Datasets:

jealk

/

wiki40b-da-clean

like 0

Chincha-øerne (spansk: Islas Chincha) er en peruansk øgruppe med tre øer, beliggende 21 km ud for kysten, nær Pisco. De var økonomisk interessante på grund af de store guanoaflejringer, men disse var stort set udtømte i 1874. Den største af øerne, Isla Chincha Norte, er 1,3 kilometer lang og op til en kilometer bred, og er i sit højeste punkt 34 meter højt. Isla Chincha Centro er stort set samme størrelse, mens Isla Chincha Sur er omkring den halve størrelse af naboerne. Øerne er mestendels granit, med fuglefjelde på alle sider. Øerne beboedes oprindeligt af chincha-folket, men kun få spor findes i dag. Peru begyndte guanoeksporten i 1840, men Spanien, som ikke havde anerkendt Perus uafhængighed, ønskede del i udbyttet og besatte øerne i april 1864, hvad der blev startskuddet til Chincha-krigen 1864-1866.

Christian Frederik von Beck (12. marts 1743 i Sønder Kirkeby – 19. maj 1813 i København) var en dansk officer. Baggrund Han var søn af kaptajn Johan Thomas von Beeck (ca. 1691-1747, gift 1. gang 1732 med Mette Cathrine Viborg (død 1736); 2. gang 1738 med Cathrine Margrethe Schønebølle, 1701-1740) og Sophie Hedevig von Bülow (1712-1775). Becks fader indvandrede 1708 fra Tyskland og tjente oprindelig som sergent i den danske gardebataljon i Brabant, men var for længst nået op i officerklassen, da Beck blev født. Hastig karriere efter hofrevolutionen 1772 Han blev fændrik 1760 og 1761 sekondløjtnant i Falsterske Regiment, hvor han 1763 fik det lov at være en meget håbefuld officer. Ved hofrevolutionen 17. januar 1772, hvor Falsterske Regiment under oberst Köller spillede en hovedrolle, var Beck, da premierløjtnant (siden 1767), en af de betroede officerer, Köller indviede i foretagendet, og hørte til eskorten, der ledsagede og tillige skulle holde øje med Rantzau-Ascheberg, da denne arresterede dronning Caroline Mathilde. Fra Becks egen hånd har vi en af de nøjagtigste og bedste beretninger om denne mærkelige nats begivenheder, nedskrevet på tysk dagen efter. Sladderen i hovedstaden sagde dom om Beck, at han ved denne lejlighed skulle have vist sig i høj grad rå og uforskammet mod dronningen og opirret hende således, at hun til sidst "i Forbitrelse over hans dumme Grovhed tog ham i Haartotten og ruskede ham" (Charlotte Dorothea Biehl). Også senere, da han havde vagt ved den fangne Struensee, dadles han for at have pint og plaget denne ved unødig og raffineret grusomhed. Der er dog næppe hold i disse rygter, som står i grel kontrast til Becks egen nøgterne beretning. Til gengæld spillede han sikkert på denne fortælling til sin egen fordel. De nye magthavere påskønnede Becks iver. Som alle andre officerer, der havde været «brugte» ved denne lejlighed, avancerede han straks «et Pas», altså til kaptajn, ved slutningen af året belønnedes han med en kompagnichefspost i Livgarden til Fods, 1777 naturaliseredes han som dansk adelsmand, og 1781 udtalte en kongelig kabinetsordre følgende: "Da vi altid pleje at vise mod vores Livvagt for den kostbare Tjeneste den Naade, at Officererne nyde nogen hastigere Befordring, saa udnævne vi herved Kapitajn Beck til Major af Infanteriet." Naturalisationen som dansk adelsmand af den uradelige slægt Beck skete på det grundlag, at hans familie "fra Alders Tid stammede fra gammel bremisk Adel", hvilket vitterligt var urigtigt. Faderen bar end ikke det samme navn, han selv antog. 1790 blev han oberstløjtnant og i denne egenskab 1796 forsat fra Garden til Sjællandske Infanteriregiment, hvor han 1803 blev oberst. Karrierens knæk 1805 udnævntes han til chef for Norske Livregiment, deltog i Københavns forsvar 1807, men blev tiltalt for ikke at have vist tilbørlig konduite under et af udfaldene. Englænderne fik anlagt et par batterier uden hans vidende, en engelsk parlamentær narrede ham, og skønt han selv kommanderede det heldige udfald fra Classens Have 31. august, var det dog livjægernes anfører Frederik Conrad von Holstein, som fik hele æren for operationen. Beck blev arresteret og ved en krigsret idømt to måneders fæstningsstraf, der dog eftergaves ham inden offentliggørelsen på grund af hans lange varetægtsfængsel. Hans militære anseelse synes imidlertid ved den ham overgåede dom at have fået et knæk, han blev vel efter sin tur 1808 generalmajor, men 28. juni 1810 afskedigedes han af tjenesten, i det der samtidig tillagdes ham karakter af generalløjtnant. Beck fik dog Ridderkorset. Ægteskab Beck ægtede 28. juni 1782 på Eskilstrup Ingeborg Astrup (døbt 13. april 1759 i Olstrup på Sjælland - 10. februar 1829 i København), datter af forvalter på Holmegaard, senere godsejer og justitsråd Jens Astrup (1725-1808) og Anne Margrethe Kirstine Heegaard (ca. 1730-1808). Hun medbragte ham nogen formue, så at han i pekuniær henseende var vel stillet. Han døde 19. maj 1813. Beck er begravet på Assistens Kirkegård.

Christian Potenza debuterede som skuespiller i 1997 som karakteren Jimmy i tv-serien Riverdale. Han har også optrådt som bl.a Doug i CBC Televisions komedieserie The Tournament, samt som CSA-agent Joel i Jackie Chans film The Tuxedo. De fleste af Potenzas roller er i tv-reklamer, hvor han bl.a. har optrådt som en kæmpe gul tandbørste i en reklame om "ond tandkødsbetændelse" for Listerine, en solsikke i det canadiske firma Kias annoncer, samt som "Lad os smide tøjet!"-manden på undergrundsbanen i en af Tostitos annoncer. Han dubbede stemme til Jude Lisowski i 6Teen, og han har dubbet Chris McLean i alle Total Drama-sæsoner. I 2007 optrådte han i en episode af Colin and Justin's Home Heist.

Clive Donner (21. januar 1926 – 6. september 2010) var en britisk filminstruktør. Han debuterede i 1957 med kriminalfilmen The Secret Place (Alarm i Eastend), senere socialt betonede film som The Caretaker (Den mærkelige gæst, 1963). Også komedien What's New Pussycat? (Hva' nyt, Pussycat?, 1965) efter manuskript af Woody Allen. For fjernsyn har han lavet versioner af Oliver Twist (1982), The Scarlet Pimpernel (Den røde pimpernel, 1982) og A Christmas Carol (Et juleeventyr) (1984). .

Ligaen blev grundlagt den 18. juni 1978, hvor Surrey County Senior League undergik en forvandling med henblik på også at tiltrække klubber uden for Surrey. Den nye liga hed oprindelig Home Counties League, men Home Counties Conference protesterede over navnet, og i 1979 blev det nuværende navn taget. Ved begyndelsen af sæsonen 1981–82 var ligaen vokset så meget, at der var for mange klubber til at sæsonen kunne afvikles i én division. Så ligaen blev opdelt i to ligeværdige puljer, en øst- og en vest-division, hvor Ash United FC fra vestdivisionen vandt mesterskabet ved at besejre vinderne af østdivisionen, Maldon Town FC, med 3–0 over to kampe. Året efter gik man tilbage til kun én division, og denne struktur blev bevaret indtil 2003, hvor holdene fra en ny inkarnation af Surrey County Senior League (oprettet i 1982) blev optaget i Combined Counties League, som derfor blev udvidet med Division One. I sæsonen 1984-85 blev Combined Counties League sammen med tre andre ligaer i Home Counties optaget som en del af ligasystemet under Isthmian League. Samtidig fuldbyrdede oprettelsen af Surrey County Premier League ligapyramiden under Surrey County Football Association, og efter oprettelsen af en op- og nedrykningsaftale med Combined Counties League, fik en hvilken som helt klub i forbundet herefter mulighed for på et tidspunkt at rykke op i Combined Counties League. Denne aftale gjaldt kun for klubber under Surrey County Football Association, så klubber fra andre regionale forbund måtte fortsat ansøge om optagelse i ligaen. Beslutningen om at træde ind i ligapyramiden forstærkede ligaens mulighed for at blive en magtfaktor i non-league football og opnå et sportsligt niveau sammeligneligt med andre ligaer med tilsvarende status. I 1985 blev ligaen den første af oprykningsligaerne til Isthmian League, der kunne levere en klub med tilstrækkelige faciliteter til at blive oprykket til Isthmian League – Southwick FC. På samme vis blev Chertsey Town FC den efterfølgende sæson oprykket efter at være sluttet på andenpladsen i Combined Counties League. I 1990 tog Cove FC også turen op i Isthmian League, og de blev efterfulgt af Farnham Town FC i 1992. Combined Counties Leagues position i det engelske ligasystem blev yderligere styrket i 1988, hvor Steyning Town FC fra Sussex blev medlem, og i 1990 ved optagelsen Sandhurst Town FC fra Berkshire, hvorefter klubberne i ligaen kom fra hele fem forskellige counties: Berkshire, Hampshire, Middlesex, Surrey og Sussex. Og ved optagelsen af Peppard FC i 1992 blev også Oxfordshire tilføjet til denne liste. I anden halvdel af 1990'erne blev ligaen domineret af Ashford Town FC, der vandt fem mesterskaber på seks sæsoner fra 1994-95 til 1999-2000, hvorefter klubben endelig blev rykket op i Isthmian League. Stimen blev kun afbrudt af Ash United FC's mesterskab i sæsonen 1998-99. I 2002 indledte Combined Couties Football League og Surrey County Senior League en snak om at fusionere, hvilket efterfølgende skete i 2003, hvor klubberne i Surrey County Senior League blev optaget i en nyoprettet Division One under Combined Counties League. Det bragte antallet af klubber op på 40 i en liga, der nu indeholdt divisioner på trin 5 og 6 i National League System, hvilket opfyldte The Football Associations ønske.

Filmen handler om den italienske dirigent Carlo Zecchi (1903-84) og specielt hans betydning for det danske musikliv. Sjællands Symfoniorkester og Danmarks Radios Symfoniorkester medvirker.

Selskabet blev grundlagt 6. oktober 1923 af den tjekkoslovakiske regering. 20 dage senere afgik det første fly med retning mod Bratislava. Der blev kun fløjet indenrigs indtil 1930, hvor selskabet havde sin første udenrigsrute, der gik til Zagreb. 3. februar 1962 havde selskabet sin første transatlantiske afgang med rutefly. Det var til Havanna på Cuba, som dermed blev koblet tættere på det Sovjet-dominerede Tjekkoslovakiet. Efter at selskabet i 1990'erne skiftede sine russiske fly ud med en mere moderne flyflåde, blev CSA fuldgyldigt medlem af flyalliancen SkyTeam. I 2007 etablerede Czech Airlines et lavprisflyselskab. Datterselskabet blev opkaldt Click4Sky og solgte billetter til CSA-opererede flyvninger til europæiske destinationer. Click4Sky blev lukket ned i 2009 efter et års virksomhed. Czech Airlines havde indtil for nylig langdistanceruter til Nordamerika, men disse blev lukket da Airbus A310 blev udfaset.

Dansk Skuespillerforbund blev stiftet i 1904 af Karl Mantzius som et af verdens første fagforbund for skuespillere.

David N'Gog (født 1. april 1989 i Gennevilliers, Hauts-de-Seine) er en fransk/camerooniansk fodboldspiller, der spiller angriber for den skotske klub Ross County. Han startede sin karriere i Paris Saint-Germain og har derudover repræsenteret blandt andet Liverpool og Bolton. Han er fætter til Panathinaikos og fransk landsholdsspiller Jean-Alain Boumsong.

Han var søn af vekselerer Jacob Simonsen (1821-1880) og hustru Rose født Hahn (1826-1869), blev student fra Det von Westenske Institut 1870, studerede på Københavns Universitet østerlandske sprog under A.F. van Mehren og samtidig jødisk teologi. Allerede som 20-årig besvarede han, samtidig med Frants Buhl, Universitetets prisopgave over et emne inden for den arabiske og hebraiske syntaks og fik, ligesom Buhl, et accessit (1874). Fra dette år studerede han i Breslau, hvor han i 1879 tog eksamen som rabbiner. Samme år ægtede han 25. maj Cora Salomon (18. marts 1856 – 13. januar 1938), datter af grosserer Heyman Joel Salomon (1822-1892) og hustru Therese født Oettinger (1820-1858). Fra samme år var han hjælperabbiner i Mosaisk Trossamfund og fra 1892 til 1902 overrabbiner (afløste Abraham Wolff) og den første danskfødte rabbiner. Han foretrak at være i Danmark og afslog tilbud om at blive docent i Breslau og i Ramsgate (nu Jews' College) i London. 1903 blev han titulær professor. Han gik formentlig af for at hellige sig helt og holdent til sin bogsamling, som ved hans død omfattede 40.000 bind, heraf halvdelen judaica og hebraica. Hans brevsamling var på 60.000 dokumenter. En uge før sin død solgte han hele samlingen til Det Kongelige Bibliotek. Fotos fra omkring 1930 dokumenterer situationen i Simonsen-parrets lejlighed i Skindergade 28, hvor de – selvom de ikke fik børn – måtte købe en ekstra lejlighed for at have et sted at kunne være. Angiveligt led bygningen også under vægten af de mange tons bøger. David Simonsen var en usædvanlig lærd mand, og hans viden omfattede mange områder . Både i sin tid som rabbiner og især efterfølgende under 1. verdenskrig udfoldede Simonsen et meget stort filantropisk arbejde, både i Danmark og udlandet. Han var formand for det permanente Centralråd, som var blevet nedsat af Conférence universelle juive de secours og sad som ledende bestyrelsesmedlem i en række, både danske og udenlandske, velgørende selskaber. Han modtog Fortjenstmedaljen i guld 1928. Simonsen og hustru er begravet på Mosaisk Vestre Begravelsesplads. Der findes to malerier efter fotografi, det ene af Max Nathan i Det mosaiske Trossamfunds administrationsbygning, det andet i Det kgl. Bibliotek. Desuden et litografi af Harald Jensen 1903 og en tegning af Gerda Ploug Sarp. Arkivet Brevene i arkivet, hvis afsender/modtagerliste indeholder ca. 4.700 navne, afspejler Simonsens meget store net af kontakter i ind- og udland. Gennem sin uddannelse i Breslau fik han kontakt til de ledende indenfor datidens forskning omkring jødedommen og jødisk historie, men hans interesse for andre fag bragte ham også i kontakt med videnskabsfolk indenfor historie, arkæologi mm. Hans virke som filantrop gav anledning til korrespondance med politiske og andre organsationer, men medførte også, at han modtog breve fra "menigmand" i Danmark og i udlandet, som havde brug for støtte. I brevsamlingen findes også en gruppe breve ”fra andre til andre”, det vil sige breve, som ikke er fra/til David eller Cora Simonsen, men udgør korrespondance mellem andre personer. De kan være kommet ind i arkivet enten som bilag til breve eller som følge af David Simonsens engagement i hjælpearbejdet under første Verdenskrig, da han, delvis i samarbejde med Røde Kors, formidlede breve mellem personer i krigsførende lande . Arkivet indhold giver derfor et billede af en dansk kulturpersonlighed, som virkelig sad "midt i det hele" i perioden ca. 1880-1932. (David Simonsen Arkivet (adgang til de digitale faksimileudgaver)) Håndskriftssamlingen David Simonsens samling af håndskrifter (ca. 160 stk.) blev erhvervet i 1932 af Det Kongelige Bibliotek, sammen med hans private bibliotek. Hoveddelen af teksterne er relatede til halakhah, dvs. juridiske fortolkninger af den hebraiske Bibel, og andre af jødedommens, og den jødiske kulturs, konstituerende tekster, f.eks. Talmud. Men man finder også dokumenter som vedrører personers og menigheders historie . I 2009 er de blevet digitaliseret og gjort tilgængelige online (David Simonsens Håndskrifter (adgang til de digitale faksimileudgaver)).

De maritime Alper er en bjergkæde i den sydvestlige del af Alperne. Den danner grænsen mellem det franske departement Alpes-Maritimes og den italienske provins Cuneo. På anden side af Col de Tende ligger De liguriske Alper og på den anden side af Maddalena-passet ligger De cottiske Alper. Parc national du Mercantour er en del af De maritime Alper. Vand fra De maritime Alper løber ud i floderne Roya, Var og Verdon og deres bifloder på den franske side, og i Stura di Demonte og andre bifloder til Tanaro og Po på den italienske side.

Den 21. Golden Raspberry Awards-ceremonien blev afholdt den 24. marts 2001 på Radisson-Huntley Hotel i Santa Monica, Californien. Uddelingen blev holdt for at præsentere det dårligste filmindustrien havde at tilbyde i filmåret 2000. Science-fictionfloppet Battlefield Earth tog størsteparten af priserne efter at den vandt samtlige af de syv kategorier den var nomineret i. Den komplette liste over nominerede er som følger, hvor «vinderne» er præsenteret med fed skrift:

Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog bygger primært på den gældende danske årsregnskabslov, danske regnskabsvejledninger og internationale regnskabsstandarder (IAS/IFRS). Ordbogen er udarbejdet ved Center for Leksikografi ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet af følgende leksikografer: Lektor Sandro Nielsen, lektor Lise Mourier og professor Henning Bergenholtz. Ordbogen er udarbejdet med økonomisk støtte fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorers Studie- og Understøttelsesfond. Ordbogen indeholder 4.200 danske opslagsord med oversættelser til britisk, amerikansk og IAS/IFRS-engelsk og 15.000 ordforbindelser på dansk med oversættelse til engelsk. Ordbogen har tidligere været gratis tilgængelig på nettet. Ordbogen er et hjælpemiddel til oversættelse af danske regnskabstekster til engelsk og til produktion af regnskabstekster direkte på engelsk. Hvis man fx skal oversætte en regnskabsterm til engelsk, får man hjælp af ordbogens definitioner og oversættelser. Hvis man skal oversætte en dansk frase til engelsk, finder man hjælp til dette i de mange kollokationer, dvs. ordforbindelser, der findes i ordbogen. Disse oplysninger kan også bruges, hvis man skal skrive en regnskabstekst direkte på engelsk. Relevant litteratur Sandro Nielsen: "Overvejelser angående det leksikografiske grundlag for en elektronisk bilingval regnskabsordbog". I: LexicoNordica 9-2002, 173-194.

I Victorine studierne ved Nice starter instruktøren Ferrand optagelserne af en kærlighedsfilm. Meget hurtigt viser det sig, at den kærlighed, der udvikler sig under optagelserne, er mindst lige så dramatisk som den, filmen skal handle om. Efterfølger I 1989 lavede Niels Malmros filmen Århus by Night, som anses for, at være tematisk beslægtet til Den amerikanske nat. Andet Filmens originaltitel henviser til et fransk filmudtryk, der dækker over den lyssætning, man anvender, når man skal illudere natoptagelser.

Filmen handler om en lille gruppe amerikanske soldater, der 1865 havner på en mystisk ø, hvor de trues af bl.a. en kæmpekrabbe, en kæmpebi, en forhistorisk kæmpefugl og en gigantisk blæksprutte. De overfaldes af pirater, men reddes af selveste kaptajn Nemo (Herbert Lom) og må til sidst flygte fra et vulkanudbrud. Den hemmelighedsfulde ø har holdt sig populær som en dramatisk og underholdende eftermiddagsforestilling. Blandt cineaster er den kultdyrket for Ray Harryhausens stop-motion-effekter og Bernard Herrmanns musik.

Den japanske antarktisekspedition 1910-12 var den første opdagelsesrejse til det antarktiske kontinent gennemført af en japansk ekspedition. Et mandskab på 27 under ledelse af løjtnant Nobu Shirase forlod Tokyo i december 1910 med fartøjet "Kainan Maru". De ankom til isen den 26. februar 1911 og sejlede videre ind i Rosshavet. Det var sent i den antarktiske sommersæson, og ekspeditionsskibet kom ikke længere ind end til Coulman Island. Det returnerede derfor til Sydney for at overvintre. I løbet af den næste sæson blev der gjort et nyt forsøg på ilandstigning, og hovedformålet var at udforske King Edward VII Land. Ved Rossbarrieren mødte de Roald Amundsens skib "Fram", som lå og ventede i Hvalbugten på Amundsens sydpolekspedition. En patrulje på fem mand fra "Kainan Maru", herunder to hundeførere, blev sat i land på isbarrieren og nåede 250 kilometer syd over til 80°05' S, før uvejr forhindrede videre fremmarch. Den 28. januar plantede Shirase det japanske flag og erklærede området, som lå indenfor synsvidde, for japansk. Han navngav det Yamato Yukihara (Yamato snevidder). I mellemtiden var en anden gruppe blevet ilandsat på kysten ved King Edward VII Land for at undersøge de lavereliggende dele af Alexandra Range. "Kainan Maru" vendte tilbage til Japan og ankom til Yokohama den 20. juni 1912. I 1931 og 1939 afslog den japanske regering anmodninger fra Shirase om at godkende Yamato Yukihara som en gave til den japanske stat.

Hvad gemmer sig i den magiske gletsjer der oppe på Island som Jules Verne og Halldor Laxness skrev om og som en af de islandske sagaer handler om den. Hvorfor tror de, der bor rundt om den, at den kan give dem kraft og energi således, at de kan arbejde i døgndrift? Hvorfor kommer mennesker rejsende langvejs fra hver sommer for at indgå en pagt med væsenet i gletsjeren. Hvad skjuler sig i disse ismasser?

Den 10-årige dreng Atlas er på en mission. Han har sat sig for at nå toppen af Vor Frelser Kirkes snoede tårn med en stor og gammel kuffert i favnen. I kufferten ligger hans lillesøster, som han er godt og grundigt træt af. Netop som han skal til at træffe en drastisk beslutning, møder han kirketårnets klokker.

30. maj 1939 nedlægges grundstenen til Lyngby-Taarbæk Kommunes nye rådhus. Indenrigsminister Bertel Dahlgaard indmurer den første sten. Sommeren 1939: Kælderen er færddigstøbt. 23. december: Hele bygningen er færdiggstøbt. 20. marts 1940: Kransen hejses op til rejsegilde. På Kongens 70 års fødselsdag pyntes facaden op. Maj 1941 står bygningen færdig, og 10. juni er der indvielsesfest med bl.a. statminister Stauning, prins Knud og prinsesse Caroline-Mathilde samt Kongen og Dronningen. Sognerådsformanden byder velkommen, og stiftsamtmanden holder tale. Til slut udsigten fra terrassen og trappetårnet 360 grader rundt.

die tageszeitung (egentlig taz.die tageszeitung, ofte blot taz) er en tysk avis, der blev grundlagt i 1978 i Berlin. Avisen er kooperativt ejet, har stærkt fokus på økologi og har politisk ofte støttet partiet Die Grünen, hvilket dog ikke forhindrede den i at kritisere den koalitionsregering mellem Grünen og SPD, der var ved magten 1998-2005. Avisen har et oplag på 55.000, hvoraf langt størstedelen sælges i abonnement. Avisens redaktør er siden 1999 Bascha Mika. Avisens mål var fra starten at være et alternativ til mainstream-pressen. Avisen definerer sig som kommercielt uafhængig. Frem til 1991 fik alle ansatte samme (lave) løn, men i dag får redaktørerne dog en højere løn. Lønniveauet blandt journalisterne på taz er dog stadig lavere end i resten af den tyske presse. Siden 1992 har taz være ejet af et kooperativ med omkring 7.700 medlemmer. I 1995 var avisen den første i Tyskland, der gjorde hele den trykte avis' indhold tilgængeligt på internet. Siden starten er avisen udkommet i en landsdækkende og en Berlin-udgave. Sidenhen kom redaktioner i Nordrhein-Westfalen, Hamburg og Bremen til. Avisen er kendt for sine opfindsomme og ofte satiriske overskrifter; eks. udkom avisen i 2004 med overskriften "Oops – they did it again" efter at USA's vælgere havde genvalgt præsident George W. Bush.

Jeppe drømmer om at blive trommeslager, men han kan ikke finde gnisten. Han står i skyggen af sin tidligere bandkammerat Christian og mangler selvtillid. Vi følger ham en dag i øvelokalet, hvor han må kæmpe mod manglende inspiration samt Christians spøgelse

Eino Maunu Alexander Linnala (født 19. august 1896, død 8. juni 1973 i Helsinki, Finland) var en finsk komponist og musiklærer. Linnala er uddannet komponist ved universitetet i Helsinki. Han har skrevet 2 symfonier (1927,1935), orkesterværker, korværker, sange, etc. Han komponerede i romantisk stil, og var inspireret af blandt andre Anton Bruckner.

Elise Patricia Rasmussen (født 11. september 1987) er en dansk journalist og radiovært på DR P4 Midt & Vest. Hun er tidligere stand-up-komiker og politiker. Som journaliststuderende var hun i praktik på Se og Hør, og gik i februar 2013 ind som muldvarp i realityprogrammet Big Brother. Rasmussen begyndte sin politiske karriere i Det Radikale Venstre, hvor hun 14. april 2008 blev partiets folketingskandidat i Brønderslevkredsen. I Radikal Ungdom har hun tidligere været ordfører for kultur, ret og etik, og på organisationens landsmøde i oktober 2008 blev hun valgt til formand for hovedbestyrelsen. Efter Simon Emil Ammitzbølls udmeldelse af Det Radikale Venstre, blev Elise Patricia Rasmussen ansat som hans sekretær, og hun meldte sig kort efter ud af Radikal Ungdom og Det Radikale Venstre. 6. januar 2009 blev hun på Borgerligt Centrum Ungdoms stiftende generalforsamling valgt som formand for ungdomsorganisationen. Hun var formand frem til marts, hvor Hanna Ella Sandvik blev valgt. Siden meldte Rasmussen sig igen ind i det Radikale Venstre og Radikal Ungdom, men er i dag ikke længere politisk aktiv. Elise Patricia Rasmussen er også kendt som stand-up-komiker. Hun har optrådt flere gange i København, Aalborg og Aarhus, og har opnået fin anerkendelse blandt andet ved DM i stand-up 2010, og ved Aalborg City og ANR’s stand-up konkurrence, hvor hun vandt. 2. februar 2013 var hun blandt de 19 personer, der gik ind i Big Brother-huset, som deltagere i Big Brother 2013. I programmet den 4. februar 2013 blev det dog fortalt, at hun ikke var ordinær deltager, men journalist på Se og Hør.

Enhver overbebyrdet far kan få brug for lidt fred og ro. Lystfiskeri skulle jo være så afstressende, men selv små behov kan udløse en lavine af store ulykker.

Emi Koussi er en skjoldvulkan i den sydlige del af bjergkæden Tibesti i den centrale del af Sahara, og i det nordlige Tchad. Det er det højeste bjerg i Tchad, og det højeste i Sahara. Vulkanen er en af mange i Tibesti-bjergene, og har en højde på 3445 meter over havet, og det rager omkring 2300 meter over de omkringliggende sandstensletter. Vulkanen er 80 gange 60 kilometer. Vulkanen har to krater, det ene er 12 gange 15 kilometer, det andet er omtrent 2-3 kilometer bredt og har en dybde på 350 meter.

Filmen skildrer Ole Ege, der var direktør for det erotiske museum, Museum Erotica, der blev oprettet i 1992 af Ole Ege. Vi følger Ege igennem, hvad vi må opfatte som et døgn, fra han om morgenen gennemfører sit morgenritual, til han næste morgen gennemgår det samme. Undervejs følger vi ham på hans kontor på Museum Erotica, på værtshus og i hjemmet. Igennem filmen fortæller Ege om sine overvejelser om pornografi, det at fotografere mm. Centralt i filmen står fortællingen om og nogle refleksioner over forholdet til Ulla Bjergskov. Hun var Eges samlever i starten af 1970'erne og hans store kærlighed.

Engbrandbæger er en to- eller flerårig, urteagtig plante med en stift opret vækst. Stænglen er furet og svagt håret. Bladene er spredtstillede og adskilles i de ovale grundblade og de omvendt ægformede, fjersnitdelte stængelblade. Oversiden er lyst græsgrøn, mens undersiden er grålig. Blomstringen foregår i juli-september, hvor man finder blomsterne i endestillede halvskærme. De enkelte blomsterhoveder er kurve, som består af udstående, gule randkroner og tæt pakkede, rørformede, gule skivekroner. Frugterne er nødder med en håragtig fnok. Rodsystemet består af kødfulde, vandret krybende jordstængler og trævlede rødder. Højde x bredde og årlig tilvækst: 1,00 x 0,50 m (100 x 50 cm/år).

Engelskfagets lingvistiske delmængde undersøger det engelske sprogs opbygning, grammatik, sprogbrug, udvikling og udbredelse. Fx studerer sociolingvistiske forskere, hvordan fx nogle sorte amerikaneres sprog har særegne sproglige udtryk ift. udtale ("aks" i stedet for for "ask") og grammatik (fx "I done buy it." i stedet for "I bought it.") Sproghistorikere - som fx. danskeren Otto Jespersen - har derimod undersøgt, hvordan vokallyde ændrede sig i perioden 1350-1700. Lingvister i engelskfaget undersøger også fx hvordan man bedst gør det muligt for børn og unge mennesker at tilegne sig fremmedsprog eller hvordan det engelsk sprog har bestemte kendetegn ift. at udtrykke fænomener som køn og sex. Litteraturvidenskabelig del Engelskfagets litteraturvidenskabelige del fokuserer på litteratur skrevet i alle dele af den engelsktalende verden, dog ofte med et fokus på Storbritannien og USA's litteratur. Dette fagområde omfatter både litteraturhistoriske (fx romantikken og postmoderne litteratur), litteraturanalytiske (brugen af metaforer i litteratur) og litteraturteoretiske (fx nyhistoristiske) problemstillinger. Bidrag i denne retning tæller fx oversigtsværker om litteraturens udvikling i ét land eller studier af enkelt forfatterskab eller en gruppe af forfattere. Denne del af faget trækker bl.a. på kulturstudier. Historiefaglig del Engelskfagets historiefaglige fokusområder er bl.a. det britiske imperium, USA's historie, Canadas historie m.v. Således er der i engelskfaget på både gymnasie- og universitetsniveau et aspekt, der fokuserer på samfundsforhold som fx det britiske eller amr. politiske system eller sociale forhold i de to lande. Universitetsstuderende på Engelskuddannelserne kan således skrive samfundsfaglige og historiske specialer. I forskningsregi udgives der i denne tradition bøger om fx den amerikanske borgerrettighedsbevægelse, hvordan britisk kultur bearbejdede dets imperiale tilbagegang eller hvordan nationale identiteter udvikles i forskellige historiske kontekster. Film- og medievidenskabelig del Engelskfagets mediefaglige område studerer fx film og tv-serier fra den engelsktalende verden. I de gymnasielle uddannelser kan film og tv-serier således indgå som en del af pensum. På universitetsniveau kommer dette til udtryk igennem opgaver, specialer og forskningsudgivelser om film og tv-serier om fx Quentin Tarantino, Stanley Kubrick eller Steven Spielbergs film eller om troper som fx skurker i film, litteratur og computerspil. I denne tradition handler engelskfaget også om, hvordan seksualitet fremstiller i fx amr. film eller hvordan en tv-serie som Stranger Things skildrer 1980'erne i et nostalgisk lys. Beslægtede fag Faget Amerikanistik er et nært beslægtet fag med engelsk, men det amerikanistiske fagfelt begrænser sig til det amerikanske område og har traditionelt ikke samme fokus på sproglige discipliner som engelskfaget har. Derfor er amerikanistuddannede kandidater ikke klædt på til undervisning i gymnasielt regi ift. fagets sproglige delmængder. Fordi engelskfaget dækker over så mange discipliner, har faget naturlige fællesmængder med videnskaber som litteraturvidenskab, sprogvidenskab, historie og film- og medievidenskab. Beskæftigelse Halvdelen af universitetskandidater med hovedfag i engelsk arbejder med undervisning, herunder især som gymnasielærere. Derudover arbejder kandidater med områder som marketing, kulturformidling, oversættelse, administration og projektledelse. Dette sker i stillinger som fx kommunikationsmedarbejder, tekstforfatter og redaktør.

Kommunen ligger nord for søen Mälaren og vest for Mälarens nordligste fjordarm, Ekoln. Flere øer i Mälaren ligger i kommunen. Vigtige vandløb er Örsundaån, som munder ud i Ekoln ved Örsundsbro og Sagån som danner grænse mellem Västmanland og Uppland. Vejene E18, Riksväg 55 og Riksväg 70 går gennem kommunen. Enköping er forbundet til det svenske jernbanenet med Mälarbanan.

Francescoli nåede i løbet af sin karriere at spille 72 kampe og score 15 mål for Uruguays landshold, som han repræsenterede i årene mellem 1982 og 1997. Han var med til at vinde hele tre Copa América-titler med landet, og deltog også ved både VM i 1986 i Mexico og VM i 1990 i Italien.

Asbjørn Oluf Erik Skram (10. marts 1847 i København – 21. november 1923 sammesteds) var en dansk journalist og forfatter. Hans forældre var jernbanedirektør Gustav Skram (tidligere Schram) og Ida Johanne Hoë. Han var også lillebror til Henriette Skram. Erik Skram fik sin uddannelse fra Metropolitanskolen 1866 og tog filosofikum 1867. Erik Skrams første roman var Herregaardsbilleder fra 1877. Romanen Gertrude Coldbjørnsen fra 1879 blev hans mest kendte. Han giftede sig med Amalie Müller (kendt som Amalie Skram) omkring 1884. De fik datteren Johanne Skram Rørdam i 1889. Amalie og Erik Skram blev separeret omkring januar 1900. Amalie og Erik Skram blev aldrig skilt, men Amalie Skram døde i 1905. Derefter giftede Erik Skram sig med skuespillerinden Caroline Kirstine Aagaard. (født 1872 død 1932). Erik Skram blev udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1908 og Dannebrogsmand i 1918. Han er begravet på Bispebjerg Kirkegård.

Panofsky blev født ind i en velhavende, jødisk minedriftsfamilie fra Schlesien. Han blev født i Hannover, men voksede op i Berlin. I 1910 modtog han sin studentereksamen fra Joachimsthalsches Gymnasium. Fra 1910 til 1914 studerede han jura, filosofi, filologi og kunsthistorie på universiteterne i Freiburg, München og Berlin. Her hørte han bl.a. forelæsninger af kunsthistorikeren Margarete Bieber, som vikarierede for Georg Loeschcke. Under sin studietid på Freiburg Universitet, tog den ældre studerende Kurt Badt ham med til en forelæsning af Wilhelm Vöge, som i sin tid havde grundlagt universitetets afdeling for kunsthistorie. Under Vöges vejledning skrev Panofsky i 1914 sin disputats om Dürers kunstteori, Dürers Kunsttheorie: Vornehmlich in Ihrem Verhaltnis zur Kunsttheorie der Italiener. Afhandlingen blev det følgende år udgivet i Berlin under titlen Die Theoretische Kunstlehre Albrecht Dürers. På grund af en rideulykke blev Panfofsky fritaget for militærtjeneste, og han kunne derfor bruge tiden under 1. verdenskrig på at gå til seminarer afholdt af middelalderforskeren Adolph Goldschmidt i Berlin. Panofskys akademiske karriere som kunsthistoriker førte ham til universiteterne i Berlin, München og Hamborg. Han underviste på Hamborg Universitet fra 1920 til 1933. Det var i Hamborg-perioden, at han udgav sine første hovedværker om kunsthistorien. Et af hans tidlige virkes mest indflydelsesrige værker var bogen Idea: Ein Beitrag zur Beggrifsgeschichte der älteren Kunsttheorie (1924), der tog udgangspunkt i Ernst Cassirers tanker. Panofsky kom til USA i 1933 for at undervise på New York University. I begyndelsen fortsatte han også med at undervise i Hamborg, men efter den nazistiske magtovertagelse blev han på grund af sine jødiske rødder afskediget fra sin stilling i Tyskland. Panofsky slog sig herefter permanent ned i USA sammen med sin hustru, kunsthistorikeren Dorothea ”Dora” Mosse (1885-1965), som han havde giftet sig med i 1916. Fra 1934 underviste Panofsky både på New York University og Princeton University. I 1935 blev han ansat på det nyoprettede Institute for Advanced Study i Princeton, New Jersey. Her forblev Panofsky resten af sin akademiske karriere. Siden 1999 har et af institutkomplekets stræder heddet ”Panofsky Lane”. Panofsky var medlem af American Academy of Arts and Sciences, British Academy, samt en lang række andre videnskabelige selskaber. I 1954 blev han udenlandsk medlem af Det Kongelige Nederlandske Videnskabernes Selskab. I 1962 modtog han Haskins-medaljen fra Medieval Academy of America. Fra 1947 til 1948 var Panofsky såkaldt Charles Eliot Norton-professor ved Harvard University. Hans gæsteforelæsninger som Charles Eliot Norton-professor blev senere udgivet i bogen Early Netherlandish Paintings. Panofsky er især kendt for sine teorier om symboler og ikonografi i kunsten. Panofsky menes at være den første, som forsøgte at fortolke Jan van Eycks Arnolfinis bryllup (1534) som andet end en åbenlys repræsentation af en bryllupsceremoni. Det forsøgte han først i en artikel fra 1934 og senere i bogen Early Netherlandish Paintings fra 1953. Panofsky mente, at van Eyck-portrættet også skulle ses som en visuel kontrakt, der bevidnede det repræsenterede ægtekab. Panofsky identificerede således en overflod af skjulte symboler, der alle hentyder til det ægteskabelige sakramente. Mange har siden sået tvivl om denne udlægning, men Panofskys tanker om ”skjulte” eller ”forklædte” symboler præger stadig i høj grad den kunsthistoriske forståelse den nederlandske renæssancekunst. Tilsvarende indeholder Panofskys store bogværk om Dürer også omfattende ”symbolske” analyser af kobberstikkene Ridder, død og djævel (1513) og Melankolien I (1514). Panofsky var nær ven af de to fysikere Wolfgang Pauli og Albert Einstein. Hans yngste søn, Wolfgang K. H. Panofsky, blev en berømt fysiker, som specialiserede sig i arbejdet med partikelacceleratorer. Hans ældste søn, Hans A. Panofsky, blev en hæderkronet meteorolog, som bl.a. underviste ved Pennsylvania State University i mere end 30 år. Wolfgang Panofsky har senere fortalt, at hans far plejede at kalde sine to sønner for ”meine Beiden Klempner” (”mine to blikkenslagere”). I 1973 blev Panofsky efterfulgt som professor ved Institute for Advanced Study af Irving Lavin.

eurodan-huse er et dansk familieejet byggefirma, der specialiserer sig i opførelsen af typehuse. Virksomheden blev grundlagt i 1978 af Niels Chr. Dahl. Firmaet ledes i dag af sønnerne Thomas Dahl, som er administrerende direktør, og Rasmus Dahl, som er økonomidirektør. eurodan-huse har salgskontorer og showrooms i Rødekro, Aarhus, Roskilde, Odense, Aalborg, Herning, Hillerød og Vejle, hvor der findes prøver på alle de materialer, der indgår i husene. Siden grundlæggelsen har eurodan-huse opført 10.000 boliger over hele landet. eurodan-huse har udstillingshuse fordelt over hele landet, hvor det er muligt at se udvalget i arkitekturer, indretning, materialer og lavenergiløsninger.

E15 er en europavej der begynder i Inverness i Skotland og ender i Algeciras i Spanien. Undervejs går den blandt andet gennem: Perth og Edinburgh i Skotland; Newcastle, Scotch Corner, Doncaster, London, Folkestone og Dover i England ...(færge)... Calais, Paris, Lyon, Orange og Narbonne i Frankrig; Girona, Barcelona, Tarragona, Castellón de la Plana, Valencia, Alicante og Murcia i Spanien.

Ændres forudsætningerne kan evidens ændres i modsat retning. Eksempelvis er kostpyramiden ændret flere gange og foreslået "vendt på hovedet"(kulhydrat/fedt). Konsensus evidens er noget "de fleste (eksperter) er enige om". Statistisk sandsynlig (konkluderet), fra korrelation (gensidig afhængige størrelser), relation (forbindelse (evt. formodet)) og endelig anekdotisk evidens hvor "det er ganske vist" (fra enkeltstående tilfælde – "vi" godt kan lide). Undersøges rigtig mange ting (loven om virkelig store tal), så vil der tilfældigt dukke sammenhænge op, selvom der reelt set ikke er en sammenhæng. Inden for de senere år er man i stigende grad begyndt at anvende evidensbaseret praksis inden for sundhedsvæsenet. Det vil sige at behandling bygger på den bedste videnskabelige evidens.

En fælled (gammel dansk: fæ = kvæg og lath = landområde) er et fælles græsningsareal, som hører til landsbyfællesskabet. Her havde de forskellige bønder, og i en vis udstrækning også husmændene, oprindelig deres kvæg gående mellem hinanden på græs. I nyere tid bliver fællederne brugt som fælles naturområde, sportsområde eller parkanlæg. Eksempler er de københavnske fælleder: Amager Fælled, Kalvebod Fælled samt de tidligere Nørre- og Østerfælleder (nu Fælledparken). I overført forstand er "fælled" blevet en betegnelse for fælles ressourcer, hvilket bl.a. ligger bag betegnelsen "Creative Commons".

Fédération Aéronautique Internationale (FAI) er en international ikke-statslig organisation, der regulerer sportsflyvning, herunder svæve-- og ballonflyvning og flyvning med UAV'er. Organisationen blev grundlagt den 14. oktober 1905 og har hovedkontor i Lausanne i Schweiz. FAI administrerer rekorder for sportsflyvning m.v. og også rekorder for menneskelig rumflyvning. FAI har defineret, at rummet begynder 100 km over Jordens overflade. Personer, der har været højere oppe, kan kalde sig for astronauter. Den bygger på Theodore von Kármáns analyse af de aerodynamiske forhold, hvor der i omkring 100 km højde ikke længere er mulighed for aerodynamisk kontrol af et luffartøj og omvendt at luftmodstanden er blevet så lav, at der er mulighed for i det mindste et mindre antal kredsløb om Jorden uden en fremaddrivende motor. I Danmark er FAI repræsenteret ved Kongelig Dansk Aeroklub (KDA).

1. Rasmus Corneliussen 2. Lars Christensen 3. Martin Olsen 4. Martin Andersen 5. Casper Meisner 6. Thomas Flackeberg 7. Ronni Jensen 8. Jacob Jensen 9. Thomas Rune 10. Thomas Meisner 11. Nicolei Jensen 12. Mikkel Søndergaard 13. Daniel Haymann 14. Lars Christian Hansen 15. Chris Lynggaard 16. Brian Lyk 18. Jesper Olsen 26. Jens Molter Træner: Steen "Bimme" Jensen Ass. træner: Søren Christensen Holdleder: Uffe Johansen Klubbens hold i rækkerne Klubbens førstehold og de respektive reservehold i de underliggende rækker:

I spillet indtager man rollen som The Chosen One (den udvalgte), den direkte efterkommer af The Vault Dweller fra det første spil. Man er blevet udvalgt af sin stamme til finde et Garden of Eden Creation Kit, da de ældste i stammen mener, at det vil kunne redde stammen fra en truende hungersnød.

Filip blev født som Felipe de Borbón y Farnesio den 15. marts 1720 på Real Alcázar de Madrid i Madrid i Spanien. Han var det tredje barn og den anden søn af kong Filip 5. af Spanien i hans andet ægteskab med Elisabeth Farnese. Gennem sin far var han sønnesøn af kronprins Ludvig af Frankrig (1661–1711) (Den Store Dauphin), og oldesøn af Ludvig 14. af Frankrig, Maria Theresia af Spanien (1638–1683), Ferdinand Maria, kurfurste af Bayern og kurfyrste Filip Vilhelm af Pfalz. Desuden var han tipoldesøn af Ludvig 13. af Frankrig, Anna af Spanien (1601–1666), Filip 4. af Spanien, kurfyrste Maximilian 1. af Bayern, Viktor Amadeus 1. af Savoyen og Georg 2. af Hessen-Darmstadt. Filip voksede op i Madrid. I modsætning til sin mor Elisabeth, der besad et stort politisk talent og deltog med sin mand i regeringsarbejdet, udviste Filip som barn større talent for kunst end politik og interesserede sig for musik, litteratur, poesi og sprog. Ægteskab Filip blev gift den 25. oktober 1739 i Alcalá de Henares nær Madrid med prinsesse Louise Élisabeth af Frankrig. Hun var den ældste datter af Ludvig 15. af Frankrig, og hun var datterdatter af den polske konge Stanislaw Leszczynski. Formålet med ægteskabet mellem den 12-årige prinsesse og hendes 18-årige fætter var at befæste relationerne mellem de franske og spanske bourboner. Filip og Louise Élisabeth fik tre børn men havde et ulykkeligt ægteskab. Louise Élisabeth døde i 1759 som 32-årig af kopper. Hertug af Parma og Piacenza Gennem sin mor nedstammede han fra slægten Farnese, der fra 1545 til 1731 havde hersket over det lille hertugdømme Parma og Piacenza i Norditalien. Da den sidste hertug Antonio Farnese (1679–1731) døde uden mandlige arvinger i 1731, overgik kravet på hertugtitlen til hans eneste niece, Filips mor Elisabeth Farnese. Hendes ældste søn, Filips storebror Karl, havde herefter regeret hertugdømmet fra 1731. I 1736 fik Karl som følge af Den Polske Arvefølgekrig imidlertid overdraget regentskabet i kongerigerne Napoli og Sicilien, mens Hertugdømmet Parma kom i Huset Habsburgs besiddelse. Tolv år senere mistede habsburgerne imidlertid hertugdømmet igen som konsekvens af Den Østrigske Arvefølgekrig. Ved Freden i Aachen i 1748 fik Filip og Louise Élisabeth tilkendt hertugdømmet Parma, hvor de grundlagde Huset Bourbon-Parma, der med afbrydelser regerede i hertugdømmet frem til 1860. Den 9. marts 1749 ankom Filip til Parma, og den 1. juli 1749 overtog han officielt regeringen. Filip var en oplyst hersker, og i hans regeringstid oplevede Hertugdømmet Parma et økonomisk og kulturelt opsving. Hertugdømmet var ruineret af mange års krigsførelse, og i 1759 udnævnte Filip den franske politiker Guillaume du Tillot som sin minister for at få genoprettet økonomien. I sin embedsperiode fremmede du Tillot landbrug, industri og handel og reformerede forvaltningen og finanspolitikken. Han fremmede også uddannelse og kultur, grundlagde et kunstakademi og et museum, Museo d'Antichità, et bibliotek og et trykkeri, og tiltrak både lokale og udenlandske kunstnere og videnskabsfolk som den franske filosof og epistemolog Étienne Bonnot de Condillac til hoffet i Parma. Filip døde uventet 45 år gammel den 18. juli 1765 i Alessandria i Italien efter at have ledsaget sin datter Maria Luisa til Genova, hvorfra hun var sejlet til Spanien for at gifte sig med sin fætter Karl. Filip blev efterfulgt som hertug af sin eneste søn, Ferdinand. Fyrstehuset Bourbon-Parma Fyrstehuset Bourbon-Parma kom kun til at regere i det omstridte hertugdømme Parma og Piacenza i to forholdsvis korte perioder (i 1748–1802 og igen i 1847–1859). Selv om slægten kun regerede i korte perioder, har den fået grene i flere europæiske lande. Den luxembourgske gren er grundlagt af Felix af Bourbon-Parma (1893–1970) og regerende storhertuginde Charlotte af Luxembourg (1896–1985). Den danske gren er grundlagt af René af Bourbon-Parma (1894–1962) og prinsesse Margrethe af Danmark (1895–1992). Den hollandske gren er grundlagt af Carlos Hugo af Bourbon-Parma (1930-2010) og prinsesse Irene af Nederlandene (født 1939).

Fjerde Islandsekspedition starter fra Reykjavik til gården Kalfafell. Omladning af godset til hestetransport. Vulkanudbruddet i 1934, nedstigning i et af kraterne. Teltlejr på Vatnajøkull. Varm aske anvendes til smeltning af sneen. Boringer i Jøklen for at studere dens bygning. Nedstigning i gletsjerspalte ved Pálsfjall. Søen Granalón er tappet ud af gletsjeren. Vandfaldet Gullfoss. Gletsjerelven Skeidará. Vandfaldet Skógafoss.

I december 2010 blev Mondeo såvel optisk som teknisk opgraderet med bl.a. dagkørelys og flere nye motorer. I august 2011 kom begge SCTi-motorerne også med sekstrins manuel gearkasse. I august 2014 blev produktionen af fjerde generation af Mondeo indstillet. Efterfølgeren kom på markedet to måneder senere. Breddesport Ligesom allerede i 2008 vandt en Ford Mondeo også i 2009 i klasse SP4T i 24-timers løbet på Nürburgring. Team MSC Adenau e. V. stillede op med en Mondeo med 2,5-liters turbomotor. Den hurtigste rundehastighed lå på 145,213 km/t; bilen kørte 123 runder på 23 timer, 57 minutter og 43,253 sekunder og lå dermed 14 runder foran andenpladsen.

Fræslet (også Freslet eller Fredslet) betegnede i middelalderen landet syd for Dannevirke og Slien i det sydlige Jylland. Fræslet omfatter geografisk herrederne Hytten og Krop. Området blev betragtet som dansk krongods og stod uden for sysselinddelingen. Fræslet med Egernførde er nævnt i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 som Fræzlæt cum ykærnæburgh. Området var krongods. Området skulle yde 100 mark rent sølv. Det tilføjes, at "Kongen har mellem Slæ og Eyder 420 gårde"

Mellem 1671 og 1840 blev de danske konger kronet i Frederiksborg Slotskirke. Slotskirken er desuden ordenskapel for de danske ridderordener: Elefantordenen og Dannebrogordenen. Et af slotskirkens tre orgler Compeniusorgel er et enestående og verdenskendt renæssance-orgel bygget af orgelbyggeren og organisten Esaias Compenius 1605-10. Den samtidige komponist Michael Praetorius, som kendte Compenius godt, har beskrevet det i sin instrumenthistoriske afhandling: Syntagma musicum II: De organographia (Wolfenbüttel 1618, 2. udgave 1619). I 1878 oprettedes Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, som siden har haft til huse på slottet. Grevinden af Frederiksborg Grevinde Alexandras titel Grevinde af Frederiksborg, som Dronning Margrethe gav hende i 2005, er sandsynligvis en hentydning hendes og Prins Joachims vielse i Frederiksborg Slotskirke. Hillerødsholm Hillerødsholm er en gammel hovedgård, der 1275 synes at have tilhørt Anders Pedersen Wæther. (Petrus Nicklessøn de Hyllered, ridder var 1315 nærværende på et danehof i Nyborg; men dette Hyllerød, der ellers kaldes Eljæred, må sikkert søges i Skåne). 1354 levede der en væbner Johannes Pætherson de Hildrisholm, hvis søster Cecilie 1381 solgte gården til hr. Jens Andersen Brok, som året før havde købt part i gården af fru Edele Nielsdatter, Lung Nielsens efterleverske, der havde arvet den efter sin fader Niels Duus; 1388 købte hr. Jens endelig endnu en part i gården af Peder Holck i Vejleby, hvis hustru Ingeborg også var datter af Niels Duus. Fra hr. Jens er gården så formodentlig gået i arv (Jens Jensen, Lage Jensen, Axel Lagesen, Pernille Axelsdatter, gift med hr. Albrecht Engelbrechtsen, Mette Albrechtsdatter, gift med hr. Mogens Gøye) til fru Birgitte Gøye og Herluf Trolle. (en væbner Johannes Olsen [Huitfeldt?] til Hildersholm 1401-07 har derfor vist kun haft gården i brug). Ved mageskifte af 1. juli 1560 overdrog Herluf Trolle Hillerødsholm til Frederik II. Da mageskiftet foregik, har der utvivlsomt ved Hillerødsholm ligget en ladegård, rimeligvis på samme sted hvor Hillerødsholms stutteri og avlsgård lå. En lignende ladegård fandtes ved Favrholm (tidligere beliggende i det nu under Herlev Sogn inddragne Freerslev Sogn). Peder Mortensen Due pantsatte 1366 Favrholm til Valdemar Atterdag; kronen blev senere dens ejer og forlenede den så bort; 1482-93 havde væbneren Peder Steen, derefter hans enke Mette Knudsdatter gården i pant; 1496 overførtes pantet på deres svigersøn Jep Nielsen (Bryske); 1523 blev Hans Villumsen (Baden) hans eftermand, men mistede Favrholm 1547, da Christian II gav sin tyske kansler Anders Barby skøde på gården, som denne 1554 solgte til Peder Oxe, der atter 1558 solgte den til prins Frederik (II). Ladegården blev bevaret; men hovedbygningen lod kongen nedbryde 1560. Begge gårdene bortforpagtedes hver for sig, indtil Frederik IV henlagde deres arealer til Frederiksborg Stutteri. Ved en i resolution af 21. juni 1799 befalet deling af stutterijorderne blev en ny ladegårdsbygning nødvendig, og denne, det nuværende Favrholm, opførtes 1804-06 omtrent på den ældre Favrholm ladegårds plads. Ved stutteriets reduktion 1839-40 blev den 3. hovedgård, Trollesminde, udlagt og opbygget, og Hillerødsholms ladegårds jorder delte i "Hillerødsholm Stutterigård" og "Hillerødsholm Avlsgård". Efter stutteriets ophævelse 1871 solgtes Hillerødsholm. En langdysse ved Trollesminde er fredlyst (1859): overliggeren på kammeret kan rokkes, hvorfor dyssen almindelig kaldes "rokkestenen". Arkitektur Slottet blev opført i den såkaldte nederlandske renæssancestil og vistnok til dels efter kongens udkast; i alt fald har han med stor iver selv deltaget i planens udførelse og stadig haft tilsyn med arbejdet. Formentlig har Hans van Steenwinckel den yngre været medvirkende allerede på dette stadium af projektet. Hovedbygningen består af tre store sammenbyggede 4 stokværk høje huse: Kongefløjen i midten (100 alen lang) og, udgående fra den, kirkefløjen til venstre og prinsessefløjen til højre (hver 85 alen lange). Disse to fløje forbindes ved en lav terrasse eller et galleri, der er opført 1609 og forandret 1619-22 af Hans van Steenwinckel den yngre til det nuværende udseende. Graven foran denne terrasse blev udgravet i 1605. Slottets ydermure, der er byggede af røde mursten med bånd, hjørner og karme af sandsten, hviler på kvaderstensfundamenter og stiger op af søen; kirkens og prinsessefløjens gavlmure mod den mellemste holm er forsynede med karnapper ligesom yderhjørnerne med to lave sekskantede runddele; de to tilsvarende hjørner mod søen er derimod prydede med tårne, "Kongens runddel" eller "Mønttårnet" og "Dronningens runddel" eller "Jægerbakketårnet", der har balkoner og de for Christian IV's slotte ejendommelige slanke og åbne spir. Kongefløjens ydermur brydes på midten af en fremspringende firkantet bygning med fladt tag ("Krydshuset") og på hver side af denne af en karnap på 1. sal. Fra "Kongens runddel", dvs. hjørnetårnet mod nordvest, fører en to stokværk høj løngang på murede buer fra stue og 1. sal over graven til en firkantet, enligt liggende bygning, Audienshuset, der egentlig danner en portbygning, den prægtige møntport, over vejen til Fredensborg. Audienshuset og løngangen adskiller sig fra resten af anlægget ved at være fuldstændigt beklædt med sandsten. Inden for denne bygning findes ridebanen med Karousselporten (ringridningsporten), der er tegnet af Hans van Steenwinckel den yngre i 1614 og ombygget i 1736. Slottets store, kun lidet brudte murflader mod søsiden har muligvis virket noget ensformigt. Til gengæld var indersiden så meget rigere udsmykket. Var man kommet gennem det lange, smalle stræde mellem de gamle stald- og domestikbygninger, over S-broen og ind gennem porten, over hvilken det kraftige porttårn knejser med sit karakteristiske spir (opført 1618-21 efter tegning af Hans van Steenwinckel den yngre), så havde man i de to ens sidebygninger på den mellemste slotsholm — til venstre Slotsherrens Hus (den senere amtmandsbolig, fra 1611), til højre kancellibygningen (opført 1614-16) — en dyb ramme om det blændende billede, som selve slottet frembød i sin velmagt. Midt i den forreste slotsgård, der havde en slags grov mosaikbrolægning, sås den prægtige "vandkunst", Neptunbrønden, der var udført af Adriaen de Vries i Prag og blev færdig 1622, og som bestod af en høj, sekskantet kumme af sort poleret marmor med statuer på hjørnepiedestalerne og Neptun på en trekantet sokkel i midten; fra alle figurerne hvoraf der var 16, strømmede vandet i mangfoldige stråler ud i kummen. Fontænen blev opstillet under opsyn af Steenwinckel. Forbindelsen mellem den ydre og den indre slotsgård skete over en muret bro (i sin tid med bevægelig klap) og gennem den store indkørselsport, som fandtes på midten af terrassen eller galleriet, der var bygget på tolv, på toscanske kolonner hvilende stenbuer; i hver bueniche fandtes en forgyldt græsk gude- eller heltestatue. I samme plan som denne terrasse lå endemurene af kirke- og prinsessefløjen med deres svejfede sandstensforsiringer på gavllinjerne, de lange sandstenskarnapper og de lave runddele ved hjørnerne. Terrassens flade tag, der lå i linje med sålbænken i vinduerne på 1. sal, var foroven forsynet med et rækværk, og den havde åbne hvælvinger ind til den indre slotsgård. I denne, der var mosaikbelagt, knejsede til venstre kirkens prægtige klokketårn (275 fod til spirets top) med 6 klokker, hvoraf to måske fra Esrom Kloster, og et stort klokkespil (se nærmere neden for), til højre trappetårnet midt på prinsessefløjen og i baggrunden på kongefløjen de to trappetårne, kongens og dronningens (med vindeltrapper af sten ligesom alle trapper på slottet). Mellem disse to tårne ligesom mellem dem og de to sidefløje løb langs kongefløjen et dobbelt åbent galleri (kendt som Marmorgalleriet) af sort marmor med hvide figurer (opført 1621). Det dannede i linje med stue og 1. sal en udvendig og dog lukket forbindelse mellem de to sidefløje og værelserne i kongefløjen; alle tre huse var nemlig bygget på gammeldags vis, uden indbyrdes forbindelse. At Steenwinckel tegnede Marmorgalleriet, vides kun gennem et kobberstik i Cornelis Danckertsz' værk om Hendrick de Keyser, Architectura moderna, Amsterdam 1631, hvor det betegnes som et værk af Steenwinckel. Selve galleriet med dets omfattende skulpturudsmykning udførtes i Amsterdam hos de Keyser og det opstilledes 1621 under Laurens Pietersz Sweis' ledelse. Til højre i gården, ved prinsessefløjens mur, fandtes en mindre fontæne, Løvebrønden, med støbte figurer i bronze (en kvinde og Cupido, vistnok støbte af Peter Husum, som også påbegyndte den endnu eksisterende Hest og Løve i Rosenborg Have), og på den modsatte fløj, kirkefløjen, fandtes et kunstfærdigt smedejernsgitter for kirkevinduet (med årstal 1617, måske af Caspar Fincke) og den prægtige kirkedør, med særlig smukt træskærerarbejde, forestillende Kristi dåb og opstandelse og de to første kristne konger i Danmark. For yderligere at forhøje det farverige billede, som hele slottet frembød, lod Christian IV en stor del af sandstensornamenterne forgylde. I sin beskrivelse af København (1783) omtaler Ernst Christian Hauber også Frederiksborg og udtaler side 207, at af den smukt iøjnefaldende forgyldning på den inderste slotsside er der nu (i året 1766) meget lidt at se. Interiør Men slottets indre svarede fuldstændig til det pragtfulde ydre, da det i årene 1623-25 stod fuldfærdigt. Intet af rummene overgik dog kirken og den oven over denne liggende lange sal i pragt. En dobbelt buerække på hver side delte kirken i langskib og to sideskibe. Fra de høje spidsbuede vinduer faldt lyset gennem den øverste arkades buer ned i kirken, fuldt belysende hvælvingerne og de afvekslende enkelte og dobbelte, blankpolerede søjler, der bar de stærkt forgyldte hvælvingsribber. Rummet forneden lå i dæmpet halvlys; men desbedre virkede sølvfigurerne, relieffer og ornamenter på den sorte ibenholts prædikestol og på alteret. Fra de matte sorte tudssten i balustraden over de nederste buer lyste bibelsprog i gylden skrift, og oppe fra den nordre endegavl strålede det store orgels blanke piber og rige farvepragt. Dette såkaldte Maas-Lorentz-orgel var fra 1617, bygget af Nicolaus Maas (1550-1615) og efter dennes død færdiggjort af Johan Lorentz (1580-1650). Desuden var der to flyttelige orgeler, hvoraf det ene, forfærdiget af Esaias Compenius i Braunschweig, nu efter stærk omtumling atter er havnet i kirken og restaureret. Kirkestolene har intarsia udført af Hans Barchmann 1611-16. Inde bag orgelet med udsigt ud i kirken lå et lille, ikke synderlig højt rum, Christian IV's bedekammer, i hvis mørke panel der fra loft til gulv sad en mængde bibelske malerier af hollandske mestre. Midt på gulvet foran et sølvalter (nu i Nationalmuseet) stod et hvidt marmorbord, og det mørke loft var prydet med indlagte sølvornamenter og med nedhængende druer og tapper i samme metal. I salen over kirken, kaldet dansesalen, nu Riddersalen, var der ødslet med billedskæren og malerarbejde. På loftet, siger en beskrivelse fra 1646, var der arbejdet i 7 år af 26 billedhuggere, og det gjorde i den lange, smalle og ikke særlig høje sal (77 alen lang, 21 alen bred, 10 alen høj) mulig et noget broget og forstyrrende indtryk. Her sås fremstillinger af de forskellige håndværk, som møllebyggen, bogtrykkeri, urmageri mm., omgivne af allegorier på Guds egenskaber og på forskellige dyder, og imellem dem slyngede sig blomsterornamenter, iblandede med masker eller med menneske- eller dyreskikkelser, alt i træskærerarbejde i stærkt relief og dekoreret med rige farver. Gyldenlæderstapeter prydede væggen fra fodpanelet til loftsfrisen, hvor jordens dyr og himlens fugle var afbildede; men ved store højtideligheder blev de store vævede tapeter, på hvilke Karel van Mander i Delft havde fremstillet Christian IV's kroning og sejrene i Kalmarkrigen, ophængte uden på de andre. For endevæggene stod kaminer af sort marmor med drevne sølvfigurer, og på det tavlede marmorgulv stod på hver side af indgangsdøren (fra kirketårnet) trompeterstolene og skænkeskabene af poleret pæretræ med sølvornamenter med deres strålende opdækning af sølvkander, bægere og krus. I kongefløjen rummedes i stueetagen forstuen, apotek, sølvkammer og drabantsal, og fra denne kom man ind i ridderstuen eller Rosen, et af slottets ejendommeligste rum. Fem blankpolerede sorte marmorsøjler bar loftets lave hvælvinger, der var smykkede med stukkaturarbejde. Væggene var prydede med sort gyldenlæder fra Cordoba; for midten af hver hvælving sad en messinglampet, og oven over det mørke panel fandtes i stukkatur en mængde hjorte med virkelige hjortetakker. Langs væggene stod skænkeskabe og for den ene ende af salen musikanterstolen af ibenholt og sølv. Oven over Rosen lå på 1. sal kongens værelser, med udgang gennem "kongens runddel" og løngangen til Audienshuset; på 1. sal lå her audienssalen (nu kaldet conseilsalen); i stuen, på hver sin side af møntporten, fandtes drejekammeret og mønten. Gennem en tragtformet åbning i gulvet i runddelen kunne Christian IV skovle gammel eller nyslagen mønt ned i en slisken, ad hvilken det gled ned i de faste skatkamre i kældrene. I den modsatte del af bygningen fandtes dronningens værelser, svarende til dronningetrappen og dronninge- eller jægerbakketårnet. På 2. sal lå over kongens værelser sommersalen med en fontæne af sølv, over dronningens vintersalen. I prinsessefløjen fandtes, under de talrige børneværelser og gæsterum, køkken, forrådskamre og vinkælder. Ud over de nævnte eksempler vides det, at Hans van Steenwinckel også tegnede kaminer til kancelliet på den mellemste holm, alabastarbejder på en prædikestol (1616-17, prædikestolen muligvis flyttet til Trefoldighedskirken i Kristianstad), en køkkenbrønd (1618, rekonstrueret efter branden 1859) samt en bro, sandsynligvis S-broen (1617). Haveanlæg og lysthuse Foran hovedfløjen lå omgivet af vand et fæstningsværk anlagt som et lille, smukt haveanlæg, "Dronningeøen", og foran denne igen, ligeledes i søen, et pragtfuldt springvand, forestillende en svømmende hjort forfulgt af hunde (borttaget midt i 18. århundrede). På den anden side søen var den prægtige slotshave, anlagt i italiensk barokstil 1720-25 af J.C. Krieger i terrasser, med bassiner og kanaler. Slotshaven blev genskabt i årene 1993-96. Her lå også lige ved søen, ved vejen til Fredensborg, lysthuset Sparepenge, der rummede kostbare våben og ridetøjer, og som Christian IV lod bygge, men som blev nedrevet 1719 af Frederik IV, der lod slotshaven betydeligt udvide. Nogle hundrede skridt mod nordvest (i "Indelukket"), på den anden side af fredensborgvejen, lå (og ligger endnu) den smukke af Frederik II opførte Badstue med et ottekantet tårn med spir og på den modsatte side tre fremspringende udbygninger med trappegavle (gennemgribende restaureret under Christian VIII og Frederik VII). Endnu lidt længere mod nordvest i den "Lille Dyrehave" lå et andet lysthus fra Frederik II's tid, Frydensborg, som dog allerede 1667 blev nedbrudt. I dyrehaven findes endelig den kendte sten med det udhugne sæde, Christian IV's navneciffer og årstallet 1628, som blev anbragt der Sankt Mortensdag nævnte år "til evig gedachtniss" om det endelige brud mellem ham og Kirsten Munk. Det er for øvrigt en selvfølge, at Christian IV tilbragte meget af sit liv på Frederiksborg; 4 af hans mange børn med Kirstine Munk er fødte her, deriblandt Leonora Christina, 8. juli 1621, og efter freden i Brømsebro opholdt han sig meget her, hvorfra han 21. december 1648 førtes syg til Rosenborg Slot, hvor han snart efter døde. Slottet hærges under Svenskekrigene Frederiksborg skulle dog ikke længe stå iført sit pragtfulde skrud. Allerede under krigen med Sverige 1643-45 måtte Christian IV lade slå mønt af den del af det ædle metal, der var anvendt til dets udsmykning, og under krigen med Karl Gustav huserede fjenden slemt på Frederiksborg. Da budskabet om, at den svenske konge 5.-6. februar 1658 var gået over isen, nåede til København, fik man travlt med at flytte kostbarhederne herfra ind til hovedstaden, og efter Roskildefreden 1658 havde Frederik III den bitre ære at beværte sin sejrrige modstander på Frederiksborg. En hemmelig artikel i denne fred angik særlig Frederiksborg, idet svenskerne heri forlangte, at Karel van Manders tapeter med fremstillinger af sejrene i Kalmarkrigen skulle overstryges med farve, som værende til spot og vanære for Sverige, en bestemmelse, som dog ikke kom til udførelse. Efter den mislykkede belejring af København lod Karl Gustav sin harme gå ud over Frederiksborg og ødelagde eller medførte herfra alt, hvad der havde værdi, således alle figurerne på Neptun- og Løvebrønden, som i vore dage igen er fundne på Drottningholm Slot. Andre genstande findes i dag på Skokloster Slot nord for Stockholm, hvor der bl.a. er en serie malerier af avlshingstene fra stutteriet på Esrum Kloster, fem admiralportrætter malet af Karel van Mander samt en alterkalk af guld besat med diamanter. På Nationalmuseum findes Frederik II's bordhimmel, oprindeligt fra Kronborg; en gobelin, som udførtes af væveren Hans Knieper 1586. På Vidskølle Slot i Skåne findes to malerer forestillende Christian II og Erik Ejegod. Set i lyset af branden i 1859 må det dog betragtes som heldigt, at en del af Frederiksborg Slots inventar har overlevet i Sverige. Audienshuset brænder I 1665 (9. december) udbrød der ild i Audienshuset og løngangen, som netop var blevet sat i stand igen efter krigen med Sverige. Begge bygninger ødelagdes; men resten af hovedbygningen blev dengang skånet. Først under Christian V genoprettedes skaden. Denne konge udstyrede conseilssalen, som audienssalen nu kaldes, som et mindesmærke om sejrene i Skånske Krig, der blev udsmykket i nederlandsk barokstil efter planer af generalbygmester og hofmaler Lambert van Haven. Kongen lod i øvrigt foretage en del forandringer i slottets indre, især med hensyn til værelsernes udsmykning, og opsatte i stedet for den røvede Neptunbrønd en anden, sandsynligvis mere beskeden. Denne var dog også prydet med støbte figurer, bl.a. en Venusfigur og en Neptun. Slottet i 1700-tallet Også Frederik IV lod en del sale forandre og indrettede bl.a. et spejlgalleri. I 1716 havde Frederiksborg besøg af Peter den Store, som med sin kårde morede sig med at bore hul i et pragtfuldt mosaikbord i bedestolen. Men endnu mere radikalt gik man til værks i Christian VI's tid. Slottets ydre fik en gennemgribende restauration; dog må det med taknemmelighed fremhæves, at man til dels respekterede det een gang givne. I det indre derimod foretoges omfattende forandringer. Man fandt med rette, — på grund af mangelen på indbyrdes forbindelse mellem de forskellige fløje og værelser — at slottet ikke svarede til den "itzige tids Smag og Levemaade", og ved opførelsen af gange og trapper, nye døre osv. forandredes mange af rummene og deres udsmykning. Ringridningsporten blev i 1736 ombygget af hofbilledhugger Diderik Gercken, som også skabte en helt ny indgangsportal til slottet. På den højeste terrasse i slotshaven lod Christian VI 1745 opføre det "kinesiske hus", der senere tjente hans gemalinde som enkesæde om sommeren, men blev nedbrudt 1769. Det var tegnet af Nicolai Eigtved i rokokostil og er – ligesom i øvrigt slottet – gengivet i Lauritz de Thurahs Den Danske Vitruvius. Fredensborg Slot og Hirschholm Slot bragte imidlertid Frederiksborg af mode. Efter Frederik IV's tid benyttedes det egentlig kun som kroningsslot, og alle arve-enevoldskongerne er kronede der med undtagelse af Christian VII. Frederik V blev her viet til sin anden dronning, Juliane Marie, 8. juli 1752. Det var kun ubetydelige forandringer og istandsættelser, der blev foretaget i det næste århundrede; slottet blev meget sjældent beboet af kongerne, kun i jagttiden kunne der være liv på slottet; især var det Christian VII, der både som prins og konge samlede muntre jagtselskaber på Frederiksborg. I 1778-83 blev slottet dog gennemgående repareret af den pietetsfulde hofbygmester C.F. Harsdorff. I Frederik VI's tid indrettedes der en stor samling af historiske malerier, særlig portrætter. Greve og diplomat Marcus Gerhard Rosencrones enke Agnete Maria Hielmstierne skænkede i 1811 den store rosencroneske samling af 159 danske portrætter af kendte danske personer til Frederik VI og samlingen kom til Frederiksborg Slot, hvor en stor del af kongefamiliens portrætter i forvejen var indsamlet. Samlingen var åben for offentligheden. Påvirket af den nationale regering i 1848 og de følgende år valgte Frederik VII det mindeværdige slot til sin residens, især om vinteren og foråret; 7. august 1850 viedes han i slotskirken til venstre hånd til grevinde Danner. Slotsbranden den 17. december 1859 Under kongens og grevindens ophold på slottet vinteren 1859 udbrød der 17. december kl. 3:30 om morgenen en heftig ild løs, som i løbet af få timer lagde det gamle slots hovedbygning i aske. Branden opstod i et rum, der var under ombygning til brug for kongens samling af oldtidsfund. Audienshuset og løngangen, broen og terrassen blev ubeskadigede; samtlige yder- og tårnmure lige til taglinjerne stod endnu; af marmorgalleriet langs kongefløjen var endepartierne og den nederste del nogenlunde bevarede, og af kirkefløjen var nederste stokværk, lavkirken med det gamle indlagte stoleværk, det sølvprydede alter og prædikestolen samt kirkedøren bevarede. Derimod var orgelet og Christian IV's bedekammer brændte, og loftet i kirken var til dels ødelagt. Af det ødelagte inventar må særlig nævnes Karel van Manders tapeter samt en mængde malerier af den historiske portrætsamling (se separat opgørelse). Af den rosencroneske samling gik ca. 3/4 til grunde. Tre håndværkere, der var engageret som nedbrydere af brandkorpset, omkom under branden, da et hvælv i slotskirken styrtede ned over dem og knuste orglet. En mindetavle over dem er opsat i kirken. Genopførelsen Frederiksborg Slots brand føltes som en landesorg, og da det viste sig, at de gamle mure kunne benyttes, samt da en del af de kostbareste prydelser var reddet, rejste der sig snart stemmer for dets genopførelse. Ved indsamling hele landet over samt ved tilskud fra kongen og kongehuset og ved bevillinger fra Rigsdag og Rigsråd tilvejebragtes snart en så stor sum, at arbejdet, som overdroges professor Ferdinand Meldahl som arkitekt, kunne påbegyndes. Store bidrag til genopførelsen indkom også fra Kunstflidslotteriet, oprettet af en forening, der satte sig som mål at fremme samvirken mellem kunst og håndværk. Den trådte i kraft november 1861 og foranstaltede bortlodningen af danske kunstflidsarbejder, og overskuddet skænkedes til Frederiksborg. Først genopførtes kirken (indvielsen fandt sted 28. august 1864), og de tre fløje bragtes under tag, og allerede på kongens 53 års fødselsdag den 6. oktober 1861 kunne der afholdes rejsegilde. I 1875 stod Frederiksborgs ydre i sin gamle skikkelse. 1870 var Marmorgalleriet blevet genskabt, og på de genopførte hvælv ses initialer, der refererer til kong Christian IX, hans børn og deres ægtefæller. Murermester på opgaven var Christian Peder Wienberg, mens Johan Vilhelm Unmack var tømrermester. Omkring 150 arbejdere var dagligt beskæftiget med genopførelsen af Frederiksborg Slot. Udsmykningen af det indre tog længere tid, men blev muliggjort ved, at en række guldalderkunstnere i årene før branden havde udført en lang række gengivelser fra slottets indre. Især arkitekturmaleren Heinrich Hansens billeder viste sig værdifulde. Først istandsattes kirken; bedestolen fik ved kaptajn, brygger J.C. Jacobsens rundhåndethed rig erstatning for de tabte billeder i Carl Blochs 23 malerier af Jesu liv. Et nyt orgel, efter tegning af Vilhelm Klein i renæssancestil, er opsat som erstatning for det gamle; i de øverste arkader findes store bibelske malerier, der reddedes fra branden; også den ved siden af bedekammeret beliggende kavalerstol blev istandsat. Orglets renæssancefacade blev rekonstrueret og et orgel fra 1864 bygget bag den genskabte facade. Det blev leveret for 7.568 rigsdalere af firmaet Marcussen og Søn fra Aabenraa. To glasmalerier, oprindeligt udført 1843-47 til Christian IV's Kapel i Roskilde Domkirke af glarmester Peter Didrik Weinreich Fischer, blev indsat i kirken. I kirken er, vistnok fra Christian V's tid, ophængt de våbenskjolde, som indehaverne af Elefantordenen og Dannebrogordenens storkors fører eller vælger sig (efterhånden som nye kommer til, skydes de ældste ud og anbringes i nederste stokværk af løngangen). Men arbejdet i slottet selv fik dog først rigtig fart, da Jacobsen 1877 skænkede 200.000 kr. til kongefløjens istandsættelse under den forudsætning, at slottet fremtidig skulle være et nationalhistorisk museum. Senere bestemte han, at 10.000 kr. af Carlsbergfondet samt halvdelen af renterne af et af ham skænket beløb på 1 mio. kr. årligt skulle anvendes til museets oprettelse og udvidelse. Museet oprettedes ved kgl. reskript af 5. april 1878. Ud over brygger Jacobsen var fabrikant L.P. Holmblad en væsentlig bidragyder til genopførelsen. Det Nationalhistoriske Museum Det var på et meget kritisk tidspunkt, at Jacobsen i 1877 trådte til med sine store gaver. Med undtagelse af enkelte rum, der også skyldte hans gavmildhed deres istandsættelse, var det indre fuldstændig nøgent, og man manglede helt midlerne til at påbegynde dets udsmykning. Med den af Jacobsen stillede forudsætning fik Frederiksborg en ganske anden stilling end tidligere. Før havde det været en kongebolig, men en kongebolig af almindelig national historisk interesse, især fordi det ved siden af det langt mindre Rosenborg var det eneste slot i landet, der foruden de historiske minder gemte enkelte virkelige historiske interiører fra 17. århundrede, dernæst også på grund af de mangfoldige portrætter, møbler og kostbarheder, som efterhånden var blevet samlet der. Man havde, som naturligt var, påbegyndt opførelsen i den hensigt, at slottet som før kunne blive en bolig for Danmarks konger; og med dette mål for øje planlagdes forskellige anlæg, som ville passe mindre godt ind i helheden, men medføre forskellige praktiske goder, særlig i retning af moderne bekvemmelighedshensyn. Disse bortfaldt imidlertid ved vedtagelsen (25. maj 1877) af den plan, med hvilken Jacobsen ledsagede sin første gave til kongefløjens indre udstyrelse. Tanken om en kongebolig er opgivet heri, og der billiges, at gaven modtages, imod at kongefløjen fremtidig anvendes dels til festlokale ved store højtideligheder i kongehuset, dels til anbringelse af et nationalhistorisk museum, der, som giveren ønskede, "ved den malende og bildende Kunsts Hjælp kunde levendegjøre Forestillingen om vigtige Begivenheder og berømte Personer fra Valdemarernes Tid til vore Dage". Det var derfor hans tanke, så vidt det kunne ske uden skade for andre offentlige museer, at samle på slottet originale billeder, buster og portrætstatuer af berømte mænd og kvinder i forbindelse med genstande, som har tilhørt dem, eller som slutter sig til særlige vigtige historiske begivenheder. Men i de tilfælde, hvor sådanne originaler ikke kunne erhverves, skulle der tilvejebringes kopier, og hvor tidligere afbildninger af historiske personligheder og begivenheder ganske mangler, skulle den nyere kunst ved ideale fremstillinger søge at afhjælpe disse savn. Der er ved dette museum (hvis bestyrelse består af 3 medlemmer, hvoraf det ene udnævnes af kongen, det andet er direktøren for samlingen på Rosenborg og fungerer som bestyrelsens formand, og det tredje er medlem af Carlsbergfondens direktion og vælges af Det kgl. danske Videnskabernes Selskab) skabt et vigtigt supplement til statens videnskabelig-kulturhistoriske samlinger, væsentlig til Nationalmuseet og til De Danske Kongers Kronologiske Samling på Rosenborg, og det var tanken, at Frederiksborgmuseet engang skulle kunne fortsætte denne samling for det nye kongehus og det konstitutionelle kongedømme. Størst historisk værd har den allerede store samling af malede portrætter, som fremtidig vil danne landets nationale portrætgalleri; men også mange andre, til dels meget kostbare genstande, der minde om historiske personligheder, er det lykkedes museet at bevare for landet. Gengiver end Frederiksborg Slot i sit ydre så temmelig Christian IV's borg, så er dog al den indre pragt — kirken, til dels riddersalen og Rosen undtagne — frie kompositioner i en stil og udformning af enkelthederne, som renæssancen aldrig har nået i Danmark i Christian IV's dage. Motiverne er lånte fra alle lande og forskellige tider. Mange af værelsernes dekorationer er komponerede med dygtighed og smag. Som de mest vellykkede af interiørerne må nævnes værelserne med empiremøblerne og interiørerne fra Christian VIII's tid (i prinsessefløjen, 2. og 3. stokværk, i hvilken der i det hele er mest system). De hyppig prægtige loftsdekorationer af Lorenz Frølich, Frans Schwartz, Laurits Tuxen o.a. og en del af billedskærerarbejdet danner det kunstnerisk mest værdifulde. Museet voksede hurtigt, og man indså snart, at kongefløjen ikke ville afgive tilstrækkelig plads; og da Jacobsen under samme forudsætning som tidligere tilbød at yde 200.000 kr. til prinsessefløjens istandsættelse, blev denne del af slottet ved kgl. resolution af 13. oktober 1880 også inddraget under museet, der nu udvidedes til at skulle "danne et Hjemsted for vækkende og mere omfattende Fremstillinger af fædrelandshistoriske Minder fra Kristendommens Indførelse i Danmark til den nyere Tid". Allerede i 1881 var kongefløjen blevet åbnet for publikum; 25-årsdagen efter slottets brand, 17. december 1884, afleverede bygmesteren på Indenrigsministeriets vegne alle lokalerne til museumsbestyrelsen. Værelserne på 3. sal fuldendtes dog først i 1893. Snedkermester Harald Andersen i Møllestræde i Hillerød udførte snedker- og gulvarbejdet i forbindelsen med denne sidste fase af genopbygningen, mens musikanterstolen i Riddersalen genskabtes af snedkermester Martin Olsen fra Nyhuse i 1890. Messinglysekronerne i Riddersalen og Valdemarssalen blev tegnet af Carl Brummer og Thomas Bærentzen og opsat 1900. Initialerne "VM" i loftet i løngangen, der leder til audienssalen, henviser til brylluppet 20. oktober 1885 mellem prins Valdemar og prinsesse Marie af Orléans. Brygger Jacobsens sidste storartede gaver til Frederiksborg Slot er Neptunbrønden (opsat 1888) i den ydre og løve brønden i den indre slotsgård. Figurerne på Neptunbrønden (såvel som de på løvebrønden) er støbt i bronze efter de på Drottningholm fundne originaler, af hvilke kun een manglede, der er modelleret fra ny af professor John Börjeson; kummen er bygget efter et på Frederiksborg opbevaret brudstykke af den gamle, hvis størrelse var angivet ved de i jorden fundne fundamenter. To pumper, der drives ved gas, leverer det til springvandet nødvendige vand, o. 270 tdr. i timen Ligeledes har Jacobsen til erstatning for det gamle klokkespil (sangværk) i klokketårnet fra Christian IV's tid (det var forfærdiget 1619-21 af orgelmager Johannes Heckelaur fra Nordhausen, lød sidste gang ved Christian VIII's kroning og smeltede ved branden 1859) skænket et nyt (som dog først kom i stand 1895) med 27 klokker og 6 salmemelodier, forfærdiget af tårnurfabrikant Julius Bertram-Larsen. Frederiksborg Stutteri Frederiksborg Stutteri blev anlagt 1562 af Frederik II og grundedes til dels på indførte udenlandske heste, men til dels også på bestanden fra andre kgl. stutterier som Antvorskov og Vordingborg; det væsentligste grundlag har dog vist været hjemlige racer, der fra gammel tid fandtes omkring i landet på de mange indenlandske stutterier, herregårde og klostre. Frederik II's således påbegyndte værk fortsattes med stor iver og omhu af Christian IV, der samlede blomsten af den indenlandske avl ved stodhingste, som han fik i foræring fra adelens gårde; tillige havde kongen "tyrkiske, ægyptiske, marokkanske, engelske, salzburgske, lichtenbergske, schaumburgske og friseske hingster" omkring på sine mange stutterier på Frederiksborg, Esrom, Jægerspris, Antvorskov, Ringsted Kloster og Skanderborg. Et af de ældste og mest ansete stod, der dannedes på Frederiksborg, er tomlerne, der blev det væsentligste grundlag for den senere berømte frederiksborgrace. På Christian V's tid dannedes efter lange tiders bestræbelser det bekendte hvidfødte stod, der særlig anvendtes til kongernes paradeheste. Under Christian VI inddroges alle de mindre stutterier under Frederiksborg, som derefter anlagdes efter en langt større målestok end tidligere; flere nye bygninger opførtes, og bestanden forøgedes stadig ved indkøb af fremmede heste, og endskønt det reduceredes en del i den struenseeske periode, var det i sin højeste blomstring ved 18. århundredes slutning og 19. århundredes begyndelse; det udøvede en stor indflydelse især på øernes hesteavl, og dets heste var ”berømte over hele Europa for deres ædle blod, konstante racer, skønne, elegante former"; ved året 1830 var der omtrent 800 heste. Men denne blomstringstid ophørte dog snart; thi allerede i denne periode, ja fra 1770, viste der sig en påfaldende stor dødelighed og sygeligheden hos bestanden, og ufrugtbarheden blandt hopperne var foruroligende stor. Disse forhold sammen med de store summer, stutteriet kostede staten, vakte efterhånden en stærk opposition mod det og førte til en betydelig indskrænkning 1833, og 1839 besluttedes det at opgive de gamle frederiksborgske hestestammer og omdanne institutionen til et stamstutteri for fuldblodsheste; kun det hvide stod bevaredes til kongens brug. Men man fortrød snart, hvad der var gjort, og ved lov af 31. marts 1852 genoptog man alle de gamle, forkastede principper, idet man ville søge at genoplive de gamle hestestammer og oprettede et landstutteri af hingste med depoter på Staldgården i Kolding og Frederiksborg (ligesom også staten skulle virke til husdyravlens fremme ved uddeling af præmier); men forsøget faldt uheldigt ud, landstutteriet hævedes atter ved lov af 23. januar 1862, og man søgte nye veje for at bringe Frederiksborgstutteriet på fode igen; men de slog fejl, og stutteriet hensygnede i de næste år, indtil det ved lov af 1. april 1871 ophævedes som statsstutteri og overdroges til en privatmand (C.F. Tietgen), der havde det til 1876. Derefter blev det drevet det som et fuldblodsstutteri af et dansk-svensk aktieselskab, indtil det helt ophævedes september 1894. I 1740 blev der givet kongelig ordre til opførelse af et 4-fløjet kompleks, som skulle rumme stalde, administrationsbygning og gårde til stutteriet. Laurids de Thurah tegnede det 4-fløjede anlæg med lange gule bygninger, tækkede med svajede røde tage, som stod færdigt i 1745. I 1817 blev Thurahs stald ombygget til et ridehus med mansardtag. Efter stutteriets nedlæggelse blev alle bygninger revet ned af Hillerødsholm Slotskommune i 1936-37 på nær ridehuset, der blev sikret for eftertiden, flyttet til Hørsholm og genopført på Folehavegård i 1940. Ellen Dahl var den drivende kraft i bevaringen.

Galahad er en fiktiv sagnfigur, der var ridder ved kong Arthurs hof. Han er en sen tilføjelse til Arthur-cyklusen, idet han først dukker op i Jagten på gralen fra 1200-tallet. Galahad beskrives som en from, kristen idealridder, der finder den hellige gral sammen med de to andre riddere Bors og Parsifal. Sammen udgør de "de tre gralsriddere". Navnet Hans navn kan være et påfund af forfatteren af Jagten på gralen, og baseret på den palestinske egn Gilead, der er omtalt i Det gamle testamente; eller det kan være inspireret af Gwalhafed, en person i det walisiske sagn Culhwch ac Olwen. Baggrund Galahad er uægte søn af Lancelot du Lake og Elaine af Corbenic (i de forskellige kilder også kendt som Helaine, Amite, Heliaebel, Perevida eller Helizabel), undfanget, da Lancelot blev narret til at have samleje med Elaine i den tro, at hun var Guinevere. Hensigten var at frembringe en søn, der nedstammede fra kong Davids hus ligesom Jesus, og fra gralskongerne. Jagten på gralen beretter, at den første fiskerkonge, Alain, havde bragt gralen (som her fremstilles som den tallerken, Jesus brugte, da han spiste af påskelammet) fra saracenernes mytiske land i øst, Sarras, til Corbenic-slottet, hvorved han grundlagde en familie af kongelige gralsvogtere, der kulminerede i Elaines far, kong Pelles af Corbenic. For at helbrede sin bror, den sårede konge, og bringe velstand tilbage til sit land, udtænker kong Pelles en forbindelse mellem Elaine og Lancelot, som er en efterkommer af Jesus. Lancelot slår Galahad til ridder lige før Galahad tager til Camelot, og dér overtager sin fars plads i "det farlige sæde" (siege perilous) ved det runde bord. Kun en fuldkommen ridder kunne overleve at sidde i "det farlige sæde". I tydelig modsætning til sin far er Galahad ren i sjæl og krop, og forbliver hele sit liv jomfru i forventning om at finde gralen. Jagten på gralen Galahad bærer et hvidt skjold med et rødt kors malet med blod netop fra gralen. Hans åndelige partner – Parsifals søster, der er nonne – bevæbner ham med Davids sværd til færden. Hun fører de tre gralsriddere til Corbenic-slottet, hvor de finder gralen, og hvor Galahad lykkes i at helbrede den sårede konge ved gralens hjælp, og bringe liv til hans ødemark (wasteland). De sejler så til Sarras, dvs det hellige land, medbringende gralen. Her krones Galahad til konge, men hans eneste ønske er at afsløre treenighedens mysterium, som gralen er i besiddelse af. Da han drikker af bægeret, og kigger dybt ind i det, rystes hans sjæl af ren Sandhed, og forløses fra kroppen for at ledsage gralen ind i himlen. Parsifal bliver eremit, og af de tre vender kun Bors tilbage til Camelot. Galahad i kunsten Galahad forblev gralsridderen i Thomas Malorys Morte d'Arthur og i Tennysons Idylls of the King. Et kortere digt af Tennyson, Sir Galahad, fremstiller ham som den fuldkomne ridder, hvis "styrke var ti mænds styrke" fordi hans "hjerte er rent". Victoria-tidens dyder fik overmenneskelig skikkelse hos Galahad. I Edmund Spensers skuespil The Faerie Queene er "den røde ridder" delvis bygget over Galahad-skikkelsen hos Malory.

Øen La Gomera har vulkansk oprindelse, men det sidste vulkanudbrud ligger to millioner år tilbage. Vanderosion har dannet det stejle relief der gennemskæres af dybe kløfter. Karakteristisk er de vulkanske klippeformationer kendt som „Roques“ der er bleve frilagt ved erosionen. Skovene i perken er fra tertiærtidens almindelige subtropiske laurisilvaskove (laurbær). Mens disse planter forsvandt i Europa under istiden (i middelhavsområdet under den sidste istid), findes de enkelte steder på La Gomera, på de øvrige Kanariske Øer, samt på Madeira og Azorerne (Makaronesiske Øer). Nationalparken omfatter det centrale højland på øen, med det 1.487 meter høje Garajonay og de mod nord liggende stejle udløbere.

Fra 1100-tallet kendes stavemåderne Giafnetofth og Giafnatofte. I 1300-tallet ses formerne Gyefnætoftæ, Gefnnetoftæ, Gemnethoptha og det ret genkendelige Gefnetofte. I 1400-tallet ses Gewntofte, Gewentoffta og Geffuentofftte. I 1600-tallet er det blevet til Jentofte og Gientoffte. (Fra 1300-tallet kendes også det overraskende Gunnitofft, og i et brev fra 1507 Vennetofft.) I løbet af 1800-tallet afløstes stavemåden Gjentofte gradvis af det moderne Gentofte. Forstavelsens betydning fremgår af Gentofte Søs gamle navn. På norrønt hed søen *Giofn, afledt af roden i verbet "at give", med betydningen "den givende"; i denne sammenhæng "den fiskerige". I den kommunale vejviser og kommunalbestyrelsens forhandlinger skete skiftet fra stavemåden "Gjentofte" til "Gentofte" først i 1948. Erhverv Gentofte Kommune består langt overvejende af beboelseskvarterer, hvor mange beboere har deres erhverv i København. Detailhandel er koncentreret omkring bydelenes hovedgader: Gentoftegade, Jægersborg Allé, Ordrupvej, Strandvejen i Hellerup, samt Vangede Bygade. Områdets bebygningsgrad har ikke levnet plads til større indkøbscentre, bortset fra området ved Nybrovej og Lyngbyvej, hvor Ikea og andre større forretningskæder har afdelinger. I 2007 åbnede indkøbscentret Waterfront Shopping i Tuborg Havn. Kommunens bebygningsgrad har ligeledes vanskeliggjort større industri. De største produktionsvirksomheder har i nyere tid været medicinalvirksomheden Nordisk Gentofte, som ved fusion med Novo i 1989 dannede Novo Nordisk. Tuborg havde i mange år bryggeri i Hellerup, men produktionen flyttede i 1996, og det gamle bryggeriområde er ved at blive omdannet til kontor- og boligområde. Politik Siden 1934 har Gentoftes borgmestre været konservative. Partipolitisk er De Konservative det største parti i Gentofte, og partiet har i årtier haft absolut flertal i kommunalbestyrelsen. Blandt de valgte til kommunalbestyrelsen har været den tidligere agent for Politiets Efterretningstjeneste Julie Szabad, der sad fra 1984 til 1990 for partiet De Grønne. Siden midten af 1990'erne har Gentofte Kommune tiltrukket sig mediebevågenhed i forbindelse med at kommunalbestyrelsen gennem flere år ikke har ønsket at huse flygtninge i samme omfang som Storkøbenhavns øvrige kommuner. Som årsager dertil har Gentoftes borgmester Hans Toft fremhævet, at Gentofte ikke råder over socialt boligbyggeri i samme omfang som andre kommuner, samt at kommunens høje bebygningsgrad gør det vanskeligt at finde arealer til at bygge flygtningeboliger. Kommunen begyndte i 2004 at opføre flygtningeboliger på et areal midt i forgreningen mellem Lyngby- og Helsingørmotorvejene, hvor også S-togs jernbanen mod Hillerød løber. Kommunalvalg 2005, 2009 og 2013 Ved kommunalvalget 15. november 2005 fik kommunalbestyrelsen atter absolut konservativt flertal. Ved valget opnåede De Konservative ni ud af 17 pladser i kommunalbestyrelsen. Ved kommunalvalget i 2005 vakte den kendte skuespiller Charlotte Sachs Bostrup desuden opsigt ved først at stille op for Det Radikale Venstre, men ved efterfølgende at nedlægge sit mandat ved at flytte ud af kommunen. Eller sagt på en anden måde: Hun erklærede på forhånd, at hun ikke var interesseret i at blive valgt, men hun blev valgt ind med et personligt stemmetal på 265 stemmer. Fordi de Radikale i Gentofte bruger sideordnet opstilling, er det den eller de, der har de højeste personlige stemmetal der bliver valgt, uanset deres placering på listen. Charlotte Sachs Bostrup blev efter en del polemik og en proformaflytning til Københavns Kommune fritaget for byrådsarbejdet. Ved kommunalvalget i 2009 opnåede De Konservative endnu engang absolut flertal, da partiet opnåede 10 ud af 19 pladser i kommunalbestyrelsen. Ved kommunalvalget 2013 opnåede De Konservative atter absolut flertal. Grønne områder Til forskel fra de øvrige københavnske forstadskommuner, og på baggrund af en tidlig byudvikling, fremstår Gentofte Kommune i dag som stort set fuldt udbygget. Selv om kommunen mod nord grænser op til Jægersborg Dyrehave, findes der ikke megen vild natur tilbage i området. To undtagelser er dog Ermelunden i Jægersborg og Gammelmose i udkanten af Vangede. Af større parker kan nævnes Bernstorff Park, Charlottenlund Slotspark og Gentofte Sø. I Gentofte ligger også Dyssegårdsparken og Gentofte Rende. Sikringen af Gentofte Rende som rekreativt område går tilbage til Københavnsegnens grønne Omraader fra 1936. Allerede på den tid blev det forudset, at den fremadskridende byudvikling gjorde det nødvendigt i tide at sikre større grønne parkområder, der skulle sikres adgang til via grønne korridorer. Som et sådant større parkområde sås Ermelunden og Dyrehaven, og Gentofte Rende skulle via Gentofte Sø sikre denne forbindelse; mod syd skulle der sikres forbindelse til Utterslev Mose. Folkeskole Uddannelsespolitisk har Gentofte Kommune tiltrukket sig opmærksomhed efter åbningen af den nybyggede Hellerup Skole i 2002, hvor både skolelokaler og pædagogisk linje blev omlagt efter nye og hidtil uprøvede idéer, formuleret i SKUB-projektet. Sport Gentofte Kommune blev i 2009 valgt til Årets Idrætskommune. Blandt kommunens førende idrætsforeninger tæller blandt andre SISU (basketball), HIK (fodbold, tennis), Gentofte Stars (ishockey), Gentofte Volley og Copenhagen Towers (Amerikansk fodbold). Dertil findes to skateboardbaner Helligdommen og Holmehaven. Helligdommen ligger direkte nord for Gentofte Stadion og betegnes som et BKO – bevægelses klart område og tilbyder udover 2500 kvm skatepark, street basketball, bordtennis, pana fodbold (2 mod 2) samt udendørs fitness. Helligdommen åbnede i maj 1998 og blev opført på baggrund af initiativ fra Teit Andersen som søgte penge til banen fra Ungdomspuljen og Lokale- og Anlægsfonden. Helligdommen skatepark er i dag et af de mest aktive områder i kommunen. Holmehaven ligger i bydelen Vangede mellem Lyngbyvejen og Tværbommen, nær Ikea. Parken Holmehaven er en mindre offentlig park som i folkemunde betegnes "Dalen" og var i sin tid en grusgrav som senere blev beplantet. Skateparken i Holmehaven er ca 900 kvm åbnede i Juni 2004 og blev bygget på baggrund af initiativ fra Vangede Fritidscenter. GHB Landskab stod for design og udførsel under designrådgivning fra Teit Andersen.

Gerald af Wales (ca. 1146-1223) (latin:Giraldus Cambrensis, walisisk: Gerallt Gymro), var walisisk en præst og krønikeskriver i middelalderen. Gerald blev født omkring 1146 ved Manorbier Castle i Pembrokeshire og var af blandet normannisk og walisisk blod. Hans virkelige navn var Gerald de Barri, og hans latinske navn var Giraldus Cambrensis. Liv Gerald var nevø af biskoppen af St. David og sønnesøn af Gerald de Windsor i dennes ægteskab med den berygtede Nest ferch Rhys, datter af Rhys ap Tewdwr. Familien var også i slægt med den magtfulde walisiske adelsfamilie Rhys. Gerald tog en teologisk uddannelse i Gloucester, fulgt af en periode med studier i Paris. Han håbede på at efterfølge sin onkel som biskop af St. David ved dennes afgang i 1176, men blev vraget til posten, muligvis på grund af sin walisiske afstamning. Til trods for dette afslag blev han præst for kong Henrik II af England i 1184, og blev udvalgt til at følge kongens søn John på en ekspedition til det nyerobrede Irland. Turen blev en katalysator for Gerald af Wales litterære karriere, da hans optegnelser fra rejsen blev udgivet som Topographia Hibernica (1188). Han fulgte kort tid efter værket op med en optegnelse af kong Henriks erobring af Irland, Expugnatio Hibernica. Efter at have bevist sin nytte for kirkens ledelse blev Gerald valgt til at følge ærkebiskopen af Canterbury, Baldwin af Exeter, på en rundrejse i Wales i 1188 med den hensigt at rekruttere deltagere til det tredje korstog. Hans optegnelser fra rejsen, Itinerarium Cambriae (1191), blev fulgt af Descriptio Cambriae i 1194. Hans to arbejder om Wales er forblevet enestående vigtige historiske dokumenter pga. deres beskrivelser af walisisk og normannisk kultur, selvom deres faktuelle oplysninger ikke til at stole på og begge skrifter er fyldt med ideologi og præget af en højst særegen og idiosynkratisk stil. I 1198 fremkom der en ny mulighed for at Gerald kunne blive biskop af St. David, men hans ansøgning blev igen afvist af ærkebiskop Hubert Walter, der også var kongens kansler. Gerald forsøgte gentagne gange uden held at ændre Hubert Walters beslutning, og rejste endog til Rom for at bede paven om støtte. I 1203 opgav Gerald af Wales håbet om at blive biskop og tilbragte resten af livet med akademiske studier. Han producerede værker med andagtsinstruktioner og om skrifter om politik og døde omkring 1223, sandsynligvis i Lincoln i England.

Et håndkøbslægemiddel er et lægemiddel, som kan købes uden at skulle fremvise en recept. Håndkøbslægemidler kan købes på apoteket, og et udvalg af lægemidlerne kan også købes i butikker, som Lægemiddelstyrelsen har godkendt som salgssteder. Apoteksforbeholdte håndskøbslægemidler har udleveringsbestemmelse HA eller HA18, mens ikke-apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler har udleveringsbestemmelse HF, HX eller HX18.

Et hørg (oldnordisk: hörgr; plural. hörgar) er et alter, som almindeligvis blev opført af opdyngede sten. I den traditionelle nordiske religion blev et hørg brugt ved den type af ofringhandlinger, der kaldtes blót. Det fremgår imidlertid ikke klart af kilderne, hvordan et hørg så ud, og hvordan det blev brugt i rituelt. Oprindelse Begrebet stammer fra det protogermanske ord *har(u)gaz. Det kan genfindes i det oldhøjtyske ord haruc (plural. harugâ) og det angelsaksiske hearg (plural. heargas), det har overlevet i stednavne som fx Harrow og betyder helligsted. I Sverige blev formen Harge brugt, mens man i Danmark brugte harr, som sandsynligvis bl.a. indgår i det moderne navn Har(r)eskoven. Nær Sumba på Færøerne findes en lokalitet kaldet Hørg, ligesom navnet på den skånske by Höör menes at have samme oprindelse. Ordet hørg har været almindelig brugt i vikingetiden, og har udover helligsted haft flere andre betydninger, herunder stensætning, høj eller klippe. I mange kilder er den religiøse funktion af hørget dog tydelig. De kilder viser, at et hørg bestod af en stensætning, hvor der måske var opstillet gudestatuer rundt om. Nogle steder kunne der være opført en egentlig bygningskonstruktion omkring hørget, men almindeligvis har det sikkert stået i det fri. Selve stensætningen blev formentlig benyttet til ofringer, fx slagtofre af dyr. Jacob Grimm oplister i værket Deutsche Mythologie ordet haruc kan oversættes med; fx de latinske begreber fanum, delubrum (tempel, helligdom), lucus, nemus (lund) og det græske temenos (hellig grund). Teksten nemus plantavit: forst flanzôta, edo haruc, edo wih (Diut. 1, 492) (han plantede en lund, eller haruc (hørg) eller wih (vi)) var ifølge Grimm et tegn på, at haruc ligesom wih oprindeligt betød hellig lund. I den tyske Lex Ripuaria fra 7. århundrede er termen harahus "hellig-hus" blevet overleveret fra hedensk tid, det refererer til et domhus, oprindeligt opført i træ. I digtet Beowulf stammer ordet heargtræf "hellig-træf" (Beowulf 349), det islandske digt Völuspá fortæller at aserne i urtiden byggede hörg ok hof. Snorre Sturlason dette første hørg som en bygning: Et andet Hus byggede de; det var en Hørg, som tilhørte Gudinderne. Det fik Finnur Jónsson til at konkludere, at hørg betød et Hus, maaske snarest Tempel for Gudinderne I dag bliver et hørg almindeligvis beskrevet som et alter, der står frit.Den norske religionsforsker Gro Steinsland har foreslået af nogle af dem sagtens kan have haft en tagkonstruktion over sig, der kunne beskytte det mod vejrliget, som kunne have udviklet sig til et egentligt hus. Hun mener også, at der sandsynligvis var store lokale variationer i udformningen af den type helligdom, hvilket skyldtes både forskelle i traditioner og økonomiske ressourcer. Funktion i nordisk religion Under en offerceremoni fungerede et hørg muligvis som et alter, hvor en skål, som indeholdt blodet fra et offerdyr, kunne placeres. Ofring af forskellige dyr til guderne var en almindelig praksis, men de egentlige rituelle handlinger omtales kun sjældent i kilderne. Af visse kilder fremgår det dog, at man ved de såkaldte blót dyppede blóthlauth (sammenbundede kviste) i blodet, og derpå stænkede det på ritualdeltagerne. Det fungerede som en indvielse. På baggrund af de skriftlige kilder, er det blevet foreslået, at et hørg har været et udendørs helligsted. Det bestod formentlig af en stensætning, hvor der måske var opstillet statuer, der forestillede guder rundt om. I digtet Hyndluljóð fra Ældre Edda beskrives et hørg, der blev bygget til Freja af Ottar. I digtet lyder det: hörg hann mér gerði hlaðinn steinum; nú er grjót þat at gleri orðit; rauð hann í nýju nauta blóði; som kan oversættes med: Han bygged mig en Hørg af høje Sten. Nu straaler den som det stærke Glar. Atter han rødned med Offerblod, Ottar troed altid paa os Asynjer Det stærke Glar kan være en hentydning til brugen af ild i forbindelse med ritualet. Ud fra beskrivelsen skete dette sandsynligvis i forbindelse med en ofring til guidinden. I anden fortælling, Heidreks saga, fortælles det om kong Alf, at han rødfarvede hørgen under et diseblót. I Hareskoven nord for København er der blevet konstateret flere stendynger, der med sikkerhed er menneskeskabte. Det har imidlertid været umuligt at datere deres alder. Et af anlæggene kan muligvis være resterne af et gravanlæg fra Yngre stenalder (3900-3500 f.v.t.), der har genbrugt som helligsted senere i jernalderen (500 f.v.t. – ca. 1000 e.v.t.). Ifølge lokal overlevering blev det hedenske blót stadig praktiseret på bjerget Trollkyrka i Tiveden så sent som i 19. århundrede. Under arkæologiske udgravninger på et areal i Ranheim i Trondheim i Norge i 2010 blev opdyngede sten i et førkristent kultanlæg tolket som et hørg.

HIV Drug Resistance Database, også kendt som Stanford HIV RT and Protease Sequence Database, er en database på Stanford University, der sporer 93 fælles mutationer af HIV. Den er blevet rekompileret i 2008 med 93 fælles mutationer, efter den første mutationssamling i 2007 på 80 mutationer. Den nyeste liste benytter data fra andre laboratorier i Europa, Canada og USA, herunder mere end 15.000 sekvenser fra ubehandlede individer.

Hans Jacob Debes (17. juli 1940 – 26. januar 2003) var en færøsk forfatter, politiker og lektor ved Færøernes Universitet. Han voksede op og gik i skole i Gjógv på den yderste nordøstkyst af øen Eysturoy, stod til søs i midten af 1950'erne, tog præliminæreksamen i 1959 og nysproglig studentereksamen i 1962. I København læste han historie og engelsk og blev cand. mag. i 1970. Han underviste ved Færøernes Gymnasium og HF kursus – Føroya Studentaskúli og HF-skeið - indtil 1986, hvor han blev lektor ved Fróðskaparsteri Føroya. Samtidig blev han dr.phil. fra Universitetet i Island – Háskóli Íslands – med afhandlingen "Nú er tann stundin ..." og fra 1989 professor i almen og færøsk historie ved Færøernes Universitet – Fróðskaparsetur Føroya, "Færøernes videnskabssæde". Fra 1986 til 1988 var han lagtingsmand for Tjóðveldi, "Republikanerne" som er et socialt venstreorienteret politisk parti, der arbejder for at Færøerne en dag bliver en selvstændig nation, som på lige fod med de andre nordiske lande deltager i det nordiske samarbejde. Han tog sæde i Lagtinget efter at Erlendur Patursson døde i 1986.

Harriet Mundt kom efter skoletiden på Emilie Mundt og Marie Luplaus tegne- og maleskole og blev i 1909 optaget på Kunstakademiet i København, hvor hun modtog undervisning af maleren Peter Rostrup Bøyesen. Hun sluttede på akademiet 1915. Værker og arbejde Harriet Mundts impressionistisk prægede naturalisme og lyse farver gjorde hende til en yndet portrætmaler, men udover dette malede hun desuden opstillinger, smukke landskaber, interiører og vinduespartier. Hun viste sine værker frem første gang 1914 på Charlottenborgs Forårsudstilling og senere på Kunstnernes Efterårsudstilling, Kvindelige Kunstneres retrospektive Udstilling i København, Kvindelige Kunstneres Samfund, Sønderjysk Udstilling på Charlottenborg, Aabenraa Kunstforenings maleriudstilling på Aabenraa Museum og Sønderjysk Kunst i Nordborg. Men folks kritik voksede, da de så hende som en typisk kvindelig kunstner, der søgte harmonier på en til tider for akademisk manér. Hendes stærkt selvkritisk sans var formodentlig medvirkende til, at hun fra 1930'rne stort set afstod fra at udstille sine værker. I 1950'erne var hun et aktivt bestyrelsesmedlem i Sønderborg Kunstforening, hvor hun gjorde en stor indsats i bestræbelserne på at etablere et sønderjysk kunstmuseum. Familieliv Hendes far var sognepræst Hans Fischer-Jørgensen, og moderen hed Hulda Rist. Harriet Mundt blev gift med arkitekten Holger Mundt i Svallerup ved Kalundborg den 20. november 1915. I 1917 fik de samme datteren Karen Clemmensen.

Heinrichswalde er beliggende i et skovrigt landskab nord for Brohmer Berge og ved sydenden af Friedländer Große Wiese. Den ligger desuden i nærheden af Galenbecker Sees nordøstbred. Heinrichswalde er beliggende ca. 9 km vest for Bundesstraße B 109 (Berlin - Greifswald) og jernbanen Berlin - Stralsund; Ca. 10 km mod syd løber motorvejen A 20 (Ostseeautobahn).

Helle Lundsgaard (født 1962) er en dansk erhvervskvinde, kommunikationsrådgiver, livsstilsekspert, forfatter og foredragsholder. Helle har en HD i afsætningsøkonomi fra Syddansk Universitet (1999) og er uddannet Strategic Planner fra Den Danske Reklameskole. Siden 1981 har hun arbejdet i reklamebranchen på både kunde-, bureau- og medieside. Bl.a. som ansvarshavende redaktør for den daglige nyhedsavis i Irma, reklamechef hos Udgiverselskabet Dagbladet A/S, senior tekstforfatter hos Action, kreativ chef hos Klausen & Partners og strategic planner hos Resenbro + Partners A/S. Efter mere end 20 års ansættelser i reklamebranchen og senest som CEO for Holst Reklamebureau A/S, etablerede Helle Lundsgaard i 2003 eget bureau i Ringsted; kommunikationsbureauet Drømmefabrikken med speciale inden for bygge og anlæg, bolig, have og livsstil. Helle Lundsgaard fungerer også som livsstilsekspert, og kan findes i Kvinfos ekspertdatabase. Ydermere er hun beskikket censor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Derudover er hun bestyrelsesmedlem hos Flora Deco A/S og hos Twine & Rope A/S, hun er bestyrelsessuppleant hos Sjællandske Medier og partner i bestyrelsesnetværket ASNET. Helle er tillige repræsentantskabsmedlem i Realdania, Huset Markedsføring og energiselskabet Seas/NVE. I 2012 debuterede Helle Lundsgaard som forfatter med iværksætterhåndbogen "Virksomhed i boligen" udgivet af Bolius, Boligejernes Videnscenter.

Henry Theodor Becher (født 4. november 1881 i København) var en dansk kontorist, bogholder og fodboldspiller. I sin klubkarriere spillede Becker i KB som han vandt det danske mesterskab med 1913 og 1914.

Henry John Carl Wuorila-Stenberg (født 6. februar 1949) er en finsk maler. Hans værker er ofte ekspressionistiske og surrealistiske i deres udtryk. Wuorila-Stenberg blev født i Helsinki. Han studerede på Kunstakademiet i Helsinki i perioden 1967-69 og fortsatte derefter på Den Frie Kunstskole under Tor Arne og Unto Pusa. Han studerede på Accademia di Belle Arti di Roma i perioden 1970-71, hvorefter han flyttede til Vestberlin. Her færdiggjorde han i 1974 sine akademiske studer ved Universität der Künste Berlin. I 1978 studerede han anatomi ved Kunstakademiet i Dresden under Gottfried Bammes. Wuorila-Stenberg har længe undervist i malerkunst. Han var ansat ved Aalto Universitet i perioden 1984-93 og Kunstakademiet i Helsinki i perioden 1996-2005. I 2003 fik Wuorila-Stenberg tildelt et æresdiplom af World Cultural Council, og i 2004 fik han overrakt Den Finske Løveorden. 2013 udgav han selvbiografien Hämärän näkijä.

På Møllemarken ved Hine udenfor købstaden Rudkøbing befandt der sig fra ældre tid to stubmøller, der hovedsagligt blev kaldt for henholdsvis Østre Hine Mølle og Vestre Hine Mølle . Den Østre Hine Mølle var den første stubmølle på Langeland, som blev erstattet af en Hollandsk vindmølle. Dette skete i 1791, hvor den holstenske møllebygger Claus Schnohr (1764-1841) kom til Langeland for at bygge møllen for den daværende mølleejer, Jørgen Mouritsen. Snart efter fik Jørgen Mouritsen imidlertid konkurrence fra Claus Schnohr, der købte Vestre Hine Stubmølle til sig selv, og ligeledes ombyggede denne til en mere moderne hollandsk mølletype. I de følgende tredive år, trak Schnohrs mølle flere og flere af Østre Hine Mølles kunder til sig. Da Prokurator Rasmussen (den senere byskriver) købte Østre Hine Mølle, var den angiveligt i en elendig forfatning, men byskriveren fik hurtigt sat skik på tingene, og ved folketællingen i 1834 kan det ses, at der var ansat fire møllerkarle, tre tjenestekarle, tre tjenestepiger samt en snedker på møllen. Vestre Hine Mølle blev først drevet af Claus Schnohr selv, og senere af hans søn, som imidlertid solgte møllen efter faderens død. I 1868 kom Vestre Hine Mølle på tvangsauktion, hvor der imidlertid ikke blev fundet en køber som kreditorerne kunne acceptere. Det endte med at ejeren af Østre Hine Mølle også købte Vestre Hine Mølle, men da der ikke var tilstrækkelig arbejde til to møller på stedet, blev det nu den Vestre Hine Mølles tur til at gå i forfald. I 1883 blev Vestre Hine Mølle revet ned, og derefter blev Østre Hine Mølle til Hine Mølle – slet og ret. Hine Mølle var først en stråtækt hollandsk mølle, som senere igen, hvor ingen ville påtage sig at forny stråtækningen, i stedet blev beklædt med blikplader Først i halvtredserne så Hine Mølle og Hinestien ud som på det gamle boxkamerabillede, men i dag er møllen væk og stedet er i det hele taget ikke til at genkende. Det eneste der vel er tilbage, er resterne af den gamle Hinesti, og det gamle møllehjul, som er anbragt ved indkørslen til den af entreprenør, Erik Skou, renoverede og ombyggede gamle møllegård, som siden 2008 ejes af Langeland Kommune og drives som en social institution for anbragte børn og unge i Langeland Kommune. Hinestien Adgangsvejen til og fra (den Østre) Hine Mølle var Hinestien, som nærmere var en slags allé, med parallelt liggende spadseresti og et smalt kørebanespor. Sporet var så smalt, at to køretøjer ikke kunne passere hinanden, hvorfor trafikken til og fra møllen var ensrettet med indkørsel fra Hinestiens nordre ende på Spodsbjergvej, og frakørsel ned ad den stejle møllebanke og ud gennem Møllegårdens gårdsplads og videre frakørsel enten til venstre ad Hinestien ud til den søndre ende ved Søndre Landevej, eller til højre ind mod byen via bagvejen tilbage til Spodsbjergvej. Krøjning, svikning, vindrose og omgang Hvor de gamle stubmøllers konstruktion indebar at hele det tunge møllehus skulle drejes (når vingerne skulle reguleres i forhold til vindens retning). Med de "hollandske" møller blev krøjningen noget lettere, idet det nu kun var møllehatten som skulle drejes. I vindmøllernes første tid bestod vingesejlene af stofsejl, som skulle rigges på samme måde som et sejlskib. Dette indebar at nogen flere gange om dagen skulle op at klatre på vingerne for at ændre på svikningen. Senere gik man over til klapper af træ, som kunne regulere sig selv. Ved normal vindstyrke danner klapperne en tæt vingeflade, men blæser det stærkere åbner klapperne sig således møllen bliver selvregulerende. Det var skotten Andrew Meikle der i 1772 gjorde den epokegørende selvsvik opfindelse. I 1745 havde en anden skotte, Edmund Lee, lavet en anden væsentlig opfindelse, nemlig vindrosen, den lille tværstillede vingerotor, som automatisk kunne dreje møllehatten i den rigtige retning i forhold til vinden, og dermed var der indført såvel selvkrøjning som selvsvikning, hvilket lettede møllerkarlenes arbejde i betragtelig grad. En af vejene i det nye "møllekvarter" på Hine er "Omgangen", hvorfor det er relevant at omtale, at (Østre) Hine Mølle ikke havde nogen omgang. Det havde derimod den Vestre Hine Mølle, som lå der, hvor senere garveriet kom til at ligge. En "omgang" er en slags træterrasse eller galleri hele vejen rundt om møllekroppen, hvor man kan gå og manuelt krøje møllen. Rudkøbing Bymølle har en sådan "omgang", og en gammeldags bådformet hat, samt det gamle manuelle krøjningsarrangement. Det skal dog her nævnes, at Bymøllen tidligere – ligesom tilfældet var med Hine Mølle – var blevet udstyret med vindrose og altså havde såvel selvkrøjning som selvsvikning. Byskriveren Den mest kendte ejer af Hinemøllen var den berømte byskriver Rasmussen, som mellem sine øvrige meriter også tilskrives opfindelsen af en revolvermekanisme og det første skydevåben som i en uafbrudt rækkefølge kunne affyre flere skud. Det siges at amerikaneren Samuel Colt på den samme tid puslede med den samme idé som byskriveren. Det skulle da også være bevist, at en engelsktalende herre var på besøg hos byskriveren for at se på hans våben, samt at dette besøg var sammenfaldende med at Colt var på besøg i Europa. At det var Colt som besøgte byskriveren er dog aldrig bevist, men året efter sit Europabesøg kom Colt frem med sin opfindelse, den nok så berømte Colt revolver. Byskriveren skulle i det hele taget have lavet mange opfindelser, hvoraf en del var ret så usædvanlige for deres tid, f.eks. et centralvarmeanlæg til Rudkøbing Rådhus, en varmluftsmaskine til afløsning af dampmaskinen, en hørberedningsmaskine, et "apparat" som man skulle kunne sejle med i luften, såvel som på og under vandet, og en vandret liggende vindmølle, som i flere år stod og malede ved Hine Mølle. Den sidste møller på Hine Mølle Hans Jacob Madsen blev den sidste møller på Hine Mølle. Hans Jacob og hans kone Tine var flinke folk, som gerne tillod at nabolagets børn gik ind og samlede nedfaldsfrugt i den store frugthave. Her holdt også de fritgående høns til, og når børnene fandt æg fra disse høns og gik ind med dem i køkkenet til Tine, måtte æggene først gennem vandprøven. Af de æg som klarede vandprøven beholdt Tine selvfølgelig de fleste, men var også flink til at give børnene lidt af æggene med hjem til deres familier . Det var med blandede følelser at den ca. 80 årige møller i starten af tresserne selv rev sin mølle ned. Da han sammen med sin svoger overtog møllen i 1903, var der beskæftiget 7-8 mand der. Da møllen i 1961 blev revet ned, havde tiderne ændret sig så meget, at møllen ikke engang kunne brødføde én enkelt mand.

En forunderlig klog historie for børn og voksne skrevet med den store lune og kærlighed, som vi kender Ole Lund Kirkegaard for. Om livets gang for noget så simpelt som en snor. Snoren hedder P og har en knude i hver ende. Snoren øver sig i at komme til at ligne noget.

Landsbyen er beliggende ved sydøstbredden af Bistensee, omkring 7 km nordøst for Rendsborg og vest for Vittensø ved Bundesstraße 203, midtvejs mellem Egernførde og Rendsborg i udkanten af Hyttenbjergene i det sydlige Sydslesvig. Mod vest løber A7/E45 fra Rendsborg mod Slesvig. Nærmeste motorvejsfrakørsel er Büdelsdorf/Eckernförde.

Udover den oplagte engelske oversættelse Jeg er, har gruppens navn, IAM, flere indforståede betydninger på både fransk og engelsk; Invasion Arrivée de Mars (Marseille), Imperial Afro-asiatic Men eller Indépendantistes Autonomes Marseillais, og desuden Italien – Algérien – Malgache . Nuværende medlemmer i gruppen Gruppen består i dag af Akhenaton a.k.a. AKH a.k.a. Sentenza a.k.a. Chill, Shurik'N a.k.a. Jo l'Indien, Freeman le Roi a.k.a. Sultan a.k.a. Tuco, DJ Kheops, Imhotep og Kephren Biografi Gruppen blev i første omgang skabt i 1984-85 under navnet Lively Crew, og bestod oprindeligt af to af gruppens nuværende medlemmer, rapperen Akhenaton og DJ’en Kheops. Det tredje medlem Shurik’n sluttede sig til gruppen i 1988. Gruppen skiftede kort tid efter navn til B Boys Stance. Dernæst komm i løbet af det følgende år Freeman, Imhotep og Kephren til, og gruppen skiftede navn til det nuværende "IAM". IAM udkom med deres første single med titlen Attentat (som blev fulgt op af Attentat 2). Kort efter blev singlen fulgt op af gruppens første album Concept. IAM blev derefter signet af Virgin Records og udgav pladen ... de la planète Mars i 1991, som hurtigt viste sig som kontroversiel, da højrefløjspartiet Front National omdøbte den til "De la planète meurtre" pga. den hårde kritik, gruppen rettede mod partiet. I 1993 udgav de Ombre est lumière med hitsinglen Je danse le mia. Singlen blev solgt i de dengang himmelstormende 600.000 eksemplarer, hvilket på daværende tidspunkt syntes utænkeligt for en hiphop-plade udenfor USA. Den lå nummer 1 på den franske Top 50 i otte uger i 1994, og lå på samme liste i over 9 måneder. Men den største kommercielle succes for gruppen til dato var albummet L'école du micro d'argent, som blev udgivet i 1997. Den indbragte gruppen to priser ved prisoverrækkelsen Victoires de la Musique. Pladen solgte til guld på blot to dage, og endte med at sælge halvanden million eksemplarer både i Frankrig og i udlandet, hvilket gav den status af diamant-album. Dette album blev en reference til hele den senere franske hiphop-scene, og gav IAM et internationalt omdømme. Fraktionen Sunz of Man fra Wu-Tang Clan-familien medvirkede på albummet, og det gav genlyd på den anden side af Atlanten. Efter succesen med L'école du micro d'argent, begyndte IAM’s medlemmer at forfølge deres individuelle soloprojekter (Akhenaton havde allerede gjort det med albummet Métèque et Mat fra 1995): I 1998 udgav Shurik'N pladen Où je vis, mens Freeman sendte pladen L'Palais de Justice på gaden i 1999. Gruppens medlemmer arbejdede også med projekter udover musikken; eksempelvis medvirkede Akhenaton i 2000 i filmen Comme un aimant. Han udgav dernæst tre soloalbums, Sol Invictus (2001), Black Album (2004) og ikke mindst Soldats de Fortune (2006). Gruppen udgav i 2003 endnu et album, Revoir un printemps, som dog ikke så stor en succes som det foregående album, omend de amerikanske kunstnere Method Man, Redman og Beyoncé også medvirker på albummet. Det efterfølgende år sendte IAM deres første opsamlingsplade på gaden, som indeholdt en række sange fra hele forløbet siden gruppens start, samt noget uudgivet materiale i form af sangen, Où va la vie?, som blev udgivet som single, og denne klarede sig efterfølgende godt på hitlisterne. Featuring I 1995 medvirkede IAM på rapperen Daddy Nutteas pladen La Haine, musiques inspirées du film. Gruppens medlemmer ændrede deres synonymer i forbindelse med albummet Sad Hill af Kheops, hvor Akhénaton for en stund blev til Sentenza, Shurik'N tager navnet Joe l'Indien, og Freeman skiftede navn til Tuco. Titlen Sad Hill genoptog temaer fra filmen Den Gode, Den Onde og Den Grusomme af Sergio Leone. I 1998 bad den franske filminstruktør Luc Besson IAM om at komponere soundtracket til filmen Taxi. I 2000 samarbejdede IAM på ny med Luc Besson og udgav et soundtrack til filmen Taxi 2 med en masse endnu ukendte kunstnere samlet under ét alias; One Shot, som primært udgøres af navne som Nuttea, Disiz la peste, Jalane, Taîro, Vasquez Lusi, Faf Larage og K-Rhyme le Roi

Flere af de oprindelige filosofiske skoler har udviklet sig på baggrund af hinduismen og buddhismen. Flere af disse skoler er ateistiske. Yoga er oprindeligt en hinduistisk filosofi, der har fået stor udbredelse i den moderne verden. En anden vigtig skole er Samkhya. Begge skoler betoner menneskets frigørelse fra det materielle. Flere retninger af buddhismen kan betragtes som en filosofi, og den omfatter flere filosofiske skoler, der har udviklet dig siden antikken. Moderne indisk filosofi Sarvepalli Radhakrishnan viste, at den østlige og vestlige filosofi havde mange fællestræk. Hver tradition kunne begribe den anden tradition inden for sin egen begrebsramme. Radakrishnan var indisk præsident mellem 1952 og 1962. Også Mahatma Gandhi har haft en stor betydning. Han forsvarede en ikke-voldelig livsanskuelse. Denne filosofi kaldes Satyagraha. Rabindranath Tagore har blandt andet haft stor betydning som pædagogisk og politisk filosof. Han modtog Nobelprisen i litteratur i 1913. I nyere tid har Jiddu Krishnamurti gjort sig gældende som en betydningsfuld filosof. Han lægger vægt på individets frihed og erkendelse. Amartya Sen er en nulevende indisk filosof og økonom, der har haft indflydelse i meget af verden. Han er blandt andet inspireret af Aristoteles og er tilhænger af en såkaldt capability approach. Indisk feminisme Det indiske samfund er traditionelt et mandsdomineret samfund, men der er også en voksende indisk feminisme. En af de mere betydningsfulde feministiske filosoffer i Indien er Uma Narayan, der blandt andet har skrevet bogen Dislocating Cultures: Identities, Traditions and Third World Feminism. Her viser hun, at feminisme ikke behøver at være vestligt orienteret og kan have en østlig udformning.

Issam Jebali begyndte sin seniorkarriere i klubben Étoile Sportive du Sahel. Klubben er blandt Tunesiens tre største fodboldklubber og spiller i landets bedste række, Championnat de la Ligue Professionnelle 1. IFK Värnamo Den 9. februar 2015 blev Issam Jebali som 23-årig hentet til den svenske klub IFK Värnamo på en to-årig kontrakt. Han blev hentet til den svenske klub i Superettan efter et tip fra sin svenske kæreste. Han havde gennem flere år med jævne mellem trænet med i klubben, inden han officielt blev Värnamospiller. IF Elfsborg Den 18. juli 2016 skiftede han til ligeledes svenske IF Elfsborg på en kontrakt, der skulle strække sig frem til og med sæsonen 2019. I december 2017 forlængede IF Elfsborg og Issam Jebali kontrakten med yderligere to år. Issam Jebali spillede to år i Elfsborg, hvor han i alle turneringer scorede 23 mål, ligesom han fik 17 assists fordelt på sammenlagt 65 kampe. Rosenborg BK Den 8. august 2018 skrev han under på en fire-årig kontrakt med den norske klub Rosenborg BK, der købte ham fra IF Elfsborg for 8,5 millioner kroner. Her skulle han hurtigt blive en stor profil på holdet. Den 19. august 2018 fik han sin debut for Rosenborg i den norske Eliteserie. Han scorede også sit første Eliteserie-mål i samme kamp, ligesom han var involveret i det andet mål i kampen, der endte med en 0-2-sejr til Rosenborg ude over Kristiansund BK. I sæsonen 2018 var han med til at vinde det norske mesterskab og den norske pokalturnering med Rosenborg BK. Han nåede i løbet af en halvsæson at spille 13 kampe med fem mål og to assists til følge i Rosenborg. Af de 13 kampe i Rosenborg var to kampe i Europa League-kvalifikationen, hvor han scorede ét mål, mens tre kampe var i selve Europa League, hvor han ligeledes scorede ét mål. I en kvalifikationskamp til Europa League mellem Rosenborg og KF Shkëndija scorede han et mål, der af Rosenborgs fans blev kåret til årets mål i 2018 med 40 procent af stemmerne. Han scorede i øvrigt også målet, der med 16 procent af stemmerne fik næstflest stemmer i konkurrencen om kåringen af årets mål. Al Wahda FC Den 31. januar 2019 blev Issam Jebali solgt til den Saudi-arabiske klub Al Wahda FC for 10,5 millioner kroner. Han fik sin officielle debut for Al Wahda FC i en kamp mod Al-Ittihad FC den 4. februar 2019 i den bedste saudi-arabiske liga, Saudi Professional League (arabisk: دوري المحترفين السعودي). Han startede på banen, men blev udskiftet efter 68 minutter. Han scorede sit første mål for Al Wahda i en kamp mod Ohod den 22. februar 2019. Den 2. marts 2019 scorede han igen, da Al Wahda på udebane spillede 1-1 mod Al Batin. Endeligt scorede han på hjemmebane, da Al Wahda den 6. april 2019 vandt 3-1 over Al-Ettifaq. Odense BK Den 30. juli 2019 skrev han under en tre-årig kontrakt med Odense BK frem til sommeren 2022. Han kom til Odense BK på en fri transfer, idet han forinden havde fået ophævet sin kontrakt med Al Wahda FC. Issam Jebalis tidligere klub Rosenborg samt den danske storklub Brøndby IF var eftersigende også interesserede i spilleren, men han valgte altså Odense BK. Landsholdet Han blev for første gang udtaget til Tunesiens landshold til en kamp mod Liberia den 4. september 2016. Den 28. august 2018 blev han igen udtaget til Tunesiens trup til kampen mod Swaziland 9. september 2018. Den 9. september 2018 fik han sin første landskamp for Tunesien mod Swaziland i kvalifikationen til African Cup of Nations. Tunesien vandt 2-0 i kampen, hvor Issam Jebali blev skiftet ind i det 82. minut.

Jack3d var et kosttilskud til brug i forbindelse med fitness og bodybuilding. Det var et kosttilskud som hørte under kategorien pre-workouts (førtræningsboostere). Det åbnede en utrolig hype fordi at brugerne af dette produkt kunne gå fra at løfte en given vægt 10 gange til næsten 20 gange. Produktet indeholdt et stof ved navn 1,3 DMAA (Metylheksanamin eller 1,3-dimetylamylamin (DMAA), som er en organisk forbindelse med kemisk formel CH₃CH₂CH(CH₃)CH₂CH(CH₃)NH₂. Stoffet er i dag både ulovligt i Danmark og i de fleste andre lande herunder USA (på trods af deres liberale holdning til kosttilskud). I dag har producenten fjernet den omstridte ingrediens, 1,3 DMAA, fra deres blanding. I den sammenhæng kom de ud med et nyt produkt ved navn Jack3d Micro (den skulle ikke have nær samme effekt som deres forrige udgave ) som var en meget mindre bøtte med et mere koncentreret indhold. Den største ændring var, at 1,3 DMAA var erstattet af koffein - så man fik et mere helbredsmæssigt fornuftigt energiboost. Navnet Jack3d refererer til slangordet "jacked", der betyder "muskuløs" eller "pumpet".

Makoun har (pr. marts 2018) spillet 65 kampe og scoret fem mål for Camerouns landshold, som han debuterede for i 2003. Han har repræsenteret sit land ved Africa Cup of Nations i både 2006, 2008 og 2010, samt ved VM i 2010 i Sydafrika.

En række værker af Johannes Larsen selv og af enkelte andre kunstnere giver ved deres sammenhæng en beretning om hans liv og udvikling og viser hans placering i den gruppe af danske kunstnere, der er kendt under navnet Fynboerne.

Kennedy blev født 29. maj 1917 i Brookline, Massachusetts som søn af Rose Fitzgerald Kennedy og Joseph P. Kennedy Sr.. Han var det andet barn i en søskendeflok, der med tiden skulle vokse til hele ni børn. Kennedy-familien begyndte deres opstigning i det amerikanske samfund, da Patrick Kennedy som tusindvis af andre irere emigrerede til det nye land i 1848. Kennedy-familiens base og udgangspunkt er New England og i særdeleshed staten Massachusetts. En stat hvorfra det yngste medlem af søskendeflokken, Edward Kennedy, sad som medlem af Senatet indtil sin død i 2009. Begge JFK’s bedstefædre var kendte skikkelser i partiet i Boston. Bedst kendt var morfaderen kaldet Honey Fitz, der som en meget farverig skikkelse kom til at præge den lokale politiske arena i Boston. Det var imidlertid faderen Joseph P. Kennedy Sr., der for alvor bragte familien helt frem blandt de fineste familier i New England. I en alder af kun 25 år havde Joseph i 1913 opnået kontrol med en af bankerne i det østlige Boston. Derfra gik det stærkt. Via investeringer i jord og ejendomme, på børsen og i filmindustrien byggede fader Joseph et imperium af økonomisk rigdom og magt, der i forsigtige estimater er blevet anslået til ca. en kvart milliard dollars. Formentlig via sin store kyndighed og erfaring slap faderen udenom det store krak på Wall Street i 1929 uden egentlige skrammer. Attentatet på John F. Kennedy Præsidentens kortege blev 22. november 1963 beskudt kl. 12.30 i Dallas, Texas (lokal tid), da kortegen var ved at afslutte turen gennem Dallas på vej mod en tale på Dallas Trade market. Foruden præsidenten blev Texas' guvernør John Connally ramt af riffelkuglerne. Efter skudepisoden hastede præsidentens bil mod Parkland Hospital, hvor man forgæves kæmpede for præsidentens liv. Kennedy modtog sygesalvelsens sakramente ("den sidste olie"; dette forudsætter ikke at modtageren er ved bevidsthed) og blev erklæret død 30 minutter efter attentatet). I forbindelse med attentatet tilbageholdte politiet Lee Harvey Oswald, som mentes at have affyret skuddene. Men inden denne kunne stilles for en domstol, blev han skudt og dræbt af natklubejeren Jack Ruby. Attentatet har siden været genstand for utallige spekulationer og undersøgelser, ikke mindst pga. omstændighederne ved selve attentatet og drabet på Lee Harwey Oswald, som bl.a. er filmatiseret i den amerikanske film fra 1991, JFK, med Kevin Costner i hovedrollen. Privatliv I perioden som medlem af Repræsentanternes Hus mødte Kennedy Jacqueline Bouvier, som han giftede sig med 1953. Jacqueline Bouvier tog navnet Jacqueline Kennedy. Parret, og særlig Jacqueline, blev kendt i ugepressen som trendsættere inden for mode og moderne stil, hvilket var med til at skabe og vedligeholde John F. Kennedys image som en fornyer inden for politik. Der verserer vedvarende rygter om et større forbrug af elskerinder under tiden i Det Hvide Hus, herunder bl.a. affærer med Marilyn Monroe. Flere af forholdene pådrog sig myndighedernes interesse. Kennedy havde i 1942 et forhold til den danske journalist Inga Arvad. Hun var overvåget af FBI, da hun havde forbindelser til Nazityskland.

Zangenberg voksede op først i Vanløse, derefter på Frederiksberg og gik på N. Zahles skole. Hendes forældre er akademikere, der har en it-virksomhed. Hun er den førstefødte og har to yngre søstre. Hun dannede i tre år par med den danske landsholdspiller i fodbold Nicklas Bendtner, før de slog op i august 2014. Senere i 2014 blev de dog kærester igen, og Zangenberg flyttede i februar 2015 til Wolfsburg, hvor Bendtner spillede. I 2016 afsluttede de forholdet igen. I oktober 2017 udgav Zangenberg sin første kogebog, Kærligheden til mad.

Mediehuset ligger i Vejle, hvor alle koncernens interesser samles.

Helt ned mod vandet ligger Kaldbak Kirke, der er en typisk færøsk trækirke. Kirken er fra 1835 og er senere renoveret i 1847. Som andre i de traditionelle trækirker fra perioden 1829-49 er den opført af tjæret tømmer, med et tag af græstørv. Over forkirken i vest er opført en hvid tagrytter med pyramidespir. Indgangsdøren er i nordsiden, hvor der også er en dør til præsteværelset. Mellem disse døre er der 3 tre vinduer mens der er seks på den anden side, samt to i korgavlen. Indvendigt står kirken umalet med et udsavet korgitter og der er intet loft eller hvælv. I forkirken er der opsat et plade med initialerne på håndværkerne, der opførte kirken samt årstal. På alteret står et forgyldt kors. Det meste af det øvrige inventar er skænket til kirken af lokale fra bygden eller tidligere kirkefolk. Dog er den ene lysekrone skænket til kirken af en menighed på Fyn. Døbefonten er af træ med et tinfad. Klokken er støbt af De Smithske Støberier i Aalborg i 1960 og bærer indskriften: "Om Kaldbak og Sund kalder jeg jer helligdage og i højtidsstunder til den hellige forsamling". Ved Kaldbak Kirke er der det særlige, at den kun er oplyst af stearinlys, som den eneste på Færøerne. Der er kun elektriciet til orglet. Kirken er en del af pastoratet Suðurstreymoyar Eystara Prestagjald. Turisme Når der er kraftige regnbyger er Kaldbaksfjørðurs nordlige fjeldsider domineret af hundreder af mindre vandfald. Der er cirka 17 km fra Tórshavn til Kaldbak. Fra havneterminalen i Tórshavn følges ruten Yviri við Strond, Eystari Ringvegur hvor man drejer til højre ad Hvítanesvegur, som fører til bygden Hvítanes, hvorfra der er udsigt over Tangafjørður og Færøernes længste fjord, Skálafjørður. Fortsæt videre ad Kaldbaksvegur, og fra højspændingsværket ved Sund er der udsigt ind over hele fjorden Kaldbaksfjørður. I bunden af fjorden, over for Kaldbaksbotnur, hæver fjeldet Sornfelli sig. Følg vejen rundt om fjorden. Der er mulighed for at se ørred og laks springe i havbrugene langs med vejen fra til Kaldbak, hvorfra der er udsigt til Nólsoy. Følg vejen rundt om fjorden og ud til bygden Kaldbak, hvorfra der er til Nólsoy.

Kampstof er en fælles betegnelse for kemiske stoffer og biologiske kulturer, der anvendes for at tilføje tab eller for at passivisere i forbindelse med militære angreb. Opdeles i kemiske våben og biologiske våben.

Karl Emmanuel 4. var den ældste søn af kong Viktor Amadeus 3. af Sardinien-Piemont og Maria Antonia af Spanien. Han var barnebarn af kong Karl Emmanuel 3. af Sardinien-Piemont, kong Filip 5. af Spanien og Elisabeth Farnese samt oldesøn af Viktor Amadeus 2. af Sardinien-Piemont, Anne Marie af Bourbon-Orléans, kronprins Ludvig af Frankrig (1661–1711) (Den Store Dauphin). Karl Emmanuel 4. var også tipoldesøn af regerende hertug Karl Emanuel 2. af Savoyen, Philippe af Frankrig, Hertug af Orléans, Henriette af England, kong Ludvig 14. af Frankrig, Maria Theresia af Spanien (1638–1683), Ferdinand Maria, kurfurste af Bayern og kurfyrste Filip Vilhelm af Pfalz. Familie Karl Emmanuel var gift med Marie Clotilde af Frankrig. Hun var datter af Maria Josepha Carolina af Sachsen og kronprins Ludvig Ferdinand af Frankrig (1729–1765). Marie Clotilde var søster til kongerne Ludvig 16. af Frankrig Ludvig 18. af Frankrig og Karl 10. af Frankrig. Marie Clotilde og Karl Emmanuel fik ingen børn. Konge under Revolutionskrigene Under Revolutionskrigene erobrede Frankrig Nice den 29. september 1792. Den samme skæbne fik Savoyen. I maj 1796 afstår Sardinien formelt Nice og Savoyen til Frankrig, og den franske hær får ret til fri passage gennem Kongeriget Sardinien. I 1798 bliver Karl Emmanuel 4. tvunget til at afstå sine resterende territorier (Piemonte mv.) på fastlandet. I 1798–1802 hørte teritorierne under skriftende franske lydstater. Derefter blev de indlemmede i selve Frankrig. Fra 1798 til 1814 består staten Sardinien kun af Øen Sardinien. Karl Emmanuel 4. regerede Øen Sardinien i 1798–1802. I denne periode opholder han og hans gemalinde sig skiftevis på Sardinien og i Rom. I marts 1802 dør dronning Marie Clotilde, og i juni samme år afstår Karl Emmanuel 4. tronen til en yngre bror. Derefter flytter han til Rom. Jakobittisk tronprætendent Efter at Karl Emmanuel i 1802 havde abdiceret til fordel for sine yngre brødre, forlod han for stedse Sardinien. I resten af sit liv boede han i Kirkestaten, hvor han levede dels i Rom og dels i den nærliggende by Frascati. Karl Emmanuel var overbevist katolik. I 1815 blev han novice hos jesuiterne. Det sidste medlem af Huset Stuart var Henry Benedict Stuart (Henrik, titulær af hertug af York (1725–1807)). Henrik af York var også kardinal i den Romerskkatolske kirke. Henrik af York boede i Frascati. Under sit ophold i Frascati besøgte Karl Emmanuel ofte Henrik af York, der var hans slægtning. Henrik af York var søn af Jakob Edvard Stuart (The Old Pretender) og sønnesøn af Jakob 2. af England. Efter sin ældre brors død i 1788 blev Henrik af York jakobitternes tronprætendent, og kan antog navnet king Henry IX of England and Ireland, and I of Scotland. Gennem sin tipoldemor Henriette Anne Stuart (søster til Jakob 2. af England (den sidste katolske konge på de britiske øer) og Karl 2. af England samt datter af Karl 1. af England) havde Karl Emmanuel en fjern arveret til de britiske troner. Efter Henrik af Yorks død i 1807 blev den katolske Karl Emmanuel 4. tronprætendent for den katolsk orienterede Jakobitter, der anså ham for at være king Charles IV of England and Ireland, and Charles IV of Scotland (eller Teàrlach IV Stiùbhairt). Efter Karl Emmanuel 4.'s død i 1819 blev hans yngre bror Jakobitternes tronprætendent. Derefter blev den ældste af broderens døtre tronprætendent.

Karl Norbeck (20. juni 1867 i Ullensaker – 14. april 1939 i Jessheim) var en norsk cirkusdirektør og bryder. Han udvandrede i 1887 til USA, men var fra 1895 i Norge. Han arbejdede energisk indenfor brydning, boksning og vægtløftning og deltog i perioden 1900-1910 i mange professionelle brydekampe. I perioden 1905-1929 var han direktør for sirkus Norbeck. Han skrev bogen Hvordan skal jeg blive stærk? som regnes som den første norske bog som beskriver brydning og boksning.

Den tyske kejser (på tysk: Deutscher Kaiser) var statsoverhovedet i det Tyske Kejserrige fra Tysklands samling i 1871 og indtil Novemberrevolutionen og Kejserrigets nederlag i Første Verdenskrig i 1918. Titlen var bundet til titlen som konge af Preussen. Titlen var en nyskabelse, idet statsoverhovederne i det forgangne Tysk-romerske rige, der blev opløst i 1806, ganske vist også blev betegnet som tyske konger, men altid betegnet og forstået som Tysk-romerske kejsere.

Kendall Jenner er født i Los Angeles i Californien. Hun er datter af tidligere OL-atlet Bruce Jenner -nu Caitlyn Jenner og Kris Jenner (født Houghton, tidligere Kardashian). Hun har søsteren, Kylie Jenner. Hun har endvidere søsteren Kylie Jenner, halvbrødrene Brandon Jenner, Brody Jenner og Rob Kardashian, og halvsøstrene Kourtney Kardashian, Kim Kardashian og Khloe Kardashian. Kendall gik på privatskolen Sierra Canyon School indtil skoleåret 2012-2013, hvor hun også var cheerleader. Siden da har hun fået hjemmeundervisning. Hun er opkaldt efter sin mors gode veninde Nicole Brown Simpson. Hun er blevet kædet sammen med Harry Styles og Ashton Irwin

Khentij (mongolsk: Хэнтий, tr. Khentij) er en af Mongoliets 21 provinser. Khentij ligger i det nordøstlige Mongoliet på grænsen til Rusland. Provinsen har 65.811 indbyggere og et areal på 80.325 km². Provinsens hovedstad er Öndörkhaan med 18.140 indbyggere. Administrativ inddeling Provinsen er inddelt i 17 distrikter (sum): Batnorov, Batshireet, Bayan-Adraga, Bayanhutag, Bayanmönh, Bayan-Ovoo, Binder, Dadal, Darhan, Delgerhaan, Galshar, Herlen, Jargalanhaan, Mörön, Norovlin, Ömöndelger og Tsenhermandal.

Kirkjuá er en elv som løber gennem bygden Sørvágur på øen Vágar i Færøerne. Kirkjuá betyder kirkeelven, og navnet skyldes, at den løber i nærheden af kirken i Sørvágur. Fra bygden strømmer Kirkjuá ned til dalen Húsadal og videre ud i Atlanterhavet.

Kitsch er en stil bestående af masseproduceret kunst eller design med brug af kulturelle symboler. Udtrykket er også brugt nedsættende til at vurdere et kunstnerisk udtryk til lav æstetisk kvalitet. Ordet er et låneord fra tysk eller jiddisch, kitschen, som betyder at skrabe (affald) sammen. Kitsch, som kunstnerisk udtryk, kan være en bevidst og ironisk anvendelse af et overdådigt formsprog. Kitsch er kendt som en stil indenfor boligindretning, hvor bohavet og andre genstande i boligen ikke nødvendigvis harmonerer med hinanden eller de øvrige omgivelser. Frem for at sætte fokus på integriteten af hjemmet (at det fremstår som en æstetisk helhed), sættes fokus på værdien af den enkelte genstands individuelle værdi eller egenskaber. Kitsch og lavkultur har især fået kritik fra Frankfurterskolens inderkreds, navnlig Theodor W. Adorno, som betragtede massekultur som decideret farlig og fordummende. Den danske kulturjournalist Asger Liebst skelner mellem kitsch og neo-kitsch. Kitsch er "klassisk dårlig smag", dvs. havenisser eller illustrationer på pizzabakker. Neo-kitsch er et lidt mere kompliceret begreb, der dækker over kultur, der engang var nyskabende og radikalt, men i dag er gået voldsomt af mode. Et eksempel kan være funktionalistisk arkitektur, f.eks. boligblokke som Høje Gladsaxe.

Kleinlangheim ligger mellem Kitzingen og Wiesentheid, mellem Maindreieck og Steigerwald. Landskabet mellem Main og Steigerwald er ret fladt, men fem kilometer mod syd rager Schwanberg circa 200 meter op, og syv kilometer mod øst Friedrichsberg.

Klingstrup er en gammel bispegård, som tilhørte Odense bispestol før 1536. Gården ligger ved Vejstrup Å, i Skårup Sogn i Svendborg Kommune. Hovedbygningen er opført i 1820 som afløsning for en tidligere borggård med voldgrave. Klingstrup Gods er på 238 hektar.

Byen Kobbermølle (tysk Kupfermühle) ligger i det nordligste Tyskland ved Flensborg Fjord og den dansk-tyske grænse. Byen hører under Kreis Slesvig-Flensborg og er beliggende i delstaten Slesvig-Holsten. Før 1920 hørte Kobbermølle til Bov Sogn. I dag hører byen til den tyske kommune Harreslev (Harrislee). Historie Kobbermølle var den første fabrik i det slesvigske område. Byen og fabrikken blev grundlagt af Christian 4. i 1612 ved Kruså. Ved hjælp af vandkraft forarbejdedes kobber, senere messing, til plader og rør til f.eks. den danske flåde og kobbertage, men også til brugsgenstande som spande, lysestager, pander osv. Kobbermøllefabrikken oplevede sin blomstringstid i 1914 med over 200 arbejdere. Fabrikken gik konkurs i 1962. I Kobbermølle findes stadigvæk de gamle fabriksbygninger samt arbejdernes boliger, de såkaldte nyboder, som tildels blev restaureret i begyndelsen af 1990'erne. I landsbyen findes Kobbermølle Industrimuseum, der råder over en stor samling kobber- og messingprodukter fra Kobbermølle. Mange indbyggere i Kobbermølle hører til det danske mindretal i Sydslesvig. Den danske skole, Kobbermølle Skole, findes i Flensborg-forstaden Sosti (Wassersleben) lige syd for Kobbermølle.

En kræftklynge (engelsk: cancer cluster) er en slags sygdomsklynge, hvor et stort antal kræfttilfælde sker i en gruppe af mennesker i et bestemt geografisk område i en begrænset periode.

Med introduktionen af den første generation (dengang kaldet Y10) i forsommeren 1985 grundlagde Lancia segmentet for luksus- og livsstilsminibiler. Efter at alle tidligere Ypsilon-modeller frem til 2011 kun havde fandtes med tre døre, findes den nye Ypsilon (type 846) udelukkende som femdørs. De bageste døre er udstyret med skjulte dørhåndtag for enden af sideruden ligesom på Alfa Romeo 156. "New Ypsilon" har fået den nye kølergrill med horisontale striber, er designet i Centro Stile Lancia og følger det med Delta III introducerede formsprog. Bilen findes i 16 forskellige udvendige farver, herunder fire Bi Colore-lakeringer. Herved er motorhjelmen, taget og spoileransatsen på bagklappen lakeret i en anden farvetone end resten af karrosseriet. Den nye Ypsilon er i forhold til forgængeren blevet tre centimeter længere (3,84 m), en centimeter lavere (1,52 m) og knap to centimeter smallere (1,68 m). Akselafstanden er derimod forblevet uændret. Ypsilon er forsynet med LED-baglygter samt dagkørelys foran på bilen. Som ekstraudstyr kan bilen leveres med bixenonforlygter med forlygtevaskere. En nyhed er Smart Fuel-systemet, som overflødiggør tankstudsen. Gennem indsættelse eller fjernelse af tankpistolen åbnes hhv. lukkes tanken. Kabine Instrumentbrættets indretning svarer til forgængerens. I midten af instrumentbrættet er kombiinstrumentet placeret. Direkte under radioen og betjeningselementerne til varme- og klimaanlægget er gearstangen monteret på midten af midterkonsollen og dermed højere end normalt. Sæderne kan være betrukket med stof, Mikrofaser Castiglio® eller en stof/læder-kombination. Afhængigt af udstyr og sædeindtræk er også dørbeklædningerne overtrukket med kunstlæder eller naturmateriale. Som noget usædvanligt i denne bilklasse kan en del af instrumentbrættet være overtrukket med tekstil eller kunstlæder. Der kan vælges mellem et bagsæde med to siddepladser som kan klappes frem i forholdet 50:50 eller et trepersoners sæde, som kan klappes frem i forholdet 60:40. Udstyr Også denne lille Lancia kan gennem standard- og ekstraudstyr opnå et for denne bilklasse højt udstyrsniveau. Bl.a. kan der tilvælges klimaautomatik, tågeforlygter, fartpilot, kørecomputer, læderrat med multifunktionstaster, radio med mp3/cd-afspiller, "Blue&Me"-system med stemmestyring, lys- og regnsensor, parkeringssensorer bagtil og diverse 15" og 16" alufælge, nogle også i Bi Colore-udførelse. Derudover findes modellen også med et såkaldt 360° lydsystem med 500 Watt, et navigationssystem "Blue&Me-TomTom2" og en halvautomatisk parkeringsassistent "Magic Parking". Ypsilon kan også fås med et stort glasskydetag "Granluce". Dette skydetag fylder næsten 70 procent af taghimlen og består af to glaspaneler (et fast og et bevægeligt) og to solrullegardiner, som uafhængigt af hinanden kan glide mod bagenden af bilen. Bilen findes i tre forskellige udstyrsvarianter kaldet Silver, Gold og Platinum. Sikkerhed Lancia Ypsilon er som standard udstyret med seks airbags (front-, side- og gardinairbags til både fører og forsædepassager). ABS med elektronisk bremsekraftfordeling (EBD) samt elektronisk stabilitetsprogram (ESC) med bremseassistent, bjergigangsætningsassistent, ASR og MSR er også standardudstyr i samtlige versioner. Bilen har derudover også nakkestøtter på alle siddepladser (aktive på forsæderne), fastgørelse til autostole (Isofix), sikkerhedspedaler og -ratstamme, brandforebyggelsessystem, udelukkende trepunktssikkerhedsseler (foran med selestrammere, selekraftbegrænsere og akustisk advarselssignal for glemt sikkerhedssele), børnesikring på bagdørene og elektronisk startspærre. Teknik og motorer Undervognen er beslægtet med Fiat 500. Ud over manuel gearkasse fås bilen i kombination med 0,9 TwinAir-motoren også med femtrins automatgear. Denne såkaldte DFN-gearkasse (DFN står for Dolce Far Niente, dansk: Det søde ikke at gøre) er en automatiseret manuel gearkasse, altså en almindelig manuel gearkasse hvor et aggregat betjener koblingen og et andet aggregat skifter gear, styret af en elektronisk styreenhed. Bilen har dermed ingen koblingspedal. Gearkassen forbinder en almindelig manuel gearkasses virkningsgrad med et automatgears fordele. Alle benzin- og dieselmotorer i Ypsilon er som standard udstyret med start/stop-system og har derudover også gearskifteindikator. Chrysler Ypsilon (2011−) Siden september 2011 sælges Ypsilon også af Chrysler under navnet Chrysler Ypsilon. Chrysler Ypsilon er bortset fra fælge, lak og emblemer identisk med Lancia Ypsilon. Bilen sælges ud over i de europæiske lande hvor Chrysler fortsat sælges, Storbritannien og Irland, også i Japan.

Løbsdistancerne varierer fra 50-60 km til mere end 200 km. De kortere løbsdistancer er ofte gadeløb. Ruterne kan gå fra by til by, som runder eller en blanding af disse. En rute der kombinerer begge sikrer ofte spænding for tilskuerne ved opløbsstrækningen. Store en-dags-løb eller mere populært kendt som klassikere, er løb som Liège-Bastogne-Liège og Paris-Roubaix. Tidskørsler Individuel tidskørsel (ITT) er en konkurrence hvor landevejsrytterne cykler mod tiden i fladt eller bakket terræn, eller op af bjergveje. En holdtidskørsel (TTT) er et vejbaseret cykelløb, hvor et cykelhold kæmper mod tiden. I både individuel og holdtidskørsel starter cykelrytteren på forskellige tidspunkter så hver start er retfærdig og lige. Modsat individuelle tidskørsler hvor deltagerne ikke må ”ligge på hjul” (cykle i slipstrømmen) bag hinanden, er det en taktik i holdtidskørsel at rytterne fra samme hold ”ligger på hjul” af hinanden. Hver rytter tager en føring forrest hvorefter han falder ned bagerst i gruppen. Løbs distancerne varierer fra få km (typisk en prologue en individuel tidskørsel ofte mindre end 10 km der bruges i starten af etapeløbet til at bestemme hvem der skal have førertrøjen), til 60 km og er sjældent mere end 100 km. Etapeløb Etapeløb består af flere etaper kørt efter hinanden. Rytteren med den laveste tid der gennemfører alle etaperne, bliver erklæret den samlede vinder. Etapeløb har også andre klassementer end den samlede sejr. Så som point klassements og bjerg klassementet. Et etapeløb kan også bestå af en serie af landevejsløb og individuelle tidskørsel (nogen etapeløb har også holdtidskørsler). Etape vinderen er den rytter der først krydser målstregen den dag eller tidskøreren med den laveste tid. Vinderen af det samlede klassement i et etapeløb er den rytter der samlet bruger mindst tid på at gennemføre alle etaperne (altså en rytter behøver hverken at have vundet en etape eller en tidskørsel for at vinde det samlede klassement). Tre ugers etapeløb bliver kaldt ”Grand Tours”. Den professionelle landevejs kalender inkluderer tre ”Grand Tours” – Giro d'Italia, Tour de France, og Vuelta a Espana. Taktik Der findes mange forskellige taktiker efter hvad målet for løbet er. Målet her er at krydse målstregen først under et en-dagsløb og sætte den mindste tid i et etapeløb At ligge på hjul Taktikken er baseret på fordelen af aerodynamik ved at ligge på hjul hvorved at en rytter markant kan reducere watt forbruget ved tæt at følge i slipstrømmen bag en given rytter. At cykle i hovedfeltet kan spare op til 70 % i modsætning til at cykle alene. Nogle hold har udpeget en leder som resten af holdet har fået til opgave at holde ude af vinden og i en god position i kritiske tidspunkter under løbet. Dette kan blive udnyttet som en fordel og er en ulempe for modstanderens ryttere. Udbrud En gruppe af ryttere der går i ”udbrud” fra feltet har mere plads og frihed, og kan derfor være en fordel i visse situationer. Hvis udbruddet arbejder sammen problemfrit og effektivt kan de opnå en højere fart end feltet hvori de resterende ryttere ikke er motiveret og organiserede nok til at hente udbruddet. Som regel vil en rytter eller en gruppe gå i udbrud fra feltet ved at angribe og køre i forvejen for at reducere antallet af konkurrenter for sejren. Hvis udbruddet ikke holder hjem og feltet er samlet før målstregen vil en sprinter ofte vinde etapen i opløbsstrækningen. Samarbejdet mellem rytterne er på forhånd fastlagt, men kan blive ødelagt af modstandere: i forsøg på at forhindre eller hjælpe et succesfuldt udbrud, og sommetider i at levere sprinteren forrest i feltet. Terræn og vilkår For at gøre ruten mere selektiv, har løbene ofte svære sektioner, så som hårde stigninger, hurtige nedkørsler og nogle gange tekniske underlag (så som brosten brugt i Paris-Roubaix). Vejreret kan også være en udslagsgivende fakta. Stærke ryttere er i stand til at sætte svagere rytter af i sådanne sektioner, for at minimere antallet af konkurrenter. Stigninger Stigninger er fremragende for ryttere der vil væk fra en gruppe, da den lave fart på en stigning alvorligt reducere slipstrømmen for forfølgergruppen. Den udbrydende rytter kan dermed yderligere drage fordel af hans position på nedkørslen, da det at køre nedad enkeltvis giver mulighed for mere manøvrerings plads og derfor en højere fart end forfølgergruppen. Desuden fordi forfølgergruppen holder mere afstand mellem hinanden for sikkerhedsmæssige grunde er slipstrømmens fordele reduceret. Hvis denne situation finder sted tæt på målet (en forfølgergruppe, eller målstregen) er turen over fladt terræn efter nedkørslen ikke lang nok til at effekten fra slipstrømmen kan indhentes, hvilket gør udbruddet succesfuldt. Dog er der en del aspekter der spiller ind, men dette er et scenarie som ofte ses. Sidevind Vind forholdene spiller også en vigtig rolle i cykelløb, da det ofte er meget selektivt. Da vinden i sidevind komme fra siden, vil ryttere ligge så om på den modsatte side af en given anden rytter, så er de nemlig i læ og kan spare mange watt. Denne taktik kaldes på dansk viften. Efterfølgende ryttere er ude af stand til at ligge i læ af vinden. Hvis sådan en taktik opretholdes i lang nok tid, vil en svagere rytter i feltet være ud af stand til at holde kontakt med den forreste rytter, og dermed splittes feltet op. Hvis feltet splittes kan alt ske. Ryttere kan drage fordel af sidevind og dette er er ofte afgørende i endagsløb, mest bemærkelsesværdige er endagsklassikerne i Belgien og Holland. Fart Ligesom en fremragende kondition skal rytterne også udarbejde fremragende cykel færdigheder for at cykle i høj fart, side om side med andre ryttere. Alene kan ryttere komme op på 110 km/t nedad af snoede bjergveje og op til 60-90 km/t i den afsluttende sprint ved målstregen. 10 opfindelser der ændrede cykelsporten Vi tager det som en selvfølge, når Alberto Contador kører på enkeltstartscykel under tidskørslerne eller Bjarne Riis giver holdet ordrer via team-radioen. Sådan har det ikke altid været. Den tekniske evolution påvirker selv en hundredårsjubilar som Tour de France. 1. Klikpedaler Det var forst i 1984, at franske Look fandt på at parre bindingerne fra alpinski med et par cykelsko. Indtil da havde rytterne brugt tåclips, hvor foden blev fæstnet til pedalen med et spænde. Bernard Hinault vandt Touren i 1985 på et par af de nye 'klik-pedaler' og så blev cykelverdenen overbevist. I dag 'klikker' alle sig fast på pedalerne, hvad enten de bruger det ene eller det andet mærke. Bo Hamburger: ”Det giver mere komfort på cyklen. Fødderne sover simpelthen mindre, det er friheden ved ikke at have et spænde hen over foden og ned over knysten. Det er i sig selv vigtigt i et etapeløb, der varer tre uger". 2. Gearskift i bremsegreb Før 1990 skiftede rytterne gear på to vippearme, der sad på selve stellet. Det krævede, at man skulle bukke sig ned i en ubekvem bevægelse. Da Shimano fandt på at bygge gearskiftet ind i bremsegrebet, hvor de fleste ryttere alligevel hviler hænderne, fulgte konkurrenterne hurtigt trop. Bo Hamburger: "Det er mere sikkert, når man ikke skal fjerne hænderne fra styret for at skifte. I praksis kører man mere i det rigtige gear, fordi man tidligere ofte ikke fik skiftet i rette tid, fordi man jo skulle fjerne hænderne fra styret, når pulsen var høj, og man var presset. Tidligere kunne man også spekulere i, at de andre skulle skifte gear, fordi det tog opmærksomheden et øjeblik". 3. Enkelstartsstyr I 1989 indhentede Greg LeMond de 50 sekunder, han skulle bruge til at vinde Touren over Laurent Fignon, ved at bruge et helt nyt styr under enkeltstarten. Så vidt vides blev han inspireret af triatlonsporten. Styret introducerede den meget aerodynamiske, liggende positur på cyklen, hvor rytterne hviler albuerne på to bøjler i ly forvinden. Siden tog det teknologiske kapløb fart med den ene mere fantasifulde cykel efter den anden, inden UCI ensrettede reglerne fortidskørsel-cykler. Bo Hamburger: "Man sidder i en bedre position, der samtidig er mere aerodynamisk end ved et normalt gedebukkestyr. Så simpelt er det". 4. Fantomdragt Med den øgede fokus på aerodynamik efter Greg LeMonds sejr i 1989, kom turen hurtigt til cykeltøjet. Studier viste, at der var mange sekunder at hente, ved at krybe i en stram og glat heldragt. Den udvikling har bredt sig til de klassiske trikoter, der i moderne snit sidder stramt om især armene, og er lavet af glat, aerodynamisk stof. Bo Hamburger: "Inden for de seneste fem år er der sket meget med cykeltøjets funktionalitet. Især Team Sky har været foregangsmænd indenfor det område. Det er mere svedabsorberende og lækkert at køre i. Og så er det aerodynamisk. Der er en kæmpe forskel på det, jeg kørte med, og det de kører med i dag". 5. Højprofilhjul Udviklingen tog for alvor fart i 1984, da USA's banelandshold stillede op på cykler og hjul, der slet ikke lignede noget, man havde set før. De blev kaldt 'funny bikes', og kørte på hjul med kun tre brede eger. Drevet frem af triatlonsporten, hvor reglerne ikke er så strikse, blev hjul til meget andet og mere end blot en fælg og en masse eger. Med kulfiber til rådighed var det kun fantasien og UCI’s reglement der satte grænser for vindtunnel-forsøgene. Bo Hamburger: "Hjulene er det vigtigste sted, man kan spare på vægten. Især i bjergene, men også på fladere etaper, hvor de tager meget vind. Med højprofilhjul kan rytterne i dag vælge de hjul, der passer bedst til etapen i et samspil mellem aerodynamik, stivhed og lethed". 6. Watt- og pulsemålere I 1988 trænede Bo Hamburger op til junior-VM med en pulsmåler om brystet. Dengang var det revolutionerende. Fra sidst i 80'erne bredte wattmålerne sig blandt de professionelles rækker. I dag har Team Sky forfinet brugen af målerne, så de ved præcist, hvor mange watt de skal træde, for at konkurrenterne mister lysten til at stikke af. Bo Hamburger: "Watt er den mest præcise måde at måle kraftudfoldelsen på. I kombination med pulsen kan man styre og dosere sin træning præcist. Via watt-måleren fandt man ud af, at det ikke kunne betale sig at køre de helt store gear. Det var for hårdt i forhold til den kraft, man fik ud af det". 7. Rytterradio I 1988 trænede Bo Hamburger op til junior-VM med en pulsmåler om brystet. Dengang var det revolutionerende. Fra sidst i 80'erne bredte wattmålerne sig blandt de professionelles rækker. I dag har Team Sky forfinet brugen af målerne, så de ved præcist, hvor mange watt de skal træde, for at konkurrenterne mister lysten til at stikke af. Bo Hamburger: "Watt er den mest præcise måde at måle kraftudfoldelsen på. I kombination med pulsen kan man styre og dosere sin træning præcist. Via watt-måleren fandt man ud af, at det ikke kunne betale sig at køre de helt store gear. Det var for hårdt i forhold til den kraft, man fik ud af det". 8. Hjelme I 1991 forsøgte UCI sig for første gang med et decideret krav om hjelme i Paris-Nice. Rytterne reagerede prompte ved at strejke. Hjelmene var ukomfortable og varme. Et par tragiske dødsfald og 10 år senere havde piben fået en anden lyd. I 2003 blev hjelmene obligatoriske, og i dag påstår producenterne, at et hjelmklædt hoved er 2 pct. mere aerodynamisk end en bar isse. Bo Hamburger: "Det er sikkerhed, og det er kommet for at blive. I dag kan man næsten ikke mærke, at man har dem på. Moderne hjelme er meget komfortable med ventilation og let opbygning. Det siger sig selv, at det er en fordel at køre med hjelm". 9. Elektronisk gearskifte Chris Boardman vandt i 1997 Tourens prolog med en prototype af et elektronisk gearskifte på cyklen. Teknologien slog dog forst igennem i 2009, da Shimano sendte deres Di2-system på markedet. Samme år kørte George Hincapie Tour de France med elektronisk gearskift på cyklen. Bo Hamburger: "Gearskiftet er mere præcist, og det indstiller sig selv, så det ikke kammer over eller hakker. Når det tredje og sidste store gear-firma SRAM også kommer med deres elektroniske gear, så er fremtiden elektronisk. Det er også meget nemmere for motionsrytterne, der ikke selv skal indstille gearene". 10. Carbon I 50'ernes våbenkapløb fik US Air Force og NASA's opfindere for alvor øjnene op for carbon - eller kulfiber - der var meget lettere end stål, men lige så stærkt og endda mere smidigt. Det var især gavnligt i spidsen af jetfly. Som alle andre militære opfindelser bredte carbon sig til andre industrier, primært biler og motorsport, indtil cykler af kulfiber blev normalen i Tour de France. Bo Hamburger: "Der er ikke nogen hold, der kører på andet. Det handler ikke udelukkende om vægt. Carbon evner at være stift, så man ikke mister kraft, men samtidig er det komfortabelt og stodabsorberende. Det er så meget bedre at køre på, så der ikke er alternativer i Tour-feltet".

Den nordlige og vestlige del af landkreisen er præget af Osterholzer Geest, mod øst ligger lavlandet ved floderne Hamme og Wümme med den stort set, siden det 18. århunderede, opdyrkede Teufelsmoor. Længst mod vest strækker Landkreisen med Osterstader Marsch mod floden Weser. Landkreisen har sit navn Osterholz efter det tidligere kloster (1184–1650) i hovedbyen.

Forvrængede landsbykirker i religiøs ekstase. Poetisk kortfilm, der med usædvanlig stoflighed minder os om hvilke kvaliteter, der går tabt, når celluloid erstattes af digitale videobånd. Filmenes tekstur og urolige bevægelser er som penselstrøg i et maleri. I »Arkitektur« skabes med kornede sorthvide billeder et foruroligende og drømmeagtigt byunivers. I »Landsbykirker« er de gamle bygninger ved hjælp af en kopimaskine og lyden fra et usikkert orgel bragt til at danse omkring i billedfeltet. Jesper Fabricius er en af sin generations mest underfundige og kompromisløse filmkunstnere.

Navnet hentyder til, at vejen løber ovenpå den gamle udtørrede Lersø, der strakte sig fra Nørrebrogade til Lyngbyvej. Lersøen var en af de få naturlige søer på Østerbro, men den groede til mose og blev i løbet af 1800-tallet helt tørlagt. Endnu omkring år 1900 var den et vildt morads, hvor nogle hundrede sølle eksistenser – kendt som "lersøbøller" – holdt til i huler og hytter. Lersøbøllerne har angiveligt stået model til Storm P.'s tegninger af fornøjede vagabonder, hvis liv vist var mindre fornøjeligt. Kurvemagere fra byen hentede endnu langt ind i det 20. århundrede materialer i Lersøens kratskove. En del af området blev i 1911 udlagt som offentligt anlæg og kaldt Lersøparken. Lersø Parkallé er anlagt efter 2. verdenskrig som en forlængelse af den tidligere Klædebo Park Allé mellem Jagtvej og Haraldsgade. Første etape af gaden anlagdes dog allerede i 1890'erne. Alleen var tænkt som en forbindelse mellem Fælledparken og Utterslev Mose, men det varede næsten 50 år, før vejforløbet var en realitet. Lersø Parkallé har fået sit navn i to omgange: Stykket syd for jernbanen fik navn i 1937, men da parkalleen dengang endte ved jernbanen, var der ingen grund til at stykket nord for banen fik samme navn. Først i 1951, da to dele blev forbundet med en tunnel under jernbanen, fik de samme navn. Den nordlige del af vejen fik i 1928 officielt navnet Parkalléen, og det passer rigtigt godt, for den var anlagt med en betydelig bredde og med græsplæner og træbeplantning. I en periode herefter fik den navnet Klædebo Parkallé, efter beliggenheden i Klædebo Kvarter, men det navn forsvandt, da de to dele af vejforløbet blev forenet. Beskrivelse Lersø Parkallé danner Nørrebros nordlige grænse mod Østerbro og danner et grønt bælte med store allétræer og grønne områder langs vejen. Alleen har karakter af et åbent stort park- og alléstrøg og bærer præg af at være en af hovedfærdselsårene ind mod København. Lersøgrøften løber langs S-banen fra Mindelunden til Tagensvej og går således under både Lersø Parkallé og Lyngbyvej. Den var tidligere Københavns sidste åbne kloak men er nu rørlagt som Danmarks første og mest moderne underjordiske vandmotorvej, der kan lede op til 15.000 liter regn- og spildevand i sekundet fra det nordlige København ud til rensningsanlæggene ved Svanemøllen.

Bandet var allerede begyndt at indspille "You Can't Always Get What You Want" i november 1968 før udgivelsen af Beggars Banquet. Indspilningerne til Let It Bleed begyndte tidligt i februar 1969 og forsatte sporadisk indtil november. Brian Jones optrådte på to numre: "You Got the Silver" og "Midnight Rambler". Hans efterfølger Mick Taylor spillede også med på to numre, "Country Honk" og "Live With Me". Keith Richards, der havde delt sangjobbet med Mick Jagger på ("Connection", "Something Happened to Me Yesterday" og "Salt of the Earth"), sang for første gang solo Rolling Stones-sangen "You Got the Silver". I løbet af 1968 var Richards begyndt at hænge ud sammen med Gram Parsons i London. Parsons havde forladt The Byrds før en turne til Sydafrika. Han havde en afgørende indflydelse på Keith Richards' smag for countrymusik, og måske var det denne indflydelse, der gjorde sig gældende, da bandet indspillede "Country Honk" en mere Rock and rollet version af deres næste single "Honky Tonk Woman". Mick Jagger og Keith Richards påstår dog, at originalen blev skrevet på en ferie i Brasilien sent i 1968. I hvert fald havde Parsons introduceret gruppen for sin samling af traditionelle countryplader og øvede en indirekte påvirkning. På sangerens egen cover fra i 1976 "Sleepless Night" er teksten en smule anderledes på The Stones' version. Bandet prøvede at indspille med Brian Jones, men fandt forholdene uacceptable og fyrede ham. Let It Bleed, der udkom i december, blev nummer et i England (hvor den slog The Beatles af pinden), og nummer tre på Billboard Top Pop Albums chart i USA, hvor den solgte dobbelt platin. Den blev også modtaget godt af anmelderne.

Hækkerup, Lise Ingeborg. Socialdemokratiet. – Midlertidigt medlem for Østre Storkreds 6.-18. dec. 1994 og 28. marts-4. april 1995. Folketingsmedlem for Østre Storkreds 12. dec. 1990-21. sept. 1994 og for Københavns Amtskreds fra 11. marts 1998-20.nov. 2001. Født den 20. febr. 1947 i Vejle, datter af lærer Åse Gottlieb og læge Jens G. Fåborg Grundskole 1954-59. Student Frederiksborg Statsskole 1965. Danmarks Biblioteksskole 1968-72. Københavns Kommunes biblioteker. Medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse 1985-91. Næstformand for ligestillingsudvalget i Socialdemokratiet 1985-90. Partiets kandidat i Østbanekredsen 1969-94, i Lyngbykredsen fra 1995.

Liter of Light er en global open source-bevægelse. Den har til formål at forsyne husstande, der enten ikke har adgang til elektricitet, eller som ikke har råd til det, med en økologisk og økonomisk bæredygtig lyskilde, kaldet en moserlampe. Opfindelsen er ganske enkel; det handler om at fylde en 1,5 liter plastflaske med demineraliseret vand og blegemiddel, hvorefter flasken kan monteres i husstandens loft som lyskilde, der omtrent svarer til en 55 watt-lyspære. Metoden er kun anvendelig i dagslys, da den sender solens lys ind i rummet. Er en sådan flaske installeret korrekt, vil den kunne holde op til omkring 5 år.

Metropolitan Cathedral of Christ the King (som oftest kendt som Liverpool Metropolitan Cathedral) er en romersk-katolsk katedral i Liverpool, Merseyside i England. Katedralen er sædet for ærkebiskoppen af Liverpool og det romersk-katolske ærkestift i Liverpool. Metropolitan Cathedral er én af to katedraler i byen. Den anden, den anglikanske Liverpool Cathedral, der ligger omtrent 800 meter længere mod syd. Metropolitan Cathedral er lokalt også kendt som "Paddy's Wigwam" og "Mersey Funnel". Opførelsen af katedralen blev påbegyndt i 1962, og det tog fem år før den stod færdig. Den blev opført efter et projekt af den engelske arkitekt Frederick Gibberd. Der havde været forslag om en katolsk katedral i Liverpool i 1853, 1933, og 1953.

Et luftcitat eller et fingercitat (fra eng. air quotes ("luft-citationstegn")) er en gestus for citationstegn, som angives i luften med fingrene under samtale. Dette gøres som regel ved, at hænderne holdes i skulderlængde fra hinanden og i øjenhøjde af den talende person, med bevægelse af pege- og langefingrene før og efter det som citeres. Det luftciterede udgøres som oftest af meget korte sætninger bestående af få ord, selvom meget længere sætninger kan benyttes for at opnå en komisk effekt. Denne gestus blev rutinemæssigt benyttet i tv-showet Celebrity Charades fra 1979, som et standardsignal for citering. Trenden med luftcitering blev meget populær i 1990'erne, noget som af mange tilskrives Steve Martin, som ofte benyttedes dem med overdreven vægt i hans stand-up shows.

Møbelringen Cup 2006 var den sjette udgave af kvindehåndboldturneringen Møbelringen Cup og blev afholdt fra 24. – 26. november 2006 i Hamar, Gjøvik og Lillehammer i Norge. De forsvarende mester var Danmark, men de deltog ikke, og turneringen blev vundet af Norge, der vandt alle sine kampe. Rusland vandt sine to første kampe, men tabte den sidste kamp, nemlig til Norge med 26-29. Efter Norge have vundet turneringen, måtte deres daværende træner Marit Breivik afvise påstandene om, at Norge var favoritter til at vinde EM senere på året. Ikke desto mindre skrev den norske avis Aftenposten, at Rusland ikke længere var hovedfarvoritten til at vinde EM.

Hun blev uddannet kontorassistent i 1989 og startede i 1990 en karriere som fotomodel. I perioden som fotomodel medvirkede hun i flere reklamefilm. Tv-karrieren begyndte i 1994 på TV3 som bikini-pige i showet Mand O Mand. I 1995 var hun med på TV3's Fangerne på Fortet. I 1998 var hun vært på DR2 på computerprogrammet Download, og fra 1999 har hun været ansat ved TV3, hvor hun har lavet programmer som Det' bare danske mænd, Kløcker & Vingsøe, Modeljagten, Den eneste ene og senest Fra skrot til slot og Priskrig og Min fede familie. Hun var en overgang professionel sanger i musikgruppen Los Umbrellos, der var et projekt af Kenneth Bager. Los Umbrellos eneste album Flamenco Funk blev udsendt i 1998. Gruppen hittede med sangen "No Tengo Dinero" der gik ind som #33 på den engelske singlehit-liste året forinden. Hun laver pt. radio på Nova FM hvor hun sammen med Dennis Ravn, og Signe Krarup er vært på morgenprogrammet GO'NOVA, som bl.a. har vundet prisen Prix Radio Årets Morgenshow og Ekstra Bladets Gyldne Mikrofon. Privatliv Hun var tidligere gift med racerkøreren Jason Watt, med hvem hun har tvillinger. I 2007 blev hun gift med Brian Andersen med hvem hun i 2008 fik en datter. Parret blev skilt i 2015. Hun er p.t. (år 2018) bosiddende i Stenløse.

Malte Milner Find (født 30. marts 1992) er en dansk skuespiller. Malte startede sin karriere som dubber i 2003, hvor han debuterede i Stuart Little TV Serien & Noddy og har siden medvirket i en række forskellige serier og film. Derudover spiller Malte hovedrollen "Malte" i den danske spillefilm Midtimellem

Marcus Blake "Marc" Schneider (født 28. april 1973 i Lubbock, Texas, USA) er en amerikansk tidligere roer. Schneider vandt (sammen med Jeff Pfaendtner, David Collins og William Carlucci) bronze i letvægtsfirer ved OL 1996 i Atlanta. Der deltog i alt 18 lande i konkurrencen, hvor de øvrige medaljetagere var Danmark, der fik guld, samt Canada, der tog sølvmedaljerne. Han deltog også i disciplinen ved OL 2000 i Sydney, hvor amerikanerne sluttede på sjettepladsen.

Marcus Ingvartsen stammer fra Farum og begyndte at spille fodbold i Farum Boldklub som femårig. Da han blev ældre, kom han med i ungdomsafdelingen i Farum Boldklubs overbygning, FC Nordsjælland. Han fik sin debut på FC Nordsjællands førstehold, da han blev skiftet ind i stedet for Mario Ticinovic i en 2-0-sejr hjemme over Viborg FF den 28. februar 2014. Han fik sit helt store gennembrud i Superligaen 2016-17, da han blev topscorer med 23 mål. Han spillede da også 32 ud af 35 kampe fuld tid i Superligasæsonen. KRC Genk Den 12. juli 2017 skrev han under på en fire-årig kontrakt med den belgiske klub KRC Genk. Prisen skulle ifølge TV3 Sport være på 37 millioner kroner.

Marlow FC blev oprettet ved et møde på Compleat Angler Hotel den 22. november 1870. Cuthbert Ottaway, Englands fodboldlandsholds første anfører, spillede for "The Blues" i begyndelsen af klubbens historie. I sæsonen 1871-72 spillede klubben i den allerførste FA Cup-turnering, hvor den tabte 0-2 til Maidenhead. I 1881–82 nåede klubben semifinalen, hvor den tabte 0-5 til Old Etonians. I løbet af 1890'erne var klubben en overgang kendt under navnet Great Marlow, og i 1894 afslog den en mulighed for at blive optaget i Southern League for at kunne forblive amatører, og pladsen i Southern League gik i stedet til Tottenham Hotspur. I stedet blev klubben i 1908 optaget i Spartan League, men den trak sig igen midtvejs gennem dens tredje sæson i ligaen. I 1919 forlod Marlow FC sin hjemmebane, Crown Meadow, til fordel for Star Meadow, hvilket betød at klubben forlod Great Western Suburban League og gled ned i Reading League. I 1928 flyttede den til en ny hjemmebane, der blev opkaldt efter Alfred Davis, klubbens sekretær igennem mange år. Den genindtrådte i Spartan League i 1928, hvor den vandt Division Two West i 1929-30. I 1965 blev klubben optaget i Division Two i Athenian League, og den blev rykket op i Division One efter at være sluttet på tredjepladsen i 1970-71. Da Athenean Leauge lukkede i 1984, blev klubben i stedet optaget i Division Two North i Isthmian League. Den efterfølgende sæson blev den overflyttet til Division Two South, og i sæsonen 1986-87 sluttede den på andenpladsen og blev rykket op i Division One. Den følgende sæson vandt den Division One og blev rykket op i Premier Division. I 1991-92 spillede klubben sig for første gang siden 1892 frem til første runde af FA Cup'en men tabte 0-1 til West Bromwich Albion. Den følgende sæson nåede Marlow helt frem til tredje runde af FA Cup. Holdet skulle møde Tottenham på hjemmebane, men kampen blev flyttet til White Hart Lane, hvor Marlow tabte 1-5. To sæsoner senere nåede klubben endnu en gang tredje runde, bl.a. efter sejr over Oxford United i første runde, inden den tabte 0-2 på udebane til Swindon Town i tredje runde. Klubben forblev i Premier Division, indtil den blev nedrykket efter sæsonen 1994-95. To sæsoner senere blev klubben nedrykket igen. I 2004 blev den overflyttet til Division One West i Southern League, og den blev senere overflyttet til Division One Central. i 2012 rykkede den endnu en gang ned, denne gang til Hellenic League.

Matteo Castaldo (født 11. december 1985 i Napoli, Italien) er en italiensk roer. Castaldo vandt en bronzemedalje ved OL 2016 i Rio de Janeiro, som del af den italienske firer uden styrmand, der desuden bestod af Domenico Montrone, Matteo Lodo og Giuseppe Vicino. Italienerne kom ind på en tredjeplads i finalen, hvor Storbritannien og Australien sikrede sig guld- og sølvmedaljerne. Castaldo har desuden vundet en VM-guldmedalje i firer uden styrmand ved VM 2015 i Frankrig og en EM-guldmedalje i samme disciplin ved EM 2017 i Tjekkiet.

Begreberne borger og medborger er på samme tid synonymer, fordi de omfatter samme gruppe af mennesker og forskellige, fordi de handler om forskellige indfaldsvinkler til borgerskab/medborgerskab. I nationalstaten er medborgerskabets to forudsætninger: det kulturelle og etniske fællesskab, ethnos, samt det politiske fællesskab, demos relativt homogene og komplementære størrelser; i et samfund, hvor mange forskellige kulturer lever side om side (det multikulturelle samfund) kan de to aspekter af medborgerskabet skabe konflikter mellem forskellige mindretal. Derfor anses det for væsentligt, at der i disse samfund skabes et værdifællesskab. I den liberalistiske indfaldsvinkel er borgerrettighederne først og fremmest retten til personlig frihed og lige behandling af alle borgere i offentlige anliggender. Den liberale grundlæggede ideologi om det frie marked og dettes fortrin ved fordelingen af goderne, kan dog udvikle sig til en egentlig markedsdemokratisk filosofi om politisk markedsføring. I den republikanske opfattelse skelnes der mellem medborgeren, som er et mere aktivt samfundsmedlem end statsborgeren, hvis egentlige pligt i samfundet er at deltage i valghandlinger. Medborgerskabet er for republikaneren en forudsætning for at skabe det politisk værdifællesskab, der styrker samfundets sammenhængskraft. Den engelske sociolog Thomas Humphrey Marshall opdelte begrebet i det civile, det politiske og det sociale medborgerskab. Til det civile medborgerskab knyttede han de personlige fri­hedsrettigheder. I det politiske medborgerskab var den almene og lige valgret det centrale. Det sociale medborgerskab omfattede retten til sundhedsydelser, uddannelse og sociale ydelser. Marshalls efterfølgende analyse er blevet stærkt kritiseret fra mange sider, men den grundlæggende opdeling anses for en fornuftig operationel afgrænsning af medborgerskabsbegrebet. Med udgangspunkt i Marshalls definitioner har politologer anvendt sondringen mellem det vertikale og det horisontale medborgerskab. Det vertikale medborgerskab omhandler borgernes aktive deltagelse i den den politiske beslutningsproces, engagement i foreningslivet samt befolkningens tillid til politikerne. Det horisontale medborgerskab omfatter borgernes indbyrdes tillid til andre borgere som forudsætning for en demokratisk dialog om samfundsudviklingen. Forestillingen om, at et aktivt medborgerskab er en forudsætning for et velfungerende demokrati findes bl.a. hos Jürgen Habermas. Hans teorier om statens rolle i civilsamfundet og kommunikativ kompetence er vigtige indfaldsvinkler til debatten om begrebet medborgerskab. Medborgerskab opfattes ofte som et dannelsesaspekt og indgår bl.a. i det obligatoriske fag i læreruddannelsen i Danmark, KLM. Deliberativt demokrati Den demokratiopfattelse, som Hal Koch gjorde sig til talsmand for, kan betegnes som en variant af det deliberative demokrati. De deliberative demokrater udviklede sig som en modreaktion mod den beundring for totalitære regimer, som nazisme og fascisme havde skabt blandt mange borgere især i Europa i mellemkrigstiden. Det deliberative demokrati var tænkt som en modvægt til denne beundring og et forsvar mod udbredelsen af tilslutningen til totalitære og autoritære bevægelser i fremtiden. For de deliberative demokrater står samtalen (dialogen) som kernepunktet. Grundideen er at samfundet styres af medlemmernes indbyrdes debat. Bessette har påpeget, at der blandt de, der støtter den deliberative retning, er enighed om tre præmisser: information, gensidighed og argumentation. Udgangspunktet er, at deltagerne i den politiske debat argumenterer med hinanden for derved at søge at opnå tilslutning til en bestemt holdning eller overbevisning. Demokrati skal derfor som system indrettes således, at det fremmer en rationel og fornuftigt debat blandt borgerne. Deliberativt demokrati anlægger det synspunkt, at det ved en bredere og mere oplysende drøftelse kan sikres, at de besluttende myndigheder eller folkevalgte repræsentanter tager bedre og mere hensigtsmæssige beslutninger set fra et samlet samfundsmæssigt synspunkt og tillige, at en sådan drøftelse vil fremme borgernes argumentationer for deres holdninger, øge de erkendelsesmæssige evner og fremme offentlighedens medvirken i de politiske drøftelser. Deliberativt demokrati forudsætter derfor, at borgerne handler rationelt og moralsk ansvarligt. Dette kræver, at de deltagende har en forholdsvis høj grad af indsigt og viden for at kunne drøfte med hinanden, således at samtalen holdes i gang og kan føre til et frugtbart udfald. Den tyske filosof Jürgen Habermas taler i denne forbindelse om kommunikativ rationalitet. Debatten skal, ifølge Habermas, være lige for alle. Deltagerne må ikke er begrænset af nogen form for tvang. Debatten mellem borgerne skal være åben og hvile på borgernes gensidige anerkendelse af hinanden. Demokratisk dannelse I forlængelse af den deliberative tradition har pædagoger udviklet begrebet demokratisk dannelse. Grundtanken er, at det er en samfundsopgave at uddanne borgerne til aktivt medborgerskab. I Vesttyskland blev Oscar Negts didaktik således inspiration for en række initiativer indenfor voksenuddannelserne. I Danmark havde folkehøjskolerne allerede praktiseret "det levende ord" som dannelsesideal i flere årtier, da debatten om medborgerskab og demokratisk dannelse udfoldede sig i årtierne efter 2. verdenskrig. Inspireret af bl.a. Holger Henriksens værker søgte ledende politikere nu at implementere den demokratiske dannelse i folkeskolen. I folkeskoleloven af 1975, som daværende undervisningsminister Ritt Bjerregaard fik vedtaget i Folketinget er "opdragelse til og ved demokrati" et af nøglebegreberne. I de senere folkeskolelove er undervisning i og med demokrati – i forskellig udformning – stadig en af folkeskolens vigtigste opgaver. Medborgerskab i praksis Aktivt medborgerskab har mange forskellige praksisformer. Lokalpolitisk i form af høringer og brugerbestyrelser, men også frivilligt arbejde og foreningsaktiviteter antages at styrke det lokale medborgerskab. Dog har forskellige forskningsprojekter peget på, at det især er ressourcestærke personer, fx højtuddannede, der deltager i sådanne aktiviteter, ligesom offentligt ansatte har en højere deltagelse end privatansatte. Foreningslivets stærkeste indflydelsesmulighed ligger i medlemstallet; i en række af de største foreninger, f.eks. Danmarks Naturfredningsforening er der ikke noget krav om aktivt medlemskab. Foreningerne satser derfor i stigende grad på omtale i massemedierne som vejen til større indflydelse på den politiske dagsorden. Når medborgerskabet udstrækkes fra det politiske til det kulturelle praksisfelt, påvirker det forståelsen af fællesskabet som identitetsfaktor. Værdikampen kan i dette perspektiv ses som en kamp mellem den nationalt funderede og den globalt funderede medborgerskabsdiskurs. Dette er blot et af en række værdidilemmaer, som medborgerskab indebærer. Politisk medborgerskab i praksis Det politiske medborgerskab i Danmark er blevet undersøgt i en spørgeskemaundersøgelse i et demokratiprojekt på AUC i 1990. Her skelnes der mellem 3 hovedtyper af deltagelse:Den institutionsbundne, som kræver medlemskab, den situationsbestemte, som knytter sig til aktioner eller manifestationer, typisk i enkeltsager, fx gennem græsrodsbevægelser og den nærdemokratiske i lokalsamfundet. Mens den aktive deltagelse i partiorganisationerne har været faldende siden 1970'erne, har det vist sig, at mere uformelle deltagelsesformer vandt frem omkring årtusindeskiftet. Endvidere startede en tendens til forøget deltagelse i frivilligt arbejde i begyndelsen af 2000 - tallet, især til gavn for lokalsamfundene. Medlemskabet af foreninger og organisationer har ligeledes generelt været stigende, men her er der store forskelle i udviklingen afhængigt af organisationens formål og fokusområder.