id
stringlengths 1
7
| url
stringlengths 31
328
| title
stringlengths 1
214
| text
stringlengths 1
185k
|
|---|---|---|---|
223282 | https://da.wikipedia.org/wiki/Phil%20Rudd | Phil Rudd | Phillip Hugh Norman Rudd (født Phillip Hugh Norman Witschke Rudzevecuis, den 19. maj 1954 i Melbourne, Australien) er en australsk musiker, og har været trommeslager i det australske hårde rock band AC/DC. Han holdt denne position fra 1975 til 1983 hvorefter han forlod gruppen og sluttede sig til dem igen i 1994 til 2015. Efter bassisten Mark Evans forlod AC/DC i 1977 var han den eneste australsk fødte medlem i bandet.
Han bruger et SONOR trommesæt, Paiste bækken og Aquarian trommeskind samt Easton ahead trommestikker.
Biografi
Rudd spillede i flere bands i Melbourne inden han sluttede sig til Buster Brown med den fremridige Rose Tattoo-forsanger, Angry Anderson. De udgav albummet Something to Say i 1975, men Rudd havde forladt bandet året før for at spille i Coloured Balls for en kort periode. I starten af 1975 hørte han, at AC/DC manglede trommeslager og bassist (Peter Clack og Rob Bailey blev fyret i januar 1975). Rudd prøvede at få ex-Buster Brown bassisten Geordie Leach til at tage med til audition, men Leach afslog. Rudd tog selv af sted og blev hyret øjeblikkeligt. Han passede godt ind i bandet og hans solide spillestil gav en god effekt på albummerne. I 1976 flyttede AC/DC til Storbritannien, og begyndte at turnere i hele verden.
Fyret fra AC/DC
Bon Scott døde i 1980. Bandet hyrede derfor Brian Johnson og indspillede deres bedst sælgende album, Back in Black. Rudd havde det svært med Scotts død, men fortsatte i AC/DC indtil han forlod bandet under indspilningen af Flick of the Switch i 1983. Han havde færdiggjort sit arbejde, og selvom B.J. Wilson blev indkaldt for at fuldende albummet, blev Wilsons optagelser ikke brugt. Simon Wright overtog Rudds stilling, og det var derfor Wright, der var med i videoerne til albummet.
Fyringen af Rudd var delvist på grund af hans alkoholproblemer, men også konflikten med rytmeguitarist og medstifter, Malcolm Young, var også en faktor. Efter at være blevet smidt ud af AC/DC slog Rudd sig ned på New Zealand, hvor han købte et helikopterbaseret fragtfirma. Han valgte muligvis New Zealand på grund af sin høje status. AC/DC-fans begyndte at køre op gennem gaderne hvor Rudd tidligere havde levet for at finde ham.
Om perioden væk fra AC/DC har Rudd sagt: "I kørte biler, fløj helikoptere, blev landmand og såede afgrøder. Jeg levede i New Zealand, hvilket var fremragende; stille og roligt uden nogen der generede mig." Rudd fortsatte med at spille trommer, "snarere når jeg havde lyst end når jeg var nødt til det."
Genforening med AC/DC
Da AC/DC i 1991 nåede til New Zealand under The Razors Edge World Tour, kontaktede de Rudd for at invitere ham til en "jamming session". Rudd accepterede tilbuddet og endte med at blive genansat.
Sammenlignet med de andre trommeslagere der har været anses hans spillestil for at passe bedst med de andre medlemmers. Af denne grund var de glade for at kunne byde ham velkommen ved enden af Chris Slades kontrakt. Der var dog ingen misstemning ved Slades afsked. Bandet roste Slade for sin optræden og tekniske færdighed, men fastslog at den specielle lyd havde manglet i AC/DC's musik siden bruddet i 1983. Efter en sigtelse for narkotika og dødstrusler i 2014, blev han fyret igen, og Chris Slade blev genansat som trommeslager i AC/DC. Phil Rudd vendte dog tilbage til AC/DC i 2018.
Eksterne henvisninger
AC/DCs officielle hjemmeside
AC/DCs profilside af Albert Music
AC/DCs profilside af Atlantic Records
Trommeslagere fra Australien
Personer fra Melbourne
AC/DC |
286273 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Svartlut | Svartlut | Svartlut är en biprodukt som bildas vid tillverkning av pappersmassa enligt sulfatprocessen och utgörs av de förbrukade kokkemikalierna samt från veden utlöst vedsubstans. Kokkemikalierna tillförs veden i form av så kallad vitlut innehållande i huvudsak natriumhydroxid och natriumsulfid i lösning. Den i svartluten utlösta vedsubstansen består i huvudsak av fragmenterat lignin och hemicellulosor, men också rester från cellulosa och lågmolekylära hartsämnen och fettsyraämnen.
Svartluten tvättas bort från cellulosafibrerna efter massakoket i massatvätten. Svartluten får efter massatvätten en torrhalt av ca 1 % (13–17 % beroende satsningsförhållanden och tvättanläggningens effektivitet). För att undvika ligninutfällning fordras en viss kvarvarande mängd alkali i svartluten, så kallad restalkali, i nivåer runt 5–10 kg/m³. Luten indunstas därefter i indunstningsanläggningen till en torrhalt av 65 % eller högre, idag ofta ända upp till 80 %. Högre torrhalt ger högre verkningsgrad i sodapannan genom att mindre mängd värme erfordras för att förånga kvarvarande vattenmängd. I samband med indunstningen avskiljs fettsyraämnena vid såpavskiljningen och de avskilda såpämnena utnyttjas för att separat producera tallolja. Därefter förbränns vanligen den koncentrerade svartluten i massabrukets sodapanna och de oorganiska föreningarna återvinns och bildar härvid en smälta som löses i en smältlösare till så kallad grönlut, samtidigt som värmeenergi frigörs genom förbränningen av de organiska substanserna.
Mängden torrsubstans i svartluten, som tas till förbränning, är beroende av vedutbytet respektive satsad mängd oorganiska ämnen med vitluten. Lågt utbyte resulterar i mer substans i svartluten eftersom mer substans har lösts ut från veden i massakoket och mer kemikalier har åtgått för att åstadkomma detta. Vid tillverkning av massa för blekning erhåller sodapannan som riktvärde 910 kg organisk torrsubstans samt 490 kg oorganiska ämnen och totalt ca 1400 kg torrsubstans per ton massa (räknat som 90-procentig oblekt massa). Ett syrgasdelignifieringssteg (ligningborttagning med hjälp av syrgas) medför att ytterligare torrsubstans förbränns i sodapannan.
Svartlutens effektiva värmevärde varierar ganska mycket från fabrik till fabrik beroende på vedslag, vedutbyte, barlasthalter och kemikaliesatsningar, samt på svartlutens torrhalt före sodapannan (efter indunstning). Som riktvärde för nämnda lutsammansättning kan 12,7 GJ/t TS (per ton torrsubstansmängd) anges som effektivt värmevärde (energimängd).
Förgasning
Även förgasning av svartlut är möjligt. Genom förgasning och sedan förbränning i gasturbin nära fördubblas verkningsgraden av elproduktion jämfört med de traditionella sodapannorna (från 12 till 22 %). De tekniska utmaningarna med rening av den förgasade svartluten är stora och tekniken med utnyttjande av gasturbin tillämpas än så länge bara i ett fåtal anläggningar.
Förgasning av svartlut kan även användas för produktion av drivmedlena metanol eller DME (dimetyleter) (så kallad BLGMF – Black Liquor Gasification to Motor Fuels). DME kan användas i dieselmotorer med små förändringar av motorn. Detta är en teknik som bland annat Volvo satsar på. Produktion av drivmedel sker dock på bekostnad av den el- och värmeenergi som behövs i pappersbruket. Denna energi kan dock delvis tillföras från annan bioråvara som ej direkt lämpar sig för drivmedelstillverkning.
Källor
Biobränslen
Kemikalier i massa- och pappersindustrin |
13286 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Heidi%20Marie%20Kriznik | Heidi Marie Kriznik | Heidi Marie Kriznik () er ein norsk forfattar og sosionom fødd i Oslo. Ho voks opp i Vestby. Ho debuterte i 2002 med romanen Applaus, som ho fekk Tarjei Vesaas' debutantpris for. I 2007 vart boka Borte en vinter nominert til Ungdommens kritikerpris og P2-lytternes romanpris, og for denne boka vart ho òg tildelt Bokhandelens forfatterstipend i 2008. I tillegg til å arbeide som forfattar, skriv ho mellom anna i Klassekampen og Aktuell. Ho arbeider òg som lærar.
Verkliste
Applaus – roman (2002)
Borte en vinter – roman (2007)
Du kan sove her – roman (2012)
Prisar
Tarjei Vesaas' debutantpris 2002, for Applaus
Språklig samlings litteraturpris 2008
Referansar
Bakgrunnsstoff
Nettstaden til Heidi Marie Kriznik
Utgjevingar av Heidi Marie Kriznik i BIBSYS
Bokmålsforfattarar
Folk frå Vestby
Forfattarar frå Akershus
Norske romanforfattarar
Norske skjønnlitterære debutantar i 2002
Vinnarar av Tarjei Vesaas' debutantpris |
1029165 | https://da.wikipedia.org/wiki/Nya%20Tider | Nya Tider | Nya Tider er en film af Errol Norstedt fra 1996. Filmen indeholder sketcher og musikvideoer. Andre som deltager er Norstedts kæreste Leila Bergendahl. Vennen Jan-Åke Fröidh deltager i sketchen "Den Unika Enebusken". I musikvideoen til "Skyrider" vises Norstedts tidligere kæreste Hanne Mikkelsen.
Indhold
Rätt Sorts Råckenråll (Musikvideo)
Då Tar Jag Mig En Kopp (Musikvideo)
Ding New Wave (Musikvideo)
Rörmokar'n Kommer
Flickorna I Småland (Musikvideo)
Kronofogden
Piratrullen Med Landlord Blues (Musikvideo)
Saxofonisten
Kåta Lisa
Bonnaboogie (Musikvideo)
Skyrider (Musikvideo)
Moving In The Water (Musikvideo)
Den Unika Enebusken
Dostojevskijs Strip-Tease
Referencer
Eksterne henvisninger
Eddies Himmel på Luftkaffe.se
Svenske film fra 1996
Eddie Meduza |
5257 | https://is.wikipedia.org/wiki/Kr%C3%B3at%C3%ADa | Króatía | Króatía er ríki á Balkanskaga í Suðaustur-Evrópu. Króatía á strönd að Adríahafi og landamæri að Slóveníu og Ungverjalandi í norðri, Serbíu í austri og Svartfjallalandi á örstuttum kafla allra syðst. Króatía á einnig landamæri að Bosníu og Hersegóvínu en hún umlykur það land að mestu. Höfuðborg og stærsta borg Króatíu er Zagreb. Landið skiptist í 20 sýslur og Zagreb. Flestir íbúar eru rómversk-kaþólskir. Króatíska er opinbert tungumál landsins.
Í fornöld var landið hluti af Illyríu og síðan rómverska skattlandinu Dalmatíu. Króatar numu þetta land snemma á 7. öld en deilt er um það hvaðan þeir komu. Á miðöldum voru þar tvö hertogadæmi undir keisaranum í Konstantínópel, Pannónía og Dalmatía. Á 9. öld gerðust króatar kristnir og konungsríkið Króatía var stofnað um árið 925 en þetta ríki gekk í konungssamband við Ungverjaland árið 1102. Landið varð fyrir árásum frá Tyrkjaveldi í austri og Feneyska lýðveldinu í vestri. Á 16. öld varð það hluti af ríki Habsborgara og síðar Austurríki-Ungverjalandi. Eftir Fyrri heimsstyrjöld lýsti króatíska þingið yfir sjálfstæði og ákvað síðan að gerast hluti af Júgóslavíu. Þegar Þjóðverjar og Ítalir lögðu Júgóslavíu undir sig í Síðari heimsstyrjöld var leppríki nasista stofnað í Króatíu en hlutar Dalmatíustrandarinnar voru hernumdir af Ítölum. Eftir stríð varð Króatía eitt af fylkjum sósíalíska sambandsríkisins Júgóslavíu. Króatía lýsti yfir sjálfstæði frá Júgóslavíu 1991 eftir að borgarastyrjöldin í Júgóslavíu hófst. Sjálfstæðisstríð Króatíu stóð í fjögur ár og lauk með sigri króata árið 1995. Króatía gerðist aðili að Atlantshafsbandalaginu árið 2009 og Evrópusambandinu árið 2013.
Króatía er hátekjuland með háa lífsgæðavísitölu. Tveir þriðju vergrar landsframleiðslu liggja í þjónustugeiranum. Iðnframleiðsla er aðallega bundin við skipasmíðar, matvælaframleiðslu, lyfjaframleiðslu, upplýsingatækni, líftækni og timbur. Króatía er líka vinsælt ferðamannaland. Frá aldamótunum 2000 hefur Króatía fjárfest verulega í hraðbrautum og járnbrautum sem tengja landið við stofnbrautakerfi Evrópu. Sjö alþjóðaflugvellir eru í Króatíu, í Zagreb, Zadar, Split, Dubrovnik, Rijeka, Osijek og Pula.
Heiti
Uppruni heitis landsins er óviss en talið er að það sé komið úr norðvesturslavnesku sem heiti á slavneskum þjóðflokki. Heitið kemur fyrst fyrir í miðaldalatínu sem Croātia og í áletrun frá 9. öld þar sem Branímír af Króatíu er kallaður DUX CRUATORVM.
Landlýsing
Króatía er alls 56.594 ferkílómetrar. Landamæri Króatíu eru 2.237 km löng og strandlengjan er 5.835 km. Dinara-tindur er hæsti punktur landsins í 1.831 metra hæð í Dínarísku-ölpunum. Þar er karstlandslag með djúpum hellum.
Eyjar Króatíu eru yfir þúsund talsins og 3300 ferkílómetrar og eru Cres og Krk stærstar. Helstu fljót í landinu eru Dóná (sem rennur í gegnum borgina Vukovar), Drava, Kupa og Sava. Um 44% landsins er vaxið skógi og 9% landsins er verndað svæði, þar af eru 8 þjóðgarðar.
Stjórnsýslueiningar
Stjórnskipan Króatíu er tvískipt: Frá 1992 hefur Króatíu verið skipt í 20 sýslur líkt og á miðöldum þótt þessar sýslur séu gjörólíkar þeim fyrri. Zagreb nýtur þeirrar sérstöðu að vera bæði sýsla og borg. Sýslurnar skiptast svo í 429 sveitarfélög og 127 borgir.
Tenglar
Vanmegna vængir Íkarosar; 1. grein í Lesbók Morgunblaðsins 1968
Vanmegna vængir Íkarosar; 2. grein í Lesbók Morgunblaðsins 1968 |
820088 | https://da.wikipedia.org/wiki/Charles%20MacArthur | Charles MacArthur | Charles Gordon MacArthur (5. november 1895 - 21. april 1956) var en amerikansk dramatiker og manuskriptforfatter.
Priser og nomineringer
Academy Award for bedste historie - En Mand uden Moral (delt med Ben Hecht) (1936)
Nomineringer:
bedste filmatisering - Stormfulde højder (delt med Ben Hecht) i 1940
bedste historie - Rasputin og Kejserinden i 1934
I 1983 blev MacArthur posthumt optaget i American Theater Hall of Fame.
Film skildring
MacArthur blev portrætteret af skuespilleren Matthew Broderick filmen Mrs. Parker og den onde cirkel fra 1994.
Referencer
Eksterne henvisninger
Manuskriptforfattere fra USA
Oscar for bedste historie
Personer fra Pennsylvania
Dramatikere fra USA |
510769 | https://no.wikipedia.org/wiki/Grauspitz | Grauspitz | Grauspitz (Vorder Grauspitz på enkelte kart) er det høyeste fjellet i Liechtenstein med en høyde på 2 599 meter over havet. Det ligger i fjellkjeden Rätikon. Den letteste ruten til topps går opp over Hinter Grauspitz (Schwarzhorn) og langs en gruppe på 3-4 skarpe, smale rygger.
Eksterne lenker
Grauspitz på summitpost.org
Fjell i Liechtenstein
Fjell over 2000 meter |
1094380 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20House%20of%20Bondage | The House of Bondage | The House of Bondage er en amerikansk stumfilm fra 1914 af Pierce Kingsley.
Medvirkende
Lottie Pickford som Mary Denbigh
Armand Cortes som Max Crossman
Susanne Willis som Rose Legere
Robert Lawrence som Wesley Dyker
Herbert Barrington som Angel
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1914
Dramafilm fra USA |
1001232 | https://da.wikipedia.org/wiki/Jordan%20Thompson | Jordan Thompson | Jordan Thompson (født 20. april 1994 i Sydney, Australien) er en professionel mandlig tennisspiller fra Australien.
Eksterne henvisninger
Tennisspillere fra Australien
Personer fra Sydney |
19079 | https://da.wikipedia.org/wiki/Industri%20%28flertydig%29 | Industri (flertydig) | Industri (af latin industria, virksomhed, foretagsomhed) har flere betydninger:
Industri – betegnelse for det dominerende erhverv inden for den sekundære sektor (ved opdeling af hele det økonomiske liv i tre eller fire sektorer). Sammen med bygge- og anlæg og forsyningssektoren udgør industrien nemlig den sekundære sektor, der bearbejder råstoffer og producerer varer, enten ved masseproduktion eller håndværksproduktion, i modsætning til hhv. den primære sektor med råstofindvinding, minedrift, landbrug og fiskeri, og den tertiære sektor med handel, service og transport. Den kvartære sektor er man begyndt at tale om i nyere tid. Den omfatter fremstilling og forarbejdning af viden.
Branche – en gren af det økonomiske liv i videste forstand. Denne brug af ordet kommer fra engelsk, hvor industry har en bredere betydning, og man kan se en afsmittende betydning på dansk i udtryk som "underholdningsindustri" og "turistindustrien".
Masseproduktion – i modsætning til håndværksproduktion. Tidligere skelnede man i eksempelvis deskriptivt-statistiske sammenhænge mellem håndværks- og industriproduktion, hvor det afgørende for en virksomheds placering i disse to grupper var antallet af ansatte: Virksomheder over seks ansatte blev kategoriseret som industrivirksomheder, virksomheder med færre ansatte som håndværksvirksomheder. Danmarks Statistik er dog gået væk fra denne opdeling og regner i dag ikke "håndværk" som en selvstændig optællingsenhed. |
205164 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Makrokh%C3%B3ri | Makrokhóri | Makrokhóri (gresk Μακροχώρι) er ein distriktsby i periferieininga Imathía i periferien Sentral-Makedonía i Hellas. Makrokhóri var hovudsete i den tidlegare kommunen Apóstolos Pávlos, som no er ei kommunaleining i kommunen Véria.
Referansar
Makrokhori |
7571043 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Mazzarr%C3%A0%20Sant%27Andrea | Mazzarrà Sant'Andrea | Mazzarrà Sant'Andrea är en ort och kommun i storstadsregionen Messina, innan 2015 i provinsen Messina, i regionen Sicilien i sydvästra Italien. Kommunen hade invånare (2017).
Referenser
Kommuner i storstadsregionen Messina |
96408 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Aust-Sudetane | Aust-Sudetane | Aust-Sudetane (polsk Sudety Wschodnie) er den austlege delen av Sudetane på grensa mellom Tsjekkia og Polen. Dei strekkjer seg frå Brama Morawska i aust til Nysa Kłodzka i vest.
Aust-Sudetane består av fleire fjellkjeder, inkludert
Góry Złote
Opawskiefjella
Śnieżnikfjella
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Eastern Sudetes» frå , den 12. mai 2008.
Sudetane
Fjellkjeder i Polen
Fjellkjeder i Tsjekkia |
223117 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Sundborn | Sundborn | Sundborn er ein svensk tettstad i Falu kommun i Dalarnas län i landskapet Dalarna. I 2005 hadde tettstaden 751 innbyggjarar. Sundborn ligg cirka fjorten kilometer nordaust for Falun.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Sundborn» frå , den 4. august 2012.
Falu kommun
tettstader i Dalarnas län |
384691 | https://da.wikipedia.org/wiki/Horsens%20Stallions | Horsens Stallions | Horsens Stallions er en amerikansk fodbold klub, beliggende i Horsens. Klubbens hjemmekampe spilles på Dagnæshallens Stadion.
Klubben er medlem af DAFF, og spiller pr. 2015 sæsonen i National Ligaen.
Historie
Klubben blev stiftet af lokale ildsjæle i 1993, hvor klubben fik hjemmebane på Østergade Stadion i Horsens. Senere flyttede den til Horsens Firmaidræt, på Hattingvej.
I 2013 skrev klubben kontrakt med den amerikanske træner William Miller for sæsonen 2014, med det formål at få etableret klubben solidt i Nationalligaen.
Klubbens bedrifter
Danmarksmesterskabet i 9-mands tacklefootball i 2006
Vinder af 1. division vest 2008
Vinder af 1. division 2012
Oprykning til Nationalligaen 2012
Oprykning til Nationalligaen 2014
Klubbens hold
U16 i samarbejde med Herning Hawks
U19
Senior
Eksterne henvisninger
Officiel hjemmeside
Amerikansk fodbold i Danmark
Etableret i 1993
Stallions |
78393 | https://is.wikipedia.org/wiki/L%C3%B6gt%C3%BAn | Lögtún | Lögtún er bær í sveitarfélaginu Frosta eða Frostu í Norður-Þrændalögum, í grennd við staðinn þar sem Frostaþing var háð. Ekki er vitað hvort nafnið var í eintölu eða fleirtölu, og sumir fræðimenn hafa giskað á að hin forna nafnmynd hafi verið Lagatún, en Lögtún er hliðstætt nafn og Lögberg.
Lögtúns-kirkja er forn steinkirkja við bæinn Lögtún. Talið er að lögbókin með Frostaþingslögunum hafi verið geymd í kistu í kirkjunni, og einnig signet lögmannsins. Í kirkjunni er altaristafla sem var skorin út 1652, og máluð 1655.
Samkvæmt Frostaþingslögunum var kirkja hér skömmu fyrir 1200, og líklega mun fyrr. Núverandi steinkirkja er talin byggð um eða eftir 1500, en hún gæti þó verið mun eldri að stofni til. Hún var aðalkirkja byggðarlagsins fram til 27. desember 1862, þegar ákveðið var að byggja nýja kirkju við Presthús (Frosta kirke). Sú kirkja var vígð 24. október 1866.
Gamla kirkjan var árið 1903 afhent Fornminjafélaginu í Noregi (Fortidsminneforeningen) gegn því að henni yrði haldið við. Nú er hún opin ferðamönnum á sumrin, og einnig notuð fyrir brúðkaup, skírnir og annað tilfallandi helgihald, auk tónleika.
Þrændalög
Kirkjur í Noregi |
43800 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Hallo | Hallo | Hallo er ein interjeksjon som kan brukast som helsingsord eller for å påkalla merksemd. Ordet finst på ei rekkje språk, og har hovudsakleg spreidd seg som frå engelsk som eit ord ein byrjar telefonsamtalar med. Det har likevel gammalhøgtysk opphav.
Bruk
Ein kan til dømes seia «hallo» når ein treffer ein person, til å starte ein samtale med eller for å finna ut om det er nokon ein stad. Ein kan også bruka ordet meir uformelt for å påkalla merksemd mot noko ein meiner er rart.
Ordsoge
Engelsk hallo eller hello kjem frå gammalhøgtysk halâ/holâ, ei imperativsform av halôn/holôn, 'henta', som særleg blei brukt til å få få fatt i ferjemenn. Ordet blei brukt for å påkalla merksemd eller for å uttrykka overrasking.
Hallo på telefonen
Thomas Edison skal ha innført «hello» som telefonord. Telefonoppfinnaren Alexander Graham Bell føretrekte «ahoy», som ein brukte på skip, som helsingsord. Ordet «hello» blei likevel så tett knytt til telefonen at amerikanske telefondamer blei kjende som hello-girls.
Sjå og
Hallodame
Hei
Hello World
Kjelder
interjeksjonar
telefon
Engelske ord og uttrykk
Helsing
Tyske ord og uttrykk
es:Hola
nl:Hoi
pt:Oi |
1011515 | https://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%A9la%20Kun | Béla Kun | Béla Kun (født 20. februar 1886 i Szilágycseh i Transylvanien som da var del af Østrig-Ungarn, henrettet 29. august 1938 i Moskva i Sovjetunionen) var en ungarsk kommunist som kortvarigt havde magten i Ungarn i 1919.
Liv og virke
Baggrund
Han kom fra en jødisk familie fra enkle forhold. I 1904 ændrede han efternavnet fra Kohn til den mere ungarske navneform Kun. Han studerede en tid fra 1905 ved universitetet i Kolozsvár. Han blev senere avismand i Nagy-Várad.
Politisk engagement
Han sluttede sig på denne tid til socialismen. Han nyorganiserede socialistpartiet i Koloszvár og var en kort tid assisterende leder af byens arbejderforsikringskasse, men blev afskediget på grund af underslæb. Han havde tidlig fået rygte som en temperamentfuld person, og var involveret i dueller flere gange.
I maj 1913 giftede han sig med Iren Gal, en musiklærerinde med middelklassebaggrund.
Kun kæmpede for Østrig-Ungarn under 1. verdenskrig og blev taget som krigsfange og ført til Rusland, hvor han blev kommunist. Under opholdet i Rusland lærte han flydende russisk - han talte også tysk flydende og kunne udtrykke sig på engelsk. I december 1918 blev han repatrieret, han drog tilbage til Ungarn, hvor regeringen var svækket efter krigen og oveni måtte tage hånd om store antal flygtninge fra landområder tabt under krigen. Béla Kun var fast bestemt på at arbejde for en kommunistisk revolution. Med dette for øje udgav han "Den røde avis". Han blev efter kort tid arresteret af grev Mihály Károlyis regering, men under forvirringen efter krigsafslutningen blev han løsladt den 21. marts 1919.
Han ønskede fortsat at gribe magten, men kommunismen havde ingen folkelig støtte, så det kunne kun ske ved et kup. Dette fandt sted den 21. marts 1919, blandt andet med støtte fra oberst Aurél Stromfeld og andre fra den kejserlige og kongelige hær som var ved at blive opløst. Kun og det lille kommunistparti erklærede sig som nye magthavere for Den ungarske sovjetrepublik. Han afviste imidlertid at omfordele land til bønderne. Styret varede kun i 133 dage, til den 6. august 1919, da admiral Miklós Horthy med støtte fra rumænske antikommunister, formåede at knuse kommunisterne og tvinge dem til at overdrage magten til et socialdemokratisk parti. Dette blev efterfulgt af reproklamationen af Ungarn som monarki, godt nok uden konge.
Béla Kun drog i eksil i Wien i Østrig, som da også var styret af socialdemokrater, og vendte senere tilbage til Rusland. Kun blev der leder for den regionale revolutionære komité på Krimhalvøen, som var heftig omstridt under den russiske borgerkrig og i en tid var et fæste for den antibolsjevikiske hvide hær. Det var på Krim, at den hvide hær anført af general Wrangel førte sin sidste forsvarskamp mod Den røde hær i 1920. Kun henrettede der med Lenins tilslutning omkring 50.000 "hvide" krigsfanger og civilister. De havde overgivet sig mod løfter om amnesti. Mens han styrede på Krim, gennemførte han massearrestationer, henrettelser og andre overgreb - "rød terror". Dette kostede mellem 60.000 og 70.000 af Krims indbyggere livet ved skydning.
I Sovjetunionen tog han sovjetisk statsborgerskab, og han blev et ledende medlem af kommunistpartiet og Komintern. Som medlem af Komintern drog han til Østrig for at give råd til kommunisterne der. Han benyttede da dæknavnene Emmerich Schwarz, Elemér Schwarz og Imre Schwarz.
Han blev beskyldt for trotskisme og henrettet i slutningen af 1930-erne under Josef Stalins udrensninger.
Noter
Litteratur
Rudolf Tőkés: «Béla Kun and the Hungarian Soviet Republic. The Origins and Role of the Communist Party of Hungary in the Revolutions of 1918–1919». F.A. Praeger, New York 1967, LOC, OBV.
Iván Völgyes (utg.): Hungary in Revolution, 1918–19. Nine Essays. University of Nebraska Press, Lincoln 1971, , LOC.
Miklós Szinai: «Otto Bauer und Béla Kun». I: Erich Fröschl (utg.), Helge Zoitl (utg.): Otto Bauer (1881–1938). Theorie und Praxis. Beiträge zum wissenschaftlichen Symposion des Dr.-Karl-Renner-Instituts, abgehalten vom 20. bis 22. Oktober 1981 in Wien. Europa-Verlag, Wien 1985, , s. 11–24.
«Am Rande der Räterepublik. Bela Kun und Österreich». I: Konrad Jekl: Auf den Spuren der Republik Österreich. Aufsätze zur österreichischen Zeitgeschichte. Lang, Frankfurt am Main/Wien (o.a.) 1992, , s. 99–126.
György Borsányi, Mario D. Fenyo (overs.): The Life of a Communist Revolutionary. Bela Kun. Atlantic studies on society in change, Bind 75. Social Science Monographs, Boulder 1993. , LOC, OBV.
Kommunisme
Ungarns historie |
162238 | https://da.wikipedia.org/wiki/Egemarke | Egemarke | Egemarke er en herregård, der ligger i Føllenslev Sogn i Nordvestsjælland. Egemarke Gods drives som land- og skovbrug og er sammen med Bjergagergaard, Toftager og Guldager på 685 hektar, heraf ager 650, mose 5 og park/have 12, skov 18.
Historie
Den nuværende hovedbygning blev opført i 1880 på resterne af en tidligere hovedbygning fra 1826.
Ejere af Egemarke
(1700-1710) Brostrup Albertin
(1710-1719) Jens Hellesen
(1719-1726) Frederik Christian von Adeler
(1726-1759) Frederik Adeler
(1759-1775) Helmuth Gotthardt von Barner
(1775-1782) Henriette Margrethe Lente gift (1) Adeler (2) von Barner
(1782-1809) Leopold Theodor von Barner
(1809) Regitze Sophie Krabbe gift von Barner
(1809-1823) Johannes Schartau
(1823-1842) Den Danske Stat
(1842) Chr. E. Gryner
(1842-1894) Christian Emil Grüner
(1894) Ludvigne Grüner
(1894-1900) Gustav Emil Grüner
(1900-1906) Ludvigne Grüner
(1906-1948) Christian Emil Georg Gustav Grüner
(1948-1978) Aage Lohmann Poulsen
(1978-2007) Ove Lohmann Poulsen
(2007-) Claus Lohmann Poulsen
Udbygninger
(1826) Grundmuret hovedbygning – avlsbygningen bindingsværk
(1880) Nuværende hovedbygning opført
(ca. 1948) Forbedringer af avlsbygninger ved Uldall-Ekman og Peter Brogaard
Egemarke trinbræt
Da Hørve-Værslev Jernbane (1918-56) blev anlagt, var det på tale at lægge et trinbræt syd for Egemarke, hvor banen skar amtsvejen Jyderup-Nykøbing. Det blev kun til et sidespor, der blev anvendt til herregårdens transport af roer til sukkerfabrikken i Gørlev. I banens sidste år blev sidesporet dog et uofficielt trinbræt, og navnet Egemarke var trykt på de kuponbilletter, der blev solgt i togene.
Noter
Eksterne kilder/henvisninger
Dansk Center for Herregårdsforskning: Egemarke
J. P. Trap: Danmark 5.udgave, Kraks Landbrug
Herregårde i Kalundborg Kommune
Herregårde i Holbæk Amt |
1951807 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Pyrgophorus | Pyrgophorus | Pyrgophorus är ett släkte av snäckor. Pyrgophorus ingår i familjen tusensnäckor.
Kladogram enligt Catalogue of Life:
Källor
Tusensnäckor
Pyrgophorus |
76619 | https://is.wikipedia.org/wiki/Clyde%20Drexler | Clyde Drexler | Clyde Austin Drexler (fæddur 22. júní 1962 í New Orleans í Louisiana) er bandarískur fyrrverandi körfuknattleiksmaður í NBA-deildinni. Drexler var skotbakvörður. Hann var tíu sinnum valinn í stjörnuleik NBA-deildarinnar og var valinn í hóp 50 bestu leikmanna deildarinnar frá upphafi árið 1996. Drexler vann gullverðlaun á sumarólympíuleikunum árið 1992 og NBA-meistaratitil með Houston Rockets árið 1995.
Drexler, Clyde |
264928 | https://da.wikipedia.org/wiki/Martindale | Martindale | Martindale er den enhed, hvormed slidstyrken på møbelstof beskrives. Til sofaen i private hjem anbefales et minimum af mellem 15.000 – 25.000 Martindale for at kunne klare normalt slid. Stoffet udsættes for en maskine, der belaster stoffet på samme måde, som når man sidder i sofaen. Til sammenligning anbefales det normalt, at man bruger stof med over 50.000 Martindale i offentlige miljøer, såsom tog og busser etc.
Tekstiler |
1255586 | https://no.wikipedia.org/wiki/Det%20skulle%20v%C3%A6rt%20sommer | Det skulle vært sommer | «Det skulle vært sommer» er en norsk sang. Melodi og tekst er skrevet av Ove Thue. Den var ett av bidragene til Melodi Grand Prix 1993, den norske uttakingen til Eurovision Song Contest 1993 i Millstreet i Irland.
Sangen ble framført på norsk av Rune Larsen og Helge Nilsen. Den endte på en sjuendeplass med 37 poeng.
Innspilling
Helge Nilsen. Utgitt på CD-singelen CNR 805-5. Produsert av Tor Endresen.
Rune Larsen: Gyldne år, 2008.
Referanser
Bidrag til Melodi Grand Prix
Sanger fra 1993 |
420256 | https://da.wikipedia.org/wiki/Birgit%20Cold | Birgit Cold | Birgit Cold (født 8. april 1936 i København, død 16. december 2022) var en dansk-norsk arkitekt, der var professor ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet i Trondheim, Norge.
Cold tog afgang som arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1961. I 1964 etablerede hun en tegnestue sammen med Tore Brantenberg og Edvard Hiorthøy i Trondheim. I dette samarbejde medvirkede hun på projekter såsom Risvollan i Trondheim, Haugtussa i Stavanger og Brattbakken i Kristiansand. Hun blev senere professor ved designafdelingen ved NTNU og blev desuden dekan i 1986.
Hun har skrevet adskillige bøger og artikler om pædagogik, livskvalitet og fænomenologi i arkitekturen og specifikt om skolebyggeri og læringsmiljøer. Hun er i familie med den danske arkitekt Christian Cold.
Udvalgte værker
Skissen som samtale, Tapir: 2008.
Skolemiljø – fire fortellinger, Kommuneforlaget: 2002
Aesthetics, Well-Being and Health. Essays within Architecture and Environmental Aesthetics, Farnham: Ashgate 2001.
Referencer
Arkitekter fra Danmark
Faglitterære forfattere fra Danmark
Danskere i 1900-tallet
Danskere i 2000-tallet
Personer fra København
Ansatte ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet
Dansksprogede forfattere fra Danmark |
717783 | https://da.wikipedia.org/wiki/L%C3%A6gen%C3%A5desurt | Lægenådesurt | Lægenådesurt (Gratiola officinalis), også skrevet Læge-Nådesurt, er en flerårig, urteagtig plante med opret vækst og hvide blomster. Den er sjældent set i Danmark og findes her kun under dyrkede forhold.
Kendetegn
Lægenådesurt er en flerårig, urteagtig plante med en opret, uforgrenet vækst. Stænglen er svagt firkantet i tværsnit, og den bærer bladene korsvis modsat. Bladene er ustilkede, lancetformede med langt udtrukket spids og hel eller spredt takket rand. Begge bladsider er lyst græsgrønne. Blomstringen foregår i juli-august, hvor man finder de langstilkede blomster siddende enkeltvis i bladhjørnerne. Blomsterne er 5-tallige, men fremtræder 4-tallige, da de to øverste kronblade er sammenvoksede, så de kun har to lapper yderst. Kronbladene er hvide (eller svagt rosa) med et gult kronrør. Frugterne er kapsler med mange frø.
Rodsystemet består af en vandret jordstængel med et trævlet rodnet. Planten danner korte udløbere fra jordstænglen. Alle dele af planten må anses for at være giftige.
Planten når en højde på ca. 0,25 m og en bredde på ca. 15 cm.
Hjemsted
Lægenådesurt er naturligt udbredt i Mellemøsten, Kaukasus, Centralasien, Sibirien og i det meste af Central-, Øst- og Sydeuropa. I Danmark findes den kun som dyrket. Overalt er den knyttet til lysåbne voksesteder uden konkurrence fra andre planter. Jordbunden skal være vedvarende fugtig, svagt sur til neutral og næringsfattig.
Langs floden Dravas løb i Kroatien findes en vegetation af fugtelskende plantearter. Her vokser denne art sammen med bl.a. almindelig vandrøllike, brudelys, flydende hornnød, grenet vejbred, mannasødgræs, piskeris, Schoenoplectus triqueter (en art af Kogleaks), skavgræs, sommerhvidblomme, Star (flere arter), storblomstret kodriver og tæppegræs
Anvendelse
Lægenådesurt har været brugt som middel mod gigt og leverlidelser og desuden som vanddrivende og udrensende middel og ved hjertesygdomme. Planten indeholder alkaloider, flavonoider, saponiner og mannitol. Nogle forfattere anser den for at være giftig.
Galleri
Note
Hvide blomster
Giftige planter |
126486 | https://is.wikipedia.org/wiki/Edmond%20Debeaumarch%C3%A9 | Edmond Debeaumarché | Edmond Debeaumarché (15. desember 1906 – 28. mars 1959) var franskur póstmaður sem gekk til liðs við andspyrnuhreyfingu frakka í seinni heimstyrjöldinni. Hann fékk fjöldamargar viðurkenningar fyrir þjónustu sína. 1960 var gefið út frímerki með mynd af honum.
Hann lést 28. mars 1959 í Suresnes. Jarðaför hans var haldin í Invalides garðinum, París og hann var grafinn í Dijon.
Heimildir
Tilvísanir
Franskir andspyrnumenn |
1253725 | https://no.wikipedia.org/wiki/Victor%20Mihalachi | Victor Mihalachi | Victor Mihalachi (født 24. februar 1989) er en rumensk padler som konkurrerer i kano flatvann. Han representerte landet sitt i Sommer-OL 2012 i London, der han ble nummer 7 i C-2 1000 meter.
Under Sommer-OL 2020 i Tokyo som ble arrangert i 2021, ble han nummer utslått i kvartfinalen på C-1 1000 meter.
Referanser
Eksterne lenker
Rumenske padlere
Deltakere for Romania under Sommer-OL 2012
Padlere under Sommer-OL 2012
Deltakere for Romania under Sommer-OL 2020
Padlere under Sommer-OL 2020 |
76388 | https://da.wikipedia.org/wiki/Morfologi%20%28lingvistik%29 | Morfologi (lingvistik) | Morfologi eller formlære er en lingvistisk disciplin, der beskæftiger sig med ords struktur. Mens ord normalt opfattes som den mindste enhed inden for syntaksen, er det oplagt, at ord i de fleste sprog har en intern, regelbunden struktur. Morfologien er således læren om den mindste betydningsbærende sprogenhed, morfemet.
Ordet morfologi blev dannet af August Schleicher i 1859 af det græske μορφή / morphē "form".
Grundbegreber
Ord og leksemer
Ordet ord er tvetydigt i almindelig sprogbrug. Hvis vi sammenligner hest og hesten, kan man enten sige, at det er to forskellige ord (og det andet er afledt af det første), eller at det er to former af samme ord. Inden for morfologien har man valgt at bruge ord i den første betydning; til at dække den anden betydning har man dannet ordet leksem. Man siger altså, at hest og hesten er to ord, og at de er to former af samme leksem. Det er praktisk at kunne referere til et leksem med en enkelt form; denne form, som bl.a. er den form, man ville slå op i en ordbog (i dette tilfælde altså hest), kaldes et lemma.
Morfologiske processer
Nu hvor vi har defineret begrebet leksem, kan vi skelne mellem to forskellige slags morfologiske processer. Nogle danner forskellige former af samme leksem (som når man danner hesten ud fra hest ved at tilføje den bestemte artikel -en), mens andre regler danner nye leksemer (som når man kan danne adjektivet spiselig ud fra verbet spise ved at tilføje suffikset -lig). Den førstnævnte type kaldes bøjningselement eller fleksiv, mens den sidstnævnte kaldes afledningselement eller derivativ.
Orddannelse kan altså deles op i flere typer:
Bøjning eller fleksion, hvor en bøjningsform af et ord dannes
Afledning eller derivation, hvor et leksem danner nye leksemer ved tilføjelse af affikser, der ikke er selvstændige ord (som i eksemplet spiselig ovenfor)
Sammensætning eller komposition, hvor to leksemer sættes sammen til et kompositum (som når man danner et nyt leksem hestepære ved at sætte hest og pære sammen).
Morfemtyper
Jf. ovenstående kan morfemer være bøjningsmorfemer eller afledningsmorfemer. Derudover findes der rodmorfemer eller bare rødder, som er det som et aflednings- eller bøjningsmorfem sættes på..
Derudover kan morfemer være bundne, dvs. de kun optræder sammen med andre morfemer, eller frie, dvs. de uden videre kan optræde som selvstændigt ord.
Affikser kategoriseres også efter hvor det placeres i forhold til en rod: Et affiks kaldes præfiks når det står i begyndelsen af ordet og suffiks når det står i slutningen af ordet. , og et suffiks når det placeres senere end roden. Infikser placeres i stedet inde i rødder. Der findes øvrige, mere komplekse typer der fx består af flere dele.
Paradigmer
Begrebet bøjning hører tæt sammen med begrebet paradigme. Et leksems paradigme er mængden af alle dets ordformer, ordnet efter grammatiske kategorier. I traditionel, latinsk-inspireret grammatik betegnes et verbalparadigme normal en konjugation, og et nominalparadigme en deklination.
Morfofonologi
Feltet morfofonologi (også morfonologi) er systemer af (og studiet af) fonologiske forandringer indenfor morfemer. Fordi der er tale om udskiftning af fonemer og ikke bare foner, kan det ikke håndteres i fonologien. Samtidigt adskiller det sig fra andre former for allomorfi da betingelserne for udskiftningen er bundet op på netop lyde og ikke morfemer.
Typologi
Undertiden ser man verdens sprog opdelt efter deres morfologiske karakteristika i en såkaldt morfologisk typologi; specifikt taler man om en inddeling mellem tre eller fire sprogtyper:
de flekterende sprog (fx latin, færøsk, russisk)
de isolerende sprog (fx kinesisk, vietnamesisk og i nogen grad engelsk)
de agglutinerende sprog (fx tyrkisk, japansk, koreansk og esperanto)
de polysyntetiske sprog (grønlandsk og mange amerikansk-indianske sprog)
Grænserne er dog flydende, specielt mellem flekterende og agglutinerende sprog. Og det nu næsten isolerende engelsk begyndte som et flekterende sprog og dansk er ved sit stadige tab af bøjninger (dansk morfologi er næppe mere kompliceret end den engelske når man ser bort fra det danske sprogs grammatiske køn) godt på vej mod isolation.
Referencer
Sprogforskning |
66656 | https://da.wikipedia.org/wiki/Absalom | Absalom | Absalom eller Avshalom (hebraisk: אַבְשָלוֹם, Fredens fader) var ifølge den hebraiske bibel den tredje søn efter Israels Kong David. Han beskrives i Bibelen som værende beundret for sin skønhed.
Da Absaloms søster Tamar blev voldtaget af deres halvbroder Amnon, lod han denne dræbe ved et gæstebud. Han flygtede og opholdt sig i Geshur i tre år, til det lykkedes Joab ved list at få David til at kalde ham tilbage og tilgive ham. Absalom lagde nu an på at vinde kongeværdigheden. Han optrådte i kongelig pragt, leflede for folket, søgte at vække had til sin fader, og, da alt var forberedt, rejste han en opstand. David måtte hovedkulds forlade sin hovedstad fulgt af trofaste venner, og Absalom tog den i besiddelse. Men gengældelsen ramte ham snart. Davids gamle rådgiver, Achitofel, der havde sluttet sig til Absalom, rådede ham klogt nok til straks at forfølge David, men Absalom fulgte Davids Ven, den listige Husais råd: at opsætte forfølgelsen, til en større hær var samlet. Det blev hans ulykke: en hær samlede sig nemlig nu om David, og i Efraims skov led Absalom nederlag. Han selv blev til sin faders sorg og mod hans befaling dræbt af Joab, mens han i sit lange hår hang fast i et egetræ (i ældre bibeltekster kaldet en terebinte).
Referencer
Eksterne henvisninger
Anden Samuelsbog 18 (Bibelen 1931)
Bibelen på Internet (1992-udgaven)
Personer i Det Gamle Testamente |
2220600 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Gnaphosa%20sericata | Gnaphosa sericata | Gnaphosa sericata är en spindelart som först beskrevs av Ludwig Carl Christian Koch 1866. Gnaphosa sericata ingår i släktet Gnaphosa och familjen plattbuksspindlar. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Externa länkar
Plattbuksspindlar
sericata |
1776392 | https://no.wikipedia.org/wiki/Daniel%20Iversen | Daniel Iversen | Daniel Lønne Iversen (født 19. juli 1997) er en dansk fotballspiller som spiller for den engelske klubben Leicester City FC.
Referanser
Eksterne lenker
Danske fotballspillere
Fotballspillere for Leicester City FC
Fotballspillere for Oldham Athletic AFC
Fotballspillere for Rotherham United FC
Fotballspillere for Oud-Heverlee Leuven
Fotballspillere for Preston North End FC |
782328 | https://no.wikipedia.org/wiki/Gunvor%20Aronsen | Gunvor Aronsen | Gunvor Aronsen (født 15. april 1938 i Kristiansund, død 4. august 2001) var en norsk lærer og politiker (H). Aronsen var medlem av Frei kommunestyre 1975–1979, og formannskapet 1979–1981 og 1983–1987. Hun var gruppeleder og styremedlem i Frei Høyre fra 1975, og var formann i Frei Høyre 1981–1984. Politisk viseformann i Møre og Romsdal Høyre fra 1984. Aronsen var 1. vararepresentant til Stortinget fra Møre og Romsdal 1981–1985, og møtte fast for Inger Koppernæs 1981–1983.
Hun tok examen artium i 1957, og fullførte handelsskole i 1958 og lærerhøgskole i 1961. Hun var lærer i framhaldsskole, ungdomsskole og barneskole i Bud, Averøy, Kristiansund og Frei 1961–1979. Aronsen var kultursekretær i Frei fra 1980, og var medlem av en rekke kommunale utvalg.
Stortingskomiteer
1981–1983 medlem i Samferdselskomiteen
Eksterne lenker
Stortingsrepresentanter fra Høyre
Stortingsrepresentanter for Møre og Romsdal
Stortingsrepresentanter 1981–1985
Lokalpolitikere i Frei
Høyre-politikere i Møre og Romsdal
Norske pedagoger
Personer fra Kristiansund kommune |
7988664 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Ryggprotest | Ryggprotest | En ryggprotest är ett svenskt nyord som syftar till en tyst protest där de protesterande bokstavligt talar vänder ryggen mot den/det de protesterar mot. Ordet har funnits i svenskan åtminstone sedan 2008, då det i Kyrkans Tidning användes för att beskriva en manifestation mot Nationaldemokraterna, en tidigare utbrytargrupp från Sverigedemokraterna. Under valrörelsen 2014 uppmärksammades ryggprotester mot Sverigedemokraterna i bland annat Östersund och Gävle. Ryggprotestens syfte är enligt en demonstrant i Östersund 2014 att inte störa den som talar, och att istället tyst visa sitt missnöje.
Referenser
Neologismer
Språkliga uttryck |
56855 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Mirek%20Topol%C3%A1nek | Mirek Topolánek | Mirek Topolánek () er ein tsjekkisk politikar og var statsminister i Tsjekkia frå 16. august 2006 til 8. mai 2009. Han er leiar for det konservative partiet Občanská demokratická strana (Det borgardemokratiske partiet), og leia ein sentrum-høgre koalisjon.
Statsministrar i Tsjekkia
Folk frå Zlín-provinsen |
661438 | https://da.wikipedia.org/wiki/Barthold%20Nicolai%20Landsberg | Barthold Nicolai Landsberg | Barthold Nicolai Landsberg (1668 i Hertugdømmet Holsten – 18. februar 1740) var en dansk-norsk officer.
Forældrene var ritmester Gerhard Conrad Landsberg, af kurlandsk æt, og Helene Engel von Høvel. Landsberg blev 1687 sergent ved et nyoprettet gevorbent infanteriregiment i Norge, blev 1690 fændrik og 1699 karakteriseret kaptajn ved samme regiment, var fra 1695-98(?) i fransk tjeneste ved Royal Danois, men beholdt dog herunder sin stilling som fændrik ved regimentet i Norge, blev 1700 tillige chef for et reservekompagni af Akershusiske nationale Infanteriregiment, men blev 1702 ved bytning kompagnichef ved det regiment, hvor han hidtil havde stået i fændriksnummer. Landsberg blev 1709 generaladjudant-løjtnant hos generalløjtnant Hans Ernst von Tritzschler, fik samme år majors karakter, blev 1713 oberstløjtnant ved 2. trondhjemske nationale Infanteriregiment og fulgte dette under felttogene i Holsten og Nordtyskland, indtil det kom tilbage til Norge i april 1716, beordredes derpå til Frederikssten, optrådte de første dage af maj i Tistedalen med ca. 500 mand mod general Carl Gustaf von Dellwig og opholdt i tre dage hans fremrykning med 3 svenske regimenter forstærkninger, siden – natten til 4. juli samme år – afslog han med 300 søvndrukne og halvt påklædte soldater overfaldet på den indre borgerskanse mellem Frederikssten og Frederikshald. 1717 blev Landsberg kommandant på Frederikssten og udholdt her med hæder den 24 dages belejring, der endte med kong Carl XII's fald 11. december 1718. Et artilleri- og 16 infanterikompagnier – 1800 mand – forsvarede fæstningen mod ca. 9000 svenske under kong Carls egen ledelse. Fæstningen var ganske vel provianteret, men temmelig ubeskyttet i tilfælde af bombardement, og det krævede anstrengelse i så måde at gøre den forsvarsdygtig. Garnisonen bestod mest af hvervede tropper, der benyttede enhver anledning til at desertere, og forsvaret blev derfor lidet aktivt, men var for øvrigt udholdende. Et svensk forsøg på at overrumple borgerskansen mislykkedes, og den svage besætning på Fortet Gyldenløve opgav først efter en kraftig modstand sin post. Formentlig som påskønnelse af hans forhold under denne belejring blev Landsberg 30. december samme år oberst; 1727 forflyttedes han som kommandant til Frederiksstad, blev samme år brigader, 1733 generalmajor, 1739 generalløjtnant og samme år Ridder af Dannebrog. Han døde 18. februar 1740.
Gift 1. gang 1708 med Kumerina f. Coucheron, enke efter major Hans Philip von Berkenfeld (død 1691) og datter af oberst og kommandant på Bergenhus Willem Coucheron; 2. gang 1727 med Catharina Margretha de Bruin (1702-1753), datter af generalmajor Jacob de Bruin. Landsberg efterlod ingen børn.
Kilder
C.O. Munthe, "Barthold Nicolai Landsberg", i: C.F. Bricka (red.), Dansk biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
Krag, Frederikshald.
Johan Rist, Frederikshalds Ærekrands.
Topografisk Journal for Norge, 4. H.
Personalhistorisk Tidsskrift, 3. række I.
Frederikshalds Skoleprogram 1871.
Personer i Dansk Biografisk Leksikon
Generalløjtnanter fra Danmark
Personer i Den Store Nordiske Krig fra Danmark-Norge
Personer fra Holsten
Riddere af Dannebrog (1671-1808)
Danskere i 1600-tallet
Danskere i 1700-tallet |
299249 | https://da.wikipedia.org/wiki/Igor%20Akinfejev | Igor Akinfejev | Igor Vladimirovitj Akinfejev (, ; født 8. april 1986 i Vidnoje, Sovjetunionen) er en russisk fodboldspiller, der spiller som målmand for CSKA Moskva i den russiske liga. Han har spillet hele sin ungdoms- og seniorkarriere i klubben. Tre gange, i 2003, 2005 og 2006 har han været russisk mester med klubben, og i 2005 vandt han desuden UEFA Cuppen.
Landshold
Akinfejev spiller desuden for Ruslands fodboldlandshold, som han blandt andet repræsenterede ved EM i 2004 og 2008. Han spillede sin første landskamp den 30. marts 2005 i en kamp mod Estland.
Eksterne henvisninger
Spillerinfo
Fodboldspillere fra Rusland
Fodboldspillere fra CSKA Moskva
Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2004
Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2008
Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2012
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2014
Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2016
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2018
Personer fra Moskva oblast |
330041 | https://da.wikipedia.org/wiki/Grubekeramisk%20kultur | Grubekeramisk kultur | Grubekeramisk kultur, (svensk: Den gropkeramiska kulturen) betegner en levevis fortrinsvis ved havjagt og fiskeri i tiden omkring 3.100 – 2.900 f.Kr., det vil sige samtidig med, at landbruget var den fremherskende levevis i Danmark. Ved kysterne og de større søer nord for Mälaren i Østsverige opgives landbruget til fordel for en tilværelse hvilende på jagt og indsamling af næring fra havet, og herfra spredes denne mod vest og syd til Sydnorge og Danmark, rundt langs Kattegats kyster.
Klima og levevilkår
Det er uklart, hvad årsagen eller årsagerne til dette skifte i levevis er, men det formodes at skyldes dels usikkerhed i udbyttet fra landbruget i disse forholdsvis nordlige egne, dels befolkningsvækst, dels fremgang i de fødevaremuligheder, som Østersøen (eller Littorinahavet, som man betegner dette stade i Østersøens udvikling), alt i tilknytning til klimatiske forandringer. Baggrunden for spredningen må ses som udtryk for en bedre tilpasning til stedlige levevilkår i kystegne også under de sydligere himmelstrøg blandt andet i Vendsyssel, på Djursland, på Samsø og på Sjælland uanset, at vilkårene for agerbrug her var bedre end i de mellemsvenske egne, som den grubekeramiske kultur udvikledes i.
Antropologi
Svenske DNA-undersøgelser af et antal individer fra henholdsvis den grubekeramiske kultur og tragtbægerkulturen fra Köpingsvik og Resmo på Öland har antydet, at de to kulturer muligvis har uens genetiske befolkningsbaggrunde. De undersøgte individer fra den grubekeramiske kultur havde tillige en lavere frekvens af det gen, som gør det muligt for voksne at kunne drikke mælk sammenlignet med individer tilhørende tragtbægerkulturen. Det er dog endnu ikke klart, i hvilken udstrækning disse undersøgelsesresultater har gyldighed også uden for Öland.
Levevis
I Danmark synes indsamling af skaldyr at have spillet en betydelig rolle: skaller af blåmuslinger, hjertemuslinger, østers og ulige snegle er tilstede i stor mængde på bopladserne. Af knoglematerialet fra bopladser i Sverige fremgår, at fiskeri og sælfangst har spillet en hovedrolle. Den grubekeramiske kultur var dog ikke et entydigt jæger-samler-samfund, snarere var det tale om en blandet levevis med indslag af sælfangst, jagt, fiskeri og tamdyr, fortrinsvis svin. Det er muligt, at man dyrkede afgrøder ved siden af, men i så fald i markant mindre udstrækning end i tragtbægerkulturen.
Redskaber
Som jagtvåben anvendtes skafttungepile af flint, fiskekroge og harpuner af ben og tak med modhage.
Keramik
Den keramikform, som har givet navn til grubekeramik-kulturen, er i teknologisk henseeende en naturlig udvikling af tragtbægerbøndernes keramiktradition og implicerer på ingen måde et kulturbrud eller indflydelse udefra. Grubekeramik har fået sit navn på grund af de karakteristiske gruber, som lerkarrenes yderside er blevet dekoreret med, med en pind eller lignende. Disse grubers formål er formodenlig at forhindrede de ofte store og grove lerkar i at sprække ved brændingen.
Foruden disse gruber udviser keramikken et stort antal af andre dekorationstræk. Keramikken har ofte en spids eller tapformet bund. Ud over selve keramikken og de karakteristiske tungespidser af spån findes egentlig ingen andre genstandstræk som utvetydigt kan tjene som kendetegn for den grubekeramiske kultur, omend kvarts, skiferspidser og muligvis dobbeltæggede flintøkser kan associeres med kulturen. Den grubekeramiske kultur er overvejende et mellemneolitiskt fænomen, omend nogle mener at kulturen i en vis udstrækning kan påvises både i tidlig- og senneolitikum.
Smykker
Skaller af Østers med boret hul samt rørknogler har været anvendt som smykker.
Udbredelse i Danmark
Egentlige bopladser kendes i Danmark dels fra Limfjordsegnene, dels fra Kainsbakke ved det tidligere Kolindsund på Djursland.
Fundsteder
Kainsbakke ved Kolindsund, Djursland
Säter, Norrköping kommune, Östergötland, Sverige.
Noter
Litteratur
G. Burenhult, (red.): Arkeologi i Norden: del 1. Natur & Kultur. Stockholm 1999,
Jørgen Jensen: Danmarks Oldtid. Stenalder 13.000-2.000 f.Kr., Gyldendal 2001, , s. 470ff
A. Segerberg: "Bälinge mossar: Kustbor i Uppland under yngre stenåldern", Aun 26. Instituionen för arkeologi och antik historia, Uppsala universitet. Uppsala 1999,
O. Stilborg: "Neolitikum i: Lindahl, A., Olausson, D. Och Carlie, A.: Keramik i Sydsverige: Monographs on Ceramics 1. Keramiska forskningslaboratoriet. Lund 2002,
S. Welinder: "Neoliticum- bronsålder 3900-500 f.Kr." i: Welinder, S., Pedersen, E. A. & Widgren, M., Det Svenska Jordbrukets historia, Jordbrukets första femtusen år. Natur och Kultur/LTs förlag. Stockholm 1998,
Lisbeth Wincentz: "Afvigere", i Skalk 1982 nr. 5, s. 10-14
Stenalder
Arkæologiske kulturer |
1908219 | https://no.wikipedia.org/wiki/Klemetsrud%20idrettspark | Klemetsrud idrettspark | Klemetsrud idrettspark ligger i Enebakkveien 421 i Oslo, og huser Klemetsrud ILs fødested. Idrettsparken ble gitt til idrettslaget på 30-tallet og huser i dag klubbhus, gressbane (fotball), 9-hulls diskgolfbane (sommeren 2021) og en miljøvennlig 7er kunstgressbane (våren 2021), med Geofill istedenfor gummigranulat. Dette er Norges første kunstgressbane i sitt slag. Idrettslaget har tidligere både huset barnehage og friidrettsaktivitet. Klubbhuset ble bygd nytt i 1993.
Klemetsrud idrettslag ble stiften i 1920 og Klemetsrud idrettspark har vært i klubbens eie/disposisjon siden den gang.
Idrettsanlegg i Oslo
Bydel Søndre Nordstrand |
515566 | https://da.wikipedia.org/wiki/Willumsen | Willumsen | Willumsen har flere betydninger:
Efternavn
Charles Willumsen – var en dansk skuespiller (1866 – 1951)
Dorrit Willumsen – dansk forfatter
Edith Willumsen – var en dansk billedhugger (1875 – 1963)
Erik Wittrup Willumsen – dansk filmfotograf
Hanne Willumsen – dansk skuespiller
Jens Ferdinand Willumsen – var en dansk kunstmaler og billedhugger
Niels Willumsen – var en dansk fotograf (1812 – 1870)
Stina Willumsen – dansk politiker
Forskelligt
J.F. Willumsens Museum – museum beliggende i Frederikssund Kommune
Willumsen (dokumentarfilm) – dansk dokumentarisk optagelse fra 1947 af J.F. Willumsen |
884335 | https://da.wikipedia.org/wiki/Roning%20under%20sommer-OL%202016%20%E2%80%93%20Toer%20uden%20styrmand%20%28damer%29 | Roning under sommer-OL 2016 – Toer uden styrmand (damer) | Damernes roning i toer uden styrmand under Sommer-OL 2016 fandt sted den 7. august - 12. august 2016 på Lagoa Rodrigo de Freitas ved Copacabana.
Format
Der var i alt kvalificeret 15 mandskaber til konkurrencen, der blev indledt med tre indledende heats med fem mandskaber i hvert heat. De tre bedste mandskaber fra hvert heat gik til semifinalerne mens de resterende gik til ét opsamlingsheat. I opsamlingsheatet gik de tre bedste mandskaber videre til semifinalerne. I de to semifinaler gik de tre bedste mandskaber til finalen mens de resterende seks mandskaber gik til B finalen.
Tidsplan
Nedenstående tabel viser tidsplanen for afvikling af konkurrencen:
Resultater
Heat 1
Heat 2
Heat 3
Opsamling heat
Semifinale 1
Semifinale 2
Finale
Referencer
Eksterne henvisninger
http://doc.rero.ch/record/256687
http://www.worldrowing.com/mm//Document/General/General/11/91/40/2016-03-Rio2016-QualificationSystem-FINAL-Rowing-EN_Neutral.pdf
Toer uden styrmand (damer) |
190147 | https://no.wikipedia.org/wiki/Raymond%20Burr | Raymond Burr | Raymond William Stacey Burr (født 21. mai 1917, død 12. september 1993) amerikansk skuespiller, kjent for sine TV-roller i krimseriene Perry Mason og Ironside. Perry Mason var en av de første og mest populære heltene i Detektimen på NRK Fjernsyn.
Han ble født i New Westminster i Britisk Columbia i Canada. Foreldrene var William Johnston Burr (irskættet) og Minerva Smith (av skotsk og engelsk avstamming). Burr hadde dobbelt statsborgerskap (USA og Canada) og deltok derfor i U.S. Navy under 2. verdenskrig.
I 1957 ble han valgt til å spille Perry Mason, en erkesmart forsvarsadvokat som gjennom sin karriere kun tapte én sak, «The Case of the Deadly Verdict» 17. oktober 1963.
Ti år senere startet han en ny TV-serie, Ironside (A Man Called Ironside), der han spilte politisjef og detektiv i rullestol. Han spilte også i kriminalserien Kingston.
Perry Mason gjorde comeback i 1985 og det ble laget 26 totimers filmer som ble umåtelig populære. Den siste ble ferdig kun uker før hans Raymond Burrs død. Han døde av leverkreft 12. september 1993 i Sonoma i California, 76 år gammel. Han har fått en stjerne på Hollywood Walk of Fame.
Filmografi (utvalg)
Referanser
Eksterne lenker
Canadiske skuespillere
Personer fra USA av engelsk opphav
Personer fra USA av irsk opphav
Personer fra USA av skotsk opphav
Hollywood Walk of Fame
Personer fra New Westminster
Personer fra USA født i Canada |
4645519 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Tibouchina%20stenopetala | Tibouchina stenopetala | Tibouchina stenopetala är en tvåhjärtbladig växtart som beskrevs av August Heinrich Rudolf Grisebach och Célestin Alfred Cogniaux. Tibouchina stenopetala ingår i släktet Tibouchina och familjen Melastomataceae. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Myrtenordningen
stenopetala |
6203616 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Bah%C3%ADa%20Corral | Bahía Corral | Bahía Corral är en vik i Chile. Den ligger i regionen Región de Los Lagos, i den södra delen av landet, km söder om huvudstaden Santiago de Chile.
I omgivningarna runt Bahía Corral växer i huvudsak städsegrön lövskog. Runt Bahía Corral är det ganska tätbefolkat, med invånare per kvadratkilometer. Klimatet i området är tempererat. Årsmedeltemperaturen i trakten är °C. Den varmaste månaden är januari, då medeltemperaturen är °C, och den kallaste är juli, med °C. Genomsnittlig årsnederbörd är millimeter. Den regnigaste månaden är juni, med i genomsnitt mm nederbörd, och den torraste är januari, med mm nederbörd.
Källor
Bukter i Región de Los Lagos |
355115 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Erik%20Elms%C3%A4ter | Erik Elmsäter | Fritz Erik Elmsäter, fødd Pettersson, () var ein svensk idrottsmann frå Stockholm, aktiv både i friidrott og skiidrott.
Elmsäter sette uoffisielle verdsrekordar på 3 000 meter hinder i 1943 og 1944. Den 4. august 1944 vart han den fyrste som sprang under 9 minuttar i øvinga då han kom i mål på tida 8.59,6. Åra 1943-46 var han svensk meister i 3 000 meter hinderløp. Han tok sølvmedaljen på distansen både ved friidrotts-EM i Oslo 1946 och ved Sommar-OL i London 1948.
Elmsäter deltok i nordisk kombinert både i Vinter-OL 1948 i St. Moritz, der han vart niandemann, og fire år seinare i Vinter-OL 1952 i Oslo.
Medaljar og plasseringar i internasjonale meisterskap
EM 1946 i Oslo: Sølvmedalje i 3 000 m hinder - 9.11,0, bakom Raphaël Pujazon (9.01,4)
OL 1948 i St. Moritz: Nr 9 i kombinert
OL 1948 i London: Sølvmedalje i 3 000 m hinder - 9.08,2, bakom Tore Sjöstrand (9.04,6)
OL 1952 i Oslo: Nr 13 i kombinert
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Erik Elmsäter» frå , den 19. august 2018.
Svenske friidrettsutøvarar
Kombinertløparar
Olympiske sølvmedaljevinnarar for Sverige |
602800 | https://no.wikipedia.org/wiki/Odd%20Olav%20Bolstad | Odd Olav Bolstad | Odd Olav Bolstad (født 24. mai 1948 i Røyken, død 9. desember 2007 på Hovseter i Oslo) var en norsk reklamemann og senere kunstmaler.
Han var en kjent Art Director på 1980-tallet, da han jobbet for blant andre Skjerven reklamebyrå og Ogilvy & Mather. Han var en av Norges første reklamefilmprodusenter. Han startet reklamebyrået JBR på slutten av 1980-tallet sammen med T.P. Reimers og Ingebrigt Steen Jensen, og var partner der i tre år. Han startet senere som kunstmaler, og var representert på høstutstillingen 2 ganger på 1990-tallet
Eksterne lenker
www.kik.no om Odd Olav Bolstad
Norske malere
Norske reklamefolk
Personer fra tidligere Røyken kommune
Personer fra Asker kommune
Fødsler i 1948
Dødsfall i 2007 |
584624 | https://da.wikipedia.org/wiki/Vester%20Boulevard | Vester Boulevard | Gadenavnet Vester eller Vestre Boulevard kan henføre til flere gader:
Vester Boulevard i Randers
H.C. Andersens Boulevard i København hed Vestre Boulevard indtil 2. april 1955 (150-året for H. C. Andersens fødsel) |
161775 | https://is.wikipedia.org/wiki/Matthias%20Ginter | Matthias Ginter | {{Knattspyrnumaður
|nafn= Matthias Lukas Ginter
|mynd=
|fullt nafn= Matthias Lukas Ginter
|fæðingardagur=
|fæðingarbær= Freiburg
|fæðingarland= Þýskalandi
|dánardagur=
|dánarbær=
|dánarland=
|hæð= 1,89 m
|staða= Bakvörður
|núverandi lið= Borussia Mönchengladbach
|númer= 8
|ár í yngri flokkum= 2005-2012
|yngriflokkalið= SC Freiburg
|ár= 2012–2014 2014-2017-2017-
|lið= SC FreiburgBorussia DortmundBorussia Mönchengladbach
|leikir (mörk)= 70 (2) 67 (2)108 (9)|landsliðsár= 2014-
|landslið= Þýskaland
|landsliðsleikir (mörk)= 35 (2)
|þjálfaraár=
|þjálfað lið=
|mfuppfært= 4.febrúar 2021
|lluppfært= 4.ferbúrar 2021
}}Matthias Lukas Ginter''', fæddur 19 janúar árið 1994, er þýskur knattspyrnumaður sem spilar með Borussia Mönchengladbach og Þýska landsliðinu.
Heimildir
https://www.fussballdaten.de/person/matthias-ginter/
https://www.kicker.de/ginter-matthias/spieler
Þýskir knattspyrnumenn |
931100 | https://da.wikipedia.org/wiki/Lofotr | Lofotr | Lofotr er et rekonstrueret vikingeskib, der tilhører Lofotr Vikingmuseum på Lofoten i Nordnorge. Skibet blev fremstillet i 1992 som en kopi af Gokstadskibet. Der er brugt fyretræ i stedet for eg til skroget
Det er 23, 3 m langt, og på det bredeste sted er det 5,4 m. Det har 16 par årer, og fuldt lastet kan der være op mod 100 mand ombord.
Se også
Rekonstruktioner af vikingeskibe
Referencer
Eksterne henvisninger
Rekonstruktioner af vikingeskibe
Skibe bygget i Norge |
50239 | https://da.wikipedia.org/wiki/Robert%20Mugabe | Robert Mugabe | Robert Gabriel Mugabe (født 21. februar 1924, død 6. september 2019) var politiker og regeringsleder i Zimbabwe (det tidligere Sydrhodesia). Han tiltrådte i 1980, først som premierminister og senere som præsident. Han blev sat i husarrest af enheder i Zimbabwes militær den 14. november 2017 og afsat som leder af ZANU (PF) den 19. november 2017, hvorpå vicepræsident Emmerson Mnangagwa blev leder af partiet. Den 21. november 2017 meddelte formanden for Zimbabwes parlament, at Mugabe trådte tilbage som præsident.
Hans diktatoriske styre blev mødt med international fordømmelse og stigende isolation på grund af effektiv undertrykkelse af al opposition og racistisk forfølgelse af landets hvide minoritet. Mugabe var en af de vigtigste repræsentanter for etnisk nationalisme i Afrika og kendt for sit slagord "Afrika for afrikanere".
Politik
Han var i 1960'erne leder for Zimbabwe African National Union (Patriotic Front), ZANU(PF), og han var leder af guerrilla-krigen mod de hvide minoriteter i Rhodesia i krigen i 1964-1979.
Mugabe var en kontroversiel og polariserende personlighed. Han var af mange i den afrikanske offentlighed anset for at være en helt og forkæmper for uafhængighed. Andre afrikanske kommentatorer var kritiske over for ham, specielt siden Operation Murambatsvina i 2005, som var et forsøg på at rydde op i slumkvarterer rundt omkring i landet. Stor modstand mødte Mugabe fra USA, Europa og britisk Commonwealth-lande. De primære kritikpunkter de seneste år var korruption, undertrykkelse af politisk opposition, udskydelse af landreformer, dårlig økonomi og menneskerettighedsproblemer. Ifølge kritikere førte Mugabes regeringsførelse og politik til økonomisk krise og massiv hungersnød de seneste ti år. Zimbabwe havde den højeste inflation i verden.
Mugabe blev i 1994 slået til ridder af Elizabeth 2. af Storbritannien. Denne ærestitel fik han frataget i juni 2008 på grund af vold mod oppositionen i Zimbabwe efter den britiske udenrigsministers påstand.
Mugabe besøgte Danmark i 1995 i forbindelse med Verdenstopmødet om social udvikling.
Den 6. november 2017 vakte Mugabe røre, da han valgte at fyre vicepræsident Emmerson Mnangagwa, hvilket udløste en politisk krise i landet. En uge efter, 14. november, blev han sat i husarrest sammen med Grace Mugabe af militæret, og den 16. november begyndte forhandlinger mellem Mugabe og militæret. Ved forhandlingerne deltog blandt andet også forsvarsminister Sydney Sekeramayi og statssikkerhedssminister Kembo Mohadi samt fra Sydafrika forsvarsminister Nosiviwe Mapisa-Nqakula og statssikkerhedsminister Bongani Bongo.
Privatliv
Ægteskab og børn
Ifølge journalisten Heidi Holland var Mugabes første kone, Sally Hayfron, hans "fortrolige og eneste virkelige ven", samt "et af de få mennesker, der kunne udfordre Mugabes ideer uden at fornærme ham". Deres eneste søn, Michael Nhamodzenyika Mugabe, blev født den 27. september 1963 og døde den 26. december 1966 af malaria i Ghana, hvor Sally arbejdede mens Mugabe sad i fængsel. Sally Mugabe var uddannet lærer og brugte blandt andet sin stilling som uafhængig politisk aktivist. Mugabe opfordrede Zimbabwes medier til at omtale konen som "Amai" ("nationens moder"), selvom mange zimbabwere ikke brød sig om, at hun var udlænding. Hun blev udnævnt til leder af ZANU-PF's kvindelige liga og var involveret i en række velgørenhedsoperationer, selvom det blandt mange blev opfattet som korruption. Under Mugabes tid som premierminister led hun af nyresvigt og måtte i første omgang rejse til Storbritannien for dialyse, indtil Christopher Soames fik sendt en dialysemaskine til Zimbabwe.
Mens Mugabe var gift med Hayfron, begyndte han i 1987 en affære med sin sekretær, Grace Marufu, som var 41 år yngre end ham selv, og hun var på det tidspunkt gift med Stanley Goreraza. I 1988 fødte hun en datter, Bona, og i 1990 fødte hun en søn, Robert. Forholdet blev holdt hemmelig for den zimbabwiske offentlighed, selvom Hayfron kendte til affæren.
Ifølge Hayfrons niece, Patricia Bekele, som hun var særlig tæt på, var Hayfron ikke glad for at Mugabe havde en affære med Marufu, men "hun gjorde, hvad hun plejede at fortælle mig at gøre: 'Tal til din pude, hvis du har problemer i dit ægteskab. Ydmyg aldrig nogensinde din mand.' Hendes motto var at fortsætte i nådig stil." Hayfron døde i 1992 af en kronisk nyresygdom.
Efter Hayfrons død i 1992 blev Mugabe og Marufu gift ved en stor katolsk bryllupsceremoni i august 1996.
Som Zimbabwes førstedame fik Grace et ry for sin kærlighed til luksus, særligt inden for shopping, tøj og smykker. Det overdådige privatforbrug førte til hendes kælenavn "Gucci Grace". Hun fik ligesom Hayfron et ry for korruption. I 1997 fødte Grace Mugabe parrets tredje barn Chatunga Bellarmine.
Robert Mugabe Junior og hans lillebror Chatunga Bellarmine er kendt for at vise deres overdådige livsstil på sociale medier, hvilket har ført til beskyldninger fra Tendai Biti, der mener de spilder Zimbabwes skattepenge.
Referencer
Litteratur
Eksterne henvisninger
Zimbabwes præsidenter |
513773 | https://da.wikipedia.org/wiki/Gutter%20%28filateli%29 | Gutter (filateli) | Gutter er i filatelistisk sprogbrug den plads mellem frimærker, som gør at de kan adskilles eller perforeres. Denne plads vil normalt ikke eksistere efter det store trykark er blevet skåret ud i passende stykker færdige frimærkeark. Nogle frimærkeark er dog specifikt udtænkt til at bestå af rækker af frimærker, som adskilles af gutter i det færdige frimærkeark, og nogle ark har muligvis også tryk i gutteren. Siden det er normalt at perforeringen af frimærker har en fastlagt bredde, er gutteren mellem frimærker som oftest også af samme størrelse som frimærkerne.
Afledte begreber
Gutterpar to frimærker med gutter mellem sig udrevet fra frimærkearket.
Gutterblok er en blok bestående af mindst fire frimærker, hvor enten det vertikale eller horisontale par adskilles af gutter.
Guttermargen er en margen som deler et frimærkeark i separate rækker.
Eksterne henvisninger
Chess Gutter Pairs and Blocks
USA 3c violet Peace of 1783 gutter pair
Filateli |
673248 | https://da.wikipedia.org/wiki/Der%20Traumg%C3%B6rge | Der Traumgörge | Der Traumgörge er en opera af Alexander von Zemlinsky til en libretto af Leo Feld. Operaen blev komponeret 1906-1907, men fik først premiere i Nürnberg den 11. oktober 1980.
Henvisninger
Operaer på tysk |
52257 | https://da.wikipedia.org/wiki/Tidslinje%20for%20tidlig%20middelalder | Tidslinje for tidlig middelalder |
Kronologi for Vesteuropas politiske historie 297-800
Middelalder
Grafiske tidslinjer |
827422 | https://no.wikipedia.org/wiki/Prosjekt | Prosjekt | Et prosjekt kan betegne en definert oppgave, eller innsatsen som gjøres for å oppnå et definert mål, som oftest innenfor en planlagt tids- og ressursramme. Betegnelsen brukes om aktiviteter helt fra enkle skoleprosjekter til f.eks. prosjektering, bygging, utplassering og driftsetting av komplekse oljeplattformer i Nordsjøen. Som en hjelp til å holde prosjekter innenfor de rammene som er gitt og samtidig oppnå målet, er det blitt utviklet teorier og metoder for hvordan de skal bli gjennomført på en best mulig måte. Prosjekt kan også forstås som en midlertidig organisasjon, eller en verdiskapingsmetode . En prosjektbasert virksomhet kan beskrives som et verdiskapingssystem, eller en 'verdikonfigurasjon' med særskilte karakteristikker som følger av prosjekt som verdiskapingsmetode.
Etymologi
Betegnelsen prosjekt er hentet fra engelsk project som igjen har lånt ordet fra latin; projectum. Det latinske substantivet projectum kommer av verbet proicere. Proicere er bygget opp av to ord; pro, som viser til å komme før noe annet og iacere''', som betyr å gjøre. Ordet prosjekt viser dermed til det som kommer før handling. I engelsk språk viste ordet project opprinnelig til en plan for noe, ikke oppgaven som ble planlagt eller utførelse av planen som er to forståelser vi gjerne viser til i dag.
Se også
Prosjektleder
Systemteknikk
Referanser
Litteratur
Jessen, Svein Arne: Prosjektadministrative metoder''. Oslo: Universitetsforlaget, 1996. ISBN 82-00-22551-8
Organisasjonsteori
Næringsliv |
194290 | https://da.wikipedia.org/wiki/Our%20Happy%20Hardcore | Our Happy Hardcore | Our Happy Hardcore er det andet studiealbum fra det tyske band Scooter, udgivet i 1996. Albummet indeholder de 3 singler Back in the U.K., Let Me Be Your Valentine og Rebel Yell som er en coverversion af Billy Idols sang af sammen navn.
Spor
Let Me Be Your Valentine (5:42)
Stuttgart (4:52)
Rebel Yell (3:57)
Last Minute (2:57)
Our Happy Hardcore (5:25)
Experience (4:56)
This Is A Monstertune (4:22)
Back In The U.K. (3:25)
Hysteria (5:18)
Crank It Up (4:08)
Chart positioner
Album fra 1996
Scooter-album |
37876 | https://da.wikipedia.org/wiki/Republikken%20Nordossetien%E2%80%93Alania | Republikken Nordossetien–Alania | Republikken Nordossetien–Alania (, , også kendt som Nordossetien) er en af 21 autonome republikker i Den Russiske Føderation beliggende i det nordlige Kaukasus med (2015) indbyggere og et areal på km². Republikken Nordossetien–Alanias hovedstad er Vladikavkaz. Befolkningen er overvejende kristne med et muslimsk mindretal. Der tales ossetisk og russisk.
Navn
I Sovjetunionens sidste år blomstrede lokalnationalismen i alle de nordkaukasiske republikker. Mange osseter talte varmt for genoptagelse af navnet Alania, som før var navnet på et selvstændigt kongerige, der eksisterede i området i Middelalderen, indtil det blev ødelagt under mongolernes invasion i 1238-1239. Alania var alanernes rige, der er forfædre til de nuværende ossetere. Navnet "Alania" blev hurtigt populært i Ossetien, først som brug i diverse private selskaber, medieforetagender, forlagshuse, fodboldhold (Alania Vladikavkaz) etc, og i november 1994 blev det en del af det officielle navn: Republikken Nord-Ossetia-Alania.
Historie
De ossetiske områder var blandt de første områder i det nordlige Kaukasus, der kom under russisk styre i 1774, og hovedstaden, Vladikavkaz, var den første russiske militære forpost i regionen. I 1806 var området helt under russisk kontrol. I sovjettiden blev områdets status ændret flere gange (i 1921, 1924 og 1936), men de havde nogen grad af selvstyre.
Opløsningen af Sovjetunionen bød på særlige problemer for den ossetiske befolkning, der var delt i Nordossetien, der var en del af den russiske sovjetrepublik, og Sydossetien, der var en del af den georgiske sovjetrepublik. Da Georgien opnåede selvstændighed i 1991 ophævedes selvstyret i Sydossetien, og en stor del af befolkningen flygtede over grænsen til Nordossetien. Omkring 100.000 sydossetere blev genbosat i Nordossetien, hvilket førte til sammenstød med den overvejende ingusjetiske befolkning i Prigorodny-distriktet.
Historisk tilhørte den del af Prigorodny-distriktet, der ligger på Terek-flodens højre bred, Ingusjetien, men området blev givet til Nordossetien efter at Stalin i 1944 havde deporteret ingusjeterne til Centralasien. Selvom de efter en tid fik lov til at vende tilbage, blev territoriet aldrig givet tilbage til Ingusjetien, hvilket har ført til betragtelige spændinger i regionen. Den massive tilgang af ossetiske flygtninge fra Sydossetien fik den gamle konflikt med ingusjeterne til at blusse op, og mange ingusjetere flygtede til Ingusjetien. Konflikten mellem de to republikker er stadig uløst.
Nordossetien er i dag en af de republikker i Rusland med den største andel af internt fordrevne.
Nordossetien har også flygtninge fra en anden naborepublik, Tjetjenien, og konflikten dér har også lejlighedsvist haft udløbere til Nordossetien. Det blodigste tilfælde var i september 2004, da hundredvis af skolebørn og andre blev dræbt ved en gidseltagning på en skole i Beslan.
Geografi
Nordossetien-Alania ligger umiddelbart nord for store Kaukasus. Det spænder fra bjergene i Kaukasus' hovedkæde til lavlandet omkring Terek, der er den største flod i landet. Ardon, en biflod til Terek, har sit fulde løb i republikken. Terek udspringer på skråningerne af bjerget Kazbek, der ligger i det sydøstlige hjørne af Nordossetien på grænsen til Georgien. Republikken grænser op til Kabardino-Balkaria (i vest), Stavropol kraj (i nord), samt Ingusjetien og Tjetjenien (i øst). I syd er republikken adskilt fra nabolandet Georgien og udbryderregionen Sydossetien af Kaukasus' vigtigste højderyg. Nordossetiens samlede areal er på 7.987 km2 hvoraf ca. 4.000 km2 er bjerge.
Floder
Alle republikkens floder er en del af Tereks afvandingsområde. Større floder er bl.a.:
Bjerge
Alle bjergene i republikken er en del af Store Kaukasus-bjergene.
Vegetation og dyreliv
De sydlige dele af landet er præget af Store Kaukasus, hvis skråninger er domineret af alpine sten og gletsjerområder med alpine enge og bjergskove længere nede. I den nordlige del af landet ligger den frugtbare stepperegion i lavlandet omkring Terek, hvor landbruget dominerer. Blandt de store dyr i den sydlige del af landet i det centrale Kaukasus kan nævnes gemse og østkaukasisk tur. I skovene lever kronhjort, rådyr og vildsvin. De store rovdyr i Kaukasus-regionen er ulve, brun bjørne og losser. Derudover strejfer enkelte leoparder om i regionen. Severo-Osetinsky naturreservatet findes en lille population af visenten, der er blevet genudsat.
Naturressourcer
Nordossetiens naturressourcer omfatter bl.a. mineralerne: kobber, sølv og zink, tømmer, vandkraft og uudnyttede reserver af olie og gas.
Klima
Klimaet er moderat kontinentalt. Den gennemsnitlige temperatur i januar er -5 °C, i juli +24 °C. Den gennemsnitlige årlige nedbør er 400-700 mm i lavlandet og over 1.000 mm i bjergene.
Administrativ inddeling
Nordossetien er inddelt i følgende regioner (, ):
Byer
Næsten halvdelen af Nordossetiens indbyggere bor i hovedstaden Vladikavkaz.
Kommuner med over 10.000 indbyggere
Økonomi
På trods af de økonomiske byrder som et betragteligt antal flygtninge uundgåeligt medfører, er Nordossetien den mest velstående republik i Nordkaukasus. Det er den mest urbaniserede og industrialiserede, med fabrikker som producerer metaller (bly, zink, wolfram, mm.), elektronik, kemikalier og fødevarer.
Naturressourcerne omfatter mineraler, tømmer, vandkraft, olie og naturgas.
Det lokale landbrug er hovedsageligt husdyrbrug, særligt får og geder, og dyrkning af korn, frugt og bomuld.
Demografi
Størstedelen af befolkningen betragter sig selv som ossetere. De fremherskende sprog er ossetisk og russisk. De består af to forskellige grupper, det muslimske mindretal og det kristne flertal. Russere og ingusjetere er betydelige minoriteter. Armenere, georgiere og kumyker er mindre etniske grupper. Antallet af slaver, tyskere og grækere er faldende - mens etniske grupper fra det nordlige Kaukasus er fortsat generelt omkring ligeligt repræsenteret.
Ifølge en folketælling i 2010 udgør ossetere 65,1% af republikkens befolkning. Andre grupper indbefatter russere (20,8%), ingusjetere (4,0%), armenere (2,3%), kumyker (2,3%), georgiere (1,3%), ukrainere (0,4%), tjetjenere (0,3%).
Religion
Ifølge en officiel undersøgelse i 2012 bekender 49,2% af befolkningen i Nordossetien-Alania sig til den russisk-ortodokse kirke, 10% erklærer at være kristne (ekskl. katolske og protestantiske), 2% følger andre ortodokse kirker. Den næststørste religion er nyhedenskab (ossetisk hedenskab) omfattende 29% af befolkningen. Muslimer udgør 4% af befolkningen, og protestanter 1%. Desuden erklærer 1% af befolkningen at være "åndelig, men ikke religiøs" og 3% for at være ateist.
Kultur
Den ossetiske forfatter, Arsen Kotsojev er født den 15. januar 1872 i Gisel, der ligger i Nordossetien. Han regnes blandt de skribenter, der har skabt den skrevne, ossetiske litteratur fra bunden, og hans produktion (journalistik, essays, noveller og digte) har været normsættende for yngre forfattere.
Referencer
Eksterne henvisninger
Nyheder fra Ossetien
BBC landeprofil
Profil, Kommersant |
959597 | https://da.wikipedia.org/wiki/Bulgarien%20ved%20vinter-PL%202018 | Bulgarien ved vinter-PL 2018 | Bulgarien deltog ved vinter-PL 2018 i Pyeongchang, Sydkorea i perioden 9.-18. marts 2018.
Bulgarien sendte en person til at konkurrere ved vinter-PL 2018.
Medaljer
Referencer
2018
Lande ved vinter-PL 2018 |
1054767 | https://da.wikipedia.org/wiki/FBK%20Balkan | FBK Balkan | FBK Balkan er en fodboldklub i Rosengård i Malmö i Sverige. Klubben blev grundlagt den 22. november 1962 af indvandrere fra det daværende Jugoslavien og spiller i division 3 södra Götaland. Klubbens hjemmebane er Rosengårds IP.
FBK Balkan er mest kendt som Zlatan Ibrahimović' ungdomsklub. Andre kendte tidigere spillere for holdet er Goran Slavkovski og Valentino Lai.
Referencer
Eksterne henvisninger
FBK Balkans hjemmeside
Fodboldklubber i Sverige
Sport i Malmø
Etableret i 1962 |
3349050 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Tabanus%20aurisegmentatus | Tabanus aurisegmentatus | Tabanus aurisegmentatus är en tvåvingeart som beskrevs av Schuurmans Stekhoven 1932. Tabanus aurisegmentatus ingår i släktet Tabanus och familjen bromsar. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Bromsar
aurisegmentatus |
671862 | https://da.wikipedia.org/wiki/Enk%C3%B6ping | Enköping | Enköping er en by i Uppsala län i landskapet Uppsala i Sverige. Den er administrationsby for Enköpings kommun og i 2010 havde byen 21.121 indbyggere.
Enköping fik bystatus omkring 1300 og ligger ved søen Mälarens nordre bred. Fodboldklubben Enköpings SK Fotboll kommer herfra.
Eksterne henvisninger |
777397 | https://da.wikipedia.org/wiki/Joachim%20Andersen%20%28fodboldspiller%29 | Joachim Andersen (fodboldspiller) | Joachim Christian Andersen (født 31. maj 1996 på Frederiksberg) er en dansk fodboldspiller, der spiller midterforsvarer for Crystal Palace. Han har tidligere spillet for Lyon i Frankrig og for London-klubben Fulham F.C..
Joachim Andersen blev den 11. marts 2019 for første gang udtaget til det danske A-landshold. Joachim Andersen er Danmark hidtil dyreste fodboldspiller med en salgspris på ca. 225 mio. kroner, da han skiftede fra Sampdoria til Lyon.
Karriere
Joachim Andersen spillede som ungdomsspiller i Greve Fodbold, hvor han var en del af en talentfuld årgang, der også talte Mikkel Frankoch, Jonas Gemmer, Malthe Johansen, Michael Johnsen og Rasmus Hansen, der lige som Joachim Andersen blev en del af det danske U/16-landshold. Han begyndte allerede i 2000 i en alder af fire år at spille i Greve, og her spillede han frem til 2009. Hans trænere var i de år Jens Frankoch og hans egen far, Jacob Andersen, der i dag er formand og storaktionær i Vendsyssel FF.
I 2009 blev han en del af det første kuld på FC Københavns ungdomsakademi, School of Excellence som 13-årig. Han skiftede i 2011 til FC Midtjylland, da han var 15 år. Her flyttede han ind på efterskolen i Ikast og blev en del af det midtjyske fodboldakademi, men allerede inden han gjorde sin debut på førsteholdet, blev han inviteret til prøvetræning hos FC Twente. Hollænderne endte med at tilbyde ham en kontrakt.
Twente
I august 2013 skiftede Joachim Andersen til FC Twente, hvor han trods sin status som førsteårs U/19-spiller blev rykket op i 2. holdstruppen, Jong FC Twente, der spillede i Jupiler League, Hollands næstbedste række. I sine to år som U19-spiller nåede han 47 seniorkampe i Jupiler League, og som andenårs U/19 blev han rykket permanent op i 1. holdstruppen, som på daværende tidspunkt bestod af spillere som Dusan Tadic, Haikim Ziyech, Jesus Corona, Quincy Promes, Andreas Bjelland, Kasper Kusk og Kamohelo Mokotjo.
Den 6. marts 2015 fik Joachim Andersen sin officielle debut på FC Twentes førstehold i den hollandske Eredivisie, da han blev skiftet ind i kampen mod Willem II 20 minutter før tid. Efterfølgende startede han inde i kampen mod FC Groningen den 22. marts 2015 og scorede i sammen kamp sit første mål for FC Twente til 2-1. Kampen endte 2-2.
Sampdoria
Den 26. august 2017 skiftede Joachim Andersen fra Twente til den italienske klub U.C. Sampdoria. Han har haft tilbud fra flere andre lande, men han valgte bevidst at tage til Italien for at udvikle sig i et land, der er kendt for at skabe nogle af verdens bedste forsvarsspillere.
Joachim Andersen fik sin debut for Sampdoria den 25. februar 2018, da han blev skiftet ind i en Serie A-kamp mod Udinese. Siden spillede han i den sæson yderligere syv kampe, inden han fra begyndelsen af sæsonen 2018/2019 etablerede sig som fast mand i startopstillingen og hurtigt tiltrak sig opmærksomhed fra større klubber. Uden at have misset et eneste minut af sin anden sæson i Sampdoria tilbød klubben ham en ny kontrakt frem til sommeren 2022, der blev underskrevet den 8. november 2018.
Olympique Lyon
Den langvarige kontrakt afskrækkede dog ikke alle klubber, og Olympique Lyon afgav et bud, der var så højt, at Sampdoria ikke kunne afslå, så 12. juli 2019 underskrev Joachim Andersen en femårig kontrakt med den franske klub, der ifølge flere kilder var cirka 225 millioner kr værd og gjorde den til den hidtil dyreste handel med en dansk spiller.
Fullham
I august 2020 skiftede Joachim Andersen til Fulham, som netop var rykket op i den bedste engelske række, på en lejeaftale gældende for resten af 20/21 sæsonen. Joachim Andersen blev tidligt udnævnt som anfører i en alder af blot 24 år og trods sin status som lejespiller. Trods personlig succes endte klubben med at rykke ned.
Crystal Palace
Efter den vellykkede sæson med Fulham var der interesse fra flere klubber i den engelske Premier League, og Lyon accepterede at sælge, hvis tilbuddet var tilfredsstillende. Det var det, da Crystal Palace bød 22 mio. euro, og efter at have spillet semifinale for Danmark mod England ved EURO2020, skiftede Joachim Andersen til Crystal Palace. Her blev han fast mand i midterforsvaret under den nye franske manager, Patrick Vieira.
Landsholdskarriere
Joachim Andersen blev fra en tidlig alder anset som et af de største danske forsvarstalenter og har repræsenteret Danmark på forskellige ungdomslandshold, siden han i 2012 debuterede på U/16-landsholdet. Den 17. marts 2015 modtog Joachim Andersen DBU's talentpris som Årets U-19 talent 2014 og kom dermed i selskab med nuværende landsholdspillere som Simon Kjær, Mathias "Zanka" Jørgensen, Thomas Delaney og Viktor Fischer.
Efter at havde spillet samtlige minutter for Sampdoria (med undtagelse af en enkelt kamp på grund af karantæne) blev Joachim Andersen den 11. marts 2019 udtaget til det danske landshold før kampene mod Kosovo og Schweiz.
Spillestil
Joachim Andersen fremhæves som en dygtig boldspillende forsvarer med en bred fodboldmæssig opdragelse i først hollandsk fodbold, hvor han forfinede sine tekniske færdigheder, og siden i italiensk fodbold, hvor han under Marco Giampaolo blev skolet i en stærk defensiv organisation. Joachim Andersen er god med både højre og venstre ben og kan derfor spille både til højre og venstre i midterforsvaret.
Referencer
Eksterne henvisninger
Personer fra Frederiksberg
Fodboldspillere fra Danmark
Fodboldspillere fra FC Twente
Fodboldspillere fra FC Midtjylland
Fodboldspillere fra UC Sampdoria
Fodboldspillere fra Olympique Lyon
Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2020
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
2125785 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Exosphaeroma%20varicolor | Exosphaeroma varicolor | Exosphaeroma varicolor är en kräftdjursart som beskrevs av Barnard 1914. Exosphaeroma varicolor ingår i släktet Exosphaeroma och familjen klotkräftor. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Klotkräftor
varicolor |
939811 | https://da.wikipedia.org/wiki/Polyhymnia | Polyhymnia | Polyhymnia var i græsk mytologi en af de ni olympiske muser. Hun var muse for dans, pantomime, hellig poesi og hellige hymner (sang). Desuden var hun også nævnt som muse for landbrug, meditation, geometri og visdom. Hun fremstilledes enten som en dansende muse eller som en mediterende muse med en finger på munden.
Hendes navn (, også stavet Polymnia (Πολύμνια)) aflæses som "(Hende med de) mange hyldestsange" ("poly" mange og "hymne" hyldest).
På det tvetoppede bjerg Parnassos var springvandet Castalia Musae helliget af Apollon til Polyhymnia og de andre muser. Kildens vand flød mellem de to store bjergtoppe, og derefter ned i et bassin, hvor vandet blev hentet af Pythia-præstinder til forudsigelser ved oraklet i Delfi.
Polyhymnias kulturarv
Hun nævnes i Dantes Guddommelige Komedie og optræder i adskillige fiktive værker og afbildninger siden antikken.
Asteroiden Polyhymnia i asteroidebæltet blev opkaldt efter hende i 1854.
I den danske musikalske komediefilm fra 1951 Mød mig på Cassiopeia spiller Bodil Kjer hovedrollen som musen Polyhymnia, der kommer til Jorden for at inspirere en dansk komponist. Hun hjælper komponisten, men forelsker sig i en mand, som også komponistens kone har øje for. Til sidst kommer Zeus for at hente hende tilbage til himlen, så hun ikke skaber ravage mellem de dødelige. Bodil Kjer synger kendingsmelodien i filmen, Musens sang, om hvor svært det er at være muse.
Den danske billedhugger August Wilhelm Saabye fik Neuhausensk pris i 1849 for en metalkopi af Polyhymnias statue fra antikken.
I Norge har studentersamfundet i Trondheim oprettet ridderorden Polyhymnia i 1913. Den uddeles af Studenterhusets Orkester til musikere. En kendt ridder af ordenen er den norske musiker Arve Tellefsen.
Kildehenvisninger
Græske guder
Muser |
1975372 | https://no.wikipedia.org/wiki/Diana%20Zagainova | Diana Zagainova | Diana Zagainova (født 20. juni 1997) er en litauisk friidrettsutøver som konkurrerer i tresteg.
I 2021 representerte hun Litauen i tresteg under Sommer-OL 2020 arrangert i Tokyo der hun ble slått ut i kvalifisering etter å ha hoppet 13,10 m.
Referanser
Eksterne lenker
Litauiske tresteghoppere
Deltakere for Litauen under Sommer-OL 2020
Friidrettsutøvere under Sommer-OL 2020 |
321854 | https://da.wikipedia.org/wiki/Juticalpa | Juticalpa | Juticalpa er en by i det centrale Honduras, med et indbyggertal (pr. 2001) på cirka 31.000. Byen er hovedstad i departementet Olancho.
Byer i Honduras |
61240 | https://is.wikipedia.org/wiki/Hugo%20Ch%C3%A1vez | Hugo Chávez | Hugo Rafael Chávez Frías (28. júlí 1954 – 5. mars 2013), þekktastur sem Hugo Chávez, var forseti Venesúela frá 1999 til 2013.
Æviágrip
Þann 4. febrúar 1992 fór Hugo Chávez, sem þá var ofursti í her Venesúela, fyrir valdaránstilraun hersins gegn forsetanum Carlos Andrés Pérez. Valdaránstilraunin var gerð í kjölfar efnahags- og stjórnarörðugleika í Venesúela er götumótmæli voru orðin tíð. Uppreisninni lauk þegar Chávez skipaði hersveitum sínum að gefast upp er þær höfðu komið sér fyrir nærri forsetahöllinni Miraflores í Caracas. Ástæðan sem Chávez gaf var sú að hann vildi afstýra „blóðbaði“ en því hefur verið haldið fram að hann hefði getað tekið völdin og drepið forsetann ef hann hefði haldið uppreisninni til streitu. Með sjónvarpsávarpi sínu í kjölfar uppreisnarinnar, þar sem Chávez viðurkenndi mistök sín, varð hann mjög nafntogaður í Venesúela og margir fóru að líta til hans sem „frelsara“ landsins. Chávez var settur í fangelsi eftir uppreisnina en honum var sleppt eftir aðeins tvö ár þegar Rafael Caldera forseti veitti honum sakaruppgjöf. Tilgátur hafa verið settar fram um að Caldera hafi með þessu verið að launa Chávez greiða þar sem valdaránstilraun Chávez hafði átt þátt í því að Péréz forseti hrökklaðist frá völdum og Caldera tók við. Chávez hóf þátttöku í stjórnmálum Venesúela eftir að honum var sleppt.
Chávez bauð sig fram í embætti forseta Venesúela árið 1998. Í aðdraganda forsetakosninganna unnu samtök sem Chávez hafði stofnað, Föðurlandsfylkingin (Polp Patriótieo) þriðjung sæta á landsþingi Venesúela og unnu átta ríkisstjórakosningar af 23. Chávez varð fljótt talsmaður hinna fátæku í Venesúela og lofaði kjósendum því að hann myndi leysa upp þingið ef hann kæmist til valda. Chávez vann sigur í kosningunum og varð lýðræðislega kjörinn forseti Venesúela með 55 prósent greiddra atkvæða.
Lýðræðislegt tveggja flokka kerfi hafði verið við lýði í Venesúela frá árinu 1958, þegar helstu stjórnmálahreyfingar landsins gerðu með sér Puntofijo-samkomulagið svokallaða. Þegar komið var fram á tíunda áratuginn hafði þetta kerfi hins vegar breyst í nokkurs konar valdaeinokunarkerfi tveggja nauðalíkra flokka og spilling var víðtæk. Margir litu til Chávez sem frelsara landsins undan tveggja flokka kerfinu og á skömmum tíma eftir kjör sitt til forseta ruddi hann þessu kerfi úr vegi.
Árið 2002 gerði venesúelski herinn tilraun til valdaráns gegn stjórn Chávez og neyddi hann til að segja af sér. Valdaránið var framið í kjölfar þriggja daga allsherjarverkfalls og götuóeirða þar sem ellefu manns létust. Chávez var sendur í hald til Karíbahafseyjarinnar La Orchila og Pedro Carmona, formaður samtaka kaupsýslumanna, var skipaður forseti bráðabirgðastjórnar. Mótmæli almennings og þrýstingur frá Samtökum Ameríkuríkja leiddi hins vegar fljótt til þess að stjórn Carmona lagði upp laupana, Chávez var leystur úr haldi og hann settur í forsetaembættið á ný.
Chávez kallaði stjórnartíð sína „bólivarísku byltinguna“ í höfuðið á átrúnaðargoði sínu, Simón Bolívar. Þessi bylting gekk út á að hafna nýfrjálshyggju og veita kapítalisma aðhald með áhrifum ríkisins. Þær breytingar sem Chávez gerði á stjórnarháttum Venesúela miðuðu að aukinni miðstýringu en gagnrýnendur hans sökuðu hann fyrir vikið um að brjóta niður þrískiptingu valdsins og um einræðistilburði með slæmum afleiðingum fyrir venesúelska efnahaginn. Árið 2009 gerði Chávez breytingar á stjórnarskrá Venesúela til að leyfa sjálfum sér að bjóða sig fram til endurkjörs eins oft og hann lysti.
Undir stjórn Chávez náðist um skeið (aðallega frá 2003–2007) nokkur árangur á sviðum eins og menntun, læsi, tekjujöfnuði og almennum lífsskilyrðum en flestum þessum framförum hafði verið snúið við undir lok forsetatíðar hans. Snemma á öðrum áratug 21. aldar var efnahagur Venesúela bágstaddur, morðtíðni hafði hækkað og fátækt hafði aukist, verðbólga var mikil og talsverður matarskortur hrjáði landið. Vandamálin hafa verið rakin til efnahagsstefnu Chávez, þar á meðal til verðstýringar hans og til fjárhagshalla ríkisstjórnarinnar.
Chávez var lengi hrjáður af lungnasýkingu og krabbameini. Þessir sjúkdómar drógu hann til dauða snemma árs 2013, stuttu eftir að Chávez hafði unnið sitt fjórða kjörtímabil sem forseti Venesúela. Við Chávez tók varaforseti hans, Nicolás Maduro.
Tilvísanir
Chávez, Hugo |
8648073 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Paper%20Street%20Media | Paper Street Media | Paper Street Media (PSM) är ett IT-bolag och produktionsbolag baserat i Miami i Florida (USA). Man grundades 2003 och är verksamt inom produktion av pornografisk film. Bolagets mest kända varumärke är Team Skeet.
Verksamhet
Bolaget registrerades redan 2003, men det var först under 2010-talet som man utvecklades till något annat än ett litet småföretag. Under decenniet expanderade PSM från ett tiotal till cirka 100 anställda. Man är ett av ett antal produktionsbolag baserade i södra Florida, vid sidan av bland andra Bang Bros, Reality Kings och Nerd Pass.
Utveckling
Under 2010-talet har bolagets varumärken som Team Skeet (varumärkesskyddat 2013–2019), Mylf, Bad Milfs, Family Strokes och Perv Mom blivit bland de mest uppmärksammade på de stora kommersiella videogemenskaperna, och man ses som ett av de mest innovativa företagen i branschen. På XVideos hade Team Skeets dittills 12 000 uppladdade videor – korta utdrag ur längre betalvideor – fram till april 2022 setts drygt 15 miljarder gånger. Detta gjorde kanalen till XVideos mest sedda. Hos konkurrerande videogemenskapen Pornhub var samtidigt motsvarande siffror knappt 3 miljarder visningar och plats fem bland de mest sedda kanalerna.
En stor del av bolagets produktioner är relaterade till populära genrer som milf (relativt "mogna" kvinnor) och fauxcest (baserat på rollspel kring incestuösa familjerelationer). Man har även utforskat religiöst eller kulturellt relaterade tabun och nischer, exempelvis via Hijab Hookup (muslimskt relaterade rollspel populariserades 2015 via Mia Khalifa – på ett annat bolag), Mormon Girlz och flera latinamerikanskt färgade kanaler. Dessutom har man utvecklat nya genrekombinationer, som trekanter inom och runt familjer och över generationsgränser.
BDSM- och våldsrelaterat material är en mindre del av verksamheten – bland annat via varumärket Submissived. Exploited Teens är en av flera satsningar på yngre skådespelerskor i det så kallade "teens"-segmentet; inom den pornografiska filmbranschen syftar detta på gestaltningar av unga kvinnor mellan 18 och 25–30 år gamla. Det centrala Team Skeet-varumärket var redan från början fokuserat på just "teens"-segmentet.
Största delen av produktionen är riktad mot en traditionellt heterosexuellt manlig målgrupp, även om man har specialsajter med namn som Dyked (lesbisk inriktning) och BFFS. Den sistnämnda uttyds Best Friends For Sex och presenterar mer eller mindre lättsamma orgier mellan unga "bästisar" och andra tillfälliga inblandade. Däremot ägnar sig inte PSM åt gayporr.
Företaget och övrigt
PSM försöker marknadsföra sig som ett öppet och välkomnande "familjeföretag", bland annat genom en Instagram-kanal där man frikostigt bjuder på bilder från bolagets olika personalrelaterade evenemang. På sin officiella webbplats presenteras man dock via det mer anonyma full-service internet marketing optimization company. Verksamheten leds anno 2022 av Salima Sawani (betitlad som COO – verksamhetschef), och även i övrigt är personalen könsblandad. CTO och "manager" i bolaget är Jamal Hussain. Man har sitt kontor i Flagler Federal Building, ett av de lägre kontorshusen i centrala Miami och där man är en av de fyra större hyresgästerna.
Under covid-19-pandemin arbetade personalen på distans, efter att produktionen inom hela den nordamerikanska porrfilmsbranschen i mars 2020 i praktiken lades på sparlåga. Samtidigt var man ett av branschbolagen som lanserade särskilda varumärken inriktade på just "coronaporr", i PSM:s fall bland annat via Stay Home POV. Florida var dock mindre drabbat av pandemirestriktioner än många andra delstater, vilket underlättade en viss fortsatt nyproduktion av material.
Bolagets kundregister blev 2016 utsatt för en hackerattack, som drabbade företagets då över 200 000 kunder.
Referenser
Porrproducenter
Amerikanska filmbolag
Företag bildade 2003 |
46664 | https://da.wikipedia.org/wiki/Skovhund | Skovhund | Skovhunden (Speothos venaticus) er et dyr i hundefamilien. Denne art er den eneste i slægten Speothos. Den når en længde på 57-75 cm med en hale på 12,5-15 cm og vejer 5-7 kg. Dyret lever i det nordøstlige Sydamerika.
Nordamerikas fauna
Hundefamilien |
395629 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Charlie%20Drake | Charlie Drake | Charles Edward Springall () var ein engelsk komikar, skodespelar, songar og skribent kjend under artistnamnet Charlie Drake.
Drake var kjend for å vera kort (5' 1"/155 cm), ha krøllete raudt hår og vera glad i slapstick. Han var populær blant barn, og blei nasjonalt kjend for uttrykket «Hello, my darlings!».
Liv og virker
Charles Edward Springall var fødd i Elephant and Castle i Southwark i Sør-London. Han tok jentenamnet til mora som artistnamn.
Komikk og skodespel
Drake opptredde for fyrste gong då han var åtte. Etter å ha forlate skulen byrja han turnera på arbeidarklubbar (working men's club). Etter å ha vore i Royal Air Force under andre verdskrigen, blei Drake profesjonell underhaldar og debuterte på fjernsyn i The Centre Show i 1953. Han gjekk så saman med ein kamerat frå krigen, Jack Edwardes, om å bli eit underhaldningspar med namnet Mick and Montmorency. I 1954 opptredde han med Bob Monkhouse og Denis Goodwin i eit sketsjprogram på BBC Television Service, Fast and Loose.
Han opptredde i fjernsynsprogramma Laughter in Store (1957), Drake's Progress (1957–58), Charlie Drake In… (1958 til 1960) og The Charlie Drake Show (1960 til 1961), der opningsfrasen hans «Hello, my darlings!» blei særleg hugsa.
Drake vende tilbake til fjernsynet i 1963 med The Charlie Drake Show, eit samleprogram som han vann ein pris for ved Montreux-festivalen i 1968. Hovudinnslaget i dette programmet var ein lang sketsj med eit orkerster som framfører 1812-ouverturen, der Drake ser ut til å spela alle instrumenta og dirigera stykket. I ein scene skal han spela triangel og ventar på tur til å slå - ein sjanse han missar.
Andre program var Who Is Sylvia? (1967) Slapstick and Old Lace (1971) og den lovprisa The Worker (1965 til 1970).
Drake spelte òg i fire filmar — Sands of the Desert (1960), Petticoat Pirates (1961), The Cracksman (1963) og Mister Ten Per Cent (1967).
Musikk
Drake spelte inn fleire album, dei fleste av dei produrte av George Martin for platemerket Parlophone. Den fyrste, «Splish Splash», var ein coverversjon av ein rock and roll-song opphavleg spelt inn av Bobby Darin, og kom inn på topp ti-lista UK Singles Chart, der han nådde 7. plassen i 1958. I 1961 blei «My Boomerang Won't Come Back» ein middels listesuksess i Storbritannia (14. plassen) og ein redigert, meir politisk korrwekt versjon (med eit ord overdubba) nådde 21. plassen i USA. «Mr. Custer» nådde 12. plassen i Storbritannia.
I 1972 spelte Drake inn den humoristiske songen «Puckwudgie» på Columbia records. Han viste til eit monster på 2-3-fot (61-91 cm) frå wampanoag-folkeminne. Denne nådde 47. plassen på BBC Top 50 tidleg i 1972.
I 1976, etter at han hadde forlate Genesis, produserte Peter Gabriel singelen «You Never Know» for Drake (UK Charisma). Denne nådde ikkje høgt på listene.
Seinare karriere
Drake blei seriøs skodespelar på 1980-talet, og fekk gode meldingar for rolla si som Touchstone i As You Like It av Shakespeare ved Ludlow-festivalen, og ein pris for rolla si i Harold Pinter-stykket The Caretaker ved Royal Exchange i Manchester, der han spelte med Michael Angelis. Drake spelte også Smallweed i BBC-innspelinga av Bleak House (1985), og i Filipina Dreamgirls, ein fjernsynsfilm for BBC. Den siste sceneopptredenen hans var saman med Jim Davidson i Sinderella, ein pantomimeversjon av Oskepott-soga (Cinderella), som Baron Hard-on.
Privatliv
Drake var gift to gonger. Han var gift med Heather Barnes frå 1953 til 1971, og dei hadde tre søner. I 1976 gifta Drake seg med Elaine Bird, men ekteskapet blei oppløyst i 1984.
Utgjevingar
Singlar
Splish Splash / Hello My Darlings (1958) UK No. 7
Volare / Itchy Twitchy Feeling (1958) UK No. 28
Tom Thumb's Tune / Goggle Eye Ghee (1958)
Sea Cruise / Starkle Starkle Little Twink (1959)
Naughty / Old Mr Shadow (1960)
Mr. Custer / Glow Worm (1960) UK No. 12
My Boomerang Won't Come Back / She's My Girl (1961) UK No. 14 ; US #21; Australia No. 1
Tanglefoot / Drake's Progress (1962)
I Bent My Assegai / Sweet Freddy Green (1962)
I've Lost The End of My Yodel / I Can, Can't I (1963)
I'm Too Heavy for the Light Brigade / The Reluctant Tight-Rope Walker (1964)
Charles Drake 007 / Bumpanology (1964)
Only A Working Man / I'm A Boy (1965)
Don't Trim My Wick / Birds (1966)
Who Is Sylvia / I Wanna Be a Group (1967)
Puckwudgie / Toffee and Tears (1972) UK No. 47
Someone opened the Watergate and they all got wet / 'Ello Erf (1973)
You Never Know / I'm Big Enough for Me (1976) (produsert av Peter Gabriel)
Super Punk (1976) (spoof record)
Filmar
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Charlie Drake» frå , den 19. desember 2021.
Engelske komikarar
Engelske skodespelarar |
13659 | https://da.wikipedia.org/wiki/Flyvende%20bil | Flyvende bil | En flyvende bil eller flybil er en bil der kan flyve ved egen kraft. Der er gjort adskillige forsøg gennem tiderne på at lave et sådant fartøj med gode egenskaber både som bil og som flyvemaskine, men det har vist sig svært at kombinere disse egenskaber i én maskine.
Det er lykkedes Terrafugia at lave en flyvende bil med navnet Terrafugia Transition, som blev godkendt af FAA d. 1. juli 2010 som et ultraletfly på dispensation, da den vejer 650kg og grænsen for ultraletfly går ved 600kg.
Terrafugia Transition forventes at blive serieproduceret i 2012.
Flyvende biler er ofte set i science-fiction; Blade Runner, Det femte element, Immortal og Tilbage til fremtiden II.
Kilder/referencer
Se også
Moller Skycar M400, er et personligt VTOL ('Vertical Take-Off and Landing') luftfartøj
AeroMobil, en slovakisk prototype på en flyvende bil
Transport
Eksterne henvisninger
How Flying Cars Will Work
The CityHawk & TurboHawk flying cars
Human powered flight
Fremspirende teknologi |
263871 | https://da.wikipedia.org/wiki/Providence%20%28flertydig%29 | Providence (flertydig) | Providence har flere betydninger:
Providence – hovedstad i den amerikanske stat Rhode Island
Providence – en film fra 1977 af Alain Resnais
Providence – NBC tv-serie |
954923 | https://da.wikipedia.org/wiki/Far%20til%20fire%20i%20solen | Far til fire i solen | Far til fire i solen er en dansk spillefilm fra 2018 instrueret af Martin Miehe-Renard.
Handling
Familien er på ferie sydpå, men ved ankomsten opdager de, at de skal kæmpe mod en anden familie om titlen: "Årets Solfamilie" - og far nægter. Han synes konkurrence er fjollet og proklamerer: "Vi er gode nok, som vi er". Det varer dog kun lige, til han ser, hvem der er patriark i den anden familie: Bjørn, som mobbede far igennem hele deres skoletid. Det, der var tænkt som en hyggelig dyst, bliver snart til en desperat kamp - for ære og oprejsning. Det er kun ved børnenes kærlige og opfindsomme indgriben, at han bliver klogere og indser, at han og hans familie ikke behøver forstille sig. De er vitterlig gode nok - præcis som de er!
Medvirkende
Elton Rokahaim Møller, Lille Per
Laura Lavigne Bie-Olsen, Mie
Mingus Hassing Hellemann, Ole
Coco Hjardemaal, Søs
Martin Brygmann, Far
Thomas Bo Larsen, Onkel Anders
Lukas Toya, Peter
Naja Münster, Olivia
Referencer
Eksterne henvisninger
Spillefilm fra Danmark
Danske film fra 2018
i solen |
110308 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Kjerring | Kjerring | Ei kjerring, av norrønt kerling, er ei gift kone eller ei gammal kvinne av det breie lag av folket. Ordet seier noko om kjønn, samfunnslagslag og alder eller ektesapeleg status; for somme kan det ha ein negativ biklang eller bli oppfatta direkte nedsetjande.
Ordsoge
{{sitat|tekst=Lat det vera Kjerring elder Kall; den klokaste styrer best.|opphav=Norsk ordtak, etter Ivar Aasen: Norske Ordsprog|flyt=venstre|info=tekst}}
Det norrøne ordet kerling er avleia av norrønt karl, som vi i moderne norsk finn att i orda 'kar' og 'kall'.
Ulik bruk av ordet «kjerring»
På bygdene i Noreg har ordet helst vore bruka om kvinner av folket – borgarfruer og embetsmannsfruer er kalla damer. Såkalla «fint folk» vil derfor oppfatte ordet kjerring som nedsetjande, og ordet har i mange kretsar ein negativ biklang.
Ein finn døme på ein nøytral eller positiv bruk av ordet i omgrep som «kjerringemne», ei ein gjerne kan gifta seg med, og «gardkjerring», ei kone som har sin eigen gard eller er gift med gardbrukaren. Meir negativt lada omgrep er «skravlekjerring» og «sladrekjerring», om kvinner som ikkje har anna å gjera enn å snakka om andre.
I nokre samanhengar er ordet «kjerring» eit skjellsord som kan brukast om ei kvinne som oppfører seg svært dårleg mot andre, på same måte som «hurpe» eller engelsk «bitch».
Ein kan også fornærma ein mann ved å kalla han «kjerring», men skulder han då for vere umandig.
Kjerringar i tru og dikting
Ein finn ordet «kjerring» mykje brukt i faste omgrep og innsamla tekstar frå norsk munnleg litteratur, som ordtak, songar og eventyr, noko som speglar den utbreidde, nøytrale bruken av ordet i tidlegare tider. Her kan «kjerring» visa til ei kva som helst kone, som ei mor eller kone, «Kjerringa med staven», eller noko som kom uventa «som julekvelden på kjerringa». I skjemteeventyr treffer ein gjerne vriene og vanskelege kjerringar, som «Kjerringa mot strømmen» eller «Dumme menn og troll til kjerringar». I undereventyr er det vanleg at ein helt treffer stygge og gamle koner som blir gode hjelparar om han gjev dei respekt.
Ein annan rolle for kjerringa i folkekulturen er trollkjerringa. Fleire europeiske kulturar har tradisjonar der gamle kjerringar kan ha magiske evner. Av skikkelsar som gjerne tek kjerring-form finn ein mellom anna dei tre greske skjebnegudinnene, særleg ei av dei, Atropos, og keltiske gudinner som Badb, Cailleach og Morrígan.
I engelskspråkleg kultur har idéen om kjerringskikkelsen (hag eller crone på engelsk) ført til førestillingar både om ein eigen type skremmande vesen som har form som ei grotesk gammal kone. Dette har gjort at ein finn eigne, ikkje-menneskelege vesen kalla «Hag» i fantastisk litteratur og rollespel som Dungeons & Dragons. Innan nyheidenske retningar som wicca eller nydruidisme har ein derimot ført vidare den mektige sida ved kjerring-førestillinga. Her er «Crone» den tredje forma av trippelgudinna, det tredje stadiet i eit kvinneliv, etter overgangsalderen, eller eit symbol på aldring og død.
Annan bruk av ordet
«Kjerring» kan vera ein kjepp å hengje kaffikjelen på over bålet.
Å «lage ei kjerring» kan vise til å falle under skihopp, medan å «reise kjerringa» kan vise til å reise seg etterpå. Omgrepet blir også brukt i overført tyding.
«Kjerringråd» blir brukt om ulike nedarva råd om husstell, botemiddel og liknande
Stader:
Kjerringa er ein fjelltopp på Sunnmøre.
Kjerringøy er ei halvøy i Nordland. Namnet kan koma av at ei kjerring dreiv der åleine.
Plantar:
kjerringris er eit anna namn på dvergbjørk
kjerringrokk er eit anna namn for planten åkersnelle.
Kjelder
Falk og Torp 1903: Etymologisk ordbog over det norske og det danske sprog Faksimileutg. Bjørn Ringstrøms antikvariat 1992 ISBN 82-90520-16-6
Norsk Riksmålsordbok på nett
Delar av denne artikkelen bygger på «Hag» frå , og «Crone» frå den 16. oktober 2008.Bakgrunnsstoff
Jeg er ganske enkelt ei kjerring. Eureka!. Ida Jackson i Dagbladet''.
Kvinner
Skjellsord |
49816 | https://da.wikipedia.org/wiki/Angel%20%28tegneseriefigur%29 | Angel (tegneseriefigur) | Angel er en amerikansk tegneserie-figur skabt af Stan Lee og Jack Kirby. Angel optrådte første gang i tegneserien X-Men 1 i 1964, som en af Professor X' oprindelige X-Men.
Angel (Warren Kenneth Worthington III) er mangemillionær, ejer af Worthington Industries, en superhelt/superskurk (afhængigt af tidslinjen) og mutant fra Marvel-universet. Han er pt. medlem af X-Men, hvor han også startede sin superheltekarriere, og er tidligere medlem af heltegrupperne X-Factor, Defenders, Champions samt skurkegruppen Four Horsemen. Hans officielle kodenavn er Archangel, men siden hans vinger voksede ud igen, har han flirtet med sit gamle kodenavn Angel (selvom han typisk i X-Men-tegneserien bliver kaldt ved sit fornavn, Warren).
Kræfter og evner
Angels primære evne er, at være i stand til at flyve ved hjælp af sine vinger, som sidder ved skulderbladene. Disse vinger er stærke nok til at gøre Angel i stand til at bære mindst to gange sin egen kropsvægt, udover ham selv (han vejer lige omkring 70 kg), men er samtidigt så fleksible, at han kan presse dem helt ind til sin ryg og ben, således at han kan skjule dem under sit tøj, men kun lille bule synlig. Ligesom hos en rigtig fugl, er alle hans knogler hule, for at kunne gøre ham i stand til at flyve. Han forbrænder mad langt bedre end normale mennesker, og besidder absolut intet fedt på kroppen. Hans muskelmasse er også større end hos et normalt menneske. Angels øjne er specielt "designet" til at kunne modstå vindmodstanden, når han flyver med høje hastigheder, som ellers ville skade et normalt menneskes øje, og hans lunger er ligeledes designet til at kunne udvinde ilten under flyveture i høje højder og store hastigheder.
Selvom han generelt flyver under højden af skyerne, så kan han nå den dobbelte højde, uden besvær. Ved sit absolutte maximum, kan han nå højden af Mount Everest, der er over havoverfladen (næsten 9000 meter højt), hvilket er det højeste man nogensinde har målt en fugl har været i stand til at flyve. Han kan dog kun flyve i denne højde i få minutter. Han kan, uden anden hjælp, flyve non-stop i cirka et halvt døgn.
Angel har haft en sekundær mutation, som gav hans blod evnen til at hele det den kommer i kontakt med, og eftersom det naturligvis strømmer i Warrens årer, betyder det også at Warren har fået en form for helefaktor, der gør, at han heler hurtigere end et normalt menneske, men dog ikke lige så hurtigt som Wolverine eller Sabretooth. Han kan også hele andre mennesker, ved at blande sit eget blod med deres, dog gælder dette kun, hvis deres blodtype passer sammen. Denne evnes styrke varierer dog. Nogle gange kan han ikke redde de dødeligt sårede, andre gange kan han genoplive de nyligt afdøde.
Warren tilhører muligvis en race af englemutanter kaldet Cheyararfim, som stammer helt tilbage fra bibelske tider. Denne mistanke skyldes, at engang Nightcrawler var såret, prøvede Warren at hele ham med sit blod. Dette gjorde dog kun skaden værre. Eftersom Nightcrawlers far, Azazel, tilhører en race af dæmonmutanter kaldet Neyaphem, hvis kroppe begynder at bryde sammen, hvis de kommer i kontakt med en Cheyararfims helende blod, så ville det kun være logisk, at Nightcrawlers krop ville gøre det samme. Derfor kan det antages, at Angel er en Cheyararfim (dette er dog aldrig blevet bevist, og er muligvis ikke canon).
Eksterne henvisninger
Angel på ComicWiki
Angel (Warren Worthington III) på marvel.com
Marvel 1602 Angel på marvel.com
Ultimate Angel på marvel.com
Figurer fra Marvel Comics
Figurer fra X-men
Superhelte |
1031963 | https://da.wikipedia.org/wiki/Carlos%20Veerhoff | Carlos Veerhoff | Carlos Enrique Veerhoff (født 3. juni 1926 i Buenos Aires, Argentina - død 18. februar 2011 i Murnau am Staffelsee, Tyskland) var en argentinsk/tysk komponist, lærer, dirigent og pianist.
Veerhoff studerede komposition på Musikhøjskolen i Berlin, og klaver, direktion og komposition i Köln hos bl.a. Walter Braunfels. Han har skrevet 6 symfonier, orkesterværker, kammermusik, koncertmusik, scenemusik, og vokalmusik.
Veerhoff underviste i komposition på Tucumán Unversitetet i Argentina, og levede som dirigent og var freelance komponist.
Han levede i slutningen af sit liv i Muarnau am Staffelsee, i Tyskland hvor han døde 2011.
Udvalgte værker
Symfoni nr. 1 "Panta Rhei" (1953-4) - for orkester
Symfoni nr. 2 (1956) - for orkester Symfoni nr. 3 "Spiraler"'' (1966, rev. 1969) - for orkester
Symfoni nr. 4 (1972-1973) - for orkester
Symfoni nr. 5 (1977) - for strygere
Symfoni nr. 6 (1997) - for 3 solister, fortæller, kor og orkester
Eksterne henvisninger
om Carlos Veerhoff på www.musicweb-international.com
Komponister fra Argentina
Komponister fra Tyskland
Dirigenter
Pianister fra Argentina
Lærere
Pianister fra Tyskland |
226598 | https://da.wikipedia.org/wiki/Baum%20und%20Pferdgarten | Baum und Pferdgarten | Baum und Pferdgarten er et dansk modehus, der blev grundlagt i 1999 af de to designere Rikke Baumgarten og Helle Hestehave. Virksomheden er siden vokset og Baum und Pferdgarten er i dag på markedet i mere end 20 lande verden over og sælges bl.a. i butikker og stormagasiner i København, London, Paris, New York, Los Angeles, Hong Kong og Tokyo.
I 2009 indgav det konkursbegæring, men det blev reddet af Bruuns Bazar A/S, der overtog aktiemajoriteten.
Eksterne henvisninger
Officiel hjemmeside
Beklædningsvirksomheder i Danmark
Etableret i 1999 |
176831 | https://no.wikipedia.org/wiki/Potter%20County%20%28Texas%29 | Potter County (Texas) | Potter County er et fylke i den amerikanske delstaten Texas. Det ligger nord i staten og det grenser mot Moore County i nord, Carson County i øst, Randall County i sør og mot Oldham County i vest.
Potter Countys totale areal er 2 388 km² hvorav 33 km² er vann. I 2000 hadde fylket 113 546 innbyggere og administrasjonssenteret ligger i byen Amarillo. Potter County har fått sitt navn etter politikeren Robert Potter.
Byer
Amarillo
Bishop Hills
Bushland
Eksterne lenker
Fylker i Texas |
659722 | https://da.wikipedia.org/wiki/Hanjin | Hanjin | Hanjin Group (한진 그룹) er et sydkoreansk virksomhedskonglomerat (Chaebol). Koncernen fungerer som holdingselskab for selskaber indenfor shipping, logistik, luftfart, transport og service. Mest kendte er datterselskaberne Hanjin Shipping og Korean Air (KAL), som blev overtaget i 1969.
Historie
Hanjin begyndte ved slutningen af 2. verdenskrig i november 1945. I begyndelsen var den største kunde USA's hær og der blev transporteret materiel til både Korea og Vietnam. Virksomheden underskrev en betydelig kontrakt med US 8th Army i november 1956 og endnu en kontrakt i marts 1966 med alle amerikanske styrker i Vietnam, inklusiv den amerikanske flåde og USAs luftvåben. I november 1969 gik Hanjin for første gang ind på markedet for container-shipping, da man underskrev en aftale med Sea-Land Service, Inc. i september 1970 og åbnede den første containerfabrik i Busan.
I slutningen af 1970'erne ekspanderede Hanjin i Mellemøsten og underskrev kontrakt med Kuwaits havn i Shuwaik (september 1977), Saudi Arabiens havn i Dammam (marts 1979) og havnen i Jeddah (maj 1980).
I marts 1990 udbredte Hanjin forretningen til vognmands- og lagerbranchen med købet af Korea Freight Transport Company. I juni 1992 introduceres Hanjin Express som leverandør af små pakker og kurer-service. Virksomheden påbegyndte havneterminalvirksomhed i Long Beach og Seattle gennem joint venture-selskabet Total Terminals Inc. i august 1992. I januar 1993 blev påbegyndt transport af containere på jernbanen mellem Busan og Uiwang.
Børsnoterede datterselskaber
Korean Air Co.,LTD (KRX : 003490)
Hanjin Shipping Co.,LTD (KRX : 000700)
Hanjin Transportation Co.,LTD (KRX : 005430)
Korea Airport Service Co.,LTD (KRX : 005430)
Øvrige datterselskaber
JungSeok Enterprise Co.,Ltd
Hanjin Travel Service Co.,Ltd
Hanjin Information Systems & Telecommunication Co.,Ltd
Total Passenger Service System Co.,Ltd
Jin Air Co.,Ltd
KAL Hotel Network Co.,Ltd
Air Total Service Co.,Ltd
CyberSky Co.,Ltd
Global Logistics System Korea Co.,Ltd
Homeo Theraphy
Hanjin SM
Cyber Logitec Co.,Ltd
Inha University
Korea Aerospace University
Inha University Hospital
Jungseok Education Foundation
Il Woo Foundation
Uniconverse Co.,Ltd
Eksterne henvisninger
Hanjin website
Hanjin website
Virksomheder i Seoul
Etableret i 1945 |
96465 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Birtavarre%20bedehus | Birtavarre bedehus | Birtavarre bedehus er eit bedehus frå 1937 i Birtavarre, Kåfjord kommune i Troms og Finnmark fylke.
Byggverket er i tre og har 500 plassar.
Bakgrunnsstoff
Kyrkjer i Kåfjord
Kulturminne i Kåfjord
Norske kyrkjer frå 1937 |
768728 | https://da.wikipedia.org/wiki/Kim%20Pedersen | Kim Pedersen | Kim Pedersen (født 1978) er en dansk fodboldspiller, der i perioden fra 1998-2004 spillede 71 kampe og scorede 2 mål for Næsby Boldklub.
Han repræsenterede klubben i Kvalifikationsrækken ( 3. Division), Danmarksserien og 2. division.
Han deltog i Næsbys største hjemmebanenederlag i DBU regi 1998, hvor man tabte 1-7. Dette var samtidig Kims debut, hvor han faktisk bragte Næsby Boldklub foran 1-0 Samme år deltog han også i klubbens største hjemmebanesejr på 9-2 over Herlev http://www.danskfodbold.com/klub_dm.php?DMHoldID=105201
. Kim Pedersen stoppede på divisionsniveau i 2004 grundet studier.
Fodboldspillere fra Danmark |
1097490 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Vicar%20of%20Wakefield | The Vicar of Wakefield | The Vicar of Wakefield kan have flere betydninger:
Præsten fra Wakefield (The Vicar of Wakefield) - engelsk roman ved Oliver Goldsmith fra 1766
The Vicar of Wakefield (film fra 1910) - stumfilm fra 1910 baseret på Goldsmiths bog
The Vicar of Wakefield (film fra 1913) - stumfilm fra 1913 ved John Douglas baseret på Goldsmiths bog
The Vicar of Wakefield (film 1913) - stumfilm fra 1913 ved Frank Wilson baseret på Goldsmiths bog
The Vicar of Wakefield (film fra 1916) - stumfilm fra 1916 baseret på Goldsmiths bog
The Vicar of Wakefield (film fra 1917) - stumfilm fra 1917 baseret på Goldsmiths bog
The Vicar of Wakefield (tv-serie) - italiensk tv-serie fra 1959 baseret på Goldsmiths bog |
699274 | https://da.wikipedia.org/wiki/Vito%20Hammersh%C3%B8y-Mistrati | Vito Hammershøy-Mistrati | Vito Hammershøy-Mistrati (født 15. juni 1992) er en dansk professionel fodboldspiller, som spiller for Randers FC.
Han har tidligere spillet for Næstved Boldklub, HB Køge, Lyngby, Helsingør og Hobro.
Hans far er journalist Miki Mistrati. Hans mor er generalsekretær for Caritas, Maria Krabbe Hammershøy.
Karriere
Den 24. juli 2014 skiftede Hammershøy-Mistrati til Lyngby Boldklub, hvor han skrev under på en etårig kontrakt. Denne kontrakt blev i december forlænget frem til sommeren 2017.
Han fik i starten af februar 2016 ophævet sin kontrakt med Lyngby Boldklub med øjeblikkelig virkning.
Allerede få dage efter blev det offentliggjort, at han skiftede til FC Helsingør. Denne kontrakt i juli samme år forlænget, hvor han skrev under på en etårig forlængelse, således parterne havde papir på hinanden frem til 30. juni 2017.
Referencer
Eksterne henvisninger
Vito Hammershøy-Mistratis profil på HB Køges hjemmeside
Fodboldspillere fra Danmark
Fodboldspillere fra Næstved BK
Fodboldspillere fra HB Køge
Fodboldspillere fra Lyngby Boldklub
Fodboldspillere fra FC Helsingør |
41298 | https://nn.wikipedia.org/wiki/E85 | E85 | E85 er eit drivstoff som inneheld etanol og bensin. E85 inneheld om lag 85 % etanol og 15 % blyfri bensin om sommaren, medan tilhøvet er 75/25 % om vinteren. E85 kan mellom anna brukast av bilar som er tilpassa denne typen drivstoff, ofte kalla etanolbilar. Ved utgangen av august 2007 var det 15 bensinstasjonar med E85 i Noreg.
E85 har en bankefasthet på 104 oktan. Dette gjer at drivstoffet kan komprimerast meir enn bensin seld ved pumper i Noreg, og er derfor egna ved bruk i høgytelsesmotorar.
Drivstoffet er utbreidd i Sverige og har hatt aukande bruk i USA, særleg i Midtvesten. Etanolet i drivstoffet kan lagast av jordbruksplantar som mais, kveite og sukkerrøyr og annan biomasse.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «E85» frå , den 23. mai 2010.
Bakgrunnsstoff
Etanol, med sprit på tanken ved TU.no
Drivstoff |
739635 | https://da.wikipedia.org/wiki/New%20Zealand%20ved%20vinter-OL%202014 | New Zealand ved vinter-OL 2014 | New Zealand deltog ved Vinter-OL 2014 i Sochi, som bliver arrangeret i perioden 7. februar til 23. februar 2014.
Medaljer
Lande ved vinter-OL 2014
2014 |
781192 | https://no.wikipedia.org/wiki/M%C3%B8vig%20skole | Møvig skole | Møvig skole er en grunnskole på Møvig i bydelen Vågsbygd, sørvest i Kristiansand. Skolen ble bygd i 1963 og har elever på ungdomstrinnet, 8. -10. klasse.
Tidligere lå det en småskole på samme sted, her gikk elever 1 - 4 klasse. Denne ble kalt Møvig småskole, og ble bygget i 1957. Den nye Møvig skole ble bygget inntil den gamle, som da ble brukt delvis som klasserom for 1. - 4. klasse, og delvis som kontor for helsesøster.
De første årene ble skolen brukt for elever fra hele Vågsbygd, da Vågsbygd skoles kapasitet var sprengt, og Møvig skole hadde god kapasitet. Det var da klassetrinn fra 4. klasse og oppover.
Skolen har nå 390 elever og om lag 35 lærere. Rektor er Marit Faanes.
Eksterne lenker
Hjemmeside hos minskole.no.
Vågsbygd
Skoler i Kristiansand
Ungdomsskoler i Agder |
75135 | https://da.wikipedia.org/wiki/142%20f.Kr. | 142 f.Kr. | Århundreder: 3. århundrede f.Kr. – 2. århundrede f.Kr. – 1. århundrede f.Kr.
Årtier: 190'erne f.Kr. 180'erne f.Kr. 170'erne f.Kr. 160'erne f.Kr. 150'erne f.Kr. – 140'erne f.Kr. – 130'erne f.Kr. 120'erne f.Kr. 110'erne f.Kr. 100'erne f.Kr. 90'erne f.Kr.
År: 147 f.Kr. 146 f.Kr. 145 f.Kr. 144 f.Kr. 143 f.Kr. – 142 f.Kr. – 141 f.Kr. 140 f.Kr. 139 f.Kr. 138 f.Kr. 137 f.Kr.
Begivenheder
Født
Dødsfald
42
Artikler om enkelte år |
760343 | https://da.wikipedia.org/wiki/Otto%20Andreas%20Krap | Otto Andreas Krap | Otto Andreas Krap (Krabbe) (flor. 1688-1713) var en slesvigsk maler.
Hans herkomst er ukendt. Han blev gift 1688 i Slesvig by med Margreta Emerentz, datter af en Paul Pedersen. I 1693 blev Krap hofmaler for hertug Christian Albrecht af Gottorp. En tegning af Kristi himmelfart (sign. Tønningen) kendes (Hamburger Kunsthalle). 1694 fik han betaling for fire ovale, ovidiske historier, 1700 for en fremstilling af angrebet på Hollmer Skanse, 1708 og 1711 for marsk- og dige-kort. Han havde også almindeligt malerarbejde for hoffet, men mest dog dekorationsarbejde. Stundom forvekslet med hertugelig trompeter Otto Krap, der var hans slægtning.
Kilder
O.A., "Otto Andreas Krap", i: Merete Bodelsen og Povl Engelstoft (red.), Weilbachs Kunstnerleksikon, 3. udgave, København: Aschehoug 1947-52.
Personer fra Sønderjylland (på tværs af landegrænser)
Hofmalere
Malere fra Tyskland
Tyskere i 1600-tallet
Tyskere i 1700-tallet |
275975 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Tourmaline%20Plateau | Tourmaline Plateau | Tourmaline Plateau er eit isdekt platå sentralt i Deep Freeze Range, som rensar til Howard Peaks og toppane og ryggane som går frå nord til sør frå Mount Levick i Victoria Land. Det fekk dette namnet av den nordlege geolog-gruppa frå New Zealand Geological Survey Antarctic Expedition (NZGSAE), 1965–66, på grunn av mykje tourmalin-granitt her.
Kjelder
Platå i Victoria Land
Scott Coast |
41523 | https://no.wikipedia.org/wiki/Forsvarsdepartementet%20%28Storbritannia%29 | Forsvarsdepartementet (Storbritannia) | Forsvarsdepartementet, eller Forsvarsministeriet i Storbritannia (Ministry of Defence, forkortes MoD) er et ministerium med ansvar for de britiske væpnede styrker. Det ble opprettet i 1964 gjennom sammenslåingen av Admiralitetet (Admiralty), Krigsministeriet (War Office) og Flyministeriet (Air Ministry).
Departementet ledes av fire ministre: en statssekretær for forsvar (secretary of state for defence), som er sjef for departementet; en statsminister for de væpnede styrker (minister of state for the armed forces); en understatssekretær for forsvar og minister for forsvarsinnkjøp (under secretary of state for defence and minister for defence procurement); og en understatssekretær for forsvar og minister for veteraner (under secretary of state for defence and minister for veterans).
Det har tre forsvarsgrener, som er Royal Navy (som inkluderer Royal Marines), British Army og Royal Air Force.
Referanser
Eksterne lenker
Det britiske forsvarsdepartementet
Britiske myndigheter
Storbritannias forsvar
Forsvarsdepartementer
Etableringer i 1964 |
726605 | https://da.wikipedia.org/wiki/Panna | Panna | Panna er et streetfodboldspil med fokus på de artistiske aspekter i fodbold, hvor man ved brug af frække tricks og finter skal besejre sin modstander. Panna spilles ofte 1 mod 1 på små runde baner (ca. 6 meter i diameter) med 2 små mål, men kan også spilles 2 mod 2. Kampen spilles på tid og vindes hvis en spiller laver en såkaldt "panna" (tunnel) ved at skyde bolden mellem benene på en modstander eller af det hold der har scoret flest mål når kampen slutter.
Historie
Panna har altid været en del af fodbolden. Men som en sport i sig selv opstod panna i starten af 00'erne, da surinamesiske og marokkanske indvandrere spillede det i forstæderne til Rotterdam og Amsterdam. Især i Holland og Belgien er Panna populært og spillet er også kommet til Danmark.
Kultur
Panna er en gadesport og kulturen bag boldspillet har klare referencer til andre streetkulturer såsom breakdance og skateboarding, blandt andet fordi man "battler" sine modstandere med tricks, finter og attitude.
Panna i Danmark
Panna spilles også i Danmark og DGI er aktive med flere turneringer og events, herunder Panna Fridays i København (som er en del af deres street soccer projekt Underground) og den landsdækkende Panna Tour. Der afholdes også EM i Panna, som i juli 2013, blev afholdt i Danmark med danske Licht i top 8. Og i 2013 blev der for første gang afholdt Panna Knockout i Danmark vinderen blev Amin Benmoumou. I 2014 afholdes EM i Belgien og VM i Amsterdam hvor Amin Benmoumou og Kristoffer Licht har kvalificeret sig.. I starten af 2014 blev Panna Mall Tour afholdt, en tour rundt i nogle af Danmarks bycentre, hvor der blev spillet Panna med tilskuere, samt freestyle opvisninger. Denne tour blev afholdt af DGI i samarbejde med Copenhagen Panna House og Danish Football Freestyle Community (DFFC) samt deltagelse af verdensstjernen Jeand Doest. Udover Amin Benmoumou og Kristoffer Licht betragtes også Michael Toft, Jacob Corneliusen, Mads Phonbamrung, Suell Osmani, Ibiis Neymar, Mohammad Idrissi og Omid Ganjjou som nogle af de største Pannaprofiler i Danmark.
Baner i Danmark
Der findes offentlige panna-baner flere steder i Aarhus, blandt andet centralt i Mølleparken, i Viby distriktet samt flere steder i Aarhus V.
Referencer
Se også
:en:Cageball
Eksterne henvisninger
⋅
Gadefodbold
en:Nutmeg (football) |
704050 | https://da.wikipedia.org/wiki/Storstr%C3%B8m%20F%C3%A6ngsel | Storstrøm Fængsel | Storstrøm Fængsel er et lukket fængsel med plads til 250 indsatte. Fængslet åbnede i 2017 og er pt. Kriminalforsorgens mest moderne og bedst sikrede. Det er beliggende i Nørre Alslev på Falster i Guldborgsund Kommune. Fængslet erstatter det 150 år gamle statsfængsel i Vridsløselille. Den 10. december 2012 tog justitsminister Morten Bødskov og Guldborgsunds borgmester John Brædder det første spadestik til fængslet. Den samlede pris for det nye fængsel er på cirka en milliard kroner.
Fængslet består af 10 bygninger på i alt ca. 35.000 etagekvadratmeter omgivet af en 6 meter høj og 1,5 kilometer lang mur. Det er Danmarks næststørste baseret på antal indsatte. Til fængslet er etableret fodboldbane, kulturhus, forretninger og landbrug. Det forventes, at fængslet får 250-300 permanente statslige arbejdspladser.
Baggrund
Som led i finansloven for 2004 besluttede regeringen at planlægge byggeriet af et nyt lukket fængsel med 250-300 pladser i Østdanmark. På baggrund af regeringsbeslutningen gennemførte Kriminalforsorgen i 2005 en høring af kommunerne på Lolland og Falster, og modtog et forslag fra kommunesamarbejdet Lolland-Falster. På den baggrund besluttede den daværende regering og Dansk Folkeparti, at der skulle arbejdes med en placering af et nyt fængsel på et areal ved Gundslev. Baggrunden for den valgte placering var ønsket om statslige arbejdspladser i yderområdet Lolland-Falster, og samtidig i en afstand på maks. 1 times kørsel fra København.
I 2009 blev det ved kommuneplantillægget fastlagt, at det kommende statsfængsel skulle placeres umiddelbart sydøst for afkørsel 43. Gennem kommuneplantillægget i 2009 blev de overordnede retningslinjer for det fremtidige byggeri fastsat, mens der i den indeværende lokalplan blev fastsat de detaljerede bestemmelser for realiseringen af projektet. Der blev på finansloven for 2009 afsat godt 1 mia. kroner til etablering af fængslet, som samtidig skal kunne drives 10 % billigere end tilsvarende gamle fængsler.
I efteråret 2010 blev et konsortium bestående C. F. Møller og Rambøll udpeget som endelige vindere af en projektkonkurrence om udformningen af fængslet, og der er efterfølgende indgået en kontrakt med disse som totalrådgivere. Daværende direktør for Kriminalforsorgen, William Rentzmann udtalte:
I december 2011 godkendte Kriminalforsorgen det projektforslag, som fastlægger bygningernes placering, udformning og indhold. Projektforslaget er en viderebearbejdning af konkurrenceprojektet, hvor kommentarer fra blandt andet brugergrupperne er indarbejdet. Projektforslaget er herefter viderearbejdet til et færdigt hovedprojekt, der i marts 2013 blev sendt i udbud.
Museum Lolland-Falster udførte arkæologiske undersøgelser på området i 2011-2012 og fandt bl.a. keramik fra tragtbægerkulturen (Bondestenalder).
Der blev indgået aftaler med en række entreprenører medio 2013 med henblik på opførelse af bygningerne.
Fængslet
Statsfængslet på Nordfalster er beliggende på Blichersvej i Nørre Alslev – tæt på Sydmotorvejen. Fængslet er tænkt som et mindre, fortættet bymiljø med varierede, rumlige oplevelser, funktionel tæthed og gode muligheder for at orientere sig. Fængslet har desuden fået værksteder, sportsanlæg, bibliotek, kirke, butik, fodboldbane, kulturhus, landbrug,
læge og tandlæge og administration samt centrale fritids- og beskæftigelsesfaciliteter. Byggeriet er omkranset af en ringmur og et hegn. Der er desuden opført et personalehus og et porthus uden for muren samt parkeringspladser.
Fængslet er meget sikkert, og der er taget højde for undvigelsesmuligheder og muligheder for indtrængen. Der etableredes blandt andet en 6 meter høj perimetermur suppleret med hegn og et moderne tidssvarende elektronisk sikrings- og overvågningsanlæg.
Erfaringerne fra det seneste opførte fængsel i Østjylland, der blev taget i brug i 2006, har dannet grundlag for inspiration.
Fakta
Bygherre: Direktoratet for Kriminalforsorgen
Bygherrerådgiver: NIRAS
Totalrådgiver: Arkitektfirmaet C. F. Møller
Arkitekt: Arkitektfirmaet C. F. Møller
Ingeniør: Rambøll Danmark A/S
Landskabsarkitekt: Marianne Levinsen
Teknisk rådgiver: Viborg Ingeniørerne A/S
Referencer
Eksterne henvisninger
Storstrøm Fængsel
STATSFÆNGSLET PÅ FALSTER, fra C. F. Møllers hjemmeside
STATSFÆNGSLET PÅ FALSTER, fra Rambølls hjemmeside
Ugens projekt: Opførelse af statsfængsel , fra Byggecentrums hjemmeside
Fængsler i Danmark
Etableret i 2017
Bygninger, konstruktioner og anlæg i Guldborgsund Kommune |
94056 | https://da.wikipedia.org/wiki/Berninapasset | Berninapasset | Berninapasset (2.328 m.o.h.) (italiensk: Passo del Bernina) er et højt bjergpas i Bernina-kæden af Alperne i kanton Graubünden i Schweiz. Det forbinder St. Moritz i Engadindalen med det ligeledes schweiziske, italiensk-talende Val Poschiavo, som ender i den Italienske by Tirano i Valtellina.
Berninapasset krydses af vej og tog. Turisttoget Bernina Express kører året rundt mellem Chur og Tirano. Toget krydser passet vest for vejen ved 2.253 meter ved Ospizio Bernina. Det er den højeste almindelige jernbanerute i Europa.
Navnemæssigt må man ikke forveksle Berninapasset med San Bernardinopasset eller med det store Store Sankt Bernhard pas såvel det lille Lille Sankt Bernhard pas begge beliggende i den vestlige del af de vestlige alper.
Galleri
Historie
Anlæggelsen af vejen begyndte i 1842. Chef for ingeniørarbejdet var Rudolf Albertini (1821-1896) fra Zuoz. Arbejdet blev færdigt i 1865, og et hospice i en højde på 2.307 meter (7.569 ft) blev også åbnet. Sidenhen er vejen blevet gjort bredere flere gange. Siden 1965 har vejen været åben hele året, selv om der er sne i 8 måneder. Dette gør Berninapasset til et af de højeste pas i Alperne, der er farbart året rundt.
Passet var en vigtig handelsrute over Alperne i middelalderen. I 1410 blev flere lokalsamfund nord og syd af passet enige om at arbejde sammen for at opretholde det. I 1512 blev den første vej over passet nævnt. Berninatrafikken nåede sit højdepunkt i midten af det 16. århundrede, efter Frankrig i 1548 havde etableret en posttjeneste mellem Chur og Aprica for at holde kontakten med Venedig sikker og hurtig. Med åbningen af den nye Markusstrasse fra Bergamo til Morbegno i 1593, med fortsættelse over Splügenpasset, mistede Bernina-trafikken sin betydning.
Kildehenvisninger
Eksterne henvisninger
Profile on climbbybike.com
Bjergpas i Schweiz
Bjergpas i Alperne
Graubünden |
56363 | https://is.wikipedia.org/wiki/%C3%9Ej%C3%B3%C3%B0ardeildin%20%28NFL%29 | Þjóðardeildin (NFL) | Þjóðardeildin, National Football Conference eða NFC er önnur af tveimur stóru deildunum í NFL. Deildin var mynduð þegar NFL og AFL deildirnar runnu saman í eina árið 1970.
Í deildinni eru fjórir riðlar sem hefur hver fjögur lið, alls 16 lið. Riðlarnir fjórir heita NFC Norður, -Suður, -Austur og -Vestur. Efstu liðin úr hverri deild komast upp í umspil, auk tveggja "wildcard" liða, en það eru lið sem hafa besta árangur þeirra liða sem ekki lentu í 1.sæti. Liðin í NFC eru eftirfarandi
NFC Norður
Chicago Bears
Detriot Lions
Green Bay Packers
Minnesota Vikings
NFC Suður
Atlanta Falcons
Carolina Panthers
New Orleans Saints
Tampa Bay Buccaneers
NFC Vestur
Arizona Cardinals
Saint Louis Rams
San Francisco 49ers
Seattle Seahawks
NFC Austur
Dallas Cowboys
New York Giants
Philadelphia Eagles
Washington Redskins
Amerískur fótbolti |
489645 | https://da.wikipedia.org/wiki/Vejlby%20%28Norddjurs%20Kommune%2C%20tidligere%20Grenaa%20Kommune%29 | Vejlby (Norddjurs Kommune, tidligere Grenaa Kommune) | Vejlby er en lille landsby i Norddjurs Kommune ved Grenaa. Man kender Vejlby fra Steen Steensen Blichers roman Præsten i Vejlbye. Vejlby har vel nok en 150 indbyggere.
Lokaliteter i Norddjurs Kommune |
272817 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Fullastern%20Rock | Fullastern Rock | Fullastern Rock er ein isolert gruppe grunner som ligg midt i Johnston Passage, 13 km vest-nordvest for Cape Adriasola ved Adelaide Island. Grunnene er potensielt farlege for skip og fekk dette namnet då RRS «John Biscoe» måtte gå for fullt akter (full astern på engelsk) for å unngå denne faren.
Kjelder
Klippeformasjonar på Adelaide Island |
437297 | https://da.wikipedia.org/wiki/Fajance | Fajance | Fajance (af fr. faïence, sandsynligvis fra den italienske by Faenza) er betegnelsen for to meget forskellige typer keramik.
Klassisk fajance, både fliser og skålvarer, produceredes bl.a. i Perserriget og blev senere bragt vestpå til bl.a. Europa. Det var en lertøjsvare med hvid tinglasur. Denne type keramik er navn for de kar, plader, fliser og lign. af brændt ler, der ved et glasagtigt, ofte farvet overtræk bliver uigennemtrængeliggjorte for væsker. Denne fremgangsmåde, der er ældgammel, blev allerede i Assyrien og Babylon anvendt på kar og mursten og kom sandsynligvis over Ægypten og Nordafrika til Spanien og derfra til Italien. Fra optegnelser af Piccolpasso, der i 16. århundrede var bestyrer af et værksted i Castel Durante i Italien, kendes fremgangsmåden ved fabrikationen, der væsentlig er den samme, som brugtes overalt i 17. og 18. århundrede.
Den anden og nutidige betydning af fajance henviser til stengods-fajance, der blev opfundet i 1759 af Josiah Wedgwood i England og udbredt i Europa derefter. Den er baseret på en hvidtbrændende masse, omtrent som porcelæn, og har klar glasur. Også tilvirkningen er som for porcelæn. Der brændes først ved 1100-1200 °C, derpå påføres underglasurdekoration og endelig glasur. Anden brænding foregår ved 1000-1100 °C. Fajance adskiller sig fra porcelæn ved, at materialet kun sintres delvist, og skærven er derfor porøs, dvs. ikke fuldt omdannet. Fajance har derfor ikke porcelænets metalliske, klokke-agtige klang, når det slås an, men en dump lyd. Det har heller ikke porcelænets transparens.
I konkurrencen med søstermaterialet porcelæn var en af de helt store fordele ved fajancen, at den lavere brændingstemperatur betød, at der kunne opnås rigere farvevariationer, og at den kunne produceres billigere end porcelænet. Tidligere var mange farver umulige at anvende som underglasurmaling på porcelæn, hvilket forklarer de blålige farvers dominans på porcelænet. Men nye ovntyper og hurtigbrændingsteknik har udjævnet disse forskelle. Fliser til køkkener og badeværelser fremstilles imidlertid stadig af glaseret fajance.
Den klassiske fajances historie
Leret, som ofte fik tilsætninger, blev renset, ofte slemmet, somme tider nedgravet i jorden og endelig æltet. Hvis karrene var runde, blev de formede på drejeskiven, men støbtes i hulforme, når de var kantede. Hanke, tud mm. fritstående blev særlig formede og da påsatte med tyndt ler. Efter tørringen blev sagerne første gang stærkest brændte, og de kom ud af ovnen som en temmelig klangfuld, porøs, ikke gennemsigtig og i reglen lysegul skærv, der da blev dyppet i den væsentlig af glas og tinoxyd bestående, til en mælkeagtig væske fortyndede glasur, ud af hvilken den kom med et hvidt uigennemsigtigt overtræk, der hurtig blev indsuget af den porøse skærv. Malingen, der foretoges med farver, som bestod af forskelligt farvede med vand fortyndede glaspulvere, måtte udføres af en øvet hånd, da glasuren straks indsugede farverne, så at rettelser vanskelig lod sig gøre. Endelig hensattes sagerne, indbyrdes adskilte, ofte i kapsler i ovnen og modtog da den sidste svagere brænding, en fremgangsmåde, som de mange og ofte sarte farver betingede, da disse ikke kunde stå sig i en stærk ild. Lucca og Andrea della Robbias samt Palissys arbejder, majolika og fajancerne fra Saint Porchaire behandles i særlige artikler.
Delft
Delft i Holland er et af de vigtigste centre for fajancen. Med dannelsen af Sankt Lukasgildet 1611 kom der dog først rigtig fart i pottemageriet. Dette ejendommelige gilde, der omfattede kunst-, glas-, fajance- og almindelige malere, glarmestre, gravører, pottemagere, tæppevævere, billedhuggere, foderal- og skedemagere, kunstbogtrykkere, bog-, maleri- og kobberstikhandlere, havde strenge love, efter hvilke fx al handel med gildebrødrenes arbejder gik gennem gildet, der kun tillod fremmede handelsfolk at handle enkelte dage om året, etc. Derved blev omtrent al konkurrence udelukket, hvad der også kom pottemagerne til gode. I midten af 17. Årh. Var der 30 værksteder i gang i delft. Leret, der toges i lige dele fra Tournai, Ruhr-flodens bredder og omegnen af Delft, gav en klangfuld, lysegul skærv, og den uigennemsigtige tinglasur var i reglen fin og hvid. Blåmalingen er den ældste; for at forøge dens glans brugte man at stænke et farveløst glaspulver, »kwaart« over malingen, der da sammenbrændtes med denne. De ældre forbilleder toges ofte efter hjemlige mestres folke-, sø- og fiskebilleder, landskaber, bibelske emner mm.
Glansperioden falder i midten af 17. århundrede, hvor selv større kunstnere ofte deltog i fajancens dekoration. Fra denne periode nævnes som fremragende mænd A. de Kooge, A. de Keizer, Gijsbrecht, Kruyk, van Frytom, Hoppestein, Samuel og Lambartus van Eenhoorn, A. Pynacker og Louwys Fictoor. Enkelte af disse malede udelukkende i blåt, men andre, som Pynacker og Fictoor, brugte ofte polykrome farver. A. de Keizer benyttede allerede 1642 forbilleder fra Kina og Japan, og kort tid efter behersker imitationer af disse østasiatiske malerier hele fabrikationen, hvorved også enkelte bizarre former fik indpas, og dette holdt sig jævnsides barok- og rokokomotiverne lige indtil dekadencen. Relief findes sjælden på Delft-fajance, enkeltvis svage rokokomotiver. Malingen er hovedsagen. En af de smukkeste dekorationer er delft dorée, rødt og blåt med forgyldning, der særlig dyrkedes af Pynacker, samt kar med næsten sort bundfarve. Mod slutningen kom musselmalingen, der udførtes på den brændte glasur som et lån fra porcelænsmalingen, i brug, men derved var man Også omtrent ved afslutningen. Delfts formrigdom var stor: Heste, hunde, katte, fugle i ring og bure, servicer, vaser, potter og krukker, plader med malerier, fliser, konsoller, små kommoder etc. findes blandt sagerne.
Frankrig
I Rouen omtales allerede 1542 Abaquesne som flisemager, men E. Poterat, der 1644 fik et privilegium på 50 år, og hans søn er de egentlige banebrydere, der ofte benyttede intarsia som forbilleder. Style rayonnant med sine symmetrisk tegnede af arabesker, guirlander, blomster, frugter og blade bestående blåmalinger, i hvilke enkeltvis noget rødt kom til, anvendtes omtrent 1720-40.
Samtidig eller lidt yngre er den såkaldte jerngitterdekoration, taget fra samtidige jernarbejder, malede i blåt, symmetrisk anordnede og ofte blandede med gult. De østasiatiske motiver benyttedes vel, men afsatte ikke store mærker i dekorationen, og side om side med rokokoen var de, som den mod slutningen af århundredet anvendte dekoration à la corne, med overflødighedshorn, fugle, blade og insekter, næsten udelukkende flerfarvede. Man formede her store glober, piedestaler med buster, sidste ofte i naturlig størrelse, servicer, vaser, kander, kommoder, taburetter, spejlrammer, tagforsiringer etc.
Nevers' ældste pottemager er vel D. Conrade fra Savona, 1587. Andre er Boucier, 1652, Estienne og Pierre Custode. Den første epoke, omtrent 1600-60, kaldes den italienske tradition, der efterligner majolikamalingen. Der anvendtes heller ikke rødt i Nevers, men dette erstattedes med orangegult. Bibelske og historiske emner, amuretter etc. var forbilleder. Andet afsnit, fra omtrent 1650-1700, kaldes den persiske. På den mørkeblå bund blev fugle, arabesker, blomster og blade malede med intensivt hvidt. Dekorationslån fra Kina, Japan og Delft findes. Særegen for Nevers er de patriotiske fajancer (se faïences patriotiques).
Moustiers i Provence. Mestre: P. Clérissy 1677, P. Roux 1727, I. Oléry 1745. De ældre dekorationer, særlig i blåt, toges efter malere som Tampesta, F. Floris, Toro mm. Fra midten af 18. århundrede fremkom style de Bérain, efter maleren af samme navn, med sine lette, graciøse ornamenter. Buster, fontæner etc. forbundne ved buede linjer malede i blåt. Sidste periode, 1745-89, med særlig gul- og grønmalede kimærer. Karikaturer, ofte ekstravagant klædte, afslutter omtrent virksomheden.
Til Strasbourg, et af de yngre værksteder, er navnet Hannong nøje knyttet. Her dominerer rokoko og rocaille både i form og dekoration. De smagfuldt ordnede, i livlige, brogede farver malede blomster og buketter, i reglen naturalistisk gengivne, er her fremherskende.
I Frankrig fandtes fajancefabrikker i mange byer som Niederwiller, Lille, Nancy, Sceaux, Marseille, Rennes, Lunéville mm.
Et nyt højdepunkt blev nået for dette materiale i årene omkring 1900, hvor en række af art nouveau-stilens betydelige kunstnere, bl.a. Émile Gallé, skabte helt originale arbejder.
Tyskland
Tyskland satte ikke ny spor i fajancefabrikationen; det er mest imitationer efter fremmede mønstre, der her forarbejdes. Nürnberg er dog en by, der viser nogen originalitet. Endvidere er der fabrikker i Hanau, Höchst, Frankfurt am Main, Fulda, Berlin, Bayreuth, Stralsund, Münden etc.
Efter introduktionen af stengods-fajance skabte Villeroy & Boch en række fine brugsprodukter.
Danmark-Norge
Store Kongensgade Fajancefabrik (1722-1770'erne)
27. november 1722 gav Frederik IV et interessentskab privilegium på en grund på hjørnet af Store Kongensgade og nuværende Fredericiagade til oprettelse af en fabrik, kaldet »Delf's Porcelins- eller Hollandsch Steentøjs Fabrique«, samtidig med, at denne fik eneret til at forfærdige blåmalede fajancer. Fabrikkens første mester var Johan Wolff indtil 1725, han efterfølges af Johan Ernst Pfau (ca. 1685-1752) fra Thüringen, der ligesom forgængeren var en dygtig maler og dekoratør. Begge efterlignede de især Delfts ornamentik – rokoko bruges ikke. 1754 overtoges fabrikken af brygger Christian Gierløf (1706-1786). Trods privilegiet fik han dog farlige konkurrenter i fabrikkerne i Kastrup og Slesvig, men mest dog i Peter Hofnagel, den tidligere ejer af Herrebö Fabrik, der 1763 kom til Danmark fra Norge og anlagde en fabrik på Østerbro. Fra 1760 var fabrikken i stadig tilbagegang, og dens privilegium blev ophævet 1769. Den var lukket inden 1779. Det ny meget efterspurgte engelske stentøjs-fajance gjorde det efterhånden helt af med den.
Fabrikken producerede bakkebordsblade og punchebowler i form af en bispehue (bispeboller), hovedsageligt med dekoration i blåt, sjældnere manganviolet. Der fremstilledes dog også jævnere brugsgenstande og fliser, bl.a. til prinsessernes pandekagekøkken på Frederiksberg Slot (1735) og til den flisebeklædte trappeskakt på Eremitageslottet (1737).
Kastrup Fajance- og Stentøjsfabrik (1755-1794)
Hofstenhugger Jacob Fortling ansøgte 1754 om et privilegium, da han "i Odsherred har fundet hvid og rød Jord, hvoraf alle Sorter Stentøj og saakaldte Porcelænsovne kan forfærdiges". Ifølge allernådigst skrivelse af 27. juni 1755 gives der ham tilladelse til "at forarbejde alle Slags Steentøjer og saakaldet Porcelain, undtagen det saakaldte Delf's Porcelain eller holl. Steentøj, som Chr. Gierlöf allene er tilladt at gøre og forarbejde". Til trods herfor er der ikke tvivl om, at Kastrupfabrikken har udført en del blåmalet fajance, men for at undgå tiltale er de sjældent signerede.
En prøveproduktion blev iværksat i 1754, og produktionen, der var baseret på kalk fra Saltholm og ler fra Bornholm, foregik indtil 1794. I begyndelsen indkaldtes ekspertise fra Strasbourg, og fabrikken blev tilrettelagt efter de bedste franske forbilleder. Sortimentet indbefattede bl.a. bordservice og lysestager, sirupskrukker m.m., urhuse, vægfliser samt buster og figurer efter forlæg fra J.-F.-J. Saly. Det vides fx, at de to store hvidglaserede buster af Christian VI og Frederik V, som er modellerede af Saly, og tidligere fandtes på Marienlyst Slot – nu på Kunstindustrimuseet i København -, er udført her.
Brogetmalede blomstermotiver kendetegner fabrikkens første periode, senere vandt blå dekorationer frem og fra 1760'erne flødefarvet monokrom fajance som efterligning af det nye engelske stengods (se separat afsnit). Denne fabriks dekorationer adskiller sig fra de øvrige ved en større frihed og naturalisme i malemåden.
Efter Fortlings periode, der ophører 1762, sygnede fabrikken hen. Først 1781, da den blev forpagtet til Jacob Mantzius, kom der atter liv i den, idet han kastede sig over fremstillingen af det såkaldte paille gule stentøj efter engelsk mønster. Der udførtes også hvidt, sort og marmoreret stentøj. Mærket på disse varer er
CW/M ɔ: Chr. Westerholdt – ejer – og Mantzius.
Christian VI's Kakkelovnfabrik ved Blåtårn (1738-1754)
Denne fabrik bestyredes af den kendte hofbygmester Nicolai Eigtved. Det synes at have gået småt med fabrikationen, indtil man 1739 indkalder mester Andreas Ferdinand fra den svenske fabrik Rörstrand; samme år ophører imidlertid fabrikken at være kgl. Den drives nu af mester Ferdinand alene. Foruden kakkelovne til de kgl. slotte laver han også figurer og dekorationsgenstande til det ny Christiansborg Slot. Ferdinand dør 1749, og 1754 overdrages fabrikkens forme, redskaber mm. til den af hofstenhugger Fortling på Kastrup anlagte fajancefabrik.
Ovnfabrikken i »den norske Løve« på Vesterbro (1787-1812)
Denne fabrik anlagdes af svenskeren Johann Lehmann, der dog på grund af økonomiske vanskeligheder 1797 overdrager den til Edwart Dybvad. Denne indforskriver en del svenske arbejdere, og får flere lettelser i sit privilegium. Han udfører en hel del smukke ovne, væsentlig med »brogetmalede« dekorationer, hvoraf der nu næppe eksisterer mere end en enkelt, der findes i privateje i København. Man er tilbøjelig til at tro, at en del af de tarveligere, glaserede lerfade og tallerkener, der ofte forekommer her i København, stammer fra denne virksomhed.
Foruden de her nævnte fabrikker fandtes fajancefabrikker på Gudumlund, Mors og Øland, hvorfra der findes forskellige eksemplarer på Det danske Kunstindustrimuseum og Dansk Folkemuseum. Desuden forskellige andre på Bornholm, Fyn og Sjælland, der dog ikke har haft nogen større betydning.
Fabrikker i Slesvig og Holsten
Derimod findes der udmærkede fabrikker i Slesvig og Holsten, således fabrikken i Slesvig by (1755-1814), der anlægges af en vis Lücke; senere overtoges den af toldinspektør Rambusch, hvem kongen (Frederik V) tilstår et særligt privilegium med toldfrihed og forbud mod indførsel af udenlandsk fajance og stentøj. Egernførde-fabrikken (1758-c. 1785) anlagdes af Johann Otte. Kiels Fajancefabrik (1758-c. 1780) og Rendsborgs (1765-1818). Denne udfører også en stor del stentøj. Endelig Kellinghusens (1765-1830) og Stockeldorffs (1771-86), der frembragte en mængde smukke ovne eller topstykker til sådanne, hvoraf der findes et smukt eksemplar i Dansk Folkemuseum.
Der findes desuden her i landet mange smukke ting fra disse fabrikker. De er dels
dekoreret med »brogetmaling«, dels med den violette manganfarve, der først på grund af Store Kongensgade-fabrikkens privilegium (det ophævedes 1770), senere af smagshensyn synes at have fortrængt den meget yndede blå koboltfarve. Signaturen er oftest forbogstaverne af stedets, ejerens og malerens navne, fx:
S/R/H = ɔ: Slesvig, Rambusch og maleren.
Kiels fajancefabrik, som omtrent 1757 blev grundlagt af Peter Graf, overtoges 1758 af regeringen, der ansatte Taenich som bestyrer. 1766 solgtes fabrikken til Reimers og Neumann, der antog Buchwald som direktør og Leihammer som maler. Under disse mænds ledelse kom der et stort opsving i arbejdet. Særegne for Kiel er potpourrivaser med sammentrykt form og rundet låg med fritliggende grene med relieffrugter med fremherskende polykrom maling, landskaber, blomster mm. Endvidere anføres her, at Stockelsdorff i Holsten, som gik i Kiels fodspor, frembragte særlig smukke ovne og anvendte grønt i udstrakt mål. Ejer 1778 var etatsråd Lübbers.
Norge
Norges eneste bekendte fabrik er Herrebøe, der anlagdes 1758 af P. Hoffnagel, men snart gik over til et interessentskab med Joseph Large som maler. De smukke, flade rokokorelieffer, der pynter de fleste arbejder, der med smag er hist og her blåmalede, ofte i dybe toner, tager sig i reglen godt ud.
Fajancefabrikken Aluminia
Aluminia begyndte sin virksomhed 1863. Stifteren cand.polyt. August Schiøtt købte af Den kongelige Porcelænsfabrik en grund på Christianshavn i den hensigt at benytte fangerne i Christianshavns Fængsel til arbejdere. Han fik en ung englænder, William Edwards, hvis fader var fabrikmester på Gustafsberg i Sverige, til at oplære fangerne og lede virksomheden. Schiøtt dør allerede december 1863, og ritmester Beck, der bliver ejer, driver den nu uden nogen fremgang til 1868, da ingeniør og købmand Philip Schou overtager ledelsen og flytter fabrikken til Smallegade. Han danner 1872 aktieselskabet »Aluminia« med en kapital af 400000 Rdl. Der blev nu arbejdet meget energisk. Hovedproduktionen var billige nyttegenstande, men man forsøgte sig også i kunstnerisk retning, dog uden nævneværdigt resultat. 1901 træder Philip Schou tilbage og overdrager ledelsen til sin svigersøn Frederik Dalgas, der i nogle år havde været hans sekretær. 1903 knyttes maleren Harald Slott-Møller til fabrikken, og denne sammen med keramikeren og maleren Christian Joachim (Petersen) skaber nu den moderne skønvirkestil, der er karakteristisk for fabrikkens kunstvarer. Foruden disse to har billedhuggerne Rasmus Harboe og Kai Nielsen støttet fabrikken med nogle ypperlige småfigurer i god fajancestil. Fabrikken beskæftigede omkring 1920 ca. 250 mennesker og ejes af »Den kgl. Porcelænsfabrik & Fajancefabrikken Aluminia, A/S«.
Aluminia fik i 1913 tilnavnet »Københavns Fajancefabrik«, men dette navn brugtes først i genstandenes mærkning fra 1922. Det udgår dog igen i 1930'erne, hvor man vender tilbage til Aluminia-navnet. I 1933 overtager Nils Thorsson ansvaret som kunstnerisk leder for Aluminia. I den følgende år står han og medarbejderen Thorkild Olsen bag en imponerende række af nye stel, da især brugskeramikken havde hans store interesse. I 1969 ophører Aluminia som selvstændig virksomhed, mens en meget begrænset fajanceproduktion er fortsat af Den kgl. Porcelænsfabrik.
England og opfindelsen af stengods-fajance
Her udmærker Josiah Wedgwood sig, der 1759 indrettede sit første værksted i Burslem i Staffordshire. Begavet med kunstnerisk smag, rastløs i sine bestræbelser for at finde ny sammensætninger for farvede masser gjorde han sin fabrik, der særlig under sammenarbejdet med Bentley opnåede et højt standpunkt, til den største og vigtigste i hele England. Han forbedrer massen til queensware, opfinder basaltes, en sort masse, efterligner marmor, imiterer græske og etruriske vaser, men hans jasperware, en lyseblå masse med pålagte hvide basreliefs, er vel den smukkeste af hans opfindelser. Staffordshire, der endnu 1803 havde 144 værksteder, er Englands pottemagerprovins, hvor Turner, Palmer, Neale, Mayor mm. med mere eller mindre held efterlignede Wedgwood.
Fra midten af 1700-tallet overtog stengods-fajancen, også kaldet cream ware, den egentlige fajances rolle som alternativ til porcelæn.
Litteratur
Piccolpasso, Litre libri dell' Art del Vasaio (1548), Rom 1857.
Henry Havard, Histoire de la Faience de Delft, 1877.
Davillier, Faiences de Moustiers, 1863.
Ris-Paquet, Histoire des faiences de Rouen, 1870.
Justus Brinckmann, Führer durch das Hamburgsche Museum f. Kunst u. Gewerbe, 1894.
J.W. Frohne, Danske Fajancer, 1911.
C. Nyrop, Den danske Porcelainsfabriks Tilbliven.
C. Nyrop, "Danske Fajance- og Porcelainsmærker", Industriforeningens Maanedsskrift, 1881.
Keramik |
783129 | https://da.wikipedia.org/wiki/Aymara | Aymara | Aymara eller Aimara ( ) er en oprindelig nation i Sydamerika lokaliseret i Andesbjergene og på højsletten Altiplano; der lever omkring 2 millioner aymaraer i Bolivia, Peru og Chile. Aymaraerne udgør i Bolivia ca. 20 % af landets befolkning og er landets største gruppe af oprindelige folk.
Aymarafolket levede i området i flere århundreder, men blev omkring slutningen af 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet underlagt Inkariget. Ved Spaniens kolonisering af Sydamerika blev aymaraerne underlagt det spanske koloniimperium. I forbindelse med den bolivianske frihedskrig (1809–25) blev aymarafolket indbyggere i de nye nationer Bolivia og Peru. Ved salpeterkrigen (1879–83) erobrede Chile områder, der var beboet af Aymaraerne. Aymaraerne skelner selv mellem bolivianske og chilenske aymaraer.
De fleste nuværende aymaraer lever i området omkring Titicacasøen og på Altiplano. Det nuværende bycentrum i den nuværende aymara-region er byen El Alto. Aymaraerne er kendt for deres kunstfærdige fremstilling af tekstiler baseret på uld fra lama, alpaka og kanin.
Historie
Arkæologer har fundet dokumentation for, at aymaraerne har beboet andesregionen i det, der i dag udgør det vestlige Bolivia, det sydlige Peru og det nordlige Chile, i mindst 800 år, eller mere end 5.000 år ifølge nogle estimater. Aymaraernes oprindelse er ikke klarlagt.
Regionen, hvor tiwanakuerne og de nutidige aymaraer bor, Altiplano, blev erobret af Inkaerne under Huayna Capac (1483–1523), men den præcise periode for erobringen er ukendt. Det er meget sandsynligt, at inkaerne havde stor indflydelse over Aymara-regionen i en længere periode. Inkaernes arkitektur på den tid synes at være inspireret af den ældre stil benyttet af Tiwanaku-folket i området. Selvom aymaraerne blev underlagt inkaerne, bevarede aymaraerne en vis grad af autonomi inden for Inkariget.
De spanske erobrere klassificerede senere en række etniske grupper som Aymara i forsøget på at inddele de oprindelige folk i området. Inddelingen var baseret på en række stammer under forskellige høvdinge og omfattede følgende: Charqa, Qharaqhara, Quillaca, Asanaqui, Carangas, SivTaroyos, Haracapi, Pacajes, Lupacas, Soras og række mindre stammer. Ved mødet med spanierne levede disse grupper i det område, der i dag udgør Bolivia.
Lingvister har erfaret, at der tidligere er blevet talt aymara langt længere nordpå, helt op til det centrale Peru. De fleste lingvister med speciale i Andesregionens sprog anser det for sandsynligt, at aymara er opstået i dette område. De herskende klasser blandt inkaerne har muligvis talt aymara inden inkarigets ekspansion, hvorunder inkaerne talte Quechua. Til støtte for denne teori taler, at der i området omkring Cuzco findes mange stednavne på aymara. Inkaernes såkaldte "hemmelige sprog", som der er refereret til i historiske tekster, kan have været en form for aymara.
Aymaraer udkonkurrerede og erstattede på fredelig vis de oprindelige Uruer, der levede i områderne omkring Titicacasøen og Poopósøen. Uruerne levede i disse områder på traditionel levevis så sent som i 1930'erne. Der lever fortsat uruer i området omkring Titicacasøen, men uruernes oprindelige sprog og religion dyrkes ikke længere.
Ved den store landreform i 1952, der omfordelte retten til jorden i Bolivia, opnåede aymaraerne en vis form for anerkendelse og indflydelse i det bolivianske samfund.
Sprog
Aymaraernes sprog er Aymara. Aymara er anerkendt som officielt sprog i Bolivia sammen med spansk og en række andre indfødte sprog.
I de områder hvor spansk er et fremtrædende sprog, taler mange aymaraer spansk som andetsprog. En dialekt er "sydlig aymara", der tales af indbyggerne i Titicacaregionen.
I lighed med de øvrige sprog blandt de oprindelige amerikanere (bortset fra visse af sprogene i Mesoamerika) var aymara ved spaniernes indtrængen alene et talt sprog, og aymaraerne havde således ikke et skriftsprog. Der blev i det 20. århundrede gjort en række forsøg på at skabe et anerkendt skriftsprog for aymara baseret på det latinske alfabet, og op gennem det 20. århundrede blev en række forskellige alfabeter anvendt. Det gældende alfabet er Alfabeto Unificado, et alfabet, der tillige benyttes som alfabet for quechua. Alfabeto Unificado blev ved dekret i 1985 i Bolivia og i 1986 i Peru anerkendt som det officielle alfabet for aymara.
Geografi
De fleste nuværende aymaraer lever i området omkring Titicacasøen og på Altiplano. Hovedstaden, eller centrum, af den gamle aymara-civilisation er ukendt. Ifølge antropologen John Murra fra Cornell University bestod den tidlige aymara-civilisation af mindst syv forskellige kongedømmer. Hovedstaden i kongedømmet Lupaqa var byen Chucuito, beliggende ved Titicacasøens bred.
Det nuværende bycentrum i den nuværende aymara-region er byen El Alto, der er beliggende på kanten af Altiplano grænsende op til Bolivias administrative hovedstad La Paz. Igennem det meste af det 20. århundrede var det bymæssige centrum for aymarakulturen Chuquiyapu Marka (aymarask for byen La Paz).
Oprindelige og nutidige erhverv
De oprindelige Aymaraer holdt husdyr og dyrkede jorden i et omfang, der var tilstrækkeligt til at forsyne familien med fødevarer. Det barske klima, højden og dårlig jordkvalitet begrænsede mulighederne for at domesticere og kultivere dyr og planter til landbrugsformål. Aymaraerne tilpassede sig de vanskelige vilkår ved at domesticere bestemte dyr og ved at dyrke særlige afgrøder, hvoraf nogle fortsat er unikke for Andesregionen (alpaka, lama, quinoa) og andre (bl.a. kartofler og majs) der siden har spredt sig over resten af verden.
Aymaraerne udviklede tidligt frysetørring som en metode til at langtidsopbevare fødevarer, primært kartoffelmel, der den dag i dag indgår i traditionelle retter i området. Frysetørring sker ved at udnytte de kraftige temperatursvingninger i højderne, hvor der kan blive meget koldt om natten, og hvor solens stråler om dagen kan være kraftige.
Regionens betydelige højdeforskelle indebærer, at der indenfor et begrænset geografisk område er en betydelig variation i klimaet, og aymaraerne har udnyttet dette ved ofte at dyrke jord i forskellige højder.
Mange aymaraer lever og bor i dag som "campesionos" (jordbrugere) på Altiplano. Altiplano er beliggende i ca. 4 kilometers højde, hvorfor betingelserne for agerdyrkning er vanskelige. Primære afgrøder er kartofler, majs, quinoa og forskellige bælgplanter og bønner.
Aymaraerne har igennem århundreder dyrket og tygget cocaplanter. Cocablade indgår i traditionel medicin, ligesom bladene anvendes til rituelle ofringer til solguden Inti og til gudinden Pachamama (moder jord). Igennem det forrige århundrede opstod ofte konflikter mellem de statslige myndigheder og aymaraerne om dyrkningen af cocaplanten, da dele af produktionen blev brugt til fremstilling af kokain og eksporteret til andre sydamerikanske lande eller direkte til Europa eller USA. Brugen af coca til medicinske og rituelle formål spiller imidlertid en central rolle blandt aymaraerne og quechuaerne. Siden den sidste del af det 20. århundrede er cocaens rituelle anvendelse blevet et symbol på kulturel identitet.
Handel (primært med landbrugsprodukter) er traditionelt domineret af kvinder, der bringer varerne til lokale markeder, hvor de fleste produkter sælges. Tidligere var økonomi baseret på byttehandel normal, men de fleste varer sælges i dag for penge. I landsbyer på landet forekommer dog fortsat byttehandel i større omfang.
Udover landbrugsvarer fremstiller og sælger aymraerne lertøj og tekstiler. Aymaraerne er kendt for deres kunstfærdige fremstilling af tekstiler baseret på uld fra lama, alpaka og kanin.
Kultur
Aymaraerne anvender Wiphalaen som flag. Wiphalaen er inkaernes traditionelle flag og består af et kvadratisk stof med syv farver, der opdeles i 7×7 kvadratiske felter. Fordelingen af farverne varierer fra region til region. Aymaraernes valgte variant af Wiphalaen er Qullasuyu, da aymaraerne primært er bosiddende i den tidligere Inka-provins Qullasuyu. Aymaraernes flag blev i 2009 i Bolivias forfatning gjort til et nationalt symbol og sidestillet med Bolivias traditionelle trefarvede flag.
Aymaraerne er angiveligt det eneste folkeslag, der opfatter fremtid som værende bag dem, hvorimod fortiden er placeret foran dem.
Aymaraerne har en lang tradition for samfundsmæssig lighed. Kollektiv ejendomsret til landbrugsjord inden for den lokale geografiske enhed var normal. De enkelte familier ejede den jord, hvorpå familiens hus var placeret, men landbrugsjorden var undergivet kontrol af af det lokale samfund ("ayllu"), der foretog en årlig (om)fordeling af landbrugsjorden blandt aylluens medlemmer. Aylluernes betydning blandt nutidens aymaraer er dog ikke så dominerende som tidligere og i dag er privat ejerskab også til landbrugsjord almindelig.
Traditionelle beboelsesbygninger er kendetenget ved at have en mur bygget rundt om huset. Denne tradition er videreført i de byområder, hvor aymaraerne bebor i dag, og mange huse i den ellers tæt befolkede by El Alto har således en mur omkring sig.
Aymarafolket er kendt for deres traditionelle musik, der ofte fremføres af musikgrupper. Musikken er en væsentlig del af de mange ceremonier og festivaler. De mest almindelige instrumenter er messingblæsere med bidrag fra trommer og traditionelle fløjter fra Andes-regionen (kena og sampoña). Der benyttes også ofte en mini-mandolin ("charango"), der fremstilles af bæltedyrets skind/panser.
Sygdomme behandles i dag ved hjælp af moderne medicin og lægevidenskab, men traditionel medicin og "medicinmænd" er fortsat vidt udbredte. Naturmedicin er vidt udbredt og udvindes fra panter og rødder og indtages på forskllig vis. Medicin i form af animalske eller mineralske produkter anvendes også.
Hovedparten af aymaraernes nutidige bykultur udspringer af arbejderkvartererne i La Paz, såsom Chijini og andre. De aymariske kvinder er som Quechuaerne kendt for at gå med bowlerhat. Moden med bowlerhatte udsprang i 1920'erne. Ifølge en overlevering opstod moden, da et parti bowlerhatte blev sendt fra Europa til Bolivia via Peru til brug hos de europæere, der arbejdede med at anlægge jernbaner i området. Da hattene var for små til europæerne, gav man dem til de lokale. Kvindernes klædedragt Chola (bowlerhat, awayu (en slags sjal, der kan bruges til at bære ting og børn med), store skørter, støvler, etc.), der er et ikon for Bolivia, udsprang fra La Paz, og er i dag en tøjstil, der udgør en etnisk identifikation af aymaranske kvinder.
Kunstmaleren Roberto Mamani Mamani med aymara-etnicitet anses for værende blandt Bolivias mest kendte nulevende kunstnere.
Chairo er et traditionelt aymara måltid. Chairo er en slags stuvning bestående af chuño (kartoffelmel), løg, gulerødder, kartofler, majs, oksekød og hvedekerner krydret med bl.a. koriander. Retten er populær i La Paz regionen. Mange aymara-retter indeholder ingrediensen aji, en stærk peber, der anvendes til at krydre maden. En anden traditionel ret er "olluco con charqui", en ret der består af ullucus (en populær rodfrugt i Andes) med tørret lama-kød og forskellige grøntsager (typisk bønner, ris m.v.). Det er dog ikke ofte, at lamakød spises, da lamaerne er vigtige for produktionen af uld og som pakdyr. Fisk fra Titicacasøen er også en vigtigt kilde til føde for aymaraerne.
Religion
Størstedelen af aymaraerne er i dag katolikker. Oprindelige religiøse islæt fra før den spanske kolonisering er dog vidt udbredt og praktiseres parallelt, og en række oprindelige ritualer og ceremonier udføres fortsat, ofte i forbindelse med ellers katolske ceremonier. Bjerge, floder, søer m.v. anses at være hellige steder beboet, eller personificeret, af forskellige ånder.
En række personer formidler kontakten til ånderne, såsom yatiri (guddommelig) og laiqa og paqu (udøvere af hvid magi og sort magi). Formålet for disse personer er at opnå balance mellem menneskene og naturens fænomener. Magi bruges ved fødsler, til behandling af sygdomme, til kontrol af vejret osv.
Begravelsesceremonier afholdes for de døde, der gives tøj og mad/drikke med på rejsen til højlandet, hvor deres ånder hviler. En serie af ritualer (der løber i op til ti år) følger de afdøde, der løbende mindes og modtager gaver, således at de ikke hævner sig på de levende.
Politik
Aymaraerne og andre oprindelige folkeslag har dannet en række bevægelser og organisationer til opnåelse af større selvstændighed og politisk indflydelse. Sådanne organisationer er bl.a. guerrillabevægelsen Tupac Katari Guerillahær ledet af Felipe Quispe og Movimiento al Socialismo (MAS), et politisk parti etableret af Cocalero-bevægelsen og Evo Morales. Disse organisationer har været politisk aktive i Bolivia gennem de seneste 20-30 år, herunder i forbindelse med den Bolivianske gaskrig i 2003 og de deraf følgende uroligheder i 2003-2006.
Felipe Quispes mål er at etablere en uafhængig stat af oprindelige folk. Organisationen har foreslået navnet Qullasuyu til en sådan stat, opkaldt efter navnet på den østlige (og hovedsagelig Aymara-beboede) region i Inkariget, der dækkede den sydøstlige del af nutidens Peru og det vestlige Bolivia.
Evo Morales en en amayansk Coca-dyrker fra Chapare provinsen. Med Morales i spidsen indgik Movimiento al Socialismo (MAS) alliancer med andre oprindelige folk i Bolivia og med fattige indbyggere og har skabt en bred venstreorienteret koalition i landet. Morales stillede op til flere præsidentvalg og blev valgt til præsident i 2005. Han blev genvalgt i 2009 og 2014 med stort flertal, men måtte fratræde i 2019 efter beskyldninger om omfattende valgsvindel.
Noter
Litteratur
Adelson, Laurie, and Arthur Tracht. Aymara Weavings: Ceremonial Textiles of Colonial and 19th Century Bolivia. [Washington, D.C.]: Smithsonian Institution Traveling Exhibition Service, 1983.
Buechler, Hans C. The Masked Media: Aymara Fiestas and Social Interaction in the Bolivian Highlands. Approaches to Semiotics, 59. The Hague: Mouton, 1980.
Buechler, Hans C., and Judith-Maria Buechler. The Bolivian Aymara. Case studies in cultural anthropology. New York: Holt, Rinehart and Winston, 1971.
Carter, William E. Aymara Communities and the Bolivian Agrarian Reform. Gainesville: University of Florida Press, 1964.
Eagen, James. The Aymara of South America, First peoples. Minneapolis: Lerner Publications Co, 2002.
Forbes, David. "On the Aymara Indians of Bolivia and Peru," The Journal of the Ethnological Society of London. Vol 2 (1870): 193-305.
Kolata, Alan L. Valley of the Spirits: A Journey into the Lost Realm of the Aymara. New York: Wiley, 1996.
Lewellen, Ted C. Peasants in Transition: The Changing Economy of the Peruvian Aymara : a General Systems Approach. Boulder, Colo: Westview Press, 1978.
Orta, Andrew. Catechizing Culture: Missionaries, Aymara, and the "New Evangelism". New York: Columbia University Press, 2004.
Rivera Cusicanqui, Silvia. Oppressed but Not Defeated: Peasant Struggles Among the Aymara and Qhechwa in Bolivia, 1900-1980. Geneva: United Nations Research Institute for Social Development, 1987.
Tschopik, Harry. The Aymara of Chucuito, Peru. 1951.
Eksterne links
aymara.org ; en hjemmeside med artikler og essays om aymaraernes kultur
NGO Chakana
Folkeslag i Sydamerika
Folkeslag i Bolivia
Folkeslag i Peru
Folkeslag i Chile
Præcolumbianske kulturer |
12588 | https://is.wikipedia.org/wiki/Heklusk%C3%B3gar | Hekluskógar | Hekluskógar eru samstarfsverkefni Landgræðslu ríkisins, Skógræktar ríkisins, Suðurlandsskóga, Landgræðslusjóðs, Skógræktarfélags Rangæinga og Árnesinga og landeigenda (og sjálfboðaliða) á svæðinu. Verkefnið snýr að því að planta birkiskógi á um 100.000 hektara svæði umhverfis Heklu til að hefta fok á lausum jarðefnum, þ.e. ösku, sem fylgja eldgosum. Svæðið í heild sinni nær frá Keldum og Gunnarsholti að Þjórsá og í Þjórsárdal auk þess sem plantað verður í allt að 600 metra hæð í Hekluhlíðum og í svæði sunnan við Hrauneyjalón (eða N/NA við Heklu).
Verkefnið var stofnað árið 2007 þegar var gerður sérstæður samningur milli Skógræktar og Landgræðslu um samvinnu sem felst í því að nota aðallega birki sem landgræðslujurt í kringum Heklu og á erfiðum uppblásturssvæðum kringum hana. Áætlað var í byrjun að verkefnið stæði í allt að hálfa öld. Svæðið er um 100.000 hektarar lands sem er næstum 1% af flatarmáli Íslands (svipað og Langjökull sem er 950km2). 2,7 milljónum birkiplantna hafði verið plantað 2016 í 1400 hektara og rúmlega 700 trjálundi. Ekki er áætlað að planta í allt svæðið heldur reitir valdir út til að planta í (eins konar plöntueyjur sem geta dreift fræi út frá sér). Árið 2018 voru settar niður 333 þúsund plöntur af beinvaxna birkikvæminu emblu.
Tilgangur verkefnisins er að endurheimta fyrri landgæði en nær allt svæðið var áður þakið skógi að mestu leyti áður en um aldamótin 1900 höfðu flestir skógarnir eyðst vegna ágangs (þekktar skógarleifar eru t.d. Galtalækjarskógur, Næfurholtsskógur og Búrfellsskógur). Með endurheimt skóganna er landið varið fyrir áfalli gjósku en skógar eiga mestan möguleika af gróðurlendum að lifa af gjóskuáföll (og veita skjól fyrir öskufoki og rofmætti þess).
Auk stofnanna og samtaka geta þeir sem eiga eða leigja land sem er 0,5-25 hektarar sent inn umsókn til að taka þátt í verkefninu. Í umsókninni kemur fram að veittur sé styrkur með 670 birkiplöntum að lágmarki. Styrkþeginn verði að jafna það mótframlag með birki, reyni eða víðigræðlingum. Styrkþeginn verður einnig að tryggja að landið sé beitarfriðað og að ekki sé of mikið jarðvegsfok á því. Samningar við landeigendur árið 2018 voru 236.
Fyrst og fremst er birki plantað í verkefninu en einnig hefur víði, reyniviði og jafnvel blæösp verið plantað í minna mæli. Grösum hefur verið sáð (t.d. melgresi, rýrgresi) til að hafa gróðurlag til að hamla frostlyftingu. Um 200 tonnum af kjötmjöli var dreift árið 2018 (og 75 tonnum af tilbúnum áburði) en uppgræðslan með kjötmjölinu hefur skilað góðum árangri. (auk þess að hjálpa vexti plantna þá myndar áburðurinn lífræna skán sem hamlar frostlyftingu). Birki hefur einnig verið plantað í lúpínubreiður á svæðinu því að þekkt er að lúpínan fóstrar plöntuna vel með því að skapa næringarríkan jarðveg. Ágætur árangur er af gróðursetningu birkisins, elstu trén eru komin yfir mannhæð og fræmyndun er mikil.
Árangur lifunar og vaxtar birkis
Árið 2013 voru lagðir út mælifletir (250m x 250m) til að meta árangur lifunar og vaxtar á birkiplanta. 5 árum síðar (2018) var metinn árangur af 12 mæliflötum. Afföll af birkiplöntum reyndust minni en gert var ráð fyrir og töluverð sjálfsáning hafði orðið. Niðurstaðan var að í 7 þeirra 12 reita hafði birki sáð sér og fjölgað hafði plöntum í reitum. Meðalhæð plantnanna var 21 cm árið 2013 en 62 árið 2018. Meðalársvöxtur voru tæpir 8cm sem telst gott á svæðinu.
Tengill
Vefsíða Hekluskóga
Skógar á Íslandi
Suðurland |
132950 | https://is.wikipedia.org/wiki/Postul%C3%ADnsreynir | Postulínsreynir | Postulínsreynir (Sorbus koehneana) er tegund af rósaætt sem var fyrst lýst af Camillo Karl Schneider. Engar undirtegundir eru skráðar í Catalogue of Life. Áður var hann nefndur Koparreynir, en það mun vera nafnið á Sorbus frutescens.
Lýsing
Þetta er stórvaxinn runni eða lítið tré, allt að 5m. hár, með 15 - 21sm. fjaðurlaga blöðum með 15 - 21 smáblaði. Blóm og ber eru hvít.
Uppruni
Frá mið-Kína; Honan, Jubei, Kansu, Shensi og Sichuan.
Myndasafn
Tilvísanir
Ytri tenglar
Lystigarður Akureyrar
Reynisætt |
8233192 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Bj%C3%B6rnsson | Björnsson | Björnsson är ett nordiskt efternamn bildat av förnamnet Björn och tillägget son. Även stavningsvarianterna Björnson och Bjørnson förekommer. Namnet används även som patronymikon.
Björnsson som efternamn
Anders Björnsson (född 1951), svensk publicist, historiker och översättare
Birger Björnsson (1908–1995), svensk militär
Bjørn Bjørnson (1859–1942), norsk skådespelare, manusförfattare och teaterchef
Bjørnstjerne Bjørnson (1832–1910), norsk författare
Carl-Hugo Björnsson (1916–1987), svensk pedagog
Edvard Björnsson (1878–1951), svensk lektor och politiker
Inga Bjørnson (1871–1952), norsk teaterchef
Ivar Bjørnson (född 1977), norsk låtskrivare och musiker
Johanna Björnson (född 1960), svensk dansös
Sven Björnsson (1905–1950), svensk geograf
Torsten Björnsson (född 1938), svensk militär
Björnsson som patronymikon
Ármann Björnsson (född 1981), isländsk fotbollsspelare.
Erik Björnsson (800-talet), svensk sagokung.
Guðmundur Björnsson (1864–1937), isländsk läkare.
Hafþór Júlíus Björnsson (född 1988), isländsk idrottare och skådespelare.
Halldóra B. Björnsson (1907–1968), isländsk författarinna.
Isak Björnsson (Banér) (1300-talet), svensk väpnare och häradshövding.
Lars Björnsson (präst) (omkring 1494–omkring 1571), svensk präst.
Lars Björnsson (en bjälke) (1300-talet), svensk lagman, riksråd.
Lindorm Björnsson (Vinge) (sannolikt död 1498 eller 1499), svensk lagman, riksråd.
Olof Björnsson, svensk sagokung, cirka 970 - 975, död omkring 975
Olof Björnsson (död 1332), svensk ärkebiskop.
Olof Björnsson (sparre), lagman i Värmland 1413-1415
Olof Björnsson (Vinge), lagman i Värmland 1454-1495
Snorri Björnsson (1710–1803), isländsk präst och magiker (galdramästare).
Stefán Björnsson (1721–1798), isländsk matematiker.
Sveinn Björnsson (1881–1952), isländsk politiker, president 1944–1952.
Se även
Bjørnson, norsk släkt.
Svenska efternamn
Norska efternamn
Isländska namn
Sonnamn |
1028689 | https://da.wikipedia.org/wiki/Helena%20Paulo | Helena Paulo | Helena Gilda Simão Paulo (født 24. januar 1998 i Luanda, Angola) er en kvindelig angolansk håndboldspiller som spiller for Primeiro de Agosto og Angolas kvindehåndboldlandshold.
Hun deltog ved VM 2017 i Tyskland og VM 2019 i Japan.
Hun blev topscorer ved U/19-EM i håndbold 2018 i Ungarn, med hele 73 mål.
Referencer
Eksterne henvisninger
Håndboldspillere fra Angola
Personer fra Luanda
Håndboldspillere ved sommer-OL 2020 |
Subsets and Splits