id
stringlengths 1
7
| url
stringlengths 31
244
| title
stringlengths 1
148
| text
stringlengths 1
173k
|
|---|---|---|---|
885864 | https://da.wikipedia.org/wiki/Thrust%20reverser | Thrust reverser | Thrust reverser anvendes af fly til at reducere flyets landingsdistance, og til at aflaste hjulbremserne. Thrust reverser bremser ved at flymotor(erne) retter udstødningsgassen, eller en anden luftstrøm, fremad. Thrust reverser aktiveres kort efter at hjulene har kontakt med landingsbanen og kan reducere landingen med en fjerdedel eller mere. Af støjhensyn er thrust reversers ikke tilladt i alle lufthavne. Nogle fly kan også bakke op til 30 km/t på jorden.
Konstruktion
På jetfly består reverseringsanordningen sædvanligvis af skjolde som udfældes bag jetmotorens udstødningsdyse, således at udstødningsgassen, der normalt er rettet bagud, i stedet for omdirigeres og rettes skråt fremad, hvilket giver en bremsende kraft. Designet varierer mellem forskellige flytyper.
På propelfly anvendes propeller med stilbare blade til at give en fremadrettet luftstrøm.
Anvendelse
Thrust reversers aktiveres manuelt af piloten, kort efter at flyet har ramt landingsbanen, og piloten vurderer at landingen kan gennemføres. Håndtaget der styrer thrust reverseren er ofte kombineret med gashåndtaget og aktiveres ofte sammen med spoilerne. Man øger også motorens omdrejninger, som giver en stærk lydeffekt der kan høres i flyets kabine, og i lufthavnen.
Automatisk thrust reverser anvendes næsten aldrig, fordi det ville udgøre en sikkerhedsrisiko. Selv om de fleste landinger er udramatiske, er der situationer, hvor landingen skal afbrydes meget sent. Nogle gange endda efter, at hjulene rører landingsbanen. I en sådan situation, kan en automatisk thrust reverser forårsage at flyet mister så meget fart, at det ikke kan lette igen.
Når det bruges korrekt, giver thrust reversers en betydeligt reduceret bremselængde, hvilket giver en større sikkerhedsmargin. De fleste luftfartsmyndigheder strækningsgodkender dog kun flytyper til lufthavne, hvis de kan lande uden thrust reverser.
Thrust reverser kan også øge effektiviteten af travle lufthavne, fordi flyene hurtigere kan forlade landingsbanen.
Thrust reverser under flyvning
Moderne passagerfly anvender udelukkende thrust reverser til landing, men der er fly, der bruger dem i andre faser af flyvningen. Hawker Siddeley Trident, et ældre fly med op til 180 pladser, kunne opnå en nedstigningshastighed på 3.050 m/min ved hjælp af thrust reversers, men sjældent brugt. Det store militære transportfly Boeing C-17 Globemaster bruger thrust reverser til at dykke med 4.600 m/min i krigszoner, hvor en stejl indflyvning før landing reducerer risikoen for at blive skudt ned. Det tidligere svenske kampfly Saab 37 Viggen brugte thrust reverser lige før landingen. Hensigten var at kunne udnytte nogle vejstrækninger på almindelige svenske veje som interimistiske landingsbaner i krigstid.
Eksterne henvisninger
Reducing Landing Distance
Luftfartøjskomponenter
Forbrændingsmotorer
Aerodynamik |
2101371 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Cyclopina%20rotundipes | Cyclopina rotundipes | Cyclopina rotundipes är en kräftdjursart som beskrevs av Herbst 1952. Cyclopina rotundipes ingår i släktet Cyclopina och familjen Cyclopinidae. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Hoppkräftor
rotundipes |
76366 | https://no.wikipedia.org/wiki/B%C3%BCrgerliches%20Gesetzbuch | Bürgerliches Gesetzbuch | Bürgerliches Gesetzbuch (BGB) er den viktigste tyske lovboken innen privatrett. Den trådte i kraft 1. januar 1900. 100 år senere har den gjennomgått en større oppdatering og kom i en ny utgave 1. januar 2002.
BGB er inndelt i fem bøker
Allgemeiner Teil (alminnelig del)
Schuldrecht (formuerett)
Sachenrecht (tingsrett)
Familienrecht (familierett)
Erbrecht (arverett)
BGB er på grunn av sin usedvanlig gjennomtenkte struktur forbilde for mange lovverk i andre land og nyter stor anerkjennelse innen rettsvitenskapen i hele verden. Bl.a. Japan innførte på slutten av 1800-tallet et av utkastene til den tyske BGB nesten uendret som borgerlig lovbok. Også Hellas har basert sin privatrett på BGB.
Opprinnelse
Før BGB trådte i kraft hadde de tyske statene sine egne lovverk på privatrettens område, bl.a. gjaldt Gemeines Recht, Allgemeines Landrecht (ALR), Code civil, Badisches Recht og Sächsisches BGB.
Ønsket om en kodifikasjon for hele Tyskland (da medregnet Østerrike) startet 1814 med kodifikasjonsstriden mellom juristene Anton Friedrich Justus Thibaut og Friedrich Carl von Savigny. Mens den liberalt innstilte Thibaut ønsket en enhetlig kodifikasjon av den borgerlige retten, for å fremme det private næringsliv og bidra til nasjonal (tysk) enhet, var den konservative Savigny negativt innstilt til en enhetlig kodifikasjon, og mente de forskjellige tyske statene måtte få ha sine egne lovverk. Savigny mente tiden på det tidspunktet ikke var moden for et enhetlig rettssystem, og det var til å begynne med Savignys syn som vant frem.
Senere, særlig etter den tyske riksgrunnleggelse i 1871, forsterket imidlertid kravene om en felles borgerlig lovbok seg. I 1873 besluttet Riksdagen og Forbundsrådet etter forslag fra representantene Johannes von Miquel og Eduard Lasker å utarbeide en borgerlig lovbok (se lex Miquel-Lasker). Den 1. kommisjonen ble oppnevnt 1874 og fremla sitt forslag i 1888. Den orienterte seg sterkt mot grunnsatsene i Gemeines Recht og Savignys lære, og ble kritisert for å være usosial, lite tidsmessig og vanskelig å forstå. Den 2. kommisjonen ble oppnevnt 1890 og fremla sitt forslag i 1895. Dette ble med enkelte mindre endringer vedtatt i 1896 og offentliggjort 18. august.
BGB trådte i kraft 1. januar 1900. Den ble ledsaget av Einführungsgesetz zum Bürgerlichen Gesetzbuche (EGBGB), hvor overgangsreglene som gjaldt de gjeldende rettssystemene og internasjonal privatrett ble fastlagt. Også senere ble overgangsregler innarbeidet i innføringsloven ved endringer av BGB.
Litteratur
Forarbeider
Motive zu dem Entwurfe eines bürgerlichen Gesetzbuches für das Deutsche Reich. Amtliche Ausgabe. Bd. 1-5, Berlin/Leipzig 1888.
Benno Mugdan: Die gesammten Materialien zum Bürgerlichen Gesetzbuch für das Deutsche Reich, Berlin 1899.
Horst Heinrich Jakobs, Werner Schubert (red.): Die Beratung des Bürgerlichen Gesetzbuches in systematischer Zusammenstellung der unveröffentlichten Quellen (Berlin / New York fra 1978, flere bind).
Samtidig diskusjon
Georg Maas: Bibliographie des bürgerlichen Rechts. Verzeichnis von Einzelschriften und Aufsätzen über das im Bürgerlichen Gesetzbuche für das Deutsche Reich vereinigte Recht. Bd. I. 1888-1898. Berlin 1899. Bd. II. 1899. Berlin 1900.
Historie
Ulrich Eisenhardt: Deutsche Rechtsgeschichte. 3. utg. 1999, insb. S. 404-411 ISBN 3-406-45308-2
Uwe Wesel: Fast alles was Recht ist: Jura für Nicht-Juristen. ISBN 3-492-23960-9
Rolf Knieper: Gesetz und Geschichte : ein Beitrag zu Bestand und Veränderung des Bürgerlichen Gesetzbuches. 1996, ISBN 3-7890-4351-6
Kommentarer
Otto Palandt: Bürgerliches Gesetzbuch. 64. utg. 2005. ISBN 3-406-52604-7
Julius von Staudinger: Kommentar zum Bürgerlichen Gesetzbuch mit Einführungsgesetz und Nebengesetzen. 13. utg. 1993 ff. ISBN 3-8059-0784-2
Andre land
Den tilsvarende kodifikasjonen i Østerrike er Allgemeines Bürgerliches Gesetzbuch (ABGB) fra 1811. I Sveits gjelder den sveitsiske Zivilgesetzbuch (ZGB) fra 1907, som i stor grad bygget på BGB, men gjelder som mer moderne og klar.
Eksterne lenker
BGB vom Bundesjustizministerium und Juris
BGB-Informationspflichten-Verordnung vom Bundesjustizministerium und Juris
Gesetzestext bei dejure.org
Online-Kommentar zum BGB
Privatrett
Tysk rett
Politikk i 1900
1900 i Tyskland |
981828 | https://da.wikipedia.org/wiki/Junko%20Ishida | Junko Ishida | Junko Ishida er en tidligere japansk fodboldspiller. Hun har tidligere spillet for Japans kvindefodboldlandshold.
Japans fodboldlandshold
Referencer
Eksterne henvisninger
Kvindelige fodboldspillere fra Japan |
253706 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Arna%20vidareg%C3%A5ande%20skule | Arna vidaregåande skule | Arna vidaregåande skule er den einaste fylkeskommunale skulen i Arna bydel i Bergen, skipa 1. august 2016 ved samanslåing av Garnes vidaregåande skule og Arna vidaregåande skule. Skulen har tilbod om utdanningsprogramma helse- og sosialfag, bygg- og anleggsteknikk, medium og kommunikasjon, studiespesialisering, påbygging til generell studiekompetanse og toppidrett. Arna vidaregåande skule har frå hausten 2017 to avdelingar: Vestlivegen og Garnesstølen. Avdeling Tunesvegen vart lagt ned då skuleåret 2016/17 vart avslutta.
Undervisningstilbod
Garnes vidaregåande skule har frå hausten 2014 tilbod i toppidrett i samarbeid med Arna-Bjørnar fotball og Bjørnar håndball. I 2016 vart det kjend at Garnes vidaregåande skule, no Arna vidaregåande skule, ville verte den fyrste norske skulen med e-sport på undervisningsplanen.
Historie
Avdelinga i Tunesvegen vart skipa som ein privat handarbeidsskule i Ytre Arna i 1888 av Bertha Garnæs, då under namnet Bertha Garnæs' Haandgjerningsskole. Skulen flytta til Garnes i Indre Arna i 1890, og endra namn til Garnes Handarbeidsskule i 1930, Garnes Husflidskule i 1970 og Garnes vidaregåande skule 1. august 1988. I 1976 fekk skulen òg ny skulebygning. Skulen har tradisjonelt undervist i husflid og estetiske fag, men hadde dei siste åra medium og kommunikasjon, studiespesialisering, påbygging til generell studiekompetanse og toppidrett.
Avdelinga på Garnesstølen vart skipa som middelskule i 1935 og vart realskule i 1950. Frå 1965 var skulen gymnas, og i 2006 vart Arna gymnas slått saman med Garnes vidaregåande skule.
Før Garnes vidaregåande skule og Arna gymnas vart slått saman til Garnes vidaregåande skule 1. august 2006 føreslo Garnes vidaregåande skule at den nye skulen skulle få namnet Garnes vidaregåande skule etter staden skulen ligg på, eller Hambro vidaregåande skule etter Cristian Hambro som i 1887 starta Garnes Folkehøiskole på Garnes. Arna gymnas ville at skulen skulle få namnet Arna vidaregåande skule, eit namn Arna yrkesskule tok i bruk i 2010.
Avdelinga i Vestlivegen vart skipa som Statens Husindustriskole av Kyrkje- og kulturdepartementet i Ytre Arna i 1921. Seinare tok Landbruksdepartementet over skulen. I 1964 brann skulen ned, og Hordaland fylkeskommune overdrog tomten. Fylkeskommunene skipa Arna yrkesskule på tomten i 1972. Skulen hadde òg ein avdeling på Dalekvam i Vaksdal. I 2010 endra skulen namn til Arna vidaregåande skule. I 2016 vart Garnes vidaregåande skule slått saman med Arna vidaregåande skule, og det nye namnet er Arna vidaregåande skule.
Frå hausten 2017 er det berre undervisning i dei to avdelingane Garnesstølen og Vestlivegen, medan avdelinga i Tunesvegen er lagt ned. Ein ny skule på Seimsmyrane i Indre Arna er planlagt ferdigbygd i 2027.
Fotnotar
Kjelder
Vidaregåande skular i Bergen
Skular i Arna |
359280 | https://nn.wikipedia.org/wiki/You%27re%20Gonna%20Make%20Me%20Lonesome%20When%20You%20Go | You're Gonna Make Me Lonesome When You Go | «You're Gonna Make Me Lonesome When You Go» er ein song av Bob Dylan. Han vart spelt inn i september 1974 og kom ut på albumet Blood on the Tracks i januar 1975.
Songen var ein av få som Dylan prøvde å spele inn med fullt band (Eric Weissberg og Deliverance) under dei første innspelingane for albumet i september 1974 i New York. Det vart gjort fleire forsøk, inkludert eit langsamt balladearrangement, men Dylan valde til slutt eit nesten akustisk arrangement der han berre vart akkompagneert av Deliverance-bassisten Tony Brown. Alle dei forskjellige versjonane som vart spelte inn av «You're Gonna Make Me Lonesome When You Go» kom ut i 2018 på luksusutgåva av The Bootleg Series Vol. 14: More Blood, More Tracks, og eit opptak kom òg ut på den enkle CD-utgåva og den doble vinylutgåva av albumet.
The Daily Telegraph skildra songen som «Dylan sitt mest fullverdige meisterverk, spekka av lyrisk blod og tore og gjennomborande observasjonar.» I følgje Telegraph var songen «den enklaste, lettaste songen på albumet - men er likevel hjarteskjerande i den nesten likegyldige overgjevinga til den uungåelege hjartesorga.»
Dylan har ikkje spelt songen på konsertane sine sidan 1976.
Andre versjonar
Miley Cyrus og Johnzo West spelte inn songen for Amnesty International på albumet Chimes of Freedom: Songs of Bob Dylan Honoring 50 Years of Amnesty International, eit veldedig hyllestalbum til Dylan frå 2012.
Elvis Costello spelte inn songen på bonusplata for albumet sitt Kojak Variety.
Songen er òg blitt spelt av mange andre artistar som Madeleine Peyroux, Shawn Colvin, Raul Malo, Mary Lou Lord, Mary Lee's Corvette, Maria Muldaur, Naked Eyes og Rhett Miller.
Saradha Koirala nemner songen i romanen sin, Lonesome When You Go.
Norske versjonar
Ein norsk tekst til songen vart skriven av Stein Erik Lunde og kalla «Du veit at jeg blir ensom når du drar». Han vart framført av Ødeland Kvartal i 1996 på singelen «4 sanger av Bob Dylan».
Ein nynorsk tekst vat skriven av Tom Roger Aadland, kalla «Du gjer meg einsam når du dreg» for Blod i spora frå 2009.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «You're Gonna Make Me Lonesome When You Go» frå , den 25. november 2018.
oppgav desse kjeldene:
Bakgrunnsstoff
Teksten
Songar frå 1975
Bob Dylan-songar
Songar produserte av Bob Dylan
Songar skrivne av Bob Dylan
Miley Cyrus-songar
Elvis Costello-songar
Tom Roger Aadland-songar
Joan Osbourne-songar |
91131 | https://da.wikipedia.org/wiki/Bregenz | Bregenz | Bregenz er hovedstad i den østrigske delstat Vorarlberg og hovedby i kommunen af samme navn, og man har fundet beviser for bebyggelse helt tilbage til 1500 f.Kr. Byen ligger ved bredden af Bodensøen og er især kendt for sin årlige musikfestival Bregenzer Festspiele.
Placering
Bregenz er placeret på det forholdsvis korte stykke søbred, som Østrig har. Bregenz har på grund af den strategiske placering haft en stor betydning både i oldtiden og i tiden i det Romerske Rige (Brigantium). Et interaktivt kort hvor man kan se, hvordan Bregenz så ud i Romerrigets tid, kan ses her.
Industrialiseringen i det 19. århundrede satte skub i havnebygning og dampskibsfart og cementerede denne betydning. Som i resten af Bodensøen byggede man også havnebade, både til den der placerede østrig-ungarske garnision, men med tiden også offentlige bade, som tillige eksisterer den dag i dag.
Bregenz er også centralforvaltning for et større område, der inkluderer Bregenzerwald, Leiblachtal, Kleinwalsertal, Rhindeltaet, og en del af Bodensøen. Indbyggertallet for dette område er omkring 132.000 per årsskifte i 2017.
Der hersker sø-klimatiske forhold, hvor Bodensøen lagrer noget varme, ligesom man kender i Danmark. Gennemsnitlige maksimaltemperaturer ligger i juli måned på omkring 19 °C, og de gennemsnitlige minimumstemperaturer ligger i januar måned omkring frysepunktet. Der falder årligt omkring 1500 mm regn.
Kultur
Festivaller
Bregenzer Festspiele er en internationalt anerkendt kulturfestival, som hvert år besøges af over 200.000 mennesker (2016 var det 211.000 ). Programmet skifter hvert andet år og varer fra juli til august. Seebühne har en tilskuerkapacitet på 7.000 mennesker.
Bregenzer Jazz Festival finder sted hvert år på Kornmarktplatz. Det er efterfølgeren af New Orleans Festival, som lukkede i 2013, og man gik i den forbindelse over til at skifte genre fra Blues til jazz. Tid og sted er essentielt den samme.
Bregenzer Frühling er en dansefestival, som har eksisteret siden 1987 og finder sted hvert år i marts til maj i Festspielhaus. Dansetrupper fra hele verden fremfører nye produktioner. Med over 10.000 besøgende er festivallen en af Østrigs betydeligste. Indtil år 2016 blev festivallen organiseret af Bregenzer Kunstverein, men i dag organiseres det i kommunalt regi. I år 2020 blev festivallen aflyst pga. Coronaviruspandemien.
Teater
Theater am Kornmarkt byder på klassikere, og uropførelser for moderne teaterstykker. Theater Kosmos har som mål at begejstre unge mennesker for teatrets kunst.
Museer
vorarlberg museum ligger ligeledes ved Kornmarkt og viser regionens historie fra Romertiden, har udstillinger om kunst og kultur i Vorarlberg, og andre særudstillinger.
Kunsthaus Bregenz blev bygget i 1997 og er et af de betydeligste museer for moderne kunst i det tysksprogede område .
Bygningsværker & Arkitektur
Arkitekturen i hele Vorarlberg er kendetegnet ved at den forener den traditionelle med den moderne arkitektur. Neue Vorarlberger Bauschule satte sig for både at tænke bygningsværkerne ind i det eksisterende bybillede, og at der skulle bygges bæredygtigt. Museerne ovenfor er gode eksempler på netop dette, men også internationalt anerkendte arkitekter som Hans Hollein, Jean Nouvel, Peter Zumthor samt Baumschlager / Eberle har sat deres præg i byen. Ligeledes kan man tage på en af flere Architektouren, der enten starter eller slutter i Bregenz, se her. Turene er anbefalinger til individuelle opdagelsesrejser uden guide. De kan opleves med bil eller offentlig transport. Turene inklusive kort kan man downloade via en app på forhånd, og man kan udforske Vorarlberg uafhængigt af tilgængeligt mobilnet.
Andre bygningsværker af betydning:
Vorarlberger Landesbibliothek - delstatsbibliotek og landsarkiv placeret i flotte gamle bygninger (hhv barokkirke og forhenværende kloster)
Martinsturm - gælder som vartegn for byen Bregenz
Pfänderbahn Talstation - kabelbanestation tegnet i 1926, giver adgang til skisportsområdet Pfänder
Burg Hohenbregenz - borg udenfor byen, fra højmiddelalderen
Deuringsschlössle - slot med oprindelse i det 14./15. århundrede, men i sin nuværende form fra anden halvdel af det 17. århundrede
"Mili" - den forhenværende militære badeanstalt, nu offentlig
Römervilla - ruin fra romertiden
Kloster Marienberg - Dominikanerkloster
Kloster Riedenburg - i dag pigegymnasie for nonne-ordenen Sacre Cæur
Kloster Wettingen-Mehrerau - i dag Zisterzinerkloster, oprindeligt Benediktinerkloster
Kloster Thalbach "Das Werk" - oprindeligt et Franziskanerkloster, hvis nonner i 1592 reddede det daværende Benediktinerkloster Mehrerau fra en epidemi, i dag i privatkirkeligt eje
Distriktshovedstæder i Østrig
Bodensøen
Distrikter i Østrig
Byer i Østrig |
125819 | https://is.wikipedia.org/wiki/WorldFengur | WorldFengur | WorldFengur er upprunaættbók íslenska hestsins. WorldFengur safnar saman upplýsingum um íslenska hesta innan landa FEIF (alþjóðasamtök eigenda íslenska hestsins) og eru þær aðgengilegar á vefnum. WorldFengur er samstarfsverkefni Bændasamtaka Íslands og FEIF um að þróa einn og viðurkenndan miðlægan gagnagrunn um íslenska hestinn hvar sem er í heiminum. Í WorldFeng er að finna viðamiklar upplýsingar um á fjórða hundrað þúsund íslenskra hesta og eykst fjöldi þeirra á hverjum degi. Mætti til dæmis finna upplýsingar um ættartölu, afkvæmi, kynbótadóma, eigendur, ræktendur, kynbótamat, liti, örmerki og fleira. Einnig hefur WorldFengur að geyma um 13 þúsund myndir af kynbótahrossum.
Tilvísanir |
658179 | https://da.wikipedia.org/wiki/12.%20nordlige%20breddekreds | 12. nordlige breddekreds | Den 12. nordlige breddekreds (eller 12 grader nordlig bredde) er en breddekreds, der ligger 12 grader nord for ækvator. Den løber gennem Afrika, det Indiske Ocean, Sydasien, Sydøstasien, Stillehavet, Mellemamerika, Sydamerika og Atlanterhavet.
Se også
11. nordlige breddekreds
13. nordlige breddekreds
Breddekredse |
923084 | https://da.wikipedia.org/wiki/Marie-Galante | Marie-Galante | Île Marie-Galante er en ø i øgruppen Leeward Islands i den sydlige del af de Små Antiller i det Caribiske hav i Vestindien. Øen er en del af franske Oversøiske departement Guadeloupe.
Geografi
Île Marie-Galante ligger cirka 25 km sydøst for Île de Basse-Terre og cirka 40 km nord for øen Dominica. Den runda ø har et areal på cirka 158 km² med en diameter om cirka 15 km.
Øens højeste punkt er Morne Constant på cirka 204 moh.
Hovedbyen er Grand-Bourg der har cirka 5.500 indbyggere og ligger på øens sydvestlige del. Andre større byer er Capesterre-de-Marie-Galante og Saint-Louis.
Befolkningen er på cirka 13 000 indbyggere.
Forvaltningsmæssigt indgår Île Marie-Galante i arrondissement (kreds) Pointe-à-Pitre og er inddelt i tre kommuner.
Île Marie-Galantes flyveplads hedder Les Bases Airport (IATA-lufthavnskode "GBJ") og ligger cirka 5 km sydväst for Grand-Bourg på øens sydlige del.
Ud for vestkysten ligger den lille ø Ilet de vieux Fort.
Historie
Den 3. november 1493 opdagede Christopher Columbus som første europæer Île Marie-Galante, der døbtes til Santa Maria la Galante efter et af hans skibe.
1635 kom området under fransk styre, som det har været bortset fra korte perioder i 1700- og 1800-tallet, da området blev okkuperet af Storbritannien. Årene 1813 til 1814 tilhørte området formelt Sverige. Efter Freden i Paris år 1814 fik Frankrig igen kontrollen över Guadeloupe.
1648 ankom de første franska kolonister til øen.
Eksterne kilder og henvisninger
Om Île Marie-Galante
Karta över hela Guadeloupe
Guadeloupe
Caribiske øer |
3202585 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Macrocera%20formosa | Macrocera formosa | Macrocera formosa är en tvåvingeart som beskrevs av Friedrich Hermann Loew 1866. Macrocera formosa ingår i släktet Macrocera och familjen platthornsmyggor. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Platthornsmyggor
formosa |
446311 | https://da.wikipedia.org/wiki/Robot%20%28flertydig%29 | Robot (flertydig) | En robot har flere betydninger:
Robot – programmérbar maskine
Robots.txt – tekstfil, der forhindrer søgemaskine i at se hele hjemmesiden
Robot (dans)
Se også
Bot |
379586 | https://no.wikipedia.org/wiki/Retrofleks | Retrofleks | En retrofleks konsonant (av latin retro, bakover, og flexum, bøyd), eller kakuminal, er en språkvitenskapelig lyd som dannes med tungespissen bøyd oppover og bakover.
Norsk talemål
I norsk talemål finnes det fem retroflekse konsonanter:
To plosiver: [ʈ] og [ɖ]
En nasal: [ɳ]
En flapp [ɽ]
En lateral approksimant [ɭ]
Lydene «rt», «rd», «rs», «rn», «rl», «lt» og i noen tilfeller «l» har i østnorske dialekter retroflekse uttaler (for eksempel i «ert», «gardin», «vers», «garn», «barlind», «følte» og «jåle»).
Se også
retrofleks flapp
Fonetikk |
8443 | https://da.wikipedia.org/wiki/Rhinguldet | Rhinguldet | Rhinguldet (tysk: Das Rheingold) er den første af de fire operaer, som udgør operatetralogien Der Ring des Nibelungen af Richard Wagner, som både har komponeret musikken og skrevet librettoen.
Das Rheingold blev oprindeligt skrevet som en indledning (Vorabend) til den egentlige Ring; Das Rheingold hører dog til cyklussen, som generelt betragtes som bestående af fire individuelle operaer.
Rhinguldet er historien om hvordan dværgen Alberich røver rhinguldet og gør det til en ring, der giver alverdens magt, hvorefter guden Wotan hugger den og bruger den som betaling for opførelsen af borgen Valhalla. Grundlaget for hele værket etableres i optakten til operaen, der forløber over mere end 136 takter. Forspillet begynder på et lavt es og udvikles efterhånden til mere forfinede E-durs-figurationer for at skildre den flydende Rhin. Dette forspil anses for den mest kendte dronemusik i repertoiret; det varer ca. fire minutter. Wagner hævdede i sin selvbiografi Mein Leben, at den musikalske idé kom til ham, mens han lå halvt i søvne på et hotel i La Spezia i Italien, men dette er blevet bestridt af John Deathridge og andre.
Das Rheingold fik premiere på Nationaltheater i München den 22. september 1869 med August Kindermann i rollen som Wotan, Heinrich Vogl som Loge og Wilhelm Fischer som Alberich. Wagner havde ønsket, at denne opera skulle have haft premiere som en del af den samlede cyklus, men han blev tvunget til at lade Das Rheingold få en tidligere premiere efter pres fra sin mæcen, kong Ludwig 2. af Bayern. Da den samlede cyklus blev opført, blev operaen spillet den 13. august 1876 i Bayreuther Festspielhaus.
Komposition
Historisk er der meget få eksempler på, at en kunstner så konsekvent har fulgt sit mål, som Wagner gjorde det med sin tetralogi, Der Ring des Nibelungen. Så tidligt som i 1840'erne begyndte Wagner at søge i den tyske og nordiske mytologi efter materiale til et episk værk, og det var først i slutningen af 1874, at han satte punktum for den kreative proces og afsluttede orkestreringen af Götterdämmerung. Wagners første plan var egentlig blot at komponere en enkelt opera, Siegfrieds Tod; til dette formål skrev han i 1848 et digt, hvis indhold nu i al væsentlighed er henlagt til operaen med navnet Götterdämmerung. Det blev snart indlysende for ham, at det ville kræve så mange indledende forklaringer, hvis begivenhederne i "Siegfrieds Tod" skulle fremstå begribelige for tilskuerne, at der var behov for en et indledende drama. Således planlagde Wagner et værk, der skulle opføres før "Siegfrieds Tod", et værk han kaldte Der junge Siegfried. Han endte med at tilføje endnu to andre, således at projektet i sidste ende kom til at udgøre en tetralogi af værker.
Wagner arbejdede naturligvis ikke udelukkende på Ringen i de nogen og tredive år, der gik fra han fik den oprindelige ide, til værket var afsluttet. Wagner skrev sine libretti til de fire operaer i slutningen af 1840'erne og begyndelsen af 1850'erne, musikken til Das Rheingold komponerede han i 1853-1854, musikken til Die Walküre i 1854-1856 og i 1856-1857 de to første akter af Siegfried, som han dog ikke orkestrerede. På dette punkt tog han en pause fra arbejdet på tolv år, i løbet af hvilke han komponerede Tristan und Isolde og Die Meistersinger von Nürnberg. I 1869 begyndte han med usvækket entusiasme og inspiration atter at arbejde på Ringen, og i årene 1869-1874 færdiggjorde han Siegfried og skabte finalen til tetralogien, Götterdämmerung.
Das Rheingold blev uropført i München den 22. september 1869. Den første opførelser som en del af den komplette Ring-cyklus fandt sted i Bayreuth den 13. august 1876.
Roller
Synopsis
Das Rheingold, som er betydeligt kortere end de tre følgende operaer, består af fire scener, der opføres uden pause.
Scene 1
De tre rhindøtre, Woglinde, Wellgunde, og Flosshilde, leger sammen på bunden af Rhinen. Alberich, en dværg, kommer ud af en sprække og forsøger at bejle til dem. Alberichs grimhed slår dem, og rhindøtrene gør nar ad hans tilnærmelser, og han bliver vred. Da solen står op, glæder pigerne sig over den gyldne glød, der breder sig. Alberich spørger, hvad det er. Rhindøtrene fortæller ham om Rhinens guld, som deres far har bedt dem våge over: Det kan laves om til en magisk ring, der vil lade sin bærer herske over verden, men kun af en person, der først giver afkald på kærligheden. De tror, de har intet at frygte fra dværgen, men Alberich, der er forbitret af deres hån, forbander kærligheden, griber guld og forlader de forfærdede rhindøtre.
Scene 2
Wotan, gudernes hersker, sover på en bjergtop med Fricka, sin kone. Fricka vågner og ser en storslået borg bag dem. Hun vækker Wotan og siger, at deres nye hjem er færdigt. Det er kæmperne Fasolt og Fafner, der har bygget slottet; til gengæld herfor har Wotan tilbudt dem Frickas søster Freia, gudinden for ungdom og skønhed og feminin kærlighed. Fricka er bekymret for sin søster, men Wotan er overbevist om, at de ikke bliver nødt til at give Freia væk, fordi han har sendt sin kloge tjener Loge ud i verden for at finde noget andet at give kæmperne i stedet.
Freia, der er rædselsslagen, kommer ind, fulgt af Fasolt og Fafner. Fasolt kræver betaling for arbejdet og påpeger, at Wotans love er ridset ind i hans spyd, herunder hans kontrakt med kæmperne, som Wotan derfor ikke kan krænke. Tordenguden Donner og forårsguden Froh kommer for at forsvare deres søster Freia, men Wotan standser dem, da han ikke kan bryde sin aftale med kæmperne og ej heller stoppe dem med magt. Han håber Loge vil komme med en alternativ betaling og forsøger at holde dem hen.
Da Loge endelig dukker op, er hans rapport nedslående for Wotan: Der er intet, mænd vil acceptere i bytte for kærlighed og således ikke noget, som kæmperne vil kunne acceptere i bytte for Freia. Loge fortæller dem, at han kun var i stand til at finde ét tilfælde, hvor en person gerne opgav kærlighed for noget andet. Dværgen Alberich har nemlig opgivet kærligheden, stjålet rhinguldet og skabt en magisk ring ud af det. En diskussion om ringen følger herefter, og alle finder grund til at ønske sig den. Fafner fremsætter derfor et tilbud: Kæmperne vil acceptere rhinguldet som betaling for borgen i stedet for Freia. Da Wotan forsøger at forhandle om det, tager kæmperne af sted og tager Freia med som gidsel.
Freias gyldne æble har holdt guderne evigt unge, men i hendes fravær begynder de at ældes og svækkes. For at vinde Freia tilbage beslutter Wotan at følge Loge ned under jorden i jagten på ringen.
Scene 3
I Nibelheim har Alberichs gjort de andre dværge til sine slaver, som nu høres arbejde ved deres ambolte. Han har tvunget sin bror Mime, den dygtigste smed til at skabe en magisk hjelm (Tarnhelm). Alberich viser hjelmens magt ved at gøre sig usynlig, hvorved han bedre kan pine sine undersåtter. Hjelmen kan også ændre sin bærers form og teleportere vedkommende over lange afstande.
Wotan og Loge ankommer og støder på Mime, der fortæller dem om at Alberich har smedet ringen og om den elendighed Nibelungerne lider under hans styre. Alberich vender tilbage og befaler sine slaver at ophobe en stor bunke guld. Da de er færdige, sender han dem ud og vender sin opmærksomhed mod de to besøgende. Han prale med sine planer om at erobre verden og viser sin magt ved at omdanne sig til en kæmpe slange. Loge foregiver at tvivle på hans dygtighed, og spørger ham, om han også kan forvandle sig til et lille dyr, en tudse. Mens han er en tudse, pågriber de to guder ham hurtigt, binder ham og tager ham med op til overfladen.
Scene 4
På bjerget tvinger Wotan og Loge Alberich til at give sin formue til gengæld for sin frihed. De løsner hans højre hånd, og med den hidkalder han sine slaver, der bringer guldskatten med sig. Da guldet er blevet leveret, beder han at få hjelmen tilbage, men Loge siger, at den er en del af hans løsepenge. Til sidst kræver Wotan også ringen. Alberich nægter, men Wotan tager den fra hans finger og tager den på. Alberich er knust over sit tab, men før han forlader dem, forbander han ringen: Indtil den atter er i hans besiddelse, skal enhver, der ikke ejer den, ønske den, og enhver, der har den, leve i angst, indtil han bliver dræbt, og den næste ejer røver den.
Guderne samles igen. Fasolt og Fafner vender tilbage med Freia. De er tilbageholdende med at frigive Freia, for Fasolt insisterer på, at de skal have så meget af skatten, som der skal bruges til at begrave Freia i guld. De hober skatten op, og Wotan tvinges til at opgive hjelmen for at dække Freia helt. Men Fasolt får imidlertid øje på en lille sprække i guld, hvorigennem Freias øje kan ses. Han kræver, at Wotan fylde den med ringen. Loge minder alle tilstedeværende om, at ringen rettelig tilhører rhindøtrene. Wotan svarer vredt, at han selv vil beholde den, hvorefter begynder at gå med Freia, da Wotan ikke vil overholde aftalen.
Pludselig dukker Erda, jordens gudinde, en ur-gudinde der er ældre end Wotan, op af jorden. Hun advarer Wotan mod forestående undergang og opfordrer ham til at opgive den forbandede ring. Wotan tilbagekalder kæmperne og overgiver dem ringen. Kæmperne frigiver Freia og begynder at dele skatten, men de skændes om selve ringen. Fafner slår herefter Fasolt til døde med en kølle. Wotan er da klar over, at Alberichs forbandelse har en frygtelig magt. Loge bemærker, at Wotan er heldig, da hans fjender dræber hinanden for det guld, han har opgivet.
Til sidst bereder guderne sig på at indtage deres nye hjem. Donner skaber et tordenvejr for at rense luften. Efter stormen er ovre, lader Froh en regnbue bygge bro, så de kan komme over til slottets indgang. Wotan fører dem over broen til slottet, som bærer navnet Valhalla. Fricka spørger ham om navnet, og han svarer gådefuldt, at dets betydning vil blive klart, når hans planer kommer til at bære frugt.
Loge, som ved, at guderne imødeser deres endeligt, følger ikke de andre til Valhalla; han er fristet til at ødelægge dem og alt de har fejlagtigt har erhvervet sig. I Rhinen nedenfor begræde rhindøtrene tabet af deres guld og erklærer, at gudernes herlighed kun er en illusion.
Diskografi
Referencer
Links
Et uddrag af Det Kongelige Teaters opsætning af operaen kan ses online
Richard Wagner – Das Rheingold. Et galleri med historiske postkort fra Richard Wagners opeaer
Partitur for stemmerne til Das Rheingold
Librettoen til Das Rheingold på tysk
Den komplette libretto til Der Ring des Nibelungen på engelsk og tysk
Das Rheingold på DVD
Operaer på tysk
Operaer af Richard Wagner |
498956 | https://no.wikipedia.org/wiki/Svartbyn | Svartbyn | Svartbyn er et tettsted i Överkalix kommune i Norrbottens län i landskapet Norrbotten i Sverige. I 2010 hadde tettstedet 265 innbyggere.
Referanser
Tettsteder i Norrbottens län
Överkalix kommune |
468504 | https://da.wikipedia.org/wiki/Lars%20Hj%C3%B8llund | Lars Hjøllund | Lars Hjøllund Madsen (født 20. september 1977) er en dansk skuespiller.
Han er uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 2007 og har bl.a. medvirket i Jul i Gammelby og Terrorisme på Odense Teater. Han har også medvirket i Dyveke på Det Danske Teater (2008), Alt om min mor på Folketeatret (2009) og Mamma Mia! (2010).
I 2007 medvirkede han desuden i TV3-programmet Gudskelov du kom.
Filmografi
2900 Happiness (2007)
Lærkevej (2010)
Eksterne henvisninger
Skuespillere fra Danmark |
17076 | https://is.wikipedia.org/wiki/Hj%C3%B6rvar | Hjörvar | Hjörvar er íslenskt karlmannsnafn.
Dreifing á Íslandi
Heimildir
Íslensk karlmannsnöfn |
28270 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Septillion | Septillion | Ein septillion er talet 1042, eller 1 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000.
Det er det same som ein million sekstillionar.
Ein septilliondel er 10-42.
Store tal |
118677 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Herman%20Van%20Rompuy | Herman Van Rompuy | Herman Van Rompuy () er ein belgisk, flamsk politikar for partiet Christen-Democratisch en Vlaams (Kristendemokratisk og flamsk) og EU-president. Han var statsminister i Belgia frå 30. desember 2008 til 25. november 2009. Før det var han president for underhuset i den belgiske nasjonalforsamlinga. Etter at statsministeren, Yves Leterme, leverte avskjedssøknaden sin i desember 2008 fekk partifellen Van Rompuy i oppdrag av kongen å danna ny regjering, i koalisjon med dei same partia som Leterme regjerte med: Flamske liberale og demokratar (Vlaamse Liberalen en Democraten) og dei frankofone partia Reformrørsla (Mouvement Réformateur), Sosialistpartiet (Parti Socialiste), og Demokratisk, humanistisk senter (Centre démocrate humaniste).
Van Rompuy var partileiar for partiet sitt frå 1988 til 1993 og budsjettminister frå 1993 til 1999. Frå 2007 var han president for underhuset i nasjonalforsamlinga.
Van Rompuy har lenge vore ein aktiv bloggar, og skriv mellom anna haiku-aktige dikt på bloggen sin.
Bakgrunnsstoff
Herman Van Rompuy sin blogg på nederlandsk
Belgiske bloggarar
Belgiske statsministrar |
849263 | https://da.wikipedia.org/wiki/Yasutaro%20Matsuki | Yasutaro Matsuki | Yasutaro Matsuki (født 28. november 1957) er en japansk fodboldspiller.
Japans fodboldlandshold
|-
|1984||3||0
|-
|1985||6||0
|-
|1986||2||0
|-
!Total||11||0
|}
Eksterne henvisninger
Japan National Football Team Database
Fodboldspillere fra Japan
Fodboldtrænere fra Japan |
1044074 | https://da.wikipedia.org/wiki/Peter%20Boysen%20Jensen | Peter Boysen Jensen | Peter Boysen Jensen (født den 18. januar 1883 i Hjerting, død den 21. november 1959) var en dansk plantefysiolog.
Karriere
Boysen Jensen blev mag.scient. i 1908 og dr. phil. i 1910 med afhandlingen Sukkersønderdelingen under Respirationsprocessen hos højere Planter. Han var assistent ved Københavns universitets plantefysiologiske laboratorium i perioden 1907-27, lektor i plantefysiologi samme sted i perioden 1922-27 og professor fra 1927. Han blev medlem af Videnskabernes Selskab 1929 og af Kungliga Vetenskapsakademien i Stockholm 1938.
Studier af fototropisme
Charles Darwin havde i 1880 vist, at når en græsspire (et såkaldt koleoptil) vokser mod lys der kommer fra siden (fototropisme), er det spidsen af spiren der sanser lyset, og ikke den nedre del af spiren, der ellers er den del der krummer sig mod lyset.
Peter Boysen Jensen viste i 1910, at det fototropiske stimulus i et havrekoleoptil er mobilt og kan forplante sig gennem et snit. Disse eksperimenter blev udvidet og offentliggjort mere detaljeret på fransk i 1911 og på tysk i 1913. Han fandt ud af, at spidsen af koleoptilet kunne skæres af og sættes på igen, og at en efterfølgende ensidig belysning stadig var i stand til at producere en positiv fototrop krumning i den basale del af koleoptilet. Han demonstrerede, at transmissionen kunne finde sted gennem et tyndt lag gelatine, der adskilte den ensidigt belyste spids fra den nederste del af koleoptilet. Ved at indsætte et stykke uigennemtrængeligt glimmer kunne han blokere transmission i henholdsvis den oplyste og ikke-oplyste side af spidsen, hvilket tillod ham at vise, at transmissionen fandt sted i skyggesiden af den belyste spids, og udløste øget vækst i den langsgående skyggeside af koleoptilet, hvilket resulterer i at koleoptilet krummer sig mod lyset.
I 1911 konkluderede Boysen Jensen ud fra sine eksperimentelle resultater, at transmissionen af den fototropiske stimulus ikke var en fysisk effekt (f.eks. på grund af en ændring i trykket), men serait dû à une migration de substance ou d’ions (måtte skyldes transport af et stof eller af ioner). Disse resultater var grundlæggende for at forstå tropismer og ledte til opdagelsen af planternes væksthormon, auxin.
Referencer
Kilder
Eksterne links
Nekrolog
Medlemmer af Videnskabernes Selskab
Medlemmer af Kungliga Vetenskapsakademien
Professorer fra Københavns Universitet
Botanikere fra Danmark
Salmonsens |
7729014 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Za%C3%AFo | Zaïo | Zaïo är en ort i Marocko. Den ligger i regionen Oriental, i den nordöstra delen av landet, km öster om huvudstaden Rabat. Zaïo ligger meter över havet och antalet invånare är .
Terrängen runt Zaïo är kuperad norrut, men söderut är den platt. Terrängen runt Zaïo sluttar söderut. Den högsta punkten i närheten är meter över havet, km norr om Zaïo. Runt Zaïo är det ganska tätbefolkat, med invånare per kvadratkilometer. Det finns inga andra samhällen i närheten. Trakten runt Zaïo består till största delen av jordbruksmark.
Medelhavsklimat råder i trakten. Årsmedeltemperaturen i trakten är °C. Den varmaste månaden är augusti, då medeltemperaturen är °C, och den kallaste är januari, med °C. Genomsnittlig årsnederbörd är millimeter. Den regnigaste månaden är november, med i genomsnitt mm nederbörd, och den torraste är juli, med mm nederbörd.
Kommentarer
Källor
Orter i Oriental (region) |
36045 | https://is.wikipedia.org/wiki/Bj%C3%B6rn%20%C3%9E%C3%B3r%C3%B0arson | Björn Þórðarson | Björn Þórðarson (fæddur 6. febrúar 1879 dáinn 25. október 1963) var forsætisráðherra Íslands í utanþingsstjórninni svo nefndu. Hann og ráðuneyti hans var skipað af Sveini Björnssyni, þá ríkisstjóra Íslands, 16. desember 1942. Björn lagði stund á laganám við Kaupmannahafnarháskóla á sama tíma og Einar Arnórsson og Sveinn Björnsson.
Björn var að sögn „hógvær vinstri maður, trúr guði sínum, konungi og þjóð“. Björn bauð sig fram fyrir Framsóknarflokkinn í Borgarfjarðarsýslu 1927 en féll fyrir Pétri Ottesen. Björn var lögskilnaðarmaður, þ.e. hann vildi slíta konungssambandinu við Danmörku með samningum.
Heimild
Forsætisráðherrar Íslands. Ólafur Teitur Guðnason Ritstýrði. Bókaútgáfan Hólar. Akureyri 2004.
Forsætisráðherrar Íslands
Íslendingar sem gengið hafa í Kaupmannahafnarháskóla
Handhafar stórkross Hinnar íslensku fálkaorðu
Stjórnmálaleiðtogar í seinni heimsstyrjöldinni |
862505 | https://da.wikipedia.org/wiki/48.%20breddegrad | 48. breddegrad | 48. breddegrad kan henvise til:
48. nordlige breddekreds
48. sydlige breddekreds |
16884 | https://is.wikipedia.org/wiki/Gl%C3%B3i | Glói | Glói er íslenskt karlmannsnafn.
Dreifing á Íslandi
Heimildir
Íslensk karlmannsnöfn |
860306 | https://da.wikipedia.org/wiki/Arrey%20von%20Dommer | Arrey von Dommer | Arrey von Dommer (født 9. februar 1828 i Danzig, død 18. februar 1905 i Treysa) var en tysk musikforfatter.
Von Dommer var oprindelig bestemt til teolog, men drevs af sin interesse for musik til Leipzig (1851), hvor han studerede komposition under Ernst Richter og Johann Christian Lobe og senere i flere år ernærede sig som lærer og musikkritiker. I 1863 tog han ophold i Hamborg, hvor han 1873-89 havde ansættelse som stadsbibliotekets sekretær. von Dommers hovedarbejder er: Elemente der Musik (1862), Musikalisches Lexikon (1865) og Handbuch der Musikgeschichte (bis zum Tode Beethovens) (1868, 3. oplag 1914, bearbejdet af Arnold Schering) regnedes i sin tid på grund af deres klarhed og grundighed til de bedste på dette område.
Kilder
Musikkritikere
Musikhistorikere fra Tyskland
Faglitterære forfattere fra Tyskland
Tyskere i 1800-tallet |
403416 | https://da.wikipedia.org/wiki/Afsnit%20af%20Sons%20of%20Anarchy | Afsnit af Sons of Anarchy | Sons of Anarchy er en amerikansk tv-serie skabt af Kurt Sutter. Serien består af 92 afsnit fordelt på syv sæsoner, der blev sendt fra 3. september 2008 til 9. december 2014.
Sons of Anarchy handler om en kriminel motorcykelklub, der holder til i den fiktive by Charming i Californien. Serien følger hovedpersonen Jackson "Jax" Teller (Charlie Hunnam), søn af klubbens afdøde stifter, der begynder at sætte spørgsmålstegn ved klubben og den retning de skal tage.
Oversigt
Sæson 1
Sæson 2
Sæson 3
Sæson 4
Sæson 5
Sæson 6
Sæson 7
Eksterne henvisninger
Noter
Sons of Anarchy |
1014175 | https://da.wikipedia.org/wiki/Kompedal%20Plantage | Kompedal Plantage | Kompedal er en smeltevandsdal. I Kompedal findes små klitter, som kaldes kytter, der er opstået ved sandfygning. På gammelt jysk kaldes en lille melbolle for kumpe, og de små høje eller kumper har givet navn til Kompedal. Selve dalen er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 og derfor ikke tilplantet, men ligger hen som lynghede. Af § 3-beskyttede områder rummer Kompedal Plantage 237.8 hektar hede, 25.5 hektar mose og 1.1 hektar sø, i alt 264.4 hektar til 9.8 % af plantagens areal.
På begge sider af Kompedal er der plantage, Kompedal Plantage, som er på ca. 2685 ha som forvaltes af Naturstyrelsen i 1797 begyndte anlæggelsen af plantagen, som er Danmarks næstældste efter Alhedens Plantager. Plantagen er domineret af store nåletræsflader, løvtræbælter og større hedepartier. Bevoksningerne består hovedsaglig af rødgran som den dominerende træart, med en indblanding af arterne douglasgran, skovfyr, lærk og grandis. Der findes tre smeltevandsdale i Kompedal Plantage, Kompedal, Marskendal og Urhanedal. Et areal på 2.718 hektar i Kompedal Plantage blev i 2022 udpeget til Naturnationalpark Kompedal Plantage
Gennem Kompedal flyder Vallerbæk der munder ud i Karup Å.
Dyreliv
I plantagen findes kronvildt, råvildt og hare. Derudover findes der dådyr, skovmår, ræv, grævling, hermelin og brud.
Der er plantet brandbælter med løvtræ i plantagen, hvilket har øget biodiversiteten. Der er en mangfoldighed af fugle: duehøg, tårnfalk og musvåge er fast ynglende, og på træk ses blå kærhøg og små falkearter. Skovdue, skovsneppe, natravn, sortspætte, grønspætte og stor flagspætte hører til plantagens faste ynglefugle. Næsten hvert år ses trane og kongeørn. Der er også kernebider, dompap, vendehals, grå fluesnapper, misteldrossel og broget fluesnapper. Om vinteren yngler lille korsnæb, ligesom rødrygget tornskade og hedelærke. I 2007 ynglede et perleuglepar i et forladt sortspættehul.
Der er mange sommerfugle og insekter. Af dagsommerfugle findes sørgekåbe, Perlemorsommerfugle, pletvinger, tidselsommerfugl, admiral, aurora, blåfugl, lille ildfugl og dukatsommerfugl.
Planter
Den næringsfattige jord gør at floraen forholdsvis fattig. Der findes blandt andet ulvefod og guldblomme, vibefedt, soldug og benbræk, der kan ses i Kompedal. Ud over den almindelige hedelyng findes også klokkelyng og rosmarinlyng.
Der er mange af enebær især i Marskendal.
Kompedallejren
I 1918 blev Danmarks første militærnægterlejr oprettet i Kompedal Plantage. Under 2. Verdenskrig overtog tyskerne i 1943 Kompedallejren og brugte Kompedal Plantage som øvelsesterræn. Efter krigen husede lejren flygtninge. Fra 1955 blev bygningerne igen indtaget af militærnægtere, men efter ildspåsættelse af lejren brændte den ned og blev lukket i 1978. Fra 1978 og frem til år 2000 fungerede lejren som en filial af skovskolen i Nøddebo. I dag drives den som natur- og lejrskole af Silkeborg Kommune.
Referencer
Eksterne henvisninger
Skove i Danmark
Silkeborg Kommunes geografi |
168089 | https://is.wikipedia.org/wiki/Ice%20Age%3A%20Collision%20Course | Ice Age: Collision Course | Ice Age: Collision Course (enska: Ice Age: Collision Course) er bandarísk-kvikmynd frá árinu 2016.
Tenglar
Kvikmyndir frumsýndar 2016
Ísöld
Blue Sky Studios-kvikmyndir
20th Century Fox-kvikmyndir |
892325 | https://da.wikipedia.org/wiki/Steen%20Boldsen | Steen Boldsen | Steen Boldsen er en dansk tidligere håndboldspiller, der spillede for Helsingør IF i den bedste liga og desuden fik fem landskampe. Han er i det civile liv forretningsmand og nu ejendomsmægler for Boldsen Erhverv i Nordsjælland.
Han er desuden far til den tidligere håndboldlandsholdspiller Joachim Boldsen.
Referencer
Håndboldspillere fra Danmark
Håndboldspillere fra Helsingør IF |
660801 | https://da.wikipedia.org/wiki/Den%20store%20b%C3%B8lge%20ud%20for%20Kanagawa | Den store bølge ud for Kanagawa | Den store bølge ud for Kanagawa er et træsnit af den japanske kunstner Hokusai. Den japanske titel, 神奈川沖浪裏 Kanagawa-oki nami-ura, betyder direkte oversat "Under en bølge ud for Kanagawa". Billedet er også kendt som Den store Bølge eller blot som Bølgen.
Billedet er et eksempel på ukiyo-e-kunst, der er skildringer af hverdagslivet. Det blev offentliggjort mellem 1830 og 1833 (Edo-perioden) som det første i Hokusais træsnitserie Seksogtredve udsigter til Fuji. Det er Hokusais mest berømte værk og er et af de mest kendte japanske kunstværker i verden.
Billedet skildrer en kæmpemæssig bølge, der truer bådene nær det japanske præfektur Kanagawa. Bølgen bliver ofte opfattet som en tsunami, men, som billedets titel antyder, er den mere sandsynligt en stor okinami, en bølge på det åbne hav. Ligesom de øvrige træsnit i serien gengiver Den store bølge ud for Kanagawa et område omkring bjerget Fuji, der kan ses i billedets baggrund.
Der er eksemplarer af træsnittet i mange vestlige samlinger, bl.a. på Metropolitan Museum of Art i New York, British Museum i London, Art Institute of Chicago og i Claude Monets hus in Giverny, Frankrig.
Kunst fra Japan |
3663 | https://is.wikipedia.org/wiki/Immanuel%20Kant | Immanuel Kant | Immanuel Kant (22. apríl 1724 – 12. febrúar 1804) var prússneskur heimspekingur og er talinn vera síðasti merki heimspekingur upplýsingartímabilsins.
Æviágrip
Æskuár
Immanuel Kant — sem var nefndur Emanuel en breytti síðar nafni sínu í Immanuel eftir að hafa lært hebresku — var fæddur 1724 í Königsberg í Prússlandi (nú Kalíníngrad í Rússlandi). Hann var fjórða barnið af níu sem foreldrar hans Jóhann Georg Kant (1682-1746) og Anna Regína Porter (1697-1737) eignuðust, fimm þeirra lifðu til fullorðinsára. Kant bjó alla sína ævi í heimabæ sínum sem þá var höfuðborg Austur-Prússlands. Faðir hans var handiðnaðarmaður frá Memel, norðaustustu borg Þýskalands (nú Klaipėda í Litháen), og móðir hans var dóttir söðlara. Ungur var Kant ábyrgur nemandi en þó ekki framúrskarandi. Hann var alinn upp við rétttrúnað sem þá var vinsæl umbótahreyfing innan lútherstrúar og lagði áherslu á mikla trúrækni, persónulegt lítillæti og lestur Biblíunnar. Menntun hans lagði ríkt á um latínu– og trúarkennslu frekar en stærðfræði og vísindi vegna þessa og var ströng og agamikil. Kant sagði síðar að þetta tímaskeið hefði fallið honum þungt í geð.
Menntun
Kant innritaðist í Háskólann í Königsberg árið 1740, þá sextán ára að aldri. Hann nam heimspeki Leibniz og Christians Wolff hjá Martin Knutsen, rökhyggjumanni sem vel var kunnur breskri heimspeki og vísindum og vakti áhuga Kant á stærðfræðilegri eðlisfræði Newton. Hann stöðvaði tímabundið nám 1746 þegar faðir hans fékk hjartaáfall og lést. Þá varð Kant einkakennari í úthverfum Königsberg en hélt áfram fræðilegum rannsóknum. Árið 1749 gaf hann út sitt fyrsta heimspekiverk, Hugleiðingar um rétt mat á lífskröftum. Kant gaf út nokkur verk vísindalegs eðlis og byrjaði að flytja fyrirlestra 1755. Nú byrjaði hann að einbeita sér meira að heimspekinni þótt hann héldi áfram að skrifa um vísindi allt sitt líf. Snemma á sjöunda áratug 18. aldar gaf hann út röð mikilvægra heimspekiverka. Rökfræðiverkið Sýnt fram á að fágun rökhendusniðanna fjögurra sé ósönn var gefið út 1762. Tvö önnur verk birtust í kjölfarið næsta ár: Tilraun til að kynna hugtakið neikvæðar stærðir í heimspeki og Einu mögulegu rökin til að styðja sönnun á tilvist guðs. Árið 1764 ritaði Kant svo Athuganir á tilfinningu fyrir fegurðinni og hinu tignarlega og Rannsókn á skýrleika frumsetninga náttúrulegrar guðfræði og siðfræði og var í öðru sæti á eftir Móses Mendelssohn í verðlaunakeppni berlínsku akademíunar (verkið er því gjarnan kallað „verðlaunaritgerðin“). Árið 1770, þá orðinn 45 ára gamall, var Kant gerður að prófessor í rökfræði og frumspeki við Háskólan í Königsberg. Þá ritaði Kant til varnar prófessorstöðu sinni Um snið og meginreglur skyn- og skilningsheimsins. Það verk endurspeglaði nokkur meginþemu síðari verka hans, þar á meðal takmörk mannlegrar skynsemi og skynjunar.
Síðari menntastörf
Fjörtíu og sex ára að aldri var Kant mikilsmegandi fræðimaður og hafði sífellt meiri áhrif sem heimspekingur. Menn bjuggust við miklu af honum. Eftir að hafa fengið bréf frá einum nemanda sinna, Markus Herz, sá hann að í Um snið og meginreglur skyn- og skilningsheimsins hafði hann ekki bent fyllilega á samhengi skilningarvitanna og skynseminnar. Hann stóð einnig í þakkarskuld við David Hume fyrir að hafa vakið sig upp af „svefni kreddufestunnar“ (um 1770). Ekkert rit birtist frá honum í rúman áratug.
Á þessu tímabili vann hann að því að laga vankanta í verkum sínum. Þrátt fyrir dálæti á félagsskap og samræðum lokaði Kant sig af og tilraunir vina hans til að draga hann úr einverunni voru árangurslausar. Kant sneri aftur úr einangruninni 1781 með útgáfu verksins Gagnrýni hreinnar skynsemi. Enda þótt verkið sé í dag almennt álitið eitt helsta heimspekirit sögunnar, þá var ritið að mestu hunsað við fyrst útgáfu. Bókin var löng, eða um 800 síður á frummálinu, og skrifuð í þurrum og fræðilegum stíl. Hún fékk litlar undirtektir og þeir fáu ritdómar sem voru skrifaðir kunnu ekki að meta brautryðjandi náttúru hennar. Kant var vonsvikin vegna móttöku bókarinnar. Hann gerði sér þó grein fyrir óskýrleika ritsins og skrifaði því Forspjall að sérhverri vísindalegri frumspeki framtíðar árið 1783 sem samantekt meginatriða hennar og fékk vin sinn Johann Schultz til að gefa út stutta athugasemd við Gagnrýni hreinnar skynsemi.
Orðstír Kants jókst á áttunda áratug 18. aldar í kjölfarið á útgáfu nokkurra rita: Svar við spurningunni: Hvað er upplýsing árið 1784, Grundvöllur að frumspeki siðferðilegrar breytni árið 1785 sem var jafnframt hans fyrsta siðfræðiverk hans og Frumspekilegar forsendur náttúruvísinda árið 1786. Þó var frægð hans í raun að þakka Karl Reinhold sem gaf út röð af bréfum 1786 um kantíska heimspeki. Í þessum bréfum notaðist Reinhold við heimspeki Kant til að svara einu helsta deilumáli þess tíma: algyðistrúardeilunni. Friedrich Jacobi hafði sakað G. E. Lessing (frægt leikritaskáld sem skrifaði heimspekilegar ritgerðir) um að aðhyllast heimspeki Spinoza, en Lessing hafði nýlega látist. Slíkum ásökunum, sem svipaði til ásökunar um trúleysi, var harðlega neitað af vini Lessing að nafni Moses Mendelssohn og opinber deila hófst á milli þeirra. Ágreiningurinn snerist á endanum um gildi upplýsingarinnar og skynsemina. Reinhold hélt því fram í bréfum sínum að Gagnrýni hreinnar skynsemi eftir Kant gæti gert út um deiluna með því að verja yfirráð og takmörk skynseminnar. Bréf Reinhold voru víðlesin og gerðu Kant að frægasta heimspekingi síns tíma.
Verk eftir Kant
(1748) Hugleiðingar um rétt mat á lífskröftum
(1754) Rannsókn á spurningunni hvort jörðin hefur breyst í snúningi sínum...
(1754) Um spurninguna hvort jörðin eldist frá náttúruvísindalegu sjónarhorni
(1755) Almenn náttúrusaga og kenning um himininn
(1755) Um eldinn
(1755) Ný skýring á frumreglum frumspekinar
(1756) Raunvísindaleg rökfræði
(1757) Hugleiðingar um ótímabæran dauðdaga herra Johanns Friedrich von Funk
(1762) Sýnt fram á að fágun rökhendusniðanna fjögurra sé ósönn
(1763) Einu mögulegu rökin til að styðja sönnun á tilvist guðs
(1763) Tilraun til að kynna hugtakið neikvæðar stærðir í heimspeki
(1764) Athuganir á tilfinningu fyrir fegurðinni og hinu tignarlega
(1764) Rannsókn á skýrleika frumsetninga náttúrulegrar guðfræði og siðfræðinnar
(1765) Draumar miðilsins skýrðar með draumum frumspekinar
(1768) Um endanlegan grundvöll munar á svæðum í rúmi
(1770) Um snið og meginreglur skyn- og skilningsheimsins
(1781) Gagnrýni hreinnar skynsemi
(1783) Forspjall að sérhverri vísindalegri frumspeki framtíðar
(1784) Hugmynd að algildri sögu frá sjónarhorni heimsborgarans (einnig þýtt sem Hugmynd að alheimssögu með heimsborgaralegu markmiði)
(1784) Svar við spurningunni: Hvað er upplýsing?
(1785) Um eldfjöll á tunglinu
(1785) Grundvöllur að frumspeki siðferðilegrar breytni
(1786) Frumspekilegar forsendur náttúruvísinda (einnig þýtt sem Frumspekilegur grundvöllur náttúruvísindanna)
(1787) Gagnrýni hreinnar skynsemi (2. útg.)
(1788) Gagnrýni verklegrar skynsemi (einnig þýtt sem Gagnrýni siðrænnar skynsemi)
(1788) Um notkun tilgangsfræðilegra meginreglna í heimspeki
(1789) Gagnrýni dómgreindarinnar
(1791) Trú innan marka einberrar skynsemi (einnig þýtt sem Trúarbrögðin innan marka skynseminnar einnar
(1791) Um gömglu tugguna: Það kann að vera rétt í kenningu en gengur ekki í verki
(1794) Trú innan marka einberrar skynsemi — önnur útgáfa
(1794) Svolítið um áhrif tunglsins á veðráttuna
(1795) Um eilífan frið (einnig þýtt sem Hinn eilífi friður: Heimspekileg drög)
(1796) Um eilífan frið — önnur útgáfa
(1797) Frumspekilegar forsendur réttarkenningarinnar
(1797) Frumspekilegar forsendur dyggðakenningarinnar
(1797) Frumspeki siðlegrar breytni (Metaphysik der Sitten) - inniheldur Frumspekilegar grunnreglur laganna
(1798) Átök deildanna (einnig þýtt sem Deildarþræta)
(1798) Mannfræði frá sjónarhóli hentugleikans (einnig þýtt sem Mannfræði frá hagnýtu sjónarmiði)
(1799) Rökfræði
(1800) Náttúruvísindaleg landafræði
(1801) Um uppeldisfræði
(1804) Opus postumum
Tengt efni
David Hume
Raunhyggja
Rökhyggja
Skyldusiðfræði
Þýska hughyggjan
Tenglar
Kant, Immanuel
Kant, Immanuel
Kant, Immanuel
Kant, Immanuel
Kant, Immanuel |
947679 | https://da.wikipedia.org/wiki/Cyberbully | Cyberbully | Cyberbully er en amerikansk tv-film om en teenager, der mobbes på internettet, indtil hun ikke vil leve længere.
Medvirkende
Emily Osment som Taylor Hillridge
Kay Panabaker som Samantha Caldone
Kelly Rowan som Kris Hillridge
Jon McLaren som Scott Ozsik
Meaghan Rath som Cheyenne Mortenson
Jade Hassouné som Caleb
Nastassia Markiewicz som Lindsay Fordyce
Robert Naylor som Eric Hillridge
Caroline Redekopp som Karen Caldone
Ronda Louis-Jeune som Becca
Referencer
Eksterne henvisninger
Amerikanske film fra 2011
Ungdomsfilm fra USA
Engelsksprogede film |
75337 | https://da.wikipedia.org/wiki/341%20f.Kr. | 341 f.Kr. |
Begivenheder
Født
Epikur græsk filosof, som grundlagde Epikureanismen (død 270 f.Kr.)
Dødsfald
41
Artikler om enkelte år |
876636 | https://da.wikipedia.org/wiki/Portsmouth%20%28flertydig%29 | Portsmouth (flertydig) | Portsmouth referere ofte til byen Portsmouth i Hampshire, England. Øvrige betydninger:
Stednavne
Dominica
Portsmouth, Dominica
Storbritannien
Portsmouth, West Yorkshire
USA
Portsmouth, Iowa
Portsmouth, New Hampshire
Portsmouth Naval Shipyard
Portsmouth, North Carolina
Portsmouth Island, North Carolina
Portsmouth, Ohio
Portsmouth, Portland, Oregon
Portsmouth, Rhode Island
Portsmouth, Virginia
Portsmouth Township, Michigan
Portsmouth Square i San Francisco
Sport
Portsmouth F.C., engelsk fodboldklub
Portsmouth Spartans, nuværende Detroit Lions
Se også
Portsmouth-traktaten
HMNB Portsmouth |
53961 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Waffen-SS | Waffen-SS | Waffen-SS var den militære greina av NSDAP-organisasjonen Schutzstaffel (SS). Kjernen til det framtidige Waffen SS vart skapa i Berlin i 1933 med etableringa av ei spesiell Stabswache (stabsvakt), og etter dette SS-Verfügungstruppe i 1938. Under andre verdskrig blei Waffen-SS i stor grad bruka som ein elitestyrke. Heinrich Himmler var som Reichsführer-SS øvstkommanderande gjennom heile krigen.
Norsk deltaking
Over fire tusen nordmenn var med i Waffen SS, og mange av dei kjempa på austfronten.
Kjelder
Bakgrunnsstoff
Om Waffen-SS i Norsk krigsleksikon
Om Waffen-SS (på engelsk)
Einingar i Waffen-SS
Nordmenn i Waffen-SS
«Norske Waffen-SS-frivillige og folkemord» - kronikk av Bernt Rougthvedt og Terje Emberland
Norske frontkjemparar i tysk teneste (på engelsk)
Andre verdskrigen
Det tredje riket |
208234 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Riccardo%20Giacconi | Riccardo Giacconi | Riccardo Giacconi () er ein italiensk fysikar og pioner innan røntgenastronomi. Han avla doktorgraden sin ved universitetet i Milano i 1954.
Giacconi mottok Nobelprisen i fysikk i 2002 for den banebrytande innsatsen sin innan astrofysikken, som har førte til oppdaginga av kosmiske røntgenkjelder. Han mottok halvparten av prispengane, medan amerikanaren Raymond Davis jr. og japanaren Masatoshi Koshiba delte den andre halvparten.
For å oppdage kosmisk røntgenstråling, som vert absorbert av jordatmosfæren, trengst det eit instrument plassert i rommet. Giacconi konstruerte eit slikt instrument. Han oppdaga den første røntgenkjelda utanfor solsystemet vårt og vart den første som kunne konstatere at universet har ein røntgenstrålande bakgrunn. Giacconi konstruerte òg dei første romteleskopa, som har blitt brukt til å ta nye og skarpere bilete i røntgen av universet.
Prisar (utval)
– Karl Schwarzschild-medaljen
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Riccardo Giacconi» frå , den 22. februar 2012.
Italiensk-amerikanarar
USA-amerikanske fysikarar
Italienske fysikarar
Nobelprisvinnarar frå USA
Italienske nobelprisvinnarar
Nobelprisen i fysikk
Folk frå Genova
Medlemmar av United States National Academy of Sciences
USA-amerikanske astronomar
National Medal of Science
Wolfprisen i fysikk
Royal Astronomical Society sin gullmedalje
Fysikarar på 1900-talet
Fysikarar på 2000-talet
Astronomar på 1900-talet
Astronomar på 2000-talet |
25323 | https://no.wikipedia.org/wiki/Moravia | Moravia | Moravia kan vise til:
Mähren, en historisk region i Sentral-Europa som på noen språk er kjent som Moravia (tsjekkisk, norsk: Morava)
Moravia (Costa Rica), en kanton i provinsen San José i Costa Rica
Moravia (New York), en landsby i delstaten New York i USA |
993812 | https://da.wikipedia.org/wiki/Kauno%20%C5%BDalgiris%20%28kvinder%29 | Kauno Žalgiris (kvinder) | Moterų futbolo komanda "Kauno Žalgiris" eller Kauno Žalgiris er en litauisk kvindefodboldklub fra Kaunas.
Holdets farver er grøn og hvid. Klubben har hjemmebane på SM "Tauro" stadionas (kapacitet 500).
Historiske slutplaceringer
Klub farver
Indtil 7. april 2017 var holdets farve blå.
Grøn og hvid. (2017 – nu)
Nuværende trup
Pr. 1. april 2019.
Trænere
Ingrida Siliūnienė (20??-2019)
Mantas Babušis (2020– til maj 2021)
Martynas Karpavičius (siden maj 2021).
Se også
FK Kauno Žalgiris (mænd)
Noter
Eksterne kilder/henvisninger
Kauno Žalgiris
„Facebook“ MFK Kauno žalgiris / kvinder
LFE
Facebook "Moterys už futbolą"
Fodboldklubber i Litauen
Etableret i 2000
Kvindefodboldklubber i Litauen |
5767803 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Major%20Vieira | Major Vieira | Major Vieira är en kommun i Brasilien. Den ligger i delstaten Santa Catarina, i den södra delen av landet, km söder om huvudstaden Brasília. Antalet invånare är .
I omgivningarna runt Major Vieira växer huvudsakligen savannskog. Runt Major Vieira är det glesbefolkat, med invånare per kvadratkilometer. Kustklimat råder i trakten. Årsmedeltemperaturen i trakten är °C. Den varmaste månaden är februari, då medeltemperaturen är °C, och den kallaste är juli, med °C. Genomsnittlig årsnederbörd är millimeter. Den regnigaste månaden är juni, med i genomsnitt mm nederbörd, och den torraste är augusti, med mm nederbörd.
Källor
Externa länkar
Indelningar i Santa Catarina (delstat) |
1020364 | https://da.wikipedia.org/wiki/Fabric%20Scandinavien | Fabric Scandinavien | Fabric Scandinavien AB er et svensk modevirksomhed, der driver butikskæderne Weekday og Monki. Siden 2008 har Fabric Scandinavien været en del af H&M-koncernen. Gennem datterselskabet Weekday Brands designer, producerer og sælger Fabric Scandinavien modetøj til unge. Det største af deres egne tøjmærker er Cheap Monday, der primært omfatter bukser.
Se også
H&M
Weekday (butikskæde)
Monki (butikskæde)
Kilder
Beklædningsvirksomheder fra Sverige |
3795108 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Nybodtj%C3%A4rnen%2C%20%C3%85ngermanland | Nybodtjärnen, Ångermanland | Nybodtjärnen är en sjö i Örnsköldsviks kommun i Ångermanland och ingår i . Sjöns area är kvadratkilometer och den befinner sig meter över havet.
Se även
Lista över insjöar i Örnsköldsviks kommun
Källor
Externa länkar
Insjöar i Nätraåns avrinningsområde
Insjöar i Ångermanland
Insjöar i Örnsköldsviks kommun |
304106 | https://da.wikipedia.org/wiki/Tiko | Tiko | Tiko er en by i det sydvestlige Cameroun med et indbyggertal (pr. 2005) på cirka 48.000. Byen er et af landets største turistmål og er samtidig et industrielt centrum med produktion af flere råvarer.
Byer i Cameroun |
242081 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Cape%20Crozier | Cape Crozier | Cape Crozier er det austlegaste neset på Ross Island i Antarktis. Det vart oppdaga i 1841 under ekspedisjonen til James Clark Ross med HMS «Erebus» og HMS «Terror», og vart kalla opp etter Francis Crozier, kaptein på HMS «Terror». Den utdøydde vulkanen Mount Terror, som òg fekk namn under Ross-ekspedisjonen, stig bratt opp frå neset til ei høgd på 3230 meter over havet, og kanten av Rossisen som strekkjer seg austover.
Første landgang, 1902
Discovery-ekspedisjonen leia av Robert Falcon Scott var dei første til å gå i land på neset, den 22. januar 1902. Eit lag frå RRS «Discovery» gjekk i land med ein lettbåt på ei steinete strand litt vest for neset. Det vart sett opp ein postkasse der som ein kunne legge meldingar i for framtidige støtteskip. Scott, Edward Wilson og Charles Royds klatra opp til eit utkikkspunkt der dei kunne sjå Rossisen og dei kunne òg sjå ein stor koloni med adeliepingvinar som heldt til i det isfrie terrenget kring neset.
Terra Nova-ekspedisjonen, 1910-13
Kaptein Scott vurderte seriøst Cape Crozier som base for den andre ekspedisjonen hans til Antarktis. På den førre turen hadde «Discovery» lege fastfrosen i isen i McMurdo Sound i nesten to år, og hadde berre så vidt kome unna i februar 1904, noko som førte til ein dyr redningsoperasjon og noko vanære for Scott. Kring Cape Crozier var det ingen fare for at «Terra Nova» skulle fryse fast, men den opne staden gjorde at det var vanskeleg å setje i land varer og mannskap, og basen ville vere utsett for uvêr, og landruta til isbremmen var problematisk. Scott valte derfor å reise attende til McMurdo Sound for basen sin, men valte ein ankerplass lenger nord (Cape Evans).
Vinterreisa, 1911
Wilson ønskte å halde fram forskinga på keisarpingvinar på fosterstadiet, og trengde egg på eit tidleg stadium av inkubasjonen, noko som tydde at dei måtte samle dei inn midt på vinteren. I den zoologiske delen rapporten publisert etter Discovery-ekspedisjonen forslo han ei «vinterreise» for å hente egga. Reisa vart godkjend av kaptein Scott, og utført mellom 27. juni og 2. august 1911 av Wilson, Apsley Cherry-Garrard og Henry Robertson Bowers. Cherry-Garrard seinare skildra reisa i boka si The Worst Journey in the World (Den verste reisa i verda). I vintermørkret og ekstreme vêrtilhøve gjekk reisa både sakte og var særs farleg, men trass i dette vart det henta inn tre egg som seinare vart presentert av Cherry-Garrard til Natural History Museum. Det vitskaplege utbyttet av reisa viste seg til slutt å ha liten verdi.
Avgrensa stad
Cape Crozier er ein del av eit avgrensa område som krev spesialløyve til å vitje. Staden har status som Site of Special Scientific Interest klassifisert av SCAR (Scientific Committee for Antarctic Research). Cape Crozier har ein av dei største adeliepingvinkoloniane i verda (~150 000 hekkande par), ein mindre keisarpingvinkoloni (~600 hekkande par), og ein av dei største sørjokoloniane i verda (~1 000 hekkande par). Her finst òg fleire sjeldne artar lav.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Cape Crozier» frå , den 3. januar 2013.
oppgav desse kjeldene:
http://www.scar.org/publications/bulletins/150/aspa124/
http://skimountaineer.com
http://wwwnhm.ac.uk
Edward Wilson: Diary av Discovery-ekspedisjonen, Blandford Press 1966
Scott's Last Expedition Vol 1, Smith, Elder & Co 1913
Apsley Cherry-Garrard: The Worst Journey in the World, Pingvin Travel Library edition 1983
George Seaver: Edward Wilson av Antarktis, John Murray 1940 edition
Nes på Ross Island |
945502 | https://da.wikipedia.org/wiki/Jesper%20Christensen%20%28flertydig%29 | Jesper Christensen (flertydig) | Jesper Christensen er navnet på flere personer:
Jesper Christensen – en dansk skuespiller
Jesper Christensen (politiker) – en københavnsk politiker
Se også |
2900322 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Euchalcia%20decolor | Euchalcia decolor | Euchalcia decolor är en fjärilsart som beskrevs av W. Warren 1913. Euchalcia decolor ingår i släktet Euchalcia och familjen nattflyn. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Nattflyn
decolor |
114380 | https://no.wikipedia.org/wiki/Interpol%20%28band%29 | Interpol (band) | Interpol er et amerikansk indieband fra New York City.
Medlemmer
Nåværende medlemmer
Paul Banks – vokal og gitar (1997–)
Sam Fogarino – trommer (2000–)
Daniel Kessler – gitar og vokal (1997–)
Tidligere medlemmer
Carlos Dengler – bassgitar og keyboard (1997–2010)
Greg Drudy – trommer (1997–2000)
Diskografi
Album
Turn on the Bright Lights (2002)
Antics (2004)
Our Love to Admire (2007)
Interpol (2010)
El Pintor (2014)
Marauder (2018)
EP-er
Fukd I.D.#3 (2000)
Precipitate EP (2001)
Interpol EP (2002)
The Black EP (2003)
Remix EP (2005)
Fine Mess (2019)
Eksterne lenker
Rockegrupper fra USA |
424130 | https://da.wikipedia.org/wiki/Storfl%C3%A5tan | Storflåtan | Storflåtan er en sø som ligger i Ringerike kommune i Viken fylke i Norge.
Flere skiløjper krydser søen, deriblant løjpen til Grenaderløbet. Storflåtan gård ligger øst for søen. Der er en dæmning ved udløbet i øst mod Vesleflåtan. Storflåtan indgår i Oslomarkavassdragene. Tømmer fra Steinsfjorden blev tidligere transporteret gennem Oslomarka over blandt andet Damtjern over i Storflåtan og videre over til savværkerne ved Bogstadvannet.
Eksterne henvisninger
Skiforeningen om Storflåtan
Dybdekart hos NVE
Søer i Viken |
188195 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Loudoun%20Hill | Loudoun Hill | Loudoun Hill, ofte kalla Loudounhill er ein vulkanplugg i East Ayrshire i Skottland. Det ligg nær kjelda til River Irvine, aust for Darvel.
Skildring
På ein klår dag kan ein sjå bakketoppane av Arran og Ailsa Craig herfrå. Ved foten av Loundoun Hill ligg Loudoun Hill Inn, eit familiedrive vertshus omtrent 2 km frå Darvel. På sletta nedanfor Loudoun Hill finst byen Kilmarnock, heimstaden for Johnnie Walker whisky, og utover dalen ligg eigedomane Caprington, Treesbank, Coodham, og Knockmarloch. Blant dei mange bondegardane finst òg Mosshead der James Shaw vart fødd, som frå audmjuke kår enda opp som borgarmeister av London i England.
Darvel, som vart 250 år gammal i 2002, er kjent for produksjonen sin av kniplingar, og ikkje minst for å vere fødestaden til Nobel-prisvinnaren Alexander Fleming.
Loudoun Hills geofysiske alder er minst 3 millionar år gammal.
Romerske fort
På sørsida av Loudoun Hill låg det eit romersk fort som opphavleg var 165 m langt og 100 m breitt. Den siste okkupasjonen var under regimet til keisar Antonius Pius, 150 e. Kr. Romerske myntar og fragment av vasar og bollar er funne av arkeologar, forutan våpen som slyngsteinar av hard leire. Det viktigaste funnet er kanskje ein romersk oljelampe i bronse, det einaste av slaget sitt i Skottland.
William Wallace
I det søraustlege hjørnet av det romerske fortet vart ein engelsk konvoi leia av Fenwick overfalle av den store fridomshelten i Skottland, William Wallace, på slutten av 1200-talet. Bakhaldet låg på innsida av den romerske ruinen. Det blir sagt at Wallace hadde ein hemn å gjere opp sidan Fenwick hadde myrda faren hans, Malcolm Wallace. Fenwick enda livet ved Wallace sitt lange sverd som i mange år seinare vart lagra på Loudoun Castle. Wallace var sjølv fødd i Kilmarnock.
Robert Bruce
I det same området som William Wallace hadde bakhaldsåtaket sitt kjempa Robert Bruce, den seinare Robert I av Skottland, slaga ved Loudoun Hill i 1307. Med 600 soldatar nedkjempa Bruce jarlen av Pembroke og ein engelsk arme på 6000 menn. På toppen av Loudoun Hill er det ei plate av marmor som minnest hendingane.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Loudoun Hill» frå , den 1. juli 2011.
Bakgrunnsstoff
Fjell og åsar i Southern Uplands
Geografi i East Ayrshire
Vulkanpluggar i Skottland |
524617 | https://no.wikipedia.org/wiki/Storoffiser | Storoffiser | Storoffiser er betegnelsen på den nest øverste grad i ordener, særlig i slike som har fem trinn, men også i en del andre.
Betegnelsen har sitt opphav i ordningen av den franske Æreslegionen, som har følgende trinn:
storkors (grand-croix)
storoffiser (grand officier)
kommandør (commandeur)
offiser (officier)
ridder (chevalier)
Betegnelsen benyttes enkelte ganger også om nest øverste grad i ordener som benytter annen terminologi, da for å indikere likeverdighet med hensyn til status. Graden storoffiser tilsvarer klassen kommandør med stjerne i tregradige ordener der kommandørgraden og riddergraden er delt i to klasser, slik som i de to norske ordenene, St. Olavs orden og Den Kongelige Norske Fortjenstorden.
Referanser
Kilder
«Ordensklasser og -insignier» i Poul Ohm Hieronymussen og Jørgen Lundø: Europæiske ordner i farver, København: Politikens forlag, 1966, s. 16f
Ordener |
987143 | https://da.wikipedia.org/wiki/Jos%C3%A9%20Carlos%20Garcia%20Leal | José Carlos Garcia Leal | José Carlos Garcia Leal (født 15. juli 1980) er en tidligere brasiliansk fodboldspiller.
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Brasilien |
1051902 | https://da.wikipedia.org/wiki/Trek-Segafredo%20Women | Trek-Segafredo Women | Trek-Segafredo Women er et professionelt cykelhold for kvinder, som blev etableret med start fra 1. januar 2019. Holdet er baseret i USA, og deltager i eliteløb i landevejscykling.
Holdet
2022
Sejre
2021
Sejre
2020
Sejre
2019
Sejre
Referencer
Eksterne henvisninger
Cykelhold fra USA
Cykelhold for kvinder
Etableret i 2019 |
4881609 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Lef%C3%A8vre | Lefèvre | Lefèvre är ett franskt efternamn, som burits av bland andra
Alexandre Louis Lefèbvre de Cérisy (1798–1867) fransk entomolog
Antonin Lefèvre-Pontalis (1830–1903), politiker och skriftställare
Édouard Lefèvre (1839–1894), fransk entomolog
Eugène Lefèvre-Pontalis(1862–1923), arkeolog
Fabien Lefèvre (född 1982), fransk kanotist
Germain Lefèvre-Pontalis (1860–1930), historiker
Jacques Lefèvre (född 1928), fäktare
Louis Victor Lefèvre (1810–1878), fransk botanist
Marius Lefèrve (1875–1958), dansk gymnast
Robert Lefèvre (1755–1830), fransk konstnär
Théo Lefèvre (1914–1973), belgisk preminärminister
Se även
Lefevre (auktor)
Lefebvre
Lefèvre-Pontalis
Franska efternamn |
207526 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Col%20de%20Soudet | Col de Soudet | Col de Soudet (eller Col du Soudet) er eit 1 540 meter høgt fjellpass i dei sentrale Pyreneane i det franske departementet Pyrénées-Atlantiques. Det dannar overgangen mellom den tidlegare baskiske provinsen Soule i vest og Barétous i nord, og Vallée d’Aspe i aust. Frå nord går vegen D132 over passhøgda og vidare over den 1 760 meter høge Col de la Pierre Saint-Martin mot Roncal i Spania.
Tour de France
Col de Soudet har stått på Tour de France-programmet fleire gonger frå 1980-talet.
Bakgrunnsstoff
Høgdeprofil vestsida, frå Tardets
Høgdeprofil nordsida, frå Arette
Høgdeprofil nordvestsida, frå Lanne
Fjellovergangar i Frankrike
Fjellovergangar i Pyreneane
Aquitaine
Tour de France |
194383 | https://da.wikipedia.org/wiki/Recreativo%20de%20Huelva | Recreativo de Huelva | Recreativo de Huelva er en spansk fodboldklub fra Huelva i Andalusien, der spiller i landets næstbedste række, Segunda Division. Klubben er den ældste fodboldklub i Spanien.
Historie
Klubben blev grundlagt i 1889, efter sigende af britiske sølvminearbejdere, men debuterede først i La Liga i sæsonen 1978/1979. Det blev dog en kort oplevelse, og den rykkede straks ned igen.
I 2002 lykkedes det igen at komme op i den bedste række, men igen blev det kun til en enkelt sæson. I denne sæson var klubben også i finalen i Copa del Rey, som dog blev tabt 3-0 til RCD Mallorca.
Klubben har i løbet 2000'erne hyppigt skiftet række mellem La Liga og Segunda Division. Senest i 2009, hvor man rykkede ned efter at være sluttet på La Ligas sidsteplads.
Titler
Copa del Rey:
Sølv (1): 2002/2003
Kendte spillere
Luis Aragonés
Ikechukwu Uche
Santi Cazorla
Eksterne henvisninger
Recreativos officielle hjemmeside
Fodboldklubber i Spanien
Etableret i 1889
Huelva |
65528 | https://is.wikipedia.org/wiki/Smj%C3%B6rs%C3%BDra | Smjörsýra | Smjörsýra (CH3CH2CH2-COOH) er fituleysanleg karboxýlsýra sem meðal annars finnst í jarðvegi, fóðri og saur. Hún er afurð smjörsýrugerla og af henni er einkennandi lykt; oft nefnd súrheyslykt út af rangri gerjun í slíku heyi.
IUPAC nafn smjörsýru er Butanoic acid
Lífrænar sýrur |
7021731 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Arrondissement%20de%20Belle-Anse | Arrondissement de Belle-Anse | Arrondissement de Belle-Anse (franska: Belle-Anse) är ett arrondissement i Haiti. Det ligger i departementet Sud-Est, i den sydöstra delen av landet, km sydost om huvudstaden Port-au-Prince. Antalet invånare är . Arean är kvadratkilometer.
Terrängen i Arrondissement de Belle-Anse är huvudsakligen bergig, men åt sydost är den kuperad.
Savannklimat råder i trakten. Årsmedeltemperaturen i trakten är °C. Den varmaste månaden är augusti, då medeltemperaturen är °C, och den kallaste är juni, med °C. Genomsnittlig årsnederbörd är millimeter. Den regnigaste månaden är oktober, med i genomsnitt mm nederbörd, och den torraste är februari, med mm nederbörd.
Kommentarer
Källor
Indelningar i Sud-Est (Haiti) |
2243324 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Barronopsis%20arturoi | Barronopsis arturoi | Barronopsis arturoi är en spindelart som beskrevs av Alayón 1993. Barronopsis arturoi ingår i släktet Barronopsis och familjen trattspindlar.
Artens utbredningsområde är Kuba. Inga underarter finns listade.
Källor
Externa länkar
Trattspindlar
arturoi |
223399 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Viskafors | Viskafors | Viskafors er ein svensk tettstad i Borås kommun i Västra Götalands län i landskapet Västergötland. I 2005 hadde tettstaden 3 677 innbyggjarar. Viskafors har fått namnet sitt etter elva Viskan.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Viskafors» frå , den 4. august 2012.
Borås kommun
tettstader i Västra Götalands län |
97156 | https://is.wikipedia.org/wiki/Ger%C3%B0ard%C3%B3mur | Gerðardómur | Gerðardómur er úrlausnaraðili, skipaður s.k. gerðarmönnum, sem, samkvæmt lögum eða samningi, úrskurðar um ágreiningsmál á sviði einkaréttar utan almennra dómstóla. Ákveða má með samkomulagi að skjóta ágreiningi milli aðila í gerð, en niðurstaða slíks gerðardóms er bindandi og verður ekki áfrýjað. Með því að semja um að setja ágreining í gerð afsala málsaðilar sér þeim rétti að leita til almennra dómstóla og skuldbinda sig til þess að hlíta niðurstöðu gerðardómsins. Gerðardómur er einnig haft um dóm þann, sem er kveðinn upp af gerðarmönnum.
Í samningi um að leggja mál fyrir gerðardóm kemur iðulega fram hverjir skuli sitja í gerðardómi. Ef svo er ekki og ef ekki næst samkomulag milli aðila um þetta atriði, geta aðilar skotið málinu til héraðsdómara, sem skipar þrjá menn í dóminn, skv. 3. mgr. 4. gr. laga 53/1989 um samningsbundna gerðardóma.
Ekki má leggja öll mál fyrir gerðardóm, einungis þau ágreiningsefni, sem aðilar hafa forræði yfir. Því er t.d. ekki heimilt að leggja refsimál á borð við líkamsárás eða þjófnað fyrir gerðardóm.
Tengt efni
Héraðsdómur
Hæstiréttur
Heimildir
Vísindavefurinn: Hvað er gerðardómur?
Lögfræði |
637629 | https://no.wikipedia.org/wiki/Svartskog | Svartskog | Svartskog er den vestre delen av tidligere Oppegård kommune og ligger mellom Gjersjøen og Bunnefjorden i Nordre Follo kommune. Det er i motsetning til de øvrige deler av kommunen tynt bosatt.
På Svartskog ligger Oppegård kirke, og ved fjorden ligger Roald Amundsens hjem Uranienborg. Det har vært museum siden 1935, og en statue av ham ble avduket i 1972. Deler av Svartskog ble i 2008 vernet som Svartskog landskapsvernområde og Delingsdalen naturreservat. Det er også store friområder ved fjorden, blant annet Ingierstrand bad.
Svartskog betjenes også av Ruters buss 585 Kolbotn - Svartskog – Ingierstrand - Kolbotn.
Svartskogtoppen (ca. 30 min å gå fra Svartskog) betjenes at buss 505 retning Oslo Bussterminal (Du kan ikke reise retning Drøbak fra dette stoppet - Kun avstigning)
Bosetninger i Nordre Follo
Delområder i Nordre Follo kommune |
245556 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Prince%20de%20Ligne-fjella | Prince de Ligne-fjella | Prince de Ligne-fjella er ei lita gruppe fjell opp mot 2285 moh som ligg 18 km nord for Belgicafjella. Dei vart oppdaga av ein belgisk ekspedisjon i 1957–58 under Gaston de Gerlache, som namngav dei etter prins Antoine de Ligne, som var pilot og fotograf på ekspedisjonen.
Kjelder
Fjellkjeder i Dronning Maud Land
Prinsesse Ragnhild Kyst |
267119 | https://da.wikipedia.org/wiki/Farmakonomen | Farmakonomen | Farmakonomen (på engelsk: The Pharmaconomist) er navnet på Farmakonomforeningens officielle fagblad og medlemsblad. Artiklerne i tidsskriftet er overvejende af medicinsk-farmaceutisk og farmakonomfagligt indhold. Fagbladet henvender sig primært til foreningens medlemmer, som er farmakonomer (lægemiddelkyndige) og farmakonomstuderende.
Den ansvarshavende chefredaktør på foreningens fagblad er farmakonom Susanne Engstrøm, mens den faglige redaktør er farmakonom Marie Bram. Farmakonomen udkommer 20 gange årligt i et oplag på 6.262 eksemplarer og læses af ca. 23.000 personer.
Fagbladets redaktionsudvalg består af følgende fem farmakonomer:
Farmakonom Christina Durinck, redaktionsudvalgets formand, Aarhus Sct. Pauls Apotek
Farmakonom Annette Ankerlund, Hospitalsapoteket Aarhus
Farmakonom Susanne Engstrøm, Farmakonomforeningens formand
Farmakonom Jane Piasecki, HB-Medical ApS, Hvidovre
Farmakonom Lisa Rosendahl, Frederikshavn Svane Apotek
Eksterne kilder, links og henvisninger
Fagbladet Farmakonomens hjemmeside
Fagbladet Farmakonomens redaktion
Dansk Mediaforsynings information om fagbladet Farmakonomen
Tidsskrifter om medicin
Farmakologi
Apoteksvæsen |
153867 | https://da.wikipedia.org/wiki/Rene%20Venstre | Rene Venstre | Det Rene Venstre, eller Det Bergske Venstre, var et dansk politisk parti fra 1884 til 1897. Partiet var også kendt som Bergianerne.
Oprettelse
Partiet opstod i efteråret 1884, da Folketingets Venstre (Det Radikale Venstre) revnede og blev til to partier. Hørup blev leder af den ene fløj, mens Christen Berg fik ledelsen af den anden fløj.
Ledere
Frem til sin død i 1891 var Berg leder af partiet. Derefter tilfaldt formandsposten J.C. Christensen.
Politik
Partiet repræsenterede de venstrefolk, der var mest fjendtlige over for forlig med Estrups godsejerregering. Sagt med Bergs ord: Gå aldrig på akkord med uretten. Partiets modstandere betegnede dets politik som en gold protestpolitik. Alligevel lykkedes det partiet at lave nogle få politiske aftaler med regeringspartiet Højre.
I en kort periode forsøgte partiet et tættere samarbejde med Moderate Venstre. Navnet på dette samarbejde var Det Danske Venstre.
Partiets sidste år
I 1895 blev partiet en fraktion i Venstrereformpartiet. Frem til 1897 holdt partiet regelmæssige fraktionsmøder under ledelse af J.C. Christensen. Efter at J.C. Christensen i 1897 var blevet formand for Reformpartiet, blev møderne i Det Rene Venstre sjældnere, men partiet blev ikke formelt opløst.
Venstre
Tidligere politiske partier i Danmark
Etableret i 1884
Ophørt i 1897 |
5466024 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Grosser%20Sonnblick | Grosser Sonnblick | Grosser Sonnblick är ett berg i Österrike. Det ligger i distriktet Politischer Bezirk Spittal an der Drau och förbundslandet Kärnten, i den centrala delen av landet. Toppen på Grosser Sonnblick är meter över havet.
Den högsta punkten i närheten är Großer Hafner, meter över havet, norr om Grosser Sonnblick.
I omgivningarna runt Grosser Sonnblick förekommer i huvudsak kala bergstoppar och alpin tundra.
Källor
Berg i Kärnten
Berg i Österrike 3000 meter över havet eller högre |
179656 | https://da.wikipedia.org/wiki/Napasoq | Napasoq | Napasoq (gammel stavemåde Napassoq/Napâssoq) er en bygd i Vestgrønland i Qeqqata Kommune. Indtil d. 1. januar 2009 hørte bygden under Maniitsoq Kommune. Bygden havde 97 indbyggere i 2005.
Bygden Napasoq hører under Manitsoq Kommune og ligger 27 sømil (ca.50 km) syd for Maniitsoq (Sukkertoppen).
Historie
Med sin nuværende beliggenhed blev det nye Napasoq oprettet i 1865, efter de fleste beboere i det gamle Napasoq, der var beliggende på øen Nunako få hundrede meter sydligere, omkom på grund af hungersnød i vinteren året før. Beboerne havde derfor ikke lyst til at blive boende på stedet, og man flyttede og bosatte sig på bygdens nuværende sted.
Bygden var i 1960'erne til op i 1990'erne en driftig fiskeribygd, hvilket skyldes den privatejede fiskefabrik, opført af fiskeeksportør Frede Sørensen fra Esbjerg. Fabrikken blev egentlig opført efter en tragedie længere sydpå: Hvalfangerstationen Tovqussaq, beliggende på øen Langø, 12 sømil (ca.22 km) og 5 sømil (9 km) nord for bygden Atammik(tidligere Atangmik) som er den sydligste bygd i Maniitsoq Kommune, blev oprettet i 1800-tallet,
men senere i 1930'erne blev stedet til et fiskeriindhandlingssted, ejet af fiskeeksportør Claus Sørensen fra Esbjerg.
I 1962 nedbrændte hele fabrikken total til grunden og stedet blev opgivet.
Fabrikken var på daværende tidspunkt ejet af KGH (Kongelige Grønlandske Handel).
Omkring midten af 1960'erne blev den private fiskefabrik, som også havde en meget stor frysekapacitet, opført af Frede Sørensen, søn af Claus Sørensen, og Napasoq blomstrede op med et indbyggertal på omkring 250.
En af grundene hertil er sikkert den måde Frede Sørensen fik engageret bygdens fangere. Mange af dem var fattige og uden midler, men det rådede F.S. bod på, for adskillige af bygdens fangere ville gerne ud at fiske, men kunne ikke låne penge til at komme i gang for, derfor fik adskillige fangere "Kvit og frit" udleveret en jolle og en påhængsmotor, mod at de blev trukket et vist beløb hver gang de indhandlede deres fangst på fabrikken, og i løbet af nogen tid var de selv ejer af jolle m.v.
Mange af bygdens mænd og kvinder blev også ansat som arbejdere på fabrikken.
På fabrikken blev der bl.a. indhandlet: Skællaks, torsk (både til saltfisk og frosne til filetter) samt rejer og stenbider, hvoraf der blev produceret kaviar af rognen.
I 1979 blev der påbegyndt opførelsen af en ny kirke i tilknytning af den gamle. Den blev indviet d. 8. september 1980.
Kultur
Napasoq har ellers i sine velmagts år haft meget fint besøg, idet Dronning Margrethe, Prins Henrik og de dengang "små" prinser,
Frederik og Joachim, gæstede bygden d. 11. august 1982, i anledning af 1000 året for Erik den Rødes ankomst til Grønland. Der var bl.a. kaffemik i forsamlingshuset og senere pindemadder i vodbinderiet.
Ligesom Prins Henriks far, greve André de Laborde de Monpezat, har været gæst hos Frede Sørensen sammen med greve Adam Knuth fra Knuthenborg Safaripark.
Men fra engang i 1990'erne er det gået tilbage for bygden som nu (2009) har under 100 indbyggere.
Nu er det den sydligste bygd Atammik der er den største, med et indbyggertal i nærheden af Napasoqs i dens velmagtsdage.
Social- sundhedsvæsen
Bygdens børn undervises på "skolen", Napasup atuarfia, der havde 11 elever i 2004 fordelt på to klasser og med to lærere.
Bygder i Qeqqata Kommune |
135730 | https://is.wikipedia.org/wiki/Lassen%20Volcanic-%C3%BEj%C3%B3%C3%B0gar%C3%B0urinn | Lassen Volcanic-þjóðgarðurinn | Lassen Volcanic-þjóðgarðurinn (enska: Lassen Volcanic National Park) er þjóðgarður í norðaustur-Kaliforníu og er hann nefndur eftir eldfjallinu Lassen Peak (3187 m.). Þar finnast háhitasvæði, hraun og óvirk eldfjöll eins og Cinder Cone (2105 m.) og Brokeoff Mountain/Mount Tehama (2815 m.). Einnig eru þar dyngjur: Mount Harkness, Red Mountain, Prospect Peak og Raker Peak sem eru frá um 2100-2600 metrar að hæð. Hraunbreiður eru aðallega úr basalti og andesíti. Þjóðgarðurinn var stofnaður árið 1916 en þá hafði Lassen Peak gosið frá 1914 og hélt áfram með millibilum til 1921.
Heimild
Bandarískir þjóðgarðar
Þjóðgarðar í Kaliforníu |
921993 | https://da.wikipedia.org/wiki/Walter%20Hauser | Walter Hauser | Walter Hauser (født 1. maj 1837 i Wädenswil, død 22. oktober 1902 i Bern) var en schweizisk statsmand.
Hauser, der oprindelig var garver, valgtes 1869 til kantonsrådet for kanton Zürich og blev en af demokraternes førere. Han blev 1881 medlem af kantonets regering og viste sig som en dygtig finansmand. 1869—75 havde han sæde i det schweiziske nationalråd, valgtes 1879 til stænderådet (var 1883 dets formand) og 1888 til forbundsrådet, hvor han i de første par år styrede militærvæsenet og senere finanserne; 1892 og 1900 var han forbundspræsident.
Kilder
Medlemmer af Forbundsrådet (Schweiz)
Politikere fra Schweiz |
86455 | https://is.wikipedia.org/wiki/1029 | 1029 | Árið 1029 (MXXIX í rómverskum tölum)
Atburðir
Fædd
Dáin
Hákon Eiríksson Hlaðajarl (f. 996).
1029
1021-1030 |
4344667 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Ventenata%20blanchei | Ventenata blanchei | Ventenata blanchei är en gräsart som beskrevs av Pierre Edmond Boissier. Ventenata blanchei ingår i släktet Ventenata och familjen gräs. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Gräs
blanchei |
311026 | https://da.wikipedia.org/wiki/Vercelli%20%28provins%29 | Vercelli (provins) | Provinsen Vercelli (it. Provincia di Vercelli) er en provins i regionen Piemonte i det nordlige Italien. Vercelli er provinsens hovedby.
Der var 176.829 indbyggere ved folketællingen i 2001.
Geografi
Provinsen Vercelli grænser til:
i nord mod Schweiz (kantonen Wallis) og provinsen Verbano-Cusio-Ossola,
i øst mod provinsen Novara og Lombardiet (provinsen Pavia),
i syd mod provinsen Alessandria og
i vest mod provinserne Torino og Biella og mod Valle d'Aosta
Kommuner
Alagna Valsesia
Albano Vercellese
Alice Castello
Alto Sermenza
Arborio
Asigliano Vercellese
Balmuccia
Balocco
Bianzè
Boccioleto
Borgo Vercelli
Borgo d'Ale
Borgosesia
Buronzo
Campertogno
Carcoforo
Caresana
Caresanablot
Carisio
Casanova Elvo
Cellio con Breia
Cervatto
Cigliano
Civiasco
Collobiano
Costanzana
Cravagliana
Crescentino
Crova
Desana
Fobello
Fontanetto Po
Formigliana
Gattinara
Ghislarengo
Greggio
Guardabosone
Lamporo
Lenta
Lignana
Livorno Ferraris
Lozzolo
Mollia
Moncrivello
Motta de' Conti
Olcenengo
Oldenico
Palazzolo Vercellese
Pertengo
Pezzana
Pila
Piode
Postua
Prarolo
Quarona
Quinto Vercellese
Rassa
Rimella
Rive
Roasio
Ronsecco
Rossa
Rovasenda
Salasco
Sali Vercellese
Saluggia
San Germano Vercellese
San Giacomo Vercellese
Santhià
Scopa
Scopello
Serravalle Sesia
Stroppiana
Tricerro
Trino
Tronzano Vercellese
Valduggia
Varallo
Vercelli
Villarboit
Villata
Vocca |
625773 | https://no.wikipedia.org/wiki/Snakehead | Snakehead | Snakehead er bok nr.7 i Alex Rider-serien.
I Snakehead finner Alex veien til underverdenen i Bangkok, hvor han arbeider sammen med Ash, som jobber for en australsk etterretningsorganisasjon, som er den eneste i denne bransjen han endelig kan stole på. Han ser den virkelige siden av dette yrket og tar en siste beslutning om han skal være med eller ikke.
Handling
Historien starter der bok nummer 6 i serien slutter. Alex Rider, som er hovedpersonen, lander i stillehavet etter å ha vært i verdensrommet. Han blir plukket opp av en amerikansk hangarskip hvor han kommer seg etter å ha vært i verdensrommet. Etter dette kommer han i land i Australia. Meningen er at han skal dra rett hjem til England og gå på skole, men mangler visum, og må oppholde seg i en militærleir i mellomtiden.
Samtidig blir den kriminelle organisasjonen Scorpia hyret for å ta livet av åtte kjendiser som befinner seg på Reef Island nordøst for Australia. De skal holde en konferanse om å avskaffe fattigdom i verden. Dødsfallene må se ut som en naturkatastrofe for å ikke vekke mistanke. En av medlemmene fra Scorpia ved navn Winston Yu får ansvaret for oppdraget. Han er lederen for en asiatisk kriminell bande kalt Snakehead som smugler varer og mennesker til rikere land. Scorpias agenter bryter seg inn i et forskningslaboratorium og stjeler en prototybe av en bombe kalt "Royal Blue". Som skal smugles til Reef Island og brukes til å ta livet av kjendisene. Bomba skal detoneres i havet, og forårsake en tsunami som skal ramme hele øya.
Ethan Brooke, lederen for den australske etterretningsetaten overtaleren Alex til å hjelpe dem med å skaffe opplysninger om Snakehead. Han blir satt på oppdraget sammen med Ash, som var gudfaren og en av farens beste venner.
De drar til Bangkok i India og Ash forklarer planen: han og Alex skal forkle seg som Afghanere og betale Snakehead for å smugle dem inn i Australia. På denne måten kan de identifisere og finne ut informasjon om medlemmer i Snakehead og hvordan de smugler menneskene. De blir forkledd og sent til Chinatown i Bangkok.
Alex blir tatt med til en ulovlig boksearena i en av basene til Snakehead, hvor han må slåss mot snakeheads sin sterkeste utøver i kampsporten Muay Thai. Han vinner ved å spytte vann i ansiktet på han for så å angripe mens han er distrahert. Den uventede seieren gjør at det bryter opp et opprør blant tilskuerne, men han klarer å rømme.
Dagen etter legger han merke til en mann som forfølger han i gatene. Han fanger Alex, men mannen viser seg å være en mann ved navn Ben Daniels, en MI6 agent som han har trent med tidligere.
Alex får vite om Royal Blue og at Major Yu er medlem av Scorpia. Han går med på å finne Royal Blue for MI6 og får en rekke hjelpemidler. En klokke med GPS så MI6 kan finne han, tre eksplosive Indiske mynter, og et belte med skjult overlevelsesutstyr.
Alex og Ash blir smuglet videre på ruten, til neste stopp som er Indonesia. Snakehead kommer i et opprør med de Indonesiske spesialstyrkene, men Alex og Ash kommer seg videre og om bord i et containerskip. De blir plassert i hver sin container. Mens de er på åpent hav bruker Alex en av myntene til å komme seg ut og utforsker skipet. Han finner Royal Blue, og ser Major Yu skanner inn fingeravtrykket sitt på bomba. Så bare han har kontroll over den. Så snart han er ute av syne, skanner Alex sitt eget avtrykk og rømmer fra skipet ved å bruke enda en mynt. Senere blir Ash tatt til fange, og Alex må overgi seg.
Han blir slått bevisstløs og bortført av Yu. Alex blir sendt til et sykehus i den Australske reinskogen hvor han skal bli ufrivillig brukt til ulovlige organdonasjoner. Han rømmer ved å bruke sin siste eksplosive mynt. Etter å ha rodd ned elva i kajakk kontakter han MI6 ved å bruke GPS-klokka.
Han blir hentet og sendt av gårde, men en rekke andre agenter, inkludert Ben Daniels til Oljeriggen der Royal Blue skal detoneres.
Alex og Ben konfronterer Yu og medhjelperen hans. Ben skyter medhjelperen, som viser seg å være Ash. Han var dobbeltagent for Scorpia og hadde som oppdrag å drepe en narkolanger. Yu klatrer gjennom en luke og rømmer med båt. Bomba er umulig å desarmere, og Alex må detonere den før den er på plass under havbunnen. Siden bomba ikke var på plass, ble eksplosjonen liten, men sjokkbølgene var nok til å drepte Yu.
Ungdomslitteratur |
45065 | https://is.wikipedia.org/wiki/N%C3%ADamey | Níamey | Níamey er höfuðborg Níger. Í borginni búa um 1.026.848 manns (2012) og er hún stærsta borg landsins. Borgin er stjórnar-, menningar- og hagfræðileg þungamiðja landsins.
Orðsifjafræði
Ekki er vitað með vissu hver uppruni heitisins er og eru til nokkrar tilgátur og þjóðsögur en sú fremsta er á þann veg að höfðingi Kalle-ættbálksins hafi sagt við þræla sína (þegar hann gaf þeim frelsi) Wa niammané sem þýðir takið þetta land.
Heimildir
Borgir í Níger
Höfuðborgir |
1092842 | https://da.wikipedia.org/wiki/Marieholm | Marieholm | Marieholm er en stationsby i det centrale Skåne i det sydlige Sverige.
Marieholm er beliggende i Eslöv Kommune i Skåne län. Den har et areal på og et befolkningstal på indbyggere.
Referencer
Eksterne henvisninger
Byer i Skåne län |
758297 | https://da.wikipedia.org/wiki/Women%27s%20Regional%20Handball%20League%202013-14 | Women's Regional Handball League 2013-14 | Women's Regional Handball League 2013-14 var den sjette sæson af Women's Regional Handball League.
Ligaen havde deltagelse af ni hold fra Slovenien, Kroatien, Montenegro og Makedonien, som mødte hinanden i en dobbeltturnering ude og hjemme, men kun seks af holdene fuldførte sæsonen. Turneringen blev vundet af ŽRK Budućnost fra Montenegro, som vandt ligaen for femte sæson i træk.
Resultater
Kilder / eksterne henvisninger
Women's Regional Handball League
Noter
Håndbold i 2013
Håndbold i 2014
Håndboldturneringer |
131579 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Wolverhampton%20Wanderers | Wolverhampton Wanderers | Wolverhampton Wanderers Football Club er ein engelsk profesjonell fotballklubb, stifta i 1877. I 2009/10-sesongen kjem dei til å spela i toppdivisjonen, Premier League, etter å ha vunne den nest høgste divisjonen, Football League Championship i 2009. Kallenamnet til klubben er "Wolves", og dei spelar heimekampane sine på Molineux i Wolverhampton. Byen Wolverhampton ligg om lag 25 km nordvest for Birmingham.
Historie
Wolverhampton Wanderers var ein av klubbane som var med på å grunnleggja den engelske fotballigaen i 1888. Klubben vann FA-cupen i 1893 og igjen i 1908. I 1906 rykte dei for første gong ned i 2. divisjon og spelte der til 1932, med unntak av ein sesong i 3. divisjon, 1923/24. Mot slutten av 30-talet nærma klubben seg toppen av 1. divisjon og kom på 2. plass dei to siste sesongane før andre verdskrigen avbraut alt fotballspel. Etter krigen vart klubben ein av dei beste i engelsk fotball. Wolverhampton kom på ein av dei tre øvste plassane i 1. divisjon i 8 av dei 9 sesongane mellom 1952 og 1961, og vart seriemeister i 1958 og 1959. Dei vann òg FA-cupen i 1949 og 1960. Manageren i denne perioden var Stan Cullis (frå 1948 til 1964). Cullis hadde tidlegare vore spelar i klubben, frå 1934 til 1947.
Etter Cullis si tid var storheitstida over, men klubben heldt fram å spela i 1. divisjon heilt fram til 1984, med unntak av tre korte vitjingar på til saman fire sesongar i 2. divisjon. Dei klarde òg å kvalifisera seg til UEFA-cupen fire gonger på 1970- og 80-talet, og kom i 1972 heilt til finalen, der dei tapte mot eit annan engelsk lag, Tottenham.
I 1983/84 vart Wolverhampton råka av katastrofal tilbakegang, då klubben rykte ned frå 1. divisjon for så å rykkja ned frå 2. divisjon sesongen etter og ned frå 3. divisjon sesongen etter det igjen. I 1986/87-sesongen var klubben dermed i 4. divisjon for første gong nokon sinne. Opphaldet der varte berre i to sesongar, før klubben rykte opp att til 3. divisjon i 1988 og rett opp att i 2. divisjon i 1989. Etter denne turen i kjellaren av det engelske ligasystemet stabiliserte klubben seg på det nest høgste nivået, og låg i 2. divisjon (som endra namn til 1. divisjon i 1992) frå 1989 til 2003. Dei fleste av desse åra enda klubben på øvste halvdel av tabellen, og spelte playoff-kampar om opprykk til Premier League i 1995, 1997 og 2002, utan hell. Den norske spelaren Håvard Flo spelte for klubben frå 1999 til 2001 og Gunnar Halle var innom på lån ei kort stund i vårsesongen 2002.
I 2003 lukkast klubben i å vinna opprykk til Premier League etter siger i playoff-kampane, men kom sist i Premier League i 2003/04-sesongen. I denne sesongen spelte òg norske Steffen Iversen for klubben. Wolves var etter dette tilbake i den nest høgste divisjonen i fem sesongar til, før dei vann direkte opprykk til Premier League i 2009, som vinnarar av Football League Championship. Ein av spelarane som spelte i klubben i denne perioden var nigerianske Seyi Olofinjana, som kom frå Brann i Noreg i 2004, før han gjekk vidare til Stoke i 2008. Manageren som sikra opprykket for Wolves var Mick McCarthy, tidlegare landslagstrenar for Irland, som tok over som manager i 2006.
Spelarstall
Per 1. august 2021
Kjelder
Engelske fotballag
Skipingar i 1877 |
650138 | https://da.wikipedia.org/wiki/Else%20Holmelund%20Minarik | Else Holmelund Minarik | Else Holmelund Minarik (13. september 1920 – 12. juli 2012) var en dansk-amerikansk børnebogsforfatter. Som 4-årig flyttede hun til USA med sin familie. Efter universitetsuddannelse i New York arbejdede hun som journalist og lærer. I 1957 udgav hun den første af syv bøger i en serie om Little Bear. I USA er der solgt 6 mio. bøger i serien. Fra 1995 blev en tegnefilmsversion af Little Bear-fortællingerne vist på Nickelodeon.
Referencer
Børnebogsforfattere fra USA
Dansk-amerikanere |
276938 | https://da.wikipedia.org/wiki/Uffesgade | Uffesgade | Uffesgade er en gade på Ydre Nørrebro i Mimersgadekvarteret. Uffesgade er den første sidegade til Nørrebrogade efter Nørrebros Runddel.
Gaden er opkaldt efter Uffe den Spage, en dansk sagnhelt, der ifølge Saxo kæmpede med sin fader Vermunds legendariske sværd, Skræp.
Uffesgade er en af de mindste navngivne gader i kvarteret. Der er kun 4-5 opgange på den ene side af gaden (de lige numre) og således ingen adresser på Uffesgade med ulige numre. På denne side ligger der en ubebygget grund, der er indhegnet til boldbane. Uffesgade ender blindt i en lille, stille græsplæne med træer og containere og stier. Gavlen på det sidste hus i Uffesgade (nr. 10) er dekoreret med grå beton og forestiller abstrakte hustage.
De to hjørnehuse mod Nørrebrogade er tildelt høj bevaringsværdi. Begge huse er flotte og rigt dekorerede med udsmykninger af løvehoveder, borter og andet tingeltangel. De to huse indeholder i dag et værtshus, Nørre Bodega, og en køreskole. Nørre Bodega pryder forsiden af Poul Kragelunds erindringer "Så vidt jeg husker", der delvis foregår på Nørrebro. Det var hans morfar, der boede i Thorsgade, der holdt meget af at frekventere bodegaen.
Uffesgades historie
Uffesgade hed på et kort fra 1915 Vølunds passage og så noget skummelt ud. Den store karré Thorsgade, Odinsgade, Jagtvej, Nørrebrogade havde masser af baghuse i 1915 og var uhyre tæt bebygget i forhold til det ellers ret luftige Nørrebro.
Indtil 1920'erne hed gaden Ølundsgade efter Ølunds Mølle, en hollandsk vindmølle. Ølunds Mølle blev opført 1826 af Christian J. Ølund og var i drift helt frem til ca. 1880. I 1930 boede der stadig en møllebygger i gaden: ”PN Christoffersen eftf. Møllebygger”. Møllen lå lige op til bagenden af Nørrebros Runddel. Helt op i 1970’erne kunne man stadig i Uffesgades baggårde se den underste del af møllebygningen. Den solide underbygning stod lige til 1979, i gården bag Nørrebrogade 184.
Det officielle navneskift fra Ølundsgade til Uffesgade fandt dog først sted så sent som 1941.
Eksterne henvisninger
Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkivs hjemmeside
Områdefornyelsen Mimersgadekvarteret
Gader på Nørrebro |
986900 | https://da.wikipedia.org/wiki/Tomoaki%20Seino | Tomoaki Seino | Tomoaki Seino (født 29. september 1981) er en tidligere japansk fodboldspiller.
Han har spillet for flere forskellige klubber i sin karriere, herunder Júbilo Iwata og Consadole Sapporo.
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Japan |
1397928 | https://no.wikipedia.org/wiki/Saihou%20Jagne | Saihou Jagne | Saihou «CH» Jagne (født 10. oktober 1986 i Banjul) er en gambiskfødt svensk fotballspiller som for øyeblikket er kontraktløs. Jagne har tidligere spilt for blant andre Väsby United, AIK, Brommapojkarna, IFK Mariehamn, Brumunddal Fotball og Hamarkameratene. Hans eldre bror Alieu Jagne har også spilt fotball på høyeste nivå i Sverige.
Klubbkarriere
Jagne startet sin fotballkarriere hos Finspångs AIK før han i 2004 meldte overgang til Väsby IK. Han var med på sammenslåingen av Väsby IK og FC Café Opera, og etablerte seg siden fast på førstelaget som spilte i 1. divisjon norra (nivå tre). Før sesongstart i 2008 meldte han overgang til hovedstadsklubben AIK, hvor han fikk sin debut for førstelaget i Allsvenskan hjemme mot Kalmar FF (0–0) den 30. mars 2008, da han kom inn som innbytter for Bojan Djordjic. I den påfølgende sesongen var Jagne med på å vinne «The Double» for både Allsvenskan og Svenska Cupen med AIK.
I mars 2010 ble Jagne lån ut til GIF Sundsvall i Superettan ut vårsesongen med opsjon på kjøp, etter først å ha takket nei til et tilbud fra Sandefjord Fotball. Hans første kamp for GIF kom borte mot Hammarby IF den 20. april 2010 (2–1) hvor han kom inn som innbytter for Emil Forsberg. Skader hindret han deretter fra å spille flere enn to kamper for klubben. I begynnelsen av desember 2010 meldte han overgang til IF Brommapojkarna, som også spilte i Superettan. Etter å ha spilt 20 seriekamper for Brommapojkarna meldte han overgang til den finske klubben IFK Mariehamn i landets øverste divisjon Veikkausliiga i slutten av mars 2012.
Etter å ha spilt ut kontraktstiden i Mariehamn meldte han i mars 2013 overgang til sin gamle klubb AFC United, hvor han skrev under på en treårskontrakt. Etter å ha opphevet kontrakten med AFC United spilte Jagne for 5.-divisjonsklubben Kista Galaxy FC, før han i mars 2014 skrev under på en fire måneder lang kontrakt med den norske klubben IF Birkebeineren, som da spilte i 3. divisjon. I juli 2014 meldte han overgang tilbake til Sverige, hvor han skrev under en kontrakt med Ånge IF.
Etter ett år i Ånge vendte han tilbake til Norge hvor han skrev under på en ettårskontrakt med Brumunddal Fotball i juli 2015. Jagne og lagkameraten Franck Semou markerte seg for Brumunddal i Oddsenligaen 2015, hvor de stod for halvparten av alle lagets mål, noe som var avgjørende at de begge ble hentet av Hamarkameratene like før sesongslutt.
Meritter
AIK
Allsvenskan (1): 2009
Svenska Cupen (1): 2009
Svenska Supercupen (1): 2010
Referanser
Eksterne lenker
Spillerprofil hos Fotball.no
Spillerprofil hos Soccerway.com
Gambiske fotballspillere
Svenske fotballspillere
Fotballspillere for FC Väsby United
Fotballspillere for AIK
Fotballspillere for GIF Sundsvall
Fotballspillere for IF Brommapojkarna
Fotballspillere for IFK Mariehamn
Fotballspillere for Ånge IF
Fotballspillere for Brumunddal Fotball
Fotballspillere for HamKam
Utenlandske fotballspillere i Norge
Personer fra Banjul
Fødsler i 1986 |
706631 | https://da.wikipedia.org/wiki/Warszawa%20koncentrationslejr | Warszawa koncentrationslejr | Warszawa koncentrationslejr blev bygget i sommeren 1943 på ruinerne af Warszawaghettoen. Koncentrationslejren blev i slutningen af april 1944 gjort til en underlejr under Majdanek, men var på det tidspunkt allerede i opløsning. Den 28. juli 1944 var koncentrationslejren evakueret.
Påstande om, at der har været i en koncentrationslejr i Warszawa med en udryddelseslejr og gaskamre og omkring 200.000 dødsfald, bestrides af historikere.
Stor usikkerhed om dødstallet
IPN (, ) anslår at antallet af ofre, der blev udryddet disse lejre til "ikke at være mindre end titusinder". Men de afholder sig fra at gøre et mere præcist skøn på grund af ringe beviser. Dommer Maria Trzcińska fra IPN skønner dog at antallet af lejrens ofre et godt stykke over 212.000, hovedsagelig ikke-jødiske polakker. Andre vurderer mængden af dødsfald til mellem 20 og 35.000 (heri ikke medregnet 37.000 henrettet i Pawiak), med et forholdsmæssigt større andel af de polakker, herunder jøder blandt de døde og mindre grupper omfattede grækere, romaer, hviderussere og tysk-internerede officerer fra den italienske hær.
Opløsning af koncentrationslejren
Den 20. juli 1943 beordrede SS-Obergruppenführer Wilhelm Koppe komplekset nedlagt og demonteret. Størstedelen af fangerne blev enten henrettet eller overført til andre koncentrationslejre, såsom Dachau, Gross-Rosen og Ravensbrück. Mellem 28. og 31. juli afgik fire store jerbanetransporter fra Warszawa, indeholdende omkring 12.300 fanger. Kun en gruppe på flere hundrede indsatte, for det meste jøder fra andre besatte lande, blev efterladt i Pawiak og Gęsiówka for at grave op og brænde resterne, der var blevet begravet under de bombede bygninger i ghettoen. Lejren dokumentation blev brændt og mange af dets bygninger og infrastruktur blev mineret og sprængt.
Historiografi
Den polske anklagemyndighed Maria Trzcińska offentliggjorde i 2002 om koncentrationslejren i Warszawa og beskrev den som en ”udryddelseslejr i centrum af Warszawa”.De hævdede, at koncentrationslejren strakte sig over fem lejrkomplekser over hele byen. Trzcińska har siden 1980'erne hævdet, at gasser ved hjælp af Zyklon B var blevet udført i en underjordisk tunnel mellem oktober 1942 og august 1944. I alt 200.000 polakker blev myrdet i koncentrationslejren i Warszawa.
Påstanden om, at et gaskammer blev anlagt i en tunnel i Wola-distriktet, hvor 200.000 Warszawa-beboere blev gasset, blev officielt afvist af Institute of National Remembrance (Instytut Pamięci Narodowej, IPN). På trods af dette kræver de nationalt-katolske aktivister, at Warszawas byråd bygger et monument ved siden af tunnelen på statens bekostning.
Referencer
Eksterne henvisninger
Norman Davies "Europe at War 1939–1945: No Simple Victory". Macmillan.
Maria Trzcińska, Obóz zagłady w centrum Warszawy, Polskie Wydawnictwo Encyklopedyczne, Radom 2002,
Bogusław Kopka, "Konzentrationslager Warschau Historia i następstwa", Instytut Pamięci Narodowej, Warszawa 2007,
Die erfundenen Gaskammern in der Wikipedia
Koncentrationslejre i Polen
Koncentrationslejr |
6744889 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Souttulansaari | Souttulansaari | Souttulansaari är en ö i Finland. Den ligger i sjön Kallavesi och i kommunen Leppävirta i den ekonomiska regionen Varkaus ekonomiska region och landskapet Norra Savolax, i den centrala delen av landet, km nordost om huvudstaden Helsingfors. Öns area är hektar och dess största längd är 180 meter i sydöst-nordvästlig riktning.
Källor
Öar i Leppävirta
Öar i Kallavesi |
350966 | https://da.wikipedia.org/wiki/Per%20Lange | Per Lange | Per Lange (født 30. august 1901 i Hørsholm, død 9. juli 1991) var en dansk lyriker og forfatter. Han skrev digtsamlingerne Kaos og Stjærnen (1926), Forvandlinger (1929) og Orfeus (1932) samt flere essaysamlinger, heriblandt Spejlinger (1953) og Samtaler med et Æsel (1961).
Eksterne henvisninger
Per Lange på Dansk Forfatterleksikon
Digtere fra Danmark
Essayister fra Danmark
Dansksprogede forfattere fra Danmark |
334558 | https://no.wikipedia.org/wiki/Manay | Manay | Manay er en kommune i provinsen Davao Oriental på Filippinene. Under folketellingen i 2000 kom man til et befolkningstall på 36 697 i 7 136 husstander.
Barangayer
På landsbygda er en barangay en landsby med omland. I byene kan man sammenligne en barangay men våre bydeler, alle med et visst selvstyre.
Manay er inndelt i 17 barangayer per 30. september 2019.
Referanser
Eksterne lenker
2000 Philippine Census
Davao Oriental
Kommuner på Filippinene |
4745 | https://fo.wikipedia.org/wiki/Nyholm%20Debess | Nyholm Debess | Nyholm Debess (føddur 1882 í Havn, deyður í 1952) var ein føroyskur politikari og skald. Hann varð valdur á Føroya Løgting í 1918 fyri Sjálvstýrisflokkin. Hann var eisini býráðslimur í Havn.
1918 - 1936 Løgtingsmaður.
Útgivið
1933 - Um jólatræið (yrkingar)
1934 - Yrkingar og týðingar
Keldur
Føroyskir rithøvundar
Føroyskir yrkjarar
Føroyskir politikarar
Løgtingslimir
Føroyskir týðarar
Føðingar í 1882
Andlát í 1952 |
91759 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Stuoraj%C3%A1vri%20i%20Alta | Stuorajávri i Alta | Stuorajávri er eit vatn som ligg i Alta kommune i Vest-Finnmark i Troms og Finnmark fylke.
Innsjøar i Troms og Finnmark
Geografi i Alta |
206856 | https://da.wikipedia.org/wiki/Sucking%20in%20the%20Seventies | Sucking in the Seventies | Sucking in the Seventies er det fjerde officielle opsamlingsalbum fra The Rolling Stones, og det blev udgivet i 1981. Det var efterfølgeren til Made in the Shade fra {1975), og indeholdt materiale fra It's Only Rock 'n' Roll (1974) til Some Girls (1978).
Mange af numrene til album blev enten remixet eller genindspillet, og nogle sjældne sange blev tilføjet. ”Everything Is Turning To Gold” var tidligere udgivet som b-siden til "Shattered" sent i 1978, og kun i USA. "If I Was A Dancer (Dance Pt. 2)" findes der en længere remixet udgave på Emotional Rescue [til trods for titlen], og "When The Whip Comes Down" er at finde som en udgivet live version.
Interessant er det dog at den ikke indeholder "Miss You", som var et stort hit i den periode albummet dækker.
Sucking in the Seventies blev udgivet i foråret 1981, mens Tattoo You var ved at være blive lavet færdigt, og albummet fik en 15. plads i USA (hvor den solgte guld), men kom ikke på nogle charts i England.
Spor
Alle sangene er skrevet af Mick Jagger and Keith Richards udtaget hvor andet er påført.
"Shattered" – 3:46
Fra Some Girls.
"Everything Is Turning To Gold" (Mick Jagger/Keith Richards/Ron Wood) – 4:06
B-side til ”Shattered”.
"Hot Stuff" – 3:30
Fra Black and Blue.
"Time Waits for No One" – 4:25
Fra It's Only Rock 'n' Roll.
"Fool to Cry" – 4:07
Fra Black and Blue.
"Mannish Boy" (Ellas McDaniel/Mel London/McKinley Morganfield) – 4:38
Fra en live koncert.
"When the Whip Comes Down (Live Version)" – 4:35
Optaget live i Detroit den 6. juli 1978.
"If I Was A Dancer (Dance Pt. 2)" (Mick Jagger/Keith Richards/Ron Wood) – 5:50
"Crazy Mama" – 4:06
"Beast of Burden" – 3:27
Opsamlingsalbum fra 1981
Rolling Stones-opsamlingsalbum |
1885574 | https://no.wikipedia.org/wiki/Ridle%20Baku | Ridle Baku | Bote Ridle Nzuzi Baku (født 8. april 1998) er en tysk fotballspiller som spiller for VfL Wolfsburg.
Referanser
Eksterne lenker
Who is Ridle Baku, Wolfsburg's right-back called up for Germany?
Tyske fotballspillere
Fotballspillere for 1. FSV Mainz 05
Fotballspillere for VfL Wolfsburg |
1946101 | https://no.wikipedia.org/wiki/Tone%20Ng%20Shiu | Tone Ng Shiu | Tone Ng Shiu (født 26. mai 1994) er en newzealandsk rugbyspiller.
Han representerte New Zealand under Sommer-OL 2020 i Tokyo, hvor han tok sølv.
Referanser
Eksterne lenker
Newzealandske rugbyspillere
Olympiske sølvmedaljevinnere for New Zealand
Deltakere for New Zealand under Sommer-OL 2020
Rugbyspillere under Sommer-OL 2020
Medaljevinnere under Sommer-OL 2020
Olympiske medaljevinnere i sjumannsrugby |
249212 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Mount%20Yakovlev | Mount Yakovlev | Mount Yakovlev er eit noko isolert fjell kring 18 km nord for Sarkofagen i Dei russiske fjella i Dronning Maud Land. Det vart kartlagd av Norsk Polarinstitutt frå flyfoto tekne under den norske antarktisekspedisjonen i 1958-59. Det vart òg observert i 1959 av Den sovjetiske antarktisekspedisjonen og kalla opp etter den sovjetiske paleontologen N.N. Jakovlev.
Kjelder
Fjell i Dronning Maud Land
Prinsesse Astrid Kyst |
369492 | https://da.wikipedia.org/wiki/Landkreis%20Heilbronn | Landkreis Heilbronn | Landkreis Heilbronn er en landkreis i den tyske delstat Baden-Württemberg. Den hører til Region Heilbronn-Franken i Regierungsbezirk Stuttgart. Landkreisen ligger rundt om den kreisfrie by Heilbronn, som ligger midt i området, selv om den ikke hører til landkreisen. Landkreis Heilbronn grænser mod vest til Landkreis Karlsruhe og Rhein-Neckar-Kreis, mod nord til Neckar-Odenwald-Kreis, mod øst til Hohenlohekreis og Landkreis Schwäbisch Hall, i sydvest til Enzkreis, i syd til Landkreis Ludwigsburg og mod sydøst til Rems-Murr-Kreis.
Geografi
Landkreis Heilbronn bliver fra syd gennemløbet af floden Neckar, der i store buer flyder mod nordvest, og deler området i to næsten lige store dele. Neckarbækkenet, med omfatter både Odenwald og Kraichgau omfatter mere end en trejedel af kreisens område meget frodige område. I midten ligger Heilbronn og Neckarsulm.
Det lavestliggende punkt er Gundelsheim med 139 moh. Ellers dominerer bakkerne landskabet; Den vestlige del hører hovedsageligt til Kraichgau med store højsletter med klipper , der mod øst stiger mod Hohenloher Ebene til Löwensteiner Bergen. I Zabergäu gør det milde vejrlig det muligt at dyrke vin langs Neckar og dens sidedale, og i en del af Kraichgau. Med 564 moh. ligger det højeste punkt i den sydøstlige del af landkreisen, ved Wüstenrot i Mainhardter Wald. Mellem floderne Kocher og Jagst rager mod øst også kalkholdige højsletter op over de relativt dybe floddale, på hvilke der kun er få, men frugtbare landbrugsarealer. Andre vandløb er Bottwar, Brettach, Lein, Elsenz, Zaber, Seckach, Sulm und Schozach.
Byer og kommuner
Kreisen havde indbyggere pr.
Eksterne henvisninger |
370463 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Parkano | Parkano | Parkano er ein kommune i landskapet Birkaland i Finland. Kommunen har cirka 7 100 innbyggjarar og eit areal på 909,76 km² der 57,49 km² er vatn. Parkano er ein finskspråkleg kommune som grensar til kommunane Ikalis, Jalasjärvi, Jämijärvi, Kankaanpää, Karvia, Kihniö og Ylöjärvi.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Parkano» frå , den 20. juli 2019.
Kommunar i Birkaland |
1352993 | https://no.wikipedia.org/wiki/Intel%208087 | Intel 8087 | Intel 8087 var den første x87 flytetall koprosessor for x86-arkitekturen. Koprosessoren ble lansert i 1980 for Intel 8086 og Intel 8088, og var ment å øke ytelsen ved utregninger av desimaltalls-aritmetikk, slik som addisjon, subtraksjon, multiplikasjon, divisjon og kvadratrot-beregninger. Den foretok også transcendental funksjoner, slik som eksponentialfunksjoner, logaritmiske funksjoner og trigonometriske kalkulasjoner, og den kunne også operere på store binære og desimale heltall.
Ytelsesøkninen var mellom 20 % og 500 %, avhengig av den spesifikke applikasjon, Intel 8087 hadde en ytelse på 50,000 FLOPS og benyttet 2.4 Watt.
Referanser
Intel x86 mikroprosessorer
IT-relaterte introduksjoner i 1980 |
83298 | https://is.wikipedia.org/wiki/Gr%C3%ADmur%20h%C3%A1leyski%20%C3%9E%C3%B3risson | Grímur háleyski Þórisson | Grímur háleyski Þórisson var landnámsmaður í Borgarfirði. Skalla-Grímur gaf honum land fyrir sunnan fjörð á milli Andakílsár og Grímsár og bjó hann á Hvanneyri. Grímur var sonur Þóris í Hefni að því er segir í Landnámabók. Bróðir hans var Hrómundur landnámsmaður í Þverárhlíð og Ingimundur gamli Þorsteinsson ólst upp með þeim og var fóstbróðir þeirra. Seinna var Grímur með Kveld-Úlfi og var stýrimaður á skipi hans þegar haldið var til Íslands.
Kona hans var Svanlaug, dóttir Þormóðar Bresasonar landnámsmanns á Akranesi, og var sonur þeirra Úlfur, sem nam land milli Grímsár og jökla og bjó á Geitlandi.
Heimild
Landnámsmenn á Íslandi
Borgarfjörður |
1433844 | https://no.wikipedia.org/wiki/Almost%20on%20My%20Own | Almost on My Own | Almost on My Own er et musikkalbum med Knut Hem. Albumet ble utgitt den 7. oktober 2011.
Sporliste
«Dåm» (Knut Hem)
«Early Morning Train» (Bergsaune/Hjeldsbakken/Hansen/Slaaen/Madeira/Colman)
«Ephemera Danica» (Knut Hem)
«Half Moon Bay» (Gerry O'Beirne)
«Sidewalk Bossa» (Knut Hem)
«Rocket Fuel» (Knut Hem)
«Almost on My Own» (Knut Hem)
«Interlude» (Knut Hem)
«Saturday Night at the Gravediggers Ball» (Knut Hem)
«Two Step in 7/8» (Knut Hem)
«Dåm Revisited/Southbound» (Knut Hem)
«Big City Pull» (Knut Hem)
Medvirkende
Musikere
Knut Hem - gitarer, piano, keyboard, trommer, perkusjon, tekniker, produsent, komponist
Olaf Kamfjord - kontrabass
Terje Kinn - gitarer, mandolin
Øystein Fosshagen - fiolin, bratsj, gitar, mandola
Madeleine Ossum - fiolin
Kristin Bjerkerud - sang på Half Moon Bay
Hege Bakke Styrvold - tuba på Saturday Night at the Gravediggers Ball
Øvrige medvirkende
Øyvind Bergsaune - låtskriver
John Hjeldsbakken - låtskriver
Joakim Hansen - låtskriver
Christer Slaaen - låtskriver
Phil Madeira - låtskriver
Paul Colman - låtskriver
Eksterne lenker
Almost on My Own
Debutalbum fra 2011
Norske musikkalbum
Norske debutalbum |
364839 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Yoichi%20Mori | Yoichi Mori | Yoichi Mori () er ein tidlegare japansk fotballspelar.
Han spela for klubbane Yokohama F. Marinos og Mito HollyHock.
Bakgrunnsstoff
Japanske fotballspelarar |
227695 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Narl%C4%B1ca | Narlıca | Narlıca er ein by i distriktet Antakya i provinsen Hatay i Tyrkia. Narlıca ligg 5 km nordaust for sentrum av Antakya. Byen har kring 15 000 innbyggjarar.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Narlıca» frå , den 30. august 2012.
oppgav desse kjeldene:
Busetnader i provinsen Hatay
Byar i Tyrkia |
145275 | https://da.wikipedia.org/wiki/F%C3%A6r%C3%B8ske%20huse | Færøske huse | Færøske huse er tydelig præget af landskabet og samspillet mellem natur og mennesker. Mange af de traditionelle færøske huse er bevaret i nutiden. Fra middelalderen til 1950erne byggede man overvejende sten og træhuse. I nutidens byggeri er det de moderne træhuse på betonfundament der dominerer.
18. hundrede tallets bondehuse
En færøsk gård var gerne en klynge huse, der kun sjældent var sammenbyggede i længer. Foruden selve beboelseshuset var der stald, tørrehuse til opbevaring af kød og fisk, mødding m.v.
Til daglig opholdt man sig i røgstuen med alkover. Foran ildstedet havde man hjemmelavede stole. Rokken var en særlig færøsk type, kaldet en skotrok. Husets glasstue havde vinduer af glas. Glasstuen var et finere rum med trægulv. Her opbevarede man gårdens beholdning af tekstiler, og her sov gæsterne.
I tørrehuset kunne der være stenvægge i den ene ende og tremmevægge i den anden. Fisk og kød af får og grindehval blev vindtørret her. I hjelden havde man også fiskebøjer, fuglegarn og grindespyd.
Sodhuset brugte man til efter høst at tørre og tærske byggen efter høst over et ildsted. Man tærskede kornet med en kølle på sodnhusets trægulv.
Var der en å ved gården brugte man en skvatmølle (lille vandmølle) til at male kornet til mel.
Bondehus fra 1833
Et typisk færøsk bondehus er Blásastova i Norðragøta, opført i 1833. I 1860 forlængede man huset med en mindre tilbygning i den øvre ende. Huset er opført efter 1800-tallets traditionelle byggeskik – af tømmer på en sokkel af sten. Langs den nordlige ydervæg er der opført en stenvæg, for at beskytte mod storm og regn. Huset er tækket med et tykt lag næver (birkebark) over lægterne, og derover grønsvær. De udvendige vægge er tjæret med kultjære, indvendig står samtlige skillerum, lofter og gulve i høvlet, ubehandlet fyrretræ.
Husets vigtigste rum er roykstovan (røgstuen), hvor der traditionelt plejede at være et åbent ildsted, hvorfra røgen gik op igennem et hul i taget (lyren) eller gennem en skorsten over ildstedet. Gulvet plejede at være af stampet ler. Fra ca. 1900, blev det almindeligt at røgstuen fik trægulv og komfur. Røgstuen var indrettet alkover, faste bænke langs væggen og
kasse til at gemme tørvene i. I de mørke vinteraftener, samledes gårdens folk for at arbejde med ulden. Mændene sorterede og kartede ulden, spandt og tvandt garn på de store skotrokke mens kvinderne strikkede. Det er ofte blevet hævdet, at dette arbejdsfællesskab i bøndegårdenes
røgstuer de mørke vintre er den institution, der i første række har bevaret og udviklet det færøske folks kultur og sprog.
Færøske fiskerhuse
Landbruget mistede efterhånden sin dominerende økonomiske betydning, og Færøerne var ved at blive et havfiskersamfund efter århundredeskiftet. De nye fiskerhuse blev bygget efter traditionelle færøske byggeskik med hvide kalkede stensokler, hvide smårudede vinduer, sort tjærede vægge og græstag
Beboelseshuset havde ofte en lille stald i den ene ende med redskaber til blandt andet tørvegravning. Stalden havde plads til et mindre antal køer.
Færøske byhuse
Den gamle bydel i Tórshavn Tinganes, bygget i det 16. og 17. århundrede er et typisk eksempel på ældre færøsk bybebyggelse. Husene benyttes stadig til boliger og kontorer.
De nyere færøske huse er særlig efter orkanen i 1988 bygget til al slags vejr.
Eksterne henvisninger og kilder
www.bolius.dk
www.natmus.dk
Huse |
832693 | https://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%A6dding%20Strand | Sædding Strand | Sædding Strand er en 3300 meter lang strand ved bydelen Sædding i Esbjerg.
Stranden går fra Guldager Møllebæk i nord til Fovrfeldt Bæk i syd. Den indeholder to badestrande henholdsvis kaldet Sædding Strand og Mennesket ved Havet. Sidstnævnte badestrand opkaldt efter skulpturen af samme navn. De to badestrande er adskilt af et strandstykke, hvor badning er forbudt grundet ringe vandkvalitet. Dette er forårsaget af kloakoverløb fra Fovrfeldt Bæk ved Karl Andersens vej.
Bygninger og beplantning
Stranden er præget af blandet beplantning samt både helårshuse og sommerhuse. Disse forsøges dog opkøbt af Esbjerg Kommune jævnfør bestemmelserne i lokalplanen. Der er eksempelvis bøgetræer, roser, gyvel og brombær i bevoksningen på skrænterne ned mod stranden. Disse er desuden græsklædte. Langs skrænterne løber en sti og fra stien er der med jævne mellemrum betontrapper ned mod stranden.
Noter
Strande i Danmark
Esbjerg |
748154 | https://da.wikipedia.org/wiki/Mei%20Finegold | Mei Finegold | Mei Finegold, også stavet Mei Feingold er en israelsk sangerinde, der repræsenterede Israel ved Eurovision Song Contest 2014 med nummeret "Same Heart".
Biografi
Mei Finegold, hvis egentlige navn er Meital Slonimsky, er født den 16. december 1982. Hun har bl.a. deltaget i det israelske talentshow Kochav Nolad, samt sunget i musikgruppen Limousine Express. Den 11. januar 2014 annoncerede den israelske tv-station IBA, at hun var blevet udvalgt til at repræsentere Israel ved Eurovision Song Contest 2014 i København. Ved en tv-finale den 5. marts, Kdam 2014, sang hun tre sange, hvoraf nummeret "Same Heart" vandt. Mei Finegold repræsenterede efterfølgende Israel med dette nummer ved Eurovision 2014, hvor det dog ikke nåede videre fra den anden semifinale den 8. maj.
Noter
Sangere fra Israel
Israels Eurovision Song Contest-deltagere
Deltagere ved Eurovision Song Contest 2014 |