yemen2016/memo1 · Datasets at Hugging Face

text stringlengths 0 5.05k
det skal de dog ikke gjorde at sige når drømmen og længselen tager sigte på det herlighedsliv der viser sig glimtvis i verden men stråler i sin rene glans for åndens øje
i det sidste halve år af hans levetid var hans tilstand forfærdelig indvendig halvt fortæret som han var af en kræftsvulst hvorved der intet var at udrette
odd rejste sig
a vidste ikke i en hast hvad a fluide svare så siger da svendsen nej hør nu nissen
vi læste stykker af det gamle og det nye testament jeg tør ikke sige at vi altid forstøde det og mere end en gang ønskede jeg at jeg ikke så tidligt havde afbrudt mine tteologiske studier thi da havde jeg måske bedre kunnet hjælpe os ud over vanskelighederne
på vejen hertil havde hun søgt at fatte sig og være rolig måske den gamle mand der havde talt om felix havde taget fejl
de lejetropper kongen ikke havde attakket lå adsplittede i deres kvarterer i skåne og da solden udeblev gjorde lansknægtene mytteri og ville ikke frem
sagde trnid godmodig
hellere vil jeg dø med mit hjertes ven om så skal være end overleve ham
og så tænke sig at jeg skal sidde en hel aften i en varm stue
nu kender jeg dem
han åbnede fremstudøren ud til gangen
og så gik det igen videre
de vendte sig
her havde jeg gået en hel dag og følt mig ret tilfreds med tilværelsen uagtet jeg burde have stønnet af smærte over endnu at gå i uvished om hendes følelser for mig
med disse ord klappede kongen den unge mand venligt på skulderen
efter nogle bemærkninger om hagens arbejde fortalte hr egede om planen for eftermiddagen
spurgte nevøen
danserinderne var allerede iførte sine luftige dragter
digte og andre bidrag af æsttetisk natur burde ikke udelukkes
idet henrik stod ud af vognen kom den gamle læge der havde kendt ham fra hans tidligste barndom ud af huset
vi
hans sidste ord indskød mig en tanke
uden at rødme hvor ammerne holder deres børn frem midt på offenlig gade hvor man om natten klokken to tør synge af fuld hals for næsen af politiet
hvem ved om der ikke allerede i dette liv gives en sjælekvide hvori et helt livs synd i få øjeblikke udsones
og så musikken jacob
hvad er grunden til at de er kommet her
hvem mon man anser mig for
det mener jeg netop de gør svarede doktoren i det han trådte nærmere fru dal jeg kan se på deres datter at hun ikke har levet i den jyske luft i sommer
så klog er han dog at han ikke lige straks nævner valborg tænkte jeg
fra øjenkrogene fulgte han med blikket den fremmedes pung som gjorde svage pendulsvingninger i luften
gentog sultanen med dump stemme
der lå en blodig ironi i hendes ord
på hovedet bar han en sæk spåner større end han selv
en katastrofe
han greb sig i håret ved tindingerne og hvæste med skilte læber og sammenbidte tænder
det er et tidsmaleri i lighed med gogols døde sjæle sagde fru winge for at redde bjørn ud af den knibe han var kommen i da han indlod sig på at drøfte literatur med hr brandt
jeg bliver aldrig mere rolig
må jeg gå ind med
svarede zambo idet han bed sine læber blodige
jeg synes karen er i dårligt humeur mom hun savner ham
ja for jeg kan se på dem de vil helst ha det fæle ord løgnen altså den kan slet ikke undværes tilstå det
så skal det gå den mademoiselle ilde
at vorde begegnede som ufærdsmennesker føder nag og bitterhed i barmen men i og jer ædle søn ved at genne slige helsottige tanker fort

men han ræsonnerede sig hurtig bort fra dette stemningsanfald
tvivler de endnu
kan du ikke se at vi er ganske alene
min lille alfred siger dog vel den fulde sandhed
9 te ville du så gerne tale med sejr
niels brahe havde med junker mourits og resten af dennes ryttere styrtet sig ind i kamptummelen
sysss kom her ind
mulig har vore læsere allerede gættet vor hellindes plan
ja nu erindrer jeg hvor flot de levede i paris efter den gamle tantes død udbrød marquien med undertrykt raseri
jeg skal nok kalde sagde vægteren
james mumlede noget imellem tænderne der efter al sandsynlighed skulle være en art taksigelse og ville derpå fjerne sig fra kontoret men wulff sagde det er bedst af jeg erfarer hvorledes du formulerer meddelelsen til holstein og jeg vil derfor selv diktere den
den hellige knnd har tilgivet os lød det i skaren
hør som jeg havde
men hvad ventede han på
å du er uudholdelig i aften jeg opgiver dig falk syntes du jo dog i vinter så godt om kan du ikke huske det
lind syntes at kun foretrak disse gæster for ham han blev endnu mere mismodig end han var i forvejen og gik snart sin vej idet han lovede sig selv ikke at komme der mere
her i vagtstuen var røre og livlig snak og henrik lyttede til med fornyet interesse
ja det synes jeg egentlig også sagde kurvemagersten
hviskedee han glad det var da mærkeligt jeg drømte nyligsom dig
men barnefantasiens forestillinger om sødt sydlandsk driverliv bidrager rigtignok intet til at fremkalde alting er hårdt anspændt virksomhed
vedblev alexander men pakket holder skarpt udkig og dersom man nappede mig så var jeg leveret
mod sædvane vendte hun imidlertid ikke straks tilbage til sin egen dagligstue
og se
bare have god tiltro og tillid til ham så bar det ingen nød
det var eriks dåbsske en faddergave den eneste ting af værdi de havde tilbage
jeg har bemærket de medlidende blikke han undertiden kaster på mig
alligevel var og blev den hele affære i høj grad uhyggelig
han var vittig elegant men dog behersket
jeg gik op og ned ad gulvet og sagde at nu blev hun rask nu var hun menneske igen nu skulle vi bare få nogle røde kinder i sommer og blive ung og dejlig igen
da fruens østerlanske turban var forsvundet ind i det næste værelse rejste edele sig pludseligt op fra sin plads i hjørnet hvor de unge piger havde klynget sig sammen om hende lig en flok sammenskræmte høns
vilhelm så sig omkring og sagde greven er nok bragt ovenpå vi må altså opad
vi skyndte os ud af kirken løste vore heste og svang os i sadlen men skønt vi rede alt hvad remme og tøj kunne holde så opdagede vi dog ikke det mindste spor af vor tidligere rejsefælle hverken nu eller senere
ja så er der jo ikke andet for end af stævne hende for retten der skal hun nok komme til af fremlægge dokumentet
sligt er aldrig hændet før så at hele landets øvrighed er sat i bevægelsæ for at finde tyven
else troede hun skulle være krøben i jorden for hans øjekast
på dette punkt fandt pasor k det rettest at dække sit tilbagetog med et uventet flankeangreb og udbrød jeg har længe vidst hr stauff at deres anskuelser på det religieuse område var temmelig frie ja havde en stærk rationalistisk retning men jeg erfarer først i dag til min store beklagelse at de er en slet og ret fritænker
udbrød den forfærdede gudsmand da matrosen sfubbede ham lempelig til side
und mig sire uger til at ordne mine anliggender og ganske aflægge det gamle menneske jeg er ikke ganske uden formue og vil bære omsorg for for den lille vilhelmine
sørg hellere for at hingsten får et ordentligt foder og bliver godt sadlct om to tuner vil jeg ride
velsignelsen blev lyst og paulscn og hortense erklærede forrette ægtefolk at være
blodet strømmede ham op i tindingerne
han talte med amalie om hende han ledede samtalen hen på hendes omgangskreds men hun kendte kun meget lidt til den derimod vidste hun at hendes fader var enkemand en streng og alvorlig mand og aldeles gået op i sine embedsforretninger desuden var han mistænkt for at være absolutist
ligesom lammet og hensunken i dybe tanker blev han et øjeblik stående ved døren betragtende den syge med et fraværende blik
men jeg sagde af kærlighed forpligter og jeg kommer nu til min motivering af denne sætnings anvendelse på det foreliggende tilfælde
i strygende fart gik det forbi de gamle forskandsninger og den lange holm der werder kaldet og snart var båden i åben sø hvor den begunstiget af en stærk kuling efter et gængse udtryk dansede hen over bølgerne
først hen ad morgenstunden brød de op sander fulgte londemann hjem og blev en stund hos ham
o hvor vi skal ægre dem vi få bryllup før dem det indbildste kram og vi få en stor smuk gård
ja det blev jo noget sent
endnu ganske kort talte jeg med min kone derom så gik jeg ind i mit contoir til mit arbejde men jeg kunne ikke negte for mig selv at min kones formodning havde forstemt mig lidt og at jeg i mit hjerte dadlede den muntre franskmand der dog vistnok ved et overfor den unge pige alt for vidt drevet galanteri havde givet hende lejlighed til en tro på noget der siden viste sig som tant
de vil i morgen til stokholm og er siden overfaldet i går i forlegenhed jeg tilbyder dem derfor tusinde daler er denne sum ikke tilstrækkelig så beder jeg dem at bestemme det selv
spurgte william søgård
men gamle martha blev tilbage
han sværger at der er mindst tredive tusind mand
fordi den kolde verden ikke vil forstå den men spotte den
tænkte hun jeg vil vente

det skal de dog ikke gjorde at sige når drømmen og længselen tager sigte på det herlighedsliv der viser sig glimtvis i verden men stråler i sin rene glans for åndens øje

i det sidste halve år af hans levetid var hans tilstand forfærdelig indvendig halvt fortæret som han var af en kræftsvulst hvorved der intet var at udrette

odd rejste sig

a vidste ikke i en hast hvad a fluide svare så siger da svendsen nej hør nu nissen

vi læste stykker af det gamle og det nye testament jeg tør ikke sige at vi altid forstøde det og mere end en gang ønskede jeg at jeg ikke så tidligt havde afbrudt mine tteologiske studier thi da havde jeg måske bedre kunnet hjælpe os ud over vanskelighederne

på vejen hertil havde hun søgt at fatte sig og være rolig måske den gamle mand der havde talt om felix havde taget fejl

de lejetropper kongen ikke havde attakket lå adsplittede i deres kvarterer i skåne og da solden udeblev gjorde lansknægtene mytteri og ville ikke frem

sagde trnid godmodig

hellere vil jeg dø med mit hjertes ven om så skal være end overleve ham

og så tænke sig at jeg skal sidde en hel aften i en varm stue

nu kender jeg dem

han åbnede fremstudøren ud til gangen

og så gik det igen videre

de vendte sig

her havde jeg gået en hel dag og følt mig ret tilfreds med tilværelsen uagtet jeg burde have stønnet af smærte over endnu at gå i uvished om hendes følelser for mig

med disse ord klappede kongen den unge mand venligt på skulderen

efter nogle bemærkninger om hagens arbejde fortalte hr egede om planen for eftermiddagen

spurgte nevøen

danserinderne var allerede iførte sine luftige dragter

digte og andre bidrag af æsttetisk natur burde ikke udelukkes

idet henrik stod ud af vognen kom den gamle læge der havde kendt ham fra hans tidligste barndom ud af huset

vi

hans sidste ord indskød mig en tanke

uden at rødme hvor ammerne holder deres børn frem midt på offenlig gade hvor man om natten klokken to tør synge af fuld hals for næsen af politiet

hvem ved om der ikke allerede i dette liv gives en sjælekvide hvori et helt livs synd i få øjeblikke udsones

og så musikken jacob

hvad er grunden til at de er kommet her

hvem mon man anser mig for

det mener jeg netop de gør svarede doktoren i det han trådte nærmere fru dal jeg kan se på deres datter at hun ikke har levet i den jyske luft i sommer

så klog er han dog at han ikke lige straks nævner valborg tænkte jeg

fra øjenkrogene fulgte han med blikket den fremmedes pung som gjorde svage pendulsvingninger i luften

gentog sultanen med dump stemme

der lå en blodig ironi i hendes ord

på hovedet bar han en sæk spåner større end han selv

en katastrofe

han greb sig i håret ved tindingerne og hvæste med skilte læber og sammenbidte tænder

det er et tidsmaleri i lighed med gogols døde sjæle sagde fru winge for at redde bjørn ud af den knibe han var kommen i da han indlod sig på at drøfte literatur med hr brandt

jeg bliver aldrig mere rolig

må jeg gå ind med

svarede zambo idet han bed sine læber blodige

jeg synes karen er i dårligt humeur mom hun savner ham

ja for jeg kan se på dem de vil helst ha det fæle ord løgnen altså den kan slet ikke undværes tilstå det

så skal det gå den mademoiselle ilde

at vorde begegnede som ufærdsmennesker føder nag og bitterhed i barmen men i og jer ædle søn ved at genne slige helsottige tanker fort

men han ræsonnerede sig hurtig bort fra dette stemningsanfald

tvivler de endnu

kan du ikke se at vi er ganske alene

min lille alfred siger dog vel den fulde sandhed

9 te ville du så gerne tale med sejr

niels brahe havde med junker mourits og resten af dennes ryttere styrtet sig ind i kamptummelen

sysss kom her ind

mulig har vore læsere allerede gættet vor hellindes plan

ja nu erindrer jeg hvor flot de levede i paris efter den gamle tantes død udbrød marquien med undertrykt raseri

jeg skal nok kalde sagde vægteren

james mumlede noget imellem tænderne der efter al sandsynlighed skulle være en art taksigelse og ville derpå fjerne sig fra kontoret men wulff sagde det er bedst af jeg erfarer hvorledes du formulerer meddelelsen til holstein og jeg vil derfor selv diktere den

den hellige knnd har tilgivet os lød det i skaren

hør som jeg havde

men hvad ventede han på

å du er uudholdelig i aften jeg opgiver dig falk syntes du jo dog i vinter så godt om kan du ikke huske det

lind syntes at kun foretrak disse gæster for ham han blev endnu mere mismodig end han var i forvejen og gik snart sin vej idet han lovede sig selv ikke at komme der mere

her i vagtstuen var røre og livlig snak og henrik lyttede til med fornyet interesse

ja det synes jeg egentlig også sagde kurvemagersten

hviskedee han glad det var da mærkeligt jeg drømte nyligsom dig

men barnefantasiens forestillinger om sødt sydlandsk driverliv bidrager rigtignok intet til at fremkalde alting er hårdt anspændt virksomhed

vedblev alexander men pakket holder skarpt udkig og dersom man nappede mig så var jeg leveret

mod sædvane vendte hun imidlertid ikke straks tilbage til sin egen dagligstue

og se

bare have god tiltro og tillid til ham så bar det ingen nød

det var eriks dåbsske en faddergave den eneste ting af værdi de havde tilbage

jeg har bemærket de medlidende blikke han undertiden kaster på mig

alligevel var og blev den hele affære i høj grad uhyggelig

han var vittig elegant men dog behersket

jeg gik op og ned ad gulvet og sagde at nu blev hun rask nu var hun menneske igen nu skulle vi bare få nogle røde kinder i sommer og blive ung og dejlig igen

da fruens østerlanske turban var forsvundet ind i det næste værelse rejste edele sig pludseligt op fra sin plads i hjørnet hvor de unge piger havde klynget sig sammen om hende lig en flok sammenskræmte høns

vilhelm så sig omkring og sagde greven er nok bragt ovenpå vi må altså opad

vi skyndte os ud af kirken løste vore heste og svang os i sadlen men skønt vi rede alt hvad remme og tøj kunne holde så opdagede vi dog ikke det mindste spor af vor tidligere rejsefælle hverken nu eller senere

ja så er der jo ikke andet for end af stævne hende for retten der skal hun nok komme til af fremlægge dokumentet

sligt er aldrig hændet før så at hele landets øvrighed er sat i bevægelsæ for at finde tyven

else troede hun skulle være krøben i jorden for hans øjekast

på dette punkt fandt pasor k det rettest at dække sit tilbagetog med et uventet flankeangreb og udbrød jeg har længe vidst hr stauff at deres anskuelser på det religieuse område var temmelig frie ja havde en stærk rationalistisk retning men jeg erfarer først i dag til min store beklagelse at de er en slet og ret fritænker

udbrød den forfærdede gudsmand da matrosen sfubbede ham lempelig til side

und mig sire uger til at ordne mine anliggender og ganske aflægge det gamle menneske jeg er ikke ganske uden formue og vil bære omsorg for for den lille vilhelmine

sørg hellere for at hingsten får et ordentligt foder og bliver godt sadlct om to tuner vil jeg ride

velsignelsen blev lyst og paulscn og hortense erklærede forrette ægtefolk at være

blodet strømmede ham op i tindingerne

han talte med amalie om hende han ledede samtalen hen på hendes omgangskreds men hun kendte kun meget lidt til den derimod vidste hun at hendes fader var enkemand en streng og alvorlig mand og aldeles gået op i sine embedsforretninger desuden var han mistænkt for at være absolutist

ligesom lammet og hensunken i dybe tanker blev han et øjeblik stående ved døren betragtende den syge med et fraværende blik

men jeg sagde af kærlighed forpligter og jeg kommer nu til min motivering af denne sætnings anvendelse på det foreliggende tilfælde

i strygende fart gik det forbi de gamle forskandsninger og den lange holm der werder kaldet og snart var båden i åben sø hvor den begunstiget af en stærk kuling efter et gængse udtryk dansede hen over bølgerne

først hen ad morgenstunden brød de op sander fulgte londemann hjem og blev en stund hos ham

o hvor vi skal ægre dem vi få bryllup før dem det indbildste kram og vi få en stor smuk gård

ja det blev jo noget sent

endnu ganske kort talte jeg med min kone derom så gik jeg ind i mit contoir til mit arbejde men jeg kunne ikke negte for mig selv at min kones formodning havde forstemt mig lidt og at jeg i mit hjerte dadlede den muntre franskmand der dog vistnok ved et overfor den unge pige alt for vidt drevet galanteri havde givet hende lejlighed til en tro på noget der siden viste sig som tant

de vil i morgen til stokholm og er siden overfaldet i går i forlegenhed jeg tilbyder dem derfor tusinde daler er denne sum ikke tilstrækkelig så beder jeg dem at bestemme det selv

spurgte william søgård

men gamle martha blev tilbage

han sværger at der er mindst tredive tusind mand

fordi den kolde verden ikke vil forstå den men spotte den

tænkte hun jeg vil vente