Datasets:

jealk

/

wiki40b-da-clean

like 0

Stammen er kraftig, som regel ret og gennemgående. I Himalaya hvor det forekommer naturligt er det et overordentligt stort træ, normalt 40–50 m højt, men i visse tilfælde over 60 m med en stamme op til 3 m tyk. Under danske haveforhold når træet aldrig en sådan størrelse – både af klimatiske årsager og pga. jordbunden. Hos os vil træet typisk fremstå som et lidt spinkelt, elegant træ op til 15 m højt. I visse parker og botaniske haver ses dog større træer. Både på engelsk og dansk bruges alternativt navnet Deodar eller Deodar-ceder svarende til træets navn på Hindi. Nålene er 2,5 til 5 cm lange, slanke (1 mm brede) og bæres dels enkeltvis på langskud, dels i tætte klynger af 20-30 nåle på kortskud. Det minder om nålenes placering hos Lærk. De varierer i farve fra græsgrøn til blågrøn. Koglerne er tydeligt tøndeformede, 7–13 cm lange og 5–9 cm brede. Koglerne bliver siddende på træet i 12 måneder og falder derefter fra hinanden, når de er modne. Herved spredes de relativt små vingede frø over et stort område. Rodsystemet er kraftigt, og det når langt ud og ned. Højde x bredde og årlig tilvækst: 50 x 15 m. Målene kan anvendes ved udplantning. Hjemsted Hjemmehørende i det vestlige Himalaya i det østlige Afghanistan, nordlige Pakistan, nordlige Indien (Himachal Pradesh, Uttarakhand og Kashmir), sydvestlige Tibet og vestlige Nepal hvor det vokser mellem 1500 og 3200 m højde.

Der er mange måder at opdele hjernen på: I hvirveldyrhjernen kan man tale om hjernestammen (truncus encephali) bestående af den forlængede marv (medulla oblongata), hjernebroen (pons) mesencephalon (midthjernen). Nogle forskere mener dog, at midthjernen er en del af mellemhjernen (diencephalon), da den indeholder hjernekerner, der indgår i mellemhjernekredsløb, bl.a. Den sorte substans (substantia nigra), som er en del af basalganglierne, men almindeligvis betragtes midthjernen som en del af hjernestammen. Lillehjernen (cerebellum) "hænger" på "bagsiden" af hjernestamme, dvs. dorsalt og på den anden side i forhold til pons. Mellemhjernen (diencephalon) ligger hen over og i forlængelse af midthjernen. Storhjernen (telencephalon) hedder den store resterende del, der hos mennesket er voldsomt ekspanderet i forhold til nogle af de mere primitive hvirveldyr. Hjernen kan også opdeles i den grå substans (hjernebark og basalganglier) og den hvide substans. En stor del af hjernen består af hjerneceller. Disse kan være nerveceller (neuroner) og gliaceller ("støtteceller" eller "hjælpeceller"). Den grå substans består i høj grad af nervecellelegemer og korte udløbere, mens den hvide substans består af nervecellernes lange udløbere og deres myelinskeder. Den menneskelige hjerne har også hulrum ("ventrikler") hvor den såkaldte cerebrospinalvæske flyder. Man taler normalt om fire hulrum: Højre og venstre laterale hjerneventrikel, tredje ventrikel og fjerde ventrikel. De er dog indbyrdes forbundne. Hjernen er beskyttet fra resten af legemet via blod-hjerne-barrieren. Denne barrier gør det svært at udvikle lægemidler der kan nå hjernen. Der er dog foreslået visse måder man kan "åbne" blodhjernebarrieren så f.eks. proteiner kan slippe igennem. Hjernen i tal Hos mennesket er gennemsnitsvægten 1300 g for kvinder og 1450 g for mænd. Den afrikanske elefant kan have en hjernevægt på 3000 g og en blåhval næsten 7 kg. I den anden ende af skalaen har hjernen hos parasiten Ascaris blot 162 nerveceller mens hjernen hos ormen Caenorhabditis elegans har 279. Antallet af neokortikale nerveceller er fundet til omkring 20 milliarder som gennemsnit blandt undersøgte hjerner hos mennesket: 19 milliarder for kvinder og 23 milliarder for mænd. Antallet af synapser i den menneskelige neokortex er fundet til et tal omkring 0.15 × 10¹⁵ (150 billioner). På trods af at lillehjernen hos mennesket har blot lidt mere end en 10. del af den samlede hjernes vægt, så befinder de fleste af hjernens nerveceller sig i lillehjernen, da den har omkring 105 milliarder nerveceller. Asymmetri Hjernen er anatomisk set rimelig symmetrisk, men der er nogle få strukturer som er asymmetriske. Bananfluen har således en struktur (kaldet det asymmetriske legeme) der normalt kun ses i højre side. I den menneskelige hjerne vil en af de største vener (sinus sagittalis superior) sædvanligvis "dreje til højre" bagerst i hjernen og fortsætte i den vene der kaldes sinus transversus. I menneskets hjerne er der en tendens til at højre pandelap er bredere og når længere frem end venstre, og tilsvarende at venstre nakkelap er bredere og når længere bagud end højre nakkelap. De to hjernehalvdele har dog lignende vægt og rumfang.

En hjuldamper er et fartøj, der drives frem ved hjælp af et eller flere skovlhjul drevet af én eller flere dampmaskiner. Skibe med skovhjul er langt ældre end dampmaskinen og har gennem tiden været drevet af mennesker eller dyr og senere af dieselmotorer. Hjuldampere opdeles typisk i to typer, nemlig de, der har skovhjul agter og de, der har skovhjul på siden af skibet. Skovhjulet var den første form for mekanisk fremdriftsmiddel til skibe. Hjuldampere har ofte PS foran deres navn efter den engelske betegnelse Paddle Steamer, men kan også have SS (Steam Ship) som fx Hjejlen. Skovlhjulet Skovhjulet eller skovlhjulene er store hjul med en ramme, ofte bygget af stål, der yderst er forsynet med et større antal blade. Når disse er i vandet, er det typisk den nederste fjerdedel af hjulet, der er under vand. Ved at dreje skovhjulet opnås tryk, der afhængig af rotationsretningen driver skibet frem eller tilbage. Der er også udviklet nyere metoder, der søger at holde bladene nærmere en lodret position, når de er i vandet, for på denne måde at skabe et større tryk og dermed større effektivitet. Hjuldampertyper Der er principielt to forskellige måder at anbringe skovlhjulene på. Et enkelt hjul i agterstavnen eller et hjul på hver side af skibet. Hjuldampere med hjulet agter har typisk været anvendt som flodbåde, da de har kunnet gøres væsentligt smallere end skibe med hjulene på siden af skroget. Også denne type har været anvendt til flodsejlads, men oftere til sejlads langs kyster, og stort set alle oceangående hjuldampere har haft hjul på siden. Udviklingen De tidligste fartøjer med skovhjul kendes tilbage fra det 4. århundrede, hvor en romersk forfatter beskriver et oksedrevet krigsskib. Også i Kina blev der tidligt bygget fartøjer med skovhjul. De kendes fra det 5. og 6. århundrede og blev også brugt i det 12. århundrede, hvor der blev bygget fartøjer med op til 11 skovlhjul på hver side. I 1543 byggede den baskiske ingeniør Blasco de Garray et eksperimentalt fartøj, der blev drevet frem af et skovhjul på hver side. Samme år viste han tegningerne til skib, fremdrevet af et meget stort hjul, der blev drevet af damp, til den spanske konge, Carlos I, men kongen var ikke interesseret. . I 1783 byggede Markis Claude de Jouffroy af Lyon den første hjuldamper, Pyroscaphe. Damperen havde en enkelt dampmaskine med dobbeltvirkende stempel, som drev et skovlhjul på 4 meter i diameter på hver side af skroget. Den 15. juli 1783 sejlede den op ad Saônefloden i 15 minutter, indtil maskinen satte ud. Af politiske årsager blev der ikke udviklet mere på fartøjet. I 1787 opfandt Patrick Miller af Dalswinton en dobbeltskroget båd, der blev drevet frem af mænd, der drejede på en kapstanaksel, som trak et skovlhjul på hver side. Skibet blev prøvesejlet på Firth of Forth i Skotland. I 1788 foreslog den skotske ingeniør William Symington, at Miller skulle prøve med damp skom drivkraft, og det lykkedes at få eksperimentalfartøjer til at sejle med damp både i 1788 og 1789 på en skotsk sø. I 1802 byggede Symington selv en bugserbåd, der skulle slæbe pramme for Forth and Clyde Canal Company. Charlotte Dundas, som skibet hed, slæbte med succes to 70-tons pramme omkring 30 km i stærk modvind under forsøgssejladsen, men selskabets ledelse frygtede, at hækbølgen fra båden ville have skadelig indflydelse på kanalens bredder, så selskabet bestilte ikke flere både. I 1807 kom så den første hjuldamper, der fik kommerciel succes. Det var Robert Fultons North River Steamboat (også kaldet Clermont) som sejlede gods og passagerer mellem New York City og Albany. Efter denne begyndte dampdrevne skibe med skovlhjul at blive taget i brug over store dele af verden. Havgående hjuldampere Den første tur med en hjuldamper, der sejlede på havet, blev foretaget af damperen Albany i 1808. Den sejlede for damp fra Hudsonfloden til Delawarefloden. Turen blev foretaget for at flytte båden til et nyt marked, og efter succesen begyndte man i stigende omfang at benytte hjulampere til korte ture langs kyster. Den første hjuldamper, der krydsede Atlanten, var Savannah, bygget i 1819. Den sejlede fra Savannah i Georgia, USA den 22. maj 1819 og ankom til Liverpool, England den 20. juni. Ud over hjulene og dampmaskinen var skibet også forsynet med et fuldt sæt sejl, som kunne supplere maskinen, når vejret var til det. Dampmaskinen havde været anvendt 18 af turens 29 dage. I 1822 krydsede Aaron Manby, bygget af Charles Napier Den engelske Kanal på en tur fra London til Paris. Dette var både den første dampdrevne rejse over Kanalen og den første rejse til havs med et skib bygget af jern. I 1838 krydsede den lille paketbåd Sirius Atlanterhavet som den første udelukkende ved brug af damp. Derved slog den Isambard Kingdom Brunels meget større SS Great Western med en enkelt dag. Great Western var den første hjuldamper, der var bygget direkte til atlanterhavssejlads,og med den begyndte regelmæssig hjuldampertrafik over Atlanten. Brunel byggede også SS Great Eastern i 1858, som var den største hjuldamper, der nogensinde er bygget. Den havde dog også skrue og sejlrigning som supplement til skovlhjulene. Great Eastern var 211 meter lang og vejede 32.000 tons. Dens skovhjul var 17 meter i diameter. Skibet blev i øvrigt en økonomisk fiasko, da det rullede så voldsomt, så ingen passagerer ville sejle med det, men i 1865 var det Great Eastern, der udlagde telegrafkablet mellem Europa og USA. Hjuldampernes praktiske endeligt Efter opfindelsen af skibsskruen i begyndelsen af 1800-tallet blev hjuldampere hurtigt forældede til oceangående transporter. I 1845 besluttede det britiske admiralitet én gang for alle at få afgjort, hvad der var bedst, skruer eller skovlhjul. Man arrangerede derfor en konkurrence mellem det skruedrevne Rattler på 888 ton og det hjuldrevne Alecto på 800 ton. Begge skibe havde en dampmaskine på 200 Hk. Konkurrencen bestod af en kapsejlads over 80 miles, en kapsejlads over 60 miles og en "tovtrækning". Rattler vandt de to kapsejladser med henholdsvis 23 minutter og 40 minutter. Den sidste sejlads blev foretaget i hård modvind og med høje søer. Den sidste konkurrence blev afholdt på en helt vindstille dag. De to skibe blev bundet sammen med agterenderne mod hinanden. Derefter skulle de sejle i hver sin retning. Alecto nåede maksimal effekt først og bugserede Rattler i fem minutter, men derefter nåede Rattlers maskiner fuld effekt, og resultatet blev, at Rattler trak Alecto med agterenden forrest med en fart af 2,8 knob. Herefter byggede den engelske flåde udelukkende skruedrevne skibe. Hjuldampere forblev dog i brug til kystfart og som flodbåde i flere år grundet deres lave dybgang og store manøvredygtighed. Specielt damperne med sidehjul kan manøvrere meget hurtigt, da hjulene kan kobles ind uafhængigt af hinanden, og det ene hjul kan gå frem, mens det andet går bak. Hjuldampere i dag Der eksisterer stadig hjuldampere, men de fleste anvendes til sejlads med turister eller som museer. Der er stadig hjuldampere blandt andet på Mississippi, men de findes også enkelte steder i Europa. Det er dog meget få hjuldampere, som er helt originale. Blandt de interessante hjuldampere kan nævnes: DS Skibladner, der sejler på Mjøsasøen i Norge, er verdens ældste hjuldamper, bygget i 1856. SS Hjejlen, bygget i 1861, og stadig i drift på Silkeborgsøerne i Danmark er den ældste hjuldamper, der stadig anvender den oprindelige dampmaskine. PS Waverley, bygget i 1946 er den sidste havgående hjuldamper i aktiv drift. Den sejler krydstogter ud fra britiske havne hvert år. Goethe, bygget i 1913 var indtil 2008 den sidste hjuldamper, der sejlede på Rhinen. Dette år blev Goethes dampmaskineri udskiftet med dieselmotorer med hydraulisk kraftoverførsel til skovlhjulene. En enestående flåde af gamle driftsklare passager-hjuldampere findes i Dresden i Tyskland, hvor Sächsische Dampfschiffahrt i sommerhalvåret holder ni historiske hjuldampere i drift på Elben. Syv af disse har rundet 100 år; den ældste, Stadt Wehlen, er bygget 1879. Diesbar fra 1884 fremstår kulfyret med originale styre- og stageindretninger, og er forsynet med verdens ældste idriftværende skibsdampmaskine fra 1841, mens de otte andre hjuldampere i 1990'erne er moderniseret med bl.a. gasfyrede kedler og bovpropeller. Alle har fortsat det originale dampmaskineri i brug som fremdrivning. De to nyeste dampere, Dresden fra 1926 og Leipzig fra 1929, er også de største. Leipzig måler 70,1 m i længden og 12,9 m i bredden. Desuden sejler der hjuldampere enkelte andre steder i Tyskland, samt på Lucernesøen, Zürichsøen og Genevesøen i Schweiz og på Comosøen i Italien og flere andre steder i Europa. På Mississippifloden og Savannahfloden er der også forsat sejlads med hjuldampere. De fleste af disse har dog udskiftet dampmaskinen eller er direkte bygget med dieselmotorer til at drive skovlhjulene.

Hobie producerede i 2007 både med længde fra 14 til 21 fod (3,66 m til 6,7 m) og mastehøjde fra 20 til 33 fod. De populæreste modeller var:

Hotel Savoy er et berømt hotel i Łódź ved Romuald Traugutts gade 6. Med sine otte etager var hotellet i sin tid den højeste bygning i byen. Hotellet blev bygget ved den datidige Krótka-gaden af den wienerske finansmand Salomon Ringer efter tegninger af Stefan Lemmene. Opførslen blev til at begynde med realiseret af Cynamon fra Warszawa, og senere af Goldstein fra Katowice. Hotellet stod færdig i 1911. Dets højde blev yderligere markeret af den smalle Krótka-gade og kontrasten med de andre, meget lavere bygninger ved gaden. Efter anden verdenskrig blev hotellet overtaget af staten, og i årtiernes løb blev hotelinteriøret ombygget flere gange. Efter nye renovationer i 1990'erne fik det imidlertid sin gamle karakter tilbage. I 1991 fik hotelrestauranten prisen for årets bedste interiør. Hotelbygningens facade er hovedsagelig flad og enkel, men man kan også finde karnapvinduer på siderne, små balkoner og dekorative detaljer. I første og anden etage findes store glasvinduer og et smukt cirkulært vindue omkranset af to stiliserede påfugle i metal. Hotellet befinder sig i nærheden af Piotrkowska-gaden og Hotel Grand, hvis nordlige facade ligger ved samme gade som Savoy.

En række unge mennesker fra forskellige erhverv fortæller i interviews og samtaler med redaktør Arne Trier Pedersen om deres forhold til aviser.

Ved IOC-sessionen i Torino i forbindelse med vinter-OL 2006 blev der truffet beslutning om værtsby for mødet i 2009, der skulle omfatte både en IOC-session og en IOC-kongres. Kandidater til værtskabet var foruden København også Athen (Grækenland), Busan (Sydkorea), Cairo (Egypten), Riga (Letland), Singapore og Taipei (Taiwan). I den sidste og afgørende afstemning fik København 59 stemmer mod Cairos 40. Processen for valget af værtsbyen Under sessionen foregik valgprocessen ved, at de fire kandidatbyer først fik mulighed for at give en afsluttende præsentation af deres by og tilbud på 70 minutter inklusiv en kort spørgetid. Derpå blev værtsbyen valgt gennem et udskilningsløb i op til tre runder. Hvis en by opnåede over 50% af stemmerne i en runde, var denne by valgt. I modsat fald udgik den by, der havde opnået det laveste stemmetal, inden en ny valgrunde finder sted. De to første valgrunder fandt sted med relativ kort mellemrum, mens den afgørende runde fandt sted på et på forhånd annonceret tidspunkt med direkte tv-transmission over det meste af verden. Efterfølgende fandt en pressekonference sted med delegationen fra den valgte by. Hele processen foregik fredag 2. oktober. Valg af formand Den siddende formand Jacques Rogge fra Belgien var efter otte år på posten på valg. Ifølge vedtægterne kan en formand efter sin første periode genvælges for fire år. Rogge blev på sessionen genvalgt med 88 stemmer for og 1 imod. Valg af nye sportsgrene For at sikre, at de olympiske lege afspejler tidens sportsgrene, skiftes der med jævne mellemrum ud på OL-programmet. Således var der ved denne session afstemning om optagelsen af to nye sportsgrene til sommer-OL fra OL 2016. Valget var blevet forberedt ved, at IOC's eksekutivkomité havde valgt to mulige kandidater ud blandt et felt på syv bestående af baseball, golf, karate, rugby, rulleskøjteløb, softball og squash. Komiteen havde udpeget golf og syvmandsrugby til endelige kandidater, og disse to blev der afholdt afstemning om. Begge sportsgrenene blev vedtaget, rugby med stemmerne 81 mod 8 og golf med 63 mod 27. De to sportsgrene har tidligere været på programmet, men så langt tilbage som 1904 for golf og 1924 for rugby. Øvrige begivenheder I forbindelse med topmødet forekom der en lang række andre begivenheder inden for idræt og andre former for kultur. Lukkede arrangementer For IOC-medlemmerne var der på fridagen, søndag 4. oktober, et kulturelt arrangement, der blev afholdt på Kronborg. Samme aften var der ligeledes for medlemmerne en middag, der havde IOC-præsidenten som vært. Michelle Obama tilbragte længere tid i København og mødte Margrethe 2. til en frokost på Amalienborg sammen med en række andre inviterede gæster. Begivenheder uden for programmet Nogle af de besøgende gæster havde også andre mål end deltagelse i sessionen eller kongressen. Således blev der inden for det ganske korte ophold i byen for Barack Obama et kort møde mellem ham og statsminister Lars Løkke Rasmussen. Den højt profilerede amerikanske tv-vært Oprah Winfrey, der deltog som en del af Chicagos fortalere, lavede under sit besøg også et tv-program om danskerne, som angiveligt skulle være verdens lykkeligste folkefærd. Fodboldstjernen Pelé ankom nogle dage før topmødet og kastede glans over et arrangement i Brønshøj, hvor en række børn fra belastede områder spillede fodbold. Arrangementet blev afholdt af Danmarks Idræts-Forbund for at sætte fokus på arbejdet med intergration, og da Pelé er ambassadør for FIFAs integrationsarbejde, var det naturligt, at han støttede det danske projekt.

Motorvejens etablering har sammen med bygningen af en ny færgehavn, der blev færdig i 2003, medført vækst i trafikken, og Igoumenitsa er blevet Grækenlands næstmest trafikerede færgehavn efter Piræus med 2,5 mio passagerer og 230.000 lastbiler pr. år. Der er i 2017 færgeforbindelser til Ancona (18,5 t.), Venedig (25 t.), Trieste (25 t.), Bari (9,5 t.), Brindisi (8 t.)og Ravenna i Italien samt til de ioniske øer Korfu (1,5 t.), Lefkimi, Paxoi, Lefkada og Patras.

Intraossøs infusion (IO) er processen hvorved medicin eller væske injiceres direkte ind i marven på en knogle. Dette giver en ikke-sammenklappelig adgang til blodkredsløbet.

Jørgen Peter Rasmussen Kirkebjerg (16. juli 1859 i Hellested Sogn - 28. november 1929 i Askov) var en dansk tegne- og gymnastiklærer på Askov Højskole og gymnastik- og sløjdlærer på Askov Sløjdlærerskole og sløjdskoleforstander 1895-1908 sammesteds. Ved fødslen er han indført i kirkebogen som Jørgen Peder Rasmussen, søn af husmand og tømrer Rasmus Jørgensen og hustru Kirsten i Hellested Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt på Sjælland. Jørgen Rasmussen Kirkebjerg havde været elev på Vallekilde Højskole. Han var uddannet tømrer, og i 1883 arbejdede han som frivillig ved opførelsen af valgmenighedskirken i Lemvig (Lemvig og Omegns Valgmenighed). I denne kirke blev han den 3. september 1884 gift med Karoline Nielsen, der var født i Holstebro 24. marts 1864. De havde en datter, Kirsten, født 5. april 1898 i Askov, Malt Sogn. Han var mangeårig tegne- og gymnastiklærer på Askov Højskole. Han var ikke bogligt begavet og varetog kun praktiske fag. En periode drev han et tømrerfirma i Askov, men det var vanskeligt foreneligt med at varetage undervisningstimer på faste tidspunkter. Han deltog i sløjdkurser hos Søren Meldgaard på Askov Sløjdlærerskole og hos Aksel Mikkelsen på Dansk Sløjdlærerskole i København og blev efterfølgende medhjælper for Søren Meldgaard nogle år, og da Meldgaard døde i 1894, købte Jørgen Rasmussen Kirkebjerg skolen af Meldgaards enke til overtagelse 1. januar 1895. Han deltog i et kursus hos Otto Salomon på Nääs i Sverige i foråret 1895. Ved Kirkebjergs overtagelse af sløjdlærerskolen blev Anders Nielsen tilknyttet som sløjdlærer, og i april 1908 købte Anders Nielsen skolen og blev forstander. Jørgen Rasmussen Kirkebjerg fortsatte imidlertid som lærer ved skolen indtil sin død i 1929. Dengang havde sløjdlærerskolen kun undervisning om sommeren, så dette arbejde kunne passes ved siden af andre gøremål, og Kirkebjerg var fortsat gymnastiklærer på højskolen. Han havde desuden et bijob som gymnastikinspektør i flere amter.

James Norris Memorial Trophy, ofte kendt bare som Norris Trophy, er et trofæ der årligt uddeles til den bedste back i NHL på baggrund af en afstemning foretaget af sammenslutningen af professionelle ishockey-journalister i Nordamerika (Professional Hockey Writers Association). Historie Trofæet har fået sit navn efter James E. Norris, der var ejer af NHL's Detroit Red Wings fra 1932 til 1952. Trofæet blev uddelt første gang efter sæsonen 1953-54. Bobby Orr er den back der har vundet trofæet flest gange, idet han vandt det 8 år i træk fra 1968-75. Doug Harvey vandt trofæet 7 gange mens Ray Bourque og Nicklas Lidström hver har vundet det 5 gange. Den seneste vinder er svenske Nicklas Lidström der vandt trofæet for sjette gang efter sæsonen 2007-08. Han vandt trofæet foran Boston Bruins' Zdeno Chára og Calgary Flames' Dion Phaneuf. Lidström er den hidtil eneste europæiske vinder af trofæet.

Guillou har angrebet staten Israel for at føre en apartheidspolitik, som efter hans mening er sammenlignelig med den, der blev ført i Sydafrika, idet han udtrykte, at "forskellen på Israel og apartheidstaten Sydafrika er, at Israel henretter flere mennesker og holder flere indespærrede eller i militært omringede ghettozoner." I sin tidlige bog: "Irak – det nye Arabien" (1977) betegnede Guillou Israel som "racistisk" og som en "europæisk krigerstat" og påstod, at den israelske exodus fra Irak ikke skyldtes arabiske pogromer, men i virkeligheden var følgevirkningen efter "israelske agenter, som blandt andet kastede bomber ind i moskeer i Baghdad." I et interview fra samme år i avisen Svenska Dagbladet erklærede han: "Jeg er optimist, jeg tror på, at Israel vil ophøre med at eksistere før Armageddon." Antiamerikanisme Guillou har ligeledes fremført kritiske, og hvad nogle anser for antiamerikanske synspunkter. Eksempelvis nægtede han i en tv-debat umiddelbart efter 11. september-terrorangrebene i USA at deltage i en fælleseuropæisk 3-minutters stilhed til ære for ofrene, eftersom han mente at "USA er den største massemorder i vores tid" og "terrorangrebene var ikke et angreb på os men udelukkende et angreb på amerikansk imperialisme". Jan Guillou om Irak Efter et længere ophold i Irak skrev Guillou i 1977 bogen "Irak – det nye Arabien". Bogen afspejler en samtid, hvor Irak var inde i en moderniseringsproces, og hvor Saddam Hussein endnu ikke havde gennemført sit statskup i 1979. I denne bog præsenterede Guillou Irak i rosende vendinger og præsident Saddam Hussein som en populær og progressiv statsmand og partileder. Guillou mente dengang, at Saddam værdsatte fred og demokrati, og at landet var på vej mod pressefrihed og økonomisk velstand. Film Flere af Hamilton-romanerne er filmatiseret. Ondskab er en filmatisering af bogen "Ondskaben" og blev nomineret til en Oscar som Bedste Udenlandske Film i 2004. En film baseret på Arn-romanerne fik premiere i januar 2008. Det var det største filmprojekt i Norden nogensinde med et budget på €22 mio.

Japansk lifting er en form for afstressende og muskelafspændende ansigtsbehandling, et naturligt ansigtsløft. Behandlingen udføres med blid ansigtsmassage, som fokuserer på bestemte punkter og zoner, mindsker rynker og giver ansigtet velvære og et ungdommeligt og sundt udseende. Japansk lifting kan siges at være i familie med zoneterapi og akupunktur, idet teknikken fokuserer på et bestemt område på kroppen, men alligevel virker holistisk. Behandlingen udbydes i forskellige wellness og helse kontekster og kombineres som oftest med ansigtsmaske, olie eller cremer og slutteligt en massage, hvor der rulles med kugler af fx rosakvarts eller saltsten på det afslappede ansigt. For et synligt og mærkbart resultat skal behandlingen gentages omkring otte gange.

Jesu Kristi Kirke (The Church of Jesus Christ) er et religiøst samfund med hovedsæde i Monongahela i Pennsylvania i USA. Kirken har omkring 12.000 medlemmer fordelt i Nord- og Sydamerika, Europa, Asien og Afrika. Kirken anses som det tredjestørste trossamfund inden for Mormonismen. Af ikke-medlemmer kaldes trossamfundets medlemmer for "bickertonitter" eller "rigdonitter" efter kirkens grundlæggere William Bickerton og Sidney Rigdon for ikke at forveksle dem med andre mormonsamfund. Jesu Kristi Kirke hævder at være den sande, åndelige arvtager til Kristi Kirke grundlagt af Joseph Smith d. 6. april 1830, og at Sidney Rigdon er den retmæssige efterfølger af Joseph Smith. Smith betragtes som profet, men kirken anerkender også, at han forudsagde noget, som ikke skete. De eneste hellige skrifter som anerkendes er Bibelen og Mormons Bog. Kirken mener, at både Lære og Pagter og Den Kostelige Perle indeholder mange falske åbenbaringer, som strider imod Bibelens og Mormons Bogs ord. Derfor anerkendes de bøger ikke. I modsætning til den største mormonkirke er Joseph Smith ikke den "Udvalgte Seer", som nævnes i Mormons Bog (2. Nephi 3:6-7). Jesu Kristi kirkes medlemmer venter fortsat på denne profets komme, og mange af dem tror, at seeren kommer bliver af indiansk oprindelse. Historie Efter Joseph Smiths død og uenigheden, om hvem der var hans rette efterfølger, splittedes Jesu Kristi Kirke af Siste Dages Hellige (samme navn som det officielle navn på mormonkirken) med hovedkvarter i Nauvoo, Illinois. Størstedelen flyttede under ledelse af Brigham Young til Utah mens Rigdon og hans tilhængere slog sig ned i Pittsburgh, Pennsylvania hvor de d. 6. april 1845 samledes for at genoprette Kristi Kirke. Samme år døbte Rigdon William Bickerton i Pittsburgh. Bickerton blev hurtigt udnævnt snart til "ældste" og evangelist for kirken. I efteråret 1845 holdtes endnu et møde, denne gang i Philadelphia. Rigdon meddelte der, at kirken skulle oprette et kristent kollektiv på "Adventure Farm" nær Greencastle i Pennsylvania. Dette sociale eksperiment mislykkedes og 1847 havde såvel kollektivet som Rigdons kirke kollapset. Apostlene William E. McLellin og Benjamin Winchester havde allerede tidligere brudt med Rigdons lederskab og oprettet endnu en Kristi kirke med David Whitmer som præsident og profet. William Bickerton ville dog hverken følge Rigdon eller Whitmer, men forblev i Monongahela i Pennsylvania, hvor han fra 1849 begyndte at samle sine tilhængere. I 1851 dannedes menighed under Bickertons ledelse i West Elizabeth, Pennsylvania. Andre ældste udnævntes, og stave (samling af menigheder) oprettedes i Allegheny, Rock Run, Green Oak og Pine Run (i Pennsylvania) samt i Wheeling (i West Virginia). I begyndelsen anvendte de moderkirkens navn, "Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige", men i juli 1862 samledes repræsentanter fra stavene i Pennsylvania, Ohio og Virginia til en konference i Green Oak, Pennsylvania hvor man officielt organiserede sig under navnet Jesu Kristi kirke. William Bickerton ledede mødet. Hans to rådgivere i det nydannede "Første præsidentskab", George Barnes og Charles Brown, ordineredes til apostle. De Tolv Apostles Kvorum kom til at bestå af Arthur Bickerton, Thomas Bickerton, Alexander Bickerton, James Brown, Cummings Cherry, Benjamin Meadowcroft, Joseph Astin, Joseph Knox, William Cadman, James Nichols, John Neish og John Dixon. Trossamfundet registreredes officielt i Pittsburgh, juni 1865 under det officielle navn Church of Jesus Christ of Green Oak, Pennsylvania. I 1875 flyttede William Bickerton sammen med 35-40 familier til Kansas, hvor de grundlagde the Zion Valley Colony, som senere blev til byen St John, Kansas. I 1880 fuglte William Cadman Bickerton som kirkens præsident. Under denne og efterfølgende ledere har kirken spiret rundt omkring i USA og verden. D. 5. april 1941 blev "Jesu Kristi Kirke" officielt registreret i Washington County i Pennsylvania. Sakramenter Kirken praktiserer dåb ved nedsænkning. Nadveren med fælles bægere. Kirken praktiserer fodafvaskning (Johannesevangeliet 13:5) fire gange om året som udtryk for personlig ydmyghed. Det er et vigtigt sakramente, da Jesus sagde til Peter: "hvis jeg ikke vasker dig, har du ingen del i mig". Medlemmerne hilser på hinanden med et "helligt kys" på kinden som i det Nye Testamente.

John Koss (12. juni 1895 i Buenos Aires – 27. marts 1925 i Oslo) var en norsk olympisk bokser. Han boksede for Christiania Turnforening. Han deltog under sommer-OL for Norge i 1920 i Antwerpen, hvor han tabte i kvartfinalen mod George McKenzie som vandt en bronzemedalje. I NM 1921 vandt han en guldmedalje i vægtklassen bantamvægt. Han var også visuel kunstner kunstner.

Karma Music er et dansk pladeselskab, der blev etableret i 1976 af musikeren Tømrerclaus. Karma Musik har tilknyttet lydstudiet Karma Music Studio og et forlag. Studiet blev etableret på Gasværksvej i København, og flyttede et par gange indtil studiet blev etableret på Frederiksberg. En række danske punkbands indspillede plader i Karma Studio i 1980'erne, herunder Before, Sods, Martin Hall m.fl.

Lynggaard var danske mester i MX1-klassen og repræsenterede derfor Danmark ved FIM Motocross World Championship 2013. Her sluttede han på en 14. plads. Kaspers bedste resultat ved VM var en 5. plads i MX3-klassen. Han har ydermere opnået gode placeringer ved internationale Supercross-stævner. Til Dansk Motorsport Award 2013 var han nomineret til årets motocrosskører, årets profil samt årets MC-sportskører.

Keith Charles Trask (født 27. november 1960 i Hastings, New Zealand) er en newzealandsk tidligere roer og olympisk guldvinder. Trask vandt en guldmedalje ved OL 1984 i Los Angeles i disciplinen firer uden styrmand sammen med Les O'Connell, Shane O'Brien og Conrad Robertson. I finalen henviste newzealænderne USA og Danmark til henholdsvis sølv- og bronzemedaljerne. Det var det eneste OL han deltog i. Trask vandt desuden en VM-guldmedalje i firer uden styrmand i 1983.

Nogle seere af showet mener det er 'forudbestemt'. Kenny fastholder dog at det er fuldstændig ægte (selvom det virker muligt at Kennys dårlige behandling af Spenny er lagt vægt på for sjovs skyld), hvilket han har indrømmet.

Kizilsu (forenklet kinesisk: 克孜勒苏; traditionel kinesisk: 克孜勒蘇; pinyin: Kèzīlèsū; Wade-Giles: Kò-tzū-lè-sū; uighurisk: قىزىلسۇ; uighur-latin: Qizilsu) er et autonomt præfektur for kirgisere og liggeri den sydvestlige del af Xinjiang i Folkerepublikken Kina. Kizilsu har et areal på 70.916 km² og en befolkning på omkring 500.000 mennesker, med en tæthed på 7 indb./km² (2007).

Kommunenummer eller kommunekode er i flere lande en kode til entydig identifikation af en kommune. I Danmark er kommunenumrene trecifrede. Fra Kommunalreformen (1970) til Strukturreformen (2007) var det således, at hvert enkelt amt havde et kommunenummer som endte på 50 eller 00, og så kommunerne i amtet havde numre, som lå i de næste 50. I hvert enkelt amt afspejlede numrene oprindelig kommunenavnets alfabetiske plads. Efter Strukturreformen har flere af de sammenlagte kommuner fået nye kommunenumre. Eksempel: Københavns Amt havde kommunenummer 150 og dets kommuner havde numre mellem 150 og 200. Albertslund Kommune har kommunenummer 165, fordi kommunen tidligere hed Herstedernes Kommune og derfor er placeret mellem Herlev (163) og Hvidovre (167).

Koralharmonisering er et sæt snævre regler for satsopbygning. Oprindeligt handlede koralharmonisering om at opbygge fire stemmer ud fra en på forhånd angivet sopranstemme. Stilen er god til at fremhæve specielt dur-mol-tonalitet, og anvendes en del i vestlig musik. Udbredelse Der undervises i Danmark i koralharmonisering på alle uddannelsesanstalter hvor tilbuddet om musikteori er til stede. Endvidere var koralharmonisering obligatorisk stof på gymnasiets 2-årige musik-højniveau. (Under den gamle reform indtil 2004)

Kosta glasbruk (dansk: Kosta glasværk) er et glasværk i Kosta i Lessebo kommune, Kronobergs län i Småland i Sverige. Kosta glasbruk, der er grundlagt i 1742, ligger i den region af Småland, der kaldes Glasriget Kosta glasbruk er sammen med Åfors glasværk og Boda glasværk en del af koncernen Orrefors Kosta Boda AB, der igennem en periode var ejet af Royal Scandinavia, men som nu er overtaget af den svenske koncern New Wave Group.

Kresten Bjerg er søn af billedhuggeren Johannes Bjerg og Minna Bjerg, og er far til Ditte Bjerg , Sanne Bjerg, og Nana Bjerg.

Kristján Jónsson (født 4. marts 1852 ved Mývatn, død 2. juli 1926) var en islandsk embedsmand, dommer og politiker. Han var minister for Island under hjemmestyret fra 14. marts 1911 til 24. juli 1912. Han var kongevalgt medlem af Altinget 1893-1905 og valgt fra Borgfirðinga 1908-13. Han var medlem af flere partier i løbet af sit politiske liv, og var i 1916 med til at forene de to islandske bondepartier til Fremskridtspartiet. Han fødtes på gården Gautlönd i det nordøstlige Island, og to af hans brødre blev også politikere. Kristján Jónsson var svigerfar til Sigurður Eggerz, der ligeledes blev minister for Island.

Krydstogtskibe i København 2014 er en oversigt over de krydstogtskibe, der lagde til kaj i Københavns Havn i krydstogtsæsonen 2014, der startede den 7. april og sluttede den 17. oktober. Jule-anløbene omfattede to anløb hhv. den 14. og 23. december. Oversigten er baseret på den liste, som er offentliggjort på Copenhagen Malmö Ports hjemmeside. I 2014 var Royal Princess på 142.714 bruttotons (BT) og 330 meters længde både det største og længste passagerskib, der anløb København. Adventure of the Seas på 137.276 BT var det næststørste skib i København og det største på Langeliniekaj i 2014. I alt anløb 66 krydstogtskibe København 311 gange i 2014. Langeliniekajen tegnede sig for 144 (46,3 %) af anløbene, Oceankaj 112 (36 %), Nordre Toldbod 37 (11,9 %) og Frihavnen 18 (5,8 %).

Kulistenen (på norsk Kulisteinen) katalogiseret som N 449 i Samnordisk runetekstdatabase, er en er en runesten med en kristen runeinskription fra øen Kuli i Smøla kommune i Nordmøre, Møre og Romsdal fylke. Stenen har det ældste skriftlige belæg for navnet "Norge" i Norge, og den kaldes derfor "Norges dåbsattest". Kulistenen er en del af Norges dokumentarv. En episode af radioprogrammet Museum - et program om norsk historie sendt på NRK i foråret 2019 omhandlede Kulistenen. Fundsted Øen Kuli ligger mellem Smøla og Edøyen på østsiden af skipsleia langs norskekysten, hvor den deler sig ind mod trondheimsleia til Trondheim. Stenen Hoveddimensionene på stenen er ca. 2 meter høj og rektangulær sten på 13 x 23 cm. Stenmaterialet er gneis. Der er indridset to linjer på stenen. Den øverste, A, er 112 cm lang og den nederste, B, er 111 cm lang.

Morgenmadsproduktfirmaet Quaker Oats har intet med kvækerne at gøre. Firmaet valgte sit navn og logo, fordi kvækerne ansås for ærlige og ordentlige folk – værdier, som firmaet gerne ville forbindes med.

Lars Abild er en dansk freelancejournalist, der mest af alt er kendt for sin kritiske tilgang til DSB. Han har lavet oplæg og research til dokumentarudsendelser for DR, om blandt andet Roskilde Bank. Lars Abild var involveret i DSB/Waterfront-sagen og konflikten mellem Bios og Falck.

Når ledetallet anvendes til manuel indstilling, korrigeres først for en eventuel anden følsomhed af den film/sensor, man bruger. Igen er der en kvadratisk sammenhæng, idet en firedobling af ISO-tallet svarer til en fordobling af ledetallet. Derefter måles afstanden til motivet, og denne divideres op i ledetallet, hvilket giver den blænde, som objektivet skal indstilles på. Kameraets lukkertid har ingen indflydelse, så længe motivet alene oplyses af blitzen; den skal normalt bare sættes på en tid, som er bestemt af kameraets konstruktion og blitzens synkroniseringsmekanisme. Hvis der er blandet lys fra forskellige kilder i et motiv, eller hvis blitzlyset reflekteres undervejs, er den manuelle indstilling noget vanskeligere og der må korrigeres efter erfaring og tommelfingerregler. I moderne kameraudstyr er der sjældent brug for disse manuelle udregninger og indstillinger, da dette kan foregå automatisk.

Lejre Brandvæsen er redningsberedskabet i den nordvestlige og sydvestlige del af Lejre Kommune – primært de gamle Bramsnæs og Hvalsø kommuner, dog dækker Station Syd også en stor af området omkring Osted. Den nordøstlige del – en del af den gamle Lejre Kommune – serviceres af Roskilde Brandvæsen. Pr. 1. januar 2010 bor der 26.794 indbyggere i hele Lejre Kommune, heraf servicerer Lejre Brandvæsen 20.125 indbyggere og Roskilde Brandvæsen dækker 6.669 indbyggere i form af kontrakt i området nær Lejre by og Gevninge by. Lejre Kommunes egen indsatsleder dækker hele Lejre Kommune og møder derfor også i Roskilde Brandvæsens dækningsområde, hvilket betyder, at Roskilde Kommunes indsatsleder ikke kører til alarmer i Lejre Kommune. Brandvæsenet er opstået ved kommunalreformen, hvor brandvæsnerne i de to tidligere kommuner blev lagt sammen, hvilket gav en Station Syd (Hvalsø) og en Station Nord (Bramsnæs). Den tidligere beredskabschef i Bramsnæs Per Boye blev i forbindelse med kommunesammenlægningen udpeget som den fremtidige beredskabschef i den nye kommune af det daværende sammenlægningsudvalg. Operatør i Gl. Lejre Kommune Siden foråret 2008 har der været en del diskussion i kommunalbestyrelsen om, hvorvidt kommunens eget redningsbereskab skulle varetage opgaven i hele kommunen, eller man skulle fortsætte med den hidtidige ordning, hvor Roskilde Brandvæsen dækker den gamle Lejre Kommune. Kommunalbestyrelsen overvejede på sit møde 26. maj 2008 at lade varetagelsen af hele kommunens redningsberedskab gå i udbud. I stedet valgte man at følge økonomiudvalgets og beredskabskommisionens indstillinger om at lade Lejre Brandvæsen overtage forpligtelsen fra Roskilde Brandvæsen, dog med undtagelse af Glim, Gøderup og Øm (Glim Sogn), der fortsat skulle betjenes fra Roskilde. På mødet 22. december 2008 behandlede kommunalbestyrelsen tilbuddet fra Roskilde Brandvæsen på fortsat at betjene området. Den nye aftale skulle dog ikke indbefatte indsatsledelse, brandteknisk byggesagsbehandling, samt brandsyn. Prisen blev vurderet for høj i forhold til Lejre Kommunes eget bud. Man valgte derfor at lade Lejre Brandvæsen etablere en hurtig slukningsenhed (HSE) hos Vestergaard Company i Gevninge. Baseret på 2007-tal ville dette betyde, at man ville nå senere frem til cirka 5 brande årligt i Glim/Øm-området, men til gengæld ville man kunne supplere udrykningen fra Station Syd med HSE'en fra Gevninge. Den 23. marts blev der holdt møde i kommunalbestyrelsen, hvor sagen igen var på dagsordenen. Et flertal besluttede at følge økonomiudvalgets indstilling om at vælge Roskilde Brandvæsen som operatør i den gamle Lejre Kommune. Dette betyder et serviceniveau, hvor man vil kunne nå 99 % af kommunens borgere på 15 minutter. Hvis Lejre Brandvæsen overtog opgaven, ville man være nødt til at sænke niveauet til 96 %.Ordningen skulle afprøves frem til 1. kvartal 2010, hvor man ville vurdere den. Efter ordningens udløb er det besluttet, at Lejres eget beredskab overtager opgaverne i områderne omkring Osted og Manderup fra 1. marts 2010. I den del, som fortsat betjenes fra Roskilde, møder der tillige fra 1. april ikke indsatsleder fra Roskilde, men fra Lejre. Sagen blev endnu en gang drøftet, da kommunalbestyrelsen holdt møde den 21. juni 2010, hvor et flertal besluttede at nedsætte en embedsmandsgruppe, der skulle undersøge mulighederne for, at Lejre Brandvæsen selv varetager redningsberedskabet i hele Lejre Kommune. Rapporten skal danne grundlag for en ny samlet beredskabsplan for kommunen, der efterfølgende skal sendes til udtalelse hos Beredskabsstyrelsen. Man forventer, at analysearbejdet vil være færdiggjort ved udgangen af året, hvorefter der skal tages stilling til anbefalingerne.

Lerman blev født i Beverly Hills, Californien til Lisa, som arbejder som hans manager og Larry Lerman, som er forretningsmand. Han har to søskende, Lindsey og Lucas, og bestod fra Beverly Hills High. Lerman er jøde og siger selv at han voksede op i "en stabil familie". De fleste af personerne i hans familie arbejder inden for medicin-branchen. Hans familie ejer og driver firmaet Lerman & Son, der laver forskellige former for protester og bøjler og korsetter til udretning af kropsdele. Lermans mormors far var formand fro B'nai B'rith-loge, en slags jødisk forening, i Los Feliz i Californien. Lerman beskriver sig selv som "filmnørd" og har udtalt at han "er blevet som han er pga. film". Han har udtrykt en interesse i at være involveret i "alt, der kan handle om at lave film", hvilket også inkluderer at skrive, producerer og instruerer; han søgte derfor i 2010 om at kunne studere creative writing på New York University, men har efterfølgende udsat sine planer. Hans favorit instruktører er bl.a. Wes Anderson, Stanley Kubrick, David Fincher og Peter Bogdanovich, og han har udtalt af American Beauty, Defending Your Life og Evigt solskin i et pletfrit sind er nogle af hans yndlingsfilm. Karriere Lerman har udtalt at han har haft en passion for film siden han var lille. Han optrådte i reklamer i 1990'erne, og havde efterfølgende sin filmdebut i filmen fra 2000 The Patriot, hvor han spiller William Martin, en af børnene til Mel Gibsons karakter. Samme år spillede han igen sammen med Gibson i What Women Want, hvor han spillede Gibsons karakter som barn. Lermans næste filmroller var i filmen fra 2001 Riding in Cars with Boys og i thrilleren fra 2004 The Butterfly Effect, hvor han spillede en yngre udgave af henholdsvis Adam Garcia og Ashton Kutchers karakterer. Lermans rolle i tv-filmen fra 2003 A Painted House gjorde han fik tildelt en Young Artist Award i kategorien "Best Performance by a Leading Young Actor in a television production". I 2004 spillede han med i tv-serien Jack & Bobby, hvor han spillede titelrollen som Robert "Bobby" McCallister, som er forudset til at blive USAs præsident. Showet blev vist på The WB Television Network i løbet af 2004–2005, men blev senere stopper, selvom det dog indbragte Lerman endnu en Young Artist Award for hans præstation. I 2006 spillede Lerman hovedrollen som Roy Eberhardt i børneeventyrfilmen Hoot. Filmen havde premiere den 5. maj, 2006 og indbragte ham en tredje Young Artist Award, denne gang for "Best Performance in a Feature Film – Leading Young Actor" i 2007. I 2007 medvirkede Lerman i thrilleren The Number 23, hvor han spiller Robin Sparrow, søn til Jim Carreys karakter, Walter Sparrow. Samme år spillede han med den anmelderroste westernfilm 3:10 to Yuma, hvor han spillede William Evans, søn til Christian Bales karakter. Lerman modtog god respons for hans præstation, og var igen nomineret til en Young Artist Award – "Best Performance in a Feature Film – Leading Young Actor". Dette var det andet år i træk, han modtog en nominering i den kategori, selvom han dog ikke vandt. I 2008 medvirkede Lerman i Meet Bill som The Kid (hans karakter bliver aldrig kaldt ved navn) i 2008, medvirkede han i science-fiction-filmen Gamer som Simon, en teenage computerspiller, som kontrollerer en af karaktererne i et videospil spillet med ægte mennesker. Samme år havde Lerman en større rolle i komediefilmen My One and Only, hvor han spillede over for Renée Zellweger. Lerman spillede hovedpersonen Percy Jackson i filmen fra 2010 Percy Jackson & lyntyven, der er baseret på bogen af Rick Riordan. Han kendte dog ikke til bogserien før han modtog manuskriptet. Angående de tydelige ligheder mellem Lermans Percy Jackson-figur og Harry Potter, har Lerman fortalt til en interviewer: "Ærlig talt har min figur ikke meget tilfælles med Harry Potter, udover at han er en helt uden at vide det, og kommer ud for en kæmpe udfordring". Lerman har skrevet kontrakt til at optræde i endnu Percy Jackson-film, og har udtalt at han gerne ville medvirke i filmatiseringen af alle 5 bøger i serien. I 2010 medvirkede Lerman i "Change the Odds", en pr-video for Stand Up to Cancer-velgørenhed; i videoen medvirkede også Dakota Fanning, Zac Efron, Andrew Garfield og andre skuespillere. Lerman bliver præsenteret af Creative Artists Agency. Han vil spille d'Artagnan i instruktør Paul W. S. Andersons 3D filmversion af De tre musketerer, som blev optaget fra august 2010 til november 2010 og er planlagt at skulle have premiere den 14. oktober 2011. Lerman blev valgt til rollen uden at aflægge audition, og skulle være have hårekstensions på for at kunne spille hans karakter. Lerman vil også spille med i filmatiseringen af Stephen Chboskys roman The Perks of Being a Wallflower, hvor han spiller hovedpersonen, Charlie; optagelserne begyndte i maj 2011. Lerman har skrevet kontrakt om at medvirke i The Only Living Boy in New York, en uafhængig film, skrevet af Allan Loeb og skal instrueres af Seth Gordon; historien handler om Lermans karakters far har en affære. Optagelserne er planlagt at skulle begynde i efteråret i 2011. I 2014 spillede Lerman sammen med bl.a. Brad Pitt og Shia LaBeouf i krigsfilmen Fury, hvor Lerman spillede en amerikansk soldat, som kæmper mod nazistiske tropper. Lerman fik stor ros for sin optræden. Andet arbejde Lerman er ven af skuespiller Dean Collins, som spillede hans karakters bedste ven i Jack & Bobby; de er forblevet tætte efter serien stoppede og de arbejdede igen sammen til Hoot, hvor Collins havde en birolle. I deres fritid har de to arbejdet sammen om at lave små komiske film, hvor de såvel som selv at spille skuespil, også selv skrev, instruerede og optog filene, ofte med lste fra familie og venner. Kortfilmene er blevet lagt på hjemmesiden YouTube under navnet "monkeynuts1069". I 2006 dannede Collins og Lerman bandet, Indigo, sammen med musikeren Daniel Pashman; Collins synger vokal, Lerman spiller keyboard og Pashman spiller trommer.

London Palladium er et af West Ends største og mest kendte teatre, med over 2.200 pladser. Teateret ligger i Argyll Street lige ved Oxford Circus. Teatret er tegnet af den kendte teaterarkitekt Frank Matcham i 1910, bag en 1700-tals facade, som oprindelig tilhørte Argyll House. De første år var Palladium varietéscene, og det var her Louis Armstrong første gang spillede på en britisk scene i 1932. Året efter kunne Duke Ellington opleves på Palladium for første gang i Storbritannien. Mellem 1955 og 1967 blev det populære TV-show Sunday Night at the London Palladium overført herfra. I januar 1973 satte glamrockbandet Slade publikum i sådan bevægelse, at balkon'en næsten brød sammen. Marvin Gaye indspillede sin dobbel-LP Marvin Gaye Live at the London Palladium her i 1976. I 2000 blev teateret overtaget af Andrew Lloyd Webbers Really Useful Group, og har siden mest været kendt for sine musikals som The King and I, Chitty Chitty Bang Bang og The Sound of Music.

Ludvig A. Petersen var broder til kunstmaler, professor ved Kunstakademiet i København Edvard Petersen (1841-1911). Han ægtede 19. maj 1881 i Aarhus Agnes Theodora Walther (30. april 1856 i København – 24. april 1937 i Hillerød), datter af arkitekt, professor Vilhelm Theodor Walther og Vilhelmine Christine Dorothea Tydsch. I ægteskabet fødtes sønnen biolog, botaniker og tegner Vagn Petersson. Han er begravet på Holmens Kirkegård.

Lund Domkirke er Nordens største metropolitankirke. Grundlagt omkring 1100 og muliggjort ved generøse donationer fra Knud den Hellige. Historie Byggeriet blev indledt i ærkebiskop Assers tid, og 1. september 1123 blev kryptens højalter indviet. I 1145 stod kirken færdig og blev indviet med pomp og pragt, må man formode, af ærkebiskop Eskil. Den gamle kirke er gennem tiderne blevet ændret og udvidet flere gange, og den kirke vi ser i dag, har ikke meget med den oprindelige Lund-domkirke at gøre. De eneste detaljer, der er urørt, er krypten og apsis. I kirkens halvmørke indre har arkitekter ændret mindre, og Eskil og Absalon kan vende tilbage og genkende stedet. I kirkens højkor har dramatiske episoder i danmarkshistorien udspillet sig, for her var ikke bare mødesal for domkapitlet, men også for kongen, adelen og gejstligheden. Her er Valdemar 2. Sejr blevet kronet af ærkebiskop Anders Sunesen. Her blev ærkebiskop Jens Grand arresteret i 1294 af Erik Menveds bror Christoffer. Danmarks middelalder spejles her. I krypten står kisten med den sidste danske biskop i Lund, Peder Winstrup. Den ærværdige bisp Anders Sunesen har en mere beskeden grav i kirkens tværskib. Ved Anders Sunesens sarkofag stilles hvert år, den 15. juni Valdemarsdag, et Dannebrogsflag. Ifølge sagnet var det ham, der greb Dannebrog i slaget ved Lyndanisse. Flaget står til midsommerdag, dagen for Anders Sunesens død i 1228. Traditionen begyndte i 1969 750 år efter slaget ved Lyndanisse. Blandt de mange indskrifter, der er mejslet i domkirkens sten, findes også en om "den store jammer, der skete ved Lund år 1525 efter Sankt Marcus' dag. Der blev over 1.500 skudt til døde og slagne, det monne de skånske enker vel klage over." De klagende var enker efter brave skånske bønder, der under ledelse af Søren Norby, som forblev Christian 2. evigt tro, kæmpede mod en adelshær under anførsel af Frederik 1.s holstenske general Johan Rantzau. Palle Lauring skriver i bogen Danmark i Skåne: "Rantzaus skånske borgerkrig er den blodigste bondefejde i Danmarks historie. Her lærte de danske bønder, hvad oldenburgerne og deres tyske venner mente om bønder. Det var den tyske feudalisme, der skyllede ind over grænserne, for ikke at skylle endeligt ud igen før 1849, det var jyske, sjællandske og skånske lov og Danmarks Magna Carta, håndfæstningen af 1282, der blev nedsølet i blod. De danske bønders og de danske fri mænds dødssaga. Her ved Lund. Det monne de skånske enker vel klage over." Det astronomiske ur Domkirkens forunderlige ur med det latinske navn Horologium mirabile Lundense står lige ved hovedindgangen. To gange om dagen spiller det hymnen In dulci jubilo. I hele Europa findes kun tre lignende ur. Lund Domkirke fik sit omkring 1425. I 1837 gik det ikke så godt og blev skilt ad og sat væk. I 1923 blev det rekonstrueret, blandt andet med hjælp fra danskeren Julius Bertram-Larsen. Øverst på uret ses to riddere, der markerer timerne ved slå sværdene mod hinanden. Det astronomiske ur viser månefaserne. To gange dagligt spiller domkirkens mindste orgel, der er inde i uret, hymnen In dulci jubilo, mens seks træfigurer - De hellige 3 konger med tjenere - passerer og bøjer hovederne for jomfru Maria og Jesusbarnet på tronen i centrum. Sagnet om jætten Finn Sagnet blev første gang nedtegnet i 1654. Sankt Laurentius opgives som bygherre, mens jætten Finn tilbyder sin hjælp på den betingelse, at helgenen gætter jættens navn. Mislykkes det, skal han bringe jætten sol og måne eller sine egne øjne. Sankt Laurentius var rådvild om de krav; men da han lå og hvilede på en høj, hørte han jættens kone tale til sit barn inde i højen, hvor hun sagde: "Ti stille, barn - i morgen kommer Finn, din far, hjem og giver dig sol og måne at lege med!" Sankt Laurentius skyndte sig tilbage til kirken og hilste jætten ved navn. Finn blev så rasende over, at bygherren havde fundet ud af hans navn, at han ville vælte søjlen. I stedet blev han forvandlet til sten, og kan stadig ses i omfavnelse med søjlen. "Finn-sagn" - også kendt som "kirkebygger-sagn" - er spredt over hele Norden, og professor Carl Wilhelm von Sydow mente, at Finn-sagnet var vandret fra det sydlige Norge via Danmark til Skåne, sådan at sagnet om Lund Domkirke ikke er meget yngre end kirken selv. Lignende sagn fortælles om kirken i Kalundborg og om Heddal stavkirke i Norge.

Mælkegange er de passager inde i brystet der transportere mælken fra mælkekirtlerne til brystvorten på en mælkeproducerende kvinde. Hvis mælkegangen bliver tilstoppet kan der opstå brystbetændelse, hvilket kan give smertende, hævede bryster og hårde knuder i brystet, samt feber, kulderystninger, utilpashed og andre influenzalignende symptomer. Den bedste kur mod stoppede mælkegange er almindeligvis at lade barnet die så meget som muligt så den opophobede mælk i brystet kan hjælpes ud. Det kan også nødvendigt med manuel udmalkning.

Macbeth er et af de korteste stykker skrevet af William Shakespeare. Efter et stort slag, som Macbeth har gjort en stor indsats for at vinde, bliver han hædret med titlen "Thane of Cawdor". Efter slaget rider han med sin bedste ven hjemefter, hvor de på vejen møder tre hekse, som forudsiger, at Macbeth vil blive Skotlands næste konge. Macbeth kommer hjem til sin kone, Lady Macbeth, og fortæller hende om forudsigelsen. Stærkt grebet af denne forudsigelse planlægger og udfører de mordet på Skotlands konge. Macbeth har sine tvivl, men Lady Macbeth overtaler ham ved at nære hans ambitioner. Efter mange drab bliver Lady Macbeth grebet af skyldfølelser, som hun ikke kan håndtere, og hun bliver langsomt mere og mere sindssyg. Til sidst begår hun selvmord off-stage.

Magnus Olaus Baadh (von) Hveberg (født 7. november 1806, død 17. marts 1864 i Dybbøl) var en dansk officer. Han blev kadet 1821, sekondløjtnant i 1. Livregiment 1825 (med anciennitet fra 1823), fik 1833 premierløjtnants karakter og anciennitet, blev 1835 premierløjtnant, fik 1841 kaptajns anciennitet, blev 1842 sat à la suite i 1. Bataljon, blev 1845 kaptajn af 2. klasse og 1848 virkelig kaptajn og 1849 kompagnikommandør. I 1850 fik Hveberg majors anciennitet og blev senere samme år karakteriseret major, blev 1851 chef for 19. Bataljon, 1852 major i 2. Bataljon, 1854 karakteriseret oberstløjtnant og samme år kommandør for 8. Bataljon og i udgangen af samme år virkelig oberstløjtnant. I 1863 fik han (som kommandør for 18. Bataljon) obersts karakter og anciennitet. Under 2. Slesvigske Krig 1864 var Hveberg kommandør for 4. brigade og senere for 8. infanteriregiment. Under kampene ved Dybbøl beordredes 1. bataljon kl. ca. 4 den 17. marts til et flankeangreb mod Dybbøl Kirke nord om byen, og 8. kompagni forsøgte et bajonetangreb, blev slået ned, og hele bataljonen måtte derefter vige. Oberst Hveberg blev i den forbindelse dødeligt såret. Indtil Glode du Plats død måneden efter var Hveberg den højest rangerende danske officer, der faldt i krigen. Han var blevet Ridder af Dannebrog 22. september 1845 og Dannebrogsmand 13. september 1848. Han ejede et hus i København, Nørre Voldgade 36, som hans søstre arvede. I 1861 havde han stiftet et familielegat, Oberst Hvebergs Legat.

Maria Savery Als-Nielsen (født 23. december 1968) er en dansk skuespiller, teaterinstruktør, koreograf, komponist, balletlærer og tidligere balletdanser. Savery blev i 1974 optaget som balletbarn på Det Kongelige Teaters balletskole og blev i 1985 aspirant ved Den Kongelige Ballet, hvor hun bl.a. medvirkede i Nøddeknækkeren og Romeo og Julie, men stoppede med balleten som 17-årig. Hun fortsatte med at få undervisning i sang og skuespil hos Erik Mørk og blev i 1987 uddannet skuespiller fra Det Kongelige Teater, hvor hun også var ansat indtil 1990. Sin første folkelige rolle fik hun som Jette Kaas i tv-serien Ugeavisen i 1990. Derefter havde hun flere engagementer som danser og senere som instruktør på en hiphop-opsætning af Nøddeknækkeren i 2002/2003. Hun har desuden skrevet både tekst og musik til en Bubber-cd samt titelsangen til Den store dag. Senere blev hun ansat som koreograf. Hun har desuden undervist i skuespilteknik og ballet. Hun har to børn med filminstruktør Morten Lorentzen, Mathilde Savery (musiker) og Mathias Savery Lorentzen (musiker). Hun er datter af pianisten Janne Savery og fysikeren Jens Als-Nielsen, søster til Uffe Savery fra Safri Duo, og driver sin egen danseskole Savery Academy] på Christianshavn.

Mariska blev født på Saint John's Health Center i Santa Monica, Californien af forældrene Jayne Mansfield og Mickey Hargitay. Hun har to storebrødre, Mickey jr. og Zoltan, og tre halvsøskende, Jayne Marie Mansfield og Tony Cimber, fra hendes mors side og Tina Hargitay fra hendes fars side. Hendes mor, Jayne Mansfield, blev dræbt i en bilulykke, da Mariska var 3 år gammel. Mariska og hendes to brødre var også i bilen da ulykken skete, men de overlevede alle tre. Hun blev opdraget i den romerskkatolske tro. Karriere Mariska blev Miss Beverly Hills USA i 1982. Hun debuteret i filmen Ghoulies i 1985. Året efter havde hun sin tv-debut i serien Downtown. I 1988 fik hun en tilbagevendende gæsterolle i sæbeoperaen Falcon Crest. I 1992 spillede hun rollen som politibetjenten Angela Garcia i tv-serien Tequila and Bonetti. I 1997 spillede hun både rollen som detektiv Nina Echeverria i dramaserien Prince Street og rollen som Cynthia Hooper i den fjerde sæson af Skadestuen. Law & Order: Special Victims Unit I 1999 blev Mariska Hargitay castet som kriminalbetjent Olivia Benson i krimiserien Law & Order: Special Victims Unit. Hun blev castet sammen med Chris Meloni, som skulle spille kriminalbetjent Elliot Stabler. Seriens producer Dick Wolf sagde at de havde kemi fra første gang han så dem. Mariska blev oplært som en rådgiver for voldtægtsofre for at forberede sig på sin rolle i serien. I 2006 tog Mariska barselsorlov og blev midlertidigt erstattet af den danske skuespillerinde Connie Nielsen. I maj 2009 efter den tiende sæson, udløb Hargitays og Melonis kontrakter. Det siges, at de tjente $375.000-$385.000 per episode. De fornyede begge deres kontrakter, men efter den tolvte sæson forlod Chris Meloni serien efter der var uenigheder med hans kontraktforhandling. Mariska forsatte i sin rolle som kriminalbetjent Benson og det siges, at hun tjente $400.000-$500.000 per episode i seriens fjortende sæson. Serien er lige nu i dens 18. sæson. Privatliv Mariska kan tale engelsk, ungarsk, fransk, spansk og italiensk, som hun tit har brugt i Law & Order: Special Victims Unit når hun skulle tale med folk der ikke kunne engelsk. Hun blev gift med skuespilleren Peter Hermann den 28. august 2004. Den 28. juni 2006 fødte hun sin første søn, August Miklos Friedrich Hermann, ved kejsersnit. Senere har hun adopteret Amaya Josephine i april 2011 og Andrew Nicolas Hargitay Hermann i oktober 2011. Helbredsproblemer I december 2008 led Mariska af en kollapset lunge efter at hun faldt under optagelserne af en episode af Law & Order: Special Victims Unit . Velgørenhedsarbejde Mariska startede The Joyful Heart Foundation efter hun blev inspireret af sin rolle som kriminalbetjent Olivia Benson. The Joyful Heart Foundtations mål er at hjælpe folk der har oplevet seksuelle overgreb, vold eller børnemishandling. Den har hjulpet 5000 kvinder og børn ved hjælp af ophold i New York, Los Angeles og Hawaii som består af yoga, meditation, massage og dagbogsføring. Priser Mariska er blevet nomineret til og har vundet adskillige priser bl.a. en Golden Globe i 2005 og en Emmy i 2006

Marko Tarvonen (født den 21. marts 1978) er en finsk musiker, som spiller trommer i folk metal-bandet Moonsorrow. Han blev rekrutteret, da bandet mente, at det var på tide at få en rigtig trommeslager frem for en trommemaskine, efter de havde skrevet kontrakt med Plasmatica Records. Udover at være medlem af Moonsorrow spiller han også i bandet Pink Projector.

Teatret blev etableret i 1978 og i 1980 som egnsteater i den tidligere Nykøbing Falster Kommune. I 1984 fik teatret sin egen sal til opførsel af skuespil, og i 1998 fik det endnu en sal. I 2006 flyttede Masken til et tidligere elværk, efterfølgende kaldet Kulturforsyningen. Teatret spiller især børne- og ungdomsforestillinger, og opsætter 2-3 forestillinger om året. Ved affyringen af den første blide i anledning af Nykøbing Falsters 700 års jubilæum i 1989 opførte Masken historisk teaterstykke på det område, hvor Middelaldercentret ligger i dag. I 2011 opførte man stykket Oh Romeo af dramatikeren Thomas Markmann. Det blev nomineret til prisen for bedste børneforestilling ved Årets Reumert.

Filmen tager os med til det indre Kina til et folk, hvor kvinderne spiller hovedrollen. Hvordan er blevet sådan? Det fortaber sig nok i det dunkle, men Moso-folket har brug for en forklaring, og den finder ide i myterne, som deres historiefortæller bringer videre. Filmholdet har besøgt landbyen, Luoshui.

Matematikkens historie går flere tusind år tilbage i tiden, længe før ordet matematik opstod. Ordet "matematik" kommer af det græske ord μάθημα (máthema), som betyder videnskab, kundskab eller lærdom. μαθηματικός (mathematikós) betyder "glad for at lære". I dag refererer begrebet til en bestemt kundskabsgren – det deduktive studie af antal, struktur, rum og ændring. Der er flere opfattelser af, hvornår matematikken opstod. Længe før matematik udviklede sig til sit eget kundskabsområde, har mennesker været optaget af antal, strukturer, former og figurer, lokalisering i rummet, og mange andre emner, som optager matematikere. Den mest fundamentale matematiske ide drejer sig om det at tælle, så når man skal se på matematikkens historie, er det naturligt at starte med tal. Talsystemer har ofte udviklet sig fra skriftsprog. Matematikken har udviklet sig forskelligt i forskellige kulturer. Nogle centrale udviklingslinjer var mesoamerikansk matematik, matematik omkring Middelhavet (deriblandt klassisk græsk matematik og arabisk matematik), vedisk matematik og kinesisk matematik. De første matematiske tekster er fund fra det gamle Egypten omkring 1300 f.Kr. og i det gamle Mesopotamien omkring 1800 f.Kr. Også i Indien har man fundet nogle gamle matematiske tekster fra mellem 800 og 500 f.Kr. Alle disse tidlige kulturer har tekster, som omhandler det, som vi dag kalder den pythagoræiske læresætning, selv om Pytagoras selv hører hjemme i oldtidens Grækenland. Hvis man ser bort fra den tilgrundliggende aritmetik og geometri, er dette også den mest kendte matematiske teori helt frem til vore dage. Man regner ofte med, at matematikken i Vesten begyndte at blive systematiseret omkring 1500-tallet. Positionssystemet og algebra var da kommet til den vestlige kultur fra Østen. I 1600-tallet blev differential- og integralregningen udviklet i Europa med hovedbidrag fra Leibniz og Newton. De sidste århundreder frem mod vores tid har matematikken udviklet sig både i bredden og dybden. Der er opstået flere nye grene inden for matematikken som for eksempel topologi, ikke-euklidiske geometrier og abstrakt algebra. I dag er matematik et så omfattende og sammensat felt, at det er umuligt for en matematiker at have indsigt i det hele. Forhistorisk tid, antikken og middelalderen Hvis man ser på matematik som bevidst anvendelse af abstrakte strukturer, kan der argumenteres for, at matematikkens historie startede med udviklingen af antalsbegrebet – blandt andet repræsenteret ved indsigten i, at to æbler og to appelsiner repræsenterer en mængde (og at de to mængder er lige store). Menneskets evne til at regne bliver af mange anset for at være mindst 50.000 år gammel. Ved arkæologiske udgravninger er der gjort fund af et lårben fra en ulv, som er dateret til omkring 30.000 f.Kr. På dette ben er der ridset 55 streger, systematisk efter hinanden. Dette og lignende fund vidner om en grundlæggende forståelse for antal, og det repræsenterer første trin i udviklingen mod et talsystem. En nødvendig forudsætning for matematikkens udvikling var også skrivekunsten, som gjorde det muligt at nedskrive tallene og forholdet mellem dem på en systematisk måde. De tidligste civilisationer var jordbrugssamfund. For at et samfund skal kunne fungere, er det nødvendigt med forskellige typer af matematisk kundskab. Først og fremmest må man have en god, udviklet kalender, så man ved, hvornår det er tid til at så og høste. Foruden kundskaber om tal og regning behøves ganske omfattende astronomiske kundskaber for at lave en kalender. Kundskaber inden for astronomi udvikles gennem matematiske beregninger. Et jordbrugssamfund har også behov for kundskab om landmåling, så man kan fordele landområderne mellem bønderne. Landmåling kræver geometrisk kundskab (specielt trigonometri), og ordet geometri betyder da også landmåling. De tidligste civilisationer i Mellemøsten var centreret omkring de store floder, og her var der behov for at kortlægge og beregne, når oversvømmelserne kom, så man kunne sikre sig mod for store tab af avl og menneskeliv. Efter en oversvømmelse måtte man ofte opmåle bøndernes landområder på ny, for oversvømmelserne medførte ofte ændringer af landskabet omkring floderne. I sammenhæng med dette ser man fra historiske kilder, at alle civilisationer har udviklet matematiske kundskaber for at løse praktiske problemer i forbindelse med bogføring, astronomi, jordbrug og konstruktion. Blandt andet benyttet af de antikke babyloniere, egypterne, inderne og senere grækernes sofistikerede talsystemer, numeriske metoder, geometri og talteori. Grækerne udviklede også matematisk logik og deduktiv bevisførelse. I de følgende årtusinder levede matematikken stort set videre i den arabiske verden, Indien og Kina. Det var i denne periode, man begyndte at anvende tallet nul og decimalsystemet. Den persiske matematiker og videnskabsmand Al-Khwârizmî gjorde en vigtig indsats i udviklingen af algebra omkring år 800. Matematik i oldtidens Egypten (ca. 1850 – 600 f. Kr.) Indtil det lykkedes forskerne at tyde de babylonske lertavler, var overleveringer fra Egypten den rigeste kilde til viden om matematik i oldtiden. Mens babylonierne skrev på lertavler med kileskrift, skrev egypterne på papyrus med hieroglyffer. Den papyrus, som har givet os mest kendskab til matematikken i det gamle Egypten er den såkaldte Rhind-papyrus. Blandt nogle forskere bliver denne papyrus tidsfæstet til ca. 1650 f. Kr. Egypterne havde blandt andet en interessant metode til multiplikation og division, og denne metode baserer sig faktisk på de samme principper, som bruges i moderne computere. Denne metode kaldes for udvikling i totalssystemet. Rhind-papyrussen giver os også information om egypternes brug af stambrøker. En stambrøk er en brøk, som har tallet 1 som tæller (over brøkstregen). I lighed med vort moderne talsystem havde også egypterne et veludviklet titalssystem (grunden til, at ti blev valgt som grundtal, var at det allerede dengang var brugt at tælle på fingrene). Mens vort talsystem er et positionssystem, hvor cifrenes placering har betydning, var egypternes talsystem et såkaldt additivt talsystem, der havde symboler for 1, 10, 100, 1 000, 10 000, 100 000 og 1 000 000. Når de skulle skrive et tal, skrev de symbolerne ved siden af hinanden og adderede dem på samme måde, som man kender fra det romerske talsystem. En anden kilde til viden om de gamle egypteres matematik er den såkaldte Moskva-papyrus; af denne fremgår det, at egypternes kundskaber i matematik gik meget længere, end Rhind-papyrussen antyder. Papyrussen indeholder 25 matematiske problemer, som blandt andet viser, at egypterne må have kendt til formlen for en pyramides rumfang. Et af problemerne viser yderligere, at de også må have kendskab til formlen for rumfanget af en pyramidestub. Babyloniernes matematik (ca. 1800 – 550 f. Kr.) Babylonsk matematik refererer til al den matematik som fandtes hos menneskerne som levede i det gamle Mesopotamien (i dag Irak), helt fra de tidligste sumeriske kulturer til begyndelsen af hellenismen. Det har fået navnet babylonsk matematik på grund af den vigtige rolle byen Babylon havde på den tid. Alligevel er det egentlig misvisende at tale om babylonsk matematik, for den mesopotamiske kultur omfattede meget mere end Babylon og områderne som hørte til. Den viden man har om de gamle mesopotamiere og de sumeriske kulturer, har man fra en række (mere end 400) lertavler med kileskrift. Ud fra disse tavler kan man læse om en rig kultur. Her finder man også bevis for at babylonierne havde en højt udviklet matematik. Babylonierne benyttede et talsystem hvor 60 var grundtal i stedet for 10, som i vort talsystem. Dette talsystem bliver ofte refereret til som det seksagesimale talsystem. Tallene blev skrevet med kileskrift, og man skrev på lertavler. Dersom babylonierne for eksempel skulle skrive tallet 75, ville det have været skrevet som (1)(15), eller . Ved studier af de babylonske lertavler har forskere fundet flere matematiske tabeller, blandt andet multiplikationstabeller, divisionstabeller og tabeller for regning med decimalbrøker. I det hele taget baserede en stor del af babyloniernes matematik sig på regning og løsning af problemer ved at bruge tabeller. I tavler som stammer fra den seleukiske periode kan man også finde et symbol for 0. Den babylonske lertavle som er mest kendt har fået navnet Plimpton 322. Den er blevet beskrevet som en af de mest opsigtsvækkende dokumenter i matematikkens historie. Forskere mener at de i dag fuldt ud forstår indholdet i denne lertavle, og denne forståelsen har revolutioneret opfattelsen af den babylonske matematik. Lertavlen består blandt andet af en tabel med såkaldte pythagoræiske tal, og denne tavle giver os et bevis for at babylonierne kendte til den pythagoræiske læresætning mere end tusind år før Pythagoras levede. Babylonierne var også gode til at behandle summer af kvadrater, og på flere lertavler ser man at de brugte dette til at løse det man ville kalde for ligninger. Kinesisk matematik (efter ca. 1300 f.Kr.) De tidligste bevarede kilder til kinesisk matematik stammer fra tal som er ristet ind på skildpaddeskjold (såkaldte orakelben). Disse stammer fra Shāng-dynastiet (ca. 1500 – 1027 f. Kr.). Disse tal er skrevet i et positionssystem, sådan at tallet 123 er skrevet (fra top til bund) med symbolet for 1 一 fulgt af symbolet for 100 百, derefter symbolet for 2 二 fulgt af symbolet for 10 十, og til sidst symbolet for 3 三 (sammen 一百二十三). Dette var sandsynligvis det mest avancerede talsystem i verden på denne tid. Dette talsystem er fortsat i brug i kinesisk skriftsprog, ved siden af arabiske tal. Der kunne gøres hurtige og avancerede udregninger ved hjælp af en suànpán, som er en kinesisk kugleramme. Denne opfindelse blev trolig udviklet til praktisk brug af handelsmænd og gav en ”regnekraft” som ikke blev passeret før kalkulatorens opfindelse. I 212 f. Kr. beordrede Qín-dynastiets kejser Shǐ Huáng at alle bøger skulle brændes. Selv om denne ordre ikke blev fulgt overalt, er konsekvensen at man i dag kun har få sikre kilder om matematikken i det gamle Kina. Under Táng-dynastiet blev den til da kendte matematiske viden samlet i værket Ti klassikere om matematik (Suànjīng shíshù, 算经十书). Den mest indflydelsesrige af disse ti er Matematik i ni kapitler (Jiǔzhāng suànshù) skrevet af en anonym forfatter for 2000 år siden. Den indeholder praktiske løsninger på matematiske problem, uden brug af avanceret deduktion som samtidig græsk matematik tilstræbte. Flere af bogens beviser blev ikke opdaget i Europa før over tusind år senere. De fleste matematiske problemer var knyttet til rentesregning, skatteligning, rækker, geometri og landmåling. En kinesisk matematiker var den første som lykkedes med at beregne π med hele 7 decimaler. Eksamenssystemet for statstjenestemænd var den enerådende karrierevej for personer med højere uddannelse fra Sòng-dynastiet og senere. Disse hårde eksamener lagde kun vægt på kundskaber om konfusianske klassiske tekster. Derfor var studiet af matematik kun en distraktion fra eksamenspresset som det ikke lønnede sig at bruge tid til. Dette er en mulig forklaring på at kinesisk matematik senere kom til at miste sit forspring. Man holdt sig med et matematisk-astronomisk direktorat som havde som hovedopgave at beregne kalenderen, men kalenderopslagene blev mere og mere upålidelige indtil europæiske jesuitter med matematisk uddannelse blev engageret i 1600-tallet. Indisk matematik (ca. 900 f. Kr .– 1150 e. Kr.) Indien har en lang og spændende historie, både som nation og som matematik-nation. Landet har fostret mange store matematikere, fra det 9. århundrede, via den store Brahmagupta (598–670) til vort tids Srinivasa Aiyangar Ramanujan (1887–1920), som bliver regnet som et af Indiens største matematiske genier. I det 9. århundrede før vor tidsregning, bliver værdien til π angivet med to decimaler i teksten Shatapatha Brahmana. Sulba Sutraene (ca. 800 – 500 f. Kr.) var geometriske tekster, og her finder man irrationale tal, primtal og kubikrod. Her finder man også roden af 2 udregnet med fem decimaler. Teksten gav også en metode til at finde cirkelens kvadrat, den løste lineære og kvadratiske ligninger, udviklede pythagoræiske tal algebraisk, og den gav et numerisk bevis for Pythagoras' læresætning. I det 5. århundrede f. Kr. blev de grammatiske regler for Sanskrit udformet af Panini. Hans notation var ikke ulig moderne matematisk notation, og den tog i brug metaregler, transformationer og rekursioner på en sofistikeret måde, og på mange måder kan Paninis arbejde derfor regnes som forløberen for moderne grammatiske teorier som er vigtige i programmeringssprog. I værker af Pingala (omkring det 3.–1. århundrede f. Kr.) finder man matematiske ideer som kan regnes som forløber for det binære talsystem, Binomialfordelingen og fibonacci-tal. Mellem 300 f. Kr. og 200 e. Kr. begyndte matematikere inden for jainismen at studere matematik for matematikkens egen skyld. De var de første til at udvikle blandt andet uendelige tal, gruppeteori, logaritmer, tredjegradsligninger, fjerdegradsligninger, permutationer og kombinationer. Bakshali-manuskriptet, som blev skrevet en gang mellem 200 f. Kr. og 200 e. Kr., indeholder løsningerne på lineære ligninger med op til fem ubekendte, løsning af andengradsligninger, aritmetiske og geometriske rækker, brug af nullet og negative tal, og meget mere. Her kan man også finde nøjagtige udregninger af irrationale tal. Nogle af disse udregninger indebærer at man må beregne kvadratroden af tal på størrelse med en million, og de er beregnet med mindst 11 decimaler. Brahmagupta (598–668) var en markant indisk matematiker, og han bliver ofte krediteret for opdagelsen af nullet. I sit værk Brahma Sphuta Siddhanta fra ca. 628 præsenterer han regler for regning med negative tal og nul. Han er også kendt for at være den første som gav den generelle løsning til den diofantiske ligning (ligning med heltalsløsning) på formen ax + by = c. Han efterlod sig også en række matematiske problemer som var formuleret på en kunstfærdig måde, sådan som de indiske matematikere ofte gjorde. En af tidens største indiske matematikere var Bhaskara (1114–1185). I tillæg til sine arbejder inden for aritmetik, algebra og trigonometri, er han en af forløberne for moderne matematisk analyse. Han havde stor forståelse for differential- og integralregning længe før Isaac Newton og Leibniz formelt grundlagde analysen. Bhaskaras mest kendte værk var Lilivati, opkaldt efter hans eneste datter. Grækernes matematik (ca. 550 f. Kr .– 300 e. Kr.) Grækerne leverede mange vigtige bidrag til udviklingen af matematikken, og den allervigtigste var nok indføringen af det matematiske bevis. Tidligere civilisationer havde også haft en højt udviklet matematik, men stort set i form af mere eller mindre veludviklede algoritmer (opskrifter) for at løse bestemte problem og gøre forskellige udregninger. For de græske matematikere var det ikke længere nok bare at regne sig frem til en numerisk løsning på problemerne, man måtte også bevise at svaret var rigtigt. En stor del af den kendte matematik fra Antikken blev sammenfattet omkring 300 f. Kr af Euklid i værket Euklids elementer. Her ser man for første gang en strengt opbygget matematik som starter med nogle definitioner og aksiomer, og ud fra disse bliver alle de matematiske sætninger bevist. Dette værk har stor betydning for udviklingen af matematikken, og det er blevet brugt som lærebog i geometri ved universiteterne helt frem til vor tid. Den første græske matematiker som nævnes i historiske kilder var Thales fra Milet. Han regnes også som den første græske filosof og videnskabsmand generelt. En af de mange historier som er nedskrevet om Thales, er at han ved hjælp af beregninger kunne forudsige en solformørkelse i 585 f. Kr. Han blev blandt andet krediteret opdagelsen af at diameteren deler cirkelen i to lige store dele og at alle vinkler i en ligesidet trekant er lige store. Den græske matematiker som er bedst kendt i dag er nok Pythagoras. Pythagoras var fra øen Samos lige ved kysten af dagens Tyrkiet, og han slog sig efterhånden ned i en lille græsk by i det sydlige Italien. Her havde han en gruppe disciple omkring sig, og denne gruppe blev senere kaldt pythagoræerne. Dette var en religiøs og filosofisk skole som der er knyttet mange historier og myter til. Pythagoræerne var meget optaget af tal, og Pythagoras bliver ofte tillagt citatet: "Alt er tal". Pythagoras opdagede også forholdet mellem harmoniske toner i musikken. Den mest kendte sætning som knyttes til Phytagoras er vel nok den såkaldte pythagoræiske læresætning. Denne sætning viser en vigtig sammenhæng i alle trekanter som har en ret vinkel. Hvis man kvadrerer (multiplicerer med sig selv) de to korteste sider (kateterne) i en retvinklet trekant og adderer de to tal man får, så bliver dette lige meget som kvadratet af den længste side i trekanten (hypotenusen). Denne sætning kan også bruges til at vise at en trekant er retvinklet. I moderne analyse er uendelig små størrelser centrale. Grundlaget for den tænkning blev lagt allerede hos Zenon (ca. 490 – 425 f. Kr.). Han er særlig kendt for sine paradokser. Et af paradokserne har udgangspunkt i at man kan dele et linjestykke i uendelig mange stykker. For at man skal komme fra et punkt til et andet på et linjestykke må man først bevæge sig halvdelen af vejen. For at komme der, må man først bevæge sig halvdelen af dette nye linjestykke, og sådan fortsætter det. Resultatet, ifølge Zenon, er at al bevægelse vil være umulig. Perikles var nok mere kendt som filosof og naturvidenskabsmand end som matematiker, men hans navn knyttes alligevel til et af de store problemer i matematikkens historie. Dette gælder problemet om cirklens kvadratur. Problemet drejer sig om at konstruere (med passer og lineal) et kvadrat som har samme areal som en givet cirkel. To af de allerstørste græske tænkere, Platon og Aristoteles leverede ikke selv nogle vigtige resultater i matematik, men de har alligevel haft indflydelse på udviklingen af matematikken i oldtidens Grækenland. Begge grundlagde sine skoler hvor der blandt andet blev undervist i matematik, og nogle af deres elever har haft stor betydning for matematikkens udvikling. Platon så på matematik som en del af den oversanselige virkelighed, og han mente at matematikken dermed var ophøjet over alle de andre videnskaber. Dette syn var Aristoteles uenig i. En af Platons elever, Eudoksos, leverede vigtige bidrag til astronomien, og han har også lavet en permanent kalender. Han skal også have vist at volumen af en kegle er en tredjedel af volumen af en cylinder med samme grundflade og højde, og at volumen af en pyramide er en tredjedel af volumen af et prisme med samme grundflade og højde. I hellenismen blev den græske matematik videreudviklet med hovedsæde i Alexandria. Her levede den store Euklid som samlede al datidens kundskab i matematik i sit store værk Euklids Elementerne. Dette værk indeholder ikke bare geometri, men også vigtige resultater fra andre dele af matematikken. I den hellenistiske tidsalder leverede Arkimedes også vigtige bidrag til matematikken, bl.a. fandt han en tilnærmelsesværdi for græske bogstav π. I lighed med Fermat offentliggjorde han ofte sine resultater uden bevis, sådan at andre matematikere kunne have fornøjelsen af at finde ud af det selv. Den sidste af de store græske geometrikere var Apollonius fra Perga (ca. 262 – 190 f. Kr.). Han er især kendt for sine teorier om keglesnit, og hans mest kendte værk er Conica (som betyder keglesnit). Et keglesnit kan defineres som skæringsfladen mellem en kegle og et plan, og Apollonius var den første som indså at man kan få alle typer keglesnit ved at skære en fast kegle med et varierende plan. Tidligere havde man bare set på rette kegler. Apollonius indførte også navnene ellipse, parabel og hyperbel. En af de sidste betydningsfulde græske matematikere var Diofant, også kaldet Diofantos fra Alexandria. Han skal have haft sit virke omkring år 250, og hans mest kendte værk er Aritmetika. Dette værk har haft stor betydning for udviklingen af matematik helt frem til vore dage, og den havde stor påvirkning på en matematiker som Fermat. Her beskriver Diofant hvordan man kan generere alle primitive pythagoræiske tripler, og det var i margen af dette afsnit i bogen at Fermat skrev sin berømte kommentar som senere er blevet kaldt for Fermats sidste sætning. Persisk-arabisk matematik (ca. 700–1600) I 700-tallet erobrede araberne store dele af Mellemøsten, Nordafrika, den iberiske halvø og dele af Indien, og araberne ydede flere vigtige bidrag til udviklingen af matematikken. Samtidig spillede matematikerne i abbaside-kalifatet under den islamiske guldalder en vigtig formidlende rolle, idet de oversatte en lang række vigtige tidligere videnskabelige værker fra bl.a. græsk og indisk til arabisk, hvorfra værkerne igen blev oversat til latin og spredt i Europa. Biblioteket og forskningsinstitutionen Visdommens hus (Baty al-Hikma) i Bagdad spillede en stor rolle for denne udvikling. Selvom de fleste islamiske tekster om matematik blev skrevet på arabisk, var ikke alle skrevet af arabere. På denne tid var arabisk et udbredt skriftsprog blandt lærde i de dele af verden som araberne havde erobret, på samme måde som græsk var et udbredt sprog i den hellenistiske verden. Nogle af de vigtigste matematikere inden for den muslimske verden var persere. En af de mest kendte matematikere var den persiske Muḥammad ibn Mūsā al-Ḵwārizmī, som levede i 800-tallet i Persien. Han var tilknyttet Visdommens hus og skrev flere vigtige bøger. De vigtigste af hans tekster var om de indisk-arabiske tal og om metoder til at løse ligninger. Ordet algoritme er afledt af hans navn, og ordet algebra stammer fra titlen på et af hans mest kendte værker: Al-Jabr wa-al-Muqabilah. Al-Khwarizmi bliver ofte anset som grundlæggeren af moderne algebra. En videre udvikling af algebra finder man hos Abu Bakr al-Karaji (953 – 1029) i hans bog al-Fakhri. I 900-tallet blev værkerne af Diofant oversat fra græsk til arabisk af Abul Wafa. Omar Khayyám – en persisk digter som levede i 1100-tallet – var også matematiker, og han skrev blandt andet en bog hvor han behandlede svaghederne i Euklids Elementerne. Han gav også en geometrisk løsning på kubiske ligninger, som bliver regnet for et af de mest originale bidrag fra datidens matematik. Han havde også stor indflydelse på kalenderreformerne. Som matematiker var Khayyám kendt for at have fundet en metode til at løse tredjegradsligninger. I 1070 skrev han sit mest kendte værk om algebra, hvor han klassificerede ligninger efter graden. Her præsenterede han også en metode til at løse andengradsligninger som er meget lig den vi bruger i dag. Nyere forskning har rettet opmærksomheden mod den store dybde i den arabiske matematik. Mange af de ideer som tidligere blev set på som nyskabelser af europæiske matematikere i 1500-tallet, 1600-tallet og 1700-tallet blev i virkeligheden udviklet af arabiske matematikere omkring fire århundreder tidligere. På mange måder ligger den matematik som studeres i dag meget nærmere den arabiske matematik end den gamle græske matematik. Middelalder i Europa Mens den arabiske matematik blomstrede helt frem til slutningen af 1400-tallet, var der lille matematisk aktivitet i Europa. En af undtagelserne i den tidlige middelalder var Alkuin fra York (735–804). Han fik i opgave at undervise Karl den Store og hans familie i retorik, logik, teologi og matematik. Han skrev elementære bøger i aritmetik, geometri og astronomi, og han byggede en katedralskole op i Tours. Denne blev en forløber for de franske universiteter. Han skrev lærebøgerne i form af spørgsmål og svar, og de indeholder flere klassiske matematiske problemer. I højmiddelalderen sker en opvågning i Europa, og mange af de græske filosoffer bliver genopdaget. Der opstår blandt andet en ny interesse for Aristoteles' logik, og i denne periode udvikles også skolastikken. I 1200-tallet var flere regnebøger i brug i Europa, og blandt dem finder man også Algorismus i Hauksbok. Hauksbok blev skrevet af Haukr Erlendsson, som var lagmand på Island i 1294 og kom til Norge i ca. 1301. En del af denne bogen kaldes for Algorismus, og dette er den ældste regnebog på et nordisk sprog. Bogen indleder med at beskrive positionssystemet, og den fortsætter med at beskrive de forskellige regnearter, kvadratrod og kubikrod. I 1200-tallet levede også Leonardo af Pisa, og det er fra ham man har fået kendskab til de såkaldte fibonacci-tal. Leonardo var godt kendt med den arabiske matematik, og han er blandt andet kendt for at have bragt arabernes algebra til Europa. Han var også den første af de italienske regnemestre (maestri d'abbaco), som blandt andet underviste handelsfolk i regning. På denne tid sker en forsigtig opblomstring af matematikken i Europa. Gennembruddet i Europa Den matematiske tradition blev genoptaget i Europa efter Middelalderen. Dette blev i stor grad gjort muligt af Adelards oversættelser fra 1100-tallet af arabiske værker til latin. Udviklingen skød fart i 1500-tallets Italien, da blandt andre Girolamo Cardano leverede vigtige bidrag til udviklingen af algebra og løsning af ligninger. De italienske fremskridt førte til øget entusiasme for forskning i matematik, og dette spredte sig til resten af Europa. René Descartes tillempede algebraen til geometriske problemer, og Pierre de Fermat og Blaise Pascal var centrale i udviklingen af sandsynlighedsregningen. Matematikken fik en betydelig rolle i sammenhæng med den videnskabelige revolution som startede omkring 1600, da Johannes Kepler og Galileo Galilei anvendte matematiske sammenhænge til at beskrive fysiske fænomener. Den skotske matematiker Lord Napier var den første som udforskede naturlige logaritmer. I 1600-tallet blev også grundlaget for den matematiske analyse lagt. Dette drejer sig om forholdet mellem størrelser som gennemgår forandring, og det er et vigtigt problemløsningsværktøj inden for andre grene af videnskab og teknik. Analysen blev grundlagt af Leibniz og Newton, som gjorde vigtige fremskridt uafhængig af hinanden. Newton brugte siden analysen til at formulere den klassiske mekanik. Parallelt med matematikkens øgede anvendelse blev den også udviklet stadig mere i abstrakt retning. I 1700-tallet og 1800-tallet skete en nærmest eksplosionsagtig vækst af matematisk viden. Det var på denne tid nye områder som topologi, analytisk talteori og analytisk geometri blev udviklet. 1800-tallet I løbet af 1800-tallet blev matematikken stadig mere abstrakt. I dette århundrede levede en af tidernes største matematikere, Carl Friedrich Gauss, og også to af de største norske matematikere: Niels Henrik Abel og Sophus Lie. Gauss leverede det første fuldstændige bevis på algebraens fundamentalteorem, og både Abel og Lie gav flere vigtige bidrag til algebraens udvikling. En vigtig opdagelse i 1800-tallet var da Nikolaj Lobatjevskij og Janos Bolyai uafhængig af hinanden opdagede den ikke-euklidiske geometri. I deres hyperbolske geometri krummer rummet sådan at der findes uendelig mange linjer gennem et givet punkt som er parallelle med en givet linje . Bernhard Riemann, en af Gauss’ elever, leverede også et vigtigt bidrag til udviklingen af den ikke-euklidiske geometri. Hans udvidelse af differentialgeometrien har fået navnet Riemann-geometri. Her udvidede han den traditionelle differentialgeometri til dimensioner. Den ikke-euklidiske geometri kom som en overraskelse, da man troede at der bare fandtes én geometri, nemlig den euklidiske. Den euklidiske geometri er den som stemmer bedst overens med den menneskelige intuition, men paradoksalt nok viste Albert Einstein i starten af 1900-tallet gennem sin relativitetsteori at det er den ikke-euklidiske geometri som beskriver virkeligheden. I tillæg til nye retninger af matematikken, fik den et strengere logisk fundament. Dette skete blandt andet inden for matematisk analyse, hvor Augustin Louis Cauchy og Karl Weierstrass leverede vigtige bidrag til dette område. I 1800-tallet blev også en ny retning indenfor algebra udviklet, nemlig boolsk algebra. Den blev udviklet af den engelske matematiker George Boole. I boolsk algebra kan variablerne kun have to tilstande eller værdier. Enten er de sande eller falske, og tillægges gerne værdien 1 og 0. Boolsk algebra fik stor betydning i det 20. århundrede, og det er denne matematik som bliver brugt i moderne datamaskiner. Matematikkens begrænsning blev også udforsket i 1800-tallet. Niels Henrik Abel gav det endelige bevis for at ligninger af højere grad end fire ikke kan løses med vanlige algebraiske metoder. Andre matematikere fra denne tid viste at passer og lineal ikke er nok for at tredele en tilfældig vinkel, og heller ikke til at konstruere et kvadrat med samme areal som en given cirkel. Dette var to problemer som matematikere havde forsøgt at løse siden antikken. Opdagelserne af Abel og Galois lagde det videre grundlag for udviklingen af gruppeteori og abstrakt algebra. I 1900-tallet har fysikere og andre videnskabsmænd opdaget at gruppeteori er en ideel måde at studere symmetri på. 1900-tallet I løbet af 1900-tallet har matematikken udviklet sig stadig videre. Matematikere er eftertragtede indenfor mange områder, både inden for undervisningssektoren og i industri og næringsliv. Årligt bliver der delt hundredvis af doktorgrader ud i matematik og fagområdet er vokset med sådan en fart at det er vanskeligt at have den totale oversigt. På baggrund af de foregående århundreders fremskridt forsøgte matematikerne tidligt i 1900-tallet at gennemføre en fuldstændig formalisering af matematikken. Målet var at udlede alle matematiske sandheder ved hjælp af enkle og veldefinerede logiske regler, og eventuelt finde en metode til at udlede matematiske sandheder ”mekanisk”. En af lederne af dette arbejde var David Hilbert, som var en af de fornemste matematikere på denne tid. Han præsenterede et program for at videreudvikle og formalisere matematikken. Han ønskede at konstruere et matematisk system baseret på nogle grundlæggende aksiomer. Ved hjælp af dette system skulle alle sætninger og problemer i matematikken kunne bevises, og systemet skulle være konsistent. Hvis man beviste at en sætning var sand med én metode, skulle man altså ikke kunne finde en anden metode som beviste at den samme sætning var usand. Dette arbejde samlede flere af de bedste matematikere i første del af 1900-tallet. I 1900 præsenterede David Hilbert en liste med 23 uløste problemer, Hilberts problemer, ved den internationale matematikkongres. Disse emner spændte vidt indenfor matematikken og fik en central position for meget af matematikken i det 20. århundrede. I dag er 10 af disse problemer blevet løst, syv er delvis løst og to er uløste, mens fire betragtes som værende for løst formuleret til nogensinde at blive afklaret. I 1910'erne udviklede Srinivasa Aiyangar Ramanujan (1887-1920) over 3000 matematiske sætninger, blandt andet flere emner inden for talteori. Han lavede også betydelige gennembrud og opdagelser inden for gammafunktionen, divergente serier, hypergeometriske serier og primtalsteori. Gottlob Frege viede mange år af sin aktive karriere til at formulere grundreglerne for aritmetikken med basis i mængdelæren. Lige før han skulle udgive sit store værk, opdagede den britiske matematiker og filosof Bertrand Russell en inkonsistens i Freges system. Denne inkonsistens har fået navnet Russells paradoks, og den repræsenterede en alvorlig fare for drømmen om et fuldkomment matematisk system. I 1931 vendte Kurt Gödel hele det rådende matematiske verdensbillede på hovedet ved at bevise at ethvert formelt system enten er utilstrækkelig eller fører til selvmodsigelser. Dette medfører ikke at de matematiske sætninger som allerede er bevist bliver ugyldige, men Gödels opdagelse viser at der er enkelte sætninger og problemer som ikke kan bevises i matematikken. Som en følge af dette begyndte matematikere at forsøge at finde ud af hvilke sætninger som ikke kunne bevises, og man så ikke bort fra at Fermats sidste sætning kunne være et sådant ubeviseligt problem Da den britisk-amerikanske matematiker Andrew Wiles i 1995 præsenterede et bevis på dette 350 år gamle problem, var det et af århundredets allervigtigste resultater i matematikken. Under 2. verdenskrig fik matematikerne en vigtig rolle som kodebrydere. Et af de mest kendte navne i denne forbindelsen var Alan Turing. En periode var han leder for det britiske søforsvars Enigma-sektion ved Bletchley Park. Her arbejdede en gruppe dygtige matematikere for at knække koderne på de tyske meldinger. Tyskerne havde udviklet en avanceret elektromagnetisk krypteringsmaskine, kaldet Enigma, som de brugte til at kode de meldinger de sendte. Den indsats Turing og hans gruppe gjorde for at knække disse koder spillede en vigtig rolle for krigens udvikling. Turing var også med til at konstruere en af de første programmerbare datamaskiner. I 1944 lancerede John von Neumann begrebet spilteori. Her brugte han matematikken som redskab til at analysere strukturen i forskellige spil, og hvordan mennesker spiller disse spil. Matematisk spilteori blev et vigtigt værktøj i forbindelse med militære strategier i den kolde krig. I 1900-tallet fik matematikken nye anvendelser i og med datamaskinernes indtog, og i dag er den matematiske videnskab så omfattende og stærkt voksende at ingen matematiker kan have indgående kendskab til alle områder. Årligt publiceres der hundredtusinder af artikler med nye matematiske resultater. Velkendte formodninger fra tidligere tider gav anledning til nye og mere virksomme teknikker. Wolfgang Haken og Kenneth Appel brugte computere til at bevise firfarveproblemet i 1976. Andrew Wiles arbejdede alene på sit kontor i flere år for at bevise Fermats sidste sætning, som fandt sin løsning i 1995. Matematisk samarbejde af hidtil uset omfang og størrelse fandt sted. Klassificering af endelige simple grupper (kaldet "the enormous theorem") omfattede titusinder af sider i mere end 500 tidsskriftartikler skrevet af omkring 100 forfattere, og de fleste publiceret i tidsrummet 1955 til 1983. Ved århundredets slutning fandt matematikken endog vej ind i kunsten, med fraktal geometri som kunne generere hidtil usete smukke "former og landskaber".

Delpierre nåede aldrig en kamp for Frankrigs A-landshold. Som ungdomsspiller spillede han dog adskillige kampe for sit land på ungdomsniveau, og har desuden på seniorniveau spillet en enkelt "B-landskamp".

Et megavarehus (på engelsk kaldet big-box store, supercenter, superstore eller megastore) er et fysisk stort detailhandels-byggeri, normalt en del af en detailhandelskæde. Terminologien kan også referere til virksomheden, der driver varehuset. Eksempler fra USA er Walmart og Target. Megavarehuse i Danmark I Danmark kendes megavarehuse som IKEA, Elgiganten, Bauhaus samt hypermarkederne Bilka og Metro. De største megavarehuse i Danmark er de mest arealkrævende såsom møbelforretninger og byggemarkeder, hvor de mere specialiserede varehuse er mindre. Megavarehuse reguleres i Danmark via. planloven, som dikterer: "I byer med mellem 20.000 og 40.000 indbyggere må bruttoetagearealet til butiksformål i et bydelscenter ikke overstige 5.000 m2. I byer med mere end 40.000 indbyggere fastsætter kommunalbestyrelsen det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte bydelscenter." Dette betyder i praksis, at megavarehuse i Danmark primært er forbeholdt byer med min. 40.000 indbyggere.

Mesoregioner er en opdeling indenfor brasilianske stater, der består af kommuner der deler fælles karakteristika. Regionerne er konstrueret af det Brasilianske Institut for Geografi og Statistik (IBGE) til statistiske formål og er derfor ikke egentlige administrative regioner.

Michael Turner (født 13. februar 1982 i Waukegan, Illinois, USA) er en amerikansk footballspiller (running back), der pt. er free agent. Turner har tidligere spillet ni år i NFL for henholdsvis San Diego Chargers og Atlanta Falcons. Han har to gange deltaget i Pro Bowl.

Mikkel Bolt har ved flere lejligheder kritiseret samtidskunsten for at være ukritisk og ikke leve op til sin tidligere kritiske rolle. I et interview i Politiken fremhævede han i 2009 gadefesten i Hyskenstræde som det bedste nyere danske kunstværk. Bolt har desuden ved flere lejligheder gjort sig bemærket i den offentlige debat ved kritisere den danske venstrefløj for at være tandløs og har bl.a. ved flere lejligheder opfordret Enhedslisten til at nedlægge sig selv.

Jespersen skiftede til Skive IK i januar 2011. Han scorede i alt 25 mål i 127 kampe for klubben, inden han forlod den i 2015. AC Horsens Den 29. juni 2015 blev det offentliggjort, Mikkel Jespersen skiftede til AC Horsens, hvor han skrev under på en kontrakt gældende frem til 30. juni 2016. Denne aftale blev den 31. maj 2016 forlænget med et år. Viborg FF Den 28. juli 2017 blev det offentliggjort at Mikkel Jespersen skiftede til Viborg FF.

Med bogen Silent Spring, 1962, var biologen Rachel Carson, hvori hun offentliggjorde sine naturvidenskabelige undersøgelser om farerne ved brug af kemiske pesticider, specielt DDT, en katalysator for den moderne miljøbevægelse. Rachel Carsons budskab er, at mennesker aldrig vil kunne opnå kontrol over naturen, eller udrydde arter vi ikke kan lide uden voldsomme sideeffekter. Carson advokerede for et minimum brug af kemikalier kombineret med biologiske og kulturelle kontrolforanstaltninger, og dette var starten på økologi-begrebet i den almene debat. Ud over Rachel Carson fokuserede andre miljøforkæmpere på toksiner i al almindelighed og på radioaktivt materiale. Forureningsproblemer i forbindelse med moderne teknologisk og kemisk industri, som for eksempel Cheminova på Harboøre Tange, og større uheld som Seveso i 1976 og Tremileøen i 1979 gav miljøbevægelserne vind i sejlene. Miljøbevægelsernes formål er at forbedre miljøet eller hindre forringelser af det – til gavn for mennesker og naturen.

Belodedici spillede over en årrække på hele 17 år, mellem 1984 og 2000, 53 kampe for Rumæniens landshold, hvori han scorede fem mål. Han deltog blandt andet ved VM i 1994, samt ved EM i 1996 og EM i 2000.

2005 var året hvor han første gang forsøgte at bestige Mount Everest, men måtte opgive 350 meter fra toppen på grund af forfrysninger i den ene fod. Forinden havde Mogens Jensen tilbagelagt de 11.500 km fra Danmark til Nepal på cykel, og med løbesko. Da han nåede base camp i 5.100 meters højde, var der gået 100 dage, hvilket ingen andre i verden har præsteret. I 2006 forsøgte han at blive den første astmatiker i verden der nåede toppen af Mount Everest uden brug af iltmaske. Dette skete i samarbejde med Tv-kanalen Discovery Channel der viste ekspeditionen på Tv ligesom de udgav den på Dvd. Han måtte opgive forsøget i 8.000 meters højde på grund af akut højdesyge. Den 22. maj 2007 nåede Jensen for første gang de 8.848 meter og toppen af Mount Everest. Dette var dog med brug af kunstig ilt, da hans astma sygdom drillede det sidste stykke vej. Det gode vejr gjorde at ham og hjælperen kunne sidde en halv time på toppen, inden den krævende nedstigning begyndte. Sammen med bjergbestigeren Sherpa Ang Rita fra Nepal, tog Mogens Jensen i 2009 igen på ekspedition i Himalaya med toppen af Mount Everest som mål. Denne gang skulle det igen være uden ilt og han ville placere FN-flaget og en lamineret kopi af FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne på toppen af jordens højeste bjerg. Dette blev opgivet i 7700 meters højde da Mogens Jensen fik vand i lungerne. Denne ekspedition blev også ramt af en tragisk ulykke da en sherpa omkom.

Fotos: Hreinn Gudlaugsson (2009-2015)

Museum of Appalachia, som ligger i Norris, Tennessee, nord for Knoxville, er et frilandsmuseum der udstiller pionerrene og den tidlige del af det 20. århundrede i den sydlige Appalachia-region i USA.

N'Djamena blev grundlagt som Fort-Lamy af den franske kommandant Émile Gentil 29. maj 1900 og blev opkaldt efter en officer som blev dræbt i Slaget ved Kousséri nogle dage tidligere. Navnet blev ændret til N'Djamena (fra det arabiske navn på en nabolandsby, som betyder hvilested) af præsident François Tombalbaye 6. april 1973. I 1937 havde byen kun 9.976 indbyggere, men ti år senere, i 1947, var folkemængden næsten fordoblet til 18.435. Efter uafhængigheden i 1968 nåede folketallet op på 126.483, og i 1993 havde byen passeret en halv million indbyggere. Den 13. april 2006 angreb oprørs gruppen "Forenede Front for Demokratisk Forandring" byen, men var dog besejret. I 2008 d.2 februar var byen igen under angreb af en oprørs gruppe, denne gang var det dog UFDD & RFC, dog havde det det samme resultat, oprøret tabte angrebet. Økonomi Den primære økonomiske kilde i N'Djamena er landbrug. Ca. 80% af byen arbejder inden for landbrug. Byen modtager økonomisk fra Verdensbanken og den Afrikanske Udviklingsbank. Der er stor efterspørgsel for faglærte, de efterspørger efter engelske lærer og folk inden for olie industrien og læge hjælp Geografi N'Djamena ligger ved sammenløbet af Chari og Logone flodene.

Naldo spillede i perioden 2007-09 for Brasiliens landshold, hvor han opnåede fire kampe. Han var blandt andet en del af den trup der vandt Copa América i 2007.

Nancy Wake var den yngste datter af i alt seks børn efter Charles Augustus Wake og Ella Rosieur. Hendes oldemor – en maori – havde giftet sig med en britisk missionær, fra en anden slægtslinje nedstammede hun fra franske hugenotter. Familien, som faren forlod, boede fra 1914 i Sydney i Australien. Nancy Wake forlod som 16-årig sin mor og arbejdede som sygeplejer, til hun fik 200 £ fra en tante og rejste til London. Journalist I 1930-årene arbejdede hun som journalist i Paris, senere som europakorrespondent for Hearst-pressen. I Wien oplevede hun Anschluss i marts 1938, da tyske Wehrmachtstyrker marcherede ind i Østrig. Sommeren 1936 mødte hun den velstående fransk industriman Henri Edmond Fiocca (1898–1943), som hun giftede sig med i november 1939. Hun boede i Marseille i Frankrig da Tyskland invaderede landet. Modstandsagent Da Frankrig kapitulerede i 1940, begyndte Wake som kurer for den franske modstandsbevægelse. Hendes liv var konstant i fare og Gestapo aflyttede hendes telefon og stjal hendes post. Inden 1943, var hun en af Gestapos mest eftersøgte personer i Frankrig. Da hendes omgangskreds blev forrådt senere samme år, bestemte hun sig for at flygte fra Marseille. Hendes mand, Henri Fiocca, blev senere taget til fange, tortureret og henrettet af Gestapo. Frem til krigens slutning, var hun uvidende om ægtemandens tortur og død. Wake blev senere arresteret i Toulouse, hun kom dog fri og flygtede til Storbritannien, hvor hun meldte sig til SOE. Om natten mellem 29. til 30. april 1944 hoppede Wake i faldskærm over Auvergne, der blev hun et bindeled mellem den franske modstandsbevægelse og London. Efterkrigstiden Etter krigen blev Wake tildelt flere udmærkelser og medaljer for hendes modstandsarbejde i Frankrig under krigen. Nancy Wake arbejdede efter krigen frem til 1949 for efterretningstjenesten ved de britiske ambassader i Paris og Praha. Hun udviklede der en dyb modvilje mod kommunisme. Årene 1951–1956 arbejdede hun i Whitehall for det britiske luftfartsministeriums efterretningsafdeling ('Assistant Chief of Air Staff at the Air Ministry'). I 1957 giftede hun sig med John Forward, en britisk RAF-officer. I 1960 flyttede parret til Port Macquarie i Australien. Wake publicerede sin selvbiografi, The White Mouse, i 1985. Bogen blev en bestsælger og er blevet genudgivet mange gange. I 1997 døde hendes mand, og i 2001 vendte Wake tilbage til London. I 2003 flyttede hun ind i 'Star and Garter forces retirement home' der. Wake døde søndag den 7. august 2011, 98 år gammel.

Fortælling om to piger, som efter deres forældres skilsmisser er blevet søstre. De skal forsøge at slippe fortiden og acceptere den nye søster og familiesituation.

Ved starten af 1. Verdenskrig var det en almindelig opfattelse, at bombeangreb kun kunne finde sted i dagslys, undtagen måske mod byer. Det viste sig nu hurtigt, at det også kunne gøres i mørke. Jagerfly blev modificeret til kamp om natten. Maskingeværer blev udstyret med sporlysprojektiler, en ny opfindelse. Maskingeværerne blev anbragt oven på øverste vinge, så mundingsglimtene ikke skulle blænde piloten. Desuden var man utryg ved at anvende sporlysprojektiler i maskingeværer, der var synkroniseret til at skyde gennem propellens cirkel. Op til 2. Verdenskrig skete der flere tekniske udviklinger til natjagere. I Tyskland udvikledes infrarøde søgere og ligefrem systemer med infrarød belysning til natbrug. Men en effektiv natjager krævede et radarapparat, der kunne anbringes på jageren, og sådan noget fandtes endnu ikke ved krigsudbruddet. 2. Verdenskrig Under 2. Verdenskrig benyttede både Storbritannien og Tyskland radar for at varsle om kommende flyverangreb og til at dirigere jagerfly mod de angribende maskiner. I Storbritannien udvikledes radarkæden Chain Home, mens Tyskland udviklede Kammhuber-linjen. I begyndelsen rådede man ikke over radarapparater, der kunne monteres i jagerflyene. Passivt sporingsudstyr, der søgte efter radarudstråling fra modstanderens fly, blev også udviklet, f.eks. det tyske Naxos-system. Omvendt kunne bombefly (målene) med passende udstyr opdage udstrålingen fra natjagernes radar, og forberede sig på det truende angreb. Radar blev søgt forstyrret med udkastning af aluminiumsstrimer (Window) eller med forstyrrende radiosignaler på radarens frekvens. Forskellige metoder blev så udviklet til omgåelse af disse beskyttelsesmidler. Wilde Sau Et af de mere radikale og mest enkle systemer var Wilde Sau, der benyttede hurtige jagerfly uden egen radar, men stadig dirigeret fra jordstationer. Disse fly skulle operere i zoner uden luftværnsild. Desuden blev de byer, som flyene fløj over, ret usædvanligt beordret til at tænde for så meget lys som muligt. På den måde kunne bombeflyene ses belyst nedefra. Slaget om England Under Slaget om England benyttede RAFs natjagere vejledning fra radar på jorden. For at hemmeligholde eksistensen af radarsystemet, udbredte man historier om piloter med exceptionelt nattesyn. Da tyskerne også kendte til radar, lod de sig ikke narre. Natjagere var ofte men langt fra altid malet sorte for at gøre dem mindre synlige ved angreb nedefra, og havde afskærmede udstødningsrør, så flammerne omkring udstødningen ikke var synlig. Den ammunition, der blev brugt, kunne også være tilpasset for at mindske mundingsglimt. Flyene kunne være modificerede udgaver af jagerfly, eller specielle fly udviklet til formålet eller modificerede mindre bombefly. Radarantennerne er et karakteristisk og iøjnefaldende element på tyske natjagere fra 2. Verdenskrig. Himmelbett Tyskland udviklede et sammenhængende system til styring af angreb på allierede bombefly. Flyene blev ofte opdaget meget tidligt, endnu mens de samlede sig i større enheder over England. Dette skete ved at få flyenes IFF-udstyr til at svare et opkald fra tyske sporingssystemer. Det gav en varsling i meget god tid. Flyene blev derpå fulgt med store, langtrækkende radarsystemer, og natjagerne blev fordelt til målene af regionale centraler (der også var aktive om dagen), hvortil alle oplysninger blev overført med kabel. Derpå ville lokale natjagerledelser overtage et mål og en natjager. To radarstationer, typisk af typen Würzburg-Riese, fulgte flyene, den ene radar fulgte målet, den anden fulgte natjageren. Målingerne samledes på et plottebord, benævnt Seeburg Tisch, hvor flyene markeredes med spotlys nedefra. Herfra blev natjageren dirigeret frem mod målet med radio. Når natjageren, hvis radar kun havde en begrænset rækkevidde (i begyndelsen fungerede systemet uden radarer i natjagerne), kunne detektere målet, meddeltes dette til jordstationen over radio, og natjageren gennemførte nu selv selve angrebet. Metoden blev kaldt for Himmelbett. Den var meget effektiv, men det begrænsede antal jagerfly, der var til rådighed, satte en begrænsning for resultaterne. Før Würzburg Riese blav almindelig, blev jagerfly dirigeret med brug af Freya-radaren. Denne radar havde en længere rækkevidde, og ét apparat kunne følge både mål og natjager. Til gengæld kunne Freya ikke angive målets flyvehøjde, hvilket gjorde systemet meget lidt effektivt. Natjager mod natjager De britiske tab over for tyske natjagere (RAF bombede som hovedregel om natten, mens USA's bombemaskiner bombede om dagen, selv om mere præcise britiske bombeangreb af og til fandt sted om dagen) blev hurtigt så alvorlige, at man indsatte egne natjagere mod de tyske natjagere. Dette kunne f.eks. ske ved at lade Mosquito-fly i rollen som jagerbombere angribe de tyske startbaner og i øvrigt beskyde fly på jorden (det kaldes at strafe). De blev så afløst af andre Mosquitofly, der holdt sig omkring nogle lovende områder, og så angreb de tyske fly, der kom i nærheden. Jamming og modsvar Britiske bombemaskiner blev udstyret med elektronisk udstyr til at pejle og forstyrre både radar og kommunikationen mellem de tyske natjagere og deres ledelse på jorden (jamming). De tyske radarstationer på jorden blev forbedret og gjort kraftigere, men kommunikationen med jagerne blev meget vanskelig. Luftwaffe gik over til at benytte morse (hvor sendeeffekten koncentreres i et meget smalt frekvensområde modsat radiotelefoni). Luftwaffe indførte også falsk radiotrafik for at få de britiske radiofolk til at bruge nogle af kræfterne på at jamme ikke-eksisterende fjender. Denne metode gik under navnet Orgelpfeife og krævede helst operatører, der kunne efterligne mange forskellige stemmer og tyske dialekter. Bernhard Senere indførtes Bernhard-systemet, hvor man opgav at dirigere de enkelte natjagere. I stedet udsendte man et pejlesignal fra hver Bernhard-station og en enkel reportage-udsendelse om, hvor der kunne forventes fjendtlige bombefly, som jagerne så selv måtte opsøge. Pejlesignal og reportage (i form af tal og enkelte bogstaver) udsendtes med Hellschreiber-teknik, der minder lidt om en telefax, og som var ret robust over for forstyrrelser. I Danmark fandtes der en Bernhard-station ved Hundborg i Thy.

Nelson Muntz er i Simpsons-universet den største bølle/mobber i Barts klasse. Han bor alene med sin mor, og ventede indtil seriens 16. sæson på, at hans far, der angiveligt havde forladt ham og moderen, ville vende tilbage, hvilket han til sidst gjorde. Han møder sin far i et senere afsnit efter at have boet ved familien Simpsons i et stykke tid. I et enkelt afsnit er Nelson kæreste med Lisa Simpson, dette holder imidlertid ikke ret længe da Lisas forsøg på at gøre Nelson til en god dreng mislykkedes. Nelson er især kendt fra replikken 'Hah, ha!' (sagt hånende).

Niels Juel-klassens hovedformål var overflade- og antiluftkrigsførelse, til dette havde Niels Juel-klassen et fint udvalg af våben. Til at bekæmpe andre skibe havde klassen otte RGM-84 Harpoon-sømålsmissiler, og til bekæmpelse af fly havde skibene 12 styk Evolved Sea Sparrow og 12 styk FIM-92 Sea Stinger luftværnsmissiler. Desuden havde skibene som artilleri en 76 mm OTO Melare Compact M/71-kanon. Til bekæmpelse af ubåde, havde skibene otte 40 kg-dybdebomber, og til sidst, men ikke mindst, havde de til bekæmpelse af mindre trusler, syv 12,7 mm tunge maskingeværer (TMG) M/50. Kommandostrygning og ophugning Den 18. august 2009 udgik klassen fra flådens tal ved en ceremoni på Flådestation Korsør. Ceremonien bestod af en parade, musik, et antal taler af blandt andet Forsvarschef Tim Sloth Jørgensen samt en efterfølgende reception. Efter afrigningen af skibene blev færdiggjort blev skibene solgt til ophugning hos firmaet H. J. Hansen den 3. januar 2013. Ophugningen finder sted i tørdokken på Lindøværftets tidligere område og firmaet forventer at over 95 procent af materialerne fra skibene kan genbruges. Skibene blev ophugget i løbet af februar 2013.

Nigel Short regnes for et af skakkens vidunderbørn. Han slog allerede som tiårig Viktor Kortsjnoj ved en af dennes opvisninger i simultanskak. Nigel Short blev stormester som 19-årig, da han fik sin afgørende titelnorm i den danske turnering Vesterhavsturneringen i 1984. På det tidspunkt var han verdens yngste stormester. Kandidat til verdensmesterskabet I 1985 kvalificerede han sig fra interzoneturneringen i Biel til den efterfølgende kandidatturnering, hvor han dog ikke havde den store succes. Også i 1987 og 1990 kvalificerede han sig til kandidatturneringen. I 1988 tabte han overraskende til landsmanden Jonathan Speelman i kvartfinalen, men fik tre år senere revanche mod denne ved at vinde efter ekstra partier i ottendedelsfinalen i 1991. Succesen fortsatte med sejr over Boris Gelfand i kvartfinalen, eksverdensmesteren Anatolij Karpov i semifinalen og hollandske Jan Timman i finalen. Dermed havde han kvalificeret sig til en titelmatch mod Kasparov. Da FIDEs præsident, Florencio Campomanes, placerede VM-matchen i Manchester, var der ingen af de to deltagere, som havde godkendt det. I protest dannede de deres egen organisation Professional Chess Association og afviklede en match i London, sponsoreret af avisen The Times. FIDE redigerede med at slette de to spillere fra ranglisterne og afvikle en VM-match mellem Anatolij Karpov og Jan Timman, begge to spillere som Short havde besejret i kandidatturneringen. Dermed var verdensmestertitlen splittet mellem FIDEs titel og den "klassiske" verdensmestertitel, som Kasparov beholdt, da han slog Short.

Som led i strukturreformen ophørte amtet pr. 31. december 2006. Dets opgaver videreføres af de nordjyske kommuner, Region Nordjylland og staten. Statistisk kilde Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk

Norgesmesterskabet i ski 1946 bleb arrangert i Drammen, Mjøndalen og Alvdal i 1946.

Der er flere myter forbundet med nyhedstrekantens oprindelse. Den ene er Pheidippides, der løb fra Marathon til Athen efter sejren over perserne i år 490 f.Kr. Ved ankomsten nåede han ifølge myten kun lige at sige: "Vi har vundet el. Vi er vinderne", inden han faldt død om. En mere udbredt myte er påstanden om, at den specielle skrivestil blev udviklet under den amerikanske borgerkrig, hvor hyppig sabotage mod telegraflinjerne nødvendiggjorde, at nyhedstelegrammernes tekst blev prioriteret, så den vigtigste information blev afsendt først. En mindst lige så sandsynlig oprindelse er dog langt mere jordnær: Før udviklingen af moderne it-systemer blev aviserne først trykt vha. spejlvendte bogstaver på blyklodser, og indtil for få år siden blev mange aviser layoutet vha. artikler opsat på skrøbelige voksplader, som typografer i samråd med redaktionssekretariatet lagde på et lysbord og helt bogstaveligt skar til, så de passede ind i sidens layout. Imidlertid kan det være svært at planlægge layoutet så præcist, at journalisten kan aflevere lige præcis det antal linjer, som der er plads til efter ombrydning af teksten. Derfor var det en stor hjælp i den tidskrævende, manuelle redigeringsproces, hvis journalisten havde skrevet artiklen, så typografen – uden at skabe meningsforstyrrelser – kunne forkorte artiklen ved at fjerne en eller flere sætninger fra slutningen af artiklen. Det kalder man i dag stadig for at skære artiklen bagfra. Det er formentlig også oprindelsen til udtrykket "Sådan skal den [historie] skæres!" Eksempel Det følgende er et fiktivt eksempel på en kort artikel, hvor nyhedstrekanten er anvendt: En 54-årig mand blev søndag eftermiddag dræbt ved en trafikulykke på motorvej E45. Ulykken skete ved motorvejstilkørsel 47, Århus N, hvor den dræbte påkørte en bil, som holdt ulovligt standset i nødsporet. Den vagthavende ved Østjyllands Politi oplyser, at ingen andre kom til skade, fordi den påkørte bils chauffør var steget ud for at lade vandet. Både politiet og Falck rapporterer om et stigende antal farlige situationer på motorvejene, efter at Vejdirektoratet har lukket mange offentlige toiletter på rastepladserne. Det har ikke været muligt at træffe trafikministeren for en kommentar. Bemærk i øvrigt, hvordan ovenstående eksempel kan "skæres bagfra" sætning for sætning uden at tabe nyhedsværdi. Alternative skrivemodeller Selvom størstedelen af nyhedshistorier skrives ud fra nyhedstrekanten, så findes der også andre skrivemodeller, heriblandt kommoden og feature-hjulet. Kommoden er en skrivemodel, hvor der i hver af kommodens skuffer findes en belønning til læseren f.eks. i form af spændende oplysninger eller citater. Indgange og udgange af historien bruges til at give oplevelser og perspektiver på stoffet. Denne skrivemodel egner sig især godt til baggrundshistorier, interview og kommentarer. Feature-hjulet er en skrivemodel, som stræber efter at underholde og informere læseren på samme tid. Feature-hjulet består af 4 dele, som er scene, problem, handling og perspektiv. Først åbnes der med en konkrekt scene, gerne beskrevet som i en novelle. Problem gør rede for netop det problem som indgangsscenen opstillede. Handling er den del af hjulet hvor selve nyheden indgår, og skribenten beskriver her hvad der aktuelt er sket på området. Perspektiv viser hvad historien betyder både for læseren og andre. Som med den indledende scene, så må perspektiv ligeledes gerne fremstilles som en scene, eventuelt som en fortsættelse af indledning.

Selv moderne vejnavne har en historie. Oprindeligt har man navngivet hovedstrøgene efter de steder, de forbandt. Mindre veje blev opkaldt efter gårde eller naturfænomener. Der var ikke nogen myndighed, der valgte navne, de groede frem af sig selv. Men på et tidspunkt var det nødvendigt at anerkende den eksisterende tilstand. På kortene i Reesens atlas over Danmark fra 1677 er der navne på købstædernes gader. På landet kom den officielle navngivning først på plads midt i 1900-tallet. Nysted og omegn På Nystedegnen refererer de fleste vej- og gadenavne til det sted vejen passerer eller fører hen til (landsby eller lignende). Der findes også en del af den moderne lidet opfindsomme slags (Lærkevej, m.m.), og nogle få, der har en mere historisk eller lokal betydning. Adelgade, er Nysteds hovedgade, og navnet er kendt i mange byer landet over, muligvis i formen Algade. Navnet betyder ”den fornemste gade” eller bare ”hovedgaden”. Resten af gaderne var stræder eller stier. Bagstræde: er en bivej i Herritslev, sikkert oprindeligt ikke så fin som hovedgaden, Sakskøbingvej. Bomstræde: Byen udfaldsvej mod øst. Navnet er gammelt, men var en overgang erstattet med Vantorevej. Landets købstadshandel var tidligere beskyttet af ind- og udførselstold og tolden blev opkrævet ved byens ”porte”, der måske blot var en bom eller en usynlig grænse. Byfoged Holcksvej: En foged er en udøvende embedsmand. I denne sammenhæng var en byfoged en blanding af politichef, dommer og borgmester afhængig af hvilken tid vi taler om. Frem til 1919 var Nysteds byfoged udnævnt af kongen og var birkedommer i Nysted Birk samt chef for ordenshåndhæverne, der til sidst bestod af en politibetjent, en landbetjent og en vægter. Harald Julius Holck fungerede som den næstsidste byfoged fra 26. marts 1892 til 1. januar 1917. Fra 1919 blev posterne skilt ad og borgmesteren var fra da af folkevalgt. Der står en mindesten for Holck i Skanseanlægget C.A. Hansens Vej: Carl Adam Hansen var læge i Nysted fra 1875, byrådsmedlem i mange år og lokalhistorisk forfatter. Han skrev bl.a. Nysteds historie til byens 500 års-jubilæum i 1909. Granhækken: I mange år var vejen kantet på den ene side af en lang hæk, der dog muligvis var lærk eller taks. Klokkemosen: er en kort bivej øst for Kettinge Fritidscenter. Den førte tidligere frem til en mose, der nu er afvandet. I området har også ligget en lille teglværk Krogsvej: er en blind bivej i Vantore. Før kommunesammenlægnngen i 1970 kaldes vejen af de lokale for Skovstræde. Imidlertid lå der en anden vej med dette navn i den nye Nysted Kommune. Derfor skulle en af vejene have nyt navn. Vejen i Vantore blev derfor omdøbt og opkaldt efter familien Krog, der op til 1980'erne boede på en gård på denne vej. Belejligt nok har vejen et knæk på 90°, så den er selv kroget. Musse Mader: er egentlig navnet på det sted vejen fører igennem. Musse er navnet på den nærliggende by og hele herredet og betyder mose, og made betyder "lav eng". Mårbækvej: Mårbækken er et lille vandløb, der afvander Storesø i Vantore mod Guldborgsund. Søen er dog i vore dage nærmest en eng. MAn må formode at der i området tidligere har boet mårer. På lignende vis findes en Odderbæk, der afvander den nærved liggende Lillesø mod Østersøen. Skovstræde: Før 1850'erne var købstædernes jord delt i 2 portioner. Den centrale del var forbeholdt huse og mindre haver, og var tit indhegnet og altid forsynet med toldboder (accise-boder) ved indkørslerne. De ydre del kaldtes markjorden, og var landbrugsjord, der kun måtte ejes af byens borgere. Skovstræde førte ud til byens markjord hvis yderste dele hed Nysted Skov. Skovstræde endte blindt, hvad "Nysted Skov" stadig gør. Trepilevej: Hvor vejen møder Skovstræde, har altid stået 3 træer, det er dog i øjeblikket popler, som på Lolland ofte omtales som pile. Tunnellen: en vej fra Sløsse mod Sørup. Den er nu lukket for biltrafik midtvejs fordi Fugleflugtslinjen, fører hen over den, men gennem en tunnel kan den dog passeres til fods og på cykel. (2018: passagen bliver sandsynligvis nedlagt når banen skal udvides til 2 spor) Viadukten: Vej fra Nysted-Holeby landevej til Sørup og Røgbølle Sø under Fugleflugtslinjen. Wichmandsvej: Er opkaldt efter købmand B. Svend Wichmand. Hans butiks- og kontorbygning i Adelgade rummer i dag byens apotek og biblioteket er indrettet i et kornmagasin, mens et andet magasin, Bønnelyches Pakhus, benyttes til lejlighedsvise udstillinger. Wichmand overtog købmandsforretningen i 1883, efter at en af hans slægtninge, Chr. Bønnelyche, var gået fallit med den nogle år før. Østerby: ligger i Døllefjelde, og var tidligere en slags forstad til denne. Vejen har altså navn identisk med det sted den fører igennem. Aarestrupvej: er opkaldt efter digteren Emil Aarestrup, der var læge i Nysted, hvor han boede fra 1827-1838

Ole Fritsen blev som 6-årig medlem af Brande IF og spillede her, indtil han som 22-årig skiftede til Vejle Boldklub. Efter en række gode sæsoner blev Ole VB's første professionelle spiller i udlandet. Den 1. januar 1966 tiltrådte Ole Fritsen i den hollandske klub GVAV Groningen, hvor hans professionelle karriere kom til at vare frem til den 1. juli 1971. I alt blev det til 210 kampe på GVAV Groningens bedste hold og imponerende 150 mål. De to sidste sæsoner var Ole anfører for holdet – det var første gang en udlænding var anfører for et hollandsk hold. I 1972 vendte Ole tilbage til Vejle Boldklub og var samme år med til at gøre klubben til Danske Mestre. Han spillede i alt 183 kampe på VB's bedste hold og scorede 62 mål. Ole repræsenterede Vejle Boldklub på det danske A-landshold seks gange. I de seks kampe scorede han tre mål. Da han spillede som professionel i Groningen, kunne han ikke spille på landsholdet samtidig, da DBU's regelsæt forbød professionelle spillere på landsholdet Trænerkarrieren Efter den aktive karriere blev Ole Fritsen en kendt og respekteret træner. I tre perioder var han cheftræner i Vejle Boldklub. Først i 1981, 1982 og 1983 og anden gang i 1988 og 1989. Hans største triumf som cheftræner i Vejle oplevede Ole i 1981, da VB blev vinder af DBU's landspokalturnering. I 1994 påbegyndte Ole Fritsen sin tredje periode i VB, da han afløste Allan Simonsen på posten som cheftræner . Efter en tid som ungdomstræner, havde Ole et godt kendskab til talentmassen i klubben, der bl.a. talte Thomas Gravesen, Alex Nørlund, Kaspar Dalgas og Peter Graulund. Ud fra denne viden skabte Ole et hold, der først rykkede op i Superligaen og siden vandt sølvmedaljer og deltog i UEFA Cuppen to gange. For det fornemme arbejde modtog Ole Fritsen i sæsonen 1996/97 prisen som Årets Træner i Danmark. Siden blev Ole Fritsen træner i FC Fredericia, og den sidste tid hjalp han sin gamle klub Groningen som talentspejder.

Egon har været på plejehjemmet Solgløtt i 14 år. Da han i et interview bliver kommer på tv, bliver han genkendt af både kolleger, politimænd og visse skurke. Benny driver sit eget taxi-selskab ved navn "Bennys tut og kjør". Harry ligger på sygehus efter en sprængningsulykke i Romeriksporten. Valborg derimod er blevet enke efter Kjells død i 1990. Banden samles igen, og denne gang drejer det sig om Wandenberg-mappen og et godt gammeldags Franz Jäger-pengeskab.

Kendetegnene for den i marts 2001 introducerede Speedster var det spartanske kabineudstyr, den lave højde på kun 111,7 cm, accelerationen (0 til 100 km/t på 5,9 sekunder) og de sportslige køreegenskaber. Opel Speedster havde intet reservehjul (heller intet nødhjul), men i stedet et dæktætningssæt til tætning af dækskader. Bilen havde intet stoftag, da det ikke var totalt vandtæt. Mod merpris kunne bilen dog udstyres med hardtop af glasfiber-armeret plast. Den baghjulstrukne bil med tværliggende centermotor (63% af vægten lå på bagakslen) og en vægt på 870 kg blev drevet af en 108 kW (147 hk) stærk firecylindret Ecotec-rækkemotor (Z22SE) med et slagvolume på 2.198 cm³ (2,2 liter), som også blev benyttet i Zafira A, Vectra B og C samt Astra G. Tophastigheden var 217 km/t, og det maksimale drejningsmoment 203 Nm. Det ikke-selvbærerende karrosseri var fremstillet af glasfiber-armeret plast. Chassiset var fremstillet af aluminium, dog ikke forsvejset men derimod sammenskruet/nittet og sammenklæbet, hvilket gjorde bilen meget stiv. Undervognen var fuldstændig beklædt. Personerne blev beskyttet af en styrtbøjle. Bilen havde førerairbag i Momo-rattet på 32 cm, men ingen passagerairbag. Det eneste elektroniske hjælpemiddel var ABS, bilen havde hverken antispinregulering eller servostyring. Gasspjældet var elektronisk styret, og gearkassen fungerede ved hjælp af et kabel. Det gennem en lille åbning tilgængelige bagagerum kunne rumme 206 liter. For at gøre bilen, som på grænsen til overstyring hældede bagtil, lettere at køre var den fortil udstyret med 175-dæk på 5,5×17-fælge. Dette førte ved normal kørsel til understyring. Dermed kunne Speedster ved et hurtigt hastighedsskift blive svær at styre, da den hurtigt skiftede fra under- til overstyring. Derfor er mange Speedstere blevet eftermonteret med andre hjul. Speedster 2,0 Turbo På Geneve Motor Show i marts 2003 blev Speedster introduceret en 2,0-liters turboudgave (Z20LET, 1998 cm³ slagvolume, boring og slaglængde begge 86 mm) med 147 kW (200 hk). Denne motor, som var den eneste Speedster fandtes med fra 2004 og resten af sin levetid, blev også benyttet i OPC-modellerne af Zafira A og Astra G samt i Astra G coupé og cabriolet. Bilens vægt steg på grund af motoren til 930 kg. Bilen kunne accelere fra 0 til 100 km/t på 4,9 sekunder, det maksimale drejningsmoment var 250 Nm, kompressionsforholdet 8,8:1 og topfarten 243 km/t. Turboudgaven var udstyret med en nyafstemt mere neutral undervogn, andre fælge, en vand/olie-varmeveksler, en frontgrill uden midterstribe og sidedele med luftindtag samt hækspoiler for at reducere opdriften. Derudover var der forskel på forlygterne, baglygterne (indvendigt sorte i stedet for sølvfarvede) og hardtoppen. På grund af centermotorens turbolader blev bagagerummet lidt mindre. Kabinen blev derimod suppleret: I forbindelse med de mod merpris tilgængelige lædersæder var også gearskiftekonsollen og dørbeklædningerne i Speedster Turbo betrukket med læder. Kombiinstrumentet var i Speedster Turbo forsynet med gearskifteindikator, en LCD-tankmåler i stedet for den i Speedster 2,2 digitale samt et let modificeret design. Søstermodellerne VX 220/VX 220 Turbo/VXR 220 fra Vauxhall I England blev Speedster solgt under navnet Vauxhall VX 220 (2,2) hhv VX 220 Turbo (Turbo) med næsten identisk udseende. De eneste synlige forskelle var logoerne og typebetegnelserne på bilerne. I starten havde bilen samme motorer som Opel Speedster, men i slutningen af 2003 fulgte den sportsligste serieversion, Vauxhall VXR 220 (162 kW/220 hk og 285 Nm) med en effektøget version af turbomotoren, Speedline-alufælge (16" foran, 17" bagpå), slickdæk fra Yokohama samt tilpasset ABS. VXR-modellerne var nummereret, og produktionen var begrænset til 65 eksemplarer (hvoraf nr. 00 blev fremstillet til Vauxhall-museet). 61 hhv. 62 eksemplarer var i farven "Calypsorød", og derudover var der én bil i "Moonlandgrå", "Brillantgul", "Chagallblå" og "Saphirsort". I 2004 udstillede Daewoo en Speedster med deres emblem i lufthavnen i Seoul, men denne model gik ikke i masseproduktion. Opel Speedster "Scorpions" Af Speedster Turbo blev der lavet en til 80 eksemplarer begrænset specialudgave "Scorpions", som var opkaldt efter bandet af samme navn fra Hannover. Denne version adskilte sig udelukkende optisk fra den normale Speedster (sortlakerede fælge, sorte i stedet for sølvfarvede ruderammer, "Speedster Scorpions"- i stedet for "Speedster Turbo"-skrifttræk bagpå og "Scorpions"-skrifttræk i stedet for det indgraverede firecifrede løbenummer på instrumentbrættet. Scorpions-modellen, som kun fandtes i sølvmetallic, blev udleveret med en Gibson Flying V E-guitar signeret af bandet, samt et næsten komplet udstyr: fodmåtter, fodstøtter, sort læderudstyr, hardtop, centrallåsesystem og cd-afspiller. Eco Speedster Ud over serieversionen af Opel Speedster blev der på Paris Motor Show 2002 udstillet en prototype med 1,3-liters commonrail-dieselmotor, som udmærkede sig ved en topfart på 250 km/t og et gennemsnitsforbrug på 2,5 liter diesel pr. 100 km. Ved en 24-timers prøvetur i juli 2003 satte den såkaldte Eco Speedster 17 internationale rekorder. Dertil kom der 55 minutter før slut en dramatisk finale, da der kom problemer med motorstyringen og motoren ikke startede igen. Kørerteamet, som indtil da havde sat 16 af de 17 internationale rekorder, besluttede sig for at tage Eco Speedster med i den sidste runde, hvor de bevægede den over mållinjen ved hjælp af startmotoren. Lotus Europa S Motoren fra Speedster Turbo blev også benyttet af Lotus i den i 2006 introducerede Lotus Europa S. Flere yderligere dele var også hentet fra Speedster eller videreudviklet. Lotus Europa S var mindre radikalt koncepteret, og blev af Lotus markedsført som Gran Turismo. Opel GT Fra et marketingmæssigt synspunkt gælder den i starten af 2007 introducerede Opel GT som efterfølger for Speedster. I modsætning til Speedster var GT dog udstyret med et konventionelt stålpladekarrosseri med frontmotor, og var med en egenvægt på 1406 kg betydeligt tungere end Speedster.

Operation Gefion er betegnelsen for Forsvarets støtte til Politiet i forbindelse med bevogtningen af blandt andet Københavns Synagoge i Krystalgade samt støtte til grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse. Operationen blev mulig efter regeringens tryghedspakke den 11. august 2017 under overskriften "Trygheden tilbage i gaderne". Operationen blev iværksat i 2017, og de første soldater blev indsat den 29. september samme år. Forsvaret har tidligere stillet personale til rådighed for Politiet i forbindelse med bevogtningen af grænsen mod syd i perioden 13. juni 2016, samt bevogtningsopgaver ved modtagecenteret Søgårdlejren i perioden 24. februar 2016 og frem til 30. september 2016.

Oreby Skov er en dansk skov på Sydsjælland i Vordingborg Kommune, vest for Vordingborg by. Den ligger mellem Avnø Fjord i nord og Storstrømmen i syd. Halvdelen af skoven når ind på Knudshoved Odde. Navnet kommer af den nærliggende landsby Oreby. Oreby Skov hører under Rosenfeldt Gods. Særkende Skoven er levested for eremitten, en sjælden bille, der i hulheder på de gamle træer. Derudover er Oreby Skov hjemsted for over halvdelen af den danske bestand af den sjældne orkidéart sværdskovlilje.

Overledingerland (Overledingen) er et historisk område i det sydlige Østfrisland mellem floderne Leda og Ems i den tyske delstat Niedersachsen. Administrativ inddeling Overledingerland er i dag inddelt i kommunerne Rhauderfehn, Ostrhauderfehn og Westoverledingen samt Nettelburg i byen Leer. Historie Overledingerland er ligesom Rheiderland, Moormerland og Lengenerland et af de fire historiske områder i denne del af Østfrisland (distriktet Leer). I den tidlige middelalder hørte området til det karolinske Emsgau. Efter, at de regerende grever var blevet fordrevet, blev Overledingen Under 1200-tallet en selvstændig del af Frisland. Under den tid, som kaldes den frisiske frihed, hørte området til Upstalsboomforbundet. I 1400-tallet ophørte Overledingerlands selvstændighed i forbindelse med at flere høvdingeafamilijer, blandt andre Cirksena, overtog magten i forskellige dele af Østfrisland. Da høvdingetiden ophørte, indgik Overledingen som en del af grevskabet Ostfriesland.

Brakvandet i søen indeholder ingen mikro-vegetation. Der er nogle buske og urter der gor i marsken omkring søen. Sæen er et vigtigt fødekammer for et bredt udsnit af fugle. I området omkring søen lever kiang.

Et partnerselskab (forkortet P/S) er et erhvervsdrivende kommanditselskab, i hvilket kommanditisterne i selskabet har indskudt en bestemt kapital, som er fordelt på aktier. Et andet navn for denne selskabsform er kommanditaktieselskab. Partnerselskabet er reguleret under selskabsloven og skal derfor have bestyrelse, direktion og offentliggøre revideret årsrapport. Vedtægterne skal indeholde nærmere regler om retsforholdet mellem aktionærerne og de fuldt ansvarlige deltagere. På samme måde som i andre kommanditselskaber beskattes selskabets resultat hos de enkelte ejere. Der har i Danmark udviklet sig en fast praksis om, at komplementaren i et kommanditselskab kan være et anpartsselskab, ofte også uden ejerandel. Anparterne i komplementaren og samtlige partneraktier i partnerselskabet kan være ejet af samme fysiske person. Herved er etableret et enmandsejet partnerselskab. Ejeren har herved begrænset sin hæftelse til betalingen for aktierne (+ eventuelle kautioner og lign.), men beskattes fortsat personligt af over- eller underskud, der skattemæssigt også omfatter den gage der er aftalt for arbejdsindsats. Personlig beskatning med anvendelse af virksomhedsordningen kan være en betydelig fordel, da opsparing i virksomheden a conto beskattes med selskabsskatteprocenten, medens underskud kan fradrages i andre indkomster, herunder ægtefællens.

Communen består af kun 3000 hektar (12 km²) vingårde i Haut-Médoc mellem landsbyerne Saint-Julien i syd og Saint-Estèphe i nord, men er også hjem for tre af Bordeaux' fem Premier Cru-vine: Château Lafite Rothschild, Château Latour og Château Mouton Rothschild.

Penater var i den romerske religion guddommelige væsner, der vågede over husets forråd og i overført betydning over hele familiens velstand. De blev udelukkende omtalt i flertal, og optrådte aldrig som individuelle skikkelse med fx egennavne. Huslaren blev i flere tilfælde associeret med penaterne. Penater indgik også i den romerske statskult som vogtere over hele rigets velstand, og blev i denne forbindelse dyrket i forbindelse med Vestakulten. Disse penates publici var angiveligt medbragt fra Troja af Æneas, og opbevaret i Lavinium.

Peregrine Maitland (6. juli 1777–30. maj 1854) var en britisk soldat og koloniadministrator. Han blev født i Long Parish House i Hurstbourne i Hampshire og var den ældste af de fem sønner til Thomas (død 1798) og Jane Maitland. Han sluttede sig til Grenadier Guards som 15 år gammel og udmærkede sig i slaget ved Waterloo. Maitland blev udnævnt til guvernørløjtnant af Øvre Canada i 1818 og støttede Family Compact som dominerede provinsen. Han forsøgte at begrænse og reformere proamerikanske tendenser i kolonien og modstod kravene til radikale i regeringen. Hans tid i Øvre Canada endte i 1828 da han blev udnævnt til guvernørløjtnant i Nova Scotia hvor han tjente fra 1828 til 1834. Maitland rejste til Indien og blev øverstkommanderende for hæren i Madras i 1836 hvor han blev i to år. Han blev guvernør i Kapkolonien i 1844, men blev fjernet under xhosakrigen.

Periodisering er et begreb inden for træning, hvor træningen ændres, sådan at man ikke gentager et trænings en-til-en med henblik på at opnå bedre resultater, ved at undgå stagnering.

Porlezza er en kommune ved Luganosøen i provinsen Como i den italienske region Lombardiet, beliggende ca. 60 kilometer nord for Milano og ca. 25 kilometer nord for byen Como. Pr. 31. december 2004, havde Porlezza et indbyggertal på 4,325 og dækkede et areal på 18,7 kvadratkilometer. I kommunen finder man også byerne Begna, Cima og Tavordo. Porlezza grænser op til kommunerne: Bene Lario, Carlazzo, Claino con Osteno, Corrido, Lenno, Ossuccio, Ponna, Val Rezzo og Valsolda. Mellem 1873 og 1939, var Porlezza forbundet til Menaggio, ved Comosøen, via  Menaggio–Porlezza jernbane, en dampdrevet smalsporsbane, som blev bygget til at transportere varer mellem Menaggio og Luino ved Lago Maggiore.

Kjærgaard var søn af maskinmester Kristen Kjærgaard og Anna Sofie Margrethe Lydom. Han blev født og opvoksede i de endnu eksisterende gule administrationsbygninger til slusen i Sydhavnen, hvor faderen var maskinmester. Kjærgaard blev student fra Schneekloths Skole i 1930. Derefter blev han immatrikuleret ved Københavns Universitet, hvor han færdiggjorde filosofikum, inden han valgte arkitektgerningen og blev optaget på Kunstakademiets Arkitektskole. Her blev to af hans professorer, Kay Fisker og Steen Eiler Rasmussen, hurtigt opmærksomme på hans evner, og i en tiårig periode var han knyttet til deres tegnestuer. Kjærgaard blev i 1939 selv ansat som lærer ved Kunstakademiets Bygningsskole og arbejdede endvidere som forskningsleder ved Statens Byggeforskningsinstitut i årene 1947-53. Kjærgaard var gennem hele sit virke optaget af at finde løsninger på byggetekniske udfordringer og begyndte omkring 1940 udarbejdelsen af Byggebogen (med Arne Gaardmand, Grethe Meyer med flere), der blev et omfattende nyt og betydningsfuldt opslagsværk for praktiserende Arkitekter. Egen tegnestue I 1945 åbnede Kjærgaard egen tegnestue og indledte i 1949 et samarbejde med arkitekten Niels Schou. Fra 1964 inddrog Kjærgaard flere af sine nærmeste medarbejdere (Ole Jung, Svend Limkilde, Bent Mortensen Jørgen Strunge og Pauli Wulff. Else Wulff og Hans Cramer-Petersen kom til senere) i Arkitektfirmaet Poul Kjærgaard, der også hed Poul Kjærgaard and Partners (PKP). Tegnestuen var den første danske tegnestue, der etablerede sig i Afrika med kontorer i både Øst- og Vestafrika. Tegnestuens arbejder har gennem årene fortrinsvis ligget inden for områderne boligbebyggelser, administrationsbygninger, industribygninger og bygninger for uddannelse og forskning, bygninger som ofte er blevet realiseret efter konkurrence. Blandt Kjærgaards mange byggerier bør særligt nævnes: Bikubens Hovedsæde i Silkegade i København, 1959; Byggeriets Real- og Kreditfond i Fredericiagade i København 1966-67; Hammerum Herreds Spare- og Lånekasse i Herning, 1965; Haustrup Fabrikkers Hovedsæde i Odense fra 1968; Vest forbrænding Glostrup, 1971; Statens Byggeforsknings institut i Hørsholm 1972; Arkitektfakultetet ved University of Nairobi i Kenya 1972; Kvaglundskolen, Esbjerg, 1973; Bryggergården, København, 1974; 1977, Håndværkerhøjskolen, Bispebjerg Parkallé i København, 1977; Gullandsgården, København 1980, blandt tegnestuens bedste arbejder. Ansættelser og hverv Kjærgaard blev ansat på Kay Fiskers tegnestue i 1935 og senere hos Steen Eiler Rasmussen og var igennem ti år knyttet til deres tegnestuer. Han blev i 1939 ansat som lærer på Arkitektskolen, var fra 1950 til 1955 leder af Forskolen og blev i 1953 udnævnt til professor i Bygningskunst med Byggeteknik som speciale. Han var forskningsleder ved Statens Byggeforskningsinstitut 1947-53, ophavsmand til udarbejdelsen af Byggebogen og dens redaktør 1948-72. Firma Han havde selvstændige arkitektopgaver fra 1942 og egen tegnestue fra 1945, fra 1964 et interessentskab med fem partnere og fra 1975 Poul Kjærgaard A/S. Tegnestuen var i en årrække en af landets største. Tegnestuen oprettede under navnet Poul Kjærgaard and Partners (PKP) arkitektkontorer i Kenya 1966-88, i Liberia 1974-85 og i 1985 i Gambia. Rejser og udlandsophold Studieophold i Europa og længerevarende studieophold i USA, 1948, diverse rejser i Østafrika (Kenya, Uganda, og Tanzania) i 1960-70erne.

De første deciderede projektledelses-værktøjer blev udviklet omkring afslutningen af 2. verdenskrig og i starten af den kolde krig. Især det amerikanske forsvarsministerium (Department of Defense) og senere NASA spillede en vigtig rolle i fagets tidlige udvikling. Det amerikanske forsvarsministerium havde brug for værktøjer til at styre meget komplekse udviklingsprocesser, som involverede mange leverandører. Det amerikanske forsvarsministerium udviklede bl.a. metoden PERT (Program Evaluation and Review Technique) til at analysere og beskrive processerne i et projekt og hvordan disse relaterer til hinanden. Senere spredtes projektledelse som disciplin via militærindustrien til hele industrien og herefter stort set til alle dele af det professionelle samfund. Især konsulenter har siden 80’erne være med til at udbrede viden om projektledelse til nye områder. I Europa stiftes IPMA, International Project Management Association omkring 1965 som interesseorganisation for projektledere i Europa. IPMA er en paraply-organisation for projektleder-foreninger i europæiske lande. Ud over at bidrage til projektlederes kompetenceudvikling afholder foreningen også eksaminer og tildeler certifikater i projektledelse. I Danmark hedder foreningen Dansk Projektledelse. I USA blev foreningen PMI, Project Management Institute oprettet i 1969 som en international interesseorganisation for projektledere. PMI udviklede en af de første standarder for projektledelse i form af foreningens publikation PMBOK, Project Management Book Of Knowledge (p.t. i version Fourth Edition, 2009). PMI og PMBOK fik i de kommende år stærk indflydelse på bl.a. ISO's guides om projektledelse. Ud over at bidrage til projektlederes kompetenceudvikling afholder foreningen også eksaminer og tildeler certifikater i projektledelse. I Danmark hedder den nationale afdeling Copenhagen Denmark Chapter. I perioden frem til 2012 har ISO udviklet en egentlig standard for projektledelse, kaldet ISO 21500 Guidance on project management. Fremgangsmåder i projektledelse For at komme fra start til slut i et projekt anvendes forskellige fremgangsmåder eller filosofier. Fremgangsmåderne kaldes under et for projektmodeller. Afhængig af projektets karakter og udfordringer kan der vælges en passende projektmodel. Er projektet forudsigeligt og gennemskueligt kan klassiske trin-for-trin projektmodeller anvendes. Er projektet uforudsigeligt og uigennemskueligt bør såkaldte iterative projektmodeller anvendes. Nyere projektmodeller er mere smidige eller agile end de mere stive klassiske modeller.

Quakenbrück ligger på Nordtyske Slette midt i det udstrakte marskland i landskabet Artland. Floden Hase kommer fra Teutoburger Wald mod syd, og løber ud over Cloppenburger Geest til den ved en terrænstigning drejer mod vest. Der hvor Hase og dens forgreninger svinger mod vest mod ligger Quakenbrück. Kommunen har en udstrækning i nord-sydlig retning på omkring 5 kilometer, og i i øst-vestlig retning knp 7 kilometer. Inddeling I kommunen har den gamle bydel Quakenbrück cirka 4.000 indbyggere, Neustadt ca. 5.000 indb., Hakenkamp ca. 2.500 indb., Hengelage ca. 2.000 indb., derudover er der Antoniort, Gut Vehr og rekreationsområdet Schützenhof. Nabokommuner Nabokommuner til Quakenbrück er mod nord Essen (Oldb) (ca. 6 km væk), i øst ligger Dinklage (13 kilometer), mod syd Badbergen (5 kilometer) og mod vest Menslage (12 kilometer). Badbergen og Menslage danner med Quakenbrück og Nortrup Samtgemeinde Artland i Landkreis Osnabrück, mens Dinklage ligger i Landkreis Vechta og Essen (Oldb) i Landkreis Cloppenburg.

Radomír Šimůnek, Sr. (8. april 1962 i Plzeň – 10. august 2010 i Kamenice) var en tjekkisk cykelrytter, som hovedsageligt deltog i cykelcross, en sportsgren hans søn også dyrker. Under det kommunistiske regime, blev Simunek verdensmester to gange, men havde ikke mulighed for at dyrke sin sport professionelt. De penge han indkørte i forbindelse med internationale konkurrencer i Belgien og Holland, blev afleveret til Den tjekkoslovakiske Cykelunion. Berlinmurens fald betød imidlertid, at han kunne blive professionel og i 1991 vandt han cykelcross-verdensmesterskabet i Gieten.

Richard Gilmore (født januar 1943) er en fiktiv karakter i tv-serien Gilmore Girls spillet af Edward Herrmann. Richard er far til Lorelai, som han har sammen med Emily. Hans mor hed Lorelai "Trix" Gilmore (Marion Ross), som var inspirationen til sin egen datters navn. Selvom Richard elsker sin mor meget højt, gik han dog mod hendes ønske om ikke at gifte sig med Emily, men i stedet sin tidligere kæreste Pennilyn Lott. Richard er en velrespekteret forretningsmand og har til tider alene og sammen med Jason Stiles sit eget forsikringsselskab.

Ringdroslen findes i adskilte bestande dels i det nordlige Skandinavien og på de Britiske Øer og dels mod syd og sydøst i Pyrenæerne, Alperne, det sydøstlige Europa samt gennem Tyrkiet til Iran. Arten foretrækker i Nordskandinavien stenede fjeldområder oven for trægrænsen, mens den mod syd findes i klippeterræn med spredt skov. Bestanden i Nordskandinavien overvintrer i det vestlige Middelhavsområde. Nogle få er dog standfugle. Ringdroslen yngler ikke i Danmark, men ses som trækgæst forår og efterår, især i den vestlige del af landet.

The Royal Collection er den britiske kongefamilies kunstsamling og en af de største og vigtigste kunstsamlinger i verden, fordelt blandt et dusin nuværende og tidligere kongelige boliger over hele Storbritannien. Samlingen ejes af monarken som suveræn, men båndlagt for hendes efterfølgere og nationen. The Royal Collection indeholder over 7.000 malerier, 40.000 akvareller og tegninger, og omkring 150.000 gamle masterprints, samt historiske fotografier, gobeliner, møbler, keramik, bøger og andre kunstværker. Det er fysisk spredt mellem en række steder, hvoraf nogle, som Hampton Court Palace, er åbne for offentligheden og ikke beboet af den kongelige familie, mens andre, som Windsor Castle, både er boliger og åbne for offentligheden. Nogle af værkerne befinder sig i boliger, som Sandringham House, der ikke er åbne for offentligheden. Dronningens Galleri på Buckingham Palace i London har udstillinger fra samlingen i flere måneder ad gangen. Der er også et Dronningens Galleri ved Palace of Holyroodhouse i Edinburgh.

Rugiere eller rygere (latin: rugii, norrønt: rygir, også nævnt på norrønt som ulmerugi eller holmrygir,) var en germansk stamme, som først blev nævnt i romeren Tacitus' værk Germania. De er antaget at være udvandrede fra sydvestlige Norge til Pommern i de nuværende Polen en gang omkring 100 e.Kr., og derfra videre til Donaus floddal hvor de etablerede et eget kongerige i 400-tallet. Etymologi Stammenavnet rygir er antagelig afledt fra norrønt rugr, rug, og er således tolket som "rugspisere" eller "rugbønder". Holmrygir og ulmerugi kan tolkes som "ø-rugiere", eller "ø til rugierne". Det er ingen absolut sikkerhed for, at folket rugii, som er nævnt af Tacitus (som selv formildede information, han havde hørt av andre), faktisk var identisk med det lokale folk i det område, som senere blev en del af Norge. Det er muligt, at navnene har oprindelse uafhængig af hinandeb som andre navne som tilsyneladende er ens, men alligevel af uens oprindelse. Hvis dette er tilfældet, var rugierne et østgermansk folk, en af de mange germanske stammer, som opstod i nordlige Europa. En anden usikker og omdiskuteret forbindelse med rugii er med navnet på øen Rügen og stammen rugini nævnt en gang på en liste af stammer af den angelsaksiske skribent Beda tidligt i 700-tallet i hans værk Historia ecclesiastica gentis Anglorum (Det engelske folks kirkehistorie). En del forskere har foreslået, at rugii gav deres navn til øen Rügen i det nu nordøstlige Tyskland, men andre har givet alternative hypoteser af Rügens etymologi, som knytter navnet til middelalderens folkestamme rani eller rujani, en slavisk stamme. Om rugii og Bedas rugini var identisk er forblevet spekulativt. Det samme er koblingen mellem rugii og rugierne i Norge. Oprindelse Forutsat, at rugii og rugierne faktisk var identiske, var deres antagede ophav i Rogaland og Ryfylke, som er nævnt i sammenhæng med rugiere, efter som Rogaland kan forstås som "landet med rugierne". Skaldekavdet Hákonarmál nevner også «holmrygir», hvilket på moderne norsk bliver til "holmryger". Overgangen rygir til roga er forklaret med en generel lingvistisk overgang i norrønt. Forskere har foreslået en udvandring fra Rogaland til sydkysten af Østersøen eller i modsat retning fra østersøkysten til Rogaland, eller et oprindeligt hjemland på øerne i Danmark, som ligger midt mellom disse to regioner. Ingen af teorierne er hidtil blevet støttede eller bekræftede af arkæologiske spor. En anden teori antyder, at navnet på den ene af de to grupper er blevet tilpasset af den ene ved et senere tidspunkt uden, at nogen form for udvandring skete. I Pommern Rugii blev først nævnt af Tacitus på slutten av 100-tallet e.Kr. Tacitus' beskrivelse af deres samtidige bosætningsområde, nærliggende og tilstødende til goterne ved «havet» er sædvanligvis forstået som sydkysten af Østersøen, senere kaldet for Pommern. Tacitus karakteriserede rugii samt naboerne goterne og lemovii (lemoviere) ved at nævne, at de bar runde skjolde og korte sværd og var loyale mod egne høvdinge. Den græske geograf Klaudios Ptolemaios i 150 e.Kr. nævner et sted kaldet Rhougion (også omskrevet fra græsk som Rougion, Rugion, latiniseret som Rugium eller Rugia) og en stamme ved navn Routikleioi i det samme område, begge navnene er blevet associerede med rugii. Jordanes i sit historieværk om goterne, Getica, fortæller, at goterne, da de kom til dette område, forviste et folk kaldet ulmerugi , og han gør andre, retrospektive referencer til rugii i Getica. 800-tallets angelsaksiske digt Widsith, en sammenstilling af tidligere mundtlige traditioner, nævner stammen holmrycum uden at lokalisere den. Holmrygir er nævnt på norrønt skaldekvadet Hákonarmál af den nordnorske skjald Øyvind Skaldespiller, og antagelig også Hrafnsmál af den norske skjald Torbjørn Hornkløve. Mange rugiere havde forladt østersøkysten under folkevandringstiden. Det er antaget, at burgundere, gotere og gepidere med dele af rugierne havde forladt Pommern i løbet af sen romersk tid, og at i løbet af folkevandringstiden havde levninger af rugierne og andre germanske stammer som vistula veneti (baltiske venetiere) og vidivarii, blevet tilbage og dannet enheder, som senere blev prægede af slavisk innflydelse. Vidivarii blev beskrevet af Jordanes som en smeltedigel af stammer, som i midten af 500-tallet levede i nedre Vistula (Wisła). Selv om den skiller fra den senere wielbarkkultur, synes det som om en del traditioner blev videreførte. En hypotese, baserede på den pludselige fremtoning af store mængder romerske solidi (mønter) og udvandringer af andre folkegrupper efter sammenbruddet til hunnerne i 453, hvilket antyder en delvis videre folkevandring af tidligere emigranter tilbage til deres formodede tidligere hjemland i Nordeuropa. Oksywiekulturen (tysk: Oxhöft-Kultur) er associeret med dele af rugiere og lemoviere. Den arkeologiske Gustow-gruppe i vestlige Pommern er også associert med rugiere. Levningerne af rugiere vest for vidivarii, sammen med andre grupper af gotere, baltiske venetiere, og gepidere, er antaget at være identisk med den arkæologiske Debczyn-gruppen. I Pommern, Rugiland og Italien I begyndelsen af 300-tallet flyttede store dele af rugierne syd over og bosatte sig i øvre Tisza, en sideflod til Donau i oldtidens Pannonien i de senere Ungarn. De blev senere angrebne af hunnerne, blev underkastede og deltog i Attilas krigsføring i 451. Ved hans død i 453 gjorde de oprør og oprettede under deres høvding, som er kendt under det latinske navn Flaccitheus et kongerige i Rugiland, en region som i dag er en del af nedre Østrig (oldtidens Noricum), nord for Donau. Efter Flaccitheus' død blev rugierne i Rugiland ledede af kong Feletheus, også kaldt for Feva og hans hustru Gisa. Dog havde var rugiere blevet forbundsfæller, foederati af Odovakar, som var blevet den første germanske konge af Italien. Ved 482 var rugierne konverterede til den arianske kristendom. Feletheus' rugiere blev afgørende besejrede af Odovakars hær i 487; mange havnede i fangeskab og blev førte til Italien, og til sidst blev Rugiland bosat af langobardere. Nedtegnelser fra denne tid blev gjort af Prokopios, Jordanes og andre. To år senere slog rugierne sig sammen med den østgotiske kong Teoderik den store, da han invaderede Italien i 489. Inden for det østgotiske kongedømme i Italien beholdt de deres egne administratorer og undlod samkvem som at indgifte med goterne. Efter Totilas nederlag i goterkrigen i årene 535-554 forsvandt de ud af de historiske optegnelser.

Rune Westberg (født 22. november 1974 i Risskov) er en dansk sangskriver, producer og guitarist. Han har produceret for danske navne som Saybia, Tue West, Magtens Korridorer, Bryan Rice, og Alphabeat. Westberg har producet for internationale artister som Beth Hart, Adam Lambert, og Colbie Caillat. I slutningen af 90'erne udgav han albummene Ruby Fruit Jungle (1996) og Scram (1998) med rockbandet Ruby Fruit Jungle. Westberg udgav et selvbetitlet soloalbum i 2001.

Ruth Christensen (født 1918 på Frederiksberg, død 2007 samme sted) var en dansk stoftrykker og kunsthåndværker. Ruth Christensen var datter af Petrea Christensen (1881–1950) og grosserer Hans C. Christensen (1880–1963), og søster til kunstneren Povl Christensen (1909–1977). Ruth Christensen arbejdede med stoftryk, tekstilkunst og design. Hun er især kendt for sine silketørklæder og vægtæpper, der bl.a. blev udstillet og forhandlet hos Den Permanente. Uddannelse, Udlandsophold og Udmærkelser Ruth Christensen gik på Marie Kruses Pigeskole på Frederiksberg. Hun blev færdiguddannet fra kunsthåndværkerskolen i 1950. Ruth Christensen havde efter 2. verdenskrig længere studie- og arbejdsophold i New York og Paris. Hun foretog også længere rejser til Indien og Somalia. I 1957 modtog hun den internationale designpris Compasso d'Oro.

En rygsæk er en taske, der ved et system af skulderremme og eventuelt et hoftebærebælte kan bæres på ryggen og hoften. Rygsække fås i mange størrelser og de mindre benyttes i vidt omfang til skoletasker, til at transportere ejendele under rejser som interrails og ved udendørs sport som vandring. Bæresystemerne på moderne tekniske rygsække udvikles ved videnskabelige studier og tests af anatomi, vægtfordeling og bærekomfort. En rygsæk kan bruges til udstyr på en vandre- eller vildmarkstur. Den er så at sige et ”hus”; et folde-ud hjem. Rygsæktyper Der er mange forskellige rygsæktyper og mærker, kvaliteter og prisniveauer. Rygsække findes i alle størrelser til forskellige formål. Der er lige fra de mindre dagtursrygsække på 10-55 l, over de lidt større på 40-90, helt op til 135 liters militær- og ekspeditionsrygsække samt tornystre. Når en rygsæk er 70+20 liter, betyder det at låget kan forskydes, og det der kaldes snefanget kan rumme 20 liter ekstra. De mest almindelig rygsække er ergonomiske eller anatomiske rygsække. Det vil sige, at bæresystemet er indbygget i selve rygpartiet med forskellig polstring til ryg og lænd. Skulderremme og hoftebærebæltet er også formet ”standardmæssigt” efter den menneskelige anatomi. Her er bærekomfort i højsædet. Alle kendte mærker har deres eget bæresystem, så det er individuelt, hvad der fungerer optimalt og passer ryg og hofter. Et mærke tilbyder individuel tilpasning af hoftebærebæltet. Man kan dog stadig få en meis, den klassiske pakrammerygsæk, hvor sækken sidder spændt fast på en kraftig aluminiumsramme. Meiser fås i dag mest som de største rygsæktyper, fordi den ydre ramme er bedst til at bære tunge og uformelige ting. De fleste nyere rygsække kan justeres efter ryglængde, og der er specieldesignede til børn, kvinder og mænd. Børnerygsække passer til børns ryglængde og er ikke blot små voksensække. Kvindemodellerne er som regel kortere i ryggen end modellerne til mænd, har formskårne hoftebærebælte og skulderremme, der passer til de kvindelige anatomi – bryst, smallere skuldre og bredere hofter. Kvinderygsække har oftest, selv om det er samme model, en smule mindre literkapacitet end mænds, da kvinder generelt ikke bør bære lige så meget som mænd. Men kvinder tager ofte mere med på grund af hygiejne o.a. Valg af rygsæk Er turen på over to-tre dage skal rygsækken nok være mindst 50 l. En rygsæk vejer ca. ¼ af hele oppakningen. Eterhånden får brugeren indblik og erfaring med brug af rygsækken. Prøv rygsække i pakket tilstand, før køb, så er det lettere at afgøre, hvad der føles rigtigt. De fleste specialforretninger har den service.

Søren Gyldendal-prisen er en dansk litteraturpris, der har været uddelt hvert år af Søren Gyldendal Fonden siden 1958. Prisen er opkaldt efter grundlæggeren af Gyldendal, Søren Gyldendal og uddeles årligt på hans fødselsdag 12. april. Prisen gives fortrinsvist til forfattere, der står "midt i en stærk og særpræget skabergerning", som det hedder i prisens fundats. Der skiftes fra år til år mellem skønlitterære og faglitterære forfattere. Oprindeligt var prisen på 10.000 kr. men den steg i 1991 til 100.000 kr. I 2001 steg prisen atter, til 150.000 kr. og siden 2009 har prisen været på 200.000 kr.

I 1958 mens ingeniør Björn Andreasson arbejdede ved Convair i San Diego, Californien, udviklede han som hjemmebyggeprojekt et lille, let og temmelig kantet fly: BA-7. Efter han flyttede tilbage til Sverige og arbejdede for AB Malmö FlygIndustri (MFI), videreudviklede han sin BA-7 til MFI-9 Junior. Denne blev også produceret på licens som Bölkow Bo 208 Junior. I 1963 blev en version, „MFI-9B Mil-Trainer“ tilbudt Flygvapnet som let kampfly og primær træner. Sverige købte i stedet for Scottish Aviation Sk 61 Bulldog som elementærskolefly. Efter endnu et navneskifte, til „FPL-801“, hentede Carl Gustaf von Rosen i 1969 fem fly til Gabon, og fløj dem derfra i Biafrakrigen. MFI blev i mellemtiden overtaget af SAAB, MFI-9 blev videreudviklet, og den 11 Juli 1969 fløj prototypen (SE-301) af Saab MFI-15 „Safari“ første gang. Den blev markedsført som to/tresædet civilt/militært skolefly, og som let fly til generel anvendelse. Den havde en 119 kW Avco Lycoming IO-320-B2 4-cylindret luftkølet boksermotor, og en konventionel hale. Halen blev ændret til en T-hale, for at kunne operere fra intermistiske og dårligt forberedte flyvepladser uden at risikere stenslag. Den 26 Februar 1971 fløj prototypen med den noget kraftigere Avco Lycoming IO-360-A1B6 motor, som blev standard i produktionsversionen. Den 6 Juli 1972 fløj den militære Saab MFI-17 første gang. Den var ændret fra „Safari“ ved at være mere specifikt udstyret som militært skolefly, til artilleriobservation eller fremskudt kontrol og liason; senere fik den navnet „Supporter“. Erfaringerne fra Biafra opmuntrede Saab til at modificere Supporter'en med hardpoints under vingerne, så den f.eks kunne medføre raketter eller maskinvåben. Dermed kan Supporter'en anvendes til Close Air Support eller COIN operationer. I August 1978 blev en prototype af Safari'en testet med en turboladet sekscylindret 157 kW Continental boksermotor. Den fik navnet Safari TS, men gik ikke i produktion. En variant fabrikeret af komposite materialer, mulighed for anvendelsen af ski som landingsstel, og med forlængede vinger blev testet som MFI-18 i 1980'erne i Sverige, men gik heller ikke i produktion. „Supporter“ er et skuldervinget monoplan med afstræbede vinger og fast næsehjulsunderstel, men kan bestilles med halehjul i stedet for. Den har et side-by side lukket cockpit med dobbeltstyring og plads til 2 - og dermed fremragende mulighed for "Nu skal jeg vise dig..." undervisning - og optionelt et tredje passager/observatørsæde bag de to andre. De to primære sæder er foran vingens hovedbjælke, hvilket giver et fremragende udsyn, og vingerne har negativ pilform (er bøjet fremad) for at bibeholde et korrekt tyngdepunkt og opdriftscenter. Produktion De fleste af de 250 fuldt samlede fly, der blev produceret af Saab, blev købt af private ejere. Safari'en blev produceret som 'kit' (halvfærdigt byggesæt) under navnet 'Mushshak' (Urdu: 'مشاق' - kan nogenlunde oversættes til 'dygtig' eller 'kompetent') med henblik på færdigsamling i Pakistan. I alt 92 kits blev leveret til Pakistans Luftvåben. En senere batch på 120 fly blev bygget fra bunden i Pakistan. Inklusive de 212 pakistansk samlede eller lokalt byggede fly, er der i alt blevet bygget 462 Safari, Supporter og Mushshak Danmark Flyvevåbnet og Hærens Flyvetjeneste indkøbte 32 fly, som blev leveret fra efteråret 1975. Flyet anvendes primært af Flyvevåbnets flyveskole til at udvælge pilotaspiranter og vedligeholde flyvestatus. Flyet anvendes desuden som let observationsfly, forbindelsesfly og f.eks. trafikovervågning for Rigspolitiet. T-17 afløste de Havilland Canada Chipmunk, hvor elev og instruktør sad i tandem. I T-17 sidder de ved siden af hinanden, og i et rum bag cockpittet kan en tredje person flyve med. Selv om de danske T-17 burde kunne anvendes til Close Air Support har de endnu ikke været benyttet i denne rolle. Indtil videre er denne opgave blevet løst af Flyvevåbnets F-16 jagerbombere. Norge Det Kongelige Norske Luftvåben (Luftforsvaret) købte deres Safari'er i 1981. Der er 16 stk. stationeret ved Luftforsvarets flyveskole på Bardufoss Flyvestation, tilhørende 139. Air Wing. Udover normal skoleflyvning, bruger Nordmændene Safarier til deres opvisningsteam, "The Yellow Sparrows". Pakistan Pakistan anskaffede et antal MFI-17 til tjeneste ved Pakistans Luftvåbens Flyveskole ("Pakistan Air Force College of Flying Training (CFT)"). Skolen har to typer jetskolefly ud over MFI-17, den Amerikanske Cessna T-37 Tweet og den Kinesisk/Pakistanske Karakorum-8 (en variant af Hongdu JL-8). I 1981 fik Pakistan eneret på at producere MFI-17 Mushshak. Flyet er blevet videreudviklet til MFI-395 Super Mushshak med en Lycoming IO-540 195kW (260hk) motor med en tre-bladet propel. Super Mushshak har ud over den større motor fået et væld af mindre opgraderinger, som f.eks. cockpit air-conditioning og mere avanceret elektronisk instrumentering. Civile operatører De fleste af de 250 fuldt samlede fly, der blev produceret af Saab, blev købt af private ejere. Det er uvist hvor mange der p.t. er flyvedygtige, men det må antages at det er flertallet. Der er to MFI-15 registreret i Danmark. Den ene er malet som dansk militær T-17, med den ikke-eksisterende registrering 'T-433'.

Safari var en blanding af fredagsunderholdning med Jan Glæsels orkester, optræden af livemusikere i den lettere genre og absurde sketches, der lånte fra de engelske komikere Stephen Fry og Hugh Lauries arbejde – især programmet A Bit of Fry & Laurie. Programmet var en forvarsel om humoren i DR2s kultsucces Casper & Mandrilaftalen. Modtagelse Programmet havde meget lave seertal og er blevet betegnet som en af de største seerfiaskoer i dansk tv-historie. Programmet oplevede en decideret seerflugt på premieren; seertallet begyndte på én million, men var faldet til 400.000 efter en halv time. Der er aldrig sket så stort et fald i seere under en dansk tv-udsendelse, og da fiaskoen var en realitet, gik programmets producer, Jan Frifelt, ud på toilettet og kastede op.Ekstra Bladets Povl Høst-Madsen skrev imidlertid en positiv anmeldelse. Øvrigt De bedste sketches blev klippet ned til et par udsendelser af 25 minutters varighed, og i 1997 optrådte Christensen og Hjortshøj med liveshowet Safari revival på Comedy Zoo i København.

Salomon (Salo) Mikhailovitsj Flohr (21. november 1908 i Horodenka, Østrig-Ungarn – 18. juli 1983) var en tjekkisk og senere sovjetisk skakstormester og skakskribent. Han var blandt verdens bedste skakspillere i 1930'erne. Salo Flohr blev i 1937 udpeget af verdensskakforbundet FIDE som den næste udfordrer til verdensmesteren Alexander Aljechin, men FIDE havde på dette tidspunkt ingen myndighed over skakverdensmesterskabet, og før man havde fået matchbetingelserne på plads blev Flohr nr. otte og sidst i AVRO turneringen 1938, og havde dermed mistet rangen som førsteudfordrer. Da Tyskland invaderede Tjekkoslovakiet i 1938 flygtede Flohr til Sovjetunionen, hvor han fik statsborgerskab i 1942. Hans resultater under og efter krigen nåede aldrig op på højderne fra før, og han blev ved matchturneringen VM i skak 1948, hvor man skulle finde Aljechins afløser, erstattet af Vasilij Smyslov. Han kvalificerede sig dog fra interzoneturneringen i 1948 til kandidatturneringen i 1950, hvor han sluttede på en ottendeplads. Derefter trak han sig tilbage og blev skakjournalist frem til sin død.

Sang er et bredt begreb inden for musik og digtekunst. En person der skriver sang er sangskriver og det han/hun gør hedder sangskrivning. En del dyrestemmer omtales som sang.

På grund af dens udsatte beliggenhed i det nordøstlige hjørne af den østfrisiske halvø var Schillig ved stormflod særlig udsat. Siden det 15. århundrede gik mange diger og gårde i retning mod Horumersiel derfor tabt, som senere igen blev vundet tilbage. Julestormfloden 1717 rev i havdiget mellem Schillig og Horumersiel et hul på 82 meters bredde og syv meters dybde. I nærheden af Schillig blev der i årene 1876/1877 opført et 23 meter højt fyrtårn, som senere blev erstattet af en mere iøjnefaldende gul model. Den stod ved indsejlingen ind i det senere stratetiske vigtige søområde Innenjade indtil Wilhelmshaven. Derfor var Schillig en vigtig tysk marinestation og forpost i tiden under den Kaiserliche Marine tilJadebusen og dermed til det på vest-siden liggende Wilhelmshaven. På Schillig-red var dele af den tyske marine stationeret under Den fransk-preussiske krig 1870/71 og i 1. verdenskrig og 2. verdenskrig. Om natten fra 29. til den 30. oktober 1918 begyndte der på nogen af de på reden liggende krigsskibe mytteriet, der få dage senere førte til Matrosoprøret i Kiel, til Novemberrevolutionen og dermed til oprettelsen Weimarrepublikken den 9. november 1918. I tiden under den militæriske udnyttelse var der en banestrækning fra Jever til Schillig, som hovedsagelig blev benyttet af marinen. For at beskytte sejlrenden som fører direkte forbi Schillig oprettede marineartilleriet allerede i slutningen af det 19. århundrede og i begyndelsen af det 20. århundrede øst for Schillig en kystbefæstning. De lå mellem Schillig og Minsen og hed Wiesenbatterie Schillig og die Deichbatterie. Begge forter havde et omfang af ca. 100-500 meter og rådede over vandgrave og kasematter. En videre kanonstilling var die Wattbatterie, som befandt sig på et dige lignende højdedrag, hvor nu campingpladsen og restaurant „Utkiek“ befinder sig. Foruden var der i Schillig en Kaiserliche Marine-Nachrichtenstelle, som afviklede den optiske signaltrafik med dem ved Schillig-Reede liggende krigsskibe. Efter den 1. verdenskrig blev begge de to militæranlæg demilitariseret, men blev igen etableret i forbindelse med genoprustningen fra 1935. I 2. verdenskrig hørte marineartilleristillingerne sammen med de store militære anlæg på den foranliggende ø Wangerooge til kystsikringen. Først i de sidste krigsdage under 2. verdenskrig kom de vidtrækkende kanoner i Schillig i funktion mod de allieredes landtropper. Desuden var der i stillingerne anbragt antiluftskyts, til nedskydning af fjendtlige flyvemaskiner, som tilhørte en ring af flakanlæg rundt om Wilhelmshaven. I modsætning til Wangerooge blev bunker- og kanonstillingerne på fastlandet hverken angrebet fra havet eller fra luften, men blev efter krigen sprængt og fjernet af De Allierede.

Sculpture by the Sea er en udendørs udstilling af skulpturer, der blev skabt af David Handley, der lavede den første udstilling i Sydney i 1997. Den første udstilling fik 25.000 besøgende. I Danmark blev udstillingen afholdt i 2009, 2011, 2013 og 2015, hver gang i Aarhus. I 2009 kunne den ca. halve million besøgende se værker af 60 kunstnere, der havde skulpturer stående ved Tangkrogen i Aarhus på en kyststrækning på tre kilometer. Udstillingen i 2011 blev åbnet af Kronprinsesse Mary torsdag den 2. juni 2011. Udstillingen blev afholdt for sidste gang i Aarhus i 2015.

En sekulær stat er en stat eller et land, som officielt er neutralt, hvad angår religion. Bestemte religiøse trosretninger eller udøvelser støttes ej heller. En sekulær stat behandler også alle mennesker ens uanset religiøs overbevisning og favoriserer på ingen måder folk, der vedkender sig én religion, frem for andre. Oftest har staten eller landet ikke tilknyttet en statsreligion, men hvis der er tilknyttet en sådan, har den kun en symbolsk betydning, der ikke har indflydelse på hverdagslivet for befolkningen. En sekulær stat forfægter typisk religionsfrihed og hindrer religiøs indblanden i statslige affærer og regeringsanliggender. En sekulær stats lov forventes at beskytte individer mod diskrimination baseret på religiøs overbevisning.

Teorien er udviklet af en gruppe forskere – bl.a. James Heskett og Leonard Schlesinger fra Harvard University i midten af 1990‘erne, som også har dokumenteret teorien i bogen The Service Profit Chain – How Leading Companies Link Profit and Growth To Loyalty, Satisfaction and Value. Teorien er sammenfattet i artiklen Putting the Profit Chain to work.