id
stringlengths 1
7
| url
stringlengths 31
244
| title
stringlengths 1
148
| text
stringlengths 1
173k
|
|---|---|---|---|
371102 | https://da.wikipedia.org/wiki/Per%20Tofte%20Nielsen | Per Tofte Nielsen | Per Tofte Nielsen (født 24. januar 1960 i København) er en dansk skuespiller og komiker.
Nielsen debuterede i Kampen om den røde ko i 1987, og har siden medvirket i flere spillefilm samt i reklame- og novellefilm. Han har desuden været aktiv i komikgruppen Two Tons of Fun og Clownefestival med Benny Schumann.
Filmografi
Kampen om den røde ko (1987)
De frigjorte (1993)
Olsen-bandens sidste stik (1998)
Grev Axel (2001)
Eksterne henvisninger
Skuespillere fra Danmark
Komikere fra Danmark |
170739 | https://is.wikipedia.org/wiki/%C3%96kuma%C3%B0urinn | Ökumaðurinn | Ökumaðurinn (latína: Auriga) er stjörnumerki á norðurhimni og eitt af 48 stjörnumerkjum fornaldar sem Kládíos Ptólemajos lýsti. Ökumaðurinn hefur verið tengdur við ýmsar goðsagnapersónur grískrar goðafræði. Bjartasta stjarna merkisins er fjölstirnið Kapella sem er með björtustu stjörnum næturhiminsins.
Tenglar
Ökumaðurinn á Stjörnufræðivefnum
Stjörnumerki |
186321 | https://da.wikipedia.org/wiki/Saint%20Denis | Saint Denis | Saint Denis har flere betydninger:
Saint Denis (helgen) er Frankrigs skytshelgen.
Saint-Denis er en by og kommune i Frankrig nord for Paris.
Saint-Denis (Réunion) - en by på den franske ø Réunion i det Indiske Ocean |
12531 | https://da.wikipedia.org/wiki/4.%20august | 4. august | 4. august er dag 216 i året i den gregorianske kalender (dag 217 i skudår). Der er 149 dage tilbage af året.
04. august |
134151 | https://da.wikipedia.org/wiki/Lobbyisme | Lobbyisme | Lobbyisme er forsøg på at påvirke politiske beslutninger via en lobbyist, der optræder på vegne af en anden person eller interessegruppe. Lobbyisme kan både foregå på legal vis (f.eks. via rapporter, møder og medier) og på illegal vis (f.eks. ved hjælp af bestikkelse eller trusler). Lobbyisme kan ses som et gode for en beslutningstager, der dermed får adgang til balanceret information, men kan også være af det onde, hvor enkelte lobbyister evner at skaffe goder til en lille gruppe på bekostning af en stor gruppe. Det er denne tankegang, der ligger bag Aristoteles' udsagn om, at mænd rejser sammen for at drage fordel af de goder, som et sammenhold giver.
Public choice og lobbyisme
Ifølge Peter Nannestad er public choice en del af rational choice traditionen, som primært har at gøre med politiske beslutninger i bred forstand. Netop i forbindelse med lobbyisme bliver public choice relevant, eftersom det er en tankegang der baserer sig på spørgsmålet om "first" og "second best" løsninger. Det vil sige, om den valgte løsning er optimal eller den næstbedste. First best fordelinger er fordelinger, der begunstiger alle optimalt. Imidlertid er det svært at opnå denne type fordelinger, hvormed second best er den mest naturlige. Det er netop disse second best eller næstbedste udfald, som er resultat af lobbyisters aktiviteter.
Interesseartikulation i samfundet
Interesseartikulation er ikke ens i alle lande. Nogle lande anvender en korporatistisk tilgang til artikulation, hvor andre har en pluralistisk tilgang. Forskellen mellem de to tilgange skal ses i den rolle, som staten har i forhold til interessegrupperne og dermed lobbyisten.
Korporatisme
Korporatisme understreger at en interessegruppe kan ses som en social partner på et givent område, men dermed også kun det område. Det betyder imidlertid, at den får en særlig rolle ikke bare i forbindelse med udvikling af policy, men også i forbindelse med implementering. Den neokorporatistiske tilgang minder meget om den oprindelige i og med den også understreger den ikke eksisterende konkurrence eller priviligeret adgang. Her integreres interessegrupper i udviklingen af policy i selve policy-processen. Denne tilgang er særligt udpræget i Skandinavien, og har dermed fået tilnavnet "Den Skandinaviske Variant".
Pluralisme
Alternativt kan en pluralistisk tilgang anvendes, som typisk understreger statens rolle som en dommer snarere end som en aktiv deltager. Det vil sige, interessegrupperne konkurrerer imod hinanden om opmærksomhed. Dette sikrer, at der ikke findes en enkelt elite, som dominerer. Dette er vigtigt, ifølge Robert A. Dahl, som understreger, at ingen gruppe vil få mulighed for at dominere i alle vigtige politiske spørgsmål.
Interessegruppen og lobbyisme
Typisk sættes der lighedstegn mellem interessegruppen og lobbyist aktiviteter. Imidlertid vil det være at opgive forståelsen af forholdet mellem ikke bare interessegruppen og lobbyisten, det vil også være at opgive de mekanismer, som eksisterer i interessegruppen. Mekanismer der både fremmer og hæmmer tiltag til lobbyisme.
Gruppestørrelse
Lobbyisme er et kollektivt gode, som en interessegruppe frembringer. Imidlertid har gruppens størrelse stor betydning for gruppens evne til at frembringe goder. Olson fremhæver, at hvor store grupper skal bruge tvang for at fremskaffe kollektive goder, er den sociale kontrol i små grupper nok. Således erkender Olson, at netop den lille gruppe, og det at dens medlemmer kender hinanden samt selve godet selv, udvirker et incitament til at fremskaffe godet. Der er dog også tilfælde, hvor et enkelt medlem med de nødvendige ressourcer, vil være i stand til, og finder det ønskværdigt at frembringe godet på egen hånd. Det er netop det, der kan forklare USA's engagement i NATO. Den store gruppe, derimod, har ikke samme mekanisme. Det skyldes, at det er umuligt for det enkelte medlem at 1) se om dets bidrag gør en forskel, og 2) kontrollere at andre medlemmer ikke snyder. Alle kan simpelthen ikke kende hinanden. Hermed opstår problemet om gratister, som lukrerer på den indsats, de mange gør. Eftersom lobbyist aktiviteter regnes for at være et kollektivt gode, er det typisk lettere for små grupper at fremskaffe godet end for de store.
Det rationelle i at gennemføre lobbyisme
Gullberg fremstiller en simpel model, der skal gøre det muligt at vurdere det rationelle for en interessegruppe at investere i lobbyisme. Således siger hun, at såfremt det er sandsynligt at gruppen kan få indflydelse, og at den gavn som gruppen får, overgår ulemperne, vil det være rationelt at gennemføre lobbyisme. Hermed bliver det muligt for Gullberg at klassificere lobby-aktiviteter som værende for meget eller for lidt. Gullberg antager i sin model, at alle grupper har de nødvendige midler til at gennemføre lobbyisme.
For meget
For megen lobbyisme er situationer, hvor en interessegruppe investerer mere end det er nødvendigt. Typisk skal det forklares med, at der søges lobbyisme på for mange områder eller det, hun kalder for generel lobbyisme Sidstnævnte er forbundet med tidlig lobbyisme i beslutningsprocessen. Det har imidlertid den fordel, at det kan centrere opmærksomhed på et spørgsmål.
For lidt
For lidt lobbyisme er situationer, hvor en interessegruppe ikke formår at gennem den tilstrækkelige lobbyisme, selvom den vil få mere gavn ud af det, end det vil koste den. En central forklaring, om end metodisk og ikke substantiel, er den nævnte antagelse om at grupper har de nødvendige midler. Dette er eksempelvis tilfældet med store industrigrupper, hvor mindre typisk NGO'er ikke har nok midler.
Økonomi og lobbyisme
Den korte gennemgang af rationalitet og lobbyisme ovenfor stiller spørgsmålet om økonomi og lobbyisme centralt. For det første syntes der at være generel konsensus i den samfundsfaglige litteratur om, at økonomi er væsentlig for lobbyisters succes i forhold til promovering af et givent standpunkt. Imidlertid er effekten af økonomi ikke entydig. Således påpeger Baumgartner et al. at netop stor velstand ikke kan gøre op for dissensus i en stor interesseorganisation. Her fremhæver de, at den meget magtfulde og rige American Chamber of Commerce som en organisation, der på trods af sin rigdom, har svært ved at promovere sine positioner. Det skyldes, at gruppen er stor og dermed hersker der ikke nødvendigvis internt konsensus om en position. Et andet argument som på den ene side styrker påstanden om økonomiens relevans, men på den anden side også svækker argumentet, er spørgsmålet om økonomi vis-à-vis andre grupper. Her siger Baumgartner et al. at det er vigtigt at tage modstanderen in mente.
Venner og fjender
Effekten af en promovering af interesser afhænger af, om dem der er i fokus er venner og fjender. En ven er typisk en, der har lignende interesser, hvorimod en fjende har en fuldstændig anden position. Hvor der generelt skal anvendes færre midler på at overtale og sikre venner, er fjender en helt anden diskussion. For det første er venner betydeligt nemmere at få adgang til end fjender. For det andet syntes det at være svært at lokalisere fjender. Det skyldes blandt andet, at lobbyisters netværk typisk består af venner og ikke af fjender.
Strategier
Der findes en række overordnede strategier, som lobbyisters handlinger kan kategoriseres efter. Et klassisk eksempel er "kanonbådsstrategien" der er en truende adfærd fra lobbyisternes side. Outsourcing er en typisk anvendt strategi. En anden strategi spiller på legenden om den trojanske hest, hvor lobbyisten søger at komme tæt på beslutningstageren, for derefter at forhandle en position. En tredje strategi er at spille på en anden lobbyist, typisk en fjendes, strategi. Hvis den opfører sig som en rå børste, vil lobbyisten typisk fremstille sig som den venlige, og dermed vinde tillid. Tandlægetilgangen er en kirurgisk tilgang, hvor lobbyisten fjerner en dårlig "tand" for at komme tilbage efter resten senere. Det vil sige, lobbyisten søger at fjerne bidder af et forslag, indtil det passer til dens position. Typisk kan en lobbyist også søge at opnå kompromisser med andre lobbyister så som fagforeninger. Endelig er der æselstrategien, som er en blanding mellem pisk og gulerod, hvor førstnævnte foretrækkes men sidstnævnte anvendes, såfremt guleroden ikke har den ønskede effekt.
Metodik til måling af lobbyisme
Svendsen foreslår, at lobbyisme måles ved at analysere input og output. Den forskel, der fremtræder i outputtet tilskrives lobbyist aktiviteter. Han demonstrerer teknikken i forbindelse med en undersøgelse af et policy-forslag vedrørende klimapolitik i Den Europæiske Union. Han viser, at det oprindelige forslag er blevet farvet af lobbyister. Denne metode er blevet kritiseret for at se det politiske system som en black box, hvormed de interesser som eksisterer i statsapparatet ikke blive tilgodeset. Dermed antydes det, at også en stat kan have interesser, der divergerer fra det privates interesser. Nordlinger citerer Krasner for at argumentere for, at netop en stat kan være autonom, og dette kan måles på statens evne til at forandre modstå det privates interesser eller enddog forandre disse. Nordlingers atomistiske syn på staten, hvor hver enhed, det være sig parlamenter, ministerier etc. har interesser, og særligt ikke-legislative enheder vil have en tendens til også at lobby for deres synspunkt. Dette støtter kritikken af synet på det politiske system og dermed også staten som en black box.
Kendte lobbyister
Jack Abramoff
Abramoff blev kendt for at være en aggressiv lobbyist med mange forbindelser. Ifølge Washington Post havde han forbindelser til prominente Republikanere og virksomheder. Hans mange forbindelser blev brugt til at rejse penge til forskellige projekter, både hans egne men også politikeres. Michael Scanlon og Adam Kidan er begge blevet kendt skyldige i henholdsvis bestikkelse og ulovlig pengefremskaffelse. I Kongressen er republikaneren Robert W. Ney og Tom Delay samt senator Conrad Burns under undersøgelse. Abramoff selv har blandt andet erkendt sig skyldig i skattesvindel samt konspirere til bestikkelse af offentligt ansatte.
Diasporalobbyisme
Diasporalobbyisme er ikke et ukendt fænomen. I USA er der tradition for forskellige diasporaer typisk søger at øge indflydelse på politik, der har at gøre med deres hjemstater. Derfor skaber de typisk lobbygrupper (se nedenfor). Walt nævner i den forbindelse en række diasporaer så som den jødiske lobby eller American Jewish Committee, den armenske lobby eller Armenian National Committee of America (ANCA) som værende meget magtfulde. Sidstnævnte har længe arbejdet for en anerkendelse af det armenske folkedrab, og det lykkedes da også næsten i 2007, men faldt efter pres fra Det Hvide Hus.
Lobbyisme i den Europæiske Union
Lovgivningen af medlemsstaterne kan ikke skilles fra lovgivningen i EU. Fordi europæiske direktiver omsættes til national lovgivning, kan den europæiske argumentation ofte findes i de nationale udvalg.
Heterogeniteten af de økonomiske interesser styrkes på europæisk niveau, og Bruxelles lovgivning har indflydelse på 28 medlemsstater. Derfor skal der tages hensyn til specifikke nationale markedssituationer, virksomhedsfilosofier og interesser. Antallet af interesser og spektret af divergens øges. Foreningerne skal derfor artikulere interesser, der er endnu mere komplekse og brede end på nationalt niveau. Samtidig udøves indflydelse på europæiske retsakter parallelt på nationalt og europæisk niveau i meget forskellige former.
Derfor kan det give mening for en virksomhed at indbringe sine interesser direkte ved de afgørende instanser parallelt med indirekte lobbyisme igennem brancheforeningerne.
Da medlemmer af det europæiske parlament har en dårlig videnskabslig støtte i forhold med andre parlamenter, bruges lobbyister også på grund af deres detaljerede viden. Risikoen for at få ensidede og limiterede informationer minimeres fra EU-organernes side ved at lytte til mange lobbyister fra forskellige interessegrupper.
Noter
Lobbyarbejde |
65752 | https://is.wikipedia.org/wiki/Mike%20Pollock | Mike Pollock | Mike Pollock (fæddur 9. mars 1965) er bandarískur leikari sem raddar persónur fyrir 4Kids Entertainment. Hann er sögumaður Pokémon-sjónvarpsþáttarins og er rödd Dr. Eggmans í Sonic the Hedgehog-sjónvarpsþættinum.
Raddir japanskar teiknimynda
Berserk: Adon
Yu-Gi-Oh!: Arthur Hawkins, Zorc the Dark One
Pokémon: sögumaður, Mr. Contesta, aðrar raddir (frá Which Wurmple's Which til Pasta La Vista)
Ultimate Muscle: Meat
Kirby: Right Back At Ya!: Mayor Len Blustergas, Kit Cosmos, Chef Shitake, Samo, Sir Gallant, Belly Buster, Pengy
Fighting Foodons: Hot Doggone-It
Sonic X: Dr. Eggman (Dr. Ivo Robotnik), Ella, Professor Gerald Robotnik
Teenage Mutant Ninja Turtles: [General Blanque, Garbageman, Foot Elite Guard, Kirby, Mad Scientist
Fox Box Rocks: Dr. Eggman, Meat
Magic User's Club: Mitsuru Minowa
Mirmo!: Daijin
Yu-Gi-Oh! GX: Jean Louis Bonaparte
Weiß Kreuz: Reiji Takatori
Beast Hero: Dr. Ander Sanchez
Viva Piñata: Langston Lickatoad
Tenglar
http://www.itsamike.com — Vefur hans |
85691 | https://is.wikipedia.org/wiki/Vei%C3%B0ileysufj%C3%B6r%C3%B0ur%20%28J%C3%B6kulfj%C3%B6r%C3%B0um%29 | Veiðileysufjörður (Jökulfjörðum) | Veiðileysufjörður liggur milli Hesteyrarfjarðar og Lónafjarðar í Jökulfjörðum norðan við Ísafjarðardjúp. Enginn byggð hefur verið í seinni tíð í firðinum en hvalstöð var áður fyrr við Meleyri. Fjörðurinn er átta km langur og stærstur Jökulfjarða og er hann girtur fjöllum á báðar hliðar.
Gönguleiðir úr Veiðileysufirði
Gönguleiðir um Hornstrandir liggja í nokkrar áttir úr firðinum, meðal annarra:
Um Hlöðuvíkurskarð til Hlöðuvíkur.
Um Hafnarskarð til Hornvíkur.
Upp frá Steinólfsstöðum yfir í Hesteyrarfjörð.
Vestfirðir
Firðir á Íslandi
Ísafjarðardjúp |
453874 | https://no.wikipedia.org/wiki/Politir%C3%A5d | Politiråd | Et politiråd er et offentlig samarbeidsorgan mellom en kommune og et politidistrikt. Hensikten med innføringen av politiråd er å styre det kriminalitetsforebyggende arbeidet, og gjennom dette styrke velferden. "Et hovedpoeng for politiets fellesarbeid er at det gjennom arbeidet i et politiråd bør være en gjensidig mulighet til å påvirke virksomhetsplaner og prioriteringer".
Arbeidet i et Politiråd vil gi kommunale myndigheter mulighet til å komme med nyttige innspill til politiets prioriteringer og planlegging.
På samme måte vil også politiet ha mulighet til å påvirke kommunens planer og prioriteringer, hele tiden med målet å forebygge kriminalitet.
Kilder
Politiets Fellesforbund
Norsk politi
Norske kommunale myndigheter |
1030766 | https://da.wikipedia.org/wiki/Abyssal%20%28flertydig%29 | Abyssal (flertydig) | Abyssal er et græsk ord, der betyder 'bundløst hav'. Det kan have flere betydninger:
Den abyssale zone, den dybeste del af verdenshavene
For havbunden, somme tider kaldet en 'abyssal slette', se dybhavsslette
For Envy-albummet, se Abyssal (album) |
2068181 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Thyropygus%20erythropleurus | Thyropygus erythropleurus | Thyropygus erythropleurus är en mångfotingart som beskrevs av Pocock 1894. Thyropygus erythropleurus ingår i släktet Thyropygus och familjen Harpagophoridae. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Dubbelfotingar
erythropleurus |
709569 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ferup%20Station | Ferup Station | Ferup Station var en station på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (1917-68), anlagt ½ km nord for landsbyen Ferup. Stationen havde 92 m læssespor med sporskifte i begge ender og siderampe.
Stationsbygningen blev tegnet af arkitekt Robert V. Schmidt og opført i 1916 af murermester Anton Jeppesen fra Taulov. Den er bevaret på Harager 7 som privat bolig. Fra Ferup går Troldhedestien på banetracéet til Kolding.
Eksterne kilder/henvisninger
EVP (Erik V. Pedersen): TKVJ Stationer 2
Bygninger, konstruktioner og anlæg i Kolding
Nedlagte jernbanestationer i Danmark
Transport i Kolding |
518048 | https://da.wikipedia.org/wiki/Atletik%20under%20sommer-OL%202000 | Atletik under sommer-OL 2000 | Atletik under sommer-OL 2000. Der blev konkurreret i 46 sportsgrene, 24 for mænd og 22 for damer, i atletik under Sommer-OL 2000 i Sydney.
Medaljer
Herrer
100 m
200 m
400 m
800 m
1500 m
5000 m
10000 m
Maraton
110 m hæk
400 m hæk
3000 m forhindringsløb
4x100 m stafet
4x400 m stafet
USA blev diskvalificeret pga dopingbrug af Calvin Harrison.
20 km kapgang
50 km kapgang
Højdespring
Stangspring
Længdespring
Trespring
Kuglestød
Diskoskast
Hammerkast
Spydkast
Tikamp
Damer
100 m
Marion Jones har leveret medaljerne tilbage og har indrømmet at hun fuskede ved at have brugt dopingmidler under OL.
200 m
Marion Jones har leveret medaljerne tilbage og har indrømmet at hun fuskede ved at have brugt dopingmidler under OL.
400 m
800 m
1500 m
5000 m
10000 m
Maraton
100 m hæk
400 m hæk
4x100 m stafet
4x400 m stafet
Marion Jones har leveret medaljerne tilbage og har indrømmet at hun fuskede ved at have brugt dopingmidler under OL.
20 km kapgang
Højdespring
Stangspring
Længdespring
Marion Jones har leveret medaljerne tilbage og har indrømmet at hun fuskede ved at have brugt dopingmidler under OL.
Trespring
Kuglestød
Diskoskast
Hammerkast
Spydkast
Syvkamp
Referencer
2000
Sommer-OL 2000 |
434157 | https://da.wikipedia.org/wiki/Prospekt%27s%20March | Prospekt's March | Prospect's March er en EP (Maxi single) cd som er udgivet efter Viva la Vida or Death and All His Friends (eller bare Viva la Vida) af Coldplay. Cd'en er anden del af Viva la Vida-CD'en.
Coldplay-album
Singler fra 2008 |
52356 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Alice%20Springs | Alice Springs | Alice Springs, også kjend som Alice og the Alice, eller Mparntwe av arrernte-aboriginarar frå området, er ein by i Northern Territory i Australia. Med 27 481 innbyggjarar (2008) er han den nest største byen i delstaten, etter Darwin. Katherine er den einaste andre staden av ein viss storleik i delstaten. Alice Springs ligg midt i Australia, mellom Darwin og Adelaide.
Byen er best kjend i utlandet frå romanen A Town Like Alice (norsk En by som Alice) av Nevil Shute, som har noko av handlinga si lagd her. Den aboriginske heilage staden og australske landemerket Uluru (Ayers Rock) ligg òg i nærleiken.
Historie
Alice Springs blei grunnlagt som Stuart, ein base for reisande gjennom med kamelkaravane gjennom den australske ørkenen. Busetjinga låg ved det pemanente vassholet Alice Springs, kalla opp etter kona til Charles Todd som var postmaster for Southern Australia. Todd sjølv gav namnet til elva Todd, som byen òg ligg ved sida av.
Busetjinga flytta vekk frå vassholet til jarnbanelinja The Ghan då denne nådde området i 1929, men Alice Springs blei fortsatt brukt som namn. I 1933, etter mykje debatt, blei dette det offisielle namnet på byen.
Kjelder
«Alice Springs» på Engelsk Wikipedia Revision as of 07:36, 17 February 2007 by Harryboyles
Bakgrunnsstoff
Byar i Australia
Busetnader grunnlagde i 1872 |
384193 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Gregg%20Bissonette | Gregg Bissonette | Gregg Bissonette () er ein USA-amerikansk trommeslagar innan jazz og rock. Han var medlem i bandet til David Lee Roth og bror til bassisten Matt Bissonette.
I 1990 og 1993 gav Bissonette ut trommevideoanePrivate Lesson og Playing, Reading & Soloing with a Band,.
Frå 1994 til 2004 spelte han musikalske mellomspel i kvar episode for TV-serien Friends.
I 1995 var Bissonnette vikar for Simon Phillips på turneen til Toto dette året. Han spelte trommer på Santana-albumet Supernatural (1999). I 2007 spelte han på albumet La La Land av Daniel Glen Timms.
I 2001 skulle han spele på Zoom-turneen til Electric Light Orchestra i lag med broren Matt på bass, men turneen var avlyst etter ei fjernsynsframføring.
Bissonette har òg spelt med Joe Satriani, Shadrane, Deep Forest, Martin Motnik, Richie Kotzen, Steve Fister, Rocket Scientists, Vox Tempus og Gary Hoey.
Diskografi
Fjernsynsmusikk
Mad About You
King of the Hill
Just Shoot Me!
Friends
Jeopardy!
Wheel of Fortune
Filmmusikk
The Devil Wears Prada
Bourne Supremacy
Sex and the City
Superbad
Encino Man
Payback (1999)
The Endless Summer II
Waiting for Guffman
For Your Consideration
Best in Show
Hope Floats
The Craft
A Mighty Wind
2 Days in the Valley
The Bucket List
Forgetting Sarah Marshall
Finding Nemo
American Pie
American Pie 2
See also
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Gregg Bissonette» frå , den 7. november 2020.
oppgav desse kjeldene:
Bakgrunnsstoff
Drummerworld: Greg Bissonette
USA-amerikanske jazztrommeslagarar
USA-amerikanske rocketrommeslagarar
Electric Light Orchestra-medlemmar
Musikarar frå Detroit
USA-amerikanske trommeslagarar
Jazzmusikarar frå Michigan |
4026444 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Athyrium%20delicatulum | Athyrium delicatulum | Athyrium delicatulum är en majbräkenväxtart som beskrevs av Ren-Chang Ching och S. K. Wu. Athyrium delicatulum ingår i släktet Athyrium och familjen Athyriaceae. Inga underarter finns listade.
Källor
Kärlväxter
delicatulum |
727278 | https://da.wikipedia.org/wiki/Johann%20Hieronymus%20Kapsberger | Johann Hieronymus Kapsberger | Johann(es) Hieronymus (von) Kapsberger (også Giovanni Girolamo eller Giovanni Geronimo Kapsberger; født ca. 1580 i Venedig begravet 17. januar 1651 i Rom) var en italiensk lutvirtuos og komponist af tysk afstamming.
Liv og gerning
Kapsberger var søn af en tysk adelsmand og officer. Som blot 24-årig publicerede han Libro primo d'intavolatura di chitarrone (1604) som indeholder noget af det teknisk mest krævende som er skrevet for instrumentet, hvorfor han må have haft en forbløffende færdighed på instrumentet. I 1604–1605 rejste han til Rom for at gå i tjeneste hos paven, og under kunstnernavnet Giovanni Geronimo Tedesco della Tiorba skabte han sig hurtigt et ry som en brilliant virtuos.
Ca. 1609 blev han gift med Gerolima di Rossi med hvem han fik mindst tre børn. Fra omtrent dette tidspunkt udgav han i løbet af ti år mere end et dusin samlinger musik.
I 1624 fik Kapsberger arbejde hos kardinal Francesco Barberini og arbejdede der sammen med vigtige komponister som Girolamo Frescobaldi og Stefano Landi, og digtere som Giulio Rospigliosi, senere Pave Clemens 9. Kapsberger arbejdede hos Barberini til 1646.
Musik
Kapsberger skrev musik for forskellige besætninger, blandt andet soloværker for lut, arier og kirkelige vokalværker som messer og oratorier. Hans toccataer kan have påvirket Girolamo Frescobaldis toccataer for tangentinstrumenter. Blandt sine samtidige blev Kapsberger højt anset som komponist. Athanasius Kircher regnede ham som «Claudio Monteverdis efterfølger ved at publicere flere bøger i stile recitativo som viser en højt udviklet dygtighed og smag, med musik som fortjener at kopieres af andre musikere.»
Både en del af Kapsbergers samtidige (som Stefano Landi) og nulevende kommentatorer mener at han var en bedre udøver end komponist. Den norske lutspiller Rolf Lislevand skriver at han «var en like dårlig komponist som han var en god utøver».
Uanset kvaliteten af kompositionerne var Kapsberger sammen med Alessandro Piccinini en af de fremmeste teorbemusikkomponister i den tidlige barok og bidrog i betydelig grad til at fremme europæiske strengeinstrumenter i sin tid.
Værker
Libro Primo d'Intavolatura di Chitarrone, Venedig 1604
Libro Primo de Madrigali a cinque voci col basso continuo, Rom 1609
Libro Primo di villanelle, Rom 1610
Libro Primo d'intavolatura di lauto, Rom 1611
Libro Primo Di Arie Passegiate a una Voce con l'Intavolatura del Chitarone, Rom 1612
Libro Primo di Motteti passeggiati a una voce, Rom 1612
Maggio cantato nel Regio palazzo de' Pitti, Firenze 1612
Libro Primo de Balli Gagliarde et Correnti a quattro voci, Rom 1615
Libro Primo di Sinfonie a quattro. Con il Basso continuo, Rom 1615
Libro Secondo d'Intavolatura di Chitarrone, Rom 1616
Libro Secondo di Villanelle a 1. 2. et 3 voci, Rom 1619
Libro Terzo di Villanelle a 1. 2. et 3. voci, Rom 1619
Libro secondo di arie à una o più voci, Rom 1623
Libro Quarto di Villanelle a una e piu voci, Rom 1623
Poematia et Carmina composita a Maffaeo Barberino olim S.R.E. Card. nunc autem Urbano octavo P.O.M. musicis modis aptata... Volumen Primum, Rom 1624
La vittoria del principe Vladislao in Valacchia, 1625 (tabt)
Libro Terzo di Intavolatura di Chitarrone, Rom 1626
Coro musicale nelle nozze de gli ecc.mi sig.ri don Taddeo Barberini, e donna Anna Colonna, Rom 1627
Cantiones sacrae... volumen Primum, Rom 1628
Fetonte, dramma recitato a più voci, Rom 1630 (tabt)
Modulatus sacri diminutis voculis... Volumen Secundum, Rom 1630
I Pastori di Bettelemme nella nascita di N.S. Giesu Christo, Rom 1630
Libro Quinto di Villanelle a una, due, tre et quattro voci, Rom 1630
Litaniae Deiparae Virginis cum suis Antiphonis musicis modis... Volumen Primum, Rom 1631
Missae Urbanae... Volumen Primum, Rom 1631
Li Fiori : Libro Sesto di Villanelle a una, due, tre e quattro voci, Rom 1632
Libro Quarto d'Intavolatura di Chitarrone, Rom 1640
Libro Settimo di Villanelle a una, e piu voci, Rom 1640
Il Kapsberger della musica - afhandling om chitaronen. Tabt.
Noter
Litteratur
Victor Coelho: G. G. Kapsberger in Rome, 1604–1645: New Biographical Data, i Journal of the Lute Society of America XVI (1983), s. 103-133
P. Kast: Biographische Notizen über Johannes Hieronymus Kapsberger aus den Vorreden zu seinen Werken, i Quellen und Forschungen aus italienischen Archiven XI, 1960.
Julie Ann Sadie: Companion to Baroque Music. Oxford University Press, Oxford 1998 (biografiske data s. 63)
Eksterne henvisninger
Biografiske oplysninger og guitar-tilpasninger på Eric Crouchs guitarloot.co.uk
Ensemble L'Arpeggiata
Daniel Zapico spiller Kapsberger
Rolf Lislevand spiller Kapsberger
Barokkomponister
Lutspillere
Personer fra Venedig
Komponister fra Italien |
284416 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Hans%20Svarstad | Hans Svarstad | Hans Paulson Svarstad () var ein norsk lærar, politikar og forfattar frå Innvik i Stryn kommune.
Etter å ha gått amtsskulen på Eid i Nordfjord, tok Svarstad eksamen frå Volda lærarskule i 1907. Han fekk same året arbeid på folkehøgskulen Framnes, der han vart verande i 30 år. I 1931 vart han styrar for Framnes mellomskule, ei stilling han hadde til 1943.
Svarstad representerte Kristeleg Folkeparti og Hordaland på Stortinget frå 1937 til 1953.
Han gav ut forteljingane Ættararv i 1929 og Frå Bøgrendi året etter. I 1925 gav han i samarbeid med H. Høeg ut Lesebok for norsk ungdom.
Han fekk både Kongens fortenestemedalje i gull og Klostermedaljen.
Svarstad er gravlagd på Vikøy kyrkjegard.
Bibliografi
Bøker
I bøker - eit utval
I tidsskrift - eit utval
Lokalhistoriske artiklar Sogn og Fjordane
Kjelder
Norsk Allkunnebok. X. Bandet. 1965
Ord gjennom år : dikting og diktarar frå Sunnfjord og Nordfjord 1700-1986 : med bibliografi : ein antologi ved Carl Lauritz-Iversen. Naustdal : Sogn og Fjordane forlag, 1990
Om Hans Svarstad i Allkunne
Gravminner i Norge
Bakgrunnsstoff
Om Hans Svarstad i Lokalhistoriske artiklar Sogn og Fjordane
Stortingsrepresentantar 1937-1945
Stortingsrepresentantar 1945-1949
Stortingsrepresentantar 1950-1953
Folk frå Stryn
Folk frå Kvam
Forfattarar frå Stryn
Norske sakprosaforfattarar
Norske romanforfattarar
KrF-politikarar i Hordaland |
43642 | https://is.wikipedia.org/wiki/Ragnar%20Bjarnason%20og%20Elly%20Vilhj%C3%A1lms%20-%20J%C3%A1rnhausinn | Ragnar Bjarnason og Elly Vilhjálms - Járnhausinn | Járnhausinn er 45 snúninga hljómplata gefin út af SG - hljómplötum árið 1965. Á henni flytja Ellý Vilhjálms, Ragnar Bjarnason og Ómar Ragnarsson ásamt hljómsveit Svavars Gests sex lög úr samnefndum söngleik eftir bræðurna Jónas og Jón Múla Árnasyni. Um útsetningu laga sá Magnús Ingimarsson.
Lagalisti
Undir stórasteini - Söngur Ragnar Bjarnason
Án þín - Söngur: Ellý Vilhjálms - Ragnar Bjarnason
Hvað er að - Söngur: Ellý Vilhjálms
Við heimtum aukavinnu - Söngur: Ómar Ragnarsson
Stúlkan mín - Söngur: Ragnar Bjarnason
Sjómenn íslenzkir erum við - Söngur: Ómar Ragnarsson - Ragnar Bjarnason
Undir Stórasteini
Það var eitt sinn ógnar lítið stelpuhró
sem fór oft með mér fram að sjó.
Hún var klædd í ullarpeysu oná tær,
með freknótt nef og fléttur tvær.
Saman tvö í fjörunni við undum okkur vel
meðan kollan var að kafa eftir kuðungi og skel.
Og á kvöldin þegar sólin sigin var
sátum við í næði, bæði, undir Stórasteini,
þar sem hún, í leyni, lagði vanga sinn
ósköp feimin upp við vanga minn.
Síðan hef ég konur séð í Cairó,
í Mandalay, í Mexíkó.
Líka þær sem kyrrahafið kafa í
og eiga heima á Hawaii.
Sumar klæddust hálmi þegar þeim var heitt
en aðrar bara klæddust ekki yfirleitt í neitt.
Alltaf samt í huga mér og hjarta bjó
hún sem klæddist ullarpeysu undir Stórasteini.
Forðum tíð, í leyni, lagði vanga sinn
ósköp feimin upp við vanga minn.
Jónas Árnason
SG-hljómplötur
Hljómplötur gefnar út árið 1965 |
4200 | https://da.wikipedia.org/wiki/Crawl | Crawl | Crawl er en bestemt svømmestilart og er på visse distancer en olympisk disciplin. Crawl er den hurtigste af de traditionelle svømmemetoder og formodentlig også den mest anvendte blandt amatører. Ofte bruges definitionen fri svømning dog om løb, hvor der svømmes crawl, idet alle svømmearter som udgangspunkt kan anvendes.
Crawl
Crawl foregår på maven, og hovedet ligger stille, mens man bevæger arme og ben skiftevis. Kroppen roterer fra side til side. Armtaget hjælper til bedre rotation. Benene laver en opadgående bevægelse og et nedadgående spark. Armtaget starter, når armen er fremme foran hovedet. Der trækkes gennem vandet ned til hoften, hvor armen føres op over vandet og frem foran hovedet. Her sættes hånden først i vandet igen, og der kan tages et nyt armtag. Armene bevæger sig omtrent modsat hinanden.
Ved mindre stævner og turneringer konkurreres der på mange forskellige distancer. Ved store mesterskaber som EM, VM og OL svømmes der crawl på følgende distancer:
50 meter.
100 meter.
200 meter.
400 meter.
800 meter.
1500 meter.
4 ×100 meter fri.
4 ×200 meter fri.
Desuden indgår stilarten i følgende discipliner:
100 meter individuel medley.
200 meter individuel medley.
400 meter individuel medley.
4 ×100 meter holdmedley.
Diskvalifikation
I crawl/fri kan man blive diskvalificeret ved tyvstart, hvis der ingen berøring er ved vendingen, eller hvis man går på bunden.
Det er ikke tilladt at svømme mere end 15m ud under vandoverfladen. Efter hver vending skal man altså have brudt vandoverfladen inden 15 metermærket er nået
Fri svømning
Crawl den mest anvendte svømmeart under frisvømning (freestyle), da det for det meste er den hurtigste måde at svømme på.
Svømmestile |
1913234 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Murrayon%20nocentiniae | Murrayon nocentiniae | Murrayon nocentiniae är en djurart som tillhör fylumet trögkrypare, och som först beskrevs av Giuseppe Ramazzotti 1961. Murrayon nocentiniae ingår i släktet Murrayon och familjen Macrobiotidae. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Trögkrypare
nocentiniae |
364107 | https://da.wikipedia.org/wiki/Nytt%20p%C3%A5%20Nytt | Nytt på Nytt | Nytt på nytt er et norsk Tv-program, og er en norsk version af det britiske satireprogram Have I Got News for You, der på dansk hedder Nyhedsministeriet. Programmet laves af produktionsselskabet Hat Trick. Programmet har været sendt på NRK1 hver fredag aften i foråret og efteråret siden 1999, og er blevet et af Norges mest populære TV-programmer med flere end 1,3 millioner seere i gennemsnit (per 2009). I starten så kun 407.000 programmet i gennemsnit, mens seertallene var fordoblet i 2001. Det mest sete program var programmet, der blev sendt efter Anne-Kat. Hærlands spirituskørsel i 2003. Programmet har vundet fem Gullruten-priser og fire Komipriser. Derudover har programleder Jon Almaas vundet to Gullruten-priser for bedste tv-vært.
Koncept
Programmet er en konkurrence mellem to hold, hvor hvert hold skal løse flest mulig opgaver. Programmets konkurrensemoment er lille – det er humoren som er det vigtige. Værten er Bård Tufte Johansen. De to hold har to deltagere hver, og faste deltagere, på hvert sit hold, er Johan Golden og Pernille Sørensen.
Serien havde premiere på NRK 9. april 1999.
Referencer
Tv-programmer fra Norge
Tv-programmer fra NRK
Humorprogrammer
Tv-serier fra 1990'erne
Tv-serier fra 2000'erne
Tv-serier fra 2010'erne |
11291 | https://no.wikipedia.org/wiki/Sommerfuglbuskfamilien | Sommerfuglbuskfamilien | Sommerfuglbuskfamilien (Buddlejaceae) var en plantefamilie i leppeblomstordenen (Lamiales). Den omfattet ca. 150 arter fordelt på 9 slekter. Familien er ikke anerkjent i APG IV-systemet, og slektene er flyttet til andre familier. Den mest kjente, sommerfuglbuskslekta (Buddleja), er flyttet til brunrotfamilien (Scrophulariaceae), mens flere andre nå er i fagerblomstfamilien (Gesneriaceae).
Litteratur
Eksterne lenker
Leppeblomstordenen |
6044 | https://is.wikipedia.org/wiki/H.M. | H.M. | H.M. (réttu nafni Henry Gustav Molaison; 26. febrúar, 1926 – 2. desember, 2008), er einn þekktasti sjúklingurinn með heilaskemmd í dreka. Heilaskemmdin hafði alvarleg áhrif á minni hans.
Flogaveiki, heilaskurðaðgerð og minnisbilun
H.M. þjáðist af alvarlegri flogaveiki sem ungur maður, og árið 1953 var hann sendur til heilaskurðlæknisins William Scoville, en sá skar burt hluta gagnaugablaðs beggja heilahvela, þar á meðal drekann, í tilraunaskyni til að lækna flogaveikina en eðli flogaveiki var ekki jafn vel þekkt á þessum tíma og í dag.
Eftir aðgerðina þjáðist H.M. af miklu framvirku minnisleysi, það er, hann gat ekki myndað nýjar langtímaminningar, að minnsta kosti ekki ljósar minningar („meðvitað minni“). Skammtímaminni hans var aftur á móti óskert, sem og flestar langtímaminningar sem hann hafði myndað fyrir aðgerð. Hann gat því til að mynda haldið uppi samræðum við menn en gleymdi aftur á móti jafnóðum hvað hafði farið þeim á milli. Hefði samtalið verið truflað í nokkrar mínútur mundi hann ekki eftir því að það hefði átt sér stað.
H.M. kunni að leika á píanó, og í hvert skipti sem hann spilaði eitthvað tiltekið lag, fór honum fram við það. Hann gat einnig lært að lesa stafi á hvolfi. Þetta var honum mögulegt því að ákveðinn hluti minnisins, aðferðaminnið (e. procedual memory), skemmdist ekki í aðgerðinni. Raunar virtist heilaskemmdin aðeins hafa áhrif á ljóst minni en ekki á dulið minni.
H.M. gæti hugsanlega verið ein mest rannsakaða manneskjan í sögu sálfræðinnar, og einkenni minnisleysis hans með tilliti til heilaskemmdar hans hefur á margan hátt varpað ljósi á það hvernig eðlilegt minni virkar.
Saga H.M. var kveikjan að söguþræði myndarinnar Memento. Eins og H.M. getur aðalsöguhetja hennar, Leonard, ekki myndað nýjar minningar.
Heimildir
Psychology, Henry Gleitman, Alan J. Fridlund, Daniel Reisberg, 6th. ed., 2004.
Bandaríkjamenn
Sálfræði
Taugavísindi
Taugasálfræði |
77858 | https://is.wikipedia.org/wiki/Snakkur | Snakkur | Snakkur er er kvikindi í íslenskri þjóðtrú, einskonar sending, sem menn (aðallega konur) sköpuðu með hjálp galdra og fjölkynngi úr mannslegg. Orðið snakkur er einnig haft um tilbera almennt, en oftast er snakkurinn sérstök tegund af sendingu, og vefur utan um sig, ólíkt tilberanum sem sýgur í sig. Snakkar og tilberar standa samt hvortveggja í nánu sambandi við uppvakninga rétt eins og útburðir við afturgöngur. Eini munurinn í sköpunarsögu þeirra er svo að tilberinn er úr mannsrifi, en ekki mannslegg.
Snakkurinn er þannig vakinn, að maður tekur mannslegg úr helgaðri mold í kirkjugarði og geymir á beru brjósti sér, er svo til altaris og spýtir helguðu messuvíni í barm sér á snakkinn, eigi sjaldnar en þrisvar.
Segir síðan svo í Íslenskum þjóðsögum og sögnum eftir Sigfús Sigfússon:
Tengt efni
Tilberi
Tenglar
Snakksögur; úr Þjóðsögum Jóns Árnasonar af Snerpu.is
Þjóðsögur |
2012780 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Aka%20terebrans | Aka terebrans | Aka terebrans är en svampdjursart som först beskrevs av Schmidt 1870. Aka terebrans ingår i släktet Aka och familjen Phloeodictyidae. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Horn- och kiselsvampar
terebrans |
96296 | https://da.wikipedia.org/wiki/Philotes | Philotes | Philotes (græsk: Φιλωτες) er i den græske mytologi datter af Nyx – personifikation af omsorg, venskab og sex.
Se også
Fili (ikke forbundet til Philotes).
Græsk mytologi |
286652 | https://da.wikipedia.org/wiki/Boheme%20%28flertydig%29 | Boheme (flertydig) | Boheme er flertydig og har blandt andet følgende betydninger:
La Bohème er en opera af Giacomo Puccini.
En boheme er en person som har en afslappet livsstil. |
2049168 | https://no.wikipedia.org/wiki/The%20Woman%20in%20the%20Case | The Woman in the Case | The Woman in the Case er en amerikansk stumfilm fra 1916, regissert av Hugh Ford.
Handling
Når ektemannen hennes blir anklaget for drap, forsøker hans kone å avsløre den virkelige gjerningspersonen.
Rolleliste
Pauline Frederick som Margaret Rolfe.
Marie Chambers som Claire Foster.
Alan Hale som Julian Rolfe.
Paul Gordon som Philip Long.
Referanser
Eksterne lenker
Stumfilmer fra USA
Filmer fra 1916 |
432651 | https://da.wikipedia.org/wiki/Vulkansk%20aske | Vulkansk aske | Vulkansk aske eller tefra består af stenpartikler og mineraler med en kornstørrelse mindre end 2 mm i diameter, der slynges ud af en vulkanåbning. Asken bliver dannet under eksplosiv vulkansk aktivitet, hvor magma og sten i fast form, der findes omkring krateret, pulveriseres til ler- og sandkornstørrelse. Røgsøjlen, som ofte er synlig over en vulkan, består primært af aske og damp. De finkornede partikler kan danne skyer af svævestøv, der kan drive over lange afstande. Samlebetegnelsen for al slags materiale, der slynges ud af en vulkan, er tefra. Kornstørrelser mellem 2 og 64 mm defineres som lapilli, og større partikler er vulkanske bomber.
Dersom flydende magma bliver slynget ud under tryk, størkner partiklerne som regel i luften, og bliver til vulkansk glas. Tefra-partikler på størrelse med grus bliver ofte kaldt sinder.
Udbrud af store mængder aske vil danne en askekegle. Et lag bestående af vulkansk aske har en tendens til at binde sammen, således at der dannes en bjergart som kaldes tuf.
Aflejringer
Vulkansk aske er nyttigt til dateringer. Vulkanudbrud er relativt kortvarige og asken indeholder radioaktive isotoper. Dybhavsaflejringer og indlandsisen er rytmiske lag, der kan korreleres med askelag. På Mors og Fur findes nummererede askelag der knytter sig til Nordatlantens åbning, 55 mio. år siden. Noget af asken førte til en opblomstring af brunalgerne diatoméer, der aflejrede sig som moleret.
Egenskaber
I modsætning til aske som dannes af brændende træ eller andet brændbart materiale, er vulkansk aske hård og abrasiv (slibende). Den er ikke vandopløselig, og leder elektricitet, specielt når den er våd. Under et omfattende askefald, virker himmelen ofte diset eller gulagtig, og lyset kan næsten forsvinde. En askesky som nærmer sig, kan ved første øjekast se ud til at være en almindelig sky – lyn og torden er ofte til stede og luften bærer ofte præg af svovl.
Farer
Vulkansk aske er ikke giftig, men inhalering af den kan medføre problemer for folk med nedsat luftvejsfunktion, som f.eks. astma og lignende. Den abrasive (slibende) konsistens kan forårsage irritation og kløe i øjnene. Folk som bruger kontaktlinser, bør bruge briller dersom de kommer ud i en situation med vulkansk aske. I tillæg kan kombinationen af vulkansk aske og fugtighed i lungerne, danne et stof beslægtet med flydende cement. Folk i et område med vulkansk aske bør også tage forholdsregler for at filtrere den indåndede luft med en fugtig klud eller en ansigtsmaske.
Den meste dødbringende effekt af vulkansk aske kommer fra pyroklastiske strømme. Disse opstår når et vulkanudbrud skaber et skred af varm aske, gasser og lavadråber, som strømmer i høj hastighed ned over vulkanens sider. I 1902 blev byen St. Pierre på Martinique ødelagt af en pyroklastisk strøm, som dræbte over 29 000 mennesker. Den hede aske, lavadråberne og hvad der ellers kom i vejen, afkøles til bjergarten ignimbrit.
Vulkansk aske og flytrafik
Tefra eller vulkansk aske har en tendens til at klæbe sig fast på metal og kan derfor være farlig for fly og helikoptere som flyver nær eller gennem askeskyer.
Asken kan ridse og sandblæse Cockpittets vinduer
Askestøv kan skade vinger og styresystem
Det smeltede askemateriale køles ned i turbinen og kan sætte sig fast på turbinebladene
I forbrændingskamrene er forbrændingstemperaturen 1.400° C og askepartiklerne smelter ved ca. 1.000° C.
Der findes mange dokumenterede tilfælder af skader på jetfly der har fløjet gennem et askefyldt område.
Efter et vulkanudbrud i vulkanen Gunung Galunggung på Java i Indonesien i 1982, fløj et British Airways Boeing 747 fly gennem en askesky, som stoppede alle fire motorer. Flyet sank fra 11 000 meter til bare 3 500 meter, før besætningen fik motorerne i gang igen.
Et stigende antal af lignende hændelser førte til at flyindustrien i 1991 oprettede Volcanic Ash Advisory Centers («Rådgivingscentre for vulkansk aske»), forkortet VAAC. Der findes et VAAC for hver af verdens 9 regioner. Centrene kan udstede vejledninger og advarsler, og fungere som et bindeled mellem meteorologer, vulkanologer og flyindustrien.
Kort efter midnat den 14. april 2010 skete der et udbrud i den sydvestlige del af Eyjafjallajökulls kraterområde, og der steg en voldsom sky af vulkanaske og røg flere kilometer til vejrs fra den ulmende vulkan under Eyjafjallajökull-gletsjeren. En stor del af flytrafikken i Nordeuropa måtte indstilles i flere dage. Asken kom ned mod Danmark med knap 200 kilometer i timen via den sydgående jetstrøm over Nordsøen.
Se hvordan vulkan-skyen fra Eyjafjallajökull spreder sig, på animationen fra Danmarks Miljøundersøgelser / Aarhus Universitet
Atmosfæriske forhold
De finkornede askepartikler kan forblive højt oppe i atmosfæren i mange år, og spredes over hele verden af vindstrømme i stor højde. Disse partikler bidrager ofte til at skabe spektakulære solnedgange, såvel som andre visuelle fænomener som f.eks. en såkaldt Bishop's Ring, der er en brun eller blålig hale rundt om solen, forårsaget af høje koncentrationer af støv i stratosfæren. I nogen tilfælde kan høje koncentrationer af vulkansk aske også forårsage klimaforandringer.
Under et voldsomt vulkanudbrud kan askepartiklerne gnide så meget imod hinanden, så der dannes statisk elektricitet, der udløses i lyn og torden, som f.eks i udbruddet af Eyjafjallajökull i 2010 og af Calbuco i 2015
Eksterne henvisninger
Vulkanske sandkorn
A map of the 9 VAAC regions
What to do during an ash fall event
Vulkaner
Luftforurening |
4801159 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Pelargonium%20album | Pelargonium album | Pelargonium album är en näveväxtart som beskrevs av J.J.A. van der Walt. Pelargonium album ingår i släktet pelargoner, och familjen näveväxter. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Pelargoner
album |
244867 | https://da.wikipedia.org/wiki/Thomas%20Cranmer | Thomas Cranmer | Thomas Cranmer (født 2. juli 1489 i Aslockton, død 21. marts 1556 i Oxford) var ærkebiskop af Canterbury under kongerne Henrik 8. og Edvard 6.
Han var en indflydelsesrig teolog, der sammen med Richard Hooker og Matthew Parker grundlagde den anglikanske teologi og dermed den anglikanske kirke. Hans hovedværk var Book of Common Prayer, den anglikanske bønne- og alterbog.
Den katolske dronning Maria 1. af England brændte Cranmer på et bål ved Oxford i 1556.
Baggrund
Cranmers forældre Thomas og Agnes Cranmer tilhørte lavadelen og efterlod sig kun nok jord til, at den ældste søn kunne leve af den. Dermed var Cranmer og hans yngre bror henvist til at gøre karriere i kirken. Efter at have været udsat for "en utrolig streng og grusom skolelærer", hvis adfærd Cranmer senere fastholdt havde gjort ham vedvarende usikker og selvudslettende, kom han til Cambridge i 1503. I 1510 fik han en plads ved Jesus College i Cambridge, men tabte pladsen, da han giftede sig med Joan, datter af den lokale værtshusholder. Hun døde snart i fødsel, og som enkemand blev Cranmer genoptaget i sit college, hvor han genoptog sine studier. Han blev doktor i teologi i 1523.
På det tidspunkt var han stadig en loyal katolik og synes helt at have afvist Luthers tanker, som han i 1523 omtalte som "en ond mands arrogance". Cranmer var ven af Edward Lee, ærkebiskop i York, og i 1527 rejste de sammen i et diplomatisk ærinde til den tysk-romerske kejser Karl 5.. Tilbage i England havde Cranmer et møde med Henrik 8., hvor de diskuterede kongens ønske om at få sit ægteskab med Katharina af Aragonien opløst, så han kunne gifte sig med Anne Boleyn. Ved et møde med biskopperne Stephen Gardiner og Edward Foxe 2. august 1529 foreslog Cranmer, at kong Henriks ægteskab ikke skulle afgøres efter i kirkeretten, men af teologer ved universiteterne. Henrik 8. syntes godt om idéen, og antog Cranmer som politisk rådgiver.
Henrik 8.s rådgiver
Det var kong Henriks påstand, at hans ægteskab med Katharina var ugyldigt, fordi hun var enke efter hans ældre bror Arthur Tudor, og altså gennem sit første ægteskab - efter kirkeretten - var at regne som kong Henriks "søster". Kardinal Wolseys forhandlinger med pave Clemens 7. om annullering af kong Henriks ægteskab brød alligevel sammen i oktober 1529, da paven forbød Henrik et gengifte, før man i Rom havde afgjort sagen om hans første ægteskab. Kong Henrik lagde skylden for forhalingen på kardinal Wolsey, som han - efter opmuntring fra Anne Boleyn - afsatte fra embedet som ærkebiskop i november 1529. I februar 1530 fremlagde Cranmer og biskop Gardiner sagen for teologer fra Cambridges universitet. De blev klar over, at der var betydelig modstand mod en kongelig skilsmisse, men "håndplukkede et udvalg af doktorer, der støttede Henriks sag, til at afgøre spørgsmålet på universitetets vegne". Blandt disse var lutheraneren Hugh Latimer, der i lighed med Cranmer selv endte på bålet. Cambridge-universitetet udtalte, at en mands ægteskab med sin brors enke var imod Guds vilje, og at det ikke blev mere gyldigt af, at der forelå en pavelig dispensation. Dette mødte stærk modstand fra Oxford-universitetet, men ved afstemning blev resultatet et flertal (27 mod 22 stemmer) for at Henriks ægteskab med Katharina var ugudeligt.
Ærkebiskop
I 1532 rejste Cranmer til Tyskland i diplomatisk ærinde. Her blev han ven med Andreas Osiander, og giftede sig i løbet af sommeren med Margrete, en niece af Osianders kone, Katharina Preu. Dette nye ægteskab viser Cranmers ønske om at afvise kirkens tradition for tvungent cølibat for præster. I oktober samme år opdagede han, at William Warham var død, og at han selv af Henrik 8. var udnævnt til Warhams afløser som den nye ærkebiskop af Canterbury. Cranmer accepterede kun modvilligt udnævnelsen, der betød, at han kom at holde sit nye ægteskab hemmeligt i de næste 14 år - også fordi kong Henrik videre udnævnte ham til kongelig kapellan, tilknyttet Thomas Boleyns husholdning, far til kongens frille Anne Boleyn. I december 1532 forstod Henrik, at Anne var gravid. Nu var det om at gøre at blive gift med hende, så barnet blev ægtefødt og dermed lovlig tronarving. Cranmer bekræftede senere, at parret var blevet viet i hemmelighed 25. januar 1533. To måneder senere vedtog Parlamentet the Act in Restraint of Appeals, udtænkt af Thomas Cromwell, som dermed sikrede kongemagten retsmyndighed over kirkelige sager, og gjorde det til højforræderi at fremlægge en sag for paven.
Selv måtte Cranmer sværge falskt, hvis han ville indsættes som ærkebiskop. Ved indsættelsesceremonien skulle han sværge lydighed til pave Clemens 7. og dennes efterfølgere, og at forsvare det romerske pavedømme. For kong Henrik var det et problem, for han ønskede Cranmer indsat på korrekt vis i alle detaljer, så ingen kunne hævde, at ærkebiskoppen var ulovligt indsat. Det var nemlig kongens hensigt, at Cranmer nogle uger senere skulle erklære, at paven ingen autoritet havde i England. Han og Cranmer udtænkte så en fremgangsmåde, hvor Cranmer inden sin indsættelse erklærede, i nærvær af fem sagførere i Westminster, at han ikke agtede at føle sig bundet af den lydighedsed til paven, han var ved at aflægge, "hvis den var mod Guds lov eller mod vor strålende konge af England, eller mod lovene i hans engelske rige."
Cranmer var en mand, der narrede sig selv, når han skulle have rejseudgifter refunderet, men også en mand, der ophøjede lydighed mod øvrigheden til et moralsk princip etableret i Bibelen. Cuius regio eius religio (dvs. at regenten er den, der afgør religionen) var et velkendt udtryk i 1500-tallet; men Cranmer var unik i sin opfatning af, at det også var moralsk rigtigt. Dermed fordømte han også "bønnebogopstanden" i 1549 ligeså brutalt, som Luther fordømte det tyske bondeoprør i 1525.
Kejser Karl 5.s ambassadør Eustace Chapuys protesterede mod den behandling, dronning Katharina blev udsat for. Han skrev til kejseren og rådede ham til at sende en invasionshær til England. Chapuys mente, en invasion ville ønskes velkommen af den engelske befolkning, ikke mindst af adelen, og at kejseren ikke behøvede at frygte for indblanding fra kong Frans af Frankrig, der afgjort ikke ville løfte en finger for kong Henriks skyld. Men sådan en krig ville Karl 5. ikke indlade sig på. Godt nok var dronning Katharina hans moster; men han risikerede, at de lutheranske regenter i hans tyske områder ville komme kong Henrik til undsætning. En boykot af handelen med England var også udelukket, for den ville skade hans undersåtter i Nederland.
11. juli 1533 ekskommuniserede paven kong Henrik.
Hans datter med Anne Boleyn, Elizabeth, blev født 7. september, og Cranmer var hendes gudfar.
Cranmer mødte et uventet problem i form af prædikanten Elizabeth Barton (the holy maid of Kent - den hellige pige fra Kent), der forudsagde, at hvis kongen giftede sig med Anne Boleyn, ville han dø inden en måned, og at folket inden et halvt år ville rammes af en ødelæggende pest. Disse spådomme gjorde så stærkt indtryk på Henrik 8., at han beordrede pigen holdt under observation, og Cranmer hævdede, at kongen havde udsat sit bryllup med Anne Boleyn pga Bartons syner. Barton blev afhørt og pålagt at trække sine "forudsigelser" tilbage. Hemmeligt sendte hun sine tilhængere besked om, at hun havde trukket dem tilbage efter ordre fra Gud; men da hun blev tvunget til at trække dem tilbage offentligt, tabte hendes tilhængere snart troen på hende. I marts 1534 blev Barton og flere af hendes tilhængere tiltalt for højforræderi, kendt skyldige og henrettet i Tyburn i London 20. april samme år. Elizabeth Barton er den eneste kvinde, hvis hoved er blevet sat på stage fra London Bridge.
Edvard 6. (1547-53)
Efter kong Henriks død i 1547 blev Cranmer rådgiver for tronarvingen, Edvard 6., der var opvokset som protestant. Styret var fra 1549 under John Dudley, hertug af Northumberland, der gennemførte reformationen i England. Ligesom Cranmer blev han henrettet under Maria Tudors modreformation.
Trosgrundlaget for den engelske kirke blev udformet i Book of Common Prayer, der stadig benyttes i moderniseret udgave. Cranmer bidrog videre med en prædikensamling og "de 42 artikler", der sammenfattede den anglikanske lære, og senere er reduceret til 39 artikler.
Henrettelse
I 1553 kom Maria Tudor på tronen som datter af dronning Katharina og dermed ældste overlevende barn af Henrik 8. Som from katolik iværksatte hun en modreformation, og 14. februar 1556 kom turen til Cranmer, da han som protestant blev afsat fra sit embede og sat i fængsel, anklaget for både højforræderi og kætteri. I håb om at redde livet, afsværgede han sin protestantiske tro.
Han blev alligevel dømt til at dø på bålet. Cranmer havde udtalt, at han fortrød sin tilbagekaldelse, og hævdede, at fordi hans højre hånd, som han havde underskrevet med, forargede ham, "skal den straffes...Når jeg kommer til bålet, skal den brændes først." Ifølge John Foxe skal Cranmer ved ankomsten til retterstedet have knælet kort i bøn, og derefter klædt af sig til skjorten, der nåede ned til hans bare fødder. Han tog huen af; han var skaldet, men med et tykt, langt skæg. Hans ansigt var så alvorligt, "at det bevægede både hans venner og fjender". Da flammerne nåede ham, stak Cranmer sin højre hånd ind i dem og holdt den der, til alle kunne se, at den brændte, før ilden ellers rørte ved ham. Folk skal have hørt Cranmer råbe: "Denne uværdige højre hånd!"
Biskopperne Nicholas Ridley og Hugh Latimer var allerede blevet brændt på dette stedet i oktober 1555. Sammen med Cranmer er de hædret med det nærliggende mindesmærke Martyrs' Memorial fra 1843.
Noter
Eksterne henvisninger
Reformatorer
Anglikanske kirke
Personer henrettet ved brænding
Teologer fra England
Ærkebiskopper af Canterbury
Briter i 1400-tallet
Briter i 1500-tallet |
266171 | https://da.wikipedia.org/wiki/Advokatfuldm%C3%A6gtig | Advokatfuldmægtig | En advokatfuldmægtig er en uddannet jurist (cand.jur.), der som autoriseret fuldmægtig under en advokat er i gang med at uddanne sig til advokat. En advokat kan have op til to autoriserede fuldmægtige under sig.
Ansvarsforhold
Advokatfuldmægtigen optræder i sin fuldmægtigtid på principalens (den advokat, som han/hun er autoriseret under) vegne. Fuldmægtigen kan ikke selv pådrage sig (direkte) ansvar.
Advokatuddannelsen
Fuldmægtigtiden er 3 år, og i denne tid skal den fuldmægtige have deltaget i almindelig advokatvirksomhed, herunder opnåelse af kendskab til behandlingen af retssager.
Under fuldmægtigtiden følger den advokatfuldmægtige den teoretiske advokatuddannelse (der varetages af Advokatsamfundet), som afsluttes med advokateksamen. Herudover skal fuldmægtigen aflægge en prøve i retssagsførelse. Denne prøve består i at gennemføre hovedforhandling i en retssag, der opfylder visse krav. Alternativt kan advokatfuldmægtigen under visse omstændigheder deltage i en fiktiv retssagsprøve.
Stillingsbetegnelser
Fuldmægtig |
3637740 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Stortj%C3%A4rnen%20%28Lits%20socken%2C%20J%C3%A4mtland%2C%20701545-146212%29 | Stortjärnen (Lits socken, Jämtland, 701545-146212) | Stortjärnen är en sjö i Östersunds kommun i Jämtland och ingår i . Sjön har en area på kvadratkilometer och ligger meter över havet.
Delavrinningsområde
Stortjärnen ingår i det delavrinningsområde (701573-146077) som SMHI kallar för Mynnar i Midskogs Dämn.Omr. Medelhöjden är meter över havet och ytan är kvadratkilometer. Räknas de 11 avrinningsområdena uppströms in blir den ackumulerade arean kvadratkilometer. Fjälån (Gällerån) som avvattnar avrinningsområdet har biflödesordning 2, vilket innebär att vattnet flödar genom totalt 2 vattendrag innan det når havet efter kilometer. Avrinningsområdet består mestadels av skog (73 procent) och sankmarker (21 procent). Avrinningsområdet har kvadratkilometer vattenytor vilket ger det en sjöprocent på procent.
Se även
Lista över insjöar i Östersunds kommun
Källor
Externa länkar
Insjöar i Indalsälvens avrinningsområde
Insjöar i Jämtland
Insjöar i Östersunds kommun |
1624000 | https://no.wikipedia.org/wiki/NM%20i%20hopp%20uten%20till%C3%B8p%201922 | NM i hopp uten tilløp 1922 | NM i hopp uten tilløp 1922 var en del av NM i friidrett 1922.
Mesterskapet ble arrangert i Turnhallen i Haugesund 26. mars. Arrangør var Haugesund IL.
Resultater
Høyde uten tilløp
Lengde uten tilløp
Referanser
Kilder
friidrett.no: NM Høyde uten Tilløp
friidrett.no: NM Lengde uten Tilløp
1922
Norgesmesterskap i 1922
Sportsarrangementer i Hordaland
Sport i Rogaland |
1475969 | https://no.wikipedia.org/wiki/Acaiatuca | Acaiatuca | Se Systematisk inndeling
Acaiatuca er en slekt av biller som tilhører den artsrike underfamilien Lamiinae i familien trebukker (Cerambycidae).
Utseende
Middelsstore, avlange, rødoransje og svarte trebukker. Antennene er noe kortere enn kroppen, nokså kraftige, kledte med svarte hår. Pronotum har rundede sider, brunsvart i midten med bredt rødoransje sidekanter. Dekkvingene er jevnbrede, oransje med svart spiss og en svart flekk ved roten, rundt scutellum. Dekkvingen har et par opphøyde lengderibber. Artene etterligner trolig giftige biller i familien rødvinger (Lycidae).
Utbredelse
Artene er bare kjent fra Brasil.
Slekten Acaiatuca Martins & Galileo, 1992
Acaiatuca denudata Galileo & Martins, 2001
Acaiatuca quadricostata (Tippmann, 1953)
Kilder
Liste over slektene
Katalog med utbredelsesdata
Eksterne lenker
Bildegalleri
Lamiinae
Brasils endemiske insekter
Dyr formelt beskrevet av Ubirajara Ribeiro Martins
Dyr formelt beskrevet av Maria Helena Mainieri Galileo
Biller formelt beskrevet i 1992 |
14918 | https://fo.wikipedia.org/wiki/Plantur | Plantur | Í øllum londum vaksa plantur, ið prýða og hugtaka fólk, og grønmeti, ið smakkar væl. Nógvur heilivágur verður vunnin úr plantum, til dømis verður hjartaheilivágur vunnin úr digitalisplantuni og morfin úr dreymsólju. Plantur kunnu vera ersmáar algur ella ovurstór furutrø, ið kunnu vera enn 100 m. Allar plantur hava tey frálíku evni at taka orku úr sólarljósinum. Henda umgerð nevnist ljóssamruni, og hann trytar øllum vøkstri. Vit vita um eini 400 000 plantusløg, tað veri seg alfagrar prýðisblómur ella grønmeti. Nógv plantusløg eru eisini ikki staðfest enn, serliga í tropulondum, sum til dømis í Brasil. Nú á døgum eru 25 000 ymisk blómur, trø og aðrar plantur um at verða týnd, tí stór øki verða oydd.
Flestallar plantur hava kynjaða nøring. Sáðið av sáðberunum gitir eggini í sáðgongini, og tey búnast so til fræ. Summar plantur, til dømis eplið, nørast ókynað. Úr seteplinum vaksa leggkýli, ið verða nýggj epli. Úr teimum veksur nýggjur slokkur aftur um várið. Úr moðurplantuni vaksa langir siðusprotar, renningar, sum festa rót, og úr teimum vaksa so nýggjar plantur. Hetta er ókynað nøring.
Sí eisini
Plantur í Føroyum
Plantur |
73312 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Maharees | Maharees | Maharees (irsk Na Machairi) er ei halvøy på Dinglehalvøya i County Kerry i Republikken Irland. Maharees er eit senter for brettsegling og anna vassport i Kerry.
Geografi
Maharees er ein 5 km lang tombolo på nordsida av Dinglehalvøya. Nord for Maharees ligg Seven Hogs eller Mahareeøyane. Den største av desse, Oileán t-Seanaigh, inneheld ruinar av eit tidleg kriste kloster som skal ha vorte grunnlagd av St. Senan på 600-talet. Halvøya er stort sett dekt av sand og sanddynene har danna eit unikt økosystem. Her finn ein mellom anna den sjeldne stinkpadda (Epidalea calamita). Ein har lange strender på begge sider av halvøya. På vestsida ligg Brandon Bay og på austsida Tralee Bay. Brandon Bay ligg rett mot Nordatlanteren og får ofte lange rullande bølgjer som gjev gode forhold for surfing.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Maharees» frå , den 22. oktober 2007.
Kerry
Halvøyar på Irland |
676963 | https://da.wikipedia.org/wiki/FAR%20til%20FIRE%20-%20Til%20Julebal%20I%20Nisseland | FAR til FIRE - Til Julebal I Nisseland | FAR til FIRE - Til Julebal I Nisseland er en dansk musical baseret på Far til fire-universet, og af Adam og James Price.
Musicalen havde Joakim Pedersen som kapelmester og Joy-Maria Frederiksen som instruktør. Rollen som Far blev spillet af Niels Olsen, der som bekendt også spillede Far i den 3. generation af filmserien.
Musicalen havde premiere i Tivolis Koncertsal 15. november 2013 og spillede frem til 19. december 2013. Musicalen blev produceret af 'FAR til FIRE Musical Aps' og i samarbejde med Tivoli.
Far Til Fire Musical – Til Julebal i Nisseland (2013)
Rollerne
Niels Olsen – Far
Finn Nielsen – Onkel Anders
Jeanne Boel – Fru Sejersen
Kristine Yde – Søs
Christian Berg – Peter
Pelle Emil Hebsgaard – Tyv 1
Kim Ace Nielsen – Tyv 2
Rikke Hvidbjerg – Overklassepige
Henrik Launbjerg – Diverse/understudy
Line Krogholm – Lærerinde
Niels Weyde – Direktør/rektor
Mads Knarreborg – Direktørens søn
Elias Amati-Aagesen og Marius Rybner – Lille Per
Carl Gustav Reinhold Mikkelsen og Daniel Bisgaard – Ole
Freja Krogsgaard Kotschwara og Lea Monrad Post – Mie
Feline Sølvsteen og Frida Luna Rosawall – Lille pige
Rebecca Mai Nieric – Ensemble
Roberta Næss-Schmidt – Ensemble
Sara Helene Block Henriksen – Ensemble
Sofie Emma Lohmann – Ensemble
Julie Wickstrøm – Ensemble
Signe Staugaard Koch – Ensemble
Claudia Hebo Rask Smith – Ensemble
Emma Vendelboe Ertner – Ensemble
Magnus Ørby – Ensemble
Frederik Rose – Ensemble
Nickolas Due Feit – Ensemble
Benjamin Glover – Ensemble
Sebastian Mérie – Ensemble
Theo Koefoed – Ensemble
Ekstern henvisning
FAR til FIRE - Til Julebal I Nisselands hjemmeside
Musicals fra Danmark
Til Julebal I Nisseland |
436430 | https://no.wikipedia.org/wiki/Scleromystax | Scleromystax | Scleromystax macropterus
Scleromystax prionotos
Scleromystax salmacis
sjakkbrettpansermalle
Scleromystax er en slekt fisker, nærmere bestemt pansermaller, som har blitt skilt ut fra søstergruppen Corydoras. Gruppen er bare delvis beskrevet.
De fleste artene har stor forskjell mellom kjønnene; hannene har odontoder foran og ved gjellelokkene, og rygg- og brystfinnene er to-tre ganger lengre enn hos hannene. Scleromystax salmacis er et unntak, da kjønnsforskjellene er mindre hos denne arten.
Artene har i likhet med Corydoras en viss utbredelse i akvariehandelen.
Eksterne lenker
Pansermaller
Fisker formelt beskrevet i 1864
Dyr formelt beskrevet av Albert Günther |
363230 | https://da.wikipedia.org/wiki/M%C3%BCnchen-Stadelheim | München-Stadelheim | München-Stadelheim, formelt Justizvollzugsanstalt München, er et fængsel beliggende i bydelen Obergiesing i München, Tyskland.
Fængslet blev etableret i 1894 og dannede under nazi-tiden rammen om mange henrettelser.
Første henrettelse i Stadelheim i skete i 1895
Oprindeligt blev der oprettet 405 tilbageholdelsessteder med individuelle celler, der måler 9,4 kvadratmeter. I årenes løb blev bygningen udvidet støt, og der blev tilføjet et varetægtsfængsel. I begyndelsen af det 20. århundrede husede St. Adelheim, som fængslet populært blev kaldt, 1.005 fanger. De måtte arbejde ni til ti timer i kaserne til 25 pfennigs i timen.
Den 26. april 1895, et år efter indflytningen, blev den første dødsdom fuldbyrdet i Stadelheim. Hundreder mere fulgte. Henrettelserne ophørte først 50 år senere. Den sidste fange blev halshugget den 10. april 1945.
Et særligt stort antal henrettelser fandt sted i nazitiden
En plade på museet lyder: "Ifølge optegnelser blev 1.399 mennesker henrettet i Stadelheim. Det nøjagtige antal er ikke kendt." De fleste af de dødsstrafindsatte døde i guillotinen.
Der var især mange henrettelser i nazitiden. 945 henrettelser er dokumenteret fra 1943 til 1945. Fra 1924 blev de henrettet af den statsansatte bøddel i Bayern . Han blev ansat som bøddel i Dresden, Stuttgart og Weimar på samme tid. Det siges, at han i alt dræbte 2.951 dødsdømte fanger med guillotinen. 59 døde af hans hånd i galgen.
Fra 1943 besluttede Rigsjustitsministerium, at ikke engang en præst måtte deltage i henrettelsen.
Guillotinen
Guillotinen blev bragt til Straubing i de sidste dage af krigen sammen med fanger, som også skulle henrettes. De var imidlertid i stand til at flygte. Guillotinen opbevares nu i det bayerske nationalmuseum. Afskedsbreve opbevares også på museet.
Af prominente indsatte er Adolf Hitler, Ernst Röhm, de to søskende Sophie Scholl og Hans Scholl og John Demjanjuk, som ikke nåede at afsone sine fem års fængsel, før han døde i 2012.
Referencer
Eksterne henvisninger
Justizvollzugsanstalt München
Fængsler i Tyskland
Stadelheim
Etableret i 1894 |
1552641 | https://no.wikipedia.org/wiki/Andrew%20Hjulsager | Andrew Hjulsager | Andrew Hjulsager (født 15. januar 1995) er en dansk fotballspiller som spiller for den belgiske klubben AA Gent.
Referanser
Eksterne lenker
Danske fotballspillere
Fotballspillere for Brøndby IF
Fotballspillere for Celta de Vigo
Fotballspillere for Granada CF
Fotballspillere for KV Oostende
Fotballspillere for AA Gent
Fødsler i 1995 |
21928 | https://is.wikipedia.org/wiki/Oddviti | Oddviti | Oddviti er titill formanns hreppsnefndar á Íslandi og þar með titill sveitarstjóra í sumum sveitarfélögum, einkum þeim sem eiga rætur sínar að rekja til hreppa fyrri tíma.
Embætti á Íslandi |
7406973 | https://sv.wikipedia.org/wiki/D%C4%81mgh%C4%81n%20%28kommunhuvudort%20i%20Iran%29 | Dāmghān (kommunhuvudort i Iran) | Dāmghān (persiska: دامغان) är en kommunhuvudort i Iran. Den ligger i provinsen Semnan, i den norra delen av landet, km öster om huvudstaden Teheran. Dāmghān ligger meter över havet och antalet invånare är .
Terrängen runt Dāmghān är platt åt sydost, men åt nordväst är den kuperad. Den högsta punkten i närheten är Kūh-e Tamūzā‘, meter över havet, km norr om Dāmghān. Runt Dāmghān är det glesbefolkat, med invånare per kvadratkilometer. Dāmghān är det största samhället i trakten. Runt Dāmghān är det i huvudsak tätbebyggt.
Ett kallt stäppklimat råder i trakten. Årsmedeltemperaturen i trakten är °C. Den varmaste månaden är augusti, då medeltemperaturen är °C, och den kallaste är januari, med °C. Genomsnittlig årsnederbörd är millimeter. Den regnigaste månaden är mars, med i genomsnitt mm nederbörd, och den torraste är augusti, med mm nederbörd.
Kommentarer
Källor
Orter i Semnan (provins) |
2485 | https://is.wikipedia.org/wiki/6.%20j%C3%BAn%C3%AD | 6. júní | 6. júní er 157. dagur ársins (158. á hlaupári) samkvæmt gregoríska tímatalinu. 208 dagar eru eftir af árinu.
Atburðir
1508 - Feneyingar sigruðu keisarann í Fríúlí og hann þurfti að sættast á þriggja ára vopnahlé og láta eftir lönd.
1513 - Orrustan við Novara fór fram á Ítalíu. Svissneskur her sigraði Frakka.
1523 - Gústaf Vasa, leiðtogi uppreisnarmanna gegn Kristjáni 2., varð konungur Svíþjóðar sem staðfesti sjálfstæði landsins frá Danmörku og endalok Kalmarsambandsins.
1561 - Svíar unnu Lífland af Dönum.
1584 - Guðbrandsbiblía var gefin út á Hólum í Hjaltadal.
1610 - Frans frá Sales og Jóhanna frá Chantal stofnuðu Þingmaríuregluna í Annecy.
1644 - Mansjútímabilið hófst í Kína þegar Mansjúríumenn hertóku Peking.
1654 - Karl 10. Gústaf tók við konungdómi í Svíþjóð þegar Kristín Svíadrottning sagði af sér. Sama dag tók Kristín upp kaþólska trú.
1752 - 18.000 hús brunnu í eldsvoða í Moskvu.
1761 - Venus gekk fyrir sólu. Mikhaíl Lomonosov uppgötvaði andrúmsloft á Venus.
1796 - Ragundavatn, 25 kílómetra langt stöðuvatn í Jamtalandi í Svíþjóð, tæmdist á fjórum klukkutímum þegar tilraun til að gera rennu til að fleyta timbri framhjá 35 metra háum fossi sem féll út vatninu mistókst. Flóðbylgja sem talin hafa verið um 300 milljónir rúmmetra af vatni olli mikilli eyðileggingu en þó fórst enginn.
1800 - Alþingi var lagt niður á Íslandi.
1833 - Andrew Jackson, forseti Bandaríkjanna, var fyrsti forsetinn til að ferðast með járnbrautarlest.
1844 - Kristileg samtök ungra manna, KFUM, voru stofnuð í London.
1859 - Ástralía: Queensland var stofnað sem sérstök nýlenda Nýju Suður-Wales.
1891 - Fyrsta skurðaðgerð á Íslandi með fullri smitgát var gerð á sjúkrahúsinu á Þingeyri.
1912 - Eldgos hófst í Novarupta í Alaska og var það næststærsta eldgos á sögulegum tíma.
1914 - Brúðhjónum var ekið til vígslu í bifreið í fyrsta sinn á Íslandi.
1915 - Íþróttafélagið Þór var stofnað á Akureyri.
1924 - Bandalag íslenskra skáta var stofnað.
1925 - Walter Percy Chrysler stofnaði Chrysler.
1933 - Fyrsta bílabíóið var opnað í Camden í New Jersey í Bandaríkjunum.
1938 - Sjómannadagurinn haldinn hátíðlegur í fyrsta sinn á Íslandi.
1944 - Seinni heimsstyrjöld: Innrásin í Normandí hófst á því að 155.000 bandamenn gengu í land á ströndum Normandí í Frakklandi og hófu með því mestu landgöngusókn sögunnar.
1946 - NBA-deildin í körfuknattleik var stofnuð í Bandaríkjunum.
1962 - Bítlarnir fóru í áheyrnarprufu hjá EMI.
1971 - Mannaða geimfarinu Sojús 11 var skotið á loft.
1971 - Fimmtíu létust við árekstur farþegaþotu af gerðinni McDonnell Douglas DC-9 og herþotu af gerðinni McDonnell Douglas F-4 nálægt Duarte í Kaliforníu.
1972 - David Bowie gaf út breiðskífuna The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders from Mars.
1974 - Reykvíkingar kusu Birgi Ísleif Gunnarsson sem borgarstjóra.
1977 - Hátíðahöld í tilefni af silfurkrýningarafmæli Elísabetar 2. hófust í Bretlandi.
1977 - Breiðskífa bresku pönksveitarinnar Sex Pistols, God Save the Queen, kom út.
1981 - Lestarslysið í Bihar: Milli 500 og 800 létust þegar yfirfullir lestarvagnar féllu af teinunum ofan í Bagmatifljót á Indlandi.
1982 - Afhjúpaður var í Vestmannaeyjum minnisvarði um Oddgeir Kristjánsson, en mikill fjöldi svonefndra Eyjalaga er eftir hann.
1982 - Borgarastyrjöldin í Líbanon: Ísrael réðst inn í Líbanon.
1984 - Indverskar hersveitir gerðu áhlaup á Gyllta hofið í Amritsar og drápu um 2000 síka að talið er.
1985 - Radio Studio 54 Network hóf útsendingar í Kalabríu.
1987 - Keflavíkurganga á vegum herstöðvaandstæðinga var gengin frá hliði herstöðvarinnar til Reykjavíkur.
1988 - Elísabet 2. svipti knapann Lester Piggott riddaratign eftir að hann hlaut fangelsisdóm vegna skattsvika.
1989 - Írönsk yfirvöld hættu við útför Ruhollah Khomeini eftir að fylgjendur hans höfðu nærri steypt kistu hans til jarðar til að ná bútum af líkklæðinu.
1993 - Mongólía hélt sínar fyrstu beinu forsetakosningar.
1993 - Gonzalo Sánchez de Lozada varð forseti Bólivíu.
1995 - Stjórnarskrárréttur Suður-Afríku afnam dauðarefsingar.
1998 - Sveitarfélagið Skagafjörður varð til við sameiningu 11 sveitarfélaga á norðurlandi vestra og Sveitarfélagið Hornafjörður varð til við sameiningu allra sveitarfélaga í Austur-Skaftafellssýslu.
2002 - Loftsteinn sem var talinn 10 metrar í þvermál sprakk yfir Miðjarðarhafi.
2003 - Endurgerða Austur-Indíafarið Götheborg var sjósett í Svíþjóð.
2012 - Venus gekk fyrir sólu frá jörðu séð.
2012 - Blóðbaðið í Al-Qubeir: Vopnaðar sveitir Shabiha réðust inn í þorpið Al-Qubeir í Sýrlandi og myrtu tugi þorpsbúa.
2013 - Edward Snowden greindi fréttamiðlum frá víðtækum persónunjósnum Bandaríkjastjórnar og flúði síðan land.
2015 - Indland og Bangladess fullgiltu samkomulag frá 1974 um að skiptast á útlendum við landamærin.
2017 - Lýðræðissveitir Sýrlands hófu loftárásir á Raqqah.
2019 – Mótmælin í Súdan 2018-2019: Afríkusambandið felldi niður aðild Súdans vegna blóðbaðsins í Kartúm.
2020 – Joe Biden var útnefndur forsetaefni Demókrataflokksins í Bandaríkjunum.
Fædd
1502 - Jóhann 3. Portúgalskonungur (d. 1557).
1519 - Andrea Cesalpino, ítalskur læknir, heimspekingur og grasafræðingur (d. 1603).
1599 - Diego Velázquez, spænskur listamaður (d. 1660).
1606 - Pierre Corneille, franskt leikskáld (d. 1684).
1714 - Jósef 1., konungur Portúgals (d. 1777).
1799 - Alexandr Púshkín, rússneskt skáld (d. 1837).
1855 - Þorvaldur Thoroddsen, jarðfræðingur og landfræðingur (d. 1921).
1862 - Henry John Newbolt, enskur rithöfundur. (d. 1938).
1868 - Robert Falcon Scott, enskur landkönnuður (d. 1912).
1873 - Guðmundur Finnbogason, íslenskur heimspekingur (d. 1944).
1875 - Thomas Mann, þýskur rithöfundur og verðlaunahafi bókmenntaverðlauna Nóbels (d. 1955).
1876 - Þóra J. Einarsson, íslensk hjúkrunarkona (d. 1953).
1900 - Tryggvi Magnússon, íslenskur listamaður (d. 1960).
1901 - Sukarno, fyrst forseti Indónesíu (d. 1970).
1906 - Loftur Guðmundsson, íslenskur þýðandi (d. 1978).
1909 - Isaiah Berlin, breskur heimspekingur (d. 1997).
1934 - Albert 2. Belgíukonungur.
1944 - Edgar Froese, þýskur tónlistarmaður (d. 2015).
1955 - Sam Simon, bandarískur handritshöfundur (d. 2015).
1956 - Björn Borg, sænskur tennisleikari.
1956 - Bubbi Morthens, íslenskur tónlistarmaður.
1960 - Steve Vai, bandarískur tónlistarmaður.
1961 - Tom Araya, bandarískur tónlistarmaður (Slayer).
1966 - Faure Gnassingbé, forseti Tógó.
1967 - David Dayan Fisher, enskur leikari.
1970 - Stefán Eiríksson, íslenskur embættismaður.
1971 - Petr Korbel, tékkneskur borðtennisleikari.
1974 - Uncle Kracker, bandarískur rokkari.
1978 - Carl Barat, enskur söngvari og gítarleikari (The Libertines).
1979 - Lilja Nótt Þórarinsdóttir, íslensk leikkona.
1982 - Evgen Lavrenchuk, úkraínskur leikstjóri.
1985 - Sota Hirayama, japanskur knattspyrnumaður.
Dáin
1789 - Poul Egede, norsk-danskur trúboði og málvísindamaður (f. 1708).
1832 - Jeremy Bentham, enskur heimspekingur (f. 1748).
1861 - Camillo Benso greifi af Cavour, ítalskur stjórnmálamaður (f. 1810).
1878 - Robert Stirling, skoskur uppfinningamaður (f. 1790).
1891 - Sir John A. Macdonald, fyrsti forsætisráðherra Kanada (f. 1815).
1932 - Émile Friant, franskur myndlistarmaður (f. 1863).
1946 - Gerhart Hauptmann, þýskur rithöfundur og Nóbelsverðlaunahafi (f. 1862).
1948 - Louis Jean Lumière, franskur frumkvöðull (f. 1864).
1949 - Nikulás Friðriksson, íslenskur rafvirki (f. 1890).
1961 - Carl Jung, svissneskur sálfræðingur (f. 1875).
1968 - Randolph Churchill, eini sonur Winston Churchill (F. 1911).
1968 - Jónas Þorbergsson, alþingismaður og útvarpsstjóri (f. 1885).
1968 - Robert F. Kennedy, bandarískur stjórnmálamaður (f. 1925).
2005 - Anne Bancroft, bandarísk leikkona (f. 1931).
Júní |
260176 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Kon-Tiki%20Nunatak | Kon-Tiki Nunatak | Kon-Tiki Nunatak er ein flåteliknande nunatak, 1300 moh, som ragar over Cooper Icefalls i midten av Nimrodbreen. Han vart oppdaga av den nordlege geolog-gruppa frå New Zealand Geological Survey Antarctic Expedition (NZGSAE) (1961–62) og kalla opp etter flåten «Kon-Tiki» som Thor Heyerdahl segla over Stillehavet i 1947.
Kjelder
Nunatakar i Oates Land |
3965871 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Trojan%20%28datorspel%29 | Trojan (datorspel) | är ett sidscrollande dator/TV-spel utvecklat av Capcom och ursprungligen släppt som arkadspel 1986. Arkadspelet utgavs i Nordamerika av Romstar och finns med på Capcom Classics Collection Vol. 1 till PS2 och Xbox.
Hemversioner till DOS och NES släpptes samma år.
Handling
Spelet utspelar sig i en postapokalyptisk framtid, efter ett kärnvapenkrig, där huvudpersonen är en krigare som skall besegra en ond diktator. Hjälten är beväpnad med svärd och sköld, men är också skicklig i kampsport.
Källor
Fotnoter
Datorspel 1986
Arkadspel
Dystopiska verk
MS-DOS-spel
Playchoice-10-spel
Playstation 3-spel
Playstation Network-spel
NES-spel
Xbox 360 Live Arcade-spel |
1916913 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Smittina%20obicullatoidea | Smittina obicullatoidea | Smittina obicullatoidea är en mossdjursart som beskrevs av Liu och Hu 1991. Smittina obicullatoidea ingår i släktet Smittina och familjen Smittinidae. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Mossdjur
obicullatoidea |
132581 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Gravitasjon%20av%20DumDum%20Boys | Gravitasjon av DumDum Boys | Gravitasjon er det åttande studioalbumet frå den norske rockegruppa DumDum Boys. Det vart gjeve ut den 13. mars 2006, og første singel frå albumet er «Enhjørning».
Spor
Referansar
Musikkalbum frå 2006
DumDum Boys-album |
257329 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Noregsmeisterskapen%20i%20fotball%20for%20menn%201957 | Noregsmeisterskapen i fotball for menn 1957 | Fredrikstad vart noregsmeister etter de at vann over Sandefjord med 4-0 den 20. oktober. Målskårarar for Fredrikstad var Per Kristoffersen i det første og i det 26. minutt, Henry Johannessen i det 57. minutt og Bjørn Borgen i det 81. minutt. Dette var sjuande gongen Fredrikstad vann ein noregsmeisterskap. 33 073 tilskodarar såg kampen på Ullevaal Stadion. Dommar var Leif Gulliksen.
Fredrikstads vinnarlag: Kjell Huth, Roar Johansen
Åge Spydevold, Arne Pedersen, Reidar Kristiansen, Leif Pedersen, Bjørn Borgen, Tore Nilsen, Per Kristoffersen, Henry Johannessen og Willy Olsen.
Sandefjords lag: Per Einan (Øivind Andersen), Finn Gjelstad, Yngve Karlsen, Erik Kristiansen, Thorbjørn Svenssen, Ernst Norli, Ragnar Hvidsten, Hans Sperre, Gunnar Guthu, Arvid Havnaas og Reidar Pedersen.
1. runde
2. runde
3. runde
4. runde
Kvartfinalar
– 2-4
– 3-2 e.e.o.
– 3-0
– 2-0
Semifinalar
– 3-0
– 1-4
Finale
– 4-0
Kjelder
www.rsssf.no
Aftenposten
Einar Munthe-Kaas (red). Sportsrevy 1957, idrettsåret i tekst og bilder. Norsk faglitteratur. ISSN 0804-0907.
1957
Fotball i Noreg i 1957
Fotball for herrar |
884204 | https://da.wikipedia.org/wiki/Oringe%20%28psykiatrisk%20hospital%29 | Oringe (psykiatrisk hospital) | Oringe (psykiatrisk hospital) er et psykiatrisk hospital i Vordingborg, der blev oprettet ved lov af 20. august 1853 og åbnet 3. april 1858. Det var oprindelig bestemt for helbredelige sindssyge fra Østifterne undtagen København og med 120 pladser, udvidet ved lov af 3. april 1868 til også at kunne optage uhelbredelige sindssyge og, således udvidet, åbnet 1. oktober 1871 med 400 Pladser. Ved århundredeskiftet blev det benyttet af henved 500 patienter og udvidet ved nye bygninger på samme tid. I 1888 indskrænkedes det til kun at skulle betjene Sjællands og Lolland-Falsters Stifter, men for så vidt pladserne ikke var optagne, kunne sindssyge også fra de andre dele af riget såvel som fra udlandet blive modtagne. Den 1. januar 1898 var der 485 patienter (239 mænd, 246 kvinder), og ved anstalten var ansat en overlæge, 2 reservelæger, en kandidat, en forvalter og bogholder, en præst (sognepræsten i Vordingborg) og en oldfrue. I det hele var der til anstalten knyttet omtrent 100 funktionærer og tyende.
Oringe Sindssygehospital blev tegnet af arkitekt Gottlieb Bindesbøll i 1854. Projektet viser et strengt symmetrisk anlæg bestående af bygninger af varierende højde med sidekorridorer, der også var symmetriske. Længerne stødte sammen vinkelret, hvilket kunne give mindelser om en herregård med avlsbygninger. Det var forudsat, at anlægget skulle omgives med træer, hvilket modsvarede datidens opfattelse, at sindssyge fortrinsvis skulle behandles med fred og rolige omgivelser.
Noter
Litteratur
Lisbet Balslev Jørgensen, Hakon Lund og Hans Edvard Nørregård-Nielsen: "Magtens bolig" (i: Hakon Lund (red.): Danmarks Arkitektur), 2. udgave, København 1985,
Eksterne henvisninger
J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; s. 950
Psykiatriske hospitaler i Danmark
Vordingborg |
352926 | https://da.wikipedia.org/wiki/Edutainment | Edutainment | Edutainment er et begreb, som er opstået ud fra de engelske ord "edu"cation og enter"tainment". Betegnelsen bruges om undervisningsmaterialer, der både underholder og lærer. Edutainment kan f.eks. være computerspil til børn eller voksne, der udover den underholdende dimension også indeholder læringselementer. Det kan også være rollespil, brætspil, tegneserier m.m.
En af pionererne indenfor edutainment er firmaet "Sesame Street", som begyndte at lave læringsprogrammer på TV i 1960'erne.
Det Danske Filminstitut støttede i slutningen af 2008 en ny stor dansk produktion, nemlig ABCiTY, som ser ud til at kunne opdatere genren væsentligt.
Spil og lege
Undervisningsmaterialer |
46355 | https://da.wikipedia.org/wiki/Program | Program | Program kommer fra græsk programma som betyder skriftlig meddelelse. Program har flere specialiseringer:
Program (radiofoni) - fx tv-program, radioprogram.
Programoversigt - fx EPG.
Partiprogram
Vaskeprogram - kan vælges på en vaskemaskine.
Computerprogram |
110041 | https://da.wikipedia.org/wiki/Franz%20Grundheber | Franz Grundheber | Franz Grundheber (født 27. september 1937 i Trier) er en tysk-østrigsk operasanger (baryton).
Efter studier i Hamborg og på Music Academy of the West i Santa Barbara blev Grundheber i 1966 ansat på Hamburgische Staatsoper.
Den 11. december 1976 debuterede Grundheber på Wiener Staatsoper som Figaro i Figaros bryllup (Le nozze di Figaro) af Mozart.
Grundheber er endnu i dag aktiv sanger i begge huse. Han har i sin næsten 40-årige karriere som sanger optrådt på alle de store operascener.
Eksterne henvisninger
Operasangere fra Tyskland
Personer fra Trier |
18109 | https://is.wikipedia.org/wiki/Arey | Arey | Arey er íslenskt kvenmannsnafn.
Dreifing á Íslandi
Heimildir
Íslensk kvenmannsnöfn |
1099970 | https://da.wikipedia.org/wiki/Landstingsvalget%201853 | Landstingsvalget 1853 | Landstingsvalget 1853 var det andet landstingsvalg i Danmark. Det blev afholdt 3. juni 1853 og alle 52 medlemmer af Landstinget var på valg.
Baggrund
Rigsdagen var blevet opløst 19. april 1853 fordi der ikke havde været det fornødne tre fjerdedels flertal som krævet i junigrundlovens § 4 til at ændre den danske arvefølge. Samme dag blev der udskrevet nyvalg til Folketinget til afholdelse 27. maj og til Landstinget til afholdelse 3. juni. Valgmændene til Landstinget blev valgt 13. maj.
Valg af valgmænd
Alle købstæder og sognekommuner (benævnt sogneforstanderskabsdistikter i valgloven) udgjorde en valgmandskreds. Københavns 9 folketingsvalgkredse var hver også en valgmandskreds. Alle valgmandskredse valgte mindst en valgmand og derudover 1 for hver 100 vælgere i kredsen udover 149.
De stemmeberettigede var de samme som til folketingsvalg. Det vil sige uberygtede mænd som havde indfødsret og var fyldt 30 år og som havde boet i samme folketingsvalgkreds eller by i mindst 1 år, med undtagelse af tyende, umyndiggjorde, personer som havde fået fattighjælp som ikke var eftergivet eller tilbagebetalt og fallenter (se også Valgret#Valgrettens historie i Danmark).
Valgbare som valgmænd var alle vælgere i valgmandskredsen. Alle vælgere havde pligt til modtage valg medmindre de havde en gyldig grund til at afslå valget. Hvis en valgt valgmand uden gyldig grund ikke deltog i landstingsvalget, var straffen en bøde på 20 rigsdaler som tilfaldt kommunens fattigkasse.
Valget foregik på offentlige møder hvor hver vælger efter tur mundtligt stemte på så mange valgmænd som skulle vælges i valgmandskredsen. De som fik flest stemmer, blev valgt.
I de ni valgmandskredse i København stemte 2370 vælgere den 21. maj, svarende til ca. 16. af de valgberettigede.
Landtingsvalgene
Valgene til Landstinget foregik i Danmark i 11 landstingskredse som i alt valgte 51 landstingsmedlemmer.
Valgbare til Landstinget var uberygtede mænd som havde indfødsret og var fyldt 40 år og som i 1852 havde betalt mindst 200 rigsdaler i direkte skat til kommune eller stat, eller havde haft en indtægt på mindst 1200 rigsdaler. Hvis forholdet mellem antal indbyggere og antal valgbare i en landstingskreds var mindre end 1:1000 (det vil sige hvis mindre end 1 promille af befolkningen var valgbare), kunne antallet af valgbare forøges ved at medtage de som betalte mest i skat, indtil forholdet 1:1000 (1 promille) var nået. Den regel kom ikke til anvendelse ved valget i 1853. Antallet af valgbare var forholdsvist lavest i 4. landstingskreds (Bornholm) hvor 1,3 promille af indbyggerne var valgbare og højest i 1. landstingskreds (København) hvor 9,3 promille af indbyggerne var valgbare. For hele landet var 3,0 promille valgbare.
Valgene var skriftlige og hemmelige. Hver valgmand udfyldte en stemmeseddel med det antal navne som der skulle vælges i valgkredsen. De som fik flest stemmer, blev valgt hvis de var på mere end halvdelen af stemmesedlerne. Dog skulle mindst 3 ud af 4 valgte have boet i landstingskredsen det seneste år. Hvis disse krav medførte at der ikke blev valgt nok landstingsmedlemmer, blev der holdt omvalg for de ubesatte pladser. Hvis der stadig ikke var valgt nok landstingsmedlemmer, blev der holdt yderligere bundne omvalg for de ubesatte pladser hvor der kun kunne stemmes på de som havde fået flest stemmer i forrige valg, indtil alle pladser var besat.
Færøerne
Det blev besluttet ved lov af 29. december 1850 at udvide Landstinget med 1 medlem valgt på Færøerne som derved blev den 12. landstingskreds.
Landstingskredsene
De 11 landstingskredse i Danmark var:
Staden København (5 medlemmer)
Københavns, Frederiksborg og Holbæk Amt (8 medlemmer)
Sorø og Præstø Amt (5 medlemmer)
Bornholms Amt (1 medlem)
Maribo Amt (3 medlemmer)
Odense og Svendborg Amter (7 medlemmer)
Hjørring og Ålborg Amter (5 medlemmer)
Thisted Amt og dele af Viborg og Ringkøbing Amter (4 medlemmer)
Århus og Randers Amt og dele af Viborg Amt (6 medlemmer)
Vejle og Skanderborg Amter (4 medlemmer)
Ribe Amt og dele af Ringkøbing Amt (3 medlemmer)
Viborg Amt var delt mellem 8. og 9. landstingskreds. Den vestlige del bestående af købstaden Skive, og Nørre, Rødding, Harre, Hindborg og Fjends Herreder hørte til 8. landstingskreds. Den østlige del bestående af købstaden Viborg, og Rinds, Nørlyng, Sønderlyng, Lysgård, Hids, Houlbjerg og Middelsom Herreder hørte til 9. landstingskreds.
Ringkøbing Amt var delt mellem 8. og 11. landstingskreds. Den nordlige del bestående af købstæderne Holstebro og Lemvig, og Skodborg, Vandfuld, Hjerm, Ginding og Ulfborg Herreder hørte til 8. landstingskreds. Købstaden Ringkøbing, og Hammerum, Hind, Bølling og Nørre Horne Herreder hørte til 11. landstingskreds.
Valgresultater
1. landstingskreds
Valget blev afholdt i den daværende folketingssal på Christiansborg Slot. Der var 143 ud af 147 valgmænd til stede, og der krævedes 72 stemmer for at blive valgt. De valgte var:
Etatsråd, højesteretsassessor Bruun med 135 stemmer (genvalg)
Oberstløjnant Andræ med 127 stemmer
Professor Clausen med 127 stemmer
Etatsråd, professor Larsen med 127 stemmer
Etatsråd, professor Madvig med 127 stemmer
P.D. Bruun blev også valgt i 9. kreds, hvis mandat han brugte.
De tre professorer H.N. Clausen, J.E. Larsen og J.N. Madvig udtrådte 27. og 28. august 1854.
Suppleringsvalg
Valg 16. juni 1853 til afløser for Bruun (140 valgmænd var til stede):
Dispachør Abraham Wessely valgt med 76 stemmer.
Valg 27. september 1854 til afløsere for Andræ, Larsen og Madvig (137 valgmænd var til stede):
Oberst H.J. Blom med 134 stemmer
Professor, dr.jur. Bornemann med 119 stemmer
Etatsråd, grosserer Andreas Hansen med 90 stemmer.
Bornemann og Hansen afslog begge valget.
Valg 7. oktober 1854 til afløsere for Bornemann og Hansen (136 valgmænd var til stede):
Rådḿand, grosserer N.J. Meinert valgt med 101 stemmer.
Professor Carl Mundt valgt med 95 stemmer.
2. landstingskreds
Valgte:
Proprietær C.V. Thalbitzer på Katrinebjerg ved Roskilde med 338 stemmer
Højesteretsadvokat O.C. Blechingberg, København med 232 stemmer
Skibsklarerer N.P. Kirch, Helsingør med 231 stemmer
Gårdmand Ole Nielsen, Havsgård ved Købenahvn med 221 stemmer
Skoledirektør V.A. Borgen, Købehanvn med 216 stemmer
Gårdmand Peder Hansen, Udesundby ved Frederikssund med 210 stemmer
Gårdmand Jens Pedersen, Udlejre ved Frederikssund med 206 stemmer
Gårdejer Frederik Jørgensen, Sandlynggård med 192 stemmer
Blechingberg modtog ikke valget.
Suppleringsvalg
Balthazar Christensen valgt i stedet for Blechingberg 5. juli 1853.
3. landstingskreds
249 valgmænd valgte:
Grev A.W. Moltke, 249 stemmer (enstemmigt)
Justitsråd Søren Leuning, 209 stemmer
Møller F. Johannsen, 205 stemmer
Pastor A.A. Sørensen, 196 stemmer
Gårdmand Jens Christensen, 195 stemmer
Sørensen fratrådte 30. juni 1854.
Leuning fratrådte 1. september 1854.
Suppleringsvalg
Raadmand Joachim Driefer valgt i stedet for Sørensen 25. august 1854.
Købmand H.H. Schou valgt i stedet for Leuning 28. september 1854.
4. landstingskreds
Valgt:
Amtmand L.V.H. Krabbe, 44 stemmer
5. landstingskreds
Valgte:
Proprietær Frederik Drejer, 101 stemmer
Pastor A.H. Blume, 90 stemmer
Gårdejer Lange, 86 stemmer
Blume fratrådte 22. august 1854.
Suppleringsvalg
Gårdejer Hans Hansen valgt i stedet for Blume 29. september 1854 med 83 stemmer.
6. landstingskreds
301 ud af 303 valgmænd deltog i valget:
Amtmand I.J. Unsgaard, 301 stemmer
Gehejmeråd C.E. Bardenfleth, 246 stemmer
Arvefæster Gustav Schroll, 214 stemmer
Gårdmand Adolph Jørgensen, 194 stemmer
Exam.jur. C.A, Maaløe, 184 stemmer
Pastor D.A. Holberg, 170 stemmer
Proprietær Niels Andersen, 158 stemmer
Maaløe døde 14. juli 1853.
Unsgaard fratrådte 3. maj 1854.
Jørgensen fratrådte 22. maj 1854.
Bardenfleth fratrådte 12. november 1854.
Suppleringsvalg
Gårdejer Christian Mortensen valgt i stedet for Maaløe 16. september 1853.
Valget 23. august 1853 af afløsere for Unsgaard og Jørgensen:
Mølleejer M.G. Krag valgt i første valgrunde.
Proprietær Peter Mayntz valgt ved omvalg.
Valget til afløser for Bardenfleth 9. januar 1855:
Amtmand I.J. Unsgaard valgt igen.
7. landstingskreds
212 valgmænd valgte i første valgrunde:
Overauditør, rådmand J.M. Qvist, 212 stemmer (enstemmigt)
Etatsråd Carl Simony, 211 stemmer
Kammerråd, prokurator Jens Petersen
Godsejer Christoffer Nyholm, 130 stemmer
I anden valgrunde om kredsens 5. og sidste mandat fik ingen det fornødne flertal. Flest stemmer fik gårdmand Erik Christensen og gårdejer P. Berthelsen begge med 99 ud af 211 afgivne stemmer. Ved det bundne omvalg hvor der kun kunne stemmes på disse to kandidater, valgtes Christensen med 108 stemmer mod 104 stemmer til Berthelsen:
Ved bundet omvalg: Gårdmand Erik Christensen, 108 stemmer
8. landstingskreds
Valgte:
Proprietær Jacob Boserup, 124 stemmer
Justitsråd A.E.M. Tang, 113 stemmer
Professor Vilhelm Bjerring, 101 stemmer
I.C. Nørgaard, Næsgård, 94 stemmer
Nørgaard fratrådte 25. juli 1854.
Bjerring fratrådte 20. august 1854.
Suppleringsvalg
?
Agent H.D. Lützhøft valgt 27. september 1854.
9. landstingskreds
Valgte:
Kammerråd N.B. Krarup, 232 stemmer
Højesteretsassessor P.D. Bruun, 170 stemmer
Gårdmand P.C. Jørgensen, 165 stemmer
Kammerjunker, baron Iver Rosenkranz, 142 stemmer
Ritmester Johs. Friis, 135 stemmer
Professor A.F. Bergsøe, 134 stemmer
Bergsøe døde 16. januar 1854.
Suppleringsvalg
? efter Bergsøe
10. landstingskreds
Valgte:
Oberst, kammerherre Mathias Lüttichau
Overkrigskommissær J.P.C. Holst
Oberstløjnant J.C.H. Lemmich
Møller Niels Knudsen
Lüttichau fratrådte 22. juli 1854.
Suppleringsvalg
Orla Lehmann valgt 27. september 1854.
11. landstingskreds
Valgt i første valg:
Kammerjunker Georg Tillisch med 80 stemmer
Valgt ved omvalg:
Grev Sigismund Schulin med 80 stemmer
Kammerråd Mads Brødsgaard med 77 stemmer
Brødsgaard modtog ikke valget.
Tillisch fratrådte 2. september 1854.
Suppleringsvalg
Sognepræst Petrus Lundsteen valgt i stedet for Brødsgaard 30. juni 1853.
Pastor Chr. Nyrop, Holmsland blev valgt i stedet for Tillisch, men modtog ikke valget.
Proprietær Thomas Bruhn valgt i stedet for Nyrop 31. oktober 1854.
12. landstingskreds (Færøerne)
Otto Jørgensen, valgt 26. juli 1853 uden modkandidat.
Referencer
Kilder
Landstingsvalg
Politiske valg i 1853 |
341009 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Adresse | Adresse | Adresse (frå fransk, opphavleg 'mål, middel for nå eit mål, retning' eller 'råd') er eit system av opplysingar for å finna fram til ein viss stad. Dette er som regel ein fysisk stad, som ein bustad eller der ei verksemd held til. Han blir brukt på post, pakkar og for å hjelpa personar å finna fram til staden. Utviklinga av standardiserte adressar har vokse fram saman med postvesenet og det moderne samfunnet.
I nyare tid har ein også byrja bruka virtuelle adressar, som epost- eller IP-adressar.
Adresser følgjer eit visst format som gjeld for eit område, til dømes eit land. Dei kan innehalda opplysingar som namnet på den eller dei han skal fram til (adressaten), nummeret til eigedommen, bygningen eller delen av bygningen han skal til og namnet på gata eller bygningen, namnet på staden og eventuelt eit større administrativt område han ligg i, og eit postnummer. Om sendinga går mellom ulike land vil adressa også oppgje landet ho skal til.
Presise adresser gjer det lettare å finna ein stad for tilreisande, og kan ha stor tyding i ein naudsituasjon.
Adressesystem i Noreg
Noreg har to adressesystem - matrikkeladressar og vegadressar.
Matrikkeladressa er ei offisiell adresse som er oppført i matrikkelen. Ho blir fastsett av kvar kommune og er garantert unik innanfor denne kommunen. Heimelen for fastsetjing av matrikkeladressar finst i matrikkelloven § 21.
Adressa har form av ei talrekkje som inneheld gardsnummer og bruksnummer, eventuelt også festenummer og undernummer. Matrikkeladressa kan til dømes ha ei slik form: 12/158/5-8.
Vegadressa består av adressenamn (typisk eit vegnamn, som Strandgata) og adressenummer (husnummer/leilegheitsnummer, til dømes 10A).
Kartverket er ein pådrivar for å laga vegadressar der dette manglar, og hjelper kommunar med dette arbeidet.
Der det finst vegadresse, er ho del av postadressen. Postadressa kan elles oppgje postboks, postnummer, poststad, kommune og landkode.
Ei norsk postadresse inneheld adressat (første linje), vegadresse (andre linje) og tilhøyrande postnummer og poststadnamn (tredje linje). Der det ikkje finst vegadresse, gjev Posten eit stadnamn ein kan bruka i staden. Brukseinsnummer/bustadnummer er ikkje del av postadressa, men kan tilføyast på ei linje over vegadressea. For at posten skal koma fram, må adressaten vera namngjeven på postkassen på adressa.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Adresse (geografisk)» frå , den 14. juli 2017.
Bakgrunnsstoff
EURADIN – EURopean ADdresses INfrastructure
Identifikasjon
Grunneigedom
Matrikkellova
Postvesen
Franske ord og uttrykk
Geokodar |
370580 | https://no.wikipedia.org/wiki/Dynnfisk | Dynnfisk | Dynnfisk (Amia calva) er eneste nålevende dynnfisk. Det er en rovfisk som finnes i sumper, vann og elver med mye vegetasjon. Halen er asymmetrisk (den øverste delen er lengre enn den nederste), og den kan ta opp oksygen gjennom svømmeblæren. Svømmeblæren er fysostom og har en utløper til svelget, slik som hos lungefisker.
Dynnfisken er utbredt i østlige deler av USA og Canada. Fossiler viser at gruppen tidligere hadde en mye større utbredelse. De er kjent i Nord-Amerika tilbake til sein kritt (campanium og maastrichtium). I Europa er de kjent fra sein jura til oligocen, i Vest-Afrika fra sein kritt til eocen og i Sentral- og Øst-Asia fra paleogen.
Litteratur
Eksterne lenker
Amia calva, FishBase, Besøkt 8- september 2007
Strålefinnefisker
Levende fossiler
Fisker formelt beskrevet i 1766
Dyr formelt beskrevet av Carl von Linné
pl:Amiokształtne |
285030 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Kypros%20i%20Junior%20Eurovision%20Song%20Contest | Kypros i Junior Eurovision Song Contest | Kypros debuterte i Junior Eurovision Song Contest i 2003 i København i Danmark, med songen «Mia efhí», framført på gresk av Theodóra Ráfti. Kypros har delteke åtte gongar, i perioden 2003 til 2016. Bidraga vart valde gjennom nasjonale finaler, arrangert av den kypriotiske kringkastaren Cyprus Broadcasting Corporation. I 2008 arrangerte Kypros tevlinga, som vart halden i Spyros Kyprianou Athletic Centre i Limassol.
I 2005 vart Kypros nøydd til å trekke seg frå tevlinga på grunn av at songen «Tsírko», framført av Réna Kyriakídi, vart anklaga for å vere for lik ein annan song. Dei kypriotiske sjåarane fekk likevel sjå og røyste i tevlinga.
I 2014 vende Kypros tilbake til tevlinga, etter fem års pause. Dei valde bidraget internt.
Bidraga i Junior Eurovision Song Contest
Røystegjeving
Galleri
Vertskap
Sjå òg
Kypros i Eurovision Song Contest
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Cyprus in the Junior Eurovision Song Contest» frå , den 29. august 2014.
Land i Junior Eurovision Song Contest |
121174 | https://da.wikipedia.org/wiki/Alain%20Jupp%C3%A9 | Alain Juppé | Alain Marie Juppé (født den 15. august 1945 i Mont-de-Marsan) er en fransk, borgerlig politiker og var fra 1995 til 1997 premierminister. Mellem 1993 og 1995 var Juppé udenrigsminister i regeringen Édouard Balladur. I perioden 2011-2012 var Juppé udenrigsminister.
Alain Juppé er uddannet fra bl.a. Institut d'Etudes Politiques de Paris (1968) og École Nationale d'Administration (1970-1972).
I 2004 blev Juppé dømt i en sag om misbrug af offentlige midler, mens han var formand for gaullistpartiet RPR (det senere UMP). I denne forbindelse trak Juppé sig fra borgmesterposten i Bordeaux.
Den 18. maj 2007 tiltrådte han som minister for bæredygtig udvikling i François Fillons nye regering. Han trådte tilbage igen allerede 17. juni 2007 efter ved valget til Nationalforsamlingen at have tabt sit mandat til socialisten Michèle Delaunay.
Eksterne links
Frankrigs premierministre
Udenrigsministre fra Frankrig
Miljøministre fra Frankrig
Præsidentaspiranter fra Frankrig
Gaullister
Franskmænd i 1900-tallet |
1908573 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Protopelagonemertes | Protopelagonemertes | Protopelagonemertes är ett släkte av slemmaskar. Protopelagonemertes ingår i familjen Protopelagonemertidae.
Kladogram enligt Catalogue of Life:
Källor
Slemmaskar
Protopelagonemertes |
4702869 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Cyrtandra%20didissandriformis | Cyrtandra didissandriformis | Cyrtandra didissandriformis är en tvåhjärtbladig växtart som beskrevs av Elmer Drew Merrill. Cyrtandra didissandriformis ingår i släktet Cyrtandra och familjen Gesneriaceae. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Plisterordningen
didissandriformis |
785001 | https://da.wikipedia.org/wiki/Seat%20Toledo%20II | Seat Toledo II | SEAT Toledo II (type 1M) var en lille mellemklassebil bygget af den spanske bilfabrikant SEAT mellem april 1999 og juli 2004.
Udvikling
Designet på Toledo blev oprindeligt lavet af Giorgio Giugiaro i starten af 1990'erne til Škoda Octavia I. Ved præsentationen af Škoda Octavia fandt den daværende tjekkiske ministerpræsident Václav Klaus (den tjekkiske stat var på daværende tidspunkt medejer af Škoda) bilen "for italiensk". Ferdinand Piëch, den daværende chef for Volkswagen Group, fik derfor lavet et nyt design til Škoda. Da værktøjerne til karrosseriet allerede var blevet fremstillet, blev Giugiaros design med ny front overført til SEAT Toledo.
Modelhistorie
Den anden modelgeneration af Toledo gik i produktion i april 1999. I modsætning til forgængeren var modellen en klassisk sedan med lille bagagerumsklap.
En hatchbackudgave ved navn León fulgte i oktober 1999.
Toledo II var teknisk set vidtgående identisk med Volkswagen Golf IV/Bora, Audi A3 8L og Škoda Octavia I. Elnettet og interiøret svarede til Audi A3 8L. Bagagerummet kunne rumme 500 liter, hvilket var mindre end i forgængeren.
Tekniske data
Benzinmotorer
Dieselmotorer
Sikkerhed
Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var Toledo og Leon i årgangene 1999 til 2004 hhv. 2005 klassificeret som følger:
2005: Mindst 15 % bedre end middelbilen
2007: Som middelbilen
2009: Som middelbilen
2011: Som middelbilen
2013: Som middelbilen
2015: Mindst 20 % dårligere end middelbilen
2017: Mindst 20 % dårligere end middelbilen
Referencer
Litteratur
Automobil Revue. Katalog 2001 og 2004 (på tysk og fransk).
SEAT Toledo instruktionsbog. SEAT, S.A., 1999.
2
Små mellemklassebiler
Forhjulstrukne biler
Biler introduceret i 1999
Biler fra 1990'erne
Biler fra 2000'erne |
1044759 | https://da.wikipedia.org/wiki/Kongeparrets%20bes%C3%B8g%20i%20Br%C3%B8nderslev%2024.%20juli%201951 | Kongeparrets besøg i Brønderslev 24. juli 1951 | Kongeparrets besøg i Brønderslev 24. juli 1951 er en dansk dokumentarisk optagelse fra 1951.
Handling
Kong Frederik IX og Dronning Ingrid besøger Brønderslev den 24. juli 1951. En festpyntet by tager imod. Rådhuset er dekoreret med guirlander, og i butiksvinduerne er der billeder af kongeparret. Korps og foreninger er opstillet, børn med flag venter spændt, og byens amtmand, borgmester og politimester ser til, at alt er i orden. En kæmpe æresport er opført. Kongen kører selv bilen. Regentparret hilser på byens honoratiores og diverse formænd- og kvinder. Besøg på Pedershaab Maskinfabrik, hvor produktionshallen vises frem. Efter et kort, men vellykket besøg i Brønderslev, forlader kongeparret igen byen.
Medvirkende
Kong Frederik IX
Dronning Ingrid
Thorvald Jensen, Borgmester
Referencer
Eksterne henvisninger
Dokumentariske optagelser
Danske film fra 1951
Det danske kongehus
Brønderslev |
292007 | https://da.wikipedia.org/wiki/Sydossetien | Sydossetien | Sydossetien (, ; , ; , ; langt navn: Republikken Sydossetien) er et område i det sydlige Kaukasus, der fungerer som en de facto stat, men som af de fleste lande anses som en del af Georgien.
Sydossetien ligger på sydsiden af Store Kaukasus, der udgør grænsen til den russiske republik Nordossetien, og strækker mod syd til floden Mtkvari i Georgien. En større del af det bjergrige område ligger over 1.000 m.o.h.
Sydossetien har et areal på 3.900 km² og har ca. 70.000 indbyggere, der er en blanding af georgiere og ossetere. Den største by i området er Tskhinvali, der fungerer som regionens hovedby.
Uafhængighed og krige
Uafhængighedserklæringer og første krig
Sydossetien var i sovjettiden en autonom oblast i Georgiske SSR. Den 10. november 1989 besluttede ledelsen af Den sydossetiske autonome region at omdanne oblasten til en autonom republik. Den øverste sovjet for Georgiske SSR anså beslutningen som forfatningsstridig, og der opstod uroligheder i området. Den 20. september 1990 erklærede Sydoosetien atter uafhængighed af Georgiske SSR og anmodede om optagelse af Sydossetiske SSR som en del af det daværende Sovjetunionen. Georgien anerkendte fortsat ikke uafhængigheden og i januar og februar 1991 udbrød uroligheder i området, da Georgien med magt søgte af kontrollere området, hvilket ledte til Krigen i Sydossetien (1991-1992). I 1991 opstod en række juridiske spørgsmål internt i Sydossetien bl.a. som følge af Georgiens erklærede uafhængighed af Sovjetunionen, og Sovjetunionens efterfølgende opløsning. Der blev således atter den 21. december 1991 vedtaget en uafhængighedserklæring for Republikken Syossetien. Den 19. januar 1992 blev afhodt en folkeafstemning i Sydossetien, hvor befolkningen med 98% af stemmerne stemte for en uafhængighed af Republikken Sydossetien og en optagelse i den Russiske Føderation. Folkeafstemningen blev dog boykottet af den georgiske del af befolkningen.
Krigen i Sydossetien
En skrøbelig fred i området bestod i det meste af 1990'er og frem til 2008, hvor spændingerne atter forøgedes. I august 2008 gennemførte sydossetiske militser en række angreb på georgiske landsbyer, der fik Georgien til at reagere militært.
Natten til den 8. august 2008 (lokal tid) angreb georgiske tropper Tskhinvali, efter at den georgiske regering hævdede at de sydossetiske separatister skulle have bombet landsbyer tæt på Tshkinvali, i modstand om præsident Mikheil Saakashvilis tilbud om våbenhvile.
Det georgiske angreb medførte, at Rusland indtrådte i konflikten. Rusland iværksatte den 8. august 2008 en storstilet invasion af Georgien. Abkhasiske styrker åbnede en anden front den 9. august også rettet mod Georgien. Tskhinvali blev besat af russisk militær den 10. august, og besatte yderligere en række byer i Georgien. Den russiske sortehavsflåde blokerede den georgiske kyst.
Uafhængighed godkendt af enkelte stater
Uafhængigheden blev anerkendt af Rusland den 26. august 2008, af Nicaragua den 2. september 2008 og af Venezuela den 10. september 2009.
Referencer
Eksterne henvisninger
Prometheus unchained: elections in South Ossetia
Omstridte områder |
4203608 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Podochilus%20cucullatus | Podochilus cucullatus | Podochilus cucullatus är en orkidéart som beskrevs av Johannes Jacobus Smith. Podochilus cucullatus ingår i släktet Podochilus och familjen orkidéer. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Orkidéer
cucullatus |
1824991 | https://no.wikipedia.org/wiki/Vitenskaps%C3%A5ret%202020 | Vitenskapsåret 2020 | Vitenskapsåret 2020 er en oversikt over hendelser, prisvinnere, fødte og avdøde personer med tilknytning til vitenskap i 2020.
Hendelser
Astronomi og romfart
Biologi
Fysikk
Kjemi
Medisin
Meteorologi
Prisvinnere
Dødsfall
Referanser |
6685673 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Ven%C3%A4j%C3%A4nsaari | Venäjänsaari | Venäjänsaari kan syfta på följande platser:
Finland
Venäjänsaari (ö i Södra Österbotten), Järviseutu,
Venäjänsaari (ö i Södra Karelen), Villmanstrand,
Venäjänsaari (ö i Norra Österbotten), Haapavesi-Siikalatva,
Venäjänsaari (ö i Södra Savolax), Nyslott,
Venäjänsaari (ö i Norra Savolax), Kuopio,
Venäjänsaari (ö i Mellersta Finland), Saarijärvi-Viitasaari,
Robotskapade Finlandförgreningar |
24042 | https://fo.wikipedia.org/wiki/590 | 590 |
Hendingar
Føðingar
Andlát
590-árini |
449782 | https://da.wikipedia.org/wiki/Emanuel%20Rose | Emanuel Rose | Johannes Emanuel Rose (1. juli 1917 i København - 14. august 1997 på Frederiksberg) var en dansk atlet, idrætsleder og politimand.
Emanuel Rose, som var medlem af IF Sparta, satte 1935-1939 syv danske rekorder og var fem gange Danmarksmester. Efter sin aktive atletikkarriere indledte han en mangeårig lederkarriere i dansk idræt, som blandt andet omfattede posten som formand for Københavns Atletik Forbund 1953-58, Dansk Atletik Forbund (1958-1965) og generalsekretær for Dansk Idræts Forbund fra 1965 og frem til begyndelsen af firserne.
Emanuel Rose var kriminalassistent ved Frederiksberg Politi og en af de kriminalfolk, der efter dobbeltmordet på Peter Bangs Vej blev sendt til lejligheden.
Emanuel Rose var søn af den olympiske marathonløber Sofus Rose.
Danske mesterskaber
1936 800 meter 1:58.2
1937 400 meter 50.4
1937 800 meter 1:57.4
1938 800 meter 1:57.6
1938 400 meter 49.9
1939 400 meter 51.8
1939 800 meter 1:58.5
Bibliografi
Et langt løb : erindringer fra et liv i idrættens tjeneste (1997)
Eksterne henvisninger
DAF i tal – Emanuel Rose
Emanuel KRAKS BLÅ BOG 1974
Atleter fra Sparta Atletik
Mellemdistanceløbere fra Danmark
Idrætsledere fra Danmark
Politifolk fra Danmark
Personer fra København |
600450 | https://da.wikipedia.org/wiki/Kjeld%20Merstrand | Kjeld Merstrand | Kjeld Merstrand (22. maj 1939 - 8. september 2015) var en dansk politiker, der i to perioder var borgmester i Karup Kommune, valgt for Socialdemokraterne.
Flyvevåbnet
Merstrand fik sin opvækst omkring Odense, på grund af hans far var ansat på M.P. Allerups Jernstøberi i byen. Kjeld Merstrand bestod i 1956 realeksamen fra Odense Katedralskole. Efter skolegangen søgte han ind som rekrut i Flyvevåbnet, og fik tilbudt uddannelse som telegrafist på Flyvestation Karup i Kølvrå. Efterfølgende blev han mathelev i Jonstruplejren ved Ballerup, og efter endt uddannelse fastansat som tjenestemand på forskellige af flyvevåbnets lokationer i landet. I starten af 1970'erne kom han tilbage til Flyvestation Karup, og bosatte sig i Karup. I 1975 flyttede familien til Kølvrå. Omkring 1978 blev han udsendt på et 1-årigt uddannelsesophold i USA.
Politik
Da Kjeld Merstrand var udstationeret i Jonstruplejren, blev han samtidig engageret i politik. Dette skete hos Socialdemokratiet i Skovlunde hvor han blev valgt som kasserer. Da han senere flyttede til Karup Kommune, fortsatte det lokal-politiske engagement. Første var han engageret i børnenes spejderorganisation, men blev i 1978 opstillet til byrådet i kommunen. Merstrand var ved valget udstationeret i USA, og fik via et telegram fra Danmark besked om at han var blevet valgt. Dette medførte at Merstrand i den første tid i byrådet måtte lade sig repræsentere af en suppleant.
Efter at havde været medlem af byrådet i Karup Kommune siden 1978, blev Kjeld Merstrand ved kommunalvalget i 1989 valgt til borgmester. 1. januar 1990 tiltrådte han formelt posten, hvor han afløste Jens-Erik Lyngsø fra Venstre. Dette var første gang at Venstre ikke havde borgmesterposten i kommunen. Ved det efterfølgende valg i 1993 måtte Merstrand forlade posten, og overlade borgmesterkæden til venstremanden Ivan Rasmussen.
Kjeld Merstrand blev igen borgmester for Karup Kommune i 2002, da han afløste Svend Jørgensen (V). Merstrand blev også Karup kommunens sidste borgmester, da kommunen efter Kommunalreformen, fra 1. januar 2007 indgik i Viborg Kommune.
Merstrand fortsatte som almindeligt medlem af byrådet i den nye Viborg Kommune, indtil han ved udgangen af 2009 forlod politik. Dette skete efter at han i august samme år havde forladt Socialdemokratiet, i protest over at partiformand Helle Thorning-Schmidt ikke havde taget afstand fra anholdelse af nogle irakiske flygtninge i Brorsons Kirke i København.
Udover politiske poster i Karup- og Viborg Kommune, var Kjeld Merstrand i otte år medlem af amtsrådet i Viborg Amt, ligesom han i otte år var medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse og forretningsudvalg, samt kommuneforeningen. Senest var han formand for Frivillighedsrådet i Viborg Kommune.
Skakleder
Kjeld Merstrand spillede skak, og var over flere perioder fra 1968 til 2013 formand for skakklubber i Skovlunde, Vojens, Karup og Viborg. Han fratrådte posten efter seks år som formand i Viborg Skakklub i 2013. Kjeld Merstrand modtog Dansk Skak Unions hæderstegn i 2013 for sit mangeårige virke som skakleder.
Referencer
Eksterne kilder/henvisninger
En politisk elefant har forladt manegen af Knud Gaarn-Larsen på karup-by.dk
Karup
Borgmestre fra Socialdemokraterne
Medlemmer af Viborg Byråd
Amtsrådsmedlemmer fra Socialdemokraterne
Studenter fra Odense Katedralskole |
784100 | https://da.wikipedia.org/wiki/Peter%20Nguy%E1%BB%85n%20V%C4%83n%20H%C3%B9ng | Peter Nguyễn Văn Hùng | Peter Nguyễn Văn Hùng (Chữ Hán: 阮文雄; født 21. november 1958) er en vietnamesisk-australsk romersk-katolsk præst og menneskerettighedsaktivist i Taiwan. Han blev i 2006 af USAs udenrigsminister Condoleezza Rice betegnet som en "helt der arbejder for at afskaffe moderne slaveri".
Liv og gerning
Tidligt liv
Nguyen Van Hung voksede op i en lavere middelklassefamilie uden for Bình Tuy-provinsen i Sydvietnam med to brødre og fem søstre. Hans fader var en fisker, men døde efter et langt kamp med sygdom og tvang hans moder, en hengiven katolik med rødder i landets nordlige del til at blive familiens hovedforsørger. Nguyen Van Hung tog sin moders tro og hengivenhed til sig. Han var en beundrer af den hellige Frans af Assisi, og skal angiveligt have stjålet mad fra sin egen familie for at give føde til de fattige.
Han forlod Vietnam i 1979 på en overfyldt båd, blev reddet af et norsk skib efter kun 36 timer og bragt til Japan, hvor han sluttede sig til Missionary Society of St. Columban ved sin ankomst.
Han boede i Japan i tre år og studerede og tog en lang række arbejder til at brødføde sig selv, herunder som motorvejsreparatør, stålfabrikant og graver. Han kom først til Taiwan i 1988 som missionær, hvorefter han rejste til Sydney, New South Wales, Australien for at studere på et seminar. Han blev ordineret i 1991 og vendte tilbage til Taiwan det følgende år (i 1992).
Arbejde i Taiwan
Nguyen Van Hung etablerede det vietnamesiske migrant arbejdstager og brude-kontor i Taoyuan, Taiwan (senere Taoyuan City) i 2004 for at tilbyde hjælp til vietnamesiske indvandrere i Taiwan. Den vietnamesiske amerikanske radiostation Little Saigon Radio og andre hjalp ham til at leje anden etage i et gymnasium; To 70 kvadratfod værelser tilbød soveplads, mens to andre blev brugt til kontorlokaler. De giver lektioner i mandarin-sprog, værelse og bord og juridisk bistand.
Nguyen Van Hungs afsløring af misbrug af udenlandske arbejdere og mod brude førte USA's Department of State til at liste Taiwan som en "Tier 2"-region sammen med lande som Cambodja på grund af deres manglende indsats i bekæmpelsen af menneskehandel, hvilket viste sig at være en stor international forlegenhed For øens regering. Hans arbejde har også gjort ham til mål for forfølgelse i Taiwan.
Noter
Eksterne henvisninger
Newspaper Channel - Vietnamese Migrant and Immigrant Office
Personer fra Vietnam
Katolske præster
Systemkritikere
Antikommunister
Menneskerettighedsaktivister |
260890 | https://da.wikipedia.org/wiki/Johannes%20%28kejser%29 | Johannes (kejser) | Johannes (fødselsår ukendt; død 425) var som tronraner vestromersk kejser fra 423 til 425.
Den første vestromerske kejser, Honorius, døde i august 423, og det stod uklart, hvem der skulle overtage kejserembedet. Johannes, der indtil da havde været en højtstående embedsmand, benyttede chancen og lod sig udråbe til kejser. Johannes blev dog ikke anerkendt som kejser af alle, frem for alt ikke af den østromerske kejser Theodosius 2., der ønskede, at kejserembedet skulle forblive i hans egen familie. Theodosius udråbte derfor Honorius' nevø Valentinian til kejser, hvorefter han sendte sin hær mod Italien for at afsætte Johannes. Johannes ventede forgæves på Flavius Aëtius' hunniske hjælpetropper og blev slået ved Ravenna. I maj 425 blev han afsat og fik en hånd hugget af, og et par måneder senere blev han halshugget.
Kejsere fra Romerriget
Personer henrettet ved halshugning
Tjek fødsels- og dødsår
Henrettede Romerske kejsere |
1111459 | https://da.wikipedia.org/wiki/Morris%20Motors | Morris Motors | Morris Motors Limited var en britisk producent af køretøjer, der blev grundlagt i 1919 for at overtage William Morris' produktion af køretøjer. I 1926 fremstillede Morris Motors 42% af alle biler i Storbritannien. Virksomhedens succes skyldtes William Morris' forretningsmodel med at købe langt de fleste af bilernes dele og herefter samle dem på virksomhedens fabrik.
Morris udviklede den nyskabende Morris Minor, der blev sendt på markedet i 1948. I 1952 blev Morris Motors fusioneret med ærkerivalen Austin Motor Company og blev en del af British Motor Corporation (BMC). På trods af det fælles ejerskab fortsatte de to virksomheder som rivaler med hver deres produktion, salg og markedsføring, også selv om de forholdsvis hurtigt fremstillede de samme modeller, blot under hver sit navn. Under BMC's ejerskab introducerede Morris i 1959 den nyskabende Morris Mini (solgt i Danmark som Morris Mascot), der med 5,3 millioner solgte eksemplarer blev en af de mest populære britiske biler nogensinde indtil produktionen ophørte i 2000.
BMC blev i 1968 fusioneret med Leyland og dannede British Leyland, der fortsat anvendte Morris som et selvstændigt brand og med selvstædig produktion på fabrikken i Cowley i Oxford. British Leyland benyttee Morris-nanvet indtil 1984, hvor navnet blev udfaset til fordel for det mere populære Austin og det mere prestigefyldte Rover.
Da BMW 2001 købte resterne af British Leyland, overtog BMW dele af fabriksanlægget i Cowley hvor i dag fremstilles bilen MINI, en bil hvis ydre er inspireret af en af Morris' største succeser, Morris Mini.
Varemærket Morris ejes i dag af kinesiske SAIC Motor.
I 2019 blev offentliggjort, at et britisk selskab, Morris Commercial, ville producere en ny elektrisk varebil, The Morris Commercial JE, baseret på et af Morris' ikoniske designs fra 1940'erne. Varebilen forventes at blive sendt på markedet i 2023.
Historie
Grundlæggelse og tiden indtil 2. verdenskrig
Virksomheden blev oprindeligt grundlagt i 1910 af William R. Morris som "Morris Garage". I oktober 1912 skiftede virksomheden navn til WRM Motors Ltd. og begyndte at samle biler på grundlag af komponenter indkøbt af William Morris. Den første bil under mærket Morris blev samlet i 1913 på en nyoprettet fabrik i Cowley i Oxford, Morris Oxford "Bullnose" was assembled. I juli 1919 blev WRM Motors Ltd. opløst for at komme ud af to byrdefulde kontrakter, og virksomhden blev overtaget af Morris Motors Ltd., også ejet af William Morris.
Morris fortsate produktionen af personbiler under 1. verdenskrig. Efter krigen voksede virsomheden kraftigt og overtog i 1924 Fords position som den største bilproducent i Storbritannien. Morris Motors opnåede betydelige overskud og opkøbte flere af underleverandørerne til Morris, ligesom virksomheden anvendte moderne og effektive produktionsteknikker, bl.a. samlebåndsproduktion. I 1924 blev af den tidligere leder af Morris Garage Cecil Kimber grundlagt MG, der fremstillede sportsudgaver af Morris' biler. MG var en succes, og kort efter etablererede William Morris en selvstændig MG-fabrik syd for Oxford i Abingdon.
William Morris etablerede i 1926 The Pressed Steel Company of Great Britain Limited i et joint venture med amerikanske Budd Corporation. Pressed Steel fremstillede karrosserier af stål og åbnede en fabrik på den anden side af gaden overfor Morris' fabrik i Cowley.
I 1928 gik Morris Motors ind i markedet for små og mindre biler med den af Leonard Lord konstruerede Morris Minor. Skiftet til små modeller hjalp Morris igennem depressionen, der satte ind i 1930'erne. Leonard Lord blev i 1932 direktør for Morris Motors Limited og morderniserede fabrikkerne og gjorde fabrikken i Cowley til den største integrede bilproduktionslinje i Europa. William Morris og Leonard Lord blev imidlertid uenige, og Lord forlod i vrede Morris for i stedet at skrifte til rivalen Austin. William Morris' og Leonard Lords veje mødte senere igen, da Morris fusionere med Austin og dannede BMC, hvis første bestyrelsesformand var Morris (nu Lord Nuffield) med Lord som direktør. Lord efterfulgte Morris som bestyrelsesformand.
I 1935 købte Morris Motors MG og Wolseley Motors Limited af William Morris. og året efter købte Morris Motors varebilproducenten Morris Commercial Cars Limited af William Morris, og i 1938 købte Morris Motors Riley af William Morris for £100.
Galleri
Referencer
Eksterne henvisninger
Katalogue over Morris Motors' modeller
Morris |
26823 | https://fo.wikipedia.org/wiki/71%20f.Kr. | 71 f.Kr. | Øldir: 2. øld f.Kr. – 1. øld f.Kr. – 1. øld
Áratíggju: 120-árini f.Kr. 110-árini f.Kr. 100-árini f.Kr. 90-árini f.Kr. 80-árini f.Kr. - 70-árini f.Kr. - 60-árini f.Kr. 50-árini f.Kr. 40-árini f.Kr. 30-árini f.Kr. 20-árini f.Kr.
Árstal: 76 f.Kr. 75 f.Kr. 74 f.Kr. 73 f.Kr. 72 f.Kr. - 71 f.Kr. - 70 f.Kr. 69 f.Kr. 68 f.Kr. 67 f.Kr. 66 f.Kr.
Hendingar
Føðingar
Andlát
1. øld f.Kr. |
754897 | https://da.wikipedia.org/wiki/Faktor%20%28trykkeri%29 | Faktor (trykkeri) | Faktor (latin, fransk: prote, engelsk: overseer) kaldes den fagligt uddannede tillidsmand, der forstår den tekniske ledelse af en større eller mindre del af et bogtrykkeri. I gammeldags betydning er betegnelsen faktor som leder af hele et bogtrykkeris drift gået af brug, idet den tekniske ledelse selv i middelstore bogtrykkerier må specialiseres. Man har både sætter-faktor (fr.: prote des compositeurs, eng.: compositors foreman) og trykker-faktor (fr.: prote de la salle des presses, eng.: foreman of the pressroom), og i store virksomheder over disse ofte en over-faktor, inspektør eller driftsleder (fr.: directeur d’imprimerie, eng.: printing manager). Betegnelsen faktor (fr. facteur) for den handelskyndige selvstændige leder af et faktori er vistnok ude af brug.
Kilde
skrevet af faktor Emil Selmar
Stillingsbetegnelser |
133096 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Arto%20Paasilinna | Arto Paasilinna | Arto Tapio Paasilinna () var ein finsk forfattar og journalist. Han var ein av dei mest populære forfattarane i heimlandet, men vann seg også mange lesarar i Europa, særleg i Frankrike og Tyskland. Til saman fekk han utgitt 35 romanar. Harens år frå 1975 er den mest suksessrike boka hans, ho er omsett til 24 språk, og er også filma.
Paasilinna sine forteljingar reflekterer eit heilt vanleg finsk daglegliv, ofte sett gjennom augo til ein middelaldrande mann. Dei er lettlesne, lette og humoristiske i stilen og kan omtalast som pikareske eventyrforteljingar med eit litt satirisk blikk på det moderne livet. Somme av bøkene hans kan omtalast som moderne mytar, ikkje minst Harens år.
Over ein lang periode kom det ei ny bok frå han årleg, og i Finland heitte det seg at ei ny Paasilinna var eit like sikkert haustteikn som at bjørkelauvet byrja dryse.
Paasilinna er bror til politikaren Reino Paasilinna og forfattaren Erno Paasilinna og forfattaren Mauri Paasilinna.
Utgjevingar
1972 – Operaatio Finlandia
1974 – Paratiisisaaren vangit
1975 – Jäniksen vuosi
På norsk: 2004 – Harens år, omsett av Nøste Kendzior
1976 – Onnellinen mies
På norsk: 2004 – En lykkelig mann, omsett av Ellen Holm Stenersen
1977 – Isoisää etsimässä
1979 – Sotahevonen
1980 – Herranen aika
1981 – Ulvova mylläri
På norsk: 2006 – Den ulende mølleren, omsett av Nøste Kendzior
1982 – Kultainen nousukas
1983 – Hirtettyjen kettujen metsä
På norsk: 2006 – De hengte revenes skog, omsett av Nøste Kendzior
1984 – Ukkosenjumalan poika
På norsk: 2004 – Tordengudens sønn, omsett av Ellen Holm Stenersen
1985 – Parasjalkainen laivanvarustaja
1986 – Vapahtaja Surunen
1987 – Koikkalainen kaukaa
1988 – Suloinen myrkynkeittäjä
På norsk: 2008 – Den elskelige giftblandersken, omsett av Tor Tveite
1989 – Auta armias
1990 – Hurmaava joukkoitsemurha
På norsk: 2007 – Kollektivt selvmord, omsett av Tor Tveite
1991 – Elämä lyhyt, Rytkönen pitkä
På norsk: 2009 – Den senile landmåleren, omsett av Ellen Holm Stenersen
1992 – Maailman paras kylä
1993 – Aatami ja Eeva
1994 – Volomari Volotisen ensimmäinen vaimo ja muuta vanhaa tavaraa
På norsk: 2012 – Volomari Volotinens første kone og andre gamle ting, omsett av Ellen Holm Stenersen
1995 – Rovasti Huuskosen petomainen miespalvelija
På norsk: 2004 – Prosten og hans forunderlige tjener, omsett av Ellen Holm Stenersen
1996 – Lentävä kirvesmies
1997 – Tuomiopäivän aurinko nousee
1998 – Hirttämättömien lurjusten yrttitarha
1999 – Hirnuva maailmanloppu
2000 – Ihmiskunnan loppulaukka
2001 – Kymmenen riivinrautaa
2003 – Liikemies Liljeroosin ilmalaivat
2004 – Tohelo suojelusenkeli
2005 – Suomalainen kärsäkirja
2006 – Kylmät hermot, kuuma veri
2007 – Rietas rukousmylly
2008 – Neitosten karkuretki
2009 – Elävänä omissa hautajaisissaan
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Arto Paasilinna» frå , den 2. juni 2009.
Bakgrunnsstoff
Arto Paasilinna si heimeside (finsk).
Finske forfattarar
Folk frå Lapplands län |
985391 | https://da.wikipedia.org/wiki/Sagan%20Tosu | Sagan Tosu | Sagan Tosu (サガン鳥栖), er en japansk professionel fodboldklub, baseret i Tosu, der spiller i J1 League.
Historiske slutplaceringer
Nuværende trup
Pr. 9. september 2019.
Noter
Eksterne henvisninger
J.League
Fodboldklubber i Japan |
53710 | https://is.wikipedia.org/wiki/Hi%C3%B0%20%C3%ADslenska%20t%C3%B6framannagildi | Hið íslenska töframannagildi | Hið íslenska töframannagildi er íslensk félagasamtök töframanna. Samtökin nefna 29. febrúar 2007 sem stofndag sinn þó sá dagur sé ekki til í tímatali.
Tilgangur félagsins er að vera vettvangur áhugafólks um töfra og töfrabrögð, að auka áhuga á töfrum og töfrabrögðum í samfélaginu og að bæta þekkingu og færni félagsmanna í töfrabrögðum. Fundir eru haldnir einu sinni í mánuði og þar er farið yfir sviðið um allt sem tengist töfralistinni. Félagsmenn sýna einnig ýmis töfrabrögð á fundum, en hver töframaður sýnir á eigin forsendum.
HÍT er hluti af Hinu alþjóðlega bræðralagi töframanna.
Stofnfélagar HÍT eru eftirfarandi töframenn: Jón Víðis Jakobsson, Gunnar Kr. Sigurjónsson, Baldur Brjánsson, Bjarni Baldvinsson, Magnús Böðvarsson, Pétur G. Finnbjörnsson, Björgvin Franz Gíslason, Valdemar Gestur Kristinsson, Lárus Guðjónsson, Ingólfur Geirdal, Pétur Þorsteinsson og Sigurður Helgason.
Árlega heldur HÍT töfrasýningu fyrir almenning, þar sem aðalsýnandi er erlendis frá.
Tengill
Hér er tengill á vefsíðu Hins íslenska töframannagildis
Íslensk félagasamtök
Töfrar
Töframenn |
372343 | https://da.wikipedia.org/wiki/Jacques%20Necker | Jacques Necker | Jacques Necker (30. september 1732 – 9. april 1804) var en fransk bankier og statsmand af schweizisk og tysk oprindelse. Som finansminister i tre perioder (1777-1781, 1788-1789, 1789-1790) op til og under Den Franske Revolution søgte han synligt og i sidste ende forgæves at reformere Frankrigs forliste økonomi. Indledningsvis havde Necker dog haft tydelig succes med sine tiltag. Han var derfor meget folkekær, men nød uvilje hos den herskende elite som reformerne besværede. Kongens bratte afskedigelse af ham 11. juli 1789 bidrog mærkbart til den folkelige vrede, tre dage før stormen mod Bastillen, 14 juli.
Neckers datter er forfatteren Germaine de Staël, der også spillede en central politisk rolle under Den franske revolution.
Kilder
Bredin, Jean-Denis. Une singulière famille: Jacques Necker, Suzanne Necker et Germaine de Staël. Paris: Fayard, 1999. .
Diesbach, Ghislain de. Necker: La faillite de la vertu. Paris: Perrin, 2004. .
Faglitterære forfattere fra Schweiz
Bankierer
Politikere fra Schweiz
Franskmænd i 1700-tallet
Personer i oplysningstiden
Personer fra Den franske revolution
Økonomiministre fra Frankrig |
967155 | https://da.wikipedia.org/wiki/UFF-Humana | UFF-Humana | UFF-Humana (Ulandshjælp fra Folk til Folk) er det danske navn for den internationale organisation Humana People to People. Organisationen, der er indregistreret i Schweiz, indsamler og sælger genbrugstøj.
Kritik
Organisationen blev grundlagt af medlemmer af Tvind-organisationen Den Rejsende Højskole i 1977. Ifølge tidligere Tvind-medlemmer er det stadig folk fra Tvind, der styrer UFF, og det er tidligere kommet frem, at UFF har solgt tøj til Tvind, der har videresolgt det i Østeuropa og anbragt fortjenesten i skattely på Jersey. I 2014 og 2015 gik 1,5 % af UFF's indtægter til udviklingsprojekter. Ifølge UFF går pengene ikke til Tvind.
Referencer
Eksterne henvisninger
UFF-Humanas danske hjemmeside
Humanas internationale hjemmeside
Ngo'er
Tvind
Etableret i 1977 |
3905433 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Knalltj%C3%A4rn | Knalltjärn | Knalltjärn kan syfta på ett antal insjöar i Sverige:
Knalltjärnen, Dalarna, sjö i Älvdalens kommun,
Knalltjärnen, Hälsingland, sjö i Ljusdals kommun,
Knalltjärnen, Västerbotten, sjö i Skellefteå kommun,
Listor över Sveriges insjöar baserat på namn |
249327 | https://da.wikipedia.org/wiki/Far%20til%20fire%20-%20i%20stor%20stil | Far til fire - i stor stil | Far til fire – i stor stil er en dansk familiefilm fra 2006 instrueret af Claus Bjerre og med manuskript af Claus Bjerre og Thomas Glud. Det er den anden i rækken af Far til fire-film fra 2000'erne med Niels Olsen som far, Jess Ingerslev som onkel Anders og Kasper Kesje som Lille Per.
Medvirkende
Niels Olsen – far
Kasper Kesje – Lille Per
Sidse Mickelborg – Søs
Kathrine Bremerskov Kaysen – Mie
Jakob Wilhjelm Poulsen – Ole
Jess Ingerslev – onkel Anders
Anette Støvelbæk – fru Sejersen
Søren Bregendal – Peter
Sofie Stougaard – Madam von Grissenfeldt
Johannes Lassen – Ditlev
Handling
I 'Far til fire - i stor stil' bliver familiens planlagte fredelige ferie til Bornholm spoleret, da ungerne midt på motorvejen får overtalt deres far til at sætte kursen mod Fyn i stedet. Her har onkel Anders nemlig arvet et helt slot. Men for at få lov til at beholde slottet skal han dyste mod den griske familie Grisenfeldt, og så må hele familien hellere hjælpe til. Når der så oven i købet går rygter om, at det spøger på det gamle slot, kan der være nok at tage sig til for familien.
Referencer
Eksterne henvisninger
Film fra 2006
Familiefilm fra Danmark
I stor stil
Film fra Danmark (administrationskategori)
Film instrueret af Claus Bjerre |
340911 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Campylobacter%20jejuni | Campylobacter jejuni | Campylobacter jejuni er ein spiralforma gramnegativ bakterie. Han kan valda gastroenteritt og er den vanlegaste årsaka til bakterievalda diaresjukdomar på verdsbasis. Etter infeksjon kan han òg valda sjukdomar som Guillain-Barré-syndrom, reaktiv artritt og irritabel tarm-syndrom.
Ei sekvensering av genomet til C. jejuni vart publisert i 2000. Det var på basepar og hadde ingen innsetjingssekvensar eller sekvensar knytte til bakteriofagar, og hadde særs få repeterande sekvensar. Genomet vart estimert til å koda for 1 654 protein.
Kjelder
Proteobacteria |
689084 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Football%20League%201911-12 | The Football League 1911-12 | The Football League 1911–12 var den 24. sæson af The Football League og dermed også det 24. engelske mesterskab i fodbold. Ligaen havde deltagelse af 40 hold fordelt på to divisioner med 20 hold. I hver division spillede holdene en dobbeltturnering alle-mod-alle.
First Division blev vundet af Blackburn Rovers FC, som dermed vandt ligaen og det engelske fodboldmesterskab for første gang.
Resultater
First Division
Divisionen bestod af 20 hold, der spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle (ude og hjemme). De to lavest placerede hold ved sæsonens afslutning rykkede ned i Second Division.
Second Division
Sæsonen 1911-12 var den 20. i Second Division, som bestod af 20 hold, der spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle (ude og hjemme). De to bedst placerede hold rykkede op i First Division, mens de tre lavest placerede hold måtte søge genvalg til ligaen.
Af de tre lavest placerede hold blev to genvalgt til den efterfølgende sæson, mens Gainsborough Trinity FC ikke opnåede genvalg. Det betød, at der skulle vælges et nyt hold, og valget faldt på Lincoln City FC, som dermed vendte tilbage til The Football League efter blot én sæsons fravær.
Kilder / eksterne henvisninger
RSSSF – England 1911-12
RSSSF – English League Leading Goalscorers
Football Club History Database
Noter
Sæsoner i The Football League
Fodbold i 1911
Fodbold i 1912 |
368189 | https://da.wikipedia.org/wiki/Andr%C3%A9s%20Escobar | Andrés Escobar | Andrés Escobar Saldarriaga (13. marts 1967 – 2. juli 1994) var en colombiansk fodboldspiller, der blev skudt og myrdet i sin hjemby Medellín, formentlig som følge af det selvmål han scorede under VM i 1994 i en kamp mod værtslandet USA få uger forinden.
Karriere
Escobar startede sin seniorkarriere i 1987 og spillede, kun afbrudt af et etårigt ophold hos BSC Young Boys i Schweiz, hele sin karriere hos Atlético Nacional i Medellín. For det colombianske landshold nåede han at spille i alt 50 kampe og score ét mål. Den enlige scoring faldt i en venskabskamp på Wembley Stadium mod England i 1988. Han var en del af den colombianske trup til VM i 1990, Copa América i 1991 og VM i 1994.
VM i 1994
Efter at have kvalificeret sig til VM i 1994 blev Colombia placeret i slutrundens Gruppe A. Efter at have tabt den første kamp mod Rumænien havde colombianerne brug for en sejr i deres andet opgør, der stod mod værtsnationen USA den 22. juni. Efter 34 minutters spil opstod den for Escobar fatale episode, da han efter et indlæg fra amerikaneren John Harkes skubbede bolden i eget net til amerikansk føring på 1-0 (se målet under eksterne henvisninger). Colombianerne tabte kampen 1-2, og var som følge heraf ude af turneringen.
Død
Få dage efter colombianernes hjemkomst efter skuffelsen ved VM, blev Escobar den 2. juli 1994 skudt og myrdet udenfor en bar i hjembyen Medellín. Drabet betragtes som en straf for hans selvmål, der angiveligt kostede colombianske narkobaroner store summer i forbindelse med bookmaking. Drabsmanden blev senere identificeret som Humberto Muñoz Castro, og idømt 43 års fængsel. Han blev dog løsladt i 2005, efter kun 11 års afsoning.
Eksterne henvisninger
FIFA.com spillerinfo
Youtube – Escobars fatale selvmål
Fodboldspillere fra Colombia
Fodboldspillere fra BSC Young Boys
Fodboldspillere fra Atlético Nacional
Personer fra Medellín
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1990
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1994 |
124474 | https://is.wikipedia.org/wiki/Fjugesta | Fjugesta | Fjugesta er þéttbýli í sveitarfélaginu Lekeberg í Svíþjóð.Þar búa 2033 manns (2010).
Neðanmálsgreinar
Þéttbýlisstaðir í Lekeberg |
220109 | https://da.wikipedia.org/wiki/Leblon | Leblon | Leblon er en bydel i Rio de Janeiro, og samtidig navnet på en berømt strand beliggende i selvsamme bydel. Bydelen og stranden ligger i vestlig forlængelse af Ipanema.
Bydele i Rio de Janeiro
Strande i Brasilien |
474262 | https://da.wikipedia.org/wiki/Oslo%20Freedom%20Forum | Oslo Freedom Forum | Oslo Freedom Forum (OFF) er en årlig tilbagevendende konference om menneskerettigheder, som afholdes i Oslo, og blev afholdt første gang i 2009. Den arrangeres af Human Rights Foundation (HRF) og blev etableret af HRFs grundlægger Thor Halvorssen. Ifølge arrangørerne er konferencen en del af «Human Rights Foundations igangværende kampagne», som handler om at forsvare og fremme menneskers frihed i hele verden.
The Economist omtalte Oslo Freedom Forum 2010 som “en storslået menneskerettighedsfestival” og beskrev det som værende “på vej til at blive et menneskerettighedsmodstykke til Davos økonomiske forum”. Alle taler er filmet og publiceret på youtube.com/oslofreedomforum.
I 2009 var Civita, Human Rights Action Center, International Society for Human Rights, Laogai Research Foundation og Journalister uden grænser anført som samarbejdspartnere. I 2010 var Oslocenteret for fred og menneskerettigheder, Amnesty International, Den Norske Helsingforskomité, Human Rights House Foundation, Fritt Ord og Civita partnere.
Deltagere
Deltagere 2009
Blandt konferencedeltagerne i 2009 var:
Kjell Magne Bondevik (tidl. statsminister)
Sarah Ferguson (Hertuginden af York)
Vytautas Landsbergis (tidl. præsident af Letland)
Kristin Clemet (leder af Civita, tidl. norsk utddannelses- og forskningsminister)
Mutabar Tadjibayeva (tidl. politisk fange i Usbekistan)
Aliaksandr Bialiatski (hviderussisk demokratiaktivist)
Palden Gyatso (tidl. buddhistisk politisk fange)
Arne L. Lynngård (leder af Raftostiftelsen)
Park Sang Hak (nordkoreansk demokratiaktivist)
Magne Ove Varsi (aktivist, urbefolkningsforkæmper)))
Vo Van Ai (vietnamesisk menneskerettsaktivist)
Sarah Bronfman (arving til Seagram-formuen)
Jacqueline Moudeina (leder af den jødiske menneskerettighedskommision)
Peder Lunde (norsk olympiadedeltager)
Vladimir Bukovsky (tidl. sovjetisk afhopper))
Harry Wu (kinesisk afhopper))
Leyla Zana (tidl. tyrkisk politisk fange)
Victor Hugo Cardenas (tidl. vicepræsident i Bolivia)
Emil Constantinescu (tidl. præsident for Rumænien)
Jung Chang (forfatter, Wild Swans/Vilde Svaner)
Jack Healey (tidligere daglig leder af Amnesty International)
L. Craig Johnstone (ass. flygtningehøjkommissær, FN)
Greg Mortenson (medforfatter af Three Cups of Tea)
Efter konferencen blev hvert bidrag publiceret på nettet. På grund af sygdom deltog Vaclav Havel og Elie Wiesel via videoindspillede indslag, produceret for Oslo Freedom Forum. Desuden deltog 94-årige Ramón José Velásquez, tidligere præsident for Venezuela, via video.
Deltagere 2010
Blandt konferencedeltagerne i 2010 var:
Kjell Magne Bondevik (tidl. statsminister)
Kristin Clemet (leder Civita, tidl. norsk uddannelses- og forskningsminister)
John Peder Egenaes ((Generalsekretær, Amnesty Internasjonal Norge)
H.E. Manizha Bakhtari ((Afghanistans ambassadør i Norge)
Kai Eide (FNs specialudsending i Afghanistan og leder for UNAMA)
Jan Erik Helgesen (præsident for Venedigkommissionen)
Torstein Nybo (producent, Burma VJ)
Åsne Seierstad (forfatter, Boghandleren i Kabul)
Therese Jebsen (Daglig leder af Raftostiftelsen)
Kate Hughes (Women for Women International)
Mark Belinsky (Digital Democracy)
Birgitta Ohlsson (Svensk EU-minister)
Vladimir Bukovsky (tidl. politisk fange i Sovjet)
Emil Constantinescu (tidl. præsident for Rumænien)
Mauro de Lorenzo (vicepræsident, Freedom and Free Entreprise, John Templeton Foundation)
Michael C. Moynihan ((chefredaktør,, Reason magazine)
Paula Schrifer ((informationschef, Freedom House)
James Traub ((gæsteskribent, The NYT Magazine)
Claudia Rosett ((klummeskribent, Forbes magazine)
Mona Eltahawy (prisvinnende Egyptisk journalist)
Diego Arria (tidligere præsident for FNs sikkerhedsråd)
Julian Assange (grundlægger, WikiLeaks)
Lubna al-Hussein (sudanesisk kvinderettighedsforkæmper)
Anwar Ibrahim (oppositionsleder, Malaysia)
Rebiya Kadeer (præsident, World Uyghur Congress)
Kang Chol-Hwan (nordkoreansk forfatter, Aquariums of Pyongyang)
Garry Kasparov (russisk stormester i skak og demokratiforkæmper)
Mart Laar (tidl. statsminister for Estland)
Leopoldo Lopez (oppositionsleder, Venezuela)
Marina Nemat (tidl. politisk fange, Iran)
Clara Rojas (colombiansk politiker, tidligere kidnappet af FARC)
Sima Samar (formand, AIHRC)
Benjamin Skinner (forfatter, A Crime So Monstrous)
Mukthar Mai (pakistansk kvinderettighedsforkæmper)
Peter Thiel (medgrundlægger, PayPal)
Samuel Kofi Woods (opbygningsminister, Liberia)
Lidia Yusupova (tjetsjensk advokat)
Armando Valladares (tidl. cubansk politisk fange)
Lech Walesa (tidligere polsk præsident, Nobels fredsprisvinder)
Jared Genser (præsident, Freedom Now)
Kasha Jacqueline (ugandisk menneskerettighedsaktivist)
Marina Nemat (tidl. iransk politisk fange)
Gilbert Tuhabonye (burundisk overlevende fra folkemord)
Pierre Claver Mbonimpa (burundisk fængselsreformator)
Siegmar Faust (tysk forfatter)
Marcel Granier (venezeluansk journalist)
Zuhdi Jasser (præsident og grundlægger, American Islamic Forum for Democracy)
Abdulkarim Al-Khaiwani (yemenittisk journalist)
Guadalupe Llori (ecuadoriansk politiker)
Sophal Ear ((forsker i det cambodjanske folkemord)
Alyaksandr Kazulin (hviderussisk oppositionsleder))
Desuden deltog følgende personer via video: grundlæggeren af Wikipedia, Jimmy Wales, den peruvianske økonom, Hernando de Soto, den vietnamesiske, religiøse leder, Thich Quang Do, og den cubanske blogger, Yoni Sanchez.
Referencer
Eksterne henvisninger
http://www.oslofreedomforum.com/
Menneskerettigheder
Freedom Forum |
98076 | https://is.wikipedia.org/wiki/Friedwardt%20Winterberg | Friedwardt Winterberg | Friedwardt Winterberg (fæddur 12. júní 1929 í Berlín) er þýskur eðlisfræðingur og prófessor við háskólann í Nevada. Hann er mikið þekktur fyrir almenna afstæðiskenningu, knýja kjarnorkueldflaug og GPS. Fyrstu æviágrip hans voru áhugaverð fyrir honum árið 1953 þegar hann fékk sína MSc gráðu frá University of Frankfurt háskólanum undir Friedrich Hund, og árið 1955 fékk hann sína PhD gráðu í eðlisfræði frá Max Planck Institute félagssamtökunum í Göttingen sem útskrifandi Werner Heisenberg. Hann fluttist síðar til Bandaríkjanna og varð bandarískur ríkisborgari.
Æviágrip
Winterberg er velvirtur fyrir störf sín á sviði kjarnasamruna og hameðlisfræði, og Edward Teller hefur verið tilvitaður um að segja það að hann hafði „kannski ekki fengið sá athygli sem hann átti skilið“ fyrir vinnu sína á samruna. Hann er kjörinn meðlimur af International Academy of Astronautics þar sem hann sat í Committee of Interstellar Space Exploration. Samkvæmt deildarsíðu hans, árið 1954 „gerði hann fyrstu tillögu til að prófa almenna afstæðiskenningu með frumeindar klukkur í jarðgervihnetti“ og hitakjarnorku örsprengingar hugmynd hans var samþykkt eftir British Interplanetary Society stofnunina fyrir Project Daedalus Starship Study verkefnið þeirra. Hans núverandi rannsókn er á „Planck Aether Hypothesis“, skáldsögu kenningunni sem útskýrir bæði skammtafræði og afstæðiskenninguna sem fjarlægð lítillar orku samræmingar, og gefur litróf af ögnum sem vel líkist venjulegu fyrirmyndinni. Hann hefur útgefið mikið af mörgum þáttum eðlisfræðinnar frá 1950 gegnum nútímann. Árið 2008 gagnrýndi Winterberg sviðbandskenninguna og benti á galla almennu afstæðiskenningu Einstein vegna vanhæfis á sættingu hans við skammtafræðina við Physical Interpretations of Relativity Theory ráðstefnunni og birti niðurstöður sínar í Physics Essays tímaritinu.
Tillaga fyrir beinun á prófi almennu afstæðiskenningunni
Árið 1955 skrifaði Winterberg fyrirhugaða tilraun á almennu afstæðiskenninguna með nákvæmum frumeindar klukkum sem staðsettar eru á sporbraut í gervitunglum. Á þeim tíma sem frumeindar klukkurnar voru ekki krafðar nákvæmni og gervitunglin voru ekki til. Werner Heisenberg skrifaði bréf til Winterberg árið 1957 þar sem hann sagði að hugmyndin hljómaði „mjög áhugaverð“. Þessi hugmynd var síðar tilraunum staðfest af Hafele árið 1971 með því að fljúga frumeinda klukku á viðskiptaþotum. Fræðileg nálgun var sú sama og Winterberg notaði. Í dag eru frumeindar klukkur og afstæðiskenningar leiðréttingar notaðar í GPS og er sagt að GPS hafi ekki verið til án þeirra.
Samruna aðgerð
Winterberg hefur birt fjölda greina á sviði aðgerðalausra innilokun samræma. Einkum í Winterberg er hann þekktur fyrir hugmyndina á áhrif samruna og hugmyndina á segulmagnaður einangraður díóði fyrir kynslóðina af megavolt jón geislum í þeim tilgangi að hita ham til hitakjarnorku samruna hitastigs. Hann hugsaði sig yfir kjarnasamruna knýjun kjarnakljúfur fyrir geimferð, sem er kölluð Winterberg/Daedalus class Magnetic Compression Reaction Chamber, sem var síðar þróað sem University of Alabama at Huntsville's Propulsion Research Center (sjá á mynd 2). Nýlega hefur hann hannað risastórt geimfar, dregið frá geimskipi sem rafmagns hlaðinn og segulmögnuð einangruð þétting. Winterberg hefur einnig þróað hugmyndir til námuvinnslu sífellt sjalgæfari iðnvæddari sköpunar þætti á reykistjörnum á borð við tunglið með samruna sprengiefna tæki.
Aftur árið 1963 var lagt af Winterberg það að kveikjun á hitakjarnorku örsprengjunni, mætti ná með öflugum öragnar geisla á hraðanum 1000 km/s. Og árið 1968 lagði Winterberg til að nota sterkari rafeinda og jón geisla, myndað með Marx myndun, í sama tilgangi. Nýlega hefur Winterberg lagt til kveikjun á vetnis örsprengjuni, með gígavolt frábæru Marx myndun.
Rudolph deilan
Árið 1983 varð Winterberg flæktur í hneyksli sem gaus yfir verkfræðinginn Arthur Rudolph, sem hafði farið erlendis til Bandaríkjana eftir seinni heimsstyrjöldina sem hluti af samstarfinu Operation Paperclip. Það var Rudolph sem þá hannaði veglegu frægu Saturn V eldflaugina sem skaut Neil Amstrong til tunglsins. Snemma árið 1980 þegar Rudolph skráði sem hugsanlega nasista stríðsglæpamenn á Mittelwerk yfirborðið og varð miðstöð af pólitískum deilum eftir að Office of the Specical Investigations samið til að afsala ríkisborgararétt hans, sem faldi í sér nauðung, eftir að hann fór til Þýskalands. Eftir ítarlega rannsókn af þýskum yfirvöldum, var það ákveðið að engar stöðvar væru fyrir ákærur og þýski ríkisborgarréttur hans var endurheimtur. Rudolph stundaði málsókn til að vonast að endurheimta bandaríska ríkisborgararéttinn sinn og var meinað inngöngu til Bandaríkjana árið 1989.
Einstein-Hilbert deilan
Winterberg var einnig hlutaður í deilum varðandi sögu almennu afstæðiskenninguna um birtingu hennar á sviði jafnar (bæði Albert Einstein og David Hilbert höfðu birt þá í mjög stuttan tíma). Árið 1997 birtu Leo Corry, Jürgen Renn og John Stachel grein í tímaritinu Science „Sein ákvörðun í Hilbert-Einstein forgangs deilu“, með þeim rökum að horfa eftir á upprunarlegu tilraunir á grein Hilbert, sem þeir gáfu til kynna að Hilbert hefði ekki búist við jöfnum Einstein.
Tenglar
Deildarsíða Winterberg hjá University of Nevada, Reno
Vefsvæði tileinkað prófessor Friedwardt Winterberg Hér er ævisaga, listi yfir birtar greinar, tengla, myndir o.fl.
Winterberg, Friedwardt |
116172 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Fylkesveg%2046%20i%20Nordland | Fylkesveg 46 i Nordland | Sjå òg fylkesveg 46 (fleirtyding)
Fylkesveg 46 i Nordland går mellom Hommelstø og Naustviksjøen i Brønnøy kommune. Vegen er 1,6 km lang.
Kommunar og knutepunkt
Hommelstø
Endepunkt Naustviksjøen
Bakgrunnsstoff
046
Vegar i Brønnøy |
114628 | https://is.wikipedia.org/wiki/Dr%C3%B6mk%C3%A5ken | Drömkåken | Drömkåken er sænsk gamanmynd sem kom út árið 1993. Peter Dalle leikstýrði myndinni.
Kvikmyndir |
77026 | https://no.wikipedia.org/wiki/Ski-VM%202001 | Ski-VM 2001 | Ski-VM 2001 ble arrangert 15. – 25. februar i Lahtis i Finland. 30 km langrenn for kvinner måtte avlyses på grunn av sterk kulde (-23 °C).
Konkurransene ble overskygget av dopingskandalen blant de finske langrennsløperne. Finlands stafettlag for herrer (1.-plass) og kvinner (2.-plass) ble diskvalifisert.
Langrenn
Menn
Sprint
21. februar
15 km klassisk
15. februar
Jari Isometsä gikk til fjerdeplass, men ble diskvalifisert etter å ha avlagt en positiv dopingtest.
30 km klassisk
19. februar
50 km fristil
25. februar
20 km jaktstart
17. februar
10 km klassisk etterfulgt av 10 km fristil.
Jari Isometsä gikk til andreplass, men ble diskvalifisert etter å ha avlagt en positiv dopingtest.
4 x 10 km stafett
22. februar
Det finske stafettlaget kom først i mål, men ble diskvalifisert etter at Janne Immonen, Mika Myllylä og Harri Kirvesniemi avla en positiv dopingtest.
Kvinner
Sprint
21. februar
10 km klassisk
20. februar
15 km klassisk
15. februar
10 km jaktstart
18. februar
5 km klassisk etterfulgt av 5 km fristil.
4 x 5 km stafett
23. februar
Det finske laget kom på 2.-plass, men ble diskvalifisert etter at Milla Jauho og Virpi Kuitunen avla positiv dopingtest.
30 km fristil
Øvelsen ble avlyst på grunn av kulde.
Kombinert
Individuell sprint (stor bakke K116 / 7,5 km)
24. februar
Individuelt (normalbakke K90/ 15 km)
15. februar
Lag
20. februar
Skihopping
Normalbakke
23. februar
Stor bakke
19. februar
Laghopp normalbakke
25. februar
Laghopp stor bakke
21. februar
Medaljestatistikk
Nasjoner
Eksterne lenker
FIS Resultatside langrenn hos FIS-Ski.com
FIS Resultatside hopp hos FIS-Ski.com
FIS Resultatside kombinert hos FIS-Ski.com
Kilder
2001 World Championships hos skisport365.com
Ski-VM
Internasjonale mesterskap i 2001
Internasjonale mesterskap i Finland
Sport i Finland i 2001
Sport i Lahtis
Langrenn i 2001
Skihopping i 2001
Kombinert i 2001
Langrenn i Finland
Skihopping i Finland
Kombinert i Finland |
4114179 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Romanschulzia%20schistacea | Romanschulzia schistacea | Romanschulzia schistacea är en korsblommig växtart som beskrevs av Reed Clark Rollins. Romanschulzia schistacea ingår i släktet Romanschulzia och familjen korsblommiga växter. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Korsblommiga växter
schistacea |
1538034 | https://no.wikipedia.org/wiki/Prosopocoilus%20spectabilis | Prosopocoilus spectabilis | Prosopocoilus spectabilis er en bille som hører til familien hjortebiller (Lucanidae) i gruppen skarabider (Scarabaeoidea).
Utseende
En middelsstor til stor (hannene 27-49 millimeter), kraftig, blank, svart hjortebille med oransje sideflekker på pronotum og dekkvinger. Store hanner har lange, krumme kjever med tenner bare i den ytre delen. Hodet er uten påfallende kjøler eller knøler, pannen foran bredt, U-formet innbuktet med et lite, kort framspring i midten. Antennene har en tre-leddet vifte. Pronotum er betydelig bredere enn langt, rundet. Undersiden er svart med oransje flekker bak mellomhoftene. Hunnen er mindre og mer bred og oval enn hannen, uten forstørrede kjever, svært blank. Hodet er grovt og kraftig punktert.
Levevis
Larvene utvikler seg i råtne trestammer. Utviklingen tar trolig ett år. De voksne billene drikker gjerne sevje fra trær.
Utbredelse
Arten er utbredt på Sumatra.
Systematisk inndeling
Ordenen biller, Coleoptera
Underordenen Polyphaga
Overfamilien skarabider, Scarabaeoidea
Familien hjortebiller, Lucanidae Latreille, 1806
Underfamilien hjortebiller (Lucaninae) Latreille, 1806
Stammen Cladognathini
Slekten Prosopocoilus Westwood, 1845
Underslekten Prosopocoilus (i snever forstand)
Prosopocoilus spectabilis (Ritsema, 1912)
Eksterne lenker
Bildegalleri over slekten (preparerte eksemplarer)
Bildegalleri
Hjortebiller
Biller formelt beskrevet i 1912
Sumatras insekter |
351631 | https://da.wikipedia.org/wiki/Barry%20Ferguson | Barry Ferguson | Barry Ferguson (født 2. februar 1978 i Hamilton, Skotland) er en skotsk tidligere fodboldspiller, der spillede som midtbanespiller. Han spillede mange år for Rangers i hjemlandet, og derudover for blandt andet Blackpool, Blackburn Rovers, og for Birmingham i England.
Ferguson har med Rangers F.C. været med til at vinde hele fem skotske mesterskaber, fire pokaltitler og fem Liga Cup titler.
Landshold
Ferguson spillede mellem 1998 og 2009 45 kampe og scorede tre mål for Skotlands landshold. Hans debutkamp faldt den 5. september 1998 i et opgør mod Litauen. Han opnåede senere desuden status som sit lands anfører.
Hans landsholdskarriere sluttede dog brat i 2009, da han den 3. april blev idømt livsvarig karantæne fra landsholdet af det skotske fodboldforbund, efter at han få dage forinden, sammen med Rangers-holdkammeraten Allan McGregor, havde været i byen få dage før en VM-kvalifikationskamp mod Island.
Titler
Skotsk Premier League
1999, 2000, 2003, 2005 og 2009 med Rangers F.C.
Skotsk FA Cup
2000, 2002, 2003, 2008 og 2009 med Rangers F.C.
Skotsk Liga Cup
1999, 2002, 2003, 2005 og 2008 med Rangers F.C.
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Skotland
Fodboldspillere fra Rangers F.C.
Fodboldspillere fra Blackburn Rovers F.C.
Fodboldspillere fra Birmingham City F.C.
Fodboldspillere fra Blackpool F.C.
Fodboldspillere fra Fleetwood Town F.C. |
284216 | https://da.wikipedia.org/wiki/Pride%20Park%20Stadium | Pride Park Stadium | Pride Park Stadium (normalt bare kaldet Pride Park) er et fodboldstadion i Derby i England, der er hjemmebane for Championship-klubben Derby County. Stadionet har plads til 33.597 tilskuere, og alle pladser er siddepladser. Dog arbejder klubben med planer om en udvidelse, der skal få stadionkapaciteten op på ca. 44.000. Pride Park Stadium blev indviet i år 1997. Indtil da havde Derby Countys hjemme bane været Baseball Ground.
Eksterne henvisninger
Stadioninfo
Pride Park Stadiums hjemmeside
Fodboldstadioner i England
Derby
Etableret i 1997 |
995141 | https://da.wikipedia.org/wiki/FK%20Njoman%20Hrodna | FK Njoman Hrodna | Futbolnij klub Njoman (, FK Njoman Hrodna; , normalt bare kendt som Neman) er en hviderussisk fodboldklub fra Hrodna.
Klubben spiller i landets bedste liga, og har hjemmebane på Neman stadion. Klubben blev grundlagt i 1964.
Titler
Hviderussisk Pokalturnering (1): 1992–93.
Historiske slutplaceringer
Referencer
Eksterne henvisninger
Klubbens officielle hjemmeside
Fodboldklubber i Hviderusland
Etableret i 1964 |
950191 | https://da.wikipedia.org/wiki/Natholdets%20Julekalender | Natholdets Julekalender | Natholdets Julekalender er en tv-voksen-julekalender der vises på TV 2 Zulu fra den 1. december til 24. december 2017, 2019, 2020 og 2021. Værten er den autodidakte journalist og tv-vært Anders Breinholt, der har musikeren Søren Rasted og øleksperten Carsten Berthelsen, som medværter. Julekalenderen er optaget på én dag og hver dag skal værterne drikke en øl. De 24 øl er udvalgt af øl-eksperten Carsten Berthelsen, som i 2004 medvirkede i DK4 julekalenderen ‘Den Lystige Julekalender’, som tog udgangspunkt i hans bog ‘Juleøl – skik og brug’.
Til øllerne spiser værterne indimellem snacks, som passer til de øl, der indtages, og de forskellige øl bliver ligeledes også vurderet af værterne.
Alle 24 afsnit til julekalenderen bliver optaget på samme dag, og foregår typisk i november måned. I 2017 blev optagelserne lavet d. 17. november 2017. I 2019 blev det optaget d. 14. november 2019.
I 2020 blev optagelserne lavet d. 13 november 2020. Julekalenderen for 2021 blev optaget d. 6. november 2021.
Øl i 2017
Øl i 2019
D. 31. december / Nytårstalen
D. 31. december 2019 blev der lavet et ekstra afsnit i julekalenderen, hvor Søren Rasted og Anders Breinholt læste nytårstaler til dem selv op. De drikker for øvrigt en Black Velvet cocktail, som består af champagne og stout. I Denne forbindelse brugte Carsten Bethelsen stouten "Bryg 67 - Imperial Stout" af Åben. Den bliver altså ikke smagt som en selvstændig øl.
Øl i 2020
Alle 24 øl vil være danske som følge af COVID-19. Alle øl er udvalgt af Carsten Berthelsen.
Der var også to hemmelige udfordringer til hhv. Breinholt og Rasted. Breinholt skulle sørge for, at få det sidste ord i hvert afsnit, og Rasted skulle sige “føj for helvede” ved hver øl de smagte.
Der blev brygget øl af Anarkist i Odense, det var lavet til 1. advent, da denne faldt før december, men en snaps skulle drikkes, som en del af kalenderen. Denne øl blev ikke vurderet som en del af selve kalenderen.
Øl i 2021
Referencer
Komedieserier fra Danmark
Tv-julekalendere
Danske tv-serier fra 2010'erne |
143880 | https://is.wikipedia.org/wiki/Dav%C3%AD%C3%B0%20konungur | Davíð konungur | Davíð er í hebresku biblíunni annar konungur Ísraelsríkis.
Í sögunni sem sagt er frá í biblíunni er Davíð ungur fjárhirðir sem öðlast fyrst frægð sem hörpuleikari og síðan fyrir að sigra filistínska risann Golíat með handslöngvu sinni. Sagan um Davíð og Golíat er víðfræg og táknræn fyrir lítilmagna sem vinnur bug á sterkari óvini. Davíð verður skjaldsveinn Sáls konungs og náinn vinur sonar hans, Jónatans. Sál snýst að endingu gegn Davíð af ótta við að hann hyggist ræna krúnu hans. Eftir að Sál og Jónatan láta lífið í orrustu er Davíð lýstur konungur Ísraels. Davíð hertekur síðan Jerúsalem og fer með Sáttmálsörkina inn í borgina, þar sem hann reisir konungsríkið sem Sál hafði stofnað. Sem konungur kemur Davíð Hetítanum Úría fyrir kattarnef til þess að geta haldið leyndu ástarsambandi sínu við konu hans, Batsebu. Samkvæmt sömu sögu neitar Guð Davíð síðan um leyfi til að reisa honum musteri í Jerúsalem og sonur Davíðs, Absalom, reynir að steypa honum af stóli. Davíð flýr frá Jerúsalem en snýr aftur eftir dauða Absaloms og gerist konungur Ísraels á ný. Áður en Davíð deyr velur hann son sinn, Salómon, til að taka við krúnunni.
Í spámannaritum hebresku biblíunnar er Davíð gjarnan lýst sem hinum fullkomna konungi og sem forföður Messíasar.
Sagnfræðingum um miðausturlönd til forna kemur saman um að Davíð hafi líklega verið til í kringum árið 1000 f. Kr. en fátt er vitað um hann sem sögulega persónu. Engar skýrar heimildir eru til um líf Davíðs utan biblíunnar en Tel Dan Stele-steinninn, letraður steinn sem konungur Damaskus reisti á aldamótum 9. og 8. aldar f. Kr. til að fagna sigri á tveimur óvinaþjóðum, inniheldur hebreska orðið ביתדוד eða bytdwd, sem flestir fræðimenn þýða sem „ætt Davíðs“. Sagnfræðingar efast almennt um að hið sameinaða ísraelska konungsríki sem biblían lýsir hafi verið til í raun.
Í rituðum skáldverkum og munnmælasögum Gyðinga á seinni tímum er Davíðs oft getið og jafnframt er rætt um hann í nýja testamentinu. Frumkristnir menn túlkuðu líf Jesú gjarnan með tilliti til hugmynda um Messías í sambandi við Davíð. Jesús er gjarnan túlkaður sem afkomandi Davíðs. Einnig er Davíðs getið í Kóraninum og öðrum íslömskum sögusögnum. Biblíupersónan Davíð er fyrirmynd fjölda skáldpersóna, -verka og annarra rita.
Heimild
Persónur í gamla testamentinu
Konungar Ísraels |