yemen2016/memo1 · Datasets at Hugging Face

text stringlengths 0 5.05k
her er fare på færde
havde nu hun og hendes mand levet så var jeg tyet til deres lille præstegård og havde der søgt et skjulested for den skadefro verden
jeg har været ude at se til hans grav den er allerede falden sammen han har det nok godt
i glad bevidsthed om at have sagt et fortræffeligt bonmot kærtegnede den spirituelle manufakturhandler sit iforvejen tilstrækkelig slikkede hovedhår men hans glæde tog en brat ende thi i det samme fik han et fortroligt slag på skuldren og da han ret naturligt som en følge heraf vendte sig om stod han ansigt til ansigt med carla melsing
de tog dem med hertil fru harristown plejede dem i en meget hård sygdom og førte dem tilbage til vort hjem da sygdommen var overstået
men lad os ikke dvæle længere derved
i er også bleven gammel og livet er ej heller gået sporløst over eders hoved
minder han ikke om en klippeblok der regelmæssig bliver skubbet frem ad
nissen gjorde især gældende at det var livsfornødenheder som altid havde samme reelle værdi i en husholdning og da de avledes på gården havde de ligeledes en normal værdi for æderen
dersom alle de var forbrydere som politiet mellem år og dag sætter på de anholdtes bænk da blev danmark sandelig det rigeste land i verden hvad forbrydere angår
da det var overstået udbrød han med pattos gubben er gammal urverket dras visaren visar timman ilar døden sitt timglas liar stællt vid mit glas kring butelljan strøtt sine pilar
de havde ikke medlidenhed med mig dengang de lod fire banditter overfalde mig om natten og bringe mig hertil de er hævngerrig judith
de er jo overbevist om at jeg ikke er sindssyg frøken ræder så else en eftermiddag da gassen var tændt og stuegangen ventedes
han stod ved ilden og varmede sine rystende hænder
iii
nn var gode råd dyre næsten siet ikke til at opdrive
på skyggesiden
at tage plads på en stol umiddelbart ved sengen hvortil lægen straks havde opfordret hende ved hendes indtrædelse afslog hun med en afværgende håndbevægelse
sofie satte sig ned og græd men det var ikke de første tårer hun havde grædt over ham siden han kom fra guldminerne
jublede valdemar burde jeg ikke være lykkelig den stille stjerneklare nat tilbragt i de dunkle skove med jublende liv og lyst i den venlige morgen finder jeg dig med varmt hjerte og åbne arme med det elskeligste smil om læberne fortæller du mig at du i tankerne har fulgt mig og at
møller gik og gned sig i hænderne
det er min levevej
disse vare lige stegne iland da jomfrn krog tilligemed børnene kom til syne
men ud af mørket sprang en lysende blændende kvindeskikkelse eva selv strålende med smilende mund og elskov i øjet
hun svarede ja træffer jeg ingen anden
jeg ved at de ikke vil anbefale mig noget som ikke er anbefaling værd svarede kongen hurtig men jeg kan da ikke understøtte alt muligt og alle mulige mennesker her i landet
mælkekusken sprang ned på de glatte dugvåde stene der skinnede i reflekser fra æthrens tiltagende klarhed hvorover lette broncegyldne småskyer drev for den friske søndenvind
svarede regisse venligt og rakte hende ringen
udbrød reinertsen så sagte hviskende at holme derude havde møje med at opfange ordene
han lod til at være i stærk bevægelse
der var et øjeblik om natten da det så ud som den dødsyge mand levede op og fik sin tankes klarhed tilbage
efter arbejdets stil har man ment at kunne henføre det til år 1300
jeg trådte tit og banede mig vej ind i kredsen
da vågnede de begge til bevidsthed om hvor de befandt dem
vandet steg med forfærdelig hurtighed
og det var ligesom han ikke længer kunne tåle blot synet af stærke drikke men fik kvalme ved at mindes om al den sorg og fortræd de havde voldt i hans familie
jo vel min herre
hun ville svare men kunne ikke få et ord over sine læber
henne bag de høje træstammer nærmede en sammenbøjet skikkelse sig med lange tunge skridt
jeg går ikke med
jens lettede hatten til et sidste farvel og gik så ned ad vejen
skænk mig husly en halv time bad hun da min søn ellers dør
petra hid
øen unge moder bliver pludselig alvorlig
den så sig forsigtig om til alle sider endskønt den kunne være temmelig rolig for ikke at blive set på grund af mørket og da den endelig nåde indgangen til porten listede den sig frem med en varsomhed der ville have gjort en kat ære
svarede aurora
dog dette var ingen årsag til at fælde tårer
siger hun
snart luede ilden i de store blokke de satte op på arnen dog som espen havde sagt
torsten gik hen til stangen
ikke det se dog det kære barn
de tilstedeværende vekslede urolige blikke
greven bøjede sig og idet han kyssede hendes hånd sagde han smilende i grevinden bliver han naturligvis forelsket
det er altså ikke papkyllinger som det meste af hvad man spiser
nej
blot jeg havde meget længere tilbage her end jeg har
når holgers åg hvilede let på faderens nakke så lå det så meget tungere på søsterens og blev heller ikke slet så villigt båret af hende men båret blev det dog
for det forekommer ham unægtelig som om han har været det nu da han atter står der lænet til svandsen eller rettere omklamrende den og med nød og næppe holdende sig oprejst ved den
døren til sideværelset blev pludselig smækket op uden nogen forudgående banken og ind for en lille vever mandsling med kalot på hovedet og en pakke papirer i hånden det er en ren skandale
hahaha høvedsmanden antonio som jeg kun engang hhr set tilsøs han skulle have lade tage sig tilfange af landrotter umuligt nu så tal da sebastion
ieg tilbyder dem min hånd mit hjerte som de har haft i længere tid og alle mine herligheder sagde han ikke uden bevægelse jeg har virkelig aldrig set en ung pige så god og forstandig og så fri for alle fordringer som de
men for guld opgir jeg det ikke
hun er rejst
jeg føler mig smigret ved at deres majestæt regner deres venner tillige som mine sagde han det er en ære som jeg altid vil give mit liv for at beholde
klokkeren lukkede hende ud og med bevingede skridt ilede hun nu til doktor worms nærliggende bolig
a altid ganske anderledes imødekommende mod o charles
det er en højst negativ fortjeneste den grå ubemærkede baggrund hvor de finere positive egenskaber gør sig gældende skikkelig
spurgte fruen hurtig studsende
nu er jeg færdig
også jeg havde ondt for at befinde mig og blive herre over mig selv
jamen herregud hvor er da hassel
herre jesus jeg fik et blik
leende lod hun sig svinge af ham og da de vare komne udenfor igen spurgte hun kender de det franske udtryk se piquer au jeui jo
hm
spurgte kaptajnen da han intet svar fik
i er på gode veje til at blive en ægte hofmand udbrød dronningen leende idet hun rejste sig måske eders nåde havde større ret til at sige at jeg var på flette veje dertil svarede schumacher idet han førte hendes hånd til sine læber
ved at være vidne til en så oprørende scene
bring lys
hun bar sit lands nationaldragt og den lille kække hue på det blonde hoved klædte hende udmærket og fremhævede end yderligere hendes ansigts friske kolorit
jeg er vis på det
de kjæltringe
kejserprinsen grundede i nogle øjeblikke over disse ord
de hører jo ligeså godt til disse kredse som alle de andre
skreg bonden
statsråden må intet øjeblik tvivle om min hengivenhed og absolute lydighed svarede anders mo og bøjede sig dybt men jeg formener at hr statsråden selv ved hvor stærk denne følelse er hos mennesket og hvor statsråden standsede ham med n utålmodig grimace
det er sandt det har jeg da også hørt
det behøves ikke så meget heroppe skyndte joseph sig at forsikre og vi kunne komme såre langt med den gode gud ja visselig såre langt
så havde dog røst og de selv ret sidste sommer når de påstode at vor hær ikke var fulgt med tiden
xvii
skælvende
tørres var i en fart ude af døren det var den tykke fra i går hans finde ud gennem butikken skyndte han sig og fik ikke pusten før han var kommen helt ned i den smale gade ved cornelius knudsen hvor der var ensomt og mørkt
sagde hun
endnu er det jo niere end tidsnok
vil det var dagen efter
imidlertid fortalte frøken falbe uden at lade sig skræmme af hængekrøllerne hvorledes det var gået else i det sidste hun havde holdt øje med hende så godt hun havde kunnet
vil det sige det samme som at du vil gøre alt hvad der står i din magt for at rive den elskede kvinde ud af den ulykke hvori hun svæver
nå ja
på den anden side havde han ikke nogen klar forestilling om at hun fremmed og ukendt trængte mere til hans ømhed og varme her end under tidligere forhold
ja jeg har håbet håbet håbet
og hun tilføjede højt da agnete og pigen allerede var uden for døren

her er fare på færde

havde nu hun og hendes mand levet så var jeg tyet til deres lille præstegård og havde der søgt et skjulested for den skadefro verden

jeg har været ude at se til hans grav den er allerede falden sammen han har det nok godt

i glad bevidsthed om at have sagt et fortræffeligt bonmot kærtegnede den spirituelle manufakturhandler sit iforvejen tilstrækkelig slikkede hovedhår men hans glæde tog en brat ende thi i det samme fik han et fortroligt slag på skuldren og da han ret naturligt som en følge heraf vendte sig om stod han ansigt til ansigt med carla melsing

de tog dem med hertil fru harristown plejede dem i en meget hård sygdom og førte dem tilbage til vort hjem da sygdommen var overstået

men lad os ikke dvæle længere derved

i er også bleven gammel og livet er ej heller gået sporløst over eders hoved

minder han ikke om en klippeblok der regelmæssig bliver skubbet frem ad

nissen gjorde især gældende at det var livsfornødenheder som altid havde samme reelle værdi i en husholdning og da de avledes på gården havde de ligeledes en normal værdi for æderen

dersom alle de var forbrydere som politiet mellem år og dag sætter på de anholdtes bænk da blev danmark sandelig det rigeste land i verden hvad forbrydere angår

da det var overstået udbrød han med pattos gubben er gammal urverket dras visaren visar timman ilar døden sitt timglas liar stællt vid mit glas kring butelljan strøtt sine pilar

de havde ikke medlidenhed med mig dengang de lod fire banditter overfalde mig om natten og bringe mig hertil de er hævngerrig judith

de er jo overbevist om at jeg ikke er sindssyg frøken ræder så else en eftermiddag da gassen var tændt og stuegangen ventedes

han stod ved ilden og varmede sine rystende hænder

iii

nn var gode råd dyre næsten siet ikke til at opdrive

på skyggesiden

at tage plads på en stol umiddelbart ved sengen hvortil lægen straks havde opfordret hende ved hendes indtrædelse afslog hun med en afværgende håndbevægelse

sofie satte sig ned og græd men det var ikke de første tårer hun havde grædt over ham siden han kom fra guldminerne

jublede valdemar burde jeg ikke være lykkelig den stille stjerneklare nat tilbragt i de dunkle skove med jublende liv og lyst i den venlige morgen finder jeg dig med varmt hjerte og åbne arme med det elskeligste smil om læberne fortæller du mig at du i tankerne har fulgt mig og at

møller gik og gned sig i hænderne

det er min levevej

disse vare lige stegne iland da jomfrn krog tilligemed børnene kom til syne

men ud af mørket sprang en lysende blændende kvindeskikkelse eva selv strålende med smilende mund og elskov i øjet

hun svarede ja træffer jeg ingen anden

jeg ved at de ikke vil anbefale mig noget som ikke er anbefaling værd svarede kongen hurtig men jeg kan da ikke understøtte alt muligt og alle mulige mennesker her i landet

mælkekusken sprang ned på de glatte dugvåde stene der skinnede i reflekser fra æthrens tiltagende klarhed hvorover lette broncegyldne småskyer drev for den friske søndenvind

svarede regisse venligt og rakte hende ringen

udbrød reinertsen så sagte hviskende at holme derude havde møje med at opfange ordene

han lod til at være i stærk bevægelse

der var et øjeblik om natten da det så ud som den dødsyge mand levede op og fik sin tankes klarhed tilbage

efter arbejdets stil har man ment at kunne henføre det til år 1300

jeg trådte tit og banede mig vej ind i kredsen

da vågnede de begge til bevidsthed om hvor de befandt dem

vandet steg med forfærdelig hurtighed

og det var ligesom han ikke længer kunne tåle blot synet af stærke drikke men fik kvalme ved at mindes om al den sorg og fortræd de havde voldt i hans familie

jo vel min herre

hun ville svare men kunne ikke få et ord over sine læber

henne bag de høje træstammer nærmede en sammenbøjet skikkelse sig med lange tunge skridt

jeg går ikke med

jens lettede hatten til et sidste farvel og gik så ned ad vejen

skænk mig husly en halv time bad hun da min søn ellers dør

petra hid

øen unge moder bliver pludselig alvorlig

den så sig forsigtig om til alle sider endskønt den kunne være temmelig rolig for ikke at blive set på grund af mørket og da den endelig nåde indgangen til porten listede den sig frem med en varsomhed der ville have gjort en kat ære

svarede aurora

dog dette var ingen årsag til at fælde tårer

siger hun

snart luede ilden i de store blokke de satte op på arnen dog som espen havde sagt

torsten gik hen til stangen

ikke det se dog det kære barn

de tilstedeværende vekslede urolige blikke

greven bøjede sig og idet han kyssede hendes hånd sagde han smilende i grevinden bliver han naturligvis forelsket

det er altså ikke papkyllinger som det meste af hvad man spiser

nej

blot jeg havde meget længere tilbage her end jeg har

når holgers åg hvilede let på faderens nakke så lå det så meget tungere på søsterens og blev heller ikke slet så villigt båret af hende men båret blev det dog

for det forekommer ham unægtelig som om han har været det nu da han atter står der lænet til svandsen eller rettere omklamrende den og med nød og næppe holdende sig oprejst ved den

døren til sideværelset blev pludselig smækket op uden nogen forudgående banken og ind for en lille vever mandsling med kalot på hovedet og en pakke papirer i hånden det er en ren skandale

hahaha høvedsmanden antonio som jeg kun engang hhr set tilsøs han skulle have lade tage sig tilfange af landrotter umuligt nu så tal da sebastion

ieg tilbyder dem min hånd mit hjerte som de har haft i længere tid og alle mine herligheder sagde han ikke uden bevægelse jeg har virkelig aldrig set en ung pige så god og forstandig og så fri for alle fordringer som de

men for guld opgir jeg det ikke

hun er rejst

jeg føler mig smigret ved at deres majestæt regner deres venner tillige som mine sagde han det er en ære som jeg altid vil give mit liv for at beholde

klokkeren lukkede hende ud og med bevingede skridt ilede hun nu til doktor worms nærliggende bolig

a altid ganske anderledes imødekommende mod o charles

det er en højst negativ fortjeneste den grå ubemærkede baggrund hvor de finere positive egenskaber gør sig gældende skikkelig

spurgte fruen hurtig studsende

nu er jeg færdig

også jeg havde ondt for at befinde mig og blive herre over mig selv

jamen herregud hvor er da hassel

herre jesus jeg fik et blik

leende lod hun sig svinge af ham og da de vare komne udenfor igen spurgte hun kender de det franske udtryk se piquer au jeui jo

hm

spurgte kaptajnen da han intet svar fik

i er på gode veje til at blive en ægte hofmand udbrød dronningen leende idet hun rejste sig måske eders nåde havde større ret til at sige at jeg var på flette veje dertil svarede schumacher idet han førte hendes hånd til sine læber

ved at være vidne til en så oprørende scene

bring lys

hun bar sit lands nationaldragt og den lille kække hue på det blonde hoved klædte hende udmærket og fremhævede end yderligere hendes ansigts friske kolorit

jeg er vis på det

de kjæltringe

kejserprinsen grundede i nogle øjeblikke over disse ord

de hører jo ligeså godt til disse kredse som alle de andre

skreg bonden

statsråden må intet øjeblik tvivle om min hengivenhed og absolute lydighed svarede anders mo og bøjede sig dybt men jeg formener at hr statsråden selv ved hvor stærk denne følelse er hos mennesket og hvor statsråden standsede ham med n utålmodig grimace

det er sandt det har jeg da også hørt

det behøves ikke så meget heroppe skyndte joseph sig at forsikre og vi kunne komme såre langt med den gode gud ja visselig såre langt

så havde dog røst og de selv ret sidste sommer når de påstode at vor hær ikke var fulgt med tiden

xvii

skælvende

tørres var i en fart ude af døren det var den tykke fra i går hans finde ud gennem butikken skyndte han sig og fik ikke pusten før han var kommen helt ned i den smale gade ved cornelius knudsen hvor der var ensomt og mørkt

sagde hun

endnu er det jo niere end tidsnok

vil det var dagen efter

imidlertid fortalte frøken falbe uden at lade sig skræmme af hængekrøllerne hvorledes det var gået else i det sidste hun havde holdt øje med hende så godt hun havde kunnet

vil det sige det samme som at du vil gøre alt hvad der står i din magt for at rive den elskede kvinde ud af den ulykke hvori hun svæver

nå ja

på den anden side havde han ikke nogen klar forestilling om at hun fremmed og ukendt trængte mere til hans ømhed og varme her end under tidligere forhold

ja jeg har håbet håbet håbet

og hun tilføjede højt da agnete og pigen allerede var uden for døren