Datasets:

jealk

/

scandi-wiki-combined

like 0

150612

https://da.wikipedia.org/wiki/Expressen

Expressen

Expressen er en svensk avis, der udkommer om aftenen og beskriver sig selv som "liberal". Avisen havde et gennemsnitligt oplag på 363.000 i 2004 og angav at læses af 1.221.714 hver dag. Konkurrenten Aftonbladet har i øjeblikket en lidt større læserskare. Avis ejes af Bonnier-koncernen som også ejer f.eks. Dagens Nyheter og Sydsvenska Dagbladet. Det første nummer udkom den 16. november 1944 som følge af tanker af Albert Bonnier Jr og Carl-Adam Nycop. Det var i Expressen i 1976 at Astrid Lindgren publicerede sin fortælling Pomperipossa i Monismanien om den svenske stats store beskatning af hende, og i 2006 fik en af Expressens journalister Christian Holmén et tip som førte til fundet af en magnumrevolver der havde betydning i forbindelse med opklaringen af Palmemordet. Eksterne henvisninger expressen.se – Avisens hjemmeside. Frågor och svar om Expressen Aviser fra Sverige Etableret i 1944 Bonnier

290545

https://da.wikipedia.org/wiki/Theodore%20Roosevelt%2C%20Jr.

Theodore Roosevelt, Jr.

Theodore Roosevelt, Jr. (født 13. november 1887, død 12. juli 1944) var en amerikansk politiker og forretningsmand. Han var den ældste søn af Theodore Roosevelt. Liv Roosevelt var den tabende guvernørkandidat i New York (1924), guvernør over Puerto Rico (1929-32) og generalguvernør på Filippinerne (1932-33). Efter at hans fætter Franklin D. Roosevelt blev præsident, trak Theodore sig tilbage fra politik – han var republikaner og Franklin var demokrat – og blev forretningsmand, blandt andet hos American Express og Doubleday. I 2. verdenskrig var han var den første amerikanske general på stranden på D-Dag. Han døde af et hjerteanfald kort derefter og blev posthumt tildelt den amerikanske Medal of Honor. Andet I filmen Den Længste Dag spilles brigadegeneral Roosevelt af Henry Fonda. Eksterne henvisninger Politikere fra USA Filippinernes politik Guvernører fra USA Puerto Rico Puerto Ricos guvernører Amerikanere i 2. verdenskrig

831417

https://da.wikipedia.org/wiki/Uden%20titel%20%28sort/hvid%29%20Line%20light%20og%20Colourful

Uden titel (sort/hvid) Line light og Colourful

Uden titel (sort/hvid) Line light og Colourful er en film instrueret af Trine Rytter Andersen. Handling Alle videoerne er produceret for at undersøge nogle muligheder for at arbejde med lys inden for videomediet, mediets eget lys, så at sige. Kameraet er udeladt i stedet er der optaget direkte fra mixerpulten. Med helt enkle greb og konsekvent teknik-ned... Referencer Eksterne henvisninger Danske film fra 1999 Film fra Danmark (administrationskategori) Eksperimentalfilm fra Danmark

136161

https://nn.wikipedia.org/wiki/Super%20Mario%20Galaxy%202

Super Mario Galaxy 2

er eit 3D-plattformspel utvikla av Nintendo EAD Tokyo og publisert av Nintendo på Wii som ein oppfølgjar til Super Mario Galaxy. Det vart annonsert første gong under E3-messa 2009, og vart gjeve ut i Japan og Nord-Amerika mai 2010 og i Europa månaden etter. I likskap med føregangaren finn Super Mario Galaxy 2 stad ute i det ytre rommet, der nivåa er galaksar som inneheld små planetar og verder. Medan spelforma er den same som i Super Mario Galaxy tilfører oppfølgjaren nye oppgraderingar og utfordringar. Handling I likskap med Super Mario Galaxy opnar spelet med at Mario vert invitert av prinsesse Peach til ein stjernefestival, ei høgtid der stjernebitar fell ned frå himmelen over Sopperiket. På vegen til slottet finn Mario ein luma på bakken, som straks sprett opp og gjev han evna til å spinne. Kort etter dukkar Bowser opp i kjempestorleik, og går laus på Sopperiket. Etter å ha bortført prinsessa reiser Bowser ut i det ytre rommet for å lage seg ein hær i sentrum av universet nok ein gong. Mario vert sendt etter fienden med hjelp frå lumaer og får snart kontroll over eit romskip. Romskipet har same form som hovudet til Mario og vert kalla romskip-Mario (eng. Spaceship Mario). Det vart laga av ein kraftig, lilla luma (eng. namn Lubba) og får energien sin frå kraftstjerner (eng. Power Stars). Mario reiser til ulike galaksar for å finne kraftstjerner som gjer at romskipet kan reise vidare i verdsrommet, og på vegen møter han Yoshi og ei rekkje andre figurar. Etter å ha samla nok kraftstjerner når romskip-Mario hovudkvarteret til Bowser, som syg til seg energi frå noko som ser ut til å vere ein komet. Mario infiltrerer borga og nedkjempar Bowser. Etter oppgjeret landar Mario på ein liten planet dekt av blomstrar og prinsesse Peach, som rir grandstjerna (eng. Grand Star), kjem ned til Mario og takkar han. Saman reiser dei tilbake til romskip-Mario der alle passasjerane ser på kometen som Bowser saug energi frå. Kometen endrar seg plutseleg til kometobservatoriet frå Super Mario Galaxy, og Rosalina takkar Mario for å ha passa på lumaen som han fann i starten av spelet. Lumaen returnerer til observatoriet, og tek hatten til Mario med seg i farten, før det forandrar seg til ein komet att og reiser vekk. Til slutt returnerer Mario og kompani til Sopperiket, der ei stor kake står framfor slottet til prinsesse Peach og romskip Mario svever i himmelen over. Mottaking Super Mario Galaxy 2 har fått særs positive kritikkar. GameSpot kalla det ein ny standard for plattformspel og lønna spelet med 10 av 10. IGN gav spelet ein perfekt 10, der omtalaren rosa det for spenstig kontroll, «fantastisk» orkestrert lydspor, staumlinja presentasjon og at det gjev mykje tilbake til spelaren som gjer framsteg i spelet. Dagbladet gav terningkast seks og utmerka det som eit kremeksempel på spelhandverk utført på aller finaste måte. VG rulla terningen til ein femmar, der ein meinte at spelet er ei meir enn verdig forlenging av Super Mario Galaxy, eit hårsbreidd frå seksaren. Kjelder Bakgrunnsstoff Super Mario Galaxy 2 hjå Nintendo.no Offisiell japansk nettside Offisiell amerikansk nettside Dataspel frå 2010 3D-plattformspel Speloppfølgjarar Samverkande dataspel Wii-spel

8072980

https://sv.wikipedia.org/wiki/Mari%20Rantanen

Mari Rantanen

Aino-Marja (Mari) Rantanen, född 4 mars 1956 i Esbo i Finland, är en finländsk målare och professor. Mari Rantanen utbildade sig på Finska konstföreningens ritskola i Helsingfors 1975–1979 och vid Pratt Institute i New York i USA 1982–1983. Hon hade sina första separatutställningar på Niemelägården i Heinola 1979 och på Målarförbundet i Helsingfors 1981. Hon bodde och arbetade i New York 1985–1996, varefter hon flyttade till Stockholm och var professor vid Kungliga Konsthögskolan 1996–2005. Hon fick priset Årets unga konstnär 1989. Offentliga verk i urval Mot ljus, målning, 1999, Luleå tekniska högskola The Argument, 2013, Kvinnokliniken på Östra sjukhuset i Göteborg Sommaräng, 2016, målade 60 x 60 centimeters metallplattor, totalt 5 × 95 meter på de två plattformsväggarna, Ängskulla metrostation i Ängskulla i Esbo Odens trädgård, 2017, digitalt tryck och emalj på 5 × 12 meter stora glaspaneler samt träpanelerat golv, norra mellanplanet mot uppgång Vanadis på Pendeltågsstation Odenplan i Stockholm Källor Externa länkar Mari Rantanens webbplats Intervju med Mari Rantanen av Timo Valjakka Finländska konstnärer Födda 1956 Levande personer Kvinnor

843130

https://no.wikipedia.org/wiki/Saint%20Lucia%20under%20Sommer-OL%201996

Saint Lucia under Sommer-OL 1996

Saint Lucia under Sommer-OL 1996. Seks sportsutøvere, fem menn og en kvinne, fra Saint Lucia deltok i to sporter, friidrett og seiling under Sommer-OL 1996 i Atlanta. Det var første gangen som Saint Lucia deltok i et sommer-OL, de vant ikke noen medaljer. Friidrettsutøveren Michelle Baptiste var landets flaggbærer under åpningsseremonien. Medaljer Nasjoner under Sommer-OL 1996 Saint Lucia under de olympiske leker 1990-årene på Saint Lucia

1106512

https://da.wikipedia.org/wiki/Gaetano%20Castrovilli

Gaetano Castrovilli

Gaetano Castrovilli (født d. 17. februar 1997) er en italiensk professionel fodboldspiller, som spiller for Serie A-klubben Fiorentina og Italiens landshold. Klubkarriere Bari Castrovilli begyndte sin karriere hos Bari, hvor han gjorde sin professionelle debut i 2015. Fiorentina Skifte og leje Castrovilli skiftede i januar 2017 til Fiorentina. Han spillede først med ungdomsholdet, før han i juli af samme år blev sendt på en to sæsoner lang lejeaftale til Serie B-klubben Cremonese. Førsteholdsdebut Castrovilli debuterede for Fiorentinas førstehold i 2019-20 sæsonen, hvor han etablerede sig som fast mand for La Viola. Landsholdskarriere Ungdomslandshold Castrovilli har repræsenteret Italien på flere ungdomsniveauer. Seniorlandshold Castrovilli debuterede for Italiens landshold den 15. november 2019. Han var del af Italiens trup som vandt europamesterskabet i 2020. Titler Italien Europamesterskabet: 1 (2020) Kilder Eksterne henvisninger Fodboldspillere fra Italien Fodboldlandsholdsspillere fra Italien Fodboldspillere fra AS Bari Fodboldspillere fra ACF Fiorentina Fodboldspillere fra U.S. Cremonese Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2020

376853

https://da.wikipedia.org/wiki/Kefalonia

Kefalonia

Kefalonia/Kefallinia er den største joniske ø, på 734.014 km² med 36.450 indbyggere. Øen er tyndt befolket; den er grøn, men ikke frugtbar overalt. Der er flere hundrede vilde blomsterarter og over 60 forskellige orkidéarter. Eksterne kilder/henvisninger Concise statistical yearbook of Greece. 2009 De Joniske Øer Øer i Grækenland

526251

https://da.wikipedia.org/wiki/Business%20Process%20Outsourcing

Business Process Outsourcing

Business Process Outsourcing (BPO) er en undergruppe indenfor outsourcing. Det er outsourcing af interne virksomhedsprocessor (såsom HR, finansiering og regnskab) og kundekommunikation (såsom callcentre) til en tredjepart. BPO til et andet land går også under kategorien offshoring. Andre større undergrupper indenfor outsourcing er Information Technology Outsourcing (ITO), Software R&D og Knowledge Process Outsoutcing (KPO). Erhvervsøkonomi

204945

https://nn.wikipedia.org/wiki/Seewlisee

Seewlisee

Seewlisee (eller Seewli) er ein innsjø i Uri i Sveits i ei høgd på 2028 moh. Han har eit overflateareal på 9 ha. Ein kan nå innsjøen til fots i 2-3 år frå kabelvogna Silenen-Chilcherbergen. Kjelder Denne artikkelen bygger på «Seewlisee» frå , den 4. februar 2012. Bakgrunnsstoff Seewli Alp Innsjøar i Sveits Geografi i Uri

91357

https://nn.wikipedia.org/wiki/Stuggusj%C3%B8en

Stuggusjøen

Stuggusjøen er ein innsjø i Nea-Nidelvvassdraget som ligg i Tydal kommune i Trøndelag fylke. Sjå òg Stugudal Innsjøar i Trøndelag Geografi i Tydal

7937026

https://sv.wikipedia.org/wiki/El%20Balc%C3%B3n

El Balcón

El Balcón är en ort i Mexiko. Den ligger i kommunen Xilitla och delstaten San Luis Potosí, i den centrala delen av landet, km norr om huvudstaden Mexico City. El Balcón ligger meter över havet och antalet invånare är . Terrängen runt El Balcón är bergig västerut, men österut är den kuperad. Den högsta punkten i närheten är Cerro El Calvario, meter över havet, km sydväst om El Balcón. Runt El Balcón är det ganska tätbefolkat, med invånare per kvadratkilometer. Närmaste större samhälle är Xilitla, km nordost om El Balcón. I omgivningarna runt El Balcón växer i huvudsak städsegrön lövskog. Årsmedeltemperaturen i trakten är  °C. Den varmaste månaden är maj, då medeltemperaturen är  °C, och den kallaste är december, med  °C. Genomsnittlig årsnederbörd är millimeter. Den regnigaste månaden är september, med i genomsnitt mm nederbörd, och den torraste är januari, med mm nederbörd. Kommentarer Referenser Orter i San Luis Potosí

817809

https://no.wikipedia.org/wiki/Liste%20over%20f%C3%A6r%C3%B8yske%20lagtingsmedlemmer%201943%E2%80%931945

Liste over færøyske lagtingsmedlemmer 1943–1945

Det var 25 medlemmer av Lagtinget på Færøyene mellom lagtingsvalgene 1943 og 1945. Fólkaflokkurin hadde nesten rent flertall med 12 mandater, og videre hadde Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin henholdsvis 8 og 5 mandater. I likhet med den foregående perioden var ikke Sjálvstýrisflokkurin representert. Kilder Løgtingið 150 – Hátíðarrit, bind 2 (2002). (PDF ) Lister over færøyske lagtingsmedlemmer 1943 på Færøyene 1944 på Færøyene 1945 på Færøyene Portal:Færøyene/artikler

3284519

https://sv.wikipedia.org/wiki/Stenopogon%20gracilis

Stenopogon gracilis

Stenopogon gracilis är en tvåvingeart som först beskrevs av Macquart 1838. Stenopogon gracilis ingår i släktet Stenopogon och familjen rovflugor. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life. Källor Rovflugor gracilis

59767

https://nn.wikipedia.org/wiki/Ill%20i%20Frankrike

Ill i Frankrike

Sjå òg elva Ill i Austerrike Ill (ILL) er ei elv i Alsace nordaust i Frankrike. Ho er ei av sideelvane til Rhinen frå venstre. Ho har sitt utspring nær landsbyen Winkel i Jurafjella, og renn så nordover i Alsace, parallelt til Rhinen. Ho mottar fleire sideelvar frå Vogesane, inkludert Doller og Thur. Ill renn gjennom Mulhouse, Colmar og Sélestat før ho munnar ut i Rhinen ved Strasbourg. I Strasbourg dannar elva ein del av festningsverket frå 1600-talet, og passerer gjennom ei rekkje sluser og kanalar i den vakre gamlebyen, mellom anna distriktet Petite-France, der vatnet ein gong vart nytta som vasskraft for møller og garveri. Bakgrunnsstoff Elvar i Frankrike Sideelvar til Rhinen Alsace

380769

https://da.wikipedia.org/wiki/Mathias%20Wichmann

Mathias Wichmann

Mathias Wichmann Andersen (født 6. august 1991) er en dansk professionel fodboldspiller, som senest spillede for norske FK Jerv. Han har gennem flere år været ungdomsspiller i AaB. Klubkarriere I august 2009 fik han en professionel kontrakt med AaB og blev den første spiller fra AaB's sportskollegie, AaB College, som fik debut i Superligaen. Han scorede sit første mål for AaB i sin 37. kamp for klubben. Målet faldt mod AGF d. 24. juli 2011. Matthias Wichmann fik den 7. januar 2015 ophævet sin kontrakt med AaB og skrev samme dag under på en 2,5 årig kontrakt med Viborg F.F til sommeren 2017. Han fik debut i den grønne trøje den 20. maj 2015 på hjemmebane mod Skive IK efter at have været skadet i 3 måneder. Den 5. juni 2017 blev det offentliggjort at Wichmann sammen med en række andre spillere ikke ville få forlænget deres kontrakter i Viborg FF. Han skiftede den 26. juli 2017 til den norske klub FK Jerv, hvor han skrev under på en toårig aftale. Titler AaB Superligaen: 2013/14 DBU Pokalen: 2014 Referencer Eksterne henvisninger Mathias Wichmann på danskfodbold.com Fodboldspillere fra Danmark Fodboldspillere fra AaB AaB College-elever Fodboldspillere fra B52/Aalborg FC Fodboldspillere fra Viborg FF Fodboldspillere fra FK Jerv

553436

https://da.wikipedia.org/wiki/Mand%C3%B8huset

Mandøhuset

Mandøhuset er et egnsmuseum på øen Mandø i vadehavet. Huset, der fremstår næsten som da det blev bygget i 1831, var et skipperhjem som så mange andre hjem på øen. Dyr og marker blev varetaget af hustru og børnene, mens manden sejlede langfart. Meget af indretningen stammer fra den slægt, der boede i huset indtil det blev købt til museumsbrug i 1962. En del af bygningen er indrettet til mindre, separate udstillinger, bl.a. om redningsvæsenets historie, strandinger på Mandø, skibsmodeller, Mandødragter og historier fra 2. verdenskrig. Museets åbningstider er sammenfaldende med bussernes ankomst- og afgangstider til øen. Museer i Region Syddanmark Huset Museer etableret i 1962

160125

https://da.wikipedia.org/wiki/Ugeavis

Ugeavis

En ugeavis er en avis, der udkommer med en ugentlig frekvens. Weekendavisen er et eksempel på en regulær avis, der udkommer som ugeavis, solgt både i abonnement og løssalg. Ugeavisen er dog ofte husstandsomdelt i udgivelsesområdet og gratis for modtageren, idet avisen typisk er finansieret af annonceindtægter. Se også Danske aviser Litteratur Jette Drachmann Søllinge, Lokalpressen – Danmarks lokale ugeaviser og distriktsblade 1850-2003, Statsbiblioteket, 2005. . Aviser Massemedier

23390

https://fo.wikipedia.org/wiki/Kaliningrad

Kaliningrad

Kaliningrad (russiskt Калининград, týskt: Königsberg, litaviskt: Karaliaučius, pólskt: Królewiec)) er ein býur í russiska landslutinum Kaliningrad Oblast, ið liggur millum Pólland og Litava við Eystrasalt. Til 1946 nevndist býurin Königsberg. Í 2010 var fólkatalið í býnum 431.902. Býir í Russlandi Evropa

861691

https://da.wikipedia.org/wiki/Frans%20Frederik%20af%20Sachsen-Coburg-Saalfeld

Frans Frederik af Sachsen-Coburg-Saalfeld

Hertug Frans Frederik af Sachsen-Coburg-Saalfeld () (født 15. juli 1750, død 9. december 1806) var regerende hertug af Sachsen-Coburg-Saalfeld fra 1800 til 1806. Han blev bedstefar både til dronning Victoria af Storbritannien og til hendes gemal Prins Albert. Familie Hertug Frans Frederik var gift to gange. Hans andet ægteskab var med fyrstelig grevinde Augusta Reuss til Ebersdorf og Lobenstein (1757-1831) . Frans Frederik og grevinde Augusta fik ni børn: Sophie (1778–1835), gift med grev Emmanuel von Mensdorff-Pouilly (1777–1852). Antoinette (1779–1824), gift med prins Alexander Friedrich Karl af Württemberg (1771–1833). Juliane (1781–1860), (kendt som Anna Fjodorovna), gift med storfyrst Konstantin Pavlovitj af Rusland (1779–1831), der var søn af kejser Paul 1. af Rusland. regerende hertug Ernst 1. af Sachsen-Coburg og Gotha (1784–1844), der blev far til den britiske prinsgemal Prins Albert (1819–1861). Ferdinand Georg August af Sachsen-Coburg-Saalfeld-Koháry (1785–1851), der blev far til kong Ferdinand 2. af Portugal (1816–1885) og svigerfar til dronning Maria 2. af Portugal (1819–1853). Victoire (1786–1861). Prinsesse Victoire var gift to gange, og hun blev mor til bl.a. Karl zu Leiningen (1804–1856), der i 1848 kortvarigt var Tysklands første ministerpræsident, og til dronning Victoria af Storbritannien (1819–1901). Marianne Charlotte (1788–1794). kong Leopold 1. af Belgien (1790–1865). Maximilian (1792–1793). Referencer Tyskere i 1800-tallet Ernestinske linje af Huset Wettin Hertuger fra Tyskland Personer fra Coburg

19677

https://is.wikipedia.org/wiki/V%C3%ADsa%20%28nafn%29

Vísa (nafn)

Vísa er íslenskt kvenmannsnafn. Dreifing á Íslandi Heimildir Íslensk kvenmannsnöfn

299076

https://nn.wikipedia.org/wiki/Irsk%20terrier

Irsk terrier

Irsk terrier er ein hunderase som oppstod i Irland. Han er ein terrier som har vore brukt som jakthund til småviltjakt og til å vakta hus og heim. Han er ikkje kattevennleg. Fotogalleri Kjelder Bakgrunnsstoff Hunderasar Irske husdyr

633183

https://da.wikipedia.org/wiki/Regeringen%20Jean-Marc%20Ayrault

Regeringen Jean-Marc Ayrault

Regeringen Jean-Marc Ayrault (PS, EELV, PRG-regeringen) var Frankrigs regering fra 16. maj 2012 - 31. marts 2014. Regeringen Ministre Statssekræterer Frankrigs politik Franske regeringer

334309

https://da.wikipedia.org/wiki/Regiment%2024%20Danmark

Regiment 24 Danmark

SS-Panzergrenadier-Regiment 24 Danmark var en del af "11. SS-Freiwilligen-Panzergrenadier-Division Nordland". Regimentet bestod af tre bataljoner. Regimentet var opstillet samtidig med divisionen i juli 1943, som en del af det III Germanske SS-Panzerkorps (chef SS-Obergruppenführer Felix Steiner) Mandskab Grundlaget for regimentet var det nyligt nedlagte Frikorps Danmark, men til regiment 24 tilgik ikke blot danske frivillige, men også en stor mængde rumænske hjemmetyskere; de såkaldte "Siebenbürgere". Kampagner Først blev Regiment 24 Danmark indsat i partisanbekæmpelse i Hrastovica, Sisak, Glina og Petrinja i Jugoslavien. I Hrastovica faldt 5. kompagni i baghold. I juledagene 1943 forflyttes regimentet til østfronten vest for Leningrad. Fra Leningrad trækkes den gradvist tilbage over Narva, hvor der er usædvanligt hårde kampe. De efterfølges af tilsvarende hårde kampe ved højene Kinderheim, Grenader og 69,9 ned mod Riga og vestover mod Kurland. Herefter tilbagetrækning over havnebyen Libau, der i dag hedde Lipaja. Med skibe flyttes regimentet til Stettin. Fra Stettin trækker regimentet sig kæmpende tilbage i retning mod Berlin (januar og februar 1945). I Berlin deltager Regiment 24 i de sidste afværgekampe over Neukölln til Berlin Stadtmitte og Tiergarten. Herfra ophører regimentets organiserede modstand. Enkelte enheder slipper ud af af Berlin over Neuruppin, Velfen og videre mod nordvest for at overgive sig til de amerikanske styrker. Andre enheder overgiver sig til russerne. Se også Frikorps Danmark Eksterne henvisninger Lexikon der Wehrmacht Litteratur "Korps Steiner. Nachträge zu den Truppengeschichten", Wilhelm Tieke, Munin-Verlag 1986 Militære enheder fra Tyskland

54650

https://da.wikipedia.org/wiki/Afbalanceringsvest

Afbalanceringsvest

En afbalanceringsvest (også kaldet BCD – Buoyancy Control Device eller Buoyancy Compensating Device) kan lettest beskrives som en rygsæk med luft, som giver en SCUBA-dykker mulighed for at korrigere sin opdrift, så den bliver neutral. En dykker med neutral opdrift vil hverken stige eller synke, men blive på samme sted i vandsøjlen. Dette er hensigtsmæssigt, da dykkeren dels bruger mindre energi, dels undgår en ukontrolleret opstigning, som øger risikoen for trykfaldssyge. Når en dykker bevæger sig ned i vandsøjlen, vil vandtrykket presse luften i våddragten og andre dele af udstyret sammen, hvilket bevirker, at opdriften mindskes. Derfor puster dykkeren luft fra trykflaskerne ind i afbalanceringsvesten for at genskabe neutral opdrift. Nå dykkeren bevæger sig op mod overfladen, lukkes luften ud af afbalanceringsvesten igen, da man når man bevæger sig mod overfladen mindsker trykket igen, så luften udvider sig. Glemmer man at lukke luften ud af afbalanceringsvesten, vil ens opdrift derfor blive større i takt med, at man nærmer sig overfladen. Dermed kommer opstigningen ud af kontrol. Dykkerudstyr Gasbeholdere

979454

https://da.wikipedia.org/wiki/Venom

Venom

Venom kan henvis til: Venom (band) – et britisk black metal-band Venom (Eminem-sang) – sang af den amerikanske rapper Eminem Venom (Marvel) – dansk kendt som: Krybet, er en fiktiv karakter, der er en antihelt/skurk, stærkt forbundet med Spider-man Venom (film) – en amerikansk superhelte-spillefilm fra 2018 af Ruben Fleischer

61643

https://da.wikipedia.org/wiki/Den%20opvakte%20jomfru

Den opvakte jomfru

Den opvakte jomfru er en dansk film fra 1950. Satirisk lystspil om en indefrossen mø, der sammen med en abbed fra 1520 vækkes til live 1950. Manuskript Poul Henningsen. Instruktion Alice O'Fredericks og Lau Lauritzen jun. Medvirkende Blandt de medvirkende kan nævnes: Marguerite Viby Helge Kjærulff-Schmidt Ib Schønberg Lisbeth Movin Sigurd Langberg Kjeld Jacobsen Kjeld Petersen Elith Pio Eksterne links Komediefilm fra Danmark Danske film fra 1950 Film instrueret af Alice O'Fredericks Film fra Danmark (administrationskategori) Film instrueret af Lau Lauritzen junior

831538

https://da.wikipedia.org/wiki/Pigesoldaten

Pigesoldaten

Pigesoldaten er en oplysningsfilm fra 2009 instrueret af Trine Berg-Hansen og Anni Lyngskær. Handling Den unge kvinde Lamrana har fået nok af det hårde og usikre liv i slumbyen, Big Wharf helt ude ved havet. Hun har besluttet sig til at rejse hjem til moderen under mere ordnede forhold. Men Lamrana gemmer på en uhyggelig fortid, der gør det svært for hende at tilpasse sig. Referencer Eksterne henvisninger Danske film fra 2009 Film fra Danmark (administrationskategori) Oplysningsfilm fra Danmark

106146

https://da.wikipedia.org/wiki/Margrethe%20Koytu

Margrethe Koytu

Margrethe Koytu (født 28. juni 1946) er en dansk skuespiller. Koytu er på tv uden tvivl mest kendt for sin store rolle i serien TAXA (1997-1999). Hun er uddannet fra Skuespillerskolen ved Aalborg Teater i 1974. Siden Jesper Kleins død i 2011 har hun fungeret som formand for Kunstnere for fred. Filmografi Blind makker – 1976 Hvem myrder hvem? – 1978 Lille spejl – 1978 Verden er fuld af børn – 1980 Pigen fra havet – 1980 Øjeblikket – 1980 Har du set Alice? – 1981 Jeppe på bjerget – 1981 Otto er et næsehorn – 1983 Der er et yndigt land – 1983 Barndommens gade – 1986 Flamberede hjerter – 1986 Kampen om den røde ko – 1987 Casanova – 1990 Den russiske sangerinde – 1993 Roser & persille – 1993 Elsker, elsker ikke – 1995 Baby Doom – 1998 Kat – 2001 Oskar og Josefine – 2005 Referencer Eksterne henvisninger Skuespillere fra Danmark Personer fra Gladsaxe Foreningsformænd fra Danmark Pacifister fra Danmark Personer i Kraks Blå Bog Reumertprisen for årets kvindelige birolle

411691

https://da.wikipedia.org/wiki/H%C3%B3lar

Hólar

Hólar er et lille samfund í Hjaltadal med omkring 100 beboere beliggende i distriktet Skagafjörður i det nordlige Island, omtrent 379 km fra Reykjavík. Historie Hólar blev grundlagt som et bispedømme i 1106 af biskop Jón Ögmundsson og blev snart det ene af Islands to ledende læresteder. Hólar spillede en ledende rolle i den islandske samfundsudvikling i middelalderen, og var sæde for biskop Gudmund Arasson (1161–1237) under hans kamp med de islandske høvdinge. Under biskop Jón Arason (1484–1550) blev Hólar det sidste fæste for den katolske tro på Island under reformationen. Under reformationen gik bispesædet Skálholt over til protestantismen, mens Hólar forblev katolsk. Den religiøse konflikt blev brutalt løst i 1550, da Hólars sidste katolske biskop Jón Arason blev ført til det sydlige Island og blev halshugget på Skálholt sammen med sine to sønner. Den bedst kendte lutherske biskop ved Hólar var Guðbrandur Þorláksson. Den første trykkerimaskinen ble introduceret ved Hólar i 1530. Hólars landbrugshøjskole blev grundlagt i 1882. Højskolen blev omdøbt til Hólar universitetshøjskole i 2003. Eksterne henvisninger Salmonsens Konversationsleksikon, opslag: Hólar Háskólinn á Hólum – internetside for Hólars landbrugshøjskole, med Introduction to Hólar på engelsk Se også Liste over biskopper ved Hólar Islands historie Byer på Island

460920

https://no.wikipedia.org/wiki/Revyprisen

Revyprisen

Aftenpostens revypris eller revyprisen er en pris som hvert år deles ut til en skolerevy i Oslo eller Akershus. Aftenposten Aften anmelder samtlige skolerevyer i Oslo og Akershus hvert år. Ved revysesongens slutt arrangeres en revykavalkade der samtlige revyer bidrar med sitt beste nummer. Ved kveldens slutt deler Aftenposten ut pris for Beste revy. I vurderingen ser juryen blant annet på hva revyene har fått til ut fra budsjett, tradisjon, innleid kompetanse, engasjement og forholdene for øvrig. Spesielt noen av skolerevyene i østlandsområdet har lange tradisjoner med skolerevy. Konkurransen revyene i mellom har derfor blitt stor med budsjetter som nærmer seg de store, profesjonelle revyscenene. Mange av revyene leier inn ekstern hjelp som i noen tilfeller skriver og regisserer nærmest alt for elevene. Store, kostbare lyd- og lysanlegg er for mange av skolene en selvfølge. Aftenpostens terningkast og revyprisen henger derfor høyt, og den interne konkurransen er stor. Interessen for skolerevyer øker i østlandsområdet og hvert år kommer nye videregående skoler inn på banen. Forutsetningene for å matche de store revyskolenes budsjetter er dårlige i starten, men dette er ikke nødvendigvis hemmende på resultatet. Rosenvilderevyen er et eksempel på en skole som startet med revy i nyere tid, og som har mottatt prisen for beste skolerevy (2003). I 2012 ble revykavalkaden fornyet, og det ble delt ut flere priser enn før. Kavalkaden ble satt opp på Folketeatret i Oslo, og det ble delt ut priser til "Beste Nummer", "Beste Musikalske Nummer", "Åpen Klasse", "Beste Mannlige Skuespiller", "Beste Kvinnelige Skuespiller" og selvfølgelig "Årets Revy". I 2022 sesongen ble det gjort en endring i prisene, der kategoriene "Beste mannlige skuespiller" og "Beste kvinnelige skuespiller", ble slått sammen til prisen "Årets skuespiller". I tillegg ble prisen "årets ensemble" også delt ut for første gang. Vinnere av revyprisen Diverse priser (fra 2012) Årets ensemble (fra 2022) Årets skuespiller (fra 2022) Årets mannlige og kvinnelige skuespiller (2012-2020) Beste nummer (fra 2012) Åpen klasse (fra 2012) Årets musikalske nummer (fra 2022) Kavalkadebandet Hvert år får et av de beste bandene i revysesongen spille på Revykavalkaden. Se også Revy Skolerevy Teaterpriser Norske kulturpriser Utmerkelser etablert i 1999

211757

https://no.wikipedia.org/wiki/120%20Days

120 Days

120 Days var et norsk band som eksisterte fra 2001 til 2012, i starten under navnet The Beautiful People Medlemmene vokste opp i hjembyen Kristiansund, og flyttet til Oslo i 2002. Under navnet The Beautiful People var de et av vinnerbandene under Zoom 2003 og ble sendt på en påfølgende landsdekkende Zoom-turné våren 2004. Samme år var gruppen også en av finalistene under NRK Urørts kåring av «Årets Urørt». Etter to EP-er hos norske Public Demand (datterselskap av Perfect Pop Records) i 2004, signerte gruppa kontrakt med Smalltown Supersound. I tillegg gjorde de en avtale med Vice Records for distribusjon utenfor Norge. Sent 2005 og tidlig 2006 gjorde de opptredener under det nye navnet Sex Beat, for å unngå tvister med utenlandske musikkgrupper som også het The Beautiful People. Deretter ombestemte de seg nok en gang, og i løpet av sommeren 2006 ble bandet hetende 120 Days. Det selvtitulerte debutalbumet, 120 Days, ble sluppet 10. oktober 2006 i Norge på Smalltown Supersound, og senere også i USA på Vice Records og i Japan på Traffic. For albumet vant bandet Spellemannprisen 2006 i klassen rock og årets nykommer. Diskografi Studioalbum 120 Days (2006) 120 Days II (2011) Singler Come Out, Come Down, Fade Out, Be Gone (2006) Referanser Eksterne lenker Norske rockegrupper Vinnere av Spellemannprisen

224282

https://nn.wikipedia.org/wiki/Aksu%20i%20Tyrkia

Aksu i Tyrkia

Aksu (i antikken kalla Kestros, gresk Κεστρoς) er ei elv i provinsen Antalya sørvest i Tyrkia. Ho spring ut i Toros. Aksu renn mellom Düden i vest og Köprüçay i aust. Elva er nemnd av Pomponius Mela som ei farbar elv heilt opp til Perga, om lag 11 km frå munningen i følgje Strabon. Aksu er 100 meter brei ved munningen og tre meter djup. Ved kjelda ligg Kovadasjøen og like nedanfor ligg Karacaörendammen. Kjelder Denne artikkelen bygger på «Aksu River (Turkey)» frå , den 11. august 2012. oppgav desse kjeldene: Smith, William (editor); Dictionary of Greek and Roman Geography, "Cestrus", London, (1854) Glover, Clare P, Robertson, Alastair F (March 1998) "Role of regional extension and uplift i the Plio-Pleistocene evolution of the Aksu Basin, SW Tyrkia" Journal of the Geological Society 155(2): pp. 365-387 Çapraz, Soner and Arslan, Naime (2005) "The Oligochaeta (Annelida) Fauna of Aksu Stream (Antalya)" tyrkisk Journal of Zoology 29: pp. 229-236 Wildekamp, R.H. (1997) "First record of the eastern Asiatic gobionid fish Pseudorasbora parva from the Asiatic part of Tyrkia" Journal of Fish Biology 51(4): pp. 858–861 Elvar i Tyrkia

1454603

https://no.wikipedia.org/wiki/Gefle%20Dagblad

Gefle Dagblad

Gefle Dagblad er en svensk dagsavis som gis ut i Gävle og Sandviken. Den eies av mediekonsernet Mittmedia, og ble grunnlagt i 1895. Referanser Eksterne lenker Svenske aviser Aviser etablert i 1895 1895 i Sverige

130790

https://sv.wikipedia.org/wiki/Skinnskatteberg

Skinnskatteberg

Skinnskatteberg (Skinnsberg i folkmun) är en tätort i norra Västmanland och centralort i Skinnskattebergs kommun, Västmanlands län samt kyrkby i Skinnskattebergs socken. Samhället, som ligger 55 kilometer nordväst om Västerås, är ett gammalt centrum för gruv- och järnhantering. Skinnskattebergs bergslag omnämns tidigast i mitten av 1300-talet. Sedan järnhanteringen lades ned i början av 1900-talet dominerades näringslivet länge av träindustri. Efter stora nedläggningar och rationaliseringar av träindustrin har fläkttillverkaren Systemair tagit över som den största arbetsgivaren. I Skinnskattebergs herrgård bedriver Sveriges lantbruksuniversitet (SLU) utbildning av skogsmästare, Skogsmästarskolan. Varje sommar hålls här en välbesökt körstämma, med såväl körer som soloartister både från Sverige och andra länder. Historik Ortnamnet, Skynzekkeberge, finns belagt redan i mitten av 1300-talet. I Elof Hellquists Svensk etymologisk ordbok (1922) står att namnet är genitiv plural av skinnsäck, och Erik Tuneld skriver att orten förr hette Skinnsäckeberg. Snart kom hamrar och hyttor att anläggas på flera platser i området. 1540 omnämns Kyrkebyhytta och 1570 Hendrichs Skrivares hammare. År 1582 anlades en kronomasugn som 1609 kompletterades med en hammare. År 1611 tillkom även en kopparhytta. På 1620-talet lades både kronohammaren och kronohyttan ned. Genom den rika tillgången på malm och skog i trakten uppstod under denna tiden en mängd bruk: Riddarhyttan, Uttersberg, Baggå, Färna, Karmansbo och Bernshammar. Skinnskatteberg kom att bli ett av de yngsta bruken. Skinnskattebergs bruksegendom uppstod genom sammanslagning av flera enskilda hyttor och hammare utmed Baggån / Hedströmmen under förra hälften av 1600-talet, och bland dess grundläggare nämns herrarna Hysing (Hising), borgmästare i Köping. På 1730-talet började greve Fredrik Gyllenborg, ägare till Uttersbergs och Bernshammars bruk, köpa in delar i Skinnskattebergs bruksegendom. Under hans ledning samordnades och utvidgades bruksrörelsen ytterligare på flera sätt. Efter Gyllenborgs död medförde ekonomiska problem att banken nödgades överta egendomarna. Bankokommissarierna överlät år 1771 Skinnskattebergs bruk med därunder lydande hemman till brukspatron Wilhelm Hising (1727-1790), som redan ägde Baggå. Genom hans son kemisten Wilhelm Hisinger kom bruket senare i familjen Heijkenskjölds ägo. I slutet av 1880-talet omfattade Skinnskattebergs stångjärnsbruk, sågar, kvarnar och tegelbruk vilka taxerades till 629 000 kronor år 1889. Hammardriften hade dock nedlagts 1880 och då ersatts med ett valsverk. År 1907 övertogs ägandet av ett aktiebolag, Skinnskattebergs Bruks AB. Efter att bruksdriften helt nedlagts 1909 tog trä- och sågverksindustrin över som största arbetsgivare i Skinnskatteberg. De största företagen på orten är idag Skinnskatteberg Trä AB (förädling av träprodukter) och Systemair AB (fläktproduktion). År 1935 hölls det första svenska mästerskapet i orientering här. Befolkningsutveckling Byggnader i urval Skinnskattebergs herrgård Skinnskattebergs kyrka Skinnskattebergs stationshus i tegel med putsad fasad uppfördes 1900 efter ritningar av Folke Zettervall. Se även Skinnskattebergs socken Källor Noter Orter i Skinnskattebergs kommun Svenska järnbruk Tätorter i Sverige Centralorter i Västmanlands län

427226

https://sv.wikipedia.org/wiki/Skanditek

Skanditek

Skanditek Industriförvaltning AB var ett svenskt investmentbolag, sedan 1984 noterat på Stockholmsbörsen. Skanditek grundades 1984 som Skandigen AB av Bertil Åberg och Tomas Fischer, och var ursprungligen ett utvecklingsbolag för bioteknik, och ägde bland annat Vitrolife. År 1998 slogs det samman med KBB-bolagen. Det nya företaget bildades formellt genom Skandigens apportemission av aktierna i Dag Tigerschiöld och Johan Björkmans Björkman Tigerschiöld Intressenter AB och Björkman Fritzell Tigerschiöld AB, vilka ägde 70 procent av G. Kallstrom & Co AB (KBB-bolagen). Styrelseordförande var först Johan Björkman och senare Dag Tigerschiöld, och VD från 1999 Patrik Tigerschiöld. Bland innehaven fanns Partnertech och Mydata automation. I januari 2010 gick Skanditek samman med Bure Equity, som det hade ett stort innehav i.. Källor Noter Svenska investmentbolag Ej längre existerande svenska företag Företag upplösta 2010

1058999

https://da.wikipedia.org/wiki/Oleg%20af%20Novgorod

Oleg af Novgorod

Oleg af Novgorod (Old østslavisk: Ѡлегъ; Oleg Vesjtjij "Profeten Oleg"; ; Dansk: Helge) var en væringsk fyrste eller høvding, der regerede hele, eller dele af, folket Rus i slutningen af det 9. århundrede og begyndelsen af det 10. århundrede. Oleg er østslavisk version af det norrøne navn Helgi eller Helge. Det var Oleg, der stod i spidsen for rus'ernes erobringer mod syd. Han indtog Smolensk og fortsatte senere længere sydpå langs Dnepr til det nuværende Kijev. Ifølge Nestorkrøniken narrede han Askold (Hoskuld) og Dir (Dyre) (udsendt af Rurik), der regerede i hovedstaden, og dræbte dem begge. Han tog magten i Kievriget og underlagde sig senere de andre stammerns områder og flyttede hovedstaden af Novgorod til Kijev, hvorved han skabte grundlaget for det magtfulde Kijevrige. Han var ifølge Nestorkrøniken herskeren over rus'erne fra 879 til 912. Oleg gennemførte endvidere mindst et angreb på det Byzantinske Riges hovedstad Konstantinopel. Oleg blev efterfulgt af Igor (Ingvar). Olegs relation til Igor er omtvistet blandt historikere, herunder særlig de tidsmæssige sammenhænge. Referencer Regenter Personer i Ruslands historie

987973

https://da.wikipedia.org/wiki/Katsuya%20Senzaki

Katsuya Senzaki

Katsuya Senzaki (født 9. april 1987) er en tidligere japansk fodboldspiller. Han har spillet for flere forskellige klubber i sin karriere, herunder FC Machida Zelvia. Eksterne henvisninger Fodboldspillere fra Japan

1445270

https://no.wikipedia.org/wiki/Christen%20Heiberg

Christen Heiberg

Christen Heiberg er navnet til flere personer: Christen Heiberg (1692–1747), norsk sogneprest Christen Heiberg (1725–1785), norsk sogneprest Christen Heiberg (1737–1801), norsk-dansk amtmann Christen Heiberg (1799-1872), norsk kirurg Christen Heiberg (1878–1953), norsk arkitekt Christen Heiberg (1958), norsk finansmann

1161737

https://no.wikipedia.org/wiki/Tour%20des%20Fjords%202013

Tour des Fjords 2013

Tour des Fjords 2013 er et sykkelritt på fire etapper som ble arrangert 16.–18. august 2013. Rittet er en oppfølger til Rogaland Grand Prix, som er gjort om til etapperitt. Lagene Etappene Trøyene Etappe for etappe Ledertrøye Poengtrøye Klatretrøye Ungdomstrøye Lagkonkurranse Eksterne lenker 2013 Sykkelritt i Norge i 2013 Sportsarrangementer i Rogaland Sportsarrangementer i Aust-Agder

358255

https://nn.wikipedia.org/wiki/Ashley%20Cleveland

Ashley Cleveland

Ashley Cleveland () er ein amerikanske songar/låtskrivar mest kjend som korvokalist og Grammy-vinnande gospelsongar. Ashley Cleveland vart fødd i Knoxville i Tennessee. Ho vart gift med Kenny Greenberg 27. april 1991. Cleveland har sunge med Rich Mullins, A Ragamuffin Band og John Hiatt. Diskografi Album Big Town Atlantic (1991) Bus Named Desire (Reunion (1993) Lesson of Love Reunion (1995) You Are There Warner (1998) Second Skin 204 Records (2002) Men and Angels Say Rambler (2005) Before the Daylight's Shot 204 Records (2006) God Don't Never Change Koch Records (2009). Beauty in the Curve (2012) One More Song (2018) Kjelder Denne artikkelen bygger på «Ashley Cleveland» frå , den 1. november 2018. oppgav desse kjeldene: Bakgrunnsstoff Musikarar frå Tennessee Folk frå Knoxville i Tennessee USA-amerikanske låtskrivarar USA-amerikanske songarar Grammy-vinnarar

7049376

https://sv.wikipedia.org/wiki/Harry%20Flodin

Harry Flodin

Harry Edmond Flodin, född 14 februari 1915 i Danderyd, död 3 januari 1985 i Kungsholms församling, var en svensk tecknare. Flodin utbildade sig först till reklamtecknare och var under flera år verksam som sådan men övergick mer och mer till skämtteckningar och illustrationsarbete. Han medverkade i tidskrifterna Joker och Söndagsnisse-Strix med skämtteckningar och utförde som illustratör ett antal bokomslag. Tryckta källor Svenskt konstnärslexikon del II sid 206, Allhems Förlag, Malmö Svenska tecknare under 1900-talet Födda 1915 Avlidna 1985 Män Personer från Danderyds socken Svenska illustratörer Svenska reklamare

1090402

https://da.wikipedia.org/wiki/French%20Open-mesterskabet%20i%20herresingle%202023

French Open-mesterskabet i herresingle 2023

French Open-mesterskabet i herresingle 2023 er den 122. turnering om French Open-mesterskabet i herresingle. Turneringen er en del af French Open 2023 og bliver spillet i Stade Roland Garros i Paris, Frankrig. Hovedturneringen med deltagelse af 128 spillere bliver spillet i perioden 21. maj - 4. juni 2023, mens kvalifikationen afvikles den 15. - 19. maj 2023. Pengepræmier og ranglistepoint Den samlede præmiesum til spillerne i herresingle androg € ??.???.??? (ekskl. per diem), hvilket var en stigning på ??? % i forhold til året før. Hovedturnering Deltagere Hovedturneringen har deltagelse af 128 spillere, der er fordelt på: 104 direkte kvalificerede spillere i form af deres ranglisteplacering pr. 10. april 2023 (seks uger før turneringens start). 8 spillere, der har modtaget et wildcard (markeret med WC). 16 spillere, der er gået videre fra kvalifikationsturneringen (markeret med Q). Evt. lucky losere er market med LL. Seedede spillere De 32 bedst placerede af deltagerne på ATP's verdensrangliste pr. 16. maj 2023 (en uge før turneringens start) blev seedet: Wildcards Otte spillere modtog et wildcard til hovedturneringen. Kvalifikanter 16 spillere kvalificerede sig til hovedturneringen fra kvalifikationsturneringen. Lucky losers Evt. lucky losers. Resultater Ottendedelsfinaler, kvartfinaler, semifinaler og finale Første, anden og tredje runde Kvalifikation I kvalifikationsturneringen spillede 128 spillere om 16 ledige pladser i hovedturneringen. Heraf havde ni spillere har modtaget et wildcard (WC). Kampene blev spillet i Stade Roland Garros i Paris, Frankrig i perioden 18. - 22. maj 2023. Følgende 16 spillere kvalificerede sig til hovedturneringen: Følgende spillere gik videre til hovedturneringen som lucky losere: Resultater Se også French Open-mesterskabet i damesingle 2023 French Open-mesterskabet i herredouble 2023 French Open-mesterskabet i damedouble 2023 French Open-mesterskabet i mixed double 2023 Eksterne henvisninger Roland-Garros Noter French Open 2023 2023 ATP Tour 2023

76284

https://is.wikipedia.org/wiki/Kj%C3%B6rnir%20al%C3%BEingismenn%202003

Kjörnir alþingismenn 2003

Þetta er listi yfir kjörna Alþingismenn eftir Alþingiskosningarnar 2003. Reykjavík Norður Árið 2005 kom Ingibjörg Sólrún Gísladóttir inn fyrir Bryndísi Hlöðversdóttur. Árið 2005 varð Ingibjörg Sólrún Gísladóttir formaður Samfylkingarinnar. Árið 2006 kom Ásta Möller inn fyrir Davíð Oddsson. Árið 2006 kom Guðjón Ólafur Jónsson inn fyrir Halldór Ásgrímsson. Árið 2006 kom Sæunn Stefánsdóttir inn fyrir Árna Magnússon. Reykjavík Suður Árið 2005 varð Geir H. Haarde formaður Sjálfstæðisflokksins. Árið 2005 varð Ágúst Ólafur Ágústsson varaformaður Samfylkingarinnar. Suðvesturkjördæmi Árið 2005 gekk Gunnar Örn Örlygsson til liðs við Sjálfstæðisflokkinn. Árið 2005 kom Valdimar Leó Friðriksson inn fyrir Guðmund Árna Stefánsson. Árið 2005 varð Þorgerður Katrín Gunnarsdóttir varaformaður Sjálfstæðisflokksins. Árið 2006 kom Sigurrós Þorgrímsdóttir inn fyrir Gunnar Inga Birgisson. Árið 2007 gekk Valdimar Leó Friðriksson til liðs við Frjálslynda flokkinn. Suðurkjördæmi Árið 2004 kom Kjartan Ólafsson inn fyrir Árna Ragnar Árnason. Norðausturkjördæmi Árið 2004 kom Arnbjörg Sveinsdóttir inn fyrir Tómas Inga Olrich. Norðvesturkjördæmi Árið 2007 gekk Kristinn H. Gunnarsson til liðs við Frjálslynda flokkinn. Samantekt Ráðherrar Forsetar Alþingis Formenn þingflokka Alþingiskosningar

271334

https://da.wikipedia.org/wiki/Ryder%20Hesjedal

Ryder Hesjedal

Ryder Hesjedal (født 9. december 1980 i Victoria, British Columbia) er en canadisk tidligere cykelrytter. Han er en tidligere mountainbikerytter som blandt andet har sølvmedalje fra U23-VM i 2001. I 2005 blev han professionel på Discovery Channel efter flere år på Rabobanks amatørhold. Han var en stærk klatrer og temporytter og blev udtaget til Giro d'Italia 2005 for at hjælpe Paolo Savoldelli til at vinde, men han fuldførte ikke. Efter 2005-sæsonen forlod han Discovery Channel til fordel for Phonak. Med Phonak opnåede han blandt andet en fjerdeplads i Katalonien Rundt og blev nummer to i enkeltstart i det canadiske mesterskab. Senere den sæson blev han udtaget til Vuelta a España hvor han gjorde det godt, men forlod løbet halvvejs for at forberede sig til VM i Salzburg som ikke blev nogen stor succes. Phonak blev lukket, og han signerede for Health Net Pro Cycling Team Presented by Maxxis. Fra 2008-sæsonen cyklede han for Garmin-Slipstream. Eksterne henvisninger Mandlige cykelryttere fra Canada

955695

https://da.wikipedia.org/wiki/Poul%20Nilsson

Poul Nilsson

Poul Nilsson (født 30. oktober 1901 i København, død 6. november 1987) var en dansk politiker. Han var søn af murerarbejdsmand Jens Nilsson og hustru Kristine født Håkanson, gennemførte folkeskolen og kom på Esbjerg Arbejderhøjskole 1921-22. Han deltog siden i flere højskolekurser og i 1941 i et kursus på Aarhus Universitet. Han blev udlært som cigarsorterer 1920 og arbejdede dernæst som cigarsorterer i København, Viborg og Nykøbing Mors, og siden 1929 i Holstebro, hvor han var tillidsmand hos firmaet R. Færch fra 1930 til 1957. Nilsson var formand for Arbejdernes Fællesorganisation i Holstebro fra 1931 til 1958, formand for den socialdemokratiske presse i Ringkøbing Amt fra 1951 og for Amts-Bladet i Ringkøbing Amt samt medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse fra 1945 til 1953, og hans politiske karriere begyndte, da han blev medlem af Holstebro Byråd i 1946. 1946-47 var han desuden midlertidigt medlem af Folketinget og tilsvarende midlertidigt medlem af Landstinget 1952-53. I 1957 blev han valgt til medlem af Folketinget i Ringkøbing Amtskreds, og han var på tinge til 1971. Her var han medlem af Finansudvalget fra 1964 til 1971 og medlem af den socialdemokratiske gruppebestyrelse 1966-68. Nilsson var formand for Hjemmeværnets Region II 1949-62, og han bar Hjemmeværnets Fortjensttegn. Han blev gift 1925 med Marie Henriette Vilhelmine Møller (født 8. september 1898, død ?), datter af smed Kristian Møller og hustru Marie Henriette Vilhelmine født Person. Eksterne henvisninger Arkiv for Nilsson, Poul, 1901-1987, "Solgården", Skivevej 49 A, 7500 Holstebro, cigarsorterer, byrådsmedlem, folketingsmand Kilder Kraks Blå Bog 1974 Online-udgave Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Medlemmer af Holstebro Byråd Kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Socialdemokraterne Tidligere folketingsmedlemmer fra Socialdemokraterne Folketingsmedlemmer i 1940'erne Folketingsmedlemmer i 1950'erne Folketingsmedlemmer i 1960'erne Folketingsmedlemmer i 1970'erne Landstingsmedlemmer i 1950'erne

35060

https://da.wikipedia.org/wiki/760%27erne%20f.Kr.

760'erne f.Kr.

Århundreder: 9. århundrede f.Kr. – 8. århundrede f.Kr. – 7. århundrede f.Kr. Årtier: 810'erne f.Kr. 800'erne f.Kr. 790'erne f.Kr. 780'erne f.Kr. 770'erne f.Kr. – 760'erne f.Kr. – 750'erne f.Kr. 740'erne f.Kr. 730'erne f.Kr. 720'erne f.Kr. 710'erne f.Kr. År: 769 f.Kr. 768 f.Kr. 767 f.Kr. 766 f.Kr. 765 f.Kr. 764 f.Kr. 763 f.Kr. 762 f.Kr. 761 f.Kr. 760 f.Kr. Begivenheder Personer å Årtier

2537069

https://sv.wikipedia.org/wiki/Ankylopteryx%20decormei

Ankylopteryx decormei

Ankylopteryx decormei är en insektsart som beskrevs av Navás 1910. Ankylopteryx decormei ingår i släktet Ankylopteryx och familjen guldögonsländor. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life. Källor Guldögonsländor decormei

53260

https://is.wikipedia.org/wiki/Ozzy%20Osbourne

Ozzy Osbourne

Ozzy Osbourne (f. John Michael Osbourne 3. desember, 1948 í Aston, Birmingham, Englandi) er best þekktur sem söngvari þungarokksveitarinnar Black Sabbath. Þegar hann heyrði í Bítlunum á táningsaldri vaknaði löngun í honum að verða rokkstjarna. Hann hætti í skóla 15 ára gamall og vann fyrir sér sem m.a. verkamaður og í sláturhúsi. Osbourne var í hljómsveit með Geezer Butler árið 1967 sem hét Rare Breed og síðar svaraði hann auglýsingu Tony Iommi og Bill Ward sem vantaði söngvara í hljómsveit. Piltarnir fjórir stofnuðu fyrst hljómsveitina Polka Tulk sem spilaði blúsrokk, nafnið breyttist síðar í Earth og loks í Black Sabbath árið 1969 (vegna þess að önnur hljómsveit hét einnig Earth). Osbourne var rekinn úr Sabbath árið 1977 fyrir óreglu en kom svo aftur fyrir plötuna Never Say Die en var rekinn aftur árið 1979. Hann giftist dóttur umboðsmanns Sabbath, Sharon Arden og hún varð umboðsmaður Osbournes síðar meir þegar hann hóf sólóferil og skipulagði einnig þungarokkshátíðina Ozzfest. Gítarleikari Ozzy, Randy Rhoads, sem var á 2 fyrstu sólóskífum hans, lést í flugslysi árið 1982. Lengst af hefur gítarleikarinn Zakk Wylde verið með Ozzy í sólóhljómsveit hans. Eftir aldamót voru hjónin ásamt tveimur börnum sínum þátttakendur í raunveruleikaþættinum The Osbournes. Árið 2009 gaf Osbourne út sjálfsævisöguna I Am Ozzy. Osbourne á 3 börn með Sharon og 2 börn af fyrra hjónabandi. Hann hefur glímt við vímuefnafíkn í gegnum árin. Árið 2020 tilkynnti hann að hann hefði verið greindur með Parkinsons. Sama ár gaf hann út plötuna Ordinary Man, þar sem hann söng dúett með Elton John í titillaginu og heimildamyndin The Nine Lives Of Ozzy Osbourne kom út. Sólóskífur Stúdíó plötur Blizzard of Ozz (1980) Diary of a Madman (1981) Bark at the Moon (1983) The Ultimate Sin (1986) No Rest for the Wicked (1988) No More Tears (1991) Ozzmosis (1995) Down to Earth (2001) Black Rain (2007) Scream (2010) Ordinary Man (2020) Patient Number 9 (2022) Tónleikaskífur Speak of the Devil (1982) Tribute (1987) Just Say Ozzy (1990) Live and Loud (1993) Live at Budokan (2002) Ozzy Live (2012) Hljómsveit Ozzys Ozzy Osbourne – Söngur (1979–) Zakk Wylde – Gítar (1987–1992, 1995, 1998, 2001–2004, 2006–2009, 2017–) Rob "Blasko" Nicholson – Bassi (2003, 2006–) Adam Wakeman – Hljómborð, gítar (2004–) Tommy Clufetos – Trommur (2010–) Tilvísanir Enskir tónlistarmenn

861679

https://da.wikipedia.org/wiki/William%20Vickrey

William Vickrey

William Spencer Vickrey (født 21. juni 1914 i Victoria, Britisk Columbia, død 11. oktober 1996 i Harrison, New York) var en canadisk økonom og bl.a. professor ved Columbia University i New York. I 1996 blev han tildelt Nobelprisen i økonomi sammen med James Mirrlees "for deres fundamentale bidrag til den økonomiske teori om incitamenter under asymmetrisk information". Vickrey døde imidlertid af et hjerteanfald kun tre dage efter annonceringen af Nobelprisen. Hans kollega fra Columbia University, C. Lowell Harris, modtog derfor prisen på hans vegne ved ceremonien i Stockholm 10. december 1996. Vickreys Nobelpris er dermed et af de fire tilfælde, hvor Nobelprisen er blevet præsenteret posthumt. Baggrund William Vickrey blev bachelor i matematik ved Yale University i 1935, men tog sin kandidatgrad i 1937 og Ph.D. i 1948 ved Columbia University, hvor han også tilbragte det meste af sin karriere. Han var en aktiv kvæker. I 1951 giftede han sig med Cecile Thompson. Forskning Vickrey er ikke mindst kendt som en foregangsmand indenfor auktionsteori. Han var den første, der anvendte spilteoretiske tankegange på dynamikken ved afholdelse af auktioner. I sin banebrydende artikel udledte Vickrey flere forskellige auktionsligevægte. Det særlige begreb "Vickrey-auktion" er opkaldt efter ham. Vickrey arbejdede også med trængselsprissætning, tankegangen om at brugen af veje og andre tjenester skulle prissættes, sådan at brugerne kan se omkostningerne ved, at ydelsen anvendes, når der stadig er efterspørgsel. Trængselsprissætning giver et signal til brugerne om at ændre dres adfærd, eller til investorer om at forøge udbuddet af den pågældende tjeneste. Teorien er bl.a. senere blevet brugt ved roadpricing i byer som London. Ligesom sin med-Nobelprisvinder James Mirrlees har Vickrey også leveret en række andre forskningsresultater indenfor offentlig økonomi. I sin økonomiske tankegang var han påvirket af John Maynard Keynes. Han anbefalede også større vægt på beskatningen af jord på linje med Henry George som følge af tilstedeværelsen af den særlige jordrente, der ifølge Vickrey gjorde beskatning af jord til en af de bedste skatter, der findes. Vickrey var blandt andet stærkt kritisk overfor tankerne om, at det er en god ide for en regering at forsøge at overholde et balanceret budget. Referencer Eksterne henvisninger Materiale om William Vickrey på Nobelstiftelsens hjemmeside William S. Vickrey (1914-1996). The Concise Encyclopedia of Economics. Library of Economics and Liberty. Nobelprismodtagere i økonomi Nobelprismodtagere fra Canada Økonomer fra Canada

228532

https://sv.wikipedia.org/wiki/Florian%C3%B3polis

Florianópolis

Florianópolis är en stad och kommun i södra Brasilien och är huvudstad i delstaten Santa Catarina. Centralorten har cirka 250 000 invånare, kommunen cirka 460 000 invånare och hela storstadsområdet cirka 960 000 invånare. Administrativ indelning Kommunen var 2010 indelad i tolv distrikt: Barra da Lagoa Cachoeira do Bom Jesus Campeche Canasvieiras Florianópolis Ingleses do Rio Vermelho Lagoa da Conceição Pântano do Sul Ratones Ribeirão da Ilha Santo Antônio de Lisboa São João do Rio Vermelho Storstadsområde Storstadsområdet, Região Metropolitana de Florianópolis, bildades formellt den 6 januari 1998. Området är indelat i en central del, Núcleo Metropolitano (som består av nio kommuner), och en yttre del, Área de Expansão Metropolitana (som består av tretton kommuner). Núcleo Metropolitano Águas Mornas, Antônio Carlos, Biguaçu, Florianópolis, Governador Celso Ramos, Palhoça, Santo Amaro da Imperatriz, São José, São Pedro de Alcântara Área de Expansão Metropolitana Alfredo Wagner, Angelina, Anitápolis, Canelinha, Garopaba, Leoberto Leal, Major Gercino, Nova Trento, Paulo Lopes, Rancho Queimado, São Bonifácio, São João Batista, Tijucas Källor Externa länkar Orter i Santa Catarina

514282

https://da.wikipedia.org/wiki/Lawrence%20Brownlee

Lawrence Brownlee

Lawrence Brownlee, født 24. november 1972 Youngstown, Ohio) er en amerikansk tenor der synger i bel canto-genren. Brownlee gav en velmodtaget koncert i Danmark i 2011. Henvisninger Operasangere fra USA

1407842

https://sv.wikipedia.org/wiki/Sluten%20krets

Sluten krets

Sluten krets inom elektrotekniken är en elektronisk krets som det flödar ström igenom. Den är alltså inte bruten någonstans. Källor Nordic Hardware: Elektroniklära: Del 1 - Sluten Krets Elektroteknik En sluten krets betyder att strömmen inte är bruten någonstans tex. En lampa är en sluten krets så länge den är tänd och sitter i eluttaget.

1104424

https://no.wikipedia.org/wiki/Hannah%20Starling

Hannah Starling

Hannah Starling (født 12. juni 1995) er en britisk stuper som spesialiserer seg i springbrett 3 meter. Hun representerte Storbritannia under Sommer-OL 2012 i London, der hun ble utslått i semifinalen. Referanser Eksterne lenker Britiske stupere Deltakere for Storbritannia under Sommer-OL 2012 Stupere under Sommer-OL 2012

32022

https://is.wikipedia.org/wiki/Jeremy%20Bentham

Jeremy Bentham

Jeremy Bentham (15. febrúar 1748 – 6. júní 1832) var enskur lögfræðingur, heimspekingur umbótamaður og afkastamikill rithöfundur. Faðir hans og föðurfaðir voru lögfræðingar og lögmenn (og gott ef ekki dómarar) og hann fór þessa sömu leið í menntun sinni en starfaði þó lítið sem ekkert við það þar sem hann tók stóran arf ungur og vann nær ekkert á sinni æfi. Hann var róttækur hugsuður og frumkvöðull í réttarheimspeki í hinum enskumælandi heimi. Hann er þekktastur fyrir að vera málsvari nytjastefnu í siðfræði. Bentham var nokkuð áhrifamikill hugsuður, bæði vegna eigin skrifa og ekki síður í gegnum skrif nemenda og fylgjenda sinna víða um heim. Meðal þeirra var James Mill, en sonur hans, John Stuart Mill, er frægasti málsvari nytjastefnu í siðfræði; og Robert Owen, sem varð síðar upphafsmaður sósíalisma). Bentham studdi persónufrelsi einstaklinga og athafnafrelsi og frjálst hagkerfi. Hann var einnig hlynntur aðskilnaði ríkis og kirkju, studdi málfrelsi, jafnrétti kynjanna, réttindi dýra, afnám þrælahalds og líkamsrefsinga (einnig í uppeldi barna), réttinn til skilnaðar, frjálsa verslun og viðurkenningu samkynhneigðar. Hann reit ennfremur grein gegn skattlagningu fjármagnstekna en hvort hans persónulega staða hafi þar haft hliðrun á dóm hans skal ósagt látið. Tengill Ritverk Jeremy Bentham Bentham, Jeremy Bentham, Jeremy Bentham, Jeremy Bentham, Jeremy Bentham, Jeremy

513020

https://da.wikipedia.org/wiki/Allan%20Hansen%20%28DBU%29

Allan Hansen (DBU)

Allan Hansen (født 27. februar 1949 i Bogense) er en dansk idrætsleder, der var formand for Dansk Boldspil-Union (DBU) fra 2002 til 2014. Karriere Allan Hansen blev efter endt skolegang udlært som murer. Derefter begyndte han på Politiskolen, og han har været ansat ved Politiet siden 1971. Siden 1981 har han været ansat som kriminalassistent ved politiet i Fredericia. Fodbold Hansen har spillet fodbold på amatørbasis i Bogense, Gentofte og Middelfart. I 1974 påtog han sig det første organisatoriske arbejde i en forening, da han kom i bestyrelsen for Ndr. Birks og Fredericia Politis Idrætsforening. I perioden 1984-1994 var han bestyrelsesmedlem og ungdomsformand Middelfart Gymnastik & Boldklub. Allan Hansen var aktiv fodbolddommer fra 1978-1984. Han blev i 1997 formand for Fyns Boldspil-Union og samtidig medlem af Dansk Boldspil-Unions bestyrelse. I februar 2002 var Allan Hansen én af to kandidater til formandsposten i DBU, efter at Poul Hyldgaard trak sig tilbage efter 11 år som formand. Allan Hansen vandt med 92 stemmer, mod hans modstanders, daværende næstformand Henning R. Jensen, 46 stemmer. I juni 2013 meddelte Allan Hansen at han ikke ville genopstille når hans formandsperiode udløb den 1. marts 2014. Han blev afløst af Jesper Møller, da denne var eneste kandidat ved formandsvalget. Hansen fortsatte som medlem af UEFAs Excecutive Committee og FIFAs Audit & Compliance Committee. Referencer Eksterne henvisninger Allan Hansens profil på DBUs officielle hjemmeside Personer fra Bogense Politifolk fra Danmark Fodbolddommere fra Danmark Formænd for Dansk Boldspil-Union Danskere i 2000'erne Personer i Kraks Blå Bog

833881

https://da.wikipedia.org/wiki/En%20uheldig%20Tyvekn%C3%A6gt

En uheldig Tyveknægt

En uheldig Tyveknægt er en dansk stumfilm fra 1918, der er instrueret af Lau Lauritzen Sr. efter manuskript af Valdemar Hansen. Handling Eksterne henvisninger Film fra Danmark (administrationskategori) Film instrueret af Lau Lauritzen Sr. Stumfilm fra Danmark Danske film fra 1918

647515

https://da.wikipedia.org/wiki/Linie%208%20%28Tivoli%29

Linie 8 (Tivoli)

Linie 8 er en forlystelse i Tivoli i København, som åbnede i 1969. Det er et tivolitog udformet som sporvogne i miniformat og på gummihjul, der kører rundture med gæsterne i forlystelsesparken. Den er inspireret af den virkelige linie 8, der kørte som elektrisk sporvogn indtil 1965. Vognene er ligeledes inspireret af rigtige københavnske sporvogne. Historie Ideen til de små sporvogne kom fra tømrermester Knud Lebech, der havde arbejdet i Tivoli siden 1950. Der havde i et par sæsoner kørt et Legotog rundt i haven, men i 1968 mente ledelsen, at det var tid til fornyelse. Knud Lebech henvendte sig til Københavns Sporveje med sin ide og blev positivt modtaget. Selskabet hjalp med de originale tegninger og fotos af sporvognene, forærede frontskiltene og udlejede et gammelt stoppested. Herefter byggedes en motorvogn, nr. 305, med forbillede i Engelhardt-motorvognene fra 1911 og en åben bivogn, nr. 389, med forbillede i de åbne skovvogne fra 1909. I begge tilfælde var de originale vogne for længst udrangerede, men lige vognene med de to numre var bevaret som museumsvogne. Premieren på den nye sporvejslinje fandt sted 1. maj 1969, da vogntoget kørte gennem Tivolis hovedindgang ved sæsonens åbning. Succesen var hurtigt hjemme, og i løbet af de følgende 12 måneder byggedes yderligere en motorvogn, 312, og to åbne bivogne, 251 og 401. En motorvogn har plads til 6 voksne eller 10 børn samt "vognstyrer", mens en bivogn kan tage 15 personer. Stoppestedet var ved Tivolis Koncertsal med kørsel alle dage i sæsonen kl. 12.00-22.00 og afgang efter behov, gennemsnitligt hvert 8. minut. Rundturen var på ca. 1 km, som "vognstyrerne" fik lejlighed til at se adskillige gange - allerede efter de første fem sæsoner havde kørselsmængden således passeret 25.000 km. I 1973 var billetprisen 2,50 kr. for voksne og 1,50 kr. for børn. I 1986 fik vognparken vokseværk med den nye motorvogn 309, der ligesom de to andre er baseret på Engelhardt-motorvognene, og hvis forbillede også er bevaret. Desuden blev der bygget en lukket bivogn i stil med motorvognene. I 2018 deltog motorvogn 312 og den lukkede bivogn som afslutningen på Tivolis 175 jubilæumsparade, der afholdtes hver dag fra 19. maj til 23. september, undtagen fredage. De to vogne var i anledningen blevet forsynet med guldfolie og en rød sløjfe på toppen af motorvognen. Det var muligt at købe en særlig billet til vogntoget, der afgik fra et særligt stoppested ved Nimb. Resten af paraden udgik fra Tivolislottet men fulgte i øvrigt linie 8's rute i haven, bare den modsatte vej rundt. Drift og linieføring Fremme i nutiden (2022) ligner Linie 8 stort set sig selv. Det er således stadig de samme vogne, der kører passagerne ud på en 7-10 min lang rundtur med en hastighed af 10 km/t. Billetprisen er dog steget til 50 kr. for en person uanset alder, hvis man ikke har turpas. Passagerne skal være mindst 6 år for at køre alene, mens der ikke er nogen grænser i følgeskab med personer på 14 år eller mere. Kørslen starter kl. 11.15, mens sluttidspunktet om aftenen afhænger af ugedagen og tidspunktet på sæsonen. Driften kan dog indstilles eller ændres, hvis der er særlige aktiviteter i Tivoli. Turen udgår ligesom ved starten i 1969 fra stoppestedet ved Koncertsalen. Herfra køres forbi Glassalen, Plænen med den store scene og restauranten Grøften. Herefter svinges rundt, og man passerer nu haveanlægget ved restauranten Nimb, og Plænen ses fra den anden side sammen med springvandene foran Koncertsalen. Så drejes der rundt gennem området Det muntre hjørne med forlystelser som Himmelskibet og radiobilerne, ligesom flere spilleboder passeres. Derefter køres gennem arkaden med dets spisesteder, hvorefter der køres forbi det asiatiske område med restauranten Det japanske Taarn på den ene side og veteranbilerne på den anden, før man atter er tilbage ved stoppestedet ved Koncertsalen. Udover den faste kørsel benyttes sporvognene også af og til til særlige arrangementer i og udenfor haven, for eksempel som del af det årlige juleoptog på Amagerbrogade. Knud Lebech ansøgte også om at deltage i den afsluttende sporvejskavalkade efter linje 5's bussificering 23. april 1972, men det afslog myndighederne. Som et kuriosum kan i øvrigt nævnes, at der i området Smøgen står et gammelt københavnsk sporvognsstoppested med teksterne "Fast Stoppested" og "Kysse Station". Dette stoppested passeres dog ikke af Linie 8. Forbillederne Motorvognene 305, 309 og 312 er baseret på de såkaldte Engelhardt-vogne, en serie på 10 vogne der blev tegnet af arkitekten Knud V. Engelhardt og sat i drift i 1911. Vognene var som de første bygget med lukkede endeperroner og kunne kendes på, at de havde seks lige store sidevinduer. Det var tanken at udrangere dem sidst i 1930'erne, men stærk stigning i passagertallene under 2. verdenskrig betød brug for alt materiel, og de blev i stedet moderniserede. I 1962 var det dog slut med at køre med passagerer. 305 blev udtaget som museumsvogn, mens de øvrige blev ombygget til selvkørende saltvogne, hvoraf de sidste, herunder 309, holdt helt til sporvejsdriftens ophør i 1972. De åbne bivogne, som forbilleder for 251, 389 og 401 var tre af, blev introduceret i forbindelse med elektrificeringen af de københavnske sporvejslinjer i 1901-02 og frem til 1909 anskaffedes 75 vogne, heraf 10 til det senere NESA. De var meget populære om sommeren, hvor de ikke mindst blev brugt på linje 14, hvor trafikken ad Strandvejen til Klampenborg en sommersøndag kunne kræve over 30 åbne bivogne i drift. Derimod var de forståeligt nok alt andet end populære, da de under og efter 1. verdenskrig også blev benyttet om vinteren. De åbne bivogne udgik af trafik i 1936, men 31 af dem blev i 1939-40 solgt til Helsinki med henblik på brug under De Olympiske Lege i byen. Legene blev imidlertid ikke til noget på grund af anden verdenskrig, men der blev alligevel god brug for vognene, som finnerne ombyggede til lukkede. Hjemme i København blev nr. 1172 (den tidligere 389, tilbagenummereret i 1961) udtaget som museumsvogn, mens de resterende vogne blev ophugget. 305 og 389 indgik som nævnt i KS's samling af museumsvogne og 389 deltog som sådan i flere kavalkader, senest i 1972 ved sporvejsdriftens ophør. Et fast indslag var at Sporvejsorkestret sad i 389 og spillede under kørslen. Museumsvognene fulgte med KS ind i Hovedstadsområdets Trafikselskab, og fra 1984 kunne 389 ses på det nyoprettede HT Museum i Rødovre. I 2003 blev museet imidlertid sparet væk, og hele vognparken overdraget til foreningen Sporvejshistorisk Selskab og dettes Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Her er 389 atter kommet i drift, idet den dog efterfølgende er blevet renoveret som 1172. 305 er sat i depot med henblik på senere restaurering til som den så ud ved leveringen i 1911. Også 309 har overlevet, idet den efter udrangeringen i 1972 blev købt af en privatperson. I 1983 blev den overtaget af Sporvejshistorisk Selskab, der stadig ejer den. En restaurering som saltvogn påtænkes, men efter brugen som sådan er den i dårlig stand, hvorfor en eventuel restaurering svæver i det uvisse. Virkelighedens linie 8 Den virkelige sporvejslinje 8 havde sin baggrund i to linjer, dels Blegdamslinjen der blev oprettet som hestesporvejslinje i 1873 mellem Trianglen og Trommesalen, og dels Enghavelinjen der oprettedes som elektrisk sporvejslinje i 1901 mellem Kapelvej og Enghave Plads. I 1901 elektrificeredes også Blegdamslinjen, og i 1902 byttede de to linjer endestation i syd. Senere samme år indførtes linjenumre, og linjen fra Kapelvej via blandt andet Niels Ebbesens Vej og Vodroffsvej til Rådhuspladsen fik linjenummer 8. I 1906-08 blev linje 8 kortvarigt forlænget til Langebro og i 1914-15 til Havnegade. I 1919 indsattes toeages motorvogne fra det netop overtagne Frederiksberg Sporveje, men de forsvandt igen i 1927, da linjen blev forlænget over Slotsholmen og Knippelsbro til Bodenhoffs Plads på Christianshavn. I den anden ende omlagdes linjen totalt i 1933 ad bl.a. Gyldenløvesgade og Rantzausgade til Hillerødgade, hvorfra den i 1936 forlængedes videre ad Borups Allé til Brønshøj Torv. Det var her Ove Sprogøe og Dirch Passer sang duetten Der kommer altid en sporvogn og en pige til, da de spillede henholdsvis vognstyrer og konduktør på linje 8 i folkekomedien Ved Kongelunden i 1953. Senere samme år afkortedes linjen imidlertid fra Brønshøj Torv til en ny sløjfe ved Degnemose Allé. I 1965 omstilledes linje 8 til busdrift og blev samtidig forlænget til det nye boligkvarter Tingbjerg og året efter i den anden ende i myldretiden ad Refshalevej til Refshaleøen. I Indre By omlagdes linjen ved omstillingen til busdrift ad blandt andet Gammel Strand mod Tingbjerg og modsat ad Kompagnistræde, men i 1982 vendte linjen atter tilbage til Slotsholmen. Kørslen til Refshaleøen ophørte i 1992, men allerede i 1996 vendte linjen tilbage over Holmen, da den afløste den midlertidige ringlinje 8X. Linie 8's dage var dog snart ved at være talte. Etableringen af de første A-buslinier i 2002 betød i første omgang farvel til Tingbjerg, idet linjen fra Bellahøj omlagdes til Vanløse, Ålekistevej, og året efter erstattedes linjen af en ny linje 48. 29. marts 2015 blev der oprettet en ny linje 8A til erstatning for linje 18. Den gik fra Nordhavn st. på Østerbro til Friheden st. i Hvidovre over Nørrebro, Frederiksberg og Valby. Linjen blev nedlagt igen 13. oktober 2019. Eksterne henvisninger Linie 8 på Tivolis hjemmeside. Den rigtige linie 8 på Michael Olsens hjemmeside. Kilder Linie 8 i Tivoli af Torben Liebst og Willy Christensen. BYtrafik 5/1973, s. 110-112. Tivolisporvognenes forbillede af Torben Liebst og Willy Christensen. BYtrafik 5/1973, s. 112-115. Museumsvognene dengang - og nu af Kim Thinggaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1998. Linie 8 - fra hestesporvogn til elektrisk kæledægge af Niels Kr. Zeeberg. Sporvejshistorisk Selskab, 1976. Køreplaner fra Københavns Sporveje og HT. Løbende oversigter over linjeændringer i BYtrafik og Busfronten. Noter Tivoli Forlystelser Etableret i 1969

412101

https://no.wikipedia.org/wiki/Ninhursag

Ninhursag

Ninhursag (Ninḫursag eller Ninkharsag) var en modergudinne assosiert med fjellene, hennes epitet var «Fjellets frue», og en av sju store guddommer i Sumer og i sumersk mytologi. Hun er hovedsakelig en fruktbarhetsgudinne. Tempelhymner identifiser henne som «den sanne og den store himmelens frue» (muligens i tilknytning til henne som stående på fjellet), og kongene i Sumer ble «næret med Ninhursags melk». Hennes hår er tidvis beskrevet som en omegaform, og tidvis bar hun en hodekledning med horn og bar et kort skjørt, ofte med en bue over skulderen, holdt en kølle eller batong, stundom fulgt av en løveunge i bånd. Hun er den titulære guddommen for flere av lederne i Sumer. Navn Nin-hursag betyr «det hellige fjellets frue» (fra sumerisk NIN, «frue», og ḪAR.SAG, «hellig fjell», «foten av fjellet», muligens en referanse til stedet for hennes tempel, E-Kur («Huset ved fjelldypene») ved Eridu. Hun hadde mange navn eller epiteter, blant annet Ninmah («Store dronning»); Nintu («Fødselens frue»); Mamma eller Mami (mor); Aruru, og akkadiske Belet-Ili («Gudenes mor»). I henhold til en legende ble hennes navn endret fra Ninmah til Ninhursag av hennes sønn Ninurta for å minnes at han skapte fjellene. Da Ninmenna, i henhold til et babylonsk innsetningsritual, plasserte hun gullkronen på kongen i tempelet Eanna («stort hus», «palass»). En del av navnene eller epitetene over var en gang også knyttet til andre gudinner (som Ninmah og Ninmenna), som senere ble identifisert og smeltet sammen med kulten til Ninhursag, og det eksisterer myter hvor navnet Ninhursag ikke nevnes eller uttales. Som hustru og ledsager av Enki ble hu også referert til som Damgulanna eller Damkina («Trofaste hustru»). Hun hadde mange andre epiteter, blant annet Shassuru («Livmorgudinne») og Tabsut ili («Gudenes jordmor»). I denne rollen ble hun identifisert med Ki i Enuma Elish. Hun hadde helligdommer i byene Eridu og Kisj. Mytologi I legenden om Enki og Ninhursag fødte hun en datter som ble kalt for Ninsar («Grønt løvs frue»). Med Enki fødte Ninsar en datter ved navn Ninkurra. Ninkurra fødte Enki en datter ved navn Uttu. Enki strebet etter Uttu, men hun var oppjaget over at Enki ikke brydde seg om henne. På råd fra Ninhursag gravla Uttu sæden til Enki i jorden og der sprang de første åtte planter opp. Da Enki så plantene ble han syk i åtte av sine organer i kroppen. Ninhursag leget ham, tok plantene inn i sin kropp og fødte deretter åtte guddommer: Abu, Nintulla (Nintul), Ninsutu, Ninkasi, Nanshe (Nazi), Azimua, Ninti, og Enshag (Enshagag). I teksten Skaperen av hakken fullførte hun menneskehetens fødsel etter at hodene hadde blitt av avdekket av Enkis hakke. I skapelsestekster opptrer Ninhursag under navnet Ninmah som jordmor mens modergudinnen Nammu skaper ulike menneskeindivider fra klumper av leire ved en fest gitt av Enki for å feire skapelsen av menneskeheten. Dyrkelse Hennes symbol som minner om den greske bokstaven omega, Ω, har blitt avbildet i mesopotamisk kunst siden 3000 f.Kr., men mer generelt fra tidlig på 1000-tallet. Det synes som om en del grensesteiner indikerte hennes betydning. Omegasymbolet er også tilknyttet den egyptiske kveggudinnen Hathor, og kan muligens representere en stilisert livmor. Hathor er også tidvis avbildet på et fjell, og det er mulig at de to gudinnene er influert av hverandre. Referanser Litteratur Jordan, Michael (2002): 'Encyclopedia of Gods, Kyle Cathie Limited Leick, Gwendolyn (1998): A Dictionary of Ancient Near Eastern Mythology. New York Eksterne lenker «Enki and Ninhursaja», The Electronic Text Corpus of Sumerian Literature. «Mother Goddess (Ninmah, Nintud/r, Belet-ili)», Ancient Mesopotamian Gods and Goddesses «Enki and Ninhursaja», Gatewaystobabylon.com Modergudinner Jordgudinner Mesopotamiske guddommer

994992

https://no.wikipedia.org/wiki/Marokko%20under%20Sommer-OL%202012

Marokko under Sommer-OL 2012

Marokko deltok under Sommer-OL 2012 i London som ble arrangert i perioden 27. juli til 12. august 2012. Syttito utøvere deltok i tolv sporter. Det var trettende gangen Marokko deltok i et sommer-OL, de kom på en delt syttiniendeplass med en bronsemedalje. Taekwondoutøveren Wiam Dislam var landets flaggbærer under åpningsseremonien. Medaljer Medaljevinnerne Eksterne lenker OL-resultater på Sports-reference.com Nasjoner under Sommer-OL 2012 Marokko under de olympiske leker Sport i Marokko i 2012

2226880

https://sv.wikipedia.org/wiki/Deinopis%20cornigera

Deinopis cornigera

Deinopis cornigera är en spindelart som beskrevs av Carl Eduard Adolph Gerstäcker 1873. Deinopis cornigera ingår i släktet Deinopis och familjen Deinopidae. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life. Källor Spindlar cornigera

977106

https://da.wikipedia.org/wiki/Trevor%20Philips

Trevor Philips

Trevor Philips er en fiktiv karakter i Grand Theft Auto 5, et videospil i Grand Theft Auto-serien lavet af Rockstar Games. Han fremstår som en af de tre hovedpersoner, sammen med Michael De Santa og Franklin Clinton. Han er spillet af den canadiske skuespiller Steven Ogg, der gav stemme- og bevægelsesfangst til karakteren. Grand Theft Auto Fiktive personer

462737

https://da.wikipedia.org/wiki/Brigitte%20Fontaine

Brigitte Fontaine

Brigitte Fontaine (født den 24. juni 1939) er en fransk (protest)sanger, forfatter og skuespiller. Hun er datter af en skolelærer, og allerede som barn kunne hun lide at skrive sine egne tekster. Hendes stil er provokerende, hvilket hun er blevet kendt på i Frankrig, hvor hun ofte optræder på TV. Diskografi maman, j'ai peur : 1965 Brigitte Fontaine...est folle : 1968 comme á la radio : 1969 Brigitte Fontaine 3 je ne connais pas cet homme l'incendie le bonheur : 1975 vous et nous : 1977 les églantines sont peut-être formidables french corazon : 1988 genre humain : 1995 les palaces : 1997 kékéland : 2001 rue saint-Louis en l'île : 2004 libido : 2006 partir ou rester : 2007 prohibition : 2009 l'un n'empêche pas l'autre : 2011 Teater maman, j'ai peur : 1968 acte 2 : 1980 antonio : 1990 Eksterne henvisninger Sangere fra Frankrig

1557047

https://no.wikipedia.org/wiki/Rossija%20K

Rossija K

Rossija K (, norsk oversettelse: Russland K) er et russisk fjernsynsnettverk som hovedsakelig kringkaster kultur- og kunstprogrammer. Den tilhører det statseide kringkastingskonsernet VGTRK. Rossija K startet sendinger 1. november 1997 under navnet RTR-2, men bare to måneder etter endret kanalen navn til Kultura. 1. januar 2010 ble kanalen omdøpt til dagens navn, Rossija K. Fra 2001 til 2017 videreformidlet også kanalen sendinger fra den europeiske nyhetskanalen Euronews. Sergej Sjumakov har vært kanalsjef siden 2009. Tv-kanalen produserer en rekke programmer selv, og hovedsakelig innen kultur, kunst og vitenskap. Rossija K spesialiserer seg på programmer innen russisk historie og verdenshistorie samt teknologi, vitenskap, litteratur, musikk, kunst og arkitektur. Kanalen har rundt 700 medarbeidere, men skal nedbemanne med over 100 ansatte i løpet av 2018. Referanser Russiske TV-kanaler Den europeiske kringkastingsunion TV-kanaler etablert i 1997 1997 i Russland

852336

https://da.wikipedia.org/wiki/Copenhagen%20Half%20Marathon

Copenhagen Half Marathon

Copenhagen Half Marathon (CPHhalf) arrangeres af Sparta Atletik & Motion og Dansk Atletik Forbund med støtte fra Nordea-fonden og i samarbejde med Sport Event Denmark, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Wonderful Copenhagen. Første udgave blev afholdt søndag d. 13. september 2015. Der var ved dette løb tilmeldt 23.787 personer. Vindere Nøgle: Eksterne henvisninger Sport i 2015 Halvmaratonløb i Danmark

1119851

https://no.wikipedia.org/wiki/Vitenskaps%C3%A5ret%201982

Vitenskapsåret 1982

Vitenskapsåret 1982 er en oversikt over hendelser, prisvinnere, fødte og avdøde personer med tilknytning til vitenskap i 1982. Hendelser Astronomi og romfart 9. januar - En total måneformørkelse kan ses over hele Europa og deler av Afrika, Asia og Antarktis. 12. januar - Forskergrupper i Pasadena og Beijing uttaler at de ser bort fra tanken på at det er liv på planeten Mars. 11. februar - Canadiske radioastronomer oppga å ha funnet karbonstjernen IRC + 10 216 i stjernebildet Løven, 600 lysår borte fra jorden. 5. mars - Den sovjetiske sonden Venera 14 lander på Venus. 10. mars - Alle de ni planetene i Solsystemet (planetdefinisjonen som gjelder i 1982) befinner seg på samme side av solen, og i en posisjon, for første gang på 492 år. 21. mars - USAs romferge Columbia gir seg ut på sin tredje og til da lengste ferd. Romfergen manøvreres av Jack Lousma og Gordon Fullerton. 30. mars - Etter 129 omløp rundt jorden lander USAs romferge Columbia i delstaten New Mexico i USA. 24. juni - Den 43-årige franskmannen Jean-Loup Chertien blir den første vesteuropeeren i verdensrommet, når han er med den sovjetiske Sojuz 6. 4. juli - USAs romferge Columbia vender tilbake etter den fjerde og siste testflygingen. 21. august - En konferanse om verdensrommet avsluttes i Wien. 4. oktober - Romalderen feirer 25-årsjubileum. November - En meteoritt på tre kilo slår ned gjennom ett hustak i Connecticut, USA . 16. november - USAs romferge Columbia lander i California, etter å ha gjennomført sin femte reise, og den første arbeidsreisen etter fire testreiser. Desember - Ved en måneformørkelse blir månen helt usynlig fra jorden på grunn av de støvsky som er blitt kastet opp i jordens atmosfære fra vulkanen El Chichon i Mexico. Biologi September: Dem første rapporten om antimenneskelig monoklonal Antistoff-produksjon. Fysikk 25. januar - En reaktor ved et kjernekraftverk i Ginna i delstaten New York måtte nødstoppes, og en lokalt katastrofealarm ble utløst. Geologi ukjent dato - To amerikanske forskere utarbeider VEI-skalen for å sammenligne styrken på vulkanutbrudd. Medisin 2. februar - I Sverige presenterer Nationalföreningen för upplysning om tobakens skadeverkningar at det i 1981 fantes to millioner vanerøykere i Sverige, og for første gang var det flere kvinner enn menn som røkte. Juli - Tidsskriftet Science rapporterer i sitt julinummer at ett svensk forskerlag har gjennomført den første transplantasjonen noensinne av en menneskelig hjerne. 26. juli - FNs konferanse om aldring innledes, da antallet eldre mennesker har økt de seinere årene. Sveriges sosialminister Karin Söder foreslår at et FN-organ for planlegging og forskning på aldring opprettes i Wien. 13. august - I Hongkong blir det vedtatt en lov om at det skal stå helseadvarsler på sigarettpakken. 2. desember - I Salt Lake City lykkes et legeteam å operere inn et kunstig hjerte, av aluminium og plast, på dem 61-årige Barney Clark. 11.-12. desember - Den første vellykkede levertransplantasjonen i Norden gjennomføres på Kirurgiska sjukhuset i Helsingfors, der en 21-årig kvinne får ny lever. Operasjonen ledes av dosent Krister Höckerstedt. Meteorologi Prisvinnere Copleymedaljen: John Cornforth Darwinmedaljen: John Heslop-Harrison og Yolande Heslop-Harrison Fieldsmedaljen: Alain Connes, William Thurston og Shing-Tung Yau (Qiu Chengtong) Ingenjörsvetenskapsakademien deler Den store gullmedaljen til Sven-Olof Kronogård Nobelprisen: Fysikk: Kenneth G. Wilson Kjemi: Aaron Klug Fysiologi/Medisin: Sune Bergström, Bengt Samuelsson, John R. Vane Steeleprisen: Fritz John, Lars Ahlfors, Tsit-Yuen Lam, John Milnor Sylvestermedaljen: John Adams Turingpriset: Stephen Cook Wolfprisen: Agronomi: Wendell Roelofs Fysikk: Leon Lederman, Martin Lewis Perl Kjemi: John Charles Polanyi, George Pimentel Matematikk: Hassler Whitney, Mark Grigoryevich Krein Medisin: Jean-Pierre Changeux, Solomon Snyder, James Black Wollastonmedaljen: Peter John Wyllie Fødsler 27. september - Maria Nikolić, Sveriges første prøverørsbarn. Dødsfall 7. februar - Lotta Wångström, Sveriges andre hjertetransplanterte. 9. april – Robert Havemann, tysk kjemiker (født 1910) 3. mai – Henri Tajfel, polskfødt britisk sosialpsykolog (født 1919) 22. mai – Jay Laurence Lush, amerikansk husdyrsgenetiker (født 1896) 12. juni – Karl von Frisch, østerrikskfødt etolog og vinner av Nobelprisen i fysiologi eller medisin (født 1886) 29. juli – Vladimir K. Zworykin, russisk-amerikansk pioner innen TV-teknologi (født 1889) 8. oktober - Anna Freud, 68, østerriksk barnepsykolog. 27. desember – Jack Swigert, amerikansk astronaut (født 1931) Referanser Eksterne lenker

384693

https://da.wikipedia.org/wiki/Rudolf%20M%C3%B6ssbauer

Rudolf Mössbauer

Rudolf Mössbauer (født 31. januar 1929 i München, død 14. september 2011) var en tysk fysiker, der studerede gammastråling fra nukleare overgange. Han modtog Nobelprisen i fysik i 1961. Han har lagt navn til Mössbauereffekten, som ligger til grund for Mössbauerspektroskopi. Atomfysikere fra Tyskland Nobelprismodtagere i fysik Nobelprismodtagere fra Tyskland Personer fra München

42497

https://fo.wikipedia.org/wiki/The%20Knife

The Knife

The Knife er ein svenskur electro tónleikabólkur, sum varð stovnaður av Karin Dreijer Andersson og Olof Dreijer í 1999. Útgávur Album 2001 – The Knife 2003 – Deep Cuts 2003 – Hannah med H Soundtrack 2006 – Silent Shout 2010 – Tomorrow, In a Year 2013 – Shaking The Habitual Stakløg 2000 – Afraid of You 2001 – N.Y. Hotel 2002 – Got 2 Let U 2002 – Nedsvärtning 2002 – Heartbeats 2003 – You Take My Breath Away 2003 – Handy-Man 2004 – Pass This On 2006 – Silent Shout 2006 – Marble House 2006 – We Share Our Mothers' Health 2006 – Like A Pen 2013 – Full Of Fire 2013 – A Tooth For An Eye Slóðir The Knife Svenskir tónleikabólkar

697337

https://no.wikipedia.org/wiki/Hypersonisk%20lyd

Hypersonisk lyd

Hypersonisk lyd er lyd med frekvenser over ca. 1000 MHz, dvs. rundt 1 GHz og er dermed er et delområde av ultralyd. På grunn av den svært høye dempningen ved disse frekvensene i fluider er fremfor alt utbredelsen av hypersonisk lyd i faststoffer av betydning. I faste stoffer kan longitudinalbølger (langs forplantningsretningen) som også transversalbølger (tvers på forplantningen), vridningsbølger og overflatebølger bidra til energitransport. Ved ekstremt høye frekvenser vil lyd i krystallinsk faststoff beskrevet som fononer, disse er kvasipartikler av gittersvingningene. Disse bestemmer dermed den øvre frekvensgrensen, denne er avhengig av materialet og i størrelsesorden rundt 10 THz. Referanser Ultralyd

819622

https://da.wikipedia.org/wiki/Hemsedal%20Kirke

Hemsedal Kirke

Hemsedal kirke (Hemsedal kyrkje) er en kirke i Trøim, Hemsedal kommune, Buskerud fylke. Kirken er opført i træ i 1882, og den har 420 pladser. Eksterne henvisninger Hemsedal Kirker i Norge

204244

https://nn.wikipedia.org/wiki/Elevther%C3%A9s

Elevtherés

Elevtherés (gresk Ελευθερές) er ein landsby og ein tidlegare kommune i periferieininga Kavála i periferien Aust-Makedonía og Thráki i Hellas. Elevtherés inngår frå 2011 som ei kommunaleining i kommunen Pangéo. Ved folketeljinga i 2011 hadde kommunaleininga Elevtherés 9 082 innbyggjarar, medan tettstaden med same namn hadde 1 303 innbyggjarar. Referansar Elevtheres Elevtheres Elevtheres

1514021

https://sv.wikipedia.org/wiki/Lista%20%C3%B6ver%20ledam%C3%B6ter%20av%20%C3%85lands%20lagting%202011%E2%80%932015

Lista över ledamöter av Ålands lagting 2011–2015

Lista över ledamöter av Ålands lagting, mandatperioden 2011–2015. Liberalerna på Åland Viveka Eriksson Katrin Sjögren Gunnar Jansson Mats Perämaa Torsten Sundblom Tony Asumaa Åländsk Center Jörgen Pettersson Anders Englund Britt Lundberg Runar Karlsson Torbjörn Eliasson Suppleant: Roger Slotte (för infrastrukturministern Veronica Thörnroos) Suppleant: Harry Jansson (för vicelantrådet och finansministern Roger Nordlund) Obunden samling Mika Nordberg Danne Sundman Suppleant: John Hilander (för näringsministern Fredrik Karlström) Suppleant: Carita Nylund (för kansliministern Gun-Mari Lindholm) Ålands socialdemokrater Igge Holmberg Christian Beijar Barbro Sundback Göte Wine Suppleant: Karl-Johan Fogelström (för lantrådet Camilla Gunell) Suppleant: Sara Kemetter (för socialministern Carina Aaltonen) Moderaterna på Åland Wille Valve Roger Jansson Åke Mattsson Suppleant: Petri Carlsson (för utbildningsministern Johan Ehn) Ålands framtid Anders Eriksson Axel Jonsson Brage Eklund Se även Lista över ledamöter av Ålands lagting 2007-2011 Lista över ledamöter av Ålands lagting 2003-2007 Ålands lagting Ålands landskapsregering Externa länkar Ålands lagting Lagtingsledamöter Politik på Åland

718364

https://da.wikipedia.org/wiki/Vampire%3A%20The%20Masquerade%20-%20Redemption

Vampire: The Masquerade - Redemption

Vampire: The Masquerade – Redemption er et computerrollespil udgivet til pc den 7. juni 2000 af Activision. I spillet følger man eventyret i rollen som en fransk korsfarer, Christof Romuald, gennem Prag og Wien i middelalderen og moderne London og New York. Spillet er baseret på bordrollespillet Vampire: The Masquerade. Spillets grafik var relativt avanceret for sin tid, med f.eks. daværende nye effekter såsom flere skygger renderet dynamisk fra in-game lyskilder. Redemption indeholder også en multiplayer del, hvor en spiller blandt andet kan tage rollen som Dungeon Master. Som beskrevet ovenfor foregår spillet over flere tidsaldre, en middelalderlig som starter omkring år 1141 og en moderne der slutter ved årtusindskiftet 2000. Hver del spilles vidt forskelligt, blandt andet på grund af den teknologiske udvikling. Næsten alle af de tretten vampyr klaner er repræsenteret i spillet, med undtagelse af Ravnos. Plot Historien starter i 1141 da Christof Romuald, der er på korstogs-rejse gennem Mährens bjerge bliver ramt i maven af en pil. Derefter bliver han efterladt bevidstløs hos nonnen Anezka i Prag, der plejer hans sår og da han vågner falder de for hinanden. Før han kan nå at komme sig, må han efter krav fra ærkebiskoppen af byen drage til de nærliggende sølvminer, for at dræbe Ahzra fra Tzimisce-klanen. Hans hjemkomst til Prag ikke går ubemærket hen hos de lokale vampyrledere, og snart herefter bliver han "Embraced" (forvandlet til en vampyr) af lederen for Brujah-klanen Ecaterina den Vise, for at øge mængden af vampyrer i forberedelse til en indbyrdes kamp mellem vampyrklanerne. Efter at være blevet gjort til en af de udøde, må den passionerede korsridder indse at han er afviget fra sin religiøse overbevisning for længe siden; han er og bliver kun en verdslig soldat. Men hans oprørske natur får ham til at forsøge, at finde en måde at forløse hans sjæl på, ved at genvinde sin dødelige tilstand. Men inden længe, som gengældelse for Ahzra, bliver Anezka kidnappet og forvandlet til en ghoul (væsen afhængig af vampyrblod). Dette får Christof til at ændre kurs, da han nu bliver ødelagt af skyldfølelse, fordi han føler at hun er ledt i synd på grund af ham. Derfor sværger han at jagte de vampyrer der tog hende og genskabe hendes menneskehed. I sin søgen som nu magtfuld vampyr, må han lære at erobre sin mørke side og få erfaring med sine nye Disciplines (vampyrkrafter) for at bekæmpe den verden af mørke, der udfolder sig foran ham. Desto mere han lærer om denne ny verden han nu er en del af, jo mere må han samtidig kæmpe for at bevare sin menneskelighed og den tro, han engang havde som en hellig ridder. Da han endelig finder hende i slottet Vyšehrad, bliver han efter en kamp begravet under tonsvis af murbrokker og vågner først flere århundreder senere i den moderne verden, og står over for en helt ny række udfordringer. Christof finder til sidst de vampyre, der er ansvarlige for kidnapningen af sin store kærlighed, men opdager at den gudfrygtige kvinde som han forelskede sig i, nu har ændret personlighed og afskyr ham for hans følelser. Gennem de mange århundreder har hun sammen med de infernalske Tzimisce forsøgt at afværge Gehenna (vampyrernes dommedag) ved at destruere alle Antediluvians (klan-faderne) før de, ifølge en profeti skulle vågne og ude af sig selv af tørst slukke den på alt med blod. Spillet har tre forskellige slutninger, alt afhængigt af hvilke valg man træffer i spillet, som påvirker Christofs Humanity-niveau. (skala for menneskelighed) Selvom det ikke er præciseret i spillet, foregår hans søgen i Wien ca. omkring 200-300 år efter hans forvandling, da man f.eks. på den tid havde de rustninger man kan købe der, samt de astronomiske ure. Spiller figurer (PCs) Udover Christof Romuald, som er stemmelagt af Nicholas Guest, som også optræder i White Wolf Publishings Brujah-klan roman, kan man gennem spillet styre følgende figurer: Wilhem Streicher Er en 10. generations Brujah, der tjener under Prags Brujah Primogen Ecaterina the Wise (Ecaterina den Vise). Han er en utraditionel Brujah, kendt for sin fattethed trods sin klans historie for rebelske elementer. Han følger Christof på sin første opgave og lære ham at bruge sine nye kræfter. Senere slutter han og Ecaterina slutter sig til Sabbat, imens Christof er i Torpor til år 1999, uvidende om at han stadig er i live. Michael Benyaer har lagt stemme til ham. Serena Er Childe af Garinol, leder af Cappadocian-klanen i Prag. Som alle Cappadocianer har hun en mere ligagtig fremtoning, men har formået at beholde en vis del af sin naturlige skønhed. Efter at Christof hjalp Garinol med en rebelsk Childe, giver han Serena lov til at rejse med ham og virke som rådgiver. Det er usandsynligt, at hun har overlevet til den moderne tidsalder på grund af klanens formodet totaludslettelse omkring år 1444. Tara Strong har lagt stemme til hende. Erik Christof finder en Gangrel, Erik tilfangetaget i Prag af Ardan, en Tremere der er begyndt at bortføre både mennesker og vampyrer for at masseproducere Gargoiler, i kampen med Tzimisce klanen. Efter at være blevet reddet sværger Erik troskab til Christof indtil så længe han måtte have brug for ham. Temperamentsfuld, men absolut hæderlig og pålidelig – Som de fleste i Gangrel-klanen er han fysisk stærkere end andre vampyrer, hvilket dog ikke forhindre hans endeligt i Wien. Pink Er den første vampyr som Christof møder i London, efter han er vågnet af Torpor. Han påstår at være Brujah og hjælper Christof med at lære den nye tidsalder at kende. Senere er det afsløret, at han i virkeligheden hedder Abdul Al-Hazim og er en vampyr fra Assamite-klanen. Curtis Armstrong har lagt stemme til ham. Lily Er en Toreadoransk sanger, der er kidnappet at Setite-klanen, som har Blood-bound (blod-bundet) hende som prostitueret i deres tempel dedikeret til Seth i London, hvorfra hun bliver reddet af Christof og Pink. Da hun ikke er særlig gammel, i forhold til hendes nye ledsagere, er hun ikke særlig stærk men forsøger at yde følelsesmæssig støtte til Christof. Samuel Samuel fra Nosferatu-klanen følger sekten Camarilla, så da han rejser til Sabbat-kontrollerede New York bliver han forsøgt overfaldet af lokale klansfæller, hvilket bliver forhindret af Christof som inkludere ham i hans klike, trods Pinks protester. Modtagelse Redemption fik en blandet modtagelse. Dog blev det generelt hyldet som et "godt spil", trods bugs og andre konstruktionsfejl ved udgivelsen. De fleste af disse blev rettet i fremtidige patch. Priser E3 1999 Game Critics Awards: for bedste RPG Referencer Eksterne henvisninger Activision hjemmeside Computerspil fra 2000 Computerrollespil Macintosh-spil Windows-spil

285494

https://nn.wikipedia.org/wiki/Fais%20que%20ton%20r%C3%AAve%20soit%20plus%20long%20que%20la%20nuit

Fais que ton rêve soit plus long que la nuit

Fais que ton rêve soit plus long que la nuit er eit album av Vangelis som berre kom ut i Frankrike og Hellas Det vart spelt inn i 1971 og gjeve ut i 1972 med undertittelen Poeme Symphonique. Heile temaet på plata fokuserer på mai 1968 i Frankrike og studentopprøra som fann stad der på den tida. Albumet består av ein collage av musikk, opptak frå opprøra, nyhendemeldingar, protestsongar og parolar. Eit av korstykka vart seinare omarbeidd som «Athenes Ma Ville» på Melina Mercouri-albumet Si Melina m'Etait Contée i 1974. Innhald Medverkande På plateomslaget står det oppført følgjande «deltakarar»: Mireille Abadie, Jean-Phillipe Ancelle, Anne Bertholon, Yves Borrini, Said Boussouar, Gabriel Cinque, Christine Combe, Pierre Fabien, Katy Grandi, Gerard Hauducouer, Jean-Marie Hauducouer, Catherine Humbert, Vincent Kaldor, Michelle Lebret, Huguet Maillard, Jean-Pierre Mathieu, Christine Parat, Jacques Pieller, Marie-France Pigeau, Michel Ripoche, Alain Serve, Charles Chalkitis, La Fanfare «La gerbe des Mandolines». Kjelder Denne artikkelen bygger på «Fais que ton rêve soit plus long que la nuit» frå , den 4. september 2014. oppgav desse kjeldene: Vangelis-album Vangelis-songar konseptalbum Musikkalbum frå 1972

686979

https://da.wikipedia.org/wiki/Jean-Louis-Ernest%20Meissonier

Jean-Louis-Ernest Meissonier

Jean Louis Ernest Meissonier (født 21. februar 1815 i Lyon, død 31. januar 1891 i Paris) var en fransk maler. Meissonier blev oplært af Léon Cogniet og studerede gamle hollandske malere på gallerier. I begyndelsen tjente han penge ved at lave illustrationer af værker af Jacques-Henri Bernardin de Saint-Pierre og andre. Efter debutarbejdet Borgere i Zaandam (1834), kom Det lille Bud (1836), Læseren (1840), og Skakpartiet (1841). Han fik inspiration fra især det 18. århundrede og stillelivets situationer. I en snes år malede han næsten udelukkende arbejder i denne art, ganske små billeder, lige til spillekortsformat: forgrundsfigurerne ofte ikke mere end en tomme, udførte, hvad form og bevægelse angår, med forholdsvis bred pensel. Her kan eksempelvis nævnes Et Parti Piquet (1845), Keglespillere, Soldater (1848), Bravi, Mand, der udvælger sig en Kaarde (1852), Holdt ved Kroen, Striden (1855), i større målestok end sædvanlig; Buckingham Palace i London og Hos Diderot. På foranledning af Napoleon III kom Meissonier ind på det egentlige historiemaleri. Hovedværket her er det berømte, i forholdsvis stor målestok udførte i 1864 Napoleon med sin Stab på Tilbagetoget, der kan ses i Baltimore på Walters Art Museum. Hans maleri Napoleon i Slaget ved Friedland fra 1875 blev solgt til Metropolitan Museum of Art i New York for 300.000 franc. De to billeder Napoleon III ved Solferino fra 1864, i akvarel fra 1859 og det endnu mindre: samme kejser til hest fulgt af sin stab kom til Luxembourgmuseet. I sin levetid var malerier af Meissoniers hånd i høj kurs, således blev Napoleon ved Marengo solgt for 154.000 franc og Skiltemaleren for 112.500 franc. Umiddelbart efter hans død dalede priserne, men er siden steget igen. Det fantasifulde og den maleriske kælen for farvetonerne var ikke Meissoniers sag, om 1807 sagde Édouard Manet elskværdigt: "alt er jern her, kun ikke Kyrasserne", men hans penselstrøg er beskrevet ras "indholdsrig og træffende prosa".Hans malemåde var i betragtning af billedernes lille format overraskende bred. Ifølge Chr. Blanc var han "flidens geni" og "de uendelig små tings geni". Louvre i Paris ejer mange af hans arbejder, Musée Condé Kyrasseren 1805, Hamburger Kunsthalle En Rytter tager ind i et Værtshus, 1875, med flere, andre i Wallace Collection i London og særlig i USA er mange af hans værker. Man har 15 raderinger af ham og nogle litografier. Antonin Mercié har modelleret hans statue som står i Poissy i Paris. Hans søn, Jean Charles Meissonier (1848—1917) var som så mange andre efterligner af faren. Jean Louis Ernest Meissonier, der selv var en glødende patriot og var kaptajn i Nationalgarden under Den fransk-preussiske krig og fulgte med Napoleon under det italienske felttog, fik ikke ringe indflydelse på den berømte franske bataljemalerskole, Édouard Detaille var hans elev. Han malede også portrætter, selvportrætter, Alexandre Dumas fils i naturlig størrelse og landskaber. Galleri Litteratur Litteratur frem til 1901 J. Claretie, Ernest Meissonier, 1881 E. Hubrard, Ernest Meissonier, New York 1899 Julius Lange i Nutids-Kunst 1873, S. 295 ff.; Biografier ved Larroumet, 1895, L.Bénédite, 1911 Alexandre, Histoire de la peinture militaire en France, Paris, 1891 Laurens, Notice sur Meissonier, Paris, 1892 Gréard, Meissonier, Paris og London, 1897 T. G. Dumas, Maîtres modernes, Paris, 1884 Ch. Formentin, Meissonier, sa vie—son œuvre, Paris, 1901 J. W. Mollett, Illustrated Biographies of Modern Artists: Meissonier, London, 1882 Nyere litteratur Marc Gotlieb, The plight of emulation: Ernest Meissonier and French salon painting(Princeton University Press, 1996) , Ross King, The Judgment of Paris (Walker & Company, New York 2006) Patricia Mainardi, The end of the Salon: art and the state in the early Third Republic ( Cambridge; New York: Cambridge University Press, 1993) Eksterne henvisninger Personer fra Lyon Malere fra Frankrig Historiemalere Slagmalere Medlemmer af Académie des beaux-arts Franskmænd i 1800-tallet

105979

https://da.wikipedia.org/wiki/Riber%20Ret%20%28flertydig%29

Riber Ret (flertydig)

Riber Ret kan henvise til flere artikler: Riber Ret – Ribes lov fra 1289. Riber Ret (bog) – en bog af Hans Edvard Nørregård-Nielsen.

6586446

https://sv.wikipedia.org/wiki/Barruecopardo%20%28kommunhuvudort%29

Barruecopardo (kommunhuvudort)

Barruecopardo är en kommunhuvudort i Spanien. Den ligger i provinsen Provincia de Salamanca och regionen Kastilien och Leon, i den nordvästra delen av landet, km väster om huvudstaden Madrid. Barruecopardo ligger meter över havet och antalet invånare är . Terrängen runt Barruecopardo är platt åt nordost, men åt sydväst är den kuperad. Den högsta punkten i närheten är meter över havet, km norr om Barruecopardo. Runt Barruecopardo är det glesbefolkat, med invånare per kvadratkilometer. Närmaste större samhälle är Lumbrales, km söder om Barruecopardo. Trakten runt Barruecopardo består till största delen av jordbruksmark. Klimatet i området är tempererat. Årsmedeltemperaturen i trakten är  °C. Den varmaste månaden är juli, då medeltemperaturen är  °C, och den kallaste är december, med  °C. Genomsnittlig årsnederbörd är millimeter. Den regnigaste månaden är november, med i genomsnitt mm nederbörd, och den torraste är augusti, med mm nederbörd. Kommentarer Källor Externa länkar Orter i Kastilien och Leon

77881

https://da.wikipedia.org/wiki/Millville%20%28Arizona%29

Millville (Arizona)

Millville er en spøgelsesby i Cochise County, Arizona, USA, beliggende på østbredden af San Pedro River 13 km sydvest for Tombstone, og er adskilt fra Charleston af San Pedro-floden. Byen fik postkontor den 26. maj 1879, og det lukkede igen den 3. maj 1880. Byen eksisterede takket være Tombstone, som havde meget sølv, men ikke nok vand. Da vand er vigtig for malmvask, byggede Richard Gird et malmvaskeri langs østbredden af San Pedro-floden, 14,5 km sydvest for Tombstone, og stedet blev kendt som Millville. Byen mistede postkontoret da Charleston på vestbredden af floden blev den største af byerne, og minerne i Tombstone var blevet udtømt. Alt dette bevirkede at Millville blev til en spøgelsesby. I dag er der blot nogle fundamenter tilbage af byen. Ekstern kilde/henvisning I bil igennem Arizona Byer i Arizona Spøgelsesbyer

17722

https://is.wikipedia.org/wiki/Styrk%C3%A1r

Styrkár

Styrkár er íslenskt karlmannsnafn. Dreifing á Íslandi Heimildir Íslensk karlmannsnöfn

1026224

https://da.wikipedia.org/wiki/Yoel%20Romero

Yoel Romero

Yoel Romero Palacio (født 30. april 1977 i Pinar del Río i Cuba) er en cubansk MMA-udøver og tidligere freestyle wrestler. Han er i øjeblikket på kontrakt hos Ultimate Fighting Championship, hvor han konkurrerer i middleweight divisionen. Som freestyle wrestler, er Romero tidligere guldvinder ogolympisk sølvmedaljevinder. Han vandt seks verdens - og olympiske medaljer i alt. I Marts 9, 2020, er han #3 på UFCs middleweight-rangliste. På trods af at han aldrig har været UFC-mester, har Romero's meritter som olympisk bryder og evner indenfor UFC tildelt ham flere sammenligninger med de største i sporten. Han har flere bemærkelsesværdige sejre mod tidligere verdensmestre, samt hans rivalisering med tidligere Middleweight-mester Robert Whittaker. På grund af sin eksplosivitet og styrke, er han bredt anerkendt som en af de mest atletiske kæmpere, der nogensinde har kæmpet i oktagonen. Strikeforce Romero skrev kontrakt med Strikeforce i juli 2011, og fik sin debut mod Rafael Cavalcante den 10. september, 2011 i Strikeforce 36. Han tabte kampen via KO i anden omgang. En halsskade holdt ham ude af sporten indtil 2013. Ultimate Fighting Championship Romero fik sin UFC og middleweight-debut mod Clifford Starks den 20. april, 2013, på UFC on Fox 7. Han vandt kampen via KO i første omgang. Sejren tildelte ham Knockout of the Night-bonusprisen . Romero skulle have mødt Derek Brunson den 31. august, 2013 på UFC 164. Men Brunson led en skade, og trak sig ud af kampen. UFC-debutanten Brian Houston blev kort knyttet som en erstatning, men Houston var ikke lægeligt godkendt til at konkurrere til begivenheden, og kampen blev aflyst. I sin anden UFC kamp, mødte Romero, Ronny Markes den 6. november, 2013, på UFC Fight Night 31. Han vandt kampen via knockout i tredje omgang. Romero var planlagt til at møde Ronaldo Souza den 27. april, 2019 på UFC på ESPN+ 8. Men det blev rapporteret, at Romero, træk sig fra kampen i begyndelsen af april 2019 på grund af sygdom og blev erstattet af norsk-svenske Jack Hermansson. Romero mødte Paulo Costa den 17. august, 2019 på UFC 241. Han tabte kampen via enstemmig afgørelse. Denne kamp gav ham Fight of the Night-bonusprisen. Romero mødte Israel Adesanya den 7. marts, 2020 UFC 248 om UFC middleweight-titlen. Han tabte kampen i en tæt enstemmig afgørelse. Mesterskaber og resultater Mixed martial arts Ultimate Fighting Championship Knockout of the Night (Én gang) vs. Clifford Starks Udførelse af Natten (To gange) vs. Lyoto Machida og Chris Weidman Kampen i Nat (Fem gange) vs. Derek Brunson, Tim Kennedy, Robert Whittaker (x2), og Paulo Costa MMA DNA.nl 2018 Kamp i År. MMAJunkie.com 2019 August Bekæmpelsen af den Måned vs. Paulo Costa Privatliv Romero beskriver sig selv som en Kristen og "en mand af Gud", hvis helt er Jesus Kristus. Hans yngre bror, Yoan Pablo Hernandez, var IBF cruiservægt-mester i professionel boksning. Romero og hans kone har to døtre. Han har også en søn, som han ikke har set siden han forlod Cuba. Referencer Eksterne henvisninger Yoel Romero at UFC Professional MMA record for Yoel Romero from Sherdog Olympiske sølvmedaljevindere fra Cuba Medaljevindere ved sommer-OL 2000 Sportsfolk fra Cuba Brydere fra Cuba

78430

https://is.wikipedia.org/wiki/Fasarit

Fasarit

Fasarit eða hamskiptarit er rit í eðlisefnafræði, verkfræði og steindafræði sem sýnir hvernig hamur efna breytist eftir hita, þrýsting eða hlutfall íblöndunarefna. Dæmi Fasarit vatns Hamskiptarit járns Tenglar Heimildir Eðlisefnafræði

398132

https://da.wikipedia.org/wiki/Yisrael%20Beytenu

Yisrael Beytenu

Yisrael Beiteinu (hebraisk: ישראל ביתנו, direkte oversat: Israel er vort hjem) er et højreorienteret nationalistisk politisk parti i Israel. Partiet blev grundlagt i 1999 af Avigdor Lieberman, der stadig er dets formand. Partiets forbillede er Zeev Jabotinsky, der grundlagde den revisionistiske zionisme. Partiet modsætte sig integration af arabere i det israelske samfund og ønsker en tostatsløsning på Israel-Palæstina konflikten, hvor en palæstinensisk stat oprettes, og de overvejende arabiske områder i Israel byttes med jødiske bosættelser på Vestbredden. En stor del af partiets vælgerbase udgøres af sekulære russisktalende jøder med rødder i det tidligere Sovjetunionen samt drusere i Golanhøjderne, der modsætter sig, at området bliver en del af Syrien. Ved valget til Knesset i april 2019 fik partiet fem mandater, og ved valget i september 2019 får det ifølge foreløbige prognoser ni pladser i parlamentet. Noter Eksterne henvisninger Yisrael Beytenus hjemmeside Etableret i 1999 Politiske partier i Israel

63335

https://nn.wikipedia.org/wiki/Ruden

Ruden

Ruden er ei lita øy i Austersjøen mellom Rügen og Usedom utanfor kysten av Tyskland. Øya er ein del av delstaten Mecklenburg-Vorpommern. Før ei stormflod allehelgensdag i 1304 var øya ein del av ei landbru mellom Usedom og halvøya Mönchgut på Rügen. I dag er Ruden eit naturreservat. Øyar i Tyskland Øyar i Austersjøen

792211

https://da.wikipedia.org/wiki/Liberale%20%28Finland%29

Liberale (Finland)

De Liberale (finsk: Liberaalit) var et liberalt parti i Finland, der opererede fra 1965-2011. Det blev grundlagt i 1965 som en genforening af Folkepartiet Finland og Liberal liga. Oprindeligt var navnet Liberal Folkeparti (finsk: Liberaalinen Kansanpuolue), men fra 2000-2011 gik partiet under navnet Liberaalit. Partiet blev fjernet fra partiregistret i 2007 efter at have mislykkedes med at vinde en plads i Finlands rigsdag ved to rigsdagsvalg i træk. I 2011 blev det nedlagt som et politisk parti, men fortsatte sit grundlæggende ideologiske grundlag som en uafhængig tænketank. Ledere 1965–1968 Mikko Juva 1968–1978 Pekka Tarjanne 1978–1982 Jaakko Itälä 1982–1984 Arne Berner 1984–1990 Kyösti Lallukka 1990–1992 Kaarina Koivistoinen 1992–1993 Kalle Määttä 1993–1995 Tuulikki Ukkola 1995–1997 Pekka Rytilä 1997–2000 Altti Majava 2000–2001 Oili Korkeamäki 2001–2005 Tomi Riihimäki 2005–2008 Ilkka Innamaa 2008–2011 Kimmo Eriksson 2011-2011 Jouni Flemming Eksterne henvisninger Etableret i 1965 Politiske partier i Finland

177147

https://da.wikipedia.org/wiki/H%C3%A5rlev

Hårlev

Hårlev er en stationsby i Hårlev Sogn på Sydsjælland med . Byen ligger i Stevns Kommune og tilhører Region Sjælland. Ved Hårlev deler den tidligere privatejede jernbane Østbanen (fra Køge) sig mod henholdsvis Rødvig og Faxe Ladeplads. Byen består af to dele: Stationsbyen i det nordvestlige hjørne og den oprindelige landsby i det sydøstlige hjørne af byen. Landsbyen Hårlev er en gammel landsby med rødder tilbage til vikingetiden og har måske haft en betydning i lighed med Jelling. Ved siden af Hårlev Kirke findes den store "Kong Hothers Høj" ("Kongshøj"), som Tryggevælde-runestenen muligvis har stået på. Stationsbyen I 1872 beskrives byen således: "Haarlev med Kirken, Præstegaard, Skole og Kro". Da Østbanen blev anlagt i 1879, blev der opført en station ca. 1 km nordvest for den gamle landsby. Derefter blev der hurtigt bygget nyt omkring stationen, som i løbet af 1900-tallet udviklede sig til en stationsby. I 1898 blev byen beskrevet således: "Haarlev (gml. Form Hornlewæ, Hornleffwæ, Horlef), ved Vejen til Præstø, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1886), Andelsmejeri, Mølle, Markedsplads (Marked 3. Torsdag i Marts og Okt.) samt Jærnbanestation og Telegrafstation". I dag er stationsbyen og landsbyen for længst vokset sammen til et samlet byområde bundet sammen af parcelhuse, butikker, liberale erhverv, småhåndværk og service. Demografi Pr. 1. januar, medmindre andet er angivet Se også Rytterskolen i Hårlev Eksterne henvisninger Tryggevælde-runestenen Østsjælland og Stevns før Karise blev til bl.a. med en beskrivelse af den mulige forbindelse imellem Kong Hothers Høj og Tryggevælde-runestenen Kilder Byer i Stevns Kommune

382813

https://da.wikipedia.org/wiki/Nuklearmedicin

Nuklearmedicin

Nuklearmedicin er anvendelsen af radioaktive stoffer i medicinsk sammenhæng. Anvendelsen kan være til undersøgelser (diagnostik) eller behandling (terapi). Som lægeligt speciale er betegnelsen Klinisk fysiologi og nuklearmedicin, fordi radioaktiviteten bruges til at undersøge kroppens fysiologi. Princippet til sådanne undersøgelser er, at patienten indgives et kortlivet radioaktivt sporstof, dvs. et stof som (pga. radioaktiviteten) kan spores i kroppen. Sporstoffets fordeling i kroppen kan så afbildes med et gammakamera eller en PET/CT-skanner. Afdelingerne er som regel benævnt "Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling" eller "Nuklearmedicinsk Afdeling". Afdelingerne er oftest bemandet af bioanalytikere og læger fra specialerne radiologi og klinisk fysiologi og nuklearmedicin og på nogle afdelinger sygeplejersker. Hertil hører en række støttefunktioner som hospitalsfysikere og kemikere. Undersøgelser baseret på nuklearmedicin er ikke kun forbeholdt mennesker. Til forskningsbrug udføres de på små dyr som mus og rotter, større dyr som hunde og svin og på KU life og Højgård Hestehospital også på heste. Diagnostik Knoglescintigrafi – beskriver knogleomsætningen. Anvendes i særlig grad til at diagnosticere knoglemetastaser, primære knoglecancere og knoglemetaboliske sygdomme. Thyreoideaskintigrafi – vurdering af funktion og størrelse af skjoldbruskkirtlen. Særlig velegnet til at differentiere hyperfungerende ("varme") og hypofungerende ("kolde") knuder. Sidstnævnte kan være udtryk for cancer. PET/CT-undersøgelser – det hyppigst brugte PET-sporstof er fluor-deoxy-glucose ([18F]FDG), der viser glukoseoptagelsen i cellerne. Anvendes i særlig grad til diagnostik af cancer, gigtlidelser og infektion. Distale blodtryksmålinger / Hudperfusion – beskriver blodtrykket i fingre/tæer, samt blodgennemstrømningen, med henblik på amputation. Angiokardioskintigrafi / MUGA – beskriver hjertes evne til at tømme sig. Sentinel node – viser fraførende lymfe(r), kan også udføres uden isotop, med farve i stedet. GFR / Glomerulær Filtrations Rate – viser nyrernes filtrationshastighed. Leukocytskintigrafi – viser leukocytophobninger, kan bruges men henblik på infektionsfokus. Behandling Radiojod-behandlinger (131I) – behandling af lidelser i en hyperfungerende glandula thyreoidea, eller struma, der vha. stråleskader ødelægger vævet. Strontiumbehandlinger (89Sr) – bruges primært i USA, til behandling af kræft metastaseret til knoglerne. De første afdelinger Danmark startede med oprettelse af klinisk fysiologisk afdelinger og Nuklearmedicinske afdelinger i 1960erne, Sverige kom dog først i Norden med afdelinger i 1950erne. Klinisk fysiologisk afdelinger Glostrup Hospital (1963) Bispebjerg Hospital (1963 Odense Universitetshospital (1963) Hillerød Sygehus (1965) Københavns Kommunehospital (1967) Nuklearmedicinske afdelinger Rigshospitalet (1965) Odense Universitetshospital (1968) Århus Kommunehospital (1971) Herning Centralsygehus (1973) Vejle Sygehus (1986) Aalborg Universitetshospital (1972) Videnskabelige selskaber Fysiologi og Nuklearmedicin har i Danmark været samlet under forskellige selskaber. Efter specialet har vundet større og større udbredelse, har det fået sit eget selskab. 1956 – 1971 Dansk Selskab for Klinisk Kemi og Klinisk Fysiologi 1971 – 1982 Dansk Nuklearmedicinsk Selskab & Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi 1982 – Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin Kilder/Ekstern henvisninger DSKFNM Borthne, Arne & Brekke, Magne. Nukleærmedisin. I Store medisinske leksikon. Hentet 11. september 2018. Referencer Lægevidenskab Medicinsk fysik

121386

https://nn.wikipedia.org/wiki/Sokol

Sokol

Sokol (russisk Со́кол) er ein by i Vologda oblast i Russland med om lag 40 000 innbyggjarar. Landsbyen Sokolovo har eksistert i alle fall sidan 1615 på staden der byen no ligg. I 1897 vart ein papirfabrikk bygt ved landsbyen og Sokolovo vart til tettstaden Sokol, den primære bustaden for dei tilsette ved fabrikken. Tettstaden fekk offisielt bystatus i 1932. Byen er heimstad for to store papirfabrikkar.

1800229

https://no.wikipedia.org/wiki/James%20A.%20Mahoney

James A. Mahoney

James A. «Charlie» Mahoney (født ca 1957, død 27. april 2020 i New York City i USA) var en amerikansk lungelege og indremedisiner. Han var leder for intensivavdelingen på SUNY Downstate Medical Center og var klinisk assistent der. Liv og virke Bakgrunn James A. Mahoney ble født i 1957 eller 1958 til Leila og Oscar Mahoney. Faren var tilknyttet United States Air Force. Mahoney vokste opp i militære omgivelser på Bermuda og på sørkysten av Nassau County på Long Island, og hadde fire søsken. Han hadde tilnavnet Charlie. Han begynte å arbeide med sin storebror da han var åtte år. De arbeidet i et myntvaskeri, en tysk delicatessen og en luncheonette. James Mahoney tok en B.S. ved C.W. Post i 1981 mens han arbeidet med pasienttransport for Long Beach Medical Center. I 1986 tok han medisinsk doktorgrad (M.D.) ved SUNY Downstate College of Medicine. Han gjorde fordypning som indremedisiner samme sted til 1990, og lungemedisiner og akuttmedisiner i 1993. Karriere Mahoney fikk i 1982 ansettelse ved University Hospital of Brooklyn og Kings County Hospital Center. I 1993 ble han assisterende professor for klinisk medisin og leder for intensivavdelingen ved SUNY Downstate College of Medicine. Hans spesialfelter innen lungemedisin var lungesykdommer som sarkoidose, pulmonal arteriell hypertensjon, astma, kronisk obstruktiv lungesykdom (KOLS) og bronkoskopi. Da koronaviruspandemien i 2020 gjorde seg gjeldende i New York City forandret phan på sine planer om gå i pensjon. Han behandlet COVID-19-pasienter ved Downstate og ved Kings County Hospital Center; der man i kritiske uker ikke var i besittelse av tilstrekkelig med personlig verneutstyr. James Mahoney døde av COVID-19 den 27. april 2020 ved NYU Langone Medical Center på Manhattan i New York City. Referanser Leger fra USA Professorer fra USA Personer fra Nassau County i New York Dødsfall relatert til covid-19 i USA Medisinere ofre for covidpandemien

315940

https://nn.wikipedia.org/wiki/Bayt%20Hadir

Bayt Hadir

Bayt Hadir er ein landsby vest i det sentrale Jemen. Han ligg i San'a' guvernement. Bakgrunnsstoff Byar og landsbyar i San'a' guvernement Busetnader i Sana'a guvernement

1010603

https://da.wikipedia.org/wiki/Lego%20Alpha%20Team

Lego Alpha Team

Lego Agents var en produktlinje produceret af den danske legetøjskoncern LEGO. Serien blev lanceret i 2001 og ophørte i 2005. Den blev oprindeligt baseret på computerspillet af samme navn, som udkom i 200. Temaet handler en gruppe hemmelige agenter, der er kendt som Alpha Team, og deres kamp den forbryderiske skurk Ogel og hans forsøg på at overtage verdensherredømmet. Oprindeligt blev serien produceret fra 2001-2002 og var tæt forbundet med computerspillet. Første år var det fartøjer til lands, til vands og i luften, mens 2002 foregik under havets overflade. I 2003 udkom kun ét sæt, hvorefter serien fik en række nye sæt men med lidt ændrede karakterer, nyt logo og mere fokus på fartøjer, og sættene foregik på arktis. Serien minder om de to senere serier Agents (2008-2009) og Ultra Agents (2014–2015). Sæt Referencer Eksterne henvisninger Lego Alpha på Brickset Lego Alpha Team på Bricklink Alpha Team Værker om spionage

354050

https://da.wikipedia.org/wiki/Ret%26R%C3%A5d

Ret&Råd

Ret&Råd A/S er en dansk kæde, af selvstændige advokatvirksomheder fordelt over det meste af Danmark. Kæden består af ca. 150 medarbejdere, hvoraf 60 er jurister og advokater med specialer inden for alle privat- og erhvervsretlige områder. Medarbejderne er fordelt på 20 kontorer, der hver især dækker én eller flere selvstændige CVR-numre. Ret&Råd har eksisteret siden 1995, hvor en række selvstændige advokatkontorer gik sammen i en kæde. Kæden var først organiseret som en erhvervsdrivende forening og senere som et aktieselskab. Ret&Råd er organiseret som et A/S, og Ret&Råd A/S er ejet af advokatkontorerne. Kædens sekretariat varetager den daglige drift og er i København. Referencer og eksterne henvisninger https://www.ret-raad.dk/om-ret-og-raad/kontorer/sekretariatet https://www.ret-raad.dk/om-ret-og-raad Ret&Råds hjemmeside: www.ret-raad.dk Advokatvirksomheder i Danmark

8596

https://fo.wikipedia.org/wiki/St%C3%B3ravatn

Stóravatn

Stóravatn er vatn í Føroyum í Sandoynni, 0,2 km² til víddar. Sí eisini Vøtn í Føroyum Vøtn í Føroyum

213096

https://da.wikipedia.org/wiki/Giuseppe%20Saronni

Giuseppe Saronni

Giuseppe Saronni (født 22. september 1957 i Novara, Piemonte) er en tidligere landevejscykelrytter fra Italien. Saronni blev professionel i 1977 og fik 193 sejre som professionel før han stoppede sin karriere i 1989, og havde mange fightere med sin ærkerival Francesco Moser. Han er også en af de mest legendariske Giro d'Italia-ryttere i historien med to sammenlagte sejre (1979 og 1983) og 24 etapesejre. I 1982 blev Saronni verdensmester i landevejsløbet i Goodwood, England efter at have slået amerikaneren Greg LeMond i spurten. Spurten var så imponerende at han fik kælenavnet "Riffel-skuddet fra Goodwood". Han havde en sølvmedalje fra det foregående år efter at have tabt til Freddy Maertens i spurten. Saronni vandt også Lombardiet Rundt i 1982. I 1983 vandt han nok en imponerende spurt, denne gang i Milano-Sanremo efter tre andenpladser i træk årene før. Dette blev Saronnis sidste store sejr som toprytter. Saronni er i dag sportsdirektør for det italienske ProTour-hold Lampre-Fondital. Eksterne henvisninger Mandlige cykelryttere fra Italien Giro d'Italia-vindere Verdensmestre i landevejsløb

766983

https://da.wikipedia.org/wiki/Patrick%20Sylvestre

Patrick Sylvestre

Patrick Sylvestre (født 1. september 1968 i Bure, Schweiz) er en tidligere schweizisk fodboldspiller (midtbane). Sylvestre spillede hele sin karriere i hjemlandet, hvor han tilbragte længst tid hos FC Lugano. Han spillede også hos FC Sion, og her var han i 1997 med til at vinde det schweiziske mesterskab. Sylvestre spillede desuden elleve kampe for det schweiziske landshold. Han var en del af det schweiziske hold til både VM i 1994 i USA og EM i 1996 i England. Ved 94-slutrunden spillede han en enkelt kamp, mens han ikke var på banen i 1996-turneringen. Referencer Fodboldspillere fra Schweiz Fodboldspillere fra FC Lugano Fodboldspillere fra FC Lausanne-Sport Fodboldspillere fra FC Sion Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1994 Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 1996

254325

https://nn.wikipedia.org/wiki/Lozen%20Nunatak

Lozen Nunatak

Lozen Nunatak (Lozenski Nunatak) er ein 440 meter høg ås i øvre Huronbreen på Livingston Island. Han er ein del av ein liten rygg i dei nordlege forberga til Tangra Mountains med Erma Knoll og Aheloy Nunatak, og er knytt til Zograf Peak via Lozen Saddle. Åsen vart først vitja 17. desember 2004 av bulgararen L. Ivanov frå Camp Academia. Han er kalla opp etter Lozen kloster vest i Bulgaria. Nunataken ligg 1,5 km søraust for Kuzman Knoll, 1,14 km vest-nordvest for Ravda Peak og 910 m nordaust for Zograf Peak. Kjelder SCAR Composite Antarctic Gazetteer. Nunatakar på Livingston Island

147493

https://is.wikipedia.org/wiki/L%C3%BD%C3%B0veldi%C3%B0%20Texas

Lýðveldið Texas

Lýðveldið Texas (enska: Republic of Texas, spænska: República de Tejas) var ríki í Norður-Ameríku sem var til frá 2. mars 1836 til 19. febrúar 1846. Ríkið átti landamæri að Mexíkó í vestri og suðvestri, Mexíkóflóa í suðaustri, bandarísku fylkjunum Louisiana og Arkansas í austri og bandarísku landsvæðunum sem síðar urðu Oklahoma, Kansas, Colorado, Wyoming og Nýju Mexíkó í norðri og vestri. Mexíkóska sýslan Tejas lýsti yfir sjálfstæði frá Mexíkó eftir byltingu árið 1836. Sjálfstæðisstríði Texas lauk þann 21. apríl árið 1836 en Mexíkó neitaði að viðurkenna sjálfstæði Lýðveldisins Texas og átök héldu áfram með hléum milli ríkjanna allt fram á fimmta áratuginn. Bandaríkin viðurkenndu sjálfstæði Texas í mars árið 1837 en afþökkuðu tilboð um að innlima ríkið. Landamærin sem lýðveldið gerði tilkall til byggðust á Velasco-sáttmálunum sem Texasbúar gerðu við Antonio López de Santa Anna, forseta Mexíkó, á meðan hann var fangi þeirra undir lok sjálfstæðisstríðsins. Austanverð landamærin byggðust á Adams-Onís-sáttmálanum sem Bandaríkjamenn höfðu gert við Spán árið 1819. Í þeim sáttmála hafði verið fallist á landamæri Texas (sem þá var undir spænskum yfirráðum) og bandaríska héraðsins Missouri. Jafnframt höfðu Bandaríkjamenn þá afsalað tilkalli til spænskra landsvæða austan við Klettafjöll og norðan við Rio Grande. Texasbúar og Mexíkanar deildu um suður- og vesturlandamæri ríkjanna öll árin sem lýðveldið var til. Texasbúar héldu því fram að sunnanverð landamæri ríkisins næmu við Rio Grande, en Mexíkanar héldu því fram að Nueces-fljót markaði landamærin. Þann 29. desember árið 1845 innlimuðu Bandaríkin Lýðveldið Texas og viðurkenndu Texas sem 28. fylki Bandaríkjanna. Stjórnarskiptin áttu sér formlega stað þann 19. febrúar árið 1846. Mexíkanar voru ekki reiðubúnir til að viðurkenna þessa innlimun á landsvæði sem þeir litu á sem hluta af Mexíkó. Landamæradeilurnar höfðu auk þess ekki verið leystar og því leiddi innlimunin á Texas til stríðs milli Mexíkó og Bandaríkjanna sem háð var frá 1846 til 1848. Tilvísanir Stofnað 1836 Lagt niður 1846 Fyrrum Norður-Ameríkuríki Saga Bandaríkjanna Texas

33289

https://is.wikipedia.org/wiki/%C3%93dysseifskvi%C3%B0a

Ódysseifskviða

Ódysseifskviða (forngríska: , Odysseia) er annað tveggja sögukvæða sem eignað er forngríska skáldinu Hómer. Kvæðið er talið vera frá síðari hluta 8. aldar f.Kr. Það fjallar um heimför grísku hetjunnar Ódysseifs frá Tróju að Trójustríðinu loknu til heimabyggðar sinnar á eynni Íþöku. Ódysseifskviða er um 12 þúsund ljóðlínur og því styttri en Ilíonskviða sem er tæplega 15.700 línur. Venjulega er Ódysseifskviða talin vera yngra verk en Ilíonskviða. Ritun kvæðisins Enginn veit með vissu hver orti Hómerskviður. Frá fornöld og allt fram á 18. öld voru kvæðin eignuð blinda kvæðamanninum Hómer. Ekki er vitað hvenær hann var uppi né hvar hann hélt sig en allmargar jónískar borgir hafa gert tilkall til þess að vera fæðingarstaður skáldsins. Fræðimenn skeggræða enn í dag spurningar sem upp komu er menn fóru að rannsaka kviðurnar á gagnrýninn hátt fyrir u.þ.b. 200 árum og ekki eru menn sammála um hver Hómer hafi verið eða hversu mikið af kviðunum komi frá honum. Aðrir taka enn dýpra í árinni og velta því fyrir sér hvort kviðurnar séu eftir sama höfund, hvort þær hafi orðið til hvor í sínu lagi og margir efast jafnvel um tilvist Hómers sjálfs. Margt er því á huldu um tilurð Hómerskviða. Flestir fræðimenn eru þó á þeirri skoðun að Hómerskviður hafi verið ortar seint á 8. öld f.Kr. Bragur Hómerskviður eru ortar undir hexametri sem á íslensku hefur verið nefndur sexliðaháttur. Eins og nafnið ber með sér, má þekkja bragarháttinn á því að í hverri ljóðlínu eru sex bragliðir og í hverjum braglið eru yfirleitt eitt langt atkvæði og tvö stutt. Hexametur var vinsælt meðal Grikkja en þeir ortu ljóð sín ósjaldan undir þeim hætti. Rómverjar tóku hexametur síðar upp og t.a.m. orti Virgill Eneasarkviðu sína og Óvidíus Myndbreytingar sínar undir þessum sama hætti. Heimildir Kviður Hómers. II. bindi. 1948. Odysseifskviða. Sveinbjörn Egilsson þýddi. Kristinn Ármannsson og Jón Gíslason bjuggu til prentunar. Reykjavík. Bókaútgáfa Menningarsjóðs. Hómers Odysseifs-Kvæði Kaupmannahöfn: gefið út af hinu íslenzka bókmenntafélagi, 1854. (Sveinbjörn Egilsson íslenzkaði). Fyrsta og ønnur [-tuttugasta og fjórða] bók af Homeri Odyssea á íslenzku útlegð af Sveinbirni Egilssyni. Viðeyjar Klaustri, 1829. Prentaðar af Fakt. og Bókþryckjara Schagfjord, á kostnað Bessastaða Skóla. Tenglar Odysseifskviða á Rafbókavefnum. Ilíonskviða á Rafbókavefnum. Hómerskviður

634596

https://no.wikipedia.org/wiki/Wang%20Zhen

Wang Zhen

Wang Zhen er navnet til flere personer: Wang Zhen (mandarin) (王祯, 1260-1333), embedsmann i Kina kjent for oppfinnelsen av løse skriftblokker av tre for boktrykking; Wang Zhen (evnukk) (王振, død 1449), mektig hoffevnukk under Ming-dynastiet; Wang Zhen (maler) (王震, 1867-1938), maler tilhørende Shanghaiskolen under Qing-dynastiet; Wang Zhen (visepresident) (王震, 1908-1993), Folkerepublikken Kinas visepresident 1988-1993; Wang Zhen (turner) (født 1985), kinesisk turner Wang Zhen (kappgjenger) (王镇, født 1991), kinesisk kappgjenger

48964

https://da.wikipedia.org/wiki/Sakhalin

Sakhalin

Sakhalin (, ) er en russisk ø i det nordlige Stillehav. Øen er Ruslands største med et areal på 78.000 km² og en længde på 948 km og en bredde på mellem 25 og 170 km. Sammen med en række japanske øer udgør den grænsen for det Japanske Hav. Hovedby er Jusno-Sakalinsk med 175.000 indbygere. Det europæiske navn stammer fra forvanskning af Manchu navnet sahaliyan ULA angga hada (udmundingen af Amur-floden). Sahaliyan betyder sort i Manchu og henviser til Amur-floden (sahaliyan ULA). Dens japanske navn, Karafuto (桦太) kommer fra ain Kamuy-Kara-Puto-Ya-Mosir (Kara Puto), hvilket betyder "Gud i munden af vand, jord". Japanerne gen-døbte øen under deres besiddelse af den sydlige del (1905-1945). Geografi Sakhalin er adskilt fra fastlandet ved det snævre og lavvandede Mamiya- eller Tatarstrædet, der ofte fryser til om vinteren i den smallere del, og fra Hokkaido, (Japan), ved Soya- eller La Pérouse-strædet. Sakhalin er den største ø i Rusland, er 948 km lang og 25 til 170 km bred, med et areal på 78.000 km ². Sakhalin, også Saghalien, er en stor 700 km aflang ø i det nordlige Stillehav, beliggende mellem 45 ° 50 'og 54 ° 24' N. Det er en del af Rusland og er den største ø, administreret som en del af Sakhalin Oblast. Landskab Øen har en langstrakt form. I den nordlige del af Sakhalin hæver sig inden for den sumpede kystslette en høj bjergryg, der strækker sig fra nord til syd. Længere mod syd findes to bjergkæder, der indeslutter et lavland, som gennemstrømmes af floden Poronaj. Den østlige bjergkæde, der indeholder øens højeste bjerg, Lopatina (1609 m), fortsætter mod sydøst ud på en halvø, som ender i Kap Terpenija. Mellem denne halvø og øens hovedmasse ligger Terpenija-bugten. Vest for denne bugt strækker øen sig endnu længere mod syd, indtil den deler sig i de to halvøer, der omslutter Aniva-bugten. Den vestlige halvø adskilles ved La-Pérouse-strædet fra Jesso. Bjergene består af sedimenter fra Kridt- og Tertiærtiden, hvoriblandt findes værdifulde kullag. De øverste dele af bjergene er ofte takkede og stejle, de lavere dele har mere afrundede Former. Klima Klimaet er koldttempereret med stor forskel i varme på sommer og vinter. Dui har i januar en middeltemperatur af -16,3 , i juli 16,7oC. I Korsakovskij ved Aniva-bugten har de samme måneder -8,7 og 18,0oC i middeltemperatur. Regnmængden er i gennemsnit af 5 stationer 54 cm, hvoraf over halvdelen falder i månederne august—november. Plantevækst Plantevæksten på den sydlige del af øen slutter sig til Jesso og Manchuriet. Inden for kystens sandede strækninger, hvor rynket rose (Rosa rugosa) ofte danner krat, findes enge, hvis græstæppe oplives af mangfoldige stauder og buske: korktræ (Phellodendron), celaster (Celastrus), benved (Euonymus), hortensia (Hydrangea) m.fl.), hvortil kommer trægrupper og småskove af poppel, pil, elm og eg. Ved floderne vokser hyppig hestehov (Petasites giganteus) med mandshøje bladstilke. Længst mod syd afløses denne vegetation i en højde af 800 m o. h. af nåleskove. Ved en linje mellem Dui og Poronai’s munding når de ned til kysten. De almindeligste skovtræer er østsibirisk lærk (Larix gmelinii), gran (Picea ajanensis), sakhalinædelgran (Abies sachalinensis) og kamtjatkabirk (Betula ermanii). På åbne pletter danner en bambusart (Arundinaria kurilensis) ofte uigennemtrængelige tykninger. Over skovgrænsen følger krat af krybefyr (Pinus pumila). Længst mod nord findes skovgrænsen i ringe højde over havet. Mostæppet er i skovbunden ofte meget dybt, mange steder forsumper skoven og afløses af højmose. Dyreliv Floderne er rige på laks og forel, havet på torsk, sild og tunger. I skovene og på moserne lever bjørn, zobel, ræv, rensdyr, odder og flere vigtige jagtdyr. Undertiden kom endog en tiger fra Sibirien over, når Tatar-Bugten var tilfrossen. I havet omkring Sakhalin ses ofte gråhvaler og beluga-hvaler. Befolkningsforhold De oprindelige folk på øen er Sakhalin ain, Oroker, og Nivker. [1] Befolkningen voksede meget stærkt fra 1891 og frem til 1. verdenskrig: i 1891 var hele øens befolkning kun 17.051 individer. Den oprindelige befolkning bestod efter 1. verdenskrig af ca. 2.000 giljaker mod nord, 2.500 ainoer mod syd og 300 orotšhoner, der levede af fiskeri og jagt. Foruden disse levede i den nordlige del nogle hundrede japanere, kinesere og koreanere, men hovedmassen af befolkningen var russere. I ældre tid forvistes mange forbrydere til øen for at anvendes i kulminerne, til vejarbejde eller andet strafarbejde, medens andre bosattes i landsbyer, hvor de ernærede sig ved landbrug. Til den sydlige del indvandrede efter 1. verdenskrig en betydelig mængde japanere, hvoraf de fleste levede af fiskeri (navnlig efter sild), andre af landbrug og minedrift. De fleste ain flyttede til Hokkaido, da japanerne blev bortvist fra øen i 1949 [2]. Historie Sakhalin var beboet i den yngre stenalder. Der er blevet fundet flintredskaber, som dem der findes i Sibirien, i stort antal ved Dui og Kusunai, samt polerede stenøkser som ligner de europæiske, primitive lerpotter med dekorationer magen til dem, som kendes fra Olonet, og stenvægte til fiskenet. Senere har en befolkning, som kendte til bronze efterladt sig spor, bl.a. i jordvægge og køkkenmøddinger ved Aniva-bugten. Den indfødte befolkning i Sakhalin omfatter Ainu på den sydlige halvdel, Oroks i den centrale region, og Nivkhs på den nordlige del. Kinesiske kilder nævner Xianbei- og Hezhe-stammerne, der baserede deres tilværelse på fiskeri. Ming-dynastiet omtalte øen som Kuyi, og senere som Kuye. I en kort periode (1409-1435) var Kuye under administration af Nurkal, en administration, der blev oprettet af Ming-dynastiet og der findes stadig en Ming grænsesten på øen. Ifølge Wei Yuan's arbejde Military history of the Qing Dynasty, blev der sendt 400 soldater til Sakhalin i 1616, på grund af japanske kontakter med området, men de blev trukket tilbage, da det viste sig at der ikke var nogen trussel derfra. Japanerne forsøgte at etablere sig i den sydlige ende af Sakhalin ved Ootomari i 1679. Kartografer fra Matsumae-klanen skabte et kort over øen og kaldte det "Kita-Ezo" (Nord-Ezo, Ezo er det gamle navn på Hokkaido). Nerchinsk-traktaten af 1689 mellem Rusland og Kina, som definerede Stanovoy-bjergene som grænsen, omtaler ikke øen. Alligevel besatte Rusland Sakhalin med en hær bestående af straffefanger fra det 18. århundrede og fremefter. Kina hævdede også at have suverænitet over øen, selvom den kinesiske regering ikke havde militære styrker på øen. Både Japan og Rusland forsøgte at kolonisere øen, fra hver sin ende. Sakhalin blev kendt i Europa fra rejsebeskrivelser af Ivan Moskvitin og Martin Gerritz de Vries i det 17. århundrede, og endnu bedre fra beskrivelser af Jean-François de La Pérouse (1787) og Ivan Krusenstern (1805). Begge mente dog at øen var en halvø, og kendte ikke til Tartary-strædet,som blev opdaget i 1809 af Mamiya Rinzo. Sakhalin-øen Japan proklamerede suverænitet over hele øen i 1845, samt over Kurilerne, idet de hævdede at de var en naturlig del af Hokkaido. Rusland protesterede mod dette, og den russiske kaptajn Gennadij Nevelskoy påviste i 1849 endeligt at der var et stræde, som adskilte øen fra de japanske områder, og russerne etablerede sig på trods af protester fra både Kina og Japan på Sakhalin. I 1855 underskrev Rusland og Japan Shimoda-traktaten, således at begge landes borgere kunne bosætte sig på øen: russerne i nord, og japanerne i syd, uden at der dog blev anlagt en klar grænse. Rusland skulle afvikle sin militærbase i Ootomari. Efter opiumskrigen tvang Rusland Kina til at underskrive Aigun-traktaten og Peking-konventionen, i følge hvilken Kina måtte afstå alle områder nord for Heilongjiang (Amur) og øst for Ussuri, herunder Sakhalin, til Rusland. Rusland oprettede en katorga () (straffekoloni) på Sakhalin i 1857, men japanerne blev på den sydlige del af øen 1875, hvor de ved Sankt Petersborg-traktaten overlod området til Rusland til gengæld for Kuriløerne. Efter den russisk-japanske krig underskrev Rusland og Japan Portsmouth-traktaten i 1905, hvorved den sydlige del af øen (under 50°N) blev givet tilbage til Japan, mens russerne beholdt de andre tre femtedele af området. Det sydlige Sakhalin blev administreret af Japan som Karafuto-CHO med hovedstaden Toyohara, nu Yuzhno-Sakhalinsk, og der boede et ganske stort antal indvandrere fra Japan og Korea. I august 1945 overtog Sovjetunionen i henhold til aftaler på Jalta-konferencen kontrollen med Sakhalin. De sovjetisk angreb på det sydlige Sakhalin begyndte den 11. august 1945, som en del af den Manchuriske operation, fire dage før Japans kapitulation efter bombningen af Hiroshima. Sovjetiske tropper fik dog først kontrollen over størstedelen af øen den 16. august efter hårde kampe med japanske styrker, og først den 25. august indtog de hovedstaden Toyohara. Japanske kilder hævder, at 20.000 civile blev dræbt under invasionen. Korean Air flight 007, et sydkoreanske civilt passagerfly, fløj over Sakhalin og blev skudt ned lige vest for øen af Sovjetunionen den 1. september 1983. Flyvemaskinen fløj ulovligt over Kamchatka-halvøen lige før det tidspunkt, hvor et SS-25 mobilt interkontinentale ballistisk missil (ICBM) blev prøveaffyret. Det besvarede ikke gentagne forsøg på opkald fra de sovjetiske myndigheder, der hævder de troede det var et spionfly. Alle 269 passagerer og besætningsmedlemmer omkom. Den 28. maj 1995 ramte et jordskælv, der målte 7,5 på Richter-skalaen, Sakhalin og dræbte 2.000 mennesker i byen Neftegorsk. Øens politiske stilling Der er aldrig blevet underskrevet en endelig fredsaftale, hvorfor status for fire nærliggende øer (Habomai, Shikotan, Kunashiri og Etorofu) stadig er omstridt. Japan har givet afkald på sit krav om suverænitet over det sydlige Sakhalin og Kurilerne i San Francisco-traktaten (1951), men hævder, at de fire øer som nu administreres af Rusland ikke var omfattet af dette. Japan giver visum til japanske og Ain-familier, som er blevet adskilt ved ændringen i status. For nylig er det økonomiske og politiske samarbejde mellem de to nationer gradvist blevet forbedret på trods af uenighed. Eksterne henvisninger Øer i Rusland Forhenværende japanske kolonier

237870

https://da.wikipedia.org/wiki/Olof%20Mellberg

Olof Mellberg

Erik Olof Mellberg (født 3. september 1977) er en svensk fodboldtræner og tidligere fodboldspiller, der som aktiv spiller spillede som midterstopper på det svenske landshold og en række klubber i Europa, bl.a. Aston Villa, Juventus og F.C. København. Har blev 1. juli 2019 ansat som manager i den danske 1. divisionsklub Fremad Amager. Spillerkarriere Melberg opnåede 117 A-landskampe for Sverige og scorede 9 mål. Han startede karrieren i den svenske klub Degerfors IF i 1994. I 2008 skiftede han til det italienske hold Juventus, og før dette havde han otte år hos engelske Aston Villa. Efter kun ét år i Italien skiftede Mellberg i sommeren 2009 på en 3-årig kontrakt til den græske klub Olympiakos. Efter 3 år i Olympiakos skiftede Olof Mellberg i 2012 til den spanske klub Villarreal C.F., hvor han dog kun spillede i en enkelt sæson. Den 9. juli 2013 skiftede Olof Mellberg til den danske topklub F.C. København på en 2-årig kontrakt, hvor han i den første sæson blev stamspiller på holdet. I juli 2014 meddelte Melberg, at han ønskede at stoppe karrieren, hvorefter han blev løst fra sin kontrakt. Trænerkarriere Efter ophøret som aktiv spiller har Mellberg i 2016-17 været træner for det svenske hold IF Brommapojkarna og den 1. juli 2019 tiltrådte han som manager for den danske klub Fremad Amager. Den 3. september 2019 forlod han dog klubben for at blive træner for Helsingborgs IF i den bedste svenske række Allsvenskan. Referencer Fodboldspillere fra Sverige Fodboldspillere fra Aston Villa F.C. Fodboldspillere fra AIK Fotboll Fodboldspillere fra Juventus F.C. Fodboldspillere fra Olympiakos Fodboldspillere fra Degerfors IF Fodboldspillere fra Villarreal CF Fodboldspillere fra FC København Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2000 Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2002 Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2004 Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2006 Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2008 Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2012