yemen2016/memo1 · Datasets at Hugging Face

text stringlengths 0 5.05k
store og fulde kom tårerne det var gammel svælget gråt som her fik udløb og da tårerne havde fundet vej vedblev de at komme skønt hov selv ingen ting mere havde med dem at gøre han var kommet langt derfra han var på en dam lige ved gården hjemme
det var nemlig de to føreres hensigt at forsyne sig tilstrækkelig med ferskt vand hvorpå de havde en følelig mangel og derpå sejle lige til athen
så var da hendes kærlighedshistorie sluttet som en tragedie hvor helten dør
agent jensen var en mand oppe i de halvtreds en kraftig bredskuldret skikkelse med et noget rødt rundt ansigt med et par mærkværdigt livfulde øjne der endnu havde bevaret barnealderens blå farve
kom til ro mit kære barn sagde baronen
en stråleglans af den varmeste glæde oplyste hans træk ivrigt drog han kaftanen bort fra vennens bryst lagde begge hænder derpå sprang op med et frydefuldt glædesskrig der besvaredes af bjærgenes gjaldende røster greb den faldne med en lethed som var denne kun et barn i sine kraftige anne
du har handlet dristigt men resolut og bevist mig en uvurdeerligtjenesfe
og da de kort efter stod udenfor gadedøren til doktorens hus var ellen allerede inde og havde fået tændt lampen
17 ingen havde været så ulykkelig og betaget som anna sofie
hvor kan du nu gå og hitte på sådan no et
og dermed blev der sluttet fred men hjerterne forblev lige kolde
nå hun sagde ingen ting videre i cancellirådens nærværelse men siden har hun og jeg jo ofte talt om hammers død sammen
hvad har de nu i sinde hr professor
kromanden gik og kom snart tilbage med tre breve

skurk
hun jog tanken bort
ja
efter grevindens mening tilsidesatte dronningen ethvert hensyn når hun i hele sit hofs og sine gæster nærværelse kun havde havt et par ord tilovers for sin falkener og for junkeren
træt og udmattet efter kloroformbedøvelsen og efter den gennemvågede nats anstrengelser og sindsbevægelser
men borgerne undrede sig højligt over at kongen ikke ville bo på slottet
det er ikke nødvendigt at vi oftere mødes i enrum forinden min afrejse
vejret var råt og blæsende
faldt præsten ind jeg synes ærligt talt at de gør deres fru moder uret de kommer hende jo blot i forkøbet
du længes efter at blive af med mig aksel
nej peter før ham bliver det stedse en uretfærdighed men der har du straks gåden hvad der er ret før den ene det bliver uret før den anden hvorledes nu finde ud deraf
endogså moder der selv har en del skyld i den mangel på alvor du har viist lige overfor livets bydende fordringer til arbejde og flid endogså hun har været forbavset over den store sum du hvert år har fordret udbetalt dig
det var manden med den fredelige stemme men
hylas nærede på sin side også de venligste følelser for denne og de sås ofte sammen alle tre den trediveårige yngling og de to kun halvt så gamle drenge
ja til døden
så skyder vi den
var det 3 den slog
ja han er en sand apostel sagde fruen med en alvor der skuffede frøkenen men var det ikke også en apostel som sagde dersom nogen iblandt eder synes at han er en gudsdyrker men holder ikke sin tunge itømme og bedrager sit eget hjerte så er hans gudsdyrkelse forfængelig
jeg skal dog ved lejlighed tale et par ord med min ædle ven om denne sag
gluck auf
vi har alle sammen set at julie var den dygtigste men du er altid så påståelig og så stolt
udbrød de begge
for thomas s øren blev melodierne til alle de skønne sange i vor literatur til kvindens pris en art manende og tvingende reveillefanfare til opposition mod denne rå tale
hvor har de gjort af deres glade ansigt
hofjægermesteren billiger disse udtalelser i den grad at han lader skænke et glas punsch til hver af sine vælgere som forberedelse til dagens festlige clou den nemlig at der er indløbet svartelegram fra partiets fører
abonnenterne klager over at bladet bliver for pænt
laltfald har du i nat overbevist mig om at du intet langt novicitat behøver for med ære at blive optagen i de barmhjertige søstres orden
fjerde kapitel tyveriet
intriguen med enken der ligner komtesse amalie vedbliver jeg og jeg før nok sige med vished at jeg skal få ham til at gå ind i spillehuset før på ny at spille
hvilke diskussioner om livsanskuelserne

men det der pinte hende var tanken om at det led for hendes skyld at det var de fortvivlede forhold hvorunder det var kommen til verden som havde gjort det til en svækling der skulle slæbe livet igennem som et offer for forældrenes brøde så gjorde hun hvad hun kunne kælede for det og lunede for det vogtede på det mindste tegn den lille pige gav
forsikrede han
hvor det var dejligt hviskedee hun sagte frem for sig
imidlertid er jeg nu takket være den ærværdigæ initupinitfader pastor l i n en fuldstændig modsætning til hvad jeg før har været
sjælen da fruen rakte ham sin lille hvide hånd og med et sagte tryk og et smil på forhånd skænkede ham en yderligere taksigelse
alles blikke vendte sig ved disse ord mod georg der til sin ærgrelse blev rød i hovedet under de øjekast der lynede ud imod ham fra de tætte skyer af tobaksrøg
jakobo det er antonio røverhøvedsmanden
han kendte vejen og var snart på stedet hvorefter de begyndte en fuldstændig ransagning
det undrer mig kun at madam olesen aldrig er faldet på at indrette en lille veranda her ved huset hvilket dog meget nemt kunne lade sig gøre
han frygtede nu denne kvinde mere end nogen mand tonerne af hendes dybe røst udtalende sleske ord genlød endnu i hans øren og han følte hendes slangeblik hvile på sig
jeg vil ikke standse ham på vejen
i det hele taget viste han sig ivrig for at indprente silvanus hovedstadens anskuelser og således udslette sporene af hans landophold intet er mere ødelæggende for kærligheden end ægteskabet som kun tager hensyn til et enkelt af dens momenter det for alle markens kreaturer fælles
og med munter smelden og klapren af de stærkt rebede sejl dreje vingerne sig bestandig med hurtigere sving og mægtigere surrende stød eftersom de komme over i vinden der hviner om krøistyveret og piber i hækken ja vel nu skal vi tage ordentlig fat nu vil blæsten gå os dygtig tilhånde
han slap øjeblikkelig og jeg fik dem båren herind og nu er jeg rede til at yde dem al den pleje jeg formår
højt oppe i dalen der hvor bjærgværket en gang fandtes
hej bitte hr svensson vil han se en ka l der har været første gast på langfart og nu er skørtedreng
jeg vil virkelig så gerne være god og underkaste mig alt men jeg tror det er ganske forfærdelig svært sukkede hun
hvert spørgsmål skærer mig som en skarp kniv ind i hjertet og dog føler jeg også her at mig sker min ret sælsomme magter over vort liv uden at vide det går hun deres ærinde bliver min tugtemester hvor jeg dybest trænger det
jeg havde under flytningen boet hos mine bedsteforældre på belvedere
er der nogen jeg ville have tillid til så er det dem
men vognen venter
obersten tilbød altså selv at undervise aleksis og skaffede ham derved tilladelse til at blive hjemme vinteren over men aleksis s henrykkelse tabte sig noget da han mærkede hvør dygtig en lærer han havde fået hvør punktlig han passede timerne og hvør streng han var i sine fordringer
den der sørgede mest var dog josefine ulrika grønthandler jespersens datter som til daglig blev kaldt rikke
sagde han rasende
de sorte øjne flammede som gnistrende lyn og de senestærke arme hævede sig truende mod lonis pjerre og gaston
grev holck hans højtbetroede yngling holdt ved hans side lidt tilbage mm dog ikke længere end at han kunne gjore ligesom en tilfældig bevægelse med sin guldbeslåede ridepisk henimod volden
jeg har valgt
men mon girolamo ville være ædelmodig og stor nok til at tilgive hende
vorherre bevare mig for en tankeløshed klaget tante pe i oprigtig anger og ristet på nakkenettet
har du glemt alle herrens velgerninger
thyra takkede stammende og tilføjede men det er da urimeligt at de stolberg skal blive tilbage for at opfylde holgers pligter jeg kan godt selv gå endelig med de andre
jeg skal meddele dem sammenhængen hermed
til rigdom og velstand
og han satte sig straks i bevægelse for at finde en passende sal
vil de tro ivar jeg sad før nede i kahytten og var hel bedrøvet over dem og tænkte i mit stille sind hvorfor mon ivar dog vil være sådan en gris
komme forinden
der kom nogle ord om at hvis hun nu havde levetdet havde kanske blevet lysere dagedet var så underligt at tænke tilbage så meget kunne man duske at leve om igjenom hun nu kunne se ned på sin datter sit tro afbilledeja han var lykkelig nu lykken var igen draget ind i hans hjem hans bedste tak for den skål der var udbragt for hans elskede datter
der gik den gode sjæl hen og spolerede hele sit jordiske eftermæle med en flauhed
opløbne ungmøer fra jomfru hønnes institut spaserede arm i arm og gjorde nysgerrig holdt der uden for sømærket medens kåde latinere snege sig om efter dem med stoppenål og garn for om de ikke kunne enten sy dem sammen eller få et lille fastelavnsris gjort fast på deres struttende bag
å nej svinene er vore egne sagde hans olsen rolig idet han ilede til fra sin nærliggende gård vi drev dem selv derned i går
hun gjorde nok lykke hos sine vante tilhørere der både lo ad hende og stemmede i med men på fribos ansigt fremkaldte hun ikke et smil og han sagde hende ikke 7 o o et eneste opmuntrende ord
ikke sandt min marie
forpagtere og bønder kom op til fader han måtte give dem vin og de drak skål på skål for hertug friederich der achte der nu residerer i kiel
når man var kommet så vidt som olea tog man det vel ikke så nøje med en sådan bagatel som at slå i en løgn
skælm som de er har jeg ikke set at det var deres ønske men nu vil jeg ikke gøre det undtagen de lover mig at sætte et par linier underneden
jeg v d at det drejer sig om noget meget alvorligt henning
og så kan du tvivle udbrød han pludselig det var i tilknytning til den samtale de havde ført hele formiddagen gennem skoven og så når du ligger på sådant et sted og ser alt det dejlige som dog gud har skabt så kan du endda tvivle om guds tilværelse og kristendommens sandhed baumann forandrede ikke udtryk eller blikkets retning da han svarede der er nu for det første forskel på de to ting
vi vare alt for sælsomt betagne til straks at gå hjem og talte en tid lang med hinanden
min vogn står til deres afbenyttelse for at de ikke skal behøve at opholde dem længere end de selv ønsker sagde konsulen med det skinsyge blik bestandig fæstet på tora og i en tone der ikke lod tvivl tilbage om hvorledes det høflige tilbud var at forstå
jeg troer ikke at der endnu er sluttet fred imellem dem
havde hendes egen moder måske følt kærlighed til hendes fader
jeg tænker her navnlig på en gårdejer eller lille proprietær ved navn smitt hvis historie er bleven mig fortalt på følgende måde han boede i en jysk købstad og slog sig tarveligt igennem ved en lille handel
hvem må jeg hilse kaptajnen fra
han der før havde været så barst og kold var i dag så mild og venlig

store og fulde kom tårerne det var gammel svælget gråt som her fik udløb og da tårerne havde fundet vej vedblev de at komme skønt hov selv ingen ting mere havde med dem at gøre han var kommet langt derfra han var på en dam lige ved gården hjemme

det var nemlig de to føreres hensigt at forsyne sig tilstrækkelig med ferskt vand hvorpå de havde en følelig mangel og derpå sejle lige til athen

så var da hendes kærlighedshistorie sluttet som en tragedie hvor helten dør

agent jensen var en mand oppe i de halvtreds en kraftig bredskuldret skikkelse med et noget rødt rundt ansigt med et par mærkværdigt livfulde øjne der endnu havde bevaret barnealderens blå farve

kom til ro mit kære barn sagde baronen

en stråleglans af den varmeste glæde oplyste hans træk ivrigt drog han kaftanen bort fra vennens bryst lagde begge hænder derpå sprang op med et frydefuldt glædesskrig der besvaredes af bjærgenes gjaldende røster greb den faldne med en lethed som var denne kun et barn i sine kraftige anne

du har handlet dristigt men resolut og bevist mig en uvurdeerligtjenesfe

og da de kort efter stod udenfor gadedøren til doktorens hus var ellen allerede inde og havde fået tændt lampen

17 ingen havde været så ulykkelig og betaget som anna sofie

hvor kan du nu gå og hitte på sådan no et

og dermed blev der sluttet fred men hjerterne forblev lige kolde

nå hun sagde ingen ting videre i cancellirådens nærværelse men siden har hun og jeg jo ofte talt om hammers død sammen

hvad har de nu i sinde hr professor

kromanden gik og kom snart tilbage med tre breve

skurk

hun jog tanken bort

ja

efter grevindens mening tilsidesatte dronningen ethvert hensyn når hun i hele sit hofs og sine gæster nærværelse kun havde havt et par ord tilovers for sin falkener og for junkeren

træt og udmattet efter kloroformbedøvelsen og efter den gennemvågede nats anstrengelser og sindsbevægelser

men borgerne undrede sig højligt over at kongen ikke ville bo på slottet

det er ikke nødvendigt at vi oftere mødes i enrum forinden min afrejse

vejret var råt og blæsende

faldt præsten ind jeg synes ærligt talt at de gør deres fru moder uret de kommer hende jo blot i forkøbet

du længes efter at blive af med mig aksel

nej peter før ham bliver det stedse en uretfærdighed men der har du straks gåden hvad der er ret før den ene det bliver uret før den anden hvorledes nu finde ud deraf

endogså moder der selv har en del skyld i den mangel på alvor du har viist lige overfor livets bydende fordringer til arbejde og flid endogså hun har været forbavset over den store sum du hvert år har fordret udbetalt dig

det var manden med den fredelige stemme men

hylas nærede på sin side også de venligste følelser for denne og de sås ofte sammen alle tre den trediveårige yngling og de to kun halvt så gamle drenge

ja til døden

så skyder vi den

var det 3 den slog

ja han er en sand apostel sagde fruen med en alvor der skuffede frøkenen men var det ikke også en apostel som sagde dersom nogen iblandt eder synes at han er en gudsdyrker men holder ikke sin tunge itømme og bedrager sit eget hjerte så er hans gudsdyrkelse forfængelig

jeg skal dog ved lejlighed tale et par ord med min ædle ven om denne sag

gluck auf

vi har alle sammen set at julie var den dygtigste men du er altid så påståelig og så stolt

udbrød de begge

for thomas s øren blev melodierne til alle de skønne sange i vor literatur til kvindens pris en art manende og tvingende reveillefanfare til opposition mod denne rå tale

hvor har de gjort af deres glade ansigt

hofjægermesteren billiger disse udtalelser i den grad at han lader skænke et glas punsch til hver af sine vælgere som forberedelse til dagens festlige clou den nemlig at der er indløbet svartelegram fra partiets fører

abonnenterne klager over at bladet bliver for pænt

laltfald har du i nat overbevist mig om at du intet langt novicitat behøver for med ære at blive optagen i de barmhjertige søstres orden

fjerde kapitel tyveriet

intriguen med enken der ligner komtesse amalie vedbliver jeg og jeg før nok sige med vished at jeg skal få ham til at gå ind i spillehuset før på ny at spille

hvilke diskussioner om livsanskuelserne

men det der pinte hende var tanken om at det led for hendes skyld at det var de fortvivlede forhold hvorunder det var kommen til verden som havde gjort det til en svækling der skulle slæbe livet igennem som et offer for forældrenes brøde så gjorde hun hvad hun kunne kælede for det og lunede for det vogtede på det mindste tegn den lille pige gav

forsikrede han

hvor det var dejligt hviskedee hun sagte frem for sig

imidlertid er jeg nu takket være den ærværdigæ initupinitfader pastor l i n en fuldstændig modsætning til hvad jeg før har været

sjælen da fruen rakte ham sin lille hvide hånd og med et sagte tryk og et smil på forhånd skænkede ham en yderligere taksigelse

alles blikke vendte sig ved disse ord mod georg der til sin ærgrelse blev rød i hovedet under de øjekast der lynede ud imod ham fra de tætte skyer af tobaksrøg

jakobo det er antonio røverhøvedsmanden

han kendte vejen og var snart på stedet hvorefter de begyndte en fuldstændig ransagning

det undrer mig kun at madam olesen aldrig er faldet på at indrette en lille veranda her ved huset hvilket dog meget nemt kunne lade sig gøre

han frygtede nu denne kvinde mere end nogen mand tonerne af hendes dybe røst udtalende sleske ord genlød endnu i hans øren og han følte hendes slangeblik hvile på sig

jeg vil ikke standse ham på vejen

i det hele taget viste han sig ivrig for at indprente silvanus hovedstadens anskuelser og således udslette sporene af hans landophold intet er mere ødelæggende for kærligheden end ægteskabet som kun tager hensyn til et enkelt af dens momenter det for alle markens kreaturer fælles

og med munter smelden og klapren af de stærkt rebede sejl dreje vingerne sig bestandig med hurtigere sving og mægtigere surrende stød eftersom de komme over i vinden der hviner om krøistyveret og piber i hækken ja vel nu skal vi tage ordentlig fat nu vil blæsten gå os dygtig tilhånde

han slap øjeblikkelig og jeg fik dem båren herind og nu er jeg rede til at yde dem al den pleje jeg formår

højt oppe i dalen der hvor bjærgværket en gang fandtes

hej bitte hr svensson vil han se en ka l der har været første gast på langfart og nu er skørtedreng

jeg vil virkelig så gerne være god og underkaste mig alt men jeg tror det er ganske forfærdelig svært sukkede hun

hvert spørgsmål skærer mig som en skarp kniv ind i hjertet og dog føler jeg også her at mig sker min ret sælsomme magter over vort liv uden at vide det går hun deres ærinde bliver min tugtemester hvor jeg dybest trænger det

jeg havde under flytningen boet hos mine bedsteforældre på belvedere

er der nogen jeg ville have tillid til så er det dem

men vognen venter

obersten tilbød altså selv at undervise aleksis og skaffede ham derved tilladelse til at blive hjemme vinteren over men aleksis s henrykkelse tabte sig noget da han mærkede hvør dygtig en lærer han havde fået hvør punktlig han passede timerne og hvør streng han var i sine fordringer

den der sørgede mest var dog josefine ulrika grønthandler jespersens datter som til daglig blev kaldt rikke

sagde han rasende

de sorte øjne flammede som gnistrende lyn og de senestærke arme hævede sig truende mod lonis pjerre og gaston

grev holck hans højtbetroede yngling holdt ved hans side lidt tilbage mm dog ikke længere end at han kunne gjore ligesom en tilfældig bevægelse med sin guldbeslåede ridepisk henimod volden

jeg har valgt

men mon girolamo ville være ædelmodig og stor nok til at tilgive hende

vorherre bevare mig for en tankeløshed klaget tante pe i oprigtig anger og ristet på nakkenettet

har du glemt alle herrens velgerninger

thyra takkede stammende og tilføjede men det er da urimeligt at de stolberg skal blive tilbage for at opfylde holgers pligter jeg kan godt selv gå endelig med de andre

jeg skal meddele dem sammenhængen hermed

til rigdom og velstand

og han satte sig straks i bevægelse for at finde en passende sal

vil de tro ivar jeg sad før nede i kahytten og var hel bedrøvet over dem og tænkte i mit stille sind hvorfor mon ivar dog vil være sådan en gris

komme forinden

der kom nogle ord om at hvis hun nu havde levetdet havde kanske blevet lysere dagedet var så underligt at tænke tilbage så meget kunne man duske at leve om igjenom hun nu kunne se ned på sin datter sit tro afbilledeja han var lykkelig nu lykken var igen draget ind i hans hjem hans bedste tak for den skål der var udbragt for hans elskede datter

der gik den gode sjæl hen og spolerede hele sit jordiske eftermæle med en flauhed

opløbne ungmøer fra jomfru hønnes institut spaserede arm i arm og gjorde nysgerrig holdt der uden for sømærket medens kåde latinere snege sig om efter dem med stoppenål og garn for om de ikke kunne enten sy dem sammen eller få et lille fastelavnsris gjort fast på deres struttende bag

å nej svinene er vore egne sagde hans olsen rolig idet han ilede til fra sin nærliggende gård vi drev dem selv derned i går

hun gjorde nok lykke hos sine vante tilhørere der både lo ad hende og stemmede i med men på fribos ansigt fremkaldte hun ikke et smil og han sagde hende ikke 7 o o et eneste opmuntrende ord

ikke sandt min marie

forpagtere og bønder kom op til fader han måtte give dem vin og de drak skål på skål for hertug friederich der achte der nu residerer i kiel

når man var kommet så vidt som olea tog man det vel ikke så nøje med en sådan bagatel som at slå i en løgn

skælm som de er har jeg ikke set at det var deres ønske men nu vil jeg ikke gøre det undtagen de lover mig at sætte et par linier underneden

jeg v d at det drejer sig om noget meget alvorligt henning

og så kan du tvivle udbrød han pludselig det var i tilknytning til den samtale de havde ført hele formiddagen gennem skoven og så når du ligger på sådant et sted og ser alt det dejlige som dog gud har skabt så kan du endda tvivle om guds tilværelse og kristendommens sandhed baumann forandrede ikke udtryk eller blikkets retning da han svarede der er nu for det første forskel på de to ting

vi vare alt for sælsomt betagne til straks at gå hjem og talte en tid lang med hinanden

min vogn står til deres afbenyttelse for at de ikke skal behøve at opholde dem længere end de selv ønsker sagde konsulen med det skinsyge blik bestandig fæstet på tora og i en tone der ikke lod tvivl tilbage om hvorledes det høflige tilbud var at forstå

jeg troer ikke at der endnu er sluttet fred imellem dem

havde hendes egen moder måske følt kærlighed til hendes fader

jeg tænker her navnlig på en gårdejer eller lille proprietær ved navn smitt hvis historie er bleven mig fortalt på følgende måde han boede i en jysk købstad og slog sig tarveligt igennem ved en lille handel

hvem må jeg hilse kaptajnen fra

han der før havde været så barst og kold var i dag så mild og venlig