Datasets:

jealk

/

wiki40b-da-clean

like 0

Kvistrup eller Quistrup (nævnes 1163 som Quistrop, af subst. kvist eller tilnavnet Kvist og -torp 'udflytterbebyggelse'), er en hovedgård (sædegård) ca. 3 km syd for Struer i Gimsing Sogn, Region Midtjylland, tidligere Ringkøbing Amt. Herregården kendes fra 1163, da den blev ladegård under Tvis Kloster. Efter Reformationen solgte kronen gården, som derefter kom i skiftende slægters eje. Den trefløjede hovedbygning rummer rester af en renæssancebygning fra 1637, men fremstår i sin nuværende form efter en omfattende ombygning i 1800-tallet. Siden 1888 har Kvistrup været ejet af slægten Olufsen, og i tiden 1925–27 påbegyndte Svend Olufsen og Peter Bang her deres virksomhed Bang & Olufsen.

Kyffhäuserbund (Kyffhäuserforbundet) er en paraplyorganisation for krigsveteranforeninger og reservistforeninger i Tyskland. Navnet skyldes Kyffhäusermonumentet (tysk: Kyffhäuserdenkmal), et mindesmærke bygget på toppen af Kyffhäuserbjerget i nærheden af Bad Frankenhausen i Thüringen i det centrale Tyskland. Historie Kyffhäuserbund udsprang af en del af Deutscher Kriegerbund som grundlagde en organisation i 1900 som skulle samle de tidligere spredte tyske krigsveteranforeninger. Nogle af disse foreninger havde allerede tidligere administreret vedligeholdelsen af monumentet i fællesskab. Organisationen blev oprindelig kaldt "Kyffhäuserbund der deutschen Landeskriegerverbände", men navnet blev senere forkortet til "Kyffhäuserbund". I 1913 havde denne paraplyorganisation 2,8 mio. veteraner som midlemmer og det var blevet en af de største foreninger i Tyskland. Under det Tyske Kejserrige blev Kyffhäuserbund anvendt imod den voksende socialdemokratiske bevægelse i Tyskland. De vanskelige forhold i årene efter 1. verdenskrig førte til en kraftig indskrænkning af veteranorganisationerne og deres rolle i samfundet. I 1921, under Weimarrepublikken, opgav organisationen sin føderale struktur og centraliseredes under en fælles ledelse. Efter dette tiltag skiftede den navn til "Deutscher Reichskriegerbund 'Kyffhäuser' e.V." Som følge af den nazistiske Gleichschaltung (ensretning) blev Kyffhäuserbund nazificeret efter nazisternes magtovertagelse i 1933. Fem år senere fik den navnet "NS-Reichskriegerbund 'Kyffhäuser' e.V.", og blev den eneste organisation, som repræsenterede veteranernes interesser i Det Tredje Rige. Kyffhäuserbund blev blev uden videre nedlagt af Adolf Hitler personligt i marts 1943 under 2. verdenskrig. Det var tilsyneladende nederlaget i Slaget om Stalingrad, som var årsagen. Organisationens aktiver i hele Det Tredje Rige blev overført til NSDAP. Alle den tilbageværende lokalforeninger, som i krigens sidste tid blev basis for Volkssturm enheder, blev også direkte underlagt nazistpartiet. Efter Nazitysklands nederlag i 2. verdenskrig udstedte de allierede militærregeringer en særlov vedrørende opløsning og afvikling af de nazistiske organisationer. Det denazificerings dekret forbød nazistpartiet og alle dets underorganisationer, hvilket i praksis betød opløsning af Kyffhäuserbunds efterfølgerorganisationer, som var grundlagt undet Det tredje Rige. Opløsningen af Kyffhäuserbund betød at organisationen måtte grundlægges på ny under genopbygningen af såvel Vesttyskland som DDR. Genetableringen af Kyffhäuser organisationen med lokale organisationer i de tyske stater begyndte i Vesttyskland i 1952. Vore dages Kyffhäuserbund understreger sin rolle som skytteforening.

LREM er ofte blevet beskrevet som franske vælgeres modsvar til højrefløjs- og venstrefløjspopulismen. LREM's stifter Macron er dog også selv blevet betegnet som populist.

Lars Jakobsen blev født i 1964 og gik i skole i Hørning. Han tegnede meget som barn og vidste allerede dengang, at det var det han ville arbejde med. Han gik på Teknisk Skole, hvorefter han arbejdede som reklametegner i den grafiske branche, først for andre, og senere som selvstændig. Han bor i Skanderborg. Karriere Lars Jakobsen har tegnet modetøjsillustrationer, tryksager, reklame og har desuden beskæftiget sig med filmproduktion, herunder produktion af underholdningstegnefilm. Som filmskaber arbejder han med alt fra manuskript, drejebog, fotografering, realfilmoptagelser, foruden med tilrettelæggelse, instruktion, animation og som filmklipper. Mortensen-serien kom første gang i 1993 fra forlaget Ultima. Forlaget lukkede, og så var det slut med Mortensen-serien, men i 2008-09 fik han mange henvendelser om at genudgive serien, hvorefter han kontaktede forlaget Wisby og Wilkens og spurgte dem, om de ville udgive serien, men denne gang i farver. Og det ville de. Samtidig fik han kontakt med et amerikansk forlag via den amerikanske tegneseriefestival MoCCA, og dette forlag ville gerne udgive Mortensen i USA. Egentlig havde Lars Jakobsen håbet, at der var et forlag som ville udgive hønsestriben, men det var der ikke, i stedet blev det Mortensen-serien, der blev udgivet i USA hos forlaget Graphic Universe. Han fik en kontrakt på at "modernisere" de tre eksisterende album samt producere tre nye. Lars Jacobsen har produceret dokumentarfilmene ”Livsbilleder” og ”Bageren”, og så har han også lavet tegnefilmindslag i en film for Miljøstyrelsen. Siden 2000 har han været tegner for Hudibras samt lavet novelle-illustrationer for Ugeblade. Fra 2004 til 2010 produceret en lang række dokumentarfilm om Danmarks historie. Mest kendt for sin ugentlige humorserie ”Ganske vist” som hver uge er at finde i Familie Journalen og en gang imellem i Basserne. Han har stået bag en række initiativer og tiltag inden for tegneserier i Danmark. I 2011 startede han tegneseriefestivalen Art-bubble.dk. Mortensens Mondæne Meritter er tegnet af Lars Jakobsen. Den hæsblæsende tegneserie om tidsagenten Mortensen udkom første gang i 1993. Serien blev delvist omtegnet og genudgivet i hardcover i 2009 og fortsætter. Serien er også udgivet på engelsk med titlen Mortensen’s Escapades. Han har udgivet dokumentarfilmen Eventyret om dansk tegnefilm i 2008. Filmen er på 150 minutter og handler om alt, hvad der på dansk er lavet af tegne- og animationsfilm. Den er udgivet på en dobbelt-dvd.

En film om Lauge Koch (1892-1964), som ledede et stort antal Grønlandsekspeditioner.

Legalitetsprincippet omfatter ifølge den overvejende del af den juridiske teori to elementer. For det første den formelle lovs princip, der går ud på, at love har forrang frem for administrative retsakter (anordninger udstedt af forvaltningen) også kaldet den retlige trinfølge, og at love kun kan ophæves eller ændres ved ny lov. For det andet omfatter legalitetsprincippet hjemmelskravet, også kaldet den materielle lovs princip, hvorefter at forvaltningen ikke kan handle uden den fornødne bemyndigelse eller lovhjemmel. Teorien udspringer af forholdet mellem 1. og 2. punktum i Grundlovens § 3.

Han dømte finalen i Mesterholdenes Europa Cup to gange. I 1957 mellem Real Madrid og ACF Fiorentina, hvor Real Madrid vandt 2-0 og 1962, hvor Benfica slog Real Madrid 5-3.

Planten er helt glat og bliver indtil 35 cm høj og har en enlig, stor hvid blomst for enden af stænglen. Lidt forneden på stænglen er der et enkelt siddende blad, der i form minder om grundbladene. Grundbladene sidder i roset og er langstilkede og hjerteformede. Bladene er i reglen hvidspidsede og rødprikkede på undersiden. Blomsten er indtil 3 cm bred og har 5 bægerblade, 5 kronblade, 5 frugtbare støvdragere og 5 golde, honningholdige støvdragere (staminodier), der har indtil 15 gulgrønne frynser. Støvvejen er 4-bladet og støvfanget er næsten siddende. Kronbladene har meget karakteristiske, gennemskinnelige årer, der i reglen træder tydeligt frem. Frugten er en kapsel med meget små frø. Frøenes opdrift øges ved at frøskallen omgiver dem som en luftfyldt sæk. Forveksling Leverurt er en meget karakteristisk plante, som – i alt fald i blomst – ikke bør kunne forveksles med andre danske blomsterplanter. I Grønland findes den meget lignende arktisk leverurt (Parnassia kotzebúei), der adskiller sig fra denne art ved at have bladløs stængel. Biologi En flerårig urt, med en indviklet bestøvningsbiologi, og hvis frø spredes af vinden. De golde, frynsede støvdragere (staminodierne) fungerer som honningkirtler, men insektbestøvning ser ikke ud til at finde sted. Blomsten er tilsyneladende først-hanlig, idet de fem fertile støvdragere strækker sig en efter en og afsætter støv, der kan befrugte det endnu ikkeudfoldede støvfang, som alligevel er modtageligt for støvet. I forbindelse med strækningen krummer støvdragerne sig en efter en ind over støvfanget og afsætter støv på det. – Der er altså tale om selvbestøvning. Herefter knækker støvknapperne sædvanligvis af. – Først når alle 5 støvdragere har udviklet sig på den måde, strækker det 4-rummede støvfang sig og bliver modtageligt for fremmedbestøvning. Det ser ud til at selvbestøvning er reglen, og at de 5 golde, frynsede, honningholdige støvdragere tilsyneladende er uden betydning for plantens bestøvning og kan tolkes som et levn fra stamformer, der har haft insektbestøvning. Man har ved forsøg konstateret, at bestøvning finder sted, selv om man fjerner staminodierne. Levested og udbredelse Planten lever på fugtige enge, med næringsrigt kalkholdigt grundvand. Undertiden på mere gruset, kalkholdig bund. Leverurt er temmelig sjælden i Nordjylland og det nordlige Østjylland – ellers sjælden eller meget sjælden. Den er gået meget tilbage i takt med ødelæggelsen af de græssede kalkkær. Den tåler ikke meget tilgroning. Tilbagegangen er især udpræget på Øerne, hvor den på de tilbageværende lokaliteter ofte står i meget få eksemplarer. Leverurt er en værdifuld indikatorart for kalkrige enge og moser præget af vældaktivitet. Leverurt blomstrer juli-september. Med lidt øvelse kan dens bladrosetter genkendes uden for blomstringstiden. Navn Det latinske slægtsnavn "Parnassia" er efter oldtidens for datidens grækere hellige bjerg Parnassos. Det latinske artsnavn "palustris" betyder "voksende i sumpe". Det danske navn "Leverurt" hentyder til, at planten tidligere blev brugt som lægemiddel mod leversygdomme.

Organisationen blev formelt stiftet som Ung Alliance den 22. februar 2008 på Christiansborg. Efter moderpartiets navneskifte fra Ny Alliance til Liberal Alliance i august 2008 skiftede også ungdomsorganisationen navn til Liberal Alliances Ungdom den 31. januar 2009. I perioden 2008-2019 har Liberal Alliances Ungdom i alt haft 10 formænd. I 2012 blev LAU's organisation ændret: Ordførerposter blev afskaffet, og der blev sat fokus på lokalforeningernes fortsatte udvikling samt nedsat enkelte udvalg. Princippet var, at hovedbestyrelsen skulle stå for at drive ungdomspartiet og ikke kun føre politik via fx ordførerposter, som det tidligere var tænkt. I 2016 vandt Stefan Roy Frederiksen et kampvalg mod Anders Burlund, og Amanda Meiner-Madsen blev valgt som næstformand. I februar 2017 blev Stefan Roy Frederiksen imidlertid først suspenderet og senere ekskluderet af organisationen efter "mistanke om uretmæssig adgang til to medlemmers konti på sociale medier". Samtidig blev Søren Nielsen valgt som ny formand. Til landsmødet i 2018 tabte han i et nyt kampvalg til Carl Andersen med stemmerne 107 til Carl, 105 til Søren og 2 blanke. Umiddelbart før LAU's landsmøde i februar 2019 offentliggjorde organisationens tidligere formand Rasmus Brygger en række anklager om voldtægt, overgreb og krænkende kommentarer mod i alt syv piger og kvinder i Liberal Alliances Ungdom begået af flere mandlige medlemmer, hvoraf nogle havde ledende poster i ungdomspartiet. Brygger opfordrede såvel Carl Andersen som den øvrige ledelse til at gå af for at have svigtet i opklaringen af sagen. Carl Andersen blev derefter udfordret af det hidtidige forretningsudvalgsmedlem Signe Bøgevald Hansen ved landsmødets formandsvalg og tabte kampvalget med 78 stemmer mod 101 stemmer til Bøgevald Hansen. Efter landsmødet blev det kendt, at Carl Andersen og det øvrige forretningsudvalg havde haft et større kendskab til sagerne, end Andersen i første omgang havde nævnt. Nogle af de unge kvinder fortalte til Berlingske, at den tidligere ledelse i LAU bevidst havde forsøgt at neddrosle anklagerne om voldtægter og seksuelt krænkende adfærd i ungdomspartiet. Sagerne satte gang i en større debat om kulturen i de danske ungdomspartier, og en stribe medlemmer forlod ungdomspartiet som følge af kvindernes beretninger. Efterfølgende kom en af de implicerede mænd for retten i Odense. Forsvareren, der havde indkaldt Carl Andersen som vidne, plæderede for, at sagerne var kommet frem som følge af et ønske om at afsætte den daværende ledelse. I juni 2019 blev den anklagede idømt en erstatning på 20.000 kr. og syv måneders ubetinget fængsel for voldtægt. Politik Liberal Alliances Ungdom baserer sin politik på ønsket om en mindre stat, mere personlig frihed og lavere skatter. De har bl.a. fokuseret på områder som retten til fagforeningsfrihed, friheden til forskellighed, modstanden mod vindmølle-energi, legalisering af narkotiske stoffer, forbud mod omskæring og kritiseret underskud på statens finanser samt høje skatter . Politikken dækker et bredt spektrum af emner, som alle tilskrives de liberale rødder, og ungdomspartiet har bl.a. kritiseret Liberal Alliance for at være for midtersøgende og pragmatisk. Ligeledes har LAU i sit nyhedsbrev og på flere hjemmesider støttet foreningen Ren Energi Oplysning, der arbejder for oplysning om kernekraft. Organisation Liberal Alliances Ungdom havde i 2018 ifølge Dansk Ungdoms Fællesråds (DUFs) officielle opgørelse knap 750 medlemmer. Liberal Alliances Ungdom består af landsforeningen og lokalforeninger, og landsforeningens struktur er bygget på to ledelsesorganer: Forretningsudvalget og Hovedbestyrelsen. Forretningsudvalget er Liberal Alliances Ungdoms ledende og øverste organ. Forretningsudvalget står for de overordnede og strategiske beslutninger i Liberal Alliances Ungdom og har til formål at lede foreningen. Hovedbestyrelsen fungerer som et koordinerende og kontrollerende organ i partiet. Forretningsudvalget har ni medlemmer samt 2 suppleanter med landsformand Signe Bøgevald Hansen, landsnæstformand Mads Kjær og landssekretær Malene Møller Hall i spidsen. Hovedbestyrelsen består af repræsentanter fra lokalafdelingerne. Liberal Alliances Ungdom havde 20 lokalafdelinger i 2018 ifølge DUF, og 30 ifølge organisationens egen hjemmeside. Internationalt Liberal Alliances Ungdom oprettede i 2015 Internationalt Udvalg, og har lige siden engageret sig aktivt udenrigspolitisk. Under mottoet "Drømmen om frihed stopper ikke ved den danske grænse!" har udvalget opprioriteret det internationale arbejde og sendt medlemmer til konferencer og seminarer i en række forskellige lande. Liberal Alliances Ungdom har typisk studieture til udlandet flere gange årligt, og har i øjeblikket projekter og partnerskaber spredt over tre forskellige kontinenter. I 2015 deltog Liberal Alliances Ungdom i det norske kommune- og fylketingsvalg, hvor de hjalp det norske parti Liberalistene, og i 2016 var de i London for at støtte Brexit-siden ved folkeafstemningen om fortsat britisk EU-medlemskab. Projekter og partnerskaber: Ungdommens Nordiske Råd (Liberal Alliances Ungdom sidder med i den liberale gruppe, "NLU") Myanmar Multiparty Democracy Programme Danish-Egyptian Political Party Youth Network Udviklingsprojekt i Moldova

Indenfor astronomien bruges ordet Libration (afledt af det latinske udsagnsord libro -are "at balancere", "at svaje") om de langsomme, periodiske bevægelser en måne synes at udvise i sin bane omkring et større himmellegeme, når den observeres fra dette større himmellegeme. Når "libration" omtales uden nærmere forklaring på hvilket himmellegemes libration der er tale om, handler det om det specifikke tilfælde med Månens libration i sin bevægelse omkring Jorden. Årsager til libration Vor egen Måne er "låst fast" i såkaldt bunden rotation, hvilket betyder, at Månen er præcis lige så lang tid om at dreje sig én gang om sig selv, som det tager den at fuldføre ét omløb om Jorden. Samtidig er Månens omløbsbane ikke perfekt rund som en cirkel, men svagt ellipse-formet. Konsekvensen af dette er, at Månens fart varierer alt efter, hvor på sin omløbsbane den er. Sammen med det konstante tempo hvormed Månen drejer sig om sig selv, betyder den varierende fart, at rotationsbevægelsen er skiftevis lidt "bagud" og lidt "forud" i forhold til Månens bevægelse rundt i sin bane. Samtidig står Månens rotationsakse ikke i en ret vinkel på baneplanet, hvilket gør, at en observatør somme tider ser mere til Månens "sydpol" end til "nordpolen" og somme tider omvendt. Dette svarer til Jordaksens hældning i forhold til det baneplan, som Jorden befinder sig i i forhold til Solen, der som bekendt giver anledning til årstiderne på vores planet. Endelig tilføjer Jordens egen rotation en ekstra, periodisk bevægelse i Månens færd over himlen set fra Jorden: Fra Månen står op over den østlige horisont, til den går ned i vest cirka 12 timer senere, har en stationær observatør på Jorden "flyttet sig" mere end 12.000 kilometer, og det giver anledning til en ekstra "bevægelse" ud over, hvad månens faktiske bevægelse gennem rummet kan forklare.

Graham blev født i Central i South Carolina, hvor faderen Florence James Graham var butiksejer. Lindsey Graham er uddannet psykolog og jurist og den første i familien, der fik en længere uddannelse. Han er ugift.

Barken er først furet, hårløs og lyst blågrøn, men senere bliver den gråbrun med lyse korkporer. Gammel bark er lysebrun og korkagtig. Knopperne sidder spredt, og de er forholdsvis store, ægformede og lysegrønne. Bladene er læderagtige og elliptiske med hel rand. Oversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn med mørkere bladribber. Blomstringen sker i maj-juni, og de rent hanlige blomster er samlet i endestillede aks (meget tilsvarende dem, man ser hos ægte kastanje), mens de hunlige sidder få sammen i knopperne længere inde ad skuddet. Frugterne er nødder (agern). Rodnettet består af en kraftig pælerod og nogle svære siderødder. Højde x bredde og årlig tilvækst: 15 x 4 m (15 x 4 cm/år). Disse tal gælder på plantens hjemsted, Japan.

Loggia er en buegang båret af søjler eller piller. Begrebet stammer fra italiensk arkitektur, hvor loggiaen ofte er et åbent galleri eller korridor i stueplan. Sommetider ser man dog loggiaer hævet højere op på facaden. Særlig kendt er Brunelleschis loggia på Ospedale degli Innocenti i Firenze. Ordet bruges også om en altan, som er indvendigt i en bygning, oftest i gavlen, hvor husets tag går ud over altanen, eller altanen simpelthen er indbygget i facaden.

I et fembinds bogværk, der udkom fra 1833 til 1843 beskrev zoologer og geologer stort alle de fossiler der fandtes på europæiske museer og foreslog en klassificering af de uddøde arter. Hans arbejde kom til at danne grundlag for teorierne som overgangen fra fisk til pattedyr, men Agassiz troede ikke selv på nogen former for udvikling. han var til sin død en stor modstander af Darwins teorier Afskyede Darwins teorier Han var til sin død en stor modstander af Darwins teorier.

Lower Geyser Basin er et gejserområde på omkring 30km² i Yellowstone National Park i Wyoming, USA. Området ligger lige nord for Midway Geyser Basin. Lower Geyser Basin har en mængde forskellige geotermiske forekomster, fx solfatara, gejsere, damme, kilder og fumaroler. Mest kendt er Fountain Paintpots, der er såkaldte solfatara; det vil sige varme kilder, der indeholder kogende mudder i stedet for vand. Mudderet dannes af syre i vandet, som opløser mineralerne ved kildens bredder og omdanner disse til mudder, der som regel har en grå farve. Tæt ved ligger Pocket Basin, som har den største koncentration af solfatara i Yellowstone. Også Great Fountain Geyser ligger i Lower Geyser Basin foruden en række andre, mindre kendte gejsere. En af de mere spektakulære gejsere er Clepsydra Geyser, som har fire ventiler, og som næsten er i konstant udbrud. Kilderne i området er forholdsvis varme med temperaturer mellem 93ᵒ og 94ᵒ C. Nogle få er dog helt nede omkring 70ᵒ.

Her er Lulu, rund og sund, og knap fire kilo stor - Lulu er kommet til verden. Et nyt, lille væsen skal til at udforske livet. Først med lugtesans og ører, så øjne - og efterhånden også med styr på kroppen. I et år følger videofilmen Lulu, hendes udvikling og hendes stigende bevidsthed. »Lulus dagbog« fortæller kærligt og med glade smil om endnu et lille mirakel, et nyfødt barn, og viser og fortæller om de små, meget store fremskridt i det første leveår.

Masturbate-a-thon er navnet på en række internationale events, hvor deltagerne masturberer, dels for at samle penge til godtgørende formål, og dels for at øge offentlighedens opmærksomhed på tabuerne omkring onani. Der uddeles priser for særlige præstationer såsom langtidsonani, antal orgasmer, længdesprøjt og præcisionssprøjt. Verdens første Masturbate-a-thon fandt sted i San Francisco i 1999. Det første danske Masturbate-a-thon fandt sted i 2008. Ved det danske Masturbate-a-thon i 2009 blev der slået to verdensrekorder for kvinder, deriblandt 222 orgasmer (hvoraf de fleste var sprøjteorgasmer).

På grund af dens placering i ørkenen var Mechili tidligere meget isoleret, men det sluttede med anlæggelsen af ørkenvejen mellem Charruba og Timimi 1975-1985. Denne vej blev den foretrukne for rejser mellem Tobruk og Benghazi. 2. verdenskrig Den 27. januar 1941 erobrede den britiske Western Desert Force under kommando af general Richard O'Connor byen fra italienerne efter at have erobret Tobruk den 22. januar og efter at have gennemført en vovefuld omgående bevægelse. Den 7. april samme år besatte den tyske generalløjtnant Erwin Rommels styrker Mechili under hans først offensiv gennem Cyrenaica med det formål at omringe de britiske styrker, og dette bidrog til at fange O'Connor nær Derna samme måned. Den 18. december 1941 generobrede britiske styrker Mechili under Operation Crusader. I starten af februar 1942 generobrede Rommels styrker Mechili under hans anden offensiv gennem Cyrenaica. I november 1942 erobrede britiske styrker Mechili for sidste gang.

Mehrgarh (urdu م‍ﮩ‍رگڑھ ) er en arkæologisk lokalitet fra neolitiske tid (ca. 7.000 f.Kr. til 3.200 f.Kr.). Den ligger på Kachisletten i Baluchistan i Pakistan. Det er et af de tidligste steder, hvor der er fundet spor af jordbrug (hvede og byg) og husdyrhold (køer, får og geder) i det sydlige Asien. Det ligger i nærheden af Bolanpasset, et bjergpas gennem Toba Kakar-bjergene i det vestlige Pakistan, omkring 120 km fra nutidens grænse mod Afghanistan, vest for Indusdalen og mellem de pakistanske byer Quetta, Kalat, og Sibi. Mehrgarh blev opdaget i 1974 af en arkæologisk gruppe ledet af den franske arkæolog Jean-François Jarrige, og blev omfattende udgravet i årene 1974 og 1986. Den tidligste bosætning ved Mehrgarh – i det nordøstlige hjørne af et område på 496 acre – var en lille jordbrugslandsby dateret til mellem 7.000-5.500 f.Kr. Livsstil og teknologi Tidlige beboere i Mehrgarh levede i huse byggede af mursten af soltørret ler, de lagrede deres korn i kornmagasin, lavede redskaber af kobbermalm, og forede deres store kurve med asfalt. De kultiverede seksradet byg, enkornshvede, og emmerhvede, og jujubær. De havde tæmmet får, geder og køer. Beboerne i senere tider (5.500 f.Kr. til 2.600 f.Kr.) forestod mangfoldigt håndværk, blandt andet bearbejdelse af flint, garvning, perleproduktion, og metalarbejde. Stedet forblev beboet frem til omkring 2.600 f.Kr. I april 2006 blev det i videnskabstidsskriftet Nature offentliggjort, at det ældste (og første hidtil kendte neolitiske) bevis i menneskehedens historie på boring i tænder in vivo (det vil sige på en levende person) var sket i Mehrgarh. Mehrgarhs Periode I Arkæologer deler bosætningen af stedet i flere perioder. Mehrgarhs Periode I (ca. 7.000 f.Kr. – 5.500 f.Kr.) var den neolitiske og akeramiske tid (det vil sige uden brug af keramik og stentøj). Det tidligste jordbrug i området synes at være blevet udviklet af et delvis normadisk folk, som benyttede planter som hvede og byg og havde husdyrhold med får, geder og køer. Bosætningen var etableret med enkle lerbygninger med fire indre rum. Talrige gravpladser er blevet fundet, mange med omfattende gravgaver som kurve, redskaber f sten og ben, perler, armringe, hængende smykker, og tidvis og dyreoffer, og mere omfattende gravgaver i mandlige graver. Ornamenter og smykker af muslingeskaller, kalksten, turkis, lapis lazuli, sandsten og poleret kobber er også blevet fundet, blandt andet enkle figurer af kvinner og dyr. Muslingeskallerne som kom fra kysten langt borte og lapis lazuli fundet i Badakhshan i Afghanistan vidner om god kontakt med disse områder. En enkelt stenøkse blev fundet i en grav og flere andre blev fundet i jorden. Disse økser er de tidligste arkæologiske fund, som er kommet fra en lagdelt kontekst i det sydlige Asien. I 2001 studerede arkæologerne levningerne af to mænd fra Mehrgarh og gjorde den opdagelse, at folket fra civilisationen i Indusdalen, fra den tidlige del af Induskulturen (tidlig harappanske tid) havde kundskab om tidlig tandlægevirksomhed. Senere, i april 2006, blev det oplyst i videnskapstidsskriftet Nature at det tidligste (og første tidlige neolitiske) bevis for boring i menneskelige tænder in vivo var fundet i Mehrgarh. I henhold til forfatterne pegede deres opdagelse på en tradition af tidlig tandlægekundskab i de tidlige jordbrugskulturer i regionen: "Her beskriver vi boring i 11 tandkroner hos 9 voksne, som blev opdaget i et neolitisk gravfelt i Pakistan som dateres fra 7.500 til 9.000 år siden. Disse fund giver bevis på en lang tradition af en form for tidlig tandlægekundskab i en tidlig jordbrukgkultur". Mehrgarhs Periode VII En gang mellem år 2.600 f.Kr. og 2.000 f.Kr. synes det som om, at byen i stor grad blev forladt. Det var på en tid, da civilisationen i Indusdalen var på sin mellemste udviklingsstadium. Det er blevet foreslået, at beboerne i Mehrgarh gradvist udvandrede til den frugtbare Indusdal i takt med, at Baluchistan blev mere gold og udtørret på grund af klimatiske ændringer.

Gennem tiderne har man brugt flere typer af mekaniske regnemaskiner, hvoraf den første er kuglerammen. Indtil først i 1960'erne havde man klaret regnearbejdet på kontorer og andre steder ved hjælp af dels manuel udregning "med papir og blyant", med brug af forskellige former for regnestokke samt med mekaniske regnemaskiner som dem, der er nævnt nedenfor. De mekaniske regnemaskiner var indrettet til at stå på et (solidt) skrivebord, og de blev drevet enten af et håndsving eller af en indbygget elektromotor. Elektroniske regnemaskiner I starten af 1960'erne kom de rent elektroniske regnemaskiner på markedet (IBM demonstrerede en prototype i 1954): De var bygget op af utallige forskellige elektroniske komponenter og krævede strøm fra en stikkontakt, så de var stadigvæk lavet til at stå på et bord, og bestemt ikke "lomme-egnede". Integrerede kredsløb Da teknikken bag det integrerede kredsløb var udviklet midt i 1960'erne, blev det muligt at samle store dele af kredsløbet til en regnemaskine i enkelte komponenter: I stedet for at skulle sammenføje tusinder af forskellige komponenter kunne man nu lave en regnemaskine ud fra f.eks. henved 20 integrerede kredsløb ("chips" i daglig tale). Lommeregnere Derefter gik udviklingen i retning af den måde, man laver lommeregnere i dag: I 1969 kom den første regnemaskine (stadigvæk en "bord-regner"), hvor så godt som al elektronikken var samlet i ét integreret kredsløb. HP 9100A. TI SR-50 og TI SR-51 samt HP-35 (omvendt polsk) var de første matematiske Lommeregnere.

Metrolinje 7 i Paris er en undergrundsbane på metronettet i Paris, Frankrig. Planlægningen begyndte i 1898, og linjens første del åbnede i 1910. Linje 7 har et spor med en samlet længde på 18,6 km langt, og det er hovedsagelig orienteret nord-syd. Den har 38 stationer og er dermed den linje, som har flest stationer af byens metrolinjer. Banen strækker sig fra stationen La Courneuve - 8 Mai 1945 i nord via Paris' centrum til stationen Maison Blanche, hvor den deler sig i to grene. Den ene går i sydøstlig retning til Mairie d'Ivry og den anden i sydlig retning til Villejuif - Louis Aragon. Materiel Linje 7 har brugt vognsæt af typen MF77 siden 1979.

Michael Bruun Jepsen (født 24. marts 1965) er en dansk sportschef, træner og tidligere atlet fra Hvidovre AM tidligere i IF Gullfoss, KTA, Amager AC, Københavns IF. Michael Jepsen startede med atletik i 1976 i IF Gullfoss, hvor han prøvede alle atletikkens discipliner. Han har blandt andet været dansk ungdomsmester to gange i stangspring, og vundet DM-medalje på 10 km landevej. Det var dog i kast han nåede de bedste resultater med mange medaljer ved ungdoms-DM og flere ungdomsrekorder samt fire år på juniorlandsholdet. Derefter tog han trænervejen. Allerede som 13 årig fik han sine første trænererfaringer, og første ansættelse fik han som 15 årig. Siden da har han været træner i et stort antal foreninger; IF Gullfoss, KTA, Amager AC, Freja Odense, Frederiksberg IF, Greve IF, KIF og Fremad Holbæk, hvor han har arbejdet både som allroundtræner, sprinttræner og som kastetræner. I 1999 blev han ansat i Hvidovre AM som kastetræner og besluttede 2000 at også ville repræsentere klubben som aktiv udøver, og begge dele er han fortsat med siden. Michael Jepsen er uddannet i idræt på Københavns Universitet med bacheloroverbygning i eliteidræt og bachelorspeciale indenfor spydkast og fysisk træning. Efterfølgende har han gået på Idrættens Træner Akademi, som er Team Danmarks højeste elitetræneruddannelse og taget to coachuddannelser indenfor NLP i sportscoaching. I 1996 blev Michael Jepsen udnævnt til Dansk Atletik Forbund’s landstræner i kast, på denne plads blev flere EM, VM og landskampe, hvor han bl.a. coachede verdensstjernen Joachim B. Olsen. Fra 2001 overtog han en ny stilling som talentlandstræner i DAF, og var med til at udvikle talentudviklingen frem til 2010 i denne periode var han teamleader og træner på samtlige internationale ungdomsmesterskaber. Sideløbende med sine ansættelser som klub- og landstræner har Michael Jepsen været fysisk træner indenfor andre eliteidræter, og har trænet landsholdsudøvere indenfor militær femkamp, svømning og ikke mindst fodbold, hvor han var fem år i superligaen som fysisk træner i AB. Fra 2010 er han ansat i DAF på fuld tid som Sportschef/Competition Manager, og er nu kun træner i Hvidovre AM. Michael Jepsen vandt EM-sølv for veteraner i hammerkast i sin mesterskabsdebut. Michael Jepsen er gift med Mette B. Jepsen tidligere dansk mester på 400 meter.

Michael Hove Schmidt (født 1985) er en dansk atlet. Han er medlem af Københavns IF. Schmidt har vandt det danske indendørsmesterskab på 1500 meter 2013 og har dertil vundet tre sølvmedaljer på 800 meter. Han var på ungdomslandsholdet på 3000 meter forhindring og 1000 meter cross i 2004. Schmidt har rekorden i at komme hurtigst fra bunden til toppen af Rundetårn sat 21. august 2008.

Michael Richard "Mike" Weir (født 12. maj 1970 i Brights Grove, Canada) er en canadisk golfspiller, der (pr. september 2010) står noteret for 15 sejre gennem sin professionelle karriere. Hans bedste resultat i en Major-turnering er hans sejr ved US Masters i 2003, hvor han blev den første canadier nogensinde til at vinde en Major. Weir har 4 gange, i 2000, 2003, 2005 og 2007, repræsenteret Det internationale Hold ved Presidents Cup.

Kallesøe spillede i Lemvig GF og FS Holstebro, inden han i 2012 skiftede fra Holstebro til Randers FC. Randers FC Kallesøe blev rykket op i A-truppen allerede som 17-årig, da han som 16-årig underskrev sin første professionelle kontrakt med Randers i februar 2014. Kontrakten var dog først gældende fra sommeren 2014 og betød derfor også, at han som 17-årige ville blive rykket op på seniortruppen. Kallesøe blev den 31. august 2017 udlejet til Kallesøe til Viborg FF for resten af 2017. Dette blev ifølge Tipsbladet betegnet som en overraskelse, da han havde fået spilletid i sæsonens seks sidste kampe samt en startplads i de sidste fire kampe. Viborg FF ønskede at beholde Kallesøe, efter han havde spillet 12 kampe i løbet af efteråret, men alligevel endte det med, at Kallesøe fra starten af 2018 vendte tilbage til Randers FC.

Dokumentarfilm fra militærjuntaens Chile. Filmen er optaget i Santiago og i den slum, som ligger omkring byen. Børn og unge interviewes om deres levevilkår, og filmen indeholder vidnesbyrd om, hvordan befolkningen gør modstand mod de herskende forhold.

MobilePay er en applikation til telefoner med styresystemerne iOS, Android og Windows. Ved at downloade applikationen, bliver man bedt om at tilknytte et betalingskort samt kontooplysninger til sit mobilnummer. Ved en overførsel indtastes et mobilnummer, som er tilmeldt systemet, hvorefter pengene overføres til denne konto, mens beløbet trækkes fra afsenderens kort. Sikkerhed Applikationen beskyttes af en selvvalgt fire-cifret pinkode. Historie Betaling via mobiltelefonen fik sit gennembrud i Danmark, da DSB og de øvrige trafikselskaber i hovedstadsområdet i januar 2009 lancerede billettering via sms, der fungerede som en udvidelse af et tilsvarende system på Fyn. I 2012 indgik de danske banker et samarbejde om at udvikle en fælles løsning. Danske Bank valgte i slutningen af 2012 at afbryde samarbejdet, bl.a. med den begrundelse, at det fælles system ikke ville kunne anvendes i udlandet og lancerede den 7. maj 2013 MobilePay, som ved udgangen af 2013 var hentet 877.000 gange. Oprindeligt ville Danske Bank tilbyde MobilePay gratis frem til udgangen af 2013, men valgte efterfølgende at gøre løsning gratis for privatbrugere også herefter . Samarbejdet mellem de øvrige banker blev døbt Swipp, og blev lanceret 13. juni 2013. I oktober 2016 brød Nordea ud af samarbejdet om udviklingen af den konkurrerende betalingsløsning Swipp og tilsluttede sig MobilePay-løsningen. Kort efter ophørte de øvrige danske banker samarbejdet om Swipp. MobilePay indgik herefter en række distibutionsaftaler med danske pengeinstitutter om tilslutning til MobilePay-systemet.

En monopteros (Oldgræsk: ὁ μονόπτερος fra Polytonic: μόνος kun, single, alene og τὸ πτερόν, fløj) er en cirkulær kolonnade der understøtter et tag, men i modsætning til en tholos uden vægge og indre rum (cella). I barok og klassicistisk arkitektur er en monopteros som et "musernes tempel" et populært motiv i engelske og franske haver. De monopteros forekommer også i tyske parker som i Wörlitz, i Den engelske have i München og i Hayns Park i Hamburg-Eppendorf. Mange brønde i parker og spa-centre har udseende af en monopteros. Mange monopteroi har en porticus placeret foran som staffage. Sådan en porticus kun dekorativ funktion, fordi den ikke er nødvendig som indgang til templet, da det er åbent på alle sider. Monopteroi kaldes ofte for rotunder på grund af deres runde grundrids. Men mange monopteroi har firkantet eller polygonalt grundrids. Et eksempel er det sekskantede tempel med musen Polyhymnia ved Tiefurt slot i Weimar.

Arten placeres taksonomisk alene i sin egen familie, murløbere (Tichodromidae). Den er nærmest beslægtet med spætmejserne (Sittidae). Sammen menes disse at være beslægtet med blandt andre træløbere (Certhiidae) og smutter (Troglodytidae).

Grenoble Museum (fr. Musée de Grenoble) er et kunstmuseum i Grenoble, Frankrig, med udstillinger i ca. 50 rum omfattende kunst fra antikken og fra og med det 13. århundrede til nutiden. Museet blev grundlagt i 1798 af kunstlæreren Louis-Joseph Jay og har skiftet domicil flere gange før det fik sin nuværende bygning ved breden af floden Isère. Det har ca. 210.000 besøgende årligt og er således det næstmestbesøgte museum i departementet Isère efter Musée de la Révolution française (Den Franske Revolutions Museum) i Vizille.

Muspilli eller Das Muspiellied er et digt fra omkring 870 e.v.t. Det er det ene af bevarede episke digte skrevet på oldhøjtysk; det andet er Hildebrandslied. Det er sandsynligvis skrevet i Bayern og er tilegnet en yngling ved navn Ludwig. Et fragment af dette digt er bevaret i marginen og på tomme sider i et kodex der har tilhørt Ludvig den Tyske; teksten er derfor med stor sandsynlighed tilegnet ham. Kun begyndelsen og slutningen af digtet er blevet bevaret, og det blev genopdaget i 1817 og editio princeps udkom i 1832 af Johann Andreas Schmeller, som også gav det titlen Muspilli efter en central figur i digtet, måske en dæmon e. lign. Originalmanuskriptet (cim. 14098) befinder sig i dag på Bayerische Staatsbibliothek.

Næstved Amatør har eksisteret siden 1946, efter 2. verdenskrig hvor der var en stor interesse for teater i Næstved. De fortrukne dramatikere på amatørscenen var Kaj Munk, Gustav Wied og Kjeld Abell. I 1962 blev teateret meldt ind i Dansk Amatør Teater Samvirke, og det skabte nye kontakter, både til ind- og udland. I 1968 købte Næstved Kommune en gammel bolsje fabrik fra BonBon, og der flyttede Næstved Amatørscene ind. Efter det var blevet sat i stand, blev det et intimteater i 3 etager. Huset blev døbt "Teaterhuset". I Teaterhuset udviklede NA sig og skrev flere stykker som turnerede både i ind- og udland. I Maj 1980 flyttede NA ind i det, der i dag er kendt som "Teatersalen", som består af én større scene, en foyer, 3 toiletter, en læsesal, et køkken og nogle kostume-/omklædning-/sminke rum. De flyttede ind i det der blev det nye store kultur centrum i Næstved. I 2001 havde børne- og ungdomsholdet deres sidste forestilling sammen, og i 2002 blev de splittet op, og delt til 2 hold. Deres sidste stykke sammen var "Frode og de andre rødder". I 2006 har Næstved Amatørscene 40 års jubilæum, og det samme år oprettes et samarbejde med Næstor. NA og Næstor vil sammen lave et julestykke hvert år, og det første blev Charles Dickens "Et juleeventyr". I 2007 blev Næstved Amatørscenes voksenhold dannet, og deres debut blev "Først bliver man jo født". NA stiller dog tit deres teatersal til rådighed for mange andre teatergrupper og kulturaktiviteter. En anden der benytter Teatersalen meget er Krumme Agurker.

Naruto Shippuden: The Lost Tower er den 4. Naruto/Naruto Shippuden-film, der er lavet.

Narvatriumfbuen blev opført på den gigantiske Narvaplads i Sankt Petersburg i 1814 til minde om den russiske sejr over Napoleon. Den oprindelige triumfbue var bygget af træ og stod over Narvavejen, så den kunne byde de tilbagevendende soldater velkommen. Arkitekten bag denne bue var Giacomo Quarenghi, der havde den franske Arc de Triomphe du Carrousel i Paris som forbillede. Det var dog ikke meningen, at den første Narvatriumfbue skulle være permanent. Nogle år senere, i perioden 1827-34, skabte Vasilij Stasov imidlertid en permanent udgave i sten. Vasilij Demut-Malinovskij skabte de figurer, der står som triumfbuens dekorationer. Under belejringen af Leningrad blev Narvatriumfbuen en del skadet under artilleribeskydningerne, men en omfattende restauration omkring årtusindskiftet gør, at den nu er i fin stand.

Det virker sandsynligt at logaþore er navnet på en anden gud, og således henleder til en guddommelige triade, men det er ingen oplagt identifikation i bevarede kilder i henhold til sydgermansk mytologi som vi kender. Logaþore kan da enten være en helt lokal gud, eller noget helt andet. Både Lodur og Loke er dog blevet foreslået, men den etymologiske begrundelsen er spinkel eller spekulativ. Den tyske forsker Klaus Düwel har fortolket logaþore som "magiker, troldmand" og har foreslået oversættelsen "Wodan og Donar er magikere/troldmænd", som kan indikere en tidlig kristen beskyttelse mod gamle guder, eller, på den anden side, være en påkaldelse af gudernes gavnlig eller helsebringende magt af en tilhænger af den gamle tro.

Lundehundene stammer fra Værøy, en norsk ø ca. 18 km² syd for Lofoten. De første skrevne kilder er fra slutningen af 1500-tallet, men racen opstod formodentlig for mere end 1000 år siden. Det var almindeligt at bøndene på øen Røst omkring 1830 holdt 10-12 lundehunde. Ved slutningen af 1800-tallet blev lundefangst med hund afløst af brug af net: Det førte til en stor tilbagegang af hundebestanden. I 1940 var der kun ca. 50 hunde tilbage. I 1939 blev 1 hanhund og 3 tæver sendt til en opdrætter; det blev racens redning, da de andre hunde i 1941 døde af hvalpesyge. Udseende, anatomi og fysik Lundehunden har seks tæer på hver fod, og den har også en række andre anatomiske særtræk. Mange af dem findes ellers kun hos vilde hunde. Muskulaturen i den ydre del af øret fungerer, så hunden kan lukke øret for smuds og sand og det indre øre beskyttes. Muskulatur, sener og ledbånd i bugen er så fleksible, at lundehunden er velegnet til at klatre på stejle fjeldsider. Det øverste nakkeben er desuden forbundet med hoveddskallen så hovedet kan bøjes bagover, så issen rører ryggen. Dens meget bevægelige skulderled gør, at den kan føre benene helt ud til siden. Et andet særtræk er, at de forreste hjørnetænder kan mangle både i over og undermund. Lundehunden er lille og let, men stærk og udholdende. Kroppen er rektangulær. Hannen bliver ca. 35–38 cm i højden, og tæverne ca. 32–35 cm. Hanhundens vægt er på ca. 7 kg til 10 kg, mens tævens vægt er på ca. 6 til 7 kg. De store og kraftige hanner blev brugt under jagten på ungfugle. Når de skulle forlade reden i august, kastede de sig ud fra klippene højt over havet. Mange af dem nåede ikke vandet, men ramte stenene og blev mere eller mindre passive, og det var de store hundes opgave at hente dem. Ungfuglene var fede og møre og de var eftertragtede. Andet Lundehunden er oprindelig avlet til at jage lunder, men de er nu fredet i Norge. I dag er den derfor først og fremmest en god familiehund, der er årvågen, energisk og livlig, hengiven og trofast mod dem, den kender. Lundehunden er hurtig, smidig og kan komme ind alle vegne. Den har godt af mental aktivering og vil gerne have motion. Den er god til søgearbejde og har beholdt sit jagtinstinkt. Trænes den venligt, kan den lære mange øvelser og blive en lydig hund. Først efter at stammen af lundehundene i Norge passerede 200 hunde, blev det tilladt at eksportere dem. Racen er stadig udrydningstruet.

Nykøbing Falster Havn er en industrihavn beliggende i Nykøbing Falster ud til Guldborgsund. Den administreres under Guldborgsund Havne, der delvist er eget af Guldborgsund Kommune, og som også har Stubbekøbing erhvervshavn, Gedser Fiskerihavn og Orehoved erhvervshavne. Havnen er ISPS-godkendt. Havnen har i alt 1,2 km kaj og et areal på omkring 100.000 m². Vanddybden er 6,1 m. De største skibe, der kan sejle der, er 129 m lange og 20 m brede. Der findes flere kraner til af- og pålæsning af gods. Havnen blev udbygget flere gange op igennem 1800-tallet i takt med, at kvæg- og sukkerproduktionen i området steg. Historie Nykøbing Falster har haft en havn helt tilbage til middelalderen. I 1801 bestod den af kun to bådebroer. Den blev dog udbygget væsentligt op igennem 1800-tallet i takt med at Nykøbing blev en mere livlig handels og industriby. Der blev også etableret moler til at beskytte havnen og skibene i den. Man uddybede også sejlrenden til og fra havnen samt i sundet. I 2012 blev der opsat et såkaldt terrorhegn på havnen, samt opsat overvågning og porte for at leve op til ISPS-standarderne. Hegnet er 800 meter langt og 2 meter højt. Terrorsikringen koster omkring 250.000 kr. om året, og det kostede omkring 3 millioner at etablere sikringen i Nykøbing og Oreby Havn.

Ole Rømer blev født i Aarhus i 1644. Han var søn af Chresten Pedersen fra Rømø, en handelsmand, der opnåede borgerskab i Aarhus i 1642 (som Chresten Pedersen Rømer), og hustru Anne Olufsdatter Storm, der kom fra en velrenommeret aarhusiansk familie. I 1662 blev Ole Rømer student fra Aarhus Katedralskole, og samme år flyttede han til København for at studere ved Københavns Universitet. Her blev han elev af videnskabsmanden og lægen Rasmus Bartholin, og Rømer blev involveret i at forberede en udgivelse af Tycho Brahes observationsjournaler. I 1671 assisterede han den franske astronom Jean Picard med at stedfæste Brahes observatorium på Hven – et arbejde, der skulle hjælpe med til at fortolke Brahes observationer mere nøjagtigt. I 1672 rejste han sammen med Picard til Paris, hvor han de kommende 9 år var beskæftiget med observationer på det nye kongelige observatorium og var ansat af Louis XIV til at undervise tronarvingen (le dauphin). Han blev medlem af l'Academie Royale des Sciences og assisterede også ved udarbejdelsen af vandforsynings- og fontænesystemerne på Versailles og Château de Marly. Det var i denne periode, han kom frem til sit resultat om lysets hastighed; det beskrives nærmere nedenfor. I 1681 vendte han tilbage til Danmark, hvor han blev udnævnt til professor i astronomi ved Københavns Universitet. Han var samtidig aktiv på universitetets observatorium, der lå på toppen af Rundetårn, hvor han bl.a. brugte instrumenter, som han selv havde opfundet eller forbedret. Desværre gik alle hans observationer og instrumenter tabt ved branden i 1728, og da han selv kun publicerede ganske få artikler, er meget af hans opsamlede viden gået tabt. Ud over det astronomiske arbejde gjorde han også forarbejdet til indførelsen af den gregorianske kalender i Danmark-Norge i 1700 (dele af Nordtyskland foretog kalenderskiftet samtidig). Et andet indsatsområde var hans metrologiske arbejde (fastlæggelse af mål og vægt), hvor han stod i spidsen for indførelsen af et nationalt system, der trådte i kraft 1. maj 1683. Det var baseret på rhinske fod, men det blev dog lavet om i 1698, efter at Rømer havde opdaget, at denne basisenhed fandtes med forskellige mål. I kraft af sin astronomiske baggrund søgte han at definere mål- og vægtenheder, som var baseret på astronomiske konstanter. Det gav sig blandt andet udslag i hans definition af en dansk mil, der blev sat til 24000 fod svarende til 4 geografiske bueminutter. Denne definition blev udarbejdet i forbindelse med hans arbejde med at opmåle de danske veje. Det skete i forbindelse med Christian 5.s projekt om at forbedre og om muligt udrette vejene i Danmark i løbet af 1690'erne. En del af dette projekt udmundede også i opsætningen af de første danske milepæle i sten. En del af disse eksisterer stadig og de bliver i faglitteraturen benævnt "Ole Rømer-sten". Også temperaturskalaen søgte han at standardisere, og hans Rømerskala dannede senere grundlag for Fahrenheitskalaen. I 1694 blev han valgt til rektor for universitetet. Han blev genvalgt yderligere to gange og fratrådte først i 1705 efter eget ønske. I 1694 blev han udnævnt til justitsråd med deraf følgende pligt til at møde som dommer i Højesteret, og i 1706 fik han titel af etatsråd. Ole Rømer fik pålagt andre job af kongen, herunder fra 1705 hvervet som borgmester samt politidirektør i København, hvilket nærmest svarede til vore dages stadsingeniør. I disse positioner udstak han bygningsregulativer, etablerede kloakker, m.v. Han opfandt de første gadebelysninger med olielamper og lagde kimen til senere socialreformer ved at skabe fokus på byens tiggere og prostituerede. Man kan – som flere har gjort det – ærgre sig over, at disse pålagte hverv fratog Rømer tid, der ellers kunne have været brugt på astronomisk forskning, der var hans hjertesag, men hans indberetninger viser dog, at han udførte hvervene med stor ildhu. Han indgik ægteskab to gange. Første gang i 1681 med Rasmus Bartholins datter, Anne Marie Bartholin (1663-1694). Anden gang i 1699 med Else Magdalene Bartholin (1680-1763), datter af Caspar Bartholin den Yngre. Begge ægteskaber var barnløse. Da han døde, blev han begravet i Vor Frue Kirke med store æresbevisninger. Den nye kalender Den kalender, som man brugte i Danmark – den julianske kalender – var kommet 11 dage bagud i forhold til den gregorianske kalender, som man brugte i det meste af Europa. Rømer fik derfor til opgave at indføre den gregorianske kalender i Danmark. Det gjorde han ved at beslutte at rive dagene 19.-29. februar 1700 ud af kalenderen og gå direkte fra 18. februar til 1. marts. Landobservatoriet I 1704 opførte Rømer et landobservatorium i Vridsløsemagle, langt fra Københavns forstyrrende rystelser. Han kaldte det Observatorium Tusculanum, og i breve udtrykte han sin store glæde over endelig at have sit eget observatorium – det havde været hans store ønske i mange år. Kort efter Rømers død forfaldt observatoriet dog, og dets præcise placering gik snart i glemmebogen. Adskillige eftersøgninger både i 1700-tallet og i 1900-tallet slog fejl. Først i 1978 lykkedes det Claus Thykier at fastslå den rette position. Stedet er i dag fredet, og der er indrettet museum på den nærliggende gård Kroppedal.

Ægteparret Carl og Ellie Frederiksen har, helt fra de var små, ønsket at opleve eventyr, blandt andet inspireret af tv-stjernen Charles Muntz. Men ting kommer i vejen, og da de bliver gamle dør Ellie, og Carl er ikke glad for udsigten til plejehjem. Derfor binder han en hel masse balloner til sit hus og flyver til Sydamerika, hvor der er eventyr sammen med drengen Robert, hunden Doggy og den sjældne fugl Kenneth.

Modellen blev i 2005 kollisionstestet af Euro NCAP med et resultat på fem stjerner ud af fem mulige. Facelift På Motor Show di Bologna præsenteredes i december 2007 den faceliftede udgave af Zafira B, som kom ud til forhandlerne i februar 2008. Modellen var modificeret såvel ind- som udvendigt: På frontpartiet blev kølergrillen forsynet med forkromede lameller og kofangeren mere dynamisk designet. Forlygtehusene var fremover kromfarvede (undtagen på biler med xenonforlygter). Baglygterne blev ligeledes modificeret i designet. På biler med tagræling modificeredes holdesystemet til tagbagagebæreren, så det ikke er kompatibelt med modeller før år 2008. Kabinen blev forsynet med nye dekorationslister. Med faceliftet udgik motorversionerne 1,6 Twinport (Z16XEP) med 77 kW (105 hk) og 1,9 CDTI (Z19DTL) med 74 kW (100 hk). Disse motorer blev afløst af optimerede, stærkere versioner (Z16XER og A17DTJ), som samtidig havde et mindre brændstofforbrug og var mere miljøvenlige. Samtidig introduceredes de endnu mere sparsomme ecoFLEX-motorer.

Osvald-gruppen, oprindeligt kaldt Sabotasjeorganisasjonen, Saborg, eller blot Sab, var en norsk sabotageorganisation, der saboterede tyske installationer, krigsindustrier og tropper i Norge under 2. verdenskrig. I årene forud for krigsudbruddet var den tysk-organiserede, kommunistiske Wollweber-organisation godt organiseret blandt norske sømænd. Den unge sømand og Spaniens-frivillige Asbjørn Sunde organiserede fra 1940 til 1944 den såkaldte Osvaldgruppe, der gennemførte 39 sabotageaktioner i Norge. Gruppens eget formelle navn var Organisasjonen mot krig og fascisme. Gruppen var en videreførelse af den opløste europæiske Wollweber-organisation, og blev fra 1941 ledet af kommunisten og sømanden Asbjørn Sunde. Gruppen modtog formelt ordre fra Sovjetunionen. Nogle af aktionerne havde stor betydning i kampen mod okkupationen, eksempelvis sprængningen af kartotekerne for den frivillige arbejdstjeneste, og en række af aktionerne blev udført efter ordre fra "Hjemmefronten", eller af de regeringsloyale politifolk der indgik i Politigruppen i Oslo.

Otto von Porat blev født i den svenske by Älmhult i Sverige af forældrene, direktør og sproglærer Otto Magnus Theodor von Porat (1855–1926) og Hanna Wessel (1875–1954). Faderen var svensk og moderen norsk. Familien var velhavende og Otto von Porat modtog i en tidlig alder sporgundervisning, og lærte således at tale engelsk, tysk og fransk flydende, ligesom han beherskede de skandinaviske sprog. I en ung alder flyttede familien til København, hvor faderen etablerede en filial af The Berlitz School of Languages. I 1914 flyttede familien til Oslo, hvor faderen foretog betydelige maritime investeringer, der imidlertid slog fejl som følge af omvæltningerne under 1. Verdenskrig. Familiens formue forsvandt, og familiens børn måtte søge arbejde. Otto von Porat fik arbejde som assistent i et shippingfirma i Oslo. Amatørkarriere Kort efter, at familien flyttede fra København til Oslo fattede Otto von Porat interesse for boksningen, og han blev hurtigt tilknyttet Kristiania Atletklubb. Han deltog i sin første bokselandskamp som 19-årig, hvor han som letsværvægter besejrede sin svenske modstander. Han vandt samtlige sine kampe på det norske landshold, bortset fra et enkelt nederlag til Danmark i 1923. Han vandt det norske mesterskab i sværvægt i 1924. Samme år blev han udtaget til Sommer-OL 1924 i Paris, hvor han nåede finalen, hvor han besejerede den danske sværvægter Søren Petersen, hvorved von Porat blev olympisk mester. Efter OL fortsatte von Porat som amatør, og vandt den norske mesterskab igen i 1926. Professionel karriere Von Porat flyttede i 1926 til USA for at blive professionel. Han debuterede den 19. oktober 1926 i en kamp i Chicago, og opnåede 6 sejre i de første 7 kampe inden han blev matchet med den stærke veteran Young Stribling, der med 158 kampe var for rutineret for von Porat. Von Porat fortsatte imidlertid karrieren i USA med en række sejre, herunder over den stærke belgier Pierre Charles og amerikaneren Chuck Wiggins. Von Porat blev 5. november 1928 matchet mod den spanske europamester og VM-udfordrer Paolino Uzcudun i Madison Square Garden, men blev besejret på point over 10 omgange. Von Porat kom imidlertid tilbage med sejre over bl.a. Tom Heeney og Meyer "K.O." Christner, sidstnævnte på Yankee Stadium med 60.000 tilskuere. K.O. Christner havde kort forinden stoppet dansk-amerikaneren Knute Hansens lovende karriere med en knockoutsejr. Otto von Porat var på dette tidspunkt en publikummagnet ved de store boksestævner i Chicago og New York, og i 1930 kom von Porat på forsinden af det ansete amerikanske boksemagasin Ring Magazine. Sejren over Christner medførte, at von Porat kom med i turneringen til at finde en ny verdensmester i sværvægt, da titlen var blevet ledig efter at Gene Tunney havde trukket sig ubesejret tilbage. Von Porat blev dog diskvalificeret i den første kamp i turneringen mod Phil Scott, og et efterfølgende pointnederlag til Paolino Uzcudun samt et knockoutnederlag til Young Stribling medførte, at von Porats chancer for en VM-kamp forsvandt. Han vendte i stedet tilbage til Europa, hvor han den 20. juni 1931 i Oslo mødte sin gamle modstander fra OL-finalen Søren Petersen. Porat stoppede Petersen i 5. omgang og boksede herefter mod svenskeren Harry Persson i en kamp, der var annonceret som værende om det skandinaviske mesterskab i sværvægt. von Porat vandt på knockout i 1. omgang. Han boksede et par kampe yderlige i Europa forinden han igen drog til USA, hvor han vandt 3 ud af 4 kampe forinden han igen vendte tilbage til Europa i 1933. Han boksede her mod en række forholdvis stærke modstandere, men efter et nederlag til Obie Walker den 17. november 1934 i Geneve opgav Otto von Porat karrieren. Efter boksekarrierens afslutning Efter afslutningen af boksekarrierene boede von Porat i en årrække i Chicago, men han flyttede siden tilbage til Oslo, hvor han drev et gynmastikinstitut. Han fungerede også som boksetræner, og var træner for bl.a. svenske boksere.

I kvalifikationen spillede 32 spillere om de sidste fire ledige pladser i hovedturneringen. Damedouble Damedoubleturneringen havde deltagelse af 16 par.

Pernille Blume begyndte at svømme som fireårig i den lokale klub Gladsaxe Svøm, inden hun skiftede til den større klub Sigma. Da hun fik sit gennembrud, begyndte hun at svømme i det Nationale Sportscenter i Bellahøj under skiftende internationale trænere. Klubmæssigt skiftede hun tilbage til Gladsaxe i 2015. Hun deltog for første gang i et stort internationalt seniorstævne, da hun var med til VM i Dubai i december 2010, og hun var med på det hold, der ved VM i 2011 nåede finalen i 4×100 meter fri. Desuden har hun sølv og guld i henholdsvis 4x50 meter fri og 4x50 meter medley fra EM i kortbanesvømning i Stettin i december 2011. Kvalifikationen til OL 2012 blev sikret ved Danish Open i marts 2012. Ved legene i 2012 lykkedes det ikke Blume at komme videre fra indledende heat i nogle af sine individuelle starter, idet hun blev henholdsvis nummer 24, 19 og 24 i 50, 100 og 200 m fri. Til gengæld nåede hun i begge holdkap-disciplinerne med i finalen i henholdsvis 4×100 meter fri og 4×100 meter medley, hvor det blev til en sjette og en syvendeplads med blandt andet en dansk rekord i medleyen. I begyndelsen af sin internationale karriere stod Pernille Blume lidt i skyggen af de øvrige store danske stjerner som Jeanette Ottesen og Lotte Friis, især individuelt, og sine første internationale medaljer vandt hun i holddisciplinerne. Således havde hun vundet 12 mesterskabsmedaljer ved EM og VM forud for OL 2016, alle i holddiscipliner. Dette forhold blev der lavet eftertrykkeligt om på, da hun ved 2016-legene højst overraskende vandt guld i 50 meter fri. Løfterne om et godt slutresultat kom allerede i indledende heat, hvor Blume var hurtigst af alle og satte ny dansk rekord med tiden 24,23 sekunder. Da hun efterfølgende med tiden 24,28 sekunder igen var hurtigst af alle i semifinalerne, var finalepladsen klar. I finalen holdt hun en prominent række af OL- og VM-vindere samt verdensrekordholdere bag sig og vandt guld i tiden 24,07, endnu en forbedring af den danske rekord. Tiden var samtidig niendebedste nogensinde i verden og indbragte den første OL-guldmedalje i svømning siden 1948 til Danmark. Mindre end en time efter guldløbet var Blume med til at vinde bronze i holdmedleyen i tiden 3:55,01, hvilket samtidig var europarekord. Privatliv Pernille Blume har været kærester med den danske kajakroer René Holten Poulsen. Parret slog op i september 2017.

Firmaet blev stiftet i 2. april 1902 af grosserer Peter Larsen. Han drev en almindelig detailforretning i centrum af Viborg. Efter nogle år udvidede han forretningen, til nu også at levere kaffe i større mængder til købmand og andre handlende. I 1929 indtrådte Asmund Thorsen i firmaet. Han skulle primært stå for kafferistningen, imens Peter Larsen nu udelukkende skulle stå for grossistafdelingen. Da Peter Larsen i 1949 døde, overtog Asmund Thorsen hele firmaet og omdannede det til aktieselskab. I 1966 indtrådte den 22-årige Kaj Bertelsen i ledelsen af sin svigerfars firma. Bertelsen og hustruen Kirsten gik i gang med at udvide firma og produktion. 14-15 andre kafferisterier er blevet opkøbt siden da. I 1972 startede firmaet egen import af kaffe fra Brasilien, og det var startskuddet til firmaets import af hele kaffebønner fra det meste af verden. Firmaet var de første i Danmark der introducerede økologisk Fairtrade (tidl. Max Havelaar) kaffe. Indtil 1999 var også en chokolade- og kolonialafdeling tilknyttet. Den blev solgt til konkurrenten Chokoland fra Struer. Kafferisterierne i Skive, Randers, Århus og Esbjerg samt salgsafdelingen i Sønderborg blev i år 2000 lukket ned, og firmaet samlede alle sine aktiviteter i Viborg. Familien Bertelsen havde et stykke tid været på udkig efter en partner til firmaet. I 2002 solgte de halvdelen af firmaet til koncernen bagved det svenske kaffefirma Löfbergs Lila. 3. generation i familien overtog i 2004 rollen som administrerende direktør. Kaj Bertelsen ville hellige sig Danmarks største Ferrari-samling og salg af eksklusive biler i sit firma Prestige Cars. Det blev sønnen Claus Bertelsen, der satte sig i den stol, hvor både hans far og morfar tidligere havde siddet. Kaj Bertelsen har stadig gang på hovedkontoret og konen Kirsten Bertelsen arbejder stadig i økonomiafdelingen. Dagbladet Børsen har i 2006, 2007 og 2008 udpeget Peter Larsens Kaffe A/S som Gazellevirksomhed.

Peter Therkildsen spillede tidligere i HB Køge, hvor han også har optrådt i sine ungdomsår på HB Køges U19-hold, indtil han den 1. juli 2017 blev rykket op på seniorholdet. Han skiftede herefter til Næstved Boldklub. Han kom til den østjyske klub AC Horsens på en fri transfer efter et halvandet års langt ophold i Næstved Boldklub. Han er pt. på kontrakt til den 1. juli 2023.

Phillip Gardelin (død 1740) var 1733-1736 guvernør på de Dansk Vestindiske Øer. Han blev den 12. november 1734 udnævnt til kommandant på Christiansfort. Han var gift med Barbara Dietrichs. Karriere Gardelin blev ansat som bogholder i Vestindisk Kompagni. Han blev senere faktor. I 1723 købte han Strandgade 28 i København. I 1728 solgte han huset til en bogholder fra kompagniet, og rejste selv et par år senere tilbage til Vestindien, hvor han opnåede at blive guvernør over St. Thomas og St. Jan. Han blev udnævnt til vicekommandant i 1732. Han blev udnævnt guvernør for tre år. Han blev indsat i tjenesten 23. februar 1733 og afskediget igen den 22. november 1735 med fratrædelse pr 21. februar 1736. Han rejste tilbage til Danmark i 1736 og blev brygger på Christianshavn. Slaveforordningen fra 1733 Gardelin indførte en meget hård politik i behandlingen af slaver ved sin forordning af 5. september 1733. Det udstedtes få uger før udbruddet af det store slaveoprør på Sankt Jan i 1733-34, uden dog at være årsag til dette.

A/S Randers Tegl, Carlsberg Bjælker A/S, Carlsberg Mur A/S, Randers Tegl Deutschland GmbH og Nordisher Ziegel Industrie GmbH

Plutonium er blevet omtalt som "det mest komplekse metal" og "en fysikers drøm men en ingeniørs mareridt" på grund af dets specielle fysiske og kemiske træk. En del af den alfastråling som plutonium afgiver, omsættes til varme; plutoniumstykker af en vis størrelse er "håndvarme", mens større stykker kan bringe vand i kog. Plutoniums allotropiske former Under normalt tryk har det seks allotropiske former, og ved højere tryk en syvende form; alle med forskellige massefylder. Det betyder at stoffet er følsomt overfor variationer i omgivelsernes tryk, temperatur og kemi, og at det kan undergå store udvidelser eller sammentrækninger når grænsen mellem to allotrope former overskrides. Når man bruger plutonium til nukleare formål, er det gerne i form af en legering sammen med gallium, som gør plutonium i δ-formen nogenlunde stabilt. Plutoniums "ældning" Plutonium har en lav grad af symmetri i sin struktur og bliver af den grund gradvist mere skørt. Dels udefra og ind i metallet, men på grund af dets egen radioaktivitet også indefra og ud. Men i nogle tilfælde virker strålingen også "reparerende" og udskyder denne "ældningsproces". Man kender ikke alle detaljer i denne komplicerede "ældning" af plutonium, og det gør det svært at beregne hvor pålidelige plutoniumbaserede atomvåben er efter at have "stået på lager" i nogen tid. Tekniske anvendelser Plutonium har to primære anvendelser: i atombomber og i langtidsvirkende, uafhængige strømforsyninger. Atomvåben Plutonium-239 er sammen med uran-235 de mest benyttede fissible isotoper i atomvåben på grund af deres evne til at opretholde en nuklear kædereaktion og den relativt lette adgang til dem. Den kritiske masse for en kugle af plutonium uden en udvendig "kappe" af et stof der reflekterer neutroner, er 16 kilogram, men ved brug af en sådan neutronreflektor kommer den kritiske masse ned på 10 kilogram, svarende til en kugle med en diameter på 10 centimeter. Bomben "Fat Man", som blev kastet over Nagasaki i 1945, brugte konventionelle sprængstoffer til at presse en plutoniumladning på blot 6,2 kilogram. Hvis alt plutonium i en plutonium-baseret bombe "detoneres", bliver sprængkraften som 20 kilotons TNT for hvert kilogram plutonium, men dette vil kræve en ekstra neutronkilde, og oftest er primitive atomvåben langt fra så effektive. Fat Man's 6,2 kg plutonium gav en sprængkraft som af "blot" 21 kiloton TNT. Plutonium som "beskidt bombe" Plutonium kan i teorien også benyttes som et (om end ikke særlig dødeligt) kemisk giftstof. I en del tilfælde har ødelagte atomvåben spredt plutonium til omgivelserne og forvoldt forureningsskader svarende til virkningen af en "beskidt bombe", hvilket har nødvendiggjort et omfattende oprensningsarbejde. På den anden side er de fem kilo plutonium der ikke blev omsat i Fat Man's eksplosion aldrig renset op — mange af de mere ekstreme påstande der ind imellem fremsættes om plutonium, stemmer ikke overens med beboeligheden i det pågældende område af Nagasaki, både før og nu. Plutonium som "langtidsholdbart batteri" Isotopen plutonium-238 udsender alfastråling med en halveringstid på 87,7 år, og den egenskab gør stoffet velegnet til brug i radioisotopgeneratorer: Disse strømkilder kan fungere i en menneskealder uden vedligehold eller reparationer, og bruges derfor ofte til ubemandede rumfartøjer med destination udenfor planeten Mars' bane, hvor sollyset er for svagt til solceller. Samme isotop blev en overgang anvendt som energikilde i pacemakere for at befrie hjertepatienter for risikoen ved flere operationer, når batteriet skulle udskiftes — denne teknik blev dog udfaset til fordel for lithiumbatterier der bliver ladet op ved hjælp af induktion. Der er dog stadig mellem 50 og 100 plutoniumdrevne pacemakere "i drift" i levende patienter i dag. Historie Plutoniums historie er tæt knyttet til dets anvendelse i atomvåben. Forudsigelse I 1940 havde to forskerhold, uafhængigt af hinanden, forudsagt muligheden af at fremstille neptunium og plutonium ved at bombardere urankerner med neutroner. Edwin M. McMillan og Philip Abelson fra Berkeley Radiation Laboratory ved universitetet i Berkeley i Californien, og Norman Feather og Egon Bretscher fra Cavendish Laboratory ved Cambridge-universitetet. Og lige så uafhængigt af hinanden havde begge hold foreslået det samme navn for det nye stof; uran og neptunium var opkaldt efter "nabo-planeterne" Uranus og Neptun, så det lå lige for at navngive det mulige grundstof der står lige efter neptunium, efter den planet der var blevet opdagetblot et årti tidligere, lige udenfor Neptuns omløbsbane. Syntetisering Plutonium blev syntetiseret og isoleret den 23. februar 1941 af dr. Glenn T. Seaborg, dr. Michael Cefola, Edwin M. McMillan, J.W. Kennedy og A.C. Wahl, ved at bombardere uran med atomkerner af deuterium ved hjælp af Berkeleys 60-tommers cyklotron. Opdagelsen blev holdt hemmelig på grund af krigen. For at følge navngivningsmetoden for "uranium" og neptunium nøje skulle navnet have været "plutium", men Seaborg synes ikke det lød nær så godt som "plutonium". Seaborg foreslog i spøg "Pu" som det kemiske symbol for det nye stof, og sådan blev det uden ændringer indført i det periodiske system. Egenskaberne bestemmes Ved Chicagos universitet begyndte kemikere at undersøge det nye grundstof. I september 1942 fremstillede og isolerede man på George Herbert Jones-laboratoriet for første gang målbare mængder af stoffet, og begyndte at måle dets egenskaber; blandt andet kunne man faststlå dets atommasse. I de første år efter opdagelsen af plutonium, inden man opnåede et godt kendskab til dets egenskaber, udførte USAs administration (samt virksomheder der handlede på deres vegne), et eksperiment hvor forsøgsdyr, herunder 18 mennesker, fik indsprøjtninger med typisk fem mikrogram plutonium. De "menneskelige forsøgskaniner" var patienter på hospitaler, som man vurderede enten var uhelbredelige eller som kunne forvente at have mindre end 10 år tilbage at leve i som følge af alder eller kroniske sygdomme. Ingen af disse patienter havde givet informeret samtykke til at deltage i et eksperiment, som ingen forventede ville gavne deres tilstand, men de blev brugt til at indsamle de første erfaringer om symptomer på indtagelse af plutonium, så man kunne fastlægge sikkerhedsstandarder for dem, der senere skulle arbejde med plutonium i forbindelse med atomvåbenproduktion. I dag betragtes denne sag som et alvorligt brud på lægeetiske principper, omend nogle kommentatorer bemærker at skadevirkningerne ikke var nær så alvorlige som tidligere nyhedsreportager gjorde dem til. Plutonium og den kolde krig Som en del af Manhattan Project blev der opstillet reaktorer, først i Oak Ridge, og senere i Hanford i Washington, der skulle fremstille det plutonium der blev brugt i Trinity-testen; verdens første atombombeeksplosion, den 16. juli 1945. Igennem den kolde krig opbyggede USA og Sovjetunionen store mængder af plutonium — anslået 300 tons omkring 1982 — til brug i våbenkapløbet. Efter den kolde krig har dette oplag givet anledning til bekymringer i retning af hvordan man skal forhindre alt det plutonium i at blive spredt til for eksempel terrorister. I 2002 overtog USAs energiministerium 34 tons plutonium fra forsvarsministeriet, og overvejede allerede i 2003 at ombygge reaktorer til at forbruge plutonium som brændsel, for på den måde at bortskaffe plutoniummet. Forekomst og fremstilling Der findes ekstremt små mængder af naturligt forekommende plutonium i uranholdige mineraler, og en smule plutonium-244 der oprindeligt kommer fra supernova-rester der indgik i den protoplanetariske skive som vort solsystem er dannet af. Og dertil har talrige atombombeeksplosioner tilføjet 10 tons plutonium siden 1945. Så godt som alt det plutonium der eksisterer, er blevet skabt ad kunstig vej: Plutonium-239 dannes som et "biprodukt" når man bruger uran-238 i en fissionsreaktor, og bidrager i sig selv til energiproduktionen. Plutonium-238 skabes ved først at lade uran-235 absorbere to neutroner, hvoraf en del af det omdannes til neptunium-237. Det rene neptunium kan udskilles relativt let, og når det bombarderes med neutroner, dannes plutonium-238. Isotoper Man kender 21 isotoper af plutonium, hvoraf plutonium-244 er den mest stabile med en halveringstid på 80,8 millioner år. Plutonium-239, med en halveringstid på 24110 år, er den mest eftertragtede til kernevåben og er også velegnet til energiproducerende atomreaktorer. Tilstedeværelsen af plutonium-240 gør materialet mindre velegnet til brug i våben, fordi de gør det svært at opnå den præcise, pludselige fissionsproces som et atomvåben kræver. Af den grund omtales plutonium med mere end omkring 90% Pu-239 som weapons-grade plutonium (engelsk for "våben-kvalitet" eller "våben-egnet"), mens plutonium med mindst 20% Pu-240 kaldes for reactor-grade plutonium ("reaktor-kvalitet" eller "reaktor-egnet").

Porjus vandkraftværk (svensk: Porjus vattenkraftverk) er et vandkraftværk i Stora Luleälv, ved udløbet af Stora Lulevatten ved byområdet Porjus i Jokkmokks kommune i det nordligste Sverige. Porjus var Vattenfalls første store vandkraftværk og opførtes 1910–15, og i 1971–82 opførtes det nye vandkraftværk. I dag er kraftværket i Porjus Vattenfalls (og Sveriges) tredjestørste med en normal årsproduktion på 1.233 GWh. Kraftværket blev indviet den 8. februar 1915 ved at kong Gustaf 5. sad på Stockholms slot og trykte på en knap, som udløste en sirene i Porjus. Transformerstationen ved Porjus' gamle kraftværk, tegnet af Erik Josephson, blev byggnadsminne 1986, og var på det tidspunkt ét af de første byggnadsminnen med tilknytning til 1900-tallets industrialisering. Det gamle kraftværk er i dag museum, og huser et uddannelsesaggregat (U8) og et forskningsaggregat (U9). Museet er åbent for uanmeldte besøg i sommerperioden, hvor man også kan gå en gratis guidet fremvisning af hele stationen. På andre tider af året er det muligt at bestille fremvisninger. Maskinsalen, der sammenfatter 90 års svensk kraftværkshistorie, er særligt interessant; de første aggregater blev bygget i 1910'erne og de nyeste, U8 og U9, i slutningen af 1990'erne. Ca 1 km mod syd ligger et udsigtssted hvor man kigger op af det 'til tider' tørlagte Hårsprunget, og op mod den mægtige Porjus-dæmning ca 75 m højere oppe.

Ifølge The Hollywood Reporter, fortsætter mini-serien "...efter Michaels tilsyneladende dødsfald [...] Da nye spor dukker op, som antyder at Michael er i live, samles Sara, Lincoln, T-Bag, C-Note og Sucre, for at planlægge seriens største flugt nogensinde."

Procompsognathus (proʊkɒmpsɒɡnəθəs) er en art af små theropod dinosaurere der levede omkring den sene Trias periode, for omkring 210 millioner år siden. Procompsognathus blev navngivet af Eberhard Fraas i 1913. Her navngav han arten, P. triassicus, på basis af et dårligt bevaret skelet, fundet i Württemberg, Germany. Navnet kommer fra Compsognathus, hvilket betyder "elegant kæbe" (oldgræsk: kompsós/κομψός betyder "elegant", "raffineret" eller "lækker", og gnáthos/γνάθος betyder "kæbe"), som var en senere, dinosaur fra Juratiden. Prefikset pró/πρό betyder "før" or "forfader til", selvom denne direkte slægtslinje ikke er understøttet af efterfølgende forskninger. Palæobiologi Procompsognathus kan have været omkring 1 meter lang (3.6 ft). Som tobenet havde den lange bagben, korte arme, hænder med store klør, En lang, spids snude med mange snå tænder. og en stiv hale. Den levede på relativt tørt indland, og kan have spist insekter, øgler, og andre smådyr. Klassifikation Selvom den utvivlsomt er en lille, tobenet kødæder, så er det dårligt bevarede skelet det eneste kendte eksemplar af Procompsognathus, hvilket gør dens sande identitet svær at bestemme. Den har historisk været kendt som en theropod dinosaur, selvom nogle, så som Allen (2004), havde tænkt Procompsognathus som værende en primitiv, ikke-dinosaurid medlem af ornithodira. Sereno og Wild (1992) erklærede at den bevarede dinosaur bestod af fossiler fra to forskellige dyr. De henviste kraniet som at tilhøre crocodylomorphen Saltoposuchus, og resten af skelettet som tilhørende Segisaurus. Rauhut og Hungerbuhler (2000) noterede egenskaber fra ryghvirvlerne som kunne tydede på, at Procompsognathus kunne være en coelophysid eller ceratosaur, og Carrano et al. (2005), i deres nye undersøgelse af den beslægtede Segisaurus, konkluderede han både Segisaurus og Procompsognathus som tilhørende Coelophysidae indenfor Dinosauria.

Professor John I.Q. Nerdelbaum Frink, Jr er en person fra tegnefilmserien The Simpsons. Han er næsten skaldet og har tykke briller og overbid. Han laver hele tiden mere eller mindre brugbare opfindelser. Blandt de bedre var en maskine der kunne se ind i fremtiden og en dræberrobot som han styrede sammen med sin søn i et tv-show. Robotten blev dog besejret af Homer Simpson da den ikke kunne skade mennesker. Andre opfindelser der ikke lykkedes var en dødsstråle der kun kunne udsende svag varme. Flere Opfindelser: En såkaldt "Autodialer" som har en hemmelig funktion. Nemlig fjernstyrede hjul, hvilke dog ikke er til megen nytte da Homer brækker dem af i samme øjeblik maskinen prøver på at stikke af. Hans stemme er indtalt af Hank Azaria.

Protesterne efter det russiske parlamentsvalg 2011 var demonstrationer mod formodet valgfusk ved parlamentsvalget d. 4. december 2011 i Rusland. Demonstrationerne begyndte og førte til den største protestangivelse i landets yngre historie. Politiet mødte som reaktion op i stort opbud.

Den tredje del i Winding Refns Pusher-trilogi handler om narkohandleren Milo (Zlatko Buric). Hans position som en af Københavns førende gangstere er truet af både en østeuropæisk mafia og en fremadstræbende araber. Filmen følger ham i forsøget på at genvinde sin position. Han skal samtidigt holde fødselsdagsfest for sin datter, hvis kæreste er på vej ind i branchen. Lille Mohammed er forsvundet med ecstasy piller for en formue, og Milo inddrager store dele af den arabiske underverden for at finde ham. Efterhånden som tingene griber om sig, står det klart for Milo, at der er mange, der forsøger at udnytte situationen. Det er på tide, at han viser, at han stadig er på toppen...

Stemningen i Rødovre Skøjte Arena er kendt for at være én af de bedste i dansk ishockey. Klubben har mange fans både i Rødovre og på Vestegnen, men er også godt repræsenteret på resten af Sjælland. Rødovre Mighty Bulls' tilskuergennemsnit ligger på ca. 1.300 personer pr. kamp. De mest hardcore og syngende fans står i "Sumpen" bag det ene mål. Tilskuerrekorden er 3.600 tilskuere mod Frederikshavn White Hawks d. 23. marts 1999. Rekorden blev tangeret den 26. januar 2012, da man i samarbejde med Rødovre Lokal Nyt arrangerede Operation: Fyld Hallen, og igen den 13. februar 2015. Social og lokal ansvarlighed Rødovre Mighty Bulls er kendt for ofte at støtte socialt eller lokalt arbejde. Eksempelvis giver klubben gratis reklameplads til Børnefonden og Kræftens Bekæmpelse, ligesom man også deltager og bidrager til lokale arrangementer og samarbejder. Legender I foyeren i Rødovre Skøjte Arena hylder klubben sine "legender". De første til at blive hædret på denne måde var Jannik Hansen, Lars Eller og Mikkel Bødker, der trådte sine barnesko i Rødovre, og som opnåede flotte karrierer i National Hockey League. Senest har de tre NHL-legionærer fået selskab af Michael Smidt, der spillede for Rødovre Mighty Bulls i hele sin karriere. Han debuterede som 16-årig i 1995 og sluttede karrieren som 34-årig i 2014 efter 669 kampe i Rødovre-trøjen, hvilket er klubrekord, samt Michelle Karvinen, der fik sin ishockeyopdragelse i Rødovre, og som bl.a. har vundet VM og OL-medaljer med Finlands landshold. Aktuel spillertrup I sæsonen 2018-2019 består truppen af følgende spillere.

I en lille gade i byens yderkant ligger der to små forretninger ved siden af hinanden: Nummesens urtekramhandel og Mikkelsens blikkenslagerforretning. Nummesen, den lille pudsige, gemytlige urtekræmmer elsker at drille den koleriske Mikkelsen. Mikkelsen vil gerne sælge forretningen, mest fordi økonomien er dårlig, efter at hans tidligere svend, Vilhelm forlod den. Nu kommer Vilhelm tilbage, til stor glæde også for Mikkelsens datter, der er forelsket i Vilhelm.

Et rasterbillede er et hvilket som helst billede, der foreligger i form af farvede prikker eller felter arrangeret i et antal rækker og kolonner med ensartet indbyrdes afstand. Teknikken går ud på, at man på en vis afstand ikke lægger mærke til, at billedet er opbygget af punkter eller felter. Jo grovere rasteret er, des mindre naturtro virker det, eller jo længere væk skal man, før billedet flyder sammen til et naturtro hele. Jo finere rasteret er, des mere naturtro virker det, og jo tættere skal man på, for at konstatere prikstrukturen. Når teknikken ikke helt lykkes, siger man, at billedet er "hakket" eller "pixeleret". Denne generende fejl kan især forekomme i forbindelse med skarpt optrukne konturer, der helst skal virke både skarpe og jævne på én gang. Anvendelse til trykt materiale Rasterbilleder er fra gammel tid kendt fra trykketeknikken og har i bogtryk og avistryk været en almindelig metode til mangfoldiggørelse af fotografisk materiale, enten i sort-hvid (større eller mindre sorte prikker på papirets hvide baggrund), eller i form af (typisk) firfarvetryk. I firfarvetryk trykkes 4 forskellige rasterbilledklichéer oven i hinanden, sværtet med henholdsvis grundfarverne cyan, magenta, gul, henholdsvis sort (CMYK), mens papirets hvide farve udfylder resten. Visse professionelle billedbehandlingsprogrammer er i stand til at opløse en givet billedoriginal i 4 separate lag svarende hertil, som kan bruges direkte ved klichéfremstillingen. I sidste instans er resultatet afhængigt af, hvilken papirtype man trykker på, og hvilke trykfarver man kommer på trykvalserne. I gamle dage (dvs. før computer-æraen) var det at fremstille gode farverasterbilleder en meget besværlig, fagligt krævende og dyr teknik, og kvaliteten var ofte ringe. I dag klarer fuldautomatisk maskineri rutinemæssigt det hele i en håndevending med fremragende resultat, og det er i modsætning til før blevet almindeligt med farverasterbilleder selv i aviserne. Anvendelse ved udskrivning på en printer Moderne printernes indbyggede software gør, at man ikke behøver at spekulere nærmere over den farveblanding, der sker på papiret, uanset hvilket billedformat, der skrives ud fra. I dette tilfælde genereres der ikke prikker med en præcis afgrænsning, men nærmere sprayagtige pletter sprøjtet på af printerens farvedyser, der bevæger sig hastigt sideværts fra side tilside, mens papiret i små ryk langsomt skydes fremad, bane for bane. På dyrt glittet papir og med brug af mange forskellige farvepatroner kan man opnå så gode resultater, at disse kommer fuldt på højde med de, der før kunne opnås via gammeldags mørkekammerarbejde med brug af farvenegativer på celluloid. Anvendelse i forbindelse med digitalt billedmateriale Alle digitale billeder og billedfiler er ligesom computerskærmen organiseret som rasterbilleder, også kaldet pixelgrafik. De er så at sige "født" som rasterbilleder, hvilket er nemt at se, hvis man med sit billedbehandlingsprogram zoomer kraftigt ind på en detalje. Har man ikke en original, der stammer fra et digitalkamera, kan man benytte en scanner til at omsætte den "analoge" original til et "digitaliseret" rasterbillede.

Frost blev uddannet fra Arkitektskolen Aarhus i 2000, og etablerede egen virksomhed fire år efter. Hun har udstillet i ind- og udland, og har vundet flere designpriser. Blandt andet i 2012 hvor hun fik Boligmagasinets Design Award som årets læserfavorit for sin gyngestol "Sway". I 2018 modtog hun prisen German Design Award for grebsdesignet "Filigree". I marts 2019 vandt hun med børnemøbelet 'Bukki' DRs programserie Danmarks næste klassiker. Vindermøblet blev efterfølgende udstillet på Designmuseum Danmark.

Rivières du Sud var i årene 1889–95 en fransk officiel benævnelse på Guineakysten mellem 11° og 9° n. br. mellem det daværende Portugisisk Guinea og Sierra Leone, indgik senere i Fransk Guinea. Guvernøren residerede i Conakry på øen Tombo.

Rogers Arena (tidligere kendt som General Motors Place) er en indendørs arena i Vancouver, British Columbia, Canada. Arenaen, der ved ishockeykampe har plads til 18.630 tilskuere, kostede 160 millioner CAD at opføre og stod færdig i 1995. Arenaen er hjemmebane for NHL-holdet Vancouver Canucks. Fra 1995-2001 var man også hjemmebane for NBA's Vancouver Grizzlies indtil holdet flyttede til Memphis, Tennessee i USA. Fra 2001-2004 husede man desuden Lacrosse-holdet Vancouver Ravens. Under Vinter-OL 2010 vil arenaen lægge is til hovedparten af mændenes ishockey-kampe, samt de vigtigste af kvindernes kampe. Da sponsornavne ikke er tilladt under OL, var arenaen under OL kendt under navnet Canada Hockey Place. Arenaen erstattede Pacific Coliseum, både som hjemmebane for Vancouver Canucks og som den primære arena for koncerter og andre større events i Vancouver. Arenaen betjenes af SkyTrain-stationen Stadium-Chinatown Station.

Ronny Lerche (23. juli 1968 – 19. juni 1999) var en professionel dansk cykelrytter på kontrakt hos danske Team Chicky World. I 1995 blev Ronny Lerche dansk mester i 4000 meter holdforfølgelsesløb sammen med Michael Sandstød, Frederik Bertelsen, Michael Steen Nielsen og Lars Otto Olsen. Han gentog bedriften to år senere med Michael Sandstød, Kim Malling Kjær og Camillo Gravesen. I 1997 vandt han sammen med Mads Bugge Andersen det franske parløb 4 Jours de Lyon. Ronny Lerche døde 19. juni 1999 på vej hjem fra et cykelløb nær Herning, da hans bil kolliderede med en modkørende lastbil. Ulykken skete i det nordlige Brande.

Roxy Bio eller Roxy Teatret var en biograf, der lå på Godthåbsvej 14 på Frederiksberg. Den blev etableret i 1928 og afløste det gamle Napoli Teater. Roxy blev den første biograf i Danmark der viste talefilm 2. juledag 1929. Biografen lukkede i 1977, og er i dag ombygget til supermarked, hvor det er en del af Netto-kæden.

Sára Nysted deltog i svømmestævnet, som var en del af Reykjavík International Games i Island fra 16. til 18. januar 2015. Hun vandt flere medaljer og satte flere nye færøske juniorrekorder. På trods af sin unge alder, 13 år, opnåede hun også at vinde en sølv og to bronze medaljer i den åbne kategori. FMU 2014 Sára Nysted deltog ved Færømesterskabet for Unge (FMU), som blev afholdt i Tórshavn den 25. og 26. april 2014. Hun vandt flest medaljer overhovedet: 13 guld og 3 sølv. Hun opnåede også blive topscorer på listen over de bedste FINA points opnået ved stævnet. På listen over 12 af de bedste FINA points ejede hun halvdelen.

Saksaywaman (spansk skrivemåde: Sacsayhuamán) er en ceremoniel fæstning fra Inkariget på en høj to kilometer nord for den peruanske by Cusco, inkaernes tidligere hovedstad. Den består af høje vægge bygget af polerede sten, nogle meget store, som blev sat sammen uden nogen form for mørtel. På inkaernes tid havde Cusco form som en stor puma, hvis man så den fra luften. Saksaywaman udgjorde hovedet på pumaen, og væggene går derfor i zag-zag, for at ligne pumaens knurhår. Komplekset blev påbegyndt under Pachacutis styre i 1400-tallet, og blev afsluttet under Huayna Capac i 1500-tallet. Stedet bruges i dag til at fejre Inti Rami, inkaernes solfest, hvert år ved vintersolhverv 24. juni. Navnet Saksaywaman er quechua og betyder "stedet hvor ørnen mættes". Stedet står på UNESCO's Verdensarvsliste.

San Fernando del Valle de Catamarca er hovedstad i provinsen Catamarca i Argentina. Byen kaldes i dagligtale bare for Catamarca. Byen har en befolkning på omtrent 133 000 (bekendtgjordt i 1991). Jordbrugen er den vigtigste næringsgren for Catamarca.

Sandskæg er en græsart, som er en tuedannende flerårig urt. Vækstformen er bestemt af de stift oprette blade, som er indrullede, børsteagtige og overtrukket med en lyseblå dug. Farven er blågrøn på begge sider. De blomsterbærende stængler er spinkle og har ofte et knæk ved ét af de laveste knæ. Blomsterne ses i september-oktober, og de sidder i en udspærret top. Frugterne er små nødder, der sidder to og to sammen bag deres fælles avne. Arten har et meget vidt udbredt og dybtgående rodnet. Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,05 x 0,05 (5 x 0,5 cm/år).

Schrøder-Plast A/S, tidligere A. Schrøder Kemi var en kemisk virksomhed ved Juelsminde, som nu indgår i SP Moulding A/S under SP Group A/S. Virksomheden blev grundlagt 1963 af Anton Schrøder, som senere overdrog ledelsen til sin datter Ulla Schrøder. Under navnet ASK Belysninger fremstillede fabrikken også i 1970'erne belysninger designet af blandt andre Bent Karlby. Fabrikken udgav i 1978 Den lille gule om plast. I 1989 havde virksomheden 120 medarbejdere, hvilket før fusionen var øget til 160. SP Moulding A/S opstod i 2005 som en fusion af det tidligere Kaiserplast A/S, Schrøder-Plast A/S, Sønderborg Plast A/S og Stig Ravn A/S. SP Moulding er beliggende på Schrøder-Plasts tidligere adresse Savværksvej 28 i Klakring.

Section.80 er Kendrick Lamars debutalbum. Det blev udgivet den 2. juli 2011 af Top Dawg Entertainment. Albummet har flere gæsteoptrædener, fra GLC, Colin Munroe, Ashtrobot, BJ the Chicago Kid, Schoolboy Q, Ab-Soul og Alori Joh.

I sin ungdom brugte Odadjian det meste af sin tid på at skateboarde og lytte til punk, rock og heavy metal-musik. Deriblandt Pink Angels, Dead Kennedys, KISS og Black Sabbath som har haft stor betydning for hans karierre som musiker. Da Odadjian blev tretten tog hans far ham med til et Guitar Center og købte ham en guitar. Odadjian tog aldrig guitarleksioner men sad derhjemme og spillede hele dagen. Shavo Odadjian flyttede til Los Angeles, Californien, i en meget ung alder og blev opdraget af sin bedstemor. Da hun døde mistede han meget sin tro og stoppede med at bede hver nat inden han gik i seng. Odadjian begyndte på Alex Pilibos Elementary School (en armensk skole) hvor hans kommende bandmedlemmer, Daron Malakian og Serj Tankian, også gik. Karriere Udover sit arbejde i en bank var Odadjian manager for Malakian og Tankians band Soil. I 1995 tog Odadjian imod tilbuddet om at blive bandets bassist i stedet for. Derefter ændrede de navn til System of a Down opkaldt efter et digt ved navn "Victims of a Down" som Malakian havde skrevet. Udover at spille bas har han også lagt bagvokaler til nogen af sangene deriblandt Bounce, Know, Prison Song, Chop Suey!, Lost in Hollywood og nogle få andre. Odadjian har også instrueret de fleste af System of a Downs musikvideoer (Aerials, Toxicity, Questions og Hypnotize). Ud over at være bassist i System of a Down, er Odadjian også en meget populær dj i LA og tager del i begivenheder som Rock/DJ Explosion. Musikeren Shavo Odadjian var oprindeligt guitarist, og efter sigende skulle han spille guitar bedre end bas. Odadjian var Soils guitarist i en meget kort periode. Udover at spille bas har Odadjian også sunget en smule i nogle af sangene med sin lidt specielle stemme. I dobbelalbummet Mezmerize/Hypnotize har han lagt mere stemme til end på noget andet album. Det skyldes at han kun spiller bas på fire-fem sange, og resten spilles af Daron Malakian. Odadjian spiller oftest på en Gibson Thunderbird.

Davies skiftede til Peterborough United i en alder af 15 år, og havde over 50 kampe på CV'et inden han fyldte 20, hvorefter Davies skiftede til Tottenham Hotspur i december, 1999 sammen med klubkammeraten Matthew Etherington. Tottenham Hotspur Davies fik sin debut for Tottenham i et 2-0 nederlag til Liverpool i april, 2000, og blev brugt sparsomt i sit første år i klubben. Efterhånden etablerede den unge waliser sig dog på førsteholdet, men pga. skader spillede landsholdsspilleren kun 154 kampe i sine fem år i klubben med 24 mål til følge (i alle konkurrencer). Everton Den 26. maj, 2005, skiftede Davies til Everton, og waliseren fik chancen for at spille i Champions League. Alt i alt var opholdet hos Everton dog en skuffelse, og i januar 2007 var det tid til et nyt skifte for midtbanespilleren. Fulham Klubskiftet var til London-klubben Fulham, hvor Davies var udset som erstatning for Steed Malbranque. Waliseren fik sin debut den 30. januar, 2007 i en Premier League kamp mod Sheffield United. Opholdet i Fulham har fået waliserens karriere tilbage på ret køl, hvor han gang på gang har imponeret i højre side af midtbanen, hvilket kulminerede med en kåring som Fulhams "Årets Spiller" i sæsonen 2007/08. Fulhams indtog i UEFA Europa League i 2009/10 sæsonen førte bl.a. til et blændende mål fra waliserens side i den anden semi-finale mod Hamburg den 29 April 2010, som sammen med matchvinder Zoltan Geras mål sendte Fulham i finalen. Davies fulgte op med et mål i finalen, som udlignede den føring som Diego Forlán havde givet modstanderen Atlético Madrid. Fulham gik dog hen og tabte finalen i overtiden, da Forlán scorede sit andet mål tre minutter før slutfløjt. Den 16. august 2010 skrev Davies under på en ny kontrakt med Fulham, så midtbanespilleren forbliver hos The Cottagers til 2013. International career Davies fik sin debut på det walisiske landshold mod Ukraine den 6. juni, 2001, og trak sig fra landsholdet i august, 2010 med 58 kampe og seks mål i bagagen.

Om formiddagen 24. oktober 2001 skete en ulykke 1.100 meter fra den sydlige indgang til tunnelen, da en nordkørende lastbil (ført af en beruset chauffør), der var lastet med ca. 7,5 ton tekstiler slingrede frem og tilbage og endte med at køre ind i en sydkørende lastbil (lastet med 1100 bildæk), der, for at undgå en kollision, var kørt over i den modsatte vejbane. Ulykken kostede elleve mennesker livet (heriblandt den berusede chauffør), hvoraf fem døde, mens de sad bag rattet. De øvrige blev fundet liggende på kørebanen. Alle døde af røgforgiftning. Som en konsekvens af ulykken blev der indført et sikkerhedssystem, så antallet af lastbiler i tunnelen blev sænket fra ca. 5.500 til ca. 3.000-3.500 lastbiler i døgnet. Siden 2001 har ca. seks millioner køretøjer passeret tunnelen årligt.

En skulpturpark er en park eller et område med en permanent samling af skulpturer. Skulpturparker kan minde om Land art-områder, hvor idéen dog ofte er at der ikke sker nogen vedligeholdelse af skulpturerne.

Filmen beretter om livet i slumkollektivet 'Jægergården' i vinteren 1970-71, hvor et halvt hundrede unge mennesker besatte en ejendom, der havde stået tom i to år. Efter tre måneders besættelse blev de sat ud ved politiets indgriben.

Filmens plot centrerer om en meget værdifuld diamant som Frankie Four-Fingers (Del Toro) har stjålet i Antwerpen og taget med til London, hvor han dog mister den igen. Der er en lang række farverige karakterer i filmen bl.a. Brad Pitts karakter, som er en waliser der er noget nær umulig at forstå. Hvis man kan tale om en hovedperson i filmen er det Jason Stathams karakter Turkish, som er en boksepromotor, der kommer til at stå i gæld til den lokale chef for underverdenen pga. af en boksekamp.

Stade de la Beaujoire blev indviet i 1984, og gennemgik en renovering op til VM i fodbold 1998. Her lagde stadionet græs til seks kampe, blandt andet den i Danmark legendariske kvartfinale mellem Brasilien og Danmark, der endte med en 3-2 sejr til brasilianerne.

Statens vegvesen er en norsk, statlig etat med ansvar for bygning og vedligehold af riksveie og fylkesveje og tilsyn med køretøjer og trafikanter. Etaten består af Vegdirektoratet, 5 regionvejkontorer og 20 vejafdelinger. Indenfor hver vejafdeling ligger flere trafikstationer (tidligere kaldt biltilsynet. Biltilsynet blev slået sammen med Statens vegvesen i 1995). Store udbygningsprojekter organiseres i egne enheder direkte underlagt regionsvejkontorene. Statens vegvesen har 6.804 ansatte (2013). Etaten er underlagt Samferdselsdepartementet, men regionvejkontorene er underlagt fylkeskommunerne i spørgsmål om fylkesveje. Produktionsvirksomheden i Statens vegvesen blev i 2003 udskilt i det statslige aktieselskab Mesta. Hvert år arrangerer Statens vegvesen Vakre vegers pris ("smukke vejes pris"). Statens vegvesen udgiver etatsavisen Vegen og Vi. Etaten driverer motorvogn- og kørekortregisteret Autosys og registreringssystemet Autoreg. Historie I 1824 blev "Lov angaaende Veivæsenet", vedtaget (senere kalt vegloven). Oprindelig lå ansvaret for veje under juristerne i Justisdepartementet, indtil Frederik Stang i 1846 oprettede en stilling som veiassistent under Indredepartementet. Målet var at få mere fagkundskab, men uden at lade ansvaret for vejene flytte for langt væk fra de politiske beslutninger i departementet. Den første veiassistent blev ingeniørkaptajn H.K. Finne. De næste to tiår gav en kraftig øgning i statens bidrag til vejbygning. Finne blev i 1852 efterfulgt af ingeniørofficer Chr. W. Bergh i et nyt vejingeniørkontor i Indredepartementet. Et selvstændigt vejdirektorat kom først i 1864, efter lang tids kamp fra ingeniørene. Chr. W. Berg blev der den første vejdirektør . Vejdirektoratet har siden været placeret under Arbeidsdepartementet 1885–1944, Trafikkdepartementet 1944–1945 og Samferdselsdepartementet 1946–.

Stevnsgade blev stiftet den 5. maj 1958 af lærere og elever på Stevnsgade Skole og stifterne valgte, at spillerdragterne skulle være hvide og blå. Klubbens første kamp blev spillet 29. oktober 1961 mod SISU i Serie 1. SISU spillede oprindelig i 1. Division og var sæsonen forinden blevet danmarksmestre, og deltog kun Serie 1 fordi der manglede hold. Kampen bød på et respektabelt nederlag på 30-75 til Stevnsgade. Klublegenderne Ole "Volle" Jensen, Vagn Rasmussen og Ove Thelin stillede alle op i klubbens første kamp. Ove Thelin var holdets topscorer i første sæson (1961-1962) og snittede 13,1 point pr. kamp i 9 kampe (i alt 118 point). Første sæson bød på en 6. plads i Serie 1. Klubben vandt oprykning til landets bedste række (1. Division) for første gang nogensinde i sæsonen 1964-1965 efter at have slået de andre serievindere Næstved, Svendborg og ASI Aalborg i Næstved Hallen. Klubben rykkede dog ned det efterfølgende år, efter en 7. plads i ligaen. I det hele taget levede klubben som elevatorhold i sine tidlige dage, med et par ned- og oprykninger til følge, indtil de sene 1960'ere hvor holdet fik etableret sig i 1. Division. I 1968-1969 fik Bjarne Bisgaard (lillebror til medstifter Leif Bisgaard) debut på holdet som 17 årig mod Efterslægten i 1. Division. Bjarne Bisgaards store potentiale gjorde, at han senere ville udvikle sig til en af de allerstørste spillere igennem Stevnsgades historie. 1973-1978: Opløb til succes og "lige ved og næsten" De første medaljer klubben vandt, kunne hænges om halsen om i 1972-1973 og var af bronze. Klubben sluttede nemlig på en fornem 3. plads i ligaen (slutspillet blev først indført i 1975-1976 sæsonen i Danmark). Stevnsgade fik 2 sæt sølvmedaljer 2 sæsoner senere (1974-1975), da de sluttede som nummer 2 i ligaen (hvor Falcon tog mesterskabet) og dernæst tabte 70-76 til Falcon i den nyligt oprettede pokalturnering. Stevnsgade havde generelt mange spændende opgør mod især Falcon i slut 1970'erne og start 1980'erne, og ligamøderne og pokalfinalen i 1974-1975 var blot de første af mange vigtige slag. Desværre for Stevnsgade var det dog Falcon der trak sig succesrigt ud i de første opgør. Klubben skulle dog ikke vente længe, før rollerne blev byttet om, og de kunne se sig selv øverst på podiet. 1978-1981: De succesrige år og europæisk deltagelse Stevnsgade var sammen med de andre Københavnerklubber Falcon (fra Frederiksberg), SISU (fra Gentofte) og BMS (fra Herlev) de dominerende faktorer i dansk basketball i slut 1970'erne og i start 1980'erne. Klubbens første mesterskab blev vundet i 1978-1979 efter at have vundet grundspillet og slået Falcon 2-1 i finaleserien. Mesterskabets sødme var ekstra stor, fordi Falcon tidligere på sæsonen havde besejret Stevnsgade med 84-87 i pokalfinalen. Mesterskabet var kulminationen af flere års hårdt arbejde og "lige-ved-og-næsten"-præstationer. Bjarne Bisgaard, Steen Kello og amerikaneren David Shnefke var nogle af de bærende spillere på holdet der sikrede klubben sin første DM titel. Året efter gentog holdet bedriften og genvandt mesterskabet (hvor man igen slog Falcon i finaleserien, denne gang 2-0) og klubben vandt også pokalfinalen (78-55 over Skovbakken). Klubben sikrede sig dermed sin første "double" (danmarksmester og pokalmester). I 1979-1980 sæsonen fik klubben også muligheden for at deltage i europæiske turneringer qua mesterskabet sæsonen forinden. Klubben valgte derfor at deltage i Europa Cuppen for Mesterhold (det nuværende Euroleague) og mødte bl.a. storklubben Real Madrid, som senere vandt turneringen, og de tyske mestre fra Bayer 04 Leverkusen. I klubbens første europæiske kamp førte Stevnsgade sensationelt 6-0 mod Real Madrid i Madrid, men endte dog med at tabe 63-113. Klubbens første hjemmekamp blev spillet mod Crystal Palace i KB-Hallen. Her tabte Stevnsgade 60-95 foran cirka 800 tilskuere. I 1980-1981 sæsonen deltog man igen i det fineste europæiske selskab og mødte denne gang et af Jugoslaviens bedste hold: KK Bosna. Selvom Stevnsgade havde stor succes i Danmark måtte man dog sande, at man intet kunne stille op mod nogle af giganterne i europæisk basket, da man hverken i 1979-1980 eller 1980-1981 var i stand til at vinde en eneste kamp i turneringen. På den hjemlige front måtte man i denne sæson nøjes med bronze, efter at SISU slog klubben 2-0 i semifinalerne. Efter sæsonen valgte Bjarne Bisgaard, efter 13 sæsoner (de 9 af dem som anfører) og 285 kampe for 1. holdet, at indstille karrieren. De bærende spillere for mesterholdene i slut 1970'erne og start 1980'erne var Bjarne Bisgaard, Steen Kello, John Rossil, Michael Jensen og David Shnefke. 1981-1990: Flere pokalfinaler, men ingen trussel i ligaen Efter den store succes som holdet oplevede i slut 1970'erne i start 1980'erne, stilnede det lidt af og det blev igen hverdag på Nørrebro. Holdet var ingen mesterskabstrussel, hvor bedste resultat var exit i semifinalerne i 1982 og 1987. Der var dog lidt oprejsning i pokalturneringen hvor holdet kom i 3 pokalfinaler, selvom disse dog ikke alle blev vundet. I 1983 tabte holdet til BMS og det blev til endnu et nederlag i 1986, hvor SISU blev pokalmestre. I 1987 trak Stevnsgade sig dog endelig sejrrigt ud, da holdet vandt over BMS. Glen Hudson havde en stor andel i, at klubben kunne hænge de mange medaljer af sølv og guld fra pokalturneringen om halsen. På trods af succesen i pokalturneringen, så det svært ud for klubben at genetablere sig i toppen af dansk basketball. Klubben havde dog et stærkt ungdomsmiljø og i slutningen af 1980'erne fik unge Waseem Ahmad, en 180 cm høj point guard, debut for holdet. Waseem Ahmad blev en bærende profil op gennem 1990'erne i Danmark; ikke blot for Stevnsgade, men også for landsholdet hvor han blev anfører og kulturbærer. 1990-1999: De glade 1990'ere Med Waseem Ahmad på holdet havde klubben stor succes, og Stevnsgade kom frem til finaleserien i 1992-1993 mod Hørsholm. Dette var første finaleserie i ligaen siden mesterskabet i 1979-1980. Stevnsgade kunne dog ikke slå klubben fra Nordsjælland, og måtte derfor nøjes med sølvmedaljer. Sæsonen bød dog på et andet sæt guldmedaljer, da klubben vandt pokalturneringen efter sejr over Horsens IC. I 1993-1994 kom man atter i finaleserien, men tabte denne gang mesterskabet til Horsens IC, som man havde slået i sidste års pokalfinale. Ligesom året forinden, blev klubben igen kåret som pokalvinder, da man slog sidste sæsons mestre fra Hørsholm. I sæsonen 1994-1995 kvalificerede holdet sig for 3. gang i træk til finaleserien. Modstanderen var igen Hørsholm, men, modsat serien 2 år forinden, denne gang trak Stevnsgade sig ud sejrrigt, og tilføjede dermed sit 3. mesterskab til trofæskabet. Profilerne på mesterskabsholdet var især Waseem Ahmad og Flemming Danielsen. I 1995-1996 fortsatte Waseem Ahmad, Flemming Danielsen og de resterende Stevnsgade-spillere de gode takter, og kvalificerede sig for 4. gang i træk til finaleserien. Denne blev dog tabt til Værløse BBK, ligesom man også tabte pokalfinalen til SISU. Mod slutningen af 1990'erne begyndte de jyske hold for alvor at træde ind på den danske basketballscene, især Bakken Bears (Det tidligere Skovbakken), og Stevnsgade fik derfor færre og færre succesoplevelser. Den sidste succes i 1990'erne kom i 1997, hvor klubben med en 3. plads i ligaen kunne hænge bronzemedaljerne om halsen. 1999-2008: Samarbejdet med BK Skjold I slutningen af 1990'erne havde Stevnsgade det både sportsligt- og økonomisk svært. Klubben besluttede sig derfor at indgå et samarbejde med en anden sportsorganisation for at styrke sit sportslige og økonomiske grundlag. Som konsekvens af dette, blev moderklubben i 1999 lagt under fodboldklubben BK Skjold. BK Skjold var en af Danmarks største sportforeninger, og der var store forventninger om synergieffekter og forbedret økonomi. I forbindelse med sammenslutningen ændrede klubben sit navn til BK Skjold/Stevnsgade. I starten bar samarbejdet frugt; i 1999-2000 fik BK Skjold/Stevnsgade Basket sølv i Pokalturneringen, efter nederlag til Bakken Bears, og i 2000-2001 fulgte man flot op på forrige sæson, da klubben sikrede sig en 3. plads og bronze i Basketligaen. Efterfølgende blev klubben hårdt presset af de andre Københavnerklubber, med mesterskaber til Værløse/Farum og BF Copenhagen, og man nåede derfor kun til semifinalerne i 2001-2002. Efter sæsonen stoppede Waseem Ahmad i klubben (efter han havde overtaget klubrekorden (316) for flest førsteholdskampe fra Bjarne Bisgaard). Udover tabet af Waseem Ahmad, måtte klubben desværre sande, at man ikke fik den forventede ekstra kapital ud af samarbejdet med BK Skjold. Ligaen blev mere og mere professionaliseret, og derfor blev det sværere og sværere for klubben. Dette medførte at BK Skjold/Stevnsgade Basket rykkede ud af Basketligaen efter sæsonen 2003-2004. Det var første gang at klubben skulle spille i landets næstbedste række siden oprykningen i 1967-1968 fra Serie 1. Klubben håbede stadig at kunne forbedre sit fangrundlag via samarbejdet med BK Skjold. På baggrund af dette håb besluttede BK Skjold/Stevnsgade Basket at ændre navn til BK Skjold Basket efter nedrykningen. Navneændringen skulle skabe større sammenhørighed mellem de to foreninger, og skabe større gennemslagskaft overfor sponsorer, fans og andre interessenter. BK Skjold Basket fik nye hvide, røde og sorte spillerdragter (BK Skjolds faver), og gik dermed væk fra de traditionelle Stevnsgade-farver; hvid og blå. Overgangen til BK Skjold Basket var dog ingen sportslig succes, og BK Skjold Basket formåede da heller ikke at rykke tilbage i landets bedste række de efterfølgende år. 2008-2015: Reetableringen af Stevnsgade og udskillelse af eliten På grund af forskellige interesser mellem fodbold- og basketballafdelingerne, og manglende sportslig succes, blev det den 20. november 2008 enstemmigt besluttet, på en ekstraordinær generalforsamling, at Stevnsgade skulle udskilles fra BK Skjold. Den nye forening fik navnet Stevnsgade Basketball og blev stiftet 1. januar 2009. For at markere ændringen, gik Stevnsgade væk fra at spille i rødt (som repræsenterede BK Skjold) og besluttede sig for at spille i hvidt og blåt (de traditionelle Stevnsgade farver). Allerede i 2010-2011 vandt Stevnsgade 1. Division, men kunne desværre ikke rykke op i Basketligaen, hvorfor Falcon overtog pladsen. Stevnsgade havde slået Falcon 2-1 i finaleserien, og Falcon rykkede dermed op som 2er. De efterfølgende år endte Stevnsgade midt i grundspillet og kom ikke langt i slutspillet. I 2013-2014 blev Stevnsgade nummer 2 i grundspillet, men vandt igen 1. Division efter sejr over Lemvig på 2-1 i finaleserien. Stevnsgade kunne dog igen ikke rykke op, da klubben ikke overholdt kravene for at spille i Basketligaen. I 2014-2015 fik klubben den spillende træner Mickey Dennis, tidligere SISU, og havde endnu engang som mål, at vinde 1. Division og rykke op i Basketligaen. Efter at have vundet grundspillet og vundet 2-1 i finaleserien over Køge Basket kunne Stevnsgade lade sig kåre som vinder og oprykker. Dette kunne lade sig gøre, fordi Københavns Kommune havde bekræftet at de ville opgradere Nørrebrohallen så den ville kunne leve op til kravene i Basketligaen. Dermed kunne Stevnsgade rykke op i landets bedste række efter mere end 10 års fravær. For at leve op til kravene fra Basketligaen om adskilte bredde- og eliteafdelinger blev Stevnsgades elitehold udskilt fra moderklubben inden starten på den nye sæson i Basketligaen. Både herreholdet og dameholdet blev overført til det professionelle selskab Stevnsgade Copenhagen ApS som i fremtiden vil varetage driften af de professionelle hold. 2015-2018: Tilbage i Basketligaen Sæsonen 2015-2016 var Stevnsgades første tilbage i Danmarks bedste basketballrække, Basketligaen, i mere end 10 år. Klubben tabte sin første kamp i det fine selskab med 62-108 i Aarhus til Bakken Bears, men formåede i sin 2. kamp at vinde 90-78 over SISU i Kildeskovshallen. Stevnsgade kæmpede med SISU gennem hele grundspillet om at få den sidste plads i slutspillet. Både Stevnsgade og SISU sluttede med 5 sejre og 23 nederlag, men fordi Stevnsgade havde været bedst i de indbyrdes opgør kvalificerede de sig til slutspillet. Holdet tabte dog allerede i kvartfinalen, da Bakken Bears sikkert vandt 3-0. Efter sæsonen forlod Mickey Dennis posten som cheftræner til fordel for Alain Attallah fra SISU. Alain Attallah stod også i spidsen for holdet i 1. Division før Mickey Dennis tog over. Desuden fik klubben endelig opgraderet sin hjemmebane, Nørrebrohallen, så den kunne leve op til ligakravene. Dette skete i sommeren 2016. Sæsonen 2016-2017 var en sportslig nedtur for Stevnsgade. Klubben blev tidligt ramt af masser af tumult, spillerafgange, økonomisk urolighed og ny bestyrelse, og klubben fik aldrig rigtig fodfæste i ligaen. Dette resulterede i en 2-28 rekord (2 sejre, 28 nederlag) i grundspillet og en afklapsning af Bakken Bears i slutspillet hvor Stevnsgade tabte 0-3 i kvartfinalen. I kampen den 20. marts mod Bakken tabte klubben 117-60 i Århus og tangerede dermed rekorden for sit største liganederlag nogensinde (nederlag på 57 point). Sæsonen 2017-2018 var meget lig den forrige. Stevnsgade havde ligaens værste statistik, 2 sejre og 19 nederlag, og tabte i slutspillet 0-3 til Horsens IC. Efter sæsonafslutningen besluttede ligaen sig for at ændre struktur, så den blev delt op i ProA (hvor de stærkeste hold ville få flere indbyrdes opgør) og ProB (hvor de lidt økonomisk ringere stillede hold ville få flere indbyrdes opgør). Som konsekvens af de dårlige placeringer, og realiseringen af at Stevnsgade havde svært ved at konkurrere mod de bedste hold i ligaen, besluttede klubben at deltage i ProB i 2018-2019 sæsonen. 2018-: Tiden i ProB Stevnsgade deltager i ProB i Basketligaens første sæson, hvor ligaen er opdelt i ProA og ProB. Starten på 2018-2019-sæsonen blev meget svær for Stevnsgade med en masse nederlag. I særdeleshed havde Stevnsgade det svært mod de stærkere ProA hold. Dette blev meget kraftigt understreget af nederlaget på 57-118 (et nederlag på 61 point) hjemme i Nørrebrohallen mod Bakken Bears den 16. november 2018. Nederlaget er det største liganederlag nogensinde for Stevnsgade (førhen var det nederlag på 57 mod Viby (76-133) i 1985-1986 og mod Bakken Bears (60-117) i 2016-2017). Falcon Rivaliseringen med Falcon er både af historisk og geografisk karakter, da Falcon, som spiller på Frederiksberg, er en af de klubber som er nærmest Stevnsgade. Der er mindre end 2 km mellem Nørrebrohallen og Falcons hjemmebane, Bülowsvej Hallen. Klubberne har desuden haft mange indbyrdes opgør, hvor der har været titler på spil. Rivaliseringen stammer helt tilbage fra 1962-1963 sæsonen, hvor Falcon med en sejr på 45-34 snød Stevnsgade for en plads i oprykningsspillet. Med sejren sikrede Falcon selv kvalifikation til oprykningsspillet som de vandt, og rykkede dermed op i 1. Division. Rivaliseringen tog dog for alvor fat i 1970'erne og 1980. Stevnsgade mødte Falcon i kamp om titler i 1975-Pokalfinalen (hvor Stevnsgade tabte 70-76), 1979-Pokalfinalen (hvor Stevnsgade tabte 84-87), finaleserien i 1977-1978 (hvor Falcon blev mestre), finaleserien i 1978-1979 (hvor Stevnsgade blev danmarksmestre efter sejr på 2-1) og finaleserien i 1979-1980 (hvor Stevnsgade blev danmarksmestre efter sejr på 2-0). Senere hen var der mange opgør mellem de to i 1. Division. Blandt andet i 2010-2011 finaleserien, hvor Stevnsgade på trods af en sejr på 2-1 kunne se Falcon rykke op i Basketligaen. SISU SISU var i mange år "storebror", og der gik mange år før Stevnsgade kunne nå Gentofte-klubbens niveau. Da både Stevnsgade og SISU er blandt de mest vindende klubber i landet har der før været stor sportslig rivalisering, men nu er det mere i kraft af den korte afstand mellem klubberne og kontrasterne mellem hovedstaden og forstæderne. Hørsholm 79ers Der var en rivalisering mellem Hørsholm 79ers og Stevnsgade i 1990'erne, da begge klubber kæmpede om mesterskabet og mødte hinanden i finaleserierne og pokalfinalen. BK Amager Rivaliseringen med BK Amager er primært af lokal karakter, da BK Amager repræsenterer en anden bydel af København (Amager) end Stevnsgade, som repræsenterer Nørrebro. Arena Stevnsgade spiller i Nørrebrohallen, hvor de har spillet siden 1972. Holdet spiller sine kampe i Hal 3, som har plads til ca. 600 tilskuere, men træner i flere af salene. Den ældste del af hallen blev tegnet af arkitekt Thorvald Sørensen, og blev opført i 1896 af Siemens & Halske-Bahnabteilung. Tidligere hed hallen Nørrebro Remise, og var en sporvognsremise mellem Nørrebrogade og Mimersgade, dengang København havde sporvogne. Siden 1970erne, da sporvognene blev nedlagt i byen, er Nørrebrohallen blevet benyttet til sport og fritid i dens mange haller. Nørrebrohallen ejes og drives af Københavns Kommune. Hallen har adresse på Nørrebrogade 208, 2200 København N. Før klubben rykkede ind i Nørrebrohallen, holdt Stevnsgade til i forskellige haller i rundt om i Købenavn. Holdet spillede sin allerførste kamp på Joachim-Larsen Skolen (og havde op gennem 1960'erne og de tidlige 1970'ere ofte hjemmebane der) og har også tidligere spillet bl.a. i Bellahøjhallen og KB-Hallen. Stevnsgade benytter sig desuden også af Korsgadehallen, Blågårds Skole, Guldberg Skole, Rådmandsgade Skole og Hillerødgade Bad og Hal til træning. Klubbens farver Fra klubbens stiftelse i 1958 og frem til 2004 spillede Stevnsgade i hvide og blå spillertrøjer og shorts. I forbindelse med navneændringen til BK Skjold Basket gik klubben dog over til at spille i rød, hvid og sort; BK Skjolds farver. Da Stevnsgade og BK Skjold brød op i slutningen af 2008, gik klubben over til at spille med hvid og blå. I år 2014 blev dette dog ændret (sammen med et nyt logo) til hvid og sort. Trofæer Antal titler: 7 (12 inkl. 1. Division)

12-14 cm. Hovedet er trefarvet i rødt, hvidt og sort. Ryggen er nøddebrun, svingfjerene er sorte med en gul plet på midten af yderfanen. Halens styrefjer er sorte, men med hvide pletter på inderfanen af de yderste fjer. Overgumpen er hvid. Undersiden er hvidgrå med brunlige skygninger tværs over forbrystet og langs bugens sider. Der er ikke stor forskel på de to køn. Et kendetegn for hannen er helt sorte mellemste hånddækfjer, hvor hunnens tilsvarende fjer har et brunligt anstrøg. Ungfuglene er uden de voksne fugles markante hovedtegning. Det spidse og noget sammentrykte næb er grågult. Sangen består af vellydende triller og kvidrende fløjtetoner, der minder om grønsiskenens. Kaldet er et "tikke-lit". Føde Stillitsen lever især af frø som den ved hjælp af sit spidse, sammentrykte næb kan tage ud af lukkede blomsterkurve som tidsler, burrer, knopurter, rølliker, gyldenris, brandbægere, brøndsler, skabiose, kartebolle og mange andre. I forsommeren fodres ungerne med insekter. Det spidse, sammentrykte næb er ikke egnet til at samle frø op fra jorden som det for eksempel er tilfældet med grøniriskens og bogfinkens næb. Rede og unger Reden bygges af hunnen højt i et træ. Den består af mos, frøuld, hår, rodtrævler og edderkoppespind. Første kuld æg lægges i Danmark fra begyndelsen af maj og består af 4-6 hvidlige æg med brunlige pletter. De ruges af hunnen i 13-14 dage, mens den fodres af hannen. I Danmark ses oftest to kuld, så man så sent som i slutningen af juli kan se rugende stillitser. Ungerne fodres i den første tid med bladlus, mens de senere får opgylpede frø, der er opblødt i forældrenes kro. De forlader reden i en alder af 14-15 dage. Forekomst I Danmark er stillitsen en ret almindelig ynglestandfugl og yngletrækfugl (marts-oktober). Den kan dog lokalt være sjældnere. Den yngler i åbent parkagtigt landskab, f.eks. i udkanten af skove, i alléer og haver. Arten findes desuden i de større byers industriområder, hvor der ofte er ukrudtsplanter. Den del af bestanden, der er trækfugle overvintrer i landene langs Nordsøen ned til Kanalegnene. Stillitsen er desuden udbredt over hele Europa på nær Island. Mod øst er den udbredt til det centrale Sibirien. Mod nord følger grænsen for dens udbredelse 60° nordlig bredde. Mod syd findes den i det nordlige Afrika, på Madeira, De Kanariske Øer og Azorerne. Bestandsudvikling Bestanden af stillits i Danmark faldt meget i antal i 1900-tallet, hvilket blandt andet skyldtes landbrugets øgede brug af ukrudtsbekæmpelsesmidler. Fra sidst i 1980'erne og igennem 1990'erne gik bestanden markant frem, hvilket formentligt skyldtes tilgroning af f.eks. overdrev, flere brakarealer og plantning af levende hegn. Siden 2000-tallet er bestanden dog igen gået tilbage. Stillitsen i kulturelle sammenhænge Stillitsen er anvendt af en række kunstnere i forskellige sammenhænge. Antonio Vivaldi skrev Koncert i D-dur for fløjte med tilnavnet "Il Gardellino" (italiensk for stillits), hvor fløjten efterligner sangen fra fuglen. Carel Fabritius malede et billede af en stillits i 1654, og dette billede spiller en vigtig rolle i romanen Stillidsen (2013) af Donna Tartt.

Storcolombia (spansk Gran Colombia) var navnet på den statsdannelse, der bestod af den tidligere spanske besiddelse Ny Granada senere Colombia, Panama, Ecuador og Venezuela, og som i 1819 blev udråbt som selvstændig fra Spanien af Simón Bolívar. Ordet Colombia kommer fra Christopher Columbus' navn og anvendtes først af Francisco de Miranda som en betegnelse for den Nye verden, specielt alle amerikanske territorier og kolonier under spansk og portugisisk styre. Ordet Gran (som betyder "stor") blev ikke anvendt under republikken Storcolombias tid, men blev senere lagt til navnet af senere tiders historikere for at skelne mellem den historiske føderation og det nutidige Colombia. Mens landet fandtes, hed det officielt Republikken Colombia.. Føderationens historie Sydamerikas frihedskæmper Simón Bolívar og andre revolutionære anvendte navnet Gran Colombia om hele det spanske Amerika til republikken blev dannet i 1819 ved Angosturakongressen. Ved denne kongres blev Gran Colombia udråbt som en føderal republik bestående af tre departementer med hovedstæder i Bogotá (departementet Cundinamarca), Caracas (departementet Venezuela) og Quito (departementet Quito). Den nye republiks forfatning blev vedtaget i 1821 ved kongressen i Cucuta og ved samme lejlighed blev Bogotá vedtaget som republikkens hovedstad. En ny administrativ inddeling blev vedtaget, Bolívar valgtes til præsident og Francisco de Paula Santander til vicepræsident. Under sine første år hjalp Storcolombia andre provinser, som fortsat befandt sig i krig med Spanien, til at blive selvstændige. Panama kom med i føderationen i 1821, lige som nogle tilbageværende provinser i Quito og Venezuela. Peru og Øvre Peru (det nuværende Bolivia) blev selvstændigt med hjælp fra Storcolombia. Både Bolívar og Santander gevalgtes i 1826. Føderationens opløsning Bolívar drømte om at forene hele Sydamerika og så Storcolombia som en begyndelse. Andre sydamerikanske politikere var ikke lige så tiltrukne af idéen om en enkelt stat, og denne modvilje førte til, at Bolívar gik af i 1828. Føderationen opløstes i 1830, blandt andet beroende på indbyrdes kampe mellem forskellige regioner - stridigheder som voksede i omfang efter Bolívars afgang. I 1863 besluttede staten Ny Granada, som var opstået ved føderationens opløsning officielt at ændre navn till Colombias forenede stater. I 1886 ændredes navnet til det nuværende Republikken Colombia. Panama forblev en provins i Colombia til 1903, hvor provinsen blev en selvstændig stat.

Stynede træer er træer, der er meget hårdt beskåret. Indgrebet bygger på en metode udviklet i middelalderen. Selve styningen betyder at alle skud bliver skåret tilbage til samme punkt med jævne mellemrum. Starten på styning foregår ved at save hele toppen af træet typisk i højde fra en til tre meter – enten ved blot at save stammen over eller ved at save grene over, derved tvinger man træet til at bryde frem med nye skud og grene ved det afsavede sted. Evnen til at skyde igen er størst hvis diameteren på stammen/grenen ikke er over 10-20 cm. Derefter skæres nye skud af og efterhånden dannes der knuder, deraf navnet knudebeskæring, der hvor grenene klippes af hvert år. I knuderne sidder de nye vækstknopper, hvorfra nye skud og grene bryder frem til foråret. Fra middelalderen har man dyrket stynede pil og popler som en alternativ afgrøde i markskel. Hvert år når de lange nye skud brød frem fra knuderne, blev skuddene høstet og brugt både som føde for sultne kreaturer, til flettede hegn og brændsel. Stort set alle løvtræer er egnet til styning, men ikke nåletræer med undtagelse af taks. Særlig egnet til styning er el, ask, elm, lind, eg, pil, poppel, navr, hassel, tjørn og avnbøg. I kulturlandskabet hvor de stynede træer står tilbage, er det vigtigt at styne dem hver vinter for at bevare dem. Styning foregår hvert år ved at skære skud af ind til knudedannelsen i januar eller februar. Der bruges også et andet udtryk for at styne træer, nemlig at stævne træer, men forskellen er at stævning foregår nær jordoverfladen.

TV3 Sport 2 var en dansk tv-kanal, der havde premiere 5. februar 2013. Kanalen ejes af Viasat og er en søsterkanal til TV3 Sport 1. TV3 Sport 2 viser Superligaen og UEFA Champions League i fodbold samt dart, atletik, golf, speedway og en masse anden sport. 23. august 2017 offentliggjorde Viasat og MTG (Modern Times Group), at TV3 Sport 2 lukker 30. oktober 2017 og bliver til TV3 Max. Alt sport på TV3 Sport 2 bliver på TV3 Max, som også vil vise serier som The Simpsons og How I Met Your Mother. Dem der har adgang til TV3 Sport 2, vil automatisk få adgang til TV3 Max.

Tadeusz Baird (26. juli 1928 i Grodzisk, Mazowiecki, Polen – 2. september 1981 i Warszawa, Polen) var en polsk komponist. Baird var af skotsk slægt. Han studerede komposition Warszawa hos Kazimierz Sikorski, som han var venner med. Bairds musik er lyrisk og dyb udtryksfuld i den post-romantiske retning, dog med seriel teknik inkorporeret. Han har skrevet tre symfonier, (hvoraf den tredje vandt den polske nationalpris i 1970), orkestermusik, kammermusik, koncerter og vokalværker.

Tak for i aften og Tak for i Aften on Tour er et dansk prisvindende sketchshow med de to danske stand-up-komikere Rune Klan og Mick Øgendahl. Første sæson (Tak for i aften) blev sendt i foråret 2007 på TV 2 Zulu. I showet optræder der 96 forskellige personer, som bliver spillet af hhv. Klan og Øgendahl. Den 11. maj 2007 kom showet på DVD. Anden sæson (Tak for i aften on Tour) blev lanceret i efteråret 2008. Programmet sendes på TV 2 Zulu.

Tamworth Castle er en normannisk borg, og listed building af første grad, der ligger hvor de to floder Anker og Tame løber sammen ved byen Tamworth i Staffordshire, England. Før grænseændringen i 1889 var fæstningen på grænsen af Warwickshire, mens det meste af byen lå i Staffordshire. Stedet har været residens for mercias konger i den angelsaksiske periode, men forfaldt efter flere vikingeinvasioner. Den blev forskanset igen efter normannerne erobring af England, og bygningen er står i dag som en af de bedst bevarede motte-and-bailey-fæstninger i England-

Boldklubben Stjernen var den af moderklubberne, hvis kvindeafdeling havde opnået den største sportslige succes inden overbygningens ikrafttrædelse. Fodboldklubbens kvinder, der i en årrække var den eneste kvindefodboldklub i Svendborg, havde kvalificeret sig til finalen om det første officielle danske mesterskab for kvinder (under Dansk Boldspil-Unions administration) i 1973-sæsonen, hvor holdet tabte mod Ribe Boldklubs kvinder, og var i 1970'erne at finde blandt de bedste kvindeklubber i Danmark. Den svendborgensiske forstadsklub Skårup IF genindførte kvindefodbold i 1990'erne og fik tilspillet sig en oprykning til divisionerne under Dansk Boldspil-Union, men måtte efter 2003/04-sæsonen rykke ud af Danmarksturneringen i kvindefodbold (Kvinde-DM) som følge af en slutplacering lige under nedrykningsstregen i kvindernes 1. division (næstbedste fodboldrække). Pigefodbold vedtog Svendborg fB først at indføre på en generalforsamling i foråret 1998 med officiel opstart i august måned samme år. Udover at være repræsenteret på en række lokale unionshold for piger, var Svendborg fB ikke synlige på seniorplan før klubbens første egentlige dameseniorhold blev oprettet i foråret 2005, hvorefter seniorernes første turneringskamp afvikledes i april måned samme år. Et sydfynsk fodboldsamarbejde for kvindefodbolden havde tidligere været til fremme som forslag, men kvindeafdelingerne begyndte først for alvor at diskutere et tættere samarbejde med henblik på en styrkelse af kvinde/pigefodbolden på Sydfyn i 2000 med det daværende medlem af Boldklubben Stjernen Marianne Therkelsen som "foregangskvinde". Det blev løbende fulgt op af forhandlinger og møder og i løbet af 2002-sæsonen intensiveredes mødeaktiviteten mellem diverse fodboldklubber i det sydfynske område. I de indledende forhandlinger og møder viste flere klubber interesse i at deltage i overbygningsprojeket, men mange klubber fravalgte i sidste ende grundet manglende ledere og "for store klubfølelser". Tilbage sad to klubber, Svendborg fB og Boldklubben Stjernen, som begge havde et stort antal ungdomsspillere, men på daværende tidspunkt havde kun Boldklubben Stjernen dameseniorhold. Efter længere tids forarbejde af lederne i Svendborg forenede Boldklubber og Boldklubben Stjernen kombineret med en positiv tilbagemelding fra spillerne, trænere og forældre i efteråret 2002, besluttede bestyrelserne i de to moderklubber at indlede et samarbejde med et nyt fælles 11 mands-junior/pige-hold omkring klubbernes hidtidige to individuelle hold for henholdsvis damejuniorer og piger med start i 2003. Processen i dannelsen af holdfællesskabet S.f.B./Stjernen blev fremskyndet af hensynet til klubbernes talenter og pigeholdene, der tidligere havde mulighed for at spille 11 mandsfodbold, men hvor en reduktion i antallet af damespillere indenfor samme aldersgruppe/årgang havde tvunget dem til i stedet at oprette syvmandsfodboldshold i klubbernes juniorafdelinger. Kvindeafdelingerne i Svendborg og omegn stod i starten af det nye årtusinde i en situation, hvor områdets klubber havde et højt rangeret hold, men for få stærke seniorspillere som medlemmer i tilfælde af skader eller afbud og en dalende interesse for seniorfodbold og den dertilhørende træning for de ældste talenter, hvilket blandt andet skyldtes mere attraktive alternativer på højt niveau i de større odenseanske fodboldklubber, større interesse for områdets håndboldspil og at det drejede sig om unge mennesker, der flyttede efter uddannelse og arbejde. I tiden op til samarbejdets start deltog ofte blot 5—8 kvindelige seniorspillere til træningssessionerne og holdlederne og trænerne havde problemer med at stille hold til turneringskampe. Dialogen omkring styrkelse af pige/damefodbolden på Sydfyn intensiveredes yderligere med deltagelsen af konsulent Keld Gantzhorn fra Fyns Boldspil-Union og flere omkringliggende fodboldklubber, der i den indledende periode var skeptiske omkring et tættere samarbejde. En arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra de interesserede parter udarbejdede i 2004 et forslag om etablering af en fælles eliteoverbygning med de bedste seniorspillere i de involverede klubber med en damefodbold-afdeling. Holdfællesskabets første måneder Ved Svendborg fB's generalforsamling den 25. marts 2004 godkendtes oplægget fra den fælles arbejdsgruppe til etablering af en fælles sydfynsk eliteoverbygning for de tre kvindefodboldafdelinger i naboklubberne Skårup Idrætsforening (stiftet den 6. januar 1993 som en sammenslutning af Skårup Boldklub og Skårup ny Gymnastikforening), Boldklubben Stjernen (stiftet 20. september 1968) og Svendborg forenede Boldklubber (stiftet 2. april 1901) under en ny identitet med holdnavnet Team Sydfyn. Forslaget om elitesamarbejdet blev senere også godkendt på de to resterende moderklubbers generalforsamlinger i foråret 2004. Skårup IF's bedste kvinde-seniorhold havde i foråret 2004 status som 1. divisionshold, før nedrykningen til den tredjehøjeste liga for kvinder, Kvinde-Danmarksserien, 1. seniormandskabet fra Boldklubben Stjernen deltog i 2004-sæsonen i Kvinde-Fynsserien, mens Svendborg fB's første dameseniorhold skulle indlede sin tilværelse i Serie 2 under Fyns Boldspil-Union. Holdsamarbejdet blev økonomisk forpligtende for de tre moderklubber, der løbende gav Team Sydfyn et fastansat tilskud, der var fordelt lige mellem klubberne, til den daglige drift udover indtægterne fra sponsorater. Fællesholdet S.f.B./Stjernen fortsatte med at eksistere som en separat enhed efter opstarten på Team Sydfyn i forårssæsonen 2005 og pigerne i samarbejdet mellem Svendborg fB og Boldklubben Stjernen blev først en del af Team Sydfyn fra og med foråret 2006. Alle piger og damer over U/15 endte med tiden at spille under Team Sydfyn, mens de resterende børne- og ungdomsspillere forblev under de respektive moderklubber. Hvor det fælles overbygningshold tidligere blot omfattede en førsteholdstrup, kom Team Sydfyn fra og med foråret 2007 også til at tælle alle seniorspillere fra de tre klubbers kvindehold, fordelt på tre seniorhold, og et enkelt juniorhold. I en periode kom, afhængig af aldersgrupperne det pågældende år, samarbejdet også til at huse pige/kvinde-hold på lavere rangerende niveauer, herunder 11:11 og 7:7 fodbold. På ungdomssiden var Stenstrup Boldklub (i maj 2008 blev klubben den ene moderklub til dannelsen af Stenstrup Idrætsforening) i 2007 interesserede i at blive en del af det sydfynske fodboldprojekt, men et nærmere samarbejde blev ikke påbegyndt. Målsætningen var fra begyndelsen at danne en stærk svendborgensisk eliteafdeling indenfor damefodbold, der ville sikre større fodboldmæssige muligheder for at konkurrere på alle niveauer, men hvor man først og fremmest satsede få Team Sydfyns elite til toppen af dansk kvindefodbold. Det daværende trænerteam udtalte ved optaksten til forårssæsonen 2007, at langtidsmålet for klubben var "1. division og at [..] [blive] et godt alternativ i forhold til OB, så de lokale damer og piger vil[le] spille fodbold i det sydfynske. Derudover, at at få bygget en god ungdomsafdeling op, med et hold i alle rækkerne". Dansk Boldspil-Union (DBU) godkendte holdfællesskabet med officiel ikrafttrædelse den 1. januar 2005, hvilket fik sportslig virkning fra og med forårssæsonen i 2005. Anlægget Østbyens Stadion, der i 2004 var blevet nyt hjemsted for moderklubben Boldklubben Stjernen, blev af det fælles samarbejdsudvalg udvalgt som dameeliteholdets kommende bane til afvikling af hjemmekampene i DBU's turneringer. Det var på tale ved overbygningens begyndelse, at der skulle spilles på Høje Bøge Stadion, men spillerne ønskede at forblive på Boldklubben Stjernens anlæg til afvikling af de officielle turneringskampe, mens træningssessionerne skulle fordelt mellem Boldklubben Stjernen og Svendborg fB. Pokalkampe i de første tre år afvikledes i på Skårup Stadion i Skårup, før de blev flyttet til SfB's baneanlæg i 2008. Der blev samtidig med overbygningens start udarbejdet et nyt klublogo, hvor fundamentet udgjordes af et skjold med en lodret opdeling i klubbens to grundlæggende farvenuancer, lyseblå og mørkeblå. Tre vandrette hvide bølgemønstre (af en enkel bølgelængdes afstand) var inkluderet i den nedre halvdel og skulle symbolisere de tre oprindelige stiftende moderklubber og samtidig have en reference til havne- og søfartsbyen Svendborg, med klubnavnet i hvid minuskelskrift placeret i logoets øvre halvdel fordelt på to linjer. Klublogoet forblev det samme igennem hele klubbens eksistens. Spilledragterne på hjemmebane reflekterede ligeledes de officielle klubfarver og havde som udgangspunkt en lyseblå spilletrøje med mørkeblå benklæder, mens spillertruppen på udebane iførte sig en spilledragt bestående af en grå spilletrøje med sort-farvede shorts og strømper. I svendborgensernes sidste sæson bestod hjemmebanedragten af lyseblå spilletrøjer, shorts i sort og sorte strømper. 2005—2007: Kvinde-Danmarksserien Den nye svendborgensiske elitesatsning på pige/kvindesiden overtog klublicensen og den seneste placering i serierækkerne under Dansk Boldspil-Unions administration fra Skårup IF's bedste kvindelige mandskab, der i sidste halvdel af 2004 spillede i Kvinde-Danmarksseriens daværende halvårige efterårssæson. Michael Christensen, som havde været træner i godt 25 år, og Andy Jørgensen blev ansat som 1. seniorholdets første trænerpar. Andy Jørgensen havde yderligere syv års fodboldtrænererfaring indenfor ungdom- og seniorfodbold og spillede selv i en årrække på barndomsklubben Boldklubben Stjernens førstehold sideløbende med sin rolle som assisterende træner for samarbejdet i Team Sydfyn. Under ledelse af de to cheftrænere debuterede det sydfynske elitehold den 6. april 2005 på Nakskov Stadion i udebaneopgøret mod den lollandske kvindeklub Nakskov Boldklub med et 2—1 nederlag til følge (1—0 ved halvlegstid), hvor Signe Jæger scorede samarbejdsklubbens første mål i 2. halvleg. I debutsæsonen, 2005-forårssæsonen, tilspillede Svendborg-klubben sig en samlet tredjeplads i Dame-Danmarksserien, hvilket blev midterplacering i sluttabellen. Efter en fjerdeplads i Kvinde-Danmarksserien i efterårssæsonen 2005 (og heraffølgende obligatorisk nedrykningskamp om fortsat forbliven i Danmarksserien mod århusianske Beder-Malling Idrætsforening, som på udebane besejredes med cifrene 4—1) og en andenplads i Kvinde-Danmarksserien i forårssæsonen 2006 (hvor man tilspillede sig klubbens største sejr med cifrene 8—0 mod divisionsreserverne fra Falster, B. 1921), formåede førsteholdet at gå ubesejret igennem turneringen og vinde sin nedrykningspulje i kvindernes daværende halvårige Danmarksserie-struktur i efteråret 2006. Førsteholdets resultater i efterårssæsonen, nogle overbevisende sejre i træningskampene op til turneringsstarten og en række forstærkninger i vinterpausen 2006/2007 foranledigede sydfynboerne til at satse på gentage efterårets førsteplads i forårssæsonens oprykningsspil, der ville sikre direkte adgang til Danmarksturneringens næstbedste fodboldrække, 1. division. Målsætningen om at vinde DS-rækken på ny blev imidlertidigt ikke opfyldt og den ene oprykningsplads gik i foråret 2007 i stedet til forrige sæsons nedrykkere Kolding Boldklubs kvinder, mens Team Sydfyn fik en midterplacering over puljens to nedrykningspladser. I første halvdel af 2007/08-sæsonen gennemlevede det svendborgensiske overbygningshold sin værste halvsæson i Kvinde-Danmarksserien, da klubben overvintrede på en midlertidig sidsteplads i puljen efter blot en enkel sejr og et enkelt uafgjort opgør og i den kommende forårssæson skulle til at kæmpe om at undgå nedrykning til de lokale serier. 1. senior trækkes ud af Kvinde-Danmarksserien Modsat de to andre moderklubber, leverede Skårup Idrætsforening med tiden ingen spillere til Team Sydfyn, da man ikke selv længere havde nogle kvindehold i klubben. Skårup IF's bestyrelse valgte at træde ud af samarbejdet omkring Team Sydfyn i efteråret 2007, da klubben på daværende tidspunkt ikke længere havde den samme tilslutning til damefodbold i Skårup som tidligere. Team Sydfyns deltagelse i landets tredjebedste kvindelige fodboldrække fortsatte kun frem til udgangen af efterårssæsonen 2007, da de to tilbageværende moderklubber inden begyndelsen på forårets kampe i 2007/08-sæsonen så sig nødsaget til at trække samarbejdets førstehold ud af Kvinde-Danmarksserien og turneringer administreret af Dansk Boldspil-Union. Team Sydfyns sidste officielle kamp i Kvinde-Danmarksserien blev spillet den 27. oktober 2007 på Jerne Stadion mod jyske Jerne Idrætsforenings kvinder, som sejrede med cifrene 8—1. Kampen i Danmarksserien blev ligeledes sidste kamp under ledelse af trænerteamet siden eliteholdets begyndelse for tre år siden. I slutningen af efterårssæsonen skiftede trænerne roller, således at assisterende træner Andy Jørgensen blev klubbens holdets cheftræner og stod med det overordnede ansvar omkring kampene. Som følge af Team Sydfyns udgåelse fra Kvinde-Danmarksserien blev klubbens bedste hold taberdømt i alle af 2007/08-sæsonens resterende opgør. I maj måned 2007 udtalte både daværende cheftræner Michael Christensen og tidligere forkvinde Conny Reseke, at fusionen af moderklubbernes dameafdelinger indtil videre havde været en succes. I 2006 stødte et andethold til Team Sydfyn-projektet og begge spillertrupper (1. og 2. holdet) havde i gennemsnit 14-20 spillere til træningssessionerne med større sportslig niveau og med kamp blandt spillerne om at blive udtaget til turneringskampene. 1. seniorholdets mange store nederlag og blot fire optjente points i løbet af 11 kampe i efteråret 2007 havde dog resulteret i en stor spillerafgang i vinterpausen i 2007/08-sæsonen og man endte med at mangle spillere op til turneringsstarten. De tilbageværende spillere gav udtryk for, at de ikke ønskede at spille i Danmarksserien, hvor man skulle ud på lange rejser for at møde modstandere, som holdet med stor sandsynlighed ville lide store nederlag mod. Allerede hen over sommerpausen oplevede man den store afgang på spillersiden, da over et halvt hold inklusiv en række af holdets profiler og fysisk stærke spillere var væk i forhold til forårssæsonen, og spillertruppen i efteråret måtte suppleres med Team Sydfyns daværende U/17-spillere. FBU Turneringer behandlede den 26. februar 2008 den sydfynske holds ansøgning om at fortsætte i Kvinde-Fynsserien, hvilket blev imødekommet af Fyns Boldspil-Union den 28. februar 2008 og senere Dansk Boldspil-Union. Der blev fra det lokale fodboldforbunds side af givet en dispensation til kvindesamarbejdets fortsatte deltagelse i de lokale turneringer under Fyns Boldspil-Union fra de gældende regler på området om udtrækning af højere rangerende hold. Ifølge den normale praksis ville lavest rangerede hold ligeledes trækkes, men udvalget for Team Sydfyn ønskede at bibeholde overbygningens andethold i lokalunionens bedste række, Kvinde-Fynsserien, da konsekvenserne af en afvisning af klubbens ansøgning muligvis ville betyde lukning af kvindeafdelingen. Cheftrænerposten blev efter vinterpausen overtaget af den forhenværende Fynsserie-træner Peter Egelund, men 29-årige Andy Jørgensen vendte, efter at have trænet klubbens U/18-elitehold, tilbage som cheftræner (sin 8. sæson) hen over sommeren 2008 i et samarbejde med den nyankomne assistentræner 28-årige Jacob Dines Petersen. I forårssæsonen 2008, hvor Team Sydfyns nye bedste mandskab ikke var oprykningsberettiget, ikke kunne kåres som Fynsmester og ikke kunne modtage præmiepenge fra Fynsseriens navnesponsor Albani, sikrede man sig en midterplacering i Kvinde-Fynsserien med en femteplads ud af i alt 11 deltagende klubber, men i den efterfølgende nye helårige 2008/09-sæson lykkedes det klubben at vinde Kvinde-Fynsserien med en ung spillertrup, hvor halvdelen af holdet udgjordes af U/18-holdsspillere. Bedriften sikrede ikke klubben oprykning til Danmarksserien, da sydfynboerne stadig var uden mulighed for oprykning i sæsonen, hvilket var en af konsekvenserne af den selvvalgte degradering fra Kvinde-Danmarksserien til Fynsserien i sidste sæson. Aarslev Boldklub, der endte sæsonen på en andenplads, overtog i stedet den direkte oprykning til Kvinde-Danmarksserien i den kommende sæson. I efteråret 2008 fik Team Sydfyn sin første og eneste danske pigelandsholdsspiller, da den 16-årige angriber Sofie Skallerup Larsen som repræsentant for svendborgenserne debuterede i startopstillingen den 16. oktober 2008 i forbindelse med U/17-pigelandsholdets opgør på Complex Op de Keiberg i den belgiske by Tongeren mod Kasakhstan i 1. runde af kvalifikationen til Europamesterskaberne i 2009. Danmark vandt kampen med cifrene 6—0, hvor også Sofie Skallerup Larsen formåede at score sit debutmål til stillingen 5—0 i kampens anden halvdel og skiftedes ud i samme minut. Den daværende danske U/17-pigelandstræner Anders With Damgaard havde også udtaget angrebsspilleren som reserve til den tredje gruppekamp under kvalifikationsturneringen i Belgien, men blev ikke benyttet. Samarbejdsproblemer og holdets nedlæggelse Nye sportslige ambitioner hos Team Sydfyn blev i september 2008 blandt andet markeret med ansættelsen af en ny sportschef i skikkelse af den tidligere førsteholdstræner Michael Christensen, der blev hentet tilbage for at styrke ungdomsarbejdet og fungere som bindeled mellem moderklubbernes ungdomshold (U/15 piger og nedefter) og juniorer- og seniorholdet organiseret under Team Sydfyn samt ttrænere og sportsudvalget. Op til vinterpausen 2008/2009 udtalte sportschefen, at man satsede på førsteholdet ville vende tilbage til Kvinde-Danmarksserien indenfor en to-fire årig periode og forventede at stammen i førsteholdstruppen skulle udgøres af klubbens daværende juniorspillere. Men efter afslutningen på 2008/09-sæsonen stod en enig bestyrelse i Boldklubben Stjernen bag beslutningen om at trække sig ud af elitesamarbejdet med Svendborg forenede Boldklubber, hvilket resulterede i ophørelsen af den fælles overbygning for kvindefodbolden i Svendborg ved udgangen af den igangværende sæson. Problemer omkring eliteholdssamarbejdet mellem de to tilbageværende klubber bag overbygningen og at man ikke længere var enige om samarbejdets omfang nævntes som de primære grunde til at "det var bedst at køre videre hver for sig". Initiativet til ophøret blev taget af Svendborg fB, som ønskede at "udvide og udvikle samarbejdet", men et flertal i bestyrelsen for Boldklubben Stjernen var ikke uden videre interesseret. Formanden for Boldklubben Stjernen Bjarne Lægsgaard og forkvinde for pige-/dameafdelingen i Svendborg forende Boldklubber, og sidste leder i Team Sydfyn-udvalget Rikke Mathiasen udtrykte dog interesse for "på et senere tidspunkt" at genoplive Team Sydfyn under et andet koncept, der involverede flere sydfynske fodboldklubber i et nyt eliteholdssamarbejde for kvinder — eventuelt ved at lave en ren pigeklub i stil med Fortuna Hjørring. Da beslutningen blev taget om at nedlægge damesamarbejdet, lå den svendborgensiske klubs 1. seniorhold på en førsteplads i Fynsserien. Den tilbageværende klublicens, efter Team Sydfyns ophørelse, til fortsat deltagelse i Kvinde-Fynsserien (og kendt som Albaniserien for kvinder) i 2009/10-sæsonen blev overdraget til Svendborg fBs kvindeafdeling, som oprindeligt ville stille et kvindehold blandt andet bestående af en række af holdfællesskabets tidligere spillere. Samtidig fortsatte Team Sydfyns U/18-pigehold i Eliterækken under Svendborg fBs faner i Mesterrækken den efterfølgende sæson. Kvindetræner Andy Jørgensen fortsatte efter sommerpausen i en lignende stilling hos naboklubben Tved Boldklub, hvor mange af damesenior-spillerne fra Team Sydfyns dameseniorhold valgte at flytte til i stedet. Den manglende tilslutning til spillertruppen gjorde, at Svendborg fB's pige/kvindeafdeling så sig nødsaget til at trække fodboldklubbens 1. dameseniorhold fra Kvinde-Fynsserien kort før sæsonens først kamp skulle være spillet. Efter Team Sydfyns opløsning startede Boldklubben Stjernen deres egen satsning op på pige/kvindefodbold ved at etablere deres egen 1. dameseniorhold med ansættelse af en træner og med start i kvalifikationsrækken lige under Fynsserien. Efter Skårup Idrætsforenings udtræden nogle år forinden blev der etableret nogle damehold på ungdomsniveau i klubben. DBUs Landspokalturnering for kvinder Skårup Idrætsforening deltog som den eneste af moderklubberne i 2004/05-sæsonen af DBU's Landspokalturnering for kvinder, hvor man nåede frem til 2. pokalrunde og tabte hjemmebaneopgøret mod den århusianske 1. divisionsklub Lunde G&IFs kvinder med cifrene 7—1 i efteråret 2004. Team Sydfyn debuterede først i kvindernes pokalturnering (3F-cuppen) i 2005/06-sæsonen, hvor klubbens indledende kamp i 1. runde afvikledes på hjemmebane mod den lollandske Danmarksserieklub Nakskov Boldklub med en 4—3 sejr som slutresultat. Anden runde i dette års pokalturnering blev endestadionen, da det sydfynske dame danmarksseriemandskab fra Team Sydfyn tabte mod det jyske Elitedivisionsmandskab Vejle Dame Boldklub med cifrene 5—1. I 2006/07-sæsonen nåede man igen frem til 2. runde (16. delsfinalen) under den daværende struktur af pokalturneringen efter en udebanesejr over kvindeholdet fra fynske serieklub FS HOGG i 1. runde med cifrene 3—0 og et nederlag på hjemmebane med cifrene 2—1 i 2. runde til den daværende 1. divisionsklub Horsens SIK. I 2007/08-sæsonen spillede fynboerne sig frem til 5. runde (ottendelsfinalen i den udvidede version af pokalturneringen) efter sejre over kvinderne fra serieklubben Tåsinge fB (2. runde på udebane med cifrene 0—3), 1. divisionsklubben B 1913 (3. runde på hjemmebane med cifrene 5—4 efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence, ordinær kamp og forlængelse endte 0—0) og den 7. august 2007 Aarslev Boldklub (fjerde runde på udebane med cifrene 1—4). I pokalturneringens 5. runde led man et nederlag på 0—4 på hjemmebane mod det nyoprykkede Elitedivisionshold SønderjyskE, hvilket blev elitesamarbejdets sidste kamp og bedste avancement i pokalsammenhæng. Efter den frivillige nedrykning til Fynsserien deltog holdet ikke længere i hovedturneringen af kvindernes pokalturnering. Team Sydfyns fodboldkvinder havde som tradition at afvikle deres kampe i pokalsammenhæng i Skårup (2005—2007) og sidenhen på Svendborg fB's baneanlæg på Hellegaardsvej (2008—2009).

Terence Allan Crawford (født 28. september, 1987 i Omaha, Nebraska, USA) er en amerikansk professionel bokser. Han er en verdensmester i tre vægtklasser hvor han har været indehaver af WBO weltervægt-titlen siden juni 2018; tidligere havde han WBO, Ring magazine, og lineal letvægttitlerne fra 2014 til 2015, og samlet WBA (Super), WBC, IBF, WBO, Ring og lineal letweltervægt titlerne mellem 2015 og 2017. I august 2017, havde Crawford en kort regeringstid som den ubestridte letweltervægtsmester, og var den seneste ubestridte titlindehaver i vægtklassen, siden Kostya Tszyu i 2004. Crawford blev den første mandlige bokser til samtidigt at holde alle fire store verdenstitler i boksning (WBA, WBC, IBF og WBO), efter Jermain Taylor i 2005, og er en af kun fem boksere i historien til at gøre det, med Taylor, Bernard Hopkins, og Cecilia Brækhus før ham og Oleksandr Usyk efter ham. I oktober 2018, er Crawford rangeret som verdens anden bedste aktive bokser, Pound for pound, af Boksning Writers Association of America og Transnational Boxing Rankings Board og tredje af The Ring, ESPN og BoxRec. Han blev opkaldt Fighter of the Year af Boksning Writers Association of America i 2014 og af ESPN i 2014 og 2017. Stilmæssigt, er Crawford kendt for sin ekstremt hurtige håndhastighed, slagkraft og defensive færdigheder, samt hans evne til at komfortabelt at skifte fra venstrefod til højrefod. Amatørkarriere Crawford startede til boksning i en alder af syv. Han kæmpede 70 officielle amatørkampe, med kun 12 nederlag. Som en amatør, besejrede han de kommende verdensmestre Mikey Garcia og Danny Garcia. Efter at have vundet tre amatør-turneringer, kort før de Olympiske Lege i 2008, blev han den højest rangerede letvægter i USA. Men nederlag til boksere som Sadam Ali forpurrede hans Olympiske ambitioner. Tidlig karriere Crawford fik sin professionelle debut den 14. marts 2008, hvor han knockoutede Brian Cummings i 1. omgang. Han opbyggede en rekordliste på 19-0 med 15 sejre via knockout mod stort set ubemærkelsesværdig modstand. Crawford havde sin første bemærkelsesværdige kamp på underkortet på den anden kamp mellem Brandon Rios og Mike Alvarado, mod tidligere WBO letvægtsmester Breidis Prescott. Prescott var oprindeligt planlagt til at møde WBA letwelterweightmesteren Khabib Allakhverdiev, der trak sig på grund af en skadet albue. Det var oprindeligt meningen at Crawford skulle møde danske Robert Osiobe på samme kort, men accepterede tilbuddet for at erstatte Allakhverdiev på tre-dages varsel. Ikke desto mindre udboksede Crawford den hårdtslående colombianer og sikrede sig en sejr enstemmig afgørelse. Crawford modtog en løn på $125,000, mens Prescott, modtog $50.000. Det var første gang, Crawford kæmpede en 10-omganges kamp og hans første kampe på 140 kg. grænsen.

The Fox and the Hound er en bog af den amerikanske forfatter Daniel P. Mannix. Den blev første gang udgivet i 1967, og fortæller historien on en rød ræv ved navn Mikkel og en hund ved navn Mads. Bogen blev illustreret af John Schoenherr. 1981-versionen Bogen blev udgivet som en tegnefilm af Walt Disney Productions i 1981. 2006-efterfølgeren Dette er efterfølgeren til filmen fra 1981, udgivet direkte på video af DisneyToon Studios.

The Ghost of Tom Joad blev modtaget af gode anmeldelser. Mikal Gilmore fra Rolling Stone kaldte det "Springsteens bedste album i ti år" og fandt det "blandt det modigste, som nogen har givet os i dette årti". Albummet nåede dog kun nummer #11 på Billboard 200 listen. Albummet er hovedsageligt af akustisk guitar og teksterne på de fleste af numrene er en dyster afspejling af livet i midten af 1990'erne i USA og Mexico. Tom Joad er hovedpersonen i John Steinbecks The Grapes of Wrath. Springsteen har udtalt at han først blev inspireret af John Fords filmatisering af romanen. Tema The Ghost of Tom Joad minder om den minimalistiske produktion og instrumentering af Nebraska (selv om det indeholder et lille baggrunds band på flere numre, hvor Nebraska kun fremhævede Springsteen). Det minder også om Nebraskas mørke historier om desperate og til tider voldsomme tegn for overlevelse i USA. Titelnummeret fungerer som albummets midtpunkt, der udtrykker søgen efter modstandskraft under hårde tider ("The highway is alive tonight/But where its headed everybody knows/I'm sittin' down here in the campfire light/searchin' for the ghost of Tom Joad," omkvædet). "Youngstown" og "Galveston Bay" tilbagekalder Springsteens tidligere arbejde fra Born in the U.S.A. med henvisninger til Factory Life og Vietnamkrigens krigsveteraner. På numre som "Across the Border" og "Sinaloa Cowboys," synger han om situationen for mexicanske immigranter og deres søgen efter et bedre liv i USA. Mere end nogle af de andre sange på albummet, minder "The New Timer" meget om Nebraska. Det deler melodiske ligheder med albummets titelnummer og følger en desperat arbejdstager under Den Store Depression, hvis partner er blevet dræbt af nogen, der dræber "bare for at dræbe." Sangen ender med de barske linjer "My Jesus your gracious love and mercy/Tonight I'm sorry could not fill my heart/Like one good rifle/And the name of who I ought to kill." Albummet slutter med "My Best Was Never Good Enough", som henviser eksplicit til temaerne på resten af albummet. Sangen indeholder Springsteens take på populære ordsprog som: "'Now life's like a box of chocolates,/You never know what you're going to get'/'Stupid is as stupid does and all the rest of that shit," ((en oplagt henvisning til "Forrest Gump"). Dog kan denne sang ses som de desperate figurer fra de tidligere numre på albummet, der udtrykker deres frustration over, at deres "bedste var aldrig godt nok" (som sangens omkvæd går).

Hans forældre var sognepræst Johannes Andreas Jessen (1594-1663, gift 1. gang 1625 med Margrethe Dame, 1605-1626) og Margrethe Lange (1609-1683). På fædreneside nedstammer Jessen fra en velhavende bondeslægt i Bredstedegnen, mens moderen var en patricierdatter fra Flensborg. I præstegården i Store Vi i Flensborg Amt, hvor faderen i over 40 år var sjælesørger, fødtes Theodor Balthazar Jessen. På et billede, som endnu findes i kirken, ser man hans portræt som lille dreng, omgivet af forældre og søskende. Skønt en stor børneflok opvoksede i hjemmet, fik han dog tillige med sin ovennævnte broder Matthias en omhyggelig undervisning. Da faderen døde, var han en 15 års discipel i Flensborg lærde Skole, men moderens pengemidler tillod hende dog at lade hans uddannelse fortsætte. Efter at have studeret ved flere fremmede universiteter, blandt andet i Leiden, hvor han blev immatrikuleret 1669, erhvervede han 1671 den juridiske licentiatgrad i Strasbourg. Karriere Efter sin hjemkomst fik han 1673 ekspektance som sekretær i kancelliet i Glückstadt og ansattes derpå i Speyer, men på hertugen af Augustenborgs anbefaling kaldtes han hjem og anbragtes i Glückstadt (1675). To år senere blev han sekretær i Tyske Kancelli i København. Ved sin store arbejdsevne og betydelige stilistiske færdighed henledede han snart opmærksomheden på sig. I Conrad Biermann, under og med hvem han arbejdede, vandt han en indflydelsesrig velynder, der tog sig varmt af den fremadstræbende unge mand. Udnævnt 1679 til kammersekretær og kancelliråd fejrede Jessen 13. december 1680 i Sankt Petri Kirke sit bryllup med Biermanns 16-årige datter Elizabeth Biermann (10. juli 1664 i København - 1. februar 1729 på Gottorp Slot). Som kancelliembedsmand har Jessen i en længere årrække udført et anstrengende og brydsomt arbejde. Det påhvilede ham at gennemlæse alle indkomne sager og forsyne dem med sine bemærkninger, ligesom han har konciperet ordlyden af de fleste traktater under Christian V's regering, hvortil også hans ypperlige sprogkundskaber gjorde ham særlig skikket. Anerkendelsen af hans gerning udeblev ikke heller. Sammen med sin svigerfader optoges han 29. oktober 1681 i den danske adelstand. Ved de indledende skridt til inddragelsen af hertugdømmet Slesvigs hertugelige del og dennes forening med den kongelige samt kongens hylding som enehertug 1684 indtog Jessen en fremskudt stilling. Som løn for hans virksomhed i denne sag udnævntes han til etatsråd og fik tillige et så indbringende embede som stallerposten i Ejdersted. I sin svigerfader, der 1682 var indtrådt i Konseillet, havde Jessen en trofast og sikker støtte. Skulder ved skulder arbejdede begge sammen og dannede et stærkt parti; det er derfor vanskeligt at holde begges diplomatiske virksomhed hver for sig. Da svigerfaderen, tidlig ældet, 1690 trak sig tilbage til Hamborg, førte Jessen stadig en særdeles flittig korrespondance med ham og søgte råd og hjælp hos den erfarne statsmand. Som hin, der havde gået i lære i den franske statsskole, nærede Jessen stærke sympatier for Frankrig og varetog ivrig dets interesser ved hoffet her hjemme. Oversekretær med mere 1688 var Jessen blevet udnævnt til oversekretær i Tyske Kancelli, og henholdsvis 1692 og 1695 fik han titel af først justitsråd og så gehejmeråd. 1690 blev han medlem af den permanente kommission, der senere blev til overrentekammeret, 1691 af den store kommission i rådstuen for Københavns Slot samt endelig 1693 af den store kommission til handelens fremme. 1692 blev han patron for Det kgl. akademi og året efter assessor i Højesteret. Han var på den tid vistnok den eneste diplomat her, der fuldstændig var hjemme i de udenrigske sager. Uden egentlig som chef for det Tyske Kancelli at være medlem af Konseillet havde han dog så godt som stadig sæde i samme. I sin skildring af Jessen (1692) fremhæver Robert Molesworth, hvis træffende karakteristikker af danske statsmænd dog plettes af hans partiskhed, Jessens høflige væsen, overdrevne ydmyghed og lyst til selv at føre ordet, en omstændighed, der gav hans modstandere våben i hænde. Han indrømmer dog, at Jessen ved sin store flid og kyndighed i den udenlandske politik var den mest egnede mand til at beklæde denne post. I de diplomatiske tvistigheder, som Molesworths skrift affødte, spiller Jessen som den engelske diplomats ivrigste modstander en fremtrædende rolle. Ved dette fjendtlige forhold trak underhandlingerne med England i de derpå følgende år i langdrag. Tilbøjeligheden til at forhale og forvikle diplomatiske forhandlinger synes overhovedet at være et princip hos Jessen, som han havde tilegnet sig efter sin svigerfader. Jessen havde i årenes løb sluttet sig til Conrad Reventlow, der allerede 1686 i indviede kredse forventedes at blive Frederik Ahlefeldts efterfølger. Jessens skinsyge over Christian Siegfried von Plessens stigende magt og anseelse udviklede sig efterhånden til et erklæret had fra begge sider. Medens Jessen søgte at mistænkeliggøre ethvert af sin modstanders skridt, stræbte Plessen at vække dronningens uvilje mod Jessen. Fald fra magten Tronskiftet 1699 blev skæbnesvangert for Jessen. Af et brev fra Christian Ditlev Reventlow fra august 1700 erfarer man, at hertugen af Württemberg på kongens spørgsmål om grunden til de udenlandske magters uvilje mod ham skal have svaret, at ingen mere ville forhandle med en mand som Jessen, der var kendt for sin træskhed. Kongen takkede hertugen for dette vink og ytrede, at han selv aldrig havde haft stor æstime for Jessen, og at hans fader, Christian V, aldrig havde benyttet ham i vigtige sager, men kun beholdt ham for hans rutines skyld. Hertugens råd at fjerne Jessen. Blev virkelig fulgt: 1. oktober blev han afskediget, og medens Christian von Lente, Plessens bedste ven, indtrådte i Konseillet, udnævntes Christian Sehested til Jessens efterfølger som oversekretær. Den offentlige mening synes at have tillagt Jessen andel i krigens udbrud, hvorfor svenskerne, for at hævne sig på ham, stak ild på broderens ejendomme i Altona. Dansk gesandt i Wien og Polen Jessens fald kom, i følge hans egne udtalelser, ikke uventet, "men kunde dog være udført med mindre éclat". Mismodig over et sådant udfald af sine 25-årige "fatiguer" omgikkes Jessen en tid med planer om at søge tjeneste andensteds, men allerede i december samme år blev han akkrediteret som gesandt i Wien, hvor han 26. maj 1701 afsluttede en defensiv alliance mellem kejseren og Danmark på 10 år. Kort i forvejen havde Jessen i kongens navn taget hertugdømmet Holsten til len for kejserens trone. Hjemkommet fra Wien opholdt Jessen sig i årene 1702-03 dels i Hamborg, hvor han forhandlede med de derværende diplomater angående koadjutorvalget, dels, af sundhedshensyn, på sit gods i Holsten. Længe havde han (efter sin egen ytring) været i uvished om sin fremtidsskæbne, da han til sin store glæde fik overdraget en vigtig, men tillige yderst besværlig diplomatisk mission. I december 1703 blev han udnævnt til gesandt ved det polske hof med karakter af befuldmægtiget minister. Det var hans opgave at støtte kong Augusts vaklende trone ved at mægle forlig mellem ham og de oprørske polske magnater og afværge Sveriges fjendtlige anslag. Kort efter hans ankomst tvang urolighederne ham til i februar 1704 at flygte til Breslau. Da konføderationen i Warschau kort efter erklærede Polen for republik og August for afsat, opfordrede Jessen ham til ikke at lade sit rige i stikken ved at flygte til Sachsen. Uviljen over Stanislaus Leszczynskis kongevalg styrkede imidlertid atter augusts parti, og i forsamlingen i Sendomir tilbød Jessen i en tale, han holdt til konføderationen, sin konges garanti for freden. Augusts svævende holdning forhindrede ham imidlertid i at afslutte den påtænkte defensive alliance mellem begge konger. Jessens stilling blev derefter vanskeligere. Han søgte imidlertid at modarbejde Stanislaus' kroning og ivrede mod en partikulærfred, der skulle udelukke zarens deltagelse. Efter at freden mellem Sverige og Polen var sluttet i efteråret 1705, og Carl XII i årets sidste måneder var gået i vinterkvarter ved Warschau, begav Jessen sig til Danzig i anledning af Sveriges overgreb på byen. Først ud på sommeren 1706 rejste han fra Danzig ved rygtet om den forestående fred. Efter nogen tids ophold i Breslau træffer vi ham i november i Gross-Glogau, hvor han ivrig, men forgæves arbejdede for Johann Patkuls frigivelse. I januar 1707 var Jessen i Leipzig hos August og havde ligeledes audiens hos kongen af Sverige; han trådte i nær forbindelse med grev Carl Piper, men havde et vågent øje henvendt på Georg Heinrich von Görtz' intriger. I efteråret 1707 havde Jessen sin afskedsaudiens hos kong August. Sidste år Hjemvendt til Danmark vedblev Jessen uden at beklæde noget embede at være en slags konsulent for regeringen i udenrigske og særlig i de gottorpske sager. I juni 1711 var han medlem af kommissionen, der nedsattes for at afgøre stridighederne i det slesvig-holstenske ridderskab. 30. april 1712 sluttede han med Görtz på hertugelig side den såkaldte rendsborger-fortolknings-reces, hvorved forskellige tvivlspunkter i det året tilforn afsluttede hamborger-forlig fandt deres afgørelse, og den gode forståelse mellem formynderregeringen og kongen for en stund stadfæstedes. 1713 udnævntes Jessen til præsident for det gottorpske kancelli og overretten i Slesvig by, nærmest en hvilestilling for den aldrende statsmand. Som sådan trådte han endnu en gang i forgrunden, idet man under forhandlingerne om Slesvigs indlemmelse i den danske krone afæskede hans betænkning. I denne råder han til at afskaffe landdagen og tilintetgøre hertugdømmets politiske særstilling. I sine sidste leveår opholdt Jessen sig skiftevis i embedsbyen Slesvig og på sit gods Deutsch-Nienhof, som han havde købt 1694. Desuden ejede han godserne Klægsbøl (erhvervet 1681) og Binnenau i Oldenburg (skænket ham 1689 af Christian V). 1731 trak han sig på grund af sin høje alder og svagelighed tilbage fra sit embede, men døde endnu samme år 27. oktober i en alder af 83 år efter at have tjent Danmark i over et halvt århundrede. Sønner Han og hustruen er begravet i domkirken i Lübeck. De efterlod sig tre sønner, af hvilke Conrad von Jessen (1684-1753), af kejseren udnævnt til rigsfriherre, var vicekansler i Glückstadt og konferensråd, og Johan von Jessen (1693-1733) var etatsråd og amtmand i Kolding Amt. Han er gengivet som barn på forældrenes epitafium 1654 (Store Vi Kirke). Afbildet på Jacques d'Agars maleri af Højesteret (1697, De Danske Kongers Kronologiske Samling).

Børnene går i skole i Østervrå 4 km mod vest, men ellers har Thorshøj efterhånden fået de øvrige børnefaciliteter. I 1991 undersøgte Thorshøj Borgerforening muligheden for at få en børnehave i byen, fordi børnene enten kom i børnehave i nabobyerne, hvor der var lange ventelister, eller blev hos dagplejerne indtil skolealderen. Man blev enig med Sæby Kommune om en børnehave, normeret til 22 børn. Men det kneb med at finde et passende hus til den, så det endte med at man med frivillig arbejdskraft opførte en tilbygning til Try Thorshøj Boldklubs klubhus. Den stod klar 1. oktober 1992, men efter få år blev pladsen for trang, og man ønskede sig også en klubafdeling. Den stod klar i marts 1997 som et hus, der med en overdækket glasgang er bygget sammen med den første tilbygning. Da skolereformen medførte, at børnene skulle gå i SFO på skolen, blev det aftalt at børnene fra Thorshøj skulle gå i SFO i byens eget børnehus. Endelig blev der i august 2015 etableret vuggestue i børnehuset, som nu har i alt 58 børn i alderen 0-10 år og 5 fastansatte medarbejdere. Vendelbokroen er byens samlingspunkt og valgsted. Historie Det høje målebordsblad fra 1800-tallet viser kun en smedje ved det landevejskryds, som Thorshøj opstod omkring. 1 km mod nordøst lå Ris Fattiggård. I 1901 var Thorshøj kun en samling huse. Stationsbyen Thorshøj fik station på Hjørring-Hørby Jernbane (1913-53). Stationen havde 92 m læssespor og var i 1930-31 banens tredjebedste med ca. 12.000 rejsende og 2.800 tons ankommende gods, mest kunstgødning og foderstoffer. Da banen åbnede, var der 15 huse og 7 næringsdrivende med handel og håndværk. 25 år efter var der ca. 60 huse og 22 butikshandlende og et par håndværksmestre. Det lave målebordsblad, som er tegnet efter åbningen af banen, viser mejeri, mølle, bageri, skole og missionshus. Senere fik byen også en cementvarefabrik. Stationsbygningen er bevaret på Stadionvej 11.

Thygeslund Skov eller Tygeslund Skov er en omkring 89 hektar stor skov på nordsiden af Mariager Fjord sydvest for Hadsund i Mariagerfjord Kommune. En kystbræmme på 12 hektar blev fredet i 1951, for at undgå bebyggelse; en del ligger lige ovenfor lystbådehavnen. Kysten ud for skoven består af grønne strandenge. Mod sydvest er landskabet omkring halvøen ved Nybrogård ligeledes fredet. Skoven består især af bøg, men der er også andre løvtræer som ask og rødel, samt nåletræer som rødgran og hvidgran.

Tony Moll (født 23. august 1983 i Sonoma, Californien, USA) er en amerikansk footballspiller (offensive guard) der pt. er free agent. Han har tidligere spillet flere sæsoner i NFL, heriblandt tre år hos Green Bay Packers.

Torill Eide (født 24. februar 1950 i Oslo) er en norsk forfatter, mest kendt for sine børne- og ungdomsbøger. Hun udgav sin første bog, Ville så gjerne fortelle om sommeren i 1979. Hun er oversat til flere sprog og har vundet flere priser, blandt andet Brageprisen i 1993. Frem til 1988 skrev hun under navnet Torill Smith-Simonsen.

En trelandsgrænse er et grænsepunkt, hvori tre staters landegrænser mødes. En trelandsgrænse kan befinde sig til lands, til søs og i luften.

Som datter af en professor i buddhistiske studier har Uma Thurman fået en buddhistisk opdragelse. "Uma" er således navnet på en hinduistisk gud for lys og skønhed. Sammen med familien boede hun i perioder i sin barndom i Indien, og Dalai Lama besøgte nogle gange hjemmet i USA. Hun havde det svært med jævnaldrende i barndommen med sit specielle navn og sin høje, lidt kantede krop. Hun var ikke god til sport og fik kun middelgode karakterer, men hun fandt sin plads i skolens teateropsætninger, som hun snart viste talent for. Hun forlod high school for at starte på teaterskole, men også denne stoppede hun før tiden. I stedet startede hun en karriere som model som femten-årig, hvilket hun ikke havde fra fremmede, idet både hendes mor og mormor havde været fotomodeller. I denne branche var hendes lidt specielle ydre faktisk en fordel, så hun fik hurtigt succes med blandt andet forsider på Glamour og Rolling Stone. Med denne succes fik Thurman mulighed for at være med i nogle film, der dog ikke var store successer. Den kom dog med en af hovedrollerne i hendes tredje film, Farlige forbindelser, hvor hun blandt andet spillede sammen med Glenn Close og Michelle Pfeiffer. Filmen gav hende langt mere opmærksomhed, end hun kunne håndtere, og hun rejste til London et års tid for at komme lidt væk fra opmærksomheden. Uma Thurman kom dog snart tilbage til filmen, og de næste par år var lidt ujævne for hende med kunstneriske successer og kommercielle fiaskoer, men det helt store gennembrud kom dog, da hun fik rollen som gangsterchefens kone, Mia, i Quentin Tarantinos Pulp Fiction. Hendes figur er her modelleret over den figur, danske Anna Karina spiller i Jean-Luc Godards Outsiderbanden fra 1965, idet Tarantino er en stor beundrer af Godard. Efter rollen i denne kæmpesucces var alle døre åbne for Thurman, der også har fået hovedroller i film med store budgetter, men ofte uden særlig stor succes. I 2003 kom imidlertid det store comeback, da hun fik rollen som snigmorderen "The Bride"/"Black Mamba" i Tarantinos Kill Bill Volume One & Two. Thurman var blevet gravid under optagelserne, og producenten var på nippet til at finde en erstatning, men Tarantino insisterede på, at rollen var skrevet til Thurman, så produktionen blev midlertidigt stoppet. Hendes forberedelse til rollen krævede træning i kampsport og japansk. I midten af 2000'erne er Thurman en efterspurgt skuespiller, og hun har også genoptaget modelarbejdet med arbejde for blandt andet Lancôme. Privatliv Hun har været gift med skuespillerne Gary Oldman (1990 – 1992) og Ethan Hawke (1998-2004). Med Hawke har har hun to børn, Maya Ray født i 1998, og Levon Roan født i 2002. I øvrigt er hun kendt for sit politiske engagement, idet hun støtter Demokraterne og aktivt går ind for våbenkontrol samt retten til abort.

Uttenreuth ligger cirka fem kilometer øst for Erlangen i dalen til floden Schwabach.

Vasokonstriktion (sammensnøre, indskrænke) betyder, at et blodkar trækker sig sammen (arteriolerne kontraherer) og kun tillader lidt (eller intet) blod at slippe igennem. Dette kan fx ske, når renin udskilles fra nyrerne på grund af lavt blodtryk.

Et vingeløst elektromagnetisk luftfartøj (forkortet WEAV fra Wingless Electromagnetic Air Vehicle) er et tungere end luft flyvesystem under udvikling for NASA ved University of Florida. WEAV er blevet patenteret. Luftfartøjet anvender elektroder på sin underside for at kunne ionisere en del af den passerende luftstrøm og den anvender det til at drive det resulterende plasma bagud ved at anvende elektromagneter. Højtrykzonen som skabes på undersiden af luftfartøjskroppen anvendes herved til fremdrift og stabilitet.

Skagens Vippefyr er et fyr beliggende i Skagen i Vendsyssel. Det oprindelige vippefyr, der er det første af sin art i Danmark, blev bygget i 1627. En tro kopi står nu på samme sted. Vippefyret afløste et tidligere såkaldt papegøjefyr og var i drift indtil 1747, da det Hvide Fyr blev indviet.