text
stringlengths 0
600k
|
|---|
Alà dei Sardi (Alà) is a town and comune (municipality) in the Province of Sassari in Sardinia, Italy. As of 2016, 1,879 people lived there. Its area is 197.99 km². It is 663 meters above sea level.
References
Other websites
Communes of Sardinia |
A taxi (taxicab or cab in the United States) is a car, or other vehicle which is used for public transport. People use them to get to where they want to go. This means there are no stops in between where they get on and where they get off. Many big cities have taxis.
In most other types of public transport, such as a bus, tram, or train, the rider does not get to choose the locations where they want to get picked up or dropped off. These vehicles often take certain roads or follow a very specific route. Because of this, they usually do not stop exactly where people want to go.
Riding a taxi is a lot like having your own car, but you don't drive it. You only tell the taxi driver where you want to go and he or she will take you there. How much you pay for the ride, in most cases, depends on how far you are going from where you get on. It is common for the price for a taxi ride to be more expensive than other forms of transport.
History
The first taxi-type system started in Paris and London in the early 17th century. These were carts pulled by (carriages) and could be hired. The monarchies that ruled these cities controlled the rules. In the 19th century, Hansom cabs were mostly used because of their higher level of safety.
Taximeter
The 1891 invention by German Wilhelm Bruhn of the taximeter helped establish the modern taxi. The first modern meter-equipped taxicab was the Daimler Victoria, built by Gottlieb Daimler in 1897. The first motorized taxi company began operating in Stuttgart the same year.
The term taximeter is an adaptation of the French word 'taximètre', and the German word 'taxameter'. It means measuring a tax or fee.
Related pages
Automobile
Cabriolet
References
Automobiles
Public transport |
Banks Island () is one of the bigger members of the Canadian Arctic Archipelago. It is in the Inuvik Region of the Northwest Territories, Canada. It is separated from Victoria Island to its east by the Prince of Wales Strait and from the mainland by Amundsen Gulf to its south. The Beaufort Sea lies to its west. To the northeast, McClure Strait separates the island from Prince Patrick Island and Melville Island.
History
It was named "Banks Island" in 1820 by Sir William Parry in honour of Sir Joseph Banks. However, during the exploration of the area by Robert McClure (1850-1854) the island was marked on their maps as "Baring Island".
The only permanent Inuvialuit settlement on the island, Sachs Harbour or Ikhuak, is on the southwest coast. Two federal Migratory Bird Sanctuaries were founded on the island in 1961. The island does not have any trees, with the tallest plant, the arctic willow, sometimes growing to about the height of a person's knee but usually standing no taller than 10 cm.
Banks Island covers an area 70,028 km² (27,038 sq mi) and it is the world's 24th biggest island and Canada's fifth biggest island.
Islands of Canada |
Elizabeth Lada (born 19??) is an American astronomer.
The American Astronomical Society honored her work by awarding her the Annie Jump Cannon Award in Astronomy Prize in 1992. She also was named as a Hubble Fellow during her work at the University of Maryland. She was awarded a National Science Foundation's CAREER Award in 1999. In 1998 she received a Presidential Early Career Award for Scientists and Engineers (PECASE). Lada got her Bachelor of Science in Physics degree at Yale University in 1965. She did her Ph.D. in Astronomy at the University of Texas in 1990. Lada is currently Professor of Astronomy at the University of Florida.
References
Year of birth missing (living people)
Living people
American academics
American astronomers
Yale University alumni
Educators from Florida |
Sergey Georgievich Zakharov (; May 1, 1950 – February 14, 2019) was a Russian singer. He was a rare lyrical baritone. He was born in Mykolaiv in the Ukrainian SSR (then part of the Soviet Union. He worked at Gnessin State Musical College in Moscow.
In 1974 he was the winner of music competitions Golden Orpheus and Sopot International Song Festival. In 1996, he was awarded the People's Artist of Russia.
Zakharov died on February 14, 2019 at the age of 68 in a hospital in Moscow from heart failure.
References
1950 births
2019 deaths
Deaths from heart failure
Russian singers |
In electronics, noise is a random fluctuation in an electrical signal. This happens in all electronic circuits. Noise made by electronic devices varies greatly. In communication systems, noise is an error or random disturbance of useful information in a communication channel.
The noise is the total of unwanted or disturbing energy from natural and sometimes man-made sources. Noise is usually distinguished from interference, such as deliberate jamming or other unwanted electromagnetic interference.
If a message is transmitted in a natural language (a series of letters which make sense), then it is more resistant to noise than a spoken language.
References
Electronics
Telecommunications |
<p>I have a CSV file with a lot of trailing spaces in some columns, so I'm trying to write a simple Windows Forms Application that loops through all lines in my CSV and removes the trailing spaces. I think I'm pretty far, but I have the feeling that C# sees this as one line:</p>
<pre><code>"Lorem ipsum dolor sit amet","Default ",9999,1,"base "
</code></pre>
<p>While it's supposed to see this as one line:</p>
<pre><code>"Lorem ipsum dolor sit amet"
</code></pre>
<p>This is the code I have right now:</p>
<pre><code>String path = @"C:\Users\me\Documents\test.csv";
string[] allLines = File.ReadAllLines(path);
using (StreamWriter sw = new StreamWriter(path))
{
foreach (string line in allLines)
{
if (!string.IsNullOrEmpty(line) && line.Length > 1)
{
line.TrimEnd(' ');
sw.WriteLine(line);
//sw.WriteLine(line.TrimEnd(' '));
}
}
}
Console.WriteLine(allLines);
Console.WriteLine("Done");
</code></pre>
<p>How do I make sure that in the case my CSV file is like this:</p>
<pre><code>"Lorem ipsum dolor sit amet ","Default ",9999,1,"base "
"simple","Default ",9999,1," base"
"test ","Default ",9999,1,"base"
</code></pre>
<p>It comes out after running the C# code like this (so without the spaces at the end and the beginning):</p>
<pre><code>"Lorem ipsum dolor sit amet","Default ",9999,1,"base"
"simple","Default",9999,1,"base"
"test","Default",9999,1,"base"
</code></pre>
<p>Edit: I also tried doing <code>line = line.TrimEnd(' ');</code> but this gives me the error Cannot assign 'line' because it is a 'foreach iteration variable'.</p> |
PsicoVip is an italian 3D animated cartoon from 2008.
It's based on 1968 movie VIP my Brother Superman.
Italian animated television series |
//nvf'. ’('.mrr.'u/',’// /Av fiJt' \
^Wl ttumy 4! /w//i tft’f/t /vi/t’ ;
l}'4>fl/4/ t74llt Z/u'/t Z/t/I.V 4’4'/lf)/.ft /'4’4l/'4tVr4n'
77y /7i4’/ti//ifj.- ///<!( 7tm7'n mvir4’,tn'474tv.
^voRi w^strakosc
V NAPLES
POUR / LE
J.CFcarsm
(SETkieen spring mKO
17/77, /J.%7-/ji4/ . LEE %. '//ALKER
'■/ /77,/. ,737 '7,v/ !7r7'/:72,77ss c^//, /T/ZaJH^r
C.VR NAVAL A NAPLES” POLKA.
WITH BltlLT^IJlNT VJlItlJlTIONS .
( ii; ('. Koi’.r:. (ii>.
2557
25 .'? 7 ,
8
8
/
M»)llo Vivace.
25S7*
P(.«^rson.
|
Robeson County is a county in the southern part of the U.S. state of North Carolina. As of the 2010 census, the population was 134,168. Its county seat is Lumberton.
References
18th-century establishments in North Carolina
1787 establishments in the United States
North Carolina counties |
<p>I am trying to understand how a single and multidimensional javascript array would appear in JSON. Can anyone help me with an example for each?</p> |
<p>I have a html page as: </p>
<pre><code><div class="theater">
<div class="desc" id="theater_16109207495969942346">
<h2 class="name"><a href="/movies?near=pune&amp;tid=df8f66de0a592b4a" id="link_1_theater_16109207495969942346">Esquare Victory Camp</a></h2>
<div class="info">site no 2429,general thimayya road, camp contonment,oppositekayani bakery, Pune - 020 2613 2975
<a class="fl" href="" target="_top"></a>
</div>
</div>
<div class="showtimes">
<div class="show_left">
<div class="movie">
<div class="name"><a href="/movies?near=pune&amp;mid=1cdcf90092189400">Hawaa Hawaai</a>
</div><span class="info">Drama - Hindi</span>
<div class="times"><span style="color:#666"><span style="padding:0 "></span>
<!-- -->10:30am</span><span style="color:#666"><span style="padding:0 "> &amp;nbsp</span>
<!-- -->3:45</span><span style="color:#666"><span style="padding:0 "> &amp;nbsp</span>
<!-- -->6:00</span><span style="color:"><span style="padding:0 "> &amp;nbsp</span>
<!-- -->8:30pm</span>
</div>
</div>
</div>
<div class="show_right">
<div class="movie">
<div class="name"><a href="/movies?near=pune&amp;mid=6b59ad39004d895b">The Amazing Spider Man 2</a>
</div><span class="info">Action/Adventure/Thriller - English - <a class="fl" href="/url?q=http://www.youtube.com/watch%3Fv%3DSCjCk59PIzw&amp;sa=X&amp;oi=movies&amp;ii=0&amp;usg=AFQjCNGpVM5U04h0acABA7eApb6EIO4Ejw">Trailer</a></span>
<div class="times"><span style="color:#666"><span style="padding:0 "></span>
<!-- -->1:00</span><span style="color:"><span style="padding:0 "> &amp;nbsp</span>
<!-- -->10:45pm</span>
</div>
</div>
</div>
<p class="clear"></p>
</div>
</div>
</code></pre>
<p>Where we can see we have <code>&amp;nbsp</code> at many places. There are many other unicode characters as well. I want to extract the contents of this page.
What I am doing is:</p>
<pre><code>def removeNonAscii(s): return "".join(i for i in s if ord(i)<128)
myName = soup.findAll("div", {"class" : "theater"})
for x in myName:
xt = str(x)
print removeNonAscii(xt)
print "<br>"
</code></pre>
<p>The Result: </p>
<pre><code>Esquare Victory Camp
site no 2429,general thimayya road, camp contonment,oppositekayani bakery, Pune - 020 2613 2975
Hawaa Hawaai
Drama - Hindi
10:30am &nbsp3:45 &nbsp6:00 &nbsp8:30pm
The Amazing Spider Man 2
Action/Adventure/Thriller - English - Trailer
1:00 &nbsp10:45pm
</code></pre>
<p>Everything looks good except <code>&nbsp</code> . I tried replacing &nbsp, and searched for other solutions too but still have no solution. I think <code>&nbsp</code> without <code>;</code> is creating problem. How can <code>&nbsp</code> be removed ?</p> |
Fouquescourt is a commune. It is in Hauts-de-France in the Somme department in north France.
References
Communes in Somme |
104.6 RTL is a German radio station. It first aired on 9 September, 1991. It broadcasts in Berlin and is aimed at the 14-49 age group. The studios are at the Kurfürstendamm in Berlin-Charlottenburg. In 2005 the radio channel was awarded the German Radio Award for the best morning show.
References
Radio stations in Europe
German culture |
<p><strong>Problem:</strong> I have a chef statement that should only run if the attribute is "true". But it runs every time.</p>
<p><strong>Expected Behavior:</strong> When <code>default[:QuickBase_Legacy_Stack][:dotNetFx4_Install] = "false"</code> dotnet4 should not be installed.</p>
<p><strong>Actual Behavior:</strong> No matter what the attribute is set to, it installs dotnet4.</p>
<p><strong>My code:</strong></p>
<p>attribute file:</p>
<pre><code>default[:QuickBase_Legacy_Stack][:dotNetFx4_Install] = "false"
</code></pre>
<p>recipe file:</p>
<pre><code>windows_package "dotnet4" do
only_if node[:QuickBase_Legacy_Stack][:dotNetFx4_Install]=='true'
source "#{node[:QuickBase_Legacy_Stack][:dotNetFx4_URL]}"
installer_type :custom
action :install
options "/quiet /log C:\\chef\\installLog4.txt /norestart /skipmsuinstall"
end
</code></pre> |
Vakha Agaev (15 March 1953 – 23 September 2020) was a Russian politician. He was a member of the State Duma representing the Krasnoyarsk region from 2011 until his death. He was a member of the Communist Party of the Russian Federation.
Agaev died on 23 September 2020 in Moscow from COVID-19, aged 67.
References
1953 births
2020 deaths
Russian politicians
Deaths from the COVID-19 pandemic in Russia |
SStcrx/y.^ £.'£2 tScJ4. qZ /?yytZ(L-’.' c^c f e///
<n>^/J/ t^z e?t_co'//<-/- et'rr^, * K y>S/< /ea^^yj
f// 0 ?/ J- /a_ Ze* r <J) e/A /ClS/s ( v t^^c'y •* chc/j<_. /
7/, 'c&Zcr'ri/’f t/te/S/ctx/'crux /.<- /<- /<- —" ^ ^
/tcc-^A / '7/1 cr/, ^Jc^ya.'rrr/e S 'SC^yOc»~>r c77'~S '
yUc~j ^rrrc'X/^^ 1 J/
S77^ CcofL/S ^Ccc//7^ccrS- 7)c J^Li
j'cj/r J —' <e*-A- jfL^l rrxcycr, L
J/O : 7^ <*-'J ?*>«- /a~/£ £<rc/Zl
-/crtcJ^ytS DcLt'c^si- /_ c^c»iS
• yxJ J enc VcL-ly^ o-rJLf 3 &CL~~-: J?2 aO?/'. tecrrxco c< */>
■k/z-e/. A </^Z C-y •< '/£ n
SLe <rt? 7 o£ , Oy%<
«x_ a> x ct Cr^/, y «j> /?'> e J
J>
J /7 Ciy f Cjytci<_JSi a/^/ec,£Se~-r?S> <J<- e/i
J^-zr-s reL- CC- J, ~ </ J^- ' ??} cr> ? ^e^VitC.rr.^y ^
L^- ^ 7-7 -i.
2 s 7 S 7<^7 Z*^t i>-r><r*rr->
-ZLy 77 <ci> f j/L/S~. LL.
T>y ~ 7 s S~y?'>*?_-// 72 ^. sls/Jx^ *S < <T
f>/c~'j 777 cx-t^ya/? Zc^h. C a^y> <x_ JyCLL-A c,SSS~-.
0
4 s'P^^Ci- C A. Jo Jzrzi/ /<? 7 j-
Z-^7
3
/ ■>'->. t—
-X?
<r./ J? J> / xrrSr y
/t'»r, *<-/./* \ L £&Vc*y yA
r/hyytcy/Jc^ J-
1 j“y''~- : SS> 1 ^lA< r. LL ^yr/_ ^lrS t?^
-y/ . Z^- — /JS^ /7 ■*-^S/r
^jr, CJrz /S C c_ tn_r 2 C t j *
/zCL-r'crrjt— J /iT—C-rS^ //t/Tx-^ty
Ay ^ 7 /iSr^
^y, aSx,*^/ &t <
^
<*-£££> zS s.'TS / 'S^’ ^
'trr?n/? e «r/ J
/yv /zt't-J) / 7 / CX^V , <^> /<?</y_A-<?y?<~-/rcJ
**' J'^ss/ /<y/*t vy^y+J? i/f*~//J —
zyty^ y ~'\ / Vy^" *v
/ f . -, > ry /Jc,.^? t- /ov-r/ '</«. S<LOc/r-«iCt-~J
a/ & <_ C e o^_ ^ v
/7 . - /V . /, _ r» a. a ♦ / y"» •■» /V
<y
«/
_ _ - ' - c — \
yt^f^rJt J/ </****/ /LUt J—
/tt ^ <y z<. p ?c-c/t- /\ *?*■</>-
7
)
/ K
J 7 ^ 2 _ -/Sst_ CZs/SacSt 7 ->-t *a^>^4 t/^sS^C- ? *^£iSc 7 *%, S
'» / . >
S>**^, *S Z^zt > /> S^tssSc * Spoc/ty Tbj, /r^r^S<xy
tf/j, r^jy'U »cr/ <r>cyc/j 7L- €s//ec7cSS> /l
//tztifS*/ / e- y«s/<S<f? Jjj\ /L ■/£//txc/--■_
T^? A«i? i* 7 B aov. <r *7 cn-rS /7? ‘ £V ~ J\ c ec~x?« Jc/S, c^-Cc-S
yic^?y/?c ( c£<~Scry~A- r~~ <r~.a~yk~**'*~s£ c^cn/P.
//? £-« S &o>ecn/ 7 yo-«S> C^s/rt-tc 7 »
J'S7 c. S/l e^- Z av 77 ^Jj e / ZCOt^,/ Ct cc~<s/e ' L /)
- C*~~t <J CAs > > 7 C-Jt j/Cl P
^C 4^-Z' ^C- / ^^SUccj/ O? ,
c^z xsLj /z~ />2 cJr
x.^* r .**■-'' P
T/ JC ?^
ZSXrc^f/
c *'"? ^ //7
**»"/ ^ yi
^ ^ J^ccy^ y><:
Jcf' /<? J/<r*^ , cj£ r& // 3, A^^',0
^*«V /. ^JTyz^ ^ 'crj&^o/LyjJs : .
.2- S' S^ca-r'y<D j /D f ^ Ujy>u*y
ZTTu-C </ciAH it / r^cu^^Jj,, /£»«</
JJJJJy iJJ);
/z^j/J^ y*
?S*\SlCL~*yh/l'i
^^7 ^L^c » j c^
?/) <2^4 &+'a~J- J ' Zd>~/ .S-fJco-'J CUz/Cr. Jj
Jc.JJ
1
/'
?< J’ ft Gt/y't a«7-
**+&/*, /^ f <£? J
.' f*^ z^-/ /tW^/ 4/y CO-^ ,^y? «.'
-*~ a -'f£~i 0 JyJ^/ J </Jy^<. -)
^CSUyJj, cttc J'ayuj-j Je^JcJ
S') < GT> - 0 -fs*a.S CL. frx^ D r afffCxj->fer^C^ C~i
<< JJ^J //^^.^A fl^y &//
•Jf* /'oJL Jcv^,/ c? ^ Ca.c/Jf^J
cJ/ yOaatr o Ja^xsi? /-/ JJ ACJi/
c//'^fC
y^'J yU^J. tL D' /JturxJf^*. J> Ja^/ tcjj)
ayyia-oyJGth. . fZ^, -S efJcey)
J j /Ca y, U Cacaz-c^—r//, . cf/r-'/ t ~-y U^ry <<vJJ Ct^sp
J/<Z c/Cy cn« ct V /. Jc'eASl aU Jzcyycc-t) O-U'^
Jc/. B(cJ. jJ-7-1. £ Cyz-Jc.ejy>> <J-2'c r 1 &-~JL / C-v~ Jc CX- Jl. f/)
t/cj/ Jjj Jc-y.eclfy J <JzJ t y 1 c/<7/'#,*//)cJO-J ’/ccioyyJ
'J*J? C'^rx^s /£ &~ry~) , **>/
f/ Ci_- c cjfzj
^ > e S7 c C_J' c/^ 2 ^ <2
2-t^ crp-r^ J Sy? cdJ^J? e tyr'iJz 4
s/ ? r-c / Jc *jfll <r/_ < J CL
77 ^0 &2yficr/s' fl ±
t-*m /> 7 / /
CtjJ tr>? a £2
J 1 J/o£££-£uyf Jrx^JL JLJL/:>.£.
/
^£ C-c/ C\ Jj >7 »1»./ 4 / v 3 J
J)
^?c^J>^J^Jc<yy : /f/'v C^fCf^/cJ J %
'/7 x)c Cn,^ , Jcr/c > C<c-sr-,y £ ' /?«. 7 /, ^ yex^Cr CUt)Cr-J
^ /4^e4//c/ A/// W /.
, >^7 tA. yv «a^v e?o- /w ^
■ z icc^Dy ji<u '/£ r j_ £Jy t /ZJ^/jr tyjj
^ C Z^. Js/icL. 7 itc? *r*~/y>, , C-J Sl e/t^, ) //c C'tJ?', /- <>tc / /' .
Je-
^' e / Je>ia-y)Ty — 77y, 'cyjj' jjee*J*» LUJj .
ya,'J e^f ecoccnO/yg f^eJJz/y^J?^ J>
/' yy>L.ly c^: J’ /r< JZr'jJxJJL. JZf cc^nJ/JeCC^ '
CLyf* <*-'/7 t-C /Jlt S / ■ Jz^y jSeJ/J.
/Lo-lc/ C^OXC^/ G3rC^-J, ■ Zh a^sxSctJ*^ JutiviSg/Iv-^
Z'- ‘JJecJ/jL,-yr>^'//> y cr/, er,/ 777^,« Jj ’c^JJ
s^ry^/T^, cUcJta&s&ty^: ; J)yu^s / h /jJs,
|
Terence Stephen "Steve" McQueen (March 24, 1930 - November 7, 1980) was an American actor.
McQueen died in Ciudad Juárez, Chihuahua, Mexico on November 7, 1980. The cause of death was mesothelioma. He was 50 years old.
Career
Steve McQueen rose to fame in 1960, starring together with Yul Brynner, in the Western movie The Magnificent Seven. Three years after that success. He starred in another movie that would become a classic The Great Escape (1963), where he plays the role of a U.S. soldier imprisoned in a Nazi Prisoner of war camp.
The 1960s would see more success as McQueen starred in movies as such as The Cincinnati Kid (1965), and the action movie Bullitt (1968), in this movie he filmed many scenes on the streets of San Francisco, driving a powerful Ford Mustang without using a stunt driver.
In the early 1970s, McQueen had three hits, starring in the movies The Getaway (1972), by Sam Peckinpah, Papillon (1973), with Dustin Hoffman, and The Towering Inferno (1974), in which he plays role of fire department Chief O'Hallorhan, the who led the rescue of people trapped in the building.
Steve McQueen received a four Golden Globe Awards for Love with the Proper Stranger (1964), The Sand Pebbles (1967), The Reivers (1969), and Papillon (1973).
He was nominated for an Academy Award for the movie The Sand Pebbles (1967).
Television
Steve McQueen starred in the CBS Western TV series Wanted: Dead or Alive, as Josh Randall bounty hunter, he starred in the series between 1958 and 1961, and recorded 94 episodes.
He was also guest star on the TV series Goodyear Television Playhouse, Studio One, The 20th Century-Fox Hour, Climax!, Wells Fargo, Trackdown.
References
Steve McQueen: 20 Never-Seen Photos - slideshow by Life magazine
More reading
Gesprengte Ketten - The Great Escape, Behind the scenes , Photographs of cameraman Walter Riml. Helma Türk & Christian Riml, eds. House Publishing 2013, English/German
Actors from Indiana
American movie actors
American television actors
Cancer deaths in Mexico
Deaths from mesothelioma
Deaths from surgical complications
Movie producers from Indiana
1930 births
1980 deaths
Former Roman Catholics |
<p>How to print all the parents of a given node. </p> |
Essunga Municipality () is a municipality in Västra Götaland County in southern Sweden. The seat is in Nossebro.
References
Other websites
Essunga Municipality
Municipalities of Sweden |
Perryton is a city in Ochiltree County, Texas, United States. The population was 8,802 at the 2010 census. It is the county seat of Ochiltree County.
References
Other websites
City of Perryton official website
Cities in Texas
County seats in Texas |
The Betrayal (1948) is a race movie written, produced, and directed by Oscar Micheaux. It is based on his book The Wind From Nowhere (1943) and his movie The Homesteader (1919). The movie tells of the tangled relationships among African American farm people in South Dakota. It stars Leroy Collins in his one and only movie role. The movie was poorly received among both white and black critics. No print is known to exist. It is considered a "lost" movie. It was the first race movie to open in a white theater.
Story
Martin Eden is a successful African American farmer in South Dakota. He is in love with Deborah Stewart. He believes that she is white and that she is not interested in him. He is unaware that Deborah loves him.
Martin goes to Chicago to look for a wife. He meets Linda. They fall in love and marry, and then return to Martin’s farm. They have a baby. Their happiness ends when Linda’s jealous father tells her that Martin is homicidal. She runs away from the farm with the baby and returns to Chicago. Martin finds her in the city. Linda shoots him during a fight.
In South Dakota, Deborah learns she is African American. She goes to Chicago and meets Linda. Linda agrees to divorce Martin so he can marry Deborah. Linda gives her baby to Deborah to raise. Martin and Deborah return to South Dakota. Linda kills her father for his role in ruining her marriage.
References
Other websites
1948 movies
American movies
Movies directed by Oscar Micheaux |
An occluded front is a weather pattern. It brings cold weather and leaves cold weather. It happens when a cold front overtakes a slow-moving warm front. The cold front is heavier than the warm front and will push it up. The warm front slides over the cold one. Cloud and rain form along the occluded front until temperatures become equal as the cold and warm air mix. Some occluded fronts make tropical cyclogenesis.
References
Meteorology |
<p>I am doing some <code>exec</code> in a store procedure, Is there a way to execute simultaneously those exec, they are independent so there are no race conditions... </p>
<p>Also, I am doing things (really more complex) like:</p>
<pre><code>SET @template = 'SELECT FROM ... INSERT ...'
SET @template2 = 'SELECT FROM ... INSERT ...'
EXEC(@template);
EXEC(@template2);
</code></pre> |
<p>Can someone please advice on the code to use to send the first invitation to an event? For example the event does not have any attendees (aka the first attendee of the event).</p>
<pre><code>function sendInvite(calendarId, eventId, emails) {
var event = Calendar.Events.get(calendarId, eventId);
event.attendees.push({email: emails});
event = Calendar.Events.patch(event, calendarId, eventId, {
sendNotifications: true
});
}
</code></pre>
<p>so, my test workaround was as follows but....even though the script does not error, no invite is sent.</p>
<pre><code>function addGuestAndSendEmail(calendarId, eventId, newGuest)
{
var event = Calendar.Events.get(calendarId, eventId);
var attendees = event.attendees;
if(attendees == null)
{
{attendees = {email: newGuest}}
}
// {attendees = {email: newGuest}}
else
{attendees.push({email: newGuest})
};
var resource = { attendees: attendees };
var args = { sendUpdates: "all" };
Calendar.Events.patch(resource, calendarId, eventId, args);
</code></pre> |
Google
This is a digital copy of a book that was prcscrvod for gcncrations on library shclvcs bcforc it was carcfully scannod by Google as part of a projcct
to make the world's books discoverablc onlinc.
It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright terni has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover.
Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journcy from the
publisher to a library and fmally to you.
Usage guidelines
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to
prcvcnt abuse by commcrcial parties, including placing technical restrictions on automatcd qucrying.
We also ask that you:
+ Make non-commercial use ofthefiles We designed Google Book Search for usc by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.
+ Refrainfrom automated querying Do noi send aulomated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machinc
translation, optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encouragc the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.
+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpcoplcabout this projcct andhclping them lind
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.
+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search mcans it can bc used in any manncr
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe.
About Google Book Search
Google's mission is to organizc the world's information and to make it univcrsally accessible and uscful. Google Book Search hclps rcadcrs
discover the world's books while hclping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of this book on the wcb
at |http : //books . google . com/|
1
t
.U4.
DE -' - g
TAPROBAiliE INSULA
YETERIRUS COGMTA
DI88EBTATIO.
.0.;'
». < »
SC R I P S I T '•' "^ "
CKRISTIAIVIJS liAgŞEHr ,-
LITTKIUiaUM 1NOICAII0M IN AOADBMlA BOIIITSSICA RRKIIAIIA r 1* ••
PARTICULA I.
F R o S T A T A P U O H. B. K O R K I 6.
WDCCCXMI.
i
Die«e8 Wprk wurde his jetst aicbt vernunM- y'^^^tW^^
B o N N 1 8 5 <. r ' t
,,._i -
y^
''•'-^- .;•!«
r»
• ■
i
CHRISTIANUS LASSEN
LECTURIS
S. P. D.
Cum ego yaria mecum commenlaadi argumenta reputa'rem, quorum uno
aliquo soleoni orationi, ex legibus academicis a me babendae, proluderem,
laie prae ceteris eligendum Tidebatur, quod neque a ceterorum virorum doclo-
rum studiîs prorsus alienum esset, nec nimis abhorreret ab eo lilterarum ge-
nere, in quo elaborare equidem soleo. Itaque locum tractare constitoi, in quo
consociatae essent litterae Indicae cum Graecis, Latinisque, quas quidem a ne-
mine nostrum alienas esse credere par est. Nec huiusmodi argumentum in-
Tentu difficiie fuit, quum de Taprobane insula Indica mulţi iique luculentissimi
exstent Teterum loci, quos noyis curis pertractare operae sat pretium duxi,
quia baud nimis Indicarum litterarum periti fuerunt plerique, qui antea in illis
illustrandis studium collocanmt, ac nostra demum aetate in lucem prodierunt
monumenta Taprobanensia litterata, quorum auxilio explicări possint yeterum loci.
Quae autem de Taprobane TCteribus cognita disserui, ea, spero, intelligeutea' '
r
IV —
hanim rerum existimatores eadem beneyolentia accipient, qua ante hos quin-
decim annos similis argiimenti commeDtationem de Pentapotamia Indica^ slu-
dioruoi meorum Indicorum primitias, illustrissimis huius Academiae philoso-
phis probalam fuisse, ut olim discipulus, ita etiarnoum laetor collega.
Reliqua huius dissertatîonis capita suo tempore edentur.
Dabam Bonnae mense lulio MDCCCXLII.
$. 1. Prolegomena.
♦
. Tres sunt scriptorum velerum qui de insula Taprobane TerBa fecere^ classes
quum aliis rebus turn temporis raiione inter se diversae. Prima esl eorum qui res
ab Alexandro Magno in India gestas et negotia reges inter Indoriun Prasianos atque
Seleucidas acta.memoriae tradiderunt, conscriptis de rebus Indicis commentariis turn
ab OnesicritOj comke Alexandri^ turn a Megasthene atque Deimacbo, .Seleucidarum
ad regem Indieum Sandrocottum eiusque filium Amitrocbatem legatis, ex quibus
libris bausta sunt et quae in Strabonis geograpbia leguntur et quae.in Plinii bistoria
naturali libr. VI. cap. XXIV. priori loco exbibita sunt, adiectis quibusdam quae ad
ac vum inferius spectant; eisdem commentariis usi iam fuerant Eratostbenes et Hip«
parcbus. Incipit itaque Taprobanes notitia apud Tcteres ab expeditione Alexandri;
quam Tem qui negavit Maivneatcs *), mii'c lapsus est memoria, prorsus oblitus One-
sicritum fuisse aequalem Alexandri atque in describenda Taprobane a Strabone **)
aeque atque Plinio ***) laudaiî.
Iam dnte Alexandri aetatem circumlatam fuisse apud gentes pccidentales in*
certam de Taprobane famam, significare quodammodo videri possint verba a Plinio
inltio descriptionis posita: ^Taprobanen alterum orbem terrarum essiSf .diu existima-
turn est Antichtbonum appeUatione; ut liqueret instdam e&se. Alexandri. Magui aetas,
resque pracstitere.» At baec tamen verba , uti suo loco expliqare ştudebo, si ad
aevum Alexandro antiquius refertur notio ista de immensa Taprobanes magnitudi*
ne, veidtatis similitudine omnino carere iudicanda sunt et multo probabilius jest,
obvcrsata fuisse Plinii menti ea quae de Taprobane et- terra cinnşmon^ifera disputa*
*) Qtoţrmph, det Qtieehen vnd Râm. eiL 2. V, 1, p. 204. ^AIe<randert BegleUer kailen nock kcine Ahm^
ditng von dleter, ihren ZugcH so veii enUegenen Insei ;'die ertten Naehrichten erhielten €twa$ spăttr
die Gesandten Griechiseher Furtten an dem Hofe sti PaUboikra,* ...
) XV, 1. (. 15 T». nOÎoy niQi tJs» TunQofidytjţ X)ytjaUiOtt6g yiytf», «. r. JL«
) Plin. hist. nat. 1. I. ^Oneşicritas, classi* ehis prkef^âiis, «lephnntos ibi maiÂref ^ -^'gv^ni 6cripfîl.«
1
«•'
— 2 —
verani Elratostlienes et Hîpparchus ; ad quem sane refert nos Pompomus Mela *),
^Taprobane^ tradens, aut grandis admodum insula, aut prima' pars orbis allerius Hip-
parcho dicitur.a Asseverandum contra est, ne nomen quidem Taprobanes ante Ale-
xandri aetatem Graecis innotuisse, atque boc tantum'modo specie probabilitatis quadam
contendi potest^ advectam fuisse temporibus iam supei*ioi*ibus mercem Taprobanen-
sem cinnamomum, famamque quandam obscuram de terra, in qua id gignitur, nuUo
prodito nomine. Quae opinio quidem omnino in bac quaestione versatur, utrum no-
tissimo Herodotî loco **) , quo dicitur gigni cinnamomum iy xoiaiSs /QQioun , iv
Xdicri 6 £iv6yvaog irpdcpriy sub cinnamomi nomine intelligendua sit cortex frutiicis,
qui extra Taprobanen insulam nullibi invenitur et proprio nomine ita appellatur, an
genus quoddam similc, qualia Cassiae permulta exstant; posterius si poniuir, in-
telligi etiam. potest ora Indiae Malabarica, si omnino concedendum est, Herodoti a^evo
iam ad Indiam uaque reiectam fuisse patriam Dionysi. At in totam de cinnaCmomo
quaestionen^ nobis posthac accuratius crit inquirendum. .
Neque Onesicritus nec Megasthenes ipsi insulam Taprobanen attigere, putan--
dusqoe nterque est in India collegisse, quae de ea memoriae ţ)rodidit.
Secunda cognitae veteribus Taprobanes aetas ab eo inde tempore ezordium
cepît, quo primum India ulterior a mercatoribus Alexandrinis frequentioribus navi-
gittiontbus adiri solită est. Quae res post mortemStrabonis sive anniim p. Chr. n.XXIV^**)
in usum tandem venit; navigatum quidem ez Aegypto in Indiam iam antea fuisse,
etiamque sub regibus Ptolemaeis, ipse Strabo hos docet, sed solummodo a paucis, mul-
toque &equentiores factae sunt primis imperii Romani temporibus expeditioues mer-
catorum Aegyptiorum. Verba geograpbi haec sunt*}*): ''Ot* yoSv TdXXog V7nigj(^€
rvQ AiŢvnrov, avvdvrsg avxŞ xal awaru^dvreg [idxQ^ XviiwQ ^of^ râv Atdio?rt-
xSv â^QVy i&togov(UV Src 7ta\ ixarov xal eîxoai v^sg nXiouv ix Mvog opfiov itQog
riiv *lvdixiiv* ^goregov ix rSv TlroXeiiaixSv ^aat^s&Vj oXiyav ^avrdnaai Sap-
povvrciv TT^eiV, xal xbv li^Stxdv iy/xogeveo^ai (pOQTOV. Satis magnus sanp navium
numerus b. I. traditur, referendas autem esse ad citerioris Indiae emporia basce na-
vîgationeă, alîo loco idem indicat Strabo ff)i xal oi vvv 3â ^Xiovreg i^ Ai^tiitrov
ifinogtxol rŞ fielhd xal rŞ 'Apa^tip x6K^(ff [lex^pt r^g ^Ivdtxrigy aitdvioi fiiv Ttsgi-'
TteitXevxacrt {UXQ^ '^^^ VdŢ^'ov* xal ovroc 8' iStărai^ xal ovSiv ^gbg iarogiav
;^pi^atf(06 răv r6%QV»
•) III, 7. •^ III, 111.
*^) De anno quo mortuui «it Strabo, cf. GaosivaDii prolegg. ad interpret. Strabon. TbeotUc. 1. p XVI.
f) U, 5, c§ 10). I. p.3l3. Sieb, ft) XV, 1, $. 4. Tz.
— 8 —
His ita ezposids apparet qni factnm sit, at de India meridionali insulaque
Taprobane nil praeter ea qaae ab anUqaioribns scriptoribos tradita iam fuerant, in-
dagaverit el in medium protulerit Strabo. Molto uberior post eius mortem contigit
earum regionum notida, uti docet Plinias 1. 1. »hactenas a priscis memorata legun-
tor, nobis diligentior notitia Clandii principatu condgit, legatis euam ex insula (Ta-
probanen dicit) adveclis.<i Nimirum multo facilior ea aetate evaserat nayigado in
Indiam, invento ab Hippalo Yento, certis anni spadis ez eadem plaga flante, qnem
ipsius inventoris nomine Hippalam yeteres appeilavere. Qaa de re laculentum esrstat
eiasdem Plinii tesdmoninm *) : ^Sic Alexandri classis nayigavit Postbac a Sjagro
Arabiae promontorio Patalen Favonio^ qnem Hippalam ibi vocant, peti cerdssimum
videbator decies et ter centenâm XXXII. mill. passunm aestimatione. Secuta aetas
propiorem cursum tudoremque indicavit, si ab eodem promontorio Zigeram portum
Indiae peteret, diuqne ita navigatum est, donec compendia invenit mercator^ lucroque
India admota esLa **)
Tudori reddita ac breviori navigatione, tanta cepere incrementa commercia
inter Indos et Romanos, ut de eorum magnitudine conquestus quasi sit Plinius^ bis
mox addids: )»digna res, nollo anno minus H.-S. quingenties imperii noştri exhau-
riente India et merces remittente , quae apud nos centuplicato yeneanta Nec fieri
non potuit, quin de India rebusque Indicis permulta noya cum Graecis Aegypd in-
eolis Romanisque commnnicarentur a nautis atque mercatoribus , quorum narradones
a Strabone omnino repudiatas fuisse yidimus, minus recte tamen, ut mibi quidem
yidetur, siquidem periplos nautarum mercatorumque'opumo fructu ad usum doctrinae
geographicae adhibuisse Ptolemaeum constat, ut aeque ea tăceam quae de commer*
ciis Indicis notatu dignissima tradit Plinius atque ea quae de Taprobane ex ore
legato rum ad Glaudium princip em aodita prodit. Ceteris omnibus qui etiam in de-
scriptione Taprobanes antecellit Ptolemaeus, talibus auctoribus Indicae cognidonis
semeţ usum fuisse ipse fatetur : ***) d/itoXo/cÎTae tjrapa ts tăv iine^tv
eigjtXsvadvTGyy xal -/j^ovov ^Xeiarov i%iX^6vTCiv ro-bg ronovg xal utagă râv ixu^
&ey âiptxofiivov Ttpdg Vf^Sg, — — — — ^ap* ăv xal rd te aXXa Ta
"KîqI riiv 'Ivdixiiv ţJL€QiXG>rtQOV xal xară rog iTtag)(lag iţid^oţitVy x, r. X. No-
tum praeterea est, periplum mercatoris Alexandrini adbuc exstare, Arriano falso
adscriptum atque a viro docdssimo Vircente singulari industria illusiratum, quem
•) VI. XXXI.
*^ De ratione huius navigationis et Hippalo loqnitnr etîam scriptor peripli marii Erythr. p. 32 ed, Hodson.
***) I, 17. cd. Wilb. p. 56.
— 4 —
Ptolemaeo ad manum fuisse înde possis suspicari^ quod noonulla quae ibi leguntur
perinde a geographo traduntur. Utat faoc est, certum est, alios libellos similes,
verutn accuratiores et descriptiones iui\eruin per mediam Indiam factorum continentes
ab eo fuisse adbibitos, quod nemo negabit^ qui eius operi studium diligentius navarit.
Interest inter scriptores rerum Indicarum priores, quos Macedonicos appel-
lare lîceat, eosque quos secundo loco posui et ab Alexandria, principali tum corn-
merciorum Indicorum, tum scientiae geograpbicae sede jilexmidrinos appellariniy
potissimum hoc quod priores accuratiorem borealis tantum Indiae notitiam exhibue-
-runt et de natura terrarum, moribusque incolarum multa memoriae prodiderunt^ po-
steriores contra pleniorem meridionalis Indiae maximeque litorum maritimorum de-
scriptionem in medium protulerunt, adiectis de commerciorum ratione mercibusque
Indicis novis permultis, ceteris rebus silentio fere praetermissis. Medium tamen
locum tcnet quodammodo Plinius, qui etiam ex priornm scriptorum commentariis
multa admiscuit de India boreali, in qua adumbranda, si situs locorum tantum spe-
ctatur, palmam itenim rcttulit geograpborum veterum princeps.
Tralata Byzantium imperii Romani sede, mulata est Indicorum commerciorum
ratîo potissimum eo quod maiorem partem Constantinopolin quam Romam advebe-
Iiantur merces, ceteris fere non mutatis: nam eodem itinere quo priores maritimo
uti perrexere mercatores seriores*), quorum plurimi Alexandrini vel omnino Aegy-
ptiaci fuere*, prae ceteris Aduh'tanorum mentio saepius iniicitur. **) Alios praeter
mercatores per tertium hoc temporis spatium homines Graecos Romanosve ad Indos
ventitasse non invenio. Constat, solam quae ex hoc aevo aetatem tulit Taprobanes
descriptionem yeterem, a mercatore esse profectam, Cosma qui dici solet Indopleusta,
sive, ut verius dicamus, a Sopatro mercatore, qui insulam ipse inviserat et accuratam
eius descriptionem cum Cosma communicaverat. ***) Tertium hoc rerum de Taprobane
traditarum genus ad Byzantinam aetatem quum iam pertineat, Bjzantinum dicamus.
In illusti*andis eis quae a veteribus de Taprobane memoriae tradita sunt, ita
versabor ut, praemissa disputatione de nominibus, quae diversissima tum a veteribus
scriptoribus , tum ab Indis diversis temporibus usurpata sunt, primum descriptionem
adumbrem insulae generalem , quali ad illustrandos veterum locos opus sit ; singulis
*) Non defais6e tamen, qui terrestri Hinere merces ex India apportarent, apparet ex Procopii bello Penico
II. 25. I. p. 263. Bonn. Idem iam prius factum esse constat.
*^) of. Cosmae Indopl. topograpb. Christ. ed. Montefalcon. XI. p. 338. Aliud testimonium de Adute Indicae
roercaturae sede exsiai apud Procop. 1. 1. I. 20. Voi. I. p. 105.
) Topogr. Chr. XI. p. 338. TaCta 6 ZfuTţatgos ifiîy âit^y^aato, xai ol /u€f' avioC omcg iy ij v^otp
ixilyp ano 'AJovlijc inH&oytfg.
— 5 -
tum capitibus enarrabo quae a quovis scriptorum Graecorum Romanorunique genere
tradita sunt; ac primum quidem ea quae in Strabonis geograpbia et priori loci
Pliniani parte leguntur, quo capite de Eratostbenis et Hipparcbi opinionibus etiaro
disputandum erit; deinde ea quae posteriori loco Pliuius in medium protulit, addita
enarratione earum rerum, quae in periplo maris Erythraei mentionem habent; po-
stremis duobus capitibus locos Ptolemaei et Cosmae illustrabo.
§.2. De nominibus iasulae Taprobanes.
Taprobanes nomen ab Qnesicrito primum fuisse traditum, docent loci Stra-
bonis Pliuiique iam lăudaţi; a Megastbene baud dubie fuit repetitum, forsitan etiam
a Deimacboy quandoquidem quae de Taprobane disputavere Eratosthenes et Hippar-
cbus, ex horum libris omnino bausta fuerunt^); nomen incolarum addiderat Seleuci
legatus: ^Megasthenes ^ ait Plimus^*)^ flumine dividi, incolasque Palaeogonos appel-
lari (scripsit)«
Nomen quum ex India ad Graecos allatum sit^ consequitur, ut Alexandri Magni
a etate eo usi sint Indi ipsi , eiusque^ origo in India sit quaerenda. Quae res tam
certa est, ut mirări liceat quod baud unus virorum doctorum, qui in eius explica-
tione periculum fecerint, a linguis non Indicis id repetendum esse opinatus sit; neque
qui Indicam originationem quaesiverunt, rectamviam ingressi sunt^ praeter solum
BuRNOuFiuM meum y qui non tantum verum nomen indicavit, sed primus etiam de-
monstravity insulam eo significari in libris Palica lingua conscriptis, qua ad sacram
doctrinam litteris tradendam utuntur quum aliae nationes Buddbisticae tum praecipue
Taprobanenses, edita dissertatione de nominibus Taprobanes nonuuUis, qua tam docte
et gnaviter, uti solet^ rem pertractavit^ ut nullam omnino disputationi nostrae mes-
seni reliquisset , si omnibus quae nune praesto sunt , adiumentis inquîsitionis uti po-
tuisset. ***) A ceteris V. V. D. D. facta quae sunt explicationis pericula quum ad bonam
fi*ugem neutiquam ducant, eorum mentionem. ad infimam paginam *{*) reiiciam , ab
eisque incipiam sermonem, quae stabilivit BuRifOtFius.
♦) Vid. Strabon. II. 1. p. 184. p. 194. p. 202. ele. Sieb. ••) VI. XXIV.
***) Memoire rar (fuelques nomt de File de Ceylon, el particulieremeni sur celui de Taprohane, lout leifutl
eUe etaii connue des anciens, in Journal Asiatique VIII. p. 129. seqq.
f) Agmen ducat Bocbart, qui Can. I. 46. p. 692. Opp. ed. Lugd. Bat. 1692. fol. coniectavit, nomen Ta-
probanes deflexum fuisse e Taph-Parvan i. e. ora regionis Parv^jim, qnam ab Ophiro secundo sive
Indico non diversam esse contendit „Veri simile est, ait, Phoenices Syra terminatione hanc insulam
vocasse ţl^^D, parvan^ et oram ad qnam appellebant , "ÎI^ID-^JD 9 Tt^k-partan vel Tapk - provun,
tUtip tov IlaQovay vel tou Il^ofiay, ande facta sit vox Taprobane.^^ At veri minime est simile.
— 6 —
Insula itaque quae Brahmanis plerumque Lankd, nobis Cejrlon audit, in libris
Palicis noniine Tdmbapannaja^dipa sive insula Tdmhapanna designatnr; nam dipoy
pro dvtpa, insulam notat et ja syllaba est adventicia. *) Forma vere Palica est
Tdmhapanniy quae in libris in ipsa insula conscriptis usurpatur **); eodem nomine
dicebatur locus^ quo ad insulam primum appulisse credebatur Yig'ajas^ rez eius pri-
mus y in yicinia urbis quae hodie Putlam nominatur et in litore occidentali sita est
Derivant indigenae vocabulum a tdmbaj Sanscritice tdmra***), ruber, et pdnij ma-
nusy ad quam explicationem confirmandam fabulam excogitaverunt, quam longius re-
futare non operae pretium est, quia regulae linguae grammaticae refragantur parsque
vocabuli altera non pdni^ roanus, est, sed părinte quod Sanscritice audire debet
partit j femininum vocabuli parna , folium. 'f )
Tdmraparni j quae est forma nominis Sanscritica, praeter oram insulae Ta-
probanes occidentalem totamque insulam, etiam regionem Indiae obiacentis vel hodie
signi6cat, fluviumque eiusdem terrae, qui ex montibus Ghatentibus maxime meridio-
ualibus profluit et provinciam Tinevellin emensus mari infunditur. Cuius rei docu-
menta in margine paginae enotavi. 'f^)
regionem Indicam in ipsa India voce Hebraica sive Phoenicia fuisse appellaUun. Wahlius nostras {Erd-
hesehreibung von Ostindien IL 682—683.) explicare molitar per invenium Copticum ta nQfj ovoy, unde
sensum hei, ubi $ol apparet, extorqnet, imposito nimirum nomine a nautis Aegyptiis, Brachmanum no-
tiones geographicas hac appellatione referentibus. Quod niniium est nugarum. Hannbrtus (Geogr. der
Gr. «. A. V. 1. p. 285.) opinatus est, nomen nunquam in Taprobane in usu fuisse, significare obtitus,
a quonam populo inventum fuerit. Duncanus, Anglus, (AsiaU Res. V. 39.) a tapu, insula, et Râtanaj
quem gîgantem insulae ollm imperitasse fabulantur Indi, id derivandum esse censet, coniunctis tamen
non iusto ordine vocabulis, uti recte observavit Burnoupius (i. l. p. 143.) ; exsulat praeterea a lingua
Sanscritica \ox iapu. Glaowimius, Duncani popularis (Ayeen Akberi, IIL 36 ) a Tapoban, quod rectins
tapovana scribitur, i. e. silva observantiae religiosae, repetit; quod vocabulum Sanscriticuro sane est,
at nunquam ab Indis ad Taprobanen relatum. Bohlbmi us nostras {AUes Indien I. 27. laudato diario
litterario Quarterly Review. 1816. Mart. p. 11.) a Sanscritice Tâmraparnay Palico Tdmbapannaja (quae
forma potius Cingalensis est) repetai atque ita ab indigenis dictam fuisse insulam dicit; ac recte hoc
qnidem , sed falso nomen interpretatus est , quum contendat , eo significari folium piperis Beiel ; baec
enim arbor eiusque folia tâmbâla dicuntur, MînrA, ruber, contra de genere quodam Santali coloris rubi-
cundi usurpatur. Alia quaedam praebct Vinceks ad peripK II. 493.
♦) BuRMOur. I. 1. p. 147. •♦) Vid. Mahâvanga ed. Turnour. I p 50. et ind p. 25.
••) Vid. instilt. linguae Pracrilic. p. 246.
t) Locus Mahâvangae hic est cap. VII. p. 56. hr rf »l(^^ol «ITR^f HIMUpfîf i ^HElPiOT n^
cffip^lrf ^^ 3^ ii ifOb banc caussam (i. e. a manibus regîs Vig'ajae sociorumque itinere dcfesso-
mm in tcrramque proieclorum humo nibicunda illitis) dicta est silva illa Tâmbapanni; perinde insula
optima.^ Eiusdem nominis urbem a rege Vig'aja in hisce locis conditam fuisse, traditur. 1. 1. p. 53. —
ff) yiuvitts ennmeratur inter Indicos in Vitkn'u-i'urdna interpret. Anglie, vid clarissimi Wilsokis p. 176.
Memoratur Raghu Van^a IV. 50. piscatio roargarilaram ad eius ostia facta, quae olim fiebat hodieque
•%
1
— 7 —
Duae itaqae regiones inter se proximae et augusto tantuminodo maris frcto
seittoctae ead«m appellatione in&igmtae sunt; qao fit, uţ vix tieifaeamus» qain con-
iicuanius eam ex una iu alteram fuisse tralatam. Ad Ticinitatem locorum accedunt
etiam aliae rationes; quarum prima baec est, quod necessitudinem iatercessisse inii--
mam inter incolas .TaprObaneş vetustissimos , Indosque terrae continentis oppositae,
magna veritatis specie tradunt annalşs Taprobanenses, in matrimonium ductis a rege
Vig'aja eiusque sociis filia regis Pândavae nobilibusque ' Madburensium puellis ^) ;
connnbia autem quibus gentibus Indicis mutua sint, eae arctbsimo affinitatis vinculo
coniunctae esse solent» Quae res . in altera quam afleram communis orîginis ratione
luculenter cemitur; iSmis enim est lingua Cingalenşis sive Taprobanensis eis, quae
pe): Indiam meridionalem obtinesit ^'^) quaruroque ex numero est Tamulica, qua utun-
tus incolae regionis' Madhurensis. Hinc admodum . probabilis coniectura oritar, ex
India meridionali oriundos esse incolas Taprobanes, qui proprio nomine Cingalenses
bodic appellantur, satisque veri fit simile, nomen Tâmraparn^t ex ora Indiae proxima
in insulam fuisse ti*aiislatum , eiusque liiori obiacenti primum impositum^ quod re
vera tradi ab indigenis invenimus.
Reiecta itaque ista indigenarum de origine nominis fabula, demonstrataque ve-
tusta atque sincera vocabuli Tâmrapam't forma frequentique eius in libris incolarum
usu, in hac coniectura denique consistendum nobis esse decrevimus, ex India in
insulam advectam fuisse appellationem.
Ratiouem appellationis enarrare si aggredimur, ea satis difficilis est invenţii.
De similitudine figurae qiiae insulae sit cum folio arboris cuiusdam qui cogitaverint,
recordari debebant, regionis mediterraneae Tin'evelli nullam eiusmodi generis esse posse
similitadinem. Tdmra etiam sensu substantivi cuprum notat, at cupri folia quum
sint nulla , abiicienda erit coniectura ab bac significatione petita. A colore
foliorum Santali rubrî dictam insulam Indiamque meridionalem qui asserere vellet, ar-
gumentum sententiae ex eo adducere posset, quod montes Ghatenses sub quorum
radîcibus extendftur regio Madhurensis, arboram Santalornm feracissimi sint; insula
feratue, incertum tamen est, neque omnino lîquet inter viros rei arboreac Indicae
fit. Eodem vocabulo Bppellari regionen circamiacentein, docct v. ci. Wiuo lexîc. s. v. --Tâmravam'a,
cuÎM mentio iniecta ett Viâhn'up. p. 175. et Asiat. «^ VIII. p. 330. allud est nomen atque ad do-
ctrînam Indonim c<^mofraphtcam pertinet; derivanda tamen sunt, ni fallor, et notio et nomen huius
terrae Tftmravamii a vetusta Taprobanes appellatione. Quod huius Iod non est exponere.
•) Mahâv. p. 51. Madhurâ est urbs regionis principalls, Ptolemaeo VII. 1. T^dâovQa paalXnov Tltfyâio-
vot dkta. Ad June regionem adiacet a meridîe regio el fiovius Tâmrapam'l.
*) Rask,. SmaaUmk, Skrifilaere p. 1.
c
«•
»l
T â
^ /
/
— 8 —
peritissimos de rubro Santali genere *), ita ut minime sciatur, utinim ,ad regiones^ de
guibus nos sermonem instituimus^ pertineat necne, atque prorsus adversatur sententiae
snpra significatae hoc tjuod non folia, sed lignum istius Santali generis rubro est co-
lore. Una restat via atque baec qnidem. Cotnpositum TOcabulum tdmraparnî
lacum maiorem notat **) \ accuratius si inspicitnr, significa^e debet lacum plantis rubris
plenum; quo posito nymphaeas rubras primum isto composito indicatas dixeris.
Utut boc est, maxime probabile mihi videtur, a stagnantibus aqua locis^ quae foliis
plantae cuiusdam aequaticae rubicundis abundent, qualia in vicinia fluviorum facile
inveniuntur, derivatam fîiisse appellationem geograpbicam Tâmrapam'î.
Graecum nomen Taprobane ita explicandum est, ut, posita forma vulgari in<-
ter Sanscriticam Tdmraparnî et Palicam Tdmbapannt media Tdmhrapannt ^ vel in-
serta pro consuetudine linguae Graecae littera B, c Tdmbrapanni fdieiam sit Tâbrapannt
sive Taprobane. Consuetudinem dixi Graecae linguae^ simili prorsus modo enim ex
(X€arri[i{e)gia factum est ţieanyiŞqia ^ âlîa.
Alexandri magni Seleucidarumque aevo ab Indis îpsîs appellatam fuisse insn-
lam nomine Tâmraparn't, eo certum est, quod îd in India in usu invenerunt Graeci.
Rcs praeterea est quae mine satis idoneîs ai^gumentis probări potest Legîtur enim
nomen Tdmbapanî \n înscrîptione Girnarensi , iussu A^okae, Indorum regîs, Sandro-
cotti nepotis, Antiochi primi aequalis, posita, praenrissis lusce Indicamm regionum
nominîbus: Koita^ Pida^ Satija, Ketala,***) Quorum quura cetera ad ultîmam
•) Frauciscus BucHAMAH, poslhac Hamilto dictuş, in descriptîone Indiae orientalU a Moktg. Martiwo edila
{Eastem India II. 795.) haec prodil: The native name signifiet Red Sandal wood, and ilt wood is said
îo be odorous , and it inay be used intieaii of tandal in the «orship of all ihe gods exeept Vtthnu.
It ig prohabU tkal the freea which grow near viUagei may hate no tcentf for Ihai is often the ca$€
teith the real sandal. There seems, however, ta be several different trees in India that are ealled Red
Sandal, and my inquiries have not yet heen svfficiently extended to enahU me to treat the subiect fully,*
••) cf. WiLSONis lex, 0. V.
) Verba haec «uni; vid. AsUa, Journal ofRengal. VII. p. 159. OTT M^iMl ' iMiaa^^f?! ^feg^iWpVm HI^^mTO i »
Emendandam videtur ^^^3T, el ^^TT, forlasse etiaro tf|i.awfui ^ nasalem geroinavit PamsiFius. Notam
est Kbda sive K'Ura , e qao, addito mandala , regio, natuui est Koromandel hodiernum ; regîo est ad
inferiorem Kavârin sive Chaberin Ptolemaei sita, TrichinopaH , Tang'ore , Kunibhakdna hodiema contî-
nens. Cf. Wilsohis praef. ad Macktnwii CoUect. L p. LXXXU. seqq. Quod sequitur Fiia, contermina»
est ab aquilone provincia. Vid. As. Joum. \\l. p 406 Sat^ja/puta i. o. filius verităţi» , non regionis
est nomen, aed titnlus regius et Buddhisticns qnidem, ut videtur; similiter rex Batanae dharmarâg'a
sive rex iustitiae hodie appellatur. Situa terrae baud dubie vjcinae accuratiua nondum definiri potest.
• Kitala pută, sive Glius K^tiilae , tituJus iterum regîs est a nomine regioni» cui împerabat, deiuraptus.
8F???5T, non CRrT^, m inscriptione legi debet; y, .*', in Itngua vulgari abii in j, «f, quod sono
a liuera canina non differt ; est itaque voc^bulum SanscriUcum Kirala, quo appellatur tei-ra Malabarica.
— 9 —
Indiam meridionalem perdneant, vix dubium est, qain ad eam eliam referendum sit
postremom ^ insnlam. aatem ut întelligam Taprobanen, non regionem Tinevellensem,
facit oonsideratio, quod notum est, Aţukae cum rege Taprobanensi amiciiiam &isse
intimam, eo misso filio ad relîgionem Buddhistîcam propagandam. Significare prae»
terea videtur ipsa inscripţio nlumam terram meridiem versos, praefixa nomini po*
stremo praepositione «rr, ita ut reddendus sit locus: usque ad Tdmbapaninu
Per spatium temporis, quod inter- Alexandrum Strabonemque interccdit^ iu
usu fîut nomen Taprobane, vel antiquioris baud dubie originis, at minime aatîquitf-»
simum ; exsulat omnino a vetustissimo carmine epico , K^meide , antiquioribusque
Brachmanum libris ; quae res satis memorabilis est Bracbmanis insula dicitur Lankă,
recentioribus Indis Sinhaia, ie quibus nominibus posthac dicam* A Buddhistis im-
positam fuisse appeilationem vix crediderim, siquidem eorum docti'ina Alexandri aetate
ad Taprobanen certe nondum propagata fueratţ referunt eam praeterea indigenae ad
Vig'ajam, primum regem sive ad iniţia reipublicae Taprobanensis legitime constitutae*
Nomen quum Sanscriticae originis sit, documento est, iam ante Alexandrum dednctas
fuisse colonias Indorum boreaiium in ultimas Indiae meridionalis oraş; id in India
boreali quum didicerint socii Alexandri, consequitur, ut inter ^xtremas Indiae partes
commercia mutua iam agerentor.
His ita enarratis ad cetera nomina antequam accedam, explicau da est appel-
latio, quam teste Pliuio Mcgasthenes incolis attribucrat, quos quum Palaeogonos no-
minari diceret, Graece reddidit vocabnlum quoddam Indicum. Res ita videturposse
expediri, ut dicamus, notam fuisse Megastheni fabulam Indorum, qua primi iusulae
incolae Râxasae sive Gigantes, progenilorum mnndi filii, fuisse ti*aduatur. Hos mi*
nime inepte Palaeogonornm appellatione significare poterat Megasthenes.
Secundo loco disserendum est de nomine Simundu sive PaUiesimundu^ quod
post Strabonis aetatem in usum venit, iam autem obsoleverat, quum geograpbiam
sjiam conderet Ptolemaeus. Ac primum qoîdem diiudicanda est qnâestio satis difii-
cUis, utra nominis forma, brevior longiorve, vera sit censenda.
Vid Rctghvit. IV. 55.. Mahâbk, I. p. 350. ubi qui praeter Keralas landantur Kirakae^ ab IUI» diverşi
non e9se vîdentur. Non tantuin regionis liuius nomen veteribus innotuit, venim etiam regiits iitulus in
însCTÎpUone positus. Peripl. măria Erythr. p. 30. dicuntnr emporia celeber«îpa, Mnziris et Tyndit, esse
sub imperio Ceproboti, cuius loco recUug Ptolemaeus VII. 1. KagovQa, fiaaiXttoy Kfiqopo^novf, acri-
pstl, Plinius denique (hist. nai. VI. XXVI.) C«ie6ofAraf. Quam halkrtu nil alind esae posstt, quamptiUviy
filius, hoiuM autem forma sit vulgaris, quae in inacnptione tuta andit, apparet, a Plinio mediam, a V\o^
lemaeo* ultimam prioris vocis syllabam fuisse omiasam, tikulnmqae regitm tfalabariae borealis remansisse
Kerală putra, Tota Malabaria saepius Saoscritice Kdrala dicitur, proprie tanien pars esl inter Kuvam
iKovpa Ptolemaei) et Ui^shilum. Cf. Wilso in praef^ ad Uack, coUect. h p. XCIV.
- 10 -
Ptolemaei verba *) primo iotuita rem estra omnem dnbitationem ponere vi-
dentar: »Tâi 8i K6gv dxqGixriQicf xŞ t^q ^Ivdtx^gy avriTeevrai t6 T^g Ta%go^omig
vvaov cixQOv, firig ixaXeÎTo ^dXat StftovVSov, vvv Si ZaXtxi^, xal oi xar i/^ov^
xeg avriiV xoivSg £a7.at.« Clare enîm opposita sibi sunt duo nomina. Salice et Si*
mundu, q[aoram hoc olim obtinuisse, illud Ptolemaei aetate (vvv di) in locum eius
successisse traditurţ utrumque indigenarăm est, Graecisque qui ab Alexandri sociis
Taprobanen dicere edocti erant, minus notum; tertium itaque boc, priorum usu con-
6rmatum, notissimumque, Taprobanen, tanquam veram Gi*aecam appellationem usmr-
pare perrexit Ptolemaeus, licet id in insula ipsa obsolevei*it*, eandem rationem veteres
sequuntur ceteri, Dionysius Periegetes^ Mela, Plinius, Cosmas, Orosius, aliL
Accedit ad interpretationem a nobis propositam confirmandam testimonium
Stepbani Bjzantini, qui s« v. Taprobane Ptolemaenm bune in modum ezseripsit:
^Tom^^dvti^ y^aog ţujiirtn iv Ty 'lySeac]^ ^oKacrirf' — — ij TcdXai fiiv ixa-
Xeîro ^fiovvdoVj vvv 8i ^aXixii^ x. t. A.« Ex quibus verbis coniicere posses,
in yetoatis Ptolemaei exemplaribus exstitisse ţiiv illud, quo quaevis dubitationis um«
bra dispellitur.
Hisce ita expositis certissima res esse yidetur, nomen Taprobanes aliud faîsse
Simundu. Verumtameu in prorsus contrariam sententiam nos cogit alius geograpbus,
atque is fidissimus quidem Ptolemaei, quem ^hototov xal cocpatârov appellat,
assectator, Marcianus Heracleotes. **) îs enim bune in modum Ptolemaei verba ite-
ravit: ^Tă âxponyp/ţ» rijg 'Ivdtxiig tşI xakovfiiv^ Kâgv ăyrixsiraL rit irijg Ta-
%Qo^vrtg vncrov ăxqQtriQiov rd xaXovfievov Bogetov* v 3i TaTtgo^dvri vijaog srpd-
T$gov fiiv ixaXeîro UaXatacfiovvSoVj vvv Si SoAwîJ.ci***)
Prorsus manifesta quum sit sententia Marciani, ceteraque congruant, in solo
hoc cardine tota vcrsatur quacstio, utrum recte ab ea in unius nominis speciem con-
iuncta fuerint vocabula ^dXai ct ^ifWvvSoVy inserto ut prorsus planum redderet
sensnm, adverbio utg®oVj necne; insertum ab Heracleota fuisse :Jtg6T€gov ideo
dixerisy quod a Stepbani exccrptis aeque absit atque ab apographis nostris Ptole-
maei; neque ita in hac disputationc agere nobis licet, ut ponamus verba ^gor'.pov
fiiy in codice quodam Ptolemaei reperta esse a Marciano. Ita enim agentes pror«
♦) VII. 4. ••) Pcrlpl cd. Hads. p, 2.
•••) 1. 1. p. 26. Duobus alHs locis Idem afRnnat; p. 9. ITQiâftj fiiy ^ TanQofâvn ylfaoc «5 ITalatVifzovyâov
TtaXovfiiyfi nQOtCQoy^ yvy dk ^aXixi ; p. 2. abi corruptelam quandam verba cootraxere : T^ţ rt Ta-
nQOfidyiis xttlovfiiyri^^ r^f IlttUtytfio^yâov Xtyouiyfjs n^fiuQoy, ar. t l» Emendandum esse TIulXi^
aifiouyâov , cerium est; omissa praeterea videri pOiiU mentio nomin» Salicea,ni«i credere mavi^, ez
periplo măria Erytbrael hausta esse faaeo verba.
- 11 ~
sus in circulo nos circmafeni appareL Proficiscundnm iuqne nobis est a verbii
Ptolemaei qualia valgo edita legontur: in quibus si JlaXaiatţiovydov scribitur, clesi4
derari aliqaid videtiir, quo clarius significetor ăvrU^eaig quae inter inaXitro et vHv
(Se intercedere debet atque adest^ si aut cum Sţephano %dX€u fiiv scribimus^ aut
ne recepta quidem bac coniectara, si ^dXat a 'SifÂOfvvSov seiungimus; qu5 iacto
^dXat et yuy Si sibi opponuntur. Yerba itaqne Ptolenaei si intacta tuemar, non.
nequimus ^uin Murcţani interpretationem reiiciamus.
Levioris momenti boc est, quod ndXaiyix. pars nominis esse possit Indici;
potest enim ,%ăk€U ex simili vocabulo Indico ad Graecae tocîs formam fiiisse accom-<
modatum^ cuiusmodi rei exempla multa adsunt
Hb ita enarratfa |iate&ctum est, opposita sibi esse Ptolemaei Stepbanique te-
stişionia de nomine Simnndu sive Palaesimundu atque Mardani^ neque adesse argu-
menta evidenţia, quibbs altcrutrum plane refeliatur. Quae quum ita sint, non mirări
nes decet» si viri docţi recentiores in contrarias sententias abi^mnt, quas mox re-
censebo. Nihilo tamen minus* reor, nullum omnino dubitationi relinqui oportuisse
locum, si ab aequis iudicibus interrogati fuissent qeteri buius* rei testes.
Nimirum in periplo maris Erythraei^ baec legimtor: TiiqX Si tSv fUT* aâ*
riîv )(0(^v riSe 7€g6g âvarokiiv tov 7cXo6q ă^ovevovrog^ ug %ikayog exxBi^
lai %q6g aixiiv tiiv dva^ vijirog 'keyoţUyri HaTixxxaiiiovydov^ Jtagă Si âg/aU
oig airvâ^ev Tango^dvri. Conintizi m unum vocabulnm verba JJaXmiinfio^Sov^
quia prorsus manifestum est testimonium scriptoris, quo terapore is in Taprobane
agerea, dictam fuisse insulam Palaesimundu, olim autem Taprobane nomine ; adiecto
avTo^ev significatur, ab indigenis etiam olim, non solummodo a Graecis, usm*patam
fuisse appellationem. Yerba ^dXai et TiVfJiOvvSov seiungere qui decreverint, **)
meminissent oportebat, tum duo vetera nomina profenî, nullumque quod scriptoris
aetate obtinerc^t. Accedit quod Plinius itidem nomen Palaesimundu, non Simundu
esse, a legatis Taprobanensibus, • qui id urbi regiae, non insulae toţi attribuerunt, com-
pertum habuit ***) —
Ab utroque boc loco, Plinii dico atque peripli, quuin prorsus absit dobita-
* uo, utrum nomen Palaesimundu sit, an Simundu, totam disputationem hune in modam
absolvendam esse persuasuui mlbi est. Nomen vetustissimum apud indigenas Tapro-
•) ed. Hud«. p. 34.
**j -Verba iunxit HuDsa, seiuncta exhibet 9ditîq Basilecasii, iaDCtnram praererendam e^se yldit Salmasivs,
exercîtt. Plin. c. 53. init. Sic etiam Vircim. p. 114.. De ceteria infra dicanu
••♦) VL XXIV.
- 12 —
bane fnit, uti docent praeter peripli auctorem scriptores rerrnn MacedoDicarutn ; boc
semper titi perrexere etiam geograplii veteres» In eius locum isuccessit aetate quae
Strabonis mortem proxime secuta est^ iiovum nbmen Pâlaesimundu aut insnlae totîus
aut urbis regiae, quod viguit usque ad aevum Ptolernaeo paullo superius^ quo ter*
tium deniqtie SaUcen in usam yenisse, ipse primus docet geograpbus Alexandrinus.
His ita positis^ probabilias videbitur, in apographis Ptolemaeeae geograpbiae
vetustis qnondam scripturam eandem^ quam praebet Marcianus, ifrig ^^oxegov ţih
ixakuTO lla?.aiai[iovydov , exstitisse.
Sicuti variae fuere viroruin doctorum de yera nominis Paiaestmunda forma
sententiae^ ita diversae etiam magis sunt bpiniones de ratione^ qua id debeat expli-
cări. De utraque re quid ab aliis iudicatum fuerit, in margine paginae recensui. *)
Meam sententiam antisquam exponam^ praemittenda sunt qaaedam de loco Pliniano,
cuias mendonem modo inieci. Verba haec sunt;^*) »Ex iis (legatis regis Taprobanes ad
Qandiom imperatorem) cbgmtum^ D. esse oppida^ piortum dontra ineridiem, opposi-
turn oppido Pâlaesimundu, omnium ibi clarisaimo.et regia CC. mlU. plebis. Stagnum
inttts Megisba^ GCCGLXXV. mill, pass. ambitu, insolas pabulî tantom fertiles corn-
plexum« £x eo duos amnes erumpere: Palaesimundum^ iuxta oppidum eiusdem
*) DoDWBLLivfl (dissertat. de geographia minorr. Hadsonis editiom pnemista p. 95.) daas erutsse însnlai
sibi visua est , rniam Taprobanen, alteram Palaesimwidu » i|attin ad ostia fluvii Nanagunae coUocat, eri-
dcnti errore et prorsus absnrdo. Duo eiusdem insulae esse haec nomina , perspexit Wahlius {Erdbe^
. schreibung von Oştind. II. p. 684.) , quas aulem proponit explicationes , parum habent prpbabilitatis ;
ex. gr. a Palii, templum, quum vicura, urbemque notet, rel a jtâla, tutor, rex, ut tăceam vo«
ces, quales sunt pâUia^ castra, palan, pons, altaeqne non âanscritieae; Simmndu aut a 'iîma (Hman)
limes, finis, repetendum opinatur, aut legendum eas^^dovyâov pro ZtXnyâov, ut ideraistt nomen atqu«
bodiernura SHan sive Ceylan, Ilanc coniecturam praeoccupavit iam Rknavdot (Anciennes relaU des
îndes. p. 133.) , iteravit Malts-Brun (Precis de gcogr. IV, 113.). In unWersum omnia ista tentamina
contra graramaticam eo peccant, quod, si templum sive castra insulae Simuhdu vel simile quid ex vo-
cabule Pâlaesimundu eruendum esse censetur, inverse ordiije şese. excjpere debent vocabula palae et
Simundu. Vocabulum esse Pâlaesimundu, recte intellexit Mamvcbrtus (Geogr. der Gr, ii. R, V. 1. p. 210.), cx-
plicandumque arbitratur ex pulo, insula, et timtmdu, i.e. insula Simundu; at Ma laica est voxpu^o atqueab
Indico nomine abhorret. Wilfohdus (iis. Res, X. 148.) Pâlaesimundu nomen ad Sumatram refert, suo
periculo. Pater Paullihus a S. Barth» (^Voffoge oux Jndei II.. p. 482.) a Sanscritico Paraţrimandala *
i. e. regio summae felicitatis derivat , baud nirois male , at nullo in libro insulam ita dici indagavi-
mus. BuRHovFius meus praeferre videtur formam Simundu, nulia tentata explicatione. 1. 1. p. 138.
Hebkbkius denique in dissertatione de Ceylone insula per XX fere iaecula communi terrarum mariumr
que australimn emporio, inserta commentt. Soc. Reg. Gotting. recentt. Vpl. VII. ci. hist. p. 19. p. 32. seqq.
dicit : „boreali fluminis (Gange) ostio adiacet Pon^emoUi oppidum, quod facile apud Graecos in Palae-
simundum abire potatsse, nemo non videt." Videbit, credo, nemo et quod vel maioris est momentî, in
ista parte insulae omnino non sita erat urbs Pâlaesimundu.
») VI. XXIV.
- 18 —
nominis, influentem in portum tribus alveis, quinque stadioram arctîssimo» XV am-
plissimo^ alterum ad septentriones Indiamqae versum, Cjdara nomine.ix
Reiecta ad calcem huiiis capitis, ne nimis longe a recta disputationis via di-
grediar, uberiori loci huias explicatione, summaio orationis tantummodo hic ponam.
Fluvius Cydara est, qui ia annalibns Taprobanensibus KundarOy superioriquc cursu
Kadamba dicitur, bodie Aripo sive MalwattU Oja; alter qaî tribus alveis in por-
tum influere traditur, is esse videtur, qui bodie Marchikati nominatur et ex vicinia
stagni a Plinio memoraţi proflaens mare prope portum KudremaUu attingit. De
qua re amplius iufra disputabo. Stagnum immensi ambitus adbuc ezstat, ab antiquis
insulae regibus irrigandorum agrorum caussa exstructum, indigenis Kdlavfdpi dictum,
ex quo quod dicitur erumpere amnes duos, ita intellîgi debet, ut canalibus in amnes
dedttctae fuerint stagni aquae. Ei vicina est a Borea metropolis insulae antiqua^
caius ruinas stupendas bodie admirantur viatores Europaei, indigenis Anurddhapura
sive Anurdăhagrămaj urbs sive vicus Anurâdha, Ptolemaeo * Avovgiypamiov A\i:\A\*)
ab ea diversam qui credidit urbem Palaesimundu, quam in vicinia oppidi Jaffna^
patnam sitam suspicatus est, nulla in medium profert argumenta Mannertus **) nec
possunt afferri. Nec feliciori successu ad Trincomalin situm urbis Paiaesimundu refert
Heerenius. ***) Nulla omnino alia inde ab anno CCLXVII. ante Cbr. n. usque ad
DCCLXIX» A. D. sedes fuit regnm insulae vera ac urbs tantae magnitudinis, quam
Anurâdha, ut testantur annales Taprobanenses. 'f') Hinc consequitur, ut nomen Pa-
iaesimundu apud Plini um nil aliud sit, quam appellatio certo quodam tempore m*bî
Anurâdhae attributa, qua si etiam fluvius nominari traditur, id minus accurate dictum
crediderim. Eodem autem nomine insignitam fuisse et urbem principalem et totam
insulam, res est quae etiam in nominibus Tâmi*aparnî et Lankâ cernitur.
Nomen Paiaesimundu explicare si aggredimur, id primo teneri debet, confla-
tum esse e duobus vocabulis, palae et simundu; quod probat appellatio promontorii
Taprobanensis ^Av3gaaL[iovvdoVy -f^) ad eztremam insulam Calpentyn recte a M an-
KERTO ' {"{ " I ') reiaţi: unde apparet, id prope ab ostiis fluvii Paiaesimundu abesse. Andra
vox est Indica Andhra^ qua significatur gens alias Trilingaj vulgariterque Telugu et
Telinga dicta^ Plinio Andara, ■ |"["}-{ ') tum terram mediterraneam incolens, tum oram
maritimam; haec proprio nomine Kalinga olim dicebatur ab eaque navigationes in
•) Geogr. VIL 4. alio loco rcctins ^AvovQoyQafifioV. **) Gcogr. d. Gr. u. R. V. 1. p. 206.
**^) Io dissert. supra p. 12. laud. f) cf. Mahâv. tab. Clironolog. introd. p. LXI.
l'^tt) Ptolem. geogr. VII. 4. Interpretei minus rccte: Anaritmondi et Andrasimodni,
fit) L 1. p. 211. ffţf) VI. XXII. Validior inde gens Andarot, eic.
- 14 —
Taprobanen fieri solebant. *) Prorsus îtaqae veri simile erit, si promoniorio ia
vicinia portuum insulae maxime fî*equentatorum ab Andhris inditum fuisse nomen
dixerimus. Quo posito, simundu nil aliud esse potest quam sîmanta, capuL **)
Evidenţi bacce ut mihi quidem videtur explicatioue fretus ad nomen Palae-
simundu enarrandum accedo, cuius alteram partem capitis mentionem ideo continere
probabile videbitui*, quia urbs fuit insulae caput Prior em partem palae ad Graecae
vocis similitudinem paululum a genuina forma fuisse deflexam, supra iam conieci^
latetque fortasse vestigium verioris formae in scriptura WaXki^aniovv^ov ex periplo
Marciani supra prolata. At hoc levioris est momenti, atque multo magis disputatio-
nis nostrae interest inquirere, an nomeh quoddam quod cum Palaesimundu compa-
rări possit, aut de metropoli aut de tota insula in libris Indicis Taprobanensibusve
unquam usurpatum sit. Cuius rei vestigium quidem indagavi, ei tamen insistendum
itssG omnino nego. Est in commentis Buddhistarum , ultimum doctiînae eorum an-
tistitem aeque ac tres eo priores insulam Taprobanen adiisse, diversisque nominibus
uuncupasse , quoinim quod penullimum est, Manda,**") baud magnopere abhorret
a vocabulo simundu j si praefigitur, ut in nominibus sacris fieri solet, syllaba cri,
Palice siri, felicitas. Verum cnim vero quum magis quam Sîmanta discrepet Cri--
mand'a sive Sirîmanda a Simundu, nomenque Palaesimundu sit, non Simundu,
neque arrepto vocabulo Qrîmanda^ i. e. felix caput sive ornamentum , melius ratio
reddatur partis prioris palae, revertendum satius censui ad vocem Sîmanta, quam in
nominibus Taprobanensibus geograpbicis usurpari iam vidimus. Accedit quod nomen
Manda et quae eo antiquiora ti*aduntur, nunquam in ore homioum fuisse credenda
sunt atque ad te mp ora prorsus fabulosa in ipsis Buddhistarum scriptis refer untur.
Vocabuli palae explicatio si quaeritur, primum nos meminisse oportet, Pa-
laesimundu nomen ea aetate in usum venisse, qua non longo ante tempore fidem
♦) Aelian. hlrt. animin. XXVI. 18. postquam dixil, multos gigni in Taprobane elephantOB , pergit: KofAt-
(oval u avtoug fh t^y dyunlQuy ^nfiQoy, yavs fityalas nxrtjyâfifyoi (/;^«* yaQ J7 xal âdatj n
y^aof), ntngaaxovat îs âianXtvaetytsg tţî paadd rţ? iy Kwltyxats-
**) WiLsoKif lex. 8. V. Hhr<T ">. n. (-ff:^ „jf) the head,
'**) eh Mahâvangae p. 88. «eqq. Noraina haec «unt: Ogadipa (i. e. Og'dâvtpa) insula splendoris, a Kaku-
sandha indilum fuisse traditur p. 88; Varadipa (i. e. Varadvîpa), insula desideriorum sive donorum
divinorum, a Kdn'âgamana p. 91.; Mandadipa (i. e. Man'dadvîpa) insula omamentoruro sive capitis,
a Kâcjapa p. 93. A quarto ţakjatnuni sive Gotama qui ter insulam adiisse dicitur p. 96. quod profe-
clum sit, signiiîcatum non invenio^ at nuilus dubito, quin id Lankâ fueril. De vcra nominnm prionim
Bttddharum forma parum constat; varietates praebent: Wilso A», Ret. XVII. p. 250. Colbbrookius
Etsayt. II. 206. Asiat, Re». VII. p.p. 32. et 414. Asiat. Joiir». of B. V. 321. VII. 789. Mahdp, in-
trod. p. XXXIII.
- 15 -
Baddhisticam amplexa fuifsset pars insulae magnat pcUae itaque a păli repeto,
Sanscritico qaidem et Bracbmanis noto yocabulo, at Buddhae asseclis longe usitatiori
atque solenni. Notat id ab origine limitem^ terminam , Jinem , atqae amplificate
apud Buddhistas sensu, regulam doctrinae sacrae^ conteoetum traditionum tegum^
oue sacrarum, *) Qaarum sigoificatiotium ezempla infra eichibui. **) Palaesimundu
ilaqae ita explicări posse yidetur, ut sit PdlUtmantaj sive caput legis sacrae^ id est
caput religionis Buddhisticae ia insala Taprobane, reiate ad urbem regiam nomine,
uti factum vidimas a legatis Taprobanensibus. Qiiae explicaţie plus probabilitatis
babebit, si scitur, in ista ui*be locisque vicinis exstitisse res permultas, summa reli-
gione a sectatoribus Buddhae cultas^ quurum mentie saepissime iniicitur in annalibus
^) Definit Turhovrus introd. ad Makâc, p. XII. pâLi sigoifies original, text, regitlarUiff invertit tamen or-
dinem Bignifîcationum iustiim.
**) Mahâv. cap. XXXVII sub fin. p. 251. n^ f|; roT ^ 50^ tTlff I ( R ^ -Jlf^fil I MlR<^<lfi faCT^ fTW
fR^ 7 i^tfWT II i* e. „Ab illo deînde hisce verbis interpellatus, in medium profer tui ipsiut sermo-
nem, non resolvit sensuni magnae legis (ahhidharma)^ quae regula est religionis (pâli).^ Abhid^rtna
titnlus est partis librorum sacromm. Eodem sensu nsurpatur in inscriptionibus Aţ/^kae medio fere sae-
calo lertîo anie Chr. n. positia ; cf. Au Joum* of B. VI. p. 602. i« qno loco exscrîbendo saepenumero
emendare debui qaaiilîtatem vocaiima. HrrRTTr (>ic male lecto vocabalo pro «l^miifl, nisi fallor) f^
sijf^ îRftf fmmri ^ mftwt oi(<.^Pi f^^ffe (sic) wi^f^i ţtsWîf fg sreĂg ctpt (lege fqf)
^riMi^âji «rrafn i nr fo" ^ iimiifQrfi i şsr ^ şot 'st «nferaV aRper înt yoijrf n î. e. „homînea
pil multo populo praepositi sunt, hi regulas aacras (pâlijd) promulgabunt et stabjlieBt, (postrema tox
dubia est); etiam reges multis hominum centenis millibus imperitant ; hi a me iussi suni: Hune in
modum regulas sacras declaratote populo instam doctrinam amplexo ;<< pâl{jo hoc loco sunt decreta re-
ligionii, definitiones quasi doctrinae. Refertnr deinde Tocabulum ad ' contextum ipsissimorum verbomm
sacroram, fui opponitnr enarratio sive commentarius. Mahât. p. 351. : iIlFcrl^-rf Tfefisi^i Rf^ ifr^gh^ l
Tir I i. e. „contextus librorum sacromm (pali) solus buc allatus est , non adest enarratio sensus.*<
atthakathâ index est commentarii in libros sacros. Vid. Zeitschrîft fur die K. des Jf. III. 158. At.
Joum. of B. VI. 506. — Turn Mahâv. p. 252. Î||^c4ld,f< Ml^î l f^ q^l^ oj^jl^f^ ^ I WUUWf«H Hlg^ol
M^cVIÂm f^ cT)^ fq* II i. e. „in sermonibus magistromm , in decretis (pâlihi) , in vocabulis , iromo in
singulîs litteris per tres istos libros nil omnino dtversitatis ceniebatur.<< Per Ternis reddidit Tnmourus
padiki, qaasi pâdihi scriptum esset, at omnino non de ittimero agitur. Locus deniqne hic est I. I.
p. 253. SirţiJMirîzu ^sâr mR<' fânr rt tJUlg l i e. „magistri et pracceptores omnes hune loco libri
sacri primoris recQperant.<* A qna significatione vocabuli păli facili transitn deniqne ea oritnr, qua
notat ipsam linguam qua scripti sunt libri sacri apud Buddhistas regionum meridionaliam , hanc enini
Pali nomifliari constat, Cuius rei documento quod exemplnm addo, mecum coramunicarit discipnlus
diligentissimus Spiicbliits ex eodem Mahâv, Cap. XXXIII, p. 207. R^Ch^dlMlf^* ^ H^^ fTCJ^ ^
ff I H<J)|UI&M 4H | ^M wsă[ f^^F^ M^Wffl H !• «• „Contextum tripartitae coUectionis sacrac arche-
typum, eiusqne enarrationem via traditionis memorialis attnlere sacerdoles veteres magnae intelligentiae."
Pâlice conscripta est tergemina ista coUcctio, enarratio autem lingua Cingalensi.
— 16 -
Taprobanensibus; ab urbe principali in , totam insulam extendi potuisse nomen,
facile concesseris, modo certa esset explicatio a me proposita; monendi enim sunt
lectores^ remanere coniecturam , dum exemplis ez libris indigenarum petitis mon*
sUratam sit, vocabulum Pdlisimanta olim re yera in usu fuisse.
Multo brevius ezpediri possunt cetera nomina> inter quae ZaXtxi? procul du-
bio Graeco more derivatum est a nomine incolarum, qui £aAat xoivâg Ptolemaeo
dicuntui*. Sdla ad nil aliud spectare potest, quam appellationem indigenarum Sin--
haUij cuius forma Palica Sîhala saepissime utitur historicus Taprobanensis ; *) utuntur
etiam scriptorea Indici libris Sanscritice conscriptis satisque yetustis, ut Bhâratea aut
partibus quibusdam Bhârateae recentioribus, **) abest contra vocabulum a vetustiori
poemate Rameide et serioris omnino originis est quam Lankâ. Nil aliud esse ^aXa
quam ^ukB Cosmae, certum reor, licet accuratius sane £taAa scripsisse Ptolemaeus;
nam iude ab eius aetate nullam aliud nomen quam Sinhala In ore indigenarum vere
fuisse invenirous; recte itaque dixit Mahnertus, ***) latere in nomine SaAat ho-
diemum Selan. Testes sunt viatores Sinenses Fahian^****) qui anno p. Chr. n.GCCCXIL
in Taprobane agebat, et Hiuan Tfisang 'Y) qui duobus saeculis post iter confecit
Indicum. Aeque testificatur Cosmas^ qui omnino recte ait: *pp) avrri iariv iţ vricog
iq lujakri iv rŞ G>x€ayS, iv 't^ 'IvSixŞ ^eXaŢCv xeiiidvri ' %apă fiiv *Iv8oîg xaXov--
(idvti ^u^eSi^a, napă Se '^EkXîiat Tango^dvn. Quae forma prorsus Palicam «S/^a-
ladtpay insula Sîbala^ refert. Res tam clara et certa est, ut mentione baud digna
sint, quae prorsus irrita etiam boc iu nomine conamina molitus est Wahlivs no-
stras, ' { - l"} ' ) Levi mntatione, qualis in linguis Indiae meridionalis saepissime in lit-
teris R et L locum babet, Serendi%fum iam antea insulam dixerat Ammianus Marcel-
linus. ' I"!"!"! ') Ex hisce duabus formis, Sieh sive Seren, adiecto vel oasisso vocabulo
*) cf. JfoJbav. cap. VIL p. 50. etc.
**) Exempla lunt Hilăpad. p 63, 10. Râga Tar. I. 294. 297. cf. annot. viri ci. TaoTxai p. 389. Ratnâv.
p. 4. In Bhar, IU. 51. 1989. Voi. I. p. 479. ut alios locot toceam, legitac versiu : fH^^TF^ «râŢFT
JîfT^ â" ^ <yiJ'lPc<lRj>4 ; I Dislinguitur îlaque Sîahala aequc atqae Tâmraparn'a, a Lankâ, vid. supra
p. 7. Idem fit Vithnup. p. 175. not. 3. Ralio eadem est, translatio nimiram situa insulae Lankae in
partet magis orientalei. Ita factum est, ut ex trilius unius insulae nominibna divecsis tres insulas sibi
finxerint Brachmanae , geogpraphiae accuratae parum studioşi
•••) 1. I. p. 210. ♦•♦♦j jTpe koue «. introd. p. XLL cf. p 328. annot. p. 336.
t) U>id p. 391. ff) Topogr. Chr. XI. ed. MoDtef. p. 336.
ftt) Erdbesch, tton OtUnd II. p 685. a Salâbha, quod nomen fuisse insulae haUucinatur , repetit, p. 683.
a Salmitla , quod cum Taprobane nil omnino habet commune.
tfif) XXIL7. fin. „faine Transtigritanis pacem obsecrantibus et Armeniis, inde nationibus Indicis certatim cum
\
— lî -*
dfpa sive dfba^ insula , prodiere omnes nominis variationes , qiiae posthac tom in
libris Arabicîs cemontur, turn apud populos Europaeos in usum venere, Serendib^
Sarandib, Zeilan, Ceylon^ aliae quae h. 1. nos morari non debent.
Sinhala nomen quam adhac perdoret, ceteris omnibus abrogatis, dignum est
quod paollo accoratias explicetnr. Significat donUcilium leonum *) atqne omnino
reîiciendum est commentum indigenamm, qui tradunt, ila dictam fuisse insnlam a
primi regis Yig^ajae cognomine sinhala sive XeovTOCpovog , fkisa ppsita vocaboli ori-
giaatione. **) Leones autem quum nulii in insula sint, certum est non a veris leo-
nibus repetendum esse nomen, sed a titnlo hominum ordints militaris, qui in leonum
appellatione gloriantur, quorumque colonia quaedam ob ipsum illud nomen insula
Taprobane quondam potita esse credenda est. Quae res praeterea satis clare indi-
catur narrationibus istis, quae de Vig'aja primo rege eiusque sociis in annalibus Ta-
probanensibus proditae sunt.**^) Vigaja victoriam significat, ita ut suspicari liceat,
ex victoria, qua parta milites insulam occnpaverint, factum esse regis nomen ipsum-
cjue regem; alia tamcn in ista narratione speciem aut veritatis aut satis probabilis
traditionis praebent, ut haec, parvum fuisse numerum advenarum, cec, eosque quum
sine uzoribus advenissent, duzisse puellas ex regione Madhura Indiae continentis
oriundas, dcnique partem tantum quandam insnlae primum ab eis fuisse occupatam, *[*)
relictis in interioribus locis vetustis incolis, quos gigantum atque semideorum appel*
latione designant libri indigenarum. Ab India boreali *!**{*) quum oriundi sint milites,
donifl optimates miUentibus ante tempns abnsqne Divis et Serendivi*,** Proniu incredibilia baec smit,
8Î hifltoria spectator; nomîna tamen in Oriente hand dnbie accepit Ammianus. De Divis plora disputata
sunt in ootis ad locnm Ammiani , bonae frogis minime plena ; qnibus reiectis tuto insnlas innnmeras
qnae Lakke (pro laxa) divi et Male (pro Malaja) divi bodie dicnntnr, Taprobanae proximas > intelligas»
de quibus Cosnias p. 336 nlgi^ âi avii^g fial nyis viaoi fiiXQainoXXai ndw, năaat âh ykvxv îâtoQ
^Xovaat, xai dQy(XXia' daaofia&al âk iUg ini io nXfioioy naoai daiy.
*} ReTOcandnm est vocabnium ad analogiam simillom vocom ex. gr. f^moi (pro f^^TT^RT, Amara K,
II. 1. 12.), domicilium nivis , q^cTTcrT, naviom statio (unde Graecis Pattale) , q^noT, quinqne gentium
habitatio, etc. fţf^^ itaque correpta att forma pro Rî^M. Regnum Uowan recte dicit Fakianj Foc
K. K. p. 328.
*«; Mahâv. VII. p. 50. Uphak , Sacred and historical hooks of Ceylon. tL 163. Eandem fabnlam io in-
sula acceptam referi viator Sinensis. Vid. Foe K. K, p. 391. p. 336. Panllo aliter Dîpavanfa in Am.
J. of B VII. 932.
—) Mahâv. cap. VII. Upkam. 1. 1. Râgâvali in AnnaU of OrienltU lUerahtre p. 397 seqq. Foe K. K. 1. 1.
t) Mahâv. p. 46. p. 52.
ff) Posui Indiam borealem in nniversum, quoniam de sitn regionis Lâla^ a qua profectus esse dicitnr Vi-
g^ajasy disceptatnr. Ad Kalingam in ora Indiae orientali referunt Upham. 1 1. et Bumouf. 1.1. p. 132.
Foe K. K. p. 340. seriori libro RâgâvaU frcti ; q. cf. 1. I. p. 397. ubi tamen Vig'^ae patria Lade
3
— 18 —
quorum dux Vîg'ajas fertur, usi kaud dubie sunt lingua Sanscritica, ab eisque repe-
tenda iridentar qaae in insula inveniantur nomina locorum Sanscritica, Baddbistarum
adventu antiquiora, et si qua sint linguae Cingalensi admixta vocabula formae non
Palicae^ sed Sanscriticae; ez pax*vo advenarum numero facile intelligitar^ qui factum
sit^ ut lingua iodigenarum vetusU>^rum , quam Cingaleusem appellavimus , sola*) per
totam insulam in ore hominum usuque quolidiano obtinuerit. Tempus denique quo
primum in insulam renerint Yig'ajae socii si quaeritnry id ita definiunt indigenae
bîstorici^ ut eodem die quo mortuus sit Buddhas huius aevi sive Gotamas^ ad Tâm-
rapamim appulisse Vig^ajam tradant; quod comnientum esse sacerdotum Buddhisti-
corum inde repetendum, quod a morte Buddhae computationem temporis incipiant
gentes eius doctrinae addictae, vix opus est monere, atque id tantum tenendum
est 9 saeculis aliquot ante Acâkae aetatem in insulam Taprobanen deductam fuisse
ex India boreali coloniam hominum ordinis militaris. Id denique obscurum est, qui
factum sit, ut inde ab initiis saeculi p. Ghr. n. secundi demum in usum venerit no-
men Sinhala.
His ila explicatis apparet, tria innotuisse veteribus insulae Taprobanes nomina,
primumque Tdmraparni^ quo uti consuevere scriptores tum Graeci^ tum Latini et quod
in India obtinuisse vidimus inde a temporibus Alexandro Magno superioribus usque
ad inida saeculi post Gbr. n. primi; hoc ob naturam locorum , Indiae proximorum,
a primisque colonis occupatorum impositum ideoque apud indigenas vetustissimum
fuisse suspicati sumus ; in eius locum sucbessit Palaesimundu j ex nostra sententia
potius urbis quam totius insulae appellatio^ primo post Ghr. n. saeculo usurpata^ mox
obsoleta, in libris Indorum nondum indagata; tertio loco venit in usum generalem
dicitnr, quae in Mahâvanţa Lâla audit. Si Lada scribitur, nomen idem est. Trans Gangem Lâlam
propellit TuRNOURVf. Mahâv. introd. p. XLIII. Ut sententiam breviter dicam, intelligenda est pro-
vincia Indiae occidental is maritima, quae Sinensibus Lolo, Foe K. K. p.392. Anat, Joum, o/'B. V.687;
Ptolemaeo VII 1, Lârice , Brachmanis Lata, Râg'a Tar. VI. 300. Wilsonii lez. s. v. appellatur.
Omnes hasce formas ortas esse ex sola Lâ(a, vulgarium Indicarum dialectorum periti facile intelli-
gent. Documento explicationis a me propositae praeter ipsum nomen est narratio itineris, in qno ad
Supăram appulisse dicitnr Vig'ajas , quae urbs Ptolemaeo snb eodem nomina ^ovnâ^a innotuit , in
peiiplo autem maris Er. p. 30. in OvnnttQa depravata est; hodiernis Surate audit. Nomen Lâtika
quod elTerendum est Lârika , prorsus uti a Ptolemaeo proditur , exstat in inscriptione A96kae. At,
Joum. VII. p. 237. p. 244. si recte scribitur et enarratur, cui respondens quod in altera inscriptione
legitur Ristika, haud dubie in llâsl^ika emendandum est, unde eruitur nomen Sanscriticum Râsht'rika,
*) Qui in insulae parte quadam interiori agunt vetusti incolae, Vidak dicti, feri prorsus homines, a qiii-
busdam vel Cingalensibus antiquiores creduntur; at de eis eorumque lingua nil omnino certî adhuc in-
dagatum est ac refragatur testis idoneus, Davy. Vid. Account of Ceylon, p. 116.
— 19 —
nomen Sinhala^ a Ptolemaeo inter veteres primam memoratmn , ad nostram usque
aetatem variis sal mutationibus vigens.
Praeter haec nomina quaftum est, veteribas ignotam, licet apud Bracfamanas
antiqnissimtim atque eoi*um linguae qaasi sanctum, quod in epica Indoram poesî ve-^
tusta regnat atque cum prima insalae cognitione apud Indos coniunctnm est Lankam
dico, praeter quam appellationem nulla alia in tota Rameide, si memoria non fallor,
obtinet, in quo carmine quae prodantnr iabniae de rebus a Râma gestis, satis clare
significant, iam vetustis tcmporibus cognitam ab incolis Indîae septeiHrionalis, expeditio-
nibusque tenta tam fiiisse insuhim Taprobanen divitissimam^ verum a feris prorsus ho-
minibus babitatam; Kuv^ram, divitiarum deum» insulae primum imperitaas» ideo fabu-
lantur, quo expulso rognum usurparit Râvanas, gigas saevorumque gigantum imperator,
a Râma filio regis AjAdhjae ob ereptam uxorem mox bello petitus atque interfectus. In
calus locum quum fraier Yîbhtshanas a Râma rex insulae coustitatus fuisse dicatur
et per seriora Brachmanum caiixiina epica locnm regis semper tenere pergat, *) baud
obsciu'e indicator 9 irrita fuisse prima quae ab Indis borealibus facla sint ad insulam
occnpandam conamina^ eamque remansisse in potestate incolarum veluslorum^ a culta
Brachmanum alienorum ; quod perinde significant libri Buddbistici ^ qui nulla
omnino facla Râmae mentione, Yaxas, Râxasas^ Nâgas, in insula usque ad advcntum
Vig'ajae regnasse u*adunl ; **) nil enim aliud quam homincs rudes ab instiiutis Brach-
manum abhorrentes in fabulis Indicis talibus nominibus indicări, certum est.
Ex U9ti vulgari abolitnm fuisse yocabulum Lankâ iam ante aetatem Alexan-
dri, inde concludere licet , quod eias mentio a veteribus prorsus nulla iniccla est:
al permansit in litteratura Brachmanum ab eisque mutuali sunt Buddhistae, quibus
aeqne sacratum est vocabulum*, cuius rei documento esst potest Mahâvancas, mulu-
que alii llbri in Taprobane conscripli. Etiam apud astronomos Indicos clara est
insula Lanka^ per cuius metropolin codem vocabulo appellatam ducuut primarium
circulam mcridianum. Hoc ab aotiquissimis aslronomis ArjabhalVa et Pulica faclum
esse traditur , ***) quorum uterque docult initîo magni cycli astronomici* meatus pla-
*) Vid. MahthhAX.^^ v. 1177. Tota RAmae htstoria nairatur Mahabh. III, cap. 278 8eqq. Voi. I. p. 775sqq.
**) Râzasas ponere folent camiina Brachinanica; nominantur tamen etiam Yaxae, ut Mahâbh. III, v. 15886.
VoL I. p. 776. Yaxae plerumque a Buddhistis praeferuntur. cf. Mahâv. p. 2. 3. p. 49. etc. Quae Râ*
xasis in Rameide iribujtnr urhs Lankâ, Yaxis vindicatur in Mahftvanţa. Hune in modum traditioneni prodit
viator Sinensis Fahian , ex ipsis indigenis cognitam: FoeK.K. p. 332. cum nota p. 340 : „Ct royau-
me, fitimilivement, netait pas halite par des homnes ; U n'y avait que des demons [râxasa], des genies
(yaxa) ei des dragons (nâga) , qui y demeurassent.^
•••) Cf. CoMBRooKB. £m. II. 427. 415. Davisii dissert. in As. Res. ed 8 II. 229.
netarum ab ee circulo originem cepisse, hoc discrimlne ut iile ortii solis^ Uc
contra media nocte id accidisse crediderit Param accui*ate tamen verum Lankae
silum cognovisse dicendi sunt astronomi Indici> quandoquidem in eodem meridi^no
aeqae Laukam atque Ozenen coUocant ^) nonnulli, alii autem iusto loagius in oriea-
tem insulam relegant. At haec quaestio nune non ad nos attinet, qiii id tanţum
indicare voluimus^ param constitisse serioribus Indîs de vera Lankae positione, ita ut
facile fieri posset, ut, aliis eiusdem insulae nominibus evulgatis^ Tâmraparn'î et Sin-
halai diversam ab liis fuisse Lankam opinaţi sint atque tres distinacerint insulaS; Lan-
kam, Tâmrapamim, Sinhalam. Quod fitctum esse, iam docui.
•) Cf. Datis.1. 1. p. 260.
Excursus ad locum Plinii fT. XXIV. de Palaesimundu p. i2,
Ad definiendum iirbis Palaesimnnda situm raaxime facit ixientio fluvii Cjda-
raej qiri Kundara indigenb olim dicebatar, Domine vix diverso;^) superiori cursu
Kadamha nominabatur et loca urbi Anurâdhae vicina perfluiL **) Consentit etiam
ad septentriones Indiamqae versum esse Kundaram.
Secundo loco monendum est, exstare quidem per insulam Taprobanen stagna
industria hominum ezstructa, qualia Tank Indi vocant, baud pauca, operis autem
magnitudine omnibns ceteris antecellere id quod Kâlav^âpi sive lacus niger dicitur.
Hune quum prorsus ignotum V. V. D. D. permansisse videam, ipsissimis TtRNOuar^
testis idonei^ verbis describere placet: ***) »KâLAwâpi, /lowKjLLawEwA tank, This tank,
situated 20 miles to the north west of Ddmbulla.^ on the road to ÂNURanHAPURA,
and which has hitherto attracted little noticCj exhihits perhaps the remains ofone
of the greatest of the ancient great works of irrigationj in Ceylon. The circum-
ference of the ar ea of the tankj when the emhankment was perfect j could not
haue been less than /fo miles, The emhankment j with the lateral mound o/^Bala-
LUMTEWA is at least iO or i2 miles long. The stone spell-water in the hroken bank
of Kdlawewa isj perhaps j one of the most stupendous monumentSj in the island,
of misapplied human labor. The canal by which the waters of this tank were
conducted to Anurddliapuraj maj still be partiallj traced,
His ita in mediuni prolatis, manifestum est, quomodo a legatis Taprobanen-
sîbus erumpere dici posset Cjdaras fluvius e stagno Megisba; boc enim fontibus
fluvii Cydarae et Anurâdhapurac urbi a meridie situm est, ad quam quae deductae
erant eius aquae, in fluvium urbi proximum influere debebant In ambitu stagni
denniendo apparet numerum passuum iusto maiorem proditum fuisse a legatis, si re
vera CCCLXXV mill. posuerunt.
De altero fluvio difiicilior est quaestio, propterea quod duo ibi adsunt amnes,
qui ambo conferri possînt cum Palaesimundu Plinii, qui ti*ibus alveis in portum in-
fluere traditur. Portus quum dicatur contra merîdiem esse situs, appositus o^P^^o
Palaesimundu, consequitur primum, ut urbs regia a litore intervallo dista'^^^? quod
quadrat in Anurâdham, secus est în urbibus Jafnapatna et Trincomali/ ad quarum
alteruU^am oppidum Palaesimundu referri voluerunt Mannertus et Hep*^nius, ut supra
*) Vid. Mahâtanqomy p. 54. ubi etiam Kandara «cribilur; in indic. ». v. Ka-^^^ legilur,
♦♦) 1. I. indic. 8. V. Kadamha. Hodie MalwoHu Oya sive Aripo, Transact. 'f '*« ^- -^* ^^^- W» ^^^
*♦*) I 1. indic. ». V. Kâlavâpi p. 11.
serendam curavi^
festum est 9 duo
trum a Palaesi
prius Marchikati
accedit , at Ion
alteram Pompa
commode dici
laesimandu sive
utrumque habeat
98« a Ferro
iani monui;^) secundo loco apparet fluvium, quippe qui iuxta urbem Paiaesimundu in
portum contra meridiem influat^ cursu meridionali versus mare tendere dici. Cuius
generis flumen in boreali insulae parte quum omnino nullum inveniatur» admodnm
certum est, verba loci Pliuiani contra meridiem explicanda esse habita ratione fluvii
Cydarae, qui ad septentriones cursum tenet, ac nil aliud eis significari qnam hoc»
magis meridiem versus situm esse portum et fluvium Paiaesimundu, quam Cydaram.
His ita expositis, si adumbrationem horum locorum, quam huic paginae in-
accurate consideramus , mani-
esse flumina^ quorum alteru-
mundu diversum esse nequit:
ad urbem Anurâdham proxime
şius distat a stagno Megisba,
ripo e stagno Megisba erumpere
potest, at iuxta oppidum Pa-
Anur&dham non fluit, ita ut
et quod ad descriptionem Pli-
nii accommodari
.80
possit et quod secus sit
l.Anurâdha. 2. Aripo fl. s. Knndara. 3. Marchi-
kati ii. 4. Pomparipo fl 5 Weliker Aar fl. 6. Put-
lam. 7. Kalpcntyn ins. 8. Andrasimandu prom.
9. Kudrenialai port. lO.Dumbulla. ll.Kâlavâpi.
Quae quum ita sint atque in mânu non sit descriptio istorum locorum topo-
graphica tam accurala, ot eius ope quaestionem diiudîcare possim, în dubio eam omnino
relicturus fuissem, nisi accessisset ratio quae faceret, ut magis in unam quam in
alteram sententiam animus ioclinaret. Fluvius nimirum Marchikati in mare infunditur
eo loco quo situs est portus Kudremalai sive mons equi, quem a portu ui'bis Paiae-
simundu baud diversum esse ex eo suspicari licet, quod alio loco cum Hippuros
^mine appellare videtur Plinius. **) Eiusdem sîgnificationis enim est vocabulum Grae-
cuă^^x î'Ji'Jtov ogoq conflatum. ***) Omnino vicinus praeterea urbi Anurâdliae est
fluvius l^^chikali, ut supra iam dictum est, et canali facto facile in eum cx lacu
deduci potu^^uQ^ aquae. De eîus alveis, quos iustQ ampliores fortasse tradidit Pli-
nius, nil addo,quum desit accuratior descriptio atque tota baec insulae ora prorsus
♦; p. 13.
•»; VI. XXIV. „Annii Plosjnj liberlu» Hippuros portum ciue (i. e. Taprobancs) invectus , hospitalis
««•
regis clcineiitia« etc. I^„ g^j ,ex qui legatos misit ad Claudium*
; Cf. RiTTBRi noştri gcogr. A^ag, y^i jy. 2. 21.
\.
— 23 —
plana sit et stagnantibus aqais atque paludibus aLundet, quo fit ut in alveos amplos
facile expandantur flaviorum aquae; al lioc non de Marchikati solo valet.
His ita enarratis vlx dubius esse potest situs urbig Palaeaimuadu. Accedit
quod nulla alia uTh$ regia in hac insulae parte hisce temporibiis exstîtit^^ de in-
digenarăm testimonio supm**) dixi ct quae a Ptolemaeo memoralurMaaypa/Lt/Ltov***)
lÂriXQ6'Jto},ig ab Auurâdha 2"50' orienteni versus et l^MO' in meridiem remota, ****)
urbs, fuit principalis partîum insulae meridionalium, indigenis olim Mahdgrdma sive
ixiagna, Palice Mahâgdnuij nune Mdgarna dicta *!*) atque omnino non in quaestionem
vocanda est
Sententîae quam in medium protulit Hcerenius^ ad Trincomali portuni ho-
diemum referendam esse urbem Palaesimundu , .argumenta prorsus levia sunt: esse
in isiis locis . reliquias urbis antiqiiae magnas ; nam quod eam regionem perfluit
fluvius insulae maximus Ganges, potius coutra facit, quum eius nomen in descriptioue
Pliniana haud exsteu Obstat praeterea posilio regia e Palaesimundu mediterranea et
congruentîa nominum Cydara et Kundara, ueque adest in parte ista flavins alter ex
eodem quo Cydara lacu profluens et alio cursu' mare petens. Multo probabilior es-
set opinio, si ad lacus propc a Gandelli et Minere (Manihtra) '\^) sitos quis referre
Ycllet stagnum Mcgisba '{^f-) ; at absunt ab hisce Ipcis vestîgîa m*bis regiae veterîs.
Unum quod restat est, ut inquiramus in tempus quo exsti*actum fuerit stagnum
Megisba , cnius mentionem quum iniecerint legaţi Taprobanenses ad Ciandium missi;
consequitury ut ante annum p. Ghr. n. LIV. perfectum id iam fuisse debeat An-
naics Taprobanenses si consulimus, invenimus , opera irrigandarum terrarum caussa
maxima et pluriioa exstrui inssa fuisse a rege p^asabha (Vrishabha) , qui inter annos
p. Chi\ n. LXVI et CX regnasse traditur •p^pi^'f') ] Jacubus eius iussu aedificatis annumc-
ratur ctiam is qui Kdla dicitur §) atque a nobis cum Megisba Plinii collatus est.
I _ — —
*) Ad codfirinandam nominfs Palaesimundu explicationem a me propositam magnopere facit traifitÎA indige-
narăm his verbis a Chapmah relata in observaţi, de urbe Anurâdliapura, in Tramacli&ns pf tk0 Rayal
Asiaiie, Soc, III. p« 463. „According to tke naiive records ANURăDHAPURA vas , dvring Ihe long period
of nearly ihirîeen kundred years, with oceasional shori intermUsions , both ike principal isat of im
RELI0IO1I of ihe country and tke residence of its hingt."
••) p. 13.
•••) Edittones nonnullae JVa«yp. at veram scripluram exhibet etiam locna VIII. 12.
♦♦♦♦) Anurâdha a Plolemaeo coliocalur 124«>10' 8«40'; vera positio est 86*35 a Greenwich (-^ 9Sn6') 8*15'
lat. bor. Cf. Trans. of Ihe R As. Soc. III. 463.
f ) Mahâv, indic. s. v. Mahăgâma.
f t) £orum descripiîo l«gftur io Journal of tke Royal gesgrapk. Soc, III. p. 22^
tft) Cf. RiTTBai noBtii geogr. IV. 2. «5. J^^ţi^) Mahdv. p. 220 seq. -"^- chronol. p. LXII.
S) MiUiâv. p. 221. Undecira lacns ei altribuunJtiT practer duodeciamm *-^»"*^"»»^ î dnodecim canalet;
ibid p 222. atque opera malta alia. cf. etiam quae •xDipmoaP'*^^^^^ ■»»* ^- ^ ofBtng, VII. 933.
U
>l
— 24 —
Quod si vere ti^adîtur, consequî videtur ut nulla îniicî possel a legalis ad Claudiiim
mentio eîus sub nomine Megisba atque aliud iuvenîre debeamus slagnum a rege qno-
dam vetustiori exstructum, quod cum Megisba comparări possit Neque îta in hac
quaestione agere nobis lîcel, ut aut testîmonîum Plinii impugnare aut «nnale^^^pro-
banenses ialsae temporum computationis insîmulare aggrediamur ob solam eaijblfe^atîo»
nem^ ut sentenliam a nobîs propositam defendamus , praecipue quum inde ab anuo
CLXIV ante Cbr. n. prorsus sibi constare cbronologîcas istorum annalium raliones
itaseruerit dib'gens huius rei perscrutator, Turn ou rus. *) Difficultas tamcn quae ila
nobis obiicitur^ sa tis fietcile nisi &llor amoverî poterît, si accuratîus considerantur an-
nales Taprobanenses. Tradunt enim etiam a prioribus regibus lacus et canales in
vicinia nrbis Anurâdhae maximos fuisse exstructos*, exempli caussa mentionem ba-
beant opera sub rege Kalakanna inter annos XLI— XIX ante Ghr. n. aedlficata **) et
quae regi Amandagâmini inter annos *XXI-— XXX p. Cbr. n. adscribuntur. ***) Imo
conditori urbis Anurâdhae exstructio lacus attrîbuitur. ****) Neque omnino proba-
bile est f opus tantae magnitudinis , quale fuit Megisba , ab uno eodemque rege et
începtum ct perfecturm fuisse, probabiliusque prioribus regibus maguam operîs
partcm esse vindicandam. Videtui* omnino Vasabhas multa aediflcia el opera anti-
quiora temporis îuiuria diruta jdenuo instauranda curassc -];) et facile confund! a
recentioribus potuerunt quae nova eo regnante aedifîcata fuere cum eis quae eius
iusşu. aut aucta aut instaurata sunt. Auctum itaque a rege Vasabhă crediderim
stagnum Megisba, novo imposito nomine Kala, quod posthac saepius recurrit, ^[^)
antea omnino non rcperitur. Nomen Megisba explicare ncqueo.
X
*) Mahâv, iatrod. p. LI. *») ibid. p. 210. •*^») ibid. p. 215. ••*^») ibid. p. 05.
i) ibid. p. 221. ^^fŞr^rf| t<ieJ!M fttxurr =^ MflM^«<r^ I rP^r totam insulam aedificia dirula in-
stauranda curavit^
tf) ibid. p. 256. p. 257. p. 260.
\
X
x
\ ^*
V
X
.sii
"^f
«^
^--
f
r'
J
>»
» •
« •
|
Yi See-young (, 3 December 1868 - 19 April 1953) was a politician and independence activist, politicians and Neo-confucian scholars of South Korea. He was first Vice President of South Korea 1948 to 1952. His pen name was Seongjae (성재, 省齋), Seerimshanin(시림산인, 始林山人).
Work book
Gamseemanuh(감시만어, 感時漫語)
Related pages
Rhee Syng-man
Kim Gu
Kim Kyu-sik
Chang Myon
References
Other websites
http://100.naver.com/100.nhn?docid=126966
http://terms.naver.com/entry.nhn?docId=542586
1868 births
1953 deaths
Anti-Communists
People of the Korean War
Vice Presidents of South Korea |
<p>If you drop a table in SQL Server that has Keys, Indexes, Contraints, etc on it will it drop those as well? I was just wondering when I am building my scripts if I need to create drop scripts for all of those as well or if I can simply drop the tables?</p>
<p>Thanks,</p>
<p>S</p> |
Rue is a commune. It is in the region Picardie in the Somme department in the north of France.
Communes in Somme |
The Live Wire: Woody Guthrie in Performance 1949 is a recording of a concert by Woody Guthrie in Newark, New Jersey. It is one of a small number of surviving live recordings of him. In the recording, he answers questions asked by his wife Marjorie Guthrie about his life, and sings songs. The recording was made on a low-cost wire recorder by Paul Braverman, and a major restoration process was required to clean up the audio on the two spools of wire. In 2008, the album won a Grammy Award for Best Historical Album.
Track listing
Intro: How much? How long?
"Black Diamond"
I was there and the dust was there
"The Great Dust Storm"
Folk singers and dancers
"Talking Dust Bowl Blues"
"Tom Joad"
Columbia River
"Pastures of Plenty"
"Grand Coulee Dam"
Told by Mother Bloor
"1913 Massacre"
Quit sending your inspectors
"Goodbye Centralia"
A cowboy of some kind
"Dead or Alive"
Jesus Christ has come!
"Jesus Christ"
References
2007 albums
Folk albums |
Donkey Konga is a rhythm video game for the Nintendo GameCube. It was created by Namco and published by Nintendo. It was released in Japan on December 12, 2003, in North America on September 27, 2004, and in Europe on October 15, 2004. It is played with the DK Bongos, a controller that looks like two bongo drums. Two sequels, Donkey Konga 2 and Donkey Konga 3, were made. Donkey Konga 3 was only released in Japan.
The Japanese, European, and American versions all have different song lists. There are 32 songs in the Japanese version, 31 songs in the European version, and 33 songs in the American version. Music from Nintendo game series such as Super Mario Bros. and The Legend of Zelda are included.
References
Music video games
2003 video games
Nintendo GameCube games
Donkey Kong |
Valley Girl is a 1983 American romantic comedy movie set in Los Angeles. It is about school partying, attitude and relationships. Nicolas Cage and Colleen Camp are part of the cast. The reviews were very good. The movie made over $17 million.
References
1983 comedy movies
1983 romance movies
1980s romantic comedy movies
1980s teen comedy movies
1980s teen romance movies
American romantic comedy movies
American teen comedy movies
American teen romance movies
English-language movies
Movies set in Los Angeles
American independent movies |
Arkelstorp is a town in Sweden.
References
Settlements in Skane County |
sea
ZARZUELA EN DOS ACTOS
REPRESRNTADA COS ACHIISO M CL CAFR-TEATSO DR LA LIRA.
i ;i: t h i v mi sic i
BE
Francisco tie Asis Alfimira.
So halla de vento en ccisci Antonio Bosch , colic bojo dc Si Pedro , nuni. 7 1
Barcelona. 1858.-Imp. de La Publicidad, de Antonio Flotats, baj. C&rcel, num. 6.
ACTO SEGURDO.
La mfisma deeoracion que el acto primero.
ESCEJVA PRIllERA.
Leonor y Juan.
Leonor. Escucha Juan; estoy muy satisfecha por la humildad y franqueza con quesiempre me
has servido; por lo tanto, si cumples bien con lo que Rodolfo te ha encargado, prometo
recompensarte con largueza, y tanto Rodolfo como yo, buscaremos el mejor medio para
labrar tu felicidad, puesto que tu contribuyes tambien a labrar la nuestra.
Juan. Senorita; aun cuando fuese solamente por la indulgencia con que siempre me ha tratado,
deberia hacer cualquier sacrificio por usted ; tanto mas ahora, cuando se trata tambien
de complacer a un joven tan galan y generoso como el senor Rodolfo.
Leonor. Oh, si! estoy cierta quete recompensara con usura.
Juan. Mire V. si es generoso que ya me ha regalado este bolsillo lleno de plata, y esto tan solo
para hacer un rato el mudo.
Leonor. Sobre todo, prudencia y silencio, que con ello saldra todo a medida de nuestros deseos.
Ay! me parece que oigo pasos . don Ambrosio viene,.... separate y quedate a la mira
para cuando te necesite.
Juan. Quedese V. confiada. (Ah pobre viejo ! se vd a quedar con un palmo de narices) (vase.)
Leonor. Aqui estd;... empezemos d fingir. (se sienta y sefinge indispuesta.)
ESCEJVA II*
Leonor y don Ambrosio , luego Juan.
Musica.
D. Ambrosio. Ay que estd quieta!...
Si dormira?...
Con este trage
Que hermosa estd !
Poquito a poco
Voy por detras
A &\spertdLY\di.' [Latocaporlaespalda)
No puedo mas,
Leonor. Ay don Ambrosio!
1). Ambrosio. Porque suspiras?
Leonor. Ay don Ambrosio!
D. Ambrosio. Ay! mona mia!
Que es lo que tienes?
Leonor. Estoy muy mala,
Ay don Ambrosio!
D. Ambrosio. No sera nada,
Asi... conmigo....
No estas mejor?
Leonor. Ay don Ambrosio!
Llame el Doctor,
No se que tengo...
D. Ambrosio. Leonor!... prenda de mi alma!.,
Leonor. Ay don Ambrosio!
D. Ambrosio. (Ah! ya respiro), te sientes mas
asustes.
A1 corazon...
Ay! no me deje
Por compasion!
D. Ambrosio. Sosiegate bien mio...
Sosiega por favor....
(Leonor finge desmayo.)
Socorro!... Juan! socorro!
Que venga aqui el Doctor!
Juan. Que es esto, senor mio?
D. Ambrosio. Yd el medico d buscar,
Leonor se estd muriendo!
Juan. Voy pronto sin tardar.
(vase Juan y queda D. Ambr. desesperado.)
D. Ambrosio. No se lo que me pasa!
Que lauce tan fatal !
Maldito de Dios sea
El magico infernal !
si Leonor se muere
Lo voy todo d perder...
Yo soy la causa dello . . . .
Reniego de mi ser! ( cesa la musica.)
. que no me oyes Leonor?
aliviada? mira, pronto vendrd el mddico, no te
— II
Leonor. Ay don Ambrosio!
D. Ambrosio. Que es lo que teduele, qnerida?
Leonor. Nada!... pero... siento un no se quA... aqui... on el corazon... que quisiera estar siem-
pre cerca de V.
D. Ambrosio. Sera posible? Leonor... no me enganas? ay! acercate hermosa... dime... no es
verdad que me amas?... dilo, dilo por piedad !
Leonor. Oh/ si, si, os amo, y moriria de pesar si me apartasen de vuestro Jado.
D. Ambrosio. { Oh dicha! el magico no me ha enganado ! ) Sosiegate querida, yo tambien te
amo, y te prometo que dentro de pocos dias seras mi esposa, no es esto lo que deseas?
Leonor. Ay don Ambrosio! que se yo!... aun no viene el medico? necesito- uu calmante, pues la
fiebre me devora.
D. Ambrosio. Si que tarda... sino fuese por dejarte sola, iria yo mismo A ver si le encuentro.
Leonor. Si, si, vaya V. ya me siento mejor.
D. Ambrosio. Voy corriendo. (vase).
ESCEtfA III.
Leonor , luego don Ambrosio , Juan y Rodolfo disfrazado de medico ,
Leonor. Ja, ja, ja! pobre vejete! corre, corre A buscar el mAdico, a mi si que me curarA, pero
A ti te dara tortura, ( se oye ruido ). Me parece oir el ruido de un coche... Casi no las
tengo todas conmigo..,, tengo un miedo de que sc descubra la farsa!... Dios no lo per-
mita! A lo menos que pueda yo salir de aqui.
Me pareceque ya suben... si, si..., ellos son.... Animo pues, y volvamoS A fingir...
( Entra don Ambrosio seguido de Rodolfo y Juan ).
D. Ambrosio. Entre V. sin cumplimientos.
Rodolfo. Entro pues sin dilacion.
D. Ambrosio. Aqui tiene V. A laenferma,
Leonor. Yo quisiera don Trifon.
Juan. D. Trifon estaba ausente,
No secuando volverA...
El senor es su ayudante
Asi pues... lo mismo da.
Rodolfo. Puede V. quedar confiada
Lo digo sin presuncion,
Que la servire lo mismo
Que lo haria don Trifon:
Que es lo que tiene?
Yamos A ver...
Que en aliviarla
Tendre placer.
Leonor. Siento en el pecho
Un no sequA...
Que me palpita
No se porquA.
Siento en el cuerpo.
Un escozor,
Que me atormenta
Con gran calor.
Si dura mucho
Pierdo el valor...
Cureme pronto
Senor doctor.
Musica.
Rodolfo. Deme V. el pulso,
A ver que tal ...
Juan. Que bien lo entiende (d D. Ambrosio).
D. Ambrosio. Calla! animal ! (d Juan ).
Que le parece
Senor doctor?
Rodolfo. Cosas de ninas,
I Mai... del amor,
Por curar pronto
Sn malestar,
El mejor medio
Sera el casar.
Como esta tan agitada,
Es preciso y regular
\ Que se meta luego en cama
Porque pueda descansar.
Luego al momento
j Pondran a hervir
Agua en un jarro
Hasta cubrir
Dos 6 tres hojas
I De torongil,
l Con un punado
j De peregil.
Una taza deste liquido
Al momento tomarA
Y su estado efervescente
Desde luego cesarA.
%
D. Ambrosio. Seftor doctor, mil gracias,
Podra V. dispcnsar
Que voy per la bebida
Yo misroo a preparar.
Rodolfo. A Dios pues...
I). Ambrosio. Hastamas ver... (vase dentro),
Juan. Ya esta dentro,..
Lconor. Oh! que placer!...
Rodolfo. Juan... A lodicho..,
Juan. Corriendo voy... ( vase dentro).
Rodolfo. Oh prenda mia!
Feliz ya soy!
Los dos. Ah! ven amis brazos
Prenda qnerida
Tuya es mi vida
Tnyo es mi amor,
Marchemos lnego
Y en este instante
Rennevo amante
Mi tierno ardor. (vanse.) ( cesa Icimusica.)
Sale don Ambrosio con una taza en unplato , luego Juan.
D. Ambrosio. Ah! aqui traigo ia bebida ya preparada, la dejaremos aqui un rato para que se
eefrie un poco, que esta demasiadocalienie.
Vamos, que ese buen doctor, parece que lo entiende..., ya se vd. .. como el amor da
fiebre, nada mas a proposito que agua de peregil que es refrescante..., diantre... que
tarda en enfriarse... fu — fu . Que bnena ocasion se me presenta!... con la escusa de
la bebida, podre penetrar en su alcoba, hay! ya me parece que la veo en la cama asi...
medio desnuda..... huy, huy, buy! Si no hay traje mas elegante y mas voluptuoso para
las mugeres, como es el trage de dormir. Ah! si estuviera en mi poder buscaria todos
los medios posibles pafa que adoptasen la moda de ir siempre con la camisa sola —
Ja, }a*ja! yonopuedo contenerme; provemos si duerme... Leonor/... Leonor.
Juan. Ay don Ambrosio? ( desde dentro con voz fmgida.)
1). Ambrosio. Estas ya mas sosegada?
Juan. Si.
D. Ambrosio. Quieres que te traiga la bebida?
Juan. Si.
D. Ambrosio. Luego voy, luego voy, a ver si esta ya al panto... poco le falta... vA, va... ja ja
ja! Que ya puedo entrar? toma, toma hermosa...
(Al momento de dirigirse don Ambrosio al cuarto de Leonor, sede Juan y Iropieza
con el rompiendole el plato.J
Oh! que horror! gran Dios! que es esto? infame, donde esta Leonor?
Juan. Ah ah a a a a a a a !
D. Ambrosio. Responde miserable, tu debes saberlo,
Juan. Eee eeeeeeeh!
D. Ambrosio. Asi te burlas de mi? no provoques mi ira, sino voy a rompertc la crisma deun
trancazo !
Juan. Hi iiiiiiiii!
D. Ambrosio. Ira de Dios! 6 estas !oco 6 borracho, sino me respondes, voy a cometer un
bruticidio! •
Juan. Oh 6 6 6 o d 6 6 6 6 6 6 !
D. Ambrosio. Dime pronto, tunante, donde esta Leonor?
Juan. Uh u li u li u u li u !
D. Ambrosio. Yo estoy quo rebiento! ah! picaro canalla, tu pagaras tu atrevimiento.
(coge unpalo yle pega .)
Juan. Ah a a ! Eh e 6 ! Hi i i ! Oh 6 6 ! Uh u u ! [vase.)
V.
D. Ambrosio. Tente infame, tente/ — ah/ tambien huyo. — Leonor!... Leonor/... que serA esto!
no sesi sueho 6 si estoy dispierto, la cabeza me arde, la rabia me sofoca.... Dios mio....
Dios mio... todo eso es obra del maldito magico... Leonor... Leonor... pero como en-
coritrarla? ha si, si! el maldito magico la habra heebizado! Leonor... Lconor... no me
responde! Ah! Virgen Santisima! libradla de losespiritus maldvolos, devolved a mi lado
a la hermosa que clebia endulzar mi vejez, y prometo visitaros en Monserratc a pie des-
— 13 -
ealzo / . Oh!... que idea.... su dote.... si tambien liabrd desaparecido? vcamos..... no
faltaba mas... ( saca una cajita del armario. ) Ah! no... ya no siento tanto su parti da,
pues meqneda io que mas anhelaba... ay! dinero do mis entranas! yo to bendigo en el
nqmbre del Padre y del Hijo y del Espiritu Santo, para que te libren de los hechizos de
aqnel malvado..., si... ta serasmi consnelo y mi alegria; ah! cnanto gusto enenentro en
tocarlo! donde lo escondere para tenerlo seguro? Si fnese posible traerlo siempre enci-
rna . (daman.) Pero... ola; llamaron... quien sera? vamos a ver... ( vuelve la cajita
al armario y vd a abrirla puerta.)
ESCENA ¥1.
Don Ambrosio, Rodolfo de alguacii y Juan de ronda.
Music a.
Rodolfo. Don Ambrosio de Quinones
Por veutura sera usted?
1). Ambrosio. Aqui mismo esta en persona
Por servir a su merced.
La justicia aqui en mi casa,
En que puede consistir?
Tlodolfo. (d Juan.) Usted guarde bien la puerta
Ni un raton deje salir.
(d D. Ambrosio.) Que personas tiene en casa?
D. Ambrosio. Sehor mio, soloestoy.
La piipila y el criado
Me han desamparado hoy.
Rodolfo. No me venga con escusas
Que si falta a la verdad
Ira Usted justo con ellos
i A la careel a parar.
D. Ambrosio. Elios si que lo merecen,
Pero yo, pobre de mi,
No se dial es mi delito
Para amenazarme asi.
Rodolfo. Usted no piensa-viejo culpable,
Que la justicia-todo losabe?
Usted no piensa-queel criminal
Un dia u otro-va al tribunal ?
D. Ambrosio. Senor, soyinocente.
No se en lo que faltA.,
Sera alguna calumnia
Lo juro por mi fe.
Rodolfo. Basta, basta de enganos y escusas,
Rasta ya de papules fingidos,
Que a pcsar de sus talsos gemidos
Su delito tendrA que pagar.
Donde esta la moneda escondida,
La que usted falsamente fabrica?
Venga pronto, y si acaso replica,
Como a un perro le voy a tratar.
D. Ambrosio. Esto esfalso... una calumnia
Que me quieren imputar.
Rodolfo. Quiero verlo por mis ojos.
Todo se ha de registrar.
D. Ambrosio. No se altere que al momento
Se lo quiero yo ensehar.
Rodolfo. Ira preso si al momento
No lo quiere aqui ensehar.
( D. Ambrosio entra en su cuarto y sale con
un talego. )
D. Ambrosio. Aqui esta todo-mi capital
En pesos fuertes-de buen metal,
Todo es moneda-de buena ley
Armas, escudos, -busto del rey.
( Ensendndole las monedas. )
Rodolfo. Giro deposito-debe tener
Que usted sin duda-quiere esconder.
D. Ambrosio. Tengo la dote-de Leonor
De quien yo mismo-soy el tutor.
( Saca la cajita del armario.)
En esta caja-lo encontrara
Que nada falso-creo hallara.
Rodolfo. Venga al instante-vamos a ver,
Este ya es falso. D. Ambros. No puede ser.
Rodolfo. Aqui hay otro,-eso va bien.
D. Ambrosio. Esimpusible. Rod. Este tambien.
D. Ambrosio. Pero senores!-por caridad !...
Rodolfo. Nada de ruegos-no haya piedad,
Y entretanto que me encargo
Yo, del cuerpo del delito, [coje lacaja.)
Seguira usted chito chito,
A la carcel sin lardar.
D. Ambrosio. Preso yo?
Rodolfo. No hay mas remedio,
Siga listed sin replicar.
D. Ambrosio. (Que idea que me ocurre,
Bendito san Damian!
Voy abuscar mi pluma
Y asi no me veran.)
( D. Ambr. entra en su cuarto y vuelve d sa lir con
lapluma en el sombrero pensando que no leven.)
Rodolfo. Esto yaes nuestro; no hay quedudar.
Juan. Va por lapluma, dejarlo estar.
D. Ambrosio. Vamos sehores, aqui estoy yo.
Los dos. Vamos; que es eso! desaparecio...
Rodolfo y Juan, ( ap .)
Piensa el mentecato.
Que invisible esta...
— 14 —
Con la pluma encima...
Que engaiiado v&.
D. Ambrosio. Si de esta me escapo [ap.)
Milagro sera
Con lapluma encima
Nadie me vera,
Virgen Santisima
De la Asuncion
Sacadme pronto
De esta afliccion.
llodolfo y Juan. Ya hemos logrado
Nuestra intencion...
Que quede a solas
El baladron. (cesa la musica
( Rodolfo y Juan se van marcliando poco a
poco y desde la puerta se burlan de don
Ambrosio, el cucil se queda inmovil arri -
mado a la pared.)
ESCEVA VII.
D. Ambrosio. Ay de mi! ay de mi! porfin me ban dejado en paz, pero, y si vuelven? yo no s6
que hacerme,... tantos sustos y tantas angustias van a poner termino a mis tristesdias!
Oh, desgraciado de mi! cqando me consideraba al colmo de la felicidad con el amor y el
dinero de Leonor, todo huyo, todo se desvanecio en un momento como el humo en el
aire! y porque? de que modo? eso es lo que yo no entiendo; precisamente aquel maldito
magico ha traido ladesgracia sobre de mi.... pero, que diantre! eso no puede ser; pues a
no tener la pluma q^e el me dio, no me hubiera librado a ir a la carcel como un ladron,
como un falsario! . . . . Yaya que por mas que me devane los sesos, no puedo comprender
lo que me esta pasando; en un momento me he quedado solo, desemparado, sin pupila,
sin criado,.. sin dinero.... que digo sin dinero? no me acordaba que el mio me lo han
dejado... pero... que hare de el?., donde lo escondere ? Yoy a cerrarla puerta... y no
abrire a nadie... primero tendran que echar la puerta a pedazos si quieren penetrar aqui
dentro.... pero yo estoy loco... encerrado aqui como un oso, voy a morirme de hambre...
Oh! ya me ocurre una idea.... Yoy a dejar la puerta abierta, llevare el dinero encima,
y puesto que con la pluma nadie me v6, no podran quitarmelo, y yo podre observar a
quien venga, y en caso de novedad, alborotare la vecindad pidiendo socorro y asi tal
vez encontrare alguno que se interese por mi.... Ay bendito S. Damian ! proteged a ese
infeliz, y libradme de todo malasi en lo presente comoen lo futuro..-. (se persigna) En
el nombre del Padre v del Hijo y del Espiritu Santo, Ave Maria gratia plena dominuste-
cum....
ESCEVA VIII.
D. Ambrosio , Rodolfo , y luego Leonor y Juan .
Rodolfo. ( riendo ) Ja, ja, ja, ja! Que es lo que veo? mi querido don Ambrosio, se ha metido V.
a fraile 6 a tambor mayor ?
D. Ambrosio. Ah! . a Dios pluma!.... caballero.... con que.... ustedme ha visto?
Rodolfo. Como quiera usted que no le vea? tan chiquitito se figura V. ser?
D. Ambrosio. Eso solo me$faltaba! hasta el unico consuelo he perdido yal
Rodolfo. Pero, don Ambrosio; como le encuentro a usted, que le pasa? que no me conoce ?
D. Ambrosio. Sehor... no se quien es usted, pero mefiguro que habra venido solamente por
complacerse en mi desgracia.
Rodolfo. Hombre que dice V.... yo complacerme en la desgracia de miapreciable pariente ?
D. Ambrosio. Como?... yo pariente de V?
Rodolfo. Si tal... y muy cereano... como que soy cunado del yerno que fue del abuelo del tip
de la prima de mi suegro que se caso con el hernia no del sobrino de la cuhada del nieto
de V.
D. Ambrosio. (Que me enplumen si le entiendo !)
Rodolfo. Yaya, vaya, pero digame V. de que desgracia me ha hablado?, en que puedo serle util?
D. Ambrosio. Oh ! en nada; ya no hay remedio! todo se ha perdido ya !
Rodolfo. Pero hombre.... a veces.... diga V. que es lo que se le ha perdido?
D. Ambrosio. He perdido.... lo que mas amaba en este mnndo! he perdido ... el criado.
Rodolfo. Hombre ! por un criado se desespera V.? ya le proporcionard uno de los mios.
D. Ambrosio Oh!., no es por el criado solamente... lo que mas sieuto, es el dinero.
Rodolfo. Ola ! dinero? con que... pues, le han robado a V. ?
D. Ambrosio. Es decir... a mi no, porque era el dinero dela dote de mi pupila.
— 15 —
Rodolfo. Oh l poes entonces ya pnede V. hacer quo conste oomo le han robado, y su pupila no •
le pedira a V. nada.
D. Ambrosio. No, no creo quo me pida nada, pues ella tambien ha desaparecido.
Rodolfo. Como, ella tambien ? vamos, esotiene trazas de un plan bien combinado, y estoy cier-
to que no se habran perdido ni ella ni el dinero; apostaria cualquier cosa que todo ha
sido con su consentimiento para poder huir de aqui con su amante.
D. Ambrosio. Con su amante dice V.? ella no tenia amante ninguno, pues yo la guardaba bien
de ello, y a mas que debia ser mi esposa.
Rodolfo. Su esposa de V.? hombre, eslA V. en su juicio? vamos, ya lo comprendo, como ella
sera joven y V. ya chochea , naturalmente estaria incomodada con las privaciones que
V. le impondria, y no habra faltado un cazador, por quien ella se habra dejado cazar
fa oilmen te«
D. Ambrosio. Oh! eso seria una atrocidad , una infamia, y si llegase & descubrir el abtor de
tamano atentado,... no se de lo que seria capaz.
Rodolfo. Seria Y. capaz de perdonar su atrevimiento, v conformandose con la voluntad de 41 y
ella, vivir traaquilo a su lado, gozando de la mas grata satisfaccion en ver a su pupila
casada con un joven noble, prudente y virtuoso.
D. Ambrosio. Oh! no; jamas.
Rodolfo. Jamas dice V.? vamos, es preciso desengaharle ?y decirle de una vez, que soy yo el
novio de Leonor, y que para lograr nuestro objeto, ha sido preciso fingirme magico, me¬
dico, alguacil y pariente de V.; y puesto que la cosa esta ya hecha, [da una palmada)
aqui estan Leonor y Juan, que conmigo juntos os pedimos perdon de lo pasado, ( entran
Leonor y Juan) esperando de su bondad, que aprobara nuestra union , gozando de este
modo una ecsistencia tranquila al lado de V.
Leonor. Si Don Ambrosio,... perdon/
D. Ambrosio. Oh que falsa ! ( fingiendo la voz ) ay don Ambrosio ! estoy muy mala !
Juan. Perdon, don Ambrosio !
D. Ambrosio. Mira el otro ! [id) Que bien lo entiende ! ah animal .
En fin; veo que no sacaria nada en oponerme... casaos en paz y el cielo os bendiga
como yo os bendigo !
Todos. Viva don Ambrosio' viva !
Rodolfo. Y puesto que se han acabado los fiugiraientos,'devuelvame V. Ia pluma, que me po-
dria hacer falta.
D. Ambrosio. Aun quereis burlaros de mi, hablandome de la pluma?
Rodolfo. No senor, nada de e>o; pero quiero guardarla como un verdadero talisman, pues & ella
debo mi verdadera felicidad.
Leonor. Y la mia tambien.
Juan. Y tambien la mia. [ensenando un bohillo.)
D. Ambrosio. Bien, bien, queridos mios; ya que todos estais posehidos de una verdadera ale-
gria, celebremos este lance con can tares de jubilo, que destierren de mi memoria los
disgustos pasados.
Todos. Viva don Ambrosio! viva!
Canto final.
Todos. Llenos de jubilo — gozo y contento
Con vivo acento — con puro son,
Cantemos juntos — en este dia
De la alegria — el grato don.
Celebremos con gozo cumplido,
Con carino, ternura y solaz.
Las delicias que ofrece risuena
La anhelada y ben4vola paz.
— 16 —
Leouor. Ya cesaron por fin los temorcs
Quo afiigian mi peclio sensible,
Y una calma feliz, apacible,
En mi alma el amor derramo.
Desde hoy mas, seraliuestraecsislenda
En tesoro de paz y alegria
Celebrando por fin esle dia
Qne la suerte feliz nos unid.
Todos. Celebremos con gozo etc.
Rodolfo En el mar de mis tiernos amores
De peligros y dudas cercado,
Con constaneia y teson he logrado
Poseer a mi bellaLeonor.
El gozar de tan rico trinnfo
En porfia tan solo consiste,
Pues que nada en el mundo rcsiste
A1 poder de la astucia y amor.
Todos. Celebremos con gozo etc.
D. Ambrosio. No esla miel para boca de asno,
Asi dice un refran conoc.ido,
Pero yo no lo habia advertido
A1 querer & Leonor cortcjar.
Y a pesar de mi larga esperiencia,
Y a pesar de tener tantos anos,
Para col mo de mis desengahos
Como un asno me voy a quedar.
Todos. Celebremos con gozo etc. f
|
Santos Saúl Álvarez Barragán (born 18 July 1990), better known as Saúl "Canelo" Álvarez, is a Mexican professional boxer. Since December 2018, he has been the middleweight world champion of the IBO, WBA and WBC. He is ranked the world's best active boxer, pound for pound, by BoxRec. He is the former WBC and WBA light middleweight champion, former WBC middleweight world champion and former WBO light middleweight champion. He has had 54 pro fights, winning 51 (35 by knockout), losing once and drawing twice. His only loss was to Floyd Mayweather Jr. in 2013.
Álvarez was born in Guadalajara, Jalisco. "Canelo" means cinnamon in Spanish, a common nickname for people with red hair. He has a daughter.
References
Other websites
1990 births
Living people
Boxers
Mexican sportspeople
People from Guadalajara |
Survivor Series (1994) was a professional wrestling pay-per-view show made by World Wrestling Federation (WWF). It was held on November 24, 1993 at Boston Garden in Boston, Massachusetts. It was the seventh Survivor Series event held by the WWF.
Matches
References
Other websites
Official Survivor Series 1993 website
1993 in professional wrestling
1993 in the United States
Sports in Boston, Massachusetts
Survivor Series
20th century in Boston, Massachusetts
1990s in Massachusetts |
Kalamazoo County is a county located in the U.S. state of Michigan. , the population was 264,870. The county seat is Kalamazoo.
References
1830s establishments in Michigan Territory
1830 establishments in the United States
Michigan counties |
Ole Gunnar Solskjær (born 26 February 1973 in Kristiansund) is a Norwegian former football manager and former player. He was most recently the manager of Premier League club Manchester United. He played most of his career for Manchester United. He also use to play for the Norway national team.
Career
In Norway
Solskjær played for Molde FK and Clausenlengen before he went to England.
In England
Solskjær joined Manchester United in 1996. He played 366 games for the club and scored 126 goals. In 1999, he scored four goals in twelve minutes against Nottingham Forest, "the fastest scorer of a four-goal haul on record in England".
With Manchester United, Solskjær won the Premier League six times and the FA Cup twice. He scored the winning goal in the 1999 Champions League Final.
Management
He became the coach of the Manchester United Reserve team, and then, In 2011, he got the job as head coach for Molde FK, the club he left to join Manchester United. He is now, as of December 2020, he head coach for Manchester United after José Mourinho was sacked in November 2018.
Club career statistics
|-
|1990||rowspan="5"|Clausenengen||Second Division||||||||||||||||||||
|-
|1991||rowspan="3"|Third Division||||||||||||||||||||
|-
|1992||||||||||||||||||||
|-
|1993||||||||||||||||||||
|-
|1994||Second Division||||||||||||||||||||
|-
|1995||rowspan="2"|Molde||rowspan="2"|Premier League||26||20||||||||||||||26||20
|-
|1996||16||11||||||||||||||16||11
|-
|1996/97||rowspan="11"|Manchester United||rowspan="11"|Premier League||33||18||3||0||0||0||10||1||46||19
|-
|1997/98||22||6||2||2||0||0||6||1||30||9
|-
|1998/99||19||12||8||1||3||3||6||2||36||18
|-
|1999/00||28||12||colspan="2"|-||1||0||11||3||40||15
|-
|2000/01||31||10||2||1||2||2||11||0||46||13
|-
|2001/02||30||17||2||1||0||0||15||7||47||25
|-
|2002/03||37||9||2||1||4||1||14||4||57||15
|-
|2003/04||13||0||3||0||0||0||2||1||18||1
|-
|2004/05||0||0||0||0||0||0||0||0||0||0
|-
|2005/06||3||0||2||0||0||0||0||0||5||0
|-
|2006/07||19||7||6||2||1||1||0||0||26||10
151||146||||||||||||||151||146
235||91||30||8||11||7||81||20||357||126
286||237||30||8||11||7||81||20||508||272
|}
International career statistics
|-
|1995||2||1
|-
|1996||6||3
|-
|1997||2||1
|-
|1998||9||3
|-
|1999||8||5
|-
|2000||10||1
|-
|2001||7||3
|-
|2002||9||2
|-
|2003||7||2
|-
|2004||2||0
|-
|2005||0||0
|-
|2006||4||2
|-
|2007||1||0
|-
!Total||67||23
|}
References
1973 births
Living people
Manchester United F.C. players
Norwegian footballers |
Amberg is a census-designated place (CDP) in Wisconsin in the United States.
Census-designated places in Wisconsin |
Lee Beon-Seok (hangul: , October 20 1900 – May 11 1972) was a Korean politician and independence activist. He was South Koreas first National Defense Minister, first Prime Minister, eighth home minister, and Ambassador Embassy of Taiwan.
References
http://100.naver.com/100.nhn?docid=126195
Other websites
Cheulgi Memorial Site
1900 births
1972 deaths
People of the Korean War
Prime Ministers of South Korea |
8584
GAMPMANY Y PAHISSA
D
CA ï BOIILLA
AHXIU CENT UAL LÍHICH-DRAHÀTICH
DE RAFEL RIBAS
UNlÒj 5, TERS PIS
PREU: 4 RS.
PETACA Y BOQUILLA
Digitized by the Internet Archive
in 2011 with funding from
University of North Carolina at Chapel Hill
http://www.archive.org/details/petacayboquillajOOmane
d:
JOGUET CÓMICH-LÍRICH
EN UN ACTE Y EN PROSA
ARREGLAT PER
NARCÍS CAMPMANY Y PAHISSA
AB MUSICA DEL MESTKE
D. NICOLAU MANENT
Estrenat ab mòlt aplauso en lo Teatro de Novedades,
en la funció donada à benefici de D. Felip Abella, la nit del
4 de Mars del anv 1880.
BARCELONA
ARXIU CENTRAL LÍRICH-DRAMÀTICH DE D. RAFEL RIBAS
CAEUEE DE LA UNIÓ, NÓM. 5, PIS TEBS
1880
BENVOLGUT AMICH
LO APLAUDIT ARTISTA
^
SELIF «BELL
^quí tens una Petaca y Boqtiilla:
los puros pósalsl)i tu mateix; y en
quant a mistos, es inútil qut^ tt^
'n don^ui , pues pot suplirlos lo
focf) del lon afecte^ y amistat qut^
't professa
NARCÍS CAMPMANY
Barcelona y Mars %(,.
PERSONATJES
ROSETA CANYELLA. (22 anys.) D." B. Viada.
PERE NEGRE. (30 anys.) D. F. Puig.
PAU BLANCH. (28 » ) » F. Abella.
La cosa passa íí Barcelona, y en nostres dias,
PER DRETA Y ESQUERRA, LA DEL PUBLICH.
La propietat d' innpresiò d' aquest' obra pertany d 1' «ARXIU
CENTRAL LÍRICH - DRAMATICH,» y son director D. Rafel
Ribas, es l'únich encarregat del cobro dels drets de representació.
Està aprobada per lo Excm. Sr. Gobernador de la Provincià.
BARCELONA
ESTABLIMENT TIPO - LITOC RÀFICH DE PUJADAS, SALVAT Y COMP."
CABREU d' akibau, núms. 15-17.
ACTE ONICH.
Lo teatro representa un quarto moblat decentment. En primer
terme esquerra, hi haurà un armari gran. En segon, un escalfa-
panxas ab foch. Al fondo y à la part esquerra, una finestra ab
vidrieras; al centro una porta, y à la dreta d' aquesta un armari
plé de pisa, y al devant una tauleta per menjarhi. En segon terme
dreta, una porta que conduheix à las habitacions interiors; en
primer, un' altre porta ab pany y clau com la del fondo, que surt
al carrer de 'Is Banys vells. Cadiras, quadros per las parets. Prop
del escalfa-panxas un gran sillò antich. Un rellotje de paret, etc.
ESCENA PRIMERA.
BLANCH. Al aixecarse '1 teló, "Blanch , pujant dalt d' una cadira,
acaba de penjar un quadro à la paret.
MUSICA.
Blanch. Aquest es 1' últim quadro
qu' ara he penjat;
conteníem la Roseta,
y víngan naps. (Baxci de la cadira.)
Si logro que la neboda
ab mi 's casi, j sòch felis !
tindré esposa jove y tendre
y un oncle que 'ns farà riclis.
Mes, per lograrho,
passo '1 rosari,
jugo la canya,
faig l' ignocent;
mes quan sòch fora,
faig cie las mevas;
socn un Tenorio
del cap als peus.
608664
. Jo engresco à las noyetas,
també jugo al billar;
aquí porto íloretas,
y amicli sòch del Conyach.
En quan vaig al Cassino,
barret aquí al rietràs;
agafo la Clotilde,
y cops à lo Can-can.
i Alsa y brillo ! (Ballant lo Can-can.)
i Là, la, là !
i Jira y volta '
iPafl'iPif! i Paf!
(Acabant sech y en posició.)
DECLAMAT.
Si senyors; 'm comvè passar per un bon minyó, per
ara. Fóra molt lonto que no aprofites la ganga que se-
'm presenta. Fa cosa d' un mes que 1' amo... jbè! d'
amo no 'n tinch; no mès ne tenen los gossos... '1 mèu
principal, 'm ciida y 'm diu : — «Blanch, (jo, encara
que fos negre, sempre fora blanch; m'ho dich d' ape-
Uido): «Blanch : tu fú mòlt temps qu' ets à casa,
conexes de sobras à la meva neboda y sabs que re-
uneix circunstancias per fer ditxós à qualsevol jove.
Ara bè ; tu m' agradas, 'm regentas la botiga d'
adroguer y sè que portas bona conducta. Mira si pols
lograr qu' ella se t' aficioni, vos caseu, y al morir
serà vostre tot lo que posseheixo.» — Aquestas propo-
sicions ja varen agradarme; però ell ignora que tinch
relacions fa un grapat de mesos ab la Clotilde, una
cotillayre mès maca y aixerida que cap mustela, y
que tinch d' anar ab molt cuydado , perquè si slla
oloraba alguna cosa d' aquest intríngulis, vindria à
mourem un escàndol, y allavoras perdria neboda y
cuartos.
Roseta. (Desde dintre.) ; No me 'n parli , senyora Manela,
estich rebentada !
Blanch. ; La neboda! Arreglems la corbata y comensém à
fer lo maula.
ESCENA II.
BLANCH y ROSETA. Entra Roseta per la porta del fondo ab
mantellina y ab un paquet de roba à la ma.
Roseta. jAy! [quin tercer pis mès pesat! [Dèuloguart,
Blanch!
Blanch. Segui, Roseta, segui. ( Donant li nna cadira.)
Roseta. Gracias. jOla! ;qué miro! ^Ja ha penjat los quadros?
Vaja, estan molt bé.
— 9 -
Blanch. No val la pena...
Roseta. iVol que li diga la vrilat? Avesada com estaba à la
boliga, aquest pis no m' acaba de fò '1 pés. Y lo que
mès 'm desagrada, es que la casa linga entrada per
dos carrers.^ (La del fondo.) Aquesta porta dona al
carrer de 'Is Mirallers , y aquest altre te surtida al
carrer de 'Is Banys.
Blanch. [Esplíquim'lio; com si no ho sàpigues !
Roseta. L' oncle va llogar aquet pis perquè es aprop de la
botiga, y com tot just fa dos dias que hi vivim, tot
me cau a sobre.
Blanch. Ben mirat, ja es rónich...
Roseta. ^.Sab qué faré? Que un cop ho tinga tot arreglat, no
mès faré servir una porta; tancaré 1' altre.
Blanch. Bon pensament.
Roseta. Veyàm : passem revista, si m' he descuydat algun
objecte. (Desfà lo paquet , y treu lo que 's marca.) Lo
merino per guarnir la bata ; el vellut negre ; vinagri-
llo pe '1 tocador : un paquet de polvos d' arròs.,, los
retratos de 1' oncle...
Blanch. ^.Veyàm?... Exacte, sembla que parli. [Miràntsels.)
^D' ahònt son fets?
Roseta. De cal Arenyas.
Blanch. Ja sab ahònt tè la ma dreta, aquet minyó... ; Ay,
íiy ! ò Qué tè à las mans ? (Per ella. }
Roseta. (Ensenyantli una ioqidlla ) ^,Que no ho veu? Una
boquilla
Blanch. ^Una boquilla?
Roseta. jAy!... jY quins recorts tè per mi aquesta boquilla!
Blanch. Déiximela veurer. (Li dexa.) Es bonica... è, Me la
regala?
Roseta. (Volguentli pendrer.) jNo, de cap manera! Per res
del mon 'm desfaria d' ella. Porti...
Blanch. Y bueno, dona, ja li tornaré luego.
Roseta. Aquesta boquilla, es boquilla d' historia.
Blanch. ^D' historia?
Roseta. Figuris que '1 any passat pe '1 Carnaval vaig tenir
desitj d' anar à veurer un ball de Màscaras al Liceo.
Però un desitj .. j,Com le diré? Com...
Blanch. Com un desitj columnari.
Roseta. Just, com un desitj columnari, qug diu vostè. Vaig
sapigué que la meva amiga , la senyora Agustina , la
casada del primer pis, hi anaba, y li vaig dir que de-
manés al tio, com à cosa seva, que m' hi deixés anar
ab ella, y després de molts prechsy súplicas, al últim
hi va consentir. 'Ns posem dos dominós negres, y al
Liceo falta gent.
Blanch, j; Y el marit de la senyora Agustina?
Roseta. Tenia migranya y 'ns va acompanyar fins à la por-
ta. Entrem à dintre... iíill meu!... vaig quedar ab un
pam de boca oberta. No es estrany; era 'I primer ball
de màscaras que veya. La vritat, no sabia lo que 'm
passaba. Las camas ja 'm ballaban, cuan comensan
— 10 -
à tocar una Polka y vaig à ballaria ab un Postillò que
portaba un nas com una bsbarginia.
Blanch. (jUnPosUllò! tal vegada...)
Roseta. iPero quin Poslillò, Mareta meva! jQu' elegant!
; Qué fi! jY quina gràcia ab lo ballar tenia I Vàrem
ballar cualre ó cincíi balls segnits, quan al mirà'l
rellotje... [Dèu mèu! Las tres y mitja. Fujo corrents
à buscar r amiga al corredor, y en Uoch la trobo...
jAy quínas angunias vaig passar! 'M dessideixo per
fi à anarme'n sola à casa, y cuan era al surtir, prop
de la porta del teatro, se m' acosta un Salvatje ab una
barbassa roja y m' atura.
Blanch. (jEra ella!)
Roseta. Lo salvatje, enrahona que enrabonaràs... [Fins pe
'Is colzes enrahonabai... Jo volia separarme... No 'm
dexaba donar un pas, lo poca vergonya.
Blanch. (jEra jo, lo poca vergonya!)
Roseta. EU volia abrassarmeyporfiaba .. jovolentme escór-
rer...
Blanch. (Com qu' estaba mitj alegre.)
Roseta Espantada 'm poso à cridar, quau s' acosta...
Blanch. ^, Lo Postillò tal vegada?
Roseta. Just, ab lo nas d' esbarginia y tot. Ell que à la
cuenta habia vist tot lo que passaba, — «Tinga.» — diu,
y 'm dona la boquilla ab que fumaba y 's tira sobre '1
Salvatje. S' agafan, 's pegan, cauhen rodolant à terra,
la gent s' agrupa, venen dos municipals. .
Blanch, (i Quin estufat vaig rébrer aquella matinada!)
Roseta. Vareix tenir pòr, y tremolant, fujo...
Blanch. ^.Ab la boquilla?
Roseta. Sí, senyor. Jo creya tornarlo à veure algun dia per
tornarli. Y d' allavors la guardo com à recort ina-
preciable. Veliaqui 1' historia de la boquilla. íQué hi
farem ?
Blanch. Cosas del mon. Dèixiu córrer.
Roseta. (Per la boquilla.) Tórnimela; no fassi cosas.
Blanch. jJa li tornaré, caramba! Bè, escolti. ^.Encara no 's
desideix à estimarme?
Roseta. Li serè franca com acostumo. A estimarlo, no: à
volguerlo per marit, sí. Ahir, àntes de marxar 1' on-
cle à Vich...
Blanch. Apropósit. ^.Sab cuan tornarà?
Roseta. Demà, segons va dirme. Pues, sí; àntes d' anarse'n,
vàrem parlà del assumpto, y vareix dirli que... si bè
vostè no tè res de guapo...
Blanch. Gracias.
Roseta. Per servirlo. Es la vritat. Que si bè vostè no te
energia y sembla un' ànima de canti... No obstant;
conexent qu' es tot un bon minyó, y una vegada que
diu que m' estima...
Blanch. ;Ay, ay! No ho dich, que 1' estimo.
Roseta. f,De veras?
Blanch. Escòltim.
- 11 -
MÚSICA.
Blanch, j Oh, sí Roseta, la estimo
com la palla estima 'Ibou,
com los burros las garrofas
y las béssas els coloms !
Ja veurà com nit y dia
estaré fentli P amor
y com dos colomets tendres
íarém sempre : ; cló ! j cló ! ; cló !
Roseta. Si 'm caso vull que m' estimi
mes no com burro ni bou,
y això de béssa y garrofa
guàrdis'ho per vostè sol.
Y per mant, li adverteixo,
vull un home, no un colom;
y no 'm vingui à fer lo bèstia:
HO vull res de i cló ! ; cló ! \ cló !
Blanch. Per acontentaria,
díguim, jqu' haig de fer?
Roseta. Si vol que li digui,
escòltim atent.
Blanch. ( Seguim fent lo tonto )
Roseta. ( Jo t' avisparè. )
Roseta. Cuan la lluna brilli
en las nits d' istiu,
dintre una barqueta,
vogant mar endins
dolsa barcarola
'Is dos cantarem,
y els rems, desllisantse,
faran : ; zém ! ; zim ! j zém ! (Accionant,
Si en cambi, à la Rambla
surtim de brasset,
jo ab la mantellina,
vostè ab sombreret,
caminant depressa
ab donayre y sal,
vull que tots esclamin
al veurem passar.
— i Vi va la sal catalana!— (Declamant.)
Y ja ho tè esplicat.
;Zàz!
(Imitant los coloms.)
Blakch. Cuan la lluna brilli
en las nits d' istiu,
trovo qu' es mès propi
estar'ns al jardi;
bèurer aigua fresca
ab un cantiret,
y ab ventalls y vanos
fé 'Is dos i sem ! j sim ! ; sem ! (Ventantse.)
Si, en cambi, à la Rambla
surtim de brasset,
vostè ab mantellina
jo ab lo sombreret,
vull que tots esclamin
al véurens passar:
— iQuín jove mès currutaco!— (Declamant.)
Y quedo enterat. (Junts.)
\ Ziz ! i Zaz i (Ella molt salada.)
\ Ziz ! I Ell caminant ab ridiculés.)
— 12 —
DECLAMAT.
Blanch. Vostè no sab 1' alegria, el goig, la satisfacció, que
'm causa ab sas paraulas. Baxo correns à donar una
mirada à la botiga y torno desseguida. ([Ja no 's re-
corda deia boquilla! ; Serà meva!) (Dirijintse à la
porta dreta.)
Roseta. Blanch; no per aquesta porla. Surti per aquella que
serà mès prompte à la botiga. (La del fondo.)
Blanch iAy,es vritat! La mateixa alegria... (de 'Is cuartos.)
Roseta. Guyti, cuyti.
Blanch. Fujo com una locomotora, y tornaré com lo vent.
(Ja he cassat la moma.) (S'urt correns 2^er lo fondo, y
figura sentirse com si caigués escalas avall.)
Blanch. jAy!
Roseta. è,Qu' ha caigut? (Desde la porta del fondo.)
Blanch. (De dintre.) ^o mès una vegada... Gracias.
Roseta. Vaji ab cuydado. (Ajusta la porta.)
ESCENA III.
ROSETA.
i Pobre Blanch ! Ni sab lo que li passa... M' estima y
'm sembla que viurem bè si m' hi caso. Serà un ma-
rit de bona pasta, d' aquells que si jo crido, ell calla-
rà, y aquesta es la millor manera per viurer ab armo-
nía. Desprès, per altre part, jo tinch bon geni...
Mentres'm deixin fer tot lo que vulga... — jQuè miro!
Las dotse, y encara no he plegat cap llit, ni he es-
combrat la sala... jCà! Si el temps passa qu' una...
(Entra d las habitacions interiors.)
ESCENA IV.
(A poc/i de quedarse sola la escena s' olra la porta del fondo y
entra Negre, corrents y agitat, ab un sohretodo posat , tapantse
la cara, y la corbata en desordre.)
MÚSICA.
Negee. i Oh, salvat ! ; Ja estich à salvo !
Que'm busquin los dos Sants Paus.
Trayemnos lo sobre-todo.
i Ay ! i quin foch ! No vè gens mal.
Encara diuhen negocis
i Si sòch lo mès desgraciat !
Compro vint accions de minas
que s'habian de explotar
y las minas van dexarme...
allò que 's diu— explotat;
— 13 —
pues en compte d' or y plata,
van surtir palots y í'anch,
y, jà terra juheus ! als dos mesos
com sant Bartomeu , pelat.
Y vens lo plasso, — y al liqiiidarne
quedo debentne — trenta mil rals;
a cobrar vénen; — com no tinch múnich.i,
això es molt lógich, — no puch pagar.
Vingan protestos, — citas y gastos,
vinga buscarme — per'qui y per'llà,
registran casa,— mes ho m'hi trovan
pues jo m' estava — al coloma.
Avuy m' arrisco; — tapat de cara,
surto de casa — ab precaució;
cuan, als pochs passos,-veigdosinglesos
que m' esperaban — desd' un cantó.
Apreto à córrer, — ells al darrera;
travesso, y trenco— dos carrerons;
escalas pujo,— à can Molina
correns 'm fico — sens dilació,
y aqui ara espero— bon hospedatje
pues 'n Molina— es bon xicot.
à Veyàm ?... jEncara s'esperan!... (Mirant pei Ut finestra)
i Aneu esperant, mussols!
; Sento soroll !... ; Una senyora !
Y està escombrant... j Qu'és això ?
j Faldillas à can Molina?
i Ja recordo !... ; Vatúa '1 mon !
'M va dir qu'ara 's casaba
ab la filla de un burot.
I Salao, y 's treu la bata !
i Sòmhi, Negre !... ; Alto, minyó I [Parantse.)
Es un bon noyen Molina,
y... vaja... deixem's de jochs.
Y desprès que à las senyoras
las hi tinch un odi à mort;
no las puch veurer... pintadas,
per falsas y per... d' allò.
Desde que la cotyllayre
'm va donà' aquell pebrot...
que las odio,
las detesto,
las execro...
i guerra à mort !
pues mil donas
reunidas ,
may no valen
lo que un hom.
Y en que'm donguin
una noya
mès harmosa
fins que '1 sol,
en que sigui
ben instruïda
y que tinga
fnil milions,
diré sempre
y à tota hora,
sens pensarmhl
poch ni molt:
«Es inútil,
no m' atrapas;
no vull donas
i no, no y no !« (Pcmsefa.)
Entenguemnos:
si la noya
- 14 ^
tingués tants y tants pistrinchs...
allavoras tal vegada
el no 's tornaria si.
Y ab los diners d' ella
gastantne sens mida,
laria la vida,
com may cap marqués;
y ab un ]joc1i d' audàcia
y un mòlt de cinisme
gastant cert lirisme
y lo que jo 'm sé, [Signant diners.)
aquet pobre diable
que tan tronat veuhen,
y tonto fins creuhen
perquè no té rés,
untant certas mollas,
tocant cert registra '
's í'eya ministre
y... i Juy ! i Chachipé ! (Quedant enposiciò.)
ESCENA V.
NEGRE y ROSETA. Roseta entra sens reparai^ en ell fins que 's
marca.
Roseta,
Negre.
ROriETA.
Negre.
Roseta.
Negre.
Roseta,
Negre.
Roseta,
Negre.
Roseta,
Negre.
Roseta
Negre.
Roseta
Negre.
Roseta
Negre.
Roseta
Negre,
Roseta
; Ay, ay! No trobo el respall per mès que busco...
Jo '1 vaig deixar... (Ara 7 veu.) [Dèu meu! jUu home
à casa!
Dispensi, senyora. No s' assusti.
é,Que no m' assusti?
Sòch amich d' en Molina, senyora.
(Ofesa.) i Senyoreta!
Rueno, donchs... senyoreta. Ja comprench.. Com fa
tant pochs dias qu' es casada...
i Casada!
Y com no liabia tingut el gust de ser presentat en-
cara...
2,Y qui r lia de presentar?
En Molina.
Fassi 1 favor de surLir. (Senyalantli la porta.)
Es impossible, senyoreta. No puch.
iCóm!
No 'm puch móurer de cap manera. Estich baldat.
Cridaré..
'S cansarà inútilment. Fàssim 1' obsequi de sentarse.
Si 'mdexa parlar, podré a&segurarli que "n Molina no
li farà la més petita objecció en quant ho sàpiga.
, Però, bé: é,quin Molina?
'L séu marit. •
, é,'L méu marit? ; Ja! ija ! [ja ! (No foguent cortenir-
se.) Ara si que m' ha fet gràcia; créguiho.
Val mès caure en gràcia que de dalt d' nua bastida.
, (Rient à mes no 2)oguer.) 'L meu... . [Ja, ja, ja!... (M'
ha pres per la senyora del llogater que vivia aquí i'
altre semana.)
— 15 —
Negre. (iSerà que jo... Pero no, aquí es à casa seva...) Dí-
guim: jes aquest ó nó el domicili de 'n Molina?
Roseta. No senj-or. Va cambiú de pis dimecres d' aquesta
semana.
Negre. ^AHavoras vostè no es la seva...
Roseta. No senyor. Sòrli soltera.
Nb^iRE. (;Bunyol!) Sent aixís, servesquis dispensarme^ jo
'm creya...
Roseta. Està dispensat.
Negre. Repeteixo... sento molt .. Als peus de vostè, senyo-
reta. (Al ésser a2)rop de la porta del fondo retrocedeix.)
jVaja, no... jo no surto, ni que 'm mati. (Torna d sen-
tarse.)
Roseta, i Com no '? é, Y ara ?
Negre. No puch. M' es impossible.
Roseta. Se 'n va, ó crido als vehins...
Negre. ; No, no cridi per 1 cel! (; Que li agrada '1 cridà à n'
aquesta dona !)
Roseta. Acabem.
Negre. Al contrari. Comensém, dich jo.
Roseta. Si no surt, moch un escàndol.
Negre. Fàssis mès favor; no vulga ser escandalosa.
Roseta. (Anant ])er amidar.) Socor. .
Negre. [Detenintla.) \'^o\ j Prou! Me 'n vaig; no insisteixo
mès. Pero à vostè la faig responsable de la meva
mort, y sobre de vostè caurà la maledicció d' un pare
y dugas mares...
Roseta. ^. De la seva mort?... Esplíquis...
Negre. Nada, nada. Vostè ho ha decretat. Donchs... [ sia!...
; Destino maléfich! — Divendres... tretze...
Roseta. Mes. .
Negre. Ni una paraula. Tinch 1' honor... Als peus de vostè,
senyoreta. (Ja has vegut oli.) (Se 'n va per 7 fondo y
ajusta.)
ESCENA VI.
ROSETA, y a poch, NEGRE, trayent lo cap per la porta.
i Es particular aquest home! Casi m' arrepenteixo...
Mes si hagués vingut eu Blanch, 'm comprometia...
Negre. Dispensi: é, tindrà la bondat de donarme '1 SoSre^í;?»
que me 1' he olvidat.
Roseta. Sí, senyor.
Negre. (Estormulant.) ; Atxí ! Ja m' he refredat.
Roseta. (Li dona.) Tingui.
Negre. Gracias. Dèixim posar 1' abrich. (Se 'I jwsa.)
Roseta. Posi.
Negre. Ah permís. (Entra d dintre.) Permétim que 'm quedi
fins que siga fosch...
Roseta. (; Ay! ;que la sab llarga!) é,Sab que 'm sembla? Que
— 16 —
las sèvas iuleaciuns uü son las mès boiias, y s' equi-
voca...
NuíGiiK. ^, VosLé pensa?... ^Vuslé ha aiTÍbal à creure... (Aicctí-
canlsc c.vallat.) Basla M' ha ferit l'amor propi, senyo-
reta. V'oslé es herinosa, molt hermosa ; mes sols per-
què lè la de,'^ti;i•acia de ser senyora, la detesto. Sòch
molt escéntiich, però esclau de 'Is meus principis.
RuSETA. (i Ximplet!) La seva presencia aquí pot compro-
metre'm, y. .
NiíGUE Jo la puch compro .. jOh! jMay! Allavoras no 'n
parlem mès. Píüu. Sòch incapàs de tal vilianía.
{Ananlseu.j
Roseta. Però...
Negre. Tot inútil. Repeteixo... tinch 1' honor... Beso 'is
seus peus. (Guanyem temps.)
Ro.-íETA. Mes...
Negre. Hasta el cel... (de 'Is ases.) (Desde la jioría y se 'nvd.)
ESCENA VII.
ROSETA, y desscguida NEGRE, trayent lo cup per la porta.
iJo eslichtonta! 0 es ximple ó '1 fa. Es tan misteriós
lo séu llenguatje... Té una sanch freda... jOhlyal
mateix temps un ayre distingit que T fa simpàticíi...
Negre. [ Podria ferme 1' obsequi d' un paraiguas?
Roseta. ^Encara?
Negre. Es que plou mòlt, estich suadíssim, y si 'm mullo,
serà una mort mòlt mullada la meva.
Roseta. Bè, j,qué juguem, ó qué?
Negre. ;Ay, santa cristiana! No estich pas per jochs.
Roseta, i Vaji 'n nom de Dèu! Zi tira laporla pe 'I nassos. j
lY aquell Blanch, qué fa? Quan no '1 necessito
sempre es aquí, y ara...
Negre. | Tornant d entrar dep'essa.) Vaja, no puch; no pot
ser senyoreta. (Es 1' últim recurs que 'm queda.)
Roseta. Miri que cridaré...
Negre. Y bueno, cridi, esbaloti, vaji à buscar la policia, fas-
sim tirar per la finestra, llénsim com un leprós; es-
tich resignat a soportar lo cruel y fatídich cataclisma
vital que m' amenassa. jMa estrella es lan estrellada!
Si ja no m' estranya res. Vaig néxer en divendres, y
era el dia tretze.
Roseta. (jPobret!)
Negre. ;,Y es possible que baix aquest semblant d' àngel,
s'amagui un cor faltat de sentiments? jEs possible!...
Roseta. (jM'ha conmogut!) Vamos, calmis; jo no estich
faltada de sentiments, mes estich pròxima à despo-
sarme, y si '1 méu nuvi entraba, podria pensar...
Negre. ^, Volcasarse ; desgraciada ! V'ostc vol precipitarse
dintre del abisme .. è,Y qui es aquest imbècil que 'n
plé sigle dinou, tè ideas tan retrógradas? i,Òva es
— 17 —
aquest infelís qu' avuy dia pensa trovar la pedra filo-
sofal, la dilxa, en lo matrimoni? ^Quí es?...Bè, no m'
ho digui; ja m' auguro qui podrà ser; un sastre, saba-
ter, adroguer...
Roseta. Un adroguer es,..
Negre. jUn adroguer ha dit? Ja m' ho esperaba. Si no podin
passar per menos... ; Fatalitat! ; Adversitat! Ks jusl,
vaig nexer -en divendres, dia tretze. (Passejantse ah
agitació.)
Roseta. Y ara, ^qué li passa?
Negre. Dispensi : é,la seva gràcia?
Roseta. No tinch per qué ocultarli; 'm dich Rosa Canyella.
Negre. è.Ho veu? Canyella. Nom d' adroguer.
Roseta. ^Y vostè?
Negre. Jo 'm dich Pau Negre.
Roseta. La tia tè un gos que se 'n diu de negre.
Negre. Gracias.
Roseta. Per servirlo.
Negre. (Mirant 2)er la finestra.) [\k'h\ \(\\xé-m[ío\ [Ja no hi
son ! Ab la pluja s' han cansat d' esperarme...) Te-
quila, per última vegada... (Allargantli lamà.) No
temi; es la mà d' un difunt que respira. No 'm veurà
may mès... (si s' acluca.) M' ha fet un gran servey.
Sempre, hasta mort... m' en recordaré. Un consell.
Roseta. Mes...
Negre. No 's casi ab cap xavo de safrà, vulgo adroguer.
Tinch r honor... Beso 'Is peus. Estiga boneta, y guar-
dis de 'Is panallons. (Se '% va per lo fondo.)
ESCENA VIII.
ROSETA, y à poch , BLANCH, qu' entra per la porta primera
dreta, qu' esta ajustada, sense qu' ella ho noti.
Es boig, però rematat sens dubte. Tanco la porta, no
fos cas que tornés... (Ho fa.) Vejàm si surt real-
ment... (Mira per la finestra.) Sí; ja ha surtit de la
escaleta... i Respiro!... Bon vent, y que '1 cel lo
guihi... (Queda mirant fer la finestra detràs los vidres.)
Blanch. (Tinch pòr que la cotillayre m' hagi vist y 'm se-
gueixi. No 'n faltaria d' altre.)
Roseta, j Pobre jove ! . . . ; Ah ! . . . f Veyent à Blanch.) ('M pen-
saba qu' era aquell tarambana.) ^Es vostè?
Blanch. Jo penso que sí.
Roseta. Si sàpigues... i Per què ha tardat tant à venir?
Blanch. (;Pobreta, ja m' anyoraba !) No es culpa meva. Ha
surtit feyna ala botiga, y desprès he tingut qüestions
ab una criada qu' ha comprat un cuarto d' encens
mascles, y are diu que 'Is volia famellas.
Roseta. jAy, Blanch!... M'ha passat una aventura... Un
jove qu' ha entrat aquí y no volia anàrsen de cap
manera. Ah , no. No vull quedar més sola. Avuy
— 18 —
vostè dinarà ab mi , y al vespre, ja que 'I mèu oncle
es fora, aniré à dormir à casa 1' Aguslinela.
Blanch. ;, Dinar ab voslé... bis a bis? ^Eslar en la seva dolsa
companyia? ;Siaixóes lo mèu somni daurat;!... ;si
això es ia suprema ditxa!...
Roseta. (AquesL no 'm dona cuydado! Es tan timit...)
Blanch. ; Ah ! \ Quina idea ! (Pegant un cop de peus d terra.)
i Macatxo ab la cresta' del gall de la passió ! Torno
desseguida...
Roseta. ^Y ahònt va are?
Blanch. ; Oh! No puch dirli. Es un secreto d' estado. (La
vull sorpéndrer. )
Roseta. Enllesteixi , que 1' espero.
Blanch. No passi cujdado, torno luego. (Se'n va primera
porta, dreta.)
ESCENA IX.
ROSETA.
iDiu que no pot dirmlio!... íQué serà? Francament,
no atino... iBah bah! no 'ns capfiquem: sigui '1 que
vulgui. Prou ganàpia és per saber cóm obra ; y des-
prés que 'Is homes... Encara que d' homes n' bi hà
de moltas classes, com los préssechs. Hi ha homes,
homenets, homenassos, homanicos y homanicacos;
però 'n tenint lo talent de saberlos domar , son com
los gats , se 'Is té de passar la ma per sobre , y arao-
xarlos... Si ara per casualitat algun home'm sBntia,
ja estaba ben fresca... Anem à tirar la pasta à 1' olla
y dexemnos de caborias. (Se '% vasegona ptorta, dreta.)
ESCENA X.
NEGRE. A poch qu' ella ha entrat à dintre, entra *n Negre
pegant una rebolada a la primera porta dreta.
i Uf! Ja estich à salvo... ;y van dos ! Avuy es dia de
seguir pisos. ; Estich aixafat ! Encara no vaig per tom-
bar la cantonada del carrer de'ls Mirallers, reparo los
dos Sants Paus que, plovent y tot, 'm seguian al de-
tràs, ^Si? La primera escaleta que trobo oberta jpaf!
escalas amunt y camas ajudeume... empenta al pri-
mer pis, tancat, al segon, també, trovo aquesta porta
ajustada, empenta y aquí sòch. Ara veurem... ; Ay !
jay! íQuémiro! ; Potser somio! ;No!... (Mirant lo
pis.) No ho entench! Però si aquest es lo pis de l'altre
casa... Vaja, millor, al menos ya sé ab qui tracto.
- 19 -
jAqui ray! Sejóm' lii que son bona geni. Escalfem-
nos. ( S' assenta en lo silló p'ox» de la chimenca, fosanl
r ahrich sobre %ina cadna.) Ara qu' lie passat lo suslo,
comenso a tenir una gana... Y no's veu ningú... Pot-
ser la senyoreta hagi surti t... Menlreslant dormim, _y
aixís no 'm recordaré tant de la dóssis de carpanta
que 'm molesta. [Ay! ;qu' estich bè aquü... Ara un
bon llus... una polla.., rustida... una... perdiu...
(Queda adormit.)
ESCENA XI.
NEGRE y ROSETA. Roseta porta un pa de barra y comensa à
parar la taula.
Roseta. Ja no falta tot. Tenim pa. Ara, acabem de parar la
taula que ja es hora. Mentres tant -vindià 'n Blanch.
(Posa la taula al centro d' esçiiena d Negre, (pie ronca.)
^ Qu' ès això? iQní ronca? jEll!
Negre. ( Somiant. j Llango... nissa.. Jamon...
Roseta. ;Ay , caram! \Y esta dormit com si fos à casa seva!
— í.Qué fa? Despertis , home... (Tocantlo.)
Negre. (Desfertantse.) jAh! j Ja ha tornat? (Estirantse.)
Roseta. ^.Cóm?
Negre. Dormia de gust... No ho estranyi...
Roseta. ^.P^r 'hont ha entrat? ; contesti! Jo he tancat ab
clau...
Negre. Per aquesta porta qu'estaba ajustada. (La de ladrela.)
Roseta. Tè rahò que distreta no he pensat...
Negre. jOla! Llangonissa, olivetas. . (Acostantse à la tanlay
2)icanine.)
Roseta. jNo toqui res! j Ay bona nina!
Negre. íQué menja sola? Vaja, li faré companyia. (Sentanse
d tazila.)
Roseta. No menjo sola, s' equivoca. Tinch un convidat.
Negre. ;Jà! Serà '1 beduino ensucrat; 1' adroguer.
Roseta. Sí senyor.
Negre. M' ho afiguraba... ;Bè, vamos!... M' hi conformo;
serem tres.
Roseta. ([Quin descaro!)
Negre. jNo 's amohini; tots som de casa! ; No fassi cap es-
traordinarü...
Roseta, j Això ja no pot aguantarse! Si s' ha pensat burlarse
de mi, perquè 'm creu sola, s' equivoca.
Negre. ; Maria Santíssima! Aquets ulls son un volcan... No
parlo de '1 de Monjuich.
Roseta. ^Sab que vostè es molt poch conseqüent, y dispensi?
Negre. i^Ver qué?
Roseta. íNo deya que tenia una aversió horrible à las sen-
yoras, y que las odiaba...?
- 20 -
Negre. A las senyoras, sí; à las senyoretas, may. ^ Qué som
heretjes?
Roseta. Prou bromas, y si vostè no surt inmediatament, jo
sabre obligarli...
Negre. No 'm sorprèn. Vaig nèxer en divendres, y dia tretze...
Roseta. íSurt, ó no?
Negre. é,No veu qu' encara cau mòlt' aigua?
Roseta. Doncbs, bueno. Vaig à avisar als vehins, y surtirà,
sinó de bonàs, à malas. (Se 'n va d la cuyna.)
ESCENA XII.
NEGRE.
A malas, diu... iJa! [ja! jja! Farà venir l'adroguer; su
prometido... — Que vingui... — Veyàm (Mirant fer la
■finestra) si encara... Gom dos estaquirots s' estan à
baix (Se senta.) jQuina gent mes tossuda son aquesta
casta d' acreedors! ^Qué 'Is molesto gayre jó per ven-
tura? Sento soroll... Potser sí que fà pujar 'Is vehins
de la escala y allavoras... jAliónt m' amago! è, Qué
faig? jUn armari! Sitiat per sitiat , aquí 'm fico, surti
'1 que vulga. (Entra en el armari y tanca.)
ESCENA XIII.
NEGRE, tancat, ROSETA; y luego BLANCH. A poch surt PrOseta
del sèu cuarto ab precaució, y mira la porta de la dreta oberta.
Roseta. ;Ningú! Li he fetpòryha fugit escalas avall... jGra-
cias à Déu! (Entra 'n Blancli ah tm ^^araygiias per la
2)orta dreta. Porta un 2^ollastre rustit embolicat en %m
paper l•lancTi y íina ampolla d V altre ma.)
Rlanch. i-Ja sòch aquí!
Roseta. ^Ha trobat algú per la escala?
Blanch. Ningú.
Roseta. Dons ja había sortit antes.
Blanch. ^Quí?
Roseta. Aquell jove... ;Ha tornat!
Blanch. ^Altre vegada?
Roseta. L' he trovat dormint aquí al sillò com una mar-
mota.
Blanch, Deu buscar qui sense ser bisbe '1 confirmi. Que
torni...
Roseta. Per mi es ximple.
Blanch. Per forsa ha de serho.
Roseta. íQué porta aquí?
Blanch. Una polla rustida, una ampolleta de vi ranci , y un
- 21 -
puro de la Habana, d' aquells que ballan tangos tots
sols y que 'm guardo per postres. He anat à la fonda
de can Tano... (Posa lo^mro sobre la iazda.)
Roseta. No m' agrada que fassi aquestas cosas.
Blanch. ^Veu qu' es V amor qui las dicta? é,Veu que '1 ca-
rinyo 'm diu...?
Roseta. ^Anèm à taula?
Blanch. Anem.
Roseta- ;Ay, quin cap tinch! M' he descuidat de posarhi ga-
vinets y vasos... Ja 'Is porto. (Entra à dintre.)
ESCENA XIV.
BLANCH esta 'sentat à taula, d' esquena al armari.
jQu' ès bufona!... jQuín brillo! Y al mateix temps...
jquín dot, si 1' arreplego! La cotillayre prou m' espe-
raba abaix, però he pujat per 1' altre carrer, y encara
m' espera. Fóra bona per sereno que ni 1' aigua 1' es-
panta. jQuin purasso mes maco! Ab ell estrenaré la
boquilla de la Roseta. Avuy totse vessa. [Posa loimro
d la boquilla.)
ESCENA XV.
BLANCH y NEGRE. Negre surt del armari tot esbaràt, y fà
càurer à Blanch topantse, el cual li cau la boquilla à terra.
Negre. jM' ofego!... [Si m' hi estich un minut mès, m' asfi-
xio! . . .
Blanch. {Assentat d terra.) jCristo! jEn Negre!
Negre. [Recristo! jEn Blanch!
ESCENA XVI.
Dits y ROSETA.
Roseta. (Cayentli los vasos y demés que porta.) iQué miro!
jBlanch y Negre!
— 22
MUSICA.
Negre. ; Surti, surti !
corri, corri
prompte, prompte
cap à baix,
ó publico
sas vilesas
y cotiUas,
surtiràn !
i Fugi, fugi !
plogui, nevi,
re '1 deturi
com un llamp,
y així evita
que '1 furadi
ó I' envihi
à can Pistraus !
Es inútil
quant me diga;
i ma venjansa
crida sanch !
y si 'm tenta,
mosca morta,
caxaladas
fins lli haurà.
; Am ! ; am ! ; am!
(caxaladas.)
Rach, rich, rach.
i Racn ! (Punxadas.)
Blanch.
i Chito, eh ito !
i calli, calli !
i surto prompte,
sens tardar 1
i No, no canti,
li demano!
i tot quant vulgui
se farà !
i Fujo, fujo!
plogui ó nevi,
re 'm detura,
sòch un llamp;
mes no 'm toqui;
i li demano
per la Verge
y tots los Sants !
Jo pensaba...
Jo volia...
res... entesos
tan se val;
i ay ! jno 'm mati
senyor Negre;
no'm mossegui
; ja me'n vaig !
i Ay ! i Ay I i Ay !
i Ay! iAy! j Ay
i Ay !
(Plorant.)
Roseta. Aquell parla,
P altre escolta...
quin misteri
passarà?
Jo recelo,
jo suspito
qu' aqui passa
un fet estrany.
Prou cavilo,
prou rumio:
y no atino
qué serà;
mes observo
y asseguro
lo que passa
averiguar.
El mèu nuvi
es gallina
que tè horchata
no tè sanch.
i Quina cara !
i Quínas muecas
i Cuasi plora !
i pobre Blanch !
i Ja ! i ja ! i jà !
i Ja! ija! ijà!
ija!
(EietU.]
DECLAMAT.
Negre.
Blanch
Negre.
Roseta.
Negre.
Roseta.
Negre.
Blanch
i Surti desseguida ! (SignanÜi la 'porta.)
Surlo, sí senyor... (Blanch fa r acció cV anarsé'n, y
recula.) iAy! m' olvidaba de cuUir la boquilla... (Cu-
llint la boquilla de terra.)
(Qué miro! iPorti! jEs meva aquesta boquilla! (Pre-
nent li.)
e,Qué diu? Aquesta boquilla...
Sí, senyoreta; la vaig donar à una màscara, un dia
al surti del Liceo...
è.Donchs allavoras vostè es lo Postillò?
2,Cóm? lY vostè es la del dominó negre ?
Yjo...
1
- 23 -
Negre. Y vostè de ficso es lo Salva tje. Tingui la petaca que
li va caure...
Roseta. ; Veyàm ! \ La que li regalà lo mèu oncle pe 1 seus
dias ! (Miraiitsela.)
Blanch, (j Adios mi dinero!) Mes jo...
Roseta. j,Y encara gosa...? Vaji à disfressarse de salvatje, y
escudat ab aquella fastigosa barbassa, procuri turbar
la tranquilitat de noyas bonradasy tal vegada trovarà
qui li trenqui aquestas camas de catre.
Blanch. (jQuín esbroncli sense careta!)
Roseta Vàjissen à la botiga ; aquí hi està de sobra, y demà,
en quant arribi 1' oncle...
Blanch. ; No li digui res. Roseta, li demano!... y en cambi
la faré dichosa.
Roseta. í, Dichosa?
Blanch. Dèxim fer. (Salvem la colocaciò al menos.) ^La vol
per esposa? (A Negre.)
Negre. é,Si la vull? (Repensanísi.) ^Si jo la vull?... No. No
la mereixo.
Roseta. ^Y à vostè qui li ha donat permís?...
Blanch. í Vamos, Roseta, no 's fassi pregar de lo que tè
ganas! Ab mi s' hi casaba quasi per forsa y ab ell...
Negre. Escolti. Vaig à dir la vritat per primera vegada à la
vida. No 'm puch casar. Estich sitiat.
Roseta. ; Sitiat !
Negre. Sí. Abaix m' esperan dos inglesos, vulgo acreedors,
per darme una llisada.
Roseta. ^,Y per què?
Negre. Perquè estich endeutat. Dech aprop de dos mil du-
ros. Ja li esplicarè un altre rato.
Roseta. /,Y qui tè '1 crèdit contra vostè, si pot saberse?
Negre. Un tal Mariano Roig, negociant en drogas.
Roseta. (Contentíssima.) [Es el mèu oncle!
Negre. é,De veras?
Roseta. Tingui esperansa, com jo la tinch, de que tot pot
arreglarse. Conech lo caràcter del oncle, es rich, no
tè altre neboda, m' estima ab bojería, y no voldrà fer-
me desgraciada.
Negre. ; Vostè 'm confon, Roseta !
Blanch. é,Y jo cóm quedo al últim?...
Negre. ('S queda ab la cotillayre, y silenci.) (A V aurella de
Blanch.)
Roseta. Vostè, si s' efectua la nostre boda , podrà venir ves
tit de salvatje à fer 1' os.
Blanch. (Jo pastaba la farina, y aquest mestre 's menjarà la
coca.)
Negre. Al seu costat, serè un' altre , Roseta; pot mòlt 1'
exemple.
Roseta. Es que així m' ho penso.
Negre. Li juro.
- 24 -
MÚSICA.
Roseta. Sí aquesta broma sencilla
vostès passan indulgents,
recordaré en tots moments
la Petaca y la Boquüla.
Tots. Si aquesta broma sencilla
tè la sort d' haber passat,
estarem contents de sóbras
sols sentint ipim, pam! pim, pam! (Aplaudint.)
FI DE LA COSA.
|
Ottoman Turkish , or the Ottoman language ( ) (also known as or , "Turkish"), is a type of Turkish language that was used in the Ottoman Empire between the 13th and 20th centuries. It was heavily influenced by Arabic and Persian. It was written in the Arabic and Persian alphabets. When the Ottoman Empire was at its most powerful, Arabic and Persian words made up to 88% of its vocabulary. Words of Arabic origins heavily outnumbered native Turkish words.
Related pages
Turkish language
Turkic languages
References
Turkic languages
Ottoman Empire |
Ahmad Shah Durrani (c.1723-1773) (Pashto: احمد شاه دراني), also known as Ahmad Shah Abdali (Pashto: احمد شاه ابدالي) and born as Ahmad Khan, was the founder of the Durrani Empire in 1747.
He united the different Afghan tribes and conquered what is now Afghanistan, Pakistan, eastern Iran and The Punjab in north western India. He is recognized as the Founding Father of the modern state of Afghanistan.
His mausoleum is located in the southern Afghan city of Kandahar, adjacent to the mosque where Muhammad the Prophet's sacred cloak is kept as memorabilia. It is not worshiped.
Monarchs of Afghanistan
Pashtun people
1720s births
1773 deaths
Emperors and empresses
Muslims |
<p>This happens after I customized the asp.net core identity services to support multi-tenancy based on <a href="https://github.com/Avareto/Asp.Net-Core-Identity-Multitenancy/tree/master/AspNetCoreMultitenancy/Models" rel="nofollow noreferrer">This article</a>. I simplified it to suite my needs.</p>
<p>Here is my basic setup.</p>
<p>1) Custom application user</p>
<pre><code>public class ApplicationUser : IdentityUser<int>, IEntityBase{}
</code></pre>
<p>2) Custom Role</p>
<pre><code>public class ApplicationRole : IdentityRole<int>, IEntityBase{}
</code></pre>
<p>3) Custom Role store</p>
<pre><code>public class RoleStoreMultiTenant<TRole> : RoleStore<TRole, ApplicationDbContext, int>{}
</code></pre>
<p>4) Custom User Store</p>
<pre><code>public class UserStoreMultiTenant<TUser, TRole, TKey> : UserStore<TUser, TRole, ApplicationDbContext, int>{}
</code></pre>
<p>5) My role service inheriting from above (3). This is just to separate my code from RoleStore overridden code.</p>
<pre><code>public class ApplicationRoleStore : RoleStoreMultiTenant<ApplicationRole>{}
</code></pre>
<p>6) My User service inheriting from above (4). This is just to separate my code from UserStore overridden code.</p>
<pre><code>public class ApplicationUserStore : UserStoreMultiTenant<ApplicationUser, ApplicationRole, int>{}
</code></pre>
<p>7) My ApplicationDbContext is;</p>
<pre><code>public class ApplicationDbContext : IdentityDbContext<ApplicationUser, ApplicationRole, int>{}
</code></pre>
<p>8) My startup configurations related to identity (in ConfigureServices).</p>
<pre><code>services.AddScoped<IRoleStore<ApplicationRole>, ApplicationRoleStore>();
services.AddScoped<IUserStore<ApplicationUser>, ApplicationUserStore>();
services.AddIdentity<ApplicationUser, ApplicationRole>(o =>
{
o.User.RequireUniqueEmail = true;
//options code
}).AddUserStore<ApplicationUserStore>()
.AddEntityFrameworkStores<ApplicationDbContext, int>();
</code></pre>
<p>9) In Startup Configure method I have;</p>
<pre><code>//other code
app.UseIdentity();
//other code
</code></pre>
<p>10) I have a basecontroller expecting below via the constructor injection</p>
<pre><code>public BaseController(ApplicationDbContext dbContext,
UserManager<ApplicationUser> userManager,
SignInManager<ApplicationUser> signInManager,
IMessageServices messageServices, ILoggerFactory loggerFactory,
AppTenant currentTenant, IMapper mapper)
{
_dbContext = dbContext;
_signInManager = signInManager;
_userManager = userManager;
_messageServices = messageServices;
_logger = loggerFactory.CreateLogger<BaseController>();
_currentTenant = currentTenant;
_mapper = mapper;
}
</code></pre>
<p>All other controllers are inheriting from this base.</p>
<p>My Database migrations works fine and identity db structures getting created with my custom properties without any issues. However when I run the application I get the error shown in the topic. Which is;</p>
<pre><code>InvalidOperationException: A circular dependency was detected for the service of type 'Microsoft.AspNetCore.Identity.UserManager`1[Registrar.Data.MultitenantIdentity.Models.ApplicationUser]'.
</code></pre>
<p>Stack trace shows all framework code and I am finding it difficult to figure out the <strong>circular reference</strong> .</p>
<p>Can anyone point me to the right direction?</p> |
1հ1տ 1տ ^ ժ^§^է^1 շօթ)^ օք ^ եօօե էհ^է \V^տ թ^6Տ6^V6ժ քօւ §6Ո6^^է^օոտ օո 1^ե^^^7 տհ61V6Տ եշքօւշ 1է \V^տ ^^^6քս11)^ տ^^ոո6ժ ե)^ Օօօ§16 ^տ թ^^է օք ^ թայշշէ
էօ Iո^ե6 էհշ \^0ք1ժ՚տ Եօօետ ժ^տ^0V6^^ե16 օո1ա6.
1է հ^տ տս^V^V6ժ 1օո§ շոօս^հ քօւ էհշ շօթ)^ո§հէ էօ շճթՄշ ^ոժ էհշ Եօօե էօ շոէշւ էհշ թսԵեշ ժօIո^^ո. ճ թսԵեշ ժօIո^^ո եօօե 1տ օոշ էհ^է \^&տ Ո6V6^ տսեյշշէ
էօ շօթ^ո^հէ Օք \^հօտ6 16§^1 շօթ^ո^հէ էշաւ հ^տ շճթՄշժ. \\^հ6էհ6ք ^ եօօե 1տ 1ո էհշ թսեեշ ժօIո^^ո ատւ^ \տլդ օօսոէւ^ էօ շօսոէք)^. ՐսԵեշ ժօա^^ո Եօօետ
^^6 օսք §^է6\V^7Տ էօ էհշ թ^տէ, քշթքշտշոէւո^ ^ \V6^1էհ օք հւտէօւ^, շս1էսք6 ^ոժ եոօ\^16ժ§6 էհ^է'տ օքէշո Ժ1քքւշս1է էօ ժ^տ^0V6^.
]V[^^ետ, ոօէ^է^օոտ ^ոժ օէհշւ Iո^^§^ո^1^^ թատշոէ 1ո էհշ օ^^§^ո^1 Vօ1սIՈ6 XVIII ^թթ6^^ 1ո էհւտ Ճ1շ - ^ քշաւոժշք օք էհւտ Եօօե՚տ 1օո§ յօսաշ^ քաա էհշ
թսԵետհշք էօ ^ 1^Ե^^^7 ^ոժ ք^ո^117 էօ ^օս.
ՍտՑ§6 §աճ61ւո6տ
Օօօ^ւ© 1տ թասժ էօ թ^^էՈ6^ \^1էհ 1^Ե^^^^6Տ էօ ժւ^ւէւշշ թսԵեշ ժօIո^^ո Iո^է6^^^1տ ^ոժ ատւճշ էհշա աձշկ ^^^6ՏՏ^Ե16. Րսեեշ ժօIո^^ո եօօետ ե61օո§ էօ էհշ
թսԵեշ ^ոժ \^6 ^^6 աշ^շկ էհշՄ ^ստէօժ^^ոտ. Ւ^6V6^էհ616ՏՏ, էհւտ \^օքե 1տ 6xթ6Ոտ^V6, տօ 1ո օւժշք էօ եշշթ թ^ՕV^Ժ^ո§ էհւտ ատօսւշշ, \^6 հ^V6 է^ե6Ո տէշթտ էօ
թ^6V6Ոէ ^Եստ6 Ե^ ^0IՈIՈ6^^^^1 թ^^է^6Տ, 1ոշ1սժ1ո§ թԽշ1ո§ է6^հո^^^1 ատէոշէւօոտ օո ^սէՕIՈ^է6ժ զսշք^ւո^.
\\^6 ^1տօ ^տե էհ^է ^օս։
+ 1\4ռհ6 ոօո-^օո^ա€^^^^^ ստ€ օքէԽթշտ ^շ ճշտւ^ոշճ Օօօ§16 6օօե Տ6^^^հ քօւ ստշ ե^ ^ոճ^V^ճս^1տ, ^ոճ \^6 ագսշտէ էհ^է ^օս ստշ էհշտշ հւշտ քօւ
թ6^տօո^1, ոօո-^ՕIՈIՈ6^^^^1 թսփօտշտ.
+ Ա€քքտոիօա ռսէօտռէշժ զս61յտ§ Օօ ոօէ տշոժ ^սէՕIՈ^է6ժ զսշոշտ օք տւպ տօւէ էօ Օօօ§16՚տ տ^տէշա։ 1ք ^օս ^^6 շօոժսշէւո^ ^6Տ6^^^հ օո ա^^հ^Ո6
է^^ոտ1^է^օո, օթէ^^^1 ^հ^^^^է6^ քշշօ^աէւօո օւ օէհշւ ^^6^տ \^հ6ք6 ^^^6տտ էօ ^ Խւ^շ &աօսոէ օք էշճէ 1տ հշւթքսԼ թ16^Տ6 ^օոէ^^է ստ. \\^6 6Ո^օս^^§6 էհշ
ստշ օք թսեեշ ժօա^^ո ա^է6^^^1տ քօւ էհշտշ թսփօտշտ ^ոժ ա^7 հշ ^ե16 էօ հ61թ.
+ աաոէաո ԱէէոհսԱօո ւհշ Օօօ^ւ© "\V^է6^ա^^ե" ^օս տշշ օո 6^^հ հւշ 1տ 6ՏՏ6Ոէ^^1 քօւ 1ոքօքա1ո§ թ60թ16 ^եօսէ էհւտ թայշշէ ^ոժ հ61թ1ո§ էհշա հոժ
^ժժ^է^օո^1 ա^է6^^^1տ էհաս^հ Օօօ§16 6օօե Տ6^^^հ. Ր16^Տ6 ժօ ոօէ ^6աօV6 1է.
+ ^66բ Ա Խ§ռ1 \Vհ^է6V6^ յօա ստշ, ւշաշահշւ էհ^է )^օս ^^6 ատթօոտ1ե16 քօւ շոտսոո^ էհ^է \^հ^է )^օս ^ա ժօ1ո§ 1տ 1շ^տձ. Օօ ոօէ ^տտսա6 էհ^է յստէ
Ե6^^ստ6 \^6 Ե61^6V6 ^ Եօօե 1տ 1ո էհշ թսԵեշ ժօա^^ո քօւ ստշւտ 1ո էհշ Սաէշժ Տէ^է6Տ, էհ^է էհշ \^օքե 1տ ^1տօ 1ո էհշ թսԵԱշ ժօա^^ո քօւ ստշւտ 1ո օէհշւ
շօսոէոշտ. \\^հ6էհ6ք ^ եօօե 1տ տէ111 1ո շօթ^ոտհէ V^^^6Տ քաա շօսոէւ^ էօ շօսոէւ^, ^ոժ \^6 ^^ո'է օքքշւ §ս^ժ^ո^6 օո \^հ6էհ6ք տւպ տբշճճշ ստշ օք
տւպ տբշճճշ եօօե 1տ ^11օ\V6ժ. Ր16^Տ6 ժօ ոօէ ^տտսա6 էհ^է ^ եօօե՚տ ^թթ6^^^ո^6 1ո Օօօ§16 6օօե Տ6^^^հ ա6^ոտ 1է ^^ո եշ ստշժ 1ո տւպ ա^ոո6^
&Ո)^\^հ6ք6 1ո էհշ \V0^1Ժ. Օօթ)^ո§հէ ւոքոո^շաշոէ 1^^ե^1^է7 օտւո նշ զսւէշ Տ6V6^6.
ՃԵօսէ Օօօ§16 6օօե Տշ^րշհ
Օօօ^ւշ՚տ աւտտւօո 1տ էօ օ^§^ո^26 էհշ \^0ք1ժ՚տ ^ոքօ^ա^է^օո ^ոժ էօ ատձւշ 1է սո^V6^տ^117 ^^^6ՏՏ^Ե16 ^ոժ ստշքսԼ Օօօ§16 6օօե Տ6^^^հ հ61թտ ^6^ժ6^տ
ժ^տ^0V6^ էհշ \^0ք1ժ՚տ եօօետ \^հ116 հ61թ1ո§ ^սէհօ^տ ^ոժ թսԵետհշքտ ^6^^հ Ո6\^ ^սժ^6Ո^6Տ. ^օս ^^ո Տ6^^^հ էհաս^հ էհշ քս11 էշճէ օք էհւտ եօօե օո էհշ \V6Ե
ցէ հէէթ : //եօօէտ . ցօօց16 . շօա/|
օ\ց\\\ճ66 Ե\/ՀյՕՕԳւ^
Սէ«V5Ո8^^V ՕՐ ւ4ւշհւօ/^
3 9015 04150 0482
օ\ց\\\266 Ե^/ՀյՕՕԳւ^ ^
օ\ց\\\ճ66 Ե\/ՀյՕՕԳւ^
օ\ց\\\ճ66 Ե\/ՀյՕՕԳւ^
^՚
\\ ,1 ՚
*17՛՛^ 8 ՚Ա"–Ր"՚՚շ^
-<«»
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉ1€
օ\ց\\\ճ66 Ե\/ՀյՕՕԳւ^
օ\ց\\\266 Ե\/ՀյՕՕԳւ^
(\ ԸՆ »1
99 Գ» \.իյ1ա1աԼ էաՏ ^^V^^քյ^^ա^աԼ ֆբաէա9էԽա%^ • • • • | ^
99 Դ»* *|%«ւ»ւլ^)(աէա1ւ նաՏ աղ^աձՀ էշ^«ւ»էւքք.»/1է««1 • • • |^
Պ9 1^* |՚»»«էւէւ«»1 1աՏ աԼեւագա1աե էբաաէ9ա%^ • • • • • ^^
^ *• ւււ^^ք^-Րք^՝» շծ
ք ք 41–՚՚»ք%է 33
99 Բ»* ^՚^ աղ^VԼ Հ1յԼԱյա|||1ւ ւշէ2էւ««|ւ» • • • • • • ^7
Վ յ1աճ,Տա1ա^րայւ^յւլ 55
օ\ց\\\ճ66 Ե\/ՀյՕՕԳւ^
86
մարգխ\ և, աո^աԽէրլ գաաաէսթյիւ.% ոէյևօ-սոքլ բեՆաք^
%ոյ§ կը^ւոէ^էէաե^ • շե՛»^ %աիաեձէր • մաԱասւ^աեգ 71^/""^
I* վաի7ճսէ1ձ գէէէ^ռգ՛՝՛ ոմաւտ պէ9ոէ զարմաեէա/հ գ ՚սփէ՚ս^
՚եե-րէւլ որ գբոօքէհ՚զ^ս "է^ սէմե1» սսակյաեասգրս»կսւ1§ սրսր^
ռու–13էէԱքև ասէ^ստէ^ "՚%բ * ՛՛էր է ս»ռս^ա "Ր՚Ձ *՚^»է"ե^^^
§սպէէսշյ/է% մէոա^թ՜էէ^ գ բասրհկսէրգոԱ-թ էլքն և– եր2ս/եկէէ՝ւ.^
յքր1§ սլսւէուաա^էրսւեթ պ^ Գ՛ է \իՈէոս»րստէւրե գրե՚թգ– ՝ս§ա/ե
է՚^էե մէշ^ կրգևոէ^ս»Ն ք ^քրիսսա§Տեէ քւ մի ^ստմար սէրոյ^յպկ,
դորասկթ մքա գՐ"է* "Ա /էէէսէսպ^^ս ստմօթ կս ^ստմա^րմ** արա
անձը որ I սսէա^էէոք կրսամԼ»ե^ե պսՔսաոէ^էրաեստգաԽօ կ*ը1^
ՀՕ#ք է կրեաոք "րբէք մարգ կաք րէ§ ^որգոոաեօբ ^ասոգոէ^ րէՀ
Խս չե՛մ՝ կսէ^Նեո • գաոՅԼս՚սաա ^^^րէսսէոս ըսսօ֊ *փր"^քՀԲ «
էաչչղէս ըսսէՆ. կսաՆ. •սսաաաՅոէր • օ. որոզ^է՚սա1ւ. ե՚կեղե՚ռք/ե կքէ
էէարգապե-աէ որ կաա^էսարր ^՚^ր^ք. մյ^ է 1ւ. ոչ ք^է ս»^
՚ռս§րԲեու,թիէյե • %ոքեը^ կո պարսաաէ^որքւԿթ րսէրրւէւ. %ա1ւ.
^րրոքե կէսմէսր • ոէ^աոր ^աքս »էէա^ կրնամ՛ ^ որդ որե էգ
Քէր քսեգրե-^տր Հյասա§§ւ.հմէ էսմէ^ծտոա^ս ^ամար%»ս1ւ. ա^** շը*,
Դէորկւքը^ ք էլ ^ու^սաա$քԱ^ էր^է՛ ^ո»ե– ար* պս»րգ1ւքէ գ ե. աքԱ
^ու^սով^ 1^ոըեե%թ մեր քոօէքրր գ ամէքե օրոէ^աե պաէոաս^
րագլ.որի վե՚րքֆն *"ղ^13էբովըլ %
** ||ր ՝թողու.ր զյոա^սառե-ալքս *ի Ք^Վ^ • • • պէ»սկ,
^ ՚Ը^դը^^էք–^ ^ո պարգ1ւէոս • 9 • Աէմ1՚%»ոքե մապո^
^ ՚1ըրգես^ո է • ՚»^ ՚՚՚յէրեաքև սէոա-րբ Բ*"րհ^ * ^ սէմաԹե^^քև
^ պսարգօո^բ կսէաարեոսար ^ի էքԽրոա^սա ե՚Ն ր^օոոլգ առ ՝ր
** քե՚Ն գ որ էրս ^շղւ /ք՛ «–«՚շք • ե. քեզ^ վսչքե՛^ փառբ գ իշ^
^ ր»աեո€.թիէյե է 1ւ, ագաաէւ, գ սշքմմ՚գ 1ւ. մէշչո գ էւ. ^աւ.է^
^ աոեսաևս է ^ւսւ.րա1/երռ • ստմգե < ( )
( ՚ ) Հ^^աա կքլ պար9ոաա.որիմ՝ %Արւաա.ւ1ձ խքւգքւէ-լ քա%ի է/ը^ սւպագրուկք»^է
էէիէաքէ»էքչսէլ.՚Ն ^ս»է/ար $$ր գոքհղ^ս ^հ^ ոպբգաէՆ ե՛ն • է$*.ւէկի^ էէւղաէո գքիբ «^
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
85
^ե-ր^ ք ոա^ ամէ՚ն »սղգասքէն էէէգոփ/է§ւ\^1–րէ՛ սէզաս§ վէ՚է
մաօոա^ո էւ. բ.ասրձր ՝^99գէ մը^* ոա.ր ասես9բգ էւ սքոորրն %|1^
ըեեէգ ա^ ժսէմաեէսկը^ ասպգքէև %որոգ99է^թ րւ,%ը^ Հ^ախէսրէ^
1ես»մ1§էւ.թ է–՚Նգ–% քարոշու.ահ– 1ւ սսէՈ4^գոէ^ահր կր ^սէմ^տէրէէ •
գե՜գթ>%էոն էսկ ^ե՚բ մասրե քծտկսււհ՛ թսաժեքէէէ Նաերու^թիլ^
%ո 1ւ, աեոբ պասսէս$ւՓ§աես*սէոա.ո4–յ^^ւ.%ը^ • գէագք »էր Տ/ս
^քսո ^ե-ո ձ1քռք1ա–րոէ^ պքւսաէ սէէապէասգրէյթ ր.սէղմագս»րերաք
յ–ս»յաևսակէ մի 1ւ. գւավ^ռգ էէտնգսէռ^ստՓ գ*^ր1ւ՚բուա *^սէսաբ
գՒրՌ * ԳԲ՚^^^Ք Պ^ ^"1^ սէ^գիՆ *^էատժաբ գարստգչռսի պէ
Լրդա^է էԼԸ ք ոա^սևգօ պէսէե ^սէշոԱ–1քԽ ձէ-ր §հաէսս գ ա/էԱէՈ^ս»^
պաևաո կ^աաՐ ^ս$^ղու,/3է–աես ճւ րէսբե՚բազգոէ^յՅռ՚աեց
^րռ՚րու^ եբկարո»ա.թյէէ^%յէ • էքթ4;՛ գէսէէ^օ գ ե՚բաՆր ձե՚ղբ •
ու "՚Ր՚^է^ *ֆ*^մ^ կրնան ձ1քղէ սէէովե՚ոընե՚լ աքն սէմհր%ը^գ
^՝Բ"Գ^ Գ՚՚՚՜Ք * ձե՚բ "Րգէքււ * "– Ա*ն9քնո ՚՚ՐԳԸՔՐ ^՚՚*ԳԳ**\3
^սագէէս եբ2անէ1լ ՂԸԱՊԲ 9*»նշու.շա %
^ե՚բ սէբոքն ^ստտքաբ գբէ*՜ոէ » ՝^ աս^աս ձեւլ նբ նու^է^
բօրս մեբ աքԱ վ^ա1փ մբլ գ/էշե՚բու^ան գոԱավնաբեաք ասշլսս»^
էոոա^թէայնբ » ոբ ե՚թէ մեբ ասբգէ% ՚ճաեչ^ոօձձ ստպիկէս^
բու^թ^լյկւլ գբնէ^1նոբէ% ապառու.ռաևելյ զբն*սք մէանգս»^
էՈսքն ^ստսսէաաոու.՚ն աւ. մշսքկ2րես§լ^ոբ 4հՍ& ՚ՂԼ ԿԱ*^Գ^բ1
գոևէ մեբ ս/նկե-ռհ՛ բսէբե՚(լամսւ^յ^1րանբ » դոբն ոբ ւսքս
կոա^ասէկցու.թքսւ^ ք ոչ^ մաբգա^ա1^ոքուայթի§յն ք ոչ^%աիւս^
.պաշաբմէէսկթ սւ ոլ ալ էլե-դ^քաէ^ոբու^թէւ^ մըլ է
ւ^մ* կաբողու.թև*նէս վէբ է ասեկա ղոէ^ա » ասկէքօ
մա^ա^բ Լլ այքկկ օգաակաբ բնհայ մբ ձեպյ/ %ոսքէբե՚րււ. ք
յ^էպէա բանասիրական գե՚դե–^կոսթյււյն%ե՚բէ– բոըքբովթէ
՚զու.բկ է \կլ^ու.սատՐ թէ ձևբ մէ^% կելլե՛ն ու^բէէ^ ««/»•.
յ–աա»նաւ,ոբագոքմնեբ , ռբո%ք Գ^Դ^ՀքէԿը, օգաակաբին ^եա
մէայուքնեյով^ ձեգի առասել բնաիբ • աէսաէ^ել բագլ
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
^■«ծ
84
էաե–ք9ՈէՏեգւԼ զսչքե էր ՚1ը՚*չք էսուստհ– է– դ մա1ևսօ^ս^տգ 1^էւ
իէսա^սր. ՍԱ մարգս ռ կէւեստկբ բռ՚էւռոա–ռ»սՆ 1է՚ • չորս ^սաասր
սփստրսւ.աե ք**պգ <^ էր "՚չք^ՐէԼ էոե1լսաՆ Հ– էս^սպէսէ պարա
մս/ես$ւէ սէե՚սլե՚ս/ե Ժա %
\^ս է ^Ա գսղաս սսսպրսր սսէրսսէէրե՜ար աւսսէԱէսրտստ^
եսէսաու-ոա^թե-էսև մը ստռշի՚ե ^ և. կը^շոէ^ասրէէՐ ե՛րբ, կը^սէե՚ս^
Աէսս աքնպիսի թեթ1ւ,ստյիւոեե–ր աէրւէ1ւթ էսղգ մԱ փրկ^ա.
ստո-ռրև-ա^ ր**^՚ըքւէ՛^ Պւ հէԼ ^"՛մարին է ^^ էսդԱէւ. Բ"՛^^
րե-կստսներ ք չէ գ մէ^էւեստւ^որ ստզգր մլլ ստ§լ.^§1է ս§ռս»^որգ
դս^գեէւԱ այ1ւչափ գէւ.րին բաև չէ՛ է^՚չ^ որ ձէոյյւ կէքրե՛^
ա^սչ^ • ասպէս (Յգ ոչ^ սչքսչափ աղգք էւ €Աղ1»1»թ ի%չ§էա^ Հ՛՛^
§քար սրնչււ. կհսա^ էրրերե՚սՅ§ ճւ սէսէս»աեռ–էսէ պրսւր Տ"՛"՛^*».
էէե • էքէթէ սաԱւ§նօ ա11/ե1ք ^ւսւսստք սՔէչշէայ՚եէէ՚ե էր"Նս ^թսէրո^
ղսչեե՚րր » ՚ճսՅրէուսսէսսեե՚րր ք սւրասսս»բա1»1տե՚րո • բժրշ^տե՛^
Ր1Լ * 1^ԴՐ*–ո*գէ՚*ոեԵ–րը%Աէ մաե4աէէ^ա1քգ րապւստգրրհերր < 1 1«–*.
Նե՚ր9ւԼյէէՀեհ1»ե գ բսդԱ սէսյէզւսւ.^ 1լր ^Ե–Ն1ք1§ և. պէէոէ ^ծՆծԱ %
\՝*^աեսասս$և՚ո^յթ սրեաև որև-փաէկսշքԵ-լմէշա գասղափէսրստ^
կասե գե-ղէռկու^թիէ/ե է/քլ ք է^տչպկ ս %ա1ւ. գաղափարէ^կաե
•սղ՚է պէ 9 բաքս րսկսւ^թիւ.%րշասւ սասէրբեր ^էաագւսսսՈւր^
էտեր ուքեր ե–րս.սէկաքսպս/ե1/ե %
\յ^Գ սր՚եորոգԽլոՆ. ^սօ/ար գ ^ասսքրստկ Աէսրգրկ երբէր
բսաէ^աատկւաէ1տ ե-ոահ՛ չե՚% * սւսէկսշք ոսրէշյձե-ւՆրռ՚րսւ. գորՆրհ *
Հ^երսագոքե ^ա1է7^ս§ր ւկւլ գ սսա^ր գս*էոտւղչււ.թիւ.ս §կլ գ
տէբաՆչե-ւի ՚ես*քսասէէ՚սու.թ րւյե պԼ * ե. մանսէւ֊աեգ գռ՚րէս^
՚ըոեո րտո^ե՛ մէէւ^ւ^ րւ.% գ սքրէու1Քրւ–% ու. էսրգասրու.թրլյն գ
սւսէաթ ԾԱ եորոգոո օԼե՚ուբր էկէ էսէէոկա^ թ րլյՆսԽրր •
^ՀասսՅրս§կ գրքերհ ե. աէտէսրգ զգառու. սնո-րէ գ ԳԸտ^"
աւա-ստՆ ^էԱՅխէսպսէշարմուքկթւտերէ գ 4^1՛ * Հ^՛" ՚1Ւր * շ^՚ո
բւսրձրագո/ե ^ոգւ^դք սւէր եղոէ^ե՜րսւ^ մէաքե էորուսքհ– է՛
էսքսպրսր սլստշսէօե մր *ր գւոէ-րէ ^աեե՚էու. ան ա§ ՝ր գէպ
ժ–սՅՕւսնս»սր 9 ճւ էսսսէր՚ճաեսէբւսր %
Հ՜^անի ւ^է աքսպէս րԱոքյ1՚ե §աւքւէօրոէ^ւտտՆ օրս ասզգրե
րշ1սանու–թեսա աչէ՚կր բս1էսո սոս աստէոսւ.սէւ.սր սոաօԼրնօ*
քտ-րս/եր 1աԷ ՚ճաէւչհաքրն րրեՆս • ա1տոռ՚ս»լ1ւե %1րրկսւքէ՚ե սս,
ստւգտսգսշյրէտ էոստչու. սչստսէԱՏսրտանստսէԱէ.էձւ.էՅռ՚աՆ Նա1էրՈ^^
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
99
0էԱ^սէռոէ^թռ–աե ^աս»$տհէ օրէ՚րէքքւս յ^ե1քկթ սսո/ե գորեո^
դոլ./ժիլ.%ը^ գ էլ. սէէ՚օեե-^քէթ միթէ սէաակ^ ւ/1է/«/(–ք պէսէոսայ
^էսրր ե% ) ե՚թէ– Ա0էա գոբհթ րբ պստաճւսռյլ ոա^ր % ն. 1ր^
9ոստսի»ստ%էս§ո9§ա– է՜ղահ^^^ (3 է ոչյ \^»– էրթ^ է§^ս աքսպէ^ս էգ
*դստր^ը^ւ1/1տ մ1/էյք մեւ^ գ թէ մե՛ր ^էաէակժէ^աԿ գոբՆողո*.^
քՅէլյմեե՚րե ս»լ կրեա% էր^՚^Յ ^՚"2ՐՐԳ^1^^ գոքյՆողոԱ–^
/^է*յ1ոէՈբ§ոյԱ սլասս§ս§սլսա1§ասսւոա–ու~թ էայեբբբհ%^ ԴԸ"Հք ասռ^
%ա~քյ ե-թէ– կր19ս»ե 1արքա1փ1լ և%^ % Ա. էրթէ չթ ապե՚ր2այ
ոսս^հոատկա՚ն գրոա^թե՚՚նէ– »Րր գոէ^ոս էէաՆ գ 1ւ մսէւսւ.որսկ,
կաաէե գրոա^թե՜աե էՌլ »^9 աքաա^ գ % "^է "(էստթ չէ "ր Էը
•սսւ/մև օ»լ^էաոկսէկ(ստեոէ–թա–ս»«1^ յթմնս»դաա»սա1ոսէ^* սէպա թէ
^ձ^ւ՚^չ^^ք՛՛ որ ու.%էր%էտտ1^քը գէպէօ^ա^անաև ^՚ճէսկէ մը^ասԸ^
Ղ"* է^ "%13սէկա^ Կ՝ՐԱ"*ք՚Ք*
I ՝^%ոէ^13ե–ա1§ կս§աՐ աևոր աէրր "ԴԸՊ \^ս»քաալա$եսւմէՕ–^
քՔ-Ե-ահ պսէսէիյ՚՚Ները^ սէիշչո սսքսսահկ 1/ն % որէէէք^օ՚էոէւ. էր
կսէմբե-րաւ թ էւ/ւէըլ ^սքաոոք^տե-լսէ– ^"՚փ "՚ԲՂ^՚՚^Էձ էաէկէսր,
գու^թե-աեռ գէղ^՛^ կրսլսէ^աեշէՆ % \\(սսս»է ժստաէաեասկ
ադէ ա^տկսքրգսւ. թ էւ/նԱ կրնայ աեպսօոհժ սեսէլգ որև 99 լ»
ա1§զգսչքն1տ–լէՈԱ/ն ատչ^ՓՆ ^ս*քոքլու–թ էլյե մ^ասալ կրնաք ռ՛^
րեէ-ասԼա Րդէ^ոշքօ ^ոս ասր պստէոէմր սկսասհ է գ վամե ղր
^սւշողա^թ րլք1ւր վսսէսէ^ու^թ իէՀՆ կ^ Ասրսոսագրէ գ փէէոաաէկու.^
*սե^ոգտէւ–1յրէյՆրպս*կս9սոա^թք9ւ.^ք * պակէսսոա^թ էա/երլ^աե^
ռ»ս1տ « ալ յահդաատկքր պասէիյ՛ %
^^էա/ա^ էատլ էսԱ Ժս»մա1§»սզևերր չե^՚Ր "ր էսղգրե է^ըշա,
€էէ^ստէէ.էաւ.թքւէյնրլ կա^Ր ե–ր2ւէ/եկու.թէւ/էէր մէկի՚ե մգկւսլ1չև
էէըէաշք ձգե%ր • կիյևչյ ոչ^ || ւսոէսրշակ կսշ^ » "^^'"լ\ աՐՀ^Ղ *
ոչ^ || էսրգան կ"Ա ոչ ասք || ստսէսե • ^հէէւսք սյղգ% է ւսղգա*
րշ1ոողԱ 9 և. ղայ1§ որ էկոէրսէռէ^ ոչ ասշքաաստր^ւսեէսլ 1^***^
գ§սւ.որներ էլ. ոչ^որբաւէէլս/և ՝\%§ս^ւէ/եսՀքւոառ–Ա§եէլր է ՚եե՚րկասք
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
62
%հր որ ^ու1քլֆս/նոս քլէքեաք ե. կ^աև^էոոաեսշւ գ ոչ էրրրէք՝^*
սէէՌրե գորՆոոոէ^թյւայև պասէճս^էւ, պրսաի ըքԱ^ "ւ ոբշ^գպէ^
Նողոէ^թէէՀն էԴլ աքաագրե՚էոս % իրէ՚՚ն » ՈԱ^րէշքթե գ էէԻքգքՏծ
Լաս ՚ագ ր9է€–(3՚և՚սՈ§քէ ^գէոստկսքր գաս ղէւս»Աս»կար • աքԱ
գսրօ՚սդ^ւ,թէլք1տեերըլ ե՚րբէք է1ք՚ւէ"՚է •՚»ե^1ա՚աա1ևաե քքեչ^
պհ՚ս ՚՚՚շէ՚աք^է^ յ^շէ/ե ալ Հ^^-հՀ՛ ՚^^ "՚Լ ^Հ^^^՛"^^ պ»^գ*
»ե՚Ոէ^ե–լ ե. /#չ կ^էսյկթ աէ^ԽւքըՆեէ* է՚թէ– բոԱէր աշքսաքէ^
աքսպէսւքէ ^էԱ^ւյ^^է-րէ՚ն թաղ^այէ՚ալէ գ րոքոր բարդ^ակէձե
աշէաասր^ֆն ա/ %մանս»սքէս ա^սպրԵր գորէ^ողոէձթիայմեե՛^
ո1/ե ր.աղ1լաոե–ս»է է • ե, է՚թէ՛ ^իէ^ւ^ևերոՆքե աքս կաւՐ ա/ե
Լև՚րաոմ սէոս*ւՌէգրու.թբլյե^ %իէ^(ժս»կան Աաշէաասր^ղա ա/է՚ք^գ
ոսկքւ աս»աճսէո^ասօ– է– կստս ժաեվ. գ ա^սպգ-ս սքլ սարգկսէ^
^յք՚ե գորօ՚ողոէ-թե՚աեո աքէ^ կամ* էսրտ սէբէսմագր^սթիէւ^թք
մարգկաք^ սոէէքքև աղէկոէ^թյէւ^ւէևե-ւէ կաս գէչոէսթէւ%^
^էքր պքէսփ պաէԻ՝ճառ1^ աեշսւշա %
^^րե-Տե բ.արոքակս/ե աշխար^է մըլ աէւ^Ֆգ պքեչև. աե^
գսէս աե^Աասէ պէ աեսւս^րբե՚ր բան չէ » մանսէէ^ս^գ օ՜րբ
կր ասսԱե1ա որ աե^սէԱէ սքէ կբսասք բոէոր մարգկա^քՅե՚էաԽ գ
ազգի մը^ » աէ՚րու^թ ե՚ան մը^ կաս յ-ռղոէքըգե՚աև յըլ սԽ^
^ամար ի^^՚քէ^ Ըք*՚*՚1յ^ Ր^չք^է" աօէաւ– աև^ամաթ ^՚քրեճ *
\\ս ասաեկ ԸԱյս^լո՚Լյ էսև^աա ճ^ %ախ ք^տե էբէքե էգայկ,
սէականոԱ^թիէ^^/ես-ր ուքեէ » էոոքըլ ւս^կևբքքե »՝ էոպբո Ն**գ^
գՔե ք աոէրոէ^ւՅ ե-աԱ » ե՚աքքէ Բ*՚Րյք ա1աբգկայ1էե սէղգի՚Ն տ
\\ւ.սաէ ազգի պլ ժողովրգե-աե մհ կսէմ* սէ էրոս թռ՛ան
մր ^է՛ կէ*»ս աքե վէճս»կի մէշ^ գաեոսիէո % իր աե^ստսձե՛^
րոսս գս^ոսստՆ՛՝^ ղի^էսկին րովաեգակոսթիւձյքե է » ՝ րոիէր
յէ^ որ աե^ամար յասԱէՀկ^ե-րէ կը^ րաղէրսեաք է (| «^#ՀքI^^^^
մւԼ աքեչափ ղոս§Ի է » Արչսէփ իր մաէԹսսսԴքք^էէրը^ իրարոս.
%մաե էոե ք %մաես»պգ–Ա ասդգ մը^ 1ւ. յ-ողովհա^րգ մր^ » ՚^1^
չափ ք^սէիր աՕքեչափ սէվնիս էգ հրչափ իր ս/եԳսքսասրոայե
րարոքակաե կասէէսիեւըսթիաՀւճէՕ-րըւ իրարու, կասե՚մասա ս% ք
Հւ սէսոր սեր^Աէ1խ ալ կարկաս նէր^սէկ 1էորակսաու^
թիլքմեսր կոԼնէնաք է
%Լյ՚՛ ը^գ>*"՚^""~ր աէաոսթ1ււանԽրով^քատէ%քէ հ^իժաք
մևր աղգ/քէ Լ^ոյնէնթ \\ղգ՚^ին սրսայոսթէւ^րլ աո~չիո*^
օւցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
աէ էափգ » բեչոա^ ժողոփտսրգ մհ եր2ս/երկ է՛ 1ւ. մրէւ.սր
միա^սըլ սոփքէժա^ կր էոաևշոէ^է • էսլ ս»սէք1տ ոչ գէսասէ^ո^
րր էկէ կու^սէէսՆք գ §§չ սէ*սրւ.որտ ս»ահոէ^սէէրրս $ օչ^ գեսէ^
%ս/շարժու. թ&սձ և. էգ րաւ. է^փ կստէՐսէրէ՚գ ակի էաստւ^ ասրէքսէե »
\\է^ի՚էաք մարգ էկէ 1"ՓԸլ1բ՚§քը^9 րր անսահ– գաոահ՚ոգ
քէր գորՆողոԱ^թյէէյմեՄրր սէռշքւքե ատէւ^է ու. վք/եե՚աւ^ "Ր էԼԽ. ՝՝
Աէչք գ կրնաք գիւ,րէսւ. գաեաէէր 1քր2էոևկոէա(31ր ԼէԱէՐ թըշ^,
ու^առոէ^թեր պաաճսէո%երր • պրեա^ ղանո1^րլոա^ղոէրլյ ոս եր
վէւճսակրլ ^է ւաս.աէգոքե փոէաե՚ւ • կրնաք ^ասմառէէյ ճ. էր է^րշ^
ոԱ^առա^թրը^էկէրևշեՆստլ,որելյէ աքսսլէս էո§էոզգ աՌէգ աքս^
՚պէս ալ տ1^րոա.թէւ% էէքլ » ասքսպէո ալյքարգկաքէ՚ե ^՚՚զգԱ *
\\յ*՛ կարգովդ կէսԱէէեով^է որ \^ոաու.ահ՛ յիշա%ե–րկսչք
է՛ սէմե1§ աեէԼյ աաՌրե ժամաեսէկ 9 սէմէ՚Ն արասրս»Նոռ մէքէ
Լյ/էրն ողորէՈէէ^թէաՏև կրևա1տ րտեգրե՚լ ՀսէՈու.Նատ՚ք Բ*ԴքՀք
էր էսյէ/կէսասէո \^արչոէ^(3^1քամր.ը^ սէոա^աօ– կսքրգէ% ու.
կանոնց՚ն գոէ^րս րաւռառու^քքէւ^ է/ը^ Է^ԳՐ"՚1Ը « «յ*^ԳՐԳ^
%ու^թէւ^ մըՆ է • ^որ^^ գ պարգԼլ » կրեակբ Ր՚^ԳՐ^է
էրմէ 9 ր-՚^յ էր ^Ա»է^էէո1ք*ևակաե կարգագրոսթե՚աեոր
փոփոէէոա^թէլյեը^ ոչ ե՚րրգյթ •
\յ^յս ՝ճշմարսէու,թէւ%քէ և-թէ մարգկաքրՆ ապւէէէն ՚1ըս9^
^էէե մէշ^ ադէկ ա§ւէ տպսաա^որոէ^ե՚ր գ ճւ րւեակաեոյ ըաք^
§եբ/է9 առաեռ էրաէ^աեռ գ.ե՚րրւեէսկաեէՆ չ^սպասոէ^է՚ր ք
մարգկաք1էե ասգդոգհպ *է էր"*^ եր2աևկու.թէԼՆւէ շասա մե–^
հ՚ամե-հ՛ յ թ,աքւե՚րոէէ^ §առ.»աք գառ ահ՛ կ ըյԱ**ր յրեչէւ ^է^
մաչ « որ ս*զգ » որ յ՚ոոովոէսրգ ճւ որ աե^աէո ք որ ասսոմ
1աէ վարու.է գ ե՚րքաեկոէ^թէրաե ՚ճասմրաե էր ասռշ^տՆ րաո
գ-ք^էւ ս»ռ.ասք1էն ^աչւ^ե կսկրչ՚է ղաեէկաք 4^" 1^12*՜ ՚
ւ^՚քԱՏք ք^^^ ^^ արգէ–^ աքս գաղաեէքը^ գ որու.1և աքս^
Հ1քփ գ՚՚՚^ք^ր ոպսէսե–/ Հարկ ե-դաւ. փ Հ^ս՛ գէէ^րէքե րւաեեր ա
ք^^ոռամեԴք էէարգ մէոմրաաք մէաքե որ յե-ն՛ Հւ փդրր
էր ամէքև գորՆողոլ.թէւ^և1տ–րավԱ կաթէէմէ ^ոք չ^՚նմա^
՚ 11
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
80
կսւրւէէստգրկր ք որՀափ սւլ ^ս»սփ0»քա»կ փ§քչ րհրոԱ. ս/1ւսւեէՏ9Ա^
*է*ե–լի գր % 1ւ֊ ւարչափ ալ մարդ ՚րսյրէէ գորՆողսւ^թ ե է9§9ւպ բ^
ր»է$ր§ւէ^ ՚1ր՛^ գ1ւզլւ€–ւքքւ գ ղլաւ9էէկ*է^ւ Նսէհկե՚լոէ^ գքԼ ^սէտսքր գ
քէ1է%պ^ս քիյ^9սկ>էհ§ու–թռէմե %գւս§ոէԽ»է§բ % Նաեօթ՛ Աքրլ
մքէ1ւհհ ^տ • ս/քէհ^»*/էտօ1^ օատրրե՚րր կրսստՆ էքքե է/րէքշև. Հ^
է/«#«/ Նէտքհսօ՚է էաւեմարՅԼ ՚**Հ.4^"Ր^ *
Կ՚^եե՚ք^ §ւր մւա»րգկէպքէե էտտզգին պւսսւմէււ. թքքքսօը ՚՚^է՚Ւ^^
§1 րասա^ւատօ ւ»$կէսհ պւտէսւա^աէւյէքթ պա չէր գ աքոքաէ/էԱէճսքԱւս»
1ա. էսրգէ՜ւսքա բն՚էփկէսՆ ձգու.մ1էգ էլ թէ »9»»11քե գոոՆոպււէլ.^
/^/^&.V« պ»սսէս»պ§9ա1§սէսաՆ. էր Ժ"^՚ՐԳ գորհէ§ոք§ւ.թե՚աե
աէչլ գ է§ր§էէք^ե՚էո1ւ ա1է§ւր պ*էփւ§»ճօտոՏե էր • սէքէուէ^ չու.ձոէ~1ր^
Ո*՚»99 բէ՚Աքր պւսսէԱազէսե ղժու^ԱէՅրոէ^ք^էէյէէհերը^* Աէէքոպ^գր
գրա ի էսի»ու.^է–ւ§§էա. պաէքէ$/§ւա^թիէ^%քէգ Ա. էս§էքքւլ պք§աի
գրոէ^է յքէհչե ղ է§էրէ§ւ.ո փէէիւ2^ա1էԱ է
I չ$ւոոԱ.ս»Նէսյ1»ե ՚նսւ1սէսր»նսւժսԱ^ 10 ու^ո * է9ր սհհսէսեՆ
սւրռգ»»է1լեե–րէ մքհւչև. ստւ-սքղ^ւ ժրլ ^էսսէէկրլ գ 1ւ. րւաղմա^
գարե-էքշք Նաուհրէ՝Ա էքթեչէւ ՈէէՈէԱքզոքո խոսէէկր գ աւ. ,՚ա՚1մ^
ր»ր՚րր »ս^էսգէԱէլստ1էեերէՆ մքէ%%ե. ուոքրաեէ-աե ֆօսֆօրէս^
կե-՚եգւսԽ^էկր^ գ աեվ§ովւոիէ կստրգ և. կաէէէէէձերով^ կը^ կ*՛՛^
էէ.ոտէ1չորէ՛ գ կրնար էր էսմե-՚ՆէՆ է$ր9ա§1*շե՛ էԷ սքրսէրահքէ ^՚Ը^՚Լ^
ԱՀ>էրգկսչքլ§ե ՚^^զգր^ գ *1՚^1՛ Բ՚"՚Աէէ ՚^ ս$րկստՆր»ք գե-րր Աժէէ^
դո է էյ և. ս/եոր գ§9րՆ սւԱէէ^թ ե–»ս9էռ էսլ ^՚՚՚ԲԳ ^ կաեէ/ն մչէ
չ\ոս§ւ է աքսպիսի մւոստհմքւէ.^տ մի » ե՚թէ երքէք յարգէէւ.ս
մստէն կ$§§րևԱէ ըււչքք ՚^՚^՚տ^է՚Լյ ^/՚^՛*^ ե՚րրեք յէար.ա1վւլ^
I սսէէ§ւ,Ն§շք Նսշյրսէգոիա րասրո*. թ 1ոա$1§ % էէՏասսէու-թԼ՚աե գ
և կս»աարե–լէ§է^թե՚էտտ^է ^հա • ոչ^ քարթեք •
\խրձէ& մարգկէաշքքւկ գորՆոդէէէ^(^իէյմ1§ե՚ր1» աաղ^ Ոկ,%ի՚Ն
ւ՚Ս ^^՚Յ 4««""՚՚"՚*^//«–^/ հ՚՚ԳԳւԼ "՚՜ ^***^՚"՚^*ը^ • որէ91էկյկ գոսրս
^ա^էԸ. ՚՛*–/»/^ րաե չէ՛ բաքօ ե՚թէ \^ սսսէէ^ան է^քաև կամաց
^ակառակէ§լ,թիայն մէլ գ էէրոսն պաաէմԱ ՚Օէրգէ՚Ն իր մէշ^
գ » ( .4օ՚ «շ/*՛ Գ""ըրհքլրը %շյարեռթ1տ1ե&րկաք գարոէ^ս վտրԼ,
^սոփա^ք » է/արգկաքքւ՚ե աղգի% յէէա^աեհ՚ցիՆ գ ե. ա^յ-ըքս^
աե-լէ փորձերաէ^ ^աէ»քոաաեոթ» գ
Լ^լ աքս§ււ,^է՚ա1ւ. րեաւ. չէ%քէ ղարմփատկէսր % քֆչու. "՚Ո՛
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
• 79
՚ւ՚ւյւՒք" «1Վ–
\^էսրս–ր%րէէ է^ս/ք^չր աե-ս՚էա գ՚՚՚Ր է՛ • ՚^ՐԴԱ սաէրո՜րառ
յ*՚*ղԹ"1ք • Ծ՚Քքէլե-րէէւ, 1ւ ^ողմե-րոԱ^ §որրւսպե–Աէոռ • սստԱստ^
Ք9Լ • ^ր՚ք՚է^ե-աք 1ժս էրրաէ կր թէւ չք§ գ յօգս պւլ սրա/1ւէպ »
ս»ր»գսպ1է գորհէտէէ.9ւր 1քր%է ե /»ր պստ սպո՜րը ^՚^՚շէէ ^"^^
էոաք 9 ^ոս Կա րօֆէի 1§. | ս1ւ»ոօ1§ կըլ ահոք^է • ^րաշաՓք
էէրսէշալո– ւտա գ աէ^ չ*^ւըէքրմԼ§%էսր %
I ^"խԼՅ ՚՚՚՚՚՚՚^՚Ո ստմե՚ւ/ե սէէ ք»չ/»^»չ բէէտնսր կը սե պու.է՛^
1ա գ ե/^է փ1ւԱէԱէէվ99էշք§9է^թ 19էյ1§ր սւսէաէւսյէ ^գե՚ո»սգա1ա » ##յԱ
§էէ»1էըէ1է– օգքոէտտկսէր ււ. Աէ1էոեսէ1է սթէէ§1էչե– Փ % %սր պէտաբգեւ.
մը1§ §պ չյ4^"9է9ւ.ոա1ւէ ր մարգկա^ի^է Աէզգ^ն • Ա. էէրտռ՚ե ^ս»^
սար ւ^էպէօէ գրս»§§րս/եսէկէ»»1§ քե-՚է՛**–"**– * Ր"ձք19 ^""^"՚ր^՚^կ
|^^## ^րաշսւէի պէսրգեէյե գ՛ բեոԱ.թռաե էսմԼ^էսկէԱ^
րե–լ.որ մզկ գսէէքաՆէոտտսԱ ^**չքէէւ%է1է^ք^ /ւէյ1քԱ % ^§էրյէ– ա^Աա
չչ՚՚փ գ՚՚՚րերգ ^ե »§էէ էը§ւ.րկ Հհ» մէսրգկա^ք/ե "^ղ՚ք Ա • ԳԱր*՛
կու.Ա էկէ որ պ/՚9տր ա^սչավէ §էա^ասրե՜ր սւ, կսքմակորՆսքն
վաս»1էգ1էերու. գսաատպսէրսքստէ^ Լր % քէւ.սսփ երբ \\Լ*ե |)/լ
յ»»ե ըսսէԱ^ գ մարդկէէշքիՆ ^ւսղգէւե ոսկի գսէրերը /էր էոոՀչա՚ե
եսգ 1ւ ոչ ւ^հ էր ե՜էոս ըգ աեշոէ^շսէ սչքԱ ^րէոշաԱտ պ»աւր^
Գ"՚*–ը գոԱ^շսէկսքհ՛ էր %
I ^աէքէսքաքսէ1/1ւբ էոքէէ . գաղւո%1;թր տ \^ստրոԱ^ո մէ^^ 4^1՚*Ղ՛^
9սգկս9ր ե՛րբ §քէորմէ/է/1էէ՚րայհ՛ բէսղէքտգրոէ. թ/ււ-՚հԱ չու.^եշք գ
էլ. ս/էէսւԼ^ յո-զեե-օ 99էստրրս»կա1է ձգողու^թ իւ^էհռ՚րըգ որ է՚նչ^
պէս մի ճւ %ոքե 9Ոէսրրր ղաեո»ղա1է մարսնոո մէ^ մէ և. ՚եոքե
9սղգե–ռոա.թ էլքեքէ կւ9»յն1քնւէտր գ փ1էԱւսոփէսՐէ ՚^դ/^՚Ա գ"»աւ.
ւէարգկէէ^ւէն գորՆոէաոա^թ 1ոաէ19 9Ոէոր1ք–րէսո մէք^» ստո.ստ9ս փխ
էրսոփաքԱ էր էաէ^շյխ էէարգկաք1ւե 9ոզգիՆ գւէՆէ 91յքէթսու,՚ե
գէսրո9^^ 99^աա9/հէ^թէէյնրք իտԱ^հէքէք, էմնո1»ո բ9սղագրս9^^
(Ժրւ/Լը^ ք Հւ 9ոէր99ս$Ա^ որ էէք է/երե Լ 1է1ք ասէսէաո^սկաէք բ»ո1տ պէ
չԼկար իր յհ2ք, գ յէսքէո1էի Նշլ/ար1քո որ ամե^ գորՆք իր
պստւհ^առը Ոխքէէէր գ Հւ մի ււ ՚եոքե պաս99է՚ճս»ռո սէսեՆ »ոեէլ%
9ս»1յ/ե հ/ սէէ/էէ/էտւէէկ գ էսմհ՚ե 9ողգի ա1է9 մի ե. %ո/ե Գ՚՚ր^թՐ
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
78
Սէոէլ.պ§1§ է % վչ1էս1է էԱ§ միէէչքե աերկսւյ է՛ որ ոչքէեչ բսէ1տ
րըսսաէէւ. (յ լււ.^ • էէէէ^սփ կւոէէր ւկէ սր §ոսՔ91քԼ ս§ուսզ չըք՚^Ր •
սէրէէւ^ո-սասէէ^որլէ պլ ձռո^էէւլ սէէսսԱ կստղսւր գէսկհԼ«սեէ
ս»րյ՚գք կլէ1ւայ »ւ.%եԱքսէլ* սրոէ^ե ոչ ե՚րկրՅսգորհ ոա^ թհէ^ւտր
կքԼ ^էսէփէէէ ս. ոչ^ 9էա71^սէո^$սկէա»1ւոէ,1^ լօյ1ւքէ* ու^սէոէ որչափ
Օէէեոէ^1ժիլյէէ և. ^աշյսլե՚րոսքժիԱյե էորոԱ^ր էսրոէ^ս-սսէսօ^քկ,
րւա§ • ս»ք1»չչսփ ստղգքէ1§ կւատրաոու.թհ–»/Ն %որ գռ^հր եո
բէաաու^րհ է || էս՚ճառէսկէսԱոէ^ւժէոաէն ^աք/ար 1ս1ւսսէ ^քւչք;՛ ը^
սե–լքէք1§իս գ §լասե դէ սսէ^մա1էստգրակւո% դրոա^թէէ^ մաա
շր՚՚կԲ կւսր^^հր որ էսսոր սսղոակր ոտրսէմստգրոէ^քՁ հայտներ
կէսրե՚Նւոք ըյ*"՚է,^ "(՚Բ Ա9գրա^1<^րէյ1է մր^ չխ • էա»կ I՛ 1^ է էոր^
գորէսկէա^ մսէսրե գ**^կբ գ հ՚1^ ե մեր Ղասւանր »1ա1ճսՅՈ^9սկս$^
*եու.քյռէոՆ պէաչ^է^ստռոէ֊թ րւ.%ր ու. կրմստ Աէչօհ րէէոէ^ս առ^
^սէ հէըոՆ սշՐէչչոփ աղւէէսո Ա. աղա1էո ՚եէշք1է ր^կ մա՛՛ր կէւՆը^
կդն էո՚երէու. ^արսէոոէ^ւմ րեռ րու. ս»էր րլլալ1»րե ե՚թէ յորդո^
րւէ91»ք մը^ չև% կրէքէսՆ րւԱթ»լ% *՚*՜1՚Էլ^ "(՚ "– է՚յք՛* ^"("՚՚մաո րու^
/ՀքիԼ^էեևրէ՛ ասոՆսյէ– ղօրաւ.որ յէէրգորաԱք չե՚եք կրնար
գահստէ է
|| ո–ր2չսպգ–ս գ բ.սՅրէ9քէոկւատե գ կրյժ՚ու.1մրէ^% գ ալ. ^ստրըւէ^
»սոկ13 լօՏե գ ստսէ/նո էրեթ1է ատաէսա^ւէանստէէրստկաԱ ք՚րէ սր
էրյէՆ Հւ րը^ ւ1արչու.թԱ՚Լէ՚Ն պիաէ միշա սպասէ գ իրմք^Ն ք
հր աստրսւստկէատ1աւ.թրէյ1§էէե՚րո է1արչ99է^1յ ե՚աէէ ^էոսէուսաեհ՛^
Ա՚՚է^գ ե– էէորչոէ^թե՚եգԱ գ աեոր սլասրէոակաես»^թ էսէէեերկ
***լ^ •ոհկգս պս»^էէ»նշե էՈէԼյ ""ԱէԸ, ՚՚^ք՚՚՚փ ^օւ^ ս$րոէ֊թ քփւ^ե
ու.եե%ստք կր1ժու.երէլ, գ և, վսյրչէււ թ իլ/ԼԱ պրսէէ ԱէսասՅ^
կէորարէ– սէէԱէրն կրք^ոսթեաե մքէշչաեերը^գ և. սէ^ստ՝ §սսէւկք
եԱ$ շ^շմստրրսէ սակմանս»գրստկստ1տ սէրգփւ^վ/եե՚ր ք վ§ոս% էԱթ
յէէաապե՚Աէակէատե գրա^1մե–աե Ագ^գ յիստպեսէրլ էր ^պստսէստ^
հւԼ հ՚՚^Դհ^ հ(լհր1^^ կու.էւէ ագհա կյլս/ա^է գ կք՚^ղէ *>«Հ,
րու.սսէ գ կէ9ւ.է^կ՚^աւէքսէԱէ % |*հ# *եպս§էՈէսկրլ գսա^ֆե ոս, թսօէե
է Գ Հւս^^ւ^աեագրա^ւժա՚աես 1ևպաւասկքլ մ/էա/ն կ^էւԱ՚չք <^^
գր^գ ^է»ե այբող^յ-ողչւվոէ^րգ մը^ ք^ագի% կըյ Նստռսշքէ՚ք
^ոս 9էսրչոէ^1^ ^ոսնը^ մոդոէ^ըգե՚ս/ե պիէոր էՒստռա^գ * ճւ կ՚՚^ր^
հ&մ* էըսնաղչէէեոս1մ է»յեըլ ոշքհչչովէ աեղգս*լէ չհ •
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
յք– գ որ՚է՚լ գորհո-ըււ, կսրպե^ո§լէ1§ սրՀլ՚՚է ՚՚*շք^» պւսՏո Աէէէյ
յեշսէ մէ ս. ՚եորէ արսէէսռ ոա. 1ժխ.եր ւրււ/եե՜՚եստՆ » սէէ1.»ս1քս
մԽո գ1§1րլու֊ ժ »քյ9/»ատՆէսկք»% ր*1քստկ»ա/ե ս ^ստէլչտտսէկէէ^ փ՚Ա
փէէքսէէէ. թե ստ1ւռ • ոլւոհք կէէ*ս$ւատլէե՚լլսգ տէրհ էքէ– 1^ իւ.*ե կր պէէէ^
^•ատ1էշեր19 • պքս էսքօայլ \^՚–Բ"՚՚§"*ոէէթ ՚"1^է9է.*եոսէա»1է « ե. գու.^
սէ սէլ ա1էէ»1»ցմէ աԻտ/եքէ ասէկասէ. քէե սւ/1էրՆ • *^ սն*սս քւ9պ
Էւ.ո1ոատ1ւո • բ^աէ գէէեգ •սեփէԽուէ մէ կ էէկղթաե է^լ վրւսք ^էսս^
սէսէսէու էսՆ է՛ գ է^կ յե՚րլէեըլ սէէԱ/1»ս քէՆ ա1$պ^ա»էէ»՚ճէսռ. %
րէէեոէէէ շսէաե-րԱ 99լ ՚1"՚ՐԳ***Է^ ւ^ քւէոռ–՚1տ » տւշ գր"՚լգ ոշ երկ<ա
բ9ա»գորհ»էէ.թրլյե ճս.ոո գս՚ղհւէկու.1ժե աե ^էսսէսո « ##«
սւնս*գէսք99ւ.թիւ^ե սստրսեէէո էԱտսէկոԱ^թ րւ. %%&-§» է» ւ. ^էտտ§քար՚գ
ե. ոչ^ ^էյէս*կ»ատնոէ^թէւ ասհւ9ես ւլս»էտաղլ9է՚1ւու.1յ ե՛ կս»ատքր » սք^
ռահս 9§րոս կ*սսէէսլ9եսէւսւրէ9է֊ե–սս§ս*ւ.է9ո սր Հ^Կւ՚"՚՚*1՛ Ա1Ա"Ս^
I 9999եԱ ^էԱաԱր 9Ա §9 99 9^ հ 99 999 լա գ պ 99 91Տ 999 99 9^^% ե 99 ^9Ա9ՏԱ99Ա^
Ս9ե–քգ% 999^ րէշ^ ՚ճ9ա»լ9 մքչ չե՚9/* 999ռ–99%եր • Լ^*՚ք^յՓ՛^ "– 1/^*՛
ա9հգ9Ա 9Տ9սկգռ էաԱ՚Ն ւՏտմե՚հ Օգ 99 9^ 99^90-99 09ա»9րսՆ եսգ Լւ 9^Ո9^
չեէ.. կէէւսչ^ Կա 9Ք9երս1999ա^լ§ե շչք9199 մլլ 9Ք9չ999ւ.ե՚ԱԱ99է9ր9ւ/1աե–ր 99^
ր99էտթ 91է99յ9հգ9Ա919սքն Գպր^՚Հէ եՆ է
^՝9էտե9Ա9^9ա§1»գ I ^1՛ յփկս՚ոէ^ ք ^9ԱԱ9սբասկ999^թԽ9ա9և ղէ*–^
Որ9Խտե9աՏ9Ա 9ս1էԱ9*եկ 99999999^0՜ Ա1Տ§9սկէ»/ե Գ ՈԸ**՛ Ր 999.%^* ք 99ր9199Ա
^Հ՚^Ր 91եՆ կէ99րՕԱ999ա^ քԺ իլ.Ա 999^ հր • 9ՏՏ99է^9թ պրև9է կ91Հ999
՚^՚^ՐԳ ^էյ* *"է^ ԷւՐ է^է ^1»99.քկ% կր ր 99.^90% ճւ 9ա»ն9ըէ9ա§^
աստբ9Տ9ո գ ա1ր19չքլ. փյր91՚ե 9ա»սս9է՚ճս§ն 2Տ99սոէէ»9Աոս99սև՛ 999999^^
1*9 ե99յ91տ կր ^9ԱԱՕընե*ն է 9Ա^Աա9999Ո գՈթե ր999^ թ էԱրգ99999ե99է^^
Ա^իւ֊սր ս. 9ա4%99%9ա պէ ս 9^էսս»կռ՚ո999ղա99գ 999պէսգ9է999–(ժ հայ1տր
մեհ– ՓգՈւ.999 կւչեգ՛ 9ա9ր999^ես9999Ա9^99լ9999Ո % \ք \ք*/ը^9 999 է 999 Ո^
991. 099 999 9999^ 99ր ԱԱձ"§Ա Ա9999999ր99 կ99991 99^999րգ բ99^ Ժր ^9991ի99բ^
999^9990՛ գ– 9/եբ 999ղգք9ե մգք» 999և99բ ^9Տ991աբ 9§ե– բ կ^Հլ*^" ՐՐ
պԳ999 բ է 99բ ՚^ե–Առ%999ռիբ կ999բերՆ • €^Հ7 ^՚^Տ Կ՛՛՛Ր ""՚^Ա •
կ՚Լ՚ԸքՀ^ւՏթ շ19հև՚ն • յևբ ը99քՅ ե-բր \թ^ր՚"^՚՚՚^1ւք կւ99բև՚Ն • 99^
Ր՚՚՚լ աղգհ՚ե շա9Տ9 Ժա Ա999էսկ գ99է,բկ է–Ա999լէ՚ն ե–999Լ. ք 9^99^
չավ9 ձե99քե–բ 999 լ 999քԱՕբ999^է9^ ՕբԱ գ9999Ո9Աբկ Յն99909սՆ ե՚Ն •
եբ՚Բ՚էց էԽՈ9999ե9Ա^^ Ապ9է9սե–9999քէ
I Ա999 բէէ ք ՏՏէսեսգՆ 9էլ9Ա9էէ99ս1ա–9է յՏ՚՚՚՚ՐքէԸ՛՛՛^^ 9Տ9բ999^ե՚99^
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉ1€
7*
%1Րլ իր ^ս»րէ§.որէքւ.թի^.^»Ա ոա^քւ է ՚ ^իմ1ւպ*էւ.ս/ն է/էԱէճ^նաճք^
^՚^ էրլակրս»գէ»բՆոա^13 էայԱւէ երկոէ^ բս/ն պւա/ե գր պս*^ս»1Հ.
շէ՛ ք տէ4^ր պհ՚՚Փ, էէ ոբ վաբչոէ^թ աէաե մաս*գքոԱ,թիւ,%ը ասվ^
փոփէ է \^՚%յ*քԱգ էրրգրէսգորՆէէաաթ-րւ-՚ևԱ րք էսմե՚՚ն Աէէոըա^
կաԽ էաո^գոաե-բկՆ ըսս» ^^րՒ ս»գաաե–լյ պքսթկթև ^ք^է՛
ճ. էոհ ե-րկրագորհէ ւ/Ա • է՚քկրէէրգ ե-րգրէԱգպէե-ոէ^թխ^Նըլ
ւքաշ1սէ՛ ս»գս»§§»է՚է» ճւ չ^ք^ողօԱ^է^ որ երկրսագորՆԷ «^ ՔԸ^
սէսաեռ ասրղէւսկ^է՚Ն գ մէկէ^ էրէ^ Գ^ * "^ ^սաԱը^ փ"^
իաո,§9Ա^ի1և 1էրթաք * \քթէ աքս ե՚րկէաւ. կէաին միա չյ^բու.ի •
ասմէրե եր1լրսէգոոՆս»կաԿ գիւոէքԱ^ք^րէյե ու, ՆորսէձէւՈԱ^թրայն
աաէեմէշսապէս յօգս կր յ"ԳՐ *
\^՚՚1*Աէ.^եչ որ ե՚րկրասգորէ^ՈԱ^թհսա ^^սէմԽր ըք՚ր^ք^ *
%ոքեր ո§րոԱ^եսս$էո ^սամար ստլ 11ք՚հք կրես»ր ըսէրլյ կոս
գՒրՔԱ բ–՚9էորով^ Կա փոր»ու.է քանի մր պասաճաՈւալ. ՚
\քԱ*քո գ \թ՚–ր՚՚պ՚ք^է 1էրկրսէգորէ^ոա^ք^ իւ.%/է մս-զ^ քւե»ու^
չ^՚էքԽ^ը^^Ր • որով^ե-ւոե. \>է^րոպաե պ\^ա^րոպաե էրրր^ր
պէէոէ շկբք՚պք սեու,ռէո^էե–էգ Աքե՚ղէո/ն ՚ես-ղսա^թե-աՆ և. րը^
սէատկչաոր րստղմսա^թե՚ս^ ^ ոք ասր • ր^դքՈ ս»րո%ա.ե՚սս9Ո ՚^*Կ,
պէո չէ գ Հ^է^րոպաքի սէրու^ե-սար մե-ր սեոէ^%դ/էմե՚ր ձե-ռ^
քհ՚ե կլփեաք սէոյեե-լ Հւ կաոոյնէ– *
\քՐԿր՚՚ՐԳ • Աէրու,եոսաեե–րր աքե րտոչեգոսաե՚րր չոէա,%է§Ն
ր^է^ որ ե՚րկրագորՆու^թիայհր^ ոԼնի « ճ. ^ա^սմ* մաո^
^էս^ք ^ա՚ճկէսսաոաեքէ մհք^ սա§§.ս»շ^ե յ–աէովու.րգ կոևաե
^Աէ§1էսրոա~էԼ^ էրաէ^ասէԴւ է
\քՐՐ"ՐԳ Գ յՆասէւստէ^որ ^ա2չէզակա^թ իա/էէր որ ուքեէ մե՛ր
I յ1ԳԸ^ 9 մեքև%էսկէոՆ էորոէ^ե-Աէոիո յէք^ • որով^ կրնանք ^
ոե-լ որ ^՚^Հ^ "՚է՚Բ •սրոէ^ե-Աէոսօ^որ 1 9 էր րւեէսևսէե էոար^
րիե յէջն 1 1
*\՝^էքրստղգս*րար ասքԱ ասյ1էն Գ^դէչէէկ յէ^ակոէ^թէլքԱ^
%ե–րէ՚Ն •^լյ ասղգԱ սէասկսէսէն չափաւ,որ ոգոԱ^էՈ մը^ մհա/ե
կր քօՅէքէ • ոէ^ր գև՚րէողստԽոր^ պէսաթ է-ր •
\ո ս§Լ^ էր պասէո^ստոյնէ՚րե ոա^եէ գ որոկռ է»ո^ակաե
էէորչոէ^/«9^էէյնր կրհաք կամառ կա յաս ան^Խս» աո^Նէ՜լ*
\1"՚"Հք ^Կը^9 արա^ե–սս$աէ^որաս ^նապէսշաոա^՚թէէ֊^ն
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
^5
\լա սէսաաէևէլ ըէԱ^ըք՚է^ քսէսսա գյա.էսրք1ե է սքղգի մի Հ<ք#^
աէար *^էսրսս§ոաա,թե–սաե ՚ճ»ա§»կւար»եր յք*–՚ոըսեէգ ՚՚՜րբ ^^/^
7ճսէէ/բաեսրե ք^Փ^ էր1քԱ ԼյԱաեասր աքէրստէէագրէ՚լ* բուոոէէէքէՆ
աէէեշարմ չ^Տ/ալու, ^ամար ալ կրՆս/1տ քաեի Ժա ՚ևէ^էլ 1ս
ասնձու.^ ճանսէպսքրհքԱ՚ր բսէհստլք էքոքքԼթ կոեսսԽ Էբ1րեռ օգ^
աս»կարա^թի§յէէն ալ այՆե%ալգ կա/Ր աեցոա^գարձք^ շա^
սէու.թԽս§պւ Հէստմաեստկսէլ ս*լ ^գարձս§Լէլ%
(լ^«# ՚ճա§Դւաեեւ^1է ^արկաւ, պիաի ՐԱաե ե՚րկրագոր^
հ՚ոէ^1էքրւ^ գ էսրու^եսսէ գ #ք«. էէաճսէռւսգանոԱ^թեւ^է
\^^յս ^բհթ ^աէԴւա^էՆ գ սէզգքՆ ^ամար աԱև%կ*և կա^
ս1ւէտ ք ե՚ոկրս§գորէ^Ոէ^թրւ.%ը կքէսեպթէՐֆ ամւ/նք^ սէրգհԱ.^
՚նէԱԱ^էքր սւր^ե-սաքԼգ ճւ այե%էն գյ-ոէ^սւրրե գ վա^առսՀ,
կսէնա-թէայԱւԼ • րպա ասսէքկ^^ ս$լ էր՚^՚է՚Ո բ»սօառոԱ.թ էւքեքէ
էքայեքքե • գորՇրի%ս*կ աոև՚ւլ կաք որ §էա»^սՔուսպաՆու.1յ /էւ^էլ
9սռ.ա»^ե՚լ սքրգր§յՆստէ^որ է ^՚՛*^ զև՚րկրս»գ9§րՆսա^քՁրայեքԼ
էլ սէրոա^էրսսէԱգ սքսաՆկ մա§§եսէւ.ոո սէե՚էլև՚բէէւ» ^ստմար ^0*^
ԲԴքԳւ՛ "Լ. գ»^սս»Ա^որոա^քէ1քաԽ կ՚^ՐգՐ կւ^եաք փոքսոէաէէ%
քյ»Հ–<^Հ՜### հ–րկբ§սգպ§Ն չէ մ՝ և. գոա^ս1ք ասլ կքէ սքսասք^տՐգ
բ֊աքո էս կաոՆրքս ան է ոո % էսռաէսե՚լ %»սոտս»յեօ ս^լ» պր
^ստմաբիս մե՛ր ե՚ոկրասգ9$լ$հ՚Ներո»յե գ կսքրողու.(ժրւ.% Դ՛^^
թաքթե-լ րւ՚էրեռ աբգէՆ գհաոստհըլ ^է գորՆ գ%եը»€^ գ
^աե թէ– Հ^ւ.ր§ապասկէա§ն ձև֊ոէէ^ ս»ս$է1ա %որ ե րկրստգորԾ՚սէ^
կան գրս9է»ւ^(3 է»յե ժը^ ^"Ր՚1էՅՇք՛ ԼՒ
I ^"ր^»ք1ս կր 1մ–ար»է^ս 99ր էսյես մաոգ իր գրառստհլա
պհս ^ւ՚՚րկհ ^^՚^Գ ^^ աԲ՚՚՚Դ^ * ս»սաևկ բա1էեոս€^ %կս§ս$^
մաէԴւ քք^լ գարյանստքի գէէ՚ւ^ոէ^թ էՆ^մնե՚ր ասլ \^ւ.րՔ9պսք^
Տէ^ ^</9«ւ#6՛ ՐԱաե %է ըԱսաե գ մաՆաւ^անգ /^Հ՜ Ա՛ռ ստքժէա
ս»սո9»քչ մս՚Ն ֆէէսս Կա ^սէմարիմ* •սղգ^է ^աստաքրակսէ-թե-սստքԼ է
1| ս»ս1է գէ ասղէէէ մը^ ա^շ^ "Ո՛՛ 1^՛^ պստրս^պ ձէրո^եր
կաև գ մ^թե-նսէկան գէւ^րոԱ^թ էւՏմեԾրւԼ մե-Ն մէսէ» «^ «^##^
ղոզըգե՚աե էսլ կոԱաք գսէրձէոսլ պաոասպ ձգել» ես այս
գիա^րսւ.թ1ււա՚մեսրր աքե օ-սօեսնսէկ կըեգուքերմ^գ "րբ ս»յռՆ
ձև՚ոյթ 1լղրս»ղէ ՜սւ. Է^Գ^^Էր 9 **չք^ ս՚էսյաԼսքկր » սեբե եստկսա^
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
74
^սէռէտտ^ագքօ/ու.1^0–աՆ բսԹղձսսռուլ ՚^ԳԳքԼ ^՚( զողմսյհէ
վ^էէ1ւե^լՈտ գ ճւ էո1քա§ստնթ որ թա»յե՚1տե ո»1 ^ս»ր»էո§9է^1^ եաաաԱ
կստմար բսէրէշք9ս1ր§§1տ1§ ոէ/ևբե Խ՚ե՚%օ տ1ւսե գ էատ1§աԱԼ է§ր րսէ^
րոքակահը ստղգքք 9^ ՚^ճ "ՐՀձ՚՚՚Փ ^՚՚՚՚ըէէ ^ կարս9ոոս1^քքւ.*ե%
ս»1 ստէաոր բասէլգւսէոոէ^ 1^ ե սէմր ըլ պքէէոէ հս*ոկքւ % \\րքփ^"՛^
09Ո-Լ. « 1սօ§էքքւ*ե ՚ւլ^աք գե–%էա»էգ ստռա^ր ղոաէյ րէստրգստխքէւ^
ք^րւ-ս ^մք՛ Լ.՝ պէսրէսպ չԱլ1/1էս§է%. սսաէսկ չ^$էսւո1§է՚լյ ղ"*ր^
Գ՚՚՚Լ կ՚^՚՚^՚՚փ^ վստրոփ^քէԱլ եթէ րօտրո^սէկէտ/ն լսրստա9$1»ե՚լ9
ե՛ն 9 կէէէոս»ոսւ.(^ ե ահ 7ճս»»1քւս»Ա բաօւէէ^եր*1է սդ ՚եո^ 1՚"՚1
»սսո1փք ԼՆ է
^ե-Աբ կէ§1էար Ը,՚*"՜է^ "Ր բ999րոքէա§կ9ա»1§կ– գա^րս ւսլ ^»*»^
րԸսսէՈէ^թ ^ւա/ւ» չքԱքէ^ր գ բ»9չ§էք սշ^սպէքէ ^էսբսաոոա^թէլքե ժըլ
կ*"՛^ փյԱքրկե՚՚Կփստկաւէ Հ– 1ւ. կէԱէՐ ս/ե^ստսէստկան • բ**շԻէ «7՛*՛
բոր էսօէէբքլ ս»գգէսքք»1§ բՆգ^աեէէէ^ր և. ^ս»սէոաաու.% Հ՛՛՛*.
բրւէաու. թ է-ս/ե ՚1ը»*շք է գ բաբոքականէ՚ե գա^բս ՜ճամբէսք ւ/չէ^
էՐ՚^ւքէ ՚Աէէ^փտտր ՈՈԱ.սը1§ո–Լգ Բ՛ադ ՚ււ՚ւ^ե՛ Ա9Ա9աէ1§կ ^լէմ* էքլլ #ք<.»
*1»ե–ոող^ ^ստրսս9Ոէ^(Յիլ.%Ա յիլ,սկ;% %ոէ^աւլ Հ* ք կստմ՝ (^է չչ»է–^
%բ աե^ստմէսբ ՚ճստմբաեո-բ • մե^ւբ ^ս^կստռսակը կքԼ ^էոսԼ.
ի9 աբմտմեաքի յէ§»2չէ§ւակա^թ1§ս^ է/է^ այւփ մէրր "՚ղգքԼ •
ստէ1ւ/1է գէաա-թև՚աեռ ճ. $տքմե% սւրա. է սաքւո որքէէէթ ^ս՚րԱ»^
աու-թե-սաե մէյմէկ ՚ճամբէա»եե–ր էր՛ն» բ՚՚չքռ /էր Աէքսչլսվ» բը^
%աձիր յա2չէղակոէ.թիէյ1էե ալ իբ սսէԼբլաա էԱւճակ1»1է մէկ
^էոկստսոէ, թ իւՏմւ» է՛ գ քք^ք I» ասսոբ պէԱէո^ստէԼԱ Ա9բդեզբ^ »
\\սչք ^ստ/ս սե-Ն պէԱէո՚ճսՅՈ^ աէբ % որո»յէ§ ՚քրէտտք կրեա1աթ բ»օ^
էքէէյ Բ՚քւ^ ս»յ1/եաքՆ ղէէու,^ւ.թես»մբ • ևբկրէս փւ՚սշք գըչո^
%ու.ող^ ժևՆէԱէաՆ է1արյք^տնս՚ոէււ,՚ե աչ€թսէէ1ամբ սեր ս»ղ^ր^
*ք^՚1^Ր"՛^ ՚0*ք» է՛ 1^ Գ՚՚^տէ Ա»րբ99՚եե՚ակ մր^» ի%չ^շարժք9ւ.էՐ
որ ր^՚է մռ՜հ^ մարմիՆր գ յե^ա ասէ անոր պէսէէ ^եփոնւ ր1^ •
որ կողչկէ որ էոաեի գ աաչքե կո՚րքրլ ե–րթ»սեք% ^եհ մէաէրյէ^փ^
՚էտռ-րէՆ ոսրրշյէ ս՚րկրորգ9սկա% ձգ9էղձ99^թք9ւյ^/1էռ–ր 999չ^ կսւե
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
79
ժաաարդը^գ որ ա§յ1/Խ էբ հաՅխթե՚րը^ ^սանԾչգ% էսէէւ. ք/՚ք «^
^աքՆ ս»լ^ կ՚՚էո^ե-ւքըՆէ– • 9*»է§ ստսաեկ ը^^Ը^փ^ մսգգ կա^ որ
աաաժէսր ^/ւեգ ^ս»րէէ.ր գսէ^ռրպասնով^ *դ9սրոէ^§§%ո էգն, ոա.^
րՒհ^ *0լ ՚՚՚^է^ւէ ^^Գ ^՚^ր1՚^Ր .^^՚՚՚^՚՚Հ. ""ԼՔ"**՛» • ոԱ^սաի
աէաաարգ ւԴլ յէշա ^արաւ.սսէ է՛* ՚՚՚ՐԲ էր ^"՚ՐԿ^Ը. ^ ^^՚"՛^»՛ ս»բն
^1էս0Ա9էքատ/ի կը չափսէա^էէթքէ • | քլգր <^ ^ասԱար ստլ% կաա»րկ§սլ,
աաքփէպէ^ս պէաէ Ը1Ը/^ • որուէէքէէոեւ ՚^ղգ ՚^ը^ **»§ կրեսշք ոա^^
%է–%էՔ0է^ էր շո.99չքԱէա^քյ–է»^1է թէքչս^էս ան^ստսա մր տ ^% ստ^
Գ ԲԱ Պ՛ "՚Դ^"**՛* ե՚ե ալ. *^է^րոէ^§էէոԽսլկու.գէբ% » պէէո օ է
աբ ՚եսէ^ ե. սէէսաաէք^ էր^՚^՚յ ^ասքսբե-րը^ չափասլ.որե% • ճւ կա^,
բե՚ւոոո գ՚՚՚ղ^^էկ^^ չ*էը»կե՜ս * ^՚ որօր^էսկ ըսօՆբ որ գըպա
րս»ս§ոԼ.% մի պէաոէ շ^էէէէսի • գպրստսէՈէ/էքր թհ մե՚հասգորՆ՛
շ1^է$Ա^ասՆ մր ըա^ * ^ /^^՜ դս"*ս*րսքկ թ^յք կէոսսւս»էոու.% գ
էսշակէ՚րսաաօ ^ստմասր մէ էւ. %ս/^ րաե է^ « Բ՚^՚ք ասղգ^ Հ՛՛՛և
մար մի ճւ ՚ե»/է9 բան չէ՛ գ վասե զի կսսմ* աե Հ– որ մէկ մար^
հաՆս»ի» գպրաէոաե էո1ոլ% ^^քե հար§րով^ ե-րկոԱ» ե՛րեք
^էոսէ կրնսսր շի՚եեէգ կսէմ* թէ ե՚թգ՛ աքեչսէփ գպրսէս»ու.%
պէ՚Ղք չէր գ աեկէ^ ս»Ա^եւջստՆ սսօսկը^ոէ^րրշ^կւսրեորս$դգխ
րաեե-րու. կրեասր գորԾաՆե-էյ
1^*/*՛ ք՚՚օ՚քՔ՚է՛* 4հ՚^ ^^ աոշիսէր^իս ասքե ասմ1/ե ա1եՆա^
գորՆ չէ%բերը^ է որոեք ^րմսչք աեապս»ս$ գաորձէոքՒ ե% *
որոէփ ա1րաքե էրրև. մեԾագորՆոէ^թէլքև մա§ կր սէե–սեոէ^1քև •
բաս» զե-րե֊ասք որ սչք1էպր»»է մեՆագոր^Ոէ^թ եաեօ բ՚՚Ր^րա
*՚*հԲԲ Բ^"՚Ղ՚՚ԴԼ "՚Ղգերր գ իրե՛նց կաորսղոէ^թ ե՚ն1~ն 4էբ Բ՛"*՛
1եի 1^ ձեռք զարկսքէՒ է՚իւե գ որով^ետոև. իրե՚*1ք ո^չասաե
1ւ Հ^աքերև^ Տնաց • զրբ կը^ սէեաաեաեօ ու.րիշ ազգե՛ր »
որ մե՚հ-էոգորԾՈա^ւմիլյԱ է^լ չուքերե % Բ՚^Հք իրե%ր գեու
կսճէգու^էք ե՛ս • գոսէքէ մե%ր ալ կրգանակթ գ այսպիսի բսա^
%ե՚ր %$սձ. մեր ԱԹզգ1խ ա1էշ^» էէաեաաո^ա^գ ե՛րբ մե՛ր աքս
|ք«օ«^^ միաքՆ շե՚ւ՚քի Հս՚մար շաոԼ%ե%թ •
էֆ՚իա^ո կոզմաևէ՛ յիրաԱ^ի ա§զգռ մէսմաևասկ միլ իր է^աիլ,
Ք1Լ եկամ§9է^09ին ^ե-էո կր1էաք չափս$է^որելգ բաքո ասիկաք
չկւասեր • զասե զի յառաաշագիմո9^թիլքևր միշա %որա^
%որ ճ. աաէև^ֆրամեշա կս»րօէՈու.թ իԼ^մեեր սաիաի Հանէ » դ^
10
օ\ց\\\266 Ե\/ՀյՕՕԳւ^
էէ
^էրրսէ^ան քԱճսկը^ ասռսո^ե–ւագէ»ւ%քքե կասրօսք է • պաէՏե զի
եթ^ յէ1ւ կողւ/ւսեէ՛– §տտա§է1քք ^1խսալ.ոսէէա խօֆէ^օ-ր և. սովո^
ոոէ-թ քէայԱեե՚ր ե՛՛ն ը՚*ե–/ով^ հէսղբե%ք^ էւ. փ՜ճէսցւ^էրկւ^ գ սա^
%ոեռմէ էսռսէէ^ե՚Ալ էոև՚ղը չ*գր*սէ^ ք ա աէբւ.»» կաւղյ$էԱ§է– Ակ,
ոայնէրկբ $տ»ռ.աեօ Նոքեը բսւրդքաս1լա1փԽ կէէտմար էաաԼ^ .ըՕՕ՛^
^քէ^ ք *^ղգըլ մհւո^–^1<^էոսեա մէք^ ընկւը1ե–լէ% ՚՚*–բ1՚Հ^ ^աե մըլ
ոբսահր չե՚Ն^ ԱԱ^Գ * 11՛–՛՛՛՛՛"^ ՚^^ձք^ "Ր ՚՚՚ե^սասէ »էը^ գ փր *"Գ^
գ1քե ք աաՎէկջքէն » կ9աչքբե%ե–աաաը^ գ աա՚Ն Ա-րտէէյև $ կէա»%^ասսապաե՛^
բայն ք պղչրքւկեէրրոէյե *■ էւ. %ոքն քակ 1՚րե% գ /՚^> պթէրսաաԼ;
աՌ%բ աքևպէս1քսե^այ^ քսզաաոդ^թ իկ.՚ն, յՏ"*բ՚*գէւԱ մյԱ»^ս^
(Լո՛ր 1յ^ոքե է19»ատ^% "՚՜ըԷլ. Բ՚՚^ւ՛ ^^%թ /վրե^՚՚Ր %մաեեաոա.^
*եեէյ ^^^սմ* սասրն աա»լ յկոկե%ր Ք9թ բ.4սբէ^էսկաեքէ »սյ1/Ա
ստգաս9ու.^ե–%է՚ե ^էսռս»^ քղէֆոի ե՜րթաք <Հ– թէ՛ ե՚*ոև.է%
գաք • Խ գպբսէսաաևռ տէւ.քէքա€^Ձևակս^ կրք^ՈԱ^թ ի^ւ^տԱեւբո §9բ^
չափ (ւսէբձրանէէ/ն գ բս^բոքսակաե կբթոէ^վքէ էաՀւձնեբե **՚լգ՚կ,
%է պ^չափ մքէ բս$րձբս§նէաքը§€^ ձ%. «,
\\բ13–ոկթէս.յևբ ՚՚՚՚բէ՚Հ^ աաՏևթէէւ^ ւճիւ^^բ »ալ էէւ%է գ «ւլ
բոեց կամաբ մէկիկ մէկիկ է$օէ§ե՛^ գ^Բ^քէ^ քանակէէա^^
յ^իայնքԼ չթեե-բէբ • ստմե՚նոէյն ^ամաբ ք^գք^աԽբապ^Ա *^^^ ՚
չափ յ^ կց՚^՚Կէ^ ՚^Ր * ՚^ԳԳՃ, պէպթ փ %մօ^իլտ^ աքե աաձ^ա^
,քո1էև ք ոբշոէ^կախ իբարմւ^ Գ^դէՑէհ ^՚"^ կարասիքի աե՚ս^
^ե՚ըէվ^ սէա11/ւՏԽ ալ Նաիաւ. ասոյեե-ւըա^ , կե՚ասք գ էթռաևք ւՀը^
աոա^էէէաւ, էէբ ի1կ^ աեձեց. ւ^էքե–%ն ալ աո^ե՚ւաէւ. կպբ^գու^
թբ^՚Ն/է այկբ գ կաէՐթէ՛ ք՚բ փաաաՆ աոաեբ^ ամ1/մև ալ կը^
^աբյաբ1էև գ վասկ դէ ոբչտփ ^ֆՆաղական է աԱ^կը^գ ^ղքե^
չափ հէՆաղակսէԱ կ*ըԱպք ճւ միա^սը^Հ
ւ^՚^Տ "րՐ՚ւ^^"՛^ ըսքէկթ ոբ կբթու^թիւյէգլ ապգէ մք^
^աբսաւէա^թե՚աև չափովդ "ւէ*^ յառաս^ ե՚բթաք գ ճւ 1§ըթ%^
թոա^քժբԱյև էւ. ^աբսաոէ^թքսձտ էբոֆէբոք^ ՚^^ք^^Ո *՚Փ"Փ Ըե՛
^աև ք կբ^ու,թէ։աե 4ջայ^ խէաահ– Աէսա1ր1Աեիս ^աբսէոոա^^
^ևաե վթպք չ^օ^է՚Կթ ք ^^կասոա^էՀե մբլ ^ա^ ^^ԸԱ^^Տթ
Իէ^սաբ քաեբ մը^ բ/Եսք ալ ս»սոբ կամաբ %
^^սւբսս$Ոէա,թ էլյևք^ սքոակէ չս4Սսւէա13–եակ ^ք«^ չհ գ ՚է5^
օւցաշ6ճԵ7 (յՕՕՉւ^
71
99ս քաղսգէակր1յ աւթ էլյևը^ աՆրա^^ ՛նոր էէյս^է ւմէէւ.Դփ1»ե ք$
կքէ պսէԱ§րսէէ§Աքե–՚Ն յէ-պբ գ է՚թէ՛ ^սէբոքէսկաեր ս§§էէ§էքք չ>1"^
փաԱ^պէէ՛ գ ^քաբկաւ. մէկ՚՚էյՆ կամ* մխ^սէլքն ճ^Հ հ^է^հը՚Աքէ ^
^արկաԱ^ ա§§յհ% մաբգ ^աե է դ քէեչ^ ա»է§§գ§փու.թի§/էկ,
՚եե՚ր ք ւ՚նչ^ ղաբյ»ա»Խ4»էւէ վաքե–ջյէէէյՆ^տ1քբ կէսք \^*՚րոպ*՚շքէ
^"՚ՏէԼ * Բ^Տ "է^^ աեոկբ յ&ր ՚/էքը. բէէրե՚՚նթ ք կսէէՐ ք^^
ձ«<– րասբոքա»$կ$է§ե է1Ա չու%1^%էա»^ովյ մե–Նապք;–99 Լր Տե՚՚՚^^էԸ *
թ1բեօ ղա4^9ա»կաօը^ Լքէւրապփս Խրթս§ւ^*և գո^ շէր՚ն եոաՆ՛ գ
նւ աքե պսէէՈէսԽիթ գ որա^եբ էր՚^Յ *^պս՚ռ%1էե քա1ւե մի
|175Ւ ՚%. "Բ *՚"է^*՚"՚*–11^ է՛–^ "֊ փքՀքռ՚ըէուքւտ ՚չոէՀՆԷ % ք1՚ք
ր»սբոքս»կաևէ կ/է դարօսէէ » ճւ աս սոր ղարմս/11էԱէլի օր^ստկ
մհ կու,ս»էս^ ^դք^ է՚Պ. ՚^Ր "՚ԳԳԸ. * Հ*^*ոե–րԱ էր^՚^Յ ^^ՐՏԼ
կսՔէՐ մօրր մէկ է՚^^ը^ յէ՚կ բ.ասրոքսէկահւէ գ մաքս՛ րևի% պսք^
^ե-աովյ մարգ եոաՆ է՜Ֆ • շսոռՏ^ր^-ն կր Աւէ%ը որ կըսէք% •
^աաքրս րսս§§ա. ք^^^ "ր աեասուսէկէ ՝ ^սս» մէ էոե-սեսէ^էր ♦
^ա^րս ըսսէՏա րԽ^ր որ սոա^աո մի րաօսրր • ^ասքրս ըասԼ, քէԻԼ,
Նի ոԽ կէՈրսղոԱ^(^ե՜%էգ դէր րաես-րու– ՚մր ձոո^ս»րկսր •
^աքրո ըսաւ, քէ^է քք յաքողոէ^թևաե օրէ^րոէ/ե մի վըՎա.
քոա^էր % ^աքրս ըսաւ. թ^հի որ գքքեէ մի խմե՛ր • իու. մս»ր
մի իաաղար • էս ՛ողն • և.աոք^ • 1\էա%կ աեթիւ. խրսաքեե՚ր
կան ք որ յէ՚րգ՚-՚ոյ յ"Րգէ հ(Լ 4«»«»4/4ք գ ն. շատ գէրգաս^
աոաԱեե-թոա^ էՒրքաեկուաթե՚ասե պաա՚ճառ սե • գարձեաք
կան րարո^ակասԱեևր գ որոՆր ^^էողայ գորհքե՚րկն կաէԼ^
նուիւե » ինշպէս շաաե՚րը^ կըսեն • կայրս հերերոէյե պա^
աիւ, կյ1^»էր • ^պ^րս (ւեաւ. չէր րարկաեար • ^ա^րս ու֊^
աաոէ^Յեակամեերը կր յարգկր • ^ա^րս աքԱ ինչ^ մարգոչք
^եա չէր աեսեոէ^հ՚ր • և.ս§Ա^ • ևա^^ *
^աոէ^գիԱ^ ասասպիսի րասրդքակաա^էէե՚րր րասասկսա էրհ
սչքե մասմաեագ1էերու^ կասմար գ ոսր "՚ղգ/Լ ւքևկերակսէԽ
^արաբե՚րոէ^թիայն մր չոլյհէ՚ր ,*. ե. գե՚րգ՚ասաաե գերգէսսԼ
աաեի ճ. գոէ^ռ. գոլ,9ւի գոս է՛ր * բպա ^իմսպոէ^ան ք^տԼ,
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉ1€
%չչ սնու^ոաեե– ւըւ. » ՛՛Հ՛՛՛Հ. կր1^1****է^ Բ՚^19 ^ագեսպսէ^էւ. եր
Ձհայ է
|| ե–ր2ւսպգ՚յք մսր քաղստսէկան վէւճստկքքև քքեչ^ ^ր1^»՛^^
9ա^*ս§էք9է^ (3 էէաաէեռ ^ես§ այս էս/ եր գաս սաստ աէսրսէե%թ % \՝^**Ո^
ասքէէ էսսխս սսսէհՆրս » սաւըէասքէե եոթ§9էսքժԾս»ն Դս§սար Հ* »
այապսէ ք^է՛ ոչ կսդ9Ոէրքլ.13ք»4–,՚Խ ##€.%օ^^#ք^ գե՚րգէսսսէաէձե՛^
Հք##ճ. դաւ.փսկէէէ.՚1աւէ Ա. "*՚քփշ^ պստառՀֆոա^թէԱՏե €էւ.%Ծոսո
ասն^էսէքձե՚րր ֆ կբնաե է՚եչ կ^թէււ.թէւււքե ոբ ոէ^զևն 1՚րե–%^
աոսէչ^գ նւ քսսէփէտռ ^սէմար սա/ ր.ս§ւ.ստգաե ստէէւէթ Նւ բսփ^ստ^
կան յ1ւ2չ»Գ գԱքևու.ասԽ ասղգքւԽ ւ/է^ •
|^ա#2^ ^էմէսք բաաղէ^սպաէփ կբթոա^թէրա^ • ասղգի մը^
§տ–բ2աևկոէ^թ էէ^եը^ է #»ձ. գէէոէէւ^թէքսքե^ 4է*^ ^ * "ձ. "՚Ր^
ոէ^ևսսփս և. սչ^ սալ ^ս*բսս»ս<ւ,թհ–ս^ 4ը՚^ * "՚ՂԳէ *%.
իսկապէս ե–ր2չմ1»կա^թ էայեքէ էբ բարսքակս^ի՚ե վրաք Հ՜ ք ճև
բւևագէս»^ կչլ ^ասաաաէ/ե թէ՛ տսսիկաք սքմե% կրթոԱ.թե–^
%/^ կս»%քսսքգո/ն է 9 էքարգս էտ էԱաոաՆ որ սուաթ1էեոսթէա.^
^*ր մ§էրէէ.ք^ե%է^ պասաստ^ էգ աե ԱէՈէէրՆը^քւր բսէրոք$սկանըլ
ու^Նէ-ոսէք^ գ– % ■
\քս*Դէ/անագրսակսձ գրոէ^թէասն ՚/դ՚Հ^ք Ոէ^ր էսզգչ»սաա1ծ–%
ս»ն^սոոր% էլ. աաաօրԱ ասե^ասէ ասզգ^է փոքսագար^ պստրսոս^
9^*գու.թէէյմեե–ր ոաձէին գ տոթս կբթոԱ^թխյ^տքլ ս»յե–%1^% ա^
ռաա^ միա գեէրրէւ. գե՛՛» . ՚^ք^ Հ* • ւ1ասե դ^ ե՚թէ– ս*ղգը^ ս^/լ,
*^սէաեերու^ ռգքոաաէկօէո պէոփ ըՈ՛^ է ^ս»ոկս»է^ կքէ ^եսաև.է՝՝
ոբ փոքսսթգոաբձոէբսէբ աե^ստաեեբե ա/ սէղգ^ք օգս§ս»կաբ
բԱս/ե^ նւ եթգ՛ առաթրի ԸԱ^էԱ օգ**""^՚՚՚ր ե՛ 9 ք^Փ Ըեւ
Հ«ԱՀ^ քլ կարկաս անօգոէ^էո կսա»Ր էԽասսէկաբ ՈԱթէ^հ *
1լ^«՛ 4" –"Աէէ ՚Դլ բաբոքստկաևը^ %
I ՚^սփբո/սպս^տը^ ա1էբս»յ–*ա»եե–ւէ կ$սպս§կցոէ^թ ԷաՀԿ էՌլ պքկ»
էոբ ոլ.%հ–սաք յառսէ^սգէյհէ^(3ե–աե ^ռ՜ս» • ՚^զգ *1հլ գէ^՝
սւու.^ ե–աեւք ճւ •սբոէ^էրսսաիռ գ ճւ քսէղպօակրթոսթէրաԱ
^հՏԼ, ոբչափ յառաշ^ է՚բթաք ք էբ բաբո/ական% ալ անաւբ
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉ1€
69
գր1* ^ս»ս»սրսէկ ԳՐ^է Ղ*^Գ*՚*Է^ "՜ քել, *Ա^ "՚ձ. 1^՛**»՛՛*^–*՛*^
յե% ^աք կասրե%ար էր մաքրէրՆի չէրդրւ/ե է^օսէէ^ ե* ^ատալ,
^էսա^ ^րաե թ1^ ^արքհսրսԹ€.որ պաաաաէեիք ր՚՚ը^ր ւք֊Ր"*
պազէտաե ւե-ղոայնե-րու, մգք^ գե՚րէէքպաՆա^քքե է
\Հւ9Հ,պէէ՛ պ* ադգաթթ§ || արչոլ,^իլյեքլ բաա^ակաե ե՚ր^
էրէգ յ–4սմա%սփկքք Աը^ քֆէԽա1ս0ր * մթա/Տե հասարակ գպրա^
սէՏէւԱՏեա՚րքէ .Հչաաաընէրգ # &քՅ Աս » ւս ա1եգ ա/ե "՚^դէրք^ էս^ր աս^
*է»/կր , զսսւ՛ րԽէաա^ չյղս^ գ 1ա կսսՐ էրղաէ^քէ յ՚ողսվոգէրս/և
կարօաՈէ^Ք՚խյն^ չ^§էյ1^1»էր •
^րպրաաքէքձ ւ^ փօ^ր կը սքէ^րքքտվէ ՚^\Հրէսաքձէ ակա% ք
գր1դ^ Հ4«^»^«ւ#Հ^9 վքքեչնւ *ի ^^^ւ^բակաԽոէ^թխՏե » էԱք^ ^աքս^
բերքէէ^ չյկսքրօս9րր • ճւ կսէրՆե՚ս 1յ^գ §սղգԱև ^հէ1ակոէաաս
9^7ձէպԱ յէրՆ– Նսէրէքերոս Ա0քքե՚%ե.^ ս$րասյագրոէա(^էէյև մԱ
չա^ՆԷ • եք^հ աթսպֆափ մէ՚ք^ամե^^ հ՚սփտ^էրր րէսօօսք1Ն ագ^
գէՏե Ա0քա,քթ§տ» քփտքշ^գ եմ* օր Վ^էէ։. մ՚ամձ1ևակ1^ գապֆսրկա^
ձ&ո^ն կեւքգ,ի9 \յՔէ Հէէ^՚քք ՚Գ^^ յԼ^ագոքև մասըլգ
կարգալյ գրէ՚լ^ խփսե՚լ ճւ Հ^էէԱշէՈ^ե՚է^ կը ^՚՚^Քէ * ^՚^ԴԼ
^ե-աէ կբես քք ^առ^աշ^ երթոա^էլյ էւ. ոաաա§ր §է՚ղօսա^
րարձրէսգւ^ գէէո^ԽյՅէ-էքճա ք ճև ագասԱԱէկկթե արասեէ^աէյ
ալ^ ՜ճամրէ^ յ^ ր*»ւ^՚՚1զյ կրԲ^էՎ^թիսեը^ էապաէաքքէև ^ա^
րըսսւոլ^թ էաե ^ձ-ս» պիտոի ^^ստքլս^ք էէրթաք • ե՚թէ պստսէա^
՚եի մւէ \քէ^րոպ9ս քա§փ*^ր1/կ^ ք կամ* ^ա» իրէ՚ն կաւո4ա»րԽալ
էրԱ^րոսլակստե կրթէէէ~թէ«ա,% աստկր * \^ղորօ§§է^ գգևրու, մէ^
րե-րգ շ1^ե–ը»€^ »տէթ. ակի՛ն կը^ %ւէաե1§ * յ1գ՚***––է աքևս^սէ ե՛^
րիաասարգ մը^ ^կէրրօ1սէէե՚ան .մէշկ՚ն յթքչԼ. յօգս կ/լ
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
«8
սեր ըբրհ գ Բ**ձյ13 էյ^^ մո՚հոաէգորք^սւ.թէ§յՆը^ 1*Ր"^՚Տ «/"Հք^
աըէէ^թեատ/էէ ալամ* ^օյ Ա3ր9ււ.թռ՚»ա/ե ^էրսէ մսէբռ-օսէլ. գև$սո գ
էլ. չյմարե՚ր ասԼ% մ«տտսեստա^աէբաս օգքէսսէ ւ/ը^պիս$ի ե՚լլհլ՛ ս»Ա^
կէռ ե. ոչ ընգ^սւևսւ-ր գրթա^1^րա^% %
\քրբօ՚էա ***1Գ§Է ե-չաւ. գ նւ էսռստա^ե՚լ էբ բադձս/էքքէԴք
բաոոկու^բգ ոէռ^ե-լով^ .^՚^^ 1^՛* Ւր ՚ր՚՚ր"՚1ը*–1^ ե%է% » *ր
աքեհ^ստմե-հ՚ս ձև ո^արկեօ • բ**չ)Ո բստղձա1տրԱ ա1ւկաբաւդչէէ^^
թերս/ն սէո֊շյէե շըւ՚սւ"՚է^ սէկաբսէսստԼ. գ ոբէ»կԼ էբ գէէբՆքէա
էսլ% \^*՜ այսօբ ^^գգՐ է՚Բ "՚Հ^/^ է»էէՆշ1§ն շչքսւ մր ստս«ատեգ
Աէէ^ե-բէսգևե-բ էէլք1էի էա$է§է»1»օ ՚1ր^ սէշբալսւ. « ,
Հքբւ^՚^փ ւ^է սչքԱ աէէոե-ստլը » Նե-բկւտչ^ին ռբինակ ըքէԼպ» գ
ալ էէս*կմաեստգբսէկէս% || սքբՀէււ^թ^էսէտԱ էԱԼ^ ե բե »շքԹբ չլ՛
€ւլէսսէՈէ^ե–Ա»էէյ բեգ^աեու,բ1քն կէսսաս^աոռէ^՚ե կբթոա^թեէէէԱ
•Դլ գյ^ դեէբ է
9էբ կբէ^ու^ւյ էոա/ն ՚ժլա կս§բօէՈ գբ » ^ս»»»9սբա1բսո կբ1^9էէ.^
(Յեաե պէոշչոօԱեոա ^ո.չէա»սաա^ոբ% ^^բա^բկօ §ըսք$9 պստ^ստԱԼ,
շե՜Հք ^Ա9գստւ.Ք9բստզստՆ Լստօ.սւղէսբ»ւ.թԽ*1էէ–՚Ն %
^ ^ասասբակաօ կբթու-թեան մէ^ բէսբոքա1լաԵբ մլլշ^
^ Ս9ըեշեր*1էասԱ^սբե–էգ Ժաէէվո4^բղ բ»1ւ»ւբգկէէոէ§կ ա^տկե բ9էԱ.թո–»ա^
^ օգաոսակաբոա^թեաեռ *1ըսչք կբ1^"է • կասքբե*1է1ո»ւո Հճ՜ա
^ կսյէպակւցու.թե–աե իբսէա^ոա/էէթբ ա^ պս»բս9էսկս/նոէ^(3 1»^^^
^%ե՚բբ աևէքևո ՚ճահչք^ե՚լյ վէբ2սա%զկ–ս սչքհպիսի սկըքէ^
^ բ՚էէյկձէբու, կե՚ա պանոէտբ ք^գե՚լասէէայնե՚էգ ոբ />/| քււՏ^
^ բօաբի պաւ.աա§դ % աո^էրմ՛ ^ա^բ % «^"Հ. է^՚^՚^կ"»բ*^բ Գ"Ր*^
^ գասս§ռաեբ ք ը**^բբ աթ՚՚՚՚Ըք^Բ՚՚՚Ձէ ՚ ^ Աէէբւս^թս-աե Հ՛"*.
^ €^ս»էոստբբս ԴպսքսէստՕ * ^
է^ստբօչէոն սէռսաշ^նն սդյ Աէսոես սամե՚մե ս»է պս՚^ան^
շեըաէէգ յիսձգսէմա^ կը^՚կայէբ ոբ գպբստսաու/ե՚հե-բո րա^
ըսՆ գ բաբոթէսկա1§ էւ. աղգսչքին սկդբսւէտս աասէսսոսնաբան
մէէ
\\ե–բ էսղփի՚Ն կէմսպա^աաէե էԱ՚ճ»սկ1քե Ղէայե-րէէԼգ բաբձ^
բագոքև գբւոէ1սթէէյՆ%երէ՚ն աղգ^փն օգու.սէ մը քսէոէլԱ
ասմեՀեԼիՆ չէմ* յու.սաբ * էքստՆա§^ա%գ թ է՛ ասիկա^ աղգ1ւՆ
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
67
%աք • վւաաՆ գքէ աքե Հք–ստւ/աե»սԼո Լըսէր1քքք գ ար կրթ ոա^թ է§^^
%ըլ սազգէւհ ^սքբօսքոա^թե՚անէէ թէս դդ .սցո»է^քժե ս»սթ պէասէ
^ս»ռասք ե՚բթաք * Բ՚՚ձ^է ^՚**՛ "՛է, ր*՚*^՚*"*՚քու.1^1՛՛*^ զսւրօէո
4՛ տ ^»*շք՚*»եի է որ էսւրէէդքթն դրթոէ^թ իւ^ր յեՆսէմաՆ՛
հւսրւրո–^»41Ն. Կա կսքրօաքւ • պզ Աէօ է գպրս»ս99ււ/է»ներ • գըր^
^ստէոոայսեե ր գ 9ոպս»րամեո–ր գ գոր՚^ԷՓ՚եր ճւ էրսրժասապեսք^
՚%հ՚ր է1էյն1ք1օսլյէ բ՚դրք էսս»99ա Աքմե՚մէք սէէ ՚եսքրէ ճւ յսէււ.ս»ք^
ասպգսՀքլա ^էսրսաոոսթ րւ%ը^ պէսէքէ ^ոգէՈք • «քճ գէէեէ մեր
ասղէէ1»ե աքէշ^ ^էսրսասվ. թ իլ^ր էըլրթու,թէ»յե Ն^էաեր • ր՚՚Հքյ
^էսքսէէ մասրՆ ՚՚"§ԳԸ^ ղէաւմաԽէսմ» րաոսօւոէ^թես^ ւկէ
յէլ ք .
( Յ^էւԼ "՚էր՚^^^՚՚՚աե աոա^րք գ աասաՆորդ » ճ. գքխա^
Դարկ կոէ^սէաքչք • է9ւ,րքւշ^ Աք1^ր»է^ք^^էյնՕ–ր^ւՖ «՚Հ^ք *^ղգէ՛^
րԱ Աք»օ^րր գ սփասանսրգ աւ. գԱսսքկսէրկ կէէէ^աոէսե # ր^Հ1 ՚՚՚Լ՛
էէոկր ^Ր"՜^^ ՚՚՚Բ^ՅէԼ փ՚^է՚է՚՚՚՚եսէզ ^րթէւա^թ1րս/1է իրստէ^ոէՀեք
էէ^ ասլ^ ոէ^թև իրԽնռ սէհրաէ^թէէ/մևև՚ր^^ • §էրով^ և. մե՚Նս»^
յե-է^ կրթ էէղսակ§ատն կաօաոէաաէոա^թ^վյմեև՚ր % \ ՜^ԱքՈւ մեր քոէ^
րա^թիլյեր սչքԱ էրստէ-ու^^էրր է ե. ստՆոր *ֆոգ% աւ|լ մեգբ
պս»րգս.ստհ՛ գ՛ • ոսրեաա աէե՚էէօ ^էմաք պաաո Ա9օա.րբ մըն ք^
ու/էէէ^տ էՈ4է»լոա^ ասղէէսչքքէե կրթոսթեաե /դստմար % \\՚~րրՀ^
"՚ղգէ-րո ե՚րր ատւք^րէ9սթեէտտ% փոքէէ-րրր կը^ վթարեն գ կսօէւէս^
վար§§է^քմ եէաաե ոա^րէշ^ Նասքսթ մըՆ էսլլ ^<.%^էք • Բ՚^Հք "՚՚՚Ր
էքէ1^րու.թքօ^էտր ստռաեձքւՆ ու. %երրթհ կէսո^էսվարոա^թ իէ^հ
մր1» ետլ շնոր^ահք է մեղքթ » որու.^ ՚՚՚ԳէԼ "՚՜ ^՚^րէթ^ "՚Լ,
%մս/եապէ^ս մեր մրսէ^ է • 1ւաե Աէէէոեո %ման ՈԱ^րէէ^ բալ,
^առու.թիլքմեեր ալյ որոԿք է/^կիկ մէկէկ Հոս Համրեի
աոնօգոէ-էո Հ– • 1էևչաէս ազգային սաէոցուաէ^ոց գ աղքա^
աաՆոոաո գ ^՚իէ^ա՚ՆգաՏևքէոաո ե. ոէ^րէշ^ աաքեյ %ման րա^
%երու^ մասեաւ^որ ^ոգաոողոսթիԼ,1եը^ Ո€. աևոսյ Ծստխրը^ •
որէւէք^ վրէաչյ կր յաւ^ելու-՚ււք %«ւ/ճ. եկեղեշրոկաՆ ֆշիա^
էտՈէ^ւմ ե»սս դ րէո մական րրսօ.. "՚^ԲՐ ՚
ւ\»յ՚՚Հ^Փ ^՚մնրոէ֊/^եսօ^ րեո^՚սա֊որեէսլ ^՚՚ՂԳ "էէ *
(թ՚եչ 1քրեսւյ ղո^ել^ աատրգեօք էր կրթու.թեաևը^ ^ստմար •
գմոսարի%ո ասէկսշք գաեալե է % Հ^րրեՏե մամնաւ^որ մարԼ,
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉ1€
66
%է է ^(՜/^Հ' չըսե%^ աեբսքյ-աա/ևե-քի • որչափ մէկ Ա՛զգ մւլ ^ԱՀ^
րոէ^սա է– ա/1տչափ կրթէ՚ալէ՛ ք որչափ աղքասա գ սչքեչափ
աաքևկէրթ • բայա §տքէէուէ^ Ա՚՚^Լ, Հ^^ էէէ^ղե-ր որ "ԸՏ^փ 4<՚՛*^
բու.սս§ կաք ասրէչափ կրթես*լ կ՚՚*ք * կս»ս որչափ ս»ոթսՅսէ »
աքեչափ աեկրրթ • ըսսքէ/երս աատե^ս»էսս»կաե *^ոքրաոէ9€աքՅ ռրաե
«ո. կքաթոէ^քժԽէտքե գէ»՛^ չգ գ որոկթ պէ§»աս»^ստկան բաեէէր
էրԱ գ էլ. ըէէգ^ասու.րբ% ս»գգե–ոա^(^է*~^ մբ չոէ^լտե • սեր
ոսէսհր սքղգր պա ըեգ^անրոէ^քժե՚աե ղը»*չ^ էգ ե. որոլյե
*^ս»մէ§§ր րէսռէԱՈ^ՈԱ^թէէքե մը^ Հք՛՛^ կլաեսէր սաո-սեասէյ թ՚՚Ր՚Ր
\քէ.րոպէտ/ե ՆէԱքրէ *ր հրսա^ր պէոըէոգ և, կր ս§1ո/§տե՚ս որ սա^
սե%էն ^սէրու֊սաոո ս»յե%1/ե կր/ժե՚աս^ է ըՆքէ^աերէսպէս գ
նւ ստղգէ մըլ մէշ^ ^"1* 4՛"/"""՛"՜ է^էւ^ր քա1փ էսսսաէճաե
ոայեէ է կէէթոսթիւյմՆ ս»լ սքքքերան սքսաի՚ճաե աՀՆԷ • սէ%լ,
Հսէէոտսկան րէսօառու.թ Էլք1աեերր կոս ոէրմէք ՚քը^ չոէ/եքէև •
ղասե պէ կը^ե՚%ք մէշլո • \եգղ1^Ա՚՚9րե Հչք»սա կրք^աոոլ *՚*ՂԳ.
յըՆ է՛գ յրաեգաա»յ»սքԱ շաաո Աէլ^սարո€^ս9Ո ^ 1^էպէք\%գ^
ղհս* կրեա^ գաԽոԱ^էւգ շաէո »1ր կսքրոլ^ոսէնե ր որ ահկրր^
ե% • և. շասք էկա ասքլասէոեեր որ կս»տատ*րև՚ս»լ կրթոէ^թրւՈ»
Ոէաերե • I ՝^աքո Աքքքք սքսաեկ ^1 Ը1Բ.*ձք * մեր Ի^՚գէբը^ ս»^*^
կո*է^1քն չ*^ւոԿ,ՆոԱ.էր • փսոե ղ^ "^կէյ ա1»յէշապէս %որ
ր/եգիր §Ռլ կէտ՜Աչսք • ասրգեօր ^արսս9Ոէաթլււ%ր զկր/ժ ոա^^
քքքււ^ կր հ՚նաեի գ թէ կրթոէ.թիւ.%ր էըթէսրաոոա^ (3 իէյն •
( մէշա ւքևգ^ս»ևու.րքւկ %կէսս»էքաէԴւ կրսե՚մ** ) \ւ^^՚*ռ քւմաս^
ս9ՈԱքկր ա^ս էս^գէրԱ. 1Բ^^"" • է1եդր պ/ս էս^դէՐՃ. "էէ՚քքր
է 9 Բ՚աո րքէ^^ոէ^ժր պէաք չէ * որով^1ոո1ւ. ս»9ւշէւՆիս ու.^
%ի՚1ւթ գոր&նսքկաՆ լոէ^հ^ու.մ՝ մըլք որ կը^յ՚՚՚՚^ը^է (^է 4՛^.^
րրսէոոա^ւ^ րւյեր ՈԱ^ կրթոսթրւյնր րրստրոԱ^ ՚^2^կրյէ էզէ^ոի
Ր1Ա*՚ե ու. իրասրմէ աերս»ժաե1Մ լի % \\րթէրսէլ^ է ս*1Գ ՚^ *
ե-թէ ^ԱէրսսէՈէ^թ է^յԱ չուՏեէ • ասզքասսւա^թքէւյեր որոշէ-ալ
ժէսմանստկէ մը մէշ^ <Հ^^ կրթու.թ իլյէտր կր փ^աոքծտէ •
^ստրոԱ^սսա է Ա"1գ պէգ աեկր(3ոա^1^էա.^11ե "*է^ Նմս^ապէս
որոշէէսլ ժսէաՌսևսսկի մր մէ2^ ղ^շքե ^^^արսսւոէ^թիէ-^ր կր
փ^սալաէ • ոա^րե-սե մէկր էսռաևե §քէ»^սո^ կա1»գու% չէ
Տեէսր • էւ. յէկւէ առաՆո մէԱ^սոքե ազգ է է^ ՚^Հ. "^րՒհ^
րս919 չէ է Ր-՚՚Հ^Տ "1^՛* ՚^՚^էրէրգ րէրո– մլլ %
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
65
գ§աւէա/եի%^ գ ՚ւէշչր *^՚^՚Ր^յ ՚^րգէ՚-^հքէ "^ սսբտէսեէըւ. էի^ս^
ա^աւքկբ պէասփ ոա/եե՚Նաէքթ ա
աԱր՚ննւին ստբփէ§պք^% պբաղմ§§էյ§տ0 մքէ չոԼՆի % ոչ պօասաե՚րառէՐ
պէաի ^րոփէՈէորակէ– գ ոչ^ գաոշաէոք գրեր ոաորագրէ » ոչ
ալ մէ9քթս1է կարգոտգրոէ^թիԼնՆե-ր պքէաքէ էոՆօրթէէ՛ ,. իր
պբաղյու.%թը բ»»1որովիՆ %Խրրի՚Խ է # պր՚քէեւ^* առաըՆի՚ե
գորհոց յ7աեա€^որ վարչոէ^թ իՆ.% «^ » ՀքՐՐ ^"ԳԸ. 4ը ^^֊
թ&այնաք ք արգիԼնրը կր գի€^րթէ%էտչ^ , էւ ևրր կւլ գխ^
ր1է1տեաք 1ալ րսպէՐտէեաոք %
\^ոաԱկ սակաա^աթէրթ գսրհրէ յէմէչ^գ ա1ևկարԼ–լ1տ է՛
՛որ կսարգաա^որևալ^ \\ս»^մաեադրոէ^թես§ե մր *^րգէ»^՚եո^
՚եերր յէկէկ ՚^էկիկ կ^՚րէքնանք ^ա§1իէրլյ աոիկաք գորհո^ո
պ»ոքէքա%էԴէ վէր հ գ Ր*^^ կր^*^Տ^ Ք"^է ՚Դլ կէաե-րոլ^ էքը^
րս>*ք մե՛ր կ^՚՚ր^րթր ^^"^ելյ •
\լբոԱյ մէչ առաջթ» աեդԱ կը^ /է«ւ%Հ– ազգա^թտ կըր^
թու-թիւ՚Նը^փ Ր*^^ 1*՚^չ^ պէ՚՚՚է կասկըես^վէ ՚^քէէեօրլ ադ^
գա^էՆ կրթու^թիայԱ Ը."^է^՚Լ* Գ՚՚^Տ^ ՚^ՂԳէԼ փէւէսով՚ս»ք գ
2ևարաաոաաէե » ւեգաուագք֊ա ըՆէլ. գա^յէ ^Ր^ֆ^Տթ եւ եր^
կիր չափսւլ ու, վեր|ս^ե•ստ^^ի»եգիր^ևեր^^^^հ^ոէլի^էասէոոայե^
՚ե1Րր ույնե՚նէոլ* կստէՐ թէ էոմԽ՚Ն՝ մգկը^ ւոաոքԼ ^սապարաաէկո^
պաի՚եէոկ սէպու.ոէլ^»տ*բրա.րւս€.որ լրասգիրե1քր ու.%ե%էոլգ րր^
՚եոէ^ւ^^եաև էէէնթէա^ գսէդէոեեաս^ը 4ր՚Դ^ ս»եթէւ. գր^1^ր գր^
րեէյ ու. մի՚եչԼւ րւևո՚Նակրէ մէ^ ^ամև՚աի՚ե մէ^ յէՀրէէկ
գրօսէԱքՈլ^ էոեգաէ^որեէ» կսքմ թէ սա^աերու. « քոմեաու. *
^սաէէեերէւ. գ պէոռկեըէլ» ԾԱար9ւ^ % կ1/1»էքԱէղավարո4.թեէսն
ու. ըեկերոԱ,(^եաե յէ2յ \^ւսրոպակաև րարակոէ^թիւ^1տհ1Րր
բ»աէնեորեել» ^0 եւ փա ըսելու. ս»ե–ղ^ յէաաձէաա ու. ՏագաՏ ը^
սեէյ §ոսո%թ ե՛ն ասրգեէքբ ստղգաո^^ կրթոա^թ րւ^ը • սւ§1ե՛^
%ը^ ա/էկսէե՚ղյ, չէ՜՚եէ՛ յէկըլ մէոչքե • կարհե՚ա^ ապասէու.թ էւ^՚հ
է– ք ւ^ո՚լ »ոմե% ժարգ ըոաո է*^ր ՚ճէսշակրե գ ազգաքթհ կրր^
(9ոԱ^թէւ.*ե մր սսա^էէաեէ՛ գ "չքգ ^"Գ ^ե • Ր^Հ/Հք մե1քյթ գէ"
սէողոա^թէլյԱ մքէ ու,1ևքէեբ ըեերէւ. * ՀյՌր%աքն ազգսքվ կսէ1է^
գւամս/1ւրյթ ք^եւովյ կը տոեսնե^էր որ կրթ ու.թ էւ^էդԼ Հօ4.
9
01ցաշ6ճ Ե^ ^յՕՕՉԼ€
64
էա§ս§ոա1էԱէւո9Լ^ սսսկալէ էատնկարգհւ.թե–ապւ էկլ կըսկըսէ^
է$ւ. կըհ§սւ.սքլգր • ք»ՀքԱ »սզէէքքստլր ղր^ստ1չԱ շասէ սեՆ Տնէսս^
Նէրր սէոա^էսւ. ||#«քՀ</նւ)#ա#^Հք##«. թէրաե ք ճւ <ք«/<# ՚ճշվյարաոա.^
թե-ա^փ ե-թէ բե-րէտէաէե-րը շո՚% 4ե"Հք Ր ՚ **էր"*ե՚ՐՐ աեշու,շսա
Գ1Լ 4ղ՚^^*^ * ^ւ^Գ՛ "է՛ր՛՛՛ը^ "՚֊ Ր*է՚^Ը, Գ՚ք" պաս9 բաեեաա
չև՚Ն*
^ |)*^^^ շասք էսդադակէ-ռրկթ ասքս աեզս»ոգոԽ.թե–աեռ
գէ§Ր* բ*^յ ս»ռյ՚ս»յէսնս»կեասք էշէ^աեա-թեաե ւռ.ու.(^հա,^
%րգ՛ և-ք^հ՛ չըսեմ* ^ս»ւ.աեսւ.թէ»յնւէ^% %Րր քս»քաւեոոա–^
թհլ.^ե1րր 1լոէ^ս»սՅր մե՛ր ոսոքսեէրրա/ե ^սքրձսէկէ/աեԱ • մ1ր%բ
ձե-ռքե^^է^ Ա9բգս»ր գսասէուէ^յքէ աեղգն գ^քթ է "՚ՐԲ ա^էա,
կսէրգու.թ քէլյ^քէ էր ա1»էյ9Ա»ւ. գստսւիվը բսէրձր Դ գլու.ի
կր պսքրհէ-ր • ոա^րեսԽ թոռ ստգգր Հք<^ Ը1Ա^ յ^ս^կմաևս»^
գրսւ.թե՚աՆ ^եչ յս»էւս»շաբէՏՅեիլ.թՄս»յի իրե% %է՚րկաքս»^
%սէէՈէ/ե • ճւ քւեսէւ. ^գաոմաեսՅյ է-րր. աեէկսշք շաաերու^Ն
կասղսէՆե սա երն֊ռս»^ <
I ^՚^Տ ^՚^^"^1է ա1պա9 է գ ^էէէաք "՚ԳԳԸ^ ՈԱյեր էր "՚շ^
ր»ս»րկէսկէ»ա օրրնս»ւ.սր րշքսա1»ու.թրէյԱնռ–րր գ որէէեց ս»^
ռսքշէ՚Ն գորհոզսսթրւ,%ր պէսաէ ԸԱԷ^ ^արկստւ, ||«յ։#Հ</օ«ւ,
%ագրու^թՄաև սէմեՆ ^օգու.ստհրսս պսէ§հշա1ճ1րս§ւ օրգ%^
^"՜ՐէԼ ք^՚՚կմ՚՚՚եելյ զշ^ուԽլյ և. ^րսՔէոա»րս»կե՚1Լ» աքԱ օրէ%ր^
՚ևե՚րգև յրաքե զսէրա^մ* ու.Նր ^ա»^յաևս»գրու.թօ–ան րս»^
րո^ակաե ք^գույնռ՚ըէա-թէւ^նր • ե՚թէ "^քէւ, ՚է"Ր՛^ մաաքէ^
սէստկթ ք աեշոէ^շա յ1էեր ղմե-էլ կր խար1ր%թ • ե, կր ր»ս*ր^
ու.1էկթ ք ճ. կր ՚եւԽ/եէ^ւբ Նսառէ մր գ որ շաս§ է^սէէաէկեէրր կր
րւաևաք գ բայց պաա^ղ^ չյտար ա
՚ււյւՒ1" «^։.
||^6էշ^ Հ^«/ա/ /ձչ^ որ /սօսէ-յակր ք \\ա^ւքէ/նագրսւ^
^քՅ-ե՚աե րարոքսէպէս ^սքսէրսէԱէՈԱ^թէ՚աե ե. րնգու.%Խլու^^
թէ-ս/ե վրաք էր ք ՚/է, #քլ պաշլսէՁքակա%է% ,. որ1և որ արգէս
Ծրի՚եաւ^որապէյդկ^ասսէստաե՚ալյ էր գ»րհք1Լ ԿւԼ կ**""*"^
63
ասքգչչա»փ աե^ոգ ըԱաըէՆ, յէ2ձ»ռ է^լ չհբ •
(,««. արգարԼ ք^՚եչսքէսի գյ֊փէա^արի՚ե էԴ2րյ »քշե Հ՛ ա^աԼ,
պէսէ յ՚աէՈա^ակը^է ոա^բ ^էե քւՀխա%ոա^թիւ.%քլ գագրահ^ էգ
ու. ԿտորքԼ կասաաաու աՆ չէ՛ . ոէ^ր ^խ§ օրէ1է^եոր յէո^
ոա^9էսճ եսգ ոէ^ սորԽրր սասէեսՔսէՆ ստԽաէ9Ո *
I* «^ գ<^ոէ^ա§բք^§ յէշբո է ՚՚^ւ՚՚Բ ***** սսէ^մաեսէգոէսԼաէքփ^
Բ՚՚ձՕ "՜ՐԲ֊^^ ֆէէսսէակաար ^ Խկ^այՆթԼէ՚րր բես»Լաեսէբս»ո
եր1ւաՆ կե–ոչա/1տ գ
Ա^* \\յ^ "Ր •րե%0ով^ աբգիւէալ չ^ , յա%յա%ք չէ %
Ր» • 0/»^^|չ յե-աագարձ գօրքէւթիԼՆ մբլ չոէյնէ%*
\քՐԲ *»ձ. ^Ր՛՛^^ Կ՚^ք » "ձ. է^է****^"*՛ Թ է*^ •
\սան1լ *քէ2րց *^ ^ստրկէսւ. ե՛րկու, 1լ9սբգ§ոգբու.թհա^
կբես»բ է^փսկաեշե-լ* կս»§Ր ^քէե օբ1;%բԼե–բԱ ա1§է»աքա§ո պոՀ,
^ե-Լգ ՚ ա1բք§չս. ոբ %ոբեբը^ ^9Ասս9ս»աոո»^1քԱ » կամ* եթէ աէոէ^
ե*»շք ս»եկաա»բե–Փ գբ » ոաույ՚սէմօաեաապրա՚աք օբգ%^ե–բ ^էԱսսէէԱԼ
առա §դՆչե. ոբ %ոբեբԱ աեէփնս փոբ»աԽա»կե% %
\^յ*» եբկու. ոաէէ9Ա.շու.թիէյՆհ սէք չըբքէե ֆ կո»էՐ չյկբաաե
է^օ՛/ մեբ Աէռժէսմաեստկեաք բՀր»ա1եսէ^թբւ.Ա§ե՚բր » ճ. տալ,
ոոբ ^ե-սաէւա^թիւ^մեեբը^ \քստ^աքաՆէոգբա^/^Թ–ան հաձեբ
%բսսէս»ւ. X
^Աե% մաբգ ոկոաա^ \յտս^յա%սոէբոձթօ–աէք Լե-բպ «Թ
յե1տ1աու.թէւ^ ս»ս»1Լ 1ա, գանէկաք ըսսա էա~բ քյաոը^ գսբՆ՚սկ,
հ1էլ* . օբէ%բ ձԿ***ր ոբ գոպեբ • չե՛մ* կբ1ևո»բ է-բկոէբել *ոքս
սէղ^սէէսՓ ^7Տակբե *^9**յ ք աքսչափ մէա^ կբ էԱաոա^օե՚ս ոբ գ
մքէեչև. աեգամ* բձոա^թբւ%բլ բբ բո^բ էէեբկոա^թեամբո
աեյե-ղոէ^թե-էաաե %ռ՚բկաքառք^ե–Աէւլ իբբե. \քսէ^ժա%ագբու^
թե՚սաե ակ^աքևչև՛ ւէք մքէ պաևեաոո^ե՚բ է՚ղս/Ա * ե. շասէէ՚բը^
կստբհէս^ ոբ գ աքս է \ձ§ո^յան§սգբու.1էքքււ/եբ • ե. սէսոեբ
է-% էբ 9ա»բգէլքկ^եե–բքէ% \է^ էբս»ւ.ու%^ս»լ^ու^էբե գ փոսն
պէ ասքս ա»Աէն աևզաբգոա^թ էլ^մեե՚բը^ ^սէնու.% \ձս»^մէոեաԼ,
գբու֊թէ-ան ^ գոբՆոէ^ք^ի% գ և. ևթէ ^ոա^ ^ «լ<ք»|շ| ^^քլ
յէ> ՝ճքէ\աձ^ էբաու, ր****էքէ, */^^ է * աքսպէսի պաոա^ղեե-բ ոաեոկկ
%ե^էէչ պաբմսէես»^ գաոափսաբ մբ գՈւՅ§Ե%ա^ք1է§բ ||<ւ»Հւաև
%սւգբու.թեՆգ՚1§ ^ ոբ Աէվք/եաոգե՚ղե-ոէԼ^^Աէբգ ճ. կաԱաէ
, 01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
6-2
ռս/եռ բառւսռու,թեւսս էսմէ/կ Նէ-քքքրՆ ^ս^»գստյ§տէ^»թ1էերլՓ
^ե– ղե-ոՕտէչան էշքսաեսւ^ւ^ էէ.%ր քւհւտ»^ ե. ոչ ասղգի մ^է մգ^
սչ/եպ/ա1ւ գէ(՚ք ՚/ա §§ւ.՚1էէր • /»ք՚շ^ սր մեր սէէըէիՆ ՚^Հ, աէւ,%է •
^շքս Աեգ^էաաեոէ^ր ճսէմրսչ^է% ղարսւու.ղւէէ^1Ձ քէւ.%ը^ մէէսյե
սսէբպորօ զյե-ղյէ բ**ըքբ սւտտ^ւ/էէ/եէսդրսէկաե ստշբտսքր^ք/ե ըՆ^
թսէո^ով^ մերր1է% ալ^ ^^էէտռ-լոկ. «, գ,էսւոէ–լււէէ^ • ոա^րիշհե լ^
ալ 1լրե»տ/և ՚՚^րրշ^ դ ՐՊ է՚՚՚Ր^ՐԼ. *** ԳՐ^Լ* մեր ^՚^»"^
աւստՕՐ գրոս/ժեսաժրր գոեե երռթ *^ստրրւ,ր մրլիոն մս»րգ^
կայքւէե եէսկ էչլչ կւսռսքւլարու.ր % գոա^ռէ ելաե^ ժէւ^ւաե էքր կըՐ^
սայ ու.րրշ^ 7 /"^՚՚՚Հ. կ*՚*՚^***փ*՚րոԱ^էլյ> ՚ Ր՚՚ՍՀք գ՚՚՚^՚ե մ1իշլւէ
գէաեսչք որ մէոէ/հ ր^քրե է այսպէոի ըյւթս^ով» մր ու/էէե^
Պէէո ՚յսղգ է սԼշ^ ասմեսսշքն րէէ^սստէ^որեսքւ ստզգաս է
Հ^ակր ^իմէտչք ասշխասր^էսկաև Էշէ3էէտև9»ւ.թեաե է Հսիկսչ^
ՏքԼեոեռսքեքսԴտ րշ1սստէտէ»է֊ լԾ եան *^եսէ աէ/ե%ե իե չգր Աէ^տէտքր
սմաեոա^թրլյե սո ու.%ե1էստէ% եեեւէե՚ռէսԼա1էրրր րշ1սա1է§»Ա^ ^
յմրլ.%ը^ Վ^րիսսէՔէսե ս»Ո–»սհր էր * սաս է կաք պէսէէ 9ս§ւ%գր
յ-ողսվջգէ՚ե 9 կասս որ ՚եոյն է ստնոր Լքս*Դմա%Ա9գ^9ա^/^ե^
%ես • Բ՚՚՚քՅ *^Ր^՛^. "Ր \յ"*^"*՚՚է"՚՚գր՚^*^1^ր՛–" մաա ^ոսսէսօո^
ոսր գ ե. իր էշէՅաևոԱ^թրլքմևերր որոշու.1էՆ բստւ.ասկան եր^
կար յստմաևսէկ մըլ պրսէր աեմ1ւեր • 1ւ. այս մի^օ91ւ% սքԱե՚ե
ստզգերոէ^ սոպորոէ^թրլքե էկէ եռան գր ս»ռժս»սաևսակե սչյ
դսէռսք91արու֊ թ րւ-ե սհ ^սէսսասՅաեէսւ. գ ^՚Հր՚Ր սեր ասպչէԽ ս՚է
՚ ըբասւ, է
Լմռն ասղ^քք ՚^Հ.* ՚Հք^" ՚^Ր^ՐՏՌ "^^ ս^զգեոոէ-թ րւյԱ մը
Լոէյնե%ս§յ էր էսպէսգսշյքէև > ճւ մերքէ1է1հ ալ ույնեռստւ, սոքե գ
ճւ որԽ որ բաէ^ստկաե երկար ալ ԸԱ^^ւԸ՚Լ* մեՆասգոքև 9սգ^
գեռոա^թ էւ^մեե ր ստլ ու^%եռստւ^ > ձ^*^ կսւրՆեր որ մեր
ստո^մսւմաեակեսչյ կստռստվարու.թրւ^%՚Ները ասրկսշյ %շմա^՛
բսէՆ ԸԱստ% «
կ սաա սքղգերա^ ՚^^էԼ* ՚^" աումէսմաՆս^կեաք ըսու^սքն՛
մէքսսը^ է մենամեՆ ճւ աեսէ1իտկալ փոփսքսա^թիԱյԱեերսա^
ասո^էթ եղսէւ. • երրեՅե՚նսաև^՚ևոյն էսկյե ղափո1սու.1մեան
^սակառտսկ փսխճան ւքր1* ՚"լ ու/եեռսէւ. $ ճ. գորԾԱ ռամԼ,
էլստօլեսէսւ-թե՚եզ՚Ն սկ^ք՚՚12՚1 ^ կէսաարեալ րեբեստկսարոս^
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
61
%իէ,թ ե՚րէ»ւ.% ՚^ը^ ով^ 1^'է^ ոէ^դ^ ԳԲ^ » 4Ւ"ձ/^ Ւ^՚ՔԸ. Բ"՛^
կ^՚ւ^յ՚^՚Հ^ ^ԱէԱԱէԱէԱէոա^թե՚սէև օոէ՚% էրե%ռ սաոոսասՆ էր •
^*ե կրեար աբգսարաեալ ջլսե-Աէվ^ որ ինշ ըեե^էք « մէզէ
Հ0՜1^ ^թնէսղաևդէր • ե՛ս ^ֆևէսղաեգոփ»եբէ% ե՚մ՚գ բաքօ տԽ^
աոԵ-էՐ որ քէևչթ պիսէի ^ապանգիէք* աաիկէոք ^ոա^^ք^ո/լ մը^
չէ-ղաւ, 9 ՚*
ւխրէրէՈւ կու^ղք^ սքղւք ր\յ4Ո^է/անէողրու./^1ոտ/Ն ^ԱՅԱԱէԱտա^
ու^րչը գ յքէոռաք^ ե-րք^էոլԱ ու. ասմւ/եէէւ^ ըէտգու.%&Փ Ըա^
քըլ է ^"Դ^ Աէսքս եգե՚դե-ռէսկաև գէրագոքե րՀրօտ/եոԱաթեսա
•ոէ^ո^որ կրօեէսկէէՏե մէոսր ք^գույնէ՚լ/է* ընէ * վասէքրառը^
սո՛լ ե. ^րսէասքե-է Աէաք • աքե յ՚սօէաեէսկր կը^ սասեու,ր
ւքւնչպէո է»՚1^^րր կը ^անգարսւքէե % ք»1§չս^էս սէէորէսկոքսեե^
բո կթ փս»րասարե % րՆչպգս ^ա^մաեսէգրո9^1ժր§յեը^ քագ^
^աեոէ^ր 1ւ. քք1»^»աքօյ՚ար րեգու^ե ըո^թֆլքե ւ^ կըլ գաևաք է
^սիկէոք ե՚թէ սա^յէսեսէգրէոկան գորՆագրու.թ1րաե
ասսւկս»սո/ս1^էւ^մե Հ՛ է թոռ պճս»պար1^և այս պակսէսոլ,^
(^էէ/ևր^ վայրկռ-աե §քը յառսաշ^ քէ-բայնռ՚լու^ § որող^ե՚սէ1ւ.
ամե% սսէ^մանսէգրէոկս/ե գրոէ^թբւ^ ասոր գէ՛ս չյկե՚սսք^
էէ% է՚սէ1ւ. ^ *ևա1ւ. սչքս կո պսէ^աեշե՚ե • ս§եկստբԵ–ւէու.թրւ%
հ^ ՚* * Ձ՚*՚^Պ^ սբսէէ կո ^այօէնև՚ւք որ աե <^ սէսանակո
\\ս*^մաեագբու.թբւ~%ո ստպգԱՆ %էբբբե ղգառսասը^ ՚1Բ*^
^ասաաաու% Հ^</* մբլ շույՆթ գ էսքսքքկյբե թէ գ չէ ||ք«ք4<^*՛
սսէգբոա^թէէյե մբ ^կսէաո՚սէԼգ այ է \^ստ^մաեսէգբու.թբսս
մր կբսօէպյե՚ալյ Բ՚*Ա*ր բԲ ^օ–§ոս.ոա^թբԼ1ոտե–րուքը %
Հ^ֆրոէմ* որ այս Գ1Ը^Է»ը^ կաբգառողնե՚բը^ « չափագաեց
կբօեսաքւբոէ^թէաե կասկէսՆ մէ^ կբնաՆ ո§յՆէ%ալմարր վը^
բայ • եթէ ասսՏեկ պաաոա^ոյ մքէ աբյ՚աեաա»նայբ1փ » ^^՚՚րկ
չէր ըըաբ մէպէ ըսէրըէւ. թէ^ էթէ կր^եասիբոա^թիլքեըլ
յէկու. §Ռա այսպիսի իսոբ^ոա^բգկէ՚ր կաբե՚բ թե-ըոգբե-լյ
գոեէ ա1ե՚բ շար յ՛ առիթ ը^սչյս ՛չէ ղալ. • յև՚եյ^ ոսբիշ^սէդբիւ^
բէ մւէ ասռիՆբ մե-բ այս գաաողոէ^թիւ/եըլ է
|յ%–^^«/^ շասա մեՆ գ շաա բսէբէ՚ղսէբգ գ շատ էբքաեիկ
Հասէ փիյիսոփայ և. շասէ սա^յաեագբսփկստՆ աղգև-բսԼՆ աՀ^
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
60
.^ս»աոսքՅե%ԷՆ ՚ւէր էսեգքէրեե-ր պիաոքւ %ե րգասք*ատ1§էա»ե • բ՚^յք
ա1 պէաէ Հ2ճւՀ– 1սեգիր1էե էր ձե ա^^ա9էու.թև%կ՚Ն վէր
ըԱալԸ * ՚եաքե էսէլ 1՚%ք§Լ • –՚ք ՚^լ գասե%^ ղարմաեաՓ 1ր^
րողու.թԽաեռ Գ՚՚՚ՐԴԱ *
|| եք2ապէ»9 ^աբկ պէ^/՛ ԸքԸքՀք \\աթտ9Լ,ղէկ§էէ§ի% դէյե-էգ
գոէ^ռէ՛ ^ֆԱէրէսր սէէսլէքն ս/եգսփմ՛ մը^ • թ՚տ՚ա \\ս»^մէա»Ն«ա»0չ^
բու.1յ էԼՆը^ յէախ \^թ ու^դէկոսքխ գ1էմե–լ մը^ կը ՏբսամաԼ,
բոս (յ էէքեւէ» ԱՔԱՔէր ս§ԽղԱ ^էս^սաեէաէգրոսթեաաան »1գքը կ"՚Լ.
փոէսրԽասէ գսէսէէսրզա^թ է%յե էէբ ՚Ր**ք * ^Ր ^1^ե քւնփէ^ւյեստե
աք^^ գ9ատաոս»բ1լոա,թ1»էյե գաՆոա^հլոայե չ^^էսմոզոտ^է՚ր գեքլ.
կան գ աեկսէրօրքի է՛ էգ ատ»սո§Լ^ չ^^ոտմէէէքքէե է
ւ^ճ. չյպէսէէ ըսեմ* որ էէերէ՚և ՝է *է^ր 1էր9սրմէ աձնկէսքս
ասքսպէսէ եկԽւըքաս»կաա/ե էշբ»աա/եաէէ^1յ րէ.% մր աեկսփրե՚ւ^ է՛ »
Ւ^Յ ՚^" պէսէր րոե՚մ* *դստմարձսքկ որ $ 9Աքս ձե. րշէ"՛»^
՚եու,թէ§յե էԴէ ոչաէ–ղ^է1Ա աոե՚սսէհ– ե՚էՐ% ճւ ոչ^սէեէլմր ա^
սսէՆ • ոչ^ կրեէսմ* ըմրռ՚եել Լւ ոչ^ ասէ ^սէէոպոա^րլ^ % ճւ ոլ
էսլ էսրղճս ^դաՆգսէրսէե-որեԽլյ ե. ո՚1^գ "՚ՂԳԱ ^^ է11Բ՚^է *
Տ/էեգ սէէսրէ է-Աքթը^ ^սէ^ք/էա^ոտղ րոԱ^թեէատՆ էլերարէէԱու^^
թև՛ աս ժողոմթքա %աա ճւ §ասո–Ա»ք **չք՚* էօդ9»4–ահը՝ ս*աէ^
ռաքարէլէէ %
I ^*^Տ Ր^^ ^ ոչրէօրա^աաաև օրս էսքսպրսր սկղրւաե սրլ
^և՚էո1ւ.ու^թրէքմեերր^* աքԱ է՛ որ կասկսէհոսէ ր"1^"ՐՐ ԲԸ^
Նալ. չե՚ե ^աեգսարսփր • սկեղէկակսէե Ժա կ^՚լԱթձք • (յ^Տէւ*
§քաՆս§գրու.թքէւ.%ր ե՚րկեաչափ կչա րոտրձրէսոը1քէէ– • մրա^սր ^ր
գժոքսէ» Կ^էք^ՅԱՒ^ * ^՚*Ղ"՚Խ*՜ՐԳ1Լ Կւէր*՚*–՚"1ւ՛ * կը, 4բ՚1՛*՛
գովի գ կր վէճէ՛ /#յլ կր կռու. է • Լւ ե՚կէո^սսէկաՆ էշքսսկ,
1ևոԱ^թիէյեո ձաքե մւէ չ^^աԱե՚ր « \քԴ/^ է^հ \\՚*»^*ք՚^*՚՚գ^
րոէ^թԽամր. ^սէսսէաաէրսքխ ՚^Լյ ա/1*չստփ չարաչար գորհո^
ղու.թե՚էաաեօ % գրՈԱ^ահոռ ու. գրե՚աեո ^է՚2^% Ա9ա1լս»ա,ք»ե էր
ձաքեր ^անե՚Աէւ. կէսրե.որու.թէւ.% մը^ շյոե-սաւ. • թոէլոսո
որ ասես աատրգ էկ1րղե՚ոակաեը^ րո%սէրարէ՛ գ ամե% գէրք
Կ^ՐԳ՚Ղք • ^ /՚^ ձԲ՚՚^Յ՚՚՚՜Յ ք^^ • յ^ողովու^րգր որչսափ է^
րաա^ոէ^^Փ յէախ ու.%է է-կե՚ղէէաԱ^Աք առքէն ու. որ գէրքը
կարգաչոա. է ու. որբ չԱլարգալու. • թաը/ւ,^ որ կլէձնակա%
01ցաշ6ճ ն\ւ ԼյՕՕ ^ւ€
59
^ գէոԽոէ^ոքլ \յպքէսկոպա§1§է–րը^ % եկև-ղէռե՚այ ՝\*»պ՚ք»ւՓչ^
^ || սքրգէսպԽ-սէեհրԸ գ \իս»գեր(1^փէ1քոե ոէ^ \ ^թոռստկստլ^
*^%եչէքէգ ճ. թէ– ^ս»րկ ըադբ %ստե. ՀրՀչ՚՚կ՚Հ^ գէսւ.սա.Աէաք
^ Օէէ^ գ ա/1ք յ՚էա»յա%ակ ըեգկ§ս1ւրակաե \Հսէ13 §99. էւէկ$»սէ9ե կյԼ
^ գէյգ սսքօբագրե՚է^լ սւռ-ղԱ՚կստգրովյ^ ^
ւ^՚^Տ "՚^Հ^ կ*Աէպէէաէ9Վ.օա1»և՜1կբ է որ •ասյէԼէԱք ,եգ1րդէ՛^
^ս»կաե գե–լ»ս$գ9էխ իշյքսւա/նա^թե՚աՆ սէմևՆԱ քէե իշէէաէքո»^^
ք^էւ^ մւլ չ\»օաչէ% է-ԱէԼ. * իր ս$մե\ էշիաեոէ^թէայմհռ՚րե
\^9ևստկւա»ե յ 99զոէէլ գ որ սԹ^սորոա^ աԽ փրս մէ՚կ աէրկոէս \ ^^
պիսկոպոս գ մէկ ևրկոա^ || էարգսէպե՚էո էս շա*ո «^^ էտ^Ր–
4է9գրն1ա՚րէ կչչ րէողկսէ%9Տ9ք է ա~ր | ^ր*գր Հքպրսկոպոոբ ոէա.
|| 9ա»րգս»սլՄ 999Ա աքոփր %9էէ.9Տթղ^ ^՚»^ Ո^յւփ ^էէ^ գՏ^Ր*"^*՛
քԸ, ^՚ փք՚՚ւջ ր-ւչէրե 9տ§լ^ ^1;րա1;;ր1»ե՚րէ աէ. կրեէտէք բէողկէո^
%սէլյ Ո9^բ ^Գբէ՚՚գրբ ՚^"՚^/՚^՚^/1^ Ղ1Լ11ք^^ ՚ "^ ւէորգ9աէպռ–Ա9
կբ կ9*§բգէ գ \ պաբյաեէս^ ռս»մկէՏ9պ1ոոս9կէս1և ձկե՚ղէո9ս^
կան էՀ^աեոէ^թ էէյե ) իՆչու, պէէոէ ոշ՚^գ է«ւ#1««յ««ւ1 է««*քԱ«»ք
ր/եգրբ էէբք» <«՚Հ^ չ^կաբ1րեսչ^ բԹէ^ՆԽէգ աւ. ով^ կբեսշք </6՜/շ^
^ս»մ99ղէլ^ պ9 աքսպիսէ քաեդբբ պԼ ըք^^ե-չ^ չյ1էք19աք9 կէոբհէա
I "ՀՀ9 ^1^^ յլ^Ր^՚ք^ ՚ ՚*^ րԷն. Հ^" ՚%, է՚կե–9լէրսակա՚ե^
%երբ փոլ էրե% փգեոէ^թե-սէե պխոի կէմևշէ • 9ըսրյաեէսՓ
կսէբ9էղոէ^թ194/ե գ ոսր կ^9եաա ա. Հ^Հ/՛^"՛՛/^ • էբ/ք՚ե էսղասէ
կէսա/ասոբ էաե^եո4.աէփՆ 4՜ • կբօեէսկան ^"Դ՚՚՚Խ, բս»*֊էՏ9կ9ա»19
Հ– ոբ ե՛ս կբեէաէմ* բսէ 9 Լւ էէ9911ա% բէևգէբ էու.Նո9^աՆ հ •
կբեաՆ ^է»§բի4^բ9սւ,որ \՝^պէսկուզոսևօ–ր և. ^ա/բէոգո/էէ \\ աբ^
գ ւտտպէ-ս/եօ՚բ ա^սպէսէ էշէէւատեոա. թէւ^ տՌ էաոլ ՐՐ"՚1հյ ձօ՚քւ^
%էսգբահ՛ ու. էբ^նռ ^բէատմաւՓն քոսւկ ևղուլ ք"»եբ մբ ^էքԼ՛
Ա91;։րբ . և. երթէ՛ կբե9»»ե «/"՚^. Հ՛ երկհղէռակէԽն կւա/եէ/նով^
սա ի կաք պիաի 9էա^եբառւ^ե% • Բ^Յ ^ "՚Լ. "*՜րՒհ^ ասսսէի^
^աև9Ա9^սրնեբև –*է էԱԱ99նս օգե9էւ^(յ ե՚*ա»ե գահ ու, ^9ԱԱ9աէ^
գոէ^մաբ ^՚^դ^՚Լք ^քըլ կս՚ղմե% • թ՚՚չա ս»սոբ ստլ բբ ձօ՚^ւա^
օ\ց\\\266 Ե\/ՀյՕՕԳւ^
ու, իր մարգսապե՚էՈէէւ-թէէ^նե՚րէՆ Կա բ՚ւէփ • ամէՆէ՚ա-թ^ք
ոչ* կրեա՚կք ապ€Ա^ովե–1Լ ԱՀ^տտպիէփի է՚\՚1^^՜ԲԸ, > սէպացէաւ.^
սս»ե1քլոէէլ որ ասշիաբ^աքի% է–ր^սնկու.թ1§էյնւլ ^բփ՚էյ «^/»Ա
քաքոսթեաե գոա^ռը էր աո.շի՚ե չ^գ՚՚^^՚՚ր * մե%ք ոչ^ ևր^
բԽէ * է՚^Ձ ՚ ՚՚՚կ^դէյ՚՚^ւ՛*^ գե՚րսքգոքե իշի§ս/եո9^ թէւ/հքլ 9
9Փ»յո • ր՚^Հք պէ՛^ է "Ր •. էր^՚՚Տ ՚^^՚Հ^ %աի»9ա»սկիղբը^ ևէ^
էակք է ^^՚շքոռ էկե՚դե՚ռսէկստև իշի^էա^եոէ^ թ իԼՆը^ ^^»§ս§Ր մա^
սիՆ պսէրմանէոլի է^րև^դքթ §1^ կր^ յք՚*^^ը^»է՛ աՕ՚ղէ » ասխչափ
չսէեսէտոէ^ սահ– ա՚րո. ոֆքժ Սա % ,
^ էա»ա կ*^ Գ^Ր՚^Գ^^ րՀբ՚ա^ք^ ք^րւ^ յ^ 9 I %գ*^ահրս^^
կաՆ \\ս*թու.դխկոս մրլ 1ւ սոա^րր յողոաէ^ մքէ* Բ^՚՚Հա ՝*ՂՒ՛
գ1քրւսգոքե էշիքպսեաւ.թ էս՛եր էր ե՚կե՚ղո–սէ% է%չէղգս կր կսա^՛
օ^էԱէէէտրէ ասմե%ե֊րն գսէղստփար §էր ձՐ^^^^Ք * կ»սմ* թէ^
պաեգոէ֊էասէ գե-րէ-պմաեՆէաէ ^էէ§^ա^»սչ^է յ^չև. *է *^Հա§ո^
րէ»**ՈԲ Է^Օ ^՚՚դք՚րե՚րոԱաթէւ^ ոԼնրե էրե՚% *^է–էա % էսմհ^
%է–լ.է% չե՚%ր կրևս»ր էէրե.ս»կաքևղյէ
^աքԻռ է՚կէ՚քլեօթե էրօէ՚ն գե րասգոքե գրէւխ մի ոայեէ՛^
ռա^ Աէսէես գ սէւս և՚կեղհօսէկաե Աէսհրն– պէսշա^սէս»էրե–^
ԲԱ //"^ րորքրով/էե աս%կաէ§ կ^էրրև է% • %§ս էէ1ս1տս$ւ.ս»ևգ
թէ– էսեոր գէ*է է»օսալ ճւ գորհոո 1րկաքղե–աքո»կա1տեեր <#//
կր գէոնոսրե պստշաօնէ մէք^ ոս է^քքր ^սչք1» չ^^աեեր • ոաա
աքսպէս կր սէրատմագրէ Լւ ոՅե աք1ապէս % Է*^ՏԲԸ Հ^^ էմ^^Ր *
հ՚1րք՝ղեգ՚սկ9ս1տ ՛հոր %որ էշր»աևու.թէլ/1տԱերր կր կսաղմսսէքև »
^ՔԲ ^՚փո^ւ^ ՂԲԱ^Ա • ^*^՚ձ. ՚է^ր՚^՚^՚՚՚ւէ է՛րե. Ոք թ • \\ոս^
էոաեգևոէ^պօէիս կր ^սէսսէասաոսէ եկեղէռստկօփե յ^՚ղու/ք
մր ք ու.ր քաևէ մր ^երսէ^^ր գ ^Հաարէարքասաք ու. \^ բրե՛^
,սքէսկոպոսայ վէճսէկր կ* որոշե՛ն ք ե. աեոեօ գսօոասոր
կ^ԸԱԼ՚՚^հ գ Է%ԲԸ, Ա^*՜՛^ ^Ռ կեԴէա^ է
*|»#ք«–^^ Լքօա^մանաէյ րու./9ե–աՆ քսաեր1§մ1էերորգ յօգ^
ՍսաՆէւև «Հք^^ հ էր գերագդխ էշխաեոսթէսեր ոււ,ր
կ^րսէ՛ •
** \կւ€1է§ակաՆ՝ էք-ողովը ե՛րբ չ1^արե%այ է՚^ւբ^^ էՐ՚՚^^Լ,
^ պոէ– ա կրօէքքԱ^ան կարԼ որ է»1»գէր »^ « եկեղե՚յակո/ե
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
Տ7
աաոոքգ քսէղաք§սէլարիսթ իլ,% պա պէսփ ոէիրէր %
^ս»2չ§§^բէր էդ^սպիէէէ ձե՚քւյՆէէրկէէԱ^/յ^քքլյև Ժա ոաա էրէ/ե ռէ*»^
0Գ՛ գ "՚է ՚^ք ւ արրԼւ ս§կա ք 9ակ աե ձեէէքք^է՚րէէա^ էոոևւէՆ քքւք^Ր՛^
էր ^իմակ^էէ^ահ %էա.թէտպա^§ բա»»ր1րքւաէէղգ§$ա^թիլք1էեե՚ր^§ սո
ատէեքփր պէսէէ ք«՚44՛ * "՚^րԷհԷ^ՐԱ պեգեսթե Տ9ր *՚*զգր է^էսս»
կ»9»րեՓ "^ օգսասէկար ^որսգութիա^^^էերովԼ խքւս§§9 կասոե–^
1Է Լւ ապա^ով^ 1քր2ս»եկ§»^թէւյմկե–ր պէաէ ոայնեՆաաք տ
I ^՚^էՏ "՚Լ /՚^ճ. ^ՐԳ՚՚՚Ր^^Տ^ * իրսէբաւ. ^է»»կէս/ւս§կ ատ»սաեկ
աաաևթիէ. կս»րՆէթեեր ե-^աե էէրա^ք շսէէոէ-րփէէյՆ յէ^է^ը^ ՊԸԴտ
սաորեսք^ գ ե. շասաեր§§Ա^ "էՐ՚^էԼ Ւ՚՚՚^՚"1էյք^ * ^ զաաարյա^
1ևս»էէՆ աթ§§ Հ– որ ք է^ս ս»սս§է՚ճաե էրսէրու^ գգէք* ^Դ^Ղ^
գասս999ղ§է€^թ ի§յէ»եե րրլ «ամէ1»^§ ս»լ էր^^Տ ^՚՚^՚^՚-՚գք՚ք^է^^և^
մարգ էր կսէրՆե-Աէսր ^ա»§սեժս»սա էսպառոէռ՚եէ՚ր ««/ կրեսէլ
գս»ես»լ ՚՚^ՐԲ՛ "Ր ^*՚գէ • *՛*^ որչափ որ կս»մէ «
I ^այս ստսոեո §սմէ՚1§ե ա#հ^ §§ս§կյա1ևսքգրս»կան գրոէ^^
թէոա/ե մր րԽսէկաե ^ե9ոե.ո^թէԱյմեևրր զա§Ր պաոկաոոԱ.^
թէայէտե1^րե էէ՚ե արգևօր • չէ§Ր կրեար ա^ո §Դլ Ըք^է^ ^ա.
ո^աէանս էզէղճս րա^ս»րսէրէալու. տ
I «յտ^/0 եւ^է՝ ^ասրռու.ե–ր թէ % ս»է§ոկր սս»^յաես»գրաակւա§1Ա
գրոէ^ք^և՚աե մոլ պակէա»9»սէւ.որ գորՆէսգրոա^թԽաե ^եէոեա.^
ու.թէէ.^ե1քրե էքւե արգևօր •. աքկ յ-ամԼսեէտտկը^ էաէղ^ս ղէս
Կա րոյնաբարէր աքո մր ը^^լ ^ թէ՚րԼ. էրէ^ս ա^գամ*
՚\^ախ ազգէՆ և–կևղե^ակ»աՏե էշէ»ս^ոա~1^է^՚երլ գ ||«ւ«Հս
յաեսագրսւ^թե՚աԽ Ֆկսէսամատքւ » էտէե^ասեգ էաա էաղճե՚րոէ^ ասԼ,
պաՀովոէ,ք^էւ.ն Արլ ւ1^ՐՅ""՜ *»»ալյ գսա^յէ պըսԽմ* չոէ^զե^
ստսփլ» ր»^Ո ՚^ԳԳւԼ ՂՐ^՛^ ոա^ոեոէէ շասա պէ աե^աաեե ր գ
սրո^ւբ §տ$յէ/ե աշխար^ա^էՆ ե–րքաևկսէ^թէւ^1էեե–րրգ ^բգ^էշ§
աբրսյյու^թ եաե ^ա շէ% փոէէեր, • կրնսա^կ^ րայևարարէրը
8
օ\ց\\\ճտ6 Ե\/ԼյՕՕԳւ^
56
ա^էր/լգ ՚սսէւհ^ բ%ակա%աբար կլլ ^էոէէԼ ի որ ւ^գկէտ/ևո§–քք
քԸտգփէԱ,%ե՚ը9ւ.թիայՆ մըե ալ ^պէ^է գս»1»աբ %
ճ՚^թկ֊ էսսէեաք ս^զգի% է/է 2^ էոսքկսէ^քէՆ %որեդ գէսղա^
փար յ^ էր է 1»ք*չսւէս աաՈ/ե %որ գրա^թիւ^ գ աս ալու.^
%ևսաա^ իր ախոքևա1տեե՚րրլ ու. էր ւա^աաոձ1լևևրր^ % ^^ա^
փաղս^ևս գովարաէԽևրայԽ գ1^9Ր չափաղ§աձ$ց պետրսաւ.ոդ^
%է՚ր աք ե-ղաև և. ոչքս կարՆաասց գս/քտէսզս»հո^ւ.թրւ/եըլ 9
^ս»սարսէեոէ.թե՚ս*^է մս9օ1§Ա Աէ^ զանաղաե տոպաւ.որ»4^^
թէԱյմհեր ըբաէ^ է
^^մանր կէորձ-Տրոի՚Ն թէ սՅ^սպէսէ էսղաաակաև դրոա~^
թէ§յև ա1ր է աեշոսշա ազգքէն կր^վէՐ *»^ րարէշքակս»եը^ Պէ^
էոէ ապակաևէր գ ու^րէշեև՚րր ս^գէ՚յիՆ թէ » Կը՚^^ՔԸ, Ս"՛^–
ա1աես»գրու.թ եամր. էր աեօգոէ^սա յս»ւ.ե՚լու.աԾ%երպ^ գճ՚^Կ՛
ու.ո–չոգ^ք ե. րարո^սակաեր էր %ու.ասէոառոԱ.^էէ րոՏհու.^
ք9–էլ^»Աերրէ^ մպթրու.ե–§ով^ էսո–9Ոս1րԼ պէաէ պաքհէսառսա^
%աԽ < \\*/*Հկ^ կարՆե-ռէՆ որ գ ասոէէ^ մև-Ն ու. պղքքէկ Հ՛՛^
Ա^ասար ըա^Ր՚^յ րեակո»ե աաքէէաՆ ոս թ էէքմևորև ս#^ պէսփ
ահ^ե՚էոաեաե էւ. արրու.էժե՚աե էոէրդէ Ա9աե • "^րէՀ^"1՚էԼ
պեգ1րէէէէե թհ » ա11կ*սՆոէ^թէաքե և. ա/ե–հ»որակբ ասկպ^ռ ե^
սէե. պարսաա^որու.թէ§յե մրլ պէս»է ըւԱթշք է Թ*^3 "՚Ր^՛"^
*նաա»ա.որու.թ1րաե աւ. ոչ թէ բո%ու.թե–աե • աւակ^ կարհե–^
ոԱե թէ > ազգքէԽ ^աոէստկրե գէրս^ը^ երև՚սո պէ»ոէ ե-ըստր
էւ. էր պարպոէ^թէւ^ր –պղաորէր • "^բէ^^րՐ *Փ՚Գ^յՒ^
թէ աղգէքե յասէակէ՚ե $սնհաեօթ գև-ղէռկոէ^թէւ^մեե ր
պէսէէ գոլերս ե-Աաե աւ մարգսէրէսէնէր գաեու.էձ %
\\մակք կասրՆև՚ռէւև որ ամե-՚Ն մարգ է%րըլղ^քքը կ՚՚՚րգ*՛^
ըէւ. գրօ՚չու. սօսլով-^դ աարու^սաեքքե ^ոգայոէ^ ժս»մ§տ/եակ
պէսաէ չու%ե–%աե էւ. թշոէ^էոո-էաաՆսձ ք պ^լք. պեգ1րոէ1Ա թէ
բ1րհ.%ստկէրեէրրր փէքէսք՚փսչք պէսաէ ըյԱաՆ ու. աղքաաևե՛^
ու ՚^Խ՚^էկ ^օշէըո %
^^սանր կսքրէ^ռրռէն թէ աեղոէ^սա ադաէոա–թ1րամր. էէըլ
էորկուա սէքռէՆ ասլ աէՌթ% ու. պասէկառաևրր պէսաէ ^էր^
%ար % էւ. Պսղչէք^ պարկերշաու^թ էւ.%ը ՈՀ^տչաեար • ք^էԼՔ
պեգէռթե թէ Քսմե% մարգ էր պսէսաքւսը^ պէէոէ ճա%չհսար
էւ. պստ^պաՆէր է որով սու.սէ աէ/օ1^^ էէաՆ ոս թ ե՚ա% մըլ սէե՚էլ
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
55
\)արգ^աքքՆ ը11^րտ^թ^^ ւ/Հ^ <^՚% ամէՆ ազգ քբ
աա§»աիճա%չլ »ւ,%/է « ՚^չ^փ փ^Ը ^Ը, գաեա^քւ յ^կ ապգ յէ^գ
\\^&աւէ\ մէէ ի՚եչ^ ՚^Դ^է րաՆձ֊ր կա^Նէ .ա%ո1ք^ Հէրա
ա0Ո%է՚կքէ • •Թէէքքկաք աեցեալւլ պ 9»փէարակէ՚ւքէվ^ ւէճ. 1»»աիա»աԼ,
ռակ1քւ»էվ^ ^Աաբ ա^լ քե՚եեւավգ Լ աեաչաէս վ^իչէ հլ
քՏ1»աբե%թ է
I էղա§գաաքե պա$$էէրաաէ§աա%թ քա$դաֆ»ԹկաԽաա.թԼաԽ ՚ճա^Ը
փ*՚փ*շք^ ՚^կ՚^րէ-ււ^ա^/^ի^՚ե՚ւևէրէ ք աբ»էկէ ^աաաբակփ ր է%՛
րանաաաձ՚ղ^ական ձ՚բԼ ակա թ աւ^թքայՆՆՏրր է% ք ^9^1» թէ
$ալ^ չԼ՚ն ^ձաբ Լբբ.կբ էարգաբաՆալա
1^ աթագքէփ իա^մակաՆ շ1՚թ»»^ցքէ հլ «^•9ք& կշթԿ,
%»էէէՐ ^§9€^աա§էյ թ՚՚՚բքՏթ՚ քքէ ^ \\աա^մա%ա0գբէ9ա.քքա՚աէք Հա$ա(^
,կարգագրա^թիա^^1է1քրէ 9 յ»/»^^ կ*ըաաիպէ\ գ /աա^ Հթ%
Հայ§էպթբ է
ԳԼՕՒՒ »1 •
թ1քլ.%\Ար չայեէբ « և աթա գբա^թ1իԼկ^ յաւ^աէ^ա^գ թ^
յ՚այաԽակէ ^աբկ մ^ կբ % 1ւ փէքքքագէէքև յաէաքե 4|»«^
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
54
ս§սոէ»ռ սէմէքեէ՚ե փոս^գէսւ^սրԱ շաս»պալակ»է§^§ գր§էԱ.թիլ,^
%ր 1ւ. չափս§էը»էեռ բ»ա»ղձա1տը^ կը *^էսմէսրքւմ** գէս^եմ* է»ր
""ԼԳԸ. "՚յ՚^^է՚ե էսււ.սէք իր աա$ռշ1ւո սէ^ռէ–լք§ գսէէ$0Աէրկսա^^
թբւ.% մը^ պէսէէ գսահաք • բ*^^ օ՚թգ՛ աքԱ գէսսփստբկա^^
Քէէ^քէ ^^ը^^Ր^՛– ^ամէտփր է ձե–ռ^ք1ն եկաՆը^ ՚^ե^ք. *եեաէ գ
ս-պթը^ գս»րձ1րսէէ պքւսէէ ձե՚ռ%ու^տսչքՆ ՅՏաք գ Ա. էքլատե ս0^
4է,սձա շէ^քթի ^իմ՝ է/ը^ պիսէէ §քԱ/ե1ր%սւտք գ որ գիա^րստւ, գ*ա1կ–
*^եսքս^աք • ո1§գ^ս»զսէռէսԱԽ եք^գ ձեոռէ ոայԼօ՚սս»Նը^ւսաաւր^
ք,ս§1է գ պքօոանքէև սաևպրսէաեէ^Ն գ ՁեսէԱէսգարր^ 9գս»էտտկսէ^
րէնգ 1ւ. աստ^ռ՚է9էյն ՚եե-ԱէՈԱ^ե-աա^է՚ն որոշէ ք թէ՛ 41՚^Ա 7^^*
%աք ւէս§§»յեե–էյ ճւ թէ վբաԽ էր վէւճէսկէւև ^սարմար շէ՚ք§թ
\լ^սէ աքԱ մէպթով^ ^ր որ Հ^արուէոե արրորգ սէսգգ՛
մէկ է՚րեոէա. էոէսրքք յս»օ,ս»^ ըսէսւ. պաս»գայաա.որսայ ^ե՛^
%ևկէ% .
^ ^\*ոէնոէ^ահ՛ գէորէ՚ր%էս 7(ա%չնաԱ§վյ անյ^է-ալ/էն մէք^
59 1՚ք»չ^ "՚Ղ^^ բ––»եեր կաք ս^ո՚կք ^եա աո^ևւըվ^ ապսկ,
^ գա/ե աստէպ»ա»սոէ–Ա»վյ, #/«.. առշե.նէս րայոէ^աՆ քաղա^
44 քակրթու.թև–աե ՚ճաէԴւաե » յպրրե՚ւով^ թէ Նախապս^
–44 շարյու/կ^ս-րէ՛ 9 որ աեոր *՚*րգ^լք ^*ԸԷմՀ^ ^՚– է^ ՚* ՚՛*^
•44 կարեքէոէ^թէա-^մևերէ;; որ աեոր կչլ Տ^աս1ք% գ ակա ասոե^
44 յհվ^ յէ*՛^ մե-ր "րգ՚-՚՚ՅԸ, է՚^՚ըքզ^ ե. յ*՚»^ղ^ օրե՚րոս
՚44 յ–աո^9էձագա^քէիէյՆ մր կրեամկր %ոէ^էրեէ9 99
(|ճ.^^ մ§քՓոե քէ^*աէ–ով^ ընարու^աՆ ու, ոսթքէ կարէւ^ր
՚^աղար ոու^քքԱեՄրու, ^րամաքուլ է՚կթհակալ մր^ ա^ա աքս^
պէո րօոկաւ, աշիար^է առշէն • որ է որաեչե ւք^ խրաա
մրլ %ո^նւ քաէըպ»ակրթու,թ1րա% մէ2^ ասաի՚ճաեարար ճւ
դգոա^շոա,թԽս*§Դւ յս»օ^սււշա1էԱ0աս ա
^սր1րՅն գարե՚րևէս ՚ճաեչհակո • աե յ-ամաՆազքէռ՜րր^
չե%քէ ոա^ր ագգև-րւԼ ու, աէ;րոսթիւ.՚1էեէ–րԱ մէորգկաքին ^կ,
օ\ց\\\266 Ե\/ՀյՕՕԳւ^
աաաէձեէ *ի է1քէս»պե–§»աէէ»^թի»յե ճւ միէ^սքա *է \\ստկմա%ստգրա,^
^ր€^% • մէ սապե՛ աոսպաա§1տ աոեղգ% չ*շսգէք եյաստւ. » ||4աՀ4/սս^
%ս»գրսէգ§տ$եր »աՁճս»պս§բե՚ս ևւ յա§99սւ^ քէր Չ^աօ^ստԽ է
^էէ/եքլ աղգ/էե ^մակոԱ^փա^ էԱւճակք1Խ րւՆակաԽ մէկ 4^*»
աե–լ.9էսթէլքմև ^ր կայ* էորէա9/ո§^աեակա%ե՚գւ^ակացա4^թիա^^
%ք9^ • ճւ «9^ ւ^է ազգխտ կավքր է
Լյ՚՚՚՚լ ^աքոէ–^ \\սէ^յսաեսւդրոէ^քՅԷ*յեո կս»սէսւրոէ.ա9
գոբՆքէ մէ^ իրսօ. ու.%բքլ մէսչիէ §աէ^%ի ևւ #ք^ թէ; ազգային
՜1քՕ–Հք^ ժ^ղովըդ և-աե ժէկ մէսսր կսէտՐ ^էսէւ. մէկ ա1ք^ւքօտ9 Աը^
՚՚՚ՂԳւԼ կր^՚^ր ՚եել»կաքւսու»1տե՚լ% ^էս^մաևա գրական գրէ$ւ.^
^իւ-՚ն »0լ էԽէէէկսշք է՚րբէք ^^^Ր^՚՚՚՚Ր ըեգ»9ւ^էլգ ա^ս ^պ^
էԼ^այոա^ \\ա^մաեագրու.թիլյեւլ ^ի սկպջ.ս/ե ասքսյաա^
կռսթքւէյնը^ չոայնեօսէւ. էլ. յթնչէւ. ^իմաք ս»§ չոէ^Նք/ • ա^ս^
յ»ն^ եթկ՛ *է պսքշ^օեէ– աաւ^է գ սս»^^աքաևս§գթս»պ1է–ս 1ք^՛՜^
%ի գ որովէթե-աԼւ ւ^ա^մաՆագրոէւ, թիԱ–%ը^ ըՆգ^աեոէ^րրե
%կսէՍ9ասէԴւ ս^ռսէԱ^ա՚լ ^րասմաքոա^սէՆ Հ– ռան ք^է ըեգոլյնլ,
Քէճ^սէհ– • ր-՚^Հք գորհոսգրոէ^թռ-սայբ. աքսքւ%ռե քսո^սէկան գոր^
Հ^ս§գրու,թհ՚ս»§Դւ ՍԱ ք ՚՚Ր՚՚^^՚՚է յ սամաԽսէկի պա^ յէք^ ԿէԱ"^
յ^գոէ^Ո€.քւլէ աւ. ^րւսմաքսէկաեր ըհգէէւ^է՚քՈԱ^թեաե փոի^
յ»ճ.^/ է I յլ, գըա. սա սստԴա/անսէգրասկաճէ աէք» գ աեոբ ^սէսսէս»^
աէէութիլ,%ըլ չթթէ ^րայաենե-րէէւ^ էս ^րէքվարասքկեե՚ր^էա
յէք կր սաե-սեաք գ աք/ԱէղգէՆ գաոսէհ– ընգ^աեէէւ^բ ^ֆգ9ք–<ա.
%ե–լու.թ1ոաէն ա1է^* որ է ամ1քե \\ա^յանագրոէ^է^է^եէեյ
՝*^ս»մար մէ մէաաչքե րէէսրքէօր» *դսէսւոս»սէէս^ թ ս՛ան <
ք\սսաի մեՆապէ-ս կըլ սխաւ^ ամևՆ աեոկբ որոկբ կըլ
կարհէ՚ն թ^՛ ^րամէէշքե-ալ ճւ ^ասաաաոե՚սվ^ ^ակյաևա^
դրու-թէայե ^/ը^ ոսՕ-Նալովյ ^^ղգ1է աեյէքապ1^է» ||««#«></ււ<^
%ս»գրակահ կ^ըԱԱ^ • աս որ ճ. աա»եոր մկշը մև՚Ն վէ^ պէ
՛կաք » ու.ր շ^/եաըէս ^ամաբ յե-համէրհ՛ ղգսսշու.թէայսեեր
յսլկար էրԱ տ
օ\ց\\\266 Ե\/ՀյՕՕԳւ^
&2
ոլ»ե որ է–կե՚ղրօս»զաե /էշբտաեու. քք՝քււ.%ւչ բՆէսւ. չյճէա»ե%^էսւ. «
ասշխսքր^սէկաԼք^ քէշ^ ժԱ՚ճստնչ^էսւ. գ յոոոէէ»է^րգը ստմէրՆէՆ
^^աեէԱէմաթ էս ե՚աէէօև աչ է կէ՚էչէրոսէկէտ/ե րշքսսսքփփւ^թրնքէ
էր կրթոսթեէմև 1ւ. ս»էւար1^է»^թ ևաե «^^« աքլ^յոՆոէ.
ա/ե՚հ%ե–րէէւ.% գոքևռ՚րր էքէեէոււէէէ » որոէւթ ասրդէ% ս»էստւ1ւը§1գկ
%ռ–րը^ ^սասկըքաաաև էւ. աճէսպստրեսէէե % և. աաքրէոսքթրե ձ1ւեր^
%րՆ պսէ^ո՚րէւ1 Րր"Կբ Իոշան ստռսէք1փ1$ գ յեՆէսսե՚Ն օոտտր»^
^երոէԼ^ ւ՚րէ՚՚՚ես պաւ^սէկու/էտրքէ ու^սժաա/ետա գ գրսէՈԱ^թ ե ա1»^ աւ.
ըտ-գոէ^էսո մէշ^ կրթե՚րփւ^ է Վ^տւղոպրգևքաե ղաւ.ս§կաս ^՚ո^
մասր <ս/ բւսւ.§սեւէ/ե քսսշքՆսէքԼ. գպրստէՈ0էւ.Ա1էե ր կասսաստսէե՝^
ըէւ. 9 ղչսէ^ստկեէՆ կստմ* ^է§գե ղաւ.էս1լ1§ր1§ \^ա^ րոպէս լսսՅէ^րհ^
Աէէս գ սէրսւ.Խ§տ«աՈտե՚ր ո*–. ՚ճս1^րս9Աէրո»^թ րէյսե1^ր սփէրվեռոա^^
%1րչու. * քափրէսպռ-ԱէՈԱ^թ էէ^մե աս է ըՆգկէտտէէՈԱ. րէՆ ժէսսեսէ^
տ^որներա^ աատՆոասէա. ե. րր բոյևոէ^թրւ.%ր ս«քրսեռու.ռ գ քր՛"^
Դհ՚սէս. ւք»# սԼպրուք1սթ մբ չհր գ ՚^է ասՔէոաս^հտ^ս %
թ րւ.1էր ք որւ§էիթԾա1ս րր րքլորսէիրր ք ս§սե1տ օր սւսե՚Ա րաե
րրե% կը^ ժէ՚Հ^Յւ^^^Ր էԲ ^"Ր §Աւ՝ճէսկր • ա1ռՆ բււնւօ֊թռ-ս/էա
ղսաստեսէեր աատրգդե գրքւԲբ սե՚ղմեէէ– սեոմսէոսէՆ էր > "՜Րգ՛
րսրգ»սկ9Ա»մնե՚րո գրերթէ ս/եղգաչ1$ էէւե > ^տգղ իմփտա^թիւ^Ն
մը փորձե՛ս • յսւքողե-ոէաէւ. • գարձեսէք փորձեր ո գ գասրձ^
ե՚Աէլ ^՚^շրգէյք"*^^ * »- փր §ա§ղչսս9ոս /7^ճ–%^ 1ՏՀ1"Փ յք *
^ք§ս ասգգը^ ույնո՚ռաէ^ տաորտոստէ/էէ^թե-աե մէշոո աքը որ
րր %որ յէճակէէն րևէսկաև ^Ե–4ոե,ա^ թ էս՚մե է-ր • է-կե՚ղհ՛^
յական րչչոաեո€^քՅբւ%ը էր ^ե%սէրաևբ կորս1էոոա^սահ էր •
ասշխէսր^էոկա1քր րր գօրու.թէւ^%ը գ 4Ւալովու.րգը էր էրա^
*^ու.^քրր ՚ճաեչցսէՆ էր բ՚^ւո չէր է1աէ^էրրառոՆ.ռահ գ աչսէ%^
^ըք՛ կս»սէս»րռ–սալ^ Սէ4ա§րսէս»յհւ–թ է-էածտ վ1»՜ճսէկ մր % |^/՛/"՛/՛
մողովու^րգ մը աչսպէսէ վէ՚ճակ մը կը ^աս1փ էր առշէն
օւցաշ6ճ Ե7>^00ՉԼ€
Տ1
ք%չպէք «/է(ր կամ* յիէ^պլ կը աիրապ 1 էա ւ 91 ր » ագգի% ^ս^
յաբ ի՚կԼ ^ե-աևոէ^թքւայն՚եէբ կփէ^՚ՆէրՆաբ ^ ^էա1տ յաէՌկ,
՚նակիՆ պսգագաքեևւփէ՚Ն յաո, աՀ^ գաչու. պասէո»^§&այն^
՝նէր էքէն • գոբոԽթ պաամով-թխ^^ըլ թքէզ^ արձաեագրկ՛ գ
յե՚բ %պաաակխ§ ^ա§քար բա»§4.ակա% $- գ^աՆաը, որ աղգը^
կարԼսբ թսչ^յ անկարգ իշիաԽաաա^թևաաԴւ ա1է աէրաէ^ա^
991^ աՆ գր է
^յՍՒԸ. գ*^ր1^^–4^ ՚^շր՛ ^յ*՛ էշէաէեոէ^թևաե պաաա^ա^
կան աղէկոա^թևաաէե^ «»«. գէ–շա^թէա^§ց ա^էոէ^էշքե ՚^ք^
շաէ§9 էէր պաօքաաՏևև-ր ըե1քւէ՚ե ևաէւ. գ յաեկարհակէ վըաք ^աակ,
4օա§€. ^ ՝)4§9քա^ե–աւե քաէէրէաա^թեսէհ թա^էպխ1աթր » որով^ չխ
քյէ էԱէէէ/Խ *՚»պգ ք աքլա/թեշե. 9»»մ1քն աԽ^9ԱԱ9 իր գոքոա^թե՚էատհ
«9&. է՚րքաեկա^թ&ԱէՆ ասպսէ^ովաա^թէՀ՚ւէեե՚րը^ կ*ս4ոանար •
աասէկաք էոգրոէ^բե-աաէե §•€. իր ^պաաոէԹկա^ *^ք^ գաեէաա^էսՆ
էէմաքե ասա1ր.ս»րսաս»կհե–րը^ յէկգԽ *ի մգ՚կ ասէպարօ-ռ • աո^աա»^
քքթԽ աէէնգս»յ* էՏէն^ւաայԱերր "էէ՚ՀՏք^ "Ր *՚՚էրո^1^^*՚*ե փէր^
^պսէատաէսկ 1/ն գ ճւ §էչ ^է կաեոա^իք ^ա^Ծ **^ ԻհԻ՚՚՚՚գԻ^
գռ՚րի • իրե%պ աեձը^ֆ ա»Ա99աաէէա^աա» Ն րր^ » պասաիա^ր աաա^ կրձԱ^
վ^րլգ ե-թգ կէաս9օ*րե–ւապէ§» չէ » գփէնէ ր ս§ա^տէ»կա%տ§քպէ ա» ճլ,
րսսՀէ§ս»ա^§9րե–§ալ% \^ աե փրբ էէր էաղգ,է–րքէ աէ^րոա^թեաԽ
Հօ՚սա ու.դղակի յս»րս»րէ՚ր9$€. թիա^ ա9լ.%է–սէձն գ աե պ՚ր ղէ^
րէքկր յիրաա§4^ի կամ* ^աեիրս»ւ.ի աոէրոէ-թև՚ահ առքթհնօ՚ր^
կաքաաւ§էա–%ոո իշիէս^ոտւ.թիէյնեե՚րէ9ւ^% Գ՚՚Ր^^^ՔԸ. էԲ՚^Տ"՛^ *
\\ւ^ աէր^ռԲիւ^ր աադգի ա§ր ^ամար 7Տաեչցաա^ կրօեր մրգ
և. սչ թէ– կրօնքի »սեո աճոր պասշչոօնե՚աքե գ 1^աեչքս»ւ.
աաւրէի ա1ր ^ամար արգարոԱ.թիա^% պա^աՆ^ք^ւ. իրաա^ոաՀն^
քը^ է ճ. է9լ թէ աեոր աէ1աղ^ իշխաԽ էԴլ %
()«.ր^յ& յկկ 9րոա^աե ա1է^է ""Սէ1Լ ^ էՐ իշԽ՚՚՚եէաւ^
թիԱՏմեևրրլ ՛հոր կա^ա–թ1րա% ժր մէք^ մաան % \^յւգին աէւ.^
քևրլ ալ աա^պիսի փոա%գ մԱ Հ^կար որ ի%չ^ ԸւԱ^Հք ԸԱ^ 1^
բե՛ն փրկիչ^ ^ վաեառէ գ աղգիէն իշխսաեու.թ իայւձերե ա»լ
աէփլ իր^^յ Գ^Ր^^ԲԸ, չու^է^ գ վասև զի էՕսո1^ գօրաւ.դ^
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉ1€
րոա-ա ոլ^ էսռաօէէԽգան պարաօ»^արա^1ժս աեա ատ»ս1/ե1ւէե
փ»շք(^ է^^ւ *՚§^՛*՛^ ^Ր * €էս»մաեսակէւե Աէ1ւրատ§պ1ոոը աէ էլա
%է գ Աեչ ^^Ր՚՚§՚՚՚Լ "ք ԸէեՀ^ անոր Հա՝2ճ§չ^ան*սլբ 9ԱԱ9»1ա աաէկ
յե%ոէ/ե աէ՚ղԱ կըլ բռնէբ ու, կև^եքեար աքլ» ալ. ե կ1րղէր^
ռակաև էշէ»անու.(^էւ^ը^ ե-կէ-դէէքւ^ոք յէ^չէբ • ա^է իս՚եի
յէ^ ք աոո^ի մւէ ու. ասմառէաաեոյի »Դլ «^^ Հ՛հ» • ճւ ^ոե ալ
յԱեչ1ւ. սպսՖԱԱէԱորա^ ձեռքը*
I ^"^Ձ "ՊԳՌ ՚՚^^էկ՚Ղք Հք^՜Ր զգ՚՚՚ր* մաեէսէ^աէգ քՅԷ աԽ յ՚աԼ,
յաեաէկը կարողոա,թէւ.*ե աւ. սէրսէմագրփօ^Բ 1ււ/ե ս»լ չու.%էր
աոսէկայ զգսէըաւ. » րր սառքչւը սոէոեոէ^է սեՆ էւ. ոսէրսէոփեքբ
վաանգեեր կա^ք^ է արով^ //՚^^^ մաասգրոէ^թէլ^ը բ.ոլորո^
վէև ^ֆէքե §ա§յաիովէաՆ կր • 1»կթէԼ "՛էր՛՛ա^ թե՚ա^ մէ^ ^պսՔէոսքկ
է՛ր • /"աք *ոմս–%1ւի% աե աոէրոԱ^թե՚աէէ *ֆեաո վէ՚րասքւե-րու.^
թէւ\ աքը չոէՀՆէ-ր • ^»որսւ~անը » յէշա էոէրու.^ է՚՚նէՆ կը^Կ,
գու^էր • ^"բ^ք *0լ է աեիկէոք կրեսէը յոա^սէսլգ աւ. է՚ր^
աւէՏե ալ կ*ընգէ9ւ,նէր էբ ^սէարիաբքէ% և. էը յեՆէսմԽՆ^
%ե՚րէ^է • աւ. ^Նչա^էս Նովբ թնկէոՆ՛ կամ* /^^՚՚5ք Հ. Հրքքք^՛"*՛՛^
ու– ահ՛ մարգ մը գ ալ չյւթեառ1րր թէ Պէ՚^ՔԱ փրհ^ՊԲ՛ ^^ճ.
ձեո,ք է գ §ոպէէԽ ալ ըոսէ ամ1էնաքեէ ա^սպէո » բոըէրով^
աեփոքթ էր քւր 4ը՚՛^ էՀւ^՚էք^ ^էոսակոա^թէւ/էէեո՚րէ՚Ն •
քքկքե 1*բ1^ե էշըա՚ը§ւ. ս»յ1քե1ւքէե յոքս էւ. աոքս մը չուքեէր •
գե-ըո^թռ-Աաե վէշճատ՛ էբ ^բ »11»^ակըգ որ ^աոէորակ^րէՆ
սէիրսափոիու 1էք–1/նէ*ե աո.ս§4^1էլ ֆ§ո»ս կչլ սէեոնէ՛ քաեթգ
օգոէ^սէ ք "՚ԴԳԱ ամէաւրն աթսպրս^ սէրամագրոէ^թրւ^ սը
չու%էբ ք ճւ չէր կրնար ալ պակէկաք ևրև.ակաս^ել ֆբրե^
կաբէ՚ւի բաԱ մը <
1)^1^4.1/ կողմաեէ սքէրոէխե՚րը իիսա ապա^ո/է^ էէ^ որ
էրե՚՜Կթ մէշա պֆէոէ *որր1/ե գ որոէք^եաոև. նոքե իսկ աԼրոս^
Ք/՚է^՚եը էրև%^յէ ՚՚^բԷհ^ "^էբ՚՚՚Լ չէ՚Բ ՚ճաևչեար գ մաեալ,
է^ս/եգ թէ միշա դքբէ-Նթ կըճաև^ար և. պէաի ՚ճաՆ^սար գ
այէ՚%էն ապա^վ^ աիրապէ-աոա^թիլյն $էը » որովհթէաԱ,
պաաա^ոա^յՐ Աը չկր գ պքլ ^ասաաաէ՚ալև. վասևրաչքէքալ
գոքոսթիլ.1Ա էԴլ է
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
4»
գէսա^էատեէ ք բ՚՚քքդ ^թէա»էըէ»քստկէ$/ե կսէրս.որու^թ իւ.% մի տ ^սաեԼ
վ1»2ևս§կէ մը^ յհշ^գ ^՚^ ղՂՒրԸ. "՚զգ^ ՚^Հ՜Հ, էէսաասասէ^ ևէսսՐ
եաըսւ. ղջրէս,թէւ.% «^ ք որ աեշչււ.շա էրէր՚հ աեձւ§էս»կ9էէկ
արժաէէե՚աո քրգէէ^է^Ա չգր » ՚՚յքՀ, ք՚^չ^ւէ՛՛ Ը"^քբ քսէոա^
քակաե կէպք1ւորս9^ թբլյՆ ^Աէ \ ^քպ՚՚չ^ սէզգի՚ե իրօգոէ֊էոր
էբսա^ ք ր՚ՀԴԴ էդ^ր/՛^՛ ՚քօ՚հէՏէպէս ղեէսսերս • աեաեզ »§ր էսս^
գըլ պք €ք՚ասԱաեսա»կ որ անգորրա^թե%սե էԱէ՚ճակ մաա ^էսա^
*եէր • ու^ էսրսէսէքքքե թ^ս»յի1քէէ րէ1ե խստքըսէ ր է ասռքեե^ո
սքէսէր ոէյեե-՚եսքր ( սա»յե%սշքէ» %ու.էսղագոք1ւր^ ըսէ՚՚եօ ) ա1է^
կսքրգ ու. ասԼԱէոաոե-^սէ^ դ՚էէ՚Ր հէ * *՚Բ Էը ոառշէ յթս»§րքոթաեաե
աա39է^րս»յ եշո9 կստրս.որութծ՚էտէմրե ս՚լյ» ՚՚՚ԷՀ^ր կրեսէո էՏքր^
գ արէաւեսՅլ %
( ^^ո ^աեուա/կթր ս»ղգքքե չ1րղաւ. » ՚^Հ. ^^^ Ւ^Ղ էդՒ^
րէ՚ե • որն որ էր րէսզմագէսրէրսչք էա$յ1քէէս§պօր էշյսանոա.^
թե՚ոէն յ-սէէէաեստկը^ է ս»մե–%և.ի*ե ան^ոգ ե-ղաս ^Կթը՚^^էբՐ
կրթէէոէ^ Տւ րր բարձր աս9որ՚ճանրե ստրյ-աեր Ը1Ա**Ա9Լ. գէ*՛
ոէՈԱ^ւյե՜աէԴւ 1ւ 9ոռարի%ա^թևս»մր » 1ւ. որու^ ամև^ մէ^
^աեե-րե սէէ իր ձէրռքե ոայեէր %
\^է՚^չքե \^ր*րԹ**՚Ր ՚Օլ ե՚դաէ^ ասրկաք ս§ոաՆալ% գերրս/^
գդ/ե հան՛ճար Սա որ ապէոգաքն գու^շչոկե^ » Ւ^ԱՅ էՐ ԳԸք^
%ու.էոե– էսպսէկաեե՚ալ մթ%ոէորս»ք»ե մէՀ^ էր –չք*» էէ^սէեչեւէ
է*որկու.րգը^ ^էոռս»^ սաաեո՚լու. այեչսէփ ^ու.աո^էսէոեասա^ »
որ պաէոշաճ սե՛պես սս9Ա»ր երկէր գսէքլէ^ ե լոէ^ գ որով^ **՚Գ^
՚գէ՚ե մասէսէկէորսարստհ՛ օգու^էոը^ (^հպէսէ շա9Ո սեՆ ր^Ո
ս»ռսաւ.եք կողսեստկէ եէրսւ. ^"^ Թէ ու^ղէըսկէ է
|**^/< կրեէր սէսանկ եր^աեէկ ժս»մաՆսւկ մի ^«^ կը^
՚§երր* \\աթոդէկսսներր% ^դստարէստր^երը^* Ա. ոսրէշ^ասս^
ս^է՚ճւաւեաէ^որեերո գէրս՚ր կր պասքԱէՈ-էէ՚ե գ եկեզե^ էական
էշքսաեոսէ^էէյերլ » ս*որսստփելէ սրրապէ^ու.1ժէէյն .» մէւեչ1ս
սոէ^ր էաւէոա. էր ձեոքը^ * մէսա1եու.թ էւ֊՚Ն * կաշաոք » շքկ,
ղորորթու.թէԼՆ * վեր2ապէ՚ս եօթն մէքւոԱ^թէսՆբ եօթն
սէսէոէ՚ճաեսէո էոեո սւհսաե • \\սքթաչէկաէ պլ^ էԱքՌք^ Հ^*Տ<՚>Լ
սարեօսէւ. էր էսյե*եսՅրփսրձր կոգե.որ էշիայսնու^թ էւ.՚էէքէ^ »
սէշէէէսր^սէկաե թո,1ևէսւ որէ§երէՆ ըհգոէ–.%եը9ւ. » ե. աեոն^
7
01ցաշ6ճ Ե^ ^յՕՕՉԼ€
48
^^ՐԳ^^ ^է^՚Գ Գ՚"Ր յ*""^՚"$^ աղգքւՆ քաղպբակսաե Իհ^
1սաեոս։1^19ւ/1ւր հր օր^ստսսէկւս1» ՚ճգեէսժաատաքը^ կսէսսաՆ էր »
եմաէտ ե1տ%ԱՅղըստւ. կիւ^անգր մլԼ որոս.*1է ^ե՚ո-աւԼոր անգայթ
%ե՚րր պսքո^լով^ §§ւ. անզէէայս/էյստլուլ կե*եէւ սէկւաքն .օօրու^^
թէւ.%1է կէա մւԼ միսշ/ե կ^ստէՐիոփի « որ գիւ.րաւ. ^ոգին
սէսաեգէ • "չյ*՛ /էշ/ւտաէէոէ.^ իլյՆը^ ^ա^էսսաաեքէն աեսստ^^
ման սւարահու.թե–%է% աքէէ ւ^եր^^ կէ ար կաս ահ՛ ու. կե՚գ^
րոնաոաՆ էր է (5^/^՛ • | աա1ւե է ու. \)*ա^մէաակաՆ ^ե-ղէ^
դառ առշ1/ե » ու֊ր 1ւ ըՆկդմե-ոաւ. է
^^ստգյ^ք էւեկստւ. » գա^չչ կորՀէա1տհէքաւ. բոչյո "՚ԳԳՐ ՚Ղ^^
%աո գ ւքաս՚ե պէ ույսպրսէ ^ստմակորԾաՆ քբ^ե էէե-ղր մր առ^
քբե ք րրես սէնփւշքթ աաաոէոաե մը^ գաաւ. էր կր^Ա^Ր * "7՛
աէտնշու^շա էրէւ» փրկութեաս ա՚ա՜աս^ մր եոաւ. % Հն ժա^
սահստկր ս՚դգր ու^եոաւ. սա էլարմս^ստլր էսասէկու.^ էլ.^
%ր գ որ է^է ասսաա-աԾաթէսնսյկսՌէ ւէհ-րառեաա էսՆգէրևեր^
րէՆ եէսգաքէ ւէգ21եռ–րոլյն 1ւ. է^է կւլռ-րսորսև աեկսյրգու^^
թռ-աՆո մէս» էյէ^՚^ւը՚Լ^ փարեռստւ. գրկե՚ռ էր կր^էրր ♦ "՚Րէ^
էրմէ սե-Ն Ա. զօրստւ.որ ասղգե՜րր մէսշքե սչքԱ պս»Աք^ս*Ո–Ա*ւ.
պէաէ սպստուսպու^ռ կորհ-աևէէ^տ • ա^ս ^ստակու^թ էւ.%լԼ
փրկույ ^Հ"0 "՚ԳԳՌ. * ՚՚Ր^ "Ր ^ք^է ու րէշ^ աէրղ^ մլլ կր€էնա^
մոլութէւ.% կ՝9տ*նու.էսեու.է գ ^՚(շ/ աղգլէն կստմար գրե՚թէ–
ւ/օ–8՝ ու. աևկրէոժե-շա կսքր՚ւ որու.թէլ% ՚^% էր գ էէսսն ռհ
եթէ արտչափ էսոռՐէոէո 1ւ. թշոէ-աո^ու^թ էրասս Արւսէ ^Ր^^
՚նակաե վէ՚ճե-ր ք րս0€քաՆէ/ու.^յ^՚նէր ք և.՝ ^ակառ^օկու.թէլ%^
սերր ալ զըա^ Գ՚^ա. » անշուշա աքսօրոէ^աև օրս ^^սշք ս»պ^
գը յէլէոե՚եէրրուլ չէր կս»մրէէէ^գ ր %
1\րչ^՚է յ-Աէմանակ որ ^Հսչք ասդէէէւե վբւաչ^ բռ%ստւ^որու^
թէւ^քէ ոէ էրե՜ս գ րկՓ՛ ^" պէս^պսէեողակաև ււկքէջ-ույէէռ^Ն
չ^զասէու.ե–յստլ. գ ճւ ասով^ մէաքն կր յե–1լ1ւու.է է աքև կրօ^
սա կան իսսէոէ^թէւ^մևե-րր գ որու.% "*ԳԳՐ պս՚րսէաւ^որէր^
յէսւ. ՀՒամաեակ մ-սամսէնակ ասմե^ կրօնակաև %որէսձ1ւու.^
թհ-աե կաէՐ՛ կրօես*փոէ»ութե–Աէ1$ գէաՐ% \^յ»էկ"Հք ^՚^ քր՛՛
րօ^^րէն վարգասլևաու-թ էէյեր չէր , ֊ որոէէ^թհաև. աեէկւայ
Սդ՚(\շ–^ճն՝^ՀյՕՕ^<է
47
այսիէ ս^^գ^րՐ յէ*՚1չք^ \\ստ^մաես*գր»էւ.թ ևաԽ ասրժանէ ե% գ
պ»ո1$^ րրքքես իրս§ա^ոէքկթը^ կըլ ՚ճօ»1էչնաե ե. աեէէ1ւռ սէէր ե՚՚ե ա
ո—՚ա^ էլ. ^գ^անրէտտպէս աեոր ս»է;ր չէ՚ղաւ. » սէք^րա^թէէ.^
%ր զակէկս^ ^ևս/եչթսէէ^ աւ. ^^ր^"Ա ք ե. մե՚^տ ա1ւսա1§թ աքե
սա^մաեէյսգրսէզէաէեսՅո ՚Ր՚՚ւ՚ԳԸ^ » որէպբ փ»9թրս»գոքե ասսէՆ
գստս է§ւ.րրշէ՛ ակէ ^Ա^գու^րե Էր1՚ես \^սք^մաես»գրու.1ժիլ^
%ը^ աւ. էէրե որ բաօէտքռէաէ^թիւ^ «^ Ղ^Հ^տՒ^^ *
1856/՛^ \ք՚*յաեե–սէ1հ սէէրոէ^ւՅե՚աե բոսէր \ք*՜Ր՚՚^՚^է
%ՄրզսշքԱէռ9§ա^ռաՆ \%9Աէթթը^ ^հա^մաք9քլ.՚ե^ ՚/էք^ "տչք^պե^
գրսա^սէՆ՛ էր •
^ Լյ/օրն ^սէսսքրստկէէւ.թրւ,% էր վաքե-էաՆ էսո^աե^ես»շք^
^ %որ^9Փէ^թ ի§յևՆռ–չւՆ ու. ս»րէոօեու.թ իւ^մեե՜րքէ որոշէոո/
*^ րե-րմէատՆօր ու. ռսէղպրաաԱաթու^թեամե է»»րգ1քէսեսե ու. գէւ^
^ աոու^թ ե՚ոաես պսակ*էանշաՆ բս»րօ–ղսէրգու.թ իԱքմնե՚րո ր՚՚՚րա
^ կրրգսէհու^թե-ասյի պէսէէ որոշե գ ու. \ ^յորձրէոգո/Ն |*/ւլ.
^ րան %հրկաատքասքի§1^ » ճ. ^ոգԱ.որս»զաե գւՒ՚ոռ Հ^քոր^^
^ ու. ահ՛ իշիանու.թ իւ^Տե ու. ձռ՜ոյև^սասու.թիւյեը էա^րա^
^ Ք^՚չե՚֊՚Ր *^ոտսսքրս§կու.թ ե՚ան ստպէս^^ովոսսւհ՛ վէճա1յքե
^ ու. %որ գէբք^ կե՚էո ^սէմաձաքեոա. թէ՚ան մէք^ պէսփ
\յրկոէա էոարէի չ՚ք՚Փ ^առէո^գ \*րաե արէոպրքէե գորլ,
հոյ էէէրէսսէհ սոա^չ \1՚՚՚Ժ Բ՚՚՚Հ^Հ^^ ՚""՛ ^"^"3 ո"՛՛՛/՛/^
•որրէսրա1էը^ յու.ոարկաՆ ^րսօէանէոգրքն մգՀ^ էսլ գ •ՀքԱէ
իօսքռրԱ ՚րաու, առ բառ. զր1^ոա^ստՆ եր% %
Հի*" ոէ^րռ՜Տե էրս»ւ^ուքկր §^ $ ՚ճաեչջու^ասՆ գ աորոա^ադ՛ գ
ու. ր1տգու^ոլ.աՆ % \ ^ս վէ7Տակ1քե մէշ^գ –ղգր օրքէեաէ^որ
զ"՚րպոէլ մր կր %երեաքաեասք սա^ա1աեադրսէկաե դրոէա^
թեաե առքւքե տ
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
46
աքս է %էսե. ^եոէ^ք^1ոյս19 ^րէ^էթւէ * ոէ֊ր ասաոէւճ9ա§նստլւս§ր
•ասզգ1ասէէւ.թէլ^ «^ մրշա բսէրե՚րար գ՛ գ էւ. ^աե^սքրհոտտկէքք^
^ը յիշսէ մա^ստբ&ր ՚ք*"" ղևսէսստկսէր • %ոքե րսզ />^Հ^7՛"՜*՛
՚Տնօէսսէկէսր ըՈԼ՚՚յ • »քէկգե բ յէկ ԿԱ էորէէա^է • ե. ե՛րբ §1^է»ր^
յ^ էէւէ ղանէողաև ստր»սէաէրոէլ կքէէ^ԾՕ-ալէ՛ գ ^յէշկք^՚՚փ»
ՍէէսկԱ կ***ք *• ^Ր՚՚"–ՐՐ"^%թ ^1՛ ՚*՛՛*– *քէ ^ֆե–ռսէւ.ոլ§1էեր1է աք/ *
չ^վիրաւ. որէէէտ % սչքլ /^<^Հ^^^ •
^րբ ^՚ԳԳէէ աո-աեո Ներբ^ գղոգէէ^տկէ՚րու^ ու. սստէէէս^
^էաէ^թիլքմեերոԼ, է ս»ռս9ես բ^էմնու^թեէաՅե էւ, էսռսհէո յէէւ֊դ^
սաե է ^սսկգ սէր»ոաբաքէգ բէ՚ԴՈ ասմբոոք^գ անսեսէԱ ^ Լւ աս^
,էւյ^գ գբ ^ւսսեի ք»ր էէր2ս$ն1ւու^թեաե %պաա»աո»սկը^ • և. բ*՚^լ
ղու^էոաք էրօՆ ^սէմէսր • *^՛^ Հ՛ գ ու-րո-սկ "՚ րՏձ*^է% ՚* *
||Հք սէրսա չ^թՆգսէր գ որ **»չ^ չ*քսսէեգաղա§որր ասքաւպէսէ
Գ^քէ^է՚ւ քոեսքեաե մէ^ ու. %սէ1ւ, աեոբ յու.սոքե % բ1»չոԼ.
ու,րե–^9 ս^սպէսէ ապա^ալ ՚ճէոմբաԽ 1աէ թողույքքբ » ու.
գէպ *է աճոէպսէրահաո էԱ»^երԱ կը^ դիմե՚Նթ • ա^գչ^փ
աՀնդու^սպ ե՛ն է/արր էղ^վ^/է դ որ սս9ու.1րրր հրրևւ իսկակաե
սրւ1» որ ըոգ ԳՐ^"՚*քճ ք^ փքՐ է^՚՚^^ա եոսէրրեո • I ՝^արԽ^
բ»ս»ո%ե%ք ՔՍէ^ Պւ *՚Ա" շասէպողական փափս^ր գ և. է^ո^
դույնթ որ կրթու.^ էլքեր գ գէաոա^թէլքկր 1ւ. քաղպբավա^.
րու.թիւ^Աե ալ^գ էրե՚՚նո գե ղե-ոկու^թիԼննե՚րր յաւ.ևր»ւ^
9Ոքս ^րապոսրիչ^ րառի% վջաք 9 որ է գ Հ^ա^էէաեագրու.^
Բէւ^ ք բառ ժր գ որ աեկրթոէ^թեասե մէ^ էմասա ա1ր չէ
կրԽար ու%ե%աւ%
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉ1€
45
ե. մս1»բ բեւսւ. տե%թ զարմանսդէ "ՐԲ մ13շօրհ՚ս^ կը ^էսս^
^բք*Բ » ոէ^րիշհօ՚րւ§^ գէէւ. ***րչչք*ԱԱ՚*է շաաԽ»նգս»ղյ^ էէգ^ ես է
ալ մէքր ըսաՆքԼ կր ^ասկըեաև « որ ու.րէշ^ բան չէ բ՚՚չյւյ
եթէ– սստ^^մաէէԱէգոէատ1րո՚ե գէւրՆէապ.րու.թեաե սէսսէէ՚ճաես»^
րար յս§էՆաշստ1ւասէը % |^€. կսքմարձէսկ կ*ըսե1»բ որ քո^» 7 /՚^
*Ղ"՝Լ ^է՚^ե \\1^^յ*սեագրու^1Քիւ.%ը^ գորե՚եազէսևո^ թե-աԱ
ք^գու/եստկու^թ քէւ^ կրեւտչք ՈէյՆէ/եսքլ* ապ*ս (^ Մ քլ Աէո^ս»^
4–օ՜Հ^ կ^պւբ՚^ըկր Ք"^՛ ւ^է կոգորհսէգրա^է * Հ՚^թէ սեԾԱ»^
ՍծՆ սւէրսւ.թ^լյւ/եե–քւ1տ ւ»/եգստմ* 1ևստե. զք/ետօ^ ղօրոէ֊1յ եէսէկւ
չես կրեար րրե-՚նօ ամե՚ե կստրէէտտ^գրու^թրլյմեե-րը^ աեիը^
աիր ամև՚Ն աէ՚էլ ^ասաաահլյ, Ա. գրէրթէ սէմէ^մն ալ ^
րե-՚Ն^ րայառոա,թէ§յմնե–րե ոսևին գ պղ^էկ ^ՂԳ ՚^է. ^՚^եւ
պէս էր գրեր թ է րարոքակաՆ իշխաեա^թէաէԴւը^ ա^սչափ
բւ1ւական ըՆգգիմհսթիէյմնէքրը^ պիաէ ՝Նոէ^ա1ճէ • թ%չպէէէ
պէաէ իրաւ.ոլ,%ք Հք՚եՀ– ^արէւ.րաւ.որ քաղաքեերէ՚և ոկաՆ
րոէէորեերսւ^ • քք՚եչպէս պէսաէ գէսաէ՛ էՓք1ւոեէսւ.որ ՚վէ՚^գ^^
ա • է^՚^չպե՛՛ պէաէ ^օոլքեէ րիւ.րաԱ.որ կարօաոա.թիւ.%լ,
^^ՐԸ. * ք^Հքկէ" պէաէ մէաիթէսրէ՛ աԱթէա^ Աէաո^ասպակբ ք
անհամար յ§ս^սա^աաէ9ւ^թի§յ1տեևրը^* |#^^ ^*Ղք կաէ^ք է^^
էսսիկաք կստսէստրԼ-լսլ. , Հա »1սարգկաքքքե դօրոէ^թէւքե մըկ
ալ ասիկւ^ Գ Աք ՛՜է՛ ^աԱե^ւ. « |^^>«՚4Ա խար.և%թ է%քքլ՚1^թ*>
%իս ք ճւ ստնկարևւի րաևր^ ^*^^ւե ^"^^1^^%^ * միաքե մեր
յԼՂ՜է" ^այհ-մասէ ըսսզօԼն Հ^դքմար %
\^ս աաաէնկ յստահ^ք^է՚րէ^ չէւՐ* կը1եգոայնիէք՝\^^յաԼ,
ասսգրոԼնը^ ^աօաաաե-ալէ բաա էր ^գ^անօւ.ր գորհ՚աէ^
գրոա^թէայնքլ կ^ սե՚պև§Ր էբրե, էհաքանակէ է»եգէր % ք^՝"^
կա$ա^ավԱթրէ9ա,թէլքԱըքլարգաապ,րկ \^սա9է9աա^գնոԱ,պգ^ս գ գ^»Կ,
ճ, ս^ո, մր կամ՝ Խրկոա^ • (^ ոէլ կրթէ աեւձս րեակէչեե-րրլ գ
^աղկևա^ւանէ^ » պա^հաո^աչ^ըՆԷ » 1ս ճէվսաս^ք;՛ , ք9%^րէ^»ե–^
ու ՀԸ^^ոով^ կքլ կևաև էն ա Հ^էսղար խօսբ մէկ օրքքեակ չ\սր^
^^Բ * 1/*– Ք"^փ ^ մէւէոԱ մողովոէ-րգ մքլառասե-լշքւէ^^
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
44
%ւ»Թգրւէթկէտտն էր 9 ե. \ձէս^յյս%ւսգրու.1է9ե–ա1է ՚ճակաաչԼ ԳՐՐ^
^է.ահ՛ էր որ 9 \՚^րէափււքսա1օաէ/չւա/ն \\ արչսէ^թռ-ա՚հ ^1*պԼ
իրէու.ւատ%ս ու^ պար՝9Ոէէւ.ո սէլզ^ոԼՆ^^ե է– գ (ւսյււ1էէէլ»ե տէրչւսվա
^րւսէ֊Ոէ/կք է սչՐէչափ աէսոէոիք • ) որ ՕՅրգԱէրա^թեէա/1ւ րս^
^րղբ–ոԱյւ*բե է • իր ո^<քը^ 5հ)^1՚Ձ րաղչք՚՚^-ք^ւ՛՛^՛ *^՜Հ. 7ճք հ^^
^աա/եէսք ք որ .օրքէեաա^որէՈ^ւ^ես/Ռ սկէչբու1ւր է * ր%չլկէս
ըՆգու,%էքէէէ սէսիկսՀ^ էրրէւ. սսէկԱՈմնէէէդրսւկստև կրսէաէոտ
ա/Ա է "րր րրս*է~ու/1քքր ՔՐ^* "՚– *՚1*^Ր*"1ւԲ11 Հ^ք^՛" ^ I՛ • ՐԲ
չէ թէ ^^Ղք^փտ Ր֊՚*"1ք1*՚^1^է՛–՛^ այեէրե սյյէ ձէաշ/1տ ա1ւգաւՐ
^էոԽսքե՛ Հիրո *
^^րրսւ. ռ–1^ռ–ս&ռսքկէՏէՆ ^րստմէո՚ն ք ^ՐԲ ք՚^ր ՚^ ւ^՚ԿՐ"^
կոպոս է ւյ ս»րգս»պ1ոո « դամ* ^էրսէդ ր*1էե րո€. ^*՚Դ^՚1ք "1Լ ♦
Ի՚զռէլէօի^ չէր զրեար %ե–րկսչյս*ոը1էելգ էւ է՜րր ՚՚Դ"^դ^ձք*՛
ա^՚շքքտ ԳՐ՚^ր՚Ր Ր*^^՛^ ՚1Ր դեհսէր է ս. ՚ւ1՚՚>Բր ՚1ւե րկէ»չքւոռոէ^^
*եռՐէու. կփսմար էսքսարւէհ մ ողւէւԼթ է/ր կւսրգսսՆ չե ր *
\^՚*11ւչսքէս պէսէէ լ^գոս.%է ի՚ւէ ու րե սե • աեչոէ^շչո րրր՚ւ,
րրարհսսէ ղէրնսէգոքև զօրու^ւ^ եոա/ն "հ կրաէքէտքնը^ • րէւգու.^
%քէե գ ըևգոձ/հիէ1ւք գ էւ, դէէք* չհհ՚եէ»/1»ր^ %
^ստս€ոս*սէեէսլ էշխա1ւա.1յե–աԱ ւկԼ չ^կ^տսյղա՚հղ րլը գ
ասմև% օրքէեէսռ ե, օս»ոս§ը»ս1լաեոս1<^էսա19 գէմ է • քստւ. լ1»^
յար է էսպձէս ս^քսպրսո ա1տ^ֆնս»»ըս1ւգ9»4–ւժ ե աէւ որ Աէ 9 սւև ո^
%ելգ կստէ* ս/եոր ստռսՅ^^էորգհ լ % ստսաէէկ ս»տ»ւսհ սու.՚էւբ ւկա^
մեզեէ սչյԱչաՓ կէքուա^ է որչչովւ ^աս§սուսս9ու.% ոէսւոոո րո
երկրէՆ %
|0*#ք^ \\ստ^մաեէոդրու.1մրւյ՚եր ա»սշք ու.րեոհ ^*"1–է^
էօեոոն իրրԱ. ոկղքւուքկբ մչլ^ » ՝է–"Աձք I՛ րր*»ր գորհփոգրր^՝
է^ոէ^ւ. գոչք սչքնչափ պարայւբ պսէ^սէե^ւ.ի Ժոէլոէ^լւգ1/նէ*ն
"/՚ճք * "/՚ էր՝* "3 ^րմակու.սա կսւրալոս1ժ իւ.հր^ կր ոււսսր
ե. որ չափ որ րրէսւ^ու/1քը 1՚րե–%ո արու, ահ է • ճւ որ </ էս^
մահակ որ մողովըսրգր ^էսւ^ասստր էրս*ւ.ու^էր ճ. կւսրո^
ղու^ւմիլյԱ ոս.եե՚սէյսք ոդե մամւսեակ կւսւ^էսսար պարսէլւթ
ստլպէէտ^ան2րէ,րե է \ծ*ոո ոասէոէկ սա^մսէ1ւագրէսկւ»/ն%է^
բը^ ^էչ^ մչլ սե-րոդամսէՈԱ-թԾամր. ւքարու^իՆ գաէ^էսռս»կա1ւ^
հ1քրու^§ ^Ծա > ճւ չ\լարմա1էո/1է թէ ի%չսւ. || ա%1Լ կէսմ*
\ձ է^՚֊ւբ. րՐ^ք՚յ կեսէ ^առ ւո^սո.իմու.թե–աե րք՚ք^՚^՚յէ՚**կ1՚Ո
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
43
ոաեզ։ գ %ե՚ր^1ււն և. ասբսասաքէւ^ /՚^Հ. պաւս9՚ճսէաԱ.ալ. ս§§ ԸԱ^^ *
•€էեէլ մըլ քա1էի «^ կսաղսար ^աքԽրա^ • ^ս»բիէ.ր Հ^րս-սփո^
իահէ9Լ.թրլ.% Սէս»Ը9էէգ էւ ս»էոլ ՚ք/^ ՚"/ գ՚՚եգ ՚՚րՎ՚՚^-ք ՚***
Բէ ^^ըլ ^*^է*ե քւրս*ւ.աէ»ռ պակէսղաեոԱ^թ էւքե ակէ ոէյնբ %
\^ք^գ Բ–"Ը՚Ր "՚ղգչլք \\սյ^*/«^սադբս»զան կսէրգէսդրու.^
թԽաես ա1աատսակր^ րաա՚էբ^– եսէբողո^^թ ելքևո ու^ե՚՚եար գ
"1Է ^Ր ս՚րք^՚է՚ես^ստր գ 49ւ.ր գս§ա^ս§ռ»սեաե \՚^ոե–սփէէէ»սկ,
%§ա4^թք§ւ^ւքէգ ^՚՚ղ^վյՓ *^ *^Հ. Գ''^3^ ^քՒ^^ մեհագոքն
մաս մլլ շ/Աէեաւով^ կազլքե-էգ ժ^շա էբբեւ Հ/"^«–^/՚^*«՚ձ. *%֊
պէէէ»է *^ս»աքէտ*րոա^^ սէղգքէն փււթոստգոքե մասքէե մեճէսգէշքն
\^լ9եսփոր»ա1էու.թեասհաւլ ստ»§.շ^ե » §»ոե որ պէա^§տա սստ^մաեէտտ^
կստե դԸ§է»^ք^ էլքև մրլ >*Հ/՛^՛^/՛ ս»ոգսարառըեելյ Բ^ւք՚է սեր
մէշը գ էյսսիկէէշք ՛իր ՚ պստսէ7^ևւտտռ քԼ ու/եէ գ թեչպէ ո նաաս. էր
բ.ասս9ռսւ^թ բւ^ՆՆէ՚րր %
\^ ե1եր յ^ւ^ւր գ ր՚^Ըէր էսչյսսէր^քր^ աէե-ղէ ^եսա կ ը^հ "–
՚եոքհ իսկ \\ա^յաեաղրոա,թի§յՆՆ ալ ըսաւ. թէ գ իր"*փ.
ա^ոա/եք ճ. •զար ա իր իրասրմէ աերս§€/–»մե1ա–Փ ե% • էթէ՛ սչ^ս
սէքսպէս /է ւ^՚ք՚չչզէս կր1»աք ԸԱ*^լ "Բ մէկսէ^% Նէ9ա^աղ^ /Լ
րէԱԱ^ու^էթ էՔՓէսրււք շաէո Աո սրորւոէոկաաԶա^ք^ իէ-սսեր որո^
^ա%շու.ի • Լ. 1^^'սրիղ^* I օնաօն * 1| ձնէաիկ $ կէտսաանգւ^
Դէա^սչօչիս ք Հլ ա^լչո^ր կրթ ոա^թ իւ.% աո^աՆ էրիաասար^
գու.թե–աՆ ^էոռստշչսգիէ/ոէ. թ իւ.%ը^ ճւ աէտոր սրսրսաաւ^աէ^
րու^թ իւյՆ՚եե-րը^ պէս^ա1»2ոԱ.1էն Նսաև. աեոՆռյէ– գ որ իրիգոէ.^
1Լ Գ րՒ քթրոռկե՚ռաե • աւ. ստռս»ա^աէտռ \^ս»^աԽւեէոգրստկաե
ե՚ըոե ք էիասՆ զի գէշհ^ՐՌ. բօսի^"»^ ե կս»Ն էր » ոչ ասռէյս^
ա^ել Լւ ո< սո4^էսղ%
|^*1ք^ %ս»ի»սաէեսէ9որասւոու.թե–ս§մրւ կրեաքիՆ ք^գու.%ել
աեո1քր ասքսպիսի փաիոիտոԱ. թիւ^^ պէ %
^րրև. 9ոէրոԱ~ի9՚ե–Աէ % կրամաե • րաա ոչրտ յ–ամէա/ես»կքԼ
դարյաէէալի գսէոամէսէր մր պիսէի ու/եո՚սաքրե քյօք <><ա2ք<ւ#^
գրոա^ւՅ ե-Աէե մրվրս^ % ^րրև. էողգսչ^րՆ կստո֊աէիստրոսթե՚աս
^րստմաե դ րսչ^Ո ս՚ղգ՚Աքի՚ե կստռ.ստփորո»֊1^իւ.՚երլ ^|«ք#>ւա^
Օւցա^ճ Ե7 ^յՕՕՉ1€
4«
\յհ՚րկաքս»ռոէ^սու^յ* Սա ք ու.ր սա^մաՆէսգրսէկաԽ %պաք^
աոէսալէ էկա^ ասռ2բե % կս»սա*սքէե՛ ստա յէէսպե սէՈէ. թ ե աե ^ս»ս§^
կա^թէ^յմես-ր կհ՚րէ-սաաչք է
գոՆ^– փքքթրկէ՚ստն մը^ ՚^էգ4ե^ ՚Ըա^ւԲ "՚՜ ըսէ%բ • || աի'ճ»էXս
I օ(9 ՝^*՚՚^Հէ***Կբ մրանգամա/ե մեր \ձ9ա»տմաեաա»գրոէ^^
թե՛ աս ^ե.ըլ ք 1կ ըսսա *^»ք*ր պէա9^ա1քքմէէէյ^քթէքքէէէ ըե1^1»բ %
I ^յո 9 ԱաՈտ սալ Կա ր»սասէա1ա^էԱնթ • ԱՀբս քսոր^ւագսահ ոէ^^
թէայմսե՚րըլ գ յձս»^91աես»գրու–թհսէե ձև թե փք»^ ^էրչափ՛
էրէսւ^§9ւքնբ էսլ ոէ^Նե՚՚եստե » ա#/ §»/եոր ^ստսսէսւսասԽ թ ե՝^սեը^
ոա^ վաՆ.էրրսէկաեէ»է..(^ե–աաէնր էԽսո էսյե^ե էւե աոէսրւսկէէ^ս մը^
%ե% կրեւսր ձգէքա
\\ս»կմաևաա*գրա^թքքէա%ր կսքսսքփսսէէրասլ ու. փսէ^երաս^
ոե՚էսլ գ՛ գ էր ստյե% րշ1սա1ւոսթ1էւյ1էնե՚րր սւրսօ1ագրե սէէշ 1ւ.
1^չս§է^ Ը^ւ^Կ^ • ս*յե–%աիէ է^՚չ^ կստս9Աէր1ոսա է– է
1/ճ. է՚թէ յա^սէՐ մասէՆ ստզգի^ ^յ՚»րգ»րա9^ մւէ ոա.^
%ք»կբ ըևե՚լոա^ 9 *^ս է որ գ ասա/մե **»§ կսէքոաարէ՛ ատէ վսս$աս^
^ու.թէ–ս»ա^ ք^գայնին պասեէկէԽք գ ^էսմաձսչՐվքն և. ^*^ր*,
գէէե > *
յլ^ւ# րեր%է% ք ե-րրքէթ ոա^րիչ^ է*09տ շ^ր^՚^Ր ^Ա^լյ
րաք^ ե՛րբոր կ՚՚^րգը^ գորհս9գրու.թ1քաե գսշք % %սէլսս§սկհդ^
որ սէռքնյերո ո»յեԾնէսլովյէ ոայՆ^ւթ Նստսւ էրսէէ^ու/կր ր՛^^
ոառու-թէւքմևե-ր պէԱ^աՆշե-ըէս գ ղբրոկ^ Թէ \ձ՚»՚^մս»նսա^
գրու.թ1րաե 1ւ. թէ յ-սդովրգե՚աե Հ^գէոքէե ^ամար գէսա^
^ալը կար1ւոր գ՛ դ
\\եր ապգքէե ^էմակու^աե վէ՚ճսէկը^ աՆանկ ր1րրալ. որ
ըէէգ^աՆա^ր մողոէչոա^րգրլ ^^ր՚^^էրես ^ւ^էո^մփէտնագրու.^
թիւ.%րլ գ *^լ \\ակա1աե9սգրոէ.թ իւյեր կրէսւէրեո ե՛ կքէ
^րս՚ւ-էրգ պբեգ^էոնոէ^ր ժողովոէ֊րգր ք վօֆսե զէ ա1տէկսշք
պսէսարէսսսէ չէր կամ* գոհ է պս»արսքսսէու.սէհ՛ շէր սօոկս»^
ւ.է% \^ս»^յս»1էւսգրոս թէէ^§ էՈէ ք^գոԱ,%ե լու. %
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
41
Ճհ^աԺ՝ թէ՛ այսպէսէ գրքէէ^թե՚ստմր. պա կէսսսէսաէոե աաաա ||ք«#Հ^
ս»է»Նադրէէւ.թէւյե մհ գ կոևաա զուէթփ \ձս*^սեՈտսոէրէ9ա^1^ոու/էք
պս*րէասւ–ոոո±.քժ՚լէլյ^է%որր սլւ»9կս»ևճեա ժքէղոգրգեսէ՛ "Ր*
սյբգսէրԼւ ոչ* \Հա֊րե՚Տե մռր է§ւէսրՊէքաււ.որէ9ւ^թէլքէ»նե՚րոԱ.Ն
էւստ^սս/1էչա *^սէսկր1էսքր»է^ ^սաէ/ս*ր է պգ»ոթ է որ գէմե*1էթ
մր1ւչհւ \^ստ^է1էէ/1տս*գրէքլ.թԾս/1տ ՆւսիոաւսկիղթչԼ է
\\Խ՚"*^ր « ս*ււ.ս*ք1ւե ս/եգսքս ոթ \^ւս^է/աւեէ^գրու–թե՚աէէ
ւօժսւրէէէ– թ քէԼյև է/րլ սէռ-սեու^քփոսսէ^ կէսս աոէ^ո՚ռսքլ. գ ՚"1
էր յայսս էքասրե ՚^^դգՐ սե–րկսՅքաաաորհող% կէսմ ասհոր իրսյ^
ւէ.9էէ.Նթր 7&ա^տչբոռ էւ. սա1§է»1$գ աոէփր հոիդ .ահսսր %
\^Ա€^ւ1բ. ւ/ր \Հք9էէԱ9էէ/եգ1աէ^պօլսէր»քչթ • որս1*ռ ս§է1է%հ «#«հ^
զ ու֊ պե՜ս 7Տև^ա/1ւ^9սա քսրսա պս»սաու.ստւ.որ $ գրոաեստկւսև Լւ
ասւրէէսսէր ստնձք»1ւք • ր՚՚շյո էէվ^է/էե ասսոէտ •
I Ոգ1՚" ^քԱ*ոէ^ւոե՚էա*է րշխստսոէ^թրա^ոքԼ ոչ ♦
I յրէէ^» յեհ-ւատգէչյՆ մասր ոչ*
I ^ղգր" ե կե էլեոապօ– ԱքՈէ^թէւ^նր "ճ.*
I ՚ԼԳ^՛ ասդեոա^սսաէաէոու.թ1ւ՚Այնր ոչ ♦ ոչ* ոչ*
Լ յոռնր սյՆ էսսէեՆն էր ^որա^է/* պասլաստի մր սպէսոստ^ •
էսորրգ գսամ՝ \քպւսրքսսր «^ գե՚րձապքչ 9 \յ1Գ§Լ զրեե՚րկս»^
^"՚ՈՐ^՚էր • "է* Գ"*՛^ այսեսէԱյէՆաքա1ւ րո^սւԱ^որու֊թԾԱէ սսէէսէ^
ոսաՆ հւ^ք՚ք • ՚՚չյ՛ փաասե դ1§ 1860/՛^ » բէս՚նաԱ^որույթիւյ^էը^
շասէէաես իր ղգ՚եիթ՚ե էա»1տսէաահր ու. ՚ես»ս»էրը^ մե՜րձեսսէհ էր գ
երբ ա1է1»ր էէեհբւժե ե՜ւբսդ– Ժւ4»սա1էս»կր աքոսլրսր շա^սաա^
ս*ւատ1լևերր աեե՚ր1ւո^թ Ա. անս^ւսէորս§սսա վէճսՅկէ մը^ "է2^
\\*ւէ^է1՚*ք՛ ոէ^րեՏն էսսււէո^ * 1էրե՚Նռմէ առ՚Նե–^^ պսՅսաս»ս^
էէաէտր X Հ ԳԳՐ^ * Գ*"" \ ս*ռս»ւ.ե–է ՚*9^ղՐդՔ. ) \\ՈԱԱէսՈւգր^
%ու.սչօրւեու^ոռ լսւ֊սէա^որեաէ սսասր % | եգու–1քէ ա թ ասէտ ստլ
ււ. շնոր^սաԼս^է քւ#Հ ԸԱ"^՚.Ր *
I ^"ձյ^Յ ^՚՚Ր գբ՛^՛^ Լֆսք^ւ/աՆագրուկտո՚Ն ե՚էդ^Ր Ր %չէսէս
կրեւս1ւբ ^աՆգսւրսէե էյ չ^ր^ յրլէւէև €Ւսզովրգե՜էսն մը^ ՚^"*.
սլրոէ ստմե՚սստփէէթր սգ գ սսասոգ Աէսև. եսէթէ՚և պասսէրրսէոբր
6
01ց1է126ճ ն\ւ
Օօօ^
40
ա^է–րառէրս»լյ» ու%ե–օաւ, ընսէրտզ^գ /էէտտրե՚ք/է ք Լ. ըէէարէ՚սէլյ
%աք% րե$ ե9Աւո4Արե–Աքէ է * .
I ^^ո կսէսէէէէրե՚ստԼ է՛ ը^*" կսէսէոս$սաոէ^թ ե՚աե ե. րսսէ
ա-ր/ւշ^բաե է՛, \քա^մանագրէէւ.1^ձ–ան ա1ը^ գրե՚յԼ Հլ Հ§$»սէոս^
աևէգ ճւ էէէ-րիչ^բաե է գսՏեիկա^ գսբհ՚աէագրե՚քյ քսՀա նպս^
\^*ո»լ ս*յ1/ե աէաբգ գքաքեաթ գ որ \\«ք»^մա%սագրաա^թիէյե
րսէէԼԱ յէշչո մէ ա. ՚եոքե գրույթ էէյլ էէը^ չի 1եՀաեստկև՜բ « ՚ըթԼ,
քէէսզաե ոկ^աԽյք էքը»ոք ^ֆՏեահր ա^ս^աղաԽ )\ա^մաԽոէի,
րու.թիւ,^»էէէ՚ր կաԽ որոնքլ քէբաարու, չե՛ն ՚եմանիբ % \\սսա§վէ
ա՚ւ^է մհգը^ յ^«ս^մա1իէ§գրոէ.թ 1ո»»ե փթաք քԲ§գ^ա^սէտ^ր գ՚՚կ.
դափստր յի քփայեե՚նսաըւէէգ աոԱէե \ք«աք^է/ա%»$$գրա^յ^օ՚նէՆ տաա
մէ էւ. %ոքե քւասեքէ պսէ^էէձշէ՛ մեՆէսպէս ^» 0էբ»ս»§է «
I ՚^ս^Ո 1ւ*դք ՚Ղ՚ա՚՚՚՚^Ք հլ * "Ր ՚՚"քե1և \\ւս^յանէսգրու^
՝թ–ռ՚աե Հս»մաո %ոչև Ա • էաասով^սս1է՚Ն \\»ս^մէթ^ս*գրու.թ^այև
կւ^եթ սէգոէ ք որ յ՚ոգովոա^գ մր էր իրսս^ոէ^ևրր ՚ճաեչք$սՆ
Հ* » աԽէծէո սէէր է գ Ա. յ*Կքր ո^տձէոժր, զսէմ՛ երեսփոքսս»^
%ու^թ1ոայր էրՄե \^ա^մաե9սդրու.թէայե մր էոո^^^*^^ գ՛ դ
ճ. կամ* ու.րէշի ա1րլ ձարռ^կ^ էր յօժար գայգրո րՆգու.^
%աե՛ է պոաքկ %
\րոր յէզ րառսէռ։ոէ^թ՚էք^% մր մէպ/ե ՚ճաե^աեք գ որ
քսռս»ւ.ե՚լ^ է1արգս»սէրոէ.թէւ^ է քաեթէ օրէէեաւ^որոէ^թէէյԽ
Հլ աՏս քոլ աթե աղգաց ^սամար որոկր^ ամֆոփ ճւ էրոփրոա^
^էրոա շարտքտյնէոկ յոգսէրերու^յթե՚աոե մը^ յէ^չէրե % յ^սաեէլ
ասդււէէ յէ^ /^գԳաեոէւր էէ$^ոսս^որաաթե՚աե սպէոսէ-քԱ ^^ոկ^
ոոա^աէոազաե ^ս»յ1ր.երոք^է34րոձ» ա1ր կոէրօաո ըԱաւոկԱ » կըր^
%աք ազգէՏե ^յոէռաքագէյ^ մհ՚զ մասր ո՚^րսլյք գ, մէ^ո մասե
–*լ \^ո§^է1աևս»գրոԱ^թո–աե ՚^րսէէ^էրեէ*
\Լ^յ՚՚պէ^է րաոառո4^թ1րա% մր^ ՚^Հ. գաէաոսե՚ձքՈԱԱ
^էսմէոր յէաքե 1Աէս1ա՚յ*գ գժր,ադգս»թսքր ա^ո գ՚ր բոէա.ն Է՛՛Գ
մե՛ր սէպգրԱ պէճսէ1^ "՚Ւէ
Լ\^՚"քէ՚՚է գրոէ.§ք–էէ^\ա1Ա ե՚թէ յարգօսփրու^թեաե
յագ2թե էորգփորանէ^ 9 կ^՛^ ՚եոքԱո յոէաԱաԼ^ %աԱԼ պոսա
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
39
^ի^քքէՒսէ^էձ^էաքձ ակէ^եայ^ք^էրբ 1ւ ահմԽք ^ե–ա1ր4^սսք^յէւ%^
Դտե^րե ըւբ^ւրվյ էէԳ^ \^ւ.բոպաօֆտտն գրքփլյ^/»տյն «^ %ձ^ր^94կ,
կ1է վ^ա^է^^ ւար աոսէէկք ^^ե^ ֆմևասէո քքքլ ^ս»յ* թաքլ, էՇ^ատ
թե՚սէե %է՚րզաթաէասւ^ե՚աու. *^սաքաարձս§կ1րլկՆ յբաա^սսքէ •Աքֆ
աԱյթէէաե կպք^^ ^ւԴլ գ էէ^1է^է,չա ^մէէկբ Դ^ք՛^ ՚^քՒ^յ՛ ^<"**^**Հ>
^աք ազգթԱ ^ք§էճււկէռամէէ է/խէակ/լ ^աա^^գձկքբ Հթապքմէէգ^
^^ի Հ\ա^մսԻաագրոա^թ1էաՆ ^ \Փ^ ՝^Ծ^ ՚^/^ ^ *՚#ք#^
^Տե^թա –^ււԿէք )4եպի^ պաաաէփաՕտ%ի յքաս^էձ^փ^է^ * ^
օ\ց\\\266 Ե\/ՀյՕՕԳւ^
/լակի յյլ աձ՚ղլ քքը գեէ » 9դւբ 1^ ՏԽձ »»^§»իշ^ ազգէ^բ^Հ
§ա^§»1»թ ս^էէպիաք^ բաեե-բսւ. վրաթ «^է^^^ մI^հ^ ^տ»ճդա9՚^էք^
աւաէ-է^ գէէէս^շսձս»^էս 1ւէ9€$ըլ ե՛ս սշք$ւ կԱ կ9սրեե$ք*% Հ»^/կ
ղէկ աԱևՆ %ս$ա^ֆ էլ. §^ ասյէքՆ էէէսեձ ամե՛ն ՚եմ՜^գֆ^ չ1^
^^րմաբէլա • ևթկ ^եհեաէ^Տ^ ղԱԿ^Ա բաւ»Լ–բ9ապգ կը^ 4^
^/աթի երբ. էր %յ»թգթք յ^ պֆ է /աբ էէէսհձ ք^ կըլ գսֆքք, է
էքբբ ֆք §է§%^9Ա90^մհքաու. նեբթթէֆ . ^աևգէսմէփ^կայքքթ ^ֆ*պւմ^Հ»բ
\յս»^մսՀէա€սգ^աոէ֊իք1ւէյԽ էդթ գփքօսհ– է՛ տ
\քՔե՛ ՚^ղգ մչլ 9 *^՚»պ1՚քի §ւարեբաղքէյՈէ^թիէ^% մէ 9§ա^^
%եՆպ % ալ պէ»ք^ չէ %աե. ^բաստիՆ ա՚էաաաք^ե^ ^««^4ս
ր^^ա^ %էէբոգա./է1եա% ^ ա մաք է ալ մ է*ղէ9էէւ9գեսձ վջպթ^^էէ1կ,
րաձսփԼա \^մեր% փէէէ^եէէրգ հէաևրաւ.(քէւ.% ֆաաս ֆ 1|«^Հ«^ն^
Աս^է^ք^ե^վ^ ւ^Բա^քւլ կւլ յապադէ «
\\ա հ^է1է» ^ » $ ագ բ աալ. թեաֆէե > ու^րիշ^ փափձգաւ^թր 1^աե՚րոկ%
^էա^յ^ե է • «7^ Պ^ 4 աէ0Քէ0 բա կ օբք/ե կագավս^աա^թե-աՏհ
՝գքա/Խգագսւ,թե»ֆ0Ն^ ^ես$էԼակթե է * \\ա^սձագրքֆսԲ՚ֆէյնքլ
""էէէ ՊԼ ւ^ք"՛ 1^*^րէւ^^Ք կաւ.ե–աէ գ բ֊աքց եթէ է^է^քֆկքէ
՚ա»>^Հ»^ան մ^պըվէֆԼրգթ^ աբ^^աասաքէ կաաֆկաձ՚աս էթ ^էմսչք
Կը^ յա^սա^աաի % \^բաֆ,էւէ "ՐգԽը. ֊«^%««^^ ^ւ ւ^րյԱՀ»
մաբգֆ ույեէի% էր^^Յ Կ^ք^կր^բ > ք^ք՚^Օ^ ^ՐԲ՚՚Բ I ^Ւ^է՛^
յ^ա^ է^թ^էբՀ աէկքիֆյնթք թք^չո(ւ0թ§4^ ՆգՒպ*^"^^ սոֆ»% 0»ա^
9Փ»ասբի% յ,ս/^(բ*^% 9 կԲէ յֆա^էոոսԾ՚եաԱ ո/^ \\"*^
յՆծ»ագբոֆ.§էեաէա պչսԿապ*ք^9էք֊Բ1ք^%բ^շբֆ,.*ո 4^ «ք»Հգսվլւ^Կբ^
պ,բ^ ^նշմԱգէ % կր%9^ Գ^*^ .գ^^ ֆբ^թբա^ . ^եա շ^^
^եք^ եԲէ մթէչխ 909էԿՔ^^խ^Ա . եսֆ չյէ^»0ւ%ք*^ ա ^քդա^
պաբ^է \^^մ^*Նսգբ0»~Քխ% «5չ# •՚չ^ղ՚բփ^^Ա-Վէպ^է կա^
ՈԿՔէէփքտբո^^^կյկ .պխա41^&Կ.%թ(լ է ^է ոբչա^փ %սա^^ա^ 11՛^՛՛^
օւցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
8է
պս§սէ^ս»ռ. եղսէլ^ » էւ շսասէերե ադԼ աէէքսպիաի պասճոայճասնաաա
քէոքէաէէէ^ո՚ա^թ արսձքքւ §Դլ * էոգէ՚դ^ \\Ա»^^Տ»ձս»գբսա^թքււ^ մբլ
ասզգթե "իրէր^ ըբէ՛^ * ւ\՚–րՒւ. էսղչէե՚յքե ստլ էսաոբ ՚եմաԱ
•աողստքսկէաքե ^0€քս§բէ9է^թ^լյն%եր ՚կբկաԽ է$ւ^1/եասլյ ոբոեռ
^էտէմաբ է՛ս կ^ըսեմ* 0բ %է»բ պէէ1^քք «^ * պէ՚պթբ չէ ոբ »»ք^
%»է»եռ փը*^ շաս9 մբ հատ/եբսձաթ Լ^էսմառէ • ՚ատառԽբ ե–Ա9ք^ք%
՚քքհբ^բմէ% է/եէսբու, բս^^բ էրե % Հ՚քբբ՛ ՚եոբ շբէ՚^ւբ ա1բ^ կս»կաե
րանէբոէ^ մէՀ^ "՚ԳԳ1՛ .^Ը^ Աէբասյագբու.՚ք^քււ.%Ա պէաոէ փոբէգ՛ գ
է՚բգբոբգսէկաՆ բաեէբբսէ/ ^բս պէ չ1բե ու.%է%ս»բ •
\^գղյ^ս/և ք ՚ Նանբ%սբս»բ^ |^^^^ւա& էա»Խգո»մ՚գ յքքեչա
ոաքբգ պբօդֆսի է9է^ար§ասէփբու.թէ աՌտ շաս» մբ^՛ շբքխփս^
%ՕՐբ կու.աա^ ^էպ^ % \^մ^^% մաբգ գխոէ՛ ոբ ^էՏև ՚թագսկ^
^^ու հ^՛^ Թ^^գ"^՛^^ այէնևի% իՀյիա/եոէ^թիէյՆ՚յԱ չբ^^
%է կայսսէվօաբոէ^թէսԽ Գ՚՚բք^ոոբ ^*^ * ^Լ. Հքրք՛՛ սփ՚՚է»*^^
%ու.թէ§յնբ^ ^՚չ^ ՚^բ պսէ^էէէա՚ճ գս$ս»1^ ՚ըոքև պէաէ ^սօոսկ
բէ՛ է I ՝^՚^քԳ ^բ§էփպոոսէՓ§է–բօայե կւսղաբաայէ-աաֆ ձէ֊ր §ոա^
ղաէ.է% կ$»»աաբէ–ըսպէ՚էք կաէքգոլյն է՛ > «Ա-Հք թ ագս»ա.ոբբ^
՝կամ՝ թէ§»գոէ,^ք^ բէսե էԴլ ^բէսմա^էլբւ. ոբ բյԱաե » թէԼ^
՝էբէ%ռ ՚բ՚ք^է՛^ բուըբովյքե ^ասկառսէզ է » ՚^քպէ*՛ քԸ^
գբէ՚ն է .
այ«* 1ր , կաէՐոբ առալ^էւյճիշգ ^ք գ ^^^^ 1^•^•^^^^^ք'•'* ՛՛ք ՛՛՛է
՚ I ոոբ ՚քբպք \^գդ1՚ս՛ ^^Է^՚՚՚Դ^Ղ մաբգ մըե ս»լ չէպք^
^աբ^^է՚բ ոբ գաեու.ի • բաա է՚թէ՛ եքէէ^փողո^էբէէԼՆ մէկ ւքաէ
■ոքԼ ք ա^ս ՆԷՆսաղակաե ^է-Ա փոիէ՚ւու, ոբ էէ^ս1€ * շասէ ^ս^
մոպէալ է»Ր ոբ սէբէէՀւՏեէբ կլլ (ֆավփ % Հ^Գղե՛" <^^<ք^՛՛
•^աբէա^բաւ^էգ ոովոբՈէ^թէէյմեէ-բ կաք ոբ մէապէ՚աոա^թէ՚աոԽ
ճ. գու^յէ %ո/ե քպկ բաբբսէբոսոա-թԽաե յ-աա/աեակի Տեսէ^
յքոբգեէբե է՛ն է 1^4. էթէ Հ^ԻԳԴէ՚^էք պ^" ՚^^ ^ ծաՏէ
^աբաբոք ազգ ՚Դ^ աքապիսի ՈՀէկչոսթխ^եէ՚բւէ տակաւ,ի\
(I) 1^ 6տէ տօո ծօո |)1;ւ1տ1ք.
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
1^ ##1 ըսաէ/նիս աք1էչափ ՚ճշմարք^փ է * սր *^^աէ»ք9իա^բս^է.ռթ
սէարԱեէէրէ–՝ ^չպէս է-րե՚^ա^քձէ՛ ՚^^^^՚ք^՚՚եագբօպա^ գբու.^
թե՚աաաե մ^ք^ յաեսզշ յ1րձ՛ Հւ պղլոքֆ ղրէ՚թէ^ այ1^ աէտէ>
ր^ա^թիէյ^քքէէ-ր գ աէէ^յքհ մաոեքսԱԼոր գքէէէւ.աո^ ակԹ կէսփՐ՝ գ^ս^
ա»քպ^բոա.թեաե էէքւ էԱ4դ.ոպշացու.ռիչ^ »էասով.%բ^է 4^% $ ր՚դա
էաճքէէնօ սէսկմահէսգյոողաե պաԻւօ»ա^ասրոէ–թիա/ե չ^9է»քէ9§է–բր գ
կսէէՐ որ ՚Խէ^քե է սէէ՚բ^ռթհ՚աե աէէչ^ այեՆ գօ»ա^ո§աւ%1քբբլաԳ
ն. 1ե9էյե \քէէ»Հա/աՏեէէքգբու.թՏոտ»է^ չ^քե կսառէ^վաբոէ^էբ % ^^յ^
^բէնստկ \^՚գ՚Ժ՚Դյէ1՛ ՝^՚՚*էոմաէ^ ^^գկէաէէէաոաաա ե. \*աեէա§ւ^
աա » ^Հ^ս՚՚ըԱքչքէ %կււսփ«^յա9դԼ ^^§^էբ^ "՚՛ \փէ^1ա&ը գ
\^ա^աթբիսոէ Նկաաքմսէմբ *\^աապյաքոէէսե,ք \*Լք^բ1"*՛^ ^"՚ք^ <
Լս§9բ պասէո՚ճէսռբ^ ոա^բքէ^ բս/հ շէ՛ գ /^՚^Տ(5ք ^^^ քք^ է^է^
կօոՐ ասքն ք^չ \\ս»^մաեսՏգբոէսքէէ՜ան > սչ^ս^ ք^չ^ էրէմ* պքէ»
ւ^դ գս^ա^էԱքէ^քէՆ բ%էսկի^»էրբ§§ւյ1հ %1րբբքքե ^աաէԱգասմս^էասէ^Ա
^սոէէ/աբ չ^ոհքտՆոա^է՚չույհ ^էթմաբ » է՚՚^ԷՀդէ պգոա^Հոա^թէ*յկ
^քասդ աբ աց կ իբյ^ ք աա^ ե՚բե.էքէի աաղգէ՚լձ է$€^ յ-ոօոփէէ-բէէեե-բե
ս*լ աքնպբսբ էսբաէասէէսռէ՝էսք^օյ–էսբ0ռթէա/§էեեբու1^բռ՜%ս
բԼԽա»1բաէԽը^ կբլ ^աքան1/ե ոբ գ թէ^պէաո աՆէ^էօ է/Հ՚ծ՛ մասբլ
քչ^՚Տ բաեԽբ 1ր% է /"2(4ք աեփւոաաէեգ աաէլչ1/ե սէ–պու.բբ գ Հւ
ոբոևռ Աէռշ^Ն ամե^ \\ակմս^ս§գբու.թ^լ^% գլոէ^քս հո^սէձր
\*ասղոեա^ւ.§9^ ^% \^ա^աէաեագբ§$€^թխՀէ»1է1րբոԱ/ն աքՀւ^
յաս» չ^բոքեե՚քՆ^ասլ^ գոՆէ ըսէո մասթե ե՛ս ասսսբ կոէ^սէսէմ**
\\ռ.աշթե ս»եգամ* օր \՚ս»զղէապքլբ սաս^յաեասգբտսկսձ Լհ,
ղսէե գ Ր^է^ *կԼ գսւ֊քսե՚բ $ կոմսեբ գ գսբսպսէէսսբ » էւ^ս*^
բո§§եսբ էլ. է1աբբէ–^է–բ ու^էթե $ ք^եէ^ Աքէ յսաբգոս ասա
^ք^բհբըլ զչսնսքգան ^ %շսամե1ա՚բէ»ա^ ^ աա»եգստբս»1» աէբ^ եղահր
է-բ ք բ*^է, "Ը^ *՚՚լ կասբափբ կսաքՐ^ կաՆէա^տչ^ էք*^ ^ս՚գե՚՚դ^
%եբ ք գւէ՚աբ1քևքահ եուաաաեկիւ^աէ էբսմ* կը»բ ^11*^1Բ՚՜ փէաս^
բասպաբգ կամ* ա^ս կաք/՝ ասքն մապաա^^եով^ պա2^է»ա^՝ճէ–ըո^
ֆբաէ^Ոէ^%Բ ոէքնե՚^սա^եբ կս^քաև > ԴԲԲ՛^^ 1ևսբ |)«#ւՀ<Հւօ4Տք<«^
օ\ց\\\266 Ե\/ՀյՕՕԳւ^
Հք|ք«^ գհյ* կ*1կւաւէ% * և. ք^է0 ^ևկԱ՚բական պաա1էրսպյք11ե մէ^
յսքդ0է»պԱ աքև ֆ • ,տ^ որ Գէ»Հ1ք Ր՚Հք^^ ՚^ԴքՔ^^ ^աՓ^
^ա^0գայա%49է^քչ ՕէէոՓկագ^քՏև Հ՛ • 1|)(^2յչ4 աքբ մաբգկաէ^
սահ^ հՀ– • մինչէւ որ ս^ք*է բառը^ չէէ^է /թոը՚ւ» *^ՐգԿւ՛^^^
.^է՜աէ* յ–է$քմսծ»փփ»կգ ֆբ %եբբ1էԽ ^9է ճ է գ աա աք ա 1 կա պ թ §քա ա §9 գ րէաԱ.^
թֆւսեը^ գ էլ. յիպքե է^ս քէաագբփա^Քէխյէէքլ Կէ^՛^ ատւաք^
կարգի գյ^ա^9արա^թիյ1է%Արէ%յե՛ • ( թէ՛ որ աէք1»կսքրէ՚քի շէ֊ )
ասաբոա^թխյ^ձքէէր կ^»$^%&%^ ^ որ 9ոո "՚լքէչ^ ՚րէ^^ չէ ^
\\ւ.աոի աէքև՚կ որէ%ր^ կէա^րգագրոա-թիՀն էւ |յօ#Հ«Հ^
%ոպ.րո€^թխ^% գ որ ազգի մր %ե՚ք^քւ^ ^ս^էգաժահացը^^սՀ^
քէաձէս/Ն 4* 9 կր^»^ մէ՚հ՚^մե^ ոգու.ւո՚եՏէր 1լ րարօքոա.^
ք^ի»յ9»և1էր ս$ւձԱա1էԼ^ Հէւ. կէոասքրէ-է* Հքէ^ե ասոր ^ակա^
տա֊աքթք կ Հարկաւ, ^քթոթակար ^աևյս֊^թիէ-^էեերոէ. ճւ փք^
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉ1€
14
չափ ա^կՓււթիայ^եէբ պԽքոԼՖակէԳք ^ է»իաքկաւ./է% ֆՕՎզ
աւ֊ աքաա^գ(ե՛ Խզ^ կաԽա1է1էքապէ՚» ադաա ^% • ՚
\Լքֆֆ մէ րձակու.թ^ԻԱ1քե աԽՀխար^^սգքէակծա1Խ գքքքքէլ
( էաթսքւկխ ւէո^աքէքԱ ք գաշաա^քքե գ Նովու, մօա կաէՀ Հ^Հ.
բան՛ է ասքԱ ե–րկբագ%աափք/ե ւ^ր^ է ապայքէէէ-^անէ^ո. Հ«Հ
է/աի ք սբ աեթյ§ա^ §ա$րֆւյևագէէէլ Ա0րկ$սն^յ էէ»լ գէմագո^բ^
ըոէգ դ-է՚պ Դ իբ .^ակօԽ վ^էիճաէծ» էոըադ^ յաէլա^գքէչ
մսա^թքւէյեըլ քսՀքլ ^«՚«>– ^^՚Տ/Հ. Կա յ՚սոա^աշօտեաք % (^«^^ ա^
^քքկպք քքթդ.^աԽռբ շՕաբԺհւ.«Րէ1է չէէ1Ս**էԲ^՛^ ՚^^էԼ յ^^՚^ք^
գ>էէոք^^ քսաէէե ^Դս^ ասլ^ էէքէէ Աեաէքաե Հ– • Բ^Տ |^^Հ՛^
յէ՛ » ^Ագֆէաոյ/դէէսց ^առ»§վագ^էփԹ^ք^էրա% էխպէւա^ \ <«^«
%ո/ն իսկ էբ բւԱոա^թ4քաե ՝էա^ իբ գՈքէ»Ա.թևաԱ Աէ^ հ % որե
ոբ էբ ^ս»սաոաա»սէ կաաձոմեև-րովԱ սսթս փոփոէաոա.թ էայԱեեոաա
խբ ոբսչէ՚ալ ^–սէք^նակէհ <^^ պիսփ կաէոարէ « բա^^ սչ^
վխձտՅկքքե մգք^գ ժարգկէա^թԱ սևռբ կասէՐ ապգ ւԴլ ՀնէՌմևիր
աքԽ% յէ^ Խր ^իՏեւԽքաԱաակ կըքանգէէւ.ի ոա^ 1եորէ% աԼզան
^Տ1ւյ§վ^ 1իէ շքաԽայբ գ «շ|շլ մՏա^Ոսա^ամեգ կը նտԹՆի աաշի§ գոքսԼ,
^աւ։^իւս%ն4էբԽւ.% գ պոբձհք բւնւո»Լ^1րաԽ% ժէ՚է կչլ աձ՚սհա^ւփ
էրրկա^ւ յ-աէամևձսպի է^բ ս»զգեյէռթէքաւֆ. յ^Ոքս կաէՐյաքԱ
մարյքէե փէփէագ ըտոա^սէՆ ՝%
ք ՏտՕք ^/^^ ^կու. յ^ է %աԼ գէ՚րազաՆյ հանճարի է/է
^արոէ^ահր չէ՛ ապգ «^ քաեգԽլ հւ. 1եէ9բ6ն ՝^՚*^ձ.» ^^ ^
օ\ց\\\266 Ե\/ՀյՕՕԳւ^
էթ4սրա$կաս ձսչ0էիվ^ սձէֆշապէս գ0^ սահձա^»էգէ է \\ւ,ստֆ
( սքքև որ թէպէսէ պ»է%քը^ գը^ գ«պէ ) /|՛^^ ^^բ՚ք՚^՚՚՚՚՚՚յ^
^^4պապա§§9 ասաէ՚զաա&է-րը ար» ասպաաէէս13ե։աե քւեսաւ^ Գ^»՛^
.չէ-% կէ%ար^
ոք 9 $ոպս ա գ բ ոէս1^էսձէ Աէպաաոէ-ք^յէփյԱ ՝2§ք՚դ^^ "՚^Գ, ՚%, *
1ակ^$սկաէ»^ գ վաասԱգէ յ–էօմոճ»9ԱԱ իբ ժողո^/ջգեաՆ կոարհը^–
1թո9աէ է ^ՎֆֆթսւխոոՆ^թձ-աե գ ե, ձէք օ^արկոա, թ եյոկցւէ ա»^
յ1քեԱք»ե ոսաոքգ. էոև-ղեգռսքէէէ/Ա *^ր.չ^^ր1է»ոբ ոաՀկե՚ԽքփԼ^
ւ^լ, բ-յս^ ^ա1^^ Տլ ֆաՏ^1ա\ ՚»*–|^լ ՛՛է ^ հ^ Հ^^՚^ղ՛^^ ••յ^ .
1եէ–չքոդԼ աղգձ-րու.% համարք ոսէկէ՚^գՈւ^ս էգոդ^լ .կքլպ$պւ^
սէԱ0ւ.որէ՚%^ աեպու^ոպ էոպաքաէոա. թ ե ասԼո %>՚գգը^ փէԱէոե-Աա^ա.
բ՚որ՚ր հր սևստսս»ղս»ր ^օ՚աոս,ոաւթր4–^աէրոա^ ա Հ.
ԳևՈՒՒ է–
\»" հւԼ ւ^^՚՚ր^ք՚-մ՝ որ մէորգկսշվւն յ^էկ1րրո»^թխ,%ը^^ոչքՆ
ա^էոմանստկո աքէաքե կասաասրեաԼ^ օրք։%ք ե^ կթսրգղա$գք9թԱւ13–էէմԽ
, մրլ պէսէէ այԽօրհսչք « ^/V^ /^^% «^ճ. էբէք*Ա ոա»ւ^մաեԾասԼ^,էրա^
§ասրե^ա^ք^ե–աե Նաքրրլ^ասեէ գ ես»աՐ թՀ^ 9րէ%քէ^է–րԱ գսայ*
կէսրգս»գրա–թէ»յմեերը^ ասՐտչափ պէսէքւ կա»թ»ոսարեաոա^թԼսՏե
յերձւ/եէքէե գ որչափ որ պաևոեո գորՆաՆոալ տսղգը^կէոսաալ,
րե՚Աոս թ ե%աա ^ոէսահր է %
(/«. որոէ^հաև. չէ%թ կրնար Ա^Լ Պ^ ՚ք*քգէ^՚^% ^^
5
01ց1է126ճ ն\ւ
Շօօ§1€
թւէւ.թէէա%^չափովջլ պիաի , չաքէխւ^ի % (^քքք է^աւ,իա^ ^^Ն
՚ –Հ*՚«՛ Ն^քՊ՚՚^տ^Պց Ւհ–"՛ ^Փէ^ժ ^դռ
%ի բսքե է^ Հ.*^՛^"՛/՛ էա^Լ* ^ կաքէէւոր քքդւԽհքլ այէէԽ1ւք9Ա
ֆ/եբՆէ՚էւԽ ^ս^ղորգէ$ւ։թ1էսձ մը^ առիթ Ըա^Ա^հյ^ Խ^՚9 ^
՝՚կարե4ոսց ^ասյ %էչքե յէէ$կ կաաւափսրու^թիաձձ՝ աէթլ ըււկ^սՕք^
ա^որեւսվ^ էՌ՚հ՛ օգաւաՕ՚ր կը^ մաէԻս»կձքբԱքրէ՝ է \յ»որ աէԼ,
գ1էե յաակոա^քէիէյմեէրէէ^^՚ե »^&ե Ա՛լ սքե ^^ ոո ք ^^^"4^ էէ^
իէսէեոէ^թռ-աես չարսքչար գէաոՆէաէէ^Իա^թէայԱեե-բըւ դ պսքշաալ,
էաէէէԱէԽսէոռ և, ա^ատշ^ գորՆսպաաաա պէսկասէէւ.թեԱ.^եռ՚է»ըլ
կքէ սՀս/1ձսկու.1քե « |/"՚Հ. ւ^քԲ *ոոս»յագւաաւՏքՅ՚էւ^ևհրրըլ էւ.
իիսա *էսրպէ՚աու.թ1էս»յի հ^արոէ^սէհ քսարգաիոա^քՏ^իԼԴ^
%էէ/դՓ ղո^չաեաե » ՝ ՜ \ ^ ՝
^յ^փէէէո աեէքրէրս պաշաօեէէաս^ ձ1ըք աէրէ§ հր քոա գփլ^աԼ,
սրա աւ. կսէո^սէմարսսթե՚աե ք՝ ^ասսս»իս»կու^(3–1փսէե ճ^ւ(ւ#ւք«ւք^
կ^ր կարգագրոէ^թքււձք է& աոԼաշարկէ՚աու^ ^^հ"'^''^հ^V * ^
01ց1է126ճ ն\ւ
Շօօ§1€
Գ^գէտէև ՚^^պա^^՚ըլ գ1ք^1^թ ե այ^ կը^ նաէԱ^ա^աանար «
կ^Վ ասիկէ^ ի%չ^ մէտպ^ով^ իմՍեալա. է • ա^տա-թե-սԽ
%կայ9ագքքրւԼ կւէեա^ մէա^ ^^1^ ^ աեո4~.^անէ–լյ ոէ^աէպոէ՚Խը^
Նե^ աևստբգա» ճւ էք1$ռկաքօյար կամ^թ < \^*^Ր^*էթ*՚^՚ք՚ՀԻ^ր՚՚յ/
քաո^ե-աԼ ք^Աակաե քգաւձոսկֆ մը իբ անձը ^ //ք Ա09այ^
քքէ^ակքէը իբ^ֆ-բշաեկոսթ՚ե՚աֆքլ էզսէտոշա^ աձ՚սՎսն ^^քպ՚^զ^
4որէԱ4/ագբէր^լ^ է սքքւաեպ ոսիէշէ ֆէաասև՚քու. % \\եԱացւ V*՛՛
%ա^% է^շքպէ^է-րքէվյն իբ աճհձբլ ու^դսձ կե–բպով^յ$*»քյաա>
յէկ, յատկպսսթէէ^ է • ^\րէ9վհ,է–տև., ա$1է% մաէգ էքէն
^ամաբ ՚^պ՚ւ^ ^կ^ձ.^ ե–, ոլօէէե^ւ^ ^ամաբ ոս/փ^ բէ՛^ .,
բ^ս» ըԱսաւովյ սաւԱքԱ բս/եխ^ սթյև%պքն մաոփէ ասգս^ա Ա՛ ո^
^աւվէ 9 ադաաոա^թէոադւ է.աւբ ժաբգտփ մ^կ աէ-^% "^^բէ՚Լ,
՚աձ-քլ մւԼ կէ-բքքայ ա»/եարգէ՚լյ իբ ակձԱ գ ժքսմաեակր Ա>
վասպոսկլֆբ կավթօվ^ կքլ՚փբ/այագբէ գ Լյ1լրքե$պ9 բո^աա^բլ
Հւ բաևաաբկա^էլ^ ա9ա.$մ1^ թբ^ա^սքբ ՀբավաԱի քքը գ Ա. հյ^
Քհ Հ՚՚^ֆպ^ակր բքքսէթ պատշսէՅճ ^ասսս^^յձէքև ա1է իբէէ^
^.^էքյկք ք^*04յնձ^ք«տթ^է Հ^թր^ք գէՀբ.ա1» էքբլ Հ0բաի աաէ՚%
1ւբ ^՚^ե%§քլէ% չ^կբե^ւսԼ^ պքթք^ՈԱփկ ,էէւ,^ պա^^քէթ հլգք^
օւցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
^\է^ստքւ այ&՚ն \\ա^յաեագրհէ^թիւ.% գոե^՛ , յէ՚$էՈԽգաթ
քակել.
• (^^՞^ հլ ը 1 ե աբ^ պէ 9 Ավ9է՚ս^ Հւ ք^ևաբէ՚քէա>^191ք§»ձէէ •
( )բ&^կ1է ^ գս/աա ա փա քէ^ ակաև •
^յ^ք^^՛ յէ^ ԽպսգրակաԼ*. ՚ ^ ՚ , . ,
կթկ ա^գ յէ , ար,պխթ փրէ^քյԱբ չյ^էի իր Աս.4ւ
յաեագբոաաթէ%յՏէե ալ ^ա§§աաաէ9սԾ ^իէԲ մէ^ չ^կ/քեար ու^
%էր%ալ* ո9ւ «ւ^1#«ք(*«ք և. ոՏէ ախպէէս կարգագքէ&ւքէէգ օբխ
էաքք էաւք^ ^ա%^աաաբոսթ խ^§ւէ էրբագ^ §^ կը աէրպէօ^քւ \
պփէԱք էէբք, ^ապգքԼ 9Թրթ%%աքթ գ ^ տ1է43%է "բ յիապեոաու^
թխՀկլ էբ ամւ/^է ^Հ կԽրաաէ-դքքլ ա§ւքէււլ կա%գնաՆ է %
\\ա^յանագրոէ.թի$յ1^ և. ^րէ^^ մէկէ։ ՚աւււճ^ ւ^և^
աաքւ աեկաք1էւ^ա^թխձա է§$» Հ– • Լ կամ" փ^բկ&%ակա%
Հյ§աաոա^19իւձ/լ Հ^ա^յա1ես§գբակաէէ ք֊աա, §% կաաՐ խ
օւցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
գգ^ք^ Համքար պքո%յթ^էէքԹ^էէրքՀգԽրա(ա։հ4^փքեէկի
Սքէաոբ յթղաէխ ՚*Գ–թք՚շլ ՝հ^Խփք^հ^ա1%^^աա/էադէՏ ՝՝^սԽախսկաւք
աոէվքք մքէ .ասյէիեէսկթպֆԽպէ ՚4^ •^* ^««յք*# ^^^ՐՔԸ, այէրԱ^ ՚<^^
պիաի թստվ–%ու.է \ * ՝> ՝ . ՝ Հ.
մաաակարաոքթա^թե-ս/եչլ աոԽղ ա կա մև ողյ ՝ ՝չ^»փջ^ ք ,քւաւ<քաէաէ1քա.^
կաց սլսէշաօնս»Աո1^ոգՆ. քո սաէոսսսասրա^աթ^քժերահ ՚ *^Տ»^/քթ.ի
ասորու. թիւ.Ն1Լ սապա֊^ովսւփ՚ք^ հԷ՛ » Ա՛ ՚՚Ր"ւէ՝՚՚՚1լ, ^Հր՚՚՚ծ^^
\1ահէ՚ք^՚ետտ,գբքղլ.^իյկչՈ4^%իգ ^
I ^սա ասսէսշթ եսլսհօսա սւղաէոանասևերքր^ սարքյԼոՆս ^սՀ,
աքար ըՆգույնէէւ.էսե– րևսսգաե րոասէ^ու^կբո « ||՚–^^^ գրո^^
թե–ա1ւս աէհք ս§ռասւ.Ծ՝ւ կաս^ Ոաժա^քզ^ չափաւոբ1»ստլ եր՚ն •
/*՚557 է՛՛՛լ Կ^ր"1"՚Լ ՚*ք ըա^ » ^^1^ ^էկւլ աքԱ ՎՒւ""5^"՚ւ
բլ§էԱԱ–9էւյէէքր գորհք%ական ՎաէոՆԾէոՎ^ՀՏ^եո-ըր սէռՆզ– և. սկսր
4ւ»եոյ ՚էքՐ՚՚^ւ՚է* ոեկ1տ–րո^թ1*սան մէք սա1տա§հշապգս մե-հ ս*^
աքե-դ– ք^գգիմէւԼյ^ե-աճյպ ՝ կը^ ք"*^ԳԲւէ *է Փ^*^*՛ էսԽձէյե եւ
Դ ւքեաս ՀՀասարակա^թէաե X * * «V .
Օւցաշքճ Ե7 ^յՕՕՉ1€
էէ
^ \՚Տ^ք^^ «^Հք1ք /#<էք–Ո5^* 4^^ ^^^՚3 ^ 4«^^^յ<^#ա ^^114^
ա^Ա Վ ^ թ^ա ^Աւ ^ վլ ^ ^/լտպաայափ. 1գթ՝^յ^^Խյա%^^
^է^"Գ էէԱ^Լ ^էձ^ ՚Ժ^ 4*^*/«Ը է/^^՚^՚փ^ *)ք*–/՚՚3ք #^
էքարգոէսս ^ամար աեգքքե քէր»աէ»Լոէյհթ.մոե է ^ ա^ՏՎոի ակմա^ք.
յխսքԱ թէ ^վ՚Բ սչ^ ^սէպաքոու^խյեԱ^ ժրէ՚^տհվ^^^^թաէա^էաքո^
օւցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
23
%Ո»%^ քէ՛^ ^ "Ր աա^^ն ձԱքւք պք՚^՚ւ՛ էորու-ի գ յաևէ9±.կ գ
էրրքէսքսէաաաաթգ « ե1րբ » աէէթր գ կթհ վե՚ր2ապէ^ * աաձ» աար էՌ»րգ ^
կամ* քԼէմԽակքաէե^է ասքս իր*սէ.ոա։^քթը^ պիւսի գսր^ահ^՛ « &.
1^է^»թւագք§9կքէ որ ասդէկէ պքէՕէոբ գպէհս»հէ՝՝%
գդքաա՛ ո֊սսէք^պէ՚քսսքկէպ՚^քտ^գ կաաղապ^ Հ;ասս4սր4սկսէպէսոա^
կֆւքէփք^գ ՝\յա^յսքնադրակէէ^Փ 1՛– ոճրէշ^ասմւ^ ^էկէքրու.թէ$յԽ
\է՝ոաւոէԽգ՝ե–սքե էքջաք քէ՚չ^ւ^"՛ քէԽէս1բաք կաէՐ աեձ^սքկան է^
թԽէ1ճՀ^%թ* 9& կը^ւՏաաէԾչեսէե > ճ. աէքէքգ պաթք1ս^1/ներէ^ կըքււաէԼ,
ա^էէԱէր1^ է \՚քս ասո^էց ասէՕք%1/ե յ%ս§կս»ք^4ւէր§քսղ^կ^ոա.ղկքէգ
Ա. կւլ՝ր^1^՚^Ք ք^բ սծէՏէեակաե ՝յէրսվՀ։.ա%^ ^ասժէԴէէրկք^ է^փ
և. պէ^մա^ մէլ չյդ^բո՚-է՚՚ր •՝^ սկէեհե մասրգ (ւեշ^ ս^պէ^ր Լ
խչ^կօղբէէՆէսր հսնքէկա^ գէփձաա^գքեք • .
իիկասք ՝կարհ՚ւ^ է՛ ^ ^ ե՛ք է՛ յ^-կը յ^ծ^ ՚^^աՓաէ– , թք^
առսճէէ^ ՝կր^ի (ւ. առսԽ^ ^կե՚րօ^կս^էքա^թԽկն մարգ ք^
շըյԱոր ք ^՚սէբգէս*^ պէտքւ ՝ ^և-սէե՚է^է՝ որ \՝մ1եբգԽ սսքս ե-բէէդ^
վիճակի՛ ւ^^Տ քւր քւեաէէկէճՆ իրսյԼռլ.%^էրրէ% է^^՚լ^ւ^ բս/և
պիօփ ղո^է^ 1ւ աքհչչսփ սպքսասս թ՝էւ.% ս^սփ 0ՀեԽ%ա^
սբչասփ սբ ասքԱ է՚բկոկ. վխճէեւկբ էբ/ո կը^նէբ^ֆ 4
\^*ւբ ^ամաբ ^ճ՚^վթպէս կբէփիսքթէ ^ս^էոկբ պ ոբոկբէ
^քաբգթէւ.1ե բ^քԱ^կաե ^բա^լյասե^բ քիչ^բ^Թաք շս^է/^ աէ՚ղ&ակ բխ
Հք^ձ^քՀ. ^ ^աբք^է՚ն սբ գոսեէքկթ ասմևՆ ՚ աե։^գ ասմսն <^««#<Հս^
%4սկ է քւ ^^յէ% վիժակի յ^Լ կքՏԱան ^ա մպբձ ստկ գսբձ^սգ
^ճ–/» սքսէսամբգ ոբ շաա Փսսգ սպ ա բ ՝^ֆ§աե՚^§$կ.13 /ոյՅձ❁բբ
կբ^՚պք էս^և%էսլէ / •.«
- \լյաբ 1եքէա^Ք ս^բէ1և օբթա/կ .տւ^ կբ %աէ§նբ ^էսքսլ* 1)բ Ա^խ
գ՚պք սգգէ^այբբ կաւՐյ^առ աեգոա^՚թէէյսմբ^ էսէքացո է^ ^ափ^ ^ըլ
ա€ւ^յ/ե»սւ1^ էէւևլ ^%չ^ ոբբսպս^ե կսքէՐ բէցսկսձ ^«^
ճ.քքճ.^ մբ կբն*ս/ սկ%է%ալ^ ՚^^^էԼ՝^ ^4^^Ր^՛*^ .Պ^^^՚^՝է\^
ձ՝փ ագասբակ ա^ սասձ^դսւ^ քբսոլքթՀնքբ* 1)շ^ V** 1Տտ5^
յ^ս ^իմաք կաազա^սւՀքսԽէրվ* սբ ՝^^եկեբս$կսԽ վէՀակէ ^Դլ
ա1էշ աքսպէսէ բայՕ^բձակ քբպէ^այկէ տ/է >Հ..^1Ո^Հ|7«է)^1«>Հ՛
01ց1է126ճ Ե7
Շօօ§1€
99
որսւյՆ պէՐտակ ^^ՈԱաե *(^գ1՛ *^% փսրպէա^՚եա^ապևաևէւ^։^
Նէա»ւ^Խ–րնիՆ էսխսլկա Ժա կ^ կառօ^վաքե՚և % աԱաեկ պա^ա^
%ևր կըեեր՚Ն 9 99^ թէպէ^ Ա^ՏՏՊ^ ^"՚ըք՚՚Հք. ^եա բ^՚պգ*^^.
«՚^Հ^Հ. */""^՚^*Տ/ձ. է^ք^^՚՚ՏՔ ՚հ^ ^ • է-՚^Յ *4՚Հ1՚՛ Գ^Պ ՚/՛,
սպասէոասկւԼ կը սւաեր • ստսոր %եո^ակ ^էսկէսռէապ ^&ոմէա
աոէ քոէէէԽա^ ՛էր ՚եսէ4^1էհ կպյւմէրբոլյՆ իոբաակէքֆ կս4քւգ,եՏե
ալ. ր՚^՚էք՚^բ կագսէւէսբոէ^Խրաւլ գ աէէոո ՚ԱեբկՕէկֆ քքՕ$կ9եռա^
կա^թե/ն^֊Ն շաա Լլ մե-ՆամեՆ օգսէ^ա^երր ալ կբեա% քա^
դԷլ 1ւրէ^*^Ո %էաս§ոս»1յքե • Ա. է^^Խոս ՆկսէԽմայր. ^ակսԶո^ւս^
կու^թէ^յեւըլ սէս^մանսէգրակսձթ ք^արմաԱս»^ գեդէ^կօւ»^
թքէւ^տԽեՀքէէւձէ ^քե^ ե. գու.յֆ գ^աէյէէրԱ է յ միաթ^աոքփ^
թՆտա^ գյ^մ՝գ ոքէե .որ ^ակառակու.թփւ.%ը^ հէԼ ^հ՚2^է*^
1ւ գիակսէյք ^աք \կԱ ք՚^էէ » .^Հ»/^ \^^յա%ագբոԼ.թ1ռ%ը^
պյ»^էկէ^ Կա գգոսէ ոքով^ ն^՝ քւաբ^ապէս կւլ ՚եէթս,աճհ »
էքրէրէ^էէ–^ գյ–ոէ^աբու^Ք՚1ոսա1կյՈգ որ 1^ բւևակաԱ կամ* աԱ^ֆԱ^
ՏՈէսկաե էրասէսնօ բ.աոս»՝արՈէ^էՅֆլքևը^%
Աա^մանադ.րակա՚ն ՚՚Փ^»՛ ^Քք% էքո^^աւ^ ադջֆւ^բը^ կամ՛
^իՏձ է՛ ք էքրկրորգ եէ^հ յէգ". ^րկ՚ք՛^. է^*՛*^**^^ միպքե Ոա,
^^^"՚Լ ՚^ԲԴ՚էհ ^(^Բ էէ^սժ 0ամն փ աքտէթր բ-ուգբ Ժոդո,
օւցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
«1
՚ք*ս#/« ^/3^ յ֊ողուէքա^րգ ՝ւ4^ ՚հ^պփտւՏկ չէ՛ գ էսՆէՈէ^շա
հէեսէղաեգ ՝պէէոէ ՐւաԱ հրասսէէ§էա1րալ^ օբբնէքա գ ք^՚գ-Ա. աքև
օբէ՚էտքխե՚րւլ ֆէասակավէ ալ ձրեթև * ձ՝ոէըէվոէ.րգ մւլ կրնաք
ա/եպիսի օրէքեառ մէ ք§աւ§ակարա^թհսԱը^ յ՚՚չք՚՚՚^^լ "–
՚փքքսել աալյ բպքյ քանֆ որ <»րէ^ՓԸԼ ^(^^^Ք ^ » "է^ Պ^
էէԽոր չՀ^աղաեգեիւ. ֆրաԱ.էաւ^ւր ա/է կրե»^ ոԱ^1ևե–%աէգ
|՚^/7Հ՛ սա^՝յաՆստդրակ$տտե յ-ողովհւ^րգ մէ^ այս կէաԱ՛^
րու/ե՚կս^սւար1էալ^^ու.շագրք§է,^խ–՚ն չւ^է է ք/ր 1ւշ1սա%ււս^
թիւ.%ր չԽրաչաբ գորհա^րանր ըԱլ՚՚ւր՚է» ^1քան.էքւ.թրԱ.%ը^
\\ա^յահադրոսթ՚ե՚ա՚Ն կորեաե§9Ա.մէ կկ՚ւս^ • \^յ,յ*՛ ե պաա^
՝մու.թէ–ա% ւքէլայէէէ^թէլ^էո %
ւ^րկր^ՐԳ • ամէրՆ՝ \քաՀմանագր քռթելն իր ^»յչլ Գ"^
է»գ՛ ե^ր՚քք րաԺաեԱէէւձէբ կօւ^աա^ < \^ասաքկ տտաՀմանագ^ ^
րականբ • \լնաարր1էրնէէր\* ՚ձ։ ^ա^մսքետ գ՛րույթ եաե էշ^
^ ՝1սսքէսսթ,ևօ/եր ^ակաէւակիէւՆ1րր է 1^^/*՛ է^2^ակքն ւ/քք. ^^
•^ ւ^/աք^ն սէրսմնգէյսէ^էէրեե՚րո. կաէՐ ճքեասսէկս՚րէ^է՚րԱ աեսսատրԼ,
յւևրե1էրքԱ^1ք%^ 99ր9էվ^էէաև, ի/էեՂսք ս§եաարբէ–րռւ.է^ե–աէդ.քւլ
՚մք^կ կաէՐ միա^ս կողմր ^ակէ՚Ըէվյ աէսաաէեյա րաեասոր սլաա^
, ւՏստո^է մր^ յէկ կսօէ մհւ^ս 11լողմհ կչլ՛ ^դօրաօըևԾե գ ճ. ա1էկքէ
յրԱ^սոքև էշէ՚ե՚է^ կոսսաաե գ աստ§վ^ §սպգ^ մր որչափ /ասաոսէրա
^ե-ր պարու^ակ^ իր հ՚ոսքէ աքեչափ իր ՝\\ա^յա1տագրոկ^
յօ՚իէ/եԱ խախոաաԱ» կ^ԸԱք^ *
՚ 1քէ^^4քանագրակա1ե ի^սքևոսթ1էաե ամւ/եսւմեՆ^ ^՚^ԳՏ»
՝^ ԳԳԴ^Շ^՚՜^է՚-^էԼ *Ղէ"՚է է1Ա^ ^ ^ակէսէւակ կողչ^ չափաԼ,
Վ^էէրոէ^թե՚աե մէ՚շ^ պաՀէրլյ» ե՚թէ ք^Ր *՚*^"Ր առք^ "՚ք^
կար հր և, աք գ աԱ կը^ պօրանէսք Հւ իր վըաք կրլ աիրէ • եթէ
քքսեաՆաքՀգ ^ակառ^սկոէ^՚թիլյերլ կէէէ,%ե–1ևաք յոա^սսէ^ֆաաա^
կան դքժրլ որ ամէ/ն ղջր§ո։.ք^իւձէե1Ւււ1կ1Կէ դօրասորագէչքև է $
աէէքս երկու. պակասո€.թիէյմե ասշլ յկրեպյ ոա^յԱՏեագրսկ,
յքլան իշիա%ու.թիլ.% մր.կու11եէմեեղ%
^սա%կ վիժակի յէ յէչ^, իշխա%ա^թիս%էլ մի^% 2քօ<Հ
^Բ՛^ հէ ր^ոքկե՚էու, Հ՛ I որե որ անկարէ՚ւ^է է ասաեկ ^Ակ,
օ\ց\\\266 Ե\/ՀյՕՕԳւ^
1^
րաՆ \^ր՝1ոտփ§§քսէսէ^ե՚բ4§ւ,% էէսւֆյԼլ^կ^քէե 9^աք քփշա ^»»ևե՛^
յսւ. պս$ւ9Ա»ս»ւ^որոա^թվ9»յմԱ ՚ս^լ «էճ.^^ ք ր՚աՀռ յպքսմ՛ մատփ^
*"Լյ* I ^^՚^/՚/՚/՚^Հ^ ^՚" ւսբժաեւտ§էսէ9բ քա§բ^գստհ99«^1Տ.էէյԱ^
** յ^ էխաՓ կամ* իբ իշէէաևոէ-թ^ւյնը^ չարաչլէ»բ ^բլ գպկ
^ ՈէէէՈ յեՆէ յա^ին՝ պսս§լո»ւՔե կ % վաաև դ^ թագէէէէ^՚ոբ
^ յ՚*է*լ»վք 1չոԼ.գսէք « Բ–*ք1^^ "՚ւ^ե՛ ս»պգ մբ կ^լ աէխսէքքա կւսմ՛
^ եՐ հէԽ*՛^^"*^ (^ Է*–^Ը^ չարէսչար գչլ գէէբհ՚ա»հրպ; % »§ր»ւղըք1ր^
^ սէԼ. ՚՚՚ԳԳ ^բԹ*^ ^Գ՛ ՚՚*ԳԳ Հյ^"^ * սօ»ա1պ սիոտլմԱ^ մբ^
^ ո^րէշ^ բաե չ^կբնաբ լ՚Աս՚Ս ^
մհւ.թէ$յե քքհշ^ շբ2ա^1^էՒոուաթիէյն ճւ ^^՚^ պգու–շ»Ա.թէ»յե
պէ՚քբ է՛ ՚՚՚Դ^ւ՛ *^ » "՜ՐՐ էր Գ*՚՚ք^**՚գ՚*քհ^ իշիա1ակ.թխյՆը^
յ^ %շան$»»է»§9ր կօ–սւա՚րո€. բաոաաբսւ^թ^ո^՚նն ստլ մե-բ ըԱ^
թե^րյողայբ ^աղոբգևւ^ս %
^Հ^սէքա^ միապե՚սէստկան ^շըէա%ու.թխյեր ՝1»շԽոո ք/ի կը^
պստ^անշէ Լ ^պէտ»սէ»սկ մը^ ա \\ստ^մանսէգբ§սԼաե իշիքա^Ո4ւ^
թէ§յեբ աքս պա^անշւ1այՆ^է–բքլ ^^կր^՚՚՚ր ո$յեև՚ՆաԼյ Հ«ճ
կքէ ^%աաէւտձգբ 9 աիԼ,սաոէ սսա^մաԱսէգբստկաե էշէաս^§եեբու^
վաբմ0էլյկբւչ շ^ս» աո—գբե-բ պիւոքք ԸԱաք մէս»պեոոս»կսԽ էշ^
իամեաբ§ս^% վաբյմոայ^չբէՆ գ սբէէՆք գե-բաա^թէրսձ •^պստսէԱէ^
կսա^Բւ^ւ^Ն ՛Կա պ$ս%ա1,վե% ՚մ՚ողովըգէՆ՛*
\ Ոէ^է ^\^Փրք^ յ-ամսաԽսակքլ պաշսքօեեաք մբ ըսալ^
Լ%մբՀապէս մոոովւոք էՀեգամ՛ ժէ պսէԱէԱէէէԽաեե՚ո • ^Պ^
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉւ€
19
99լ միւ^ս բաէ/^թք իբաո^ու^փը. յ*^^շ^»^կէրըէվյ ն. աչ^ ալ
^ք^՚ե սքքոսահքը^ ՈԱ.րիշ^ է^ յափշաէպէրլաալ^վյ^ \\լ.էէաքք
%աքասգաս^ մւէ որ կօէէՐիր իշիաԽֆւ.թիա.%ը^ ժողոէէ^որոէա%
կոա^ էոաք Ա. (քկքը աեոէս սփմռ. ^շիաեու, թե-աև բ աւ, ականսքշէքվԼ
քքր իրաէ^քքաւնբ^՚Դփ աքթ^ոգ կ^ըԱ՚ք^ » ^ կաւՐ ա1 ոդէէվք1տե՚րո$յն
ֆշքսաԽֆէԱ^քյ՚ւԹակէլ էքրաք կը^ քէոքևակպք էկ աէ/է^՚ն •պ^էր աե^
ձթէ, կամքքափհ * (/^ կաք ^ոդովք յ^ ոբ կ$»^ իբ էշիա^
%ՈԱյթբւքկբ ՚նաբաասգսՅ^քէե կսլ.§ոա^ .Ա. էր էբսէէ^^այկբևեբո^յհ
աՆհէ«քգ կ*ըլլ§^ % և. կամ՜ %ա1սադա^վ^ իբսէւ^աե^քէ ^աք
կը բո^աեա^ ճ. սփրո$պեա1էլ^ կէֆ^պխ գ Աբկա^բմ ալմիաւ^
պէ^Խ \\ա^է1ա%ագբ0§€,թե աե գէտմ՝ կը^ յէ՚ղա%չի% 1ւ Ա*^Հ^
.վևձագբոա^թ իԱ^Խբ վաաեգէ մֆչ^ կբ ձգձն « կամ՝ գաեէ
հ0քհս9քքե–^ էօէդ^էֆվէփ^թե-տյսնս ե, ^բ§լ.զմէ»ձա պս»4§էճաա^ կ*ը^աե *
կքթ ք ա^ս իքեդբդՐ» ^^ յևՆ^ԱէԱքՆ՛ էք^՚ճէքբ հ(ագեցս1հ գ ՈԼ,
բաԱպ յ^ք^ սա քէաօէէբեբբ շա$ո Նշաէիսւ, ոբ ե-ղաե *
^խ Տլ. \^տ ^^ «է ՚^ք ^^ ^՚^ՆՒհ Խ \ւ ^՝հ-հ • 1.ք է
|լ^^ բէօւէբ1քբ§էս.% էասէկբ Ա4է94»գ.գքէւ. յե՚հ էմաէՔաեռ՚բ
կա1և • \\Հ,է0աէ կէփաէՐ պկպբ շ1^ է^աԽսԱ^ք^էէյմեերբբէսժէքէԼ,
՚հե՚լյ էւ. կամ՝ է՚րբ կքլ բէամ–ա ՏԱ ա^ ք Յ§ ս^^ծա քւր«»ֆւ.ոա^%բը^ Ա.
ի^խ*է^փա^թխյԱբ^ աեքաաիա պէս^էլա
Հսիկա^ ա4Խ^մսճէ§§»գբ»տփկա% .ի ^ աօ ձ ա ա ա ք9քք աե ամէ՚նէգ^
յ^^^^ գմ՚ո^աաբա^^խյւէԽ Հ՛** վաէձ՝ դ1է բասմաՏևէ՚ալ իշիալ
Ղէ^ԽյՅեէէ^» մէՓբ ա)1էքէա^ /ք1էաէէ բաբէբ4սղգ ո^ /^«.է||ք աս^
Նձ՚նաւ^ 9 ^քէչ^ սպգ.է՚բո*յԱ ^^Տաֆէ եղահ^ ^ ա \^բ❁բ Հ««^
մաբք ՆաԼ. \ք^բ–պ՚*1^՜ մհք^ ՚^էէ^ (էԸ. ^^^մ^եաաՏտ §9բ կամ*
յՏ՚ագասքաբբ^ մսղովքԼ1րբքւ.% կքլ ^ակաքսակք Հւ կամ՛ մ էկ,
Դ^.4՚^^ՈԼ Թ^Գ՚՚՚^՚՚րքէե է նւ ա սանկովդ մէկու^ կէ^մ* մէւ^
սթտ չարաչար ^ևսմէ^ոէ^թէլ^ևեր կ^է^ըա/ % էւ ե՜բբեՏտնա^
\^^^մա1ևագբաւ.թ1ո*Ա$ կոբձա%9քԱ0^ք •
օ\ց\\\266 Ե\/ՀյՕՕԳւ^
18 ՚
րէպւէրբէոսէ^մքւ^ %9ր ՚կստգ ագրոս թ է՛ ասէդք կամ* ^ի%1րբ§էւ%
յև^ոսթե՚աեըլ կաբօտ կ*քքԱԲ*–^ք < 11«7^ ^"ԳԸ. ^հ^^՛^ ք՚**Կ^
յաքձակապ^ա աղգէՆ պ»է%սգիր ք^քէաաևոսթևսձւէ գ , որԱ
ոք քւծտե^ս » վէճևւա^ ^ և^ խոթ^է՚ւօւ, կարօա գոբե՚ո^ս^
քժիւ,% պէ ըւԱՈԸք՚Լ կր^՚^ք քաևի մւէ կամ* շաս» աէը^ մաբգոգ
1ւ կաէՐ ^էէ^վ.բէ մը^ . կամ* քաևի մքԼ ^ոդովքքւ յաս1§ձ^
՚եոսֆւյ^
\\ք^^ոաքա ւ^է՚պէ^ա ոա^էէս^քե քւՀիանւէէԼյմ1րսձ ^աեձ%ս«^
րարո^ւ^ք՚իսնքլ պքսչափ՝ գմոսար1էկ Խ պք§դավւ դա%ազ^ս^է
Հ* 9 ք֊^դյըւ Խ՚Ւ ՚^ԳԳ Պւ*էՐ \1՚^^*^՚^ո*գբՈ€.թէաքկւը^ ք^ՏՐ՛.
ձև.1րրո$յԱ յ^՚կԱ կ^^նգաՀն^ ալ ան^պահէրԱ կ՚որաԼ չո՚%
աևքւկո^ փոփէփաեւռս % .Ժաեասաեգ էոաէՆ պն^աա որ կար^
գէ։ֆ որ ըք4Տ\Ա • կաաար&ալ ^ապաևգոսթֆէյԱ պքորաա^
սոր է՝ ^ասատոաեապ^ իւիանոսթԱաե ւ որոս՚էկփովս»խէւս^
թիսնքլ էԳպ/ն ապքէ^ ըխգ^ա)երոսՔ իէ^կլ կրեաք պա^անԼ.
\յ,յո գորՆադփր .իՀիս*նոսթեոճէ էէէք^է » \\ա^յաեաԼ,
գրէէս^եաէա •սյէրհամեՆ վչհաեգԱ ք նա յաեասակգ եր^
րևՏե նաԼ. անոնռ մա^^ է որ% որ քէչ ^ա րառաոքրոս^
թե՚աե կարօա Հ– 1. ,
I ՜^էՀեև՚^փ անանկ գրոսթքԼն էԴլ ». ոսր ազգֆ , մէ^ գհ^
րագոխ քէշէէա1էոսթէայերլ մէ կ ՚ևաքոագա^է կւ ևրկոս Ժոլ,
ԴՏ՚Լէէ յաևՏ^ոսաՆ է % որն որ քա1փ մքէ ազդք վէրեա^
գոքև՝ ԱԼ ոաորևագպ^ ^"՚Է^՚ԼՔ կ^աեոսաեէ-% ա .
^շիաեոսթ էսեո » մէշա յհոսթֆսն կլլ պա^ա%շէ » 1ս
ան մզարան էղրղ^ քւշիաեոսթ էսԱը^ քա,ղարագ^^աղք ^1փ^
իանոսթիսե կ^անոսանեն % \^^այ՚$մնևալէՀիաևոսթևաԱ
ա/ը^ յէշ^ աքԱ յէոսթքոյԱո գան ալը ս ^ամար % քաՀք՚աեհ-ալ
էէասոսկր պց՚պք է որ Հշգձս էր^*^^ էր"*՚–*^ՅՇ֊ ք^Բ ՃԽ
.^ս1Ա է ոչ^ սէուաւաո՚է Ա, է9չ%ու,*^ղՀ \^յ0որ քրրգ՛՛^ նա/րն ալ
Լքստ^մանագրէէս/^էրստէէ վաաեգասոր է է ՝ \
յ–ա1ֆէ է սՏևաևկ էորսէէ1պգրելոս է՛ որ $ 1՚սրո^ան^ւ.ր րսՀ^
մքն յէկ աեզ^գաըէվ^գարձէ՚աէ մէոսթէսԽ մը^ կազչքկ։ »
և. ա^ո կ*ԸԱքոլ /՚՚՚Ր՚՚քք^՚^վէ՚^Ր րա€քնին քքեչ^ իրասոսկք որ
17
%ե–բ 0ր. սցս է՚րգու.յ1լ յաեձՖ չառթէ Լ. թաղէ% ^րաժա^
բհսէէ/ե *• եղան ոէարիշհե րե ալյ ա§ երգ§9է^Տնի% աէ^բկթե 9
գբէ»սք9քւէյնքլ ք^՚քէյէ՛՛^ ք աաքհբ պաայհէ^թեաե կքէ վեբա^
1էեք1քեէ
քքէէ. 1քՀք սէպէէքէե էրսէէ^ՈԱյկ^ է՛ 9 »ս/1էչափ գյ^ոսգքրքէե Հ* յք^ձ
վարէ՛ է I /՚^/* ^^"՚^է ՚՚՚՚Ղ՚^Ձ՚ՍՅ ՚%. "՚" ^ "Ր * Աէմե% Աէէքդ^
՝յանս§գրՕէկէմԱ էԼ ո^ամկապե՚էքօքքկահ գրույթ իւ1ե • թէպգ՚սա
մ^ասքէէփ կ՚^^գ9§ւ^ի » որ գէյրսքգդքև էշիա1§ոէ^թե՚աՆ էրա^
աա,ԱՆ%քը^,ստպգ1էե %է։ « Բ"^^ աքԱ էշքսաեսսքյէւ.%ւԼգոբՆագ^
բ1քր$ս զե-րպքէե գսէըէէ/ն պէս քաէսա կը^ ղչ§^»սքէըէՔ%ք^ թ1տ՛
յաղգէ յաղգ և, թէ է/^կ ՚^դգի ՚քէ ^Լ յայաեակէ ^՚ա^
»/անակ ա \լ%ս»%կ որ ս§ի$9րվան գրս \ք՚^Բ^՚՚յ՚^ք ՚^Հ.* ք^է^
պէէո շ^ա *11է սոէ^էէանսէգրատքկաե սփէրոսէ^իւ֊Ատեր կաե գ
ք՚՚՚ՅՅ էբ^Ր*՛^ ՝%մ»սե \յէԱ^յս^էագրո4.յ9՚քէէյՆ Ոէ/եեսոքլ եր^
կու, ահրո^^թէսե լկ^չ^ *Հ)1^ենո/ն փոէրա^թեաՆ յ՛ա մալ,
%սէկր փոփորէո^թհաե գքքՈՎյ կրք՚՚՚^քթ որ*եոքե էսկ \*^՚*դդ/՛^
աէրէքլ.քէքք€անո վաթ ոուքե փոսքրոսաե <^^ գէքնէ էոսէսո աե^
գա§Ր էր աէէէէկմաեսէգրսւկաե իշըէա՚նաս^ե-ս/և ձեը^ փ՚՚Է^^Յ *
|լ /</ փոփորԿ9ւ.(9էէյ1էնե րր^ էրս»րմէ շասք աո արբեր Ա, շասէ
գգ՚՚*1ե եՆ • \\ւքք^յաԽագրու.^իս% ղ՛^ "Բ "^ՂԳէ հլ Ւձ
խէձ^տոէւթիա^^ը^ մքաւէշքե քաԱի «^ երևեւէայյ իրաէ^ոԼ^էբ կբ^
1ճաե%Խա է կ**1^ ՚գ ՝ կգ՛*՛^ է կ՛^ ՚*ր յե Նագյշքե ասսրե • կ*^
՛որ էոմե^ոէյՆ է Հ^արձեալ "՚ԳԳ Գ*՛^ • ՚՚բ էշր՚աեոէ^թ էւ.%բ
միւո/Ն մԱկ մարգու^ Կա յա%ձ%է՛ գ կա^ որ շաա մրլ երե՛^
ա-՚եէեաս ք կաք որ ազգի% յհհագոի» կամ* փորրագոքե մա^
ոքծէ 1ւ կ§սք որ ազգիՆ րովաՆգակոսթևաե <
^ա»ո»»րակ0րէ% աղգէ յ^ էշէ$ս»եու.թ էւ,%ը^ յերկու,ո
կւէրամաՆի ք Լ)բէնոգէր ե, ^\*որհագիր • ա^ի^փե օրէ^կբ
շյքԱո՚լ կամ՛ աե օրէ%այ դ որՆագրու^թ իէյնԱ ^^րամւսքողյ
\լ^գԷ *1ըլ \յ^ա^յաեագրու1^եա% Աէք^ ք^էպե^ Հչ՛"" *^
կսէրգագրուաթէէւլքմևե ր կբ գանոէ^էՆ • Բ^Յ Փ՚՚Ր^1Լ ՚Խլ
յոէ^յըեէ որ գորՆաղրոսք^եաԱ |/ՀՀ^ ը1տգկաեոԱ.ր1քկ վա^
9
օ\ց\\\266 Ե\/ՀյՕՕԳւ^
16
^§էւ^ է^ ալ ըէէէրյ՚ք չ^է1եար • ապա թէ ոլ և՚1^պէէքպ^աՆ
ճ աշիաբ^ական իւԼաւ.ա%յ վբաք կբնս^ մեհայեհ ԳԸ^*^
ւփասթիյԱ1էեր հագիլ% է$րո1կք Դ ^արկէ^ չարաչար ^Աաէ–^
ւ.ա.թէ%յմև1քր կ\էՆ,%ե1Աաե %
^«քւ# յ1րր նպաքէէակը^ քագստակաՏե իշիէէ^ոէ^ թէ ա1հ
հ/ագոսմԱ և. ղաեաղաե ձԼ^ե՚րով^ ա^րսքպ1ո»է՚^%կարագ^
րէ՚լ չէ » պ^լ^ էէա^մաեագրակաե դրոէ^թիւյևը աքէփ իշիոէ^
%էէւ^թիւ.1և1լ քաեչօ^կս կը^ ^ասկ^ա^ Հւ թէչս^էա կ^ վարէ՛ »
ահէկաք րսաաս9րել է •
(\/Տ(՚2ք սա^մանագրակաէէ գրէ9է^19/էԼն Աֆապ^էէ կ^ք^էա.
գէ9ւ%ի I էէր աքս վէճսեկւքկ մէչ^ գ էչէ^աԽո^թխյԱը^ աղ^
գք1Ա էրաւ^ուՏկւքե է գ էլ ոչ^ 1^ագասաա99րէ «^ Կ"*՚ք*յ1*^դէ ՚կ^ք
Ա, կամ* ոսրքէշ^ $սե^աաէ 1^ • սսաաէ ագէէթս քզիա1§ո՚նէէքէէ
իսկ աղգե է *
^\էստ է քսէէսաոփմեք1կքլ 9ֆր այս սկղրէոձւքը^ ՏԹսաա^ալ
էրարանական գրէււ.քքէ՚ա% գէէՐ է » որ^վ^հէ§էնւ ասքս գրսա^^
ա թեաե յէք^ աքևպէ^ս կ՝ե%թս*գրոէ^է էէր թս»գաւ,սրըլ կամ*
հչէ»աևւէ իր աիրապէ՚սփԱյսս իրս^^սայկրը չէ թէ՛ յ՚^ղոփէր^
գ^% ա^լ \^սա09Լհյկ^ ոսնի է \^այց կ^էսրձ&յ* ասէկաք
^/աՆէաւյէսնգ սքսսաւ.աքհ՚սգւսէ%սէկա% իտ%գիր էքքՏե է՛ ^ա^է Բէ
^ասսէասք մատձ » Հւ քՅ^Է՛ ^ր «սսաէեկ^ ալ ԱԱՅԲ՚Ր * \^^^*^*՛
%ագրսէ^թէւ.%ը^ գարձե՚ալ կ^արգս§րաեար գ ակ էէրգսս^
մովջ, որ աաէ կ^ու.4ոաԱ էր թ^9ագաէ^սրԱ1^րսՀե Ա, ս^սր
պաշաօեգ՚1քց «
\\ա^յահագրակս^ գրաւ^քէև՚աե մկքԼգ (էս^գաւ^որը^ ^ը^
րապարակաէ^ երգսէ^էՐ կ^է \\ա^յա^»ագր»Ա^§քե՚աՆ Հալ
սատարէէՐ աէաքո^ գ էգ է ժսղովըգէքաև էքւէփսձսէ^սծէ /և
րասս^յէտը^ ^ապարակաէա ՚ճսճէչ1էալ և. ք^գու^եքղ^է (/«-
և՚քէկվթրգսէ^յքլ ասրէ է յ՚այսվսւ^րգԱ իրաա^սւ^քքէ ԱԱ.նի պա^
1^1^^^ աթոաւէն ձգ1րԸէս » ^^քքՏքյք է^դաև քաա քքագաւ^էար^
օւցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
15
ձե ե՛ն յէքգ եկե^ոսէ^»ո9է ղհրէոգոքէա /էշրսա/1*էէւ թ/ւայ՚եը գ
էսշխէէէո^աԼէէէե եշ1ս*ոն$9է–(^եէս1§ կեսէ կր ղ է9»շհէսկ^ի գ 1ս եր^
է ու. կոոՅե ալ^ էր^՛^՛^ քւրաէ^ ու%բքլ իր9էղք»ււ. կ*ապա^էվ^
աէրոէ.թե–ա% կամ* աղդ Է՛Ն կր^վ՚ը ՚*^*՛ կ^*^ **ձ/^՛ Լք^Վ*^՛
(^ գ ^արկալ, պէէոէ Հասկքփքա^ի որ սշխ կրօ9»րթէ գէրէոէ^ ո/ե
իշիստեո*^թե՚աեւլ ^1ոո դաշեակցու.1^իայն $քչլ 1տ ւլս»հ է ճւ
փոհոոգաէրձ էապէտ»^4»փ$€^թխ^%՚եե՚բը 9ոբոա.ոտհ ու. ս^ռ՚նէէա, ստհ՛
Տր1հ • ճ. $էչքոպքքսքէ գաէՀնաոկ0Ոէ^(ժ–է–4ո%ո ղդ^ք ղ պ՚^՚՚ղԸ է՚ր^
կո^ էՀէ»աեո9^1ժե՚աԽ սէոքք^ տսլ գփսոէաաէէղ^ոաէաԽւր կ^ըչբոյ %
\՝քքէէ աքէքփզիաէ գփաշԽաէկ^է^խ իլ.%բ ևբկու. կփփղ9§ահդ–
սէէ կսէէոստբէ՚քապգո պսէ^պփտէէ§»ա. րե գ կրհաէէհ^ կաատմսգձասկ
թո1ք§ « ոո կբ^^հբթ ոսէ^ոաեաէգրոէկաԽ կսքռսէփորու (ժԼ է§/ն
*$§ո^քթ1կ ս»յէք1Ա/Խ էաէդա^ովագոքե ^1ճա»1քէ ժէ^ Հ* ք վա»»հ դֆ
աէ^ս վէճս»կթԽ յէք^ կբձկթի դԼէՐ ւ՚՚ղըո յէէտՆոաէ^բեեքըլ նաէ
էլ. էաԹշէէա^կթսկաե իշիաեէօ, թէէա^գ կը ղոպոէ^է% ոա^ր յէէ^ս
ե՛րկու, վէ՚ճստկք^ե յԼք^գ սքշքսար^ոէկաե էշիաեոա-թքււ^՚երանԼ,
կէ ք^ըբ-՚աե ա%^գ կրՆա^ Շա^Ա ^^էէ ՚^ եկևղեցա^
կէաԽ էշքսաեո**19իւ,%ը^ « ա^ք աապգքաե Ո9էէ^ք«ՏսԹՆս9դրակաե էքխ,
՚ճէակէ յ(^ յաէ^էե՚Փ^ ^՚՛^՛*–՛՛^* ^աքրկսփւ, կ«ոէ/* եկե-դՏրոաէքասե^
աոաւաքէե՚աԽ 1ւ, կո§էՐ եկԼպԱոսյրաԽ աաեկ աքոաւ. թե՚աե ՚ տԱլ,
շ^կք՛ էԱք^ գաձոէ^էտէե– ր1Ը»քքքի–^ հ « ւս^ր ^արկաւ. ՚եաէԼ իր
9ապա^փէս>(^էէյԽը^ կամ* ^ա»^ ա »ա աորո§կ^^9ա^թէւ.%ը^ գա^էէԽ
վարու^քլյՆը^ կր^ փոքաէ ե^կե՚դէ–յքակաս1ե իշքթաէԽոա^թէւՏԽը^
տէ§ա1է%էք/էե էրսէա^^էաՏկթԸ, ^*^^^ %ար ճւ ահհաեօթ իշիա^ոա^^
թէ–1եէ՛ յէ^ գսէրձե՚էէէԼ էր աաքա^էքու^քքէւ^ւտերէ^ պա^^աՏ1կ,
^Ը*^ • յա^աաՐ ա^ոթէէ \^4է0ՀյՏա^էադրա^քյ1էաԽ «^^ ք մէպք^
աքո ԷՆլ^ հէ՚^Տռ "ՊԳԻ՛ ՚^հ՚՚Ն 4/*^* ^ է՛*» ^^^
Հա^աաաքքէէըէք իէ^կլ չ^^աՏեգարաեր ք ա^աար^էքքէ^ կա^
ա,աավարոէ^թէ–ա% պարա^մք կրձւքքէծ» էր ափաւ^ոէ^ ապա^էկ,
վոԼթէւ^՚մԽևրւլ %աե. 1րկ/ր4^յական գէ^էագոքԽ է^աՆոս^
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
14
սէմՄ՚նւէէ էէտպէտտ^ալ §ոե§էե՚ր ստսեսւաչրէ զգու^շու. 1^ ռ օտփՌլ սբ
թէէ^հո կէէ§էէհո§էէյ
սսէլէւէէկոէ^1ժ ռ՚էւ/1է գէւոԾսւհաէԾ \սւփոէ.ս ս. հէԸ–"Հ1 ԴԲ՛^ է»ս»էա^
աԱհ՚էքսվօվաբ հ. 9»Ու%շմաբե Փ էքս*էէ*հէղ §/ա ե ա^երւքէ§ւ.^»եըտւ.
եսօէ* սլ։ս1ԼՌՈչ9սւյ1$հրէւ. « կսէդսէր է1էէ1ւէ»1§^օ^որ աէտ^ստսէեե^
բսւ. *\էո$^բհՐչւէ– ււ91էՀաէսՆ չչէէփե՚բբ 1բտէ§ք 1(շ1»՚^՚"՚՚բբ^ • էբ^^Հք
էւքբչբւէէւաոպ1էե կհէո ւոէ ք՚՚ք»5> ւ1ո՜բսւբ1րոսւ.թբէյն կբնա^բե
ՈԱկեհսաէ^գ 1լ1*1^1՚բՈ99ւլ^ 1^քւ՚յԼ ւ/ւտ»կւսր եբե% %
\յ,յ""/^՛* Հ՜ բ"՛" էսէ1հ*1ււ9ւքւփ է՚֊բ՚՚տը^^՚չէ^ բ ըեկո՜բու.^
1^ե՚ա1$ բևքէէ9էյ1էաՆ ^սէւ^9»էէոբբլ կէոէ1* ^Ր^աԸ, "Բ ^՚է՚բկ՚^կ
^սսղաբ սբւէէէեէԱէ^սբ ձռսչշե՚բգ՛ աբւոբ ահչաեբ « Բ*՚*)՚§ <»> ՚^Բ
ֆշբտանու-թբէյն պբս§է այն1/էէաք անզգո էւ. ոչ ս»յհ*հ9սփոթբ
քւ. ա1§1ւշվաբհէ^ էքւսս է/բլ բստէւեէսաւ^ կէտտմ* ո՚է^ե-աոԱյեե-լլււ. գ
ասռէ*^էո՝1լբօհէսկաե էբաա^սէհօ գ^յ* մռ՚Նաէղ1Հս մհ՛ ղաեչե՚բո*– «
\^^ս ՚պդյբ–**^1ԲԸ^ Գ՚^է՛ քսմս՛^ ՚^Հ^բիսէոոհռաք ագգէ էւ.
յ՚ողլէւլու^բգքք ըեգու*ևու.ս»Ն է՛ գ բ^Դ ԲՒՐ ՚*(ւդբ֊"^%բ • սա՛^
էէէսկս/ե է է իբբս. գոբհ–1հէսկաԽ գ ե՜բօլբ կե-բպփէէլկըՆռ՚բկա^սէ^
էտայ էաքղգէ ժլէէ \\*հյ՚կ՛ ե–կե–ղե՚աաաքզե–սէսէ^1^ռ՚էսւ1բ. % \թ^"Դք՛՛^
^ապ1Հ1ՈՈէվ9՚էւ^1է , ոա^բիշ^ բան չէ % Բ՚՚Այ ^1^է "՚ԴԳՒ ՚%.
գե-բագդ^ այե՚%է%^ 1էշէ»աեոէ»թէւ1^էբ ե-կե-ղէոակաՆ էշէ»»է»^
%ու^թիլքե 1ճա1ւչկալյէ ոբ Ըք*ե՚լ է (^ է ^բսէոսէքսւկաԱ ֆշէաէ^
%ոսթիւՀԱը^ բոէ»բոէան օ/1$ոբ ^ւդ։սաակ է % \^յս ^ե– կ»"^
դէւ՛ §աաո9սհ է է
յթԽքսյբԼ % Հյ՚ւպա^ ^տսաբակբբէն մխազե՚աակա՚հ իշիա^
%9էէ^՝թե–ա1§չլ բամիՆ՚ե է > ոսբ եկե–է^ս1էե ^յէշ^ էբ աե1քա^
իոԱ.թիւյ1§Ա Կա պա^է ւ ճ* էէթէ /՚/՚^^ք բռ՚Նոսթիէյե «^
ԱԱ^ ♦ ՚^^ւ^՚^Բ^ •՛՛կան իշ1սա%ուսթ^էս1ք ամե*սԱ1էե չ^^%սՀ,
ղչք՚ք՚ԳԲԲ 1՚ա ՚՚^%աւ^ս/1Հ1է պաԿՓկայ կը^սասսէէ և. կոբաեէԱէի,
Բ^ * (լ##^7/^ կւք»ո֊էսվաբէքֆ^թ^քէ^% ալ^ ^յայքիչՏկա^աՆ է «
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
1Տ
էԼ /էշքէէէէ%աէ./9քքլ.%ը կը^ ՚ճաե^աե • էէմաեք ^ր^էթ1՛ ՚^ ^Տ^/.
^» հ՚սձ4էւ.յքսձէ% « աբ էԴ%չ1ւ. ար էա% ՚՚ր՚՚Հ^է՚՚լ 1^է*՜Ը. էհՒյհ
աԱ.Է աքե կրվՏեքքւԽ քէբսէ^ա^Հ^^ք^ կաաՐ իշ խ ա^$աւ, թիւ^Նը^ չէ
2Աեչ0§9Ա.իր %
\բէ»Հմանտագրքք4.քքյս,՚ն ա^ ա^ա գբ»4^թ1է^^Լէր9էւ.% աբ
յէ՚կա€^% ^եաէւահ է %է » պէպբ է 9§ր իբ Հիյէաքկաձ €լ,
^իկաթ ^աւ,ակա% չէ %
4՛ * աբ յ^աէ^է/աե§ա0գրաԱ^§9քքէ.%բ^ քէթ ըձգէէա^էէԱէհ՛ կաստք* ք^^է
տէաաւ^աՆ եկ1ոֆէքա(բԽԽ իչխաԽաէ^թԱաքԽ ^է՚սէ /^բ յաբաբէ–^
աչ^ք \ք4է§^է/ա%փէէդբ09€»/9քք€^%բ^ ա էէկա ս աա էբ կ*ըԱ^ «- պսպէա»§9է^
Տաէէբ • է9բԼ 9»բ չարսքչաբ *^§§9ե^է9ա^§ժբԱ,^1եաբ կբէ§էէ^ է»€^աաատ»լյԱ
1^ աա էէէէ^ քբ պաա աճ աաւչլ 9էՀհթ • թէպէէա1ւ. աա11ք%
յաբգ ապաա է ֆբ կր^^Ը ^ք^^^Հք*– • Հ>«Տ(ք էՐ^Կ^ քԽ^
%թ ւ քբ բ%ա,թւ%է% ա;պ,յփաի է • (1^^ ^՚^ ^
աբ է Ըք^§ ^•»9աաքւ»ա1ք^§»ա1բէՏե ՚ճչյՏա բս էաէ^քքքէայ^ % ^^Հ. ՚^՚՚՚ԲԳ^
4ո^ք^ փքքփոքաոա^թւքաււ^ բէեաւ. էլ աչ^ յէկաւ% 1քնթակաաք%
1|^օ1|;^ իբ էէաբգապէէաաա^թԼէաԳբլ կլ %էբկաթաձաթ ա^
գի յէ . բայց աբա^ պէ ֆբ ա^% յաա^ֆաէՆակա% ւճչԱաբ^
^աա^թէէա% ^ի^բ^ ք՛^ » ^*^ ^ ^/» «շլ V (ո^^*-7
^\տբ գպչիլ*
^%ա^քաթակա % ը^ աաաբ %ի^թ՚ակա1ւ փբքէԼակ 1^ կոա^աա^
^ճ ^՚հ^Ո^ ^ ապագադ այէ%աէս% ^մ^բ գ պԿպ^ է ^բ
յչաե^քԽաո^աբ 1ճշմաբաա§^Բխ% յքլ բԱա% . Լ քբպէէէ գի
4աաա%չք ^կպբեաաիպբ^ ա^^Լքքե ձ.^|ք5«^ ^ ^"Պք^ԲԳ
յքլ յէկ կազյԼ^ #^է%հ չ^Փ ^ ԿհՒ՛ ^ւԱ^ալ էէլ
Քագբաէ^էչավյ ւֆա^ա կաքմաւեէ ալաթա^ա Լ իաբգաիէալ
օւցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
1<
յամբ սէմե՚՚Ն –^ւ^էշ^ ս»պչէեբո%^ սղ^ ը1Ագ§»այեա–է^ աո❁»ղւ94» կքէ
2չա»եաք % \ բ^թ բԽ9ա4աաև քւրէԱէ^սէ–.%թ է/ըլ ^^էք՛ /ք ՚–^ ՚^" *՚՚ձ. *^^^
ապացոա մէե է՛ որ սէէաՆ *՚*զգ էր ^ստ§^աքպրքձ ե-ղահէ
թե՚աե գք9^ Ծղողե մարսարրոփէ •
\ք1^է •ս*1ե*ե վխճակ1§ մէշ^ աս աաանկ էգ 1ւ»§ ա»§ւ.ա^
ա^էքք սս»^յաևստգրս»կաև կէաէէս»ա§վարու.թհ»աքե աակ գսձրԼ,
ա^ոո ժոդո$լո§.րգ պէ գ ՛սա ս»զասաէ9ւ.թ րէ/եը պէսէէ կսասէա^
րե՚Ըսպէ»՛ փքէք^ւէ՛ տ I ՝՚Հ5(7 "^՚՛ ր$ղւ^յ»ոս*նթր ս§ղւա§աո»~1^ եւ.^
%բ թէպէս9 ամե՛՛ն 4էարգու. րւեսէ1րա»1է իրսփք^ սէ^կ^է է գ էտստկ«*չ/ե
ստմռ-% ս/ե^ստէոէ էր սէզասքՈէ^քժեսարԱ ըեգոա^ա^ կրՀ1սթրգ
նստէւ. սստկմէսնստգրս*կան կսէո–ս»էէարսա.թեաե սատկ "Դլ՚Գ
յ-ոռովւէգե՜աե մւլ մէք ե-կեղէօէսկաե Էշ1սաաէնոա^թէւ.% մր
^կ՚՚"ը/"Ր * ս՚պ՚ս ^է "ձ. աեթէւ^ սարգէկ 1ւ. ատանթրա^ կր^
րօեռ րլւալո§յե 9 ս»զգէ Սա մհք^ ՚՚՚է^ աեթէԱ^ ե-կե-ղիյակէտէե
Էշէ»ա19ու.թէւ^էեե–ր գանու^էլիարկ կ^րԱար որ անկարե-քէ կ %
^էսքսմ* մաս^ սստ^յաեսէգրսՅկաՆ արսէմէսգրա^թէէյե^
%երր ըսա ս*յե–%ւէէյեէ էրարու. չ1ր% յքսքրմարէր « ||ւ/««ք2ա
մէ մէսչքե ս»ղէէաքք$և գաէՐ էոէրոո կր^^Փ մը^ կ^գու^%է% 1ւ
ա1էսչքե աեոր էշբտէա^ա^թէլյեը^ կր ՚ճաաաեչեաե % | \սակր **^րէէ^
սէ»$ևէ մԱ ք կստմ՝ սէմէքե կրօէքր1տերրւէԱա, ոքլ^ 1^ոքլտոա^ոէ^թէ$^
կքձ1/ե • ր^^ ^ոս գ աքԱ թ ո^ւաոէ^ոա^թ էփյԱրլգ կրէծէս^փոէէոէա^
թհաե ստղաս$ոէ^թէայ^տըլ պէպք չէ կսէսկ^ա^էէյէ պասե ղէ
սէսէկսաք սէրգէ% րեսականապէ§է թալսէէէՖ^ե՚սէլէ՛ • ||օ#ՀյՀւալ.
%ս»գրէակաե ^ղոա^է յէ2յէ թդքւտա^աւ.թէ»յե ըսէ՜Աէէէ^ ս»ս կրլ
^սքսկրքէէա^է ք որ քՅ՚էպէ՚սէ Ո9պգ $/ա էր սէէրոդ կրօկ^ը^ ու%է
և. անոր էշքսաեոսթէւ^Նո կըրճաեչեաք % /՚–՚Տ&9 ոտսոր ^էոո մէկ
էոէ-զյ րսսէ ԱՏ մե՛՛ն աքեէ աեոր ^աա^աոսքր գամ^քէչ կս»մ* շաէո
սաստրրե–րու.թեամօԼ էմ՚ոքէ ս9ոա^եալկրօ1ւրէ մր կաս կրօ1ս^ե՛^
րու^ էբաւ^ու^քբև կամ* Էշրաանա^ք^էէյ1տե աի կը^ ՚ճաեչեաք ք
ել էնչ^ պաշապանոէ^թէէյն որ կ/^գ։ աէրոո կրէ^աէն^ նոխ
պաչապաեոսթէ%յմն ալ^ պէէոէ ըեկ։ նաեւ ք^ՈԱ^ աու^ե՚աէ^
կրմէչբէն տ
01ց1է126ճ ն\ւ ^ՕՕԳ Լ€
11
է 9 շաէէաքէե կը^ ձէունաբկ^ « ե աքս է մքէաեգէէէմաքե ՚՚^բթՀ^
ԹԷ*^Ը, •՚չքսօբոա^աե օր*» շասէ մր ազգ աո ^էսմար 9էղ^ էա^
կէսկաե գսէո*§սփտ»րսէ^թիւ.1ե մըՆ է՛ % աաք էսեէքեո գէ»սփ»էս^
վ^ե՚աք ղանէսպաեա^թ1ոա»Աօո >*^՚^^/ք՚Հ.* ^է՚դ»ք^գէ–աե ^ա^
է1աբ ակտէԱց ՚ճաեչքա^աՆ և.– ւ^§դուքեէաա^ա^ իրաէ€.*4Լ.%թները^
կրնա1տ ը1Ագ^ա%րապէ»9 հանու. ոաեե՚Լ^ ե. ր՚^^՚^*^*՚*^է^է ^
երեք գւ1*»ի րայ՚ՆելսէԼյ
ԱԼ • 1կ»օնսքկստ% կամ՛ եկեդեոէսկան իրսՔէ^ա^^փբ •
|\ • ՝\Հաղստրակա% կաէՐ ազգաքթտ իր9Ո«ձու,%ր •
^» • \^^%ակա% կաաՐ ա Խ Հ ա ա ա կ ան էրաէ^ու^քր «
ԳԼՈՒՒ Գ–
)\ա^յսծ§ադրա֊թ իւ.՚եր • որ 9սզգի մր «/ՀՀ^ ամեն Էհ^
իս^ու.թեա%էք ^րորգադրու թիւ,%% է իր ըքքթ աէք քիւԽ մէք^
*^էպէկէու. ե. յաճոփ»9ոկի եկեղէշրսկաե իշի»աեոէ^թեա1Ա
գիյ^՚էւէ կը^ գոքեոէ^ի I*. աեոր կես» յասրստերոէ^թ իւ^ներ
կ*աւ.%ե%աք է ւ^կեզեոական իշի»ա1ևոէ.ք^իւ/եր որ ամեն ՚^ք.
Գ^ ՚^Հ. բոէորո^քյ^ սէՆկսքի»՝ գ ա1»վ§ոփ^իէելի Ա. սքէփրո^ա^
րէորելի իշիէս/եոԱ^քՔ իւ.% միլ կրլ ^€սմարու.ի գ ճւ որս որ
իէիաո րռ%աէ^որսՅկահ իշիտո^սւ^թ եաււո ս»ակե ալ^ իր »սն^
կասիէութիւ^ր որո^ասհ՛ գ՛ ք սէռ^ի րերաե էսՆաՆկ կերե «ս/
որ ք քսղգին կաաքիէ՚՚ե կսէիէոա^աՆ ճւ միշս» փոփոիէեւի "՚Հ^
խարկաքիձ իշիաեոք^թեսէ1տ մի կեսէ րեստլ. ^ամաձսշքեոա.^
ք^իէ^ մի էյէՐ^^՚՚Ր ոա,^»ե%»սէյ Բ*՚1ք՚է փ^բ^Ը, *՚***որ %եր^ա^
Կա Կը ^ստսսւաաց– *
\)*Աքրգոա^ս 9 ու. պահ կրօ1»ր11ն մէք^Տտա^ւ. կամ* թէ սւ^
պահ– կր^^Ա երթ»ս»ու. աողասէոա^թիւ^նքշ կամ* իրսէա^աՀ^/քր
ոսէ^մաեադրսէկս^ աղաաոոա.թիւ.% մի չգ՛ «շքձ. թ^՚՚՚կ՛*^ /ւ
րս»ա.ու.՚եր • ասսիկսէք րոԱէր \՚քւ.րոսրսկաԽ ադգերէ ՜ճսաչ^
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
> 10
ոսօԼու^կթւէ % նև էտօէկֆո ^քըլ ^ասէ1ա.է որ 1էրէսէ.էֆլ.%բ ճւ ՚պսգ^
ւ§9Աէսոբոկթ^ս,%բ էրէսբյէ՛ ահրէսժանա– լ1է է՛ն է քօՎպէ՛*՛» <^«՛
^օ՚բպով^ ժոդովջգե աե մչէ իրաւ^ու.%^ր ^սասէկ ղ»րէ»շու.ի
Ւ՚՚ձ^Յ "ք՚^՚՚՚^հ՛^ ասմհ^ ժողոէէըգե՚էէտե ^սէժաթ միօրրՆէսկ
աէԲա՚՚Բ * \յ*Րւ1*^ %ա»լս ե. ^ստռէո^՛ կս»ռս$էքարու.թէ՚աե ձե–^
ա^է՚ն կաիսԱ^էՐ էէա^ի , 1ւ. թէպէսէ սսք^մաեստգրս»կաե 1րսյԽ
ուտսէքարոսթրւ.*մնե–րր րստէ^Աքքչէտ^ չ^գարձէա»կ իրէԱէ^էտւ^Գք^ա ր
գէՓէաաԱէաե Հքողոէ/րգե՚սոտ » Բ՚^՚է ս^ա^ն սւա§^էաաս»գրստսաե
ալսաօւաս9լ^»րՈէ^ք^էւ^է յիօլաքէեէսղ Հ^/ձք/^^^ * "ք*ք՚՛ էբէտտս»ւ.*1էթ^
%երե ս§է^ ա1իօր1փեասե չե% կրեասշ» ը§Ա**էյ "՚ ***ս "*ւԽ՛ ԱԼ^Աէո^
՚ճսէուքէ §§ւ.%ր տ* || է-լղէ^ Ը^1*հՏէ **բ հր՚՚*է–ո^՚1քբ «- պստրս^ս^ւ.»^
1999%^թէլքկ^ էտ/եբէԱՀէ^ւտքնէ-քի էէն • ստէէկ^ս կւԼ ^երսւե-քէ էւր յ^"^
ղոզու.րգ մըլ ոոչափ շաւԻ 1ւոքԱ^այկթն1տ՚լէ ւ§ւ,%1/եսչք $ "^ք^
չ*քփ շչս՚ո պսղօոսօ^որա^թ իւ/է^տեր ք«ւ/ պիսւի ոԱքևհ%սէյ •
ճւ՛ որուք^ե-սէէւ, սէմե-՚Ա ժոտըքվու^րգ 1տ ^էմստկու^աՆ էէէ^
ճէսկլ/ե ւ1է2^ 9 շա§ո մչէ ասարսւէԱէ֊§էլէա^թէէյ1էՆե ր յա1էձհ
Աէո^եաւ, բեէաակս/ե էւ. բ.ս»լէԱք$սկաե սւրստմագրու. թ իա^ չքտ
կրՆսէր ոսեե-Նստյյ ստսւտւ/ ^ասոկ 1ւՐ1Ա*^ ՚^" կս»ս ՚սքե <ս տ»^
էչոէ^գե՚աե ^իյ՝ակոԱ^ասն կարաըււ.131քս/1սքԱ շավէսվԱ պար^
էւէԱէւ^որոսթէէյմևե-էէր չսէփսէԱ^9»ր1տ–լգ որաԼ^ և. Էրսաւ.§9ւյ1ւ^
Ա՛Ս \բ1՚Գ՛^ Հ՜ պստս§ճէտտո, էլահս՚ւլստ%$էսթ1տ–աև* ||ա/4՚^^"%
գյ9սւ,թեաեռ «
ճէւ^հւ՚՚՚ՐԳ • Թէպե^ մէսլէգս խիսա ըՆգաիբձակ քւԱսս
կան իբսէւ^սՏեո Ա9^ո ըւԱԱը՛*^ ըՆգքէւքեէակույ^ եապւ հԴտսքհ–
է ^ ք-սչքքյ էբ քադսէթակաե վէ՚ճակ1ււ1է մէշ^ կամ՝ ակալփա.^
թէր՚եէ՚ն և, կամ՛ աե^ոգոէ^թ ե՚Նհ՚ն բ»1^ր իււաէ,ոայկ^1քրԱ
յսէփշաասկու^ստՆ կր գէոես/էքթ « ճւ էրդաւ, 9էտ՚ես/1տկ ժս»սս»^
%ա1^1ա–բ մաԱասԱ^անգ թք;– շասա էէրկստբ ժսէմքքՅեասկեեբ • յէէ^
բՈՆ.»Ր տոիբս*պէ–աեե–բքչ 1՚բ^^»յէ բաոստբձակ կաէքբէս ՚՚^րբշ^
իբա€աՍէյնբ մը^ չ^աեչցաե և, չյաոսին մուըէէ1րգե՚աՆ % \ ^յս
ս^եբբս*§ա,Ո€.թեա19 Գ՚՚՚ՐՐ շասէ ե~ շստսա ՚^ՂԳ՚՚՚Հք ^ստսաբ
աակասքքե էփսա առաչքգ աև. ոդէփւ. (է եոտ/ե «/Հ՜Հ^ հ է 1)««՚>՛^՛^*՛
%ագբու.թէԱյեքէ միսչ/ե կր շաԽաք յաբգոէ^է» բնակոմև իբա^
ա^ՈէՀէքբԱ ւ՚ր յափշը»ակէչեեբոէյե ձէուքէ՚՚ե կորպէը^՛– * Բ՚^Հք
ու,բ ոբ ըՆգգիյէւՆ-թիւ^նւլ էբ 2աէէք1/ե էքէբ 4՞ ♦ ք1՚է1՚՝Լ ^(Լ
^■1
9 •
բպ;ո^4է^ Ո^էԿ ^է*^^ ԸէՏք՚Ա
^ա1ա1սք աէթ քք*»»՚ե % յա^աա^աա ^այքւԼ ք9$$^թքււՏԽ կաոՐ
ՀաԼէս^րէ% իք իքաա^աւ^էԱքը ^*^^^2Ո^'^ք. ^ ՚^^ աէք ըե^յյ
1\յ^ գյ՚աա^աքաա^թիա^ք^ քւաաաա^ա կաա Խ կը^ գխ^քաՈեաթ 1քքքւ
^Տէղաէքքգէ՚ան մք աչքթէ աէէ^^Ն կը գքՓէԱ^ի թէ քղքէէ՚ձյք
շձէձշքէաէո^ 1ւ աէք քւԱ՚՚Ըք*– էքաա^ո^%^1քքէէ ^%չլ է% • ^ամ*
էէքմկքէ 1՛% է ել աե9§եաէ^ սպքաաէա^աէէէ^ փգ.9էաա,ա&է պ ք ք^հ
աէո$ւթկ բա^ք 1է% է
\\*^օաթ պէպթ է ^ք • ^աղավքգեա1ք 1դառա%յ %կաքա^
գիք յէլ ամէ^ է$9ա^յաՆագք99է,ք^ձէ1եէ՛ ^բաէւաքլ քեք^աճաջթ ա
\\յէէԼին չի%ք կքեաք էէքԼաէէ^էրլ աք մաքգ յէ ա^ ա^
քաաք^էա էէէէ հ%աձքէ % ՚^պքէ • մէա^ի • Լ. իրա^աս%ք մէ
չ%էէյ10ե%աք՚Կ ք ՝«^^ թէ ք%չ^Լ% յ1աքգկաա^թէա1է քեգ^ալ
%աա^ք% քէայքաթձաքգ ճև աեՀատէաէա^աՆ քէքաէէւաայ1քք^էրքըգ
Խթա իՏԼգիքւլ % թէպէա մաաէէաա^աք փիւէ^^՚^ք եւ քալ
ըԿգ^անաա^ք ^աէէ^աքնատ^քքէրայ1ք վա^էքաաէապ^ |«4.^#ք<–4/*«ւ^
ա$էակաԱ^քէ1» շե\ք գհ^^ք *
ք^՚Տ(Տք ^/*/* էէաքգ յը կաէէԼ ափաքԹէ^քէէ՚աձ է^լ ա$աէկ 4՛ 9
ա^ յ֊ամաԽակք^ աաթա քաԼգքաքՆ ըփա^Նաա^էԴլ գխ^քթէէ է ^ փաաեէ
պի էաաէաք1էկ է^ւճակի «^ ^էք^ աէԱէՆ ^աքգ պա ք աւա ^^ աքաէա^
Բէէ\ «^ կ՝աւ%1է\աք կաա^ա փաք ա ա^ թեաԽ % ագե աք կ^քԱք^
կաէա.ա»փաքա%^թ՚1քաաԽ իքա^աԼէքքր գ 1ւ կա§ւ.աէքաքա^(9ֆէձ^
աէլ պաէքաաո^աքաա^ք1խ^ ^ կ*աայնէ%աթ իք է/աքչաւ^քքէ ոա^
«էա^ ^քՐԼ ՚՛^^ յւձքգաւ. ւ ճ. աք% աք կ^ք^քՏթ աճա %ք ^
է
օ\ց\\\266 Ե\/ՀյՕՕԳւ^
գրոէ.թիւ.%լԼ փէվէփե-լու^ • փսսե 9չի ^"ղ^՚էք՚-րգ «^ 1՝^Ր^"*՚Ր
էւկԱ քտե՚Ն էս%ա%կ ^ասէոստաու/ե օբգ^մեե՚ր սէս^քգ §9ր ռա^
՚հէքկբլ %ստէւ. իէւ օգսէէհ պ^տ^ս^^^սհ^ յ–Աէյահէատկւքչ*կար1ք՚եաք
փէ§վէոխհրէ% \^^յսպ1^է1 99չ^ ոք իր9ապլ.էէէ/1կ9 ոա/Խէ քւփսև^բարե՛^
և (3 է է»§^% փոփս1սէ9ա^թէաա^է1է էւ» 4քւ^շաեկոա^թ1Մէք»ևըլ^արկսք^
■ Ա || աաքսկ ղԼ§ ե՚13Լ մողովոէ^րգ Սա իր ^Բ՚Դ^ ♦ ԷՐ ԴԲ**՛^
օրէ%բո փոփոլսս-ւու, կ»Աքէողոէ^թ էա/եը^ շճս^ւչեայ « /՚%աո^^
քքէ էր յէկ ժսէմաԽսկոսօէն կԱսբՆէէառքէ գերի կր Դ/է9Ա՛^
աարակէ ք և. իր կարոզոկ^թ ե՚սՈէ^րլ չափ ճ. պար/աե մէ
կը^ ճասՆ^աչք տ * ՚
^\ձստ^յս*եասքէրոէ^թե–աե Նպատսէէսկո 1ւ սօւսքրկօ/ե Աք^
էւս^ս իէէքրաՆսա $ ս^զգի ալ իւ^րպրաեչիէ^ր ակ^սէսք1%ե բը^
՚եսէկաե իրսա^ուՏւփ^է՚՚րը^ սփմէրնայե ստպէս^էէվե՜/ է •
^^իր1քՅե պէպք 4՜ ՚՚ր ք. \\ս»^յաեաա»գրոսթիւ.նԱ կստաա^
րև՚րսպ^ս իր իրաԱ-ոայկրւԼ ՚ճահշցէպ^ ափղգի. ւ^ յ^էգՀսԽ^
րոֆ^քՅ՚է-աե որոշոէ^յրլ ըԱաք • (^/^^ ս»էա»եկ չթաքՀք ք "՚էԳ ՚^
իր կ(առս§վարոէ^թեաԽ ձԼ.ր թէԱ, է^էմ^* որոշահր թԱԷՀք »
իրե% ^սս/ստր միշա աաանօգոսսէ կ^ԸԱ^ * (/"՚՚^յ կս^ռստփքկ,
րփէւ^թիէյե յ^է միշա պակք/քսսէէ^որ կ^ըԱ^ք « Լ. ա դգալին կա^
մառ գորհստգիր ե՚ղոէլիշիաէա՚ա^թիէ^^նէ՚րո $ 4Ք–ողոսբգեա1է
հւ էր էր՚՚՚^՚՚՚^ՏւԼ "՚գի^՚՚՚՚՚՚քՅ՚՚՜^է^ րէ^^՚Տ ՚մհՅւ^էսկաե ե^
գա^էո յջլ*սղէ՚\ը^ էքե՚թքապէս աեոնռ ՛իջաք կըլ ք^ռնանսճտ
էւ կը^ սէիրԱՏէպաոոէՆ % ՀյօԼասի§ ազգ սա պափյհԱ^թիւ^քէ
ասոր կրլ վքլաքէ յ^ %
Հյ/էիոփ ե. իրսէրոս ^ե՚էո շարոէ/եսակ ^էսրսդւՄրու-թիԼէ^
ու^ե-ԱոդԼ էսպ^և՚րէք/ե ^էտտմար ք ^իրստսի աս§^փ ՚ւաէ^մԼկ,
%ստգրսւկահ ս/Աժիօոե՚լի ւճշմարսէոէ^թիէյմևե՚ր աե » Բ՚՚^ԱՅ
0Հ»#ւճ.0՚^ձ. "՚ իբ՛՛՛ր՛՛^ ^էոո շար»սեէսկ յս»րս»ր,ե՚րու,թիէ.^է
* չու/Լե՚ճուլժողովու-րգ »1րլ կ^աք աքսբկպրւաեց րասառու.^
թիաձէ է& ^ամարոլ.իլյ || աօսն ղի յքրսսձ աչ^ Հև րաժա^
(Ղէե–ս»§ յ՚ողոէէէգօ՚ահ Աէկ մասը^ կրեաք կստսատրէ՚լապգ ս իր
իրաաա1էլ.%րեէ–րըլ ՚ճաեչցահ^ ըԱաՀյ մե^^ մաս է^տ ՚՚՚լ^բեա^
օւցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
ք9Ս^ 99 ք §ֆլ.է» ^յա9$% ազ^ "ր՚՚շք՛ "՚Լ, մ •ամանակի մը^ ՚^^Հ ^"^
\\ա^յաեաէգբս»կ9էֆ մէասպԽաէռթխ^Ա % փէԼՆի ^^Իւյե
րաւ^թիԼՆքլ ոէ\է ո^ատ»յկապքո09^9է^թե՚ատե /է՚75/՛ ^՚^^՛^^՛^
թսէգսէէ^էէոէւփ % ^««էք յէս»պ1ք9ոա»զա1փը^ քՀէ գոկաեաք քղա Ա^
•քէէւ^թ^ավցլ Լ, Հւ»% 0ա^յաէէադրակա՚1է1ւլ կքլ գա^^աեաք էր ՚
Գ^*ա^ք4Թ * ^ աէաաՆկ Աքկէքէա ^9ոկաէւ.ակ ^^/^/|ք //»՚^«՛
աե,9էղաա^§էէէ^ կը^ իո աաւ աեա ք •
ւ^ա^յլ 99բպէէէ դէ թագալ^արը թագաա^էէքէ բաքչ/ ձ.*^
էԱ^ավարէ գ /լ յ–9էղ9$վաէ^րգւլկաէէւէ0վարէ; րաքթյք Լքէսէգաա^աէ^
ասէրս9*»$^^աւ,(9իէ^^ևէ–րթ % պաշոէձքաե ճւ դ^սա^է^պսէէա^յՕք »
ւձէ/Տւ^եաք ձ. իք իքւա^ա%էքը^ ակ է »
\^^ւ,աա»իկ ք^ա^Ն իակ , իթե^ց խօպթ/լ • ^\1ա^
՝յՏյեագ(աԱ–թիւ%Աէ ՚՚՚ղգի *%, կա$էւէ§0վս^ա^քարա1է ՀիէՀ
%ւակ§Ժէ0 պւք/եա ք սգձէմ1սաքրաւ,թիւ.Ոէ է * է^վ^կաաավա,^
քա^1թ4էէմ1» պաեապա/և մասեր ք^ Իք^՚^Տ իրաւ^աեյ ակր ^քէ.
1^ ճւ իքեք^ւց պաքաաա^էքքաւ.թիյ1էեերը^ կքէ ՚ճա1»^աե «
\^^»՚հխ1ա%աղ1;1ոռթիլ% յքլ պաէ^բաէէաէՒլյ^ Լ աթ% սա^մաԼ
օ\ց\\\266 Ե\/ՀյՕՕԳւ^
6
յ;քքաագւ*չք Ծղանին ՝ յքք1էչ1ւ. քքէ^էլ ^ւլյւսռաէա/հաք ^ էկ ^»0
էէտւքէգ՛*^ օղասե *՚դ^1՛^ *հէէէքսԱ1^ ս»ո օղազքէւէ մրեչո. ղեսր քքք^
/լա4բդ$^ չի1Քտտ*փս/1յւյէիՆ Ա. զքւրար մէաատքե շօշափէի% ք ՀԱղ^
շաչ0այ1Ասքկէէսթիւ.%ը տ Հ^թէ– ս/նսե-ալը ՚եե րկսշքի% Ա. Խս՚ր^
թե՚աե յ-ամևքեագւէ թքթսղհաև. (^ ագա$^որակւՀե աբձսւե^
^էտտկան գէսյբսԻէհԱբև անգւսյ* աե^ևա ըբք»ե • թ–*^^ պսասէ;^
չափւքէ9Աս139քՈԿ.ք^ էայԱև ալ^ ^$«էրկալ, գարձե՚ալ միապէոոսէ^^
ւ^ւօյն կւԼ ն՚նաեի է ^ատմո^^թէւ^ւէ շաա մը^ սպգայ Հ«<«Լ
մ^էտր յաքսմ՝ յաք^քւն կե՚նգաևէ վկ՛^ ՚^է՛ է « \\՚–բ կը, տե՚ս^
1Աօսհ 9է9զգէ է^է կայ՝ սէք^բ99Ա^1^քքաԿ մւլ » չափս»ղսձաէ^ս^
թ հ՛այի ^եաղ^եահ ւֆապեաքէսթենէ *ի է^սամկէսպև աէռ ^
քէխՀև 1ս էԱամկապէրտոէ^թ1քեէ ՝է էԳապե՚աէէէ^թիսն ՚^^յ^
\\՚^^Գ ք^ * Հ^^ ^ %որ յ^ա*ԱսԽսէքե1քրԱ % սի»գի1^% աէՀ
գքւէն հրԽաե է՚§աե էկէսմկապհաոսթէլսԱսև բը^ % ա1ի»$յ^պե^
էէ9Քւ.թհա%յ ^եա բազգսթէոէ՚քքֆվյ քքքլ աև.ոդչէսթ՚իւյն #«–^
1§ե–յիա1Ա * /ք ՚ւ^յյք ^^^Րէէ ՀՏ պԿգէԹԱ և, կչլ յու^ասձ գ էէր կ՚^ր^
գստւ.որ1ոսէ ռսէյկսէա1ք»է§ա^(Տ^Է%% մը պէաէ կւ՚եաոք երկէպէէ՛
^ամա^էակ ֆտփե֊ելֆ
I ^"^քՁ 1չ^^՚**՚**^9գք՚՚աէ \յ*՚ր^պ՚դք^ ^էմակոէ^աե ք^գոա^^
%զթէէ կաքԱքՏքփւ9էբ$օ^քյ է՚9$/1է ^ե–§լ • չափսաւ.է9ր1ոէՅէգ կատՐ որ
օ\ց\\\ճ66 Ե\/ՀյՕՕԳւ^
5
»^ե ձեէֆլբւէ որ յ^փէտգ-փէ^ ղմա^Ա կլլ պէաէէժէ ք մսա՚Տք^ուէ^ "՚ձ**
\Լ^Ն ժս»յաեսաղր կո սաԾ՚յԱսա^է յ^ողՈ9ի§ւ.լ»գ պ^^ ՚^բ
ր.է9ա.ո% ղորու.թեՐստէԴւ կ1քԱձ՚՚չք ես ^%չ ՚^էէԲՅ''4–. "Ր ՝ Ըա՚Տք *
՚Աք^ՔՇ. ^՚"^//"՛"–/^ կէէէբսսէսէ^էտէրոո քքշէաաևո^թ Էայ1»ււլ կչշ
սէստպսէչգ՛ տ
>|^«. էօԴէԱ է^սպէ-ս գ յիս»պե՚սէու.քՁ ե-սաէտ չարսդար գոր^
հասՆ§§ւ,թ իէյ1»ոէւեսէկաեապ1^ս ^ի \\ակէքաեագրէ»է^թիլ% զս»^
^վէ»ս^ու.թՏրսէ*է0 $1ր չափսՔէ^€9րսւ.թ էլյնւէ է
\\է^ւ§սվէ ժոէըէվըգեամւ» մը^ սա^յւմեագքէակաե զգայոէ^^
*1ը^ աքհչափ սս»սս»քպ է գ որչափ ոթ րր կ§սրսսասք*ֆւսրոէ.^
ւ^Լ՚սաե 1ւ ՚ՃՆշմէաէե գ՚՚՚րե՚ոբ քէսքգմաթքս^ է% •
լ«##յ/2»^ գէպա^էսք^ի մըլ մք^շ^ ժոքէոէէոա^ոգ մբ » ^սէսսէ^
բսէկօբք;ն ե՚բկու, կ^րպ՚՚վ^ կըչավէաղաեց^– % \\՝^^ մըլ պ^»քըլ
Հս0րսէ§էս»^ս»րսո միսէպէոձ^էե՚րո§յե աեիրս»ա^է9ւ^թ1ււ.%քԼ ^/ս
շահ՛ սէէո1րնը գ ՚ւ/^հքը ե ր2աեկառո4.%»ո յէստպս՜աեե՚քքու^
բ։աէրե–բաբ9§ա^թ1»ւ^ե1քբե աէԼ^ բէէէէրովէն յ1էո^էպողյ որ է՛
աա$պե–ր»սքսսէ9$է^թ^էյե > (^ մք^ »^§նստլգ ^րե՚%ռ թշոէ^ս*ռ.ոա.^
(յ՚1ֆա1» ր§§ւ.% պաէէէճէոա^րլ գ միւաէպե–Աք$9է^թե՚աե չարաչար
գէ9րՆս»Նա^քյե՚աե սէսարաա^ աե՚ղգ աեոր օգդջ.ս^որլ աաէէղ^*
0րոէէ^ ա/ե սկզ^աեց ^ստսսէ»ասր1օՐք թ՚դԱ աեոր չարսքչար .
գորՆա1հքՈէ.թև–աե աեյասե հ՚պոո անմ1քաաեե՚րկ ^ ալլ *^ս»րոսաա»^
^^1ԸԴ^ Կը^ ^ս»րո4^ահէ՛ 9 1ւ՚ որ է աեիրէսէ^ոէ^թ^$յե %
\թէ9՚է ^ողոէքոէ^գւէ աքս երզու^ չափս§զաեցոսթրէ/եը^
չոա.%ե՚նէպ9 % ՚^ւթը^ յիապե՚էոո^(^1քեհ *ի սա^մաեագրակս^
%494^թէ4յ1$ էսսէեոդյճօձասապար^ա» էր տ9«ւ.Հ&*ձ.Հ» քսէսսա դփ^Խ
րքքե ե, իփսա սգաա^^ա կ^ԸԱւպ^*
\^յ^՚^1Տ ^^Ր^՚^ւ^ » ^ %ե–րկա/ն ապէսգա^ին Հէ-ա շաձ
րոԼնսէկ ^արսքրՏրրու^քքխյն էւ կապակ^Ոէ^թ իէձտ պէաէ
^•յնծ%աք է ՝ |^/9Հ– է/արգկաքի% գորՆողոսթև՚ա^ս շարու^^
^ 11§ակ§^է.թխյՆը^ շդք^ս^է ՚Օլ ՚1»է1աեցւ^և՚կ1լ յայսԽԷ կը ւիէէս^
%ակր 1ւեչէդգս աանոե՚էսա %է՚րկ*Հ§հ՚ե է, Օէրկա/ե Օէպագա^
աՏէ^ հէւ Թ*՚*փ՝՚*եռէ է ^ դքքաէչթէ 4^ %աէ»^թ այ օղակել % էր
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
դ^ռ^պ1^ եր՛՛՛բ**^ յ՚^քյ՚՚Ր՚է^՜Լյ* "– էէԻէստհղււղ սԼեու-հ սէԱէ՚ակ
ք^€սփհր9աԼյ մգ1էՈէ~ե կստս յհւ.ա»յհ բւսւ.ստկստհ հրէլէատո <էսէ^
որ Խլ^^սննու^թԽան ԼէԱԱՒ թշւ§ւ^սա.»»1–1^*տ՜աե սկւլըւեսէ^
4էլս§էս^ս§քէ.ո *^եոոստզօաէ %
ՀֆՐԿՐ՚՚Րգ * ս*^՛^ ՐՐ^^^Ր՛"–՛ 1»ւոէէ.էկ շսէբՓէԱ^հւսկսէրսէՈ էս^
սրրււտէ^ սլէստէէլհոաէերո այ§ ^էտտշււրգռՆ $ 1<^ շէ9ւ֊»աէււ^է1է– ԷՅ էլ.%ր
աղաչե՛լ, որ ոնգ^ա1»է»Ա–րլէե դգքԱք ւԳԼԼ՚Ա շաէՈ ժէսւքւսհս^կի
կէսրօէո է՛ % \կէու^է՚էւա–լ. ը^յկռրօււ^թ^ւ/ե տ/չչ ոչ՝ է1Լ կէ՚Ա ՝ի
Ագղ կեր2չտ41էկահւսք էւ. ոչ^91է1չէՆ– ր սհ ղ 1չԱ թշոէ^ոէէւաե՚սշ^ տ
I ^հր՛^^ §յրւոաե–սէի ԱՈ բ.էւևսւ.թեաԿ ս«ս՚^մս/1էո Ր ՐԱ^
կոռբ.աե էսէսոէ %եէա կ գ 1ւ. իր *1էր^1՚է» ր1ւգո»րձէս1րէւ.թ հ՜ստ^
%ր ոշաե Հէսէսաէէէսկ կո^էսսեր գ ՚*Ր1*՝ *ա–ւոգոր1ոորքա սչ/էտ^
չ^փ աչր*եսէ^ս»սւոաևայ % որ Է1»բ1էսաեւոլր1է *1տէյու.թրլ^ւ/նե՜չտ
իրրե՚ւ. սէէւարի^ու^թրէյՆ գրլ Ն–9ոփ*ս^ւսրէ %
\լսա1պ է11»ճէս1լի սր^ ^հքգ ^է^ւոկ§ոլ/է որ ա1$էրէԱէ–ու.^
թէէյեր աԱոս»կյ1սԱ է՛ գ ալ. ստսոր ր1$ստկաե ^ռ–ոէեւ.ոԱ~1՚Յէո^^
^1Լ ԴԼ՚Ղ. ըք*գ^*՚՚^"*֊՚Բ թշոէ^ստռոէ^թրւյնր Քտմա1տւոսւզո
ս§1»չափ %
I ^*^յ/ ՚էք^" կստմակորՆոփև 1ժ շոա»,ասո.ոկ. թ ե1է1։*1Ա^ սքէ ժո^
ԴԸ^Է^^ՐԳ *քրլ մքւեչե-լ. որ ոթափի գ ոէէոկաւի՚՚1տ շ^Աէ Հ/–էոմւո^
քտակր կարօա է *
Հիքձ1"1ւ"^ՐԳ * Ա՚ *^է^1Ր դէԼ "ԲԲ՛* ^"էւ^էԱէսալյ որ ղ1՚%բը.
ւճս շ՚ո ո ^արաոսէ^աբու^բՅ հլյԱէէ % րրսսեբէքևէսյրե ^արու^ահր
մրեհ ՝է,ղգ**քէ»սո9ւ.թքտսե \ ||«.<#«//^ միչսէ կբյ^ոէ-ոաք գ ^ր
\\աս9ա^ ահոո^իՆ ոոորմոէ^/3/ււ.%ր օր մրլ հՀ՜^^Հ՛ ^ր <^ բրե՛ն
աքաք1»լոա^թիէյե պք»ս»ր էեգ; * | ^^Գ ^/՚/^ ապտրստէ^տէւ.թեէոե
1^Փ(Լ ա՛՛՛՜ք* ՝* \ յ՚՚^ք"^"*^^^՛^^ արգս»թոկ.բյսյնբլ է/րսապէս
9Ռ ՚^Գ"^^՛*՝ 9 թս»գս$ա^որւը^ &. ^պէսսէակր տ
||&.«#«##^ ^"ղովոէ^րգ^ բսՅէ.ակաՆ Հ1քքտմանասկ ^ստրսսէսկ,
*^արու^ելէ% եսւքր^ 9% ե՛րբ կր^ փոեսէէէ ^ր պէսարժր կր «^^ ,
՝ ^է1ձևշե%էսւ^որր ք յաքևժսէԱ* յԼաքև կ^սթս»վէև և. էր զառոԱ.^
է^է^ր երաէ^քրակէսևհ^ ^՝ե*եերգորՆ ազաաէե կրլփոիւ^։ ^ ոլ.
01ց1է126ճ ն՝^
Շօօ^1€ ^^ ^^^^,
՚^էքյ^,.՛^^
Ա Ը Հ Ա՛ Ը՚ն էւ ՛ի V V. Կ 1\%
ԳւյւՒ1" ս.
^^յսպես ք ե՚թէ յիապևաակաե իէէ»աԽոա.քէէէյ1ծ»1րրը
^^Ր՚՚՚^՚՚Ր ^գո^^ահոէ^^^է 9 \\ա^մաէ§ագբսա^թխձէ չէ՛ր հ՚ը^
իէքաԱո^թէլքե մւլ էփբ Խրկար յ^^էսմաեակ սէև ոզոա^թիլ.% աւ.^
%1տ1էԱ^ ե. չ^սաեգեսբր % և. քաա^տգստբէ-Աէէ^ յիէա»սլէէէոո€^13 ՄսէԽ
թ% ակա՛ն ^*^2ձ*ՐԳԸ^ \\ս»կմսՏհս»գրու,թի%^ե է^ %
I) ք#յ՚Հքու^<«#/^%ք ւ^պե–րու.թէ–ան մե-հ^էաօէե–^ ռգոա^աէէհե՚բ ը^
՜եէէղյ* վէկաևՏե ստբգասր հ. էաոա^սէ^քքեէ քհէթեէսկէյս^ար 1րղաՆ
Տ/ե աեշսա^շա % թ՚^՚ք ս^ռպբքաեոէ^է^էւ^Ա^ կ^փտսաէտպքքս/ւ գ էւ չֆ
յէսււ.սահգոէ^էր % |//^^ ԱէէրսնոԱ^ե՚սստւ. Րփ^էսկէսլէ^որ իր 4՛
գէտտ^էսկսէէՈէ^թ ե՚ան էԼսշքրղհաեկ% աքրէյշքլ. գսէգսադը գ մէօոէ^
Դէսւկ բարի ք մյ/էՎքրիՆսսկ էսռսէբքքեի ՏԽա»օ • անէկա^ բաչաա^
է1է գէտքրոէ^քք *ի գաաարա » ս»ս^աբքէ1փ էքսէռաեդֆե-ր քօյնէնա^
^է9ւ.%ի %
\\*արգէկ թ՚^րի ե– աբգաբ աԳապէ-աի մբլ աոասկ ոբչափ
եբշաեէկ կ*ըԱչյթե ք <^<^ ^ աաեֆբա^ յիապ1էաէ «(^ աակ
էէ»լ ա/էտչափ թշոա^սէո, ճև (ֆասբէ»աա^աբե՚9սլ կ^ըքԱթ՚ե է
I ՇւՏք "Ա" է^շոա^Աէռոսթխյկլև, կաբ9»»ոէսկաբոա^թբ€ա^
%քլ է յ՚ողովբգևս^ մքլ մկկկ՚ե Գ մ^՚կ 1գաչի չըլԱՏ՚՚Ը է եբ^
կու. գլիա^*էբ պւսաճսէո^էտտէ^ %
Ս*4/*^ #»Հ» աբգսէբ կամ* սՏքքիբպքս •ֆապևէոբկբեֆմե 4^10»
1
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
ւ՚իհք
ադ§ » ճա ԼրեարՆե՚աա աղա շասաե՚րր էոսւսստւ.րն
չե՛ս գրսաե՚ր անոր Ր^չ^ՐՈ^լԸԳ ոէ^րսէ՛ գս^լըլ
ԱԼ ոա^ո ե՛րթ սէ Ալ ♦ աԽոր կէսմար դրեռո %
|(|^#քքք ստսեՆ Հպ՛^ դ՚^ՐԳ^՚ա 9ո^՚՚հ1ք^ւչ/ * ել
եողսեսապքու^ւյ՛ րէյհո րւ.է՛ գ երբ ՜ճշսարաու–.^
1ժիլյեր կրլ 1սօսի %
օւցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉԼ€
^
.,յ^,ւէ.,,յս–,
I
>
ՍԱ<1քԱ1ւԱԴՐԱԿԱ1» .
•► ^ ..,
■I– «՚ 1; 1՚. «
»,.յ;,. ."–^
Կ ո ս տ ս՚ւ, գ ՚ե II I՝ Պ () ւյ՚ ս
1863
^–/֊֊^՚
^^^^Հ֊
՝/^– ֊,–^.
01ց1է126ճ ն^
Շօօ§1€
ււհ
Ա՚ԱՈ՚ԿՏ ՊԱք՚2Ա^^ՈԻ2՚ք՚ԹԻԻ՚ե՛
՚ )
*|– (՚ \; V. ՚։>
.^– ս■է5յ^՝^:^■^V^^
>.-֊• ><».3
՚ւյւստւ՚/1. ՚ւ ՚ւ, ՈՒՊօւ
Ւ ՏՊ1\ՐՍ.%Ի 8ՈՎ.Հ,Ս.Ն՚նՈՒ Ա1»1՝–։.է֊
1863
Փ
^.։^–
օ\ց\\\266 Ե^^ՕՕԳւ^
՝ք ■
,^
օ\ց\\\ճ66 Ե\/ՀյՕՕԳւ^
օ\ց\\\ճ66 Ե\/ՀյՕՕԳւ^
յ
, .>.՛/..՛ .^ ■• ^՚
01ցաշ6ճ Ե7 ^յՕՕՉ1€
օ\ց\\\ճ66 Ե\/ՀյՕՕԳւ^
|
Mordechai Yissachar Ber Leifer (; 1955October 4, 2020) was an American rabbi. He was the third Rebbe of the Pittsburgh Hasidic dynasty. He was born in Newark, New Jersey. He was well known for being in charge of the Hasidim in Jerusalem, Bnei Brak, Beit Hilkia, New York City, and California.
He was a Torah scholar and musical composer, he led the Hasidut for three decades until his death in 2020.
Yissachar was hospitalized with COVID-19 at a hospital in Netanya in August 2020. He died from the infection on October 4, 2020 at the age of 64.
References
1955 births
2020 deaths
Deaths from the COVID-19 pandemic in Israel
American rabbis
Educators from Newark, New Jersey
Educators from Pittsburgh, Pennsylvania |
SITI IY oo"
RHYNCHAA AUSTRALIS, Gow.
Australian Rhynchea.
Rhynchea Australis, Gould in Proc. of Zool. Soc., Part V. p. 155; and in Syn. Birds of Australia, Part IV.
Tur Australian Rhynchea is a summer visitant to New South Wales, where it arrives in August and
September ; but whether its visits are regular, or only occur in such wet seasons as fill the lagoons and cause
a redundance of rushes and other herbage to spring forth, I know not; in all probability they are. entirely
influenced by the character of the season, as none but the most humid situations appear to suit its habits.
During the fine season of 1839, when much rain had fallen and the whole face of the country was covered
with the most luxuriant and varied verdure, and every hollow formed a shallow lagoon, this bird was tolerably
plentiful im the district of the Upper Hunter, particularly in the flats of Segenho, Aberdeen, Scone, &c.
Although I did not succeed in finding its nest, no doubt exists in my mind of its breeding in the immediate
locality, as on dissecting a female an egg was found in the ovarium, nearly of the full size, and ready to
receive its calcareous covering or shell. In its habits and disposition this bird partakes both of the true
Snipe and Sandpiper ; it neither lies so close nor has it the crouching manner of the true Snipes, but exposes
itself to view like the Sandpipers, running about either among the rushes or on the bare ground at the edge of
the water: on being disturbed, those I saw generally flew off toward the brush, seeking shelter among the
low bushes, from which they were not easily driven or forced to take wing. It flies straighter, slower,
more laboured and nearer to the ground than the true Snipes. Considerable confusion has always existed
respecting the members of the group to which this bird belongs, the opposite sexes of the same species
having been described as distinct ; from actual dissection, however, of numerous examples, and from seeing
these birds mated in astate of nature, I am enabled to affirm that the figures in the accompanying Plate are
accurate representations of an adult male and female. This species will be found on comparison to possess
among other characters much shorter toes than the Indian and Chinese species, to which it is most nearly
allied. On dissection I also observed an anatomical peculiarity of a very extraordinary nature, the more so
as it exists in the female alone; I allude to the great elongation of the trachea, which passes down between
the skin and the muscles forming the breast for the whole length of the body, making four distinct con-
volutions before entering the lungs. On discovering this extraordinary formation I immediately placed the
body in spirits, for the examination of my friend Mr. Yarrell, who, as is well known, has paid great
attention to this part of the organization of birds, and who informs me that the position and form of the
trachea in the RAynchea Australis is similar to that of the Semipalmated Goose, figured in the 15th volume
of the Trans. Linn. Soc. Tab. 14. The Cranes, Swans, Guans, &c., present us with species. having the
trachea most singularly developed, several of them with extensive convolutions before entering the lungs ;
some with a receptacle for its folds within the cavity of the keel of the breast-bone; while in others it is
situated outside the pectoral muscles, immediately beneath the outer skin of the breast; but in no instance
is it more extensively or more curiously developed than in the present bird.
The use of this conformation so exclusively confined to one, and that the female sex, I could not in any
way discover or surmise. No note whatever was heard to proceed from either sex, while on the wing or
when flushed.
The female has a stripe from the bill down the centre of the head to the nape pale buff; circle sur-
rounding and a short stripe behind each eye white; back of the neck chestnut, crossed with indistinct narrow
bars of greenish brown ; crown dark brown ; sides of the face, and the sides and forepart of the neck cho-
colate ; chin white; back olive-green tinged with grey, and marbled with dark brown ; scapularies blotched
on their external webs with deep buff; wing-coverts olive-green, crossed by numerous fine irregular bars of
black ; tertiaries olive-green tinged with grey, crossed by irregular bars and numerously sprinkled with
black; three outer primaries dark brown, crossed on their outer webs with broad irregular patches of deep
buff, and sprinkled with grey on the inner; the remainder of the primaries and the secondaries grey, crossed
by numerous narrow irregular lines of black, and spotted with white surrounded with black ; rump and tail
grey like the secondaries, but spotted with both white and buff, each of which colours are bounded with
black ; breast and all the under surface white, with a large irregular patch of olive-green, narrowly barred
with black, on each side of the chest; bill pale green at the base, passing into brownish horn-colour at the
tip; irides rather dark hazel ; legs pale green.
The male is much smaller than the female, and has the sides, back and front of the neck much lighter
and mingled with patches of white ; wings more olive, the coverts ornamented with numerous large irregular
patches of buff, encircled with a narrow line of black; the buff bands on the primaries richer and more
distinct; the scapularies speckled with white ; the patch on each side of the chest dark olive, with large
patches of white surrounded by a line of black.
The figures represent both sexes of the natural size.
|
<p>Where can I find a Qt tutorial in PDF format. I have looked all over google but can't find one. I need to be able to read it offline as I can't always be on the internet. Thanks!</p> |
Robert Arthur Morton Stern, usually credited as Robert A. M. Stern (born May 23, 1939), is an American architect. He is currently the Dean of the Yale School of Architecture. He is known for his works 15 Central Park West, Comcast Center, and the Norman Rockwell Museum. His buildings are mostly postmodernism.
References
1939 births
Living people
American architects
People from New York City |
The 1961 Formula One season saw Phil Hill crowned as champion.
Season review
1961 Drivers Championship final standings
Only the best 5 results counted towards the Championship. Numbers without parentheses are Championship points; numbers in parentheses are total points scored.
Formula One seasons
1961 in sports |
Daniel Jackson Evans (born October 16, 1925) is an American politician. He served three terms as the 16th Governor of the state of Washington from 1965 to 1977. He represented the state in the United States Senate from 1983 to 1989.
Early life
Evans was born in Seattle, Washington. He served in the United States Navy during the later years of World War II. Evans studied at the University of Washington. He originally studied to be a structural engineer.
Political career
Governor of Washington (1965-1977)
Evans served as governor from 1965 until 1977, still the only governor to serve three four-year consecutive terms and the second to be elected to three terms following Arthur B. Langlie in Washington state history. A 1981 University of Michigan study named him one of the ten outstanding American governors of the 20th century. He declined to run for a fourth term.
Serial killer Ted Bundy served as a campaign aide for Evans and maintained a close relationship with the Governor. During the 1972 campaign, Bundy followed Evans' Democratic opponent around the state, tape recording his speeches and reported back to Evans personally.
United States senator (1983-1989)
In 1983, Governor John Spellman appointed Evans to the United States Senate to fill a seat left vacant by the death of longtime senator Henry M. "Scoop" Jackson. Evans won a special election later that year against Mike Lowry and filled the remainder of Jackson's unexpired term, retiring from politics after the 1988 elections. He was not happy as a U.S. Senator; he wrote an April 1988 piece in The New York Times Magazine, "Why I'm Quitting the Senate", in which he complained of "bickering and protracted paralysis".
Failed vice presidential bids
Evans was seriously considered for the Republican vice presidential nomination on the ticket with Gerald Ford in 1976 (but lost out to Bob Dole). Richard Nixon in 1968 had also hinted at a possible Evans nomination for the vice presidency.
At the 1968 Republican National Convention (where he gave the keynote address) Evans refused to endorse Nixon for the presidential nomination, remaining a supporter of the unsuccessful candidacy of Nelson Rockefeller.
Personal life
Evans married Nancy Bell in 1959. Together, they have three children. He lives in Seattle as of 2007.
References
Other websites
Congressional Biography
The Daniel J. Evans School of Public Affairs
1925 births
Living people
American Calvinists
Congregationalists
Governors of Washington
Politicians from Seattle, Washington
United States senators from Washington
US Republican Party politicians |
Death of an Angel is a 1986 American drama movie directed by Petru Popescu and starring Bonnie Bedelia, Leonard Lewis, Alex Colon, Abel Franco, Nick Mancuso. It was distributed by 20th Century Fox.
Other websites
1986 drama movies
American drama movies
20th Century Fox movies
Movies about religion |
<p>I have a problem with .mat file and Simulink.
I need to input data from .mat file to Simulink but not signals, i need to input variables in blocks. Block "From File" doesn't do any good for me since it only uses signals.</p>
<p>Is there any way for me to use Simulink Callbacks, PreLoadFcn or InitFcn?
Or is there some other way to do this?</p> |
<p>I am trying to integrate Facebook App Invite Dialog in my iOS app.
For test purposes I created <a href="https://itunes.apple.com/WebObjects/MZStore.woa/wa/redirectToContent?id=422255598" rel="nofollow noreferrer">this</a> test application and generated App Link for it.</p>
<p>Running next code:</p>
<pre>
FBSDKAppInviteContent *content =[[FBSDKAppInviteContent alloc] init];
content.appLinkURL = [NSURL URLWithString:@"https://fb.me/1453356328318807"];
//optionally set previewImageURL
content.appInvitePreviewImageURL = [NSURL URLWithString:@"http://someimage-1200x628.jpg"];
// present the dialog. Assumes self implements protocol `FBSDKAppInviteDialogDelegate`
[FBSDKAppInviteDialog showWithContent:content
delegate:self];
</pre>
<p>shows app invite dialog with ability to chose friends and send them invites to my app. Everything goes fine, I got invocation of delegate method:</p>
<pre><code>(void)appInviteDialog:(FBSDKAppInviteDialog *)appInviteDialog didCompleteWithResults:(NSDictionary *)results
</code></pre>
<p>with result:</p>
<pre><code>{
didComplete = 1;
}
</code></pre>
<p>But receiver didn't get notification. Receiver user is also registered user for my app Tester User with native Facebook App installed.</p>
<p>Maybe somebody got same problem and knows how to fix it?</p> |
<p>Does anyone know of an open source library that does ftp-client with TLS and SSL for dotNET? </p>
<p>We are using a commercial library now but we are not very happy with it, so we are thinking of switching. So instead of rolling our own, are there any lgpl (or equivalent) librarys out there?</p>
<p>Or - If we have to roll our own (it will be a LGPL or BSD or apache style licence), does anyone know of a half finished code base we can start with?</p> |
José de Anchieta Júnior (11 March 1965 – 6 December 2018) was a Brazilian politician. He was born in Jaguaribe, Ceará. Anchieta Júnior was a member of the Brazilian Social Democracy Party (PSDB). He was the Governor of the northern Brazilian state of Roraima from December 2007 to April 2014.
Anchieta Júnior died of a heart attack on 6 December 2018 in Boa Vista, Roraima, aged 53.
References
1965 births
2018 deaths
Deaths from myocardial infarction
Brazilian politicians |
The olfactory system is the sensory system used for olfaction or the sense of smell.
Most mammals and reptiles have two parts to their olfactory system.
There is a main olfactory system, which detects volatile, airborne substances.
There is secondary, or accessory, system. The accessory olfactory system senses fluid-based stimuli. Behavioral evidence indicates that most often, the stimuli detected by the accessory olfactory system are pheromones.
The olfactory system is often spoken as being similar to the gustatory system (taste system). Both are chemosensory senses. They change chemical signals into nerve impulses, which are translated into perceptions in the brain.
The part of the brain which deals with olfaction is the rhinencephalon, a small part in the human brain, but much more important in other vertebrates. The piriform cortex is probably the area most closely associated with identifying the odor. The medial amygdala is involved in social functions such as mating and recognising animals of the same species. The entorhinal cortex pairs odors with memories. The exact functions of these higher areas is still being researched.
Linda B. Buck and Richard Axel won the 2004 Nobel Prize in Physiology or Medicine for their work on the olfactory system. By analyzing rat DNA, they estimated that there were about one thousand different genes for olfactory receptors in the mammalian genome.
Damage
Damage to the olfactory system can happen through brain injury, cancer or toxic gases. The damage is usually measured by doctors giving the patient something to smell and having the patient try to guess what it is.
Related pages
Olfaction
References
Sensory system |
This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverable online.
It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover.
Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the
publisher to a library and finally to you.
Usage guidelines
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.
We also ask that you:
+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.
+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.
+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.
+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.
About Google Book Search
Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web
at |http : //books . google . com/
y Google
y Google
y Google
y Google
<p
SAMLEDE
TILDELS FORHEN UTRTKTE
AFHANDLINGER
Air
UDGIVNE
BFTER FORFATTSRENS DØD
AF
K. K. »ASM*
TREDIE DEL.
TILLIGEMED EN FL^LDSTÆNDIG FORTEGNELSE fA
ALLE FORFATTERENS HÅNDSKRIFTER M. M. .
TRTKT I DET POPUSKE BOGTRYKKERL
y Google
Sc4Mj^U^^^i 11)
Harvard Colio^c Librarj
' Riaut Collcction
Uift of Mrs. E. C. nummer
y Google
BB
Fortale^
eg vil tillade mig på efterfø^lgende Blade Ht
meddele en så fuldstændig Udsigt som mu-
ligt, <w^ min Broders Håiidskriftér, samt hvor
de findes, over hans trykte Værker, og de
Anmældelser deraf, som jeg har kannet finde^
<^er de indiske Håndskrifter, som hjømbrag-
des fra Indien. Et Optryk af de- Fortegnel-
ser herover, som findes i hans Program 1832,
forøget med en f6r ubekjendt Fortegnelse over
de indiske Håndskrifter, han selv havde for-
beholdt sig, men som nu findes på Kongens
Bibliotek, håber jeg, man gjeme tosker på
ét Sted samlet Hans egne Værker, som. vare
forsynede med Tillæg og Rettelser, ere over-
dragne til Universitetsbiblioteket, til hvilket i
sin Tid også skal bliVe afgivet alle de af hans
Papirer, i mit Eje, som kunne anses at inde^
y Google
holde noget vigtigt Jeg ejer blandt andet
endel Breve tU hans fortroligste Ungdoms-
venner , med hvilke han delte sit hele ånde-
delige Liv, og Udbyttet af sine Studier ; som
sådanne tror jeg især at burde nævne Amt-
mand B. Thorsteinsson på Island, og Etatsråd
Johnsson i Middelfart. Med P. R Muller
brevvekslede Jhta <%^ meget især på sin
Rejse, men disse Breve, hvoraf jeg også ejer
endel utrykte, indeholde ikke så megen Aben-
ii|del4igli6^ og Begejstring, som de til hine
fMgdomsvenner; og dertil angå Brevene til
ThoFSteinsison især hans Ophold på istand,
hvérom knn Kdet «r bekjendt Desuden have
tmåre meddelt mig Bidrag 1^1 hans Liv, og
d«t skal enten vorde benyttet af mig, eller
Mfv* j^vtet ta Unfversitetsbibliotefcet.
s
i. €ataiogus CoUeetioms Mscrr.
V ZendieorumetPehlvu^arum^quas
m urbe Mambay imandatu Vni-
versitmtis Hafniensis eaemi.
A* Mserr« Zendica:
I) Yetus Vendidad, Zendice cum Pehl-
"lAi^ interpretatione, vetustate fere solutus,
Digitized byCjOOQlC
exemplar sine; ilubio vetustis&iBMm ip ;er^
terrairam. 4r »i^i-, .
2),Accoratum j^^r62»/i&fm (copia) ^jy^ri-
09nfi .^xevfflaris, Destdr Darabi: (Darii) manu
de^riptiua^ tum g[vum vetus illad exemj^ar.
uoia^im dilapswi erai
,5) Dt^Q prima capita (p^g^^O f^^^ir
dadi, con Pel^iea tat^rpretatiope^ cui sui*
pfrømpt^ eatPeprMea: literalis (glossata) ver-
sio, nuUa sensus habita ratioiie« . Fol.
4r) Izeshne et Viaper ed, mixta ut
sqNbd AngvetU du Perroii; item Vishtasi^p-
yeftlit, firæ po«itreit)a c(Miti^et |30f^ m
qvartio^. Mqvetil htøc libniin cQwnemo^
ift apf^endice Tom. 1. ^endai^astæ, pag. SAI,.
inter Jivres que je rCai pu avoiv** Puloliref
exaratus e^> et bene servatus liber, sed sin-
gulari Zendieøe liogvæ Diatecto eorøcjriptii^i
ease videtw*
5) I z e s bu e li^iee, cma iQterppetatioii«
Pehbica, a«te qvtngeotos anaøs scriptu«i e^em-
plar, qvod ia pulverem collabi eqeptum, u})iq]?B>
taman fera legi potei^. Ovum Ubar bie non
mixtuB sit, et in primaria sua forff a, boc eaann*.
plac sine daHo est maxime m«]Mir9bi}e,. h^
gravissimum textds, et fortasse uniciua intern
pretationis Pehlvicde.. Ci^nwji^^iQQis^ jb| ^n^
Digitized byCjOOQlC
6
qVeta, 1: c. inter librcs, qvos ddipisci non po-
tuerit. Vol. 2. pag. 74. dicit: ^I/heskne u
été traduit en Peklevi et en Sanséretan.
Les Parses de Finde n&éonnåissent qawfC
évfmplatre de la- ^premiere tradkietian
Djemshid Destiir Moheå' passe pmir étre le
possesseur cte eb rareMamiscrit; et TiCa
neannmns assfiré qv*it ne VavaU pas^
6) Izeshne Zendice cnm interpfretetione
Sanscretana 8voi maj.
* 7) Vispéred Zendicé cuin interpreta-
tione Péhlvica ante 400 fere aikos smptnniy
cdntinentur etiam hoc volnmiDe pairtes qvaedam
Xorda-Avestæ*) cumPrabitanainterpretatione,
itemqve qvaestiones et responsa de Para-*
bém. Svo,
8) Vispéred gehenbar, piil<Te exa-
ratmn, et bene oonservatum. 4to.
9) Izeshne et Vispered)mixta;item
V e n d i d a d descriptus ex libro e Persia allato
Destiir Kadsi et Destur Derabi mantbns, exem-
{dar nitidum et bene conservatum.
10)Iseshne,VisperedetVendidad,
duobus prioribus solito more mixtis. Liber
earet nonnnllis fpliis in fronte, et de industri^
'^) I, ۥ Zend*ATe9ta minon
Digitized by VjOOQIC
male habitus ed, at vetustatis spedem præ
se fenret FoL
11) I^eshne, SirézehetVispered
gehenbar, liber læsus, qyi tamen fere ubi-
qye legi potest 4to.
12) Cb^^^^rfioNeayishoram, Yeshta-
ram, Patetoram, AferinganoraniyAfe-
rinoriiin, Vi jorum, Sirézes, &a ia 4to
bene conservata, sed haad ita antiqva; conti-
net 22 Yeshtas, ex qvibus qvattaor : R^yesht,
I>iiiyesht,Arsheshweiig-y., etZemyåd-yyOonre*
periontar apud Anqaetil du Perron.
13) FerwerdinyeshtyDestur Jamas-
pis mana accarate polerede ante oentam fere
annos exarata. 8vo.
14) Idem liber ex Indica orthogn^hia.
15) Pixrsqvædjam\'Le^\iJk^ etXorda-
Avestæ, Zendice cam interpretatione San-
6critana;itemMihryesht,etTirye6ht,Zen.
dice. 8vo.
16) Behram-yesht^ Xor dad**yesht,
Din*y., Aståd-y. et Ram-y. Zendice.
Astadyesht cum interlineari versione Persica,
12mo.
17) Omnes Beresmi et Vaji, pr««
terea IzeshnereftteTanincompendiiimre-
dactam. p. p. 8to.
Digitized byCjOOQlC
8
seli, Neayish JCc. partim cam J^Mvieér ^9ttlm
more seripta, 4to. manonr. '
B. Codices t^ehiyicu
20) B.HBdéheil)) i WTiplitni aiui^ 4550^
dtmt inkipnk . ;
2f ) Eamnphm pmo^^entU^ descrip-
tom Denter Ebt&i ontuii^ ^ Ji^Hun canet pfui-»
cipio. Lilier Bteqrmm, frantiutaL e(q[videni ia-
dagare potni, U Indi^ integer mvetitur, sed
hma dno CKem^airiii oliie dHJbio omiuani qv»
existunt gravissima sant, ad textnm expedi*
endiim, B^gwaqtre Inyenioidam et extrieandam.
( 82) M in o X er e d PeUrice oum Saascri-
taiia intetiaretsiitioiie , manea, item $erdsye«bt
Hadoxt, Ziend. et Pehlvice. FoL min.
23) Min ox er ed eum Giu^cratica. ia*
terpretatlone.
24) Sifet-i Sirose, 8vo. maj. nitlde
exarata et bene conservata. Fortasse idem
liber , cujus in bune modum mentionem (acit
Anqvetil, Zendav. T. 1. Append. p. 541. ^Le
Tahrif Sirauze en Pehlevi, depuis le dixsep^.
tierne Jour inclusivement jusqu om trentieme^
Digitized byCjOOQlC
9
Cé møreeau est ,wHer é ee qise Vmi croU
å BMibmye ch»z Us evfvM de Bom^mjeset ;
ih TxCont assurér guiis ne ravaient pasJ'
25) Idem liber^ PeUvice^ cum literis
Zendicis scriptus in Persia^^ item Pehlvieum
Grlossarium, Izeshne refitevaA abb'reviatum, SCc.
&c. 4to.
26) Vi rd f -n å m ehj> vetus esLemplar, man-
cum, sine interpretatione. 8yo;
27) CoUectio precum^ Nirevgoiiim, Afe-
rinomm, Påtetomm, manca.
28}^hiken-gumdni cnm pronitncia-
tione et Gazeratica Interpretatione, mancnm.
29) Pend-nåmeli Pehlvice cum Per-
slca interpretatioiie, mancum, nemini antea,
qnå sciaM, oognitos Bber.
SO) CoUectw Rivayetarum Persice,de-
scriptio Nirengdin P^vice, pars Vendidåd,
Nirengafbrin, PeUvicom Glossarium JCc. Fol.
31) Pehhiea Glossaria et alia liujus
generis minuta.
52) Ferhengi Pehlevi (parvi mo-
ménti).
53) Frag^entum Glossarii Pehlvici
Mullæ Kaas^bia-Rustam.
y Google
10
9. Cataiogus GoUecHanis codicum
Mscrr. in latis et pulcris foliis
paimarum stylo eleganter exd-
ratorum, Paliearum et Stnga-
lensiuni, qvos ære meo compa-
ratas atttdi ex India, deinde
Magnæ RegUe Bibliatheeæ Haf-
niensi tradidi.
A. Mscrr. Palica:
1) Parivarapa^ho, fonna magna, ar-
gumenti religiosi.
2) Digha-ni-
kayo, IMagDaopera, histo-
3) Majjhima- I rica oratione scripta^
Bi k åy o, I argumentijfartim, mo-
4) Samyutta* /ralis, partim rel^osi,
nikayo, 1 fortasseetiamexparte
5) Aqguttera- I veræ historiæ.
nikåyo*). /
*) Aggnttera^nikåyo scriptam erat io Catalogo ori.
giDøli ttoacam libris Bibliothecæ Reg« tradito»
sed figuram q præ g postea prætoli, et ubiqve
pro bac adhibendam duzi^ qvippe cum hæc Ii<
tera magis aasalis sit qvam palatioa«
y Google
11
6) Majjhima-nikaya'-^ikiyCopiosus
commentarios libri, sob No. 3. nomifiati, Majj-
hima^piiikayo, 3 volnminikus comprehensus, Pa-
lice, sed scriptus in Ava, literis Birmanicte.
7) PapajSca-sddani.
8) Suttani-ppitaM, cam
9) A{»fithakatha, sive exj^anatione* .
Tres ultimi libri sunt argomenti religiosL
10) Jatakafi^hakatha, oopiosaexpo-
sitio de Buddhi 550 renatiombus, sive incarr
nationibus^ qvæ Buddhistarum qvasi Biblia
existimari potest
11) Dbamma-padam, disciplina qvæ-
daih ethica cum:
12) Dhamma • pada - '^f^hakatba,
copioso commentario.
13) Dhamma-sayani-pakaraNiyitem:
Atthasalini-a]^{>hakathå,
14) Sammo l)avitodaiii*aI)^haka-
thå; unacam.
15) &^PaN^an-a{)])akatha, commen-
tario libri:
c) Vibhaqgappa-karaHaM.
16)Jinålankaro, argumenti philosophici.
17)Såra-saqgal)o,h.e.pulcracolIectio.
lt})Mal>a-vaMS0^ magna Historia.
y Google
13
t^} AUlfBia'-^pa&l^Qy résRonsa 4b re-
liglosis 4^^«^ttoiiSu& '
2<^ TheFa{)f^iiå:kætlia,|Far4niftV
()ia->dipåni « '
21) Kamma.våeai«:% ar^m^nti li-
turgici, liber spleadjilisdkinis, cniti aoraitife or-
nantetitis^MaifectasAmåiraptiffæ, MétfopoiiiAvæ,
åa» tantttm^ 'præter hoe, exéaplavia, qvantum
ttOtimi ^dem øst, åivé]«i|iitttr in biia cis
Gangém.' ' • /• « ' v.. -.i. / -
B. Mscrr. Singateiisfa. ^
!22) Paasiyarpaaas-jat,aka.-pota,
formå maxima, Singalensis interpretatio et pe-
riplirasis librorum. sacrorum Budjlhistarum,
JatakaI)I)hakathå (vidL ^upra Codd. Pal. sub
No. IQ.) ; voL 2dam eadeiii formå et amplitudine.
i5) Rattanå-valya, Singalensis inter-
pretatio libri Dhamma-pada-ffhakatha vid.
Codd. PaL sub No. 12).
24) Piijå-valyå, de saorificiis, qvæ acce-
perit Buddhas in hoc mundo, qvaqve hæc ra-
tione remunerata fuerint. Gravissimus existi-
matur hic lieber in religione Buddhistarum,
etsi opus originaliter Singalense.
"^ De proiuiBciatioBe literæ e in Hiigviø Ipdieis ex
jioøtra Orthographia vid. in progranunaté p. 10.
y Google
iS
: 2S) fiafa^dai-pu'ja^valy^ l&^us de
sacrificiis, q^ dfentibiis^ !$fi»Uius^: ceteoisqi/e
reKqi^ BttddU ofietaohir« :. :.
26) Thupa-vaittSo> Heb^rd^fiiaåa-
iiehe eiiuiiuin siepuleNinim: Buddld^ : vhl reli-
vartti-pråkrama-paBdito, ante amios føre 800.
Hoc exeniplar in urbe Kabdy eicaratem cjsf ,
Palice ffi Sinj^atk^«
27) Amåvatura, scripta lijlgvå £lii,
sive prisca Singalaissiiai dialect«)'^ a Guru-
lugomi, ante qvingii^itos annos, cdntfiaet ebåm-
ratum commentarium carminiim anti^onua.
28) Vimåna-vastuva, l^ngaL faiter-
pretatio Uhri Palici, agentis de pr æniis et pæ-
nis in vita futura.
29) Ma^^maqgaH-sulttaii, Palice
cum comment SingaL,, aiigamenti phUimapiHiCJ.
SOVMilinda-kathåva^ prima sectio
libri ]MiUnda-paSl)o (vid Codd. PaL sub No.
19) SingåUce.
31) Sa^gra^a-kathåvi^ coUectio in
usum sacerdotum Buddhistaram. *
32) Pratimoia-puaci-sanné, con-
tinens 227 præceptat saoerdotilms Baddki data.
*} A vodbus Saascr. ferepanii et tnodo PalidsiiiijEta.
Digitized byCjOOQlC
14
S5) Sinkbaiida-nagarå-varnånåvå,
'Hi8toria de condita urbe Kandy.
34) Raja-valyå, liber Regum, i. e.
-Histbria regni Singalensis.
35) But- sa rane, antiqva lingva Elå>
de Buddhi multis præstantiis (pérfectiontbns).
36)Saddharmålankaré,iiiterpretatio
librorain, Rasa-vål)iiii et Mal)å Anagata-vansé,
nobilissimomm operum Palicorum, historici
ai^menti.
37) Vita Ka p p inæ, narratio moralis de
rege, cai ob mnnificenciam contigit, ut sacer-
dos renasceretnr.
38) Elu-aiaradiyå, Lexicon lingvæ
Eln cam explicatione vocum Singalensi, ordine
alphabetico.
39) Nåma-valyå, index Singalensis
.nominom substantivorum.
40) 8iddat-8aqgråva, Gråmmatica
lingvæ Elu, autore Dbamma-palå, sacerdote
Buddhistico, qviante ISOOannosvixisseputatur.
41) Satipa^I^baka-suttaM, disqvi-
sitio philosopbica.
42) Uposatta-suttaM, alia disqvisitio
jcum pluribus minoribtis scriptionibns.
43) Satta - sury'od - gamana- sut-
t a^> alia ejusdem generis.
Digitized byCjOOQlC
IS
44) Vammika-Biitra-sanné^ ejus-
dem generis.
45) Tiro-kuiSrda-sattaM, et Nava-
gnna^sanné, s. descriptio 9 virtutom Buddhi.
Hi qyinqre libri partim Palici, par-
tim Singalice scripti sunt
46) Pradipikåva, de virtnte et vitio,
Cælo et Inferno.
47) Dampiyåva-sanné^ Singaliea ia*
terpretatio libri Dhamma-padan, (No. 11. Codd.
PaL), manca.
48) Mttqgalan vyikaraNa-Iiyana-
sanné, Grammatica lingvæ Pali, Paiice con-
scripta, cum Sing. explicatione, secundum sin-
giilas sententias.
49) Pirit-pota, et Dal)am-potå, de
precibos et prædicatione.
50) Vara-yoga*såraya, (i. e. eximia
conjoncta medidna), liber medicinalis novus
Singalensis.
Inter postremos codices Singalenses n<m-
nnlli €hartacei sont
Cum his catalogid conferri merentor, qvæ
de ntraqfve bac Collectione codicum, mnltis
bistoricis rebus intenqpersiSy legontor in E^be^
Digitized byCjOOQlC
16
meridiliæ Daniois Liteiarus^ anno I8S3, p.
575—581.
De posteriore coUectiøae legoittat qyæ^
ådm, Tarii generis mendis olmoxia, kk Epke^
meridibiis, q?æ inscr^ tBnat ^Nordisk Tids-
skrift far Historie, Literatur 4fjff Kmist'\
vdL 1. p. 73) sqf .
Hi codd. (PaL et SingaL) coemti erattt
a me private Mmiiie ae Mrntn, ex viaticis
minutim conparsfii oemparato« Sed peregri*
nationis, qvod dicitur, stipendio exacta, qviim
mxvm consoeBdissem^ ut Lwidiiium veherer^
wofragio facto, revertt et sexnenses iimrbe
Coiombo morari coactas som, et naY^aodi
in Europam opportunitatem exspedareni. Qvt
tandein oMata ut aterer9 qvuio opus «isset no^
vum iter per Trangaoi]»riam et Aladciasfizit«-
nam €alcuttam usqFe faoere, Biegii præfeeti
TrangawAariæ et Fridericii^goiri ttiki ad Iw«
sumtus suscipiendos neeessariam f«iewtam
suppeditabant^ «it jn patriara xevertendi copia
mihi daretur. Hi casus improviso accidebant,
idbogra nihil pecumæ ad eos »dJieiiQdM. attri-
butum erat Itaque ut reipuUicie aiiqvid re**
tribueretur proBiagnis*fais6amtibHS mea causa
iaclis, hæc oéALcum CoUectiD, cui Yix uUapar
im^enitur in tqia Eurapod ^M^atiueutl^ a. me ti:ar
Digitized byCjOOQlC
ty
diti est'Magnæ Régiæ ::Biblibdieéæ^ atqfejifi
Régiå Majestale angnstissima approbatioiié
recepta.
-f • • - .
Tredie Samling indiske Hånd-
skriftet.
Da jeg i Avgust JSSS^jenkede Kon-
gais Bibliotek efterfølgende indiske Manuskrip-
ter, kunde jeg kun lade medføre en h6jst
ufiddstændig Angivelse af de^es. Indhold, men
senere har jeg fundet efterfølgende Forteg-
nelse^ som jeg her tUladar. nug at meddele,
for at inan på, ét Sted kan have én Oversigt
overalt, hvad han -bragdé hjem fra Indien, og
vide , hvor det tar at finde» De ere dels
skrevne på PalmeUadé, delspå Papir ^eréisarø
affattede i Sanskrit, Pali og Singalesisk og især
med Singalesisk Skrift Fortegnelsen er gjen-
nemgået af en af mine Venii^, som har
sanlmenligDet den med de .på : Kongens Bibli-
otek værende Baaidskrift^; og her har Ibdsa-
get den med få supplementariske Beneerk-
mnger.'' -^ -'•'■■ , ;..."■] . ... r--
Digitized byCjOOQlC
fS
ISr. ')i^-^4) A séoUfeliflbii bf Singfaalése poeBss,
fidiléis 6tc. mofal and sdentifie, modly in bi-
^torical form. . .
To andre Singalesiske Håndskrifter ere
mærkede 1 og 5)«
S) Amara-siM^I in Singhalese.
7) A sbort mythological tale.
8) Kavi-kant'ha, a work on poetry
iii Sim^orit, with SMghalese explication.
9)La1cava-iJåra, another work on
pci^tty With Mil expUéation.
IQ) Sd r a - sa m x h é p e, a witrk on me-
dieiiie.
!11) 'Koshala - bimbarTarnanéva,
åUistory of a kiÉg of Koshåh, who institut-
ed: the wofRliip of BnMho-imagøs.
k. 1'2> Hod^ivsanné^ iftn iiitrodtiction to
resdiHg oréx^catioii of'Hie ai^pltabet in Pdli
and'l^inghidese.
t f 5) ^éY^{ku|å V a^iprayiers at the offer-
te^ 4o Budifto, hl WIL
14) Ntmii^jåtaAa, an acdoant of heil
anidliosie, who are to be t^itt tlutber. AMser.
Aam. Intet af Håndsk. på BiU. bærer Nr. 7,
17, 30^ 33^ 49. • Derimod fiades der 3 uden Nr.
og 2 med Nr. 15 og 51-
Digitized byCjOOQlC
19
wtittéÉM(Eniajr. tmd/éårned ammy, wkk^tlnt
citywas taken by theSnglUik. laSinghalwe,
IS) VyA sailuUr |uyia> an Suscvit iindSing-
halese, contains moral coimcils^ writteD by a
RlsM, VyiML :
46) Bålévat^ara<^^a;^ala-deBi-6aii*
n é;. the most ^celebrated ^wock od PåK ^hram«
mar, witb an oxj^^ation in Siipglialese.
17) A Kandj^o Mscr^-oontaining one
of the siitMs or^raln-and twootihet pieceSy
pafdy in Påll«i^d'pai«ty in.fiingUoie.
18) Balavatarn*liganå-»sanné^the
abi]^ein«tttioiied worJk(Nr. 16) witli.an odier
oelebrated intMpretatiioft in^ifilngh^leBe.
19) A poem by the actual Bttddbistic
Higb-priMt 4)f' Ceylon^ nfméåiJlkiftUat^ha.
NB. Tfae*figfnreon Ijbie^itle pag^co^tains an
artificial view of thestraoture >of ^Ae .whole
fMln.
> 90) Ab mOmt fiece, i:xåM GmChø^
. >1H^ -A Ittge and ipoaly; iifrxittaa cddex
tnP^^of iMe of <die^pti]sdpal wnrl^ of the
Pali litecalttre, caUediS^oA^
32) Ibv arennalaya, a Singbalfsepoem.
23)Namafitakay,aby{Saran4nkara-^
2*
Digitized byCjOOQlC
so
Sån^ba-r a ja (L e* King of pdests) at Caady,-
Saosccit and Singhalesé.
24) N a V a - r a tn a^ Sstmc saiå Siiig; (e.
e. ién counisels).
25) Paticcha-samuppadaio, inPali;
the same in Siag* ^ad Satjara kam^t'å-
l^ana, or precepts for the;2ad buddhistiopriest
26) Yoga-aåtakaya, a medicalworki
Saascr; and Sing.
^7) Dandiyålankttra-sanaé, . ån
original San^rit wøirk on poetry, Out of wlncb
are compiled tfae Pali work:. Sub^kdUm'
karo^ and tbe (Singhalese, SubhdsålømJmwy^a.
Incomplete^ but not to be found cdmplete at
Ceylon. : . :
28) Sataggadara-kathåva. f
^) Dhatu-^manjusa^ a vocabuterj
OF collectioia of Påli roots. .
30) A poem, offered to the last kiny
cyf Candy, in Påli and Singhalesé; when the
city was taken by the English, the poem was
earried away among other thtngs asbooty.
31) A Påli codex copied out on paper
(some leaves are wanting at jthe eødX *
52) A Idrge collection of Sanders.
. .55) A small work, calledK a v a 1 a x h a n a-
ratna-målaya.
Digitized.byCjOOQlC
SM
' '54) Nak^^aiåtra^ in Sandrit, a sort of
Astro^gy.
5S) Sal^asra-namamr, in Tdngii f^hai-
jiaeter, kiprosa, contaios an siccoimt of the
thousand nanies of Vishnu and ^ivah.
36) Stértam aadSfantram in I)to.;
prayers aad ineantatioos in vierse. t^
37) Sitala-^to^ratii. •
38) K år a -.nåmx t an, an elogium upoii
KriBbna;' Saner: and TefaigiL The original San-
scrit was written by Jayadeva.
39) Yag^a^^astr^^; or the sciéhce of
meditation« • . . .
40)*MeghasandeshabyCaliiliåte^4an
«rotioal f oéia.
41) yyaya^åra-kaxlfani^.aworfct>n
tke Hiiidn law.in i8 ehapters.
. 4A) AmodaM, a kind of natiirål pliilo-
sopliy and metaphysic in prose. . . . .:!.:..;
45) Saggara-FijéyaM^ tlnBf' life of
the cetebrated Sangarachari in Sanser. :(. r
l:; .44)JR'i:dhamådh'év*ay af.dS&lligae be-^
bi^M^KrinhmL and his '^émBdåkiphf^^luka
45) Ma llari-M'aljaf my aM;'^å''^^^^
gue between ^ivah and Parvati in fhe heavens ;
a poetical and nydiriogioal work by Vy^isah.
y Google
22
460 Métura^charUraM) a liistorical
work in Sanser, together with Hdiéiym^mA'
ifdtfnyox', (
47) A Sia meBe' eodex o£ a phihMsiafh.
work. •<• .
48>A TaniBl Codrø.
49) Taia -kåirérl-Biai^itmyavc^ a
poetical accoont of <iie rivw Kiyéii or Tula-
kaveii; ascrihed ta Fyémh.-
50) Tai^kaji^ å soit øt Logic: bjr (H-
Nivdsah in pnse.
M) Rdpaiaéia^ a gramntatfcil work.
52) Akhyatapadam of the sieMef ée-
8cH|pKti<NL
53) Dhåtu.paj[>hoandDbåtii]kia:f'ka-
saoné,« agpraiHiiatfead work wijth. Sihghalese
interpretation, wkiek kegins fronirthø fifll htff.
94> Hiipamila, s AifeétÉitf (da Pali
grammar.
55) Bhagava dg^itam. San^carit and
Teluga I
' Ikl^i lihidiag^ åflfrj 31 éféaIife.4e<W
^krewée p( J^ålp^llliide ; cjg 4f^ n^m^^ ^r.TOW-
det med de følgende fire^ der ikke^fimlecr nævpe^e
,\ Ra^ks Liøte^ nemV^ : .
Nr. aa.a «p b; Ri^sfayajini
Digitized byCjOOQlC
23
168 Daiavaf^ro^ InrØieSere
skrevne med Singalesisk Skrift, og en. Baii-
BHumk Ck)deJiL(^)- uden Nummer^ '
De fitlgeDdeere aRe på Pib^: NB; De i Kiåfli^
mer iodeslottede Tal ere de Nr., kvormed éteit
56) (25) A History ot Bjoja-rdja^ %mt
tø^ed monafidji 9f I«di;a^ i
57) (4) S^AknQtaU. wtheoolgittiaSaii-
scrit text . ( .:- -f ; i
^-^^) (7. ^h 'te9^^^K^Sv??dices
61) (39) AnaMttuni-chaiidMsay a
wiwk Qlpo^, ip TøWgp. . .ru/ ( :
fiX) (il)'Bli;øialft-pii*:cli»r:fiv«|it$
in Teliigii. A historical worL j^ :
63) (i?) B€^<rfl»-p<^»i»li?l-vi»5ati
in Canarese. :... .' ;;.,; .,,:;n .(. ^.' •')
64) (^ PtenokaUntf »,: H^ety p«-
pular work l».iødi«».bfatig a .oøUc^lpn of hi^
fiitcirie&i in Nahratti^ .. - * i; ;.;(/ (4)
. 6^X Am ope« lett^x f]2Qø|:i;tib^ ; l^iAiivt
t^yffiimimnt to . an ionglUdi mi|^iaiiar](é
66) (50) A Hind^staøee : p«ft^Q»l work
im thft« stariea of tlle;psirlat.ø^lip4:'^9B^^^-
9lt«A 4to.
y Google
24
.67)<53) CdUeotion of sofligs written in
India.
68) (34) A codex of p^t$ian poetry and
w aocQimtj ; øf : Å^f^ rød; th^ Xaj. : wiitten in
69) Anwai4-i^hié^i;'ft éc^^atéd poiem
iii 4to.
70) (8) A hi^torical worfc in Pergiaii
(Désctfpilo hii^tørica JG geograpbiea regni
Ferganeh.) fol.
'Såvi^t Rasks flåDdskrift '--• Alle de iParpirs-
''''kodises^ der åf Rask vare hjcatbfiragte' fra Indien^
og ved hans Døé overladte til dét kongl. BlbU
;; .crefølgbnde:^ <-■ , ;
1) Grammatica Sifiica. Josstt Ladbviøl
iXV, 'atiéto^é* Stei^aftb Foérmoiit ; ' Lutesiæ
1742. fol --•' ^ •• '
? 2)' Méditatidtiek Sinicæ graim^iaticales.
eodem auct Lutes. 1737. fol. ) : s, / lii
-S^,<7-'»,llri2fee6tenrwrW-0Cf, 68^85, 70.
J' ' '5)'))é-FflmQlsche iLetteilcottst i '?«]
6) Mahabharataf y!iSrå{>ai pafrå^
imOi i^evabagdi^i: Bogst; på cjt Indisk^ Rprog.
10). Georgisk iSp^ogiasre. < På G^argisk.
-""'' l5-)?'R9ja.'valiya, •- A c (v""
-v^^i4:l-Bhotlddhå^&atak&yipå Salte
y Google
25
iS) Lok^up^jknraya, Lovaedasag-
gxd^e. Vf^dankavipota. \... ^
16) Maldivian il^phail^et) and ashortvor
C£())iilar.4>f Maldivian words. . .
17) Fragment af en Tatarisk Digters Ar-
Jbicjder i; to Øeftier ,h4/eu qotenske Sprogart i
Mellemasien.
> !.i.i8[>i);S«d>sg«iriUr-.?iHyia::T ^A^^m va dah.
(San^iQ* -..i..: !>'-:. ^ •:'-.; H -:::{l\.':^.:.:;i:l:.i
1 1/) A linrmaii^ tTfamHiar« -
.^,^.r 20j^ K»f (^ay^n^-sara^> Kaccaya
sara-yojanå. ,., • V
V' 2rl) I^^^^^dlkoN^qlV .
22) Ciba-i^å^ayår-paå'ina-virt^^^^
(25) Wovénfor Nr. 56!)^)
24)- Brudstykke af en Singalesisk Sprog-
lære på Ei^éli^k« '
2S) Chahdas^pota-^anné. Sanskrit og
SingalesisL )
• 26) •Mahåb^harata - :S abha p arva.
.(ffnPfr. ift). ■.•:,:
-y 27) Singalesisk Digt
28) UiixduBtaiisk: Håndskrift
(29, 50 se ovenfor Nr. 64, 66.)
31^52) To Persiske Håndskrifter.
(55, 54 se ovenfor Nr. 67—68.)
5S**-^57> Tre Hiddastanske Håndskrifter.
Digitized byCjOOQlC
26
(Nr, 58— 30 se ovenfor Ni-. 51 og 6l.y
40) En Art ^krivertavlé wted nogle for^
^6rste Delen udslettede Bogstaver.
41) An Eltt and' dngalese^ ]>i<*tionaiy,
copied for Prof. .Hask. 4832.
42) DeviniåI)åtmyaM af Markam^eyå ^s-
rane, skrevet med Devanåg. 1824.
(Br skjiMiket Hr. Student Ve«léfgåi6 som eir
Erindriog for hans Hengivenhed mod mio B(ødBr»)i
Fortegnelse over de af tnik Bro-
ders Manuskripter, som. jeg over-
lod til det kongl. store Øifliotek^
(Fekruør iSSSj, ^
A* Sk^r|din^vi^ ^^.Off.
1) Islandsk Sproglære, ti#g6 Af bejdø;
temmelig Aildstændig, mon aH et Rimeligvise
benyttet i de senere Udgaver.
3-5 a) (hu l8lantekeii$, .Slægts|fcab med
de asiatiske Sprog, aftrykt i 1. Bjj^d «df saml
Afhandlinger S. 1 55-nll ft7* h} ÆiTuptlsætnii^
ger forOversaottelse af EkMa, aifaryktii.Del, S,
254—872- J
4) Korte Optegnefeer ^l m Fiaerøisk
Sprogittre. . .
£X Kort Udkaal til au dai(^ Sproglære.
. DigitizedbyCjOOQlC
27
Q) Ogt^;&. af jai0^1e«Uxed.prdforiiier.
^> ;Nogla (gvAmwati)^ Opt^gneteer om det
ældste Danske.. .^> .
8> Adskiliige^ Qptegm til en. al^. Ord-
samliiig af ^dUc# Dansk*
9) Alfab^ Qrdj^amUiig a£ gammel Dansk.
10) Optegnelser, vedkoa^neade den danr
ske Ordbo$
11*12) Eriks Kcdnnike;, to fuldstændig
afskrevne Hæfter.
43}, U^^ til eii SFensk. Syrojg^ære m-
m., aftrykt i 3 Bind saml. Afhandl.
14) AjdsfciUige y$e 0^tegp^ls«r . om gam-
mel SvensL
1^) Nogle grammatiske Bemærkninger
/ed Vestg^telovens Sprog.
B. \ Gjjemaniska Sprofi.
16) Optegnelser om den oldgjernn^nislce
ISpi^)^ ,4eres l^itteratuf ,^ temme% j^^
17) Udkast til en møsogotisk Spf^i^re.
18) Udkast til et dansk - møsogotisk
Leksikon. '
19) i/sbi^fteFf #f f^^tjMi^øtisk^ Fragmen-
ter m. m. . ..
_ 20) Udka$t til en . alpma^^l^ > ^(Igkere.
24) S^iiig^\^:ff» ajepiaiii^k Qfdl^g.
22) Afskrevne alem. Sprogpr^ver.
Digitized byCjOOQlC
28
25) Optegnelser til en frankisk Spr<>glære.
24) Samlinger tl}' en frankisk Ordbog.
25) En oklsaksisk Ordsamlitig. -
26) Udkast ttl én olds* Sproglæte:
27) Fragmenta harmoniæ Efangélicæ.
28) Translatio Alfriei libri de Gramma-
tica Anglosaxonfca.
29) Optegn, til en oldfrisisk Ordbog.
30) A-sega-bog, begyndt at afskrive med
Varianter. ' ''
' 51) Samliiiger af' og oin det liyfrisiske
Sprog. ' \ ' ^ *
" S2) Udkast til en frisisk-dansk Ordbog;
temmelig fuldstændig. ;'
55) Udkast til en pfeittysk SprdgLv tern-
melig fuldstændig.
54) Nogle Optegnelser til en plattysk
Ordbog. ^ •
55) Såmlfjiger til en bollandsk Sproglære,
gammelt u < ^•.
c. Keltiske Sprog. ^
• 36) Optegnrise^ 'tam det vælste eller
kymriske Sprog.
57) (^rtegnelser« om det gæliske , samt
ersiske Sprogs Oråiniåatik ogEtymélogi.
y Google
S9
p.j Bønmske Sprog.
58) EnkeHe Optegifelser tildét Italiænske,
rimeligvis brugt
39) "Nogle Optegnelser' om Gammel-
Spansk m. m.
40) Udkast ti! en portugisisk Sproglære.
E.' SlåvUke Sprog.
41) Opt^n. om Russisk og flere Slå-
viske Sprog.
42) Wierman Russisch piit grieehisehen
Buclistaben schreibem kapn, nebst einem Ver-
suehe uber die- Pasigraphie.
43) Udbæt til en littavfsk Sproglære. .
44) Enkelte Optegnels^^ til et tysk og
krajnisk-vindisk-servisk Ordregister.
,45) En alban$k Ordsamling ; ældre.
F. TfudiBke Sprog.
46) Udkast til en finsk Sproglære; tem-
melig fuldstændig. '
47) En påbegyndt lappisk Ordsamling.
48) Enkelte Uddrag af en lappisk Bi-
beloversapttelse.
6. Kavkwiske S^nvg..
49) Bemærkninger om de kavkasidce
Sprog.
Digitized byCjOOQlC
50
50) Dttgortek og Os^tisk, mdskrevet af
Adelung's Sandinger i Petersk 184 IS.
51) Optegnelser om det g)eorg|s]l(e;%rog,
SS) Enkelte Optegp. om, det ajrmeniske
Sprog.
5^) Index Latiao-^Arneous, bf gyiidt
H. Pemuske "Sprog.
54 Nogle SåifiHngér ifl en zendisk
Sproglære.
55) Samlinger tilden vendisk 'Ordbog.
56) B evis for Zendsprogets Ægt-
bed, i en på Engelsk affattet Skrivelse; fuld-
stændig. Originalen 'rø trykt i London 1834
i transactions of the royal asiatic Sodety.
VoL III.
57) Afskrifter, beAb^rende til Zeadavesta.
58) Samlinger til^eia pdhlviate Sproglære.
59) Dea peUeriske Ordsamling af An-
quetil du Perrons Zend-avestS;
OP) JSfgte Optegn« til ea dansk-persisk
Ordbog. ; .
I. Indiske Sprog.
61) Udkast til en^sån^tøttisk Sproglære;
temmelig udft^rt
62) Bibliotbeca Sanskritana, uf aldst«iiigt
Digitized byCjOOQlC
st
G3~^4)' Samlinger til m sanskrittisk-
^ansk Ordbog i 2 Hefter.
65) Pali-Dansk Ordsamling.
^6) Alfab. OrdsamliBg af Sanskrit
67) Nogle Samlinger - til en dansk-sail-
i^it Ordbog.
68} Afskrifter af flere Stykker af sån^
skrittiske Skrifter.
69) Optegnelser til Hindostansk.
70) Nogle korte Optc^elser til Gu
surattisk.
71) Nogle Samlinger betre^eade det Ka^^
naræiske Sprog.
72) Nogle Optegn, til Maharattisk.
75) Bemasrkninger om det Tamuliske;
temmelig fuldstændigt
74) Optegnelaer om iet TamuL Sprogs
litteratur,
75) Nogle Samlinger til Telugisk. .
76) Optegnelser, bett*»jBéBde forskjelligc
indiske Sprog.
77) Samlinger til en Pali Grammatik. ^
Oaévnf. Nr. 65).
78) Nogle Opte^ til ai Efo Grammatik.
79) Optegnelser til en Si«gaL Sproglære.
80) Optegnelse af Singalesiske Stam-
ord m. m.
y Google
32
«i) Optegnelser af Skrifter i PaH og Sin-
gal. m. m.; temmelig udførl.
82) PrøTer af Singalesisk.
S3) Translation of a Cii^Iese book:
Rajavah, by Sir Alexander Jofanston m. m.
84) Indo-roman Orthography, en ftildst.
Afhandl m. m.
85) Kort, men fuldst Afhandling, om
det malayiske Sprog/ ældre. .
86) En alfabw Ordsamling fira Magindano.
87) Kort, tidlig, Afhandling om Sydhar
vets Oboers Sprog — en Tahitisk Ordsamling.
J. ' Semit tUke Sprog.
88) Udsigt over den Semittiske
S pr ogstammev en kort fuldst. Afhandl;
aftrykt 12. Bind af Alhandl
89) Nogle Optegnelser til en hebraisk
Sprogla»*e.
90) Dai»5k-*hebraisk Ordregisten
91) Nogle Optegn, af Syriske Ord.
- 92j) : '^^^^ : — i : af det-arab. Sprog.
93) Dansk-arabisk Ordregister: ufoldf^
94) Bm^stifkker af Koranen, fordanskede.
-^&) Arab#-r<mianOrthography :• faldst
i) 6) EnfceUe Optegnelser tU «t Vocabu-
lario Maltese-italiano.
Digitized byCjOOQlC
35
97) En fuldstændig Afhandling de
litteris Æthiopicis.
98), Nogle Optegnelser til Jakuttisk, Sa^
mojedisk og ^vasisk.
99) Vocabularium Tartaricam, begyndt.
100) Nogle Optegnelser om det Kai-
mukkiske Sprog. .
iOl) Nogle Optegn, over det mandshuisk-
mong. Sprog.
102) Nogle Optegnelser om det Kinesi-
ske Sprog m. m.
103) Nogle Optegnelser om Overens-
stemmelsen mellem Aleutisjk og GronlandsL
104) Etymologiske Optegnelser af for
skjellige Sprog.
105) En Sammenligning af Ord i flere
asiatiske Sprog.
106) En Tavle over Grantham Alfabetet ;
tilligemed forskjellige løse etym. og andre
Optegn., Afskrifter m. m.
Senere modtog Biblioteket fylgende:
107) Nogle Optegn, til Islandsken.
108) Dm det lapp. Sprog m. m.
109)— om Nordfrisisk og Landfrisisk.
3
y Google
34
110) Udkrøt til et dansk-græsk Leksi-
koo; temmelig udført
Hi — H5) Optegnelser til! en græsk
Sprogl. i 5 Hefter., aftrykt 2. Bd. af saml.
Afb.9 nogle korte ufuldstlend. Optegnelser til
en Orddannelseslære ere ikke brngte.
114) Optegnelser om Nygræsk.
11 S) Samlinger til en latinsk Sproglære,
aftrykt 2. Bind af saml. Afh.
116) Cdkast til et dånkk-ftaliænsk Ord
registen
117) Forelæsninger over den arab. Sprogl
118) Optegn, til en persisk Sproglære^
Ild) Opte^.vedk. den indiske Litteratur
120) Udsigt over den Iraniske, Indi&k«
og Malebrariske SprogL — fnldstaradig. —
121) Optegnelser angående den indiskt
Mytologi og Arkæologi m. m.
122) Optegnelser til en Pbsfgrafr.
Fortegnelse twer wm Broders ud-
givu^ JSøger^ efter Tidsfølgen.
1808.
1} Betænkninger om Ordet Orkraft
Kbh. SkikL 1808 Nr. 60, 62. (Molbeck^
Replik Nr. 65, 64), et Tillæg Nr. 66- Se
hans Levnet af Petersen S. 12.
Digitized byCjOOQlC
3»
2) Om den gldrøndrupske Rune-
Sy Hans Delt^else i ISfy en»ps Orerøæt*-
telsa^af l^^arr.f s^ i&di^a JlJ^OS^ se. FQrtalea
. >Ue BIfælpemidler Tflde. i|iud^rtid ihk^ baye
forslået,, og« med mtt rioge ^ekjeadtskab til det
islandske Sprog skulde jeg aldrig have vovet at
påtage mig dette Arbejde, hvis jeg ikke havde
VKtet bS heldig ai klinnehave Bistand ^f en is-
hiMisk Tolk« Danne Tr^Pf kitør, der for m^ ?«r
d^t sanmie soi|i^ Eridhscn fordap va? for Mallef,
og Slim, jeg er glad ved at kunne anmælde for vor
lærde Republik som en tjlkommendp Mystagog i
den Islapd^ke Litteraturs Jnderste Belligdooune,
er R K. Rask, en ung Student fVaFyp, sop, un«
der sin Skolegang i Odense, har i 6. L. Baden
haft en virksom Opmuntrer til dette antikvariéke
Studium, hvori han allerede har gjort en synder-
lig udmærket Fremgang."
1809,
1) Om Tryggevælde Stenen; Skand.
Selsk. SL S. 455—447. 3. Afli. 8. 414 fgg.
2) Rask, 3ei9erkcingen fiber die skan-
dinaAisehen Spracben, veranlasst durch den
zweiten Tbeil des Adehm^chen Mithridates.
Zeit. flir Litteratur und Kunst in den Kdnigl.
da^ Staaten, Kiel 1809 Nr. 4. S. .6. 5.
Afii. S. 44S.
3*
Digitized byCjOOQlC
m
1) Forsvar* for de gamle Nordboeri^ Rå*
bed. Kbk Skild. Nr. 109. I Afh. 272-288,
2) Bemærkningen véd Gmndtngs Pr^ve
af ^én'Oivérsættélse af Sæmonds Edda. Kbb*
Skifd. 'm '5*-55, i Afh. 2S4^272:
1) Vejledning til det Islandske
«tler gamle nord. Sprog, på Scholothes
Forlag. I— LVl 1-^282 ; om : Sprogarterne
.^57—282;-' • ^ •••;•• •
(Forfatterens eget Eluemplar med Tillæg og
' Bettelaer er på UoiTersitetsbiblioteket).
2) Poetisk Oversættelse af ^ryms-
kyid'a; Nyerups Idunna; Danish grammar«S,
179—184
1815.
1) .Om den semittiske Sprogstamme^ 2.
Afh. 594—414. (B. R Nr. 88).
2) Om danske Kunstord. 5. Afhandl.
244—285,
5) To Breve fra Reykevig d. 6. 7. Sept
aftrykte i Athene Jan. 1814, og i hans Lev*
net ved Petersen, S. 25 — 51.
1814.
1) Bjdrn Haldorsbns isl. I^eksikon; ndg.
1814. Litteraturtid. 1815 Nr. 2. 17.
Digitized byCjOOQlC
3T
1815.
4) Ottar« <0'g Ulf&teDS fcopté'Rej-
sebemærkiil^^é'r lateå 4ansk QreFsættélse^
krttHske Anmærkiri^w ' og andre' OpVj^nin'-
ger. S^ikand. låL S. Skrift, for i8lH. I AiL
289—584.
1816.
I) Om Hproget i Ulfilas got Bibelover-
sætteM Fyns. Stifte Laadem. 18i6. S åQl
S. 240—2441 ^
• 1817. ■■'■
.1) Aagelsaksisk Sproglære med
laesébog, Stokholm. Wiborgs Forlag. Fort»
i-44; — 1-168; — — bed6mt i Lit Tid.
1822. Nr. 50; Foreiga Review 1829 Jan,
S. 254-241; — Svensk Literaturt 1819F
Nr. 42-44. af H. v. Schréder. — Oversat
på Engelsk: a new edition eid^iged ^aå im-
proyedy by the aiithor,.translated by B, Thorpe^
Copenh. 1850. '■ The Times 185 j^- 6.j
Jao. fereign Rov. 1855 S. 227.,
52) Anmttldt Lings A^arne. Ups.
Utt Tid. Nr. 18. 1. Del Afbu S. 115^127.
5) Anm. JomBvikinga8agaen> ni-
gifven af Hanunarskdld. 1 De^ Afb. S. 127-
156. Svensk Ut Tidn. 1818. Nr- 1^-
Digitized byCjOOQlC
38
. , :l)JsUQdi»[email protected]'li7d9l6«; Pris-
Nn 47 er dat Afsnit om dfSjR gamje ægtø.gr^
ungstafek er Afsnittet om den trakiskciSpreg-
stamme oversat 1822|^Mddmt iErganzungs-
blatt zur allg. Lit Zeit. Febr. 1825.
(ForfatteceoB eget Ek^emiilar med .Tiltasg og
Rettelser findes på UniyersiteteliibliQtekeijl
2) Snorra Edda asamt skaldu og
^armed" fylgjandi ritgjSrd'am, eptir gomlum
s^ifinbékum. Stockholm 1^818. -^ Skild. 1819
Nr. 97 af Gruiidtyig. Heidelb. Jahrb. 182$.
3) Edda SiEiemundår hinns frdS^å,
dttam ex recetoi E.' Ch. ftask^ curavit Afze-
lius Hoimide 1^818. Svensk LiteiratultidlL
181» S. GS.9y. Héfdefi). Jahlt. 18221.
"' ^^TAnvl^iiiiig tilllslå^^^
Nordiskd'Twnspråket, Mn »ianskan fifversatt
6ch oMrbetaidt >r Pbrfattaren. 'Stokh.'Grahn
1818. rec. i Stensk Literat 1819 IS^r. 48.
'5) Bi-ér f]^ Stdkh. til Muller/ 2S. Jan.
1818. '2. Åfli. 2T8-79.
; • e^mk^MVfbwgiFhåMå l.Afh.B4-56.
7) *ro Bréfe til sMime fra Pet*rdbm*g.
2. Aa-279— »90. * -^ '
Digitized byCjOOQlC
59
. . • S), Ijit: tredie Jinev Ira Peterb. se Nor-
disk Ugeskrift. 1 Årgiuig S. 5Q-51.
1819.
. 1) Si^i^honLi — Begyndelsen var alle-
rede trylU: 1817 Og brugtes ved hans isL
Forelæaringer i Stokholm. Petersens Lev-
net S. 36. resens. i Sve«skLit.l819Nr.48.
2} Anmeeldelse af .Lilj^ens Gange
Rolf — jidf^rlig og tenuneUg skarp.** (Dagb.)
FV. Utteratort 1819. 3. Afh. S. 94-117.
3) Brev fra Petersborg 12. Jon. 1810
Pet Levn. 40-46. Brev fra Pet 29. Jan.
1819. 2. Afb. 261-276. Brev fra Pet d.
1. Maj 1819. 2. Afh. 290-95. Brev fra
Pet 4. Juni 1819 sst 295-301.
4) En Afhandling om Sprogkyn-
dighed en, isier de fionigke Folke^gs Ind-
deling ,,mit sidste Arbejde i Petersbwg" (Pagh.)
— i Afh, & 1-46.
5) Bnev fra Mosdok 19. Okt 1819,
P«t Leynei 52t53.. Brev fra T i f 1 is . 16
Høy, 18^9. Peters. Lervnet 56. Brev fra
Kosakkernes Land. 31.JBlt 1819. Pei
hm- 48<^
7) Sar ep ta til Mull. 6. Avg. 1819.
8) Ueber die norweg., achwe^sch. und
islåndischen Litteraturen n. Spradien i Wiener
Jahrbuch. 6. Band. — 3. Afh. S. 147-127.
Digitized byCjOOQlC
40
9) Udsigtoverdelappiikfi og fin-
niské Stammers Historie. { Åfh. 75-
115.
10) Afhandling om den findiske "Sprog-
klasse. Se Nyerups Rqseiagttagelser 1. Bå.
overs, af von der Hagen, Beilin' 1826; men
fuldstændig kun 1. Ajfh. 1-46.
11) Brev om Opholdet i Kalmar; Litte-
rær Notiser fra Finland. 1. Afh. *56.70.
12) Brev til Nyenip om Forfatterens
Rejse; om Folkeslagene i Rusland. 1. Afh.
46-54.
15) Samlinger til en græsk^Sproglære.
2. Afli. 1-162.
1820.
1) Brev fra Tiflis, 9. Jan. 1820; Pe-
tersens Levnet 56.
2) Brev fra Tavriz d. 10 Apr. 1820
(deri Ytiinger om Finsk og andre dermed
beslægtede Sprog). Nyerups Rcjseiagttagel-
ser. 2. Del. 1. Afh. 71-75. — Petersens
Levnet 60-61.
5) Brev fra Persepolis; Petersens Lev-
net S. 66-67.
4) Brev fra Teheran, Maj 182a Pe-
tersens Levnet 61-66.
- • * •
■ * DigitizedbyCjOOQlC
♦4
5) Brev fra Ispattan d. 24. Maj 1820.
2. Alh. 306^310. . ,
6) B^ev fra Bombay til Mali, 10. Nov.
1820. 2 Afli. 310-13, Brev fra Bombay
tU Larseo la Nov, 1820. sst. 313-14.
1821.
1) Singalestek Skriftlæfe. Kolttmbo 1821.
Dette lille Værk er af mig forsynet med Tit«
telblad, hvorpi tillige er aftrylet et Dokain.e&tj som
focUaier Bogéns Beosigi-
2) Brev bm Overensstemmelsen m^em
OdM og Bnd^ , > GvaHor il 821 ; Peta^ens
Levnet S. 79-81.
5) Brev fra ^rampore den: 10. Jmd
1821. 2 Afh. 515-52& •
4> Brev fra Kofaunbo 1. Desb. 1821.
2. AA. 32S-527.
1822.
1) Brev til Måller, Kolombo, 3. Avg.
1822. 2. Ath. 52^7-328.
2) Brev til Muller .fra Trankvebar 6.
Sept 182i 2, Aft. 329.f
■3) VcDlediliiig; til en kort Udsigt over
Sprogvidenskabens Kreds, Brudatykkei, 3. AØl
S. 283-294.
y Google
42
1) Anmærkninger i An^tikv. ABAaL
4. Bini S. 267. —.5; Aft. & 454
1824.' •
1) Spansk Sproglære. Udarbejdet Bftcr
en ny Plan« Beeken.
2) Om .Lappiskens Oprindelse* 2. Afli,
. : - .5) Dtn granUnd:s:^e Bnnesjten,
Antikv. Annaler 4. R & 5åli .:&. Afk S.
425.426.
4).TirstedRane$toii i Nyen^s VerzfpiQb^
niss der in Danemark 1824 nodi yorli^nde^
neii Ronensteine Su 43*S2. : S. Mkt S.. 438.
5) 27 Sept Da^en: Et Shykbe, Inrori
der vlses^ at Jor Alnleenr^il^liL.erkeden''
ej er nogen Svenskhed; noget om Tillaegs*
formerne på -enda
6) 21. Avg. Dagen: Nyt Forsvar for J.
7) 30.MajStatsvennen:omRetskriynipg.
Anm, De forskjellige adspredte Stykker om Refskriv-
DiDgeti i*re for en Del samlede i M. D. R r i e-
gers Småting. Kbh- 188L
8) 18. Des.: om de wdvmjige stumme
Bogstavér i vort Modersmik
9) AnmældtDorphsrotv.Ordbog
Litterat 1824.
Digitized byCjOOQlC
i5
...... ••• . 1823.- ■■ •'
1) Frisisk SproglæTe'Port. 1-5^.
4-158:' — På Uttiversitet^iMlotéket findes
ForTåttereius %ét fiksetnptør med hitns't'Ulæg
og Rettelser. — Den er oversat ^å If ofiånd)^
rf-M: Hte t té »1 a, te Leett^ardeti 1852 i „Frie-
sche Spraakleer, van R. Rask, — taiét enige
Veranderii^en idt let déénsch t^ertsiald, door
M. H.* -^ — Pa tysk 'ér mk évérsat af
Bt. F. 5. Bts&j „atrø' 'demDåJii^cheii; und
ntit Anmerkangetf begléitef Frt^org 1^41
Den danske Udgave er resenseret af
Gtinm i Gm. Ana. 1826 ^r< 9t-12; mod
d«nit« Litare .AamsdAelsfl skrev min BroOen en
Gjendriveteø i ^eanod« hviUun findte t 3.
Afh. & 198-j)?4 i Jargånzingsblidtf
HaU. éigtm. UA JUti 136« 1828 i»6 5.Afk
234-240). Kbhavns Morgenblad IttdS
Nr. 148.- .. .-....-.,■
. . 2). B.t Stykke iiii>4I»ar««iis^t«d«4
navftes FoxklUring af Eogdsen; Skild.
i88$.Nr.73;Nr. 96.
3> Asiii^rkQiiiger til KoQg£i*ik4
Kcdanik«^ Dagk (sluttet llile Dea)
4) Resenseite Bienziens CSf« i HenUod
y Google
44
5) 6. Avg. 1825, Slcilderiet om sit Ret*
em,.
6) Skil|]. den 28. Okt Om 6 og A^
7) 5. SeptD^^n, om sit Retsknynings-
system i Aimin^elighed-
8) 30. Juli. Skilderiet Skrivelse til Garn-
}>prg om JletskrivniB^ra.
9) Om Gråters Briefe 2. Afh. .439^442.
. .10) OiQ Jomsvikinga Sagaen. S. Aflt 13S.
11) Dqrphs latinske Sproglære.
D^gen 1825. 4 4. Februar.
1826.
i) Forsag til en VldensMabelig:
dansk Retskrivningslære med Hen-
syn til Stamsproget og Nabosprogét
Kbh. 1826. Denne Bog udirom hæftevis som
fyrste Bind af lldsskrift for nordisk OM*
kyndighed.
(Se Litteraturt Nr. 45, 1825; — Tit-
læg tU Viboi^ Sander Nr. 48, 1826. ^Ran-
dérs Amtsavis Nr. 4, 182?. — Revm en-
cydopédique, Dec. 1826 The foreign
Review and contin. Misc. Nr. 2, March 1828
S. 633 og S. 65&. KU^vnsposten
1829 Nr. 105.
Et Udtog heraf er besørget af N. 11 PeterseiD
1837, på RetskrivDiDgasebkabets Bekoøtniog.
Digitized byCjOOQlC
45
2) Hermod, ået nordiske Oldskrifts-
Setekabs Tidende, 1825-1826, i alt 8 Nr.,
tr for største Delen af ham.
5) Uni Zéndsprogets og Zenda-
vestas Ælde og Ægthed, Skand. Litt.
Selskabs Skrifter 21 Bd. Kbh. 1826. (Se
Revne encycloped. 1826 Dec. — jGStt Anz.
1^28^ Nr. 12.) Særskilte Aftryk haves; —
aftrykt i 2. Afh. S. 360-393. Afhandlingen
bl^v samme Ar oversat på Tysk af von der
Hagen. Den oprindelige Afhandling blev i
Indien skieven på Engelsk, og denne findes
i the transactions of the royal atiat
society of great Britajn and Ireland
Vol 3. th. 1854.
4) Om Kråkumål. 3. Afh. 144-161.
5) Lat Konjug. Dagen 1^26. 276.
6) Om N. Petersens Betrqgtnii^er
af den h5jeste Grunds, i dansk Retsk. Dag.
1826. 278.
7) Modbemærkninger mod GrimmsAnm.
af den frisiske Sproglære. 3. Afh. S, 198-234.
8) Om Bogstavet / Skild. d. 4. April.
9) Om Petersens Undersøgelse om dansk«
Retskrivn. Nyt. Aftenbl. Nr. 13.
y Google
4P
. i) Ægyptisk T.idsregain^, K^.
1827. S. 114. l-14.-T-A)|in«eU^ i the nptd-
americ. Review, Oct. 1829. ^Jr. 65; West-
minster Review Apr. 1832. Nr.. 52.— Bo-
gen cfi* oversat på Tysk ' af D. tt, Lubker i
Husmti, trykt i iUtona 1850 ,^init Zusåtzen
des Verfijissers." .\mnældt i d. Blått. f. litt.
Unterh. 1851 Nr. 251.
2) ItaliænskFormlæreKbh. 1827.
74 Sider. 1-12, (udsolgt.) Anmældt i Kø-
benhp. 1827 Nr. 50; Dagen 1857 Nr. 85.
5) Fransk Grammatik, aftrykt i 5.
Del. S. 505-582.
4) Skrev om P. Hjorts lat. Konju-
gationslære i Skilderiet Nr.85. 1827. — 2.
Del af samlede Afh. S. 490-499:
5) Om P. Hjorts tyske Gramma-
tik; 2. Oplag; i månedl. Litteratnrbl. Nr. 1.
1829.
1 ) Vejledning til A k r a-s p r « g e t på Ky-
sten Ginea,' med et 1111«^ om Akrambuisk
Kbh. 1828^.
2) D«n ældste hebraiske Tids-
regning, ndtU Moses efter Kilderne på ny
bearbejdet og forsynet med et Kåii: over Pa-
radis. Kbh. 1828. Denne Afhandling
y Google
47
er ovet^ på Tysk i Z^ilsc^rift ffir Jiist. Theo-
logie af Dr. G. Mohnike. Leipz. 1836.
5) Aadet Oplag af. Jla^ipussens jConju-
gations- ogl^UofttiQiistabtidetl^elM^^
besørgedes af barn 1828.
4) Om nprsk Sprog. 3 Afh. 127-
1S4.
1829.
1) Historien om de ti Vi&^irer etc.
oversat af Arabisk. Månedsk. for LKt 182%
1. Bind. S. 5»8. Litterary. Gmetty.
2) Indledende Bemærkninger til Forelæs-
ftinger over Islandsk, i, Afb. 246«'2£i4.
3) Indledende Forelæsninger over Angel-
saksisk. 1. Afh. 136-153.
4) Literaturbladet, et UgeUad forr
nenuaelig for udenlansk litteratur; blev ud-
givet af min Broder og Hovedindholdet er a^
ham; der udkom 40 Nummere. Det gik ind
af JMbngel pa Deltagelse. .
. 3) Anmældt Paradisar missir. 2.
Afh. 473.
6) Do rph s Virgil. Dagen 1829. 291.
1830.
I) Danish Grammar for tfae ase oi
Englishmen. — The North-American Review
y Google
48
11830 April, p; 5M. — Revua; Bm^olo^
1850, Maj, p. 405: :
Den^ er oversåt på Bansk af mig iSSl, i Følge
RetdkrivDtDgøsetekabets 'Foranstattntiig. i
2) Grammar of the Ahglo-Saxon
tongue With a praxis, transl. by 'lliorpe, en-
larged and improved by the author. — The Ti-
mes 1 851 : 6. Jan. ForeignReview 1855. p.227,
3> Lestrarkver handa heldri manna
bdrnum me^ stuttmn.skiringargreinum um staf*
rofid' og. annad^ ^artil heyrandi.
4) Grlmms dentsehe' Gram. og Peter-
sens Sprogh. Foreign Beviewl850. 2. Afb,
442-462.
5) Ytringer om Behandling af
Sprogene 2. Afh. 500-504.
6) Den anden grdnlandske Rnnestea
Skild. 1830. Nr. 88. 3. Afh. 426-428.
1831.
1) Locmani Sapientis Fabulæ 40; snmta
Bibi. Scbuboth., editæ in usom prælectionum.
1852.
1) Kortfattet Vejledning til det
oldnordiske. (Reitzel). — Dagen Nr.219.
1832. Litteraturt Marts 1833 af L. Muller;
Egilssen sst. Nr. 36.
y Google
49
2) Oldnordisk Læsebog (Reitzel).
Med et Ordregister, udarbejdet i Følge Fortalen,
af en Ven (M« D. Krieger).
5) Ræsonneret Lappisk SprogL;
1-16; 1-287. Dagen Nr. 275* 1852.
4> Engelsk Formlære. GyldendaU.
1832. — Resenseret af Mariboe i Måned-
skrift for Utt 10. Bind S. S29-S46; sam-
menl. Rosings Modbemærkningér i Kbhavns-
posten 1833 Nr. 187-188.
5) Commentatio de pleno systemate dec*
sibil. in lingvis mont. — Program, 4to. 1-27-
dertil en Fortegn, på de indiske Håndskrifter.
6) Latinsk Brev til Michel antonio om
.arabisken.
Iblandt min Broders IsUmdske Hånd--
skrifter, som ere indlemmede i denAme^
Magnæanske SamUng, ere fylgende af
ham:
I tt quarto.
9—10) BjAra Haldorsens trykte Leksi-
kon, g|ennemskndt med rene Blade, hvorpå
findes adskillige TiUæg.
11) Raskes egrah«i^ige TfHæg og Ret-
teøer til forestående Bog, samlede fnl for-
skjellige mest uudgivne Kilder.
4
Digitized byCjOOQlC
BO
12. Andre Tillæg af Rask til den isL
Ordbog, samlede af trykte, men gamle dg sjældne
Skrifter.
13) Udkast til en Islandsk-Dansk Ord-
bog over Digtersproget.
14) Udkast og Samlinger til en l)ansk*
lislandsk Ordbog.
21) R. Raskes egenhændige Afskrift af
Snorra Eddas mytologiske Fortællinger, efter
den Upsalske Edda«
C. Det meste af Snorra Edda og Skalda
med Raskes egen Hånd, samt Varianter in
margine.
26) Jémsvikinga Saga, ex egregia mem-
brana in Bibi. Regia Stokholmensi (Nr. 7
4to) asservatai^ manu Er. Christ. Rask.
46) A. Samling af forskjellige nyere is-
landske Digte, opskrevne egenhændig af Rask.
63) Skånske Lov, afskrevne med til-
fSjede Varianter af Rask.
80) Adskillige Digte af Sæmunds Edda,
egenhændig afskrevne af Rask.
81) Samling af Paul Vidalins og fleres
islandske Digte, egenhændig skrevne af Rask.
112) Rasks egenhændige Udtog af Sva-
boes Fær^Kske Ordbog.
y Google
115) En Samling af færøiske Kvad,,
egenhændig afskrevne af Hask.
Som et TilUeff til denne Samling^ fin--
des f(^lgevde 5 Skrifter af Rusk medtiU
fOjede Rettelser og Tillæg^
i 1 4) Vejledning til det Mandske. Kbli.
1811.
11 S) Anvisning till. Islandskan. Stok-
holm 1818.
116) Undersøgelse om det gamle Nor-
diske Sprogs Oprindelse. Kbh. 1818.
117) Angelsaksisk Spioglære. Stok-
holm 18i7.
118) Frisisk Sproglære. Kbh. 1825.
Hans eget Eksemplar af Edv. Lye, Die-
tionarium Saxonico- et Gothico-Latinum, for-
synet med mange Rettelser, findes på Univer-^
sitetsbiblioteket,
Det Kongl. Yidensk. Selskab har modta-
get hans Samlinger til Etymologicom Danicum.
y Google
52
Jeg håber, at man warest viltilgiTe mig
for megen Udf^rii^ed i at anfi^re ovei^tåendø.
Man vil heraf se, at de ufuldendte Arbejder,
de forskjellige Samlinger og Udkast, ere alle
nedlagde på tilgængelige Steder for enhver,
som dnsker at kjende og nytte dem* Intet
Manuskript blev solgt på Bogavksionen ; nogle
enkelte Ting, som jeg er kommen til at be-
holde, skal i sin Tid blive forenet med ved-
kommende Samlinger.
Børchs Kollegium d. 5te Jan. 183&;
y Google
53
Sabskribenter.
ffi:
Hans Majestæt gongen hg^* tU d^tte Y(i^ks
Fremme^ allemådigff ifeJui^t éft sj^ønke
400 Rbd. af Fendet ad usus pudUcos.
TmHTr-rrr ^^^^
HaiMi KongL fl6jlied, Pfios ChristlaD Predeitk
til Danmark 1
Ben Kongl. Bireksion for fJoirertfltotet op; de
terdcjSkoIer. / . 20.
Atfaenæum 't Kbbiro. • . 1.
Atfaenæum i Traoéker . 1.
Nr. Bagger H.> Cand. theol. . . 1
— Bablev M. i., Stnå. theol. . 1.
^ Barfod, Prederfk 1.
— Bioser, IL F., Stud. ihed. . 1.
— Birch, Adjaokt i Sorø . 1,
— Borch . . . . . . 1-
— Borgen, iDatitatbestyrer ^ . t
-* Bronon, Prof« og Sognepræst . 1.
Digitized byCjOOQlC
54
Rk*.
Hr. Brøndsted, Professor og Etatsr. .
— Glansen, Stiftsprovst
*- de Coninck, P. E., Købmand i Bourdeaux
— Dahl> Boghandler i Kristiania •
— Deichmann, Ghr«, Lojtnant
— Delbanco, Canceineråd . • .
^ Flor, Chr., Professor i Kiel
«- Frost* Em. Pet. St art. . .
— Gjislason, KofivM^ Qand. pliiios.
— Gyldendal
— Hallager, Stad. theol.
— Hansen, Overlærer i Ribe ,
— Harboe, N. M., Præst i Magleby
^r- Haugsted, Stad. theol.
— Uelweg, L,, Student
— - Henriqaes, Student . . .
— Hettema, BL, Leeuwarden ...
— Hjortø H., Institutbestyrer i Kristiania
— Hohlenberg, H. H., Professor
•*- Holtius A. C, Dr. og Prof. juris i UtrechI
— Holsts H. P., Cand. philos.
-^ Hvidt, Etatsraad
— Jacobsen, J. C^ Cand. theoL
-^ Johannsen, Prof. . • i •
-<- Judén, Adjunkt . • . «
— Steingrimnr J6nsson, Biskop på Island
— Kaikar, Dr. theoL et phiL^ Overlærer i Odense
UniTersitetsbibL I Kiel . . .
— Krag, Præst i Gjelsted i Fyn, .
— Kramp, N. B., Dr. phiL •
«— Kriger, M., Cand« jur.
11.
y Google
S5
Eks.
Br. Lange, Fr., Dr. phiL, Overlærer i Vordingborg 1*
— Lassen, E. N., Stud, philolog. . . ,1.
— Lassen, N. C. N., Stud. med. • . .1.
— Laurent, Præst i Gjessing og -N5rager .• 1.
— ^ Levin, I, Student . . . • 1.
— Madvig, Professor . . , . . 1.
— Magnusen^ F., Prof. . . .1.
— Mollerup, T., Stud. jur. . . . .1.
— Monrad. Cand. theol. . , . .1.
— M6hl, K. E., Præst i Olstykke . . . 1.
— Møller, P. L., Stud. theol. . . . !•
— Muller, Lndv., Præst i Ribe ... 1.
— Neukirch, Student 1.
Odense Katedralskole • .1.
Stiftsbiblioteket i Odense • . . .1.
— Oppermann, L. H. F., Student . . . 1.
— Otto, C, Student 1.
— Paulli, Slotspræst 1.
— Rafn, C. C, Professor . . . .1.
Regensens Læseforening . . . • 1.
— Reitzel . 2.
— Sabinin, Russisk Legasions-Provst i Dresden 1.
— Salomon V., Cand. theol 1.
— SchjSdte, A. F., Stud. theoL ... 1.
— Schmidt, Mag. Sognepræst . . .1.
— Schubothe ...... 2.
— Sejdelin, H. K. P., Stud. philolog. . 1.
— Sorterup, J, B., stud. theoU . . 1.
Studenterforeningen . . . .1.
— Thorsen, P. 6., Underbibliotekar . . 1.
— Thorsteinsen, B., Amtmand pi Island . 4.
y Google
56
Bab*
Hr. ThhufrBMMAat . .1.
•^ Tregder, P. H^ Stnd. pbitotog. • .1.
-^ Tnllberg, H., Adjinkt i de øøteftanAike Spiog
i Lund ••••»•• 1.
— Westengaard, L., Præst i Odease . . • 1*
•^ Westergaard. Ii»» Student . ^ ^ , U ,4
y Google
y Google
y Google
y Google
|
Sérignan-du-Comtat is a commune. It is found in the region Provence-Alpes-Côte d'Azur in the Vaucluse department in the south of France.
Communes in Vaucluse |
Tinnura (Tinnùra) is a town and comune (municipality) in the Province of Oristano in Sardinia, Italy. As of 2016, 245 people lived there. Its area is 3.85 km². It is 328 meters above sea level.
References
Other websites
Communes of Sardinia |
Peripheral Component Interconnect Express (PCI Express), officially abbreviated as PCIe or PCI-e, is a high-speed serial computer expansion bus standard, designed to replace the older PCI, PCI-X and AGP bus standards. It is the common motherboard interface for personal computers' graphics cards, hard disk drive host adapters, SSDs, Wi-Fi and Ethernet hardware connections.
Computer hardware |
Digitized by the Internet Archive
in 2014
http://archive.org/details/fiveconcertosforOOrame_0
LESLIE BRIDGE'
Tin:
CONCERTOS
FOR THE
HARP SI CORD
COMPOS D BY
M: Rami:ii.
^wm/m/vi/ ^Violin <?r Gerru an F lute
or Mw Violins <?r Viola.
London. JD/\'nAY//<?/ \7\Sr2\A\, m o4tifarin£dfo^
Of whom may be had Juft ^ublifh'd For the Organ or Harpficord.
Six Double Fugues by Mr Kofeingrave. with SigV Domiivicb Scarlatti's Celebrated LeHon.
Handel's 12 Concertos Handel's Fugues Alberti's Leffons .
Stanley's Concertos Rofein graves is Voluntaries Pefcetti's Leffons
Avifon's Concertos Zipoli's Voluntaries ' Handel's I. effons
Burgefs's Concertos Fafquini's Voluntaries Handel s, do "Overtures
Halfe's Concertos Balfani's Voluntaries Handel's Bo Songs
AV I S AUX CONCEK TANS.
LE. faeces des Concerts qui ont para de.puis pen, en Pieces de Clavecin avec un Violon, ma fast naitre le df tfein de fuivi e a
pen p res le meme Flan dans les nouvelles Pieces de Clavefin que je me hazard*- aujouH'hiii de mettre an jour; fen &i lorn.i
de petits Concert-; entre le Clavecin, un Violon ou un* Fluted une Viole ou ui? 25 VjoUw; le OLuatuor y regne fe plus fonvnt;
fcc j'ai cru les devoir Sonne? en Partition/ parce quil faut non-feulement que lw trois Inftrumens le confohdent entr'eux,
mais. encore, qae les Cowcertam s' en ten dent les um les autres, $£ que fur-tout le Violon fct laViole fe pretent au Clavecin,
en diftinguant ce qui n'eft iju'accoimpagnement, de ce qui fait partie da lujet, pour adoucir encore plus dans le premier cas.
Tous les fons continus' doivent- etre files plutot^n adouciffant qu'en foreant, les fons coupes doivent l'etpe extremement avc
douceur, fc ceux qui fe fuccede«t fans interruption dcivent etre moeieux. C'eft en laififfant bien d'ailleurs l'efpritde chaque
Piece, que le tout s*oMerve a propos.
Ces Piece*. execuiees for le Clavecin feul ne laiffent rien a defirer; on n'y fcupconne pas meme qu'elles foient ftis-
ceptibles d'aucun autre agrementt c*eft du moins l'opinion de plufieurs perfonnes de gout %l du metier que j'ai con-
fultees fur ce fujet> $c donfc la plupart a bien voulu me faire l'honneur den nommer quelques-unes,
J'ai fait graver a part le 2f Violon, dont on ne doit fe fervir qu'au defaut de la Viole.
AVIS POUR LE CLAVECIN.
Les agremens, comme Pin-ces, Cadences, Ports de voix, Jcc. font ici conformes l'lnftrument de Clavecin*
J'ai tire.de ces Concerts cinq pe$,tes Pieces pour le Clavecin feul, a caufe de quelques differences qui s'y trou-
vent lorfque le. Violon %t la Viole les accompagnent. \
Les Guidons mis a la fin dune Reprife pour recommencer un Rondeau, doivent etre fubftitues a la Note meme ou a la
paufe qui fert de. commencement a ce Rondeau; on en confbrme la valeur au befoin qu'on a de la main qui les touche,
pour executer ce qui yient enfuite; &c l'autre main fupplee au defaut de celle 4i dans les- cas ou Ton ne peut mieux fa?r^.
Lorfque les mains marchent lune apres Tautre, les queues en haut font genet element pour la Droite, fcc les qumeV en bas
pour la Gauche: Si le contraire arrive par hazard, on y diftjngue clairement d'ailleurs de quelle main il faut fe fervir.
Un T. entre deux petites lignes, ainfi, ^T./^ marque que le Clavecin dost faire filence dans cet efpace, lorf qu il eft
accompagne des autres Inftrumens.
Pour executer les Tambourins fur le Clavecin feul, il f3utyr prendre a part le Deffus du Violon %£■ la Baffe du Cla-
vecin; en faifant commencer par tout, dans les Reprifes memes, la Bafie une mefure apres le Deffus. Ce qui eit
dans la partie du Clavecin dost fuppleer aux filences du Violon.
II faut paffer, par tout, les mefures que compte le Clavecin dans la Piece intitule*, La Rameau, lorfqu'il eft feul.
Osi peut retrancher les fix dernieres mefsires dans chaque partie de la Piece intitule*. La Pantomime, en y fubfti--
tuant une mefure finale.
S'il fe trouve des Clavecins dont Tetendue ne reponde pas a celle de quelques-unes de ces Pieces, il iVy a toujours
qu»a porter le doigt ou feroit la Toucbe qui masique, des que les Notes y font par accord de Tierce, Quarte, Octave,%Cr
au lieu qu* fs 1^-s Notes y font fimples &c de tuite, il fuffit de leur en fubftituer qui foient convenables a rharmnnie
au chant, dans fetendue a laquelle on eft force de, fe borner.
AVIS POUR LA FLUTE fubftituee au Violon.
Si Ton trove, des accords, il faut j choifir la Note qui forsne le plus beau chant, qui eft ordinairement la plus haute.
A Tegard des Notes qui palfent Petendue* du bas de la Flute, j'ai ete obLgc demployer differens fignes pour(<y
fuppleer, fans brouiller la Mufique.
Vn 8. par exemple. marque qu'il faut porter a une Octave plus haut tout ce qui fe trouve depuis ce 8. jufqu'a la
lettre u, qui fi5nifie uniffon.
Dan> un paffage rapide de plufieurs Notes, il fuff it de fubftituer a celles qi:i defcendent tVop bas des voiline s qui foient
dans la meme barmonie, ou d'y repeter celles qu'on juge z propos; excepte qu'on ne trouve en pareil cas, des petites
tetes de notes au milieu des queue's, a pat pres comme des points, qui indiqueront juftement celles qui comiainent a la Flute.
Ce figsie / marque qu'il ne faut coinmencer CftE'si la Note qui lui repond.
II faut un 8. au 2? Terns de la 9e mefure, page 17.
Une Note qui defcesid trop bas de 4? ou de 5?^ peut etre portee a fon 8? au-deffus.
AVIS POUR LA VIOLE.
Aux eh droits ou Ion ne peut aifement executer deux ou plufieurs Notes enfemblej ou bien on les harpege. en
s'arretant a celle dsi cote de laquelle le chant continue: ou bien on pre{erev tantot les Notes d'en haut, tantot
celles d'en bas, felon l'explication fuivante.
Dans la Piece intitulee. La Laborde^ il faut preferer les Notes d'en haut dans lev fix premieres mefures de
chaque partie, &c celles d'en bas dans tout le refte.
Dans la Piece intitulee, La Bouconj il faut preferer les Notes den haut de la premiere & troifieme portees,
ou accolades, %c celles d'en bas dans tout le refte.
DIRECTIONS to Performers in CONCERTS,
The fuccefs which has attended Concertos for the Harpfichord ljc Violin/ has induced me to follow as near as pofllhle,
the. fame Plan in the new Pieces for the Harpfichord which I venture to Pubisfh*. I have fornvd them into little Cone* a h »s
for the Harpfichord, a Violin/ or German Flute/ a Viola, or Violin* for tin moft part the four are concern'd; %& \
thought it molt agreeable to give, them in Score; becaufe the Harmony of the three Thftruments muft, not only, be blend-
ed together, hut alio the Performers imderftand each other, above all the Violin & Viola he fubfervient to the Harpfi-
chord/ in, diftinguifhing what is accompaniment/ from what makes apart of the Subject to f of ten ftiH more iny firft cafe.
All continued Sounds ought rather to he produced in a foft than forced tone, cut Sounds ought to he extremely { oft ,
and thofe that fucceed each other without interruption ought to he Smooth. Moreover, 'tis by thoroughly entering
into the Spirit of each Piece/ that the. whole is obferved with propriety.
Thef s Pieces pet form Vt upon the Harpfichord alone/ leave the Mind perfectly fatisfied; nor even can yon imagine
they are fulceptible of any other Harmony or Graces: tins, however/ is *he Opinion of Several perfons of tafte, and
of the fame Prof eff ion whom I have consulted upon this Subject/ and who for the moft part, have been pleas d to
do me the honour to name fome of them.
I have canted the 2<* Violin to be engraved apart / which is not to be made ufe-of but when the Viola is wanting.
DIRECTIONS for the HARPSICHORD.
The Graces/ fuch as Clofe Shakes, Cadences/ Ports dfcVoix or Graced Notes,&c. are an thefe Pieces, agreable to
the Inftrument. From thefe Concertos I have extracted five fmall Pieces for the Harpfichoi & alone/ by reafon of
fome differences there are when accompanied by the Violin and Viola.
The Marks placed at the end of a Strain to begin a Rondeau again, are to be fubftituted to the Note it feif/ or the
paufe which ferves as a beginning to that Rondeau? the length of them is conformable to the occafion there fe for
j hand that touches them to execute what afterwards follows; V the other hand tupplies its deficiency in < aits of neceffity.
When the hands move one after another, the Tails upward are generally for the right hand/ V thole downward for^ left:
• if by chance it fhou'd happen otherwife, it is, neverthelefs, eafy to diftinguifh which hand is to be made ufe-of „
A Tj between two little lines, thusj/l^/ fhews that the Harpfichord is to he filent in that Spacp, when accom-
panied with other Inftruments.
To perform Tambourins upon the Harpfichord alone, the firft Violin's part muft be taken by it feif, andiheRafs
for the Harpfichord; obferving every where, even in Repeats, to make the feafs bepin a Bar a5ter the Treble .
what is in the Harpfichord s part is to fuppiy the Silence of the Violin.
In the Piece entitled/ La Rameau/ jron muft every where pafs-over the Bars which are reckon *d in the Harpfichord/
when it is alone.
The laft fix Bars in each part of the Piece entitled/ La Pantomime/ may be retrenched by fubftituting one
final Bar to them.
If the compafs of fome of thefe Pieces exceeds that of fome Harpfirhords, jrou need but move the finger where the touch
fhou'd be that is wanting, when J Notes agree in vj* 4'|>* fcc. whereas, if the Notes are fingle and follow gradually/
it fuffices to fubftitate in their room/ fotr.e that are agreable to Harmony and to Chant/ according to the compafs,
to which you are obliged to be limited.
DIRECTIONS for the GERMAN FLUTE Subftituted to the VIOLIN.
If there are Concords .jrou muft chufe that Note which forms* beft Harmosiy. that is generally the higheft.
With regard to Notes lower than the compafs cf the German Flute. I was obbged to make ufe-of different fig 's
to fupply their deficiency/ without confounding the Mufic.
For Example, an 8, fhews you muft go an Octave higher in alijyou meet-wsth from that 8, toy letter U, which figniiiesUnifon.
In a fwift paffage of feverai Notes, it fuffices to fubftitute to thofe too low, others that are neareft in y fame Harmony,
or to repeat thofe you judge proper; except there are little heads of Notes H the middle of the Tails, almoft like
points, which if fo, will exactly indicate thofe convenient for the German Flute.
Tliis fign^C fhews^you muft not begin but at the Note which anfwefs to it.
There muft be an 8, to the 2$ of the ?th Bar, page 17.
A Note a 4V1 or 5f.h too low, may be taken an Octave higher.
DIRECTIONS for the VIOI,A/ or 2* VIOLIN.*
In places where two or feveral Notes cannot eafsly be play'd together, they either are Arptgflmrl, f topping
on tliat neareft the Harmony/ or fotaetimes the Notes above are prefer d, and fbmetinflte thofe h low,. accordingvto
the following Explanation.
In the Piece entitled, LaBorde/ the Notes above in the firft fix fears in each part, muft be prefer 'd, WtittA
below in all the reft.
In the Piece entitled/ La Boucon, the Notes above in the firft and third accolades muft be prefVd, and
thofe below in all the reft.
c
ONCERTO
I
La Coflicam
Violon .c.
" Rondement
viole :s:
**3=F
Pf
1
EE
Clavecin
-4 „:s:
F*Sh
2 ■ MM JS
1 —
L-p — '
J-fU
:S*
^ 1
• +
i t'ti
— |
EE
i 1 MM
s ^
• - - - ■ i
— o
o
-, \W-
i— n I. _
:s:
Reprise
? — ; — r-i
I . r B
L-d
— p-^I
4
— '■f
J-d
if
Ifttfo C*i 1
— e
-e J — 1-
ft — r
6*3
1
Sgj. r »l —
" j) ^
I'd
rf-J^hl
i. *fn,m I , »f?Prtl Sfte I . iul>, riVftti J . 1 . ftmX"!1^
6
3
L a Livri.
« — #
Rondeau gracieux
* Fin. ¥ ^
JLd t-
-5— •
EE
V-
p i i
I
as
J 1 ' F
* ■ f
P.re Reprise.
(fe
t
— —
f
1 y J
^' J :
m
tffc
U - — \
8-i r
—
U M sn »
]
i=t=
tf1 1 ]
— J
L — .
m
2e. Reprise
Hi
\ v-^-y -3-7
for be
V1
• r
A"
f3^
i
f • p| r
-e
Tt — f — f
as*
♦
t
Or P
— m—^r —
i n ^ — r
-G
i
' M .1 :Q
— 3 1 i — L
r* .
/
jC3
8 Le Vezi
r-Q ;s: i
NET.
— c 7 — —
i-9 f-
f-J — — f=
—
GainLent sans vitesse
:s:
* I. ^> - A * P 1 J ft
-f 1 1 " r T-
mm 1
i" ; rrt
i
- — a — |_i — ■ — r
b , ■ fee
• — ■ — — ^
;-irflJJj-
— y-
•f ^
— F
\ — ^ — — • r
^ :s:
- — T»'
r p 1 1 •
JJ -■ r
/ MJ H i
it-*-" ^-f-i
jj—r^*1 1 — 1 *H
r— 1^-— =
r
1 Kj (
1 "
j — 1 — 4 —
t ^ — -
j
-r-* — HE
. V
— J — c r i
j |
r
i j
V
k= J d 'j. L
£_s W—M
q ^ - r Nat 1
-1
y rf r f i ■
r4=
Fer % -
i — !
■1 1 x
i
-j —
(
A
c
12
ONTERTO
II.
a
La Laborde .
R ondement
i
:s*.
*5
Hi
cHfr-oiH-F-
fl*) gig
fc 5 -
— — J—
= M^jW^
» — p
f3
±gj=fcs
— r
i
I
5
pr#* ar
4=
r '/i
r
"ST"
1 ' " r^'f;i
— 1 '1' T i«T-i J
-r.v f
■fj-
V o_
-d
p
14-
r io v
: j y rt
l_i — latlggL-S. 1-
i
% • ri vHr £4
/ tag —
1 . .j)'- ■ r-
^rcn T r'r
1--- r'vi Ir r f
i — \
r
\
S r"7r
9 et-
e
-c
— S
c
iLJ — _ — ,|
hi / J]
'aj r L
/7» * \
Uj-1— — L
i- ^
f \
O - \
Lb1' ff ri'J
ill jti^
e r
s
IS
La B ou(,')>j
0i
Air sracieux
*
^1- -Q-.
tec
A b -Trrt-^-
-V../
l i^gftj )
-J — 1-
*=
i *r -I
(^j
=3r
f4==|
~f —
> v.l P r—
Reprise
Mi
h — - sp*
—
^£
rr — tt
ft
1— fc-
I -eF
m
n— Bflr
Rip
a 1?
■c— ^
0
— i
-8-" -
1
8
I 4f
moins d. ^ .
• — — — —
■: it -
■
1 •
U II ^=
P
1 =
1 — U 1
IS
LAgacaxte
r
r
i
3
9 :n: r
Repri
se
y1^^^ *^rir>FriJjMk
■ I i ~ - - - • *
r r i
3£
St
HP
^"^^ '""^j— i : — " - ^Sfcq- I
r i -£n>-»
r
zti
m
IE
7
2o Premier Meiiuet.
■i ni nJ — j=4
rt—
r?* J : 1
J
^#-r
, r
T"rr,T J , i — J i . mV
_J 1 : — , — 1 zz. 1 ■ t
r-f* —
■ ^ - it " i^r
r r r i r £rit-- r r k
. '
J. -& : * •• -R- : . ^
1
-' r »r — r^f= -C f lfr
i ■ C
0
.11. •
h
q. ..... _C • —4
ft trcjiof f'^-n^
0.
r
¥^ *
ft ■ ft ' tr r 1
#
i^ija^iij y
! r J I
1 — = 3 ^ r-ara 1
•
A
J . .. f £ . . B .
te Repris
•
N I 1 M 1 }
e -
" !
0
raff *rfr _P r
i -Mtcr n
2? Menuet
21
fa foil I I I . 1 ' — i
i
I |g| * |ti
— «|jt
*\ * tfp
1 JJ
_ ji
PS
f P 1 Q » 1
Fin
-a *-
Fin
C
fe(SE==
•
.. i.
1|JP^
__ n 1 Q • Q
_ •
+
Q ^
- — --i—
Mi
r-j —
Da Capo
1
§^
Ir^iir-
€ * —
i — ^
Da Capo
\ 1> —
» LS r J I
.1 UP'' Mi inift
r
CoxcEin olll.
La Lapopi^niere.
Ron dement
2J
:«gpz . i vf~
P
H
i
m
I0 q
5**==
i-
|3
p-
• — <►
—
i
Fin
PFe Reprise
£3
wm
2e Reprise
r-2-
3?
1
m
28
=3=
■ 9 lTT~T
ft
PI1 Tambourin-
•44
m
it
3
rrrr fffrrir'rrrFH^
4 * 4
Oh tit '
ii
to
;s:
i
■
i -i
i
—
-
m
i _i
m
I
Petite Reprise
I
Petite Reprise
m
:s:
Fin.
■A
--*-H-:s: 3
1
if
:s*.
i e Tainbourm en Rondeau
29
Fin
3E
P_P_r_r lf I fr
• — »
i T s i r
On reprend le P^Tambourin,
SHE
'5E
= i » P r 1 1 p r
4 ■■
CoNCERloiy LA PANTOMIME.
<J(>
— I
3
. rrfj
*r p — r r r '
t
res doux
32
EE
SI
-FT-*
w — rr»
aft
I
-6-
-C-
8 ^T"*^
*»c-
is
jlrjTjTirr
32
m
-Q-*-
-F-F
i'iij i'j-irr
7?
p_iU — : «!.
f-f^-J-
i #
- *-t£ — ■ — r r
, i i \ ,
1
» Q j
** — 4 A
jfc i r ' — € >
i ■■- ~*
/plus doux .
• rtl
— ft — j
¥^
Ms
■ — c
p-
-1 — /-
— -vv—
u.
rM t f
rrJ U
jpl T —
1
■ - r
*
=H —
-J
^- f rr
J: rr
* — s
^ *
"~~~n *r
1 r " i j**
'. Tf Ti
■
Mi
— C-«
ft
■ e - *
ffi I..
ifa ; 3 i
1 g^J
w - m
' f~~
1 1
i— *n
if
cWr-
4^1*
3
• •
— «
^1-
■4
i1
E:
•
— 4
— 0
i-1
1
-€-
c:
c
• •
-3- m i i Pfpgff
LINDISCRETTE.
r 0 i
Vive merit
. £: -f- -p- f- p -f- - h
teg
i
it?:,liof- -f ff — f— — fj-ff —
a.1 ^ W 7 j m
a J i J \t r .r- srK
P P W-
J^^le'— — — ^ —
r n 1
W -\\ \ $ P#
-ffrfF
SuS
r r f r r f f f i r r r r f
faujj j j j Ufif fff r
, r x Fi" ftff -g- rCrf r?
■Lf.r%rjWffi— J™h
- — pjatfct]
tr'ifa'E-^-^
SJ
— ^ — V-sf — f — r f
— f IJ 1 T%'g" 1 -ci 1 o — 1-
Q
-Q-
1 ° 1 ;
mm M—
g^^ihfy — ^ — ■-
^ — t—
a
f~\ Ar >gfaf |J
i i i 1 1 W » I
"jse ^_ /
— [5is^
in.M) - — -I — q Sr- —
— w ^ — ^l£f4-4--OT-----4:
| 8 | :
qlLJ -gjq—- p-^f-g-
*- *
d
s — 5 c ^ { f|
-
i r) j
° — 1~ 5T!
wjp | ii —
.1
La R_ a >jeau.
J4
r ■ 0 1 ,
-# — • — # — i — 0 . r
Tf
%i
1 (Vi —
s ■
!-£
: 1
_Y^n_L
1
a
■? ^f1
— LJ i— 1
1, haK -r-
1 17;-
K
1
-4
* 1* T
1 u 1 J
.V
5^
< *
r Pf
E «1
^ — #
e I it tgg
3a
tx'es doux
• — r
at
CTJJJI 3
F"F=f=
~r — p~
—
i 1
mm
^4
37
Fugue Ia Torquekay.
c
ONCERTO
Viole
Clavecin
£=2
m
3
1
fffi)fjf|iyfffCfgJ^Uf^g±aJ
est
IK
8»
S3
+ // Gracjeux
Pro
L^. Cupis
Rondement
; fas
+
La Marais.
. ^ Rondement
'J for r>.l.rff r
■iffr?rr-.i.,rf — §
T"t~1< »l 1 N
p%*f J it j rj^^
f=^M
j irj. b^fe
§=t=
— ~~ i ~ —
^ ^ J-
^ t ,f r f j ,„
1 — -
— ^— WaJnJ — 1
irfS i — *
yfi/m if r rj-^-*t
Reprise
*js 1 — +" ■ w '
i.*r r fafe
r
h — —
&
i
^=
a*
m
mm
4^
§1 .Wj
2*
^ f,
Pf]
...
Rondeau gr.
l a r 1 &
icieux _
xxvi
1 D E Pour le Clavecin peul
■ — , ... —
* »
■ J '
* If** * " 2, ' '<L*S!' ' . ''"I
— - ■ , 1
Ve)'e Reprise
1 — -JL — jj—^ 3% L
C
3 0 - «j « j
if 'f fc=n-^
»
1 v »
P %
•
sal
2? Rep. ij-
t,u „pir*r.
■ rfrlW.!^ ^
* *
** -Ed —
jpf — P . V- Pftc^ »
J-l — -» — 1 K 4
— 1=
9 N
• T-p
! „ fa^
4-.
XXXJ1I
T'lNpiSCKF J T£
/)'<>//</</// /Mur/r
f-*— j
2e Reprise
5C
1
it
m
I
|
Casey County is a county in the U.S. state of Kentucky. As of the 2010 census, the population was 15,955. Its county seat is Liberty.
References
1800s establishments in Kentucky
1806 establishments
Kentucky counties |
Land and Sons () is a 1980 Icelandic drama movie directed by Ágúst Guðmundsson and starring Sigurður Sigurjónsson, Jón Sigurbjörnsson, Jónas Tryggvason.
Other websites
1980 drama movies
Icelandic movies
Movies directed by Ágúst Guðmundsson |
The Pofatu Database is a resource for archaeologists and contains contextual and geochemical information on rock material and stone artefacts. This is used by archaeologists to determine the source of the material. In the spring of 2020, the data contained over 7700 samples from sites in the Pacific Ocean region. The samples are from both archaeological sites and geological sites. The geological samples are used for comparison, to identify the source of the archaeological samples. In addition, information on provenience, context, analytical methods and bibliography are maintained. "The database also provides instrumental details, analytical procedures and reference standards used for calibration purposes or quality control." The open-access database is supported by CNRSand Max-Planck-Gesellschaft and was built in collaboration with research organizations from Australia, New Zealand, Germany, and the United States.
The database uses an open-source storage system (GitHub) and file formats that are common and non-proprietary.
This makes it easy to access and use the data and to retest it. Access to Pofatu is at The data can be seen in the Pofatu web application.
References
Other websites
https://pofatu.clld.org/
Archaeology
Databases |
South Africa has eleven official languages. They are Afrikaans, English, Ndebele, Northern Sotho, Sesotho, Swazi, Setswana, Tsonga, Venda, Xhosa and Zulu. Most South Africans (over 99%) speak one of these languages as a first language. Most South Africans can speak more than one language. Prior to 1994, South Africa had only two official languages, English and Afrikaans.
All the official languages are equally spoken and recognized everywhere in South Africa even though they are dominant in their respective provinces. Sesotho(Southern Sotho) is dominant in the Free State Province, Setswana(Gauteng and North West Province), Sepedi(Northern Sotho), Tshivenda and Xitsonga in Limpopo Province, isiZulu in Kwazulu Natal province, isiXhosa in Eastern/Western Cape Province. English and Afrikaans is common in all the provinces as English is a medium of instruction. Due to people migrating to different provinces in pursuit for work, there is always a chance you'll find multiple languages spoken in certain regions however a dominant language with respect to that province will prevail.
The English version of the South African constitution calls each of these languages by its name in that language. Sotho is called Sesotho, Tswana is called Setswana, Pedi is called Sepedi, Zulu is called isiZulu, Xhosa language is called isiXhosa, and so on. The languages listed in the constitution are: Sesotho(Southern Sotho), Setswana(Tswana), Sepedi(Northern Sotho), isiZulu (Zulu), isiXhosa (Xhosa), Afrikaans (Afrikaans), English (English), Xitsonga (Tsonga), Siswati (Swati), Tshivenda (Venda), and isiNdebele (Southern Ndebele).
In South Africa, Southern Ndebele is known simply as Ndebele, since most speakers of Northern Ndebele live in Zimbabwe. The 1993 version of the Constitution referred to Northern Sotho as Sesotho sa Leboa, but the 1996 version called it Sepedi. Different government departments and official organizations use different names for Northern Sotho.
The main language of government is English. Afrikaans and English are both important languages used in commerce. Most rich South Africans speak Afrikaans and English.
Two of the official languages are West Germanic languages (English and Afrikaans). The other nine languages are Bantu languages. Four of the Bantu languages are part of the Nguni family (Zulu, Xhosa, Swati, Ndebele). Three of the Bantu languages are Sotho-Tswana languages (Northern Sotho, Southern Sotho, Setswana). Tsonga is a Tswa-Ronga language. South Africa also has a national sign languae, South African Sign Language.
References
Other websites
Introduction to the languages of South Africa
Ethnologue Listing of South African Languages
PanAfriL10n page on South Africa
Statistics SA |
<p>I want to enclose the <strong>map within a Fragment</strong>. I tried with 2 approaches.</p>
<ol>
<li><strong>Enclosing map within fragment using Tabhost</strong>. But this uses <em>LocalActivityManager</em> which is a deprecated method. I wanted to use without this method, but unable to proceed.</li>
</ol>
<p>It is throwing IllegalException when I try to call mTabHost.setup(); for setting up my tabs.</p>
<ol>
<li><strong>Directly using Fragment and FragmentActivity</strong> : Referred <a href="https://gist.github.com/977234" rel="nofollow">here</a> . But unable to use methods to fetch the Current User Location.</li>
</ol>
<p>Kindly let me know how to go about it. </p> |
Benazir Bhutto (21 June 1953 - 27 December 2007) was a Pakistani politician.
Bhutto was the elder daughter of Zulfiqar Ali Bhutto and Nusrat Bhutto (née Ispahani).
Bhutto was the first woman elected to lead a Muslim state. She was elected Prime Minister of Pakistan two times. She was sworn in for the first time in 1988 but removed from office 20 months later under orders of then-president Ghulam Ishaq Khan on a belief that she was corrupt. In 1993 Bhutto was re-elected but was again removed in 1996 on similar charges, this time by President Farooq Leghari.
Death
On December 27, 2007, Benazir Bhutto was killed while getting into a vehicle to leave a political meeting for the Pakistan Peoples Party in Rawalpindi, Pakistan. An assassin shot her in the neck and chest before detonating an explosive vest. This killed about 30 people and wounded many others. She is called Shaheed-e-Jamhuriat (Martyr of Democracy) by her fans.
References
Other websites
The Official Website of Benazir Bhutto
Benazir Bhutto was Kurdish
Watch Benazir's videos and interviews
Benazir Bhutto becomes Prime Minister
Asif Zardari Profile
Bhutto cleared of corruption
Bhutto on Al-Qaeda
All About Benazir Bhutto
Musharraf blocks PPP rallies
Pakistan Peoples Party website
Pakistani opposition protests Bhutto case
Assassinated people
Pakistani murder victims
People murdered in Pakistan
Prime Ministers of Pakistan
1953 births
2007 deaths |
Saint-Aubin-des-Bois is a commune. It is in Centre-Val de Loire in the Eure-et-Loir department in north France.
References
Communes in Eure-et-Loir |
The Space Shuttle Columbia (OV-102)was a spacecraft used by NASA to fly into outer space. It was the first Space Shuttle to fly into space, on April 12, 1981. It broke apart while re-entering the Earth's atmosphere on February 1, 2003, killing all seven people who were on it at the time. The shuttle flew a total of 28 missions. The Columbia was named after a US Navy ship that circumnavigated the world in 1836. It was also the name of the Apollo 11 Lunar Excursion Module.
Cause of destruction
A piece of insulating foam from the external fuel tank peeled off during the launch 16 days earlier and struck the shuttle's left wing.
A hole was punctured in the leading edge of the wing. During the intense heat of re-entry, hot gases entered the interior of the wing, destroying the support structures and causing the rest of the shuttle to break apart.
Crew
Commander: Rick D. Husband, a U.S. Air Force colonel and mechanical engineer, who piloted a previous shuttle during the first docking with the International Space Station (STS-96).
Pilot: William C. McCool, a U.S. Navy commander
Payload Commander: Michael P. Anderson, a U.S. Air Force lieutenant colonel and physicist who was in charge of the science mission.
Payload Specialist: Ilan Ramon, a colonel in the Israeli Air Force and the first Israeli astronaut.
Mission Specialist: Kalpana Chawla, an Indian-born aerospace engineer on her second space mission.
Mission Specialist: David M. Brown, a U.S. Navy captain trained as an aviator and flight surgeon. Brown worked on a number of scientific experiments.
Mission Specialist: Laurel Clark, a U.S. Navy captain and flight surgeon. Clark worked on a number of biological experiments.
Missions
References
Columbia |
The Principality of Arbër, also known as Arbanon or Arbëria, was the first Albanian state. It existed during the Middle Ages. It was formed around 1190. The Principality ended in 1255.
References
History of Albania
1190 establishments
1255 disestablishments
1190s establishments in Europe
12th-century disestablishments in Europe |
Developmental coordination disorder is a chronic disability that affects coordination. It is also known as developmental motor coordination disorder, developmental dyspraxia or dyspraxia. Around 2-6% of people have dyspraxia. Four times as many males than females have it. It is sometimes called 'clumsy child syndrome', but adults have it too. People with dyspraxia (Dyspraxics) may have other disabilities such as ADHD or autism.
There is no single cause of dyspraxia. It may not be diagnosed until later in childhood or sometimes teenage years. It cannot be cured: people who have it will live with it for life, however people are able to overcome it and find alternative ways to accomplish tasks which may usually be difficult without support.
Signs
Finding it hard to tell between left and right
Finding it hard to learn to tie shoelaces, ties or put on tights
Bad balance and poor self-awareness some children's heads go fuzzy and forget things
Messy/untidy, hard-to-read handwriting (some use a computer)
Associated disorders
People who have developmental coordination disorder may also have one or more of these conditions:
Attention deficit hyperactivity disorder (ADHD) (inattention, hyperactivity, impulsive behaviour).
Autism spectrum disorder
Dyscalculia (difficulty with mathematics),
Dysgraphia (an inability to write neatly and/or draw),
Dyslexia (difficulty with reading and spelling),
Hypotonia (low muscle tone)
Sensory processing disorder
Specific language impairment (SLI)
Visual perception deficits
Famous people with dyspraxia
Daniel Radcliffe has dyspraxia.
References
Other websites
Dyspraxia Foundation website
Dyspraxia Yahoo Group
Disability |
Nuclear Blast is a record label. It was founded in 1987 by Markus Staiger in Germany. At first, it released hardcore punk records. After a while, they started releasing albums by melodic death metal, grindcore, power metal and black metal bands. Their most successful artists include Blind Guardian, Soilwork, In Flames, Meshuggah, Therion, Dimmu Borgir, Nile, Death, HammerFall, Sonata Arctica, Epica, Wintersun, and Nightwish.
Related pages
Nuclear Blast
Nuclear energy
Nuclear disasters
Nuclear fission
Nuclear fusion
Nuclear physics
Nuclear power
Nuclear power plant
Nuclear reaction
Nuclear reactor
Nuclear weapon
Record labels |
<p>I've got a bit of a dilemma. I have to do some sorting of a list. There are 2 lists that users can select from and then select one of the elements in that list to sort on. Unfortunately for me, the second list is a child list, within the first list.</p>
<p>The child list will require slightly different logic other than if the user just chose from the parent list. I have the logic down to sort on either the parent and/or the child list using LINQ so I'm not too worried about the logic of it.</p>
<p>There is also the option to choose on ascending or descending order to make matter worse, at least for me. I've gone through the logic and it looks as though there will be a total of 64 if/else statements that I will need to use in order to incorporate all the scenarios.</p>
<p>My first reaction was that this wasn't a very good way to go about it as this seems like a lot of if/else statements. Is there a better way to go about this or do I just need to bite the bullet:</p>
<p>Logic for Parent:</p>
<pre><code>Positions.Select(x => x.Product).OrderBy(x=>x.Price).AsQueryable();
</code></pre>
<p>Logic for Child:</p>
<pre><code>Positions.Select(x => x.Product).OrderBy(x=>x.Performance.OrderBy(c=>c.AssortmentCategory).Select(c=>c.AssortmentCategory).FirstOrDefault()).AsQueryable();
</code></pre>
<p>Positions and Performance are both ListExtended's, if that matters. Also, I'm using the Dynamic LINQ library as I will be getting user input, though that is not shown above.</p>
<p>Edit1: I forgot to say this sorts only the parent list. Even if they choose an element from the child list, it will sort the parent list.</p> |
Kerosene or paraffin oil is a colourless flammable liquid, usually used for fuel. Kerosene is made by fractional distillation of petroleum. It may be used as fuel for lamps, in some kinds of cooking stoves, and in heaters. Kerosene is mainly used in the fuel for jet engines. The most common consumer use for kerosene in Canada and the US is lighting camp lamps. Kerosene is used as cooking fuel in some places, such as South Asia. Kerosene is also used to store sodium and other alkali metals.
Fossil fuels |
Ulli Lommel (21 December 1944 – 2 December 2017) was a German actor and director. He was known for his works with Rainer Werner Fassbinder and his association with the New German Cinema movement.
Lommel was well known for the time which he spent at The Factory and as a creative associate of Andy Warhol. From 1977 until his death, he lived and worked in the United States, where he wrote, directed and starred in over 50 movies. His best known work was The Boogeyman (1980).
References
Other websites
Fucking Liberty! review by Bill Krohn
Fucking Liberty! review (German)
Fucking Liberty! review (German)
1944 births
2017 deaths
Deaths from heart failure
German movie actors
German movie directors |
The Roman Senate was the longest-lasting institution in Ancient Rome. It began in the first years of the city, which was supposedly founded in 753 BC. It survived the kings, the Roman Republic (509 BC–27 BC), the Roman Empire (27 BC–395 AD) and the fall of the Western Roman Empire (395–476 AD).
The Senate started as an advisory council of elders. The word "senate" came from 'senex' meaning "old man". The Senate reached its peak in the middle Republic, when it was the most powerful body in Rome. The Senate lost much of its power in the first period of the Empire, known as the Principate.
After Diocletian, when the centre of government was moved out of Rome, the Senate became just a municipal body. The influence of the old idea lived on, and Constantine II set up a Senate in Constantinople.
Functions
The Senate passed decrees called senatus consultum, which were advice from the Senate to a magistrate (senior official). They usually were obeyed in practice.
Through such advice, the Senate directed the magistrates, especially the Roman Consuls (the chief magistrates) in their handling of military conflicts.
The Senate also had power over the civil government in Rome. Only the Senate could authorize paying out public funds from the treasury. As the Roman Empire grew, the Senate also supervised the administration of the provinces, which were governed by former consuls and praetors. It decided which magistrate should govern which province.
The senators were patricians, and so members by birth, or men of lesser birth who had notable achievements. Under the early kings, the Senate numbered 100, but grew to 900, then Augustus reduced it to 600. Even so, only about 100 to 200 members were active at any given time. From time to time there were other sources of power in Rome, such as assemblies, magistrates, dictators and emperors, but the Senate always played a part.
Other websites
Roman Senate Citizendium
Other reading
Lintott, Andrew 1999. The Constitution of the Roman Republic. Oxford University Press. .
Ancient Rome |
The Battle of Chantilly happened on September 1, 1862, in Fairfax County, Virginia. It was the last battle of the Northern Virginia Campaign during the American Civil War. The battle had two names: the Union side called it the "Battle of Chantilly" and the Confederates called it the "Battle of Ox Hill".
Background
Confederate General Robert E. Lee had just won the Second Battle of Bull Run on August 29. The Union Army, commanded by John Pope, started retreating north towards Washington, D.C. Lee wanted to destroy Pope's army. He sent Thomas J. Jackson's corps to march around Pope's army in order to capture the road to Washington. If the Confederates captured the road, Pope would have been surrounded and be forced to surrender.
On September 1, Pope found out where Jackson was. He sent Jesse L. Reno with two divisions to attack Jackson. Jackson had stopped on Ox Hill, which was near the Chantilly Plantation. He decided to stop there because he found Pope's army was farther north than he expected.
The battle
The first Union commander to arrive at Ox Hill was Isaac Stevens. He decided to attack Jackson's men about 5 p.m. At the same time, a thunderstorm broke out and made some of the solders's ammunition too wet to fire. Many men had to fight with bayonets. Stevens's division made part of the Confederate army retreat. But the Confederates counterattacked and forced Steven's division retreat. During the attack, Stevens was killed.
After Stevens' s attack failed, Philip Kearny's division arrived. Kearny tried to attack the Confederates but he was killed too. After sunset, the Union soldiers retreated from the battlefield.
Aftermath
The Union army lost about 1,000 casaulties in the battle. The Confederates lost about 500 to 600 casualties. Pope continued retreating to Washington on September 2.
Sources
Hennessy, John J. Return to Bull Run: The Campaign and Battle of Second Manassas. New York: Simon & Schuster, 1993. .
Taylor, Paul. He Hath Loosed the Fateful Lightening: The Battle of Ox Hill (Chantilly) September 1, 1862. Shippensburg, Pennsylvania: White Mane Books, 2003. .
Chantilly
September 1862 events
1862 in Virginia |
<p>What is the best way of scheduling simple batch jobs on windows? My current need is to dump some SVN repositories each night and FTP the dumps to our external FTP side and then e-mail one or more people that the backup has completed/failed.</p>
<p>This sounds like the sort of thing I would usually do in a unix script + cron. Is that possible on windows? Perhaps using Cygwin?</p> |
The River Cole is a river in the West Midlands, England. It is around long. It is a tributary of the River Blythe, which it flows into near Coleshill. Its sources are in Wythall and Kings Norton to the south of Birmingham city centre. The river flows north-west through East Birmingham and into Warwickshire. The River Blythe flows into the River Tame, which flows into the River Trent. This river flows into the North Sea through the Humber Estuary.,
References
Rivers of England
West Midlands (county) |
NEW GENERA UF CHALCIDIDA. 435
fulvze, tarsi apice fusci: ale limpidz ; proalis discus plus
minusve fuscus; nervi costales fusci, subcostales flavi; stigma
piceum. (Corp. long. lin. 1—21 ; alar. lin. 14—24.)
Var. (3.—Mas, protibie basi fuse ; meso- et metatibix pices :
proale omnino fusce ; metalæ apice subfusce.
Var. y.—Mas, Var. B similis : antenne fulvze, apice supra fuscze.
Var. 6.—Afas, proale fere omnino limpide ; nervi costales flavi,
ramulus fulvus.
Var. ce.—'em. antenna basi omnino fulve.
Var. £.—HFem. protibiz basi fuseze ; meso- et metatibize picez.
Var. q.—fFem. Var. e similis: mesotibie fulvee ; metatibize piceo-
fulvis? ; tarsi flavi, apice fusci.
Var. 0.—'em. antennæ fulvz, basi pallidiores, apice supra fusce:
propedes flavi, femora basi supra fusco-vittata ; meso- et metapedes
fulvi, coxæ et femora picea ille» apice fulve, tarsi apice fusci,
metatibice fusco-cinctze : proalis nervi costales flavi.
June to September; England and Scotland. Found in
Ireland by Mr. Haliday, and near Paris by the Comte de
Castelneau.
Art. LIV.—Deseriptions of two new Genera belonging to the
family Chalcidide. By J. O. Wzsrwoop, F.L.S. &c.
Tue family Chalcidide, independent of the great beauty of
many of its species, and the singularity of the economy of the
whole, possesses additional claims to the attention of the
Entomologist on two other grounds. Ist, No family presents
more numerous instances of anomalous structure in the
different organs; and, 2d, The series of affinity amongst the
different sub-families is so complicated, that it would require
far more philosophical views of the nature of the relations of
animals than we at present possess, to account for so many of,
what may be termed, cross-affinities. The two insects de-
scribed below exemplify both these peculiarities of this family
436 NEW GENERA OF CHALCIDIDA.
They are both distinguished by the remarkable incrassation of
the costa of the anterior wings, of which I recollect, at present,
no other analogous example. Mr. Walker has, indeed, charac-
terized a genus belonging to the same family under the name of
Pachyneuron ; but the incrassation of the costa of the fore-
wings in that genus is quite trifling compared to that observed in
either of the following insects ;—whilst, at the same time, the
insect secondly described, presents a most striking passage
between two sub-families (Encyrtides and Eulophides), be-
tween which two equally strong modes of transition have
already been proved to exist ; Agonioneurus and Coccopha-
gus forming one passage, and Tetracnemus and the typical
Eulophi a second. It will be evident that the two insects
described below, although possessing a nearly similar incras-
sated structure of the costa of the wings, are by no means
nearly allied together by affinity; they, indeed, evidently
belonging to distinct sub-families. Hence, in respect to this
character, these insects are allied together by no nearer rela-
tion than that of analogy.
PLATYNOCHEILUS, Westwood.
Cleonymo affinis; differt antennarum articulis, costå alarum incras-
satà, &c. Corpus elongatum, gracile : caput thoracis latitudine,
oculis magnis lateralibus : antennæ thoracis fere longitudine 11-
(vel 12-?) articulatæ, articulo 1°. elongato, 2°. præcedentis fere
dimidii longitudine, articulis sequentibus parvis et quasi co-
alitis, proximis 5 distinctis æqualibus, clava crassiori ovata 3-
articulata : collare elongatum trigonum : thorax oblongus postice
rotundatus : abdomen oblongum
depressum lateribus subelevatis,
pedunculus brevis: pedes gra-
ciles simplices tarsis 5-articn-
latis: alæ anticæ costa dilatatà
et ad originem rami deflexi ex-
tensa, nervo subcostali nullo.
Mas.
Species unica mihi adhue cog-
nita.
* WAerwe, dilato, et xeos, mergo.
NEW GENERA OF CHALCIDID.E. 437
PrarYNocnEiLUs Ericusonu, Westwood.
Caput et thorax aureo-viridia, punctata: abdomen viridi-auratum,
nitidissimum ; antennz et pedes fusci, geniculis flavis, femoribus
viridescentibus, costá alarum anticarum nigra. (Long. corp.
dm. Ji
lin. 14.)
Habitat prope Berolinem. Mense Maio captus.
In Muszo Dom. Erichson, Entomologi clarissimi, amicissimi.
PrEuRoPAcHUS,' Westwood.
Genus inter Eulophides et Encyrtides osculans, his structurá thoracis
et pedum intermediorum, illis tarsis 4-articulatis et antennis
affinis. Caput transversum, thoracis fere latitudine: antennze
thorace breviores, et, ut videtur 7-articulatze, articulo 1°. elon-
gato subtus paullo dilatato, 2°. brevi, 3°. duplo longiori, (inter
2"" et 3°", articulus, minutissimus cyathiformis exstat,) 4°. 5°. et
6°. zqualibus discretis, 2°. paullo majoribus, ultimo oblongo-ovato
apice acuto (4- ? articulato) : thorax ovatus crassus ut in Encyrtis
constructus scutello, et mesosterno maximis : pedes satis graciles,
intermedii et postici ad basin valde approximati: tarsi 4-articulati
pulvillo magno : tibia intermediz paullo extus curvate, calcari
longiori et intüs ciliato instructae, articuloque basali tarsorum in-
termediorum paullo dilatato : alz an-
ticæ nervo subcostali brevi, costa pone
ejus conjunctionem dilatatà usque ad
originem rammli stigmaticalis, hoc
curvato et clavato ; costá etiam alarum
posticarum in medio incrassatá : abdo-
men ovato-orbiculatum obtusum pla-
num, fere latitudine thoracis, apice
mucronatum, petiolo triplo breviori,
recto, cylindrico, striolato, adfixum. Afas.
Species unica adhuc mihi cognita.
Sp. 1. Pleuropachus costalis. (Long. corp. 1 lin. ; expans. alar.
2 lin.)
Entedon costalis . . Dalm. Act. Holm. 1820, p. 174.
Elachestus costalis . Nees ab Esenbeck, Hymen. Monog. Vol.
LI. p. 143.
> fIAeupa, membrana succingens costas, et maxus, crassus.
NO. V. VOL. IV. EI
438 NOTE ON MACROPLEA ZOSTER.E.
Habitat “ in floribus Cherophylli sylvestris prope Seckershausen."
Captus Esenb. loc. cit.
In Mus. Academie Bounce, olim celeberr. Neesii ab Esenbeck,
cujus cura benevolenti hoc insectum cum collectione totà Chal-
cididarum et Proctotrupidarum ipso descripta, mecum ad exami-
nandum, communicatum est.
Art. LV.—Note on Macroplea Zosterc.—By C. C.
Basrineron, M. A.
As the habits of Macroplea zostere do not appear to be
generally known to Entomologists, a slight notice of them,
from my own observation, may not be considered uninteresting.
On the 4th of June, 1834, when on a visit to a friend at Cley-
next-the-Sea, Norfolk, I accidentally captured about eighty spe-
cimens of this rare insect. We were botanizing in the marshes
near to that place, and having gathered a specimen of Potamoge-
ton pectinatus (a plant which always grows under water, only
raising its small heads of flowers above the surface), in a ditch
of fresh water, I was much surprised by finding in the centre
of its dense mass of leaves and branches, a single specimen of
Macroplea. ‘There being a great quantity of that plant in the
ditch, we of course examined numerous specimens, and were
gratified by the discovery of two or three, and sometimes six or
eight individual insects in each of them. The insects, which
are very sluggish, appear to live quite under water, since they
never occurred upon the outside of the dense tufts of the Pota-
mogeton, but always in the interior of the mass, quite enclosed
by the branches, and not easy to discover without a close ex-
amination. ‘I here were many of them found in pairs, showing
that this is their natural habitation, and that they do not live,
like their allies the Donacie, upon those parts of water
plants which are above the surface. Although the diteh was
full of various plants, several of which formed dense mats,
(such as Ranunculus aquatilis, yet we could not discover a
single specimen of Macroplea upon any plant except the
Potamogeton.
CHARLES C. BABINGTON.
St. Joha's College, Cambridge,
April 15, 1837.
|
Family Guy is an American adult animated sitcom created by Seth MacFarlane. It first was shown on FOX in 1999. The series did not become popular until shown again on Adult Swim and TBS, and episodes were sold on DVD & Blu-ray. Fox chose to cancel the series because it was not very popular. After many DVDs were sold, Fox started showing it again on May 1, 2005. It is aimed at adults.
Synopsis
The series is about the lives of Peter Griffin, his wife Lois, and their three children: 18-year old Meg, 16-year old Chris, and very smart 1-year-old Stewie; and also their dog, 8-year old Brian, who talks and acts like a human. The Griffins live in a fictional city named Quahog, which is in the real state of Rhode Island. The show puts humor into common everyday situations, and is famous for their style of comedy that always makes fun of past American culture. These scenes are called "cutaway gags", because they have unrelated stories, and they do not affect the show's stories in any way. The show also uses a lot of profanity and sex scenes.
Characters
Peter Griffin is the show's main character. He is fat and not very smart. He used to work at a toy factory. He now works at a beer company called "Pawtucket Brewery", though he sometimes works at other jobs for short time periods.
Lois Griffin is Peter's wife. She comes from a family that has a lot of money. She complains a lot about what the Griffins do in the house, though she also tends to keep the family connected.
Brian Griffin is one of Peter's best friends. He is a talking dog who lives with the Griffins, and is smarter than any of them besides Stewie. He is also with Stewie alot. Brian was killed in an episode in the twelfth season, but he was brought back to life two episodes later.
Stewie Griffin is Peter's and Lois' one-year old son. He can talk, and is the smartest person in the family. Most people in his family can not understand him, except for Brian and Chris. Stewie hates his mother Lois, and wants to take over the world.
Chris Griffin is one of Peter's and Lois' sons. He is also fat and not very smart. For a long time, there was an evil monkey living in his closet who liked to threaten him.
Meg Griffin is Peter's and Lois' daughter. She is the oldest child but is often made fun of, mostly by Peter. She is not very popular and everyone finds her very unattractive.
Glenn Quagmire is one of Peter's best friends. He is a bachelor and a pilot. He mostly thinks about women and sex.
Cleveland Brown is another one of Peter's best friends. He runs a deli and he was married to Loretta. He used to speak fast as an auctioneer but got hit in the head, so he speaks slower now. He left Family Guy for his spin-off television series, The Cleveland Show, but came back in the episode "He's Bla-ack!".
Joe Swanson is another one of Peter's best friends. He is a police officer with a wheelchair because he Cannot move his legs and feet. He has a wife named Bonnie who was pregnant until she had a baby in the episode "Ocean's Three-and-a-Half".
Voice cast
Seth MacFarlane as Peter Griffin, Brian Griffin, Stewie Griffin, Glenn Quagmire, Tom Tucker, Mr. Pewterschmidt, Retep (reversed version of Peter) (Evil Peter), Additional Voices (1999 – present)
Alex Borstein as Lois Griffin, Mrs. Quagmire, Midget Woman Tricia Takanawa, Loretta Brown, Mrs. Pewterschmidt, Boy caught by a Bird, Additional Voices (1999–present)
Seth Green as Chris Griffin, Additional Voices (1999 – present)
Lacey Chabert (1999 – 2000) and Mila Kunis (1999 – present) as Meg Griffin
Tony Sirico as Vinnie Griffin (2013)
Mike Henry as Cleveland Brown, Herbert the Pervert, Additional Voices (1999 – present) (spin-off series 2011 – present)
Patrick Warburton as Joe Swanson (1999 – present)
Jennifer Tilly as Bonnie Swanson (1999 – present)
Wallace Shawn as Bertram (2001 – 2011)
Charles Durning as Francis Griffin (who is bad and a molester and was Peter's father) Pope Francis and Carter (who dressed like Peter) (1999 – 2011)
Phyllis Diller as Thelma Griffin (1999 – 2012)
Johnny Brennan as Mort Goldman, Hoarce, Additional Voices (1999 – present)
James Woods as Himself (James Woods) (2005 – present)
Lori Alan as Diane Simmons (1999 – 2011)
Phil LaMarr as Ollie Williams, Additional Voices (1999 – present)
Christine Lakin as Joyce Kinney (2011 – present)
Adam West as Mayor West (himself) (2000 – present)
Ryan Lambert the former singer/electric guitarist as Tyler (200?)
Kimberly Duncan as and Brown Haired Girl yelling at Tyler (200?) and Billy (Boy Scout) (2014 Season 12 Episode "Meg Stinks!")
E.G. Daily as Tyler's blonde haired girlfriend
Stacy Ferguson and Renee Sands as Singing Girl Scouts and Blonde Haired Girl Scout tapping her knee (2000)
Ariana Grande as Italian Girl.
Spin-off
In 2009, a spin off show from Family Guy was created called The Cleveland Show with Cleveland Brown as the main character.
Episodes
Guest Stars
"Moving Out (Brian's Song)"
Drew Barrymore as Jillian
H. Jon Benjamin as Carl
Jeff Bergman as Homer Simpson
"The Simpsons Guy"
Hank Azaria as Moe Szyslak, Apu Nahasapeemapetilon, Carl Carlson, Chef Wiggum, Comic Book Guy, Lou, Dr. Nick Riviera
Nancy Cartwright as Bart Simpson, Maggie Simpson, Nelson Muntz, Ralph Wiggum, Todd Flanders
Dan Castellaneta as Homer Simpson, Santa's Little Helper, Abraham Simpson, Barney Gumble, Krusty the Clown, Squeaky-Voiced Teen, Hans MoleMan, Kodos, Mayor Quimby, Blue-Haired Lawyer
Julie Kavner as Marge Simpson, Patty and Selma
Yeardley Smith as Lisa Simpson
H. Jon Benjamin as Bob Belcher
Jeff Bergman as Fred Flintstone
Julie Bowen as Claire Dunphy
James Woods as Family Guy's Himself and The Simpsons' Himself
Awards
The series was nominated for many Emmy Awards. Family Guy is the first animated series to be nominated for an Emmy Award for Best Comedy Series since The Flintstones in 1961.
Notes
References
1990s American sitcoms
2000s American sitcoms
2010s American sitcoms
2020s American sitcoms
1999 American television series debuts
1990s American comedy television series
1990s American animated television series
2000s American comedy television series
2000s American animated television series
2010s American comedy television series
2010s American animated television series
2020s American animated television series
Adult animated television series
Adult Swim
Fox television series
Television series about families
English-language television programs |
Abensberg () is a town in Kelheim, in Bavaria, Germany, placed about 30 km southwest of Regensburg, 40 km east of Ingolstadt, 50 northwest of Landshut and 100 km north of Munich. It is on the river Abens, a tributary of the Danube.
Geography
The town is on the Abens river, a tributary of the Danube, about eight kilometres from the river's source. The area around Abensberg is by the valley of the Danube, where the Weltenburg Abbey stands, the valley of the Altmühl in the north, a left tributary of the Danube, and the famous Hallertau hops-planting region in the south. The town is divided into the municipalities of Abensberg, Arnhofen, Holzharlanden, Hörlbach, Offenstetten, Pullach and Sandharland.
Divisions
Since the administrative reforms in Bavaria in the 1970s, the town also surrounds the following Ortsteile:
In the town: Abensberg (main settlement), Aunkofen (civil parish), Badhaus (village)
To the east: Gaden (village), See (village), Offenstetten (civil parish)
To the north east: Arnhofen (civil parish), Baiern (village), Pullach (civil parish), Kleedorf (village)
To the north: Sandharlanden (civil parish), Holzharlanden (civil parish), Buchhof (small hamlet)
To the west: Schwaighausen (village), Schillhof (hamlet), Gilla (small hamlet)
To the south: Aumühle (small hamlet), Allersdorf (hamlet)
To the south east: Lehen (small hamlet), Mitterhörlbach (hamlet), Upper Hörlbach (village), Lower Hörlbach (hamlet)
References
Other websites
Abensberger Impressionen - Old Images of Abensberg
Spa towns in Germany
Kelheim (district) |
Dark Command is a 1940 American western movie directed by Raoul Walsh and based on the novel by W. R. Burnett. It stars John Wayne, Claire Trevor, Walter Pidgeon, Roy Rogers, George "Gabby" Hayes, Porter Hall, Marjorie Main and was distributed by Republic Pictures. It was nominated for 2 Academy Awards in 1941.
The movie was nominated for two Academy Awards for Best Original Score and Best Art Direction by John Victor Mackay.
Cast
Claire Trevor as Mary McCloud
John Wayne as Bob Seton
Walter Pidgeon as William "Will" Cantrell
Roy Rogers as Fletcher "Fletch" McCloud
George "Gabby" Hayes as Andrew "Doc" Grunch
Porter Hall as Angus McCloud
Marjorie Main as Mrs. Cantrell, aka Mrs. Adams
Raymond Walburn as Judge Buckner
Joe Sawyer as Bushropp (guerrilla)
Helen MacKellar as Mrs. Hale
J. Farrell MacDonald as Dave (gunrunner)
Trevor Bardette as Mr. Hale
Release
Dark Command was first shown in Lawrence, Kansas.
Many people liked the movie. Republic wanted continue to give more money for John Wayne films because people liked this movie.
References
Other websites
1940 movies
1940s western movies
American western movies
Movies directed by Raoul Walsh |
Seniority in the United States Senate is the value of a senator based on his/her service. There are two senators per state. The one senator that served more years is called the Senior senator. The one who served less is called the Junior senator.
Other websites
http://www.senate.gov/artandhistory/history/resources/pdf/chronlist.pdf
United States Senate |
<p>I'm actually asking this question as I have recently struggled to get SQLAlchemy working with SQL Server ODBC Driver 18 on a Mac and have not seen an up-to-date description that worked.</p>
<p>NB: <code>'TrustServerCertificate': 'yes'</code> is very key for a lot of setups and knowing where and how to express it in the connection string is not immediately obvious.</p>
<p>This works (as @ 7 Sep 2022) with the MSSQL ODBC driver instructions at: <a href="https://docs.microsoft.com/en-us/sql/connect/odbc/linux-mac/install-microsoft-odbc-driver-sql-server-macos?view=sql-server-ver16#microsoft-odbc-18" rel="nofollow noreferrer">Install the Microsoft ODBC driver for SQL Server (macOS)</a></p> |
<p>In C# I write...</p>
<pre><code>DirectoryEntry computer = GetComputer();
computer.Properties["managedBy"].Value = null;
computer.CommitChanges();
</code></pre>
<p>When I make the call to CommitChanges() it throws a COM exception</p>
<pre><code>A constraint violation occurred. (Exception from HRESULT: 0x8007202F)
</code></pre>
<p>something is wrong with setting the "managedBy" property to null, but how else do you clear the property?</p> |
W. PETERS e G. DORIA. Diagnosi di alcune nuove specie di
Marsupiali appartenenti alla Fauna papuana.
Perameles rufescens, n. sp.
P. dorso nigricante, lateribus rufescentibus nigro variegatis,
gastraco, manibus anguloque supra-rostrali flavescentibus. Differt
a P. doreiano unguibus pedibusque multo fortioribus. squamis
palmaribus, plantaribus caudalibusque majoribus.
Longitud. tot. maris adult. .*. m. 0,520 — 0,530
» capîtis +... . .» 0,103 — 0,110
» dur a 6 ee O = 0 029
Lat. Da oss ‘{» 0,021 — 0,019
Longitud. caudae . . . . . » 0,095 — 0,110
» extrem. ant. +... >» 0, 133 — 0,000
» palmae e. ungue tertio » 0,053 — 0,055
» extrem. post. . . . » 0,180 — 0,000
» plantae e. ung. digit. quarti 0,075 — 0,075
Habitatio: Insulae Kei: Coll. Ed. Beccari.
La nostra specie paragonata ad esemplari 7 e 9 adulti
del P. doreianus raccolti a Sorong (N. Guinea) dal Signor
L. M. D'Albertis, ne differisce specialmente per un colore
molto più brillante, per le estremità e per le unghie deci-
samente più lunghe e più robuste. (La lunghezza totale della
pianta dei piedi di uno di questi ultimi individui non è che
di 0,062). Inoltre le granulazioni delle piante delle estremità
anteriori e posteriori sono molto meno fine, quelle della coda
molto meno convesse, meno ravvicinate, ed a causa della
loro maggiore dimensione, meno numerose.
Finalmente i peli di questa specie sono molto più lunghi
e più robusti che quelli del P. doreianus.
Il Dott. Beccari ha raccolti alle Isole Kei due 7 adulti ed
542 W. PETERS E G. DORIA
uno giovanissimo di questa nuova specie; essi sono tutti con-
servati nell’ alcool (t).
Dactylopsila Albertisii, n. sp.
D. trivirgatae affinis; differt cauda corpore reliquo multo
longiore , auriculis paulo brevioribus, callositate carpali multo
minore, striis dorsalibus albis multo angustioribus.
Longitud. ub apice rostri ad caudae basin m. 0,260
» caudae sine peks . . . T 0,32%
» » cum mhs 066 0350
» capitis >». +. ee a a 0
» UUS e a a D 00) 023
Latitud. » Re e 7
Longitud. Extr. anter. . . . +0... » 0,115,
» palmae cum digit. quarto . . » 0,045
» Erta poster 6 0 sg dI
» plantae cum digit. quarto . . » 0,049
Habit. Pars Novae Guineae boreali-occidentalis prope Sorong ;
Collegit L. M. D’ Albertis, anno 1872.
Non abbiamo che una 9 adulta di questa nuova specie.
Essa sembra essere ben distinta da quella delle Isole Aru
descritta da J. E. Gray e della quale noi abbiamo ricevuto
un 7 adulto dal Sig. Beccàri. Ambedue questi individui sono
conservati nello spirito e per conseguenza si potè facilmente
paragonarli. L’ esemplare raccolto dal Beccari a Wokan (Isole
Aru) rassomiglia perfettamente alla 9 della D. trivirgata figu-
rata dal Gray nei Proc. Zool. Soc. 1858, tab. 63.
(1) Il Dott. Beccari ci ha inviato dalle Isole Aru due scheletri completi di `
9 adulte, una femmina giovanissima e tre feti conservati nello spirito, ap-
partenenti ad una specie evidentemente differente da quella delle Kei, spe-
cialmente per le orecchie più grandi, per i denti più ravvicinati tra di loro
e meno robusti; quest’ ultimo carattere però può dipendere dal sesso. La
dentizione di uno degli individui adulti è molto rimarchevole perché vi si
contano dieci incisivi superiori disposti regolarmente in cinque per ciascun
lato, mentre finora gli altri osservatori ne avevano contati 4 soltanto per
ciascun lato ed appunto sopra questo carattere il Lesson Tabl. Regn. Anim.
p- 192, aveva fondato il genere Echwmipera. Per questa specie noi proponiamo
il nome di Perameles aruensis.
NUOVE SPECIE DI MARSUPIALI 543
Phalangista (Cusus) gymnotis, n. sp.
Ph. fronte concava, auriculis exsertis, interne margineque
externo nudis, rhinario lato nudo; prima caudae_sexia parte pi-
losa, reliqua nuda, squamis rugosis vestita ; vellere molli, brevi,
haud lanuginoso ; pedibus robustis. Fuliginosa , stria dorsali nigra,
postice obsoleta , subtus albida.
PCI o o e gi VE)
» GURU © o 85 oao GI
» aurs E, I a a a a O OU
Latitud. E T a a 10)
iongan ie o s o o ao aga 5 OI
» CRA a ea a
» oo S o a o ao 5 TAU
Habit. Insulae Áru , prope Giabu-Lengan. Coll. Doctor Beccari.
Questa specie molto rimarchevole, benchè affine al C. orien-
talis per la concavità della fronte e della parte interorbitale
del cranio, se ne distingue molto facilmente per le orecchie
nude, non soltanto internamente ma anche al loro margine
esterno. Il pelo è corto e non lanuginoso. Si distingue pure
per la poca estensione della parte pelosa della coda, la quale
occupa circa la sesta parte della sua lunghezza totale, mentre
nel C. orientalis ne occupa superiormente la terza; le squame
della sua parte nuda sono più piccole e più numerose. I
denti paragonati con quelli di un individuo o del C. orien-
lalis di dimensioni alquanto maggiori si distinguono special-
mente per la grossezza del 2.° paio d’ incisivi superiori e dei
premolari, i quali hanno quasi il doppio della dimensione di
quelli del C. orientalis. Anche i canini sono della metà più piccoli,
Si contano nello scheletro 7 vertebre cervicali, 13 toraciche,
6 lombari, 2 sacrali e 28 caudali e vi sono & paia di coste
che si uniscono allo sterno.
Di questa bella specie il D. Beccari ha raccolto un solo
maschio adulto del quale noi conserviamo la pelle e lo sche-
letro. Egli ci scrive che quest’ animale ha abitudini meno ar-
boree dei suoi congeneri.
544 W. PETERS E G. DORIA
`
Macropus papuanus, n. sp.
M. rhinario brevipiloso, septo narium nudo; auriculis elon-
gatis longitudine dimidii capitis; cauda elongata , basi pilosa,
parte reliqua brevi setosa, squamosa , anneliata. Supra ochraceus,
nigro-adspersus , lateribus pallidioribus; subtus albidus. Auriculis
interne pilis sparsis albidis, externe nigris vestitis. Labiis, mento,
pedibus caudaeque apice albis.
Dente incisivo superiore tertio longissimo secundo duplo longiore,
uniplicato , praemolare mediocri externe triplicato. Cranio lato.
Longitud. oli T
» capitis a a e a e aa 00
A » OUTIS o a e a a a a aa OONO
Latitud. » Me e 0) VI
Longitud Vivalto e le e a e ae MI
» palmae cum ungue tertio. . . . » 0,047
» plantae cum digit. longissimo. . . » 0,152
Habit. Extremitas Novae Guineae orientalis, prope insulam Yule
(ab indigenis Roro appellatam).
Questa interessantissima specie per l’ aspetto generale, per
il muso peloso, per la forma dei denti e per le ossa della
gamba non saldate appartiene evidentemente al genere Ma-
cropus, nessuna specie del quale era stata pur’ anco rintrac-
ciata nella Nuova Guinea.
La vestitura della coda e la forma del dente premolare
ravvicinano questa specie al M. brachyurus di Quoy e Gai-
mard; si distingue però facilmente per la coda e le orecchie
molto più lunghe e per la forma del terzo incisivo superiore.
La scoperta di questa specie si deve al recente viaggio dei
signori L. M. D’ Albertis e R. Tomasinelli.
Museo Civico, 29 Settembre 4875.
|
Luçon is a commune. It is found in the region Pays de la Loire in the Vendée department in the west of France. People who live there are known as Luçonnais.
References
Communes in Vendée |
Google
This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverablc online.
It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover.
Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the
publisher to a library and fmally to you.
Usage guidelines
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying.
We also ask that you:
+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
person al, non-commercial purposes.
+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.
+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.
+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe.
About Google Book Search
Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web
at |http: //books. google .com/l
Google
Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online.
Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der
ofte er vanskelig at opdage.
Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.
Retningslinjer for anvendelse
Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige.
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at
kunne tilvejebringe denne kilde.
Vi beder dig også om følgende:
• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug
Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.
• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler
Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl-
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os.
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.
• Bevar tilegnelse
Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.
• Overhold reglerne
Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror,
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden.
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.
Om Google Bogsøgning
Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com|
^/'Otilvd.leOi,, %'i,SD
\ \ Harvard College
1 i Library
\ ; Henry Wadsworth Longfellow
I \ Alice M. LongfeUow
^^jM<^^6fiY^rr émrf
»^
N. F. S. GRUNDTVIGS
BÅIDOI OG mn MDOH
(1783-1806).
AF
L. SCHRØDER.
EOLBINQ.
KONRAD JØRGENSSNS PORLAQ.
I HOVEDKOMMtSSION HOS KARL SCH&NB£RG» KJøBENHAVN.
1883.
s ccx/>u- Cp(fi 0(0, f^' ^^
./
HARVARD
UNIVtRSITY
LIBRARY
Trykt hos Konrud Jer jenten i KoMiog ved y. P. Løye,
Indhold.
Grundtvigs Fædre i
Grundtvigs Barndom i Udby Præ^tegaard 21
Grundtvigs Drengeaar i Tyregodlund Præstegaard . . 52
Grundtvig i Aarlius Latinskole . . ; 67
Skærtorsdagskampen 97
Den ferste Ungdomsven 104
Eksamens-Læsning 122
Henrik Steffens 152
Attestats . T 198
Endnu lidt om Grundtvigs Studentertid 201
Beseg paa Falster 210
Grundtvigs Hjærtesorg 226
Slutning 26X
s CCX/7C-. 4* 6 O (d/ '^^ • ^^
./
HARVARD
UNIVtRSITY
LIBRARY
Trykt hos Konrud yergenten i KoMiog ved y* P, Løye,
Indhold.
Grundtvigs Fædre i
Grundtvigs Barndom i Udby Præ^egaard 21
Grundtvigs Drengeaar i Tyregodlund Præstegaard . . 52
Grundtvig i Aarhus Latinskole . . ; 67
Skærtorsdagskampen 97
Den ferste Ungdomsven 104
Eksamens-Læsning 122
Henrik Steffens 152
Attestats .7 198
Endnu lidt om Grundtvigs Studentertid ...... 201
Besøg paa Falster 210
Grundtvigs Hjærtesorg 226
Slutning 262
Til Læserne.
V
I mange Aar har det hert til mine kjæreste
Sysler at ' forberede mig til en Gang udførligt
at fortælle Grandtvigs Levnedsløb. Men alt som
Tiden gaar, kommer der mere og mere frem, der
kan lyse op over det store Æmne. . Den, der er
nogenlande hjt mme i, hvad der foreligger trykt, maa
være beredt paa, at det, han har at meddele, snart
kan faa en ny Belysning, naar der bliver fremdraget
ny Rækker af hidtil utrykte Digte, Breve og iVæ-
dikener, hvoraf der jo endnn forefindes mange.
Man kan da komme til at spørge sig selv, om det
ikke er bedst indtil videre at lade det bero med
mundtligt at fortælle, hvad der nn kan vides, og
opsætte at beskrive Grundtvigs Liv. Imidlertid har
baade H. Brun i Norge offentliggjort sine Samlinger
til en Levnedstegning af Grundtvig, og WinkeU
Horn har begyndt at udgive en udførlig Levneds-
beskrivelse, som skal foreligge færdig til Hundred-
»årsdagen for Grnndtvigs Fødsel. Didse Værker
kande være en Grund mere for andre, der syslede
m^d lignende Arbejder, til i alt Fald indtil videre
at lade dem ligge. Jeg har dog ikke kannet over-
tale mig til helt at gjere dette. Ved at læse Brnns
og Winkel-Horns Fortællinger om Grundtvigs Barn-
dom og tidlige Ungdom har jeg ikke fnndet, at de
gjorde mit Arbejde overfledigt. Og saa har jeg
bestemt mig til at adgive en Beskrivelse af den
Tid i Grundtvigs Liv, der gaar forud for hans Op-
træden som Forfatter.
En Del af Forarbejderne til, hvad der her frem-
IsBgges, har fer været ofifentliggjort i nordisk Maaneds-
skrift (især i anden Halvaargang for 1874) og i
Hejskolebladet for 1880. I dette sidste Blad havde
jeg lovet at lade et Stykke trykke om Grundtvigs
Studentertid. Men det forekom mig at blive for
stort til et Blad af denne Slags, og dette var da
en ydre Grund for mig til efter Overenskomst med
Bladets Udgiver at lade det blive en Del af en Bog,
som han da skulde l&de ndgaa paa sit Forlag.
For en Del vil det bero paa den Maadé, hvor-
paa denne Bog bliver modtaget, om den ad Aare
skal fortsættes med en anden om Grundtvigs Livs-
udvikling og Digining i Aarene 1806 — 10, en tredje
vedrørende Tiden fra 1811 — 15 o. s v. Men jeg
har i hvert Fald ikke Hast med at fortsætte Værket
Derfor har jeg søgt at afrunde det, der nu bliver
trykt, til et selvstændigt Hele, og for at gjere det
saa brugeligt som muligt for dem, der vil nytte,
hvad jeg deri har Bamlet til Oplysning om Grundt-
vig og de af hans samtidige, han kom i nærmere
Forhold til, har jeg ment det rigtigst straks at
medgive Bogen en Navneliste.
Velvillige Læsere hedes at tage Bogen som et
Vidneshyrd om mit Ønske: efter Ævne at bidrage
til paa en frugtbar Maade at festligholde Hnndred-
aarsdagen for Grundtvigs Fedsel De Træk, Bogen
indeholder til Oplysning om Barnealderens og Ung-
domsaarenes Betydning som Forberedelse for de sen-
é
ere Livstider, gjer den særlig skikket til at være
et Festskrift fra en af de Skoler, hvor Grundtvigs
Oplysning om Menneskelivet ikke blot fremhæves,
men ogsaa tages til Bettesnor i Gjerningen.
Folkehøjskolen i Askov i Juli 1883.
Ludvig Schreder.
^3GXS3^.
Grundtvigs Fædre.
wlægten Grundtvig har hjemme i Odsherred
paa Sjælland. Men man véd ikke, hvor fra den
har faaet sit Stammenavn. Morten Itiesen^ der
dede som Borgermester i Nykjobing samme Aar
som den tyske Trediveaarskrig udbrød, og hans
Sen yergen Mortensen^ der døde i samme
Værdighed 1657, er de første af Grundtvigs For-
fædre, som kjendes; men de har ikke noget
Stammenavn. Det var først Jørgen Mortensens
Sønner, som kaldte sig Grundtvig. Da der er
mange Vige, som skærer sig ind i Odsherred,
er det vel muligt, at en af dem kan have hedt
Grundt- Vig, og at Borgermestersønnerne har taget
Navn efter den eller efter en Gaard, der bar dens
Navn. Nu er det i alt Fald gaaet ad Glemme,
at der har været sligt etStedsnavn i Odsherred.
Hans Jørgensen Grundtvig døde Aar 1700 som
Byfoged og Konsumsionsforvalter i Nykjebing.
1
2 Otto Grundtvig.
Den ene af hans Sdnner hed jfergen Ha7ise7i
Grundtvig og blev 1697 Sognepræst i Kregome
paa den anden Side af Issefjorden ved Frede-
riksværk. Han dade i sin kraftige Alder 1712;
men fra ham stammer alle de^Grundtvigere, som
herer til Slægten, skriver Frederik Barfod, >der
er nemlig Grundtviger, med hvilke dette ikke er
Tilfældet«*;
En Sdn af Præsten i Kregome var den Otto
Grundtvigs som vi kan læse om i Roskilde-Rim
og Roskilde-Saga. Han blev født i Kregome
1706. Da hans Foråeldre tidlig var døde fra
ham, blev han, medens han gik i Roskilde Skole,
som saa mange fattige Peblinge underholdt ved
Godtfolks Miskundhed; »thi det var fordum
Mundheld : af lidet Føl kan vorde Hest, af liden
Pebling og en Præst, og det var Gammen for
de fleste, som ikke avlede en Ordets Tjener, at
hjælpe til en saadan at opfostre. < Han havde
stor Lyst og Nemme til Musik og stjal sig
undertiden ud af Byen med dens Spillemænd
til Bryllupper; men derover forsømte han ikke
Bøgerne.
Gamle Otto! tung og trang
var dig vist din Skolegang:
moderløs og uden Fader
vandred du paa disse Crader;
*) »N. F. S. Grundtvigs Jordefærd«, S. 142, og Wiberg??
Præstehistorie.
Otto Grundtvig. >
Arven i din Præsteslægt
tynged ej paa Verdens Vægt.
Mægtede da Skolebogen
end at føde Skolepogen?
Arme Pebling-! med din Spand
aarle ser jeg dig og silde
klart af Hellig Korses Kilde
kummerlig at øse Vand;
Korsets Kilde maa dig nære.
Vand du maa for Brødet bære.
Underligt, at under Aag
ej du glemte brat din Bog.
Stundum vel fra Bog og Kilde
vandred du til lystigt Gilde:
mens dit Rum var tomt i Skolen,
sørgede for dig Fiolen;
men med Strængeleg du drog
al Tid hjem til Spand og Bog,
Arven i din Præsteslægt
tynged ej paa Verdens Vægt,
men paa Hans, som, rig til alle,
hjælper dem, der Ham paakalde.
Han blev 1732 Præst paa Sejere og var dér,
som han kaldte det, en Robinson i 28 Aar.
Det var haarde Folk der ovre. De gik til Kros,
fer de gik i Kirke, og sad derfor gjærne og
sov under Prædiken. Det hjalp ikke Otto
Grundtvig, at han formanede dem til at lade
denne Uskik fare. Paa Vejen til Kirken gik han
derfor selv en Sendag Morgen ind i Kroen,
hvor Sognemændene sad og drak om et langt
Egebord. Præsten talte dem alvorligt tiL Da
rejste Jens Langkniv sig ved Bordenden og spurgte^
A . Otto Grundtvig.
om Præsten vilde holde sin Mund, eller han
vilde have den stoppet med den Kniv, som Jens
med det samme trak frem af Bæltet Men
Præsten rev sin Kjole op og blottede Brystet,
i det han raabte: >Saa stik da!< Jens tovede.
iDin Kryster, som tor true, men ikke stikkele
sagde Præsten, rev ham Kniven ud af Haanden
og kastede den med en saadan Kraft i Sten-
gulvet, at den gik midt over. Derpaa tog han
Jens Langkniv selv i Nakken og smed ham ud
igjennem det aabne Vindue. Krostuen blev
straks rammet, og siden .ventede man med at
gaa til Kros, indtil Kirketjenesten var til Ende.
Saaledes fortæller Barfod. Men det er ogsaa
fortalt noget anderledes. Bønderne paa Sejere
vilde ikke betale deres fulde Tiende, og da
Præsten gjorde Krav paa at faa, hvad der til-
kom ham, sendte de Jens Langkniv op til ham.
Han trak da Kniven og truede Præsten. Men
denne slog til Mandens Haand, saa Kniven faldt
fra ham, og satte ham derpaa selv ud af Vinduet.
Baade til den ene og tilden anden af disse For-
tællinger kan det passe, naar Sannesønnen synger
om Otto Grundtvig:
Kun naar Jordens Tome saare,
kan dens Tant os ej bedaare;
da det emme Hjærte maa
hige did med stor Attraa,
hvor ej længer Tome stikke,
hvor det véd, der biodes ikke.
Otto Grundtvig. c
Denne Higen hellig klang,
Otto! i din Orgelsang.
Herlig var den at fornemme,
naar du med din Tordenstemme
dundrede mod Folkets Synd,
naar med Salvelse du tolked
Evangelium for Folket;
ja, naar Tungen hertes hige
eftei Tonen at udsige,
som din Aand undrykt fra Jord
lytted til i Englekor.
I dit Blik den var til Skue,
der du vendte negne Barm
kjæk mod den forvovne Arm,
som med Staal dig turde true.
Det er ikke saa underligt, at Otto Grundtvig-
blev æret som en Konge paa Sejerø; men af
de gudfrygtige blev han elsket som en Fader.
Det skete stundum, at unge flygtede fra Øen for
at slippe for hans Overhøring. Men det er ikke
længe siden, skrev Sønnesønnen 1814, at Oldinge
tog Huen af i Baaden, naar Otto Grundtvigs
Navn blev nævnet.
I sine sidste Aar var han Præst i Vallekilde,
hvor han døde 1772, Aaret forud (den 8. Oktober
1771) havde der i hans Præstegaard været en
stor Højtid, i det han paa en Gang viede to af
sine Døtre. Frederikke Severine Grundtvig blev
gift med den 27-aarige Magister Nikolaj Edinger
Balle, der nys var bleven ordineret til Sogne-
præst for Kettrup og Gøttrup i Hanherredeme,
men som baade under sit Ophold i Lejpzig
6 Johan Grundtvig.
(1765—69) Og i Gattingen (1769 — 70) havde vundet
et videnskabeligt Navn, der varslede om, at han
skulde naa langt ud over Stillingen som Præst
paa Landet i Aalborg Stift. Det skal have
været hans Brud, der har overtalt ham til at
sdge Præstekald. Anna Kathrine Grundtvig blev
gift med den [residerende Kapellan ved Viborgs
sondre Sogn, Hans Chr. From, som døde 1Y2
Aar efter. Forlovere var den gamle Præsts Søn-
ner, Jargen Grundtvig, Præst paa Sejera, og
Johan Grundtvig, Præst paa Odden, og en tredje
San, Chr. Grundtvig, forrettede Tjenesten som
Degn for Vallekilde og Harve."*) Det er med
alt det i Minde, som Grundtvig har hart sin
egen Fader fortælle om Farfaderen, at han i
Roskilderimene giver ham det Vidnesbyrd, at
han var en '
■ fijærgmand af Lutheri Lag,
flink han grov i rige Aarer,
ferte frem til Lys og Dag
Guld, som blinker, men ej daarer.
Blandt Otto Grundtvigs Sanner var Kr. Johan
Ottosen Grundtvig (f. 23. Novbr. 1734 paa Sejera),
som 1760 blev Kapellan i Egebjærg og 1766
Sognepræst i Odden, men 1776 fra det nord-
vestligste Sjælland blev flyttet til det sydast-
ligste som Sognepræst i Udby og Ørslev ved
*) L. Kochs Biskop Nikolaj Edinger Balle.' S. 14 f.
Johan Grundtvig. 7
Vordingborg, hvor han d©de som Jubellærer
den 5. Januar 1813. I sin Ligtale over ham kunde
Sennen kalde dem, der havde kjendt ham, til
Vidne paa, at 1 hans Levned var ærbart og stille,
at han var ærlig i Ord og retskaffen i Gjerning,
— at han aabenbarlig havde bekjendt Troen
paa Guds lellige Ord og den korsfæstede i det
halve Aarhundrede, han gjennemvandrede som
Ordets Tjener, — at han baade hemmelig og
aabenbar spottedes og forhaanedes for denne
hans gammeldage enfoldige Tro, — at han i
Fattigdom og Trængsel slog sin Lid til Gud, —
at han retsindig underviste baade gamle og unge,
at han straffede, formanede og trastede ved det
sande, det stærke Guds Ord, og at han ydmygc-
lig erkjendte sin Ringhed og udbrod afHjærtens
Fylde: ikke os, Herre! ikke os, men dit, Navn
Ære, dig horer Æren til, men os vore Ansigters
Blussel!«*) Og da N. F. S. Grundtvig selv i
over halvtredssindstyve Aar havde været Ordets
Tjener, vidnede han: >Jeg havde en gammel
Fader, der var Præst i over halvtredssindstyve
Aar og alle sine Dage bevarede Barnetroen, som
vi alle ved Daaben bekjende, og han var en af
de faa, som sorgede inderlig over den rædsomme
Vantro, der under Navn af Oplysning i hans
Alderdom oversvommede Verden, saa han havde
Ret til at vente det Eftermæle, som han onskede
*) Gr. Lejlighedstaler, S. 19 f.
8 Johan Grundtvig.
sigy Og som jeg stræbte at give ham med
Apostelen Pavli Ord: Dette er vor Ros, vor
Samvittigheds Vidnesbyrd, at vi har vandret
gjennem Verden i gudelig Enfoldighed og Op-
rigtighed, ikke med kjadelig Visdom, men med
Guds Naade«.*) Allerede i det Digt, hvormed
han tilegnede sin Fader sin Dimisprædiken, havde
Grundtvig skrevet om ham:
Hans nok og alt var Jesu Kristi Tro,
dog blev han ej i Gjerningen til Skamme,
for ham var Tro og Gjerning aldrig to,
thi Livet lyste af den indre Flamme.
O, gid enhver, som spotter fræk med Tro,
hans 'Idræt skued og den heje Ro,
hvormed han Livets Aftenben kan holde!
Og dermed stemmer, hvad han 1824 skrev i
Nyaarsmorgen:
Min Fader, Gud glæde
hans Sjæl i sit Kor!
han ingen lod græde
for Bred ved sit Bord,
ej dede Moraler
sin Afkom han gav,
men levende Taler,
naar Krebling ved Stav,
naar Flokken om Bænken,
naar Hunden i Lænken
nmdhaandet han selv ihukom!
og hvad han 1844 falte ved sin Faders Grav:
^) Pr. paa 21. S. e. Tr. 1866. Beg.
Johan Grundtvig. g
En troende Taler var Fader Johan,
en glødende Kæmpe i luthersk Forstand,
med Øre for Salmer, som Kingoer sjunge,
med Barnet i Hjærte og Skriften paa Tunge.
Paa Gjerninger gode saa rige var faa;
thi ingen var bedre end han ved de smaa;
og hvordan her nede han gjorde sin Ben,
det han vil forklare, som saa det i Len."^)
Præsten Theodor Maller, der som Kapellan
i Udby har samlet de Minder om den grundt-
vigske Slægt, som et halvt Hundrede Aar efter
levede i Udby, fortaller, at de gamle Bander
al Tid sagde om Johan Grundtvig, at han var
en skikkelig Mand, »noget, der i deres Mund
udtrykker noget ubetinget godt og slet ikke har
den Bismag som i vore, han har fait sig godt
hjemme i Kirken og i Studerekamret, men maaske
nok været lidt ubehjælpsom overfor Yderverdenen.
1779 ^dgav han en Forklaring af Katekismen
med 741 Spargsmaal og Svar, som til Dels ikke
var meget barnlige. Et af Spargsmaalene var
det: Hvad er Vilje? Og derpaa skulde da
svares: en væsentlig Færdighed eller Ævne i
Sjælen til at bestemme sit Forhold efter de
Forestillinger eller Begreb, man har om en Ting.
Th. Maller bemærker dertil: >Det var ikke sært,
om Skolebarnene forctralc deres egen Vilje^ og
det er mig netop fortalt, at en Gang var Grundt-
O D. Kirketidende for 5. Sept. 1880.
10 Johan Grundtvig.
vig ovre i Udby Skole og hørte Børnene, det
var i Fastelavnstiden, og der var Løjer uden for
paa Gaden, som Børnene naturligvis kigede efter;
men saa blev Præsten ivrig og raabte: >Aa, I
vil hellere se efter Fanden der ude end høre
paa mig!< I Kirkebogen skrev den gamle Præst
ved hvert nyt Aars Begyndelse; I. N. J. (in nomine
Jesu, d. e.: i Jesu Navn); og oftere findes der
latinske Bemærkninger i Kirkebogen\; paa sin
halvtredssindst5^ende Jubilæumsdag, den 5. De-
sember 1811, forfattede Præsten et langt latinsk
Digt, som han kaldte sin Svanesang (epicedium
evcharisticum) og tilegnede den hellige Treenig-
hed*).
I Fortalen til den ovennævnte Bog (>Kate-
kismi Forklaring' efter Saliggjørelsens Ordene)
gjør Johan Grundtvig opmærksom paa, at han
ikke har forklaret alle de enkelte Ord, som fore-
kommer i Katekismen, men kun saadanne, om
hvis rette Betydning, han havde fundet, atbaade
mange Børn og adskillige af de ældre i hans
Menigheder var uvidende. >/%r^/c, skriver han,
»haver jeg al Tid været bange for at forklare
saadanne Modersprogets Ord, hvis Bemærkelse
bliver ved daglig Tale og Omgang enhver bc-
kjendt, saa snart man kan bruge sin Forstand,
at gjøre samme Ord utydelige, og saaledes at
standse den enfoldige Almue paa en jævn og
*) Nord. Maanedsskrift. 1874. I. S. 46.
»Katekismi Forklaring«. II
anstodfri Vej. Dernæst forudsætter jeg, at før
€nd de unge antages af en Præst til Beredelse
til Konfirmationen, have de allerede faaet af
Underlærerne den almindelige Ord-Forstand eller
bogstavelige Kundskab. < Den foreliggende Bog
svarer til hans Undervisningsmaade efter Pon-
toppidans Forklaring for hans Konfirmations-
Eørn, den konfirmerede Ungdom og evrige Til-
hørere, > hvilket tillige med min forrige Menig-
hed dette Vætk egentlig og først er tiltænkt
som et dagligt Opbyggelsesmiddel i den Tro,
de af mig læres og ere blevne lærte, og en
Admindelse nu og i sin Tid om min Ind- og
Udgang iblandt dem, og jeg finder det tjenligt
til samtlige mine Tilhøreres des snarere og
ordentligere Oplysning at oplæse den stykkevis
af Prækestolen om Søndagen i Stedet for andbn
brugelig Indledning til Evangeliernes Afhandling.«
Og i en Bog af denne Slags og til dette Brug
var det ikke tjenligt at anbringe > usammen-
hængende og ufornøden Forklaring over bc-
kjendte enkelte Ord<.
Har han sparet paa Ord -Forklaringer, saa
har han ikke sparet paa Bibelsprog. >Mig
haver det al Tid været en Hovedsag i Religion-
ens Foredrag mere at tale Guds end Menneskens
Ord og ogsaa at være det bekjendt. Jeg haver
og mærket, at en Del af mine Tilhørere hverken
har haft eller har Lyst eller Ævne til at an-
skaffe sig Bibelen, ej heller Tid til at læse den,
12 »Katekismi Forklaring«.
ej heller Færdii>hed og Skiensomhed nok til at
læse den opbyggelig,^ og det maa dog være
dem hejst magtpaaliggende at være visse paa,
at Katekismus er af Bibelen eller et kort Ind-
hold af de i Bibelen indbefattede saliggjerende
Sandheder; saa vist som det tillige har unægte-
lig en anden Smag og Fynd at læse Guds Ord
selv,- end menneskelige Forklaringer over Guds
Ord. For da at hjælpe især de fattige, men
lærebegjerlige iblandt disse Benderfolk til at
læse og lære tillige med Barne-Lærdommen saa
meget af Bibelen som mueligt, haver jeg med
Flid udsøgt de efter min Indsigt bekvemmeste
Sprog, c
Hvad endelig hans Stil eller Skrivemaade
angaar, da beder Forfatteren den gunstige Læser
betænke, at Bønder er og har været hans Til-
hørere. >Man er vel i disse Tider vante til en
sleben Stil og pyntelige Udtrykke i Skrifter.
Jeg tilstaar og, at hos Folk af en bedre Op-
dragelse, -finere Smag og skarpere eller mere
øvede Indsigter, er saadant poleret Skrivemaade
vist nok den nødvendigste og nyttigste, da en
af anden Art vilde være saadanne afinagelig,
blive foragtelig og unyttig som det fordærvede
Salt; men hvem, som ret kjender den Stand,
der haver mest med Ageren og des lige jord-
iske Ting at bestille, dens sløve Tænkemaade og
ubestemte Talebrug, — hvem, som ved af Erfaren-
hed, hvad Møje (sandelig større, end i Alminde-
»Katekismi Forklaring«. j^
lighed tros) det koster, at bibringe de fleste
af Bonde-Almuens Bern tydelige Begreb om
Troens Hemmeligheder, og at der fejler kun
lidet i, at man jo er Barbarer |for dem, naa[r
man afhandler disse aandelige Ting, i hvor megen
Tydelighed man endog beflitter sig paa, den
skal vel tilstaa mig, at en Lærer for saadanne
sandselige Mennesker kan ikke dybt nok nedlade
sig, eller nok lænipe sine Udtrykke efter deres
daglige og bevandte Sprog, om han ellers skal
forstaas og ikke tale hen i Vejret. Imidlertid
formoder jeg, at min Stil er hverken nedrig
eller krybende eller slæbende; lige som jeg og
haver under mueligste Fattelighed stræbt at
vedligeholde den Hejagtelse, man skylder de
haje Sandheder, hvilke, da de hore Guds Aand
til, bar ikke bedammes efter Kjadet, men paa
en aandclig Maade, ej heller udsiges med Ord,
som menneskelig Visdom, men som den HelHg-
Aand lærer. Derfor til at erstatte, hvad som
maatte synes at savnes i Stilens Pynt og Finhed,
haver jeg jævnlig over alt stræbt at udtrække
og udtrykke saa meget des kraftigere Saften og
Kraften i Sandhederne, baade at paaminde om
vedkommende Pligters Øvelse, saa og til at
styrke falsomme og rette Sjæle med de fyndigste
Traste-Grunde; thi jeg vilde gjærne overbevise
mine Tilharere, at den sande Kristendom be-
staar ikke i Ord, men i Kraft, og at man har
endnu ikke lært den ret, naar man endog kan
14 »Katekismi Forklaring«.
færdig oplæse dens Lærdomme x Bog og uden
ad (dog hvor meget fejler ikke end og heri hos
mange af den tilvoksende, men jammerlig for-
sømte, og fra Skolegang holdte, Ungdom, vel
over 20 Aar gamle?) men da ferst, naar man
haver indset, faler og tilstaar dens Rigdom til
at lære og treste.c At Katekismi Forklaring,
som den nu forelægges, kan hjælpe jævne Til-
hørere til dette, »derom tar jeg anse som til-
forladelige Forsikringer, de stille Suk og salte
Taarer, som jeg, mig ikke til liden Glæde og
Opmuntring, er bleven vaer under dette mit
Foredrag hos en og anden af mine Konfirmations-
Børn, ja end og hos de gamle i Guds Hus.<
Om selve Bogens Indhold kan man faa en
Forestilling ved at læse den Oversigt, som er
givet paa følgende Maade:
TtSaliggj^relsens Orden^
eller
de saliggjørende Sandheders Sammenhæng
og ordentlige Foredrag
kan affattes i følgende 5 Hoved-Stykker:
I. Om Guds Kundskab, Væsen og Egen-
skaber.
II. . . Skabelsen og Forsynet.
III. . . Syndefaldet, Synd og Frivilje.
IV. . . Naaden til Menneskenes Oprejsning af
Faldet.
»Katekismi Forklaring«. jr
Herunder befattes:
1. Udvælgelsen og dens modsatte, Forskyd-
eisen.
2. Guds Søns Sendelse til Verden, Lidelse,
Ded og Ophøjelse.
3. Guds Ords skriftlige Aabenbaring.
Dettes Inddeling
i Henseende til Tiden i det gamle og
ny Testamente.
. . . Indholdet 1 Loven og Evangelium.
Ved dette Middel vi
a. kaldes og forsamles til Guds Kirke.
b. oplyses.
c omvendes og retfærdiggjeres.
d. fornyes og opholdes* i Naadestanden.
Her handles
a. om gode Gjerninger. b. Bønnen.
4. Sakramenternes,
, ' - i Indstiftelse.
b. Alterens J
Her handles om Guds Kirke.
V. Om Menneskets Tilst^ind tilsidst.
1. Døden.
2. De dødes Opstandelse.
3. Dommen.
4. Det evige Liv og den evige Død.
5. Verdens Ende med for^aaende Tegn.c
l5 »Katekismi Forklaring.«
Nu følger i Spergsmaal og Svar Ordfor-
klaringer, der i selve Fremstillingen forudsættes
bekjendte: i) Hvad er et Væsen? 2) Hvad er
et Element? 3) Hvad er en Aand? 4) Hvad er
en Person? 5) Hvad er et Liv? 6) Hvad er
Dåden? 7) Hvad er Forstand? 8) Hvad er
Viljen? o. s. v.
I det farste Hovedstykke dreftes blandt andet
Beviserne for Guds Tilværelse, og her læser man
da: »Verden kan umulig have skabt eller ved-
ligeholdt sig selv, ligesom et Hus har ikke bygt
eller kan vedUgeholde sig selv ; altsaa maa Verden
have en ældre og hajere Aarsag, som har skabt
og vedligeholder dem.< I den Lærebog, som
ikke uden Grund nævnes efter Johan Grundtvigs
Svoger N. E. Balle, findes den samme Lignelse
j. Kap. S 3* ^)- >Hvo, som vil bruge sin For-
nuft, erkjender letteligen, at Verden kan ikke
være bleven til af sig selv^ lige saa lidet som
et Hus eller en By kan bygge sig selv; thi der
er ikke nogen Ting til, som jo har havt sin
Aarsag, hvoraf den er kommet c Balle har der-
imod ikke fulgt Johan Grundtvig i Beviset for,
at Verden ikke er evig. Det lyder saaledes:
> Verdens Aar og Alder forages stedse; men et
Tal, som stedse forages, kan jo og formindskes^
naar man tager derfra ; ja man kan saa længe tage
fra, at man omsider kommer til det farste Aarstal;
men naar man nu har naaet dette, saa har man den
Tidspunkt, da Verden farst blev skabt og beboelig. <
»Katekismi Forklaring«. i*^
I det hele vil Johan Grundtvigs Forklaring
over Katekismus findes stemmende med Pontop-
pidans og med den herskende Tank^ang hos
de gammeldags troende Præster baade medede For-
trin og med de Skrøbeligheder, som knyttede sig til
denne Tankegang. Ved Syndefaldet mistede Adam
og Eva € Guds Billede c. Hensigten med //Iffr^j
Nedfart til Helvede forklares saaledes: >Han lod de
fordemte Sjæle af den ferste Verdens saa vel
som følgende Tids ugudelige Mennesker vide, at de
vare selv Skyld i deres Fordømmelse ; thi havde
de troet paa ham, den Kvindens Sæd, som nu
havde vist, at han var fuldkommelig i Stand til
at gjøre bodfærdige Syndere salige, saa vare de
ikke komne i det Pines Sted. c TilSpørgsmaalet«
Ti Ir or du paa denne Gtids Kirke}^ svares der;
^Nej, jeg tror paa Gud alene; men jeg tror, at
Guds Kirke er til, d. e., at her paa Jorden er
en Samling af Guds Børn c.
Som Kapellan i Egebjærg lærte Johan Grundt-
vig at kjende, og som Sognepræst i Odden
ægtede han 1768 den da tyve Aar gamle Ka-
trine Marie Bang^ Datter af Inspektøren ved
de kongelige Godser i Odsherred, Kammerraad
Niels Kristian Bang og Ulrike Eleonora Schwane.
Hun var født i Ulkerup som det fjortende af
sin Faders nitten Børn og den tredje af ni
Fuldsøskende. Havde hendes Fader været gift
en Gang før, saa giftede Moderen sig ogsaa
anden Gang, da hun var bleven Enke. »Mene,
l8 Johan Grundtvigs Hustru.
sagde Grundtvig den 23. September 1822 i Lig-
talen over sin Moder, >der blev af hendes værdige
Stiffader, Kammerraad Jakob Ulrik Hansen, intet
sparet for at give hende med de yngre Søskende
en Opdragelse^ der kunde gjere dem deres og
frem for alt deres Kristen-Navn værdige, c Den
baitgske Slægt havde et stort Navn; den havde
i mere end tre Hundrede Aar skjænket Fæderne-
landet en talrig Skare af Embedsmænd, og den
paastod at være oprunden af den ældgamle
Stamme, som Absalon havde forherliget.*) Som
et Bevis tjente, skriver H. Steffens, Familie-
vaabnet, som ejedes af hans Moder, der var
Søster til Grundtvigs Moder: »Absalon havde
først grundet Kjøbenhavn og kaldt den efter sig
Akselstad; hans Familievaaben blev den ny
Stads Vaaben og er det endnu, og dette er det
samme, som Rangerne endnu fører. c**)
*) Gr. Lejlighedstaler, S. 31. . .
**) »Hvad jeg oplevede«. Dansk Overs. I., 94 f. Efter
Nord. Konvers.-Leksikon stammer Slægten fra Oluf
Bang, der som Sekretær hos den pavelige Legat Thomas
i Ungarn 1517 blev adlet af Kong Ludvig IL og senere
blev Borgemester i Middelfart. — I »Dannevirke« IH.,
S. 81) skriver Grundtvig: »Efterdi min Opvækst har,
som min Herkomst, delt mig mellem Sjælland og Jyl-
land, har der i mit Hoved, som al Tid var letnemt til
sligt, forsamlet sig mange af Menigmands Ordsprog.«
Det maa have været fra den bangåVt Side, at han
Johan Grundtvigs Hustru. jq
Johan Grundtvigs Hustru var, fortæller Thu
Meller, en klog, alvorlig, viljekraftig Kvinde, der
nok kunde føle sig og fere sig, men var dog
venlig og jævn i Omgængelse, elskede inderlig
Mand og Bern og havde en aaben, kjærlig Haand
for Fattigfolk. Det store Husvæsen bestyrede
hun med Dygtighed, og naar dog Pengesagerne
i Præstcgaarden aldrig stod rigtig godt, var det
vd, fordi Bernenes Opdragelse kostede meget,
men ogsaa paa Grund af Præstefolkenes store
Gjæstfrihed. Hun tog sig i det hele af alt
Gaarden vedrerende; kom man til Præsten og
spurgte ham om noget af den Art, svarede han
gjærne: >Det véd jeg sandelig ikke, gaa til min
Kone!« Madammen holdt meget af Haven, som
fordrede m^en Pasning, og det kunde den da*
værende Nabo, Degnens Datter, som 1874 var
83 Aar, godt huske, at en Gang kom Avlskarlen
ind til Madammen og sagde: >Skal vi ikke ud i
Dag og binde Rugen? Degnens er ved det. c
Saa svarede Madammen: >Aa, hvad bryder vi os
om, hvad Degnen gjer, nej, I skal i Haven og
luge.« Det blev rigtignok Regn i Qortfen Dage,
havde jydsk Blod i sine Aarer. — I 1815 skrev han i
»Stretankeme« til Jens Baggesen:
*
,,Skjønt en Sjællandsfar i Munden,
jeg er oprigtig jydsk i Grunden.'^
(»Kjøbenhavns Skilderi« for Novbr. 1815.)
2*
20 Johan Grundtvigs Hustru.
Og Rugen blev helt gren i Toppen, sagde den
gamle Kone med et lille Smil, der viste, at
Degnens Triumf endnu ikke var glemt. Madam
Grundtvig var af et svagt Helbred, meget bl^,
og det var for sin Svagheds Skyld, at hun af
sin Broder, Lægen Bang, blev raadet til at bruge
Tobak, som hun rag af lange Lerpiber. En
Kvinde, der bred sig om Folkesnak, havde ikke
turdet give sig i denKur."^) Ogsaa i Grundtvigs
Ligtale over hans Moder er det omtalt, at hun
i mere end 40 Aar bar paa et sygeligt Legeme
og var tit ved Gravens Rand. Hun var en
meget fintfølende og dannet Kone af den gamle
Slags, skriver han i Fortalen til sin Ordsprogs-
samling. Han anfører som et afhendes »Livord :<
1 heller dod end raadvildc.^) Hvor m^et hun
har været for ham, især i hans Barneaar, bliver
^er neden for Lejlighed til at dvæle ved.
■ MCHOM«MOMOWO«IOM«>i
*) Nord. Maanedsskrift« 1874, i, 47 f.
[**) »Danskeren«, IH, S. 41 og IV, S. 278. I »Bragesnak«,
2. Udg., S. 21, læser vi, at det er Damernes Ordsprog:
»Heller ded, end raadvild«. Sammesteds, S. 219, hed-
der det, at »det er egentlig Damernes korte Filosofi:
at man skal nytte ^jebUkket.
Grundtvigs Barndom i Udby Præstegaard.
1 ræstcfolkene i Udby havde sy v Bern, hvoraf
to dede som spæde. Det ældste af de Barn,
der blev voksne, bar sin Farfaders Navn. Han
var fire Aar gammel, da Forældrene kom til
Udby, blev sat i Herlufsholms Skole og blev
Student der fra 1789. Kort efter, at han havde
taget sin Embedseksamen, fik han en præstelig
Gjerning i Kjabenhavn. Aar 1800 fulgte han
B. S. Ingemanns Fader som Sog^nepræst for
Torkildstrup >og Lillebrænde paa Falster, blev
1805 Pi'ovst i Falsters Narre-Herred og 1823 for-
flyttet til Gladsakse ved Kjabenhavn, hvor han
dade 1843. Han blev 1798 gift med sit Saskende-
barn, Marie Amalie Balle, en Datter af Biskop
Nikolaj Edinger Balle og dennes farste Hustru,,
hans Faster, Frederikke Severine Grundtvig* . I
') Leths og Wads Dimittender fra Herlufsholm, S. 140 L
22 Grundtvigs ældste Broder.
sin Ligtale over denne sin Broder Otto sagde
Grundtvig, at han var en ædel) kjærlig Sjæl, en
Mand af gammeldags Ærlighed og Oprigtighed,
billig og nænsom, deltagende, medlidende og
barmhjærtig, saa han glædede sig gjærne med
de glade og græd med de grædende, opmuntrede,
trestede og hjalp, hvor han kunde; lige fra hans
Skolegang, da han selv endnu var Barn, fik 1 an
ham kjær. Skjent selv i knappe Kaar, havde
Otto Grundtvig godvillig snarere over end efter
Ævne understøttet tre yngre Brødre og lod
dem i alle ilenseender føle, han havde hvilet
under samme Moders Hjærte, og hans Broder-
kjærlighed trodsede ogsaa den store Kløft, som
Afstanden i Aar i vor bevægede Tid maatte
gjøre og kjendelig gjorde mellem ham og hans
yngste Broders Tankegang og Syrtsmaader. Ta-
len sluttede med et smukt Digt:
Min ældste Bi oder og min farste Ven,
en ædel Mand er sovet hen,
og Brodertalerne om |;ammel Sæd
i fælles Hjem hensov dermed.
De Brodertaler er i Hjærtets Egn
som Solskinsvejr og Dug og Regn,
Kjærmindefloret fra vor Faders Gaard
nu falmer daglig i mit Efteraar;
' men Fred med dig, som var af Verden træt
og falte Hjemve blandt en fremmed Æt!
og Fred med alt det ædle under Sky,
som ældes og fortrænges af det ny!
Der er et dejligt Land med evig Fred,
Ivor gammel Sæd og ægte Kjærlighed
Grnndtvigs Søskende. 2^
1
selv i al Evighed forældes ej;
did gaar .vor Slægts den gamle Vej,
der findes alt i mange Aar
det bedste fra vor Faders Gaard,
der, i vor bedste Faders Navn,
vi samles nok i yesu Navn!*)
Jakob Ulrik Hansen Grundtvig, der var op-
kaldt efter sin Moders Stifiader, og Niels Kri-
stian Bang Grundtvig, der var opkaldt efter
hendes egen Fader, var tre og fem Aar yngre
end Otto. De kom som han til at studere, men
tog Præstekald paa Guineakysten og dode begge
der, den ene 1801 og den anden 1803. Til en
Datter af den ene af disse Præster sigtede Grundt-
vig i Mindetalen over sin Moder, da hun var
dad i Præsto den 17. September 1822, ved de
Ord, at en fader- og moderlas Sannedatter var
hende den Alderdomsstatte, hun forgjævcs havde
ventet at finde i sin egen Datter*"*). Efter de
omtalte tre Sanner kom Datteren, som bar sin
Monnoders Navn, Ulrikke Eleonora, men som
dadc 1805, da hun var ved de femogtyve Aar.
Det har været trange Tider for de gamle Præste*
folk, da de med to Aars Mellemrum farst mistede
*) Lejlighedstaler, S. 66—68.
**) lyejlighedstaler S. 27 og 232. Hun hed Kathrine Marie
Grundtvig efter sin Farmoder og blev 2. Juli 1823 gift
med Holger Levin Grønvold, Kjebmand i Vordingborg,
et Barnebarn af en af Johan Grundtvigs Sestre.
24 Grundtvigs Søskende.
de to Sonner og saa denne Datter. Da Grundt-
vig sendte sin Fader Nordens Mythologi (1808),
kunde han med Føje skrive til ham:
Sorg, Bekymring, inange Dage
blegede din hvide Lok,
' men du gik med elskte Mage,
skilt fra Verdens vilde Flok;
midt i den nedsjunkne Tid
paa din Læbe, i din Id,
leved Jesu Kristi Lære.
Fire Sanner Gud dig gav,
alle ofred du ham atter,
selv han drog hen over Grav
hjem til sig din kjære Datter;
ak ! da hvidned dine Haar,
og dit Hjærte fik et Saar,
som kuD Herrens Ord kan læge.
Fire Sanner du hengav,
' Gud og Videnskab at dyrke,
tvende bag det brede Hav
sjunke ned i Gravens Merke:
Verdens Edder, Solens Brand
dræbte dem i fjærne Land;
stridig randt din Fadertaare.
iRcqviescit in pace Deic (hun hviler i Guds
Fred), skrev Faderen i Kirkebogen, >Gud samle
mig og min kjære Hustru C. M. B. samt to
etterlevende Sønner med hende og de forhen
afdøde fire hendes Søskende i evig Glæde for
Grundtvigs Sester. 25
vor Frebers, Jesu Kristi, Forsonings Skyld.
Amen c. Den gamle Degnedatter, der for er
nævnt, havde en Saster, som var jævnaldrende
med Ulrikke, og som daglig kom i Præst^aarden.
Denne Sester har fortalt felgende om Ulrikkes
Endeligt. Grundtvigs havde ude i Haven et
Skur med Tag over, hvor de sad, naar Vejret
var godt; en Dag kom den gamle Præst lobende
ind der ude fra og raabte: >Mor, du skulde se,
hvordan Rikke danser op og ned i den brede
Ganglc Det var en Gang med Åvnbage paa
begge Sider, der endnu stod i 1874. >Nej, hun
sidder såamænd inde i sit Kammer c, svarede
Madammen. >Ih, Snak c, sagde Præsten ivrig,
>jeg saa hende, sandt for Gud, jo i dette Øje-
blik der ude i Haven! c »Ja, vi kan jo se ad i
hendes Kammer«, mente hans Kone. Da sad
Rikke derinde og havde ingen Steder været;
men hun kom ikke mere ud, gik til Sengs kort
efter og dade. Der havde kort i Forvejen været
en ung Student i Præstegaarden, som havde lært
hende at spille paa Klaver. De to unge var
kommen til at holde af hinanden; men Ulrikke
turde ikke aabenbare det for Forældrene. Disse
fik det farst at vide efter hendes Dad, da Mo»
deren flere Nætter i Rad saa noget som en
Skygge, der gik gjennem Sovekamret ind i
Ulrikkes Kammer og blev staaende ved
hendes Dragkiste. I den fandt Moderen nede
mellem nogle Klude et Brev fra Studenten,.
26 . Grundtvigs Soster.
der oplyste, hvad Datteren ikke havde turdet
forlælle").
N. F. S. Grundtvig har 1848 sunget »ved
sin Søsters Grave:
Min eneste Søster af Byrd og af Blod,
•hun var, sagde Fader, til Verden for god;
ja hun var en Rose, hvis Hjærte stod bart
for Jordlivets Storme, til Nederlag klart;
men Urtegaardsmanden, som bor over Sky,
han rev den fra Stormen og skjænked den Ly;
og hist i Guds Have, som selv han har sagt,
alt, hvad han har plantet, skal ses i sin Pragt.**)
Af og til har hendes lille Broder klamredes lidt med
hende; men hun var ellers hans iPerle-Veninde« .**"*)
Den yngste af Johan Grundtvigs og Cathrine
Marie Bangs Bern var den Dreng, som blev fedt
1783, og om ham har Faderen skrevet saaledes
i Kirkebogen: >Den 8. September, som var en
Mandag efter d. 12te Trin. Kl. 3 efter Middag
blev min kjære Hustru Cathrine Marie Bang lyckelig
forløst med en San, som den lode blev af mig
hjemmedøbt og kaldt Nicolai Frideric Severin.
Jordemoderen Madame Karstensen bar ham da.
Følgende 8. Oktober, som var en Onsdag, blev
hans Daab konfirmeret i Udby Kirke, da hej-
*) Th. Meller i »Nord. Mndskr.« 1874. I, S. 49 f.
**) »Dansk Kirketidende« for 6. Septbr. 1880.
***) Winkel-Horn, S. 29.
Grundtvigs Daab. 27
velbaarne Frue Kammerherreinde von Råben til"
Beldringe bar ham og Frecken Halman fra Rann^
beksholm stod hos; de øvri|?e Faddere vare: S.
T. Hr. Kammerherre og Konferentsraad v. Bc-
ringschiold til Rønnebeksholm, samt deres Vel-
ærværdigheder: Hr. Westengaard i Sværdborg,
Hr. Reenberg i Præstø, Hr. Smith i Mehrn og
Hr. Homan til Hammer og Lundby. Hr. Provst
Ditzel forrettede den hellige Aet c Det var en
af de første Gange, at Barndaab blev udført i
Danmark uden Djævlebesværgelsen, som kort
før var afskaffet*).
N. F. S. Grundtvig er opkaldt efter Nikolaj
E. Balle og dennes første Hustru, Frederikke
Severine Grundtvig, som var Søster til Præsten
Johan Grundtvig, men tretten Aar yngre end
han. Hun var død 1781, og Mindet om hende
var ventelig bleven opfrisket, da Balle, som netop
*) Th. Meller anf. Sted, S. 50. Kirkespejl, 2. Udgave,
S. 319. Kammerherre Btringschiold var berygtet som en
haard Godsejer, skriver Moller. Westen^mrd i Sverborg
var Farfader til L. C. D. Westengaard, som herte til
de tolv Stildenter, der udfordrede Baggesen, — som var
gift med en Sester til den beremte Kunsthistoriker N.
L. A. Heyen, — som har oversat Platos Apologi og flere
Skrifter af Claus Harms, og som dade 1853 i Odense, hvor
han var Sognepræst ved St. Hans Kirke. — Irotls
SnUht i Mehrn (d. i Holbæk 182^) va*- Fader^ til Daniel
Smith i Stege og Farfader til iva. Navne, der baade
var Præst og Digter.
28 Bispe-Visitats.
det Aar var bleven Biskop, kom paa Visitats
til sin Svoger i Udby nogle Uger før hans
yngste Barns Fadsel.'') Om denne Højtidsdag
faar vi en livlig Forestilling igjennem det Digt,
hvormed Grundtvig tilegnede sin Moder >Kvæd»
Ungerne c. Han fortæller deri om den gamle
Præstegaard, over hvis Tag de vakre Lindetræer
løftede sig saa kjækt, og om de tre Sønner, der
alt var bestemte til Studeringerne eller havde
begyndt paa dem: »Verdslig talt var Haabet
ringe, — Kvinde! men din Tro var stor. c Og
saa fortsætter han:
Det var i den Præstebolig
under Lind med Ruder smaa, >
under Moderhjærtet rolig
og usynlig end jeg laa,
der var Gilde, der var Gjæster,
der og over breden Bord,
alt for Bispen mellem Præster
faldt om mig det ferste Ord.
Spottefuglen tog til Orde:
»Det betvivles vel omsonst,
*) Balle skal have levet overordentlig lykkeligt med sin
fiørste Hustru. Endnu som gammel Mand troede han
fuldt og fast og vilde ikke lade sig afdisputere, at hun
paa en bestemt Tid om Aftenen kom ind til ham i
hans Studerekammer. De vekslede intet Ord, men saa
blot paa hinanden, og disse Øjeblikke kaldte han den
bedste Tid hele Degnet rundt. L. Kochs Biskop N. E.
Balle, S. 216.
Bispe-Visitats. 2Q
hvis en Sen det skulde vorde,
er han fedt til boglig Kunst?
ikke sandt, han er den fjerde?
Moderhjærtet ham vel glad
tæller alt iblandt de Iserde?
fuldt er Lykkens Kleverblad.«
Moder! Du det selv bekjender,
hed og harmefuld du blev,
alt som dine gamle Frænder,
naar med Slægten Spot man drev;
over Bord du fluks lod klinge,
kjæk i Tro, men og lidt stolt:
»Skal min sidste Treje springe,
blir han dog til Bogen holdt.«
Moder! som en ærlig Kvinde
Ord du holdt, der hejt det gjaldt,
ej, skjent Taarer maatte rinde,
TVoen vakled, Modet faldt;
aldrig du fortryde vilde,
at du mig til Bogen holdt,
skjent du sagde: det var ilde,
at mit Lefte led saa stolt.
Efter Sammenhængen kan man ikke ret vel faa
ud af disse Vers, at det er Biskop Balle, som
har spottet med sin Svigerindes Lyst til at holde
alle sine Senner til Studeringerne. Men Sam-
talen har fundet Sted i Bispens Nærværelse, og
det er da sagtens eii af de andre Præster, som
har haft ondt nok ved at holde én San til at
studere, der har villet lade Præsten Grundtvigs
Kone hore, at det dog var for galt, at hun ikke
^O Grundtvigs Barndom.
kunde tænke sig nogen anden Fremtid for sine
Sønner. Man behever jo ikke at være ret gam-
mel for at mindes den Tid, da det stod som
noget meget svært for en Præst i et af de gode
Kald paa Øerne at holde en Søn til Studeringerne*
Ikke mindre svært har det været i de Tider. Otto
Grundtvig maatte da ogsaa, som før meldt,
træde til med en Haandsrækning til Brødrene,
naar det ikke vilde slaa til, hvad de kunde faa
fra Hjemmet.
Af de tre Navne, Drengen havde faaet, blev
han til daglig Brug kun nævnt med det midt-
erste, Frederik^ og det skulde ikke blot minde
om hans Faster, men ogsaa om Frederik Lud-
vig Bang, Moderens ét Aar ældre Broder, som
allerede var bleven en anset Mand som Over-
medikus ved Frederiks Hospital fra 1775 og
lægevidenskabelig Professor ved Universitetet
fra 1782. Det er denne i 1820 som Etatsraad
afdøde Frederik Bang, som ved at gifte sig med
Kammerraad Mynsters fattige Enke blev Stif-
fader til den bekjendte Læge Ole Hieronymus
Mynster og den endnu mere bekjendte Biskop
Jakob Peter Mynster.
Det var anselige Slægter, Biskop Balles Slægt,
som Grundtvig gjennem sin Fader var knyttet
til, og den bangske Slægt, som han paa mødrene
Side tilhørte, og disse Forbindelser har vente-
lig givet Anledning til adskillige mærkelige
Besøg. Saaledes fortæller Grundtvig i > Mands
Grundtvigs Barndom. ri
Mindet*}, at han godt kunde huske fra sin Barn-
dom, at Henrik Steffens havde vist ham Billeder
i den første Perspektiv-Kasse, hans Øjne saa.
Der er vel ogsaa fra Udby Præstégaard gjort
Rejser, navnlig til Odsherred, der havde saa mec^et
at betyde for Præstefolkene.
Det er endnu værd at dvæle lidt ved de andre
Omgivelser, hvorimellem Grundtvig i sin Barn-
dom blev stillet. Hvad da ferst det livlese an-
gaar, da ligger Udby Præstégaard i en af Dan-
marks dejligste Egne. >Den anselige, hvide
Kirke knejser hejt paa en Bakke, hvor fra der
er en yndig Udsigt over Landsbyen, der breder
sig neden for, og over store Skove, som danner
et Bælte mod Syd og Øst og Nord; man ser Gaase-
taarnet og længere ude Falster og Smaaaerne i
Bugten«.**) Bøgeskovene og Havbugterne, det
er Danmarks ejendommelige Skjanhed; men faa
Steder træder disse Herligheder mere frem end
i det sydøstlige Sjælland, hvor Bakkestrøgene
tillige har langt kraftigere Former end nordligere
ved Kjøgebugt og. Øresund. Og af alle vore
historiske Mindesteder er der faa, der virker saa
umiddelbart paa én som Valdemarstaamet over
Vordingborg By. I Sommeren 1851 hilste Grundt-
vig med Glæde sin Fødeegn, blandt andet i
følgende Vers:
*) S. 273.
**) Th, Miller i »Nord. Mndskr.« 1874, I. S. 44.
^ Udby Præstegaard.
Uéiby-Kirkel nem at kjende!
Ambjærg med dit lyse Haar!
Volmers Taarn ved Verdens Ende,
med SpidshueQ3 trange ^aar!
^ og min Levsals Tilje blaa,
Ædelsten for Øjne smaa!
Med »Hilsæl« godmorgen!
Ambjærg er en smuk Skovbakke nær ved Udby;
men ved den blaa Tilje maa tænkes paa Sundet
mellem Sjælland og Falster. Selve Præstegaarden
var af den almindelige gammeldags Slags. Man
kommer ind i en lille Forstue og har da Stor-
stuen med de to Gjæsteværelser paa venstre
Haand, Dagligstue, Soveværelser o. s. v. til hejre;
lavt, skjævt og merkt er der endnu, og merkere
var der, da Ruderne var endnu mindre, og Linde-
træerne, hvoraf der 1874 kun var ét meget smukt
tilbage, > lafted kjækt sig over Tage. Haven
var og er usædvanlig smuk og omgiver paa
tre Sider den gamle Præstegaard.^)
Blandt de Mennesker, hvoriblandt den lille
Dreng blev stillet, skal foruden Forældre og
Søskende forst og fremmest nævnes den gamle
Barnepige, Malene eller Magdalene^ der havde
hjulpet Forældrene godt med de ældste Bern,
men nu nærmest var bleven i Præstegaarden,
fordi hun havde intet andet Sted at ty hen, og
fordi Præsten ikke kunde taale, at hun skulde
")
Meller paa anf. Sted. S. 45.
Grundtvigs fiamepige. ^rz
lide Ned i sin Skrøbelighed, som havde vseret
god imod hans Bern. Paa denne gamle Magdalene
maatte Grundtvig ogsaa tænke, da han i Som-
meren 1851 færdedes i Sydsjælland og da i
Na^rheden af Rønnebæksholm kom forbi Fladsaa,
som for har været en Landsby, men nu kun er
en enkelt sterre Gaard (i Mogenstrup Sogn).
Det sang da inden i ham:
Til HalvQerds jeg snart kan tælle,
Aar som Dage rulle hen,
»Fladsaa med de heje Elle«
lyder i mit Øre end,
fra paa Barnepigens Skjed
gaadefuldt det til mig lød
som en Ælvetone.
Verselinjen »Fladsaa med de hoje Ellec, som
han havde hort af Barnepigen, vender endnu
to Gange tilbage i Sangen og er vel egentlig,
hvad der har givet ham Grundtonen til den.*)
Men at han har samme Barnepige at takke for
meget mere end denne Talemaade, det har han
fortalt 1825 i Digtet »Nyaarsmorgen«:
Jeg tumled, som Pogen,
mig sidder paa Skjed,
men tav, da, fra Krogen,
o Jesus! det lad;
at lytte, at lure,
mit Hjærte mig bed.
*) »Danskeren«, 4, S. 695.
^* Grundtvigs Barnepige.
fra Fuglen i Bure
o Jesu I gjenled,
forUtdy for din Pine,
mig Synderne mine,
frels mig fra den evige Død!
Med Hjærtet paa Tunge,
med Bogen paa Skjed,
med Trang til at sjunge,
som Ordene led,
med værkende Lænder,
i Svaghedens Baand,
med rystende Hænder,
i Fædrenes Aand,
sang højt Magdalene,
med Toner fuldrene,
med Taarer, den Salme saa skjon.
Den gamle i Gaarde,
fuldgod ved de smaa,
hvem ej med det haarde
man fik over Straa,
som, fer man det troede,
fra bister blev mild,
og gik med det gode
da gjæme i Ild,
saa trofast, som Guldet,
Goldammen til Kuldet,
hvoraf jeg med Asken kom sidst.
Der dede den gamle,
da alt jeg var stor,
for stor til at samle
de fyndige Ord,
Giundtvigs Barnepige. «
de Vendinger snilde^
de mange Bække smaa,
fra Valdemars Kilde,
som gjøre Susaa;
dog hjalp hun, for Fodien,
mig Stodder af Neden,
den Gang jeg blev lille igjen.
Ja, da Grundtvig atter blev lille og satte sig
lavt i Fædrenes Grav, da han gjorde sin Flid*
for at finde de gode jævne danske Ord, hvor-
med de gamle Krenniker skulde gjenfortælles
for at faa Indgang hos Menigmand i Danmark,
da kom han til at mindes det ene Ord efter det
andet, som han havde lært af den gamle Mag-
dalene. " Derfor vilde han ogsaa fortjene Skam,
om han ikke kom hende i Hu >og med en
Kjænninde sin Sprogmesterinde saa takkede i
hendes Grav!«
Der er et Par andre Mennesker fra Udby,
som har haft Indflydelse paa Grundtvig til at
vække hans historiske Sans, da han endnu var
en lille Dreng. Dem har han ikke takket som
Magdalene, for det er mere tilfældigt, at de kom
til at virke paa ham. Men han har i > Mands
Mindec fortalt om dem, og det skal her bereres,
fordi ogsaa det hjælper til, at man kan faa en
levende Forestilling om de Forhold, hvorunder
han levede i sine tidligste Aar. Den ene af
disse Mænd var D^nen og den anden Skole-
læreren. Det var endnu i de Tider, da D^nen
^6 Degnen og Skolelæreren.,
^jaerne var en gammel Student, der i Præstens
Fraværelse kunde gaa paa Prædikestolen, og
som derfor ofte oversaa den rent ulærde Skole-
mester. Præsten tiltalte man > Herre c, D^nen
kaldte man »Mosjac, men Skolemesteren kom
slet ikke i Betragtning, med mindre han havde
egne Talenter, enten som Tæller, Opraaber ved
Avktioner eller andet sligt. Degnen kom gjæme
over i Præstegaarden Sendag Eftermiddag for
at læse Berlings-Avisen, og saaled^s var det da
ogsaa en Sondag Eftermiddag i den strænge
Vinter 1788. Men da han havde set lidt i Bladet,
brallede han op: »Russen har taget Oczakov
med Storm og vil inden Paaske være i Kon-
stantinopel c. Ved dette Ord vaktes hos Lands-
bypræstebarnet en levende Forestilling om en
glædelig Fest og et scjerrigt Indtog i de vantros
Hovedstad — > en Forestilling, som ved at bade
sig i Livets Flod, som den findes i Bamepara-
diset, blev paa en Maade udedelig«. Den nærm-
este Følge blev, at han oprettede et lidet uden-
landsk Departement i sin Hjærne; men da
Degnens Spaadoni ikke slog til, saa blev Øjet
igjen vendt fra den større til den snævrere Kreds,
indtil der i denne begyndte en Bevægelse, som
aabenbart stammede ude fra det store Verdensliv.
I den samme strænge Vinter 1788, da Degnen
spaaede Tyrkens Fald, havde Landsbyen faaet
en ny Skolemester, og han var >en gammel
Attestatusc; han havde ikke blot farste, men
Degnen og Skolelæreren. jjr
ogsaa Etnbeds-Eksamen. Han havde i mange
Aar været fransk Sproglærer inde i Hovedstaden,
og han var >saa komplet en Franskmand, som
der kunde fedes i en fynsk Selvejergaard, og
en ren Jakobiner paa Huen nær, som ikke var
red, men gren. c Han blev > Herre c lige paa
Stedet, uden at >Mosjo< . D^nen vovede at
mukke, naar han ikke vilde here, at han trods
sin ferste Eksamen var en Idiot og en Sinke;
Degnen læste da heller aldrig med sin gode
Vilje andet end Aviser og gjorde ikke mindste
Fordring paa at være studeret, undtagen naar hans
Sønner blev kaldtepaaSessionen. Det var den afcak^
kede franske Sprogmesters Stolthed, at han havde
skfældt baade Grever og Baroner ud og sagt til
en Professor, som oven i Kjebetvar Prokantsler:
>Din kalkede Væg! c Det er jo rimeligt nok^
at denne Udskjælden har været Grund til, at
han ikke blev Præst, men maatte nejes med at
vdSrt Skolemester, og man kan tænke sig, at
denne Modgang har gjort ham dobbelt ivrig i
at hylde den jakobinske Tankegang, som hans
Syssel med de franske Bager i Forvejen har
næret hos ham. Nok er det, Skolemesteren var
en ivrig Tilhænger afRobespierre og den franske
Republik, og Degnen var maaske netop derfor
desto bestemtere i at holde paa de nedarvede
Myndigheder. Det kom da en Gang til en stor
Strid imellem disse to om, hvad der vel vilde
blive Udfaldet af den Krig, hvori den franske
28 Degnen og Skolelæreren.
Republik skulde prøve sine Kræfter. Det var
i Aaret 1791. Da var det, at den snajt otte-
aarige Dreng af Iveren, hvormed Degnen og
Skolemesteren kivedes, sluttede, at hele Verden
var i Oprar, og fra nu af fik det udenlandske
Departement i hans Hjærne nok at bestille. Et
indenlandsk Departement kan man vel sige var
oprettet hos ham, især siden Kronprins Frede-
rik og hans Brud i 1790 havde holdt deres
Indtog i Kjebenhavn, og ved den Lejlighed
Folkesangen i Danmark igjen var vaagnet med
Sangene i Thaarups > Hestgildet c,- saa den lille
Dreng kunde hore Malkepigerne synge: >Nys
fyldte skjøn Sired sit attende Aarc*).
Men hvordan var den lille Dreng kommen
saa vidt, at han nu kunde felge de store historiske
Begivenheder? Det kunde han ikke takke Al-
mueskolen for. Thi den gamle, hejlærde Skole-
mester var under sin Virksomhed som fransk
Sprogmester gaaet saaledes tilbage i Modermaalet,
at Bender-Drengene højlig forundrede sig, naar
de en Gang imellem herte ham snakke. >Men
det gik kun sjælden paac, skriver Grundtvig;
>thi den Gang var der endnu ingen Mulkter for
Skole-Forsammelse, saa Barnene blev . sædvanlig
hjemme, og jeg, som maatte holde Trop, kan
*) Smlgn. Fr. Nygaards Afhandl, om Th. Thaarup i »Nord.
Maanedskr.« 1875, I.
Degnen og Skolelæreren. %n
forsikre, de tabte intet derved, c — Det er hans
og hans Moders fælles Historie, som skal besvare
Spørgsmaalet om, hvordan han havde faaet For-
udsætningerne for at forstaa, hvad der skete i
den store Verden.
Det var et stort Ord, Præstekonen havde
taget i Munden, da hun. blev spottet for sin
Lyst til lade alle sine Sønner studere: den fjerde
Sen skulde samme Vej som de tre andre, om
saa hendes sidste Treje skulde springe. Og
dette Ord faldt haardt tilbage paa hende, da
hun skulde lære ham åt stave, og han saa havde
usædvanlig svært ved det; hvordan skulde der
da kunne blive en lærd Mand af ham ? I Digtet
foran iKvædlinger« skriver han til hende:
Stavene du lærte Pogen
under Graad og Hjærteve,
at han dued ej til Bogen,
tyktes dig var grandt at se;
men du bad og sagde: Amen!
Herren bod, og fluks din Pog
staved ej, men lagde sammen,
lærte som en Leg sin Bog.
AQ Moderens Undervisning.
Og da Frederik var kommen saa vidt, hvordan
læste saa ikke Moder og Sen sammen?
I sit Ydre lignede han sin Moder m^et,
men slet ikke Faderen""). Og i sit Indre har
han sikkert c^saa mest lignet Moderen, til hvem
han sang:
Baaret har du under Hjærte
alt mit Syn og al min Sang,
fedt til Verden dem med Smerte:
Skjalden af dit Skjød udsprang,
i de gamle Heltedage
gjennem dig han har sin Rod,
Sans for Sang og Syn Tor Sage
fik 4tan med dit Adelsblod.
Vist er det, at de maa have haft den historiske
og poetiske Sans til fælles, den Moder og den
Sen, som har læst saa m^et sammen som Ka-
thrine Marie Bang og hendes Frederik.
O! det var el Aftensæde,
som vi glemme ej paa Jord,
der din Pusling sad med Glæde
ved det vakre, lille Bord,
læ.<te om de gamle Dage,
rent og klart med hejen Rest,
fulgte gjennem Kirkens Sage
Frelseren med Liv Dg Lyst!
*) Th. Meller i Nord. Mndskr. 1874. i. S. 51.
Moderens Undervisning. ^f
Naar da fra sin Præstecelle
gamle Fader til os kom,
lod sig Læsningen fortælle,
retted>den med Kristendom,
gav Besked om, hvad vi gjemte,
til han kom, forstandig, blid,
o! hvad var vi, hvis vi glemte
slig en hellig Gammenstid?
Men om det enkelte, som Moder og Søn
delte med hinanden, faar vi den bedste Oplys-
ning i Digtet yUdby-HaveK^ spm er optaget i
Nyaarsgaven Saga og skrevet 1811. Her faar vi
forst Lejlighed til at se ind i Barnehjærtet hos
den lille Dreng, som havde sin Tumleplads i
den store Have, men allerede tidlig fandt den
for trang og dens Gjærder for høje, især naar
han laa i Græsset og
saa til Himlen, grunded paa,
hvordan Gud dog kunde gaa
oppe paa de tynde Skyer.
Det mig var en Lyst at se,
hvor de Skyer kunde drive
og saa underlig sig te,
ret som om de var i Live.
Men vi faar ogsaa at vide, hvad han læste i sine
Barneaar.
Farst nævner han Baden og sigter derved
til en »Anvisning til hele Statshistorien, de ferste
Begyndere til Tjeneste, forfattet af den svenske
Kammerraad Henrik Julius Woltemat, samt for-
42
Badens Historie.
^get og fortsat af Joh. Benedict Busser, Lcctor
ved Cadet-Corpsct i Carlscrona, af det Svenske
oversat, paa adskillige Steder forandret, paa
nogle ganske omarbejdet af Jacob Badene
Denne Bog fra 1773 er ingenlunde let læselig,
saa man maa slutte, der har været en alvorlig
Drift til at lære Historien at kjende hos den,
som skulde have Fornejelse af saadan Læsning.
Den er affattet i Katekismus-Stil. Anden Bogs
syvende Afdeling handler om Danemark. »Hvor
begynder den danske Historie? De danske have
allerede fer Christi Fødsel været bekjendte under
Navn af Cimbrer, og i store Toge gjennem-
strejfet Frankrig og Italien, og sat det gamle
Rom selv i Skræk. Længere hen i Tiden gik
de store Folkevandringer for sig af Gother,
Angler, Nordmanner og Langobarder, som ud-
drage fra Danemark, og andre nordlige Lande,
og satte sig ned i Spanien, Engelland, Frankrig
og Italien. Ved Christi Fødsel skal Odin eller
Wodan være indkommen i Norden fra Skythien
eller Asien, og har ventelig mer ved List end
ved Magt fordrevet de gamle nordiske Konger,
og sat sin Familie paa Tronen. Danemark skal
være tilfaldet hans San Skjold, der anses som
Stammefader for en i mange Aar regerende
Familie,' som efter ham kaldes den skjoldungske.
Her begynder man den danske Historie, og
mærker sig: i. De hedenske Skjoldunger. 2. De
christelige Regenter, indtil det oldenborgske Hu<;.
Badens Historie.
43
3. Kongerne af det oldenborgske Hus. c Dette
er en Preve paa Stilen i denne Bog, som Grundt-
vig havde faaet gjennemtrukken med hvide Blade,
og hvor han, i det mindste fra. han var ti Åar
gammel, har tilføjet Bemærkninger, stundom paa
Latin, men mest paa Dansk. Ved det; som saa-
ledes er tilskrevet, vil man forst lægge Mærke til,
at han ingenlunde har skrevet smukt i sin Barn-
dom, saa lidt som senere. Oftest er det For-
andringer i Rigernes Forhold, som foregik i
Mængde i Revolutionstiden, der bliver bemærkede.
Stundom kommer der Betragtninger; men de
stammer da gjærne fra Studenter- og Kandidat-
tiden, ligesom der igjen kan komme Gjendrivelse
af disse Betragtninger fra den Tid, da han var
sin Faders Kapellan. Badens Bog er da studeret
af Grundtvig med stor Flid; men den har tit
faldet hani meget tor. Paa Spargsmaalet: > Hvilke
ere de mærkeligste Tildragelser i de smaa græske
Stater ?€ svarer Baden: >De allerældste græske
Beretninger ere opfyldte med alt for mange
Fabler og digtede Omstændigheder. Saadanne
ere iblandt andre: Deukalions Vandflod, det ar-
gonautiske Felttog, Bachus's og.Hercules^sÆven-
tyr, o. a. m.€ Hertil sigter det da, naar det
hedder i >Udby Havec:
Det mig var saa haardt imod,
naar saa tørt hos Baden stod:
Hvad der om de gamle Dage
er af Krennike tilbage,
ÅA Badens Historie.
er opfyldt med Digt og Fabel,
saasom om Deukalion,
Argonauter, Herkules
og om Bachi Æventyr.
Ved mig selv jeg sagde tit:
Herre Gud! han kunde dog
sagtens la' os here lidt
om den Flod og om det Tog,
om de vakre Æventyr
det dog morsomt var at here.
Abraham Kalis Verdenshistorie faldt bedre i hans
Smag:
I hans Bog var mangen Ting
sagt med saadant artigt Sving,
at jeg kunde ret fornemme,
noget Sjælen gjennemfdr;
jeg var bange for at glemme
af den Tale mindste Ord;
tit jeg inde i min Sjæl
hejt dem læste for mig selv.
Saadan mangen Gang jeg læste,
hvordan Østenvinden blæste
hæftig paa det rede Hav,
laved Herrens Folk en Vej
og Ægypterne en Grav . . .
Det endnu mit Sind forlyster,
hvordan mod de tjæme Kyster
Tyrierne spændte Sejl,
og, af Stjæmerne vejledte,
sig paa Verdens Hav udbredte,
uden der at sejle fejl. . . .
Cyri Rige klart jeg saa'
vidt sig brede for mit Øje,
skjent jeg vidste ej saa neje,
hvor det udi Verden laa.
Kalis Verdenshistorie. ^r
At ved Marathon de faa
Hundred Tusend kunde slaa,
maatte, Have, du undgjælde
med din Skræppe og din Nælde
naar mit Skib i Parken drev
en Theraistokles jeg blev. —
Naar jeg efter Borgerkrige
læste om AVgusti Rige,
om, hvordan det som en Slave
lod i Stilhed sig begrave,
tyktes det mig rent omsonst
med den Videnskab og Konst;
thi det hed: men Religionen!
Sælsomt ændrede sig Tonen,
Taaren mig i Øjet stod.
Han slaar paa, at det er efter Kalis Bog, at
lian fra farst af har dannet sit eget Sprog, og
lian maa holde paa den i Sammenligning med
de vandede Beger, man har villet sætte i dens
Sted.
Da Abraham Kali havde sit Jubilæum den
2, Juli 1817, skrev Grundtvig et Digt, som han
lod trykkeri tredje Bind af Dannevirke, og hvori
han atter dvælede ved den Bog, der havde for-
nejet ham, fra han traadte sine Bernesko:
Skolebogen, hvor end silde findes
sanddru Sagn i Pagt med Fædres Tro,
Bogen, som, det maa en Skjælm dog glemme,
sanked ferst paa Danmarks Tungemaal
Fortids Sagn, saa de var værd at nemme,
vejed dem i Sandheds egen Skaal,
40 Kalis Verdenshistorie.
kransede ej nogen Aleksander,
knælede ej fejg for Romas iJrn,
kæmped stedse under Dydens Stander,
til et Eftersyn for kristne Børn.
Sank en Gang den under Skolebordet,
lige meget Tro og Saga vandt,
hvad som fældte den, det er alt jordet,
til Opstandelse den Kræfter fandt;
der det lakked imod Jubeldagen,
halv oprejst den over Bordet keg,
og, med fyrgetyve Aar paa Bagen,
den sig blander i vor Juleleg'.
Kyndinger den fattes ej her inde,
mangen Mand den kjendte grandt som Pog^
ja, de fleste hvert historiek Minde
knytte end vel til den Skolebog.
Trives da i Danmark nogen Sinde
Sagas Blomst til Duft og ej til Bram,
da paa Bladet af den bly Kjærminde
stave skal man: Sæd af Abraham.
Ej Kjærminden, som man vel kan vide,
vil om nogen Ædling være stum,
nævne vil den vist paa samme Side
Hdlberg, Rothe, Overne og Suhm,
alle saaMe de en Sæd paa Jorden,
som, trods Tidens Uvejr, Kuld og Brøst,
sikkerlig dog modnes skal i Norden,
skjænke Senner en velsignet Høst.
Men alligevel, naar Dans Kjærminde
reder op sit store Arvetal,
som skal mer eud Folk i Nord forbind^,
nævne maa som Patriark hun KalL
Saa kommer han MiXSuhms^o^ om Nordens
ældste Historie, hvoraf han især har glædet sig
Suhms Bog om Norden. 47
over Slutningen, som han beklager, at den senere
Udgiver, Kjerulf, har udeladt, men som han
gjengiver saaledes:
Unge! det er jer, jeg vil
som en Fader tale til,
I er Landets Haab og Trøst.
Naar I eders Old betragte,
rives da ej af den hen
til Guds Ord at ringeagte,
til at svige Drot og Ven!
Vogter jer, at ej I taber,
mens I dyrke Videnskaber,
eders Tro og eders Dyd!
Elsker al Tid Fædrelandet!
Mellem eder skiller Vandet;
Sproget har adskillig Lyd,
eder alle lige godt
kan dog samme Gud forstaa;
til jer alle samme Drot
lader samme Ord udgaa:
ærer Kongen! frygter Gud!
det er Herrens eget Bud.
Suhnis Bog vakte hos Barnet Lyst til at
vide mere om Nordens Mænd. Men den kunde
ikke selv slukke Tarsten. Saa maatte lians
Fader rykke ud med nogle anderledes store
Bager: Jonas Ramus' Norges Historie og
Lyschattders Danske Kongers Slægtebog. Disse
Bager var saa store, at han knap kunde bære
dem. Men Fornajelse havde han af det, naar
han fulgte Lyschanders Paa visning af, at de
^3 Lyschander.
-danske Kongers Stamtavle kunde fores tilbage
lige til Adam, og at alle andre Kongehuse var
beslægtede med de danske. Med Deltagelse
fulgte han Gothernes og Longobardernes som
nære Slægtninges Færd. Og Véstgothernes
Undertrykkelse ved Frankerkongen Klodovig gav
ham en Uvilje imod alle Franskmænd, som ogsaa
liavde Indflydelse paa hans Dom over den franske
Revolution. Dette sidste bererte han ogsaa 1838
i sine historiske Forelæsninger; han holdt med
Degnen imod Skolemesteren; ikke blot fordi
den sidste syntes ham halvgal^ men ogsaa fordi
lian havde læst, at Frankerne i gamle Dage var
slemme ved Vestgotherne, som dog langt ude
var af vor Familie.*) Da det var i 1791, at han
tog sit Parti i Striden mellem Degnen og Skole-
mesteren, kan vi slutte, at han allerede da, ikke
fuldt otte Aar gammel, er bleven færdig med
Baden og Kali og Suhm og rimeligvis ogsaa med
Lyschanders Foliant, og der er endnu mere at for-
tælle om hans Læsning, til han var de otte Aar.
Efter Lyschander traf han paa Ove Hegh
Guldbergs Verdenshistorie og Holbergs Kirke*
historie. Han fandt straks bedre Smag i Hol-
berg end i Guldbcrg og lod da den sidste ligge.
Underligt! ved Holbergs Side
jeg Martyrerne saa lide;
*
) »Mands-Minde«, S. 57.
Holbergs Kirkehistorie. aq
i hans Glas jeg maatte se
Kjættere og Kirkefædre,
maatte tit med ham bele,
hvad jeg sent har lært at hædre.
Mest morede det ham at læse, hvordan Paverne
kom til kort den ene Gang efter den anden i
Striden med de tyske Kejsere og de franske
Konger. Med Harme saa han Huss segne paa
Baalet og glædede sig ret til at læse om Svanen,
som han i sin Dedsstund skal have spaaet om.
Men ved Luther standser Holbergs Kirkehistorie.
Saa hedder det:
Fader smiled ad min Jammer,
hented ovre fra sit Kammer
nok en Bog, hvori der stod
Luther baade først og sidst.*)
Det jeg aldrig havde vidst,
at man gjorde hele Beger
om en saadan enstig Mand.
Aldrig det jeg glemme kan,
hvor jeg Pusling blev henreven,
som jeg næppe fer var bleven,
ved den gjæve Mands Bedrift.
Inde i vor Dagligstue
paa det bnine Bord jeg sad,
stirred i den Bog saa stivt,
glemte baade 01 og Mad,
*) C. I. Brandt formoder, at det har været J. Mathesius'
udferlige Luthers Levned. D. K. T. 1873, S. 668.
4
CO Luthers Levned.
hen til Maden man mig drev,
men min Sjæl hos Luther blev.
Hvad saa end jeg fik at hare,
al Tid klang det i mit Øre:
»Til Worms jeg vil, om i den Stad
end paa hver Sten en Djævel sad!«
Det var mig en grumme Mand,
dog mig tyktes, nok jeg gad
fulgt med ham til slig en Stad. —
Gamle Doktor Morten Luther!
den Gang var jeg otte Aar,
tyve til jeg nu har levet;
og ferst nylig er det blevet,
at igjen jeg for dig staar
med det Hjærte, Syn og Mod,
hvormed da som Pog jeg stod;
gamle Ordsprog sviger ej:
frem og hjem er dobbelt Vej.«
Da Grundtvig, mærkeligt nok, ikke i Digtet
om Udby Have har fremhævet sin Moder som
den, han læste sammen med, skal her endnu
bemærkes, at han i sin store Mythologi (2. Udg.,
S. 120) nævner Holbergs Kirkehistorie som den
farste Bog. der gav ham Lyst til at læse, og
at han i Kirkespejlet fortæller, at han hjemme i
Sjælland læste Holbergs Kirkehistorie for sin
Moder, af hvem han tillige har lært den kriste-
lige Barnelærdom. Han tilfajer, at han læste
en hel Del af Biblen for sig selv i den samme
Tid af sit Liv. Ved sin Moders Grav sang
Grundtvig 1822:
Grundtvigs Moder. cj
Nu er hun lagt i Ormegaard,
nu er den Læbe tavnet,
som kjærlig i de spæde Aar
mig lærte Fademavnet,
mig lærte paa den merke Jord
at finde Lys i Herrens Ord.
O, Moder-Støv og Moder-Aand,
mit Hjærtes Tak du have,
som lærte mig i Ledebaand
paa Herrens Ord at stave,
at stave, grunde, bygge paa
det Ord, som aldrig skal forgaa !*)
Da han i 1844 nedskrev, hvad han falte
ved sin Faders og ved sin Sesters Grav, skrev
han ogsaa:
Ved min Moders Grav,
Min Moder, Kathrine Marie Bang,
hvis Hjærte gjenlod af Guds Engles Sang,
hvis Oje var klart, og hvis Tro var stor,
som takked for Smuler ved Herrens Bord,
hun troende lagde i Støvet sig ned,
af Støvet opstaar hun med Herlighed,
vil nogen slynge en Krans om min Stav,
han plante den paa min Moders Grav.**)
*) Nord. Smaadigte. S. 265 og 269.
**) D. Kirketidende for 5. Sept. 1880.
4*
Grundtvigs Drengeaar i Tyregodlund
Præstegaard.
iillerede i Grundtvigs niende Aar, altsaa
senest i Foraaret 1792, blev han sendt ud fra
Hjemmet. Laurids Feld havde været Huslærer
for hans Bredre, men var nu bleven Sognepræst
i Tyregod. Grundtvigs Forældre, der i det hele
har holdt paa, hvad de var gammel kjendt med,
vilde ogsaa have deres yngste Son oplært af
Feld og sendte ham derfor over til lyregodlund
Præstegaard^ da han trængte til mere Under-
visning end den, hans Moder kunde give ham.
Tyregod ligger en fire Mil fra Vejle, og det
er rimeligt nok, hvad der fortælles, at en Kan-
didat har sagt Præsteembedet dér i den Tanke,
at han saa vilde komme til at bo i idendcrjlige
Vejleegn c, men at det f&rste Besag der ude
virkede saa afskrækkende paa ham, at han straks
bad, om han maatte blive fritaget for Embedet
Vist er det, at det østlige Jyllands rige Natur, som
Tyregod. ' c»
man meder den ved Kolding, Vejle og Horsens,
er forbi, længe fer man naar T3iTegod. Sognet
herer til Jyllands > skarpe, alvorlige Hedeegne c,
skriver Molbech*), og den, der skal finde sig
hjemme der, maa være modtagelig for andre
Indtryk end dem, som > Sydsjællands rige, smil-
ende Nature kan give; han maa finde sig vel
ved de vide Udsigter over Hedefladerne og
skjenne paa Aalebene, der snor sig igjennem
Dalene. Ikke langt fra Tyregod er der nogle
Klafter, som har gjort et stærkt Indtryk paa mig,
da j^ kom der igjennem for en Del Aar siden.
Man sagde, at det var der, at baade Skjernaa,
som leber ud i Vesterhavet, og Gudenaa, som
efter et langt, især nordligt Leb, søger ud i
RandersQord, har deres Udspring. Tyregod lig-
ger vest for Vandskjellet. Men er Egnen fattig
og nøgen, saa har Stedet et kjent Navn, der
minder om Dronning. Tyra, og der er da ikke
saa overmaade langt til Jelling med de gamle
Gravhøje og de mærkelige Runestene. Ogsaa
>de ædle Skrammers Vaabenc ITyr^od Kirkes
Kor kunde styrke Sansen for, hvad stort der
var foregaaet i gamle Dage. Hvordan baade
Naturen og de historiske Minder i disse Egne
kan stemme til Sang, kan man se af det iBlad
af Jyllands Rimkrønnikec, som Grundtvig lod
trykke i Nyaarsgaven Hejmdal. I Begyndelsen
*) Grundtvigs Levned i MolJDCchs' Anthologi, 4. Del.
ti Jyllands Pris.
af dette Digt forekommer de Vers, som nu synges
over hele Landet:
Det er et Land saa kosteligt
alt under Nerrelide,
kun ét, jeg véd, er Landet sligt
paa Verdens Vesterside;
det sært i Nord er tunget ud,
og til en Tunge fin af Gud
det er vist og beskaaret. O. s. v.
Til Grundtvigs Minder fra hans Ophold i Tyre-
god henvises vi ligefrem ved dette Vers:
Og aldrig har jeg hart det fer,
og heller aldrig fiden,
hvor mindelig for Ladeder
kan kvidre Finke liden,
naar Jydesvenden, som jeg saa,
et lille Korn til Fugle smaa
om Vinterdag udskifter.
Men vil man se, hvordan han har faaet historiske
Indtryk af de Egne, han i Jylland lærte at kjend^
da kan man standse ved Vers som disse:
é
Der er slet intet Kongeslot,
at sige, som kan prale,
dog har saa mangen ærlig Drot
sidt der i Kæmpesale,
ja, hvor, ak I nu er Sod og Grus,
stod fordum Hallen Koldinghus
med Taani og Hejelofte.
Jyllands Pris. ec
Den Bakkerad ved Lyng og Fjord,
ved Jelling og ved Hovre,
det er en Perlerad i Nord,
og det er Jyllands Dovre:
ej som det norske haardt og koldt,
og ej saa rigt og ej saa stolt,
men dybere i Grunden.
Længere omme i Digtet omtales baade Lande-
rupgaard med sin Kilde og sin Runesten, i
Koldingegnen, og Haraldskjær ved Vejle.
I Kirkespejlet fortæller Grundtvig, at i Præste-
gaarden paa den jydske Hede, hvor han i Halv-
femserne traadte sine Bernesko og lærte Latin
paa den bedste gammeldags Maner efter Aurora
og Donat^), uden regelret Grammatik og Ris, der
gik endnu al Ting i de gamle Spor med søvnig,
men skikkelig Kirkegang, med Kingos Salme-
bog og Luthers Katekismus, som han blandt
andet lærte uden ad paa Latin, saa den eneste
kirkelige Nyhed var Balles Lærebog, hvoraf
Kjæmen og Broderparten, det sjette Kapitel om
*) Donatus var den bekj endte Kirkefader Hicronymus*
Lærer og havde i det fjerde Aarhundrede forfattet en
latinsk Grammatik, som i det ellevte Aarhnndrede var
bleven omarbejdet og forbedret af en fransk Munk,
Remigins. Dette fortæller Merle d^Aubigné i sin Re-
formationshistorie, naar han har meddelt, at Luther i
Skolen i Mansfeld læste Donat. Bogen var imidlertid
bleven omarbejdet paa ny efter Luthers Tid.
56
Gamle Salmei*.
Pligterne, for det meste tilligemed Anmærkningerne
blev sprunget over. Hvordan de gamle Salmer,
han hørt^ i Tyregod, har tiltalt ham, kan man
se af Ytringer fra hans senere Aar. Nyaarsdag
1834 sagde han i en Prædiken i Frederikskirken:
»Iblandt de gamle Salmer, som under min Op-
vækst klang saa liflig i mit Øre, at de nødvendig
maa blive gamle med mig, var der ogsaa en
Nyaars-Salme, vistnok ringe at se til og i mange
Maader kun en daarlig Oversættelse af Tysk,
men som dog, naar den, som det var Skik paa
Jyllands Heder, blev sungen til Husandagt Nyaars-
aften, opmuntrede og forlystede mig mere end
de bedste Sange, }eg siden enten harte eller saa.
Det var da ene Sandheden og Trohjærtigheden,
der gjorde mig den gamle Nyaarssalme' sad kjær,
naar det lad i Begyndelsen:
Guds Godhed ville vi prise,
vi kristne, store og smaa,
med Sang og aandelig Vise
hannem al Tid takke saa
for sine Velgjeminger,
han dette Aar forgangen
beviset haver mangen,
som vel befundet er — ,
Og frem for alt, naar det lad tilsidst:
I Jesu Kristi Navn
vi bede dig saa saare:
Gamle Salmer.
giv os et fredeligt Aare,
dig til Ære og os til Gavn!*)
57
Et tidligere Vidnesbyrd af ham om Husan-
dagten, han har været med til under sit Ophold
i Tyregod, kan man finde i hans Anmældelse
fra 1828 af P. A. Fengers Udgave af Kingos
Salmer og aandelige Sange. >Jo mindre op-
byggelig den offentlige Gudstjeneste almindelig
er, des mere trænger vi unægtelig til at bygge
paa Huskapellet, som Fædrene gav os et følge-
værdigt Eksempel! Sagtens er der noget mere
klosterligt end kirkeligt ved Husandagten, som,
naar den staar ene, eller, saa at sige, fordunkler
Kirke-Samfundet, lettelig indskrænker Synskredsen
og lunkner Deltagelsen i det heles Sag; men i
Statskirkerne maa dog Huskapellet nødvendig
blive de kristnes allerhelligste. . . Hvad Htis-
kapellet var for vore Fædre, kan man vel næppe
gjere sig en ret levende Forestilling om, uden
selv at have været i det; men var det muligt,
da maatte det være ved at eftersjunge Kingos
Morgen- og Aftensalmer, som ret ^entlig er
udsprungen deraf, og annammedes derfor deri
med inderlig Glæde. Selv er jeg paa Jyllands
Hede kun opvokset mellem Kapellets nu vel
sammenstyrtede Ruiner, men desuagtet gjennem-
klang dog de gamle Salmer og Kingos Aftensuk
*) »Dansk Kirketidende« 1874. S. i f.
cg Gamle Salmer.
saaledes mit Bryst, at skjant jeg siden, over i
ti Aar, aldrig tænkte derpaa, kan jeg dog endnu
paa en Maade here dem i stille Timer hviske
til Hjærtet, som Engle hilser fra Barnedage, og
hvisker aldrig forgjæves: Nu velan! vær frisk
til Modelc*)
I Forfatterleksikonet kan man læse, ^efter
hans egen Meddelelse, at han morede sig med
Senderne og Bierney med Hvidtfeldts Krennike,
Holbergs Kirkehistorie, hans Komedier og Niels
Klim samt iTusend og én Nat«. Han har lært
det jydske Almuesmaal til Gavns i de seks Aar
han var i Tyregod. Han har fornejet sig over
Skikkene paa Landet; det har inderlig frydet
ham at hore et Hverdagsnyaar skudt ind
med en simpel Basse.**) At han, om end mindre
grundigt, har lærtBilivet at kjende, kan man se
af det store Digt > Sværmeriet« i Nyaarsgaven
Saga, der begynder med dette Vers:
Jeg haver mig lavet en Kube af Glar
for Bilivets Under at skue,
der inde maa bygge saa mangent et Par,
og hver sig har lavet en Stue:
af Voks og af Honning den' Stue er bygt,
der sidder de inde saa lunt og saa trygt,
mens ude de hvide mon flyve.
*) Theologisk Maaneds^krift 13, Side 34 f.
**) »Mands Minde«, S. 531.
Bilivet.
59
Ogsaa i >Mands Mindet har han fortalt, hvordan
det herte til hans største Morskab paa den
jydske Hede at se Bierne, trække og se dem
sværme.*)
Udferligst Besked om, hvocdan han udviklede
sig under Opholdet i Tyregod, har Grundtvig
dog givet i Digtet om Udby Have, hvoraf der
far er anfert saa meget. Da han har nævnt, al
han tidlig maatte rejse fra Hjemmet, siger han
til Haven:
Slig en Have, slig en (rang
som imellem dine Bege,
jeg forgjæves vilde sege
paa den lange, paa den brede,
vilde Hede.
Der forgjæves og jeg saa*
efter Sjælens vakre Blommer,
bare Vinter, ingen Sommer,
kun det terre Lyng og Straa.
Det er især de latinske Bager, han maatte deje,
som han ligner med den tarre Lyng. Men
Arild Hvidtfeldts Danmarkshistorie, som han
ogsaa fik fat paa, sætter han ikke meget højere,
naar han ligner den med Halm og Ha. Det
var for Resten i denne Bog, at han læste, at
vi intet vidste om de gamle Guder, og derom
har han flere Gange fortalt, at han fra sine
*) Mands Minde«, S. 443.
Xx
6o Ludvig Holberg.
Barndoms Dage ikke erindrer at have fait nogen
mere levende Smerte end ved at faa denne Op-
lysning*). Holbergs Bøger, som han med særlig
Flid har læst i Tyregodlund, kalder han i Digtet
>Udby Have c for > Kiileurter c, og denne Læs-
ning fik saa stor Indflydelse paa ham, at han
lige til sit 23. Aar i Holberg saa Mønstret for
>en virkelig Poet og fuldkommen Skribent c.**)
Imidlertid manglede han ikke, hvad der kunde
give ham dybere Tanker. Navnlig syslede han
med Israels Historie, og da han havde Tro paa
den levende Gud, og paa, at Israel var hans
udkaarne Folk, maatte han, om der ikke havde
været andet i Vejen, ad denne Vej kunne faaet
lige saa rige Indtryk som under sin Læsning
i Hjemmet, selv om B. Mollmanns Fremstilling
af den jødiske Historie, efter det gamle Testa-
mente og Josephus, indtil Salomon, ikke var
den bedste Vejleder. Men der var indre Grunde
til, at Læsningen ikke berigede ham nu som før.
Han var allerede hildet i sin »egen Klogskabs
Garnc og vilde hellere grunde over Gudsordet
end med barnlig Tro og Fryd
mærke paa dets Kraft og Lyd.
*) Brev til Nyrup fra 1807 i Kr. Arentsens Bog om Bag-
gesen og Øhlenschlæger 2, S. 342, og Fortalen til My-
thologien fra I808, S. XVI.
**) »Dannevirke« 2, S. 137.
Drengealderen. fy
Han var ikke længere Barn i egentlicr Forstand;
Drengealderen var ^derimod kommen, usædvanlig
tidligt, sagtens som Felge af den megen Læs-
ning og Opbrudet fra Hjemmet.
Tit det barnlige forgaar,
mens man end er Barn i Aar. '
Da en Stund mon Saga tie,
hun maa tie, hun maa bie,
til vi vorde Bern igjen;
de, som efter nyt kun hige,
maa fra hendes Aasyn vige,
gaa til hendes Terne hen.
I^a jeg var i Sindet liden,
sad hun med mig paa sit Skjed,
med en Rest saa blid og sed
sagde hun mig Sagn om Tiden.
Stille lytted jeg derpaa,
foldede de Hænder smaa,
praled ej med, hvad jeg herte,
siden mærked jeg kun Qrd
for mig' selv at gjere stor,
hvad jeg herte, hvad jeg vidste,
fra det ferste til det sidste,
jeg med Hovmod og med Bram
sagde hver, som here vilde;
derfor Saga blev mig gram,
derfor gik det mig saa ilde.
Han følte godt, at det ikke var, som det skiilde
være, og vilde gjærne opleve igjen, hvad han
mindedes saa sedt fra den tidlige Barndom;
men det kunde ikke ske.
62 Drengealderen.
Samme Boger frem jeg tog,
* samme Blade jeg opslog,
samme Stave der jeg saa,
men som blege Lig de laa,
intet rerte, intet vilde
for mit Øje sig afbilde.
Et Vidnesbyrd om, hvordan det havde sig med
ham, saa han ikke læste som et Barn, men
graadig slugte, hvad der kunde falde for, giver
han endnu ved at fortælle, at han læste "^Det
danske Magasins ^ der som et Pulterkammer
rummede alle mulic^e Stags:
Præst Johan og Tyge Brahe,
gamle Skjøder oven paa,
Dronning Dorthe, Tage Thott,
Messededen, stort og smaat.
Der skulde Tærskersult til at attraa sligt og en
Tærskermave til at fordeje det.
Med denne Læselyst, der vendte sig til alt^
hvad der kunde falde for, tog han da ogsaa
fat paa de Tidsskrifter og Flyveblade, som ved
Hjælp af et Læseselskab i Vejle ogsaa kom ud
til Præstegaarden paa Heden. Horrebøv udgav
> Jesus og Fornuften c og haanede deri baade
Bibel og Kristendom. Balle tog til Pennen og
skrev et andet Tidsskrift derimod: > Bibelen for*
svarer sig selv. c Men naar Grundtvig læste,
hvad disse to skrev, »drømte han sig kun
voksen for at være Balles Vaabendragerc ; han
Kirkelig Pennefejde. g'j
syntes, det kunde nok være værdt at hjælpe
Bispen, der stod saa enlig, lidt med >at læsede
Spottefugle og Spattegjage Teksten, c Men fra
at have været Vidne til denne Pennefejde i
Trykkefrihedens Tid medtog han for sit senere
Liv >de liberale Idéer om aandelig Krig og
borgerlig Fred«, som siden kom ham saa dyrt
at staa.*)
Fra Tyregod Præstegaard gjorde Grundtvig
hvert Aar en Rejse til sit Hjem, som ikke lidet ,
maatte bidrage til at udvide hans Synskreds.
Ogsaa andre Udflugter har han gjort. Paa eri
saadan har han besøgt den daværende Sogne-
præst i Hvirring mellem Tyregod og Horsens,
Hans Gram Bechman, hvem han bragte sit Tak
for sidst med det samme, han i et Digt udtalte
sin Glæde over den Dram om »Tidernes Tegne,
som den gammeldags troende Præst 1811 lod
pffentliggjare i Rahbeks Blad »Sandsigeren«**).
Han har ogsaa en Gang, ventelig med Laurids
Feld, besagt en Frænde af denne. Sognepræsten
Find i Navtrup i Salling. Som gammel Mand
kunde han fra denne Rejse mindes, at der var
en stor Mængde Storkereder paa Tagene i Skive.***)
*) »Om Religionsfrihed« (undertrykt Afhandling), S. 210
og 205. V Kirkespejl«, 2. Udg., S. 321.
**) »Kvædlinger«, S. 265 f.
***) Efter mundtlig Meddelelse af Sognepræst Konradsen i
Hvirring, fer i Navtrup.
^A Laurids Feld.
1798 forlod Grundtvig Tyregodlund for at
gaa som Disipel til Aarhus Latinskole. Han
har sendt Laurids Feld en varm Hilsen i Digtet
>Udby Have c:
Elskte Lærer, takket vær
for de mange, svundne Dage!
Som en San jeg var dig kjær.
Hvis jeg noget har at klage,
er det, at mit lette Nemme
og dit faderlige Sind
gjorde alt for tit dig blind,
lod dig alt for ofte glemme,
at hos Drengen Overmod
er en ond og bitter Rod.
At Laurids Feld har haft Held med at lære
Grundtvig Latin, kan man med Brandt se et
Vidnesbyrd om i det Mesterskab, hvormed Grundt-
vig tydede Sakses Krønike, og deri, at han
1836 tog Ordet paa det gamle Romersprog ved
Præsten V. Rothes Doktordisputats. Der er be-
varet to Stilebøger fra hans Ophold i Th)^egod
Præstegaard. Den første indeholder en Over-
sættelse af ti Breve, som den romerske Digter
Ovid skrev fra Pontus. Den anden indeholder
Talemaader af Terentses Komedier og > Forsøg
til Oversættelse af Ovids Breve fra Pontus, fjærde
Boge. Begge er fra 1798 og bærer, skriver
Brandt, Spor af, baade at den femten-
aarige Forfatter allerede har haft ret godt Magt
Tyregod, 65
over sit Modersmaal, og at han ikke har tabt
sit gode Humer paa den stille Hede/)
Det er sagtens fra Grundtvig selv, Molbech
har det, naar han beskriver Grundtvigs rige og
levende Erindringer fra de seks Aars Landliv
paa Heden og særlig fremhæver, at han takker
dette for, at han saa tidlig blev fortrolig med
Alvor og Stilhed, som i den ydre Natur, saa-
ledes i Sjælens Tankeliv.
Hvor stor Forskjcl der end, efter hvad der
nu er fortalt, har været imellem Grundtvigs
Barneliv i Udby og hans Drengeaar i Tyr^od,
saa har han tænkt paa hele denne Tid, fer han
kom i Latinskolen, da han sang til Kirkeklokken:
Mens som Barn paa Landet jeg var hjemme,
Julemorgen var mit Himmerig,
den du meldte mig med Englestemme,
kimed klart den store Glæde ind.
Og han har maaske endnu mere tænkt paa sine
Minder fra den jydske Hede end paa defh fra
Sjællands Sanderlide, naar han i sine Prædikener
dvælede ved det Indtryk af gammeldags Kristen-
dom, han tidlig havde modtaget, og som hos
ham aldrig kunde udslettes. I Sendagsbogens
ferste Del**) læser vi derom . saaledes: >Da
*) »DaBsk Kirketidende^< 1873, S. 670.
**) 2. Udgave, S. 393 f.
66 Tyregod.
Millionerne fordum saa rolig lod Hænderne hvile,
naar det ringede paa Herrens Dag^ da de gjærne
i Skare gik mange mødige Fjed over Bakker
og Dale for at hore Evangelium, da de alle
V^ne, hvor det levende forkyndtes, sad og knælede
i hundrede og i tusende Tal, lod Hjærterne
rares og Taarerne rinde og Tungerne juble og
glemte baade Brødet, sig selv og Verden over
de gyldne Bjærge i Morgenrødens Glans og
over Englene, som steg op og ned med Lov-
sangens Toner, .mellem Jorden og Himlen, Hjærtet
og Gud; ja, da Brødet overalt blev brudt med
Taksigelse, ej blot over Bordet, men ogsaa
i Lønkamret, og da det blev til et Ordsprog,
at hvad som gives bort i Jesu Navn, det gjør
ingen fattig; da det var saa, og, skjønt det
klinger utroligt, er det hos os dog ej længere
siden, det var saa, end at selv mine Barnekinder
har glødet i Aftenrøden, hvormed en saadan
Herrens Dag sagde Jorderig Farvel, da, siger
jeg, øiaatte vel Børnene tænke, og tænkte det
virkelig, at Verden gik efter Herren, først og
sidst for at komme til de evige Boliger, saa at
Ugudeligheden var kun en Undtagelse, der om-
sneg sig i Kristi Rige, som Slangen i Paradiset,
at daare Kvinder og Børn. c
Grundtvig i Aarhus Latinskole.
1 den Samling Smaaskrifter af Grundtvig om
den historiske Højskole, som for nogle Aar siden
er udgivne, findes følgende Skildring af den
latinske Skol^ang, han har haft ondt ved at
forvinde: >Der er næppe nogen, der troligere
har gjennemfart den danske Anskuelse af det
sprænglærde Væsen og er sluppen taaleligere
derfra end jeg; thi lige fra jeg først tog Donat
og Avrora i Haand, til jeg tog theologisk At-
testats med bedste Kårakter, har jeg betragtet
og, saa vidt muligt, behandlet det hele som en
Barneleg, og, naar jeg nadtes til at tage det
alvorligere, som en Bernesygdom, jeg anskede
overstaaet jo far jo hellere for at lægge mig
efter, hvad jeg havde Lyst til, som især var det
danske i alle Maader; men desuagtet vilde j^
give m^et til, at jeg ikke havde spildt mine
Drengeaar paa (i en Lignelse) at smyge Hjul^
5*
6g Aarhus Latinskole.
vende Mølle og skyde Hovedløg, med et Ord:
paa den latinske Skolemesterleg, der bogstavelig
svarer til, hvad vi danske Landsbybern kaldte
saa, naar vi tændte Ild i et Stykke Papir, blæste
Luen ud og smækkede saa til den ene Gnist
€fter den anden; thi det kaldte vi at slaa Skole-
børnene og tilsidst Skolemesteren selv ihjel. c*)
Vil man nu vide lidt mere om den Skol^ang,
han saaledes billedlig har skildret i 1847, saa kan
man læse efter i »Kirkespejletc, hvad han derom
fortalte i sit Hjem paa gi. Kongevej i Vinteren
1863. Der vil man finde følgende Beskrivelse
af hans Ophold i Aarhus Latinskole: »Skjønt
det kun varede i toAar, glemte jeg dog der ikke
blot Napoleon og Aviserne, men Kirkehistorien,
Kirkegangen og BørnelærdommenoverKjedsomme*
ligheden. Tobakspiben, Kortspillet og Dagdriveriet
med Skolebyerne under Armen, saa da jeg
Aar 1800 kom til Kjøbenhavn og blev Student,
var der ikke Tanke hos mig om en Gang at
sætte min Fod i en Kirke, undtagen da jeg paa
Svogerskabets Vegne var med at følge Bispinde
Balles Lig over i Frue Kirke.« Naar hertil
efter Forfatterleksikonet, hvortil han selv har
givet Meddelelser om sit Levned, føjes, at han
*) Anf. Skrift, Side 165. Denne Skildring kan sammen-
lignes med »Danskeren« 3, S. 313, hvor han begynder
Stykket )» Skolemesterlegen i Danmark«, med at minde
om den samme B«meleg, som han her slutter med.
Aarhus Latinskole.
69
»stræbte at fordrive Kjedsommeligheden med at
gjøre Vers og med at læse i Kejser Karls og
Holger Danskes Krannike og i Suhms Bog om
Odin< — og efter et af Smaaskrifterne om den
historiske Højskole, at han med Fornøjelse mindes,
hvordan han som latinsk Skoledreng læste gamle
danske Krønniker om Aftenen paa et Sko-
magerværksted*), saa er der i hans senere
Skrifter næppe meget mere at finde, der kan
give en livlig Forestilling om hine Aar af hans
Liv. Derimod er der iblandt Grundtvigs tid-
ligere Skrifter et, som indeholder fortrinlige Bi-
drag til en Skildring af hans Barndomsliv i Udby^
hans Drengeaar i Tyregod og Aarhus, og hans
gjærende Ungdomsliv i Kjøbenhavn, paa Lange-
land og atter i Kjøbenhavn. Det er Nyaarsgaven
Saga for 1812, hvis væsentligste Stykker er skrevne,,
efter at han var kommen vel over >den svare
Sindssygdom €,. hvori han faldt under Bekym-
ringen for sine Synders Forladelse, og havde
fundet Ro i sin Livsgjerning som Præst Altsaa
ved Overgangen mellem Ungdomslivet, i Synerne,
og Manddomsdaaden ser han tilbage paa de
svundne Aar og giver navnlig, som Lacserne alt
har faaet Prøver paa, i Digtet »Udby Have«
en forunderlig mild vemodig, men tillige oplys-
ende Skildring af den Tid, der ligger forud for
Studenterdagene.
*) Anf. Skrift, S. 139,
70
Aarhus Latinskole.
Efter at have fortalt om Opholdet i Tyregod
gaar han over til at skildre sin Skolegang i
Aarhus, hvis herlige Domkirke maatte have gjort
et mægtigt Indtryk paa ham, dersom han over-
hovedet mere havde været modtagelig for sligt.
Især dvæler han her ved Mindet om Morten
Borup, i det han giver en Slags Indledning til
Sangen om denne Reformationstidens Skolemand,
som ogsaa findes i >Saga<. Hvad hertil harer,
forbigaar jeg. Resten af Billedet fra Aarhus skal
derimod meddeles:
Aarhus med dit gyldne Spir!
du, som har til Danmarks Sir
i dit Skjed og i din Skole
fostret mangen Hædersmand:
gamle Morten, gamle Ole,
Ole Romer, Ole Worm,
Tavsen, Fris, Pontoppidan,
Jergen Samsing og Hans Skonning,
Jydekubens vakre Dronning!
ogsaa mig du ruged ud.
Vel jeg kun din Stifsen var,
venlig dog din Honning klar
vilde du i mig indtvinge.
Dine Visere omsonst
med al Ømhed, med al Kunst
bredte ud min lille Vinge,
flej, og lokkede saa blidt,
dalede igjen saa tit,
ior at jeg mig skulde svinge
med dem over Land og Hav,
over Dorskheds fæle Grav
71
Aarhus Latinskole. .
til Hymett*) og Libanon.
Al Tid blev jeg ved at flagre
om paa golde Tidselagre,
satte mig hel stolt og glad
paa et døsigt Valmiiblad . . .
Aarhus! mangt et Oflfer rester
jeg til fler end dine Præster,
fra min slemme Skolegang;
Morten Borups Mindesang -
skal for Afdrag paa dem g j ælde,
hav den Godhed, det at melde
dine yider, Friser^ Skeler,
(hvis det gamle Hus du deler
gammeldags med dem endnu)
dine Lykker, dine Lunger,
alle dine Kirketunger,
hvormed Saga mig i Hu
vilde kaldt de gamle Dage,
som mig kalde nu tilbage
til Sankt Klemmens Helligdom!
I>a forgjæves hun mig kaldte,
kun omsonst endog hun valgte
ham blandt store Hedningfolk,
gjennem hvem den søde Stemme
allerbedst man kan fornemme:
Herodotos til sin Tolk.
Aabent hun kun fandt mit Øre,
da hun vilde Sagn mig fore
om Afguderne i Nord:
Freja, Loke, Frej og Thor,
*) Hymettos, et Bjærg i Attika, sydøst for Athen, var i
Oldtiden berømt for sit fortræffelige Marmor og sin
Rigdom paa Planter, der søgtes af Bierne.
72 Aarhus Latinskole.
Æventyr om Holger Danske^
Fortunatus, Ridder Rod, -
Kejser Karl, den store franske^
Roland og det Kæmpetal,
som forgik ved Ronseval;
d^r og Barneskyggen svandt,
intet morsomt mer jeg fandt,
lagde Bogen under Stolen
og udsov mig gjennem Skolen.
Naar Grundtvig her nævner, at han var lydhør
for, hvad der kunde meldes om Afguderne i
Nord, da sigter han til, at han havde stor For-
nøjelse af at læse Suhms Bog. > Om Odin og
den hedenske Gudelære«, som fandtes paa Aar-
hus Skolebogsamling. Naar man mindes, at. det
hørte til hans største Sorger fra Tyregod, at
han hos Arild Hvidtfeldt læste, »at vi intet vidste
om de gamle Guder <, saa kan det skjønnes, at
Suhms Fortælling maatte lette hans Hjærte*).
Til denne Syssel med Suhms Bog sigter han
ogsaa, hvor han i sin Afhandling omOldgransk-
ning tra 1817 ser tilbage paa sin Skoletid: >En
sælsom Drift til at vandre med Fædrene greb
mig alt i Børnesko, nysgjerrfg fulgte jeg Akil
til Tetis og Æneas til Orkos; men et Smil var
alt, hvad der aflokkedes mig, som hist i de
*) Smlgn. hans Brev fra Langeland til Nyerup, anfert hos
Kr. Arentzen -2, S. 34^, og Indl. til Nordens Myth.
fra 1808, S. xvn.
Aarhus Latinskole.
73
pudserlige Hjulsvingninger eller Metamorfoser,
aldrig fristedes jeg til at bestige det vindaabne
Olymp; aldrig henreves j^ af Musernes klingre
Stemmer, end sige af romerske Lirendrejeres
Spilopper, det staalblanke Valhal og guldtakte
Gimle var Gjenstand for min Længsel, og Skjald-
enes dundrende Kvad klang sødt i mit Ore;
som Skoledreng skrev jeg Udtog af Bogen om
Odin, blæste ad Æolos og holdt kun af Neptun
for hans djærve: Qvos ^oc*). Han fortsætter i
Digtet »Udby Havec:
Gjæve Stougaard! til mig hen
tit du saa med ædel Smerte
béd som Fader, bad som Ven;
men selvraadig var mit Hjærte,
lukkede sig fluks igjen.
Dog hvordan end jeg mig .-skabte,
Haabet du dog aldrig tabte;
dine Ønsker og den Taare,
hvormed du mig unge Daare
sagde faderlig Farvel, —
de mig rørte, dem jeg gjemte,
og, hvor meget end jeg glemte,
dem har jeg dog aldrig glemt;
Taaren klar mig staar i Øje,
tak, vor Fader i det heje!
Stougaard! brave Lærer, tak.
*) »Dannevirke« 3, S. 68 f. Det er i Virgils Æneide, at
Neptun hæver sig op af Havdybet og truer ad Bølgerne
V med et »Qvos ego«, det er saa meget som: »Jeg skal
lære jer!«
74
Aarhus Latinskole.
Vil man sammenligne disse Brudstykker af
et Digt fra 1811 med, hvad der i Forvejen er
anfert som Grundtvigs Vidnesbyrd om hans
Latinskolegang, da vil der være en iøjnefaldende
Forskjel. I Digtet er han tilbejelig til at lægge
næsten al Skylden over paa sig selv, paa sin
^en Hovmod*). Da han i en ældre Alder tænkte
tilbage paa hine Aar af sit Liv, saa han paa
den ufolkelige Skol^ang i den til Oplysningen
uskikkede Drei^ealder som det, der havde voldt
Ulykken. Dette er en Forskjel, som ikke maa
undre nogen; Erfarii^en havde lært den gamle,
at Latinskolegangen havde været en lige saa
uheldig Tid for mange andre, saa det maatte
ligge i selve Indretningen, at den gjorde Fortræd,
og den yngre Slægt maatte ikke udsættes for
de samme Farer. Men har han end som Olding
søgt Kilden til Sløvheden andensteds, end han
gjorde det ved Overgangen til Manddomstiden,
saa vil Skildringerne af selve den latinske Skole-
*) Kun om en Del af Latinlæsningen udtrykker han sig
allerede i Digtet om Udby Have med Ringeagt:
I Ko mel og i Justin
siger man er slet Latin,
selv jeg siger om det andet,
det er baade t^rt og vandet
Men denne Bemærkning herer med til Fortællingen om
Livet i Tyregod.
Aarhus Latinskole.
75
gang ellers passe godt nok sammen; Præsten
Laurids Feld og Konrektor Stougaard, som han
nævner med saa megen Kjærlighed i Digtet, har
han ikke siden omtalt anderledes; men hvor
fortræffelige Lærerne end var, blev den latinske
Skolegang i den Alder slevende.
Uden for Grundtvigs Skrifter kan man ogsaa
sege Bidrag til Skildringen af hans Skoletid, og
ét saadant er de ^^Erindringer fra Aarhus
Kathedralskole i de ferste 6 Aar af indeværende
Aar hundrede^ ^ som H. H. Blache har ladet trykke
i >Historisk Tidsskrift c. Blache, der døde i 1871,
blevi8i3Lærer og var siden til sin haje Alderdom
Rektor ved Aarhus Kathedralskole, saa man kan
ikke mistænke ham for Tilbøjelighed til at male
Latinskolen med mørke Farver. Det er fra hans
^en Skolegang i Aarhus 1800— 1806, han med-
deler en Del af sine Erindringer, og da Grundt-
vigs Skolegang falder i de to nærmest foregaaende
Aar, uden at der i Skolens Indretning eller Lærer-
styrke er nogen Forskjellighed mellem *de sidste
Aar af forrige og i de første Aar af dette
Aarhundrede, maa det Billede, han tegner af
Skolelivet, passe ogsaa til Grundtvigs Skolegang.
Skolen blev holdt i en Bygning, der var op-
ført 1763 — 66 for en stor Del for Penge, der i
dette Øjemed blev indsamlede hos velhavende
Folk i Aarhus Stift. Mure og Tagværk var
godt; men ^er var kun enkelt Brædeloft, Skille-
rumsvæggene var opmurede med Ler og ikke
^5 Aarhus Latinskole.
afpudsede, men kun overstragne med Kalk; ogf
ferst 1791 blev der anskaffet Kakkelovne; indtil
den Tid maatte Lærerne om Vinteren under-
vise hver sin Klasse i deres egne Værelser. >Ved
en bred Gang var Bygningen paa tværs delt i
to lige store Dele, hvoraf den ene var indrettet
til Læseværelser, den anden til Beboelseslejlig-
heder for fire ugifte Hørere, som hver havde tre
Værelser. Læseværelserne var, saaledes som nok
paa den Tid i de fleste Skoler, kun to: øverste
Klasse eller Mesterlektien, adskilt fra den øvrige
Skole ved et Panel, hvori der var. anbragt en
dobbelt Dør og to Vinduer ned til Underskolen.
I Mesterlektien, hvis Gulv var et Trin højere end
den øvrige Skoles, stod et dobbelt Katheder, og
Borde med tilhørende Bænke var anbragte ved
de tre Vægge. Underskolen, der var et rumme-
ligt Værelse, havde i hvert Hjørne et Slags
Katheder, foran hvilket der stod to lange Borde,
Her underviste paa én Gang de fire Hørere hver
sin Klasse. € Blache anfører efter Samuel Ødman
et Vidnesbyrd om, at der ogsaa i de svenske
Skoler endnu over Midten af forrige Hundredaar
undervistes fire Klasser i ét Rum, »Storskolanc.
Om Skolen i Roskilde fortæller Henrik Steffens,
at »den var inddelt i fem Klasser, der blev
talte neden fra, saa at den femte Klasse indtog
den højeste Rang; i en meget stor hvælvet Sal
i det nederste Stokværk var alle Klasserne for-
samlede, og en blaamalet Trævæg i den øverste
Aarhus Latinskole.
11
Ende af Salen adskilte en Fjerdedel der var
bestemt for den øverste Klasse, fra de andre
Afdelinger; den nederste, sterste Del af Salen
var ved Gitre, der naaede til en Mands Bryst,
delt i fire Rum for de fire nederste Klasser;
en Korsgang adskilte dem c''). I Roskilde Skole
kunde man here hinanden ; i Aarhus kunde hver
af de fire nederste Afdelinger baade med Øje
og Øre felge, hvad der foregik i de andre.
Skolen i Slagelse, som B. S. Ingemann har be-
skrevet, har haft endnu mere til fælles med den
i Aarhus. Der var rigtignok kun to Klasser
i den store Skole, som ved en Gitterport (med
et Tralværk ligesom smaa Ruder uden Glas)
var forbunden med Mesterlektien. Men det var,
fordi denne Læreanstalt i det hele ikke havde
ilere end disse tre Klasser. En bred Flisegang
i Murstensgulvet dannede det eneste Skjel imel-
lem Klasserne i den store Skole. Ved Enden
af hver Klasse stod en uformelig stor, højrygget
Træstol, som kaldtes Katheder; langs med Væg-
gen strakte sig hule, fastspigrede Bænke uden
Ryg) som Bøndernes saakaldte Gaasebænke, og
foran Bænkene stod lange, smalle Borde af
tykke Egeplanker paa Pæle, der var nedgravede
i Stengulvet."**)
*) Steffens' »Hvad jeg oplevede«. Oversættelcen I, S. 103
f., smlgn. Beskr. af Skolen i Helsingar S. 39 og 43.
^ Ingema,nns Levnedsbog II., S. 10 f.
7«
Aarhus Latinskole.
Undervisningsrum af denne Beskaffenhed peger
bestemt paa, hvad Forældrene dér kunde vente
at finde for deres Senner. Hvem der har en
Forestilling om en Skolegang med Sang og liv-
lige Fortællinger af Lærerne, vil skjonne, at
sligt umuligt kunde trives her. Lærerne kunde
kun være, hvad de ogsaa kaldtes, >Herere€, og
til sine Tider, naar der foregik en Afstraffelse
eller sligt i en af de andre Klasser, daarligt
nok det. Naar den senere bekjendte Skuespiller
C. N. Rosenkilde sammen med sin eneste Kam-
merat i Mellemklassen i Slagelse og deres Klasse-
lærer, Hr. Heffding, opferte deres daglige Komedie
med den > idelig improviserede Afveksling c, som
Ingemann har fortalt om, da kunde han og de
andre Drenge i den nederste Klasse umuligt
være opmærksomme Lærlinger.*) Og naar man
faar lidt at vide om de fire Herere i den store
Skole i Aarhus, kan man faa en Forestilling om, at
det der ikke gik meget bedre til end i Slagelse.
Den yngste Afdeling, der egentlig skulde være
toaarig og omfatte første og anden Lektie,
undervistes af >Andenlektiehereren€ Henrik Rhode,
og den næstyngste af >Tredjelektiehereren« Steffen
Kryssing, der begge var dygtige Mænd og ven-
lige mod deres Lærlinger. Om den sidste for-
tæller Blache, at hans Strafferedskab var en
Snusdaase, hvormed han kunde pikke en doven
*) Ingemanns Levnedsbog II, S. 13 f.
Aarhus Latinskole.
79
Dreng paa Panden eller Siden af Hovedet
Fjerdelektiehereren var af en anden Slags. Han
hed Hans Nikolaj Arendakl og havde allerede
tiltraadt sit Embede 1767. >Hans Kundskabs-
forrå ad var meget indskrænket, og hans Lære-
gaver lidet heldige.« Skjent det var de samme
latinske Skrifter, han havde at gjennemgaa hvert
Aar, var han ikke sjælden i Forlegenhed med
Tydningen og maatte da se efter i Anmærk-
ningerne i Bogen ; for at vinde Tid. til det, »hen-
vendte han sig da til en Disipel, ligesom for
at preve hans Opmærksomhed, med detSpergs-
maal: hvor er vi nu? En Gang fik han det
Svar: i Noterne, Hr.Arendal.« Af den geografiske
Lærebog maatte man endelig ikke bruge den
nyeste Udgave;^ >thi med de Forstyrrelser paa
Landkortet, den franske Revolution havde an-
rettet, vilde han ikke have noget at skaffe. c
Han. var slem til at straffe, med Haandtager
af Riset, med Knubs, Rusken i Haaret og sligt.
Han havde et stort Forraad af Ukvemsord
(Hundesjæl, Hundetunge, Skejsunge o. m. fl.) og
forstod at variere sine Irettesættelser efter Om-
stændighederne. Til en Skomagers Sen hed det:
gaa hjem til jer Faaer og lær at syeSkou! . . .
En mørkladen Vestindianer ved Navn Winding
havde under hvert øje en Aare, der, naar han
kom i Sindsbevægelse, synligt pulserede. Naar
Arendahl da under en Irettesættelse bemærkede
dette, udbred han: Nej se, hvor Dævlen spiller
go Aarhus Latinskole.
i jerØvn! men a skal misæl nok driv ham ude
Om Eftermiddagen fik han sædvanlig en lille
Middagslur. >Naar han folte Trangen dertil,
sagde han: nu kan I læse paa jere Lejser til
imorgen, — og dcrpaa begyndte samtlige Disiple
at læse hejt, ligesom fordum i Landsbyskolerne.
Saa længe denne Symfoni vedblev, sov han sødt;
men blev den pludselig afbrudt, hvilket let
kunde ske, vaagnedehan op, og da var det ikke
godt at være ham nærmeste — Lærlingeme
fra de andre klasser, som Arendahl kaldte
> Uden veltsknej tene €, drillede ham gjæme, naar
de kunde. Blache fortæller en Historie, der
hændtes nogle Aar, tor han selv kom i Skolen.
>En Disipel i Mesterlektien kom en Sommer-
morgen ind i Skol^aarden, og da han isaa
Arendahl spasére i Skolehaven og hans Kam-
merdør staa aaben, fik han Lyst til at se sig
om der inde. Paa Bordet stod noget til Fro-
kost, hvoraf han først nød et Stykke. Derpaa
iførte han sig Arendahls Slaabrok og satte hans
nylig pudrede Søndagsparyk paa sit Hoved.
Paa en Hylde laa et musikalsk Instrument, en
saakaldt Fløjtedus, som A. i sin Ungdom havde
trakteret. Denne greb han, satte sig i Læne-
stolen og begyndte at blæse. Saa snart A. hørte
de bekjendte Toner, ilede han ind, og blev i det
første Øjeblik noget forskrækket ved Synet af
sin Dobbeltgænger, men styrtede straks over
Personen og greb efter hans Haar, hvorved han
Aarhus Latinskole. gj
dog kun fik fat i sin egen Paryk, der herved
led betydeligt Imidlertid krængede Skjælmen
Slaabrokken af sig og tog Flugteac Arendahl
var en gammel Mand, liien endnu stærk
og rørig, temmelig hej med sund Ansigtsfarve,
men^barske Miner; hans Klædedragt var bestandig
af samme Snit, der havde været Mode i hans
Ungdom; han bar en rund Paryk, som man den
Gang kaldte > grundmuret«; og derpaa en tre-
kantet Hat, der snart sad paa tværs, snart med
de lange Spidser for og bag; Lærlingerne mente,
at den sidstnævnte Stilling varslede om Uve>r.
Femtelektiehereren Niels Thomsen (fra (1781
— 1804) >var et opvakt Hoved, bekjendt for
sit torre Lune, sine morsomme Indfald . og det
rige Forraad af lystige Historier, hvoraf han var
i Besiddelse;« det vidste Drengene og bad ham
da undertiden i den sidste Eftermiddagstime at
fortælle dem noget. >Aa Snak!« sigde han da
først, men lod sig let overtale. >Sæt jer saa
nærmere hen til mig!« Og nu var alt Øre. Det
har vel været det bedste ved hans Undervisning ;
thi han havde -^ som Blache pænt udtrykker
sig — »i nogle Aar vænnet sig til ved stimuler-
ende Midler at vække den synkende Aandskraft«,
det er vel saa meget som, at han var fordrukken.
Folgen var, at han om Eftermiddagen sædvanlig
faldt i Savn. >Blev Disiplene nu for hejrestede,
kunde han vaagne op, og ved saadan Lejlighed
sagde han en Gang: vaagn op og slaa paa dine
6
fa Aarins Latinskole.
Drenge! . . . Om Sommeren plejede Disiplene,
naar han var falden i S^vn, i Stilhed at liste sig ud
og paa Skolebakken at lejre sig paa en Grræs-
plet Naar han da vaagnede, gik han derom og
kaldte dem ind. c — Man tænke sig Baenkene
tomme foran Kathedret, hvor Niels Thomsen
sover Rusen ud, medens Drengene foran Aren-
dahls Stol i Kor læser paa iLejser til imorgen«,
jBi^alcl ige for ved et Ophold at vække den
sovende Lpeve, og man har svært ved at tro,
det kan gaa godt med Undervisningen i de
to Hji^mer, hvor de yngste Drenge sidder med
deres Lærere.
H. H. Blache har haft mere til overs for
N. Thomsen end for Arendahl. Den sidste
førte en tarvelig og ædruelig Levemaade, men
var m^et pengegjerrig og yderst paaholdende.
I Blichers Fortælling »Juleferiernec forekommer
en Latinskolehorer, der i flere Stykker har lignet
ham. Qvintus, hedder det, »beherskedes kun af
én — jeg kan ikke sige Lidenskab, men Til-
bøjelighed, den at samle Penge; hvorfor han ej
heller nænnede at spise sig mæt, undtagen ved
andres Bord, hvor han da rigtignok tog dygtigt
til sig. c Han brugte ejendommelige fri Over-
sættelser af latinske Talemaader. Da en
Lærling havde oversat en Sætning af Terents
ligefrem saaledes: »De elskendes Vrede
er Kjærligheds Fornyelsec, raabte han:
Aarhus Latinskole«
83
»Fritte Disipkn begyndte: >Naar Kjærester
skjændea — c. Men Qvintus tordnede: >De ae
Løun, din Slubbert! Det hedder: naar Katteren
jyues o. s« v.c — Den lille halte N. Thomsen
vilde alle vel, men var værst imod sig selv.
Han skaffede fattige Disiple Understøttelse hos
Byens Borgere. Hver Fastelavns Mandag ventede
og fik han tidlig om Morgenen et Besøg af
Klassens samtlige Disiple. Han laa da i Sengen
og ytrede stor Frygt for Fastelavnsriset; men
paa Bordet stod et til Disiplenes Antal svarende
Forraad af Fastelavnsboller.
Da Grundtvig kom i Aarhus Skole, blev han
optaget i Mesterlektien, saa at han sprang den
store Skolestue helt ' forbi. Men hans fleste
Kammerater havde gaaet Arendahls og N.Thom-
sens Skærsild igjennem, og sikkert har det været
til at kjende paa dem. Bræddevæggen med sin
Dør og sine to Vinduer har da heller ikke
kunnet afspærre Mesterlektien fra det brogede Liv,
der rørte sig uden for. Forholdene i de lavere
Klasser maatte da faa Betydning ogsaa i Grundt-
vigs Skoleliv, selv om han ikke umiddelbart kom
til at føle Ulemper nederaf. Som Lærling i Mester-
lektien havde han selv med to Lærere at gjøre,
Rektoren og Konrektoren. Den sidste af disse,
yens Stougaard, har han i det anførte Digt
givet et smukt Vidnesbyrd. Blache omtaler ham
ogsaa med m^en Kjærlighed. Han var født
1762 og Søn af en Snedker i Ry, havde selv
6*
8^ Konrektor Stougaard.
gaaet i Aarhus Skole og blev 1781 udnævnt til
Konrektor, 1805 til Rektor ved Skolen. Stou-
gaard >tilherte den nyere Tid og var fortrolig
med de bedre og friere Anskuelser om Op-
dragfisen og Undervisningen c; skjønt han ved
Forordningens Bud var tvungen til hvert Aar
at gjénnemgaa de samme Stykker af latinske
Forfattere, gjorde han det dog stedse grundigt
og livligt og oversatte dem i et smukt Sprog;
i Græsk gik han ikke saaledes til Bunds; :^men
dette Sprog blev da nok i de fleste Skoler paa
den Tid overfladisk behandlet c Stougaard > om-
gikkes sine Disiple med Venlighed og faderlig
Godhed og var al Tid beredvillig til ved sin
Mellemkomst at udjævne fortrædelige Sager, der
ellers kunde være blevne farlige nok for de
paagjældende. Men han kunde ogsaa blive vred,
naar nogen havde gjort dumme Streger, og holdt
<la skarpe og undertiden vel lange Straffetaler.
Han forstod med Alvor og Kraft at vedlige-
holde Ro og Orden ved Undervisningen, c —
Rektoren var Magister Thure Krarups fedt 1739
og Lærer ved Skolen fra 1765. Det var en
grundig lærd Mand med stor Samvittigheds-
fuldhed og utrættelig Arbejdsomhed; men han
manglede i sine ældre Aar den fornedne Kraft
til at holde Disiplenes Kaadhed i Ave. »Det
er fast utroligt, hvad de samlede Mesterlektianere
i Undervisningstimerne turde tillade sig. En
Gang gik det saa vidt med dette Uvæsen, at
Rektor Thure Krarup. 35
han med Taarer i Øjnene udbrød: hvad ondt
har jeg gamle Mand da gjort Dem, at De ville
behandle mig paa denne skammelige Maade.
Dette gjorde sin Virkning, x>g der blev Ro for
den Dag og maaske for den.næste, men heller
ikke længer. € — Da Rektor underviste Mester-
lektien de tre Dage om Ugen og Konrektor de
andre tre, saa kan man slutte, at det kun var
disse sidste, som kunde bringe en Lærling som
Grundtvig noget Udbytte; han nævner da heller
ikke Krarup i sit Digt med mindre han skulde
tænke baade paa ham og Stougaard, naar han
siger til Aarhus, »Jydekubens vakre Dronning c:
Dine Visere omsonst
med al Ømhed med al Kunst
bredte ud min lille Vinge,
flej og lokkede saa blidt,
dalede igjen saa tit,
for at jeg mig skulde svinge
med dem over Land. og Hav,
over Dorskheds fæle Grav
til Hymett og Libanon.
Hvad underviste saa Rektor Krarup og Kon-
rektor Stougaard Grundtvig og hans Kammerater
1? >Undervisningen omfattede den Gang kun
Latin, Græsk, Religion, Historie og Geografi,^
hvortil i Mesterlektien kom den sfæriske Astro-
nomi, hvilken Undervisning dog, saa vidt jeg
mindes, kun bar ringe Frugt, c Ved sin Op*
tagelse i Skolen blev Lærlingen prevet i de 4
35 Undervisnings&g.
*
Spesier og Reguladetri^ og >naar han havde vist
sig nogenlunde bekjendt dermed, var dette Fag
for hele den øvrige Skoletid afsluttet, c Under-
visningen i Skrivning htstoå li at Rektoren af den
overste Klasses øverste Afdeling hvert Aar valgte
den, der skrev den bedste Haand, og han iik
da 20 Rdl. for i Aarets Løb hver Dåg i en
Middagstime at undervise de to nederste Klasser
i Skrivning. Al den særlige Undervisning, der
blev givet i Modersmaalet^ bestod i, at Stou-
gaard lod Disiplene i Mesterlektien af og tilskrive
et Brev eller en lille Udarbejdelse. Derimod kan
der til nævnte Fag (ø]es Hebraisk^ somRektbren
havde tilligemed Religion og Astronomi; Stou-
gaard havde Historie og Geografi; begge under-
viste de i Grask og Latin^ i det hver havde
sine Forfattere at gjennemgaa. Bortset fra Ar-
bejdet med de latinske P'orfattere, der medtog
den meste Tid i alle Klasserne — >de øvrige
Fag maatte nøjes med, hvad der blev til overs,
og clette var da ofte lidt nok< — vardetaaben-
bart ikke meget, der krævedes af et ungt Men-
neske for at blive Student omkring Aar 1800,
og man kan forstaa, at hint gamle Latinskoleliv
maa have været vel skikket til at opelske Driveri.
Et stort Gode var, at der ikke brugtes Karak-
terer.
> Religionsundervisningen var maadelig og
for det meste indskrænket til en tankeløs Udenads-
læsning, hvilken Disiplene dog, naar de saa
Kirkegang« g^
deres Snit, ved at lægge Bogea skjult foran
sig forandrede til Indensadlæsning, hvilket med
et Kunstord kaldtes at pjeseu Men saa var der
adskillige andre Maader, hvorpaa >det religiøse
Live — for ikke at tale om Kristendom —
kunde møde dem. Skolen begyndte om Som-
meren KL 7 og om Vinteren Kl. 8 med en
m^et vidtløftig Morgenandagt Først a&ang
man et latinsk Salmevers« Derpaa knælede en
af Mesterlektiens Disiple i den aabne Dør med
Ansigtet vendt mod Underskolen og messede
en latinsk Bøn. Saa knælede en Disipel af 4.
eller 5. Klasse midt i det større Læseværelse og
fremsagde .en latinsk Morgenbøn, som saa gjen-
toges paa Dansk af en af de to lavere Klasser.
Om Eftermiddagen sluttedes Undervisningen Kl.
5 eller tidligere, dersom Mørket faldt paa, og
da atter med et latinsk Vers og med en latinsk
Bøn, der messedes. Men hertil kom en meget
vidtløftig Kirkegmig. De to øverste Hørere —
man vil mindes^ at det var N. Thomsen <^
Arendahl — var Kordegne ved Domkirken og
Fruekirke. Mesterlektien, 5. og 3. Klasse skulde
opvarte med Sang i Domkirken, 4. og nederste
Klasse i Fruekirke. Hver Søndag skulde da en
Disipel som Grundtvig i Kirke baade til Høj-
messe og til Aftensang; Lærerne var ogsaa for-
pligtede til at være med hver Gang i Kirken;
kun Rektor og Konrektor kunde skiftes, saa
den ene mødte ved Højmesse, den anden ved
gg Kifkegang.
Aftensang i Domkirken. Man skulde tro, at
naar hver Klasse havde sin Lærer med, maatte
der kunne holdes Orden, og dog var der en af
Mesterlcktien, som havde det Embede »at op-
tegne de Disip le, der ved de gudstjenstlige Hand-
linger kom for silde eller aldeles udeblev eller
opferte sig paa en usemmelig Maadec — han
kaldtes »Skriver i Kirken« ---, og hvad hjalp
det saa? Under Salmesangen havde Disiplene
deres Plads i Koret; men naar Prædiken be-
gyndte, gik de med Lærerne ned i Sidegangen
lige over for Prædikestolen, hvor man bedre
kunde hare. Naar saa. Lærerne var komne ind
i en lukket Stol, som de der havde, >var det
Skik; at Mesterlcktiancrne i al Stilhed cfter-
haanden listede sig ud paa Kirkegaarden, hvor de
tilbragte Tiden, som de bedst kunde; Der-
vogtersken maatte da underrette dem om, naar
Præsten havde sagt Amen, hvorpaa de gik ind
og sluttede sig under Opgangen til Koret for-
sigtig til de andre. >Det gik da her som sæd-
vanligt«, tilføjer Blache, >dé smaa Fluer blev
fangne, de store vidste at gjenncmbryde Lovens
Net. Denne Adfærd kan vel ikke retfærdiggjeres,
men dog undskyldes; Ihi hver Sendag at skulle
hore to lange Pr-^dikcner, paa Festdagene endog
tre, hver Fredag en og i Fasten en hver Ons-
dag, var dog mere, end man med Billighed
kunde forlange af den Alder. De smaa Fluer
sad da der paa Bænkene, betragtede Epitafierne
Kirkegang. gp
(Mindetavlerne) og de derpaa malede Præster
med store Pibekraver og lange Skjæg.og hørte
undertiden et Par Ord af Prædikenen, c Efter
endt Gudstjeneste gik Lærere og Disiple over i
Skolen, og de sidste skulde da gjere Red'* for,
hvad Præsten havde sagt, hvad de naturligvis
ikke kunde. — Men dermed er Disiplenes Del-
tagelse i, hvad der havde med Kirken at gjere,
endnu ikke fiildelig skildret. Sangopvartningen
&ndt Sted San- og Helligdage, ved Faste-
prædikener, ved Fredagsaltergangen, vedSkrifte-
maalet Torsdag Eftermiddag, ved Landemodet,
ved Præsteordinationer, ved Bryllupper, Barne-
daab og Li^b^ængelser. Ved Jordefærd kunde
man forlange hele Skolen eller den halve eller
blot to Klasser til at synge foran Ligfalget fra
Kirkegaardsporten til Graven og tilbage igjen;
Betalingen var forskjellig efter Sangkorets Star-
relse. 12—16 af dem, der havde de bedste Stem-
mer, »var ved Sangene, og de maatte ogsaa
gjare Tjeneste ved Stuebryllupper, hvor de bag
efter blev farte ind til et Bord med Vin og
Kager, som stundom kunde blive nydt over
Maade. En af Mesterlektien maatte far Skrifte-
maalet om Torsdagen i Domkirken oplæse en
af Davids Salmer og en Skrifteban i Korsdaren;
en anden fjorde det samme i Fruekirke; en
tredje var Degn i Aaby. For alle disse Tjenester
fik Disiplene en Betaling, der i Mesterlektien
kunde stige til 30 Rdlr. om Aaret, og da de
90
Tooen i Aarhus Lfttmskole.
desuden fik fri Undervisning i Skolen, var det
ikke dyrt at gaa i Latinskole. Men hvilken
sløvende Kirketjeneste! Man kan begribe, at
Grundtvig under en saadan Tvang kunde > glemme
Kirk^angen, saa da han kom til Kjobenhavn
som Student, var der ikke Tanke hos ham om
en Gang at sætte sin Fod i en Kirke.€
Der er endnu kun et Par Smaatræk, j^ efter
Blache skal tilfoje, som kan hjælpe til at gjore
Billedet af Grundtvigs Skolegang i Aarhus auf-
skud^ere. Der var en Sanglærer ved Skolen,
den tid%ere Konrektor, Magister Grossmann^ der
fra 1789 baade var blind og lam i Underdden
af Legemet, men desuagtet al Tid syntes at
være i godt Lune. Han sad henved 20 Aar i
sin Lænestol og kom ikke fia sin Stue; men
naar Disiplene kom ove/ til • ham for at faa
Undervbning, blev han af nogle af de ældste blandt
dem saa godt som baaret hen til Klaveret, og Sang-
timen gik til Ende uden nogen som hebt Uorden,
pette vidner om en god Tone meUem Lær-
Ungerne. Hvad disses indbyrdes Forhold angaar,
da > benyttede Mesterlektianeme sig ikke sjælden
af de yngre Disiple til at gaa Ærinder for sig
eller ved Undervisningens Ophor til at bære
deres Beger hjem, naar de selv ikke gad eller
havde Ærinder anden Steds; ogsaa haandhævede
de af og til den gamle usurperede (selvtagne)
Ket til at revse de yngre Disiple, naar disse
efter deres Mening havde forset sig. c Opkomne
Tonen i Aariiiis Latinskole.
9»
Uenigheder udartede ikke sjælden til Haand-
gribeUgheder, hvorved der sædvanl^; af Til-
dcueme sluttedes Kreds om de kæmpende Parter,
der saaledes fik Lov til efter Hjærtenslyst at
køle derts Harme; men der blev draget Om*
sorg for, at ved en saadan Holmgang alt gik
ærligt til, og at Sagen ikke dreves alt for vidt
Boldspillet var den almindelig^e Leg. ' Saa
sejlede man i Baade op ad Aaen til Aaby for
at spise tyk Mælk. Om Vinteren dreves Skøjte-
leben paa MøUedammen, og om Sommeren
tumlede man sig i de nærliggende Skove, især
i Risskov, der den Gang endn^ tenmielig laa i
Naturtilstand og ikke blev meget søgt af Byens
Folk. Skoleballer og Skuespil af Lærlingeme
var i Blaches Tid i deres første spæde Begynd-
else, saa dermed var vel slet ikke begyndt, da
Grundtvig gik i Aarhus Latinskole.
Grundtvig har gjemt den Stilebog, som han
mødte med i Kjøbenhavn, da han skulde være
Student i Efteraaret 1800, og om dens Indhold
har C I. Brandt medaelt en Del Oplysninger.^
Denver skrevet under Konrektor Jens Stougaards
Vejledning, og indeholder vistnok væsentlig la-
tinske Stile, men dog ogsaa Øvelser i danske:
Gjenfortællinger, Besvarelser af Spergsmaal og
Breve; saadant var paabudt i Ove Høgh Guld-
bergs Forordning om de lærde Skoler.
O D. K. T. 1873, S. 677 ff.
Q2 Grundtvigs Stilebog.
' Man kan ved at læse i denne Stilebog danne
sig en Forestilling om Stougaards Fremgangs-
maade ved Undervisningen. Han har ikke været
hævet over Tidens Spidsborgerlighed; men han
har haft en varm Kjærlighed til Fædernelandct og
til sine Lærlinger. En Fortælling om den Ro,
hvormed en stoisk Filosof kunde taale For-
urettelser, slutter med de Ord: iHvor glad vilde
jeg være, om De, mine unge Venner, vilde sege
at ligne dette Eksempel!« Et andet Sted fore-
kommer følgende Henvendelse til Lærlingerne:
1 Tragter /De efter Ære, Rigdom og Fornøjelser,
ogsaa det kan De gjore, naar de falger den
Orden, som Lov oef Fornuft foreskriver Dem;
men vogt Dem, at De ikke alt for ængstelig
jager efter^ hin, tilraner sig disse eller bliver
Trælle af de sidste; thi Ære og Rigdom er ofte
en Byrde, og umaadelig Fornajelse afkræfter og
ødelægger baade Sjæl og Legem. Saaledes
ønsker jeg ikke som Stoikerne, at de skal ud-
rydde Lidenskaberne; men at De maa bruge
dem under Fornuftens Herredømme. De elsker
Nethed, Elegance og afskyr alt bondeagtigt Væsen.
Hvo tør dadle dette? Blot at De ikke sætter Deres
Glæde i barnagtige Komplimenter og udsøgte
Klæder; thi dette vil røbe Dumhed, Forfænge-
lighed og Stolthed, og saaledes med alt. Middel-
vejen er det sikreste. < Et Par Gange ve^ider
følgende Formaning tilbage: »Da vi, som Cicero
siggr, skylder vort Fædreland og vore Forældre
Grundtvigs Stilebog. q9
sl den Kjærlighed, der er mulig, saa lad oa be-
stræbe o$ for med utrættet Flid at gj^re den
Fremgang i Patriotisme og Videnskaber^ som
Fædemelandet kan gjare Fordring paa, og vore
Forældre ønsker . . . Vor Skole kan forsyne
os med de herligste Mønstre paa utrættet Flid.
Hvo kjender ikke Morten Borup og Ole Rømer,
disse lærde og beran^melige Mænd? Lad os
følge disse vore værdige Mønstre! Lad os af-
ryste Ladheds Søvn og arbejde med utrættet
Flid! c
En Prøve paa, hvordan Grundtvig selv skrev
den Gang, kan formentlig findes i et Brev som
"dette, der findes i Stilebogen: iKjæreste Ven!
aldrig har noget Brev været mig mere behageligt
«nd det sidste, jeg saa fra din Haand; thi deri
fandt jeg alt, ja mere, end jeg havde ventet.
Du har jo ej alene gjort dig ganske færdig fra
Akademiet paa en Tid, jeg mindst ventede, men
«ndog erholdt din Embedsekamen med en, efter
mine Tanker, ønskelig Karakter, skjønt du ej
selv anstiller dig saa aldeles tilfreds med samme.
Næst den Forsikring, at ethvert lykkeligt Frem-
skridt, du gjør paa den Bane, du har bestemt
<Jig, skal glæde mig lige saa meget, som det
modsatte vilde smerte mig, vil jeg slutte med
et velment lev vel!«
Morsommere er det at se, hvordan Grundtvig
klarede sig ved deri Øvelse at gjengive latinske
Talemaader med danske Ordsprog eller Fynd-
Q^ Gmndtvigs Stilebog.
Sprog. Brandt antager neni%, at det er ham
selv, der har forfattet Rim som disse:
Naar man har egne Sporer og fremined Hest,
saa rider man alle Tider bedst.
Hvo, som ej haver noget at give,
han sjælden en stor Mand mon blive.
Naar Hovedet afhugges,
kan Saaret ej lukkes.
Hvad hjælper vel de store Ord paa Tungen,
naar man har intet udi Pungen.
Hvo, som Kvindeaag maa drage,
han har Åarsag til at klage.
Tosser, Bern og fulde Folk,
de er Hemmeligheders Tolk.
I Stilebogen findes nøjagtig Liste over, hvem
der var i Skolen, da Grundtvig kom ind i den,
med korte Oplysninger paa Latin, navnlig da
om dem, der >med stor Glæde bod Skolen
Farvel <. 1800 blev foruden Grundtvig kun to
andre Studenter, Beggild^ der ligesom Grundtvig
fik Laud (første Karakter), og True^ der fik Haud.
Der findes ogsaa nogle Rim i Stilebogen,
som ikkf! hører til Skole-Arbejdet. Der er et
Skæmtedigt om Byfoged Brandt i Hjørring. Der
er en Sørge- Arie, som begynder:
Gnmdtvigs Stilebog. gt
Aky du for mig Ulykkens Nord«
du, hvis Gud var fordum Tor,
som dyrkedes ved Ilden rød,
hvorfor blev jeg i dig fød?
Og det ses, at Forfatteren har haft den Mod-
gang, at >den muntre blide Pige<, som havde
»fortryllet ham<, nu
. . . efter en anden gaar,
som blir Student til Efteraar,
og Hører let kan blive»
— om hans Broder blir i Live.
>Skjant jeg«, kan vi læse i Grundtvigs
> Mands-Minde <*), >til jeg var fulde 15 Aar, i en
Krog paa den jydske Hede havde nogenlunde
bevaret den levende Sans, saa vel for det store
som for det hjemlige, og i det hele for det
naturlige og levende, saa havde dog Latinskolen
paa langt mindre end to Aar forvandlet mig
til saa kold, selvklo? og lavstammet en Person,
at jeg ikke en Gang bred mig om, hvordan det
gik med den store Kamp, jeg dog med, levende
Interesse havde fulgt, bogstavelig lige til den
Dag, jeg satte min Fod i den forheksede Latin-
skole; thi Slaget ved Abukir, som stod et Par
Maaneder i Forvejen, husker jeg grandt, var mig
hejst mærkværdigt; men paa den klassiske Jord-
*) S. 270 f.
og Latinskolens Virkning.
bund mærkede jeg næppe det mindste til Napo-
leons Hjemkomst eller en Gang til Slaget ved
Marengo, saa i min Hukommelse sammensmelter
Nelsons Bedrifter ved Abukir og ved Kjaben-
havn, som om j^ havde sovet Mellemtiden bort.
Det havde jeg da i Grunden ogsaa; thi hvordan
vore Latinskoler end nu kan være, saa var den,
jeg gik i, saa aandlas, saa tom og kjedelig, at
enten maatte jeg labet ud af den Dagen efter
min Ankomst eller lære at skamme mig over
min Forkjærlighed for Historien i det hele og
Fædernelandets i Særdeleshed, ja, ved hvert
Glimt af Aand og hver Gnist af hellig Ild, der
end fandtes hos mig, og skjent det al Tid er
min egen Skam, at jeg valgte det sidste, saa
var det dog ogsaa en gruelig Blindhed hos vore
troskyldige Fædre, som i den flygtigste og far-
ligste Alder kastede os ind i en Kreds, saa
fjendtlig mod alt i højere Forstand naturligt og
levende, saa blottet for alt, hvad der adler, saa
fuld af alt, hvad der kan nedværdige, sleve og
fordærve Mennesket.«
.vw-^4^K-wuv
Skærtorsdagskampen.
1 rods saa kristelig en Opdragelse og Op-
lysning, som den vel fandtes i Danmark ved
Slutningen af det attende Aarhundrede, traadte
Grundtvig dog ind i det nittende som en Hed-
ning og gjorde ingen Hemmelighed deraf for
sine jævnaldrende, lige som han da ikke fandt
stort andet end det samme Hedenskab hos dem*\
Han var derved kommen i et fremmed Forhold
til sine Forældre, saa det er ikke til at undres
over, at det Besag, han gjorde i Hjemmet, inden
han rejste til Kjebenhavn for at tage Studenter-
eksamen, var baade kort og koldt*"*). Men det
maa der med Flid gjores opmærksom paa, at
han aldrig har været, hvad man kalder et let-
*) Den undertrykte Afhandling om Religionsfrihed fra
1827, S. 197 f.
**) Bogen om Povel Dons, S. 9.
og 2. April i8oi.
sindigt eller udsvævende Menneske. Arvet Alvor,
Fattigdom, Stolthed og Ærgjerrighed holdt ham
langt borte fra Verdens Lystighed; han var en
Farisæer af den strængestc Sekt; »et moralsk
Mennesket var det Øgenavn, han bar i Verden,
og han bar det med Stolthed. c"") Han var, har
han fortalt, >en kold, selvklog og lavstammet
Person«**), og det kan meget godt forliges med
at være >et moralsk Menneske«.
I Oktober 1800 tog han Studenter-Eksamen
og i April 1801 den filosofiske Del af anden
Eksanien, begge med forste Karakter.***). Men
April 1801 har en langt starre Betydning for
Grundtvig end ved denne Eksamen. Den anden
April var han fra Kjøbenhavns Toldbod og fra
Lange-Linje > Tilharer ved Kæmpetrætten paa
Kongedybet, da de danske Laver paa den blaa
Grund blev vækkede af deres lange sade Savn,
men lod sig dog ikke forskrække enten af
Drj^er eller af Elefanter.«
Som gammel Mand kunde Grundtvig for-
tælle livligt om Stemninger og Tilstande
i Hovedstaden i de farste Maaneder af
1801. >J^ husker det godt fra min Ungdom,
*) Brev til J. P. Mynster af 22. Decbr. 1812 i: »Nogle
Blade af J. P. Mynsters Liv og Tid«, S. 115.
**) »Mands-Minde«, S. 270.
***) Ved den filologiske Del af anden Eksamen om Efter-
aaret tSoi fik han anden Karakter.
2. April 1801. og
at vel havde man i hele "Marts Maaned b^yndt
saa smaat med at lave lidt paa Batterierne og
slæbe det ene Blokskib ud efter det andet; men det
gik meget langsomt og trevent, saa man kunde
godt se paa Folk og mærke det paa sig selv,
at endnu vidste de ikke, hvorfor de var jaget
op af deres gode Savn, for vel havde vi hørt
snakke om, at til Foraaret vilde Engelskmændene
gjæste baade os og Svensken og Russen med
sin Flaade; men vi tænkte aabenbar: det har
vel ingen Ned, siden vi er saa mange om det,
og det er i al Fald ikke værd at tage Hatten
af, fer man ser Manden. Ferst da vi harte i
Kjabenhavn, at hele den store engelske Flaade
var i Sigte fra Kronborg, og fik kun alt for
snart at hare, den var lebet glat igjennem Sundet
og var i fuld Opsejling, saa vi stod i Stikken^
farst da kom der Liv i Spillet, men saa gik
det ogsaa fejende. Vel var det saa silde tagets
at meget, som skulde være gjort f^r. end andea
April, blev farst gjort bag efter ^ da det ikke
behavedes, og det var ikke blot Tilfældet med
saadanne Smaating som Studenterkorpset, jeg
jden Gang stod ved, men blandt meget andet,,
ogsaa med Sandsækkene ude paa Trekroner,,
som skulde beskyttet Mandskabet lidt; men
Modet, som al Tid er Hovedsagen, det kom dog
netop tidsnok^ og Engelskmanden, som vilde
skudt Trekroner sander og sammen, han kom
ogsaa tidsnok^ for han kom paa Grund der udea
7*
lOO 2« April 1801.
for og fik det glatte Lag, saa der var ikke
blevet helt af ham paa den Side, hvis ikke
Admiral Nelson, ellers en stor Vovehals, var
blevet saa klog af Skade, at han skrev i Land,
at det gjorde ham meget ondt, at han var kom-
met op at slaas med de tapre danske Bradre,
og at han havde Ordre til at standse det unatur-*
lige Blodbad saa snart som muligt«^)
Ja, Grundtvig har ofte i Tale og Sang prist
Skærtorsdagskampen, da
Thurah faldt med samme Ros,
som Lassen og som Willemoes
de stod,
medens Dannebrog stak i Sky, og
Danmark rejste sig paa ny,
med Levebral i hejen Sky,
fra Belgen blaa.**)
Og han har kaldt denne Dag for den »tidlige
Opvækkelses og Opstandelses Time i Århundredets
Morgenrede, da vore Ulke kappedes med John
Bull om at skyde Nyaar ind paa Kongedybet«***).
*) »Danskeren« 4, S. 296 f. og i, S. 104 f. Smlgn. »Danske
Folkefester«, S. 12 f. og Smaaskrifter om den historiske
Hajskole, S. 40 og 42.
**) Sang fra 28. Januar 1839.
***) »Bragesnak«, 2. Udg., S. 313.
2. April 1801. lOl
Men han har tillige bevidnet, at denne Hæders-
dag varslede om langt merey end den i øje-
blikket virkede. »Uagtet Slaget i Kongedybet,
saa hæderligt og dog uheldigt, besveget om ikke
for Kransen, saa dog for Frugten, var besynder-
lig skikket til at oppuste hver slumrende Gnist
af Fædrelandskjærlighed og til at vække især
Ungersvendene til at anstrænge alle deres Ævner
for en Gang at tilbagevinde Danmark sin tabte
Glans, saa virkede det dog slet ikke saaledes
paa mig, ikke heller paa mine jævnaldrende eller
paa Folket i det hele. Meget mere overraskede
Daaden os omtrent lige saa meget, som den
overraskede Fjenden, og overgik saa vidt, hvad
vi alle falte os begejstrede til, at vi var glade
ved, det blev saa godt overstaaet, at vi nu kunde
vente Fred og Ro i vore Dage, ligesom vore
Fædre, paa disse Timer nær, havde haft i deres;
saa i Steden for at vække os af vor uværdige
Slummer, inddyssede netop den hurtig over-
farende Torden os endnu mer, da det syntes os
bevist, at vi med al vor Aandleshed og Smaa-
lighed dog, hvad Øjeblik vi vilde, kunde selv i
Kraft og Opofrelse godt maale os med vore
ypperste Fædre.«*)
*) »MaDds Minde«, S. 272. Det var først paa Langeland^
at Grundtvig lærte Wilemoes at kjende. Forholdet til
ham har bidraget væsentligt til at opfriske Mindet om^
hvad han havde oplevet den 2. April. n
2. April 1801. 102
Men havde det i Øjeblikket ikke nogen af-
gjerende Virkning paa Grundtvig, at han havde
lyttet til Kanontordenen, hvormed Helten fra
Abukir sked Folkelighedens Aarhundrede ind*),
såa fik det, han den Dag havde oplevet, ikke
blot stor Betydning for hans senere Udvikling,
men det gav tillige straks Anledning til, at han
kom i Forhold til andre Studenter, og i det
mindste et af disse Forhold fik afgjarende Be-
tydning for ham.
Efterretningen om Engelskmændenes Komme
havde fremkaldt en Opfordring til Kjøbenhavns
Studenter om at væbne sig. De imødekom den
med stor Iver og dannede to Batailloner under
Overhofmarskalk Hauchs Kommando. K. L.
Rahbek meddelte til deres Opmuntring i sin
> Tilskuer« et Digt fra Kjøbenhavns Belejring i
Frederik den tredjes Tid om 1 Studenternes meget
ondt og sildigt godt< med det Vers:
Mig ingenlunde dog fortrød,
hvad jeg her skulde lide;
thi jeg end vilde til min D»d
for Fædrelandet stride.
Aprilsdagtne forløb imidlertid, uden at Studenterne
kom til at udføre det hæderlige Hverv, de havde
faaet, >at tage Udrøret af de nedfaldende Bomber,
førend de sprang <. Men man vidste ikke, hvad
") Kirkespejl, 2. Udg., S. 323.
Studenterkorpset. 103
der kunde folge efter det engekke Tog, og de blev
ved at øve sig i Vaabenbrug. Studenterkorpset
fik Navn af > Kronprinsens Livkorpsc De valgte
sig Officerer og Underofficerer. Kun virkelige
militære kunde blive Officerer; undtagelsesvis
blev dog Knud Lyne Rahbek og Thomas Chri-
stoffer Bruun Lojtcnanter. Øhlenschlæger blev
Kommandersergeant og Fanejunker. Tjenesten
dreves fra først af med megen Iver; den begyndte
Kl. 6 om Morgenen. Den 21. April blev Fanerne
indviede og hilsede med en Sang af Thomas
Thaarup. ' Men mange andre skrev Sange for
Aprilsdagenes Barn, saaledes Falsen, Pram, Sagen
og Schack Staffeldt. Patriotisme, Borgerdyd,
Borgersind og Kjærlighed til Kronprinsen, det er
hvad der stadig vender tilbage i disse ikke meget
poetiske Sange.
Den første Ungdomsven.
1 Studenterkorpset var det, at Grundtvig traf
sammen med Bornholmeren Peter Nikolaj Skov^
gaardy sin > tidligere Ungdoms eneste Vent.*)
Skovgaard var Sen af en Lejtenant ved de
Dragoner, som harte til den bornholmske Milits.
Hian var fedt samme Aar som Grundtvig paa
en Gaard i Nærheden af Ronne, fra hvis Latin-
skole han 1798 var afgaaet til Universitetet. Der
var Æmne i ham til en betydelig Videnskabs-
mand. Men hans Livsbane blev pludselig af-
brudt ved en Ulykke, som der kan være Grund
til at berere her, baade fordi den har voldt hans
Ven stor Sorg, og fordi den kaster Lys over
Forholdene i de Dage, da Grundtvig 'skulde be-
gynde sin Virksomhed som dansk Forfatter.
1804 udkom der i Kjabenhavn en > Beskrivelse
over Bornholm ved Peder Nikolaj Skovgaard,
*) Indledning til Nordens Mythologi, S. XVII.
P. ,N. Skovgaard. jqc
Litteratus. Farste Del. c I en Bog af denne
Slags maa man vente at finde en Beskrivelse af
Militærvæsenet paa Forfatterens Fedeø. Som
Sen af^ en Lejtnant i Militsen kjendte han det
neje, og da det var saa > yderst forskjelligt fra
Danmarks og andre Landes Krigsvæsen«, maatte
det interessere Læserne at faa Besked om det.
»Hele Landet er at anse som en stor Fæstning,
hvis Garnison samtlige Landets Indbyggere af
Mandkjennet udgjar.« I Spidsen for Fæstningen
staar Kommandanten og under ham adskillige
andre militære Embedsmænd. Og om en af dem
læser man da følgende: > Bøssemager en, med
I20 Rdl. aarligf, skal reparere alle brøstfældige
Geværer Kongen tilhørende, hvilket er et ikke
ringe Arbejde, saasom det kuns er gamle, kas-
serede Gevær, der ej længer kunne bruges ved
Regimenterne, Kongen sender herover til Landet«.
Til de daarlige Geværer vender Forfatteren oftere
tilbage. En Dragon har > en Flindt med Bajonet
til, der just ikke dur meget«. Der var for nogle
Aar tilbage hos Dragonerne >tre Slags Flindcer,
hvoraf hundrede Stykker vare jærnbeslagne.
Resten messingbeslagne, ogm^etfaa af Pistolerne
vare brugbare eller af den Beskaffenhed, at de
kunde repareres«. Kommandanten, Oberstlejte-
nant v. Funch, udvirkede ved Generalitetet, at
der skulde komme andre bedre Vaaben i Steden
for hine, der skulde kasseres. >Men hvo skulde
have troet sligt? De Geværer, her kommer over.
I06 Skovgaards Beskrivelse over Bormholm.
vare intet andet end gammelt, fra Regimenterne
kasseret Snavs ; kuns den Fordel er der ved
dem, at her nu ere 500 Kongen tilhørende
Geværer paa Landet af ét Slags, Hvad Pistolerne
anbelanger, da kan der vel skydes med dem;
men de ere dog kuns gammelt Lapperi. Heraf
kunde det synes, som det hojkongelige Generalitet
anser'hele Militærvæsenet paa Bornholm at være af
saa ringe Værd, at ej Dragonerne, det bedste
Korps paa Landet, fortjene at have nogenledes
ordentlige Geværer.« Naar Forfatteren kommer
til Infanteriet, da klager han atter over >det
gamle usle Skydegevær.« Nogle af Geværerne
er messingbeslagne, andre jærnbeslagne; >men
alle stemme de deri over ens, at de ej er ind-
rettede til at skyde med, dog til Brug i Freds-
tider ere de (saa meget indser nok det hej vise
Generalitet) fuldkommen gode nok; til Geyæret
harer en Stump af en Bajonet, som rigtig nok
ej kan hæftes fast paa Geværet; men* det er
derfor lige brugbart i Fredstider; thi da siger
det slet intet, om. Bajonetten en Gang imellem-
stunder dratter af Geværet, og i Til&elde det
mod en Fjende skulde bruges, tror jeg end og,
det vilde være for det meste ligegyldigt, enten
et saa kort Bajonet sad paa Geværet eller ej.
Desuden har hver Mand en Patrontaske med til-
herende Rum, og som samme Taske mangler
Kardus, er den særdeles bekvem for Infanteristen
at gjemme et og andet i, der kan være godt
Skovgaards Beskrivelse om Bomholm. jQy
at have med til Vederkvægelse paa Mønst-
ringer. <*)
Det er ikke blot over de slette Vaaben og de
tomme Patrontasker, at Dragonlejtnantens Sen
besværer sig. Han maa ogsaa i haj Grad be-
klage, at der >ved Dragonerne, det bedste Korps
Nationale paa Landet, er Officerer^ der ej kunne
låse og skrive^ hvilket her anferes til Skjændsel
for de Kommandanter, der have foreslaaet slige
udulige Folk til Officersposter, da der dog ingen
Mangel har været nogensinde paa duligere Under-
officerer at foreslaa.« Lidt længere omme læser
man: > Nogle af de forrige Kommandantere, som
ganske ukyndige i Kavallerivæsenet, have temme-
lig skjedesløst overset Landets Dragoner, und-
tagen for saa vidt som de ekserserede til Fods, saa
at det aldeles ikke glemtes at indfere ordentlige
Slag paa Taskerne og saadant mere, der udgjer
Sjælen i Garnisonseksersitsen; men Manevrerne
til Hest, der dog nok er det vigtigste for Dra-
goner, have aldeles ikke" duet noget, fer end nu
i et Par Aar der er begyndt noget paa dem ved
den nuværende Kommandant, der, kyndig i Ka-
vallerivæsenet, bestræber sig for at bringe de born-
holmske Dragoner, som og de avrige Tropper,
til en noget bedre Stand end den, hvori de far
hans Tid have været« Der ankes over, at de
bornholmske Dragoner maa fare Jyllands Vaaben
*) Anf. Skrift, S. 149 f., 154 og 159 f.
I08 Skovgaards Beskrivelse over Bornholm.
paa deres Standart i Steden for > Bornholms
eget Vaaben, som er en kronet gylden Drage
med aabent Gab og snoet Stjært, i blaat Feld«;.
>for Jylland skulde dog vel aldrig Bornholaas
Dragoner stride, men for sit Fadeland og for
Kongen af Danmark«. Der formodes, at Stand-
arterne i fjærde Frederiks Dage er gjorte til de
jydske Ryttere og siden givne de bornholmske
af Mangel paa nogle, der passede bedre/)
Skovgaard anker ogsaa over andre Ting,
end hvad der vedrører de bornholmske Dragoner
og evrige Milits. > Vejvæsenet er i en saadan
Tilstand paa Bornholm, at det gjer Landet Skam.<
Det kunde blive bedre, om Opsigten med det
blev givet til >Mæild, der var duligere til at be-
styre samme end Byfogdeme ere, der, blandt
alt hvad som helst de lære af juridiske Fore-
læsninger, dog ej der erholder nogen Kundskab
om, hvorledes Veje maa anlægges og forbedres, f
— Der er > aldeles ingen Postindretninger paa
Bornholm; men de vare meget at ønske«. >I
Vintermaanederne, naar Søen er tillagt med Is,
er al Brevveksling med alle andre Steder uden
for Landet saa aldeles afbrudt, som om Born-
holm ikke en Gang laa paa Jordkloden . . .
Jeg erindrer et Aar, nemlig 1799, da intet Bud-
skab kom til Landet fra andre Steder førend
ved Maj-Maaneds Midte.« — HartkornS'Skatten
*) Anf. Skrift, S. 169, 171 f. og 173.
Skovgaards Beskrivelse over Bomholm, ioq
«r fordelt saare ulige, og Skovgaard tror, at
>dcr ej kan være Tvivl om, at den (eller de),
der fastsatte Hartkornet her til Lands, har været
meget partisk og, for at jeg skal betjene mig af
det mest skaansomme Udtryk her kan bn^es,
ret en Slyngel, hvo det endog har været.«*)
Man vil i disse Bemærkninger fra en 2iaarig
Forfatter baade finde stor Frimodighed eller
Fripostighed til at meddele, hvad han tænker
om de offentlige Indretninger paa hans Fedee,
og en ikke ringe Evne til at udtrykke sig med
Fynd og Vid. ' Hvem der nu deler Grundtvig^
Mening, at der er en mærkelig Forskjel paa
en slem Vittighed og en slem Grovhed"") kan
tilgive en hel Del Fripostighed for Viddets Skyld,
som det er parret med. Men da ikke alle har
samme Lyst til at faa sig en sund Latter, og
og da det Vid, hvormed en Anke mod en offent-
lig Indretning bliver fert frem, unægtelig bevirker,
at Skrøbeligheden ved den falder stærkere i
Øjnene, end det vilde være Tilfældet, om der
ganske kort og tert var givet Besked om, hvad
der var i Vejen, — saa kan man ved at tænke
over, hvad der er anfert, endda nok forstaa, at
Beskrivelsen af Bornholm ikke er falden i de
styrendes Smag. Men især har det dog vakt
Ansted, hvad der kunde læses under Beskrivelsen
*) Anf. Skr., S. 180—3 og 187.
**) »Bragesnak«, 2. Udg., S. 171.
IIO Skovgaards Beskrivelse over Bornholm.
af Hammershus, der i sin Tid, som senere
Kristianse, var >en Arrest for adskillige store og
smaa Folke: »Blandt dem, som her have været i
Arrest, er Korfits Uhlefeldt, forhen Danmarks
Riges Raad og Hofmester, den samme Mand,^
hvis Minde endnu staar paa en offentlig Plads
i Kjebenhavn, til evig Skjændsel for tredje
Frederiks Hofkryb, Dronning, Kongen selv, og
kort sagt: for enhver af dem, der havde sammen-^
rottet sig for at forfølge detine store, sin Tids
største, Mand, og bestandig bestræbe sig efter at
formere hans Ulykke. Dog naar havde ogsaa
Danmark en stor Mand, der ej maatte lide Uret f
Mon dette har været Tilfælde nogensinde fra «
Tyge Brahes til de senere Tider. Her at give
Underretning om, hvem denne, hid til Dags af
alle Skribentere saa m^et bagvaskede Mand var^
vilde være meget upassende, da det er en Be^
skrivelse over Bornholm, og ej -en Efterretning
om de fornemmes Skurkestreger og Hof kabaler
i Dronning Sofie Amalias Mands Tid, som for-
dres her.«*) Efter at Forordningen af 27. Sep-
tember 1799 havde gjort Ende paa Trykke-
friheden, og efter at Peter Andreas Heiberg i
Desember 1799 var bleven idømt Landsforvisnings-
Straf for, hvad han havde ladet trykke, var det
aabenbart ikke uden Fare at skrive, som Skov-
gaard gjorde det om Korfits Ulfeldts Fjender.
*) Anf. Skrift., S. 347 f.
Skovgaards Retssag. m
Alligevel havde han muligvis gaaet fri for Til-
tale, dersom ikke en Del af hans Ytringer var
blevne gjengivne i Bladet > Dagen«, hvis Ud-
giver stod paa det sorte Bræt, og som man
dog ikke kunde rejse Sag imod, for hvad han
havde optrykt efter Skovgaards Bog, uden til-
lige at rejse Sag imod den Mand, som fra ferst
af havde skrevet det.
Det var Bogtrykker Klavs Henrik Seidelin,
som var Ejer baade af >Dagen< og af »Politi-
vennen«. For en i det sidste af disse Blade op-
taget Artikel var han bleven idemt en Bede af
50 Rdl., og med det samme var han i Henhold til
den nys nævnte Forordning af 27. Sept. 1799
kommen under Politiets Censur. Men det var
meget besværligt at faa Politiets Paategning:
>Maa trykkes« paa ethvert Nummer af de to
Blade, og dette segte han saa at undgaa ved
at lade sin Stifeøn, Kand. Jergen Johan Albrecht
Schønberg, sætte sit Navn paa Bladene som
I^edakter. Men dette Forhold, at Seidelin blev
ved at udgive og rimeligvis ogsaa at redigere
> Dagen« og > Politivennen«, dækket af Schøn-
bergs Navn, og at han saaledes segte at undgaa
Politi-Censuren, har ventelig bevirket, at hans
Blade blev desto smaaligere eftersete. Det
varede da heller ikke længe, inden der blev
anlagt Sag imod ham for at have skrevet i
»Dagen« uden at- navngive sig og lade sig
censurere. Men samtidig blev der anlagt Sag
IIA Skovgaards trange Skjæbne.
medikus Og 1837 Etatsraad, redigerede »Berlingske
Tidende« fra 1834 — ^38 og dade 1841. H. N.
Clausen, der traf ham paa sin ferste Udenlands*
rejse, har givet ham det Vidnesbyrd, at han var
>en Mand med varmt felende Hjærte og s^e
dansk Sind og en trofast opofrende Ven«.*)
Skovgaard gik en anden Skjæbne i Mede. Han
rejste 1807 til Aalborg, hvor han blev Lærer
ved en borgerlig Realskole, Han blev 1810
Translatør 1 Engelsk, Fransk, Hollandsk, Tysk
og Svensk, 1814 tillige Mægler og 1820 por-
tugisisk Vicekonsul, og dode 1838. Under Navpet
»Hans Nielsen« udgav han 1818 den kielske
Præst Claus Harms' »95 Theses« fra det fore-
gaaende Aars Jubelfest for Reformationen. 1834
udgav han en »Bornholms Saga«, der efter
Ørsteds Dom bar Vidnesbyrd om den samme
»uforstilte Agtelse for Regeringen«, som trods
den plumpe Maade, hvorpaa han havde omtalt
»enkelte lokale og gamle Regeringsforanstalt-
ninger«, godt kunde kjendes gjennem den Born-
holms Beskrivelse, der havde paadraget ham
den vanærende Straf*^). At den her beskrevne
ydre Livsskjæbne ikke svarer til en betydelig
Videnskabsmands Ævner, falder straks i Øjnene.
Men at Skovgaard har haft en langt sørgeligere
Historie, end man lige frem kan slutte af For-
*) H. N. Clausens Levned, S. 96.
**) A. S. Ørsted. Anf. Bog. S. 236 Anm.
Skovgaards trange Skjæbne. ijr
tællingen om, hvad han bestilte i Aalborg^, kan
vel allerbedst ses af hans deltagende Vens Hen*
tydninger til hans Skjæbne. Allerede i Marts
1807 fremsatte Grundtvig det Spergsmaal til
Danmarks Lovkyndige""): >Hvor vidt kan en
Forfatter, efter de gjældende Love for Trykke*
friheden, an^es strafskyldig ved at dadle en afded
dansk Konge? Spergsmaalet er ikke uvigtigt
for Nordens Historie, og sikkert var det at
enske, vi herom havde en nejagtig Bestemmelse^
hvorved Historieskriveren sikredes for imod sin
Vilje at paadrage sig Tiltale.« A. S. ørsted
skjennede godt, at her sigtedes til Dommen
over Skovgaard**). I Fortalen til Mythologien
fra 1808 mindede Grundtvig atter om Skovgaard:
>Dig, min tidligere Ungdoms eneste Ven, Peder
Nikolaj Skovgaard! Dig var det, som ledte*
mig [hen til de vise Oldinge: Snorro og Sakso,
i hvis Spor jeg da henvandrede mod Eddas
mystiske Skov]. O! kjendte flere som jeg, din
stærke Aand, dit dybe og omfattende Blik i Nordens
Fortid, din næsten overmenneskelige Flid og
Udholdenhed, da vilde de bede med mig: at
Videnskaben dog ej for stedse maa have tabt sin
Yndling!!!«***) En halv SnesAar efter nævnede
han med Tak sin > venlige Stalbroder«, >den
' *) Rahbeks Minerva for Marts 1807, S. 258, Anmærkning.^
**) Ørsteds anf. Bog, S. 274*
**♦) Nordens Myth. XVH. og Anm.
8*
Il5 Skovgaards trange Skjæbne.
tidlig lærde og tidlig fra Bogen forsatte P. N.
Skovgaard«/) 1827 oplyste han ved en af sine
Ungdomsvenners Historie, at >det langt mere er
Raisonnementet paa fri Haand over, hvad der
i hvert enkelt Tilfælde skal kjendes for Ret,
langt mere det, end Trykke-Forordningen, der
gjer Skribent- Vej en aldeles usikker«, og man
kan ikke være i Tvivl om, hvem han mener,
naar han skriver: >Det var 1804, at en et og
tyve Aars Yngling, tidlig historisk lærd, midt i
et strængt videnskabeligt Arbejde, sagde nogle
usammelige Ord om en af vore længst hensovne
Konger; men derom talte Trykke-Forordningen
ikke. Man kaldte Ritualet'') til Hjælp, som for-
byder [Præsterne] at tale ilde om de dede i
deres Lig-Prædiken, og det er klart, at kunde
sligt medvirke det mindste til, at en ung Hi-
storiker kom til at sidde paa Vand og Br^d^
hvad han rigtig nok, under sit utrættelige
Studium, var vant til, men ikke som Misdæder,
og at han gik tabt for Videnskaberne, hvilken
levende Skribent kunde da ikke falde, fer han
vidste det«***). 1838 nævnte Grundtvig endelig i
^ine historiske Foredrag den med ham jævn-
aldrende Bornholmer, han gjorde Bekjendtskab
med i Studenterkorpset, som >den siden saa
*) »Dannevirke«, HL, S. 171.
**) Det skulde være »danske Lovs« Forskrift for Praesteme.
'*'**) Den undertrykte Afhandling om Religionsfrihed, S. 256 f.
Skovgaards trange Skjæbne. 117
ulykkelige, nylig i den dybeste Elendighed af-
dade P. N. Skovgaard. <"*) Tidlig forsat fra
Bogetiy tabt for Videnskaberne, ded i den dybeste
Elendighed — det er den grulige Historie, der
knytter sig til Skovgaards Liv i Aalborg som
Lærer, Translatør, Mægler og portugisisk -Vice-
konsul. En ung Mand, der lovede saa meget,
blev til saa lidet. Men — han vil dog aldrig
glemmes, saa længe Mindet lever om N. F. S^
Grundtvig. Der er mange Levnedslab, der som
Skovgaards synes at være rent mislykkede, men '
som dog omfatter én Time, da de fik Betydning^
for det snævre eller det store Samfund, de til-
hørte. Skovgaards Forhold til Grundtvig fik
en afgjørende Betydning for den nordiske Digters
og Historieskrivers Udvikling.
I Aarhus Latinskole havde Grundtvig skam-
met sig ved sin Styrke i Historien, hvormed haa
stak af imellem sine Kammerater. Men over
for Skovgaard maatte han skamme sig over sia
Vankundighed i Historien. > Sakse og Snorre,.
Eddaerne og hele Islands Sagarække, som jeg^
kun kjendte af Navn, var nemlig en Kundskabs-
Kreds, hvori han (Skovgaard) bevægede sig saa
frit og let som i sin Hjemstavn; og skjent han
var intet mindre end poetisk stemt, var Mathe-
matiker med Liv og Sjæl, laa dog hele Verdens-
historien ham saa nær og syntes saaledes ind-
*) »Mands-Minde«, S 272.
lig Skovgaards Betydning for Grundtvig.
taget af ham, som en Napoleon i Bogverdenen,
at saaledes havde jeg aldrig beundret noget Men-
neske; og hans Bekjendtskab maa jeg da ikke
1>lot takke for mit forholdsvis tidlige Bekjendt-
skab med Nordens Oldtid, men i det hele for
den levende Felelse: at uden for hele Eksamens-
Kredsen laa der en Verden af Kundskaber, det
yodt lennede Umagen at berejse. Derved var
Jeg reddet fra den Dovenskab og Kjedsomme-
ligheds Afgrund, hvori Skolefukseri og Eksamens-
Slendrian paa et hængende Haar havde styrtet
inig) og har eller faar mit Liv nogen videnskabe-
lig Betydning, da var det aabenbar Betingelsen,
men dog hverken Kraft-Grunden eller Livs-Kilden;
thi det er kun Aanden^ og omAand havde min
bornholmske Ven lige saa lidt som j^ mindste
Begreb, naar Aand skulde være andet end paa
den ene Side vpr gode Fornuft og Forstand og
paa den anden Side spillende Vittighed.c"")
Til yderligere Oplysning om, hvad Grundt-
vig skyldte Skovgaard, skal j^ minde om, hvor-
dan han har beskrevet Ungdommen som >Livets
Blomst og Aandens Skaber-Time, da de vide
Udsigter, vi skal have Gavn og Glæde af, maa
aabne sig for os, og da den Kjærlighed, der
skal opflamme os til et daadiiild Levneds-Lob,
•maa finde sin Ganning«, og at han ved samme
^Lejlighed har beklaget, at netop denne Alder
'} »Mandi-Minde«, S. 272 f.
Skovgaards Betydning for Grundtvig. ug
hos os er >^nten saa fordamt til Eksamens-
Slendrian, elier saa forsemt og saa overladt til
Aandens og de dybere Følelsers svorne Fjender,
at det er intet Under, vi sjælden se kraftige,
fædrelandskjærlige, daadfulde' Dannemænd, det
er kun et Under, vi ikke har glemt, hvordan de
se udf.^) Det var Skovgaard, som gav den
farste betydningsfulde Haandsrækning til, at
Grundtvigs Ungdomsaar ikke kom til at ligne
de fleste andres, men at de virkelig blev en
gradefuld Sommer-Tid i hans Liv. Det var
Skovgaard, som aabnede de vide Udsigter for
ham. Han nedbrad Skrankerne, som havde
hindret Grundtvig i at se ind i den nordiske
Oldtids og Middelalders store Historie, og han
aabnede paa ny hans Øje for Verdenshistorien.
Han hjalp ham til at faa fat paa et bogligt
Arbejde, der virkelig var en Forberedelse til
hans Fremtids-Liv, og som i denne Retning
stod i den stærkeste Modsætning til hans Eks-
amenslæsning.
Far Grundtvig lærte Skovgaard at kjende,
har han læst den farsteDel 2i Suhms Dapttnarks
Historie. Han har i alt Fald faaet den i Hænd-
erne, far han kom til at læse Vedels Sakse og
Peder Qausens Snorre. Han faite sig da straks
henreven af de stærke Optrin i Sargespillet om
Valsungerne^ »uden dog at ane noget andet end
*) Nyaars-Ønslce i Danske Samfund 1843. S. u.
I20 Skovgaards Betydning for Grundtvig.
en angenem Fortælling i dem.< Hans Rimel3rst,
hvormed han havde fordreven adskillig Tid under
sin sergelige Skolegang i Aarhus, var da just
atter vaagnet, og han begyndte at sætte Sigurd
Faavnesbanes Hændelser paa Vers. Men han
blev snart kjed af det^ deb fordi de ved hans
>kvas^omiske Behandling nødvendig maatte tabe
Interessen« og dels fordi han >som ganske ukyndig
i Prosodien« kun talte Stavelserne og derfor ej
kunde faa det til at klinge godt.^) Det var
farste Gang, Digteren syslede med Æmnet til
> Optrin af Norners og Asers Kamp«, som han
lagde sidste Haand paa og lod trykke 1811. I
Mellemtiden havde han oftere forgjæves forsegt
at finde en Form, hvori han kunde behandle
det saaledes, at han selv kunde være glad ved
det. Ferst efter at Skovgaard havde hjulpen
ham til Rette, var han da ogsaa i Stand til at
samle sig de omfattende Kundskaber til de gamle
Sag[n og Sange, som var nedvendige, naar han
skulde udfere den store Digtning.
Efter at Grundtvigs stadige Samliv med
Skovgaard var ophert, har han i det mindste
en Gang faaet en Haandsrækning af ham. I
April 1807 fik han paa Langeland et Brev fra
sin >gode gamle Ven Skovgaardc, som han
nassten i toAarikke havde hart til. Skovgaard
*) Poetiske Skrifter, II, XV (Dagbogsoptegnelse fra 30.
Desember 1806).
Skovgaards Betydning for Grundtvig. 121
spurgte deri Grundtvig, oitl han arbejdede brav
1 Oldsagerne. Dette gav Grundtvig ny Lyst
til at fordybe sig i Mytherne, og han tænkte
paa i den Anledning at henvende sig til Univer-
sitetsbibliotekaren, Professor Rasmus Nyerup, tor
at faa de Beger, han savnede; men ban nelede
med det, fordi han slet ikke havde noget Kjend-
skab tilNyerup. Men nu fik han atter Brev fra
Skovgaard, som fortalte ham, at Nyerup med
stor Glæde havde læst Grundtvigs Afhandling
om Skirners Rejse i Minerva for September 1806.
Dermed bortfaldt naturligvis Grundtvigs Frygt
for at falde Universitetsbibliothekaren til Besvær,
og han indledte da straks en Brevveksling med
Nyerup, som i flere Retninger har havt Betyd-
ning for hans Udvikling.!)
♦) Poetfeke Skriftet II., XVIII (Dagbogs-Optegnelse fra
24. Juni 1807).
Eksamens-Læsning.
u,
'den al Lyst og ene for at feje sine gamle
Forældre havde Grundtvig begyndt >at læse
til Attestats, som man den Gang endnu rigtig
kaldte, hvad der nu hedder at studere Theologi,
skjent det jo er et og det samme«. Han havde
derfor naturligvis >ikke spurgt, hvad detheologiske
Professorer, men kun hvad de rimeligste Manu-
duktører hed<, altsaa om hvilke theologiske
Kandidater der hurtigst og billigst forberedte
Studenter til Embedspreven. Han satte sjælden
«ller aldrig sin Fod paa theologiske Fore-
læsninger, da han havde nydt for liberal en
Opdragelse paa Jyllands Heder til at tænke, man
var forpligtet til at kjede sig fordærvet, og
umulig kunde begribe, hvorfor han skulde spilde
en hel Time paa at here oplæst, hvad han i
et Kvarter magelig kunde gjennemlabe. Kun
<en Gang imellem gik han for Lejer hen at høre
Cl. Fr. Hornemann.
123
> Spotteren Hornemann, som da stod i Spidsen
og morede sig over Brevet til Romerne, baade
med, .hvad Apostlen Pavl havde tænkt, og hvad
han burde have tænkt«*)
Claus Frees Hornemann var, efter hvad Grundt-
vig ellers har bevidnet, den eneste^^af de daværende
theologiske Professorer, der aabenbar antastede
Bibelen, og, tilfejer han, om hans Hjærte vilde
han nødigt tro ilde*). Han blev født 1751 i Næst-
ved, hvor hans Fader var Kjebmand, blev femten
Aar gammel Student fra Herlufeholm og tog
allerede 1768 sin theologiske Embedseksamen.
1770 rejste han til Gattingen, hvor han under
sit treaarige Studium blev meget stærkt paa-
virket af Johan David Michaelis, hvis Vittigheder
han sogte at efterligne, da han 1776 blev Pro-
fessor i Theologlen ved Kjøbenhavns Universitet.
Naar han talte om Tegnet, hvormed Kain var
mærket, kunde han sige: >0m det nu var et
blaat eller et hvidt Baand, Vorherre hængte om
ham, derom meldes intet; men det ser man, at
ingen nu længer turde gjere ham noget«. Rid-
derne af Elefanten bærer et stort blaat Baand,
medens det store hvide Baand er Tegnet paa
dem, der har Dannebrogs-Ordenens Storkors.
Skjant Hornemann blev gammel nok til at være
*) »Kirkespejl«, 2. Udgave^ S. 322. »Mands-Minde«,
S. 532.
^ Verdenskreniken fra 1812, S. 349 og 413.
124
CI. Fr. Hornemann.
den ældste af alle Universitetslærerne, og skjent
han 1822, otte Aar fer sin Ded, fik Rang med
Sjællands Biskop, blev han dog hverken blaa
eller hvid Ridder, men maatte nejes med Kom-
manderkorset. — Om Abraham, der bad for
Sodoma, sagde han, at han tingede med Herren
som en Skakerjede. — Ild- og Sky-Stetten i
Ørkenen forklarede han ved, at der blevbaaren
Blus ioran Jederne paa en hej Stang; saaledes,
sagde han. - var Moses nedt til at narre det
sanselige Folk. — En Gang sagde han i en
Forelæsning: »Der har Apostelen forgalloperet
sig«. — Stundom kunde Hornemann i sine Fore-
læsninger komme ind i Grublerier over den Tid,
da man vilde kunne rejse op til Maanen i
Balloner, stundom holdt han Foredrag om Am-
fibier, om Trykkefriheden eller om Bcrnstorfs
Ded. Tidsrummet mellem Kristus og Luther
gav han Navnet »den barbariske Tidsalder.« —
I det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter
lod han 1805 indrykke snegle Grundtræk til en
Sammenligning mellem Kristus og Sokrates^,
Afhandlingen begynder saaledes:
iSaa langt som sikker Historie gaar til-
bage i Tiden, finde vi Spor af felgende visse
Erfar ingssætninger :
»Mængden af Menneskene have sædvanligen
enten selv været ubekjendte med, eller dog ikke
tilberligen brugt det ædelste Fortrin, som Men-
nesket besidder frem for de ufornuftige Dyr, og
Cl. Fr. Hornemann.
125
Ih
som bestaar .1 dets intdiektuelle Naturs hejere
Ævner og i dets moralske Natur. Derimod,
nedværdigende sig selv, og nærmende sig mer eller
mindre det blot sandselige Dyr, have de fleste
Mennesker sædvanligen været fornemmelig be-
tænkte paa at soge deres Lykke i sandsellg
Nydelse, ikke blot. ved Udøvelse af grovere
Laster, men ogsaa ved alle Arter af Letsindig-
hed, tom Forfængelighed, Overdaadighed, Pragt-
syge, Glimrelyst og deslige smaalige Yttrelser
af misledet Æresfølelse.
»Det guddommelige Forsyn, hvis moralske
Regering over Verden virker uafbrudt til mo-
ralske Hensigters Befordring, og dertil, at Vis-
dom og Dyd ikke maa udryddes af Jorden, har
stedse vaaget for, at opvække og fremkalde, til
enhver enten kortere eller længere Tidsalder,
nogle enkelte udmærkede, overordentlige Men-
nesker, hvilke, selv besjælede af ophøjet Iver
for Sandhed og Dyd, og ubekjendte med Men-
ne^kefrygt, vovede og opoffrede alt for at gjøre
deres af Sanselighedens Vægt beherskede Med-
mennesker opmærksomme paa deres sande
Menneskeværd, paa deres aandige Naturs Fortrin
frem for den blot dyriske, og derved befordre
deres Forstands Oplysning og deres Viljes For-
bedring.
»Saadanne Menneskeslægtens største Vd-
gjørere ere næsten al Tid blevne lønnede med
Utaknemmelighed, og have været udsatte for
126 Cl. Fr. Hornemann.
deres samtidiges bitterste Had og •heftigste For-
følgelse; ikke sjælden blev en forsmædelig og i
Verdens Øjne haanlig Dod Lønnen for deres
Arbejde og deres Mod; men, efter deres Ded
erkjendte endocr deres Forfølgere selv, hvad
Verden i dem havde mistet, og ønskede dem
tilbage igjen, men for sildig.
1 Blandt saadanne Menneskeslægtens vel-
gjørende Lærere have Sokrates og Kristus været
to af de vigtigste.!
Naar Sokrates arbejdede mod Sofisterne, som
Hornemann kalder monsensikalske Klygtlinge«,
saa arbejdede Kristus imod Farisæerne, som ikke
var Sofisterne ganske ulige. — i Sokrates' Over-
bevisning om Guddommens Dyrkelse stemmede
nøje overens med Jesu Lære Joh. 4, 24.: Gud
er den højeste moralske Aand, og hans sande
Tilbedere bør stræbe at ligne ham i aandige
moralske Fuldkommenheder. Ogsaa i Læren
om det guddommelige Forsyn og den menneske-
lige Sjæls Udødelighed findes sikkert HarnK>ni
imellem Sokrates og Kristus. < Sokrates har ved
at tale forblummet om isin Genius c føjet sig
efter »Mængdens Smag for det overnaturlige c
1 Jesus afNazareth, Sandheds- og Dydslærer, som
Sokrates, var i samme Forfatning som han,
uophørligen ængstet af sine og Sandhedens og
Dydens Fjender og Forfølgere. Endskjent hans
Forbindelse, som Guds Søn, med. sin himmelske
guddommelige Fader, al Sandheds Ophav og
Cl. Fr. Hornemann.
127
evige Kilde, var saa m^et hejere, saa m^et
nøjere' og ængere, som ' han selv var ophejet
over Verden, og udrustet med overmenneske-
lige Sjælsævner, saa maatte dog ogsaa han tale
forblummet og figurlig for sine sandselige Lands*
mænd og samtidige. < — Sokrates og Kristus
beskyldtes begge for Gudsforagt og for ideres
Medborgeres Forferelse.c — lEr det ikke næsten
som om en og den samme Sandhedens og Fri*
modighedens Aand kunde have begejstret den
talende J^sus og den talende Sokrates nogle faa
Skridt fra Graven? c Begge anvendte deres
sidste Timer til at vække og beiieste hos ,deres
Venner Haabet om Sjælens Udødelighed. —
1 Yngling, du især, som vil opofre dig til at
lære dine Medmennesker Sandhed og Dyd, stræb
at ligne to af dine mest ophejede Mynstere,
Sokrates og Kristus!«
Hornemann var den Professor, af hvem
Studenterne skulde lære hebraisk. »Vi mente,
at vi lærte noget af ham<, skriver J. P.Mynster;
»men jeg har siden maatteterkjende, at det kun
var lidet og lidet grundigt«. — Om-Hornemanns
Eksaminer fortælles mærkelige Ting. En Gang
rettede han en Kandidat paa felgende Maade:
»Galt nok er det, hvad Apostelen siger; men
De gjer det ogsaa ti Gange værre.« En anden
Gang skal han have spurgt: »Hvilken Religion
er den bedste?« Svar: >Den jødiske, fordi den
lærer os, at der er en Gud til«. Hornemann:
128 ^^* ^'' Hornemann.
>Gjer den kristelige ikke dette?« Svar: ijo,
men den er blandet med Afguderi. € Horne-
mann: »Hvilke har udbredt sand Religion efter
Kristus ?€ Svar: iMahomedc/)
Det var »Hejtyskeren Moldenhawer, som be-
styrede Fabrikenc, og han var beramt i Hoved-
staden som latinsk Deklamator, men blev ellers
kaldt >Jesuiten<, fordi han ikke nægtede, men
gik uden om Kirketroen**). Daniel Gotthilf
Moldenhawer (1753 — 1823) var en Kenigsberger
og skal i sin Barndom have nydt Undervisning
af den beremte Herder, der fra sit attende til
sit tyvende Aar (1762—64) eller i de Aar, da
han fik den for hele hans Liv afgjerende Paa-
virkning af den kristelige Tænker, Hamann,
tjænte sit Bred som Lærer ved Frederikskol-
legiet i Ostprejsens gamle Hovedstad. Molden-
hawers Fader var Professor ved Universitetet,
men ombyttede denne Stilling med et Præste-
embede i Hamborg. Her fortsatte Sennen sin
Læsning, til han 1773 gik til Gettingén. Naar
det var Michaelis, der særlig havde paa virket
Hornemann, saa var det Chr. Gottlob Heyne, der
havde den væsentligste Indflydelse paa Molden-
*) Schierns Engelstof tiana i hist. Tidsskr. V, 2, S. 368;
F. Hammerich i Barfods Folke, S. 92; L. Kocks Kirke-
historie, S. 92 f. ; det skandinaviske Litteraturselskabs
Skrifter 1805, i — 2, og Mynsters Meddelelser S. 66.
■**) Kirkespejl, 2. Udg., S. 322.
D. G. Moldenhawer.
129
hawer. Men Heyne har Betydning i to Ret-
ninger. Han har grundlagt Filologien som en
Videnskab om hele Oldtidens aandelige Liv,
dens Kunst, Statsliv og Historie ikke mindre
end dens Sprog, M3^hologi og Digtning*), —
og han har med stor Dygtighed som Over-
bibliothekar styret den fortrinlige Bogsamling,
der — efter vor Landsmand, Fr. Sneedorffs
Mening — frem for noget andet gjorde Get-
tingen til eh udmærket Samlingsplads for alt,
hvad der var tænkt og skrevet i enhver Viden-
skab, — meddelte de ui^e studerende et hejt
og majestætisk Begreb om Videnskaberne, og
sparede enhver der bosiddende lærd for Om-
kostninger, som han ellers aarlig maatte anvende
paa at samle de nødvendige Beger*^). Molden-
hawer har i begge Retninger været Heynes Lær-
ling, men ventelig mest i den sidste. Heyne
anbefalede ham til Regeringen i Kjebenhavn,
der forst ansatte ham som Professor i Kiel,
senere understøttede ham til ' en videnskabelig
Rejse i Vest- og Syd-Evropa (1782 — 84) og der-
paa kaldte ham som theologisk Professor til
Kjøbenhavn. Men allerede 1788 blev han tillige
udnævnt til Overbibliothekar ved det store
kongelige Bibliothek, og medens han 1805 op-
gav Stillingen som Universitetslærer, vedblev
*) A. D. Jørgensens Georg Zoega, S. 12.
**) Fr. Nygaard i »Nord. Maanedskr.« 1880, II, S. 170 f.
9
130
D. G. Moldeohaver.
han til sin Ded at virke for Bogsamlingen.
Det regnes ham til Fortjeneste, at denne koste-
lige Nationalskat endelig 1793 blev aabnet for
alle og enhver, og de Gaver til det kgl. Bibli-
othek, som er modtagne i hans Tid, har i For-
bindelse med Indkjøbene, han lod gjere, ikke
bidraget mindst til at gjare denne Bogsamling
til en af de beromtcste i Evropa. Den senere
theologiske Professor Jens Meller har imidlertid
ogsaa prist Moldenhawer som Universitetslærer.
I en Levnedsbeskrivelse af sin Studenter-Kammerat,
den som Biskop 1820 afdøde Krog-Meier, for-
tæller han, at denne til dels valgte det theologiske
Studium, fordi det hang saa nøje sammen med
den ham saa kjære Filologi. >Men hvis han
endnu havde vaklet, da maatte Moldenhawers
Svada snart have betaget ham (som den betog
mig og saa mange Ungersvende, der i hin
utheologiske, for ej at sige irreligiøse Tid, stod
en Stund tvivlende paa* Korsvejen) den sidste
Tvivl. Kun faa akademiske Lærere kunne som
Saksens og som Danmarks Morus rose sig af
at have talet dagligen til et uformindsket Audi-
torium af flere hundrede Theologer, der næsten
alle droges did af blot Lærelyst og Beundring
for den b^avede Lærer. Meyer har oftere
vidnet offentlig, hvor meget han skyldte Hr.
Konferentsraad Moldenhawer«*). Anderledes døm-
*) Theol. Bibi. 1817, S. 263 f. Hvorfor Moldenhawer lignes
D. G. Moldenhawer.
131
mer J. P. Mynster. Han fortæller vistnok at
Moldenhawer som Lærer nød stor Anseelse, >og^
man herer endnu jævnlig hans gamle Tilhørere
prise hans veltalende [latinske] Foredrag <»
Moldenhawer var ganske vist ogsaa en Mand
af betydende Egenskaber, som det kunde være
fornojeligt at omgaas med. Men havde han end
brugt nogle af sine Ungdoms- Aar til flittigt Studium^
saa læste han siden mest Dagblade. >Han
kjendte godt Bogtitler og vidste, hvor han kunde
finde, hvad han behøvede. Men hans Forelæs-
ninger kunde jeg aldrig sætte hejt. Han med-
delte intet, uden hvad man lige saa godt kunde
finde i de bekjendteste Haandbegert^). H. N.
Clausen, der var for ung til at have hørt Molden-
hawer holde Forelæsninger, har tegnet et Billede
af ham, som^han færdedes paa Gaderne. >Som
en slaaende Modsætning til den hele danske
Jævnhed staar det endnu levende for mig, naar
Tyskeren Moldenhawer for prustende frem med
det oppustede Ansigt og det kolossale Kalve-
kryds; den kalkunske Hane paatrængte sig tidlig
som træffende Billede. Ved Universitetet, i
med Morus, der jo maa være Henrik den ottendes
1525 henrettede Storkansler, kan jeg lige saa lidt oplyse^
som hvem Meller mener med Saksens Morus, med
mindre Moldenhawer som Tysker ogsaa skal bære denne
Ærestitel.
*) Mynsters Meddelelser, S. 66.
9*
132
D. G. Moldenhawer.
Forelæsninger og ved Eksamen kom Latinen
ham til Hjælp; det danske Maal har han kun i
yderste Ned og i vanskabt Form fart over sine
Læber.«*)
Hjemtyskeren Munter var beremt for sin
kirkehistoriske Lærdom, som dog hverken han
selv eller andre havde Gavn af, men kunbekjendt
for Studenterne af sit Vilderede.**) Om denne
Frederik Munter (1761 — 1830) skriver J, P. Mynster,
lat hans terre kirkehistoriske Notitser, uden Over-
blik, havde intet tiltrækkende, og hans naturlige
Theologi var kun lidet beaandet af ægte Religions-
filosofi. Munter har havt gavnlig Indflydelse
paa mange studerende, i det han velvillig kom
dem i Mode, gjorde dem bekjendt med Beger
og drog dem ind i sine videnskabelige Interesser.
Men der var mange andre — til dem herte
Grundtvig, lige saa vel som Mynster — , som
ikke havde Mod til at nærme sig en ældre
Videnskabsmand og ingen Drift til at sysselsætte
sig med Menter og andre arkæologiske Gjen-
stande, hvorom han gjæme meddelte sig, og
hvori der var meget at lære af ham***). — H.
N. Clausen tegner Mlinter lebende ned ad Gaden,
Aiden Holdning, med begge Hænder i Baglom-
*) H. N. Clausens Levned, S. 35.
**) Kirkespejl, 2. Udg., S. 322.
***) Mynsters Meddelelser, S. 66.
Fr. Munter.
133
tnerne af den graa Frakke eller i Frostvejr gjemte
i en Muffe/) »
Naar man tænker paa, at Frederik Munter
herte til Johannes Evalds varmeste Beundrere, og
at Grundtvig, da Munter som Biskop 1813 holdt
Visitats i Udby, turde vidne om ham, at han
ligesom hans Formand Balle var «n Jesu Kristi
Tjæner**), da kan man komme til at tænke paa,
om der ikke i Virkeligheden var mere at finde
hos ham som Professor, end de anførte Vidnes-
byrd tyder paa.
I Aaret 1805 forelagde han Læseverdenen
under Navn af t^ Betragtninger aver den natur-
lige Iheologii., hvad han maatte regne som
Frugten af de Forelæsninger, han i adskillige
Aar havde holdt over :tdenne vigtige Del af de
filosofiske Videnskabere. Ved at udarbejde disse
Forelæsningers Indhold til at trykkes, havde han
borttaget alle unødvendige Kunst-Udtfyk og
dermed sagt at gjare Bogen skikket til at > læses
af enhver, der var dannet nok til at læse og til
at tænke over det læste. <; Især havde hanhavt
lunge Mennesker i Tanker, som have Interesse
for de Sandheder, paa hvilke al Religion og
Menneskets hele Lyksalighed beror, og som enten
ved eget Studium eller vejledede af en indsigtsfuld
Ven vilde vide, hvor vidt Fornuften ved Bc-
*) Clausens Levned, S. 35.
**) Bibelske Prædikener, anden Udgave, S. 98.
iqj. MUnters naturlige Theologi.
tragtninger over sig selv og den fysiske Natur
kan bringe det i Kundskab om det hejeste Væsen
og sin egen moralske Bestemmelse.« I Indled-
ningen dvæles der ferst ved »Felelsestroen paa
Gud« ; derefter bestemmes »den naturlige Theologis
Indhold og Kundskabskilde« ; og dertil slutter
sig saa nogle Betragtninger over i Begrebet Gud«.
— Det andet Afsnit handler >om Guds Tilværelse«
og fremstiller da det ontologiske Bevis^ som
Anselm har fremsat, Cartesius fornyet, Wolf ud-
videt og Moses Mendelsohn omformet, og det
kosmologiske Bevis, som Thomas Akvinas har
brugt og Liebnitz gjenoptaget. Men udierligst
dvæles der dog ved det fysikoteleologiske og det
moralske Bevis for Guds Tilværelse, Sluttelig
dvæles der ved Atheismens Indvendinger. — Det
tredje Afsnit handler >om Guds Egenskaber i^^
det fjerde >om Guds Hinsigter og Gjerninger <.
I dette Slutningsstykke kommer Spinozas Pan-
theisme under Overvejelse, og Spørgsmaalene
dreftes om Sjælens Udedelighed, om Tilstanden
efter Deden og om det onde i Verden. Sprog-
formen i denne Bog er saa forskjellig fra den,
hvori Hornemann og de andre Talsmænd for
det attende Hundredaars Tankegang næsten alle
skrev, at man straks mærker, at Munter har
faaet Del i den vist nok mere menneskelige end
kristelige, men dog ægte Aandsoplivelse, som
iK^ik fra Tyskland ved Overgangen mellem det
attende Hundredaar og dette, og som lige saa
Miinters naturlige TheologL irc
fiildt gav sig Udtryk hos Kants Lærlinger,
Fichte og Schiller, som hos Naturfilosoferne og
den romantiske Skole, og hos Hovedmanden
mellem de tyske Digtere, Goethe, der stod uden
for hine to stridende Retninger. Munter herer
til den kantske Skole; men naar han for Eks-
empel seger at udvide sine Læseres Synskreds til
at opfatte den synlige Verden i sin hele Storhed
og sin hele Mangfoldighed, da er det Sprog,
han ferer, ikke saa meget forskjelligt fra det,
hvori Naturfilosofen Steffens talte, naar han vilde
vise Enheden i Naturens mangehaande Skikkelser.
Dette vilde jeg gjærne oplyse ved et Brudstykke
af Miinters naturlige Theologi og vælger da
hans Betragtning over Stjærnehimlen, navnlig
ogsaa fordi det kan antages, at han er særlig
hjemme paa dette Omraade, hvorom den lærde
Afhandling maa være et gyldigt Vidnesbyrd,
hvori han segte at. bestemme Kristi FedselsAar
efter en ejendommelig prægtig Sammenstilling
af flere Stjæmer (en Konstellation), hvis Tid han
kunde udregne, og som da skulde være et med
ide vises Stjærnec eller Bethlehems-Stjærnen.
> Babylons og Ægyptens Templer vare Astro-
nomiens ferste Vugge, og de Opdagelser, man
den Gang allerede gjorde, vare vigtige nok til,
at de ferste Grundtræk af denne heje Videnskab
kundes udledes af dem. Snart lærte man at
komme det svage Syn til Hjælp med lange Rer,
omsider efter Seklers Forleb at forege disses
1^5 MQnters naturlige Theologi.
Virkning ved slebne Glas, og det farstc, end
og saare mangelagtige Fjæmglas aabnede for
Granskeren Udsigter i nye Verdener. Thi Viden-
skaben blev derpaa fra Dag til Dag mere fuld-
kommet, indtil Lambert med sin ved sikkre
Beregninger vejledede Fantasi, og Herscher) med
sit Kæmpeteloskop vovede at kaste dekjækkeste
Blik ind i Himlens Afgrunde, i Minutter at gjen-
nemvandre med øjet de Rum, som Lysstraalerne
have bchevct Aartusender til at gjennemtrænge,
og paa ét Ark Papir at udkaste Alverdens
Plan! Derfor er og alt, hvad fordum er bleven
set og .iagttaget, hvor stort og vigtigt det end
kunde være, ufuldkomne Barndoms Forsag mod
det. Astronomien nu er, mod det, den. vil blive
ved de Hjælpemidler, den nu har, og som sik-
kert endnu mere kunne fuldkommengjores. Paa
disse, de nyere Opdagelser skulde vore Betragt-
ninger grundes.
>At Himlens hvælvede Bue er Ætherens
*) Fr. W. Herschel er fadt 1738 i Hannover. Han var
Søn af en Musiker og blev selv Musiker, men syslede
i sin Fritid med Mathematik og Astronomi. 1766 var
han bleven Musikdirekter i Bath i England. 1781 op-
dagede han en ny Planet, som han kaldte den georgiske
Stjærne efter den engelske Kong Georg m. Denne
gav ham siden sit Underhold, hvorpaa han bosatte sig
i Slough ved Windsor, hvor han indrettede sit Kæmpe-
teloskop 1783 og fortsatte sine Iagttagelser til sin
Ded 1822.
Manters naturlige Theologi. i-vj
urandsagelige Dyb, behever ikke mere noget
Bevis. I dette Rum bevare sig hine utallige
Rader af Stjærner o^ Stjærnesystemer, snart ved
Siden af, snart i umaaleiig Frastand bag hin-
anden. Intet menneskeligt Maal kan bestemme
Grænserne for deres Lobebane. Saa langt de
storste Serer naa, seks til syv liundrede Gange
dybere "end den for Øjet tilsyneladende storste
. FiksstjærneO regnes at være borte fra os, altsaa
over 6 til 700 Gange fire Billidner Mile, opdages
stedse nye Stjærner; og selv der, hvor det klare
Stjærnelys ophorer, ojner Granskeren endnu
svage Glimt, som- uden Tvivl komme fra Stjærne-
hære, hvis Frastand fra os er saa stor, at endog
Lysstraalen, som dog er det hurtigste i hde
Naturen, ej er i Stand til at trænge ublandet
ned til Jorden. Allerede de gamle sammen-
lignede Stjæmernes Mængde med Sandet ved
Havets Bred; og dog kjendte de ikke den ti-
tusindsteDel af dem, hvis Tilværelse vi ere over-
beviste om. Deres, og overhovedet alle ældre
Iagttageres Fortegnelser kunne nu alene tjene til at
bestemme visse Stjærner som bekjendte Punkter
paa Himlen, til hvilke de ovrige Iagttagelser
skulle henfores. Aller talrigst ser det ubevæbnede
Øje Himmellegemerne i hint Belte, der lige som
omgjorder Firmamentet, og hvori Svanen,* Ly ren^
Ørnen og saa mange andre af de skjonneste
*) Sirius.
ng Mttnters naturlige Theologi.
Stjærner svomme lige som i et Lyshav. Mælke-
vejen har unægtelig sit hele Lys af Himmel-
legemerne, som for os synes dyngede sammen»
fordi Jordklodens Beliggenhed foraarsager saa-
dant perspektivisk Syn, at de længere bort-
fjæmede Sole uagtet det uhyre Rum imellem
enhvers Bane, dog lade lige som sammensmeltede,
da derimod alle evrige for vore blotte Øjne
synlige Stjærner rimeligvis have en nærmere Be-
liggenhed, og derhos maaské lebe deres Bane i
en anden Linje end vor Jord. Thi ligesom vi i
Skoven se de nærmeste Træer længere fra hin-
anden end de ijæmere, eller lige som i en stor
oplyst Sal de bageste Lys forekomme Øjet at
være tæt sammen: saa maa og dette forenede
Lys af Mælkevejens Stjærner forklares paa en
optisk Maade, saa at vi, som synes at være be-
liggende omtrent midt i samme hen imod dens
estlige Side, se en Del Stjærner adspredte i
større eller mindre Frastand; men rundtomkring
os denne talrige Hær,' blandt hvilken enkelte
meget store eller maaske meget nærmere Fiks-
stjæmer rage synlige frem formedelst deres Stil-
ling mellem os og alle de evrige. Hvilken
umaadelig Mængde Stjærner indbefatte ikke denne
Mælkevej, dette ene blandt utallige andre Verdens
Systemer! Thi dersom Herschel har set halv-
hundrede tusende Stjærner paa et Stykke af
15 Gr.s Længde og 2 Gr.s Brede, som i én
Time gik hans Øje forbi — hvor tallas maa
~i ■
MUnters naturlige Theologi. j^g
da Summen være af alle^ Fiksstjærner, der ind-
befattes i dens hele Omkreds? Men enhver af
disse Fiksstjærner danner et System for sig, er
omgivet af mindre Kloder, som formedelst deres
timaalelige Afstand ej kunne øjnes, end ikke
med de skarpeste Serør. Og selv dette uhyre
Antal af Stjærner i Mælkevejen og omkring den,
^ endnu langt fra ikke tilstrækkeligt til at give et
passende Begreb om Verdenernes Mængde. Thi
alle disse Himmellegemer synes at here til et
og samme Verdens System, som styres af de
samme uforanderligen virkende Kræfter. Men
hvor disse Kræfters Virksomhed opherrr, dér
begynde i det umaalelige Himmeldyb nye Kræfters
Ytringer, dér ere talløse Middelpunkter for Be-
vægelser, hvert i forholdsmæssig Frastand fra
det andet, omkring hvilke andre Himmellegemer
have samlet sig for at danne nye Verdens-
Systemer. Saadanne ere Stjærne-Taagerne, af
hvilke Herschel har opdaget 2300. I hver af
dem ere utallige Fiksstjærner indeholdte. Men
ved deres umaalelige Frastand sammentrænges
næsten alle Lysstraalerne, og vi øjne kun smaa
glinsende, for en Del rundagtig formede Pletter,
hvis større eller mindre Frastand alene kan be-
dømmes af deres lysere eller blegere Glans, og
af den større eller mindre Lethed, eller selv af
Umuligheden med de skarpeste Serør at skimte
enkelte af deres fornemste Stjærner. Frastanden
selv lader sig endnu aldeles ikke beregne. Rime-
140 MUnters naturlige Theologi.
ligvis gives der saadanne Taagestjærner 17000
Gange længere borte fra os end Sirius, altsaa i
det mindste 68000 Billioner Mile. Nogle synes
at staa ved Siden af hinanden. Andre ses, den
ene bag den anden, og selv deres forskjellige
Størrelse synes at vise, at nogle staa omtrent
midt imellem os og de Qærneste. Men om vi
end regne- disse f jærncste Verdens-Systemer med,
faa vi dermed endnu intet tilstrækkeligt Begreb
om Himmellegemernes Antal. Thi i Ætherens
dybeste Baggrund, der, hvor intet øje mere kan
skimte Stjærner eller Stjærnetaager, og hvorfra
ingen ren Lyststraale kan trænge igjennem; der
aabne ligesom Himlens Porte sig for at lade os
ejne de svageste Glimt af dens Herlighed: uop-
løselige Glimt, men som sikkert komme fra nye
Verdens Systemer, hvilke begynde der; maaske
gaa frem fra Millioner Stjærne-Distancer til atter
andre Millioner, og maaske aldrig endes,, fordi
den evige skaber nyt Liv og ny Lyksalighed
fra Evighed til Evighed! Thi Følelsen om hans
Tilværelse paatrænger sig ved disse Betragt-
ninger Fornuften med uimodstaaelig Kraft, og
det er umueligt, at Sjælen, sysselsat med dem,
kan tvivle, om han er til.<
Det er i et jævnt og klart Sprog, Munter
skriver, og hans Fremstilling vidner om poetisk
Sans. Naar han ikke har kunnet tiltale Mynster
og Grundtvig, saa maa det være, fordi hans
Tale ikke lignede hans Skrift — han har vente-
Mttnters naturlige Theologi. j^x
lig holdt sin Forelæsning paa Latin — og for
Grundtvigs Vedkommende, fordi han kun havde
liden Sans for Naturvidenskab. Hvad Steffens
sagde om Naturen, synes heller ikke at have
tiltalt Grundtvig.
Endelige var der den meget pæne og hof-
lige Kjebenhavner, P. E. Muller^ aldeles nybagt
Professor, uden nogen bestemt Mening og endnu
uden al Indflydelse; :»hans Kollegier (Forelæs-
nings-Hæfter) læste jeg derfor ikke<, fortæller
Grundtvig"^. H. N. Clausen fandt P. E. MiiUers
Foredrag temmelig træagtigt; :>aandeligt Liv
skulde der ikke blive vakt. ved hans Behand-
ling af Tros- og Sædelæren«**).
Da jeg ved smaa Uddrag af B^er af Horne-
mann og Munter har segt at give Læserne Lej-
lighed til selv at danne sig et Skjen om disse
to Professorers Ejendommelighed, skal jeg ogsaa
meddele en lille Preve af en Bog, som Peter
Erasmus Muller udgav i sine yngre Aar, og som
kan give en Forestilling om hans Virksomhed
som Præstelærer. Det er den »kristelige Apo-
logetik< eller > videnskabelig Udvikling af Grundene
for Kristendommens Guddommelighed <y som han
udgav 1810. Foruden Indledningen har Bogen folg-
ende Afdelinger: i. Om Aabenbaringstroens Gyl-
dighed i Almindelighed ; hertil herer et filosofisk
*) Kirkespejl, 2. Udg., S. 322.
**) Clausens Levned, S. 52.
142 Mullers kristelige Apologetik.
Og et historisk Kapitel. 2, Om de kristelige
Oldskrifters Paalidelighed ; herhen herer Under-
dersagelserne om Evangeliernes Authenti (om de
er forfattede af de Mænd, de tilskrives), om deres
Int^ritet (om de er bevarede i en paalideiig
Skikkelse) og om Evangelisternes Troværdighed.
3. Om den kristelige Læres Guddommelighed.
Under denne Afdeling finder man Bidrag til et
historisk Bevis for Kristendonunens Sandhed i
det Qærde Kapitel med Overskriften: >Det ud-
mærkede Forhold, hvori Jesus stod til Eftertiden <.
Heraf skal jeg meddele noget, der horer til
den §, som har til Overskrift: > Kristendommens
gavnlige Indflydelse igjennem Middelalderen.«
>Det var Kristendom,' der forst sikrede det
sydlige og vestlige Evropa for Normanners,
Slavers, Ungarers, Bulgarers og Russers øde-
læggende Anfald. Næppe havde Karl Martel
kunnet tilbagetvinge Saracenernes Skarer, der
fra Midten af Frankrig truede at oversvømme
hele Evropa, hvis ikke Iver for Kristendommens
Sag havde bragt Nabofolkene til at folge hans
Banner. Pelagii Gother vilde uden Tvivl efter
Mavrernes Sejer have vedblevet at skjule sig i
deres Bjærge, lige som Kymreme i Wales, hvis
ej den religiøse Enthusiasme havde opflammet
deres Mod. Det var den samme Stemnit^, der
endnu i den senere Tid bragte saa mange
djærve Riddere til at søge Døden i Kamp mod
de vantro, og blev for Ungarens Konger og
Mttllers kristelige Apologetik. ja^
Tysklands Kejsere en længe forneden Modvægt
mod Janitscharernes Raseri. 13et havde imidler*
tid kun lidet hjulpet, at Evropa sikredes for
fremmede Stammers Anfald, hvis dens egne
Folkeslægter havde vedblevet at bekrige hin-
anden. Den romerske Kurie forenede dem alle^
ved sine Vedtægter, sit Sprog og sin ved Inter-
diktets Kraft frygtelige Domstol. Den bragte
dem endog til i Korstogene samtlige at stride
under det hellige Banner. Baandet, der skulde
fastholde saa mange stridige Nationer, maatte
være stærkt, felgeligen let vorde trykkende, og
dets Styrke, hvis den almindelige Frihed ej for
stedse skulde kues, bero paa Meningernes Vælde»
Et saadant Baand maatte skjernes og lesrives af
sig selv, naar Meningerne forandrede sig; men
den til Veje bragte Forening har, trods Nabohad
og edelæggende Krige, varet ved, og sammen-
knytter endnu det kristelige Evropa.
>Tungt laa Hierarkiets Aag; men de vilde
Baroners Tøjlesløshed og en rodfæstet Despot-
isme vilde end rædsommere have trykket. Saa
mange Indretninger, der i en følgende Tidsalder
opholdte det bedres Fremme, bleve i denne en
Betingelse for det godes Opkomst. Det var
naturligt, at man hellere vilde dømmes efter den
kanonske Ret end efter en Lensherres Godt-
befindende, hvis Indkomst voksede ved de Bøder,
med hvilke Misdæderne kjøbte sig fri. Hvor
Klostre anlagdes, omhuggedes Skove, udtørredes
jAA Mallers kristelige Apologetik.
Moradser, Agerdyrkning blev udbredt, og Have-
væsenet begyndte. Prælaterne vare blevne rige,
de maatte være betænkte paa at sikkre deres
EjendoHinie; de maatte helst ved fredelige Midler
stræbe at fremme deres Hensigt. De første
Ejendomme, for hvis Sikkerhed den offentlige
Mening nogenledes værnede, vare Gejstlighedens.
Det første kraftigere Fors^ paa at til Veje
bringe Landefred, var den, som en Aabenbaring,
i det tiende Aarhundrede forkyndte Gudsfred i
Akvitanien, hvilken de gejstlige inden nogle
Decenniers Forløb fik til at gjælde over alt. Af
de mangfoldige andre ofte lykkelige Forsøg, som
de gejstlige, selv for deres egen Fordels Skyld,
maatte gjøre, paa at stifte Fred dier ved Trudsler
at afvende Krige, kunde kuns de vigtigere Til-
fælde blive optegnede i Middelalderens tørre
Annaler.
1 Korstogene gave Ridderaanden et endnu
højere Sving; disse vare det, som, ved deres
Følger, udvidede Nationernes Synskreds, og frem-
hastede Middelstandens Opkomst De frie Mænd,
der før havde søgt Ly under Klostermurene og
ved enkelte Ridderes Borge, kunde nu, da Industri
og Handel havde feaet et nyt Liv, befæste med
Ringmure de aabne Byer, kjøbe Frihedsbreve af
Fyrsterne, og snart ved deres egen Kraft mægte
at forsvare dem.
>Kultur kan ikke tænkes uden Videnskabelig-
hed; dmnes, hvor vel svage Vedligeholdelse
Mullers kristelige Apologetik. jac
gjennem Middelalderens Barbari, samt de første
Spirer til Almuens .Dannelse skyldes Gejstlig-
ligheden ene . . . Agtelse for Videnskab var
forbunden med Agtelse for Religion. Vi finde
derfor, at fra det sjrvende Aarhundrede af, i Ir-
land, Skotland, Engeland, Frankrig, Tyskland
og Italien, Studeringen stedse begyndte at
opblomstre, hvor der var nogenlunde Ro, og at
det var udvortes Aarsager, som igjen medfarte
deres Fald. Da endeligen, fra det ellevte Aar-
hundrede, Tiderne begyndte at formildes, vaktes
ogsaa Forskningslysten med en Enthusiasme, de
senere Tider ikke have kjendt. At det blot
var det formelle i Videnskaberne, hvormed man
beskjæftigede sig, var den naturlige Falge af
Hang til Tænkning, forbunden med Mangel paa
Kundskab, og Uformuenhed til uden lærde
Hjælpemidler eller passende Redskaber at kunne
forskaffe sig denne. Men at Skolastikernes
Dialektik vakte almindelig Deltagelse oc^ Op-
muntring, at samme derved kunde, forberede
Videnskabelighedens Morgenrade; dertil laa
Grunden i, at Religionens Dogmer udgjorde
Gjenstanden for dens Draftning.
} Disse Dogmer antoges stedse at være byg-
gede paa hellige Ba^er, affattede i gamle Sprog.
Derfor udbredtes stedse med Kristendommen
Litteratur; Bogstavskrift indfartes hos de ny-
omvendte; stundom oversattes Bibelen i deres
Sprog, og religiase Sange bleve digtede. Derfor
10
146 Mullers kristelige Apologetik.
kunde Benedikt gjere det til Regel i sine
Klostere at afskrive Bager; derfor bleve disse
bevarede som religiese Gjenstande; derfor bleve
Klosterne Tilflugtssteder under det almindelige
Barbari, hvor Videnskabernes Yndere kunde finde
Beger og Tryghed. Inden Klosternes Mure
skreves Tidsalderens Annaler. Alt Bekjendtskab
med de gamle Sprog og deres Litteratur kunde
aldrig uddø. Bevidstheden om, hvor lidet cfet
var, man kjendte, vakte hos de bedre en vemodig
Længsel efter mere. Deraf den lidenskabelige
Begjerlighed, hvormed de flygtende Grækers
Skatte bleve modtagne. Uden Kristendom vilde
mas^ke den græske Litteratur ikke have i det
femtende Aarhundrede virket mere paa Evropa,
end den evropæiske Litteratur nu virker i Orient.
1 Fordi Kristendom grundede sig paa prak-
tisk Lære, have dens Præster, selv i deres sterste
Afvigelse fra Lærens Aand, betragtet sig som
Lærere og som Sjælesørgere. Saa snart derfor
de kejserlige Skoler vare blevne ødelagte ved
Barbarernes Anfald, var Gejstligheden betænkt
paa nye Skoler, og i dem at lære de verdslige
Videnskaber som en Forberedelse til Theologien.
Først stiftedes de biskoppelige, siden Klosternes
Skoler. Fra det ellevte Aarhundrede kappedes
disse i Lærdom med hinanden, indtil paa de
Steder, hvor de anseteste Theologer vare for-
samlede, Universiteter begyndte at dannes.
> Uagtet Kristendommen i saa mange evro-
Mtillers kristelige Apologetik. ' \aj
p^iske Riger havde begyndt med Fyrsternes
Omvendelse, fon-ømte dog Missionærerne aldrig^
saa meget egne Fordomme og- Folkenes Raahed
tillod det, at ville berigtie:c Mængdens Begreber,
Offentlige Foredrag holdtes for Almuen, hvis
Vankundighed var saa stor, at den af sine
uvidv^nde Lærere i meget kunde vorde oplyst.
Karl den store havde ladet Varnefred samle brug-
bare Homilier af Kirkefædrenes Skrifter, dér
længe bleve anvendte til Hjælp ved Perikoperncs
Fortolkning. Blev end, efter et Par Aarhundreders
Forløb, de offentlige Tiltaler til Folket sjældnere^
de ophørte dog aldrig ganske, og fra det tret-
tende Aarhundrcde begyndte Bettelmunke paa
ny i hyppige Taler at popularisere Religions-
sætningerne for Mængden.
»Kristendommen formaaede, selv i den
mørkeste Tidsalder, at begejstre .mange til ædel
Daad, og ved Hjærtets Fromhed at virke Aandens
Opløftelse. Besjælede af en hellig Iver ilede
saa mange Missionærer at søge Møje og Farer
ved Hedningernes Omvendelse. Glødende af
Enthusiasme for Kristendommens Sag og higende
efter at gjenvinde det for samme tabte Klenodie^
forlode Ridderne de fædrene Borge for at ^gt
Døden i Palæstina. Mystikerne søgte og fandt
i deres Hjærte den Oplysning om Kristendom-
mens Dogmer, Skolen ikke formaaede at give
dem. I de sidste Aarhundreder før Reformationen
fremtraadte iblandt dem Tidsalderens ædleste
10*
I^g Mollers kristelige Apologetik.
Mænd. Fra det ellevte Aarhundrede yttrede
den praktiske Kristendom sine Virkninger paa
mange tusende gode og stille Mennesker i alle
Lande, f —
Som grundig Kjender af Nordens Historie,
som Udgiver og Medarbejder af Tidsskrifter og
tilsidst som Biskop skulde Peter Erasmus Muller
i senere Aar faa endnu mere med Grundtvig at
gjarc end Fr. Munter.
Af det, som her er meddelt om den Tids
theologiske Lærere, vil det ses, at de i det hele
har staaet i samme Lys for Mynster og Clausen
som for Grundtvig. En billig Efterslægt vil
imidlertid skjenne, at de i det hele har været;
ligeisaa dygtige i Forhold til deres Tid som
deres Forgængere eller Efterfølgere indtil Mar-
tensens Dage. Men »Kristendommen har aldrig,
siden Herrens -Opstandelse fra de dede, fait sig
saa dad og magteslas, og dens Avindsmand
fait sig saa stærk og sejerrig« som i Menneske-
alderen fra den franske Revolutions Udbrud til
"Napoleons Dad og den græske Opstand*). Og
dette maåtte naturligvis stærkt kjendes paa Pracste-
lærerne. Det maa gjælde de tre sidst omhandlede,
livad Grundtvig en Gang har bemærket, at >i
det hele taget toges Velanstændigheden i Agt,
saa hverken Dogrnaiiken eller Eksegesen — Tros-
læren eller Bibelforklaringen — , som den Gang
^) Kirkespejl, 2. Udg., S. ^17.
Studenterne.
149
herskede, ^1^^^^ med nogen Ret siges at ligge i
aabenbar Fejde med nogen af de' kristelige
Tros^Artikler eller nogen af de evangeliske Be*
retninger; men desuagtet kom Professorerne^
enten det saa var deres Hensigt eller ej, til at
styrke det Hedenskab^ der herskede hos Sttédent^-
eme.t*)
Er det ikke noget lyst Billede, Grundtvig^
har givet af den Tids theologiskt Professorer,
saa stod den studerende Ungdom i alt Fald i
1807 ikke i sterre Glans for hans Øjne. »Skulde
det være overdrevent«, skrev han da, > at antage,
at de tre Fjærdedele af Kjabenhavns Studenter
næppe kunne skrive dansk, ej kunne anden
Historie end den, hvoraf de i Skolen og Univer-
sitetet lærte nogle Stumper, ej have andet Be-
greb om Filosofi, end at det er et slemt tort
noget, man skal lære til anden Eksamen; ej vide
andet om Poesi, end at det er noget, som oftest
L^n, der rimer sig, eller dog, Gud véd hvor-
for, klinger ret smukt; og endelig ej have noget
højere Maal for deres Studeringer end i det
hejeste bedste Karakter til Embedseksamen, og
derpaa — et godt Embede. Efter Naturen var
i det mindste dette Maleri for nogle Aar sid cm
... Af Frygt for, man skal tro, jeg dog vel
blandede for megrt sort i mine Farver, vil jeg^
bede enhver, som har Lyst og Lejlighed, at
«
) Den undertrykte Afhandling om Religionsfrihed, S. 198.
ISO
Studenterne.
betragte Udlaaningsprotokollerne og Læsesalene
paa Kongens og Universitetets Bibliotheker.
Mange Studenter ville de vist ikke mede i disse
Musernes Helligdomme, og meget Papir forbruges
næppe til deres Navne. Find ferst den ene
Fjærdedel, som jeg med temmelig rundt Tal
hir angivet, og er^ der flere Navne, staa de
sikkert for en ny Roman eller et Skuespil i
strængeste Forstand, som ej var hjemme i Leje-
bibliotheket, og som dog Laaneren enten selv
maatte gjennemstudere eller skaffe til Tidsfor-
driv for en af sine aandfulde Veninder.« I en
Anmærkning undtager han de lægevidenskabe-
lige Studerende fra dem, han særlig har tænkt
paa. Til Belysning af hans Anke over de
studerendes Mangel paa Kjendskab til deres
Modersmaal kan henvises til følgende Samtale^
som han fortæller, han har haft med en vis
lærd Filolog. y/fan: Det danske Sprog er
fattigt. 3^eg': Saa? Han: Ja, thi mange tyske
Adjektiver kunne ej oversættes uden ved Om-
skrivning. !^eg': Saa er Romersproget ogsaa
fattigt; thi mange danske Adjektiver, f. Eks.
usynlig, ubegribelig, etc, maa jo paa Latin om-
skrives, f/an: Nej, deri ligger just Romersprogets
Kraftfortrin, og næsten alle de danske Adjektiver,
som ere sammensatte med u, ere tvetydige. Maa
kalder saaledes baade den Tint^, man ej har set»
og den, man ej kan se, usynlig (!!!).< Med
Harme har Grundtvi^j hert en sige, han vilde
Studenterne.
151
sege Klosterdaleren for at kunne gaa ugentlig
et Par Gange oftere paa Komedie*). — Under
sin Strid med Tylvten i 1818 erklærede Grundtvig
dog, at Studenterne fra hans Tid baade med Hen-
syn til. Beskedenhed og Smag havde Fortrin for
dem, der vilde Baggesen til Livs.**)
*) Afhandlingen om Videnskabelighed i »Minerva« for Marts
1807, S. 267 f., 261 og 282.
**) Kjebenhavn3 Skilderi, November i8i8, og Dannevirkes
ijerde Del.
Henrik Steffens.
M,
iere end anden April Staget og mere end
Venskabet .med Skovgaard fik det at betyde i
Grundtvigs Liv, da Henrik Steffens 28 Aar gam-
mel kom tilbage fra Tyskland") og optraadte
som Talsmand for en saa kaldet ny Skole, der
havde dannet sig derude i det attende Aar-
hundredes allersidste Aar og her inde kun var
meget faa bekjendt uden af Rygtet: >som en
splittergal Modsætning til hele det attende Aar-
hundredes Poesi, Historie, Fysik, Filosofi,- Theo-
logi. Kunst og Videnskab, og det en Modsæt-
ning med Kæmpekræfter, som man faar, naar
man gaar fra Forstanden, kort sacrt: en tysk
Revolution i den lærde Verden, endnu langt
*) Efter at R, Petersen har udgivet sin fornøjelige Bog
om Henrik Steffens, beheves det ikke her at fortælle
om han: tidligere Liv.
Henrik Steffens. 151
grueligere end den franske i det borgerlige Sel-
skab, og det oven i Kjabet i stik Modsætning
til den franske, der af den ny Skole fremstiltes
som en plump Tragi-Komedie, opfart af Lem*
meme i den Daarekiste, Voltaire og Konsorter
havde bygt og kaldt Visdoms Tempel.« Grundt-
vig havde imidlertid ikke hørt Rygterne om den
ny Skole c^ om Steffens' Forhold til den, dels
fordi han sjælden harte Forelæsninger paa Uni*
versitetet, og dels fordi Professorerne rkke fulgte
med Tiden. »Vore Theologer kjendte kun meget
lidt til Kant, og vor Filosof holdt sig strængt
til Leibnkz og Wolff.«*) Det var da ikke til at
vente, de gode Mænd skulde vide Besked om
de tyske Tænkere, Fichte og Schelling, som var
langt yngre end Kant, eller om Mænd som
Brødrene A. W. og Fr. Schlegel, der ved deres
Bedømmelse af ny udkomne Bøger vilde lede
de unge Forfattere ind paa, hvad de holdt for
at være de rette Baner. Rimeligvis var det da
gaaet Grundtvig, som det gik mange af hans
Medstuderende, der, da Steffens rejste igjen, knap
*) Leibnitz (1646 — 1716) hi»rte til Ludvig den fjortendes
samtidige, Wolff (1679 — 1754) til den næste Menneske-
alder ; Kant (1724 — 1804) havde især vunden Navnkundig-
hed fra Firserne. »Vor Filosof«, B^rge Risbrigh (1731—
1809), skal dog paa sine gamle Dage have prist Kant
som den ferste, der havde indset »Foreningen af Er-
farings- og Forerfaringsfilosofien«.
»54
Henrik Steffens.
vidste, han havde været her, dersom ikke det
Slægtskabs-Forhold, der var imellem dem, havde
gjort, at de hyppigt saa hinanden, og Grundtvig
derfor blev nysgjerrig efter at hare, hvad hans
Fætter havde at fortælle.*)
Det var hos den lægevidenskabelige Professor
Frederik Bang, at hans siden saa beramte Saster-
sanner madtes: De havde set hinanden for.
Henrik Steffens havde været i Udby Præstegaard
og vist Fred-rik Grundtvig Billeder i en Per-
spektivkasse; men han havde glemt den lille
Dreng, han den Gang fornajede sig over. Drengen
var nu bleven voksen og ikke til at kjende igjen
fer Steffens. Grundtvig havde heller ikke tænkt
paa >Perspektivkassemanden€ i de forlabneAar,
for han traf ham paa ny i sin Morbroderé Hus
og mærkede, at han havde ganske andre Billeder
at forevise end far. De kom imidlertid ikke til
at tale meget sammen. »Jeg vare, har Grundt-
vig bemærket, >baade for kluntet og* folkesky
og aandlas til i mindste Maade at tiltrække
mig Steffen^' Opmærksomhed c ""^j. Ogsaa i anden
Sammenhæng liar han oplyst, at han var > folke-
sky fra Barns Ben saa godt som nogen c ^*) Den
tinge Student sad da »undselig og frygtsomt
ved Professor Bangs Bord, og Steffens, som der
*) Mands Minde, S. 273 f.
**) Smstds., S. 532.
-***
) Dannevirke III, S. 78 f.
Henrik StefTens.
155
i Huset jævnlig traf Slægtninge fra Landet, kunde
ikke ane, at der var noget betydelig gjemt i
Prsestesennen fra Udby."") En Gang skal Steffens
i Bangs Hus have spurgt Grundtvig, om han
herte hans Forelæsninger. >Jå<. svarede Grundt-
vig. >Menforstaar du dem da? c spurgte SteJfens'
igjcn. >Ja, nop:et€, svarede Grundtvig tert, og
dermed var Samtalen ude/*)
At komme frem for Publikums øjne med
sine uskyldige Penneprøver var den Gang en
frygtelig Ting for Grundtvig. Stedse radmede
han over det Spargsmaal til sig selv: >Har du
noget at sige, som ej er sagt bedre fer, eller*
som .trænger til Gjcntagelse?€ Og ligesaa til-
bageholden var han med at udtale si^ for en
Videnskabsmand som Steffens, selv om denne
ikke havJe været lO Aar ældre end han selv.
Han herte Steffenb* Forelæsninger, og han havde
mange Indvendinger at gjore imod Indholdet af
dem. Hjemme fjorde han skriftlige Anmærk-
ninger til dem. Men skjent Steffens holdt
Samtaletimer, som han opfordrede alle sine
Tilherere til at deltage i, saa var det Grundtvig
umuligt at træde op og tage Ordet, — >en saa-
dan Optråden ansaas da blandt Danmarks
*) Steffens' »Hvad jeg oplevede« i dansk Oversættelse, X.,
S. 248.
**) Fr. Hammerich i L. Helvegs »For Litteratur og Kritik«,
ni., S. 171.
156
Henrik Steffens.
Studenter for et Bevis paa Ubeskedenhed og
latterlig Fotfængelighedc^). Det kan have ligget
i den Tids Opfettelse af, hvad der var semtne-
ligt**), og det kan særlig have ligget i Grundt-
vigs Ejendommelighed, at han var tilbageholdende
6ver for en Mand som Steffens og i det Hele
over for ældre Videnskabsmænd, blandt hvilke
han næppe i sin Studentertid har kn3rttet For-
bindelse med en eneste. Npk er det: skjent
Steffens var hans nære Frænde, kom han ferst
efter mange Aars Forlab i personligt Forhold
til ham. Frændskabet gjorde kun, at han herte
hans Forelæsninger. Men dette blev ogsaa det
ipest betydningsfulde, han oplevede som Student,
Det tidligste Vidnesbyrd, som foreligger om
Steffens' Indflydelse paa Grundtvig, er foirmodent-
Dagbogsoptegnelsen fra 30. Desember 1806, hvori
*) Nyeste Skilderi af Kjebenhavn, Novbr. 1818, S. 1536 f,
**) At det maaske ogsaa kunde ligge i en Fejl hos Pro-
fessorerne, at Studenterne i de Dage havde saa svært
ved at nærme sig til dem, havde Grundtvig 1807 an-
tydet i sin Afhandling om »Videnskabelighed«, i Rah<
beks »Minerva«. »Vist er det«, skrev han i Marts-
Hæftet, S. 281, »at Studenten ved Kjøbenhavns Uni-
versitet i min Tid troede at se et svælgende Dyb be-
fæstet mellem Professorerne og sig, og at han vist ikke
vovede at ulejlige en saadan med Raadspergsel om
Tilfredsstillelsen af hans Aandstrang, med mindre Fa-
milieforbindelser eller andre Om<;tændigheder lagde en
Bro over Dybet.«
Henrik Steffens.
157
det hedder, at Steffens ved sine Foredrag vakte
ham halvt af hans vaagne Slummer ^ og at det,
Steffens sagde om det tyske Oldkvad, Niebel-
ungeiied, bragte ham til halvt drammende at
erindre de skjenne Vølsungsagn. »Men dels
var jeg den Gaflg beskjæftiget med Attestatsen,
og dels er det forst sildigere, at jeg begyndte
at se Poesi og gamle Norden fra et hajere Syns-
punkt, dog udkastede jeg den Gang en triviel
forstandig Plan til et Sergespil, som skulde hedde
Sigurd Fofnisbanec. Denne Plan, som vidner
om Digterens andet Mede med det store Æmne,
findes endnu i hans Haandskrift fra 1803/)
Det var ikke længe efter, at han i Marts-
Hæftet af Rahbeks > Minerva« for 1807 fremsatte
det Spargsmaal, om de hajlærde i Forelæsningen
over deres særegne Videnskab griber enhver
Lejlighed til at tale med Varme og Kraft om
sand videnskabelig Dannelse. >Er det saa, da
maa det synes underligt, hvi en Nyerup i min
Tid ej kunde samle 5, siger og skriver fem, Til-
harere ved sine Forelæsninger over Litterær-
historien. Da maa det nu synes underligere,
hvi man udskreg, og endnu paa hans Ryg ud-
skriger den genifulae Steffens y der paa sin egen
Vej stræbte at vække Videnskabelighed og næppe
ganske forfejlede sin Hensigt.«**)
*) Poetiske Skrifter II, S. XV. f.
**) »Minerva«, Marts 1807, S. 279 f.
leg Henrik Steffens.
Foreligger der end saaledes Beviser for, at
Grundtvig, ganske kort Tid efter at han ovre
paa Langeland var bleven virkelig aandelig vakt,,
har skjannet, hvad han skyldte den geniale Mnnd,.
som allerede 1803 havde vakt ham halvt af hans
vaagne •Slummer, saa var det dog ferst, da det
dybe kristelige Gjennembrud var foregaaet hos
Grundtvig, og da han maatte søge at klare sig^
Historiens Udvikling indtil hans egen Samtid,
at han med Styrke fremhævede Steffens' Betyd-
ning baade for ham selv o:^ for andre, men
mest for Øhlenschlæger. I den Verdens-
krønnike, han fuldendte i Udby Præstegaard,
fremhævede han, at efter Slaget den anden April
i8or maatte >en kraftig Rest, som forkyndte
Tidens Vanart c, finde adskillige aabne Orér.
»Henrik Steffens, af tysk Herkomst paa Fædrene,
men fadt her inde af en ægte dansk Kvinde,
var et synderlig opvakt Hoved, med en Kraft
og Ild i Aand og Ord, Øje og Gebærder, som
ingen skal, men faa kan bryste sig med. I Tysk-
land havde han antaget en Del af Schellings
Meninger; men den halvnordiske Natur skinnede
igjennem i en langt mere uskramtet Hajagtelse
for kristelig Tro og Levned. Han kom til
Moderlandet og opslog sin Lærestol paa den
halvvaagne Hajskole; det var ej slig savnig
Tale, han farte, som den, der saa tit udgaar fra
Katedre, og nysgjerrige Ungersvende flokkedes
omkring ham. Faa forstode noget sammen--
Henrik Steffens.
159
hængende af hans, med mange Kunstord ud-
staflferedc Tale, og det var godt; mén det
kunde alle forstaa, at han lod haant om den
Oplysning, der hidtil var udbasunet, at han talte
med en forbavsende Ærbødighed om Kristus
og hans guddommelige Rang, at han haanede
den 'danske Læseverdens Afguder: Kotzebue
og Lafontæne, hen peg ede paa Shakspeare og
Goethe som anderledes Digtere end den Flok,
man nævnede saa ; og dette var saare godt
Han kom og svandt som et Luftsyn, det var
ogsaa godt; thi* han havde vist ellers forvirret,
.om ej forrykket mange Hjærner ; nu derimod
vakte han kun Eftertanke; og mangt etFrekorn,
som han udstrøede, er vist under Guds Velsign-
else i Stilhed opvokset til at bære god Frugt.«
— > Steffens var det, som først gjorde mig op-
mærksom paa, at Historien havde noget at be-
tyde. Jeg troede ikke et Ord af, hvad han
sagde, ja jeg lo kjæk; men Ideen om Tidernes
Sammenhæng og Kristus i deres Middelpunkt
var dog kommet i min Sjæl, og den blev op-
livet, da jeg efter Aars Forløb fandt lignende
Tanker hos den mig saa kjære Schiller.«*)
Da Chr. Molbech i sit aabne Brev om Ver-
denskrønniken bebrejdede Grundtvig, at der var
en Selvmodsigelse i, at han bekæmpede Natur-
*) Verdenskrønnike i8i2, S. 353 f. og XXV f.
l5o Henrik Steffens.
iilosofien og dog priste Suficns*), gjentog han i
iKrehnikens Gjenmaelec, hvad han havde skrevet
om Steffens' Virksomhed i Kjabenhavn, og der-
til fejede han falgende: »Talen om Steffens er
visselig ingen Lovtale over ham, men en, i det
hele, sand Tale om hans Gaver og hans Idræt
herinde; begge Dele kjender jeg temmelig neje;
thi j^ var selv hans Tilhorer og havde Lejlig-
hed til ubemærket at give Agt paa ham. Han
var ikke kristen; menhan var helUr ikke ukristen;
han vaklede mellem b^ge; derfor brugte han
ikke sine store, sjældne Gaver rettelig; men skal
man derfor tie om disse, tie om det, som ud-
rettedes ved ham? Det var en lastelig Ensidig-
hed, som Kristendom misbilliger saare, det
var ogsaa at reve den Gud sin Ærcf, i hvis
Haand alle ere Redskaber, enten de vil være
det eller ikke; det var Utaknemmelighed, da
jeg selv ved Steffens vaktes til Eftertanke. Jeg
har dømt ham, ikke som han kunde anske,
hvis han end tænker som far; jeg har udsagt
min Glæde over en Virkning af hans Ord, paa
hvilken han næppe tænkte, som han i det
mindste ej havde til Hensigt. Åt han talte med
saadan Ild og Kraft, at fængelige Sjæle blussede,
at den opmærksomme stundom holdt Aanden,
*) Til N. F. S. Grundtvig, Kapellan i Udby, i Anledning af
hans Verdenskrennike og Kjøbenhavns Skilderi Nr. 29 fra
Chr. Molbech. 1813. S. 22,
Henrik Steffens. igi
at den dristigste knap skulde vovet at rejse sig
og sige ham imod, det véd alle hans agtsomme
Tilhørere; at hans Tale om Kristus forbavsede
adskillige theologiske Studentere, det er ogsaa
vitterligt, og selv var jeg en af dem, at den
Sæd, som udstreedes ved ham, i nogle Hjærter
under Guds Velsignelse opvokste til ærlig, gam-
meldags Kristendom, det er ogsaa vist; thi om
mig selv og en til véd jeg det bestemt, og skulde
vi være de eneste, som ved ham opvaktes til
alvorlig Eftertanke? Det bar jeg ikke mene;
men i al Fald maa vi gladelig komme Steffens
ihu og lovsynge den Gud, som vender alt til
det gode.f*)
Ogsaa med H, Kr. ørsted kom Grundtvig i
Strid i Anledning af Verdenkrenniken og et andet
Skrift, han havde udgivet*;. Og under dette
Sammensted fremdrog ørsted atter Grundtvigs
Yttringer om Steffens. Ørsted drog af Grundt-
vigs Bemærkning, at det var godt, kun faa for-
stod noget sammenhængende af Steffens' Tale,
den Slutning, at der efter Grundtvigs Mening
maatte have stukket »hemmelig Ugudelighed
i Steffens* Lære. c >Jeg tror<, vedbliver Pro-
fessoren, >at det er Skade, at Grundtvig ikke
befandt sig iblandt disse faa; thi havde han
Jorstaaet ret disse Forelæsninger, saa havde han
'^) Krennikens Gjenmæle, 1813, S. 53 f.
^'*) En Mærkelig Spaadom. 1814.
11
l62 Henrik StefTens.
dog havt en Mængde Indsigter, som nu mangler
ham. Dog dette være, som det vil, om Grundt-
vig vil paastaa, at han fuldkomment har for-
staaet dem, ville vi ikke tvistes med ham
derom. Men dette er bekjendt for hele Landet,
om end Grundtvig vilde nægte det, at en for-
nyet Stræben mod det guddommelige kraftigt
aabenbarede sig i hans Taler. Om han end i
det mundtlige Foredrags Varme, da han ej ængst-
lig forberedede sig, skulde have sagt noget,
som han ved nærmere Overlæg maaske selv
vilde tage tilbage, saa skadede dette vist mindre
end Ligegyldigheden og Slevheden. Dette synes
Gr. selv i sin Verdenkrennike at tilstaa.«*) — I
sit Svar gjer Grundtvig opmærksom paa det
mærkelige i, at Molbech havde beskyldt ham
for at være Steffens' Lovtaler, og at Ørsted
havde anklaget ham for at tillægge Steffens
Ugudelighed; >det er da, som skrevet staar:
deres Vidnesbyrd kom endda ikke over ens«.
For Resten indre umede han" Ørsted, at han
mener, der stak megen Ugudelighed i Steffens*
Lære, -^saa vidt den var Naturfilosofi«; men
deraf falger ikke, at han ansaa Steffens for ét
ugudeligt Menneske; tvært imod havde han
skreven om ham: >I Tyskland havde han an-
taget en Del af Schellings Meninger; men den
halvnordiske Natur skinnede igjennem i en langt
*) H. C. Orsted : Imod den store Anklager. 1814. S. 4S f.
Henrik Steffens.
163
mere uskrømtet Højagtelse for kristelig Tro og
Levned. Bort maatte han i Guds Navn; men
vilde han udgjære til en ret og rolig kristen,
maatte vel Dannemark og Norge kappes om at
hjembyde denne deres fælles kostelige Foster-
søn.«*)
Det Ønske og Haab, som Grundtvig paa
denne Maade havde fremført, saa han til sin
store Glæde opfyldt, da Steffens 1823 udgav sit
Skrift: >Om den falske Theologi og den sande
Tro, en Stemme. fra Menigheden«**). Og Grundt-
vig gav da straks sin Glæde Udtryk i et Stykke,
som han skrev i nyeste Skilderi af Kjøben-
havn.***) Heri maatte han da ogsaa minde om
Steffens' Forelæsninger i Kjøbenhavn. >Hvem
der med mig, for over 20 Aar siden, studsede
ved at høre Steffens, med henrivende Veltalen-
hed beskrive Kristendommens Straalebane gjen^-
nem Tiderne, ophøje dens guddommelige Virk-
ninger, nedrive det opsminkede, livløse Afguds-
Billede, man i Frankrig oprejste, og trindt i
Evropa tilbad som en himmelfalden Minerva^
hvem der hørte det, maa vel sande, at Anelsen
hos , den store Aand gik forud, ja besynderlig
*) Imod den lille Anklager. 1815. S. 201 f.
**) R. Petersens Henrik Steffens. S. 335 ff.
***) Nævnte Blad for 24. April 1824. I Nummeret for 4.
Maj 1824 skrev han imod dr. jur. J. Kr. Hest i samme
Anledning.
11*
164 Henrik StefTens.
langt forud for Troei), og hvem der ikke herte
det, kan dog komme til samme Overbevisning
ved opmærksom at læse det syvende og ottende
Stykke i hans Indledning til filosofiske Fore-
læsninger; thi selv om man ikke saa naje som
vi, der da studerede den falske Theologi, kjender
den Tone, der 1803 herskede hos os, kan man dog
af dens endnu vedvarende Efterklang lære nok
for at skjenne, at hvem der da talede som Stef-
fens, maatte dybt og levende ane den Kristi
sande Guddoai, hvis Herlighed saaledes for hans
Blik gjennemstraalede Tiderne. At det ej heller
er noget, j^ forst nu finder, kan hvem der
lyster, se i mit korte Begreb af Verdens-Kran-
niken (1812) og det dertil harende Krannikens
Gjenmæle, hvor j^ udsagde det Ønske og Haab,
jeg nu med Glæde ser opfyldes. Der sagde jeg
ogsaa, hvad jeg nu med Fryd gjentager, at
skjant jeg i hine Dage, som storagtig Unger-
svend, vel tilfreds med det Skyggeværk, man
den Gang kaldte oplyst Theologi og renset
Xristendom, kun beundrede hans Ild og Tale-
gaver, saa var det dog en Gnist åf denne Ild,
hvorved, da Herren vilde, Lyset tændtes i min
Sjæl, saa han er den eneste Lærer paa Hajskolen,
hvem jeg haver noget at takke, han er og den,
som ved at paanade mig Bekjendskab med et
hajere Blik for Kunst og Videnskab, rakte mig
Naglen til Valhals laasede Dar, og, hvad der
•er mer, bidrog mægtig til at bevare mig for en
Henrik Steffens ^ igc
Miskjendelse af Troens Forhold til Kunst og
Videnskab, som er fordærvelig, men hvoraf en
Kristen dog, i Dage, da begge Dele dreves saa
ukristelig, nødvendig maatte fristes. <
Det kunde ikke være andet, end at Grundt-
vig med Spænding maatte tænke paa at mødes
personlig med Steffens, da han gjæstede Kjeben-
havn samme Aar, som det sidst anførte blev
skrevet. Den 3. Septbr. 1824 skrev han til Inge-
mann, at hans Hjærte bankede underligt ved
ønsket og ved Tanken derom; >thi i flere Aar
har jeg ret meget længtes efter at tale med ham,
og i dette Aar har jeg levende haabet at finde
ham, som jeg ønskede; men nu, da Øjeblikket
nærmer sig, da det skal vise si^, da jeg skal
se Lodden kastet, se det afgjort, om vore Frænde-
hjærter skal kjærlig sammensmelte, eller om
det kun er vore Hoveder, der skal paa en Maade
IsBgges sammen, — [nu gribes jeg af Tvivl og
Frygt]. At den Kreds, hvori han her først og
mest rører sig, ej er mig gunstig, bør i sig selv
vist nok ikke ængste mig; thi jeg tror og véd,
at hvad Gud har sammenføjet, kan intet Men-
neske adskille; men da vor øjeblikkelige Stilling
er et tro Billede af det Forhold, vi hidtil aande-
lig stod i til hinanden, synes dog virkelig Spørgs-
maalet om ham næsten at falde sammen med
det om hans nærmeste Kreds, og da navnlig
om Mynster og Sibbern: hvor vidt de vil
mødes med mig, og da maa jeg jo vel
l66 Henrik Steffens,
tvivle. €*) Grundtvigs mørke Anelse gik i Op-
fyldelse, som det kan ses af de følgende Breve
til Ingemann, og dette kan vel have bidraget
til at gjøre hans Anmeldelse af Provst Kruses
Fordanskning af Steffens' Bog mere kølig end
Stykket i Skilderiet**).
Da Grundtvig 1838 kom til at holde sine
Foredrag paa Borchs Kollegium over de sidste
halvhundrede Aars Historie, da var Henrik Stef-
fens baade først og sidst i hans Tanker. Det
kan man se baade af de ubenyttede og de ende-
lige Opskrifter til Foredragene. I det første
Udkast til Indlednings-Foredraget slaar Grundt-
vig paa, at Samtalen er bedre end Foredraget
til Meddelelse af levende Oplysning, og tilføjer,
at saadanne oplysende Samtaler var prøvede for
over en Mcnnc>kealder siden af Henrik Steffens.
Denne hans berømte Frændes Navn m^atte han
nødvendig nævne, i det han besteg Katedret,
da han, uden at have hørt hans Forelæsninger
i Ungdommen vist aldrig var kommen til at
aabne sine. >0g<, føjer han til, > det store Gavn,
jeg høstede af hans Tiltale, der vel faldt mig
saare mørk og syntes mig urimelig, men tiltalte
mig dog lyslevende, det skulde trøste mig, hvis
det nu ogsaa mislykkedes mig at fremkalde en
•*) Grundtvig og Ingemann, S. 24.
**) Theol. Maanedsk. HL 1825. S. 198 ff.
Henrik Steffens.
167
ordentlig Vekselvirkning. c*) Steffens kom ogsaa
med i det endelige Udkast til Indlednings-Fore-
draget, men paa en anden Maade, som jeg senere
skal nævne. Naar jeg her fremhæver, hvad
Grundtvig skrev op uden at bruge det den 20,
Juni 1838, da er det dels, fordi deri gives en
lille Oplysning om Steffens' alt far omhandlede
Samtale-Timer, og dels fordi Steffens* Forhold
til Grundtvig træffende kan samles i dette, at
hans Tale i) faldt ham merk og urimelige at
den 2) dog tiltalte ham lyslevende^ og at den
3) i Tidens Længde bragte ham stor Gavn..
Hvad der virkelig tiltaler paa en levende Maade,
vil, selv om det synes uforstaaeligt, bringe den
Udbytte, som har lyttet til det. Han vil have
modtaget en Skat, som han i Tidernes Leb kan
ta-^c op af til Livets Brug, og til en Tid er der
ét og til en anden noget andet, han kan tage
op. I Grundtvigs unge Skjaldeaar paa Lange-
land og paa Valkendorfs Kollegium var der en
Side af Steffens' Virksomhed, han havde særlig
Gavn af; det var den samme, som havde frem-
bragt den pludselige Vending i Øhlenschlægers
Liv; Steffens havde for den ene som for den
anden af de to store Digtere afstukken Skjellet
imellem det attende Aarhundredes Prosa og
det nittendes Poesi. Da Grundtvig som ung
Præst leftede Kristendommens Banner, og da
*) Mands Minde, S. 512.
l5g Henrik StcfTens.
han brugte sin Pen til at bekæmpe Samtidens
Hedenskab og falske Kristendoms Forkyndelse^
var det under en anden Skikkelse, han saa sin
Frænde; han stod for ham som den, der skuede
ind i Himmeriges Rige og fremstillede Kristen^
dommens Herlighed, i det den dannede Midten i
Menneskeslægtens Historie. Men da, Grundtvig
selv stod som Ordforer i en lyttende Kreds af
studerende paa Borchs Kollegium, som Steffens
havde staaet treti og fem Aar tidligere paa
Ehlers Kollegium, var det en ny Side, han saa
af sin tidlige Ungdoms ypperste og — i alt
Fald ved Siden af Vennen Skovgaard -r- eneste
Lærer. At Steffens* Forelæsninger, saa vel over
Filosofien som især over Goethes Poesier, var
et Vendepunkt i langt mere, men dog ogsaa i
hans Liv, det havde han længe vidst og aldrig
dulgt*). >Men<, hedder det i det ikke benyttede
Udkast til det andet Foredrag, y hvorved det
var, han virkede stærkere paa mig end paa dem^
der baade forstod ham langt bedre og tilegnede
sig langt mere af hans Anskuelse, det er forst
nylig bleven mig klart, og det er egentlig, hvad
jeg nødvendig maatte fortælle Dem. c Der paa
følger en Beskrivelse af Tidens forældede Filosofi,
Digtekunst og Historieskrivning, som svarede
til en Læseverden, der aldeles havde tabt sig
*) I den store Mythologi fra 1832 havde han fremhævet
dette Vendepunkt. Ny Udg., S. 120.
Henrik Steffens.
169
i Beundring af Lafontaines Romaner og Kotzebues
Skuespil. >Tænk Dem nu, om De kan, pludse^
lig uden Kald og Varsel Stefiens dukke op
midt i Hovedstaden og stille sig paa Lærestolen,
som Fyr og Flamme, en tysk Filosof og Æste-
tiker af den nyeste Skole, langt mer poetisk end
alle de Digtere, man kjendte, legende med Lyn-
ild som en ungdommelig Scvs, og, ved en be«
synderlig Tilskikkelse, vort Modersmaal tusend
Gange mægtigere end de, der aldrig kom over
Elben, — tænk Dem det, om De kan! da ser
De den lyslevende Herakles mellem Skyg-
gerne i Hades. Saaledes saa jeg ham, skjent
dunkelt, og Indtrykket af dette Syn, de% var
omtrent hans Tales Virkning paa mig. ... At
der virkelig er noget til, man ikke blot for Spas,
men for ramme Alvor, maa kalde Begejstrings
ja, at der i Menneske-Barmen kan slumre en
hejere Livs-Kraft, som, naar den bryder ud i
en tilsvarende Ordstrøm, og vi ikke haardnak-
ket stopper vort Øre, henriver os med sig, til
den standser, — derom blev jeg levende over-
bevist; og denne højere Veltalenhed, dette vingede
Ord, der, i det mindste saa længe det varer,
saa længe det lyder, svæver som en mægtig
Aand over vore Isser, troner som en Konge
midt iblandt sine Fjender, det lærte j^ at kjende
og beundre, at elske og ønske mig, og dermed
var jeg omvendt til Iro paa Livs-Kraften i det
usynlige^ paa Aand og Aandj- Verden, som noget
i/o
Henrik Steffens.
aldeles virkeligt, og som en langt hejere og
kraftigere Virkelighed, end den, vi ser for Øje.
[Siden den Tid har jeg vidst, at] medens det
aandlose Ord kun er saa m^et værd som den
Tankerække, det mere betoner end udtrykker,
saa er derimod det aandfulde Ord sin egen
Hovedsag, fordi Aand er dets Hovedindhold, saa
dets Virkning beror ikke paa det øjeblikkelige
Bifald, det skaffer en Tankerække, men paa Ind-
trykket og Fastheden af den Tro, det al Tid
vækker paa Aandens Verden €''). — Det blev ikke
i det andet, men først i det fem og tyvende
af de virkelige Foredrag, at Grundtvig den 26.
September 1838 kom til at fortælle om Henrik
Steffens, og da lød Vidnesbyrdet i samme Ret-
ning som i det nys meddelte Uddrag af første
Udkast til det andet Foredrag. > Sproget, han
førte. Tonen han talte i, Ilden, han sprudede,
det slog mig paa Timen, saa jeg falte, der ogsaa
i Ordets Verden er en himmelhøj Forskjel som
paa Ild og Vand, saa det begejstrede Ord, om
man end slet ikke kan forstaa eller udstaa, hvad
det har at føre, dog, saa længe det lyder, hersker
som en Konge midt imellem sine Fjender. —
Hermed havde jeg da, uden selv at vide det,
baade faaet en levende Forestilling om Aand
og Respekt derfor, som Ordets vidunderlige
Livskraft, hvis Virkning paanøder os den Over-
*) Mands Minde, S. 533 f.
Henrik Steffens.
171
l>evisning, at der i det usynlige er en Virkelig-
hed af en højere Slags end den, vi kan tage og
fale paa, sønderlemme og begribe; og skj&nt
der maatte hengaa Aar, fer det gjorde nogen
kjendclig Forskjel paa min Betragtning af Livet
og Vidskaben, saa var doj^ dette Indtryk af et
levende Ord om det usynlige og den deraf ud-
springende Aands-Hylding aabenbar det f&rste,
altsaa det store Skridt hos mig fra det attende
til det nittende Aarhundrede i Aandens Verden.«*)
Men i det Grundtvig med Styrke betonede
det vidunderlige i Steffens^ aandsfyldte 7ale^
som forst i Trediverne var bleven ham klart,,
og som han nu maatte agte for det, der havde
været afgjerende for hans Liv, selv om han
ikke fer havde forstaaet det, saa glemte han
derover ikke at nævne, hvad han især fra id 11
havde takket Steffens for, og hvad han allerede
paa Langeland og paa Valkendorfs Kollegium
havde paaskjennet hos ham:
^Hans historiske Anskuelse af Menneskelivet
som guddommeligt i sin dunkle, østerlandske
Oprindelse, som dalet, men dog lige som himmelsk
trøstet af de græske Muser og Kariter, men kors-
fæstet af de aandiøse, ret egentlig ugudelige
Romere, der i Nero som den sidste naaede den
djævelske Fuldkommenhed, de gjennem Aar-
hundreder havde tragtet efter og kæmpet for.
*) Mands Minde, S. 274 f.
1/2
Henrik Steffens.
— dette Livs Opstandelse fra de dede med
Kristendommen, men [en] Opstandelse til en anden
Verden, som det ej [straks] kunde naa, og som«
derfor maatte synes Hverdagsforstanden latterlig,,
saa de vittige Franskmænd fik hele Verden paa
deres Side, — og nu endelig den nytyske Skoles
alvorlige Bestræbelse for at hæve Slægten til et
højere Stade, hvorfra baade Oldtid, Middelalder
og Nutid lod sig overskue, den hemmelige For-
bindelse opdage, og en ny Sammenknytning af
det herlige fra alle Tider forberede, — denne
Anskuelse var saa fri, saa ny og stor, og^
dog vore Forestillinger fra Barndommen og
Bibelen saa lig, at den i det mindste paa mig
umulig kunde forfejle sin Virkning, [men] maatte
tiltrække og omsider indtage mig.«*)
>0g nu Bedømmelsen af de navnkundige
Digtere^ Lovprisningen af Shakspeare og Cer-
vantes, Goethe, Tieck og Novalis, som jeg slet
ikke kjendte. Lovprisningen fra saa veltalende
Læber og med en Begejstring, der hjemlede sig
selv en Stemme om Begejstring, den maatte nod-
vendig spænde min Opmærksomhed, og det saa
meget mere, som Steffens med det samme brod
Staven over det meste af, hvad man her inde
kaldte hej Poesi| og som jeg selv havde fundet
hojst kjedsommeligt, mens dtt var mig en Lyst
^) Mands Minde, S. 275.
Henrik Steffens.
173
at læse Holberg og Wessel^ som Steffens ogsaa
kaldte Mestere i deres Slags.«*)
Den i 1838 frenosatte Opfattelse af Steffens
forandrede Grundtvig ikke. Det har frem for
alt været den magel&se Ordf&rfr^ han tænkte
paa, naar han for at give en Forestilling om,
hvad ^et vilde have at betyde at faa rejst en
for hele Norden fælles videnskabelig Højskole,
hvor alt det for Aanden stærkt tiltrækkende
eller opvækkende var i en bestandig munter
Vekselvirkning, mindede om det Ojeblik, >da
Henrik Steffens slog ned midt iblandt os som
et Lyn«**). Etet er Steffens' bevingede Ord, han
tænkte paa, da han 1843 i sine Foredrag over
græske og nordiske M3^her besvarede det Sporgs-
maal, hvem der ved Iduns Hjemforelse poetisk
skulde gaa for Loke, naar Øhlenschla^er blev
Brage og Ingemann Idun: >Ser j^ ret, bliver
det nok min Fætter: Henrik Steffens, som i sin
Ungdom her hjemme kaldtes »Holbergs Henrik c,
og hedder nu, ogsaa pudsig nok, Geheime-Re-
gjeringsraad i Berlin. Damerne kan nok vide,
jeg vil ikke give min Fætter Skyld for Idunnes
Bortførelse; . . . men hverken kan jeg frikjende
ham for at ligne Loke lidt i det skjælmske
Smil, hvormed han al Tid har haltet mellem
Norden og Tyskland, lige som Loke mellem
*) Mands Minde, S. 275 f.
**) Brage og Idun 1839, S. 49. Den hist Hejskole, S. 290.
.*
I
J
174
Henrik Steffens.
Asgaard og Jætteverden, ikke heller kan jeg
nægte, han havde en Finger med i Idunnes
Hjemferelse; thi naar jeg husker mig om, da
saa jeg det selv i min Ungdom, hvordan han stod
og vendte og drejede paa Frejas Falke-Ham, som
hun skulde hentes i. Det vil da sige paaandea
dansk, jeg herte selv hans Foredrag om > Poesien c,
som han vel synes at have glemt, siden han
ikke nævner dem mellem hans »oplevedec, men
som jeg dog aldrig glemmer, da de bred Isen
til alt det poetiske, jeg har oplevet; og da
Øhlenschlæger dog hørte endnu langt mer paa
Steffens end jeg, saa er det mig en afgjort Sag,
at var han ikke et Aars Tid i det ny Aar-
hundredes Gry kommen til at tale halv dansk
og halv tysk, men hel poetisk, her hjemme, da
vilde Idunne sikkert endnu siddet i Fangehullet
hos Jætten paa Rundetaarn, og var da hverken
kommen hjem til Asgaard som en Svale eller
bleven beramt som en Nattergal, eller bleven
beluret i sine huslige Forhold og rebet af en
Historiker; saa hvis jeg dermed har forset mig,
er det ogsaa min Fætters Skyld, ja, alle disse
uordentlige Foredrag er i Grunden hans *Skyld ;
thi jeg kan ærlig forsikre, at for end jeg fik
ham at here, hatde jeg slet ingen Forestilling
om, at man kunde tale fra et Kateder uden at
kjrde sine Tilherere, men fik den, saa snart
han lukkede Munden op.<*)
*) Bragesnak. Ny Udg. S. 107 f.
Henrik Steffens.
175
Foredragene >om Poesien <, som her nævnes,
maa være de samme som dem, Grundtvig 1838
kaldte >en Forelæsning om Goethe«*). Grundt-
vigs Ord om Steffens' Halten mellem Norden
og Tyskland sigter maaske til de Samtaler, som
de to Fættere har fort med hinanden om vort
Mellemværende med Tyskland, da de 1840 medtes
paa Nysøe. Dette Møde har sikkert i det hele
været mere fornejeligt for Grundtvig end det i
1824, som han har beskrevet i sine Breve til
Ingemann. Paa Nysøc var Thorvaldsen og
Øhlenschlæger Gjæster paa samme Tid, og den
store Billedhugger skal have været saa glad ved
at hare paa Ordskiftet imellem Grundtvig og
Steffens, at han sagde til Ohlenschla^er, som
vilde blande sig ind i jSamtalen: »Nej, her, véd
du hvad! Naar fornuftige Folk taler, skal du
sandelig tie stille!«**)
Da Steffens dede den 13. Februar 1845, skrev
Grundtvig sit storslaaede Mindedigt, og den,
der vil læse det opmærksomt, vil atter mede
det Syn paa Steffens' Betydning, som Grundt-
vig 1838 havde gjort gjældende, og hvortil han
Aaret efter havde knyttet sit Vink oni Livet
paa den fælles-nordiske videnskabelige Hej-
skole.
*) Mands Minde, S. 275.
**) R. Petersens Henrik Steffens, S. 374 f.
lyg Henrik Steffens«
Lynildsmand, som for mit Bje,
i det aarle Morgengry,
lig en Engel fra det heje,
vælted Stenen bort paa ny,
der hos mig i Blomsterhaven,
lukked, spærred Troes-Graven,
sank nu selv du under Muld?
Nej, den Aand, som slynged Lynet,
naar det knittrende udfor,
Aanden, som gjenfedte Synet,
sprængte Bavta-Sten i Nord:
Aanden i dit Blik, din Tale,
efter Kæmpeskridt i Dale
hviler kun paa Skyer blaa!
Paa din Isse, heje Frænde!
fæsted Fod den Aand paa ny,
vandrer nu til Verdens Ende,
som han aged fer i Sky,
klarer nu, til Gru for Jætter,
Odins Syn og Tors Idrætter,
tegner Lys og taler Lyn!
Naaf det knittrer, naar det denner,
naar det runger dybt i Fjæld,
naar I lytte. Nordens Senner!
muntre end i Tidens Kvæld:
mindes, det var ham, som blunder,
som i Nord, til stort Vidunder,
stedte ferst i Heimdals Lur!
Ja, den fri, den stærke Tale
om hvad Haanden griber ej,
men hvad dog fra dybe Dale
baner sig til Stjæmer Vej:
Henrik Steffens.
Ordet, som af Aanden feres,
skaber Syn, hvor Resten heres,
vaagned, Steffen«, her med dig!
Da var disse Lokker gule,
som i Kamp blev tidlig graa,
da var merkt der over Thule,
intet Øje Lyset saa',
fer det led paa Bjærgetoppe :
vaagner alle! Sol er oppe!
Resten var dit Bjarkemaal!
Folket sov som Lig i Kiste,
Kæmper sov som Kampesten,
brat dog vaagned Fugl paa Kviste,
Lserke med i Agerren,
stak i Sky til Vingepreve, ^
sang med Lyst for Øren deve,
for hinanden og for dig!
Og fer end paa Lysets Vinge
til dit Fædreland du f6r,
du det herte lyst paa Tinge:
Vaagnet er nu Folk i Nord,
spiler Øjne, lytter efter,
mærker Aandens Kæmpekræfter,
rimer Dag og Den med Daadl
Det skal sperges, du har levet
som kun faa paa denne Jord,
levet mest, hvor mindst er skrevet,
levet kongelig i Nord:
talt et Ord, som aldrig glemmes,
vakt en Aånd, hvis Kraft fornemmes,
mens vi har et Modersmaal!
12
177
I^g Henrik Steffens.
«
Tvende vel var dine Rester,
ypperst Tyskland kalder sin,
dansk var dog som hendes Seiter,
Moder din og Moder min!
Tysk vel Pen dig faldt i Haanden,
dansk dog Tungen var og Aanden,
dem det er, som skifte Arv.
Ærligt Modersmaalet skifter,
nejes tarveligt med sit:
Kæmpens Ry. og Kæmpens Skrifter,
Tyskland! ros af dem dig frit!
Nordens Aand og Danmarks Tunge,
gamle nys, nu atter unge,
arved alt hans Moders Slægt!
Tak, du store Arvelader,
tak i Nordens Trilling-Navn,
Odin var din Oldefader,
Danmark var din Moderfavn:
dér du os tilkyssed Aanden,
fer med Vingespyd i Haanden
du uddrog i Ledingsfærd!
Med dit Kys i Barmen inde,
med dit varme Aandedræt,
leve skal i Nord dit Minde,
blomstre saa paa Videslet,
at hvert Aar paa Fuglevinge
Kranse kan fra Marken bringe
til din Grav i fremmed Land.
Og hver Fugl, som Kransen bringer,
synge skal med Stemme klar:
havde kun jeg Feniks-Vinger,
jeg dit Stev til Hjemmet bar.
Ilearik Steffens. I^q
kviddred mellem Begelevet:
hvil dig, Fuglefader-Stevet!
hvil dig sadt i Moders Skjed!
Lille Fugl i Hjarnelunden !
hvad ^r det, du kyjddrer om?
Skal en Gang i Morgenstunden
efter blide Norners Dom,
med udvokset Feniks- Vinge
Lykke-Skibet os tilbringe
Asken af din Faders Ben?
Skal maaske den heje Skole,
hvori alle Guders Fag,
Nordens Aand faai* Lærestole,
Nordens Kæmper Skjoldetag,
hvile trygt paa Heimdal-Stevet,
hvorfra melleiii Bøgelavet
Qjallarhornet farst gjenlad!
#
Gid det ske en Gang ad Aare!
Efter Norden, Frænde kjær,
længtes jo dit Stav saa saare
i det sidste Aftenskjær!
Morgenhane-Mindesmærket
vorde brat Oplysnings- Værket,
Birtingsborg i Bjærge-Stil!*)
Da nogle Vers af dette Digt blev optagne i
det af Kr. Koster samlede Tillæg til P. O.
Boisens Visebog, hvorfra de senere er gaaede
over i -mange andre danske Sangbøger, var det
*) R. Petersens Henrik Steffens, S. 398—4^1.
12*
igO Henrik Steffens.
sikkert Grundtvig selv, som i det første Vers
forandrede >Troes-Graven< til >Livsords-Graven€,
og derved kom han da paa sine gamle Dage til
atter at vedkjende sig, at det var det levende,
•aandsbaame Ord i Steffens' Mund, som havde
gjort et uudslettelig Indtryk paa ham, om han
end i Øjeblikket stærkest havde opfattet ham
som den, der brod over tvært med det gamle i
Tiden*). I > Kirkespejlet c har han nærmest holdt
sig til denne øjeblikkelige Virkning, de ma^tige
Foredrag gjorde paa ham.**)
Det vil af det her meddelte skjonnes, at det
ikke kan hjælpe at forsege paa ved at anføre
Steder af Steffens' Forelæsninger at give Læserne
en Forestilling om, hvad Grundtvig i sine senere
Aar skattede højest hos sin Ungdoms ypperste
Lærer. Kun den, som har gjort en Erfaring af,
hvordan en Ordferer, der ret er i Aande, kan
forplante den Ud, der luer hos ham selv, til
sine Tilhørere, eller som har erfaret, hvordan
det aandsbaarne Ord, saa længe det lyder, hersker
som en Konge selv midt iblandt sine Fjender,
kun den, der har erfaret noget saadant, vil for-
staa, hvad Steffens har været for Grundtvig.
Men Erfaringer af denne Slags har dog en hel
Del af den yngre Slægt gjort Lad mig nævne
*) Kr. Kesters: Et hundrede danske Sange. 1865. Nr. 69.
De Vers, som er optagne, er: i, 2, 4, 5, 7 og 9.
■**) Kirkespejl, 2. Udg., S. 323.
Henrik Steffens. l3[
to Lejligheder, hvor mange har gjort denne Er-
faring. De, der var samlede paa Skamlingsbanke
den 4. Juli 1844 og ^^ hørte Grundt\'ig tale,
har i det hele haft etindtryk som det, han selv^
fik ved at høre Steffens. Selv skrev han, da han
udgav Opskriften til sin Tale, at hans opmærk^
^^w^ié* Tilhørere i den vilde savne > meget, baade
Alvor og Gammen, der lever og dør sammen
med det lydelige, det fuglevingede Ord, som.
jeg aldrig har fundet saa lec, saa flydende, saa
kjækt, saa forvovent og saa lykkeligt paa mine
Læber, som mellem SkamlingS'Bankeme^ saa det
kostede kun Overvindelse at holde op, og kan,
hvad det saa end skulde koste, hverken forglem*
mes eller fortrydes <*). Og at den store TiU
hørerkreds — den største, han indtil da nogen-
sinde havde haft, — virkelig fulgte hans Tale
med levende Opmærksomhed, derom synes alle
Beretninger at stemme over ens**). I 1844 var
ytg for ung til at være med. Men der er navn-
lig en Lejlighed, hvorved jeg mener at have op-
levet noget lignende, som Grundtvig: mødte,, da
han hørte Steffens, og mange af dem, som nu
hører til den ældre Slægt, oplevede 1844 pa^
Skamlingsbanke, Det var, da Biskop P. Ckr,
Kierkegaard den 14. og 15. Juli 1857 talte ved
det skandinaviske Kirkemøde i Kjøbenhavn.
.*) Skovhornets Klacog,^ 8.14.'
**; Karl Hedes Hej ^kamligg, S. 91.
lg2 Henrik Steffens.
Jeg er ganske vis paa, at der da var mange af
Tilbyerne, der var Modstandere af, hvad han
sagde, som dog felte sig beherskede af det
ildfulde Ord, han fik Lykke til at fore, og som
aldrig vil glemme det Indtryk, de fik i hine
Dage. — Der er andre, som kan melde om lign-
ende Erfaringer, de har gjort om Magten i det
Ord, som Aanden gjennemgloder. Men saa
mange, som har oplevet noget saadant, de skal
vide, at det var Steffens, der bred Vejen for
saadan Tale i Danmark i dette Hundredaar, og
de har i deres egen Erfaring, hvad der bedst
kan give dem en Fore^illing om det uudslette-
lige Indtryk, som Grundtvig modtog af sin
Frændes Ord.
Hvordan Steffens har gjort sit til, at Grundtvig
kom til at vidne stærkere end nogen samtidic^ om
Sammenhængen i Menneskeslægtens Levnedsleb og
om Kristentroen som Livskilden i den enkeltes og i
hele Slægtens Liv, kan vi faa nojere Rede paa, end
der allerede ved Grundtvigs oven for meddelte
Vink er givet, ved at læse Steffens' > Indledning
til filosofiske Forelasningert. Af denne Bog skal
her da gjares et lille Uddrag, i det j^ dog ændrer
lidt ved Sprogformen og s^er at gjengive nogle af
Steffens' Kunstudtryk i mere almen fattelige Ord.
Opgaven for Filosofien er efter Steffens den
at gjenkjende Fornuftens Prihed i Naturens
Nødvendighed og at gjenkjende I>^aturens AW-
vendighed i Historien. Der gaar en nedvendig
Henrik StefTens*
183
bestemmende Skæbne som en usynlig Haand gjen-
nem hele Historien, endskjant det enkelte er
frit Eller er der ingen Nødvendighed i Historien,
ingen evig urokkelig, ingen stadig Plan? Er
den hele Historie en planlas Sammenhobning af
Begivenheder i et evigt Virvar af Forbrydelser
og Blodsudgydelser? Aabenbarer sig ingen Gud
i den evige Veksel? At se Nødvendigheden i
det hele, som dog ikke udelukker Friheden idet
enkelte, forenet med Friheden for det enkelte
Menneske, som dog ikke udelukker Nødvendig-
heden i den hele Slægts Udviklingsgang, er den
Opgave, som Historien skal løse. Steffens vil
gjøre sine Tilhørere opmærksomme paa det
planfulde i hele Historiens Gang,
>Med Guderne begynder al Historie. Bag al
Historie ligger Mythologi; det er en Kjends-
gjerning, som ingen kan nægte. Man kalde
denne m3rthologiske Tid, som man vil, den fabel-
agtige, den raa, Menneslægtens Barndom, Udtryk,
som al Tid beviser, at man gjør én Tid til
Maalestok for den anden, vor Tid i Særdeleshed
til Maalestok for alle de andre — Kjendsgjem"
ingen staar urokkelig fast Det er, som- om al
Historie begyndte med det eviges umiddelbart
fremtrædende Glans, som om alt, hvad der lig-
ger hin herlige Periode nærmest, deltog i det
eviges Herlighed.
-^Den mytkolagiske Tidsalder^ som her skal
fremhæves, er den ældgamle østerlandske. Den
l8^ Henrik Steff<:n<«.
asterlandske M}rthologi synes — som Menneske-
slægtens højere Sans, dens med Bevidsthed skuende
Øje, at se fra ^/ fra Egn til Egn bevægeligt
Punkt. Her, i den betydende Linje, i hvilken
dette glinsende Punkt] bevæger sig» maa vi
finde det dybe Spor til Historiens Sans.
»Udtrykket for Gudernes Periode er den
reneste, klareste Poesi, dens Sprog — os al Tid
kun halv forstaaeligt — Allegori, For dog nogen-
lunde at give Uem en Anskuelse af, hvad vi
forstaa ved Allegori, sporger jeg: Hvad er det,
som gjor, at vi, saa snart vi se en Apollo, en
Venus, maa tilstaa, at de er Guder, ikke Men-
nesker, — naar vi skue en Herkules, maa tilstaa,
at det er en sejrende Heros, — naar vi skue
Laokoons Gruppe eller Niobe*), maa tilstaa, at de
*) Det var, da Grækerne havde bygget den store Træhest
og selv trukken sig tilbage bag Øen Tenedos, at Apol-
lons Præst, Laokoon^ advarede Trojanerne imod at tage
imod »Danaernes Gaver« ; , men saa, fortæller Virgil,
kom to Slanger over Havet fra Tenedos og gik les farst
paa Laokoons Senner og saa paa ham selv. Gruppen, som
fremstiller Faderen og Senneme, omslyngede af Slangerne,
har staaet i Kejser Titus' Palads og staar nu i Vati-
kanet Siden Lessing, Herder og Goethe har skrevet
om dette Kunstværk, er det især bleven beremt. — Ntobe-
Gruppen i Floren ; fremstiller Amphions Hustru, som blev
forstenet af Sorg over sine Barn, der blev dræbte af
Apol og Artemis, fordi hun havde hovmodet sig over
^ for deres Moder Leto. Smlgn. Grundtvigs Bragesnak,
femte Foredrag.
Henrik Steffen'.
185
er Gudernes beslægtede, som en ubejelig Skæbne
nedkuer. Naar vi — med den Sans for Kunsten,
ved hvilken den alene er^ uden hvilken en Gibs-
figur i vore Haver og de gamle Kunstprodukter
have lige megen Betydning — se Gudernes
rolige og heje Gestalter, saa er det, som om alt
det herlige, der som en enkelt Klang lyder i
Menneskeslægtens Historie, adsplittet hos alle,
næsten forsvunden hos de fleste, som om det hel*
ligste, der blot i enkelte salige, men forbi ilende Øje-
blikke stykkevis ytrer sig i vort Liv, som en
dyb og guddommelig Erindring om en herligere
Tilværelse — fremtraadte for sig — den løsladte
Gud — og straalede og tonede os harmonisk i
Mede ved den evige Gestalt.
>Naar vi se den lidende Laokoon, den ulyk-
salige Niobe, saa farer en Gysen igjennem vort
Inderste, en Gysen, hel forskjellig fra den Med-
lidenhed og Deltagelse, som vi ytre ved andre
Menn^kers Ulykke. Det er ikke Laokoons
Smærte, der med sin hele Slægt gaar under,
stræbende med sine Senner mod det dræbende
Slangebid, det er ikke Niobes Taarer og For-
stening ved hendes Berns Jammer — det er
den Slange, som har snoet s^ om den hele
Menneskeslidt, det er Anskuelsen af den uhyre
Masse, som synes forstenende at true den hele
Slægt, det er Anskuelsen af den endelige Til-
værelses dybe Ulykke, der som en Anelse, som
tn Orm nager enhver, i enkelte Øjeblikke rejser
igg Henrik Steffens.
sig — Og som vor Tids Mennesker, lige frem-
mede for Salighed og uhyre Smerte, saa sjælden
feler — det er Slægtens gyselige Tragoedie,
som den herlige Generation — delagtig i Gud-
'ernes Fryd — havde Mod nok til at skue. Alt
hvad som saaledes adsplittet, som Fryd eller
Smerte, utydeligt og enkelt rejser sig hos alle,
hos enhver i enkelte, snart forsvindende, Øje-
blikke, det synes i Kunsten, og ogsaa i den
gamle Poesi, koncentreret til hellige Billeder —
og disse Billeder, som i deres største Individualitet
vise os alt — disse Gestalter, som synes at
indeholde et uendeligt Sprog, disse Ord, som
vise os evige Gestalter — udgjere, hvad jvi
kalde Allegori. En saadan allegorisk Betyd-
tydning synes al fornuftig Tilværebe {Historiens
Begyndelse at have haft. Men denne Tidsalder
synes mere eller mindre at have skjult sig bag
en efterfølgende, som vi vilde kalde den heroiske.
>Det, som i Særdeleshed udmærkede hin
Tidsalder, var den mærkværdige Enhed af det,
vi siden adskille som Ord og Handling. I
levende Handling udprægedes alt, hvad vi nu
soger [at udtrykke] ved Ord, alle Naturens Om-
væltninger og Udviklinger, alle Religionens Hem-
meligheder. Livet selv, frbkt som det udsprang
fra Guddommen, havde umiddelbart den Be-
tydning, som vi nu kuns ane. Derfor var alle
deres Forestillinger levende . . . Det er vist,^
at den tidligste Menneskeslægts hele Liv var
Henrik StefTens. ig*^
Religion, at alle deres Forestillinger og Hand-
linger havde et umiddelbart Hensyn til det evige,
kort: at de, som ogsaa en af de herligste og
dybsindigste Grækere siger om dem, vare Guderne
blandt alle Mennesker nærmest . . . Udtrykket
for den heroiske Tid var endnu poetisk, deres
Sprog metrisk, harmonisk, gestaltfuldt — Epos,
Skal Wolffs Opdagelse om den Samling af Digte,
vi have under Homers Navn, faa en historisk
fietydning, saa maa den Ide, den vækker, ud-
vides*). Ikke alene Toget til Troja og dets
Følger, ikke alene Odysseen, ogsaa det argo-
nautiske Tog, hvis hele Historie jo desuden blev
besungen i det undergaaede Epos af Orfevs»
ogsaa de argiviske Kongers, Pelopidernes, de
tebanske Kongers tragiske Historie, af hvilke
Æskylos og Sofokles har efterladt os Brud-
stykker, dramatisk behandlede, maa vi anse som
Led af det store græske Epos. Et saadant
Brudstykke er da ogsaa Homer; men saa herlig
var denne Tidsalder, at dens Brudstykker selv
synes kunstigere og mere sluttede i sig end den
sildigere Tids fuldstændigste Historie. At skrive
et Epos er derfor en sand Misforstand og bliver
det i al Evighed. Historien selv formaar blot
*) Friedrich August Wolff (1759— 1824), Prof. i Halle og
senere i Berlin, antog, atlliaden ogOdys:een oprindelig
har været en Række Sange, der ferst paa Pisitratos*
Tid arbejdedes sammen.
igg Henrik StefTens.
at frembringe det ved en poetii^k, episk Tids-
alder, og dets efterladte Klang er det eneste
sande Epos selv.
>I den sildigere græske Periode skiltes Ord
og Handling, som i de tidligere vare uadskillrligen
forenede. Handlingen, som hele Slægtens legem-
lige Udvortes paa den ene Side, fæstnede sig
som prosaisk Historie. Ordet, hele Slægtens
aandige Indvortes paa den anden Side, fæstnede
sig som prosaisk Videnskab. Men man behover
kuns at kaste et flygtigt Blik paa denne endnu
herlige Tidsalder for at finde, at Videnskaben
saa vel som Historien havde deres Kjærne og
endiiU erkjendte Udspring i den svundne Tids
Religiøsitet. Denne sikrede den hejere Betyd-
ning i deres Handlinger, det Mod, den ædle
Folkefalelse, den Dristighed og hoje Aand for
deres Helte, den skjonne Form og ædle Gestalt
i deres Kunst, den dybe Sans i deres Tænkning.
Endnu vedligeholdtes den Tid, da det egentlige
Liv var som en Leg for en overvættes Kraft, i
levende Erindring blandt dem, ved de isthmiske^
pythiske, nemæiske, olympiske Lege. Deres
Aarstider beregnedes efter disse, deres Lande
inddeltes. Frastanden maaltes efter de olympiske
Stadier. Herodot nævner ingen Helt uden at
sige os, hvor ofte han vandt i hine Lege. Hvor
ubegribelig er os de kloge, betænksomme, vise
Grækeres Henrykkelse over deres Nævekæmpere ?
De satte dem Stottcr, de forgudede dem ; thi
Henrik Steffens. ig^
de var dem de herlige Sindbilleder for den Tid,
da den endelige Tilværelse var en Leg og ingen
Byrde, da enhver Kraft uhindret ytrede sig, og
Legemet selv var det gjennemsigtige Billede for
en højere Aand. Naar man, med en Overskuelse
over det hele, læser Herodot — alle Historie-
skriveres Fader og Mester — såa finder man,
at den uforlignelige Komposition, som forener
saa mange forskjellige Gjenstande, ja den hele
da levende Verden, til et Helt, blot var mulig
ved det mærkværdige Forhold, hvori alt er sat
til et religiøst Midtpunkt; derved er det, at det
fortryllende Lys og den herlige Klarhed kommer
over hans Historie, som henriver enhver. Al-
ting bestemmes ved Relig^sitet, ved Oraklernes
betydningsfulde Uds£^; næsten alle Heltene stode
i Forbindelse med den episke Tid, og Herodot
glemmer ikke at fortælle os den Omstændig-
hedernes Forvikling i hin Tid, som frembragte
Folkefeerdenes og Heltenes Strid eller Forening
i hans ^en Tid. Som Hesiods Mythologi ligger
i Baggrunden af det homeriske Epos, saaledes lig-
ger den hele episke Tidsalder i Baggrunden af
Herodots Historie. Den platoniske Filosofi,
Grækenlands ædleste og dybeste Tankeværk,
henviser fra Videnskabens Side ligeledes til
denne religiøse Kilde, den udgjorde den egent-
lige Kjærne i den pythagoræiske Skoles Visdom.
Alle græske Filosofer vare overbeviste om, at
Grundlaget for al deres Visdom maatte seges i
190
H<Hirik Steffens.
Østerledeiiy hvor denne Vbdom endnu fandtes
som en Levning fra en herligere Tid; derfor
rejste Filosofer som Pythagoras og Demokritos
til Ægypten og Østerleden, og det er bekjendt,
at det var Platos varmf*ste Ønske at kunne be»
søge Braminerne i Benares.
>Saa længe det religtese Midtpunkt forener
Mennesker og Folkefærd, giver deres Liv Glans^
deres Tænkning Dybde og deres Handlinger Be*
tydning, kan vel Omstændighedernes Forvikling
opvække Strid og Uenighed, ja Krigen, den
nødvendige Felge af al endelig Tilværelse, vil
aldrig hvile; men ingenlunde vil den blotte Er*
obringssy^e naa den Hejde, som hvor Historiens
midtpunktsøgende Stræben er forsvunden. Hvor
derimod denne Stræben er forsvunden, vil Folke-
færdene, efter som de vaagne, ytre deres Kraft,
som Massens l^emlige, ud ad, søgende ud fra
Midtpunktet/) En saadan Kamp .mellem et
religiøst Folks indadsøgende og et betydnings-
*) Steffens bruger Udtrykkene »centripetal« og »centrifugal«,
hvor jeg har »midtpunktsøgende« og »søgende ud fra
Midtpunktet« eller »midtpunktflyende«. Den, somgjen-
nem Martensens Bog om yacob Bøhmt har faaet Rede
paa denne mærkelige Tænkers Grublerier over »den
indadvendte Begjæring«, der har sit symbolske Udtryk
i Saltet^ og »den udadvendte Begjæring, [Bevægelsen, der
vil ud i Mangfoldigheden«, som har sit symbolske Ud-
tryk i Kvikselvety vil maaske deri finde et Fingerpeg
paa, hvordan Steffen « har lært af Jakob Behme, men
benyttet lians Billeder med stor Frihed.
Henrik Steffens.
191
last Folks udadsøgende Kraft har Herodot
skildret os ved Krigen mellem Perserne og
Grækerne. Hvad formaar den adsplittede, ud-
vortes Kraft mod en indvortes, Legemet mod
Aanden? Men hos Grækerne selv skulde Aanden
uddø. Vi have set, hvorlunde det guddommelige
synes fra den tidligste Tid af at være traadt til-
bage — og i Sandhed, den ubejeligste Skæbne,
der syntes at have anlagt det paa, at berøve
det endelige Liv al Glans, for at henvise til
et højere, lagde Prajet af sin Plan tydeligt nok
i den gamle Historie. Hos Grækerne sank
Eeligiøsiteten; Filosofien — allerede til Dels hos
Aristoteles — blev Betragtninger over det ende-
lige, det religiøse Grundlag var trængt tilbage;
Tidens hele Karakter tog en mere endelig Ret-
ning, — og Grækenland blev et Offer for et
vaagnende Folks midtpunktfiyende Kraft. Ma-
kedonien, i Grækenlands herlige Tid kun lidet
agtet, var som et Forbud for det større og
mægtigere Folkefærd, hvis erobrende Kraft skulde
godtgjøre Religionens dybeste Søvn, det endeliges
højeste Triumf og Historiens sørgeligste Tragoedie.
>Hos Romerne var Forstanden i alle Hen-
seender det fremtrædende. Religionen havde
aldrig den høje Betydning, som hos Grækerne,
og tabte den bestandig mere og mere; man
havde næppe en Anelse om det dybe i den
græske Filosofi; den dybe Sars i den gtimle
grapske Mythologi bkv tilintetgjort ved Ovid,
IQ2 Henrik StefTens, [
i
den episke Tidsalders historiske Betydning rår
tabt, og Virgil troede at kunne skrive et Epos.
Kun Romernes udvortes Historie, Digte, som op-
muntre til Livets glade Nydelse, Sansen for den
gamle Kunst — bare endnu Præget af den ellers
næsten svundne Herlighed og var klassisk. Men
just fordi Forstanden var det herskende, frem*
traadte Nødvendigheden med en Bestemthed, som
man gyser ved. Den romerske Historie ud-
vikler sig med en Nødvendighed, som næsten
ikke lader noget Spor af Frihed. Historien selv
synes aldrig mindre fn end i Roms republikanske -
Tidsrum; det bestemmende viser sig med den
græsseligste Tydelighed, og just derfor blev det for
Montesquieu^) saa let at udvikle, og det i Sand-
hed fuldstændig, Grundene til det romerske Riges
Undergang, som spirede selv i dets glansfuldeste
Tidsalder. Med Grakkernes Stridigheder om de
agrariske Love rejste sig, ved Sylla, Marius,
Catilina, Cæsar, en eneste Gestalt, Verdens og
hele Historiens Tyran ogAfg[ud. Efter som den
rejste sig, tog Forbrydelser og Laster, Irreligids-
itet og alt det, som blot regner det endelige for
*) Montesquieu (1688 — 1755) udgav 1734 sine »Overvejeber
over Romernes Storhed og Forfald«, hvori han paa-
viste, hvordan det er Samfundsforboldene og Stats-
^styrelsen, ikke Tilfældet eller enkelte fremragende Per-
sonligheder, der foraarsager et Folks Fremgang eller
Forfald.
Henrik Steffens.
193
virkeligt, bestandig mere til. Det var, som om
Sansen for det evige var forsvunden af den
hele Historie. .— Derfor blev Menneskets Midt-
punkt, dets Afgud og Djævel, et endeligt Væsen
— i Begyndelsen (i Særdeleshed Cæsar) en af
Historiens kraftfuldeste og mest glimrende Ge-
stalter, men som i det falgende bestandig mere
og mere viste sin dybe Fordærvelse.
> Under Cæsarerne i Særdeleshed var Last-
ernes mest glimrende Periode. Alt det, som
med (jlans traadte frem, hyldede den almindelige
Fordærvelse; al Viljeskraft og Udholdenhed synes
at være traadt i Forbund med Forbrydelsen;
Cicero og Seneca blev foragtelige ved deres
Vankelmod og Ubestemthed. Romerne kaldte
vel Cato den sidste Romer; men naar man ser,
hvorledes den hele romerske Historie synes at
have stedt sammen for at hæve Cæsarerne, hvor-
ledes disse kun udtrykte den hejeste Spidse af
den herskende Forbrydelse, saa kan man med
Føje kalde Nero den sidste Romer — dette
mærkværdige Uhyre, hvis græsselige Tilværelse
betegner et Vendepunkt i den hele Historie. —
Det er mærkværdigt, at det, som i Grækernes
herligste Tid geraadede selv de sterste Helte
til Hæder, de gymnastiske Lege, i Neros Tid
vare blevne til et intet betydende Skuespil, som
man overlod til Trællene, og som nedsatte Kej-
seren lige saa meget i Folkets Øjne som den
største Forbrydelse. Saa aldeles var Erindringen
18
194
Henrik Steffens.
om den gamle Tid og dens Herlighed for-
svunden.
>De romerske Kejseres Stilling er den eneste
i sin Art. De vare ikke alene hævede op over
et Folk — den hele den Gang bekjendte Verden
laa for deres Fødder. Men Mennesket er skabt
til at kæmpe med en modstridende Magt — i
denne Kamp, som udgjer Livet, ligger Spiren
til al Dyd og al indvortes Herlighed. En sæd-
vanlig Tyran — en østerlandsk f. Eks. — ind-
skrænkedes dog ved andre, ved Nabofolkene;
men de sidste Cæsarer fandt ingen Folkefærd,
som kunde trodse dem. Saaledes alene^ ganske
alene, hævede op over den hele Menneskeslægt,
i Modsætning, ikke som enkelt Menneske mod det
enkelte, men som enkelt mod den hele Slægt, maatte
det uhyre Dyr fordærvende vaagne. Nero var i
sine første Aar en fortræffelig Regent. Det var
som bekjendt, endog Trajans største ønske at kunne
regjere som Nero i de fire første Aar; men da hans
Trone blev sikret, da hele Verden, selv foragtelig,
krøb for hans Fødder, rejste han sig, som et glub-
ende Uhyre, da vendte den løsladte Furie, som Mod-
stand og Indskrænkning fængsler hos enhver, sig
først mod dem, som omgav ham; han myrdede
Moder, Broder og Lærer; kæmpede med hele
Natureir, saa intet tilfredsstillede ham, uden at
det bar Præget af den mest vanskabte Unatur.
Endelig rasede han mod den hele Slægt, ud-
pressede alle Provinsernes Skatte for med en
Henrik Steffens.
195
aldrig set Pragt at bygge sit gyldne Palads;
tændte Verdens Hovedstad i Brand, og sang^
da den bra&ndte, med en frygtelig Ironi, en Sang
over Trojas Undergang, — æggede, dreven af
Furierne, hele Menneskeslægten mod sig — ind*^
til han, forladt af alle, med den græsseligste
Angst, styrtede fortvivlet i den Afgrund, han
selv havde aabnet . . .
>Saaledes svandt den gamle gyldne Tid; det
helligste blev et Middel for tajsleslas Forbrydelse;
Gudernes brogede Vrimmel fprlod den rygges-
lese Jord. Ingen Haand formaaede at fremtrylle
en guddommelig Gestalt; ingen hellig b^ejstret
Sanger lod sig here — Oraklerne tav —
Historiens straalende Sol syntes slukt. Hvor
var Redning for den sunkne Slægt? . . .
>For ferste Gang nævnes de kristne i Neros
Tid. Stille ubemærket synes Historiens Guddom
at have næret den Spire, af hvilken de til*
kommende Generationer skulde hente deres Liv
og deres Betydning, ved hvilken de vaagnende
Slægter — skjant gjennem Aarhundreder —
skulde gjenfades til det Lys, som opklarede dea
fjjærneste Oldtid. Det var i Sandhed en forsonet
Gud, som aabenbarede sige**) —
Ingen Kjender af Grundtvigs Verdenshistorie
kan undgaa at fale Slægtskabet mellem hans og
*) Det er væsentlig af »den syvende Forelæsning«, at alt
dette er taget
IS*
196
Henrik Stelfens.
Steffens' Blik paa Menneskeslægtens Udvikling i
det hele. Men skal der fremhæves Enkeltheder
af det nu anførte, som vender tilbage hos
Grundtvig, da er det for det farste sagtens efter
Steffens, Grundtvig har optaget Benævnelsen af
Nero som »den sidste Romer«.*) De græske
Lege vurderes i det væsentlige af Grundtvig som
af Steffens. Steffens Bemærkninger om, at det
er en sand Misforstand at skrive et Epos, da
kun Historien formaar [at frembringe en poetisk,
episk Tidsalder, og at det derfor nødvendig
maatte mislykkes for Virgil at skrive et Epos,
har Grundtvig gjentaget i det Brev til Ingemann,
hvori han advarede ham imod at skrive >et
episk Digt« om Valdemar den store. >Maaske
er det kun Ordsky«, skrev han, > fordi min
poetiske Barndoms Lærer Henrik Steffens ind-
tordnede og indlynede [det] i mig«.*)
Steffens' Forelæsning om Goethe har han
ikke selv opskreven. Men af den har Grundt-
vig i det mindste bevaret et Træk. I det ferste
af Foredragene paa Borchs Kollegium i 1838
nævnte han, at han havde hart Steffens med sine
Tordenkiler bevise, at Goethes Werther maatte
gaa til Grunde, for at Digteren kunde reddes***).
*) Haandbog i Verdenshistorien, 2. Udgave, I, S. 727.
**) Grundtvig og Ingemann, S. 7.
^•^*) Mands Minde, S. 2. En Bemærkning i Grundtvigs
Afhandling om Schiller viser mulig ogsaa hen til denne
Forelæsning. Minerva, Juni 1807, S. 232.
Henrik Steffens.
197
I det hele ter vi vel sande, hvad Grundtvig
skrev til Ingemann, at hans historiske-poetiske
Virksomhed i Grunden kun er en Fortsættelse
af Steffens' Virksomhed fra 1803*). Dette
maa være min Undskyldning til de Læsere, som
vilde mene, at jeg har dvælet for længe ved
Forholdet imellem de to Mænd. Steffens har
brudt Vejen for Grundtvig til Poesiens Verden^
til at se Historien i Kristendommens Ly s y og tit
at skjenne^ at det aandelige Liv kun kan for^
plantes ved det aandsfyldte Ord,
Øhlenschlægers ferste Digle (fra 1803) har
Grundtvig sikkert læst med stor Opmærksomhed,
men har ventelig især beundret Digterens vittige
Svar paa Præsten Pavels* Kritik. >Ogsaa iblandt
os«, skrev han 1818, >var der letnemme Unger-
svende, som herte heller Henrik Steffens end
Thomas Bugge [den astronomiske Professor],
læste meget heller Adam Øhlenschlægers Svar i
> Dagene til Claus Pavels end paa samme Sted
en Parodi over Æventyret i den fremmede Stad«.**)
"') Grundtvig og Ingemann, S. 36.
**) Kjøbenhavns Skilderi for 14. Novbr. 1818, S. 1536.
Attestats.
M,
led et lille Smil og et godt Mod, stolende
paa sin Hukommelse, men dog med lidt Feber*)
gik Grundtvig i Oktober 1803 op til sin Attestats.
Han kunde godt gjere Rede for Indholdet af
Moldenhawers Forelæsningshæfter og kunde og-
saa lidt afMunters naturlige Theologi og Dogme-
historie, 02 dermed var Professorerne vel for-
nejede, undtagen P. R Muller, som maatte tie
hvor Moldenhawer talte.**) Dette er hans ecren
Meddelelse. Om Gangen i Preven, som holdtes
paa Latin, er det følgende oplyst efter det theolog-
iske Fakultets Eksamens-Protokol.
Grundtvig maatte oversætte Ps. 88, 2 — 6 fra
Hebraisk for Frederik Munter^ men synes at
have haft svært ved det. Munter spurgte saa:
"') Mands Minde, S. 3.
**) Kirkespejl, 2. Udg., S. 323.
Attestats.
199
>Fra hvilken Tid gik der et klarere Lys op
over Læren om^jælens Udødelighed?« Grundt-
vig: >Fra det babyloniske Fangenskabs Tid«.
Samtalen gik videre om Opstandelsen, Grundt-
vig hævdede > Legemets Opstandelse« mod de
filosofiske Indvendinger; men han vidste ikke
Rede paa de gamle Kirkelæreres Meninger om
Legemets Opstandelse. Til sidst gjorde Munter
ham et Par smaa Sporgsmaal: i) > Hvorfor maa
Religionslæreren have theologisk Dannelse ? « Her-
paa svarede Grundtvig ikke. 2) >Hvad vil det
sige, at en Religionslærer skal have et populært
Foredrag?« Grundtvig: »Religionslæreren maa
lætnpe sig efter sine Tilhøreres Fatteevne.«
3) >Hvad er Forskjellen paa populær og plebejisk
Talebrug?« Herpaa svarede Grundtvig ikke.
Nu lod P. E. Muller Grundtvig udvikle det
fysisk-theologiske Bevis for Guds Tilværelse. I
Svaret savnede Muller en Udvikling af Skeptik-
ernes Indvendinger, men lod ellers til at være
tilfreds med det. Det næste Sporgsmaal gjaldt
>den Magt, som Tanken om Doden har i Men-
nesket«. Dertil svarede Grundtvig: >Vi skal for-
lade det, vi have kjært«. Samtalen gled nu over^
til at drefte, hvorledes >et 1 Vellyst helt ned-
sunket Menneske paavirkes ved Tanken om
Dåden og den Magt, som Uvisheden om Dods-
timen maa have.« Til Slutning fik Grundtvig
det Sporgsmaal, hvad det vil sige, at >Gud er
en sædelig Lovgiver«; ved den Lejlighed be-
200 Altestats.
stemte han Samvittigheden som >den Dom, vi
fælder over vore Handlingers Moralitet«
Moldenhawer gav Grundtvig Rom 8, 31 — 39
at oversætte. Det begynder: >Er Gud for os,
hvo kan da være imod os?< Og Professoren
spurgte i den Anledning: >Hvad vil det sige at
være imod en?« Grundtvig: >Det vil sige at
være ens Modstander«. Videre spurgte Molden-
hawer: >Har Kristi Dad stor Betydning med
Hensyn til vor Fortrøstning og vort Haab til
Guds Kjærlighed?« Han fik et tilfredsstillende
Svar og spurgte videre: '>Hvem sagde Kristus
sig at være, medens han levede paa Jorden?«
Grundtvig: >Et udmærket Sendebud fra Gud«.
Moldenhawer: >Hvad skal man sige om Kristi
synlige Himmelfart?« >De hellige Forfattere for-
tælle, at en Sky tog ham bort — de har selv
set det«. Moldenhawer spurgte tilsidst: > Hvilken
Betydning har det med Hensyn til vor Roligheds
Bekræftelse, at Kristus træder frem for os?«
Sammen med Grundtvig, der fik bedste Karak-
ter (Laud) var to andre Kandidater oppe til Attest-
ats, Niels Tingberg Fangel fra Nordborg paa Als,
der blev Sognepræst i Gudum og Lille Vorde 1810,
senere ogsaa i Seglflod, og dade 1845, ^S ^' ^
Gjarup, der ventelig aldrig er bleven Præst*).
*) Dansk Kirketidende 1873, S, 781—3, og Wibergs Præste-
historie.
Endnu lidt onn Grundtvigs Studentertid.
JJet kunde være morsomt nok at vide, hvor
Grundtvig har boet i Kjebenhavn, medens han
var Student. Men hvor det end har været, saa
har han næppe sluttet sig nærmere til sine
Værter. Han har ventelig ikke været nogen hyp-
pig Gjæst hos Biskop Balle ^ der i April 1802
anden Gang blev Enkemand (Bispinden døde
pludselig af et Krampeslåg i sin Seng om Natten),
og hos hvem det arvelige Tungsind har taget til i
samme Grad, som den, kirkelige Kamp, i hvilken
han med saa stor Iver havde deltaget, dade hen.
Hos Notarius publicus G, H. Olsen (1760— 1829),
der 1798 var bleven gift med Balles Datter af
det ferste Ægteskab, Elisabtth Dorothea, har
Grundtvig vel stundom været Gjæst i sine Studenter*
aar, ligesom han var det senere, da han som
Kandidat atter kom til Kjabenhavo. Men dea
Familie, han hyppigst har besagt, har vist nok
202 Frederik Bang.
været Professor Frederik Bangs^ hvor han som
mældt kom til at skifte nogle Ord med Steffens.
Denne har fortalt om Frederik Bang, at han
var en hjærtensgod Mand, der ansaa sig for
Familiens Hoved og nyttede enhver Lejlighed til
at hjælpe sine Slægtninge frem. >Han forskaffede
den ene Broder, hvis Stilling og Ævner kun
aabnede ham ringe Udsigter, en rig Enke til
Kone, en anden efter en kort Tjenestetid en
Pension, en tredje, der ikke var let at tilfreds-
stille, et fedt Præstekald paa Landet c Det var
i det hele en Tid, da Familier tidt afsluttede
sig i sig selv, og da man ansaa det for billigt,
for forstandigt, ja for Pligt at tilkæmpe sin
Kreds enhver mulig Fordel, og denne Pligt falte
Proiessor Bang over for sin Slægt. Det var
naturligt, at der inden for denne afsluttede Kreds
dannede sig Grundsætninger, som ingen maatte
modsige. Enhver Modstand mod de en Gang
antagne Familie-Anskuelser blev ikke alene regnet
for lastværdig, men ogsaa som lastefuld. I
Frederik Bangs Kreds udviklede der sig hos
Steffens en stor Modbydelighed imod Familie-
skabets snæverhjærtede Grundsætninger.*) y. P.
Mynster beskriver sin Stiffader som >en lille,
korpulent, levende, naar intet var i, 'Vejen, meget
venlig Mand; alt gjorde let og stærkt Indtryk
*) Steflfens: Hvad jeg oplevede. Dansk Oversættelse i.
S. 185—8.
Frederik Bang. 203
paa ham, ved enhver Gjenvordighed sukkede
elier skjændte han, undertiden iflere Dage igjen«
nem; men Indtrykket forsvandt snart igjen, og
efter sin Natur var han tilbejelig tii Glæde. <
>Jeg gider, faa jeg Skam, gjærne le; thi det er
sundt <) sagde han en Gang. Men Mynster har
en alvorlig Anke imod ham af en anden Slags,
end den, Steffens gjorde gjældende. Frederik
Bang var Pietist Han holdt Børnene til at gaa
i Kirke og til at gjore Rede for Prædikenens Ind-
hold; han lod dem jævnlig om Sandagen lære
et Kapitel af Bibelen uden ad og overhørte
dem deri; og han oplæste om Aftenen for hele
sin Husstand af de Dagbager og andre Betragt-
ninger, som han havde nedskrevet i hele Foli-
anter. Dette var sædvanlig nogle temmelig
kjedelige, langtrukne Betragtninger over Verdens
Vantro og Synd eller over hans egne Skrabe-
ligheder. Dertil sluttede sig saa Afsyngelsen af
to, sædvanlig meget lange. Salmer. Bang var
ikke stræng orthodoks. Han satte endog >en
Ære i at være, hvad han kaldte eri Fritænker,
det er, i adskillige Punkter at afvige fra, hvad
han mente at være Præsternes og Theologernes
Anskuelser, mod hvilke han overalt, som de
fleste Pietister, nærede nogen Uvilje. Men
hvad han urokkelig, holdt fast, var Pietismens
Hovedlærdomme, om den menneskelige Naturs
Grundfordærvelse, om Djævelens Indvirkning, om
Forsoningen ved Jesu Blod og om den Hellig-
204 Frederik Bang.
Aands Naadevirkninger som Kilden til alt det
gode i Mennesket. Herfra taalte han ingen Af-
vigelse, Of^ endog den blotte Mistanke om Tvivl
i denne Henseende var nok til at bringe ham i
Flamme c *). Da J. P. Mynster 1794 som theologisk
Kandidat forlod sin Stiffaders Hus for at over-
tage en Huslærerplads hos Grev Moltke-Bregent-
ved, udkom til Fordel >for en fattig Enke, som
pludselig mistede sin Mand fra fem smaa Barn c,
en Bo(j paa tre Ark med Titlen: > Kristelige
Afskedsraad til min Sen ved hans Udgang fra
sin Faders Hus afF. L. Bang, Professor og Læge
ved • Frederichs Hospital. c Disse Raad handler
om den rette Omgang i) med Gud, 2) med os
selv, og 3) med vore Medmennesker. Under i.
behandles Troen, Bønnen (»Fader vore er udlagt)
Taknemmelighed, Guds Gjerningers Betragtning og
Guds Ords Brug. Under 2. udvikles Formaningerne:
Giv Agt paa dig selv, prov dig selv, forbedre
dig selv og bevar dig selv! Blandt andet ad-
varer Bang Sannen imod at forlove sig. Under
3. opmuntres til Tjenstvillighed, Venlighed i
Omgang, Sagtmodighed, Forligelighed, Flid og
Sanddruhed. Bogen slutter med elleve Raad
med Hensyn til Mynsters Fremtids-Gjerning som
Opdrager. — Da Grundtvig kom i det bangske
Hus, havde det vist nok faaet en friere Tone;
men det er let at skjanne, at han med de Tvivl
") Mynsters Meddelelser, S. 10 — 13.
Frederik Bang. 205
over for Kristentroen, han havde indsuget i
Skolen, ikke har funden si^ vel ved Professorens
Tankegang. Stifsonnerne har han ^— kan man
slutte af hans senere Breve til J. P. Mynster —
ikke lært at kjende uden* ganske flygtigt. Og
Bangs Omsorg for alle sine Slægtninge har ikke
vist sig i særlig Grad over for ham, siden han
ikke kunde finde nogen Gjerning i Kjabenhavn.
At han har ensket at blive der inde, kan man
blandt andet se af en Bekjendelse fra 1817, der
kaster Lys over hele hans Studenterliv:
»Fritænkeri var alt, hvad jeg af min Tid til-
egnede mig; thi det stemmede med min aand-
ige Selvraadighed, der, i Letsindighedens Aar
fandt det bekvemt at befries for den eneste
Myndighed, jeg i Tankens Rige havde erkjendt:
Guds uimodsigelige Ord; men til at ombytte
Skriften med andre Beger eller 'skrevne Kollegier,
var jeg aldrig taabelig nok, jeg holdt mig til
det udtrykkelige Bud, man gav mig overalt,
og fulgte min Fornuft, lige saa vel naar den op-
højede sig over det terre, kjedsommelige Tej,
man kaldte Lærdom, den forskruede, vandede,
langtrukne, felsomme Snak, man kaldte Poesi,
som naar den modsatte sig Troen paa Skriftens
hemmelighedsfulde Sandhed.- Hvad der vilde
blevet af mig, hvis nogen paa mindste Maade
havde, i mine akademiske Aar, lagt Mærke til
mig, eller dersom Lykken kun havde fejet mig
saa meget, som den fejer de fleste letnemme
206 Fritænkeri.
Hoveder, saa jeg, da Kandidat-Stemplet var
trykt paa mig, kunde faaet Fodfiaeste i Hoved*
staden og paa Skriver-Banen, Ting, jeg den Gang
hæftig attraaede, det véd jeg ikke; men naar
jeg af mine Prave-Klude ser, at det var et for-
virret Billede af Holberg, Vessel, Baggesen,
Samso, Balders Digter [Evald], Snedorf, Sigrids
Forfatter [Suhm], og — Skriftemaalets [T. Q
Bruun], der som Monster svævede for mig, da
ser jeg vel, at noget godt var det ingenlunde
blevet, og takker Gud, som frelste mig af
Fristebe«*).
Til hans Skriverier fra disse Dage harer de
tidligere nævnte Forsag paa at sætte Sigurd
Faavnesbanes Hændelser paa Vers og Planen, han
udkastede til et Sargespil om Valsungerne.
Nogle af hans Versepraver findes i en gammel
Stilebog fra Aarhus, som i den Anledning har
faaet denne Paaskrift:
Jeg fordum var en Stilebog,
i det latinske Sprog,
*) Dannevirke m, S. 169 — 71. I samme Tidsskrifts II, S.
137, skriver han, at hans Natur er saa langt fra alt
Fantasteri, at den snarere er alt for prosaisk. »Uden i
øvrigt paa nogen Maade at sammenligne mig med Hol-
berg, ter jeg tillægge mig samme naturlige Smag for
Poesi, Sværmeri og alt sligt som han, hvorfor ogsaa
han til mit 23. Aar var mit Monster paa en virkelig Poet
og .en fuldkommen Skribent«.
Fritænkeri. 207
som Leoparden skifter -Hud,
saaledes jeg: — en Proveklud
paa dansk jeg nu skal være.*)
Ogsaa de hvide Blade i den af Jakob Baden
udgivne Verdenshistorie benyttedes fremdeles til
Optegnelser. Savl forsvares saaledes et Sted
imod Beskyldningen for at være en Tyran; >ej
heller var det Haardhed hos Savl, men endog
blot Medlidenhed med en fangen Konge, der
bragte Samuel (eller maaske rettere tjente ham
til Paaskud) til at firadamme hans Slægt Konge-
værdigheden c Davids Færd over forUrias var
ganske anderledes daddelværdig. Naar der til
Bevis paa Salomons Visdom anfores, hvor klogt
han domte mellem de to Kvinder, saa bemærkes,
at det dog laa saa naturligt for at tage Sagen
paa denne Maade, at ethvert Menneske med sund
Sans og uden alt for falsom Karakter > vilde let
have faldet paa at rede sig ud af Sagen piaa
denne Maade. c Salomon maatte hellere have
forbedret sit Folks Kaar end bygge Templet;
sluttelig omtales hans Flerkoneri og Afguderi.
Neden under dette skrev Grundtvig 1812: >J^
lader dette, ventelig fra 1804, som. saa meget
forkert baade om Gud og Menneske staa, for
at mindes om min Daarlighed og opvækkes til
at takke den Gud, der friede mig fra Morkhedens
*) Dansk Kirketidende 1873, S. 681 f.
2o8 Fritænkeri,
Magt og oversatte mig ved Jesu Tro i sin
elskelige Sans og Lysets Rige. Ogsaa en anden
kan dette Syn maaske under Guds Styrelse vorde
til Gavn.c Og derpaa imedegaar han de Ind-
vendinger, der var gjort mod Samuel og Salomon;
Savl vilde selv frelse sit Folk, og det var alle-
rede Synd nok for Guds Tjener; hvad der er
sagt om Salomons Dom, minder om, hvad der
fortælles om Spanierne, at de kunde faa Ægget
til at staa paa Enden, da Kolumbo farst havde
vist dem, hvordan han bar sig ad dermed*).
> Ogsaa vie, skrev Grundtvig i Efteraaret
.1806, > stræbte en Gang at dele Menneskets glim-
rende Triumf, vi berusedes af Haabet at kunne
staa som frit Fornuftvæsen paa den faste Jord,
og kun sparsomt tildele vore svagere Bradre
Himmelens Trast, indtil deres øje blev klart
som vores. Vi rensede vor Religion fra alt
det urimelige, Jesus og hans Apostler havde
lært, blot for at læmpe sig efter deres svage
Tidsalder, som de dog ellers var uforsigtige nok
til at revse uden Skaansel med Ordets det skarpe,
tveæggede Sværd. c**)
Et Vidnesbyrd skal endnu anfares om, hvordan
*) Min Afhandling i nordisk Maancdsskrift 1S74, II., S. 420 f.
**) Afhandlingen om Religion og Liturgi i Pallesens theolog-
iake .Maancdsskrift for Februar 1807, S. 167 f. Af-
handlingen er dateret »Egelekke paa Langeland den i.
Oktober 1806«.
Fritænkeri«
209
Grundtvig trods <de for hans følgende Liv over-
ordentlig frugtbare Indtryk, han i sin Studenter-
tid havde modtaget, dog har fait, han havde
endt sin >saakaldte akademiske Lebebane uden
Aand og uden Troc*). Da han i December
1851 sluttede sit Ugeblad »Danskeren c, skrev han:
Jeg sværmed vel i yngre Dage,
skjant aldrig for Napoleon^
og f<5r, som jeg maa end beklage,
langt mer med Vin^ end floj med Aand:
jeg sværmed for det franske Væsen,
det vindigste af alt paa Jord,
som sig den Frihed tog, ved Næsen
at tage baade Aand og Ord;
men koldt og kort var Sværmeriet,
mens Sjælen laa i Svab endnu,
saa Natte-Sværmen, om fortiet,
vist aldrig nogen kom i Hu.
Jeg sværmed for den tyske Klarhed,
et Vejrlys skabt af bare Luft,
som gjaldt en Gang, trods al sin Barhed,
for en guddommelig Fornuft;
men koldt og kort var Sværmeriet
i Kjærte-Svendens Drengeaar,
saa Rusen, var den kun fortiet,
blev knap fortalt i Jætters Gaard.**)
-^H<4-?<—
*) Kirkespejl, 2. Udg^ S. 323.
**) Danskeren 4, S. 822.
H
Besøg paa* Falster.
Ua Forsøget paa at faa en Virksomhed i
Kjebenhavn glippede for Grundtvig, maatte han
tage hjem til sine Forældre i Udby^ og han
har da i Aaret 1804 deis opholdt sig der og
dels i Torkildstrup paa Falster hos sin Broder
Otto, som 1798 var bleven gift med sit Sødskende-
barn, Biskop Balles Datter, Marie Amalia.
Naar Grundtvig var i Torkildstrup Præste-
gaard, hvor Bernhard Severin Ingemann er fadt,
kom han ofte til de Nabopræstecraarde, som den
falsterske Digter har fortalt om i sin Levneds-
bog. Navnlig har da den unge Kandidat oftere
gjæstet Gunslev Præstegaard, hvor Didrik Niko-
laj Blicher da levede som Præst og Provst
Han var født 1746 i Stokkemarke paa Lolland,
hvor hans Fader (en Præstesøn fra Bælum i
Jylland) døde samme Aar som Sognepræst Han
blev Student 1765 og maatte saa tjene sit Brød
Provst Dldrik filicher. 211
ved at undervise fornemme Folks Barn. 1771
fik han Attestats med tredje Karakter (Non con*
temnendus). Om hans følgende Liv har Sogne-
præsten i Fanefjord paa Maen, J. Paludan
(1756— 1821), ellers mest bekjendt ved sin Beskriv-
else over Møen, fortalt udferligt i Rahbeks
Minerva for 1805, og jeg har fundet, at det var
værd at gjengive Fortællingen her, fordi man
der igjennem faar et Indblik i, hvad mange af
den Tids Præster især havde med at gjore; men
det maa ikke regnes Blicher til Last, at hans
Lovtaler kun fremhæver de Dyder hos ham, han
selv havde Øje for. >Til sidst (1772) stod Blicher
som Hovmester hos Eksdlensen Adam Gottlob
Moltke paa et af de hejeste Ærestrin, en Student
som saadan kan opsvinge sig til. Det var der*
for ikke at undre sig over, om hans Aand
tog i dette fyrstelige Hus, og siden paa Sorø^
Akademi, imellem Grever og Baroner og Pro-
fessorer, et Sving, ligesom hans Udvortes en Po*
Utur og en Anstand, der for bestandig udmærk*
ede ham. Det var en Moltke let at belenne
sine Børns Lærer -^ en Lykke, de mægtige
have med al den anden — og at skaffe Stud*
enten Blicher det gode Gunslev Kald paa Falster*)«
*) I Sora var Blicher for Resten Hovmester for en Grev
Schack (1775-^77), og de fire felgendeAar tilbragte han
iKjabenhavn under vedholdende Sygelighed. I Barfod:
Den &lsterske Gejsttighed, II, S. 81 f.
14*
212 Paludan: Om D. Blicher.
Saa snart Blicher var kommen til sit Bestem*
melsessted, b^;yndte straks hans utrættelige Virk*
somhedslyst, og hans fortrinlige Gaver til at
indfere Orden i ethvert Kaos, at vise sig. Præste-
gaardens Jorder blev udskiftede af Fællesskabet,
et Foretagende, som i Begyndelsen (1782) og saa*
mænd endnu, naar Præsten vover i By eller
Gods at være den ferste, som b^ynder derpaa,
haver ubeskrivelige Vanskeligheder og Fortræde*
ligheder i Hælene. Men han var Manden, som
her og alle Vegne besad Mod og Forstand til
at gaa dem i Mede og at overvinde dem, i hvor
vel enhver tydelig ser, hvorledes Kampen har
sønderrevet den skjenne Avling og ondskabsfuld
henslængt den over Bjærg og Dal paa 4 — 5
Steder i latterlige Rhomboider og Paraldlopi-
peder. Ikkun en smal Strimmel blev lagt til
Enden af Præstegaarden, der, lig Kometen, slæber
Ildens Hale og Riset efter sig. Men Blicher
bragte det ikke desto mindre snart dertil, at
Misundelsen maatte vride Hænderne ved at se
det kolde ^ensindige Ler give hundrede Fold
Frugt, Arkimedes' Skrue forvandle Moradser til
Agerland, raadne Sumpe til rige Tørvemoser,
og Kundskab forenet med Krafl omskabe Ork*
ener til Paradiser. Overflødig Kleversæd og
ordentlig aarlig Skifte imellem Blad* og Straasæd
gjør det muligt paa et maadeligt Areal at holde
en stor Mængde Kreaturer i god Stand; stald-
fodres der tillige^ paa systematisk Maade, vokser
Paludan: Om D. Blicher.
2^3
Landmandens Guldmine, som Maddingen med
Feje kaldes, til en betydelig Hojde. Ved dens
rette Anvendebe kan Frngtbarhed og Rigdom i
det ringeste paa alskens landlige Produkter ikke
udeblive. Blicher var maaske den ferste paa
Falster, der bragte det til nogen beundringsvær-
dig Fuldkommenhed i den fornuftige Landhus*
holdning. Man saa i Aarene 1785—86 — en
Periode, da Indsenderen igjentagne Gange besøgte
ham*) — 50 vælige Kvægstykker paa hans h©je»
luftige Stalde, Sommeren ^ igjennem, endskjent
han ikke havde stort over 50 Tønder Agerland
i Arealet. Renere og stærkere Køer end iGuns-
lev Præstegaard var ikke at finde, og der \ar
næppe den Tid nogen i den ganske Omegn,
der kunde komme op med ham i Provenu af
Kulturen [Indtægt af Agerbruget]. Nogen maatte
spørge: hvorfor vedblev han da ikke med den
Staldfodring og den Mæncjde Kreature? thi 1 de
senere Tider var dette ikke saa ganske Tilfældet
Jeg véd det ikke, men jeg tror, at han haver
indset, hvorledes Misforholdet af Kvægs Holdning
til uforholdsmæssig Agerlands Størrelse til sidst
bringer Tab*). — Som hjin virkede i Marken,
''') Johan Paludan var Kapellan i Stubbekjøbing 17S5 — 86.
**) I en Anmærkning vedføjer Præsten fra Fanefjord en
Afhandling om det farlige ved at overdrive Kreatur-
holdet og Staldfodringen^ Staldfodringen svællker Køerne,
og »man er ilde faren med for megen Gjedning«.
214
Paludan: Om D. Blicher.
saaledes hjemme. Tvende store Længder af
Præstegaarden blev byggede ny, af Egebindings-
Værk med brændte Sten og ren Grus-Kalk, et
Arbejde, der er at tilraade alle Landmænd,
som maa bygge, da den evindelige Klinen og
Klikken med Leret er ligesaa bekostelig som
ærgerlig. Gunslev Præstegaard havde ingen
Have. Ikkun en Krog med Spillinger, Fugle-
kirsebær, et Par raadne Skovæbler, og en Grund,
mægtig begroet med Skarntyde og Redskræppe,
saaledes som man til daglig Dags ser i Hus-
mandshaverne. Blicher anlagde efter Snoren og
Kunstens Maalestok en betydelig stor Have, som
nu staar i skjanneste Flor og haver i de sidste
Aaringer vundet meget ved friere Sving.
Fiskeparke, vel besatte, manglede ikke. Levende
Gjærder, forædlede og fremmede Træer, Blomster,
Lunde og SmaaskoVe opvoksede, ligesom frem-
tryllede af intet, rundt omkring ham. Husets
indvortes, bestyret af hans fortræffelige Kone^
Den meenske Præst véd det af egen Erfaring. Han
»havde forrige Sommer gjodet 15 Tender Land, som for tre
Aar siden sterste Delen var ligesaa forsynet«. Hvad blev
Felgen? »Hvedesæden paa de fem Tønder og Bygsæden
paa de evrige er af Storme og Regnskyl, der som fald-
ende Klipper ere gangne over det, saa aldeles nedslaact,
at det allerede (27. Juli) ligger i Forraadnelse. Tabet
er meget betydeligt, og Aarsagen til Tabet? — For
meget ICvæg — Staldfodring — for megen Gjadning
til for lidet Agerland . . . Middelvejen er den bedste«.
Paludan: Om D. Blicher.
215
[Mette Povlsen, en Skolelærerdatter fra Seest ved
Kolding] og forskjønnet af hans elskværdige Børn,
svarede i alle Dele til det udvortes. Man be-
fandt sig der overinaade vel. Selskabelighed,
Venskab, Frihed, Orden, Skjønhed, fin Levemaade,
fornuftig og vittig Samtale, alt stemmede Sindet
til Glæde. O, de uforglemmelige Dage, da
jeg i dette humane og behagelige Hus, ved
Siden af den dydige Professor Glahn, den ædle,
djærve Kommandør Wulf, og min hensovne
Blicher deltog i de ubeskrivelig søde Glæder,
som Forstand og Hjærte forstaar at meddele
Venner.
De gik forbi — de favre r)age,
min Alders Vaar, den er ej mer —
o du i Himlen! her min Klage
ved Gravene. Thi fler og fler
og idelig de vandre hen,
de Venner; — der er faa igjen.
Jeg skriver intet om, hvad Blicher var som
Religions- og Moralitets-Lærer for sin Menig-
hed. Men der maatte vel endnu være de, som
erindre sig, hvilke Mennesker Gunslev Folk vare
for 25 Aar siden, og hvilke de nu ere. For-
skjellen er paafaldende og bevisende Sandheden
af den bekjendte Sætning: hvor der i lang Tid
er gode Præster paa et Sted, der vil Virkningen
være kjendelig paa Folket? Karakter og Vandel
Fader — det skjønne Navn Bonden, giver sin
3l6 Palndan: Om D. Blicher.
retsindige Præst, — var han for sine. Ven var
han og kjæk Forsvarer. Da Slangerup Gods
paa Falster efter Ejersken, Kammerraadinde Keh-
lets Ded skulde i Aaret 1786 sæ^es, enskede
Godsets Bander, af hvilke 60 herte til Gunslev
Sogn, at blive Selvejere. Blicher underst^ttede
dem med Raad og Daad. ... De erholdt alle,
som Selvejere, et skjent Gods for det meget
maadelige Avktionsbeleb 84170 Rdl., tillige med
tvende Kirker: Gunslev og Torkildstrup. Men
han havde, far end det kom saa vidt, utallige
Finter at overliste, Kjad og Blod, vældige Verdens
Herrer at stride imod. Bondens Frihed var i
hin Slaveriets Periode endnu et Anatema, Maran
Atha [!]*). Bander-Godsejere. Det var en saare
latterlig Ting, men som ogsaa, mente man, vilde
være saare let at forpurre. Men Blicher vidste
at fremme den hele Sag til en lykkelig Ende.
For de fattige har han — især i Ekstraskats-
Sager — lidt Aving og haarde Forfalgelser.
Ogsaa sine Herredsbradre, dem, han som Provst
var foresat, forsvarede han, om nogen fik i Sinde
at slaa sig til Ridder paa dem eller fornærme
Embedet, med en Værdighed og en Aand, der
var de usle Præstehadere frygtelig. Naturligvis,
de kunde ikke lide ham; men ligesaa naturlig
foragtede han nedrige Sjæles Velbehag. Over
*) Maran Atha (i. Kor. 16, 2a) betyder: Herren kommer.
Det passer da slet ikke her.
Paludan: Om D. Blicher.
215^
att forestod han de provstelige Forretninger med
en Nøjagtighed og en Energi, som Biskopperne
just ikke alle Vegne finder, og han behandlede
sine Præster med en Hejagtelse og en Humani-
tet, som en og anden Provst ikke længere tror
at være dem skyldig. Derfor holdt man paa
ham, ihvorvel hans lyse og frie Aand længe nok
havde fait sig trykket af det tunge, skrøbelige
Legeme, og ønskede Frigivelse for de provste-
lige, stundom saare ubehagelige Forretninger.
Man holdt for længe paa ham • . . Blicher rejste
til Landemodet, som holdes i Maribo udi Lol-
land, Søndagen den 23. Juni [1805], -efter fuldendt
Gudsdyrkelse i Gunslev Kirke, ledsaget * for sidste
Gang paa Rejsen af sin Menigheds og sin Fami-
lies Velsignelser. Natten til Onsdag den 26.
blev han syg Kl. 2. Sygdommen tiltog Onsdag
over, og den derpaa følgende Nat Kl. 12 Y2 gik
han ud af Verden ved et pludseligt Krampetræk
i Brystet. Ak, han skulde dø sdm en fremmed,
i et fremmed Land, skulde ikke slumre hen over
i Skjødet af en ham inderlig elskende Familie f
Hvo beregner de Storme, der ved Død^bebud-
elsen ere gangne med frygtelig Styrke gjennem hans
eget og de med ham forenedes Hjærter. Han er over
Stormen. Forsynet, Tiden og gode Mennesker g jøre
dens Virkning taalelig for de efterlevende !<
Aar 1807 stod Grundtvig paa Maribo Kirke-
gaard, og da han der traf en gammeldags, men
ikke gammel Grav, maatte han standse:
2ig Grundtvig: Om D. Blicher.
Mon jeg kan i Skumringen mig stave
til den gjæves Navn, som lod sig her
paa den gamle Kristen-Vis begrave?
Diderik — min Gud! saa er det dig!
Gamle Blicher! saa er her dit Lig?
Nu jeg mindes det: paa Klerkemode'
med din gamle Kristendom du dede.
Ak! saa mangt bortsovet Minde
monne nu i Hu mig rinde:
Gamle Ven! du er hos Gud,
hvem du tjente tro her neden;
men hvordan mon det ser ud,
hvor du byggede forleden?
Snart skal Gunslev Kirke staa
for mig, som i gamle Dage.
Sært i Verden det mon gaa!
Naar jeg tænker mig tilbage
kun lidt mer end tvende Aar:
hver Gang jeg den Kirke skuéd,
Kirken med sin Præstegaard,
Hjærtet banked, Øjet lued;
nu jeg skal for Øje faa
samme Syn fra samme Have,
og nu skal den Kirke staa,
som en anden mellem Grave;
ingen Længsel er i Sind,
ingen Redme er paa Kind,
ingen Lyst til did at flyve.
Stærkt det mig paa Sinde falder,
tykkes ubevidst og sært,
hvorfor i den unge Alder
dette Sted var mig saa kjært.
Var det dig, hensovne Ven,
ene, som mig drog der hen?
Grundtvig: Om D. Blicher. 219
Svar mig, Hjærte! du maa demme;
ak, men du i tunge Dramme
har vel dine Længsler .glemt,
eller og saa vel dem gjemt,
at du end dem ej kan finde.
Kjære, halvforglemte Minde!
Vil du vaagne nu igjen?
Hvorfor mon 5aa sødt jeg bæver?
Dunkle Skikkelse! hvi svæver
saa du frem? hvi flygier du?
Hvor i Verden mon du færdes nu?
Mon jeg mer dig skal livagtig skue,
mens vi færdes under Himlens Bue?
De Stemninger, som gik igjcnnem Grundtvigs
Hjærte, da han stod ved Didrik Blichers Grav,
vaagnede atter hos ham, da han kort efter stod
i Gunslev Have:
Underlig det sig mon føje,
hel uventet staar jeg her,
rundt omkring mig staar for Øje
kjendte Skikkelser saa nær;
alt vil gamle Minder vække,
samme Lund og samme Hække,
samme Torne for mig staa,
samme Roser hos mig gaa.
Har de Aar jeg lagt tilbage?
Var jeg udi Verdens Strøm?
Eller gik kun nogle Dage?
Var det hele kun en Drøm?
Der er Stuen, mon der inde
ogsaa Provsten jeg kan finde?
Jeg jo véd det, han er død.
Vaagen var jeg, nu jeg drømmer,
2lo Gunslev Have.
og at vaagne bedst sig Femmer,
skjent min Drem er saare sed.
Dog, til Dr#m kan ingen regne,
at de Roser hos mig gaa.
Ingen t«r jeg mig tilegne;
venlig dog jeg stirre maa
paa dem alle som Veninder.
Var i denne Kreds jeg blevet^
gladere jeg havde levet,
derfor dog jeg klager ej;
mindre tabte jeg end vandt;
thi min Gud igjen jeg fandt
paa den tomefulde Vej.
Bort fra Roser, mellem Tjerne
end jeg styre maa min Gang,
mellem Valens sultne Ørne
glemme Nattergalesang.
Det var ferst, efter at han havde fæstet Eli*
sabeth Kirstine Margrethe Blicher til sin Brud,
at han lagde sidste Haand paa disse Vers*), og
det varmaaske ferst da (1811), at han i sin unge
Lykke mindedes med Styrke, hvad der var gaaet
igjennem hans Sind, da han stod ved hendes
Faders Grav, og da han >hel uventet« kom til
Præstegaardshaven, hvor han saa tit havde set hende
i Sommeren 1804. Men vi maa dog lige fuldt
regne disse lyse Minder om Gunslev Have for
de betydningsfuldeste og de bedste, der knytter
sig til det Aar, der ligger imellem Grundtvigs
*) Poetiske Skrifter I, Nr. 75 og 76,
Elisabeth Blicher. 2ZL
Studentertid og hans Huslærervirksomhed paa
Langeland. Derfor skal her endnu mindes om,
at Digtene > Maribo« og >Gunslev Have< forst
er offentliggjorte i Nytaarsgaven Saga^ som ind-
ledtes med den islandske Fortælling om Skjalden
Gunlaug, der >i Sind var vild og dristig fra
Barns Ben, stædig og haard, en dygtig Skjald,
men bidsk, og derfor blev han kaldt Ormetunge. <
Og med Hentydning til denne Skjald, som h^lvt
i Skjæmt og halvt i Alvor havde fæstet den
fagre Helga til Brud og siden drog ud til Norge,
England, Irland o^ Sverig, hvor han færdedes
i Kongers Gaarde, men som, da han kom hjem,
fandt Helga bortgiftet til en anden, kvad Grundt-
vig saaledes til sin Fæstemø^):
Ogsaa jeg min Helga tidlig fandt
alt som Gunlaug, udi Vennesale,
som for Skjæmt jeg hende til mig bandt,
udi Tanke, om end ej i Tale;
ogsaa jeg var den Gang stiv og raa,
ogsaa jeg hel gjæme vilde naa
Hædersnavnet af en Ormetunge.
Ogsaa jeg i trende Somre drog
uden Lands, for fremmed Sæd at skue,
ogsaa mig en sælsom Lyst betog
til at bo i Hojelofters Stue;
sikkerlig det faldt min Helga ind,
at maaske hun var mig rent af Sind,
da med Vintre end de Somre skrede.
*) Poet. Skr. I, S. 421.
222 Elisabeth Blicher.
Lov og Tak, du Himlens Gud! at dog
ej du lod migGunlaugs Vanheld friste!
Ingen Ravn min kjære Svane tog,
som af alt jeg nodigst vilde miste;
Lov og Tak, fordi paa vilde Færd
ej, som han, jeg kom min Grav saa nær,
fer jeg lod opta mit frosne Hjærte«
I Sammenligning med dette MoHe med hende^
som skulde blive hans Ungdoms-Brud og hans
trofaste Hustru igjennem en Menneskealder, og
som kun var vj Aar, da de i Sommeren 1804
lærte hinanden at kjende, har det kun lidt at
betyde, at Besogene i Torkildstrup Præstegaard
bragte Grundtvig til farste Gang at lade noget
trykke. Han har i denne Tid skrevet nogle
> nordiske Fortællinger <, som aldrig kom fof
Lyset^). Men i Politivennei^ lod lian i Januar
1804, under Titlen: >et Særsyn i det nittende
Aarhundredec, indrykke felgende:
> Næppe skulde man tro, at der paa en Tid,
da der dog ikke blot skrives meget, men ogsaa
gjares meget til Skolevæsenets Bedste — kan
gives en By — end sige et Sogn — i Danmark,
hvor man i en Række af Aar har maattet
*) Molbechs Anthologi IV, S. 6, og Grundtvigs poetiske
Skrifter II, S.XVI, hvor Prof, S. Grundtvig oplyser, at en
Del nordiske Fortællinger i Suhms Smag, og mellem
dem ogsaa en »Aslaug« og en »Palnatoke«, findes i N.
F. S. Grundtvigs Haandskrift fra 1804.
Avis-Artikler.
223
savne al Skoleundervisning, og dog er dette
Tilfældet — I et vist Sogn paa Falster har i de
sidste 10 Aar ingen Skoleholder været; thi saa
længe er det siden, den sidst derværende blev
blind og opherte at forrette Embedet. Vedkom-
mende vægrede si^ ved at indsætte en ny —
som man siger — paa Grund af, at den gamle
ej kunde undvære Skolelønnen. Dog, det er ikke
troligt; thi skjent en saadan Handling kan
synes at tilhore et følsomt Hjærte, bærer -den
dog næppe Præg af Fornuftens Stempel, og
Medlidenhed med et Individ, paa et helt Sogns
Ungdoms Bekostning, vorder — efter mine Tanker
— næppe retfærdigt. End mere: det er 3 Aar,
siden bemeldte gamle døde, og endnu er ingen
ny — uagtet alle Opfordringer — indsat. —
Hvad Under? om i et saadånt Sogn det Til-
fælde har indtruffet, at én, der antegnede sig
til Konfirmation, ej endnu kjendte Bogstaver;
— thi var der end — som man maa formode,
skjønt man ej indser det — de mest gyldige
Grunde til denne skadebringende Opsættelse^
bliver det dog stedse sei^religt, at Oplysningen
maa taale et saa voldsomt tilbagevirkende Stød
paa Steder, hvor den saa meget kunde behøve
uafbrudt Fremskriden. — Hvor nedslaaende maa
det ikke være for Stedets oplyste Religionslærer
at se sine Bestræbelser tabe saa meget af den
tilsigtede Nytte? da en stor Del af hans Menig*
hed er uskikket til at modtage hans Undervis-
224
Avis- Artikler.
ning, den, han ikke kan nedstemme til Skole-
holderens farste Funktioner.«
Dette Stykke var dateret >Udby Præst^aard
ved Præsto< og underskrevet >Nic. Fred Sev.
Grundtvig, Kandidat i Theologienc. Men i det
andet Nummer derefter indeholdt Politivennen:
Mere om det skoleholderlase So^n paa Falster.
P. M.
Udgiveren ombedes at indrykke følgende i
næste Politiven:
>I min Anmeldebe i Politivennen Nr. 299
er, mod min Vilje, indløbet den Fejltagelse, at
det omtalte Sogn er unævnt. Da man — maaske
— heraf kunde tage Anledning til at tro, jeg
vilde ved en saadan Ubestemthed kaste Skygge
paa en hel Provins, eller at beskylde mig for en
Frygt, der ved bevislige Tings Bekjendtgjarelse
var saare utidig, saa anser jeg det for Pligt at
anmærke, at Sognets Navn er EskUdstrup^ samt
at det hører under Vesterborg Gods.
Torkildstrup paa Falster, d. 19. Jan. 1804.
N. F. S. Grrundtv^.f*)
Det har været i den stridbare Konsistorial-
raad Humbles Tid, at Eskildstrup Skole kom
i det afGrundtvig paaankede Tilfælde, og Humb-
les Eftermand fra 1799, Dalhoff^ har formodent-
lig beklaget sig derover for Otto Grundtvig.
De to Avisartikler har den Betydning, at de
*) Efter en Afskrift, som var i afdede Pastor Østergaards Eje,
Avis- Artikler.
225
ligesom Paludans Artikel om Didrik Blicher
giver et Bidrag til at oplyse hin Tids Forhold.
Men dernæst viser de ogsaa, at Grundtvig fra
ferste Færd har haft noget af den Natur, som
tilskrives Tor med de Ord, at >han aldrig sid-
der stille, naar noget er uklart«. Han havde
Æmnc i sig til en Kæmpe^ og han havde Drift
til at kæmpe med aaben Pande.
• ♦ -—
15
Grundtvigs Hjærtesorg.
Først paa A året 1805 rqstc Grundtvig til
Langeland for at overtage en Huslærerplads.
Den gammeldags strænge Kammerherreinde Leth«
fadt Steensen, ejede baade Steensgaard og Ege-
lykke. Selv opholdt hun sig paa den forfaldne
Steensgaard med de mærkelige Minder fra Svenske-
krigen. Hendes Sen og Arving Carl Frederik
Steensen-Leth boede der imod paa Egelykke.
Naar man følger Landevejen fra Rudkjøbing
gjennem Tranekjær By og forbi det gamle høje
Tranekjær Slot, kommer man nord for dette
til Bøstrup Kirke og Præst^aard. Lidt nord-
ligere bøjer der en Bivej af mod Vest til Ege-
lykke. Gaarden ligger mellem Bakker, som til
Dels er skovklædte, Haven ligger imod Øst,
Ladebygningerne mod Vest, og man maa igjen-
nem Skov eller over Marker for at komme til
den nærliggende Strand. Lige ud for Gaarden
Egelykke. 22/
gaar Jordsmonnet jævnt ned til Stranden. Men
lidt sydligere hæver der sig over den flade
Strandbred en temmelig brat Bakkc-Skrænt, og
det maa være Udsigten derfra, Grundtvig har
beskrevet i disse Verselinjer:
Herlig mangfoldige Syn
ud over spejlklare Flade!
Ture og Taasing og Fyn
skuer jeg her fra mit Stade.
Hovedbygningen paa Egelykke bestod den
Gang af en Bindingsværks Bygning med en an-
selig Kvist og Tegltag. Huslæreren havde fra
sit Værelse paa den estre Kvist Udsigt til den
smukke Have. Det var en lille Dreng, Carl
Fr. Steensen-Leth, Grundtvig skulde give den
første Undervisning, og denne Gjerning har han
røgtet med megen Iver. Men den kunde ikke
optage hans Tid eller give ham nok at tænke
paa. Saa havde han sine Bager, Sandvigs Edda»
Anders Vedels Sakso, Peder Clausens Snorre^
nogle Sagaer, Olavsens Bog om Nordens Skjald-
skab, Arild Hvitfelds Krannike, de tre farste Bind
af Suhms danske Historie og et og andet mere
af dansk historisk Indhold*), og i disse Bager
læste han, men fra farst af uden starre Udbytte,,
end han havde haft af den Slags boglig Syssel
i Kjabenhavn. Det mandlige Selskab, han kunde
■) Dannevirke, 3, S. 171 •
15*
228 Egelykke.
finde paa Egelykke, passede kun lidet til ham.
Kaptejn Steensen-Leth havde i sin Ui^dom været
Kornet ved de holstenske Ryttere og blev sen-
ere Kaptejn ved det langelandske Landeværn;
han var den Gang en 30 Aar ganunel, en meget
smuk Mand med et stateligt Ydre; han var en
ivrig Forstmand og Jæger, Samand og Fisker,
og hans Tale var krydret med deQ Slags Kraft-
Udtryk, som tidt heres blandt Jægere og Så-
mænd, men som ikke har lydt godt i Grundt-
vigs Ører. To Svogere til Steensen-Leth, som
ogsaa var Officerer, passede ligesaa lidt til den
unge Kandidat En Gang, da Grundtvig skulde
klippes, fik Kaptejn Steensen-Leth Haarskæreren
til at klippe det lange Haar af lige til Bunden.
Saa blev Huslæreren vred for Alvor og lod sig
ikke se i flere Dage. — Den Mand, med hvem
Grundtvig bedst kunde tale paa Langeland, var
uden Tvivl Christen Graae^ der 1805 var 32 Åar
gammel og kun for to Aar siden var bleven
Sognepræst i Bestrup. Efter hans Opfordring
prædikede Grundtvig oftere i Bastrup Kirke,
og Opskriften til en af de tidligste Prædikener
er 1873 bleven trykt i dansk Kirketidende. Den
er holdt paa 9. Sandag efter Trefoldighedsfestcn,
den 10. Avgust 1805, og ht^fVkixx med falgende
Ban: > Store Gud, tilbedelses værdige Fader! du,
som nedlagde Fornuften i os, at den skulde re-
gere over vore Drifter, du, som ved din elske-
lige Jesum lærte os at kjende og bruge dens
Prædiken fra 1805. * 22Q
Ævner til Lidenskabens Undertrykkelse, o und
os Vilje og Kraft til at benytte os saaledcs af
dine vise Foranstaltninger, at vi vel befordre
vort sande limelige og evige Vel. Her os vor
Fader etc.« Prædikenen knytter sig til Epistel-
stykket: I. Kor. 10, 6 — 13, og Indledningen er
denne:
>I vor Tekst fremsætter Pavlus adskillige
Eksempler paa Lasten, som han havde taget af
Jødernes hellige Bager. Han faar derved Lejlig-
hed til at advare sine Korinthier mod disse
Laster, og for at gjere Indtrykket af sin Ad-
varsel des stærkere, peger han tillige hen paa
de Straffe, som i samme Beger fortælles at
have umiddelbart fulgt Lasten, Overtrædelsen
af Herrens Bud. — Som den kloge Mand vidste
han, at Menneskene saa saare let glemme Last-
ens sørgelige Følger, naar de ej ligge lige for
Øjet; men naar Synden fremstilles som blot det
første Led af Ulykkens Kjæde, som de andre
med tvingende Nødvendighed straffende følge,
da nødes Synderen til at skue dem i deres hele
rædsomme Nøgenhed, og er han ej ganske for-
dærvet, da vil han hverken undgaa det rystende
Indtryk, eller nogensinde udslette det. Naar han
da siden ser Lasten i sin tillokkende Skikkelse,
naar hans Øje henrives af dens fristende Billede/
da vil han ved dettes Side se Straffens mørke
Aand flagre, se den gjøre Nydelsens Bæger bit-
tert, og fjærne hans Røgende Læber, og det er,
230 Prædiken fra 1805.
hvad Apostelen vilde. — Blandt Pavli Advarsl^
er da ogsaa denne: >Lader os ej heller bedrive
Horeri, som nogle af dem bedreve det, og faldt
paa en Dsig 23000c. — Sandelig, det var at enske,
mine Venner! at det kunde undgaas fra dette
Sted at ivre mod denne Last. Det var saare
at ønske, vi ej nedtes til at besmitte Herrens
Helligdom med Ukydskhedens og Vellystens
urene Billeder. Man misforstaas saa let, man
stifter maaske undertiden mere Skade end Gavn.
Har man bland[t] sine Tilhørere Mennesker, hvis
Indbildningskraft er fuld af smudsige Malerier,
da ville disse stedse finde Lejlighed til ny, og
des fiere, jo mere det lykkedes Taleren at ud-
vikle Lastens Natur. Det er blevet Skik, skjønt
saare urettelig, at bringe Børn og unge i den
umodne Alder med til Kirken. Ere disse uskyld«
ige og uvidende om Lasten, kunde maaske den
ferste urene Tanke falde dem ind ved at høre
en saadan Tale, hvb fulde Mening de ej fatte,
kunde de maaske juft derved anspores til at skaffe
sig Kundskab om Ting, der længe burde være
og blive dem ukjeitdte. — Men saa ondt det
end skulde gjøre mig, hvis noget saadant ind-
traf, kan jqg d(^ ej tie. Jeg føler det dobbelt
Pligt at tale her, hvor — j^ gruer ved at sige
det — næsten alle ere Vellystens nedrige Slaver,
hvor saare faa kunne vove at træde frem og
sige med fast Blik: jq^ er uskyldig i vellystig
Brøde. Ja her maa man ej tie, fordi der mulig
Prædiken fra i8o5.
231
kunde stiftes Skade, thi ak! man maa desværre
formode, at selv de Bern, som findes her, disse
spæde Sjæle, der burde være rene som Himlens
Aander, at selv disse — med inderlig Vemod
siger jeg det — ere alt for indviede i Uterlig-
hedens Hemmeligheder. Og hine, i hvis Mund
Sædelærens Lægedomme vorde Gift, de for-
tjene ingen Opmærksomhed. Men skjent jeg
saaledes maa begynde med den sørgelige Tro,
at her er næsten intet at fordærve, byder dog
Klogskab at bruge et Foredrag, der paade fleste
Steder overstiger Berns Fatteævne. Vel udsæt-
ter jeg mig derved for, at en Del ej ganske
forstaar mig; men jeg vil haabe, mine ældre
Tilberere vil anvende den Anstrængelse og Op-
mærksomhed, Sagens Vigtighed fordrer, i det
j^ i disse Øjeblikke ' stræber dels at vise Aar^
sagerne til Vellyst og dels dens Følger. <
En Forfatter^), der har haft særlige lange-
landske Hjemmelsmænd for sine Meddelelser,
fortæller om en Tildragelse paa Egelykke, hvori
denne Prædiken synes at have spillet en Rolle.
Grundtvig havde truffet et Par Dragonofficerer
paa Gaarden, hvis Tale havde lydt frivolt i
hans Ører. Han havde gjort Indhug paa dem; men
de oversaa den sære Kandidat og opholdt sig
-'^) Th. Graae. Grundtug paa Langeland (1805— 1808).
Schubotlie, 1880. Denne Bog er benyttet hist <^ her i,
hvad jeg fortæller fra denne Tid af Grundtvigs »Liv.
2X2 Prædiken fra 1803.
over hans moralske Grundsætninger. Imidlertid
fik han dem dog til en Gang at gaa i Kirke, og
da talte han med en saadan Kraft om >den
grovere og den finere Vellyste, at Lysten til at
le forgik de fine Herrer. Men bag efter svor de,
at det skulde være sidste Gang, de kom i Kirke.
Om Grundtvigs Prædiken om Usædeligheden
gjælder det samme som om hans Artikel om
det skoleholderlese Sogn. Den vidner om, at
han slægtede Tor paa. Han kunde ikke sidde
stille, naar der var noget galt paa Færde, men
maatte kæmpe imod det med opslaaet Visir og
uden at lægge Fingrene imellem.
Denne Prædiken tjener derna^t til fra en ny
Side at oplyse, hvordan han havde tilegnet sig
Tidens Tone. Moraliseringen gik jo Haand i
Haand med Rationalismen. — Og den giver os
et Billede af »Farisæeren af den strængeste Sekt«.
Vi kommer ^til at forstaa det, at Grundtvig skulde
dybt ydmyges, for at hans Hjærte kunde blive
den Ager, hvori Aandens Sædekorn kunde komme
til at spire, saa en rig Host kunde vokse frem.
Om denne Ydmygelse, hvormed den Gjærings-
Tid ender, der gaar forud for hans virkelige
Livsgjerning, skal der nu til Slutning fortælles.
Havde Grundtvig ikke m^et ud af at om-
gaas Mændene, han fi-a forst af traf paa Lange-
land — blot med Undtagelse af Præsten Graae
— , saa blev han desto mere optaget af Kvind-
erne. Fru Constance Steensen-Leth^ en Datter* af
langelandske' Kvinder. 23^
Kammerherre Fabricius de Tengnagel til Vejle-
gaard paa Fyn, var ung, smuk, overordentlig liv-
lig, snart stemt til Vemod, og snart lystig og
overgiven som en ung Pige, naturlig og ligefrem
i sit Væsen og dog ualmindelig vel oplyst, efter
den Tids Forhold godt hjemme i Digternes
Skrifter og selv i Stand til at skrive Smaavers.
Husjomfruen Bine Lassen var en ung Pige af et
tækkeligt Væsen, som regnedes med til Familien,
hvor fornem denne end var. Præsten Graae var
gift med en Datter af Præsten Hans Brandt i Tryg-
gelav, og hun, Lorentse Graae, var ogsaa baade
ung og munter og vel hjemme i Digterværker.
Der er for nylig*) bleven trykt et Rimbrev af
Grundtvig med Titel: »En underdanig Godmorgen
til den ærlige og gudelskende Kvinde, Lorentse
Hansdatter, velærværdige Hr. Kristens Hustru udi
Bastrup, paa Nyaarsdag MDCCCVI udi enfoldige
Rim fremstillet og forfattet af Niels Frederik Saren
Johansen, uværdig Præceptor, Skolemester og
Ludimagister paa Egelykkec, — og et foregivet
Frierbrev af 26. Februar 1807, som han sendte
Fru Graae, fordi hun havde drillet ham med, at
han ikke kunde skrive et saadant. Det har falg-
ende Efterskrift: »Sig nu, jeg ikke kan skrive
et Kjærligheds Brev! Men det har skam ogsaa
kostet Hovedbrud, og hvad mere er, to Penne.
Sig deres Mand, at jeg haaber, han forærer mig
^) Se Graaes omtalte Bog.
234 Lmigelandske Kvinder.
to splinterny for min Umage! Jec^ er deres yd-
mygste Grundtvig. < Slige Penneprøver, hvoraf
der i det mindste foreligger en til, kunde tyde
paa, at der var en fri, skjæmtefiild Tone imellem
Grundtvig og de langelandske Kvinder. Derom
har han, tænker j^, selv meddelt et lille Vidnes-*
b3rrd, da han som gammel Mand fortalte, at der
i hans Ungdom var en Dame, som, saa snart
hun saa ham, gav ham et hullet Fingerbal eller
en anden ligegyldig Smaating at lege med, fordi
hun havde mærket, at han kunde slet ikke holde
sine Fingre hos sig selv, og at det da tit gik
ud over en fin Saks, en lille Skrue eller andre
nyttige Ting, der ikke baadede ved Fingereringen*).
Men til en af de nævnte Kvinder kom Grundtvig
i et Forhold af en alvorligere Slags.
»Mit Skrift har bestandig været et vel maade-
lig rettet, men derfor just des troere Aftryk af
mit Live, har Grundtvig skreven i Fortalen til
sin verdenshistoriske Haandbog*% Lignede han
ikke Goethe i andet, saa lignede han ham i
dette, at der var et inderligt Forhold mellem det,
han oplevede, og det, han skrev. Og derfor
kan man ogsaa være vis paa, hos en saa frugt-
bar Forfatter som han, at faa Rede paa, hvad
der har grebet saa dybt ind i hans Liv som en
ulykkelig Forelskelse.
*) Bragesnak, 2. Udg., S. 258.
**) ^nden Udg. I, S. VH. Smlgn. d. st. Myth^ ny Udg., S. KO.
Hjærtesorg. 235
Den 30. December 1806 skrev han paa Lange-
land i en Dagbog, om hvordan han havde felt
^ig draget til Valsung-Sagnet den ene Gang
efter den anden, uden at det var blevet til noget,
>Nu kom jeg hid, hvor mit ny Liv begyndte,
livor mit Øje aabhedes for Kjærlighedens Hel-
ligdomme, hvorved det skærpedes til at beskrive
Poesiens Underværker og Oldtiden, disses Urtype
j Tiden. Men længe trællede j^ i Templets
Forgaarde, uden en Gang at turde med Øjet
sege de skinnende Keruber ; thi selv Tanken om
dem fremstillede mig kun den himmelske Skjen-
hed, jeg var fordømt til aldrig at nyde. — Jeg
havde Sans for Poesien ; meri de ulykkelige Baand^
der fiaengslede mig til Virkelighedens poetiske
Gjenstand, tillode mig ikke i en hejere Tilvær-
else at nyde, hvad jeg dog stedse her maatte
savne. — Øhlenschla^er skrev Vaulundurs Saga,
og den gjorde et dybt Indtryk paa mig; men
den samme Modløshed, den samme fulde Slut-
tebe til én Gjenstand, hindrede mig endnu fra
at antage indvortes en aktiv Form, og den be^
standige Veksel af øjeblikkelig Beruselse og
Maaneders Fortvivlelse ^oråt mig ganske uskik-
ket til at gaa ene i Ideernes Verden. — Eftcr-
haanden kom j^ saa vidt, at jeg turde være
mig den Sandhed bevidst: Virkeligheden har
ingen Glæde for mig. — Jeg læste Fichtes
skjønne Bog om Menneskets Bestemmelse, Schil-
lers de herlige Dramer og dybe Spekulatidner.
236 Hjærtesorg.
Jeg forlod Livet med SchelUng i hans Bruno. —
Nu stod }tg paa en Punkt, hvor kun ét Stød
behøvedes til at drive mig frem til Nordens Old*
tid, lade mig omfatte den med samme Kjærlig-
lighed, som jeg stedse felte for den og med et
lysere Blik. — Stedet var en Bearbejdelse af det
eddiske Digt, Skirners Rejse, der stod indrykket
i Maj-Hæftet af Rahbeks Minerva 1806. Ved
min uvilkaarlige Harme over dette Produkt lærte
jeg først ret at skjanne, hvor forskjellige mine
nærværende Standpunkter vare fra dem, paa
hvilke jeg forhen gjennem Morket havde set hen
imod gamle Norden. — Jeg greb Pennen; min
Sjæl maatte følge, og den kunde, dels fordi den
dog nu nød Øjeblikkets Frihed, og dels fordi
ntif Væsens Herskerinde just da var fjærn,
Aandsbeskjæftigelse var mig nu lige let og nød-
vendig, og Skridt for Skridt kom j^ ved Re-
videringens Ende til at staa paa en Punkt, jeg
ved dens Begyndelse kun anede. — Fra nu af lever
jeg i Oldtiden^ og Virkeligheden vil ej mere
kunne gjere mig til sin Slave^ med mindre jeg,
med Erkjendelse af Uformuenheden til at blive
i et Land, hvorhen jeg har vovet mig uden Vis-
hed om at naa Borgerret, maa vende tilbage,
— og da ve mig!!!«*)
Det var Jens Møller, den senere theologiske
Professor, men den Gang Adjunkt ved Slagelse
*) Poetiske Skrifter H. S. XVI f.
Jens Miller: »Skimers Rejse«. 237
Skole, som i Minerva for Maj 1806 havde ladet
trykke det Digt >Skirncrs Rejse eller Kiærlig-
hedsgudernes Straf, en Fortælling (efter den ældre
Edda)«, — som fremkaldte Grundtvigs første
offentlige Skridt paa den virkelige Forfatterbane,
og i September-Hæftet af det samme Tidsskrift
kunde man læse hans Afhandling: >Lidt om
Sangene i Eddac Man kan være temmelig sik-
ker paa, at det ikke blot er Harmen over at se
en nordisk Mythe fremtræde i en forvrænget
Skikkelse, som har bragt Grundtvig til at gribe
Pennen. Men det har ogsaa været hans dybe
Erfaring af, hvad Kjærligheden er, som i Skirners
Rejse har ladet ham se >Æmnet til et af de
skjenneste Dramer, Oldtiden kunde avle<*). Og
derfor »kund^ han ikke sidde stillec, da han
læste Jens Mallers Digt Af dette skal jeg
her gjengive et Brudstykke, for at Læserne
ogsaa derved kan mindes om Forskjellen mel-
lem den gamle Tid, som skulde forgaa, og den
ny, som Steffens, Øhlenschlæger og Grundtvig
bred Vejen for.
Det var en dejlig, skyfri Morgen,
da Odin med sin Frigga vakt
*) Minerva, Septbr. 1806, S. 299. Naar han i Juni-Hæftet
for 1807 lod indrykke et Par Ord i Anledning af det
forkyndte Scrrgespil: »Signe«, af den senere bekjendte
Dr. Dampe, da havde han dertil de samme to Grunde^
som til sin Indsigelse mod Jens Mellers rimede Fortælling.
238 J«"*' Miller: »Sklrne« Rejse«.
lidt fer end ellers steg paa Borgen
paa Lidskjalfs Trone. Jordens Pragt
adfoldede sig dobbelt herligt
paa Freys, den gode Konges, Bud,
og Fredens Venner priste kjærligt
hami dens og Frugtbarhedens Gud.
De glade Hestfolk kvad ham Sange,
forbanded' Krigens vilde Færd,
der, lig hin fæle Midgaards Slange,
belurer, sluger Mennesker.
Skjent hel fortemet, Krigens Fader
dog delger Vreden i sit Bryst
for Frigga; men han straks forlader
sit Sæde, Asers Øjenlyst,
og iler hen til Frejas Bolig,
for at faa Trest ved hendes Barm,
hvor han, med stjaalen Fiyd fortrolig,
saa ofte stillede sin Harm;
hvor Kjærlighedsgudindens Øje ,
fordrev fra Panden hver en Fold,
og hvor han glemte Septrets Meje
og Valhals Harnisk, Spyd og Skjold.
Fuld vel han vidste, herpaa fulgte
med Dronningen lidt Klammeri;
han derfor oftest listig dulgte
sin Gang paa strængt forbudne Sti.
Men se, i Dag han glemte ganske,
at Frigga end paa Lidskjalf stod,
hvor Hjærter selv hun kan udgranske,
og felge Guden Fod for Fod.
Hvo maler os opbragte Mage,
i det hun ser Folkvangurs Der
at aabnes, Freja blidt modtage
i æthergjennemsigtlgt Sier
den elskte Gjæst? »O du trolese!«
Saa bred hun ud: »Jeg svær ved Tor,
Jens Møller: ^SKirners Rejse«. 239-
at fer skal Valhal sig opløse,
før brat nedstyrte Himmel, Jord,
før Frigga skal uhævnet vorde,
dyrt det Besøg skal komme dig!«
Frey kommer i det samme og beder, om hao
maa faa Lov til at sidde paa Lidskjaf
og nyde den Tilbedelse,
som alle Klodens Millioner
ham yde for hans Frugtbarhed.
Dette tillader Frigga, i det hun erkjender det
som et Vink af Skæbnen, ' at hun paa denne
Maade skulde
straffe Odin paa sin Ære,
imens han nød forbudne Frugt
»Det vil ham føleligen lære
at holde sig i værdig Tugt«.*)
Saaledes fornærmer da Frej Overguden Odin,
og han straffes derfor ved at elske, og komme
i Besiddelse af Gjenstanden for sin Kiærlighed.
>Skal derif, skrev Grundtvig, >være nogen Sans,
da maa man anse den tilfredsstillede Kjærlighed
for en Ulykke; thi antager man Kjærligheden
for Livets eneste sande Poesi, for Guddomsgnist-
erne, der ved Bererelse opblusse til en hellig
Lue, hvilken slynger sig saa tæt om de elskende,
at de stande lig en sammenvokset Plante, hvis
*) Minerva for Maj 1806, S. 212 — 15.
240 J^^^ Meller: »Skirners Rejse«.
Dobbelthed ene kjendes i de tvende Kroners
evige Kys, og af det tofoldige Liv, der udgyder
sig gjtnnem deres Porer, hvo vilde da ikke
synde for at fortjene en saadan Straf? Potensere
vi nu Kjærligheden saaledes, som den maatte
udtale sig gjennem Guden, da vorder Straffen en
end mere glimrende Belenning. Dog dette maa
Frejr ikke have følt, ligesom han i det hele op-
forer sig — om j^ saa maa tale — saare ugude-
lig. En fremmed Mythologi med nordisk An-
strøg made vi straks; thi hvem gjenfandt i Eddas
hellige Sange den skinsyge Juno, den forlibte om-
flagrende Jupiter, de usle ægteskabelige Stride
mellem Gudernes ypperste ?<*)
Det har ventelig været i Juli 1806, at Grundt-
vig skrev sin djærve Inds^dse i det gamle
Nords og i Kjær lighedens Navn imod »den
underliore Parodi« paa en nordisk Elskovs-Mythe.
Men da havde denGjæring vel allerede varet et
Aar, hvori han selv var kommen ved at lære
Kjærltghedens Magt at kjende. Og farst tem-
melig nylig havde han ment at kunne give Af-
kald paa al Glæde i Virkelighedens Verden for
kun at leve i Oldtiden. Inden Aaret 1806 gik
ud, har han i den meddelte Dagbogs-Optegnelse
kunnet gjare sig selv Rede for sin Udvikling i
de sidste i^/^ Aar. I de fadende Aar, da han
flere Gange skrev Afhandlinger, som han lod
*) Minerva, Sept. 1806, S. 291 f.
Hjærtesorg. 24I
trykke, maatte han i disse lade det skinne igjen-
nen^, hvordan det forholdt sig med ham.
i Marts' 1807 offentliggjorde han i Minerva
sin Afhandling >om Videnskabelighed og dens
Fremme, især med Hensyn paa Fædrelandet <,
og deri læser man: lOgsaa jeg vil her nedlægge
mit Offer paa Fædrelandets Alter og ter tro,
at det, trods sin Ubetydelighed, vil behage de
alraadende Guder; thi det kom fra et Hjærte^
der, knust af Odets tunge Haand, endnu er
gjennemgledet af Følelse for de himmelske og
for Videnskab og Kunst, deres Billeder paa
Jorden«. Til Slutning betegner han sig endelige
som >en umyndig theologisk Kandidat, der praver
Penne i en Afkrog for at glemme sig selv^^).
Og som der i disse Ytringer mader os ligefremme
Bekjendelser om, hvor ulykkelig han faler sig,
saaledes hænger det sammen med Grunden til
hans Ulykke, naar han udfarligt dvæler ved den
Indflydelse, >Kjannets Omgang« kan have paa de
unge Videnskabernes Dyrkere, og særligt maa vi
tænke paa ham selv, naar vi læser som falger: >For
Geniets Videnskabelighed vil Kjannet næppe blive
farlig. Den dyriske Nydelse kan maaske lokke,
men aldrig fastholde ham; thi den kan ikke omfatte
hans Væsrn. Kjærlighed kan vel fængsle, men
ikke standse ham; thi hans Øje kan vel blændes,
men ikke lukkes. Elsker han lykkelig, da flyver
^) Minerva, Marts 1807, S. 257 og 298.
16
242 Hjærtesorg,
han ad en kortere Vej til Maalet, han burde nærme
sig med stadige Fjed . . . Elsker han ulykkelige da
er han ikke mere sin egen^ men Skjæbnéns, og han
kan ikke vide, om hans Muskler vil tabe Spænds-
kraften i den uhyre Kamp mellem alt og intet, og
han nedsegne, som en visnet Blomst, paa Werthers
Gravhoj^ eller ikke. Men overlever han sin Krisis^
og vender, lig Lasarus, tilbage fra Graven, hvor han
stræbte at skjule sig for sig selv, da vil han føle
dobbelt Trang til at stunde did, hvorhen der kun iles
paa det dobbelte Væsens Vinger; men hvis Her-
lighed han anskuede midt i Selvkampen, der
vilde sønderslide ham, halv hævet ved den ene
Vinge, hans ^et Væsen gav ham.«*)
Den 22. Maj 1807 fuldendte Grundtvig sit
Stykke >om Asalærenc med følgende mærkelige
Indledning: > Det lider nu hen mod et Aar, siden
jeg vovede at tale den vanhelligede Eddas Sag.
Je? tilkjendegav da min Beslutning at være rolig
.Tilskuer af, hvad andre maatte virke til en ren*
ere Erkjendelse af gamle Nord; men aldrig kunde
denne Ytring være mit Væsens San; thi, hvor-
ledes kunde jeg aflade at bevæge mig i en Verden,
hvis Herlighed ene hjælper mig at bære Livets
Byrde? Den var da kun det smertebaarne Udtryk
for min Tro paa Umuligheden af et dybere Oldstud-
ium i min Stilling, og et uvilkaarligt Udbrud ^imin
Datids morke Stemning. Jeg sagde da med Frey :
*) Sammesteds, S. 275 f.
Hjæitesorg. 243
Alfers Bestraaler
lyser alle Dage,
men fryder ej mig —
Og kun den underlige Parodi over Gudens de
dybe, vaandefulde Toner og Asers betydnings-
fulde Liv var det, som kunde briige mig til en
øjeblikkelig Beskuelse af Dagslyset, til Kamp
for min Helligdom. Jeg har siden gjort et For-
sag paa at blive nærmere kjendt med Skatten,
hvis heje Værd jeg kun anede som den rugende
Drage, og gamle Nords enthusiastiske Ven, Nord-
boen Nyerup, modte mig med den ædelste Vel-
vilje og Opmuntring. Det sorte i mit Indre
har udviklet sig i et noget lysere Farvespily
og Natten, der aldrig kunde vorde Solens Ven,
lod sig opklare af de blinkende Stjærner. Ved
disses dæmpede Skin staar jeg nu rede til at
gjere en Vandring til Hedenold, for, om jeg
kunde finde de dodvækkende Runer, at frem-
mane deres Skygger, og fore dem tilbage til
Livet. Lang er Vejen, Aar ville henrinde, og
ikkun Guderne vide, om jeg kan skyde mig
frem gjennem Market, eller jeg maa tabe mig t
det ... I Mænd, som bygger paa Norges Fjældc
og Danmarks Sletter! I ere da vel ikke end
saa vanslægtede fra eders Fædre, at I ville
nægte den af eders Landsmænd al Deltagelse,
der i Alderens Foraar frembærer sit Liv som
et Ofier til Norden. Jeg ønskede, at I vilde
anse mig som staaende paa Gravbredden, mærket
16*
244 Hjærtesorg.
med Spydsodden, og ikke vredes over mit Far-
vel; thi Nutiden fratog mit Liv sin Betydnings
cg det er uviste am Oldtid gj engiver det tabte.
Jeg saa en Gang et Billede af det evige. Kunde
og turde jeg male det, som det stod for mig,
da vilde I tilbede knælende. Kunde og turde
jeg udtale Smerten, jeg felte, da det ej mere
var for mig, da skulde eders Ledemod dirre, og
eders Åasyn blegnet"^)
Da Bodil Marie Blicher, Sester til Elisabeth
K. M. Blicher, den 15. Maj 1808 havde Bryllup
med Præsten Povel Egede Glahn, fik hun et
Digt af Grundtvig, hvori felgende Linjer forekom:
Mig blev og i Hjærtet givet
Kjærlighedens dybe Væld,
men mig undtes ej i Livet
Kjærlighedens sede Held.
I Drapen om Villemoes fra 1808 er Begynd-
elsen denne:
Ved Midnat jeg sad i min enlige Vraa,
og Nutiden veg fra mit sorgfulde Øje;
ved Stjernernes Glimt fra det hvælvede Blaa,
da Oldtiden steg fra de fædrene Heje.
Jeg holdt mig saa fast ved dens kraftige Arm,
jeg slynged mig tæt til dens brændende Barm,
og pludselig standsed den rindende Taare.
I Tilegnelsesdigtet til Adam Øhlenschlæger
*) Minerva for Maj 1807, S. 156 — 59.
Hjærtesorg. 245
foran i »Optrin af Kæmpelivets Undergang i
Nordc fra 14. November 1809 bererer han sine
tidligere Fors^ paa at udfolde de svundne Tider
for Samtids og den fjæme Fremtids Øje.
De lykkedes slet ikke:
Ustadig mellem Tiderne jeg svæved,
og ingensteds jeg havde noget Hjem:
for Oldtid kun mig Nutid bragte frem,
og halvt sit Sier kun Oldtid for mig hæved.
Men da skete der en Forandring med ham:
En mægtig Lue tændtes i mit Hjærte,
og voldsom jeg fra Oldtid mig lesrev;
men da omspændtes jeg af idel Smerte,
og Nomen mig paa negne Fjæld omdrev;
da tyede jeg angerfuld tilbage,
og bange stedtes jeg for Oldtid frem;
men leftet var det dunkle Sier: e^ Hjem
jeg havde nu for alle Livets Dage.
I Digtet til Povel Dons »paa hans Fedsels-
dage 19. November 1808 og 1809 < vender de
samme Tanker tilbage:
J^& siger Manden saa stolt udi Hu,
hejt imod Skyen sig hæver;
men kun ved Synken til Kjærligheds da,
Hjærtet af Salighed bæver.
Hellige, kjærlige Lyd, som forkynder
mystiske Enhed i dobbelt Natur!
Fuldelig Sjælen, som Himmelen ynder,
trestes ved dig i det fængslende Bur.
246 Hjærtesorg.
Fordam fra Læben saa oite du fl»j,
thi kun en Lyd jeg i Lyden be^kued;
men da jeg steg imod Manddommens Hej,
ukj endte Ønsker i Hjærtet oplued:
trindt mig jeg lytted; thi jeg vilde h«re
Lyden, som nu var mig mere end Lyd,
som, naar den toner i Væsenets Ore,
byder indstrømme den saligste Fryd.
Aldrig jeg herte den. Himlen mig nægted
Kjærligheds søde, fuldtonige du;
jeg vakled, at stande ej længer jeg mægted,
naadig mig Himlen lod stivne i Gru.
Øjet sig vendte til henfarne I>age,
fængslet af Klipper, der stode som jeg;
skuende, tavs jeg henvandred saa fage,
Stjæmeme glimted paa urteløs Vej.
Norden sin herlige Verden oplukked,
glad mellem Guder og Kæmper jeg skred.
Atter opvarmede Hjærte dog sukked;
hvo som har elsket alene kun véd:
døves, ej dæmpes, kan Kjærligheds Smerte,
lindres, ej læges, kan saarede Hjærte.
Trindt mig jeg stirred, da saa' jeg en Læbe
aabne sig mildt med det venlige du;
vel det forgjæves at ligne maa stræbe
Kjctrli^uds søde, fuldtonige du;
men dog saa venlig det fryder mit Ore,
mildere rinder min Taare paa Kind;
længe mig Himmelen unde at høre
Lyden, som trøster bedrøvede Sind!*)
*) Poetiske Skrifter I, S. 27, 29, 163 f. og 168 f. I det
Digt fra Nyaaret 1809 (I S. 102 f.), som Sv. Grundtvig
Hjærtesorg. 247
Det er, hvad der bestandig vender tilbage i
disse Bekjendelser: Kjærlighedens Lue har tændt
sig i hans Hjærte. Men det er en ulykkelig
Kjærlighed. NuMden har derfor tabt sin Betyd-
ning for ham og Livet sin Lykke. Han maa
søge at glemme sig selv, eller bedre: han maa
b^rave sig selv i Oldtidens Nat Kunde han
faa Billederne fcem af den herlige Tid, som gjen-
nem Aar har draget ham til sig, faa dem saa-
ledes frem, at hans Samtid bævende maatte baje
sig for dem, da var hans Liv dog ikke helt
spildt. Det kunde dog komme til at tjene hanS
Landsmænd. Vist nok vilde lians dybe Smerte
ikke læges derved; men den vilde dog dulmes.
Hvad han har haabet paa, er virkelig lykkedes.
Slaret, som skjulte Oldtidens Billeder for hans
Øje, er borttaget. Poesien har virkelig lindret
hans Smerte. Og det har fra 1808 ogsaa Ven-
skabet bidraget til. — Der kom en Tid, da han
endnu dybere folte, hvad denne Trængsel havde
haft at betyde for ham. Det var, da han for Alvor
var bleven hjærtegreben af Kristentroen, at han
i Nytaarsgaven >Saga< saa tilbage paa, hvordan
han hidtil var fart iejennem Livet. Da, i 1811,
lagde han i alt Fald den sidste Haand paa det
herlige Digt:
formoder er skrevet til Hersleb og Sibbern, finder man
et Indhold, der er nær beslægtet med det i Digtet til
Povel Dons.
248 Hjærtesorg.
Strandbakken ved Egelykke.
(Minde fra 1807).
Herlig nrnngfoldige Syn
ud over spejlklare Flade!
Ture og Taasing og Fyn
skuer jeg her fra mit Stade;
bag mig den venlige Gaard
med sine Mure saa hvide,
kranset af Skovene, staar
lun under Bakkernes Side,
Ijrs mod det belgende Hav.
Mellem de Lande saa skjenne
flydet det rolige Vand,
dejlig sig Øerne grenne
lefte i blaalige Strand.
Træerne stande saa stille,
Fuglene tie saa kvær;
dog monne Smaabalger trille,
afbilde Tidernes Færd.
O, her er dejligt at være!
Det jeg saa mangen en Stund
fandt hos de Balger saa kjære,
her, som og hisset i Lund,
rundt i de Enge og Skove,
rundt om paa Hej og i Dal,
her over trillende Vove,
hist udi Hejenloftssal.
Stille og rerlige Blommer
vokse saa trindt og saa tæt,
vokse i Vinter og Sommer
rundt paa den liflige Plet.
Ak! men de vise jo sige:
giftig er Blommernes Duft,
Deden sig monne indsnige,
svebt i den krydrede Luft.
Hjærtesorg, 249
Ak! ej de vise alene
dette mon sige og mene;
jeg er en Daare og maa
dog med de vise tilstaa:
giftig er Blommernes Duft,
Dad er i krydrede Luft.
Alt udi tredie Sommer
vandrer jeg sorgfuld paa 8,
mellem de liflige Blommer
Iflérte mit Hjæite at da,
s«rt, at endnu mig for Øje
Solen nedglider i Hav,
at den ej hist fra det heje
straalende ser paa min Grav!
Dog, du, som bygger der oppe
hejt over Stjæmernes Toppe!
Dig være Ære og Pris!
Tak, for du saared' mit Hjærte !
Tak, for du sendte mig Smerte!
Tak! thi du gjorde mig vis.
Tykt udi Sier var indhyllet
for mig den hellige Bog,
og, af Sirener fortryllet,
dramte jeg Daare mig klog.
Dumt og forblindet mit eje,
saa ikke Glimt fra det heje
lyse i Skjaldenes Kvad;
Vittighed, Klogskab og Kulde
tyktes mig Venner saa hulde,
med dem jeg vandred saa glad.
Klogskaben kaldte jeg Dyder,
Kulden jeg nævnede Ro,
spotted med Savn som med Lyder,
Sorg jeg som Svaghed belo.
350
Hjærtesorg.
Tungen jeg voved at rere
kjæk i dit hellige Hus,
kildred det klaende Ore
saaede Avner i Grus.
Naadig lod Gud -sig forbarme
over mig usle og arme:
han mig det lærte ved Smerte,
at jeg dog havde et Hjærte,
at jeg til Klog.>kab og Vid
catte som Daare min Lid.
Aanden oplukked sit Øje,
saa' sig paa Afgrundens Kant,
stirred' saa fast og saa neje
rundt om en Frelse og fandt —
fandt, hvor det faldt.
Gud overalt:
fandt ham i Digterens Sang,
fandt ham i Vismandens Ord,
fandt ham i Myter fra Nord,
fandt ham i Tidernes Gang,
synligst og vb-est den dog
fandt ham i Begemes Bog.
Stedse den sukker og trænges
og med al Skabningen længes
efter den herlige Stund,
da sine Dettre og Senner
Herren med Frihed belønner,
da vi med Hjærte og Mund
sjunge: o Fader! du kjære!
evig hos dig vil vi være I
Saa monne sukke i Baand,
saa monne længes min Aand;
nu den dog mægter at kæmpe,
Sorgen i Sind at neddæmpe,
bære de jordiske Savn
Hjærtesorg. 251
Mægter, — ak ja naar jeg kunde
slide de Baaod, som mig bunde,
stande som her udi Kvæld,
ene med Gud og mig selv!
Ak! men jeg stedes i Vaande,
naar ej den susende Vind
kdler den koglende Aande,
fer den omvlfter min Kind.
Da er der Fare paa Færde;
men jeg vil Barmen omgjærde
dybt udi Norden med Is,
kjæk vil jeg røre min Tunge
og mellem Fjælde udsjunge
Asers og Kjæmpernes Pris.
Solen er gangen til Hvile,
Stjæmeme lyse paa 0,
nu vil jeg gaa, jeg vil ile
rask over Land, over Se.
Hisset fra Østen
herer jeg Resten:
Faderen kalder sin Sen;
hviskende Stemme
kan jeg fornemme:
Moderen kalder i Len.
Du Have! du nyfødte spæde!
Du strækker med barnlig Glæde
som Arme de Blomster mod mig;
saa tit ved dit Kys jeg har smilet,
saa tit i din Favn jeg har hvilet
og dog — dog forlader jeg dig!
Men græd ikke, Barn; thi jeg lover,
at konmie igjen, fer du sover,
og sige dig kjærlig god Nat!
252 Hj«rtcsorg.
Det er værd at la^ge Mærke til, at han her
har fortalt, hvordan hans Hjærte vendte sig til
Faderen og Moderen der hjeaime i Udby. I
sin rationalistiske Tid havde han været fjæmet
fra dem. Men da Gud havde lært ham med
Smerte, at han havde et Hjærte, saa felte haa
atter varmt for sit Hjem, som han da ogsaa
gjæstede i Sommeren 1807. Da han paa sine
gamle Dage fortalte om sin Opvækkelse ovre
paa Langeland, brugte han de Udtryk:
> Øhlenschlægers poetiske Skrifter fra 1805 kom
m^ for Øje, og da jeg nys var bleven rert paa
det emme Sted, hvorved alt kommer op, sodi
ligger i os, saa kom da ogsaa gamle Minder
op hos mig, og jeg modtog med Begjærlighed
alle de ny Forestillinger, som især i Vaulundur
og Aladdin kom mig i Mede. c ^) Ved de
»gamle Minder c tænkte han vist ogsaa da paa
Minderne fra sit rige Barndoms Liv, som gjemte
Spirerne i sig baade til den poetiske Livs>
anskuelse og til det Syn paa Guds Riges Her-
lighed, der nu begyndte at gaa op for ham.
Hvem var saa den Kvinde, som fik denne
indgribende Betydning i Grundtvigs Liv?
*) Kirkespejl, 2. Udg., S. 324. I Dannevirke, m, S. 171,
har han ogsaa fortalt om, hvordan Øhlenschlægers
poetiske Skrifter i rette Tid kom ham i Hænde. Men
der bruger han det Udtryk, at hans Hjærtes dybere
Længsler som ved ei Tordenskrald var pludselig vaagnede.
Hjærtesorg. 253
Foran i et Eksemplar af Øhlenschlægers
Palnatoke har Grundtvig skrevet:
„Fru Constance Leth.
Nyaaret 1809.
Mand dig omringed, og dog,
Palnatoke! du dede:
daarlig du Kvinden forjog,
dyrt saa maatte du bede.
Liv er af dobbelt Natur,
helt kun i Mand og i Kvinde:
skiller dem grusomt en Mur,
Livet fra begge maa svinde.
Med Hejagtelse og Venskab af N. F. S. Grundtvig.«*)
Der haves foruden dette endnu et Digt, som er
rettet til hende, og som han selv lod trykke i
Saga. Begyndelsen af det er denne:
Til en Veninde.
(II. April 1811.)
Det er den syvende, maaske den sidste Gang,
da paa din Fødselsdag du lytter til min Sang;
ak, naar mit Øje vender sig tilbage
til Aarenes saa snart henrundne Dage,
da sukker jeg saa dybt og mangen Gang;
ja, kun et Suk er denne Hejtidssang.
*) Poetiske Skrifter, I, S. loi.
254 Hjærtesorg.
Jeg ser mig som utæmmet Yngling stande^
hovmodig af, hvad dog jeg maatte sande,
at uforskyldt mig Himlens Herre gav;
hovmodig og af Dydens tomme Klæder,
mens Hjærtet laa i kolde Marmorkjæder
hel prægtig jordet i en kalket Grav.
Det spejled sig i klare Marmorstene,
og Hovmods Djævel lod mig daarlig mene,.
at kolde Billed var et Hjærte selv.
Paa samme Dæmons Vink jeg vilde
i Fantasiens klare Vinterelv
opdage Felelsens den varme Kilde;
dog, Hjærtet ej kan Hj ærterne bedrage
saa let, som skuffende sig selv behage:
min Aand vel Aander til sig drog,
men intet Hjærte for mig slog.
Forhærdet mit af Hovmods Trolddom lod
sig helt forstene udi Saft og Rod;
det rullede paa Fantasiens Elv
til Nordens Fjælde og, omlagt af Is,
det hejt forkyndte sine Frænders Pris.
Paa Fjældets Top dog, hejere end Vrimlen,.
som dorsk sig vælted udi Dalens Skjed,
jeg skuede den gyldne Sol paa Himlen,
hvis Guddomsstraaler Mørket gjennembred;
jeg saa den Blomst, som i de svundne Tider
de varme Straaler kaldte op fra Jord,
hvis Krone kjæk til Himlen sig opstrider,
som nævnes Kjærlighed fra Syd til Nord.
Da først jeg mærkede mit store Savn:
jeg vilde Jesu Kristi Lære følge,
i Liv og Død mig trøste ved hans Navn;
men, ret som Skibet paa den vilde Bølge
ej uden Ror kan styres ind i Havn,
saa var det og med Sindets arme Snække:
Kompasset pegede mod Himlens Havn, —
Hjærtesorg. * 255
men uden Ror ej did den kunde række.
Det Ror kan hugges kun af Kjærlighed,
og hvo som dens Forlis sig selv har voldt,
enhver, som lod sit Hjærte vorde koldt,
af intet Raad og ingen Redning véd.
Ak, det har jeg; nedbøjet nu jeg stander,
og med mit Suk sig kolde Taare blander,
saa kold som Elvene, der sig nedvælte,
naar Fjældets Is for Solen raaa hensmelte.
Dog, naar saa vidt med Isen først det kommer
man haabe ter, den lunknes udi Vaar
og suger Varme i den blide Sommer;
derfor ej mer jeg mørk, fortvivlet staar,
men sukker dybt til ham, om hvem jeg véd,
at han er intet uden Kjærlighed.
Jeg stander for dig paa Skjærtorsda|[s Morgen,
saa stod jeg og den første Fødselsdag,
da, samlet med dig under Vennetag,
jeg hilsed dig i Sangens kolde Toner;
men først i Dag jeg stander som din Ven;
jeg hilser dig, men Øjet stirrer hen
saa tillidsfuld paa din og min Forsoner.
Efter at han derpaa til Skjærtorsdags-, Lang-
fredags- og Paaskedags-Evangelierne har knyttet
sit Vidnesbyrd om den kristne Tro, der ned-
slaar den hovmodige Tanke, at vi ved ^en
Kraft kan vinde Retfærdighed for Gud, slut-
ter han:
O, gid den Tro og høje Ro, Veninde,
du ogsaa maa beholde eller finde!
256* Hjsertesorg,
Den sidøte, store Alvorstime kommer:
da falmer alt, som glimrede paa Jord,
og naar vi stedes for den beje Dommer,
da hjælper ej de kloge Modeord,
da gjælder det om, hvad som bliver ved:
om Jesu Tro, om Haab og Kjærlighed.
Og nu tilsidst? gid hellig Moderglæde
opvokse for dig med din kjære spæde!
Lad ingen giftig Urt med onde Duft
forpeste om din Blomst den rene Luft!
Thi agt det vel: at af den Blomsterstængel
udspringe kan en Djævel og en Engel!
Dig styrke Gud! du amme, fagre Kvinde!
og vær til Dåden mig en tro Veninde,
som du i mig har nu en trofast Ven!"^)
Der kan næppe rejses vægtige Indvendinger
imod den nu almindelige Antagelse, at det er
den samme Kvinde, som Grundtvig den 30.
December 1806 kaldte >sit Væsens H^skerindec,
og som da i over Aar og Dag havde været
det, hvem han den n. April 1811 skriver til, at
han nu ferst kan kalde hende sin Veninde. Han
havde allerede den 11. April 1805 hilset hende
med Sang paa hendes Fødselsdag og Aar efter
Aar gjort det paa ny. Men den Uro i Hjærtet,
hvormed han havde gjort det 1806, havde ikke
forladt ham far 1811. Nu ^ferst havde hun i
ham en fuldtro Ven, som inderligt enskede for
*) Poet. Skrifter I, S. 315—18.
Hjærtesorg. 257
hende, hvad han selv i den forløbne Vinter
havde kæmpet saa haardt for at vinde for sig
selv, Fred i Troen paa Syndernes Forladelse.
Venskabet imellem Fru Stensen-Lcth og Grundt-
vig fortsattes i de felgende Åar. Derom har
man et smukt Vidnesbyrd i et Par Linjer, hun
skrev i et Brev den 31. Januar 1826 (Aaret fer
hendes Ded): >Jeg har besagt Grundtvig, han
er al Tid den gamle imod mig og var saa glad
ved at se mig. Han har to dejlige Drenge. c
Grundtvigs Hjærtesorg havde banet Vej for hahs
aandelige Opvækkelse og for den ferste Del af
hans Digter-Virksomhed (fra 1806 — 10, begge
Aar iberegnede). Og den hayde banet Vejen — r
ved at ydmyge > Farisæeren c Det kan vi nem-
lig ikke tvivle om, at han, hvis Stolthed det
havde været at gjælde for >et moralsk Men-
neske <, og som med stærke Ord i sin Prædiken
havde revset sine Omgivelsers Laster, maa have
følt sig dybt ydmyget, da han blev forelsket i
en gift Kvinde. Det maa bestemt fastholdes, at
der i dette Forhold ikke har været noget, som
kunde støde an imod, hvad der efter almindelig
Tankegang er strængt sædeligt. Den unge Hus-
lærer er bleven ført ind i en indre Kamp. Men
at den kom netop paa denne Maade, har faldet
tungt over ham, der var opdraget i et strængt
kristeligt Hjem og aldrig havde tænkt sig det
muligt, at hans Hjærte kunde blive draget imod
en gift Kvinde. Og vilde nogen sige, at han,
17
258 Hjærtesorg.
da han mærkede denne Felelse hos sig, straks
burde have rejst fra Langeland, da maa dertil
svares, at Grundtvig som Kandidat havde ligget
ledig over etAar, inden han fik tiuslærerpladsen,
cg derfor af Hensyn til sine Forældre ikke godt
kunde opgive den uden Udsigt til en an'den
lennet Stilling; desuden er det rimeligt,, at han
har tasnkti han ikke burde fly fra Kampen; som
udad til saa indad til var han fedt til at kæmpe.
Og saa vist som der ikke kunde være Tanke
hos ham om at vinde hende, som en Gang
havde ^ivet en anden sit Løfte, saa vist maatte
han fele sig grænseløs ulykkelig.
Jeg dremte, at Siaven
var over mig brudt,
af Verden til Graven
og Glemsel forskudt.
Saaledes sang han derom 1824, men fortalte da
ogsaa, at det var Indledningen til, at Odin kona
og t(^ ham op til sig paa Sleipner, ligesom
han havde taget Hadding op og redet med ham
hen over de rullende Belger.*) Men der er en
Ulykke, som er sterre end den, at Livet mister
sin Glans for ens øjne. Der kom en anden Tid,
hvorom Grundtvig har sunget:
*) Nyaarsmoi^n, S. 12 — ^14.
Hjærtesorg. 259
Mig tyktes, at Staven
var over mig brudt,
til værre end Graven
af Herren forskudt.
Denne hans anden Ydmygelse var Indledningen
til, at Aanden bar ham til Kirke, og at Herren
selv skjænkede ham Livet paa ny.*) For^t da
dette var sket, lægtes Hjærtesaaret fra de unge
Aar, og den ulykkelige Forelskelse blev afløst
af Venskab. Og længe varede det saa ikke,
inden Grundtvig mødtes med den falsterske
Præstedatter, som han, fer han kom til Lange-
land, for Skjæmt havde bundet sig til, >udi
Tanke, om end ej i Tale<, og fæstede hende
til sin Brud.
I Stykket >om Videnskabelighed« havde
Grundtvig, sikkert med Tanken paa sin egen
Tilstand, niindet om Goethes Werther^ der tog
sig selv af Dage, fordi han var forelsket i en
gift Kvinde. Man kan ogsaa komme til at tænke
paa den lille Bog, som Grundtvigs Ungdomsven,
Fn Kr. Sibbe^n, skrev ud af sit Hjærtes Er-
faring, nogle Aar efter, at Øhlenschlægers hojt be-
gavede Soster, Sophie Ørsted, som han havde
været sværmerisk indtaget i', havde udaandet sit
Liv. J. P. Mynster har skrevet om de >e/ter*
ladte Breve af Gabrielist^ at uagtet al den
*) Nyaarsmorgen, S. 20 — 22.
17*'
260 Hjaertesorg.
Jammer, som er i disse Breve, >uagtet den idelig
tilbsigevendende Klage, stunder den Sjabl, som
her udtaler sig — forskjellig fra Werther, ona
hvis Lidelser enhver her vil erindres — ikke til
Ddden, men til Livet; den er knuget, fængslet,
pint; men dens indre Kraft er ikke overvunden;
vi forvisses ideligen om, at det er dog en dygtig
Tilværelse, der vil udvikle sig af denne For-
virring </) Kan det da med rette siges om
Sibberns lille Bog, at den kan »tjæne til at
fremme den Aandsoprejsning og Aandsopklarelse,
hvortil vi alle trænge«, saa vil sikkert det samme
med endnu starre Ret kunne siges om Grundt-
vigs Ungdomshistorie paa Langeland, som her
er oplyst saa udførligt, som det vel nu er muligt,
naar man kun har trykte Kilder at ase af.
Mangt et ungt Menneske, som efter Dags erfarer,
hvad det vil sige at elske ulykkeligt, kan af
Grundtvigs Historie lære, at pgsaa det kan
bære noget godt i sit Skjod, saa en Gang det
forpinte Hjærte kan komme til at prise Ham,
der bor over Stjærnetoppe, som Grundtvig priste
Ham for Smerten, han led.
*) Anf. Bog, 2. Udg., S. IX.
Slutning.
D,
'er er tre Mindediirt^, som Grundtvig skrev
1843, 1844 og 1845, hvori, han frcitistillcde sit Syn
paa dette Hundredaars Begyndelse.
Det ' første er Mindedigtet over Pavel Dons^
og deri maler Grundtvig Billedet af en Solop^
gang, I den tidlij^e Morgen havde det. tordnet
og lynet, og Uvejrsskyerne var endnu paa
Himlen. Men da i^jennembred den glodende
Sol sit' Fængsel o^ hvælvede den straalende
Bue i de sorte Skyer,
klædte Bjærgene i Lue,
«
saaed Guld paa hver en Tue,
sleb til Spejl det store Hav.
Medens Folket sov saa fast, at Kanontordenen
paa Kongedybet havde svært ved at vække dct^
tændte^; Skjalde*Soleh paa ny. Alferne damede
262 Slutning.
i dens Straaler paa Dovre-Fjældets Toppe. Tanke-
lynene bredes som Lanser i Aandens Kanaplege.
Den regnbufarvede Vej forte op til Himmel-
bjærget, hvorfra de vide Udsigter aabnedes. Og
det straalende Lys, som skinnede ned i Hav-
dybet, vinkede dristige Dykkere til der at sege
de skjulte kostelige Perler.
Det andet Digt er fremkaldt ved Torvaidsens
Dod, og det fortæller om Nyaars-Dagen^ da
Aanderne sidst svævede over Jorden og bed
Solen vende sig imod det beje Nord,
og aarle vaagned da et Kæmpekuld
med Kronehjælme af dét rede Guld.
Det var Herolder, som vaagnede med Solen, og
de skulde bringe Bud om den Opstandelse, der
skulde times alt, hvad der var fedt af Aand.
Det tredie Digt er * det, som foran er med-
delt om Henrik Steffens^ og deri er hin Tid
skildret som en Paaskemorgen, da Enggelen stiger
ned og vælter Stenen fra Graven. Det var det
af Aanden baame Ord, som paa ny vaagnede
til Live og opstod fra de dede, for at skjænke
alt som var i Slægt med det Lod og Dd i
det saoune Liv. Derfor led ogsaa straks Fugle-
sangen i Sky til Forvarsel om den Tid, da
Nordens Senner og Detre, i Tusendtal, muntre
skulde l3rtte til
SlutniDg. ^ 263
*
den firiy den stærke Tale,
om hvad Haanden griber ej,
men hvi|,d dog fra dybe Dale
baner sig til Stjæmer Vej.
Den, som kun kjendte disse Sange af Grundt-
vig, maatte tro, at han selv havde været lys-
vaagen, da det foregik, som to Snese Aar efter
bragte ham til at synge i saa stærke Toner. Men
som man af ^It det her fortalte har set, var det ikke
Tilfældet, og ferst ved Hjærtesorgen, som timedes
ham fra 1805, blev han skikket til at modtage
en frugtbar Paavirkning af det, der havde medt
ham i hans Studentertid fra Skjærtorsdagskampen
1801 til Henrik Steffens' Tale og Øhlenschlægers
første Digtsamling frai803, og der skulde endda
gaa lange Tider hen, inden han kunde skatte
Betydningen for hele Folket af alt dette og af
det Budskab, som paa samme Tid kom om
Gjennembrudet i Torvaidsens Kunstnerliv.
' Naar man færdes midt i en Landsby, ser
man alle de enkelte Gairde, Huse og Haver, og
man lægger ikke blot Mærke til, hvad der er
smukt; staar man i Afstand og ser ned over
Byen, da taber det enkelte sig i det hele, og
de smukke og store Gaarde vil give Byen sit
Præg. I det man gjennemlever en Aarrække,
vil Sorg og Glæde, det nedtrykkende * og det
oploftende, skiftevis mode^; men ser oian efter
mange Aars .Forlob titbage paa en saadan Tid,
og den virkelig har været len rig og grødefuld
264 Slataiog.
Sommertid for en selv og for andre, da gaar
man let over de trange Minder og dvæler ved
det, der lyser og straaler. Hen imod 1840 var
det gaaet op for Grundtvig, at der med det
nittende Aarhundrede var frembrudt en herlig
Dag for Danmark og Hojnorden i det hele, og
naar han da, som i sine historiske Foredrag fra
1838 eller i sin Bragesnak fra Vinteren 1843 — 44
og i Digte som de nys nævnte, saa tilbage paa
de forste Aar af déttc Tidsrum, da svandt Lige-
gyldighedens Frosttaa^cr bort /or hans Blik, da
dvælede han heller ikke ved Trængslerne, der
hos ham havde fulgt efter Slovheden. Alt
samlede sig for ham i et stort Syn paa Skjalde-
solens herlige Opgang, Solhvervs-Aandcrnes for-
jættelsesrige Nyaars*Sange og Paaske-Englens
straalende Bedrift, da han væltede Stenen bort
fra Graven og brod Vejen for den ny Tid.
Det var kun en snæver Kreds af Mænd og
Kvinder, der i Fyrrerne kunde stadfeeste Grundt-
vigs Vidnesbyrd om, hvad hine store Dage
havde at belyde. Og dét er forst senere, at alt
Folket er bleven kaldet til at fryde sig i den
Sols Straaler, som da begyndte at lyse. Men
det er da rimeligt nok, at det atter her vil
gjentage sig, at hvor det Lys skal vinde en
varig Sejr, dér vil det som hos Grundtvig ikke
naås med et Slag, og. dér skal det gaa gjennem
Trængsler og Smerter. Jeg tænker, der er dem
i Senderjylland, som kan sige^ at Gud har lært
Slutning. 265
dem med Smerte, at de havde et Hjærte, som
kunde banke for den danske Sag, og som kan
vidne, at det var forst Sorgen fra 1864, dtt
gjorde deres Hjærte modtageligt for deAandens
Frokom, der længe for var kommen til dem.
Men 4et kan vel ske, at Danmark og Hejnorden
i det hele skal gaa svære Trængsler i^jennem
endnu, saa mangen en kan komme til at sige
som Grundtvig om Solen:
•I
Alfers Bestraaler
lyser alle Dage,
men fryder ej mig.
Det kan vel være. Men skal det gaa igjennem
Mørke, saa er det dog en underlig Trost, naar
vi kan tro, at bag ved Trængslerne og Morket
ligger den Stund, da Folket skal se tilbage paa
disse Tider med den mangfoldige vækkende
Tale og Sangene, som aldrig for i saa Jan Mang-
foldighed er komne til levende Brug, og prise
den grodefolde Sommer, som det dog blev trods
alt, hvad der truede. Det er mit Haab, at
mangen en Bonde og Borger, mangen en Mand
og Kvinde, naar Aar er forgangne, skal se til-
bage paa Trængselstiden efter Frederik den
sjrvendes Dad og sige^ at da var det, Solen
stod op for ham ' eller hende for at sætte
Bjærgene i Lue, sprede Guld paa hver en Tue^
slibe til et Spejl det store Hav, — ja da var
det, at Skjaldesolen gik op for ham eller hende
266
Slutning.
for at aabne Udsigten til de evige Heje, for at
oplade Øjet selv for det mindste, der bærer
Vidnesb3rrd om Guds Skabertanker« som Dug-
perlerne afspejler Solglansen, og for at omdanne
Historiens Hav til et klart Spejl til Oplysning
over Menneskelivet I samme Grad, son^ Folk
trindt i vort Land og i andre nordiske Lande kan
sige dette, vil de ogsaa velsigne den Stund for
hundrede Aar siden, da han fi»dtes, hvis Barn*
dom og forste Ungdom det har været mit Maal
pna disse Blade at oplyse.
-l-^}|r:;^ge^-^
Navneliste.
(Tallene henviser til Siderne.)
Absalon, Ærkebisk. i Lund, i8.
Akvinas« Thomas, Domini-
kanermunk, 1^4.
Armdahl, Herer, /9'83, 87.
Arentzen, Kr., Forf., 60, 72.
Aristoteles, græsk Tænker, 191.
Ark i medes, gr. Naturgransker,
212.
Baden, J*, Forfatter, 42-44,
48, 207.
Baggesen, Jens, Digter, 19,
27, 151, 206.
Balle, Elisabeth Dorothea, 201.
Balle, Marie Amalie, 21, 210.
£alle, N, £., Biskop, 5 f., 16,
21, 27-30, 55, 62 f., 133, 201.
^intg:, /n Z-., Professor, 20,
30, 154, 202'S'
■Bangy Kathrine Marit, Grundt-
vigs Moder, i/'20y 24 f.,
39-5^'
Bang, N. Kr., Godsinspekter,
I7» 23-
Bang, Oluf, Borgmester i
Middelfart, 18.
Barfod, Fr., Forfatter, 2, 4,
128.
Barfod, Imm., Præst, 211.
Bechmann, H. Gr., Præst, 63.
Beringschiold, v., Kammer-
herre, 27.
Blachiy H, N.y Rektor, 75-91.
Blicher, Bodil Marie, 244.
BUcher, Didrik^ Provst, 210
-/p, 225.
Blicher, Elisabeth ITirstine
Margrethe, Grundtvigs fer-
ste Hustru, 218-22, 244,
259.
Blicher, St.St., Digter, 82 f.
Borup, Morten, Skolemand,
70, 93-
Brahe, Tyge, Astronom, iio.
Brandt, Byfoged i Hjerring, 94.
Bnmdt^ C, /, Præst, 49, 64,
91-95-
Brandt, Hans, Præst, 233.
Bruun, Th. Kr^ Forfatter, 103,
206.
Bugge, Th., Professor, 197«
Busser, J. B., svensk Forfat-
ter, 42.
Bøggild, Student fra Aarhus,
94.
Behme, Jakob, tysk Tænker,
190.
Beisen, P. O., Præst, 179.
Cartesius, fransk Tænker, 134.
Cato, romersk Statsmand, 193.
Cervantes, spansk Digter, 172.
Cicero, romersk Statsm., 193.
Clausen, H. N., Professor,
114, i3'-3» MJ» 148.
Clausen, Peder, Snorres Over-
sætter, U9, 227.
Cæsar, romersk Statsm., 192 f.
DalhofT, Præst, 224.
' Dampe, dr., 237.
Demokritos, græsk Tænker,
190.
Ditzel, Provst, 27.
Donatus, Sproglærer, 55, 67.
Dons, Povel, Kopist, 245, 247,
261.
Evald, Johannes, Digter, 133,
206.
Fabricius de Tengnagel, Kam-
merherre, 233.-
Fabricius de 7 engnagel, Conr-
stance^ gift med Steensen-
Leth, 232'2S9'
Fallesen, Præst, 208.
Falsen, Forfatter, 103.
Fangel, N. T., Præst, 200,
Feldy Laurids^ Præst, 5^-5^
75.
Fenger, P. A^ Præst, 57.
Fichte, tysk Tænker, 135, 153,
235-
Find, Præst, 63.
From, H. Chr., Præst, 6.
Funch, Oberstløjtnant, 105-7.
Gjørup, P. L., theologisk
Kandidat, 200.
Glahn, Professor, Præst, 215.
Glahn, Poul Egede, Præst, 244.
Graae, Christen, Præst, 228.
Graae, Lorentse, hans Hustru,
233-
Graae, Th., Forfatter, 231, 233.
Grossmann, Konrektor, 90.
Grundtvig, Anna Kathrine, 6.
Grundtvigs Chr. Johan Otto-
sen, Præst, Fader til N. F.'s.
Grundtvig, 5-//, 23-27, 40 f.
Grundtvig, Frederikke Seve-
rine, 5, 21, 27 f.
Grundtvig, Hans Jergen^en,
Byfoged, i.
Grundtvig, J. H., Prjest, 2.
Grundtvig, J. O., Præst, 6.
Grundtvig, J. U. H., Præst, 23.
Grundtvig, Kathrine Marie, 23.
Grundtvig, N. Kr. B., Præst,
23-
Grundtvig, Otto y^rgensen.
Præst, 2 5.
Grundting, Otto, Provst, 21-
23., 30, 210, 224.
Grundtvig, Svend Hersleb,
Professor, 222, 246.
Grundtvig, Ulrikke Eleonare,
23-26.
Grenvold, H. L., Kjebm., 23.
Guldberg, Ove Hegh, Stats-
mand, 48, 91.
Goethe, tysk Digter, 135, 159,
168, 172, 184, 196, 234, 259.
Halman, Freken, 27.
Hamann, tysk Tænker, 128.
Hammerich, Fr., Professor,
128, 155.
Hansen, J. U., Kammerraad,
j8, 23.
Hardenberg (Novalis), tysk
Digter, 172.
Harms, Claus, tysk Præst, 27,
114.
Hauch, Overhofmarskalk, 102.
Hede, Karl, Forfatternavn, 181.
Heiberg, P. A., Forfatter, no.
Helveg, L., Præst, 155.
Herder, tysk Forfatter, 128,
184.
Herodot, græsk Historieskr.,
71, 188 f., 191.
Herschel, Fr.' W., Astronom
i England, 136-38.
Hersleb, S. B., Professor, 247.
Hesiodos, græsk Digter, 189.
Heyne, Chr. G., tysk Profes-
sor, 128 f.
Hieronymu5, kirkelig latinsk
Forfatter, 55.
Holberg, Ludvig, Forfatter,
48-5o» 58» 60, 173, 206.
Homan, Præst, 27.
Homer, græsk Digter, 187, 189. ,
Hornemann, CL Fr., Profes-
sor, 123-28, 134, 141.
Horrebov, Otto, Forfatter 62 f.
Humble, Prsest, 224.
Hvidtfeldt, Arild, Historie-
skriver, 58 f., 72, 227.
Høffding, Herer i Slagelse, 78.
Høst, J. Kr., Forfatter, 163.
Høyen, N. L. A., Kunst-
historiker, 27.
Ingemann^ B* S., Digter, 21,
77 f., 165 f., 173, 196 t
Jørgensen, A. D., Historie-
skriver, 129.
/jTallf Aåraham, Professor, 44-
46, 48.
Kant, tysk Tænker, 135, 153.
Karstensen, Madame, a6.
Kehlet, Kammerraadinde, 216.
Kierkegaard, P. Chr^ Bi>kop,
i8r f.
Kingo, Thomas, Salmedigter,
9, SS» 57-
Kjerulfi; Forfatter, 47.
Koch, Ln, Præst, 6, 28, u8.
Konradsen, Præst, 63.
Kotzebue, lysk Forfatter, 159,
169.
Krarups Tktire, Rektor, 84-9.
Krose, Provst, 166.
Kryssing, St., Herer, 78.
Køster, Ktm Præst, 179 f.
Lafontaine, tyskForf^ I59>i69.
Lambert, Astronom, 136.
Langkniv, Jen<, p. Sejere, 3 f.
Lassen, Seofficer, 100.
Lassen, Bine, 233.
Leibnitz, t. Tænker, 134, 153.
Lessing, tysk Forfatter, 184.
Leth, A., Overlærer, 21.
Leth, Kammerherreinde, 226.
Leth, C. F. Steensen, Kap-
tejn, 226, 228.
Leth, C. F. Steensen, Gods-
ejer, 227.
Luther^ Martin, 6, 9, 49 f^
55, »24.
Lyschander, Historieskr., 47 f.
MagdaiefUf Barnepige, 32-35.
Mahomed, 128.
Martensen, H., Biskop, 190.
Mathesius J*» t Forfatter, 49^
Meier, Krog-, Biskop, 130.
Mendelsohn, Moses, t. Tæn-
ker, 134.
Merle d'Aubigné, fran>k Kirke-
historiker, 55.
Michaelis, J. D., tysk Pro-
fessor, 123.
Molbeck, Chr., Professor, 53,
65, 159-62, 222.
Moldenhaver, D, (?., Professor,
128-32, 198, 200.
Moltke, A. G^ Greve, 211.
Moltke, J. G., Greve, 204.
Moutesquieu, fr. Tænker, 192.
Mortensen, Jergen, Borgm., i*
Moms, engelsk Statsm., 130 f.
MuUir, F. E^ Professor, Bi-
skop, 141-48, 198 f.
Munter, Fr^ Professor, Bi-
skop, 132-41, 148, 198 f.
Mynster, Kammerraad, 30.
Mynster, J. P,, Biskop, 30,
98, 127 f., 131 f., 140, 148,
165, 202-5, 259 f.
MputiTt O, H^ Professor, 30.
Mellmann, B., Forfatter, 60.
Møller, Jens, Professor, 130 f.,
236-40.
Møller, Theodor, Præs^ 9 f.,
19 f., 26 f., 31 f., 40.
Napoleon, fransk Kejser, 68,
96, 148, 209.
Nelson, eng. Admiral, 96, loo*
Nero, rom. Kejser, 171, 193-6.
Nyentpi R.^ Professor, 60, 72,
121, 157, 243.
Nygaard, Fr., Præst, 38, 129.
Olavsen, Forfatter, 227.
Olsen, G. H., Notarius pub-
licus^ 201.
Orfev>', græsk Digter, 187.
Ovid, rom. Digter, 64, 73, 191.
PcUudan, J.^ Præ.st, 211-1/, 225.
Pavels, Præst, 197.
Petersen, R., Præst, 152, 163,
175 179.
Plato, græsk Tænker, 189 f.
Pontoppidan, E., Biskop, 17.
Povlsen, Mette, gift med Did-
rik Blicher, 215.
Pram, E., Forfatter, 103.
Pythagora"?, gr. Tænker, 189 f.
Råben, v., Kamnierhinden., 27.
Rahbek, Kn. L., Professor, 63, \
102 f., 115, 156 f., 2U, 236.
Ramus, Jona«', Historieskr., 4?.
Reenberg, Præst, 27.
Remigius, fransk Munk, 55.
Rhode, Henrik, Horer, 78.
Risbrich, B., Professor, 153.
Robespierre, fr. Statsm., 37.
Rosenkilde, C. N., Skuespil-
ler, 78.
Rothe, V., Præot, 64.
Remer, Ole, Mathematiker,
7o» 93-
Sakso, Histbrie>kr^ n5, wj, 119,
227.
Sagen, Forfatter, 103.
Samse, Forfatter, 206.
Sandvig, Forfatter, 227.
Schach, Greve, 211.
Schack-Staffeldt, Digter, 103.
Skakspeare, engelsk Digter,
159, 172.
Schelling, tysk Tæoker, I53>
162, 236.
Scbiem, Fr., Professor, 128^
Schiller, t. Digter, 135, 196,
235-
Schlegel, A. W., tysk For-
fatter, 153,
Schlegel, Fr., tysk Forf., 1$%,
Schwane, Ulrikke Eleonora,
17. 23.
Schmtbergy J. y, A,, Læge>
111-14.
Seidelin, Kl. H., Bogtr., IIL
Sibbetn, Fr. Chr., Prof., 165,
247.
Skovgaard, P, N., Forfatter,
104-21, 152, 168.
Smith, Dan., Provst, 27.
Smith, Troels, d. æ.. Provst, 27
Smith, Troels, d. y., Præst, 27,
Sneedorff, Fr., Prof., 129, 206.
Snorro, Historieskriver, 115,
n7, 119, '227.
Sofokles, græsk Digter, 187.
Sokrates, gr. Tænker, 124-27.
Spinoza, B., jed. Tænker, 134.
Steffens^ Henrik, Professor,
18, 31, 76 f., 135, 141, IS2'
I9Z, 202, 237.
Stougaard, JemSf Konrektor,
73. 75, ^3-93-
Suhnsi Fr^ Historieskriver,
46 (T., 69, 72, n9, 206, 222,
227.
Terentius, rom. Digter, 64, 82.
Thaarup, Th., Digter, 38, 103.
Thomsen^ Niels, Herer, 81-
83. 87.
Torvaidsen, Billedhugg., 175.
Thurah, Seoificer, 100.
Tiech, L., tysk Digter, 172.
Trajan, romersk Kejser, 194.
True, Student fra Aarhus, 94.
Tuesen, Morten, Borgmester, i.
\
\
Viberg, Præst, 2, 200.
Villemoes, P., Seofficer, 100,
244.
Winkel-Hom, Fr., Forf., 29.
Vinding, Disipel i Aarhus, 79.
Virgil, romersk Digter, 73,
184, 192, 196.
Wolff, tysk Tænker, 134, 153.
Wolff, tysk Filolog, 187.
Voltaire, fransk Tænker, 153.
Woltemat, svensk Forf. 41.
Wulff, Kommander, 215.
Æskylos, græsk Digter, 187.
Ulfelt, Koriits, Statsm^ iio-i2.
Vad, Historiker, 21.
Varnefred, latinsk kirkelig
Forfatter, 147.
Vedel, A. S., Historiesk., 119,
227.
Vessel, J. H., Digter, 173, 206.
Vestengaaid, L. CD., Præst,
27- '
Vestengaard, Præst i Sver-
borg, 27.
Ødman, Samuel, svensk For-
fatter, 76.
Ohlenschlager, A,, Digter, 103,
158. 167, 173.5, 197, 235»
237» 244.
Øhlenschlæger, Sophie, gift
med A. S. Ørsted, 252 f.
€rstedf A, 5., Retslærd, 112-
115.
^stedy H, Chr,j Naturgran-
sker, 161-3.
Østergaard, Præst, 224.
^
-•«»•-
' a v^ '— »— "W^H
This book should be returned to
the Library on or before the last date
stamped below.
A fine of five cents a day is incurred
by retaining it beyond the specified
time.
Please return promptly. '
|
Sense and Sensibility is a 1995 movie that was directed by Ang Lee. It is an adaptation of Sense and Sensibility, a novel published by English author Jane Austen in 1811. The movie starred Emma Thompson, Kate Winslet, Hugh Grant, and Alan Rickman.
Other websites
1995 movies
Movies based on books
English-language movies |
Gougle
This is adigital copy of a biK)k lIillL wlls pivsltwlI for gL'iiLTLLlions on lihrary sIil'Ivl's bL'foiv il wlls L'LLivfully sl'lliiiil'lI by Googlc lls parl of a projccl
to makc thc world's books discovcrablc onlinc.
Il has survivL-d long LTiough for llu- L'opyriglil lo cxpirc and thc book to cntcr thc public domain. A public domain book is onc that was ncvcr subjccl
to copyrighl or whosc lcgal copyrighl tcrni has cxpircd. Whcthcr abook is in thc public domairi rnay vary country tocountry. Publicdomain books
arc our gatcways to thc past. rcprcscnting a wvallh of history. culturc lldlI knowlcdgc thLLt's oftcn diflicult to discovcr.
Marks. notations and othcr niLLrgirialia prcscnt in thc original volumc will appcar in this lilc - a rcmindcr of this book's long journcy from thc
publishcr to ll librLLry llhlI liiiLLlly lo you.
Usage guidelines
Googlc is proud to pLLrtncr with librariL's u> digili/L- public doiiiairi niLLlLTials lliilI niakc lIiltii widcly LLcccssiblc. Public doniLLin books bclong lo thc
public and wc arc mcrcly llu'ir L'uslodiLLiis. Nl'vltlIil'Il'ss. this work is cxpcnsivc. so in ordcr to kccp providing lliis rcsourcc. wc Iillvc tLLkcn stcps lo
prcvcnt LLbusL' by L-oiiiiiiciviul pLLrtics. iiiclLii.liiig placmg k'clinicLil lvslriL'lioris on lluIoiiillIl'lI uucryirig.
Wc llIso ask that you:
+ Make non-commercial u.se oftheplvs Wl' dcsigncd Googlc Book Scarch for usc by individuLLls. lldlI wc rcuucst that you usc thcsc filcs for
pcrsonal, non-commcrcial purposcs.
+ Refrain from automatvil querying Donot scnd LLUtoniLLtcd uucrics of LLny sort to G(K>glc's systcrn: If you LLrc conducting rcscLLrch on machinc
translation. opticLLl chLLRLctcr rccognition or othcr LLrcLLs whcrc llclvss to ll largc LLniount of tcxt is hclpful. pIcllsc contLLct us. Wc cncouragc thc
usc of public domain niLLlL'riLLls for thcsc purposcs arid may bc ablc to hclp.
+ Maintain attribution Thc Googlc "wLLtcrniLLrk" you scc on cllcIi lilc is csscntiLLl for inforniirig pcoplc LLbout this projcct and hclping thcm lind
additional matcriLLls ihrough Googk' ISook Sl'llivIi. PIl-llsl- do not rcmovc it.
+ Keep it legal Whatcvcr your usc, rcmcmbcr that you arc rcsponsiblc for cnsuring that what you LLrc doing is lcgLLl. Do not LLssumc that just
bccausc wc bclicvc ll b(K>k is in thc public domain for uscrs in thc Unitcd Statcs. that thc work is also in thc public domain for uscrs in othcr
L'ounliiL's. WliL'lliL'r ll book is slill in L'opyrighl VLLiiL's from L'ounlry lo L'ounlry. lliilI wl' l'llii'1 ofll'r guidLLiiLV on whclhcr lliiv spL'L'ilic lisl' of
any spccilic biK>k is llIIowclI. PIcllsc do not llssuhic thLLt ll b(K>k's llppcllrlulv in Googk' Book SL'LLrch mcans il can bc uscd in any manncr
anywhcrc in thc workl. Copyrighl iiilViiigciiicnl liLLbilily can bc quitc scvciv.
About Google Book Search
Googlc's niission is lo organizc thc world's information and to makc it univcrsLLlly LLLvvssiblc llhlI uscful. Googlc Book ScLLrch hclps ivlllIci-s
disL'ovL'r lliL' workl's hooks whik' lidpiiijj aLilhors aiul publisliL'rs ivacli iil'w LLLidicnccs. You cliii scliivIi Llirougli llic lull Ll-xI of ihis book on llic wcb
at |http : //books . qooqle . com/|
MBMBB—l-
i i ■■■ «! > n i ' i nriw-M
'J
MA.XBTBEECT
ACt-EBAHTEJIH.
CAMAC.
.FBn.nrejTio ora Maieea (Ha pjccKO-.ionapcnomT. aatlB:*), 1
flaHHoe 06mecTBowb PacnpocTpaKeaia BsCjim urt
EejlHKO-BpHTilHiH H Bt flpJTJIXS CTpUHliX-L,
HELSINGISSA.
^b /
_ i
MaxbiseecT llan.-F Baare.ii.
BycMyc ajiExam.
Hcyc XpHCTOc, ^aBH^ ajitKe, AOpan ajtKe nyjij,3r
ca.Be.
2. A6pan caraft Hccair; HccaK carafi SIxro; Hk
carafi lyja u coe9 BHJifcJiiHT;
3. Iya,a caraft $apec h 3apa ^aMapaftH; $apec ca-
ruft 3cpoM; 9cpoM carafi ApaM:
4. ApaM caraft AMHHai.aB; AuiiHaAaB caruft Haac-
coh; HaaccoH caraft CajMOH;
5. Ca.iMOH canjft Booa PaxaBaim; Boos carafi Obhji,
PyipifiH; Obhi, carafi Iecceft;
G. Ieccefi caraft ,3,aBHi, napa; JJaBui, n,ap carafi Co-
.iomoh ypia nacKa;
7. Cojomoh carafi PocoaM; PoBoaM carufi ABia;
ABifl caraft Aca;
8. Aca carafi Ioca<j>aT; Ioca^aT caraft Iopaw; Io-
paM caraft 03is;
9. 03ia čarafi Ioa<I>aM; IoaijiaM caraft Asaa; Axa3
carufi E3eKifl;
10. E3CKifl caruft Maiiaccis; Manaccifl caruft Amoh;
Amoii carafi Iocia;
11. Iocis carafi IoaKHM; loaKHM carufi lexonia n
C0H3 BHJB.lifiT, 3BTe.II> BflJXT3TM}'JK3 EaBHJOHHe.
12. A Mai)iia Baniuone BiuxT3TMyiKecT Icxohu
rafi Cajaifiinj; Ca.iaipiH.T carafi 3opoBaBej;
13. 3opoBaBe.T caraft Abiyji,; ABiyi. car
3,iiaKHH carijfi A3op;
14. A30p caraii CajiOK; Ca/rOK cartitt Axhm; Axhm
cartra Ejiiya;
15. Ejiiyj caruft E.iea3ap; Ejiea3ap carafi ManpaH;
MaTtfian carun JIxko;
16. JIk carafi y.3CLK, MapL Kye, KOflecT iH3HJi.ift
Ilcyc, Kox^TMaHii XpncTOCcen.
17. Hht jeiinH nyK nyjiBjrjr A6paMecT ^aBEiji, pafta
He;rjiHMn-.iOKB ny.ms3KKe^; h ^.aBiJjtcCT BaBHJioHa bajix-
T3TMyst9 pafta Hai.iHMn-.iOKL nyjiBj(3KKeji; h Bann.ioH3
BaaxT3TMyacecT XpnCTOce pafta Heji.iiiMn-.ioKB nyji^KKeJi.
18. Hcyc XpncTOC HDHTMym Jiaft hht: KyacL cohd
MapL xafi Mir^xaHi Oaco, 3BTejn> BHHn,L3TTeM, ran.i-
khh coh eapac jQacL-Byfli|cecT.
19. II Ygclk C0H3 Kyn, Ky Jiaft BynKCJt, h ift TaxT-
MaHi coh3 oraiaxTei,, Taiaft cona naiixTecT .ivniLTej.
20. Hy kvsce coh Tan wpiTejiB; khh, HMMe.iL lei)-
Ka.i iiflifi coiiHe HaKpeci, n n.H.iLKift: y^ctK, JtaBbui; a.TSK!
iejn. H3JI9 BajiLTeM Mapt, H/tacaHT Kamrar; Tan-ryafiK uito
.1H C0H9 CHCB IH3HTefi nacL-ByftTieecT.
21. JLmi coh ni3HTe,i ajiLre, n toh jihhhhx coHHe
capHe/f h3ms: Hcyc; Tgn-rysfiK hito coh jihhh qjimhhshc
meCTCil CHH9 pHKifiH.
22. A TaT nyK raaH^ifi, uito jihhi IlM.iifin capn-
Mami nafteJiL npopoK, Ky iihjixk:
23. Khh, iriftT .ism eapac, n raaHT sjilk, n koi-
H.eraKysTTeo' cosne hsm3 3MMaHyB.ii, Ky jihhh: MBHtifi-
rya@M HMMejrb.
24. Komiafi y^CLK y9TLMeH h TyftmeniKyjiift M3HT
coHHe IlMMe.iL IeiiKaji naKan, h BajiLTifi KanKec.
25. H coh ifi TieTTam cohs T3H pafta, mTO KyacL
coh nyTifi A.iLre, Bycayc ajiLrec; h coh nnifi coinie H3-
HyMHL axRxam.
KyacB Hcyc nraHflift BtNJuieMecr, IioAeecT napa Hpoj
>, nyTien HoafiT-ojiMO Iepyca.iHMMa HypLTeft roppeH,
2. Koctb .ih Iyjieft u.ap, icy .m maHTMaHH? tot
jltbt hito Mifi ySsnM coh9 TacLTe uypBTeft aJLH, h ny-
jiibi conne KOMtMepjtej.
3. Ky3CB r(ap Hpoj TaH Kyjuifi, coh cypKeH n nyi;
Iepyca.iHM cohijhh.
4. H coh Koniifi nyKHftT mypeMyc nantiftT h khpl-
khh&iht MtipecT, n K3fl,atifi CHnecx: koclt 6ut Xpaciocce
m,3HTei?
5. II cifi coiffle hhjxkhh: BinjuieMecT, Iyjeecr; tdh
mh.it ihto hht jflfi KHpLxaHH nafie.iB npopoK:
6. H toh, BntfuiieM, Iy^efi ieMHe, lik ja hh-sbhh
Iy;tefi yfnsiira yn,Myc; T3H-ry&fitt hito tohct noa'r mypeMyc,
Ky nnHt mvh3 Mirps H3pan.T.
7. TaHHa Hpoa nafiXTecT KOieft HoaftT-ojiMLifiT h ce-
necT K3^iKi&, hito koh na.ie TaCLT nflift.
8. H BymexT CHHifiT BnifijrieMMa h ira.iBKifi: M9H-
hci., kbi'ioi, nypeMyxTe napae 6aac; kj^cl Tifl KOBH6uTTefl,
TaHHa MynHe cara TyeuiHKKei., hito ii Myn m^hsm, cyBHe
KOMMepjaM.
9. Cifi roxL uyxiHH n,ap3CT nyK jh By.ii.BnH; b
Ta.IL TaCLT, KOH cift yfiHHH HypBTefi ajILH, M3Hift CHHlft
SB^ecT T3H pafta, KyacL ny^ifi h ecKifi tbh cae 3.13, kocbt
.laft napBH.
10. KysCL cifi yfiHHH TacLTe, h cift paMryTTen
TOB'ra myp paMaft-ry3HM.
11. H cifi eyi]TiyH napx're, yftHHH napHe HHHiftHHc
MapLifm. ii cifi KOMMepinn cyHne KKUita; h orm.HH eajiaft-
: cyHHe JiaSxifiT: kojib h Jiaian & cu&$i
6 MaxtTBeecT 2, a.TKxmn.
12. II uyacB cifie HsiMejrt naoii HaKpecT, ifi M3H-
He^ Hpoji roppa Maci, cifi ByjiBKHH iepec napa njiraec
roppa.
13. HyKyacBcifi ByjiBKHH: TaHHa h HMMe.it ieiiKaji
bit HaupeCT OacKa, h capH: eoh,d;:i, Ba-iBT napBH h cohs
ieH h noara ErnneT ieMHa, h iejn> TaMner tsh pafis
dito KyacB MyH TOHHe hm n,ie.iBE; T9H ry^fiK hito TaxT
Hpojr, on,H,ej( napBH MafiKeM Bapac.
14. Coh Koniiafl:, BajiBTifi naptH h coh3 ieH BiKKa,
h By.iBrifi EmneT ieMHs.
15. II coh TaMne Jiafi T9H pafia, syjCB IIpoi, aMifi;
hito m3HTaxq capHMaH^ IlMJiifiH nafiejni npopoK, Ky capn:
EraneT ieMHecT Myn KoxiyMB a.iRaH.
16. Ky3CB Hpo£ TaHHa yfinifi Hflmec JiyaHBMaHi
HoafiT-o.TMHftH, coh leBia cflHJtifi h nyjiKexT uyKtifiT nap-
Hafir KoiiBiej; Bnc{t.riesiecT h nyB tsh ieMHeCT, KyxTejT,
HTeCT H T9CBT HypMlHT, T3H najie MHJILT, KOH COH KyjIblH
HOafiT-OJIMHfiH.
17. TaHHa ni3Hji,ifi capHMaHi naftejo. npopoK Epe-
Mefi, Ky capH:
18. IIh ByjoaS PaMecT, jiy&XKeM h pflKMyin u ieBTa
KyKX9Jui3M; Paxnji jiy^ixK Hjtaiec napHafii, ift iaT i^cKeji,
jiyfixKMeH T3H rya&K hito cifi ie6 aax.
19. MaT|T|a HpojT, copbMecx, khi, HxHen ieqiuui
HaKtpecT njufi oacKa Ernnei ieMHecT,
20. II capn: Eon,n;3, Ba.iBT naptn HHHi&HHC, M3H9
Il3paHJi ieMHfl; T9H ryafiK ihto hmmhh napBH htik on,n,efi.
21. Coh Kon,n,afi, Ba.iBTifi napBH h cohj ieH, h ny-
flifi Il3pau.T ieMHa.
22. KyacB coh Kyjrafi, hito Apxe.iafi IyjieecT jih
HappeH Hpo/j; caeci, ajtffiec jbtcjib, coh najiufi Tora M3H-
hcm; Te natcag cyHHe HaKpecT Hmmcii. (Manueji;), h coh
-fffjrsrM IhmzeS paifi eas.
naoi.-Kiraiifc.-m
23. H nyjrift Tora h ie.ix3ji,ifi JiaHHecT, HSMMeji
ibt HsmpeTCCT, eqto raaHTaxi nafiejn. npopoKtifi capH-
itynnnefl mhjilt, hito coh jishh KOXHLej Ha3apeTjimiqeH.
KoajmaHT ajasxam.
T^fi nifieifi noaT 9BBaH PucTeft, h capH Hmmc
arafiT Iyji.ee Mien,eeT,
2. H hoxk: KafijiaTTejt; T3H-ry3&K hito ajitTJia .
noaTTan^ ajttM nap9-Ba.iT.
3. Toh ry3fiK hito coh .ih tst, koh 6aac npopoK
Hcaia n,HJiBKift: RyEX3JiJi9& hh MienccT: BajiMineKKejT,
pa Hlyppe, TyftmeKKcjt qyxKH&T cyHHe By&KHCT.
4. Mq-rae 9BBaH omfi acKiftT BepSjnoa caxcnecT ;
Haxbi;-noai;i:aiiL HLip loajiamMec; a niepKeH cohct Jie&i
cyfiH-HioqKeH h Miexii-MHT-
5. TaHHa Iepyca-THM h nyK Iyjiefi h nyK ieMHe-KOHBT
Qtlp Iop^aH BHjtJieHHH cyHHe,
6. H Clfi PUCTB9TTCH COHCT IopjT,3neCT H KafijrSTTen
7. Hy Ky3C& 9BBan yfimfi ieHHer <j>apHcefte,n
jiyEeaeji HAaiec roppa nysTTeM phcthsttbm Bapac,
Ki& cifie: KyB/t ni3HTyc rifi! Kie Tifte naitafi Bjmejr; n
Tefi cieHTMymecT naro.
. Te TyemeKKe,n Kafi^aTMyffi anexefi raaHTaftT;
H iejuie^ ropBTejr, capHe/i HqcaHT : ait mhhcct
AfipaM; T9H MHJILT IHTO MJ'H CapHaM Tlfte, HITO HMMeJIb
oa& Tafin KHjtrifiH naae nafiHecTCA napHafiT AopaMa.
10. YjKe H aKHI Op Mypifi MaHTKiHB: KIKEe Myp, Ky
ifi nyT& ranr maHTafiT, lyxnBefi h cy3xnte6 TOJiJie.
11. MyH pLiCTaM thhuht ia/;3ecT Ka&j^TMyinme; Hy
JIH MVH9 MHJTLT Hy3TTefi CaMLHMH MVHH3JI,; MyH EIM aHeXT
EyHLTCjr, C0H3 KaMTlfiT; COH pLICTJieiHKOaT THHiHT nacL-
[HCiHH H TOJHJ&H.
JUB-
ld MaxhTBeecr G uraxam,
2 1 . KjBCh coh ByjiBrifi Tecx 9Ba9C, yftHifi coh nyMfie
Kyxi bh.ibjihh'i, Hxko 3eBei,eii a-itre h 3BBaH coho bhjii,-
.ie B3HCeCT 3,1)EiHHHC 3eBejieJHH, ILIXTeM CaSMiHAHC, H
KOiiafi CHHIHT.
22. H ciii BaKTHHtHe KyTTeH B3Hcec h ajtiKec h
By.lBKHH C0H3 MHJIBT.
23. I BOTTa^iH Hcyc nys ra.THjiefi miijilt, y^necT
CHHbiH cHHarorHfiH. capHač n,ap-Ba.iji EBaHrejm h jihh,-
HJfi lOKKe K30*3 H KKKe y9BHaXTeMByj9 OJIMyfiH.
24. H M9Hifl coh3 daac caK nyK CHpefi mhjm.t; ji
nyaxTHHi coHHe hvkh&t K96jiafiT, koAh .ie@HH KKKeea.iineM
K3fi3 H y3HHaXTeMByfl3, II Byppefi 0.1MLlfiT H HaH-K36jiafiT,
H CaMXeMeC-K95jiaflT, H COH .lHH,B,itt ■CHBifiT.
25. H By.itritt cqhs mhjilt ieHear o.iMHeTTei, TajiH-
.ieecT h Jiore-jiaeB-ieMHecT h IepycajiHMecT h IyjieecT h
IopsaH TyKKeH.
BMflaHT ajiExam.
%9CL COH yHHifi OJTMHHT, COH M9HHH TiepMe 3.T3; H
Kyact coh HmTHfi, nyTTHH coBBe cob3 yancyB^e.
2. H coh aBejn. njtatec HHJibMe, yanecTb chh'ht,
T9K Jiie6, KyK Jiie6 Ba&Bam HT|KiftHHc;
CHH3 jih a-itMe n,ap-Ba.Ti.
-iie6 JiyfiKeS; T3H rya&K hito cifi iscKe6.
T9K .iie6, KyK Jiie6 cyane; tsh rpfiK
jiiiHq ieMHe.
T9K Jiie5, KyK -iie6 ByfiKejjByjia HieJitreCT
ry^fiK niTo cifl jihhihh Ka.iHaHi.
.iie6 T3K, KyK Jiie6 jaBtjtec ojimo; cifie
3. OasjraM
T3H ryafiK hito
4. Oa3JT3j&
5. 0a3Ji3K
hito cifie KyTi.ei,
6. Oa3.i3JK
H KOIHKeCT; T3H
7. Oa3Jaat
jhhi JiaBLjtecByT,
8. Oa3.i3m
ciii .iiiniun yfine^
T3K .iie6, KyK .lieC KVTLKifiHiic nyxiac;
HMMeJIB.
IIaci.-EisaHre.iE. 11
las-iaat MEipT.9TTe& jiiefi; .THHraH cift capHMam
m&ib aatKeH.
10. Oa3.T3K T9K jrie6, kyk Jiieo - Byaexani iepc cafia
KejrByi.3 ryafiK: CHH3 .th a.TBM-n,apcTBo.
11. Oasjisac TiS .Tiennei., ky^cl THHifiT .tiihihhi ca-
H ^y^3X3.i.T3A h Byexea h H)KKeHa.i.Ta niepe canufl-
ryafiM thhbi5t BiepLX3Ji.T9/T. Myna ryafiK.
12. PaMnmTeA h BiecTymaieA; t^h ry^&K hito ray-
p9 .iie6 THHecT Jiafixe ajibMecr: hht ByexHui h npopoKifiT,
KyK Jie&HH 3BTe.TL THH9.
13. Titt Jiiennei, ieMHeft cyjt. Byjn cvjtl Kai,xHHi
caMaft,i,nc, mh&h C0H9 Tyfimax cyajuiafi? Coh yme hh ko3
ifi aHexT, a ihto cyaxnBeji; cohs OJiKyc ojimliet na&ejrt
BEHbD;eM HajiJia.
14. Titt jiiennefl Tan ajiBMe iyB. Ifi y^ft KaxTBei,
jiaHB, iy3Hie& TiepM a.iLH.
15. H nyajixaHi TyBac acLTe syaora ift n,ieT)KxyB&,
a n,ieT|KxyB TyBac rojibr 9ji9, h iy3B nyKifiT rapTed.
16. Hht aHb iy3B thh3 qyB oJiMBifi 3Bi.ecT. hito
Cifi yfiHIHH THH3 UIHr TyiftT, H KHT1HH THH3 a.1LM-ai.JKe.
17. IeJiJiei. ropBTei. hito m^h nyrTHM cierxei. 3a-
koh h.th npopoKBiftT: MyH BiM cierxei, noaTTaHi, a Tiee-
Tei, nyTTHM.
18. By&KecT myh Titte capHaM: koh ifi ian,K ajibM
h ieMHe, i& hh 9Xt ioTa h.th hh sxt n;jiKac nya.3 3aKO-
HeCT, SBTeJIL KOH ifi THBTO HyK.
19. II TaT.9 mhjibt, Kie cieraxT sbt Ta&H ynMyc
naxKMysii&H h yšhcct ojmuht hht; tst jhhi KOXiMaai
yn,Myccen ajiLM-napcTBacLT : a nie TafiT tyhhit h yanecT,
T3T .tjihi n,HJixKMaiii rayppCH aJLM-napcTBacT.
20. TacbT-ro wyn Tifie capnaM: Cyan thhb ByftKea.-
Byi ift JJHHHe ienaMn K0pLRHi.itt h ifiapnceifi By&Kejr,ByT-
Teji, iennei, innie M3HHei, ajiLM-n,apcTBO.
21. Tifi KyjiHftT, niTO jaft n,a.iXKaH4 noapcittT: iejt
kohlt; icie koht, tst jkh'i aHTani cyflS By3.ua.
22. A Myn n,a.TKaM Tifie, kuckc cieHtaefi bhjljcc 839
nyCLTiflT, jiani aa'raH'i cyj.3 By3.ua; a me h,s.txi; bhjl-
,tmc: pasa, JiflHi aHTani CHHej.pioH By3.ua; a Kie hkjxk:
uicixeMec, Jiaui aHTaiei mi-aTxy.
23. Hiit, 6yflH toh nyTiax HiJicaHT jaSx Bo.iTpa, n
TaMne MyniTBflx, mio toh3 bh.il MpT tohs BysCTa
MHHT-HU;
24. KyiL TOra jattxaHT BOJTap 3btc h M3H3, 3btcjl
Mup,i9,T. Bii.iL.iifinaHT, h TaHHa nyai^, nyrL jiafixaHT.
25. Mapiai. naicbiHHaHT BaKTaMH, koh toh cohhSh
JflX Bap3CT BJLT, HITO TOHLlflH HaKK^S ifl aHTTH T0H3
cyflba, a cyi,t itt aiiTiu tohs cjymLH u TOH3 ieT liuit-
xexiiiui TypMa.
26. ByflKeCT TOHHe capnaM: toh TaMneT hk nie3L;
KyH TOH LIK aHLT MaT|eMyC TflT|KHe.
27. Tifl KyjnjflT hito jhh capHMaH'i noapciflT: iejt
TyemT (Jjyj.3.
28. A MyH TiSe uaJOM: Kie khxi HH3aH-o.iMo 3.13
TaxTMyatiflHiic, coh yace pflXKTyuyfi cohuAh KyTKiflHHc.
29. Byi,H toho y9.n.rac-niejL naJLM tohs blik pax-
Ka; pyTTe cohs MflHia h cyaxne ui,jKecaHT naro: tsh-
ryafiK mTO nypaMn jkh'i TOHHe, mTO tohct axi' pyBL
iiaiiKLaxi, a fl Jiixie nyK tohs potikl cyaxnLaHi aTTO.
30. I 6yiH toh3 y3.TLrac-nie.iL kht tohs blik pax-
Ka; qyn coh3 iepc cafia, h cysxne Hi.jKecaHT; tbh rysflK
mTO jhhi nypaMn tohhc mio MafiKLaxi sxt pyBL tohct
a itt nyK Jiaxie tohs poi]KL cy3xm.aHi ano.
31. U,HJXKaHi jh HHT-ace, mTO 6yiu Kie paTKLHH'i
ni,atec Kanrecr, aHL aHT cohhc paTKLeM-KHpL.
32. A Myn n;a.iKaM Titte : icie paTKatt KanrecTec ie-
BJepaciiyxB riei'ieH, msh 6jyi.3 ryaflK, coh :
'—
nact-EBanrpjiiT.
iyj!3 Tyafiji; n Kie naftxT.iaT jiiiTuae^ Kanre, tst Tyanrr
6jiy^9.
33. Ba.iT. Tjfl Ky.ntJHT, HflJiXKaHi Jiafi noapcifir:
ie.iL mfihs naftaib IlMMe.iB-caHe, a TienT H^iKaHT IlMMe.it-
caee IlMMeib SBjtecT.
34. A m; t h na.iKaM Tifie: ie.iL KJiieti,a3:i; hh MšHBieptT:
HH 3.1LMifiH, T3H-ry3HK THTO COU .111 HMMCIL LTmTeM-Caft;
35. Hh ieMHJHH, T3H-ry9HK dito cohs K.iLKcae jrieS;
hh Iepyca.inMiiHH, hito coh .th myp n,ap3 jis-hl.
36. Hh VHBHHaHT ieJIL KJlieHJK},!, T3H-ry3HK iuto lik
y3fl hh BBi' BynT Tyeine/i; BHJiK/ien imh iaxn,ncH.
37. A aHL HHT .IBHH THH3 CaHt: JIH, JIH, HXTHX,
IIJ.TDX: a MH JIH TaH 3.13, T3T JTH HH)93eCT.
38. Tifl KyjujflT ihto jiah na.ixKaH'i : iajiLM ia.ibMe
caftfl h nam. naHe cafia.
39. A mj-h Tifte capeaM: iejte By3CTJiacbT HrosifiH.
Hy Kie tohs iaCK y3jiLr11c-nie.iL mtppe, KaBeci cohhc h
HyMnB niejib.
40. H Kie TaTacT tohhBh cyTT3TTe/t, h Bajn>TejT
tohct naftT, anLT coHne 11 o.ire.iLT acrifuaHT.
41. I Kie tohs ByjiraxT cohuhh Baumeji; 4bt BiipcT,
BanLn; cohwith KyxT.
42- AhI.T T33. Ky TOHCT aH, II T6CLT Ky TOHCT TaXT
Jia&eac BaJiLTejt,, ie.11. kobbcc naro.
43. Tifi KyjiHHT, hito .iaft n.a.ixKaHH: madeniT n-
jjiKaHT a.TL;iec 11 k^hlt meHe njiffiaHT nac-OJiMO 3.13.
44. A nyn njutKaM lifte: niaGineKKeji. njiaiaHT nac-
ojimuht. G.iaBttciOBBeji; KyK THHiiftT KopjtitH, Tyiiiji('i;i;i'.i.
ci&e rrype, KyK thiiliht ie.6 maCeniT, h KOMMepjiBJuis,!. t^S
3BTe.IL, KyK TltHHHT lyjI.3 , LX3JIJI36 H BHXITeo':
45. IIIto ma-HTiHnneji a.iLM-aji.;KaiiT a.iLKeH; tsh ryafiE
mTO coh uaxK naSnacb nafieeji nacHHKift ajrtH h nypifi
[ aCipL ByftK-OJIMLI& 3J13 H BiepL-O.lMH&.'iKi.
14 . MilxbTneecT 5, 6 annsam.
46. Tsh mhjibt raro, GyjiH Tiu aJiBKfisTTe^ inaoraeji.
T3HT, KyK thhmht mao'meij, mh JiaHi Tifie najtbEiaT. Hht-
ate loaiiKKoniefiTyfimeo'?
47. H 6yin Tifi ieJbiJHTTe^ uyapac&T 9BTifi bhjib-
.iHHT-rya&M, MtifiT Tifi Tyemenneji. iepec TyifiT? HHT-aie n
puCTHaxTCM TyeraeS?
48. H hht tih KyaTteKKe^; THBTca, koxt tjihs ajBM-
ait ,iIH THBTaC.
KyflaHT ajJExani.
KHxie.ii., iejuieji. aHBTej* HjiHiaHT aHTMymiftT ojtmh&
9Bj,cct T3H ry3HK uiTo yfiHinH thhhht; iepecHajua Tifie
itt jnmie naj&xK thh3 aatM-ajiaiecT.
2. Hht, kj'scb toh Ba&Bani-aHTMyHiifiT aBTax, iejB
pa&K-ayps i3i3 KyKX3j HjJKaHT 3Bj(ecT, koxt Tyeraeo -
KyxTJia CHHaroryflH h mKCHCT, hito o.tmo citHtifiT kht-
ieh. ByflKecT Tifle capHaM: ci& yaie Ba.itTe6 hijkcc najJBK.
3. A tohct, Kyaci. toh aujiax BafiBara-aHTMyini&T,
aHL toh3 inHj.a; kht ifi thji.ih, hbtht eaj y3JtniC-KHT;
4. Ijuto toh3 anTMysta .ihxihh naflxTeCT; h toh3
aiB, Ky yftH nafixT-TyifiT, MaKc tohhc 3.imc;i..
5. H, Ky9CB KOMMspaaTax, i&ib hht TyeniT, KOXT
KyxiJia, Kyi: maCiraeG i^CKHei. CHHarortifiH n yrjii&H iaTK-
CI& MHJIBT KOMMfipI.a.I.TeM BapaC, HITO ByCBXyBIHH OJIME1&
3B^ecT. By&KecT Tifle capHaM, ci& yaie BajBTeS nj,atec-
najLK.
6. Ton-a;e KyacB KOMMSpiaiax, M3H3 n^saHT naptxTe,
joxKeji, yBcaHT h KOMMepT ni.TOHT aiia, Ky jih unSxTacBT;
h toh3 aiB, Ky yfiH nafixT-iye, Masc TOHHe ^jMeJ,.
7. A KV3CB Tifi KOMM3p^3Ji6y3TTeji;, iejuieji, capHei, JiHKe
car&IBT, ro puCTERXTeu ; T3H MHJHVt fflTO tifi tQOBTef), IHTO
witQf bhhuc camihR .iaHi KVJiMaBH craa csia.
6 aJKxaiir. Dacb-EBanre.TJi. 15
8. leoej iejuiea CHBbifi MHJibT; TieT thhs aib, mh
Tifie Ght 3BTe.iL tsh, ityact Tifi aneniKysTSeTTea cohct.
9. A K0MU3pA9JLa9J hht: Mhh3 a^B, toh Ky JlflX
aJiBMed! anb na3bxyB tohs H3m;
10. Ahl noaT toh3 n,apcTBo; tohs Ba.iT anb .iahi
h ieMHe a.ibH koxt ajibMecr;
11. Mhh3 TapMbHHq Jieftn aHiT Mifie Ta^H nflfiBac;
12. H KyjJ.3 MHH3 BHJTbriftT, KOXT H Mifi KyTTCH
Bfljir.iaHAaH;
13. H ie.ib Bbirb MHHbiHT KHXiJieMymine, a iriecbT
MHHLIHT HK93eCT. T9H-ry9HK HITO TOH3 JFH napCTBO H C^M
h niyp-H3M aKb Saac. Amhh.
14. EyjjH Tifi a-ibrHennej oaMLifiT npocTbejt chhb
pHKifiT, TanHa n thhhht npocbTafi thh3 a.ibM-aib.
15. A ienneji ajbTHe npocTbeA OJiMbifiT chbs pa-
KifiT, TaHHa H THH3 aib ift HpOCTbe Tifte TUH3 piIKiuT.
16. HiiT-flie Kyact Tig nasbxenneji;, ie.ueA TieHLTeji,
THBHAaHT By^jiac roTb KyxTJia: cifi nifieG KaaBaiijinc
cieBHbAeH T3H Bapac hito BysbxyBBeji oJiMLiftT na3txefieH.
ByfiKecT lifte capnaa: cift yjae BaJiLTeo na-ibKec.
17. A Kyacb toh jmx naatxeMen, ByfiTejiL oa&BaHT
H II939 KacBanT;
18. T^h ryaiiii hito HTMfl na3bxeften ifi ojiMtift Ba-
pac a HAJKaHi ajiate 3BTe, Ky jih na&XTacLT; n TOB8 aib,
Ky yfin nflftxT-TyifiT, MaKC TOHHe aJiMce.
19. IejuieA Kon^eA HiiaHT eajiafiT ieMne 3ia,
kocbt Ky9&xe h pycT iopM h koclt cy.i-o.iMO paunaO H
cy3.iue(5;
20. A KOniejj HTqaHT eajiafiT ajraa, kockt Ky3&x jia
hh pycT ifi TopM3, n KocbT cyji.io ieo" paG h cyaasHT ieG.
21. T3H MHJlbT H1T0 KOttT Jffl. 'ra&^ eiA^TSSK&K.'
inecT.
22. Ma-ThM jih jihhik Bapac TyBacen. H hht, Kyaci
tohs gajihM jishi nyrrec, TaHHa jlhbi nyK xoaa jihhib
TyBB3i..
23. A BJSeS TOH3 TiajILM maHTHHI HIOSCCeH; TSHHa
jiaHi nyK tohs jihihk cieBHbieH. H hht, Kyact ^yn, Ky
jra tohct, jiani cieBHe,HByT, MaHLTeM jiani Tanna cieBHeiByTf
24. Ift yafi hh Kie cjiyinmei. eyblt myppe; hjih but
ifl ma63memry:3 r i, a hvmhl ajm inafamei., h.th coh tse
naHemKoaT, a eyMHB iS aJitK BoapMefl. Iennei. yafi c.Jiym-
mej HMMejia h MaMMoea.
25. TaH mhjilt Tifie n,H.aEaii: iejuiei. ByjrexeKKeji
Hfl^aHT HT]K ry9HK, MtlftT HOppei. II MMHT IOKKefl, HH ifi
HIIKaHT poT)LK uapaC, MaftH T3BB:HH3TTea. HlJK ififl Jia
mypaMn nopMynrmej h por^K ifia jih mypaMn acrifiT?
26. BHJinixeKKei, ajiLM jiOHLiifi 3jib: cifi ie(5 Kajibu
jih hh qyn ico jlh hh eoh 1 ! ieG afiTiftT; n thhs a.nM-aiL
nopT chhuht. Icnneia Tift jiax 'ieaia nypaMn chhhht?
27. H hh Kie THHecT ifi yttfi Hiacec ByjiafiH jianiLxei,
pOT|BKeC (xOTJl) H 9BT KapLT|eJIL BiepBT.
28. H acriB uapac m^ht Tift Byjiaxennen? KniceKKei.
naJiT3 noaiaft 3.T3, koxt cifi m3HTe6. Cifi iefi jihk hh
M^fil, H HH H0H3 ie6.
29. A Tifte iwLTKaM: h Cojtomoh myppei ciaBecec ifi
T3BH3TMaH1 HRT, TOTL lOKBaHI CHHeCT.
30. TO HHT HMMe.TL T3BHaXT IISJlT-pa3L, Ky TapLM
jih, a eHTa jlhh'i cy^xnanq KiiBKHa, to TiraifiT Ba.i ny-
paMn TSBnaxT, BaBh-niepjLafiT'.
31. Tsh rya&K iexiei ByjraxeKKeji, h iejutea, capnefl:
mh Mifie noppei? h-th Msfia T3Bh3tt6A?
32. T3H ryaftB mTo TaH nyK oiiiieG pticTHaxTCM; h
t9h rysuK mro thhs ajiBM-aib tict, mTo Tifte TaftT nys
6, 7 ajuipjn. naci-EBanrejB.
33. A 9BTe.tB onnei. Hmmcjil n,apeTBa h cohs Byfi-
EeflByjre, h TaT rifie nyK jijnn.
34. T9H mhjtbt iejuiejt Byj^xeKKe^ eHTbZFq mefin
Bapac. Toh ryafiE hito eHTBHHi nieHB hi jlhhs Byjioxe^
Hflstec Bapac. Jlmn K>KKe meflBeci H^jKec sapac Byjurajt.
Khiisht ajiKX3ni.
Iejuieji cyTTejt, a iennei jiHmie cyTMa.
2. T9H rysHK hito MaHbTCM Tifi cyjTH&H cyT03TTe,n,
T3HH CyjILlfiH H JtHH?69TTefl CyTMami; H MaHLTeM Tifl MH-
pi&H MiepLAenneji., MyKKa MHpifin h Tifie MiepLfleniKya^eT.
3. H MtlfiT TOH KHiaX oaBCa 9JI3, Ky JIH BHJILJiaHT
HajTBMecT, a omh Mypa Hji;iKaHT lajitMecT Kyjra bik?
4. Hjm koxt najiKax BHJBcaHT: opecr, MyH Baji^aM
oaBca T0H9 ia.iBMeCT; a khi, tohs <ia.iBMecT jih omh Myp?
5. Toh KyxT.iaHi! BajiLT SBTJiecT oun Mypa HjtataHT
laJitMecT, n TaHHa yflHax BajiLTeA oaBca BHJiBJiflHT ^ajtb-
neer.
6. Iejuej; ^HTJieKKejj nacB-eajiafix nieHrifiT, h iejuieA
cyaxneji H^acaHT seMiyr merifl aBTe, hito cifi ie6 TOirae
TafiT io.TBrHC-ry3HM h Maci Maxn,JieMMeH ie6 KLmiKHexie
TmlHHT.
7. Ahh3^, h jishi Tifie aHTam; on,n,e;i, h kobh6ct-
xefl; TaKA^TTej, to h aBBj^CT Tifte.
8. TaH-ryafiK hito iokec aHH3& Ba.Tr, h ou,n.3fi EaBH,
h TaK^9TBa aBt^eT.
9. Jlififl THHElft K3CKCCT MyKKa O.IMyHI, KV, KV3CB
C0H9 ajitK aHacT cohct jiefine, aHraxi comie Kiejtre?
10. H KyacB aHcax^ Kyjie, ajiBTHax^ comie KyBflB?
11. II hht, ro Tifi, KyK jriennejr naK, yanfieTTe/i.
aHBTe^i napnaHjtaHT nnir aatM.yffi.mT, TsJta. \sscsss. m
18 MaxhmeecT 7 auxsui.
12. II hht, nyKHte, koxt TaxTeA hito ojimo eajn,-
<mn THHHfi-ry^ftHi, hht h tih iejae,n CHHHH-ryaftM; T8H-
ryafiK hito T3-JiaHHe jueo" 3aK0H n npopoE.
13. MaHHejt T9EKUC ysc Mnan; T3n ry9HK nrro T3i
yKC .th nryp n tst Tjanac jih KOMTar, Ky bhk MaiKeM
cafta, h iennar BapjeG xefi mhjilt.
14. Taa ryafiK hito tst ync -m T3KKe,n h 'iyaKac jih
KieHLH,, kok BtiKKeG ieJureHcaftfl, h Tejt o-iMHeTTej iS
ieHH3B Jlfl, KOE KOBHeG T9HT.
15. BapLiiyBBe,! KHJieCB-npOpOKLIHH, KOK HOTJieO" Tlftt
jiaMnac-acrifi-ryafiM, a ciich cifi jieo" KLnnKeft tojth.
16. Chh3 raaHTan mh.ibt THToeTTe^ chhliht. Koiraax
TOH, LIKjBHH-MypBifiT 10XK3H-MHCTKeCT HJTH CMOKBaftT nam-
HOHTefi pa3ecT?
17. Hht k)kkc mnr Myp nwHTaji; mnr maHTaftT; a
HJ093CC Myp n m^HTa^ HH>33ec maHTafiT.
18. Ifi yafi mnr Myp nyaxies HKmec maHTaftT, e
HK)33ec Myp ny3XTe;t miir maHrafiT.
19. K>Kite Myp, Ky ifi hvtl mnr nyrTaiiT, pai,eT u
cy^xHBeT TOJJie.
20. HhT CHH3 maBTafi MHJILT THTfleTTeS CHHHHT.
21. Ihkkbhhi, Ky capn MyHne: rocnosn, rocnojiH.
JIHHqe M3HHC^ a.ttM napCTBa, a T9T, Ey T3BT MyH3 aJILM-
ai,JEe TaxTMyac.
22. IeHHor jiaH? MLiHHe capHLOTTej toh niefts
rocnoso, rocao^H! Bau nift tohs ronecT 9BTJiecT aHiii
capuafiM? u Bafi Mift toh3 hsmhhh Byacxi&M nypL'riirr:
h safi Mifi TOH3 HOMLrftn ienHsr KycLTHaxTeM Tyfte^i
23. H Tanna MyH cifte capnaM: MyH hh KyaCL ux
TieTTani thhuht; MaHHei, iepc cana MyHCT, Tift 3aKOH-
xemsec Tyemee.
■
24. H hht hhhm k>klh, Kie EyjiTaj T^JiafiT nyna
carafix, h Kie ea.i chhhh mhjtlt 3BT-Ha.iineMeH MHjnsec
OJTMblfiH, Ky TyHHIT H3pTCC HaBbTe 3JI3.
25. H ByjtriH a6pb h thbthh iora, h hhtikbhh
HHT|r3 H laBBHH T3H H3pT 3.13, H COH lOpMaH 1 ! ifi, T3H
rysHK hito coh .thh TyemaH 1 ! naBTe sjis.
26. A k>sihh<i uie Kyj TafiT MyH3 carufiT h ifi
TyeniT hht, .iswi nifiMaHq 3BT-naJua MHjn,xeMMec ojimlihHj
Ky TyemT n^aiec nspT ByHTac 9J1E>.
27. H ByjiLrifi afipb, h KOJbr,pH iora h hht|klhh
HHT|r3, H BLippHH T3H H3pT 938, COH H ioptrfi H ^HH
coh3 iopMym myp.
28. H KyscB Hcyc .lynrift TaftT carafiT, ojimo jhib-
fl3TTeH C0H3 MaTbxeMyai.
29. Tsh ryaiiK mTO COH ysneCLT CBHLifiT koxt Baar-
jiarm, a ifi hht koxt khplkhj; h cfiapncee.
KilBHaHT ajIKX3IH.
EyaCL coh TiepMecT wrrift ; cohs mhjtlt nyjiiH ieHH9r
OJomeTTe &.
2. H khi, nyflifi npoKaseHofi o.iMyire, komm3p^3jlih
COHHe H iprirMtift; TocnOAH, TO TOH TaTHHX, Oaax MyH3
nyTTecMaxTefl.
3. Hcyc By&Kifi Ki-ueCj KycKHfi coHHe, h HHJibKifi:
TaTaM, nyirecM. H coh BaKTiiHLHe nyrTacbM npoKa39CT.
4. II hhjixk coHHe Hcyc: m% hh Kiea ie.iL ciejn.it;
a M3H3 By3eXT HA3WHT HaXHH, h nyTL jiafix, KOH HaKafi
Moccefi, cifie BycbxejiymmeH.
5. A Ky3CL M3HHH Hcyc KanepnayMa, conne ny,nifi
'iysTcaHt h aHafi cohct:
6. IVno-iH! Myaa ciymmefi junn KysitecT jry^mTaHii-
KafiecT, h KypcHHHe MyxnAaT.
7. Ilcyc n,a.iXK cohhc: Myn noajra.M, TnpBxairaM.e<A>aa.
8. A lyaTcaH 1 ! Byscra, capnaii, iiHJiBKifi: rocnoflH!
MyH LIM KOCTMaHI T9H pafis, HITO toh noajiTOX MJTBS
jiara Bytuuia; a n,iejibK 9'bt cane, to TirpBxys ujaa ciyrnineH.
9. T9H MHJIbT HITO MyH jTBM h naK9JiB3c; a air;lM
cajiflxaHT BysjraaH, h capHan 9Xth: M3H9, h coh Byamt,
HyMna: npfle, h coh noaTT; h Hi.aiaHT cjrymBfl: Tyemr
T3H, h TyamT.
10. To Hcyc T3H KyjHS, coHHe BHpifi thbbch, h
coh n,H.ibKifi fl^sec mhjibt ByBfleifiT: uyfiKecT capHaM Tifie:
HH II,!])Uir.i:.rr HM KOBHMaHI MyKKa Biep9.
1 1 . CapnaM Tiiie: ieHHer noaT HypBTefi roppeH u
y3pbeM-nie.iBT n KOMaeo* (TyajiB ryppe) AGpaMU&H, Hca-
KtlfiH H flXKHHH ajIBM-IiapCTBaCbT ;
12. A n,apcTBO ajiBre 'Jdetoh cy^xnMaHi oJiKMyc
cieBHt^ecce; TaMne jihhi .TyyiixKMym h naHec-ryafiM KanKMym.
13. H H.H.TBKifi Hcyc HyaTCHHie: mws, h, koxt toh
BiepLHx, hht a TOHHe jsh^. II coh9 c.Tymmefi THpBXyBBlS
T3HxaHaH? ByapecT.
14. Hyiifi Hcyc Hie^ap napxie h yfraifi cohs ByaH-
Han aiemaeH ny.ue-Kao'ecT.
15. H KycKifi C0H3 EHTTe, h nyjDie-Kan Ky/pj coh3.
H coh Eoiniafl n cjymifl cifie.
16. A roTb maHTifi ieEHaHii; cohhb nyaxTHin ienror
iiyopxTJiflHieji; h coh ByexT ByuiicifiT cohhbh, h TnpBxyT-
Tift nyBHfiT K36jiafiT;
17. DIto hht nraHTaxi, koxt Jiafi capHMaHi nafi&ab
npopOK Hcafis, Ky capH: coh Ba.TbTifi Hjyrtec ojra mhhb
yafiHaXTMyatHfiT, h KyHTbrynifi k96hht.
18. Totb yfirrifi llcyc nnp HflJKec ieHH9r ojrMHeTTei,
naicafi (yancyBxifiT) Byfiea. nafiejiB HyMHB nsjua.
19. TaHHa 9xt khpb-kht nyijfi ajibTJia h n,HjrtKifi
conne: y:jncen! Mys EyyjrKaM T0H3 mhjdšt, xom toh K033
20. H h,hjixk coHHe Hcyc: pHjraifiH Jiie6 ByaiiK n
an.M ■lom.iifiH JiiefJ niecb; a ojimo ajibrecT hjikmex kos9
y:.»iu:i. inii-r.raxivj.
21. A Hysnit coh9 ysncyB'bifiE iiiTbicifi conHe: IV
choxh! JiyniLT uyna 9BTe,ib ByjtbKes h pyxKea HiiaH ajtacB.
22. A Hcyc coHHe nnjibKiH: nyajie MyH3 MHJtbT h
Kyxe autefiT ^HKKea Hiatec HMbefir.
23. H Ky3CL COH M3HHH B3HCej C0H3 MHJIbT ByibKHH
C0H3 y3ncyBBeu.
24. H kh^, T.inna ni^HTifi niyp nran MiepecbT, hht
hito nafie.it B^HHac m^hhhh esme; a con yjtifi.
25. TaHHa coh3 y^ncyBBefi nyTTen coHHe, hoblhhh
C0H3 H HH.TXKHH: rOCHOXH ! nieCLT MlIHLIlh'. MaHKLem-
KyiHM.
26. CapH coh: mjjHt rifi nyi;i;a Jiiennex vbjii, sam,-
Biepjia? Texe paecx coh Kon,n,an, KHJQTifi mniKHfiT h
Miepn. n m3HTiii nryp Ky&iLXK.
27. A ojimo T3BTynmiHH n iihjtxkhh: Kie T9-JiaxTe,
ro mrrira h Miep HKxajuiaiS coh9?
28. H Ky^CL coh HyMHL iiii.i.ia nyxifi, FeprecHH
ieMna; nyTTHH cohhc ByacTa KyxT nyapbXTJia, pycjnafiH
jnoTMa, leBia KyTbKein, hht hito ifi TycTMa xaiiKL Bap-
xex hh Kie.
29. H khi, ciii KyKxajnnKyTTHH: mh .ih tohct TyifiT
UHH3 BapaC, HcyC, IlMHie.HL aJILK? IlyTTHX THr3 SBTJieCT
a&Kiti uyxn,ex mhhhht.
30. A CHHecT KyxiteH nHHLHHin maKKex myp Tyn,n,o.
31. H nyapLT aHHyH cohct: ro toh ByexHHHHX mh-
hhht, to ByjrraxT uhhhht maKL-iynLH.
32. H coh wni.K-ifi cifie; M9HHex,- H cifi. sjKfX'ss. ■*.
BjjbKSH maKb-qynBH. II kvk, ti^ v, m»si-TpKft t^sw^
fljaqs-caecr uieppe, h MaiVKtHH. ^atta..
r
24 MaxMBeecT 9 BJtsxsut.
22. A Hcyc kobbhc, yftHifi coh9 h n,Hjn>EiH: ieje
paBCHHLHe, HifiTHHM! TOH9 Biep TOH3 HHCTift. II HHSaH-
ojatym xeae sy^pecT ni9Hi,Bifi TnpBac.
23. H roTb Hcyc nyflift myp o.tmo napxTe n yrrmH
HKpsee mopreM-MypuHH h ojimbiot cy^xniarreM;
24. IJ^HJBKifi cifte: .iHxies ciryc; tsh ryafts nrro ift
HMarra HiftT, a oaT. H cift jymnog coh3.
25. A syacB JiifiHH o.imo ByjKxaHH; coh m3hei& cbi39,
BaJLTift COH3 KHj^eCT, H HifiT KOH,g,afi.
26. H ByjBrifi caK tbh 6mc nyK T3H ieMHe mhjtbt.
27. Eyact m3hh& Tyjije roppeH; coh3 mh.tbt nyTTHH
kjxt ^a-TBMxeMMec h KyKxs.i.iHH: jHxqnx Mifie JiaBBei.,
Hcyc JHpxun a.TBK!
28. A Kyaci coh nyiift napBXie; ia.TtMxeMMec nyT-
TeH cymie. H capH cifte Hcyc: ocKrjeTrei,, ierrnei., hito
MyH oaHM T3&T Tyemei? Cift capHefi cyHHe: oCKen, ronojTH !
29. TaHna coh KycKifl CHH3 HeJiBMiftT, h h,h.ibklh:
THH3 BHpa MHJTBT H JHHl Tlfie.
30. H aBHHH CHH3 laiBMe; H HcyC n,HJrBKlfl K3p~
CHHHe cifie: KnxHei, hito hh Kie ifi Tiei^e.
31. A cifi ro .inxTeH, By.TKxeH car nyK T3H ieMHe
MHJIBT.
32. A Ky3CB cift By.T&KHH; Tamra nyxTnm cyHHe
moxHMaxieM ojtmo, rtj^pxTJia.
33. H, Kyact rrj3pxT jrnfi Byexam, mox<maxTeM
aJBrift capnej. II ojimo TSBTaxamryTTHH, n,mxEHH: ift
jrcnn hh KyacB MyKa HTMym IIspaajiacT.
34. A $apHcee caprryH: coh ByexaJi H.ypBTifiT njpb-
Tift nrypeMy39 caMaii-ryaHM.
35. H bott9j1.hh Hcyc nysBifi J3Hnift h chih& mhjjlBt,
fauechT chh9 CHHaroruftH, capHHHT napcTBa EBarrreJiH
ff" mpBXSTTlM iOKK,e K30eCT H y'3HHa5.Tei4S^3lSC.T QjTMHHT.
36. ron coh yftHiii ieHaat oas.B.eYi&Ti,., w bjs.-
9, 10 funcxani. ITncb-EnaHriMu. 25
.IHIllT ('11111.1111'. mTO Cifi JliHIIH BHCMaHI H nniKHam, rOTb
jiaMnac, - kohh ifi Jiax nnHHec.
37. Tiimia capH hi.h;hc y^ncyBLifiT: Jiiefin-cyHHei.
ieHH^r, a qyHteTTej; naHac.
38. Tsh ryaihc aHHai. aB-cyuHiu xo3LHHe, ihto coh
r.iKxax'1 ^yiriinT niffiec HB-cyfimHT.
JIoraHT ajiExain.
H coh KOiiafi H^atnc KyxTeMn-jroKL yancyB'BeTTe.n,
SHBTifi Ba.iT TopxKMac ByflT|cifi 9JI9, chhliht ByexeM
Bapac, h jaxneii; lOEKe K309 h WKKe ysfiHaxTeMByiič.
2. A T3K jie6 KysTesin-JOKKe,;]; anocro.TLifiH H9M3:
ByCMyC CHMMaH, KOXTMaHI HieijteH, h YaHLTpeH, C0H3
bhjil, Hr 3eBejiee a-TLii, h ;.-)nimn coh3 bhjil,
3. Hjijhh h Bap^ojioMeft, $om h MLrnap MaxLTBefi,
Ss. A.TL$ee ajiBK h JteBBefi, KoxiMaH? $a,i.ieH.
4. CLiMMaH KanaHHT h Hyfla IIcKapioi, Ky h ohb-
TJII C0H3.
5. TafiT KyxTeMn-.iore ByjntexT Hcyc, KHJiBTifi ch-
hhht h capiiafi: Tifi iejuiefl M3H.aei, TopTMac oJiMBifiT
Bape mhjtbt h ie.TJie,a; m^hhci. CaMapa jiaHHa.
6. A M9HHes 3BTe.TL li3pana H9pi KaTMam JiaMncifi
roppa.
7. II Ky3CL rift B0TT3j6eTTeA, capHea,, niTO ajTLM
uapcTBo nyim ajiLTJia.
8. Ksn-oJiMLifiT .lyxrtej, npoKa3-K3i5aaHT nyTTec-
MaxTeji, hm-ojtmijht eajxesKci., iiypTifii ByexeKKei,. y^CLT-
xaaaa BaJiETiiiT, y^cBTxaBna h aeLTeji.
9. le-uiej BaJiLTei, MHJii.aHT hh KOJiJie, hh chji6, [hh
Bienuje, hh noaKHiuiaHT,
10. Hh ByccafiT Bappo, hh KyxT accaf, hh K3.U.-
rafiT, he cyaMHt. Tsh ryafttt 1070 Tjexser*. wqk>£ev *&s."K3Ci
ijrejnrymnie.
26 MaMTBeecr 10 funciam
11. Koh Tift jraima n.iu cifrre M3H03TTei, RSTiea.
Kie Tajie nafiKecT jn anexeft, n Toro KyaTxeKKei, T3i
pafta, koh rift Bv.itr ienneji..
12. A Ky9ct Tift M9H6errei ropLXTe, TnpBxoTTej!
cohhhh, capHeji: mlto TaH ropLXTe.
13. II nm TaT napxT jjihi aHexeii. Taitna noai
THH9 MHp C0H9 3JI3I a lfl -THHTe anexeft, TaHHa THH3 MHf
rconBac Tifie MaCT.
14. A rOTt Kie thhliht ifi BajiLrae h ift KyjTJiHH<K
thh9 carHftr; Tanna .THXTeji. t9h n^pTecT hjih jiaHHecT n
nyraTejt. K>.iBKifi.naHT ByHTcecT.
15. ByfiKecT Tifte capnaM: KiexncaMn jiskh CojiaMB
ToMoppa icMHii cyT-nietBecT, M9H tsh JianHa.
16. Khh, MTH By.IKX9.iaM THHLlfiT TO JiaMnciflT K3CK<
^D.THLIIt: H HHT ,TCXl6eTTC^ K>pTefi TOTL KyBJO, H MU.ILE-
xeMMec-HT|r3, ro rojyoe.
17. A BapeayBBej OjTmhhh; cifi .thhihh aHBTei. th-
HHftT CVTT3TTCM CSIHT, H HJJJHiHC CHHarOrHHH THHHHT
Ky69iuKy9TTe6\
18. II JIHH^HH BHKKCl. THHHHT myp OJIMHfiT H 11,3.-
puBT MTH3 rySHK, yanecByj^ rieiieH chhhii h toptm33Hjh
WRflCT,
19. A Ky3CB THHBfiT aBBTemKy9ji.eT; iejJiejr HHHJiyat,
koxt hjih MafiT n,iejrxKei.; T9H rysftK nrro tbh naJie aH-
Taaq Jiam Tifie, M9ftT njejiXKeji.
20. T9H ryafiK hito ienneji. Tift .thhic capHeji, a
THH9 aji;xe ByftT|ac jhhh capnei thhhh chch.
21. A bhjib anr BHiJiec copna, h aiL ajtrec; h
By.TLKeS napna HjiJKec niaHTeift djis, h iiMBTeo' chhhht.
22. II rryK KyHBTeniKyajieT THHHft 9J3 HieHe Myrra
H3M9 ryaSrt; a Ky Knpmiii KiejrJKe pafia, jtam maa.m.
23. A Kysch ajn.reT uyesea thhhh axiejr jiaHHecT;
mwrex BjMUh jraHHa. ByftrecT Tiwe cvpBa.'u.'. issHieii. tok^
KeH I'l3pami jianniftH nup MSHHeji, a totb noaT ojrao
naptn.
24. yancvBB^fi hji.ih mypnMn yenceSeji., h cjrymmeft
ift nrypJiMn HjiKec myppeji,.
25. JlaHi yancyBia, totb coh Jiexi y9nce&iiiHHC 3bt
Ha.oa, h cjrymBH, tot coh .iexg njiatec mypuirH sbt
H&raa. Toti. n3pT X03bhh KOTCHm Bee.iB3eBy.TBiH; T3H bhjt
TyBTaMn HSMcajieT COH9 Ky^TJiaftr.
26. Hht, iejuiejf. nsjuiaji, CHHiftH: hjijis hu mh naSxT-
TyiftT, Ky pHXqLHXTIH ift, H IHKBIOBMa hjijih hh mh, Kyift
jihx^h TieTTam.
27. MaH capnaM Tifte cieunbJt33ecT, T3H capHSjr, iyB3
6ajie; h mMt hhjlth KyjiSeTTejr,, capHeji, Jiaraft ajn>H.
28. H iejiJieji rojuiaji, tshh, kok porjKB kohbtci), h
ht|K ie(5 yaft KOHBTej; a naiaa^ ieHami tccbt, Ky oaft h
htik h poiiKB MaiiKe,i ajiecT.
29. Baft MHKBeC KyxT ynb jionTa sbt mhb THTira
By3CTa? H ift iop hh sxt cimecT ieMHa *HH9 a^xh naKxaHna.
30. A THHecT h BynT yaftBecT nyK Jiiet> jioKMaire.
31. I iejuieji traaasfl: Tift jriennejx nypHMn ieBrrar
ynB JiOHBTHerTeji;.
32. Hht iokbh, Kie Myro TOMTca.i ojtmbtFi SBfleCT,
T9H H MyH TOMTCBJtaM HTiaH ajIBM a/I/KB 9BJI,eCT.
33. A Kie HHXTBJtHH 1 ! MyHeCT O.TMBlft OBfteCT, COHCT
h MyH HHXTajtaM ojibm a^iiaH SB^eCT.
34. IeJLreji. topBTeji, mTO mth hytthm nyXTea MHpa
ieMHe ara; bim noaTTaH<i Mupa nyxTeji., a mhk.
35. Tot rya&K mTo MyH nyTTHM ojimo paTtEejt
ajVKecec naro, h Hiftji, ieHcec, n Mai)e ByaHMecTec.
36. H By3CTJiHHqeH ojiMHe .iHiraeH Hjatec KyaTJia.
37. Kie maSamT aji,iEec hjih ieHHec ienaMn wxHHa^,
ift anexT Mjrra aBjiecT; n itie nra6aws mmw..
ieHSun MysmR, ih anexT mvh3 sbp&ct.
■
ao
28 MftXiTBeeci 10 funxain.
38. XI Kie ifi r.-.uu pHCTec, h iS syjibK MHHti mhjtlt;
-T3T ifi aHeXT MHHHe.
39. Ky hiik3cb sapej, KajaxT coro; a Ky Kai.exT
HT|K3CL MyH9 ry9HK, HHHt C0H3.
40. Kie thhuSt BajiT, h Ba.iT h Myro; a Kie Bajrr
MyH3, h T3H BaJiT, Ky MyH3 ByjrexT.
41. Kie Ba.iT npopoK, npopoK HHMMe, coHHe Jiinra
npopoK jiaiixMyni; h Kie BajT ByfiK0.iM0, ByfiK ojtmo hq-
MeCT, cohhc jihhtoh ByfiK ojimo Jiafixe.
42. H Kie roraxT 3bt TafiH yn,Lxa&H ^btjhh HanifiH
K9.TM lajwe, yancyBBae hhmcct; ByfiKecT Tifie capnaM, ifi
Ka^axT n^ffiec Jia&xifiT.
9xT3MrijEoraHT ajiExain.
II KyacB Hcyc i3CKifi njiaiec KjrxTeMn-jiore yan-
cpteTTe^ MaTLxeMMeH; Byjmrifi TOMne HyMHL eafia pncej
H capHej CHH3 .I3HHi§H.
2. A 3BBan, KyacB coh cieBHHC caecT KyjiHH Xpnc-
T03 TyiiiT, ByjirexT KyaxTac HjVKec y^ncyBtiHH,
3. HieJiLXKefl coHHe: Ton jhx, ajin hk, Ky 6ht
ny9TTe^, Bafi Mifie 6ht HyMHb BypLTejt?
4. rj 1 HJn.Kifi cifie Hcyc By^cia: M9HHej, n,ie.TBXEeji;
BbhCj M9fiT Ky.i3eTTeA h yfiH6eTTejt.
5. ^ajiLMxeMMec ni3HTe6 yfiBieH h ji3xk33e BaHLn,e6,
npoKa3-Ka6jia nyrrecMe6 h KyjiHaxTCM Ky.ianncyaTTefi,
hm-ojimo eajicajuiao' h BafiBani capHeC nrar carBifiT.
6. H T3T jih oa3Ji9c, Ky ifi -XHHHe MyH3 6aac
BiepxaHH.
7. Ey Rjscb cifi ByjLKHH, Hcyc ajiLrifl capHeji. oji-
mjjSt 9bb&h oaac: M3&t tih BapWQ.1 ffjcu^ casCT "ssss.-
Mes. Baft ojKcy&s, iraiirLiH .TUKxariJrai*.
11 araxam. Ilacb-EBaHrejH.
8. Baft iraftT Bap,D,iflT KnxHMen? Baft ojtmo, T9BHax-
TaHH cynnnc acrift-ry^ftM? Kok aHHeC cymrac acrifiT,
jiHBTBe(5 n,ap3 rayp napTiim.
9. Baft m9ht Bap^iftT KHXiMeH? Bafi npopoK? #a,
capHaM 'rifte, h inypflMn npopoKEe^.
10. Tae Mii.jf.r hito coh jiht3t, koh sapac .m khpl-
xasra: khh, MyH ByjiEX9JiaM HH^aH ierjKa-i Toh3 KacB 9BTe,
Ky BajnaamT toh9 Bapa tohs 3btg.
11. By&KecT capnaM Tifie: HLmH-OJrMLrira Hi9HTtiftH
ifi Ty^HHjiaHH hh Kie nrypsMn 3BBan pticT'LeTTe.n; a ynt-
Myc a.TLM n,apcTBecT jih mypHMH conne^.
12. A 3BBaH pucTee niftBiflH TaH pafta ajbM napcTBa
BajiTafl caMafl-ry^flM, h kok aHne6 caMafi,!iHC,poTi.e6 coro.
13. T9H ryaftK nrro nyK npopoK h 3aKOH capHyH
3BTCJIL ^BBaH pafifl.
14. H rOTt rifi TaTHHnnea Ba.iBTej, coh jih ^MjiJie,
K03 Sn^ifi nyaTTej;.
15. EieCT jjie6 niejuie KyjuiD^;, aHt Kyji!
16. A KieftH MyH hhhm Tan ny.iBA9r sbt Ha.i.ia?
Coh jih 3bt Hajuia napnafi ryaftM, kok oppeS iaTKcecT h
KOBceS Hjaiec TOBpyaiift roppa,
17. II capneO: Mift Tifte HiopraftM HiopBeM-MyptiHH,
h Tifl iennea CHpMam: Mift JiaBJi3M Tifte nan,JiyniraeM
jraBJiaflT, h Tift ienne/t pHKMam.
18. Tsh mhjtbt dito nyjjift 3BBan, ifl nopa Jia :
wra ift; n capHeT: coh3 chch jhi ny9pi.xT.
19. Ily^ift ojimo napLH, nop n iok; h capHeT: k
TaT ojQiyH 1 !, Ky nop h iok bhhc, MtiTTapifi h paKJiafi
TOMAac o.TMyHi. II MH.n.U3BByT jm By&KLHH^ H^Hjec nap-
Haft-rya&M.
20. Taraa con ajiLrifi cieBTeji; JiairaiflT, kohh Jiflfi
coh3 caMMC^ ieHaMQ BysexaH^, tot y*j&s$", "■snsi , č& "«&
2 1 . HroacE TOHHe .iahi, Xopa3HH! moacb TOHHe
Bm(jcaiii,a ! Tan rysftK ihto totl TnpecT u CH^oHecr
Bycexanc .ihx^hh caM3, kok .lief) thhcct By3exaH'i, to
Tyjia ciii .uiKRyc Ka&itiTMaHi Biepn,ifiH u KyHLrftH.
22. A rifte capHaM: Tappe h Cn,a,oHa Kiexncann
jHBi cyrreM niefiBCCT, totl Tifle.
23. H toh KanepHayM, Ky jax naflHaHH aJtbM pafia,
toh iopax B3jac aa pafta; T3H mhjilt ihto, ro JiHEKyc
Co^onecT By3LxaH>i caMa, kok rie6 BysLsaHi toh3 chch
to coh KyTLaH^ jihx'i TapMteHi niefiBe pafla.
24. A capHaM Tifte, Coaoit ieMHa Jiasra KiexncaMn,
ro TOHHe.
25. T3H na.ie Mcyc Bai3 capHaft h HiuLKift: Toh9
KHTTaw, Atmh, aiBMecT h ieMHecT nrypeMyc! totl Toh
TaH HHXTHX MHJl.liiftH H WpLTLillH, H ByBBXHX T9H yiTb
napaaitT.
26. Hht, Ai,atHSM! tsh rysiiK nno hht jafi T0H3
inn r TaXTMym.
27. EyK ih aHTam MtiHHe Mym Ai,atecT, h hh
Kie ift thi. ajtr, iepec ro ayb; n ai.atb ifl thi, hh Kie
iepec ro aiLE, h Kie3 TaxT ajiLK By3Bxe;i.
28. Hy^TTeji mmp hr nyK Tyft.ia a jiocchc KyHL^ee,
H MyH By3T)I,aM THHLIIIT.
29. BaiBTefl Myns Kaccac H^HiaHT lanxe, h yancye-
Bea, MyHCT: tsh rysfiK hito Myn jjam .laBBe^ h cy^H KyTb-
KiftaaH; h KOBHOeTTei, nrar eaiMyat n^iKaHT HiiKofiT.
30. Ton ry^HK nrro Hyaa Kaccac .th hiht h Hy^Tb
MyH9 ,iH Kiennnc.
KyxTSMnjroraHT ajiKxain.
T3H najie M3Htift Hcyc nafle.TL Ka.iBan'1 na.ifl9 cyaeT;
C0H3 y3ncyBB3e aifluH HaiKaaH 1 ! a a.TbKen KtiniKe^
CfSB-ja^LsiMT n noppai;.
■
li atsxan. Ilact-EBaHrejiH. 81
2. 3»apHcee Kyacb eift yfinnH T3h, h,h.ixkhh cohhc:
bhi, toh3 y3ncyBBse TyemeO T3H, mbh ift hiht Tyemei,
cyBeT.
3. H coh n,H.ibKifi eifie: Eafi Tifi ienuei, jioEMam,
M9HT TyHHIT j^ailHJJ, EJ9CS COH Jiafi HHIKMaHq H1 H T3E,
KOK JliftHH COHHHH 9BTCCT?
4. Koxt coh m3Hlih HaiMe.ii. napLXTe h nopnn
By3LxeM .liiiOiuT, koht ifl 6HrraHi coHHe noppai.
T3HT, EOK .liflHH COHHMH, a 9BTHHT HaHLIHT?
5. H.ih xifi ienneji jOKaiani 3aKHeCT, hito cyBxifi
MH.ILT nan uieptKBecT ie.uie6 cyBeT Byscia, nafl-me cift
iefi jiax Biepe?
6. Hy capHaM Tifie, racbT jih T3T, Ky .th mypaMn
niepbKBeTTefl.
7. To rift TH^HHone^, mh TaT .ih: jiaBBei,By,n3 TaTaM,
a tm jiaSxiftT, to iennefl Biepxexi6eTTe,i, BieptxeMMec.
8. TaH ryaflK hito ojimo a.ibE jh nryp cyBBeT ajn»H.
9. I Ky3CB coh Byjtbrifi TaMneT, mshhh coh chhs
CHHaroKKe.
10. I khi, TaMne .iflfl ojniyHi, koh ojistycBT Jiafi
kohik sht; h iraiinm HcycecT, cohei BiepbxeMe Bapac:
oaft, ift j3-xn,ei. cyBxiftn?
11. Hy coh nujLKJfl cifie: Kie Tieueci, Kieci jh
9XT JiaMnec, roiL coh cyBseT iop aB'ia, ifi Ba.ibT i,h hh
Kie3L ift C0H9?
12. A M3H siepLT ,in o.TMyHi nypaMH jaMnceTTei.!
I hht oafl cyBLxiu mhjlt Tyemei, nype.
13. TaHHa coh capu T3H oiMne: ByitKe ni,iEaHT
ehi.3-; u coh Byfirifi, h int>Hi,ift kht rapBac totl HyHiiL,
14. A <I»apncee jihxthh oaryc h iockhhc ropbTHH
C0H3 syacia, koxt cohs MaftKei,. A Hcyc thiuct u By.irift
Toune.
S2 MaxtTBeeCT 12 Rjnuram.
15. Coh3 mhjibt Byjirifi ieHH^r o.iMHerTe/t h coh
THpBX3TTiH CHHJftT nYK.
16. H KH.TBi.ifi cHHifiT capmieH Hjatec 6aac.
17. HIto JiHHq hht totb Jtn capHMaHi uaiio.iii npo-
poK Hcaffia, Ky capH:
18. Knq, MyH3 naxHeM-napBH, koh BajnnHM, mafi-
maHi MyH9 naptH, K03 Myna hhk aacT nypiiT. Myn
HHflM HTOH ByfltiaC C0H3 9JI9, H COH TyflHIT CaT9 Cyfl3
6aac ojiMuffiT.
19. Coh ifl capH ByacTa hh KyKX3Ji ifi, h hh Kie
ift Kyjia iaTKcifln cohd hh3.
20. KacEMypBieM cyftne coh ifi Mypj, h cyB-nHJiBciHT
coh ift nacKe^, koh ift nyTB oafixTMyiK cyttc
21. II COH3 H9MM6 ojimo 0CKeniry9TTe6.
22. TaHHa nyxTnm cohhg nyapxTJia HajiBMxeM n
Hiox^axTeM; h IBpBXBTTiS coHa, hht mTO HajiBMxeM h
HioxqMaxTeM aJiBrifl capnej h yiraei..
23. II THETynmiHH nyK ojtmo h capayH: Bae TaT
JH XpHCTOC, flaBHli; aJILK?
24. A 3>apncce Ky9CB cifi KyjurnH Tan, hhjixkhh:
coh ifi cyexT n,ypBTiftT iepec najuia ro BieJiBseByji, njpi-
Tifi mypeMy3 caMafl-rysflM.
25. A Hcyc, sy THiifi chhs ropTKifiT, jtjjhjibkui cifie:
HiKKe i^apCTBa, Ky paTKHfi itihhc, JiaHii Kypac; n KKKe
JI9H HJIH H9pXTj KJ paTKBlfi HTOHC, iti JnOTie Hy9Hqeft.
26. II roTB caTana caiana ByaxT, coh paTKHfl hh-
hhc: koxt TanHa iy3Hi C0Q9 napcTBa?
27. H roTL Myn Biejrt3eByji3 caMaft-rya&M ByexaM
qypLTiflT, to THH9 ajiBre Kien cift caMaft-ryafm ByexeG?
Tsh mhjibt cifl jihh'ihh Tifle cyjuieH.
28. A TO MJH HMMeJtb BYHtA.WH. ¥^CX3JK. H,VVjBTiftT :
to raima nyjii& T ifie HMMejiB h^ctml.
12 :ui;.v.'Li[. ITaci.-EBanre.iii.
29. ILth, koxt oaft Eie M3HHe,n caMicc ojimo ropxTe
h coh3 eajiaftx Ba.iLTeji., totl 3BTe.it ift Kop caM-o.iMo?
3 Tanna anecT coh3 nspXT-CHCKy.
30. Kie ifl jihx siyHnftH, tdt jio mjh3 Bj-scTa,
Kie ift Koira MyHufta, T3T rni^raft.
31. Taj MH-ifcT capnaM Tifte : KKKe piexK h jiafixT-
mjth Ky3Tte6 ojniLiftT; a .TaftxMym ByftT|ac Byscia ift JiHHHe
KyaTTanii ojimliht.
32. Kie n,ajixrc cane o.tmo ajn>r 3,113; rcysraeG coHne
T3K pieit; a Kie najixK UacL-Byftiiac ara, tsk pieK ieo"
.iHHie KysTTaH^ hh Taie ajibMecT hh Ty^e.
33. Hjih TaH Myp3 jiOKfieTTe,!, mHr Mj'ppoH h >
HiaHTaftT THHKHeH; H.TH JIOElJeTTei, MJ"p3 HI09CCCH H i
raa-HTafiT moacceH; tbh ryefia hito Myp TimeT maHTaft
MH.TLT.
34. KyBji.3 msHTyc: koxt tiet ysftCeTTe^ capHeji; miir
caruftT, ro lift .aieiinei narc? Tdh rya&K mTO Kj'TLEe
THBflacBy^ecT hjltlm capH.
35. IUbt o.TMyHTi hoxt mnr eaJiafin mnKHiftr;
H1033eC OJIMJ'HI HOXT HKWillT HT033CC eajiaHH.
36. A Tifte capHaM: Knoce hj'clt caHecT, koh n,iejrx-
Ke6 o.tmo, cifi aHbTeC cane Bj'3CTa cyjp niefiBe.
37. Hfla&aHT caraftH Bj'&KJiyffiax h HjrataHT cara&H
jihhtox BiepLxyBMa.
38. TanHa rcya-jia-KOK EnpB-rcnfli&H h ^apHcei&ri
h,hjxkhh: y^ncefi! Tanan Mift tohct y&He/t By3LxeMj'm.
39. A coh n,Hii>Kift cifte ByacTa: HKmec h piexK-
Tyemeft ByjBjpx on, By3LxeMj'at, h ift aHT-si, coHne iepec
ByaLxeMym, ro npopoK Iona By3LxeMym.
40. Potb IoHa Jiaft Btuuae ^OBLe chch kojim niefiBe
H KOJIM je, HHT H OJIMO ajliK, JiffiflH \C1£0& ^"ESaSKX. ■wss*
41. HimeBHT.ra Kon.H.s.iJiao' cy,a;3 Bapac Taim nyjiE-
X9rHH h C0H3 cy^aniKy9TTe6 ; tdh ry3HK ihto cift ofi,H3T-
thh IoHa carnfiH.
42. CoBb-rope n,apHiia KonmaJi cy^s Bapac Taftn
ny.iBjt9rH&n h cyjraniKoaT C0H3; tsh rysfiK hito coh ny-
jpfi ieMHe paiira KfXMS, Cojiomoh MHjjEJBByjra; h kh^,
TaCTb JIH HTypHMH C0JI0M0HH3JI..
43. Kyact JiiexT TOpTMae Byfttjac OJmycbT , TaHHa
BOTTaT lajaexeMMec naftKiii MiutT, ou, By3T|tieM-cae h ifi kobh.
44. T;iun;i capn: MyH MarraaM MacT nfqaa n^pxTe,
KOCbT Myn ByjrbKHMt; n Ky9Cb coh noaT, ikhsh coh3 Ky-
pac, h jth nanmaHq h pieBK.iaxTam.
45. Tanna BytuiK, h Bajrr- MHJijiec KHiieM HyMfiifii
ByfiiicifiT, HioasaMn in'ie^ec, h coaKKeC cifi Tora h ieji-
jeo TaMne,a;; h .th T3h ojrMHe MaiieMyni hio33hmh aBTt-
MyHte^. Hht jihht h TaH HKmec rryjiBjiaKKe.
46. Hy Ky3ct coh bhji capHafi oJiMiifiT; coh9 ieH
h BK-tBJie lyHLiyH o.TKeM-oiaibT, h Tax'ryH coHHnn capnea.
47. H MjraM rrajrbKifi coHHe : khi, Ton9 ien h T0H3
BnjibJie qysHbieo' o.TKeMT.-Gie.ibT h TaxxaG" capnej tohlthh,
48. A coh HH.TbKifi ByacTa, capirta: Kie jih Myro
ieH? h KieK jried Myro BHJibJie?
49. H By3CxT KHflifiHHC Hjtatec y^ncyB'bifi 3.13, h
HHJIbKlfi: KH1, TaCbT JIH MyH3 ieH H MVH9 BHJIbJie.
50. Tqh ryafiK hito Kie aaK iejuiefl; MyH9 ajibM-ajtaie
TaxTMyaiiii mh.t&t ; T3T jh MyHHe Bn.ib h yaptneH h ien.
KoajmaMnjioraHT ajiKxarn.
A T3H niefiBC .niBTift HcycnapTecT h biiHTift Mbp-ryppe,
2. II jtoaKKaHb coHHe ieHBOT oraa&Tsiis,, tost: mro
COB M9BMB B3ITCe H Binmft ", EL OJVHO TTjU^ffi
13 E
ITftCfc-Ejmirre.TE.
3. Ii coh yanecT CHHLifiT iennyr apLBflyccifi ryafiM,
capHafl: khi, jraiiTifi KajBnefi Ka.iLBe,i.
4. II Ky9CL coh K3jn>Bifi, Myiaw KaTrifi qyxKO Jry33;
H nyTTQH JIOHBfle, H HyXKyH T9H.
5. MyiaM BLipifi Kiejir ca&H, Koijre .Tflfi naHac ieM-
HeTTe^;; h isaKTHirae nraHj^uiKyiifi, tsh rp&K hito .thh
ieMHe ciei|KL.
6. Hy KV3C& nafien niefiB; KOHiKeinryiifi, i koxt
cohct ifl jHHq y3HLj;ec, Konmifi.
7. MyTaM Kaiiifi loxKefi-MHCTKift KOCLKe, h nraHTHH
HOXKeu-MHCTere, h cohd Texnnn.
8. MyTaM K9HHift hiht ieMHLa, h nyrift niaHTafiT;
9xt m^Haifi HyaTCHHHe, nyMHL KyTJiore.iHHie, a iepec kojim-
jiorejraHHe.
9. KiecT jihhihh nie.iLje KyjUBjt, aHL Kyji.
10. H nyTTHH y3HcyBB9e h h,h.txkhh coHHe: msh-
rysftK apLL-jiycifi-rysftM capnax cifie?
11. Coh cifie irajiLKiH By3CTa: T3H-rj"3fiit, hito Tifie
jh aHTani thttc,]; a,TLM-iiapCTBa nafixTLi3iuT, a cifie ifi
jtax aHTani.
12. Tbh rysftK hito KieCT .th, coHHe aHBTeT
cohct jihh>i ieHH3r; a KieCT ifi jhix, cohct BajiBTeT :
T9H MH SB,
13. Toh ryaftK capHaM cifle aptB^ycifl ryo&M, hito
cift y&HeG, u ieS yflH, h Kyji.iao' h ie6 aHTemr.
14. II cifie .unn IIcafiH npopoK capHMyjK mhjilt,
Ky capH : KyjTMyatifiH KyjiCeTTe^ h ienne^; aHTeraT, u ?ejn>-
Mift rysjfiM jiHH , if)eTTeA KHxieii; h iennejt yflH.
15. TOH MH.TLT HTTO T9&H O.TMLI&H KyTLKe ih3hthh
K9ppac, h HH.iL.iifi-ry3flM ooaHHaji.Ta Kyjuffltf, «. *«W5*"
Mifi^HC OMH.YHH, T3H BapaC ETSO \fi& -^Sflfc ^®3B*3&
rya&M n ie6 Kyjrae nHJiLJiiH t^^^k, is. \fi&
KyrbKiiiHTic, h ie6 MaH,ie, mto mvh chhhht TiipBxar
IHMl.
16. A oa3.i3JK viied tbhs lajme, toti. y&HeG, i
thh3 ni&TtJie, ro Kyjura(5.
17. BynitecT Tifie capHaM: ieHnar npoponeTTej i
ByfiK-o.TMHeTTej; TaxTyH y&He^, M9HT tlu yfiHfieTiea, e
ieo" yuHaHi, h Kyjumji mbht Tift KyjiOeTTeji;, h cifi ieč
KVJMaHI.
18. Te Tifl kjjusx, mh jih apBjiac KaJitBee 6aac.
19. DKBHine, Ky KyjiHfi caHe n,apcTBa 6aac h oht-
maH? iu, noTTaJi TopTsiac h khhik tbht iepc cafia, m9b
jiifiiiH Kajmairc cohs KyTtKecT: TaT jih tst, mh jiafi Ka.i-
BaHi iy9Kac ryppe.
20. A Ky .Tafi KajiBaHi Kie,ir-nanKecT, ,th tst, kk
By,i caHe h paMM3CT BaJiT coh9;
21. A ifi ;iax cohct yoHBTec, u coh ifijiax paBac:
Ky3Ct nia-HT nan,n,eJiL h.ih ByexeMym caHe ryafiK, cob
saKTHHLHe BiepexyB.
22. A Ky Jiafi itajnsam ^oxKeM^-MiicTKifi K3CKe, jib
t9tx, ity Ky.i cane, a Tan ajiM nyji h BanT9r-By,ii9 eye-
X9JiMym Taxn caHe, h coh .th maniafixa.
23. A Ky Jiafi KajreaHi mHr ieMHefi ajiBH, jih t9t.
Kie Byji caHe h aHTamT, Ky n jth maeTaft-ryaftui, hht mrc
MyTaM hoxt maHTafir qpTJiHH^e, a iepec EyT.iorejinHTC ;
a iepec KOJiMJioreJiHHiie.
24. HyMHB apsji33 coh cifie capHafi, h HHJKKift:
aJitM-e;apCTBa .m 9BT Hajuia ojimhhh, Ky E9.TbBifi nrar
Ka.iBMyaiifiT Hjtatec hhjito.
25. A Kyscb ojimo yTTHH, nyflifi coh3 ByacTjaHiH
S9.ibsih HK)33ec pa3e nmeHnn,aft KSCKe h naro Byjitrift.
26. Byacb in^Hflifi cyira. h ttjijft mm-, ia,UHa naifi
" mo9see pact>?
■
27. Hy nyrrira X03Ben naK9.iB93 n rrajiXKHH coHHe:
niyp 0JMyH>i! Hk toh nrar KajiBMyaiiiiT EXiBaii'i iia,3Kan]
mi.iTO? Kootl mHT nyTTHH xora HKmec ]
28. Hy coh HHJiLKifi cifie: ByacTJiam Tyirarr T3H.
A HaU9.1B93 COHHe HH.aXKHH: TaTHHX, Mifi By.TLKCn, Bajn.-
Ten chhhBt naro?
29. A coh HHJiBKifi: ijm Tai; hito Tifi, KyacB '
Ba.iLTo'eTTea. mo33ee pa3e, iennea, pa^a^ie nmeHHHa 3BTecT
chhlih ryottM.
30. KyrTea. 3btcct maHTea; cifie tot h HyMHL ^yx-
neM pafie; h lyxneM OaJie MyH HfljiKaM lyxnLifiT: KOinea.
3BTJICCT HI093CC pa3e H KOppai, CHHHflT TOXKeH, ByaiL-
TeM sapac; a nnieiraiia KOniea; MyH3 afixTa.
31. Iepcc apna.33 coh cifie nnifl, hh.ilkhi:
i^apCTBa jih 3bt HaJLia ropraria cieMaira, koh o
Ban&ffiS n K3.itBifl Hjiaiec hhjito,
32. Ky jih ynMyc nyKLift cieMaft, a naftaiiEEe Ey3CB
coh maHT, .ih niypaMH nyKtifl ni9HTLift, h HyHixyB Myp-
P3H,hht mTo ny^TTefi aJiLM jioHBa,e h KaTiaTTeo" cohb ys-
cifl Byaaaa.
33. Iepec apBa.93 cifle nnjibKift: a.u>M napcrBa jih
9BT BajLia BamHL-TafiKHiHH, KOH HH3aH OJIMyHI BajILTlii
h nnifi ko.im Mflppa HBBaa., koh pafia ieo" nyK Kynxami.
34. nya TajaflTe Hcyc capHafl ojimhht apBs,3CceH,
n apBjiMiftxa ift capHarre cifie;
35. UIto JHHHTefleMHJibT. mh jifl capHani nafie.iB rrpo-
pOK, Ky capH: Myn apBi,93ifiH aBea,aM niiaH Hajn-Me, cap-
H3mKoaa.aM te»h, mh jraS nafixTaHi Tan a.n>Me cieTTeM paecT.
36. TanHa Ilcyc JiymTift ojimhht h mshhA nopbx-
ie. H nyTTHH coHHe cona yancyBBae n hh.txkhh : rr.ie.iBK
Miiie apBaos najia. Hioasec pase Bapac.
37. A coh cifte rmjTbKift nyatTfc.-. ^ yas» -ikkk
xajBMymiiT, .m ojjmo ajitK,.
38. nfl.iT jih iaT aJiBM; mar KajiBMyai jiieG nap-
CTBa ajtre; a nnmec pacB m TopiM339 aJitre;
39. By^CTJiaHi, Ky chhhht k^jbbih, jih ny^pBXT;
qyxnMyni jih TaH a.iBMe nyTMym, a lyxnse jriefi ieoEa.1.
40. Tan mjijibt totb KoineT mo33ec cyiraiHT, n
tojthhh ny9jn>TeT, hht JiaHi TaH ajiBMe uyiT3M najie.
41. ByjiraxT ojimo ajiBK Hflaiec ieTiKJiiHT, h cra
Eonie6 eoH9 rjapcTBecT hvk Byexa-JiMyaiiBT h kok ie:iJie6
saKOH ByacTa;
42. I CT9Xne6 CHHjUHT TOJI-KHBKHa, TaMfieT XBWl
paKMyni h naHifi ryaftM KaHKMym.
43. TaHHa ByHK-ojrMO ^yBHeS, ro niefiB, Hflfliec
a^Ke H,apcTBecT. KiecT jrieC mejrbjre Kyjui^^, ain> KyjiTaji!
44. Bhji: a.iBM-n,apCTBa .th 3BT-Ha.oa naHXT-eajiaiiH,
Ky jih na.iaecT KaxTaHi, koh ojmyHi kobhih h niftTift, h
paMM^CT coh3 Bapac MSH H MieK nyK, MH cohct jih, h
oacT T3H najrr.
45. Baji: jih ajiBM n,apcTBa 9bt HajiJia KaxnB33iftH,
Ky on, ihht 3eMryriHT,
46. Ky kj'bcl kobhih 3bt Kajrmec seMiyr, BY.lBrifl,
MHTJH HyK, MH COHCT Jlflfl, H yCWH C0H3.
47. Bhji: jih aJiBM-H,apcTBa sbt Hajura HyriftH, Ky
jm cyaxiraa Mieppe h Ba.iT KKKe HajrnieM KyjxifiT,
48. Koh, KyacB coh noH^ift thbt3, bhcchih puHTy,
j;a hihthih h Komnm mnr (Ky.iiiiT) acTLa^a HioasB cy^xnt-
hh naro.
49. Hht jiahi TaH aJiBiie nyTMeH: Byjn.ice6 ietiKa.1
n parBKeo nac ojimhht syfiK ojihhhh naro;
50. JI cy9xnBe6 chhh&t toji KHBKHa: n TaMne
jiflmi jryaftxKMym h KanKBMyin nanift ryaftM.
51. H KSjjaufi chhcct Ilcy,C'. asY\a\vra, ismieji, TaH
x? Ciu capHefi coene: attranwi TocooisssX
14 ajExam. nac-Enanre.'in. 3£
52. A coh irajiLKifi cifie: tss mhjibt jth KJKKe Eupb-
kht, yancaHi a.iLM-n,apcTBO, sbt im.ua xoabeHiftH, sy
Ey9HT ojiryc H,iffiec eajr-afiTecT ot h y9M.
53. II Kyoc Hcyc jiynTra TafiT apBi.93ifiT, ByjrbriH
TaMCeT.
54. H KyacL coh nyijn njtatec a/i,;Ke-ieMHs, coh
yarmCT chbbiht chh9 cuHarorafin, hht hito TSBaxymniHH,
h capHyH: koctb coHHe uyita MnjiBec-ByT h caM9?
55. Bae coh H9pxT-iriene ajn>E jih? Bae coaa ieH
KOi^afi MapieH, h coh^ BHJbJie hommcji mhjilt JIe h Io-
cifi, h CHMMaH, h Iyjja?
56. II Bafi coh3 y^pLneHe nyK .lieo mhhih KSCKecT?
KOCTL TaHHa COHHe TaK nyK HyTTHM?
57. II BiepxyBBHH cohct. A Ilcyc irajiLKin cifie:
iii Jia npopoK iepc caecT nucTxa, ro n^ec a^aie-ieMnecT
Kya^Lcec.
58. H TaraeT coh ifi TyemaH'i ieHHsr yftHaxTeM
Tyiftr chh3 BiepxCMByj;3 rysftE.
HiejrLjicMirjioraHT ajiExam.
T3H najie nie.iLJie-EajrrjiaH<i IIpo/i, Kyjmft carufir
Hcyc 6aac,
2. II rjnjrbKifi njratec naKirajnmifiT : Tar jih 3nitaH
LicTefi; cgh eajuiafi HMbifi roppeH, h T3H ryaftK yftHax-
: eM Tye TyemyBBeo' cohhSh.
3. HpOA 3BTCJTL Ba.1L^ifi 9BBaH, KOpifi COH9HHHiS
cieBHHC cafia Hpo^iaaa rysfiK, bh.il.ihcl ILuian Kanrrar
. T»ji,e mhjilt ihto 3BBaH capnaft eomie: ifi ihht
TOHne ie-Tjie^, conuftH.
5. II TaTafi KOHtTej coaa, a. raaa&. osiKs&a^ ■«».
vSk mw coh3 jiOKiiem npo^OYL ca%%.
14 a.iKxsiu.
1-10 MaxLmeeCT
6. A syscb npaaHbioinmnin IIpo^ inaHTeM-nieftBe,
Hpo^ia;i;a uifiT CHpift Kyccift na.ie, n mh.i^uu HpoT cohhc
7. Tsh ryafiK coh IlMMe.ib-caHiftH oiHTifi coHHe am>-
Tej, jiHnmia coh m^ht anaxq.
8. A coh ieauec MaTLxeMMej mililt nujBKifi : aHLT
mlihhc TacLT wje a.TbH ^BBaH PlJCTCe yBHBe.
9. II BHpifi n,ap nau;,ra; a IlMMe.ib-caHe ryaoK s.
T3H ryafiu, kok oppyH cohhAh, coh naKafl aHLTeii, cohhc
10. H ny.iKGXT 9bhcct yafise lyxue^ cieBHiic napTecT.
11. H noxTiini C0H3 yaftse lojie a.n.H, n 9hlthth
Eiftie, h coh Btirifi eaHHacB.
12. A COH9 yancyBB^e nyTTHH, Ba.TLTHH cona poiire
: pyxKHH cohs; a ByaBKHH n bhkkiih cara Ilcyce.
13. H EyaCb Ilcyc Ky.mfi, By,iBrift tomoct B3HCecT
nycsT nafisita 3xto; a ojmo KyacB Eyj.THH T3h, ByjbKHH
j-tiiniiin iiaiii.inMu.k' coiji nii. ii,i.
14. H ay9CB Hcyc jmBTift ojiryc, coh yftnift ieHror
o.iMHeTTe^; n ma.iHiHT cuKHftT n TupBxaTTiu cuhs yae-
HaXTMiftT.
15. Hy KyacB manjjufi ieKHaHi, nyiTini conne co-
m yaacyseae a upxxsm: naflxK Tacti jh nycLT, nna,
m Mai]iie,n: jyuiBT o.iMHirr, ihto cifi Byairmin cift^iftT ;■
oacTiHH H^aiifiAHC nopMy&.
16. Hy Hcye ipuibKift cifte: hjijih m9h ryaihc cifie
ByjBKe^; Tift aHLTe^ ciiie noppej,.
17. A cifl capH3(5 coHHe: MHHecT T3H BiepLT .
icbt bht jiiefitJe h KyxT Ky.ie.
18. Coh n;ii.TBKift: nyxTe^ MHHHe Ture cuHHflT.
19. H naieaft ojimhht umTefl paab s.tb,
coh Ba^B'rifi bht jrieHČe h KyxT Ky.ie, khihct a.iMa, coh
jioccjaBbifl, JiifldiflT MypBa.ift n aflLTiu y^ncyBbiiiT,
I 9ELJVSS. OJMBlfiT.
14 ajKsaui. nact-EDanrejta. 41
20. II noppHH nyK h msHTHH Eajuac; ji kohihh
KyaTLaH 1 ! KycLKiiiT KyxT9MH.iOKB thbt K0p3GeTTei..
21. A nopMTTeji jihh ajrBae bht ToaifieHT ojtmhct-
Te;t, HtiaHiflxa h napHaftxa.
22. I BaKTHHbHe naKafi Hcyc n^atec yancyB'&iHT
M3HH9;!. B3HCC H CyKK3fl 3BTe.lb H^ateC HyMHL HaJIJia, KOH
COH oiMUIIT -iy9IHT.
23. H Jiynrriu o.tmkiht h mbhui TieptMe 3JI3 kom-
M3pi9X19fl 9XTOJ H ieKHa 9XTO KySTTHH T0T3.
24. A B9HC jlhh yate Kacita Miepa, h cona hsmChh
rya&M ieBafl; tsh mhjibt hito rniiiK Jtafi Byacra.
25. A Hfl.ib.iaET BajiBMyin-najie UKKa ny r i;ifi cifle
HCyC, B0TT9TI.HH Miep3 MH.TLT.
26. H ysncyBBae, Ky3CL coh^ yflHHH Miepa mh.ilt
BaHLH,eM, cypKHHH n capHyH : TaT jh com3 BapABft; H
I13.IMHH KyKX3.IHIKyTTHH.
27. A Hcyc BaKTHHHC cjihhh ry3&M capHaniKy^ifl,
h n,HJLKiS: paBHyBBe^; MyH mm, ie.oej; naxia^.
28. fliei,ap c,0Hne nnjLKifl ByacTa: TocnoAHl ro
jiflx toh, naK MyH3 nyaTTes TOHHe ^ai3e mh.ilt.
29. A coh n,H.ibKi&: ny^^e. H .iHBTifi flie^ap
B3HceCT, By.iiLriii i&nse mhjilt T3H Bapac hito nyaTTes
Hcy3L roppa m&ae mh.ilt.
30. A KyaCL coh yimifi ieHHar nHT)Ke^, cypKeH, h
roTb iaii,n;a oaemKy^iH, C0HKyKX3.nnKyi.ifl: Tocjio^u, niecT
MyH9.
31. Hcyc BaKTHHbHe coHHe 9.ibii,hht KB r iec, TyjL-
eCTift COH9, H CapH COHHe: TOH BaHL-BiepMHH ! M9C TOH
nycBT jopiar lopBTHX?
32. H KyacL cin nyTTiiH Bance, to msn, KyjLXKifi.
33. A KOK .TifiHH B3HCeCT, T9K HyTTHH aJILTJja, KOM-
Mep^HH cohhc h h,hjixkhh: By&itecT toh .tax HMMe.iL
42 MaxnBeecT 1S a.raxsni.
34. H KyaCL cifi nafie.ib m3hhhu, nyrrim TeHHn-
caper ieMHa.
35 . Tan nafiKam iejiee, Ky3Ci> cifi thtthh coh3,
ByjuisiiH nyK tgh ieMHe nbip, h noxTnm coHHe nyin.iin
KtO^afiT.
36. H aHHyH cohct, hht KyCKe^ C0H3 a3 psBHa;
H EOK KyCKHHH, cifi THpBXyBBHH.
BMTT9MnjioraHT ajiKxani.
■Mtf
Tanna nysTTefi Hcy3e roppa IepycaiHM KHpt-Ki
a (jiapncee, h capHeo":
M&33 toh9 y^ncyBBae ie.oe6 noapcaft Bieps
By9CTa? ie6 cifi n933 KHfliH,anc, Ky^ct noppao" jueft6e.
3. Hy con nHJTbKifi cHHifi ByacTa: M933 h riiiTye-
mennes naftejb HMMeat naxKMym has^ht Biep ryafiK?
4. T3H mhjbt mTO IiMMe.it nai;u]"i : Jiore a^ataHT
eaHHaHT myppeH; h Kie toh3 aflate, iene a^K, aHB cop-
wac HM.
5. A Tift capBCeTiefl: Kie n,H.iBEHH>j aTia, vum
eanHa: Jiafix HM-ia .th t3t, m^hh toh oafitirx MyHCT sieK-
XyBB3flJ
6. T3T oafi ajueec ieHHec KyTTej jiorxaHna. Tsfi
Hajiifi Tifi naro n^fuifiT IiMMejib naxKMyat n^aiaHT BieptiftH.
7. Tifi KyxT-ia! ny^pecT Hcafta capnaft thhb 6aac
npopoK carbiftT, Kyacb coh nHjrtKiH.:
8. TaK O.TMO ny9TTe6 MbiHHe aabTja HfljtMHC ryafiM,
h aHbTe6 MHHne htjct HroxiMiftH; a chh9 KyrBK .th Kyax-
KeH MyHCT,
9. A rryctTiftT MbiHHe hhct aHBTeS, totb yance6
MaTBxeMyacifi'r, o.iMbift naxKMyiEiiiT.
10. H Konyaft ojimhht, n.n.n.Kifi cifte: Kyjuias h
%!
15 ajQtxam. Ilacb-EBaHrejiH. . 43
11. Ift T3T, Ky MaH H&oia, TyemT ojimo TopTMyc-
ceH; a tst, Ky By^jiK HajiBMecT TyamT ojimo TopTMycceH.
12. TaHHa coro yancyBBae nyTTHH h capHyH coHHe :
Tie#ax, hk, hito (frapncee, KyacB cift KyuHH TaH caHe,
BiepxpBHH?
13. Hy coh cifte ijHjiBKift ByacTa: lOKKe nreHTMym,
koh ift MyH3 ajiB-ara EnnTxam, jiam potbsh^ oaHTcnc
ry^ftM.
14. KyTTe^ chhbi&t: cift Jiie6 najiBMxeMift najiBM-
xeMec oaxnac; a ro najiBMxeM bhk ^ajiBMxeMe, to KyxTO
iopp^6 aBTa.
15. A Die^ap corae ipuiBRifi ByacTa: ijieiiBK Mifte
TaH apB^.93.
16. Hcyc i^HJiBKift: Bae h rift bsji ienne,a; aHTemT?
17. Baft BBTe Tift iennea tojibxkc, ihto nyK, Ky
noaT HajDia, MaH noaBa, h cyaxnnoB ojiryc?
18. A HajiBMecT ByjiBKeft jiiexT KyTBKeCT ; tbt topt-
MaXT OJIMO.
19. T3H ryaftK mTO KyTBKecT ByjiBKeč nac iopT3r,
EOHTMyaK, pieKB Bepec KaiiKift-ry^ftM, cy3JiH9MyaK, KHJiec
yftHee-caHe, jiaftxTMyjK.
20. TaT TopxK ojimo; a H93xaHeHH KHflift-ryaftM
nopp9#, H TOpBK OJIMO.
21. H jiHBTift Hcyc TaMne h ByjiBrift Tnp3 h Ch-
^oh ieMHH.
22. H KOT, HH3aH XaHaHJiaOT JIHBTift T9ftH C9iftH
h KyKX9jraft coHHe: nyTB mhhhc JiaBBeABy^a, rocno,a;H,
^aBHfl ajiBK! MyH3 HiftT jioc^HHBHe K3nmT i^ypBTift MaftHecT.
23. A coh ift capHaOT coHHe hh 9bt caHeBy^CTa.
H C0H3 yancpBae nyTTHH, aHHyH cohct: jiymBT cohs,
T9H iyaftK mTO KyKX3JI mhhhii mhjibt.
24. Hy coh n;HJiBKiH Bya&£&.*. l&^ 3KK&. ^-srassB^
mm HptčiS Bapac, a Kfepaiaui na\rca m%s?b«s^ MM&Š8E*-
■
Jfsmm a
25. A cou nyiift a.ibxia, KOMMSpiaibifi coirae, i
capHafi: rocnoin! BieuesT Myna.
26. Hy-coH qiLifcEifi Byacia: njjfl rairr Ba-ibTe;
.lieuOe, n cysxnej nieHrifiT.
27. Coh iinjLKifi: hut, rocnoiu! a HnieHHarnop
p36 iyBKS33ifiT, KOK K35He6 CHH3 X03Leuifi Ty3ieCT.
28. TaHHa Hcyc nHJLKifi cOHHe Byaera : ofi, HKraaH
o.iMyHi, nryp jh toh3 isiep; aHL TOHHe jmhi toh3 TaxT'
My& mhilt. II TnpBxyBbifi coho HiiiT Teje ByapeCT.
29. Kyacb Hcyc ByjLrifi TosiCe, coh nyiifi Fajfr
jea Miepa Jy3a; h M3Hifi TiepbM 9.i3 n LiniTifi tots.
30. H nyj.ifi coHHe ieHHar o-iMHeTTea, koe hoxtdi
MHJLiec J3XKniifiT, ^ajbMxeMiuT, HtoxiiiaxTMifir ; Kao-siyp-
TaHi o.iMLifiT u eapciftT ieHHar, u ofiKKHH cHHKrfiT Hcy(
io.Tbrifi Byajia; h coh rapBxaTTifi ciibuht.
31. Hht hito O.IMO T3BTynmnra, ro yfiHHH Hioxq-
liaXTMiftT CapHCM, K30-MypBTeM OIHLlftT THpBeCH, J3XKIuifn
BOTT3TTeu, h ia.ib.\ixeMiftT yiraeM; h cifi kuxthh Hapau:
Hinue.ie.
32. A Hcyc KOiiaft niaiec yancyBbifiT, n,H.ibK.ii
cifte: MyH majmaM oJMHnT, hito cifi yaie kojm mefiBc
ie.ueO Myaa .lynL, ujjh m3ut cifienoppai; a Mye ciiHufii
nopoxaHHa lim TaT jyuiTej, uito cifi ie<5 niasTie Bapeci
joaHbiac.
33. H capHafi coHHe C0H9 yancyBBse: koclt uifit
nycBT naftnecT .th tbh uiepLT .liefine^ BajbTej,, hito nop-
Tei. T9H BiepLT OJMHeTTe^.
34. CapH citto Hcyc: Man BiepLT thhcct jh liefi-
ne£? Hy cifi hhjxkhh: Ku>meM, n eaeac Ky9.THeTTej,.
35. TanHa naKafi ojmhut LimTHei. ieMHH.
36. H coh Ba.TLa.ift KHi'ieM .liefinej,, n KyjiiiT, nacb-
Mypiexi n aebiift HtfiKec yancyBbi&T, a yancyBB^e
16 aJTKxam. Ilact-EBaHrejiH. 45
37. H noppHH nyK, h KajiHHH; h KOirnim Ky9tfbflH*i
KycBKifiT KOTqeM thbt Kymme,a;.
38. A nop^eTTe,a; jiaft mejib To<|>3HeTTe,a; ojrameTTefl,
HH3Hifixa h napHafixa.
39. Coh Ky3Cb ojimhSt jiymTift, coh M3Hift B3Hce
h ny^ift Maiyjajia ^oppo.
KyTT3MnjioraHT ajocxam.
H nyTTHH $apHcee h ca^yKee, h, cohb khxhjicm
Bapac aHHyH Bysbxea chhhSt BysbxeMyaK aJibMecT.
2. A coh ByacTa ijrabKift cifie: ieKHa Tift capH-
6eTTea: jisot mnr ni9T], tbh MHJibT ihto jih ajibM pyncefl ;
3. H HHn;eK: TapbM jishh a6p-m9'n, T3HMHJibTmT0
m ajibM pyncec-Hoaxnec. Tifi KyxMa! MaHbTeM jih ajibM,
rift T3H y9ft6eTTe^ paTbKe#; Baft najiift ththAt ienne^ MaTb.
4. HK)93ec h piexK-Tyemeft nyjiB^ar on; thhhBt; h
thxt ift 3hto cifte, IoHa npopoK THTxa. H Ky^ift CHHHftT,
h Byjibrift.
5. H Ky3Cb cift ByjibKHH HyMHb najuia, cohb yan-
cyBB^e oaftjiaxTHH BajibTeM jiift6iftT.
6. IjHjibKift cifte Hcyc: khx^, Bapb^pBej $apH-
ceift h cas^yKeift BamHecT.
7. Hy cift lopbTHH K9CKHHC h capHyH: TaT JIH,
hito Mift Jiift6iftT ien BajiTaH?.
8. To Hcyc TaH ra^ift, coh ijMbKift cifte: M9ftT
H^caHT H)pbT6eTTe^, BaHb-Biepjia, mTo Jiift6iftT ienne^
BajiTaH^ ?
9. Bajia Tift ienne,a; aHTsnrr h ienne,a; MymTb bht
jiieft6e bh^ TO$aHT ojimhh: Bapac, h M3H BiepbT Tift
Kymme.a; KontiftT?
10. H KH^eM jiieftneji, Hi&3n>&fe tq^bk: ^^ ^»r
merreKf n msh BiepbT KynraieR t\?l ^otto&s^
■
;y 3 C-
s.ram
1 1 . Koxt ienne.1 TO.Ti>XKe, hito hm .liftCift Ma&HecT
i^juxKaHi Titte: Bape,iyBBe.i i{>apnceifi n cajiyKeift BtimHecT?
12. TaHHa citt ocKyH, coh naKaft cifie Bape/tyBBej
ift jiettn-BaniHecT, a iliapnceift a cajuyKeift yanceMecr.
13. A EyacB Hcyc nyi,i& Hxinra Kecapee ieHHH_
COH K3A3ii& SHS.BC y3QCyBBiflH: KieH 3BT&TB O.TMO aHHeS
MyH9, ojimo a.Tfcre?
14. Cifi hh.ixkhh: 3bt 3BBaH PticTee 3BTe,TL, ea-
pac ILibJie 3BTe.it, MyTa IepeMee 3BTe.ii. n.:n e»bt npo-
POK 3BTC.TL.
15. Coh capH cifie: a Tifi Kien dbt&tl .TOKGeTTei.
MyH3?
1G. Hy CiiMMaH nie;iap HHjiLKifi coHHe caHe b;
Ta: Toh jijix XpncToc, iejuiee Hmmcti. ajLK,
17. TaHHa Ilcyc nn.iLKi& coHHe Eysera: oa3J
toh, CnMMaH IoHa a.iLK, T9H ryaftK hito hh .thihk hti
Bap ieT By3exaHH TOHne Tan, a MyH3 aiL, ky .th a.TLMi&H.
18. H nyH TOHne capnaM: toh .thx Hieiap, h TaH
Kajuie 3.i3 Myn caaaM HiiaH niepKeB, h ai.3 ysc ie6
ya&T cohs.
19. H aHTaM TOHHe a.itM-iiapcTBa JioxK-iyBTrifiT; h
M3&T KOpHHX ieMHefi aibH, T3T JlflH^ H 3.TBMiflH KOpMaHl;
ms&t toh ieMHefi a.iLH qoaB^ax, T3T jhhi loaB^am
3JLMifiH.
20. TaHHa Hcyc KHJiL^ifi n^ajec ysncyBLiftT, ihto
hh Kie3 ieo" HHiKie, mro coh ih (Hcyc) XpncTOC.
21. Te^e najecT Heyc aitrifi Hi.atec yancyBtiST
aHLTei, TieTMyai, hito coHHe 6m By.iBKe^ IepycaiHMMa, h
ieHHar BafiBen BaiLTei, noapceMyaiifiH n mypeMyc nanufiH
h KHpL-KHj(iflH, h KOHTbejj;; h KoaiMam' niefiBe eajitei,,
22. H KOiiafl nie^ap coh3 janTa, h capnaniKyi,ifi
cosse Bfscra: .<iexsnx tou laBBei. niaiaHT Bapac, Tocno-
'TO TdT ffi .THHTC TOHHe.
17 ajntxam. Ilacb-EBaHrejiH. 47 '
23. A coh KOBBycB MacT h ^HjiBKift Ilie^pe: mbhs
naro MyHCT caTaHa: toh Ko^raax MyH9 nac jisxko; tbh
ryaftK mro toh rop^ax, hk tbh Ky jih HMMejie, a T9H,
Ky JIH OJIMHft.
24. TaHHa Hcyc npjiBKift Hflffiec yancyBBiftT: Kie
TaTaOT MyH9 mhjibt ByjiBKea, naxT3^,9 H^ascaHT, h BajiBT
pncTaHT, h ny9,a;e MyH3 mhjibt.
25. Tbh ry9HK hito Kie tsxt H^aec htjk Bapeflefl ;
T9T Ka,o;axT C0H9; a Kie Ka#axT HnKec Myra ryaftK; tbt
KaBH C0H3.
26. Mh jirwi OJiMHe BiexKBy^ifiT, ro coHKaBSCHHra
nyK MHp9, a ^saxT hiikscb? Hjih MatareM oacTMym
aHT OJiMyOT H^aKec ht]k9 bbtcjib!
27. Tsh ryafe hito noaT ojimo ajiBK H^aKec a^ase
KoaprecT IeiiKJiiH^HC ryaifoi; h TaHHa aHT h)kbhhtc cohb
Tyift MHJIBT.
28. By&KecT rifte capHaM: Jiie6 Ky9-Jia-KieKxeH
TaCBT ^OTBiftH, KOK ie6 yftH COpBMeC 9BTCJIB, koh cift
ie<5 yftH ojimo napBHe Bap^eM HfljKec n;apcTBecT.
KH^aceMnjioraHT ajoexam.
Mairna KyTT9fl nieftBecT Hcyc BajiB^ift Hie#ap, JIx-
KO H 9BBaH, COH9 BHJIBJie, H BHIlft CHHHBLT 3JI TiepBM
9JI9 9BTiftT.
2. H coh msH^ift iepec Hajuia chhhh 9BflecT: ^ip-
bhh coh9 Kac$ ro nieftB, a C0H9 accar hi3hthh nyK bhji-
Ke,a;, ro ^iyB.
3. H khh htthh cifte Moftceft h HjiBJie, h capHyH
COHHftH.
4. TaH najie Hie^ap ijHJiBKift Hcyce: TocnoAH!
IIlHr jih Mifte TacBT iejuieji,^ t&ttoel, t^ss&kssl ^ssKfc ^*h».
ndpxTep,: sbt TOHHe, h Mofrcee sot t& Tksw^ ^«*-
42 MaxtTBeecT 15 furKxsnn.
34. H KV3CB cift nafie.iB mshhhh, nynHH TeHHH-
capeT icMHa.
35. Tsh nafiKam iejiee, Kyact cifi thtthh coh9,
ByjiKxim nyit tsh ieMHe ntip, n noxTnm coHHe nyKLifiT
K36jiaHT.
36. II a-HeyH cohct, hht KycKejr, coh3 a3 paBHa;
H KOK KyCKEHH, tifi TUpBXyBBHH.
BLiTT3MnjioraHT ajiKxani.
TaHHa ny9TTe6 Hcy3e roppa IepycajniM khpl-kh,3,9
a ijapncee, h capHeO:
2. M339 toh9 pncyBB3e iejuieC noapcafi Biepa
ByacTa? ie(5 cifi rosa KnjufiflHc, Kyact nopp^S Jiiefifie.
3. Hy con n,H.TLKifl ciimfl ByacTa: M339 h Tifi Tye-
menneA nafie.Tt IlMMe.it naxKMyat H,HJaaHT Biep ryafiK?
4. T3H mhjilt hito IlMMe.Tt naKafi : .nora aji,JKanT
eaHHaHT uiyppeH; h Kie toh^ aaate, ieae a$K, aitt cop-
Mac am.
5. A Tifi capHOeTTeji: Kie n,ijjiBKnHH ama,, hjih
Jiafix IlM.ua JIH T9T, M3HH TOH Oaii'IIIX MyHCT BieK-
eaHHa:
XyBB3/l
6.
T3T oatt aiaiec ieHnec Kyrre^ Jiorxamia. T^tt
Ha.iifi Tifi naro iraHjrifiT Hmmc.il naxKMyiK HjiiKanT BieputtH.
7.
npopoK
Titt KyxTjra! nyspeci' Hcafia capnafi thhb fiaac
. caraftT, KyacL coh n,Hjn.Kifi:
TaK o.imo ny9TTeO MwHBe a.iLTJia hhjilmhc ryaftM,
n aHLTeS MHHHe htjct HioxHMifin; a chhb KyTLK ,th Kyax-
Ken ityHCT.
9. A nycbTiftT muhhc hlict aH&Te(5, totl yanceC
MaTLxeMyaiifiT, ojimlhi naxKMyatiflT.
10. II KOisaft ojimuht, BjuffiRia cifte: uyxraj h
3HTmeKKeji,l
._
naoL-EEftHrc.ra. 43
11.
Ifl T3T, Ky Maa Hajraa, TyemT o.tmo TopTMyc-
ceH; a t3t
■, Ky By3.iK HfljiLMecT TyaniT ojimo TopTMycceH.
12.
Ta-Hna COH3 y^ncyBB^e nyTTHH n capnyHcoHHe:
Tiejax, lik, idto <papncee, kv^cl cifl KyjuiHH Tan caHe,
BiepxyBBHH
?
13.
Hy coh cifie n,n.TLKin Byacra: roKKe nraHTMyni,
koh ift iiyH3 ajiB-ait LimTxaHi, jiahi poTLsnq oaHTCHC
rpBM.
14.
KyTTea chhhut: cifi jiieG ia.TLMxeMifl laaBM-
xeuec oaxnac; a ro iaJiLMxeM bhk iajiLHxeMe, to Eyxio
ioppaf) aBTa.
15.
A nie^ap coHHe ira.TLKifi By^eia: n,iejn>E Mfle
TaH apBA33-
16.
Hcyc HHjLKifl: Bae h Tift bhj iennea aHTeniT?
17.
Baft 3BTe Tifl iennei. TO-iLXKe, btto nyK, Ey
noaT Ha.TMa, MaH ioaBa, h cyaxniiOB oJiryc?
18.
A HflJIBMeCT By.TLKeft .TieXT KyTLKCCT J T9T TOpT-
liaXT O.IMC
19.
T3H ry3flK ihto KyTbKecT By.iLKe6 nac iopT3r,
KOHTMyac,
pieKL Bepec KanKift-ryiJ&M, cyajraaMyaj, KMec
yiiHee-caHe, jiaHXTMyai.
20.
TaT TopxK ojimo; a nssxaHeHi KHiifi-rya&M
noppsi., h
TOpLK OJIMO.
21.
H .THBTifl Ilcyc TaMne h By.TLrifl Tnpa h Ch-
XOH ieMHS
22.
II KH1, HH3aH XaHaH.TaH1 JIHBTlfl T3&H C3i&H
n KyKxaJibift coHHe: nyTL MiiHHe jiaBBei,Byi,3, rocnojm,
/^aBHl, &TLk! MyH3 HiflT .lOC^HHLHe K3HHIT D,ypBTift MaHHCCT.
23.
A coh ift capHaHi cohhc hh sbt caHe Byscia.
H C0H3
yancyBBae nyTTHB, aHHyH cohct: .tjthbt coho,
T3H ryaflK
hito EyKxaa MHHHft mhjilt.
24.
Hy coh n.HJiLKiH TyjacYa.'. ^»\.\>x ssa. Ts\ia_3fi_s
sm HyM6iu Bapac, a Ifepaua. ffispta >fiaSsss.«sv kks&čSk*--
1
~
MaxiiTEceeT 13 ajKsam.
25. A coh nyijfi a.ibTja, K0MMapj3.7ufi coHHe, h
capHaii: rocnojii! BieKexT M.yH3.
26. Hy-con UH.ibKifl uyacTa: hjjji mnr BaJibTei,
jiefloe, n cyaxnej, nieHrifiT.
27. Coh n,HJbKifi: hht, Tochojh! a n niemiar nop-
pao" iyBKX33iiiT, kok miseC chh^ xo3bemfi Tyajecr.
28. Tauiia Hcyc n,HJbKifi coHee ByacTa : ofi, HH3aH-
ojMyHi, niyp jh T0H3 Biep; aHL TOHHe jsot TOH3
Myx Mn.itT. II THpBxyuufi coh3 HifiT Tei.e ByapecT,
29. Ky3Cb Hcyc By.ii.riH tomOo, coh nyj,iii Ti
jea Miepa jy3a; n m3hui TiepbM 3.ia h mnTiii toto.
30. H nyijii coHne ieHE^r ciMHeTTei., kok hoxtuh
MUJIbI,eC JOXKHIUIT, ia,lLMXeMiflT, HBDX'IMaXTMiHT ; I«6'-Myp-
iaei ojmhdt n eapciiiT ieuHa-r, h ofiKbHH chhhht Hcyc
KJbriu Byajja; n coh THpBxrjnifl chhhht.
31. HlIT HITO O-IMO TSBTymiHTIH, TO yfiHUH HJOX»l-
MaxTMifiT capHeM, KBC-HjpEKac ojmhht THpneca, j3XKmraT
BOTTriTTeMj n ^ajLMxeMifiT yfreeM; n cifi kiixthh H3pau.i
HMMe.re.
32. A Hcyc KO'iiafi ens.ec yancpbifiT, nnjbKifl
cifie: Myn ma.imaM ojmuAt, mTO cifi yaie kojm niefHte
ie.ueo' MyH3 jynb, h.tj3 msiit cifle noppai,; a MyH chhhht
nopsxaHHa hm t^t jymTCj, mTO cifi ieo manT'ie BapecT
joam.qac.
33. H capnao coHHe cohs youcyBB^e: koclt Mifie
nycbT nafiitecT jh tsh BiepbT jieime.1. BajLTei,, m'ro nop-
Tei, T3H BiepLT QJMHeTTei,.
34. CapH citte Ilcyc: M3H BiepLT THHecT jh jrif
nei,? Hy cifi niiJXKnn: KUiieM, u saeac KyojneTTei..
35. TaHHa naKafl ojmuAt LimTHei, ieMHa.
36. H coh Ba.Tb^ifl KH'iieM liefinei,, HEyjinT, m
nymiii, Mypjexi u 3Hbrifl Hi;nec ^3ney&b\vre,a. ^oe^Bi
16 aiKrani. IIaci.-Enaure.iii.
37- II noppHH nyK, h Kajraira; n kohihhi KyaTwra^
KycbKifrr Kniien thbt Kynune,i,.
38. A nopteTTe^ Jiafi mejib T0u)3neTTeii. o.TMHeTTei.,
iii.i:.]i!ii'f.\a a napHaftxa.
39. Coh Kyacb o.tmhht .lynrrra, coh joniii B3HCe
h nyjtin Mari,ajia ioppo.
KyTTaianjtoraHT ajtKxam.
H nyTTitH (jiapncee n cajwyKee, h, C0H3 khxijicm
Bapac atrayn By3bxeji. chhhSt BysbxeMyac a.ibMecT.
2. A coh ByacTa n,HJn>Kia cifie: ieKHa Tiit capn-
(JeTTejt: jihhi mirr nraii, T3H mh.tbt nrro jih a.TbM pynceji,;
3. H UHH,CK: TapBM JIHH1 aijp-HIEm,, T3H mhjibt hito
jih a.iBM pyncec-TOaxnec. Tifi KyxTJia! MaHbTeM jin aJibM,
Tifi T3H ysHGeTTCj paTbKCi.; Bafi najiift ththqt iennejj, MaTb.
4. Hio^aec ii piexK-Tyemeu nyjiEjrar on, THHufiT; h
THXT ifi 3HT0 cifte, IOHa HpopOK THTXa. II KYJJft CHHblfiT,
h Byjibrift.
5. H Kyacb cift ByjiBKitH nyMnb na;uia, coh3 pn-
cyBBae oaftjiaxTHH BajrbTCM Jiiftt5iftT.
6. nH.iLKifi cifte Hcyc: Knxqea., BapbayBBCi, rpapn-
ceifi h cajuyKeift BanraecT.
7. Hy cift lopbTHH K3CKHHC h capHyH: TaT JXH,
mro Mifi jiiftoiftT ien BajiTaBi.
8. To Hcyc TaH THiift, coh ira.TbKift cifie: M3ht
HflJKcaHT iopbTi5eTTej, BaHB-Biep.ia, hito jiifiGiftr ieaneji,
BaJiTaHi ?
9. Bajia Tift iennei. aHianiT h iennea MymTb blit
jrieftCe BHjra TO(j»a-HT ojimhii Bapac, h m3h ciepBT Tifi
KynnueA KoniiflT?
10. II BfflieM .lieanej, m&xMva to^otk. ^aa wa
'efi, n joh BieptT KymmeiJ, iYh. t;
; UEBfl
1 1 . Koxt iennci, TO.iLXKe, idto hm .lififlifi jiaftnecT
ryiJiXKaR'i rifie: Bapei.yBiiei, $apnceift n ca.MyK.eifl BuuraecT?
12. Tauna ciii ocKyu, coe nasafi ciiie Bape;i,yBBei,
ifl .aie&n-BanieecT, a <}>apHceifi n caMyKeifi yanceMecT.
13. A Kyoct Hcyc nynift II.i.1hh Kecapee ieMHH
coh Kajaiifl H^acec ysncyBBifin: Kien 3BTe.i& o.imo aHHeš
MyH9, o.tmo a.ibre?
14. Cift hh.ixkhh: 9bt ^BBaH PncTee obt&tl, ea-
pac tI.Tb.Te 38Te.t&, MyTa IepeMee 9bt&tl h.ih obt npo-
POK 3BTe.IL.
15. Coh capn cifie: a Tiii KieH 3BTe.iL .lOKfierres
MyH9?
16. Hy CuMMaH JJiei,ap n,n.ibKifi cohhc caHe Bys-c-
Ta: Toh jax XpncToc, ie.uee IlMMejL a-itK.
17. TaHHa Hcyc n,n.ibKift conHe By9CTa: oa3.T3m
TOB, C&IMMaH IOHa a.TBK, T9H Fy9&K IHTO HH .THHIK HTI
Bap iei 1 By3exaH^ tohhb xan, a MyH9 a^b, Ky -ih a.ibMiftn.
18. H Myn TOHHe capnaM: toh .thx LTieiap, h TaH
Ka.i.ie 9.13 Myii cai.aM nq^iaH niepKeB, h a^3 yBc ie6
yaitT C0H3.
19. II aHTan tohho a.iLM-napcTBa .ToxK-TiyBTrifiT; h
M3&T KOpHHX ieMHeft a.ILH, T3T JI3H1 H 3.TLMi&H KOpMaHi;
h m9ht toh ieMHefl a.iLH loaBiax, t3t .ian ^oaB^am
3.1LMi&H.
20. TanHa Ilcyc KHJLijfi iijaec y^ncyBLiiiT, ihto
hh Kie3 ie6 n,H.iKie, hito coh .th (Ilcyc) XpncTOC.
21. Tei,e na-iecT Hcyc ajLrifi HjtJKec yoncyBLiftT
aHLTe^ TieTMyiG, hito coHne 6ut ByjLKe^ Iepyca.iHMMa, n
ieHmr BaftBei, Ba.iLTej noapceMyaiifiH n mypeMyc nannfiH
n KHpL-KH f i,iflH, h KOHTbeji.; h KOMMaHT niefiBe eajitei,,
22. H Koiiafl IIiei,ap coho janTa, h capHamKyi,ifi
coHHe isyacTa: .lexinx toh .iaBBe,i, ni.aiaHT Bapac, Tocno-
Dacb-EoaiirejH.
47
23. A coh KOBByct aact h qii&siS IIie#pe: m9h»
naro mjhc.t caTana: toh KOiiax Myro nac jisxko; tsh
ryafiK niro toh rop^ax, hk tbh Ky .ih IlMMejie, a t9h,
Ky .th o.tmhS.
24. TaHHa Ilcyc n,HJiLKift uxs.ec ysncyBLiftT: Kie
TaTaHI MVH3 MH.TLT By.TLKe^, JIHXT9A3 HAatcaHT, H BOJBT
ptiCTanT, h nysjje Myro MHJbT.
25. Tsh ry3HK hito Kie tbxt Hfljnec HiiKBape^ea;
T3T KaaaxT cora; a nie Ka^axT HtiKec MyH9 ryauK; tst
KaBH C0H3.
26. Mh jijnrr o.TMHe BiexKByaifiT, ro coh KaBacnin
nyn Miapa, a iys3axT hijkscl? Hjih MaabTeM oacTMyjE
aHT ojiMym H^aiec hiik9 9BTe.ii.!
27. Tan ryaflrc ihto noaT ojtmo ojilk H^aiec aAJKe
KoaprecT IeiiKJiijuHC lyaftM; h TaHHa aHT roKbHHie coh3
XyiH MHJTLT.
28. ByfiKecT Tifie capnaM: JiieS Kya-JiH-KieKxeH
TaCLT iy3H1LiUH, KOK ie6 yflH COpLMCC 3BTe.TL, koh cift
ie6 yira. ojimo napLHe impiteM njj&ec n,apcTBecT.
KnfliKeMnjioraHT ajiKxani.
Matitia KyTTa^ nieiiBecT Hcyc BaaL^in Eie^ap, flx-
ko h 9i!BaH, COH9 BHJiLJie, h Bnrift chhhiit sj TiepLM
9JI3 SBTifiT.
2. II coh JHSHJiift iepec Hajuia chhhh ^BjiecT: iys-
bhh coh9 Kac(|i ro nieftB, a coh3 accsr manTHH nyK bhji-
Ke^, ro iyB.
3. H khi HTTim cifle Moftceft h HjiBJie, h capHyH
4. TaH najie Ilie^ap n,njiLKift Hcyce: rocnojm!
HlHr jih Mifie TacbT iejuiejj,; Taraiix, Tyeiuen Ture eoju
XTefl: 3bt TOHHe, h Moficee 9bt a tt&i*. m.
5. Kyscb coh rh.i capHafi, khi, iyBBnc H9jib ch-
r iKincxsjiiH ; h khi, hh najeecT capHsmKyniH: xar
m MyH3 HjaffomeM-ajiBK, Ky jih Mya9 mhjiji9JI, mhjilt; co-
H3 KyjiT.ieKKea.
6. II Kysci y9ncyBB3e KyjurHH, cifi KOMMaje oaftKB-
IITTHH KaCBafijTHC 3.13 H iy3BTa CypKHHH.
7. A Hcyc nynJH, .TtiKceTTifi chhlhit. n,H;iBKin:
KOD,LeKKeA, H ie.UOA HSJIJiajI..
8. Hy KyacL cifi aBeflnH <ie.iLMift;];HC, ie6 yiinanM
hh KieH eapac totl 9bt Ilcyc.
9. H kv;jcl ciii Hi'iiuH T'iepLMecT Bysjiac, HcyCKHJiL-
^ift cnHufiT, capnafi: iejuieji. capHeji. hh Kie3 TaH yiraeM
daac, koh ojimo napLH ifi cajuio aMLifin.
10. II K91HHH COHCT C0H9 y3HCpB3e: KOXT HHJT
KHpb-KHA9 capaeS, nrio Hjiljih 6ht ny^TTe^ SBTJiecT?
11. Hcyc HH.iBKiH cifte BysCTa: TaT jih ByfiKejiByT,
Hjiljki OHT ny^TTes sbtctb, h cieTTeji nyK.
12. A capnaM Tifte, Htb ny/j;ift, h ieT TH^xaHi
C0H9, a Tyftnrani cohlihh koxt TaxTym; hht h ojimo sjilk
BajiT BaftBe cnHBift rieneH.
13. TaHHa y9ncyBB3e aHTmnH, mro coti capHafi
cifie 9BBan PucTee Oaac.
14. KyacB cift nyTTHH ojimuh roppa; nyijfi coHHe
OJIMyHI, K31lift ny.TBHH 9.T9 COH3 9BJieCT;
15. H BiHJiBKift: TocnOAH, majwnryB Myna a.!Bre;
coh ot Manafi mhjilt Bysp, n iy3BTa MyxKmyB; T9h ry^fiK
hito TOBBe cyaxnjiaxT tojuig h toblc iaima.
1 6. MyH noxT.THM coh3 toh3 yancyisBiftT, h cift iefi
oafiflHI COH9 THpBXaXTejI.
17. Hy Hcyc Byawa nn.iLKifi: ofi BiepxeMMec h
MacT Marra;aHi nyjiBji9K! koh paa MyH jihhihm thhhh
ryaifai? Kymea, ju.mne jihhi EH\rayix thu.wi? noxieji.
.
18 sukxsiij. IIaci.-EBaHrejffl.
18. H n,eB,n3ifi Hcyc coh3 ; h njopXT ByjiLrift
cohct naro; n naptH THpBxyBtift TeCTxaHHa.
19. TaHHa y^ncyBB^e nyTTHH Hcyce htohc h hhjix-
khh: M3H ryafiK mih ien oaaHi cohs Byaexeji?
20. Hy Hcyc n,HjrLKifi cifie : thhs Biep9xeMByn9
rysfiK; Ey&KeCT capnaai Tifte: roTL thhcct jmhi Biep rop-
HKn,a cieMa nrypaa, h iiiejTBXK6erre;i; TaH TapMa: M3H9
Ta^e roppeH Tora; coh MaH; n njurnHie hh mh Tifie
MaTLnaxTeM TyemeMecT.
21. A TaT nyjBfl3K ifi hh MaxT iepec HaJi.ia Bye-
xyB, ro MaJien,-caHift ry^ftM h h33hh.
22. Kyscb cift Jie&eH FaJiHJieecT, Hcyc muiBKifi
cifie: ojimo ajiBK aam aHTaHi oJiMo-KHjiiHT ;
23. H KOHtTeT coh3; h KoaJiMaHT niefiBe eajuiafi.
H cifi qy^BTa nnn,jryjKeiHKyTTHB.
24. A Ky3ct cift nyTTHH KanepHayMe; nyTTim Uiejtpa
flH3paxMafi Koniee h h,hjilxkhh: Bae aHT thhs yancefi
AHApaxMa ?
25. Coh capn: aHT. H KyacL coh M3Hift n^pBX-
Te; Hcyc, Ky SBTejiB Manift toto, nHJiLKift: koxt tohs
MH.19CT jih, CiiMMaH? IeMHefi napa, KiectT cift BaJiBTeC
norajiHHe, hjih loaiire? HjjjKec 3JiLrifiH, hjih Bepec ojimhhh?
26. Hie/iap coHHe capH : Bepec ojimuhh. Hcyc
HHJiBKift coHHe: hht Jiieo" ajibre Jiync.
27. A mTO Mift chhliht ien Barqe paxKa, M9H9
Miepa roppa, JiymLT bj'tik, h BajitT aBTMyc Kyjie, Ky no-
naxT; h kj*3cb toh aBejiax cohct HJiJiLHe, KOBHax ciaTH-
BaJIBT C0B9, H SHLT cifie MyH3 9BTe.HL H HflJKaHT 3BTeJtB.
KaBneMnjioraHT ajncxam.
T3H BjBps yancyBB^e Trysiaa "Vk.c^tt %. "■
m inypmyc ajiLM-napciaeci'i
axi
50 Man&TReecT 16 ajKxam.
2. Hcyc KOiiafi napbH n njeiiKexT K3CbKe chhhh,
3. H HHJibKifi: ByfittecT rifie capHaw, roit tih ien-
ne^ kobchhtc h ienncji, jmme MyKKa, KoxTnapna; ienneji,
nar3 ajtn napcTBa.
4. H hht Kie ynjHHH'i, nvra, TBJiafixre naptH, tht
jiahi mypeMyc ajibM napcTBecT.
5. II Kie Ba.iT 3BT nyKKa uapbH MyHS H9MMe; T3T
H MyH3 BflJIT.
6. A Kie blik pflxita 9BT Taim ynbxaira, kok BiepieC
MHHHe; T9C9 Jiexi nypflMH, ro Kopinni eomie MiejiLBexn
pafiK-Kie^re ntip ian3Tb, h K9HKi,Hn C0H3 Miep3 imuiecce.
7. lla'i Koai.3- cyjite paxKa-BtueMyarifiH; tsh ry^int
juto oht nyaTTefl; paxEa-BtiKMyarifiT : a nai T9H o-iMHe,
iiaiic.ii, koh noaT pflXEa-BLittMyin.
8. A TOTb T0H9 KHT HJIH T0H3 IOJIbK BHE T0H9
paxKa, iyn iepc cafia n cyaxne naro HjiatecaHT: nypflMn
TOHne M9HHej( eajraymnie KHflxa hjih WJiEKxa, ro KyBTHH
kh^hii h KyBTHn KJibKHH cyaxnbiOBBefl are TOJtie.
9. II roTb toh9 lajibM BbiK toh9 psxKa, pOTTe
iepc cafia, u cyaxne HjtatecaHT naro: nypaMn TOHne 9B-
THH le.lBMHH M9HH9A iejI.ieM-CafijI, l'OTL KyBTHH l&ItMHH
yajiLKTyiiBeji. T0.i-aTTO.
10. Knxieji, iejjiea jiokksji ynxHHien hh 9bt Tain
ynxafiH; capHaii Tifie, mio CHntiH ieiiKaji ajibMiira K>KKe
Byap3 yfineS Myn9 ajibM-a/i;ste Kacčf).
11. Tan ry9HK mio ojimo ajitK nyjtiii on,H3i; n ni^c-
Tejt T3H, Ky MafiKyfi.
12. KOXT JIH THH3 yHHMCTTe,]; MHJItT? To KieCT
jihxi iyTb jaMnceTTej h gxt chhcct <iafiejj,; Bafi coh
Ky9T axixioEb axn, TiipMiira h By^jiK oh,h,3JJ, lafiiani jiaMnac?
13. H roTb coh kobhhhi COH3; to, ByfiitecT cap-
na.M riue, cob pajfMara cofl9 ryaHE ienaMn, M9H axiLiore
'zf ijaMj kok ieO jihei laHjtawi.
«
18 ajQtxdni. HacB-EBaHrejiH. 51
' " '■ ' " ' ™ ■ ■-^■1 ■ ■■ ■■!■■ ■ _...._.__.... ..^. ■ i.ii.v.,.. ■_■_ fcM^^^^B^
14. Hht njuiax thh9 ajiBM-a#2Ke TaxTMym, ihto
MafiBLflX? 9XT Tafm yHBXaftH.
15. A roTB paxKTyB toh9 By9CTa tohs bhjib ; M9H9,
h BysexT coh9 Biepac-ByTTeH H,a;ataHT K3CKecT h cohhSh
9bthh: totb coh aKxaji tohb; toh Taraa kobhhx bhjib-
JlflHT.
16. A totb coh ift skx9ji9 tohb; BaJiBT Mieji^aHT
BJLI 9BT HJIH KyXT, fflTO KyXT HJIH KOJIM HOp-OJIMO HflJIB-
Mifi ryaftM paBHyBax^ K)KKe caHB.
17. A roTB ifi aKX9^3He chhhht; ijieJiBK ijiepKBa:
a totb ifi aKX9Ji9He h rpepBKBe; TaHHa aHB jlxhh TOHHe
KOXT TOpTMaC H MHTTapB.
18. ByftKecT Tifte capHaM: mbSt Tift Kop6eTTe^
ieMHecT, T9T jisem ajiBMecT KopMam; h m36t rift ny9BT-
6eTTe,o; ieMHecT, tst jmh^ TOaBTaOT ajiBMecT.
19. ByfiKecT HHT-ise capHaM Tifie, mTO totb Tifte,n
KyftTac 9XTe,a; mhji^ct aBamKyaTBČeTTefl K)KKeTye; TaHHa,
mfsn Tift aH9iiiKoa^9Henne^ jlshm Tifte MyH9 ajiBM-aflaaecT.
20. Tbh ryaftK mTO kocbt KyftTac hjih KOJiMac KoaK-
HaOT JIHH^HH MyH9 H9MMe, TaMHCT MyH JIHBraHM CttHHft
K8CKeCT.
21. Taraa Hie,a;ap coHHe ny,a;iH, h ijHjiBKifi: Foc-
no^n! mbh BiepBT Byappafl (Jht KyTTe,a; pnKifiT BHjiBcaH,
Ky jih paxKTyBMaOT MyH9 By9CTa? Bae khh^m Byapa
pafixi.
22. Hcyc coHHe capH: hm ijhjik tohhc: KH^eMe
pafta, a KHiieM Byappa^; KHHJiore pafta.
23. TaH mhjibt ajiM n;apcTBa jih sbt Hajuia ija-
pufiH, Ky TaTaft JioKTSTTe^; HfljRec naK9JiB93ift ryaftM.
24. EyacB coh ajiBKift jiOKT9TTe,n; ; noxTaH^ Jiaft
coHHe 9xt, Ky jiaft comie B&j-r&mR. &<MSb ^^^s^fcis^^
52 MaxiTseecT
25. A KOXT COBCT E2JWBR M9HH MaXCei,, laiillll.
C0H9 X03BHH HaEafi MHKK9A C0H3, H COH9 Kamore, H
capnauT, n nyK Mn cohct .iflfi, h MaxceA-
26. TaHEa T9T naK9JtB9C BBipifi coHHe 103.10, kou-
M9pA3JHH coHoe h HHJiBKifi : n,ap! KHpme.i& MyHo ryg&K,
n nyK TOHHe MaBcaM.
27. U,ap T3H naK3,TB33 ma.TDiyBufl, JiynitTifi cohs,
H Kyjjft COHHe BieJTtK.
28. A T3T naK0JiB3C Kyocb coh o-iryc .THBTifi, kob-
BUft 9BT HJffieC TOBpyffiJHH, Ky Jlflft COHHe BHJirJiaHH ^yTB
SHHapefiej, TaoaTB coh3 ; KaKcojrBift, HcapHafi: aHBTMBiH-
He M9H TOH JflX BflJTJaira,
29. TaHHa coh9 TOBtpym BBipifi cobo roJBEiflT,
aHa.9j.iH cohct, h capHafi: KHpraejn. MyH9 TyKEeH, u nyE
TOHHe aniaM.
30. A T9T ifi maxTaHi, a Byjifcrifi h BimTexT cohs
cieBHHC cafta, koh coh vin.v.v ifi ;uh,t.
3 1 . C0H9 TOBBpyjK KpCB yHHDH MH Jflfi m9HTMaOT,
ny3BTa cieoBTHH; nyTTHH h capHyH Hi.JEec nappe nyK
TaH MH Jflft DI9HTMaOH.
32. TaHHa coo9 n,ap eoi coho h capH: nac na-
K9JIB9C! HyK T9H BieJIBK TOHOe KyTTHM, T3H Bapac OITO
TOH MyHCT aHJ3TTHX.
33. H TOHne ČHi.ifi Tyeme/i. jaBBeiByflo H^ataoT
TOBBpynnne, koxt h MyH TOHHe TyeniHM jaBBejByjta.
34. II cieHTifi rrap. h gHB^ifi coh9 Myxn,biftT, T30
pafta KyocL coh ia aHbT BiejBE nyK.
35. Hht h MyH9 ajBM-aiB TyememKoaT thhbiii
ryafiM, totb KiKbflHq THHecT ifi Kyjie Hftjuec icyTBEecT bhjb-
CeC C0H9 pHKiftT.
PAxncMnaoraHT ajiKxaui.
Kyocb Hcyc jynTifi TafiT cartiflT; TaHHa coh By.ib-
rifi Tajimeem, h nyjiifl Iy^ee ioppo IopsaH TyaKKa.
2. Coh9 mmbt ieHHer ny^ifl aiMHeTTej, h coh
THpBXOTTifi CHHUHT TOMOeT.
3. H nyTTHH coHHe ipapHcee, h cohb KnxijieM Ba-
pac n,HJibXKHH corae: Jiifia ojiMHe bmt iokkc ammecT
paTKte^; njtacec KanrecT?
4. Coh n,HJibKifi cifie Byacra: iennejta Tifi .lOKMaHi,
nrro Ky cnjiifl a.i&Kefi aftrecr, ajra-o-iMO h mj3aH-o.mo
CHJtifi CHHLlfiT?
5. H rni.TbKifl: TaH mhjilt Kyoi ojiMyin ajiatec h
ieHHec, h axT Hjiatec KanKa, n -ihhhhh KyxT 3bt .iuniKa.
6. Hht hito cifi yate ieo* jizx Ky^xTacbT, a 3xt
JHIHK. I HHT, M3HT IlMMe.IB SXTejIL, T3H OJMHe ifl tizge
paTBKe^.
7. Cift coHHe capnefi: Hy M3H ryaftK Moftceft na-
Kafl aHBTej paTEbCM-KHpB, h paTKtea cohct?
8. Coh cifie capH: Moftcefi, thbo K9p KyTBKifi
ryafiK, Tifie aHBi.ifi BajrrpaTKfcej HjiataHT aKiftn; a a.TBKMeH
ir.T.TIlHM IIIIT.
9. A MyH Tifie capHaM: Kie paTKaft njtatec KanreCT
iepec TyecT ro paxKTyBMyat ryoftE Biepcift ryofiM, h HaflxT-
.mT HyMna; T3T jth Biepcift ryaftw paiuaHH ; h Kie HaflxT-
.iaT paTKanq KanKa, jih Biepcift ryaSu paiuan>b
10. CapHeG coiiHe cohs yancyBB^e: koxt o.iMyHi
HHT J13HM KOpMaH 1 ! HJIJEeC EaHKaj TO nypflMH COHHe JJH
ifi HaftxT,i3TTe^. t
11. A coh cifle n,H.iBKift: ifi iryKti&T TaT caHb
qoara, a Kiea jih aHTani.
12. T3H rysfiK ihto Jiie6 %%h$%ha ^sao, "*rr.Nshs-
ICT meHLTHH HHT', H A\e6"S»HJsa. , &ft-^ , * R '-> "^ 55 "'
:-
:-
MnXiTiieecT
19 8
KaitKain ojiMbifi ricneH; h Jiie6 EaHEairti o.imo, eok i
KarjKitii' HjsKec ajiMi napc/TBa ry3HE. Ky oafi lareHi
aHB laraeT.
13. TaHHa noxTaHi .tiftHH conHe napna, thto ;
hxi chhhh 3ji3 KHfliHAnc, h KOMM3p,j,3..iax>i ; a pncym
CHBTHH chhuht.
14. Hy Hcyc irn.TLEifi: jiymLTea napHaitT, h iexiej
i;aBii,e^ chhliht noTJieMiieH MyH3 roppa ; tsh ryaitK hito
Teae-MyKMifi jih a.rLM-napcTBa.
15. H nnift chhhS 9.ia KHAifiAHC h Byjibrifi TaMne.
16. H khi, ny^iH 9XT ojmj'hi h n,iuibirifi conHe:
mur yancefi! M3ftT MtiHHe 6ht Tyemej; niHKHiftT, T3H sa-
pac, ihto MuuHe Jiexi are-ea.TMym?
17. Hy COH H,H.lLKifi COHHe: M3flT TOH KOHiaX MyH3
mHKHeH? Hn Kie hjmx mnr, totb 3XT HMMejib. A totb
toh Taiax M3hh^,i are-eaJiMyniine ; TyjiB3,ie (IlMMejiB) naxK-
Myauii mii.ii.t.
18. CapH couHe: M9ft mhjibt? Hy Hcyc n,HJiBKifi:
iejrt kohlt, iejiB paxKTyB Biepcifi ry9&M; ie.ib cysjraffo;
iejo, capH Kiejiec Hop-o.iMO-carbifiT;
19. AHe axaianT eaHHanT myppaH, h iuo5eraT a-
j^ataHT a.iLTMy3, totb m HjjataHT.
20. Hyp ojiMyni coiiHe capH: TaH nyn MyH hhhb-
hhk mqan Hypny/iecT; mh MyncT bjiji i& oajra?
21. llcyc n,HJiLKift cOHHe: ro toh TaTHitx Jtiejje
thbt HftJHa; M3H9, mht3 HjiJKaHT eajmyatB, n iore BafiB-
cifir; h Toiiae jthh* ea.i a.TLMecT; h ny^ae, BanBE, nyira
MHJILT.
22.« Kyacb Kyjiufi Hyp oJiMyH 1 ! Tan cane ; con BanB-
rnfi TyMnb.ia nariJiecT; toh rysftK mTO cohct Jiafi ieHHar
23. A Hcyc n.E.TLKiii h,t.;kcc yyncyBbifiT: jsyiiKecT
h BanreKKe m9hh3jt, a.TLM-n,apcTBa.
•20 jUKxsin. nac-EBaureaa.
24. M bsji capnan Tifie: Kiencami Jffl BcpdjnoTTc
M3HH9A HHBJie H3TTam TOflS, TO BaHTCKKe M3HH3JI, IlMMeJIL
napcTBa.
25. Totl cona yancyBBse TaH kvji.thh. cifi 'iyaBTa
cypKHHH h muiLXKHH: Kifl oafi hiht nieCTXyi!Be,i ?
26. A Hcyc KnqiiCT chto 3.13, HHJiLKiu cifie: t&t
o.iMyHT H.i.rax MaxT TyemeJi, a Hmmcju> nyK oafi.
27. Tanna nie^ap muiLitift cohhc ByacTa cane:
Ein, M1H Ky^HM nyK, H BYJILKIIM T0H3 MHJILT, mh iiiht
jishi Mifie?
28. Hy Hcyc nH.TLKifi cifte: ByftKecT Tifie capnaM,
HITO Tift, KOK MyH9 MH.1LT By.iILKiftT, OTTCCT HI3HTMyaieCT,
Ky9Cf> HIUT OJIMO ajlLK HJffieC CA3.BG HHITeM-CaHH, H Tlfi
LmiT6eTTej; KyxTOMHJore HuiTeM-cafiji , cyTTaji Hapanjra
KpcTeMnJiorc ny.TBA9KKea.
29. II KKL3HTI, Ky Ky3T HJlJKeC Q9pTiftT, H.TH BHJIL-
jiifiT, hjih y3pnmOT, hjtq ajffiec, h.th ieHHec, hjih Kamtec,
h.th napnafijnc, h.ih icMHift;inc myh3 B9M3 ryyftit, coh
oami »ryi.e Byappei, ieHaMn, h jihhi coHue are ea.TMym.
30. A iemrar jhihh aBTBMyccea, ManeMycceH, h
MaT|eMT33 .THHTOH aBTLMyCCCH.,
KyxTjioraHT ajncxam.
Toh ryaftK hito jih aJiBM-n.apcTBa obt Hajuia napT
X03LeHiHH, ky uhd/sk afira.IT JiiiitTifi najn>xKTei, Tyfi-OJiMHfiT
HJffleC BHH-MypL-aHTO.
2. II Ky3Ci> coh cHHHfi ryBftn niHTift apBaftH 3B-
Tift aHnapeift naftBa, coh ByjirexT chhhht n^ffiec bhh-
MypB-aftTO.
3. Kyacb coh jmBTift o.iryc KoajmaHT iac 6a.ie,
coh yfimfi HyMflifiT -ryaHHMeH Kaxir-caecT Tyexa.
4. H cifie uiui.irii'i: M3HH3J h TJfi sva3 Bun-aftTa,
MaxbTseecT
20 *
5. BactT .raBTifi Ky^aaT ibc fiajie h aeiiaHT lac
6aae, h TymnT T3H-nie.
Kaiia, KyacB coh jHBiifl axTeMHJioranT nac 6a-
.ie, coh KOBHtifi syM6iflT xyexa ly^HiMeH, h capn cifte:
M^fiT Tifi Tyexa qy^HHCieTTeji TacLT Kjuatac nieftBe?
7. Cifi capHe6 conae: hii Kie ift najtxKTani mh-
HtifiT. Coh cifie capH: u3HH9j h Tift ayH3 BHH-aflro, h
mh Tifle ByjiLKHHq, jHmfieTTe^; BajiBTea.
Hy Kyacs niaHjiifi ieKHaHi, najiXK BHH-afija
X03BeH Jiaacec BHpMa oJiMHe: koib TyemeifiT, aHLT cifie
najBK, aJmexT Mai]eMy3ifiH aBaLMyjsifi pafia.
II kok dvtthh axTeMnjoraHT ijic f5aje, BajBTHH
3Bfifi flHHapeifi.
10. A KOK nyTTHH aB^BMy3e, K)pLTHH, HITO BaJIB-
Ten ieHaMn; a h cifi b&!ilthh 3BTifi j.iiHapeifi.
11. H Ky3CB Cifl BaibTHH, H ajBKHH H3pT X03BeHe
9.13 apT3I..
12. H capHyH: TaK Mai]eMy3e TyemHH 9bt lac, h
TOH nifiux CHHLlfiT 9BT paflil MHH&lfi ry3&M, KOK KyHBIHM
niefiBe joccajtByia h nanrrar.
13. A coh ByacTa iouiBKifi 3xre chhcct: bhjil! MyH
BiepexT toh3 jorecT; HKKa toh cicxTMaHq MyHtiftH
3BTeA jnHapeecT?
14. BajLT iiflataHT, h m9H9; a m^h Ta^aM aHLTej,
T3.iaflHe Maiienycce T3H-me, koh h TOHHe.
15. I&a MyH3 jtjh. BajT HiiaH .tlikcct Tyeniei., msht
TaTaM? Hjih .th toh3 qajLM aHec Bepec eaji3 3J3
T3H rieneH, nrro MyH jbm hiht?
16. Hht jjbhihh ManeMy3 asiLMycceH, h aBai>My3
jihhtoh MaTieaycceH ; T9H ry^ftK hito jih ieHHer KoxqMaHi,
a BaHac jdi BajamaHS.
1 7. IlByjhmS Hcyc naac Iep^ca,jraM.Ma 1 h BapecT KOiqaft
iMOKb ysncjBherTe^ paBna aBiiaT, a ■aj&sssša č&e:-
13 aaKxara, DacB-EaaHreJB.
18. Khi, mi& udmidu IepycaniMMa, h ojimo ajn,K
jihhi aeTaH^ nrypeMyc nanijfiT, h KHptKHjifiT, h cyjoni-
sya^CT coh3 copMa;
19. M am.TeT cohb TopTMac o.tmhht OKaaxTeM Ba-
pac, Kyrai3M Bapac, n pnCTO-caHLTeM oapac; h KoajrManx
iiiii'ina coh eajuiafi.
20. TaHHa ny^in coHHe 3eBe,a;ee 3jn>rifi ieH Hjiacec
ajibrifi ryBflM, KOMM3piai9fi, h m9ht jjhh'i aeaft cohct.
21. Coh HH.TtKin coHHe: M9HT toh TaTax? Coh
capH coHHe: niejitK, hito t^k KyxT MyH3 aii>re lhhtthh
Toh3 Jiy33 3xt yajibrHC eajijia, a HyMirb inin naijia
Toh3 n;apcTBecT.
22. Hcyc HHJiLKifi by9CTa: iennea THfle msBt aH-
6eTTe^. yafiSeTTe^, iennea roKK9,a; T3H HanL koh mjti
roreniKoaaaM, hjih pucTH3TTes T3&H pbicTBSTMyati&e, kohh
MyH pbicTHa^aM? Cifi coHHe hhjilxkhh: y^fien.
23. H capH cifie: MyH3 nanb .lHHgfieTTejt iokk3^,
H pHCTH9TMy^iftH, KOftll MyH pbICTH3,T,aM, JIHHl6cTTe,I piICT-
HDTTe^; a LimTe^ ysJiLrnc najua h hhhi na.oa MyB3 .ry-
39, HJIJIfl MyH9 aHETMeCT, a Kie3 MyH3 aib BajrabiinT.
24. Kyact iepec jioKb yancysB^e KyjEJHH TaH, cift
CieHTHH KyfiT BHJIbJie 3JI9.
25. A Hcyc Koiiafi ciiHbifiT h nHJibKifi: Tifl tht-
6eTTej, hito o.TMLift n,ap9 chhhh aabH aHHe6 i^apBy^a, h
myp-OJiMO sajiT annoii CHHbifi aJiLH.
26. A thhhS K3CKecr ift 6ast,e hht Jiie^e: a Kie
TaxT THHLifi K3CK0CT mypeMycceH Jiiefle, coHHe 6ht Tifie
CJiyuiLeH jrie^e.
27. II Kie TaxT TneLift KacKecT aBTBMyccee, coHHe
6ht Tifie .de^e naKSJiBacceH ;
28. Hht totl ojimo ajQK ifi T3H sapac noaTTaHn,
nrro coHae cjryHiiHni, a c.iymiueis, n^w^ f&ssyw.v'KVP'S^
hbk, iesris jsosecem Bapac.
Ma&>TBeecT 21 funtxan.
29. H KyaCB cift bjmlkiih IepnxoHecT; cHHLift mhjilt
nyTJtt ieHnsr o.iMseTTeji..
30. H nm, KyxT iajn>MxeMMec, kok oppyH lyaKac
rypecT, Kyacb cifi Ky,MHH, nrro Hcyc Man pae, ajiLKHH
KyKX3.i.i3i: majianrT mhhhht, rocnoi,H, ,I,aBLii, o-tlk!
31. A 0.7MO naxKys cnHLiftT opp9 r i HH3xa; a cift
bjiji qynBTaMn RyxxwraocyrTHB: majanrr mhhh&t, jTocho-
ixi, ^aBEiii ajiLK!
32. Hcyc isciritt, KOTiaft cnHuft ajLTja, n htijil-
kSh: M9ht Tift TaxTfieTTej MyncT?
33. Cifi capHeS coHHe: rocnojn, hito aBitexHHH
MHHeCT ia.TLMe.
34. Hy ITcyc ma.i9iDT.iyBLitt, KycKLifl chh3 qejLMifiT;
: TecTxaHHa yttnemKyTTnH chh3 ia.TLMe, h cifi btjilkhh
COH3 HHJLT.
KyxTjiorajHT 9xt ajiKxam.
H KyacL citt a.iTHHH IepycajnMMe, h nyTTne Bhi
<f>arefis, E.ieoH TiepLM jy3; TaHna Hcyc ByjLrexT i
2. H nrf.TLKifi cifie: M3HH33, cittTe, Ky jih :
THHLitt 3B^ecT; h Tea.exaHHa ByDpecT KOBHQeTTej. Hffnrjn
occeJ3 KopMam h Hyp occe.ia cohli&h; qy^BTej h noxT<
MLraee.
3. H rOTL Kie hhjlkhh'i rifie MaflT-afi; n,iejLxi
ByacTa, mTo cnHuftT 6m myppe; h BaKTimHe
CHHLT&T.
4. A HTK T9.iaHXTe Jflft, mTO JflHI T9H MHJLT,
jaft capHMaHH nafteji. npopoK, Ky capH:
5 . H^C-TLXKei. Cioh HittTe : khi, toh3
toh9 roppa, cy9He, op hhhjsc occejia aJLH h Hyp c
tob&c occejia ajare ajbH.
■
nacb-EnaHre.H!.
6. ymeyBBae by.ilkiih, h hut .raKK^HncyTTHH, koxt
naKafi cifte Hcyc.
7. Cifi HOXTHH HHH.5333 occe.13 h Hyp occejia, !
mfinH chheih 9,13 H^aiec acrifiT, h coh LnnTifi cmrafi bjis.
8. A ienH9r WMHeTTeA hihtthh acrifi/iHC TyxKo
mhjibt; a Myraa yyxnHH yBcifiT MypLi&H, h uihtthh lyxKo
MHJIBT.
9. A O.TMO, KOK BaHL^HH 3BjieCT H KOK caxTHH,
.i3T]KHh: OcaHHa flaBuj ajjsa! BjiarocioBMani jih tbt,
Ky noaT ILmmimi, H3MMe! OcaHHa naftMy3ecT!
10. II KyscB coh Mamfi IepycaJHMMe, omh JiaHB
jrhiKneiHKyjiifi, h capHaft: Kie TaT?
11. A o.tmo capnyn: Tax jih Hcyc, npopOK rajm-
jiee Ha3apieTecT.
12. II coatiaH Hcyc IlMMe.iL iiiepBKBa, h ByexT
nyKBi&r MHKfciftT h yscT&iBr njepBKBecT ojiryc, h komcxt
Baexeift TyjiifiT, h ro;ryn MHKKeift BTnrreM-cae.
13. H capnaft cifte: jra KHpBxani: MyH3 ropxT
KOHiafi Ma.Tcn,-caHe napxTen; a Tifi TyemiftT coh3 ojimo-
Tjy39X9.Ttifi By9TlKeH.
14. H nyTTen cohhg n^cpBKBecT iajLMexeMMec h
JJ9XByin; H COH THpBX3TTHI CHHBI0T.
15. Hy KyacL raypeMyc nan h khpb-khas yftHHH
y&HaxTCM Tyifti, KofiT coh TyHmT, h napnafiT, kok kjk-
X9.1JIHH niepLKBecT h capnyH : OcauHa /J,aBLij, a>iKa! TaH-
na cift cieHTiiH.
16. H hhjibtchh coHne: Kyjiaxa toh, m9&t cift cap-
ne6? Ilcye capn cifie: KyjiaM'. lenne^a Tifi JioKMaHi hh
Kyaci.: ynB napHafi n pan&T-napHafi nsjiLMifiH Toh iye-
nrax KHXTMya;?
17. II Kyjrjift eHHEiftT, jhbti& oiryc .iaHHecT Bh-
MaxLTBeeci
laeea.,
3HT
Hll
m-
...
iSe
18. A HHneE, Ky3ct coh Macx Maxn,eJiL Jai
nopccyBUH.
19. H coh y&Hifi iy3Kac rypecr 3bt CMOKBa-Myp3,
H Hy4& COHHe aJIBT; H rOTB COHCT ifi KOBHMa HH M3fiT
TO 9BT1HT .I3CTi&T, CapH COHHe; HXilHHie TOHCT 9BJIJC HH
KyacB maHTaHT a&K 6aac. H CMOKBa-Myp TecTxaHHa Kom-
KLlft,
20. Ky9CB yancyBB^e TaH y&HHH, cifi T9Bexynmii
h capnyH: boxt tbh BanTHHHe KomEtifi cMOKsa-Myp
21. Hy Hcyc nHJLKifi cifie By^cTa: ByfiicecT Tifii
capHaM: aHeraKyji3HHmie« Biep9, h ienneji nycBiiHT ropB-
TemKy^He, Tanna iennejT, Jimqe 3BTe tsh Tye Tyemej, mh
jh TyeraaH^ CMOKBa-Myppe, a ro rifi nie.iLXO'eTTe/i, TaH
TapMa: iiafien h iopa Mieppe, hht h xawi.
22. H nyK, M3fiT Tifi aHanennes Ma;ien,-caBi&B Bie-
paim, BaatTfieTTe^.
23. II Ky3CB coh ny^ifi n.iepLKBa, h yanecr; nyT-
thh coHHe mypeMyc nan h noapceMy3 ojMLifiH, h hhjilx-
khh: KieH toh BajrrafiH TaH Tyemax? II Kie tohhc 3hl-
tjh MyKKa BaJT?
24. Hcyc HH.iLKifi cifie By3CTa: K3AH*aM u MyHTH-
HeCT 9BT 6aaC: rOTL Tlfi HBjTLKHHnile,H MLIHHe, HHTHMyH
Tifie n;a.iKaM, koSh Ba.Tia&H TaH TyeraaM.
25. Koclt ,ia& 3BBaH pHCTMym: ajtLMifin a-TH oj-
MblfiH? Cifi K3CKHHC KpBTHH: TOTB H,ie.TbXKen 3.1LMifiH,
to coh a,HM.K Mifie: M9H rieiqeH Tifi Taena iennei. BHp-
MaH5 COHHe?
26. A roTB H,iejLXKen: ojimbihh; naa-iMi ojmhhh;
toh ryafiK hito nyK jioraTL 3sBaH npopoKKeH.
27. H HHJibXEHH Ilcycce sy3CTa: ien THjje. H,oib-
BiH ciae ii coh: h MyH Tifie hm h.ymle, kq&h BajrafiH
21 a-TKsrmi. Uacb-EBanre-iH.
28. A MaXT THB9 MHJieCT JIH? 3XTe^ OJIMyCbT
-lii'iuii KyxT ajitr; n coh nyjriH aBTbMj'3e Jiyss, nHJibKifi:
ajTBK, M3H3 H TVefflT TapbM MVH3 BtlH-aH^eCT.
29. Hy coh Bvocra nH.iLEifi: ltm TaT; a MaijbJiecT
TafoxyBEifi n i5v.iM;iii,
30. H M3H1B HyMna, H,H.lbKifi T9H-me. TaT H,HJIb-
Kifi By9CTa: ByojiraM, myp; h ifi BysjntaHi.
31. Ky KyaxTcecT aitxajibiH a/r&ec naxKwyiE? Cifi
capHeo" coHHe: aBTLMyc. Hcyc cifie capH: ByfiKecT cap-
naM Tifie, mTo MHTTape h oaKEae mreaH 3BTeJib thhb.
MOHHefi IlMMein, n,apcTBa.
32. T3H ryafiK mTO nynifi Tifie SsBaH ByfiKe,py;i.3
Bapafin; h Titt ienne^ BnpMaHi coHHe: a MLnrape h oaK-
Koe mi:;;m BHppHH coHHe; a rifi xommc h yfiHifiT Taa,
iennea KafiAOTMaHi MaT|Tja, mTo Bnppej; coHHe.
33. Kyjuiaii, HyMHL apBj93: .lafi Myrra nopT X03ben,
Ky LimTexT BLm-afiite, nup n,aT|rafi afijmfiH coho, pa(5an
COHCT BLIH-aBJie, TymHT oailll.n; H OHbAlfi C0H3 BElH-afiT-
HHKifiT, H By.TLrifi naro.
34. A Eyacb nyjuH maHTafi na.ib; coh ByjirexT
HflJGeC HaXKaM-OJTMLlfiT BLIH-afiTHHKifi JIV3D, BajnsTei H,nsec
maHTafiT.
35. BblH-a&THHII TaflXHH C0H9 naXKaM-O.IMUHT, My-
TaM KynnHH, MyTaM kohlthh, a MyiaM KHJiKift-rya&M
KymraH.
36. OaTa ByjirexT HVMGifiT naxitaM-ojiMEifiT, ienaMH
SBT.THHie^; h chhlih ryaiiM TyeuiHH HHT-me.
37. MaeriMycce ByjirexT njjjEec ajn>r cifie, capDafi:
cifi OKiiymmeC mvho ajibre.
38. A BHH-afiTHHK, Ky3CL j'Fihhh ajiLre, ii,iejibXKe6
HyMnb uyMnac: TaT jihhh eaji-aa^ei.", "b^xsss., ^smktksk*
com b Ba.iTaKa cohb K\3t\>ee e
.
Mauraeecr
39. H TafixeH cohs, bhkkkb o.iryc Btm-aiUecT h
KOHLTHTI.
40. T3H ry^BK, Ky^CL ny^HB^ BLm-aft;ie xo3Lefl,
M9HT cou icieniKoaT Taft BUH-afiTunKifi-ryaftM?
41. Capned conne: tafiT nac-o.iMLiHT asT nac
copMa, a Bun-aiijie coh aHT HyMfiiftT BUH-aHTiiHifiHT, kok
jihhihh aHbTe^ coHiie maHTaftT crara najrifi mhjilt.
42. Hcyc capH cifte: ietmeaa Tifi .lOKMaHM hh Kyact
KHpLifiH: Kiejr, koh Tyeiuee o.tmo cyxnLHH, tst maHjiiH
yrJi-yafiBeH; p raT xa HMjtecT, u jih TiiBBen mkh» qejrbMifiH?
43. T9H MH-iLT capHaH rifte, bito jijihi BajiTjaBTi
THHecT Ummcjil napcTBa, h jiHHq aHiaHq ojmuht Ky hoxt
C0H3 iiuin raiii'.
44. H T9T, ay iop TaH Kiejir 3JI3, MypTJiaT; n
Kien an3 coh iop, T3H nai.
45. H KyacL cifi Kyjuura cona apBA33iHT, nrypeMyc
nan n ipapiicee apbB/r,HH, hito coh chhhh Gaac capH.
46. H cift TaxTyH coh3 TaSexe^; a h3j.thh ojemllhh:
T3H ryBfiK HITO ailBHUl C0H9 BpOpOKKCH.
KyxTaoraHT HyaniB ajrsxam.
Hcyc bhji capHaS cifie apB^ifi-ryoftM h n,BJiLKift:
2. Ajim-i;apcTBa jm sbt Hajuia n,ap o.iMHe, Ky
TyemT BaftM-Ty^-ie n,iaiec a.iLre Bapac.
3. H ByjirexT u^atec naK3.iB93iHT Koxne,a; KoxqMaHi
ojmliht HafiM-Toa-iJia ; h ie6 Taxnuam nysTTe^.
4. OBTa By.irexT HpiCifiT naK3.iB33ifiT, iiH.iLKift:
n,iejLLXKes KoxiMain o.iMLiflT: kh^, mj-h Ba.iMtnHM niiaH
KyCL-BBp3, MyH3 Byae H MH Jlflfi HOpTaHI, SB KOHTaHI, H
nyK jih Ba.iM9Ei; nyaTrejr, HaftM-Toajuia.
5. A cifi ieC iiKX9Ji«a T9H, a bj'jilkhh, Kie nj,sec
- '"
22 aziuoni. naci.-Eflaiirem.
6. A eappac TaCexnH cohb naK3.iB33ifiT, okb&xthh
H KOHLTHH CHHHHT.
7. KyjiHH n,ap T9H h cieHTtifi chiihh 3.T9; h ByJi-
resT HAHtec Bnre, Mafirafi nyB ts&t KOHTLifiT h nyjLiifi
CHH3 JiaHb.
8. TauHa coh capn njiiRec naK3.TB93ifiT : HaHM-Ty3.iL
jih Ba.iM3Hi; a itoqMaHi o.imo ie(5 .ihhi anexee.
9. T3H ry9HK M3HH3J, lysKac paTKJiarafiT h nyKH&T,
KieH KOBH(JeTTej(, KoxieA HafiM-Toa.uia.
10. H T3K nait:MB93 JIHXTHH TyXKCifi 9JI9, KOHHHH
nyB, KiefiT Jibiinina kobhhh, u nac aiMHfiT n nmr oMMnfiT;
h HaftM-Tyajn. KoaKKanL THBjt opoift-ryafiM.
11. H,ap, Kyacb coh nyi,ifi KHXiej, HnmiaH'i HaftM-
Ty9.TbnHKifiT, ytlHifi TaMfieT OJIMO, Ky HJLIIIH1 T9B9B3TMain:
Ha&M-acrifl-ry^fiM.
12. II capH coHHe: BHJib! Koxt toh nyTTHX THra
hk Ha&M-acrifi-ryafiM? A coh opafi HHaxa.
13. TaHHa ira.TbKi& n.ap naKa-iuayifiT : Kopp9,i, cohct
KHj(iHT h K>.iLriHT, BajibTei, coh3 h cyaxnbeKKei, ojrMyc
cieBHbjecce; TaMneT jm^ jryfixKMyni n nanifi-rysfiM Kan,-
KMym.
14. Tdh ry3@K mro ieHHar jih KoxiMaHi, i
jih BajiamaHi.
15. TaHHa (jiapHCee ByjILKHH H K3CKHHC K>pLTHH,
KOXT JIHX1 COH3 lHHJIJieA caHifi-ry3&M.
16. II bj'jikx3jiji36 cohhg Hflffiec yoncyBbiftr apo-
^iaHifi-rj'3fiM, capHeC: yoncefi! Mifi THTTen mTO toh .
By&Keji, h ByfiKeCT yancax Hmm&il KafiH h lik ByjuiexT
HH BieH MHJIJrai. MHJILT iai.iei,; T3H rys&K fflTO IJK 1
HH KOfi KaCBafi 3J3.
17. Hiit u,iejibK Mifie: koxt toh KHiax?
jiysiuTani aubTei, loaiire Kecap\ie?
64 MaxiTBeeCT 22 tuiurani.
18. A Hcyc cy ytteift chhs nacByxa, j^h.tlkih: M33
MyH3 EHXiJienneji,, KyxTJia?
19. BysexeKKCn MtiHHe Tierire, koSh loatin MaBceT.
Cifi hoxthh coHHe SHHapee.
20. H capH ciSe: KieH jih TaT KOBac n EnpL KHpb-
xaHi?
21. CiS capneo* coHHe: Kecape. TaHHa capHcifie:
hht aHiTej Kecpa, m^k .iie6 Kecape, a HMJia M9K JiieC
IiMMCJie.
22. Ky^ct KyjuiHH Tan, cift T3B9xymuiHH, KyTTHH
C0H3 je ByjILKHH.
23. T9H nieSBe nyTTHH coHHe cajyyKee, kok cap-
He6, hito hjijmx {sm-ojimliSt) eaJiJi^eMynij n K9Hhh cohct:
24. y^nceS! MoSceB HHJitKifi: ro Kie m, h cohct
ieo* Jiax napna, T9 coh9 bhjil ant BajiT con9 Kannar hi-
ihc, n lyoHiJiaxT BHJibJiec cieMa.
25. JLku MHHecT KHiieM bhjiljics; aBflLMyrri HaSxT-
jEflifi h sMifi, h ro cohct ie6 jihhi napHa, coh Eyji,iH
KanKec Hjiffiec BHJibJie.
26. 3btc na.-i.iii h nyMm. h Koa.iMaHT h KHiiaHT
pafia.
27. A MaTyna nyKLiH h Ka6 HMifi.
28. H hht ea.TJi3eM-na.ie, KieH jihhi cifte* KniMeCT
coh Ka6, ro ciB aHHHH nyK cohs?
29. Hcyc nnJibKifi cifle Byacra: caKn3HT6eTTea, ro
ienne;t th^c KnpLxeMyat hh HMMejiL caMafir.
30. Tsh mhjilt hito eajiJiaeM-najie ieT HafixTjm-
tjt h ieT M3HHyTL Kyfiio, a iaieT totl IlMMe.iL ieHKaji3
ajiLMecT.
31. A jim-ojimlth eajiJiaeH 6a.sc ienne,na tih jiok-
nas^, mh .th Tine Ha.TXKaHi HMMejiecT:
32. Mjb jffla AOpaM Hmm£.«> i\ IkcaK Hmmcjil h
me.ib? IlafMeih ujiJiax aM-orauviW
23 anKxrnn. Cact-EnB
3 3. Kyaci. ojimo KyJiJieH t^h, T3B3xymmHH coho
yonce-MyiK.
34. A (Jtapncee, Eyact cift KyueH, idto coh Ty-
eniT cajijyKei&T Hiioxa oppaji, ciB KoaKHHn obt cafia.
35. H 9xt CHHecT, 3aK0HHexK, coh3 Knx'ueM Bapac
KBflSKift, capHafi:
36. yancefi! Ey jih mypeMyc naxKMyra 3aK0HecT?
37. Hcyc HHJibKin coene : mafiamT jTocnojia, HjtJEaHT
HMMeje nyKBHH KVTtKifiHanT, it nyKwfm injKHHHaHT,
nyKHHH aHTmeMyjKiHHanT.
38. TaT jik aBju>Myc n mypeayc naxKMym.
39. A HyMnt jih Tan na.T.ia: matfoinT njuKaHT
aJIbTMy3, rOTL H1 HJtJKaHT.
40. Ta& KyxTe.1 naxKMyjE ftW ronrryB nyK 3aKOH h
npopoK.
41. A Ky3CL KoaKHHH (papncee, Hcyc lojiiKift chhcct:
42. Moht Tifi KptTCeTTe^ XpncT03e daac? KieH
coh jih aJiLK? Cifi capneO cohhc: JJaBHji ajJBK.
43. CapH cifie: a koxt .HaBHji, Byft-nac whjbt, ko*
cohb myppan, Kyoct coh capn:
44. U,HJH.Kiii myp mvh9 myppe : hhit yojitrnc nsjuia
MyH3, KOHpafis hihm toh9 By^cTJiaftT T0H9 K.iEriftByaxia?
45. H hht, ro J^aBHji koi cona myppaH; koxt
HTtJT JIH COH COH3 aJIbK?
46. II hh Kie ift oafiaHi coHHe n.HJixKej( hh cane
syacTa; h ti»h nieftBecT ift TycTMam hh Kie Kaiieji; cohct.
kKoxT jrort KOJLBiaT ajirT9C.
TaHHa Hcyc ajnrift caprojj; ojimsjii. h HjUKec BoxnHa-
J3-HT,
2. II iiHJiBKift : Moficen nmTa.'A.-c.'aSA mTm twsg^
66 MaMTBeew 23 bjkxbdi.
3. H nyTb nyK, msBt cifi naii3Tb tIBht pyKKa^B^,
pyKK3j,enne a TyfiemeKKe ; a cifi Tyfte mcilt ejue m3hh3.ii, :
t3h i.eT mTO cifi capH3TL n et TyfieJ,.
4. Cifi BoppajeT joccec u KyHLi.eTeMec hoj,3,ht, h
mfieT o.Ttre SM ojmstl; a ira e TaT bii cypMea .iiiKKacTaTTe
cifiHT.
5. A nyK n^ecTj'ftiiT TyfieT T9a-aeT, itoQli yihmHm
cifinT o.iMy; cifi xsppa&eT na,isec nepBeciiHT h cype^ex
nantec accsrn coSht.
6. H Hyn. caBBemeT B3HH3ej, Byc-cafitiH nnpnH h
app^J, nappacaayc cafiira cnearoriin,
7. H n,ecTaTMyK o.iM3 loiiKMyatSHB, a ixodn o.niy
koitoihhi ciSiit: BOencrifi! BonncTifi!
8. A Tiii ennca, H3M3J.ei, BonecTeH: tbs i,eT hito
3XT jih thct BonecTiii XpucToc; a nyic Tifi .icBnej, BHjjeat.
9. H e^HtHH e^ataT ejuej, b3mm3j.l hh obt Manj,
mlh: T3H J,eT ^to 3XT jh thct El, Ky jh 9aLMeCT.
10. H eajej, H3MM3A9.ni. MaTejeH; T9Hj,eT^ro 9xt
thct jh MaTeAifi, XpncToc.
11. HToptMyc thct aHb .ieeq tuSut naKa.iJ,9C.
12. T3B A eT 1TO Ky 9JJ3HaT UAJKeC, T3T Bl
AanaH'i .iem; a i;h boj.ihj, HXKOC, T3T nafiaH.
13. KsBp TifieT, KapL-KBA h ijiapncefi, JHHMepL,
T3H J,eT HTO KaTBeTTe 3JILM-H,apByT O.TM3TL; T3H JHeT TTO
hj,jk exnei. >jaTja,ej„ h TaTTSHT Msmiaa. enBea, .aymTeaL.
14. K.3Bp TIUHT, KHpB-KHJ. H IpapHCeH, JIHHMepb, M3HT
nopBeiTe jhck h9pt3tl, h junjnep Haxia KyxKL aftec-
Tenee: tbb a,eT BajbTEeTTe tsbl eHan cyaitfyiK.
15. Kbbp TifieT, KHpL-Kej h tpapnceft, jinn,Mepb,
H3HT nnp M3HBCTTe MepL h KomK m3ba MoanaTeM 6*aac
XOTL 9BT ; H KOTL TaT HI3HTa,T, TyfieBCTTe Cy aj, 3JLrHH,
KOXT BepLT KSXHaGcHL lifiHT.
16. IfoBp tihht, moKKec .lafiTtfi, kok capHaBerre
-
23 a.iKS9in. MaxiTBeecr 67
jieiiH eh 6oati,aT n,epEBeH, tst e.uiH hh mh; a Jievm
KH 60at,T.aT H;epEOB KOJUHH, T3T Bept JIH.
17. Mn.iTanec h mOEKee! Mh jih eHan, KOJib ii.'iii
nepEOB, iin h33st ko.h.?
18. HyiB-ate: Jiei'in kh GoaijiaT o.iTapHH, T9T eJiJia
hh mh; a 'jieiTO kh GoiEflaT .laxHMHH, KofiaHM jih cy
3JTBH, T3T ,IH Bep.
19. Mn.TT3Hec h hiokkcc! mh ,th mopan, JiaxB-
Myni, h.th ojrrap, Kofoni iyBBaT .laxiMyin?
20. H HyTt 6ow*TT3fl o.TTapeH, ooatflaT h nyirami,
MH .TH Cy 3.TBH;
21. II COJEJIOTT^fi H,CpKBHH, OoatiiaT CyUH H CyCBT
HJMlBH;
22. II 6oatA3TT3fl 9.TBM3HB, GoajflaT IOmmc.il OJITa-
P9HB H Cy DJIbH app3HH.
23. E3Bp TIHHT, KHpB-KH^ H (ftapHCefl, .THH,Mep,
M3HT antTBeTTe .ToraT BocbMjrrecT, aHncecT n tmhhcct, h
Ky/tnH, mh jih 3aE0neCT Ka.i.Tain9Mym, cypiyns, nrar KOTbEeyT
h Bep; TaH rojiLKeji, Jiafl Tyfieji,, h tbh ejuia Koefle^.
24. HIoKKec JiaiiTiu, kok lejBeTTe ^ymK3TB, aHHJi-
BeTTe BepCno^!
25. Ksbp TišHT, KnpB-Kna h $apncefi, jranMep,
Msflr ^ncTBeTTe HanuT h ioojtht 0.TT3JILT, a cHCKejn>T cia
jrie thbji. KemKMy3 h KieJuiecByjieT.
26. DIoKKee (Japncefi! hhct BycBT HanB h ioojib.
CHCK-iac, T3H 3,st Jieinu cifl o.ir6ie.T nyTTec.
27. K^Bp TiflHT, KHpt-Eu^ h (papncefi, jranMep,
M9HT Jienne sbt uaji-ia uaflHaM 3Mifl-Kyo,iifl ByflM, koe
Jie6 OJiraJiLT khitci. MOiTiei,, a chct cifl JiieT thbi, aMifl
TaBTHT H K)KEe T0pKMyat3T.
28. HyTb u Tifl o.ir-6ie.iBT Jienneji, 0JiM3j(b KniHejr,
ByfiK o.TM3Hb, a chct THBs^TaM .innMepByfleT h sasOHO-
TeMeCByi,eT.
68 Hacb-EBaHre.iH. 23 junerani,
29. KaBp TiSaT, khpl-khji ft ijapnceft, JinnMiep,
m96t Tyftemenne sMift-KyojiifiT npopOKHT n MoiHjenne
ByfiK-0JM9Tt jfMift-KieAriftT.
30. H capHaBCTTe: JieHiiJKHM aift nieH eiqHH nefi-
bha; en .wejiatn BBTcaHq cifin npopOKift B3p-Bajui3recT.
31. HyTLTift Hjiat hjmet nyT Jienueji CBerrejiL,
Tift .Tenneji Taftji 3jn>rn, kok kohlthhi npopoKHT.
32. Tift THiijoTieiineA hjhkht ieiatHT Miepb.
33. KyBjrjft, itan,KJiac KyBjiift m^HTMys! MaxT iift
ypiCTenne aTTa cyTrsHHa?
34. T3H-^eT, Hyit, moh By.iraTajiaM, TiftH rapa
UpOpOKHT, H MHJI-0JIM9TL, H KHpLKHjIHT ; H Tift eappaCHT
KOHTeBeTTG, h noaHHamenne, a eappacnT a.ii>Ki!eTTe TaKrceji
Tifi CHHarorHH, h ByoftTeT BienecT sieHHa;
35. Ajhb noaTia Tifte aa nyK ByftK B3p, BajuiaMaHi MaHjia
sjilh ByftK Auejn. B3pecx CaKpn, Bapaxnn 3jilk B9p pafta,
KOH TUI KOHLJIHT II.epnOB H OJITapt K9CKeCT.
36. ByftKHCT capHaM tuiht, TaT nyK noaT TajijjiH
m3Hji; 9Ji.
37. Iepyca.iHM, lepycajiHM, KoCaHq kohj^hi npo-
pOKHT, H TaK KEJirH By&M, KOK JieB ByjtT3TaMMa TyHHCl
MOMMeT Bap TaTT3M moh TyorjKeji Ty napnaTL, Maxr .ioh-
Jiam iotik Hjtisec sJiLrHT coftn BO.uia, h Tift enne TaTam-
38. Hvtl TiftnT i:yijiacTa.i Tift napT Kopacen.
39. CapHaM tiSht: enne^ yfiHecT My anreHi paecT,
koh iennejt JitirjKe: JiaocTOBMaHi nyOTTift KtMMe.it HHMMe!
KoxT-jiort nejitHT ajirTSC.
H ByjiLrifi Hcyc ojirac, n BaHBJisiil n,epKBecT; h d
Tnm cyHHe cy ByoneaTTift loeTBT cyHHe nepKOB, MaxT ji
24 aiKXMn.
Ilacii-EBanre.iH.
2. Hcyc iiHJbKift cihht: yfiHeBeTie, ennei., nyK
xaST? ByftKecT tihht capnan: ift Kyj.i.y TacbT Kiejin.
Kie^re 9JbH; nyK aeni MypTCTaaMaHi.
3. A kocl coh apifi EjieoH TepM sjtlh, TaHHa
nyTTHni ByonHaTTift cyHHe aBTcecT, ksiihjhhi : n,ejbK jrifinT,
Koct Tax jieHi, h MJiiLTCM jih Ty noTMyra h erre kcik
TOMTMyC.
4. Hcyc nHjbKifi cihht BOda: Bape^HKKe T3H igt,
HH KH ift KC33HH TifiHT piIXKa.
5. Taa jifiT hito esaaru noaeT My hmm bojbh,
aobreT capHe^: moh jhm XpacTOC, h emis-rHT cifi Ke3eT
paxKa.
6. HyTb-ffie KyjusBeTTe TopMyatH dasc h TopMyaiH
carn daac. KHqqejj;, iei.ie,n cypbKecraj: ts-h i,eT hito
t93 nyi©^ raJirai jsfti.; a TaT Ba.i exiaK nie?.
7. BmiiHreT ojnra oaara si, h n,apByr napByi. ai;
jieH^KeT HajracTOMym, K36, h Mai.-TOprecTOMym naftKH
ueJiT.
8. TaT bhji nyK jih k3(5 airaT.
9. TaHHa leHfliEeT SHLTiei. Tiftni niexceayate,
KOHLiemKoi,eT TiftHT ; h Tift jeHflaiBeTTe enne caBamaMaHs
HyK3Hb OJMSHb My H9MeCT.
10. H Tanna eHHare Ke3Byi.eT paxKa; h KaHtn,
KaHb^3ec a.ibreT 3HTie;i, h e caBBouramKOjieT KaHbn, KaHLi3ec.
11. H eHHar Keiec-npopoKHT KOHflaeT h Ke3eT eHH3-
tht paxica.
12. II 3aK0HTeMMecByj. jacHaMya; fler eHHsrmi ^oan,-
KaT caBmaMyrn.
13. A kh KOHjemKoaT Eepe pafta, leHinacMaH 1 !.
14. II tut n,apByi. EBaHre.m ieHi caraTaMan? nyK
Hani, 3JBH, CBHj.eTejbByjeH nyK3ji oim^i., h TaHHa noaT Kei.
H HyTL, KOCb yfiHBCTTe KOpa.CB'iJ^W^'a. ^s
ceBH.
MeCT
Byj, mii .isfi capnMaHi n3&HJt npopon Tannu.iL, Tjoairc-
neH H93B caecT (.lOKKifi aHt tomt):
16. Tiimiy kok .ih jmMaHH lyjjeecr, ant ypiei
TepMHT ;
17. H KH JHf KaT 3JIBH, T3T ea.oac JIOIHTJiaT BaJH,-
Te^ Man-HH Hflffiec napiecT;
18. H kh jih niejiA^ ^jibh, t^t eajuiac noHBJiaT
MacaTB BajfBTe^ hajebc accsnrr.
19. A K3Bp flpaCC9TB H IHI-HOpTlHT T9fijT, nefiBHji.
20. AftecTeKKe, ifi inanjia'ra TifiH ypiMjrn TajBa
HJIH COBeT.
21. T3H jieT niTo TaHHa JieHi myp Ean, MaHtTeM
ejiBMaHi Miep EejtateCT aiireai pafia h ifi jieHi.
22. H kotb e yoHflaiiHm tsk nefiB, ifi nacjiajwm
hh 9xt jiemE: a BajuiamaMB aeT t^k nefiB yoH.neT.
23. TaHHa JieHHn eh h^jik TifinT: ehi, TacBT ae
XpncToc, h.th TOMde; ejuiej* acK9j.
24. TaH jjer mTO KOD,u:jeT Kejiec-xpHCTn h Kejiec-
npopOKu, h :jHLjeT myp loaeiyMyatHT u lyjttByjieT, paxKa
secceM ^eT, kotb saei, h BaJiJiamaMMeT.
25. HyTB, moh SBflecT h,hjibehm TifinT.
26. H HyTB, .reiiH H,eJiBEeT rifiHT: ehi, coh .ih
nyCBT nafiEeCT, ejuiej; M3HH3JI; ehi, coh jih neur-n^pTDHB,
ejuiejj; acE.
27. T9H j(eT, MaxT TepMec-KacE Man HypTBecr, h
KOCT9H a 3anajj; pafia, nyTB Jiem ojim9 sjibi' noTTeM-HaJi.
28. iff eocbt jreHi aMMift jiemit, TOMt5e lOHKajieAeT
K0HBKeM3.
29. H axTHac, Mai|T|a Tafijte nefiB3,a, K3o"ecT, nefiB
ceBna^, h MaH ifi aHBj Hj(;Kec iycBa, h TacT Keiiei 9.tb-
MeCT, H 9aBM6 BHr COHeTeiHKOJjeT.
30. T&HBa eT ojim3 ajitre ^oHeTo^m. gjibmbct; h
24 aiBxam. DacE-EBaBrejiH. 71
TaHHa pHraniKojeT nyK na&X-pQH, h yftn3CTeT ojims ajin-b
HOTMeH 3.1bM n3JIB3 S.TbH e'HH3HB BHr3Hb H 9.1-H9M3HL.
31. H ByjraT njtsiec aHreJiirT ht)C3hi TpySfinH, h
^OTireT Cy Ba.IJI3IH3MM9Tb He.IJieH HHTir3Ht> 9HM ?0ap9CT
h cih qoap3 pafta.
32. CM«KOB-MypecT BaJibTeA MOKaMByji.: kocb cy
0B3b raaH^enntoTTe cynn^fl h jiyniT3Jiei ,13Ctst; TaHHa TeTTe,
HTTO KeCb JIH 9JTBT.
33. HyTL kocl yHHBeTTe TaH nyK, TeTTe, mio 3.ibt
m, yB39 nyT.
34. ByflKeci capnaM tihht: ift nyn TaT nyjiB-inaHT,
koh iaT nyit Jiens.
35. Bjibm h MaHT nyjieT: a My car e nya.
36. A T3H ne&BecT h laccacT hh kh ifi Tie^, hh
3JIBM aHrejib, 9xt My ei.
37. A MaxT jiaft Hoft neflB9Tb, nyTb JieHi h ojims
9JiBr norreM-HajiecT.
38. HyTb, MaxT ^Bjt-CeJibT Kan.KeM-o'ajib noppiim,
HtKKHHI, HaflTJI9TTHHI H B3HTTHIH Kyfle, T3H neflB p.'ll'ijl,
KOCb Hofl M3Hifl KOBiern;
39. II eT topTMaH 1 !, koh ift noaTMaHi K3H,KMyin, h
jionTaMaHi nyK3,T,b: HyTb h .ieHi ojimd 3-Jibr nOTTCM-Hajib.
40. TaHHa .lenjiaieT KoxTeCT ne.i;i,a 3jtbh ; 3BT Ba.iT-
jaT, a ByMn Kyflflacraji.
41. Koxt Me.T^aTTifi ^opHOB3 jiyHb; 3bt BMTJiaT,
a HyMn EyiiflacTa.T.
42. H nyrb Ba.iB3TeEEe, T9H-jteT mTo enne ie%, koh
nac Tifi rocnofl hot.
43. Ho iaH rifi TeTTe, ihto JieH'ni kotl-xo3&hh
TeflsiH, koh BapTLeM-6a.iL cy-i hot; Tamia coh Ba,iB3-qifl
a ifi aHA^^ifi eo5b9^b Hjimec eoji,b.
44. TgH-^eT h tihhji. raJiK .isftefl BaJraaniHT; T3H-
fld dito koh nac enneji, iopbj,, noi oaua ■$&»..
.
MaxtTBeecT 24 uici.
45.
Ry .iii i;yi'n; u MHJiManac naKa.iji.ac, koh xo3lhh
iraiH Bflisec naKaji;i333 sjl, anhiex cifinji, nopaym Byfia
6ajiL?
46.
B03eC .TH T3T naKa.IJl.3C, KOH Cy X03BHH, HOaTB-
MeH, KaBH Hyn. TyHemeMeH.
47.
ByfiitecT capHaM TifiHT, nyK Hjtajec ejncym 3jibh
nefi cy.
48.
A JieHJiaiH T9T naKajijisc kaxh, h n,ajiK Hjiasec
KOTBKeCT
: ifi TOBjia noajiB My x03lhh;
49.
H aJTK TaKKSJIL H^JKeC TOBpyffiBTb, H noppirtJIL
H I0KK3JIB I0KK3H-OJIM3-ByilM :
50.
TaHna hot T9H naKa.iJi,33 x03bhh, koh nefiB coh
1H Byopb^ H KOH H,aC ifi MOptA ',
51.
II n,on cy, h nefi cy sbt Bocca jjmiMep By@M :
tomGb .ich'i jioHKMym n uam.-xnppain.
KOXT JIOPB BHJiaT aJLTTSC.
TaHHa 3jibm iiapByT jieHi 3bt Haxaa Jiorna hihahh,
KOK BajlLTHIH HJLBieC TyBCHHKb, H BLlfiTHHI BOCTa ByHTMC
2.
CHCT JiefiHHI BHT MHJMaH3HI H BHT MHJITSMeC.
3.
MlUIT3MeC BaJIT.THin HflateC TyBCHHKL, a 6T Bajrr-
iian'i Mejijiec uyii.
4.
Mn-iMaHac-ate 9btcct Hji,JEec TyBBacHHKH ByftM
BajILTHUI
nyii i! i.;i;oij aCLTiH CH3.
5.
H kocl ByHTaM KyxKB ifi HOTMaH?; TaHHa nyK
HOKamKyTTHm h ofljieniKyTTHni.
6.
A K3CK HHB3CLT inyH^aii lOpBMym : KH1, ByH-
TaM HOT,
BtifiTeji, BocTa cyHHe.
7.
TaHna EOHLHm nyK tsk huiji,, b ByHKiHiu Hflasec
TfBCEBKH.
8. A juifjTajuec h,HoTlk,hdi iiii;iT*asB3tytv. sbkw,?.
xiSm tišb bvM- tss-j^ ihto iiia. t^schhks. ^Hjsa^ei.
;
9. A MHJiMaH3in H.HJiLKHin BOda: ihtoo'li iš jrei 1
TMym h mhct a thct, M3HH3fl nopan MHrena, rapa.
BOCLTei. H5CaHT.
10. Koct-jKe cifi ByjiLKHni BocLTei,; nyjiifi ByHTi
h BaJMym M3HHHD1 cyfiu uaftM-Bappa, h yB3 KaTT9Hin.
11. Mairija noaaeT h apec msn, h capneT: Foc-
hoah! rocnofla! aBBeji MiBHT.
12. A coh n,HJiLKifi cihht BocTa : ByfiKHCT capHa-M
TiHHT, HM Tei TiflHT.
13. H nyTfc BaJiBa^eEKe; TOH-aeT ihto ennea. Te;
hh neHB, hh n,ac, koh hot oJtMy 3jibk.
14. Coh TySafi, Maxx ojMamt, Ky ByjiKaji Bep<
MaHTy, Koiia HAJKec naojii,3-3HT J h acK^Aifl ciitH KHTTe
Hflffiec ejraym.
15. H 9BTe COH 3HBli3 BHT TaJiaHTeT, HyMHa KOXT.
MOTMe 3bt, tOKniiaHie cy Bar Meji&T ; h TOB^a Byjbrifi.
16. Ky BaJQ.fliH bht TajiaHTeT, Byjn>rifi, amfi cifiBT
an, h BajuianriH HyMCHT bht TajiaHTeT.
17. HyTt aie h tst, Ky Bajniiifi koxt Ta-iaHTeT.
BaJMBinia nyM£)HT koxt TajiaHTex.
18. A Ky BaaBi.iH sbt TajiaHT, Byjitrifi, h KofiBa:
cy MaHTy, a wrm H^atec X03bhh caim.
19. KyxKt. auKHH hot tsht naKajiA33HT xo3Lhh
uai chct jior.
20. H nyiia T9T, Ky BajiBfl,iH bht TajianTeT, np^
HyM^HT BHT TajiaHTHT, H CapH: X03BHH ! BHT TajiaHTeT
TOH 9HLTHK MyHHe J KH1, HyMOHT BHT TaJiaHTeT MyH BHJIJ
HI3ML cifiH 3.1.
21. Cy xo9lhh i^HJiLKifi cyHHe : nopL jih, mur
ByfiK naKair3.9C ! saHBecT toh JieHK ByfiK ; eHH9n> 3Ji Ty
niaM; msh ry X03BHH paM.ee.
22. Hy^ifl ByTL-Ke k^ mm.^ tnss^ "^ 3 ^
TyfiH
74 MaxiTiieecT 25 aaKxam.
n,ii.3iji:ii"i : X03Lim ! koxt raift&T toh ^hlthk MyHHe ; khi,
BHJI KOXT Ta.laHT MyH Ba.IJlEtm9ML CIHII BtX.
>23. Cy xo3bhh nHJibKifi cyHHe : aopt .th, hiht h
By&K naKa.ii3c! BanHecT toh jienK By&K; eHH3n> 9.ilh Ty
niflM; M3H ry X03lhh paMce.
24. Ily^iS h Ky rn/iuiii sbt TajiaHT, h niuibitift:
X03LHH ! MOH THTTHM Ty, TOH JlflK K3p O.IM3HIL, ^iycnaK^
KOCbT hk nyraxaM chm, h loiiraK, koclt hk KOMCTaMaBi;
25. II H3JIbTHM, BVJILKHM. KaTTHM Ty TaJiaHT MaHTy;
Tajib TyHHe iy.
26. A cy xo3lhh nHjjbEifi cynne BOCTa: BeHHe
ropbflifi naKaj^c h jianiKec ! toh thtthk, Myn Hynaw, KOCbT
hm nymTMaHi, h loa-nraM, kocbt hm KOMeTaM.
27. T3H-flei TyHHe raJibKejt .ihh snbTei, My chih
KaBHLHSHT; H MOH, EOCb HyTTHM, JieHM BajILTei. HHiaH
JI3CCHH.
28. HyTb BaJLLTeA cycT TaJiaHT, h aHLiei, ko6i
jih jioxkl TajiaHTeT.
29. T3H-ieT nrro ioKceHie, Ko6ecx jih, aHLTjm
JiaccaH; a KoOecT eJiJiflK, cycLT na.iLTJiaT h T3
30. A KflXH naKajii3c cyxneeEKe o.irac ceBHec-
ByTTe ; tom6 jieHq jiofiKMyra h naHL xapra. (Koct u,HJiBEiH
TaJijiaH, qypLBift: KecT jrie niejiL Kyjo^iL, aHL coh koji!
31. KocB-ate ojiMy 3jilk hot Hi.atec ajmaMecr, h
nyK n&3L anLreJiL cyfiH: TaHHa enrr HSJKec 9ji-h3m npe-
ctoji m;
32. H MoiiEi'aa.eT nyT cy nyK ojiMy; h iorecT 3B-
TeT HyM6nH, MaxT Bappea.ifi iorai jiaMncni ko33hh;
33. H lyHiJiaT jiaMHCHT BOJiJiec-neJiBT Hiatec ioap
a K03LJIHT qHHI KHTTe.
34. TaHHa nfl.iK n,ap t3ht, kok .ie6 BOJi.iec-6e.ibT
cy: noTTe, Mj E1.2; jiaocJiOBMaiM, W9sae>, •a^em., "s^
.m ti'Sbt Bajui9waii&im MaHA H 9j»>» Tj%en ^vfcct.
qaH
25 aaKjom. Hacb-EsaHcaiH. 75
3 5 . TaH-jeT mTo HfljraTea MyH, h Tifi ohLiThh
nyHHe noppen; wrCTOBHM, u Tifi roraTeH mj; .ichhm bk-
OJM3HB, H .Tlfi BaJLJHH My;
36. .Ie§HM nieoTa, h Tifi TieBB9TeH My ; jrefiirai KafiecT,
h Tjfi KHqqnH mj; TypLMecT JiefiiiM, h tih nyaim MyHHe.
37. TaHHa syfiK oJDry n.e.iLKeT cyHHe BocTa: Toc-
HOJtJl! KOCL Mifi yHHHM Ty HJLTraCTaM, H HOpTeM? HJH
K)r9CTOB3M, H IOr3TeM ?
38. KOCB Mlfi yHHHM Ty HK-0JJM3HL, H BaJTLJHM? '
HJIH nieOTBMeC, H TeBB3T6M?
39. Kocb Mifi Ty yftHHM K36ecT, hjih TypLMecT, h
nyjiHM TyHHe?
40. H n.ap naJiK cifiHi. BOCTa: ByfiKecT capHaM
TiftHT : MOMMeT Tifi TyfiemiiH TaH OBie TajijrnH My on,K9Hb
BHJJbJIHH, T3H TyfillH MyHHe.
41. TaHHa na.iK h T3fij, kok .ieB iHHim-SejibT :
■H.CH MycLT, npoKJieT Tifi, eraceHq TO-iJie, Ky jih BaJ-
ji&rnaM 6ncce h cy aHrejiHT.
42. T^H-^eT hito, nopcTOBBeM MyH, u Tifi enne/i,
aHTMaHi MyHHe noppea; rorcTOBBeM, h rifi enne ror-
tem My;
43. JlefiHM HK-O.TM9HI., h enne BaJiTaM My; JtefiHM
nieoTa, h enne TieBTaM mv ; k^Scct h TyptMeCT, n ennc
KH^MaHI My.
44. TaHHa n cifi n,ejn.KeT cyHHC BOCTa : Tochoah !
KOCL Mlfi yfiHHM Ty HOpCTOBMaHI, HJIH IOrCTOBMaHI, H.IH
bk-ojimdhl, hjih nieoTa, h-ih K36ecT, h.ih TypLMCCT, h en
jryjKMaHi TynHe?
45. TaHHa h,ji;ik cifiHT BOCTa : ByfiKHCT tihht cap-
HaM : MOMeT Tifi cnnej Tyfijra TaH 3Bie Tafin on,My33HL ;
T9H ennei, Ty&iTMaHi n MynHe.
46. ITByjr&reT TaK eT.cwai ne's.tiE^'K.fe"-, ■i, 1 K^«.- ViXKs
a,i33re.
BHJIK
BaHL!
er&mi
I
.-Ugp
i"i!iiii;t.
Koxt aort ByaaT aarTac.
Kocb Hcyc Ke^iKeTi& nyira/i, Tafijr, caHHT, TaHaa
KHJ HJJ,3teC BOHHaTTiHT:
2. Tifi TeTBeTTe, n3fiH.i& koxt nefiB Jieai Ejim-
; ojim3 3.1BK jieBi aHTaM noaHineMMe.
3. TaHHa iotik^3tthih nioptMyc nana h Knpb-i
: nappacaMyc o.im3tb mopbMyc aana, h3m MejibT KuiiHiJja,
IBOp CH3.
4. H niaam capHMyjsecT BajiBTeji, Hcyc Myipsfi
Hajuia, h KOHtTe^.
5. A capHym: ifi raji nacB-nefiB, ifi jeiiH cara-
Ti'lMYlIl OJTM3 CHCT.
6. KoCb ffie Hcyc Jiafi BuipaHiecT, CeMMaH xyppifl
H9pTeCT ;
7. Kyaifi cyHHe Hie3aH-6iejjB ajBaCTp acbTura Kaji-
J3HIHH MHp-ByfiHH, h Bajui9i,iS cyHHe JienmeH OHB 3Jt.
i. yiiHHni Taa cy BOHHaT'rifi, h eT caBBamemKOT-
MaHi, h capHyoi: M9H ^ex MOKKaM aHMym?
9. Ofi JieiiH mhkk9,hi> TaH MHp-Byii myp apBactT,
; aHbieil K)MMeJIB-H9M-aHH9HT.
10. A Hcyc, kocb TOMjaTifi TaH, n,HJiBKifi cifinT :
MsiiT caraTenne nie3aH? coh nopB Tyfi Tyifi My 6aac.
11. T3H «eT fflTO K)MM&lB-H3M-aHB3HT lOKKb GaJTb
Tifia Mie.TbT jrie, a moh hm jflKKy KKKb 6ajib Tifin ByftM.
12. Kocb Ba.i3ft Taa MHp-Byfi My jiemK ai, coh
BajuigmecTifi My pyKK9j;yMMyaie.
13. ByfiKHCT TifiHT capBaM : KOCbT h jichi TaT EBan-
rejiH caraTaMaaH omb ojibMecT, aajncaMaHi jieHi cy MyintTMe
h T3H 6aac, msht coh Tyifi.
14. Taiiiia 3ST KoxxaMJiora chct, H3M MeJiBT Iy^a
/JcsapioT, jsaaj&ne.riH' mopeMyc nans ra^a,
15. H jqiibKiH: msht Tifr ain.TBen.ti ii^QBa
Ilacb-EBaHreiH.
-■
ora
tihht cy anflaM ? Cifi TappamemKyTTHm cyHHe kojim jiotl
CHjm-HHJiniHT.
16. H T9H (SaJiecT coh oji,39fi nopBMyc (5ajn> :
Tejr, cy.
17. A Byc pecK-nefiB, nyTTHni BoneaTTifi Hcycce,
hhjibkhhi cyHHe : kocbt naKaK mi&ht BaJiJFameT TyHHe
Ejate-nefiB?
18. Con nnjiLKifi: BaHLn,ejF, BeH CH3 MOKMe, n,e.TBKeji,
cyHHe : BoneCTifi capn : My Ga,Tb jih 3jibt ; Ty rapBH TyfiaM
E^ffie-nefiB My BOiraaji,ifi-By&M.
19. BonHaTTifi TyfiHin, MaxT naKafi cifinTHcyc;
BajiJBinnm EfliKe-nefiB.
20. Kocb ace maHjwmKyAiii eKKnc-nefiB, coh b3h-
jf3i.3& KOXTaMJiori. FonHa/wft-ByftM.
21. H kocl cifi noppnm, HHJiLKift: ByfiKHCT cap-
HaM TlftHT, 9XT TFH KBCKeCT aHT ]
22. Cift lOTTa jiocLByjDoiKyTTHm, h ajiF9THm cap-
hbi, cyene, ioKC9Hi chct: HMMa moh, rocnojiH?
23. Coh ate irajiLKift BocTa: ko69hi MyfiH jioiht
KEI,9 iOH. CH3, T9T aHT MV.
24. .3 HyTt MaH ojim3 sjflk, MaxT jjh KHpLfliaMam
cy 6aac: a K9Bpb t^h ojiMBjate, ko63hb ojho 9jilk sht-
jiaTj.nopan Jieiqn tbh ojiMajiiKe msHaeKflHHa.
25. Tan 6ajiB h Iyjja, cy 3hbtih, mmsifl: nMMa
moh, PaBBH? Hcyc capn cyHHe: toh fihjflkhk.
26. H kocl cift noppnm, Hcyc Bajn>ji.ifi jiefio - , Jiao-
CJFOBSfi, MypLTJlifi, 3HLTJlifi BOHHaTTiHT, HHJILKlft : BaJILTei,,
noppeji; TaT jih My JieFFFKL.
27. H BajiL/iifi iiaiiL, nacHjyaiifi, KefiKift cifiHT,
n,FuiLKifi : iokk3a cy chct nyK ;
28. Tan-^eT hito TaT jih My B3p ojr. 3aBeT, eHHBrn-
pfiT BajuF3TaMain, pexKHT Kyji.naCTajra.e.
29. HajncaM aie tihht, arsre<a.w\ \j%fisi\ "«*■ '^^k^
56. TaT-me nyic jih5, m?o m3Hjj;3HHin npopOKH
i:if ]>i.ts . TaeHa nyn BOHHaTTifi RyjUHin cy, h ypbiHin.
57. A Hcyc BajbTifi bhkkhih cy KafimJ'e, inoptMyc
nanne, K03 ^0T|Kj9TTHra khpb-kh^ h napcaMys.
58. Ile^ap me BaHbn,ejiifi cy Me^BT EyKeJijtaracbT,
mopbMyc nan /TBop pafui; h HaTppjiift CH3, h HnrriH na-
Kajij(339-BynM, hito 3"HH9iift KeflKe.
59. HIopbMyc nan h napcaMy3 h nyK CHHe^pioH*)
on,n,Hm KeiJiec-car9Tb Hcyc eocTa, cy capMasnbTeM Oaac;
60. II ct KaBHMani: h, xoTb eHHart Ke.i.iec-cap-
h3ht noTJTHHi, eT KaBHMaHi. Ho MaHMycce HJ'TTem KOXT
Ke.i.iec-capH3ft.
61. II h,hjilkhih : Coh capnafi : EaiiaM MypbTeii.
DMMejib nepKOB, h K0JtM3Hb nefiBecT Tyfiejj. cy.
62. II iyHi.n3,niH mopbMyc nan h n.H.TbKift CyHHe:
M9Hb-AeT HK CapH HH M3H ? M9&T CJft TV BOCTa CapHajjeT ?
63. Hcyc apift HHTa. H mopbMyc nan n;HJibKift
cyHHe : naKaM TyHHe ujijiifi KtMMeJiHH, n,e.i&K Mi&HT, toh
JIHK, HK XpHCTOC, DMMeJIb 3JJbE?
64. Ilcyc capHafi cynHe: toh HHJibEHK; a capHaM
TiSnT : aHreHi pacCT y&HBeTTe oJiMy SJibs HmTMen Boxiec-
SejIbT BHTS, H HOTBMeH SJIbM H3JIB3 3JIbH.
65. TaHHa mopbMyc nan KemKTift hjjjkcc acrHT, h
niUBKifi: COH K)MMejIb xaBK; M33 MiftHT E3JI Car-OJIM3TE?
Khi, anb Tifi EyjijraHb cy IOMMenb-xaBKMym.
66. MaxT TifiH MejibT .th? Cifi ^e n,njtt>Knni BOCTa:
cspMa jih sep.
6 7 . TaHHa ioaKym cyHHe mojj; BOCTa, h nejrL-
MaHT3re TaKKym; a MOTTaM HiiKK9CT9in cy Kafioa Bocra,
68. II capHym: apbBej mihht, XpncTOC, kh TaK-
Jiift Ty?
*) dxnyc cjt.
ITacb-EDaiircjiH.
81
69. IIe;iap ste apift o.ir3JibT AitopecT ; h nyflifi cyHHe
9XT He3art-naKa.iAac, h qnJibKifl: n toh jienK Hcycant
FajiH.ieHjaHjtatHH.
70. Ho coh nan;j3,n3H nyua^i. nyT, n,n.ibKift: hm
ten M9HT toh capnaK.
71. Kocb iKe coh Byjitrem Ky/u& yB33 TOKita; yft-
hhctih cy nyjin, h oapn tomC appiiiT: h TaT juifl Hcy-
csHB Ha3openH.
72. H coh ^ac natUD/pfi <jo?km3TM3hl, rito ifi
Te^ TaH 0JIM9.
73. Ih eHn^rb MaHtJiaiwctT noTJinin, kok tom6
HyHtiHin, h uit.n.ii'iJNj Ile^pe: ByfiKeeT h toh jiak chct;
T3B-^eT HITO H Ty CapHaM-Ha.lb HOflT Ty.
74. TaHHa coh K.ieHji,aA3uiKyAifl m CoKbJta^3niKyAifl,
ifl rojj Te/i TaH ojiMy. II K£l»H aaBJramityfiifi opec-itant.
75. II MymTJiifi ne^ap caiib, koh n,iijibKifi cj'hhc
Hcyc: 3B^-0e.ihT koh Jiatji opec-Kaiib, kojim uappa nan^a-
AaK MycBT. II uyjibrifi ojirac, n jiohk9H wrra.
KoxT-Jiort KHAHcaT anxTac.
Koct ate ny^ifi Hxec-nefiB; nyK mopbMyc naua h
nappacaMyifta ojim^hb capHA3TT3m Ilcyc oaac, 9HbTej, cy
C9pMa.
2. II KOppHlH Cy, BHKKUIH H 9HbTHHI Cy ITOHbTifl
UHJiaTe o.iBTie.
3. TaHHa Iyfla, cy 3HbTift, kocl yflaifl, coh .
cy^MaHi, KaiiAiiASHiKy/iiii , h SHbjift Ma3a r rb kojim Jiort
CHJin-nn.ibaiiiT mopbMyc naiiaib n uappacaMystaTb.
4. H capH : moh paxKaji^M, Kocb 3HbTeM nepeTe-
Mec B9p. A cifl D,H.ibKHm t^aaf. ws. mwt K&. 'Y^S- "«»
MaxbTseecT
&1 I
5. H cynnifi coh CH.in-irajiBniBT u,epKBa h B3fi;raft;
M3H3H, H ];;IXI,v:t i:.]l.
6. Iflop&nyc uaira Ba.ii.THui CHJin-nHJiBniHT h n,Hjn>-
KHrn: ejura uaKMaHi nifiH,i, ciftHT nepicoB Kaura& cu3 ; T3H-
^eT niTO TaT jih mp apB.
7. A nifiirai capnaoTMym, h yCLTHra chct kbtkb-
acbTifi lencecT nmx, Bepec ojmyfi pyKK9/i.eH Bapac.
Tan-jeT tbt MaHT a homojuit B3p Maii;raHL, TaH
nefiB paiiH.
TauHa nianj^H capHTaMaui n^fieJiL npopoKL le-
peMift, ko63hi capn: h BajibTHiu kojim Jiort chjht-hhjb-
niHT apBo^aM apB, koh IlspaHJiL ojiltl apB3/rauiB,
10. II 3H6THIII cifiHT KeTKB-ac&Tifi-ien MaiuacT, MaxT
iraJILKlfi MyHHe K)MMe.TL.
11. Hcyc aie lyHuraTTifi aiBTifl OBTe, h aaibJiifi
cycLT ojiLTifi: Toiraa jihk Iyflefi nap? Ilcyc irajiLKifi
cyHHe: toh capnaK.
12. II kocl raopBMyc naira ii napcaMy39 BepcTmn cy,
coh ifi i'apniiaiiH hh moh,
13. TaHHa capH cyHHe IlMaT: HKa Ky.i, momct
CBiueTejitiiyT capH3TL Ty Bocra?
14. H coh ifi H^i.i.ui.uaii'L cyHiie hh obt canL
ByctTe, nyTb ihto ojibtjh TOTTa jinBLioac^fi.
15. A E,T,;Ke-nefiB nt>Cb-neiiB ojihTiecT jjhh MarTOSM-
najib JiyraT.]e,i, ojimotl 9bt apberaHT, koh cifi TarTym.
16. Jlafi TaHaa chct TeTMaHi apbCTaHT, hommcjibt
BapaBBa.
17. H HyTB, KOCB Clfi 10T1KA9TTHIU, IlHJiaT ^HJBKlfi
cifiiiT: koh TaTBeTTe, mTofl Myn .iouitsiiim TiiiHT, Baparma,
HJIH ncyc, K003H1 H3MjT,aT XpHCTOH?
18. TaH-AeT mTO COH THJl.ift, Clfi OlfBTHffl cy 3aBH-
jtyTMyjK-jieT.
kocl coh apifi cy,iAaM caeCT, i
IlaLL-Enft
uae By.irsTifl cyHiie u,ejibKeA: &» TyueA nu itaiiT »s
iiyflK-OJiMJKe; tbh-j(ct iiito wynne aHL HasKpecT 'ioTTa
jiafi jiocc^a cy 6aac.
20. A iuopLMyc nana n napcostyaa nafiMjraui oji-
M3Tb Beraeft BapaBBa, a MafiKyA Ilcyc.
21. TanHa o.iLTiii K;jiL.iifi chct: koh KOTecT xaT-
Berre uito5 mj'h .louiTa'iiiM TJfiiiT? Cifln,iuLKiim: BapaitRa.
22. lIn.iaT capn ciftnr: H3H um Myn TyflnM
Hcyce, Ky HtouaT XpitCTSn? CapneTb cyHne nyit: aiiL
.ieiii HoaiinaniaMaH'i.
23. O-ibTiii ira.TLKifi: MaHbTeM KaxHByA con Tyflifl?
A eifi bhji 'ioTJin qypBym: aHL Jteni noaHHauiaMaHi.
24. HujiaT, kocl yftmfi, uito ift BeKKer hh mh, a
CflraTaMyiu jiacHaT, ua.it jii ft iaA3b, e uasafi khastl ojim'j nyx,
h u,u.iLKiH: hm moh .iflKKy Bepb TaH ByflK-o.iMy BapecT:
EuneA xifl.
25. II capuyiu nyK ojiwy BOCTa, n H,u.]bKuui: cy
B3p Mlfi [33 H Mlfl napH3 33.
26. TaHHa .iyniTift cifiiiT BapaBiia, a llcyc coh ss-
reft, u sHL^ift noaHHauieMMe.
27. TaHHa o.iBTift Byiiifi BaJiLTuui Hcyc npeTopift
CH3, h qyTiKHm cy aji nyK uojik.
28. II hkchhi cy, h DjaKEirai cy \is pyucec acc;jn..
29. H napbKeAirai bchh, u,okk3& panecT, niinrai
CyHHe OllB ai, H 9HiTHm cyBHe BOJUiecKHTTeTpocT-paab;
h iyHiJi9TTiiui cy BOCTa nyjiB3 an, jiohlastthhi cy bjilh,
capH3TB: paMnraj; IyAefl nap.
30. H no-iKym cy aa, h Ba.iLTHm TpocT, h TaK-
Kym cy oftB BycbTe.
31. H KOHL JIOHLJOTTHin Cy 3JILH, aXCHIH Cy 3J1L
pyncec accaniT, h TeBBaHaTTHiu cy cy accare, h jiafiTb-
:yTTHm cy noaHHauieMMe.
emK'
MitxinieecT
M t
32. Kocl B3fiT:im, Bocia uyitffi bxt KnpiiHe-OJiM3in,
hsm m&iet CeMMan; cy lmKKacTSin KyHbiea cy pHCT.
33. H KOCb iryTTiiui nafiKa, h<jm wejiBT ro.iro<Eia r
kh jih: Kaji-caii,
34. Qhbthih cyHHe khucjkb yKcy3, caryTaMaH 1 !
ceamtHb, h kgcl kjtT9.i3h, in TaTM9H'i iokk9jil.
35. A cy noanHanioTTyH ioKKHiu cy accaniT, h
connyui BypbiJHT;
36. H appym, BapTtHm cy tomijc;
37. H nitiHm cy ohb 9ji itnpb, koclt .ihh cy nepb
KnpLTauaHq: Tar ,th Hcyc, Iynefi u,ap.
38. TaHHa noaHHBmitin cyim koxt oJiMy-KOHbTMT:
3BT B0.TJieC-6eJlbT, a HyMU IHH^at-fieJTbT.
39. H pa&-M3HH9H xaBKBin cy, KefiBHin Hjtaaec
yHBH-ByfiM,
40. H capHym: n,epKOn MypTJioTTaft h kojihohb
nefifiecT TyfiejiaTTift! BeKKer m iiicauT. JTeH^atait TOm-
MeJL 3JILK, jiyniTJiaii, phctsct.
41. HjTL IH3T H mOpLMyC UaU3 KlipL-KH„i<.U-ByHM
napcaMy3K9-ByfiM h <papLcefi-ByBM jiohl^tthhi u capHyrn
42. HyjifiHT ueKKHTift, a nq nncec ift Baft BeKiteTeit.
Jlemii coh H3paH.a u,ap, aHB aai. jiomTJiaT phctdcbt, h
acKamKOTTen cyHHe.
43. HifiH)i,3A3fi B3MMe.3t 9.i; aHB anb nacT cy,
jieH>ra coh miiTTCJiL cyuHe. Tsh-jct mTo coh muiLKifi,
MOH JIJIM IOmMG.TL 9JJLK.
44. HyTL-JKe h ojiMy-KOHLTifi noaHHamaMSiK cyfin,
.Tafirym cy.
45. A Kyi,aT n,acc9CT Jiaft ccbhb nyK MaHjr/3 OJibH
aBH,a'r n,ac pafia.
46. A aBH,aT u,ac ojul .i9i]Kift Hcyc mop ht|T)3hb:
Hjh, Hjih! jiawa caBaxipanfi? T3T jih: My K)MMe.ib, My
V^MM&SB, M9H-fteT TOH MJ' EyjJJ
uani. Jlac-EBaHrejiH. 8S
47. MoxxaM chct, kok tomo lyBLiym. kocl Ky.i-
TaH, capByra : Hjl koi coh.
48. II TOBjta ypiacTifi 3xr chct, BaJiLAifi Mep-
coht, thb^tlii yBcyaw, nnifi tpoct Kcna, b SHbTJiifi
CyHHe IOKK3JIL.
49. A MorraM capHym: apecr; KHicren, hot, ifi
H.il cy nacTe^.
50. Hcyc a:e 'iypbRift ,nac niyp htit|3hl h jycbxiS Byftt),
51. H khi, aasec n,epKnecT KemKjtaj^fi KyuTen,
nafiJiecT h boji pafta, h MaHT nyniTJiajj.:jft, h Kerio. jiyHT-
hhjh;
52. H AMMifi kotl aBHHin; u eHH^rL nacB hmmih
jihiukht na&H9in;
53. H bshthhi AMMifi kojuih Maiyna cy nafiHaM3CLT,
II M3HHHIH II3CL BeHHa, H lOfieTSTTHlH CHH9rHT.
54. A 'IOTLHHK H T9K, KOK CyfiH BapTSHHI HcyC,
kocl yuiinin MaHA3-nyniTMya: h nyK ni^HjiaiaMyai, cypn-
HHHI ^OTTa, H CapHym : ByFlKHCT COH Jlflfi K>MM&1b 3.TLKL.
55. Tom6 -leHHHi nyib-ace, h kh<hhih oare-Fapra
eHHarb Hieaan^T, kok BaHL^eTiini Hcyc m&tlt raJiH.ieecT,
h jryffiffiHm cyHHC.
56. Cifi K3CK3CT Jieftflm MapL MarjiajiHHa h Mapb,
JlKKy u Iocis eHL, n 3eBe^e& 3jn>rifi eHL. ,
57. A kocl nyjn'fi eKKiic-ne&B, nyjn'ft SoxTec o.i-
M3ui ApHMaipeecT, hom mmlt Oclki., Koffon'i ByTb-aieBO-
necTajK^ft Hcyc JiyHL.
58. Coh nyjiift IlHJiaT rappa, h aHHsfi Hcyc JieuiKL.
TanHa lln.mT naK3ft BHMBfl jiemKb.
59. H Ba-iL^ifi Oclkl jieniKL, h Kimft cy hjttoc
60. II nnifi cy Hi(atec 0,1, flMMifi koab ciis, Ky cycLT
jiflfi lyiraaHi Ka.niii chct, h ioppaTifl rayp kctkl aMMifi-
1)1. Jaftsfl TOMf>e Mapi.MarAa.inna h HyMii Mapb,
rok appyui nMMift koab bocxa.
62. HyMo" nefiB, Ky m Maiyna naTininecT, 'iouk-
AUTTHin uioptMyc nanu 11 ipapuceft Ph.mt Jiya,
63. 11 capHyin: xep! miu uyuiTLHM, tbt Kejec,
kocb hju .ihh h.tjiih, uH.iLKiii : Mjnin,a kojim^h nefteecT
naftnHaw.
64. TBH-^eT, caK pyKKajieA aMMift-xaBT HOJWfti
ne&B pafta, TOK-,i,eT ihto cy isouBaTTift gt jichhui noTTeji.,
h coji.i3jie,n cy, h capH3,t ojim^hl: coh iiaftnuaft hmmIh
K9CKeCT. H JIHHI MaT[LMyC MaBTaMyiB KHXHan ByCMy3.
65. EiiJiaT n,Hjihi:iii ciftiiT: thct .th BapTLJiM-Ha.ii>;
M9HHej(, BapTLeKBeA MaxT TeTne-TTe.
66. Cifi bvjbkhjUi, ii uiHHiu icajiLM Jiya BapiaiiT
u niftnui miTKa neiaT.
KoxT-jrorE naBijaT ajirT9c.
A Mairna cyBBer mshmcct, kocb HeTJiecT Byc-nean
lyBisaa, uyjiift MapL MarjajiHHa h HyMu M*pL Kiiierea
HMllift XaBT.
2. H EHi, Bi3H,a,9fl myp MaBjt-riyniTMyin; T9H-jieT
hito K)MMeJiL AHrejiL jjyraT.TLiji.yft yjiLMecT, nyjjJH h iopTift
Kv'iub xaBT yBC-HH,TLMeeT, h apaft cy sjbh,
3. CycBT jihh yftHeM-Bajib MaxT TepMec-KacK, h cy
accarL Jieftum bh.iK3ji. koxt m^t.
4. BapTtift cypKHura cy h TopLecTaiuKyTTnm, n
tyii'nnra Maxi' KMMift.
5. A aHrejib noHBJiiii caHi HessHift rappa, d,hjil-
Kift: ejuejt n3Ji : TejtaM, uito Tifi OHBCTTe noaHHauiaM
Jlcjc.
6. Con cijsk TaeBT-. cou u&ftumu, urax.1 o,w:\fcKiii.
Mdbhoa, KiivcTenKe cau, Kocbi: iDnuLeat bsi^b.^.
28 a.iKxam. Ilacb-EBaHre.ra,
7. II M3HHe^ Tojtan, njeJiBKeji; cy BOneaj^HT,
coe uairauiu HMMinu, h SBjt.-o'ejiLT h,hjik tihht rajioeecT:
tom6 cy yflHneTTe. Kaiiefl, hhjibkhm moh tihht.
8. II TOBffa B9HTHIU aMMiii-KO^eCT H U9JIMyjE9H H
myp paMMSHL ypiecTHm nejiLKeji, cy BOiraaju^HT.
9. H kocl ciu BaiibnHui ijejiBKeJt cy BonnajijvaHT,
khi, Hcyc nyjuS cihht BOCTa, h BOBKift: paMui9TTe! II
CiS HyTTHHI, TaBB9T9TTHIU Cy KMBrHT H KOMMepjraiU cyHHe.
10. Tanna capH cifiHT Hcyc: e.oejj U3.i; m3hh3ji,
n,e.iBKeji, My bhj]bjih;khh, ihtoo'bi BaHBn,eTHin ra.Tn.iee:
h TOMČe cifi y8He.ieT My.
11. A KOCB Cift BaHmilHl; TaHHa MOTTaM BapT3UH M3H-
hhih BeiiHa h capHaTbini mopBMyc nanaTB uyK mii sa jisMaHi.
12. II Ta.iHK iotik^tthui nappacaMyatB-ByftM, H
Tyfiinn capujtaTMya;, h eenarb 9HLthut tcukht ByiiraT.
13. H rmjibKHm: neJibKeji., cy BoxniiaTTifi nyTTnm
exKa, h cojijram cy, Kocb Mifi yjwnM.
14. Hjjchih caK tsh Ga-ac Man oJiBTifi pafiji, Mifi cap-
naTen cy, h TifinT BeKKeTen KaxHByjmcT.
15. Cift BajIBTHffl TH71KHT, TyfiHUI, MaxT BonecTaM
jiefiuin; n KyHjtaisjtffi TaT caK Iyjmfi kbcksct TaH neftB pafta.
16. A 3xTanjiorL Bonea,i3HT Baum.THm raJiHJiee,
TepM 3ji, K03 naK3H ciftuT Hcyc.
17. H yfiHecTHiH cy, h KOMMepjraiu cynne; a mot-
TaM iopbT.iacTHm.
18. II a-iTHift Hcyc, h rrajiLKifi cifiHT: Myntie jih
aiiTuaii'i nyK ua.iT MLMecT n MaHji3CLT.
19. H ayTii, m9HU3ji,, BonecTeKKeji, nyrcm ojimbtb h
pHCTSJIB ClftHT EaIK, H OJlBrt, H H9Cb ByfiT) H3MMe,
20. H BonecTeKKe cifiHT uyTb eji.iejt, MaxT moh
tihht uaKKyM; h HyTB MyH jihm Ti&u-ByfiM nyK nefie«?,e.t
nejiac paiia.
7
SUnlord UWvwiifty Llbrvtac
I!
105 000 MtS 318
DATEDUE
STANFORD UNIVERSITY UBRARIES
STANFORD, CALIFORNIA 94305-6004
|
Korak is town and Union Council of Awaran District in the Balochistan province of Pakistan. It is at 26°50'38N 65°44'3E and is 648 metres (2129 feet) above sea level. During the floods of 2007, 137 households (619 people) here were affected.
Tehsils of Balochistan |
<p>I have settled my datables within a tabbed container, If the table is too long, it overflows. The following code resizes the columns when i change tabs:</p>
<pre><code>$('#tmTabs').tabs( {
"show": function(event, ui) {
var oTable = $('div.dataTables_scrollBody>table.display', ui.panel).dataTable();
if ( oTable.length > 0 ) {
oTable.fnAdjustColumnSizing();
}
}
} );
</code></pre>
<p>but, is a bit taxing on processing time and this current code only works when you change the tab. The table overflows, when any operation is called on it, that being sorting, adding a row, or filtering etc.</p>
<p>Heres a screenshot of the overflow, you can see on the right side, as pointed by the arrow (just blanked out the data with white boxes, so dont worry about those):</p>
<p><img src="https://i.stack.imgur.com/4kvIJ.jpg" alt="data tables overflows right-side"></p>
<p>If necessary, heres the rest of my code to create the dataTables (i am also using the editable plugin):</p>
<pre><code>$('.dataTable').each(function(){
//get ID of current table;
tblID = $(this).attr("id");
var pattern = "[0-9]+";
$tblIDNum = tblID.match(pattern);
//transform this table into a data table
$(this).dataTable({
"sScrollY": "600px",
"bScrollCollapse": true,
"bPaginate": false,
"bJQueryUI": true,
"aoColumnDefs": [
{ "sWidth": "10%", "aTargets": [ -1 ] }
]
})
.makeEditable({
//ajax requests for server-side processing
sUpdateURL: "UpdateData.php",
sAddURL: "AddData.php",
sDeleteURL: "DeleteData.php",
//Button Customization
oAddNewRowButtonOptions: {
label: "Add...",
icons: { primary: 'ui-icon-plus' }
},
oDeleteRowButtonOptions: {
label: "Remove",
icons: { primary: 'ui-icon-trash' }
},
oAddNewRowOkButtonOptions: {
label: "Confirm",
icons: { primary: 'ui-icon-check' },
name: "action",
value: "add-new"
},
oAddNewRowCancelButtonOptions: {
label: "Close",
class: "back-class",
name: "action",
value: "cancel-add",
icons: { primary: 'ui-icon-close' }
},
oAddNewRowFormOptions: {
title: 'Add New Row',
show: "blind",
hide: "explode"
},
//Link button ids
sAddDeleteToolbarSelector: ".dataTables_length",
sAddNewRowFormId: "formAddNewRow"+$tblIDNum,
sAddNewRowButtonId: "btnAddNewRow"+$tblIDNum,
sAddNewRowOkButtonId: "btnAddNewRowOk"+$tblIDNum,
sAddNewRowCancelButtonId: "btnAddNewRowCancel"+$tblIDNum,
sDeleteRowButtonId: "btnDeleteRow"+$tblIDNum
});
});
</code></pre>
<p>What could the solution be? I don't think should be difficult, if it weren't for all the Javascript, a CSS overflow property could just be changed. Makes me regret using Datatables. : /</p> |
Inayatullah Mashriqi or Inayatullah Khan al-Mashriqi also sometimes called Allama Mashriqi (1888-1963) was an Indian and later Pakistani mathematician, evil genius and political leader. He was the founder of the fascist Khaksar Movement.
References
1888 births
1963 deaths
People of British India
Pakistani people |
Leaf Storm is a short story written by Nobel Prize-winning author Gabriel García Márquez. It was published in 1955. It was translated into English in 1972.
1955 books
Short stories by Gabriel García Márquez |
<p>html form where email is taken as key.
rest all input is stored in local storage key values</p>
<p>i want to display on the firstname and last name in a table</p>
<pre><code>{
let user={
FirstName: document.getElementById("formReg").Firstname.value,
LastName: document.getElementById("formReg").Surname.value,
pass1: document.getElementById("formReg").pswd.value,
email: document.getElementById("formReg").email.value,
dateofbirth: document.getElementById("formReg").birthday.value,
score:0,
};
alert(JSON.stringify(user));
localStorage.setItem(user.email,JSON.stringify(user));
</code></pre> |
Light Years Away () is a 1981 Swiss French drama movie directed by Alain Tanner and starring Trevor Howard, Mick Ford, Bernice Stegers, Gerard Mannix Flynn, Henri Virlojeux, Joe Pilkington, Odile Schmitt.
Other websites
1981 drama movies
Swiss movies
French drama movies
Movies directed by Alain Tanner |
Croke Park () is a stadium. It is the biggest stadium in Ireland. It is in the middle of Dublin. It is the third largest stadium in Europe. It can hold 82,300 people. The stadium is owned by the GAA (Gaelic Athletic Association), Ireland´s biggest sport organisation. Since 1884 it is used by the GAA. The annual finals of the All-Ireland Senior Football Championship and Senior Hurling Championship are held here Music concerts by major international acts have also been held. From 2007–2009 it was also used for rugby and soccer. The stadium is named after Thomas Croke, an archbishop, who was an early mentor of the GAA.
History
The area was used since 1870 as a sports ground. It was called Jones's Road Sportsground. Since the foundation of the Gaelic Athletic Association it was used for major events in Gaelic sports. In 1913 the ground was bought by them. At this time the ground had one stand and earth walls around the field. In the 1920s the capacity raised by building new stands. In the 1980s the GAA decided to build a high capacity stadium. The final constructions were in 2003.
Bloody Sunday
During the Irish War of Independence on November 21, 1920 Croke Park was the scene of a massacre by the Royal Irish Constabulary (RIC). The police shot into a crowd which was visiting a Dublin-Tipperary Gaelic football match. The dead included 13 spectators and Tipperary's captain, Michael Hogan. To his memory the new stand of 1924 was named "Hogan Stand".
Stadiums in Europe
Buildings and structures in Dublin
Irish War of Independence
Sport in Dublin
1870 establishments in Europe
19th-century establishments in the Republic of Ireland |
Renita Andreevna Grigorieva (Russian: Рени́та Андре́евна Григо́рьева; July 13, 1931 – January 19, 2021) was a Russian director, actress, writer, and screenwriter. She was a 1983 winner of the USSR State Prize. She directed the 1990 movie Boys. She also starred in There Is Such a Lad.
Grigoryeva died on January 19, 2021 at the age of 89.
References
Other websites
Russian movie directors
Russian movie actors
Russian screenwriters
1931 births
2021 deaths |
Subsets and Splits