yemen2016/memo1 · Datasets at Hugging Face

text stringlengths 0 5.05k
bagbord med roret
dog stander det mig for at herren ej vil lukke mine øjne før de have skuet mine kære ved en sikker arne
først da de på hjemvejen var kommne ind i den tætte skov vendte hun sig imod ham med et lille smil du får vel vide det alligevel siden det var dig der hjalp mig med at binde kransen
jens sørensen er en god mand og charles har altid haft en høj stjerne hos ham og seer du fader da charles havde fået lidt penge på lommen så fik han kourage til at sige dig op
og de lo begge ungt og overgivent og så leende på hinanden
oluf tøvede endnu men jensenviby forøgede blot sin veltalenhed
rosa det samme som man har sagt om mig derhjemme
i næste øjeblik stod han ved siden af hende så pludselig at hun overrasket så op på ham
gyldenløve der trods nogen kendte kvinderne og vidste på hvilken måde man skulle vinde eller sange dem havde ikke omsonst berørt modersfrængen i sofie moths hjerte og resultatet vifte sig da også straks
hurtigt mogens giv et råd
tusind velkommen kære
han stod nu neden for broen lænet til den yderste brostolpe og betragtede ivrigt og opmærksomt sin kusine
til en rigtig fest
har han talt
det kender jeg
men hos denne grimme rødhårede unge antog det en så utækkelig form
jeg kaningen finde

end om hun skyndte sig ud på smørsalmin i almindinger kaldes i bergen de meget brede nu tildels beplantede bakkepladser der på mange forskellige steder fra de hø j ereliggende gader skråner nedover mod de lavereliggende
du er jo fattig som jeg selv og du lyver
dette mærkede med nogen forundring at den syge mand ikke blot ikke var syg men forstod sig på tingene så godt som nogen ombord og folkene vare tilbøjelige til at indlade sig i snak med ham men philip der stadig var bange for at blive kendt af en eller anden iblandt dem søgte at trække sig ud af kammeratskabet og gjorde sig hvad han ikke havde svært ved så tvær og umedgørlig at de lod ham gå og kun i deres stille sind lovede sig selv at give ham nogle knubs ved lejlighed
jeg holdt stævnemøder snart hist snart her med de unge damer og det morede mig af tænke på deres forundrede ansigter når de i al hemmelighed betroede hinanden af de havde havt et stævnemøde med en elsker og opdagede af dette var en og samme unge mand
madamen lod sig ikke byde to gange
gil klark havde besøgt arenta og med så få ord som muligt meddelt hende det sørgelige udfald af sin mission uden dog at berøre dets uhyggelige slutningsscene
under lysere forhold ville hun sikert have følt stor opmuntring i hans livlige selskab men den sidste begivenhed havde kastet en før ukendt alvor over hende og syntes ikke alene at have gjort hende flere år ældre men bragte hende ofte til at søge ensomheden
hvor kunne han dog blive af
der er ingen fare lo blanca det er min faders håndskrift og brienne venter tilføjede hun rødmende
det var en skov hvis mage jeg aldrig før havde set
nå så er det tid til at spise
idelig og idelig kredsede hans tanker om denne datter hvor var hun henne
hvilket øjensynligt ikke havde forbedret hans økonomiske status
troede han måsfs al den frembød sig denne morgenstund da skæbnen lod byldesuger komme ham i vejen falde ham til besvær
den store tarvelighed hvormed kongen omgav sig i felten udstrakte sig også til hans person der snarere bar præget af krigeren end af majestæten
det er klart at hun aldrig selv
er der nøkke an t så trøkker deg
og lad dem så bare skælde ud på den gamle mine
ja jeg er parat
den havde ikke rørt sig af pletten siden den var bleven plantet der
spurgte han
everil var hurtigt på det rene hermed thi de var lige så påfaldende
man var silde kommen til aftensbordet og tiden løb hastig under den muntre samtale
det var en rar pige hende kunne jeg godt lide sagde rønfelt da de vare komne udenfor
der oppe stakkar og førte husstellet for far
prins kristian blev overrasket og befippet
måske svarede denne jeg vil gerne være lidt mere kendt først
mente johnston
de stirrede som i vildelse på sine omgivelser uden at satte hvad der foregik det var den ulykkelige greve medlidende bønder havde fundet ham bevidstløs liggende ved bredden
men synes de nu ikke at de kunne have lyst til at gå en lille tur i stedet for at gå ombord straks
ja hvad siger ikke schiller ehret die weiber si strikken und weben himmlische rosen im irdischen leben eller noget sådant

ikke destomindre fik grisfenseld sin villie sat igennem og belejringen blev fortsat
de er netop som jeg havde tænkt mig ham
så tav han stille satte sig hen under en busk og tegnede med sin stok i sandet måstee det var billeder af lammestegen men det kunne jeg ikke forbyde ham
lægen kom fulgt af herbert og grev erhard
udbrød kongen
da han var lortkjørt faldt papirerne på bordet i studerekammeret mig først i tanke men hvo kan tænke sig min overraskelse da jeg kun fandt den af brødegård underskrevne erklæring medens brevet til sølund var forsvundet
hun ville leve sig h lt ind i mig hun ville kende mig fra først til sidst
jeg så kun at det øsregnede da jeg stod op at det plaskregnede da vi spiste frokost og at det ved middagstid var et sådant skybrud at vandet styrtede spandevis gennem skorstenen ned i suppegryden
meget muligt men for mig er hun ikke til
imidlertid sagde han da jeg vil frelse hende for samfundet er det en selvfølge at jeg ikke kan lade hende vedblive at leve i en åndelig vild naturtilstand
hvor var hun ikke smuk den lille anna ja jeg vil indskrænke mig tilsat nævne hende ved hendes fornavn thi jeg ved jo ikke i hvilke hinder dette manuskript en gang kan falde
den smukke frue satte sig i en lænestol lige over for vinduet og rystede med sin hvide hånd silkekjolen ned over sine knæ jeg v d ikke hvad de gi er mig vor gode kunstner der hun pegede på fris der med paletten i hånden havde rejst sig fra staffeliet og med et spændt blik iagttaget de to
forvalteren for op
nlin herre stammede hun omsider med en voldsom anstrengelse min mand mit barn
antippos slyngede ham langt fra sig

kan han ikke gøre os en streg i vor regning og blive hos datteren når det var mest nødvendigt at hun var alene med kongen
alle mænd går bevæbnede fortsatte bonden for han skal ikke være god at møde den samme bob
vi komme derfor til eders kyster i sjælands beboere ikke som finder uden til vort eget forsvar at hindre at de som så længe have forstyrret europas fred ikke sfulle tvinge eders marine at vende sig imod os
tyve og røvere
jeg burde af erfaring vide at en kvinde altid står bag ved de godt anlagte intriger
før hun endnu havde udtalt fik hun et klaskende slag på siden af ansigtet
hun var den dristigste og skønneste rytterske jeg har set og han havde ingen anden interesse end heste og derfor gik det som det gik
spørgsmålet hovedspørgsmålet var nu hvor havde fru wenche været henne fra klokken lidt over ni og til klokken over elleve
spurgte bluhme listig
det var da virkelig også alt for galt at jeg ville forlange hun skulle være forelsket i mig efter vort korte bekendtskab
ja hun skal nok finde midler til at tvinge mig mod min villie
også for en annen tings skyli som nu kommer kære kære
en aften i slutningen af november måned kom hun efter endt arbejde i kontoret ind i dagligstuen
kunne det skade hende
hun keg ud af vinduet
jeg forsikrer deres majestæt
knib ikke på pengene
gelinde forstår sig pænt så hun ikke kom til at rødme ved at høre derpå
antonio kunne ikke modstå hendes tårer han lovede af blive lidt
vi bør ikke fortvivle vi har jo hinanden
hidtil havde det måttet nøjes med at gå under navnet det inddæmmede
for den lykkeliganlagte oui var det en uanet nerverystende opdagelse at der fandtes et menneske der havde ikke talent men geni for at gøre alt så besværligt som muligt og som om hun havde fået det særskilt påbudt af vorherre næppe mere samvittighedsfuldt kunne have mangfoldiggjort sin kummer
jeg beundrer nu ikke så meget hendes skønhed her om bord er der i det mindste tre damer som absolut er smukkere som den ynde der er over hende
skulle en vinflaske trækkes op kom hun ind til ham med flaske og proptrækker i hånden for han kunne jo bedst
jeg vil intet tilstå svarede nicola trodsig
jeg sidder på ediths trappetrin en hulken truer med at sprænge mit bryst jeg flå r frakke og vest til side graver med neglene ind i huden søger at grave tiden tilbage og føler blot blodet over mine iskolde fingerspidser
når doktoren kom i hnset vidste han ikke alt hvad han skulle forlange blot for at give ham noget at bestille og vise at han doktoren var den frie mand og sam slaven
nogle af det ene parti spiste til aften ved restaurationen på skrænten det blev kaldt praleri og brovten
så forgangen løverdag rider jeg hjem fra horsens med mads sønderho skram og leder uformærket samtalen hen på de strenge tider i forstå mig vel nok
han havde ejet en stor gård i en afkrog af landet men havde nu solgt den og levede som partikulier i en større by
du har ret deri knud
tidt og mange gange be brejdede han sig selv at han ikke tog fat på bøgerne og marielouises ord om at søge lykke i krigen havde også lydt i hans øre som bebrejdelser
endnu talte de længe om grev carls formodede hjemkomst og besluttede at lade alt være afhængigt af tiden
efter at altså gåderne er løste åbner døren sig og man kommer ind i storstuen som den i daglig tale benævnes

bagbord med roret

dog stander det mig for at herren ej vil lukke mine øjne før de have skuet mine kære ved en sikker arne

først da de på hjemvejen var kommne ind i den tætte skov vendte hun sig imod ham med et lille smil du får vel vide det alligevel siden det var dig der hjalp mig med at binde kransen

jens sørensen er en god mand og charles har altid haft en høj stjerne hos ham og seer du fader da charles havde fået lidt penge på lommen så fik han kourage til at sige dig op

og de lo begge ungt og overgivent og så leende på hinanden

oluf tøvede endnu men jensenviby forøgede blot sin veltalenhed

rosa det samme som man har sagt om mig derhjemme

i næste øjeblik stod han ved siden af hende så pludselig at hun overrasket så op på ham

gyldenløve der trods nogen kendte kvinderne og vidste på hvilken måde man skulle vinde eller sange dem havde ikke omsonst berørt modersfrængen i sofie moths hjerte og resultatet vifte sig da også straks

hurtigt mogens giv et råd

tusind velkommen kære

han stod nu neden for broen lænet til den yderste brostolpe og betragtede ivrigt og opmærksomt sin kusine

til en rigtig fest

har han talt

det kender jeg

men hos denne grimme rødhårede unge antog det en så utækkelig form

jeg kaningen finde

end om hun skyndte sig ud på smørsalmin i almindinger kaldes i bergen de meget brede nu tildels beplantede bakkepladser der på mange forskellige steder fra de hø j ereliggende gader skråner nedover mod de lavereliggende

du er jo fattig som jeg selv og du lyver

dette mærkede med nogen forundring at den syge mand ikke blot ikke var syg men forstod sig på tingene så godt som nogen ombord og folkene vare tilbøjelige til at indlade sig i snak med ham men philip der stadig var bange for at blive kendt af en eller anden iblandt dem søgte at trække sig ud af kammeratskabet og gjorde sig hvad han ikke havde svært ved så tvær og umedgørlig at de lod ham gå og kun i deres stille sind lovede sig selv at give ham nogle knubs ved lejlighed

jeg holdt stævnemøder snart hist snart her med de unge damer og det morede mig af tænke på deres forundrede ansigter når de i al hemmelighed betroede hinanden af de havde havt et stævnemøde med en elsker og opdagede af dette var en og samme unge mand

madamen lod sig ikke byde to gange

gil klark havde besøgt arenta og med så få ord som muligt meddelt hende det sørgelige udfald af sin mission uden dog at berøre dets uhyggelige slutningsscene

under lysere forhold ville hun sikert have følt stor opmuntring i hans livlige selskab men den sidste begivenhed havde kastet en før ukendt alvor over hende og syntes ikke alene at have gjort hende flere år ældre men bragte hende ofte til at søge ensomheden

hvor kunne han dog blive af

der er ingen fare lo blanca det er min faders håndskrift og brienne venter tilføjede hun rødmende

det var en skov hvis mage jeg aldrig før havde set

nå så er det tid til at spise

idelig og idelig kredsede hans tanker om denne datter hvor var hun henne

hvilket øjensynligt ikke havde forbedret hans økonomiske status

troede han måsfs al den frembød sig denne morgenstund da skæbnen lod byldesuger komme ham i vejen falde ham til besvær

den store tarvelighed hvormed kongen omgav sig i felten udstrakte sig også til hans person der snarere bar præget af krigeren end af majestæten

det er klart at hun aldrig selv

er der nøkke an t så trøkker deg

og lad dem så bare skælde ud på den gamle mine

ja jeg er parat

den havde ikke rørt sig af pletten siden den var bleven plantet der

spurgte han

everil var hurtigt på det rene hermed thi de var lige så påfaldende

man var silde kommen til aftensbordet og tiden løb hastig under den muntre samtale

det var en rar pige hende kunne jeg godt lide sagde rønfelt da de vare komne udenfor

der oppe stakkar og førte husstellet for far

prins kristian blev overrasket og befippet

måske svarede denne jeg vil gerne være lidt mere kendt først

mente johnston

de stirrede som i vildelse på sine omgivelser uden at satte hvad der foregik det var den ulykkelige greve medlidende bønder havde fundet ham bevidstløs liggende ved bredden

men synes de nu ikke at de kunne have lyst til at gå en lille tur i stedet for at gå ombord straks

ja hvad siger ikke schiller ehret die weiber si strikken und weben himmlische rosen im irdischen leben eller noget sådant

ikke destomindre fik grisfenseld sin villie sat igennem og belejringen blev fortsat

de er netop som jeg havde tænkt mig ham

så tav han stille satte sig hen under en busk og tegnede med sin stok i sandet måstee det var billeder af lammestegen men det kunne jeg ikke forbyde ham

lægen kom fulgt af herbert og grev erhard

udbrød kongen

da han var lortkjørt faldt papirerne på bordet i studerekammeret mig først i tanke men hvo kan tænke sig min overraskelse da jeg kun fandt den af brødegård underskrevne erklæring medens brevet til sølund var forsvundet

hun ville leve sig h lt ind i mig hun ville kende mig fra først til sidst

jeg så kun at det øsregnede da jeg stod op at det plaskregnede da vi spiste frokost og at det ved middagstid var et sådant skybrud at vandet styrtede spandevis gennem skorstenen ned i suppegryden

meget muligt men for mig er hun ikke til

imidlertid sagde han da jeg vil frelse hende for samfundet er det en selvfølge at jeg ikke kan lade hende vedblive at leve i en åndelig vild naturtilstand

hvor var hun ikke smuk den lille anna ja jeg vil indskrænke mig tilsat nævne hende ved hendes fornavn thi jeg ved jo ikke i hvilke hinder dette manuskript en gang kan falde

den smukke frue satte sig i en lænestol lige over for vinduet og rystede med sin hvide hånd silkekjolen ned over sine knæ jeg v d ikke hvad de gi er mig vor gode kunstner der hun pegede på fris der med paletten i hånden havde rejst sig fra staffeliet og med et spændt blik iagttaget de to

forvalteren for op

nlin herre stammede hun omsider med en voldsom anstrengelse min mand mit barn

antippos slyngede ham langt fra sig

kan han ikke gøre os en streg i vor regning og blive hos datteren når det var mest nødvendigt at hun var alene med kongen

alle mænd går bevæbnede fortsatte bonden for han skal ikke være god at møde den samme bob

vi komme derfor til eders kyster i sjælands beboere ikke som finder uden til vort eget forsvar at hindre at de som så længe have forstyrret europas fred ikke sfulle tvinge eders marine at vende sig imod os

tyve og røvere

jeg burde af erfaring vide at en kvinde altid står bag ved de godt anlagte intriger

før hun endnu havde udtalt fik hun et klaskende slag på siden af ansigtet

hun var den dristigste og skønneste rytterske jeg har set og han havde ingen anden interesse end heste og derfor gik det som det gik

spørgsmålet hovedspørgsmålet var nu hvor havde fru wenche været henne fra klokken lidt over ni og til klokken over elleve

spurgte bluhme listig

det var da virkelig også alt for galt at jeg ville forlange hun skulle være forelsket i mig efter vort korte bekendtskab

ja hun skal nok finde midler til at tvinge mig mod min villie

også for en annen tings skyli som nu kommer kære kære

en aften i slutningen af november måned kom hun efter endt arbejde i kontoret ind i dagligstuen

kunne det skade hende

hun keg ud af vinduet

jeg forsikrer deres majestæt

knib ikke på pengene

gelinde forstår sig pænt så hun ikke kom til at rødme ved at høre derpå

antonio kunne ikke modstå hendes tårer han lovede af blive lidt

vi bør ikke fortvivle vi har jo hinanden

hidtil havde det måttet nøjes med at gå under navnet det inddæmmede

for den lykkeliganlagte oui var det en uanet nerverystende opdagelse at der fandtes et menneske der havde ikke talent men geni for at gøre alt så besværligt som muligt og som om hun havde fået det særskilt påbudt af vorherre næppe mere samvittighedsfuldt kunne have mangfoldiggjort sin kummer

jeg beundrer nu ikke så meget hendes skønhed her om bord er der i det mindste tre damer som absolut er smukkere som den ynde der er over hende

skulle en vinflaske trækkes op kom hun ind til ham med flaske og proptrækker i hånden for han kunne jo bedst

jeg vil intet tilstå svarede nicola trodsig

jeg sidder på ediths trappetrin en hulken truer med at sprænge mit bryst jeg flå r frakke og vest til side graver med neglene ind i huden søger at grave tiden tilbage og føler blot blodet over mine iskolde fingerspidser

når doktoren kom i hnset vidste han ikke alt hvad han skulle forlange blot for at give ham noget at bestille og vise at han doktoren var den frie mand og sam slaven

nogle af det ene parti spiste til aften ved restaurationen på skrænten det blev kaldt praleri og brovten

så forgangen løverdag rider jeg hjem fra horsens med mads sønderho skram og leder uformærket samtalen hen på de strenge tider i forstå mig vel nok

han havde ejet en stor gård i en afkrog af landet men havde nu solgt den og levede som partikulier i en større by

du har ret deri knud

tidt og mange gange be brejdede han sig selv at han ikke tog fat på bøgerne og marielouises ord om at søge lykke i krigen havde også lydt i hans øre som bebrejdelser

endnu talte de længe om grev carls formodede hjemkomst og besluttede at lade alt være afhængigt af tiden

efter at altså gåderne er løste åbner døren sig og man kommer ind i storstuen som den i daglig tale benævnes