på Sørheim i Luster.
Den 1. juni 1536 var Kruckow på et møte i Bergen, der Christian (III) ble hyllet som konge, og han undertegnet flere hyllingsbrev til kong Christian (III).
Slutten
Den 13. desember 1536 er siste gang Johan Kruckow omtales i live. Han døde trolig ikke lenge etter.
Litteratur
Henning Sollied: «Nogen oplysninger om slekterne Kruckow, Haar og Benkestok», Norsk Slektshistorisk Tidsskrift, bind III, Oslo, 1932
Nicolai Stene: «Kruckow’erne i Norge», Norsk Slektshistorisk Tidsskrift bind III, Oslo, 1932
Arne Kvitrud: «Luster etter den store mannedauden», Stavanger, 1998, jamfør jamfør Kruckow
Referanser
Norske politikere før 1884
Personer fra Luster kommune
Fødselsår ukjent
Dødsfall i 1536
Adelige nordmenn
Norske riksråder |
239839 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Demay%20Point | Demay Point | Demay Point er eit nes på vestsida av innløpet til Admiralty Bay på King George Island i Sør-Shetlandsøyane. Dette neset var kjend for selfangarar så tidleg som 1822. Det vart namngjeve nesten 100 år seinare av Den franske antarktisekspedisjonen, 1908–10, under Jean-Baptiste Charcot.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Demay Point» frå , den 7. desember 2012.
oppgav desse kjeldene:
Nes på King George Island |
4101 | https://fo.wikipedia.org/wiki/Svenskt%20m%C3%A1l | Svenskt mál | Svenskt er málið í Svøríki og í Álandi, og er minnilutamál í Finnlandi. Svenskt í Finnlandi er serligt málføri, ið verður nevnt finnlandssvenskt.
Sí eisini
Brúkarakassin |
6658473 | https://sv.wikipedia.org/wiki/G%C3%A9rakas | Gérakas | Gérakas kan syfta på följande platser:
Grekland
Gérakas (ort), Peloponnesos, Lakonien,
Gérakas (kommunhuvudort), Attika, Nomarchía Anatolikís Attikís,
Robotskapade Greklandförgreningar |
2037459 | https://no.wikipedia.org/wiki/8.%20serierunde%20i%20Eliteserien%202022 | 8. serierunde i Eliteserien 2022 | 8. serierunde i Eliteserien i fotball for menn 2022 startet onsdag 25. mai kl. 18:00 med fem kamper og avsluttet onsdag 3. august kl. 18:00 med det utsatte oppgjøret mellom og på Kristiansund stadion i Kristiansund.
Kampen mellom og ble utsatt grunnet et stort sykdomsutbrudd i Kristiansunds tropp. Etter at kampen fikk ny dato 7. juli ble den på nytt utsatt grunnet pilotstreik hos SAS.
Kampfakta
Referanser
s |
290913 | https://sv.wikipedia.org/wiki/T-90 | T-90 | T-90 är en tredje generationens rysk stridsvagn som är i bruk i de ryska och indiska arméerna. T-90 utvecklades av Kartsev-Venediktov designbyrå vid Uralvagonzavod i Niznij Tagil. Den är en vidare uppgradering från T-72 med viss teknik från T-80. Indiens version heter T-90 Bhishma som är en uppgradering från den ryska T-90S. Två varianter, T-90S och T-90E, har identifierats som möjliga exportmodeller. Ryssland har sedan 2011 inte gjort några fler beställningar av T-90, utan har planer på att ersätta den med en fjärde generationens rysk stridsvagn, T-14 Armata.
Produktionshistoria
År 1992 meddelade den ryska regeringen att det var oekonomiskt att producera två olika stridsvagnar parallellt, som "Kvalitets"-stridsvagnar som T-80U och billigare "kvantitets"-stridsvagnar som T-72BM. Båda byggdes på varsin fabrik och båda fabrikerna var nödvändiga för städerna de var nära. Omsk byggde fem T-80U vagnar och Niznij Tagil byggde 15 T-72:or under den här tiden. Flera byggdes också för export. Niznij Tagil hade byggt fem nya T-72BM:or som bär det nya reaktiva pansaret Kontakt-5. Uppgraderingen av Kontakt-5 kallas Kaktus som finns på Tjornyj Orjol.
För att förbättra T-72 för export och som standardstridsvagn för de ryska styrkorna flyttades teknik från T-80U som dess effektiva eldledningssystem, kanonen, 1G46-siktet, med mera till en ny prototyp som fick namnet T-88. Den ryska militären beslutade att produktionsvagnen skulle heta T-72BU. Men under Gulfkriget 1991 hade massmedia filmat USA:s framgång mot Irak. På bilderna såg man brinnande T-72:or och för att skaka av sig namnet T-72 som västvärlden förknippade med "en brinnande irakisk stridsvagn", bytte man namnet till T-90.
Produktionen startade i liten skala år 1993. När västvärlden fick höra om nyheten, trodde många analytiker att modellen skulle vara av en helt ny design, men T-90 är egentligen en vidareutveckling av T-72BM och är inte till för att bli den nya generationens stridsvagn utan för att skära ner på kostnaderna för att producera två olika stridsvagnar parallellt.
År 1999 sågs en ny modell av T-90 med ett nytt torn från experimentvagnen Obyekt 187. Denna modell kallas "Vladimir", namngett till äran för T-90:s chefskonstruktör Vladimir Potkin som avled 1999. Det är fortfarande okänt om denna variant har ett annat pansar på tornet eller på hela vagnen.
Beväpning
T-90:s huvudbeväpning är en 125 mm 2A46M slätborrad kanon som är en modifierad version av pansarvärnskanonen 2A45M. Kanonen på T-90 är samma kanon som på T-80-stridsvagnarna, och har precis som den en laddautomat med ammunitionskarusell runt tornbotten. Den kan bytas ut utan att montera ner de inre delarna i tornet. 2A46M är kapabel att avfyra pansarbrytande kinetiska projektiler (fenstabiliserad projektil), högexplosiva pansarbrytande projektiler (pansarspränggranat), spränggranat) och pansarvärnsrobot (9M119M Reflex kallas av NATO för AT-11 sniper).
9M119M Reflex finns tillgängliga på nästan alla moderna stridsvagnar i Ryssland, även Indiens variant Bhishma och Kinas nyaste stridsvagnar är kapabla att avfyra dessa robotar. Den är utrustad med ett halvautomatiskt laserföljande system (SACLOS) och en pansarspränggranat. Roboten har en räckvidd på 100 m till 5 000 m och det tar 17,5 sekunder för den att nå maximal räckvidd. Roboten kan penetrera upp till 980 mm stålpansar vid 90 graders anslagsvinkel och skjuta ner flygande objekt på låg höjd, som helikoptrar.
Det datoriserade 1A45T Irtysh eldledningssystemet med 9S515 robotstyrningssystem och laseravståndsmätaren som är kopplad till det ryska Agave termiska siktet för skytten, tillåter T-90 att skjuta både mål på marken och i luften fast vagnen är i rörelse och att det är natt. Men enligt analytiker i västvärlden är den första generationens system inte i samma klass som NATO:s stridsvagnar.
2A46M kanonen är försedd med ett automatiskt laddningssystem och 2E42-4 Zhasmin kanonstabiliseraren, vilket tillåter den att avfyra 6-8 skott i minuten med en oerhörd precision.
Den sekundära beväpningen består av en NSVT fjärrstyrd 12,7 mm lv-ksp som har en effektiv räckvidd på 2 000 m och kan avfyra 210 skott i minuten. Den parallellkopplade kulsprutan är en PKT 7,62 mm och väger 10,5 kg när den är försedd med ett magasin på 250 patroner.
Skydd
På de främre delarna av chassit och på tornet sitter block av Kontakt-5 reaktivt pansar (ERA). Tornets form med de reaktiva pansarblocken ger en bild ovanifrån formen av ett snäckskal. Blocken är även monterade på tornets ovansida som skydd mot attacker ovanifrån.
T-90 är även försedd med ett skyddssystem mot nukleära, biologiska och kemiska vapen (NBC).
Som de nyaste stridsvagnarna i Ryssland är T-90 försedd TShU-1-7 Shtora-1 elektronisk och tekniskt skyddssystem. De är till för att störa laserstyrningen och laseravståndsmätarna hos inkommande robotar genom elektrooptisk laserstörare som är två stora lådor på varsin sida av kanonen. T-90 har också utrustning som varnar besättningen när laserstrålar träffar vagnen.
Shtora-1 systemet innehåller fyra huvudkomponenter, elektrooptiska delen (som inkluderar laserstörare, modulatorer och kontrollpanel), rökgranatkastare (på T-90: 12 902B 82mm granatkastare som avfyrar 3D17 rökgranater) som finns på båda sidor av tornet, ett laservarningssystem och ett kontrollsystem som innefattar kontrollpanelen, mikroprocessorer och en manuell skärmläggning. Sensorer på vagnen detekterar en möjlig laserstråle och aktiverar skärmläggningen. Besättningen varnas och laserstörarna sätts igång för att störa den inkommande robotens bana. Funkar det inte skjuts rökgranater ut som skapar en aerosolskärm runt vagnen, vilket kan få roboten att missa sitt mål. Shtora-1 blir ännu mer effektiv med Arena skyddssystem, som skjuter iväg raketer för att förstöra inkommande projektiler.
Detta nya system från Ryssland visades först 1995 på en internationell vapendemonstration i Abu Dhabi. Det är troligt känt att Shtora-1 finns installerad på T-80U, T-80UK, T-84 och T-90.
De indiska T-90S och Bhishma-stridsvagnarna har dock varken Shtora-1 eller Arena. Enbart de ryska styrkorna har detta.
Alla dessa system tillsammans gör att T-90 är en av världens mest säkra stridsvagnar.
Användning
År 1996 var det 107 T-90-stridsvagnar i tjänst i den ryska Fjärran Östern-militärdistriktet. Idag är det 241 T-90-stridsvagnar i tjänst i den ryska femte pansardivisionen, som är stationerad i det Sibiriska militärdistriktet. Sju finns hos den ryska flottan. År 2005 meddelade den ryska regeringen att 91 T-90S-stridsvagnar ska produceras för den ryska armén. Men den 15 mars 2006 offentliggjorde Rysslands viceförsvarsminister att enbart 31 nya T-90S stridsvagnar ska produceras. De flesta av Rysslands pansarstyrkor består fortfarande mest av T-72 och T-80-vagnar med vissa T-90:or.
Export
I februari 2001 köpte Indien 310 T-90S stridsvagnar, 120 levererades kompletta, 90 halvmonterade och 100 helt omonterade. De första levererades i januari 2004. Valet av T-90 gjordes för dess likhet med T-72:an som den indiska armén redan har i sina styrkor. Indien köpte dem också för att de hade misslyckats med att starta produktionen av sin egen stridsvagnstyp, Arjun. Men också för att besvara hotet från fienden Pakistan som köpt T-80UD och T-84:or från Ukraina och för deras produktion av Al-Khalid, som är en kopia av den kinesiska stridsvagnen Type-90 IIM.
Affären mellan Ryssland och Indien kostade 750 miljoner dollar för Indien. Affären inkluderar frakt av teknik och vapensystem från T-90. Med ryskt och franskt stöd har Indien själva konstruerat en egen kopia som de kallar Bhishma. Däremot har Indien rapporterat problem med den fransk-tillverkade termiska sikten som är installerade på indiska T-90:or i det heta ökenklimatet. År 2006 gjorde den indiska regeringen en beställning på 1000 T-90 Bhishma-stridsvagnar (som tillverkas i Indien) för den indiska armén . Avtalet kostade 2,5 miljarder dollar och vagnarna ska levereras 2020. Den 26 oktober gjorde Indien ett nytt avtal med Ryssland om 330 T-90S stridsvagnar, som kostar 800 miljoner dollar.
I mars 2006 skrev Algeriet på ett kontrakt med Ryssland om en beställning 180 stycken T-90SA-stridsvagnar, som ska levereras 2011.
I februari 2012 skriver tidningen Vedomosti att Ryssland har skrivit kontrakt om att sälja 120 T90-stridsvagnar till Algeriet och 30 st till Turkmenistan för minst 3,3 miljarder kronor. Sedan tidigare har Algeriet köpt 185 och Turkmenistan 10 stridsvagnar av samma typ. Enligt Vedomosti gör affären att Ryssland passerar Kina som världens största stridsvagnsexportör.
Idag är det cirka 550 st T-90-vagnar de ryska och indiska styrkorna.
Algeriet: enligt vissa rapporter 40, 180 eller 300 T-90S ska produceras i Ryssland för export till Algeriet.
Indien: 640 T-90S från Ryssland och 1000 T-90 Bhishma ska produceras i Indien mellan åren 2006 och 2007.
Ryssland: 248 T-90 och 30 T-90S ska produceras i Ryssland.
Varianter
T-90: första modellen som började produceras 1993 och är en vidare uppgradering från T-72BM. Beväpning: 125 mm 2A46M slätborrad kanon.
T-90S: exportvariant med modifierad motor och 1A4GT eldledningssystem. Har exporterats till Indien. Kan bli försedd med KMT-6 minröjningssystem.
T-90SK: ledningsvagn baserad på T-90S med uppgraderad radioutrustning och navigationssystem.
T-90SA : uppgradering av T-90S för export till Algeriet. Utrustad med lasersensorer, anti-FLIR rökgranater av Shtora EOCMENDAS, "Nakidka" termisk/radar/optisk kamouflagehölje och kan monteras med en KMT-8 minröjare.
T-90K: uppgraderad ledningsvagn, utrustad med avancerat radio- och navigationssystem och med Ainet detonationssystem som styrs av radiovågor för HEF-granater.
T-90M: Prototyp med relikt ballistiskt skydd.
T-90 Bhishma: indisk version av T-90-vagnarna.
T-90 Vladimir: Version från 1999 med ett nytt torn. Uppkallad efter T-90:s chefskonstruktör, Vladimir Potkin. Väldigt lite är känt om denna stridsvagn.
T-90MS: Ny moderniserad version av exportvagnen T-90S, med en 1130Hhk motor, DSHK kulspruta med IR-kamera och PNM Sosna-U skyttsikte, 7.62mm torn UDP T05BV-1 RWS, GLONASS+inertial GPS, nytt Relikt ballistiskt skydd.
Se även
T-64
T-72
T-80
M1 Abrams
Referenser
Noter
Externa länkar
Army Technology - T-90
Military-Today - T-90
Moderna stridsvagnar
Rysk militär utrustning |
1045551 | https://no.wikipedia.org/wiki/Wadi%20Draa | Wadi Draa | Wadi Draa, eller Drâa, er den lengste elva i Marokko. Den er 1100 km lang. Den springer ut i Høy-Atlas, renner først sørøstover, før den snur mot vest og munner ut i Atlanterhavet nord for Tan-Tan. Store deler av året tørker elva ut før den når havet.
Vannet fra Draa forsyner en rekke med oaser langs elveløpet med vann. Deler av elveløpet danner grensen mellom Marokko og Algerie.
Referanser
Elver i Marokko
Wadier |
393541 | https://no.wikipedia.org/wiki/Tullgarns%20slott | Tullgarns slott | Tullgarns slott er et kongelig slott i Hölö sogn, sør for Södertälje i Södertälje kommune i Stockholms län i Sverige.
Bakgrunn
Det opprinnelige slottet ble bygd av Karl Sture på slutten av 1500-tallet. På midten av 1600-tallet bestod det av en større hovedbygning i tre etasjer med to runde og et firkantet tårn. Hovedbygningen hadde to fløyer. Disse ble senere bygd sammen med enda en bygning, noe som førte til at det ble en borggård i midten.
Slottets første kjente eier var Tord Köriksson Bonde og hans sønn, ridderen Knut Bonde. Han ga det i morgengave til sin hustru Margreta Karlsdotter.
Det nåværende slottet fikk sitt utseende under en omfattende restaurering so skjedde mellom 1719 og 1727 på oppdrag fra greve Magnus Julius De la Gardie. Arkitekt var Joseph Gabriel Destain. Det består av en 43 meter lang og 15 meter bred hovedbygning. Det er to åtte meter brede fløyer som danner en åpen borggård mot vannet. Det er preget av sin nyklassistiske innredning. Den ble til sent på 1700-tallet, da Gustav IIIs yngste bror Fredrik Adolf disponerte slottet. Kong Gustaf V og dronning Victoria brukt Tullgarn som sommerslott. Tullgarn er også i dag et av de ti kongelige slott.
Slottet er åpent for allmennheten og trafikkeres daglig av busser mellom Södertälje og Trosa. Det er flere serveringssteder og butikker på stedet og i desember arrangeres det julebord.
Fra 1996 har slottets forvalter, Statens fastighetsverk, drevet et biologisk renseanlegg i parken. Ifølge etatens egne opplysninger kan dammen kontinuerlig rense avløpsvannet fra 150 personer pr. dag.
Slott i Sverige
Södertälje kommune |
1061368 | https://da.wikipedia.org/wiki/Natura%202000-omr%C3%A5de%20nr.%20R%C3%B8sn%C3%A6s%2C%20R%C3%B8sn%C3%A6s%20Rev%20og%20Kalundborg%20Fjord | Natura 2000-område nr. Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord | Natura 2000-område nr. 166 Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord er et Natura 2000-område der består af habitatområde nr. H195 og har et areal på 56,64 km², hvoraf 324 er land. Cirka 40 % (194 ha) af områdets landareal ejes af Naturstyrelsen. Området omfattede oprindeligt kun af kystskrænterne på Røsnæs og Røsnæs Rev, men blev i 2010 udvidet med Kalundborg Fjord som et led i en udvidelse af af marine habitatområder i hele landet bl.a. med henblik på at forbedre beskyttelsen af marsvin. Også spidsen af Asnæs med den fredede Asnæs Dyrehave blev da en del af Natura< 000-området. 5.341 hektar af området er hav hovedsageligt bestående af Kalundborg Fjord og Røsnæs Rev
Natura 2000-området ligger i Vandområdedistrikt II Sjælland i vandplanomåde 2.1 Kalundborg. i Kalundborg Kommune.
Områdebeskrivelse
Røsnæshalvøen er en del af en bueformet randmoræne, der fortsætter over Storebælt til Fyns Hoved.
Sammen med geologien danner det specielle storebæltsklima med lav nedbør og mange
solskinstimer grundlaget for områdets betydelige forekomster af bl.a. naturtyperne kalkoverdrev
(6210) og tørt kalksandoverdrev (6120) og heraf følgende unikke flora og smådyrsfauna. Floraen på Røsnæs indeholder således en række steppearter der ellers findes mest i det sydøstlige Europa, f.eks. trekløft-alant (rødlistet som næsten truet), skræntstar (rødlistet som sårbar) og knopnellike.
Blandt de hvirvelløse dyr findes bl.a. nordlig fugleedderkop (Atypus affinis) (rødlistet som
næsten truet), cirkelmundet lågsnegl (Pomatias elegans) og dagsommerfuglen fransk bredpande
(rødlistet som kritisk truet), som har nogle af sine få tilbageværende forekomster i Danmark på
sydskrænterne af Røsnæs. Røsnæs sydskrænter er også bemærkelsesværdig ved sine mange
forekomster af markfirben.
Skrænternes store hældning har medført at jorden de fleste steder aldrig været omlagt, men
hovedsageligt været brugt til græsning uden tilførsel af gødning og sprøjtemidler.
På spidsen af Røsnæs findes en bestand af klokkefrø der stammer fra en genudsætning i år 2000
baseret på dyr fra Nekselø. Bestanden synes at trives, idet dyr spredes og koloniserer nye vandhuller
– også udenfor Natura 2000-området.
Spættet sæl ses ofte i havområdet omkring Røsnæs og der er Marsvin i Kalundborg
Fjord.
Fredninger
Langs Røsnæs sydkyst er seks områder omfattet af fredning. Det gælder f.eks. arealer ved Vindekilde nær spidsen af Røsnæs samt de sydvendte kystskrænter ud for Ulstrup, Kongstrup og Nostrup. Den inderste del af Kalundborg Fjord og Gisseløre er udlagt vildreservat med jagtforbud
af hensyn til rastende vandfugle og pga. områdets bynære beliggenhed, men kun en mindre, vestlig del
af reservatet indgår i Natura 2000-området.
Se også
Internationale naturbeskyttelsesområder i Danmark
Naturtyper i Danmark
Kilder og henvisninger
Kort over området på miljoegis.mim.dk
Naturplanen
Basisanalysen 2016-21
Natura 2000-planer
EU-habitatområder i Danmark
Fredede arealer i Danmark
Kalundborg Kommunes geografi |
527741 | https://da.wikipedia.org/wiki/FA%20Cup%201874-75 | FA Cup 1874-75 | Football Association Challenge Cup 1874-75 var den fjerde udgave af Football Association Challenge Cup, nutildags bedre kendt som FA Cup. 29 klubber var tilmeldt turneringen, der blev afviklet som en cupturnering. Fire af klubberne trak sig imidlertid inden den første kamp, så turneringen fik deltagelse af 25 klubber. Den første kamp blev spillet den 10. oktober 1874, og finaleomkampen blev afviklet den 16. marts 1875 på Kennington Oval i London, hvor Royal Engineers AFC vandt 2-0 over Old Etonians FC. Det var Royal Engineers første triumf i FA Cup'en.
Resultater
Første runde
Første runde blev spillet i perioden 10. oktober – 28. november 1874 og havde deltagelse af alle 28 hold. Det 29. hold, Reigate Priory FC var oversidder.
Anden runde
Anden runde blev spillet den 14. november – 5. december 1874 og havde deltagelse af 14 hold, idet Old Etonians FC var oversidder.
Kvartfinaler
Kvartfinalerne havde deltagelse af de otte hold, der gik videre fra anden runde og blev afviklet i perioden 23. januar – 6. februar 1874.
Semifinaler
Finale
Kilder / eksterne henvisninger
The FA – FA Cup-historie
RSSSF – 1874–75 FA Cup
FA Cup finals – 1875
Noter
Sæsoner i FA Cup
Fodbold i 1874
Fodbold i 1875 |
238987 | https://da.wikipedia.org/wiki/U-Matic | U-Matic | U-Matic (21. juni, 1986 – ultimo 1991) – københavnsk spillested og eksperimenterende kultursted i Vestergade 10 (under caféen "Krasnapolsky"). U-Matic's profil var live musik, performance, videodiskotek, videobiograf, film, kortfilm, diasshow og eksperimenterende lys, der hver måned sattes af en ny lysdesigner mv. (U-Matic blev senere omdøbt til Club Einstein).
Spillesteder i København
Indre By (København) |
542271 | https://da.wikipedia.org/wiki/Evige%20september | Evige september | Evige september (fra , undertiden også den september, der aldrig ender) er et Usenet-slangudtryk, der først blev brugt af Dave Fischer. Det beskriver perioden der begyndte med september 1993. Det beskriver en tro på at den stadige tilgang af nye brugere ("newbies") siden dette tidspunkt til stadighed har forringet samtaleformens standard og almindelig opførsel på Usenet såvel som bredere på internettet, i en sådan grad at en nyhedsoplæser har gjort brug af udtrykket Evige September.
Baggrund
Usenet opstod blandt universiteter på den nordlige halvkugle. Hvert år fik et stort antal nye universitetsstuderende adgang til Usenet for første gang, og det tog dem nogen tid at akklimatisere sig til netværkets standarder for opførsel eller "netikette". Efter omtrent en måned ville disse nye brugere teoretisk have lært at opføre sig som konventionerne foreskrev, eller ganske enkelt blive trætte af at bruge mediet. Således var september den måned, der varslede højdepunktet af forstyrrende nye elementer på netværket.
I 1993 begyndte America Online at udbyde Usenet-adgang til sine titusinder, senere millioner af brugere. For mange af "de gamle" brugere var disse "AOL-ere" langt mindre villige til at lære sig netikette end universitetsstuderende. Dette var til dels en konsekvens af at AOL ikke gjorde nogen stor indsats ud af at uddanne sine brugere om Usenet traditioner og vaner, ej heller blev det oplyst at disse nyfundne fora ikke blot var endnu en del af AOLs tilbud, men samtidig var det resultatet af vækst på en meget større skala end nogensinde før. Hvor den vanlige tilgang af nye septemberstuderende hurtigt ville falde til ro truede den enorme mængde nye AOL-brugere nu med at overvælde den eksisterende Usenet-kulturs kapacitet til at håndhæve sine sociale normer.
Siden den tid har den dramatiske vækst i internettets popularitet bragt en konstant strøm af nye brugere. Således, set fra en præ-1993 Usenetbrugers synspunkt er den almindelige "septembertilvækst" af nye brugere aldrig ophørt. Udtrykket blev anvendt af Dave Fischer i en post han skrev den 26. januar 1994 på alt.folklore.computers: "Det er ligegyldigt nu. September 1993 vil gå over i historien som den september, der aldrig sluttede."
Nogle internetudbydere udbyder ikke længere binære grupper (som Telus i Canada) mens andre helt har droppet Usenet (Comcast, AT&T). Den 9. februar 2005 holdt AOL op med at udbyde adgang til nyhedsgrupper, hvilket de annoncerede den 25. januar 2005. Den 16. september 2008 stoppede Comcast adgangen til nyhedsgrupper; en adgang de tidligere havde tilbudt alle deres højhastighedskunder. Dette fik nogle kommentatorer til at spekulere om september nu måske endelig skulle være ovre.
Referencer
Eksterne henvisninger
The September That Never Ended på MeatballWiki
Sdate , et Unix program der beregner datoen for Evige September.
Nyhedsgrupper
Ord og vendinger |
6215823 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Svenska%20m%C3%A4sterskapen%20i%20l%C3%A4ngdskid%C3%A5kning%201937 | Svenska mästerskapen i längdskidåkning 1937 | Svenska mästerskapen i längdskidåkning 1937 arrangerades i Örnsköldsvik.
Medaljörer, resultat
Herrar
Damer
Referenser
Webbkällor
Svenska Skidförbundet
Tryckta källor
1937 i Sverige
Längdskidåkningssäsongen 1936/1937
Sportevenemang i Örnsköldsvik
1931 |
286487 | https://da.wikipedia.org/wiki/Mark%20Dragunski | Mark Dragunski | Mark Dragunski (født 22. december 1970 i Recklinghausen) er en tysk tidligere håndboldspiller, der senest spillede for den tyske Bundesligaklub Tusem Essen.
Klubhold
Eintracht Hagen
TUSEM Essen (1993–1997)
TuS Nettelstedt-Lübbecke (1997–1998)
TUSEM Essen (1998–2002)
SG Flensburg-Handewitt (2002–2003)
VfL Gummersbach (2003–2005)
TUSEM Essen (2005–2009)
Landshold
Dragunski debuterede på det tyske landshold i 1994, og har i sin karriere spillet mere end 100 landskampe og scoret over 150 mål. Han var blandt andet med til at vinde EM-guld i 2004. og OL-sølv samme år.
Eksterne henvisninger
Håndboldspillere fra Tyskland
Håndboldspillere fra SG Flensburg-Handewitt
Håndboldspillere fra VfL Gummersbach
Håndboldspillere fra TUSEM Essen
Personer fra Recklinghausen |
31932 | https://is.wikipedia.org/wiki/Emped%C3%B3kles | Empedókles | Empedókles (gríska: Εμπεδοκλής, um 490 – um 430 f.Kr.) var forngrískur heimspekingur frá borginni Agrigentum, á Sikiley.
Empedókles taldi að allt væri úr fjórum rótum, vatni, eldi, lofti og jörð og stjórnaðist af tveimur andstæðum öflum, ást og hatri sem væru sameinandi og sundrandi öfl.
Lítið er varðveitt af ritum Empedóklesar og vitneskja okkar um heimspeki hans er að verulegu leyti komin úr ritum yngri höfunda.
Forngrískir heimspekingar
Forverar Sókratesar
Fjölhyggja |
109384 | https://is.wikipedia.org/wiki/Snikkari | Snikkari | Snikkari er gamalt starfheiti smiða sem vinnur með tré og önnur efni. Hann vinnur oftast á verkstæði og síður á byggingarsvæðum.
Snikkarar vinna oft við samsetningu á hurðum gluggum og öðrum innréttingum. Starfið og starfsheitið er ekki lögverndað. Iðnnám á síðustu 50 árum hefur þróast þannig að útskrifaðir sveinar úr húsasmíði, húsgagnasmíði og bólstrun hafa tekið yfir starf snikkara.
Smíði |
8651934 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Tavastehus%20kyrkliga%20samf%C3%A4llighet | Tavastehus kyrkliga samfällighet | Tavastehus kyrkliga samfällighet (finska: Hämeenlinnan seurakuntayhtymä) är en lokal förvaltningsenhet inom Evangelisk-lutherska kyrkan i Finland. Samfälligheten grundades år 2009. Tavastehus kyrkliga samfällighet ligger i Egentliga Tavastland och till samfälligheten hör Tavastehus-Vånå församling, Hauho församling, Kalvola församling och Lampis församling.
Samfälligheten hör till Tammerfors stift. År 2019 hade alla församlingar i Tavastehus kyrkliga samfällighet tillsammans 48 899 medlemmar vilket motsvarade 72,3 procent av befolkningen i området.
Kyrkor och lokaler
Tavastehus kyrkliga samfällighet har åtta kyrkor, åtta kapell och åtta församlingshus. Dessutom har samfälligheten flera klubblokaler, två prästgårdar och tre lägergårdar. Kaunisniemi, Loimalahti och Syöksynsuu lägergårdar används av församlingar och lokala scoutkårer.
Kyrkor
Källor
Tavastehus
Kalvola
Kyrkliga samfälligheter inom Evangelisk-lutherska kyrkan i Finland |
2022150 | https://no.wikipedia.org/wiki/Kadoma%20%28Osaka%29 | Kadoma (Osaka) | Kadoma er en japansk by som ligger i prefekturet Osaka.
Den har innbyggere () og dekker et areal på .
Referanser
Eksterne lenker
Byer på Honshu |
179533 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Hefei | Hefei | Hefei (hanzi 合肥; pinyin Héféi) er eit kinesisk byprefektur som er provinshovudstad i Anhui i det sentrale, austlege Kina. Byprefekturet har eit areal på 7 266 km2, folketalet vart i 2009 berekna til 4 914 300. Innanfor bygrensene budde i 2007 1 983 930 menneske.
Byprefekturet Hefei omfattar fire distrikt (区 qū) og tre fylke (县 xiàn).
Historie
Namnet Hefei er frå då Han-dynastiet organiserte området som fylke på 100-talet f.Kr. Frå 200-talet til 500-talet e.Kr. var det eit viktig grenseområde som dei nordkinesiske og sørkinesiske rika ofte kjempa om makt over. Under Tre rike-tida stod til saman fem slag om byen. I det største skal generalen Zhang Liao frå kongeriket Wei med 800 kavaleristar ha sigra over ein Wu-hær på 200 000 mann.
Under Sui-dynastiet (581–618) og Tang-dynastiet (618–907) var byen sete for prefekturet Lu, og var kjent under det namnet fram til 1400-talet. Under Ming- og Qingdynastia heitte byen Luzhou (庐州).
Byen var ei kort tid, 1853-62, provinshovudstad for Anhui. Han skifta namn til 'Hefei fylke' i 1912. Etter den andre sino-japanske krig vart Hefei i 1949 atter hovudstad for Anhui.
Tianjin-Pukou-jarnbana, med linje eit godt stykke aust for Hefei, stod ferdig i 1912. Hefei tapte då i høve byen Bengbu, som fekk mykje den rolla Hefei tidlegare hadde. Åra 1932–36 bygde eit kinesisk selskap ei jarnbane som knytte Hefei til Yuxikou og Wuhu. Jarnbana var primært bygd for å kunne utvikle dei rike kolressursane nord i Anhui. Næringslivet i Hefei drog nytte av jarnbana då det fekk avsetning for varene sine i i storbyar som Wuhu og Nanjing. Til dess var Hefei ein administrasjons- og regional marknadsby for det fruktbare landbruksområdet særleg sør for byen. Det vart handla med kveite, bønner, bomull og hamp, klede, lêrvarer, bambusprodukt og jarnvarer.
Frå eit folketal på rundt 30 000 midt i 1930-åra voks byen til meir enn det tidoble i løpet av dei neste tjue åra. Då Hefei vart provinshovudstad etter Anqing i 1949, vart den administrative rolla utvida. Veksten kom likevel særleg gjennom industriutvikling. Hefei fekk bomullsindustri, kolkraftverk, maskinindustri, aluminiumsverk, og kjemisk industri. Fleire universitet vart grunnlagt i byen.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Hefei» frå , den 31. mars 2011.
Byar i Anhui |
849732 | https://da.wikipedia.org/wiki/Nikola%20Gruevski | Nikola Gruevski | Nikola Gruevski ( ; født 31. august 1970 i Skopje) er en makedonsk økonom og politiker. Han var premierminister for Makedonien fra 28. juli 2006 til 18. januar 2016. Gruevski repræsenter partiet Den Indre Makedonske Revolutionære Organisation-Det Demokratiske Parti for Makedonsk National Enhed (VMRO-DPMNE), og har været partiets leder siden maj 2003.
Fra 1998 til 1999 var Gruevski minister uden portefølje og handelsminister efterfulgt af en længere periode som finansminister fra december 1999 til september 2002. Fra september 2002 til august 2006 var Gruevski medlem af nationalforsamlingen. Han har også repræsenteret Makedonien i Verdensbanken og i Den europæiske bank for genopbygning og udvikling.
Gruevski har sin uddannelse fra St. Klement af Ohrid Universitetet i Bitola og London Securities Institute.
Eksterne henvisninger
The President of the Government of Republic of Macedonia, Nikola Gruevski, M.A. biografi fra regeringens hjemmeside
Politikere fra Nordmakedonien
Personer fra Skopje |
2220471 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Gnaphosa%20kamurai | Gnaphosa kamurai | Gnaphosa kamurai är en spindelart som beskrevs av Ovtsharenko, Platnick och Song 1992. Gnaphosa kamurai ingår i släktet Gnaphosa och familjen plattbuksspindlar. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Externa länkar
Plattbuksspindlar
kamurai |
284632 | https://nn.wikipedia.org/wiki/The%20Frank%20Zappa%20AAAFNRAA%20Birthday%20Bundle%20%282006%29 | The Frank Zappa AAAFNRAA Birthday Bundle (2006) | The Frank Zappa AAAFNRAA Birthday Bundle var ei samling gjort tilgjengeleg på iTunes for digital nedlasting den 15. desember 2006. Samlinga består av fem spor som ikkje tidlegare var gjeven ut av Frank Zappa og seks spor med Zappa-familien. (AAAFNRAA står for «Anything Anytime Anywhere for No Reason At All», som var mottoet til Zappa.)
Innhald
Tryin' to Grow a Chin (Live '76) av Frank Zappa (4:50) - Sydney, Australia 1-20-76
Dead Girls of London (Live '79) av Frank Zappa (2:22) - Odeon Hammersmith, London 2-79
Tekst av Frank Zappa/musikk av L. Shankar.
You Are What You Is (Live '80) (4:14) av Frank Zappa - 12-11-80, Santa Monica Civic Auditorium
Bamboozled by Love (Live '88) (5:41) av Frank Zappa - 5-8-88, Wien, Austerrike
Fine Girl (Remix) (3:33) av Frank Zappa - 8-20-86 UMRK Remix av FZ med Bob Stone
Girlie Woman av Diva Zappa (2:31)
Tekst av Diva & Dweezil Zappa/Musikk av Dweezil Zappa.
When the Ball Drops av Diva Zappa (3:53)
Tekst av Diva Zappa/Musikk av Diva & Dweezil Zappa.
Bring It Back av Ahmet Zappa (5:21)
Av Ahmet Zappa & Jason Nesmith.
Feel How I Need You av Ahmet Zappa (2:54)
Co-skriven av Ahmet Zappa & Jason Nesmith.
Rhythmatist av Dweezil Zappa (4:13)
Everyone is Going Mad av Moon Zappa & Jellybird (4:07)
Skriven av Paul Doucette & Moon Zappa.
Kjelder
<div class="references-small">
Denne artikkelen bygger på «The Frank Zappa AAAFNRAA Birthday Bundle (2006)» frå , den 25. august 2014.
Bakgrunnsstoff
Official Zappa website - album info
Album page at the iTunes Store
Dweezil Zappa-album
ITunes-utgjevingar
Frank Zappa-samlealbum
Samlealbum frå 2006
Zappa Records-album |
30787 | https://is.wikipedia.org/wiki/Nor%C3%B0ur-K%C3%BDpur | Norður-Kýpur | Norður-Kýpur (tyrkneska: Kuzey Kıbrıs eða Kuzey Kıbrıs Türk Cumhuriyeti), formlega Tyrkneska lýðveldið á Norður-Kýpur, er de facto ríki á norðausturhluta eyjunnar Kýpur í Miðjarðarhafi. Stofnun þess var lýst yfir 1983, níu árum eftir valdarán gríska hersins á eyjunni og innrás Tyrkja í norðurhluta hennar. Lýðveldið nýtur einungis viðurkenningar Tyrklands á alþjóðavettvangi en öll önnur ríki sem og Sameinuðu þjóðirnar viðurkenna einungis Lýðveldið Kýpur á suðurhlutanum og líta svo á að það ráði (lögformlega) yfir allri eyjunni. Formlega séð er eyjan öll hluti Evrópusambandsins en norðurhlutinn er undanþeginn lögum sambandsins þangað til sátt næst í deilunni.
Norður-Kýpur nær frá Karpassskaga í austri að Morfúflóa og Kormakitishöfða. Vestasti hluti þess er útlendan Kokkina. Varnarbelti undir stjórn Sameinuðu þjóðanna skilur Norður-Kýpur frá Kýpur og klýfur borgina Nikósíu (sem er höfuðborg beggja hluta) í tvennt.
Innrás Tyrkja á Kýpur var gerð í kjölfar valdaráns kýpverska þjóðvarðarins með stuðningi grísku herforingjastjórnarinnar með það markmið að innlima Kýpur í Grikkland. Innrásin leiddi til skiptingar eyjarinnar og fjöldaflótta grískumælandi Kýpverja frá norðurhlutanum og tyrkneskumælandi Kýpverja frá suðurhlutanum. Stjórnin í norðurhlutanum lýsti einhliða yfir sjálfstæði árið 1983. Norður-Kýpur er mjög háð Tyrklandi um pólitískan, efnahagslegan og hernaðarlegan stuðning. Allar tilraunir til að leysa Kýpurdeiluna hafa hingað til reynst árangurslausar. Tyrklandsher hefur stórt lið á Norður-Kýpur með samþykki stjórnarinnar þar. Stjórn Kýpur, Evrópusambandið og stærstur hluti alþjóðasamfélagsins, lítur formlega á það sem ólöglegt innrásarlið.
Stjórnkerfi Norður-Kýpur er forsetaþingræði með blandaðan menningararf og efnahagslíf þar sem þjónustugeirinn er ríkjandi. Hagvöxtur hefur verið í landinu eftir aldamótin 2000, en efnahagsþvinganir og hafnbönn hamla honum. Opinbert tungumál er tyrkneska og kýpurtyrkneska er sú mállýska sem flestir tala. Mikill meirihluti íbúa eru súnnítar, en afstaða til trúarinnar er að mestu hófsöm og samfélagslegar áherslur veraldlegar. Norður-Kýpur er áheyrnarríki í Efnahagssamvinnustofnuninni og Samtökum um íslamska samvinnu sem „samfélag Kýpur-Tyrkja“.
Landfræði
Norður-Kýpur er 3.355 km2 að stærð, eða um þriðjungur eyjunnar. Strönd Tyrklands er 75 km norðan við Norður-Kýpur og strönd Sýrlands 97 km í austur. Norður-Kýpur er milli 34. og 36. breiddargráðu norður og 32. og 35. lengdargráðu austur.
Tveir flóar skerast inn í strönd Norður-Kýpur: Morfúflói og Famagústaflói. Þar eru líka fjórir höfðar: Apostolos Andreas-höfði, Kormakitishöfði, Zeytin-höfði og Kasahöfði. Apostolos Andreas-höfði er endinn á Karpasskaga. Kýreníufjöll eru mjór fjallgarður á norðurströndinni. Þar er hæsti tindur Norður-Kýpur, Selvilifjall, 1.024 metrar á hæð. Sléttan Mesaoria sem nær frá Güzelyurt-umdæmi að austurströndinni er annar einkennandi landslagsþáttur. Austurhluti sléttunnar er þurrt ræktarland þar sem ræktað er hveiti og bygg. Þessi hluti er því grænn á veturna og vorin en verður gulbrúnn á sumrin.
56,7% af landi Norður-Kýpur er ræktanlegt land.
Stjórnmál
Stjórnkerfið á Norður-Kýpur er fulltrúalýðræði með fjölflokkakerfi og forsetaþingræði þar sem forsetinn er þjóðhöfðingi og forsætisráðherra er stjórnarleiðtogi. Ríkisstjórnin fer með framkvæmdavaldið en Þing Norður-Kýpur fer með löggjafarvaldið. Dómskerfið er sjálfstætt og fer með dómsvaldið.
Forsetinn er kosinn til fimm ára í senn. Núverandi forseti er Ersin Tatar. Þingmenn eru 50 talsins kosnir í sex kjördæmum með hlutfallskosningu. Í síðustu kosningum árið 2018 hlaut Einingarflokkur þjóðarinnar meirihluta þingsæta. Núverandi ríkisstjórn er samsteypustjórn Einingarflokksins og miðjuflokksins Alþýðuflokksins.
Vegna þess hve landið er háð stuðningi frá Tyrklandi hefur stjórn Tyrklands mikil áhrif á stjórnmál á Norður-Kýpur. Vegna þessa hafa sumir gengið svo langt að segja að Norður-Kýpur sé leppríki Tyrklands. Aðrir benda á deilur milli ríkisstjórna landanna sem gefa til kynna að ekki sé rétt að kalla Norður-Kýpur „leppríki“.
Stjórnsýslueiningar
Norður-Kýpur skiptist í sex umdæmi: Lefkoşa, Gazimağusa, Girne, Güzelyurt, İskele og Lefke. Umdæmin skiptast svo í 28 undirumdæmi. Lefke var stofnað árið 2016 með því að kljúfa það frá Güzelyurt.
Lefkoşa
Girne
İskele
Güzelyurt
Lefke
Gazimağusa
Tilvísanir
Tenglar
Zypern Times
Óviðurkennd ríki
Kýpur
Asíuríki
Evrópuríki
Eyríki
Miðjarðarhafslönd
Tyrkland |
4012450 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Bonannia%20nudicaulis | Bonannia nudicaulis | Bonannia nudicaulis är en flockblommig växtart som först beskrevs av Spreng., och fick sitt nu gällande namn av Harold William Rickett och Stafleu. Bonannia nudicaulis ingår i släktet Bonannia och familjen flockblommiga växter. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Flockblommiga växter
nudicaulis |
681824 | https://da.wikipedia.org/wiki/Wechsel%20%28bjerg%29 | Wechsel (bjerg) | Wechsel er et bjergområde i Alperne på grænsen mellem de østrigske delstater Steiermark og Niederösterreich. De er Østalpernes østligste bjergkæde.
Wechsels højeste bjergtop er Hochwechsel (1.743 m.o.h.). Nordvest herfor ligger Umschußriegel (1.720 m.o.h.) og Schoberlriegel (1.704 m.o.h.) og øst for ligger Niederwechsel (1.669 m.o.h.). I Wechsel uspringer Pitten-flodens kilder.
Over Wechselpasset går en pasvej, som var den vigtigste forbindelse mellem Østrigs to største byer Wien og Graz inden Süd Autobahn (motorvej A2) blev bygget i 1980'erne. Den gamle landevej er i dag en turist- og panoramavej på grund af de storslåede udsigter fra vejen.
Kildehenvisninger
Eksterne henvisninger
Bjerge i Alperne
Bjerge i Østrig
Bjergpas i Østrig |
398472 | https://nn.wikipedia.org/wiki/A%20Steady%20Drip%2C%20Drip%2C%20Drip | A Steady Drip, Drip, Drip | A Steady Drip, Drip, Drip er det 24. studioalbumet til den amerikanske rockegruppa Sparks. Det vart spelt inn i pausar mellom filprosjejkta til Sparks, og er spelt som eit fullt rockeband i ei rekkje musikalske stilar. Albumet vart generelt kritikarrost for både tekstane og musikken..
Albumet kom ut digitalt 15. mai 2020 på BMG Rights Management og gjekk inn på den britiske iTunes-lista på åttandeplassen. Det gjekk òg inn på lista i USA, Tyskland, Frankrike og Canada - og nådde 13. plassen på den britiske Official Album Downloads Chart Top 100.
Den fysiske utgjevinga av albumet vart utsett på grunn av covid-19-pandemien og kom først 3. juli 2020. Det kom samstundeds med YouTube-premieren på ein musikkvideo av Cyriak Harris for songen «The Existential Threat», og den fysiske utgjevinga av A Steady Drip, Drip, Drip gjekk inn på sjuandeplassen på den britiske albumlista. Det vart den andre topp 10-plasseringa deira på rad og den fjerde totalt. Albumet gjekk òg inn på Billboard 200-lista i USA for første gongen sidan In Outer Space i 1983.
Bakgrunn
Etter Hippopotamus i 2017 la Sparks ut på turné, og fortsette arbeidet som manusforfattarar og komponistar for den komande musikalen Annette med Adam Driver og deltok i ein dokumentarfilm om karrieren sin regissert av Edgar Wright.
Mellom desse prosjekta var det tid til å skrive og spele inn A Steady Drip, Drip, Drip. Ron Mael sa i eit intervju: «Me hadde arbeidd så lenge på filmen Annette og det var ei tid då det var rolegare medan dei ordna forskjellige saker kring forretningssida av filmen. I staden for å berre sitje og vente, ønskte me å gå attende og spele inn individuelle songar. Materialet kom ganske lett denne gongen.»
Stil
Som Hippopotamus, studioalbumet som kom før dette, er A Steady Drip, Drip, Drip spelt inn som eit rockeband. Randall Roberts skildra det i Los Angeles Times som «moderne, elektronisk-driven kunst-pop», og reflekterer den tradisjonelle stilmessige variasjonen til Sparks med «pop, rock, New Wave, synth-pop, disco, dance, electro, orkestermusikk, opera» med Russell Mael sin fleirspora vokal, akkompagnert av rocka gitarar og trommer.
Russell Mael sa i The Quietus: «A Steady Drip, Drip, Drip er ein god introduksjon til Sparks [...] det er eit av dei albuma som er over heile kartet lydmessig og tekstmessig er det verkeleg òg kompromisslaust. Det er ikkje skremmande på nokon måte.» Albumet vart kjent for sine mange førekomstar av ordet «fuck», noko som er noko uvanleg i katalogen til Sparks - Los Angeles Times siterte Ron Mael og sa: «Vi heldt ut i 23 album».
Tekstmessig blir innhaldet i songane skildra av David Cheal i Financial Times som «morosam, smart, bua, skeivt, tørt, vittig, smart, rart, og til tider faktisk ganske rørande». Louder Than War-skribenten Tim Cooper samanlikna skrivinga til Ron Mael med den til Cole Porter eller Ivor Novello, «bruker vett i form av ordspel og metaforar, men likevel er emnet og uroa hans alltid moderne; aldri meir enn på 'iPhone', ein song viss refreng er noko me alle kan føla med: 'Legg frå deg den jævla iPhonen din og høyr på meg.'»
Avslutningssporet til albumet «Please Don't Fuck Up My World» vart av Heather Phares i AllMusic skildra som ei «gripande økologisk bøn» som «klarer å bruka eit barnekor til ein ikkje-motbydeleg effekt», er òg uvanleg i musikken til Sparks for å ha ein openlyst politisk bodskap. Ei rekke andre songtekstar, med frasar som «All interaction's now suspended» og «Threat outside, let me hide, just until the danger passes, then I'll go outside ... the Existential Threat is at your patio door and do not let it in», vart spelt inn før utbrotet av COVID-19-pandemien, og verka uhyggeleg føreseiande i ettertid.
Utgjeving
Opphavleg var albumet planlagt utgjeve 15. mai 2020, men berre den digitale versjonen av albumet kom ut på den datoen, medan dei fysiske formata (vinyl, CD, farga vinyl) vart forseinka til 3. juli 2020, på grunn av COVID-19-pandemien. Interessant nok krev vinylutgåva at lyttaren speler plata med 45 RPM sjølv om albumet er ei 12" dobbelplate. Samtidig med den fysiske utgivinga av albumet, hadde ein offisiell musikkvideo for songen «The Existential Threat» premiere på YouTube med animasjon laga av den engelske frilansanimatoren og komponisten Cyriak Harris.
Mottaking
A Steady Drip, Drip, Drip har ein poengsum på 82 av 100 på nettstaden Metacritic, basert på 16 meldingar, noko som indikerer «universell heider». Mat Smith skreiv i magasinet Clash og karakteriserte det som «klassiske Spark-augneblinkar, fulle av komedie, smarte ordspel, behendige utforskingar av alle dei utalde problema i verda, med arrangement som høyrest like aktuelle og friske ut som ein doggvåt vårfryd.» Lyd- og musikkpublikasjon MusicnGear uttalte at albumet «mogleg godt kunne tenna fantasien du hadde som barn; og minne deg om den fulle uhemma fridommen som kan komma med kreativitet.»
Etter den digitale utgivinga kom albumet inn på den britiske iTunes-lista på åttandeplassen, og dessutan iTunes-listene i Frankrike, Canada, USA og Tyskland på høvesvis nummer 19, 32, 44 og 47. Ho kom inn på UK Official Album Downloads Chart Top 100 på nummer 13, og gjekk deretter inn på britisk topp 10 på sjuandeplassen då dei fysiske formata vart utgjevne i juli 2020, og gjentok dermed plasseringa til forgjengaren Hippopotamus. I tillegg gjekk albumet til topps på UK Official Independent Albums Chart.
Innhald
Medverkande
Russell Mael – vokal, lydteknikar, miksing
Ron Mael – klaverinstrument, programmering
Andre medverkande:
Steven Nistor – trommer
Evan Weiss – gitar
Eli Pearl – gitar
Patrick Kelly – bass
Ryan Parrish – saksofon
Alex Casnoff - ekstra klaverinstrument på «One for the Ages»
Coldwater Canyon Youth Choir - ekstra vokal på «Please Don't Fuck Up My World»
Salslister
Fotnotar
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «A Steady Drip, Drip, Drip» frå , den 2. mai 2022.
oppgav desse kjeldene:
Musikkalbum frå 2020
Sparks-album
Album spelte inn i heimestudio
BMG Rights Management-album |
717439 | https://no.wikipedia.org/wiki/Thomas%20Hill%20kullkraftverk | Thomas Hill kullkraftverk | Thomas Hill kullkraftverk er et kullkraftverk i Randolph County, delstaten Missouri i det sentrale USA. Det har en installert produksjonskapasitet på 1153 MW, fordelt på 3 ulike blokker/turbiner. Operatør er Associated Electric Cooperative.
Anlegget ble bygget ut i årene 1966–1982. Brenselkilden er sub-bitumenøst kull.
I 2006 hadde hele anlegget utslipp på 8 348 mill. tonn CO2.
Se også
Liste over verdens største kullkraftverk
Referanser
Eksterne lenker
Electric Generating Capacity 2008 – EIA, USAs energidepartement. Besøkt 4. juli 2010.
Beskrivelse av anleggene i delstaten med lenke til hvert kraftverk - SourceWatch. Besøkt 4. juli 2010.
IndustCards – «Coal-Fired Plants in Missouri».
Kullkraftverk i USA
Kraftverk i Missouri
Randolph County (Missouri) |
360314 | https://da.wikipedia.org/wiki/Alexander%20Juel%20Andersen | Alexander Juel Andersen | Alexander Juel Andersen (født 29. januar 1991 i Viborg) er en dansk fodboldspiller, der spiller i OB. Juel Andersen, der primært er forsvarsspiller, har tidligere spillet i Viborg FF, Randers FC, AC Horsens og AGF.
Han er lillebror til fodboldspilleren Lars Emil Juel Andersen.
Klubber
Viborg FF
Han begyndte at spille fodbold i Bruunshåb-Tapdrup Idrætsforening ved Viborg, og skiftede senere til Viborg FF hvor han i starten var tilknyttet klubbens talentafdeling i FK Viborg.
I december 2007 blev han den fjerdeyngste spiller, der har fået debut i Superligaen, da han blev indskiftet i en kamp mod Randers FC som 16-årig. I august 2008 forlængede Juel Andersen og Viborg FF deres aftale med 3 år, så kontrakten nu var gældende til sommeren 2011.
I løbet af sin Viborg-tid fik Juel Andersen masser af spilletid, og allerede som 18-årig var han stamspiller. I en periode var han endda udnævnt til at være klubbens anfører, muligvis den yngste nogensinde, da han blot var 19 år. Cheftræner Lars Søndergaard valgte dog midt i sæsonen 2010-2011, som var katastrofal for klubben, at give anførerbindet videre til en af klubbens mere erfarne spillere.
Han var i en periode til prøvetræning hos AS Monaco, dog uden at spille sig til nogen kontrakt.
24. januar 2011, et halvt år før Juel Andersens kontrakt udløb med Viborg, offentliggjorde spilleren, at han fra sommeren 2011 havde underskrevet en kontrakt med AC Horsens.
Kort tid før transfervinduets afslutning den 31. januar 2011 offentliggjorde Viborg FF og Randers FC, at Alexander Juel Andersen havde spillet sin sidste kamp for Viborg. I den resterende kontraktperiode inden skiftet til AC Horsens i juni 2011 blev Juel Andersen udlejet til Randers FC i Superligaen.
Randers FC
Alexander Juel Andersen tiltrådte 1. februar 2011 på en lejeaftale med Randers FC, gældende for foråret i Superligaen 2010-11.. Hans nåede dog ikke at spille en eneste kamp for Randers i Superligaen, da hans ophold i klubben blev spoleret af skader. Blandt andet skulle han opereres for brok, da han havde lyskeproblemer.
Lejeaftalen med Randers FC betød, at kronjyderne sendte Ricki Olsen den anden vej i et halvt år.
AC Horsens
AC Horsens og Alexander Juel Andersen underskrev 24. januar 2011 en kontrakt gældende fra sommeren 2011 og 4 år frem, til sommeren 2015. Han kom til klubben som udviklingsspiller, men hans udvikling på højre back-positionen gjorde at han blev fast mand på AC Horsens' bedste mandskab. Da klubben rykkede ned fra Superligaen i sommeren 2013, valgte han er rykke videre til AGF, hvor han kunne spille videre i Superligaen. Alexander Juel Andersen spillede 67 kampe og scorede syv mål for Horsens, heraf 58 ligakampe samt fem ligamål.
AGF
Den 11. juli 2013 solgte netop nedrykkede AC Horsens Juel Andersen til AGF på en fire-årig kontrakt. Han fik sin debut mod FC Midtjylland, hvor AGF tabte 0-2. I AGF begyndte han som højre back, men han har flere gange spillet den ene af de to centrale forsvarspladser.
De tre første sæsoner fik han megen spilletid på førsteholdet, men det sidste år af kontrakten spillede Juel Andersen næsten ikke på AGF's førstehold, og han fik ikke sin kontrakt forlænget i sommeren 2018. Han nåede i alt at spille 100 superligakampe for klubben og scorede syv mål.
Vendsyssel FF
Den nyoprykkede superligaklub Vendsyssel FF skrev i juni 2018 en toårig kontrakt med Alexander Juel Andersen. Han blev efter afslutningen af 2018/2019 sæsonen kåret som årets spiller i Vendsyssel FF.
Den 2. september 2019 blev han udlejet til OB for resten af året.
Landshold
Juel Andersen har optrådt 27 gange for forskellige ungdomslandshold.
Referencer
Eksterne henvisninger
SuperStats.dk: Alexander Juel Andersen
Personer fra Viborg
Fodboldspillere fra Danmark
Fodboldspillere fra Viborg FF
Fodboldspillere fra Randers FC
Fodboldspillere fra AC Horsens
Fodboldspillere fra AGF
Fodboldspillere fra Vendsyssel F.F.
Fodboldspillere fra Odense Boldklub
Studenter fra Viborg Katedralskole |
35686 | https://fo.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8lvi%20Vatnhamar | Sølvi Vatnhamar | Sølvi Vatnhamar (føddur 5. mai 1986 í Føroyum) er ein føroyskur fótbóltsleikari, sum í løtuni spælir fyri Víking og Føroyar. Hann er útbúgvin og starvast sum byggifrøðingur.
Lívsleið innan fótbólt
Sølvi vaks upp í fótbóltsfelagnum LÍF úr Leirvík. Tá ið LÍF og GÍ løgdu saman í 2008 til Víking, fór hann at spæla fyri Víking og hevur spælt har síðan. Hann búði niðri í Danmark í nøkur ár, meðan hann las og spældi ikki á høgum støði tá.
Altjóða fótbóltur
Hin 13. juni 2015 leikti hann sín 5. landsdyst á føroyska A-landsliðnum, sum var ímóti Grikkalandi á Tórsvølli. Í dystinum legði Sølvi upp til bæði málini, ið Hallur Hansson og Brandur Olsen skoraðu, við avleveringum úr høgru síðu innfyri.
Altjóða mál
Mál og úrslit hjá Føroyum vísast fyrst.
Heiður
2016 - Ársins leikari í føroyskum mansfótbólti.
Keldur
Føroyskir landsliðsleikarar
Føðingar í 1986
Víkinga leikarar |
278927 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ringsted%20Idr%C3%A6tsforening | Ringsted Idrætsforening | Ringsted Idrætsforening er en idrætsforening beliggende i Ringsted kommune stiftet 24. februar 1890 under navnet Ringsted Idrætsklub. I 1892 skiftede foreningen navn til Ringsted Sportsklub. Dette navn blev brugt frem til 1910, hvor det nuværende navn blev taget i brug ved sammenlægning af en række små foreninger i Ringsted. Foreningen har cirka 2150 medlemmer fordelt på 11 forskellige afdelinger: atletik, badminton, basketball, boksning, cricket, damefodbold, herrefodbold, gymnastik, volleyball og vægtløftning under navnet Ringsted Vægtløftning.
Atletik
Atletik afdelingen blev oprettet i 1910. Den har i dag sin hjemmebane på Ringsted Atletikstadion i Ringsted Sportcenter som fik kunstofbelægning i midten af 1980'erne. Klubben har haft en OL-deltager; Henrik Sørensen i 1920 og fire danske mestere; Svend Klint vandt klubbens første da han 1917 vandt 100 meter, Henrik Sørensen vandt 5000 meter 1921, Aage Christiansen vandt diskoskast 1932 og Jens Smedegaard vandt 100- og 200 meter 1975, han deltog samme år i JVM. Hanne Kjærsgård deltog i cross VM 1985.
Basketball
Ringsteds lokale basketball forening, Ringsted RATS Basketball, blev officielt etableret i juli 1995 og har i dag omtrent 100 medlemmer. Klubben har igennem tiden holdt til i Ringsted Sportscenter og hallen ved Vigersted Skole, men klubbens nuværende placering er dog i Bengerd Hallen.
RATS tilbyder hold i forskellige aldersgrupper for både piger og drenge.
På ungdomssiden hos drengene spilles der på højeste plan i Danmark - Mesterskabsrækken.
Gymnastik
Gymnastikafdeling blev oprettet i 1890 og har i dag ca 850 medlemmer. I Spring-rytme gymnastik har klubben altid har været med helt fremme, således har herreholdet i mere end ti år ligget i 1. division.
Herrefodbold
Herrefodbold afdelingen har cirka 400 medlemmer og det bedste hold er placeret i Sjællandsserien.
Efter i mange år, at have placeret i de lavere rangerede rækker, formåede Ringsted IF i 1989 at rykke op i 3. division. I 1991 var klubben ude i oprykningskampe om at rykke op i 1. division – dette mislykkedes dog, da man tabte over to kampe til Nr. Aaby. Det følgende år rykkede man ned i Danmarksserien, hvor man blev i 4 sæsoner indtil en stor nedtur begyndte. Denne nedtur stoppede først efter man rykkede ned i Serie 2 i 2003.
Efter at have sluttet på en 2. plads i Serie 1, skulle Ringsted IF ud i en kvalifikationskamp mod Gladsaxe Hero fra Sjællandsserien for at opnå oprykning.
Denne kamp blev spillet på neutral grund på Roskilde KFUM's baner. Kampen endte med en 3-1 sejr til Ringsted, efter forlænget spilletid. Og dermed var Ringsted IF igen at finde i Sjællandsserien. Siden er det gået stødt fremad, efter en 10 plads i sjællandsserien i 2009. I 2010 sluttede man som nr. 3 i Danmarksserien, dette betød at man skulle møde Tarup-Paarup IF i kampen om oprykning. Oprykningen kom i hus efter en 3-2 sejr på Ullerslev Stadion.
I den første sæson i Danmarksserien i mange år sluttede man på en ottende plads. Året efter tog holdet en spring op, og sluttede sæson på en 4 plads. I 2012 er man efter første halvdel af sæsonen på en 3 plads, kun to point efter nr. 1.
Ringsted IF's mest kendte spillere er Ulrich Vinzents (Malmö FF), Torben "Toast" Christiansen (tidl. Herfølge) og Jesper Christiansen (OB).
Udover disse spillere er der flere nuværende divisionsspillere, der tidligere har spillet for Ringsted.
Fodboldafdelingen, der blev stiftet 1. maj 1903, kunne fejre 100 års jubilæum i 2003, hvilket blev fejret med en kamp mod det daværende old-boys landshold, som bestod af bl.a. Brian Laudrup og Lars Høgh.
I 2006 formåede Ringsted IF at komme i 2. runde af pokalturneringen under DBU, hvor man undervejs slog Bjæverskov, Præstø, Albertslund IF, Avedøre og BK Viktoria ud, inden man mødte 1. divisionsholdet AB, som man tabte 3-0 til.
Efter at have sluttet på en 2. plads i Serie 1, skulle Ringsted IF ud i en kvalifikationskamp mod Gladsaxe Hero fra Sjællandsserien for at opnå oprykning.
Denne kamp blev spillet på neutral grund på Roskilde KFUM's baner. Kampen endte med en 3-1 sejr til Ringsted, efter forlænget spilletid. Og dermed er Ringsted IF igen at finde i Sjællandsserien.
Volleyball
Afdelingen har i 2022 ca 40 medlemmer, der spiller indendørs volley i Bengerd Hallen på Ringsted Gymnasium og i Ringstedhallerne, og beachvolley på banerne uden for Ringstedhallerne.
Afdelingen blev optaget i RIF den 11. marts 1970 efter den blev oprettet sidst i 60'erne af en flok lærere.
Den første tid deltog man i Københavnskredsens turnering inden Sjællands Volleyballkreds blev oprettet i 1972.
Vægtløftning
Ringsted Vægtløftning blev stiftet den 16. oktober 1968. Klubben har omkring 120 medlemmer.
Se også
:Kategori:Atleter fra Ringsted IF
Ekstern kilde/henvisning
Ringsted IF's officielle hjemmeside
Ringsted IF's herrefodbold afdelings officielle hjemmeside
Ringsted Volley
DAF i tal – Ringsted IF
Fodboldklubber under DBU Sjælland
Atletikklubber i Danmark
Idrætsforening
Etableret i 1890 |
555573 | https://da.wikipedia.org/wiki/Sj%C3%B8rup%20S%C3%B8 | Sjørup Sø | Sjørup Sø er en lille, knap 40 hektar stor sø i Ulstrup Sogn i det tidligere Års Herred i Himmerland; søen ligger i Vesthimmerlands Kommune ca. 10 km nordvest for Aars. Øst for søen ligger Øjesø Plantage, som rummer den lille fredede Øjesø; plantagen er udstykket til sommerhuse. Mod vest ligger den 31 meter høje Kodhøj, på hvis skråning der tidligere har ligget en kirke fra romansk tid der antages at have været et annex til Vitskøl Kloster; kirketomten er fredet som fortidsminde. Vest for Sjørup Sø er der anlagt en golfbane med tilhørende hytteområde. I nordenden er der et lavvandet rørskovsområde, og her er også udløbet til Herredsbæk, der via Bjørnsholm Å løber til Limfjorden.
I søen lever bl.a. gedder, aborrer, sandart, skaller, brasen og ål.
Eksterne kilder og henvisninger
Visitvesthimmerland.dk
Danmarks Søer, Søerne i Nordjyllands og Viborg Amter, af Thorkild Høy m.fl.
Søer i Vesthimmerlands Kommune |
155764 | https://is.wikipedia.org/wiki/Hoya%20onychoides | Hoya onychoides | Hoya onychoides er fjölær jurt í vaxblómaættkvísl. Henni var lýst af P.I. Forster, D.J. Liddle & I.M. Liddle. Útbreiðslan er í Nýju-Guíneu.
Tilvísanir
Viðbótarlesning
Anders Wennström und Katarina Stenman: The Genus Hoya – Species and Cultivation. 144 S., Botanova, Umeå 2008 ISBN 978-91-633-0477-4 (S. 105)
Þykkblöðungar
Pottaplöntur
Vaxblómaættkvísl |
4674360 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Micranthes%20mexicana | Micranthes mexicana | Micranthes mexicana är en stenbräckeväxtart som först beskrevs av Adolf Engler och Irmsch., och fick sitt nu gällande namn av Luc Brouillet och Gornall. Micranthes mexicana ingår i släktet rosettbräckor, och familjen stenbräckeväxter. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Rosettbräckor
mexicana |
691305 | https://da.wikipedia.org/wiki/Monumentalkunst | Monumentalkunst | Monumentalkunst er storstilet kunst, der er designet med den hensigt at sætte en iøjnefaldende et mærke. Monumentalkunst findes for det meste i det offentlige rum, som mindesmærker, bygninger og vægmalerier.
Monumentalmaleri er maleri af monumental art, i den store stil; specielt om store vægmalerier i modsætning til staffelimaleri.
I Norge var der en periode der var præget af monumentalmaleriet, som kaldes Freskoepoken, der gik fra 1918 til slutningen af 1950'erne. En af de ledende skikkelser var Axel Revold. I Danmark har vi også en tradition, den ser måske bare ikke så sammenhængende ud, fordi vi kategoriserer kunstværkerne som eksempelvis kalkmalerier, udsmykninger, gavlmalerier, reklamer og gadekunst.
De ældste danske eksempler på monumentalkunst er kalkmalerierne i kirker. Af udvendige udsmykninger i den store skala er der Jørgen Sonnes frise på Thorvaldsens Museum. Fra nyere tid er der Poul Gernes udvendige udsmykning af Palads Biografen fra 1989. Dertil kommer gavlmalerier som Hans Scherfigs mælkereklame fra 1962.
Eksempler på monumentalkunst
Note
Maleri
Kunst |
1041106 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ankogel | Ankogel | Ankogel (3.252 moh.) er et bjerg i Ankogelgruppen i den østlige del af bjergkæden Hohe Tauern- i Østrig. Det er det næsthøjeste bjerg i gruppen, kun Hochalmspitze er højere på 3.360 m.
Der går en svævebane fra Mallnitz op til 2.631 m på bjerget, hvilket gør Ankogel til en af de mest tilgængelige alpine toppe.
Referencer
Bjerge i Østrig
Bjerge i Alperne |
347028 | https://da.wikipedia.org/wiki/Heteronormativitet | Heteronormativitet | Heteronormativitet er en social norm og institutionaliseret antagelse, der går på, at alle mennesker i udgangspunktet er heteroseksuelle og at afvigelser herfra er unormale og tillærte. Derigennem marginaliseres alle ikke-heteroseksuelle livsformer. Heteronormativiteten indebærer samtidig, at alle mennesker falder ind under to fuldstændigt adskilte kategorier; mand og kvinde, at den eneste normale samlivsform er mellem to mennesker af modsat køn og at hvert køn har særlige naturgivne roller i tilværelsen.
Udtrykket kom frem i den offentlige debat i Danmark i 10'erne af især blandt 4.-bølge feminister.
De fleste kulturer er stadig baseret på den heteronormative antagelse.
Modsætningen, homonormativitet, ses primært i homomiljøet.
Begrebet heteronormativitet blev udviklet af Michael Warner i et af de første værker inden for queerteori.
Referencer
Sociologi
LGBT |
61855 | https://da.wikipedia.org/wiki/Mose-post | Mose-post | Mosepost (Rhododendron tomentosum), også skrevet Mose-Post, er en 50-100 cm høj busk med læderagtige blade. Blomsterne er hvide og de dufter stærkt. Planten bruges i surbundsbede og sumpbede i haver og parker. Som vildtvoksende i Danmark findes den kun et enkelt sted i Nordjylland. Den er fredet i Danmark. Mosepost er svagt giftig på grund af et terpenindhold.
Beskrivelse
Mosepost er en lille, stedsegrøn busk med en halvkugleformet vækst. Grenene er kraftige og oprette med korte, stive sidegrene. Knopperne er spredte, men med en tydelig tendens til at sidde samlet nær spidsen af skuddet. De er brune og ægformede.
Bladene er lancetformede med indrullet rand. Oversiden er rynket og mørkegrøn, mens undersiden er rustrød af hårbeklædningen. Bladene lugter af bonevoks (!). Blomstringen sker i maj og juni, og den består af endestillede halvskærme. De enkelte blomster er hvide, og de dufter stærkt. Planten sætter jævnligt frø, som spirer villigt på de rette voksesteder.
Rodnettet er meget fint og højtliggende. Planten er helt afhængig af at få etableret kontakt med de rette mycorrhiza-svampe.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,75 x 0,75 m (10 x 10 cm/år).
Udbredelse
Planten vokser i sure moser i arktiske og tempererede egne af Europa, Asien og Grønland. I tundraområderne i Chukotka, det nordøstlige Sibirien, Russisk Fjernøsten, vokser arten sammen med bl.a. engelskgræs, Anemone sibirica, arktisk alperose, Delphinium chamissonis (en art af ridderspore), dværgbirk, dværgfjeldarve, liden vintergrøn, mosetroldurt, Polemonium acutiflorum (en art af jakobsstige), Potentilla hyparctica (en art af potentil), rødlig norel, Saussurea tilesii (en art af fjeldskær), tuekæruld, tuelimurt og Rhododendrom aureum
I Danmark er den regnet som en kritisk truet på den danske rødliste.
Sorter
Rhododendron diversipilosum 'Milky Way'. Sorten har tætte, halvrunde hoveder med flødehvide blomster. Planten er hårdfør og trives i vedvarende fugtig, porøs og sur jord i fuld sol eller let skygge.
Kilder og henvisninger
Eksterne henvisninger
Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet
GRIN: Rhododendron tomentosum information from NPGS/GRIN på
Buske
Haveplanter
Surbundsplanter
Hvide blomster
Grønlands flora |
96738 | https://da.wikipedia.org/wiki/Perserkrigene | Perserkrigene | Perserkrigene er betegnelsen for de krige, som førtes mellem det persiske Rige og flere af de græske bystater fra 499 til 449 f.Kr.
Krigene
Baggrunden for krigene var uroen i de græske joniske kolonier i Lilleasien som hørte under Perserriget. Dels af kulturelle, dels af økonomiske grunde følte flere af disse byer sig trykket af den persiske overhøjhed og frygtede konkurrencen fra de fønikiske handelsbyer. Efter flere gnidninger brød et stort oprør ud blandt byerne i 499 f.Kr. som fik støtte fra Athen, mens de øvrige bystater holdt sig tilbage. Efter begyndende modgang lykkedes det perserne at få overtaget og 494 f.Kr. erobrede og afbrændte de oprørets hovedby Milet.
Athens støtte til de ioniske oprørere fik imidlertid perserkongen Dareios I til at vende sin interesse mod det egentlige Grækenland og dermed brød selve krigen ud. I første omgang synes kongen at have villet nøjes med en straffeekspedition mod athenerne. 490 f.Kr. sendtes en stor persisk hær ad søvejen mod Grækenland. Athen tog kampen op, trods ringe tilslutning fra nabobyerne (Sparta sendte en undsætningshær, som kom for sent), og i slaget ved Marathon nord for Athen besejrede athenerne samme år den talmæssigt overlegne persiske hær, der rømmede Grækenland. En løber blev sendt de 42 km fra Marathon til Athen med budskab om den uventede sejr. Dette blev baggrunden for det senere marathonløb. Et mislykket athensk fremstød til søs endte denne del af krigen.
Lokale oprør hæmmede persernes aktivitet i de næste år, og først i 480 f.Kr. kom krigen for alvor i gang. Denne gang synes hensigten at have været en ren persisk erobring af hele Grækenland for at gøre ende på grækernes støtte til kolonisterne i Lilleasien. Dareios’ søn Xerxes rykkede ind i Grækenland med en stor hær og understøttedes samtidig af sin flåde. Hovedbyerne Athen og Sparta tog kampen op, men fik kun lunken eller ingen tilslutning fra de øvrige bystater; Theben støttede endda perserne. I første omgang spærrede spartanerne under kong Leonidas passet ved Thermopylæ og sinkede dermed i lang tid persernes fremrykning, men omsider lykkedes det Xerxes ved forræderi at omgå forsvarerne, og spartanerne nedkæmpedes. Den persiske hær angreb derefter Attika, Athens magtområde. Athenerne, ledet af statsmanden Themistokles rømmede deres by, som blev indtaget og brændt af perserne, men i mellemtiden samlede athenerne og deres forbundsfæller flåden og lokkede den persiske hovedflåde i en fælde ved Salamis-havbugten, hvor de samme år tilføjede den et klart nederlag.
Nederlaget standsede ikke perserne, som stadig holdt store dele af Grækenland besat, men bremsede dem for en tid. Allerede 479 f.Kr. sattes et nyt fremstød i gang, Athen blev atter besat og brændt, men grækerne stillede en ny hær på benene og i hovedslaget ved Platææ samme år slog en spartansk-athensk hær fuldkommen persernes hovedstyrke. Da perserne samtidig led et stort nederlag til søs ved Mykale, betød det reelt afslutningen på deres fremstød. De rømmede Grækenland og overlod væsentligt det militære initiativ til fjenden. Grunden til dette var formentlig ikke kun de militære fiaskoer men også nye uroligheder i selve Perserriget, samt Xerxes’ stigende udenrigspolitiske passivitet.
Krigene fortsattes formelt i tredive år endnu, men uden virkelige hovedbegivenheder. Grækerne foretog en række angreb på de persiske kystbyer, og især kom Athen nu til at indtage en hovedrolle. Krigen betød udviklingen af Det Deliske Søforbund 478 f.Kr., hvor Athen snart fik en hovedrolle og samtidig øgedes rivaliseringen mellem athenere og spartanere. Det kom til indre stridigheder i bystaterne, hvor flere statsmænd med rette eller urette beskyldtes for at være bestukket af perserne. Efter Perikles’ magtovertagelse i Athen styrkedes søforbundet, men den Første Peloponnesiske Krig med Sparta hæmmede yderligere krigsførelsen mod perserne. I 448 f.Kr. sluttedes perserkrigen reelt med en våbenstilstand, hvorved perserne reelt gav afkald på overhøjheden over de ioniske byer og lovede at afholde sig fra flådefremstød i Ægæerhavet.
Krigenes betydning
I verdenshistorien står Perserkrigene som det første store militære opgør mellem europæiske og asiatiske magter. Ideologisk har de i Europa traditionelt været opfattet som en magtkamp mellem orientalsk despoti og tidligt europæisk demokrati. Denne opfattelse er siden blevet noget modificeret, idet man har påvist, at begge parter repræsenterede slavesamfund og begge byggede på indoeuropæisk kultur. Derimod kan de måske siges at betyde et ideologisk sammenstød mellem en stærk fyrstemagt og (for Athens vedkommende) en tidlig republikansk statsopfattelse.
Grækerne stod under krigen aldrig virkelig samlet, og kun Athen og Sparta førte krigen konsekvent. At de alligevel sejrede, skyldes formentlig til dels en bedre udviklet krigsteknik, hvor man kæmpede i tætsluttede enheder, mens perserne praktiserede krigsførelsen mand-mod-mand, dels den græske overlegenhed til søs. Desuden førtes krigen ikke vedholdende fra persisk side, bl.a. fordi de skiftende perserkonger havde andre problemer at tage sig af.
Afslutningen på krigen betød ikke enden på den persiske indflydelse i Grækenland. De følgende hundrede års stridigheder mellem grækerne gav tværtimod perserne store chancer for at spille bystaterne ud mod hinanden. Først Alexander den Stores erobring af Persien afsluttede endelig kampen.
Litteratur
Herodot: Herodots Historie. Ved Thure Hastrup og Leo Hjortsø. Bd. 2 (Bog V-IX). 2. udg. Kbh. 1997. (Græsk hovedkilde til krigen).
Peter P. Rohde: Den græske kulturs historie 3. Prometheus. Kbh. 1961, ny udg. 1979.
Eksterne henvisninger
Hellenistiske krige
Athen
Persien |
23857 | https://is.wikipedia.org/wiki/Gaullismi | Gaullismi | Gaullismi er hugtak sem er haft um þá stefnu að Frakkland eigi að vera frjálst og erlendu valdi óháð. Í innanríkismálum byggist gaullismi á íhaldssemi og í frönskum stjórnmálum teljast Gaullistar vera hægrimenn.
Stuðningsmenn Charles de Gaulle hafa verið kallaðir Gaullistar, og gætir áhrifa de Gaulle enn í Frakklandi þar sem tortryggni ríkir í garð Breta. Má nefna að fyrrverandi forseti Frakklands, Jacques Chirac, telst til Gaullista.
Nú til dags starfa Gaullistar innan Sambands Lýðræðissinna lýðveldisins (franska: Union des Démocrates pour la République). Það er hægriflokkur.
Frönsk stjórnmál
Stjórnmálastefnur |
98919 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Tajo | Tajo | Tajo (spansk) eller Tejo (portugisisk, latinsk Tagus, gresk Tàghos) er den lengste elva på Den iberiske halvøya. Ho har ei lengd på 1038 km, der 716 er i Spania, 47 km dannar grensa mellom Spania og Portugal og dei gjenverande 275 km er i Portugal, der ho munnar ut i Atlanterhavet ved Lisboa. Ho drenerer eit område på 80 100 km² (det nest største nedslagsfeltet på Den iberiske halvøya etter Douro). Ho renn gjennom tronge dalar det meste av lengda si, men etter Almourol renn ho ut i ein langt breiare dal som er utsett for flaum. I dag regulerer Alcantarademningen store delar av elva.
Kjelda til Tajo ligg i Fuente de García i Albarracínfjella. Alle dei store sideelvane hennar kjem frå høgre (nord). Dei største byane langs Tajo er Aranjuez, Toledo og Talavera de la Reina i Spania, og Abrantes, Santarém, Almada og Lisboa i Portugal.
Elvefaret
Den første viktigare landsbyen langs Tajo er Sacedón. Nedanfor Aranjuez mottar ho dei to elvane Henares og Tajuña. Nedanfor Toledo tar ho imot Gundarram. Før Talavera de la Reina renn Alberche ut i Tajo. Ved Valdeverdeja ligg starten av det lange øvre reservoaret, kalla Embalse de Valdecañas, og lenger nede det nedre reservoaret Embalse de Alcántara. Her munnar Tiétar ut i det øvre reservoaret og Alagón ut i det nedre.
Etter at Tajo renn i Portugal renn ho forbi Vila Velha de Ródão, Abrantes, Constância, Entroncamento, Santarém og Vila Franca de Xira ved starten på eit langt og smalt estuar. Her finn ein den største brua over elva, Vasco da Gama-brua (i Lisboa) med ei lengd på totalt 17,2 km. Dette er òg den lengste brua i Europa. Peppervraket er namnet på eit skipsvrak som låg ved og vart grave ut ved munningen av Tajo mellom 1996 og 2001.
Dei portugisiske regionane Alentejo og Ribatejo har fått namna sine frå elva. Alentejo kjem av Além-Tejo («bortanfor Tejo») og Ribatejo kjem frå Arriba-Tejo («ved breidda av Tejo»).
Galleri
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Tagus» frå , den 25. juni 2008.
Elvar i Spania
Elvar i Portugal
Lisboa |
1417048 | https://no.wikipedia.org/wiki/Jinamitra | Jinamitra | Jinamitra var en indisk pandita som reiste til Samye i det tibetanske imperium for å delta i oversettelser, i regjeringstiden til Trisong Detsen i det sjette århundre e.Kr. Sammen med Jnanagarbha og Devacandra foretok han en oversttelse av Mahāyāna mahāparanirvāna sūtraen fra sanskrit til tibetansk, og var en berømt oversetter.
Referanser
Buddhisme i Tibet |