text
stringlengths 0
600k
|
|---|
Philip Morris Glass (born January 31, 1937) is an American composer of modern music. He is one of the most influential music makers of the late 20th century.
Glass has created operas, music for quartets, dance, and much more. He is known for writing minimalist music.
Glass has described himself instead as a composer of "music with repetitive structures". Though his early music shares much with what is called "minimalist", he has since evolved stylistically.
References
Other websites
Official website
1937 births
Living people
21st-century American composers
20th-century American composers |
Goodbye, Norma Jean is a 1976 American biographical movie directed by Larry Buchanan and stars Misty Rowe playing the part of Marilyn Monroe.
Other websites
1976 drama movies
1970s biographical movies
American biographical movies
American drama movies
Movies directed by Larry Buchanan |
Rümikon is a municipality of the district of Zurzach in the canton of Aargau in Switzerland.
Municipalities of Aargau |
<ul>
<li><p>I have created a dependencie to show the notifications</p></li>
<li><p>In My DeviceDetails_Droid.cs I've set set alarm for 30 seconds</p></li>
<li><p>The functionality for local notification works perfectly when app is
active but when I killed the app (close app) the alarm receiver
not getting called.</p></li>
</ul>
<hr>
<pre><code>public void ShowNotification(string message, string title)
{
Intent alarmIntent = new Intent(Forms.Context, typeof(AlarmReceiver));
alarmIntent.PutExtra ("message", message);
alarmIntent.PutExtra ("title", title);
PendingIntent pendingIntent = PendingIntent.GetBroadcast(Forms.Context, 0, alarmIntent, PendingIntentFlags.UpdateCurrent);
AlarmManager alarmManager = (AlarmManager) Forms.Context.GetSystemService(Context.AlarmService);
//TODO: For demo set after 5 seconds.
alarmManager.Set(AlarmType.RtcWakeup, DateTime.Now.Millisecond + 30000, pendingIntent);
}
</code></pre>
<hr>
<ul>
<li>In Androids MainActivity</li>
</ul>
<hr>
<pre><code>[BroadcastReceiver]
public class AlarmReceiver : BroadcastReceiver
{
public override void OnReceive (Context context, Intent intent)
{
var message = intent.GetStringExtra ("message");
var title = intent.GetStringExtra ("title");
var notIntent = new Intent (context, typeof(MainActivity));
var contentIntent = PendingIntent.GetActivity (context, 0, notIntent, PendingIntentFlags.CancelCurrent);
var manager = NotificationManagerCompat.From (context);
var style = new NotificationCompat.BigTextStyle();
style.BigText(message);
//Generate a notification with just short text and small icon
var builder = new NotificationCompat.Builder (context)
.SetContentIntent (contentIntent)
.SetSmallIcon (Resource.Drawable.Icon)
.SetContentTitle (title)
.SetContentText (message)
.SetStyle (style)
.SetWhen (Java.Lang.JavaSystem.CurrentTimeMillis ())
.SetAutoCancel (true);
var notification = builder.Build();
manager.Notify(0, notification);
}
}
</code></pre>
<hr>
<ul>
<li>And in manifest file</li>
</ul>
<hr>
<pre><code><receiver
android:name=".AlarmReceiver"
android:enabled="true"
android:exported="true"
android:process=":remote"
android:label="AlarmReceiver">
</code></pre>
<hr>
<ul>
<li>The above code is running perfectly when app is in running state
But the notification is not working when app is closed or killed</li>
</ul> |
Lojze Grozde was a Slovenian student who was killed by partisans during World War II. His death is recognised as martyrdom by the Catholic Church. He was beatified on June 13, 2010.
Early life
Grozde was born on May 27, 1923 in the village of Gorenje Vodale, Tržišče near Mokronog in Lower Carniola, Slovenia.
He was an illegitimate child. When he was four years old, his mother married. His stepfather chased him away each time he wanted to see his mother. Later, because Lojze was a good pupil, the stepfather became friendlier towards him, and so he remained at the house and his aunt took care of him. She saw to his schooling and sent him to a school in Ljubljana, where she was working as a servant. Some benefactors helped her support her nephew. He stayed at the Marijanišče boarding school and attended Classical Secondary School (Klasična gimnazija) in Ljubljana. There he was an outstanding student; but found time for literary creativity too and so became poet and writer. He was a member of Catholic Action and a member of the Marian Congregation. Towards the end of his high schooling World War II was approaching. Circumstances were becoming increasingly strained. This was also the time when Lojze had to make a decision about his vocation. He sought his path in life through meditation and learning, in deep prayer, and in apostolic work for others.
Death
During his summer vacation of 1942 he did not go home because there was a lot of violence and it was not easy to travel. It was only for New Year 1943 that he decided to visit his relatives. He asked for a permit to travel home. First he visited a friend of his at the village of Struge. On 1 January 1943, the first Friday, he attended mass at the monastery at Stična, where he received communion for the last time in his young life; then travelled by train from Ivančna Gorica to Trebnje, where he found he could not travel further because the rails had been destroyed. He decided to continue to Mirna on foot, and on the way he rode in a cart. By the first house at Mirna he had to get out of the cart because a partisan guard seized and interrogated him. On him they found a devotional book, The Imitation of Christ by Thomas a Kempis and a booklet on Our Lady of Fatima. He was taken to a nearby inn and interrogated, tortured, and killed. Three hours earlier the seminarian Janez Hočevar, who wanted to visit his relatives in nearby Šentrupert, had been also shot. Lojze Grozde was suspected of being an informant; the communists saw in him the mentality that they deprecated and persecuted.
Soon rumors spread about cruel way the Tone Tomšič Partisan Brigade, which had conquered Mirna, celebrated the New Year.
Some others maintain that Grozde was not tortured.
Other sources state that he was tortured.
On 23 February 1943 the fate of Lojze Grozde was partly revealed, indicating that he had been tortured. Schoolchildren picking snowdrops found his corpse. Although there were traces of torture on his body, the corpse itself was uncorrupted. His body was taken to nearby Šentrupert, where a committee made a report. The body of Lojze Grozde was buried at the cemetery in Šentrupert because it was impossible to take it to his home parish of Tržišče under the difficult circumstances of those days. The news of the violent torture and death of this innocent student struck fear among people and shocked the students in Ljubljana.
Beatification
On the 50th anniversary of the death of Lojze Grozde, the Archdiocese of Ljubljana started a process to recognize his martyrdom and also his beatification and canonization. When Pope John Paul II visited Slovenia for the first time in 1996, he mentioned Lojze Grozde twice. He said, "The servant of God Lojze Grozde is just one of innumerable innocent victims of Communism that raise the palm of martyrdom as an indelible memory and admonition. He was a disciple of Christ." Pope Benedict XVI said that "saints are not the past, but they represent the present and the future of the Church and society. They fully realized love in truth, which is the highest value in Christian life; their figures are like prisms that in various casts reflect the unique light of Christ."
On March 27, 2010 the news came from Rome that Pope Benedict XVI had affirmed the martyrdom of Lojze Grozde. Thus a solemn beatification is allowed that took place at the Slovenian eucharistic congress in Celje on June 13, 2010.
In his introduction to the biography of Lojze Grozde by Anton Strle, who is also a candidate for sainthood, Taras Kermauner wrote: "Grozde combines the ardour and apostolate of Friderik Baraga, the asceticism and suffering of Janez Frančišek Gnidovec, a gift for organization, and the Slovenian national consciousness of Blessed Anton Martin Slomšek ... He symbolizes the entire martyrdom suffered by Christians and Catholic Slovenians during World War II and afterwards for their affiliation to their faith ... His personality should be returned to the common Slovenian consciousness of heroes that have been praised and elevated to the first plane as the only models. Today a man like Grozde is needed as our model – a martyr, a saint. Not a man of aggressive military action thinking he will put forward God with arms and the blood of other or foreign people ... I do not fear to write that Grozde belongs among the greatest young Slovenians; that his attitude is fitting and most precious."
Film and TV
Moj glas zliva se v prošnjo (My voice melts together in supplication - Slovenian) Documental Emission – Film on RTV Slovenia-1, Programm One. Speaks Archbishop and Metropolite from Belgrade Stanislav Hočevar, Jesuit Miha Žužek and others.
References
Literature
Duhovni koledarček 1944, Sestavil župnik Gregor Mali, Ljubljana, Knjižice Nr. 239/240 from 1 December 1943.
Narte Velikonja, Malikovanje zločina, in: Wikivir.
Anton Strle, Slovenski mučenec Lojze Grozde, Založba Knjižice, Ljubljana 1991.
Milanka Dragar: ZVEST KRIŽANEMU, Knjiga o Grozdetu, Ljubljana 2010, Založba Dragar, 518 pages, .
Anton Strle: Un martyr des temps modernes. Aloïs Grozdé, 1923-1943, Paris 1957
Miroslav Slana:Slovenski sij svetosti. Mladi mučenec Lojze Grozde, Maribor 2001 .
Anton Pust, Zdravko Reven, Božidar Slapšak, Palme mučeništva: Ubiti in pomorjeni slovenski duhovniki, redovniki in bogoslovci in nekateri verni laiki, Celje 1995. 447 sites. -
Papež Janez Pavel II. v Sloveniji, Bog blagoslovi predrago Slovenijo, Edition Družina, 160 pages, Ljubljana 1996,
Other websites
Saints-SQPN-com: Blessed Lojze Grozde
Diocese Novo mesto
Dnevnik, Internet, liberal daily newspaper
Internet of Christian youth
Moj glas zliva se v prošnjo – Documental emission, RTV Slovenija
Gallery
1923 births
1943 deaths
Poets
Roman Catholic martyrs
Murder victims
Slovenian people
Beatified people |
Baucau (Tetum: Baukau), is the name of one of the 13 municipalities of East Timor, on the northern coast in the eastern part of the country. The municipality was the same during colonial times.
The capital is the city of Baucau (formerly Vila Salazar), the second city of East Timor after Dili that is at about to the west; it lies at about 512 meters above sea level.
Geography
Its north edge is to the Wetar Strait, opposite the island of Wetar; it also borders the municipalities of Lautém to the east, Viqueque to the south, and Manatuto to the west.
The municipality has an area of . The largest part of the municipality is at an altitude between . Just right on the coast, the country is falling fast at sea level.
The highest mountain of Baucau, and the third highest in East Timor, is Matebian, with high; it is in the Quelicai subdistrict.
The rivers Laleia and Manuleiden, in the west of the district, flow to the north into the Wetar Strait. The rivers Seiçal, Borauai, Lequinamo, Binagua and other small rivers are to the east of the city of Baucau; only the Seiçal has water all year round.
Baucau also has a wide shoreline with sandy beaches that are ideal for swimming and other water sports.
Population
In 2015, about 123,000 people lived in Baucau. The average age is 18.5 years.
Besides the national official languages of Tetum and Portuguese, most of the inhabitants speak the Papuan language Makasae. While most of the inhabitants are Roman Catholics, a few Muslims also live there.
Subdivisions administratives
It is divided in six administrative posts:Baucau, Laga, and Vemasse with a coastal plain, while Venilale, Quelicai, and Baguia are located inland.
Economy
Baucau has the most highly developed agriculture in East Timor. Besides the staples rice and corn, Baucau produces beans, peanuts, sweet potatoes, coconuts, candlenut and manioc. It also raises buffalo and goats.
References
Other websites
Ministry of State Administration
Bacau District Development Plan 2002/2003
Municipalities of East Timor |
<p>I am using kafka-net client to send messages to kafka. I'm just wondering if there is any way to check is kafka server up and can receive messages. I shut kafka down, but the producer has been created successfully and SendMessageAsync just freezes for quite a long time. I've tried to pass timeout but it doesn't change anything. I use kafka-net 0.9
It works just fine when kafka server is up and running</p> |
( or ) is a Portuguse dish. Its name in Portuguese means "little fishes from the garden", as it looks like small pieces of colourful fish. It was brought to Japan by Portuguese sailors in the 16th century, where it became tempura.
Preperation
Peixinhos da horta is usually made by covering green beans in a wheat flour batter and then deep frying it.
References
Portuguese food |
<p>I'm trying to parse string representation of date. It looks like 20120306 14:21:35 MSK +0400. I'm using a SimpleDateFormat to parse it into a Date and a pattern string according to <a href="http://developer.android.com/reference/java/text/SimpleDateFormat.html" rel="nofollow">http://developer.android.com/reference/java/text/SimpleDateFormat.html</a></p>
<pre><code>DATE_PATTERN = "yyyyMMdd kk:mm:ss z Z";
SimpleDateFormat dateFormat=new SimpleDateFormat(DATE_PATTERN);
Date date=dateFormat.parse(dateString);
</code></pre>
<p>I've try different z/Z combinations but have no result, except ParseException of course :)</p>
<p>Probably i'm doing something wrong, but what?</p>
<p>I'll be very glad for any help! Thanks in advance!</p> |
is a Japanese singer and actress. She was born on 5 August 1981 in Tokyo.
Actors from Tokyo
Singers from Tokyo
1981 births
Living people |
<p>I was wondering if there is a way for you to configure a queue to automatically clear messages? We are striving to partially implement a component of our architecture and want to be able to send to the queue, but have the queue automatically remove the messages that are being sent so that we don't have to run scripts, etc to perform the clean-up.</p>
<p>So far the only thing I have been able to find is to run CLEAR QLOCAL or set the messages to expire from the publishing application.</p> |
<p>I am using Buildozer to make an App from my python/kivy file. After running this command line:</p>
<pre><code>buildozer android debug deploy run
</code></pre>
<p>I have this error:</p>
<pre><code>WARNING: Received a --sdk argument, but this argument is deprecated and does nothing.
No compiled python is present to zip, skipping.
No setup.py/pyproject.toml used, copying full private data into .apk.
Error while running "/home/kouhi/kouhi-company/idea4/1/.buildozer/android/platform/build-armeabi-v7a/build/other_builds/hostpython3/desktop/hostpython3/native-build/python3 -OO -m compileall -b -f /home/kouhi/kouhi-company/idea4/1/.buildozer/android/app"
This probably means one of your Python files has a syntax error, see logs above
# Command failed: /usr/bin/python3 -m pythonforandroid.toolchain apk --debug --bootstrap=sdl2 --dist_name myapp --name 'My Application' --version 0.1 --package org.test.myapp --minsdk 21 --ndk-api 21 --private /home/kouhi/kouhi-company/idea4/1/.buildozer/android/app --android-entrypoint org.kivy.android.PythonActivity --android-apptheme @android:style/Theme.NoTitleBar --orientation portrait --window --copy-libs --arch armeabi-v7a --color=always --storage-dir="/home/kouhi/kouhi-company/idea4/1/.buildozer/android/platform/build-armeabi-v7a" --ndk-api=21
</code></pre>
<p>I am using ubuntu. Let me know if you need any more information </p>
<p>The syntax error I found in the terminal are:</p>
<pre><code>*** File "/home/kouhi/kouhi-company/idea4/1/.buildozer/android/app/buildozer/android_ndk/android-ndk-r20b/prebuilt/linux-x86_64/bin/smtpd.py", line 123
except socket.error, err:
^
SyntaxError: invalid syntax
*** File "/home/kouhi/kouhi-company/idea4/1/.buildozer/android/app/buildozer/android_ndk/android-ndk-r20b/prebuilt/linux-x86_64/lib/python2.7/BaseHTTPServer.py", line 330
except socket.timeout, e:
^
SyntaxError: invalid syntax
*** File "/home/kouhi/kouhi-company/idea4/1/.buildozer/android/app/buildozer/android_ndk/android-ndk-r20b/prebuilt/linux-x86_64/lib/python2.7/Bastion.py", line 103
raise RuntimeError, "This code is not secure in Python 2.2 and later"
^
SyntaxError: invalid syntax
</code></pre>
<p>based on these, I guess the main problem is that I have two version of python on my linux (python2 and python3). For kivy, I have to use python3. I think the buildozer does not understand it while I have python2.7 folder in buildozer.<br>
What should I do to let buildozer just use python3 and not python2? </p> |
<p>I don’t know if this is possible but I suspect it is.</p>
<p>Can I use azure api management to protect an api endpoint? I’ve got a situation where consumer should be forced to register before being allowed to call my api. The api is just to post data into my system.</p>
<p>Can I use api management to do user registration? If so, how does the api know to trust the request? How does the api know who made the request?</p>
<p>What if I wanted the user to only post values relating to what I wanted them to update? And not be able to update other peoples values?</p> |
<p>How could I achieve the following:</p>
<pre><code>document.all.regTitle.innerHTML = 'Hello World';
</code></pre>
<p>Using jQuery where <code>regTitle</code> is my <code>div</code> id?</p> |
Walter John Learning (November 16, 1938 – January 5, 2020) was a Canadian theatre director, playwright and actor. He was known as the founder of Theatre New Brunswick. He was born in Quidi Vidi, Newfoundland. He wrote a play based on the Christmas television special A Gift to Last.
Learning died on January 5, 2020 at his home in Fredericton, New Brunswick at the age of 81.
References
Other websites
Walter Learning at The Canadian Encyclopedia
Walter Learning at the New Brunswick Literary Encyclopedia
Walter Learning directs , Canberra, Australia
Theatre Museum Canada—Canadian Legends series
1938 births
2020 deaths
Canadian stage actors
Canadian playwrights
People from Newfoundland and Labrador
People from New Brunswick |
Dassault Aviation is an international French aircraft manufacturer of military and commercial jets, and is member of the Dassault Group.
It was founded in 1929 by Marcel Bloch as Société des Avions Marcel Bloch or "MB". After the World War II, Marcel Bloch changed his name to Marcel Dassault, and the company name was changed on 20 January 1947 to Avions Marcel Dassault.
The Dassault Aviation Group has been managed by Éric Trappier since January 9, 2013.
References
Other websites
Official website
1929 establishments in Europe
1920s establishments in France
Companies of France |
<p>I need to execute some ant commands depending on an environment variable passed in as a parameter to the maven build command.</p>
<p>At the moment I have 3 tasks blocks and only the tasks block with no condition is being executed.</p>
<pre><code><tasks name="isProdCheck">
<condition property="isProd">
<equals arg1="${environment}" arg2="PROD" />
</condition>
</tasks>
<tasks if="isProd" depends="isProdCheck">
...
</tasks>
<tasks>
... I am the only block executed
</tasks>
</code></pre>
<p>What am I doing wrong, is there a better way to do this?</p> |
The Córdoba tree frog (Boana cordobae) is a frog that lives in the Sierra de Cordoba and Sierra San Luis in Argentina.
References
Frogs
Animals of South America |
is a 2003 role-playing video game published by The Pokémon Company and developed by Genius Sonority. It was only released for the Nintendo GameCube. Pokémon Colosseum was released on November 21, 2003 in Japan, March 22, 2004 in North America, and on May 14, 2004 in Europe.
The concept for Pokémon Colosseum was influenced by RPGs like Final Fantasy VII and Persona 2: Innocent Sin. During an interview with Prima Games, Pokémon director Junichi Masuda was asked why the gameplay did not mirror that of the other games in the series. Masuda said "How players communicate with each other has been key to the Pokémon games – it is the backbone of all Pokémon game designs. I feel that the handheld systems work better than the home-based consoles. It's certainly possible to come up with concepts for home-based consoles, but we might then have to change the core of the game."
The game was first shown at E3 2003.
Reception
IGN rated the game a 7.5 out of 10. Craig Harris of IGN said that the Pokémon RPG's move to 3D "does a decent enough job" and is "a bit more linear and straightforward".
In 2006, Nintendo Power ranked the game as the 121st greatest video game to appear on a Nintendo console.
References
Other websites
2003 video games
Nintendo GameCube games
Nintendo GameCube-only games
Pokémon RPGs
Video games developed in Japan |
Corinth is a city in Denton County, Texas, United States. It is a suburb of Dallas and a part of the Dallas-Fort Worth Metroplex. The population was 19,935 at the 2010 census.
References
Cities in Texas |
<p>Please anybody tell how to use</p>
<pre><code>FlurryAgent.onEvent(String eventId, Map<String, String> parameters)
</code></pre>
<p>in an android activity to track events with flurry ?</p> |
Pocahontas County is the name of two counties in the United States:
Pocahontas County, Iowa
Pocahontas County, West Virginia |
The arrondissement of Saint-Amand-Montrond is an arrondissement of France, in the Cher department, Centre-Val de Loire region. Its capital, and subprefecture of the department, is the city of Saint-Amand-Montrond.
History
When the Cher department was created on 1800, the arrondissement of Saint-Amand-Montrond was part of that original department.
Geography
The arrondissement of Saint-Amand-Montrond is the most southern arrondissement of the Cher department. It is bordered to the north by the Bourges arrondissement, to the northeast by the Nièvre department, to the east and southeast by the Allier department, to the south by the Creuse department and to the west by the Indre department.
The arrondissement of Saint-Amand-Montrond has an area of and a population of 65,145 inhabitants.
Composition
Cantons
After the reorganisation of the cantons in France, cantons are not subdivisions of the arrondissements so they could have communes that belong to different arrondissements.
The cantons in the arrondissement of Saint-Amand-Montrond, (with their INSEE codes) are:
Châteaumeillant (1808)
Dun-sur-Auron(1809)
La Guerche-sur-l'Aubois (1810)
Saint-Amand-Montrond (1812)
Trouy (1817) (partly)
Communes
The arrondissement of Saint-Amand-Montrond has 116 communes; they are (with their INSEE codes)ː
Ainay-le-Vieil (18002)
Apremont-sur-Allier (18007)
Arcomps (18009)
Ardenais (18010)
Arpheuilles (18013)
Augy-sur-Aubois (18017)
Bannegon (18021)
Beddes (18024)
Bessais-le-Fromental (18029)
Blet (18031)
Bouzais (18034)
Bruère-Allichamps (18038)
Bussy (18040)
Chalivoy-Milon (18045)
Chambon (18046)
Charenton-du-Cher (18052)
Charly (18054)
Chaumont (18060)
Chavannes (18063)
Chezal-Benoît (18065)
Châteaumeillant (18057)
Châteauneuf-sur-Cher (18058)
Cogny (18068)
Colombiers (18069)
Contres (18071)
Cornusse (18072)
Corquoy (18073)
Cours-les-Barres (18075)
Coust (18076)
Croisy (18080)
Crézançay-sur-Cher (18078)
Cuffy (18082)
Culan (18083)
Drevant (18086)
Dun-sur-Auron (18087)
Farges-Allichamps (18091)
Faverdines (18093)
Flavigny (18095)
Germigny-l'Exempt (18101)
Givardon (18102)
Grossouvre (18106)
Ids-Saint-Roch (18112)
Ignol (18113)
Ineuil (18114)
Jouet-sur-l'Aubois (18118)
La Celette (18041)
La Celle (18042)
La Celle-Condé (18043)
La Chapelle-Hugon (18048)
La Groutte (18107)
La Guerche-sur-l'Aubois (18108)
La Perche (18178)
Lantan (18121)
Le Chautay (18062)
Le Châtelet (18059)
Le Pondy (18183)
Lignières (18127)
Loye-sur-Arnon (18130)
Lugny-Bourbonnais (18131)
Maisonnais (18135)
Marçais (18136)
Meillant (18142)
Menetou-Couture (18143)
Montlouis (18152)
Morlac (18153)
Mornay-Berry (18154)
Mornay-sur-Allier (18155)
Neuilly-en-Dun (18161)
Neuvy-le-Barrois (18164)
Nozières, Cher (18169)
Nérondes (18160)
Orcenais (18171)
Orval (18172)
Osmery (18173)
Ourouer-les-Bourdelins (18175)
Parnay (18177)
Préveranges (18187)
Raymond (18191)
Reigny (18192)
Rezay (18193)
Sagonne (18195)
Saint-Aignan-des-Noyers (18196)
Saint-Amand-Montrond (18197)
Saint-Baudel (18199)
Saint-Christophe-le-Chaudry (18203)
Saint-Denis-de-Palin (18204)
Saint-Georges-de-Poisieux (18209)
Saint-Germain-des-Bois, Cher (18212)
Saint-Hilaire-de-Gondilly (18215)
Saint-Hilaire-en-Lignières (18216)
Saint-Jeanvrin (18217)
Saint-Loup-des-Chaumes (18221)
Saint-Maur (18225)
Saint-Pierre-les-Bois (18230)
Saint-Pierre-les-Étieux (18231)
Saint-Priest-la-Marche (18232)
Saint-Saturnin (18234)
Saint-Symphorien (18236)
Saint-Vitte (18238)
Sancoins (18242)
Saulzais-le-Potier (18245)
Serruelles (18250)
Sidiailles (18252)
Tendron (18260)
Thaumiers (18261)
Torteron (18265)
Touchay (18266)
Uzay-le-Venon (18268)
Vallenay (18270)
Venesmes (18273)
Vereaux (18275)
Vernais (18276)
Verneuil (18277)
Vesdun (18278)
Villecelin (18283)
Épineuil-le-Fleuriel (18089)
The communes with more inhabitants in the arrondissement are:
Related pages
Arrondissements of the Cher department
List of arrondissements of France
References
Saint-Amand-Montrond |
<p>I am searching a way to styling shadow DOM from the outside. For example, I would like to set the color of all text in all 'span.special' elements as RED. Including 'span.special' elements from shadow DOM. How I can do this? </p>
<p>Previously there were <strong>::shadow</strong> pseudo-element and <strong>/deep/</strong> combinator aka <strong>>>></strong> for this purpose. So I could write something like </p>
<pre><code>span.special, *::shadow span.special {
color: red
}
</code></pre>
<p>But now <strong>::shadow</strong>, <strong>/deep/</strong> and <strong>>>></strong> are deprecated. So, what do we have as a replacement of them? </p> |
Maxsandro Barbosa de Oliveira (born 3 August 1972) is a former Brazilian football player.
Club career statistics
|-
|2002||Consadole Sapporo||J. League 1||3||0||0||0||0||0||3||0
3||0||0||0||0||0||3||0
3||0||0||0||0||0||3||0
|}
References
1972 births
Living people
Footballers from Rio de Janeiro |
At around 1 a.m. EDT on June 24, 2021, Champlain Towers South, a 12-story beachfront condominium building in the Miami suburb of Surfside, Florida, United States, partially collapsed.
97 people were killed. Eleven more were injured or taken to the hospital. At least 8 people remain missing.
No cause for the collapse has been released but several theories are being considered including sinkholes, construction defects, terrorism and roof repairs.
References
2021 disasters in the United States
21st century in Florida
Disasters in buildings and structures
June 2021 events |
Military history is the history of what happened in the history of humanity that are considered to be conflicts. This could mean anything as small as a fight between two tribes or a conflict as large as a world war. Military historians record military history.
Other websites
Why Study War?, by Victor Davis Hanson, City Journal, Summer 2007
Military History Encyclopedia
Military History Wiki
History |
Ambrose Gerald "Amby" Fogarty (11 September 1933 – 3 January 2016) was an Irish football player and manager. He played as a midfielder from 1953 to 1975. He played for Bohemians, Glentoran, Sunderland, Hartlepool United, Cork Celtic, Cork Hibernian and the national team. He also managed Cork Hibernians, Cork Celtic, Drumcondra, Limerick and Athlone Town.
Fogarty was born in Dublin. He died on 3 January 2016 at the age of 82.
References
1933 births
2016 deaths
Irish football managers
Irish footballers
Sportspeople from Dublin |
Butter cake is a cake with butter as a main ingredient.
The traditional English pound cake used equal parts of butter, flour, sugar, and eggs to produce a heavy, rich cake. This was the first butter cake. The invention of baking powder during the 19th century made it possible to have lighter, fluffier cakes using these same ingredients, making the modern butter cake.
Butter cakes are often made by beating the butter and sugar until fluffy. This is called creaming. Eggs are added, then the other ingredients.
Butter cakes taste best when stored at room temperature, because they dry out and lose taste when refrigerated.
Cakes
Butter |
Celebrations are a chocolate collection made by Mars, Incorporated. They were started in 1997. They are miniature versions of Mars-produced chocolate bars. With the tagline "Share the joy", Celebrations were the first mixed box of chocolates to bring together confectionery which had been already released in one box or tin. This was different than having new, especially-created candy. Celebrations are most popular around holidays, such as Christmas, Halloween and Easter.
Contents
They are miniature versions of the following Mars chocolates:
Mars
Bounty
Snickers
Dove / Galaxy
Dove Caramel / Galaxy Caramel
Twix
Maltesers Teaser
Milky Way
The selection sold in the United Kingdom also previously had:
Galaxy Truffle
Topic
Twix replaced Galaxy Truffle in 2011.
References
Candy |
Jimmy Carter Regional Airport previously Souther Field is a public airport located four miles (6 km) northeast of the central business district of Americus, in Sumter County, Georgia, United States. It owned by the Sumter County and Airport Authority.
References
Jimmy Carter
Airports in the United States
Buildings and structures in Georgia (U.S. state)
1910s establishments in Georgia (U.S. state)
1918 establishments in the United States |
COLUMBA ROSEA.
4 4eteteteteteretet tetto )b(tC OG
CHARACTER GENERICUS.
Rostrum vcctum, versus apicem descendens.
Nares oblong, membrana molli tumida semi-
TECE.
Lingua integra.
Lin. Syst. Nat. p. 279.
CHARACTER SPECIFICUS, Cc.
COLUMBA roseo-sanguinea, cera aurantia, ver-
tice orbitis apicibusque tectricum minorum
albis, remigibus caudaque fuscis.
Cit, Dinesep. 105. t. 59
Indiam? incolit formosissima hiec avis, magni-
tudine columbe vulgari domesticie fere æqualis. In
opere splendidissimo Domini Miller cui titulus Ci-
melia Physica primum depicta fuit.
Les
THE
CRIMSON PIGEON.
SEE hob ek teh or o
GENERIC CHARACTER.
Bill strait, descending towards the tip.
Nostrils oblong, half covered by a soft tumid
membrane.
Tongue entire.
SPECIFIC CHARACTER, Sc.
Sanguine rose-coloured PIGEON, with orange
cere ; crown, orbits, and tips of the smal-
ler coverts white; wing-feathers and tail
brown.
Miller's Plates of Nat. Hist. pl. 59.
This most beautiful bird is a native of India? In
size it is nearly equal toa common domestic pigeon.
It seems to have been first figured in Mr. Miller's
splendid plates of Natural History.
B2
|
Macon Township is a civil township of Lenawee County in the U.S. state of Michigan. As of the 2000 census, the township population was 1,448.
Townships in Michigan |
Midway Atoll was the site of a famous battle in World War II, the Battle of Midway. The United States of America took control of the atoll in the 19th century when nobody lived there.
Wildlife
Midway Atoll is now home to 67-70% of the world's Laysan Albatross population, and 34-39% of the global Black-footed Albatross.
While Midway supports nearly three million birds, each seabird species has carved out a specific site on the atoll in which to nest. Seventeen different species of seabird can be found, the rarest of which is the Short-tailed Albatross, otherwise known as the “Golden Gooney.” Fewer than 2,200 are believed to exist due to excessive feather hunting in the late nineteenth century.
Over 250 different species of looli marine life are found in the of lagoon and surrounding waters. The critically endangered Hawaiian monk seals raise their pups on the beaches. Monk seals are benthic foragers and rely on the Midway Atoll’s reef fish, squid, octopus and crustaceans. Green sea turtles, another threatened species, occasionally nest on the island. The first was found in 2006 on Spitsy Rinaia Island and another in 2007 on Sand Island. A resident pod of 300 spinner dolphins live in the lagoons and nearshore waters.
Other websites
Satellite Map and NOAA Chart of Midway on BlooSee
AirNav - Henderson Field Airport : Airport facilities and navigational aids.
Diary from the middle of nowhere BBC's environment correspondent David Shukman reports on the threat of plastic rubbish drifting in the North Pacific Gyre to Midway. Accessed 2008-03-26.
Midway Atoll National Wildlife Refuge (this article incorporated some content from this public domain site)
NOAA Midway Island Hawaiian Monk Seal Captive Care & Release Project
The Battle of Midway: Turning the Tide in the Pacific, a National Park Service Teaching with Historic Places (TwHP) lesson plan
Marines at Midway: by Lieutenant Colonel R.D. Heinl, Jr., USMC Historical Section, Division of Public Information Headquarters, U.S. Marine Corps 1948,
Aviation: From Sand Dunes to Sonic Booms, a National Park Service Discover Our Shared Heritage Travel Itinerary
Past residents of Midway Discussion of Midway related topics by former residents and those interested in Midway.
U.S. Unincorporated Possessions. Accessed 2008-03-26.
Atolls
United States Minor Outlying Islands
Polynesia
Pacific islands
Islands of Oceania |
is a Japanese professional football club in Tokyo.
History
The club was founded in 1969.
1969-1992 Yomiuri SC
1992-2000 Verdy Kawasaki
2001-2007 Tokyo Verdy 1969
2008-present Tokyo Verdy
Players
In 2010, the team included
League title
Japan Soccer League Division 1 : 5
1983, 1984, 1986/87, 1990/91, 1991/92
Japan Soccer League Division 2 : 2
1974, 1977
J1 League : 2
1993, 1994
League position
2011 : J2 League - 5th
2012 : J2 League - 7th
2013 : J2 League - 13th
2014 : J2 League - 20th
2015 : J2 League - 8th
2016 : J2 League - 18th
2017 : J2 League - 5th
2018 : J2 League - 6th
2019 : J2 League - 13th
2020 : J2 League - 12th
Former position
Reserve team
Yomiuri S.C. had reserve team ; Yomiuri S.C. Juniors from 1980 to 1992.
Related pages
Sports in Japan
List of Japanese football teams
References
Other websites
Tokyo Verdy website
Japanese football clubs
Tokyo Prefecture
Tokyo
1969 establishments in Asia
1960s establishments in Japan |
<p>I am using DataAnnotationsExtensions from <a href="http://dataannotationsextensions.org/" rel="nofollow">http://dataannotationsextensions.org/</a></p>
<p>with an example from here <a href="http://weblogs.asp.net/srkirkland/archive/2011/02/23/introducing-data-annotations-extensions.aspx" rel="nofollow">http://weblogs.asp.net/srkirkland/archive/2011/02/23/introducing-data-annotations-extensions.aspx</a></p>
<p>Controller Code </p>
<pre><code> public ActionResult Create(Dog dog, HttpPostedFileBase Picture)
{
Regex rgx = new Regex(@"^.*\.(jpg|gif|jpeg|png)$");
Match m = rgx.Match(Picture.FileName);
if (rgx.IsMatch(Picture.FileName))
{
if (ModelState.IsValid)
{
</code></pre>
<p>Model Code </p>
<pre><code>[FileExtensions("png|jpg|jpeg|gif", ErrorMessage = "Only jpg jpeg gif or png files allowed")]
public string Picture { get; set; }
</code></pre>
<p>and the razor code</p>
<pre><code>@Html.TextBoxFor(model => model.Picture, new { type = "file" })
@Html.ValidationMessageFor(model => model.Picture)
</code></pre>
<p>Everything I do it fails everytime at </p>
<pre><code>if (ModelState.IsValid)
</code></pre>
<p>If I remove the FileExtensions Annotation it works fine but then I no longer have the ability to block file types that I dont want. </p>
<p>I have gone as far as to check the code for the data annotations extentions located here
<a href="https://github.com/srkirkland/DataAnnotationsExtensions/blob/master/DataAnnotationsExtensions/FileExtensionsAttribute.cs" rel="nofollow">https://github.com/srkirkland/DataAnnotationsExtensions/blob/master/DataAnnotationsExtensions/FileExtensionsAttribute.cs</a></p>
<p>and I still cant seem to find out where the problem is.</p> |
Currently Airing Off-Network Repeats
Mondays:
Law & Order: Special Victims Unit (2011–18; 2019–present)
Tuesdays:
Cold Case (2011–12)
Wednesdays:
Burn Notice (2010–12)
Thursdays:
Without a Trace (2009–12)
Fridays:
Monk (2010–14)
Formerly broadcast
Telenovelas
American Heiress (2007)
Desire (2006)
Fashion House (2006)
Saints & Sinners (2007)
Watch Over Me (2006–2007)
Wicked Wicked Games (2006–2007)
Music
Control Room Presents (2007–2008)
Reality
The Academy (2007)
Breaking the Magician's Code: Magic's Biggest Secrets Finally Revealed (2007–2009)
Celebrity Exposé (2007–2009)
Decision House (2007–2008)
Jail (2007–2009)
Masters of Illusion (2009)
Meet My Folks (2007–2008)
Paradise Hotel 2 (2008)
Street Patrol (2008–2009)
The Tony Rock Project (2008–2009)
Under One Roof (2008–2009)
Vice Squad (2009)
Whacked Out Videos (2008–2009)
World's Funniest Moments (2008–2009)
Comics Unleashed (2008–2009)
The Best of In Living Color (2007–2008)
Comedy
The Bernie Mac Show (2009–2010)
Scrubs (2009–2011)
The New Adventures of Old Christine (2010–2011)
Drama
The Twilight Zone (2008–2009)
The Unit (2009–2010)
Law & Order: Criminal Intent (2010–2011)
Game Shows
Are You Smarter Than a 5th Grader? (2009–2011)
Deal or No Deal (2009–2010)
Don't Forget the Lyrics! (2010–2011)
Sports
IFL Battleground (2007–2008)
WWE SmackDown (2008–2010)
Movies
My Thursday Night Movie (2009–2010)
My Friday Night Movie (2007–2008)
My Saturday Night Movie (2008–2009)
Specials
World Music Awards (2007)
Happy Birthday, Elton (2007)
Hawaiian Tropic International Beauty Pageant (2007)
Ujena Bikini Jam (2007)
Hooters Dream Girl Challenge
Night of a Million Laughs: Comics Unleashed (2007)
Eddie Murphy: 25th Anniversary of 'Delirious' (2007)
Taurus World Stunt Awards (2007)
Celebrity Daredevils (2007)
AVP Volleyball specials (2007–2008)
Santa's Funniest Moments (2007)
Holidaze: The Christmas That Almost Didn't Happen (2007)
Christmas Glory: In the Key of Love (2007)
Christmas at the Cathedral (2007)
World Magic Awards (2007)
Masters of Illusion: Impossible Magic (2008)
Secrets of Psychics Revealed (2008)
The Harlem Globetrotters 80th Anniversary Special (2008)
Impossible Escapes (2008)
Heroes Among Us: The 2008 Hero Awards (2008)
The Tour of Gymnastics Superstars (2008)
WrestleMania XXIV (2008)
References
"Fall Premieres - TV Grid", Orange County Register, September 14, 2007
MyNetworkTV series and specials from The Futon Critic Showatch
MyNetworkTV schedule at MyNetworkTV.com
Television |
Henry "Hank, Red" Bassen (December 6, 1932 – May 29, 2009) was a Canadian professional ice hockey goaltender that spent most of his NHL career as a back-up goalie playing for the Chicago Black Hawks, Pittsburgh Penguins and Detroit Red Wings.
Bassen had cancer. He died of a heart attack.
References
Other websites
1932 births
2009 deaths
American Hockey League players
Canadian ice hockey coaches
Canadian ice hockey goaltenders
Cardiovascular disease deaths in Canada
Chicago Blackhawks players
Deaths from myocardial infarction
Detroit Red Wings players
Disease-related deaths in Alberta
Ice hockey people from Alberta
Medicine Hat Tigers players
Pittsburgh Penguins players
Sportspeople from Calgary
Central Professional Hockey League players |
Samuel John "Lightnin'" Hopkins (March 15, 1912 - January 30, 1982) was a country blues guitar player and singer. He was from Houston, Texas.
Albums
1959 - Lightnin' Hopkins
1959 - Lightnin' and the Blues
1960 - Last Night Blues (Bluesville)
1960 - Lightnin' (Bluesville)
1962 - Walkin' This Road By Myself (Bluesville)
1962 - Lightnin' and Co. (Bluesville)
1962 - Lightnin' Strikes (Vee Jay)
1963 - Blues in My Bottle (Bluesville)
1963 - Smokes Like Lightnin' (Bluesville)
1963 - Goin' Away (Bluesville)
1964 - Down Home Blues (Bluesville)
1965 - Hootin' the Blues (Bluesville)
1965 - Lightnin' Strikes (Tradition)
1965 - The Roots of Lightnin' Hopkins
1966 - Soul Blues (Bluesville)
1967 - My Life in the Blues (Bluesville)
1967 - Original Folk Blues (Kent)
1967 - Lightnin'! (Arhoolie)
1968 - Freeform Patterns (International Artists)
1991 - Swathmore Concert Live, 1964
1995 - Po' Lightning
1999 - The Very Best of Lightnin' Hopkins
Other websites
Blues Foundation Hall of Fame Induction, 1980
American guitarists
Singers from Houston, Texas
Singer-songwriters from Texas
Musicians from Houston, Texas
1912 births
1982 deaths |
<p>I only use mouse text selection in tmux terminal to get the text to clipboard.</p>
<p>Can I configure tmux to put the just selected text into system clipboard automatically after the mouse button is released, so I am then able to paste the text with Ctrl-v in some other application like firefox?</p> |
Mission Beach is a small village along the Coral Sea in Queensland, Australia. Dunk Island, a popular tourist destination is away. It is in the tropical rainforest. Mission Beach is a good place to see the cassowary, an endangered flightless bird.
Towns in Queensland |
Mohamed El Ouafa ( - 1948 – 27 December 2020) was a Moroccan politician. He was a member of Istiqlal Party. He was Minister of Education in Abdelilah Benkirane's cabinet from 2012 to 2013. Between 2000 and 2012 he was Ambassador to India, Iran and Brazil.
Ouafa died of COVID-19 on 27 December 2020 in Rabat, Morocco at the age of 72.
References
1948 births
2020 deaths
Deaths from the COVID-19 pandemic in Morocco
Moroccan politicians
Ambassadors |
128 DR. J. KE. GRAY ON THE CHELYDID. [ Mar. 8,
and a lateral series of tubercles, forming three short crests; the
thorax oblong, covered with three short, continuous keels; marginal
shields rather narrow, elongate ; sternum cross-like, small compared
with the dorsal disk, narrow, slightly rounded before, acute behind,
united to the dorsal disk by a narrow lateral process; sternal plates
seven, thin, four pairs and a single odd one behind; the first pair
elongate, longer than broad (probably the two first pair of other
Emyde united); the second pair broad, produced on the side, so as
to cover the greater part of the cross-like sternum; the third pair
elongate, narrow; the hinder plate rhombic, rather longer than
broad, acute in front and behind; the axillary and inguinal plate
large, covering the space between the outer lateral edge of the second
pair of shields and the marginal plates. The front lobe of the
sternum is very moveable at the suture between the first and second
pairs of sternal plates, in the young specimen, and has a consider-
able amount of mobility in the adult specimen.
The shell is brown; the head is dark olive; the temple and the
side of the neck pale-marbled; underside of the limbs whitish.
Wagler represents the anal shields of S. ¢riporcatus as divided.
In the large specimen in the British Museum they are united into a
single rhombic shield, as in S. salvinii.
10. On THE GENERA OF CHELYDIDH® AND THE CHARACTERS
FURNISHED BY THE STUDY OF THEIR SKULLS. By Dr.
J. E. Gray, F.R.S., ETC.
It has been very generally observed that the characters which
separate the genera of the family Chelydidæ are very slight. This
only arises from the genera having been hitherto characterized by
some easily seen external peculiarities, which are often, as in this
case, mere superficial indications of very different internal organiza-
tions.
This apparent slightness disappears when the skulls and other
parts of the skeletons of the different genera are examined, as may be
proved by consulting the figures of the skulls and skeletons given in
the Atlas of Plates to Wagler’s ‘System of Amphibia,’ published in
1830, which has been too much neglected by more recent writers on
the subject.
Unfortunately we have the bones cf only a few examples of the
family in the collection of the British Museum, and there are only
two skeletons in the Museum of the College of Surgeons ; nor do
I know of any other osteological collections which have more.
These, however, and the figures of Cuvier and Wagler before referred
to, are sufficient to show the outlines of an improved arrangement of
the genera, and to afford more important characters for them.
I refer to my ‘Catalogue of the Shield Reptiles in the British
Museum’ for the description of the species and more lengthened
generie characters, and to the articles by me in the ‘ Proceedings of
1864. | DR. J. E. GRAY ON THE CHELYDIDE. 129
the Zoological Society’ for some additional observations on certain
genera.
The typical Chelydide form the first section.
A. Head depressed, covered with a soft skin, which is sometimes
more or less divided on the surface into numerous polygonal
plates. The skull depressed, without any or only a very ru-
dimentary zygomatic arch. Temporal depression large, with a
more or less wide bony arch at the back, from the ear-bones to the
middle of the occiput ; the temporal muscles only covered with
a skin. Lower jaw weak, slender. The alveolar surface of
the jaws thin, with a more or less distinct submarginal ridge.
Typical CHELYDIDÆ.
a. The head very much depressed ; beak covered with flesh; lips
bearded. Skull very depressed, abnormal; temporal muscles
very large, only covered with skin, without any central bony
crown to the head; auri-occipital arch very slender, small ;
lower jaw very slender, weak. CHELYDINA.
1, Cnexys, Daud.; Gray, Cat. Shield Rept. 60.
Matamata, Merrem.
CHELYS MATAMATA, Gray, l. e. 60.
Skeleton in Mus. Coll. Surg. no. 960, described by Owen, Cat.
p- 187. Figured in Wagler’s N. S. Amph. t. 3. f. 5, 15. Skull
figured in Cuvier’s Oss. Foss. v. 2, t. 11. f. 21-25, t. 12. f. 41.
b. Head rather depressed, not fringed; beak naked; chin some-
times bearded ; skull rather depressed, of normal form, with a
distinct central bony crown, and a more or less strong auri-
occipital arch; the auri-oecipital arch very slender, weak; the
temporal. depression very large, covered with skin, separated by
a very narrow ridge-like crown; shell very depressed, thin.
Hypraspipina. (Fig. 1.)
2. Hypraspis, Gray, l. e. 54.
Intergular and nuchal plate on the margin. Chin two-bearded.
Auri-occipital arch distinct.
Hab. ‘Tropical America.
* Head very large, depressed, with small tessera.
1, Hypraspis RANICEPS, Gray, l. c. 55. t. 23. (Skull, figs. 1, 2.)
Hab. Brazil.
Skeleton in British Museum.
Proc. Zoou. Soc.—1864, No. IX.
130 DR. J. E. GRAY ON THE CHELYDID®. (Mar. 8,
Fig. 1.
Skull of Hydraspis raniceps.
** Head moderate; crown subshielded. RHINEMYS.
2. Hypraspis GIBBA, Gray, l. c. 55; Dum. et Bib. Erp. Gén.
the FAN, tis
H. nasuta, Gray, l. c. 55.
*** Ffead moderate; occipital and superciliary shields enlarged.
Phrynops.
3. Hypraspis GEOFFROYANA, Gray, l. e. 57.
Phrynops geoffroyana, Wagler, N. S. Amph. t. 5. f. 47-51.
The species of this genus are very imperfectly known, owing to
the want of more specimens of the animals in different states of
growth, some having been established from adult, but the chief from
only young examples. Iam convinced that they cannot be deter-
1864.] DR. J. E. GRAY ON THE CHELYDID. 131
mined with accuracy until the osteology of the different species has
been compared in the different states of growth. I believe that the
three species above named are types of distinct forms.
3: CHELODINA, Gray, Cat. Shield Rept. 58.
Intergular plate within the margin of the sternum. Chin not
bearded.
Hab. Australia.
* Shields of disk very thin, veined.
1, CHELODINA LONGICOLLIS, Gray, l. c. 58.
Skeleton in Mus. Coll. Surg. (no. 961). Shortly noticed by Owen
(Cat. Osteol. Col. p. 187).
Hab. New Holland.
2. CHELODINA OBLONGA, Gray, l. c. 58, t. 24.
Hab. North and West Australia.
3. CHELODINA COLLIEI, Gray, l. c. 59.
Hab. Swan River.
** Shields of thorax hard, horny.
4, CHELODINA SULCIFERA, Gray, l. e. 59, t. 25, f. 2.
Hab. Australia.
4. Hypromenusa, Wagler; Gray, Cat. Shield Rept. 59.
Nuchal plate long, like a vertebral, and within the margin of the
thorax. Intergular marginal. Chin not bearded.
Hab. Tropical America.
1. HyDROMEDUSA MAXIMILIANI, Gray, l. e. 59.
Skeleton figured in Wagler’s ‘N. S. Amph.’ t. 3. f. 2-42.
2. HYDROMEDUSA FLAVILABRIS, Gray, l. e. 59.
c. The auri-occipital arch broad; skull solid; the temporal de-
pression moderate, covered with skin, separated by a broad,
flat, bony crown.
5. Puatemys, Wagler; Gray, Cat. J. e. 53.
Thorax depressed, light ; cavity wide. Crown of head with a con-
tinuous skin ; temple scaly. Skull rather slight. Chin two-bearded.
Legs with large scales.
Hab. Tropical America.
PLATEMYS PLANICEPS, Gray, J. e. 54.
Skeleton figured in Wagler’s N. S. Amph. t. 4. f. 1, 2, 3.
6. CueLymYs, Gray, Cat. Shield Rept. 57.
Thorax convex, solid ; cavity contracted and strengthened by two
132 DR. J. E. GRAY ON THE CHELYDID#. [Mar. 8,
erect bony folds in front. Crown of head with numerous polygonal
tesseree. Skull solid. Chin not bearded. Legs with small scales.
Hab. Australia.
* Nuchal shield broad and well developed ; hinder margin of shell
entire.
1. CHELYMYS MACQUARIA, Gray, l. c. 57; Ann. & Mag. N. H.
1863, xii. 98. (Head, fig. 3.)
Chelymys macquaria.
** Nuchal shield none; hinder margin of the young shell dentated ;
vertebral plate nodulose.
2, CHELYMYS DENTATA, Gray, Ann. & Mag. N. H.ser.3. xii. p. 98.
C. elseyi, Gray.
Hab. North Australia (Mr. Elsey).
B. Head covered with hard, symmetrical horny plates. The skull
with a largely developed zygomatic arch, which is often dilated
posteriorly, so as to cover the upper hinder part of the temporal
muscle with a bony case. Lower jaw strony. Beak naked.
Nuchal and gular plate marginal. i
a, Head depressed, with a deep longitudinal frontal groove. The
skull depressed. Zygomatic arch moderately developed. Tem-
poral muscles covered with hard dermal shields. Alveolar sur-
Jace of the jaws thin, with a small submarginal ridge. Claws
5—5. Africa. Emydoid Chelydide.
7. STERNOTHÆRUS, Gray, Cat. Shield Rept. 51; P.Z.S.1863,p. 192.
Front lobe of sternum mobile, with an internal process on each
side. °
Hab. Africa and Madagascar.
* Crown-shield on a line with the back of the tympanum. Tanoa.
1. STERNOTHERUS SINUATUS, Gray, P. Z. 8.1863, p. 193 (figure
of head).
1864. ] DR. J. E. GRAY ON THE CHELYDIDE. 133
2. STERNOTHERUS DERBIANUS, Gray, l. e. 52, t. 22; P.Z.S.
1863, p. 194.
Pentonyx gabonensis, A. Dum. Arch. d. Mus. x. p. 164.
** Crown with oblong shields, and small scales behind over the
tympanum. Notoa.
3. STERNOTHERUS SUBNIGER, Gray, l. ce. 52; P. Z. S. 1863,
p-195. Var. Ann. & Mag. N. H. 1863, xii. 405.
S. castaneus, Dum. et Bib. Erp. Gén. t. 20. f. 1.
*** Crown with three shields. Head elongate.
4. STERNOTHZERUS NIGER, Gray, l. c.51; P. Z.S. 1863, p. 196.
Hab. Madagascar.
8. PeLomepusa, Gray, Cat. Shield Rept. 52.
Lobes of sternum solid, immoveable.
Hab. Africa.
* Pectoral shields small, short, triangular ; humeral large ; occipital
with small shields. Pentonyx.
l. PELOMEDUSA GEHAFTIA, Gray, l. e. 53.
** Pectoral and humeral shields equal, oblong, four-sided ; occipital
largely shielded. Pelomedusa.
2. PELOMEDUSA SUBRUFA, Gray, l. e. 53.
3. PELoMEDUSA NIGRA, Gray, Ann. & Mag. N. H. 1863, xii. 99.
Pentonyx du cap, A. Duméril, Arch. du Mus. xiii. t. . f. 3.
b. Head swollen. Skull very solid. Zygomatic arch much dilated
posteriorly, so as to cover the temporal muscles with a bony
case to the occiput. Alveolar surface of the jaws wide, callous,
with several ridges. Claws 5—4. America. Chelonoid
Chelydride.
9. Popocnemis, Gray, Cat. Shield Rept. 61.
Head subdepressed. Nose with a central groove. Temporal
muscle partially covered with skin. Skull figured and described in
Owen’s Cat. Osteol. Mus. Col. Surg. p. 203, no. 1056.
* Alveolar surface of the upper jaw with three ridges: the hinder
broad, low, margining the edge of the inner nos'rils ; the two
front sharp-edged, diverging to the end of the maxillary edge ;
the first one short. Head broad, short. Podocnemis.
1. Popocnemts Expansa, Wagler, N. Syst. Amph. t. 4; Grav,
Cat. Shield Rept. 61, t. 27 (shell), t. 37. f. 1 (skull).
134 DR, J. E. GRAY ON THE CHELYDIDA. [Mar. 8,
** Head elongate, narrow. Alveolar surface of the upper jaw with
two sharp edges; ridges parallel to the edge of the jaw and
the opening of the inner nostrils; the hinder ridge thinnest,
and nearly on the margin of the opening of the inner nostrils.
Chelonemys.
2. PODOCNEMIS DUMERILIANA, Wagler, N. Syst. Amph. 135;
Gray, Cat. 62, t. 28.
Emys expansa, Cuvier, Oss. Foss. v. pt. 2, t. 11. f. 9-12 (skull),
not Dum. et Bib.
The two species of Podoenemis are well distinguished by the shape
of the dorsal disk, and by the smaller size and more elongated shape
of the head of the animal; but I am not aware that the distinction
which exists between the two species in the structure of the skull
has been before recorded.
In the British Museum there are two skulls of each species, re-
ceived from Mr. Bates, from Ega. And it is important to observe
that the skull figured by Cuvier (Oss. Foss. vol. v. part 2, t. 11.
f. 9-12) as Emys expansa is one species, and that figured by Wagler
(N. Syst. Amph. t. 4) as Podocnemis expansa and by me in the
‘ Catalogue of Shield Reptiles in the British Museum’ (t. 37. f. 1)
is the other.
They are very similar externally ; but the skulls of P. expansa are
much larger and much broader, compared with their length, than
those of P. dumeriliana. The frontal plate of the latter species is
much larger compared with the size of the head, and it is also longer
and narrower, than the same plate in P. erpansa. The ridges on
the alveolar surface of the upper jaws of the two species are very
distinct; and this distinction seems permanent, as it has been ob-
served on three specimens of the skull of P. expansa.
In P. expansa there are three ridges; the two front ones are
nearly parallel, and they diverge from the centre towards the hinder
end of the maxillary edge, so that they are at an angle both with the
maxillary edge and with the edge of the internal nostrils; the front
of these two ridges only half the length of the hinder one. The third
ridge is scarcely raised, broad, rugose on the edge of the concave
cavity for the internal nostril.
In P. dumeriliana there are only two ridges, both of which are
parallel to the edge of the jaw and the edge of the palatine cavity,
which are nearly parallel to each other. The fiout of the two ridges
is much the strongest and largest; the hinder one is shorter, nar-
rower, but well developed and very near the edge of the palate-open-
ing, as is well represented in Cuvier’s figure of the skull of Emys
expansa (Oss. Foss. t. 11. f. 9-12).
In the skull of the older P. expansa the two front ridges become
higher, more tubercular, and do not increase in length with the size of
the skull; so they appear shorter in proportion, and the tubercular
ridge on the margin of the opening to the internal nostril is less
distinct. The skull of a very young specimen of this species is
1864.] MR. H. CARTER ON SPATALURA CARTERI. 135
figured by Wagler in his Atlas to his N. Syst. Amph. (t. 4. f. 5-9)
as Podocnemis expansa, and the skull of a full-grown but not
adult specimen in plate 27. f. 1, in my ‘ Catalogue of Shield Reptiles
in the British Museum ;’ but, unfortunately, in the latter figure the
artist, in the otherwise very accurate figure, has scarcely made the
two front ridges at a sufficient angle with the edge of the jaws and
the opening of the internal nostrils.
In the ‘Archives du Muséum’ (vol. vi. p. 242), M. Auguste Du-
méril describes a third species of Podocnemis, under the name of P.
lewyana, which was received from Bogota and Venezuela, which ap-
pears by the figure (that is to say, if it is correct) to have an oblong,
broad, transverse instead of a long frontal plate; but, unfortunately,
there are no details of the skull given.
10. Pe.tocerHa us, Dum. et Bib. ; Gray, Cat. Shield Rept. 61.
Head high, subcompressed. Nose produced, on a level with the
forehead, rounded above, without any groove; nostril apical. Tem-
poral muscles entirely covered with bone.
Hab. Tropical America.
PELTOCEPHALUS TRACAXA, Gray, l. c. 61; Spix, Test. Bras. t. 4,5.
The skull of this genus bears some resemblance to that of the
Cheloniada, in having a vaulted bony arch covering the temporal
depressions, which is entirely formed of the parietal bones. It differs
from the skull of the Marine Turtle in the vomer not being ossified,
and hence the internal nostrils are not divided by a septum (see
Owen, Cat. Osteol. p. 203).
Both in Emydide@ and Chelydide there is a large-headed group ;
and both the large-headed Terrapins are, at the same time, provided
with a bony case for the temporal muscle. This may be to protect
the head, which is too large to be contracted within the thorax ;
but this is not usually the case, as the trne small-headed genera of
Chelydide have the temporal muscle more naked than any genus of
Emydide, yet the auimals never withdraw their head, and only
shelter it by placing it when at rest under the sides of the shell.
11. DESCRIPTION or THE New Lizarp (SPATALURA CARTERI,
Gray), FROM Lire*. By Henry Carrer, Esa.
“ Noticing that, in your specific description of Spatalura carteri
(P. Z. S. 1863, p. 236), you have inserted in a parenthesis the words
‘dry from spirits,’ I am inclined to think that you would be glad
of more information on the colour-markings of this Lizard when
fresh, which the following extract from my MS. Journal, written
when the animal was caught, will, I hope, afford :—
«Ground cinereous, six pairs of white spots between the back of
* Extracted from a letter to Dr. J. E. Gray.
|
1 . Spring ! gentle spring Waltz .
dear Home Waltz.
V siei^hBell Polka.
4. In dreams sweet dreams Waltz
L'jiLl'/ •,’/■, 4-. ,
■''•Vo ':
•>. • . ■ '■ .
VH '■-
A •'..
. if*..- -,■••-1,' -■- ,
'»
'■ ■* '* ■
■ ' -SV,:.
.
‘ ^ A ■ -
.
' "'"i "
■1
, 1
SMOfl’ HAiSOayW
•V- • -- V.
:<[ /,. ■ ;
■ V
S t J A W
Cl
1
fcV *1 -V‘ *- I*'-"
F*' '. ^^''^m^•:
\i ‘ . .,• •• ;■
C'^i
1
W**T 'C,.'i Vr.; ■ ^ y *'
.v'^ ’!«>,■ ■ ‘‘..“i ^*0 t
h:
r . . .. ■, ■' ■
^ %
, " -
9 ’ V*
\ .
\A':m'.\
% ‘rj '•■ - * •'
f it
,,-i' .ii 5 ii^' v-i^ ' ' -’ . » -,v. -^i-
« W' '-; ■ . #1
j”f'''''' ■ . V.. ,'. ‘S' , :^:- *f
>» % x’VNi' %' if-
^ j *' ' ' *,'*l* 4 '
»'■ >.
Cr^Ais . ‘.>aa
• *
ToLittle HERMINA.
MY DEAR HOME
WALTZ
ROSE WITHOUT THORNS”
Aii aiijiril hy FIIKI> h r MMlKAl.
Kntered according to Act of Congress inthe year 1874 hr Ira ('. Stock hri d^e, in the Office of the Li brarian of Coiijtress at Washington.
3937 = 3
3
■ ^ 1 ^ f w
-|
^ W
X
._
1
X
rt^
g f ^
X
X
-A
iH — zi=
— p. ■'■—
w
H=^
jW
+=i=H
— !
3937 -3
o
3937 _ 3
* »
'f'' - ' ^
• * ' J
.-^pc^.y': -.e&i;;
?' s
^77 .■.>» ■■
jjt .cl -T*'— pw
' • i. ^ 1 ^ ::
|i 'C ■
«yr 7 - '? .L.r 1 • '
**jtv ^ "> k itf • ‘ t - '!• •
■- ,;<■
^'Sy ■
' ' '"'■■ t^4 ‘ .■»-4 ifv^ • J'.’
l;..JifW-,^.«»%f,:;, ■... 7 y,„ ’ 7
i; :^fr. f ^t>'^-4p-. aW. : -V-. . ... •'- :-;V- • Aa . ., -1
•'p
J
V,J
• '''l
ifc-.
’V
:,K'- .■r
r^v'-'.’'"
B.^-'v ,
f.-'-JpJ'&O i ' . . ’).
? ;
• .. * ^ :V'....* V . ^ *?> “
'•'* . 1 *“
^ ' ''
*j^ ‘
it^j' . ‘-••i ..
iVr|?^*f’V'-<
■ -'r
|
Chamerau is a municipality in the district of Cham in Bavaria in Germany.
References
Cham (district) |
Publicly and privately held for-profit corporations give corporate titles or business titles to company officials to identify their job. Many colleges and universities also use corporate titles. Some places require corporations to have certain officers such as president, secretary, and treasurer. The top executives in senior management are usually the chief executive officer (CEO), chief operations officer (COO), and chief financial officer (CFO).
References
Business
Employment |
This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverable online.
It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover.
Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the
publisher to a library and finally to you.
Usage guidelines
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.
We also ask that you:
+ Make non-commercial use ofthefiles We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.
+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.
+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.
+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.
About Google Book Search
Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web
at |http : //books . qooqle . com/
3634
3.3Ù
Cjdd <5oò^, s. <s.
Damr^ CoUege Xibrari?
BOUGHT WITH MONEY
RECEIVED FROM THE
SALE OF DUPLICATES
Digitized by CjOOQIC
Digitized by CjOOQIC
Digitized by CjOOQIC
RATHAD DHE 6U SITH.
LEIS AN URRAMACH
H. BON-AR. D.D."
AIR EAOAR-THEAMGACHADH GV CAILIC,
LE N. DEORA,
ministbir na h-baqlais sao»b ann an cinn'a-ghiubhftuch.
"Thubhairt'IosB rìs, Is mise an t-sUghe, agus an fhirÌBn, agus a
bheatha: cha tig aoa iwach chun an Athar ach troaihaa-SB.~EoiN
xW.6.
LONDON:
JAMES NISBET & CO., 21 BERNERS STREET.
1874.
Digitized by CjOOQ lC
QSà:2 o^i{, 3.
y'
\^W.K^^ (i.:iiCrjE UUAAfiY
coa^iKT reoJi
fvjriJCATH itowy
EDINBURGH :
PRINTED BY DUN'CAN GRANT AND CO.,
FORREST ROAD.
Digitized by CjOOQIC
CLARINNSIDH.
CAIB. I.
Tao^-duilleif.
Teisteas Dhe MU'N DUINE . . . .1
CAIB. II.
CHA'N EIL CLIU DUINE FEIN 'n A BHONN SITHE . 7
CAIB. III.
Cliu Diie ar n-aite-fois .... 19
CAIB. IV.
Gras a reir ceartais .... 30
CAIB. V.
FuiL a' chrathaidh • • • • 37
CAIB. VI.
Pearsa agus obair an Fhir-ionaid
46
CAIB. VII.
FOCAL FIRINN AN T-SOISGEIL
56
CAIB. VIII.
Creid agus tearnar thu .
71
DigitizedbyGoOgle
IV CLAR-INNSIDH.
CAIB. IX.
Taobh-duilleìg.
CR£ID DIREACH A NIS . , • . 83
CAIB. X.
EASBHUIDH COMAIS GU CREIDSINN . . . . 94
CAIB. XI.
Neo-mhothachadh ..... 109
CAIB. XII.
Iosaamhain , , ^ . .120
Digitized by V^OOQIC
ROIMH-RADH.
Tha mòran, 'n ar latha, coltach ri bhi 'g iarraidh an
Tigheama. . Gidheadh cha-n 'eil iad ach mar gu 'm
biodh iad ''a' rannsachadh air a shon chum gu 'm
faigheadh iad e/' margu'm biodh e an dara cuid *na
Dhia fad as, no 'na "Dhia neo-aithnichte." Tha
iad a' di-chuimhneachadh " nach 'eil e fada o gach
aon againn'' (Gniomh. xvii. 27); oir annsantha sinn
beò, agus a' gluasad, agus tha ar bith againn."
Is e toiseach an t-soisgeil, nach 'eil e fad' as;
gu'n d'thàinig e nuas; gu'n d'thàinig e 'm fagus.
Tha e 'cur a thaobh smuaintean diomhain na muinn-
tir a tha 'saoilsinn gu 'm feum iad a thoirt am fagus
le 'n umuighean agus an deanadais chràbhach.
Dh'fhoiUsich e e fèin duinn, chum gu 'n gabhamaid
eòlas air, agus, ann an eòlas air, gu 'm faigheamaid
beatha ar n-anama.
Aig cuid, a tha 'g ainmeachadh ainme Chrìosd, tha
diadhachd 'na ni ro ne^hchriochnaichte, Tha i 'na
slaod throm, gun bhi taitneach aon chuid dhoibhsan
a tha 'cur an gnìomh a dleasdanasan, no dhoibhsan
a tha *n an luchd-amhairc. Cha-n 'eil brìgh, agus
cha-n 'eil comhfhurtachd innte. Tha dlirachd ann
feudaidh e bhi; ach cha-n *eil "sìth ri Dia;" agus
mar sin cha-n 'eil eadhon freumh no stèidh an ni
sin ris am bheil Dia ag ràdh " diadhachd." Tha i
ri tòiseachadh oirre aig an toiseach a rithist.
Digitized by CjOOQ lC
VI ROIMH-RADH.
Tha deadhghean ri Dia aig sièidh gach uile
dhiadhachd; oir i^yxxf\^\<^ fear-aoraidh taitneach a
bhi ann, mu *n urrainn aoradh taitneach a bhi ann.
Tha diadhachd aig cuid a mhàin 'n a meadhon chum
diomb Dhe a thionndadh air falbh, agus a dheadh-
ghean a chosnadh. Tha i gu tric draghail, ach cha-n
'eil iad socrach ann a' bhi 'g a dearmad ; agus tha
iad 'an dòchas gu 'm feud iad maitheanas fhaotainn
leatha mu *m faigh iad bàs.
Ach tha so *n a thur-atharrachadh air òrdugh Dhe,
agus is e da rireadh aoradh De neo-aithnichte a th'
ann. Tha an diadhachd so d crìochnachadh ann am
maitheanas, am feadh a tha an diadhachd a tha o
Dhia a' tòiseachadh leis. Tha na h-uile diadhachd
mhealltay ciod air bith cho mòr 's a tha iad ag eadar-
dhealachadh o'n leth muigh, air an deanamh suas de
oidhirpean dìirachdach chum fàbhar Dhè fhaotainn a
nis, agus beatha mhaireannach fadheòidh. Tha an
aon diadhachd/^J^rair a faicinn ann an caithe-beatha
naomh na muinntir sin a tha, air dhoibh maitheanas
agus deadhghean fhaighail dlioibh fèin, ann an
creidsinn an teisteis a thug Dia mu 'Mhac, a' gluasad
maille ris o là gu là, ann an aithne shlothchail agus
chinntich, air gu 'n do làn-ghabhadh riu, agus ag
obair air a shon le dìirachd shona na muinntir aig
am bheil an duais a' co-sheasamh ann an solus-gnliis*
a ghràidh; muinntir d an do mhaitheadh mòran,
agus a tha gràdhachadh gu mòr, agus a' foiUseachadh
a mach, le ìobradh agus seirbhis lathail, cia mòr a
tha iad 'g am motiiachadh fèin fo f hiachaibh do Dhia
a shaor iad, fo f hiachaibh d* a eaglais, agus fo f hiach-
aibh do*n t-saoghal anns am bheil iad beò (Rom. i. 14.)
Digitized by CjOOQ lC
ROIMH-RAt)H. VU
Ach mà 's i sò fior dhiadhachd, cia thòr a th' ann
do dhiadhachd mheallta?
€ha-n *eil e maith gu 'm biodh daoine rè am
beatha ag iarraidh Dhè agus gu bràth gun bhi -g a
f haotainn ; gu 'm biodh iad a' slor-fliòghlum agus
gun chomas doibh gu bràth teachd chum eòlais na
f ìrinn. Chà-n 'eil e maith a bhi 'n còmhhuidh fo
theagàmh ; agus 'iiuair a gheibhear coire dhoibh, a
bhi deanamh an leithsgeil neo-f hìor, gur ahn d' àn
i€iohhfHn a: mhàin a tha iad teagmhach, nach ann a
thaohh Dhè; gur ann le *n creidimh ièm a mhàin a
tha iad neo-thoilichte, cha-n ann le cuspair glòrmhor
a' chreidimh. jCha-n 'eil e maith gu 'n creideamaid
'n ar creidimh f^in, agus ni's lugha na sin 'n ar
teagamhan fèin, mar tha cuid mar gu 'm biodh iad
a' deanamh a' chreidmhich a's fèarr do 'n fhear
a's f èarr a chuireas an teagamh. Mar gu 'm b' e
òr a' chopain, cha-n e an t-uisge a th' ann a bha
gus an tart a chasg ; agus mar gu 'm biodh e mi-
laghail an t-uisge priseil sin a ghabhail à soitheach
bochd creadha, mar a tha an creidimh neo-iomlan
againne an còmhnuidh ! Ah, anns an ni chudthrom-
ach so, gu cinnteach 's ann ris an uisgey agus cha-n
ann ris an t-soitheach a tha aig an anam thartmhor
ri 'dheanamh. Ciod an umhail ged bhiodli an
soitheach de cliraicionn, no de chriadh, — seadh, ged
nc^ch biodh ann ach ^^sgealb a bheiruisge o 'n tobar"
(Isa, XXX. 14). Cha-n ann air gnè an t-soithichy ach
air gnè an uisge^ a tha 'n t-anam tartmhor a' smuain-
eachadh; agus esanleis nach leag'àrdan òlà soitheach
salach no briste, is èigin gu 'm bàsaich e le tart Mar
sin es^n achuireas air falbhrèite chinnteacha'chroinn-
chieusaidh do bhrìgh neo-iomlanachd a chreidimh is
VÌll ROIMH-RADH.
èigin gu *m bàsaich e. An neach a tha *g ràdh "Tha
mi 'creidsinn an ni cheirt, ach cha-n 'eil mi 'g *a
chreidsinn ah: an dòigh cheart, agus uime sin cha-n
urrainn sìth a bhi agam," is esan an duine aig am
bheil 'ardan cho mòr a*s gu 'bheil e suidhichte air
nach caisg e a thart ach à copan òir.
Dh' f heuch cuid ri sèolaidhean a thoirt do pheac-
aich "mar a gheibheadh iad a bhi air an ionipachadh,"
a' cur bhriathar 'an lìonmhorachd as eugmhais
gliocais, a' treòrachadh a' pheacaich air falbh o'n
chrann-cheusaidh, le bhi 'ga chur air deanamh, cha-n
ann air creidsinn, Cha-n e ar gnothuch-ne seòlaidh-
ean ah: bith de*n t-sebrsa a thoirt seachad, ach, mar
a rinn na h-abstoil, Criosd air a cheusadh a shear-
monachadh, — Slànuighear a làthair agus slainte a
làthair. Is ann an sin a tha peacaich air an iom-
pachadh, mar a thuirt an Tigheam e fèin, " Mise,
ma thogar suas o'ntalamh mi, tàirngidh mi na h-uile
dhaoine a m' ionnsuidh" (Eoin. xii. 32).
Anns na caibidealan a leanas tha cuid de nithean
a dh' fheudas sealltuinn mar atk-aithris. Ach cha
ghabhadh so seachnadh, a thaobh gu 'n robh fìrinn-
ean àraidh cho maith ri mearachdan àraidh, a bha
gu do-sheachnaidh a tighinn an àird ann an àitean
eadar-dhealaichte, agus fo eadar-dhealachadh aogais.
Cha ruig mi leas leithsgeul a ghabhail air an son so,
' a thaobh gu 'n robh iad, ann an tomhas mòr, do-
sheachnaidh. Cha-n *eil iad a' togail ach rhm beag,
agus cha-n 'eil mi 'saoilsinn gu 'm measar iad an-iom-
adaidh le aon air bith a leughas air son buannachd
agus cha-n ann air son breith a thoirt.
H. B.
KdsO, 1865. DgitizedbyGoOgle
RATHAD DHE GU SlTH.
CAIBIDIL I.
TEISTEAS DHE MU*N DUINE.
Gen. vi. 5-12. Ec9odus vii. 39. Ròmh. iii. 9-19.
lob XV. X4-16. Isa. liiL 6. Eph. ii. z-3.
Salm xiv. 1-3. Eoin xv. 18-34. Tittis iii. 3.
Sahn IL 4-5. R6mh.,.i. 21-32. z Eoin v. 19.
Is aithne dp Dhia sinn. Is aithne dha ciod a tha
sinn ; is aithne dha ciod a bha e 'ciallachadh sinn a
bhi ; agus air air an eadar-dhealachadh a tha eadar
an dà staid so, tha e 'bonntachadh a theisteis m'ar
timchiolL
Tha e tuilleadh a's caomh gu ni air bith a ràdh
ni's gairge na tha aobhar air a shon ; tuilleadh a's
fior gu ni air bith a ràdh nach 'eil fior ; ni mò is
urrainn aobhar a bhi aige a' ghluaiseadh e gu mi-
theist a' thoirt umainn; oir is toigh leis a bhi 'g
innseadh mu'n mhaith, agus cha'n ann mu'n olc a
dh'f heudas a bhi air f haotainn ann an oibre a làmh,
Chuir e'n cèiU gu'n robh iad "maith/* "ro mhaith,"
an toiseach ; agus mur 'eil e 'g ràdh an ni cheudna a
nis cha'n ann do bhrìgh nach b' àiU leis, ach do
bhrigh nach urrainn e; oir "thruaill gach uile
f heòil a slighe air an talamh " (Gen, iv. 12).
Digitized by VoJpOQ lC
2 TEISTEAS DHE MU N DUINE.
*S e teisteas Dhè mu'n duine gu bheil e 'na
pheacach, The e 'togail fianuis ^n a aghaidh, cha'n
ann /«>, agus a' cur an cèill nach 'eil ionjacan ann
nach 'eil fiìi a h-aon ; nach 'eil neach ann a tha
'deanamh maith, no neach a thuigeas, no neach a
tha eadhon ag iarraidh Dhè, agus, tuilleadh fathast,
nach 'eil neach ann a tha 'g a ghràdhachadh, (Ps.
xiv. 1-3 ; Rom. iii. 10-12.) Tha Dia a' labhairt gu
caoimhneil, gidheadh gu geur-cheart mu'n duine;
mar neach aig am bheil a chridhe a' miannachadh an
dèigh leinibh caillte, gidheadh mar neach nach dean
cumhachan air bith ris a' pheacadh, agus "nach saor
air aon chor an ciontach.'' Tha e 'cur an cèill gu
bheil an duine 'n a chreutair caillte, 'n a chreutair
seachrancu:hy seadh 'n a fhear-fuath air Dia, (Ròmh.
i. 30) ; cha*n e gu bheil e 'n a pheacach air uairibh,
ach 'n a pheacach an còmhnuidh ; cha'n e 'n a
pheacach ann an cuid, le iomadh ni maith mu
'thimchioll; ach gu h-iomlan 'n a pheacach gun
mhaith air bith gu co-dhìoladh a' dheanamh; olc
ann an cridhe, cho maith *s ann an caithe-beatha,
"marbh ann an euceartaibh, agus ann am peacai-
dhibh,*' 'n a fhear-deanamh uilc, agus uime sin fo
dhìteadh ; 'na nàmhaid do Dhia, agus uime sin, "fo
fheirg ;'* 'n a fhear-brisidh air an lagh cheart, agus
uime sin, fo "mhallachadh ai) lagha'* (Gal. iii. 10).
Thuit an duine! Cha'n e am fear so, no am
fear ud, ach an cinne-daonna gu lèir. Ann an
Adhamh pheacaich *na h-uile; ann an Adhamh
fhuair na h-uile bàs. Cha'n e gu bheil beagan
dbuiUeagan air seargadh, no air an crathadh sìos, ach
gu bheil a' chraobh air fàs truaillidh, eadar bhun 'us
Digitized by CjOOQ lC
TEISTEAS DME MU'N DUINE. 3
hìàrt. Tha "an fheoiV* no "an seann duine,"— 's e
sin, gach duine mar a tha e air a bhreith do'n t-
saoghal, mac duine, mir de'n daonnachd, a h^aon de
na bheil a' deanamh suas cuirp Adhaimh a th' air
tuitcam--" truaiUidh." Cha*n e mhàin gu bheil am
peacach a' toirt uaithe pcacaidh, ach tha e *ga
ghiUlan mu'n cuairt leis mar earann dheth fèin;
seadh, tha e 'n a c/iorpy no 'n a mheall peacaidh
(Rom. vi. 6), *n a chorp bàis (Rom. vii. 24), limhal
cha'n ann do lagh Dhè, ach do " lagh a' pheacaidh "
(Rom. vii. 23). B*e an t ludhach, air dha bhi air
oideachadh fo na laghannaibh a b* iomiaine, agus
anns na suidhichean a b' f hàbharraiche, an sampuU
a b'fhearr de nàdur na daonnachd, — daonnachd air
a ciUineachadh, air a snaidheadh, agus air a h-
oileanachadh ; an eisimpleir a b'f hearr de chlann a
cheud Adhaimh ; gidheadh 's e teisteas Dhè uime,
gu bheil e "fo pheacadh," gu'n deachaidh e air
seacharan, agus gu'n d-thàinig e "gearr air glòir
Cha'n e caithe-beatha duine o'n leth a mach an
duine, direach mar nach e'n dath a th' air mìr fiodha
am fiodh, agus mar nach e a* chòinneach uaine a th'
air a* charraig chruaidh a' charraig fhèin. Cha'n e
dealbh dtline an duine | cha'n *eil ann ach daithean
air an cur gu h-innleachdach a tha 'sealltuinn cos*
mhuil ris an duine. Mar sin, is e suidheachadh an
anama a thaobh Dhè a tha 'feuchainn fìor staid
an duine. Tha an duine a tha 'gràdhachadh Dhè
le uile chridhe ann an staid cheirt ; tha an neach
nach 'eil mar so 'g a ghràdhachadh ann an staid
chlL Is peacach e do bhrìgh nach 'eil a chridhe
Digitized byCjOOQlC
4 TEISTEAS DHE MU N DUINE.
ceart maiUe ri Dia. Feudaidh e fdin agus muinntir
eile a bhi 'saoilsiun gu bheil a chaithe-beatha maith;
ach tha Dia 'g a mheas ciontach, toilltinneach air a-
bhàs agus air ifrinn. Cha'n urrainn am maith a
tha'air an taobh a muigh deanamh suas air son an
uilc a tha 's an leth a steach. Chaghabh a dheadh
dheanadais d' a cho-chreutairean cothromachadh an
aghaidh a dhroch smuaintean mu Dhia. Agus is
èigin gu bheil e làn de na droch smuaintean so cho
fada *s nach 'eil e le 'uile neart a* grìidhachadh an Ti
so a tha neo-chriochnach glòrmhor agus ion-
ghràidh.
*S e teisteas Dh^ mu'n duine, ma ta, nach 'eil e
'gràdhachadh Dhè le 'uile chridhe ; seadh, nach 'eil e
'g a ghràdhachach idir. Tha e' n a pheacadh gun ar
coimhearsnach a' ghràdhachadh ; tha e'na pheacadh
ni 's mò gun phàrant a' ghràdhachadh ; ach is
peacadh a's mò na sin gun ghràdh a' thoirt do Dhia,
an t-Athair neamhaìdh.
Cha ruig an duine leas feuchainn ri focal maith a
radh air a shon f^in, no ri dol as àicheadh a chionta,
mur arrainn e fheuchainn gu bheil e 'nis, agus gu'n
robh e'n còmhnuidh, a' giàdhachadh Dhè le 'uile
chridhe agus anam. Ma's urrainn e so a ràdh le
fu-inn, tha e uile ceart, agus cha'n 'eil feum aige air
maitheanas. Gheibh e a rathad a dh'ionnsuidh na
rloghachd as eugmhais a' chroinn-<:heusaidh, agus as
eugmhais Slànuighir. Ach mur urrainn e so a
ràdh, tha a bheul air a dhruideadh, agus tha e cion-
tach am fianuis Dhd Ciod air bith cjip f àbharach
's a dh'fheudas a' bhreith fèin, no breith muinntir
eile air a chor a bhi, air son a ^h^adh chaithe*
Digitized byV^OOQlC
TEISTEAS DHE MU M DUINE. 5
beatha o'n leth muigh, theid a' bhreith *n a aghaidh
an dèigh so. 'S e so latha 'n duine, anns am bheil
breitheanais duine a* buadhachadh; ach tha latha
Dh6 a' teachd, anns am bi a' chhis air a feuchainn a
rèir ceartais neo-mhearachdaich. An sin ni Breith-
eamh na talmhainn uile ceartas, agus cuirear am
peacach gu nàire.
Tha ni's miosa fathast r*a chur as a leth. Cha'n
*eil e 'creidsinn ann an ainm Mhic Dhè, — cha'n 'eile
'gràdhachadh Chriosd Dhè. De 'pheacaidhean uile
's e so am peacadh a's mò. 'S i 'cheud chhis-dhitidh
a tha *n a aghaidh nach 'eil a chridhe ceart maiUe
ri Dia. 'S i 'n dara h-aon nach 'eil a chridhe ceart
maiUe ri Mac Dhè. Agus tha 'n dara h-aon so a'
cur na cloiche-muUaich air peacaidhean eile agus a'
gihlan damnaidh ni's uamhasaiche na iàd uile c6-
lath. ''An ti nach 'eil a' creidsinti tha e air a
dhiteadh cheana, a ckioHn nàch do chreid e ann an
ainm Aoinghin Mhic Dhe'^ (Eoin iii. 18). " An tì
nach creid Dia rinn e breugaire dheth, do bhrìgh
nach do creid e an fhianuìs a rinn Dia mu thim-
chioll a Mhic" (i Eoin V. 10). "Ge b'e riach creid
ditear e*' (Marc xvi. 16). Agus uime sin 's e mi-
chreidimh an ceud pheacadh a tha an Spiorad Naomh
a' toirt dhachaidh air duine. " 'Nuair a thig es^n
bheir e dearbh-shoilleireachd do'n t-saoghal mu
pheacadh, do bhrìgh nach 'eil iad a' creidsinm
annamsa (Eoin xvi. 8-9).
Is ànn mar so a tha Dia a'diteadh an duine. De
so tha am BìobuU làn. Tha mòr-ghràdh sin Dhè a
tha 'fhocal a' foiUseachadh air a stèidheachadh air
an dìteadh so. Is e gràdh a th'ann dhoibhsan a
Digitized by CjOOQ lC
Ò TEISTEAS DHE MU N DUINE.
tha air an dìteadh. Cha'n 'eil seadh ann an teisteas
Dhè mu a ghràs fhèin, ach mar a tha e air a shuidh-
eachadh air, no a! filleadh a steach ann firinn a
theisteis mu chionta agus sgrios an duine. Agus
cha*n ann mar chreutair a tha fuidh eucail spioradail,
no air an d'thàinig mi-shealbh thruagh, a tha e
'deanamh fianuis an aghaidh an duine, ach mar
chreutair a tha toilltiftneàch air bàs, air a dhìteadh
gu mallachadh sìomiidh, air son na coire mhbìr sin
— cridhe gun bhi ceart maiUe ri Dia, agus gun à
bhi fìrinneach d'a Mhac.
Is e Dia a tha 'toirt na breithe so, cha'n e duine.
Is e Dia, agus cha duine a tha a' dìteadh, agus cha
duine Dia gu'n deanadh e breug. Is e so teisteas
Dhè mu'n duine, agus tha fiòs againn gu bheil an
fhianuis so fior. Is e ar gnothuch gabhail ris mar
sin, agus cleachdadh da rèir.
Digitized by CjOOQIC
CAIB. 11.
CHA*N 'EIL CLIU DUINE FEIN 'N A BHONN SITHE.
Gnàth xxviii. 26. ler. xvii. 5. x Cor. i. 26.
ler. ii. 35-37. Hosea x 15. Gal. ii. 16.
— yii. 4. Lucas xviii. 9. — iii. 10.I
— ìx. 25. Ròmh. iii. 9-20. Phil. iii. 3-4.I
— xiii. 25. — X. 3. X Eoin i. 8-io.|
Ma tha Dia a' togail fianuis 'n ar n-aghaidh, cò a's
urrainn fianuis a' thogail air ar taobh? Ma tha
barail Dhè mu thruaillidheachd an duine, a bhreith
mu chionta an duine, agus 'innseadh air olc a' phea-
caidh cho daingean, neo-theagmhach, cha'n urrainn
dòchas a bhi air ar son gu'n cuirear saor sinn air
bonn maitheis ar cridhe, no ar caithe-beatha fèin.
Tha an ni sin a tha Dia a' faicinn annainn d! toirt
aobhair air son dìtidh a mhàin, agus ni h-ann air son
maitheanais.
Tha e dìomhain strì no gearan a dheanamh an
aghaidh breith Dhè. Is esan Breitheamh na tal-
mhainn uile ; agus tha e ceart, cho maith ri bhi àrd-
tìachdranail 'na bhreith. Feumar limhladid a thoirt
dhà ; tha a lagh do-lUbaidh ; cha chomas^ch e 'bhi
air a bhriseadh, gun an neach a tha 'g a bhriseadh
(eadhon ann an aon phonc no lide) a dheanamh
toiUtinneach air bàs.
'N uair a tha 'n Spiorad Naomh a* fosgladh
shilean an anama, tha e 'faicinn so. Is e dearbhadh
Digitized by CjOOQ lC
8 cha'n 'eil cliu duine
peacaidh, dìreach am peacach a bhi 'g a fhaicình
fhèin mar a tha e, agus mar a bha Dia an còmhniiidtì
'g a fhaicinn. Tha an sin na h-uile smuain. ihabiii
inu fhèin-mhaitheas, ann an toinhas inbr no beàg, à'
dol a,3 an t-stolladh: Tha nà nithèan siii ahix a
slidbil e aon iiair a bhi cho iQaith, à' seàlltuinn cho
òlc. kgiis nà dtoch nithean chò ro olc, a's gu*m bheil
iii n-uilè fèin-thaic a! tuiteam uaithe, agus na h-uile
dòchas gu'n saorar e air sgàth ni-èigin maith ann
fèin, air a thoirt air falbh. Tha e 'faicinn nach
ùn^ihn se e fèin a shaoradh, no Dia a chuideachadh
^ a shaoradh. Tha e cail^e, agus tha e gtin
thuideachadh. Tha e 'faotainn a mach nach dean
deanadais, faireachdainnean, spàimean, umuighean,
tabhartasan, seachnadh air nithean, agus an leithi-
dean sin, fuasgladh a thoirt o mhothachadh air
cionta, agus uime sin, nach aite-fois iad do'n chridhe
*tha fo thiioblaid. Mur biodh anns a' pheacadh ach
eucail, no mi-shealbh, dh'fheudadh na nithe so air am
bheil coslas maith, furtachd a thoirt dha, mar
diomharan air slJdnte 'bhi 'pilleadh; ach 'nuair a
tha am peacadh 'na chionta eadhon ni's mò na tha e
'ha ghalà±; agus 'n uair a tha am peacach cha'n e
inhàin tinuj ach air a dhìteadh leis aibhreitheamh
chothromach, uime sin cha'n urrainn aon de na
haaitheasan so, co dhihbh 's ann o'n lcth a stigh, no
o'n leth a mach, raigheachd airàchor, oitcha'niurainn
iad dnnteachd a thoirt dha air maitheanas iotnlan
agus a rèir ceartais, agus uime sin cha'n urrainn iad
gith a thoirt d' a choguis a th'air a dhsgadh, agus air
a leòn.
Tha e 'faicinn fuatha neo-chaochlaidheach Dhif
Digitized by CjOOQ lC
PEIN 'n a bhonn sithe. 9
do'n pheacadh, agus an fhoiUseachaid a tha ri
t^chd air 'fheirg an aghaidh a* pheacaich; agus
cha'n ùtrainn e gun chriothnachadh. Tha seann
bghdar a' cur an cèill a chor fèin anns na briathraibh
so: — Bha mothachadh domhain agam air nithibh
Dhè ; bha staìd nàduir agus am peacadh, air leam,
ni bu mhiosa na ifrinn fèin; an saoghal agus a
dhiomhanasan eagallach, agus anabarrachcunnartach;
b'eagallach gnothuch a bhi ris, no fàs saoibhir
Chunnaic mi a latha 'tighinn ; bhafocailde'n sgriobtur
cudthromach; bha Slanuighear 'na ni mbr 'n^m
shhilibh ; bha cruaidh-ghleachd anama Chriosd 'n a
fhirìnn domh ; mheas mi nach robh mi adi a' bruadar
rè mo làithean uile gus a nis, no ri fealadhà cosmhuil
rì leanabh ; agus bha an saoghal ann am bheachd
'n a chodal.
Cha cheist ^'Ciod leis an tig mi am fianuis an
Tigheama?" a ghabhas socrachadh le bhi 'tagradh
ar clih fèin, no maitheas ar caithe-beatha, no urnui-
ghean, no dleàsdanasan cràbhach. Chabhuin e
dhuinne an ^slighe gu tighinn am fagus a shocrach-
adh. Shocraich Dia i: buinidh dhuinne feum a'
dheanamh dhith. Shuidhich e i air stèidh a tha
gu tur an taobh a mach d'ar clih ; ach an àite sin, a
tha 'fìlleadh a stigh dlreach gu bheil sinn 'n ar pea-
caich, agus uime sin a' druideadh a mach garch uile
mhaiòieas annainne tnar chòir, no mar bharandas, no
mar mholadh oimn, aon chuid gu h-iomlan no ann an
cuid.
Tha an duine briste ; tur briste ; tha a chreideas
anns a' mhargadh air falbh. Ma tha e, ma seadh,
^s a cheannachd a' ghihlan air aghaidh, chft^ urrainn
Digitized by CjOOQIC
lo cha'n 'eil cliu duine
e sin a dheanamh 'n a ainm fèin. Feumaidh e ainm
a's fearr na sin ; feumaidh e ainm aig am bi cliìi
agus cudthrom mar urras air a shon. Air son gno-
thuichean a' mhargaidh nèamhaidh, cha'n *eil ach aon
ainm air a' thoirt fo neamh, — an t-Ainm thar gach
ainme.
Is e a bhi 'g ràdh, mar a bhios cuid fo chliram
ag ràdh aig toiseach an iomaguin, Bheir mi mi fèin
do dh*ùrnuigh, agus an deigh dhomh a bhi *g umuigh
fada gu leòir, agus le meud-èigin do dhlirachd, feud-
aidh mi'n sin teachd am fagus, agus cunntadh air
gu'ia gabhar rium, — *s e so a bhi, cha'n e mhàin a*
togail air gnè agus àireamh ar n' umuighean, ach a
bhi 'call seallaidh air an f hìor cheisd a tha ri aghaidh
a' pheacaich, eadhon so, " Cionnus a tha mi gu tighinn
am fagus do Dhia chum gu'n dean mi ùrnuigh ris ? "
'S e tighinn am fagus a th' anns gach uile umuigh
agus is e ceisd a' pheacaich a tha fuidh iomagain,
" Cionnus a thig mi am fagus ? '* Is e teisteas soiUeir
Dhè do'n duine, " Tha thu neo-iomchuidh air teachd
am fagus dòmh-sa ; " agus is e àicheadh air an teis-
teas a th' ann a bhi ag ràdh, " Oibrichidh mi mi
fèin le hmuighean a mach as an neo-iomchuidheachd
so a dh'ionnsuidh iomchuidheachd ; oibrichidh mi
mi fèin a dh'ionnsuidh suidheachadh inntinn agus
cHìi freagarrach gu tarruing dliith do Dhia ! Anam
iomagainich ! Ged a sguireadh tu o so a mach do
pheacadh, agus gun ni a dheanamh ach maith re na
cuid eile de d' bheatha, cha bhiodh èifeachd air bith
ann. Ged thòisicheadh tu nis air hmuigh, agus gun
ni eile dheanamh rè d'uile làithean, cha deanadh e'n
gnothuch. Cha'n 'eil e comasach gu'n dean do chliU
Digitized by CjOOQ lC
FEIN 'N A BHONN SITHE. II
slighe dhuit gu tarruing am fagus, no bonn muinghinn
a thaobh Dhè. Cha'n urrainn tomhas air bith de dh'
umuighean, no die dh'obàir, no de dh'fhaireachadh
riarachadh a thoirt.do'n lagh naomh, no sith a thoirt
do choguis chibntaich, nb an claidheamh lasarach a'
tphìichadh a tha 'gleidheadh na slighe dh'ionnsuidh
làthaireàchd an Ti a tha neo-chrìochnach naomh.
An ni a ni tearuinte dhuit-se teachd am fagus do
Dhia, agus ceart do Dhia gabhail riut, feumaidh gur
jpi-èigin e a tha gu h-iomlan an taobh a mach dhìot
ièin, agus iiach 'eil an crochadh riut fèin : oir dhìt
Dia cheana thu fèin agus na h-uile ni 'bhuineas duit ;
agus cha'n urrainn ni a tha air a dhiteadh barandas
a' thoirt duit air dòl d'a ionnsuidh-san, no air dìiil a
a bhi agàd gu'n gabh e riut. Feumaidh do shaorsa
gu dol a steach tighinn o ni-èigin ris an do ghabh
esan ; agus cha'n ann o ni a dhìt e.
£' aithne dhomh anam air a dhlisgadh a thug e
fèin mar so, ann an searbhas 'anama, do dh'hmuigh
agus do dh'obair, a chum sìth fhaotainn. Dhhblaich
e tomhas a dhleasdanasan diadhaidh, ag ràdh, Cha'n
fheud e bhi nach toir Dia sìth dhomh. Ach cha
d'thàinig an t-sìth. Chuir e air chois aoradh teagh-
laich, ag ràdh, Cha'n fheud e bhi nach toir Dia sìth
'dhomh. Ach cha d'thàinig an t-sìth. Mu dheireadh
smuainich e air . coinneamli-limuigh 'bhi aige *n a
thigh, mar ÌDc-shlaint chinntich : shuidhich e an
pidhche, ghairm e à choimhearsnaich, agus dh'uidh-
imich se e fèin gu dol air ceann na coinneimh, le
ìirauigh a sgriobhadh agus ionnsachadh air a
theangaidh. Air dha crìoch a chur air a h-ionnsa-
chadh, roimh 'n choinneimh, thilg e sios i air a*
Digitized by CjOO^C
12 cha'n 'eil cliu duine
bhòrd, ag ràdh, " Cha'n f heud e bhi nach dean sin
an gnothuch : bheir Dia dhonih sith a nis." Anns
a' mhionaid sin air leis gu'n d'thuirt guth cihin, c»ol
'n a chluais, " Ni h-eadh ; cha dean sin an gnothu<A ;
ach ni Criosd an gnothuch/* Air ball thuit na lannan
o 'shhilean, agus an eallach o 'ghuaillean. Slmith
sìth a steach mar amhainn, B'e " Ni Criosd an gno-
thuch '* a b'f hocal-suaicheantais da.
Ro shoilleir tha teisteas Dhè an aghaidh an duine
agus a dheanadais, a thaobh a ghnothuich mhòir so,
— teachd am fagus do Dhia, agus a dheadhghean
f haotainn. " Cha'n ann le oibribh fireantachd a riijn
sinne,** deir Pòl ann an aon àite (Titus iii. 5); agus,
" do'n ti nach dean obair," tha e*g ràdh ann an àit*
eile (Ròmh. iv. 4) ; "fios a bhi againn nach 'eil duine
air fhìreanachadh o oibribh an lagha *' tha e'g ràdh
ann an àit' eile (Gal. ii. 16.)
Cha'n 'eil sìth a' pheacaich ri Dia ri tighinn o
'chlih fèin. Cha'nurrainnbonn sìthe,no aobharanrèite
'bhi air an tarruing a mach as fèin, air aon dòigh no
dòigh eile. 'S e an t-aon fhreagarrachd a tha aige,
air son sìthe gu bheil feum aig* oirre. Cha*n e an
ni a th' aige, ach an ni a tha dh'uireasbhuidh air a.
thàimgeas e gu Dia ; agus is e mothachadh air an
easbhuidh so a tha 'g a chur gu sealltuinn rathad
eile air son ni-èigin a bheireadh dha araon cuireadh
agus misneach gu teachd am fagus. Is e ar tinneas,
cha-n e ar slàinte a tha *g ar deanamh iomchuidh air
son an lighiche, agus a tha 'g ar tilgeadh air a theòm-
achd.
Cha'n urrainn coguis chiontach sìth fhaghail o ni
air bith goirìd air sin a ni maitheanas 'n a ni
Digitized by CjOOQ lC
FEIN N A BHONN SITHE. l^
cinnteach, cothromachy agus aig làimh, An urram^
ar deanadais a*s f èarr ar n-umuighean a's lèarr, a^
n-lobairtean a*s fèarr so a thoirt mu'n cuairt ? Ni
h-eadh ; an dèigh do*n pheacÌEich na nithe so a chuV
r'a chèile cho fad's a tha na fhomas, nach 'eil e
'mothachadh gu bheil maitheana^ cho fad uaithe,
agus cho neo-chinnteach 's a bha e roipahe; agus
nach 'eil e 'n comas da 'uile dhUrachd impidh a' chur
air Dia gu gabhail ris, no a choguis ^ chlaondh lè
duais gu bhi ann am fìor shuain^bnèas eadhon car
uaire?
Anns na h-uile aidmheil bhrèige, tha aiq feay-
aoraidh a' socrachadh a dhìiil ri deadhghean GÌhè a^r
a chliìi, no air a chaithe-beatha, no air a dhleasdana-
san cràbhach fein. 'S ann mar so a rinn am Phàir-
easach 'n uair a thainig e àp'xi teampull, a' toirt
buidheachais do Dhia nach .ròbh e mar dhaoinibh
eile (Lucas xviii. ii). Is amhuil a tha iadsan a'
deanamh 'n ar latha fèin, a tha 'smuaineachadh, gu
'iii faigh iad sith le bhi 'deanamtì, à' fai^eachadh,
agus ag urnuigh tuill^adh na rnuinntir eiie, no na
bha iad fèin a deanamh anns an àm a chaidh seach-
ad j agus a tha a' dililtadh sitha ghabhail o'n t-sois-
geul sbàor, gus an cuir iad cruinn uiread de dheana-
das agiis de mhoth3.ichean 's a bheir socair d*an
coguisean, agus a bheir opra *cho-dhìinadh nach biodh
e cothromach arin an Dia cìil a chur ri aslachadh
muinntir cho dìiràchd^ch jagus cho diadhaidh riutha-
san. Mar so mar anceiidnapnnn^ Galatianaich,
'nuair a bha iad cho dian ann a' bhi 'cur lagha Mhaois
ri soisgeul Chriosd mar bhonn pauinghin a thaobh
ÌDh^. Mor so tha mòran 'n ar measg fèin ^' deanamh.
Digitized by CjOOQ lC
14 CHA*I4 *EIL CLIU DUINE
Cha-n àiU leo muinghin a ghabhail o chliìl Dhk,
no o obair Chriosd, ach o'n clih 's o'n obair (èìn ; ged
tha e sgriobhta thaobh so uile "Dhililt an Tigheama
cuspairean do dhòchais, agiis leo cha soirbhich tha*
(ler. ii 37). Tha iad a' cur an aghaidh muinghia
aig an àm a tha làthair^ oir tha sin a' filleadh ann
gu bheil aite fois a pheacaich guh-iomlan a mach as
fèin,— ullamh, deanta, mar gu'm b'ann, le Dia. 'Se
's àill leo smuaineachadh gur ni mhuinghin so a
tha a' tighinn uidh air n-uìdh, chum a's mar sin gu
'm faigh iad ìiine, agus le beagan dichill ann an
cleachdannaibh ciàbhach, gu*n cuir iad ri'n stoc
dhleasdanasan, umuighean, fhaireachdainnean agus
chràbhaidhean, ionnus gu'm feud iad deadhghean Dhd
agradh le ni-èigin de "dhòchas iriosal," mar a their
iad. Leis a' chlirsa caithe-beatha cràbhach so, tha
iad a' saoilsinn gu'n d' rinn iad iad fèin ni's taitniche
do Dhia na bha iad 'n uair a thòisich iad air, agus
gu bheil mòran tuilleadh còir aca air shil a bhi
aca ri fòbhar Dhè na bha aca mu'n do dheasaich iad
mar so iad fèin. Ann an so uile tha iad ag oidhir-
peachadh àite-fois fhaghail ann am fèin, an ni a dhìt
Dia. Cha bu mhaith leo fois a ghabhail ann am fèin
gun urnuigh, no f èin gun obair, no ièìn gun chràbh-
adh ; ach tha iad 'g a shaoilsihn cear't agùs tèaruinte
fois a ghabhail ann am fèin a tha ri urnùigh, agus ri
obair, agus a tha cràbhach ; agus 's e so ris am bheil
iad ag ràdh irisleachd I Ri muinghin shona a
chreidmhich aon-fhiUte, a tha 'gabhail focail Dh^
air ball, agus a' socrachadh air, tha iad ag ràdh an^
dànadas, no teas eanachainn ; air an neo chinnteachd
thruagh fèin, a th*air a' tarraing o f hèin-dheanadais,
labhraidh iad mar dhhchas iriosal, ^ t
igitizedbyLaOOgle
FEIN *N A BHONN SITHE. Ij
Cha'n urrainn cliU a' pheacaich e fdin, ann an
dreach air bith, no fo rian ath-leasachaidh air bith,
aobharan a thoirt uaithe air son earbsadh a Dia.
Ciod air bith mar a dh'ath-leasaichear e, cha'n
urrainn e sìth a labhairt r* a choguis no barandas a
thoirt da air son cunntadh air deadhghean Dhè j ni
mò a's urrainn e còmhnadh a dheanamh gus a' bhearn
a tha eadar e ièin agus Dia a chàradh. Oir cha'n
urrainn Dia gabhail ri ni goirid air iomlanachd *n a
leithid so a chìiis, agus aig a' pheacach cha-n 'eil ni
ach neo-iomlanachd r'a thairgseadh. Cha'n urrainn
dleasdanasanagus cràbhaidhean neo-iomlan impidh a
chur air Dia gu maitheanas a thabhairt. A bhàrr
air so, tha e r*a chuimhneachadh gu'm feum pearsa
àn fhir-aoraidh a bhi taitneach mu'n urrainn a
shdrhhis a bhi taitneach; air chor a*s nach urrainn ni a
bhi chum feum do'n pheacach, ach sin a tha 'solar air
son làn-dheadhghean d'a phearsa anps a* cheud dhol-
sìos. Feumaidh am peacach dol gu Dia mar a tha e, air
neo gun dol ann idir, Is e bhi fpuchainn ri e fèin
oibreachadh le urnuigh a dh'ionnsuidh ni-èigin a*s
fearr na peacach air a dhìteadh, a bhi 'deanamh
urnuigh 'na h-inneal fèin-fhìreantachd; air chor a's,
an àite 'bhi *n a gnìomh duine ris an do ghabh Dia,
gu bheil i air a tairgseadh niar luach a dheadhghean
an t-airgiod a tha sinn a' pàigheadh dha air son
gabhail ruinn, agus an diiai's lèis am bheil sinn a'
cur impidh air a* choguis sgur de bhi 'cur dragha
òimn le a h-uamhasan. Chà'n urrainn eòlas air bith
air neach e fèin, no mothachadh air fèin-leasachadh
eagalan coguis air a dìisgadh a chiìiineachadh, no a
bhi *na bhonn dUil ri càirdeas Dhè. *S e th'ann a
Digitized by CjOOQ lC
i6 cha'n 'eil cliu duine
bhi 'gabhail comhfhurtachd o ar deadh dheanadais,
no ar faireachdainnean inaithe, no ar rUintean maithe,
no ar n-umuighean maithe, a bhi 'g ar mealladh fèin,
agus ag ràdh sìth 'n uair nach 'eil shh ann. Cha'n
urrainn neach a thart a chasg' le gainmheich^ no
le uisge as a Mhuir mhairbh ; mar sin cha'n ùrrainn
neach air bith fois fhaghail o 'chliìi fèin, ciod air
bith co maith ; no o 'ghniomharaibh fèin, ciod air..
bith cho cràbhach. Eadhon ged robh e iomlan, ciod
an toil-inntinn a b'urrainn e 'mhealtainn ann a' bhi
'smuaineachadh air 'iomlanachd fèin? Ciod an
tairbhe, ma ta, no ciod an t-sìth a*s urrainn a bhl
ann a' bhi 'smuaineachadh air a neo-iomlanachd ?
Eadhon ged robh iomadh ni maith mu 'thimchioU,
cha b'urrainn iad sith a labhairt ; oir cha b'urrainn
na nithe maithe a dh'fheudadh sith a labhairt, dean-
amh suas air son nan droch nithibh a tha labhairt
buaireisj agus nach bu bhochd an t-sith fhèin-
dheanta a bhiodh innte sin a dh'èirich o neach a bhi
'smuaineachadh uiread de mhaith, agus cho beag de
dh'olc uime fèin a's a b'urrainn e ! Agus a bhàrr air
so, nach mòr am buaireadh a bhiodh ann an so gu
bhi 'deanamh an uilc a tha mu 'r timchioU beag,
agus a mhaith mòr, — ann an cainnt eile, gu bhi,
*mealladh ar cridheachan fèin. Is èigin gu*m bheil
fèin-mhealladh an còmhnuidh, ag èiridh, ann an
tomhas mòr no beag,'0'n dòigh cothromachaidh so
oirnn fèin. Fosgailte mar tha sinn do gach gnè
buaidh-dhallaidh, tha e eu-comasach gur urrainn
duinn a bhi'n ar breitheamhna neo-chlaon, no *bhi
" gun cheilg 'n ar spiorad " (Salm xxxii. 2), mar iad-
san a tha 'faghailmaitheanaisgu saor,a^s aig aon-àm,
Digitized by CjOOQ lC
FEIN 'N A BHONN SITHE. 17
Dh'fhcudadh aon neach a ràdh, Cha-n *eil mo
pheacaidhean-sa ro mhòr, no ro lìonmhor; air chinnte
feudaidh mi sith a ghabhaiL DhTheudadh aon eile
a ràdh, Rinn mise suas air son mo pheacaidhean le mo
ghniòmharaibh maithe, — feudaidh sìth a bhi agam.
Dh^fheudadh aon eile a ràdh, Ghabh mise aithre-
achas de m'pheacadh, — feudaidh sìth a bhi agam.
Dh'fheudadh aon eile a ràdh, Tha mi ri mòran
umuigh, mòran obair, tha mòran grìiidh agam,
tha mi 'toirt seachad mòrain, — feudaidh sith a
bhi agam. Cia mòr am buaireadh ann an so uile
gu bhi 'gabhail a' bheachd a*s fàbharraicbe air fèin,
agus fèin-dheanad^às ! Ach, an dèigh so uile^ bhiodh
e diomhain. Cha b'urrainn fior shìth a bhi ann ;
oir cha bhiodh anns an stèidh ach gaineamh, 's cha'n
e carraig. Tha an t-sith agus a' mhuinighinn a tha
'tighinn o bhi 'cur r'a chèile puincean maithe ar clib,
no a' smuaineachadh mu ardeadh fhaireachdainnean,
agus ar deadh dheanadais, no a' cur luach àraidh
mu chòinneamh ar creidimh, ar gràidh, agus ar naith-
reachais, ag èiridh o uabhar. 'S e is bonn doibh fèin-
f hireantachd, no, air a' chuid a*s lugha, fèin-thaitneas.
Cha leasachadh air bith àir a' chliis a bhi 'g
ràdh gu bheil sinn a' sealltainn air na faireachdàin-
nean maithe so annainn, mar obair an Spioraid, agus
cha'n e ar cuid fèin. Ann an aon seadh tha so a* toirt
air falbh uaill, ach ann an seadh eile, cha-n 'eiL Tha
e 'toirt air ar sith tionndadh air an ni a th'annainn
fèin, agus cha'n ann air an ni a th' ann an Dia. •
Seadh, 's e th'ann a bhi deanamh feum de'n Spiorad
air son criochan fèin-fhireantachd. 'S e th' ann a
bhi 'g ràdh gu bheil an Spiorad ag oibreachadh an
Digitized by CjO©Q lC
i8 cha'n 'eil cliu duine fein 'n a bhonn sithe.
atharrachaidh annainn, a cham, le sin, gu'n toir e
dhuinn bonn sìthe an taobh a stigh dhinn fèin.
Gun teagamh tha sìth 'an ca<:huideachd oibre
an Spioraid annainn; ach cha'n ann do bhrìgh gu'n
d'thug e dhuinn ni-èigin annainn fèin o'n tamiing
sinn sìth. Is e so a' ghnè sìthe sin a tha 'g èiridh o
shlàinte spioradail bhi air a h-aiseag do'n anam,
ach cha'n e sin ris am bheil an sgriobtur ag ràdh
" sith ri Dia." Cha-n 'eil i 'g èiridh o bhi smuain-
eachadh mu'n atharrachadh a tha air oibreachadh
annainn, ach o'n atharrachadh fèin, mar gu*m b'ann
a dh'easbhuidh ar mothachaidh, no ar toile fèin. Ma
tha bali d'en chorp a chaidh a bhriseadh air a leigheas
tha sinn air ball a' faghail fiirtachd ; cha'n ann le
bhi 'smuaineachadh mu'n bhall a leighiseadh, ach
dlreach anns an t-socàir agus a'chomhfhurtachd a
tha 'n leigheas air toirt d' ai* corp. Amhuil so, tha
sìth ag èirìdh o'n atharrachadh nàduir agus cHh a
th' air oibreachadh leis an Spiorad ; ach cha'n e so
rèite ri Dia. Cha'n e so an t-sìth a tha aithne air
maitheanas a* toirt leis. Tha i 'dol 'na cuideachd,
agus a sruthadh uaipe, ach tha 'n dà shìth tur eadar-
dhealaichte o 'chèile. Agus ni mò cha-n 'eil an t-
sìth a th' ann an co-lorg slàinte spioradail a bhi air
a h-aiseag a' tighinn o bhi 'smuaineachadh mu'n
atharrachadh a rinneadh oimn, ach dbreach o'n
atharrachadh f^in.
Tha e 'fantuinn fior, ma ta, annainn fèin nach
'eil againn àite-fois. Is e gnè na h-òibre c^ muigkj
cha'n e gnè na h-oibre a stigh a bheir rìarachadh
dhuinn. Is e "gun bhi* cur muinghin 's an fheoil"
a dh'f heumas a bhi *na fhocal-suaicheantais duinn,
mar is e st^idh soisgeil Dè.
Digitized by CjOOQ lC
l>
CAIB. III.
CLIU DHE AR N-AITE-FOIS.
Deut xxxiii. 86, 27. ler. xvii. 13. Eoin iii. 16.
lob xxii. 21. Nah. i 3, 7. Eoin xviL 3.
Saim ìx. zo. Micah vu. x8. Romh. ii. 4. l
Salm xxxiv. 8. Hab. iii. 17, i8. Seumas i. 17.
lerem. ix. 24. Lucas ÌL 14. z Eoin iv. 9, la
Chunnaic sinn nach urrainn sith a' pheacaich teachd
uaìthe fèin, no o eolas air f^in, no o bhi 'smuainea-
chadh mu'ghnìomharanagus 'fhaireachduinneanfèin,
no o bhi 'creidsinn 'na chreidimh fèin, no o f hèin-
mhothachadh air ath-leasachadh a rinneadh air a
sheann nàdur f^in.
Cia as, ma seadh, a tha i gu teachd ? Cionnus
a tha e 'g a faghail ?
Is ann o Dhia a mhàina's urrainn i teachd : agus
is ann ann an gabhail eòlais air Dia a tha e 'g a
faghail. Sgrìobh Dia leabhar chum e fèm a dhean-
amh aithnichte ; agus is ann 's an fhoillseachadh so
air a chhh a tha am peacach gus an fhois sin fhaghail
a tha e 'g iarraidh. Is e Dia fèin àrd-thobar ar
sithe : is e Yhirinn fhoiUsichte an cladhan troimh am
bheil àn t-sith so a faghail slighe a steach thugainn ;
agus is e a Spiorad Naomh fear-mineachaidh mòr na
firinn sin duinn. " Gabh-sa nis eòlas air-san, agus
bi 'an sith" (lob xxii. 21). Seadh; is e eòlas air
Dia sith.
Digitized by CjOOQ lC
ao CUU DHE AR N-AITE-FOIS.
Nan d' thuirt Dia ruinn nach *dl e giàsmhor,
nach 'eil suim aige d'ar sonas, agus nach 'eil rìxn air
bith aìge maitheanas d! thoirt duinn, cha b'urrainn
sith no dòchas a bhi againn. Nam b'ann mar so a
bhitheadh, cha deanadh eòlas air Dia ach ar fàgail
truagh. Bhiodh ar cor cosmhuil ri cor nan deamhan,
a tha " a 'creidsinn, "Sgus a' criothnachadh " (Seum.
ii. 19). Agus mar bu mhò a bhiodh againn de
dh'eòlas air à leithid so de Dhia is ann a's mò a
chriothnaicheadh si|^n. Oir cia eagalach an ni gu'm
biodh an Dia mòr a rinh sinn, Athair mòr nan
spiorad, 'n ar n-aghaidh agus cha-n ann leinn /
longantach e r'a ràdh, is e so an dearbh staid
mi-shuaimhneis anns am faigh sinn mòran a tha,
gidheadh, ag aideachadh a bhi 'creidsinn ann an
Dia a tha "iochdmhor agus gràsmhor!" Leis a'
Bhiobull 'n an làmhan, agus an crann-ceusaidh fa
chomhair an slil, tha iad a' siubhal gu seachranach
ann an staid dorchadais agus eagail, dìreach ionann
's mar a bhitheadh nan d'fhoillsich Dia e fèin ann
am fuath agus ni h-ann 'an gràdh. Tha iad mar gu
'm biodh iad a' creidsinn an ni a tha calg-dhhreach an
aghaidh an ni a tha 'm Biobull a' teagasg dhuinn
mu thimchioll Dhè, agus mar gu'm biodh iad a' toirt
ciall as a' chrann-cheusaidh tur an aghaidh sin a tha
an soisgeul a'cur an cèill a tha e 'ciallachadh. Naif
robh Dia uile 'n a ghruaim, agus am Biobull uìle
'n a uamhasan, agus Criosd uile 'n a chruadhàs neo-
chaoin, cha b' urrainn iad so a bhi ann an suidh-
eachadh ni's an-shocraiche agus ni's neo-chinntiche
na tha iad;
Cionnus a tha so mar so? Nach do mhl-thuig
Digitized by CjOOQ lC
CLIU DHE AR N-AITE-FOIS. 21
iad am Biobull ? Nach do thog iad beachd mear-
achdach mu chlili Dhè, 'g a mheas mar gu'm bu
" duine geur-theann ** agus " maighstir cruaidh '* e?
Nach 'eil iad a' saoithreachadh chum gràs Dhè
a leasachadh le ni-èigin air an taobh fèin, mar gu'm
biodh iad a' creidsinn nach bu leòr an gràs so gu
coinneachadh rì 'n cor gus an tàlaidheadh iad d' an
ionnsuidh fèin e le deanadais dhhrachdach, no fai-
reachduinnean dorcha, no dearbhaidhean eagalach,
no cleachdanna spioradail uatha fèin ?
Chuir Dia an cèiU gu bheil e fèin gràsmhor. " Is
gràdh Dia.'' Làn-thaisbein e an gtàs so ann am
pearsa agus 'an obair a Mhic ghràdhaich. Tha e *g
innseadh gu bheil an gràs so air son nan daoine
neodhiadhaidh, air son muinntir mi-naomha, air son
muinntir neo-iomchuidh, air son luchd a* chridhe
rag, air an son-san a tha marbh ann am peacadh.
Mar is mò, uime sin, a*s aithne dhuinn de*n Dia so
agus de 'ghràs, is ann a's mò a lionas a shith sinn.
Agus cha toir meud ar peacaidh, no cruas ar cridhe,
no caochlaidheachd as faireachduinnean mi-mhis-
neach no mi-shuaimhneas duinn, ciod air bith mar
a dh'fheudas iad ar n4rioslachadh, agus àr deanamh
mi-thoilichte leinn fèin.
Beachdaicheamaid air cliìi Dhè: — ^naomh, gidh-
eadh gràdhach ; gun an gràdh a bhi 'beantuinn ris
an naomhachd, no an naomhachd rìs 2! ghiàdh ; gu
tur àrd-uachdranail, gidheadh neo-cbrìochnach gràs-
mhor; gun an ard-uachdranachd a bhi a' cumh-
annachadh a' ghràis, no an gràs a' lasachadh na h-
ard-uachdranachd ; a' tarruing muinntir a tha neo-
thoileach, gidheadh gun bhi a' bacadh an dream a
Digitized by CjOOQ lC
22 CLIU DHE AR N-AITE-FOIS.
tha toileach, ma tha an leithide sin ann ; a' beoth-
achadh an dream a's àill leis, gidheadh gun tladid
aige ann am bàs an aingidh ; a' co-tìgneachadh cuid
gu teachd a steach, gidheadh gu saor a' ciiireadh nan
uile, Amhaircea^iaid air ann an gn^is losa Criosd;
oir is Esan dearbh iomhs^igh a ph^ar$a,agus an neach
a chunnaic Esan chunnaic e an t-Athair. Is e eòlas
air a' chhìi ghràsmhor sin, mar a tha e air a mhin-
eachadh leis a* chrann-cheusaidh, an t-sàr-leigheas
air ar mi-shuaimhneas. Tha easbhuidh eòlaìs air
Dia aig freumh ar nreagalan agus ar cianalais. Tha
fios agam nach tirrainn feòil agùs fuil Dia fhoillseach-
adh dhuit, agus gur e an Spiorad Naomh a mhàin
a's urrainn do dheanamh comasach air eòlas a
ghabhail aon chuid air an Athair no air a' Mhac.
Ach cha bu mhaith leam gu'n smuainicheadh tu, car
aon tiota, gu'm bheil an Spiorad so aindeonach air
'òbair a dheanamh anpad; ni mò bu mhaith leam do
mhisneachadh anns an ^muain uamhasaich, gu bheil
thusa toileach am feadh a tba esan neo-thoileach ;
no gu bheil ard-uachdranachd Dhè 'na bhacadh air
a' pheacach, no 'n^ chuingeachadh air an Spiorad.
Anns a Bhiobull gu h-iomlan tha so uile air a mheas
iur eu-comasach. A chaoidh cha chomasach gu'n
treòraich na firinnean mbra mu àrd-uachdranachd
Dhè agus mu obair an Spioraid sinn gu leithid so do
chòmhstri eadar peacach toileach agus Dia neo-
thoileach, Tha am BiobuU uile air a sgrìobhadh
leis an Spiorad, agus bha an Soisgeul air a shear-
monachadh leis na h-abstoil air a leithid a dhòigh
a's nach 'eil ceisd idir air a togail mu thoileileachd
Dhè, no ni a threòraicheadh gus an amharus a's
Digitized byCjOOQlC
CLIU DHE AR N-AITB-FOIS. «3
lugha a thaobh e 'bhi uUamh gus na h-uile còmhnadh
a tha feumail a bhuileachadh air a' pheacach. Uime
sin tha na firinnean mòra mu thaghadh sìorruidh
Dhè, 2igas mu'n t-saorsa a dh'oibrich Crìosd tfa
'eaglais, 'nan còmhnadh agus 'n am misneach do'n
anam. Ach, air am mìneachadh mar a tha iad le
mòran, tha iad cosmhuil rì ballachan-bacaidh agus
ni h-e fàraidhean gu streap thar balla-bacaidh an-
toil an duine; agus tha anaipan iomaguineach a
tighinn gu bhi air an glasadh a suas ann an ceisdean
dibmhair, domhain, agus 'an iipcheistean fèin-fhlr-
eanach, as nach 'eil rathad a mach ach le bhi a'
gabhail Dhè air 'fhocal.
Anns a' Bhiobull dh'fhoillsich Dia e ftìn. Ann
an Criosd rìnn e so gu ro-shoillèir. Rinn e so chum
a's nach biodh mearachd mu a chlih air taobh an
duine.
Tha pearsa Chrìosd 'na foillseachadh air Dia.
Tha obair Chrìosd 'na foiUseachadh air Dia. Tha
briathran Chrìosd 'n am foillseachadh air Dia. Tha
esan anns an Athaìr, agus an t-Athair annsan. Is
iad a bhrìathran agus 'oibre-san brìathran agus oibre
an Athar. Anns a' phrasaich dh'fheuch e dhuinn
Dia. Ann an sionagog Nasareit dh'fheuch e dhuinn
Dia. Aig tobar lacoib dh'fheuch e dhuinn Dia.
Aig uaigh Lasaruis dh'fheuch e dhuinn Dia. Air
sliabh nan crann-olaidh, 'nuair a ghuil e thairìs air
lerusalem, dh'fheuch e dhuinn Dia. Air a' chrann-
cheusaidh dh'fheuch e dhuinn Dia. Anns an uaigh
(ih'fhepch e dhuinn Dia. 'Na aiseirìgh dh'fheuch e
^huinn Dia. Ma their sinn maiUe rì Philip, Foillsich
an t-Athair dhuinne, agus is leòirleinn e, tha e a' frea-
Digitized by CjOOQ lC
24 CLIU DHE AR N-AITE-FOIS.
gradh, " Am bheil mise ìiine co fhada maille ribh,
agus nach aithne dhuit fathast mi, Philip? An ti a
<±unnaic mise chunnaic e *n t-Athair" (Eoin xiv. 8,
9). Is e an Dia 30 a tha Criosd a fqiUseachadh, mar
an Dia d'am buin gràs fìreanach, agusf flreantachd
ghr^^mbor, an Dia ris am bheil againn r'a dheanamh.
Is; j^ eòlas a bhi againn air a chlili, mar air a
mhìneachadh mar so le losa agiis a chrann-ceusaidh,
sìth a bhii gainn. Is ann a dh'ionnsuidh an eòlais
so air an Athair a tha an Spiorad Naomh d! treòr-
achadh an anama a tha e'toirt, le 'chumhachd neo-
chrìpchnach, o dhorchadas gu solus. Oir, air son
gach ni a's aithne dhuinn mu Dhia, tha sinn fo cho-
main do'n Fhear-theagaisg so a thàinig o Dhia, do'n
Fhear mhìneachaidh so, do'n aon so am measg mhile
(lob xxxiii. 23). Ach gu bràth na saoileadh am
peacach gu bheil esan ni*s toiliche air f òghlum na tha
an Spiorad air teagasg. A chaoidh na h-abradh e
ris fèin, " Tha mi deònach eòlas a ghabhail air Dia,
ach cha-n urrainn mi uam fèin, agus cha teagaisg an
Spiorad mi.*'
Cha leòir dhuinn a' ràdh ri neach a tha fo mhi-
mhisnich, Is e do mhì-chreidimh a tha 'g ad' chumail
truagh ; a mhàin creid, agus bithidh na h-uile ni gu
maith. Tha so fior, ach cha-n 'eil ann ach firinn
choitchionn ; ni ann an iomadh cliis, nach 'eil a chum
feum, do bhrlgh nach 'eil i a feuchainn do neach
cionnus a tha i 'gabhail càraidh ris-san. Air a'
phuinc so tha e gu tric ara mearachd, a' smuaineach-
adh gur e 'th' ann an creidimh obair mhòr èigin a
tha gu bhi air a deanamh, agus a chum am bheil e
gu bhi 'saoithreachadh le 'uile neart, ag lirnuigh, rd
Digitized by CjOOQ lC
CLIU DHE AR N-AITE-FOIS. 2$
na h-liine, ri Dia gu'n cuidicheadh se e ann a' bhi
'deanamh na h-oibre mòire so; agus gur e th'anns a'
mhi-chreidimh droch bhith a dh'fheumas a bhi air a
spìonadh à bun mu 'm bi an soisgeul chum feum air
bith dha.
Ach ciod is fior sheadh do'n chreidimh, agus do'n
mhi-chreidimh so?
Anns gach uile mhi-chreidimh tha 'n dà ni so, —
deadh bharail a bhi aig neach air fèin, agus droch
bharail air Dia. Co fhad 's a tha 'n dà ni so ann,
tha e eu-comasach do'n neach a tha fo chìiram fois
f haghail. Tha a dheadh bharail air fèin a' toirt air a
bhi 'smuaineachadh gu bheil e comasach gu leòir dha
deadhghean Dhè a chosnadh le a dheanadais chràbh-
ach, agus tha a dhroch bharail air Di^ a' toirt air a
bhi neo-thoileach, agus fuidh eagal, a chhis a chur gu
h-iomlan *na làmhaibh-san. Is e crioch oibre an
Spioraid Naoimh ann an dearbhadh peacaidh, barail
a' pheacaich air fèìn atharrachadh, agus a m1;i^as air
a chHU fèin a thoirt a nuas, air chor a*s gu'n smuain-
ich e uime fèin mar tha Dia a' smuaineachadh, agus
mar sin gu*n sguir e de 'bhi smuaineachadh gu bheil
e comasach gu'm bi e air fhlreanachadh le maitheas
air bith a bhuineas da fèin. Air do'n Spiorad a'
bharail mhaith a th*aig a* pheacach air fèin athar-
rachadh, tha e an sin ag atharrachadh a dhroch bha-
rail air Dia, air chor a*s gu bheil e' toirt air a bhi
'faicinn gur e da rireadh Dia nan uile ghràs a th'anns
an Dia ris am bheil aige r'a dheanamh.
Ach tha an neach a tha fuidh iomagain ag àich-
eadh gu bheil barail mhaith aige air fèin, agus ag
aideachadh e fèin a bhi 'n a pheacach. A nis, feud-
Digitized by CjOOQ lC
26 CLIU £>HE AR N-AITB-FOIS.
aidh duine so a ràdh; ach tha tuiUeadh'na 'bhi 'ga
ràdh ann am fior aithne a bhi aige air. Os bàrr,
feudaidh e bhi toileach ainm peacaich a ghabhail da
fèin an comh-choitcheantas r^a chomh-chreutairean,
agus gidheadh gun bhi idir ag aideachadh e bhi 'n a
leithid de pheacach 's a tha Dia ag ràdh a tha e, —
a leithid de pheacach 's a tha a' cur feum air Slan-
uighear iomlan da fèin, — a leithid de pheacach 's a
tha a' cur feum air crann-ceusaidh, air fuil, agus air
fireantachd Mic Dhè. Feudaidh nach 'eil a bharail
air fèin buileach cho olc a's gu bheil e mothachail
air nach urrainn dìiil a bhi aige ri ni o Dhia.as leth
a mhaitheis fèin, no athJèasachadh beatfaa, *no coimh-
lionadh dùmchdach air dlèasàanas, no barrachd air
mùinfttn* èfle. - (^àiètftidh e .mòran ^us a' bharail
mhàith a th'àigf\9^t lÌirf-Mtìr a mhilleadh; agus
eadhon an dèigh dhk- a -dheadh bharail air a chuid
oibribh a-chall,\tha'e 'cuinail a dheadh bharail air a
chridhe; agiis eadhon an dèigh dha sin a chall, tha e
a greamaòhadh gu daingean ri 'dheadh bharail air a
dhieasdàtiasati cràbhach, leis am bheil dòchasaige
gtì'n dean e suas air son droch oibre agus dròch
chridhe. Seadh, tha e'n dòchas gu'm bi e comasach
air a bhi a' gluasad, a' faireachadh, agus ag urnuigh
air leithid a' dh^igh a's gu'n aom e Dia gn beachd
maith altrum uime, agus gu 'ghabhail a chum a
dheadhghean.
L^ Tha na h-uile oidhirp de'n t-seòrsa so ag èirigh o
e bhi 'smuaineachadh gu maith uime fèin ann an
tomhas èigin; agus mar an ceudna o bhi 'smuaineach-
gu h-olc mu DJ^ia, mar nach gabhadh e ris mar a thà
e. Nam b'aithne dha e fi^in ipa?- is aithne do Dhia
Digitized by CjOOQ lC
CLItJ DHE AR N AITE-FOIS. 2J
e,'cha mhò a bheireadh e ionnsuidh air a leithid so.
de dh'oidhirpean na smuainicheadh e air coiseachd
suas ri aodann creige àird. Cia deacair a thoirt air
duine smuaineachadh uime fèin mar tha Dia a'
smuaineachadh ! Ciod ach uile-chumhachd an Spio-
raid Naoimh a's urrainn so a thoirt mu'n cuairt ?
Ach tha an t-anam iarrtasach ag ràdh nach, *eil
droch bharail aigè air Dia. Ach am bheil a leithid a
bharail aige air a's a tha am BiobuU agus an crann-
ceusaidh a! foiUseachadh ? Am bheil a leithid de
bharail aige air a's a tjia 'toirt air a bhi 'mothachadh
gu bheil e gu h-iomlan tearuinte ann a! bhi 'cur
'anama 'na làmhan gràsmhor, agus ag earbsadh a
ghleidhidh sìomiidh ris ? Mar eil cia co fhad *s a
tha a dheadh bharail air Dia a* ruigheachd, agus
ciod is gnè dhi ? Bu chpir do'n eòlas air Dia a tha
*n crann-ceusaidh a' toirt uaithe na h-uile teagamh a'
chur a thaobh, agus an-earbsa fhoiUseachadh anns
an dreach a's duaichnidh, mar droch thuairisgeul
air cliù Dhè, agus mar thuaileas air 'ainm gràsmhor.
Is e mi-chreidimh, ma ta, a bhi 'creidsinn brèige
agus a' cur chl ris an fhìrinn, Tha e dubhadh a
mach o'n chrannrcheusaidh ainm gràsmhor Dhè, agus
a' sgriobhadh ainme eile air, ainm dè neo-aithnichte,
anns nach 'eil sith do'n pheacach, no fois dhoibhsan
a tha sgith.
Gabh, ma ta, ri clih Dhè mar a tha e air a thoirt
anns an t-soisgeul ; leugh gu ceart ainm beannaichte
mar tha e air a sgriobhadh air a! chrann-cheusaidh ;
gabh am mìneachadh simplidh a th' air a thoirt air
'inntinti a thaobh nan daoine mirdhiadhaidh, mar a
tha e agad, ann am farsuingeachd, ann an sgeul
Digitized by CjOOQ lC
28 CLIU DHE AR NAITE-FOIS.
.aoibhmn na sithe. Nach leòir sin? Mur leòir na
rinn Dia aithnichte dheth fèin chum d' eagalan a'
chiliineachadh, cha dean ni eile an gnothuch. Cha
toir an Spiorad Naomh sìth dhuit gun suim de ciod
na beachdan a th' agad mu chlih Dh^. B'e sin a
bhi 'toirt gnhise do dh* aoradh dè brèige, an àite an
Dè fhior a th'air fhoiUseachadh 's a' BhiobuU. 'S
ann 'an co-cheangal ris an f hirinn mu'n J?ia fhìffr^
" Dia nan uile ghràs,'* a tha 'n Spiorad a' toirt sithe.
Is e. gràdh an De fhìor a tha e 'dòrtadh anns a'
chridhe.
Is e crìoch oibre an Spioraid ar deanamh eòlach
air an aon lehòbhah fhior ; chum annsan gu'm faigh
sinn fois ; cha-n e faireachduinnean àraidh oibreach-
adh annainn chnm gu'n toir mothachadh air iad sin
a bhi annainn oirnn smuaineachadh ni's fearr umainn
fèin, agus gu*n toir e dhuinn muinghin a thaobh Dhd
Tha na tha e' feuchainn duinn dhinn fèin a mhàin
olc ; tha na tha e' feuchainn duinn de Dhia a mhàin
maith, cha-n'eil e 'gar deanamh comasach air faire-
achadh, nq air creidsinn, chum gu'm bi sinn air ar
comh-fhurtachadh le ar faireachdainn no ar creidimh.
Eadhon an uair a's cumhachdaiche a'tha e'g oibreach-
adh annainn tha e 'tionndadh ar sUl' air falbh o
'obair fèin annainn, chum a' suidheachadh air Dia,
agus a ghràdh ann an losa Criosd ar Tighearna. Is
e brìgh an t-soisgeil Ainm lehòbhah mhòir, air f hoiU-
seachadh ann an losa Crìosd agus leis ; clih an Ti
sin " anns am bheil sinn beò, agus a' gluasad, agus
anns am bheil ar bith againn,'' an Dià, a tha " ceart,
gidheadh 'n a Shlànuighear " (Isa. xlv. 21), an Ti a
tha ^fircanachadh nan daoine neo-^hiadhaidh,
Digitized by CjOOQ lC
CLIU DHE AR N-AITE-FOIS. 29
Anam iarrtanaich, tionndaidh do shiiil ris a' chrann-
cheusaidh agus faic dà ni, na Ceusadairean agus an
T'i a cheusadh. Faic na Ccusadairean luchdfuath
Dhèy agus a Mhic. Is iad sùd thu fein. Leugh
annta-san do chliU fèin, agus leig dhìot a bhi smuain-
eachadh sin a dheanamh 'ii a bhònn sìthe. Faic an
Ti dchmsadh. Is e Dia fèin e ; giàdh air fhoill-
seachadh 's an fhebil. Is e an ti a chruthaich thu,
Dia air fhoillseachadh 's an fheòil, a' fukng, a* bàs-
achadh air son nan daoine neo-dhiadhaidh. An
urrainn thu a ghràs a' chur an amharus ? Ah ùrràinn
thu droch smuaintean uime altrum ? Ah urràinn
thu nì 's fhaide iarraidh gu làn-mhuinghin gùn sòradh
a 'dhìisgadh ànnad? An dean thu mi-mhineachadh
air a' chruaidh-ghleachd anama, agus air a' bhàs sin
le 'bhi 'g ràdh aon chuid nach 'eil iad a' ciallachadh
gràis, air neo nach 'eil an gràs a tha iad a' ciallach-
adh air do shon-sa ? Gairm gu d'chuimhhe an ni
sin a tha sgrìobhta — " Le so is àithne dhuinn gràdh
Dhe, do bhrìgh gu'n do chuir esan sìos 'anain fèin
air an son-ne " (i Èoin iii. 16). " An so a isLgràdh^
cha'n e gu'n do ghràdhaich smne Dia, ach gu'n do
ghràdhaich esan sinne, agus gu'n do chùir e a Mhac
fèin gu bhi 'n a ìobairt-rèitieh air son ar peacànha"
(i Eoin iv. 10).
Digitized by CjOOQIC
CAIB. IV.
GRAS A REIR CEARTIS.
Ecsòd. xxxìv. 6, 7. Lucas iì. 14. x Cor. i. 30.
Salm cxvi. 5. Ròmh. iii. a6. Eabh. ii. 9.
Isa. xxxii. 17. Ròmh.*v. 21. i Eoin i. 9.
Labhair sinn mu chltìi Dhè mar " Dhia nan uile
ghràs " (i Pead. v. lo). Chunnaic sinn gur ann ann
am " blasadh gu bheil an Tigheania gSismhor " a
tha am peacach a' faghail sithe (i Pead. ii. 3).
Ach cumamaid 'n ar cuimhne gur e gràs Dè a tha
cearf a th'anns a' ghràs so ; is e* gràs neach a tha 'na
Bhrdtheamh cho maith a's 'na Athair a th'ann. Ma*s
e 's nach faic sinn so, togaidh sinn an soisgeul am
mearachd, agus thig sinn gèarr air a bhi 'cur meas
araon air a mhaitheanas a tha sinn ag iarraidh, agus
air an iobairt mhòir tre am bheil e' tighinn d'ar
n-iorinsuidh. Cha dean maitheanas gun bhonn, gun
dealbh, a tha ag èiridh a mhàin o ghràdh athair-eil,
no o chaoin-shuarachas deadh-nàdurhach mu'n phea-
cadh, an gnothuch. Feumaidh fios a bhi againn
ciod a' ghrù maitheanais a th'ann ; agus am bheil
e 'tighinn o làn ghabhail a stigh air ar tur-chionntachd
leis-san a tha gu " breith a thoirt air an t-saoghal
ann am fireantachd." Tha am maitheanas ceart a'
tighinn cha*n ann o ghràdh a mhàin, ach o lagh;
cha'n ann o dheadh-nàdur, ach ofhìreantachd; cha*n
ann o chaoin-shuarachas mu'n pheacadh, ach
naomhachd.
Digitized by CjOOQ lC
GRAS A KEIK C£ARTAIS. 31
. Tha am fear-iarraidh nach 'eil ach leth-dhùrach-
adach a' dearmad so. Tha yhaireachduinnean air
an gluasad, aqh cha'n 'eil a choguis air a' dìisgadh.
Uìme sin tha e toilichte le beachdan ro mhistètdheil
mu thruas Dhè a mhàin ri mi-shonas a' pheacaich.
'Na shealladh-san cha'n 'eil ann an cionta an duine
ach mi-shealbh an duine, agus ann an Dia bhi 'ctir
saor a' pheacaich cha'n 'eil e 'faicinn a bheag ach e
bhi 'g amharc thairis air a' pheacadh. Cha'n 'eil e
'cur dragha air fèin le bhi 'feòraich cionnus a tha am
maìtheanas a' tighinn, no ciod e fìor nàdur a'
ghràidh sin a tha e 'g aideachadh ris an do ghabh e.
Tha e furasda chur a chodal, do bhrigh nach robh e
riamh 'n a làn-fhaireachadh. Cha'n 'eil ann aig
'fheabhas, ach fear-èisdeachd an talaimh-chreagaich ;
ann an hine gheàrr a' call an tomhais bhochd de
ghàirdeachas a dh'fheudadh e fhaotainn; a' fàs 'n
2i fhoirmectlach ; no theagamh 'n a fhear-cluichidh
ris a' pheacadh ; no,maith a dh'f heudte 'n a fhear-
faireachdainnean cràbhach.
Ach cha'n 'eil esan aig an robh a choguis air a
lot cho furasda 'riarachadh. Tha e' faicinn gu bheil
an Dia ris am bheil e 'g iarraidh bhi ann an
deadhghean naomh, cho maith ri bhì gràdhach, agus
gu bheil aige r'a dheanamh ri ceartas cho maith a's
ri gràs, uime sin 's ann mu cheartas a mhaitheanais
sin a tha gràs Dhè a' cumail a mach a ni e a cheud,
fhiosrachadh. Feumaidh e 'bhi riaraichte air a
phuing so, £^s fhaicinn gu bheil an gràs 'n a ghràs
a rèir ceartais, mu'n urrainn e a mhealltuinn idir.
Mar a's beòtha a mhothachadh air a neo-fhìreantachd
fdin 's ann a's mò a tha e' mothachadh an f heum air
Digitized by CjOOQ lC
32 GRAS A REIR CEARTAIS.
cinnteachas fhaotainn air gu bheil an gràs a tha sinn
a' deanamh aithnichte dha a rèir ceartais.
Cha riaraich e e a ràdh gu'm fejun gur gràs a
rèir certais e, do, bhrigh gu bheil e 'tighinn o Dhia
ceart. Tha a choguis ag iarraidh ceartas na slighe
tre'm bheil e a' tighinn fhaicinn. Gun so cha'n
urrainn i bhi air a sitheachadh, no air a* " glanadh ;"
Sigus cha'n 'eil an duine air a dheanamh " coimh-
lionta thaobh a choguis " (Eabh. ix. 9-14) ; ach is
èigin gu'm bi a ghnàth mothachadh an-shocrach
aige nach 'eil na h-uile ni ceart; gu'm feud a
pheacaidhean èiridh là èigin 'n a aghaidh.
Cha ghabh a choguis daonnan sitheachadh leis
an ni a chihinicheas an cridhe, Ni sealladh de
ghràs so : ach cha dean ach sealladh de cheartas a'
ghràis sud. Cha'n urrainn fìor shith a bhi ann as
eugmhais so. Tha an lot air a leigheas gu h-eutrom,
agus tha sìth air a labhairt, 'n uair nach 'eil sìth
ann (ler. vi. 14). Cha ghabh an lot leigheas ach
a mhàin le bhi 'labhairt sìth '« unir a tha sìth ann,
Ach an so tha obair Chriosd a tighinn a stigh ;
agas tha crann-ceusaidh Fir-giiilain a' pheacaidh a*
freagradh na ceiste a thog a choguis — "An e gràs a
rèir ceartais a th'ann ?" Is i obair mhòr so na rèite
a tha nochdadh Dhè mar "an Dia ceart, gidheadh
an Slànuighear "(Isa. xlv. 21) ; cha'n e mhàin ceart
a dKaindmn e bhi fìreanachadh nan neo-dhiadhaidh,
ach ceart ann a* bhi ^deanamh mar sin, Tha i a
feuchainn slàinte mar ghniomh ceartais ; seadh, mar
aon de na gniomharaibh ceartais a's àirde's urrainn
Dia ceart a dheanamh. Tha i 'feudiainn maitheanàis
cha'n e mhàin màr ghniomh Dè a tha ceart, ach mar
Digitized by CjOOQ lC
GRAS A REIR CEARTAIS. 33
an ni a tha feuchainn cho ceart 's tha e, agus mar
a tha e 'fuathachadh agus a' diteadh an dearbh ni a
tha e a' maitheadh.
Cluinn focal an Tigheama mu'n obair " chrìoch-
naichte " so. " Fhuair Criosd bàs air son ar peac-
anna" (i Cor. xv. 3). " Lotadh e air son ar
peacaidh-ne, bhruthacUi e air son ar n-aingidheach-
dan" (Isa. liii. 5). "Thugadh Criosd suas aon uair
a thoirt air falbh peacanna mhòrain " (Eabh. ix. 28).
" Thug se e fèin air ar son" (Tit. ii. 14). " Thugadh
thairis e air son ar ciontaidh" (Ròmh. iv. 25Ì.
^*A thug e ièìn air son ar peacanna" (Gal. i. 4).
"BhàsaichCriosdair son nan daoine neo-dhiadhaidh"
(Ròmh. V. 6.) " Dh'fhoiUsicheadh e chum peacadh
a chur air cìil tre e fèin iobradh" (Eabh. ix. 26).
"Dh'fhuiling Criosd air ar son-ne *s an fheòil" (i
Pead iv. i). " Dh'f huiling Criosd aon uair air son
pheacanna, am firean air son nan neo-fhìrean" (c
Pead iii. 18). "Neach a ghiblain ar peacanna e
fèÌB 'n a chorp fèm air a* chrann" (i Pead ii. 24).
Tha na briathran so a' labhairt mu ni-èigin a
thuiUeadh air gràdh. Tha gràdh anns gach aon
diubh, gràdh domhain, fior Dhè; ach mar an ceudna
ceartas agus naomhachd; agus leanailteachd do-
Ihbaidh ri lagh. Cha'n eil seadh annta dealaichte
ri lagh ; lagh mar a's e bunait, posta, agus clach-
dhìinaidh a' chruinne-chè.
Ach is e an co-cheangal ri lagh mar an ceudna
an co-cheangal ri gràdh. Oir, mar a b' ann o lagh,
'n a iomlaineachd neo-chaochlaidheach, a dh'èirich
e gu'm b* èigin bàs an Urrais a bhi, mar sin b* e an
èigin so a tharruing a mach gràdh an Urrais, agus a
, Digitized by \jOOQlQ
34 GltAS A RBIR CEARTAIS.
thug mar an ceudna dearbhadh glònnhor air gràdh
an Ti sin a rìnn esan 'na iobairt pheacaidh air ar son-
ne (2 Cor. v. 21). Oir nan robh duine gn l^ksachadh
air son duin' eile, 'n uair nach robh èigin ann air son
e dheanamh sin, is gann a theireamaid ri ^bhàs
dearbhadh air gràdh. Aig a chuid a bìheàrr cha
bhiodh ann ach gràdh amaideach, no, co dhibbh,
rathad ^aòin^ diomhain air fheuchainn. Ach lÀs*
achadh air son neach, 'n uair a tha da rìreai^ feum
air — is e so an dearbhadh ceart air flor ghràdh.
Bàsachadh air son caraid 'n uair nach dean ni's lugha
a thèamadh, 's e so an dearbhadh air gràdh. 'Nuafr
is èigin gu'm faigh aon chuid esan no sinne am bàs,
agus 'n uair tha esan^ chum sinne a shaoradh o'n
bhàs, a' bàsachadh e fèin, is e so gràdh. !Kia feum
air bàs ma 's e a's gu'n robh sinne gu bhi air ar
saoradh o'n bhàs. Rinn ceartas so 'na ni a b' ^igin
a bhL Agus, chum an èigin eagalach so a' chcMnn*
eachadhy ghabh Mac Dhè feòil, agus fhuair e bàs !
Fhuair e baSf do bhrìgh gu'n robh e sgrìobhtay ^' An
t^anam a chiontaicheas gheibh e bàs" (Esec xviii. 4).
Thug giàdh a nuas chum na prasaich e ; thug gràdh
suas chum a' chroinn-cheusaidh e ! Fhuair e bàs
mar fhear-ionaid a' pheacaich. Fhuair e bàs chum
gu'n deanadh e 'na ni ceart ann an Dia donta
a'pheacaich a dhubhadh a mach, agus peanas a' bhàis
shìorruìdh a thoirt as an rathad.
Mur b' e am bàs so, cha b' uxrainn gràs agus
cionta sealltuinn air a chèile 's an aghaidh ; cha b'ur-
rainn Dia agus am peacach tighinn fagus da ch^ile;
thoirmisgeadh ceartas rèite bhi eatorra. Agus tha
60S againn gu bheil ceartas 'n a buaidh de*n diadh-
Digitized byCjOOQlC
GRAS A REIR CEARTAIS. 35
Stchd cho cinnteach ri giàdh. As eugmhais an
dlìolaidh so, cha bhìodh e ceart do Dhia gabhail ris
%,' pheacach, no tèaniinte do'n pheacach tighinn.
Àch a nis tha tròcair agus fìrìnn air coinneachadh
H ch^ile {Salm Ixxxv. lo); a nis tha gràs 'na
cheartas, agus ceartas 'na ghà^ Tha so a' rìarach-
adh coguìs a' pheacaich le bhi 'feuchainn da giàidh
ei Tèìr ceartais air son nan daoine eucorach agus neo-
glMÙdhach. Tha e 'g innseadh dha, mar an ceudna,
iiach bi an r^ite a tha air a' toirt mu'n cuairt 's an
ratfaad so am feasd air a gluasad, aon chuid 's a'
bheatha so no 's a bheatha tha rì teachd. Is e rèite
rèìi ceartais a th' ann, agus seasaidh i rìs na h-uile
deuchainn, agus mairidh i tre 'n t-siomiidheachd
Seasaidh an t*sìth cc^is a tha air a faotainn mar
so.. rì dearbhadh, ri tinneas, rì leabaidh-bàis, ris a'
bhreitheanas. Agus air dha fior shealladh a bhi
aige air so, feudsùdh ceann-feadhna nam peacach a
ràdh, "Còadhìteas?"
Cia mòr an t-sìth do'n choguis leònta a th' anns
an fhhinn gu'n dYhuair Crìosd ^s air son nan daoine
neo-dhiadhaidh ; agus gur e na neo-dhiadhaidh a tha
'n Dia cothromach a' flreanachadh. Tha an gràs
cothromach so, a tha mar so a tighinn thugainn tiid
obair gihlain-peacaidh an " Fhocail air a dheanamh
'n a fheòil," ag innseadh do'n anam nach urrainn
dkeadh air bith a bhi do pheacach air thalamh a
dh'aontaicheas a mhàin a bhifo fhiachaibh do shaor-
ghràdh so Dhè a tha, mar thobar uisge beo, a'
brìseadh a mach gu saor o bhonn a' chroinn-
cheusaidh.
Cearf gidheadh a' fìreanachadh nan daoine neo-
Digitized byCjOOQlC
36 GRAS A REIR CEARTAIS.
dhiadhaidhl Ciod an deagh sgeul a tha 'n so ! 'An
so tha gràs ; gràdh saor Dhe do*n pheacach ; toirbh-
eartas agus deadhghean na Diadhachd^ gun suim
air bith a bhi air a ghabhail de dh'airidheachd, no
de thoiUtinneas a' chreutair. Oir is e so ciall
sgriobtuireil an fhocàil sin " gràs ** a tha cho tric air
a mhi-thuigsinn.
Tha tobar an t-saor-ghràidh chothromaich so ann
an uchd an Athar, far am bheil a chòmhnuidh aig
an aon-ghin Mhic (Eoin i. 18). Cha*n *eil e aira
a ghintinn le ni air bith a mach i. Dia fèin. B' e
olcas^ cha'n e maitheas an duine, a thamiing a mach
e. Cha b* e aon ni a* tamiing gu ni eile cosmhuil ris,
ach gu ni eu-cosmhuil ris, a bh' ann ; solus air a
tharruing le dorchadas, agus beatha le bàs. Cha*n
eil e 'feitheamh ri bhi air iarraidh leinn; tha e
'tighinn gun e bhi air iarruidh, no air a thoilltinn.
Cha'n e ar creidimh a tha 'ga chruthachadh no 'g a
dhùsgadh ; tha ar creidimh 'g aithneachadh mar a
cheana ann am bith, 'n a lànachd dhiadhaidh agus
eugsamhuil. Co dhiùbh chreideas sinn e no nach
creid, tha an gràs cothromach so ann, agus tha e air
ar son-ne. Tha mi-chreidimh 'g a dhiùltadh ; ach
tha creidimh 'g a ghabhail, a* deanamh gàirdeachais
ann, agus a' beathachadh air. Seadh, tha creidimh
a* gabhail ris a' ghràs so a tha rèir ceartais, agus
maiUe ris, maitheanas a rèir ceartais, tèamadh a ±€\\
ceartais, agus còir a reir ceartais air oighreachd na
glòire shìorruidh.
Digitized by CjOOQIC
37
CAIB. V.
FUIL A* CHRATHAIDH.
Gen. iii. 15. Lebh. i. 3-5. Dan. ix. 34.
Gen. iv. ^. Lebh. xvi. 15-19. Eoin i. 29.
Ecsod. xii. 7-13. Isa. liii. 5. Gal. iii. 13.
AcH tha fear-iarraidh a' febraich, Ciod a's ciall gu
sònnlichte do*n Fhuil, mu*m bheil sinn a' leughadh
na h-uiread? Cionnus a tha i 'labhairt sithe?
Cionnus a tha i "a' glanadh na coguis o oibribh
marbha" (Eabh. ix. 14). Ciod an gnothuch a's
urrainn a bhi aig fuil ris an t-sìth, ris a' ghràs, agus
ris a' cheartas mu*n robh sinn a! labhairt ?
Tha Dia a* toirt duinn an aobhair air son a'
chudthrom a tha e' leigeil air an f huil ; agus ann an
tuigsinn so, tha sinn a' faotainn a dh'ionnsuidh fior
bhun na steidhe a th* aig sith a' pheacaich.
Anns na h-iobairtean o shean, a làithibh Abeil a
nuas, tha againn an iuchair a dh'f hosglas suas ciall
na fola, agus tha iad a! mìneachadh c 'ar son a bha
e feumail gu'm biodh i air a' dòrtadh "air son
maitheanais pheacanna." B' e " Cha'n ann as
eugmhais fola*' (Eabh. ix. 7) an fhìrinn mhòr a
blia Dia a' teagasg o'n toiseach ; an sgrìobhadh a
dh'f heudta ràdh a bh'air geatachan a' phàiUiuin agus
an teampuill. Rè tuiUeadh na dà mhile bliadhna rè
linnean nam prìorah-aithrichean, cha robh ann ach
aon ìobairt mhòr, an iobairt-loisgte. Fo fhrithealadh
Digitized by"CjOOQlC
38 FUIL a' CHRATHAIDH.
lagha Mhaois, bha i so air a roinn na h-earannan —
mar bha, an iobairt-shith, an iobairt-eusaontais, an
iobairt-pheacaidh, &c. Ach annta so uile bha bladh
na h-iobairt-loisgte air a ghleidheadh, — leis dìtifhuil
agus an teine, a bha coitchionn doibh uile. Bha an
fhuil, mar chomharradh air aon a bhi 'gabhail àit'
aon eile, agus an teine, mar shamhladh air fearg Dhè
air an fhear-ionaid, air am faicinn anns na h-uile
earann de naomh-sheirbhis Israeil ; ach gu h-àraidh
anns an iobairt-loisgte laitheil, an t-uan maidne
agus feasgair, a b' e flor choslas agus buanach-
adh na h-ìobairt-loisgte a bh' ann o shean. B'
ann ri so a bha sùil aig Eoin 'nuair a thubhairt e
" Feuch uan Dè, a tha 'toirt air falbh pheacanna an
t-saoghail" (Eoin i. 29). Be uan làitheil Israeil
cridhe agus smior uile iobairtean an t-Seann Tiom-
naidh, agus b' i fuil an uain so a bha 'g an giìilan
air ais a dh*ionnsuidh iobairtean nan ceud linnean,
agus air aghaidh a dh'ionnsuidh fola a' chrathaidh
a bha gu nithean a's fearr a labhairt na fuil Abeil
(Eabh. xii. 26).
Anns na h-iobairtean so uile b' e dòrtadh na
fola a bhi 'cur gu bàs. B' i an f huil a' bheatha (Lebh.
xvii. II, 14; Deut xii. 23); agus b* e dortadh na
fola "dòrtadh a mach an anama*^ (Isa. liii. 12). B'
e an dòrtadh-fola, no an toirt air falbh so air beatha
dioladh peanais a' pheacaidh ; oir bha e air a bha-
gradh o thoiseach, "Anns an là a dh'itheas tu
dheth gheibh thu gu cinnteach bàs" (Gen. ii. 17) ;
agus tha e sgrìobhta, " An t-anam a chiontaicheas
gheibh e sin bàs" (Esec. xviii. 3); agus a rìs, "Is
£ tuarasdal a' pheacaidh am bàs " (Ròmh. vi. 23).
Digitized by CjOOQ lC
FUIL a' chrathaidh. 39
Ach cha b' urrainn dòrtadh-fola ìobairtean Is-
raeil peacadh a thoxrt air falbh. Bha e 'feuch-
aìnn na dòigh anna an robh so gu bhi air a
dheanamh, ach ann fèin bha e 'na '^ ath-chuiinh-
neachadh air peacaidhean'' (Heb. x. 3) ni's mò na
'na dhloladh (Heb. x. 11). £ha e ag ràdh gu'm
feumadh beatha bhi air a' toirt air son beatha mu'm
b' urrainn peacadh a bhi air a mhaitheadh; ach bha
an gnàth ath-aithris a bha air a dheanamh air na
h4obairtean a' feuchainn gu'n robh feum air fuil a
bu bheartaiche na bha riamh air a crathadh air altair
Mhoriah, agus air beatha bu luachmhoire na b'
urrainn duine a thoirt seachad.
Bha an dortadh-fola m6r air a choimhlionadh ;
bha a bheatha a b'fheàrr air a toirt seachad, agus
rìnn aon bhàs Mhic Dhè an ni nach b' urrainn na h-
uile bàs o shean a dheanamh. Bu leòir an aon
bheatha aige-san ; dhiol 'aon bhàs-san am peanas ;
agus cha'n 'eil Dia ag iarraidh dà bheatha, no dà
bhàs, no dà dhioladh. ^' Thugadh Criosd suas aon
uair a thoirt air falbh pheachanna mhòrain " (Eabh.
ix. 28). " A mheud gu'n d'fhuair e bàs, is ann do'n
pheacadh a f huair e ^s wm uair a mhàin " (Rbmh.
\ I. 10). " Thug e suas aon ìobairt air son peacaidh "
(jtial:^. X. 12).
B' e "crathadh na fola" (Ecs. xxiv. 8), a bhi
'deanamh feum de'n bhàs, le 'bhi 'g a chur air
pearsaibh no air nithibh àraidh, air chor a's gu'n
robh na pearsanna no na nithe so air am meas mar
marbh, agusuime sin, mar gu'n d'fhuiling iad peanas
an lagha. Cho fad 's a bha iad gun an peanas sin a
dhioladh, bha iad air am meas neo-ghlan agus neo-
Digitized by CjOOQ lC
40 FUIL A CHRATHAIDH.
iomchuidh air gun sealladh Dia orra ; ach cho luath
's a dhìol iad e, bha iad air am meas glan agus
iomchuidh air son seirbhis Dhd *S a' chumantas 'n
uair a leughas sinn mu ghlanadhy tha sinn a' smuain-
eachadh a mhàin air an t-seòl choitchionn a th'againn
air sal a thoirt air falbh le h-uìsge agus siabunn.
Ach cha'n e so an samhladh a th' air a chiallachadh
ann an co-chur na h-iobairt. Tha an fhuil a* glanadh,
cha'n ann cosmhuil ri "nàtar agus:«aòran siopuinn"
an fhàidh (ler. il 22), ach le bhi 'gSr deanamh *n ar
luchd-comhpàirt de bhàs an Fhir-ionaid-.' Oir ciod e
a tha 'gar deanamh salach am fianuis Dè? Tha
ar cionta, ar briseadh air lagh, agus sinn a bhi fo
bhinn bàis an lorg ar n-eas-ìimhlachd. Rinn
sinn cha'n e mhàin ni a tha Dia a*fuathachadh, ach
ni a tha a lagh ceart a* cur an cèill a tha airidh air
bàs. Is e a bhinn bàis so a tha *g ar dealachadh cho
tur o Dhia^'g a dheanamh mi-cheart dhà-san ar
beannachadh, agus cunnartach dhuinne dol d'a
ionnsuidh. 'Nuair a tha sinn mar so air ar còmh-
dachadh thairis gu h-iomlan leis a' chionta sin d'
am peanas am bàs, tha an fhuil air a toirt a stigh
leis an Ard-Shagart mhòr. Tha an f huil sin a'
ciallachadh bàis ; 's e so dòigh-labhairt Dhè mu'n
bhàs. Tha i 'n sin air a crathadh òirnn, agus tha
mar so am bàs a's e peanas an lagha, a tighinn
òirnu. Tha sinn a' faghail bàis. Tha sinn a' fulang
na binn, agus mar so tha an cionta a' dol air falbh.
Tha sinn air ar glanadh ! Tha am peacadh a bha
mar sgàrlaid air a dheanamh rhar shneachda, agus
sin a bha mar chorcur air a dheanamh mar olainn.
Is ann mar so a tha sinn a* deanarah feum de fhuil
Digitized by CjOOQ lC
FUIL A' CHRATHAIDH. 41
Chriosd aiin an creìdsinn ; oir is e creidimh direach
an gnathachadh a tha am peacach a' deanamh anr an
f huil. Air dhuinn a bhi 'creidsinn na iìanuis a tha
Dia 2! deanamh mu'n fhuil so, tha sìnn a' tighinn gu
bhi 'n ar n-aon rì losa 'n a bhàs , agus mar so tha
sinn air ar meas ann an lagh, agus tha Dia a' bun-
tainn ruinn, mar mhuinntir a dh'fhuiling am peanas
gu h-iomlan, agus mar sin, a ^^ ghlanadh o'm pea-
eaana 'n a fhuil " (Taisb. i. 5).
Is i so sgeul aoibhinn na beatha tre an Ti sin a
fhuair bàs. Is sgeul i a tha 'g innseadh dhuinn,
.cha'n e ciod a tha sinne gu dheanamhy chum a bhi
air ar saoradh, ach ciod a rinn Esan. Is e so a
mhàin a*s urrainn eagalan a' pheacaich a chur nan
tàmh; a choguis a ghlanadh ; agus a thoirt air
mothachadh mar dhuine a fhuair làn-mhaitheanas.
Is e eòlas ceart air an ni a tha Dia a' ciallachadh
ann an crathadh na fola, an aon rathad èifeachdach
air iomaguinean an anama a tha fuidh àmhghar a
chur air falbh, agus a thoirt a steach gu sìth
iomlan.
Cha'n e foiUseachadh air cridhe Dhè ann an
losa Criosd a mhàin a th'anns an t-soisgeul. Tha
gu h-àraidh fìreantachd Dhè air a* foillseachadh
ann (Ròmh. i. 17); agus is e am foiUseachadh
so air an fhireantachd a tha 'g a dheanamh da
rìreadh 'n a "chumhachd Dhè chum slàinte*'
(Ròmh. i. 16). Ann an dòrtadh no fola tha Dia a'
cur an cèill ceartais a' ghràidh a tha e 'dòrtadh a
nuas air cloinn nan daoine; 'an so tha lagh agus
gràdh air an deanamh rèidh ; tha am peacadh air a
dhiteadh, agus am peacach air a chur saor. Mar
Digitized by CjOOQ lC
43 FUIL a' CHRATHAIDH.
''as eugmhaìs dòrtaidh fola nach 'eil maitheanas r'a
fhaotainn" (£abh. ix. 22); is amhuil sin tha an
soisgeul a' cur an cèill gu'n deachaidh an fhuil a'
dhòrtadh tre am bheil maitheanas a' sruthadh d' ar
n-ionnsuidh; agus a nis "tha fios againn gu'n d"-
thàinig Mac Dhè'* (i Eoin v. 20), agus gu'n "glan
fiiil losa Criosd sinn o gach uile pheacadh" (i Eoin
L 7). Tha a' choguis air a riarachadh. Tha i 'mo-
thachadh gur gràs ceart gràs Dhè, gur grìidh naomk
a ghràdh. An sin tha i 'gabhail fois.
Cha'n ann le Criosd a thighinn 's an fhebil, ach
le dòrtadh 'fhola, a tha sinn air ar saoradh. Cha'a e
fear-mìneachaidh gliocais a mhàin a th' ann an Criosd
Dbd; cha*n e fear-teasairginn a mhàin, no neach
maitheasach, tròcaireach ; agus tha iadsan gu mòr
am mearachd a tha 'saoilsinn gu'n d'innis iad an
soisgeul uile 'n uair a labhair iad mu losa mar a'
foillseachadh gràidh Dhè. Miur e Criosd am Fear-
ionaidy cha'n 'eil e ni air bith do*n pheacach. Mur
d'fhuair e bàs mar Fhear-^ùlain peacaidh^ is ann gu
diomhain a fhuair e bàs. Na bitheamaid air ar
mealladh air a phuinc so, no air ar cur am mearachd
leò-san a tha 'smuaineachadh gu bheil iad a' searmon-
achadh an t-soisgeil 'n uair a tha iad a' cur an cèiU
Chriosd mar am Fear-teasairginn. Ma tha mi a'
tilgeadh. ròpa gu duine a tha 'g a bhàthadh, tha mi
a'm 'fhear-teasairginn. Ach am bheil Criosd tuil-
leadh na sin ? Ma tha 'g a m' thilgeadh i€m 's an
fhairge, agus 'g a m' chur ^in 'an cunnart, gu neach,
eile a shaoradh, tha mi a m' fhear*teasaÌTgipn. Ach
nach *eil Criosd tuiUeadh? An d'rinn e ach a
bheatha 'chur 'an cunnart? Is e dearbh bhladh
Digitized by CjOOQ lC
FUIL a' CHRATHAIDir. 43
tbirnaidh Chrìosd gu'n do chuir se e tèin 'nar
n4tite — a bheatha-san air son ar beatha-ne. Cha
d'thàinig e 'chur a bheatha 'an cunnart ; thàinig e a
dh'fhulang a' bhàisl Cha do shaor e sinn le beagan
calldachd, beagan a thoirt suas, beagan saothair,
beagan fulangais, '* Shaor e sinn do Dhia le 'fhuil "
(Taisb. V. 9): "fuil luachmhor Chriosd" (i Pead i
18). Thug e na bh' aige, eadhon a bheatha, air ar
son. 'S i so a' ghnè saorsa a tha dhsgadh an òrain
shona, '^Dhàsan a ghràdhaich sinn,agus a dh'ionnlaid
sinn o ar peacaibh 'n a fhuil fèin (Taisb. i. 5).
Tha diadhachd an t-saoghail, aig an àm so, ag
aomadh gu bhi 'cur dil ris an fhuil, agus a bhi
'deanamh uaiU ann an soisgeul aig nach 'eil feum air
ìobairt, no air " Uan air a mharbhadh." Mar so,
tha iad ag imeachd ann an slighe Chain (lud. 11)
Dhihlt Cain an fhuil, agus thàinig e gu Dia as a
h-eugmhais. Cha'n aidicheadh se e fèin a bhi 'n a
pheacachy air a dhiteadh gu bàs^ agus 'an eisimeil
bàis aoin eile chum a shaoradh. F e so dihltadh
foUaiseach an duine air rathad beatha Dhè. Air
ceann-toisich luchd-ditiltaidh an ni ris am bheìl cuid
de luchd-fochaid gu mi-naomha ag ràdh " creidimh
margaidh na feòk/' tha sinn a' faicinn a' cheud
mhortair; agus esan nach salaicheadh 'altair le
fuil uain, tha e 'truailleadh na talmhainn le fuil a
bhràthar.
Bha altairean nan cinneach dearg le fuil; agus
tha iad mar sin gus an latha 'n diugh. Ach cha-n
'eil fhios aca dod a tha iad a' ciallachadh ann a' bhi
'toirt leo na fola ud. Tha i co-cheangaiite 'n an
inntinnibh ri dìogàaUas a mhàin ; agus tha iad 'g a
Digitized by CjOOQ lC
44 PUIL a' chrathaidh.
dòrtadh chum fearg nan diathan aca a chtiiin-
eachadh. Ach cha'n 'eil so 'n a aideachadh apn
chuid air gràdh no air ceartas Dhè. " Annsan cha'n
*eil dian-chomiich;" am feadh nach 'eil an altairean-
sa a' labhairt ach mu dhian-chorruich. Tha an
f huil a tha iad a' toirt leò 'na h-àicheadh araon air
ceartas agus air gràs.
Ach seall air altairean Israeil. Tha fuil an sin ;
ach is aithne dhoibh-san a tha 'g a toirt leo, an Dia
dh'ionnsuidh am bheil iad a' teachd. Tha iad 'g a
toirt leo mar aideachadh air an cionta fdin, ach, mar-
an ceudna air a ghràdh-san a tha 'maitheadh. Tha
iad ag ràdh, "Tha mi toiUtinneach air bàs; ach
seasadh ani bàs so air son mo bhàìs-sa; agus an
gràdh nach b' urrainn ruigheachd orm air dhbigh
eile, do bhrìgh cionta, dòirteadh e mach e fèin orm
a nis."
Anam iomaguinich! Bi air d'fhaiciU o mhear-
achd Chain, air an aon làimh, ann an tighinn gu Dia
as eugmhais fola ; agus bi air d'f haiciU o mhearachd
nan cinneach, air an làimh eile, ann a* bhi a' mi-
bhreithneachadh ciall na fola. Tuig inntinn agus
rhn Dhè ann am " fuil luachmhoir " a Mhic. Creid
a theisteas mu 'timchioll ; mar sin bithidh do
choguis air a sitheachadh, agus gheibh d' anam
fois.
. Is ann a chum òàis Chriosd a tha sinn air ar
baisteadh (Ròmh. vi. 3), agus uime sin is ann anns a'
chrann-cheusaidh, a b' e an t-inneal-bàis, a tha sinn
a "deanamh uaiU" (Gal. vi. 4). Is e an crann-
ceusaidh dhuinne dioladh peanais a' pheacaich,
pàigheadh nam fiachan, agus srachdadh na boinne,
Digitized by CjOOQ lC
FUIL A CHRATHAIDH. 4S
no na làiinh**sgrìobhaidh a bha 'nar n-aghaidh. Agns
mar is e an crann-ceusaidh am pàigheadh, 's e an ais*
eirigh a bhann-cuidhteachaidh air an iomlan a tha
Dia- a' toirt 'seachad, air a seulachadh le a làimh fèin*
Is e ar creidimh, cha'n e coilnhlionadh a* phàidhidh,
ach a mhàin an t-aideachadh a tha sinn a' deanamh
air a' phàidheadh a dh'locadh le Mac Dhè. Leis an
aideachadh so tha sinn a tighinn gu bhi 'n ar n-aon
ris-san a bhàsaich agus a dh'èirich a ris, air leithid
a' dhòigh a's gu bheil sinn, i so suas, air ar meas
mar an dream a dhiol am peanas, agus gu bheilear a'
buntainn ruinn mar gu'm b* e sinn fèin a fhuair bàs*
Mar so tha sinn air ar " fireanachadh o'n pheacadh"
(Ròmh. vi. 7).*
* *Se na briathran mar a tha iad' air an ead^r theangacli-
adh 'n ar cainnt-ne, "An ti a fhuair bàs, rinneadh saòr e
o'n pheacadh.|" Ach tha na focail "rinneadh saor," gu
litireil, a* ciallachadh "aìr fhireanachadh.'' Agus air anr
deanamh 'n ar luchd-comhpàirt de fhìreantachd an Ti sin,
cha*n e mhàin a thugadh thairìs air son ar cionta, ach a
thogadh suas a rìs air son ar fìreanachaidh.
Digitized by CjOOQIC
cair vl
^£AftàÀ ÀGUS OBAIR AN FHUl-IO^AIÌ>»
Deut xviiL Z5, 19. Dan. ix. 36. Ròmh* vìil. 34»
Isa. ix. 6. Sech. ix. 9. PhiL ii 7, 8.
Isa. Kti. 8. Eoin L 14. 1 Ttm. ib. x6.
ler. xxiiL 6. Lucas iv. x8. Sabh. xiiL xa»
Tha beatha teachd d'ar n-ìonnsuidh trid bàis ; ^tgos
mar so tha gràs a' meudachadh d** ar taobh ann an
ceartas. Chunnaic sinn so ann an dòigh choitchioim a
cheana. Ach tha ni-eigin tuiUeadh againn r'a
f hbghlum uime-san a bha beb, agus a fhuair bàs mar
fhear-ìonaid a' pheacaich. Mar is mò a's aithne
dhuinn mu 'phearsa agus mu 'obair, 's ann a's mò a
bhios sinn riaraichte ann an crìdhe agus 'an coguis,
leis an ullachadh a rinn Dia air son ar feum mòr.
Is e fear-gihlain ar peacaidh Mac Dhè, Mac
sìorruidh an Athar. Uime-san tha e sgriobhta,
"Anns an toiseach bha am Focal, agus bha am
Focal maille ri Dia, agus b' e am Focal, Dia'* {Eoin
i. i). Is esan " dealradh a ghlòire, agus fior ìomh-
aigh a phearsa" (Eabh. i. 3). Tha e "anns an
Athair, agus an t-Athair ann-san" (Eoin xiv. 11)
tha "an t-Athair a' gabhail còmhnuidh ann" (Eoin
xiv. 9, 10) ; an ti a chunnaic esan chunnaic e an t-
Athair; agus an ti a dh'èisdeas ris-san, èisdidh e
ris an Ti a chuir uaith e. Is esan am "Focal a
rinneàdh 'na fheòil" (Eoin l 14); "Dia air fhoill-
Digitized by CjOOQ lC
PEARSA AGUS OBAIR AN FHIR-IONAIDw 4}
seachadh 's an fhebil" (i Tim. iii. i6); '^losa
Criosd air teachd 's an fheòir' (i Eoin iv. 2) 3). Is
e 'ainm '' Immanuel)" Dia maille ruinne (Isa. viL 14)
Mata i. 23); Iosa> an Slànuighear (Mata i ^1)5
''Ctiosd>" an ^Aon ungte^ air a lìonadh leis an
Spic^ad gun tomhas (Eoin iiL 34) ; " Aon-ghin Mic
an Athait, làn gràis agus fìrinn (Eoin L 14).
Thàinig e a' searmonachadh soisgeil na riogh-
achd, 's e sin, an deagh sgeol mu'n rìoghachd (Marc
L 14); a' teagasg nam mòr-chuideachdan a bha
ttiond, timchioll air (Marc iv. i) ; a' leigheas na
muinntir thinn, a' fosgladh sliilean nan dall, agus
a' dìisgadh nam marbh (Mata iv. 23, 24) ; a' gabhail
pheacach d'a ionnsuidh, agus ag itheadh maille riu
(Luc XV. 2). " Thàinig e a shireadh agus a thèamadh
an ni sin a bha caillte (Luc xix. 10) ; bha e 'dol
mu'n cuairt a' labhairt bhriathran gràsmhor mar
nach do labhair duine riamh, ag ràdh, " Is mise an
t-Slighe, agus an Fhlrinn, agus a' Bheatha ; cha tig
aon neach chum an Athar ach tromham-sa " (Eoin
xiv. 6). Bha e 'dol a mach agus a stigh mar an
Slànuighear; Bgus 'n a bheatha gu h-iomlan tha
sinn 'g a fhaicinn, mar am BuachaiUe ag iarraidh na
caora chaiUte, mar a' bhean ag iarraidh a buinn airgid a
chaill i, agus mar an t-athair ag amharc a mach air son
a mhic chaillte. Tha e " cumhachdach gu tèamadh'*
(Isa. Ixiii i) ; " tha e comasach air saoradh gu h-
iomlan" (Eabh. vii. 25); thàinig e gu bhi "'na
^lànuighear an domhain" (i Emn iv. 14).
Anns na nithibh so uile, a tha mar so sgrìobhta
mu losa, tha deadh sgeul do'n pheacach ; sgeul a bu
chòir a tharruing, ann am muinghin aon-fhiUte, gu
Digitized byCjOOQlC
48 PEARSA AGUS OBAIR AN FIHR-IONÌMD.
Dia ; a thoirt air mothachadh gu'n robh a chliis air
a togail ann am flrinn le Dia; agus gu bheil
smuaintean Dhè d'a thaobh, 'n an smuaintean sìdie
agus gràis, cha'n ann *n an smuaintean feiige.
Tha Neamh air tighinn a nuas chum na talmhainn !
Tha deadhgbean ann do'n duine. Cha'n 'eil e gu
bhi air a thoirt do làimh a nàmhaid mhòir. Ghabh
Dia a phàirt, agus thàinig e stigh eadar e agus
Satan. Cha'n 'eil an saoghal so gu bhi air a los-
gadh suas, ni mò tha iadsan a tha chòmhnuidh ann
gu bhi air an deanamh *nam fògarraich shiòmiidh
o Dhia* Tha an dorchadas a' dol seachad, agus
tha an solus f ior a! dealrachadh.
Gidheadh cha'n e pearsa Chriosd, no a bhreith,
no a bheatha a dh'fhòghnas. Cha'n eil ach toiseach
na deadh sgèil anns gun do ghabh Mac Dhè daon-
nachd fhior gidheadh gun pheacadh, de dhearbh
chorp na h-òighe ; gu'n d'rinneadh e 'na chnàimh
d'ar cnàimh, agus 'n a fhèoil d* arfeòil, 'n a dhearbh
shliochd na mnà ; gun do ghabh e còmhnuidh *n ar
measg re aimsir : — 'Se so uile an Alpha, ach cha'n e
an Omega. Bha so air fheuchainn do Israel, agus
dhuinne mar an ceudna, ann am brat-roinn an team-
puill. Bha am brat ud 'n a shamladh air 'fheòil
(Eabh. X. 20) ; agus, cho fad 's a bha e slàn, cha
robh comas dol a steach do*n ionad 's an robh
làthaireachd dhlUth Dhè. Cha robh am fear-aoraidh
gu dearbh air a smàdadh air falbh ; ach bha aige ri
seasamh fad as. Bha am brat-roinn ag ràdh ris b!
pheacach, Tha an Diadhachd air an taobh a stigh ;
ach bha e *g ràdh raar an ceudna, Cha'n urrainn thu
dol a steach gus am bi tuiUeadh air a dheanamh.
Digitized byCjOOQlC
PEARSA AGUS OBAIR AN FHIR-IONAID, 49
Bha an Spiorad Naomh, le so, a' ciallachadh nach
robh an t-slighe chum an ionaid bu ro naomha
fathast air a fosgladh. Rinn reubadh a' bhrat-roinn,
's e sin, ceusadh an " Fhocail air a dheanamh *na
fheòil," an t-slighe fhosgladh gu h-iomlan.
Air an aobhar so tha an* Spiorad Naomh a*
pasgadh suim na deadh sgèil ann an aon no dhà de
phuincean àraidh. Is iad so iad ; Bha Criosd air a
cheusadh. Fhuair Criosd bàs. Bha Criosd air adh-
lacadh. Dh'èirich Criosd a rls o na marbhaibh.
Chaidh Criosd suas air ionad àrd. Tha Criosd 'n a
shuidhe aig deas làimh Dhè mar ar " Fear-tagraidh
maille ris an Athair j (i Eoin ii. i) "beò gu sio'a-
ruidh gu eader-ghuidhe a dheanamh air ar son**
(Ròmh. viii. 24; Eabh. viL 25).
Is ann anns na firinnean mòra so a tha 'n deadh
sgeul air a cumaiL Tha iad beag 'an àireamh agus
tha iad so-thuigsinn, air chor a's gu'm feud leanabh
an cuimhneachadh agus an tuigsinn. Is iad na boc-
sachain a tha 'cumail nan suedan neamhaidh. Is
iad na cupain a tha 'cumail an uisge bheò air son an
anama thartmlioir, na bascaidean òir anns an do
chuir rt^a ^T^n na beatha, an t-aran fìor a thàinig a
^u^a Q Pfan^li, ni ma dh'itheas neach dheth cha'n
f h£^gh e bàs afn fe^sd. Is iad na leabhraichean anns
^* bjKeiÌ sgriobfita gu h-aithghearr eachdraidh air
iròìcair mhòr Dhè ; eàchdraidh cho simplidh a's gu'm
feud an " duine bàoghàlta ** a leughadh agus a tuig-
sinn, cho fior agus cho cinnteach a*s nach urrainn
uile ghliocas an t-saoghail, no uile ais-innleachdan
^frinn a dearbh-chinnteachd a charachadh.
Is e eòlas air na nithibh so slàinte. Orra so tha,
DigitizedbyQpOgle
- •'/
/•■ ■■.--'
^l^l--^T^Vlìn,r.
>t
dbyGoOS
50 PSARSA AGUS OBAIR AN FHIR-IONAID.
sinn a' socrachadh ar mulnghin; oir is iad foill-
seachadh air Ainm Dhè; agus tha e sgriobhta,
'' Cuirìdh iadsan d' an aithne d' ainm an dòigh
annad'' (Salm ix, lo).
Eisdeamaid rì searmonachadh abstolach, agus
faiceamaid mar tha na firìnnean a dh'ainmich sinn
air un cur mar chinn nan ceud searmoinean a bha air
an searmonachadh, — mar a bha searmoin Pheadair
ann an lerusalem, no searmoinean Phòil ann an
Corìntus agus 'an Antioch. B' e searmoin Pheadair
ann an lerusalem (Gnìomh. ii. 29-36) gu'n deachaidh
losa o Nasaret a chaidh a cheusadh, a thogail o na
marbhaibh, agus àrdachadh gu rìgh-chaithir Dhè, air
dha bhi air a dheanamh araon 'na Thighearna agus
'na Chrìosd. Chuir an t-abstol so an cèill mar
"dheadh sgeul." B'ionann brìgh searmoin Phòil
ann an Antioch 3 Eadhon, aithrìs air na fìnnnean a
thaobh bàis agus aiseirìgh losa ; 3gus bha co-chur
na searmoin ud anns na brìathr^ibh so, " Uime sin:
biodh f hios agaibh-sa, f heara agus a bhràithre, gur
ann tre'n duine so a ta maitheanas pheacanna air a
shearmonachadh dhuibh ; agus trìd-san a ta gach
neach a chreideas air a shaoradh o qa h-uile nithibh "
(Gniomh. xiii. 38, 39). Tha e 'toirt duinn a' chunn-
tais a leanas air a shearmonachadh, " Os bàrr, a
bhràithre, tha mi " cur an ofill duibh an soisgeul a
shearmonaich mi dbuibh, rìs an do ghabh sibhse mar
an ceudna, agus anns am bheil sibh 'n *ur seasamh :
troirah mar an ceudna am bheil sibh air bhur tèam-
adh, ma chumas sibh gu daingean an ni a shearmon-
aich mi dhuibh, mur do chreid sibhse gu diomhain.
pir Ibug mi dhuibh air ths an ni £|, f huair mi mar an
Digitized by CjOOQ lC
MARSÀ ÀOUS OBAIR AN PHIR-IONAID. 5 1
ceudna, Gu'n d'f huair Criosd bàs air son ar peacanna
a rèir nan sgriobtUr : agus gu'n d'adhlaiceadh e, agus
gu'n d'èirich e a rìs air an treas là a rèir nan sgriob-
tur" (i Cor. XV. 1-4). An sin tha c ag ràdh mar
an ceudna : " Is ann mat so a tha sinnc a' searmon-
achadh, agus is ann mar so a chreid sibhse" (ii. 11),
B'ann mar so a shearmonaich na h^abstoil. B*e
so soisgeul Phbil. Dh'aithris e beagan nithean mu
thimchioU Chriosd, maille ri dearbhadh air am fìrinn
agus an cinnteachd, chum gu'n creideadh na h-uile
a chluinneadh, agus gu'm biodh lad air an tèamadh.
Anns na fìrinnean so tha gràdh Dh^ do pheacaich air
a chur an cèill j agus *tha an t-slàinte mh^r air a
foiUseachadh. Is e so an soisgeul a tha/na
"chumhachd Dhè chum slàinte do gach neach a
chreideas : oir tha fìreantachd Dhè air a foiUseachadh
ann tre chreidimh gu creidimh" (Ròmh. i. 16, 17).
B'e bu bhrìgh dha, cha-n e, " Dean so no sud ;
saothraich agus bi 'g umuigh, agus gnàthaich na
meadhonan;" — cha soisgeal^m ach ia^; ach, Rinn
Criosd na h-uile ni. Rinn e uile e* n uair a thug-
adh thairis e air son ar ciontaidh, agus a thogadh
suas a ris e air son ar fìreanachaidh " (Ròmh. iv. 25).
Rinn e uile e 'nuair a "rinn e sith tre fhuil a chroinn-
cheusaidh-san" (Col i. 20). "Thaecrìochnaichte"
(Eoin xix. 30). Tha a dhfanafnh-san cho coimhlion-
ta a's nach d'fhàg e ni air bith gu bhi air a dhean-
amh ieinne, Cha-n 'eil againne ach ri dol a steach
do'n aoibhneas a tha 'g èiridh o ihios a bhi againn
gu'm bheil an t-iomlan deanta ! ^' Is i so an fhian-
nis, gu'n d'thug Dia dhuinn beatha mhaireannach :
agus tha a' bheatha so 'n a Mhac" (i Eoin.v. 11).
Digitized byCnOQQlC
52 PEAR8A AGUS 06AIR AN rHt]l'lOKAI0«
Ach tionaileaniaid r' a ch^ile ctiid do ''ràidhean
flora Dhè'' mu Chriosd agus 'obair. Annta so
gheibh sinn mìneachadh Dhi air na f irinnean mu'n
do labhair sinn a cheana* Chi sinn ciod an seadh a
tha an Spiorad Naomh a' toirt asda so, agtts mar sin
'' cha bhi ar creidimh ann an gliocas dhaoine, ach 'an
curohachd Dhè '' ( i Cor< ìl 5)« B^ann mar so a thug
ar Tighearna e f^n, mu'n d'fhàg e 'n saoghal, air
falbh mi-chreidimh na muinntir a bha fo theagamh
mu'n cuairt da« Chuir e 'n cuimhne dhoibh am
focal sgiiobhtai '^ Mar so tha e sgriobhta, agus mar
so b'èigin do Chriosd fulang, agus èirigh o na marbh-
aibh an treas là ; agus aithreachas agus maitheanas
peacaidh 'bhi air an seannonachadh 'n a ainm-san do
na h-uile chinnich, a' tòiseachadh aig lerusalem"
(Lucas xxiv. 46).
£isd, ma ta, ri focal an Tigheama! Oir thèid
nearoh agus talamh thairis, ach cha tèid na briathran
so thairis. " A thugadh thairis air son ar ciontaidh,
agus a thogadh suas a ris air son ar fireanachaidh "
(Ròmh. iv. 25). "Cha d'brduich Dia sinri chum
feirge ; ach chum slàinte fhaotainn tre arTigheama
losa Crìosd, a f huair bàs aìr ar son, chum co aca is
faireach no codal dhuinn, gu'm bitheamaid beò maìlle
ris" (i Tes. V. 9, 10). "Leis an toil so tha sinne
air ar naomhachadh tre toirt suas cuirp losa Crìosd
aon uair" (Eabh. x. 10). " Ann an àm iomchuidh
bhàsaich Criosd aon uair air son nan daoine neo«
dhiadhaidh" (Ròmh. v. 6). "Is e Crìosd a fhuair
bàs, seadh tuilleadh fòs, a dh'èirìch a risy agus a ta
air deas làimh Dhè, neach a ta mar an ceudna a.*
deanamh eadar-ghuidhe air ar son-ne" (Ròmh. viii,.
Digitized by CjOOQ lC
FEARSA AGDS OBAIR AN FHIR-IONAID. 53
34). " A thug e fèin air son ar peacanna'* (GaL i.
4). ^' Shaor Criosd sinne o mhallachadh an lagha,
air dha bhi air a dheanamh *n a mhallachadh air ar
son" (Gal. iii. i^. " Anns am bheil againn saorsa
tre *fhuil-san, maitheanas nam peacadh, a rèir saoibh-
reis a ghràis " (Eph. L 7). " Dh'irioslaich se e fèin
agus bha e ìimhal gu bàs, eadhon bàs a' chroinn-
cheusaidh " (Phii. iL 8). " Cuimhnich gu*n do thog-
adh o no marbhaibh losa Criosd, do shlol Dhaibhidh,
a rèir mo shoisgeil-sa " (2 Tim. ii. 8). " A thug e
fèin air ar son " (Tit iL 24). " Thugadh Chriosd
suas aon uair a thoirt air falbh pheacanna mhòrain "
(Eabh ix. 28). "Chum gu*n deanadh losa an sluagh
a naomhachadh le *fhuil fèin, dh'fhuiling e mar an
ceudna an taobh a muigh do*n gheata " (Eabh. xiii.
12). "Dh'fhuiling Criosd mar an ceudna air bhur
son" (i Pead. iL 21). " Neach a ghihlain ar peac-
anna e fèin *n a chorp fèin air a* chrann " (i Pead.
ii« 34)« " Dh'fhuiling Chriosd {èìn aon uair air son
pheacanna, am fìrean air son nan neo-fhirean" (i
Pead. iii. 18). " DhYhuiling Criosd air ar son-ne 's
an fheòir* (i Pead. iv. 1). "Is esan an iobairt-rèitich
air son ar peacanna" (i Eoin iL 2). "Dhàsan a
ghràdhaich sinn, agus a dh*ionnlaid sinn o ar peac-
aibh 'n a fhuil fèin" (Taisb. i.' 5). " Is mise an Ti
a tha beò, agus a bha marbh ; agus, feuch, tha mi
beò gu saoghal nan saoghal " (Tais. i. 1 8). " Mharbh-
adh thu, agus shaor thu sinne do Dhia le t'fhuil fèin"
(Taisb^v. 9).
Is fkinnean Dhe lad so uile, air an sgrìobhadh
aiin am briathraibh Dhè. Tha na briathran so dìleas
agus fìor ; tha iad a' teachd uaithe-san do nach co-
Digitized by C3O.OQ lC
54 PEARSA AGUS OBAIR AN EHIR-IONAIK
masach breug a dheanamh ; agus tha iad cho fìor
anns na làithibh deireannach so a's a bha iad o
chionn ochd ceud deug bliadhna; oir ^ seasaidh focal
ar Dè-ne gu slorruidh" (Isa. xl. 8 : i Pead* i. 25).
Annta so tha sinn a* faotainn mìneachaidh cinnteach
air na nithean a bha na h-abstoil a' cUr an c^iU a
thachair ; agus ann an sin tha sinn a' fbghlum na
deadh sgèil mu'n rathad anns an d'thàinig slàinte o
Dhia ceart a dh'ionnsuidh an duine a tha eucorach.
Fhuair Iosa bas ! Is e sin pàigheadh nam fiach,
fulang a* pheanais, bàs aJ bhais I Dh'adhlaiceadh
£. Is e sin an dearbhadh air gu'n robh a bhàs 'n afhior
bhàs, a* cur feum air uaigh mar sinne. Dh'eirich e
A Ris. Le sin tha Dia a' cur an cèiU gu*m bheil esan,
am Breitheamh ceart, riaraichte leis a* phàidheadh,
cho maith a's leis-san a dh'ioc e.
Am b'urrainn sgeula a's fèarr agus a's aoibhniche
do*n pheacach na so a bhi ? Ciod tuiUeadh is urrainn
esan iarraidh chum a riarachadh ach sin a thug a
leithid do làn-riarachadh do*n Tighearna naomh, Dia
nèimh agus na talmhainn ? Mur foghainn so, cha-n
urrainn dtiil a bhi aige ri tuilleadh. Mur leòir so, is
ann gu dìomhain a fhuir Criosd bàs.
Thug Dia mar so " *f hìreantachd am fagus* (Isa.
xlvi. 13). Cha ruig sinn a leas dol suas do neamh
air a son : 'bhiodh sin a' ciallachadh nach d'thàinig
Criosd riamh a nuas. Ni mò a ruigeas sinn a leas
dol sios do dhoimhneachdaibh na talmhainn air a
son ; bhiodh sin ag ràdh nach robh Criosd riamhair
adhlacadh agus nach d'èirich e a ris. Tha i am
feigus. Tha i cho fagus *s a tha am focal mu 'tim-
chioU, a tha 'teachd a steach d'ar cluasaibh (Ròmh.
Digitized byCjOOQlC
PEARSA AGUS OBAIR AN FHlR-IONAlD. 5$
X. lo). Cha ruig sinn a leas sinn fèin a chur thuige
chum a toirt am fagus, no ni a dheanamh chum a
tàladh d'ar n-ionnsuidh. Tha i cheana cho fagus,
cho ro fhagus, a's nàch urraititì sinn a toirt ni's dlh-
ithe. Ma dh'fheuchas sinn ri fajreachduinnean blàth
agus suidhichean-inntinn maith a chuf air chois, a
chum faghail thairis air fuigheall astair a dh'fheudas
sinn a shaoilsinn i bhi uainn, cha tèid leinn ; cha-n e
mhàin do bhrigh nach urrainn na cleachdanna so
againn sin a dheanamh a tha sinn 2! feuchainn r'a
dheanamh, ach do bhrìgh nach *eil feum air saothair
air bith d'en t-seòrsa. Tha an ni deanta cheana.
Thug Dia 'fhireantachd am fagus do'n pheacach. Is
e gnothuch a* chreidimh cha-n e a bhi ri h-obair, ach
sgur, do dh'obair ; cha-n e ni air bith a dheanamh,
ach aideachadh gu*m bheil na h-uile ni deanta; cha-n
e an f hireantachd a thoirt am fagus, ach gàirdeachas
adheanamh inntemarcheana am fagus. Is e so
''focal fìrinn an t-soisgeil" (Col. i. 5).
Digitized by CjOOQIC
CAIB. VII.
FOCAL FIRIN AN T-SOISGEIL.
èalm xzxvi. 5-9. Esec. xxxiv. x6. Eoin iiL 16.
Salm Ixxxvi. 5-15. Micah viL x8. a Cor. v. 18,
Isa. xii. x-3. Lucas iL 9. 14. x Tim. L xi-]
(Dionnus a thìg mi am fìanuis Dhè, agus a sheasas
ini *n a làthair, le muinghin shona air mo thaobh-sa,
agus deadhghean gràsmhor air a thaobh-san ?
Is i so ceisd a' pheacaich; agus tha e 'g a feòraich
do bhrìgh gu'm bheil fios aige gu*m bheil ciania
eadar e fèin agus Dia. Gun teagamh b'i so ceisd
Adhaimh, 'nuair a dh'f huaigh e duilleagan nacraoibh-
fhige r'a ch^ile air son còmhdach. Ach cha b'fhada
gus an d'thugadh air a mhothachadh nach deanadh
na duiUeagan-fìge an gnothuch. Feumaidh e bhi
air a chòmhdach gu h-iomlin, cha-n ann ^an cuid a
mhàin; agus sin le ni-èigin nach urrainn eadhon
sìlil t)hd faitinn triomhe. Mar tha Dia a tighinn
fagus^ tha e ^mothachadh a chuid dhuiUèagan-fìge a
bhi gun fheum, agus tha e 'tuith a stigh am measg
duillich tiugh Edein chum e fèin fholach o shbU
Dhè. Tha an Tigheama 'tighinn dlhth do'n duine
^s e fo gheilt-chrith, agus a' toirt air a mhothachadh
n<Uh dedn *ionad-folaich an gnothuch. Tha e *n
sin a* tòiseachadh air innseadh dha ciod à ni sjì
gnothuch. Tha e 'foiUseachadh còmhdaich a's fearf
agus ionad folaich a's fearr. Tha e 'g a fhoiUseach-
Digitized byCjOOQlC
FOCAL FIRINN AN T-SOISGEIU 57
adh {èìn mar Dhia a' ghràis, an Dia a tha 'faathach-
adh a' pheacaidh, gidheadh a tha *gabhail pàirt a'
pheacaich an aghaidh nàmhuid a* pheacaich — an
t-seann nathair. Agus so uile tre shìol na mnà — ^an
"duine" a*s e am fior " ionad-fasgaidh ** (Isa. xxxii.
2). Feudaidh Adhamh a nis tiuighead na coille
f hàgail gu tearuinte ; a* mothachadh anns a! ghràs
so a th*air fhoiUseachadh gur urrainn e " seassunh "
(Ròmh. V. 2) an làthair Dhe gun eagal no nàire.
Tha e air cluinntinn na deadh sgèil ; agus goirid mar
tha i, dh'aisig i a mhuinghin agus chaisg i a gheilt.
Cluinneamaid an deadh sgeul, agus cluinneamaid
i mar a rinn Adhamh,— o bhilean Dhè fèin. Oir
tha an ni sin a tha air fhoiUseachadh chum gu'n
creideamaid e air a chur far comhair air ìighdarras
Dhè, agus cha-n ann air hghdarras duine. Tha sinn
cha-n e mhàin gus an f hìrrin a chreidsin, ach tha
sinn gus a creidsinn do bhrìgh gUn do labhair Dia /.
Feumaidh stèidh Dhiadhaidh 'bhi aig a' chreidimh.
Tionailidh sinn r'a chèile beagan de na fìrinnean
so ; a^ iarraidh air an anam iomaguineach beachd-
smuaineachadh orra mar o Dhia, Na h-abradh e
gur aithne dha iad cheana ; ach gabhadh e ar cuir-
eadh gu siubhal maiUe ruinne air feadh raoin firinn
an t-soisgeil. Is ann o Dhia fèin a dh'f heumas sinn
f òghlum ; agus is an a mhàin le bhi 'g èisdeachd rt
dearbh bhriathra Dhè a thig sinn gu f ìor eolas air
ciod e an soisgeul. Is iad a bhriathra fèin a's f xrinn-
iche, a's simplidh, agus a's fearr. Cha-n e mhàin gur
iad a*s dòcha coinneachadh r'ar cor ; ach is iad na
briàthran a gheall e onoireachadh agus a bheannach-
adh.
Digitized by CjOOQIC
58 FOCAL FIRINN AN T-SOISGEIL.
Cluinneamaid ma ta, briathra Dhè a thaobh a
"ghràis," no a " shaor-ghràidh," no a "thròcair"
fèin. " Chaidh an Tigheama seachad fa *chomhair,
agus ghairm e, an Tighearna, an Tighearna" Dia,
iochdmhor agus gràsmhor, fad-fhulangach, agus pailt
ann an caoimhneas agus *am fìrinn, a* gleidheadh
tròcair do mhìltibh, d maitheadh aingidheachdy agi4S
eusaontais, agus peacaidh '* (Escod. xxxiv. 6, 7).
" Tha'n Xx^tzraz. fad-fhulangcuh agus mor4hrbcair^
each^^ (Aireamh xiv. 18). "Is lìonmhor a thrhcair-
^^«" (2 Sam. xxiv. 14). ^^ Gràsmhor SLgas trbcair--
each tha'n Tighearna bhur Dia " (2 Eachd. xxx. 9).
" Is Dia thusa a tha ealamh gu maitheanas a thoirt
seachcui^ gràsmhor agus tròcaireach^' (Neh. ix. 17^.
^^ Gu bràth mairidh a thrbcair (i Eachd. xvi. 34).
" Tha thusa a' Thigheama, maith agus iochdmhor^
agus pailt ann an trbcair dhoibh-san uile a ghair-
meas ort'' (Salm Ixxxvi. 5). "Tha thusa a' d'
Dhia iochdmhor, agus gràsmhor, mall chum feirge,
agus pailt ann an tròcair agus am ffrinn" (Salm
Ixxxvi. 1 5). " Is mòr do thrbsair gu ruig na neamha '*
(Salm Ivii. 10). " Is mòr do thrbcair os ceann nan
neamh " (Salm cviii. 4). " Tha a chaomh thrbcairean
os ceann 'oibre uile " (Salm cxlv. 9). " Cò a's Dia
ann cosmhuil riutsa, a mhaitheas aingidheachdy agus
à ghabhas seachad air eusaontas iarmaid 'oighreachd?
Cha ghlèidh e a chormich gu sìormidh, a chionn
gur toigh leis trbcair^' (Mic. vii. 18). " Gràdhaichidh
mi iad gu saor " (Hos. xiv. 4.). " Is ann mar so a
ghràdhaich Dia an saoghal, gu'n d' thug e 'aon-ghin
Mhic fèin" (Eoin iii. 16). "Tha Dia a' moladh a
ghràidhfèinduinne" (Ròmh. v. 8). "Dia, a tha
Digitized byCjOOQlC
FOCAL FIRINN AN T-SOJSGEIL. 59
saoibhir ann an tròcair^ aùr son a mhbr'ghràidh leis
an do ghràdhakh e sinn^ eadhon air dhuinn a bhi
marbh ann am peacaibh" (Eph. ii. 4). *• Caoimhr
neas agus gràdh Dhè ar Slànuighir do dhaoinibh "
(Tit iii. 4). " A rèir a thròcair fèin shaor e sinn "
(Tit. iii. 5). "An so dHfhaillsicheadh gràdh Dhi
dhuinne, do bhrigh gu*n do chuir Dia 'aon-ghin Mhic
do'n t-saoghal, chum gu'm bitheamaid beò trid-san ;
an so a ta gràdh, cha-n e gu'n do ghràdhaich sinne
Dia, ach gu*n do ghràdhaich esan sinne, agus gu'n
do chuìr e a Mhac fèin gu bhi 'n a ìobairt-rèitich air
sou ar peacanna" (i Eoin iv. 9, 10). "Aon-ghin
Mic ah Athar, iàn gràis agus firinn'' (Eoin i. 14) ;
" thainig an gràs agus an fhirinn le losa Criosd "
(Eoin i. 17); "focal z. ghràis^^ (Gniomh. xiv. 3);
" soisgeul gràis Dhè " (Gniomh. xx. 24).
Is iad sin beagan de bhriathraibh an Ti do nach
comasach breug a dheanamh, mu thimchioU a ghràis,
no a shaor-ghràidh fèin. Tha na briathran so dileas
agus firinneach ; agus ged is beag aideachadh, maith
a dh'fheud-te, a rinn sinne air iad a bhi mar sin,
agus ged is beag aire a dh'fheudadh sinn a thoirt
do'n deadh sgeul a tha iad a' cur an c611, gidheadh
tha iad uile freagarrach chum sith a labhairt ris an
anam a*s mò a tha fo thrioblaid, agus a*s truime air
am bheil uallach. Tha gach aon de na briathraibh
gràis so cosmhuil ri reul a* boiUsgeadh anns an speur
chruinn, ghuirm os ar ceann ; no cosmhuil ri tobar
uisge a' taomadh a mach 'hraileachd am measg
chreagan agus ghaineimh an fhàsaich. Isbeannaichte
iadsan d*an aithne an f huaim aoibhneach so (Salm
Ixxxix. 15).
Digitized by CjOOQ lC
6o FOCAL FIRINN AN T-SOISGEIL.
Na abradh neach air bith, — Is aithne dhuinn na
h'earannan sin uile; ciod am feum a th'ann an
leughadh agus an ath-leughadh bhriathran air am
bheil sinn cho eòlach ? Is mòr sin air gach dòigh.
Gu h-àraidh do bhrigh gur ann *an leithide so de
dh'iomradh air saoibhreas saor ghràidh Dhè a tha 'n
soisgeul air a phasgadh suas ; agus is ann a mach
asda so a tha an Spiorad a' frithealadh soluis agus
sìthe dhuinn. Is iad so na briathran air an toigh
leis onoir a chur mar a theachdairean aoibhneis a
dh'ionnsuidh an anama. Cluìnn, ma ta, annta soT
guth gràidh an Spiuraid, cho maith ri gràdh an
Athar agus a' Mhic ! Mur faigh thu slth 'tighinn a
mach asda a' dlonnsuidh a cheud uair a leughas tu
iad, leugh a rithist iad. Mur faigh thu bheag an
dara uair, leugh iad uair eile fatlmst Mur faigh
thu ni an ceudamh, no am mlleamh uair, beachdaich
a rithist 'orra. "Tha focal Dhè òeo agus cnmhack^
dach^^ (Eabh iv. 12) ; is iad a bhriathran "briathra
na beatha^^ (Gniomh. viL 38) ; tha 'fhocal heo^ agus
mairidh e gu sìorruidh (i Pead. i. 23); tha 'fhocal
mar theine^ agus mar òrd a bhriseas a' charraig 'n a
bloighdibh (ler. xxiiL 29). Is e an soisgeul "cumh-
achd Dhè" ^Ròmh. i. i6); agus is ann le foill-
seachadh najìrinn " a tha sinn *g ar moladh fèin do
choguis nan uile dhaoine^ann an sealladh Dhè (a
Cor. iv. 2).
Cha-n 'eil briathran ann, air neamh no air talamh,
cosmhuil ri briathran^Dhè. Is ann air an aobhar so
a tha thu gu beadidachadh le aire air an ni ''a tha
sgrlòbhta ; " oir sgrìobh E fein e ; agus sgriobh e air
do shon-sa e. Na smuainich gu'm bheil e diomhaia
Digitized by CjOOQ lC
FOCAL FIRINN AN T-SOISGEIL. 6\
na h-earannan so a leughadh a rìthist agus a rìthist.
Dealraichidh iad fedheòidh ; agus lasaidh iad suas
an t-anam dorcha sin s^gad l^ dearbb ghltirdeachas
nam flaitheas.
Is tric a sheall tht; suas rìs an speur ann an eadar-
sboìus an anmoich, a' rannsachadh air son reul a bha
dhil agad f haotainn 'na h-àite gnàthaichte. Cha-n
fhaca tu i 'n toiseach, ach bha fìos agac^ g^ *n robh
i 'n sin, agus gu 'n robh a, SQÌus gt^n lughdachadh.
Mar sin, an àite do sh^il a dhltnadh no tionnadh air
£alhh. gu cuspair èigin eile, bh^ai^aich thu a! dear-
cadh leis an tuilleadh ag^s a^ tuilleadh aire air an
àitè anns an robh fios agad i bhi. Air dhuit a bhi 'g
amharc thàinig an re\il mar gu *m b* ann a mach as
an speur gu h-atha^seach, fann ; agus chrìochnaich
do ranns^ch^dl^ (oighidneach ann am faghail a mach
an t-seud a bha thu 'g iarraidh.
Is ann dìreach mar so a thachair do na h-earannan
sin a tha 'labhairt riut mu shaor ghràdh Dhd Tha
thu 'g ràdh, Dh'amhairc mi steach annta, ach cha-n
'eil ni air bjlth annta air mo shon-sa. Na tionndaidh
air falbh uatha, i^ax gu*m b' aithne dhuit iad cho
maith cheana, ^'s. nach urrainn thu ni hr fhaotainn
annta. Cha-n f l^ac^ tu ia^ fatl^as.t Tha iongantasan,
os ceann na h-uile Ìuachj fojyicht^ anns gach aon
diubh. Rannsaich iad, agus beachdaiqh le aire orra.
Tha an Spiorad Naomh ro dheònach a' ghlòir a tha
annta f hoillseachadh dhuit. Is e a dhreuchd, is e a
thlachd a bhi *n a fhear-teagaisg a' pheacaich, Cha
bhi e air dheireadh ortsa ann an toileal^chd. Tha e
a,nabarrach cudthromach gu 'n cuimhnicheadh tu so ;
air eagal gu 'n cuireadh tu dQÌlghea^ air sigus gu^m
• DigitizedbyCjOOQlC
6è FOCAL FIRINN AN T-S0:S0£IL.
fuadaicheadh tu e le t*aiiearbsa« A chaoidh na taill
sealladh air an fhìrìnn mhòir so, gur e anearbsa à Dia
an t-olc sin annad a tha ' n a flbreumh seirbhe do'n
anam ; an-earbsa as an Athair, a ghràdhaich an'
saoghal cho mòr a's gu*n d'thug e seachad a Mhac ;
an-earbsa as a' Mhac a thàinig a shireadh agus a
theàmeadh an ni sin a bha caiUte ; an«earbsa as an
Spiorad Naomh, aig am bheil a chaomh thròcairean
os do cheann, agus d'an obair ghrìiidh Crìosd Dhd
fhoillseachadh do t' anam, A bhàrr air so, thoir an
aire, ann a' bhi 'g a d'theagasg-sa gu'm bheil e a,
cur onoir air 'fhocal fèin agusa' glòireachadh Chrìosd.
Cha ruig thu leas, ma seadh, a bhi amharusach gu'm
bheil e caoin-shuarach mu d'thimchioll, no a chur an
teagamh e bhi toileach air sbilean t-inntinn a shoill-
seachadh. Am feadh a tha dearbh-bheachd agad
gur e a theagasg-san a mhàin a's urrainn a bhi
chum fior fheum dhuit, na cuic doilgheas air le bhi
'dealachadh a ghràidh, ann an sgrìobhadh a Bhiobuill
air do shon, o a thoilealachd gu bhi 'toirt ort a
thuigsinn. Esan a thug dhuit am focal mlnichidh e
air do shon e. Cha-n 'eil e 'seasamh fad air ais uait
no o 'fhocal fèin, mar gu'm biodh feum aige air
impidh bhi air a chur air, no bhi air a cheannach
le d'ghniomharan agus le d'lirnuighean, gus an f hìrìnn
nèamhaidh fhoillseachadh dhuit. Earb as air son
teagaisg. Blais agus faic gu'm bheil e maith. Gabh
cothrom air ball air a ghràdh agus a chumhachd.
Na abair, clia-n 'eii còir agam air earbsadh as
gus am bi mi air m' iompachadh. Tha thu gu
earbsadh as tnar pheacach^ cha-n ann mar dhuine
iompaichte. Tha thu gu earbsadh as mar tha thu,
Digitized by CjOOQ lC
FOCAL FIRINN AN T-SOISOEIL. 65
chà-n ann mar tha dbchas agad a bhios tu air do
dheanamh, 'an liine gheàrr. Cha-n e fiompachadh
do bharandas air son earbsadh as. Is e peachadh mòr
duine neo-iompaichte nach 'eil e ag earbsadh as an
Dia a rinn e; an t-Athair, am Mac, agus an Spiorad
Naomh ; agus donnus a's urrainn e bhi cho amatd-
each^ gun a ràdh cho aingidhy a's gu'n iarradh e
barandas air son a' pheacaidh a' thrèigsinn ? Ciod
a theireadh tu ri gadaiche a theireadh. Cha-n 'eil
barandas agam air sgur de ghoid; feumaidh mi
feitheamh gus am bi mi air mo dheanamh a'm dhuine
onorach an sin bheir mi thairis e ? Agus ciod a
their mi ri neach nach 'eil ag earbsadh à Dia, a their
rium nach 'eil barandas aige air 'an-earbsa a thoirt
thairis, do bhrigh nach 'eil còìr aige air earbsadh d
Dia gus am bi e air iompachadh ? Is- e aon de na
nithibh a's mò ann an iompachadh tÌQtindadh o an-
earbsagu earbsa. Mur eil còir agad air tionndadh
air ball o an-earbsa gu earbsa, cha-n 'eil t-an-earbsa
'n a peacadh. Ach ma's e an-earbsa as an Spiorad
Naomh aon d.e d'pheacaidhean a*s mò, cia co amaid-
each 's a tha e a ràdh, cha-n 'eil còir agam air earbs-
adh as gus am bi mi air m'iompachadh ! . Oir nech
e sin dlreach a bhi 'g ràdh, cha-n 'eil còir agam air
earbsadh as gus an earb mi as ?
Tha thu 'g ràdh gu*m bheil fìos agad gu*m bheil Dia
giàsmhor, gidheadh, le •d'ghiiilan, thathu Yeuchainn
nach 'eil thu 'creidsinn e bhi mar sin ; no, co dhiìibh
nach 'eil e cho gràsmhor a*s gu'm bheil e toileach
'fhocal fein a mhlneachadh dhuit. Tha thu 'creidsin n
e bhi cho gràsmhor a's gu'n d'thug e seacljad 'aon-
ghin Mic; gidheadh, tlia an rathad air am bheil
Digitized by CjOOQ lC
64 FOCAL FIRINN AN T-SOISGEIL.
thu 'buntuinn ris, a thaobh 'fhocailj a' feuchaiim
nach 'eil thu creidsinn gu*m bheil e toileach a Spiorad
a thoirt chum *fhirinu a dheanamh aithnichte. Nì
h-eadh, tha thu 'saoilsinn thu fèin a bhi mòran ni's
toiliche a bhi air do theagasg na tha esan air teagasg,
ni's toiliche a bhi air do bheannachadh na tha esan
air beannachadh.
Tha thu ag ràdh, Feumaidh mi fuireach gus
an soiUsich Dia m-inntinn. Na'n d'thuirt Dia riut
gur e fuireach an rathad gu solus, bhiodh tu ceart
Ach cha d'thuirt e riut ann an àit air bith fuireack;
agus cha-n 'eil 's a' bheachd a th' agad air fuireach
ach leithsgeul air son gun earbsadh as air ball. Ma
tha do dhòigh-sa air dol mu'n chhis ceart, is èigin
gu'n d'thuirt Dia araon, "Thig" agus "Fuirich."
" Thig a nis, ach na tig a nis "— dà ni a tha 'n agh-
aidh a chèile. 'Nuair a tha duine saoibhir caoimh-
neil a' cur fios gu bacach bochd tighinn d'a ionnsuidh
air ball agus gu'n deanar air a shon, tha e 'cur a
charbaid chum a ghiìilan. Cha-n 'eil e 'g ràdh,
" Thig ; ach gidheadh, o'n a tha thu bacadi, agus
nach 'eil seòl iomchair agad, feumaidh tu na h-uile
maoidhean a's urrainn thu a dheanamh, agus na h-uile
meadhon a tha 'd' chomas a chleachdadh, gu thoirt
ormsa mo charbad a chur air do shon." Tha an
cuireadh agus an carbad a' dol cuideachd. Is mò
gu mòr a tìia so fìor a thaobh Dhè agus a theach-
daireachd. Tha 'fhocal agus a Spiorad a' dol cuid-
eachd. Cha-n e gu*m bheil an Spiorad anns an
f hocal, no an cumhachd anns an teachdaireachd, mar
a their cuid gu h-amaideach riut. Tha iad eadar-
dhealaichte, ach tha iad a' dol cuideachd. Agus ths^
Digitized by CjOOQ lC
FOCAL FIRINN AN T-SOISGEIL. 65
do mhearachd-sa a' co-sheasamh ann a' bhi 'smuaìn-
eachadh gu'm feud esan a chuir ah dara h-aon gun
bhi toileach an t-aon eile a chur. Tha thu 'smuain-
eachadh gur esan, cha-n e thu fèin, a tha *cruthachadh
na h-eadar-ùine ris am bheil thu ag ràdh " fuireach;*'
ged is e th'anns an fhuireach so da rìreadh a bhi
'diultadh le comhairle shuidhichte gèiU a thoirt do
ni a tha Dia ag àithneadh, agus a' rhnachadh, an
àite sin, ni-eigin eile a dheanamh nach d'àithn e ; a'
rìinachadh leithsgeul a dheanamh de 'bhi deanamh
an ni sin eile, air son: gun bhi 'deanamh an dearbh
ni a th' air àithncadh ! Is ann mar so a tha thu 'cur
na coire uait fèin le bhi tagradh do neo-chomais :
^eadh, tuilleadh, tha thu 'cur coire air Dia, mar nach
biodh e toileach an ni sin a dheanamh air ball a tha
e ro thoileach a dheanamh.
Tha Dia ag àithneadh gabhail^« dàii r' a Mhac,
creidsinn 'gttn dàil 's an t-soisgeuL Tha thu a' seach-
nadh an dleasdanais so fo'n leithsgeul, o nach urrainn
thu gabhail ri Criosd thu fèin, gu'm feum thu dol
agus iarraidh air do dheanamh comasach air sih a .
dheanamh. Leis an leithsgeul so tha thu 'feuchainn
ri faighinn cuidhte 's mothachadh claoidhteach air
an fheura a th' airhmhlachd air baU, Tha thu 'cur
sàmhach do choguis leis an smuain gu'm bheil thu
'deanamh 'n a's urrainn duit, aig a' cheart àm, agus
nach 'eil thu mar sin ciontach de mhi-chreidimh,
mar bha thu roimhe, a mheud gu'm bheil thu 'g
iarraidh 'bhi creidsinn, agus gu'm bheil thusa 'dean-
amh do chuidfèin anns a' ghnothuch mhòr so !
Cha dean e 'n gnothuch. Is i an àithne, " Creid
anns an Tighearna losa Criosd." Cha-n 'eil ni a's
DigitizedbyGjbgle
66 FOCAL FIRINN AN T-SOISGEIL.
lugha na so taitneach do Dhia. Agus ged is e dleasr
danas gach uile dhuine bhi 'g ìimuigh, dìreach mar
is e dleasdanas gach uile dhuine Dia a ghràdhachadb,
agus a reachdan a choimhead, gidheadh cha-n f heud
thu thu fèin a mhealladh leis an smuain gu'm bheil
thu *deanamh an ni cheirt, 'n uair tha thu a mhàin
ag ùrnuigh gu'n cràdeadh tu, an àite bhi d crddsinn,
Feudaidh an gaduìche iarrtus a bhi aige air sgur de
ghoid, agus a bhi *g bmuigh gu*m biodh e air a dhean-
amh comasach air a toirt thairis; gidheadh tha e
fathast 'na ghaduiche gus an toir e da rireadh
thairis i.
Cha-n i 'cheisd am bheil no nach *eil ìimuigh 'na
dleasdanas, ach am bheil e 'n a ni ceart agus tait-
neach do Dhia a bhi 'g urnuigh ann am mi-chreidimh,
Is e dleasdanas gach uile dhuine bhi 'g hrnuigh ; agus
tha e cho amaideach 's a tha e neo-sgriobtuireil a ràdh
gu'm bheil duine bhi neo-iompaichte *g a f huasgladh
o'n dleasdanas so. Ach 's i so an f hìor phuing a tha
sinn a sparradh dhachaidh air a' pheacach, An ann
gu ìirnuigh chreidmheach, no gu ùrnuigh mhi-chreid-
mheach a tha Dia 'g a d' ghairm ? Is e 'th' ann an
limuigh gun chreidimh urnuigh ri Dia neo-aithnichte,
agus cha-n urrainn e bhi 'n a dhleasdanas duit a bhi
'g ìirnuigh ri Dia neo-aithnichte.
Feumaidh tu dol gu d' ghlUinibh, a* creidsinn
aon chuid gu'm bheil Dia toileach, no nach ^eil^
toileach do bheannachadh. Ma tha thu 'creidsinn
nach 'eil e toileach, cha-n urrainn dliil a bhi agad ri
freagradh no beannachd. Ma tha thu 'creidsinn
gu'm bheil a toileach, tha thu da tìreadh, ged is ann
gun Jhios duit, cù creidsinn cheana^ mar tha e
Digitized by CjOOQ lC
FOCAL FIRINN AN T-SOISGEIU 67
sgrìobhta, "Is èigin do'n ti a thig a dh*ionnsuidh
Dhd a chreidsinn gu 'bheil e ann, agus gur e an Ti
e a bheir duais do*n dream a dh'iarras e gu dìchioll-
ach*' (Eabh. xi. 6). Ann a bhi 'cumail a mach
dleasdanais a bhi 'g ìirnuigh roimh chreidsinn, cha-n
fheud e bhi gu 'bheil thu 'ciallachadh gur e do
dhleasdanas dol gu Dia ann am mi-chreidimh. Cha-n
urrainn gur e tha thu 'ciallachadh a ràdh gur còir
dhuit dol gu Dia, a' creidsinn nach 'eil e toileach do
bheannachadh, chum a's le bhi 'g umuigh mar sin
gu'n cuir thu impidh air gu thoirt ort a chreidsinn
gu 'bheil e toileach. Am bheil thu gu buanachadh
ann am mi-chreidimh gus an tuit creidimh a steach
annad ann an rathad mìorbhuileach èigin, agus an
co-èignich Dia thu gu creidsinn ? Am feum thu dol
gu Dia le umuigh a tha neo-thaitneach dha, chum
'aomadh gu comas urnuigh thaitneach a dheanamh a
thoirt dhuit? An e so a tha thu 'ciallachadh le
dleasdanas a bhi *g hrnuigh chum creidsinn ? Mur
e^ is e mealladh agus peacadh a th'ann.
A' tuigsinn ìirnuigh anns an t-seadh sgriobtuireil,
theirinn ris na h-uile duine a bhi ^g umuigh, ceart
mar theirinn ris na h-uile duine crddsinn. Oir tha
lirnuigh a' fiUeadh a stigh creidimh. Tha i 'gabhail
a stigh gur aithne do'n duine ni-eigin mu'n Dia
dh'ionnsuidh am bheil e 'dol ; agus is e sin creidimh.
" Ge be a ghairmeas air ainm an Tighearna, tèarnar
e" (Ròmh, x. 13). Ach maiUe ri so, tha ant-abstol
ag ràdh, " Cionnus a ghairmeas iad airsan anns nach
do chreid iad?" (Ròmh. x. 14). Nach 'eil an rann
mu dheireadh so a' dol gu fìor f hreumh na cliise a
tba r* ar n-aghaidh ? Is e dleasdanas gach neach
Digitized by VolOOQIC
68 FOCAL FIRINN AN T-SOISGEIL.
" gaìrm air ainm an Tigheama " (loel ii. 32 ; Gnìomh.
ii. 21); seadh, is e peacadh mbr nam mi-dhiadhaidh-
eachnach'eiliad a' deanamh mar sin (Salm xiv. 4; lèr.
X. 25). Gidheadh tha an t-abstol ag ràdh, " Cionnus
a ghairmeas iad airsan anns nach do chreid iad ?"
Ach cha tèid mi ni's faide steach 's a* phuing so
anns an àite so. Feudaidh gu'n tig i r* ar n-aghaidh
a rithist. 'S sJ cheart àm chuirinn direach *na
d*chuimhne an sgetil mu shaor ghràdh Dhè ann an
tabhairt a Mhic gu saor. Eisd ris an ni a tha e fèin
ag innseadh dhuit mu thimchioll so, agus biodh
aithne agad air an Dia a tha 'g iarraidh ort gairm
air 'ainm ; oir na'm b'aithne dhuit an Dia so agus
tiodhlac mòr a ghràidh, dh'iarradh tu airsan, agus
bheireadh e uisge beò dhuit (Eoin iv. 10). Cuimh-
nich nach e th'anns an t-soisgeul clàr-aìnme de
dhleasdanasan a tha r' an coimhlionadh, no de
fhaireachdainnean a tha ri bhi air an gineamhuin,
no de shuidhichean-inntinn a dh'ionnsuidh am bheil
sinn gu sinn fèin oibreachadh le hmuigh, chum a
thoirt air Dia beachd maith a bhi aig* òirnn, agus a
chum sin fèin a dheanamh iomchuidh air son
maitheanas fhaotainn. 'S e an soisgeul an deadh
sgeui mu'n obair mhòir a rifìneadh air a* chrann-
cheusaidh. Tha eòlas air an obair chrìochnaichte
sin a! toirt sìthe air ball.
Leugh a rithist agus a rithist na briathran ion-
gantach a thug mi air aghaidh o 'leabhar fèin. Is e
leabhar beò, cha-n e leabhar marbh a th' anns a'
Bhiobul; leabhar Dhè, cha-n e leabhar duine; leabhar
iomlan, cha-n e leabhar neo4omlan. Rannsaich Cj
cnuasaich e, cladhaich a steach ann. "A mhic'*
Digitized by CjOOQ lC
focal'firinn an t-soisgeil. 69
àrsa Dia ar n-Athair, "gabh m'fhocail; taisg ra'
àitheantan maille rìut ; aom do chluas rì gliocas ;
dean greim daingean air teagasg; do m' ghliocas
thoir an aire, agus ri m' thuigse aom do chluas ;
glèidh mo bhriathran, agus taisg m' àitheantan maiUe
riut." Na abair gur ann air son cloinne Dhè a
mhàin a tha na teachdaireachdan so ; oir, mar gu'm
b'ann chum so a bhacadh, tha Dia mar so a* labhairt
ris na " daoine baoghalta,** ris an " luchd-fochaid,"
ris na " h-amadain," " Pillibh ri m' achmhasan ; " a'
nochdadh dhuinn gur ann'an èisdeachd r'a 'bhriathra-
sa tha an duine baoghalta, am fear-fqchaid, an t-
amadan, a' sgur de bhi mar sin, agus a tighinn gu bhi
'n an cloinn. Na bi 'dol air d'ais gu d'slieana chàs a
thaobh d'fheum air an Spiorad Naorah ; oir, mar
gu'm b'ann chum so a choinneachaKÌh, tha Dia, anns
an earann de'n fhìrinn a thug sinn air aghaidh, ag
ràdh, " Feuch, dòirtidh mi mach mo Spiorad oirbh ;
ni mi aithnichte mo bhriathran dhuibfe *' (Gnàth. i.
23). Cha b* àiU le Dia leigeil leat, car aon mhionaid,
a bhi 'cur an teagamh gH*m bheil esan toileach a
Spiorad a chur an co-chuideachd 'fhocail.
Thoir urram do bhriathra Dhè ; agus thoir urram
dhàsan a sgrìobh iad, le 'bhi 'g earbsadh as air son
eadar-mhlneachaidh agus soluis. Na toir mi-mheas
orra le bhi 'g ràdh " litir mharbh " rii;, Cha-n 'eil
iad marbh. Ma ghnàthaicheas tu an samhladh
" bàs '* anns a' chhis so, gnàthaich gu cothromach e.
Tha iad 'n am " boltrach bàis chum bàis anns an
dream a sgriosar ;" ach cha-n 'eil so ach a' feuchainn
na beathalachd eagalaich a th' annta. Mar a tha
fuil Chriosd aon chuid a' glanadh no a dìteadh, is
Digitized by CjOOQ lC
70 FOCAL FIRINN AN T-SOISGEIL.
amhuil a tha briathran an Spioraid aon chuid a'
marbhadh no a' toirt beò. " Na briathran a tha .
mise d! labhairt ribh, is Spioraid agus is beatha iad "
(Eoin vi. 63).
A rìs tha mi 'g ràdh riut, Thoir urram do bhriathra
Dhè. Biodh iad ro mhòr agad. Tha na briathran,
" Dhoibhsan a bheir urram dhòmhsa bheir mise ur-
ram," cho fior mu'n Sgriobtur 's a tha iad mu Dhia
an Sgriobtuir. Tha sith, solus, comhfhurtachd,
beatha, slàinte, naomhachd paisgte suaS annta.
" Bheothaich ffhocal mi '* (Salm . cxix. 50). " Gu
bràth cha dì-chuimhnich mi do reachdan : oir leò-san
bheothaich thu mi '* (Salm cxix. 93).
Is ann tre chreidsinn nafìrinn a thagh Dia sinn
o thhs chum slàinte (2 Tesul, ii. 13). Is ann " le
focal na firrin^^ 2l ^m e sinn (Seum i. 18); agus
tha so uile ann an làn cho chòrdadh ris an fhbrinn
mhòir gu*m bheil an duine gu tur neo-chomasach,
agus gu'm bheil feum aige air an Spiorad Uile-
chumhachdach.
" Uime sin, is ann o èisdeachd a thig creidimh,
agus èisdeachd tre fhocal Dhè" (Ròmh. x. 17).
** Eisdibh, agus mairidh *ur n-anam beò * ■ (Isa. Iv. 3)
Digitized by CjOOQIC
CAIB. VIII.
CREID AGUS TEARNAR THU.
Gen. XV. 6. Mata viii. 8-13. Gniomh. x. 43.
Isa. xxvi. 4. Marc ii- 5> i Tim. i. x6.
Hab. iL 4. Eoin vi, 26-69. ' Eoin v. 10.
Is e an Spìorad Naomh a mhàin a*s urrainn ar tar-
niing chum a' chroinn-cheusaidh, agus ar ceangal ris
an t-Slànurghear. Ma shaoileas neach gur urrainn e
'n gnothuch a dheanamh as eugmhais an Spioraid,
tha aige fathast r' a f hòghlum cho peacach agus neo-
chomasach 's a tha e fèin. Cha bhiodh an soisgeul
*n a dheadh sgeul dhoibhsan a tha marbh 'am peac-
adh, mur biodh e 'g innseadh mu ghràdh agus mu
chumhachd an Spioraid Naoimh, cheart cho soiUeir
's a tha e *cur an cèiU gràidh agus cumhachd Fir-
io naid nam peacach.
Ach, am feadh a tha so r*a chumail 'nar beachd,
feudaidh sinn feuchainn ri fòghlum o'n Sgriobtur
ciod a tha sgrìobhta mu'n bhann a tha 'g ar ceangal
fa-leth ri crann-ceusaidh Chriosd ; 'g ar deanamh, le
sin, *n ar lachd-comhpairt de*n mhaitheanas agus de'n
bheatha a tha *n crann-c eusaidh sin a* foillseachadh.
Mar so, ma ta, tha e sgr ìobhta, " Le gràs tha sibh
air bhur tèarnadh, tre chreidi mh ; agus sin cha-n ann
uaibh fèin : is e tlodhlac Dhè e " (Eph. ii. 8).
Is e creidimh^ mata, a' bhan n, an aon bhann eadar
Digitized byCjOOQlC
72 CREID AGUS TEARNAR THU.
am peacach agus Fear-giìilain a* pheacaidh. Cha-n e
rreidimh, mar obair no mar chleachdadh inntinn a
dh'fheumas a bhi air a dheamamh gu ceart, chum ar
deanamh iomchuidh no freagarrach air son maithean-
ais. Cha«n e creidimh, mar dhleasdanas diadhaidh
troimh am feumar dol a rdir riaghailtean àraidh,
chum Criosd a ghluasad gus na sochairean a tha
^sruthadh o* obair fèin a thoirt duinn. Ach creidimh
a mhàin mar an ni sin a tha 'gabhail rì teisteas Dhè
mu thimchioll a Mhia Cha-n e creidimh mar a tha
e 'n a fhreumh naomhachd, no mar an ni anns am
bheil fiUte stigh sìol gach uile òirdheirceis spioradail
agus gach uile dheadh obair ; ach is e crèidimh a
rohàin, agus sin dìreach mar ag aideachadh iomlan-
achd na h-iobairt mòire air son peacaidh, agus f irinn
teisteis an Athar rau*n iomlanachd sin ; mar a tha
Pòl a* sgrìobhadh chum nan Tesalonianach, " chreid-
eadh ar fianuis-ne *n'ur measg-sa'' (2 Tes. i. 10).
Cha-n e creidimh mar bhonn airgid, no mar ni anns
a' bheil toillteanas ; ach creidimh a* gabhail Dhè air
*fhocal, agus a* toirt creideis da mar a* labhairt na
firinn onoraich, 'n uair tha e 'cur an cèill gu*n do
** bhàsaichCriosdairson nan daoine neo-dhiadhaidh"
(!R^h« V. 6), agus gu' bheil a' bheatha a th' anns a'
bhàs sin air son pheacach, r' a faghail " gun airgiod,
agus gun luach" (Isa. Iv. i).
Ach fòghlumamaid na nithibh mu thimchioU a'
chreidimh so o bhilibh Dhè fèin. Tha mi leigeil
mòr chudthrom air so ann am buntainn ri muinntir
a tha fuidh iomaguin. Oir mar is mò a thèid againn
air shil agus coguis a' pheacaich a shocrachadh air
briathra Dhè fèin, *s ann is dòcha sinn a sheòladh
- DigitizedbyCjOOQlC
CREID AGUS TEARNAR THU. 73
gu ceart, 'agus sinn a dh*f haotaìnn làthaireachd an
Spioraid Uile-churahachdaich, an Ti a mhàin a's
urrainn lèirsinn a thoirt do na doilL Is ni gu sòn-
ruichte a tha an neach a tha fuidh iomaguinn a' fagh-
ail ro dhuilich a dheanamh, dealachadh ri mòran de'n
mhothachadh agus de'n teagasg a bh' aige roimhe*
Uime sin tha e ro f heumail beachdachadh le aire air
briathran Dhe iad fèin, leis am bheil am peacach air
a dheanamh glic chum slàinte. Oir tha iad araon a*
tilgeadh bun os cionn an ni a tha neo-fhìor agus neo-
choimhlionta, agus a' teagasg an ni a tlia f ìor agus
coimhlionta.
Thugamaid fainear cia cho tric agus cho diong-
mhalta 's a tha Dia a' labhairt mu "chreidimh" agus
mii " chreidsinn.'* " As eughmhais crddimh cha-n
'eil e 'n comas a thoileachadh" (Eabh. xi. 6). "Tha
fìreantachd Dhè air a' foillseachadh ann tre chràdimh
gu chreidimh " (Ròm. i. 17). " Fìreantachd Dhè tre
chreidimh losa Criosd, do na h-uile, agus air na
h-uile a chreidecis'' (Ròm. iii. 22). " Neach a shòn-
ruich Dia 'n a iobairt-rèitich, tre chreidimh 'n a fhuil
chum 'f hìreantachd f hoiUseachadh ; chum
gu'm biodh e cothromach, agus gu'm fìreanaicheadh
e an tl a chreideas, ann an losa" (Ròm. iii. 23-26).
^^Gtht chreideas, saorar e" (Marc xvi. 16). "A
mheud as a ghabh ris, thug e dhoibh cumhachd a
bhi 'n an cloinn do Dhia, eadhon dhoibh-san a tha
^creidsinn'n a ainm" (Eoin i. 12). "Mar a thog
Maois suas an nathair 's an f hàsach, is ann mar sin is
^igin do Mhac an duine bhi air a thogail suas; chum
a's ge be neach a chreidea^ ann, nach sgriosar e, ach
gu'm bi a' bheatha mhaireannach aige. An ti a
Digitized by CjOOQ lC
74 CREID AGUS TEARNAR THU.
chrddeas ann, cha ditear e, ach an ti nach creid, tha
e air a dhìteadh cheana, a chionn nach do chrdd e
'an ainm Aoin-ghin Mhic Dhè'* (Eoin iii. 14-18).
" An ti a chreideas anns a' Mhac, tha a* bheatha
mhaireannach aige ; ach an ti nach ^dl d crddsinn
anns a' Mhac, cha-n fhaic e beatha'* (Eoin iii. 36).
" An ti a dh'èisdeas ri m'f hocal-sa, agus a tha cretd-
sinn anns an Ti a chuir uaith mi, tha a' bheatha
mhaireannach aige " (Eoin v. 24). " Is i so obair
Dhè gu'n crdd sibh anns an ti a chuir e uaith"
(Eoin vi. 29). " An ti a chreideas annam-sa, cha
bhi tart gu bràth air" (Eoin vi. 35). "Is i so toil
an Ti a chuir uaith mi, gu'm biodh a* bheatha mhair-
eannach aig gach neach a chi am Mac, agus z.chrdd'
ec^ ann *' (Eoin vi. 40). " An ti a chreideas annam-
sa, ged gheibheadh e bas, bithidh e beo ; agus ge b'
e neach a ta beo, agus a* creidsinn annam-sa cha-n
fhaigh e bàs am feasd" (Eoin xi. 25, 26). " Thàinig
mi a* m* sholus chum an t-saoghail, chum ge b'e
chreideas annam, naCh fanadh e 'an dorchadas'* (Eoin
xii. 46). "Tha iad so sgrlobhta, chum gu'n creideadh
sibh gur e losa an Criosd Mac Dhè, agus cù crddsinn
duibh, gu'm biodh beatha agaibh troimh 'ainm-san "
(Eoin XX. 31). ** Trìd-san tha gach neach a chrddects
air a shaoradh o na h-uile nithibh." (Gnìomh. xiii.
39). " Cm^anns an Tigheama losa Criosd, agus
tèarnar thu" (Gmomh. xvi. 31). "Dhàsantha na
fàidhean uile a* thoirt fianuis, gu*m faigh gach neach a
chrddeas ann maitheanas 'n am peacaibh tre 'ainm-
san " (Gniomh. x. 43). " Do'n ti nach dean obair,
ach a ta ^crddsinn anns an Ti a dh'fhìreanaicheas an
duine mi-dhiadhaidh, measar a chreidimh mar fhk-
Digitized by CjOOQ lC
CREID AGUS TEARNAR THU. 75
eantachd" (Gniomh. iv. s). "Is e Criosd crìoch an
lagha, chum fìreantachd do gach neach a chreideas "
(Ròm. X. 4). " Ma dh'aidicheas tu le d'bheul an
Tighearna losa, agus ma chreideas tu ann do chridhe,
gu'n do thog Dia o na marbhaibh e, gu'n saorar thu"
(Ròm. X. 9). " Bu toil le Dia, le amaideachd an
t-searmonachaidh, iadsan a thèamadh a ta creidsinn "
(i Cor. i. 21). "Is i so 'àithne-san gu*n creideamaid
ann an ainm a Mhic losa Criosd" (i Eoin iii. 23).
** Fhuair sinn aithne air agus chreid sinn an gràdh a
tha aig Dia dhuinn" (i Eoin iv. 16). **Ge b'e
neach a chreideas gur e losa an Criosd, ghineadh o
Dhia e" (i Eoin v. i). " An ti a chreideas ann am
Mac Dhè tha *n fhianuis aige ann fèin ; an ti nach
crdd Dia, rinn e breugaire dheth, do bhxìgh nach do
chreid e an fhianuis a rinn Dia mu thimchioU a
Mhic" (i Eoin v. 10). "Ge b'e nach creid, dltear
e" (Marc xvi. i6).
Is iad so cuid de na h-earannan llonmhor a tha
'teagasg dhuinn ciod a* bhann-ceangail a tha eadar
am peacach agus an t-slàinte mhòr. Tha iad a'
feuchainn duinn gur e ar creidsinn air teisteas Dhè
mu thimchioll a shaor ghràidh fèin, a tha 'g ar dean-
amh 'n ar luchd-comhpaift de na beannachdan a tha
'n teisteas sin a' foillseachadh. Cha-n e gu 'bheil
iad a' cur toillteanais no ^ifeachd shlàinteil air bith
as leth gnìomh a* chreidimh. Tha iad a' feuchainn
gur e euspair a* chreidimh,— a* phearsa, no an ni, no
an fhìrinn air am bheil an creidimh a* deanamh
greim, — a tha *n a shith agus 'n a chomhfhurtachd
do'n anam. Gidheadh tha iad air mhodh ro shòl-
uimte a* cur an cèiU an f heum a th' air creidimh,
Digitized byCjOOQlC
76 CREID AGUS TEARNAR THU.
agus meud peacaidh a* mhi-chreidimh. Annta tha
Dia ag agradh creidimh air ball o na h-uile a chluin-
neas a theisteas. Ach cha-n 'eil e* toirt gnhise air
bith do fhèin-fhireantachd na muinntir a tha Yeuch-
ainn ri gnìomh a* chreidimh a choimhlionadh chum
iad fèin a dheanamh iomchuidh air son deadhgheàn
Dhè ; aig am bheil an diadhachd a' co-sheasamh ann
an cleachdadh ghnìomharan creidimh de sheòrsa
èigin ; aig am bheil an comhf hurtachd ag èirigh o
bhi 'smuaineachadh air na cleachdanna sin a bha, 'n
am barail, cho maith air an coimhlionadh ; agus aig
am bheil an dearbhachd a' tighinn o bhi 'g an cunn-
tadh so suas aig àmaibh àraidh, agus a' beachdach-
adh air a* ghnè òirdheirc a bh' ann an iomadh
dhiubh.
Ann an cuid a dh'àitean gheibh sinn am focal
earbm a' tachairt 'an àite creidimh, Tha an t-aobhar
air son so soilleir : an teisteas ris am bheil an creid-
imh d! gabhail, is teisteas i a thaobh pearsa agus a
dheadhghean, agus mar sin, tha creidsinn an teisteis
agus earbsa as a' phearsa 'nan nithean a tha do-
sgaraidh. Is e gabhail ri teisteas Dhè a bhi 'cur
muinghin 'an Dia fèin agus 'n a Mhac losa Criosd.
Uime sin tha an Sgriobtur a' labhairt mu " earb§a,"
no mu " mhuinghin " mar an ni a tha *g ar saoradh,
mar gu'n abradh e ris a* pheacach, " Tha Dia cho
gràsmhor, a's nach 'eil agad ach do chìiis, ciod air
bith cho olc 's a tha i, a chur 'n a làmhan, agus
t'anam earbsadh ri 'ghleidheadh, agus bithidh tu air
do shaoradh.*'
Ann an cuid a dh'àitean tha e air a ràdh gu'm
bheil sinn air ar saoradh le òlas air Dia no air
Digitized by CjOOQ lC
CREID AGUS TEARNAR THU. 77
Chosd; 's e sin, direach le aithne bhi againn air
Dia mar a rinn e aithnichte e fèin ann an losa
Criosd. (Isa. liii. 1 1 ; i Tifn. ii. 4 ; 2 Pead. ii. 2fo)*
Mar so labhair losa, " Is i so a* bheatha mhairean*
nach, eòlas a bhi aca ortsa an t-aon Dia fior, agtis
air losa Criosd a chuir thti uait** (Eoin xvii. 3).
Agus mar gu'm b'ann chum simplidheachd a dheau"
amh ni's simplidh, tha 'n t-Abstol, ann an labhairt
air na firinnean mu bhàs, mu adhlacadh^ agus mtl
aiseirigh Chriosd, ag ràdh, " Troimh mat an ceudna
am bheil sibh air bhur tèamadh, ma chuinas sibh
air chuimhne an ni a shearmonaich mi dhiubh''
(i Cor XV. I, 2).
Mar so tha Dia a' ca<:heangal slàinte ri ''creidsinn,''
** earbsadh,'' " aithneachadh,** " cuimhneachadh."
Ach cha-n ann 'n ar gniomh creidimh, no earbsa, no
aithneachaidh, no cuimhneachaidh a tha *n t-slàinte,
ach anns an ni, no a' phearsa a th'air a chreidsinn, no
as am bheilear ag earhsadh^ no a th'air aithneachadh,
no air a chuimhneachadh. Ni mò a tha slàinte air
a toirt mar dhuais creidimh no eòlais. Is iad na
nithean a tha air an creidsinn agus air an aithneach*
adh ar slàinte. Ni mò a tha sinn air ar saoradh, no
air ar comhfhurtachadh le bhi 'smuaineachadh mu
ar gnìomh creidimh, no bhi !faighinn cinnteachd air
a' ghnè agus na buaidhean ceart a bhi ann a bheireadh
ar Dia a bhi toilichte leis, agus leinne air a sgàth*
B'e so a bhi 'deanamh creidimh 'n a obair anns am
bheil airidheachd, no, co dhilibh, *n a obair a tha
'g uidheamachadh; agus an sin cha bhiodh gràs *n a
ghràs ni*s mò. B'e so da rìreadh a bhi deanamh ar
crddimh 'n a earann de obair Chriosd, — a' bhuille*
Digitized by CjOOQ lC
78 CREID AGUS TEARNAR THU.
criochnachaidha a th' air a toirt do 'n obair mhòir a
ghabh Mac Dhè os làimh, a bhiodh, gun so, neo-
fìioirfe, no, co dhibbh, neo-fhreagarrach do'n pheac-
ach, mar pheacach. Ris an duine a tha deanamh
'fhois de 'chreidimh agus 'earbsa fèin, agus a tha
'feuchainn r'a choguis a shìtheachadh le bhi *tional
dhearbhaidhean air am flrinn agus am feobhas, tha
sinn ag ràdh, luchd comhfhurtachaidh nach fih iad
uile ! Tha mi 'faghail soluis le bhi 'deanamh feum de
m' shuilean ; cha-n ann le bhi smuaineachadh mu'n
fheum a tha mi 'deanamh dhiubh, no le mion-rann-
sachadh ealanta air na h-^arannan de'm bheil iad air
an deanamh suas. Mar sin tha mi Yaotainn sithe le
creidsinn, agus ann an creidsinn ; cha-n ann le bhì
*smuaineachadh mu vù! chreidimh, no le feuchainn ri
dhearbhadh dhomh fèin cho maith 's a choimhlion
mi gnìomh a* chreidimh* Dh'fheudamaid cho maith
uisge a thamiing à gainmheich an fhàsaich, a's sìth
a tharruing as ar gniomh creidimh fèin. Ni creidsinn
anns an Tigheam losa Criosd na h-uile ni air ar son;
cha dean creidsinn 'n ar creidimh fèin, no earbsadh
as ar n-earbsa fèin, ni air bith.
Mar so is e creidimh a' bhann-ceangail eadar sinn
agus Mac Dhè; agus sin cha-n ann do bhrìgh ni air
bith ann fèin, ach do bhrìgh gur ann trid firinn air
a h-aithneachadh, agus air a creidsinn, a*s urrainn an
t-anam greim f haghail air nithibh no air pearsaibh.
Tha creidimh 'n a neo-ni ach mar a tha e 'deanamh
greim air Criosd; agus tha e *deanamh so le bhi
deanamh greim air an fhirinn no an teisteas mu
'thimchioU. " Is ann o èisdeachd a thig creidimh," tha
an t-abstol ag ràdh, agus "èisdeachd treflmal Dhè.^^
Digitized by CjOOQ lC
CREID AGUS TEARNAR THU. 79
" Bithidh eblas agalbh air an fhìrinn^ agus ni an
fhirinn saor sibh " tha an Tigheam ag ràdh (Eoin
viii. 32); agus a rithist, "do bhrìgh gu *bheil mise
ag innseadh na flrinn cha-n 'eil sibh 'g a m' chreid-
sinnf .... Agus ma tha mi ag innseadh na f Irinn,
c*ar son nach 'eil sibh *g a m' chreidsinn ?" (Eoin
viÌL 45, 46). Tha againn mar an ceudna cainnt mar
a leanas. " Leò-san aig am bheil eòlas na fìrinn "
(i Tim. iv. 3) ; " dhoibh-san nach *eil bmhal do'n
fhìrinn" (Ròm. ii. 8); "mar a tha 2itì fhìrinn ann
an losa" (Eph. iv. 21); "creidsinn xi3. fìrinn'^ (2
Tes. ii. 13); "aidmheil nz. fìrinn'*^ (2 Tim. ii. 25);
"slighe m.f\rinn^' (2 Pead. ii. 2); "gu 'bheil sinn
à^'nfhìrinn" (i Eoin iii. 19); "as eugmhais na
fìrinn " (i Tim^ vi. 5) ; " naomhaich iad tre'n fhìr-
inn'^ (Eoin xvii. 11) ; "tha mi a* labhairt bhriathra
na. fìrinn^* (Gniomh. xxvi. 25); "Spiorad na/l/7/i«,
treòraichidh e sibh chum gach uile fhìrinn " (Eoin
xvi. 13). Ro chomharraichte, agus airidh air a bhi
air an cuimhneachadh, ann an co-cheangal ris a'
phuing so, tha rabhaidhean an Tighearna ann an
cosamhlachd an t-sìoladair, gu h-àraidh, na briathran
a leanas; "Is e an sìol focal Dhè. ladsan ri taobh
an rathaid, is iad sin a dh'èisdeas: 'na dhèigh sin tha
an diabhul a' teachd, agus a' togail air falbh an
fhocail as an cridheachaibh, air eagai gUn creideadh
iad agus gu'm biodh iad air an saoradh " (I.uc. viii.
II, 12). Cha lugha na sin a tha briathranan deis-
ciobuil ghràdhaichte airidh air a bhi air an cuimh-
neachadh;-^" Agus thug an ti a chunnaic sin fianuis,
agus iha fhianuis fìrinneach ; agus tha fios aige gu
^bheil e 'labhairt na fìrinn, chum gu'n creideadh
Digitized by CjOOQ lC
8o CREID AGUS TEARNAR THU.
sibhse" (i Eoin xix. 35); agus, a rls, "Tha iad so
sgrìobhta, chum gu'n creideadh sibh gur e losa an
Criosd, Mac Dhè, agus a' creidsinn duibh gu*m biodh
agaibh beatha troimh 'ainm-san" (Eoin xx. 31).
Tha an duine nàdurra a' fuathachadh na fìrinn
so mu Chriosd agus 'obair mar shagart, do bhrigh
gu 'bheil e 'fuathachadh Chriosd fèin. " Dh'fhuath-
aich iad mi," tha an Tighearn ag ràdh (Eoinxv. 25);
seadh, tuilleadh, " dh'fhuathaich iad mìgun aobhar*^
(Salm Ixix. 4). Cha-n e mearachd a tha 'n duine a'
fuathachadh, ach firinn ; agus uime sin, tha feum
air obair an Spioraid chum am foath so a thoirt air
falbh, — chum am peacach a dheanamh uiread agus
toileach air eòlas a ghabhail air an fhh-inn agus air
an Ti fhìor. Gidheadh cha-n 'eil Dia mall chum an
Spiorad a thabhairt; — agus tha ceud-thòiseachadh
cliraim agus iomaguin a' feuchainn gu 'bheil ni-eigin
a thuiUeadh air " feòil agus fuil " aig obair anns an
anam.
Ach ged dh'fheumas e cumhachd an Spioraid
Naoimh chum creidmhich a dheanamh dhinn, cha-n
e 's aobhar da so gu 'bheil creidimh 'n a ni dìotnh^
air, no*n a chleachdadh no oidhirp mhòir anama a
dh'f heumar dol troimhe gu cothromach chum gu'm
bi Dia toihchte leis agus leinne ; ach do bhrìgh ar
gràin air an fhirinn a tha r'a creidsinn, agus ar
fuatha do'n Ti as am bheil e air iarraidh oirnn earbs-
adh. Cha-an *eil aon de chleachdanna na h-inntinn
a's simplidh na creidsìnn ; gidheadh cha lughaid
a tha dh'f heum air cumhachd Dhè. Na biodh an
neach a tha fuidh iomaguin a' deanamh creidimh 'n
a ni dìomhair, no 'n a ni mòr, mar gu'm b'ann chum
Digitized by CjOOQ lC
CREID AGUS TEARNAR THU. 8l
a bhi 'cumail a mach gu 'bheil toillteanas no èifeachd
ann dheth fèin chum esan fhìreanachadh; gidheadh,
air an làimh eile, a chaoidh na biodh e 'g a dhean-
amh 'n a ni simphdh, furasda, chum a bhi 'feuchainn
nach 'eil feum air obair an Spioraid. Mar is simplidh
a chi e creidimh a bhi, 's ann is mò a chl e a chionta
fèin a bhi ann a* bhi 'dihltadh creidsinn, agus *f heuni
air an Fhear-chuideachaidh nèamhaidh chum buaidh
a thoirt air naimhdeas eagalach a' chridhe a tha 'cur
an aghaidh gabhail ann an simpUdheachd ris an
fhirinn. Tha freumh an duilgheadais a th'ann an
creidsinn a' co-sheasamh ann an smior fèin-fhlrean-
tachd; agus tha ndi spàimean gu creidsinn, na hroidh-
irpean gu earbsadh, mu 'm bi daoine a* labhairt, 'nan
taisbeanadh air an fhèin-fhlreantachd so. Tha na
cleachdanna spioradail so cho fad o bhi *n an comh-
aran air mhaiUi, a*s gu 'bheil iad gu tric 'n am foiU-
seachadh a mhàinaii-uabharspioradail, — 'nandearbh-
aidhean air neart anabarrach fèin-f hìreantachd ; tha
eadhon ro dhhrachd na spàime a* feuchainn dèinead
na fèin-fhìreantachd. Tha e ni's miosa na bhi diomh-
ain, ma ta, bhi feuchainn ri comhfhurtachd a thoirt
do anam iomaguineach le bhi 'g amharc air na
cleachdanna, np n^ h-oidhirpean so mar dhearbhaidh-
ean air creidimh, . Tha iad 'n an dearbhaidhean aon
chuid airain^Ìàs noairmi-chreidimh,— dearbhaidh-
ean air r^n suidhichte a' pheacaich ni air bith a
dheanamh seach creidsinn gu 'bheil na h-uile ni
deanjtgt. iCha-n e teagamhan an dearbhadh a*s fèarr
air creidimh ; agus tha oidhirpean air a bhì 'cur an
gniomh an ni mhòir so ris an abrar creidimh 'n an
dearbhaidhean a mhàin air neach a bhi daU do iobairt-
rèite chriochnaichte Mhic Dhè. rr?r»alr>
Digitized by VjCJOv lC
82 CREID AGUS TEARNAR THU.
Cha-n *eil dad aig a' pheacach an aghaidh ni
mbr èìgin ris an abrar creidimh a dheanamh chum
deadhghean Dhè a chosnadh; ni h-eadh, 's e so dìr-
each a tha dhìth air ; oir tha e *toirt do cothroim air
oibreachadh air son a shlàinte fèin. Ach tha e
'diìiltadh 'àite-seasaimh a ghabhail air obair a tha
cheana deanta, agus mar sin sgxu: de bhi 'cleachdadh
'anama chum a bhi 'toirt mu*n cuairt rèite, air son
an robh na h-uile ni a tha feumail air an coimhlion-
adh o cheann ochd ceud deug bliadhna, air crann-
ceusaidh an Ti " a rinneadh *n a ìobairt-pheacaidh
air ar son-ne, ged nach b'aithne dha peacadh ; chum
gu'm bitheamaid air ar deanaiph 'n ar fireantachd
Dhè ann-san" (2 Cor. y. 21),
Digitized by CjOOQIC
CAIB. IX.
CRSID DIREACH A MIS.
Salm xcvk 7, 8i Amos'v. 4. Eabln iv. ^tj.
Isa. Ivì. 6. Eoin xiL 36» Taìsbi «1.
Tha thu dùrachdach a nis ; ach tha eagal orm gu
'bheil thu 'deanamh do dhhrachd 'n a Chriosd dhuit
fèìn, agus da rìreadh 'g a dheanamh 'n a aobhar air
son gun earbsadh a Criosd air baii, Tha thu saoil-
sinn gu'n trèoraich do dhbrachd air aghaidh gu
creidimh, 'ma bhios e dian guleòir, agus ma bhuan-
aichear ann fada gu lebir.
Ach tha leithid 'a ni ann a's dhrachd an rathad
clì ; dhrachd ann am mi-^hreidimh^ agus a* cur dùr
achd an àite creidimh ann an losa. Cha^-n f heud thu
eagalan do choguisa chiUineachadhleis an dìirachd so
agad. Is e dìicachd mhi-chreideach a th'ann ; agus
dia dean sin an gnothuch. Is e tha Dia ag iarraidh
creidimh aon-f hillte air an f hianuis a thug e dhuit mu
'Mhac. Tha thu ag ràdh, Cha-n urrainn mi creidimh a
thairgseadh dha, ach is urrainn mi dUrachd a thoirt
leam d' a ionnsuidh ; agus le dìirachd a thoirt dha,
tha mi 'n dòchas gu*n cuir mi impidh air gu creidimh
a thoirt dhomh. Is e so fèin-fhìreantachd. Tha e
'feuchainn gu *bheil thu a* meas araon creidimh agus
dìirachd ioa;r ni eigin a tha gu bhi air a dheanamh
chum l^ia a jthoileachadh, agus ^ dbeadhghean a
Digitized by CjOOQ lC
84 CREID DIREACH A NIS.
chosnadh. Tha thu 'g Adh, Is e creidimh tiodhlac
Dhè, ach cha-n e dìirachd ; tha sin 'n a m' chomas
fèin ; uime sin saothraichidh mi, agus ni mi spàim,
agus urnuigh gu dUrachdach, 'an dòchas nach fada
gus an gabh Dia truas de m' spàimean dUrachdach,
ni h-eadh, a' faireachadh gu h-uaigneach gur gann
a bhiodh e cothromach ann a leithid do dhlirachd a
chur an neo-shuim, A nis, ma thuirt Dia *n àit air
bith gur e dùrachd mhi-chreideach, no gnàthach-
adh mi-chreideach air meadhonan an rathad gù
creidimh f haotainn, cha-n urrainn dòmh-sa cur an
aghaidh thu dhol air aghaidh mar sin. Ach cha-n
'eil mi faicinn gu'n d'thubhairt e so, no gu'n robh
na h-abstoil a' cur luchd-iarraidh air a leith-
id so de rian air son creidimh fhaotainn. Tha
mi 'faotainn gu'n do dhruid na h-abstoil a steach
an luchd-^isdeachd chum creidimh agtis aithreachais
air ball; 'g a 'n toirt aghaidh ri h-aghaidh ri cuspair
mbr a' chreidimh, agus ag àiththneadh dhoibh an
ainm an Dè bheò creidsinn, direach mar a dh'àithn
losa do'n duine aig an robh an làmh sheargta a
sìneadh a mach. Cha d'thug an Tigheama dha
seòlaidhean a thaobh oibre a Sia dol air thoiseach,
no a thaobh oidhirpean agus spàimean agus gnàth-
achadh mheadhonan, ann an rathad ullachaiL Is iad
so oidhirpean an duine air drochaid a chur thar na
doimhne mòire de 'dheanamh fèin; dòighean an
duine air seachnadh na ceist' uamhasaich, a thaobh
athurneo-chomais fèin; innleachdan neo-sgrìobtuireil
an duine chum sUamhnachadh a mach as a neo-
chQmasgucomas,amach à mi-chreidimh gu creidimh;
innleachd an duine air son Dia a chuideachadh gus
DigitizedbyCjOOQlC •
CREID DIREACH A Nisl 85
a shaoradh ; fàradh de dheanamh an duine ffin, air
son streap suas uidhe bheagasan t-slochd uamhasach,
an dòchas gu'n gabh Dia truas ri a stri dhhrachdaich,
agus gu^n dean e 'n còrr uile a tha feumail.
A nis dh'àithn Dia do na h-uile dhaoine anns
gach àif aithreachas a dheanamh; ach cha d*thug
e dhuinn' ann an àit' air bith, seòlaidhean air son
aithreachas fhaotainn. The e 'g àithneadh do pheac-
aich creidsinn, ach cha-n eil e 'comharrachadh a mach
cUrsa uUachaidh troimh am feum iad dol, chum le
sin gu'n gluais iad esan gu ni-eigin a thoirt doibh
nach *eil e o'n toiseach ro thoilcach a thabhairt. Is
ann mar so a tha e 'g a 'n ^' druideadh a stigh ann
am mi-chreidimh." Is ann mar so a tha e 'g a*n
toirt gu mothachadh araon air meud agus air cionta
an neo-chomais, agus mar so^ 'g an co èigneachadh
gus na h-uile dòchas gu'n dean iad ni air bith chum
iad fèin a thèamadh a thoirt thairis ; — *g an iomain
a mach as na h-uile dìdean brèige, agus a' feuchainn
doibh nach 'eil anns na h oidhirpean so anns a' bheil
iad a' buanachadh ach bacaidhean, cha-n e cuideach-
adh, agus nach 'eil annta ach direach cho liugha
diùltadh air a chabhair fèin a tha dlhth, — cho liugha
oidhirp anearbsach air impidh a chur airsan chum
sin a dheanamh a tha e cheana ro thoileach a dhean-
amh air an son.
Is e an strì so gu creidsinn am foillseachadh mòr
air fèin-fhireantachd. Cha-n e obair a th'ann an
jcreidsinn, ach sgur de obair; agus *s e an strì so
ri bhi creidsinn dìreach oidhirp a* pheacaich air obair
a dheanamh deth sin nach obair idir, saothair a
dheanamh deth sin a's e bhi 'gabhail fois o sliaothair,
Digitized byCjOOQlC
86 CREID DIREACH A NIS.
Cha-n àill le peacaich an greim a leigeil as de na
dòchasan a bh* aca roimhe, agus tuiteam a steach do
ghàirdcanan Chriosd. C'ar son ? Do bhrìgh gu 'bheil
iad fathast ag earbsadh as na dbchasan so, agns nach
'eil iad ag earbsadh as an ti sin a tha 'labhairt riu 's
an t-soisgeul. At àit, uime sin, a bhi *g a d* mhis-
neachadh gu thu fèin a chleachdadh ni's mò agus ni's
mò anns na h-oidhirpean tbiseacbail so,: tha mi 'g
innseadh dhnit gu 'bheil iàd 'h an innseadh brònach
air fèin-fhìreantachd. Tha iad a* gabhail a stigh
roar fhìrinn nach do làn-chrìochnaich Criosd/obair^
agus nach 'eil Dia toileach creidimh a thoirt duit
gus an oibrich thù air le argumaidean agns le liosd-
achd fad mhìosan agtìs bhliadhnachaii. Tha Dia air
a' mhionaid so tòikach do bheannachadh; agus tha-n
e th'anns na spàimean so agad-sa, mar tha thusx
saoilsinn^ oidhirpean iriosal air a' bheannac&adh a
gabhail, aòh oidhii^ean useibhfeach àon chuid chum
à chur uait, air neò, chum greim fhaotainn air 'n a d*
rathad fèin. Cha-n urrainn thu, le d'uile spàimean^
an Spiorad Naomh a dheanamh ni's toiliche air creid«
imh a thòirt dùit nit tha e aìi à' mhiòn^d sa Ach
tba d* fèin-f hìreantachd a' cur chl ris an fhhpina
bheannaichte so ; agus nan robh mise gu misneach
a thoirt duit anns na " h-oidhirpean '* so, bhithinn
ag àrach t'f hèin-f hìreantachd agus do dhitiltaidh air
gràs so an Spioraid.
Tha thu ag ràdh nach ufrainn thu do ehridhe
atharrachadh nò ni maith air bith a dheanatoh. Ifha
mise 'g ràdh sin cuideachd. Ach tfca mi 'g rìtdh
tuiUeadh. Cha-n 'eil thu idir a' tuigsinn meud do
neo-chomais agiais do chionta. Tha iad so mòraa
Digitized by CjOOQ lC
CREID DIREACH A NIS. 87
iii's mb àgUs tìPs miosa na tha thu 'saoilsinn. Agus
is e do bheachd neo^iomlan d'an taobh so a's aobhar
thu bhi^dol a dh'iotinsuidh nan oidhirpean so. Cha-n
'eil thu mothachail air d'anrahuinneachd, a dh'ain-
deoin na tha thu 'g ràdh. Is e so a tha *g a d'chu-
mail o Dhia agus a' cumail Dhè uait sa.
Tha Dia ag àithneadh dhuit creidsinn agus
aithreachas a dheanamh. Is ann air do chunnart a
bheir thu oidhirp air an dleasdanas so, a tha mar
f hiachaibh ort a choimhlionadh air ball, atharrachadh
le bhi 'cur 'n a àite ni-eigin a tha ri bhi air a
dheanamh roimh-làimh, agus à dh'fheudas d'eagalan-
sa a chiliineachadh, agus do chogiiis a chur a chodal,
ach anns nach *eil tairbhe aon chuid chum Dia a
dheanamh rèidh riut, no chum do thogail gu suidh-
eachadh ni's tèaruinte no ni's so-shàbhalaidh, mar a
tha thu 'saoilsinn. Oir tha sinn air ar saoradh tre
chreidimh, cha-n ann le oidhirpean chum " Dia neo-
thoileach" aomadh gu creidimh a thoirt dhuinn.
Ann an dol gu Dia tha sinn gu ghabhail mar fhìrinn
gun teagamh gu*n coimhlion e 'fhocal, agus gu'n
cleachd e rèir a chlih. Tha ar tagraidheam gu bhi,
cha-n ann ri Dia neo-thoileach, ach ri Dia a tha
toileach. Cha-n 'eil sinn gu feuchainn le ar n-ur-
nuighean, no ar dùrachd ri impidh a chur air Dia gu
bhi gràsmhor, no slàinte a thoirt le ainneart o làimh
aoin a tha cruaidh, agus a' toirt seachad le maoidheadh.
Tha Dia a* sparradh a shlàinte òimn, agus a' cur an
cèiU e bhi neo-chrìochnach toileach ar beannachadh
air a' mhionaid so.
Tha Dia ag àithneadh dhuit creidsinn; agus
am feadh nach *eil thu a' creidsinn, tha thu a'
Digitized by CjOOQ lC
88 CREID DIREACH A NI9.
deanamh breugaire dheth-san, tha thu a* cur cM
Tis an fhìrinn ; oir is e mi-chreidimh da rìreadh,
creidsinn air breug. Seadh, tha Dia ag àithneadh
dhuit creidsinn ; agus is e nach 'eil thu a' creidsina
am peacadh a'smiosa de d' pheacaidhean; agus is ann
le bhi *g a f hoiUseachadh mar do pheacadh a*s miosa
a tha Dia 'g a d'dhhnadh a stigh chum a' chreidimh.
A nisj ma tha thu 'feuchàiun ri leithsgeul a' pheacaidh
so a ghabhail; ma tha thu a' cur an ungaidh
mhiodaiaich so ri d'anam, eadhon, gu'm bheil thu
leis na h-oidhirpean durachdach agus saoithreachail
^o, a' lughdachadh à' pheacaidh uamhasaich so, agus
a' f àgail do staid mhi-chreidich ni*s lugha cionta ;
tha ttiu a* mealladh do choguis, agus a* cur air falbh
uait na laimhe nèamhaidh sin a tha, leis an dearbhadh
so air do mhi-chreidimh^ 'g a d'dhUnadh a stigh chum
a' chreidimh.
Cha chuimhne leam so f haicinn air a chur an cèill
'an àite s am bith ni's fèarr no ann an leabhar le
Fuller do'n ainm, " An Soisgeul airidh air gach uile
chor air gabhail ris." Bheir mi air aghaidh beagan
earannan deth : — " Cha-n e mhàin gur e dleasdanas
mhinisteireaQ an luchd-èisdeach neo-iompaichte
earalachadh iad a chreidsinn ann an losa Criosd
chum tèamaidh an anama; ach is ann air ar cunnart
a dh'earalaicheas sinn iad chum ni air bith goirid
air sOy no nach ^eil d filleadh a stigh so, Tha sinn
air tuiteam gu rathad dèiiigidh cho las ris a mhuinn-
tir neo iompaichte a's nach mòr nach do chaill sinn
Spiorad nan ceud luchd searmonachaidh ; agus
uaithe so tha e*tachairt gur urrainn peacaich de
gach seòrsa suidhe cho socrach 'n ar n-àitean-aoraidh.
Digitized by CjOOQ lC
CREID DIREACH A NIS. 89
Bha Criosd agus 'abstoil, gun obadh air bith, a*gairtfi
air peacaich iad a dheanamh aithreachais agus a
chreidsinn an t-soisgeil ; ach tha sinne, air dhuinn a
bhi 'sealltuinn orra mar chreutairean bochd, neo-
chomasach agus truaillidh, ullamh gus an earann so
de mhinistreileachd an t-soisgeil a leigeadh seachad,
Tha cuid, ail: dhoibh a bhi 'meas a leithid sin de
nithibh mar nithean os •ionn <;omais an luchd-
èisdeachd, a tha 'g an toileachadh fèin le bhi a'
sparradh orra nan nithean a's urrainn iad a choimh-
lionadh, am feadh a tha iad fathast a' buanachadh
'n an naimhdean do Chriosd ; mar a tha a bhi *g an
giìilan fèin gu cubhaidh ann an comunn dhaoine, a
bhi 'leughadh nan Sgriobtuirean, agus a* frithealadh
mheadhonan nan gràs. Agus mar so Iha luchd-
èisdeachd de'n t-seòrsa so a' suidhe aig socair *n ar
coimhthionalaibh. Ach do bhrigh nach 'eil so a
fiUeadh a stigh àonta sam bith air an taobh-san, tha
iad a'suidhe gu neo-chhramach, a' saoilsinn gur e na
bheil air iarraidh orsa-san iad a luidhe anns an t-
slighe, agus a dh'fheitheamh ri àra an Tigheama.
Ach an e so teagasg nan Sgriobtur ? C'àit* am bheil
e r*a fhaicinn gu'n do bhuin na fàidhean, no na h-
abstoil ris a' ghnè neo-chomais sin a tha *g èirigh o
fhuath a bhi 'rioghachadh 's an anam, mar ni a tha
'gabhail leithsgeul muinntir? Agus c'àit an
d'thàinig iad a nuas 'n an earalachadh gu nithibh a
dh'f heudadh a bhi air an deanamh le muinntir am
feadh a tha iad fethast 'n an naimhdean do Dhia ?
An àite bhi 'fagail a mach gach ni a tha de ghnè
spioradail a chionn nach b'urrainn an luchd-èisdeachd
f baghail *n an cridhe gabhail ris, feudar a ràdh gu
Digitized by CjOOQ lC
90 CREID DIREACH A NIS.
tèaruinte nach d*earalaich iad ni eile ach so, a' meas
a leithid so do neo-chomas cha-n e mhàin mar ni
nach 'eil a' lughdachadh dleasdanais, ach mar ni a
tha deanamh na muinntir a tha fuidhe airidh air an
achmhasan a's gèire. T . . . Tha aithreachas a -
thaobh Dhè agus creidimh a thaobh an Tigheam'
losa Crio'sd air an aideachadh a bhi 'n an dleas-
nanais, ach cha-n e dleasdanais a tha r'a bhi air an
coimhlionadh dìreach air ball. Tha am peacach air
a mheas mar neo-chomasach air an coimhlionadh,
agus uime sin cha n 'eil iad air an sparradh air; ach
'n an àite sin, tha e air a sheòladh a bhi *g hmuigh
air son an Spioraid Naoimh chum a dheanamh
comasach air aithreachas a dheanamh agus creidsinn.
Tha e cosmhuil gur urrainn e so a dheanamh a dh'ain-
deoin fuath a chridhe do gach ni de'n t-seòrsa. Ach
ma tha e air iarraidh air duine sam bith a bhi 'g
hmuigh air son an Spioraid Naoimh, 'feumaidh gur
ann aon chuid gu trèibhdhireach agus an ainm losa,
air neo gu neo-threibhdhireach agus ann an rathad
èigin eile. Tha mi 'saoilsinn gu'n aidichear gu'm
bheil an dara dòigh so 'n a gràinealachd ann an
sealladh Dhè \ agus uime sin cha-n urrainn e bhi air
iarraidh air so a dheanamh ; agus a thaobh na ceud
dòigh, tha so cheart cho deacair agus cho fad* an
aghaidh a chridhe fheòlmhoir *sa tha aithreachas
agus creidimh fhèin. Tha e, da rìreadh a tighinn
chum an aon ni; oir cha ni air bith eile iarrtus
trHbhdhireach an dèigh bheanncuhdan spioradcUl^
air a chur suas ann an ainm losa, ach ùrnuigh cù
chrHdimh,^^
Is e an ni mòr a b'àiil leam a sparradh air do
Digitized by CjOOQ lC
CREID DIREACH A NIS. 9I
chogius an cionta uamhasach a th' ann am mi-
chreidimh. Is e buanachadh ann am mi-chreidimh
buanachadh anns a* pheacadh a's ro mhiosa;
agus is e buanachadh ann do bhrigh (mar tha
thu ag ràdh) nach urrainn thu Heasachadh, an
t-antromachadh a's ro mhiosa air do pheacadh. Their
am misgear gnàthaichte " nach urrainn e leasach-
àdh^" their am fear a tha cleachdte ris na mionnan
^*nach urrainn e *leasachadh ; '* their am mi-chreid-
mheach gnàthaichte " nach urrainn e 'leasachadh."
An gabh thu leisgeul a' mhisgeir ? No nach abair
thu ris gur e an dearbh ni a's miosa m'a chor, agus
gu'm bu chòir dha nàire bhi air dheth fhèin air son
a leithid de leisgeul a chleachdadh ? An abair thu,
Tha fios agatn nach urtainn thu do chleachdanna
Inisgeach a thoiit thairis, ach is lurainn thu dol agus
a bhi 'gìirnuigh ri Dia gu'n deanadh e comasach
thu air na cleachdanna so a thoirt thairis, agus
theagamh gu'n èisd Dia riut, agus gu*n dean e
comasach thu air so a dheanamh ? Ciod a bhiodh
ànn an so ach a bhi 'g ràdh ris dol air aghaidh ag òl
agus ag hrnuigh uair mu'n seach; agus gu'm feudadh
e bhi gu'n èisdeadh Dia ri 'chuid ìurnuighean mis-
geach, agus gu'n tugadh e dha stuamachd? Cha
bhuineacfii tu mar so ri misge; am bu' chòir dhuit
buntainn mar so ri mi-chretdimhì Nach bu chòir
dhuit an cionta a th' ann a sparradh dhachaidh;
agus fheuchainn do'n pheacach, 'n uair a tha e 'g
ràdh, " Cha-n urrainn mi mo mhi-chreidimh a
leasachadh," gu'm bheil e' cur an cèiU an dìtidh a's
miosa dha ftìn, agus ag radh, Cha-n urrainn mi gun
ihi an-earbsach an Dia, Cha-n urrainn mi gun Dia
Digitized byCjOOQlC
92 CREID DIREACH A NIS.
fhuathachadh, Gha-n urrainn mi gun bhi 'deanamh
breugaire do Dhia ; agus gu'm bu cheart cho maith
dha a ràdh, Cha-n urrainn mi gun bhi a' goid^ agus
ag innseadh bhreug, agus a* mionnachadhi
Na labhradh neach gu bràth mu mhi chreidimh
mar mhishealbh, Tha e uamhasach peacach. Is e
a f hreumh aingidheachd anabarrach a' chridhe. Cia
olc a dh'fheumas an cridhe sin a bhi 'n uair nach
aiU leis eadhon creidsinnl Nan lughdaicheadh ar
neo-chomas agus cruas ar cridhe ar cionta, an sin
mar a b' aingidh a dh'fhàsamaid^ 's ann a bu lugha
bhiodh againn ri freagradh air a shon, agus a bu lugha
bhiodh againn de chionta. Is e am peacach a tha
'gràdhachadh a' pheacaidh cho mòr a's " nach unr-
ainn *' e dealachadh ris a's mò cionta. Tha ara fear
a tha 'g ràdh, " Cha'n urrainn '* mi Dia a ghràdh-
achadh a' cur an cèiU gur e fèin aon de na peacaich
a's miosa; ach tha esan a tha 'g ràdh, "Cha-n
urrainn " mi eadhon creidsinn, a' gabhail dha fèin
cionta mu'm feud sinn le firinn a ràdh gur e a's
duibhe agus a's mallaichte air fad.
O, an cionta do labhairt a th'ann an aon mhionaid
de mhi chreidimh ! ann an aon ghnìomh anama
mhi-chreidmhich I Cia mòr a's mò na sin ann am
mi-chreidimh bunailteach f hichead no thri fichead
bliadhna! Tha goid aon uair olc ni*s leòir, cia mòr
a*s miosa na sin neach a bhi 'n a mhèirleach cleach-
dail, aithnichte ! Tha sinn 'g a mheas olc ni's leòir
*n uair a tha duine air a ghlacadh le misge, cia mòr
a's mò na sin 'n uair a tha againn r'a ràdh uime, nach
*eil e uair idir stuama. Is amhuil so a' choire a tha
inn a' cur as leth an duine nach do ghabh fathast
Digitized byCjOOQlC
CREID DIREACH A NIS. 93
eòlas air Criosd. Tha e 'n a mhi-chreidmheach
humiUeach. Tha a bheatha 'n a h aon chùrsa gun
bhriseadh do mhi-chreidimh, agus, uime sin, do
aoradh mearachdach, ma tha e 'g aoradh idir. Tha
gach mionaid ìir 'n a gnìomh mi-chreidimh ; 'na
cur an gnìomh as iir air a' pheacadh a's miosa;
peacadh nam peacaidhean ; peacadh an coimeas ris
nach 'eil goid, agus misge, agus mortadh, uamhasach
mar a tha iad, ach suarach,
anam iomaguinich, deanadh smuaineachadh
air a chionta so, do choguis a ghearradh a dh'ionn-
suidh a bheò 1 O, criothnaich, 'n uair a smuainicheas
tu air ciod e bhi, cha-n e rè latha no uaire, ach rè
do bheatha 'n a d*DHUiNE mi-chreideach !
Digitized by CjOOQIC
CAIB. X.
EASBHUtDH COMAIS Gli; CREIDSINN.
Esec. xxxvi. «6-27. Oniomh v. 31. Epl>. iii. 2a
Lucas xi. 9-13. X Cor. ii. 3, 5. i Tim. L 14.
Eoin i. xa. , 9 Cor. xii. 9. $eumas.L 5, 6.
Tha thu ag ràdh) is aithne (jlhomh na nithe sin uile,
gidheadh cha-n 'qìì iad ^* tpirt sjthe sam bith a'
m*ionnsuidh.
Ma's ann mar sin a th^ 'chl^is, tha mi ro theag-
mhach am ^^/aithneagad orra; agus bumhaith leam
gu'n tòisichieadh tu air a bhi g.nn an teagamh air a'
phuing so. Tha thu 'tighinn tuiUeadh a's furasda
gu co-dhlinadh gu'r aitAn^ dhuit iad. Do bhrlgh
nach e'il iad a! toirt a dh'ionnsuidh d'anama na sìthe
a tha Dia ag ràdh a tha iad cinnteach a thabhairt,
b'e bu ghlice dhuit a bhi fuidh amharus am bheil
d'eòlas ceart. Ma tha lighiche cinnteach a' sebladh
cungaidh-leighis chinntich air son galair èigin, agus
ma tha mise 'faotainn, air dhomh deuchainn a thoirt
dith, nach 'eil na ghabh mi a* deanamh feum dhomh,
tha mi 'tòiseachadh air a bhi fuidh amharus gu'n
d'f huair mi cungaidh chèarr air chor-eigin, an ^t ^n
ni a sheòl esan.
A nis am bheil thu cinnteach gur i an f hkinn a
tha thu ag ràdh a's aithne dhuit dearbh shoisgeul
giàis Dhè ? No am bheil innte ach ni-èigin cosmhuil
Digitized byCjOOQlC
EASBHUIDH COMAIS GU CREIDSINN. 95
ris ? Agus nach feud e bhi gur e an t-aobhar nach
'eil thu 'faghail sithe o*n ni sin a tha thu 'creidsinn,
direach nach ^eil sìth ann ì Fhuair thu greim air
mòran de na nithibh maithe, ach chaidh thu am
mearachd, maith a dh*fheudte, air an aon ni a rinn
'n a " f huaim . aoibneich " e. Theagamh gu*m bheil
thu a' creidsinn an t-soisgeil gu lèir, saor o'n aon ni
a tha 'g a dheanamh 'n a naidheachd mhaith do phea-
cach. Tha thu a' faicinn a' chroinn-cheusaidh mar a'
toirt slàinte glè f hagus ; ach gun bhi cho ro dhlìith
a's g'um bheil i 'beantuinn riut far am bheil thu;
gun bhi cho f ior dhlìith a's nach 'eil uidhe bheag,
dìreach leud boise, no leud ròineig, r*a bhi air a
dheanamh suas le d'ìimuighean no d'oidhirpean, no
d'f haireachduinnean fèin. ** Tha gach ni," tha thu
ag ràdh, "làn-ullamh; ach, an dèigh sin, tha an
easbhuidh faireachaidh sin annam fSn ! '' Ah, sin
far am bheil ! Tha am mir beag sin de dh'obair a
dh'fhàg Criosd gun chriòchnachadh, agus a tha
thusa a' feuchainn aon chuid ri 'chriòchnachadh, no
ri impidh a chur air-san le d'ljrnuighean chum a
chriochnachadh air do shon! Is e an easbhuidh
faireachaidh sin an òirleacfe bhe^g de dh'astar a tha
agad r*a fhaotainn air atharrachadh, mu'm bi iom-
lanachd oibre Chriosd èifeachdach air do shon !
Bu chòir gu'm biodh aithne air neo-mhothachadh
amhuil mar f haireachadji air cionta, *n a aon de d*
aobharan air son earbsadh as ni's mb, an àit thu bhi
'g a dheamamh 'n a aobhar air son gun earbsadh
as idir. Am buineadh leanabh ri athair no ri math-
air mar so ? An deanadh e anmhuinneachd cuirp
'n a aobhar air spn a bhi aa-earbsach à gràdh a'
Digitized by CjOOQ lC
96 EASBHUIDH COMAIS GU CREIDSINK.
phàraint? Nach ann a bhiodh e mothachail aìr an
anmhuinneachd sin a bhi làn-aithnichte do'n phàrant
agus gu'm b*e an dearbh ni a bha 'tarruing a mach
an tuilleadh giàidh agus teòmachd ? Cha chuireadh
leanabh làidir na h-uiread a dh'fheum airchram
agus caomhalachd. De chàch uile 's e an truaghan
neo-chomasach, pairihseach a bu dòcha truas a bhi
dheth, agus sìiil a bhi air. Cleachd mar so a thaobh
Chriosd 'y agjus dean an cruas cridhe sin 'n a bhar-
rachd aobhair air son earbsadh as, agus an tuilleadh
luach a chur air 'obair chrìochnaichte.
Tha an suidheachadh inntinn so a' feuchainn
nach 'eil thu a' creidsinn an ni cheirt : ach ni-eigin
eile nach leighis do lot ; no air a' chuid a's lugha,
gu 'bheil thu a' measgadh ni-eigin leis an ni cheart
a chuireas an neo-bhrigh na h-uile buaidh-leighis a
th* ann.
» Feumaidh tu tòiseachadh aig an toiseach aon
"^ uair eile ; agus dol air d'ais a dh*ionnsuidh nan ceud-
thoiseacha a*s simplidh de dh'fhìrinn Dhè, a tha
paisgte suas anns na fìrinnean mòra gu'n d'fhuair
losa bàs, agus gu'n d'èirich e ris : firinnean a tha
tuilleadh a's beag air an tuigsinn, seadh, air am
bheil tuilleadh a's beag luach aig mòran ; fìrinnean
a mheas na h-abstoil cho anabarrach cudthromach,
agus air an do leig iad na h-uiread do thaic; firinnean
as an do tharruing na ceud chreidmhich, gun dàil
sheachduinnean no mhìosan, an sith agus an
aoibhneas.
Tha thu 'g ràdh, Cha-n urrainn mi crddsinn^
Seallamaid a stigh anns a'ghearan so agad.
Tha fios agam gu 'bheil an Spiorad Naomh cho
DigitizedbyCjOOQlC .
EASBHUIDH COMAIS GU CREIDSINN. 97
do-sheachnaidh chum thu chreidsinn a's a tha
Criosd chum thu dh'fhaotainn maitheanais. Tha
obair an Spioraid Naoimh calg-dhlreach agus cumh-
achdach; agus cha-n fhaigh thu cuidhte *s do dhuilgh-
eadasan le bhi 'feuchainn ri chur a nùnn ort fèin
nach 'eil *na 'oibreachadh ach oibreachadh fir teagaisg
a tha *cur fìrinn fa d* chomhair. Is e slàinte air son
a' pheacaich obair Chriosd ; is e slàinte anns a'
pheacach obair an Spioraid. Is esan fear-tòiseach-
aidh agus fear-criòchnachaidh na slàinte so a th'anns
an leth a steach. Tha e ag oibreachadh chum gu'n
creideadh tu, cheart cho cinnteach 's a tha e 'g oib-
reachadh annad an dèigh dhuit cr'eidsinn^ agus mar
thoradh air thu chreidsinn.
'An àit a bhi 'n a aobhar mi-rahisnich 's ann a
tha an teagasg so 'n a aobhar misnich do*labhairt
do'n pheacach ; agus aidichidh e so ma tha aithne
aige air e fèin a bhi 'n a chreutair tur neo-chomasach
mar a tha*m BìobuU ag ràdh a tha e. Mur '«7 e
gu h-iomlan truaillidh, measaidh e an teagasg mu
obair an Spioraid a bhi 'n a bhacadh agus 'na
thàmailt, dìreaòh mar a mheasadh coisiche treun
sgairteil gu'm biodh tu araon *g a bhacadh agus a'
toirt tàmailt dha* nan abradh tu ris nach urrainn e a
thurus a ghabhail gun ghreim a ghabhail air do
ghàirdean. Ach a chionn, ma's ann mar sin a tha,
gur urrainn se e fèin a shaoradh gun mhòran cuid-
eachaidh, dh'f heudadh e dìreach obair an Spioraid a
-chur a thaobh air fad, agus a shlighe oibreachadh do
nèamh leis fèin.
'S e mar tha, nach b'urrainn dòchas a bhi air son
Digitized by CjOOQIC
pS EASBHUIDH COMAIS GU CREIDSINN.
creutair a tha gu h-iomlan tniaiUidh a dh'easbhuidh
oibre uile-chumhachdaich an Spioraid
Tha thu a' labhairt mu mhi-chomas air creidsinn
mar gur e bhiodh ann duilgheadas èigin air son nach
deach uUachadh a dheanamh; agus margu'mbiodh
tu air do thilgeadh sìos gu goirt an lorg fhaghaii a
mach. Cha bhiodh tu 'n a leithid do mhi-mhisnich
nan d'f huair thu mach gu'm V urrainn thu creid-
sinn uait f^in as eugmhais an Spioraid ; agus bheir-
eadh e mòr fhurtachd dhuit nam biodh e air a ràdh
riut gu'm b'urrainn thu an gnothuch a dheanamh
gun chòmhnadh an Spioraid anns a' chbis. Nan
tugadh so furtachd dhuit, tha e soiUeir nacà 'di
muinghin agad ^s an Spiorad; agus bu mhaith leat
an cumhachd a bhi ann do làmhaibh fèin, do bhrigh
gu 'bheil thu 'creidsinn gu 'bheil thu i€m. ni's toiliche
na esan. Nam biodh tu ach a'tuigsinn na fkinn
bheannaichte, gu 'bheil esatf mòran ni's toiliche na
tha thusa, dheanadh tu gàirdeachas gu 'bheil an
cumhachd 'n a làmhaibh-san seach 'n a d' làmhaibh
fdin. Bhiodh tu mòran ni's cinntiche 'n a d' inntinn
fèin gun ruigeadh tu air a' chrioch a tha 's an amh-
arc 'n uair a tha an neart a tha feumail ann an lamh-
aibh cho neo-chriochnach gràsmhor; agus mbe^
adh tu gu'm biodh an duin' a theireadh riut ^
'bheil an neart uile a tha feumail agad annad f<^in, a
tilgeadh sìos do dhòchais a's fèarr, agus 'gad'
spìiinneadh de d' ionmhas neamhaidh.
Cia mòr an dian-thoil leis am bheil cuid a' diean-
amh greim air a' bheachd gur urrainn iad creidsimiy
agus aithreachas a dheanamh, agus pilleadh, uatha
f^in, mar gu'm bu chomhf hurtachd, so do'n anam
Digitized byCjOOQlC
EASBHUIDH COMAtS GU CREIDSINN. 99
an-shocrach! Mar gu'fti b'e so rèiteachadh air
'imcheistean dorcha ! An comhf hurtachd dhuit thu
thoirt a chreidsinn ort fèin nach 'eil thu gu tur gun
neart ? An urrainn thu an rathad f haotainn gu sith
le bhi 'lughdachadh tomhais do thruailUdheachd agus
do neo-chomais ? Am furtachd do d'spiorad a tha
fiiidh uallaich thu bhi air do shaoradh o èigin a bhi
gu h-iomlan fo chomain do Spiorad Dhè air son
creidimh agus aithreachais ? An tèaruinn e thu o
shearbhadas eu-dòchais e bhi air a ràdh ruit, ged
nach 'eil agad neart gu leòir gu do dheanamh comas-
ach air Dia a ghràdhachadh, gidheadh, do bhrigh
beagan neirt a tha fathast a' fantainn agad, gur
urrainn thu an gniomh so a's lugha de uile ghniomh-
araibh na diadhachd a choimhlionadh, eadhon,
creidsinn ann am Mac Dhè ?
Ma 'se so d'fhaireachadh^ tha e soiUeir nach
aithne dhuit meud do ghalair, no doimhneachdan do
dhroch chridhe fèìn; cha-n 'eil thu 'tuigsinn na
deadh sg^il a th' air a toirt thugad le Mac Dhè, —
sgeul mu shaorsa iomlan o gach ni a tha 'gad'
shàrachadh, co dhihbh a's e cionta no neo-chomas.
Dhi-chuimhnich thu 'n f hirinn bheannaichte, " Anns
an Tighmma tha agam fh-eantachd agus neart"
(Isa. xiv. 24). Tha do neart, cho maith ri d'fhìrean-
tachd, ann an neach eile ; gidheadh, am feadh a tha
thu 'g aideachadh so a bhi f ior a thaobh an aon ni,
tha thu 'g a àicheadh a thaobh an ni eile. Dhi-
chuimhnich thu, cuideachd^ gàirdeachas an abstoil
ann an neart an Tigheama; a mhothachadh,/n uair
a bha e lag, an sin gu'n robh e làidir, agus a rhn
suidhichte, gu'n deanadh e uaill 'n a anmhuinneachd-
Digitized by CjOOQ lC
lOO EASBHUIDH COMAIS GU CREIDSHm.
aibh, chum gu'n gabhadh cumhachd Chrìosd còmh
nuidh air (2 Cor. xii. 9).
Ma tha thu 'tuigsiun an fhìor shoisgeil, mheasadh
tu gu' bheil am fear a tha 'feuchainn ri 'dhearbhadh
ort gu 'bheil gu leòir de neart air fhàgail agad gus
an gnothuch a dheanamh as eugmhais an Spioraid,
'n a nàmhaid cho mòr do 'n chmnn-cheusaidh agus
do d'anam ris an fhear a tha air son a thoirt ort a
chreidsinn nach *eil thu uile gu lèir ciontach, ach gu
'bheil fathast tomhas de tnhaitheas a' fantuinn agad^
agus, uime sin, nach ruig thu leas a bhi gu h-iomlan
an eisimeil fola agus f ireantachd Immanueil air son
maitheanais. Tha " gun neart " cho fìor mu d'staid
'sa tha "gun mhaitìieas." Nan tuigeadh tu an
soisgeul, b'e bhi 'feighinn a mach thu bhi tur neo-
chomasach, dìreach a bhi 'faighinn a mach gur tu an
dearbh pheacach dh'ionnsuidh am bheil an t-slàinte
mhòr air a cur; gu'n robh do neo-chomas air fhaicinn
roi'-làimh, agus uUachadh air a dheanamh air a shon,
agus gu 'bheil thu anns an dearbh shuidheachadh a
tha 'cur feum air, a tha 'g iarraidh, agus a gheibh
còmhnadh an Spioraid uile-chumhacdidaich.
Gus am faigh thu thu fèin anns a' cheum so a's
ìsle do dh'anmhuinneachd, cha-n 'eil thu ann an
suidheachadh (ma dh'fheudas milabhairt màrsinn)gu
gabhail ri còmhnadh o nèamh. Is e am beachd a
th' agad air beagan comais a bhi agad a tha 'cur air
falbh comhnaidh an Spioraid, ceart mar a tha beachd
air beagan maitheis a* cur air falbh iobairt-rèitich
an t-Slànuighir. Is e nach 'eil thu 'faicinn nach
'eil neart agad a tha 'g a d' chumail gun chreid-*
sinn.
Digitized byCjOOQlC
EASBHUIDH COMAIS GU CREIDSINN. lOl
Cho fada 's a tha thu 'saoilsinn gu' bheil beagan
neirt agad bi'dh tu feuchainn ris an neart sin a
chleachdadh ann an deanamh ni-eigin,-^agus gu
sòncaichte ann an coimhlionadh, gu d* riar ihèìn
agus riar Shàtain, a' ghnìomh no a' chleachdaidh
mhòir anama sin ris an abrar " creidimh." Ach an
Hair a gheibh thu mach nach 'eil neart air bith air
fhàgail agad, sguiridh tu, ann an eu-dbchas bean-
naichte, do dh* obair — agus (mu'n toir thu fainear) —
creididh tu ! Oir raur e creidsinn sgur a dh'obair,
tha e gu dò-sheachnaidh agus air ball a' ieantuinn
'n a lorg. Chaith thu an stoc beag neirt a shaoil
thu bhi agad, ann an greimeachadh gu daingean
rì taodaibh f^in-fhireantachd ; ach a nis 'n uair a tha
dearbhadh air thu bhi gun neart idir air a thoirt
dhachaidh ort, tha thu 'tuiteam ann an gàirdeanaibh
losa. Ach so cha dean thu am feasd, 'fhad 's a tha
thu 'saoilsian gu 'bheH neart agad gu creidsinn.
Bha P51, an dèigh a bhi t6 iomadh bliadhna a'
creidsinn, fathast a' tamiing a neirt o Chriosd a
mhàin ; cia mòr a*s mò na sin a dh'f heumas tusa
agus muinntir eile a dheanamh nach do chreid riamh
idir. Thubhairt e^an, " Tha mi 'gabhail tlachd ann
am anmhuinneachdaibh," 's e sin, ann a m' eas-
bhuidh neirt. Tha fàusa ag xàdh, Tha mi air mo
thilgeadh sìos do bhrìgh so.
Tha iadsan a their riut gu 'bheil beagan neirt air
^àgail a,gad, agus gu 'bheil thu gus an neart sin a
chleachdàdh ann an creidsinn agus 'an deanamh
aithreachais, 'n an naimhhean do d'shith, agus 'n an
luchd-tilgidh bun os ceann an t-soisgeil. Tha iad
ionann a's ag ràdh gur^e obair a th' ann an creidimh,
Digitized by CjOOQ lC
102 EASBHUIDH COMAIS GU CREIDSINK.
agus gu 'bheil thu gus an obair sm a dheanamh
chum a bhi air do shaoradh. Tha iad a' deanamh
fanoid ort Ann an gèiUeadh dhoibhsan tha thu a'
seasamh anns an t*suidheachadh sin a tha a' cràdhy
agus a' cur an aghaidh an Spioraid a tha a' strì riut ;
tha thu gu h-àrdanach ag agradh as leth an duine a
thuit, neirt a bhuineas a mhàin do direutair nach do
thuit ; tha thu 'g àicheadh iomlanachd an ullachaidh
a rinn Dia air son a' pheacaich, ann an lànachd an
Tì sin anns am b'e deadh thoil an Athar gu'n còmh-
nuicheadh gach uile iomlanachd.
Tha na brìathran a leanas, o sheann hghdar airidh
air a bhi air an cothromachadh : — Feòraich dheth
ciod e sin a tha e 'faotainn a' deanamh creidsinn cho
deacair ? An e cion toil a bhi air f hkeanachadh agus
air a shaoradh ? An e cion toil a bhi air a shaoradh
le losa Criosd chum cUìi grkìs Dhè ann-san, agus a
chum cur an neo-bhrigh gach uile uaiU ann fèin? Is
cinnteach gu'n àicheadh e so. An e amharus a
thaobh fìrinn teisteis an t-soisgeil? Cha ghabh e
dhànachd gu'n aidich e so. An e teagamh mu
chomas no mu thoil Chriosd gu saoradh ? 'S e so a
bhi 'cur an aghaidh teisteis Dhè anns an t-soisgeul.
An ann do bh'rìgh gu *bheil e teagmhach mu chòir
a bhi aige ann an Criosd agus *n a shaorsa ? Tha
thu 'g innseadh dha gu *bheil creidsinn ann an
Criosd a' deanamh suas còir ann. Ma their e nach
urrainn e creidsinn ann an losa Criosd a thaobh cho
duilich 's a tha e an creidimh so a ghnìomhachadh,
agus gu 'bheil feum air cumhachd diadhaidh, nach
'eil esan a' faotainn, chum a thamiing a mach, tha
thu 'g innseadh dha nach e obair a th' ann ancreid-
Digitized by CjOOQ lC
EASBHUIDH COMAIS GU CREIDSINN. 103
sinn ann an losa Criosd, ach socrachadh air losa
Criosd; agus gu *bheil an leithsgeul so cho mi-
reusanta a's a bhiodh e do 'fhear a tha sgith le
turus, agus nach urrainn dol ceum ni's faide, aràdh,
" Tha mi cho sgìth a's nach urrainn mi luidhe sìos,"
'n uair, da rlreadh, nach urrainn e aon chuid seasamh
no imeachd. Cha-n urrainn am peacach bochd^
sgìth, am feasd creidsinn ann an losa Criosd gus am
faigh e mach nach urrainn e ni sam bith a dheanamh
air a shon fèin; agus 'n a cheud chreidsinn an comh-
nuidh tha e Mol gu Criosd air son slàinte mar dhuine
gun dòchas agus gun chabhair ann fèin. Agus le
leithid so a {'eusonachadh ris o'n t-soisgeul oibrich-
idh, an Tigheam (mar is tric a rinn e) creidimh, agus
aoibhneas agus sith, ann an creidsinn.''
Tha thu bhi 'g a d' chur fèin *an iomacheist leis a'
chion comais so a' feuchainn gu 'bheil thu dol air
d'aghaidh an taobh cèarr. Tha thu fathast fo 'n
bheachd gur obair a tha gu bhi air a deanamh leatsa
a th' anns a' chreidsinn so, agus nach e a mhàin aid-
eachadh air obair a tha dèanta le neach eile. Bu
deòin leat ni-eigin a dheanamh chum sith f haotainn,
agus tha thu 'saoilsinn nam b'urrainn thu ach an ni
mòr so ris an abrar creidimh a dheanamh, gu'n
d'thoireadh Dia dhuit sith mar dhuais. A rèir a'
bheachd so, is e luach a th' ann an creidimh cho
maith ri obair ; am feadh nach e aon chuid dhiubh
a th' ann ; ach sgur a dh' ohair^ agus a dh' oidhirp-
eachadh aìr pàidheadh air son slàinte. Cha-ne
creidimh a' bheinn a dhireadh ; ach toirt thairis a
bhi 'feuchainn ris, agus leigeil le Criosd do ghihlan
suas /n a ghàirdeinibh.
Digitized by CjOOQ lC
104 EASBHUIDH COMAIS GU CREIDSINN.
Tha thu mar gu'm biodh tu 'n dhil gur e do
ghnìomh creidimh fèin a tha gus do shaoradh, an
àite cuspair do chreidimh, as eugmhais nach 'eil do
ghnìomh creidimh fèin, ciod air bith cho maith 's a
tìia e air a dheanamh, ach 'n a neo-ni. Air dhuit a
bhi 'saoilsinn gur obair chumhachdach a th' anns a
ehreidsinn so, tha thu ^feòraich, " Cionnus a tha mi
gus a faotainn dèanta gu ceart?^' Ach cha-n 'eil do
shith gu tighinn o dheanadas air bith de'n t-seòrsa,
ach gu h-iomlan uaithe-san a tha' n t-Athair a' comh-
arradhadh, " Feuch, mo sheirbhiseach a thagh mi."
Mar gu'n abradh e, "Seall ris-san mar a sheall
Israel ris an nathair umha ; dì-chuimhnich gach ilile
ni timchioll ort i€m \ do chreidimh, do shuidhich-
idhean-inntinn, d'aithreachas, d'ìimuighean ; agus
seall ris-san." Is ann ann-san, agus cha-n ann 'n a
d' ghnìomh bochd fèin a tha slàinte. Is ann annsan
ag|us''n a ghràdh neo-chrìochnach a tha thu gu d' aite-
fois f haghail. Is ann a mach uaithe-san, cha-n ann o
d'chleachdadh anama fèin mu 'thimchioU, a tha
slth gu tighinn. Cha dean a bhi 'sealltuinn air do
chieidimh fèin ach d''fhèin-fhìreantachd a chuideach-
adh; thà e cosmhuil ri bhi leigeil le d' làimh chli
$os a bhi aice ciod a tha do làmh dheas a' deanamh.
Is e bhi 'g iarraidh riarachaidh a thaobh gfiè no a
thaobh tomhais do chreidimh mu'n gabh thu comh-
f hurtachd o obair Chriosd, a bhi 'gluasad mar nach
biodh an obair sin ni's leòir dhith fèin chum sìth a
thoirt dhuit cho luath a's a ghabhas tu rithe : agus
mar nach biodh foghainteachd innte chum comh-
fhurtachd a thoirt do 'n pheacach gus am bi i air a
leasachadh le tomhas àraidh de mhothachadh CFàtbh-
Digitized by CjOOQ lC
EASBHUIDH COMAIS GU CREIDSINN. I05
àch ; ann an cainnt ghoirid, mar gu'm biodh anns
a' chulaidh-chomhfhuitachaidh a th'innte ni-eigin
do-innseadh aig am bheil a h-èifeachd an crochadh
gu sònruichte air feabhas do ghnìomh creidimh fèin,
agus air soirbheachadh d'oidhirpean ann a bhi *g a
chur 'an cleachdadh.
Cha-n 'eil do neo-chomas, ma ta, a* co-sheasamh
ann a d' eu-comas air a' ghnìomh mhòr creidsinn so
a choimhlionadh, ach ann a d' eu-comas air sgur de'n
leithidibh sin uile do dh 'oidhirpean fèin-fhkeanach
air gnìomh air bith a choimhlionadh, no ni air bith
a dheanamh chum thu bhi air do shaoradh, Air
chor a's gur e mar a tha 'chhis, nach fhaca tu
fathast a ieithid a dh'fhoghainteachd anns an aon
obair mhòir a chrìochnaich Mac Dhè air a' chrann-
cheusaidh a*s a bheireadh ort d' oidhirpean truagha
air ni-eigin oibreachadh a mach de d' chuid fèin a
thoirt thairis gu tur. *N uair a dh'fheuchas an
SpioradNaomhdhuitlàn-f hoghainteachd na h-iobairt-
rèite mbire air son a' pheacaich dìreach mar tha e^
bheir thu thairis d'oidhirpean air gniomh no obair a
dheanamh, agus, an àite d'uile chleachdanna de'n t-
seòrsa sin, gabhaidh tu ris an ni a rinn Criosd.
Cha-n e obair an Spioraid duine a dheanamh com-
asach air ni-eigin a dheanamh a thèarnas e no a
chuidicheas gus a thèamadh, ach a dhealachadh o'
uir oidhirpean agus a dheanadais fèin, co dhilibh a
tha iad maith no olc, air chor a*s gu*m bi e toilichte
leis an t-slàinte a chrìochnaich Fear-saoraidh na
muinntir chaiUte.
Cuimhnich an ni ris am bheil thusa *g ràdh do
neo<homas gu 'bheil Dia ag ràdh do chionta ris;
Digitized by CjOOQ lC
106 EASBHUIDH COMAIS GU CREIDSINN*
agus gur e neo-chomas taiieil a th' ann. Cha robh e
air a chur annad le Dia : oir rinn e thu le làn-chomas
air na h-uile ni 'dheanamh a tha e 'g iarraidh ort a
dheanamh. Tha thu 'toirt eas-bmhlachd agus a'
mi-chreidsinn de d' dkèbin. Cha-n 'eil aon 'ga
d' cho-èigneachadh gu aon chuid diubh. Is e do
dhiiiltadh air Crìosd roghainn shaar agus shuidhichte
do thoilefiin,
Is ni eagalach aingidh a th' anns an neo-chomas
so agad. Is e suim do thruaillidheachd e. Tha e
'g a d' dheanamh ni's coslaiche ris an diabhul na tha,
ach beag, ni air bith eile. Neo-chomasach air Dia a
ghràdhachadh, no eadhon air creidsinn 'n a Mhac !
Comasach a inhàin air 'fhuathachadh agus air chl a
chur ri Crìosd ! O an cionta uamhasach ! Aingidh-
eachd do-labhairt cridhe an duine !
An e da rìreadh nach urrainn thu a tha 'g a d'
chumail air ais o Chriosd? Cha-n e, ach nach àiU
leat. Cha d'fhuair thu air d'aghaidh cho fada ri,
Cha-n urrainn mi. 'Se nach àill leat a*s fior chòis-
bhacaidh aig an àm a tha làthair. '' Chorn àiU
leibh teachd a m' ionnsuidh-sa, chum gu'm faigh-
eadh sibh beatha " (Eoin v. 40). " Ge b' e neach
leis an àill, gabhadh e uisge na beatha gu saor"
(Taisb. xxii. 17).
Nau labhradh do chridhe mach, theireadh e ^* Ma
ta, an dèigh na h-uile ni, cha-n urrainn mi, agus cha-n
àill le Dia. Tha mi 'deanamh na's urrainn mi gu
creidsinn, ach cha chuidich an Spiorad mi." Agus
ciod e so ach a bhi 'g ràdh, "Tha Dia cruaidh-
chridheach agam gu gnothuch a dheanamh ris, nach
cuidich leam, agus nach gabh truas dhìom ?'' Ciod-
Digitized by CjOOQ lC
EASBHUIDH COMAIS GU CREIDSINN, I07
air bith a dh'fheudas do chridhe ceannairceach a
xkàh, tha briathran Chriosd fìor, C/ia'n àiU leibh.
An ni a labhair e 'n uair a bha e 'gul thairis air
lerusalem tha e 'labhairt riutsa. "^' àt// leamsa^ ach
cha Uàill leibhse^^ (Mata xxiii. 37). "Is briathran
eagalach," deir Dr Owen, " cha b'àiU leibh." Ciod
air bith a ghabhas muinntir orra, 's e tail agus dan-
narrachd a tha aig grìmnd an diùltaidh so." Agus
oh ! cia mòr an neart, cho maith ri cionta, a dh*
f heumas a bhi 's a' mhi-chreidimh so, 'n uair nach
urrainn ni ach uile chumhachd an Spioraid Naoimh
a spionadh à bun !
Tha thu an imcheist le teagasg àrd-uachdaran-
achd agus taghaidh Dhd Tha iongantas orm gu'n
tuislicheadh neach air bith a tha 'creidsinn gu' bheil
Dia ann, orra so. Oir ma tha Dia ann, "Righ
siormidh, neo-bhàsmhor, agus neo-fhaicsinneach,"
cha-n urrainn e gun bhi *n a àrd-uachdaran, cha-n
urrainn e gun deanamh a rèir a thoile fèin, agus gun
ròghnachadh a rèir a rUin f^in. Feudaidh tu na
teagasgan so fhuathachadh, ach cha-n urrainn thu
faotainn cuidhte 's iad ach le àicheadh gu 'bheil Bith
neo-chriochnach gHc, glòrmhor, agus cumhachdach
idir ann. Cha bhiodh Dia 'n a Dhia, mur biodh. e
mar so àrd-uachdranail, 'n a dheanadais 's an àm a
tha làthair, agus *n a shuidhichidhean o shiorruidh-
eachd.
Ach cionnus a bheireadh e saorsa dhuit o d'im-
cbeistean thu dh' f haighinn cuidhte's àrd-uachdran-
achd agus taghadh ? Abair gu'n robh iad so air an
cur a thaobh, gidheadh tha thu fathast a' fantuinn
n' a d'chreutair truaillidh, neo-chomasach mar a bha
Digitized byCjOOQlC
I08 EASBHUIDH COMAIS GU CREIDSIXN.
thu roimhe. 'S i an fhìrinn gu' bheil fior dhuil-
gheadas a* pheacaich a' co-sheasarah, cha^n ann aon
chuid ann an àrd-uachdranchd no ann an taghadh,
ach 'n a thruaillidheachd fiin, Nan lùghdaidieadh
e a thruaillidheachd na "teagasgan cruaidh,*' so (mar
a their cuid riu) a bhi air an cur air falbh, no nan
deanadh so e ni's comasaiche air creidsinn agus aith-
reachas a ghabhail, bhiodh an cruaidh-chàs 'n a luidhe
aig an dorus aca; ach mur deanadh e so, an sin cha-n
'eil na teagasgan so nam bacadh idir. Ma*s e àrd-
uachdranachd Dhè a tha 'g a chumail o theachd gu
Criosd, tha aobhar mòr aig a* pheacach air gearan an
aghaidh an teagaisg. Ach ma*s e a thruailHdheachd
fèin a tha *g a chumail, nach amaideach a bhi 'cur an
aghaidh firinn nach do chuir niread ri sràbh de
bhacadh ann an rathad a phillidh ri Dia. Chuidich
an taghadh iomadh anam do nèamh ; ach "cha do bhac
e aon riamh. Is e truaillidheachd a' chhis-bhacaidh;
*s e an taghadh rathad Dhè air buadhachadh air a'
chhis-bhacaidh sin. Agus mur 'eil buaidh air a
thoirt air a' chuis-bhacaidh sin anns na h-uilei ach
a mhàin ann an cuid, cò a gheibh coire ? An robh
Dia ceangailte ri buaidh a thoirt air anns na h-uile?
An robh e fo fhiachaibh na h-uile duine 'thoirt gu
Criosd, agus na h-uile àithinne a spionadh as an
losgadh ? Na cuir coire air Dia air son an ni sin a
bhuineas a mhàin duit fèìxi ; ni mò na biodh frionas
no buaireas ort mu 'àrd-uachdranachdrsan, an uair
a's e fìor fhreumh an uile do chridhe anabarracb
aingidh.
Digitized by CjOOQIC
CAIB. XI.
NEO-MHÒTHACHADH.
Isa. i. x8. ler. iiL 22. Mata. iv. 23,24.
Marc vL 17. Luc. xix. xa • Pead. iii. 9.
Tha thu 'g ràdh nach 'eil mothachadh agad air thu
fèin a bhi 'n a d' pheacach ; nach 'eil thu " ioma-
guineach" gu leòir; nach 'eil thu " aithreachail "
gu leòir.
Mar sin bitheadh e. Gidheadh feòraicheam dhlot
ceisdean mar a leanas : —
I. Am bhàl do dhìth mothachaidhsa ag athar-
rachadh an t-soisgeilì Am bheil e 'deanamh na
deadh sgèil ni's neo-shaoire, ni*s neo-bheann-
aichte, n*s neo-fhreagarraiche? Nach e th'ann sgeul
aoibhneach mu gràdh Dhè dhoibhsan a tha neo-
airjdh, dhoibhsan a tha neo-ionmhuinn, dhoibh-
san a tha neo-mhothachail ? Cha-n 'eil thusa bhi
neo-mhothachail aird'uallaichean a' buntainn ri nàdur
an t-soisgeil, no a' deanamh caochlaidh air cliU
gràsmhor an Ti o'm bheil e a' tighinn. Tha e
freagarrach air do shon mar tha thu, agus tha thusa
ro f hreagarrach air a shonsan. Tha e *tighinn thugad
direach far am bheil thu, agus ag ràdh, So dhuit
Criosd iomlan, — Criosd anns am bheil na h-uile ni
air am bheil feum agad. Cuimhnich an cuir-
Digitized by CjOOQIC
IIO NEO-MHOTHACHADH.
eadh: — is ann dhàsan- "aig nach ^eil airgiod*^
ìa tha e (Isa. Iv. i). Nach e so dìreach do staid?
Cha deanadh thu dh'fhaghail mothachaidh iom-
chuidh thu air a shon, ni mò bheireadh e ni's faigse e,
ni mò a cheannaicheadh e a bheannachdan, ni mò a
dheanadh e ni's di-beathta thu, ni mò a dheanadh e
Dia deònach ni air bith a dheanamh air do shon nach
'eil e air an dearbh mhionaid so ro thoileach a
dheanamh.
2. Am bheil cCeasbhuidh, faireachaidh *n a Idth'
sgeul air son do mhi-chrddimh ! Cha-n 'eil creidimh a'
f às a mach à faireachadh, ach faireachadh à creidimh.
Mar is lugha tha thu 'faireachadh 's ann a*s mò bu
chòir dhuit earbsadh. Cha^n urrainn thu faireachadh
gu ceart gus an creid thu. Mar a tha a fhreumh aig
gach uile fhìor aithreachas ann an creidimh, is
amhuil a tha aig gach uile mhothachadh f ior. Tha e
diomhain duit oidhirp a thoirt air suidheachadh Dhè
atharrachadh.
3. Am bheil deasbhuidh faireachaidh *na cu>bhar
air son thu dKfhuireach air fcUbh Chriosdì Bu
chòir do, aithne air easbhuidh do thoirt gu Criosd,
cha-n e do chumail air falbh. " Tha tuiUeadh air an
tarruinggu Criosd," deir seann Tòmas Shepherd^ "fo
mhothachadh air cridhe marbh, dall, *na tha leis
na h-uile bròn, agus irisleachadh, agus uamhas."
Mar is lugha a th'agad a dh' f haireachadh no dhear-
bhadh peacaidh, 's ann a's feumaiche tha thu ; agus
an aobhar sin air son seasamh air falbh uaithe-san ?
An àit' thu bhi ni*s neo-iomchuidh air son tighinn, s*
ann a tha thu ni's iomchuidh. Bha doiUe Bhartì-
meuis 'na aobhar air son e thighinn gu Criosd, cha^
Digitized by CjOOQ lC
NEOMHOTHACHADH. III
ann air son e dh'fhuireach air falbh. Ma tha tuilleadh
doiUe agus marbhantais agadsa n'a tha aig muinntir
eile, tha an tuilleadh aobhair agad air son tighinn,
agus ni's lugha aobhair air son fantuinn fad as. Ma
tha 'n ceann uile tinn, agus an cridhe uile fann, bu
chòir gu'm mothaicheadh tu thu fèin ni's mò air do
dhruideadh a stigh fuidh èigin tighinn, — ^agus sin air
ball. Ciod air bith a dh' f heudas muinntir eile a
dheanamh aig am bheil dearbhaidhean, cha-n fheud
ihusa aig nach 'eil sin, fantuinn air falbh, no eadhon
fuireach car aon uaire. Feumaidh tusa tighinn !
4.' An aobharaich d'easbhuidh faireachaidh nach
bi thu cho di-beathta gu tighinn gu Criosd ì Cionnus
sin ? Ciod a tha 'toirt ort so a smuaineachadh ?
An d* thubhairt e sin, no 'n do ghluais e, 'n uair a
bha e air an talamh, mar gu'm b^e so a riaghailt-
stihraidh? An robh faireachadh aig a* bhean o
Shichar 'n uair a labhair e cho càirdeil rithe ? (Eoin
iv. 10). An e an tomhas dearbhaidh a bh'aig
Sacheus a thug air an Tigheama labhairt cho gràs-
mhor ris, " ThSg a nuas gu grad ; oir is èigin domh-
sa stad an diughaig do thigh ?" Cha bhi ìoc-shlàint
Ghileaid ni's neo-fhreagarraiche, ni mò bhios an
Lèigh ni's neo-theò-chridhiche no ni's neo-chàirdeile,
do bhrìgh, maille ri d' eucailean eile, gu 'bheil thu air
do shàruchadh leis a* phairilis a tha* toirt air falbh do
mhothachaidh, Cha-n 'eil meud d'f heum ach a'toirt
dhàsan cothrom air meud a lànachd, cho maith ri
saoibhreas a ghràis f heuchainn. Thig d*a ionnsuidh,
ma seadh, dìreach do bhrigh gu ^bheil thu gun
fhcnreachadh, " An tì a thig do m* ionnsuidh, cha
tilg mi air chor air bith a mach e." Ciod air bidi a
Digitized by CjOOQ lC
1 1 2 NEO-MHOTHACHADH.
tha, no nach 'eil thu a' faireachadh, is ràdh flor
fhathast e, agus airidh air gach aon chor air gabhail
ris, gu'n d'thàinig losa Criosd do'n t-saoghal a
a thèamadh pheacach. Na cuir criochan roimh ghràs
Dhè, agus na cuir an teagamh gràdh Chriosd. Ni
muinghin aims a' ghràs agus anns a' ghràdh so
na h-uile ni air do shon; cha dean easbhuidh
muinghin dad air bith, Tha Criosd ag iarraidh ort
tighinn ; gun bhi a'fuireach, no a'fantuinn air falbh.
5. An dean thu dK fhuireach airfalbh Chriosd
d* easbhuidh faireachaidh a thoirt air falbh f Cha
dean. 'S ann a ni so ni's miosa e : oir is galar e a
tha esan a mhàin comasach air a thoirt air falbh.
Air chor a's gu' bheil èigin dhhbailt' air a ciu: ort
gu dol d'a ionnsuidh. Feudaidh muinntir eile a tha*
faireachadh tuiUidh na tha thusa moìlle a dheanamh.
Cha-n 'eil lughachduinn agad-sa air sin. Fèumaidh
tu dol air ball d'a ionnsuidh-san a tha air àrdachadh
"'n a Cheannard agus 'na Shlànuighear, a thoirt
aithreachais agus maitheanais pheacanna do Israel"
(Gniomh. v. 31). O nach dean fadachd as agus an-
earbsa ni air do shon, cuir dearbhadh air ciod a ni
"tarruing am fagus" agus "muinghin." Dhuit-sa
ged is tu ceann-feadhna nam peacach, tha an teachd-
aireachd, "Thigeamaid am fs^s" (Eabh. x. 22).
Tha Dia ag àithneadh dhuit tighinn, gun tuiUeadh
dàlach no ullachaidh; do pheacaidhean, do mhi-
chreidimh, do neo-mhothachadh,do chridhe,do thoil,
thu fèin gu h-iomlan a thoirt leat, agus an cur ann
an làmhaibh Chriosd. Tha Dia ag iarraidh grad-
mhuinghin ort, agus thu 'g a d* thoirt fèin suas gu
h-ealamh do Chriosd. Is e a theachdaireachd,
Digitized by CjOOQ lC
NEOMHOTHACHADH, II 3
"Thugaibh pòg do'n Mhac" (Salm ii. 12). Tha
'fhocal gu seasmhach ag àitneadh dhuit pilleadh, —
" PiU ris an Tighearna do Dhia " (Hos. xiv. i ). Tha
e 'feuchainn gur e fìor aobhar thu 'bhi buanachadh
fad as mar so, nach 'eil thu toileach leigeil le Criosd
do thèarnadh *n a rathad fèin, — agus gu 'bheil thu 'g
iarraidh gu'm biodh an cliìi agad fèin air son do neo-
mhothachadh a thoirt air falbh le d'ìimuighean agus
do dheòir fèin.
6. Nach e do neO'mhothachadh aon de ^d pheac-
aidhean a 's miosa ì Is e leanabh cruaidh-chridheach
aon de na creutairean a 's fuath-thoilltinniche air bith
Feudaidh tu truas a ghabhail a thaobh iomadh ni agus
an leithsgeul a ghabhail, ach cha ghabh thu leith-
sgeul cruais-cridhe. " Is tu3a an duine.'* Is tusa
an leanabh cruaidh-chridheach ! Sguir ma ta de
bhi 'gabhail truais dhìot fèin, agus ionnsuich thu fèin
a dhìteadh. Na biodh iochd agad air a' pheacadh so.
Buin ris cha-n ann mar mhi-shealbh, ach mar chionta
gun mheasgadh. Feudatdh tagcdar a ràdh ris ; ach
cuimhnich gur e peacadh air son nach 'eil leithsgeul
a th' ann^ Is e aon pheacadh mòr a th' ann a tha
air a chur ri d' pheacaidhean do-àireamh eile, agus
a tha 'dol trompa uile. Bu chòir da so do dhhnadh
a stigh ri Criosd. Mar lobhar do-leigheas feumaidh
tu dol d'a ionnsuidh-san air son leighis. Mar fhear
dò-bheirt ainmheasach, feumaidh tu dol d* a ionn-
suidh-san air son maitheanais. Na cuir, tha mi 'guidh-
eadh ort, ris a* pheacadh uamhasach so am peacadh
a's miUtiche f hathast, eadhon, a bhi 'diìiltadh Criosd
aideachach mar Lèigh nan uile ghalar, agus mar
Fhear-maithidh nan uile pheacanna. ^ .
gitizedbyVoigOgle
114 NEO-MHOTHACHADH.
Tha aithreachas r* a f haotainn a mhàin o ChrioscL
C*ar son maseadh a dheanamhtueasbhuidhaithreach-
ais 'n a aobhar air son fantuinn air falbh uaithe ?
Rach d' a ionnsuidh air a shon. Tha e air àrdachadh
chum a thoirt seachad. Ma labhras tu mu " fhuir-
each " cha-n 'eil thu ach a' feuchainn nach 'eil thu
trèibhdhireach *n a d' iarrtus air son e bhi agad. Cha
smuainicheadh duin' air bith 'n a leithid 'a shuidh-
eachadh air fuireach. Tha do dhearbhadh-peacaidh
gu tighinn cha-n ann le fuireach^ ach le amharc;
amharcris-san a cheus do pheacanna,agus a tha thu le
d' an-earbsa agus le d' mhi-chreidimh a' ceusadh as-
ìu-. Nach 'eil e sgriobhta, " Amhaircidh iad air-san
a lot iad, agus ni iad caoidh Y' (Sech. xii. lo). Cha-n
e, ni iad caoidh agus amhaircidh iad, ach amhaircidh
iad agus ni iad caoidh.
Bi air d' fhaiciU roimh a bhi 'saoilsinn gu 'bheil
dearbhaidhean-peacaidh gu^ ,do thèamadh, no gu
'bheil iad r'an iarraidh air ajn sgàth fèin. Tha seann
diadhair a* sgriobhadh mar so, " Chaidh mo dheadh
bharail air uamhasan lagl^^iil a mhilleadh ; oir shaoil
mi iad a bhi maith, agus mheas mi sona iadsan a
mhàin a bha *g am' mothachadh ; thàinig iad, ach
f huair mi gur ann a riixn iad cron dobh ; agus mur
b'e gu 'n do threòraich .^n Tigheafnafl)i mar so, tha
mi'smuaineachadh ga 'm iaighinn l^às a' miann-
achadh 'n an dèigh." Agus tha aon eile ag ràdh,
" Tha aithne air cridhe marbh, cruaidh 'n a mheadhon
èifeachdach gutamiing gu Criosd; seadh. ni's èifeach-
daiche na ni air bith eile, do bhrìgh gur iad na bochd-
jan, na doill, iadsan a tha lomnochd, iadsan à th^
truagh, a th' air an cuireadh."
Digitized by CjOOQ lC
N£0'>MHOTHÀCHADH. ì 1 5
A thaobh an ni ris an abrar " obair-lagha *' mar
iiidheamachadh air son creidimh ann an Criosd, cuir-
jeamaid ar comhairle ri Gnìomhara nan AbstoL Tha
^againn an sin an soisgeul mar air a shearmonachadh
leis na h-Abstoil, a^s a thoraidhean, ann an iomp-
iichadh mhìltean. Tha againn searmoinean air an
deachdadh leis an Spiorad agus air an labhairt araon
ri ludhaich agus ri Cinnich j ach ann an aon diubh
cha-n 'eil an lagh air a thoirt air aghaidh* B'e an
ni a bhior cridhe nan tri mìle air latha na Cuingis
aithris simplidh air beatha, bàs, adhlacadh, agus ais-
eirigh losa o Nasaret, a' co-dhunadh leis na briath-
raibh eagalach so, a b' f heudar gu 'n do sheirm mar
an trompaid dheireannach ^n an cluasaibh san a chual
iad, "Ùime sin biodh fios gu cinnteach aig tigh
Israeil uile, gu 'n d' rinn Dia 'n a Thighearn agus
*n a Chriosd an t-Iosa so fèin, a cheus sibhse "
(Gniomh. ii. 36). Bu bliriathran iad so ni 's uamh-
asaiche na lagh ; ni 's drùightiche na chuala Sinai.
Eagalach 's mar a bhitheadh, e bhi air a ràdh ri neach,
" Bhris thu lagh Dhè gu h*iomlan," ciod e sin an
coimeas ri e bhi air a làdh, " Cheus thu a Mhac ? "
Bha ceusadh Tighearna na glòire 'n a pheacadh ni *s
mo na brìseadh mhìle lagh. Agus gidheadh bha
soisgeul gràis Dh^ anns an dearbh ghniomh ud a thug
barrachd ann an aingidheachd. An ni sin a bha* cur
an c^iU ditidh a' pheacaich, bha e * cur an cèill mar
an ce^dna a shaoraidh. Bha beatha anns a' bhàs ud;
leig na tàirngean a cheangail e ris a' chrann-cheus-
aidh a i^ach sruth gaoil Dhè air na mortairean
fhèini
S'e an $iQÌsgeul an t-òrd a chleachd Qa h-abstoil
Digitized by CjOOQ lC
i 1 6 NEO-MHOTHACHADH.
air son cridheachan craaidh a bhriseadh 'nam bloigh-
dibh : air son aithreachas chum beatha oibreachadh*
B'e an soisgeul air a chreidsinn a leagh cruas an
ludhaich f hèin-fhireanta ; agus cha dean ni, 'nar
latha fèin, ach deadh sgeul mu shaor-ghràdh Dhè, a'
diteadh a' pheacaidh, gidheadh a' toirt maitheanais
do 'n pheacach, an cridhe a leaghadh, agus iadsan a
tha mar a' charraig a thaiseachadh gu bhi 'n an
daoine. Cha dean lagh agus uamhasan ach craadh-
achadh; agus cha-n 'eil an cumhachd, ged a b' ann
'an làimh EHah, ach fann, *an coimeas ri searmonach-
adh a' chroinn-cheusaidh.
Tha am focal "aithreachas" a' ciallachadh anns
a* Ghrèigis, " atharrachadh inntinn ; " agus tha an
Spiorad Naomh ag oibreachadh an atharrachaidh so
an co-cheangal ris an t-soisgeul, cha-n ann ris an
lagh. Cha-n 'eil " Deanaibh aithreachas agus creid-
ibh an soisgeul" (Marci. 15), a' ciallachadh, "faigh-
ibh aithreachas leis an lagh, agus an sin creidibh au
soisgeul; " ach " deanadh an deadh sgei^l so mu 'n
rìoghachd a tha mise a' searmonachadh, 'ur treòrach-
adh gus bhur beachdan atharrachadh, agus gus arx
soisgeul a chreidsinn." Cha-n 'eil aithreachas a bhì
air a chur roimh chreidimh an so ach 2! ciallach-
adh gu 'm feumar tionndadh o*n ni a tha fallsa chum
gu 'n gabhar ris an ni a tha fior.. Nan tionnd-
aidhinn m' aghaidh ris an tuath, dh' fheumainn a
tionndadh o 'n deas ; ach cha smuainichinn a ràdh
gu * bheil an t-aon ni dhiubh so a* dol roimh an ni
eile. Ma tha mi air son faotainn cuidhte *s an dorch-
adas, feumaidh mi an solus a leigeadh a stigh ; ach
cha-n abrainn gu * bheil faghail cuidhte *s an dorch-
Digitized by CjOOQ lC
NEO-MHOTHACHADH. 1 1 7
adas *n a uUachadh air son faghail an t-soluis. Fetfm-
aidh iad, aun an nàdur nithean, dol cuideachd. Cha-n
'eil ma ta aithreachas, ann an seadh sam bith, 'n a
roirah-ullachadh air son creidimh, — 'us cha-ii 'eil idir
aithreachas ann an seadh bròin air son peaeaidh,
** Is ni a dh* f heumar a mheas mar phuing a th* air a
socrachadh,** tha Caibhin ag ràdh, " nach e a mhàin
gu 'bheil aithreachas air ball a- leantuinn ci'eidimh,
ach gu 'bheil e a' sruthadh uaithe^ .... Cha
do thuig iadsan riamh nàdur àithreachais a tha a*
smuaineachadh gu 'bheil e 'dol roimh chreidimh, an
àite bhi 'sruthadh uaithe no air a ghintinn leis, mar
a tha an toradh a* f às air a* chraoibh.'* Agus tha Dr.
Colquhoun a! toirt f ainear, " Is e creidimh slàinteil
am meadhon chum f lor aithreàchais ; agus cha-n e
an t-aithreachas so am meadhon chum a' chreidimh
sin, ach a ' chrìoch a th'aig a' chieidimh.
Cha-n 'eil mi ' cur an teagamh nach feud uamhas
coguis dol roimh chreidimh. Ach tha a' ghnè uamh-
ais sin ro mhi-chosmhuil ri aithreachas a' BhiobuiU ;
agus is ann a tha e 'g aomadh gu daoine a tharming
air falbh o'n chrann-cheusaidh, cha-n ann gu *n tar-
ruing 'n a ionnsuidh. Tha fios agam gu 'm feud
peacaich a bhi air an dhsgadh le tàirneanaich an
lagha. Ach cha-n iad na h-eagalan sin bròn diadh-
aidh. Cha-n 'eil iad neo-chumanta am measg dhaoine
mi-chreideach, mar a bha Ahab agus ludas. Bithidh
iad air an cluinntinn air mhodh eagalach soilleir ann
an ifrinn ; ach cha-n e aithreachas a th* annta. Tha
bròn air son peacaidh a tighinn "o bheachd air tròcair
Dhè ann an Criosd," o shealladh de 'n chrann-cheus-
aidh agus de 'n ghràdh a tha *n crann-ceusaidh a'
Digitized by CjOOQ lC
1 1 8 NEOMHOTHACHADH.
foìllseachad^. Thaan cridhe bfiste agus brìiite 'n A
thoradh air creidsinn na deadh sgèil mu shaor-ghràdh
Dhè. Tha aithreachas, cho f had 's a tha e *ciall«
achadh bròin air son peacaidh, no atharrachadh inn-
tinn a thaobh peacaidh, air oibreachadh a mhàin le
sealtuinn ris à* chrann-cheusaidh. A mheud 's a tha
e *n a atharrachadh inntinn a thaobh Dhè no a thaobh
Chriosd, is e o^ t'Om ni e ri creidsinn an t-soisgeiL
Is tearc ni a tha ni's cunnartaiche do'n anacft
iomaguineàch na na h-oidhirpean air dearbhaddhean,^
agus uamhasan, agus irioslaichidhean fhaotainn, mar
roimh-uUachàdh air son creidsinn an t-soisgeiL Tha
iadsan a theire^h ri peacach gur e 'kaJobhs* nach
'eil e a' faghail sitliè nàèh 'èil e iomaguineach guf
leòir, no air irisleachadh gu leòif, nò nach 'eil gu
leòir de dhearbhadh-peacaidh aige, 'n an naimhdean
do chrann-ceusaidh Chriosd. Tha iadSan a sparradh
cìirsa ummgh, agus irisleachaidh, agus fèin-chcas-*'
nachaidh, agns deanamh gnotliuich ris an lagh, a
chum creidsinn ann an Criosd, a' teagasg an ni sin
a*s e dearbh smior i«t Pàpanachd ; agus cba lughaid
am puinnsean agus àJn cunnart a th'ann gu 'bheil e
air a ghlanatdh o dhuaichneachd na Ròimhe, agus aÌF
a thoirt seachad fuidh ainm Soisgeil'.
Cha-n 'eil Criosd ag iarraidh uUachaidh de sàieorsa
air bith, kghail" no^soisgeulach, o'n leth muigh no *s an
leth stigh, — o*n phfeacach a tha *teachd. Agus esan
nach tig mcer à iha e cha ghabhar idir rfe. Cha-n e
muinntir aig am bheil cleachdadh anama, no creid-
mhich aithreachail, no luchd-iarraidh a th' air an
deadh irioslachadh, no a tha gu dhrachdach a' gnath-
achadh naa» naeadhonan; — ach peacaich, a tha
Digitized by CjOOQ lC
NEO-MHOTHACHADH. 1 1 9
Criosd a' fàilteachadh. Cha d'thàinig e a ghairai
riam firean, ach nam peacach chum aithreachais "
(Lucas V. 23).
Feudaidhaithreachasmeallta,a tha 'n a thoradh mi-
chreidimh agus fèin-fhìreantachd, a bhi air f haotainn
roimh chreidimh ; — ceart mar a tha gach seòrsa uile
ann am pailteas *s an anam roimh dha creidsinn. Ach
'n uair a tha creidimh a* tighinn, thà e tighinn
cha-n ann mar thoradh an aithreachais fhèin-oibrichte
so, — ach a dh* aindeoin air ; agus bithidh an t-aith-
reachas so, mar a theirear ris, air a mheas, an dèigh
sin leis an anam chreideach, mar aon de na h-oidh-
irpean fèin-fhìreanach sin do 'n aomadh a mhàin a
bhi 'cumail a* pheacaich o'n t-Slànuighear. Tha
iadsan a tha 'gairm air " peacaich aithreachail ; iad
a chreidsinn, a mi-thuigsinn araon aithreachais agus
creidimh; agus cha-n 'eil an ni sin a tha iad a'
teagasg *na sgeul aoibhneach do 'n pheacach. Do *n
dream a's fèarr de pheacaich (ma tha an leithide sin
ann) dhoibh-san a fhuair, le 'n oidhirpean saoith-
reachail, iad fèin a thoirt gu irìoslachd ni's leòir,
feudaidh e *bhi *n a sgeul aoibhneach ; ach cha-n eil
e mar sin dhoibh-san a tha " gun neart," dhoibh-san
a tha caillte, do na daoine mi-dhiadhaidh, do'n
mhuinntir chruaidh-chridheach, neo-mhothachail, na
bacaichy na doill, na daoine ciurramach.
Digitized by CjOOQIC
CAiK x:ir.
lOSA A MHAIN.
Isa. xii. x-4. 1 Cor. i. ^a Col. iii. x-ir.
Isa. liii. a, 3. Gal. ii. 20. . Taisb. iii. 17-2^
Ibfata ibvii. 8. Eph. iii. 16-19. Taisb. v. 9-13.
Eoin r. 36: PhiL iii. 3I Taisb. xxL 6.
Tha thu ag ràdh, " Cha-n 'eil mì toilichte leis na
h-aobharan a ghluais mi gu Criosd iarraidh : tha iad
fèìneìU* Tha sin ro chosmhuil. Cha-n 'eil fair-
eachdttinneatm peacaich airlir-dhusgadhneo-f hdineil,
ni mò a's urrainn iad a bhi.
Chaidh thu dh' iart-aidh slàinte o mhothachadh
air cunnart, no o eagal na feirge ri teachd, no o iarr-
tas air gu *m faigheadh tu oighr^achd na glòire. Is
iad so cuid de na h-aobharan leis an robh thu fiir do
ghluasad. Cionnus a b* urrainn e bhi air shèol eile?
Rinn Dia thu leis na h-eagalan agus na dòchasan so ;
agus tha e 'labhairt riu *n a f hocal. 'Nuair tha e
'g ràdh, " Pillibh, piUibh, oir àarsm a gheibh sibh
bàsì" tha e 'labhairt ri à* eagalan, 'Nuair a tha e
'cur na beatha maireannaich fa d'chomhair, agus
aoibhneasan rìoghachd gun chrìoch, tha e 'labhairt ri
d' dhòchasan. Agus an uair a tha e 'cur nan aobh-
aran-brosnachaidh so fa d* chomhair, tha e air son
gu 'm biodh tu air do ghluasad leo. Cha-n urrainn
e, ma seadh, a bhi cèarr cleachdadh a rèir nan aobh-
aran-brosnachaidh so. Ni h-eadh, b*e gun bhi *cleachd-
Digitized by CjOOQ lC
lOSA A MHAIN. 1 Zl
adh d' an rèir, a bhi^'g a d' chruadhachadh f^in an
aghaidh nan gairmean a's sòluimte a tha Dia a* tabh-
airt. " Air dhuinn fios a bhi againn air uamhas an
Tighearna, tha sinn a,' cur impidh air daoinibh"
(2 Cor. V. 11), deir Pòl. Cha-n urrainn e bhi cèarr
neach a bhi air a ghluasad leis an uamhas so. " Ghabh
a' chuid eile eaga/, agus thug iad glòir do Dhia
nèimh" (Taisb. xi. 13). Air chinnte cha robh so
cèarr. Tha am BìobuU gu h-iomlan làn de'n leithide
80 do aobharan-brosnuchaidh, air an labhairt r'ar
dòchasan agus ar n-e^-galan.
C'uin a bha e air sheòl eile ? Am measg nam muiU-
eanan ud uile a fhuair beatha ann an Criosd, còàthòis-
ich air dhòigh eile, no o chriochan a b* àirde? Nach b'
annmarsoa thòisich fear-coimhead a' phrìosain 'n uair
a chuir sl chrith-thalmhainn crith air 'anam, agus a
ghairm i suas fa chomhair a choguis a thruaighe
shiorruidh ? Nach b'e mothachadh air cunnart agus
eagal feirge a thug air feòraich, " Ciod a ni mi chum
gu'n tèamar mi?" Agus an do chronuich an t-abstol
e" air son so ? An do dhiUlt e freagradh a thoirt d'a
cheisd iomaguinich do bhrìgh gu'n robh a chrioch
fèineil ? Cha do dhihlt. Fhreagair e air ball, " Creid
anns an Tighearn losa Criosd, agus tèarnar thu."
Cha-n 'eil ni cèarr anns na h-aobharan-brosnuch-
aidh so. 'Nuair tha mo chorp air a phianadh, cha-n
'eil e cèarr dhomh furtachd a mhiannachadh. 'Nuair
tha mi air mo ghlacadh le tinneas, cha-n 'eil e cèarr
fios a chur air lighiche. Feudaidh tu fdinealachd a
ràdh ri so, ach is fèinealachd cheart agus cheadaichte
a th' ann, a tha an Ti a rinn sinn inar a tha sinn, agus
a thug dhuinn ar n-aomaidhean nàdurra, ag amharc
Digitized by CjOOQIC
122 lOSA A MHAIN.
air son gu'n cleachdamaid d'a rèìr; agus ann an
deanamh mar sin feudaidh sinn cunntadh air beàtìri-
achd, cha-n e cronachadh f haghail uaithe. Cha-n eil e
cèarr eagal a bhi roimh ifrinn, dèidh a bhi air neatnh^
teicheadh o phiantan, a bhi miannach air sonas,
diteadh a sheachnadh, agus a bhi iarrtanach air
maitheanas. Na deanadh Satan ma ta do ribeadh
le'n leithide sin de cheisdean amaideach, a tha *g
aomadh gus gach uile iarrtus dhrachdach a mhùch-
adh, fo*n leithsgeul nach *eil i neo-fhèineil agus
iomlan.
Tha thu 'saoilsinn nan robh thu *g iarraidh slàinte
o sptìs do ghlòir Dh^, gu'm biodh tu riaraichte. Ach
ciod a tha sin aì ciallachadh, ach gu*m biodh tu aig
an fhior thoiseàdh, eadhon mu *n d* thàinig thu gu
Criosd, air do ghluasad leis an rhn a *s àirde de na
h-uile rìm? An neach a dh' fhòghluim a bhi *g
iarraidh glòire Dhè is neach e a thàinig cheana gu
Criosd ; agus an neach a dh' fhòghluim a bhi gu
h-iomlan ag iarraidh so, cha pheacach idir e ; agus,
uime sin, cha-n 'eil feum aige air Criosd. Is e ceum
àrd creidimh a th' ànn a' bhi *g iarraidh glòire Dhè :
gidheadh *s e thà dhìth ortsa *bhi mothachail air gu
*n d' ràinig thu air so mu'n d'fhuair thu creidimh,—
seadh, a chum gu* m faigheadh tu e ! Am bheil e
comasach gu' bheil thu 'g a d* mhealladh ièìn leis an
smuain nam faigheadh tti greim air an uidheamach-
adh so, gu *tìi feudadh dìiil mhuinghineach a bhi
àgad gu 'n toireadh Dia creidimh dhuit ? Be so a
bhi 'cùr t'eud fèin air son a ghlòire-san an àite
croinn-ceusaidh Chriosd.
Na cum air t'ais o Chriosd o'n bheachd gu'm feum
Digitized byCjOOQlC
lOSAAMHAIN. I23
fhù tighinn d* a ionnsuidh ann an Sùidheàèhadh-
inntinn agus o chrìoòhàn neo-fhèineiL Nan fobh
thu ceaft *s an nj so, cò a b'nrrairrà à bhi air a
th^arnadh? Tha thu gu tighinh mar tha thu ; le d'uile
dhroch rhintean, ciod air bith iad. Thoir leat d'uile
dhroch rùintean agus chrìochan ; cuir iad ri aireamh
do pheacaidhean, agus thoir iad tiile chum na
h-altarach air am bheil an ìob'aift mhòr *n a luidhe.
Rach a dh'ionnsuidh tìa òathair-thròcair. Innis
do'n Ard-shagart thhbi a tha 'n sin' cha-n e ciod bu
mhiann leat 2t bhi, cha-n e ciod bu chòir dhuit
a bhi, ach dod a tha thu, Innis dha an fhìr-
inn onorach a thaobh do shuidheachaidh aig an
dearbh'àni so. Aidich dha truaillteachd do rhn;
nà h-uile olc a tha, no nach *eil thu 'mothachadh; do
chruas-cridhe, do dhoiUe, do dho-theagasgachd.
Aidich na h-uile ni gu saor. Tha e *g iarraidh gu'n
tigeadh tu d'a ionnsuidh direach mai tha thu agus
gttn thu bhi 'g àrach na smuain' dhìomhain, gur
urrainn thu, le beagan fuirich, no oibre, no umuigh,
thu fèin a dheanamh iomchuidh, no impidh a chur
airsan gus do dheanamh iomchuidh.
"Ach cha-n *eil mi riaraichte le mochreidimh^^ tha
. thu *g ràdh. Cha*n 'eil, gu deimhin. Ni mò tha e
eoltach gu'm bi thu sin gu bràth. Co dhiUbh tha
mi 'n dòchas nach bi. Ma dh' f heitheas tu ri so m*un
gabh thu sìth, feithidh tu gus am bi do bheatha
seachad. Tha e coltach gur e tha dhlth ort creidsinn
^n a d* chreidimh fèin, chum fois fhaghail do t'anam.
Cha-n '^il am Bìobull ag ràdh, " Air dhuinn a bhi
riaraichle le*r creidimh, tha slth againn ri Dia," ach
" Air dhfuintì ai bhi air ar fireanachadh tre chieidimh>
Digitized byCjOOQlC
124 lOSAAMHAIN.
tha sìth againn ri Dia;" agus eadar an dà ni so
thu eadar-dhealachadh iongantach. Is e bhi toilichte
le Criosd agus 'obair, cha-n e bhi toilichte le d'chreid-
imh fèin, air son am bhiel Dìa a' sealltuinn uait
" TTia mi toilichte le Criosd," tha thu 'g radh. Am
bheil ? Ma tha, tha thu *n a d* dhuine creidmheach;
agus ciod tuiUeadh a tha thu 'g iarraidh? Nach
leòir a bhi riaraichte le Criosd air do shon-sa, no air
son peacaich air bith ? Is e bhi riaraichte le Criosd,
creidimh ann an Criosd. Is e bhi riaraichte le 'f huil
creidimh *n a fhuiL Na cuir breisleach ort fèin,
agus na leig le muinntir eile breisleach a chur orL
Bi dearbh-chinnteach gur e bladh a* chreidimh a bhi
riaraichte le Criosd agus *obair gililain-peacaidh ; na
feòraich tuilleadh cheisdean mu thimchioU creidimh,
ach imich air do shlighe a* deanamh gàirdeachais,
mar neach do *m bheil Criosd na h-uile.
Cuimhnich briathran Eoin Bhaiste, "Is èigin dàsan
fàs, ach dhomh-sa bhi air mo lughdachadh '' (Eoin
iii. 30). Feumaidh fèin, anns na h-uile cruth, a bhi
air a lughdachadh, agus feumaidh Criosd f às. Bhiodh
thu thighinn gu bhi toilichte le d* chreidimh a'
sealltainn mar gu *m biodh tu neo-thoilichte le
Criosd. Feumaidh tòiseachadh, meadhon, agus crioch
do chUrsa bhi ann an neo-thoileachadh leat fèin agus
toileachadh le Criosd. Biodh e ni's leòir leat a bhi
riaraichte le cuspair glòrmhor a* chreidimh, agus
biodh an creidimh fdin air a dhi-chuimhneachadh.
Cha-n 'eil ni aig creidimh, ciod air bith cho iomlan
*s a dh* fheudas e bhi, r'a thoirt dhuit Tha e 'g
a d'sheòladh gu Criosd. Tha e 'g iarraidh ort seall-
tuinn air falbh uaitht fèin agus ris-san. Tha e ag
DigitizedbyCjOOQlC .
lOSA A MHAIN. 125
ràdh, " Is e Criosd na h-uile." Tha e 'g iarraidh ort
sealltuinn ris-san a tha *g ràdh, "Seallaibh rium-sa;"
a tha 'g ràdh, " Na biodh eagal ort, is mise an ceud
neach agus an neach deireannach ; Is mise an ti a
tha beo agus a bha marbh, agus, feuch, tha mi beò gu
siorruidh" (Taisb. i. 17, 18).
Nan robh e air iarraidh ort creidsinn 'n a d* chreid-
imh fèin, a' ghnè a th'ann fhaghail a mach cinnteach,
agus fios a bhi agad gu* bheil thu air do bhreith a rìs,
mu'm biodh barandas agad air earbsadh à Criosd, no
air sìth a bhi agad, dh* f heumadh tu gu dearbh a bhi
riaraichte le d' chreidimh fèin. Ach cha-n 'eil e air
iarraidh ort còir, phearsanta sam bith a dhearbhadh,
saor o gur peacach thu ; — charu e gu' bheil mothach-
adh agad gur peacach thu (cha bhiodh crioch air
a' mhion-rannsachadh air t'f haireachduinnean fèin a
chuirèadh sin air chois) ; — ach direach gur peacach
thu. Tha fios agad air so air ùghdarras Dhè, agus
tha thu 'g a f hòghlum o 'fhocal ; agus air so tha thu
'cleachdadh, co dhiubh tha thu 'mothachadh gu*
bheil thu peacach no nach 'eil. Cha-n 'eil an soisgeul
a' cur feum air sinn a dh' fhaghail cinnteachd air ni
air bith umainn fèin, saor o *n ni a tha sgrìobhta
'sa' Bhìobull, agus a tha coitchionn do chloinn
Adhaimh gu lèir, — gu 'bheil feum againn air Slànuigh*
ear. Is ann a thaobh an f heum so a tha creidimh a'
cleachdadh : *s e am feum so a tha creidimh a' tais-
beanadh aig righ-chaithir nan gràs. Cha-n i a'
cheisd, ma ta, Am bheil mi riaraichte le m'chreid-
imh ? ach, Am bheil mi 'm pheacach feumach, agus
am bheil mi riaraicbte ann an Criosd gu' bheil na
h-uile ni air am bheil feum agam ?
Digitized by CjOOQ lC
126 fOSAAMHAIN,
Tha thu 'g rMh, " Cha.-n 'eil mi riaraichte le mo
ghràdh/' Ciod! An robh dUil agad gu *nj bithr
eadh? An e do gbràdh-sa do Chriosd, no a ghràdh-
san dhuit-se, a th^ gu sith a thoirt thugad ? Is e
gràdh saor Dhè do pheacaich, n;iar pheacaich, ar
n-àite-tàimh. Tba dà ghnè gràidh ann an Dia,— a
ghràdh truais do pheacaich mhi-d^reicjeach, agus a
ghràdh tlachd agus taitneis d' a chloinn chreidich.
Tha grìidh athar do leanahh stròidheil cheart cho
trèibhdhireach ri 'ghràdh d' a lean^bh Urahal, gràdh-
ach, a th'aig an tigh> ged tha e do eadar-dhealach-
adh gnè. Cha-n urrainn pia do ghràdhachadh mar
chreidmheach gus am bl^i thu *n a d* chreidmheach.
Ach tha e 'g a d' ghràdhachadh n;iar pheacach bochd.
Agus is e a ghràdh so dhoibh-san nach 'eil gràdhach
no ion-ghràidh a tha *n a cheud aite-fois do'n pheac-
ach. Tha gràdh saor Dh^ 'g a tharruing agus 'g a
shàsuchadh. " Ann an so tha gràdh, cha-n e gu'n
do ghràdhaich sinne Dia, ach gu'n do ghràdhaich esan
sinne." "Tha gràdh againn dha do bhrigh gu'n do
ghràdhaich esan sinne an toiseach.'* " Is ann mar so
a ghràdhaich Dia an saoghal gu'n d* thug e *aon-ghin
Mic'*
" Cha-n 'eil mi riaraichte le m' aithreachas," tha
thu 'g ràdh. Is maith sin. Ciod a shaoìleac^i tu
dhìot fèin nam bitheadh? Ciod an t-uabhar agus an
f hèin-fhìreahtachd a thaisbeanadh e nan robh thu ag
ràdh, " Tha mi toilichte le m' aithreachas, — tha a*
ghnè agus an tomhas ceart ann. Nan robh thu ri^r*
aichte leis,ciod a dheanadh tu leis? An stèidhichead^
tu do shìth air? An ciUinicheadh tu do choguis
leis ? An rachadh tu /ds, an àite na fola gu Dia
Digitized by CjOOQ lC
lOSAAMHAIN. 12 f
naomh ? Mur deanadh tu so, ciod a tha thu 'cial-
lachadh le bhi 'g iarraidh bhi riaraichte- le d'aith-
reachas mu 'm bi sith .agad ri Dia ?
Ann am briathran aithghearr, cha-n 'eil thu riar-
aichte le aon de d* f haireachduinnean cràbhach, agus
is maith nach 'eil : oir, nam bitheadh, dh' fheumadh
beachd ro àrd a bhi agad ort fèin, agus beachd ro
ìosal air ciod a tha araon lagh agus soisgeul ag iar-
raidh ort. Cha-n 'eil teagamh agam nach 'eil thu
ceart ann a' bhi neo-thoilichte le staid d'fhaireachd-
uinnean ; ach ciod a th'aig so r'a dheanamh ris an
dleasdanasmhòr, — €reidsinn airbafl 2Cim^n\ Mac'Dhè?
Mur 'eil an soisgeul ni air bith dhuit gus am'faigh
thu d'f haireachduinnean uile air an cur ceart, cha-n
'eil e'n a shoisgeul do'n pheacach idir. Ach is e so a
f hreagarrachd agus a ghlòir shònruichte, gu 'bheil e
'g a d' thogail aig an dearbh shuidheachadh 's am
bheil thu air a* mhionaid so, agus a' toirt deadh sgèil
thugad a dh'aindeoin d 'f haireachduinnean a bhi uile
gu \€\x air aimhreidb.
Tha am freumh aig na duilgheadasan so uile a th*
^gad ann am fèin-spèis ar nàduir, a tha 'toirt òirnn
diìiltadh a bhi air ar meas uile gu \€\x 'n ar peacaich,
agus a tha 'crupadh air ais o dhol gu Pia, ach le ni-
eigin pearsanta a mholadh sinn dha, agus ^ dheanadh
e *n a ni coltach gu'n gabhadh e riiinn. Tha sinn a
bhi gu tur a dh' easbhuidh maitheis 'na ni a tha
sinn mall gu aideachadh. Thoir thairis na h,-oidhir-
pean so air a bhi riaraichte leat fèin ann an ni air
bith, mòr no beag, ma's e creidimh, faireachdui^p, no
gnìòqah. Is e obair an Spipraid ann an dearbbadh
peacatdji ort, do thoirt gu Ipihi neo-thoilichte leat i€\v^\
'• , DigitizedbyV^OOQlC
128 lOSA A MHAIN.
agus am buanaich thu ann an clirsa nach dean ach
esan a ghràineachadh air falbh ? Cha-n urrainn Dia
a bhi am feasd riaraichte leat air sgàth maitheis air
bith mu d'thimchioll fèin ; agus c'arson a dh* fheuch-
adh tu ri bhi riaraichte le ni sam bith nach riaraich
esan? •Cha-n 'eil ach aon ni leis am bheil e gu
h-iomlan riaraichte, — pearsa agus obair *aoin-ghin
Mic. Is ann Jeis-san a tha e 'g iarraidh ortsa bhi
Tiaraiehte, cha-n ann leat fèin. Cia mòr a b* fhèarr
Tathad Dh^ a ghabhail air ball, agus a bhi riaraichte
ìe Criosd ! An sin Wìiodh maitheanas agus sìth air
an tabhairt gun dàil. An sin ghabhadh deadhghean
Dh'è còmhnuidh ort. Oir thubhairt Dia ge be neach
a tha riaraichte le Criosd gu'm faigh e deadhghean
'n a shliilibh-san. Is e 'mhiann gu'n tigeadh tu gu
còrdadh ris-san anns an ni mhòr so. Cha-n *eil e' g
iarraidh ni sam bith ort, ach so. Ach cha bhi e
toilichte le ni eile ach so, ni mò a ghabhas e riut air
bonn air bith eile, ach mar neach a thàinig gu bhi
riaraichte le Criosd, agus leis na rinn Criosd.
Cha'n fheud e bhi nach 'eil so uile simplidh gu
leòir. Nach *eil e direach a' coinneachadh ri d'
chor ? Cha deanadh a bhi riaraichte leat fèin, ged a
b'urrainn duit sin f haotainn, ni air bith air do shon.
Dheanadh a bhi riaraichte le Criosd na h-uile ni : •
oir Is e Criosd nah-uile, " Is e so mo Mhac gràdhach
anns am bheil mo mhòr-thlachd." ^ Biodh tlachd
agadsa ann-san anns a' bheil tlachd an Athar, agus
tha na h-uile ni gu maith.
Tha amharus agam gu 'bheil cuid de d' dhuil-
gheadasan ag èiridh o'n bheachd uaigneach gur e
th' anns an t-soisgeul direach seòrsa lagha air a
Digitized by C3OOQ lC
IQSAAMHAIN. 1 29
lasachadh, agus le a choimhead gu 'm bi thu air do
thèarnadh. Tha fios agad gu 'bheil an seann lagh
fada os ceann na *s urrainn thu ruigheachd air, agus
gu 'bheil e 'g a d' dhiteadh, ach nach urrainn e do
shaoradh. Ach tha thu 'smuaineachadh, theagamh,
gu *n d' thàinig Criosd chum an lagh a dheanamh ni
's usa, chum 'agartasan isleachadh, chum a dheanamh
(mar a their cuid) 'n a lagh soisgeulach, aig am bheil
cumhachan ni 's mine, freagarrach ri anmhuinneachd
a' pheacaich. Feuchaidh smuaineachadh car mionaid
dhuit gur e toibheum a th* ann an so. Òir tha e
'ciallachadh gu 'n robh an lagh a bh' ann roimhe
tuilleadh a's teann; nach robh e "naomh, agus
cothromach, agus roaith." Tha e mar an ceudna ag
àicheadh bhriathar Chriosd, gu'n d' thàinig esan
" cha-n ann a sgrios ach a chiomhlionadh an lagha.*'
Cha-n 'eil aig Dia ach aon lagh, agus tha e ioralan :
is e a shuim gràdh do Dhia agus do dhuine. Feum-
aidh gur e tha lagh ni 's mìne a' ciallachadh lagh
neo-iomlan : lagh a tha 'deanamh aoin lagha Dhè
neo-f heuraail : lagh a tha 'toirt gnhise do'n pheacadh.
An tèaruinn Urahlachd do lagh neo4omlm fear-
brisidh an lagha iomlain ì Ach cha-n 'eil creidirah
a' cur an lagha 'àn neo-bhrigh, ach tha e'g a dhaing-
neachadh (Ròra. iii. 21).
Is ann le lagh iomlan a tha sìnn air ar saoradh ;
neo, b'e tèarnadh rahi-naomh a bhiodh ann. 'S annle
lagh ioralan, air a choirahlionadh anns gach pongagus
lide, a tha sinn air ar tèarnadh ; neo, b'e slàinte neo-
chothromach a bhiodh ann. Choimhid Mac Dhè an
lagh air ar son ; dh' àrdaich e agus rinn e urraraach
^ ; agus mar so tha againn slàinte naorah agus choth*
Digitized by C3OOQ lC
130 lOSA A MHAIN.
romach. Ged bha e ann fèin os ceann lagha, gidheadh
bha e air a dheanamh " fo'n lagh '* (Gal. iv. ^), air ar
son-ne ; agus le a choimhead air an lagh 'n ar n-àite
*n a chaithe-beatha gun smal, cho maith a's le 'fhulang
gu bàs air peanas uamhasach an lagha sin, tha sinn air
ar saoradh o nihallachadh an lagha. " Is e Criosd
crìoch ('s e sin coimhlionadh) an lagha, chum firean-
tachd do gach neach a chreideas '' (Ròra. x 4.) Oir
cha-n e fear-cbmhnaidh a th* ann an Criosd, ach
Slànuighear. Cha d' thàinig e chum ar deanamh
comasach air sinn f^in a shaoradh, le lagh a th' air a
dheanamh eutrom no las a choimhead,ach a chum an
lagh a tha gun lasachadh a choimhead 'n ar n-àite,
chum a*s nach biodh peanas aig an lagh r'a agradh
air peacach sam bith a dh' aontaicheas a bhi fo f haich-
aibh do'n choimhead agus do*n fhulang fo'n lagh a
rinn an t-urras nèamhaidh.
• Tha duilgheadasan eile ag èiridh obhi coimeasgadh
oibre an Spioraid annainn le obair Chriosd air ar son.
Feumaidhiad so a bhi air an cumail eader-dhealaichte ;
oir tha a bhi 'g an coimeasgadh 'g an tilgeadh bun os
ceann le chèile. Bi air d* fhaiciU o dhearmad
a dheanamh air aon diubh, no an cumail aig astar o
chèile. Ged tha iad eadar-dhealaichte, gidheadh tha
aid a' dol làmh air làimh, co-cheangailte gn do-
sgaraidh r* a ch^ile ; a h'àite agus a dreuchd fèin
aig gach aon. Cha-n eil do chungaidh-leighis agus
do lighiche nan aon,gidheadhtha iad a'dol cuideachd*
Is e Criosd do chungaidh-leighis, 's e an Spiorad do
lighiche. Na gabh an dà obair mar gu 'm b' aon
obair choimeasgta iad ; agus na tog do shìth air seòrs*
èigin de shoisgeul dorcha air a dheanamh suas de-
Digitized by CjOOQ lC
lOSA A MHATN. I3I
choimeasgadh de*n dithis. Biodh flor aithne agad
orra araon, an ni a tha 'n leth a mach, agus an ni a
tha 's an leth a steach : Criosd air ar son, an Spiorad
Naomh annainn.
Mar aig an tòiseachadh, is amhuil sin a chunpp^sBl
criche, a dh' fheumas an t-eadar-dhealachadh àe(.à
bhi air a thoirt fainear, air eagal, air dhuit s\th f haòt-
ainn ann an creidsinn, gu 'n cailleadh tu i le easbh-
uidh a bhi cumail toisich do mhuinghin gu daingean
gus a' chrioch. " *Nuair a tha mi 'tòiseachadh ri bhi
ann an teagamh," tha neach a* sgrlobhadh, " tha mi
'cur mo theagamhan *n an tosd le dol air m' ais chum
an àite *s an d' fhuair mi iad an toiseach air an cur 'n
an tosd ; tha mi 'dol agus a faotainn sìth' a rìs far
an d' fhuair mi i an toiseach : cha-n *eil mi 'suidhe
slos gu dubhach a bheachd-smuaineachadh mu m*
chreidimh no mo mhi-chreidimh, ach mu obair
chrìochnaichte Immanueil ; cha-n *eil mi 'feuchainn
ri m' fhaireachduinnean a chunntadh suas, chum a
dhearbhadh gu 'n robh mi aon uair a'm' chreid-
mheach, ach tha mi 'creidsinn a rithist mar a rinn mi
roimhe ; cha-n *eil mi a* rannsachadh an dearbhachd
air obair an Spioraid annam, ach tha mi 'smuaineach-
adh air na dearbhachdan cinnteach a th* agam air
obair Chriosd air mo shon 'n a bhàs, 'n a adhlacadh,
agus 'na aiseirigh. *Se so ath-aiseag mo shlthe.
Bha mi air tòiseachadh ri amharc air cuspairean eile;
tha mi nis air mo thoirt air ais o mo sheachrain gu
amharc air losa amhàin.
Tha cuid de d' dhuilgheadasan mar gu*m biodh
iad ag èirigh o bhi 'measgachadh an ni a tha nàdurra
leis an ni a tha os ceann nàduir. A nis 'sejan ni
'igitizedbyV^OOgle
132 lOSA A MHAIN.
iongantach ann an iompachadh, am feadh a tha e uile
os ceann nàduir (aìr dha bhi 'n a obair an Spioraid)
gu* bheil e mar an ceudna uile nàdurra. Tha thu,
theagamh, ag amharc, air son cumhachd agus deal-
radh nèamhaidh a thuiteam a stigh do d' anam ann
an rathad mlorbhuileach èigin ; ni-eigin dealaichte
o*n fhirinn neamhaidh agus o oibreachadh chomasan
inntinn an duine. Bha thu *g amharc air son creidimh
a thighinn a nuas, mar aingeal o neamh, a steach do
d' anam, agus air son dòchas a bhi air a lasadh, mar
reul Ur ann a d'iarmailt. Cha-n 'eil a' chhis mar so.
Tha obair an Spioraid os ceann nàduir, ach cha-n 'eil
i 'n aghaidh nàduir. Cha-n eil e 'cur buaidh-inntinn
sam bith as a h-àite ; cha-n 'eil e *cur troimh-chèile
air gnàthas-inntinn sam bith ; cha-n 'eil e 'deanamh
f òimeirt air earann air bith d' ar co-dhealbh modhan-
riiail ; cha-n 'eil e 'cruthachadh ceudfath hr smuain-.
'i eachaidh no faireachaidh. ^s e a dhreuchd, na h-uile
a chur ceart an taobh stigh dhìot ; air chor a's nach
'eil thu uair air bith a* mothachadh cho ciUin, cho
fìor, cho ro nàdurra, cho mòr thu fèin, a's a tha thu
'n uair a tha Esan air sealbh a ghabhail air gach
earann dhìot, agus air do lionadh anns an duine gu
h-iomlan le a ghairdeachas nèamhaidh. Cha-n 'eil
thu aig àm sam bith 'g a d* mhothachadh fèin cho
saor — cho beag aìr d' èigneachadh, anns gach
buaidh 'us comas a's a tha thu 'n uair a tha gach
smuain air a toirt am braighdeannas do hmhlachd
Chriosd. Is saorsa agus sìth a' bheatha nèamhaidh
a tha air a comhpàirteachadh ; tha i 'n a toirt air
falbh air daorsa, agus dorchadas, agus pian. Cho
fad' o bhi 'n a tamiing aindeoineach, 's ann a tha i
Digitized by CjOOQ lC
I lOSA A MHAIN, I33
I 'n a toirt air falbh air an t-slàbhruidh iaruinn leis an
do cheangail cionta sinn. Tha i 'cleachdadh mar
armailt-shaoraidh do dhhthaich a tha air a saltairt
siòs ; no mar anail bhlàth an earraich do *n chraoibh
I a tha fo chuibhreich an reodhaidh. Oir feumaidh
gur e saorsa, cha-n e daorsa, a th' ann an teachd a
steach na beatha fhìor, no na fìrinn bheò do'n anam.
! ** Ni zxifhìrinn saor sibh."
Tha duilgheadasan eile ag èirigh o bheachdan
dorcha a thaobh òrduigh ceart na fkinn. Tha flrinn
air a cur as a h-àite fèìn air uairean ni's cronaile na
mearachd dearbhta. Ann *n ar cur an cèiU air
teagasg feumaidh shil a bhi againn ri òrdugh nithean,
mar a shuidhich Dia e, cho maith a's ris na nithean
fèin. Nam fuasgladh tu na ceisdean a 's simplidh
ann an cunntas, cha-n e mhàin gu 'm feum na
fìoghairean a bhi ceart, ach feumaidh iad a bhi air an
cur 's an òrdugh cheart. Mar so tha e a thaobh
teagasgan focail Dhe. Tha cuid mar gu 'm hiodh
iad *g an tilgeadh thall *s a bhos 'n an càraidean air
an seòrsachadh gu mi-chothromach, no 'n an cean-
glachaintroimhe-cheile,marnachbiodh suim ann do'n
f hear-èisdeachd no do'n leughadair ciod an t-òrdugh a
th' air a thoirt fainear, ma 's e *s gu 'bheil a mhàin
flrinnean àraidh air an cur an cèiU gu soiUeir. *S
iomadh dragh do'n anam iomaguineach a dh' èirich
o'n troimhe-chèile neo-umhaileach so. Soisgeul anns
a' bheil an roimh-thaghadh air a chur air thoiseach
cha-n e soisgeul nan abstol e; ged is lugha na sin gun
teagamh is e soisgeul anns a' bheil roimli-thaghadh
air àicheadh soisgeul nan abstol. Is e am fìor
shoisgeul cha-n e aon chuid gu *n do bhàsaich Criosd
Digitized by CjOOQ lC
134 lOSAAMHAIN.
air son nan daoine taghta, no gu 'n do bhàsaich e air
son an t-saoghail uile : oir cha-n 'eil òirdheirceas an
t-soisgeil a' co-sheasamh ann e 'bhi 'g innseadh an
àireimh a bhios air an tèarnadh, ach ann 'n a chur an
cèiU air an iobairt-rèite mhòr fhèin. Tha cuid a
thathar a meas mar mhuinntir a tha "'cumail gu
daingean samhladh firinneach nam briathar fallain"
a tha 'cur f 'ar comhair soisgeil à 'altaibh a mhàin ;
air do na fìrinnean eadar-dhealaichte a bhi air an cur
thar e chèile, air chor a's ged tha'^iad uile an sin,
gidheadh nach 'eil iad a' toirt buil sam bith. Tha iad
a' toirt na brìgh i cach a chèile, air chor a's gu 'bheil
am pea^ach air a chumail o tharruing asda na deadh
sgèil a tha iad gu cinnteach a' cui an cèiU 'n uair a
tha iad air an cur ri 'cheile gu ceart Nam biodh
rannan na Litreach chum nan Ròmanach air an
atharrachadh as an àite, no air an cur troimh a chèile,
an e an Litir chum nan Ròmanach a bhiodh ann, ged
bhiodh gach focal an sin ? Mar sin anu an teagasg
an t-soisgeil,mur toisich sinn aig an toiseach; — airsoa
eisimpleir, ma dh' innseas sinn do'n pheacach ciod a
th* aige-san r'a dheanamh, mu 'n innis sinn dha ciod
a rinn Dia ; ma their sinn ris a chridhe fein a rann-
sachadh mu 'n abair sin ris beachdachadh air crann-
ceusaidh Chriosd ; tha sinn a toirt an aoibhneis gu
lèir as an sgeul aoibhnich, agus a' searmonachadh
'* soisgeil eile."
Nach 'eil sinn, mar an ceudna, gu tric a' cnuasach
a' Bhìobuill mar gu 'm b' e leabhar lagha, agus cha-n
e foillseachadh gràis a bhiodh ann ? Tha sinn a'
tarruing neòil thairis air, agus 'ga leughadh mar
leabhar air a sgriobhadh le maighstir cruaidh. Tha
Digitized by CjOOQ lC
lOSA A MHAIN. 135
fuaim choimheach mar so air a toirt d* a bhriath-
raibh, agus tha a! ghnè laghail b! cur folaich air a*
ghnè shoisgeulaich, Tha sinn mall gu 'leughadh
mar f hoiUseachadh air gràdh an Athar, a' Mhic, agus
an Spioraid Naoimh; mar leabhar nan gràs, air a
sgrìobhadh gu sònruichte air ar son le Spiorad nan
giis. Tha an lagh gun teagamh ann, gidheadh cha-n
e lagh a th' anns a' Bhiobull, ach soisgeul. Mar a
tha beinn Shinai^a' togail a cinn, 'n a meall aonarach
de chreig chruaidh, am meadhon mhìle beinn f hàsail
eile de stuth ni's buige agus ni's caoine, is amhuil sin
a tha 'n lagh a' seasamh anns a' BhìobuU ; — earann
fheumail deth, — ach cha-n e 'fhior-iomhaigh ; "a
thugadh air son eusaontais gus an tigeadh an Siol ^
(Gal. iii. 19). Gidheadh nach do dhorchaich ar
cridheachan amharusach an leabhar soluis so ? Nach
'eil sinn gu tric 'ga leughadh mar èigheachd air
àithne gu deanamh, an àite foiUseachaidh air ciod a
rinn gràdh Dh^ ?
Ann an dol gu Dia an toiseach, am bheil thu gus
a ghabhail a stigh gu 'bheil e toileach no neo-thoil-
each. ì Tha 'chuid a's mò mar gu'm biodh iad 'g a
mheas neo-thoileach, Seadh, tha iad 'ga 'n dìon
fèin le bhi 'g ràdh nam biodh fios aca gu 'n robh iad
air an iompachadh gu'm measadh iad a thoileileachd
mar ni mu nach 'eil teagamh, ach air dhoibh a bhi
neo-chinnteach a thaobh an ni so, nach dìiraig iad so
a dheanamh ! Mar nach b' e bhiodh anns an t-sois-
^geul foillseachadh air esan a bhi toileach gabhail ri
peacaich mar pheacaich !
O, nach iongantach e! Tha sinn a' creidsinn
Sàtan a bhi toileach air buaireadh agus air dochann
Digitized byCjOOQlC
136 lOSA A MHAIN.
a dheanamh ; ach cha-n *eil sinn a' creidsinn Dia a
bhi toileach air teasairginn agus saoradh ! Tha sinn
a' gèilleadh d'ar nàmhaid mòr 'nuair tha e 'gar
toirt a thaobh chum peacaidh, agus 'g ar treòrachadh
air falbh o Chriosd agus o neamh; ach cha-n àill
leinn gèilleadh d' ar caraid a's dìlse 'n uair tha e 'g
ar tarruing le ceanglaichean gràidh ! Cha toir sinn
creideas do Dhia air son a bhi ìabhairt le firinn
'n uair a tha e labhairt ann an caomh thròcair, agus a'
cur an cèiU thairis air a' pheacach dian-thograidhean
a thruais do-thomhas ! Tha sinn ag èisdeachd mar
gu 'm biodh a bhriathran fàs ; mar nach biodh e a'
ciallachadh an ni a tha e 'g ràdh ; mar nach biodh
*na theachdaireachdan gràis ach briathran coitchionn
nach 'eil a' ciallachadh ni sam bith, an àite bhi 'n am
briathran a's ro thr^ibhdhiriche a thàinig riamh
chum cluasan dhaoine.
Cha-n 'eil ni anns a' Bhìobull chum am peacach
a chur air ais, agus gidheadh cha-n àiU leis a' pheac-
ach teachd ! Tha na h-uile ni chum a thamiing
agus a chosnadh ; gidheadh tha am peacach a* seas-
amh air ais ! Tha Criosd a' gabhail ri peacaich ;
gidheadh tha am peacach a' tionndadh air falbh !
Tha e air a ghluasad le iochd d' .an taobh, tha e
'gul thairis orra, mar a rinn e thairis air lerusalem ;
gidheadh cha-n 'eil am peacach air a ghluasad ! Tha
an truas nèamhaidh gun èifeachd ; cha-n 'eil am fad-
fhulangas neo-chrìochnach a'drìiigheadh aira'chridhe
chloiche, agus tha na deòir nèamhaidh air an tilgeadh
air falbh. Tha Mac Dhè a sìneadh a mach a laimhe t6
an là gu h-iomlan, ach tha na làmhan sìn-te mach
air an cur 'an neo-shuim. Tha e coltach gu 'bheil
Digitized by CjOOQ lC
lOSA A MHAIN. I37
na h-uile nì, na h-uile nì an diomhanas gu stad a chur
air an neo-umhaileach, agus an seachranaiche a chos-
nadh air ais.
O an tomhas de ghràdh na diadhachd a chaidh a
chosg air an t-saoghal thruagh so ; — a chaidh a chur
an tarruing ri clann ainniseachnandaoine ! Cha mhòr
nach 'eil sinn air uairean a' cur an teagamh gu*m bheil
e fìor no comasach, gu 'n nochadh Dia a leithid do
shaoibhreas gràidh do leithid a shaoghal. Ach tha
'n crann-ceusaidh *na chuimhneachan beannaichte
air a' ghràdh agus tha an ràdh ud a* seasamh neo-
chaochlaidheach ; " Is ann mar so a ghràdhaich Dia
an saoghal gu 'n d' thug e 'aon-ghin Mic'* Air
uairean, mar an ceudna, tha sinn ag ràdh, Ciod am
feum a th* ann a 'bhi 'tilgeadh air falbh a leithid a
ghràdh ? Nach 'eil meud dùrachd Dhè neo-ionann
ri lughad a chuspair, — an duine ? Bhitheadh e mar
sin nam b* i a* bheatha so an t-iomlan ; mur biodh
sìorruidheachd, no nèamh, no ifrinn, no subhachas
gun chrìoch, no truaighe shìorruidh, ann. Ach air
do leithid a chrannchur a bhi air òrduchadh do 'n
duine, agus a leithid a shìorruidheachd air a tasgadh
f 'a chomhair, — an urrainn thomas air bith do dhìir-
achd a bhi tuilleadh a's mòr ? An urrainn gràdh no
truas dol thar an crìochan ? An urrainn an gàird-
eachas no am bròn thairis air peacach air a thèarnadh
no air a chall a bhi ana-cuibheasach ?
An Ti aig am bheil an inntinn neo-chrìochnach
d^an aithne ciod e nèamh, is aithne dha ciod e a chall
dochreutairneo-bhàsmhor. Anurrainnebhi tuilleadh
a's dìirachdach mu e bhi air a chosnadh ? Tha Esari
aig am bheil uile-lèirsinneachd, d' an aithe ciod e
Digitized by CjOOQ lC
138 lOSA A MHAIN«
ifrinn, le a h-uile àmhghar gun chrloch a' faicinn
fad as, agus a' tomhas uamhasan an anama chaiUte,
a ghul, agus a chaoidh agus a ghiosgan f hiacal rè
linnean na bithbhuantachd ; a mhothachadh oillteil
air diteadh agus truaighe gun eutromachadh ; a
theumadh-coguis cràiteach, 'aithreachas ro anmoch,
'osnaidhean eu-dòchasach, a chuimhneachadh searbh
air àmannaibh sòlasach a shealbhaich e air an tal-
amh ; maiUe ris gach mile doilgheas 'us mulad a tha
'deanamh suas siorruidheachd chaillte ! An urrainn
e ma ta tuilleadh 's a! chòir de thruas a ghabhail ?
An urrainn e bhi tuilleadh a's caomh 'n a thogradh
bàigheil an dèigh anamanna a tha air bhoile gu iad
fèin a thilgeadh chum a leithid so de chrìoch-dheir-
eannaich ? An urrainn e briathran tuilleadh a's iàidir
no tuilleadh a*s caomh a chleachdadh ann an toirt
rabhaidh dhoibh *an aghaidh a leithid a dhorchadas,
a leithid a dhiabhul, a leithid a dh* ifrinn; ann
an cur impidh orra iad a dheanamh cinnteach as a
leitiiid a neamh a*s a th' aige-san ?
Ann an inntinnean cuid tha am beachd a* faghail
aite, gu 'bheil am peacadh a* mùchadh tròcair air son
sl pheacaich, ann an cridhe Dh^.
Cha-n 'eil e mar sin. Is firinn eagalach gu 'n
dean e sin an dèigh so, agus gu'n sguir Dia de
thruas a ghabhail do 'n mhuinntir chaiUte. Bi'dh
siorruidheachd an anama chaiUte *n a siorruidheachd
de thruaighe ris nach bi truas.
Ach, aig 2L cheart àm, cha-n e fuath Dhè do 'n
pheacadh fuath do 'n pheacach. Is ann a tha meud
a pheacaidh mur gu 'm biodh e a' meudachadh, an
àite bhi lughdachadh truais Dhd Co dhiùbh feud-
Digitized byCjOOQlC
IpSA A MHAIN. 139
aidh sinn a ràdh gu 'bheil an leasachadh truaighe a
tha 'teachd an lorg leasachaidh peacaidh a' toirt
tomhais liif cleachdaidh do thruas athaireil an Ti sin
a's e "Dìa spiorad nan uile fheòla." Tha e 'ga
chràdh *na chridhe (Gen. vi. 6.) Mar is faide a tha'n
stròidhealach a* dol air aghaidh 's an dìithaich chèin,
's ann is mò a tha tograidhean bàigheil cridhe an
athar a' dol as a dhèigh, ann an iochd gun cheilg
air an fhògarrach thruagh, 'n a ghorta, 'n a lomnoch-
duidh, 'n a ìsleachadh, agus 'n a bhròn gun dòchas.
Ni h-eadh; cha-n 'eil am peacadh a bàthadh gràidh
truais Dhd Bha na briathran a bu chaoimhneile a
labhradh riamh ri Israel air an labhairt ann an dearbh
àird' an clil-sleamhnachaidh. Bha an cuireadh a bu
ghràsmhoire a thugadh riamh leis an Tighearna air
a thoirt do Chapernaum agus do Bhetsaida, agus do
Chorasin, "Thigibh a m' ionnsuidh-sa." Bha an
teachdaireachd a's gràdhaiche a chuireadh riamh a
chum eaglais air a cur a chum Laodicea, an eaglais a
bu mhiosa de'n t-seachd uile. " Feuch, tha mi a' m*
sheasamh aig an dorus agus a' bualadh." B'i leru-
salem aig a' cheum a b'f haide mach de chionta agus
de mhi-chreidimh, a tharruing a mach deòir Mhic
Dhè. Ni h-eadh ; cha-n 'eil peacadh a' cur as do
ghràdh Dhè do'n pheacach. Cha-n urrainn mòran
uisgeachan a mhlichadh, ni mo a's urrainn na tuiltean
a bhàthadh. O thoiseach gu deireadh, tha Dia a*
leantuinn a' pheacaich mar a tha e 'teicheadhuaithe;
*g a leantuinn cha-n ann 'am fuath, ach 'an gradh; 'g
a leantuinn cha-n ann a chum a sgrios, ach a chum
a thèarnadh.
Cha duine Dia gu 'n deanadh e breug. Tha e
Digitized by CjOOQ lC
140 lOSÀ A MHAIN.
'ciallachadh an nì a tha e 'g ràdh, 'n uair a tha e
labhairt ann an truas, cho cinnteach 'sa tha e 'nuair
a tha e 'labhairt ann am feirg. Cha-n 'eil a bhria-
thra-san, mar a tha briathran duine, 'n an cainnt air
thuaiream, no*n an aithris àrd-fhuaimneach air fair-
eachduinnean neo-shuidhichte. Tha a bhriathran uile
firinneach agus cinnteach. Cha chomasach dhuit an
tomhas de fhìor fhaireachduinn a tha iad a'curancèiU
a mheas tèar na còrach ; agus is e bhi *g a'n tuigsinn
mar chainnt shamhlachail, cha-n e mhàin a bhi
'gan tionndadh gu sgàilean, ach a bhi 'buntainn riu
mar bhreugan. Gabhadh peacaich briathran Dh6
mar a tha iad; mar aithris neo chealgach air inntinn
neo-chrìochnach fhior an Ti nach 'eil uair air bith a'
gnàthachadh ach briathran "na firinn agus na cèille.'*
Tha e ard-uachdranail ; ach cha-n 'eil an ard-uach-
dranachd sin an aghaidh gràis; ni mò a tha i
'treòrachadh gu neo-thrèihhdhireachd cainnte, mar
tha cuid coltach ri bhi 'saoilsinn. Cha-n 'eil umhail
co aca *s urrainn sinne an àrd-uachdranachd a thoirt
gu comh-chòrdadh ris an truas, no nach urrainn.
Creideamaid iad araon, do bhrìgh gu 'bheil iad araon
air am foillseachadh. Agus na iarramaid a dh'ionn-
suidh mineachaidh air na briathran truais a bhiodh
a' filleadh a stigh nach robh iad air an labhairt gu
trèihhdhireach ; agus nan gabhadh peacach iad air
mhodh tuilleadh a's litireil agus tuiUeadh a*s
simplidh, gu 'm faigheadh e milleadh-dìiil ghoirt;
air dha fhaghail a mach mu dheireadh nach 'eil annta
ach briathran a tha 'meudachadh thar na firrinm, mur
e gaoth fhalamh.
'N uair a bha Chriosd air thalamh ghabh e ri, agus
Digitized by CjOOQ lC
lOSA A MHAIN. I4I
bheannaich agus leighis e gac/i neach atkainigiTa
ionnsuidh, Cha robh àrd-uachdranachd 2! cuibh-
reachadh a ghràidh ; ni mò a bha gràdh dì buntainn
ri àrd-uachdranachd. Bha 'àite fèin aig gach aon
diubh. Cha ròbh còmhrag *sam bith eatorra.
Labhair Criosd le fìrinn 'n uair a thubhairt e "Cha-n
urrainn neach air bith teachd a m' ionnsuidh-sa mur
tarruing an t-Athair e ;" agus labhair e cho fìor sin
'n uair a thubhairt e. " An ti a thig a m' ionnsuidh
cha tilg mi air chor sam bith a mach."
lonnsaicheamaid buntainn ri Dià cha-n e mhain
mar an Ti a*s naomha, ach mar an Ti a 's firinniche
air bith. Cluinneadh am peacach neo-urahaileach a
rabhaidhean fìora, agus criothnaicheadh e ; oir
bithidh iad uile air an coimhlionadh. Eisdeadh am
peacach iomaguineach ri 'bhriathran^f^r^ gràis, agus
boidh e ann an sith. Tha feum gu *m biodh so air
innseadh dhuinn. Oir Ihaann an inntinnean mhòrain
drpch amharus a thaobh trèibhdhireis bhriathar Dhè,
agus aomadh gus anciall onorach a sheachnadh ; agus
so eadhon 'n am measg-san nach 'eil cosmhuil ri bhi
idir mothachail air an anearbsa so. Thugamaid
ceartas dofhìrinn Dhè.
Is gràdh Dia. Seadh, Is Gradh Dia. An urrainn
teagamh a bhi a thaobh trèibhdhireis an Dè so, ann
'na chur an cèiU air 'fhad fhulangas, agus 'na
bhriathran truacantais a thaobh nan creutairean a's
ceannairciche agus a's neo-aithreachaile de chloinn
nan daoine ? Is fìrinnean eagalach cinnteach, gu
'bheil a leithid a ni a*s fìreantachd ann ; gu *bheil
a leithid a dh' àite *s ifrinn ann ; gu 'bheil a leithid
a chreutairean a's ainglean caillte agus daoine caiUte
Digitized by CjOOQ lC
742 lOSA A' MHAIN.
ann. Ach ciod air bith cho uamhasach, agus ciod
air bith cho fìor 's a dh' fheudas na nithe so bhi,
cha-n urrainn iad an teagamh a's lugha a thilgeadh
air trèibhdhireas nam mionn mòra a mhionnaich Dia
an làthair nèimh agus na talmhainn, "nach 'eil
tlachd aige ann am bàs an aingidh ; " ni mò a
mhaolaicheas iad anns an tomhas a's lugha faobhar
sòluimte aA asluchaidh ghràsmhoir, " Pillibh, PiUibh,
oir c' arson a.gheibh sibh bàs."
A CHRIOCH.
Digitized by CjOOQIC
Digitized by CjOOQIC
Digitized by CjOOQIC
Digitized by CjOOQIC
|
Queen Anne's County is a county in the U.S. state of Maryland. The county had a population of 47,798 people in the 2010 census. Its county seat is Centreville.
References
Maryland counties |
Linkinhorne is a parish and village in southeast Cornwall, United Kingdom. The village itself is at and is approximately four miles (6.5 km) northwest of Callington and seven miles (11 km) south of Launceston.
As well as Linkinhorne itself, other settlements in the parish include Bray Shop, Caradon Town, Downgate, Henwood, Ley Mill, Minions, and Upton Cross.
The area is bordered by the River Inny in the north-east and Bodmin Moor to the west. The valley of the River Lynher runs through the parish. The parish is largely rural but west of the B3254 road from Launceston to Liskeard it includes part of Caradon Hill, once an industrialised mining area.
The parish church of St Melor is built of granite and dates from the 15th century.
References
Villages in Cornwall
Civil parishes in Cornwall |
Hitoyoshi Satomi (born 13 May 1983) is a former Japanese football player.
Club career statistics
|-
|2002||rowspan="4"|Honda||rowspan="4"|Football League||4||0||2||1||6||1
|-
|2003||14||1||0||0||14||1
|-
|2004||9||0||1||0||10||0
|-
|2005||10||1||1||0||11||1
|-
|2006||rowspan="2"|Thespa Kusatsu||rowspan="2"|J. League 2||8||0||1||0||9||0
|-
|2007||4||0||0||0||4||0
|-
|2008||Arte Takasaki||Football League||26||5||0||0||26||5
75||7||5||1||80||8
75||7||5||1||80||8
|}
1983 births
Living people
Footballers from Gunma Prefecture |
<p>I have a fragment that shouldn't be opened if a user does NOT approve activation of Bluetooth, which is requested via this piece of code</p>
<pre><code> Intent mIntent = new Intent(BluetoothAdapter.ACTION_REQUEST_DISCOVERABLE);
mIntent.putExtra(BluetoothAdapter.EXTRA_DISCOVERABLE_DURATION, 240);
startActivityForResult(mIntent, 1);
//Here I want to exit the method in case result is denied
getActivity().getSupportFragmentManager().beginTransaction().replace(R.id.content,new ServerFragment()).addToBackStack(null).commit();
</code></pre>
<p>I've been looking in quite a few places and the only thing I've found is to use the setResult from a new activity (in my case, the onActivityResult is overridden in the calling activity since this code is within a fragment)</p>
<p>Any ideas?</p>
<p>Thanks!</p>
<p><strong>EDIT:</strong> Here's a stack trace</p>
<pre><code>java.lang.RuntimeException: Failure delivering result ResultInfo{who=null, request=131073, result=240, data=null} to activity {bt.bt/bt.bt.MainActivity}: java.lang.IllegalStateException: Can not perform this action after onSaveInstanceState
at android.app.ActivityThread.deliverResults(ActivityThread.java:3659)
at android.app.ActivityThread.handleSendResult(ActivityThread.java:3702)
at android.app.ActivityThread.access$1300(ActivityThread.java:155)
at android.app.ActivityThread$H.handleMessage(ActivityThread.java:1366)
at android.os.Handler.dispatchMessage(Handler.java:102)
at android.os.Looper.loop(Looper.java:135)
at android.app.ActivityThread.main(ActivityThread.java:5343)
at java.lang.reflect.Method.invoke(Native Method)
at java.lang.reflect.Method.invoke(Method.java:372)
at com.android.internal.os.ZygoteInit$MethodAndArgsCaller.run(ZygoteInit.java:905)
at com.android.internal.os.ZygoteInit.main(ZygoteInit.java:700)
Caused by: java.lang.IllegalStateException: Can not perform this action after onSaveInstanceState
</code></pre> |
<p>I want to put two side by side on another (I have three )
this is my code:</p>
<pre><code><div class=Mheader >
<div class=theader>
Meine Route !
</div>
<div class=imgcss>
<img src="Images/Route1.png" width=600 height=100 />
</div>
</code></pre>
<p>but the image always goes under the text .how can I solve this problem?
my CSS is:</p>
<pre><code>.Mheader
{
font-family: 'Trebuchet MS';
font-size: larger;
font-weight: bold;
font-style: italic;
text-transform: capitalize;
color: #FFFFFF;
background-color: #008800;
width: auto;
height: 100px;
}
.theader
{
font-family: 'Franklin Gothic Demi';
font-size: xx-large;
font-weight: bold;
font-style: italic;
line-height: normal;
width: 250px;
text-align: left;
height: 100px;
}
.imgcss
{
text-align: right;
width: 600px;
}
</code></pre> |
A cape can mean any outer piece of clothing that has no sleeves. However, it usually it is long and covers only the back half of the wearer, It fastens around the neck. Capes were common in medieval Europe, especially when combined with a hood. Capes have had periodic returns to fashion. Roman Catholic clergy wear a type of cape known as a ferraiolo, which is worn for formal events. Capes are often used as rain wear in various military units and police forces. In modern times, comic-book super-heroes, such as Superman and Batman, are often shown wearing capes.
Clothing |
Richard Harrison Truly (born November 12, 1937) is a retired Vice Admiral in the United States Navy. He was the eighth Administrator of the National Aeronautics and Space Administration (NASA) from 1989 to 1992. He was the first former astronaut to head the space agency.
References
1937 births
Living people
American astronauts
Administrators of NASA
Politicians from Mississippi
Scientists from Mississippi |
Rubidium chloride is a chemical compound. Its chemical formula is RbCl. It is composed of rubidium and chloride ions. It is similar to other alkali metal halides, such as sodium chloride. It is made by reacting rubidium hydroxide with hydrochloric acid. It has several medicinal uses, including fighting cancer and depression, medical research, and medicine.
Related pages
Rubidium oxide
Potassium chloride
Rubidium nitrate
Chlorine compounds
Rubidium compounds |
Simplified English is a set of approved words and writing rules. Its makers made it to help engineers write manuals (instruction books) so that people all over the world can read them.
Some people think that:
It can decrease doubt.
It can make reading faster.
It can help understanding for people whose first (native) language is not English.
It can make translation easier for humans.
It can make computer-helped translation and machine translation better.
The rules say to only use the words in simplified English in approved ways. This decreases misunderstanding. For example, the rules approve the use of the verb close ("Do not close the door"). The rules approve the use of the adjective closed, meaning "not open" ("The door is not closed"). The adjective close means near ("Do not go close to the door"). The rules disapprove the use of the adjective close. The rules approve the use of the adjective near ("Do not go near the door") for this meaning. The rules specify the use of the adjective near instead of the adjective close. This way, the reader can be sure if the instructions say to keep the door open or to stay far from the door.
People started developing simplified English in the 1970s. People continue developing simplified English today. AECMA is the "European Association of Aerospace Manufacturers". AECMA began work on simplified English. ASD is the "AeroSpace and Defence Industries Association of Europe". ASD has a Maintenance Group called STEMG that continues work on simplified English. STEMG is the "Simplified Technical English Maintenance Group". STEMG maintains the ASD-STE100, the latest simplified English.
Related pages
Basic English
Constructed language
Special English
Other websites
Official page of ASD Simplified Technical English Maintenance Group (STEMG)
A brief overview of Simplified English with a selection of links
World English Organization
Simplus - Simplified English Checker
Plain Language
English language |
This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverable online.
It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover.
Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the
publisher to a library and finally to you.
Usage guidelines
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.
We also ask that you:
+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.
+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.
+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.
+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.
About Google Book Search
Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web
at |http : //books . google . com/
Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online.
Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der
ofte er vanskelig at opdage.
Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.
Retningslinjer for anvendelse
Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige.
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at
kunne tilvejebringe denne kilde.
Vi beder dig også om følgende:
• Anvend kun disse filer til ikke-kommercielt brug
Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.
• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler
Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski-
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os.
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.
• Bevar tilegnelse
Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.
• Overhold reglerne
Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror,
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden.
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.
Om Google Bogsøgning
Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning
hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan
søge gennem hele teksten i denne bog på Internettet på http://books.google.com
M
^^^^H ^Jp(UBRIS.
1
^^^^^^I^B^H^^^^^H 1
fl
A
I BEQCEST
UNIVERSITY or MICHIGAN'
\ GKNERAL LIBRARY ^
FROM THE LIBRARY OF
CHRISTIAS .JENSEN
^11 ■
■ -iV r
■*■
Islandske Folkesagn.
Paa Dansk
ved
Carl A-iiderseii.
^
HJøbenhafn.
Forlagt af den Gyldendalske Boghandling (F. Hegel).
Thieles Bogtrykkeri.
1862.
X ".
ØUNNtNQ
HILL
12-14-89
39883
Forord.
Ue Folkesagn, der herved forelægges Læseren, ere
et Uddrag af »Islenzkar J)j66s6gur og Æfintyri«
(Islandske Folkesagn og Eventyr), hvoraf 1ste
Bind i Begyndelsen af dette Aar er udkommet i
Leipzig paa J. C. Hinrichs Forlag. Fortjenesten
af at have samlet og fremdraget disse Sagn til-
kommer den desværre for tidligt afdøde islandske
Præst Magnus Grimsson og nuværende Bibliothekar
og Amanuensis Jon Arnason i Reykjavik. Det
skyldes disse to Mænds i Sandhed beundrings-
værdige Varme og Iver for Sagen, at der i Løbet
af nogle faa Aar fra hele Island, selv fra den
Qerneste Afkrog, er tilstrømmet dem en saa rigelig
Mængde af disse levende folkelige Mindesmærker,
at allerede eet Bind i stor Octav paa henimod
700 Sider foreligger Offentligheden , medens et
andet af lignende Omfang i den nærmeste Fremtid
kan ventes at ville see Lyset.
Det freiDgaaer klart af Læsningen af disse
Sagn, at de have deres Udspring fra en eien-
dommelig Folkeindividualitet. Deels vise de ved
mange interessante Træk hen til den Forbindelse,
der igjennem Sagaliteraturen endnu finder Sted
imellem Fortid og Nutid, deels give de et klart
Billede af hele Folkelivet, saaledes som det i
den nyere Tid har udviklet sig. Vi see jo paa
den ene Side tidt i disse Sagn, hvorledes det
humoristiske og poetiske Element i Folkekarak-
teren, nedarvet fra Sagatiden, udpræger sig i de
mange forskjelligartede Skikkelser, der her træde
08 imøde, hvorledes de i Sagaen saa ofte fore-
kommende Exempler paa denne dulgte Inderlighed
og kraftige Lidenskab, der, ligesom Ilden i Bjer-
get, kun venter paa sin Tid, for at bryde ud i
en klar og stærk Lue, endnu gaae igjen i disse
Sagn — ligesom vi paa den anden Side ideligt
see , hvorledes netop Folkets daglige og vante
Sysler danne Rammen om Billedet og give dette
dets Afrunding og Begrændsning, medens Folkets
religiøse og moralske Tænkemaade kaster sit
Skjær derover og giver det Farve og Liv.
Som et vægtigt Vidnesbyrd om det Folks
Eiendommelighed , blandt hvilket de ere op-
staaede, ere disse Sagn altsaa af en stor Betyd-
ning, og den Omstændighed, at de ligesom ud-
gjøre et Slags Supplement til Sagaliteraturen,
turde i det Hele give dem et forøget Krav paa
Opmærksomhed.
Med Hensyn til selve Oversættelsen har jeg
kun at bemærke, at jeg har fulgt Originalen saa
nøie som muligt , for ikke at berøve Sagnet
Noget af dets Oprindelighed og Friskhed, og hvor
jeg undtagelsesviis har seet mig nødsaget til at
afvige fra den islandske Text, er det kun skeet,
for at den danske Læser, efter mit Skjøn, kunde
faae et sandere og klarere Indtryk af Billedet.
Hvad Valget af de i denne Samling optagne
Sagn angaaer, da har jeg ved samme nærmest
søgt at undgaae Gjentagelser, medens det paa
den anden Side villigen skal indrømmes, at mange
andre kunde synes ligesaa vel egnede til at op-
tages, men da jeg dog maatte begrændse mig,
har jeg valgt, hvad der forekom mig sébf bedst
skikket til at fremhæve det Eiendommelige ved
de forskjellige Sagngrupper.
Endelig har jeg med Hensyn til Ordenen,
hvori Sagnene findes, kun at tilføie, at jeg i det
Væsentlige har beholdt Rækkefølgen, som den
er i Jon Arnasons Samling. At indlade sig paa
en systematisk Opregning af de forskjellige Slags
Sagn, vilde ikke paa dette Sted være paa sin
Plads, men den skjønsomme Læser vil selv let
opdage, at Sagnene gruppere sig efter deres meer
eller mindre forskjelligartede Indhold.
Og hermed være da denne Bog anbefalet til
Læserens Velvillie.
Kjøbenhavn i Novbr. 1862.
Oarl Andersen.
Indliold.
Side.
Hrorledes Holdrefolket blev til i.
Katlas Drøm 3.
Tungeklint * « 11.
Fortællingen om EUe-Ame «•...*.. 17.
EUekongen paa Selø 31.
Sæteipigen 39.
Alfedronningen •...••«•••••••*•«•••*••••*••*•*** 45.
Snotra * *** 55.
Elledandsen Nytaarsnat 60.
Hnldrefolkene paa Søen «.••.«.... 63.
Præstedatteren fra Præstebakke *..* 64.
Høstkarlen ♦ . . ♦ ♦ . . . 65.
Thord paa Trostestad . « 70.
Ellekonen i Asgaardsklint 73.
Bamedaaben ....**..* 76.
Jolesvendene * * * 78.
Bamevnggen ♦ ♦ .**..••*•* 81.
Skiftingen paa Sogn . 82.
Den lille Havmand 83.
Nøkken 86.
Nænner 88.
Søkalven 89.
Kort fra Mødmrold og Søuhyret ^ » * * 90.
Biskop Brynjolf . ♦ 91.
Trolden i Tjeldet 92.
Jettekvinden . ♦ 94.
GiUtrutt 100.
Side.
Bonden paa Onnpar « 104.
Goldbraa og Skegge 105.
Jon og Jettekvinden 114.
Ketil paa Silfrunarstad 123.
Trunt, Trunt og Troldene i Fjeldene 130.
Nattrolden 132.
Sifa 133.
Det udsatte Barn 1 134.
Præsten paa Hnsevig 136.
Spøgelsehnen ,. 137.
Brudgommen og Spøgelset ...:. 138.
Degnen fra Mørkaa 144.
Sigord og Gjengangeren * * 149.
Den modige Dreng . 152.
Jon Asmnndssons Saga 164.
Brødrene 178.
Troldmændene paa Vestmændsøexne • 181.
Sendingen 186.
Ægteskabsdjævelen , 188.
Den røde Tyr . 190.
Dalknttingen 192.
Hleidrargaards Skotta 195.
Skoene af Menneskehud 199.
Sagn om Sæmund den Frode.
1. Sorteskolen 203.
2. Hvorledes Sæmund slap ud af Sorteskolen 205.
3. Hvorledes Sæmund fik Odde Præstekald 207*
4. Hvorledes Sæmund fik sit Hø hjem i Tørveir .......... 208*
5. Hvorledes Sæmund fik Fanden i sin Tjeneste 209.
6. Hvorledes Sæmund bragte Fanden i Knibe o. s. v. ...... . 209.
7. Djævlefløiten .' BIO.
8. Fanden som Staldkarl 211.
9. Hvorledes Sæmund den Frode fik sin Staldkarl vænnet af med
at bande 212.
10. Fanden og den tungnemme Dreng 213.
11. Ønskestunden 216.
12. Sæmund den Frode paa Sottesengen 217.
Sagn om Kalf Arneson.
1. Hvorledes Fanden blev narret 219.
2. Kalf gjæstede Sæmund den Frode 220.
Side.
3. Kalf sendte Faaden efter en Præst 223.
4. Kalfs Død 224.
Gudbjart Floke og Bispen paa Holar 226.
Konen fra Malmø 228.
Sagn om Præst Erik i Yogsosar.
1. Tiggerkvinden 233.
2. Synet i Høien 233.
3. Hestetyveriet 235.
4. Erik og Bonden 236.
5. Erik og Kjærlingen 237.
6. Erik og Bispen 238.
7. Hvorledes Erik skaffede Bonden hans Hustru tilbage 240.
8. Hvorledes Erik frelste Bondens Kone fra onde Vætter 244.
9. Præst Eriks Død 245.
Manden fra Grimsø og Bjørnen 246.
Bjørnen, der brødes med Tønden 249.
Hvorledes Sælhundene bleve til 250.
Sælhammen 251.
Ormen i Lagarflod 253-
Den taknemmelige Ravn 254.
De to Rønnetræer 256-
Den gloende Nøgle 258.
Hrorledes Haldrefolket blcT til.
vxud den Almægtige kom engang til Adam og Eya.
De toge vel imod ham og viste ham alle Husets Herlig-
heder. De viste ham da ogsaa deres Børn, som han
fandt flinke og haabefulde. Han spurgte Era, om de
ikke hayde flere Børn, end dem, hun allerede havde
viist ham, og dertil svarede hun Nei. Men det var
Sagen, at Eva var ikke bleven færdig med at toe nogle
af Børnene; dem skammede hun sig ved at lade Gud
see , og af den Grund skjulte hun dem. Dette vidste
Gud, og han sagde: »Hvad der skal være skjult for
mig, skal ogsaa blive skjult for Menneskene.«
Disse Bom bleve nu usynlige for Menneskene, og
boede i Holter og Høider, Høie og Stene. Fra dem
nedstammer Ellefolket, men Menneskene nedstamme fra
de Børn, som Eva viste Vorherre. Aldrig kunne Men-
nesker see ElJ[efolk imod deres Villie, men Ellefolk
kunne baade see og lade sig see af Mennesker.
Et andet Sagn fortæller, at en Mand var engang
paa en Reise. Han foer vild og vidste ikke hvorhen
Islandske Folkesagn. i
2 ^ Hvorledes Holdrefolket blev til.
han gik. Endelig kom han til en Gaard, som han ikke
kjendte Noget til, og der bankede han paa Døren. £n
ældre Kvinde lukkede op og bød ham ind, hvilket han
tog imod med Tak. Inde var Huset yel indrettet og
reenligt. Kvinden førte den Fremmede ved Haanden
ind i Badstuen, og der sad to unge og skjønne Piger.
Flere Folk saae han ikke paa Gaarden, end Kvinden og
de unge Piger. Han blev vel modtagen, fik Mad og
Drikke, og blev siden fulgt til Sovekammeret. Da bad
han om at maatte sove hos een af Pigerne, og det blev
ham tilstaaet, og de gik til Sengs.
Nu vilde den Fremmede vende sig om imod Pigen,
man fandt intet Legeme, hvor hun laa; han greb efter
hende med Haanden, men den forblev tom, skjøndt
Figen laa rolig hos hahi i Sengen og han hele Tiden
kunde see hende. Han spurgte hende da, hvorledes
dette egentlig ^ik til. Hun svarede, at han skulde ikke
undre sig herover; »thi jeg er en Aand uden Legeme,«
sagde hun. »Da Djævelen fordum gjorde Oprør paa
EQmlen, blev han og Alle, der kjæmpede med ham,
drevne ud i det yderste Mørke. De, der saae efter
ham, bleve ogsaa jagede bort fra Himlen. Men de,
som hverken vare med eller imod ham, og ikke sluttede
sig til nogen af Siderne, bleve jagede ned paa Jorden,
og dem bød Gud at boe i Høie, Fjelde og Stene, og de
kaldes nu Alfer eller Huldrefolk. De kunne ikke boe
sammen med Andre, end med sig selv. ' De have Magt
til at gjøre meget baade Godt og Ondt. Legemer have
de ikke, som I Mennesker, men dog kunne de vise sig
for Eder, naar de ville. Jeg er nu een af disse faldne
Katlas Drøm. 6
Aander, det var derfor ikke at rente, at Du skulde haye
mere Fryd af mig, end Du allerede har hart.«
Den Fremmede lod sig nøie med denne Forklaring,
men siden fortalte han til Andre, hvad der var hændt
ham.
Katlas Drøm.
Maar hed en Mand; han yar en stor Høyding og
boede paa Reykholar paa Yesterlandet. Hans Hustru
hed Katla og yar af en god Æt. Engang red Maar,
som han pleiede, til Althinget, men Katla bley hjemme.
Medens han yar borte, gik Katla en Morgen til sin
Fruerstue, og der faldt hun strax i Søyn; senere hen
paa Dagen kom ogsaa andre Kyinder derind, og hun
soy endnu, som før. Da det lakkede mod Middag yilde
de yække Katla, men det lykkedes dem ikke ; de troede
derfor, at hun yar død, og fortalte det til hendes Foster-
fader. Da han kom did, hyor Katla laa, sagde han,
at hun yar ikke død, thi hun aandede endnu, men at
han ikke kunde yække hende; han yaagede nu over
hende der i to fulde Døgn. Den tredje Dag vaagnede
Katla og yar da meget sorgfuld, men Ingen yovede at
spørge hende om Aarsagen hertil.
Da Maar kom hjem fra Thinget, yar Katla ikke,
som før; thi hyerken gik hun ham imøde eller neiede
for ham, da han kom. Han forespurgte sig derfor hos
4 Katlas Drøm.
hendes Terner om Aarsagen hertil, men de sagde, at de
ikke Tidste Andet derom, end at Katla hårde soyet i to
Døgn, men ikke fortalt Nogen, hyad hun hayde seet i
Drømme. Maar trængte da ind paa sin Hustru i En-
rum og spurgte, hvad der var foregaaet med hende i
denne Søvn, og sagde, at ikke skulde hun have Skade
af at tale derom. Katla fortalte ham da det Hele.
»Mig syntes, a sagde hun, »at der kom en Kvinde
ind til mig i Fruerstuen, med en Frues Anstand og
fagre Ord. Hun sagde, at hun havde hjemme paa
Thveraa, kort herfra, og bad mig at følge sig paaVei.
Jeg gjorde saa, men hun lagde sine Handsker paa det
Sted, hvor jeg sad, for at de skulde værge Sædet. Vi
gik da ud og kom til en Sø, paa hvilken der flod en
smuk Baad. Der takkede hun mig for Følgeskab, men
jeg ønskede hende en lykkelig Fart. Jeg erfoer da, at
hun hed Alvor; hun bad mig om at tage sin Haand,
og det gjorde jeg, men da slyngede hun mig op i
Baaden og roede med mig til en Holm, og jeg saae
her, at hun alene raadede for Alt, men jeg for Intet.
Hun viste sig dog venlig imod mig, og yttrede, at Nød-
vendigheden havde tvunget hende hertil, »og jeg skal,«
sagde hun, »følge Dig ly em igjen.«
»Yi kom til hendes Bolig paa Holmen, den var saa
fager, at jeg aldrig har seet en lysere Bolig. Hun
fulgte mig ind i et Kammer, hvor der sade nogle
Kvinder, et Bad ventede mig der, og der stod en Seng
med smukke Tæpper. Derefter bragte man mig en
Viindrik, og jeg lagde mig til Hvile. Da jeg igjen
vaagnede, laa en EUædning hos mig, udsmykket med
Katlas Drøm. O
blankt Guld, og Huusfnien bragte mig desuden flere
baldyrede Klæder; siden kastede hun sin Kaabe om
mig ; den yar af fineste Væy, foret med graat Skind og
kantet med prøvet Guld. Hun bad mig at eie disse
Herlighe*der , hvis jeg vilde; der var desuden en Ring
af rødt Guld, et Hovedsmykke og et Halsbaand, fire
Fingerringe og et fagert Bælte. Derpaa bød hun mig
at gaae ind i en Hal, og maatte hun ene raade for Alt
dette. Vi gik derind, otte Kvinder tilsammen; der
var en prægtig Udsmykning, Hallens Yægge vare be-
hængte med guldvirkede Tæpper, paa Bordene stode
Sølvkar og guldslagne Drikkehorn, og en Mængde Men-
nesker i prægtige Klæder vare forsamlede derinde. Paa
Hæderspladsen i Hallen saae jeg en Seng, i hvilken der
laa en Mand, iført Silkeklæder; Alvor rørte ham med
sin Haand, vækkede ham og kaldte ham Kaare. Han
vaagnede og spurgte, hvi hun havde vækket ham, om
hun bragte ham nogle nye Tidender, »eller er Katla
kommen hid ind i Hallen?« og han saae da, at det var
saaledes. Kaare og jeg fik dernæst Plads sammen paa
een Bænk, og Alvor bad de Andre om at kalde Kaare
Brudgom, hvilket de gjorde. Nu begyndte man at
drikke, og tæt blev der drukket den hele Dag. Men
da dét var Aften, sagde Alvor, at jeg skulde hvile hos
Kaare; men jeg svarede, at det vilde jeg ikke, at jeg
elskede Maar for hoit til at jeg kunde have Glæde
sammen med en anden Mand. Da sagde Alvor, at al-
drig vilde det ffaae mig godt, hvis jeg ikke føiede mig
efter Kaares Villie. Ved disse Ord følte jeg mig
lyelpeløs; thi det var mig, som stod jeg der ene midt
b Katlas Drøm.
i en Ulyeflok. Da jeg yar gaaet til Sengs, kom en
Mand til mig, og bad mig at eie alt sit Guld og alle
sine Klenodier, men jeg gay ham intet Haab om min
Ejærlighed. Kaare lod mig da drikke af et Horn,
hyoraf ban sely først bayde drukket, og sagde, at før
vilde ban selv døe, end see mig sorgfuld. Der var jeg
nu i to Nætter, sorgfuld i Hu, skjøndt Ingen vilde
gjøre mig Meen, men Alle vilde glæde mig.
»Nu sagde Kaare til mig, at vi bavde en Søn
i Vente. Han bad mig at kalde ham Kaare , og
ban tog et ypperligt Bælte og en Kniv, og bad
mig at give vor Søn det i Navnegave. Han bad mig
at lægge mine Stadsklæder og alle mine Klenodier i en
Skindpose, thi mig undte ban helst at eie og bruge
dem, sagde han. »Alle disse Ting skal Du vise din
Ægtefælle, og sige ham den skjære Sandhed, om det
end tykkes Dig tungt. I skulle fæste Eder en ny Bo
ovre paa Thveraa, der vil Du finde to Fugletuer ved
Enden af min Hal, det vil blive Eders Rigdomstuer. Fra
Eder vil der udsprmge en stor Æt, som vil blive hæ-
dret og anseet. Nu maa jeg skilles fra Dig og aldrig
faaer jeg Dig mere at see, og veed jeg nu ikke, hvor
mange Levedage mig herefter vorde forundte.« Siden
førte Alvor mig ud med et kummerfuldt Sind, og jeg
hørte en stærk Bragen i Hallen ; det var Kaare , der
brast af Sorg for min Skyld.«
Nu sige nogle Sagn, at hun førte Katla paa den
samme Baad over Søen , og • fulgte hende hjem til
Gjærdet og tog igjen sine Handsker op fra Sædet. Ved
Skilsmissen sagde hun til Katla: »Far nu vel Katla,
Kttdu Dram. 7
sl[jøndt jeg ikke har Andet, end Sorg af min Son, og
hav Glæde af dine Skatte. « Her er min Drom til Ende,
sagde Katla, og jeg venter mig af din Ædelmodighed,
Maar, at Du hærer orer med mig, da jeg sely her var
ganske uden egen Villie.«
Maar ønskede at see hendes Klenodier, og hun
yiste ham dem.
Næste Aar, lidt før Sommer, fødte Katla et saare
fagert Drengeham, som syntes Maar fodt til at have
Lykken med sig. Han hley kaldt Kaare, som hans
Fader havde ønsket, og Maar lod sig kalde Fader til
ham, og viste sig hedre imod ham i alle Henseender,
end hans Moder var; thi hun var altid kold imod ham.
De flyttede nu deres Bopæl did, hvor Katla havde sagt,
at de skulde hoe for Fremtiden, og der boede Ægte-
folkene sammen, elskede hinanden og Lykken var dem
begge huld.
Der gik nu eet Aar; da fødte Katla en anden Søn,
som hun kaldte Are ; thi nu vilde hun raade for Navnet.
Begge Drengene bleve opfostrede sammen, og Katla
var altid koldere imod Kaare, end imod Are, men Maar
gjorde ingen Forskjel paa dem, og irettesatte sin Hu-
strue,- fordi hun gjorde det. Der hengik nu Aar, uden
at Noget hændtes, indtil Brodrene vare blevne 5 og
6 Aar gamle. Da roede Maar en tidlig Morgen, i
smukt Yeir, ud paa Fiskeri med sine Huuskarle, men
Katla sov endnu. Da tyktes det hende, at Alvor kom
ind til hendes Seng med megen Støi og talte saa:
»Ulige er vor Lod, Du lever i Glæde med din Mand,
men jeg lever i Sorg over min Søns Død; derfor skal
8 Katlas Drøm.
Du vælge imellem to Kaar, om Du heller yil miste Maaf*
idag, eller haye, at din Søn haaner Dig i Ord.« Katla
yalgte hurtig det Sidste, og de talte ikke mere sam-
men. Maar kom hjem om Kyelden , og Katla yar da
endnu meget sorgfuld. Han søgte da at komme efter,
hyad der yoldede hendes Sorg, og hun fortalte ham
Alt, men han bad hende at være munter, »yi yille«,
sagde han, »nok finde Baad imod denne Ulykke; yi
skulle gjøre et Gjæstebud og indbyde dine Brødre der-
til; Du skal yære yenlig imod dem alle, men ikke bryde
dig om nogen Ting, for Raden kommer til Dig.« Det
lakkede nu henad Tiden til Gjæstebudet, og Maar bley
hjemme; da Katlas Brødre yare i Vente, gik Maar med
mange Mennesker dem imøde, og tog hjerteligt imod
dem ; alle Brødrene yare Goder. *) Katla tog yel imod
dem, lod anyise dem Sæde og bære 01 ind til dem.
Dengang yar Katla iført sin kostelige Klædning og hayde
det skjønne Halsbaand, Kaares Gaye, om Halsen. Da
man hayde taget Sæde og yar begyndt at drikke, sagde
Maar: »Her skal nu yære Gildesfred, og Enhyer, som
drikker, skal holde den til Gildet er ude.« Alle gaye
hans Ord Bifald og loyede at holde Freden.
Da yar Katla kommen i sit Sæde, men begge
Drengene legede paa Gulyet. Kaare bad sin Moder,
om han maatte laane det fagre Halsbaand, for at lege
med det. Hun opfyldte hans Bøn. Det saae Are og
han bley yred deroyer; han strakte Haanden ud for at
*) Gode kaldtes i den hedenske Tid Hovtts (Templets) Forstander, der
tUlJge besad en verdslig Øyrighedsmyiidiffhed.
Katlas Drøou 9
tage Halsbaandet fra Kaare , men denne holdt igjen og
vilde ei give Slip paa det. Da sagde Are: »Foreholder
du mig Halsbaandet, du lede Horesøn; jeg alene eier
dog alle disse Ejendomme?« Da disse Ord faldt imellem
Drengene, stod Katla op fra sit Sæde og gik til sit
Leie ; thi det var hende , som hun skulde briste af Smerte.
Men da hun var gaaet bort, optoge hendes 'Brødre
igjen Drengenes Ord, og bleve meget vrede over, at
deres Søster skulde gjøre sin Æt slig en Skam, og de
sagde, at de skulde hævne dét, hvis Nogen havde van-
æret hende; thi Drengen kunde dog ikke lyve. Maar
bad dem dog ikke at fæste Lid til slig løs Tale hos
Børn; det vilde være saare uklogt. Men Brødrene
bleve saa opbragte herover, at de ikke vare til at styre,
og sagde, at Maar og hans Hustru med Svig havde
lagt Dølgsmaal herpaa , men Rygtet var allerede tidligere
naaet til dem. Maar svarede, at aldrig havde han og
hans Hustru overlagt Sligt sammen, »men siger mig,
Brødre,« sagde han, »hvad fortjener Den, som imod
sin Villie kommer i Forlegenheder, eller seer Gjøglerier
i Drømme?«
Han ^ik ud af Gildeshallen og op i det Kammer,
hvor Katla laa, og sagde til hende: »Nu er der ikke
Andet tilbage, end at Du fortæller dine Brødre Alt;
thi baade vil det kimne mildne din Nød og forhindre
Ulykker og Manddrab, som ellers ere forhaanden.«
KAtla meente, at hans Raad vilde her være de bedste,
skjøndt hun heller vilde lide Døden, end fortælle sine
Sorger til Alle. De gik siden ned til Brødrene, og
traf dem i stor Vrede. Da opfordrede Maar sin Hustru
10 Katlas Drøm.
til at fortælle dem, hvad hende yar vederfaret, og
det gjorde hun. Men da de havde hørt hendes For-
tælling, taug de stille; thi dem syntes nu, at deres
Søster ingen Skyld havde. Siden gik de Alle hen til
Maar og takkede ham med gode Ord, fordi han havde
handlet saa vel i alle disse Sager, og de lovede ham
deres Yenskab. Maar og Katla elskede hinanden inder-
ligt lige til deres Dødsdag.
Are.'Maars Søn, blev en stor Høvding og lignede
sin Fader i de fleste Ting, og en stor Æt nedstammer
fra ham.
Kaare blev opfostret i Rennedal. Hans Forældre
hjalp ham til at blive vel gift, og gave ham Rigdom
nok , og der satte han saa Bo. Han blev en rig Mand,
og syntes klog paa hemmelige Ting. Han forstod sig
godt paa Stjernernes og Strømmenes Gang. Nogle sige
ogsaa, at Kaare Kaaresøn ofte i sin Opvæxt kom til
sin Bedstemoder og nemmede hos hende alskens Kjend-
skab til de Ting, som Huldrefolk i gamle Dage syslede
med; og Faae havde godt af at komme ham for nær
imod hans Yillie ; men det var ogsaa sjeldent , at Nogen
prøvede derpaa; thi han var godt lidt og var vel anseet
blandt alle Stormænd. Det fortælles, at da Maar var
død, tog Kaare ^in Moder Katla og sin Bedstemoder
Alvor til sig^ og at de begge vare hos ham paa samme
Tid, men stemte lidet overeens i Sind, saa at Kaare
ofte maatte skille dem ad. Engang kom han til, da
de trættedes, og da fortælles det, at han blev vred,
som dog ikke var hans Yane. Men da han havde staaet
der en liden Stund, steg en Ild op af Gulvet og brændte
tnn^klint. 11
hans Bedstemoder Alyor til Aske, saa at der ikke bier
Noget tilbage af hende. Men om Kaare har voldet , at
hans Bedstemoder brændte , eller Ilden kom af Ejær-
lingens Arrighed, er ikke oplyst. Dog have Nogle
mumlet om, at Kaare dræbte sin Bedstemoder.
Tangeklint.
Det hedder i sidste Kapitel i Eyrbyggja , *) at en
Kirke engang blev flyttet i Sælingsdalstunge , at man
gravede Kirkegaarden op og optog Benene af de Døde,
for Ex. af Goden Snorre og Bark hin Digre. Det var
i de Dage, Gudny, Sturlesønnemes Moder, der var
Huusfrue i Hvam, levede; thi Sagaskriveren siger,- at
hun var tilstede, og fører hende som Hjemmel for hvad
der meldes om Benenes Størrelse. Sagaen melder Intet
om, hvorfor Kirken blev flyttet, men paa Vesterlandet
gaaer følgende Sagn om Aarsagen dertil.
Der boede i gamle Dage , for mange hundrede Aar
siden, en gammel Bonde i Sælingsdalstunge; han havde
flere Børn, og ere tvende Sønner nævnte. Hvad de hed,
veed man ikke, men vi ville kalde dem Arnor og Svend.
Det var to haabefulde Svende, men hinanden meget
ulige. Amor var rask og modig, Svend derimod var
stille og spag af sig, og ingen synderlig Helt. Ligedan
*) Eyrbyggja, en isl- Saga fra Begyndelsen af det 13 Aarh
12 Tongeklint.
vare de hinanden saare ulige i Sind. Amor var hengiven
til Glæden og gjeme deeltog han i Legene med Dalens
unge Svende ; ofte satte de hverandre Stevne ved Klinten,
der staaer nede ved Aaen ligeoverfor Gaarden i Tunge,
og kaldes Tungeklint. Det var deres bedste Morskab
om Vinteren, at glide paa den frosne Snee ned af
ELlinten, som er meget høi, og ned paa Bankerne om-
kring den. I Mørkningen hortes tidt vilde Raab og
anden Larm omkring Tungeklint, og der gik da Amor
oftest i Spidsen for Flokken.
Svend deeltog sjeldent deri. Han gik helst i Kirke,
medens andre Drenge gik til Legen; saa gik han ogsaa
tidt ene for sig selv, og opholdt sig da mangen Gang
nede ved Klinten. Man snakkede om, at han pleiede
Omgang med Eliefolket, der boede i Klinten; vist var
det, at han forsvandt hver Nytaarsnat, uden at Nogen
vidste, hvad der blev af ham.
Ofte sagde Svend til Broderen, at han ikke maatte
gjøre al den Støi der paa Klinten, men denne spottede
derover; ikke gjorde det ham ondt for Ellefolket, sagde
han, om der og blev larmet lidt omkring dem. Han
blev ved , som han havde begyndt ; men Svend advarede
ham mangen Gang og sagde, at selv skulde han tage
paa sig de Følger, en slig Opførsel kunde have.
Det skete en Nytaarskveld , at Svend forsvandt,
som han pleiede, og man syntes, at han dennegang
blev længere Tid borte, end ellers. Amor vilde gaae
ud og søge efter ham, han var nok demede i Klinten
hos Alferne, meente han. Han drog afsted og gik
indtil han kom til Klinten. Det var Bælgmørke. Med
TnngekUnt. 13
Eet saae han Klinten aabne sig paa den Side, der
Tender ud imod Gaarden, og utallige Rader af Lys
straalte ham imøde der indenfra; han hørte den yndigste
Sang, og kunde deraf vide, at Ellefolket holdt Guds-
tjeneste i Klinten.
Han gik nu nærmere og saae hrad der foregik.
Foran sig saae han ligesom en aaben Kirkedør og in-
denfor den en stor Mængde Mennesker. En Fræ*st i
fagre Klæder stod for Altret, og paa begge Sider skin-
nede tætte Rader Lys. Han stillede sig hen i Døren
og saae nu sin Broder Svend knæle ned foran Alter-
skamlen, medens en Præst, fremsigende nogle Bønner,
lagde Hænderne paa hans Hoved. Amor meente, at
her blev foretaget en Vielse med ham; thi mange pyn-
tede Mænd stode rundt omkring ham, og han raabte
da: »Kom nu, Svend; thi her gjælder det dit Liv.«
Det foer igjennem Svends Lemmer, han stod op og saae
ud , og vilde da løbe sin Broder imøde. ' Men i samme
Nu raabte Manden ved Altret: »Lukker Kirkedøren og
revser den Menneskeskabning, der forstyrrer Freden hos
os. Men nu maa Du forlade os, Svend, og deri er
din Broder Skyld. Og siden Du stod op med den Hu,
at gaae til din Broder, og agtede hans skammelige
Raab til Dig mere, end den hellige Vielse, skal Du
segne livløs ned , naar Du næste Gang skuer mig i denne
Dragt, «
Amor saae nu, at de pyntede Mænd løftede Svend
i Veiret, hvorpaa han forsvandt igjennem den Steen-
hvælving, der var over Kirken. Pludselig hørte han en
drønende EUokkelyd og en stærk Bmsen derinde. Den
14 ToncreUint.
£ne yar færdig at løbe den Anden omkuld, for at naae
Døren; han skyndte sig derfor, som han kunde bedst,
udi Mørket og paa Hjemreien, og fornam Elleridtet,
Brusenen og Hovslagene bagved sig. Han hørte Een af
dem, der red forrest, hæve sin Røst og sige:
; »Vi ride, vi ride.
Det kvelder i Lide.
Fortryllet vi drage
Fra Veien ham fage,
At ei han faaer skue
Paa Himmelens Bue
Meer Dagsolens Lue.«
og hele Sværmen stormede hen imellem ham og Gaarden,
saa han blev nødt til at vige tilbage. Da han var
kommen ned imellem Bakkerne Syd for Gaarden, men
Øst for Elinten, gav han sig og sank udmattet ned;
hele Sværmen red da ned over ham og han laae der
tilbage mere død, end levende.
Om Svend er at melde, at han kom hjem efter
Sengetid. Han var saare nedslaaet, og vilde ikke for-
tælle Noget om sin Fraværelse, men sagde, at det var
nødvendigt, at man søgte efter Amor. Man søgte der-
for hele Natten efter ham, men han fandtes ikke, før
en Bonde fra Laugar, der drog til Tunge til Ottesangen,
stødte paa ham der hvor han laa imellem Bakkerne.
Amor var ved sin fulde Samling, men Døden nær; han
fortalte Bonden, hvordan det var gaaet til om Natten,
saaledes som før er fortalt. Han meente, at det ikke
nyttede, om han blev flyttet til Gaarde, til Live kunde
Tnngeklint. 15
han dog ikke bringes. Han udaandede der imellem
Bakkerne, og siden hedder Stedet Banebakken.
Aldrig blev Srend efter denne Hændelse den, han
havde yæret før; hans Sind bier endnu mere alvorligt
og tungt, men aldrig vidste man, at han efter denne
Dag nærmede sig Elleklinten, og aldrig saae man ham
nogensinde vende Øiet imod den Kant, hvor den ligger.
Han trak sig tilbage fra al verdslig Gjeming, blev
Munk og gik i Helgafells EHoster* Saa lærd blev han,
at ingen af Brødrene var hans Ligemand , og saa deiligt
sang han en Messe, at Ingen syntes at have hørt noget
saa Smukt før.
Hans Fader boede i Tunge til sin Alderdom. Da
han var bleven gammel, faldt han i en svær Sygdom.
Det var Tiden henimod Dimmeldagene. Da han mær-
kede, hvorledes det egentb'g var fat med sig, lod han
skikke Bud til Hellgafell efter Svend og bede ham at
komme til sig. Svend gjorde sig strax rede, men sagde,
at han maaskee ikke kom levende tilbage. Paaske-
løverdag kom han til Tunge og da havde hans Fader
mistet saa mange Kræfter, at han neppe kunde tale.
Hån bad sin Søn Svend om at synge en Messe første
Faaskedag, og bod sine Folk at bære sig ind i Kirken;
thi der vilde han.døe, sagde han. Svend vilde nødig
dertil, alligevel gjorde han det, men kun paa det Vil-
kaar, at lugen aabnede Kirkedøren saalænge Messen
varede, derpaa, sagde han, beroede hans Liv, Dette
tyktes selsomt, men Nogle troede, at det var Grunden,
at han endnu, som før, ikke led at see i den Retning,
hvor Klinten laa; thi Kirken stod paa en Høiskrænt
16 Tongeklint.
høit oppe paa Hjemmemarken , Øst for Gaarden, og
Klinten yendte lige imod Kirkedøren.
Nu blev Bonden baaren ind i Kirken, som han
selv hayde yillet, men Syend iførte sig Messeklædeme
foran Altret og begyndte at messe. Alle, der yare
tilstede, sagde, at de aldrig bayde hørt ^aa yndig en
Sang eller saa konstfærdig en Messe før, og de yare
nær yed at gaae fra Sands og Samling deroyer. Men
som Præsten til Slutning yendte sig om imod Menigbeden,
for at lyse Velsignelsen oyer den , kom i et Nu en Storm-
yind farende fra Vest og Kirkedøren sprang op derved.
Menigbeden bley saare forundret beroyer, og Folk saae
udefter; da yiste sig for deres Øine ligesom en aaben
Dør paa Klinten, og en Glands af utallige Rader Lys
. straalede ud derfra, men da de igjen saae efter Præsten,
yar ban segnet ned og yar da allerede uden Liy. De
bleye sært grebne beraf, især da Bonden ligeledes i
samme Stund yar falden død ned fra Bænken ligeoyerfor
Altret, byor ban laa. Før og efter denne Tildragelse
yar det blikstille, saa det yar klart for Enbyer, at
denne Stormyind, der kom fra Klinten, ikke kom saa
ganske af sig sely.
Bonden fra Laugar , der engang bayde fundet
Amor imellem Bakkerne , . yar tilstede , og ban fortalte
nu det Hele. Heraf saae man da, at det nu yar skeet,
byad EUebiskoppen bayde truet med, at Syend skulde
segne liyløs ned , naar de saæs næste Gang. Da ELlinten
stod aaben og Kirkedøren sprang op, yendte begge
Dørene imod binanden, saa EUebiskoppen og Svend saae
hinanden i Øinene, da de sang Velsignelsesordene ; thi
FoitæUingen om Elle-Arne. 17
Eliefolkets Kirkedøre yende altid imod Øst, altsaa i
modsat Retning af Dørene paa Menneskenes Kirker.
Der blev stevnet til Herredsthing i Anledning af
denne Sag, og man vedtog at flytte Kirken fra
Høiskrænten nærmere henimod Gaarden ned i en lille
Dal ved en Bæk. Paa den Maade kom Gaarden til at
ligge imellem Klinten og Kirkedøren, saa at ingen Præst
fra den Dag af har kunnet see fra Altret imod Vest
til Elleklinten , og siden ere ingen slige Undere skete der.
Fortællingen om Elle -Arne.
Nogle Sømænd opholdt sig engang paa Selø i
Reydarfjord for Fiskeriets Skyld. De havde der en
Sobod, i hvilken de gik til Sengs om Kvelden. Om
Morgenen vaagede een af dem, der hed Arne, medens
de Andre sov, og kunde slet ikke falde i Søvn.
Han laa saaledes, at hans Hoved hvilede paa
Sengekanten, og han saae ud mod Døren. Da saae
han et Kvindfolk gaae to Gange forbi Døren; derpaa
kom hun ind, gik henimod Arne og hilsede ham med
et Kys. Han lagde ikke videre Mærke til hende og
antog hende for at være kommen ovre fra Landet, men
kjendie hende forøvrigt ikke. Siden talte de nogle Ord
sammen, hvorpaa hun gik ud igjen, men han faldt i
Søvn. Ingen uden Arne blev hende var. .Nogen Tid
Islandske Folkesag %
18 Fortællingen om Elle- Arne.
efter traf det sig en Søndagmorgen , at han gik ud,
som de ofte maae gjøre for at see efter, om noget
udlændisk Skib er i Sigte, fordi det mangengang til-
drager sig, at slige Skibe spille Fiskerbaadene et eller
andet Puds, og denne Gang tilkom det Arne at gaae
paa Udkig. Han gik op paa en Høi og standsede der,
og det syntes ham da, som om han kort derfra hørte
een eller flere Klokker ringe ; han gik efter Lyden , der
lidt efter lidt hørte op, hyorfor han igjen stod stille en
Stund, og hørte da Ringningen anden Gang; da gik
han igjen efter Lyden, og nu forekom det ham, som
om han kom den nærmere, hyorpaa han blev staaende
stille, til han hørte det ringe tredie Gang. Da gik han
atter efter Lyden og kom endelig til en Kirke og
til en stor og prægtig Gaard , hvor han og Andre før
hayde troet kun at see Klipper. I Kirken saae han
mange Mennesker og en Præst i Messeklæder. Han
hørte dem synge de samme Psalmer her , som hos os ;
en Præst gik op paa Prædikestolen, som det pleier at
skee, naar man forst har ringet til Credo, og lagde
den sædvanlige Text til Grund for Prædikenen. Efterat
Bønnen var endt , gik han ned af Prædikestolen og sang :
»Ære være Gud Fader i det Høie.« Siden vare mange
Mennesker til Alters. Under Uddelingen af Brødet og
Vinen sang man »Jesu Ihukommelse« , som ikke strakte
til, hvorfor man igjen begyndte paa den og sang
Størstedelen deraf, og da det var skeet, lyste Præsten
Velsignelsen over Menigheden. Alt gik rigtigt til, og
tilsidst blev sunget: »Du har seiret over Synd og
Død.«
Fortællingren om Elle- Arne. 19
Medens Alt dette foregik, ventede Arne udenfor
Døren, men ind i Kirken gik han ikke. Siden kom
Præsten ud af Kirken og Menigheden efber ham, og
da Folket takkede Præsten for Prædikenen, gjorde Arne
ligesaa og tog Præsten i Haanden ; denne besvarede
godmodigt Hilsenen; men noget storslaaet var han i
Arnes Øine, og allerede syntes han at være temmelig
til Aars. Han gik strax ind i Præstegaarden. Folket
gik nu i smaae Flokke ud af Elirken, iblandt Andre
kom der da ogsaa en gammel, men meget anseelig Kone,
og hende fulgte en deilig Jomfru, velklædt og med
høviske Lader, og Arne har fortalt, at hun med Hen-
syn til Ansigtets Skjønhed og gode Udseende overgik
alle de Kvinder, han hidtil havde seet. I hende gjen-
kjendte Arne den samme Kvinde , der kom til ham i
Boden. 'Hun vendte sig imod Arne som en gammel
Bekjendt , hilsede ham med et Kys , tog ham i Haanden
og bad ham at komme med sig ind i Huset. Arne
vilde nødig dertil; da gik hun ind, men kom øieblikke-
lig ud igjen med et Glas Messeviin og bad ham at
drikke. Han modtog det med Tak. Siden nødte hun
ham ind i Huset med sig; de kom ind i en prægtig
smykket Stue, hvor Præsten og hans Hustru sade til-
bords. Pigen lod Arne sætte sig og satte sig derpaa
selv. Nu blev Maden baaren ind paa Bordet : salt Suppe,
gammelt Kjød , Grød og Brød , og Alle , der sade ved
Bordet, nøde deraf, Præsten, hans Hustru, Pigen og
Arne. Der blev rigeligt dækket op med Mad, men
Ingen talte til Arne uden Jomfruen, og da Maaltidet
var forbi, ledede hun ham ud,' fulgte ham paa Vei og
20 FoitsUingea om Elle'-Anie.
bad ham inderligt om at komme oftere did og tage sig
til Hustru ; hun fortalte ham , at hendes Fader var Præst
oyer alle Øerne og temmelig rig paa Gods, men at hun
var hans eneste Barn. Arne afslog paa det Bestemteste
at komme til hende. Hun sagde, at hun nok yidste,
hvad han havde derimod: »Du er bange for, at vi
monne være Djævle,« sagde hun, »og at vi ikke troe
paa Gud, men kom kun til mig, og jeg skal vise Dig
vor Troesbekjendelse ; men hvis Du da ikke synes om
den, skal Du aldeles uskadt komme herfra, men dog
spaaer jeg, at den vil hue Dig godt, naar Du har
hørt den.« Hun anvendte mange flere Overtalelser
paa ham.
Nu blev det herved for denne Gang, men hun kom
oftere til ham og talede altid om det Samme. To Gange
var han tilstede ved Gudstjenesten paa Øen, og han
sagde, at han hvergang havde seet hende i Kirken, og
at hun efter Gudstjenesten altid førte ham tilbords, hvor
Alt foregik paa samme Viis, som før er sagt, men at
Pigen siden fulgte ham paa Vei, gav ham Brændeviin
og altid igjen bad ham om at komme til sig. Engang
spurgte han hende om hendes Navn ; hun svarede , at
hun hed Bjørg, men at hendes Fader hed Finn. Siden
drog Arne bort fra Øen, da den Tid var ude, som man
pleiede at opholde sig der for Fiskeriets Skyld , og som
altid indtræffer, for de lyse Nætter ophore; thi det for-
tælles, at der ikke er meget fredeligt i de sorte Nætter.
Arne meente da, at nu var han ganske fri for
Bjorgs Forfølgelser, siden han igjen var kommen hjem
til sin Fader. Men han havde dog ikke været længe
Fortællingen om Elle- Arne. 21
hjemme, før Bjørg en skjon Dag med en venlig EQlsen
kom til ham og sagde: »Nu kan Du see, hvor kjær
jeg har Dig ; thi min Fader har hyttet Kald med Præsten
Jier paa Stedet og er flyttet hbrt fra Øerne, for at jeg
kan være i Nærheden af Dig; heraf kan Du nu see,
hvormeget jeg har at sige hos min Fader; kom derfor
med mig og drag hort igjen, hvis Du ikke synes om
Alt hos mig. « Han . undslog sig paa mange Maader.
» Sid hos mig en liden Stund , « sagde hun da. Det
gjorde han , og siden skiltes de ad ; men han alene havde
seet, da hun kom. Der gik nu en lang Tid hen, og
hver Dag sad han en Stund hos hende. Da had han
engang sin Fader, om at han maatte blive bortfæstet;
men det vilde hans Fader ikke; han meente, at han
ikke kunde undvære ham ved Høslætten ; thi han havde
ikke flere Folk, end Arne og een Hostkarl til.
En Dag , som de begge stode og sloge Græs paa
Hjemmemarken , saae de begge Bjørg komme gaaende,
og Amé sagde da i Spøg til Høstkarlen: »Hun vil
nok tale med Dig, hun der.« »Langtfra,« svarede den
Anden y »det er nok snarere Dig, hun vil træflfe.« I det
Samme kom Pigen hen til Arne, og idet hun hilsede
ham, forsvandt hun for Hostkarlen. Arne saae da paa
hendes Miner, at hun var vred; men aldrig saasnart
havde hun tiltalt ham, før hun igjen var blid imod ham.
Det er ikke let at tælle alle de Gange, hun kom til
ham, men ofte var det tre Gange om Dagen.
Efter Høsten gjorde Høstkarlen sig færdig til Reisen,
og hans Vei laa over ét meget høit Fjeld, hvor man
sagde, at en Trold tidligere havde spøget. Arne tilbød
.^'-
22 .Fortællingen om Elle- Arne.
sig at følge ham paa Vei, og de rede sammen op paa
Fjeldet, men skiltes siden, hyorpaa Ame rendte hjem
igjen. Paa et Sted, hvor Veien førte igjenném nogle
Sneyringer, stod en Troldkvinde paa hans Vei, og han
meente det nu raadeligst at ride saa hurtigt. Hesten
kunde rende, forbi hende; men idet han gjorde saa,
stønnede hun tungt, og Arne fortalte, at han havde
taget det som et Forvarsel for den Ulykke, der ventede
ham. Da han kom ned af Fjeldet, kom Bjørg ham
imøde. De sadc en Stund sammen og skiltes ad som Venner.
En Loverdagmorgen tidligt om Høsten lavede Ame
sig til, for at søge efter Kvæget, og havde i Sinde at
komme ly em igjen ret snart; han var uheldig og fandt
ikke Kvæget før efter megen Møie og da det alt var
Kveld. Han vendte da hjem og drev Kvæget stærkt
foran sig med en lille Kjep, som han havde i Haanden. Men
da han var i Nærheden af E(jemmemarken, kom Bjørg til
ham, hilsede ham blidelig og bad ham at sidde en liden
Stund hos sig. Han var bister imod hende og sagde
Nei; thi ham syntes, at han for seent havde fundet
Kvæget, derfor vilde han nu bort fra hende. Hun bad
ham da endnu inderligere om at sætte sig ned en liden
Stund, men han gav intet Svar. »Jeg faaer da at tye
til mine egne Raad,« sagde hun, gik henimod Ame,
tog ham i sin Favn og bar ham, som om han var et
Bam, skjøndt Ame dog ellers blev regnet til de
største Mænd. Han kunde paa ingen Maade rive sig
løs af hendes Favn; men dog gjorde han hende Bryderi
nok dermed. Hun bar ham en lang Vei, indtil han
meente , at hun omtrent maatte være kommen til sit
Fortællingen om EUé-Ane. 25
^jem. Da sprællede han saa voldsomt, han kunde,
men hun bley træt, saa at han sltfp ud af Fameii, og
da slog han hende med Ejeppen over Laaret og gav
hende et dygtigt Rap. Hun gik da haltende fra ham
og stønnede tungt og talte siden disse Ord til ham, der
stod paa en nøgen Jordplet: »Du skal ikke komme et
Fjed fra denne Flet, mens jeg har nogle Ord at tale
med Dig. Du skal bHve saa syg, at Ingen skal kjende
eller kunne læge din Sygdom. Hvis Nogen prøver der-
paa, skal Du bHve værre, og prøver nogen klog og
lærd Mand derpaa, skal din Sygdom tiltage, saa det
er en Gru. Lev nu med Det, og Du vil nok ikke
synes bedre herom, end om Du havde været hos mig
og taget mig til Hustru.« Mens hun talte dette, for-
søgte Åme at rive sig løs fra Jordpletten, men for-
inaaede det ikke; thi alle hans Kjæfter lammedes. Saa
skiltes de for denne Gang. Siden gik han hjem med
Kvæget, med et sørgmodigt Aasyn og svage Kræfter.
Han gik i sin Seng, nød ingen Spise og saare Hdet
sov han om Natten; thi en underlig Sygdom overfaldt
ham, uden at han kunde sige, hvad der egentlig feilede
ham. Næste Søndag Morgen stod han, skjøndt meget
svag, op af Sengen og red til Kirke. Han havde sit
Sæde oppe i Kirken. under Prædikestolen. Under den
første Deel af Prædikenen vidste han ikke af sig selv;
men da han kom til sig selv igjen, saae han en stor
Blodstrøm, der var styrtet ham ud af Munden og med
Nød og neppe naaede han sit Hjem igjen. Man spurgte
nu om Aarsagen til hans Sygdom; men han vilde Intet
fortælle derom.
24 Fortællingen om Elle-Arne.
En Nat kom den Præst til ham , som han havde
seet paa Øen, og sagde: »Det yar slemt, at min Slægt
skulde Yolde Dig Ondt, det var heller ikke* efter mm
ViU^, at min Datter forfulgte Dig saa, og derfor ?il
jeg hjælpe Dig, hvis jeg kan. Har Du ikke et Glas
hos Dig?« »Nei,« svarede Arne, »men derude i Ud-
huset har jeg et Glas i min Eisto. « Præsten had
da om at faae Nogleme. Arne gav ham dem, hvor-
paa Præsten gik ud og kom siden igjen, gav Nøg-
lerne tilbage og sagde, at nu stod Glasset fyldt i hans
Kiste, og at han skulde drikke det ud om Morgenen,
naar han stod op. Da det blev Morgen, krob Arne ud af
Sengen og saae efter i sin Kiste; han fandt Glasset
fyldt med noget Hvidt og Tyndt, som om det kunde
være Viin, og han var nu tvivlraadig, om han skulde
vove at drikke deraf, men da det randt ham i Hu, at
han alligevel var Døden nær, førte han Glasset til
Munden og tømte det. Han følte sig strax noget ra-
skere og kunde falde i Søvn, hvorover han blev glad. .
Arnes Fader bragte ham nu imod hans Villie til
en klog Mand der i Sognet. Men aldrig saasnart var
han kommen did, før han hverken havde Rist eller Ro.
Uophørlig strømmede Blodet ham ud af Munden, og det
gik saa, at den Tid, han opholdt sig der, blev han
værre og værre. Det skete engang, at som han, ry-
gende sin Pibe, var listet ud af Døren, tabte han sin
Bevidsthed, saa han ikke vidste, hvor han var henne.
Han blev savnet, og man søgte efter ham; endelig
faiidtes han næste Morgen langtfra Gaarden, han laa
paa Gru, og m^et Blod var strømmet ud af hans Hals ;
FoitælliBgren om EUe-Aine. 25
men hans Pibe laa itubrækket ved Siden af ham. Han
bley derpaa bragt til næste Gaard, hyor der boede en
Larretsmand*). Der bad Arne om at maatte være til
Huse i nogen Tid, men det bley ham strax afslaaet.
Layretsmanden gay Arne Brændeyiin at drikke, hyoraf han
bley noget styrket ; men i det Samme faldt han, som sæd-
yanligt, i Afmagt, og lidt efter begyndte Blodet at lobe
ham ud af Halsen, saa Alle bleye forfærdede deroyer.
Layretsmanden sagde, at han ikke kunde tillade ham
at bli?e, formedelst den Modbydelighed, han folte for
hans Sygdom. Nu kom Arne til sig sely igjen og saae
sin gamle Yen, Præsten, komme til sig og hørte ham
sige: »Bed, om Du maa bliye her, men drag ikke of-
tere til den kloge Mand.« . »Jeg bad derom,« sagde
Arne, »men det bley mig nægtet.« »Bed kun derom
igjen,« sagde Præsten, »jeg skal nok hjælpe Dig til at
faae Tilladelsen.« Arne prøyede da anden Gang der-
paa, og denne Gang bley Tilladelsen ham giyen. Ingen
uden Amé saae Præsten. Men da han hayde yæret der
en Tid, kom Præsten til ham og sagde: »Naar Dii
faaer de store Anfald, skal Du bede Layretsmandens
Hustru at lægge sin Haand paa dit Bryst, da yil Du
saalænge føle Lindring.« Det gjorde Arne, og han
følte sig lettet deryed, men ikke hayde Konen altid Tid
til at yære lios hjam. En Morgen laa han, som oftere,
i Sengen og yar usædyanlig yel. Da saae de Alle, at
der kom en Kyihde til .den Seng, hyori han laa, og
tiltalte ham saaledes: »Ikke skal Du bliye sund heraf,«
*) LaTretsmanden hårde Sæde i Lagretten o: det Sted paa AlthJbiget,
hvor Love bleve behandlede, vedtagnQ o. s. t.
26 FortæUinsren om EUe-Ane.
hyorpaa hun gik igjen. Arne jkjendte der sin gamle
Veninde Bjørg. Men da hun gik ud, bley Arne saa
syg* at man troede hans sidste Time kommen. Dagen
derpaa kom Præsten til ham og sagde: »Det falder
mig svært at l^jælpe Dig, Arne.« Han gay ham en
Bog og forbød ham at lade Nogen see den og paalagde
ham at gjemme den ved Brystet. Arne gjorde det, og
saalænge fandt han nogen Lettelse. En Dag sov han,
og Bogen laa ved ham. Da tog Huusbonden Bogen og
læste i den, men fandt ikke Andet deri, end nogle
Bønner og enkelte ubekj endte Bogstaver. Arne vaag-
nede i det Samme, forlangte sin Bog og fik den igjen.
Lidt efter kom Præsten til ham og sagde; »Daarligt
gjemte Du Bogen , Arne , « hvorpaa han tog den , skar
to Blade fra, hvilke han paalagde Åpie at gjemme
under Hovedpuden og sørge for, at Ingen fik dem at
see. Derpaa forsvandt han. Næste Dag, da Arne sov,
saae de Alle, at Bjørg kom op ad Gulvet, rækkede
efter Bladene og gik siden med dem ud i Ejøkkenet
og kastede dem i Flammerne. Arne vaagnede, idet hun
gik ud, og fik da et grueligt Anfald, saa at Blodet
flød overalt omkring ham. Lidt efter kom Præsten igjen
til ham og sagde: »Daarligt gjemte Du Bladene; lad
nu søge i Asken, saa vil der findes Noget af dem.«
Han lod søge, og man fandt Bogstaverne, men alt det
Andet var fortæret af Bden. Siden passede Arne
bedre paa.
En Dag, da han laa i sin Seng og befandt sig
usædvanlig vel, kom Bjørg til Døren og sagde: »Ikke
skal det gavne Dig stort, om ogsaa min Fader vil
Fortællingen om EUe-Ame. , 27
hjelpe Dig.« Ame svarede: »Jeg vilde ønske, at Gud
lod Dig prøve noget Lignende, før Du doer; jeg beder
ikke derom af Had til Dig, men for at Du selv kan
vide, hvad jeg maa lide for din Skyld.« »Dette skal
Du nu først lide,« sagde hun, »Du har selv bragt det
over Dig, og ikke skal min Fader kunne hjælpe Dig.«
I det Samme kom Præsten, gik forbi hende ind i Huset
og sagde: »Siden Du heri viser saa megen Ondskab,
skal Du nu seile din egen Sø, og skulle dine For-
bandelser ikke gjøre ham nogen Skade.« Hun gik da
ud, og Ame saae hende ikke siden. Præsten dvælede
en Stund hos Ame, og fra den Dag af fik han Let-
telse, saa han kom paa Fode igjen. Da skikkede
han Bud til Provsten, der var hans Præst, om han
vilde give ham Nadveren. Han gik, skjøndt meget
svag, til Kirken. Det var netop Palmesøndag, og Prov-
sten kom til ham og sagde, at han ikke turde tage
imod ham med den øvrige Menighed, da han kunde
blive syg under Handlingen, men lovede at give ham
Nadveren efter Gudstjenesten. Da Gudstjenesten var
forbi, gik Menigheden bort, men Præsten kaldte Ame
ind i Koret og sagde, at han ikke gav ham Nadveren,
medmindre han besvarede eet Spørgsmaal. Det lovede
Ame, hvis han kunde. ȣr det en god eller en ond
Aand, der kommer til Dig i en Præsts Skikkelse?«
sEn god Aand har sendt ham til min Hjelp,« svarede
Ame. »Det er Djævelen,« sagde Præsten. I samme
Øieblik saae Ame, at hans gamle Ven, Præsten, kom
og satte sig i Hjømet indenfor ham og mindede ham
om, hvad han skulde svare, saa Præsten havde nok at
28 FoitæUingen om Ello-Arae.
bestille. Tilsidst sagde ProYsten, at han ikke tog imod
ham, saalænge han blev yed at paastaae, at denne
Præst var sendt af en god Aand, og at han vilde for-
mene alle Præster i sit Provsti at give ham Syndsfor-
ladelse. Arne svarede, at *om han saa forbod det, vilde
han nok faae den hos en anden Præst. Bjorgs Fader
gik derpaa ud, men Provsten og Arne skiltes ad som
Uvenner, og Arne drog hjem igjen. For det var blevet
lyst den næste Morgen, kom en Mand til Vinduet over
Arnes Seug; han var sendt fra Provsten med Bud om,
at nu vilde han give ham Nadveren, hvad Tid det saa
skulde være, Nat eller Dag. Arne spurgte, hvorledes
det var gaaet til, at han havde forandret Sind paa saa
kort en Tid. Manden sagde, at det vidste han ikke:
»Men Provsten har vist ikke sovet meget inat, og nu skal
Du lade ham vide, om Du vil.a Arne svarede Ja, og
Skjærtorsdag sendte han Bud til Provsten, om han nu vilde
give ham Nadveren. Provsten kom strax. Arne spurgte,
hvad Forandring der var skeet med hans Beslutning, da
han havde skiftet den saa hurtigt og uden at være
bleven anmodet derom. Provsten svarede: »Jeg havde
ingen Ro om Natten, efter at vi havde talt sammen i
Kirken, fordi din Præst kom til mig, saa jeg tre Gange
maatte staae op af Sengen. Jeg talte ikke eet Ord,
naar han talte ti, men saa meget er vist, at aldrig skal
jeg tiere kalde ham en Djævel. « Siden gav Provsten ham
Syndsforladelse, og nu blev han bedre Dag for Dag.
Engang kom Præsten, som oftere, til Arne og
sagde til ham: »Jeg kan paa ingen Maade gjore Dig
fuldkommen karsk, uden Du rider herfra til Breida-
FoitælUngen om EUe-Ame. 29
bolstad i Fljotshlid og modtager Nadyeren af Præsten
der, Sira Haldor Paulssøn; thi der er en Kalk, som
Ellefolket har skjænket til Kirken, men i Bunden af
den findes en sort Plet. Af den maa Du drikke Vi-
nen, og da vil Du bliye fuldkommen karsk. Du' skal
bringe et skriftligt Vidnesbyrd med fra Provsten, og skriy
saa et Brev til Sysselmand Vium, der i Sommer agter
at reise til Althinget; bed ham at lade Dig vide, naar
ban rider til Thinge og folg Sydpaa med bam. « Siden
gik Arne til Provsten, bad bam om sin Præsteseddel og
fortalte bam sit Forehavende. Da sagde Provsten : »Ja,
har det end været en god Aand, der hidtil hjalp Dig,
da er dette dog en Djævel, som vist har i Sinde at dræbe
Dig paa Veien,. Du, som er saa ringe af Kræfter, at
Du knap kan gaae Veien imellem Gaarde. « Ikke des to-
mindre gav han Arne Seddelen, men Natten derpaa. kom
Præsten til Arne og sagde: »Ilde gjør Provsten i at
kalde os Djævle, og Gud vil engang psCa en eller anden
Maade vise bam, at ban lyver, men Du skal drage af-
sted, Arne ; thi Vium er allerede paa Reisen, og har ikke
ladet Dig det vide; derfor nødes jeg til at følge Dig
paa Vei, skjondt jeg har vanskeligt ved det, for at Du kan
kommo afsted.« Om Morgenen begav Arne sig paa
Reisen, traf Vium og fulgte med ham til Odde, ja
endog op til Thioget, og kom endelig til Breidabolstad,
hvor han fik Nadveren af den Kalk, Præsten havde for-
talt bam om, og om bvilken det ei vides, bvorfra den
er kommen. Han blev snart fuldkommen karsk, drog
saa Østpaa igjen og traf sin Ven, Præsten. Denne for-
talte bam de Tidender, at Bjørg var død, at hun var
30 Fortællingren om Elle-Arne.
falden i en gruelig Sygdom, dengang han gik til Her-
rens Bord paa Breidabolstad , og at hun neppe havde
havt Fred til at paakalde Gud om Hjelp og Mi-
skundhed.
Siden fortalte Arne, at Præsten mistede sin første
Hustru og tog sig en anden, og at han flyttede tilbage
tiløerne, hvor han for var; han fortalte, at han mangen-
gang kom til Øerne, saae Husene og Kirken og var
tilstede ved Gudstjenesten. Men om Provsten fortælles
det, at han fik den Modgang, at een af hans Døttre
faldt i en saa underlig Sygdom, at Ingen kunde hjelpe
hende.
Engang bad Arne Præsten, om han vilde vise ham
EUefolkets Bibel. Præsten opfyldte hans Bøn, og det
forekom ham, at denne Bibel ganske var, som den is-
landske Bibel ; men Grunden til, at Ellefolket er forskjelligt
fra andre Mennesker, skal efter den være følgende : Ikke
langt fra Adam og Evas Bolig efter Syndefaldet laa en
Sø, hvor Eva engang stod og toede sine Børn, som
dengang vare blevne mange. Men da hun kun havde
tilbage at vaske to eller tre af Børnene, kaldte Gud
paa hende. Hun blev bange og tog kun de Børn
med sig, der vare toede, men lod de utvættede blive til-
bage. Da sagde Gud til hende: »Har Du ikke flere
Bom, end disse?« men paa Grund af sin Angst næg-
tede hun, at have flere. Gud sagde da: »Hvad der
skal være skjult for Gud, skal ogsaa være skjult
for Menneskenp.« Siden forsvandt Evas utvættede Børn,
saa hun fik dem aldrig mere at see. De bleve ikke
mange inden Syndfloden; saalænge den varede, opholdt
Ellekongen paa Selø. 31
de sig i en Hule, og Gud satte sely Døren for den.
Men siden har deres Slægt formeret sig betydeligt.
Dette Folkefærd har samme Lov som vi; det troer paa
Frelseren og den Helligaand, ligesom yi.
Arne vilde gjeme kjøbe deres Bibel, men fik ikke
Loy dertil. Han fortalte, at denne Præst yar hans
bedste Yen og gjorde ham meget Godt. At Arne hayde
hayt en underlig Sygdom, yidste Folk, der kjendte til
ham, og Ingen syntes at haye seet en slig Sygdom før.
Stundom saae man Bjørg komme til ham, men Præsten
saae man mangengang. Men det kunne yi ikke sige,
hyem det i Virkeligheden yar, som kom til ham, og
Mange anto^e det for at yære Fanden sely. Arne sagde,
at han yilde bringe Andre i Bekjendtskab til denne
Præst, og at det yar en yenlig, sagtmodig og mild
Mand, men nu yar han allerede bleyen gammel.
Og hermed ender denne Saga.
Ellekongcn paa Selø.
£n Sommer laae nogle Folk efber Sædvane paa Fi-
skeri paa Selø i ReydarQord, og det traf sig, da man
bragte den tørrede Fisk til Land, at en stor Deel af Holme-
præstens Fisk ' blev tilbage i Fiskerhytten. Veiret gik
i et slemt Hjørne, saa at man ikke kunde komme til
Fisken, før det igjen blev godt Søveir om Høsten. Da
32 EUekongen paa Selo.
drog man ud for at hente den, og gay sig strax til at
bære den fra Hytten ned i Baaden. Baadsfolkene talte
om, at det kunde være morsomt, om man gik oyer paa
den anden Side af Øen, for at see, om Noget skulde
være dreyet der i Land. Een af dem erklærede sig
Villig til at gaae, imedens de andre bare Fisken ned.
Han gik da, og de andre bare ned i Baaden. Plud-
selig steg Søen saa yoldsomt, at de knap nok fik Fi-
sken i Baaden. De indskibede sig Alle og yentede en
Stund' paa den Frayærende , men da han kom , yar det
umuligt at faae ham op i Baaden formedelst Bræn-
dingen; de raabte da til ham, at han nu maatte bliye,
meii at de skulde hente ham Dagen efter, hyis det bley
Søyeir. De meente nok, at det yar bedst at sørge for
deres eget Liy, og steynede til Land, men han stod
4er alene hjelpeløs tilbage. Det bley Tøsnee med
Stille, og Manden gik derfor hen i Fiskerhytten, uden
at yide noget Raad, og der bley han til Kyelden. Da
begyndte han at fortyiyle og tænkte, M det laa ham
nærmere, at tage sig sely af Dage, end sulte der ibjel,
og han løb ud af Hytten. Da saae han ligesom en glad
Stjerne, men han meente, at det ikke kunde yæro nogen
Himmelstjeme i denne skymork^ ^t, og da han be-
gyndte at see nøiere til, forekom den ham at ligne
meest et Lys i et Vindue. Han lob en liden Stund,
indtil han kom tir et Huus, saa prægtigt, at det lig-
nede en Kongehal. Han hørte, at der bley sagt inden-
for: »Ja, Piger, ikke uden det stakkels Menneske, som
bley tilbage paa Øen idag, er kommen til Huset ; gaaer
ud og henter ham; thi jeg yil ikke, at han skal døe
EU^onfen paa Selø. 33
-H
red min Dør. « I samme Nu kom en iin^^%e til ham ;
hun førte ham ind og sagde , at han skulde aflægge
sine Sneeklæder. Siden førte hun ham op ad en meget
høi Trappe ind i en smuk Sal, prydet med Guld og
Ædelstene. Der saae han mange Kvinder, og var een
af dem den deiligst^ iblandt alle. Han hilsede dem
høyisk, og de gjengjældte hans Hilsen. Da stod den
fagre Mø op og førte ham ind i et lidet, men fagert -
Kammer, satte Yiin og Mad for ham og gik siden sin
Yei. Det fortælles ikke, hvor man yiste ham til Leie
om Kvelden. Natten gik da, men om Morgenen kom
hun til ham og sagde, at hun ikke maatte blive der
hos ham til hans Fomøielse, men gav ham ellers Alt,
hvad der kunde være ham til Tidsfordriv.
Saaledes gik Vinteren til Juul. Juleaften kom den
£agre Mø til ham og sagde, at hvis ham syntes., at
hun havde gjort ham noget Godt, da maatte han til-
staa^ hende een Bøn, og ikke nægte hende den, nem-
lig, at naar der næste Dag blev holdt Dands, og hendes
Tader lod hende kalde ud for at see paa Legen, han
da ikke maatte være nyfigen eller see ud af Vinduet;
thi han kunde faae Nok til at more sig med derinde.
Han lovede hende, at han ikke skulde vise sig nyfigen.
Første JuleAgs Morgen bragte hun ham Viin og Mad,
og hvad åff ellers kunde være ham til Morskab, bød
ham Farvel og gik sin Vei.
Men lidt efter hørte han Sang og Strengeleg.
Han tænkte da med sig selv, hvad det kunde være for en
stor Glæde, og at det vel ikke kunde skade noget, om
han et Øieblik kigede ud; det behøvede Ingen at see.
Islandske Folkesag 3
34 .••*•' ^Ellekongen paa Selø.
ig - -
Han k^aTreoPtla op, for at komme til at see paa Dandsen,
og da han fik seet ud, saae han en stor Mængde Men-
nesker, nogle daijdsede, andre øvede alskens Strenge-
leg, men midt i Trængselen saae han en kongelig Mand
sidde med Krone paa Hovedet og med en Kvinde ved
hver Side. Han tænkte sig, at det maatte være Kon-
gens Dronning og Datter; men hende kjendte han.
Han turde nu ikke længer see ud, og gik bort fra
Vinduet. Dandsen varede til Kveld.
Men da hun siden kom ind til ham, var hun imod
Sædvane taus; dog sagde hun til ham, at ilde havde
han holdt sii Løfte, om ikke at see ud, skjøndt hun havde
kunnet ma|^ det saa, at hendes Fader ikke havde seet
det denne Gtlbg;
Det må nu hen mod Nytaar, uden at Noget hændte.
Nytaarsnat kom hun til ham og sagde, at næste Mor-
gen gik hun med sin Fader for at see paa Dandsen^
og at han da maatte vise sig mere tro imod hende,
end han havde været i Julen, og ikke være nyfigen.
Han lovede na ved Alt, hvad helligt var, at denne Gang
skulde han ikke kige ud. Hun bragte ham nu Mad og
Yiin og alskens Morskab og gik bort. Men da det blev
Morgen, hørte han endnu mere Larm og Glæde derude,
end i Julen. Han sagde da til sig selv, at i&skulde han
ikke kige ud, thi det var jo det Samme, ^tn i Julen,
og der gik meget af Dagen, mens han endnu sad ro-
lig. Men da begyndte Nyfigenheden at pine ham, —
at vide Intet om den store Glæde! — og han kigede
ud og saae, at Dandsen var meget morsommere, end
forrige Gang; thi her dandsede mange straalende Rid-
Ellekongen paa Selø. * . 35
•• -■ *^-
dere for Kongen og Dronningen. Han trak' §ig .da i
Hast tilbage fra Vinduet, men saae dog, at Ingen vendte
sit Øie op imod hans Vindue, og svaledes gik det til
Kyeld. Men da hun kom ind til ham omKvelden, yar
hun vredladen og bebreidede ham, at han nu havde
sveget hende igjen. Alligevel forstyrrede dette ikke
Forholdet mellem dem; thi hun var ham ligesaa god
endnu, som før. Vinteren gik, og det led mod Paaske.
Paaskeløverdag kom hun til ham, tiltalte ham venligt
og. bad ham, nu ikke at være nyfigen den næste Dag,
om han ogsaa hørte , at Glæden var stor ; iin hvis
hendes Fader blev det vaer, at hun havde et Mandfolk
hos sig , ■ vilde det gjælde hendes Liv.' ' Paaskemorgen
kom hun til ham og bragte ham Alt, hvad 'han selv
havde kunnet ønske sig, bød ham Farvel og gik saa
bort. Lystigheden begyndte igjen, som tidligere. Men
da det led hen paa Dagen, begyndte Ensomheden at
kjedft ham, og han gik fra sit Kanmier ind i det næste
Kammer; thi han meente, at hun ikke vMe blive vaer,
om han der kigede Ud. Et Øieblik kigede han ud og
saae det Samme, som ved Nytaarstid. Derpaa gik han
ind i sit Kammer og blev der, til hun kom ind om Af-
tenen. Da var hun mut imod ham og sagde , at idag ^
havde han sveget hende, som forrige Gang ; ikke • vidste
hun, om hendes Fader havde faaet noget Nys om ham,
men mere kold havde han været imod hende, endhanpleiede,
»og ikke ventede jeg,« sagde hun, »at Du vilde være
mig saa utro, og vil Du sagtens herefter være det i
flere ting.« Vaaren nærmede sig og den sidste Vinter-
kveld kom hun til ham og sagde, at imorgen var det
o*
36 Ellekongen paa Selø.
den første Sommerdag, og at Folk da yilde komme fra
Land og hente ham , hyorfor han tidligt skulde gaae
hen til Fiskerhytten; men een Bøn yilde hun bede ham
om, hyis han ellers satte nogen Friis paa, at hun hayde
opholdt hans Lit i Vinter, og det yar den, at han
yilde yedkjende sig det Barn, som hun nu gik frujgt-
sommelig med yed ham; thi det gjaldt hendes Liy, og
hyis hun ikke kunde næyne dets Fader , yilde ^ hendes
Fader lade hende dræbe. Men, hyis hun kunde næyne
dets Fader, da yilde han ikke dræbe hende, og hun
bad ham nu ikke om Andet, end at han yilde yise sig
tro mod hende i denne Sag. Det loyede han hende, og
han' sagde, at aldrig skulde det skee, at han fragik at
yære Barnets Fader. Det kostede ham jo Intet, da han
ikke behøyede at haye nogen Uleilighed af det. • Han
bød hende nu Faryel og takkede hende for alle hendes
Velgjeminger imod ham om Vinteren, og tidligt den
næste Morgen begay han sig afsted, og da han yar
kommen et lifle Stykke paa Veien , yilde han see til-
bage til Halifn, men da saae han ikke Andet, end
stenede Bakker og Klipper sydpaa Øen; derpaa gik
han hen til Fiskerhytten. Den Dag yar det blidt Veir
og Søen rolig, og lidt op ad Dagen saae han en Baad
komme fra Land; men da Baadsfolkene kom til Øen,
gik han dem imøde. Som de fik ham at see, bleye de
bange; thi han yar meget fed og tyk, og de troede
derfor, at det yar hans Gjenfærd ; thi de meente ganske
yist, at han yar død om Vinteren, og Ingen yoyede at
tale til ham, endsider at komme i Land til ham. Til-
sidst steg Baadsføreren dog i Land og spurgte ham, om han
Ellekongen paa Selø. 37
yar et levende Menneske eller en Gjenganger, eller om
han var den samme, der var bleven tilbage paa Øen
om Høsten. Han sagde, at ban var den sanune Mand,
som i Høst, da de havde ladet ham der tilbage. Den
Anden sagde, at han ikke kunde forstaae, hvorledes
han havde kunnet leve saalænge der uden Mad. Øboeren
svarede, at Tangen paa Selø var ikke nogen værre Kost,
end Vandgrøden derinde paa Holme. Ikke vilde han
fortælle dem Mere, men han gik i Baaden til dem, og
de roede med ham ind til Holme. De Fleste undrede
sig over at see ham komme levende tilbage, og mange
Spørgsmaal bleve gjorte ham om, hvorledes han havde
levet om^ Vinteren, men Ingen fik mere at vide hos ham,
end Hine havde faaet at vide derude paa Øen.
Seent paa Sommeren var det en Søndag smukt
Veir, og der kom mange Folk til Kirke, og den Dag
vilde da ogsaa Tjenestekarlen derhen. Men da Præsten
og hele Menigheden var kommen ind i Kirken, stod en
Bamevugge ved Alteret, fér man vidste et Ord deraf,
og en guldsyet Hagel var udbredt over Barnet, men
intet Menneske saaes der, kun saae man, at der hvilede
en fager Kvindehaand paa Vuggekanten; Alle uaidrede
sig herover og saae paa hverandre; men Præsten tog
Ordet og sagde, at dette Barn vilde døbes, og at det
ikke kunde feile, at jo Nogen i Kirken maatte staae i
Forhold til det, og helst meente han om sin Tjeneste-
karl, at han om Foraaret havde ladet det tilbage paa
Selø; men Tjenestekarlen fragik at kjende Noget til
det. Præsten sagde da, at han vilde døbe det med
hans Navn, men Tjenestekarlen negtede i^en og sagde.
38 EUekongen pna Selø.
at han ikke yitde hare Noget med det at gjøre. Præ-
sten sYarede, at ikke kunde han hare levet paa Øen
uden Menneskelyelp , men Tjenestekarlen sagde, at han
aldrig Tilde vedkjende sig Barnet og forbød Præsten at
døbe det med sit Navn.
Da blev Vuggen rykket bort og forsvandt i samme
Nu, og i det Samme hørtes en stærk Graad, der tabte
sig »ud af Kirken. Præsten og Andre fulgte efter den
ud af Kirken. Da hørte man Graaden og Bulkenen
forsvinde ned imod Søen, men Hagelen laa paa Kirke-
gaarden og blev brugt paa Holme længe efter den Tid.
Alle undrede sig over dette, men dog greb denne
Tildragelse meest Præsten. Men Tjenestekarlen fSldt
senere hen i Tungsiiid. Præsten spurgte ham, hvoraf det
kom, og da fortalte han ham det Hele, at han om
Vinteren havde boet hos en Konge og hans Datter,
og at han fortrød alle sine Dage, at han ikke havde
vedkjendt sig Barnet.
Tjenestekarlen blev aldrig Menneske mere fra denne
Dag af, og hermed ender Fortællingen om Huldrekongen
paa Selø.
Sæterpigen.
Der levede engang paa Nordlandet en Præst, som
hayde opfostret et Pigebarn. Høit oppe i Fjeldene laa
Præstegaardens Sæter, hyor Præsten gjeme havde sine
Faar og Køer om Sommeren, under Tilsyn af en Sæter-
pige og en Hyrde. Da hans Fosterdatter blev ældre,
fik hmi at forestaae Huusholdningen i Sæteren, og hun
skilte sig godt derved, som ved al anden Gjerning ; thi
hun var et klogt Kvindfolk, fager at see til og ferm i
mange Ting. Paa den Kant af Landet havde him ikke
sin Lige; derfor beilede mange rige Mænd til hendes
Haand, men him gav dem Kurven Alle tilhobe. Præ-
sten talte engang med sin Fosterdatter om den Sag, og
raadede hende til at gifbe sig; thi, sagde han, han var
nu en gammel Mand og kunde derfor ikke altid være
hende en Støtte. Men hun vilde Intet høre herom;
hendes Hu var langt fra saadanne Ting, sagde hun;
hun var vel fomøiet, saadan som det nu var, og det
var ikke Alle, der hentede deres Lykke i Ægtestanden.
Derom blev da ikke talt mere for det Første.
Da det led paa Vinteren, syntes Folk, at Sæter-
pigen begyndte at blive før under Beltet, og jo længer
det gik hen paa Vaaren, desto førere blev hun. Om
Yaaren talte hendes Fosterfader igjen . tQ hende ; han
bad hende nu, at sige ham det aabent og ærligt, hvor-
ledes hun egentlig havde det; hun gik vist med Barn,
meente han, og derfor var det bedste at hun ikke drog
til Sæters i denne Sommer. Men hun nægtede, at hun
40 Sætezpigen.
gik med Barn, hun feilede Ingenting og sin Sætergjeming
skulde hun passe ligesaagodt denne Sommer, som hun
havde gjort det før. Præsten saae, at han ikke kunde
komme nogen Yei med hende og lod hende derfor haye
sin egen Villie, men han paalagde de Mænd, der fulgte
hende til Sæters, aldrig at lade hende yære alene, og
det loyede de ham fuldt og fast.
Deroppe i Sæteren yar Pigen mimter og glad* og
der gik en Tid hen, uden at Noget hændte. Folkene gaye
nøie Agt paa hende og lode hende aldrig yære alene.
Da skete det en Aften, at Hyrden savnede alle
Faarene og Køerne, og Enhver, der kunde bruge sine
Been, maatte forlade Sæteren, Sæterpigen alene blev til-
bage. Det gik seent med Folkenes Søgen, der opstod
en tyk Taage, og derfor fandt de først Kvæget henad
Morgenstunden. Da de kom hjem igjen, var Sæter-
pigen oppe, og var imod Sædvane hurtig og let til-
beens. Det saae man ogsaa, da nogen Tid var gaaet,
at hun ikke var saa før, som tidligere, men hvorledes
det var gaaet til, vidste man ikke, og heller ikke syntes
man nu, at hendes Førhed havde været, som naar en
Kvinde gaaer med Barn.
Om Høsten flyttede de hjem fra Sæteren, Mænd
og Kvæg, og Præsten saae da, at nu var Pigen sma-
lere om Livet, end hun havde været den foregaaende
Vinter. Han trængte da ind paa de øvrige Sæterfolk
og spurgte dem, om de havde gjort imod hans Befaling
og Alle forladt Sæterpigen. Men de sagde ham, som
det var, at de kun een eneste Gang havde forladt hende,
for at søge efter Malkekvæget, der havde manglet.
Sæterpigen.- 41
Præsten blev vred og ønskede dem al Landsens Ulykker,
fordi de havde gjort imod hans Befaling ; forresten havde
han havt en Anelse herom i Foraaret, dengang Sæter-
pigen drog afsted til Sæteren.
Næste Vinter kom en Mand for at frie til Præ-
stens Fosterdatter; hun vilde Intet høre om hans Frieri,
men Præsten sagde, at ham skulde hun ikke slippe fri
for at ægte; thi ham vare Alle enige om at rose, og
han var af en god Æt. Han havde sidste Vaar
taget Gaarden efter sin Fader, og hans Moder havde
Undertag hos ham. Denne Frier fik altsaa ingen Kurv,
om det nu var med eller imod Pigens ViUie. Deres
Bryllup stod om Foraaret hos Præsten. Men før Bruden
blev iført sin Brudedragt, sagde hun til Brudgommen:
»Det Løfte tager jeg nu af Dig, siden Du ægter mig
imod min Villie, at Du aldrig huser nogen Vintergjæst,
uden at lade mig det vide først; thi ellers vil det gaae
Dig ilde;« det lovede Manden hende.
Saa stod da Brylluppet og hun drog ly em med sin
Huusbond og overtog Huusvæsenet, men uden nogen
Lyst; thi aldrig var hun glad og hendes Aasyn var
altid mørkt, skjøndt Manden bar Jiende paa Hænderne
og knap nænnede at lade hende stikke Haanden ned i
koldt Vand. Hver Sommer sad hun inde, naar Andre
syslede med Høet ude paa Marken , og da blev hendes
Svigermoder hos hende for at fomøie hende og hjelpe
hende med Madlavningen. Imellemstunder sad de da
og strikkede og spandt, og den gamle !^one fortalte da
Sagn, for at more sin Svigerdatter.
42 Sstezplgen.
Engang, da hun rar bleyen færdig med sin For-
tælling, sagde den Gamle^ til sin Svigerdatter, at nu maatte
hun ogsaa fortælle Noget. Den Anden svarede, at hun
ingen Sagn kunde; da den Gamle imidlertid blev yed
at trænge ind paa hende, lovede hun til sidst at for-
tælle det eneste Sagn, hun vidste, og begyndte da
saaledes :
»Paa en Gaard levede engang en Sæterpige. Kort
fra Sæteren laae nogle store Klipper, som hun tidt gik
forbi. Derinde boede en xmg og fager Huldremand,
som hun snart lærte at kjende, og der blev Kjærlighed
imellem dem. Han var saa god og kjærlig imod Figen,
at han aldrig negtede hende nogen Ting og føiedo sig
efter hendes Yillie i Alt. Det blev da Enden paa Le-
gen , da nogen Tid var gaaet , at Sæterpigen gik med
Barn ; da hun skulde til Sæters den næste Sonmier,
trængte hendes Huusbond ind paa hende , for at- faae
at vide, om hun ikke var frugtsommelig, men det be-
negtede hun, og afsted drog hun til Sæteren, som hun
pleiede. Men hendes Huusbond bad dem, der vare med
hende i Sæteren, om aldrig^ at lade hende være alene,
og det lovede de ham. Alligevel forlede de hende en-
gang, for at lede efter Kvæget, og da følte hun Fød-
selsveer. Hendes Elsker kom da ind til hende, sad hos
hende og l^jalp hende med Fødselen, og siden toede og
svøbte han Barnet. Men før han gik bort med Dren-
gen, lod han hende drikke af et Glas, og det var den
sødeste Drik, jeg nogensinde« her faldt Nøglet,
som hun strikkede af, ud af hendes Haand; hun buk-
kede sig ned efter det og rettede sig selv — »hun
Sstezpigen. 43
nogensinde hayde smagt, vilde jeg sige, og i samme
Stund var hun karsk og fri for al Meen. Fra den
Stund af saae Huldremanden og Pigen ikke hinanden;
imod sin Yillie bley hun gifb med en anden Mand; thi
hendes Hu stod altid til hendes første Elsker, og fra
den Tid af saae hun aldrig en glad Dag. Og er nu den
Fortælling ude.« Hendes Syigermoder takkede hende for
Fortællingen og gjemte den i sit Sind. Saa gik der
^'en nogen Tid, uden at Noget hændte; Konen gik,
som altid, og bar paa sin Sorg, men altid var hun dog
god og hjærlig imod sin Huusbond.
£n Sommer, da det alt var langt ude paa Hø-
høsten, kom to Mænd, en større og en mindre, ind paa
Marken til Bonden. De havde begge bredskyggede
Hatte paa Hovedet, saa man saae dem kun utydeligt i
Ansigtet. Den Større med Hatten tog Ordet og bad
Bonden om Vinterly. Bonden svarede, at han ikke
modtog Nogen, uden at hans Hustru vidste derom, og
sagde, at han vilde tale med hende om den Sag først.
Manden bad ham dog ikke at tale saa usømmeligt, som
at saa gjæv en Mand skulde staae saadan under sin
Kones Tøffel, at han ikke fik at raade selv i slige
Smaating, som at give to Mennesker Føde en Vinter
over. Det blev da Enden derpaa, at Bonden lovede
dem Vinterophold, uden at han spurgte sin Hustru
derom først.
Om Kvelden kom de Fremmede hjem til Bonden;
han lod dem gaae ind i en Stue foran i Gaarden og
bad dem blive der. Siden gik han til sin Hu-
stru, og sagde hende, hvorledes Sagerne nu stod. Hun
44 Sæterpigen.
blev ilde tilmode heroyer og sagde, at dette havde været
hendes første og rimeligviis nu ogsaa blev hendes sidste
Bøn. Men da han nu havde været ene om at tage
imod dem, skulde det nu ogsaa blive hans Sag alene,
hvad der fulgte af deres Ophold der om Vinteren; og
saa talte de ikke mere om den Sag.
Nu var Alt roligt, indtil Ægtefolkene om Høsten
vilde til Alters. Det var dengang Skik, som det endnu
er det paa nogle Steder i Island, at de, der ville til
Herrens Bord, gaae hen til alle Mennesker paa Gaarden,
kysse dem og bede dem om Tilgivelse for hvad de have
forseet sig imod dem. Huusfru.en havde indtil denne
Dag undgaaet Vintergjæsteme og |iavde aldrig ladet sig
see af dem; og heller ikke denne Gang [gik hun til
dem for at sige Farvel.
Ægtefolkene droge afsted. Men da de vare komne
udenfor Gjærdet om Hjemmemarken, spurgte Bonden sin
Hustru: »Du har da sagt Farvel til vore Vintergjæster?«
Hun svarede Nei. Han bad hende ikke at handle saa
ugudeligt, at drage bort, uden at sige Farvel til dem
først. »I de fleste Ting viser Du, at Du agter mig
lidet, først deri, at Du tog imod disse Mænd uden at
spørge mig derom, og nu deri, at Du vil nøde mig til
at kysse dem. Alligevel skal jeg adlyde Dig, men Du
faaer selv at paatage Dig Følgerne; thi det gj ælder her
mit Liv og efter al Sandsynlighed dit Liv med.«
Hun vendte nu hjem, og da det varede saa længe
inden hun kom ud, vendte Bonden ogsaa om og gik
did, hvor han ventede at finde sine Vintergjæster, og
traf dem i deres Kammer.
AlfedA>iudn^ii. 45
Da saae han, hvor den største Yintergjæst laa
Favn i Favn med hans Hustru paa Gulyet, og
Begges løjerter rare brustne af Harm. Men den anden
Gjæst stod grædende oyer dem, da Bonden traadte ind;
lidt efter forsvandt han, uden at nogen vidste, hvorhen
han gik. .
Men Alle vidste nu af hvad Huusfruen havde
fortalt sin Svigermoder, at den største af de Frem-
mede havde været den Huldremand, som hun havde
lært at kjende i Sæteren, men at den Anden, der for-
svandt, havde været deres Søn.
Alfedronningen.
Der boede en Bonde paa en Gaard oppe tili[jelds,
men ingensteds nævnes, hvad han eller Gaarden hed.
Bonden var ugift, men havde en Huusholderske, der hed
Hildur, om hvis Æt man Intet vidste. Hun raadede
ganske for det indre Huusvæsen, og hun skilte sig vel
ved alle Ting. Hun var godt lidt af alle Gaardens
Folk og da ogsaa af Bonden, men dog saaes det ikke,
at Forholdet imellem dem oversteg Sømmelighedens
Grændser. Men hun var ogsaa en sat Kvinde, temmelig
indeshittet i sig selv, men dog venlig i al Omgang.
Bondens huuslige Kaar vare meget gode, med Und-
tagelse af den ene Omstændighed, at det faldt ham
46 Alfedronningen.
vanskeligt, at faae nogen Hyrde; men han var en rig
Faarebonde-,. og syntes, at det var, som om hans Bo
mistede sin Hoyedbjømesteen , hvis Hyrden manglede.
Dette kom nu liyerken af at Bonden var streng imod
sine Hyrder, eller deraf, at Huusholdersken lod Noget
mangle af hvad hun skulde yde. Grunden til at de
ikke kunde blive enige, var snarere den, at Hyrderne
ikke bleve gamle i Gaarde, og altid fandtes døde i
deres Seng den første Julemorgen.
I de Tider var det Brug i hele Landet, at holde
Gudstjeneste Juleaften, og det blev anseet for ligesaa
høitideligt, at fare til Kirken da, som paa selve Juledag.
Men paa Fjeldgaarde, der laae langt fra Kirken, var
det ingen smal Sag for dem at komme tidsnok til
Gudstjenesten, som paa Grund af Forholdene ikke kunde
gjøre sig før færdige fra B[jemmet, end Stjernen stod
midt imellem Morgen og Middag, og det var sædvanligt,
at før kom Hyrderne ikke hjem hos denne Bonde. Vel
behøvede de ikke at bevogte Gaarden, som det altid var
Skik, at Een eller Anden gjorde Jule- ogNytaarsnat, medens
Gaardens øvrige Folk vare i Kirke; thi efter at Hildur
kom til Bonden, havde hun altid af sig selv tilbudt sig
hertil, med det Samme hun besørgede, hvad der skulde
bringes istand før Høitiden, Madkogning og Andet, som
hører dertil, og hun vaagede altid langt ud paa Natten,
saa Kirkefolkene mangengang vare vendte tilbage fra
Gudstjenesten, vare gaaede tilsengs og faldne i Søvn,
før hun gik i sin Seng. Da det en lang Tid var gaaet
saaledes, at Bondens Hyrder alle pludselig vare døde
Julenat, begyndte man at tale meget derom i Bygderne,
Alfedronningen. 47
Og det faldt derfor Bonden saare vanskeligt , at fæste ^
Nogen til denne Gjeming, og desto vanskeligere blev
det, jo flere der døde. Hverken paa ham eller Andre
af hans Huusfolk faldt dog nogen Mistanke om, at de
havde voldet Hyrdernes Død, da de alle vare døde uden
at Saar vare at see paa dem. Tilsidst sagde Bonden,
at han ei meer kunde faae det over sin Samvittighed,
at fæste Hyrder, der havde den visse Død at vente,
og at nu maatte Skjæbnen raade, hvorledes det gik
med hans Kvæghold og Velstand.
Da Bonden havde besluttet sig hertil, og han var fuldt
og fast bestemt paa, ikke at fæste Nogen til det Øiemed, kom
der engang en rask og kraftig Mand og tilbød ham sin Tje-
neste. Bonden sagde : » Saa megen Trang har jeg ikke
til din Tjeneste, at jeg vil tage imod Dig. « Den Frem-
mede spurgte: »Har Du fæstet nogen Hyrde for næste
Vinter?« Bonden svarede Nei, og sagde, at han havde be-
stemt ikke at fæste nogen tiere, »og har Du vel hørt,
hvor ulykkeligt det hidindtil er gaaet mine Hyrder.«
»Hørt har jeg det,« sagde den Fremmede, »men ei skal
deres Skjæbne skræmme mig.« Bonden gav da efter,
da den Anden bad ham saa indtrængende, og tog ham
i sin Tjeneste som Faarehyrde, Nu gik der en Tid
hen, Bonden og hans Hyrde vaxe vel fomøiede med hin-
anden, og denne var godt lidt af AUe; thi han var en
Mand af gode Sæder, kjæk og ihærdig i alle Fore-
tagender.
Der hændte Intet, til Julen kom ; da gik det, som
sædvanligt, at Bonden drog til Kirken Julekveld med
sine Huusfolk ; kun hans Huusholderske blev alene
48 Alfedronningén.
hjemme i Huset og Hyrden blev ved Kvæget; Bonde;i
drog da afsted og lod . dem begge tilbage der hver for
sig. Det led ud paa Aftenen, indtil Hyrden kom hjem,
som han pleiede, spiste sin Mad og gik derpaa til
Hvile. Da rajidt det ham i Hu, at det vist var sik-
krere for ham at? vaage, end sove, hvis Noget ellers
skulde hændes, skjøndt han ikke nærede nogen Frygt,
og derfor blev han liggende vaagen. Da det var ledet
langt ud paa Natten, hørte han Kirkefolkene konmie;
de fik sig en Bid Mad, og gik siden til Sengs.
Endnu mærkede han ikke Noget, men da han troede,
at Alle vare indsovede, følte han, at hans Kræfter be-
gyndte at sløves, hvad der ikke var saa underligt, saa
træt som han var efter Dagens Møie. Han tyktes
ilde stedt, hvis Søvnen nu skulde overvinde ham, og
ansporede derfor alle Evner, for at holde sig vaagen.
Der gik nu ei lang Tid, før han hørte Nogen konmie
hen til Sengen, og han troede at see, at det var Huus-
holdersken Hildur, som- her havde sin Gang. Han lod,
som han sov haardt, og mærkede, at hun stoppede
Noget i hans Mund. Det var, følte han, et Bidsel
til Hexeridt, og han lod sig rolig bidsle. Da hun
havde givet ham Bidslet paa, tømmede hun ham ud,
som det faldt hende lettest, satte sig paa hans Ryg,
og red af sted i flyvende Fart, til hun kom, som det
forekom ham , til en Grube eller Revne i Jorden. Der
steg • hun ned af ham ved en Steen , * og lod Tømmen
hænge ned, hvorpaa hun forsvandt for hans Øine ned i
Revnen. Hyrden syntes, at det var slemt og lidet
lærerigt, hvis Hildur saaledes blev borte for ham, uden
AlfedroiuuiLgexi. 49
at han vidste, hvad der blev af hende; men han mær-
kede, at med Bidslet paa kom han ikke langt, saa
meget Hexeri hængte der yed det. Han greb derfor
til den Udyei, at han gned sit Hoyed imod den Steen,
hyorom før er talt, indtil han fik gnedet Bidslet af sig,
og saa lod han det ligge. Siden kastede han sig ned
i Gruben, hvor hun var gaaet foran ham^
Ham syntes, at han ikke var kolmien langt ned
i Gruben , før han atter fik see Hildur ; da var hun
kommen ned paa nogle fagre Sletter, over hvilke hun
snart tilbagelagde Yeien. Af Alt dette kunde han nok
forstaae, at det ikke var saa ganske rigtig fat med
Hildur, og at hun vist gjemte flere Ejieb under sin
Pels, end man kunde see paa hende, medens hun var
oppe paa Jorden iblandt Menneskene. Det kunde han
ogsaa vide, at hun snart vilde see ham, hvis han saa-
ledes gik ned paa Sletten efter hende. Han . tog derfor
en Usynlighedssteen , som han bar paa sig, og gjemte
den i sin venstre Haand, løb siden efter hende og
skyndte sig saa meget, han kunde. Da han kom læn-
gere ned paa Sletten, saæ han en stor og prægtig
Hal, og Hildur fulgte Yeien, som førte til den. Han
saae en stor Skare Mennesker komme hende imøde fra
Hallen af; forrest i Spidsen gik en Mand, der var præg-
tigst klædt af dem Alle, og det forekom Hyrden, som om
denne Mand hilsede sin Hustru, da Hildur kom, og ønskede
hende velkommen, men de Andre, der vare i Høvdingens
Følge, hilsede hende glade som deres Dronning. Med
Høvdingen droge tvende halvvoxne Børn Hildur imøde,
og med Henrykkelse hilsede de paa deres Moder. Da
Islandske Folkesagn. 4
50 AUedronningen*
hele Mængden havde bragt Dronningen sin Hyldest,
fulgte Alle Hende og Kongen til Hallen, og der gay man
hende en hæderlig Modtagelse, klædte hende i konge-
lig Skrud og smøgede Guldringe paa hendes Arm.
Hyrden fulgte Mængden til Hallen, men holdt sig dog
hele Tiden , hvor Folk var færrest , skjøndt saaledes,
at han kunde see Alt hyad der foregik. I Hallen
saae han saa llbgen Pragt og' Glands, at han aldrig
havde seet Sligt før. Bordene bleve tagne frem og
dækkede, og han undrede sig over al den megen Pragt.
Efter en Stund saae han Hildur træde ind i Hallen,
iført den prægtige ELlædning, hvorom før er talt. En-
hver fik sin Plads anviist; Dronning Hildur satte sig i
Høisædet ved Siden af Kongen, men hele Hirden sad
paa begge Sider, og Maaltidet varede nu en Tid. Siden
blev der taget af Bordene, hvorpaa Hirdens Mænd og
Møer, saa mange, som havde Lyst dertil, traadte Dand-
sen, medens Andre valgte dén Morskab, der var mere
efter deres Sind; men Kongen og Dronningen sad og
talte med hinanden, og deres Samtale forekom Hyrden
blandet baade med Sorg og Glæde.
Under Kongens og Dronningens Samtale kom tre
Børn, yngre end de førnævnte, ind til dem, og yttrede
ligeledes Glæde over at see deres Moder. Dronnmg
Hildur besvarede kjærligt deres Hilsen, tog det yngste
Barn paa Skjødet, og kjælede for det, men det var
gnavent og uroligt. Dronningen satte da Barnet fra
sig, drog en Ring af sin Haand og gav det den til at
lege med. Barnet taug da stille og legede en Stund
med Guldet, men tabte det tilsidst paa Gulvet. Hyrden
Alfedronningen. 51
stod der i Nærheden, skyndte sig, og fik fat i Ringen,
da den faldt ned paa Gulvet, stak den til sig og gjemte
den vel, uden at Nogen blev den vær; men det fore-
kom Alle undefligt, at den ikke »var at finde nogetsteds,
da i%pji søgte efber den. Da det var skredet langt ud
paa Natten, begyndte Dronning Hildur at bryde op til
Bortreise, men Alle, der vare i Hallen , både hende om
at dvæle længer, og vare meget sorgfulde, da de saae,
at hun vilde drage bort.
Hyrden havde lagt Mærke til, sA paa eet Sted i
Hallen sad der en saare gammel Kvinde, grum at see
til; hun var den eneste af Alle derinde, som hverken
glædede sig ved Dronning Hildurs Komme, eller bad
hende om at blive, da hun vilde drage bort. Da Kon-
gen saae Hildurs Reisehu, og at hun ikke lod sig be-
væge til at blive, hverken ved hans eller Andres Bønner,
gik han hen til Kvinden og sagde; »Tilbagekald nu
dine Forbandelser, min Moder, og laan Øre til mine
Bønner, at min Dronning ikke skal behøve længer at
være mig Qem og min Glæde over at være sammen
med hende saa liden og kortvarig, som den nu har
været.« Den gamle Kvinde svarede hgm med Vrede:
»Alle mine Forbandelser skulle staae*' ved Magt, og
Intet skal bevæge mig til at kalde dem tilbage.« Kon-
gen blev taus derved, og gik kummerfuld til sin Dron-
ning, lagde Armen om hendes Hals og kyssede hende,
og bad hende endnu engang med blide Ord om ikke
at drage bort. Dronningen sagde, at hans Moders
Forbandelser forbød hende at handle anderledes; hun
|ittrede, at der var liden«S*adsynlighed for, at de oftere
52 Alfedronningen.
yilde see hinanden, formedelst den Skjæbne, der hvilede
over hende, og at de Mandedrab, der vare skete for
hendes Skyld og nu vare blevne saa mange, ikke
længer vilde kunne skjules, og at hun derfor vilde faae
velfortjent Straf for sine Gjeminger, skjøndt hua nødigt
havde øvet dem.
Medens hun fremførte disse Klager begav Hyrden
sig bort fra Hallen, da han saae, hvorledes Sagerne
stod; han gik den lige Vei over Sletten til Gruben og
op igjen til Veien. Siden gjemte han sin Usynligheds-
steen, tog Bidslet paa sig og ventede, til Hildur kom.
Efber en kort Tids Forløb kom Dronning Hildur did, ene
og med et sørgmodigt Aasyn; hun satte sig op paa
hans Ryg og red hjem. Da hun kom did, lagde hun
ham sagte i hans Seng igjen og tog Bidslet af ham,
gik siden selv til Sengs og begyndte at sove. Skjøndt
Hyrden i al denne Tid var lysvaagen, lod han dog
som han sov, forat Hildur ikke skulde mærke Andet.
Men da hun var gaaet i Seng, brød han sig ikke om
at vise mere Varsomhed; han faldt i en haard Søvn,
og sov, som man kunde vente, til langt hen paa Dagen.
Den næste Morgen stod Bonden først af Alle paa
Gaarden op af sin Seng; thi det var ham om at gjøre
at see til sin Faarehyrde, men han ventede den Sorg,
istedetfor Juleglæden; at finde ham død i hans Seng,
saaledes som det var gaaet til tidligere. Idet Bonden
klædte sig paa, vaagnede Gaardens øvrige Folk og
klædte sig ligeledes paa, men Bonden gik hen til
Hyrdens Seng og rørte ved ham med sin Haand. Han
mærkede da, at han var ilive og blev derover gla^ og
Alfedroudngen. 53
priste Gud i høie Toner for denne Miskundhed. Siden
yaagnede Hyrden karsk og munter og klædte sig paa.
Medens dette skete, spurgte Bonden ham, om der var
hændt ham noget Nyt om Natten. Faarehyrden svarede
Nei, »men en saare underlig Drøm har jeg drømt.«
»Hvorledes var den Drøm?« spurgte Bonden. Hyr-
den begyndte da sin Fortælling der, hvor vi have for-
talt, at Hildur kom ind til hans Seng ^og gav ham
Bidslet paa, og siden gjengav han hvert Ord og hver
Hændelse saa nøie, som han selv kunde huske. Da
han var færdig med sin Fortælling, sade Alle tause,
uden Hildur, der sagde: »Du har løiet Alt hvad du
har sagt, hvis Du ikke kan bevise med klare Jertegn,
at det gik til, som Du siger.« Hyrden lod sig ikke
sætte i forlegenhed ved dette, men tog Ringen frem, som
han om Natten havde taget op fra Gulvet i Alfehjem
og sagde: »Skjøndt jeg ikke anseer det for min Pligt
at bevise et Drømmesagn med Jertegn, da er det dog
saa heldigt, at jeg her har et klart Vidnesbyrd om,
at jeg har været hos Alferne i Nat, eller er dette ikke
din Fingerring, Dronning Hildur?« Hildur svarede:
»Saaledes er det, og Gud velsigne Dig fordi Du har
befriet mig udaf den Trældom, min Svigermoder havde
paalagt mig, og nødig har jeg maattet begaae alle de
Misgjeminger , hun lagde paa mig.« Dronning Hildur
begyndte da sin Fortælling saalede»:
»Jeg var en Alfemø af ringe Æt, men han, der
nu er Konge i Alfehjem, fik Kjærlighed til mig, og
skjøndt det var meget imod hans Moders Villie, tog
han mig til sin Hustru. Da blev min Svigermoder saa
54 Alfedronningen.
rasende, at hun lovede sin Søn, at han kun skulde
have kort Glæde af mig, men dog skulde vi faae Lov
til at see hinanden imellemstunder. Men paa mig lagde'
hun , at jeg skulle vorde en Trælkvinde blandt Menne-
skene, og dermed skulde følge den Ulykke, at hver
Juul skulle jeg blive et Menneskes Bane paa den Viis,
at jeg, medens han sov, skulde give ham mit Bidsel i
Munden og ride paa ham ad den samme Yei, som jeg
red paa denne Hyrde sidste Nat, for at træffe Kongen;
og skulde ^ dette blive saalænge ved, indtil jeg blev
overbeviist om denne Ondskab og dræbt derfor, hvis jeg
ikke fandt en saa kjæk og modig Mand, at han turde
følge mig til Alfehjem, og siden kunde bevise, at han
var kommen did og havde seet, hvad Folk der syslede
med. Nu er det klart, at alle Bondens tidliger«^ Hyrder
have fundet Døden, siden jeg kom hid, for min Skyld,
men jeg haaber, at man ikke vil tilregne mig, hvad
der skete imod min frie Villie; thi Ingen har undersøgt
den undeijordiske Vei og af Nysgjerrighed draget ind
i Alfernes Boliger før denne modige Mand, som nu har
løst mig udaf min Trældom og Forbandelserne, og visselig
skal jeg lønne ham derfor, om det saa ikke skeer
stra:x. Nu skal jeg ikke dvæle her længer, hav Tak
for den Grodhed, I have udviist imod mig, men min
Længsel drager mig mod mit Hjem.«
Efter at have:; talt saaledes, forsvandt Dronning
Hildur, og siden har • man aldrig seet hende blandt
Menneskene.
Men det fortælles om Faarehyrden, at han giftede
sig og satte Bo den n8éste Yaar. Det kunde han da
Snotr^ 55
ogsaa, thi baade viste Bonden sig gavmild imod ham,
da' han drog af sin Tjeneste, og desuden var han da
ikke heller selv uden Formue. Han blev sin Bygd til
saare me^n Nytte og altid henvendte man sig til ham
om Raai o^ BQelp; men saa elsket blev han og saa
lykkelig var han , at Folk ikke ret kunde, begribe,
hvorledes det hang sammen og syntes, at det var, som
om hos ham havde hvert Dyr to Hoveder.
Men han sagde, at han havde Dronning Hildur at
takke for hele sin Velstand.
Snotra«
Der fortælles, at engang i gamle Dage kom en
Kvinde med et anseeligt Tdre, men som Ingen vidste
Noget om, til Næs i BorgarQorden. Hun bosatte sig
der, og jo bedre man lærte hende at kjende, desto
bedre syntes Folk om hende. Hun kom snart til at
bestyre Gaarden, og blev siden Eierinde af Næs, men
der meldes Intet om, hvorledes Tilstanden paa Gaarden
var før hendes Tid. Hun tog en Gaardstyrer i sin Tjeneste
og paalagde ham at sige hende, hvor hun opholdt sig
næste Juul; thi da Tilde hun drage l\jemmefra og blive
borte Julen over. Iklanden sagde, at det kunde han
vist ikke sige hende, men hun sagde, at hvis han ikke
kunde sige hende det, vilde det koste hans Liv, kunde
han det derimod, skulde hun lønne ham vel derfor.
56 Snotra.
Det lakkede nu hen mod Julen, og Juleaften lavede
Snotra sig til Reisen, men Ingen yidste, hvor hun drog
hen. Efterat Juletiden var til Ende, kom hun Igem
igjen, gik til sin Gaardstyrer og spurgte ham, »m han
nu kunde fortælle hende, hvor hun hayde^yæret henne
i Julen? Han syarede Nei, hyorpaa han forsyaodt plud-
selig, uden at Nogen yidste, hyad der bley af ham.
Paa samme Viis gik det den næste og den trecHe Graard-
■ styrer, der toge Tjeneste hos hende. Hun fægtede dem
Alle paa eet og samme Vilkaar. Det yar ea staaende
Vane, at hun drog bort hyer Juul, siden gjorde hun
dem AUe det samme Spørgsmaal, men Ingen af dém
kunde besvare det, og saa forsvandt de Alld.
Endeb'g kom der Een til hende, hvem hun gjorde
det Samme til Pligt. Han sagde, at hvis han kunde,
saa skulde han nok sige hende det. Nu led det henad
Julen og Juleaften lavede Snotra sig til, kort før Sol-
nedgang, for at drage fra B^jemmet, som hun pleiede,
men Karlene gik tilsengs i deres Kammer. Gaardstyreren
var vaagen og lyttede efter, naar Saotra gik ud af
Gaarden, da gik han efter hende, for at .see, hvilken
Yei hun valgte. Han saae, at hun gik over ^jenmie-
marken ned til Søen og at hun bar en Bylt under
Armen, og han listede sig efter hende. Da hun var
kommen ned til Stenene paa Strandbredden, satte hun
sig ned og tog Bylten, h\m bar paa, og løste den op.
Han saae, at det var et Stykke lystfarvet Linned; thi
han stod indenfor hende paa Bakken. Da hun fik Øie
paa ham, kastede hun et andet Stykke Linned til ham,
men svøbte det, hun selv holdt paa, om sit Hoved, og
Snotrs. 57
kastede sig derpaa ud i Søen. I største Skynding
gjorde han ligesaa, fulgte efber hende og fik fat i en
Snip af Tøiet bag paa hendes Ryg.
De syævede, ligesom i en Røg eller Diis, fremad i
nogen Tid, indtil de kom til et saare skjønt Land.
Der steg Snotra op paa Stranden, tog Linnedklædet af
sig, gjemte det paa et afsides Sted, og gik derpaa op
i Landet. Han gjorde det Samme, tog ligeledes sit
Klæde af sig, bandt det sammen og lagde det ovenpaa
hendes, hyorpaa han gik efter hende. Han saae, at
Landet var. saare fagert, det var tilgroet med vel-
lugtende Urter og Frugttræer, og da han kom længer
fra Kysten, saae han Blomsterhaver overalt omkring sig.
Dernæst saae han en saare pragtfuld Stad, om-
given af Mure. Da hun kom hen til Stadens Port,
drog en stor Skare Mennesker hende imøde med Sang
og Spil; de toge hende i Haanden, men hun vendte
sig om imod ham og gav ham et Tegn til at han
skulde gaae did, hvor to høie Huse stode tæt sammen,
men dog med et lille Mellemrum imellem sig. Did gik
han og fandt der et lille Huns, hvorfra man kunde
naae op til et Vindue paa det store Huus ved Siden
af, og der slog han sig nu til Ro.
Den første Kveld krøb han op til Vinduet, og
saæ derinde en stor Pragt. Alting straalede af Lys,
og mange festligklædte Mennesker dandsede til Stren-
genes ELiang og med alskens Glædesudbrud. I et Høi-
sæde saae han en Mand med et værdigt Udseende, og
ved hans Side kjendte han Snotra, der var klædt i en
Dronnings Skrud, og han undrede sig meget herover.
58 Saotra.
Der stod han nu ved Vinduet, indtil Dandsen hørte op,
Bordene blere afdækkede og Hallen bley forladt af
Mennesker.
Då han vir gaaet til Hvile, bragte en ung Kvinde
ham Spise, og hun bragte ham hans Mad og Drikke,
saalænge han var der. Hver Kveld gik han op til
Yinduet, og altid saae han det Samme, en stor Pragt
og Glæde og de To i Høisædet.
Men da han den sidste Kveld stod ved Vinduet,
saae han to Mænd komme derind og melde Kongen og
Dronningen, at en Ko der paa Stedet havde født to
Kalve, men at den ene Kalv var død, da man kom ind
i Stalden, og at de to Kvinder, der skulde passe Koen,
nu gave hinanden Skyld for Kalvens Død, hvorover der
var opstaaet en ivrig Trætte imellem dem. Over denne
Tidende blev Kongen meget opbragt.
Da Julen var forbi, blev Snotras Gaardstyrer vær,
at nu forestod Afreisen. £n utallig Mængde Men-
nesker fulgte hende ud af Hallen med Sang og Spil.
Kongen førte hende ved sin Haand ud af Hallen, og
skiltes fra hende med Sorg og Grænmielse; men hun
vendte tilbage ad den samme Vei til Taagen, og hendes
Gaardstyrer fulgte efter hende. De svævede ligesom
igjennem en Diis, indtil de kom til Land paa det
samme Sted, hvor de vare dragne ud fra. Der tog
hun sit Linnedklæde af sig og viklede det sammen.
Han gjorde ligesaa ved sit og kastede det til hende.
Hun talede intet Ord, men gik hjem; han gik efter
hende, og siden ind i sit eget Kammer, hvor han sov
Snotra. 59
til om Morgenen. Karlene stode da op, som de pleiede,
og gik til deres Gjerning, men han bley alene tilbage.
Da kom Snotra til ham, bød ham Godmorgen, og
spurgte, om han nu kunde sige hende, hror hun havde
tilbragt Julen? Han vidste det ikke, sagde han, men
kvad:
»Om Kalvens Død der stredes To,
Min Dronning, selv Du veed det jo.
Munden gik, saa det var en Gru,
Og Kongen selv blev gram i Hu.«
»Hav Tak herfor,« sagde Snotra, »nu har Du
løst mig af Trolddommen ; jeg var dreven fra min Huus-
bond og det var paalagt mig, at jeg kun skulde være
hos ham hver Juul, hvis ikke Den fandtes, der kunde
sige mig, hvor jeg var henne i den Tid. Du alene
kunde sige mig det, og derfor skjænker jeg Dig hele
mit Indbo og Gaarden, og Du vil blive en lykkelig
Mand. o
Derefter forsvandt Snotra og saaes ikke mere.
Men Gaarden fik Navn efter hende og blev kaldet
Snotrunæs.
60 Elledandsen Nytaarsnat.
Elledandsen Nytaarsnat.
To Brødre vare uenige om der var Huldrefolk til.
Den Ene paastod, at de rare til, men den Anden neg-
tede det ivrigt. Dette gik en Tid, indtil Den, dér
benegtede Huldrefolkets Tilværelse, blev vred og sagde,
at nu vilde han drage bort og ikke komme l\jem igjen,
før han havde faaet Vished om der var Huldrefolk til
eller ei. Siden drog han afsted over Fjelde og øde
Strækninger, Høie og Dale, men blev dog ikke klogere.
Der meldes nu ikke Videre om hans Reise, før
han Nytaarskveld kom til en Gaard, hvor Folkene vare
meget sørgmodige. Den Reisende var snaksom og
spurgte, hvad her saaledes forspildt« deres Glæde. Aar-
sagen dertil var, fortalte man, at Ingen vilde blive til-
bage for at passe paa Gaarden, medens de øvrige Folk
droge til Gudstjenesten; thi hver Nytaarsnat var i lang
Tid Gaardens Bevogter forsvunden, og vilde derfor Ingen
blive tilbage ; Enhver , som gjorde det , ventede jo
sin Bane. Den Fremmede bad Folkene ikke at f^gte
for slig overtroisk Snak og tilbød sig at passe paa
Gaarden. Herover faldt dem Alle en Steen fraE(jertet,
men de vare dog i Fiygt og Kvide for hvorledes dette
vilde ende.
Da Gaardens Folk vare dragne afsted til Guds-
tjenesten, tog han sig for at løse en Fjæl ud af Panelet
ovenfor den forreste Seng i Badstuen, og krøb selv ind
imellem Panelet og Væggen, skjød siden Beklædningen
Enedandsen Nytaarsnat 61
for igjen, men lod dog en lille Revne tilbage yed
Sammenføiningen , for at han kunde oyersee hele Bad-
stuen. Men Hunden, der var med ham, laa paa Gulyet.
£n liden Stund efter at han hayde &aet dette i
Orden, hørte han Lyden af Menneskerøster og Fodtrin
udenfor y og lidt efter hørte han, at en Mængde Men-
nesker kom ind i Badstuen. Han saa^, at Hunden bley
greben og slængt ned, saa hyert Been gik itu i den;
dernæst hørte han, at de nys Komne talte med hyer-
aiidré om at der lugtede af Mennesker paa Gaarden;
men Nogle meente dog, at det ikke yar saa underligt,
eftersom Folkene nylig, yare gaaede bort til Guds-
tjenesten.
Efter at disse Gjæster hayde faaet seet sig om,
saae Manden, der sad paa Luur, at de toge et Bord
firem i Badstuen og bredte en guldyæyet Dug, en stor
Kostbarhed, derpaa, og at Alt, hyad de dækkede Bordet
med, syarede dertil, Skaaler og Tallerkener, Drikkekar
og Kniye, Alt yar af Søly. Siden satte de sig tilbords
og Alt foregik med stor Anstand. De lode en Dreng
staae Vagt yed Døren for at see efter naar Dagen
lysnede, og han yar enten inde eller ude. Mennesket
lagde Mærke til, at hyergang Drengen kom ind, bley
han spurgt om, hyormange Klokken nu var; men han
syarede bestandig, at der yar lang Tid til Dag endnu.
Nu begyndte Manden saa smaat at riye ned af Mellem-
muren i Badstuen, for at han hurtigt kunde komme ud
imellem Panelet og Væggen, hyis det yar nødyendigt.
Men da de Fremmede yare mætte, saae han, at en
Mand og en Kyinde bleye førte frem, og siden saae
62 Elledandsen NTtaarsnat.
han en Tredie gaae dem imøde, der forekom ham at
yære en Præst. Siden begyndte en Sang, og de ssed-
vanlige Brudepsahner bleye sungne, og Alt gik her til,
som det pléier hos gOde Kristne. Efter at Brudevielsen
var endt, dandsede man, og den Glæde varede en
Stund. Da de havde dandset i nogen Tid, kom Huldre-
folkenes Dørvogter ind, og blev atter spurgt om
hvor Meget der var tilbage af Natten, og han svarede,
at der endnu va» en sjette Deel tilbage. . Idetsamme
raabte den Lurende, der havde sneget sig ud af Aab-
ningen og stod bag ved Dørvogteren: »Der løiDu; thi
nu er Dagen midt paa Himlen.« Herover bleve de
dandsende Huldrefolk saa forfærdede, at de øieblikkelig
dræbte deres Dørvogter, men imidlertid løb Manden, der
skulde passe paa Gaarden, igjen ind imellem Panelet
og Væggen. JDa Huldrefolkene havde dræbt Dørvogteren,
løb de ud saa hurtig, de kunde, ligesom Lam ud af en
Faaresti, og lode alle deres Sager blive tilbage. Da
Manden saae det, forfulgte han dem i Frastand, og det
Sidste, han saae til dem, var, at de kastede sig ned i
en Sø, der var i Nærheden af Gaarden. Derpaa vendte
han l\jem igjen og samlede Alt sammen, Madlevningeme
og den kostbare Opdækning.
Kort efter kom Gaardens Folk l^em fra Kirke;
gl^e bleve de over at see Manden, der havde bevogtet
Giirden, og de spurgte ham, om han ikke havde
mærket Noget. Han svarede, at det havde ikke været
Meget, og fortalte dem saa det Hele. Nu gik det op
for Folkene, at de tidligere Vogtere maatte have ladet
det ■■ Uev ijmitwitf^
Mod. op ^v« TWi * *? JFOåL SnmesiiJ&s' xbh^ .jé^bt
blire fiiThigp v ibl knnoe: sesK uan -msa, -c^ 3ib?-
efter dra^ 3nn j^[igiL i^ ^shT ^n. Iiiw' Sik "Abu
talte \am. nu Xii oaBas ic Mrii" 'iOiie^ flr W— I—
skolde kiB liidcir isiKsrisr.. k nsr -nc ^muinabalL iL
Senere lør ioa muc •^dODnex -sfae' ane: Ji
sig" Qg kn?le Hfiif æt fi^T - mIb^
Haa biler sbmcs iir -sa. TTniBci^ Shic . al i^riXOL "iv
ihsidig' og TidiCé; ^vd»: ^aott . ^vuiSteij^ ?im<ui.
Men dec lorobjet^ on. dsl ^^nam ^rtm jaa. wnfyt^^eut
hiin Nat. 12 inpsa. ^^T-aac^iap imrimr ck^
noget MqgafLtf'.
I Skoid. «n I^eUftn-^ inic&Uen. ^ifia^^rvm«^ ^r
HiineTaiids-STMfd liggvr 'Quwdaii Mbmar. mr *- r>aKffA*%'
findes en liile So. tkei Tnnuff a? måatm ^ •Mfi*
Foreller. Kaster vam na 3^ imL fMifl«^ hf lir «
fiske, findes dec Aea itt^igax^ McmjpsL vyy^- ><«• i»tfii*«>
enten mndet hubomb i «t l^t^i^ «!#« t«v^ iu«ii4^
62 Elledaadsen Nytaarsnat.
han en Tredie gaae dem imøde, der forekom ham at
yære en Præst. Siden begyndte en Sang, og de ssed-
vanlige Brudepsalmer bleye sungne, og Alt gik her til,
som det pléier hos gOde Kristne. Efter at Brudevielsen
yar endt, dandsede man, og den Glæde yarede en
Stund. Da de hayde dandset i nogen Tid, kom Huldre-
folkenes Døryogter ind, og bley atter spurgt om
hyor Meget der yar tilbage af Natten, og han syarede,
at der endnu ya^ en sjette Deel tilbage. . Idetsamme
raabte den Lurende, der hayde sneget sig ud af Aab-
ningen og stod bag yed Døryogteren: »Der løiDu; thi
nu er Dagen midt paa Himlen.« Heroyer bleye de
dandsende Huldrefolk saa forfærdede, at de øieblikkelig
dræbte deres Døryogter, men imidlertid løb Manden, der
skulde passe paa Gaarden, igjen ind imellem Panelet
og Væggen. JDa Huldrefolkene hayde dræbt Døryogteren,
løb de ud saa hurtig, de kunde, ligesom Lam ud af en
Faaresti, og lode alle deres Sager bliye tilbage. Da
Manden saæ det, forfulgte han dem i Frastand, og det
Sidste, han saae til dem, yar, at de kastede sig ned i
en Sø, der yar i Nærheden af Gaarden. Derpaa yendte
han lyem igjen og samlede Alt sammen, Madlevningeme
og den kostbare Opdækning.
Kort efter kom Gaardens Folk l\jem fra Kirke;
gl^e bleye de oyer at see Manden, der hayde beyogtet
Gliirden, og de spurgte ham, om han ikke hayde
mærket Noget. Han syarede, at det hayde ikke yæret
Meget, og fortalte dem saa det Hele. Nu gik det op
for Folkene, at de tidligere Vogtere maatte haye ladet
Hnldrefolkene paa Søen. 63
sig see, og at det yar blevet deres Undergang, ligesom
det nu bley Hundens, at den saaes.
Gaardens Folk takkede Manden, der havde be-
vogtet Gaarden, med mange og f^gre Ord for hans
Mod, og gave ham Alt, hvad Huldrefolket havde ladet
blive tilbage og hån kunde bære bort med sig. Der-
efter drog han l\jem og traf sin Broder. Ham for-
talte han nu Alt dette og sagde tiUige, at derefter
skulde han aldrig benegte,* at der var. Huldrefolk til.
Senere tog han mod Gaarden efber sine Forældre, giftede
sig og havde Held med sig i alle sit Livs Foretagender.
Han blev anseet for en ypperlig Mand i sin Bygd, var
ihærdig og vidste gode Raad i vanskelige Forhold.
Men det fortælles om den Gaard, som han bevogtede i
hiin Nat, at ingen Nytaarsnat forsvandt der siden
noget Menneske.
Hnldrefolkene paa Søen.
I Skørd, en Fjeldbygd imellem SkageQords- lOg
Hunevands-Syssel ligger Gaarden Selholar, i hvis Nærhed
findes en lille Sø , der vrimler af smaae og store
ForeUer. Kaster man sit Net udi denne Sø, for at
fiske, findes det den følgende Morgen oppe paa Bakken,
enten vimdet sammen i et Nøgle eller revet i mange
64 Præstedatteren fra Præstebdl^e.
Stykker. Hvor tidt man end har prøvet herpaa, er det
dog altid gaaet paa samme Yiis.
Engang vare nogle Folk tilQelds, for at samle
Mos, og laae ved Søen. Da en ung Pige en Morgen-
stund yed Solopgang kom ud af Teltet,, saae hun fem
Baade paa Søen. I hver af de fire Baade sade to
Mænd, men i den femte, der var den største, sad der tre
Mænd. De droge Net op af Søen og gjorde en heldig
Fangst. Pigen tænkte sig straz, at dette maatte være
Huldrefolk, og havde længe Øie med dem.
Men da hun et Øieblik saae bort fra dem, fik
hun ikke Øie paa dem igjen.
Præstedatteren fra Præstebakke.
Paa Præstebakke i Skaptafellssyssel levede engang
en Præst, som hed Einar; han var en rig Mand og
havde mange Børn. Han havde stor Lede til Huldre-
sagn, og sagde, at aldrig havde Huldrefolk været til;
han manede dem frem til at besøge sig, og siden roste
han sig af, at han nok ikke havde været at træffe.
Men en Nat drømte han, at der kom en Mand til
hans Seng og sagde: »Herefter skal Du aldrig kunne
negte, at der findes Huldrefolk; thi nu tager jeg din
éBldste Datter, og hende skal Du ikke see tiere. Du
har længe nok drillet os Ellefolk.«
Høstkarlen. 6&
t
Næste Morgen yar Præstens ældste Datter, som
dengang yar toly Aar gammel, forsyunden. Man søgte
oyeralt, men hun fandtes alligeyel ikke.
Men naar siden hendes smaae Sodskende løb og
legede paa Marken, kom hun til dem og legede med
dem. Gjeme yilde de haye hende hjem med sig, men
da bley hun altid borte for dem. Hjui fortalte sine
Sødskende, at, hyor hun nu yar, yare Folk gode imod
hende og at hun hayde det saa godt.
Hendes Fader drømte altid om hende, og ham for-
talte hun det Samme, som hun hayde fortalt sine Sød-
skende, og desuden, at Præstesønnen hos Ellefolket yar
hende bestemt til Brudgom.
Saaledes gik det en Tidlang, indtil hun engang i
Drømme kom til $in Fader og fortalte ham, at nu
ønskede hun gjeme at see ham som Bryllupsgjæst hos
sig den næste Dag; thi da skulde hendes Bryllup
staae.
Fra den Tid af drømte han aldrig oftere om hende.
Doslkarlen.
Engang drog en ung Mand fra Sydnæssene til
Nordlandet for at forrette Hostarbeide. Da han kom
Nordpaa til Hederne, oyerfaldt en stærk Taage ham,
saa at han foer yild. Det bley Sneeyeir og Kulde.
Islandske Folkesagn. 5
56 Snotra.
Det lakkede nu hen mod Julen, og Juleaften lavede
Snotra sig til Reisen, men Ingen vidste, hvor hun drog
hen. Efberat Juletiden var til Ende, kom hun l^em
igjen, gik til sin Gaards tyrer og spurgte ham, »m han
nu kunde fortælle hende, hvor hun havde ^yæret henne
i Julen? Han svarede Nei, hvorpaa han forsvandt plud-
selig, uden at Nogen vidste, hvad der blev af ham.
Faa samme Viis gik det den næste og den tredie Gaard-
■styrer, der toge Tjeneste hos hende. Hun fægtede dem
Alle paa eet og samme Vilkaar. Det var ea staaende
Vane, at hun drog bort hver Juul, siden gjorde hun
dem Alle det samme Spørgsmaal, men Ingen af d6m
kunde besvare det, og saa forsvandt de Alb.
Endelig kom der Een til hende, hvem hun gjorde
det Samme til Pligt. Han sagde, at hvis han kunde,
saa skulde han nok sige hende det. Nu led det henad
Julen og Juleaften lavede Snotra sig til, kort før Sol-
nedgang, for at drage fra Stemmet, som hun pleiede,
men Karlene gik tilsengs i deres Kammer. Gaardstjreren
var vaagen og lyttede efter, naar Saotra gik ud af
Gaarden, da gik han efter hende, for at .see, hvilken
Vei hun valgte. Han saae, at hun gik over EQemme-
marken ned til Søen og at hun bar en Bylt under
Armen, og han listede sig efter hende. Da hun var
kommen ned til Stenene paa Strandbredden, satte hun
sig ned og tog Bylten, hun bar paa., og løste den op.
Han saae, at det var et Stykke lystfarvet Linned; thi
han stod indenfor hende paa Bakken. Da hun fik Øie
paa ham, kastede hun et andet Stykke Linned til ham,
men svøbte det, hun selv holdt paa, om sit Hoved, og
Snotra. 57
kastede sig derpaa ud i Søen. I største Skynding
gjorde han ligesaa, fulgte efter hende og fik fat i en
Snip af Tøiet bag paa hendes Ryg.
De svævede, ligesom i en Røg eller Diis, fremad i
nogen Tid, indtil de kom til et saare skjønt Land.
Der steg Snotra op paa Stranden, tog Linnedklædet af
sig, gjemte det paa et afsides Sted, og gik derpaa op
i Landet. Han gjorde det Samme, tog ligeledes sit
Klæde af sig, bandt det sammen og lagde det ovenpaa
hendes, hvorpaa han gik efber hende. Han saae, at
Landet var saare fagert, det var tilgroet med vel-
lugtende Urter og Frugttræer, og da han kom længer
fra Kysten, saae han Blomsterhaver overalt omkring sig.
Dernæst saae han en saare pragtfuld Stad, om-
given af Mure. Da hun kom hen til Stadens Fort,
drog en stor Skare Mennesker hende imøde med Sang
og Spil; de toge hende i Haanden, men hun vendte
sig om imod ham og gav ham et Tegn til at han
skulde gaae did, hvor to høie Huse stode tæt sammen,
men dog med et lille Mellemrum imellem sig. Did gik
han og fandt der et lille Huus, hvorfra man kunde
naae op til et Vindue paa det store Huus ved Siden
af, og der slog han sig nu til Ro.
Den første Kveld krøb han op til Vinduet, og
saae derinde en stor Fragt. Alting straalede af Lys,
og mange festligklædte Mennesker dandsede til Stren-
genes Klang og med alskens Glædesudbrud. I et Høi-
sæde saae han en Mand med et værdigt Udseende, og
ved hans Side kjendte han Snotra, der var klædt i en
Dronnings Skrud, og han undrede sig meget herover.
58 Snotra.
Der stod han nu ved Vinduet, indtil Dandsen hørte op,
Bordene bleve afdækkede og Hallen bley forladt af
Mennesker.
Då han Tpr gaaet til Hvile, bragte en ung Kvinde
ham Spise, og hun bragte ham hans Mad og Drikke,
saalænge han var der. Hver Kveld gik han op til
Vinduet, og altid saae han det Sanune, en stor Pragt
og Glæde og de To i Høisædet.
Men da han den sidste Kveld stod yed Vinduet,
saae han to Mænd komme derind og melde Kongen og
Dronningen, at en Ko der paa Stedet havde født to
Kalve, men at den ene Kalv var død, da man kom ind
i Stalden, og at de to Kvinder, der skulde passe Koen,
nu gave hinanden Skyld for Kalvens Død, hvorover der
var opstaaet en ivrig Trætte imellem dem. Over denne
Tidende -blev Kongen meget opbragt.
Da Julen var forbi, blev Snotras Gaardstjrer vær,
at nu forestod Afreisen. £n utallig Mængde Men-
nesker fulgte hende ud af Hallen med Sang og Spil.
Kongen førte hende ved sin Haand ud af Hallen, og
skiltes fra hende med Sorg og Græmmelse; men hun
vendte tilbage ad den samme Vei til Taagen, og hendes
Gaardstyrer fulgte efter hende. De svævede ligesom
igjennem en Diis, indtil de kom til Land paa det
samme Sted, hvor de vare dragne ud fra. Der tog
hun sit Linnedklæde af sig og viklede det sammen.
Han gjorde ligesaa ved sit og kastede det til hende.
Hun talede intet Ord, men gik I\jem; han gik efter
hende, og siden ind i sit eget Kammer, hvor han sov
Snotra. Ov
til om Morgenen. Karlene stede da op, som de pleiede,
og gik til deres Gjerning, men han bley alene tilbage.
Da kom Snotra til ham, bød ham Godmorgen, og
spurgte, om han nu kunde sige hende, hvor hun havde
tilbragt Julen? Han vidste det ikke, sagde han, men
kvad :
i»Om Kalvens Død der stredes To,
Min Dronning, selv Du veed det jo.
Munden gik, saa det var en Gm,
Og Kongen selv blev gram i Hu.«
»Hav Tak herfor,« sagde Snotra, »nu har Du
løst mig af Trolddommen ; jeg var dreven fra min Huus-
bond og det var paalagt mig, at jeg kun skulde være
hos ham hver Juul, hvis ikke Den fandtes, der kunde
sige niig, hvor jeg var henne i den Tid. Du alene
kunde sige mig det, og derfor skjænker jeg Dig hele
mit Indbo og Gaarden, og Du vil blive en lykkelig
Mand.«
Derefter forsvandt Snotra og saaes ikke mere.
Men Gaarden fik Navn efter hende og blev kaldet
Snotrunæs.
60 Elledandsen Nytaarsnat.
Blledandsen Nytaarsnat.
To Brødre vare uenige om der rar Huldrefolk til.
Den Ene paastod, at de rare til, men den Anden neg-
tede det ivrigt. Dette gik en Tid, indtil Den, dér
benegtede Huldrefolkets Tilværelse, blev vred og sagde,
at nu vilde han drage bort og ikke komme l\jem igjen,
før han havde faaet Vished om der var Huldrefolk til
eller ei. Siden drog han afsted over Fjelde og øde
Strækninger, Høie og Dale, men blev dog ikke klogere.
Der meldes nu ikke Videre om hans Reise, før
han Nytaarskveld kom til en Gaard, hvor Folkene vare
meget sørgmodige. Den Reisende var snaksom og
spurgte, hvad her saaledes forspildte deres Glæde. Aar-
sagen dertil var, fortalte man, at Ingen vilde blive til-
bage for at passe paa Gaarden, medens de øvrige Folk
droge til Gudstjenesten; thi hver Nytaarsnat var i lang
Tid Gaardens Bevogter forsvimden, og vilde derfor Ingen
blive tilbage ; Enhver , som gjorde det , ventede jo
sin Bane. Den Fremmede bad Folkene ikke at frygte
for slig overtroisk Snak og tilbød sig at passe paa
Gaarden. Herover faldt dem Alle en Steen fraE^'ertet,
men de vare dog i Frygt og Kvide for hvorledes dette
vilde ende.
Da Gaardens Folk vare dragne afsted til Guds-
tjenesten, tog han sig for at løse en Fjæl ud af Panelet
ovenfor den forreste Seng i Badstuen, og krøb selv ind
imellem Panelet og Væggen, skjød siden Beklædningen
Enedandseii Nytaarsnat 61
for igjen, men lod dog en lille Revne tilbage yed
Sammenføjningen, for at han kunde oyersee hele Bad-
stuen. Men Hunden, der yar med ham, laa paa Gulvet.
£n liden Stund efter at han havde fkaet dette i
Orden, hørte han Lyden af Menneskerøster og Fodtrin
udenfor y og lidt efter hørte han, at en Mængde Men-
nesker kom ind i Badstuen. Han saa^, at Hunden blev
greben og slængt ned, saa hvert Been gik itu i den;
dernæst hørte han, at de nys , Komne talte med hver-
andre om at der lugtede af Mennesker paa Gaarden;
men Nogle meente dog, at det ikke var saa underligt,
eftersom Folkene nylig, vare gaaede bort til Guds-
tjenesten.
Efter at disse Gjæster havde faæt seet sig om,
saae Manden, der sad paa Luur, at de toge et Bord
frem i Badstuen og bredte en guldvævet Dug, en stor
Kostbarhed, derpaa, og at Alt, hvad de dækkede Bordet
med, svarede dertil, Skaaler og Tallerkener, Drikkekar
og Knive, Alt var af Sølv. Siden satte de sig tilbords
og Alt foregik med stor Anstand. De lode en Dreng
staae Vagt ved Døren for at see efter naar Dagen
lysnede, og han var enten inde eller ude. Mennesket
lagde Mærke til, at hvergang Drengen kom ind, blev
han spurgt om, hvormange Klokken nu var; men han
svarede bestandig, at der var lang Tid til Dag endnu.
Nu begyndte Manden saa smaat at rive ned af Mell«m-
muren i Badstuen, for at han hurtigt kunde komme ud
imellem Panelet og Væggen, hvis det var nødvendigt.
Men da de Fremmede vare mætte, saae han, at en
Mand og en Kvinde bleve førte firem, og siden saae
62 Elledaadsen Nytaarsnat.
han en Tredie gaae dem imøde, der forekom ham at
yære en Præst. Siden begyndte en Sang, og de ssed-
yanlige Brudepsahner bleve sungne, og Alt gik her til,
som det pléier hos gode Kristne. Efter at Brudevielsen
var endt, dandsede man, og den Glæde yarede en
Stund. Da de havde dandset i nogen Tid, kom Huldre-
folkenes Dørvogter ind, og blev atter spurgt om
hvor Meget der var tilbage af Natten, og han svarede,
at der endnu va^ en sjette Deel tilbage. . Idetsamme
raabte den Lurende, der havde sneget sig ud af Aab-
ningen og stod bag ved Dørvogteren: »Der løiDu; thi
nu er Dagen midt paa Himlen.« Herover bleve de
dandsende Huldrefolk saa forfærdede, at de øieblikkelig
dræbte deres Dørvogter, men imidlertid løb Manden, der
skulde passe paa Gaarden, igjen ind imellem Panelet
og Væggen. JDa Huldrefolkene havde dræbt Dørvogteren,
løb de ud saa hurtig, de kunde, ligesom Lam ud af en
Faaresti, og lode alle deres Sager blive tilbage. Da
Manden saae det, forfulgte han dem i Frastand, og det
Sidste, han saae til dem, var, at de kastede sig ned i
en Sø, der var i Nærheden af Gaarden. Derpaa vendte
han ly em igjen og samlede Alt sammen, Madlevningeme
og den kostbare Opdækning.
Kort efter kom Gaardens Folk l\jem fra Kirke;
gl^e bleve de over at see Manden, der havde bevogtet
Giiirden, og de spurgte ham, om han ikke havde
mærket Noget. Han svarede, at det havde ikke været
Meget, og fortalte dem saa det Hele. Nu gik det op
for Folkene, at de tidligere Vogtere maatte have ladet
HildiefolkeM pu Smb. 63
sig see, og at det yar Uevet deres Undergang, ligesom
det nu bier Hundens, at den saaes.
Gaardens Folk takkede Manden, der barde be-
vogtet Gaarden, med mange og &gre Ord for bans
Mod, og gaye barn Alt, byad Huldrefolket bayde ladet
bliye tilbage og ban kunde bære bort med sig. Der-
efter drog ban Igem og l^raf sin Broder. Ham fbr-
talte ban nu Alt dette og sagde tillige, at derefter
skulde ban aldrig benegte,* at der rar Huldrefolk til.
Senere tog ban mod Graarden efter sine Forældre, giftede
sig og bayde Held med sig i alle sit Liys Foretagender.
Han blev anseet for en ypperlig Mand i sin Bygd, var
ibærdig og vidste gode Raad i vanskelige Torhold.
Men det fortælles om den Gaard, som ban bevogtede i
biin Nat, at ingen Nytaarsnat forsvandt der siden
noget Menneske.
Huldrefolkene paa Søen.
I Skørd, en Fjeldbygd imellem SkageQords- lOg
Hunevands-Syssel ligger Gaarden Selbolar, i bvis Nærbed
findes en lille Sø, der vrimler af smaae og store
Foreller. Kaster man sit Net udi denne Sø, for at
fiske, findes det den følgende Morgen oppe paa Bakken,
enten vimdet sammen i et Nøgle eller revet i mange
64 Præstedatteren fra Præstebalpie.
Stykker. Hvor tidt man end har prøvet herpaa, er det
dog altid gaaet paa samme Yiis.
Engang rare nogle Folk tilQelds , for at samle
Mos, og laae ved Søen. Da en ung Pige en Morgen-
stund ved Solopgang kom ud af Teltet,^ saae him fem
Baade paa Søen. I hver af de fire Baade sade to
Mænd, men i den femte, der var den største, sad der tre
Mænd. De droge Net op af Søen og gjorde en heldig
Fangst. Pigen tænkte sig strax, at dette maatte være
Huldrefolk, og ha.vde længe Øie med dem.
Men da hun et Øieblik saae bort fra dem, fik
hun ikke Øie paa dem igjen.
Prffstedattercn fra Præstebakke.
Paa Præstebakke i Skaptafellssyssel levede engang
en Præst, som hed Einar; han var en rig Mand og
havde mange Børn. Han havde stor Lede til Huldre-
sagn, og sagde, at aldrig havde Huldrefolk været til;
han manede dem frem til at besøge sig, og siden roste
haa sig af, at han nok ikke havde været at træffe.
Men en Nat drømte han, at der kom en Mand til
hans Seng og sagde: »Herefter skal Du aldrig kunne
negte, at der findes Huldrefolk; thi nu tager jeg din
ældste Datter, og hende skal Du ikke see tiere. Du
har længe nok drillet os Eliefolk.«
Høstkarlen. 60
t
Næste Morgen rar Præstens ældste Datter, som
dengang yar toly Aar gammel, forsvunden. Man søgte
overalt, men him fandtes alligeyel ikke.
Men naar siden hendes smaae Sødskende løb og
legede paa Marken, kom hun til dem og legede med
dem. Gjeme vilde de have hende hjem med sig, men
da blev him altid borte for dem. £hm fortalte sine
Sødskende, at, hvor hun nu var, vare Folk gode imod
hende og at hun havde det saa godt.
Hendes Fader drømte altid om hende, og ham for-
talte hun det Samme, som hun havde fortalt sine Sød-
skende, og desuden, at Præstesønnen hos Eliefolket var
hende bestemt til Brudgom.
Saaledes gik det en Tidlang, indtil him engang i
Drømme kom til $in Fader og fortalte ham, at nu
ønskede hun gjeme at see ham som BrjUupsgjæst hos
sig den næste Dag; thi da skulde hendes Bryllup
staae.
Fra den Tid af drømte han aldrig oftere om hende.
Doslkarlen.
Engang drog en ung Mand fra Sydnæssene til
Nordlandet for at forrette Høstarbeide. Da han kom
Nordpaa til Hederne, overfaldt en stærk Taage ham,
saa at han foer vild. Det blev Sneeveir og Kulde.
Islandske Folkesagn. 5
66 Høstkarlen.
Manden standsede derfor paa Veien og opslog sit
Telt. Da han siden tog sit Reisefoder frem og gav
sig til at spise, kom en saare forkommen »og for-
sulten rød Hund ind i Teltet. Sydlændingen undrede
sig oyer, at der kom en Hund til barn paa et Sted,
hvor han ikke ventede at see noget Dyr. Hunden yar
saa styg og un^lig, at han blev ganske bange for
den; ikke desto mindre gav han den saa Meget at æde,
som den vilde. Hunden aad graadigt, gik siden bort
og forsvandt ude i Taagen. Manden ændsede det ikke
\idere, og da han var færdig med sit Maaltid, gav
han sig til at sove med Sadlen under Hovedet.
Han faldt nu i Søvn og drømte, at en Kvinde
kom ind i Teltet til ham. Hun var stor af Væxt og
aUerede tilaars. Hun sagde: »Jeg takker Dig, unge
Mand, for min Datter, men lønne Dig, som Du har
fortjent det, staaer ikke i min Magt; dog vil jeg, at
Du modtager denne gamle Lee, som jeg lægger her
under din Sadel. Jeg haaber, at den vil blive Dig til
Gavn, og den vil bide lige godt, hvad den saa træffer
paa. Aldrig skal Du gløde den i Ud; thi da duer
den ikke mere, men, hvis det synes Dig fornødent, kan
Du gjeme bryne den paa Steen.« Derpaa forsvandt
Kvinden.
Høstkarlen vaagnede op af sin Søvn og saae, at
Taagen var lettet, og at det var lys Dag. Solen stod
høit paa Himlen. Det Første, Manden havde at gjøre,
var, at samle- sine Heste og gjøre sig rede til at bryde
op. Derpaa bandt han Teltet sammen og læssede paa
sine Heste; men da han løftede sin Sadel op fra Jor-
Høstkarlen. 67
den, fandt han liggende under den en halyslidt Lee
med Rustpletter paa. Han huskede da paa Drømmen
og gjemte sin Lee, drog af sted, og Alt gik godt;
Yeien fandt han snart, og nu gik det saa hurtigt, han
formaftede, ad Bygderne til. Men da han kom til
Nordlandet, yilde Ingen tage ham i Tjeneste; thi AUe
hårde fæstet de Høstfolk, de behøvede, o^ der var da
ogsaa allerede gaaet een Uge af Høhøsten. Da hørte
han, at der var en Kone i Bygden, som endnu ikke
havde fæstet nogen Høstkarl. Hun var rig paa Gods,
og man meente, at hun kunde mere end sit Fadervor.
Hun pleiede ikke at fæste Høstfolk, og aldrig begyndte
hun at slaae Høet før en Uge eller en halv Maaneds
Tid efter Andre; og dog blev him gjeme ligesaa hur-
tig færdig med sin Hjemmemark, som alle de Øvrige.
Naar hun da endelig engang imellem havde taget en
Karl i Tjeneste, beholdt hun ham ikke længer end en
Uges Tid og gav ham ingen Løn. Til hende viste man
Sydlændingen, efterat man havde sagt ham, hvordan
hun var, og da han intetsteds kunde faae Arbeide, gik
han derhen og tilbød sig at slaae Hø hos hende. Him
tog vel imod ham og sagde, at hun i|^de tillade ham
at være der en Uge, »men ikke giver jeg Dig Løn,«
sagde hun, »uden Du slaaer saameget Hø i hele Ugen,
at jeg ikke kan rive Alt, hvad Du har slaaet, om
Løverdagen.« Dette fandt han at være gode Kaar og
gav sig til at slaae.
Han tog nu sin Lee, Ellekvindens Gave, og den
bed godt, syntes ham. Aldrig behøvede han at hvs&sse
den, og saaledes slog han uafbrudt i fem Dage. Han
68 Høsfkarlen.
syntes godt om at yære her, og Konen var meget god
imod ham. Engang kom han ud i Smedien; der saae
han en utallig Mængde Lee skafter og River og en stor
Bunke af Leer. Han undrede sig herovlrr, og syntes,
at Konen just ikke havde Mangel paa Avisredskaber.
Fredagaften gik han tilsengs , som han pleiede.
Om Natten drømte han, at EUekvinden, der gav ham
Leen, kom til hafn og sagde: »Meget Hø har Du
allerede slaaet, men ikke vil din Huusmoder være længe
om at rive det sammen, og da jager hun Dig bort,
hvis hun naaer Dig imorgen. Gaae derfor ind i Sme-
dien, hvis Du troer, at Høet, Du har slaaet, ikke vil
strække til, og tag saa mange Leeskafter, som Du
synes, bind Leer paa dem og bær dem ud til Dig paa
Engen og sce til, hvorledes det da vil gaae. o Efterat
EUekvinden havde sagt dette, gik hun bort, men Høst-
karlen vaagnede og stod op af Sengen og gav sig
strax til at meie. Om Morgenen kom hans Huusmoder
ud og bar i sin Haand fem River. Hun sagde: »Meget
Hø har Du meiet og mere, end jeg troede.« Derpaa
lagde hun Riverne hist og her paa Engen og begyndte
at rive, og ^ftøaae Høstkarlen, at meget Hø kunde
hun rive sammen, men de andre River dog ikke mindre,
skjøndt han ikke saae noget Menneske ved dem. Da
Middagen nærmede sig, og han saae, at det meiede
Ho ikke vilde strække til, gik han ind i Smedien, tog
nogle Leeskafter og . bandt Leer paa dem. Siden gik
han ud igjen og strøede disse Leer omkring paa den
umeiede Eng, og alle begyndte de at slaae, og øieblik-
keh'g blev Pletten større. Dette gik hele Dagen til
Høstkaileii. 69
Kveld, og det meiede Hø strakte til. Men om Kvelden
gik Kyinden Ljem og tog sine River med sig. Høst-
karlen bad hun at følge sig. Him sagde, at han for-
stod Mere, end hun havde meent, og deraf skulde han
nyde Godt, og saalænge han selv vilde, kunde han
nu være hos hende. Han blev hos hende om Sommeren,
og de kom godt ud af det med hinanden. De høstede
meget Ho og gave sig dog god Tid. Efter Høsten
gav hun ham en saare stor Løn, og med den drog
han til Sønderlandet. Næste Sommer og alle de føl-
gende Somre, han drog paa Høstarbeide, tog han Tje-
neste hos hende. Siden fik han selv Gaard paa Syd-
næssene og blev altid anseet for en dygtig Mand.
Han var en flink Sømand og duelig til Alt, hvad han
foretog sig; altid meiede han sit Hø alene og brugte
aldrig anden Lee, end den, Ellekvinden gav ham, og
dog blev han ligesaa hurtig færdig med sin !^jemme-
mark, som andre Folk.
Det skete en Sommer, at han roede ud for at
fiske; da kom hans. Nabo til hans Hustru og bad
hende at laane sig en Lee til at slaae med; thi han
havde brækket sin Lee, og vidste ikke, hvorledes han
ellers skulde hjelpe sig. Konen gav sig til at søge
efter hos sin Mand og fandt den gode, gamle Lee,
men ingen anden. Hun laante Bonden Leen, men
varede ham mod at gløde den i Uden ; thi det sagde
, hun, at hendes Mand aldrig gjorde. Han lovede det
og gik hjem. Han bandt Leen paa Skaftet, begyndte
at slaae, men kunde ikke skjære et eneste Straa med
den, hvorover han vrededes og gav sig til at hvæsse
70 Thord paa Trostestad.
Leen; men det hjalp ikke. Han gik da ind i Smedien
forat hamre Eggen , og han meente, at der ikke
yar nogen Fare yed, om han ogéaa glødede denne Lee
i Uden. Men, saasnart den kom i Uden, smeltede den
som Vox, og blev til bare Jemsinner. Han gik hen
og fortalte Konen, hvorledes Sagerne nu stode ; men hun
bley meget bange; thi hun yidste, at hendes Huusbond
vilde Tredes saare, naar han fik det at yide, og det
bley da ogsaa Tilfældet; dog har man ikke hørt, at
han ærgrede sig længe heroyer, kun gay han sin Kone
en Elindhest for hyad hun hayde gjort, og det yar
første og sidste Gang, at hun fik en saadan.
Thord paa Trostestad.
Thord hed en Mand; han boede paa Trostestad
paa Høfdestrand i SkageQord. Han havde, syntes Folk,
et underligt Sind. Det traf sig en Vinter, at han gik
Igemmefra til Handelsstedet i et saa stærkt Sneefog,
at man fa^dt, det yar ikke noget Veir til at finde Vei i.
Han bar en Sæk med Varer, og med den gik han nu
ned over Myrerne; thi der er ikke langt derfra til
Hof sos. Da han var kommen et lille Stykke paa
Veien, foer han yild, men bley dog ved at gaae til
Kveld; da troede han at see nogle Boder, der vare saa
høie, at man maatte forbauses derover ; han gik derhen.
Thord paa Trosteatad. 71
Og fandt Vinduerne oplyste. Han gik hen til et Vindue
og saae Mennesker derindenfor, som morede sig med
Strengeleg og Dands. Nu nærmede han sig Døren og
hankede paa. Strax kom én frakkeklædt Mand til
Døren og spurgte ham, hvad han yilde. Thord sagde,
som det rai*, at han rar faret vild og sagde, at han
gjeme yilde haye Huusly, hyis det lod sig gjøre. Den
Anden sysurede, at det kunde han yel faae »og følg mig
nu ind med din Varesæk. Imorgen skal jeg handle
med Dig, og Du vil nok ikke synes yærre om at
handle her, end i Hofsos.« Thord troede neppe sine
egne Øine, det Hele var for ham, som en Drøm. Den
Frakkeklædte førte ham ind i Stuen , skjøndt han
ikke var fiint klædt; der var mange Mennesker, Konen
i Huset, Børn og Tyende, og Alle vare de meget
pyntede og sang og vare glade.
Frakkemanden, eller Herren i Huset, sagde sagte
til sin Hustru, men dog saa høit, at Thord hørte det:
»Her er kommen en vildfarende Mand, der er træt og
trænger til Noget at styrke sig paa. Giv ham en
EQertestyrkning, min Skat. « Hun ynkede ham. Stakkelen,
stod hurtig op, og hentede haade rigelig og god Mad
til ham. Men Herren i Huset kom med en Flaske og
to smaae Bægere, skjænkede i, drak derpaa selv det
ene Bæger, men bad Thord om at drikke det andet.
Det gjorde han, og han syntes at han ikke i sin hele
Levetid havde smagt saa god Viin før. Der var meget
morsomt, og Thord kjedede sig ikke, skjøndt han fandt
sit Eventyr noget løierligt. Han fik det ene Bæger
efter det andet og begyndte at blive drukken. Siden
72 Thord paa TroBtestad.
fik han en god Seng og soy Rusen ud om Natten.
Næste Morgen fik han atter Mad og Yiin, der var
endnu bedre, end den om Aftenen.
Siden gik Herren i Huset ud med ham og spurgte,
om han vilde handle med sig, hvortil Thord svarede Ja.
De gik da ind i Elramboden , hvor der raf alle Slags
Varer. Thord lod sine Varer véie, ogEjøbmanden gav
en halv Gang mere for dem, end man pleiede at give
i Hof sos. Thord fik nu Korn i sin Pose , Lærred og
forskjellige Bjramvarer, som han havde Brug for. Alt
fik han til den halve Priis af den sædvanlige, og da
han var færdig, gav Kjobmanden ham et stort Tørklæde
til Konen og Hvedebrød til Børnene, og sagde, at Thord
her skulde nyde Go.dt af, at han engang havde reddet
hans Søn fra Livsfare. Thord troede ikke, at det for-
holdt sig saa; men Kjøbmanden sagde, at det var dog
Tilfældet. »Du befandt Dig engang med flere unge
Mænd under Thordshøfde; I vilde over til Drangø og
laae og ventede paa Medbør. Dine Fæller morede sig med
at kaste Stene, og sigtede efter en Oppe der; men
det var et varmt Solskinsveir den Dag, og min Søn havde
derfor lagt sig til Hvile under ELlippen; thi han var
træt og havde vaaget hele Natten. Du forbød dem at
kaste Stenene, og sagde, at de Løier vare til ingen
Nytte. De holdt vel op, men gjorde dog Nar af Dig
for dine Nykkers Skyld, og sagde, at Du altid havde
været en underlig Fyr. Men havde Du ikke formeent
dem dette, vilde de have dræbt min Søn.«
Efter denne Samtale gjorde Thord sig færdig til
at drage l^jem; thi nu var det klart Veir. Han sagde
Ellekonen i AsgaardaUint. 73
Fairel til alle Folkene, men Ejøbmanden fulgte ham
paa Veien, ønskede ham en lykkelig Reise og yendte
siden hjem.
Thord drog nu videre hjemad, men da. han vilde
see til Handelsstedet igjen, fik han ikke Øie paa Andet,
end paa Thordshofde , der laa kort fra ham ; han
undrede sig meget herover, gik hjem og traf sin Kone,
og fortalte hende Alt, viste hende Varerne og gav
hende Tørklædet. Hun blev glad derover og takkede
sin Mand for Gaven. Thords Varer gik vide omkring,
for at sees, og aldrig havde man seet slige Varer her
i Landet, og maaskee fandtes ikke deres Mage, om
man saa søgte paa flere Steder.
Thord saae aldrig hverken Ejøbmanden eller hans
Folk siden. Men af Varerne viste han Noget frem
saalænge han levede.
Ellekonen i Asgaardsklint
I Hvamsbygd i Dalesyssel ligger en Gaard, der
hedder Asgaard. Den ligger nærved Søen under en
fager Fjeldskrænt. Langs med Søen løber en jevn og
smuk Græsslette, ovenfor hvilken der findes en stor
Mose, som naaer lige op til Bygningerne paa Asgaard,
og nridt paa den staaer en stqr Klint, som kaldes
Asgaardsklint. Gamle Folk fortalte, at der boede Elle-
74 Ellekonen i Asgaardsklint.
folk i denne. Klint, og det rax ikke saA. sjeldent, at
man troede at spore deres NæryæreLse.
PaaAsgaard boede en ung og driftig Bonde, der
havde en ung, snarraadig og fager Hustru.. £n Jule^
aften stod hun engang alene ude i Fadeburet, beskjæf-
tiget med at skjære Hængekjod i Skiyer, som skulde
uddeles til Gaardens Folk, saaledes som det endnu er
almindeligt paa Landet paa den Tid af Aaret. Medens
hun syslede hermed, kom en ukjendt Mand derind, tog
hende i Haanden og førte hende ud, og gik med hende
heelt ned til Asgaardsklint. Klinten stod aaben og
de gik ind. Der laa en Barselkone i tunge Smerter.
Til hendes Seng førte den Fremmede hende og sagde:
»Dette er min Hustru og hun ligger i Fødselsveer; see
nu til, hvis Du kan, at hjelpe hende.« Konen gav
hende en Haandsrækning og lidt derpaa fødte hun
Barnet. Da det ?ar født, vaskede Konen det og svøbte
det derpaa. Huldrekonen gav hende da en sort Steen,
hvormed him bad hende at stryge Barnets Øine. Hun
gjorde saa, men gned med det samme sit ene Øie med
den, uden at Nogen mærkede dfet. Da syntes hende,
som der foregik en selsom Forandring med hende, thi
nu kunde him med dette Øie see alle de Ting, der
fandtes over og under Jorden, og see Aander saavel
som Mennesker. Derefter tog Ellemanden hende ved
Haanden og førte hende igjen op til E^mmemaiken
ved Asgaard. Før de skiltes, takkede han hende med
mange fagre Ord for hendes ^jelp, bad hende, om han
oftere maatte søge den hos hende, hvis han havde den
nødig og sagde til hende, at hun skulde slaae tidligt
Ellekonen i Asgaaidsklint. 75
Op den næste Morgen, da vilde hun finde en lille EListe
siaaende yed Døren, hvori der vilde ligge en Kvinde-
dragt, der skulde tilhøre hende, og den skulde hun
tage pas Juledag eller Nytaarsdag, hvilken af de to
Dage der blev holdt Gudstjeneste paa Asgaard. Efter
at have sagt dette, forlod han hende.
Konen kom hjem og lod sig ikke mærke med
Noget. Før nogen Anden paa Gaarden vaagnede den
næste Morgen, stod hun op af sin Seng; da stod der
en lille Kiste ved Væggen, i hvilken der laa en saa
prægtig Kvindedragt, at him aldrig havde seet dens
Mage før. Den Dag blev der holdt Gudstjeneste i As-
gaard, og Alle gjorde store Øine ved at see den stadse-
lige Klædning, hun havde paa.
I samfulde 10 Aar ^ter denne Begivenhed for-
svandt hun eengang om Aaret, omtrent i en Qerde
Deel af et Døgn ad Gangen, ja stundom endog i et
halvt Døgn, og Ingen vidste, hvad der blev af hende.
Ofte trængte Bonden ind paa hende, for at hun skulde
sige, hvor hun gik hen; men him var ikke at formaae
dertil, det fortalte hun ikke til Nogen, sagde hun.
Da traf det ^ sig en Nat , at Asgaardsbondens
Tjenestekarl ikke kunde sove. Han hørte da, at der
kom Nogen til Vinduet ovenover Ægtefolkenes Seng og
kaldte pe^a Konen og bad hende om at skynde sig med
at komme; thi nu var hans Hustru kommen i Barsel-
seng og han havde tunge Anelser denne Gang. Konen
stod øieblikkelig op, klædte sig paa i Stilhed og gik
ud af Badstuen. Bonden savnede hende om Morgenen
og blev ængstelig tilmode derved. Alle klædte sig paa
76 Bamedaaben.
i stor Skynding, men da de kom udenfor, saae de
hende komme nede fra Mosen, og da hun kom hjem,
var hun meget forgrædt. Hun fortalte da Alt fra Be-
gyndelsen til Enden, at hun hvert Aar var bleven
hentet til Konen i Klinten, men at denne nu var død i
Barselseng.
Nogle Aar senere skete det , at Bondekonen be-
fandt sig i Stykkesholm paa Yesterlandet, hvor der just
var et talrigt Kjøbestevne. Der kjendte hun iblandt
Andre Ellemanden fra Asgaardsklint. Hun kunde af
Utaalmodighed ikke bare sig, og sagde: »Du er da
her.« Han gik taus heti imod hende og stødte sin
Finger ind i det Øie, der var synsk og hvormed hun
kunde see Alt, og fra den Dag af var hun blind j^^
det; men hun fortrød siden meget sin Uforsigti^ed.
Forøvrigt blev hun ved at være en lykkelig Kone i
alle sine Dage.
Barncdaabcn.
Engang i gamle Dage, da nogle Folk fra Reykholar
vare tilfjelds for at samle Mos, blev en ung Pige borte
i en Taage, som. overfaldt dem, medens de gik og
plukkede Mosset. Sommeren gik hen uden at hun
fandtes. Man bad da en Troldmand om ved Hjelp af
sine ]|^unster at komme paa Spor efter hvor hun var,
Barnedaaben. 77
Og tage hende bort derfra igjen, og det lykkedes ham;
men da hun nu yar kommen hjem, lod hendes Huus-
bond. Præsten, hende aldrig være alene.
Men engang hændte det, at hun blev sendt ud i
Kirken. Da der var gaaet en liden Stund, gik hendes
Huusbond, der anede AUehaande, ud for at see efter
hende, og da han kom ind i Kirken, var Pigen borte.
Præsten saae sig da om, og fik Øie paa en Mand i
en rod Kjortel, der red afsted, med Pigen bagved sig
paa Hesten. Nu gik der en Tid, uden at man erfarede
Noget om hende. Men engang drømte Præstekonen
paa Reykholar om den Mand, der havde rovet Pigen;
han kom og bragte hende en Hilsen fra sin Kone, med
det Ønske, at det Barn, som vilde findes liggende i en
Vugge foran Kirkedøren, naar hun vaagnede, maatte
blive døbt, men den Skrud, der laa over Vuggen, skulde
Præsten have i Døbeløn.
Da Huusfruen siden vaagnede, viste Alt sig at
være , som Huldremanden havde aabenbaret hende i
Drømmen; Vuggen blev funden paa det bestemte Sted
méd Barnet i, og ovenpaa Vuggen fandtes en kostelig
Præsteskrud og en Linned særk. Præsten døbte Barnet
og det blev lagt i Vuggen igjen, indsvøbt ganske, som
det havde været, da man fandt det. Præsten tog og
gjemte Skruden, men Linnedsærken blev lagt ovenpaa
Vuggen.
Kort efter var Vuggen med Barnet forsvimden,
men Linnedsærken laa der tilbage.
78 JolesTendene.
JnlesTendene«
Paa Østerlandet yar en Gaard, som hed Thrudyang.
Der boede en Bonde yed Nayn Steen. Hans Hustru
hed Gudrun, men hans Børn Illuge og Sigrid. Hans
Sognepræst hed Steengrim og boede paa Steengrimsstad.
Steen bley ikke anseet for at yære stærk i sin Tro,
men det yar ogsaa paa Kristendommens første Tid her
i Landet, og dengang hang der endnu meget hedenskt
Væsen yed Folk, om det end ikke faldt stærkt i Øine.
I den Tid bley der holdt Gudstjeneste Juleaften,
en Skik, der siden holdt sig længe. Gudrun, Steens
Hustru, yar en gudfiygtig Kyinde og gik flittig i Elirke,
men Manden gik sjeldent derhen. En Julekyeld bad
hun ham at følge sig til Gudstjenesten; thi det yar
mørkt Veir, og der yar ikke andre yoxne Mandfolk,
som hun kunde følges med. Han syntes ikke meget
godt derom , loyede dog at følge hende til Steengrims-
stad, men Gudstjenesten yilde han ikke oyeryære. De
gik afsted tre i Følge, Steen, Gudrun og deres Søn
Bluge. Da de yare komne til Gjærdet paa Stéengrims-
stad, skiltes de, Steen yendte Igem efter, men Moder
og Søn bleye yed at gaae.
Dagen efter, da Gudrun og Bluge kom l\jem igjen,
laa Bonden i sin Seng. Gudrun bukkede sig ned imod
ham, men han rørte sig ikke. Dette pleiede han dog
aldrig før. Hun spurgte ham, om han yar syg. »Lidet
er det,« sagde han, »men ikke yeed jeg, om jeg hayde
Jnlesvendene. 79
yendt saa. hurtigt om iaftes, hvis jeg da hayde yidst,
hyad jeg nu yeed.« Gudrun bley forundret oVer dette,
men fik dog ikke mere at yide derom for denne Gang.
Det led nu hen mod den næste Juletid, uden at
noget Nyt skete. Denne Julekyeld yar det haardt
Yeir og Sneefog. Gudrun bad derfor sin Mand om at
følge sig til Kirke. Han gjorde det, men yar meget
taus. Da de kom til ELirken, bad han sin Søn Sluge
om at følge hjem med sig igjen. »Det er Skjæbnens
YiUie, at Du skal opleye mangen Juul endnu, men jeg
skal nok ikke leye længe, og derfor kan Du haye Grayn
af at see Noget, skjøndt jeg ikke har det. « Hinge fulgte
nu hjem med sin Fader, men yar alligeyel bange. De
kom hjem til et Udhuus , der stod paa Ladet. Steen
gik strax ind i Huset, og Illuge efter ham. Der yen-
tede de en liden Stund, da forekom det Illuge, som
Gavlen gik fra Huset; han saae ud og yendte sit Øie
mod Øst. Da saae han to hvidklædte Mænd komme,
bærende en Easte imellem sig. Over Kisten yar bredt
et Teppe, som man ikke kunde see igjennem. De
kom ind i Huset og toge der Stade ; men fra alle
Kanter samlede mange Aander sig omkring dem. De
spurgte hverandre om Tidender, og blev ved paa* den
Yiis hele Natten igjennem. Illuge hørte, at de talte
om gode og onde Mennesker, men helst om Børn. Da
nævnte de hans Fader Steen og om ham talte de vel.
Illuge forstod godt af deres Tale, at de fandt størst
Behag i onde og ugudelige Mennesker, men havde Lede
til gode og gudfrygtige Sæder. Næste Juul, sagde de,
vilde de bære Steen Bonde bort i deres EListe. Det
80 Jalesvendene.
syntes Illuge, som der blæste en kold Vind fra disse
Gjæster, og Synet huede ham ilde. Men før han vidste
€* Ord af, blev der et stort Gny, og et Bælgmørke
faldt paa , mens der før havde været vel lyst. Illuge
blev forskrækket over Alt dette « og faldt i Besvimelse,
men da han vaagnede op igjen, laa han i sin Seng,
hvorhen hans Fader havde baaret ham. Kort efter
døde Steen, og Folk meente, at Alt ikke havde været
med ham, som det burde.
Illuge fortalte Enhver, hvad han havde hørt og
seet i Huset. Da gik det op for Folk, at disse Aander
havde hørt til de Væsener, som kaldes Julesvende. De
gaae omkring i Bygderne hver Juletid, og det er da
ikke godt at komme i Kast med dem, thi de ere tyv-
agtige og underfundige, især imod Børn. Man bruger
dem derfor ofte, ligesom man bruger en Bussemand, til
at skræmme Børp med.
Illuge lod Synet vorde sig til Nytte, som det
havde været hans Faders Ønske. Han blev en gammel
Mand, søgte gjeme Kirke, og holdt fast ved sin Tro.
Aldrig saae han siden Julesvendene og aldrig gjorde de
ham og hans Moder Meen.
Men de lade sig jo ogsaa kun sjeldent see, og
kun af ugudelige Mennesker, og det er ikke godt at
komme i Julesvendenes Kiste.
Barnevngpifeii. 81
Barneyuggen.
Kirstine, der boede paa Mindre-Thveraa, fortalte om
sin Moder, der var synsk, at denne engang hayde yæret
ude paa Engene med sin Moder og derfra seet to Kvin-
der komme ned af Fjeldet og lede et Manfolk, som bar
paa Noget, imellem sig. Da de nærmede sig, saae
hun, at det yar en Vugge, over kvilken der var bredt
noget Rødt. Siden toge de Manden og bankede ham
udvendig, til han lidt efter lidt formindskedes og blev
til en lille Pusling. Da gave de sig til at ælte ham,
til han ikke var større, end et Vuggebam. Derpaa
lagde de ham ned i Vuggen, bredte det røde Klæde
derover, bare ham imellem sig og stevnede med det
Hele henimod Gaarden.
Pigen fortalte da sin Moder, hvad hun havde seet,
men denne gjorde en hastig Vending, løb Igem og kom
før Huldrekvindeme til en Bamevugge, som hun havde
ladet blive staaende ude paa Gaardsladet. Da Huldre-
kvindeme saae dette, toge de strax Barnet op af Vug-
gen igjen, gave det Riis og stødte og puffede det foran
sig. Under denne Medfart blev Puslingen i en Haande-
vending større og større, indtil han blev, som han
oprindelig havde været; saa fulgte han med dem op
paa Fjeldet og der forsvandt de Alle tre.
Islandske Folkesagn.
32 Skiftingen piia Sogn.
Skiftingeii paa Sogn.
Gaarden Sogn i Ejos yar engang beboet af tyende
Bønder; den ene Halygaardsbonde hayde en Søn, om
hyem man troede, at han ikke yar rigtig klog; thi
han lærte hyerken at læse eller skriye, eller at fore-
tage sig noget Andet, men laa hele Tiden i Sengen
og spiste, syntes Folk, for To. Den Tanke gjorde
man sig helst om denne Dreng, at han yar en Skifting,
men det yarede dog længe, inden man yar ganske
sikker derpaa.
Da han yar kommen til den sædyanlige Konfir-
mationsalder, traf det sig engang om Vinteren saaledes,
at alle Folkene, med Undtagelse af ham, gik ud af
Badstuen for at besørge deres Gjeming; han laa i sin
Seng, som han pleiede, men i samme Badstue laa den
anden Halygaardsbondes Hustru i Barselseng, og Barnet
laa hos hende. Da Folkene yare gaaede ud, hørte
Barselkyinden , at der oyerkom Drengen saa stærk en
Gftben, at hun begyndte at føle sig underlig tihnode
deryed og kom til at ryste, yed at see hans uhygge-
lige Lader. Derpaa hørte* hun, at han begyndte at
yælte sig i Sengen og strække sig; siden bley hun
yaer, at han reiste sig op i Sengen og strakte sig saa
langt, at han naaede op til Taget paa Badstuen. Men
denne var bygget med en indvendig Svale i den ene
Ende, og høit oppe i Sparreværket var der smaae Tver-
bjælker. Nu overfaldt Gabenen ham paany, og han
Den inie Havmand. 83
hældede med det Samme sit Hoyed op mod een af
Tyerbjælkeme og fik den midt i Grabet, naar han
gabede, saaledes, at den øyersie Deel af hans Mund
laa oyenpaa, men den nederste Deel under Bjælken;
han yar da tillige saa forfærdelig styg og led at see
til, at Konen bley dødelig angst og skreg himmelhøit
afskræk oyer at see dette og yide sig alene med ham
i Badstuen, og længe efter dette uhyggelige Syn yed-
bley hun at yære frygtsom af sig. Men aldrig saa
snart hayde Konen udstødt Skriget, før han foer sam-
men, som rammet af en Kugle, og ned i sit Leie igjen, .
og fik lagt sig tilrette, før Folkene kom ind igjen.
Men fra denne Dag af yar man ikke længer i
Tyiyl om at Drengen yar en Skifting.
Den lille HaTmand,
Der er en gammel Talemaade her i Landet, som
hedder: »Da lo den lille Haymand«. Oprindelsen dertil
siges at yære den, at en Bonde fiskede engang en
Sødyerg, der kaldte sig en Haymand, og hayde et
stort Hoyed og lange Hænder, men fra Beltestedet
nedad lignede han en Sælhund. Ikke yilde han gjøre
Bonden yiis paa nogen Ting og derfor bragte denne
ham imod hans Yillie iland med sig.
6*
84 Den lille Havmand.
Bondens Hustru, der yar ung og lystig, kom ned
til Søen og modtog ham med Jubel, kyssede ham og
klappede ham. Herove^ blev han da saare glad, og han
roste og priste hende meget, men sin Hund slog han,
då den ogsaa vilde rise sig glad over hans Hjemkomst.
Dette saae den lille Havmand, og da lo han. Bonden
spurgte, hvoraf han lo. »Af Dumheden,« svarede han.
Da Bonden gik hjem fra Søen, snublede han over
en Tue og faldt. Han bandede den Tue hundrede
Gange, fordi den nogensinde var bleven skabt og havde
faaet Plads i hans Land. Da lo den lille Havmand,
der nødig lod sig bære, og sagde: »Bonden er en
Taabe.«
Bonden beholdt den lille Havmand hos sig i tre
Dage. Nogle Kjøbmandssvende kom did, for at sælge
deres Varer. Aldrig havde Bonden endnu kunnet faae
saa tyksaalede og stærke Sortlæderssko, som han ønskede ;
men disse Klræmmersvende meente da , at de havde de
bedste. Bonden havde hundrede Par at vælge imellem,
men * fandt, at de alle vare^for tynde til at kunne holde.
Da lo den lille Havmand og sagde: »Mangen tager
feil, skjøndt han troer sig klog.«
Hverken med det Onde eller det Gode vilde den
lille Havmand give mere Yiisdom fra sig, end allerede
er fortalt; men paa det Vilkaar, at han igjen blev
bragt ud til det samme Sted i Søen, hvor han var
fisket op, sagde han ,^ at han der vilde sætte sig paa
Bondens Aareblad og besvare alle hans Spørgsmaai,
.under andre Omstændigheder taug han bomstille.
-/^v
Den lille Havmand. 85
Efter tre Dages Forløb gjorde da Bonden, som
den lille Havmand vilde, og da denne nu sad paa Aare-
bladet, spurgte Bonden ham, hvad Fiskere havde at
gjøre, for at faae god Fangst. Den lille Havmand
svarede: »Af tygget og æltet Jem skal Angler smeddes,
og der skal Smedien ligge, hvor Brusen kan høres fra
Flod og Hav; Anglen skal hærdes i Hestens Skum, og
til Medesnor skal man tage graat Tyreskind og en
raa Hesteskinds Tønmie. Til Mading skal man tage
Fugls Hjerte og Flyndrekjød, men midt paa Bjrogen
skal sættes Menneskekjød, og har Du en kort Levetid,
hvis Du saa ikke kan fiske. Men udadbøiet skal
Fiskerens Angel være.«
Bonden spurgte da, hvad det havde været for en
Dumhed, han lo af, dengang han roste sin Hustru, men
slog Hunden. Den lille Havmand svarede: »Af din
Dumhed, Bonde! thi din Hund elsker Dig hoiere, end
sit eget Liv, men din Kone ønsker Dig Døden og er
den værste Horkvinde. Men Tuen, som Du bandede,
var din Pengetue og megen Bigdom gjemte den; derfor
var Du en Taabe, Bonde, og derfor lo jeg af Dig.
Og de sorte Sko ville nok holde ud i din Levetid ;
thi Du har ikke mange Dage tilbage, og sagtens kunne
de være Dig nok i de 3 Dage.«
I det Samme kastede den lille Havmand sig ned
fra Aarebladet, og saadan skiltes de. — Men det gik
ganske, som den lille Havmand havde sagt.
^T'
86 Nekken.
Nokken.
Sognets Bønder skulde engang istandsætte og op-
føre Gjærdet om Elirkegaarden paa Bard i F\jot. En
tidlig Morgen rare de Alle paa Pletten, med Undtagelse
af en gammel Mand, der blev anseet for at yære noget
ondskabsfuld og lidet omgjængelig. Det gik benåd
Middag, den Gamle kom ikke, og de Andre syntes, at
lian blev noget længe borte. Ved Middagstid saae de
bam dog endelig komme, førende en graa Hest yed
Tøilen bag efber sig. Da den Gamle kom, blev ban
modtagen med Skjældsord af dem, der rare komne tid-
ligere, fordi ban mødte saa seent til det Arbeide, der
paahyilede ham lige med?de Andre, men ban tog sig
det meget roligt, og spurgte kun, bvad ban barde at
gjøre, og da traf det sig saaledes, at ban kom til at
gaae i Flok med dem, der skulde tilføre de Grønsvær
og Jordklumper, bvoraf Gjærdet skulde opføres, og der-
med yar den Gamle yel fomøiet.
Den Graa yar meget ondskabsfuld og slem imod
de andre Heste, bed og sparkede dem, og^ sled sig løs
fra dem, og det bley Enden paa Legen, at ingen af
de andre Heste kunde nære sig for den. Folkene, der
eiede den, regnede dette for en stor Skade, og de bleye
da enige om at give den saa meget desto større Byrder
at bære paa, men ligemeget hjalp det. ^Den bar sin
dobbelte Byrde med samme Lethed, hvormed den bar
sit tidligere Læs, og den holdt ikke op med sine
Nøkken. 87
Optøier, førend den fik jaget alle de øyrige Heste bort
og selv blev alene tilbage.
Den Gamle tog da Hesten og/gav den en ligesaa
stor Byrde paa Ryggen, som man tidligere hver Gang
gav aUe de andre Heste at bære tilsammen, og gik
siden frem og iilbage med. Hesten, som nu forholdt sig
ganske rolig. Saaledes tilførte han paa den Graa alene
Alt, hvad der skulde bruges til Opførelsen af Gjærdet.
Men da han var færdig med dette Arbeide , tog han
Bidslet af Hesten, og slog den paa Lænden dermed,
idet han slap den løs. Det syntes den Graa ikke
videre om, den slog bag op og satte begge Bagbenene
i det Stykke af G^jærdet, der var blevet opført om.
Dagen; derved faldt der et stort Stykke af Gjærdet
ned, og hvor ofbe man end siden stoppede Hullet til,
vilde det dog aldrig blive staaende, hvorfor man siden
paa det Sted anbragte en Laage til Elirken.
Men det Sidste man saae til Hestens Færd, var,
at den gjorde et Sæt, saasnart den følte sig fri, og
ikke standsede den, før den kom ned i Holtesø. —
Og da kunde de Alle forstaæ, at det havde været
Nøkken.
Nænner.
Nænner,
Engang gik en Faarepige og søgte efter Kyæget.
Da saae hun til sin Glæde en graa Hest; hun bandt
den sit Strømpebaand i Munden, bredte sit Forklæde
over dens Ryg, førte den hen til en Tue og rilde
op paa den. Men idet hun vilde op paa Ryggen af
Hesten, sagde hun: »Jeg troer da ikke, at jeg nænner
at sætte mig op paa den.« Da gjorde den et pludse-
ligt Sæt, sprang ud i en Sø der i Nærheden og for-
svandt. Figen saae nu, hvad Sla^-.^idel^ tir 'af ; at det
var Nøkken. Thi det er dens Natur, av cm aldrig maa
høre sit Navn, da farer den strax ned i Vandet, hvor
den har hjemme; men Nøkken hedder med et andet
Navn: Nænner, og derfor sprang den bort, da Figen
sagde » nænner tt. Det samme er ogsaa Tilfældet, hvis
Nøkken hører Fanden nævnt.
Tre eller fire Børn løb engang og legede. £t
kort Stykke fra Gaarden laa der en stor Sø, omgiven
af slette Sandbanker. Børnene løb netop paa dem og
legede ved Søen. Da fik de Øie paa en graa Hest og
gik hen, for at see nøiere paa den. Eet af Børnene
satte sig op paa Ryggen og dernæst gjorde de Andre
• det Samme, kun den ældste Flge stod alene tilbage.
De Andre bade hende om at sætte sig op med, og
meente, at Ryggen paa Hesten var lang nok, om de
Sekalven. 89
saa. Alle kom derop. Pigen yilde ikke op, det nænte
hun ikke, sagde hun. Hesten foer da øi^^^elig, med
alle Børnene paa Ryggen, ud i Vandet. TlÆen Barnet,
der blev tilbage, gik hjem, og fortalte, at Alt var til-
gaaet, som allerede er sagt.
Folk vidste da, at dette havde været Nøkken,
men hverken den eller Børnene har man siden seet
Noget til.
SokalTcn.
I Bredevig ved BorgarQorden i Mulasyssel boede
en Mand, der hed Bjarne med Tilnavnet »den Stærke«.
Det skete en Sommer, en taaget og diset Dag, at han
stod ude paa Hjemmemarken og hørte en Trampen af
Kvæg ved Søen neden for Gaarden. Han gav sig til
at see ud i Taagen, og fik da Øie paa en Flok af
ikke færre end 18 Stykker Hornkvæg; en lille Dreng
løb efber dem, men en Kalv fulgte ham i Hælene.
Bjarne lob afsted og søgte at komme i Veien for
Kvæget; thi han tænkte sig at det maatte være Sø-
kvæg. Da Drengen saae dette, skyndte han paa, for
at faae Kvæget til at løbe hurtigere. iE^ame saae, at
der gik en Oxe i Spidsen, med Klokker i Hornene,
der ringede, saasnart den begyndte at løbe. Bjarne og
Drengen løb nu omkap med hinanden, indtil de kom
90 Kort fra Mødmvold og Søuliyret.
ned til Søen. Da rar Bjarne kommen imellem Kalyen
og det øTTtfc^SLyæg; Drengen sprang med hele Flokken
ud i Søen, men Bjarne vendte sig om imod Kalven og
slog den midt paa Næsen, saa Blæren gik itu, der
siges at være imellem Næseborene paa Søkvæget; den
kunde da ikke komme ud i Søen, og Bjarne førte den
ly em med sig. Dette var en Kviekalv, og det blev
en Ko, der gav sine ti Potter Mælk, og de bedste Køer,
der i mange Tider fandtes i Bredevig, nedstammede
fra den.
Kort fra HodniTold og Sonhyret.
Kort laa engang, som han pleiede, paa Fisk^ i
Vinterfisketiden , og havde saalænge tilligemed were
Fiskere sit Tilhold i en Søbod nede ved Søen. Døren
blev lukket med en Laas , der kun lod sig lukke op
og i med en Nøgle. £n Nat skete det, efter at de
om Kvelden havde tillukket Døi^en indenfra og Alle
vare faldne i Søvn, at Kort drømte, at der kom et
Uhyre ind i Boden og tog^hanf i Haanden. Det fore-
kom ham da, som om han stod op og krøb med det
ind under Sengen , og der trak Uhyret ham ud igjen-
nem Væggen, men det var en snever Vei, syntes ham.
Derefter førte Uhyret ham ned paa Strandbredden lige
ned til Flodmaalet, og han mærkedes da, at det vilde
Biskop Brynjolf og Hezen. 91
haye ham ud i Søen, men da drømte han,. at han bley
som rasede isøyne, hyilket han stundom pleiede at
bliye, og at han tog ubUdt paa Uhyret. Enden paa
deres Kamp bley den, at Kort gik af med Seiren og
£k skubbet det ud i Søen. I det Samme yaagnede
han, og da stod han nede paa Stranden yed Flod-
maalet i sine Underklæder, ganske som han hayde lagt
sig til Ro om Kyelden. Da faldt det ham først ind,
at han maatte yære gaaet derned isøyne; men da han
kom l\jem til Boden og fandt Døren tillukket, som
man hayde forladt den om Kyelden, saa at han ikke
kunde komme ind, før han fik yækkét sine Kamme-
rater og de lukkede op for ham, begyndte det at bliye
ham klart, at her hayde yæret andre Kunster med i
Spillet, end Søyngjængeri alene, og at det i Virkelig-
heden yar gaaet til, som han hayde drømt.
Biskop Bryigolf.
Da Biskop Brynjolf i Skalholt engang yar paa
Bundreise, opslog han^it Telt under et Fjeld. Han
hayde 4 eller 6 Mand i sit Følge. Om Natten yaag-
nede Bispen yed at en oyermaade stor Haand bley rakt
ind i Teltet, og at der bley sagt udenfor: ȣt Telt
for en Bonde, en bondeagtig Mand!« Bispen saae, at
her yar kommen en Jettekyinde, og det ikke een af de
92 Trolden i Fjeldet
alLermindste. Han sagde til hende, at hun skulde tage
den af hans Heste, som han betegnede hende, og be-
holde den. Jettekyinden gik da sin Yei og tog Hesten.
Hun kastede den over Skuldrene saa let, som om den
var et Faar, og trampede afsted op paa Fjeldet.
Den næste Sommer holdt Bispen Rast paa det
samme Sted. Men da hans Mænd vaagnede, var han
forsvunden fra Teltet. De gik ud for at lede efter
ham. Efter megen Leden fandt de ham i en Sule i
Fjeldet, hvor han sad og talte med den Jettekvinde,
der forrige Sonmier havde besøgt hans Telt. De. saae,
at hun græd, og det var, som om der sprang Hagl ud
af hendes Øine. Men hvad Biskoppen og hun havde
talt sammen, vidste Folkene ikke. Han fulgte siden
med dem og drog til sit Hjem igjen.
Men efter den Tid havde Biskoppen altid den
Vane, at han Juleaften lod binde en Hingst ude paa
Ladet ved Skalholt. Om Morgenen var Hingsten altid
forsvunden, og man vidste da, at Jettekvinden havde
hentet den til Juleføde.
Trolden Jlj^el^et
Faa Holme i BeydarQord forsvandt engang Præ-
stens Datter; man søgte' længe efter hende overalt,
men ingensteds var hun at finde. Op af Fjorden
Trolden i Fjeldet. 93
kneiser et spidst Fjeld, der kaldes Skrudur. Bygdens
Folk pleiede hver Høst at hare deres Kvæg paa Græs
der og igjen at hente det derfra efter Juul; aarlig
blev det bedste Faar i Flokken borte, men Andet blev
aldrig savnet.
Nogle Fiskerbaade kunde engang om Vinteren ikke
naae deres sædvanlige Landingsplads; een af dem sty-
rede ind under en Ellippe i Skrudur. Der trak Fiskerne
Baaden paa Land, satte sig, vaade og forkomne, som
de vare, paa en Steenhylde derinde og gave sig til at
kvæde Mariasangen. Da aabnede Klippen sig, og en
usædvaiilig stor Mandshaand, med en Ring paa hver
Finger og et rødt Skarlagens Ærme ovenfor Haand-
leddet, kom tilsyne' og rakte dem et stort Grødtrug
med saa mange Skeer i, som der vare Folk til, medens
der blev sagt indenfor: »Nu er det min Kones For-
nøielse, nu er det ikke min Fornoielse.« Da Fiskerne
vare blevne mætte og opfriskede af den varme Grød,
forsvandt Truget ind i Klippen igjen. Dagen efter
kom de til Land.
Aaret efter, omtrent paa samme Tid, indtraf det
Samme med en anden Fiskerbaad. Fiskerne sade paa
Steenhylden og kvad Andresangen heelt til Enden. Da
kom den samme Haand udaf Klippen med et Trug,
fuldt af kogt fedt Hæng4^'ød, og de hørte, at der blev
sagt: »Nu er det min Fornoielse, nu er det ikke min
Kones Fomøielse*) . « Mætte vendte de tilbage til Land,
da Veiret stillede af.
*) Troldens Hustru var nemlig Kristen, derfor fandt hun
Fomøielse i Sangen om Jomfru Maria, medens han
94 JettekYinden.
Der gik nu nogle Aar, indtil Biskop Gudmund
reiste rundt paA Østerlandet og indviede Søer og Brønde
og bandt Onnen under Fossen i Lagarflod. Han yar
Gjæst paa Holme. Præsten bad ham da om ogsaa at
indvie Skrudur. Men om Natten drømte. Biskoppen, at
der traadte en stor og prægtig klædt Mand Jien til
ham og sagde: »Lad yære med at indvie Skrudur; thi
jeg har mange Sager og ondt ved ai flytte dem bort
med mig, og det vil jeg sige Dig, at flere Reiser skal
Du ikke komme til at gjøre, hvis Du 4^ager til min
^jemstavn for at tilføie mig Skade.«
Men Biskoppen lod være at drage did for at ind-
vie Fjeldet.
Jettekfiodeii.
I gamle Dage boede en Jettekvinde ved Navn
Kraaka paa Blaahvam ved BlaaQeld; hun boede i en
Hule, af hvilken der endnu findes Spor, og som ligger
saa høit oppe i Klipperne v4 Blaahvam, at det er
umuligt for Mennesker at komme derop. Kraaka gjorde
saare megen Skade; tidt overfaldt hun Mygsøboemes
glædede sig over at børe Sangen om Andre, der var en
Trold ligesom han selv.
Jettekvinden. 95
Kyæg, og hun skadede dem meget yed at stjæle deres
Faar og dræbe deres Folk.
K^rajkkft. yar meget mandlysten og holdt ikke af
at leye i Eensomhed ; det yar ikke sjeldent j at hun
hentede Mænd nede fra Bygden og beholdt dem hos
sig, men faae af dem holdt ud hos hende, tyertimod
løb de enten deres Vei eller toge sig sely af Dage.
Engang hayde Ejraaka faaet fat i en Faarehyrdé
fra Baldersl^em yed Nayn Jon; ham bragte hun l\jem
til sin Hule, og yilde ret kræse op for ham. Men han
fandt lidet Behag deri og yilde ikke nyde noget af
Alt, hyad Ejraaka diskede op for ham med; hun for-
søgte alle tænkelige Kunster, for at giye ham, hyad
der meest maatte yære efter hans Sind, men det l\jalp
ligemeget. Endelig lod Faarehyrden sig forlyde med,
at han nok yilde komme til sin Madlyst igjen, hyis
han kunde faae en Ret Mad af en tolyaarsgammel
Haykaly. Kraakas Trolddom sagde hende, at en toly-
aarsgammel Haykaly ikke kunde opdriyes paa no^t
andet Sted, end paa Siglunæs, og skjøndt dette Sted
laa meget langt &a Blaahyam, yilde hun dog nok yoye
et Forsøg, for, at faae fat i Kaiyen. Hun drog derfor
afsted og lod Manden bliye tilbage; men da hun hayde
tilbagelagt et lille Stykke, af Yeien, faldt det hende
ind, at det dog yar sikkteafe at see efter, om hun nu
ikke yar bleyen narret. af ham og han løben bort, saa-
snart hun hayde yendt ' ham Ryggen. Hun løb derfor
tilbage til sin Hule, men Hyrden sad rolig derinde;
hun gik da afsted igjen og kom denne Gang et Stykke
længere paa Yeien; da paakom hende atter den samme
96 JettekTinden.
Frygt for at Manden ikke var forbleven hende tro, og
hun løb igjen tilbage til sin Eule; men det gik paa
samme Yiis, som første Gang, Manden sad ganske
rolig i Hulen. Nu drog hun da af sted for Alvor og
meente, at hun ikke behøvede mere at være bange for
Hyrden. Hun gik den lige Vei til Siglunæs, idet hun
Nord for Hrisø gik tversover Ø^ord, og der meldes
ikke Videre om hendes Reise, end at det lykkedes
hende at faae fat i Havkalven og at hun drog tilbage
ad samme Vei, som hun var kommen.
Men aldrig saasnart meente Hyrden, at Kraaka
saa vel havde tilbagelagt hele Yeien, før han listede
sig ud af Hulen og løb sin Vei. Kort efter at han
havde forladt Hulen, kom Kraaka tilbage, og saae da
snart, at han var borte. Hun gav sig derfor til at
forfølge ham i største Skynding, og da Hyrden kun
havde et kort Stykke Vei til Baldershjem, hørte han
nogle stærke Drøn bagved sig; han vidste da, hvad
det havde at betyde, at det var Kraaka, der kom.
Da hun var kommen ham saa nær, at han kunde høre
hendes Stemme, raabte hun: »Her er Havkalven, Jon;
den er tolv Aar gammel, ja, næsten tretten Aar gammel. «
Men Hyrden ændsede hende ikke, og da han naaede
Gaarden, stod Bonden i sin Smedie og smeddede. Der-
ind løb han da og kom indenfor Bonden i samme Stund,
som Kraaka kom til Døren. Bonden tog det gloende
Jern ud af Essen og løb Kraaka imøde, og truede
hende med at støde det i Livet paa hende, hvis hun
ikke vendte om, efter at have lovet ham, aldrig at ulei-
lige ham eller hans Folk tiere. Kraaka havde ikk^
JettekTinden. 97
andet VaJg, end at yende om igjen, og det gjorde hun.
Men fra den Dag af hørte man aldrig, at hun tirrede
Bonden paa Baldershjem mere.
£n anden Gang tog Elraaka en Faarehyrde fra
Grønneyand og bragte ham hjem med sig til sin Hule.
Det gik, som tidligere, at denne Hyrde heller ikke
yilde nyde Noget af hyad Kraaka hayde at byde ham,
og dette gik hende nær til Hjerte. Endelig sagde han,
at han nok yilde kunne spise nyt Bukkelgød, men den-
gang fandtes ingensteds Bukke, uden paa H af r af elis-
tunge i Øxefjord, og skjøndt det yar en lang Vei
at hente dem derfra til Hyam, yilde Kraaka dog for-
forsøge at faae fat i Bukkekjødet. Men før hun drog
afsted, tog hun en oyermaade stor Steen, og satte den for
Hulens Dør ; thi denne Hyrde yilde hun ikke paa nogen
Maade miste, som hun hayde mistet den tidligere. Hun
gik nu Yeien fremad, og da hun paa Fjeldene kom til
Jøkelaaen , sprang hun oyer den imellem to høie Klip-
per, og siden hedder dette Sted endnu den Dag i Dag
»Hexespringet«. Om hendes Reise siges nu ikke Videre,
før hun kom til Hafrafellstunge. Der tog hun to Bukke,
bandt dem sammen yed Hornene og kastede dem oyer
sin Skulder. Hun yendte derpaa tilbage ad den samme
Vei, og sprang oyer Jøkelaaen paa det samme Sted,
som første Gang. Men da hun kom oyer Aaen, yar
hun bleyen saare mødig af Vandringen, og yilde derfor
udhyile sig lidt; hun løste Bukkene og satte dem paa
Græs i en Kløft, der siden hedder »Bukkekløften«.
Da hun hayde udhyilet en Stund, tog hun Bukkene
og fortsatte igjen sin Vandring.
Islandske Folkesagn. 7
98 Jettekvinden.
Men om Hyrden fortælles, at han forsøgte tusinde
Kunster for at komme ud af Hulen, men ingensteds
fandt han noget Smuthul eller Sprække » hyorigjennem
han kunde komme ud. Endelig fandt han et stort og
hvast Sværd, der tilhørte Kraaka. Han tog Sværdet
og kimde dermed gjennemskjære Stenen, hvormed Døren
var tilspærret, saa han tilsidst fik lavet saa stort et
Smuthul, at han kunde krybe ud derigjennem. Da
han var kommen ud, løb. han af alle Ejræfber sin Vei
og skyndte sig ned til Bygden. Og man har aldrig
hørt Andet, end at han heel og holden naaedé hjem.
Ejraaka havde engang indbudt til et stort Jule-
gilde, og vilde nu indrette Alt paa det Bedste. Men
det var en Mangel, syntes hende, hvis hun ikke soni
Lækkeri kunde byde sine Gjæster Menneskekjød. Jule-
afben gik hun derfor l\jemmefra ned til Bygden; men
då hun kom til de øverste Guarde i Mygsøbygden,
stod hver Gaard tom, da alle Folkene vare dragne til
Kirke paa Skutustad; thi dengang var det Skik og
Brug at holde Gudstjeneste hver Julenat. Alle Folkene
vare allerede inde i Kirken; men Ejraaka nærmede sig
Kirkedøren, og saae en Mand sidde paa en Bænk i en
EjTog. Hun strakte Armen efber ham, for at drage
ham ud af Kirken, men han sparkede imod og raabte
paa melp. Den fik han øieblikkelig , og Enden paa
Legen blev den, at hele Menigheden forenede sig imod
Kraaka, for at rive Manden ud af hendes Hænder, men
huu' gav ikke Slip , før den ene EJrkevæg gik løs og
bøiede sig udad. Da fortælles der, at Kraaka blev
vred og ønskede, at den Kirkevæg aldrig maatte komme
Jettekvinden. 99
til at staae fast mere. Dette onde Ønske synes at
være gaaet i Opfyldelse; thi siden har altid den syd-
lige Kirkeyæg paa Skutustad været meget brøstfældig.
Det fortælles ogsaa, at paa Grund af denne og
anden Gjenstridighed , som Beboerne i den øyerste Deel
af Mygsobygden viste Eraaka, lovede hun dem, at hun
nok skulde spille dem et slemt Puds, som de længe
skulde huske. Ovenfor Bygden, der hvor Bønderne
have deres Sommergræsgange , laa dengang en stor
Indsø. Derhen gik Kraaka en Dag, og samlede en
stor Dragt Riiskviste, hvilke hun derpaa fyldte op med
Grønsvær og Gruus, saa det blev til et overvættes stort
og tungt Læs. Dette Læs trak hun bagefter sig fra
Vandet ned til Mygsøbygden og langs igjennem denne
heelt ned til Laxaaen, kort fra det Sted, hvor denne har
sit Udløb fra Mygsøen. Hvor Læsset droges , fremkom
en stor Fordybning ; ned i den ledede Kraaka siden
Vandet med de Forbandelser , at denne Aa skulde
strømme igjennem Fordybningen saalænge Mygsøbygden
blev beboet; kt den offce skulde nedbryde Enge og
Gaardenes tilliggende Jorder for Folket der ; at til
Dæmning imod Vandet skulde blot de Ting kunne
bruges, hvoraf hendes Læs var sammensat, og at Aaen
tilsidst skulde ødelægge den øverste Deel af Bygden.
Aaen, der endnu den Dag idag har det samme
Leié, er opkaldt efter E^raaka og hedder Kraakaa; den
gjør Mygsøboeme megen Skade;, den løber forbi alle
de Gaardes Enge, der ligge • øverst i Bygden, og skader
dem ved aarligt at bortskylle Land og opskylle Sand;
thi om Vaaren river den ideligt Huller pa-a sine Bredder,
7*
100 Gilitrntt.
Og skyller paa den Yiis Sand og Leer op paa Engene.
Flere Gaarde staae derfor allerede Fare for at maatte
lægges øde; aarligt tilstoppes disse Huller og altid
bruges dertil Riis, Gruus og Grønsvær, de samme Ting,
hToraf Kraaka lavede sit Læs;. men der er allerede nu
saa stor en Mangel paa Riis omkring Mygsøen, at man
neppe herefter kan tilveiebringe saa Meget deraf, som
der behoves til Dæmningerne for Kraakaa. Gamle og
kloge Folk ere da ogsaa nu komne paa de Tanker, at
gamle Kraakas Forbandelser og onde Ønsker snart fuld-
stændig ville gaae i Opfyldelse. •
Gilitrntt
Under ØQeldene paa Østerlandet boede engang en
ung Bonde. Det var en ivrig og arbeidsom Mand.
Der var gode Græsgange omkring ham, og han eiede
mange Faar. Paa denne Fortællings Tid var han nylig
bleven gift. Hans Hustru var ung, men uduelig og
daadløs. Ingenting gad hun bestille, og hun brød sig
kun lidet om Huusholdningen. Manden syntes meget
ilde herom, men kunde ikke gjøre nogen Forabdring deri.
En Host gav han hende en Mængde Uld og bad
hende om at lave Vadmel deraf om Vinteren, men
Konen gav ham just ikke noget venligt Svar derpaa.
Gilitrutt. 101
Og det led ud paa Vinteren, uden at hun rørte yed
Ulden, skjøndt Manden ofte mindede hende derom.
Engang kom en noget høiroxen gammel Kvinde
til Konen og bad om en lille Hjelp. »Kan Du til
Gjengjæld arbeide Noget* for mig?« spurgte Konen.
»Det kan nok yære,« svarede Kjærlingen, »hvad skulde
det vel være?« »Lave Uld til Vadmel,« sagde Konen.
»Lad mig da faae den,« sagde Kjærlingen, hvorpaa
Konen hentede en overmaade stor Uldsæk og gav hende
den. Kjærlingen tog imod Sækken, kastede den' op
paa sin Ryg og sagde : » Tøiet skal jeg bringe Dig
den første Sommerdag.« »Hvad Betaling vil Du have
derfor?« spurgte Konen. »Det er nu ikke Meget,«
svarede Kjærlingen, »Du skal sige mig mit Navn i
tredie Gjetning, saa gaaer det lige op.« Det lovede
Konen at gj^øre, og Kjærlingen gik sin Vei.
Vinteren led, og Bonden spurgte tidt sin Hustru
om, hvad der var blevet af Ulden. Hun svarede, at
det kom ikke ham ved, men at han skulde faae det
at vide paa den første Sommerdag. Manden' talte da
ikke videre derom, og man kom ind i de sidste Vinter-
maaneder. Da begyndte Konen at tænke over Kjær-
lingens Navn , men > saae nu ingensomhelst Udvei til at
faae det at vide. Derover blev hun kummerfuld og
tungsindig. Manden saae« at der var foregaaet en For-
andring med hende , og vilde vide , • hvad der feilede
hende, og hun fortalte ham Alt. Han blev da bange
og sagde, at heri havde hun handlet ilde; thi dette
yar vist en Troldkvinde, der havde isinde at tage hende.
102 Gilitrutt.
Engang, som Bonden vankede oppe under Fjeldet,
stødte han paa en stor Gruushøi. Han gik netop og
tænkte paa sine Sorger og vidste neppe af sig selv at
sige , da hørte han nogle Slag nede i Høien. Han
gik efter Lyden , og kom til en Sprække , og saae da,
at dernede sad en saare stor Kviiide og vævede. Hun
havde Væven imellem Fødderne og slog den uafbrudt.
Hun nynnede for sig selv: »Hi, hi og ho, ho! Huus-
fruen veed ei hvad jeg hedder; hi, hi og ho, ho! Gili-
trutt hedder jeg, ho, ho! Gilitrutt hedder jeg, hi, hi
og ho, ho!a Dermed blev hun ved i det Uendelige
og slog ivrigt Væven. Bonden blev glad; thi han
tænkte sig, at dette var den Ejærling, der havde be-
søgt hans Hustru om Høsten. Han vendte 1^'em og
skrev Navnet » Gilitrutt a paa en Seddel. Men sin
Hustru lod han ikke vide Noget derom, *og saa kom
den sidste Vinterdag. Huusfruen var meget bekymret,
og hun klædte sig ikke paa om Dagen. Bonden gik
da til hende og spurgte, om hun vidste sin Arbeids-
kones Navn, men hun svarede Nei, og sagde, at hun
nu maatte græmme sig tildøde. Bonden sagde, at det
behøvede hun ikke ; han gav hende Seddelen med Navnet
paa, og fortalte hende, hvorledes Alt var tilgaaet. Hun
tog imod Seddelen, men skjalv af Frygt; thi hun var
bange for, at Navnet maaskee var galt. Hun bad sin
Mand om at være hos sig, naar Ejærlingen kom, men
han sagde: »Nei, siden Du var alene om at give hende
Ulden, er det ogsaa bedst at Du er alene om at give
hende Lønnen«, og derpaa forlod han hende.
Oilttrnt«. lOB
Nu kom den første Sommerdag. Konen laa. i sin
Seng, men ellers yar der intet MttUMske paa Gaarden.
Da hørte hun stærke Drøn og Skridt under Jorden.
Ejærlingen kom og hun saae ikke meget tækkelig ud.
Hun slængte en stor Hulle Vadmel ned paa Gulyet og
sagde: »Hyad hedder jeg nu, hvad hedder jeg nu?«
Konen, der af Angst yar mere død, end leyende, sagde:
»Signy?« ;>Det hedder jeg, det hedder jeg, og gjet
igjen, Huusfirue!« sagde Kjærlingen. »Asa,« svarede
Konen. »Det hedder jeg,« sagde Kjærlingen, »det
hedder jeg, og gjet igjen, Huiisfrue!«
»Du sulde yel aldrig hedde Gilitrutt?« spurgte da
Konen. Ved at høre dette, hley Kjærlingen saa for-
skrækket, at hun faldt næsegruus om paa Gulvet og
gjorde et svært Rabalder: Siden stod . hun op , gik sin
Vei, og saaes aldrig mere. Konen blev nu over iai
Beskrivelse glad over at være sluppen fra dette Uhyre
for saa godt Kjøb, og blev nu et heelt andet Menneske.
Hun blev flittig og paapasselig og virkede siden altid
selv sin Uld.
101 Bonden paa Gnnpar.
Bonden paa Gnnpar.
£n Bonde paa Gnupar i Thingø Syssel drømte
engang, at der kom en Kyinde til ham og klagede
over, at hans Bøm kastede Stene ned i en Indsø der
i Nærheden og derved bortskræmmede Forellerne , som
hun skulde leve af. Bonden brød sig ikke om hendes
Klage, og syntes ikke, at der yar nogen Nødvendighed
for, alvorligt at forbyde Børnene deres Spilopper ; derfor
bleve de ved med at kaste Stene i Vandet, som de
før havde gjort. Da kom den samme Kvinde anden
Gapg isøvne til Bonden og truede ham med sin Hevn.
Vinteren efter skete det en Kveld, at alle Vin-
duerne paa Gaarden bleve brækkede itu. Bonden foer
ud for at see, hvem der havde spillet ham denne Streg ;
men han saae Ingen, og heller ikke bar den nyfaldne
Snee Spor hverken af Mennesker eller Dyr.
£n anden Gang blev Lyset, der stod paa Bordet,
slukket ligesom af en Menneskehaand , uden at man
dog fik Øie paa noget Menneske. £n Pige gik ud i
Kjøkkenet for at tænde Lyset igjen, men hun kunde
ikke faae Bden til at blusse op paa Ildstedet. Tre
Gange forsøgte hun at tænde og alle tre Gange blev
Lyset øieblikkeligt slukket for hende; endelig kom
Bonden da selv derud, og ham lykkedes det at faae
tændt Lyset efter megen Møie.
Engang blev et Par tunge og tykke Sko af en
usynlig Haand kastet midt i Panden paa Bonden; han
Gnldbraa og Skegge. 105
blev vred og kastede Skoene tilbage i den Retning,
hyor de kom fra; men saa bleye de med dobbelt Fart
slyngede ham tilbage i Ansigtet igjen.
Tilsidst bleve da Folkene saa. uhyggeligt tilmode
over disse Hjemsøgelser , at Bonden med Alt, hvad der
tilhørte ham, flyttede bort fra Gaarden, der fra den
Tid af ikke mere blev beboet.
Galdbraa og Skegge.
Hvam i Dalene, Sturlungemes gamle Hovedsæde,
ligger i en ikke meget bred Dal. £n Aa flyder igjen-
nem Dalen og ligeoverfor Hvam, paa den anden Side
af Aaen, ligger en Gaard, der hedder Akur; flere
Graarde findes ikke i Dalen. Akur har tidligt været
beboet, om det end kunde see ud, som den egentlig
hørte til Hvams Jorder; thi allerede i Sturlungemes
Saga tales om Akur paa det Sted, hvor Sturla for-
tæller sin Drøm og siger, at det forekom ham, som
om han var i Lien »ovenfor Akur«. Efter Guldbraa,
der først skal have boet paa Akur, ere flere Steder i
Dalen opkaldte, og om hende er følgende Fortælling
almindelig gjængs paa Yesterlandet.
Audur den Grundrige tog hele Landet. ved Hvams-
Qord i Besiddelse, og boede siden paa Hvam. Der
levede hun, omgiven af stor Pragt og Rigdom. Paa
106 Gvldbraa og Skegge.
den østlige Side af Aaen græssede Kvæget, men Max-
keme laæ i Dalen imod Vest og naa«de op til Lijsn.
Disse Marker yare meget frugtbare, men dog yar det
altid Skik her, at Audur lod et Stykke af Marken
^SS^ brak, skjøndt det saae ud til at yære lige saa
frugtbart, som den øyrige Jord, og med Strenghed for-
bind hun sine Huuskarle nogensinde at dyrke hele den
sydlige Deel af Ageren eller at lade Kvæget gaae der
paa Græs ; skete det nogensinde, maatte det Kvæg ikke
benyttes til næste Malkning.
Det var, da Audur den Grundrige var bleven
meget gammel, at der engang kom %a iing og saare
deilig Kvinde til Hvam. Hun nævnte sig Guldbraa,
men Ingen vidste, hvorfra hun kom, eller af hvad Æt
hun var. Hun traf ikke Huusfruen selv, men kun
hendes Værkstyrer. Ham spurgte hun da, hvorfor ikke
Markerne Syd for Aaen vare opdyrkede; men han
svarede hende, at Audur havde forbudt at dyrke dem.
Da lo hun høit og ønskede Landet tilkjøbs; »jeg vil
heller have een Tue deraf, end hele Hvams Land ; thi
det aner mig , at her vil den Skik blive almindelig og
det Huus blive bygget, som jeg hader meest. af Alt;
giv mig derfor EQemmel for Landet strax, uden at
spørge Audur derom først,« sagde hun og rakte ham
en stor Pung, fuld af Guld; men da ham nu baade tyktes
Guldet fagert, og Audur desuden allerede havde frasagt
sig Bestyrelsen af Gaarden, tog han imod Guldet og
gav ^jemmelen.
Audur fik snart Kundskab herom, og jog da strax
sin Yærkstyrer bort; hun sagde, at aldrig vilde han
Gnldbrsa og Skegge. 107
trives af dette Guld; thi det anede hende, at denne
Guldbraa yar en Hex og en slem Gjæst; men nu yare
hendes Anelser om Landet Syd for Aaen bleyne til
Virkelighed, »dog yil den Lykke følge Hyams Land,«
sagde hun, »at dette ikke yil skade.« Værkstyreren
kom da hjem med Pungen og yilde giye Audur den,
for at formilde hende. Han løste den op, men der
yæltede en stor Bunke Orme med en fæl Stank ud af
den, og han gik fra Forstanden og døde efber en kort
Tids Forløb. Han bley tilligemed Pungen lagt i Dysse
i Fjeldet, der staaer paa den Jord, Guldbraa hayde
kjøbt, og siden hedder Stedet Ormedyb.
Audur lod Ejøbet staae yed Magt; men alle Mar-
kerne søndenfor Aaen, heelt nede fra Søen og op til
en dyb Fjeldkløft i Dalen, lod hun nedlægge; hun lod
sætte tre Kors paa Fjeldets Rand, hyorfor Stedet siden
bliyer kaldt Korskløften, og hun sagde, at ikke yilde
Guldbraas Trolddomskunst faae Bugt med disse Kors
sålænge hun leyede. Guldbraa lod heller aldrig Nogen
røre yed dem og tog sig iagt for at lade sit Kyæg
komme der i Nærheden. Hun opførte en stor Gaard
paa sin Jord; der byggede hun et Hoy, og holdt store
Offringer og øyede megen Trolddom. Men altid gik
det galt med hendes Hexekimster, hyis hun under Ud-
øyelsen af dem kom til at yende Øiet imod Hyam; hun
sagde, at hun altid saae et stort Lys etsteds paa
Hyams Hjemmemark, hyis klare Skin hun ikke kunde
taale; da glemte hun sig og tog feil i sin Videnskab.
Lignende Lys blinkede hende imøde fra Audurs Kors
paa Fjeldranden, men dog meente hun ikke, at de yilde
108 Galdbraa og Skegge.
bliye hende saa farlige, som Lyset paa Hjemmemarken.
Aldrig traf Audur og Guldbraa hinanden og heller ikke
tillode de deres Tjenestefolk at besøge hverandre oyer
Aaen, og aldrig kom deres Kvæg sammen. Audur yar
Kristen, men hayde ingen Kirke paa sin Gaard; hun
forrettede sine Bonner paa Elrpssholar ; thi derfra kunde
man ikke see Hovet paa Akur. Før hun døde , • be-
stemte Audur, at hun ikke yilde ligge i uindviet Jord;
men hun sagde, at hun frygtede for Hedningenes Volds-
gjeminger, og bad derfor om at blive begravet ved
riodmaalet. Nu kaldes Stedet, hvor hun ligger, Audurs-
steen, og den er endnu den Dag idag et almindeligt
Strandmærke i Hvamsfjorden ; da antages nemlig Søen
ved stor Strom at være halvt stegen eller falden, naar
den først brydes imod Audurssteen.
Guldbraa boede ikke længe paa Akur efter Audurs
Død; thi skjøndt hendes Magt tiltog, idet Hedenskabet
blev almindeligt, og HvamsboemB begyndte at udøve
hedensk Gudstjeneste og Offringer paa Krossholar, kunde
hun alligevel ikke finde Hygge, hvor Audurs Grav laa
i Flodmaalet nedenfor hendes Eiendom og hun havde
hendes Kors over sig ved Kløften paa Flodranden.
Der var hun i en slem Klemme, og derfor overlod hun
Akurlandet til Hvamsboeme, men tog selv den inderste
Deel af Dalen i Besiddelse. Derinde er det meget
skummelt, og Solen gaaer lavt der om Sommeren; men
den største Deel af Vinteren kommer Solen slet ikke
^syne paa Dalens Sydside. Hun valgte sit Opholds-
sted' inderst i Dalen, hvor den er smalest og meest
Gnldbraa og Skegge. 109
skummel, det Sted kaldes fra den Tid af Guldbraas
Brink.
Guldbraa yorede ikke/ at gaae forbi Audurs Kors
ind igjennem Dalen, før hun havde styrket sig med sin
Trolddom. Hun gik til sit Hoy, og der dvælede hun
længe med mange selsomme Lader; men da hun gik
ud, lod hun sig binde for Øinene; en Kiste, fuld af
Guld, tog hun ud af Hovet med sig, i dens Laag lod
hun fastgjore en stor Ring, der havde siddet i Hovets
Dør, steg derpaa til Hest, og red med Kisten foran
sig, idet hun holdt fast i Ringen, medens hendes Huus-
karl førte Hesten ved Tømmen. Hun forbod dem nogen-
sinde at see op til Korsene i Lien. Men idet Den, der
førte hendes Hest ved Tømmen gjennem Korskløften,
kom til at see op til Lien, standsede han lidt, og da
Kløften var slem at komme igjennem og Guldbraa
skyndte ivrigt paa Hesten, snublede den. Derved faldt
EListen ned foran hende, mens Guldbraa kun beholdt
Ringen tilbage i Haanden: Herover blev hun saa for-
skrækket, at hun rev Bindet fra sine Øine, forat see,
hvad der var blevet af Kist-en , men i . samroe Nu faldt
Korsene paa Fjeldkanten hende lige i Øinene. Da
skreg hun himmelhoit , sagde, at et utaaleligt Lys
skar hende i Øinene ; hun bod dem at række hende
Kisten og ride fremad af alle Kræfter. Men Ringen,
som hun holdt tilbage, slængte hun langt bort fra sig
og sagde, at længe vilde hun fortryde, at hun havde
taget den mod ; »det kan jeg da ogsaa nu^see bag-
efter, sagde hun, at den Ring er bestemt tilade Ting,
(der ere mine Tanker meest imod.«
110 Gnldbraa og Skegge.
Ghildbraa fortsatte nu sin Reise. Men da hun rar
kommen et lille Stykke Vei bort £ra Kløften, fik hun
saa svare Øiensmerter, at da him kom til Guldbraas Brink
havde hun mistet Synet. Der dvælede hun nu en kort
Tid, blind og med mange Slags Besværligheder, indtil
hun faldt i en svær Sygdom. Da kaldte hun sine
Huuskarle til sig, og bød dem at bringe sig hen til
en Elløft, i hvilken hun vilde lade sig glide ned. Hun
sagde, at hun vilde ligge, hvor man aldrig saae Sol og
aldrig hørte Klokkers Lyd. Men ned i denne Kløft
styrter imod Nord en Fos, og under den findes en Hule;
Kløften er svimlende dyb eg Fossen larmer og bruser
dernede.
Guldbraa gik ind i Hulen og lagde sig paa Guldet.
Da hun var bleven en Gjenganger i Fossen, ødelagde
hun en Gaard paa Guldbraas Brink; naar det begyndte
at blive mørkt, kunde hverken Mennesker eller Dyr be-
holde Livet der paa Brinken eller i Lien, og Faarehyrdeme
have altid siden troet at mærke Spøgeri der. Mén alt
Gjengaagervæsen hørte op saasnart der blev bygget en
Kirke i Hvam. Nu kaldes Stedet, hvor hun lod sig
bringe hen, Guldbraas Kløfb og Guldbraas Fos.
Ringen fi^ Hovets Dør findes endnu i Kirke-
døren i Hvam. Det er en stor Broncering, hvis Haand-
tag er meget slidt; under Krampen findes 'en meget
gammel Kobberplade, hvorpaa sees i ophøiet Arbeide
to Mænd i Hærklæder med Hjelm paa Hovedet og
Sværd vtfdL Siden og iførte* et kort Fandser. Den Ene
jager den^^den et Spyd i Brystet, der trænger ud
gjennem Ryggen.
Guldbiaa og Skegge. 111
Det fortælles i Kristendommens Saga og paa flere
Steder, at da Præsten Thangbrand drog omkring i Vest-
iQordene, kom han ogsaa til Hvam. Hans Tale fandt
der et uyilligt Øre, Huusfruen kom ikke ud, men Mey
inde og ofFrede, imedens hendes Søn Skegge gjorde Nar
af Thangbrand og hans Mænd saalænge.
Denne Skegge siges at have boet længe i Hram
og at hare styrket den hedenske Tro meget. Han rar
sely en Troldmand og Hedning fra Top til Taa, lige-
som hans Moder. Men dog rar haid ikke saa stor en
Troldmand, at han kunde faae Bugt med Guldbraas
Gjengangeri. Ofte dræbte hun Hyrderne og Kyæget
for ham , naar de kom til Guldbraas Brink. Det holdt
Skegge ikke af, saameget mindre som han altid hayde
Mod paa, at faae Guldbraas Kiste hentet op af Fossen.
HaD sagde, hyad da ogsaa yar sandt, at den yar bedre
gjemt hos ham, end hos hende, det døde Spøgelse.
£n Dag drog han af sted i skjønt Veir, udrustet
til at gaae ind i Guldbraas Fos. Yeien indad igjennem
Dalen yar lang og det begyndte at bliye Skumring, da
han kom til Fossen. To Huuskarle, der skulde holde
Tougene, fulgte med ham. Skegge gled ned i Fossen,
og det yaréde ikke længe, før Karlene hørte et stserkt
Bulder, Dundren og anden Ulyd; det lød, som om der
yar en haaid Kamp under Fossen ; de bleye meget
bange, og det yar ei langt fra, at de løb deres Yei,
men i det Samme gay Skegge dem et Tegn til at de
skulde trække Tougene op. Det gjorde de; ^en idet
Guldbraas Kiste kom op til den fremspringende. Kant
al Kløften, kom de til at see sig om, og det forekom
112 Gnldbraa og Sk.egge.
dem da, som om hele Dalen heelt nedefiu Hyam stod
i lys Lue, saa at Luen strakte sig fra Fjeld til Fjeld.
Da bleve de saa forfærdede, at de løb fraTougene, og
Kisten faldt ned igjen i Fossen. Da de rare komne
ned fra Brinken, saae de intet Usædyanligt, men de
holdt dog først op med at løbe, da de naaede ^jemmet.
Skegge kom forst længe efter, ilde tilredt; thi han yar
baade blaa og blodig. Han bar en stor Kjedel, fuld af
Guld, paa Armen; den hayde han fyldt med Guld fra
Guldbraas Easte, og hayde derpaa halet sig op af
Kløften med Hænd^sme. Kampen imellem Guldbraa og
Skegge hayde yæret haard og lang, og ikke hayde han
formaaet at tilintetgjøre Guldbraas Spøgeri; thi aldrig
hayde det yæret saa slemt, som efter denne Tid; hun
dræbte den ene Hyrde efter den anden for Skegge, og
tilsidst kunde han Ingen faae til at yogte sit Kyæg;
thi Alle, som indlede sig derpaa, bleye dræbte.
Efter at Skegge hayde yæret i Fossen, bley han
aldrig mere, hyad han før hayde yæret ; baade Følgerne af
Kampen og Drabet af hans jpiyrder rørte ham saa
stærkt, at han lagde sig til Séiigs. Men da det yar
kommet saa yidt, at Ingen lod sig beyæge til at yogte
Kyæget, stod Skegge en Dag op af Sengen og gik til
sine Faar. Der gik Dag og Nat, uden at Skegge
kom; men seent den næste Dag kom han hjem, mere
død end leyende ; thi Ingen hayde yoyet at see til
ham. Da bar han Guldbraas Kiste paa Ryggen. Han
sagde,' at nu yilde ikke hendes Spøgeri gjøre mere
Skade^ men sely maatte han nu yel ogsaa følge efter
hende; han gik derpaa igjen til Sengs, og stod ikke
Gnldbraa og Skegge. 113
op mere. Han ønskede før sin Død, at det Guld, som
rar i Kjedelen, maatte blive anyendt til Indkjøb af
Blirketømmer , for at en Kirke kunde bliye bygget i
Hvam. Han sagde, at da ban første Gang, gik ind i
Fossen og brødes med Guldbraa, bavde han gjort Løfte
til sin Ven Thor, men han barde svigtet ham; men
sidste Gang havde han, da han befandt sig i endnn
større Vaande, gjort det Løfte, at give Penge til at
bygge en Kirke for i Hvam, hvis han kom frelst udaf
Guldbraas Kløer. Men i det Samme saaes der en stærk
Lue i hendes Øine^ og før han vidste et Ord deraf,
var hun bleven til en Steen dernede i ELløfben. Og
endnu den Dag idag sees Spøgelset i Guldbraas Fos.
Alligevel vilde Skegge ikke omvende sig, eller lade
sig begrave ved ELirken i Hvam, tvertimod bød han, at
man lagde ham i Høi paa den nordlige Side af EQemme-
markcn. Det blev gjort og Guldbraas EListe blev lagt
under hans Hoved. Der staaer nu en stor Steen, som
hedder Skeggesteen. Dalen, som den vender ud til,
hedder Skeggedal, og Guldbraas Brink ligger imod Syd
i denne Dal.
tf
Islandske Folkesagn.
114 Jon og JetlekTinden.
Jon og JettékTinden.
Faa Nordlandet levede engang en Bonde , der
pleiede hver Høst og Vinter at drage til Vestmænds -
øerne for at fiske. Han havde en Søn, der allerede
var voxen paa denne Fortællings Tid. Sønnen hed
Jon og var en haabefuld Yngling.
Engang tog Bonden Jon med sig paa sin Fisker-
faérd til Øerne. De droge den lige Vei, og der meldes
Intet om deres Reise eller hvad Udfald Fiskeriet fik.
Men den næste Høst lod Bonden Jon drage alene Syd-
paa til Fiskerleiet; thi da var han selv bleven gammel
og tiltroede sig ikke længer Kræfter til at roe mere
ud. Men før Jon forlod B^emmet, bad Faderen ham
for Alting ikke at raste under nogle høie Klipper, der
fandtes i den lange Fjeldli, langs hvilken Veien løb.
Han paalagde ham det saa alvorligt, at Jon lovede ikke
at holde der, hvad der saa end var paa Færde og
hvordan end Veiret blev.
Siden drog Jon afsted med to Heste til Oppak-
ning og ^en til at ride paa. Dem skulde han ssette
paa Foder om Vinteren paa llandøeme, ligesom hans
Fader havde været vant til. Om hans Reise fortælles
ikke Videre, end at Alt gik efter finske. Han kom
til Fjeldlién, som han skulde, og foer længe langsmed
den. Det var allerede langt hen^paa Dagen, og Jon
stræbte, for at komme forbi Lien, som hans Fader ha^e
bedt ham om. Men idet han kom i Nærheden af
Jon og JettekTinden. 115
Klipperne, hyorom hans Fader hayde talt, oyerfaldt et
forfærdeligt Uyeir ham med Storm og Regn. Da kom
han lige hen til nogle høie Klipper. Der saae han saa
skjønt et Holdested, han kunde ønske sig, paa en
Brink under Klipperne. Der var rigeligt Græs og Ly
mod Regnen. Han begyndte at tænke oyer, hvad han
nn skulde gjøre. Han syntes godt om det her, og
kunde ikke fatte, hyad der skulde yære i Yeien for at
hyile paa dette Sted, og Enden paa hans Oyeryeielse
bley da, at han bestemte sig til at bliye. Han tog
derpaa af Hestene og heftede deres Forbeen sammen.
Kort fra sig saae han Aabningen af en Hule oppe i
Klipperne. Did bar han alle sine Sager, lagde dem til
den ene Side yderst i Hulen, et kort Stykke fra Ind-
gangen, og indrettede sig derpaa blandt sit Fargods, og
gay sig til at spise.
Der yar mørkt i Hulen. Men som Jon yar bedst
i Færd med sit Maaltid, hørte han nogle Hyl, der kom
indefra Hulen. Han bley lidt forskrækket derover,
men mandede sig snart op igjen. Han søgte en vældig
Fisk udaf sit Reisefoder, rev Skindet af den, saa-
ledes at det forblev heelt , smurte tykt Smør paa
hele Fisken og bredte Skindet derover igjen. Da han
var færdig hermed, kastede han Fisken, saa langt han
kunde, ind i Hulen, og sagde, at de, som vare derinde,
skulde tage sig i Agt for hvad han sendte dem, men
havde de Lyst dertil , kunde de gjeme beholde det. ø
Jon hørte snart, at Hylene hørte op, og at Nogen be-
gyndte at rive Fisken i Stykker.
*8* .
*^ M r 116 Jo» o? Jettekvinden.
Da Jon yar færdig med sitMaaltid, lagde han sig
til Hrile og vilde nu sove. Da hørte han, at det
raslede i Gruset udenfor Hulen, og at der kom Nogen
med tunge Skridt henimod dens Aahning. Snart saae
han, at det var en stor og svær Jettekvinde, og det
forekom ham, som om hele Skikkelsen funklede i Mørket.
Jon blev underlig tilmode ved dette Syn. Men idet
Jettekvinden traadte ind ad Hulens Dør , sagde hun :
»Der lugter af Mennesker i min Hule.« Derpaa gik
hun med store Skridt ind i Hulen og kastede sin Byrde
ned paa Gulvet. Det gav et saa stærkt Drøn, at
Hulen skjalv derved. Da hørte Jon, at Kjærlingen gav
sig sig i Tale med Nogen derinde. Han hørte, at hun
sagde: »Det var bedre gjort end ugjort, og det er
slemt, hvis det skal blive ulønnet, « og saae hende derpaa
nærme sig med et Lys i Haanden. Hun hilsede Jon
ved Navn, iakkede ham for sine Børn, og bød ham
ind i Hulen med sig. Han modtog Indbydelsen, men
Kjærlingen stak begge sine Lillefingre ind i Løkkerne
paa Rebene, hvormed hans Reisegods var sammenbundet,
og bar det ind med det Samme. Da de vare konme
længer ind efber , saae Jon to Senge ; i den ene laae
to Børn ; det var Jettekvindens Børn , hvis Hyl han
havde hørt for lidt siden og som havde ædt Fisken.
Men paa Gulvet laa en Bunke Foreller, som Kjærlingen
havde fisket oiti Kvelden og baaret hjem paa Ryggen,
Aog deraf kom det, at hele hendes Ydre funklede igjen-
nem Mørket. Kjærlingen spurgte Jon, hvor han helst
ønskede at i^ve^ i hendes Seng eller i Børnenes. Han
foretrak at sove i Børnenes Seng. Jettekvinden redte •
Jon og Jettekvinden. 117
da et Leie for Børnene paa Gulvet, men lagde nye
Sengklæder i Sengen og redte ham der et godt Leie.
Jon gav sig til at sove, men vaagnede igjen derved, at
Kjærlingen bragte ham en Ret kogte Foreller. Han
takkede hende for dem, og imens han spiste, sad Kjær-
lingen og snakkede med ham og var særdeles munter.
Hun spurgte ham, hvor han havde i Sinde at roe. Det
fortalte han hende. Da spurgte hun, om han allerede
havde faaet Baadsplads hos Nogen. Jon svarede Nei.
Kjærlingen fortalte ham da, at nu havde Enhver paa
Øerne faaet alle sine Baadspladser optagne, saa at Ingen
vilde kunne tage imod noget Menneske mere, og at han
ikke vilde faae Huusrum, uden hos en gammel Stavkarl,
der nu saagodtsom aldrig meer fik noget Been op af
Søen og kun eiede en næsten ubrugelig Baad, hvis Be-
sætning bestod af uduelige Drenge, paa Grund af at
han intet ordentligt Mandfolk kunde faae mere. »Jeg
raader Dig til,« sagde hun, »at tinge om en Plads i
Baaden hos denne Stavkarl; han vil vel undslaae sig
for at tage imod Dig, men Du skal ikke holde op, før
han gaaer ind derpaa. Jeg kan nu ikke gjengjælde
Dig for mine Børn, som jeg burde,« vedblev Jette-
kvinden, »men her har jeg dog to Angler, som jeg vil
skjænke Dig. Den ene skal Du selv have, men den
Gamle skal have den anden. Altid skulle I to være
ene om at mede; Krogene viUe, haaber jeg, nok vise
sig at være fiskesæle. Altid skuUe I roe sidst af AUq^
og see til, bestandig at komme først 1^'em om Kvelden.
Længere skulle I aldrig roe, end til den Klippe, der
staaer lige udenfor Landingsstedet. Naar Du nu kom-
* ** * *• ^^^ ^^^ ®? Jettekvinden.
Da Jon yar færdig med sitMaaltid, lagde han sig
til Hrile og vilde nu sove. Da hørte han, at det
raslede i Gruset udenfor Hulen, og at der kom Nogen
med tunge Skridt henimod dens Aabning. Snart saae
han, at det var en stor og svær Jettekvinde, og det
forekom ham, som om hele Skikkelsen funklede i Mørket.
Jon blev underlig tilmode ved dette Syn. Men idet
Jettekvinden traadte ind ad Hulens Dør , sagde hun :
»Der lugter af Mennesker i min Hule.« Derpaa gik
hun med store Skridt ind i Hulen og kastede sin Byrde
ned paa Gulvet. Det gav et saa stærkt Drøn, at
Hulen skjalv derved. Da hørte Jon, at Ejærlingen gav
sig sig i Tale med Nogen derinde. Han hørte, at hun
sagde: »Det var bedre gjort end ugjort, og det er
slemt, hvis det skal blive ulønnet, « og saae hende derpaa
nærme sig med et Lys i Haanden. Hun hilsede Jon
ved Navn, stakkede ham for sine Børn, og bød ham
ind i Hulen med sig. Han modtog Indbydelsen, men
Ejærlingen stak begge sine Lillefingre ind i Løkkerne
paa Rebene, hvormed hans Reisegods var sammenbundet,
og bar det ind med det Samme. Da de vare komne
længer ind efber , saae Jon to Senge ; i den ene laae
to Børn ; det var Jettekvindens Børn , hvis Hyl han
havde hørt for lidt siden og som havde ædt Fisken.
Men paa Gulvet laa en Bunke Foreller, som Ejærlingen
havde fisket oiti Evelden og baaret hjem paa Ryggen,
Aog deraf kom det, at hele hendes Ydre funklede igjen-
nem Mørket. Ejærlingen spurgte Jon, hvor han helst
ønskede at ^H^e, i hendes Seng eller i Børnenes. Han
foretrak at sove i Børnenes Seng. Jettekvinden redte -
Jon og Jettekvinden. 117
da et Leie for Børnene paa Gulvet, men lagde nye
Sengklæder i Sengen og redte ham der et godt Leie.
Jon gav sig til at sove, men vaagnede igjen derved, at
Kjærlingen bragte ham en Ret kogte Foreller. Han
takkede hende for dem, og imens han spiste, sad Kjær-
lingen og snakkede med ham og var særdeles munter.
Hun spurgte ham, hvor han havde i Sinde at roe. Det
fortalte han hende. Da spurgte hun, om han allerede
havde faaet Baadsplads hos Nogen. Jon svarede Nei.
Kjærlingen fortalte ham da, at nu havde Enhver paa
Øerne faaet alle sine Baadspladser optagne, saa at Ingen
vilde kunne tage imod noget Menneske mere, og a^t han
ikke vilde faae Huusrum, uden hos en gammel Stavkarl,
der nu saagodtsom aldrig meer fik noget Been op af
Søen og kun eiede en næsten ubrugelig Baad, hvis Be-
sætning bestod af uduelige Drenge, paa Grund af at
han intet ordentligt Mandfolk kunde faae mere. »Jeg
raader Dig til,« sagde hun, »at tinge om en Plads i
Baaden hos denne Stavkarl; han vil vel undslaae sig
for at tage imod Dig, men Du skal ikke holde op, før
han gaaer ind derpaa. Jeg kan nu ikke gjengjælde
Dig for mine Børn, som jeg bnrde,« vedblev Jette-
kvinden, »men her har jeg dog to Angler, som jeg vil
skjænke Dig. Den ene skal Du selv have, men den
Gamle skal have den anden. Altid skulle I to være
ene om at mede; ELrogene ville, haaber jeg, nok vise
sig at være fiskesæle. Altid skulle I roe sidst af All^
og see til, bestandig at komme først l\jem om Kvelden.
Længere skulle I aldrig roe, end til den Klippe, der
staaer lige udenfor Landingsstedet. Naar Du nu kom-
118 Jon og Jettekviaden.
mer til Landøsand, yil Du finde de sidste Baade reise-
ffiørdige. Søg Leilighed med dem ud til Øerne, og
bind dine Heste sammen paa Strandbredden, men bed
ikke Nogen om at tage sig af dem og bryd Dig ikke
yidere om dem. Jeg skal tskge mig lidt af dem i
Vinter. Men hvis det Usandsynlige skulde skee, at Du
fik Held med Fiskeriet i Vinter, da vilde det yære mig
kjært, om jeg maatte lade een Hest fra mig følge med
dine Heste , for at hente mig nogen ' Fisk ; for jeg er,
skal jeg sige Dig, en stor Lækkermund efber Tørfisk, a
Denne Bøn tilstod Jon hende, og lovede i Alt at følge
hendes Raad.
Ved Daggiy den næste Morgen brød Jon op fra
Hulen og skiltes med Venlighed fra Jettekvinden. Om
hans Reise meldes Intet, før han kom til Landøsand.
Der laae de sidste Baade, der skulde ud sil Øerne, reise-
færdige. Jon spændte i Skynding af Hestene og bandt dem
sammen paa Strandbredden, uden at bede Nogen om at
tage sig af dem. Herover dreye de Andre megen Spot
med Jon, og sagde, at de Heste Tilde nok være i god
Stand, naar Fisketiden var ude. Men Jon brød sig ikke' om
deres Spot og lod, som om han Intet hørte, og drog
med dem ud til Øerne. Da han kom did, søgte han
Skibsrum, men kunde ingensteds faae noget; thi Enhver
havde faaet saa mange Folk , han havde Plads til.
Endelig kom han da til Stavkarlen, til hvem Ejærlingen
^)iayde henviist ham. Ham bad han om at tage imod
sig. Den Gamle vilde ikke gjeme indlade sig derpaa,
og sagde, at han ikke vilde gjøre en saa flink Mand
slig Skade. »Jeg faaer nu aldrig mere et Been op af
Jon og JetfeekTiiiden. 119
Søen,« sagde den Gamle, »og har kun uduelige unge
Enegte til at besætte min usle Baad med; jeg kan
kun roe ud i det bedste og blideste Veir, og det er
ikke morsomt for en flink Mand, at knytte sig til min
Udygtighed.« Jon meente, at det maatte da blive hans
egen Skade, og saalæng^ blev han ved at tigge den
Gamle, at denne tilsidst tog imod ham og Jon flyttede
ind til ham ; men Folk syntes ikke, at han havde været
heldig med at skaffe sig Plads, og gjorde megen Nar
af ham.
Nu kom Fisketiden, En Morgen vaagnede Jon og
den Gamle ved, at alle Fiskerne paa Øerne roede ud i
det yndigste ' blikstille Veir. Da sagde den Gamle :
»Jeg veed ikke, om jeg ogsaa skulde prøve paa at
faae Baaden flot, ligesom de Andre. Jeg troer ikke,
at der kommer Meget ud af det.« Jon meente, at der
dog ikke var nogen Fare ved at forsøge det. Derpaa
iførte de sig Skindklæder og satte fra Land. Men da
de lige vare komne udenfor det egentlige Landingssted,
syntes Jon, at han kjendte Klippen, om hvilken Jette-
kvinden havde talt. Han spurgte derfor den Gamle,
om det ikke skulde være klogt at søge her? Den
Gamle blev forbauset, og sagde, at deri var der ingen
Rimelighed. Jon bad ham at tillade sig for Morskabs
Skyld, blot engang at kaste sin Snor ud paa dette
Sted. Det lod den Gamle gaae. Men neppe havde da
Jon faaet Snoren ud, før han trak en Fisk op. Da
rakte han den anden Angel, Troldkvindens Gave, til
den Gamle. I Korthed kan det nu fortælles, at de
paa dette Sted fik Baaden fuld tre Gange den Dag,
120 Jon og Jettekvinden.
Og at der faldt 60 Stykker fortrinlige Fiske i Hyers
Lod. Siden roede de til Land, længe før alle de Øyrige
kom, — da vare de allerede snart færdige med at
rense og gjøre Tisken i Stand. Alle bleve forbausede
orer hyormange Fiske den Gamle fik i Lod. De spurgte
ham, hTor han havde fisket saa Meget, og han fortalte
dem, som det var. Dagen efter roede da Øboerne tid-
ligt ud, medede ved Klippen, men mærkede ikke til noget
Levende paa det Sted, hvorfor de roede deres Vei bort
igjen, men da først roede Jon og den Gamle ud. Det
gik ganske, som den foregaaende Dag. Der behøves
ikke flere Ord til , at fortælle , at Jon og ^en Gamle
hele Vinteren roede ud til Klippen og fik tolv hundrede
i Lod, og af Alle paa Øerne vare de to de heldigste.
Den næstsidste Dag roede de sidste Gang, og da skete
det, at da de engang droge Snorene op/ vare begge
Anglerne forsvundne, og saavidt de^ kunde see, maatte
de være løste af. De gjorde sig ikke videre Skrupler
over den Sag, men styrede til Land.
Nu er at fortælle, at Jon drog til Fastlandet med
sin tørrede Fisk og blev færget ov^ paa den samme
Baad , hvormed han foer ud om Høsten. Paa Yeien
spottede Baadsfolkene over, hvor ^odt hans Heste nu
vilde være ved Huld, de vilde da sok kunne bære hans
tørrede Fisk til Nordlandet, meente de. Men da de
naaede Land, saae de Jons Heste ataae bundne paa Strand-
bredden, ganske som han havde /orladt dem. Nu vare da
de Fleste nysgjerrige efter at faae Hestene rigtig at
see; men de bleve ikke lidet overraskede ved at finde
dem smækfede, som om de havde staaet paa Foder hele
Jon og- Jettekvinden. 121
Vinteren. Men foruden Jons Heste, stod der een Hest
tiJ, med Kløvsadél paa, bruun af Farve og sværlemmet.
Jons Fæller bleve halweis bange for ham; thi de an-
toge ham ganske sikkert for en stor Troldmand, da han
havde fisket saa heldigt og hans Heste vare i saa god
Stand, uden at Nogen, ^et man vidste til, havde taget
sig af dem.
Jon bandt den tørrede Fisk paa Hestene , og
læssede ligesaa Meget paa den Brune alene, som paa
begge sine. Derefter reiste han alene Nordpaa. Intet
meldes om hans Reise, før han kom til Jettekvindeus
Hule. Hun tog venligt imod ham og han blev i nogle
Dage hos hende. Han skjænkede hende al den Fisk,
den Brune havde baaret. De snakkede om mange Ting
med hinanden. Hun fortalte ham, at om Vinteren vare
hendes Børn døde, og at hun havde dysset dem under
Klippen ved Siden af sin Mand, hvem hun tidligere
havde- mistet og dysset der i Fjeldlien. Hun fortalte
ham tillige, at det var hende, der havde løst Krogene
af Snorene for dem, da de roede sidste Gang, med det
Samme, hun bragte Hestene ned til Stranden. Hun
spurgte Jon, om han havde hørt l\jemmefra, men han
svarede Nei. Da sagde hun, at hun kunde underrette
ham om, at hans Fader var død om Vinteren, og da
han var eneste Barn, skulde han jo nu overtage Boet
efter ham. Han vilde nu gaae ind til Gaarden, og
vinde sig en Hustru om Sommeren og blive en saare
lykkelig Mand. Tilsidst sagde hun, at hun havde een
Bøn til ham. Jon spurgte, hvad det var for en Bøn.
Jettekvinden sagde: »Jeg har nu ikke langt tilbage,
^-^
122 Jon og Jettekvindea.
Og vil jeg bede Dig at komme hid, ligesaasnart Du
drømmer om mig; thi jeg vil bede Dig om at dysse
mig hos min Mand og yore Bøm.a Hun viste ham
siden Stedet, hvor de vare dyssede. Derefter oplukkede
hun en Sidehule, i hvilken der stod to Kister, fulde af
Guld og alskens sjeldne Skatte. Disse Kister , sagde
hun, skulde han' eie efter hende, og den brune Hest
med. Hun skulde nok binde Kisterne og sætte dem
udenfor, før hun døde, og stable Noget under dem,'
saa han behøvede blot at tømme Hesten ind imellem
dem og siden spænde Løkkerne over Bærepindene paa
Kløvsadelen. Hun skulde nok have givet den Brune
Kløvsadelen paa; men den kunde mageligt bæreEasteme,
uden at han havde nødig at rette paa Noget, til han
kom til Nordlandet. Siden skiltes Jon og Jettekvinden
med stor Kjærlighed. Om hans Reise fortælles nu ikke
Videre, end at Alt gik godt, til han kom til Nordlandet.
Der fandt han Alt ganske som Jettekvinden havde sagt,
og Alt gik efter hendes ^rd. Jon overtog Boet efter
sin Fader og tog imod hele Arven, og tidligt paa
Sommeren ægtede han en Bondedatter der i Bygden.
Det led ud paa den Tid, da Engene bleve meiede,
uden at noget Nyt hændte. Da drømte Jon en Nat
om Jettekvinden. Strax huskede han paa hendes Bøn
og stod op af Sengen. Det var mørk Nat, ude stor-
mede og regnede det. Jon bad sin Tjenestekarl at
skynde sig og hente hans to Rideheste. Tjenestekarlen
. adlød strax, og Jon gjorde sig reisefærdig i stor Skyn-
ding. Hans Kone spurgt« ham, hvorfor han vilde saa
pludseligt af sted midt om Natten og i et saadant Guds-
KetU paa SUfronairstad. 123
veir. Han yilde Intet fortælle derom, men bad hende
ikke at blive urolig for hans Skyld, om han saa ogsaa
blev borte i nogle page. Siden drog han afsted og
red saa hurtigt, hans Heste kunde rende. Alt gik godt
og han kom til Hulen. Jettekvinden stod udenfor, og
kunde blot tale nogle faae Ord med ham. Han blev
hos hende, medens him opgay Aanden, og dyssede hende
siden paa det Sted, hun selv havde valgt. Derpaa tog
han den brune Hest, der stod med Kløvsadel paa.
Udenfor Hulen stode de to Kister, med Nøglerne i.
Jon tømmede Hesten ind imellem dem, smøgede Rebene
over Sadelpindene, og drog siden bort med Alt sanunen.
Beisen til Nordlandet løb heldigt af. Jon blev nu paa
sin Gaard, og var bleven en saare rig Mand. Han
boede længe og lykkelig paa den Gaard, han havde
arvet efter sin Fader, havde Held med sig i Alt og
nød stor Anseelse blandt alle Folk.
Og saa kan jeg ikke Mere af den Fortælling.
Ketil paa Silfriinarstad.
Der boede i længst forsvundne Tider en Bonde
paa Silfrunarstad i SkageQord, hvis Navn ikke vides.
Denne Bonde eiede mange Faar, men det er da ogsaa
en Jord, der egner sig ypperligt til Faareavl. Han lod
gjerne sit Kvæg græsse foran i Fjeldet ved Bessehytten,
124 Ketil paa Silfrnnarstad.
som Stedet hedder, undertiden dog længere borte, og
der gik lang Tid hen, uden at noget Mærkeligt tildrog
sig, og han boede saa roligt der i mange Aar.
Da skete det en Juleaften, at Bondens Kvæg kom
hjemad forbi Grimshøi, og han ventede, at det hyert
Øieblik skulde komme. Han pleiede altid selv at være
Hyrden bel\]elpelig med at lukke Faarene ind; han lod
derfor have et Øie med dem, og en god Stund efter,
da han antog, at nu maatte de være komne l\jem, gik
han selv ud, men Faarene vare ikke komne og saæs
endnu paa det selvsamme Sted. Bonden sendte da
Folk did, for at see til Faarene og drive dem hjem
efter, men Hyrden var ingensteds at see, og Natten
gik hen, uden at han kom hjem. Bonden blev derfor
nødt til at lade en Anden have Tilsyn med Faarene.
Man søgte nu efter Hyrden, men han var ikke at finde.
I Begyndelsen gjorde man sig mangehaande Gisninger
om hans Forsvinden, men det gik dog saa, at lidt efter
lidt talte Folk mindre derom, hvilket jo pleier at være
Tilfældet, naar der er gaaet nogen Tid.
Nu hændte ikke Noget til næste Juul. Men Jule-
aften, da Kvæget paa Hjemveien skulde forbi Grimshøi,
blev det staaende stille der, og det gik paa samme
Viis, som Aaret i Foryeien. Bonden blev meget sorg-
fuld derover, og gjorde sig allehaande Tanker om sine
Hyrders Forsvinden; Folkesnakken begyndte igjen om
Alt dette, man meente, at dette ikke hang rigtig sam-
men ; Faae vilde paatage sig at vogte Bondens Faar, og
det faldt ham saare vanskeligt at faae Folk i sin
Tjeneste.
Ketil paa Silfrunaratad. 125
Men om Yaaren fik han en ung Mand i sin
Tjeneste, der hed Ketil, rar 18 Aar gammel og havde
Kraft og Mandsmod i Brystet. Om Høsten overtog
han Bevogtningen af Faarene og drev dem paa Græs,
som man før havde pleiet. Det lakkede henad Juul.
Juleaftens Dag var Veiret smukt og Ketil dtev sine
Faar paa Engen, som han pleiede. Bonden havde nu
i Sinde at see nøiere til, naar de kom hjem, og, saa
snart det lod sig gjøre, at see efter, hvorledes Hyrden
havde det. Da det hegyndte at hlive mørkt, kom der-
for Bopden udaf Huset og saae efter Faarene, men da
han ikke saae Noget til dem, gik han ind igjen. Efter
en kort Tids Fbrløb kom han atter ud, og da vare
Faarene komne til Grimshøi. Paa Øieblikket gik man
did, men da var Ketil ingensteds at see. Det var et
haardt Slag for Bonden, og ikke tyktes ham bedre at
miste Ketil, end begge de Andre. Han tænkt« da
ogsaa fuldt og fast, at for Fremtiden vilde Ingen mere
paatage sig at bevogte hans Faar.
Men om Ketil er at fortælle, at da det var hen
paa Dagen, drev han sine Faar i en stor og spredt
Drift foran sig hjemad langs Fjeldlien. Da han var
kommen henimod Grimshøi, saæ han en overvættes stor
Skabning træde udaf et Indsnit, der findes nedentil i
Fjeldet ovenfor Gaarden paa Silfrunarstad ; der er nemlig
en lille Klippe, ligesom løs^ven fra Fjeldlien, hvilken
Aabning kaldes »Kløften«. Dette Uhyre styrede hen-
imod Faarene, der angste trak sig tilbage til Ketil.
Hån ' saae nu, at det var en overmaade stor Troldkvinde.
Hun raabte til Ketil og bad ham om et Faar til
126 Keta paa Silfninarstad.
Høitiden. Ketil syntes, at Sagen bley noget vanskelig,
og han fortalte hende, at disse Faar ikke vare hans,
han eiede kun eet Faar, der gik med Pattelam; dem
viste han hende, og sagde, at dem maatte hun tage,
hvis hun vilde. Hun var ikke længe om at faae fat i
dem, knyttede dem sanmien ved Hornene og kastede
dem over Skulderen. Siden foer hun henimod Ketil,
tog ham i sine Arme og vendte tilbage ad samme Yei,
hun kom. Da hun var kommen op af Kløften, gik
hun langs Fjeldet og tog store Skridt. Ketil indsaae,
at det ik^e vilde nytte ham noget at forsøge paa at
sprælle; thi han kunde neppe røre* sig. Hun blev ved
at gaae, indtil hun kom til Elløfben ved Bolstadsaa, til
en stor Fos, som er der nede i Fjeldet. Denne Klippe-
kløft er næsten ufremkommelig. Der gik Troldkvinden
ned og ind i en Hule under Fossen. Hun slap Ketil
og slængte sin Dragt ned paa Gulvet. Hun bad Ketil
om at slagte Faarene og tilberede dem; med dem, sagde
hun, vilde hun holde Julegilde for ham og sig selv.
Hun satte en Kjedel over Eden, og kogte i en Fart
Maden. Derpaa gav hun sig til at æde med stor Graa-
dighed, og lod Ketil spise med. Him fortalte ham, at
hun havde voldet, at Hyrderne fra Silfrunarstad bleve
borte, og at hun i de to foregaaende Aar i Træk var
kommen til dem Juleaften og havde bedt dem om at
give sig et Faar, hvoraf hiu kimde koge sin Juleaftens-
mad. Men de. havde givet hende knubbede Svar og
skjældt hende dygtigt ud, og derfor havde hun taget
sig af dem. Men nu havde han venligt opfyldt hendes
Bøn, og han vilde blive en saare lykkelig Mand, da
Ketil paa Silfrnnarstad. 127
han dog havde hayt Mindre at give af, end Nogen af
de to Andre. Hun fortalte ham, at i Blidemaaned
(Fehruar) vilde hans Huusbond afgaae ved Døden ; da
skulde han overtage Gaarden og nedsætte sig paa den
til næste Yaar. Ketil sagde, at han paa ingen mulig
Maade kunde overtage denne Gaard; thi baade vare
Jorderne store og vanskelige, og han selv havde ingen
Midler. Desuden manglede han en Huusholderske og
Tjenestefolk. Men hun sagde, at han nok vilde faae
Midler i Hænde; thi inden een Maaned vilde hun døe
og da skulde han eie Alt , hvad der i hendes Hule
fandtes af Penges Værd, og da vilde han ikke mangle
Penge til at sætte Bo for paa Silfrnnarstad. Men
derom vilde hun bede ham, sagde hun, at han saae til
hende om en Maaneds Tid og lagde hendes Liig der
foran i Fossen, hvis det blot var h^m muligt. Hun
sagde, at hans Huusbonds Indbo vilde blive solgt den
næstkommende Vaar, han skulde da kjøbe deraf, hvad
han behøvede, og Penge til at betale med, skulde han
hente i hendes Hule. Han skulde fæste de samme
Tjenestefolk, der nu vare paa Silfrnnarstad, og siden
skulde han frie til Præstens Datter paa Havsteens stad.
Ketil meente dog, at det vilde vise sig at være et
uheldigt Raad, han var jo et stakkels udannet Menneske.
Hun bad ham ikke at være bange derfor, »og er her
et Belte,« sagde hun, »det skal Du. spænde hende om
Livet. Det har den Egenskab, at hun fatter Kjærlighed
til Dig, naar hun faaer det paa, og da vil Alt gaae
godt.« Men Beltet var ogsaa en sjelden Skat.
128 Ketil paa Silfrunarstad.
Ketil Tilde nu drage hjem; thi han meente, at hans
Huusbond vist yar kjed af hans Fraværelse. Men Jette-
kvinden sagde , at det ikke gjorde noget til Sagen,
Og bad ham at blive til næste Morgen, og han føiede
hende deri. Næste Morgen fulgte hun ham ud af
Fossen, viste ham, hvor man kimde gaae ind i Hulen,
og lod ham selv prøve derpaa, hvilket lykkedes ham
godt. Derpaa bød hun ham Farvel og sagde da, at de
to vilde ikke sees oftere; hun ønskede ham al tænkelig
Lykke, og sagde, at de fleste Ting vilde gaae ham
efter Ønske og at dette var Begyndelsen til hans Lykke.
Saa skiltes de med Yenlighed; hun gik tilbage til sin
Hule, men han skyndte sig af alle Kræfter, for at naae
sit H^'em.
Da laa Bonden tilsengs, saa nær var Ketils For-
svinden gaæt ham. Men da Ketil nu kom, bleve Alle
glade , især Bonden , der strax stod op af Sengen, og
syntes, at han havde faaet ham frelst tilbage fra Hel-
vede selv. Han spurgte Ketil om hvad der havde
voldet hans Bortebliven. Men derom vilde Ketil ikke
tale Meget, og han omtalte hverken Jettekvinden eller
hendes Hule. Siden passede Ketil Faarene, ligesom
tidligere.
Efter en Maaneds Forløb gik han ind i Hulen.
Da var Jettekvinden død. Ketil førte Ildtøi med sig,
tændte Lys og fik hendes Liig udaf Hulen, og han for-
talte siden, at aldrig havde han nogensinde bestaaet en
slig Kraftprøve før. Han undersøgte derpaa Hulen og
fandt en stor Rigdom paa alskens kostelige Ting og
Penge, men han lod dog Alt ligge der for det Første.
KetU paa Silfninarstad. 129
I Februar Maaned blev Bonden syg, og efber at
baye ligget tilsengs i en haly Maaned, døde han. Ketil
forlangte da Gaarden i Forpagtning, men fik et trevent
Srar; thiEieren ansaae det for den største Taabelighed,
at udleie den til barn; men alligevel gav ban ikke
nogen Anden den i Forpagtning. Det lakkede nu benåd
Yaaren, og Arvingerne solgte det Meste af Indboet paa
Silfninarstad; Ketil kjøbte en stor Deel deraf og be-
talte strax ved Hammerslaget. Da bavde ban allerede
fæstet de Fleste af TjÉndet paa Gaarden, og nu faldt
det bam let at faae den til Léie.
Om Yaaren drog ban ben til Havsteensstad , hvor
ban først traf sammen med Præstens Datter; ban gav
bende Beltet og spændte det om bende. Derpaa for-
talte ban sit Ærinde, at ban var konmien derben, for at
beile til bendes Haand. Manden tyktes bende smuk
og baabefuld, og da nu tillige Beltet tændte Kjærlig-
beden i bendes' Bryst , lovede bun bam sit Ja , bvis
bendes Fader vilde samtykke deri. Ketil fremførte da
sit Frieri for Præsten og bad om bans Datter. Præsten
svarede koldt derpaa, og man mærkede da, at ban
fandt, at Ketil ikke var bans Datter jevnbaaren, ban,
aer kun var en slet og ret Almuesmand. Men paa
Grund af, at Ketil nu var bleven rigere, end man tidligere
troede ban var, og ban ellers var en dygtig og særdeles
klog ung Mand, lod Præsten sig endelig overtale til at
give sit Minde til, at bun fulgte l^em med bam, som
bans Huusbolderske for denne Sommer; og derom kom
man da overeens.
Islandske Folkesagn. 9
120 Tnmt, Trnnt o; Troldene i Fjeldene.
Ketil drog nu l\]em med Præstedatteren, og de
kom godt udaf det med hinanden om Sommeren. Om
Høsten kom hendes Fader, og da bley det Enden paa
Raadslagningen , at Ketil fæstede sig Præstens Datter,
og om Høsten holdtes deres Bryllup med stor Pragt.
De elskede hinanden saare og boede paa Silfrunarstad
til deres Alderdom. Ketil havde Lykken med sig i Alt
og bley en meget rig Mand, saaat Ingen kunde mindes,
at saa rig en Mand tidligere nogensinde havde boet
paa Silfrunarstad. Han havde Ha heller ikke Mangel
paa Penge fra Jettekvindens Hule , saalænge han var
i Færd med at bringe sit Bo i Orden, og han rettede
sig efter hendes Raad i alle Henseender. Denne For-
tælling hørte man af hans egen Mimd, da han var en
ganmiel Mand, længe har den siden bevaret sig i Folks
Hukommelse og har forplantet sig fra Mand til Mand.
Tnint, Trant og Troldene i Fjeldene.
To Mspnd vare engang tilfjelds og sankede Mos.
En Nat laae de begge i deres Telt. Den Ene j5ov,
men den Anden laa vaagen. Da saae denne sin sovende
Kammerat skride ud af Teltet; han stod op og gik ud
efter ham, men kunde knap løbe saa stærkt, at Af-
standen ikke blev større imellem dem. Den Sovende
stevnede op til Jøklerne.
Tmnt, Trnnt og Troldene i Fjeldene. 131
Den Anden saae da en stor Jettekyinde, der sad
høit oppe paa en Jøkeltinde. Hun bar sig saaledes
ad, at hun skifteyiis strakte Armene ud og igjen trak
dem tilbs^ imod Brystet, og paa den Maade tryllede
hun Manden til sig. Han løb lige ind i hendes Favn,
hyorpaa hun løb bort med ham.
Aaret efter sankede Folk fra hans Bygd Mos paa
samme Sted paa Fjeldet; da kom han til dem, men
yar saa taus og indesluttet i sig selv, at man knap
fik et Ord ud af ham. Folkene spurgte ham, paa
hyem han troede , og han syarede , at han troede
paa Gud.
Det andet Aar efber kom han igjen til de samme
Folk, der atter yare tilfjelds, men da yar han bleyen
saa liig en Trold, at de bleye bange for ham. Dog bley
han spurgt om, paa hyem han troede, men han gay
intet Syar, og denne Gang dyælede han ikke saa længe
hos Folkene, som sidst.
Det tredie Aar efter kom han igjen til Folkene,
og yar da bleyen en rigtig Trold og hayde et meget
grumt Udseende. Der yar dog Een, som yoyede at
s^rge ham om, paa hyem han troede, men han syarede,
at han troede paa »Trunt, Trunt og Troldene i Fjeldene a
og forsyandt derpaa. Fra den Dag af saaeshan aldrig
mere ; men der yar da heller Ingen« i flere Aar , der
turde samle Mos paa dette Sted. ^
132 Nattrolden.
Nattrolden.
Ved Sommergræsgangene , der tilhørte Beboerne
ved Mygsøen, boede i gamle Dage en Jettekyinde i et
Fjeld, der siden hedder »Jettekvindens Halea. Hun
var een af Nattroldene, hvis Natur det jo er, at de
ikke kunne taale at see Solen, og derfor altid arbeide
for deres Føde om Natten.
Denne Jettekyinde voldte Indbyggerne megen Skade,
blandt Andet derved, at hun om Natten stjal Fiskene
i Mygsøen. Man fortæller, at hun roede omkring i en
lille Baad, som hun siden bar l\jem paa Ryggen.
£n Sommer var man heldig med Fiskeriet i Strand-
vig, der dengang, som stedse siden, var den bedste
Fiskeplads ved Mygsø. Den Sommer gjorde Jette-
. kvinden sig en Vane af hver Nat at stjæle Fisk i Vigen,
og det syntes da Strandboerne saare ilde om. EnNat,
seent paa Sommeren, begav hun sig nedefter til Vigen,
for, som hun pleiede, at fiske i den. Men da hun
kom derned, saae hun en Bonde paa Vigen, beskjuf-
tiget med at fiske. Hun troede sig ikke stærk nok
til at angribe Bonden, der var selv Qerde Mand, og
vilde derfor vente indtil han blev færdig med sit Fiskeri ;
mej^Bonden blev, hvor han var, om det nu kom sig
af, aA» han vidste hvordan det havde sig med Jette-
kvinden, og det led saa hen ad Morgenstunden. Jette-
kvinden begyndte at blive utaalmodig, men vilde dog
ikke vende l\jem med uforrettet Sag. Endelig holdt
Sifa. 133
Bonden op med ai fiske, og Jettekyinden gik da ned
og drog Net i Vigen. Da hun yar færdig med det
Arbeide, begay hun sig paa Yeien til sit Hjem, men
som hun allerede hayde tilbagelagt Halyyeien, randt
Solen op, og det fortælles da, at hun satte sin Baad
fra sig paa det Sted, hyor hun just befandt sig yed
Solens Opgang, og steg sely op i den, hyorpaa Altsammen
foryandledes til en Steen.
Mærkerne deraf sees ' tydeligt den Dag idag.
Baaden staaer endnu paa en Bakke, der ligger omtrent
midt imellem »Jettekyindens Hale« og Mjgsøen og siden
hedder »Baadsbakken«. Baaden er dampet ganske som
de Fiskerbaade, der nu bruges paa Mygsøen, kun med
den Forskjel, at den i det Hele taget er større. Man
kan tydeligt skjelne hele dens Bygning, og endnu kan
man see Aareme og hyor de haye siddet, at man her
har brugt Skaar i Siderne af Baaden, men ikke de nu
sædyanlige Aaretolle. I Bagstaynen paa Baaden findes
en stor Bunke, og man mener, at her har Jettekyinden
lagt sig til den sidste Hyile.
Sifa.
Sifa kaldes en Klippe i Kyindeskikkelse, der staaer
oppe paa Brinken oyenfor Hyam i Vatnsdal; det er en
Troldkyinde, der bley omskabt til en Steen.
134 Det udsatte Barn.
Det skete nemlig en Juleaften i gamle Dage, at
en Præst der forrettede Gudstjeneste i et Bedehuus,
som stod foran paa Ladet. Om Kvelden var Sifa
bleyen vred over Klokkeringning'en ; derfor gik hun ouL
Natten ud paa Brinken og kastede sin Stav efber Kirken,
i den Hensigt at sønderbryde den og dræbe Præsten
og Alle dem, der vare derinde. Men i Flugten gik
Staven itu; det ene Stykke, der nu ligger imellem
Fjeldet og ^jenmlemarken , er en stor Klippe, men det
andet Stykke, der faldt ned paa Ladet, benyttes siden
som Hestesteen*). I det Samme saae Troldkvinden sig
om og saae Dagen rødme i Øst; da blev hun selv til
en Steen paa Stedet, hvor hun stod.
Det udsatte Barn.
Der var engang en Tjenestepige paa en Gaard.
Him var bleven frugtsommelig, havde født sit Barn og
sat det ud, hvilket ikke var meget usædvanligt her i
Landet, saalænge det Slags Forseelser bleve straffede
med haardt Skriftemaal , Bøder eller endogsaa med
•) H^esteen kaldes en stor, med en Ring eller et Hul for-
synet Steen; den.staaer i Almindelighed paa Ladet foran
Gaarden og benyttes af den Fremmede til at binde Hesten
ved, saalænge hans Besøg varer.
Det ndsaUe Barn. Id5
Døden selv. Det traf sig derefter engang , at der
etsteds efter den i gamle Dage almindelige Skik her
i Landet skulde yære Dandsegilde og at denne Pige
yar indbuden til Lystigheden. Men da hun nu ikke
var saa rig paa Klæder, at hun eiede en Dragt,
der yar fiin nok til slige Gammensmøder , som Dandse-
gildeme yare i ^amle Ds^, og hun var en glimmer-
lysten Kvinde, var hun i saare ond Lune over for den
Sags Skyld at skulle blive hjemme og gaae glip af
denne Fornøielse.
£n Dag før Gildet skulde staae sad denne Tjeneste-
pige ved Malketid ude i Folden tilligemed en anden
Pige og malkede Faarene; hun beklagede sig for den
anden Malkepige over at hun manglede ELlæder, som
hun kunde tage paa til Dandsen; men idet hun sagde
sit sidste Ord, hørte de, at denne Vise blev kvædet
under Væggen:
»Moder min i Folde, f^olde,
Lad det Frygt ei volde, volde;
Mine Pjalter skal Dn faae,
Kan med dem i Dandsen gaae,
I Dandsen gaae.«
Tjenestepigen, der havde udsat sit Barn, troede
her at kjende dets Røst, og hun blev saa forfærdet
over Visen, at hun var fra Forstanden hele sin øvrige
Levetid.
136 Præsten paa Hasevig.
Prmten paa Huseyig.
PaA Husevig paa Nordlandet boede en Præst ved
Navn Ketil Jonsson. Han lod nogle Liigkister grave
op af Kirkegaarden og sagde, at han gjorde det, fordi
der var saa snever Plads derinde, og at disse Easter
dog ikke gjorde Andet, end fyldte op, da Ligene
længst vare gaaede i Forraiadnelse.
Engang traf det sig saa, at tre gamle Ejærlinger
stode ude i Ejøkkenet og vare i Færd med at brænde
Kisterne; da sprang en Gnist op paa een af Kjær-
lingeme; den fængede snart i hendes Klæder og da de
to andre stode i hendes Nærhed, fængede den ogsaa i
deres Klædet. Uden var saa voldsom, at de Alle havde
opgivet Aanden , . før Folk kom til og fik slukket
Flammerne.
Om Natten drømte Præsten, at der kom en Mand
til ham og sagde: »Ikke skal det lykkes Dig at skaffe
Plads paa ELirkegaarden , om Du saa river vore Easter
op af den; thi nu har jeg, for at hevne os, dræbt tre
Kjærlinger for Dig, og de ville da altid optage nogen
Plads paa Kirkegaarden, men endnu Flere skal jeg
dræbe, hvis Du ikke hører op med denne Fremfærd.«
Derpaa gik Manden sin Yei.
Men Præsten vaagnede og groV aldrig meer nogen
Liigkiste op af Kirkegaarden.
Spøgelseliaeji. 137
Spøgelsehaen.
Paa et Sted, hyor der fandtes en Kirke, leyedé
iblandt Andre en Ungersyend og en Pige. Syenden
hayde den Vane, at han tidt gjorde Pigen bange, men
hun yar bleyen saa yant dertil, at hun ikke mere lod
sig forskrække ; thi hyad hun end saae , troede him
dog altid, at det yar ham, der yilde gjøre hende bange.
Engang traf det sig, at der yar bleyet tyættet
Tøi og deriblandt en Mængde hyide Nathuer, som den-
gang yare almindelige. Om Kyelden bad man Pigen
om at hente Tyætten ude fra Eirkegaarden. ^Hun løb
ud og gay sig til at sanke Tyætten sammen. Da hun
næsten yar færdig, saae hun, at der sad et hyidt
Spøgelse paa een af Grayene. Da tænkte hun yed sig
sely, at nu yilde Knegten igjen gjøre hende bange.
Him løb hen . og rey Huen af Spøgelset, thi hun meente,
at Syenden hayde taget een af Nathuerne paa, og
sagde: »Det skal nu ikke lykkes Dig at gjøre mig
bange dennegang. a Siden gik hun ind med Tyætten,
men da yar Syenden derinde.
Nu bley Tyætten fordeelt, og da yar der een Hue
formange, som yar muldet indyendig. Da bley Pigen
bange. Morgenen efter sad Spøgelset paa Grayen, og
man yidste ikke, hyad man skulde gribe til; thi Ingen
turde bringe Huen hen til det, og man sendte derfor
Bud ud i Bygden efter gode Raad. Der yar en gammel
Mand i Bygden, der meente, at det ikke kunde und-
138 Brudgommen og Spøgelset.
gaaes , at denne Sag fik slemme Følger , hyis ikke
Pigen selv bragte Spøgelset Huen og satte den stil-
tiende paa dets Hoyed i mange Menneskers Paasyn.
Man trængte ind paa Pigen, for at faae hende til at
bringe den og giye Spøgelset den paa; og hun gik da
derhen med Hjertet i Halsen, satte Huen paa Hoyedet
af Spøgelset, og sagde, idet hun var færdig dermed:
»Er Du nu fomøiet?a Men Spøgelset yendte sig om,
slog hende og sagde: »Ja. Er Du nu fomøiet?« Og
i det Samme kastede han sig ned i Graven. Pigen
faldt ved Hugget; Folk løb til og løftede hende op,
men da var hun død.
Men Svenden fik en Revselse, fordi han havde
gjort hende bange; thi derved, meente man, var han
egentlig bleven Skyld i hele Ulykken. Han hørte da
op med at gjøre Folk bange. Og saa er denne For-
tælling ude.
Bradgonmen og Spøgelset.
Fire Mænd vare engang i Færd med at grave en
Grav; Nogle sige, at det var paa Kirkegaarden paa
Reykholar. Det var muntre Mænd Allesammen, men
een af dem, et ungt og fyrigt Menneske, var dog den
overgivneste af dem Alle. Da Graven begyndte at blive
dybere, kom en Mængde Menneskebeen op af den, og
Bradgoinineii of £lpe;elset. 139
deriblandt et Laaxbeen, der hayde tilhørt en overvættes
stor Mand. Den overgivneste af Graverne tog Laar-
benet i Haanden, eftersaae det nøie, og maalte det ved
sit Been, og Sagnet fortæller, at det naaede ham fra
Fodsaalen heelt op til Hoften, skjøndt han idetmindste
var en Mand af Middelhøide. Han sagde i Spøg: »Det
skal aldrig slaae mig feil, at denne Mand har været
en dygtig Bryder, og det kunde yære morsomt at haye
ham til Gildesgjæst, naar man engang skal have Bryl-
lup.« De Andre gave ham vel Ret deri, men talte
dog mindre derom. Derpaa lagde Manden igjen Laar-
benet ned ved de øvrige Been.
Der meldes nu ikke Noget, før fem Aar derefter,
da denne unge Mand havde fæstet sig en Kvinde og
der allerede to Gange yar bleyet lyst for dem. Da
drømte hans Fæstemø tre Nætter i Rad, at der kom
en forfærdelig stor Mand hen til hendes Seng og spurgte
hende, om hendes Fæstemand nu vilde huske, hvad han
engang for nogle Aar siden i Kaadhed havde snakket
med ham om, og den sidste Nat føiede han til, at han
nu ikke skulde slippe fri for at haye ham til Bord-
gjæst yed Brylluppet. Pigen svarede ikke Noget her-
paa, men uhyggeligt følte him sig tilmode isøyne, da
hun fik dette at høre og saae, hvor stor Manden yar.
Hun hayde ikke omtalt disse Drømme for sin Fæste-
mand, før hun hayde drømt om Manden tre Gange, da
sagde hun om Morgenen til ham: »Hvem har Du isinde
at indbyde til yort Gilde, mit B^jerte?« »Det veed jeg
ikke endnu, min Skat,« syarede han, »derpaa har jeg
slet ikke tænkt endnu ; jeg vilde have alle tre Lysninger
140 Brndgommen og Spøgelset.
fra Haanden først.« »Har Du da slet ikke indbudt
Nogen endnu?« spurgte hun. Han syarede, at det han
huskede, hayde han ikke gjort det, men han begyndte
dog at tænke heroyer, og det forekom ham. underligt,
at him saa iyrigt spurgte ham herom. Efter nogen
Betænkning sagde han, at han ganske yistikke hayde
indbudt Nogen endnu; rigtignok hayde han for nogle
Aar siden i Spøg sagt til en afdød Mands Laarbeen,
der yar grayet op af en Gray, at det kunde yære
morsomt at haye en saa høiyoxen Mand til Gjæst, naar*
man engang skulde haye Bryllup, men derfor kunde
han dog ikke siges at haye indbudt Nogen. Hans
Fæstemø bley noget alyorlig deryed og sagde, at det
Slags Spøg ikke hayde yæret paa sin Plads, og aller-
mindst med de Henfarnes Been, »og nu kan jeg sige
Dig,« sagde hun, »at den Samme, som Du drey denne
Spøg med, har nok for Alyor i Sinde at møde som
Gjæst yed yort Gilde.« Hun fortalte ham nu alle sine
Drømme , og hyilke Trujsler den store Mand hayde
ladet sig forlyde med den sidste Nat. Oyer Alt dette
bley da hendes Fæstemand forfærdet og sagde , at hun
hayde Ret i, at det hayde yæret bedre, om Munden
hayde tiet stille med slig Spøg.
X)m Kyelden gik han tilsengs, som han pleiede,
men om Natten tyktes ham, at en uhyre stor Mand,
der lignede en Ejæmpe og hayde et uyenligt og barskt
Udseende, kom hen til ham og spurgte, om han nu
agtede at holde det Løfbe, han hayde giyet ham for
5 Aar siden, nemlig at haye ham til Bordgjæst yed sit
Bryllup. Fæstemanden bley ganske forfærdet og syarede,
Brndgommen og Spøgelset. 141
at det maatte vel være saa. Den Anden sagde, at han
ikke skulde undgaae det, hyad enten han nu syntes om
det eller ei; at det hayde været unødyendigt for ham
at befatte sig med hans Been, og at det yar ligesaa
godt, at han nu fik Loy til at mærke, hyad det hayde
at sige. Derpaa forlod Spøgelset ham, men han soy
til om Morgenen, og fortalte siden sin Fæstemø Jiyad
han hayde drømt og bad hende nu om et godt Raad.
Hun sagde, at han skulde skaffe sig Tømrere og Byg-
ningstømmer og derpaa i stor Fart lade opføre et Huus,
der syarede til den Mands Størrelse, som hayde besøgt
dem begge i Drømme , for at han kunde staae opreist
derinde , men indvendig skulde hver Væg være ligesaa
lang , som der var høit op til Tyerbjelkeme ; siden
skulde han lade ophænge Tepper, ligesom man pleier
at tjelde en anden Brudesal; lade brede en hvid Dug
oyer denne Gjæsts Bord, bringe ham indviet Muld paa
en Disk og Vand paa en Flaske , thi andre Retter
vilde han ikke kunne nyde; sætte en Stol til Bordet
og en Seng derind , hvis han skulde faae Lyst til at •
hvile sig; tre Lys skulde han sætte paa hans Bord og
selv skulde han følge ham did, men tage sig i Agt
for at gaae foran ham og æe til, for Alting ikke at
komme under Tag med ham. Ikke heller skulde han
modtage noget Tilbud fra ham, hvis han fremkom med
et saadant, og saa lidt 'som muligt skulde hsgi tale
med ham, men lukke Døren og siden forlade ham,
naar han havde budt ham de fremsatte Retter. Brud-
gommen forholdt sig nu ganske, som Bruden havde
foreskrevet, lod opføre et enkeltstaaende Huus af pas-
142 Bradgommen o; Spøgelset.
sende Størrelse og lod Alting indrette , som allerede
omtalt.
Det led nu hen mod Gildesdagen, og Brudevielsen
gik for sig paa samme Viis, som sædvanlig; dernæst
satte man sig tilbords , og da det var bleyet mørkt,
reiste man sig igjen fra Bordet, uden at noget Mærke-
ligt indtraf. Siden gik nogle af Gjæsteme frem og tilbage
i Brudesalen, men Andre sade yed Bægerne og snakkede
sammen. Brudeparret sad endnu stille , saaledes som
Skik er. Da hørte man et haardt Slag paa Døren,
men Ingen hayde synderlig Lyst til at lukke op. Bru-
den trak da sagte i Brudgommen, men han bley som
et Liig i Ansigtet deryed. Der gik en liden Stund,
da bley der banket igjen og dennegang meget stærkere,
end forrige Gang. Bruden tog da sin Ægtefælle yed
Haanden, førte ham, skjøndt han nødig yilde til det,
hen til Døren og lukkede op. Da saae de der en for-
færdelig stor Mand , der sagde , at nu yar han kommen
som Gjæst til deres Bryllup. Bruden skubbede med
Lempe Brudgommen ud af Gildeshuset, for at han
kunde modtage denne Gjæst, og idet hun igjen lukkede
Døren, bad hun Gud at styrke ham.
Men om Brudgommen er at fortælle, at han gik
med denne Mand til det Huus, han hayde ladet opføre
for ham, og yiste ham derind. Gjæsten yilde haye, at
Brudgommen skulde gaae foran, men det yilde denne
ikke. Det blev Enden herpaa, at den Fremmede gik
foran ind i Huset, sigende, at fra denne Stund af
skulde Brudgommen yare sig for nogensinde oftere at
fl^ye sig i Kast med en død Mands Been. Brudgommen
Brudgommen og Spøgelset. 143
«
lod, som om han ikke hørte det, men bad Gjæsten at
tage til sig af de fremsatte Retter, og bad ham om
ikke at tage det ilde op, at han ikke kunde blive
derinde hos ham. Den Anden bad dog Brudgommen
om at komme indenfor et Øieblik; men det vilde Brud-,
gommen paa ingen Maade. Da sagde Spøgelset: »Siden
Du ikke har Tid til at blive hos mig denne Gang eller
til at komme ind til mig, haaber jeg, at Du dog gjør
mig den Fomøielse, til Gjengjæld at møde hos mig som
Gildesgjæst. « Men Brudgommen gav et bestemt Afslag
og slog derpaa Døren i Laas. Derefter gik han ind i
Brudehuset, hvor der var temmelig tyst; thi Alle vare
blevne tause ved denne Begivenhed. Kun Bruden alene
sad der med et muntert Aasyn. Gjæsteme droge efter-
haanden bort, Een efter Anden, men Ægteparret gik
til Hvile og sov til om Morgenen.
Om Morgenen vilde Bonden see til den Gjæst, der
Afbene^ iforveien var kommen allersidst. Men Bruden
sagde, at han ikke skulde gaae et eneste Skridt did,
før hun kom med ham. De gik begge to til Huset,
hun foran og lukkede op; der var da ikke Spor mere
af Gjæsten tilbago.; han havde tømt Flasken , men
drysset Mulden af Disken overalt omkring paa Gulvet.
»Det anede mig, o sagde Konen, »var Du gaaet til
Huset foran mig og havde traadt i denne Muld med
Foden, vilde Du være kammen i Spøgelsets Magt og
aldrig kunne vendt tilbage til Menneskeverdenen. Men
mig vil det ikke skade, om jeg ogsaa træder indenfor,
og nu skal jeg feie og rense Huset.«
144 Degnen fra Mørkaa.
Andre fortælle , at idet Spøgelset gik sin Vei
igjen, skal det være gaaet hen til Døren , enten paa
selye Brudehuset eller paa Ægteparrets Soyekammer,
og haye kyædet:
•Min Tak I ei fortjene
For Bradekost paa Bord;
Min Drik var Vandet rene,
Min Spise Ma]d og Jord.«
Fra den Dag af besøgte han aldrig tiere disse
Ægtefolk, og de leyede længe sammen i Lykke og
Ej ærlighed.
Degnen fra Hørbaa.
Der yar i gamle Dage en Degn paa Mørkaa i
ØQorden; hans Nayn næynes ikke, men han yar gode
Venner med en Pige, der hed Gu^fun og efter Nogles
Sigende hayde hjemme paa Bægisaa paa dei^ anden Side
af Hørgaaen, hyor hun tjente hos Præsten.
Degnen eiede en Hest med graa Manke, som han
kaldte Faxe og altid red paa. Det traf sig engang
kort før Juul, at han kom til Bægisaa, for at indbjde
Gudrun til Julegammen paa Mørkaa, og han loyede at
hente hende til en bestemt Tid og følge hende til
Gildet lille Juleaften. I de nærmeste Dage før Degnen
Degnen fra Mørkaa. 145
red hen for at indbyde Gudrun var der falden megen
Snee, og lis havde lagt sig paa Vandet ; men den Dag,
han red til Bægisaa, var det Tøveir, og da det led paa
Dagen, var Aaen ufremkommelig formedelst Dri^s og
stærk Strøm. Han drog derfra, uden at tænke paa,
hvad der havde forandret sig om Dagen, og meente, at
Aaen var den samme endnu, som om Morgenen. Over
Øxnédalsaa førte en Bro, men da han kom til Hørgaa,
var denne steget og havde sprængt Isen. Han red
derfor ned langs Aaen , indtil han kom ligeoverfor
Saurbær, den nærmeste Gaard ved Mørkaa, hvor der
fandtes en Bro over Aaen. Degnen red ned paa Broen,
men knap var han kommen midt paa den, før den
brast itu og han faldt i Aaen.
Da Bonden paa Tuevold den næste Morgen stod
op af sin Seng, saae han en sadlet Hest staae neden
for sin Hjemmemark og han syntes, at han der skulde
kjende Degnens Faxe. Herover blev ,han lidt underlig
tilmode; thi han havde seet Degnen ride forbi der
Dagen i Forveien, men havde ikke seet ham vende til-
bage, og han anede derfor snart, hvorledes dette hang
sammen. Han gik nu ned over Marken, og da var
det ganske rigtig Faxe, som stod der, driwaad og ilde
< forkpDunen. Siden gik han ned til Aaen , ned paa det
saakaldte Tuevoldsnæs; der fandt han Degnen foran
paa Næsset, hvor han var opdreven som Liig. Bonden
drog strax til Mørkaa og fortalte disse Tidender. Den-
gang man fandt Degnen, havde hans Baghoved taget
megen Skade af de omdrivende Esflager. Han bragte«
bjem til Mørkaa og i Ugen før jlllil blev han begravel;
Islandske Folkesagn. 10
146 Degnen fra Morkaa.
Siden Degnen drog fra Bægisaa, og til lille Jule-
aften, var der ingen Efterretning kommen fra Mørkaa om
hyad der yar skeet, paa Grund af ideligt Tøveir og
stærk Strømgang. Men Dagen før Juul yar det stillet af,
og om Natten yar Vandet faldet i Aaen, saa at Gudrun
haydé godt Haab om at komme til Julegildet paa Mørkaa.
Da det led paa Dagen, gay hun sig til at pynte sig,
og som hun næsten yar kommen i hele Stadsen, hørte
hun Nogen banke paa Døren; en anden Pige, der stod
hos hende, lukkede op, men saae Ingen udenfor; ude
yar >d^t hyerken ly;st eller mørkt ; thi Maanen seilede
bag Skyer, der ideligt giede den forbi.
Pigen kom ind og fortalte, at hun Intet hayde
seet, men Gudrun sagde: »Det er sagtens mig, det her
gjælder, og nu skal jeg gaae ud.« Hun yar da færdig
med at pynte sig og hayde kun tilbage, at tage Kaaben
paa. Hun tog Kaaben og trak det ene Ærme paa,
men det andet kastede hun oyer Skulderen og holdt
fast deri. Udenfor saae hun Faxe holde for Døren og
en Mand stod yed den, som hun antog for Degnen.
Om de der talte sammen, yeed man ikke, men Manden
løftede Gudrun op paa Hesten og satte sig derpaa sely
op paa den foran hende.
De rede* nu en Stund, uden at tale sammen, og
kom til ^ø]gaaen, som yar kantet med høie lisstykker ;
idet Hesten sprang oyer et saadant lisstykke, løftedes
Degnens Hat bagtil, og Gudrun fik da at see den bare
Hoyedskal. I samme Øieblik fiøi Skyerne fra Maanen;
da sagde han:
Degnen fra Mørkaa. 147
»Maanen glider,
Døden rider;
Seer Du ei den hvide Plet
I min Nakke,
Garun, Garun?«*)
Hun blev forfærdet herover og taug stille. Andre
sige derimod, at Gudrun selv løftede hans Hat i Veiret
og derved fik at see den hvide Hovedskal, og at hun
da skal have sagt: »Jeg .seer, hvorledes det hænger
sammen.«
Nu siges ikke mere om deres Samtaler eller deres
Ridt, før de kom ly em til Mørkaa, hvor de stege af
Hesten udenfor Sjælelaagen **) ; der sagde han til Gudrun :
»Her Du vente, Garun, Garun,
Mens jeg bringer Faxe, Faxe
Op for Gjærdet, Gjærdet.«
Han gik nu bort med Hesten, men hun kom til
at see ind paa Kirkegaarden og bange blev hun, da hun
der fik Øie paa en aaben Grav. Da faldt det hende
ind, at gribe i Klokkestrengen; i det Samme tog Nogen
fat bag i hende, og det blev her hendes Lykke, at
hun ikke havde faaet Tid til at trække begge Kaabe-
ærmerne paa; thi saa stærkt trak han, at Kaaben gik
i Stykker ved Skuldersømmen paa det Ærme, hun havde
*) Garun o: Gudrun. Gjengangere kunne nemlig ikke
nævne Guds Navn eller noget Ord , hvori Guds Navn
findes.
**) Isl. : sdlnhlid o: den Laage, hvorigjennem Ligene føres
ind i Kirken.
10*
148 Degmen fra Mørkaa.
faaet paa. Men det Sidste, hun saae til Degnen, yar,
at han kastede sig, med Kaabestumpeme i Haanden,
ned i den aabne Grav, hvorpaa Mulden fra begge Sider
blev feiet ned over ham.
Gudrun blev ved at ringe, indtil Gaardens Folk
paa Mørkaa kom ud og hentede hende; thi him var
bleven saa ræd over Alt dette, at hun hverken turde
gaae eller høre op med at ringe; hun kunde jo nok
vide, at hun her havde havt med Degnens Gjenfærd
at gjøre, skjøndt hun ikke tidligere havde faaet nogen
Efterretning om hans Død. Herom fik hun da ogsaa
Vished, da hun kom i Tale med Folkene paa Mørkaa,
der fortalte hende hele Historien om Degnens Død,
medens hun igjen fortalte dem om sin Færd.
Den samme Nat kom Degnen, da Alle vare til-
sengs og Lysene slukkede, og stormede ind paa Gudrun
med en saadan Voldsomhed, at Folkene maatte staae
op, og Ingen fik da mere Søvn i Øiet den Nat. I en
haly Maaned derefter kunde hun aldrig være alene, og
hver Nat maatte Nogen vaage over hende. Ja, Nogle
sige endogsaa, at Præsten selv maatte sidde paa Senge-
kanten hos hende og læse i Psalmebogen. Tilsidst fik
man hentet en Troldmand Vester fra SkageQorden. Da
han kom, lod han opgrave en stor Steen, der laa oven-
for Hjemmemarken , og vælte den l\jem til Gavlen paa
Sovehuset. Om Aftenen kom Degnen, da det begyndte
at blive mørki, og vilde ind i Husets, men Troldmanden
kneb ham Syd for Gavlen, satt^'* ham der ned med
mange Besværgelser, og væltede' siden Stenen ovenpaa
ham ; og der skal nok Degnen ligge endnu den Dag idag.
Sisnurd og Gjengangreren. 149
Efter den Tid h«rte Spøgeriet paa Mørkaa op og
Gudrun blev raskere igjen. Noget efter drog hun atter
l^'em til Bægisaa, men Folk sige, at him aldrig mere
blev den Samme, som hun yar før.
Sigurd og Gjengangeren.
Der boede paa en Gaard en Bonde, som havde en
Søn, der hed Sigurd. Alle Folk syntes, at Sønnen var
en underlig Fyr; ilde var han lidt, men han var da
ogsaa saa uartig, at der ikke var noget Udkomme
med ham.
Engang kom til denne Gaard en Mand, ved Navn
Sigurd, som bad Bonden om at maatte være der om Vin-
teren og fik Tilladelse dertil. Den Fremmede kunde ikke
foretage sig Andet, end spille paa Harpe. Men begge
Navnerne bleve saa gode Venner, at Bondesønnen ikke
holdt af at være andetsteds, end hos den fremmede
Gjæst.
Vinteren gik hen, og om Vaaren drog Vinter-
gjæsten igjen bort. Efter at han var reist fra Hjemmet,
kjedede Bondesønnen sig der overalt, saa at han ikke
holdt ud at være paa noget Sted, og om Høsten drog
han da ud, for at lede efter Sigurd. Han gik til hver
Gaard, drog fra Bygd til Bygd, fra Syssel til Syssel,
og spurgte overalt om sin Navne Sigurd. Endelig
150 Sigurd og Gjengangeren.
kom han til en Præstegaard, hvor han ogsaa spurgte
efter sin Navne. Ingen vidste Noget om ham, men
man fortalte ham dog saa Meget, at nylig var en Mand,
der hed Sigurd, kommen did, men at han lige var død.
Han spurgte, hvor han laa. Man sagde ham, at han
laa derude i Elirken og at han nylig var bleven lagt i
EListe. Han bad om at maatte gaae derud, og efter at
have erholdt Tilladelse dertil, blev han siddende over
Basten til heelt ud paa Natten. Om Natten stod Sigurd
op af Kisten, gik ud og blev længe borte. Men Sigurd
Bondesøn i^ad imens ved Kisten.
Det traf sig saaledes, at Præstens Hustru der paa
Gaarden nylig havde født et Barn. Henad Morgen-
stunden kom Gjengangeren og vilde i Kisten igjen.
Bondesønnen sagde, at det fik han ikke Lov til, hvis
han ikke fortalte ham, hvad han nu havde taget sig
for: »Jeg legede med mine Penge,« sagde Gjen-
gangeren. »Nu vil jeg have Lov' til at komme i
Kisten,« vedblev han. »Ikke før Du siger mig, hvor
Pengene ligge,« sagde Sigurd. »Det faaer Du ikke
at vide,« sagde Gjengangeren. »Saa kommer Du heller
ikke i Kisten,« svarede Sigurd. Da fortalte Gjen-
gangeren, at de laae under Hjørnet i Badstuen. »Hvor
mange er åetU spurgte Sigurd. »Een Fjerding,« sva-
rede Gjengangeren. »Tog Du Dig nu ikke Mere for?«
spurgte Sigurd. »Nei,« svarede Gjengangeren. »Du
foretog Dig vist Mere,« sagde Sigurd, »og Du kommer
ikke ned i din Kiste, før Du har sagt mig det.« »Jeg
dræbte Præstekonen,« sagde Gjengangeren. »Hvorfor
gjorde Du det?« spurgte Sigurd. Jeg vilde være Ven
J^ -»
Sigurd og Ojengaageren. 151
med hende, mens hun levede,« sagde Gj engangeren ;
»men hun formeente mig det.« »Hvorledes bar Du
Dig ad?« spurgte Sigurd. Jeg strøg alt det Liv, der
rar i hende , udi den lille Finger,« svarede Gjen-
gangeren. »Kan hun ikke bringes tillive igjen?«
spurgte Sigurd. »Jo,« svarede Gjengangeren , »hvis
Baandet, jeg bandt om den lille Finger, bliver løsnet
saa lempeligt, at der ikke flyder Blod.«
»Nu vil jeg ned i Kisten,« sagde Gjengangeren.
»Ikke uden Du lover mig, aldrig tiere at staæ op af
Blisten,« svarede Sigurd. »Jeg vil ned i Kisten,« sagde
Gjengangeren. »Lov mig først det Andet,« svarede
Sigurd. Enden blev da, at Gjengangeren lovede, aldrig
mere at staae op af sin Kiste. Han lagde sig nu ned
i Kisten og den lukkede sig igjen.
Om Morgenen kom Sigurd ind i Gaarden og traf
Folkene i stor Sorg. Han spurgte , hvad der feilede
dem, og man fortalte ham da, at Præstens Kone var død
om Natten. Han bad om Tilladelse til at maatte see
hende, og man viste ham, hvor hun laa. Han løste
Baandet paa Præstekonens Lillefinger, og strøg hele
hendes Legeme, indtil hun lidt efter lidt levede op
igjen. Siden fortalte han Præsten sit Mellemværende
med Gjengangeren og viste ham Pengene, for at be-
kræfte Sandheden af sit Udsagn. Han blev nu holdt i
stor Ære af Præsten, der tog ham i ^tt^'eneste og
siges at have gjort en saare flink 'Man^^^^Km, og det
fortælles, at Sigurd fra denne Dag af altioHPrte sig vel.
Og saa ender denne Fortælling.
152 Den modige Dreng.
Den modige Dreng.
Der var engang en saare stivsindet Dreng, som
ikke brød sig om nogen Ting. Hans Nærmeste, enten
det nu var hans Forældre eller Slægtninge, vare fulde
af Bekymring herover; thi hvorledes de saa bare sig
ad med ham, kunde de dog aldrig faae ham til at blive
bange for Noget. Da de saa ganske havde opgivet
ham, fik de ham anbragt hos Sognepræsten, hvem de
blandt Alle troede bedst skikket til at kunne udrette
Noget med Drengen og kue hans Mod.
Da Drengen kom til Præsten, viste det Samme
sig snart, at der ikke var den Ting, han frygtede,
hvad saa Præsten fandt paa. Men dog viste Drengen
ligesaalidt Præsten, som dem, han tidligere havde været
hos, Næsviished og Trods. Der gik saaledes nogen
Tid hen. Drengen blev hos Præsten, og denne gjorde sig
al mulig Umage, for paa een eller anden Maade at
gjøre ham bange, men det lykkedes ham aldrig. En-
gang om Vinteren havde man bragt tre Liig, der skulde
jordes, til Kirken, men paa Grund af at Ligene kom
seent paa Dagen, bleve de om Kvelden satte ind i
Kirken, for at de kunde blive jordede den næste Dag.
Det var i^Hjfege Skik her i Landet, at Ligene ikke
bleve jor^^^HKister , og saaledes var det her, at
disse Liig^VBc vare iførte Liigklædenfe. Da Ligene
vare baame ind i Kirken, lod Præsten lægge dem tvers
over Gangen imellem Stolestf^eme foran i Kirken, ved
Den modige Dreng. 153
Siden af hyerandre, men dog med et lille Mellemrum
imellem hrert. Da det var hen paa Aftenen, sagde
Præsten til Drengen: »Aa, gaa et Øieblik ud i Kirken
for mig, min Dreng, og hent den Bog, der ligger paa
Altret.« Drengen adlød strax; thi ulydig var han
ikke, om han ogsaa var stirsindet. Han gik ud i
Kirken, lukkede Døren op og vilde gaae ind over
Kirkegulvet. Da han var kommen lidt indenfor Døren,
snublede han næsegruus over Noget, som han stødte
Fødderne imod. Han lod sig ikke forskrække, famlede
omkring sig med Hænderne, og mærkede da, at han var
falden over eet af Ligene , hvilket han da tog og
slængte fra sig op imellem Stolene paa den ene Side.
Han gik nu indefter, men faldt da anden Gang over
det andet Liig. Han behandlede det paa samme Yiis,
som det første. Siden blev han ved at gaae fremad,
men snublede atter over det tredie Liig, hvilket han,
ligesom de andre, smed fra Gulvet op imellem Stolene.
Derefter gik han hen til Altret, tog Bogen, og efter at have
lukket Kirken igjen, bragte han Præsten den. Præsten
tog imod Bogen og spurgte, om han var bleven Noget
vaer. Drengen svarede Nei og viste ingensomhelst
Forandring paa sig. Præsten spurgte: »Mærkede Du
da slet ikke Noget til Ligene, der laae i Gangen?«
Drengen svarede:- »Naa, Ligene; jo, dem blev jeg vaer;
jeg vidste ikke rigtig hvad Præsten meente.« »Nu,
hvorledes blev Du dem vaer,« sagde Præsten, »de laae
Dig vel i Veien?« »Det regner jég ikke,« svarede
Drengen. »Hvorledes bar Du Dig da ad, for at komme
indad Kirkegulvet?« spurgte Præsten. »Jeg smed ^dem
154 Den modige Dreng.
fra Gulvet op imellem Stolene; der ligge de. o Præsten
rystede paa Hovedet og talte ikke Mere med ham om
den Sag. Om Morgenen, da Folk vare staaede op,
sagde Præsten til Drengen: »Nu maa Du herfra; jeg
vil ikke have Dig i mit Huus, siden Du er saa hensyns-
løs, , at Du ikke undseer Dig for at forstyrre de Heden-
£ELmes Fred. Drengen svarede vel herpaa, og sagde
Farvel til Præsten og Folkene paa Graarden.
Nu drog han om i nogen Tid, uden at eie et
Sted at hælde sit Hoved til. Men paa en Gaard, hvor
han blev en Nat over, hørte han, at Bispen paa Skal-
holt var død. Han gjorde da en lille Afstikker og
drog afsted til Skalholt. Da han kom did, begyndte
Dagen at hælde, og derfor bad han om Nattely. Man
svarede ham, at det var ham vel imdt, men selv maatte
han sørge for sin Sikkerhed. Han spurgte, om det da
førte noget Ondt med sig, at være der, og hvad der voldte
det. Folkene svarede ham, at saaledes havde Tingene
vendt sig efter Bispens Død, at intet Menneske kunde
holde ud at være paa Stedet for bare Spøgeri, saasnart
det begyndte at blive mørkt, og derfor maatte alle
Folk flygte derfra hver Nat siden. »Da tykkes mig
endnu bedre at være her,« st&gde Drengen. Gaardens
Folk bade ham dog ikke at tale saa; thi der var
saamæn ingen Fomøielse ved at være der. Da Mørket
faldt paa, begyndte Folkene saa smaat at forlade Gaar-
den, og med et tungt Sind bøde de Drengen Farvel;
thi de ventede ikke at see ham igjen. Drengen blev
tilbage og var ved ypperligt Mod. Da det var blevet
mørkt, tændte han Lys. Siden gik han omkring i
Den modige Dreng. 155
Huset Og sa$,e sig om. Det sidste Sted han kom, var
i Ejøkkenet. Der var stor Velstand i Huusholdningen ;
en Mængde smækfede Faarekroppe hang i Rækker, og
i Forhold dertil var Alt, hvad han saae. Drengen
havde ikke længe smagt Hængekjød, og han begyndte
at faae Lyst dertil, da han saae, at her var. en stor
Overflødighed deraf forhaanden. Sove vilde han ikke,
for desbedre at blive Spøgeriet vaer, og han bestemte
sig derfor til at gjøre Ild paa, huggede Ved og satte
en GrydQ med Vand over Ilden, skar siden en Faare-
krop i Stykker og puttede den i Gryden. Hidtil havde
han endnu ikke opdaget noget Spøgeri. Men da Alt
var kommet i Gryden, hørte han^ at der oppe i .Skor-
steenspiben blev sagt med en mørk Stemme: »Maa jeg
falde?« Han svarede: »Hvorfor skulde Du ikke have
Lov til at falde?« I det Sanmie kom hele den øverste
Deel af en Mand ned af Skorstenen, Hoved med Skuldre
og Arme med Hænder paa, og en Stund laa denne
Klump der paa Gulvet uden at røre sig. Lidt efber
hørte Drengen, at der blev spurgt oppe i Skorstenen:
»Maa jeg falde?« Han svarede, som forrige ^ang:
»Btvorfor skulde Du ikke have Lov til at falde?« Og
ned igjennem Skorstenen faldt da den midterste Deel
af en Mand ned til Laarene. Denne Klump faldt ned
ved den anden Klump og blev saa liggende der uden
at røre sig. Da hørte Drengen endnu engang, at der
blev spurgt oppe i Skorsteenspiben : »Maa jeg falde?«
Han svarede, som tidligere: »Hvorfor skulde Du ikke
have Lov til at falde? Du maa jo dog have Noget til
at staae paa.« Da faldt Fødderne af en Mand ned;
156 Des modiere Dreng.
de vare oyennaade store, ligesom de Ellumper, der først
faldt ned. Efter Faldet laae alle disse Klumper en
Stund rolige paa Gulvet. Men da Drengen bier kjed
heraf, gik han hen til dem og sagde: »Siden nu Alt,
hyad der hører Dig til, er kommet ned, er det bedst,
at Du begynder at stavre omkring.« Alle Ellumpeme
skrede da sammen og bleve til en forfærdelig stor Mand.
Han sagde intet Ord til Drengen, men gik af Kjøk-
kenet ud i Forhuset. Drengen fulgte efter den store
Mand, hvor han gik foran. Manden gik ind i en Stue
foran i Huset og hen til en stor Kiste. Den aabnede
han, og Drengen saae, at den var fuld af Penge. Den
store Mand tog den ene Haandfuld Penge op af Kisten
efter den anden , kastede dem over Hovedet og lod
dem falde ned bagved sig. Paa denne Maade blev han
ved heelt ud paa Natten, indtil han havde tømt Kisten.
Da greb han i Bunken, som han havde hældt ud paa
Gulvet og øste paa sanune Viis af den over sit Hoved
ned i Kisten igjen. Drengen stod hos Spøgelset, mens
det øste Pengene frem og tilbage og saae, hvorledes
de timede rundtomkring paa Gulvet. Spøgelset tog nu
fat af alle Kræfter, for at faae Pengene op i Kisten,
og skrabede med Hænderne de Penge sanmien, der vare
trillede ned af Bunken omkring paa Gulvet ; og Drengen
kimde deraf forstaae, at det troede, at Dagen var nær,
og derfor vilde skynde sig saameget som muligt-. Nu
kom det dertil, at Spøgelset havde faaet alle Pengene
ned i Kisten igjen, og Drengen mærkede da, at det
agtede at drage bort og at det vilde skynde sig ud af
Stuen. Drengen meente, at der ingen Nødvendighed
•'' Den modige Dreng. 157
var for, at det skyndte sig saa meget, men Spøgelset
sagde, at det var der dog; thi nu var Dagen der.
Bet vilde forbi Drengen, men denne søgte at forpurre
t, ved at faae Tag i det. Men det gik saalænge, til
^ jSpøgelset blev vredt, greb fat i Drengen og sagde, at
det nu ikke vilde være raadeligt for ham længere at
forhindre det fra at komme ud. Drengen tog imod
G^engangeren, men mærkede snart at hans Kræfter her
vilde komme tilkort, og veg derfor langsomt tilbage,
idet han kun søgte at undgaae svære Hug og Fald,
og saaledes holdt de paa i nogen Tid. Engang, da
Spøgelset vendte Ryggen imod Stuedøren , der stod
aaben, vilde det løfte Drengen op til sin Brifige, for at
kimne slænge ham saameget desto haardere ned i
Gulvet. Drengen saae tydeligt, hvad det havde i Sinde,
og kunde sagtens tænke sig, at det vilde føre til hans
Bane. Han greb derfor til den Udvei, da Spøgelset
gjorde den første Anstrengelse, for at trække ham op
til sig, at han løb lige ind i dets Favn med saa stor
Voldsomhed, at Spøgelset faldt bagover og fik Dør-
tærskelen midt imder. Ryggen, medens Drengen ved
Faldet kom til at ligge ovenpaa det. Men det traf sig
saa, at da Spøgelset faldt med Hovedet ud af Stuen,
skar Lyset , der da var kommet midt paa Himlen , i
dets Øine, og det sank derfor i to Stykker ned i Jor-
den, der hvor det laa, eet Stykke paa hver Side af
Tærskelen, og Gulvet lukkede sig strax igjen, saasnart
Stykkerne forsvandt, Skjøndt Drengen var noget stiv
i Lemmerne og forstødt af Gjengangerens Tag, gav han
sig dog strax til at lave to Kors af Træ, som han
ir>8 Den modj^ Dreng.
jog ned i Gulvet, hvor Stykkerne vare sunkne n^d, det
ene udenfor, men det andet indenfor Stuedøren. Siden
lagde han sig tilsengs og sov , til Gaardens Folk koiå
lyem om Morgenen og det var høilys Dag. ^ ^
De bøde hani GU)dmorgen, og havde mere straa-^^
lende An^iigter nu, de saae ham i Live, end de havde
havt, da de sagde Farvel til ham Aftenen i Forveien,
og 'de spurgte ham, om han ikke havde mærket Noget
til Spøgeriet om Nattea. Drengen svarede, at han
ikke var bleven noget Spøgeri vær. Folkene vilde ikke
troe ham, hvad han saa ^orde, for at overbevise dem
derom.
Han blev nu der den næste Dag over; thi baade
var han saare medtaget af sin Kamp med Gjengangeren,
og heUer ikke vilde Gaardens Folk for Alt i Ver-
den miste ham, da han forstod saa godt at sætte Mod
i dem. Om Kvelden , da han saae , at de vilde til at
gaae bort, søgte han paa enhver tænkelig Maade at
faae dem til at blive rolige der paa Stedet, og sagde,
at Spøgeriet ikke vilde gjøre dem nogen Skade. Men
det hjalp Altsammen Intet. Folkene troede ham ikke, og
gik derfor deres Vei, ligesom Aftenen i Forveien ; men dog
havde han udrettet Saameget med sine Overtalelser og
Opmimtringer , at de ikke nærede nogen Frygt for at
lade ham blive der tilbage. Da de havde forladt Gaar-
den, gik Drengen tilsengs, hvilede trygt og sov indtil den
lyse Dag. Om Morgenen vendte Gaardens Folk tilbage,
og spurgte ham atter om Spøgeriet, men han svarede,
at han ikke havde mærket Noget til det, og han
meente da, at de ikke havde nødig tiere at nære
Den modige Dreng. 159
nogen Frygt i saa Henseende. Han fortalte dem nu
Alt, hvad der var skeet den foregaaende Nat, viste
dem Korsmærkeme paa Gulvet, hvor Kropstykkeme
vare sunkne ned, og førte dem derpaa hen til Penge-
kisten. De takkede Drengen med velvalgte Ord for
hans modige Optræden, bade ham om at forlange Hvad-
somhelst han maatte ønske af dem til Gjengjæld for
den Hjelp, han havde ydet dem, enten han nu ønskede
Penge eller Gods, og sagde, at han kunde blive paa Skal-
holt saalænge han blot havde Lyst dertil. Han takkede
dem for deres gode Tilbud, men han trængte hverken
til Rigdom eller noget Andet, sagde han, og ikke vilde
han dvæle her længer efter denne Dag. Men den næste
Nat blev han der dog, og den Nat laae alle Folkene
I\jemme paa Gaarden, og hverken dengang eller siden
mærkede man der noget Spøgeri. Om Morgenen lavede
Drengen sig færdig til at reise fra Skalholt; Folkene
vilde paa ingen Maade miste ham, men det l\jalp ikke,
han vilde af sted. Han sagde, at nu havde han ikke
Mere at gjøre der, siden Folkene nu kunde blive ved
Gaarden. Derpaa forlod han Skalholt, meget imod Fol-
kenes Villie, og styrede Nordpaa.
Der skete ikke noget Mærkeligt paa hans Vei,
før han en skjøn Dag kom til en Hule. Der gik han
ind. Han fik ikke Øie paa noget Menneske, men i en
Sidehule saae han tolv Senge, der stode opstillede, sex
paa hver Side, ligeoverfor hverandre. Alle Sengene
vare uredte, og da der endnu var Noget tilbage af
Dagen, saa at han ikke kunde vente, at Huleboerne
kom hjem saa snart, gav han sig til at rede alle
160 Den modige Dreng.
Sengene. Da han yar færdig dermed , lagde han sig i
den Seng, der stod yderst paa den ene Side af Hulen,
svøbte omhyggeligt Teppet om sig og faldt i Søvn.
Efber nogen Tids Forløb vaagnede han ved at der gik
Nogen omkring i Hulen; han hørte, at der var kommen
endeel Mennesker, der forundrede sig over, hvem der
vel kunde være kommen derind og have viist dem den
Villighed, at rede deres Senge; han havde ærligt for-
tjent Tak derfor, sagde de. Efterat de, som det fore-
kom ham, havde spiist til Aften, gik de i Seng. Men
da £ieren af Sengen, som han laa i, trak Teppet til-
side , fik han strax Øie paa Drengen. Huleboerne
takkede ham for hans Haandsrækning, der var kommet
dem saa godt tilpas, og bade ham om at blive der hos
dem, for at være dem til melp ly emme i Hulen; thi
de havde ikke megen ^ Tid selv , de maatte forlade
Hulen ved Solens Opgang, da deres Fjender ellers kom
og kjæmpede med dem der , og af den Grund kunde
de ikke tage sig af nogensomhelst Ting derhjemme.
Drengen sagde, at han modtog deres Tilbud og vilde
dvæle hos dem i nogen Tid. Han spurgte dem da,
hvorledes det hang sammen dermed , at de hver Dag
havde en saa svær Kamp at bestaae, der aldrig tog
nogen Ende. Huleboerne sagde, at disse Mænd vare
Fjender, med hvilke de tidligere ofte havde ligget i
haarde Trætter, og som altid havde maattet give tabt
i Kampen. De fortalte, at de endnu hver Kveld fik
Bugt med dem og fældede dem. Men nu vendte det
sig saa, at alle deres Fjender gik igjen om Morgenen
og vare vildere og voldsommere, end de nogensinde før
Den modige Dreng. 161
hårde været, og uden Tvivl vild^ de blive angrebne
af deres Modstandere i Hulen, hvis de ikke vare til-
stede paa Kamppladsen ved Solens Komme. Siden gik
de tilsengs og sov til næste Morgen.
Strax ved Solopgang gik Huleboerne, væbnede til
Tænderne, deres Vei, men bade først Drengen om at tage
sig af Hulen og Husets Gjeming, hvilket han lovede dem.
Opad Dagen gik Drengen hen til en Nøddeskov, der
laa ad den Kant, hvor han havde seet dem forsvinde om
Morgenen, da de gik fra Hulen, for at faae at vide,
hvor Kampen stod. Da han havde opdaget Kamp-
pladsen, skyndte han sig ind i Hulen igjen. Dernæst
redte han Huleboernes Senge, feiede hele Hulen og
gjorde hvad der ellers skulde gjøres. Trætte og ud-
mattede kom Buleboerne hjem om Kvelden og glade bleve
de, da de saae, at Drengen havde besørget den hele
Madlavning, saa at de selv ikke havde Andet at gjøre,
end spise og efter endt Maaltid søge Sengen, hvorpaa
Alle gav sig til at sove, med Undtagelse af Drengen.
Han laa vaagen og tænkte paa, hvorledes han
skulde komme til Kundskab om Sammenhængen med,
at Huleboernes Fjender gik igjen om Natten. Da han
troede, at alle hans nye Fæller vare faldne i Søvn^
stod han op, valgte iblandt deres Yaaben det, han
syntes bedst om, og tog det med sig. Derpaa drog
han afsted til Kamppladsen, og naaede den lidt efter
Midnat. Der var Intet at see, uden Faldne og deres
afhuggede Hoveder. Der blev han nu en Stund.
Men ved D.aggty saae han k6rt fra Kamppladsen
en Hoi aabne sig, udaf kvilken der kom en Kvinde;
Islandske Folkesagn. 11
162 Den modige Dreng.
hun var iført en Jjlaa Kaabe og bar en Krukke i
Haanden. Han saae hende gaae lige hen paa Val-
pladsen til een af de Faldne og smøre Noget af Kruk-
kens Indhold saayel paa det Stykke af Halsen, der sad
paa den Dødes Orerkrop, som paa det Stykke, der
sad red Hovedet, og derpaa sætte Hoyedet paa Kroppen ;
da sad det strax fast, og den Døde lerede op igjen.
De samme Kunster gjorde him med 2 eller 3 til, der
ligeledes strax levede op igjen. Da foer Drengen hen imod
Kjærlingen og gav hende Banehug; thi nu kunde han
jo nok vide, hvo der voldte, at Huleboernes Fjender
gik igjen; derpaa dræbte han dem, hun havde kaldt
tillive igjen. Da dette var gjort, gik han selv hen og
prøvede paa, om det vilde lykkes ham at lade de
Faldne leve op igjen paa samme Yiis, som det lykkedes
hende; han smurte Noget .af Krukkens Indhold paa
Halsranden, og det lykkedes ligesaa godt, som tidligere.
Nu morede han sig med, skifteviis at lade Valen
leve op og paany dræbe dem, han havde kaldt tillive,
indtil Solen randt op; da kom hans Fæller did fra
Hulen fuldt væbnede; de vare blevne underligt tilmode
over at han var bleven borte for dem med nogle af
deres Vaåben, men da de kom til Valpladsen og saae
, deres Fjender ligge døde, uden at kimne røre sig,
forekom Tingene dem at have taget en heldig Vending.
Huleboerne bleve glade ved at see Drengen og spurgte,
hvoiledes han havde fundet paa at gaae derhen. Han
fortalte dem da, hvorledes det Hele hang sammen, og
hvorledes EUekvinden havde havt i Sijide at kalde de
Faldne tillive igjen. Han viste dem Salvekrukken, tog
Den modige Dreng. 163
een af de Faldne, indsmurte ham og satte Hovedet paa
ham. Han lerede da snart op igjen, men Folkene
dræbte ham paa Øieblikket.
Huleboerne takkede ham nu med mange og fagre
Ord for det udviste Mod; de bade ham om at blive
hos dem, saalænge han lystede, og bøde ham Penge
for den Hjelp, han havde ydet dem. Han takkede
dem for det gode Tilbud og sagde, at han gjeme tog
imod at blive hos dem. Efter Alt dette blev Hule-
boerne saa lystige og glade over Drengen, at de gjorde
tusinde Spilopper, og det blev da foreslaaet, at nu
skulde de prøve, hvorledes det var at døe, siden de
kunde kalde hverandre tillive igjen. De dræbte hver-
andre, strøg Salve paa Saaret og levede strax op igjen.
Dette gik en Stund til stor Gammen for dem.
Men engang, da Hovedet var blevet hugget af
Drengen og man ved Hjelp af Salven havde faaet det
til at groe fast til Kroppen igjen, vendte Ansigtet bag,
men Nakken for. Da Drengen nu saae sin Bagdeel,
fordi Hovedet vendte forkeert, blev han som rasende af
Skræk, og bad dem om for Guds Skyld at befrie ham for
den Kval. Huleboerne løb strax til, huggede Hovedet
af ham paany, og satte det rigtig paa Kroppen. Da
fik han igjen sin Forstand tilbage, og var siden ligesaa
modig af sig, som han altid før havde været.
Folkene sankede siden alle de døde Kroppe sam-
men, tog Vaabnene fra dem og brændte dem sammen
med Ellekvinden, der var kommen udaf Høien med
Salvekrukken. Siden gik de ind i Høien, toge Alt,
11*
164 Jon Asmimdssons Saga.
hyad der var af Penges Værd, og bragte det hjem til
Hulen. Drengen blev siden stedse hos dem, men fra
den Tid af har man ikke flere Fortællinger om ham.
Jon Asmundssons Saga.
Der var engang to fattige Ægtefolk. De boede i
Borgarfjorden , og Manden hed Asmund. De havde
mange Børn, som alle vare unge endnu. Der siges
ikke, hvad Børnene hed, uden at den ældste Dreng
hed Jon. Det var dengang haard Tid i Landet. As-
mund Bonde maatte gaae fra Gaarden, og Børnene
bleve fordeelte paa forskjellige Gaarde, for at faae
Underhold og Opdragelse.
I den Tid var der en Præst i Reykjavig, der hed
Kristian; han tog Jon Asmundsson til sig som Foster-
søn, og hos ham voxede Jon op. Jon var en smuk
Dreng og var stærkere, end hans øvrige Jevnaldrende ;
han var stille af sig , talte lidet og var meget arbeid-
som. Præsten holdt meget af ham, og han var godt
lidt af alle Gaardens Folk.
Det skete en Sommer, som oftere, at der kom et
Handelsskib til Reykjavig. Paa det befandt sig en ud-
lændisk Ejøbmand, men hvad han hed, fortælles ikke.
Han drev stort Kjøbmandskab , iblandt Andre da ogsaa
med Præsten Kristian. Engang, da Præsten var -ude
Jon Asmundssons Saga. 165
paa KjøbmandeDs Skib, faldt Talen paa stærke Mænd.
Kjøbmanden, der baade var stor og stærk, gik hen,
hvor der laae fire Tønder Rug bundne sammen, løftede
dem op til sit Knæ og loyede den Mand tre Mark
Guld, der heri var hans Ligemand, men der var Ingen,
som turde indlade sig paa denne Kraftprøve. Da Præ-
sten kom hjem, fortalte han sin Fostersøn, Jon Asmunds-
son, hvad Kjøbmanden havde lovet, og bad ham at
prøve paa , hvad han formaaede. Jon brugte ikke
mange Ord, men sagde dog, at han nok vilde prøve
derpaa. Da fortalte Præsten Kjøbmanden, at nu var
her kommen en Mand , der vilde fortjene Pengene.
Kjøbmanden viste da Jon hen, hvor Komsækkene laae;
Jon tog dem og slængte dem op paa sin Skulder, bar
dem op og ned ad Dækket og lagde dem saa igjen
ned paa det samme Sted. Kjøbmanden skiftede Farve
herover, men han veiede dog Guldet og betalte det.
Præsten og Jon gjorde sig nu færdige til at gaae fra
Skibet, men idet de toge Afsked med Kjøbmanden, bad
denne Jon om at besøge sig, før han seilede fra Landet,
hvilket Jon lovede. De droge hjem, og Præsten var
glad over Udfaldet af deres Reise, men Jon lod som
Ingenting.
En Dag, før Kjøbmanden var seilet bort, mindede
Præsten Jon om at besøge ham, som han havde lovet.
Jon aflagde da Besøget, og Præsten fulgte med ham.
Kjøbmanden modtog dem hæderligt og bad Jon om at
følge med hen til Kahytten. Præsten vilde da følge
med, men Kjøbmanden sagde, at de ikke havde noget
Ærinde med hinanden. Præsten svarede, at det ikke
166 Jon Asmundssons Saga.
yar for at bringe Forstyrrelse i deres Sammenkomst,
og Enden blev den, at han fulgte dem til Kahytten.
Der sagde Ejøbmanden til dem, at de endnu ikke vare
færdige med hverandre; til næste Sommer vilde han
bringe en Svend med sig, som Jon skulde brydes med,
og vandt han Seier i den Kamp, skulde han faae ti
Mark Guld. Siden toge de Afsked med hverandre, og
kort derpaa seilede Kjøbmanden sin Yei.
Nu gik der en Tid roligt hen. Vinteren derpaa
spurgte Præsten engang Jon, om han huskede, hvad
Kjøbmanden havde sagt til ham ved Afskeden; Jon
svarede , at han kun tænkte lidt derpaa. Præsten
sagde da, at det dog var bedst for dem at tænke paa
Raad; thi Svenden, Kjøbmanden vilde lade ham brydes
med, var intet rigtigt Menneske, men derimod een af
de værste Blaamænd*), men dog skulde han, Præsten,
nok hitte paa Raad for ham; de maatte holde sig
færdige, naar der var gaæt tre Uger af Sommer, thi
da vilde Kjøbmanden seile i Havn. Jon tog sig ikke
denne Sag videre nær.
Da der hge var gaaet tre Uger af Sommer, kom
en Dag et Skib fira Havet og seilede op til Reykjavig.
Præsten gik til Jon, fortalte ham, hvad der nu fore-
stod, iførte ham en sort ulden Kofte og spændte ham
et Belte om Livet; siden gav han ham en liden men
skarp Dolk, som han paalagde ham at skjule i sit Kofte-
ærme. Han sagde, at han ikke kunde tænke paa at
modstaae Blaamandens Tag, at denne i det første Svip
*) Blaamand (blåmadnr) det gamle danske Ord for Neger.
Jon Asmwidssoiis Saga. 167
vilde kaste ham over sit Hoved , men han lovede , at
han nok skulde see til, at Jon kom ned paa Fødderne,
og da skulde han opfordre filaamanden til at tage den
laadne Kappe af sig, som han havde paa, men imidlertid
lægge Dolken tilrette, for at have den paa rede Haand,
naar Blaamanden anden Gang løb ind paa ham. Aldrig
saasnart havde Skibet kastet Anker, før en Baad roede
fra Skibet og en kjæmpestor filaamand, iført en laaden
Kappe, blev sat i Land. Præsten og Jon stode nede
ved Flodmaalet. Blaamanden løb strax henimod Jon,
tog fat i ham og vippede ham høit op i Luften, men
Jon kom ned paa Fødderne. Da opfordrede han Blaa-
manden til at tage sin laadne Kappe af sig, for at de
kunde maale sig med hinanden i Brydehamp. Blaa-
manden gjorde saa, men imedens lagde Jon sin Dolk
tilrette, og da Blaamanden anden Gang stormede ind
paa ham, løb han til og stak ham med Dolken i Under-
livet. Brydekampen imellem dem varede endnu en Stund,
og Blaamanden vilde have været ham for haardhaandet,
hvis ikke den uldne Kofte havde taget Stødene af.
Enden paa deres Kamp blev den, at Jon fældede Blaa-
manden. Derpaa roede han med Præsten ud til Skibet
og hilsede der paa Kjøbmanden. Præsten sagde, at
Jon nu havde fortjent Pengene, siden Blaamanden var
bleven liggende paa Kamppladsen; men Kjøbmanden
var yderst opbragt, og sagde, at de havde brugt Svig,
men ikke viist Mod og MandsJyerte. Præsten svarede,
at i saa Fald var det Lige for Lige; thi det havde
ikke været noget rigtigt Menneske, Kjøbmanden havde
sendt til Brydekampen; og tilsidst betalte da Kjøb-
168 Jon Asmnndssons Saga.
manden Guldet, idet han bad Jon om at besøge sig
igjen, før han seilede bort fra Landet hen paa Sommeren.
Alt var nu ved det Gamle, indtil Kjøbmanden vilde
til at seile bort ; da mindede Præsten Jon om, at Kjøb-
manden havde anmodet ham om et Besøg, og sagde,
at han selv vilde følge med, for at være tilstede ved
Mødet imellem dem. De toge ud til Skibet og hilsede
Kjøbmanden, der besvarede Hilsenen og bad Jon om at
gaae noget tilside med sig. Jon opfyldte hans Ønske,
men Præsten fulgte dem i Hælene. Kjøbmanden sagde
da, at det ikke kom ham ved, hvad Jon og han havde
at tale med hinanden om ; dertil svarede Præsten , at
han ikke havde i Sinde at forstyrre deres Samtale, men
at han nok vilde være i Nærheden af sin Mand. Nu
sagde Kjøbmanden, at næste Sommer vilde han med-
bringe en lille Hundehvalp , med den skulde Jon prøve
Kræfter, og seirede han over den, skulde han faae
femten Mark Guld. Siden skiltes de. Sommeren gik
hen og det led langt ud paa Vinteren, uden at Jon
talte om disse Tildragelser.
Da spurgte Præsten ham engang, om han nogen-
sinde tænkte paa Kjøbmandens Ord. Jon svarede Nei;
men Præsten sagde da, at Kjøbmandens Komme den
næste Sommer vilde ikke blive bedre , end det tidligere
havde været; han vilde seile til Landet, naar en halv
Maaned af Sommeren var omme, men den Hvalp, han
havde tiltænkt Jon at prøve Kræfter med, var en stor
og arrig Dyrehund, hvorfor de maatte see til at hitte
paa en eller anden List. Jon bad Præsten om at ud-
tænke den for sig.
Jon Asmundssons Saga. 169
Da en halv Maaned af Sommeren var omme, saaes
et Skib komme seilende fra Havet. Præsten kaldte
Jon til sig og viste ham den samme sorte uldne Kofte,
som han havde givet ham paa den foregaaende Sommer.
Præsten havd^ omflettet den med tykke Touge, for han
nu iførte ham den igjen. Derpaa rakte han ham et
Jeravaaben, tildannet som en Hellebarde og med Hager
ovenfor Fjederspidsen, stak siden et Stykke Kjød der-
paa, og bød Jon at have det i Haanden og at see til,
at. komme saalecÆs ind paa Hunden, at den snappede
efter Kjødet, men da skulde han støde Jernet i dens
Gab. Siden gik de ned til Søen, og aldrig saasnart
havde Skibet kastet Anker, før Hunden blev sluppen
i Land. Det var en stor Hund og arrig saae den ud.
Jon gik den imøde; da foer den med stor Vildhed
henimod ham og vilde rive ham ihjel, men Koften be-
skyttede ham, saa at han ikke fik Meen deraf. Jon
veg saavidt muligt tilbage for Hundens Angreb, holdende
Kjødstykket foran sig, og tilsidst gik det da saaledes,
at Hunden gabede over det, mens Jon stødte Vaabenet
af al Magt ind i dens Svælg og ikke gjorde den mindste
Standsning heri, hvor gal den end gjorde sig; for-
medelst Koften kunde Hunden derimod ikke gjore Jon
den ringeste Skade, og tilsidst laa den da død paa
Pladsen. Siden toge de ud til Kjøbmanden og hilsede
ham. Han gjengjældte med Uvillie deres Hilsen, og
var sort og opsvulmet i Ansigtet, men dulgte dog sin
Vrede, saameget det stod i hans Magt. Præsten sagde,
at Jon havde nu fortjent de Penge, Kjøbmanden den fore-
gaaende Sommer havde lovet som Belønning, men Kjøb-
170 Jon Asmundssons S&gA.
manden meente, at det dog yar et Spørgsmaal, da han
jo mere havde anvendt List, end Tapperhed. Men Præ-
sten svarede, at Ejøbmanden her havde baaret sig værst
ad, idet han havde sendt dem et saa vildt Dyr paa
Halsen. Ejøbmanden betalte da Guldet, idet han bad
ham at see ud til sig, for han seilede bort denne
Sommer.
Saa kom den Tid, da Ejøbmanden vilde seile bort,
og Præsten sagde til Jon , at han maatte huske paa
Ejøbmandens Ord, men at han selv vilde følge Jon ud
til Mødet med ham. De toge ud og traf Ejøbmanden.
Strax bad denne Jon om at gaae hen i Eahytten med
sig. Præsten vilde følge efter, men Ejøbmanden sagde,
at han skulde lade det være, der havde han ikke noget
Ærinde. Men Præsten svarede, at Jon var hans Mand
og at han ikke skulde gaae et Skridt, uden at han.
Præsten, fulgte med. Ejøbmanden gav da efter og dfe
gik nu Alle tre hen i Eahytten. Da de vare komne
did, tog Ejøbmanden en Bog ned af en Hylde, aabnede
den og udtog et løst filad , hvilket han hurtigt be-
vægede forbi Jons Øine, som om han ikke ønskede at
Præsten skulde see det, men Præsten fik dog et Glimt
deraf at see, uden at Ejøbmanden mærkede det. Der-
paa lagde Ejøbmanden igjen Bladet paa sit Sted, og
sagde, at den Bog, som dette Blad tilhørte, skulde Jon
bringe ham den næste Sommer, eller faae Navn paa sig
som en Hare; men bragte han ham Bladet, vilde han
udveie ham tredive Mark Guld. Derpaa toge de Afsked
med hverandre. Præsten og Jon vendte tilbage til deres
^jem, men Ejøbmanden stak øieblikkelig i Søen.
Jon Asmnndssons Saga. 1^1
Da der var en Uge tilbage af Sommeren, snakkede
Kristian Præst med Jon og spurgte ham, hvad han nu
egentlig meente om det Ærinde, Kjøbmanden havde til-
tænkt ham. Jon svarede, at han ikke meente Noget
derom. Præsten spurgte ham, om han vidste, hvad det
havde været for et Blad, Kjøbmanden viste ham, men
Jon svarede Nei. Præsten sagde da, at det ikke var
saa imderligt, om han ikke vidste det; thi det havde
været et Blad af Fandens Haandbog; og nu havde
Kjøbmanden tiltænkt ham den farlige Sendelse, at faae
fat i den, men det var ingen Spøg. Derpaa sagde
han, at han havde en Broder, der var Præst i Under-
verdenen, og han altene vilde kunne hjelpe Jon i denne
Sag og kunne faae fat i Fandens Haandbog, paa anden
Maade vilde det ikke kunne lade sig gjøre. JTon skulde
nu strax gjøre sig færdig til at drage ned til Under-
verdenen, for at besøge hans Broder, og han maatte
være kommen derned den første Vinterdag' og blive der
Vinteren over.
Nu gjorde Jon sig istand til Reisen, og da Alt
var færdigt, gav Præsten ham et Brev med til sin
Broder og et Nøgle Garn, der skulde vise Vei; han
ønskede ham en lykkelig Reise, og advarede ham meget
imod, nogetsteds paa hele Veien at see sig tilbage, og
heller ikke maatte han hele Vinteren tale et eneste Ord
i Underverdenen; men Jon sagde, at det vilde være
sig en let Sag.
Joh begav sig derpaa afsted, kastede Nøglet fra
sig, men holdt i Enden af Traaden. Nøglet lob hele
Tiden foran ham, indtil han kom til et Fjeld Nord for
;l.
172 Jon Asmujidssons Saga.
Reykjavig, hvor der saaes ligesom Mundingen af en Hule ;
der lob Nøglet ind i Fjeldet, og han fulgte efter.
Gangen derinde var mørk og ujevn, og Jon begyndte
at have Betænkelighed ved at fortsætte Vandringen,
men desto fastere trak Nøglet, og han mandede sig da
op igjen. Saaledes gik han en lang Vei, indtil det
paa Eengang blev lyst. Da saae han foran sig en
jevn og yndig Slette, over hvilken Nøglet blev ved at
trille en lang Tid, indtil han kom til en stor By med
prægtige Bygninger. Der standsede Nøglet ved en Dør,
hvorpaa Jon tog det op fra Jorden.
Han bankede paa Døren, og en ung Pige traadte
da ud. Hun var velklædt, men uden nogen Prunk,
høvisk i Lader og den fagreste Mø, Jon nogensinde
havde seet. Jon bukkede for hende og rakte hende
Brevet, hvilket hun modtog i Taushed. Ligeledes tog
hun imod Nøglet og gik ind i Huset med begge Dele.
Efter en kort Tids Forløb kom den samme Pige ud
igjen, fulgt af en anden » der var yngre ; hun betragtede
Jon og forsvandt siden ind igjen. Men den første Pige tog
Jon ved Haanden og førte ham igjennem nogle Gange
ind i et Kammer, hvor der stod et lille Bord, en Bænk,
en Stol og en Seng; derpaa gik hun bort, men lidt
efter kom hun ind med Mad til ham og dækkede
Bordet.
Det Hele kan nu snart siges : Jon blev der længe og
meente, at det allerede var langt hen paa Vinteren;
han saae aldrig noget andet Menneske, end den samme
unge Pige, der hver Dag kom ind til ham, og dækkede
Jon Asmundssons Saga. \iO
hans Bord og redte hans Seng. Aldrig talte de et Ord
med hinanden, og aldrig hørte han Menneskers Røst.
Da skete det en Dag, at der kom en smuk, stor
og yelvoxen Mand inåf til ham. Det var Præsten i
Underverdenen, Præst Kristians Broder. Han var iført
lange sorte Klæder; han bød Jon Goddag, og der var
Mildhed i hans Stemme. Jon taug. Præsten spurgte,
om han vidste, hvor langt man var hen i Tiden, men
Jon taug. Da sagde Præsten: »Du handlede vel i,
Jon, at være saa stadig i din Taushed; thi af den
Grund er nu dit Ærinde vel lykl^edes, og Du faaer
saaledes Belønning for din Selvbeherskelse, men nu er
det den første Sommerdag, og derfor maa I)u tale.«
Herover blev Jon da glad. Præsten sagde, at han nu
idag skulde begive sig paa Hjemveien og at han ikke
maatte dvæle længer; thi dennegang vilde Kjøbmanden
komme, naar en Uge af Sommeren var omme. Siden
gav Præsten ham en Bog og bad ham om at passe
godt paa den og bringe den til hans Broder, men det
vilde ikke vare længe, inden Eiermanden savnede den
og vilde hente^'jlen, naar den først var i Kjøbmandens
Hænder. Derfor, sagde han, skulde hans Broder af-
kjøbe ham hele Ladningen og bringe den i Land , før
han gav ham Bogen. Præsten bad Jon at. bringe
Broderen hans Hilsen, bød ham derpaa Farvel, men
sagde, at hans Datter vilde følge ham paa Veien og
vise ham, hvorledes han skulde finde ly em. Pigen kom
da og fulgte ham paa Vei. Det var den samme Pige,
der om Vinteren havde sørget for hans Bord og Seng.
De gik sammen, Haand i Haand, men ikke fortælles.
174 Jon Asmondssons Saga.
hvad de talte med hinanden, indtil hun med Eet hley
staaende og sagde» at nu kunde hun ikke gaae længere;
men nu var det ogsaa let at finde Vei det Stykke, der
var tilbage. Hun sagde, at her maatte de skilles, om det
ogsaa faldt dem tungt paa Hjerte; thi ikke kunde de
være sammen og nyde Glæde med hinanden, da han jo
ikke kunde være i Underverdenen og hun ikke paa
Jorden. »Men,« sagde hun, »jeg vil ikke skjule for
Dig> at jeg gaaer med Barn, og jeg vil sende Barnet
til Dig, hvis det bliver en Dreng, naar det er sex Aar
gammelt, men bliveii det en Pige, da, naar det er tolv
Aar gammelt, og da afhænger Meget af, at Du tager
vel imod Barnet.« Efl^r at have sagt dette, rakte
hun ham Nøglet, men sagde, at han dog ikke behøvede
det til at vise Veien, han skulde kun rette sig efter
hendes Anviisning. Siden sagde de Farvel til hinanden
med megen Harm ; thi det faldt dem saa tungt at skilles.
Han gik nu ad Veien, hun viste ham, der hverken var
vanskelig eller farlig, og han vidste ikke selv, paa hvad
Maade han drog imellem de to Verdener. Ved Ud-
gangen af den første Sommeruge ankodlPhan til Reykja-
vig, hvor Præsten modtog ham med Glæde og syntes,
at hans Ærinde var lykkedes vel, da Jon bragte ham
Broderens Hilsen og gav ham Bogen.
Kort efter seilede Ejøbmanden i Havn, og Præsten
aflagde ham strax et Besøg, men kolde vare de Hil-
sener, de vexlede. Præsten fortalte Kjøbmanden, at der
var Uaar i Landet og at der var stor Mangel paa
Levnetsmidler , hvorfor han bad ham om at sælge sig
hele Ladningen, og derom kom de overeens. Inden tre
Jon Asmondssons Saga. 175
Dages Forløb var hele Ladningen bragt iland. Da
det var gjort, toge Præsten og Jon ud til Skibet, og
strax spurgte da Kjøbmanden Jon om, hvorledes det
var gaaet med hans Ærinde. Jon svarede, at det var
udrettet. Siden rakte Præsten paa Jons Vegne Kjøb-
manden Bogen, men saare ubehagelig overrasket blev
denne, da han saae, at det var den rette Bog. Præsten
bad ham om nu at udbetale Jon det Guld, han havde lovet
ham, og det gjorde Kjøbmanden. Derpaa bøde de ham
Farvel og gik ned i deres Baad, men neppe vare de
komne iland, før Søen blev meget urolig; deres Øine
faldt ud paa Søen, hvor Skibet laa, men da var det
forsvundet, og siden saaes det ikke mere.
Nu var der flydt en stor Rigdom til Præste-
gaarden. Det næste Halvaar gik, og Jon blev hos
Præsten. Altid var han forekommen Folk noget inde-
sluttet i sig selv, men aldrig dog, som efter at han var
vendt tUbage fra Underverdenen. Engang talte da Præsten
med ham om, hvorledes han havde det, og sagde, at han
havde en Anelse om, at han gik saa stilfærdig, fordi
han havde syntes godt om hans Broders Datter dernede
i Underverdenen, men Jon svarede Intet derpaa. Præ-
sten Kristian havde tre Døttre, men hvad de hed,
nævnes ikke i denne Saga. Præsten sagde, at han
vilde give Jon hvilken af disse tre Døttre, han maatte
ønske sig, hvis hans Sind maaskee derved kunde lettes.
Jon valgte da tilsidst den yngste Datter til Kone, og
Præsten giftede dem sammen. Han skjænkede Ægte-
folkene een af de bedste Gaarde der i Nabolaget til
Beboelse, og did droge de og satte Bo. De levede
176 Jon Asmimdssons Saga.
sammen i Samdrægtighed og havde Rigdom nok. Men
alligevel var Jon stille og sørgmodig.
Nu gik der mange Aar, og Ægtefolkene fik mange
Bom sammen. Da blev der engang banket paa Døren
paa Jons Gaard, mens alle Folkene vare inde i Badstuen.
Bonden sendte een af sine Sønner, der dengang var sex
Aar gammel, til Døren. Da Drengen kom ind igjen,
fortalte han, at derude stod en vidunderlig fager lille
Pige, der havde hilset ham blidelig og bedt ham om at
sige derinde, at hun vilde tale med sin Fader. Ved disse
Ord fløi som en Solstraale henover Jons Ansigt, han
reiste sig strax og gik ud. Den lille Pige kyssede
ham og hilsede ham med Fadernavn, men han tog imod
hend^ med stor Blidhed og Glæde. Hun fortalte, at
hun var sendt til ham af sin Moder, Præstedatteren i
Underverdenen, fra hvem him bragte ham en kjærlig
Hilsen. Jon førte hende strax ind til sin Hustru, med
hvem han talte om Barnets Æt, og hvor stor en Pligt,
der paalaa ham imod det, og bad hende om at være
en Moder for hende, som for deres andre Børn. Konen
tog da saare kjærligt imod hende. Sigrid hed den hlle
Pige; hun var tolv Aar gammel, da dette tildrog sig.
Hun udmærkede sig fremfor de Fleste ved sin Skjonhed
og al anden Flinkhed. Da Sigrid havde været hos sin
Fader i tre Aar, og i den Tid været Gjenstand for
Udmærkelse, og Kjærlighed , . bad hun ham engang om
Tilladelse til at maatte besøge sin Moder, hvilken Bøn
han venligt tilstod hende, idet han sagde, at hun gjeme
maatte være hos sin Moder et heelt Aar, hvis hun
Jon Asmundssons Saga. 177
vilde. Aaret efter yendte Sigrid tilbage til sin Fader,
der tog imod hende ligesaa kjærligt, som tidligere.
Hun bragte ham sin Moders sidste Hilsen, der, som
hun fortalte, yar død allerede for hun forlod Under-
verdenen. Dermed fulgte da ogsaa det Budskab, at
Jon kun vilde overleve hende en Maaned. Det syntes,
som om dette Budskab snarere glædede, end bedrøvede
Jon, og ikke den mindste Forandring saae man paa
ham derved.
Jon traf nu faste Bestemmelser om sine Eien-
dele, og i sin sidste Villie indsatte han sin Datter
Sigrid som Arying til den Gaard , han boede paa , og
det mærkede man paa Alt, at han elskede hende meest
af alle sine Bom, men hun var ogsaa en Prydelse
iblandt alle Kvinder. Sin Hustru og deres fælleds Bom gav
han alt Løsegodset, og det var en stor Rigdom. Siden
døde Jon, og Mange begræd Tabet af ham.
Nogle Aar derefter blev Sigrid gift med en flink
Mand, og de satte Bo paa hendes Gaard, der var den
bedste Gaard der. i hele Egnen. Altid blev Sigrid an-
seet for en saare udmærket Kvinde , og Ægteparret
levede længe sammen i stor Kjærlighed. De fik en
Mængde Bom, og fra dem nedstammer en stor Slægt
paa Sønderlandet.
Islandske Folkesagn. 12
178 Brødrene.
Brodrene.
Der boede i DaleDe to Brødre, Thord og Andreas,
Andreas' Sønner , som , efter hvad Folk syntes , hver
havde et heftigt Sind. Vinteren 1820 begave de sig
til Hj alias an d, for at fiske der. De vare dengang
komne til Modenhed og Mandsalder, men vare dog
endnu ugifte. Begge havde de fattet Kjærlighed til
een og samme Pige, og denne Omstændighed forstyrrede
det broderlige Forhold imellem dem.
Tidligt paa Vinteren forliste den Baad, som Andreas
var paa, og han blev borte med den. Nu fik hans
Broder friere Hænder til sin Beilen, hvorover han da
var saare glad, og han besøgte Figen mere frit og aaben-
lyst, end han før havde gjort.
Der led nogen Tid, uden at Noget hændtes. Men
en Kveld kom Thord i Mørkningen gaaende alene paa
Veien fra Ingjaldshol, og da han kom ned til Hjalla-
sand, ikke langt fr^ sin Bod, Storedumpa, og vilde til
at gaae henimod Døren paa Boden, saae han, at der
kom en Mand op fra Baaden, som stevnede lige midt i
Veien for ham. Thord skyndte sig hen til Døren, og
da havde han den Anden lige i Hælene. Thord saae
paa Manden og kjendte der sin Broder Andreas ; han
blev forfærdet, foer ind i Boden og op paa Loftet, men
glemte at lukke Døren efter sig. Paa Loftet i Boden
vare Sengene opstillede paa den Maade, at i. den ene
Ende stod Huusbonden Thomas* Seng, i den modsatte
179
Ende en Seng til tre Fiskere , medens derimod Thords
Seng stod midt opad Sidevæggen ligeoverfor Opgangen.
Da Thord kom op paa Loftet, var der mørkt, og Folkene
sov i Mørkningen. Bonden Thomas vaagnede ved at de
gik deroppe. Thord satte sig paa sin Seng; og da
han lige havde sat sig, hørte Thomas ham sige : . » Troer
Du, jeg er bange for at see Dig i Øinene?« men i
samme Nu opstod dér en stærk Støi, og Thord fløi,
som en afskudt Kugle, over mod Fiskernes Seng, over
dem op imod Væggen, og de vaagnede ved en ond
Drøm. Men i samme Svip rev Gj engangeren Thord
derfra og trak ham henad Gulvet og ned ad Stigen.
Thomas Bonde tændte Lys og had Fiskerne om at
hjelpe Thord, der var saa ilde stedt, og de løb da Alle
ned fra Loftet med ham. Da flygtede Cjengangeren,
men Thord laa som død nede i Gangen og svømmede i
sit Blod. De løftede ham op og bare bam til hans
Seng, vaagede over ham om Natten og jBci^e ham
med stor Omhu. Hans Legeme var haa^dt medtaget,
blaat og opsvulmet, og han kom ikke til sig i^fiit igjen,
før ved Daggry ^den næste Morgen. Han laa længe
syg, men kom sig dog . omsider, men den Vinter maatte
der brænde Lys hos ham hver Nat, for at Gj engangeren
ikke skulde komme.
Den næste Vinter betingede nogle Fifkere sig
Plads. i Boden hos Thomas i Dumpa. Een af dem hed
Sigurd Sigurd sson og stamniede fra Bredevig i Barde-
strands Syssel. Han var 21 Aar gammel og var, af
saa ung en Mand at være, stor af Væxt og i Be-
siddelse af gode Kræfter. 6an fik den Seng, der stod
180 Bredrene.
i den ene Loftsende , og i den fik nok een Fisker an-
viist Plads.
Noget senere kom Thord Aridreasson, og Thomas
bad da Sigurd om at modtage ham som Sengefælle for
Vinteren. Sigurd, der ikke yidste, hvad der var skeet
den foregaaende Vinter, opfyldte gjeme Bondens An-
modning, og da de gik tilsengs, laa Sigurd yderst,
men Thord indad Væggen. Men da de vare faldne i
Søvn, drømte Sigurd, at der kom en Mand med et for-
færdeligt Udseende til ham og sagde: »Jeg skal nok
lønne Dig for, at Du ligger der foran min Broder, saa
jeg ikke kan komme ham nær.« »Hvad vilde Du ham?«
spurgte Sigurd. »Jeg vil myrde ham,« svarede, den
Anden. »Ja saa,« sagde Sigurd, »er det ikke Andet,
Du vil ham?« I det Samme forekom det Sigurd, at
den Anden angreb ham , de fik Tag i hinanden , og
Enden blev, at Angriberen faldt. Sigurd vaagnede, og
krøb da pia alle Fire paa Gulvet foran Sengen.
Næste Nat drømte Sigurd ganske det Samme ; dog
forekoiir ,det ham dennegang meget vanskeh'gere at faae
Bugt med Spøgelset, end sidst, og saaledes endte denne-
gang deres Kamp, at Sigurd vaagnede ved at hans
S ovefæller holdt paa ham heelt henne ved Lpftslugen.
De troede, at han gik om i Vildelse, og vilde forhindre
ham deri.
Den tredie Nat drømte Sigurd , at han stod ved
Baaden nede ved Søen, og at den samme Mand kom
og overfaldt ham der med stor Forbittrélse , og længe
brødes de med hinanden , men Sigurd gik dog tilsidst
af med Seiren; han drømte, at han fældede Spøgelset,
Troldmændene paa YeatmændsøÆrne. 181
hvorpaa han tog et Sværd i Haanden og skar sin
Modstander i Stykker dermed. Og hermed hørte da
Spøgelset op med sine Angreb.
Sigurd blev om Vinteren i Dumpa og sov hos
Thord, og aldrig drømte han efter den Tid om sin
Kampfælle, der heller ikke den hele Vinter igjennem
tilføiede sin Broder Thord nogen Skade med sit Gjen-
gangeri.
Mange Aar senere traf Thord og Sigurd engang
hinanden og talte om Spøgelset. Det havde da aldrig
overfaldet Thord siden Sigurd vandt Seir over det.
Thord overlevede omtrent i 20 Aar sin Broder Andreas,
men aldrig kom han til sine gamle Kræfter igjen efter
deres Møde paa Loftet i Boden. Han faldt engang
igjennem Isen paa Hvidaa i BorgarQorden og druknede.
Han var dengang paa en Reise til Sønderlandet , hvor
han drog hen for at fiske, og tømmede 3 Heste med
Oppakning, der alle druknede med ham.
Troldmændene paa Vestmændsoerne.
Da den sorte Død rasede over Island, sloge atten
Troldmænd sig sammen og sluttede et Forbund med
hverandre. De droge ud til Vestmændsøerne og vilde
der værge sig mod Døden, saalænge de kunde. Da
de ved Qjelp af deres Trolddomskløgt saae, at Syg-
182 Troldmændene paa VesimændBøerne.
dommen var taget af paa Fastlandet, vilde de gjerne
vide, om der endnu var noget Menneske ilive. De
bleve da enige om at sende een af deres Fæller
iland , og dertil valgte de den , som hverken var meest
eller mindst forfaren i deres Kunst. De førte ham til
Land, og sagde i at hvis han ikke var kommen til-
bage in^en Juletid, skulde de skikke ham en Sending^),
der dræbte ham. Dette var i de første Dage af
Advent.
Manden forlod dem, gik længe om og kom vide.
Men ingensteds saae han noget levende Menneske;
Gaar'dene stode aabne og indenfor laae Liig rundt om-
kring. Endelig kom han til en Gaard, der stod lukket.
Han undrede sig derover, og det Haab vaktes hos ham,
at han her vilde træffe paa et Menneske. Han bankede
paa Døren , og strax kom en ung og. fager Pige og
lukkede op for ham. Han hilsede hende, men hun slog
Armene om hans Hals og græd af Glæde over atter
at faae et Menneske at see ; thi hun havde troet, sagde
hun , at hun var det eneste tilbagelevende Menneske.
Hun bad ham om at blive hos hende, hvilket han lovede.
De fulgtes ad ind i Huset og havde Meget at tale
med hinanden om. Hun spurgte, hvorfra han kom og
hvorhen han skulde. Det fortalte han hende og tillige,
at han skulde være tilbage inden Juletiden. Hun bad
ham dog endeh'g om at blive hos hende, saalænge han
kunde. Men han ynkedes saare over hende og lovede
♦) Sending (isl. sending) betyder det Spøgelse eller Gjen-
ganger, der sendes ud, for at dræbe Nogen.
Troldmændene paa Yestmændsøerne. 183
hende derfor at blive. Hun fortalte ham, at alle Men-
nesker vare uddøde; thi hun var, sagde hun, selv
dragen til alle Kanter, en Uges Vei fra sit ^jem, uden
ab træffe paa nogen levende Sjæl.
Det lakkede henad Julen, og Øboeren vilde til at
drage af sted. Pigen bad ham om at blive og sagde,
at hans Fæller vist ikke vare saa haardlyertede , at de
vilde lade ham undgjelde for, at han blev tilbage her hos
hende, der var saa ene og forladt. Han lod sig over-
tale \i\ at blive, og saa kom Juleaften. Da vilde han
bort, hvad hun saa sagde. Hun saae, at her hjalp
ingen Bønner længere, og sagde: »Troer Du,, at Du
kan naae ud til Øerne i Kveld? Eller tykkes Dig ikke
ligesaagodt, at døe her hos mig, som at døe et eller
andet Sted paa Veien?« Manden saae, at Tiden var
bleven for knap, og besluttede sig derfor til at blive
rolig, hvor han var, og vente her paa Døden. Det led
paa Natten; han var meget nedslaaet, men Pigen var
kjæk og munter, og spurgte ham, om han saae, hvad
Øboerne nu toge sig for. Han sagde, at de nu havde
bragt deres Sending iland, og at den vilde komme
hid idag. Pigen satte sig paa sin Seng hos ham, men
han lagde sig op i Sengen indenfor hende. Han sagde,
at nu begyndte han at blive søvnig, og at det var
Sendingens Forbud. Derpaa faldt han i Søvn. Figen
sad paa Sengekanten og blev ved at vække ham den
ene Gang efter den anden, for at han kunde sige
hende, hvor- Øboernes Sending var. Men jo nærmere
den kom, desto fastere sov han, og da han tilsidst
havde sagt, at nu var den konmien paa Gaardens Ene-
184 Troldmændene paa Yestmandsøerne.
mærker, sov han saa haardt, at Pigen ikke kunde faae
ham Taagen igjen , men det varede da heller ikke
længe, før hun saae en mørkebniun Dunst komme ind
i Huset. Dunsten svævede langsomt heniraod hende o^
blev til en Menneskeskikkelse. Pigen spurgte, hv^r
den vilde hen. Skikkelsen fortalte sit Ærinde og bad
hende nu om at gaae bort fra Sengen; »thi jeg kan
ikke komme ovenfor Dig,« sagde den. Pigen safde,
at den maatte da gjøre hende en Villighed til Gjen-
gjeld. Skikkelsen spurgte, hvad det vel skulde rære.
Pigen svarede, at det var, at den skulde lade hende
see, hvor stor den kunde blive. Skikkelsen gik ind
derpaa, og blev nu saa stor, at den fyldte hele Huset.
Da sagde Pigen: »Nu vil jeg gjeme see, hvor iille Du
kan blive.« Skikkelsen sagde, at den kunde blive til
en Flue, og i det Samme forvandlede den sig til en
Flue, og vilde flyve under Pigens Haand op i Sengen
til Manden, men fløi ulykkeligviis lige ind i Beenpiben
af et Faar, som Pigen holdt i Haanden, og hun var
da ikke længe om at slaae en Prop i Hullet. Siden
stak hun Benet med Fluen i i sin Lomme, og vækkede
Manden. Han var snart vaagen og undrede sig saare
over, at han endnu var ilive. Pigen spurgte ham,
hvor Sendingen nu var. Han svarede, at han vidste ikke,
hvad der var blevet af den, men Pigen fortalte ham
da, a£ det havde hun nu længe havt en Mistanke om,
at det ikke var nogle store Troldmænd der paa Øerne.
Manden blev meget glad ved at høre dette, og de til-*
bragte begge Helligdagene i stor Gammen.
Troldmændene paa Vestmændsoerne. 185
Men da Nytaar nærmede sig, begyndte Manden at
blive ordknap igjen. Pigen spurgte, hvad der nu feilede
ham. Han sagde, at nu vare de paa Øerne i Færd
med at udruste en ny Sending; »og den give de Alle
Trolddomskraft. Nytaarsaften skal den være her, og
da vil det ikke blive let at frelse mig. o Pigen sagde, at
hun ikke kunde være bange herfor, for hun havde prøvet
det, »og ikke skal Du være bange for Ømændenes
Sendinger, a Hun var meget munter, og han skammede
sig da meget ved at vise sig frygtsom. Paa Aarets
sidste Dag sagde han, at nu var Sendingen kommen
iland, »og hurtigt kommer den afsted; thi den har en.
vældig Trolddomskraft.« Pigen sagde, at nu skulde
han følge hende udåf Huset, hvilket han gjorde. De
gik, til de kom til en Kratskov. Der blev hun staaende
stille og rykkede nogle Buske op. Da stødt« de paa
en flad Steen. Pigen løftede Stenen, og under den
viste sig da et Jordhuus. De stege ned i Jordhuset,
hvor der var mørkt og uhyggeligt. Der var en mat
Lysepraas, der brændte ved Menneskefedt i en Hoved-
skal. Paa et usselt Leie i Nærheden af Lyset laa en
Stavkarl. der var frygtelig at see til. Hans Øine vare
som Blod og hans Udseende var saa grueligt , at
Ømanden havde Nok deraf. Den Gamle sagde: »Der
er nok noget Nyt paa Færde, siden Du kommer hid.
Fosterdatter. Det er længe siden jeg saae Dig, og
hvad skal jeg nu gjore for Dig?« Pigen fortalte ham
da, hvorfor hun kom, om Manden og om den første
Sending.^ Den Gamle bad hende om at maatte see
Beenpiben. Hun viste ham den, men da den Gamle fik
186 Sendingen.
Benet i Haanden, bley han en heel Anden. Han dreiede
det paa alle Leder og strøg det oyeralt udvendig. Da
sagde Pigen: »Hjelp mig nu hurtigt, Fosterfader; thi
nu begynder han at blive søvnig, og det er Tegn paa,
at Sendingen snart er her.a Den Gamle tog da Prop-
pen af Beenpiben-» og strax kom Fluen ud af den.
Den Gamle strøg Fluen, klappede den og sagde: nGaa
nu ud og tag imod alle Sendinger fra Øerne og slug
dem!« Da hørtes et stærkt Brag, Fluen foer ud og
blev da saa stor, at Overdelen af Flaben naaede op til
Himlen, medens Underdelen naaede ned til Jorden. Den
tog imod alle Sendingerne fra Øerne, . og Manden var
frelst.
De gik nu igjen hjem fra Jordhuset, Pigen og
Ømanden, og fæstede Bo paa hendes Gaard. Siden
bleve de Mand og Kone, bleve frugtbare og mangfol-
dige og opfyldte Jorden.
Og saa kan jeg ikke Mere af den Saga.
Sendingen.
En Kone sad engang ved sin Gjerning inde i Bad-
stuen. Foruden hende var der ikke flere Mennesker
paa Gaarden; thi Bonden var gaaet fra Hjemmet i et
eller andet Ærinde og alle Tjenestefolkene vare be-
Sendingen. 187
skjæftigede udenfor Huset. Da traadte en Dreng ind
i Badstuen, lay af Væxt, men meget trivelig. Han
spurgte Konen, om hvor Bonden var henne, men hun
skyndte sig ikke med at fortælle det; thi hun syntes
ilde om Drengen. Han spurgte da igjen om Bonden,
med hvem han sagde, at han skulde tale og det ordent-
^Si ^S han maatte ikke tøve. Konen spurgte ham da,
• om hvad Ærinde han havde og om hun ikke kunde
tage imod Besked. Da Drengen svarede Nei hertil,
sagde Konen: »Jeg troer ikke, at saadan en Prop,
som Du er, har Meget at gjøre imellem Hænderne paa
min Mand. Eller kan Du blive større, end Du nu er?«
Drengen meente, at det kunde han nok. Hun bad om
at maatte see en Prøve derpaa, ellers troede hun ham
ikke. Da voxede Drengen lidt efter lidt, indtil han
blev stor, som en Trold, og naaede op til Taget. Konen
sagde, at ham tog man nok ikke der, hvor man satte
ham, og hun bad ham nu om igjen at blive, som han
før havde været. Han gjorde saa. Da spurgte Konen
ham, om han nu forhold sviis kunde gjøre sig lige saa
lille, som han kunde gjøre sig stor, .og ønskede at see
en Prøve derpaa. Det sagde han Ja til, og lidt efter
lidt blev han nu mindre, indtil han blev af Størrelse
som en Spurv. Da fremtog Konen en lille Flaske, og
spurgte, om han kunde gjøre sig saa lille, at han
kunde komme ned i den. Øieblikkelig gjorde Drengen
sig til en Flue og krøb ned i Flasken; men Konen
var ikke seen til at smøge en Kalvehinde over Flasken,
og nu maatte Fyren finde sig i at kure dernede.
188 Ægteskabsdjævelen
Da Bonden kom hjem, gav Konen ham Flasken,
og fortalte ham det Hele. Han blev glad over sin
Kones List , tog imod Flasken og gik bort med den ;
men hvad der blev af den, fik siden Ingen at vide.
Ægtesbabsdjæ?eleii.
Paa Geirmundsstad i SkageQord boede engang to
Ægtefolk, der ikke stemmede overeens i Sind; men
man sagde da ogsaa, at Konen var gode Yenaer med
en anden Mand, der gjorde alt Sit til at forstyrre det
gode Forhold imellem hende og hendes Huusbond. I
den Hensigt tryllede han en Djævel til at paatage sig
en Hunds Skikkelse; den var torvebruun af Farve, og
den sendte han til Geirmundsstad, for at den der skulde
være Ægteskabsdjævel.
Hos Ægtefolkene paa Geirmundsstad opholdt sig
en gammel Kone; hun lagde Mærke til, at hvergaug,
før Ægtefolkene kom o^ at skjændes, kom der en
tørvebruun Hund ind i Badstuen, gik ind ad Gulvet og
lagde Snuden op paa Sengen imellem Ægteparret, hvor
det sad, og gav sig til at gabe heel uhyggeligt. Naar
Hunden var færdig hermed , var det altid en staaende
Regel, at Mand og Hustru kom op at skjændes. Den
gamle Kone talte med de andre Tjenestefolk om den
Ægteskabsdjævelen. 189
Forløber for Ægteparrets Skjænderi, hun saae, og de
vare da Alle enige i, at hun skulde fortælle Huus-
niodéren om sit Syn , for at see , om hun ikke derred
skulde kunne stifte Fred imellem Ægtefolkene, der i
Grunden vare meget yndede af alle deres Folk.
Engang talte den gamle Kone, der var synsk, med
sin Huusmoder og foreholdt hende det Ukristelige i, at
Mand og Kone levede saaledes i Usamdrægtighed sam-
men. I Førstningen vilde Huusmoderen Intet hore herom,
men den Gamle sagde, at hun vist vilde gjøre sig mere
Umage for at undgaae onde Trætter med sin Mand,
hvis hun blot vidste, hvoraf deres Usamdrægtighed kom.
Hun fortalte hende siden Alt, og bad hende indtræn-
gende om dog i Alt at være eftergivende mod sin.
Mand, for at hun ikke længer skulde fomøie Fanden
med sit stygge Kiv. Huusmoderen lovede hende at gjøre,
hvad der ^tod i hendes Magt.
Det gik da saaledes, at Ægteparrets Forhold til
hinanden forbedrede sig Dag for Dag; thi Konen gav
altid efter for Manden, og tilsidst blev deres Samliv
meget kjærligt. ■ .
Men da néae man heller ikke Mere til den
Tørvebrune.
190 Den rode Tyr.
Den rode Tyr,
Da Sira Thomas Skuleson var Præst paa Gren-
jadarstad , holdt han to Tjenestekarle , af 4ivilke den
ene hed Bjarne, men den anden Martin. Disse to Karle
havde et fælleds Sovekammer, der laa for sig selv foran
paa Gaarden. Bjarne havde før været gift, men var
skilt fra Ejonen, og saasom han nu havde fattet Elskov
til en Pige der i Nabolaget, vilde han fremfor Alt blive
sin tidligere Kone ganske kvit. Han greb derfor til
det Middel, at han fik en klog Mand paa Nordlandet
til at lære ham, hvorledes han skulde opvække en Gjen-
ganger, som han agtede at sende sin Kone paa Halsen,
for at gjøre det af med hende.
Bjarne gav sig nu til at opvække Gjengangeren
og slikkede Liigfraaden af hans. Ansigt, saaledes som
Loven byder; men knap var han færdig dermed, før
Gjengangeren gav sig i Kast med ham; og Enden paa
deres Kamp blev den, at GjengangQi||eii fik Bugt med
Bjarne, saa at** denne med Nød og neppe slap levende
derfra. Det var saa langt fra, at denne Gjenganger
blev Bjarne til nogen Nytte, som han havde ventet,
at han tvertimod efter denne Tid overfaldt Bjarne baade
vaagen og sovende, saa han var nærved at gaae fra
Sands og Samling derover. Hverken Bjarne eller Martin
fik nu synderlig Ro til at sove om Nætterne; thi Gjen-
gangeren blev uafladelig ved med sin Banken paa Kam-
meret og holdt åem vaaf^e, indtil Bjarne gik ned, og
Den rode Tyr. 191
da blev han derude i kortere eller længere Tid af
Natten. Men man vidste ikke Andet om hvad der
foregik imellem dem d'enide, end hvad Bjarne selv for-
talte, naar han kom ind til Martin igjep.
Da dette var blevet ved en Tidlang, og Bjarne
herover af og til var lige ved at gaae fra Forstanden,
henvendte han sig i sin ulykkelige Tilstand til en klog
Mand, og bad denne om et godt Raad for, paa hvad Maade
han skulde blive fri for Gjengangerens Forfølgelser.
Den kloge Mand gav ham en Seddel med nogle Bog-
staver paa, og bød ham at gaae en Nat ud i Kirken
paa Greiyadarstad, iføre sig alle Messeklædeme og, saa-
ledes smykket, at blive stagende indenfor Skrankerne
ved Altret hele Natten igjennem, uden at røre sig fra
Stedet, hvad der end bares ham for, og hvo der end
syntes at tiltale ham; thi de vilde blot lokke ham
udenfor Skrankerne, og da var det ude med ham. Til-
sidst , sagde . han , vilde der komme en uhyre stor rad
Tyr, der vilde bevæge Tungen iinellem ham og Altret,
men da gjaldt det hans Liv, hvis han ikke var saa be-
hændig , at faae Seddelen lagt paa Tyrens Tunge ;
lykkedes det ham derimod, havde han ikke mere Grund
til at frygte for Gjengangerens Hjemsøgelser.
Efter at have faaet disse Raad, gik Bjarne en
Nat ud i Kirken og forholdt sig ganske, som det vax
blevet ham foreskrevet. Da kora den ene Flok Men-
nesker efter den anden op til ham og omringede Skran-
kerne, men han kjendte kun Faae iblandt dem. De
tiltalte ham paa forskjellige Maader og bade ham
baade med det Onde og det Gode om at forlade Altret
192 Dålkuttingen.
Og komme udenfor til dem. Een af dem, som Bjarne
syntes, at han skulde kjende, var Sira Hallgrim Scheving,
Dr. Schevings Bedstefader, og han trak i Bjame, for
at faae ham uflenfor Skrankerne. Den ene Flok for-
svandt efter den anden, da det ikke vilde lykkes dem
paa nogen Maade at faae Bjame bort fra Altret.
Endelig kom da den røde Tyr til Bjame; den
rækkede Tungen ind over Skrankerne og vilde svinge
den imellem Bjame og Altret, som om den havde
isinde at vippe ham ud derfra. Men da lykkedes det
Bjame at lægge Seddelen paa dens Tunge. I samme
Nu forsvandt Tyren, og fra det ØiebUk af blev Bjarne
ikke Noget vaer derinde i Elirken, ligesom han aldrig
siden mærkede Noget til Gjengangerens B[jemsøgelser.
Dalkuttingen.
Der var engang mange Mænd paa en Reise. En
Søndagmorgen teltede de paa en fager grøn Eng. Det
var klart og smiikt Veir. De Reisende lagde sig ned,
for at sove, og laae paa Rad i Teltet. Den, der laa
yderst ved Teltets Dør, kunde ikke sove og hans Øine
løb frem og tilbage i Teltet. Da saae han en blaalig
Dunst stige op over Den , der laa inderst. Dunsten
bevægede sig fremad igjennem Teltet og ud af det.
Manden vilde vide, hvad dette kunde være, og fulgte
Dalkuttingen. 193
ud efter Dunsten. Den svævede langsomt over Engen
og kom endelig til et Sted, hvor der laa et bleget
gammelt Hestehoved, der var fuldt af stærkt summende
Spyfluer. Dunsten svævede ind i Hestehovedet, men
efter en rum Tids Forløb svævede den ud igjen. Der-
paa svævede den igjen hen over Engen, indtil den kom
til en lillebitte Bæk, der flød over Engen. Den svævede
ned langs Bælkken, og det bares Manden for, som den
søgte et Sted, hvor den kunde ^onmie over den. Man-
den havde sin Pidsk i Haanden og den lagde han tvers
over Bækken, der ikke var bredere, end at Skaftet
naaede over den. Dunsten gik ud paa Fidskeskaftet
og kom saaledes over Bækken. Derpaa svævede den
atter en Stund fremad, indtil den endelig kom til en
Tue paa Engen. Der forsvandt Dunsten ned . i Tuen.
Manden stod i Nærheden og ventede paa, at Dunsten
skulde komme igjen. Det skete ogsaa snart, hvorpaa
den svævede tilbage ad samme Vei, som den var kom-
men. Manden lagde sin Fidsk over Bækken og Dunsten
gik igjen over paa den, ligesom forrige Gang. Nu
svævede den lige hjem til Teltet og standsede ikke, før
den var kommen inden for den inderste Mand i Teltet.
Der forsvandt den. Manden lagde * sig da ned og faldt
i Søvn.
Da det var ledet langt paa Dagen, stode de
Reisende op og toge deres Heste. De snakkede om
mange Ting, imens de vare i Færd med at sadle Hestene.
Blandt Andet sagde den, der havde ligget inderst i
Teltet: »Jeg vUde ønske, at jeg eiede, hvad jeg drømte
om idag.« »Hvad var det og hvad drømte Du?« spurgte
Islandske Folkesagn. 13
194 Dalknttingren.
den, der havde seet Dunsten. Den Anden svarede:
»Det bares mig for, at jeg gik her ud over Engen.
Jeg kom til et stort og fagert Huus. Derinde vare
mange Mennesker forsamlede, og de sang og spillede
med Fryd og Gammen. Jeg blev temmelig længe inde
i Huset. Men da jeg kom ud igjen, faldt min Vel
længe henover en fager« og jevn Slette. Derpaa kom
jeg til en stor Flod, som jeg længe forgjæves søgte at
komme over. Da saae jeg, at der nærmede sig en
uhyre stor Kjæmpe. Han havde i Haanden en for-
færdelig stor Bjælke, som han lagde over Floden, og
paa den gik jeg over. Jeg gik da længe, indtil jeg
kom til en stor Høi. Høien stod aaben og jeg gik ind
i den. Der fandt jeg ikke Andet, end en stor Tønde,
der var fuld af Penge. Jeg opholdt mig der længe,
for at see paa Pengene; thi saa stor en Bunke havde
jeg aldrig før seet. Siden gik jeg ud og vendte til-
bage ad samme Vei, som jeg var kommen. Jeg kom
atter til Floden, og der kom Kjæmpen igjen med Bjæl-
ken og lagde den over. Jeg kom da over Floden paa
Bjælken og vendte hjem igjen til Teltet.«
Manden, der havde forfulgt Dunsten, begyndte at
faae lystelige Tanker, og han sagde til den, der havde
drømt: »Kom, Fælle, lad os et Øieblik gaae hen og
hente Pengene.« Den Anden gav sig til at lee, og
tænkte, at han nok ikke var rigtig klog, men han gjk
dog. De gik nu ganske den samme Vei, som Dunsten
var gaaet, og kom til Tuen, som de gravede op. Der
fandt de da en Kutting, fuld af Penge.
meidrargraards Skotta. 195
Saa vendte de tilbage til deres øyrige Reisefæller,
fortalte dem Alt om Drømmen og om Dunsten, og viste
dem Dalkuttingen.
Hleidrargaards Skotta.
Omtrent i Aarene imellem 1740 og 1770 boede
paa Hleidrargaard i ØQorden en Bonde yed Navn Sigurd
Bjømsson, der blev anseet for en forstandig Mand, men
var af et heftigt Sindelag. Det fortælles, at han engang
i sine yngre Aar tidligt paa Sommeren drog Vestpaa til
Jøkelen, for at kjøbe Fisk. Da traf det sig saa, at
han og den Mand, af hvem han kjøbte Fisken, ikke
kunde blive enige. Der opstod en Trætte derover
imellem dem, der siden udartede til Slagsmaal. Sigurd
var en stærk Mand og haard at komme i Kast med,
og han fik slængt sin Modstander til Jorden under sig,
hvorpaa han gav ham nogle Hug. Da Modstanderen
stod op igjen, udstødte han Trusler mod Sigurd og
lovede ham Løn som forskyldt før Jevndøgnstid , hvor-
paa han gik sin Vei; men Sigurd drog i Følge med
sine Reisefæller hjem igjen og blev paa sin Gaard.
I denne Tid boede paa Krynastad, den nærmeste
Gaard ved Hleidrargaard, en Mand, der hed Hall, med
Tilnavnet: den Stærke. Han var synsk og havde ofte
seet Spøgelser og havt med dem at bestille. Det siges
13*
196 Hleidrargaards Skotta.
nu, at denne Hall en Aften om Høsten, der fulgte paa
den Sommer, i hvilken Sigurd var kommen l\jem fra sin
Reise, stod derude paa sit Gaardslad ; da saae han et
Spøgelse, i en Piges Skikkelse, komme dernede fra
Veien ; hun var lille af Væxt , havde en rød Bul paa,
et mørkebruunt Skjørt, der kun naaede ned til Euiæeme,
en Hue uden Dusk, og gik i bare Særkeærmer. Da
Tøsen saæ Hall, vilde hun gaae ud af Veien, men han
stillede sig i Veien for hende, og spurgte, hvem hun
var. Hun svarede, at hun havde hedt Sigga. Han
spurgte, hvorfra hun kom og hvor hun skulde hen.
Hun svarede: »Til Hleidrargaard. « »Hvad har Du der
at gjøre?« spurgte han. »Dræbe Sigurd Bjørns son, o
svarede hun. Derpaa løb hun sin Vei, og der tindrede
Gnister i hendes Spor.
Den samme Kveld sov Sigurd i sin Seng, der stod
saaledesj^ at der sad et Vindue foroven den. De Andre,
der vare i Badstuen, vare vaagne. Sigurd sprang
pludselig op af Sengen og spurgte: »Hvem kaldte paa
mig?.« *' Man svarede ham, at Ingen havde kaldt paa
ham. Han lagde sig igjen tilsengs og sov ind, men
nep{)e var han falden i Søvn, før han sprang op igjen
og sagde, at nu var der sikkert Nogen, der havde
kaldt paa ham. Men da man sagde ham , at det ikke
var Tilfældet, lagde han sig i Sengen paanj, men
kunde ikke mere falde i Søvn. Da han havde ligget
en lille Stund, saae man ham kigge ud af Vinduet og
man hørte ham sige: »Ah! hænger det saadan sam-
men,« og man saæ ham skifte Farve derved. Han
gik siden hen til Badstuedøren, stillede sig ved Siden
Hleidrargaards Skotta. 197
af den, og man hørte ham Jsige ganske høit: «Er der
Nogen, som vil tale med Sigurd Bjømsson, da sidder
han der,tt og i det Samme pegede han med Haanden
paa en Fattigvæsens Dreng, ved Navn Hjalmar, der
sad paa en Stol ligeoverfor Badstuedøren og pillede
Uld. Øieblikkelig blev Drengen slængt fra Stolen ned
paa Gulvet, hvor han væltede sig med Skrig og stygge
Vridninger, som om han var ved at kvæles ; da hentede
Sigurd en Vaand og bankede Drengen overalt dermed;
han blev lidt roligere derved og blev igjen lagt op i
Sengen; da var hans Krop opsvulmet og bar Mærker
af Stød. Disse Anfald fik Drengen tre eller fire Gange
den Nat, og siden lidt efter lidt, indtil han tidligt paa
Vinteren døde i eet af dem, og da forekom hans Legeme
meget opsvuhnet og opblæst, og bar øiensynlige sorte
Mærker af Spøgelsets Fingre.
Efter denne Tid fulgte Spøgelset Sigurd og hans
Børn , ja , hun fulgte endog alle Folkene fra Hleidrar-
gaard. Ofte saae synske Mænd denne Pige, der blev
kaldt Hleidrargaard s -Skotta*), et Navn, hun fik af sin
Hue, fordi den struttede som en Top paa hendes Hoved.
Oftest saae man hende, flaaende Kat**) , som det
hedder, hænge paa en eller anden Tverbjælke, helst
*) isl.: skott betyder egentl.: Hale, endvidere Toppen af
en Htie, deraf Benævnelsen Skotta o: et kvindeligt Spø-
gelse, der bærer Tophue.
**) »At flaae Kat« (Isl.: flå kOtt) bestaaer i, at man slyn-
ger Benene om en Bjælke og hænger ved dem, med Ho-
vedet nedad, medens man paa samme Tid trækker Trøien,
Vesten o. s. v. af og paa. .
198 Hleidrargaards Skotta.
OYer Indgangen til Husene. Sigurd kunde altid selv
Yogte sig for hende, men efterhaanden dræbte hun
Kvæg for ham, og selv Kvæget paa Nabogaardene
blev dræBt af hende. Kjødet var altid meget stødt og
blaat, og aldeles uspiseligt. Hun fik ogsaa Skyld for
at have dræbt en dygtig BondeJ, Sigurd paa Næs; thi
han fik Krampeslag og døde deraf.
Da nu hendes Voldsomhed saaledes tog til, og
man frygtede for, at den vilde tiltage i en betydelig
Grad, traf det sig saa heldigt, fortalte man, at der fra
Jøklen kom en Tigger ved Navn Peter, eller som han
i Almindelighed kaldtes Jøkel-Peter , did til Bygden.
Han var en stor Troldmand, men brugte altid sin Kunst
vel. Sigurd paa Hleidrargaard var en brav og gav-
mild Mand , og derfor gav han ogsaa Peter en god
Understøttelse, men fortalte ham dog med det Samme,
at det ikke var hans Bygd, han kunde takke for denne
Hjelp; thi den havde jo sendt ham et Spøgelse paa
Halsen, der baade gjorde ham og Andre stor Skade,
og rimeligviis blev ved denned, til det fik Livet af
ham. Peter lovede, at han nok skulde befrie ham for
denne Djævel, og en Nat forføiede han sig da bort,
tog Spøgelset med sig og bandt det til en jordfast
Steen paa det Sted imellem Strjugsaa og Volde, der
hedder Varmhage. I lang Tid kunde Spøgelset nu
ingen Skade gjøre, men ofte hørte man det hyle om
Natten, og ikke maatte Folk fare det nær forbi; thi
da fik de Ondt og Hovedsvimmel, og fore vild, om det
end var høilys Dag.
Skoene af Meoneskehud. 199
I Aarene 1806 — 10 byggede Præsten i Saurbær,
som hed Sira Sigurd og lever endnu den Dag idag, et
Foderhuus i Nærheden af dette Sted, thi der findes
netop gode Græsgange. Den første Nat, dette Huus
toges i Brug, blev et Faar dræbt, og siden flere. Man
opdagede da, at Faarekroppene i enhver Henseende
saae ud, som dem. Spøgelset tidligere havde havt Fingre
i, og man tænkte derfor, at nu var Haanden igjen be-
gyndt at sidde løs paa det. Sygdom og Død begyndte
lidt efter lidt at blive almindelig blandt Faarene om-
kring i hele Ø^orden; det kalder man Pesten, men den
Vantro er dog fra gammel Tid af indgroet blandt Folk,
at Spøgelset alene er Skyld deri.
Skoene af Menneskehid.
Der boede engang paa en Gaard en Bonde, om
hvem der gik mangehaande Rygter. Han havde ond
Lov paa sig for sine Tjenestefolks Skyld, og længe
blev ingen Karl hos ham, hvad enten det nu kom sig
af slet Kost og slet Medfærd, eller af, at der blev for-
langt formeget Arbeide af dem. Tilsidst gik det saa-
vidt, at Ingen vilde fæste sig til Bonden som Karl, og
det var paa et hængende Haar nær, at han selv alene
maatte udføre den hele KArlegjeming.
200 Skoene af Menneskehad.
Engang traf det sig, at en ung Mand der i Byg-
den, som ikke havde nogen fast Tjeneste, skjøndt han
yar et dygtigt Menneske, besøgte Bonden. Denne tog
med aabne Arme imod ham, bød ham ind i sin Stue
og gay sig i Snak med ham om forskjeliige Ting. Saa
kom de ogsaa til at tale om Folkehold, og endelig
foreslog Bonden ham da, at bliye Karl hos ham det
næste Aar. Men Manden yilde nødig gaae ind derpAa,
formedelst det onde Rygte, Bonden hayde paa sig.
Bonden bad ham da at tage Tjeneste, om det saa ikke
yar for længere Tid, end han yar om at opslide et Par
Sko. Manden tænkte yed sig sely, at Skoene dog
yare forgjængelige og at de dog engang maatte bliye
opslidte, det yar aJtsaa kun for en Tid, ikke for hele
Liyet, at han bley hos Bonden, og det bley da Enden
derpaa, at han gay Bonden sit Ord.
Den næste Vaar yed Korsmessetid *) kom Karlen,
og Bonden gay ham et Par nye, ikke meget tykke
Sko, idet han sagde til Karlen, at naar han hayde
opslidt disse Sko, skulde hans Tjenestetid yære ude,
hyis han saa yilde; men det gjorde Bonden til Vilkaar,
at Karlen tog et Par andre Sko paa, hyergang han
drog til Kirke, og det gik Karlen yilligt ind paa.
Nu gik der en lang Tid, og efter et Aars Forløb
saaes der endnu ikke mere Slid paa Skoene, end om
han hayde taget dem paa igaar. Han bley da saare
♦j'Korsmesse om Vaaren (i Mai) og om Høsten (i Sep-
tember) vare oprindelig to katholske Festdage, men be-
tegne nn de almindelige Skiftetider paa Island.
^Skoene af Menneskehud. 201
nedslaaet oyer at have gjort dette Løfte, men ansaae
det dog for en Skam at bryde det og gaae sin Vei,
slyøndt Liret hos denne Bonde var ledt og ubehageligt.
Han bley derfor hos ham endnu det næste Aar, men
heller ikke nu saaes der synderligt Slid paa Skoene,
skjøndt han i disse to Aar aldrig havde taget andre
Sko paa, uden naar han drog til Kirke. Karlen
undrede sig meget herover, og kunde nok tænke sig,
at dette ikke hang saa rigtig sammen, men vidste
alligevel ikke, hvilken Trolddom skløgt, der her an-
vendtes imod ham.
En Søndag, da han havde begyndt det tredie Aar,
blev han hjemme fra Kirken; derfor gav man ham
heUer ingen Kirkesko, som ellers var Tilfældet, naar
han gik til Guds Huus. Da alle Folkene, og Bonden
med, vare dragne til Kirken, gav Karlen sig til at
tænke over sit Forhold og hvomaar ^ dog denne hans
Trældom hos Bonden skulde høre op. Mens han sad
der i disse Tanker, kom en fremmed Mand ind til ham.
Den Fremmede lagde strax Mærke til, at Karlen var
meget sorrigfuld, og spurgte derfor, hvad der gik af*
ham og hvorfor han ikke idag var draget til Kirke
med Gaardens øvrige Folk. Karlen svarede, at han
ikke rigtig havde havt Mod derpaa, han sad nu her
og tænkte paa sine Gjenvordigheder. Den Fremmede
sagde, at det ikke var nogen Undskyldning for ham til
at blive hjemmefra Kirken, at han ansaae. sig for et
haardt prøvet Menneske; thi ethvert Menneske havde
sit Kors at bære ; og ikke vilde hans Gjenvordigheder
lettes ham derved, at han lod være at drage til Kirken ;
202 Skoene af Menneskehud.
han skulde derfor strax drage afsted til Kirken, og
endnu var det ikke saa langt hen paa Dagen, at han
jo nok kunde komme tidsnok til Gudstjenesten ; desuden
hayde man idag begyndt noget seent, da man yar bleyet
sinket yed en Begrayelse, der gik for sig før Guds-
tjenesten. Karlen sagde, at han ikke kunde gaae, da
han manglede sine Kirkesko. Den Fremmede srarede,
at han jo kunde gaae med de Sko, han hayde paa
Fødderne. »Nei,« sagde Karlen, »jeg har lovet ikke
at gaae med dem til Kirke, hyor længe jeg saa bley i
denne hersens gode Tjeneste, og til hyer Kirkegang har
jeg altid faaet andre Sko; men imorges yilde jeg ingen
Sko haye, da jeg ikke agtede mig afsted.« Den Frem-
mede spurgte, hyor længe han da hayde yæret i denne
Tjeneste. »Forlænge,« svarede Karlen med et Suk,
»det tredie Aar har alt taget sin Begyndelse.« »Synes
Du ikke om Tjenesten?« spurgte den Fremmede. »Nei,
langtfra,« svarede Karlen', »det er min største Ulykke,
at jeg har været her saa længe.« »Hvad binder Dig
da her?« spurgte den Fremmmede. »Mit Løfte,« sva-
rede Karlen, og nu fortalte ^han, hvorledes Alt hang
sammen. Da den Fremmede havde hørt hans Fortælling,
sagde han, at han øieblikkelig skulde drage afsted til
Kirken netop med de Sko, han havde paa, gaae lige
hen til Graven, der var bleven kastet idag, og stikke
Skoene ind i den indviede Muld , og saa see til , hvor-
ledes det vilde gaae; thi de Sko, han nu paa tredie
Aar havde havt paa Fødderne, vare syedp af Ryg-
strimmelen af en Kjærlings Hud, og de vilde holde, om
han saa gik med dem til Evighed, hvis det ellers
Sagn om Sæmund den Frode. 203
skulde falde i hans Lod, at bliye saa gammel. Karlen
takkede den Fremmede for hans gode Raad, bød ham
Farvel og løb afsted til Kirken. Da han kom ind paa
Kirkegaarden, lagde han Mærke til, at Skoene flossede
op i Kantningen, men saasnart han traadte med dem i
Mulden, opløstes de paa hans Fødder, saa at der ikke
blev Andet tilbage, end Kantningen og Vristbaandene.
Med disse tiloversblevne Stumper over Vristen, gik han
ind i Kirken, hvor Præsten lige var kommen op i
Prædikestolen. Da Gudstjenesten var forbi, gik Karlen
til Bonden og viste ham, hvorledes det nu havde sig
med Skoene, at der ikke var Andet tilbage af dem,
end Kantningen alene, og samtidigt dermed opsagde
han sin Tjeneste.
Manden sagde hertil ikke Andet, end disse Ord:
»Du blev da hjemme fra Kirken idag for Noget.«
Sagn om Særnind den Frode ^).
1. Sorteskolen.
Der var i gamle Dage etsteds ude i Verden en
Skole, som hed » Sorteskolen a. Der lærte man Trold-
*) Sæmund den Frode, født 1056, død 1133 som Præst
til Odde Præstekald, Samleren af den ældre Eddas Sange,
var een af sin Tidsalders lærdeste Mænd.
204 Sagn om Sæmtind den Frode.
domskunst og anden gammel Viisdom. Saaledes var
denne Skole indrettet, at den holdtes i et meget stærkt
Jordhuus, hrorpaa der ikke fandtes noget Vindue, og
af den Grund herskede, det sorteste Mørke derinde.
Der var ingen Lærer, og man lært« Alt af Bøger, der
vare skrevne med ildrøde Bogstaver, som kunde læses
i Mørket. Aldrig maatte Nogen af dem, som oplærtes
der, komme ud under aaben Himmel eller i^ee Dagens
Lys, saalænge de opholdt sig der, mén 3 eller 7
Vintre maatte de blive i Skolen, for at vorde udlærte
i deres Kunst. £n graa og .laadden Haand kom hver
Dag igjennem Væggen og rakte Lærlingene deres Mad.
Men den, der holdt Skolen, forbeholdt sig til Eiendom
Den, som .gik sidst ud af dem , der hvert Aar forlede
Skolen. Men saasom de nu Alle vidste, at Fanden her
var Skoleholder, vilde Enhver, saavidt det stod i hans
Magt , undgaæ at være Sidstemand til at forlade
Skolen.
Engang var der tre Islændere i Sorteskolen:
Sæmund den Frode, Kalf Ameson og Halfdan Eldjems-
son eller Einarsson, der senere hen blev Præst til Fell
i Sletteli. De skulde forlade Skolen paa een Gang, og
Sæmund tilbød sig at gaae sidst ud, hvormed de Andre
naturligviis vare vel fornøiede. Sæmund kastede da en
stor Kappe om sig, men lod Ærmerne hænge løse og
knappede den ikke til. Man skulde op ad en Trappe,
for at komme ud af Skolehuset. Da nu Sæmund kom
op paa Trappen, greb Fanden i hans Kappe og sagde:
»Dig eier jeg.a Sæmund kastede Kappen fra sig og
løb ud, og Fanden beholdt alene Kappen i Haanden.
Sagn om Sænnmd den Fr^e. 205
Men Jerndøren bragede paa sine Hængsler og slog
Sæmund saa haardt paa Hælene, at Hælbenene saaredes.
Da udbrød han: »Der smækkede Døren nær Hælene,«
og siden er det bleyet til et Mundheld. Saaledes kom
Sæmund den Frode bort fra Skolen med sine Stald-
brødre. *
Andre fortælle derimod, at da Sæmund den Frode
gik op ad Trappen, og kom til Døren paa Sorteskolen,
skinnede Solen ham imøde og kastede hans Skygge paa
Væggen. Da nu Fanden yilde tage Sæmund, sagde
denne: »Jeg er ikke den Sidste. Seer Du ikke Den,
der kommer efter mig?« Fanden greb efter Skyggen,
som han antog for et Menneske; men Sæmund slap
ud , idet Døren slog ham paa Hælene. Men fra den
Dag af var Sæmund altid uden Skygge ; thi den yilde
Fanden aldrig give Slip paa.
2. Hvorledes Sæmund slap ud af Sorteskolen.
Det skete paa Sæmunds Udenlandsfærd , dengang
han drog til Sorteskolen, at han over det, der mødte
ham, glemte sin Natur, sin Æt og sin Oprindelse; han
havde ogsaa glemt sit Navn, og blev i Skolen kaldt
Bufb. En Nat, da Sæmund sov paa sit Leie, drømte
han, at Boge Einarsson kom til ham og sagde: »Ilde
handler Du, Sæmund; Du drog til denne Skole, har
glemt din Gud, opgivet Dig selv og tabt dit Døbenavn,
og hvis Du vil tænke paa din evige Velfærd, er det
raadeligst for Dig at vende om.« »Det vil jeg ikke
206 S^D. om Sæmand den Frode.
være istand til,tt syarede Sæmund. »Det yar umandigt
af Dig,« sagde Boge, »at gaae i den Skole, som Du
ikke kunde slippe fra, hyis Du yilde bort.« »Ja, nu
er jeg ikke mere bange i den Henseende,« sagde
Sæmund; »thi Du har Kløgt for os Alle, Boge.« »Nu
skal Du følge mit Raad,« sagde Boge. »^^Ipff Du yil
gaae din Vei,. skal Du lade Kappen hænge løst om
dine Skuldre, saa yil Du. kunne komme ud. Her har
Du helst nødig at frygte een Mester, den, som raader*
for Skolen; thi han yil snart sayne Dig. Men naar
Du er kommen af sted , skal ' Du tage Skoen af din
høire Fod, fylde den med Blod og saa bære den paa
Hoyedet den første Dag. Men naar Kyeld er kommen,
yil Mesteren gaae ud og kigge Stjerner; thi han er yiis
paa Himmellegemernes Gang, og han yil søge efter din
Stjerne ; da yil han troe Dig død og dræbt med Syærd ;
thi det yil bæres ham for, at der sidder en blodig
Bing om din Stjerne. Om Dagen yil han ikke søge at
udspeide dine Veie, derfor skal jeg nok sørge. Den
næste Dag skal Du, før Du tiltræder din Vandring,
fylde din Sko med Vand og Salt; deraf yil Mesteren,
naar han seer påa din Stjerne, raade, at Du er druknet
i Søen; thi det yil bæres ham for, at der flyder et
Hay omkring S^'emen. Før Du den tredie Dag be-
gynder din Vandring, skal Du enten sely, eller ogsaa
lade eii Anden aarelade Dig paa det Sted* hyor Ryg
og Side mødes , og lade Blodet rinde ned i din Sko ;
derpaa skal Du tage Muld og røre den sammen med
Blodet, og tale et godt Ord deroyer, for at Mulden kan
yære indyiet, og saa skal Du bære Skoen paa Hoyedet
SsLgn om Sæmnnd den Frode. 207
hele den tredie Dag. Men naar Mesteren vil undersøge
din Stjerne, vil han see en Jordkugle omkring den, og
deraf vil han da raade, at Du er død og lagt i Grav,
og det vil tykkes ham en stor Begivenhed. Men siden
vil han opdage, at Du er heel og holden ilive. Da vil
han undre sig over din Viisdom og mene, at han selv
har lært Dig den, og han vil da ønske Dig al mulig
Lykke, og Du vil være sluppen ud af denne Vanskelighed, «
Paa den Maade slap Sæmund ud af Sorteskolen
og kom tilbage til sin Fosterjord.
3. Hvorledes Sæmund fik Odde -Præstekald.
Da Sæmund, Kalf og Halfdan vare komne udaf
Sorteskolen, var Odde-Præstekald ledigt, og de bade
nu Alle Kongen om at maatte faae det. Kongen vidste
meget godt, med hvem han her havde at gjøre, og
sagde derfor, at den iblandt dem skulde faae Kaldet,
d^ først naaede derover. Øieblikkelig gik Sæmund
hen og kaldte paa Fanden, og sagde saa til ham:
»Svøm nu med mig til Island, og kan Du bringe mig
iland, uden at mit Kjoleskjød bliver vaadt, maa Du
eie mig.« Fanden gik ind derpaa, paatog sig en Sæl-
hunds Skikkelse og svømmede afsted med Sæmund paa
Ryggen. Men paa Veien læste Sæmund uafbrudt i
Psalmebogen. Efter en kort Tids Forløb vare de i
Nærheden af Island. Da slog Sæmund Psalmebogen i
Hovedet paa S^Blhunden , saa at den sank , men selv
dykkede han under Vandet og svømmede til Land.
208 Sagn om Sæmand den Frode.
Paa, den Maade bley Fanden snydt for Lønnen,
mens Sæmund fik Odde-Fræstekald.
4. Hvorledes Sæmund fik sitHø hjem iTørveir.
• Sæmund hayde engang en Mængde tørt Hø liggende
paa Marken, og det saae stærkt ud til Regn. Han bad
derfor alle sine Folk om at stræbe efber at faae samlet
Høet, før Regnen faldt paa. Der levede dengang hos
ham der i Odde en gammel Kjærling ved Navn Thor-
hildur; til hende gik Præsten og anmodede hende om
at halte ud paa Hjemmemarken og rive sanmien, hvad
der var spildt af Høet. Hun lovede at prøve derpaa,
tog en Rive i Haanden og bandt den Hue, hun pleiede
at gaae med, paa Skaftet ^ hvorpaa hun hinkede ud
paa Marken. Før hun gik, sagde hun til Præst Sæmund,
at han skulde selv være tilstede i Høgaarden, for at
tage imod Høet; thi Karlene vilde ikke være længe
om at binde og bære hjem. Præsten lovede her at
følge hendes Raad , det vilde da nok ogsaa være
raadeligst, meente han.
Aldrig saasnart var Ejærlingen kommen ud paa
Marken, før hun stak Enden af Riven ind under hver
Høstak og sagde: »Op i Høgaarden til Sæmund.« Det
blev Trylleord ; thi enhver Stak, som Ejærlingen løftede
paa Riveskaftet med disse Ord, fløi øieblikkelig hjem i
Høgaarden. Sæmund sagde da til Fanden og hans
Djævle, at nu var det bedst, man viste Flinkhed i at
sætte Høet i Stak. Inden lang Tid havde de faaet alt
Sagn om Særnnnd den Frode. 209
Høet tørt ind i Høgaarden. Siden sagde Sæmund til
Kjærlingen: »Du kan Mere, end dit Fadervor, lille
ThorhUdurlo
Men hun svarede: »Nu er der desværre ikke
Meget tilbage; thi det Meste af hvad jeg kunde i min
Ungdom, har jeg nu glemt.«
5. Hvorledes Sæmund fik Fanden i sin
Tjeneste.
Engang spurgte Præst Sæmund Fanden om hvor
lille han kunde gjøre sig. Fanden svarede, at han
kunde gjøre sig saa lille, som en Myg. Da tog Sæmund
et Bor og borede et Hul i en Bjælke, hvorpaa han bød
Fanden at gaae derind. Fanden var ikke længe om at
flyve ind; men aldrig saasnart var han vel derinde, før
Sæmund trykkede en Prop i Hullet, og hvormeget nu
Fanden end klynkede og skreg og bad for sig, tog
Sæmund dog ikke Proppen udaf HuUet, før Fanden
havde lovet ham sin Tjeneste og altid at gjøre, hvad
han saa forlangte af ham.
Dette var Grunden til at Sæmund altid kunde faae
Fanden til at gjøre, hvad det saa skulde være.
6. Hvorledes Sæmund bragte Fanden i Knibe,
da denne havde gjort sig til en Flue.
Fanden saae altid skjævt til Præst Sæmund den
Frode; thi det ærgrede ham, at han i Alt, hvad da
Islandske Folkesagn. 14
210 Sagn om Sæmund den Frode.
hayde med hinanden at gjøre, skulde trække det korteste
Straa. Derfor søgte han paa alle Maader at hevne sig
paa Præsten, skjøndt det ikke vilde lykkes.
Engang gjorde han sig til en lillebitte Flue, og
gjemte sig under Skindet paa Mælken i Præstens Spise-
kar, for paa den Maade at komme ned i ham og dræbe
ham. Men da Sæmund tog Spisekarret i Haanden, op-
dagede han strax Fluen ; han svøbte derfor først Skindet
paa Mælken uden om den og derom igjen Blæren af
en nyfødt Kalv, og lagde saa Pakken ud paa Altret.
Der maatte nu Fluen finde sig i at kukkelure, medens
Sæmund den næste Gang derefter læste Messen. Da
denne var forbi , løste Sæmund Pakken op og lod
Fanden slippe bort.
Men det forsikkres, at Fanden ansaae det for den
værste Knibe, han nogensinde var kommen i, da han
maatte ligge der paa Altret, medens Præst Sæmund
læste Messen.
•7. Djævlefløiten.
Sæmund den Frode eiede en Fløite, som havde
den Egenskab, at naar man blæste i den, kom een
eller flere Smaadjævle til Fløitespilleren og spurgte,
hvad de skulde gjøre.
Engang havde Sæmund ladet Fløiten ligge i sin
Seng under Hovedpuden, hvor han altid pleiede at
gjemme den om Natten. Om Kvelden bød han Tjeneste-
pigen at rede hans Seng, som ellers, men advarede
Sagn om Sæmnnd den Frode. * 211
hende, hvis hun skulde finde* noget Usædyanligt i Sen-
gen, imod at røre deired, hun skulde lade det blive
liggende, hvor det var.
Pigen gav sig til at rede Sengen, men aldrig saa-
snart opdagede hun Fløiten, før Nysgjerrigheden be-
gyndte at krille hende. Hun tog den øieblikkelig i
Haanden, eftersaae den paa alle Kanter, og tilsidst
blæste hun da i den. I samme Nu kom en lille Djævel
til hende og spurgte: »Hvad skal jeg gjøre?« Pigen
blev bange, men lod sig dog ikke mærke denned.
Det traf sig, at man netop den Dag havde slagtet
10 af Præst Sæmunds Faar, og alle Skindene laae
udenfor Huset. Pigen bød da den lille Djævel at gaae
ud og tælle alle Haarene paa Skindene, og hvis hån
blev før færdig dermed, end hun med at rede Sengen,
da skulde hun blive hans. Den lille Djævel gik sin
Yei og gav sig ivrigt til at tælle, og Pigen skyndte
sig med at rede Sengen. Da hun var færdig, havde
den hlle Djævel endnu tilbage at tæUe eet af Skindene,
og han gik derfor glip af Lønnen.
Sæmund spurgte siden Pigen, om hun ikke havde
fundet Noget i Sengen. Hun fortalte ham da Alt, som
det var, men Sæmund syntes godt om hendes Raad-
snildhed.
8. Fanden som Staldkarl.
• Sæmund den Frode manglede engang en Staldkarl,
og han tog derfor Fanden og satte ham til at passe
Stalden. Alt gik godt og Fanden røgtede sømmeligt*
14*
212 Sagn om Særnnnd den Frode.
sin Gjerning, indtil henad Vaaren. Men Paaskedag,
imedens Sira Sæmund yar paa Prædikestolen, bar Fan-
den hele Møget ud i en Bunke foran Elirkedøren, saa
at Præsten efter endt Gudstjeneste ikke kunde komme
ud af Kirken. Ba han saae, hyad der foregik, stey-
nede han Fanden for sig, eg lod ham, enten han nu
yilde eller ei, bære hele Møget bort fra Kirkedøren
og bringe hen paa dets Plads igjen. Og saa efter-
trykkeligt lod Præsten ham besørge det Stykke Ar-
beide, at han tilsidst endog lod ham slikke Leyningeme
op med Tungen. Da slikkede Fanden saa haardt, at
der fremkom en Fordybning i den flade Steen foran
Kirkedøren. Denne Steen findes endnu i Odde, skjøndt
dør kun er en fjerde Deel tilbage af den. Den ligger
nu foran Døren paa Gaarden, og den Dag idag sees
Fordybningen i Stenen.
9. Hyorledes Sæmund den Frode fik sin Stald-
karl yænnet af med at bande.
Der tjente engang hos Sæmund den, Frode en
Staldkarl, der yar slem til at bande, og ofte irette-
satte Præsten ham derfor. Han fortalte Staldkarlen, at
Fanden og hans Smaa^'æyle leyede af Menneskenes
Eder og onde Ord. »Da skulde jeg saamænd aldrig
tale noget Stygt, a sagde Staldkarlen, «hyis jeg yidste,
at Fanden deryed kom tQ at sulte.« Det skal jeg nu
snart faae at yide, om Du mener det alyorligt eller ei,«
syarede Sæmund.
Sagn om Sæmimd den Frode. 213
Han satte derfor en lille Djæyel ind i Stalden.
Staldkarlen syntes ikke om denne Gjæst; thi den lille
Djævel gjorde Alt for at drille og ærgre ham, og
Staldkarlen hayde da sin Nød med at holde sig fra at
hånde. Alhgevel lykkedes det ham i nogen Tid, og
han saae snart, at den lille Djæyel med hyer Dag hley
magrere, og han glædede sig kostehgt, da han mær-
kede det, og handte nu aldrig.
Som han nu en Morgen traadte ind i Stalden,
fandt han Alting slaaet sønder og sammen og alle
Køerne, hyoraf der yar en stor Mængde, bundne sam-
men yed Halerne. Staldkarlen yendte sig da imod den
lille Djæyel, som laa der ussel og elendig i sin Baas,
og udøste sin Vrede oyer ham med de frygteligste
Skjeldsord og grueligste Eder. Men til sin store Sorg
og Ærgrelse maatte han da see paa, at den Lille
leyede op igjen, og med Eet bley saa triyelig, at han
ikke yar langt fra at bliye smækfed. Da bley Stald-
karlen rolig igjen og holdt op med sine Eder. Han
saae nu, at Præst Sæmund hayde talt Sandhed, hørte
op med at bande og har siden aldrig talt et stygt Ord.
Den lille Djæyel, der skulde leye af hans onde Tale,
er da ogsaa død og borte for længe siden.
Det yar nok bedst for Dig og mig, om yi ogsaa
gjorde, som den Staldkarl.
10. Fanden og den tungnemme Dreng.
Man bragte engang en Dreng, hyem man troede
ude af Stand til at lære Noget, til Sira Sæmund, for
214 Sagn om Særnnnd den Frode.
at denne skulde lære ham Kristendom. Drengen var
meget tungnem og hayde forfærdelig ondt ved at
lære; selv var han meget bedrøvet derover, og mangen
Gang gik han og ønskede sig Nemme. Da drømte han
en Nat, at der kom en Mand til ham, som spurgte,
om han ønskede, at han gav ham Nemme. Drengen
syntes, at han sagde Ja dertil. Drømmemanden for-
langte da til Gj eng) æld derfor, at Drengen tog Tjeneste
hos ham til næste Foraars Korsmesse, og Drengen gik
ind derpaa. Derpaa forsvandt Drømmemanden.
Efter den Nat blev Drengen saa nem til at lære,
at Præsten undrede sig høilig derover; men med det
Samme var Drengen bleven en ganske Anden, end hain
var før; thi nu var han sørgmodig og tnngsindig.
Præsten lagde Mærke dertil og gav sig til at udspørge
ham om Aarsagen til denne Forandring. Længe vilde
Drengen Intet sige derom, men tilsidst fortalte han dog
Præsten, hvorledes Alt hang sammen. Præsten blev noget
underlig tilmode derved , og sagde , at det vist neppe
havde været noget Menneske, han dengang drømte om,
men snarere Fanden, der vilde lokke ham i sit Garn;
men ikke destomindre bad Præsten ham dog om at
være ved godt Mod og handle efter bedste Skjønnende.
Vinteren gled hen, og man nærmede sig Korsmessetid.
Aftenen før Korsmesse bød Sæmund Drengen at
følge med ud i Kirken. Da de vare komne derind,
førte Præsten ham ind til Altret, iførte ham Messe-
klæderne, gav ham Disk og Kalk i Haanden og lod
ham vende sig om. Han bød ham at blive staaende
der, uden at røre sig, og at byde Enhver, som kom
Sa^n om Sæmond den Frode. 215
hen til ham, Brød og Viin, og vilde den Kommende
ikke nyde deraf, maatte han ikke syare ham, og kom
end Præst Sæmund sely hen til ham, maatte han dog
ikke engang svare ham, medmindre han nød af Brødet
og Vinen. Derpaa gik Sæmund sin Vei, men Drengen
gjorde, som Præsten havde foreskrevet ham.
Da han i nogen Tid havde staaet der ved Altret,
kom den Samme hen til ham, som han før havde seet
i Drømmen. Nu, sagde han, var han kommen for at
hente ham, og bød ham strax at tage Messeklædeme af
og sætte den Tingest fra sig, som han holdt paa. Drengen
svarede Intet herpaa, men bød ham Brødet og Vinen.
Men den Anden sagde, at han ikke var konuuen, for
at gaae til Alters hos ham, og han opfordrede ham
indtrængende, til nu at komme; men Drengen lod sig
ikke bevæge, og den Anden forføiede sig da bort med
uforrettet Sag. Dernæst syntes Drengen, at mange fif
hans Venner, Een efter Anden, kom hen til ham, og
bade ham baade med det Onde og det Gode om at
gaæ bort fra Stedet, hvor han stod. Men han bød
dem blot Brødet og Vinen, det havde Ingen af dem
Lyst til. Da tyktes ham, at Præst Sæmund traadte
hen og spurgte bistert, hvad han havde der at gjøre,
idet han bød ham øieblikkeligt at tage Klæderne af sig,
sætte de Ting fra sig, som han havde i Haanden, og
følge ud med. Heller ikke ham svarede Drengen,
men bød ham kun Brødet og Vinen. Da satte Præst
Sæmund en haanlig Mine op, idet han sagde, at han
ikke var kommen, for at modtage de Velgjeminger af
hans Haand, og derpaa forsvandt ogsaa han. Drengen
216 Sagn om Særnnnd den Frode.
syntes nu, at der kom alle Slags Spøgelser og Uhyrer,
ja endog Djævle derind; det yar, som om hele Kirkea
rystede og skjaly, og han troede, at den hvert Øieblik
maatte synke ned i Jorden eller falde omkuld. Da
blev han saa bange, at han paa et hængende Haar
nær havde sluppet de hellige Ting ud af Hænderne,
for at søge Frelse i Flugten; men i det Samme hørte
han, at der blev ringet med Klokkerne. Da forsvandt
øieblikkelig alle de Undere, han havde troet at see for
sine Øine, men Præst Sæmund kom ind i Kirken, gik
hen til Altret og smagte paa Brødet og Vinen. Han
sagde derpaa til Drengen, at al Fare var forbi; thi nu
vilde Ingen efterstræbe ham mere. Drengen blev inder-
ligt glad over sin Befrielse og takkede Præsten saa
godt han formaaede. Fra den Tid af var han altid
Sæmund meget hengiven, og man fortæller, at han be-
holdt sit Nemme til sin Dødsdag og blev en udmærket
Mand.
11. Ønskestunden.
Sæmund den Frode fortalte, at der hver Dag gaves
en Ønskestund, der dog ikke varede længer, end et
Sekund, og at det derfor neppe var muligt for noget
Menneske at træffe den. Andre fortælle derimod, at
det kun er om Løverdagen, at Ønskestunden gives.
Engang sad Sæmund i Badstuen , mens hans
Tjenestepiger syslede derinde. Da sagde han lige paa
JCengang: »See saa, Tøse, nu er Ønskestunden for-
Sagn om Sæmiiiid den Frode. 217
haanden; ønsker nu, hvad I helst yille haye.« Da
skraldede een af Pigerne op og sagde:
•Af Alt, hrad jeg i Verden her
Mig ønske gad til Gode,
Jeg valgte helst, at Sønner syv
Mig skjænked Særaond Frode.«
»Gid Du maa døe, naar Du føder den sidste!«
udbrød Sæmund; thi han blev vred paa Pigen for
Ønskets Skyld. Denne Pige hed Gudrun og hun blev
Præst Sæmunds anden Hustru. De fik syv Sønner
sammen, ligesom hun havde ønsket sig, men hun døde
i Barselseng med den sidste.
Sæmund gjemte altid de Klæder, Gudrun havde
baaret som Tjenestepige, og dem holdt han hende tidt
for Øinene, for dermed at kue hendes Stolthed; thi hun
var meget hovmodig af den Hæder, hun havde naaet.
Der fortælles iblandt Atidet som een Tttring af hendes
Hovmod, at da der engang kom en fattig Mand til
hende og bad hende om en Drik, svarede hun ham
saaledes :
•Gode, Aaen rinder nær,
Gjør, som Bispens Hest, drik der!«
12. Sæmund den Frode paa Sottesengen.
Sæmund havde antagetr sig en fattig Mands lille
Pige som Fosterdatter. Han var saare glad over hende
og elskede hende saa høit, at han altid vilde have
218 Sagn om Særnnnd den Frode.
hende i sin Nærhed og aldrig skilles fra hende. Da
han laa paa sit Yderste , lod han hende ligge yed
Fødderne af sig i Sengen ; thi . det var , som om han
troede hende bedst til at yiUe være Vidne til hans
Død. Det anede ham, medens han laa der syg, at
dette blev hans Sotteseng, og paa samme Tid kunde
Pigen mærke paa ham , at han var i Frygt og Tvivl,
om han efter Døden kunde haabe at drage hjem til
Himlens Lyksalighed, eller om han skulde til det andet
Sted.
Aftenen før han døde bad han sin Fosterdatter
om åt vaage over ham om Natten og nøie see til, at
han ikke faldt i Søvn; thi hans Tanker sagde ham, at
i denne Nat skulde han døe, men hvis det blev Til-
fældet, vilde der sees Jertegn til, hvad der skulde blive
af ham i den anden Verden, og derfor bad han hende at
lægge nøie Mærke til Alt, for at hun kunde fortælle
hans Slægt Og Venner med fulb Sikkerhed, hvilket af
de to Blivesteder der faldt i hans Lod. Da han havde
sagt dette, taug han og gav sig til at sove, men Pigen
vaagede trolig hos ham.
Da det led ud paa Natten, saae hun, at Lofts-
kammeret, hvor de opholdt sig, fyldtes med Smaadjævle.
Hun syntes, at de med deres Løfter vilde lokke Sæmund
til noget Ondt, men ftp hans Ord og Miner sluttede
hun sig til, at han ikke i nogen Ting vilde gjøre deres
Villie. Da Smaadjævlene ikke formaaede Noget paa
denne Maade, søgte de med Trusler at faae Sæmund
til det Onde. Men dem modstod han nu ligesaa man-
digt, som han før havde modstaaet deres Tillokkelser.
Sagn om Kali Amesoii. 219
Derpaa forsyandt Smaadj ævlene , men neppe vare de
borte, før Kammeret fyldtes igjen med graadige Myg, der
angreb Sæmund. Da havde han mistet saa mange
Kræfter, at han ikke kunde værge sig for Myggene
eller slaae dem bort fra sig. Men idet Mygsvænnen
bed ham paa det Voldsomste, saae hun, at en Lys-
glands svævede op fra hans Øine, og da vidste hun,
at det var hans Sjæl, der svang sig til de Saliges
Boliger.
Men da var pgsaa hele Mygsværmen forsvunden
og Sæmund den Frode vandret heden.
Sagn om Kalf Arneson«
•
1. Hvorledes Fanden blev narret.
Man fortæller, at Kalf Ameson forskrev sig til
Fanden, dengang han opholdt sig i Sorteskolen. Da
han nu var vendt tilbage til Island, havde han ikke
noget høiere Ønske, end at blive løst fra dette Løfte,
men hvorledes han skulde bære sig ad med at opnaae
dette, vidste han ikke. Endelig greb han til den Udvei,
at han gjorde Sæmund den Frode et Besøg, for at bede
ham om et godt Raad i denne vanskelige Sag. Sæmund
gav hten det Raad, at lægge sig en Tyrekalv til og
kalde den Arne; siden skulde han opføde en anden
220 Sagn om Kalf Arneson.
Kalv, falden efter denne Tyr, og kalde den Kalf, og
»det yære Kalf Ameson.«
Kalf fulgte det Raad, Sæmund hayde giyet ham,
og nogen Tid efter kom da Fanden, for, som han sagde,
at hente Kalf Ameson. Kalf sagde, at der yar Intet
i Veien herfor, hyorpaa han tog Kaiyen, som han
hayde opfødt, og oyergay den til Fanden med disse
Ord: »Der har Du nu Kalf Ameson.« Fanden kunde
jo ikke indyende Noget herimod, og skjøndt det efter
hans Mening yar en daarlig Opfyldelse af Løftet, maatte
han gjøre gode Miner til slet Spil og giye Slip paa
Kalf Ameson, der døde, efterat haye opnaaet en
hæderlig Alderdom.
2. Kalf gjæstede Sæmund den Frode.
£n anden Gang yilde Kalf gjæste Sæmund den
Frode i Odde , og fortalte sine Huusfolk , at han yilde
prøye paa at komme uyentet bag paa ham. Der be-
rettes Intet om Kalfs Færd, før han yed Nattetid ankom
til Odde og bankede sagte paa Døren. Sæmund hørte,
at der bley banket paa, og han bød derfor een af sine
Huuskarle at gaae til Døren , for at see , hyem den
Kommende yar. Karlen gik ud, men bley ikke noget
Menneske yaer; han giK derfor ind igjen og fortalte,
at der ikke stod Nogen derude. Da bley der banket
anden Gang, og Sæmund bød en anden Karl at gaae
til Døren. Karlen adlød, og da han ikke fik Øie paa
Nogen derude, gik han rundt om hele Gaarden, men
saae dog alligeyel intet Menneske; han gik derfor ind
SvLgn om Kalf Arneson. 221
jned uforrettet Sag og fortalte, at han Ingen havde
seet derude. Siden blev der tredie Gang banket paa
Børen. Da sprang Sæmund selv op, sigende, at det
nok var ham, den Kommende vilde tale med. Han gik
ud og saae sin Staldbroder Kalf Arneson staae derude,
og de hilse^ da venskabeligt paa hinanden. Kalf bad
om Huusly, og det blev ham ikke negtet, kan jeg
troe. Han bad Sæmund om en Hilde til sin Hest, og
Sæmund gav sig til at lede efter en saadan. Kalf
sagde, at det jo rigtignok var en Skam at anmode
ham om at hilde hans Hest, men han troede dog, sagde
han, at han kom til at bede ham derom. Sæmund
sagde, at det skulde han nok gjøre, og strax gav han
sig i Færd dermed, men det gik ham en grumme lang
Tid kun daarligt fra Haandén. Kalf lod, som han
undredb' sig over, hvor længe han var om at hilde hans
Hest, og spurgte ham, om han ikke forstod sig paa at
hilde en Hest. Sæmund svarede , at det troede han jo
nok , han forstod , men han kunde slet ikke finde
Fødderne paa Hesten. Kalf sagde, at de stak ned af
Bugen paa denne, som paa enhver anden Hest. Sæmund
svarede, at hvorledes det nu var eller ikke var, saa
havde dog denne Hest ingen Fødder, idetmindste kunde
han ikke finde dem. Der led endnu en lang Tid, i
hvilken Sæmund blev ved at lede efter Hestens Been
og saaledes lod han tilsidst det Stykke Arbeide fare« at
man ikke veed, om han nogensinde 'fik hildet Hesten eller
ikke. Siden bød Sæmund Kalf indenfor^ og denne tog
med Tak derimod. Sæmund gik foran med et Lys i
Haanden og ventede paa Kalf heelt inde i Gangen.
222 Sagn om Kalf Aineson.
Men Kalf tøvede udenfor. Efter en lang Tids Forløb
kom da Sæmunds Hustru ud og spurgte, hvo den
Kommande Var. Sæmund fortalte hende det. Hun
spurgte ham , om han da ikke , hayde budt G(jæsten
indenfor. Sæmund svarede, at det havde han allerede
gjort for længe siden. Hun vilde da gia« ud, for
paany at byde ham ind i Huset, men det vilde Sæmund
ikke have; han kom nok snart, meente han. Der gik
endnu en lang Tid hen, indtil Kalf endelig ganske for-
pustet kom ind og bad Sæmunds Kone om at bringe
ham en rigelig Drik. »Behøver Du at drikke Meget?«
spurgte Sæmund. Kalf svarede: »Det kunde let hænde
sig, at Flere, end jeg, behøvede at drikke, før Kvelden
er ude.«
Man førte nu Kalf ind i en Stue, satte Mad for
ham og rakte ham en Kniv til at spise med. Men da
han vilde skjære med Kniven, var den aldeles sløv.
Sæmund spurgte, om Kniven ikke var skarp. Kalf
svarede Nei. Sæmunds Kone sagde, at hun dog ikke
havde havt i Sinde at vælge een af sine daarligste
Knive til ham, og at denne hersens Kniv efter hendes
Mening skulde være skarp. Sæmund bad om Kniven,
han vilde forsøge at bryne den, sagde han. Kalf gav
ham Kniven, og da Sæmund havde brynet den, rakte
han den igjen til Kalf og sagde, at nu maatte han
tage sig i Agt for den, thi nu troede han, at den var
skarp nok. Kalf svarede , at derfor var han ikke
bange , men da han skar den første Bid , skar Kniven
igjennem Disk og Bord og løb heelt ind i Laaret paa
ham. Sæmund sagde, at han havde bedt ham om at
Sagn (HH Kali Arneson. 223
tage sig i Agt for at Kniven rar skarp. Kalf svarede,
at det Saar ikke var dødeligt, og forbandt det derpaa.
I de Tider var det Skik og Brug at læse en
Bordpsalme for og efter Maaltidet. Medens Kalf efter
endt Maaltid læste Bordpsalmen , faldt Sæmund ganske
som død ned af Stolen, og Kalf bød, at man strax
skulde overstænke ham med Vand. Sæmunds Hustru
løb efter Vand og stænkede ham dermed, men det l\}alp
Intet. Da stod Kalf op og gav sig til at stænke
ham. Sæmund kom til sig selv igjen, og da Kalf nu
bød ham at drikke noget Vand, gjorde han det strax.
Da sagde Kalf: »Vidste jeg ikke nok, at Flere be-
høvede at drikke i Kveld, end jeg, da jeg bad om
en rigelig Drik, eft^r at jeg havde søgt mig træt efter
Døren?« Saa hørte de da op med disse Drillerier, og
snakkede med hinanden om hvo af dem der var den
klogeste.
Men senere fortalte Kalf, at Sæmund havde lært
Mere, end han, i Sorteskolen, og at han derfor ogsaa
kunde Mere, end han.
3. Kalf sendte Fanden efter en Præst.
Kalf faldt engang i en farlig og svær Sygdom.
Da kom Fanden til ham, hvor han laa, og sagde, at
han agtede at være tilstede, naar han døde. Kalf
svarede, at han nok ikke vilde døe' denne Gang, men
han bad alligevel Fanden om at hente ham en Præst,
der ikke var pengegridsk; det havde ikke nogen Hast,
sagde han, thi hans Sygeleie vilde blive langvarigt.
224 Sagn om Kali Arnesoa.
Fanden bley taus herred og meente, at det ikke yar
saa lige at løbe til, at finde en slig Mand. Kalf
svarede, at kunde han ikke bringe en saadan Præst,
fik han ikke ham, og da maatte Ejøbet imellem dem
gaae over Styr.
Tanden drog da afsted og yar længe borte; han
ledte omhyggeligt , men fandt Ingen , der ikke yar
pengegridsk. Efter megen Møie og Leden bragte han
dog en Præst til Kalf, om hvem han fortalte, at han havde
fundet ham langt borte i fjerne Lande ; rigtignok yar han
ikke saa ganske fri for Pengegridskhed ; der var kun
een Præst etsteds dernede i Tydskland, som ikke havde
Ord for at være gjerrig, men ham havde han ikke
kunnet komme nær formedelst en tindrende Ild, der hele
Tiden luede omkring ham.
Kalf sagde, at han ikke vilde have Noget at
gjøre med den Præst, Fanden bragte ham, siden han
ikke var ganske fri for Pengegridskhed, og at Fanden
derfor ikke havde nogen Ret til Betalingen.
Og saa maatte Fanden gaae sin Vei med en
lang Næse.
4. Kalfs Død.
Da Kalf havde naaet en meget høi Alderdom,
bley han saare syg, og han vidste forud, at den Syg-
dom vilde blive hans Død. Han bød da alle Husets
Folk at forlade Gaarden og aflukke det Kammer, hvori
han laa, men dog at lade Nøglen staae i Laasen. Han
sagde Folkene at komme tilbage til en bestemt Tid,
Sagn om Kalf Arneson. 225
men da skulde de ikke bryde sig om, at de maaskee
fandt forskjellige Ting paa Gaarden bragte ud af Fugerne
og ituslaaede; men hvis Alt i hans Sovekammer blev
staaende, som det burde, da skulde de begrave ham
med alle Høitidehgheder ; var derimod Noget derinde
forstyrret eller ituslaaet, skulde de dysse ham, som et-
hvert andet Aadsel, paa et eller andet afsides Sted.
Kalf havde en Fostersøn, der hed Arne og
var ham meget kjær; denne vilde ikke følge Husets
"øvrige Folk bort fra Gaarden og gjemte sig derfor
ovenfor Gjærdet omkring Huset , da de Andre gik.
Efter en kort Tids Forløb saae Arne Fanden komme
gaaende. Først gik Fanden rundt om hele Gjærdet og
dernæst ind jMla Ladet, hvor han længe gik og rasede.
Tilsidst gik han ind i Huset, og tumlede længe derinde
og gjorde megen Støi. Efter en rum Tids Forløb sneg
Arne sig ind i Huset og lukkede Børen op til Kam-
meret, hvor hans Fosterfader Kalf laa. Da var Kalf
død, men alle Ting i hans Kammer stode ganske, som
de før havde staaet, og Arne saae ikke Noget til
Fanden.
Kalf Arneson blev derpaa begravet paa Kirke-
gaarden med alle Høitidehgheder, ligesom han selv havde
^forlangt.
Islandske Folkesagrn. 15
226 Gndbjart Hoke ogr Bispen paa Holar.
Gidbjart Floke og Bisp en paa Holar«
Præsten Gudbjart Floke i Laufaas var sin Tids
klogeste Mand, men saasom han yar saare godmodig
af sig, skadede han Ingen med sin Kunst. Alligeyel
tog Bispen paa Holar Forargelse af det Troldmands-
rygte, Præsten hayde faaet paa sig, og fik derfor en-
gang i Sinde at afsætte ham fra Embedet. I den
Hensigt drog han i Følge med nogle Præster og unge
Syende hjemmefra, men da de yare komne et lille
Stykke paa Vei, fore de yild, uden at yide hyorhen,
og de opdagede forst, hyor de yare, d#'de atter be-
fandt sig hjemme paa Holar og yare inden Gaarde
' der. Ikke destomindre drog Bispen anden Gang afsted
og han yar med siner Mænd allerede kommen Nord paa
maltedalsheden , da de yed lys Dag bleye oyerraskede
af et Sneefog med stærk Storm og Frost. PaaEengang
paakom dem Alle en Trang til at forrette deres Nød-
tørft, men da de nu igjen yilde staae op, yare de ikke
i Stand dertil; de yare lige yed at fryse il\jel og saae
tilsidst ingen anden Udyei til Frelse, end at gjøre det
Løfte, at yende hjem igjen. Det yar ikke frit for, at
Folk gottede sig oyer Bispens Reiser, men det gjorde
Sira Gudbjart aldrig; han troede ikke, sagde han, at
det yar ham. Bispen hayde yiUet besøge; thi dertil
hayde han jo ikke behøyet at* tage saa stort Følge
med sig.
Gudbjart Floke og Bispen paa Holar. 227
Nogen Tid efter var Bispen med en anden Mand
paa Reise Nord i ØQ orden og ved samme Leilighed
gjorde han en Vending hjem til Sira Oudbjart; denne-
gang gik Alt godt, og det traf sig saaledes, at der
ikke var Nogen udenfor. Bispen gik strax ind i Huset
og saae Præsten sidde ved Bordet, med Haanden under
ELind og med en Bog foran sig paa Bordet. Bispen
greb Bogen, men hvorledes han end vendte og dreiede
den , fik han dog kun Øie paa ubeskrevne Blade.
Bispen spurgte Præsten, hvortil han vilde bruge denne
Bog, men den Anden svarede, at den var til at skrive
Prædikener i. »Jo, jeg takker! det har Du nok i
Sinde,« svarede Bispen i Yrede, »Du, som dyrker
Djævlen.« Men neppe havde han udtalt det sidste Ord,
før han saae en Grav, op af hvilken der stod en blaalig
Lue, aabne sig ; selv stod han yderligt paa Kanten, mens
en graa Haand tog fat i hans Kappes^ ød og vilde trække
ham ned i Luen. Bispen udstødte et Skrig og sagde:
»Hjelp mig for Guds Skyld, Hr. Pastor!« Sira Gud-
bjart rakte ham Haanden og sagde: »Slip ham, Satan!«
og strax blev Alt igjen, som, det havde været. Præsten
sagde da: »Det er ikke saa underligt, at den Onde er
dem nær, der tage hans Navn i Munden, istedetfor at
nedbede Herrens Fred over det Huus, de træde ind i;
det er jeg vant til at gjøre, og alligevel beskylder Du
mig for at have givet Slip paa den rette Tro.«
• Bispen blev nu blidere i Tale. De talte længe
i Eenrum med hinanden og skiltes siden i Yenskab,
og efter den Tid sagde Bispen, at han blot vilde
15*
Konen fra Malmø.
ønske, at Alle vare ligesaa gudfrygtige, som hans
kjære Gudbjart.
Men siden mærkede man aldrig Noget til at
Præsten brugte sin Kunst.
Konen fra INaImo«
Det fortælles, at der hrilede den Forbandelse over
Gaarden Malmø i Skagefjorden, at Ingen kunde være
der længere, end i 20 Aar.
Paa Præsten Halfdan Einarssons Tid boede paa
denne Gaard en Bonde yed Navn Jon. Han havde som
ung Mand først sat Bo paa Malmø og aldrig dreyet
nogen anden Gaard, og nu vare de 20 Aar forbi, i
hvilke han uden Fare kunde opholde sig der; men
saasom han var en modig Mand og han ikke var meget
overtroisk af sig, og han desuden havde arvet Gaarden
efter sin Fader og altid seet gode Dage der , vilde
han ikke forlade den, og det 21de Aar gik hen lige
til Julen, uden at noget Mærkeligt tildrog sig.
Men lille Juleaften forsvandt Konen fra Malmø,
uden at Nogen kunde opdage, hvad der var blevet af
hende, skjøndt man søgte vide. Jon Bonde tog sig.
dette meget nær, og vilde skaffe sig Vished om hvor-
ledes det hang sammen med hans Hustrues Forsvinden.
Han drog derfor hen til Præst Halfdan paa Fell, og
Konen fra Malmø. 229
da han kom did, ønskede han Præsten i Tale og for-
talte ham sin Nød. Præsten sagde, at han sagtens
kunde sige ham, hvad der var blevet af hans Kone og
hvor hun nu var, men at det ikke vilde føre til Noget
for ham, at faae det at vide; thi fra nu af vilde han
ingen Nytte faae af sin Kone. Bonden spurgte, om han
kunde mage det saa, at han fik sin Kone at see; »thi
meget vilde mit Sind lettes, hvis jeg fik hende at see
og vide, hvor hun nu er,« sagde han. Præsten svarede,
at han ikke var meget for at opfylde denne Bøn, men
han maatte dog gjøre det, siden han bad saa meget
derom, og han bød ham at komme igjen den og den
Dag, naar Alle vare gaaede i Seng. Bonden vendte
da ly em igjen, og syntes, at Sagerne nu havde taget
en bedre Vending for ham.
Da han paa den bestemte Dag kom til Fell, var
Præsten paa Benene og reisefærdig. Bonden saae en
graa opsadlet Hest staae Nord for Kirkegaarden ; Præ-
sten gik hen til den, besteg den og bød Bonden at
sætte sig op bagved ham; »men tag Dig i Agt for at
tale et eneste Ord,« sagde Præsten, »hvad Du end faaer
at see og hvad der end er paa Færde; thi handler Du
herimod, gjælder det dit Liv.« Præsten red nu afsted,
med Bonden bagved sig, og denne undrede sig høilig over
den stærke Fart, hvormed Hesten foer af sted. De toge
den korteste Vei udenom Daletaa og Siglunæs, og stev-
nede lige henimod OlafsiQordsmule ; Bonden blev noget
underlig herved, og engang, da det ligesom gav et Ryk
i Hesten og den dykkede dybt, blev han bange og ud-
stødte et Skrig. Præsten raabte høit og sagde: »Der
230 Konen fra Malmø.
skrabede det paa en Rokke, men hold nu din Ejæft,«
og det blev fra den Dag af et Mundheld, naar Heste
snuble og miste Fodfæste. Der meldes ikke Videre
om deres Ridt, før de kom iland Nord ved OlafsQords-
mule yed de mægtige og bratte Klipper, som der findes.
Præsten og Bonden stege ned af Hesten, hyorpaa Præ-
sten gik henimod Bjerget og fremtog et lille Spiir,
hvormed han slog paa Bjerget.
Efter ^n kort Tids Forløb, aabnede Bjerget sig,
og ud af det traadte to blaaklædte Kvinder, førende
Jon Bondes Hustru imellem sig. Hun var bleven meget
ukjéndelig og lignede ikke sig selv længer. Ansigtet
var opsvulmet og blaat, og hele hendes Udseende var
en Troldkvindes; paa hendes Pande stod etKorsmærke,
der havde den rette Hudfarve, og Præst Halfdan for-
klarede siden, da han blev spurgt derom, at det var
det eneste Mærke, hun havde tilbage fra sin tidligere
Tilværelse.
Da Konen var kommen ud af Bjerget, sagde hun :
»Saa Du er kommen hid. Joh. Hvad vil Du mig?a
Bonden var forstummet, men Præsten spurgte ham, om
han vilde have sin Hustru tilbage med sig, eller om
han ellers havde Noget at sige hende; dertil svarede
Bonden Nei. Præsten viste da Kvinderne ind i Bjerget
igjen, lukkede det til efter dem og trykkede derpaa
Døren forsvarligt i Karroen , for at disse Kvinder ikke
tiere skulde tilføie Nogen Skade. Men siden har Præst
Halfdan selv fortalt, at han dog ikke stoppede alle
Revner til; thi aldrig havde han havt i Sinde at fore-
bygge, at Noget førtes ind, men kun, at Noget kom
Konen fra Malmø. 231
ud. Fra den Tid af kaldes Stedet paa Nordsiden af
OlafsQordsmule, hvor Præst Halfdan lukkede Bjerget
op, Halfdans Dør. Sanddrue Mænd fortælle, at den er
rød af Farve og at den ikke ligner den øvrige Deel
af Bjerget, og at der især forneden findes temmelig
store Revner, det var dem, Præsten ikke vilde gjøre
Noget ved.
Bonden og Præsten vendte nu tilbage ad samme
Vei, som de vare komne og naaede Fell før Folk vare
staaede op. De stege ned af Hesten Nord for Kirke-
gaarden paa det samme Sted , hvor de havde sat sig
op, og Præsten tog Ridetøiet af den Graa. Men da
han havde taget Bidslet af den, slog han den paa
Lænden dermed; den Graa blev vred og slog efter
Præsten med Bagbenet; mea Præsten sprang tilside, øg
Slaget traf i Kirkegaardsgjærdet, hvor der fremkom en
Aabning efter Hestehoven, som man efter Folks Sigende
aldrig har kunnet faae istandsat igjen , hvorledes man
end har søgt at udfylde den.
Der fortælles ogsaa, at ingen Ulykke fra den Dag
af har rammet Nogen paa Malmø; men der har da
heller Ingen turdet indlade sig paa at boe der længere,
end i 20 Aar.
232 Sagn om Præst Erik i Vogsosar.
Sagn om Pr»8t Erik i Vogsosar«
1. Tiggerkvinden.
Engang kom der, som oftere, to Mænd til Præst
Erik og bade ham om at lære dem Trolddom. Han
svarede, at han ikke forstod sig paa Trolddom, men de
kunde gjerne blive hos ham om Natten. De toge med
Tak imod Tilbudet.
Om Morgenen bad Erik sine Gjæster om for Mor-
skabs Skyld at ride ud paa Marken omkring Gaarden
med ham, og det gjorde de. Da de vare komne et
kort Stykke fra Gaarden, mødte dem en gammel Ejær-
ling. Hun havde et Barn ved Brystet og bad Erik
om en lille Gave. Erik blev vred over hendes Bøn og
sagde, at han ikke gav hende det Allermindste. Ejær-
lingen sagde, at Jiun var en stakkels ICnke og var
saare nødlidende, og hun klagede gudsjanmierligt. Men
Erik blev endnu mere bister imod hende og sagde, at
han var bleven kjed af at høre den idelige Klynken af
disse Tiggere, »og det var rigtigst at dræbe jer Land-
strygerpak!« Dette og endnu Merø 4#gde Præst Erik
til Kjærlingen, men hun bad ham kun desto bønligere.
Da sagde Erik til Mændene: »I maae dræbe den
Kjærling der for mig, hvis jeg skal lære Jer.« Den
ene Gjæst svarede: »Aldrig havde jeg tænkt mig, Erik,
at Du var et saa gudsforgaaet Menneske, og aldrig vil
jeg øve en slig Udaad, hvad Løn man end bød mig
derfor. «
Sagn om Præst Erik i Vogsosar. 233
»Da troer jeg dog ikke, at jeg vil lade den Sag
skræmme mig £ra Sira Erik,« sagde den anden Gjæst,
»og jeg er viUig til at dræbe Kjærlingen; disse Land-
strygere have dog ikke fortjent Bedre, end at man
tager Livet af dem. Mig synes, at slige Pjalter maae
takke for at blive af med Livet, a
Erik jog denne Mand bort og sagde, at Ingen
skulde faae ham til at lære saadanne haardl\jertede Men-
nesker Noget , den Anden tog han derimod i Lære.
Erik havde fremkaldt en Øienblending hos dem, for at
prøve dem; thi i Virkeligheden saae de slet ingen
Kjærling.
2. Synet i Høien.
En ung Mand bad engang Sira Erik om Tilladelse
til at maatte følge med ham, naar han en Løverdag-
aften gik fra Gaarden. Præsten sagde længe Nei, og
meente, at han ikke vilde have meget Gavn deraf.
Manden blev ved at bede desto ivrigere, og endelig gav
da Erik det Løfte, at han ved Leilighed skulde tage
den unge Mand med sig.
Nogen Tid derefter gik da Præsten og tog Yng-
lingen med sig. Veiret var fagert og klart. De gik
ud paa Marken og kom til en Høi. Præsten slog med
en lille Stav paa Høien. Den aabnede sig, og en ældre
Kvinde traadte ud af den. Hun hilsede meget ligefrem
paa Erik og bød ham ind. Der kom ogsaa en ung
Pige ud af Høien og bød Præstens Ledsager at træde
indenfor. Begge fulgte Indbydelsen og kom ind i en
234 Sa^ om Præst Erik i Vogsosar.
Badstue. Derinde sade mange Mennesker rundt om-
kring. Erik og' hans Ledsager toge Plads yderst ved
den ene Side af Døren, men Præsten sad inderst. Ingen
talte her et eneste Ord, hvorover Præstens Ledsager
høiligen undrede sig.
Kvinderne gik ud af Stuen, men kom tilbage efter
en kort Tids Forløb. De havde en Kniv og et Trug i
Haanden , og gik hen til den Mand , der sad yderst
paa den modsatte Side af Døren. De toge ham, lagde
ham ned ved Truget, skare ham itu, som et Faar, og
puttede ham ned i Truget. Derpaa toge de den Næste,
og saa den Ene efter den Anden, hele Raden igjennem,
og Alt gik paa samme Viis. Ingen prøvede paa at
gribe til Modværge, og Alle taug ganske stille. Man
saae ikke nogen Forundring paa Erik over denne Frem-
færd, men hans Ledsager var saare forfærdet derover.
Han saae , at disse Kvindemennesker havde nok ikke
i Sinde at høre op, før Alle vare skaame itu; thi da
de kom til Sira Erik toge de fat paa ham og skare
ham ned, ligesom de Andre. Da skreg Matoden himmel-
høit, fik Fødderne paa Gang, løb til Døren og kom ud af
Stuen. Han løb hjem til Gaarden og takkede Gud for
sine hurtige Been. Men da han kom hjem til Husets
Indgang, stod Præst Erik i Døren og støttede Haanden
mod den øverste Deel af Karmen. Han smiilte, da han
saae den unge Mand og sagde: »Hvorfor løber Du saa
stærkt, min Ejære?« Manden vidste ikke, hvad han
skulde svare; thi nu skammede han sig, fordi han nu
indsaae, at Præsten her havde gjort ham en Øien-
blending.
Sagn om Præst Erik i Vogsosar. 235
Da sagde Erik: »Det tænkte jeg altid, min Ejære,
at Du ikke kunde taale at see Noget.«
3. Hestetyveriet.
Sira Erik bad saavel Hyrderne, som andre Drenge
i Selyog, at tage sig i Agt for, uden hans Tilladelse at
tage hans Heste, idet ban fortalte dem, at det skulde
de komme gait fra, og saa toge da alle Hyrderne sig
yel i Vare for at røre hans Rideheste. Der var dog
engang to Drenge, der ikke rettede sig efter hans
Forbud. Men aldrig saasnart vare de komne op paa
Byggen af Hestene, for disse piilte lige hen til Vogsosar,
uden at Drengene havde nogen Magt over dem. De
vilde kaste sig ned af. Ryggen, da de ikke kunde faae
standset Hestene, men det lod sig ikke gjøre ; thi deres
Buxer vare groede fast til Hesteryggene. »Dette gaaer
ikke,« sagde den ene af Drengene, »vi faae at løse os
fra Hestene, ellers falde vi i" Hænderne paa Mester
Erik, og da vil nok Ingen ønske sig i vort Sted.«
Han tog sin Kniv frem, og skar Skrævet udaf sine
Buxer, og kom paa den Maade ned af Hesten. Men
den Anden havde derimod enten ikke Haandelag nok
til at gjøre det Samme eller ogsaa turde han ikke for-
dærve sine Buxer. Hestene løb lyem til Vogsosar, den
ene med den skraalende Dreng, den anden med Buxe-
lappen paa Ryggen. Da Hestene kom l\jem paa Ladet,
stod Præsten derude; han strøg Lappen af Ryggen
paa den løse Hest, men sagde til Drengen, som sad
paa den imden Hest: »Seer Du, det er ikke godt at
234 Sa^ om Præst Erik i Vogsosar.
Badstue. Derinde sade mange Mennesker rundt om-
kring. Erik og' hans Ledsager toge Plads yderst ved
den ene Side af Døren, men Præsten sad inderst. Ingen
talte her et eneste Ord, hvorover Præstens Ledsager
høiligen undrede sig.
Kvinderne gik ud af Stuen, men kom tilhage efter
en kort Tids Forløh. De havde en Kniv og et Trug i
Haanden, og gik hen til den Mand, der sad yderst
paa den modsatte Side af Døren. De toge ham, lagde
ham ned ved Truget, skare ham itu, som et Faar, og
puttede ham ned i Truget. Derpaa toge de den Næste,
og saa den Ene efter den Anden, hele Raden igjennem,
og Alt gik paa samme Viis. Ingen prøvede paa at
gribe til Modværge, og Alle taug ganske stille. Man
saae ikke nogen Forundring paa Erik over denne Frem-
færd, men hans Ledsager var saare forfærdet derover.
Han saae , at disse Kvindemennesker havde nok ikke
i Sinde at høre op, før Alle vare skaame itu; thi da
de kom til Sira Erik toge de fat paa ham og skare
ham ned, ligesom de Andre. Da skreg Matoden himmel-
høit, fik Fødderne paa Gang, løb til Døren og kom ud af
Stuen. Han løb hjem til Oaarden og takkede Gud for
sine hurtige Been. Men da han kom hjem til Husets
Indgang, stod Præst Erik i Døren og støttede Haanden
mod den øverste Deel af Karmen. Han smiilte, da han
saae den unge Mand og sagde: »Hvorfor løber Du saa
stærkt, min Kjære?« Manden vidste ikke, hvad han
skulde svare; thi nu skammede han sig, fordi han nu
indsaae, at Præsten her havde gjort ham en Øien-
blending.
Sagrn om Præst Erik i Vogsosar. 235
Da sagde Erik: »Det tænkte jeg altid, min Ejære,
at Du ikke kunde taale at see Noget.«
3. Hestetyveriet.
Sira Erik bad saavel Hyrderne, som andre Drenge
i Selvog, at tage sig i Agt for, uden hans Tilladelse at
tage hans Heste, idet han fortalte dem, at det skulde
de komme galt fra, og saa toge da alle Hyrderne sig
Tel i Vare for at røre hans Rideheste. Der var dog
engang to Drenge, der ikke rettede sig efter hans
Forbud. Men aldrig saasnart vare de komne op paa
Ryggen af Hestene, for disse piilte lige hen til Vogsosar,
uden at Drengene havde nogen Magt over dem. De
vilde kaste sig ned af. Ryggen, da de ikke kunde faae
standset Hestene, men det lod sig ikke gjøre ; thi deres
Buxer vare groede fast til Hesteryggene. »Dette gaaer
ikke,« sagde den ene af Drengene, »vi faae at løse os
fra Hestene, ellers falde vi i' Hænderne paa Mester
Erik, og da vil nok Ingen ønske sig i vort Sted.«
Han tog sin Kniv frem, og skar Skrævet udaf sine
Buxer, og kom paa den Maade ned af Hesten. Men
den Anden havde derimod enten ikke Haandelag nok
til at gjøre det Samme eller ogsaa turde han ikke for-
dærve sine Buxer. Hestene løb lyem til Vogsosar, den
ene med den skraalende Dreng, den anden med Buxe-
lappen paa Ryggen. Da Hestene kom lyem paa Ladet,
stod Præsten derude; han strøg Lappen af Ryggen
paa den løse Hest, men sagde til Drengen, som sad
paa den uuden Hest: »Seer Du, det er ikke godt at
236 Sagn om Præst Eiik i Vogsosar.
stjæle Heste fra Erik i Vogsosar. Men stig nu ned,
og tag aldrig tiere mine ^este, uden at spørge mig
om Tilladelse. Din Kammerat var snildere, end Du, og
kunde nok fortjene, at man lærte ham at kjende Bog-
staverne; thi af ham kunde der bliye Noget.«
Noget senere kom d^ denne Dreng til Præsten.
Denne viste ham Tøistumpen og spurgte , om han
kjendte den. Drengen lod sig ikke forknytte og for-
talte Præsten , hvorledes Alt var gaæt til. Præsten
smiilte og bød ham at komme til sig. Dette Tilbud
blev modtaget med Taknemmelighed af Drengen, der
siden blev længe i Præstens Huus, og viste ham stor
Lydighed, og man siger, at Præsten skal have lært
ham megen gammel Viisdom.
4. Erik og Bonden.
Da Erik var Præst i Vogsosar, var der en Bonde
i hans Sogn, som aldrig søgte Kirke og som, for at
drille Præsten, paa Helligdagene altid roede ud for at
fiske, saasnart blot Veiret nogenlunde tillod det.
Engang skulde Præsten til Kirke, for at holde
Gudstjeneste. Da magede Bonden det saa, at han
netop var i Færd med at iføre sig sine Skindklæder,
da Præsten gik forbi ham. Præsten spurgte , om Bon-
den dog ikke vilde gjøre det for hans Bøn, at over-
være Gudstjenesten idag. Bonden svarede Nei, og gav
sig til at trække Skindbuxeme paa. Præsten forM ham,
forrettede Gudstjenesten, og gik efter Kirketid den samme
Vei hjemad. Da traf han Bonden,- der stod paa det
Saga om Prnit Erik i Vogsoiar. 2B7
samme Sted endnu og kun havde faaet dot ono Hocn i
Buxenie. Præsten meente, at han rcl havde gjort' m
god Fangst, siden han allerede var kommen iland igjon.
Bonden blev saare skamfuld, da han maatto fortirll««
den rigtige Sammenhæng, at han havde Middoi i\vr Him-
ledes siden de skiltes ad sidst. Han had nu Prn^Mtcn
om at løse ham. Præsten sagde: »Hvis Du aUortMlo
nu finder, at Fanden er Dig for haard, hvorlwloH nKuI
det da gaae siden?« Præsten bød dcrpaa Fanden ivt
give Slip paa Bonden. Han blev fri, og Mogto fi'a dt»n
Dag af flittigt Kirke.
6. Erik og Kjærlingcn.
Præst Erik skulde engang Øster over TlgorNaii.
Paa Reisen kom han til Ørebakko og vildo ind i Kram-
boden der, for at faae Lidt paa Flasken, (thi han holdt
nok af at tage sig en Taar). Da han gik ind i Hodon,
saae han to Kjærlinger sidde udenfor. Den one KJ Mer-
ling spurgte, hvem der gik, hvorpaa den andon svanule:
»Kjender Du ikke den Graa fra VogNOsary Han er
dog let at kjende.« Saa hørte deres Samtale op, mon
Erik fortsatte sin Reise.
Da han var kommen til Hraunsaa, saae hans Følge-
svend, at en Kjærling kom løbende efter dem og biui
Præsten om at vente lidt. Men han saj^de, at hans
Tid var for knap dertil, og de bleve ved at ride tem-
melig stærkt, indtil de kom til Sandholar, Færgestedet
ved Thjorsaa, hvor de stege ned af Hestene. Da kom
Kjærlingen, som endnu løb efter at have fori\ilgt dem hid
238 Sagn om Præst Erik i Vogsosar.
lige fra Ørebakke af, halydød af Møde og Træthed og
afklædt alle sine Yderklæder. jBun standsede, hyor de
just stode og yentede paa Færgebaaden. Da yendte
Erik sig mod Egærlingen og sagde: »Ven^ nu om
igjen, min Ejære, nu har Du seet den Graa fra Vogsosar ;
men lad for Fremtiden yære med at gjøre Nar af
skikkelige Folk.«
Da yendte Ejærlingen om; men Præsten fortalte
sin Ledsager, at han hayde ladet Ejærlingen løbe efter
dem , for at yænne hende af med at giye Øgenayne og
gjøre Nar af Folk.
6. Erik og Bispen.
Skalholtis -Bispen hørte saa mange Trolddomshistorier
om Præst Erik, at det tilsidst bley ham for Meget, og
han fik i Sinde at afsætte ham. En Vinter sendte han
derfor 18 Skoledisciple til Erik, der skulde føre ham
af Præsteyolen. Da det en Dag yar godt Veir, droge
de afsted, og nu skulde da store Ting gaae for sig.
En Morgen yar Præst Erik staaet meget tidlig
op ^S ^a^a^t udenfor Huset; da han kom ind igjen,
sukkede og stønnede han. Han forbød sine Karle at
slippe noget Kreatur ud af Stalden idag; thi Yeiret
huede ham ikke, og de loyede at gjøre, som han yilde.
Lidt efter faldt et forfærdeligt Uyeir paa med Blæst
og Sneefog, saa at man neppe kunde staae paa Benene,
eller gaae ud af en Dør. Efter Middag bley der
banket paa Døren, og det yar da een af Disciplene,
der kom. De yare bleyne skilte ad i Sneefoget, men
Sagn om Præst Eiik i Vogsosar. 239
kom dog Alle til Vogsosar, skjøndt kun Een og Een
ad Gangen, og saaledes* gik hele Dagen lige til Kveld
hen for dem méd at blive samlede igjen. Erik tog vel
imod dem, og gjorde dem alt det Gode, han vidste, og
de kom til at holde saa meget af ham, at de ikke
kunde faae sig til at udføre Bispens Ærinde, at føre
ham af Præstekjolen, og de droge derfor ly em igjen
med uforrettet Sag. De fortalte Bispen, hvorledes Alt
var gaaet til, men han var ilde fomøiet dermed og
sagde, at han nok selv skulde besøge Erik og see til*
om han ogsaa kom saa daarligt fra sit Ærinde.. Saa
gik Vinteren hen og det led ud paa Sommeren.
Da drog Bispen afsted , og mange Svende fulgte
ham. Han kom til Vogsosar og opslog sit Telt uden-
for Gjærdet. Det var en Søgnedag, og Bispen be-
sluttede at oppebie Søndagen, for da at tage Kjolen
af Præsten. .Han bad sine Folk at tage sig vare for
at modtage nogensomhelst Ting af Erik. Han gik
derpaa hjem til Gaqj'den og skikkede Bud efter Præsten.
Erik tog med stor Glæde imod Bispen og var over-
maade munter. Bispen ønskede at faae Kirken at see.
Erik viste ham den, og Bispen beundrede den gode
Orden, hvori han fandt Alting. Men imedens Bispen
opholdt sig inde i ELirken, kom een af hans Svende,
for at hente Ild, og traf paa Erik. Præsten hilsede
venligt paa ham og tog en Viinflaske frem, han bar paa
sig, og bød ham en Slurk. Svenden vilde ikke drikke
og sagde, at Bispen havde strengt forbudt ham dét.
Erik nødte ham da endnu mere til at drikke, sigende,
at han ganske trygt kunde gjøre det. Den Anden gav
240 Sagn om Præst Erik i Vogsosar.
da efter og tog sig en Slurk af Flasken. Da syntes
Syenden, at han aldrig hayde smagt en saa liflig Viin
før, og han bad Præsten om Flasken, for at han kunde
forfriske Bispen med den deilige Viin. Erik yar villig
til at give ham den. Svenden vendte tilbage til Teltet.
Ved Middagsbordet skjænkede Svenden i Bispens Glas,
uden at omtale, hvorfra han havde den Viin. Bispen
tømte Glasset og syntes godt om Vinen, og idet han
drak, forandredes hans Tanker om Erik. Efter Maal-
tidet gik han hjem til ham, og blev hos ham i en
heel Uge og havde det, som Blommen i et Æg.
Saa drog han hjem, og der blev da ikke Noget
af, at Erik paa den Reise mistede sin Præstekjole.
7. Hvorledes Erik skaffede Bonden hans
Hustru tilbage.
En ung og flink Bonde paa Vestmændsøeme , der
nylig var bleven gift, mistede sin Kone, da hun efter
Sædvane en Morgen var staaet tidligt op af Sengen,
medens Bonden endnu blev liggende; hun gik ud, for
at oplive Ilden, som hun pleiede at gjøre hver Morgen,
men blev dennegang længere borte, end sædvanligt, saa
at Bonden begyndte at kjede sig. Han stod derfor op,
for at see til hende, men fandt hende ingensteds paa
Gaarden. Han gik derpaa omkring fra Hytte til Hytte,
for at spørge efter hende, men Ingen var den Morgen
bleven hende vaer. Baade den Dag og mange af de føl-
gende Dage vare mange Mennesker ude , for at lede efter
hende, men hun fandtes ikke. Bonden tog sig hendes
Sagn om Præst Erik i Vogsosar. 241
ForsvindeD saa nær, at han lagde sig tilsengs og hyeijten
vilde nyde Søvn eller Mad. Der gik nu en lang Tid
hen, og jo længere han laa, desto elendigere blev han,
men det gik ham dog meest til E[jerte, at han ikke
vidste , paa hvad Maade hans Hustru var død ; thi det
antog han ganske vist, at hun var, og han ansaae det for
sandsynligst, at hun var druknet i Søen. Man troede,
at Bonden reent vilde svinde hen og døe, thi trods alle
mulige Trøstegrunde, blev han værre og værre.
Endelig kom en Dag en Ven til ham og sagde:
»Mon Du ikke vilde forsøge paa at staae op, hvis jeg
kunde give Dig et Raad, som kunde ventes at føre til
at Du fik at vide, hvad der er blevet af din Kone?«
»Det vilde jeg nok forsøge, hvis jeg kunde det,« sva-
rede Bonden. Da sagde den Anden: »Mand Dig nu
op, forlad dit Leie og tag Næring til Dig; drag derpaa
til Land og ned til Selvog til Præst Erik i Vogsosar
og bed kun ham om at søge at komme paa Spor efter
din Hustru.«
Bonden blev noget opmuntret ved dette Råad;
han klædte sig paa og spiste, og blev lidt efter lidt
raskere, indtil han trøstede sig til at drage til Land,
og der fortælles nu Intet om hans Reise, før han kom
til Vogsosar. Erik stod udenfor Huset, tog vel imod
ham og spurgte om hans Ærinde. Bonden fortalte, som
det var. Da sagde Erik: »Jeg veed ikke, hvad der
er blevet af din Hustru; men har Du Lyst dertil, saa
bliv her i nogle Dage, saa kan vi see, hvad derved er
at gjøreik Bonden tog imod Tilbudet.
Islandske Folkesagn. 16
242 Sagn om Præst Erik i Vogsosar.
Efter 2 eller 3 Dages Forløi lod Erik 2 graae
Heste lede hjem; den ene yar en ret smuk Hest, men
den anden var styg og mager. Erik lod sadle den
sidste Hest til sig sely, medens den anden bley sadlet
til Bonden, derpaa sagde han: »Nu skal yi ride ud paa
Sand.« Bonden sagde: »Sæt Eder dog ikke op paa
den magre Beenrad, den kan ikke bære Eder. « Erik lod,
som om han ikke hørte, hyad den Anden sagde. De rede
nu afsted i Storm og stærk Regn. Da de yare komne
udenom Vigens Munding, begyndte den magre Hest at
traye stærkere og lod snart den anden tilbage. Bonden
red efber den saa hurtigt han kunde, men Erik bley
snart borte for ham. Men dog bley han yed, indtil
han kom henimod Gedeli til de Stene, der kaldes
Sysselstenene og danne Grændseskjellet imellem Arnes-
og Guldbnngesyssel. Der yar allerede Erik. Han hayde
lagt en stor Bog ned paa den største af Stenene, og der
faldt ikke en Draabe ned paa Bogen og intet af dens
Blade rørte sig, skjøndt det skylregnede og stormede
yoldsomt. Erik gik imod Solen omkring Stenen, mum-
lende Noget imellem Tænderne, hyorpaa han sagde til
Bonden: »Læg nu Mærke til, om Du seer din Hustru.«
En Mængde Mennesker kom nu hen til Stenene, og
Bonden gik imellem Flokkene fra det ene Menneske til
det andet, men fandt ikke sin Hustru. Det fortalte
han Erik, der sagde til Folkene: »Farer nu bort i
Fred og hayer Tak fordi I kom hid.« Strax forsyandt
de Alle. Erik yendte nogle Blade i Bogen, og det gik
paa samme Yiis, som før. Da prøyede han tredie Gang,
og det gik ganske paa samme Vils. Ba denne sidste
Sagrn om Præst Erik i Yogsosar* 243
Hob var gaaet sin Vei, sagde Erik; »Var hun slet
ikke tilstede i nogen af Hobene?« Da Bonden svarede
Nei til dette Spørgsmaal, blev Erik rød i Ansigtet og
sagde: »Nu begynder det at see broget ud, minKj'ære;
jeg har nu stevnet hid alle de Vætter, der leve paa
Jord, i Jord og i Sø, og som jeg kunde huske.« Han
trak derpaa en lille Bog frem af sin Brystlomme,
kiggede i den og sagde: »Jeg har Ægtefolkene i
Høieli tilbage.« Han lagde den lille Bog ovenpaa
den store, gik imod Solen omkring Stenen og mumlede,
som tidligere. Da kom Ægteparret frem, bærende en
Hal af Glas imellem sig, men inde i Hallen saae Bonden
sin Hustru. Erik tQtalte dem saaledes: »Ilde handlede
I, dengang I toge Konen fra hendes Mand ; Pak jer, og
Skam faae I for den Gjeming, og lad mig see, at I ikke
gjør Sligt tiere.« De gik strax deres Vei, men Erik
sønderslog Glashallen, tog Konen og Bøgerne og steg
til Hest med det Altsammen. Da sagde Bonden: »Lad
mig tage min Kone paa min Hest, thi Eders Hest kan
ikke bære jer begge to. « Erik sagde, at det skulde han
nok sørge for, red af sted og blev snart borte imellem
Lavastenene.
Bonden blev ved at ride Østpaa, tQ han kom til
Vogsosar, hvor Erik allerede var ankommen; om Natten
lod denne Konen sove i sin Seng, men laa selv udenfor
hende ved Sengekanten. Den næste Morgen lavede
Bonden sig færdig til Hjemreisen. Da sagde Erik:
»Det er nok ikke raadeligt, saaledes at slippe Konen
med Dig, nu skal jeg selv følge hende Igem.« Bonden
takkede ham.
16*
244 Sagn om Præst Erik i Vogsosar.
Præsten satte sig op paa den magre ELrik, knæ-
satte Konen og red afsted. Bonden red efter, men
yidste ikke Noget af Erik, før han kom ud til Øerne;
da yar han der allerede med Konen. Bonden gik i
Seng med hende om Kvelden, men Erik yaagede i 3
Nætter hos hende. Saa sagde han: »Det er ikke
sikkert, at Enhver havde fundet Morskah i at vaage i
disse Nætter og mindst sidste Nat.« Men fra den Nat
af havde Konen ikke Mere at frygte. Medens Erik
vaagede hos Konen, gav han hende hver Morgen en
Drik, og da gjenvandt hun sin Hukommelse, som hun
ganske havde mistet. Siden drog Erik hjem igjen,
men fik først rige Gaver af Bonden.
8. Hvorledes Erik frelste Bondens Kone fra
onde Vætter.
En Bonde fra Landøerne, der var en god Yen
af Præst Erik, kom en Vaar, da Fisketiden var forbi.
Syd fra Nj ard vig til Præst Erik.' Han var ridende;
thi han havde beholdt sin Hest hos sig om Vinteren.
Da han kom til Vogsosar tog Præst Erik, der stod
udenfor Huset, vel imod ham, og spurgte derpaa: ȣr
Du godt ridende, min Kjære?« Dertil svarede Bonden
Nei, Hesten var baade mager og daarligt beslaaet,
sagde han. Erik sagde: »Da faær Du dog at skynde
Dig hjem; thi din Kone ligger for Døden.« Bonden
yttrede: »Ja, hvad skal man nu gribe til?«
Erik traadte hen til Hesten, saae Skoene efter
og spyttede den under Hovene, og derpaa sagde han:
Sagn om Præst Erik i Yogsosar. 245
»Stig nu til Hest og rid, Alt hvad Remmer og Tøi kan
holde; det kunde dog nok være, at den var seig til at
holde ud. Naar Du kommer l\jem paa Ladet, vil Du
høre din Kones Skrig derud, gaa da ind i stor Skyn-
ding, hils ikke, men siig brat: Erik i Vogsosar vil
tale med Dig, og see saa til, hvorledes det da vil
gaae.« Bonden takkede ham for det gode Raad og
red afsted. Hesten løb afsted med ham hurtigere, end
han selv vidste af, og han naaede hjem den selvsamme
Dag. Ved Ankomsten hørte han sin Kones Skrig og
bar sig ad, ganske som Erik havde raadet ham. Det
tog derved en saadan Forandring med Konen, at hun
en Time efter var fuldkommen helbredet igjen.
Den samme Kveld blev der banket haardt paa
Døren i Vogsosar. Erik gik ud, for at lukke op, han
blev en lille Stund derude, og kom saa ind igjen. Man
spurgte ham, hvem det var, der kom. Han svarede:
»Aa, det var kun Een, der havde Noget at tale med
mig om.«
Da Bonden næste Gang drog til Fiskerleiet, gjen-
gjældte han rigeligt den Hjelp, Erik havde ydet ham.
9. Præst Eriks Død.
Da Præst Erik følte, at hans Død nænnede sig,
valgte han selv de Mænd, der skulde bære fims Liig.
Han sagde, at naar han blev baaren ud i Kirken, vilde
en stærk Hagelbyge overfalde dem, men han bad dem
om ikke at sætte Kisten ned fra det Øiebli^ af, de
havde løftet den op, før de havde baaret den ind i
246 Manden fra Grimsø og Bjørnen.
Kirken. Da vilde Bygen høre lop, sagde han, og man
vilde oppe over Kirken see to Fugle, den ene hvid,
men den anden sort, kjæmpende haardt med hinanden.
Han bad dem, hvis den hvide Fugl seirede i Kampen
og satte sig paa Kirkemønningen, om da at begrave
ham paa Elirkegaarden , men seirede derimod den sorte
Fugl og satte sig paa Kirken, bød han dem at dysse
ham udenfor EJrkegaarden ; thi da var det ude med halm.
Ved Eriks Død skete , hvad han havde sagt.
Hagelbygen faldt paa, og Fuglene kjæmpede med hin-
anden, men den hvide Fugl seirede over den sorte, og
derfor fik Erik sin Grav inde paa Kirkegaarden.
Hånden fra Grimsø og Bjørnen.
Det skete engang om Vinteren, at Ilden døde paa
Grimsø , saa at der ikke kunde tændes Ild eller Lys
paa nogen Gaard. Det var dengang stille og Frosten
var saa haard , at Grimsøsund var tillagt og Isen
meentes at kunne bære. Beboerne paa Grimsø toge
da den ^udutning, at sende Nogle til Fastlandet, for at
hente BoTog valgte dertil tre af Øens raskeste Mænd.
De droge afsted tidligt om Morgenen i klart Veir,
og en Mængde af Øens Folk fulgte dem ud paa Isen,
og ønskede dem en lykkelig Reise og en snar ^jem-
komsi. Der meldes Intet om Sendebudenes Reise,
Manden fra Grimaø og Bjørnen. 247
før de midt paa Sundet kom til en Vaage, saa lang,
at de ikke kunde see ud til Enden af den, og saa
bred, at kun de To med Nød og neppe formaaede at
springe over, medens den Tredie ikke troede sig istand
dertil. De Andre raadede ham derfor til at yende til-
bage til Øen, og fortsatte yderes Reise, men han stod
da tilbage paa Kanten af Yaagen, og fulgte dem med
sine Øine. Han vilde nødig vende om med uforrettet
Sag, og besluttede sig derfor til at gaae langs med
Yaagen, for at prøve, om den ikke maaskee skulde være
smalere paa et andet Sted. Da det led paa Dagen, blev
det Graaveir, og det trak op fra Sønden med Storm og
Regn. Isen løste sig, og tilsidst stod Manden paa en
Flage, der drev til Havs. Om Kvelden stødte Flagen
paa en stor lisspang, som Manden gik op paa. Der
saae han et kort Stykke fra sig en Bjørn, der laa paa
sine Unger. Han var bleven kold og hungrig , og
gruede nu for sit Liv. Da Bjørnen fik Øie paa Manden,
betragtede den ham en Stund, reiste sig derpaa op,
gik hen til ham og rundt omkring ham. og gav ham
et Tegn til at han skulde lægge sig ned i Leiet hos
Ungerne. Han gjorde det med Frygt i Hu. Derpaa
lagde Dyret sig selv ned hos ham, bredte sig over
ham, og lod ham patte sig paa samme Tid, som Ungerne.
Natten gik, men Dagen efter stod Dyret op, gik et
lille Stykke Yei fra Leiet og vinkede Manden Bt komme.
Da han var kommen ud paa Isen, lagde Bjørnen sig ned
for hans Fødder, og gav ham et Tegn til at sætte sig op
paa dens Ryg. Da han var kommen op paa Ryggen af
Bjørnen, stod den op, ruskede og rystede sig, indtil
248 Manden fra Grimsø og Bjørnen.
han faldt ned af den. Med denne Prøve lod den sig
nøie for denne Gang, men Manden undrede sig heroyer.
Der gik nu 3 Dage, om Natten laa Manden i Dyrets
Leie og sugede dets Mælk, men hver Morgen lod det
ham sætte sig op paa Ryggen af sig, og saa rystede
det sig, til han ikke længer kunde holde sig fast.
Den ^'erde Morgen kunde Manden holde sig fast paa
Ryggen af Dyret, hvormeget det end rystede sig. Mod
Kveld gik det ned af Isen med Manden paa Ryggen,
og svømmede med ham til Øen.
Da Manden kom iland, gik han op paa Øen og
gav Bjørnen et Tegn at komme efter. Han gik foran
til sit Hjem, og lod strax malke den bedste Ko i
Stalden og lod den drikke saa megen nymalket Mælk,
den vilde; derpaa gik han foran Bjørnen ind i sin
Faarestald, lod de to bedste Faar tage ud af Flokken
og slagte, bandt dem sammen ved Hornene, og lagde
dem tvers over Bjørnens Ryg. Den vendte tilsøes og
svømmede ud til sine Unger.
Men da blev der megen Glæde paa Grimsø; thi
medens Øboerne med Forundring saae efter Bjørnen,
saae de en Baad komme fra Land og seile for god
Medbør til Øen. Der haabede de at see de to andre
Sendebud med Ilden.
Bjørnen, der brødes med Tønden* 249
Bjørnen^ der brodes med Tønden.
I Vest^ ordene ligger etsteds en Gaard under et
brat Fjeld, hvor der engang boede en rig Bonde. Høit
oppe paa Fjeldranden havde han et stort Skuur, hvori
han gjemte baade sin Fisk og andre Ting. Fra Gaar-
den løb der en lige Vei op ad Fjeldet tæt forbi Skuret.
Den var dyb og lignede en indhegnet Vei; thi store
Stene laae i Rækker til begge Sider, medens den var
ganske jevn i Bunden.
Bonden lagde Mærke til, at naar det om Evelden
var blevet mørkt, kom der gjeme en Bjørn, som fulgte
den lige Vei op til Skuret og søgte til hans Fisk, og
som paa den Maade allerede havde gjort ham megen
Skade. Han udtænkte da en List, for at vænne Bamsen
af med at æde hans Fisk. Han lod nemlig forfærdige
en uhyre stor Tønde, der netop kunde spærre Veien,
naar den blev væltet ned af Fjeldet, fyldte den med
Stene og slog Bunden forsvarlig fast. Nu lod han
Tønden ligge paa Fjeldranden, hvor den indhegnede
Vei begyndte, og ventede selv der, til Bamsen kom.
Den kom til den sædvanlige Tid, og gik, uden at ane
Hpget, opad Fjeldet. Men da den allerede næsten var
heelt oppe , væltede Bonden Tønden ned imod den.
Bamsen kunde da ikke komme længere. Tønden havde
travlt med at komme saa hurtigt, som muligt, nedad
Bakken, medens Bamsen af alle Kræfter søgte at standse
den i Farten. Ikke kunde den vende sig om; thi da
250 Hvorledes Sælhundene bleve tU.
hårde den strax Tønden i Hælene; ikke heller kunde
den springe over Tønden; thi den hayde alle sine
Kræfter behoy, for at staae imod, at den ikke fik den
ned paa Hovedet af sig. Faa denne Maade brødes den
med Tønden hele Natten igjennem og gled langsomt
baglænds tilbage for den, indtil de begge stode dernede
paa lige Grund. Da yar Bamsen lige ved at styrte
af Træthed, og luskede af, idet den saae skjæyt til
Tønden.
Men Bonden forfulgte den med sin Latter, og
hayde fra den Tid af sit Forraadsskuur i Fred
for den.
Hforledes Sælhundene ble?e til.
Det fortælles om Sælhundens Oprindelse , at da
Ægyptens Konge Farao forfulgte Moses og Jøderne over
det røde Hav og druknede der med hele sin Hær, som
man jo kjender fra Bibelen, blev Kongen og alle hans
Mænd til Sælhunde, og derfor ligne Sælhundenes Knokler
saa meget Menneskenes. Siden den Tid leve Sæl-
hundene som en egen Slægt paa Havets Bund, men
have bevaret hele Menneskets Skikkelse , Natur og
Egenskaber indenfor Hammene. Det er givet dem, som
en Naade, hver St. Hans Nat eller, som Andre sigfe.
Sælhammen. 251
hver Helligtrekongers Nat at komme ud af Hammene;
da gaae de i Land, tage Menneskeskikkelse paa sig,
^g synge og dandse, som andre Mennesker,
Sælhammeii«
En Mand Østerpaa i Myrdal gik en Morgen tidlig,
før Folk vare staaede op, forbi nogle Klipper ved Søen
og kom til Udgangen af en Hule. Da hørte han, at
der blev larmet og dandset inde i Hulen, men udenfor
saae han en stor Mængde Sælhamme. Han tog een af
dem op, bar den l\jem med sig, og lukkede den ned
i sin Eliste. Noget senere, opad Dagen, kom han til-
bage til Hulens Indgang; da sad der en ung og fager
Kvinde, som var ganske nøgen og græd meget. Det
var Sælhunden, der eiede den Ham, Manden havde taget.
Manden gav Pigen Klæder, trøstede hende og tog hende
hjem med sig.
Ham var hun siden meget hengiven, men mindre
stemmede hendes Sind med andre Menneskers. Ofte
sad hun og saae ud paa Søen. Efter nogen Tids
Forløb tog Manden hende til Hustru, de levede godt
sammen og fik Børn med hinanden.
Bonden gjemte Hammen under Laas og Lukke i
sin Kiste og bar Nøglen hos sig, hvor han saa gik
hen. Efter mange Aars Forløb roede han en Dag ud paa
252 Sælhanmen.
Fiskefangst og glemte Nøglen l\jemme under sin Hoyed-
pude. Andre sige derimod, at Bonden drog med sine
Folk til Julegudstjeneste, men at Konen var syg og
ikke kunde følge med; da skal han have glemt at tage
Nøglen ud af Lommen paa sine Hyerdagsklæder, dengang
han klædte sig om; men da han kom hjem, yar Eisten
aabnet , og Konen forsyunden med Hanmien. Hun
hayde taget Nøglen og af Nysgjerrighed undersøgt
Elisten og fundet Hammen. Da kunde hun ikke længer
modstaae Fristelsen, hun sagde Faryel til sine Børn,
foer i Hammen og kastede sig ud i Søen.
Før Konen sprang i Søen, siges hun at haye talt
hen for sig:
»Jeg vil og jeg vil ei,
Jeg har syv Børn i Sø,
Jeg har syv Børn paa 0.«
Der fortælles , at Manden tog sig det saare nær.
Naar han siden roede ud for at fiske, svømmede Sæl-
hunden tidt omkring hans Baad, og det var, som om
der randt Taarer af dens Øine. Fra denne Tid af var
han altid heldig med sit Fiskeri og Lykken søgte tidt
hans Forstrand.
Ofte saa^e man, naar Ægtefolkenes Børn gik paa
Stranden, at der svømmede en Sælhund der foran i Søen
og fulgte dem, mens de gik paa Land eller paa For-
stranden, og kastede brogede Fiske og smukke Skaller
op til dem. Men aldrig kom deres Moder iland igjen.
Ormen i Lagarflod. 253
Ormen i Lagarflod.
Det skete engang i gamle Dage, at der boede en
Kone paa en Gaard i Nærheden af Lagarflod. Hun
havde en Toxen Datter, hvem hun engang forærede en
Guldring. Da spurgte Pigen: »Hvorledes skal jeg faae
størst Gavn af dette hersens Guld, min Moder?« »Læg
det under en Lyngorm,« svarede Konen. Pigen tog
da en Lyngorm, lagde Guldet under den, og puttede
saa det Hele ned i sin Linnedæske. Der laa Ormen i
nogle Dage. Men da Pigen vilde see til Æsken, var
Ormen bleven saa stor, at Æsken var begyndt at skilles
ad. Pigen blev da bange, tog Æsken og kastede den
med hele dens Indhold ned i Floden.
Der gik nu en lang Tid hen, og man begyndte at
mærke til Ormen i Floden. Den skadede baade Men-
nesker og Dyr , der skulde over Floden. Stundom
strakte den sig op paa Flodbakkeme og spyede Gift
paa en frygtelig Maade. Dette syntes at skidle føre
til en stor Ulykke, som Ingen vidste, hvorledes man
skulde raade Bod paa.
Da tog man sin Tilflugt til tvende Finner. De
skulde dræbe Ormen og faae fat i Guldé^ De kastede
sig da ned i Floden, men kom snart op igjen. De
sagde, at de her havde at gjøre med en stor Over-
magt, og at det ikke var nogen let Sag, at blive
Ormens Bane eller at faae fat i Guldet. De fortalte,
254 Den taknemmelige Ravn.
at der laa en anden Onn under Guldet, og at den rar
meget værre, end den første. De bandt Ormen med
tyende Baand, af hvilke det ene blev fastgjort under
Bugen, men det andet ved Halen.
Derfor kan Ormen siden hverken skade Mennesker
eller Dyr, men det skeer stundom, at den skyder en
Pukkel paa Ryggen, og naar den sees, troer man
gjeme, at det er et Forbud for store Tidender, f. Ex.
Hungersnød og Græsmangel. De, der ikke troe paa
denne Orm, sige, at det kun er en Fraadehvirvel , og
sige, at de have hørt fortælle, at for ikke længe siden
roede en Præst tversover paa det Sted, hvor Ormen
syntes at ligge. Men det sige de, for dermed at godt-
gjøre, at den slet ikke findes.
Den taknemmelige Ra?n.
Det fortælles, at engang bleve nogle Gaarde i
Vatnsdal paa Nordlandet tilintetgjorte ved Fjeldskred,
der kom fra VatnsdalsQeldet. Iblandt disse Gaarde
var der een, der hed Guldberastad. Bondens Datter
paa Guldberastad havde havt den* Vane, altid, naar
hun spiste, at dele sin Mad med Gaardravnen. Da
hun engang, som hun pleiede, rakte den Mad udaf
Den taknemmelige Ravn. 255
Vinduet, som hun agtede at give den, vilde Jtavnen
ikke tage imod Maden. Pigen forundrede sig herover, og
hun gik da udenfor med den. Bavnen kom hende ganske
nær, men vilde alligevel ikke tage imod Maden, skjøndt
den hele Tiden lod, som om den havde Madlyst, saa Pigen
forfulgte den ud paa EQemmemarken , et kort Stykke
Yei fra Gaarden. Men aldrig saasnart vare de komne
did, før hun hørte stærke Drøn oppe i Fjeldet, og
med Eet styrtede et Fjeldskred ned derfra; det løb til
to Sider forbi Bavnen og Bondedatteren, men rørte
ikke ved den Plet , de stode paa. Derimod gik
Skredet hen over Gaarden og tilintetgjorde den med
Alt, hvad i den var. Levende og Dødt. Saaledes
lønnede Bavnen Bondedatteren for Maden, hun havde
givet den.
Men Aarsagen til, at Skredet ikke foer henover
den Plet, som Bavnen og Bondedatteren stode paa,
var den, at Biskop Gudmund den Hellige havde engang
paa sin Gjennemreise opslaaet sit Telt paa denne
Plet. Men før han brød op derfra, indviede han Telt-
pladsen, hvilket han ofte pleiede at gjøre, og derfor
kunde ingen Ulykke siden ramme Nogen paa det Sted.
256 De to Rønnetræer.
De to Eønnetr»er,
Det fbrtælles, at der i gamle Dage levede trende
Sødskende af en god Æt paa Yestmændsøeme. Det
gik saa , at Pigen bier frugtsommelig derl\jemme i
Fædrenehuset, og da de to Sødskende holdt meget af
hinanden, udspredte onde Tunger det Rygte,, at Pigens
Broder yar Fader til det Barn, hun gik med. Dette
Rygte naaede da ogsaa til Lorsigemandens Øre der
paa Øerne , hvorfor han gav sig til at undersøge
Sagen.
Det nyttede hverken, at Broderen negtede at være
skyldig i denne Forbrydelse og svoer ved Alt hvad
helligt var, at han var uskyldig, eller at hans Søster
fritog ham for al Skyld og nævnede en anden Mand,
der dengang var reist bort fra Øerne, som Fader til
Barnet. Og fordi Blodskamsforbrydelsen dengang blev
haardt forfulgt her i Landet, selv om Øvrigheden ikke
havde Andet, end en ubeviist Mistanke at holde sig
til, blev der fældet den ene Dødsdom efter den anden,
over de Anklagede, og det var da ogsaa Tilfældet her.
Begge Sødskende bleve dømte til Døden og Dommen
fuldbyrdet. Men det fortælles , at paa Retterstedet
bad de med Taarer Vorherre om efter deres Hen-
rettelse at bevise deres Uskyldighed, om Menneskene
end ikke i deres levende Live havde villet troe paa
den; ligeledes skulle de have bedt deres Forældre om
De to Rønnetræer. 257
at drage Omsorg for, at de kom til at ligge sammen
paa Landekirkegaard. De bleve derpaa henrettede, og
efber megen Møie , og rimeligyiis kun ved at skjænke
rige Gaver til Kirken og Præsteskabet, hvilket jo gjeme
maatte til i de Tider, fik Forældrene udvirket, at deres
Børn maatte begraves paa Eirkegaarden , men i samme
Grav maatte de dog ikke ligge, den Ene skulde be-
graves Syd, men den Anden Nord for Kirken, og der
kom de til at ligge.
Efter nogen Tids Forløb lagde Folk' Mærke til,
at op af hver af de tvende Sødskendes Grave voxede
en liden Bønnekvist. Disse Kviste fik en naturlig
Væxt og bleve større og større, indtil deres Grene
føiede sig sammen oppe over Kirkemønningen, og Folk
tænkte da, at ved at lade disse Bønnekviste voxe frem
af deres Grave, uden at nogen Menneskehaand, det man
vidste af, havde plantet dem der, vilde Gud godtgjøre
de tvende Sødskendes Uskyldighed for de Levende.
Men den Omstændighed , at Træerne mødtes deroppe
over Mønningen og der føiede Blade og Grene sammen,
syntes at pege hen paa det uskyldige og kjærlige
Samliv, der havde været imellem disse Sødskende i
levende Live, og paa deres Længsel efter i Døden at
maatte hvile i samme Grav.
Saaledes stode og voxede disse Bønnetræer i mange
Tider, indtil Hund -Tyrken tidligt i det 17de Aar-
hundrede foer med Hærskjold over Yestmændsøerne,
røvede Gods og Mennesker, og øvede alskens Vold,
som jo er bekjendt nok. Een af Tyrkernes Volds-
Islandske Folkesagn. 17
258 Den gloende Nøgle.
gjeminger, fortæller Sagnet, var den, at de ophuggede
begge Rønnetræerne paa Landekirkegaard, og truede
med atter at komme til Øerne og røve og hærge lige-
som nu, naar disse Træer næste Gang bleye saa høie,
som de dennegang hårde yæret.
Men ikke har man hørt, at Træerne fra den Tid
af Yoxede frem igjen, og det bley anseet for en stor
Guds Naade; thi hvis det var skeet, havde Tyrken
nok holdt Ord.
Den gloende Nogle.
Der var engang en Faaretyv, der satte sig ned
paa et afsides Sted, med et fedt Lammelaar (Andre
sige, at det var et Bryststykke) i Haanden, hvilket han
havde stjaalet og nu agtede at fortære der i god Ro
og Mag. Men Maanen skinnede blank og klar; thi
der var ikke nogen Sky paa Himlen. Tyven tiltalte
da Maanen med disse skammelige Ord, idet han sam-
tidig dermed rakte Kniven med en Ejødbid paa Odden
op imod den:
• See, hvor fed I •
Kom herned,
Tag den Bid i Munden !■
Den gloende Nøgle. 259
Da srarede ham en Bøst fra Himlen:
•Vogt Dig, Tyvl
Nøgle, flyv.
Til hans Kind er fnnden.«
I sanmie Nu faldt en gloende Nøgle høit fra
Himlen lige ned paa Tyrens Kind og brændemærkede
den. Men Arret efber Nøglemærket bar han, saalænge
han levede.
256 De to Rønnetræer.
De to Eonnetræen
Det fortælles , at der i gamle Dage levede trende
Sødskende af en god Æt paa Vestmændsøeme. Det
gik saa , at Pigen blev frugtsommelig derl\jemme i
Fædrenehuset, og da de to Sødskende holdt meget af
hinanden, udspredte onde Tunger det Eygte, at Pigens
Broder var Fader til det Barn, hun gik med. Dette
Rygte naaede da ogsaa til Lovsigemandens Øre der
paa Øerne , hvorfor han gav sig til at undersøge
Sagen.
Det nyttede hverken, at Broderen negtede at være
skyldig i denne Forbrydelse og svoer ved Alt hvad
helligt var, at han var uskyldig, eller at hans Søster
fritog ham for al Skyld og nævnede en anden Mand,
der dengang var reist bort fra Øerne, som Fader til
Barnet. Og fordi Blodskamsforbrydelsen dengang blev
haardt forfulgt her i Landet, selv om Øvrigheden ikke
havde Andet, end en ubeviist Mistanke at holde sig
til, blev der fældet den ene Dødsdom efter den anden,
over de Anklagede, og det var da ogsaa Tilfældet her.
Begge Sødskende bleve dømte til Døden og Donmien
fuldbyrdet. Men det fortælles , at paa Retterstedet
bad de med Taarer Vorherre om efter deres Hen-
rettelse at bevise deres Uskyldighed, om Menneskene
end ikke i deres levende Live havde villet troe paa
den; ligeledes skulle de have bedt deres Forældre om
De to Rennetræer. 257
at drage Omsorg for, at de kom til at ligge sammen
paa Landekirkegaard. De blere derpaa henrettede, og
efber megen Møie, og rimeligyiis kun ved at skjænke
rige Gaver til Kirken og Præsteskabet, hvilket jo gjeme
maatte til i de Tider, fik Forældrene udvirket, at deres
Børn maatte begraves paa Eirkegaarden , men i samme
Grav maatte de dog ikke ligge, den Ene skulde be-
graves Syd, men den Anden Nord for Kirken, og der
kom de til at ligge.
Efter nogen Tids Forløb lagde Folk* Mærke til,
at op af hver af de tvende Sødskendes Grave voxede
en liden Bønnekvist. Disse Kviste fik en naturlig
Væxt og bleve større og større, indtil deres Grene
føiede sig sammen oppe over Kirkemønningen, og Folk
tænkte da, at ved at lade disse Bønnekviste voxe frem
af deres Grave, uden at nogen Menneskehaand, det man
vidste af, havde plantet dem der, vilde Gud godtgjøre
de tvende Sødskendes Uskyldighed for de Levende.
Men den Omstændighed , at Træerne mødtes deroppe
over Mønningen og der føiede Blade og Grene sammen,
syntes at pege hen paa det uskyldige og kjærlige
Samliv, der havde været imellem disse Sødskende i
levende Live, og paa deres Længsel efter i Døden at
maatte hvile i samme Grav.
Saaledes stode og voxede disse Bønnetræer i mange
Tider, indtil Hund -Tyrken tidligt i det 17de Aar-
hundrede foer med Hærskjold over Yestmændsøeme,
røvede Gods og Mennesker, og øvede alskens Vold,
som jo er bekjendt nok. Een af Tyrkernes Volds-
Islandske Folkesagn. 17
258 Den gloende Nøgle.
gjerninger, fortæller Sagnet, var den, at de ophuggede
begge Rønnetræerne paa Landekirkegaard, og truede
med atter at komme til Øerne og røve og hærge lige-
som nu, naar disse Træer næste Gang bleve saa høie,
som de dennegang havde ræret.
Men ikke har man hørt, at Træerne fra den Tid
af Toxede frem igjen, og det bley anseet for en stor
Guds Naade; thi hvis det var skeet, havde Tyrken
nok holdt Ord.
Den gloende Nogle.
Der var engang en Faaretyv, der satte sig ned
paa et afsides Sted, med et fedt Lanmielaar (Andre
sige, at det var et Bryststykke) i Haanden, hvilket han
havde stjaalet og nu agtede at fortære der i god Ro
og Mag. Men Maanen skinnede blank og klar; thi
der var ikke nogen Sky paa Himlen. Tyven tiltalte
da Maanen med disse skammelige Ord, idet han sam-
tidig dermed rakte Kniven med en Ejødbid paa Odden
op imod den:
• See, hvor fed I '
Kom herned,
Tag den Bid i Munden !■
Den gloende Nøgle. 259
Da srarede ham en Røst fra Himlen:
• Vogt Dig, Tyvl
Nøgle, flyv.
Til hans Kind er fanden. ■
I samme Nu faldt en gloende Nøgle høit fra
Himlen lige ned paa Tyyens Kind og hrændemærkede
den. Men Arret efber Nøglemærket har han, saalænge
han levede.
L^
|
Cuiry-lès-Iviers is a commune. It is found in the region Picardie in the Aisne department in the north of France.
Communes in Aisne |
<p>I am trying to define the height of the constraintLayout1 30% of the available size. And the remaining for the constraintLayout2. But I want to define percentage not pixels.
The Button1 should be 50% with and the button2 the others 50%.
I want to define everything with constraints and not with fix values (as I am doing now <code>marginBottom="500dp</code>).
Is this possible to do in any way? I am using Android 3.6.2.</p>
<pre><code><?xml version="1.0" encoding="utf-8"?>
<androidx.constraintlayout.widget.ConstraintLayout xmlns:android="http://schemas.android.com/apk/res/android"
xmlns:app="http://schemas.android.com/apk/res-auto"
xmlns:tools="http://schemas.android.com/tools"
android:layout_width="match_parent"
android:layout_height="match_parent"
tools:context=".MainActivity">
<androidx.constraintlayout.widget.ConstraintLayout
android:id="@+id/constraintLayout1"
android:layout_width="0dp"
android:layout_height="0dp"
android:layout_marginBottom="500dp"
android:background="#E91E63"
app:layout_constraintBottom_toBottomOf="parent"
app:layout_constraintEnd_toEndOf="parent"
app:layout_constraintStart_toStartOf="parent"
app:layout_constraintTop_toTopOf="parent"
app:layout_constraintVertical_bias="0.0">
</androidx.constraintlayout.widget.ConstraintLayout>
<androidx.constraintlayout.widget.ConstraintLayout
android:id="@+id/constraintLayout2"
android:layout_width="0dp"
android:layout_height="0dp"
android:background="#8BC34A"
app:layout_constraintBottom_toBottomOf="parent"
app:layout_constraintEnd_toEndOf="parent"
app:layout_constraintStart_toStartOf="parent"
app:layout_constraintTop_toBottomOf="@+id/constraintLayout1"
app:layout_constraintVertical_bias="0.0">
<Button
android:id="@+id/button1"
android:layout_width="wrap_content"
android:layout_height="0dp"
android:text="Button"
app:layout_constraintBottom_toBottomOf="parent"
app:layout_constraintStart_toStartOf="parent"
app:layout_constraintTop_toTopOf="parent" />
<Button
android:id="@+id/button2"
android:layout_width="wrap_content"
android:layout_height="0dp"
android:text="Button"
app:layout_constraintBottom_toBottomOf="parent"
app:layout_constraintEnd_toEndOf="parent"
app:layout_constraintTop_toTopOf="parent" />
</androidx.constraintlayout.widget.ConstraintLayout>
</androidx.constraintlayout.widget.ConstraintLayout>
```[enter image description here][1]
[1]: https://i.stack.imgur.com/NzZwz.png
</code></pre> |
Derek J. Bailey (1972 – September 2, 2021) was an American tribal leader and convicted sex offender. He was Tribal Chairman of the Grand Traverse Band of Ottawa and Chippewa Indians (GTB) beginning in 2008 until 2021. He also served prior on Tribal Council from 2004 to 2008.
On October 1, 2011, Bailey announced his candidacy for the U.S. House of Representatives in Michigan's 1st congressional district. During April 2012, Bailey ended his Congressional campaign effort. He was born in Traverse City, Michigan.
On May 11, 2015, he was arrested on child molestation charges. Bailey was sentenced to 25 to 50 years after being found guilty in Grand Traverse County.
Bailey died on September 2, 2021 from a heart attack in prison in Traverse City at the age of 48.
References
1972 births
2021 deaths
Deaths from myocardial infarction
American sex offenders
Politicians from Michigan
Criminals from Michigan
Native American people
People from Traverse City, Michigan
US Democratic Party politicians
People who died in prison custody in the United States |
Mohammad-Rezā Lotfi () (January 7, 1947 – May 2, 2014) was a Persian classical musician. He was born in Gorgan, Golestan, Iran.
He served as the director of the Center for the Preservation and Propagation of Traditional Persian Music and the "Chavosh" Center.
In 1984 Lotfi was invited by Fondazione Cini to perform in a ceremony and perform concerts in Italy. He lived in the United States from 1986 until his death. He performed widely throughout Asia, Europe, and North America.
Lotfi died on May 2, 2014, due to complications from cancer in Tehran, Iran, aged 67.
References
Other websites
1947 births
2014 deaths
Deaths from cancer
Iranian musicians |
Igor Lukšić (Cyrillic alphabet: Игор Лукшић), , born birth 14 June 1976) is a Montenegrin politician. He became acting Prime Minister of Montenegro with the resignation of Milo Đukanović. He was elected as Đukanović's official replacement on 29 December 2010. He became Prime Minister on 4 December 2012 and was Minister of Foreign Affairs from 2012 to 2016. He plans to become Secretary General of the Regional Cooperation Council in January 2022.
Early life
Lukšić was born in Bar, Montenegro (then Yugoslavia). He finished elementary school and high school in his hometown.
References
1976 births
Living people
Prime Ministers of Montenegro |
<p>I'm working on a VSTO tools project for Excel. I'm now in the process of upgrading my machine.
My "old" laptop was running Windows 7 x64 with Office 2010 and Visual Studio 2012. My new machine has Windows 8 x64 with Office 2013 and Visual Studio 2012.</p>
<p>When opening my solution on VS2012, in the new machine, it gives me an error loading the project:</p>
<blockquote>
<p>Cannot create the project because the application associated with this
project type is not installed on this computer. You must install the
Microsoft Office application that is associated with this project
type.</p>
</blockquote>
<p>I reckon this is due to the Office Upgrade. I don't want to come back to Office 2010 unless it's really necessary.</p>
<p>Do you have any suggestion?</p>
<p>Best regards,
jpsfs</p> |
<p>I use <code>Mono</code>s with <code>ResponseEntity</code>s in my Webflux controllers in order to manipulate headers and other response info. For example:</p>
<pre><code>@GetMapping("/{userId}")
fun getOneUser(@PathVariable userId: UserId): Mono<ResponseEntity<UserDto>> {
return repository.findById(userId)
.map(User::asDto)
.map { ResponseEntity.ok(it) }
.defaultIfEmpty(ResponseEntity.notFound().build())
}
@GetMapping
fun getAllUsers(): Flux<UserDto> {
return repository.findAllActive().map(User::asDto)
}
</code></pre>
<p>both works fine but there are cases where it is required to have <code>ResponseEntity</code> in conjunction with <code>Flux</code> as well. What should the response type be? Is it correct to use <code>ResponseEntity<Flux<T>></code>? </p>
<p>For example:</p>
<pre><code>@GetMapping("/{userId}/options")
fun getAllUserOptions(@PathVariable userId: UserId): ??? {
return repository.findById(userId)
.flatMapIterable{ it.options }
.map { OptionDto.from(it) }
// if findById -> empty Mono then:
// return ResponseEntity.notFound().build() ?
// else:
// return the result of `.map { OptionDto.from(it) }` ?
}
</code></pre>
<p>The behaviour I'd like to achieve here is that getAllUserOptions returns <code>404</code> if <code>repository.findById(userId)</code> is an empty <code>Mono</code>, otherwise return <code>user.options</code> as <code>Flux</code>.</p>
<p>Update:
repository here is <code>ReactiveCrudRepository</code></p> |
BY ا
dort
A— م
= -
= : a 2 eL WE ys “Z2 zem tfe 7 ۱ که
5 : E P クア クルチ ンク クン クタ
Apon te by وص رگ
77 タク 1036,
اولوف
e
いつ
oy
mis
fe
2x
ex
A^
2
وود
e
a»
E
امه
SWĄ اد
,<„ ولگ
LM Ay
= یم
siz راب
به 3 と
ZA 7 ري )ف
r Ü | 如 2 JL
سے س Gy
Bt fk, =.
kı ez, 4
و وہ
.4 رس ù 2
نا ر «ên,
e»,
U »
el 5
¿e 45 :
i S se 0
A ge
j
2
eN
ې
3 ریو
pa” 8 2 ,
> ۱ 1
> 7 ~~? x `
و ^
Û N 5 に
>» $ ッッ 8 ad
= y"
> 52 7 / 9?
" ja
١ RT : وه
AA. اس 4
E ٠ 9
û 3»? s JE?!
و ペレ
ہے E
a
AN
ہداف١
ایر
ونم
قلور
Mu»
iy)
Se
E
d
e
7
A B. faa
و "a V ی
u f Jb.
Mo «^
úl a
2 TE
8 El) Pe
PEATA
m z
a
„> E
ft!
ュ ン ツマ
ااشښن
MET
Bry
a
سرد ه
—À
الاب
ارات
tb
ai
وول
しめ
$
ہت
اداه
n^ 2
اولور
Pr
PI
(一
ودام
و كام
Ą دد
DS — + اس Rd.
لس حون
/
>
SC
"m た
es^ 0 19
yan ۰ 5 p?
5 Er 1
7 # yp J
Je uw
N
A کو
o سے
0 d
= اط pg
e m,
ABA
A €
nr
T
EW
نادوم
a! -
77
ارا سير
Gy .
を Ke, D) f
Au d, Lx,
ma us
A 3
Bh; T
= EE a
7 De.
E 4< E.
AÑ SĘ 2
مهاف | x, 55
یل Su
"Si رس
و = '
4 5 ws.
GTE
دہ“ j E ^
e A وغللة
~ 区 <
2
119
وف
=>.
TYŁ)
ھے
لو نود
os
の うみ ゆう
sen
PY
P
つい
a
RADY
ン と
ye
کے
d و w
ga mr
> a.
"d y
¿E x
۲ اور 7
m Jè:
EFI
ン ぷ )
e:
مورد
¿ys
او لوے
GE
p
BOY
SD
E
jM
ER >
yo. 3
we ca
a تون
E y E
mu
موا
i
مرا
a っ っ パ
DU
e
ay?
ay?
WS”
ん の
>
DU
4 ZE ۲
s
pu
pot
S»
4٩ ٩
els,
an $ i
مهو Ry,
۰ es >” ہیں
+ r سه Sy»
تب
cs 4,
"ou, das
+. E A
۳ = 1
ne وا
را
2 2 :
ےا I 22,
a سی
با "s نی
ورک あし
~~ te 4° >
eS
des
`)?
مرواو
دوداوو
ly
E
د را
3»
>
Êyê
وسار
Z
DS
IA
Y
waz"
sb. Ms
Sry 4 Die 0
7 وي ښک - “Dis
جعا مود
Sel, da:
ACO
pr
p
ار
go
مور
وام
کے
۱ 5
»=
n"
NES
^232
IP
oy)
MENN
رو
“e
+
شا <u,
2 كه y د
ピル » ری نکر 7
اج +
ア )7( + +
つと _ a
میں بے ہت
و4 >
EN f la,
4 . د
m 3 K_ +
つら > 4 Y
e, A ^ X>,
ルン a
Yu گے wy
b, <
¬ لم
س lo, 2
ته ,2 +
NU
$9 A
> »
: ون
z^ ur
ار pe
y e ;
„A WYS
ù. î” A
y »
or ae
pt mi
N »
ISI.
— A
S ` رل
2
7
سو
شوب
eS
AV
١د رک
ur
A”
>
$
یسر
bales
Ry, 798, .
ريه くう
> a;
‘yt يله 2
لکنا
E".
> RY y
"m |
y d ٧ ty ۲ 2
7 E
„ erî
2
„A >
N
| ; > "
کی :
5
sł : :
س
p^
اولور
25
の
al?
هام
A>
Ste
PALA
AM»
اس
ン ン >
Cue
êw je
P
ia
we ws > 2 ;
Tel, : +.
Xp eis
u, ES
^ 1 پو ;
IN 9
(eż 4 ٹم
(or
7
€ ue 7
e ریگ 5 /
ê) ادنگ“
: 7 <. 5
z ku, i L
7 4 4.
نه f Sus,
` > と 2
Mey
ya
pe
اوزره
m
q
eS
e»
e
کے
LLL
m
d
رت
وا
ys)
4
اقوار
we بيثم
w Tu A
نه یف
ML n
Ho vi
"e <
um It
: : مود
,وله 7 と と
ê, PAZ,
Mir %
۲ od, tos,
koo dac"
kM
ii des
۱ $ $^
X
yea 4 Y X
~N? e
لب 27 ^ el
y ھ
کی
>
دن
اجار
اد دوز
زان
4
Bre?
っ
apta
ایدو
pe
$
ون Sa 1
ds >
و e ۱
می
E
2 nd |
> ?
AD
n ort
PAE 1
+ saa ۱
27 =
+ 5
nape” 3a
に 5 s
ر ; „ê
md 5
رفاک
w
sx
aviv
ay
jęk
او
Ser
وف
85.9
3
eoe
つゆ の
اسب
+ “aly, ,
e ">
deu"
تت と مود
7 27 e
رود : السو 3
“> ウッ
Au, او Ge
تا w
مسر
owy
8225
45
u.
بولک f Ly
“hs, m
7 دنہ“ ۲ ¿e
u ۰ 3 روگ
— da ¿EOS
p
A)
ura
229
rê)
رسك
5
ŻA
د bi
AMM
A
ar
rêy
M
e
ー つ レ *
اد لورد
a
amv
هرد
4
に し < 【
E
اولے
اکم
1
pay
زونك "E G
M
N
<
LES:
۰ 3
* > > پټ
rs ھ Vu
Ho. ey € ۱ ۰ ۰
s: AROS EA
Fs نه CoL
© ۸ + په $$
ATA |
w ch
As " 2 ۱
a < © ههه
ear” ar... te
we ۷ ۸
+
| ۵ ۵۷۸ دد
adan Besa ١
ed edu
وار وای ER DR
دهم رب مرها كرد باه taya
ات ہے دهد ا O ZY
یه x
RES
gag ه دوروو ضرْصدسا ونور
w
میت
ره
"I^
-A
A
7 68%
لہ و کے ۰ه کت
AVA
A ۰ Ù > بوه Kaz: `
تار لوروه ها رىچ
PATT ا
رروئ و رارو روو يا AA,
êê, ルリ ウシ ۳ راو لورد Br
"vss Pri اور
فد و وق
: سر ر یر ر
د دځ حم %
の ムー حم هه
19 ar -*
۱
z
+
MA رن مزد امد بت
یر زرد به و وب
پر
——— ٢٢)
سه ود
يراك
"xe Diei
v ` ٤ & 6< y ۸ .
NAVAS رود
AI „BB ی هد P+
AR ۶۲۷۹۰۱ >
۳
ium
ENTIS
T
->
8
۰
し V. هم
ME a Lv
t chan?
۶ وه یا
جب ها ۶
IS CAN Au
zoz
を
.*
Aug
| o-
T WE WE ا
に MENS
1 اللا 0:
4-A-
jez ر۷۰۰
コツ マシ sit Miu
um رد ام ای ala $
AS 3 ady
MA. e (S اد か sing
„fir ^n* vn“ any ars pu ادد
Lo MET EAT NK „ać
* way ا۵۱ دف 2| لي Na ` ٤
$ ama اي <
こる | で
امه صي
„ei“ 一
の や いそ viry د ساڼ
Sores
an A» QT
PM. Pç)
o E
AR WEN.
٢ سوه
の ゆめ あい ん
w ra
exo ŚW
Y J
7355
ر
>
P 317
X
AW
X
RUS
Y a
|
Chicago Fire FC (officially Chicago Fire Football Club, and before 2020 Chicago Fire Soccer Club) is a soccer team that plays in Major League Soccer in Chicago. They started in 1998 and won an MLS Cup in that year. The club is named after the Great Chicago Fire of 1871.
League title
Major League Soccer : 1
1998
League position
References
American soccer teams
Sports in Chicago, Illinois
1997 establishments in the United States
1990s establishments in Illinois |
ممتموواريد ان 5 ١
ع مو هم و ملكو 2 سه :بوأيها 3ه موطوتماه -- 0
ننم لتشم ابيع بجا د بحمو لغ وس 00
ىم
(ِ
5
' 4
ظ نيامة التق أسوفة ها مركتجهم ندم وت
( إنقم | كانُو أكسربرق24(4 كعجوال تشمفوالههوًا
ا لقره وال أميه هنكم تفجو قتشريقة ألؤمرتقدا
يناش ياوا جرخم انو أسْقأ آله كادوانفملوهلالف
كر مزاج لق ادا دمع 5 م اداح الج 5 35 كانوا تابنا ا 1
يدم وك ريك ينا ١ن ألتاضى هلما مر لخي 1 06
تحسكحك ين أذْؤا متا بدكوءا عا ولب أ
لجيه فالوازينا ةع | ين إستقهواأ: انز ذاعم التذبكة ١
الا قوأويه حونو اونظ واباجنة يكنب توشذو»
فاق الك يه أخييو الباق ' اق 7 0 بيهاها ظ ١
الوكسة 2 كن 06007 ل سبي سه
زجبوزة وهنا خترشوكة مقرم خاإتى ادل وَحَمركهاو قَانرك
أدص 00 و تشائو «الفسَدة وه شد ةق بايتى
وى دسي حنست واج اآدلا يبلك ووشككروة 1 وذ كمع
وها فهك الورهب وأوها لتطنها تو رح يديم
او 2 لي ا ل
و اهاب خعح ع أدسبت احير و ني
| القوخ ود ويح انقه النزوادادة رق امن ود نمم 0-0
هئم وَعَا ندم و ادي وادمم ادف 0 5 0 ظ
ع برا و أقالج كنج ربد يكتشجموعتة.
ظ
5 2 قبح نكا كرتكها نمه هنوري كان :اها ؤ
ب لف اضوع تيكوم عش قدي أب ربجو قات 00000
م »اذم حَلَب اهن وذفى.ى أن رمه ممق نالخ امنا
جذة انود ةإلغهلواها يمد به انفظملوةتصم يت
عور اماج 530016 هدم 5 إنم كه حزق يانيه أبن
تنه و6 تلد تبن ه6 وى حم ياتا
سعد :سد حت .سمه مله ويه ميهج ببس مس سسومهه :جوع مسج وي بيجي موي ا سبد س0
م ماهد من بل هه فنا جكبازوية لد : ظ مكو ؟
و عخفل انم وله جعلنء هرانا جين لوال ةل قلت
-ابثه. المي وريه( شوددط واهلواق وشا وايذب>
ع
0 دوساو كه" الااذيهة ركم وظ دنه تَمّى' زديك
نام وكمر كاب تع جوؤدظ الينَامُوسى يكبب <ظ
ىه قاحةت:: م من يك ( فى نهم ونه لجه
اذك ممم مم يب وح ا ولئعديم> 9ه دسمأ 02 عَحنيهَا
كانه حعه نيد به نوا ديا
باج يدهم" اس َك عياب دوك
تدضم كا يتوت م قيك3 قن نوأءا موب
يقل ايانط مف اي وب مده ددشي وسوس
ا .م ن 2-٠ دجب
كنوه ولبتلافنة أزخمة مام يحم التظأنه مَسَمَمْ يفول هذا
4 وقول تنه م بين عيب ,
3
34
0
دا
3
1
7 ١
1 '
ايه وإ اأنهفمًا قدت عه لاشرام 3 “جادبواؤلة هسه
سوعط وكا دذي لط 6 م كنط انه م :3 مم
هراض 35 ذعوءث شفاى نج ين تساك البأتاليه
وقح سرهم ها ته َم م كي ويك أنه
عدن كل سويت مه ع امه كله
0
بج صوده شور مقي ردب ل و . 1 اسواعمة
اشع لف امةجيى. قز تسل كرد توحاإانزك قله
لقاب اا با يعو تاه تسلو 2 وماد
ايكا] أدمة ميهي
سقطو ناوي هة ويتَستض و تنصيه اررض
اولوقف نيع 52000 تمهاد
أذ يه عو ب يي بوكقةة 5 ندا
نامياتدواة ألقلكومة حؤ تهاوثيه زيذة لتنج
له قي ذلك الجن وق بده ادجم وَيَوَشَائاددَة
لجقاضه مواد دن نكن نج حل مل تلات رَحمينه شميته انوا
لعب الست
ربومي يو سسب جد سي ع سسب سس ب بسسيويص ب بسب ودار 0 ويج سن سمحن نه
وسو ييح لس بن وموس جه رسج عه بحجيي1 عل 1 اسه 1 ووس شيج سس فوم يه
نتف تزجع و>قتصيي ام ره ولص + وذ أؤهابقاتة
فوا لؤدة وَيقَاك التؤنوو هرك كز فهيزو ها
إختيخ دبه مها ننه :اهراد أننه الم أدخ يك هيه
وكشن 5 باه انمتا امم ادتسمو قه دتسموان.! ضيبت به
أذ 2-37 ابوه كلق يكازوك كف
كاه تلمع 2 د ويوأدشمية بحم دم مقاديؤ الشمؤي-
0 ل ا سيا
1 20
- ركشي جو
0-2 أن كيدها لطتو هونيوانةة كيه .
حي وتات مزع اقرف عم تفده
جانفة ألعيم عا نيهم ١ | نوكه طلم سيؤت. ريط
0 لذن 01-7
!|| مه«
١ و
تلض ينم لم رئو الإطيديب
59 د حو بوتت ا امي
2 رطاورتكم ناويك ا
جه ئداه تناكه الله امع 5-6 ناوا تند اذام بج
تاماه ضما بي الخ جشكم ا لوحف ع1
رزبهزه وديم . نادم خب وتخم كت ا أل يواتن
آلكتها بالق وال انها 3-0 تعرختفة يي يبا
بيشتعيزية ألبويه »0 بو مشر بهاو للا ملو مشجثو>
منهماة يشي آنهاألذج قدأ دغ ميادو فت
لد ادب © انث تيه روتام اكيتززق مكنا ويقفق
لفو ادق. بغ كرككان : د اح خم لز لهبق كن نه ده
5-6 ح» 52-5 م اهاوه لجيه اكاخية 4
بام دحبب؟ م ارم ماش اهم : تراج بقاع يكت
شه وأو كاجة”» رتفم يتخا كان الديبى قرفم
كلا إن لمم لزه اصرف لغيه متا ك تو أوهوة و اف
به واللاتمتى أَوَجَمِلو تونق شك تف
تدهم أماتشااؤ> كنا زتعم أدط شوَآنْهمُن كم طايه
161510[ آ ااال ااا لاا
/
1
9
04
1
1
ُ
1
1
ْ
0
1
د
/
7
1
7
١
١
ع
1
م 7 عم 4 ودح - : 7 9 ع 0 بم
١ ب ده 0 ييه 0 35 د و : 2 مصنيدوه اجبوسدرن 5 ©0509
سه 9 د 2 فاص .م سس مع م بير الوط اميك رح نلعت جح لبد واب ولد هه سس سي . حصع سد عت اسه #سم صا ب أ 5 خنتال - مكوجج نالا ب ...د اس فجت بعد سمح ساسح لفك اك ه21 تس .ل م ب , راء م2 حدس ايها 2 لت جروا
: ,. 5517 : 1
بشع ألم عباج + لذ ير ا 3-6
جا الهو .هما لغ لبي هنف 6 سل : خزؤاده
همزا جود عيذ وا
معلل انع أو فيك ال وتخخ أنتد أجليمة
أخو.كيميه]ادء يمي اناد رهق دل يفا
أن دع 5-5-5-5 ل 4 متو يوذو 0 57
ويشابيداة بق5 هنو توأ اليه وي جاشجي. قلت > ©
0
وللكده > تفغ عةابة خديد”: 4 لومسط أدمةالررقر يدنام 8 حّ
تبعوًا ف أننة رض اكه 01 عدرة نام يكناء جاتيم
و
26
ويموَادد <ت ب > 0-00 توا َي رمد
3 ه أمشتل لازو 8
- ©
أله 3 أخمياذوه 58
5
جو
35 أحري تابو لع مناودت 3" نص وموراته
أغوار: .ه م .هم > 2 65 لم : ا بشابش الوه قتكملد رو اكدكق
١
1
1
إلية
؛
/
7
1
11
١
ف
/
ا
/
7
4
20-5
مت ؤم حيس سند دا معش ميد
سد 2 5
ْ 5 . 3 .ياوه * 7
؛ : 0 إىئ
0 08 04 + ا ا «حسي ب يهال لسوت ددس وبح ليدع ,رمس سب مسا يه هر ييه وي بج اسك :ا" وي 1 0
بار 0 2 01000076
3
ابورصيدة
. 4
١ -
2000 5 .8
م 1 لهم يزيد وتوت .900 ممم مول عي
4 3 >> 2
عقن
ار اي
--3
522
5
واجعهو
انشرة تك م القامة نه تخ قا رشكو ب افرثو بففو ها سبوا
ربفاتركم وت 305-05 بهي
أونبتم قرش مه األخبوة أدط يا وهامدط ألمه من 525
ند قوتعم بتو كنوك دي دكي أمانم ايبط
ول لاع ادال دَإِسَئيَا دز ببق اموا
مو ع تجوووو 01 لوت
اها بقع ابت قم بنك ورج زذاسية: انَسيِظ مسيئة ليها
يت وهم فاخ ان 0 اي : للميدة يتى
2 ل ا شين انه تمن
مذو مزهو اننامز
عن زه بيو فيا
' ١ وتيك تومه بوتت مع وتمإزؤلة تمزتزس ٠
أباهو رق يخترانت كتانة مووي مث نطلا تزه
الى قاروا ف بأيفونو» تاه مم ميك ته سبي
الوق بخوف تمق 3< موأط | يبظ : طظُم ون 52 ١
زب يدو وفازاي يي لوز > ساسم
د
وأيمليهم بذ موجه الا ألم ف ااه هلهم كان
ظ لهم 164 وه تيدم و نهم مر ووألله وتنا بلك قاله,
مرسبيل إشجيبوأيح بكم 46 قَبْنِ تناه 35
مراكم حت تؤميلاوعاتهم مركي قإواغر هوا
نا وجب وعيعه لغ ويم اهيا الهم
من 2-5 مومةود بكاوله نيباصم سسرية بةافؤافة
بيعم مازلا نسلق كجواريم رده فاك مون 52_85
كيقايم 0 مرينت يقدانى بي و ارقم
ب هم + ل>ء
جل يهان . نويا تعزاقا وميد ض
كبوح , بإأنه “اتشالالم كدي حكم و يواد أوحدلاننق
2 اوداق فرتاةاكئة ار 3 هاجو /ه أ بديم لكو
لو م انوا ايند انرا
00 صر منتتيم هرذ انتمالع“ دترهاك أدتتملو: نوم
شْ حب سحب هع الس يوق
2
ت يكاج ص
جر ويم 6 أده وحمي
أمجوجع رييتك نميب إن جقلتة ف : ع وا لغتضم
تفوت وائمقام نكم نزي ته حمم تخي ِسَحْب حَنظم
برست 3 قشم وينتكوطة ازسلةامى تبيخ +.ق
ونعناة م باهم نيه بتار" أده ع سوا
كن 0 بيغويمه هذل 31 ته تأنتههم مى
0 لس
التتمو 43+ زف لوقتام نيزايم أن
باش عزف ريما وزيم سلا .نه 00
م
جا
تطتذوة واد «ن امس بشهاماتبغاة روالشونابه نوم
نبتاكة يت لأجو» + ؤابدا خف لازو كنمو قري
زفت والانق ابو يتشتؤ أقتم هنمو رو ذم :
الدكزوأنغمة عر يكم ترانآ لأستو ات
أو فاطو ووف انق نر َناك
عقون مه اديج م وو
نا وَاْعيِكُم اد لنب واد ويم رق
.ورتين
ددا
1 هس
يي سنن كنت 520 ا ”2
مقراطا و جعة د و د من ينتشقاه الحشته
وفك اده خم 2 يع ويفا 3 سعسع سيا
ا ممم و تيستلو
055 و ري تلهج نمم و ببستو
000 : تتغونف 00
أخو أ اتانتدقم سدقم كشا قنه' 2006 00
يب ناو جد ابامهامؤوة. و تحتو
وعنايت ماأزسلةامر نعي فقن يناذ عقوت
00 ا 2217000
1 دادما ى نوست هكم فالق تا
يها زيط دعم الك واناف ما منهعه د نهاك 3ق)
2 يؤئة اتمكلايت و دا نيهم يه كه وقؤمة كبوا
4 ا تفبذ وم ليوف بره يه درو ةق كدهة
7 بققمعيه تعتتديزمفومتزعطفا مو #ويتض
> حيمر لويد لجيه ع سويين
3 : دع ؤإنابه تعزو »: وفاثو اذو ون 51 لهم 50
مزال يتنر هيع اشع يفسكوت رخمق ريك يرد سن بيهم
بنضتيه 13 زربت يتفي دن
: رجه إناجة فهو نه امم بازرخمد ريه نمقي
ع سج مسو
ودف ع جذه؟ 43 تاريخ ختتدها
تشقن وت ويه تمع انوياؤنم رايت باطو وز ريا
ري 55
5 3 جنات ##المسط 0
بيحرالع بن وت بنذ" ايز ره إلا ا نكميف
العذب مم كو» ا نآ تشمع انق أو تدهأ نفنه
ومع كان. كترقبيي قالمبه بك وأمله رتفم
ويك ها ويد دك كإناخيئمم : مفتازو > 6 وادهاسة
2 دوجم ايك إن كتى مر مُنتفهم ورد شاه
1 سس رسيي يي يي يسوي ووس سس سوس يوسب ببسب ب ب رب سهديونن | امم ااا1111ظ2 9
0
أقتويقة مك بهاذو ونين دكا متام ريبك
مرتشية أجغلقامه زو ,أن جمرادجة يفخن ولفد
رسخا مقسكى كنتت كوه هليه قِنا لإ رشول
رف أتعام نوا جاحتم الام ينميَحكوروة وَعِا
نريسم ناي ابد هكم مزاخيها وذ دلق نحم بالا
تقلددة ب م تيفوت وَهَاىئ انمي 5-0-9
ف عط كك ْنَا تمت موس وت
1 [ادقة خاو 3 انيت ذؤم ها(يقؤ. 1 انين
لك مضي جملا ىما تكاج 2 م فإنج» 25 نلمم- د كِ
لمكم لين أمرإصضوا التوتمو فَوَمَعِيه وه يكاا زبيق ونور
ادي 3ه جنير ور مرخ هبه وجا تمك الطيكة مكنويع
فاشيدق كمه هه امامو نعم كَانُو افو تجوسينييت
لها" سقو نانفا مله وا فته ضعي
فتعلتاسم ستداومنة التخب ولطاط ب إن مر ئلا
1افؤحق مله يفاد كز اناه اكشناخماغ مْوَمَاضَ نوه
لكا» جزم بنهم فوم خصتون وا ااانه
وجوافة اط رنوت واو نذا تجهلتمدم ملك
زفى كأبعو رَوَاِنْه تعلح للشاعه َرَاله وز وقد
ل 0 5 حبي
2 0 نما جاع دنى باذْييِنكِ ديئنكِ قان فح يمحا >
ربانم كادي نمو
فَمْتَفممْ ماختنه 56م موسا د در لك
موك انايد 1 إلى ضرنكمد قي يهم تغئة
-_- (6© تشخرد 0 مي بَحْضْفَم بذوع لاف
: تازيم متخزة ميخ رازو فزن 3
: أده با موا بتإيتاء انوا مشاميت"لأخلو دن آند<
وق انهه نمع بحيتا وجو هيم
كواب وويقه اها ديعي | /5 نش وبل 96 ينونجم
ايها دوه واف بهار رتو هابهاكنة تنو
ركان أ اميه وام دابطاك نتفض كنيتا 4ت
جوت يي 000 فقوي لو
بش قكرضون ]رمو و وال ميغد تنجو 3
ظ 5 شاجع يتخا وود ثم 47و زضلتان طبهم كنوت
ظ في ناب رخ وَلذ جانا'9 7 [لإمبرتيه» والاشموي
و1/ ري ره امون ب تنو و أويلكبا
ظ تقوايوة > عه اننا + بوخط احته وه و تيدع أنشةا'
© التنا ويع ا" ناراله َمُوَهق كيم أنقين وود أنوء دّه.
ظ فدهيو ليزه ضدَ هما وعناة عيهأنشاهة
ظ كن و5 مكو قوت و2 يق لذبب غوه مياو نل>
ظ 1
ظ الشفعة١ مي عدايط ا يهام وليب
ظ تن[ للنعم من م بنكو نتم كانه توقكو رَوَفِيلة.
0 وعد نون ومنو عوط قنفخ وفزتم
3-00 :
م - 6 من اخ هد حا 0 0 م مر م دغل ٍِ 35
كَنسؤ ص حت وا ةك
ا 0 بشع اه ألم خمرلججيم . اخمرا خورلا ديه سبج و ب اتضبي إن ننه 1-5
ب مركي ان لدي زوع فاخا شرن آهي١
53
وززنهة ناا يبه حدق وب امة قرنة 0 دم النتسميع القلهم
كِ الشعوتاوا عن »وها شهدا ركنم مد فنبزيةإدء
إمأشق اجشم” ذنهنة رَيُكُمْ عرك# كه
به شف ينعنو » ازيب ينيو 6 تنا نشم ا ءيق حاب مي
له انموعة اباي لشفت تعلبيات
وده يوقا زنتولصبيف مب ُ
ا 10 هَمْتَو 10 ناكا ييلع لهذا ابقبيلة
8 الم حاردة وذ 56 ! لكيه استخم 59
0 وتقذ فنا لمم هوم وركؤ »وه 00
01 اكات بع يبام لسوزيعين أعيدقا يد تفنو
مع جد
0010100121
١
تي وج بورع مهد ا م ا تو وهف ا 1 ١ 0 32
سا
سبو رب جب ” سس سجس
2 0
7
1 5
5-5 ون ا
لح لمي ا ا
2
1
:
|
was a Japanese politician. He was in the House of Representatives in the Diet (national legislature) as a member of the Democratic Party of Japan. He was born in Tokushima, Tokushima prefecture.
He was elected for the first time in 1990 as a member of the Japan Socialist Party. He was an ally of Prime Minister Naoto Kan.
From November 2010 until his firing in January 2011, he was Minister of Justice. In March 2011, Prime Minister Naoto Kan appointed Yoshito Sengoku as Deputy Chief Cabinet Secretary.
He lost his seat in the December 16, 2012 general election.
Sengoku died on October 11, 2018 in Tokyo from lung cancer, aged 72.
References
Other websites
Official website
1946 births
2018 deaths
Deaths from lung cancer
Japanese politicians |
ProPublica is a non-profit investigative news publication. It was founded in 2007-2008. It provides in-depth reporting of corruption. It informs the public about complex issues in the hope of bringing on reform.
Other websites
https://www.propublica.org/about/
2007 establishments
2008 establishments
Publications |
Penda († 655) was a 7th century King of Mercia. He was a noble of the royal house of Mercia and a pagan his entire life. Penda was the central figure in English history from 632 until his death. Penda treated every Northumbrian king as his enemy, especially if that king had any influence in southern England.
Early career
Penda was a son of Pybba of Mercia. At his father's death in Penda was still an infant. Ceorl ruled Mercia following Penda's father. There are indications Penda was an underking in Mercia probably in charge of Western Mercia. This would have included the territory of the Hwicce. Later Penda had close ties to the Hwicce when he was king of Mercia.
King of Mercia
In 626, according to the Anglo-Saxon Chronicle: "This year Penda succeeded to the kingdom [of Mercia] and reigned thirty winters." As king of Mercia Penda's first victory came in 628. The Anglo-Saxon Chronicle for 628 says that Cyngils, king of Wessex, and Cwichelm his son 'fought with Penda at Cirencester and came to an agreement with him there'. The 'agreement' seems to have been to give Cirencester to Penda. It's likely Penda also got the territory of the Hwicce at this time. The agreement or treaty also seems to have been a marriage alliance. Penda married Cynewise, probably a sister of Cynegils. He formed an alliance with Cadwallon ap Cadfan of Gwynedd. Cadwallon was known to have been very hostile towards the Northumbrians. In 633 Penda joined him in invading Northumbria. At Battle of Hatfield Chase their combined armies defeated and killed King Edwin of Northumbria. Cadwallon remained in Northumbria for a year destroying everything he could. Penda left and returned to Mercia. He brought with him Eadfrith, the son of Edwin, as a prisoner possibly to set up as a puppet ruler in Northumbria under Penda. But Penda had him murdered a few years later.
Sometime after 633 Penda killed two East Anglian kings, Sigebert and Egric, in battle. He set up a vassal king in East Anglia. About 635 Penda's brother Eowa became a king in Mercia along with Penda. Possibly he ruled northern Mercia while Penda ruled in the south. In Cadwallon, Penda's ally, was defeated and killed by King Oswald of Northumbria. The armies of Oswald and Penda met in 641 at Maserfelth (later called Oswestry in Shropshire). What events led to the battle is not recorded. Penda defeated and killed Oswald. This left Penda the most powerful king in England. Nothing indicates that Penda claimed to be overlord however. In 643 Cenwalh succeeded Cynegils as king of Wessex. Cenwalh married a sister of Penda of Mercia. But in 645 when Cenwalh repudiated her (set her aside) in favor of another wife, Penda invaded Wessex. Penda drove Cenwalh into exile in East Anglia. While in exile, Wulfhere, the son of Penda, took a great deal of territory away from Wessex. He gave the Isle of Wight to Aethelwalh, King of Sussex. Cenwalh returned to his kingdom . In 650, possibly to teach him a lesson for sheltering Cenwalh, Penda drove King Anna of East Anglia out of his kingdom. Penda killed Anna in battle in .
After King Oswald's death, Northumbria divided back into the two previous kingdoms of Bernicia and Deira. Each had their own king. Oswiu of Northumbria became king of Bernicia. He was Oswald's brother and Penda had a particular contempt for him. In 653 Deira came under Mercian control. In 654, hoping to put an end to Oswiu, Penda gathered all his allies and invaded Bernicia. Called the battle of the Winwaed he marched against Oswiu with 'thirty legions'. On Sunday, 15 November 655 the two armies met in battle near Leeds. Although he had the larger army Penda was killed. This established Oswiu as king of all Northumbria and as overlord of all the English south of the River Humber. Penda was succeeded by his son Peada.
Family
Penda married Cynewise, his only known wife. All his children became Christian. Penda was the father of:
Peada, who succeeded him as King of Mercia.
Wulfhere, who became King of Mercia.
Aethelred, who became King of Mercia.
Cyneburh; she married Alfrith, son of Oswiu of Northumbria.
Wilburh; she married Fruithwold, King of Surrey.
Saint Eadgyth of Aylesbury.
Saint Eadburh of Adderbury.
Notes
References
Other websites
The Kings of Mercia
Year of birth unknown
650s deaths
Kings and Queens of Mercia |
The Nhật Lệ River is a river in Đồng Hới City, Quảng Bình Province, Vietnam.
Appearance
The Nhat Le River is 152 km long and splits up into other rivers such as the Kien Giang River, which is 58 km in length, and the Long Dai River, which it is 77 km long.
Other websites
Rivers in Quang Binh Province on Official Website of Quang Binh government
Rivers of Vietnam
Quang Binh Province |
Merrill Cook (born May 6, 1946 in Philadelphia, Pennsylvania) is an American businessman and politician of the Republican Party.
He was a member of the United States House of Representatives for Utah from 1997 to 2001.
Cook studied at the University of Utah and at Harvard University.
He is a member of the The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints.
References
1946 births
Living people
American Latter Day Saints
Businesspeople from Utah
Harvard University alumni
Politicians from Philadelphia, Pennsylvania
United States representatives from Utah
US Republican Party politicians |
Cassam Uteem, GCSK (born 22 March 1941) is a Mauritian politician. He was President of Mauritius from 30 June 1992 to 15 February 2002 and is the longest serving President of Mauritius, having served for nine years.
References
1941 births
Living people
Presidents of Mauritius |
£95
f
' S' r»>/
■ *-■- )' c e Aw: '
f
•v^
1
t
/
\
\
/
/
4
\
*
\
X
i
/ /
DIERKUNDIGE
B E S C H Ö N G E N.
EENIGER SÖORTÈN VAN
)
ZELDZAME DIEREN,
DOOR NAAUWKBURXGE
t
♦
beschryvingen, afbeeldingen
EN verhandelingen
OPGEHELDERT:
ir
VERTAALD, MET AANMERKINGEN VERRTKT EN
THANS OP NIEUW IN ‘T LICHT GEBRAGT.
IN VI Stukken.
MET P L A ATEN.
TE ROTTERDAM,
By JOHANNES JAKOBUS MEYNEKEN
I
. Boekverkooper.
/
VOO R R E E D E
DES
V E K T A A L E R S.
et is aan een yder , die in den Kreitz der Wetenfchappen ver-
JL X keerd, bekend, dat dezelve in deze Eeuw, tot eenen hoo-
geren trap geftegen zyn, dan men in de voorige hadde durven den¬
ken, en , indien men de vier geleerde.Eeuwen met elkander vergelykt,
zal men in den eerften opflag gewaar worden, dat de Eeuw van
Lodexvylt de XIV. alleen met meer ontdekkingen , en vorderingen ver-
rykt is, dan die van Alexander ^ Augustus, en de Medicis te zaamen;
dagelyks ziet men deze ontdekkingen en vorderingen aangtoeïen.
Onder alle de Wetenfchappen, was de befchouwing der Natuur de
laatfte , op welke men zig met ernft begon toe te leggen , de meefte
der andere Wetenfchappen vereifchten die omflag van Proefneemin-
gen, noch dien toeftel van werktuigen niet, waar aan de Natuurlyke
Wysbegeerte haaren wasdom verfchuldigd is ; deWysbegeerte, in hel
algemeen aan den fchooltrant verbonden , durfde zig boven het gezag
van Ariftoteks, Raymond, LuUius enz. niet verheffen: hoe veele
fchrandere vernuften, die hun Vaderland, en de Wetenfchappen tot
eer Hadden konnen ftrekken, wierden ’er niet inden kerker der School¬
geleerdheid gefmoord , en zulke zelf, wier moed hen boven de onwee-
tenheid deed ftreeven, wierden als verfpreiders van èene fchadelyke
leer ; als ontrufters der Godsdienft aangemerkt en geftraft, waar van
GaJilaus een aanmerkelyk voorbeeld verfchaft.'
Eindelyk rees de dageraad der Wetenfchappen, uit eene donkere
nagt van Onweetendheid , en beloofde eenen fchoonen dag van ken- .
nis; zederr dat Newton hetRyk der Hemelen, Linnieus het Ryk
der Planten en Dieren geopend heeft, heeft men de geheele Natuur
•met een ander oog beginnen te zien, en de Wetenfchappen van de
llaaffc-he banden der Schooien ontflagen, beuren thans luifterryk het
hoofd op, en verfchynen met alle de bevalligheden, die hen eene.
egte geleerdheid kan by zetten.
Het menfchelyk vernuft, dus zyne kundigheden meer en meer uit¬
breidende, zag het 'de gefchapen natuur in meerder uitgebreidheid.
3
Het.
VI
V O O R R E E D E; ,
V ■; •*
\
Het Vergrootglas van Leeuwenhoek Ver rekyker van Galihóeóhtié-
den getoont 5 dat de Natuur voor ons eindig vernuft , oneindig is ;
het ontleedmes in de handen van Hervet en andere fchrandere Man¬
nen, deed de naruur der i>ierèn nader kennen; de Heer Hales ttortte
een nieuw licht op den J^art en groei der Gewasfen; en de Delf-
ftoffen, jdoor-de Scheikiindige proeven van behandeld, toon¬
den een zamenllel^ dat- njen naauwlyks zoude hebben durven ftellen;
De Academiën*, Genoodfchappen , en Maatfchappy en in de meeste lan¬
den van Europa opgerigt , Ilrekten ten fpoore van veele nieuwe en gewigti-
ge ontdekkingen. De Koophandel van den anderen kant, ftrekte niet al¬
leen ten band van de zamenleeving, maar pok levens ter bevordering van
kennis : vreemde en te vooren .onbekende Dieren , Gewasfen en Pelfftof-
fFen , in de E abineiten der Lief hebberen verzameld , maakten zoo ,veele.
onderwerpen van nieuwe kundigheden ; doe begon men zamenflellen
der geheele Natuur te maaken, waar onder thans die van de Heerea
Klein^ Brtsfon GVL Linna:^s,wiva\xntGn.
Van welk nut echter deze zamenflellen pok geöordeelt worden , .
geven zy niet anders, dan een naamlyst van Dieren, Planten, en
Delfflöffen op. die In een e willekeurige order gefchikt zyn, en vaak
van de Natuur gewraakt worden. Geheel anders begrypen het de
Heeren Clufius, Reaumur y Ly onnet y Ellis y Trembley y Bajler enz.,
als, die den kleinen kring, in welke het raenfchelyk vernuft beperkt
is, van de eene zydp in acht nemende, en van de andere de uitge¬
breidheid der Natuur , zig aan eenen tak en zomtyds aan een onderwerp
bepaalden, en de andere deelen der Natuur oppervlakkig befchouwden.
Hoe naauwkeurig egt er de Hqgz Buffon uit ’s Konings Cabinet ea,
Warande, als ook uit zyn eigen, alle de zoórten nagegaan hebbe,
bleven ’er egter veele overig, welke niet tot zyne kennis gekomen zyn.
Den Schryver dezes , nam derhalven het voorneemen , om alle de dui-
ftere zoorten, welke tot zyne kennis konden koomen, te. onderzoe¬
ken en te befchryven, waar toe hem het Cabinet en de Warande van,
Z. D. H. DEN PniNCE VAN Oranje en de ryke Cabinettender Hol-
iandfehe Liefhebberen eene menigte van onderwerpen aanbooden.
** Verfcheiden werken van deze zoort, de Infetlen raakende, wor-
den met zoo veel graagte ontfangen , dat ik my vleien durv , deze Dier¬
kundige Beschouwingen den Lezefen niet onaangenaam te zullen zyn.
■ ' I .
N
i . t'- , ••
. (■
N
I E R K U N
I G E
B E S C H O U \E I N G.
, I: STUK,
D E
H^A R T E B 0 K K E N..
/
• /
it ■ -tv
■ ■ ■
J
' i
n>
\
r .
«■..-
V
• fï*
rf ri
. ’■‘:
'-S-' i
t • .
r •’.
■f,
4 ' '
’■1
V, 4
' i
■Y- ' fi t '‘’^).
■ i
‘ r -1^
rj
K.
Ü
^ I i
'•* ^
rr‘
•<i
/»
C V
•t:.»
.-'Vt
-. .->" ■
4 • r
.•■Ï y» •• ' XT •
■TTt't ’■
/
. i ' I ' ^ "t f r •
*■ r ■ ', f J j;! j
■> ' -• ’
J
✓
.,: ij '1' 2
I.
'fi" c
'-i.
> f- -t-r
\'f li \Ck- ^
:i 0.
'7 rr^ f*T f\ . ;■*
> ~ i- ^ ^
.♦. *
4^'
': -c ■ ^- VI -'i
X '
(
' ■ f
“! • V ^ ^ . \i v-
r-"' #•*
' . ■ >* .,
■ , >
*
^ I r .
< t
»■■. 'A-?.
' ^ > 5- *V'f ■- - - v?''’'. -- <. ^-: ■ '-
^a.^. KÏ \r^.
' ■'V'# ' '■ ■ '• • ^ f T' 'l-'^rV/ ■ ''
-i, ^ ;■
■■4
. <»
fill ',
i/'
A'-
" -V
K- '. ■
D E
HARTE BOKKEN
IN HET ALGEMEEN BESCHOUJVD.
E hedendaagfche Dier-befchryvers welke een zamenilel
volgen , hebben het fchoone geflagt der Hartebok-
KE N by de Bokken gevoegd. Echter zyn zy meer van
het zelve onderfcheiden , dan het Schaapen geil acht ,
dat zeer na aan dat der vermaagdfchapt is ; en eg-
Lcr , ik weet niet om wat reden , voor een byzonder ge-
_ ilacht gehouden word. Indien men een natuurlyk ge¬
dacht wilde maaken , moet men zeker hen alle tot de Herkaaiiwende Dieren
brengen welker hoornen niet afvullen^ en dus zoude men de OiTen, Schaa¬
pen , en Bokken , tot nu toe by de Schryvers voor onderfcheiden ge-
llagten gehouden , tot een moeten brengen ; Edoch om de zoorten niet
te veel in een gedacht te vermenigvuldigen , worden de natuurlyke ge¬
dachten onderfcheiden ; en dit gefchied het bed: , indien de onderdee-
ling byna gelyk gemaakt word, en dat men van den eenen kant geene
ver van elkander Baande gedachten te zaamen voegt, en van den ande¬
ren kant, geene na by elkander komende zoorten affcheidt. Dit wel
overwoogen hebbende , heb ik het Har te bokken gedacht , de wil¬
de Geiten , en zoo genaamde Gazellen bevattende van de Bokken afge-
fcheiden.
De Schepper heeft de Hartehokken tudchen de Harten en de Bokken
geplaatft. Zy hebben de gedaante der Hanen dog zyn byna fraaijer ;
maar hunne vaite Hoornen dien beenachtig zyn , cn met eene hoornige
fcheede bedooten , en derhalven niet afvailen , en ook vaak by de wyf-
jes gevonden worden , doen hen by de Bokken , Schaapen en Oden ko¬
men. De Hoeven zyn knobbelig gelyk by de Bokken. De Tanden ver-
fchillen , egter komen de meefte met dezelve , als ook in de Sme^'- of
^ Traan-
Traanbuis^ aan de oogen (welkers gebruik nog onbekend is , ) met de-
Harten over een , gelyk ook dat zommige wyfjes geen Hoornen hebben.
Het inwendig geflel loopt tuflchen de Harten en Bokken , dog koomen
het naafl aan de laatfte, want zy hebben Galblaas ^ men in de-
Harten niet vind.
Hier uit kan men het verfchil der Hartehokken met de Harten en Gei¬
ten opmaaken. Vande eerfte verfchillen zy , door dien hunne hoornen niet
afvallen Qa')^ door de kleinheid der by , of baftaerd Hoeven , door de Gal¬
blaas in de Lever , en dat zy een beentje in het hert hebben - Van
de laatfte verfchillen zy door hunne gedaante, en coleur van hairv, ook
door de plaatling der hoornen, en derzelver fpilronde gedaante die
nooit plat is, ook door derzelver flolFe, die meell altyd zwart en duis¬
ter is, ook hebben zy meefl een Traanbuis, en. een andere gedaante
van zylingfche Sny tanden , die ook kleiner zyn..
Te regt verdiend derhalve dit geflacht eene byzondère naam , en dè
in het gemeen aangenoome naam van Antilope of Hartebok , die
aan geen zoort zoo eigen is , of zy kan aan het geheele geflacht gegee-
ven worden, fchynt hun het beft te paffen. Want ik oordeel het be^
ter, eene gemeene doch bekende naam aan het geflacht en een ge-
meene bynaam aan de zoort te geeven (c), dan eene nieuwe geflacht
Naam te verzinnen, of aan yder byzonder zoort eene nieuwe naam toe-
te voegen. En ik moet Linnceus pryzen,, als die het eerft in de Natunr-
lylcG Hifhoiic ingevoerd heeft , eene gt^iuccno naom ( 'n.nfyisyi triviale ) by
de geflacht naam te voegen , het geen den beoeffenaaren veel te hulp .
komt, en den leerlingen zeer veel zwarigheden weg neemt; want indien
men-
Qa') [Ook zyn dè Hoornen der Hartebokken nooit getakt, gelyk die dér Harten, men
vergelyke het XI. Deel van de Heer Buffon met het XXIV. en XXV. B. ].
[Ter plaatfè daar de groote Slag- ader uit het hart komt vind met een driehoekig
beentje, het welke wel meefl in de Harten dog egter niet étlleen in dezelve gevonden word.
Galenus heeft het zelve in een Olyphant gezien admin, anat. 1. i. c, lo. Ingraftas in Os-
fen;gelyk ookd’y:^«i^^«/tf»hift. nat. torn. VIII. Men vind het zomtyds in menfchen. Z\^HaU'
Ur elem. Phyfiol, torn. /. p. 348. §. 18. B.]
(c) [De gemeene Naamen bekenne ik, dat veel gemaks in een zamenflel baaren, mits;
zy dan genoomen worden, van eene bekende eigenfchap van dat Dier, of van een by
yder zeer bekende zaak waar na het Dier zweemt, of dat men tot dezelve eene naamge-
bruike die by yder een bekend , en by alle Schryvers in het gemeen aaangenoomen zy , by -
voorbeeld , in de Philanders die men het geflacht der Buidelratten in het Hollandfch noemt , en
in het algemeen , welke naam by alle volkeren bekend is , en de zoorten onderfcheid.
in zulke welke de borflen in den buidel en andere welke de borflen ’er buiten hebben; .
dat men de Schild- varkens Armadillen noemt, is beter dan de oneigen en qualyk geplaat-
fle naam van Dafypus, (^Ruigpoot') die aan dit geflagt niet te pas komt-,, fchoon de Heer
Linnaus het zelve op dat geflacht toegepafl heeft,. De Heer Buffon gaat nog verder, en;
behoud niet alleen de Lands Naamen , maar veranderd, en > verkort dezelve naar dat zy
hem gemakkelyk of moeyelyk vallen, het geen in de viervoetige Dieren geen ongemak
baart; doch het talryk heir van Vogelen en Infeden, zal daar door mi ouzes Schryvers
ïegtmaatige berisping ouderheevig zyn. B.]
(3 )
men aan yder zoon van Dier of Plant eene eigen naam wilde gee ven ^
zoude geen flerveling het honderfle deel derzelver konnen onthouden ^
wy hebben hier een voorbeeld van in de vreemde benaamingen der Schul¬
pen van Adanfon (^), die niemand ligtelyk zal navolgen. Indien men
dan (gelyk yder een toeflemt,) de regel van Linnceus in de naams vor¬
ming van de benden der gekorvenen, der Wormen, der Planten enz.
volgt ; waarom zoude men dan het zelve niet doen , in de viervoetige en
andere Dieren welker getal minder is , wanneer wy acht geeven , om de
geflachten oordeelkundig en wel te fchikken_, dezelve klaar te onder-
fcheiden , en zuiver te houden , om geene zoorten willekeurig te ver¬
mengen , of in verfcheiden geflachten over te brengen.
De zoorten van Hartebokken vind men in menigte in AJien en meeft
al in Africa , zommige derzelver muntten uit in grootte , alle in fchoon-
heid van houding en fnelheid en losheid van leeden. De meelle zoo
niet alle leven by Benden, ja meii^iet zomtyds troepen van honderden.
Weinigen vind men ’er in het aan het guüre Noorden bloot gefield Europa.
De Steenbok alleen minder voor de koude vatbaar, woond op de onge-
naakbaare toppen van het Alpifche gebergte, en heeft alleen haar ge-
flacht behouden. Aan de onbewoonde grenzen van Afien leeven ’er
ook twee zoorten , die men dus onder de Afiatifche Dieren tellen moet.
Men vind ’er geen in America , wyl het alleen ten Noorden aan Afien
fchynt te grenzen, en de koude hen den doortocht verbied. De Bok¬
ken en Schaapen waarpu ooh in de nieuwe Waereld onbekend, tot dat
de Europeaanen dezelve overgebracht hebben. De waarneeming het eerft
van den beroemden Buffon opgemerkt is waarachtig , dat de Schepper
de Bokken , de Hartebokken , en eenige geflachten van groote Dieren , al¬
leen in de oude Waereld geplaatfl heeft; en andere by voorbeeld d^
Schildvarkens y Luy aards hunnen hoefflag in America geplaatfl heeft, on¬
der de viervoetige , als ook in de Geelvogels y Paradysvogels y Bloemzui-
gertjeSy enz onder het gevogelte. (Z»)
Eer
( ^ [ Dit heeft de Heer Adanfon niet alleen ontrent de Hoorns en Schulpen gedaan ,
maar heeft zelv in de kruidkunde de aangenoomen en by yder bekende naamen verwor¬
pen, dus heeft hy by voorbeeld de Phlox Fanna genaamt, in de zoorten met Klink-let-
ters onderfcheidcn, dus zoude dan de eerde zoort Fanna^a zyn : de tweede Fanna^
ZQS.Ó.Q Fanna fa , de zevende enz. Dus noemt hy de Carduus Benediéius
Kar benl\ en de Ooflerfche Planten zyn by dien Heer met de moeyelyke naaraen van Com-
melin in de Malabaarfche Kruidtuin gedoopt. ( Zie Comment, de reb, in tned, S fcient,
nat, vol, XII. ^..73.) B.]
(^) [De Heer Bufon een van de grootde vernuften, die hun Vaderland en Eeuw tot
Cieraad fterkken, heeft in zyne fchoone Natuurlyke Hiftorie eene uitvoerige Lyfl: ge¬
geven van de Dieren welke aan de oude waereld, alleen behooren, en welke alleen in
de nieuwe en welke aan beide gemeen zyn. Zie zyne hifl. nat. gen, & part. torn, 19.
p, 77* A?* Schoon hy, het geen menfchelyk is, inzominigenfeiit ,gdyk hier na ontrent de
Buidelratten zal getoond worden,
A a
Eer ik de Hartehokken zal befchryven , zal ik eerft de zoorten opgee^
ven , en dezelve in Kromhoornige , dubbel krom Hoornige of Gazellen , recht
Hoornige ^ Jluiger Hoornige en Slangentreks Hoornige verdeden.
Onder de krom Hoornige hebben zommige de toppen naar vooren , an¬
dere naar agter, van de eerile kenne ik twee zoorten, (i, 2.) en ins-
gelyks twee van de tweede. ( 35 4-)
I. ANTILOPE LEUCOPH/EA,
B L A AU W E BOK.
K OLB. hefchr, van de Kaap L /. 169. Hoogd, dr, 14E.
Deze is myuit de vellen , die van de Kaap de Goede Hoop , gezonv
den worden bekend , en word aldaar ook de blaauwe Bok genoemd
want in leeven zynde hebben zy eene blyde blaauwe verw volgens zyn
zeggen , die by het fterven haaren gloed verlieft ; en de gedaante der
Hoornen geleek naar die welke Büffon Kob noemt. hifi. nat. ml, 24.
pag. 280.
De gedaante fcheen , gelyk in de meelte volgende , naar die van een
Hart 5 en de grootte was tulTchen een Hart en een^ Dein of Dam-hart, De-
Voortanden zyn in , want zy zyn alle even groot , ea
rond gelyk de Snytanden der kinderen , en itaini ccü boog. De Hoor¬
nen zyn in beide kunne byna anderhalf voet lang en niet groot naar
evenredigheid van het dier, zy ffaan byna recht, en wyken een weinig
van elkander, zyn naar vooren geboogen en hebben ruwe knobbels als
ringen; dog zyn aan het grondHuk gladder en eenigzins platachtig, maar
aan de toppen glad. Het hair als dat der Harten asgraauw, langs de
rug en op het hoofd zwartachtig, de buik en pooten zyn wit, zy heb¬
ben een witte vlak aan het oog ; de fiaart is kort met een wit puntje.
Het is aanmerkelyk , dat de Coleuren en Teekeningen der Dieren zoo veel fraayer , le¬
vendiger en, glooiender zyn na maate zy aan de middellyn komen , by voorbeeld de Ty-
gers, Lyjixen, Kemelpardels enz. onder de viervoetige, de Bloemziiigers-, Paradysvo*
gels enz. onder het gevogelte ; de Klipvifen , Karpers enz. onder de viflehen ; de ver-
Slipdraagers j Onruflen^ Spiegel Cappellen , Gouddrupjes^ Lantaarnvliegen , Tor¬
ren , enz. onder de gekorvenen ; en het talryke heir van Schelpvijfen ; zie Buff", hifi, nat.
Edw, bijl, of Birds , Renard hifi. des Poijf ecrev. & Crab, des Molucc. Catesby hifi. nat.,
des Ijles de Bahama. Seh. thef. torn. 3, Kumph. Amb. Rariteitk. d'Argenv. Conchyolo-
gie^ enz. B]
[Dit zoude de eenige onder de viervoetige Dieren zyn, welke ik weet, dat by
hun fterven de coleur veranderen ; wyl zy buiten dit , alle hunne verw behouden , ’t geen.
onder de menfehen zelden gebeurt, behalven de Negers, die zwarter worden naar hun»
nen dood ; het is ook aan een yder die verzamelingen maakt bekend , hoe zeer de Vis-
fchen en Inre(ften naar hunnen dood hunne gloeyende verwen verliezen, fchoon ik ge¬
hoord heb , dat een Apotheker te Parys een vocht heeft , waar door de Viflehen hunne
feboone coleuren behouden. B. ]
2 . AN^
C 5 D
2.ANTIL0PE RUPICAPRA.
D E G E M S E.
r
\
De ontleedkundige te Parts hebben dezen Hartebok befchreeven
gelyk hy zig des winters vertoond, adopt, voLLp. 224.) doch ner¬
gens vind men 'er eene goede afbeelding van behalven by Ridinger.
Deszelvs geheele houding en gedaante verfchilt van den Steenbok , en
hy heeft niets met denzelven gemeen , dan het hair , en de levenswyze ;
zoo dat hét te verwonderen is , dat de Heer Buff on, die in de ver-
fcheurende dieren, de meefte verandering van ged'dante, of verw, tot
eene byzondere zoort , maakt , hier en onder de Gazellen zeer vreemde
zoorten by elkander brengt, en de altyd ftandvaflige Natuur, van wis-
peltuurigheid in het fchikken der herkaauwende befchuldigd.
Da Gefnfe is de eenige Hartobok die wy in Europa hebben. *s 'Winters
heeft hy lang bruin hair, en eene breede keel , en men kan dan de as-
graauwe vlak achter de' hoornen , en die lange vlak , die hy van onder
heeft , duidelyk onderfcheiden. Hy heeft ook Vetlokken onder de knieën
der voorfte pooten gelyk de Gazellen. Deze gelyk ook de holte achter
de Hoornen, die zeer duidelyk en droog is in de levende, heeft de Heer
Buff ON vergeeten. Is deze in de plaats van de Traanbuis, die de
Steenbok ook niet heeft?
Beide kunne is gehoornt , en hunne hoornen Haan regt op , zyn ge-
kromt , van boven als^ haaken , de hoeven zyn lang , waar door zy in
dit geflacht onderfcheidehjs.
ANTILOPE D A M A.
D A M A.
Nangue?r Buffon i»//?. nat* voU tad,2i^»vohXILp^CLi^,t* 34.4.
Deze is naar alle waarfchynelykheid , de D a m a der Ouden (0) , want
hy heeft dat rood-bruin dat de Dichter aan de D a m a’s toefchryft en
hy,
[Het is derhalven het Dier niet, daar Cajus en Gtfnerus van fpreeken : zeggen¬
de , dat dezelve by geval in Engeland gekomen was ; m alles wat zy ’-er van zeggen is
by hooren zeggen; Eft mimicus quidam meus^ Anglus, qui mihi certafide retulit &c. -
Accept a quibusdam eum in Hifpania nafci, Gefn, quadr, p, 306. Ook draagdt de Dama
van Ge SN ER us een baard, welke die van Phnius niet heeft; ook verfcheelen de
Hoornen welke in het Bokke - geflagt plat cn gezwenkt zyn, daar die der Dama rond zyn
gelyk in alle andere Hartebshken* B. ]
A3
( 6 )
hy heeft hoornen, die na vooren omgekromd zyn , gelyk PLiNitrs
aanmerkt (^).
Ik heb alleen het hoofd en de hoornen van dit Dier (^) gezien, en
daarin waargenoomen , dat het getal der Voortanden in de onder Kaak
byzonder is ; als zynde maar zes in getal , van welke de twee voorfte
zeer breed zyn , en wat fchuinfch ftaan , maar met eene rechte dwarffe
fcherpte eindigen de vier andere zyn klein , en over al even breed.
Het Dier woond in Africa , en de man en het wyfje hebben hoornem
4. A N T E L-0 PE REDUNCA.
KROMHOORN.
Nagar Buff* hifl. nat* 25. p* 104. tab* 46.
Deze is miflchien de Kemas van Aelianüs (^hift* anlm* ltb* 14.
c* 4. tot nog toe van niemand, buiten den Heer Buff on befchree-
ven; dog hier behoort de Mazamé of het gehoord hart van Se b a vol*
L tab* 42. n* 3. niet toe gelyk ik eertyds gemeend en gefchreeven heb-
be Want Seba heeft die afbeelding uit de teekeningen der
fche Dieren , waarfchynelyk ontleend , deze teekeningen , waaren eerfl:
in de Bibliotheek van Boerhaave gevonden, en nu in het bezit van
den beroemden Hoogleeraar Joh. Bukman, want kot le bekend , dat
Seba veele afbeeldingen uit andere boeken onder de zyne geplaatfl
heeft ; en hoe veel hulp Boerhave aan het werk van Seba toege¬
bracht heeft is yder bekend Ik heb de oorfprongelyke tekeningen by
den Heer Bukman met de prenten van Seba vergeleeken, en ze de¬
zelve bevonden. De eene verbeeld het Os~Hart gelyk ik hier na zeg¬
gen zal , en de andere die flegter is verbeeld den Kaapfchen Eland*
C^) {.Cornua Rupicapris in dorfum adunca^ damii in adverfum Plin. liifl:. nat. üb.
XI. cap. XXXVII. B. ]
( ^ ) [ Het is drie en een halv voet lang , twee en half voet hoog , van gedaante en
verw als een Rheetje, bruin rood van boven , wit van onder, op de billen en aan den
hals , de hoornen zyn zes of zeven duim , zwart en rond , men kan hen gemakkelyk tam
maaken. Buff, l. c, B.]
(c) [Deze had de Schryver in de Mifcellanea Zookgica p* 8. n, 4. onder den naam
van Antilope Reverfa befchreeven, en iwyffelde of het de Bok van nieuw Spanje , van ,
B R I s s o N tfuadr. p* 72. fp. 16. was. De Heer Buff on zegt, dat men haar op het
Eiland Goeree vind , en bleek rood over het geheele ligchaam is , en geen witte buik
heeft, hy heeft gladde luchtig gekromde Hoornen die 5. en een half duim lang zyn en
een duim breed , en hebben twee gladde ringen. Het hair is borftelig een duim lang , en
(laat van het lyf af. Buff, l, c. p* 105. B,]
5. AN-
5. ANTILOPE TRAGO CAMELUS.
\KEMEL-BOK.
s
Tragelapbus €aji apud Gefnerum. Ray quadr.p, 82. «. 10,
Tragocaraelus. Parson s philof, tranf. voh 43. />. 465,
Een vreemd Dier, het eerfl door de Heer Parsons, naar een lee-
vend duidelyk befchreeven.
6. ANTILOPE SCHYTICA.
T A R TA R I S C H E H A R T E B O K.
Colus Strabonis Gesn. icon, quadr, p. 40. 1:14.
Ibex imberbis Gmelin nov. Comment. Petr op, vol, V, p, 345'.
Le Saiga Bufeon hifl, nat, vol,XXF,t,^<i.f,i.vol,XU.p, i g^,t,22,f, 24.de hoorn*
Capra Tabarica Linn. fyfi, nat. ed, XII. />. 97. ii.
De vader der Dièrkundè Conr. Gesnerus heeft veel fchryvers^
tsot de hiftorie. van dit Dier by elkander gehaald ; ik vind geen reede:
buiten het vaderland van dit Dier, het xroor Hen Colus vau Stra¬
bo te houdcit.- i:>us ïpreeRt Strabo van zyne Colus \ „ De Schyten heb-
„ ben een viervoetig Dier , dat zy xoAo? noemen , van grootte tus-
3, fchen een Hart en een Ram, wit, en fneller van loop dan beide, het:
„ fchept met zyn neusgaaten water in zyn hoofd , en bewaard het al-
3^, daar veele daagen , zoo dat het gemakkelyk in plaatfen zonder water’
„ leeven kan. ” Tot dus verre Strabo ^ lib, 7. edit.Aaris 1620. foL p:
312. Qedit„Cafdub. Amfi,
Athen/eüs QDeipnofoph. l. 5.) Ipreekt van eene xcAoy,. het geen
Dalecamp overzet Leeuw , dog op wat gezag weet ik niet.
De Tartarijche Hartebok^ fchynt my toe het zelve Dier te zyn, dat.
Bellonius onder den naam van Strepjiceros befchreeven heeft ; want:
ik weet ,, dat het in Tranfylvanien , Walachien , en Griekenland gevon.-
den word; waarom dan ook niet in het Eiland Creta?
Ik heb tot nog toe alleen de hoornen van den Tartaarfchen Hartebolc
gezien , die door hunne doorzigtigheid , en geele Hoorn-coleur van de*
andere, die alle zwart en duiRer zyn, duidelyk onderfcheiden zyn
7..AN-
[Dit Dier word van dè Heer Gmelin in de Cdmm. Petrop. vol. F. p: 347. onder
één naam van Campeflris Gutturofa befchreeven: als zynde in kleur , grootte en)
gedaante als eene Rhee^ heeft geen fnytanden inde boven kaak , het mannetje heeft hoor¬
nen en een dikke aan de keel , de Hoornen zyn wat plat aan het grondiluk? en voor hete
groots
c n
/
7. ANTILOPE PYGARGUS.
TF I T Q A T J E,
Een zoort van Dama, Tzelran der Turken, by de Perfiaanen Ahu ge-
naamt. Olbar. it, Hoogd. dr. Hatnb. 1696. /ö/. p. *237, 2769 2177.
Kaem phe r amoenit. exot. p, 403. tab. p. 4. c, 7. n. i.
Geplekte Bok, Kolb, befchr. van de Kaap (^boogd. dr. l.d.p. 142.)
I zeiran Buffon hifl. nat.vol.XXlF.p. XILp.^o’j. 6.
Lin, fyfl, nat. ed, XU. p. 96 fp. 8.
Hartebok Houttuyn nat. hifi. vol. HI. tab. 24. ƒ, 2.
In het werk van de Heer Houttuyn, van het welk reeds verfchei-
den deelen het licht zien, word eene afbeelding van dit Dier gegeven,
die uit de boven gemelde teekeningen van den Heer Bukman genoo-
men zyn , L i n n u s heeft met zyn eigen hand onder de oirlprongely-
ke teekening de naam van Cermcapra gefchreeven ; hier om is in het
# Hollandfche werk van de Heer Houttuyn de afteekening voor eene
Hartebok opgegeeven , en nu in de Xllde uitgaave van het Syftema Na-
turce van Linnaeus zelv by de Cermcapra aangehaald Cpag. ^6.fp. 8.)
fchoon hy ’er de verfchillende afbeeldingen van Doddart en Jon-
s T o N by voegt , die echter merkelyk verfchillen. Ik heb dat hier moe¬
ten ter ncci jftellen , wyi ik onder dc UarteKokken . die ik hier na be-
fchryven zal ’er eene Cermcapra of Rheebok genoemd hebbe.
Het Dier dat ik het JVitgatje noem kenne ik uit vellen, het fcheen
grooter dan de Dama geweeft te zyn. De Hoornen waaren gelyk in de
volgende , wat plat , en gelyk men de oude lieren fchildert , geboogen ,
en met rimpels , die aan de agterlle zyde zeer flaauw waaren geringd ,
en in de wyQes klein of geheel niet indien men Kcenipher gelooven mag.
De vier middelfhe Tanden waren breed , en die van ter zyden zeer fmal.
De mrw van het hoofd, de geheele hals en het voorfte der fchouderen,
was roert verwig bloedrood , en zeer donker , de Bek had eene witte
ftreep ,
grootïle gedeelte geringd, maar glad aan den top, alwaar zy gelieel zwart zyn, zy vallen
niet af als die der Rhee, onder de keel van het mannetje is eene dikke, die vyf duim
lang en drie duim breed is. Zy groeit aan naar maate dat de Hoornen waifen.
Deze befchry ving der Hoornen komt over een met de afbeelding van de Heer B u F-
FON, by onzen Schryver hier boven aangehaald, en die het voor ’t zelve Dier houd ,
fehoon de Heer Gmelin duidelyk zegt dat de Ihex imherbh of Saiga van dQcaprea
campeftris verfchild , wyl de Saïga een breede gefpleeten neus heeft als de Schaapen ,
(waar door het waarfchynelyk word, dat het de Colus van Strabo zoude konnen.zyn)
en decaprea een fpits toeloopende, als de Rhee.
Wat de geelachtige hoorn kleur aangaat der Hoornen, dezelve heeft niet alleen plaats
in de Saïga, maar ook in de Koedoe , gelyk ik in myne aanmerking op dat Dier hier na
zeggen zal. B. ]
flreep , die van de neus af kwam en naar het voorhoofd liep , en daar
in een klein puntje eindigde; de Opren zyn flaauwer van verw aan de
randen met witte hairtjes en van binnen naakt. Het midden der Rug
is zeer byzonder, namentlyk roell kleurig als meteen gryze nevel over¬
trokken, de zyden naar den Buik toe worden zwart; tot aan de buik
die wit is welke coleiir aan de fchouders met een roeft verwige hoek
eindigd ; deze hoek loopt verder over de Dyen , alwaar hy zeer breed
is en allengskens naar de kniëen verdund, en op dezelve eene breede
band maakt, de fcheenen zyn wit, dog van de gefpleeten hoef loopt
’er eene zwarte naad naar boven , de kniëen der voorpooten zyn zeer
hairig en Eeltachtig.
De Stuit is zeer breed en zelv boven den Staart wit, waarom
hy de naam van Pyg argus draagt, die by Plinius Qhifi. inund.
lih. 8. ca‘p» 53,) gevonden word en by de zeventig overzetters voor het
Plebreeuwfche woord Dischon dat Deuteron. 14. voorkomt gebezigd
•word, en op geen Dier beter paft (<3;}. De Dorcas van-AELiA-
.2; us denk ik dat de volgende zoort is.
8. ANTILOPE DORCAS^
DORCAS,
De Dorvas der ouden, de Tzebi der Heilige Schrift , of Antilope Shaw,
reizende Hoogd. vertaal p. 13a. 357. de Franfche pag. 315.
•La Gazelle Bufïon hifi, nat, volXXlV, volXlLp,'i^(^Mh.^^, 40,
Deze verfcheeld zeer veel in grootte en in coleur van de voorige, en
moet ook niet met de volgende vermengd worden. Ik heb de Hoornen
alleen gezien , maar de Heer B u F F o n heeft het na zyn gewoonte keu¬
rig befchreeven. De geel bruine verw en de fwarte ftreep aan -de zyden
doet denken, dat het de van Aelianus Qhift, animal Ub. 14*
cap, 4.) zy. De Dorcas van Linnceus fchynt uit de aangehaalde Schry-
vers onze Bubalis of Os-hart te zyn.
9. AN-
C^) [Bit is door onzen Gemse overgezet; doch de Franfche overzetting, die van de
Vulgata^ en Junius en TremelHus volgende heeft het woordi Dischon door de Giraf a of
Kemelpardel vertaald , welke ook in die plaatfen van -hét Ooften gevonden word, en vp
de Heer Hasselquist in zyn reis naar Egypten befchreeven , fchoon Linnaus het alleen in
Ethiopien plaats. De geleerde BochaRt meent dat de Difón of de Difckon de Pygargus
van Plinius is, z\q Hieroz. p. i. lib. III, c. io, p, 902. B. ]
Qb') [Zy heeft de grootte van een 'bosjes 'hair aan de kniëen der Voorpooten ,
eene zwarte, bruine, of roode^ïtreèp aan de zyden, en drie (Ireepen, over het binnenfle
van het Oor. De Hoornen zyn een voet lang, en hebben van onder geheele ringen, daar
na halve, dog de top is glad behalven de ringen hebben zy ook ftreepen, bet getal der
.«ingeu toont den ouderdom. B. ]
( 10 )
9. ANTILOPE KEVELLA.
K E F E L L J.
Gazellïi Africana. Raj, quadr.p, 8o.
Ibex (Steenbok]) Kolb hefchr,van de Kaap, L deeLp. i66. (hoogd. dr.)
' Kevel, Buffow voldKXlF*p, 270. tah, 26. voL XIL 258. in 40.
De Hoornen der mannetjes zyn voor een zoo teder ligchaam al zeer
groot, de 'voyfjes hebben dezelve kleiner , fpilronder en naauwelyks aan
het grondftuk gerimpeld (aj.
Want het Dier dat de geleerde B üf F o n (JnJï- nat, XXIF,p. tah, 27.)
onder den naam van Korinna befchryft , fchynt my toe het wyfje
van de Kevella te zyn (^bj. Ik heb drie leevende Korinna’s gezien ,|wel-
ker hoornen niet op eene wyze gekromd waaren , in twee waaren zy een
weinig anders gedraaid dan de Heer Buffon af geheeld heeft, zy waa¬
ren flooterig , en booden ftontelyk de hoornen aan de geene die hen na¬
derden , en hadden eene fherke muscus reuk. De beenen Bonden ver
van een, echter waaren zy fnel,, en vlug in het loopen en fpringen.
10. ANTILOPE BUBALIS.
% DE OS VAN BARBARTEN,
tk
k Bubalus S. Capriolus Africanus Aldrov, bifulc. p* 365. (met eene ruwe
\ afbeelding.)
( \ De Bubalus der ouden, Yachraur der H. S. , de Bekker el wash der Ara-
. bieren, Shaw voyage p, 1^1, en 358. p. 315. fr,vert,
Vache de Barbarie Prrrault mem, adopt, I, p, 205. p, 203. ( de afbeel¬
ding is redelyk goed.)
Cer-
(^) [Het Dier is wat kleinder dan de Dorcas byna als eene kleine Rbee , dog de 00-
gen zyn grooter , dan die der Dorcas, De Hoornen zyn niet rond , maar plat aan de zy-
den zoo wel in de mannetjes als in de wyfjes , het hair is kort en ros , de billen en de
buik zyn wit , de Haart zwart , het heeft drie witte ftreepen in de oorea , de hoornen zyn
zwart en geringd, met ftreeptjes tiuTchen de ringen. B.]
(^) [Dit komt my zoo waarfchynelyk niet voor, want wanneer de zoorten door een
zeker kennelyk en vafl kenmerk onderfcheiden worden , ‘moet dit kenmerk in beide kun¬
ne van dezelve zoort , het zelve zyn ; dus zoude de Korinna dan of geen hoornen , of
zulke als de Kevella moeten hebben. Nu heeft de Kevella kromme na agter geboogen,
en met hun punt naar boven Haandde , geringdde hoornen , eene zeer fyne geftalte ,
bosjes hair aan de voorkniëen , het voorhoofd verheeven. De Korinna heeft recht op
Baande zeer flaauw geringde hoorn en , die van elkander wyken , en aan den top weder na elkan¬
der toe koomen, het voorhoofd is ronder en zeer ingedrukt na de neus toe, de neus-
gaaten loopen op het midden der boven lip in een punt zaamen , daar zy in de Ks~
‘neiJa van elkander afkaan. B.]
C n )
Cervus Temama^ama See. thef, voL L p, 205*
Capra Dorcas Linn. Syfi, nat, ecL XIL p. 96. fp, 10. ?
Capra Dorcas Houttuin nat, Hift. Ill, p, 213. tab. 24. fp, 3.
Le Bubale Buffon bifl, nat, tom, XXF, p, 59. tab, 37. 38. ƒ 12. voU XIL
p, 294. tab. 37» 38. in 40.
Alle de Schryvers welke Linnaeus in zyn laatfle uitgaave van hec
Syftema Natiirce aan haalt by zyne Dorcas^ befchryven onzen Os van
Barbaryen , behalven alleen Ray, wiens aanhaling wy tot de Kevella
gebracht hebben. De afbeelding in het werk van den Heer Hout¬
tuin is zonder twyfFel de Os van Barbaryen , befchreeven naar een
teekening welke ik onder de gefchilderde afbeeldingen by den beroem¬
den Heer Bukman gezien hebbe en welke zonder twyifel tot de af^
beelding in het werk van See a gediend heeft, wyl ik die naauwkeurig
met elkander vergeleeken heb.
Dat dit de Bubalis en Bubalus der ouden is , daar aan zal niemand
twyifelen, die de plaats by Oppianus geleezen heeft , en die
Gesnerus zeer wel uitgelegd heeft , alwaar deszelvs hoornen zeer
wel gefchetfl wordeh , en de woorden van P l i n i u s , die , die geene
van dwaaling befchüldïgt welke reeds ten zynentyde den Urus of wilden '
Os voor de Bubalis hielden; fchoon hy ook in Africa gebooren is ^ en meer
naar een Kalf dan naar een Hart zweemt.
Buffon heeft het geheele Dier niet gezien , maar ik heb het levend
gezien , en eenige vellen behandeld. Het is zagtzinnig , kloeker en min¬
der fyn van geüalte dan de andere van dit geflacht. Het heeft een groo-
ter Hoofd en een langer Staart. Het is grooter en van vooren tiooger
dan een Ezel. Alle de Tanden zyn breed , en als geknot , en gelyk , hoe
wel de middelffce iets hooger zyn. De Onderlip is zwart, en aan den
rand met een byzonder zwart kneveltje of hairbosje bezet. De Bek heeft
van vooren een zwarte band , die aan het voorhoofd eindigd alwaar een
toupet tot aan de Hoornen flaat , het Bekkeneel ryil van boven aan de
kruin hoog op , en daar ryzen de .hoornen uit , gelyk de Heer Buffon
zeer wel afgebeeld heeft. De Hoornen koomen met hun breed grond-
ftuk, zeer na aan elkander, zyn voorts als een Lier geboogen, en veel
meer geflingerd , dan de voorige , doch aan den top zyn zy. zeer recht ,
( ^ ) en wanneer het Dier zyn kop voor uit fheekt , tot vechten zeer be¬
kwaam. De verw is grysachtig ros , het hoofd en de hals zyn roell ver-
wig, de borll naar den bruinen kant, de billen enpooten zyn bleeker,
eene
[Dorcade platycerote corpore inferior, cornua non ramofa ficut cervis &Capreis,
fed rupëcaprariim cornibiis fimilia, turn fibi, turn in averfam partem retortis mueronibus,
ad pugnam fere inutilia Oppianus <de Venetïone lib. IT. B.]
[De oogen van dit Dier zyn zeer hoog geplaatft, het voorhoofd kort en fmal ,
de hoornen zyn zwart en dik met zeer dikke ringen, naar den riigge geboogen, en
als een fchroef geflingerd, dog van welke de fchroef draaden van onder en van voo¬
ren gefpleeten zyn. B.]
B .2
C 12 )
eene zwarte jlreep loopt ’er langs den. hals, en van vooren, langs de fchou-
ders y ook heeft het eene driehoekige zwartachtige vkk , aan de bui¬
ging der billen. De ftaart is lang, zwart, en met borflelhairen , ruw»
en aan het eind loshairig , waar door zy aan die der koeyen komt.
II. A N T I L O P E B E Z O A R T I C A*
D E B E Z O A R B O K
Gazella. Indica R a j. quadr, p,
Pafan Buffo N. hifi ^ nat, vol. XXIV, p, 281. tah, 33* f> 3. de. hoornen..
vol. XLl.p. 'lil. f. 3. tn 40.
Capra Gazella Li nn. /)!/?• XlLpag. ^6.fp. 7.
Idem Houttuyn nat. hifi. III. p. 197. tab. 24./. r.
Op de afbeelding van den Heer H'o u-t t u y n kan men flaat maa-
ken , fchoon zy niet fraay is , als zynde uit de meer gemelde, teekenim
gen van den Heer Bukman genoomen. Brisson heeft den Kaap-
fchen Eland van K o l b e die ik by de Oryx aan haaien zal , met den
Bezoar Bok vermengd (qnadr. p.- ^y.') en hier uit heeft Linnaeus in
zyne laatfle uitgaave van zyn Syftema y de naam van K o l b e ten onreg-
te by de Capra Gazella aan gehaald. Met meer recht miflchien zoude
men den Bok zonder naam van Koi.be t. q../, 2. hier konnen ’t huis
brengen, maar de witte flreep van de ruggraat en de dwarfTe banden
zyn in de teekeningen van de Heer Bukman niet afgebeeld, fchoon
die ook een baard heeft. Ik ken het Dier alleen uit zyn hoorens , die
ik nooit anders als recht gezien heb-, en tot boven den helft met rim¬
pels geringd..
Die welker hoorns Ges ne kus heeft dben afteekenen Qieon. quadr.
p, 38.) fchynt alleen eene verfcheidenheid van deze te zyn, zynde de
Hircus Bezoarticus van A ld r o vandus Qbifulc p... 156.) de Algazel
van Buff ON hifi. nat., vol. 24. tab. 33./. i.- de Capra^Bezoartica van
LiNNiEUs fyfi. nat. ed. XII. p. p^ó. fp. 9. en müTchien de Pafen. Ca-
pricerva of de Hircocervus van K a e m p he r. amoenit. exot.. p. tahi
p. 407. n. I.
Men gelooft gemeenelyk , dat de Ooflerfche Bezoar in de Pens van
dit Dier groeit. Ik heb eene befte Bezoar gezien die om een hairbal
van roode hairen van dikte en verw als der Kalveren gewaflen was. Maar
Ray zegt, dat zyne Gazella , Indica 2isverw\gw2is. De coleur van de
Capricerva. vm Kaempfer komt ’er nader by^, maar uit des Schry-
vers
f/a) [De heeft de grootte van- eene gemeene Bok^ het hair, de gedaante
en de vlugheid van een Hart komt zeer na aan de Algazel van de Heer Buffon en woont
In dezelve Landen, de Algazel graad in de vlakte, en de Bezear Bok op de. bergen ran
Egypten, Perfjen en de Levant. B.]
N
C 13 )
vers woorden , zoude men opmaaken , dat zy niet x^eel van den Seen •
bok verfchilde. Alles, wat ’er van dien aanwas van dien fleen (
en van de onderfcheiding dezer dieren by de Schryvers gezegt word is
by my nog duiiter en onzeker. ’
12. A N T E L O P E G R I M M I A.
HET KLEINE HARTEBO KJ E.
Van deze] fchoone zoort zal ik nu niet ipreeken^ wyl ik dezelve in
een volgend Ilukje befchryven zal.
13. A N T I L O P E S e R I P T A.
DE GETREK E N DE HAR TEB O K. ( hy
Le Guib. Buffon bifl, nat, torn, X'K.V,p,"j^,tah,^o,voL XILp.'^o^, en 327./V4(5;
Een fchoon Dier 5 het welk van niemand dan van de Heer de Buf--
F o N
(^a') [Het is overbekend, dat in de ligdianmcn van Menfchen en Dieren dikwyls-
fteenen groeïen-, welke indien zy niet uitgefneeden worden na ondraagelyke pynen den
dood veroorzaaken ; de iteenen 'welke men in Dieren vind worden voor koftbaar gehou¬
den , en aan dezelve fchryft men veele Genees-kundige krachten toe. De voornaamde en
koftbaarfte is de Pedro del Porco welke in de Gal-blaas van hei Malaccifche Egelzwyn ge¬
vonden word , en waar van ik miflchien in een ander ftuk breeder fpreeken zal , daar aan¬
volgt de Oofterfche Bezoar, Deze is onregelmatig van gedaante, in het midden als inge¬
drukt, zeer glad en glanzig, van binnen dikwyls hol, en groeit met laagen of plaatjes op.
elkander , by na als ajuin , de verw is gemeenelyk donker olyf groen van buiten , en van
ligt groenachtig blaauw van binnen, men fchryft ’er een verfterkende zweet dry ven de
vergift weerende kracht aan toe, en is derhalven heilzaam in duizelingen-, vallende ziek¬
te, flaauwte‘ hartkloppingen, geluw, buikpyn, roode loop, wormen, fteen , verdopte
maanddonden, moeyelyke baaring, zwaarmoedigheid, en voor al in kwaadaardige koort-
zen ; De derde in zoort is de Wederfche Bezoar-fleen , welke in de Pens van de Steenbok
gevonden word 5, deze is rond , asgraauw of zwart en zeer ligt , en bedaat uit drie erley
doife , waar van de binnende als verdeendde worteltjes vnn plantjes is , de middelde kalk-
agtig, en de bultende leder of houtagtig is, deze word ook de Höogduitfche Bezoar ge¬
noemd, en aan dezelve worden de krachten der Ooderfche toegefchreeven : Zie Dale
Pharmacol p, 438. 439. De' groeïng komt komt my voor dezelve te zyn als die van
den Menfch. Zie van: deze de Amcenit, Acad vol 2. cap. XXXII. Seöt. //. §. <24-.
35- B-]'
(^) [Dit Dier zegt de Heer Büffon, fchoon* van niemand befchreevends \n-Sene<Tal
niet ongemeen , in grootte komt het by de Dama als ook in alle andere eigenfchappen
maar de andere den buik wit hebben , is hier bord en buik cadanie-bruin. De hoornen
zyn zwart, glad, zonder dwardche ringen, maar boven en onder is eene fcherpe. kant •
welke eenen flangentrek maaken , van het grondduk tot den top ; ook zyn zy eenigzinj
plat, waar door het na by de Bokken komt; het ligchaam is cadanie bruin met, witte-
/
'( 14 )
o N befchreeven is , en dat door de draaying der Hoornen zeer na aan
het volgende komt.
14. ANTILOPE ORYX.
K A A P S C H E ELAND.
t
Is'aapfche Eland Kolb e hefchr,van de Kaap L d. tab. 3. ƒ i*
Mazame f. Cervus cornutus Seba thef. L p, 69. tab, 42. ƒ. 3.
Le Coudou. Buffo n hifl, nat, torn. XXF, pag. 146. tab, 46. h. dc
Hoornen, vol, XII. p, 357. tab, 46. in 4^.
Deze word van de Hollanders aan de Kaap woonende Kaapfche Eland
genaamd ; gelyk hy by K o l b e genoemd is , welken de Heeren B r i s-
soN en Linnjeus ten onrechte voor de Bezoar Bok genoomen heb¬
ben. Ik heb niet zonder verwondering de origineele teekening van de
af beelding van Seba onder die der Kaapfche Dieren van den Heer
Bukman gevonden , gelyk ik boven gemeld heb. En het is klaar , dat
men het.eene zeer vreemde naam gegeeven heeft. De Eleer Buff on
heeft eene zeer goede afbeelding der Hoornen gegeven , maar hy
heeft ’er een naam by gevoegt 5 die ik zeker weet , dat aan de volgende
behoord.
Indien men de Dieren mag giffen, uit de naamen, met dewelke zy
by de oude Schryvers bekend zyn , denk ik dat deze groote Hartebok de
Oryx der ouden ïs , evenwel is het de Oryx van alle Schryvers niet.
Het geen Oppianus van den zyn en zingt Qde Venet, lib. 2. v, 443.
551.) komt met dezen over een en Plinius brengt den Oryx ook on¬
der de wilde Geiten , welke de Overzeefche Kuilen aan Rome toezon¬
den Qhijl, miind, lib. 8. c, 53.) ook ftrydt hier niet tegen het geen A-
gatharcides, Strabo, en Lampridius, van de Hoornen van
den Oryx die in fteede van Lantzen gebruikt worden gezegt hebben
Maar of ’er het zeggen van Plinius op paff; (dat de Oryx 'het hair
naar vooren heeft , dat hy in zyn buik blaazen vol waters heeft waar
mede de Getuliers, die op roof gaan , en in de Woeftynen geen water
hebben , hunnen dorll leffchen , ) moogen die geene na gaan , die het Dier
levend kunnen zien. Kol be zegt, dat men op hooge bergen vind,
Varro, Col UMELLA, enMARTiALis zeggeii dat zy eetbaar wild
zyn , en de laatffe voegt ’er by , dat het wreed is , en flooterig. -
Men vind ook den naam van Oryx by Athen^us in de triumph
van
banden , die evenwydig loopen , en door andereii even wydige recht hoekig gefneeden
worden. Het midden van het voorhoofd is zwart, en ’er loopt eene zwarte ftreep over
de rug , de buik is van onder zwart gelyk - ook de voorpooten van voren het is 4. en een
half voet lang en 2, voet en 8. duimen hoog. B,]
C 15 )
van Bacchus (^Deipnos Uh. 5.) maar de Zee Oryx van Strabo is een
ander Dier , en de Eenhoornige Oryx der andere Schryveren moet men
aan de Fabel-, en leiigenachtige Griekfche Reizigers, die meer zulke
Dieren verzonnen hebben overlaaten.
Ik heb het geraamte van het geheele Dier van het welke ik thans
Ipreeke in het Natuiir-Cabinet van Z. D. H. den Prince Erfstad¬
houder, in den Haag gezien , en daar uit zag ik , dat het grootfle
van dit zoort was , en dat het grooter is , dan een middelmatig Paard.
Want de lengtte van het geraamte van het uiterfte van het Kaakbeen ,
tot aan het begin fder Staart, langs de Ruggegraat gemeeten was
9. voet en eenige duimen. De hoogte van de agter voeten tot de flaart
was meer dan 3. voet en 8. duimen. De Hoornen waaren i' lï' 3"'
lang, van onder Ronden zy i'' 10'" van elkander, en aan den top
ontrent i' 4'. De Voortanden waaren breedt en groot doch de middehle
waaren fmaller. De Hoeven waaren klein, naar evenredigheid van het
Ligchaam^ en de Balterd-hoeven fclieenen ter naauwernoOd uit het vei
te koomen. De verw van dit Dier , zeide my , die geene die het lee-
vendig gezien hadden, was ligt grys (^), de ftreep over de Rug en het
onderRe der Pooten zwartachtig..
15. ANTILOPE STREPSICEROS.
DE KOEDOE.
Strepfueros CaJt by Gesnerus icon. quadr, p, 31.
HoUTTUYN nat. bifl. UI, tab. 26.
Le Condoma Buffon hifl. nat. vol. XXV. p. 69. tab. ^^.voh X//./.301.
tab. 39. in 40. de Hoornen.
Ik geloof niet , dat dit of het volgen zoort de Strepsiceros der
Ouden is , maar wegens de Griekfche beteekenis heb ik dezelve aan dit
grootere en aanmerkelyk zoort gegeven ; en C a j u s gevolgd , die de
Hoornen van een jonger Dier fchynt befchreeven te hebben.
Ik heb het Dier , dat by de Hollanders aan de Kaap woonende onder
den naam van Koedoe bekend is , gezien , onder welke naam het ook
by de Heer Buffon tot den Kaapschen Eland gebragt word.
Ook
■f
[De Hoornen van den Kaapfchen Eland welke in het Cabinet van den Koning
van Frankr'jk bewaard worden zyn 2 6" en i voet in den omtrek, zoo dat dit Dier
grooter dan een Paard word. Zie Buff, /. c. p. 174. n, ipp. B.]
( ^ [ Dit komt over een met de verw welke de Heer Buffon ’er aan toe fchryft ,
uit een opfchrift by een kop, in het Cabinet van den Heer Dupleix Qhifl, nat. torn.
25. p. 147.) welk Dier in Pondichery gevangen was, en met hetgeen Ber-nier inzy-
ne Reizen zegt, dat men ze in het Ryk van den Mogol Nil ga ut s of gryze Oileii
noemt Bernier Foyages tont, 11. p. 245. B,]
C )
Ook heb ik verfcheide hoornen en een geheel hoofd gezien van zulk een
Hartebok. Hoornen die derde half voet lang zyn komen in plaatzing
en {lingering met de volgende zoort over een, want zy zyn niet fpil-
rond, maar hebben een kiel^ die van het voorhoofd begint, en met al¬
le de flingers mede loopt , en zyn van binnen wat hoven het grondfluk
gerimpeld (^). De natuurlyke is zwart ^ maar gepolylï zynde. ,
waaren zy in verw en zamenweefzel gelyk aan ;de Olfe Hoornen. Het
Hoofd dat ik gezien heb, was grooter, dan dat van een volwaifen Hart y
en zoo gloeiend niet van verw. ‘ Om de oogen ilond eene witte plek»
Maar voor al is hier een fneeuw wit Jlreeptje welke uit yder plekkoomt,
en op den bek met eenen rechten hoek zaamen loopt. Hy heeft geen
Baard derhalven is het de Bok zonder naam vau Kol be niet gelyk Büf-
toN meendde.
16. ANTILOPE C E R V I C A P R A.
HARTE B O K.
De laatfle van die ik ken, en de kleinfte der flinger Hoornen , en die
tot heden niet naukeurig befchreeven is , zal ik in dit Stukje onderzoe¬
ken en naderhand v^nhe^kl'eine HartélokjefytcSk^n,
Indien ik in het aanhaaien der mislagen van de Schry veren wat hard
geweefl: ben. gelieve de Lezer te denken,. dat alle de hcdendaagfche
rangfchikkende Schryvers nergens meer feilen dan in het aanhaaien van
de zoorten der Hartebokken y een in het by brengen der oude Schryvers.
Het geen ik zelv gezien en uit , vergelykingen der Schryveren geleerd
heb , moéft ik openhartig ter neer Hellen. Ik heb ook myn eigen fou¬
ten niet gefpaard , en het geen ik eerll verkeerd opgegeven had , heb
ik naderhand verbeterd. Ik ,,heb den onvergelykelyken Natuur-kenner
B u F F o N gevolgd , heb ik iets nieuws gevonden , heb ik de Hiftorie der
Hartebokken voordeel gedaan, ben ik het aan dien grooten Mans voor¬
beeld, en zorgen verfchuldigd ; als die mywoor gelicht heeft, dommi¬
ge Lezers zullen denken, dat ik hier de Mufcus Bok van Linnaeus,
en het kleine Bokje (r) vzn Africa (dat het kleinfte is van alle Die-
-xen.,
( <« ) [Ik heb zulk een paar Hoornen gezien , die aan het voorhoofds vaft waaren , de lengte
was^ drie voeten en eenige duimen zy Honden van onder 6'* van elkander en- vam boven by
de 2' ontrent een duim of 6. boven het grondfluk telde ik dertien rimpels .die allengskens
flauwer werden. Zy waren gepolyfl en van eene bruine hoorn verw en zeer. glanzig. De
hocrnagtige fcheede ’er afgedraaid hebbende , was de llofFe 4er Hoornen kurkaehtig en
Honk naar rottende kaas. B.]
Cb') [De Mufcus Bok Moscrius mofchiferus folliculo ?;umbilicach Linn. Bfi*
XIL fp. 928. B. ]
(e) [Het kleine Bokje, Tragulus P^gmceus hiNWc 28. yp. 5. Buff on hifi» nat*
iom»
ren die gefpleeten hoeven hebben ) had moeten by brengen. Maar de-
wyl , deze en beide kunne geene hoornen hebben , en ook cene andere
gedaante en honds tanden in de boven kaak beenen , en geen wratjes
aan de hielen , denke ik met de Heer Buffon dat zy een byzonder ge¬
dacht maaken.
Ook kan men de Giraffa of Kemelpardel ( ^ ) niet tot de Harte-
bokken brengen , want dit is een onregelmatig Dier , welke ik uit een
opgezet in het Natuur Cabinet der Leidfche Academie heb leeren ken¬
nen. Het heeft 8. fpathelagtige tanden, waar van de uiterlle zeer diep
ingefneeden is , en de bovenfle Lip is geheel het heeft eene na vooren
omgekromde gelpleeten hoef. De Hoornen zyn met vel gedekt, en ein¬
digen met een bosje zwarte hairen, de maanen aan den hals, de lang¬
heid der voorpooten , den uitgeflrekte hals, en de geheele geftalte fchei-
den het van alle andere herkaauwende af; het verfchild zelve van de
Kemels, by welke het naafte komt ; yqigens . Buffon nat. torn,
26. p. I. ) en dus is het een byzonder gedacht.
‘ Ilc twyffel geenzins of daar zyn in de Woeflynen van Africa nog ver-
fcheiden zoorten van Hartebokken die wy niet kennen. Deze kunnen het
voorwerp van de Natuur-befchouwers der volgende tyden worden bene¬
vens alle de andere fchatten van Indien en Africa.
torn. 25. p. 82. 83. hoofd pooten en hoornen.) Seba heeft inryrien Thefaurns
43. ’er vyf afbeeldingen van gegeven. De eerde onder den naam van klein Kheetje van
Guinée roodagtig zonder hoornen, 2. Jonge Africaanfche Hinde , die zeer t anger is, 3. Het
jonge Hartje van Guinea, 4. Kleine roodagtige Surinaatnfche Hinde met witte vlakken,
5. Africaanfch Hartje met rood hair,
h\ Dierlyke IVaereld ^ vind men een afbeelding, .zonder evenredigheid met de an¬
dere Dieren, en die de gedaante van het Dier zeer qualyk uitdrukt; drie; van de vyf af¬
beeldingen van Seba zyn het zelve Dier, en het vierde en vyfde zyn verfcheidenhedea
volgens de Heer Buffon. Die egter ongelyk heeft in te verzekeren , dat men deze
Bokjes niet in de Weft-Indien vind , en behoudens de achting , welke ik voor de uitge-
breidde kennis van dien grooten Man heb, fchynt hy my te gereed, om dezelve van het
eene gewefl: naar het ander over te voeren. Kolbe zegt in de befchryving van de Kaap ,
dat ’er Hartjes in Congo gevonden worden van de grootte van een Haas, met getakte hoor¬
nen, en zegt hy derzelver pootjes dienen voor pype ftoppertjes en worden met goud en
zilver beflaagen; hoe verre dit waar zy laat ik den Natuur-kehneren oordeelen , ik heb de¬
zelve ten minden nooit gezien , nog in Cabinetten nog in afbeeldingen. Het regte Ooft-
Indifche Hartebokje is zeer zeldzaam en die welke ik hier in de Cabinetten gezien heb ,
zyn de Bokjes van Guinea; welke egter ook niet geheel gemeen zyn; alle hebben zy de
coleur der Harten, zynde een gloeïend bruin rood en van onder wit, geene dezer heeft
hoornen. Waar toe men het Bokje, dat de Heer Linn^us aanhaalt ed. XII. Jp.7, p.^d^,
onder den naam van Cerus Guineenfis grifeus fubtus nigricans , brengen moet weet ik
niet. B.]
(«) [Deze heeft de Heer Linnaeus onder zyn Harten geplaatd, fyji. XII, onder den
naam van Camelo Pardalis , doch noch de naam, nog de fchikking voegen aan dit Dier,
dat nog in tanden , nog in hoornen, nog in levens wyze nog in gedalte by de Harteii
komt, maar een byzonder gedacht ^maakt van welke ,het^ de eenige zooh is ; zie Bufp,
35. p, I. B.]
C
( i8 )
D E H A R T E B O K.
Met is zeer moeijelykte bepaalen, wat de ouden, door den naamvan
Cekvicapra gemeen hebben , en hoe men dezelve in het Griekfch en
Latyn zal noemen. Ne/3^of , KtfAotg ^ KoAo? , 2T^«7r<rjx6^of,
yflff, EvpuxÉ^o? , zyn alle naamen van wilde Geiten, welker waare betee-
kenis , zeer onzeker is , en altoos duifter zal blyven , dewyl de Schry-
vers ter naauwer nood , de befchryvingen der Dieren , aan dewelke zy
gegeven worden nagelaaten hebben.. Het geen men des wegen met
e enige waarfchynelykheid zeggen kan , heb ik hier voor by yder zoort
aangehaald. Schoon ik ook hier in niemand, die anders denkt , wil
tegen Ipreeken.
Ray Qfyn/qnadr, p. n, 5.) en Büffon Qhiji-nat. 24.) heb¬
ben gemeend , dat de Hartebok , de Strepjiceros van Pliniüs was , wel¬
ke hy zegt , dat in Africa Addax genoemd wierd , ( hifi. mund. Lib. XL
£*. 37.) en die hy op eene andere plaats Qlib. Fill. c. 53.} met den
Oryx , de Dama , en de Lygargus opteld. Het geen Pliniüs egter van
zyn Strepticeros nagelaaten heeft is zoo onzeker , dat men ook op andere
zoorten van Hartebokken kan toepaflen , want hy befchryft de Hoornen ,
als zynde recht en in den omtrek der ringen gef Wenkt , in een lugtig puntje
uitloopende y ah of men een lier zag. En dewyl ik geloof, dat op deze
plaats door het woord Aym geen geploegde voorns , moeten verftaan wor¬
den , gelvk zommige gemeen hebben , maar liever een fpeeltuig , gelyk
in de oude marmers , en hedendaagfch afgebeeld word. Zoude ik de
woorden van Pliniüs liever tot het Witgatje yde Dorcas of voor al tot
den Os van Barbaryen gebragt hebben , als welker Hoornen veel beter
naar de Lier van Apollo zweemen , dan de Slangtrekkige van onzen Har-
tebok. En fchoon men al eens toeftemme dat de Hoornen van deze zoort ,
door Pliniüs befchreeven zyn , dat ik nog niet zien kan , echter ïs ’er tus-
fchen dezen en dien Hartebok , op welken ik de woorden van Pliniüs
loegepalt heb , zoo veel overeenkomfl , door de kromheid der Hoornen ,
dat men daar door in twyffel getrokken word , en genoodzaakt is , de
Naams beteekenis in het midden te laaten; Ik heb dezelve voor een groo-
tere zoort behouden , terwyl ik den naam van Cermcapra of Hartebok
voor dezer kleinere gelpaard heb.
By Aristoteles , ^Elianüs , en Oppianüs vind fnen niets, dat op
onzen Hartebok kan toe gepaft worden. Zelden vind men dezelve by
de latere Dierbefchryvers gemeld , en dan nog gebrekkig. Het geen
my verwonderd , wyl het zelve , door zyn Ploornen en zyne zoort zoo
aanmerkelyk i^ , en het blykt , dat het met groote benden door de Alia-
üfche en Africaanfche Woeftynen omzwervt.
Aldrovanpüs is de eerfte , die eene duidelyke en tot nog toe de
befte
( ip )
befte afbeelding die ’er is, van dit Dier gegeven heeft, (quadr,
hifulc, hifi. 256. ) doch van de befchryving van het Dier meld hy
niets ; dan dat het hem voor de rechte Bezoar Bok gezonden was.
Charleton brengt de Antilope der Engelfchen Qthe Antilope^ onder
den naam van Strepjïceros onder Bokken , en haaldt veel onzekerheden
by elkander over de oorfprong van dien naam , welke in Engeland in
het byzonder aan onzen Hartebok gegeven word. QExercit. de differ.
nomïn. anim. Oxon. 1677. p, 67. ) De geleerde Ray heeft onzen Har-
tehok kortelyk befchreeven , en gelyk ik hier boven zeide , meende hy ,
dat de Strepficeros van Plinius was , noemende dezelve de Africaanfche
Genife^ en in het Engelfch Antilope. Uit zyne befchryving der Hoor¬
nen, blykt het, dat hy een jong Dier gehad heeft. (^fyn. quadr. pag.
79. n. 5. )
De Leden der Koninglyke Academie te Parys hebben . by de ontleed*
kundige befchryving van vyf Gazelles gelyk zy ze noemen , eene af¬
beelding van dit zoort gevoegd , welke of fchoon men ze niet goed kan
noemen egter zeer duidelyk is. Uit de Dieren , welke tot de ontleeding
gebruikt wierden, waaren de vier wyfjes geen Hartebokken , wyl zy
hoorns hadden. Een van de wyfjes verfchilde ook in zoort, wyl zy de
hairbosjes niet aan de voor kniëen^ hadde, en ook door eenige andere
dingen. Ik zoude dan gelooven, dat de afbeelding naar een Mannetje
gemaakt was ; indien niet , de zwarte band op de zyden , en de platach¬
tige hoornen , welke in de befchryving aan het Mannetje toe gekend
worden , en de opgegeven grootte my deeden twyffelen.
Ik zoude dan liever uit de befchryving opmaaken, dat het mannetje
cn de drie wyfjes , de Dorcas waaren , wat hier ook van zy , de afbeel¬
ding waarfchynelyk uit Jonston over genóomen , fchynt behalven de
ftaart met onzen Hartebok over een te komen. ( zie Mem. adopt, de VAcad.
de Far. wl. I. p. 84. en volg.y De afbeelding der Academiften, komt
met den naam vau Gazella voor by JoNsto^^ (.hifi. quadr. tab. 29 de
bovenfie. ^
De Hartebok is uit deze Schryvers in de Naamlyft der Rangfchikkers
van onze Eeuw over gegaan en heeft verfcheiden lotgevallen gehad. De
Capra Cermcapra van Linnceus , welke hy befchryft met fpilronde Hoor-
nen^ die ter helfte geringd zyn^ ingeboogen en gezwenkt ^ fchynt onZe zoort
aan te duiden. De meefte aarigehaalde Schryvers fchynen dit te ; be-
v-eftigen. Onder de afbeeldingen van den Heer Houttuin vind ik ’er
maar
(^) [Tot een rechte kennis der N. H. behooren voor al de goede afbeeldingen, en k
het te beklaagen , dat men zoratyds in anders riaauwk'eürige befchryvingen , afbeeldingen
vind, die nergens naar gelyken, gelyk Jonsthon Dier befchryving, Watzons Dierlyke
Waereld, Amosnitates Academica wm Linna:us , en andere. Geheel anders zynd'e naauw-
keurigc afbeeldingen van de Heeren BuFFon , Brisson ,. Edwards, Sepp , Rdezel ,
d’Argcnsville , Kratsenstein van Regenfurt, Catesby , Ia onnet , Reaumur , &Ci B. j
C 2
( 20 )
maar eene , die het IVitgatje afbeeld gelyk boven n. 7. gezegd is en ik meen
de oorzaak dezer dwaaling getroffen te hebben.
De Heer Brisson heeft behalven zyne naamen en opffcapeling van
Schryvers aan het gedacht der Hartebokken , en derhalven aan onze
zoort geen licht gegeven. Ook vind men by de Heer Klein niets nieuws
ontrent de Hartebokken.
De Heer Buffon heeft dit zoort onder den naam van Antelope dui-
delyk befchreeven, engemeeten, en heeft afbeeldingen van Hoornen
van verfcheiden ouderdom gegeeven. (iHiJi Nat. vol. XII. p. 215. 273.
tab. 35. het Geraamte 36. de Hoornen óxvik in 4to en vol. 24. p. 315. tak.
35- 3d. Hy meendt da:i het geraamte, dat hy befchryft het
zelve is , dat de Heden van het Academie onder den naam van Gazelle be¬
fchreeven hebben ; dog ik heb hier boven reden gegeven , waarom ik
'’er aan twyffel. Ook meendt de Heer Buffon, dat de Hoorn van den
volwalfen Hartebok, welke hy tab. 36- ƒ. 2. afbeeld een andere is dan
de Africaanfche zoort, of eene verfcheidenheid ; w^elke hy met The-
VENOT de Indifche Gemze , la Gazelle des Indes noemt , maar het is by my
beweezen , dat geen zoortelyk verfchil is , geen verfchil , door de Lugt-
ftreek maar alleen door de jaaren veroorzaakt, (ö:)
By de Reizigers vind men hier en daar wat van den Haftebok. Man-
DESLO verhaald, dat hy op Suratte dieren gezien heeft, welke met de
gevlakte Dama's dat de Ax^s (van Plinius is) vermengt waaren , zwart
bruin van ve.rw , en ook met witte vlakken gecierd , en met ongetakte
hoornen voorzien, die na die der Bokken zweemden , doch krom ge-
vlamt, en geboogen. Waarfchynelyk heeft hy , door die witte vlak¬
ken, die groote witte vlakken om de oogen der volwalfene verftaan,en
de gebrooken witheid van den Hals willen te kennen geeven. ( zie zyne
Reizen agter die van Olearius 12. Hoofdft.)
Thevenot handelt nauwkeuriger over den „ De Indiaan-
„ fche Gemzen zegt die Reiziger, zyn niet volkomen gelyk aan die der
,, andere landen, zy zyn ftouter, en konnen aan haare Hoornen ge-
^ kend worden , als die in de gemeene Gemzen grys zyn en de helft
,, korter.. De Indifche hebben dezelve zwartachtig , ten minffeen an-
„ der half voet lang , en als een fchroef in eene llangentrek geflin-
„ gerd. ”
Hy voegdt ’er by, dat de Priefters in Indien een werktuig draagen ,
dat
(/?) [Niemand van alle deze flaat dea bal meer mis, dan de Schryver van Ie Diöïion-
ftaire de% Animaux , die op het woord Antilope by hem de Cervicapra van Linnaeus,
2egt, dat zy het lyf van eene Hinde., de kop, hair. Haart en verw van eenen Kemel
hebben, het geluid van een Geit, en door zyn pooten naar een Haas zweemt, en uit de
verdere befchryving blykt het, dat hy de.Tragulus Pygnticus voor de Antilope houd j en
dezelve met de D^rcas vermengd. Zie Di^. desAnim. torn, 1, p, 141. en verder op
het woord Gazelle. B. J
c 21 )
dat uit twee Gemzen Hoornen zaamen gefield is , welker punten van el¬
kander af Itaan , en die met yzer aan elkander gevoegd en beflaagen zyn
en dat zy dit ter verweering gebruiken ( Voyages aux Indes part. III, p\
114.. feqq.^ Dit werktuig heeft de Heer Buffon afgebeeld Tom. XXV.
tab. 36. f. 3. En ik heb ’er een diergelyk van de Hoornen van het IVii-
fiaartje gezien die gepolyfl en met zilver aan elkander gevoegd en van
onder met eene zilveren plaat beflaagen waaren Thevenot ver-
haaldt ook , dat men om deze Gemzen te vangen , een tam mannetje
onder den troep zend , die dan met het mannetje van den troep vegtende
hem in de ftrikken , die om zyn hoornen zyn verward , zoo dat hem de
Jager ligtelyk vangen kan ; dog op zulk eene wyze worden de mannet¬
jes alleen gevangen , dog de vangft der wyfjes is moeyelyker.
De Hartebok behoort eigentlyk niet alleen aan Indïen men vind hem’
ook in Africa. Hier door word het waarfchynelyk , dat het dezelve
welke de Reiziger Shaw onder de Dieren van Mauritanien opteld , en.
Lidmee of volgens de . Engel fche tongval Lidmi van de Arabieren ge¬
noemd word; en welke hy voor den Strepficeros , en Addax der ouden
houd, om de kronkelige zwenkingen der Hoornen, die zomtyds twee
voeten lang zyn , en hy zegt , dat het de grootte van een Rheetje heeft , en
dat men dezelve niet troepsgewyze vind, gelyk dt, Dorcas qb. de Koe van
Barb ar yen.
Dit is by na alles wat ik van onzen Hartehok by dé Schryvers vind.
- Doch eenige jaaren in Holland door gebracht hebbende, heb ik
gelegentheid gehad , om eene naauwkeuriger en vollediger befchryving
van den zelven op te maaken, wyl in de Warande van zyn Hoogheid
den Brince van Orange , niet verre van den Haag geleegen , de Harte-
bokken over een jaar of tien uit Bengale gebracht , de zoort zeer verme¬
nigvuldigd hebben en met de Bengaaljche Harten of de Axes van Plini-
üs weeldrig opgroeïen en jongen teelen.
Er was maar een Mannetje, dat reeds oud was, met een Wyfje uit
Oofl-Indien gezonden. Het Mannetje llierf in 1766. , doch het Wyfje
weet ik niet beter of leefd noch, en heeft voorleeden jaar nog gejongt,
fchoon reeds meer dan tien jaaren oud. Het Mannetje was altyd wild ,
doch het Wyfje was zeer tam , en volgdt den hoop niet , maar loopt de
menfehen na, als een hondje; om brood hunkerende, ’t geen de geene
die de Dieren koomen zien, gewoon zyn te geven; en daar is zy zoo
op
[Het fchynt een algemeen gebruik by de Indiaanen te zyn , om, de hoornen en
tanden van zommige Dieren tot Godsdienftlge en Oorlogs gebruiken te doen dienen , dus
heb ik behalven zulk een zaara gevoegden Hoorn eene Ideine Olyphants-tand van ontrent
2. voeten gehad , welke rood gefchilderd , en met gouden plaatjes beflaagen was en aan
een kraaien kettingje hing, welke my van de Serra Leones gezonden was, meldende de
brief, dat dezelve aldaar voor eene voornaame Fetiche of Afgod gehouden, en van eenj
Priefler ontftoolen was. B. ]
c 3
" (•**)
op verlekkerd, dat zy niet ontziet, om op de agterfle pooten te flaan,
om het zelve uit de hoogte te krygen , het geen de tamme Dama' s ook
doen. Zy word ligtelyk boos , wanneer men het brood weigerd , of
wanneer zy getergd word , en dan floot zy met den kop als een Schaap ,
en iBat den geenen die haar getergd heeft niet ligt vry, en dan beeft het
geheele vel , van boosheid , zeer fterk.
De Jongen behouden den Vaderlyken wilden aart, en weiden by troe¬
pen in de Warande , en vlieden ten eerden , zoo dra zy maar van verre
menfchen zien. Gejaagd zynde loopen zy eerfl , daar na huppelen zy
en als zy hunnen vlucht verhaaflen , dan maaken zy groote en verbaa-
zende fprongen, even als gefchrikte Harten en Gemzen.
Ik heb hen nooit geluid hooren geven , en zelv wanneer het tamme
Wyfje vecht , geeft het geen geluid dan een zoort van ronken. Ik heb
echter van den oppafler vernoomen, dat de Mannetjes in de brons tyd
briefTchen.
Zy gebruiken het voedzel der herkaauwende Dieren, en kunnen onze
winters gezond doorbrengen. Ik heb een byzondere gewoonte in hen
opgemerkt , namentlyk , dat de geheele troep een plaats heeft , die laa¬
ger dan de weide of het ftal is , om hun gevoeg te doen. De Drek is
wat grooter dan een Erwt , zwart , hard , en met een zoort van flym
overtoogen , zy pijjen met het hoofd wat naar boven , en de WyQes zet¬
ten de beenen wyd van elkander
Zy hebben geen Bronflyd , en de Wyfjes worden weder befprongen
eer de jongen vandeUyers zyn,ja zelv eer dezelve twee maanden bereikt
hebben en dat ten allen tyde , behalven die der dracht. De Mannetjes
dekken zeer fchielyk; de Wyfjes draagen negen maanden en baaren een
jongen , en zoogen zoo wel vreemde van den troep, als- hun ei-
gen.
De jong gehooren Hartebokjes blyven agt dagen in het nefl , en daar na
loopen zy by den troep , en het jong van het tamme Wyfje , van het
welke ik daar even fprak volgt de moeder niet ,. wanneer zy zich. van
den troep affcheid. Zy zuigen een jaar en meer , wanneer ’er een zoo-
gend Wyfje onder den troep is. Zy groeïen drie jaaren ,, en de Man*
netjes zyn voor de drie jaar niet bekwaam ter voortteeling , de WyQes
groeïen fchielyker en zyn op de twee jaar vruchtbaar.
Mannetjes en Wyfjes zyn by de geboorte van eene; coleur, en in de
eerfle jaaren ziet men geen merkelyk onderfcheid in de kunne , de Wyf-
jes behouden al hun leeven de ligte grysachtig geele verw waar mede zy
gebooren zyn, en de witachtige ftreep aan weder- zyden der rug , ook
krygen zy nooit hoornen.
Maar
C^tyCHet fchynt een algemeene regel in de Huishouding der Natuut te zyn > dat de
tyd der dracht in een omgekeerde Rede is, van het getal der jongen,. B.]
C 23 )
Maar de Mannetjês krygen met de zeven maanden hoornachtige uit-
waden welke de beginzelen der hoornen zyn, en los in het vel fchynen
te bangen, en dan zyn zy nog niet manbaar, en de kleine balletjes han¬
gen dan nog in de zyden der onderbuik , zoo dat het Balzakje ter naau-
wer nood , èn alleen uit het ruimer vel daar ter plaatze kan gezien
worden.
Met de drie jaaren hébben de Hoornen reeds twee flingers en zyn
ten minlten met tien rimpels geringd , dan beginnen de ligte llreepen
aan de rug te verdwynen , het hóófd de fchouderen en rug worden zwar¬
ter, en de hals bruin rood. De verw word jaar op jaar donkerder , zoo
dat de vyf jaarige , hoofd en en ligchaam bruin hebben , en de zyden
van den hals , en der fchouderen zwart is ,' daar een tint roodagtig grys
bruin door loopt ^ en dan zyn de rug ftreepen naauwelyks zigtbaar. Het
Dier dan van verre gezien maakt eene wonderlyke vertooning , voor al
door des zelvs drie verwigen hals , als die ros of zwart en wit is , en de
kringen om de oogleedén zyn wit, en de kop zwartachtig, het geen zeer
fchoon afftéekt , wanneer het Dier met verheeven Hoornen rontfom
ziet.
De coleur van de rug word met den óuderdom zwarter , en die van
den hals donkerder , doch de hoornen groeïen langzaamer , zoo dat ik ,
in het Mannetje, dat ik hier boven meldde by na tien jaaren in de Wa-
jande geleeft te hebben, en al zwart wierd, en derbalven meer dan vyf
jaaren oud was, doe het uit Indien kwam; opgemerkt heb , dat de Hoor¬
nen in den tyd van vyf jaaren maar twee duimen gegroeid waaren ; uit
de hier na volgende befchryving en afmeeting van de Hoornen van dat
Dier, en van eenige van vyf jaaren, en van een van drie jaaren zal
blyken hoe de groeïng der Hoornen met den voortgang der jaaren ver¬
minderd , doch dat dan het getal der Ringen aangroeidt , welk ge¬
tal egter in geen evenredigheid Raat met bet getal der jaaren , of der
groeying.
Ik heb in de Hartehokken eene byzondere en hun allen eigen reuk na
hunnen dood waargenoomen , die naar die van amber , meer zweemde ,
dan naar eene Bokke reuk , en na by kwam , by die welke men in de Har¬
ten en Dama's na hunnen dood vind. MilTchien zweet dezelve uit de-
Liefch boezems QSinus Ingiiinales^ welker gedaante en plaatzing ter^
vollen over een komt met die welke de Heer Büffon in de Dorcas af-
gebeeld heeft hijl, nat. voL XXIF. tab. 24. Een flymerig fmeer, in de-^
ze boezems zaamen gevloeid, groeit in een klompje by een, van vaft-^
heid als die van halv natte Tragacanth; hebbende een kleine Bokken-
reuk , en op het vuur word het in eene zwarte kool met eene brand reuk
veranderd even gelyk de Lym.
Uit de befchryving van dit Dier zal men konnen zien , hoe veel het
in zyne uiterlyke gedaante met de Hartehokken over een komt; en wel
meelt met die welke de Heer Buffon onder den naam. van Gazelles be-
fchf yft
( ^^4 )
fchryft, als het Wit gat je de Dorcas ^ Kevella &c. De voornaamfle tee-
kenen van over een komfl, zyn, die byzonder zwartheid van den hals
en de zyden , die men in de voiwaffene ziet , de Hairbosjes ( Scopce )
aan de voorkniëen en de Liesboesem met fmeer vervuld. Met \ittWit~
gatje koomt het daar in over een , dat het wyfje geen hoorns heeft , en
Kolbe leerd ons, dat ook in andere zoortenvan Hartebokken plaatsheeft,
gelyk men het ook in het kleine Hartebokje ^ dat ik ftraks befchryven zal
ziet. Maar ik weet , onder deze alle geen een wyfje dat in verw zoo
veel van het Mannetje verfcheeld dan het Wyfje van onzen Har-
tebok.
Ik heb geen Ontleed-kundige afbeeldingen van dit Dier gegeven ,
om dat de ingewanden niets ongewoons vertoonden ; en derhalven fcheen
my een naukeurigebefchry ving der inwendige deelen genoeg te voldoen;
en de Heer d’Aubenton heeft geraamte zoo wel befchreeven en af-
gebeeld, dat ik my dier befchryving fpaaren konde. Het ontbrak det;
Dierkunde aan een naauwkeurige befchryving en afbeeldingen , dit heb
ik derhalven op my genoomen en zal het zelve naar myn vermoogen ter
uitvoer brengen. De Plaat van dit ftukje verbeeld het Mannetje by
A. en by B. het Wyfje beiden naar het leven geteekend.
BESCHRYVING
VAN DEN
H A R T E B O K.
#
Flaat A, en B
De gedaante komt zeer na aan ons Damhart dog is kleiner en ook ver-
fchild het Hoofd een weinig. De Neusgaaten zyn over al even breed ,
wyd en loopen naar een dik, recht, korrelagtig, middelfchot en van
welke ’er eene groef door de Lip naar beneeden loopt, tlier en daar
op den bek flaan lange hairen ; welke aan de kin wit zyn.
De Muil is bruin , de Lippen korrelagtig en de kaaken van binnen met
kromme hairtjes llekelig. De Tong is plat, rond van boven en aan de
voorrand bruin. Het verhemelte , tot aan de kiezen met 15. of 18. paar
llreeptjes gegroefd of geribd , welke ftreeptjes hier en daar verdubbeld en
afgebrooken zyn*
Het Dier heeft acht , waar van de middellle de breedfle
zyn, en van boven met eene fcherpe fneede. De Zy-tanden zyn fcherp
en wyken wat van elkander, en de tv/ee laatfle zyn elsgewyze en over
al geiyk. De jongen hebben boven vier Baktanden , waar van de eer-
fte de kleinfte is , en van onder twee groote en twee kleine voor de¬
zelve.
De
1
C 25 )
De Oogm ftaan in eene ronde witte vlak. De Oogleeden hebben lan^
ge van elkander ftaande hairen en zyn met zwarte Oog-bairen gezoomd
het Oogvlies ( Periopthalmium ) komt ter helfte van het Hoornvlies.
De oogkringcn zyn donker bruinachtig geel.
Aan de zwarte vlak voor de oogen begint de Smeerbuis ^ welke in de
lengte loopende beide lippen op elkander heeft; en is voor een gedeel¬
te in volwalTene kraakbeenig, en in jonge zeer ondiep. Dit is die buis,
welke de Dierbefchryvers Traanbuis noemen.
De Ooren ftaan aan het achter hoofd en zyn van dezelve coleur als de
kruin , zy zyn byna gellooten , van binnen naakt , behalven eenige witte
hairtje^ aan de zyden , die langs drie verheeven in de lengtte leggen¬
de ftreepen ftaan , een dezer ftreepen is aan den binnen rand even-
wydig.
De Hoornen van het Mannetje zyn zwart, ftaan vlak op de kruin een
weinig boven de oogen, zy wyken van elkander, hebben eene elswyze
gekronkelde gedaante , zyn glad aan den top naar beneden met rimpels
geringd, die, naarmaate, dat zy na het grondftiik koomen vermeer¬
deren en zyn aan het uiterfte byna los , en worden door een gladde naad
die in de lengtte loopt zaam verbonden , welke naad alle de Slangen¬
trekken der binnen-zyde doorloopt en zaamen voegt.
In een zeer oud Mannetje, waarvan ik boven Qirak waaren de Hoor¬
nen 1(5. duim lang, de afftand der punten van elkander was ii. duim
en 2. linien, zy hadden byna vierde half krul trekken en waaren met
meer dan 30. rimpels geringd, waar van de onderfte zeer dicht by el¬
kander en zeer flaauw waaren, en op die plaats had het Dier dezelve
tot op het ruwe voor zyn dood afgefleeten.
In een zes jaarige , naar welke de nevensgaande afbeelding gemaakt
is, was de hoogte der hoornen 13" de afftand der toppen 12", en met
drie krultrekken , de ringen waaren tot aan den top als afgefleeten en
het had 27. rimpels ten minften, behalven, de op elkander leggende ,
aan het grondftuk.
Ik heb hoornen van eene vyf jaarige gehad , die 13" en ó"" lang waa¬
ren , met twee krullen en een halve , en ten minften 25. ringen waar
van de onderfte digt by elkander ftonden en in elkander liepen.
Onder aan in de Plaat op den voorgrond is de Hoorn op die
zyde afgebeeld , daar de naad tulTchen de ringen loopt. Deze van een
drie jaarige Hartebok waaren 9" 6"' lang, en ftonden 9" f' van elkan¬
der , en hadden naauwelyks twee bochten ; en ik telde twaalv ringen ,
die zeer flaauw waaren, maar de onderfte waaren duidelyk , en ge-
fcheiden , hier uit blykt , dat de hoornen uit den bafis en niet uit den
top groeien. Het Wyfje heeft geen hoornen, en zelv geen fchyn
derzelver.
De Pooten zyn lang en tenger , de agterfte een weinig langer , de
vQorfte zyn onder de knie en van vooren met een bosje hair bezet. De
D hoe-
( )
hoeven zyn zwart en puntig , en wyken niet ver van elkander , de agter.
fle eindigen in een verheven zachte zool. Aan de buiging der hielen
Haan hoornachtige wratten , die aan de agterlle grooter zyn.
De Staart is aan het grondfluk van onder vlak en naakt , naar de ope¬
ning van den Aars is zy als uitgehold , en loop met een plooy of groef
naar den Aars toe.
De Liefchen zyn naakt, wit en driehoekig, en in de holtens der lies-
fchen is aan weder zyden een half maanswyze Smeer-buis.
^en.nielk geevend Tepeltje is in den voorften hoek van yder Liefch ge-
piaatfc zelf in de Mannetjes.
De Roede is aan den Onderbuik vaft gegroeidt; hti Balzak je ïs ge-
fpannen en tulTchen de Dyen zaam gedrukt, leggende de eene bal voor
de andere , door de engheid van plaats.
Het Hair is aan dat der Harten gelyk , aan het onderfle van den hals
en op den rug zeer breed en Ilyf. De naaden van het vel zyn duidely-
kerals in de Harten. Langs de borft loopen zy in de lengte van waar ’er
een zeer korte aan weder zyde na defchouders loopt, van de billen loo¬
pen zy naar de Dyen. Aan de Navel en aan de Hoornen loopen de hai-
ren in het ronde.
De verw veranderd naar den ouderdom en de kunne. Alle zyn zy
fneeuw wit aan het onderfle van het ligchaam , en de binnen zyde der
Pooten , om de oogen zyn zy ook wit als ook het pluimtje der flaart en
aan de zyde hair en.
Het W Y F j E dat geen Hoornen krygt , is al haar leeven grysachtig
ros aan den hals , rug en de uiterflen der pooten en langs de geheele
beenen. Daar loopt een lange vlak of flreep die ligter of witachtig is van
de fchoften , tot aan de dyen. Het bovenfte van den hals is van onder
grysachtig asgraauw , en by de Smeerbuis der Oogen is een klein zwart¬
achtig vlakje, als ook een boven de fplyting der hoeven.
De Mannetjes zyn in hun jeugd van dezelve verw, maar ouder
wordende , worden zy bruiner en het voorhoofd rondom de Hoornen,
het achter hoofd , de ooren en de hals in de lengte zyn roefl verwig >
ihaar langs de fchouders naar beneeden loopt ’er eene zwarte vlak , ook
is de Haart van boven zwart. Het ligchaam word allengskens zwarter,
dog meefl en eerfl aan de Harten hairen van den hals. En de rug flree-
pen verdunnen allengskens meer en meer , aan den hals blyft ’er eene
grysachtige oker kleur, maar van onder en ter zyden word den hals
zwart , en deze zwartheid loopt ter zyden langs de fchoften. De Kop
van vooren en ter zyden is ook hier en daar zwart, waar by de witte
kring, om de oogen zeer fraay affleekt. Ik heb het alleen in zeer ou¬
de Mannetjes gezien, dat het midden der rug van roodachtig, bruinzwart
wierd,en altyd is die zwartheid aan de zyden flaauwer,ook blyft ’er lang
eene fchaduw van de Rugflreepen.
DE
C ^7 )
DE MAATEN,
DezeMaaten zyn met een touwtje op een drie jaarig Mannetje genoo-
men, na de drie jaaren groeit het Ligchaam weinig, en dan zynzy ter.
vQortteeling bekwaam.
De lengte van de Neus af tot den Staart, langs de Rug
genomen. - - - - - - • -
De hoogte van de Rug-graat tuflchen de Schouder- bladen
tot den grond. - - - ^
- * - van de Rug-graat aan de Lenden tot den grond.
De lengte van het Hoofd van den rand der Lip tot tus-
fchen de Hoornen. - - - - . -
■ - - - van tulTchen de Hoornen tot aan de punt vrn
het achter Hoofd tuflchen de Ooren. . - - -
- van het middelfchot der Neusgaaten tot aan het
begin der Ooren langs de zyden van het Hoofde
De omtrek van het Hoofd voor de Hoornen boven de hoe¬
ken der Kaakbeenderen met een touwtje gemeeten.
De dikte van den bek aan de hoeken van den mond.
De lengte der Neusgaaten. - - - -
— - , van liet JN^eusgat tOt het Oog.
De fpleet der .Oogleden. - - .
TuflTchen de hoeken der Oogen*
Van het Oog tot de Hoorn. - -
TulTchen het grondltuk der Hoornen.
De lengte der Hoornen. - -
TulTchen de toppen der hoornen. - - - ,
De Lengte der Ooren. - - - , .
TulTchen de Ooren. r - -
De lengte van den hals. - - - -
De dikte van den Hals met een touwtje gemeeten.
De Voorpooten van de Elleboog tot de tweede buiging.
. Van de tweede buiging tot aan den Metatarfus.
De lengte van de Metatarfus. - - -
Lengte van de Voetbeentjes tot aan de punt van de hoef,
De hoogte van de Hoef van vooren. - , .
De omtrek der beide Hoeven. -
De agter Pooten van de Knie tot aan de tweede buiging.
Van de tweede buiging tot de Metatarfus.
De lengte der Metatarfus. - - - -
De lengte der Voetbeenen met de Hoef.
De lengte der Hoeven van vooren. - - •
D 2
3'
M
o
6"'
2'
2'
6'
r
9”
ó'*
é
o'
7"
K
o'
3"
o'
9"
T
5"
a*'
o'
8"
0''
o'
99
I
2"'
o'
o'
4"
l'
2’'
3”'
o'
a"
10'"
o'
ï'
9'*
V
0
0"
9"
o'
9
6"
o'
i'
q'
Y
7T
o'
2"
8''
o'
8"
9'"
g'
r
0
o
7"
6"
o'
8"
5'"
iV
II"
0"
o'
2"
2'"
o'
i"
3"
o'
3'
11"'
G
lï'
3"
/
G
8"
6'"
/
G
2"
i'"-
O
2"
t"
/
o
T
'3"
De
( 28 )
De omtrek der Hoeven van onder. - - - 4^^ 3*^
De lengte der Staart. - - - - o <5 o
Het Pluimtje van den Staart. - - « .029
De grootfte dikte van het Ligchaam in het midden ge-
Boomen.. - - - - - 2 2 9^
De dikte van den Buik en Heupen.. - - i ii a
Van de opening van de Voorhuid tot den Balaak. 063
Van daar tot den Aars. - - - - 056
De omtrek van den Balzak by het ligchaam. - o. 3 3
Ik zal hier de algemeene Maaten op een ander Mannetje genoomen ,
dat zeven maanden oud was by voegen , in dit begonnen de Hoornen
als Wratjes uït te koomen.,
De Lengte van het Dier van dé Neus tot de Staart.. 2' ii'' 3"'
De hoogte van vooren. - - - - i 10 3
- - - van agter. - . - - i ii 3
De lengte van het Hoofd tot de Lip. - - 079
. . van de Ooren- - - - o 4 3^
■' ■ ■ van de Voorpooten van de Schouders tot den
Grond. - - --^*-12 6
- van de Agterpooten van den draager tot
den Grond. - - - ... i 8. 6
■ — - van den Staart. - - ' - - 046
O N T L E E D i N G.
De vlitsagtige welke by de ontleeders onder den naam vanP^«««r
Mufeulofus in de Dieren en Flatyfma Myodes in den Menfch bekend was
in dit Dier aan het Ligchaam zeer opmerkelyk; en hQt witte Leder be¬
gint van het tiende of elfde Wervel-been van den rug en maakt een wit
touwtje ter dikte van een vinger , dat peesachtig aan alle Wervel-
beenen van den Rug in geplant word, en verder fpilrond naar den Nek,
wordende^^ aan de onder Wervelbeenderen van den Hals,, met een uitge-
Ipreid bondeltje ingeplant; Daar zyn* dertien. Ribben en dertien Wer-
velbeenen in den Rug. In dé Liejfchen is het vel met kleine én yle te¬
peltjes bezet , gelyk ’er op het menfchelyke Ligchaam , op de arm dik-
wyls in koud weder gezien wordem ; en als waaren zy met een rood-
agtige klier ftoffé vervuldt.
De Kaaken waaren van binnen met ftyve dicht by elkander ftaande
elsgewyze hairtjes bezet, gelyk in alle herkauwende Dieren. Het Fer~
hemelte hadde ontrent twintig verwulfde rimpels ; die hier en daar ver¬
dubbeld waaren , en het was aan den rand bruin.
De was boven aan de punt, van boven en aan den rand bruin,
met
V
( 29 )
met zeer fyne tepeltjes geflïppeld en met korreltjes , die kleiner dan een-
Heulbloemen Zaadje zyn, bezet; een groef loopt ’er door het midden-
der Tong, en aan de wortel Haan ’er hardde kegelagtige tepeltjes, die
aan hun punt ingefcheurd zyn , en verfeheiden Handen hebben ^ en aan
de zyden Haan ’er groote korreltjes byna als Koorn-graanyes ; en de
meeHe vind men naar de zyde der keel.
Het Strotklapje (Epiglottis) is fcherp, en fluit met de fpleetmaaken-
de Kraakbeenen ( arytaenoideae ) die de gedaante van ronde geboogen
lipjes hebben. Men vind geene Toon -fnaaren ( chordae vocales. )
De Ingewanden befchryve ik uit eene drie jaarige Hartebok en eene
van zeven maanden.
De Maag beflaat het grootfle deel van den buik en der linker zyde.
De Lever legt tegen dezelve aan , geheel in de rechter zyde y
een weinig naar achter. De Milt' legt van boven tegen het middel
Rif , en fchuinfch agter de Maag. Dc dikke Darmen met een ge¬
deelte der dunne zyn in eenmiddelpuntige flingers in het onderfle van
den buik geplaatft. Doch de dunne Darmen leggen meer naar de Len¬
den.
De Pens-zak bevat de deelen der Maag in verfeheiden. zakken , en is
aan dezelve vafl gegroeit, en word aan de rechter zyde. als een vlies
uitgefpreid over de Ingewanden. Eenige platte kliertjes zyn ’er by de
bloedvaaten geplaatfl; welke ik in eene van deze zoort vol kaasachtige
floffe gevonden heb. ' ,
De Maag is groot en gelyk aan die van een Schaap , en een drie jaa-
rig Dier , en in een van zeven maanden , en hier en daar was zy door
onfteeking kankeragtig gelyk in de Offen die aan de Pefl geflorven zyn ;
dog echter vol van voedzel en' winden. De rechter holligheid was de
grootfle ,, lang eirond , ontrent een voet lang in een volwaflen , aan de
uyterfle zyde vol holligheden. De linker holligheid van de Maag was
grooter en ronder. De binnenfle tepeltjes waaren puntig, dog het ru¬
we vlies weg^ genomen zynde, waaren zy korrelagtig. Dt pkoy was van
binnen dik en na de rug kant fchuinfch , en fcheidde de twee hollighe¬
den ; voor de overige holligheden was ’er eene andere dikke halve raaans-
wyze , het Netwerk fleekt weinig uit. De Boekenpens omsSas met
17. blaadjes gebladerd , en de Pens ( abomafus ) was met weinig
plooien, lugtig gerimpeld,
De dunne Darmen beginnen van de Maag ter dikte van een pink en
worden allengskens zoo dik als een middelfle vinger. In een volwaflen
Dier is derzelver lengte 42. voet , en in een zeven maandig heb ik de¬
zelve 36. voet gevonden. Zy worden dwars in de dikke ingewanden in
geplant.
De blinde- Darm is drie vierde voets lang , 2. duimen' dik rolrond en
zeer Homp, van daar word de Kronkeldarm (Colon) ter lengte van een-
yoet. allengskens verdund , en eindelyk maar zoo dik als een vinger ; dog*
D a
C 30 )
op twee voet van den Aars verwyderd hy weder ter breedte van een en
een derde duim. De lengte der dikke darmen was in een volwaflen 15.
voet en in een zeven maandig maar ii. en een tweede voet, dog de
blinde Darm , was in deze laatlte zoo dik als in een volwalTen , en vier
duim lang , op drie voeten afftands van daar de omgewonde Darm in¬
geplant word , begint de drek de gedaante van keutels aan te nee-
men.
In de dunne ingewanden en in het naauwer deel van de dikke liepen de
Vezels in de rondte , maar in den blinden Darm , cn die ’er na by was ,
en in de uiterfte uitgeflrektheid van het dikke ingewand , waren zy in
de lengte geplaatft en zeer duidelyk.
De Lever was in een volwalTen 9. duimen lang 4. breed en een en
een vierde duim dik, en door een fchuinfche ïnfnyding dubbeld ge-
kwabd , en hangende aan den breeden band , die van den middel opper¬
vlakte van dit ingewand, naar het middelpunt van het middelrif liep.
De linker Kvjab was klein , dun en driehoekig , en alleen met zyn uiter-
Ile aan het middel rif valt gegroeidt , en legt naar de Milt. De rechter
Kwab is dik en bevat in een daar toe gemaakt kuiltje de Galblaas , en
fteekt van agter aan de rechter zyde een vierkante pyramied-achtige kwab
uit , van onder uit de fcheur komen door elkander loopende vaaten.
De Galblaas is groot en eirond , en word met haaren hals in een tak
der Leverbuis in geplant , en de Leverbuis word op eene fpans afftand
van den Portier der Maag in het Ingewand ingeplant.
De Milt is Lancetsgewyze , en met haare eene zyde aan de Maag en
met haare geheele achter zyde aan het middel rif vaft gegroeit , en
legt fchuinfch op de Maag van de linker zyde naar het witte Leder
toe. '
In den drie jaarigen Hartebok welke ik ontleedde was zy ongelleld
en zeer ‘groot, zynde meer dan ii. duim lang, en drie duim breed ,
over al bezet en omgeven met klier-ftoffen , waar mede ook de deelen
van den buik die tegen de Milt aan laagen en het Net grootelyks be-
fchadigd waaren. In eene van zeven maanden was zy naauwelyks 9,
duimen lang dun , flap , en vuil rood en dus zeer wel gefield.
De Nieren, (in een volwaflen) waaren van grootte en gedaante als
een hoender-ei, het voorfte gedeelte was puntig, van agter waaren zy
plat, en aan de agterlle oppervlakte was ’er een keepje binnenwaards
in. Het vlies der Nieren kon ’er gemakkelyk afgefchild worden. Het
Nierbekken was eenvoudig hebbende maar eene Tepel, De Nieren
leggen zoo , dat de rechter wegens de kortheid der vaaten , dicht aan
de Rugge- graat vafl gehecht is , en veel meer naar vooren flrekt ,
dan de linker, die aan lange vaaten, welke uit de verdubbeling van het
Buikvlies komen , hangt. •
De Nier-klieren zyn zoo groot als een Noot, platachtig eirond, glad,
bleek , van buiten wat hard , en de binnenfle floffe , komt met die v^in het
^ alvleefch
C 31 )
ahkefch (Pancreas) over een, de regter legt tegen de Nier aanwende
linker is plat tegen het begin der Niervaaten aan gelegen.
De Fis-blaas is bolrond , zoo groot als een viiill.
De ^^//mwaaren in een zeven maandige Hartebokals een boon, flap,
zwartachtig in den buik gelegen, met nog zeer korte af voerende vaa-
ten , ( vafa deferentia ) die van vooren door los leggende Zaadvaaten ge-
Ipannen zyn; en van agter worden zy door een zoort van band naarde
ringen verlengd , welke ringen , door twee platte buiken van de onder
buik-fpier gemaakt worden.
In een volwalTen zyn de Ballen reeds door de kringen gevallen , van
grootte als een Okkernoot. Het Scheedevlies was zeer gelpannen en be¬
geleidde , de Zaad-flrengen als eeri'buis , tot daar eeiie byzondere bal op¬
trekkende Spier, die van de Lendenen af komt, haar te gemoet kwam.
De afleidende vaaten zyn zoo dik als eenen groven draad, en loopea
tulTchen den rechter Darm en de Blaas evenwydig ; dog op anderhaly
duim verbreeden zy, en daar komt eene dikke en roodachtige ftoffe
by, en daar zy ter grootte van eene Okkernoot verdikken; worden ’er
de Pisleiders in geplant.
De Zaad-blaasjes zyn zoo lang als het dikffce gedeelte van de afvoe¬
rende vaaten ; en als in een gewonden.
De Pisleiders \d,^ten ter lengte van drie vingeren een Penne-fchaft door ,
enmaakenmet het Scheedevlies van de aanftuwende Spier (jnufculus ac¬
celerator') de dikte van een vinger , van daar word het ter naauwer
nood dikker dan een riet , en is met een klein zagt fponsachtig ligchaam
omgeeven, en tegen het holagtig ligchaam (^Corpus Cavernofum) aan
gevoegdt , waar aan het eerfl als gelymt is ,. en eindelyk als in den
Zenuw-rok ingeplant , loopt het tot het einde der Schaft , boven welke
het met een klein puntig Buisje , dat een kleine opening heeft boven de
kop der fchaft uitfleekt.
De Schaft beflaat uit een holachtig ligchaam Q Corpus cavernofum)
dat eenvoudig en rolrond is ; en aan de Heupbeenderen ( Ischia ) zig in
twee korte deelen verdeeldt , in welke de Peezen van de opregters der
Schaft in geplant worden.. Aan het eind word dezelve dunner en ein¬
digt met eene elsgewyze punt; aan het uiterlle is eene loflfe, zagte ,
platte eironde kop. (^glans)
De lengte van het holachtig ligchaam , zonder fpanning gemeeten
was in eenvolwaflbn 14. en een half; de eene zeer fterke Zenuw-rok,
was van binnen weinig met het corpus cavernofm , maar by na geheel'
met een dik weefzel vervuld.
De dikke Zenuwen waaren zeer groot , en kwaamen van weder zyden'
uit de heupen Ifchia Een groote ader van weder zyden van de onder-
buiks Aderen afkoomende loopt met een Slagader en een Zenuwtje uit
den ring van den onderbuik, en maakt een kluwen Qplexus) uit deze
loopt ’er eene grooter tak langs het bovenfte der Schaft,, de andere ver-
fprei^ "
C 32 )
fpreiden zig tufTchen den Balzak en den Aars , behalven eenige takjes ,
die naar de LielTchen loopen , aan welke kleine zwarte water-kliertjes
hangen , welke men aan de Nieren zeer veel vind.
Twee platte over al even breede Spieren , van den Aars afkoomende
loopen langs de Schaft, en eindigen op twee derde van des zelvs lengt-
te , zy fchynen de uitrekkers der Schaft te zyn.
De Foorhuid is van binnen aan den raftd met eenige hairige kliertjes
bezet , en onder het vel is- ’er eene dunne over al even breede Spier ,
zynde de te rug Trekker van de voorhuid, en loopt langs de Schaft.
De Longepyp ( Trachea ) is rolrond , zoo dik als een duim , de reg-
ter Long heeft drie kwabben , en de linker twee ; de voorfte kwab der
regter , vervuld het bovenfle der borft , aan weder zyden van de rug¬
graat, en voegt zig met eene byzondere buis aan de deelen der rug¬
graat , en krygt een tak van de longe-pyp , die egter niet geheel van de
andere afgefcheiden is ; de middelfte kwab van dezelve zyde , heeft vier
fcherpe hoeken en geeft nog een vierhoekige lap , naar de bafis ; de
voorfte kwab der linker Long is naar de rug en borftkant fcherp , de
andere is korter en dikker.
De Harts holligheid naar de zyde Slag-ader is fcherp en wat gewron¬
gen. De Adermond van de Longe-ader is zeer groot, met drie onder-
fcheiden klepjes , die op tweederlei wyze gelpannen zyn bedekt. De
ring der Aorta^ is tegen het Hart kraakbeenig.
De Borft klier is dubbel p bolrond , en legt van boven binnen in de
Borft.
EIND E
van het
EERSTE STUKJE.
Druk feilen aldus te verbeteren,
pag. regel lees
in de Harten ,
Klipviflchen.
Nagor.
gehoorndt.
Tatarica.
plaatft.
Venation e.
Strepficeros.
2 — — 33 in de harten
4 — 32 Klipviflen
ö ' ■ ■ 12 Nagar
- - - 15 gehoord
7 - - 13 Tabarica
9 - - 34 plaats
10 - - 41 Venetione
ló — — ■ 22 Strepfueros
WlfHh
Cc r,
p
m
\
f
I
/
r
fi ■
' \
B E S C H O U WIN G,
9£!
II STÜK,
T w E i; '
ü'l T iu^A N B^S C-H E- VE E D E R"M U Y Z E N.
X
; I
. % t
X
(
r •
/v
9
D E
VLEEDERMUIZEN
IN HET ALGEMEEN BESCHOUWD.
Choofi de wyze Schepper yder bende van Keren tot
eene byzondere levenswyze gefchikt en goed gevon¬
den heeft , dat de viervoetige op het Land zou-
: derr leevcn de Vogels in de Lucht vliegen , en de
Viflchen in de Zee zouden zwemmen. Echter behaag¬
de het hem- , dat zommige zoorten , ja geheele ge-
flachten , van die gemeene wet zouden afwyken , en hy
heeft hunne leeden tot die verfchillende levenswyze bekwaam gemaakt ,
om dus niets zonder verwondering op het groote toneel der Natuur
over te laaten. ' '
De Viflchen zwemmen door middel van fmalle vinnen in Bet water ;
de Vogels roeijen met breede wieken door de lucht; maar aan wie is
het onbekend , dat ’er vliegende VilTchen zyn : of dat zommige Voge¬
len in het zwemmen met de Viflchen om den prys dingen , het geen zy
door daartoe bekwaame Vleugels en Vinnen verrigten. Dus ziet men
dat de vliegende Vijch ^ Exocoetus (^) de Trigla Volans , of Zee^
haan
(d) [De Vliegende Ftfch QXOCoQiws Linn. Syjf» XI t. gen, 185. Syjld^, gen. is%,Aried^
gen. 6, n. i. Synop. pag. 18. «. i. Gronov. muf. Icht. i. pag. 9. n. ly. Zcopbyl.p. 116^;
Deze Vifch heeft een lang plat ligchaam met groote breede fchubben, die op elkander
leggen, het h9o/d is zeer gefchubd , plat , driehoekig van onder gekielde Het Kieuwen-
vlies is onder de Kieuvvdekken verborgen, en kan met tien beentjes uitgezet worden. De
Rugvin ftaat vlak over de Aarsvin en heeft 14 beentjes , de A'arsvin volgens de HeerZ/;;-
nceus 13, doch in de itiyne 14, de Borflvinnen zyn byna zoo lang als ’t geheele lyf en^
hebben 15 beentjes , ea de Buikvinnen 6, het onderfte deel der Haart is langer dan hec
11. Stuk.: A 3.
hda'i (Z?) verfcheicle Hoogkykers Uranofcopi - — ^ (c) de vliegende Zee-
korploen (^), die ten onregte onder de Stekelbaarjfen Gafheroftei ge-
plaacll word , met verlengde vinnen zig uit de zee heffen en hun behoud
‘in de vlucht zoeken. De Water Vogels integendeel, door hun geheel
geftel, tot zwemmen bekwaam , leeven in het water en duikelen uk
muntend. Ja zommige hunner de vlerken in kleine vinnen verandert
:zynde, en de pooten buiten het evenwicht van het ligchaam ilaande,
zya
bovenfte , hebbende de Staartvin vólgens 15 beentjes doch telle in de myne 18,
de ooleiir in de myne is glimmend ros bruin; de kop en hals van boven zwartachtig
graaiiw , de oogen zeer groot. - - - In de tiende uitgaave van het zamenftel der na¬
tuur had de Heer Linn<em deze zoort alleen , doch zyn Ed, heeft ^er in de Xllde die met
den fpilronden buik by gevoegt, welke by de Heer Gronovius Zooph, 358. befchreeven
wordt. De eerfte zoort vliegt volgens de Heer Linn^us een Snaphaan fcheut ver , wan¬
neer hy van de Oranje-Viflehen gejaagt word. Zie verder den Heer Houttuin
pag, IJQ, feqq. B.]
. c^) [, Trigla volans digith vfcenis, itiemdrania palmafis ^ Linn. Syfi. XII. gen, 172.
fp. 9. Syfl, X. g. 148. fp, 8. Gronov. muf, Icht, i, p, 44. n, 102. Zooph, p, 85. «*285.
Houtt. Hifl^ FLn,:p. 89. tab, LXIII, f, 5. welke afbeelding zeer goed is. Deze
Vifch heeft een lang fpilrond ligchaam dat aan den Haart fmaller word , het hoofd is van
boven plat en byna vierkant , aan de oogen wat ingedrukt , met een fterk beenachtig
fchild overdekt, dat met een pnnt of het fteekzel eindigt, aan hetvyfde beentje der eer¬
de Rugvin, de Mond is niet zeer groot, met een gcfplccten bovenlip, dc kieuwen zya
van onderen geflooten. B.]
(c) \_Uranofcopus , welke Vifch de Heer Pallas door dezenaam verHaat is moeyelyk
te zeggen. Wyl de Uranofcopus van den Heer Linnaius die eigentlyk tot de Callionymi
óf Schelvis-duivels behoort, geen vlieg vinnen heeft, ook meldt de Heer Houttuin, die
de eigenfehappen van dezen Vifch nauwkeurig befchryft , niets van zyne bekwaamheid tot
meendvliegen ; waarom ik liefH denk dat de Schry ver hier de Lyra of Lier van Harwith zy , by
de Heer Houttuin VII. It. p. 147. befchreeven, en tab. 56. f. 5. afgebeelt als ookby Se-
BA torn, 3. tab, 2.0, f, 5. deze immers is voor een vliegende Vifch bekent , en daarom van
den BilTchop Pontoppidans voor de Zee Rondinella oï Pifie Folador gehouden ,
(^Natuurl, hifi, van Norwegen II. th. bl. 210.) dezen noemt de Heer Linnjëus in zyne
befchryving van het Koninglyk Cabinet Uranofcopus, Muf Adolph, Fred, tom, i, p 71.
Ook word deze by de Heer Gronovius genoemt Uranofcopus olïïculo primo pinna dor-
falis priore longitudine corporis. Muf, Ichtyol. n, 64.
De andere is de Dracunculus of Pitvifch, by de Heer Gron$vius 1. c. n. 63. genoemt
Uranofcopus ojftculo primo pinna dorfalh prima unciali beide worden van Artedi tot de
grondels of Cotti betrokken , de eene is dus Hechts door de lengte der Rugvin van de
andere onderfcheiden. B. ]
{ d') {^Scorpana te regt brengt de Heer Pallas deze tot de zee Scorpioenen, met wel¬
ke hy volkoomen (de borH uitgezondert) over een komt, fchoon hem noch in
de Xllde uitgaave ovïAqï Stekelbaarjfen Helt, hem noemende vliegende Stekelbaars met
13 Rugdoornen, 6 Baardjes en de BorHvinnen langer dan het lyf ffyji,nat, XIL fp, 9.)
De Wqqï Houttuin die Linnaus al te getrouw volgt , noemt hem vliegende Baars ; doch
waarom zyn Ed. ondetHclt, dat hy niet veel vliegen kan weet ik niet. Nat, hifi. Fill,
^.41. Het verwondert my ook , dat noch de Heer , nog de Heer Houttuin van
die twee hoorntjes gewag maakt, die hy boven de oogen heeft, en by Seba zoo fraay
afgeteekend, tab. 3. tab. 28. f. i. Hoewel het aan de meeHe Grondels eigen is knobbels ef
doornen boven op het hoofd te hebben. B. ]
2yii zoo onbekwaam om te gaan als om te vliegen en dus van eene twy-
felagtige natuur , en geheel tot het water fchynende te behooren leeveu'
zy onder de Viflchen
Zommige viervoetige dieren komen na aan de vogelen andere
aan de vilTchen, door levenswysin gebruik der leden, want ’er zyn ’er
wier vier voeten zoo bekwaam zyn, om te gaan, als om te zwemmen
(ƒ), andere hebben voeten , die niet bekwaam zyn , om te gaan, maar
zeer gefchikt om te zwemmen; gelyk de Zeehonden Phocce (g) om niet
te fpreeken van de Zeekoe Qh} «n de Walmfch (f) die zoo na aan de
vier-
( S') [ De bende der Zwemvogelen verdient hier in eene byzonderen aandacht ; van de
Landvogelen C op dat ik dit woord gebruik ) daalt de Natuur by trappen tot de Fijjchen ,
vaa de Benden begint deze bende , en fchynt door de Pingoins aan de VilTchen te paa¬
ien^ Tot deze bende fchynen my alleen de Benden^ Zaagbekken^ de Papegaajduikers ^
de Poule Bajjana of Diomedes Vogels en^de Duiken behooren; onder deze ziet men,
dat de Benden groote vlerken hebben na hun ligchaamem, cn dus met de GanfendeLand
en Watervogelen uitmaaken , onder de Zaagbekken ( Mergi ) vind men middeltnaatigö?
vlerken, gelyk in de Knjper (Merganfer) Brifon VI. tab. 212. Bievre, doch voornaa»
menüyk fchynt de Heer Pallas door de vogelen, ^ier vleugelen in vinnen verandert ^
zyn de Alca impennisY^n den Heer Linnaus Syfi, XIL fp, 3, en de Diomede a demerfk’
beide zeorten van Pingioiis op het oog te hebben. CZie BriJf.tomilFtab,^* en !!.ƒ 2.)
de meefte dezer bende 'hebben de Pooten buiten het evenwicht, gelyk Papegaay duiker
( Alca) de Duikers ([Colymbi) de Kokmeeuw ^ Cavia) de Zeehavik Buphagus- de
Bkolver ( Cataraftes ) de XJeflaarte Duiker y de Fuut of Aarsvoet, in het vervolg zal ik
meerder gelegentheid hebben^ om de natuur en eigenfchappen^ der Zwemvogelen te on¬
derzoeken, B.]
(tf) [ Onder déze behooren alle die viervoetige dieren, welke door een uitgefpreid-
vel of vlies, van den eenen boom op den anderen vliegen. Want tot heden is ’er geen'
viervoetig bekent; dat eenig bewys van Vleugelen uit veederen bellaandë heeft. B,]
(ƒ) De Mierhagedifch'hy den ‘Heer Linnam onder den eerften-rang der zoogendege»
plaatft, heeft groote fchubben en tnlTchen yder fchyb een hairtje (^ie Bt^, hift» nat,")
dlis kan men dé Armadillen eenigzins aanmerken , aan de Beenvijfchen (Ollraciones)'te
bepaalen , al5 zynde gélyk die met een beenagtig. fchild' gedekt ; de Hbgedijfen fchynen
echter den voornaamUen overgang tUlTchen de Viervoetigen en Viflchen te maaken ; gè-
lyk ik by de befchryving van eenige vreemde Hagediflen breeder toonen zal. Bi.]
[ Alle viervoetige dieren behalven de Menfchen eir Aapen zyn bekwaam om -te*
zwemmen, waar van de rede ligtelyk kan nagegaan worden, wyl de horizontale ftandvan;
de ligchaamen der dieren , dezelve is in het water als op het land en ook dezelve bewee-
gfr^gen maaken, (^BorelliJe motu anim torn, i,pag, 125.) nuis volgens^de Heer Rbèault
de zoortelyke zwaarte van een dier dat pond weegt maar 8 oneen, derhalven kan.
men een zwemmend dier aanmerken als een Vaartuig dat met 4., riemen bewpogen -word ;
men kan hier over nazien (^uitgezogte Verhandeling L deel p, 160, B.]
(i?) [De Ridder Linnam zegt, dat de agterpooten van dit Zeehonden zaamen gegroeid
zyn, fyjP, XlL.p, 55. doch miflchien(;heeft die grooten'Natuurkenner, nooit het geraam¬
te van een Zeehond gezien , de Heer Bufon befchryft dezelve zeer naanwkeurig , zy zyn
mank aan alle vier de voeten dewyl de beenen in het ligchaam verborgen zyn en de vin¬
geren met vliezen ZBamen géheCht fchynen eer vinnen-dan voeren te zyn; de^agter voe¬
ten zyn nog van een buiten gewooner gefleldheid ,dan de voor voeten, als zyndè met een
groot gedeelte van den Raart door een byhangend vel van het ligchaam bedekt en naar
agter geflrekt, zoo dat de knieen en kniefchyven. aan wederzyden van het bekken leg-
€€n^
Viervoetige dieréA vermaagtfchapt is , deze hebben in de plaats van Poo*
ten Finnen en een Zwemfiaart ^ ook fchynt in hunne lichaamen den aart
en het werktiiigelyk geitel van een viervoetig dier met het water-leven
en de -uiterlyke gedaante van een Vifdi vereenigt te zyn.
Voorts zyn ’er verfcheiden zoorten van viervoetigen , die van den ee-
nen boom op den anderen Ipringen, door middel van het tulTchen de
Dyen uitgefpannen vel en door deszelvs breede oppervlakte als op de
lucht dry ven, gelyk het vliegende Spookdier (/) en zommige zoorten
van Eekhoorns ( 712 ) maar ook zyn ’er andere viervoetigen , die een vol-
koomene en langduurige vlucht hebben.
Want men vind in de bende der viervoetigen de Vledermuizen (72},
* die
gen, en de hielen aan de fta'art by de teeldeelen, 'het geraamte gelylrt meer op dat der
viervoetigen dan het uiterlylte aanzien, want zegt de d' Aubent on de vier beeneii
Tchoon zeer kort , hebben alle de beenderen die tot een viervoetig dier behooren. Zie
Buff, hifi, nat. torn, XXPII. pag. 143. feqq, pag. 24$. 251* tab. 45. en 52. B,]
(/y De Zee-koe by den Heer Linnülus Trichecus genoemt is de laatfte der Land-die-
ren , men kan hem noch onder de viervoetigen , nog onder WalviiTchen tellen , hy heeft
gelyk de eerde twee voorvoeten , doch de agterde zyn geheel zaainen gegroeit , en in
eene breede ftaart uitgebreidt, <of liever hy heeft geen achter voeten , wyl de breede ftaart ,
maar eene reeks van wervel beenderen bevat : dezelve is door den Heer Adanfon zeer
naauwkeurig befchreeven. Zie Biiff. tom, XXVII. pag. 225. feqq. en de af beeldingplaat
57- B-]
[ De PFalviffchen hebben gelyk de vieiToctigc dieren een hart met twee hollighe¬
den , warm bloed , uit en in ademende longen , beweeglyke oogleeden , holle ooren , en
baaren levendige Jongen die zy zoogen , waarom de Heer Linneeus dezelve tot de Zoo-
gebracht heeft , -/y/v [J//. pag. 105, Dog beter myns bedunkens heeft de Heef
Briffon gedaan , als die dezelve in een bende cp zich zelve , op de viervoetige laat vol'
gen, dan hen in die van de viervoetigen met Linnam in te voegen. B.]
CO £ Waarom de Heer Hmttuin^ dit. gedacht Spookdieren noemt; beken ik niet tè
weeten, alzoo min als de ooriprong van de Latynfche naam Lemur beter noemde men
hen met de Heer Briffon Bajlaard Aapen in het Latyn Profimi®; zy hebben volgens het
zamenftel van Linnaus vier voortanden van boven waar van de middelde van elkander 'af-
daan van onder zes, de hoektanden zyn en-keld en dicht tegens elkander. De zoort wel¬
ke de Heer Pallas hier bedoelt, is die welke de Heer Seba eh.na hem de Heer Hout¬
tuin de vliegende Kat van Ternate noemt, doch ten onregte, wyl de Kop meer naa die
van een hond , dan van een Kat zweemd ; derhalven waare dezelve beter genoemd , de
vliegende Meerkat, QC'^nocephalus Volans^ in het vervolg zal dit zoort breeder befchree¬
ven worden. B. ]
C?//^ [Deze zyn de Sciurus Folans of vliegende BQ]shoomBriff.gen.2q.fp. 12. 13. 14,
Deze is de vliegende Muis van Linnaus fyfi.XII.fp. 2ï. de Sciurus maximus volansvcoi-
ke de Heer Allemand in deLeidfche uitgaave van het zamenftel van de Heer Briffon in¬
gevoegd heeft pag, 112. in 8vo. Deze is Sciurus Petaurifia van de Heer Pallas mifcet*
lanea Zoologica , en vliegende Eekhoorn van den Heer Vosmaar , men vind dezelve ook
in de biftorifche befchryving der Reizen in het XVde deel befchreeven , onder den naam
van Taguan : deze fchynt my ook de Sagitta van den Heer Linnaius te zyn fyji. XII, fp,
1 1 , gelyk my ook de Musvolans , en de fciurus volans dezelve fchynen te zyn ; doch van
deze by een andere gelegentheid breeder. B.]
Schoon de Vledermuizen de vlugt met de vogelen gemeen hebben, behooren zy
egter
die door de ligtheid van him ligchaam >(ö) door hun evenwicht en
lichaamsgeftel , het van de vogelen winnen , fchoon zy niet op vederen
door de lucht vliegen maar op een wyd ui tgeflrekt vlies , da:i tevens zeer
dun is door dezelve zweeven , en dus Dcedalus vleugelen overtreffen.
Alle 'Gods werken zyn volmaakt , hoe onregelmaatig zy ook ons ein¬
dig verfland toefchynen moogen ; en het ligchaam der Vledermuizen is
zoo gefchapen, dat het de ligtheid, in het evenwicht der vogelen heeft,
derhalven hebben zy gelyk de Vogelen eene breede bord: om door een
yl en byna ledig ligchaam Qvolunien^ (p) de ligtheid te vermeerderen,
en
egtcr tot de viervoetigen , wyl hunne gedaante , Icvenswyze , voortceling , voeding en
innerlyk geftel volkomen met de viervoetigen overeenkomen , gelyk de Heer Bufon breed¬
voerig betoogt heeft, hifi, nat, torn, XX, p. 271. en dus vervalt de gemeene gedachte ;
dat de Vledermuizen den Schakel tuflehen de viervoetige en de vogelen maakeii , wyl
zy alleen tot de eerftgeno einde behooren. B.]
G) [ Ik heb het gewicht van een gemeene Vledermuis gevonden te zyn 28 grein. De
uitfpreiding der vlerken was 8 Franfche duimen , en 6 lynen en zyn lengte van den bek tot aan
den Haart 2 duimen derhalven kan men de Lucht Colom aaiiinerken als een lang rond wiens
grootfte as is 8 duimen , en de kleinfte 2 duimen. Dewyl de Vleermuizen zeer laag vlie¬
gen , rekene men de lengtte der Lucht Colom, op 1 6 voeten , en een taarling duim lucht weegt
2,803, want volgens de Heer s’Gravesande weegen 283 duim lucht 100 greinen, en
den inhoud van het elliptifch rond is 58,799 taarling duimen of 4,899 taarling voeten, dus
gaan ’er in zulk C’oiom ^8, 384 taariiiigs voeten en derhalven weegt zy i55,oi3597
greinen, of 4,4187^558 drachma’s, derhalven is de zwaarte van de Vleermuis tot die der
lucht, die hem ophoud als 28 gr. tot 6$ gr. of als 7: 41. B. ]
Qp ) [Wanneer men het ligchaam van een Vogel befchouwt komt ons de breede borH
het eerfl: onder het oog , benevens de vleugels , de pooten en Haart, wanneer een vogel
zal vliegen neemt hy eerH eene fprong breid dan de vleugelen uit , zoo dat zy loodrecht
op de zyden der borH Haan , en derzelver as de borH op de plaats van het hart fiiyd ,
deze uitbreiding en beweeging gefchied door middel van die zwaare en breede BorHfpie-
ren. Deze BorHfpieren worden in een menfeh en in viervoetige dieren aan een platborH-
beai gehegt, dat naauwlyks in de ineeHe drie vingeren breed is, en van boven aan de
Heutel , beenderen , en ter zyden aan de zesde , zevende en agHe ribben vaH ,
doch in de vogelen is het geHel geheel anders, gelyk wy by nader gelegentheid zien zul¬
len , want daar heeft men een zeer breed BorHbeen , dat met een Kam of Kiel vooruit
Haat , en dus tot aan den onderbuik reikt , in de Vleermuizen ziet men als het waare het
midden tuflehen de viervoetige dieren , en de vogelen , dog heeft in zommigen zulk een
Kiel gelyk de in dit Hukje vliegende Spitsmuis BorHbeen , zoo breed
niet , dan dat der vogelen , Heekt aan weder zyden twee groote breede uitHeekzels Qpro-
cefus) uit deze breiden zig fchuinfch na buiten en na vooren uit ; en maaken met de
zeer Itromme opHaande Heutel beenderen eenen byna regten hoek; de ribben maaken zeer
groote Boogen van vooren en zyn aan de zyden plat, daar zy in de viervoetigen, van
vooren platter dan aan de zyd-en zyn ; hier door word het van vooren meer gelyk aan de
borH der vogelen.
Deze BorHfpieren en Beenig geHel raakende dus de oppervlakte der Lucht in veel min¬
der hoeveelheid dan wanneer zy plat waaren^ wyl alle kromme lynen in zo veel mindér
hoeveelheid hunne raaklynen raaken , als zy nader by een circel komen. Deze fpieren
nu doen een werking die 10000 maaien zwaarder is, dan het gewicht van het vliegende
dier, want fchoon wy te vooren zeiden, dat de Lugt Colom, tot den vogel was, als 41
C 10 )
en de groote borflfpieren , te plaatfen, en kragt by te zetten zoo noo--
dig om de vleugelen te flaan. Hier by komt een groot en zwaar hart,,
dat om geen nadeel in het evenwicht te doen , boven in de borlt geplaatfl
is , en dus byna in den as der vleugelen onbeweegelyk ; . ( ^ . daar zyn ook
de borflen geplaatfl, die anders in het zoogen en door hunne eigen-
zwaarte, en de aanhangende jongen nadeel zouden gedaan hebben, en
dewyl de zwaarte van het hoofd, in het viervoetige Dier zwaarder is ,,
dan in de vogelen , is hier door de kortheid van den hals , ( r ) in voorzien
de agterdeelen in tegendeel, zyn van een yl en zeer licht zaamenftel ,
en op dat de ingewanden van den onderbuik door eene noodzaakelyke
zwaarte , niet overweegen zouden , maakt van de voorvoeten , tot aan de
agterleeden een uitgefpannen j vlies het evenwicht; en door de bewee-
ging en richting der achter beenen doet het, het zelve als de Stuurvee-
ren (r) der Vogelen. Dit.leerd eene flandvaflige waarneeming in al¬
le
tot 7, moet men dit alleen van de ophoudende kracht begrypen, doch de Vleermuis moet
zyn kragten tegen de veerkragt dezer Lugt Colom ftellen, nu heeft de fchrandere Bo-
RELLi betoogt vooreerft, dat een menfch die een fprong doet, 3000 maaien meer kragts
doet, dan zyn ligchaam zwaar is, ten tweeden Qde motu anim cap, 21. pag. 177, prop,
175.) dat deze kragt aangroeit in rede van de lengte der beenen. (/V ih. pr. \’/6. pag,
178.} Nu zegt Iiy is de kragc der Borfl-rj'n-pren viermaalen grooter dan die der beenen,.
derhalven doen de beenen , en borflfpieren t’ zaamen een kragt die meer dan 10000 maa¬
ien grooter is dan het gewigt van het geheele dier, nu was het gewicht van de Vleermuis
£8 gr., dus moeft zy volgens deze rekening een kragt doen van 43 drie en een vierde
pond om voor te vliegen, ik zal deze aanmerking die my te ver leiden zoude hier eindi¬
gen , te meer wyl ik naderhand gelegentheid hebben zal , dit fluk te hervatten. B. ]
(^) [ In het menfchelyke ligchaam , en miflchien inden fpringerm nis (^muifaculus) dt
Gerboa alle dieren die recht op gaan legt het hart niet onder het borftbeen, en regt, maar
naaft het zelve en fchuinfch, edoch in de vogelen, en kikvorfchen, legt het vlak op het
borflbeen ; hex geen ten hoogften nodig was om de zwaarte ih een pnnt te brengen ; dit
hart nu hangt aan zyne vaaten , in de vliegende dieren voor de Longen ; of dit in de
Vleermuizen ook plaats heeft, kan ik niet voor vaft bepaalen, als hebbende zelv geen
Vleermuis ontleed; en de Heer d’Aubenton maakt van de plaatfing der Longen geen
melding , doch onze fchryver fchynt het aan te duiden , in de ontleedkundige befchry-
ving van de hier befchreeven Vledermuizen ; Valentini zegt ’er in zyne ontleeding van
den Vleermuh niets van. Qtheatr, Zootom torn, o., pag, feêt,%i,') welke afbeeldingen
aller flechts zyn ; de Heer Houttuin voegt by de befchryving van Valentini deze woor¬
den : „ Voor t’ overige verfchilden de overige deelen niet van die der. Muizen. ” QNat,
Mfi, L pag, 41 7O Edoch dewyl dit geftel der Longen in de Vogelen dus tot gemak in
het vliegen gefchikt is ; is het waarfchynelyk , dat het ook in de Vledermuizen piaats
heeft. B.]
(r) [In den eerflen opflag munt den langen hals der Vogelen uit, deze is van ver-
fcheiden lengtte , doch altoos ziet men , dat hoe langer de hals is hoe kleiner de kop en
het lichaam is, en Vogels met lange halfen hebben ook meeft alle lange pooten, ditblykt
in de Flammingo , de Reigers , de Struis , de Cafuaris ; korthalfige in tegendeel heb¬
ben ook korte pooten gelyk voornaamentlyk in B aardvogel (Buceros) en andere
blykt, B.]
(s) [De Stuur Vederen der Vogelen maaken den flaart uit, deze zyn verfebeiden in
, ver-
( II )
Ie de Vleermiiyzen 5 want zy komen byna alle in het zamenftel en inde
evenredigheid der deelen over een , iiitgezondert , dat zommige geen flaart
hebben; doch deze hebben een blaadje (f) op de neus door het welke
zy onderfcheiden worden.
Alle zoorten van Vleermuizen hebben in het algemeen eene groote
Kop eene wyde gaaping met gekerfde en als tot den roof bereidde tanden^
de ooren van binnen op eene byzondere wyze geflreept, met dwarlTe
ftreepen zeer lange armen en de vingeren der voorvoeten als ffcraalen van
vlie s vleugelen uitgebreid 1 5 daar in, tegendeel de duim en vingeren der
achter voeten kort zyn , gelyk in alle viervoetige Dieren , en met nagels
voorzien , dienende wanneer de vlerken zaamen gevouwen zyn , tot ee-
nen traagen en kruipende voortgang.
Behalven de gelykheid van zamenftel , en gedaante ziet men , dat het
zamenftel der ingewanden en de levenswys overeenkomt, dus hebben
zy alle groote herjjenen en een groot hart (v) alle hebben zy de darmen
kort gelyk de vleeseetendc viervoetige gemeenelyk hebben , en geen
blinde
verfchillende zoorten , gelyk ik op eene andere plaats breeder zal aantoonen wanneer het
geheele geitel van het vliegen zal onderzocht , worden. In het algemeen zal ik maar aan¬
merken ; dat dezelve dienen , om den vogel meer of minder in ayne vlugt en voornaa-
mentlyk in het daaien behulpzaam cc z,yn ; eii gelyk deze ftuurvederen in de Vogelen
verfchillende zyn in lengte , zoo is ook het vlies aan de pooten der Vleermuizen vet'
fchillende, zynde in fommige tot aan het Stuitbeen gefpleeten, in anderen loopt het over
den Haart en is boogsgewyze uitgefneeden ; doch of men dit onderfcheid als een Itand-
vallig kenmerk in de zoorten moet aanmerken durve ik niet bepaalen , wyl ik alle de
zoorten niet gezien heb , en die welke in het werk van de Heer Buffon afgebeeld zyn ^
zyn alle in een ruftenden ftand vertoont. B. ]
[Veele deelen zyn ’er aan de ligchaamen der dieren welker gebruik wy niet kun¬
nen. Schoon het zeker is, dat ’er de hoogfte wyshéid, die niets te vergeefs doet, een
zeker einde mede bedoelt heeft, dus zien wy de tepels in de borften der mannen , de
lange armen in de Gibbon, de blaadjes op de neus der Vleermuizen, de fchubben van de
Mierhagedis , en van het fchildvarken , de verbaazende lange Stuurveeren van zommigen
vogelen, de baardjes en lange ftraalen in de vinnen van zommige Viflehen, het verwon¬
derenswaardig geftel van zommige twee ftachtigen , de fprieten en andere deelen der In-
feélen , enz. In den eerften opflag fchynen zy veele dezer dieren meer ongemak dan voor¬
deel te doen, B.]
(•u) [Het is uit de Proefneemingen der Natuurkundige Ontleedkunde bekent, dat het
hart en de harfteiien, de voornaamfte en eenige bronnen van het dierlyk leeven zyn. Zom-
mig-e dieren hebben geen hart , anderen hebben een zeer klein gelyk de Schaal-viflchen ,
anderen hebben het rojrond , gelyk de Duizendbeenen , Rwpfen , Zee-egels , Zie Redi
degli animviv. nel alter, anim.tab, 19, f. 5. Malpigh de bembyc, Tom, III. f. 4. pag. 15.
SwAMMERD. Tom, II, pag. 253. tab, 15. ƒ XX, Reaum, mem, des Infedt, Tom.I. p. 161.
ed.4to. - De harlfenen Fle der muizen zyn groot ten opzichte van die der Vogelen,
doch gelyk in de meefte Roofdieren klein ten opzigte van het ligchaam ; want alle die¬
ren , wier Slaapfpieren ( raufeuli temporales ) eene grooten kracht moeten oelfenen , heb¬
ben minder herlfenen , dan die gras eeten. Zie Haller elem, Ph'^fiol. torn. IV. p. 5. 6* Hoe
grooter de herfenen en het hart zyn hoe fterker het dierlyk leven is, B. ]
B 2
C 12 )
Winde dam. De wyfjes hebben alle borften, op de ribbens- die op zig
zelve by de fchouders ftaan , gelyk in de Menfch , de Aapen en Spook¬
dieren, De mannetjes hebben den buiten uit hangende en groot
en een uitfleekende, met eehe voorhuid, gedekte Schaft de Aa¬
pen en Spookdieren., by welke de Vleermiizen in. eene natuurlyke order
moeten geplaatfl worden.
Zy vliegen ook alle tegen den avond, en zoeken hun roof by fche-,
merligt , waar van daan de Latynfche naam Vispertilio haar oorfprong,
heefv, als ligthaaters fchuilen by dag in holen en donkere plaatfen , en
in bevrooren gronden flaapen zy, en zyn eene geheele winter traag.
Alle hebben zy weinig jongen , ten hoogften baaren zy ’er twee te gelyk ,,
en die zyn zwak gelyk alle wilde en byna wilde dieren.
De Vleermuizen derhalven maaken een zeer hyzonder en zeer natuur-
lyk geflacht, en flaan tevens alle de.moeyte. der Rang-fchikkeren , im
het zoeken van de kenmerken der gedachten, den, bodem in , want het
^et al der mort anden en derzeher gedaante y welke de Heeren Brisson. ea
LiNMffiUs tot eenen leidraad eencr natuurlyke rangfchikking gefield had¬
den, ziet men, dat op zesderley wyzen in de Vleermuizen verfcheeld.
En deze onzekere plaatzing der tanden heeft beiden, aangefpoort ,, dat
zy tegens de natuur , zommige zoorten tot een ander geflacht gebracht
hebben; welke de Heer Brisson Pteropus,en de Ridder Linnaeus Noc-
tilio noemt , om dat zy zagen dat zy van het gruutflc zoort van Vleer¬
muizen verfchilden. Hadden zy meer zoorten naauwkeuriger nagezien,
zouden zy geleert hebben , dat zy volgens de regels der Rangfchikke-
ren ten minflen vyf geflachten uit het eene gezin der JHeermuizen kon¬
den opmaaken. Want zommige hebben boven en onder vier voortanden
(w) , andere van boven vier en van- onder twee , zes ^ of acht , an¬
dere hebben maar twee hoven voortanden , . en andere in het geheel
geen..
De meefte Europeaanfche Vledermuizen hebben van boven twee groote
Voortanden-., die fcherp zyn en zeer ver van elkander ftaan, en fchuinfch
naar elkander toehellen-, by welke aan de buiten kant een klein tandje
flaat.. Dit blykt in de, gemeene Vledermui's Vefpertilio murinus. (Linn.
Syjt. X. p. 32. fp. 7.) alwaar het getal en gedaante flandvaflig en blyk-^
baar zoo zyn;, zoo dat ik my niet genoeg verwonderen kan, dat de Heer
^ Linn^üs hem z,es voortanden in de boven kaak , en vier in de on^
der
(w') [ Dus vind ik in de befchryvingen van den Heer d^Aubenton hijioire Nat, tont,
XPl. p. 19 1. de volgende verfcheidentheden in de Europifche Vleermuizen. . De gemee¬
ne Vieermtm heeft zes voortanden boven en vier onder in het Kaakebeen. De Nodtula-
tah. heeft het zelve getal , de Serotine twee boven voortanden en vier van
oiitler. De PJpiftrella twee vanboven, zes Hoefijzer, tab» XVII, f ,20.
heeft geen voortanden -van boven- en vier van onder, 3; ]'
C la )
der kaak geeft, het geen juifl omgekeerd is QFmn, fnec. ed, IL
fit. 2. Q
Uit Ceilon en de Molucces krygt men zomtyds een kleine zoort van
Vleermuis ^ óio. te regt, wegens de langs de vingeren geftreepte vler¬
ken, de gefchilderde. kan genoemt worden, en die ik hoor, dat te Cei¬
lon Kiriwoula. genoemt word, by Seba thef, I. tab. 5. 6. ƒ. 2. 3. af-
gebeeld en by Büffon hijt. nat. vol. X. tab. 20. (y) afgebeeld en be-
fchreeven. Deeze komt , wat de boven tanden aangaat , ten vollen
met de onze over een, maar in de onderkaak, heeft zy alleen in dit
gedacht, acht zeer dicht by elkander, diaande tandjes.
De Heer Brisson heeft het viertal van. Voortanden in yder Kaakbeen
" voor het kenmerk van een gedacht, genoomen dat hy Pteropus noemt.
Alle de iiïtlandfche ongeftaarte Vleedermnizen komen hier in, zo veel ik
weet over een, doch verfchillen een weinig in de gedaante, dus heeft
de vliegende Hond van Ternate (s) Vampyrus Linn. fp. i. in beide
Kaakbeenen ,, dfcht by elkander en byna gelyk ftaande tanden , in'
het onderfte Kaakbeen egter zyn zy ftomper en byna dubbeld en de
middelfte der bovenkaak zyn wat grooter.
Men heeft ook een zeer na by komende Americaanfche zoort,
die ook in het getal, van tanden overeenkomt , waar van in het ver¬
volg nader.
In andere zoortan. vaii ungejtaavte Vledermuizcn de Schepper
met bladeragtig Cieraad tudchen de Neusgaaten onderfcheiden heeft ,,
zyn de Voortanden van de onderkaak zeer klein , ftomp , en. digt by el¬
kander ,. tuflchen groote en digt by elkander ftaande Hoektanden ge-
plaatft.- Maar ih dè Opperkaak flaan de breede platte middelfte Voor¬
tanden van elkander af, en zyn grooter dan de zydelingfche die ftom-
per zyn. Zulk een zamenftel van tanden zullen wy in de vliegende
Spitsmuis Vespertilio foricinus ftraks zien... Ik, heb ook het zelve waarge-
noo-
(^x) [Dit moet zekerlyk een fchryfifoiit van den Heer Linn/eus zyn, want in deXTIde
uitgaaf van het Syftema Natune zyn Ed. duidelyk primores quatuor aquales, Schoon
dit kenmerk ook niet vaft gaat. B.]
Cy) ["Volgens de Heer Buffon heeft deze VleermuH zes ondertanden en acht kie-
' zen, het geen met degemeene Vledermuizen over een komt ; en dus is het gejtal van*
acht tanden, in dit gellacht geheel uitgeflooten ; de . naauwkeurigheid echter , met wel¬
ke ik de Heer Pallas de voorwerpen der Nauiurlyke hiflorie hebbe zien hefchouwen
doet my gelóoven, dat hier eene fpeeling der Natuur plaats heeft; B. ]
(z) f De vliegende Hond van Ternate , is by de Heer Buffon ten onregte voor de
vliegende Hond van nieiim Spanje geflelt; deze laatfte is veel leelyker heeft een blaasje
op de Neus, en geheel andere ooren; d^ de eerile, en de vliegende Hond van Nieuwi
Spanje , word ook in Ooft-indien gevonden, gelyk ik ’er dikwyls gezien heb, deze ver-
féhillen ih geeneivdeele van de myne, (die uit de 'Weft-indien gebracht is^ dan aJleea *
in de coleur , doch hier van op eene andere plaats breeder. B, ]
B 3
C M )
noomen in den vliegenden Hond van fiieuw Spanje fpeftrum Linn /. Cc
fp, 2. In dQ vliegende Rot van Ternate y fpafma Linn. /. c. fp. 4. In
de' gebrilde Vleermuis V. perfpicillatus Linn. /. c. fp. 3. en in het
Klaverblad Y. haflatus, la chauve fouris Fer de lance Buff, hift.nat.
vol. XIIL p. 226. t. 33. ed. 4to (en vol. XXVII. p. i. tab. 33. ed, 8vo
Welke de Heer Buffon ten onregte, (want ik heb die beide dikwyls
gezien ) verwart met die welke by Seba afgeteekendt is , en van welke
hy veel verfchilt. - Onder deze munt de gebrilde Vledermuis
uit, door de breedte en grootte der middelffce Voortanden. Zy zouden
alle met evenveel recht behooren tot het gellagt der Pteropi of Vleugel-
pooten, als de vliegende Hond van nieim Spanje^ welke de Heer Bris-
soN egter alleen met de vliegende Hond van Ternate in dat geflagt ge-
plaatft heeft.
Ik heb eene Americaanfche Vledermuis welke om zyne hangende lip¬
pen, de Steendog (MololTus) kan genoemt worden; en die by Büffon
vol. X. pag 84 — 87. tab. 19. afgebeeld is. Deze is niet alleen aan-
merkelyk door de lengte van zynen ftaart , die ver buiten het vlies , tus-
fchen de dyen uitfleekt , maar ook door de zonderlinge plaatllng der
Voortanden y want van boven heeft hy ’er maar twee elsgewyze evenwy-
dige en in het midden geplaatlle, en van onder vier kleine tuffchen de
Hondstanden dicht hy^ elkander Haande Deze byzoiidere gelleldheid
der tanden kan men uit plaat IV. f. i. b. in het af beeldzel van het
bekkeneel gewaar worden.
Niet minder aanmerkelyk is de//i3!^2m^??zd VespertilioLeporinusLiNN.
l, c. fp. 5. welke by Seba zeer Hecht is afgebeeld , in welke de kortheid
van den Haart, binnen het vlies tuffchen de dyen, en voor al het za¬
mel der tanden aanmerkelyk is , want deze zoort heeft twee groote ke-
gelagtige Voortanden van boven en aan wederszyden een kleintje dat wat
verder affiaat , en Homp is , en naauwlyks zigtbaar , van onder heeft
het maar twee tanden die klein en dubbeld zyn, plat en in eene zeer
naauwe plaats , tuffchen de Hondstanden inffaande. Linnaeus fchynt
die Hondstanden voor groote fnytanden , die met de bovenfte overeen¬
komen aangezien te hebben, waarom hy ook, dit zoort van Vleeiinuis
in zyne laatfte of Xllde uitgaaf van het Syftema Natures niet alleen in
een byzonder geflacht geplaatft heeft , dat hy Noctilio noemt , maar
ook zich verbeeldende , uit het getal van de l'anden en de gedaante der
Bek, dat hy eene overeenkomft had, met de knaagende dieren QGli-
res j heeft hy dezen Vledermuis in die bende gebracht , een Dier dat
alle de tanden der vleefcheetende en vooral van boven zeer groote
Hondstanden heeft, en zoo verre van de knaagende af is, als de Rhe-
?iQceros die hy voorheen uit zugt tot zamenffel goed gevonden had , in
denzelven rang te plaatfen.
Behalven de aangehaalde verfchillen der Vledermuizen in het geffel
der
C 15 )
der Tanden; heeft de Heer d’Aubenton in twee zoorten i waarvan
de eene Inlandfchis , gezien dat de Voortanden in het Bovenkaak- been
geheel gemift worden. Hoe byzonder het geftel zy, in die Indifche
zoort, welke ik onder, de naam van Dik-kop befchryven zal, zal flraks
blyken; en wie weet, hoe veel verfcheidenheden , dsar omtrent noch
in onbekende zoorten verborgen blyven.
Ook verfchillen de gedaante , evenredigheid, en getal der Honds¬
tanden , Kiezen en bykomende Tanden in verfcheiden Vleermuizen ;
welk alles op te haaien, onnut en verdrietig zoude zyn. Dit is genoeg
om het vernuft. der Rangfchikkeren Qaa) op de pynbank te leggen, en
de
(^aa) [De drie voornaame Rangfchikkers der viervoetige dieren zyn de Heer Lin-
N/ï:us de Heer Klein en de Heer Brisson, onder deze hebben de Heereii LiNNiEUS en
Brisson de kenmerken der dieren uit de Tanden zoeken op te maaken; hunne zamen-
ftellen in yders handen zynde zal ik dezelve hier niet ophaaien ; en maar in het algemeen
aanmerken , dat ’er geen volmaakt zamendel noch in het dieren ; noch in het Planten-
noch in het Delfbaare zyn kan, wy kennen voor eerft alle de dieren niet, om hier van
overtuigd te zyn. Zie men de aanwas der dierkundige en Plantkundige lyften van de
Heer Linn^us , wat een vermeerdering van de Xllde uitgaave van zyn Zameiiftel met
de Xde. Men vergelyke in deze twaalfde de viervoetige dieren , met de befchryvingen
der dieren van de Heer Buffon, en dan zal men zien, dat verfcheiden geflachten, veel
meer zoorten hebben , dan de Heer neeft aang^etcckciu. Dus zagen wy in het
KVe Stukje van dit werk het geheele geflacht der Hantebokken , van welke de Heer
Linn^us ’er flegts drie of vier onder de Harten en Bokken geplaatfl: heeft ; de Heer
Linn^us heeft flechts acht zoorten van Vleedermuizen , terwyl ’er reeds twintig bekend
zyn;-om nu een volmaakt zamenltel te maaken, moet men alle de zoorten kennen; het
geen onmogelyk is, en om bekende zoorten, in benden, rangen en geflachten te bren¬
gen, behooren zulke kenteekens, die zig in den eerflen opflag aan het oog vertoonen ,
en die altoos aan het dier te vinden zyn , by voorbeeld , ftaart , pooten , kop , vel enz.
Of zulke kenmerken welke uit derzelver Levenswyze afgeleid kunnen worden; dit zyn
zamenftellen welke de Natuur zelv aan de handgeeft;die geene welke wy hebben , zyn
alleen de uitwerkzelen van fchrandere en vindingryke vernuften, welke hoe groot, hoe
diep ervaren ih nutte kundigheden echter niet onfeilbaar zyn; verre zy het van my den
arbeid van een Linnaeus , een Baisson , een Wallerius , een Tournefort te willen
verachten^ doch van den anderen kant, kunnen hunne menfchelyke feilen tot geen re¬
gels van leiding verftrekken. - Om eene gegronde kennis van de Natuurlyke hi-
ftorie te krygen , moet men de voorwerpen dikwyls zien , vergelyken , en dan yder
byzonder aandachtig befchouwen , hier door zal men juifle en klaare denkbeelden kry-
gen van yder voorwerp in het byzonder , en dewyl verfcheiden deelen van het zelve
toorwerpover een komen met die van een ander voorwerp, doch in andere verfchillen
zal men van gefladieen en zoorten konnen oordeelen ; voor al zoo die deelen een we-
zentlyk en aanmerkelyk deel van het dier uitmaaken , dus zal men by voorbeeld zien ,
dat de Noêtilio van Linnalus en de Pteropi van Brisson flechts byzondere zoorten van
Vledermuizen zyn , en geen byzondere geflachten ; hier door zal men ook eerfte geflach¬
ten vinden die zig met geen andere laaten over een brengen , zie hier over de Lyfi der
Plantdieren pag, 625. Hier zal zich de menfch wat het ftoffelyke aangaat als de eerfle
der dieren zien , en van hun verfcheiden trappen allengskens [afdaalende tot de ruwfl:«
en eeiivoudigfte delfftofifen , en dit heeft niet alleen plaats in de grootte en gedaante ,
maar
C lö )
de ydelheid te toonen, van die zamenflellen en kenmerken , die zo©
nankeurig en met zoo veel arbeid opgemaakt worden van welke ik eerlb
daags eenige voorbeelden zal geven in Buidelratten, ook toont het Bas-
tasrd Mormeldier hier ontrent een buiten gewoon zamenftel. >
de;vledermuis
DIKKOP,
Ik heb niets van deezen zeer zeldzaamen , en nooit te vooren be-
fchreeven Vledermuis konnen te weeten koomen , dan dat hy uit de
Molukfche Eilanden gebracht word. Ik heb ’er maar twee van gezien
.beide Wyfjes , een van dewelke de beleefde Heer J. A. Schlosser te
-Amfterdam op myn verzoek gekocht heeft.
Dewyl ik geen Mannetje van deze zoort gezien heb , durve ontrent
derzelver gelykheid of verfchil niets bepaalen. De ontleedkunde heeft
my dit eene getoond dat zy maar een jong te gelyk krygen zoo niet al-
tyd, want ik heb in de rechter hoorn derLyfmoeder een jong gevonden
eenige lynen lang en half bedorven.
Deze zoort van Vledermuis heeft een grooter hoofd en van eene andere
gedaante, dan de overige van hecgellacht -waarom ik denk dat de naam
van Cephalotes of Dikkop op hem niet kwaiyk toepaifelyk is. De hai-
ren zoo dik en gekroefl niet leggende, dan in dé andere zoorten, is de
hals zigtbaarder. Door de hairigheid van Lippen en Kaaken van bin¬
nen, komt hy tot de herkauwende dieren^ ’t welk buiten hem alleen in
de Vleermuis met het Klaverblad plaats heeft. En deze overeenkomft
, is des te meer aanmerkely ker , om dat ik gezien heb , dat ,de maag van
onze Vledermuis byna dubbeld is.
Ook zyn de Tanden in onze zoort byzonder en hebben eenige gelyk¬
heid met die der Spitsmuizen en Stekelvarkens.
Zy zyn alle byna eenderley, en gelyken meer bekwaam om vrugten
te kaauwen dan tot roof, De Hondstanden alleen in grootten en plaats
van de Kiezen verfchillende Haan alleen in de Bovenkaak , met twee
-kleine tandjes tuffchen beiden. In het onderfte Kaakbeen (in het wel¬
ke geen Voortanden zyn^) (laan zyzoo na by een, dat zy aan de Voor¬
tanden der Spitsmuizen en Ratten gelyk zyn. Derhalven zoude de Vle-
dermuizen met meer recht tot dat gedacht behooren , volgens de Rang-
fchik-
maar ook in de beweeging en voortteeling en agter een volging van yder zoort. En hier
•door zal tefFens blyken , hoe onmogelyk het is om een zameiiftel te maaken, niet alleen
van de geheele Natuurlyke hiftorie , maar zelf van yder byzondere tak , want de Na¬
tuur gaat by trappen en laat zich aan geene regels van het vernuft binden. B.]
C 17 )
fchikking van den grooten Linn.ï:us dan de HaazeUp of NoMio indieu
het niet beter waare , dan zyiie rangfchikking te veranderen.
Ook heb ik den flaart in onze zoort byzonder gevonden als^ welkers
plaatfing onder het vlies tuflchen de Dyen , en kortheid den over-
gang maakt , tuüchen de gefiaarte Fleermuizen en den half geflaarten
Haazelip.
Hy heeft ook eenige overeenkomft met den vliegenden Hond van Ter^
nate en wel vooreerft door de ftekeligheid der Tong dewelke aan geen
een ander zoort van Vleermuizen eigen is , zelv niet aan den vliegenden
Hond van nieim Spanje ^ die na den vliegenden Hond von Ternate by Lin¬
naeus de grootile is , en voor die zoort moet gehouden worden , die by
Petrus Martyr en Oviedo bekent is, door zyii vergiftige beet, wel¬
ke hy de flaapende menfchen en dieren toebrengt, om hun bloed te zui¬
gen , in eene fraaye Vleermuis van deze zoort welke ik uit het Cabinet
van Seba gekocht had, heb ik de tong zacht, cn tepelachtig gelykdie.
der menfchen , gevonden.
Ook komt zy met den vliegenden Hond van Ternate over een , wyl de
eerfle flraal korter en genageld is, en dus vingerachtig en de vleugels
zyn naar rede van het ligchaam kleiner en naauwer dan gewoonelyk in
de andere. ^ ^ '
De Dikkop is ook in den eerften opflas, door de fraayheidzynerNeus-
gaaten te onderfcheiacn. ï:nik heb ook in geen andere zoort, zullen
eene gedaante van oogappels gezien. Ook is de ontleeding aanmerk-
lyk , en vooral het geraamte in het welke de borfl grooter overeenkomfï: ,
met het zaamenftel der Vogelen toont, dan ik ooit in een Vleermuis
gezien heb ; doch dit alles, zal uit eene omilandiger befchryving nader
blyken. ^
B E S C -H R Y V I N G
V A N D E N . . ■
DIKKOP V L E D E R M U I S.
F L A A T l.
Deze is van eene middelmatige grootte , iets grooter dan de FefperH
lio Spafma , van Linnaeus ; het hoofd is groot , en heeft dikke koo-
nen en loopt uit in eene dikke platte bek , die van onder plat is. .
De Lippen zyn dik, en los , van binnen met elsgewyzevleesagtige haart¬
jes flekelig, waar door, wanneer de mond geopend is, de onderfteLip
geheel ruig fchynt.
C " De
C
c I8 )
De hovenjle Lip is breed , en door een fyn gekartelde groef, naar de
neusgaaten loopende gekloofd.
De Tong is met op elkander leggende tepeltjes, ruw, en yder tepeltje
heeft in het midden een gepalmd doorntje, van welke ik in de ontleed¬
kunde nader fpreeken zal, gelyk ook van de Tanden.
Het Verhemelte is met tien boogen ontrent , geribd.
' De 'Neusgaaten ilaan. van elkander af, zyn pypachtig en wykende ,
dc Buisjes zyn kraakbeenig platachtig aan de agterlle zyde ingefneeden ,
en de ingefneeden rand is naar binnen omgekruld , zoo dat zy een krul-
trek maaken.
De Vosre der bovenlip word aan de Neusgaten breeder en eindigt al¬
daar , achter de Neusgaaten , in eene een weinig verheven plek, met
hairdragende puhtjes bezet, en de boven lip is geheel met zulke hairige
fmjijes of puntjes bezet , die aan de hoeken van den bek lange-r zyn, ook,
liaan ’er aan de Kin hr\gt witagtige hairen, boven het oog llaat een
lange wrat , met vyf zeer zigtbaare hairtjes , en onder yder oog een der-
gelyker kleiner, en aan yder hoek der gaaping is een Jlipje met een
haartje, De hairtjes zyn alle zeer fyn en grys.
T>t .0 ogen zyxi groot, en uitpuilende, dt fpïeet der winkbrauwen
lang,, fchuinfch, en de rand, glad. Id-tt .Oogvlies dekt een derde van
de Ooghol- rooa<‘Kti^ diQ O ogupp 6 1 Qïï ovctal
even breed, èn evenwydig aan de leiding der Oo^edcn.
* iDt'Ooren zyn klein en eyrpnd, aan de agterlle rand verheven hoekig ,
cn aan den gehoorbuis enkel gefneeden fonder kring of byhangzel van
büiten aan het onderll ëind haifig , van binnen dwars^ geftrèept.
'Dc Borft'hxtQd en llerk gefpierd, Buik en het Bekkert dun en ma-^'
ger gelyk in de meelle van dat gellacht. -'i 1
De Duim langer dan naar gewoonte, hier door is het vlies aan den
duim dat van het fchouderbeen tot den duimHoópt en van den duim
langs den rand der vlerken breeder dan gewoonlyk.
De eerfte Vinger der Vlerken is maar twee maal zoo lang als de duim ,
cn tweemaal geleedt en eindigt met een nagel , de andere draa¬
ien hebben drie leeden; waar van het uitcrlle als., een bordel-hairt-
je is.
De agter Voeten zyn dun, vyfvingerig, en de Dumi is iets kleiner dan
de Vingers^ de nagels zyn alle gelyk en geelagtig. Het van de vleugels
afkoomende vlies loopt langs.de agterpooten, tot aan het eind der Me-
tatarfus , en eindigt aan de middelde vingers. Het^ Vlies tuLjehen de .
Dyen begint van den Tarfus en is uitgefneeden fclio'on liet Dier eene
Staart heeft, . " . f '
' Deze loopt puntig uit en is n^ar boven gebtügen en hiet zyne 'onclef-
fte zyde aan het Dyenvlies in de lengte aangegröérdt.'
Dc Tepels den Borjten daah aan de zyden der bord ', onder "de
Sleu-
C 19 )
Sleutelbeenderen, zynde bruin platacluig , met een gerimpeld naakt
kringetje,
De Jars is rimpelig zamen getrokken (PI. II. f. lo aj de fchamel-
heid digt voor den Aars, zamen gevallen, en bedekt met een kwabbec-
je (bj dat kort naekt , en als een tong is , en aan deffelvs grondftuk
groeyen eenige haartjes Qcc) en aandezyde, naar de Vrouwelykheid
toe fig A. ziet men de kittelaar, fig^ A. b. die klein en als een tepeltje
is, en agter dezelve is eene kleine opening, benevens' de mond van de
Pisleider.
De Huid is yl, teder, zacht, en ter lengte van eenige lynen aan
den buik gegolfd , de verw van boven is grysachtig afchgraauw, doch
lichter op het Hoofd en ma de vlerken , van onder bleekwit en aan den
buik graauw, het velis onder het hair,’ en daar zy naakt is, witachtig.
Het vlies is naar gewoonte eenigzins ruw bruinachtig ros , doch van
onder bleeken . )
D E M A A T E N.
De affland der uiterfte punten van de uitgefpannen vlerken.
Hpofd.
De hoogte. . . • » . .
De breedte en hoogte van den Bek ! - .
De omtrek van den Bek met een draadje gemeetefi (*).
De lengte van de Neusbuisjes. . • . . . ,
- - - spleet der Oogleden. .
- - - - - Ooren. ' . . ' . . . .
De Breedte. . . . . ’ .
- - - - - - boven Lip onder de Neusgaatén.
Aflland der Neusgaaten van de voorfte ooghoeken. .
- - voorfte Ooghoeken van elkander.
- - agterfte. .' . ♦ . ,
- - - - - - Ooreir. . . . .
- Ooren van elkander. . . . .
De lengte des Opperarms.
. .. - - Voorarms.
l'
■ 2"
(T
f
, I
3
9^
Ü
1
3
o
o
8
o
0
7
0
0
it
0
/
o
0
o
3i
o
o
5
o
o
4
o
o
H
o
o
3
o
b
3t
o
o
7i
0
ö *
4t
o
0
9
o
I
8
o
2
3
De
(♦) Om de kleinheid van het dier, zyn alle de maaten met een paffer genoomen en
niet met een touwtje, het geen altyd in het vervolg van zulke kleine diertjes aan te mer¬
ken is.
[NB. Alle de aangehaalde maaten zyn Volgens de Franfche Voetmaat (pied du Roy)
om dezelve zoo veel te geinakkelyker , met die van den Heer tP Aubenton te kunnen ver-
gelykcn , welk ik ook in de aanmerkingen gevolgd heb. B. ]
C 2
C 20 )
, De lengte des duims van de eerfte ftraal. . .,,00
- tweede ftraal. . . o o
van de Nagel met het Knobbeltje. . o o
- eerlte Vinger der eerfte flraal. o i
— - - tweede Kraal. o o
- - - - derde Kraal. o o
nagel met het Knobbeltje. . . o o
tweede vinger der eerKe Kraal. . .01
- - - tweede. . ..01
- - derde. . 5.01
derde vinger der eerKe Kral. . . 01
- - tweede. . . .00
- - - derde. . . L 01
vierde vinger der eerKe Kraal. . ,01
- - der tweede. . .00
- - - - - der derde., . .00
De Vlerken uitgefpannen zynde was de afKand van de na¬
gel der eerKe Vinger, en het tweede lid van den tweeden
Vinger. . . . . ^ . . ' . 00
N De afKand tulTchen dezelve geledingen van de derde en
vierde Ving^^r. - . . . : . o I
De afKand 'tuKcKen den eerKen knoop der vierden Vingers
en de geleding der Dye met het Scheenbeen. ' : . . 03
De uitfpreiding van het vlies, tuKchen de geleding, van
het Schouder-been en den duim. . . . . 02
; ^Dé ^lengte der Dyen. . . . . 0 0
' — ] — - Scheenen. ‘ . . . . .00
- - - Voet met de Vingers en Nagels. . o' o
^ - - Staart tot aan den Aars! . * . 00
- ^ - - - 'het hairige deel of zoo verre
zy naakt is. . • . . . . 00
Lengte der Staart, zoo verre zy buiten het Vlies dat tus-
fchen de Dyen is üitKeekt. . . / .00
o ^
D4
2
2
7
3
6
57
3
6
8
77
9i
6
10
7
ONTLEEDIN G
P'L A J T IL
De Vleugels BeKaan uit een gefpannen , byna doorzichtig vlies ge-
lyk in alle Vleermxiizen , tuKchen welkers beide oppervlakten vaaten
en vezelen loopen , en die aan wederzyden, met een bruine opperhuid
die ondoorzichtig is, gedekt zyn, en de grootKe Faatenloopcn van den
elle-
/
C 21 )
elleboog des Voorarms naar de Knie der agcerpootcn , langs het Vlies
heenen , gelyk gewoonlyk.
Onder de huid vond ik de volksachtige Spier ( P a u n n u s musculo-
sus) aan den buik, en zeer groote huidlpiercn , die van denhals af
kwaamen. Een van deze liep van den hoek der mond recht naar hec
fchouderblad , en twee bandachtige Spieren kwamen van weerszyden
der kaak af, waar van de eene de andere onder den hals ontmoette , ea
de andere fcheen over de borfl te Joopen.
De dikte der Borfllpieren was in het midden 3 lynen , en na de fchoii-
ders 37 , de dikte der Kaakfpieren aan het Kaakbeen was i f lyn , en
der Slaapbeens-fpieren lyn. Wy hebben (wat den mond aangaat^
de lippen en wangen Plaat II. lig. 4. afgebeeld. Hairtjés zyn els-
gewyze naar de holten der gaping grooter en in meerder getal maar de
boven lip (^) is fle^s met eene enkele rei naar binnen Kaande ge-
kroont, de onder lip (^) heeft ’er meer, de kaaken Qc') waaren ruw
getepeld.
Het Verhemelte was met ontrent elfgeboogen rimpels gevoorend , waar
van de eerÈe ver van elkander Kaan en de achterKe naar het verhemel¬
te allengskens verdwynen.
De Tong (fig. 5.) welkers uiterlle door een vergrootglas gezien
(fig. 6.) vertoond word ^ is dilr, ftomp en allppn los aan de punt, en
van onder glad , maar van boven alwaar zy plat is , word zy door een
kuiltje aan de dikkere bafis uitgehold , en is eenigzins ruw door op eh
kander leggende tepeltjes , die naar het kuiltje toeloopen.
Deze tepeltjes (fig. 6.) door een vergrootglas gezien geeven eene
aangenaame verfcheidenheid , de fynite leggen aan het agterfte der
tong, de groote leggen aan de randen van het voorfie deel. Aan we-
derzyden van het midden kuiltje, een weinigje ’er achter worden zy al¬
lengskens grooter en zyn duidelyk met hairige doorntjes getand. In de
vlakte welke in de lengtte in het midden legt voor het kuiltje ziet men
de grootfte achter over leggen , zy zyn plat en als gepald , of liever uit
drie hairige even groote doorentjes , welke aan hun grondftuk veree-
nigd zyn zaamen gefield (Joh'),
Het onderffce gedeelte van de Tong na de keel toe, was alleen met
Kreepen gekronkeldt , en toonde vier tepeltjes van gedaante als Chain-
pignons (fig. 5.) waar van de agterfte nader by elkander en kleiner
waaren (cc),
tiet
(hb) [De Heer d*Auhenton vond in de 7’ong van den vliegenden Hond van Ternate
aan het agterdeel van den Tong, kleiner tepeltjes met vier, vyf, zes ja twaalf pvmten,
en op de randen zommige met eene punt, en het v’^erhemeite had 12 rimpels Hifi, nato.
gener, & part, tom.hCX. p. 92. tab. 15. f. e. 2. 3. B.]
(cc) [Zulke vond ’er de Heer SAuhenton drie, welke hy noemt glandcs a Galtce^
L c, B.]
c 3
I
C 22 )
Het was zeer naauw, zoo dat men onder den rand van het
verhemelte naauwlyks eene Ravenfchacht konde inbrengen. De rtrot
gaapt met eene gladde platte vlakte en fleekt naar voren uit met een
omgeboogen randje, dat voor Strotklepje dient, en van agter komen
de fpleetmakende’kraakbeenen naar elkander, (fig. 5.)
De Oorklieren tuflchen de ooren en den llrot geplaatfl zyn groot ei¬
rond, plat, van buiten vlak, byna gelyk in het Muizen gedacht.
De Oogbol had de grootte van eene kleine erwt, voor welke de fpleet
der oogleeden te groot fcheen, het Hoornvlies was dik en wit. Het
Netvlies (Choroïdea) was|fwartachtig en het Driiivenvlies zwart, maar
de oogkring ros (^dd'). De Oogappel w^as lang , overal even breed en even-
wydig aan de fpleet der oogleeden. Het net was dikagtig, en duidelyk
getepeld. Het Chrijiallyne vocht was in een geelachtig en in zyn mid¬
delpunt amberachtige flolFe verdikt, de gedaante was langrond en ver¬
vulde de geheele ruimte van het oog agter het druivenvlies Qee'),
De reeds half bedorven Ingewanden lieten nauwelyks eene behan¬
deling toe , de Lever was zeer groot en lag aan de regter zyde , met
welke de grootere linker Nier en de Maag met de Milt een evenwigt
maaken , de halve kringsgewyze kronkels der ingewanden lagen by el¬
kander in het midden van den onderbuik, en de regtedarm, had de
llinger buigingen tegen de gewoonte van dit gcflaoht.
De Lever was maar alleen in het midden, of by den doorgang der
vaateii , aan het middelrif en tevens aan de Lendenen valt gegroeidt ,
middelmatig, dik halvmaansgewyze en met drie kwabben, (fig. 7.) de
rechter kwab (L) was zeer dik van boven bultig , naar de zyden afloo-
pende en lag met een maansgewyze holligheid op de regter nier, en was
aan dezelve met vliesjes vafi: geweeven. De linker kwab Qe') was half¬
rond, en ter helfte van deze lag de middel kwab, die in twee deelen
gedeeld was, het regter deel (f) was van onder byna vierkant, en het
linker deel (d^ met een tepelachtig kwabbetje van onder naar den ag-
terflen rand gemerkt.
De
. . r
(idd') [De Oogkringen der viervoetigeii zyn ineeH: alle blaanw, .bruin of geelacbtig
groen, daar die der Vogelen en Viflehen meetlendeel geel zyn of wit, ik weet niet dat
Ik ooit een rofie Oogappel in eenig dier gezien heb, zelv mKakerlucko of Nagtmenfch ,
welke zoo ik meen in het jaar 1746 in Zeeland gezien heb. en door de Heeren Mauper-
tuh en Voltaire befchreeven is , was de Oogkring oranje rood , en de Oogappel rozen-
lood. Zie Maupsj^tuis Venus phy/ique part, i. Voltaire oeuvres tom. IV. ed. 1764. Het is
in het algemeen aanmerkelyk, dat de Oogkringen der dieren, die by nacht zien veel hel¬
derder zyn , dan die der andere , ja zelv by nacht lichten. B. ]
( ^<? ) [ Ik zoude voor het naad: denken , dat het wateragtig vocht ( waar van de Heer
Pallas niet gewaagt,) geelachtig en het cryftaliyne vocht amberagtig was, en dat zy bei¬
de door de Moiuwyn die coleur verkreegen hadden, wyl het waterachtig vocht een
noodzakelyk werktuig van het gezigt is , om de draaien uit het cddallynen vocht zoo
te breeken, dat zy een juid beeld, op het Netolies fchilderen B.]
V
( ^3 )
De Galblaas (fig. 7 a.) was tulTchen de flinker en regter kwab zaamen
gedrukt. De Galbuis was dik zeer kort, en aan den boog van het Ino*e-
wand, dat onder de lever liep op drievierde duims afïland van den Por¬
tier ingeplant. fig. 9. d,
De was overal even breed, plat, aan weerzyden puntig en van
agter en van onder dwars aan de maag gegroeit.
De Maag was eirond en met haar voorfte deel op eene byzondere wy-
ze in twee en gefcheiden (fig, 9.) het kkinjle deel was eirond en lag naar
de rechter zyde , het grootjie deel was bolrond in het welke de Skkdarm
(fig, 8^. 9. a,^ die zeer naauw was naafl aan den portier (fig, 8. 9. )
ingeplant was. De Maag was ledig en met eenig gelyk loopendeplooyen
gerimpeld.
Yi&x. Inge‘wand ^ dat zeer breed was, begon aan den' Portier (fig, 8.
9. Z?.) en liep met een boog agter de maag en was in het geheel, (het
Darmfcheel weggenoomen zynde zoo veel mogelyk was , om de teder¬
heid der bedorven Ingewanden) 23 duim lang. Het eerfte gedeelte ,
en ook het laatfle, waaren opgeblaazen zynde zoo dik als een Ganfen
Schaft; het middelfte vond ik ongelyk en gekruld; daar was geen blin~
dem darm. ...
■ De waaren zoo groot als Erwten, de rechter was wat langer
maar veel platter, en fl® helft van cjnc lengte hoogci diui de linker; de
linker was byna rond , daar was van binnen maar een tepeltje ^ en ’er
kwam maar eene Pisleider uit het Nierhekken,
De Nierklieren (glandulce fupra renalesj op de holligheid der nieren,,
doch wat hooger leggende, waaren eirond plat en geel.
De Blaas (fig-, 10, d.j was rimpelig zaamen getrokken , de Pisbuis
was zeer kórt. ' De Lyfmoeder was twee hoornig.
' De Rechtêr-hoom (fig, 10. g,j was tot een zak, die grooter dan de
linker nier was , uitgezet; de linker (fig, lo./. ) was naauwelyks groo¬
ter, dan een lyn , krom aan het uiterfte aan de ïlomp,met een klein buis¬
je uitloopende, en aan dat uiterfte was een Eyerneft aangegroeid. De
Scheede was een en een half lyn lang, van boven byna in twee engedeelt.
Van binnen in de lengte gerimpeld , m^t zeven plooyen. De opening
der Pisbuis, was in een dubbele plooy der fcheede, welke plooy ook de
fcheiding tuflehen de hoornen maakte. De mond van de rechter hoorn
kwam in de fcheede uit. De mond der fcheede was glad, zaamen ge¬
vallen, en gedekt met eene ronde ^ platte, vliefige kwab (fig, 10. b,j
in welke , aan de zyde naar de fcheede toe de kittelaar als in een kelk
lag; deze was tepelig, onder deze was een inham of holligheid , doch
die niet fcheen door te gaan (fig. A. b,) Eenige lange hairen (fig. 10.
A. cc. ) waaren ’er aan wcderzyden der kwab , die dus de voorhuid der
Kittelaar maakte. •
De Vrucht lag half bedorven in de rechter Hoorn der Lyfmoeder ,
die:
C 24 )
die ult een dik vlies gemaakt fcheen. Doch het Hoofd, de Oogen ,de
Ribben, en de Ruggegraat tot aan den Staart waaren geheel, de lengt-
te van het hoofd was een lyn , de ruggegraat drie lynen, en de Ribben
laagen in de ruimte van een lyn.
De Longepyp was als die van eenmenfch, en zoo dik als een raven-
fchaft. Het tong beenbyna gelyk dat van een menfch. De regter Long
veel grooter en drie kwabbig. De middelfte kwab lag meer naar voo-
ren, dan de andere,- en was met een byhangzel aan hetBorflbeen ge-
hegt. De flinker Long had twee kwabben en het tongsgewyze uitfleek-
zel van de eene kwab die twee punten had, liep over het Hart, en het
ander, dat zeer lang was, liep onder het hart langs den rand van het
Middelrif.
Het Hart geleek in gedaante en dwarffe plaatzing naar dat van een
Menfch , doch was zeer groot , de floffe van de mond der Longs-ader
was zeer dun , en die van den Slag-ader zeer dik.
Het Middelrif W3.S zeer breed, en van den rand der borfl vlak.uitge-
Ipannen , waar door de borfl’s holligheid zeer groot gemaakt was-, die
ik half ledig vond, wyl de hoeken na de randen van de borfl opgetrok¬
ken waaren.
Het Geraamte QPl. ILfig. i.) zal ik zoo kort, als ik kan befchryven.’
Voor eerfl Icomr ons het Tip.kkp.np.d aanmerkelyk voor (ifig. i. 2. 3.)
welke in deze zoort, van alle andere Bekkeneelen van Vleedermuizen ,
die ik gezien heb , of door de fchryvers befchreeven verfchilt , en van
verre tot de Aapen en Baflaard-Aapen fchynt te komen. Het aamcrk-
lykfle is : vooreerfh, bet fcherpe en vlakke itfteekzel boven de oogbollen in
de Voorhoofds-beenderen, onderbet gaatje der oogs holligheid, van
welke in andere zoorten geen fchyn is. Ten tweeden: die in de lengte
loopende groef die gekield is , tuffchen de verheven en zeer uitflee-
kende randen der oogbollen.
Ik zag geen naaien , en de dwarjfe Kam van het agterhoofd , fleekt met
een fcherpe rug uit , voornamentlyk naar de zyden , de in de lengte Jtaan-
de Kam van die van het achterhoofd af komende, deelt zig naar de oogs
uitfleekzels in tweeën en verdwynt aldaar , de Kaakbeenderen zyn zon¬
der naad, fteenig en als een co geboogen.
Het Juksbeensgat by de om\QQdik\indiigenForamen Zygomaticum gQ-
noemt word is zeer groot; de rug van het verhemelte is breed en loopt
met in de lengte leggende rimpels voort zoo dat het gefloote verhemel¬
te een regtbeenige boog maakt. De Geboorwegen zyn klein , en het
Scbulpbeen is kleiner en platter, dan in eenige andere zoort; en derhalven
zyn de deelenvan dit zintuig zoo inwendig als uitwendig kleiner, dan in
een ander zoort. Het opper Kaakbeen is kort , dik en plat en aan het deel
waar de tanden in geplant zyn gegolvt. Het onder Kaakbeen is zeer by-
zonder door de groote en breede uitfleekzels.
De
C 25 >
ï)e Tanden (fig. i. 2. 3') W3-ken geheel van de wetten der Rang-
fchikkeren af, en zulke worden ’er in geen viervoetige meer gevondcii.
De Foortanden in de boven Kaak zyn twee in getal { fig. 3. ) dicht by eb
kander, klein, flomp, en dooreen keepje driemaal gekwabt; vanbin¬
nen zeer afgelleeten. Dicht aan deze flaat aan wederzyden eene honds¬
tand , die groot 'kegelachtig, en van achter met twee gootjes uit ge¬
hold is : en aan den buiten hoek na by den punt met een flaauw flreept-
je ingefneeden , hier ftaat noch een klein ftomp tandje by en dan vol¬
gen de Kiezen (fig. i. 2.) die op gelyken afftand flaan, aan wederzy¬
den drie , de agterfle zyn kleiner alle kegelachtig , fchuins geknot en
uitgehold , en aan de top met twee voortjes.
In het onder Kaakbeen (fig, i. 2. zyn geen voortanden y doch de
Hondstanden flaan dicht by elkander, evenwydig , en met een kromme
oppervlakte uitgehold , ^n fluiten met de bovenfle. Het By tandje aan
wederzyden is grooter en fluit in het gootje van de opperfle hondstan¬
den.
Eindelyk de vier Kiefen^ "die ver van elkander ftaan en gelykzyn aan
de^DOvehfle, en welker eerüe in de holligheid van de bovenfle honds¬
tanden fluit , en de andere in de holligheden der bovenfle Kiefen,
■ De Ruggegraat \Qxi\xni allengskens van den hals af, den hals heeft
zeven wervel beenderen, dc Aita^i of hec cerllc Wci vel-becn is groot ,
en aan wederzyden gevleugeldt; de Epijiropbesus is zdoxiQn gtirok--
kener en ryfl uit*een dikke Kam, Het overig gedeelte is dik gelyk in '
alle andere Vleermuizen, en alle Wervel-beenderen zyn vierkant. De
Wervel-beenderen der rug waaren 13. in getal, die der Lendenen 3 of
4, die van het Heiligbeen 4 of 5, en in de Staart 8.
Dertien paar Ribben waaren in de bovenfle Wervel- beenen ingeplant.
De eerfle flond verder af, was kort.en zeer flevig: zy was met een vlak
been in de borfl ingeplant. De volgende zes maakten een groote boog
‘en waaren met vlakke over al even breede Kraakbeenen, die beenagtig
waaren naar de borfl toe uitgezet; de overige waaren valfche Ribben,
Het onderfle van het Borjtbeen was groot harts of pyls gewyze , aan de
punt zaamen gedrukt , en boven, die punt met een uitfleekzel , getee-
kent, en nog een ander uitfleekzel, ftond ’er vlak op het Borflbeen ,
het Borftbeen zelv was van buiten zaamen gedrukt , als eene in de lengtq
loopende Kam.
De Beenderen van het Bekken waaren dun , en niet aan het fchaamdecl
zaamen gegroeit, om den weg ter voorteeling ruimer te maaken.
De Beenderen der uiterfle leden, en het getal der Vingerbeentjes ,
Phalanges j was gelyk in alle andere; behalven dat de voorfte ftraal
der vleugelen een nagel had; maar het is aanmerkelyk dat geen der Ach-
terpooten een Kuitbeen had. En in de plaats van een Been ziet men in
D de
( 26 >
de overige geflaarte Vledermmzen van de Hiertot aan het Dyenvlies
eene peesachtige draad, die zeer dun is.
De Heer de Aiibenton , die anders zeer naauwkeurig is , zegt dat het
Onder arms -he en (Ulna) in de vleugels der Vleermuizen, ten minften
der inlandfche ontbreekt in het geraamte. Maar ik geloove dat zy het
alle hebben , ten minften in alle de geraamtcns van Vleermuizen ,
die ik gemaakt heb, heb ik eenen beenachtigen draad gevonden , die
aan het dikker lid van de Elleboog omgeboogen was , en daar van daan^
verdunnende, en in het ligchaam van het arm beeninge plant, en inge¬
groeid, juifl op dezelve wyze als in het Muizengeflacht het Scheenbeen-
Hiet het Kuitbeen zaamen gegroeit is. In de Dikkop Vleermuis was deze*
draad insgelyks, doch zeer dun, en meer dan drie vierde van zyn leng»
te van het Armbeen af flaande.
Ik zal de algemeene Maaien van het Geraamte maar op geeven , de-
wyl de afbeeldingen levens grootte zym
De lengte van het Bekkeneel van de Kam , van het achter
Hoofd tot aan het voorfte uitfleekzel
Lengte van den Atlas, . ,
- - - Epiflrophaeus* ...
- — de overige Werveinccacu van den hals tot
aan de uitfleekende hoeken. . *
Den Hals tot aan de uitfleekende hoeken. . ^
Lengte van de zeven Wervelbeenen van den hals.
"Lengte van de Wervelbeenderen der rug. . ;
- - - - der Lendenen.
het Heilig-been.
de leedjes der Staart.
Lengte der Sleutelbeenderen.
- - - van het Schouderblad van het lid tot aan de punt
Deszelvs breedte _ . .
Lengte van het Ravenbeks uitfleekzel . *
... - — - Schouderbeen . v. ♦.
- - - Armbeen ^ . ,
- - - - — eerfle Phalanx van den duim ...
Lengte van de tweede Phalanx zonderde nagel.
- - Phalanx van de eerfte vinger ,
— — - tweeden Phalanx . .
- - - derden Phalanx zonder nagel
- eerfle Phalanx der tweece flraal.
- - - tweede Phalanx . .
^ . „ , — . - , „1 derde kromme Phalanx
\ f
jt
o' l"
^ X
o o
4
o o
I y
o Q;
2 i
O O
2
0 o
r
5 i
o I
<
t
o o
4
o o
5 i
o o
II
o Ó
7
q o
7
o o
3t
o o
2^
o I
o 2
3
O O
3x
O q
o I
I
o o
o o
2
o 1
7
0 I
3
o I
6
Lengte
C 27 )
Lengte van de eerfle Phalanx der derde flraal :
- - - tweede Phalanx • . • . ,
- — - - ■. laatfle Phalanx
- - eerfte Phalanx van de vierde ftraal
- - - tweede
- — - de laatfle , * . ;
- - ■ het Bekken. ....
- den hoek van hecYsbeen, tot den hoek van
het Schaambeen ... . .
— ^ - den hdek van het Schaambeen tot den uit-
Il'eekende hoek van het Heupebeen
. — ^ ^ - - - van het Heupebeen.
— — ^ de Dye. . . .
“ — - het Scheenbeen. .. .. *
4 J
< - - - - de Tarfus met den Metatarfus
- - - de eerfte Phalanges der vier vingeren
, - — - laatfte* Phalanges zonder nagel
- - — de uiterfte Phalanges van den duim
Want de eerfte was zoo groot , als de Me-
utarfus der anderen.
o I 6
o o lOy
o I o
017
009
o o n
00 6
003
003
o 2 I
008
009
00 2
00 I
00 I
003
t
D a
P £
e
hJm •!+ «.^4* »*r**
C 28 >
4
DE VLIEGENDE
SPITSMUIS.
ONder de* ongeflaartte Vledermuizen , die een blaadje op de neus
hebben , fchynt deze zoort in de warme geweifcen van America
niet ongemeen te zyn, wyl ik ’er veele gezien heb, die uit Surinaame
en de Caraibifche Eilanden , gebracht waaren. ’Echter is deze van de
Dierbefchryvers byna onaangeroerdt gebleeven , want nergens vind men
’er eene befchryving van noch afbeelding, dan die onvolmaakte en duis¬
tere, die de kundige Heer Edwards hifi, of birds tab', 201, f, i, met
de gemeene en geoorde Vleedermuis fyfi, nat, ed, X,fp, 6.) af-
gebeeld heeft , en die ten opzigte der grootte zeker tot deze onze
zoort , moet gebracht v/orden , en niet tot de gebrilde Vleermuis , tot
welke zy van de fatere fchryvers gebragt word.
Deze zoort heeft haare naam -van de meer dan gewone lengte en
jpilrondheid* des beks , die ten eerflen in het oog valt en by geen
Vledermuis zoo gevonden word. En gelyk hy door lengte van bek
de andere overtreft * zoo mnnf hy nnb In y.yn geflhgt uit door de lengte
der tanden.
Maar veel aanmerkelyker en waarlyk verwonderlyk moet de Tong
van onze Vliegende Spitsmuis fchynen , zoo in groote als in zamen-
ftel. Men kan niet twyffelen , of zulk een groot werktuig en van
zulk een fraay zamenflel dient tot een byzonder- gebruik ; maar dit is
zo wel voor ons verborgen , als al het overige der Huishouding Qa'),
Uit verfcheiden Vleedermuizen van deze^zoört,- die ik gezien heb ,
kan ik voor zeker zeggen, dat ’er weinig verfchil in de kunne plaats
heeft, want behalven.de teeldeclen kan het Mannetje naauwelyks van
het Wyfje onderfcneiden worden , dan uit het donkerder en bruiner vacht ,,
en uit de een weinig dikkere Bek. Ik oordeelde , dit hier te moeten
aanmerken, dewyl ik in zommige uitlandfche Vleermuizen, een groo-
. ' \ te^
(s') [In de Dierkunde is behalven het hoofd tnpooten de en tong zeer ajuimer-
kelyk en geeft ons de bede aanleiding om /dè huishoiidelyke kennis der dieren, ligt by
te zetten, en daar door eene Natuiiiiyke ord^r te vinden, dus zien wy in veele en de
meefte verfcheurende eene gedoomde tóng , in de Leeuwen , Katten , Tygers^ JVe*
een gladde , doch met tepeltjes bezette in de herkauwende, een lange rolronde in
zulke die van Infedeu leeven gelyk in de MeerhagedifTen , en Miereeters , Camileon , de
meefte der Tvveeflachtigen hebben een dubbele of gevorkte , de tong, der Kikvorfchen en
Paddens , is van vooren aan het Kaakbeen vaftgehecht, en legt van agter los, die der
Vleedermuizen is gerepeld en gedoomd. Deze zyn flechts algemeene verfcheidenheden ,
^.velke weder in geflagt verfchillen, B.]r
C 29 )
te •verfcheidenheid der kunne aangeteckcnt heb , dien ik .pp een andere
plaats zal melden, wanneer ik alle de zoorten, die ik ken zal optellen
en ophelderen , fchoon de mcelte , gelyk deze, dezelvè gedaante heb¬
ben, wat Mannetje of Wyfje aangaat. Inde Miscellanea Zoologi-
CA voorheen uitgegeven , was het afbeeldzel naar een Wyfje getee-
kend. De derde Plaat van dit Stukje geeft eene dubbele afbeel¬
ding van een Mannetje , eens kruipende , en eens met üitgefpreide
Vlerken
B E S C H R Y V I N G
• V A N D E
V L I E G E N D E 's EJ T S M U I S.
PL AAT III. ,
De grootte en verw is byna als onze Spitsmuis (c). ' , ^
De Bek is lang en (vooral in de Wyfjes, ) rolrond, flomp en aan
het uiterfle eind met hairdragende puntjes gedraald. De Onderkaak is
iets langer en anfi haar pnnrfweekwabhig en yder kwaK is met kórtelt-
jes aan den rand ruw^, Bt gaapingis zoo lang als de de Lippen zyh
van binnen glad, het verhemelte is met acht böogsgewyze rimpels, die
ver van elkander Haan ingelegd , en Vaar van de voorde ‘'geheel zyn. Het
fraay gedel van Tanden en Tong , zal in de ontieeding , getobnd worden.
De Neus daat op de punt van den Bek en heeft de gedaante van eené
Nier, en is met een vlak hartsgewyze blaadje gevleugeld, dat een klein
randje heeft', en in de Mannetjes aan de bafis breeder is , en met een
fcheip puntje eindigt,- hët middelfchot van het blaadje' 'is éene uitdee-
Icende dreep, die tulTchen de Hnge , wyde en fyn gerafndde Neusgaa-
ten, als een deeltje doorloopt. • . / * * V. • ' ' ‘
-Dq' Bovenlip heeft, (vooraf in de Mannetjes) eenige ohgelyke korrelt¬
jes onder de Neusgaaten. . -
De Oogen zyn middelmatig, tuffehen de neus en de ooren daande.
^ ^ ^ ^ . De
• - • ^ o .1. . [ r: )
... ^ ... ) . • - 'j'-" i-'C:’ ' . - ^
(^) [Het moet yder een die de afbeeldingen van [den liecv .Bafon in. het XV. XX.
•.cn XXyiirdeel zlec vfenyonderen , dat ’er flegtsfeene Vleeijimiis en dat wel- de gemeens
-vliegende .afgebeeld- is allerde andere, zyn in een ruftende Üiaiid hier door kan men niet
zien of het vlies geheel doorloopt, dan of het aan de ftaart gefcheiden is, ook mift men
hier door de lengte en gedaante van den ftaart de^ -l^orfteu eiv/recldeelen , welke af¬
beeldingen veel ligts zouden geeven aan de nauwkeurige befchryvingen van den Heer
L Aubenton. B. ]
(r) [_Sorex araneus cauda mediocri corpore fubtus albido Limn. XIl, pag. 74,
Faun^ Snee, ed, II. n. 24. Spitsmuis Houtt. nai. Hif, II. d. B.l
D 3 '
^ ' * -r-.
T)q OogkedenxynvuigenmetzQGrfyne hairtjes omftraald, hec Ooglut^
kend Flics ^ is wit , en dekc twee derde van -de Oogen. Voor en on¬
der de Oogen is een kuiltje , dat naakt is , of liever een groote
velachtige holligheid , die zeer byzonder en van een onzeker ge¬
bruik is.
De Ooren zyn van buiten naakt, en van binnen met flaauwe dwars -
fe flreepen , byna eirond , tegen het Hoofd aanlopende en door zfeet
dunne hairtjes ruig, (?/. IF, fig, 3.) en van binnen- ftaat ’er een
half hartsgewys Kwabbetje in , dat zeer dik is en eene rechtlynige rand
heeft; (dezelve fig, a
De Flerken zyn breed, bruin, en naar gewoonte uit een dik gekroeft
vel gemaakt, dat beneden den tarfus der agtervoeten eindigt.
De alleen heeft eene Nagel, de eevfie fir aal is-eens geleed en
byna aan de tweede vafbgegröeid ; Qd') dabr is geen fchyn van Staart^
maar het Fiks tufichen de JJym is met eenen hollen hoek uitgefneeden ,
en met een doorzigtige rand , die tér naiïwérnood zigtbaar is , tot aan
het Stuitbeen verdeelde. . , .
De agterjle Pooten hebben vyf Vingeren , die byna gelyk zyn, ge-
lyk in alle andere Vledermuizen. ' ...
digen aan de infnyding ' .’n ;■/
De. Facht pver het geheeie^ ugchaam is woHig, teder en zacht,, op den
ruff asafaanwachtia bruin, van onde^ witter, de Mannetjes zyn’ brui»
nef, envanonderasgraauw.CO., . '
Het uitwendig Teeldeel der Wyfjes is als een fchuitje (een en drie
vierde lynen lang) gélyk in de meeften pn p gedacht, en loopt van
vooren met e^n tongetje uit , van binnen- gerimpeld , hn men ziet by
den ingang van de Pisbuis een klein uitftekend tepeltje. Het Mannet?-
JE heeft een korte die met een Voorhuid gedekt uitfleekt. De
.Balzak is groot, in tweën * gefcheiden , en ftaat voor den Aars, De
Borjten ftaan onder de Schoften ' (ƒ) yder hyzonder.
(//) [Dit heeft in de meefte Vleermuizen , die den duim alleen genageld hebben plaats,
en hier van daan heeft de Heer Brisson door de afbeelding van Seba misleid , den Haa-^
viervingerige yjeugels toegefchreeven , daar zy gelyk alle de andere in dat geilacht
waarlyk vyf vingeren hebben. B.] ‘ '-
Qe) [In jongere Vleedermulzen vatt'dèze zoort is het aartgezigt geheel naakt, waar
door aie holte Vnder dè oogen meer zigtbaar: is, die in volwaffenen geheel is toege¬
groeid. B.] ' ' -
(ƒ) [Sub alh zegt de Heer Pallas,' doch dit komt my voorëènc drukfout te zyn,
Voor Subarmis, B,]
r
O* ^
DE MAATEN.
Deze znl.ik van een. Mann e‘tj,e .g^’noomen hier per nper flellen - ‘
die van het 'W vf je zyn^'wat verfcKillend . .
iade MiscEi';-ArNEUrZapi.'Q-G4CA heMrl’eveiv •
.f
o
De bi;eedte‘tufrcheri de punteji^de^r^^ipgefprefdde Vlerken.,,
Dé lengte van • het Dier van 'de punt van den Bek tot aaa
^ 1 1 ixU *-. ■ Wi..^Vw W* V / ’•' I :
de plaats der otaart. ....
De lengte van het Hoofd. * . * . * . ^ -
— 77-~ der gapinge van de puht v^ diet Kaakbeen, tot
den hoe^ dér Mond. ’. ^ \ ^ ‘ . ,^7 7/» ~
bjeedte van het Hoofd tulTcheff 'dë' Oofenl 7 ,,t7 .^^r.
De breedte van den Bek Voorr dê Ooren*; ' '^-7 ./' *■ “i!"
De lengte van het Blaadi^zonBerrhet fteeltje.. r r .,r
— r — - van het btèTeltje. .. . , f
• — ^ — y— van de fpleet Oogleden. S - b i*' M
— r — PT - van heü Ooi*.
- - — van het Styltj.e ofKwabbetje in het Oor.
De breedte van het uitsèfpreidde Oor.
Aflland der Oogen van de Neusgaaten.- .
— — - ^ - elkander.
— — - de Ooren.
Lengte van het Schouderbeen ontrent.
— - den Verarm.
— . . dè.,gelieele duim. ' .
- - de 'eerlle P5^teA‘.- r •
— . de tweede - ^ —
ö'YJ*
rn
S
de Nagel van het Lid' af.
de eerfte Vinger of éénvoudige Straal.
de tweede Vinger der eerfte FhaïanjK*
- ; - ^ ^ tweede ■; — '
- 7 — ; — ^ - - derde 7 — » —
de krommp[,punt. , . .
de derde Vinger der éerfle P/j^teo;.
- —tweede -
derde Borhelige Phalanx,
.p'
o
2';
6
o
o ,
o
o "
d
o"'
d
-\ T
o"
.'l
o
O
np'
o
wJ -
O'
Oj
d 1
?[
o
G
o
0
o
o
o
o
o
o
I
o
I
o
0
o
o
o o
o
o
o
o
I
o
I
o
o ■
o
o
o
o
o
I
0
o
0
0
ttr
3
4
3
i
o
4
den rand van het Vlies , tuflchen den Schou-
4
6
7ï
4t
2
5
der
(^g') [Dit verfchil is egter van zoo veel belang niet, dat ik neodig zoude oordeelen,.
het zelve hier te plaatfeii, B.]
der. Voorarm en Duim gefpannen, .of -den affland van den
Duim en het Schouderblads - Lid de Vlerken uicgefpannen
zynde. ... • • „ , • , •
Lengte van den affland .tuflchen de eerlle geleding van
den tweeden en^derden, ' . ' V •
- ‘tuflchen^de geleeding vak 'den' 'derden en vierden
Vinger. . ^ „ r • > • ^ »
— - - van het vierde Lid en de Knie. ' ^
der Lyn van dè eene ''Knie tot de andere in het
o I .4
A.
008
O 1.5
o I ‘8
Vlieden.
derDyen.r' * . '
der Scheenbeenderen.'
der Voet met de Nagels.
e iS f;: , .O' .
Oi-i,
— - der Nagels. '
- der Peesachtige hiel 'van de ^arfus afkomende. ^
' ^ Breedte Van het Vlies*, tuflchen de'Dyen uitgefneeden.
; - - £- der uitfnyding.* . , l/*‘
DwarlTe thiddellyn der Balzak. - '
Lengte der^Schaft met de Voorhuit'zoo ver'zy üitftéekt.
C o
O O
o J
. Li it.17 ■ ' [J
o I
o o
t> o
o o
-ö' o
o o
o o
o o
o ‘o
Ö o
8
6
6,
li
H
4
■9
5
"2
■> f
- -
% f V
I o
I o
o o
o
o
r' .
1 o
V o o
•. c o o
. «
e 1 o
b
/
ONT-
( 33 >
ONTLEEDING.
■ P L A J T IV.
Het ycl afgetrokken zynde zag men de Borst , aan weerzydcn met
twee dikke fpieren gekuilend, en door zyne korte dikheid naar die van
een zwaluw gelykende. De Hals was rontom met korrelig vet bezet,
dat zeer na by kwam aan het Parenchyma van het AlvJeefch , en verder
met platte Oorklïeren gelyk gemaakt, zoo dat zy niet dunner dan het
Hoofd was. In de rechte zyde des buiks waaren de Ipieren door de
uitwaaircmende,Gal , geel.
Op het midden der Strotten-hoofds , was eene fpilronde Spier die
van de b or ft op klom , en diende om de tong te rug te trekken, van de
J>Iek liep ’er aan wederzyden eene aanmerkelyke Spier als een band na
de geleding der Schouderblaaden alwaar de Felfpler in het vel ingeplant
was. De Borften waaren na de fchoiider vafter , en ter dikte van 2. ly nen.
, De Balzak beflond behalven uit het vel, uit een dik Vlies QCellu^
Idja^ die eene van binnen gludde zcik, lüctiikce , die door een
fchot in twee en verdeelt was, aan welke de Ballen (die naar het bek¬
ken toe in vat leidden ) mét hun agterfle ‘bovenfte deel , en van bui¬
ten aangegroeid waaren , in tegendeel waren de Epididymes of Byballen
vry langs de rondte der ballen geboogen , hangende uit een klein darm-
fcheèl , dat aan het middelfchot vafl: was.
De Ingewanden des Buiks waaren dus gefchikt ( PL IF. pg, 6. ) do;
Maag (h) hg half onder delever en bellocg de geheele linker zyde , en
had van achter rondfom zig de Milt (c).
De Lecer (a) lag byna in het midden, 'en met zyn grootfte deel
naar de linker zyde; aan de agterzyde liep zy langer uit naar beneden,
en lag op de regter nier die ook hooger lag naar de ruggegraat, is zy
(aan een loflen band hangende) aan het Middelrif valt, voorts daalen
de darmen van den Poortier on4er en vobr de regter kwab der Lever ,
régts geboogen af met eene groeten' Circel , en 'wordèn. ontrent ter
helfte des buiks weder omgeboogen , gaan dus voort met gins en
herwaards leggende Slingers , waar door het een zoort van Slangen-
trekkig kluwen maakt, dat meer naar de flinker zyde legt (^).
De Maag (fig. 7, van agter gezien) is middelmaatig naar evenre¬
digheid van het Dier en zyne ingewanden; zy is lang bolrond, en naar
de linker zyde in een breede grond verwyderd terwyl de Slokdarm (^)
dicht by den uitgang van den darm QbP) ingeplant word.
De Ingewanden zyn breeder en Berker dan die der Muizen meeft
II. Stuk. E ' dik-
V
( 34 )
I
dikker dan een flroohalm , eenige keeren geflropt (^ConftriStim^ voor
al op anderhalv duims affland (/;) van den aars, alwaar de keutels be¬
gonnen gezien te worden : de geheele lengte der dermen van de Portier
tot aan den aars was naauwlyks fes duimen.
De Melk (fig. 7. was vlak bladsgewyze aan de rechter zyde
breeder en rond, aan de flinker, fcherp.
De Lever was maansgewyze uitgefneeden , dik , van boven bolrond ,
van onder , door verfcheiden ’er tegen leggende ingewanden ongelyk ,
en half driekwabbig. De regter K^ab (^) was de kleinfte , diep in-
gefneedcn^, van onder hoekig, van agter uitgehold, en aan het uiterfte
met een klein puntje. De fniddeljle Kwab was grooter dan de twee an¬
deren zaamen, van de linker, zoo diep niet afgefcheiden , ruw
eirond , van onder zeer hoekig en ongelyk.
De Galblaas (^) was tuflchen de regter en midden Kwab zaamen
gedrukt.
De Nieren waaren zoo groot als een Hennip-zaadje, eirond, en in
de tregters gewyze holte , was een Tepeltje dat kegels wyze en hoe¬
kig was, en groot. De Blaas (fig. 9) was klein zamen getrokken
en geel.
■ De Ballen ^ y Txrcinrpn grnnf pn als een kleine erwt aan de
binnen zyde (^) vlak en aan de andere zyde (r) bolrond. De EpU
didymi waren byna vierkant, en als met een hoofdje van waar zy verdun¬
den. De afleidende buyzen duflus deferentes waaren groot , en in hun
oorfprong kronkelig. De Zaadblaasjes waaren wat grooter als een
graantje, byna rond, en lagen in holligheden die onder de Waterblaas
ingefneeden zyn.
Aan wederzyden der Blaas leggen de Projiatce of voorftanders ,
- (fig- 9- dd.') welke driehoekig zyn. En de Klieren vzn Kowper (fig.
9. 10. ee.') aan den grond der fchaft waaren zeer groot, byna als
ae projlrata.
De Schaft (fig» 9. 10. ) ryll: voor de Voorftanders zoo dra hy uit het
bekken komt met een groote in tweeën gedeelde Ipierachtige bol. (fig.
9. 10, jf. ) Het zenuwagtig ligchaam is taay , rolrond , en eindigt
met een Kop (fig. 9. 10. gg.) die lang rolrond, en met een voor¬
huid gedekt is, en van binnen hol, en niet alleen met een los, ge¬
karteld Mondje gaapt maar van onder ook een fpleet in de lengte.
heeft
(j&) [Anderhalf duim feiquipoUicaris zegt het Latyn, doch ik geloof dat het femU
foliicaris of een half duim moet zyn, wyl het geheele Dier maar 2' y* lang is, en de
ingewanden der Borft , de Maag c» het klauwen der Darmen zaamen meer dan een duim
heflaar,. B.]
/
C 35 )
heeft (fig. 10. g.) agter de Kop, echter is de Pisbuis mm zaatiien
getrokken.
Dewyl ik alleen een Mannetje heb konnen ontleeden, kan ik niets
van de vrouwelyke inwendige Teeldeelen melden. -
De Tong (fig. 4.) is zeer groot, plat, van onder glad, vanboven
met een flaauw gootje en met zagte dubbele Tepeltjes gefchalied , deze
zyn by het Tongbeen van aanmerkelyke grootte, maar worden allengs-
kens kleiner naar maaten zy tot het kuiltje der ftrot naderen. Het pun^
tig uiterjle der tong heeft van boven kleiner tepeltjes, rén is aan weder-
zyden gefnazeld, of met eenhairigen rand voorzien die dubbele Borjlel-
heeft, welke agter over leggen, in dwarlTe dicht by elkander
leggende reyen, en op de tepeltjes volgen, en allengskens kleiner wpr-
dende verdwynen. Dit is klaar uit (fig. 5.) alwaar de Tong vergtoot
afgebeeld is. Men ziet daar ook Qbj drie tweetandige Tepeltjes op
het midden van den Tong alwaar zy dunder word. Aan de grond der
tong by het Strotkuiltje ftaan groote platte knobbeltjes t'wee van boven
en aan yder zyde een,
De Gorgelpyp is kort en klein , de opening der Strot heeft twee
lippen , en is ver na agter geplaatffc , in de Ipleet van het verhemelte.
De hoornen van het Tungt/cQn lan^ , Uun on boogagcwya© , de Lon-
gepyp is alö een dikke draad.
De Longen zyn groot, de rechter is aan de onder- en binnenkant
door een dubbele fpleet, driekwabbig en by de ruggegraat is een vier-
rkant middelfchots Krabbetje byna geheel los hangende , de linker is wat
kleiner en zeer vafl: , beide bevatten iii de boven holte , in een
fpleet de uitkoomende Vaaten , en in een groote holligheid het
Hart.
Het Hart is zeer groot, byna als een groote Boon, midden in de
long en in een dwarne fchuinte van het Middelrif af, geplaatfl, de
holligheden zyn gelyk aan die van een Menfch. De floffe van de Longs
holligheid is zeer groot en dun.
Het Geraamte (fig. i. in zyne natuurlyke grootte) is zeer byzon-
der door de lengte van het hoofd , en vooral der Kaakbeenen , door de
breedte der borïl , en de lengte der agter leeden , als ook dat het een
Kuitbeen (osFibulcej heeft en een zeer kort fluitbeen.
Het Bekkeneel (fig. i. 2.) is door zyn holte gelyk aan dat der
Muizen , en heeft eene zeer aanmerkelyke agterhoofds Kam , maar de
Kam in de lengte, tulTchen de Opperhoofds-beenderen ontbreekt, de
Jokheenderen , zyn regt en niet geheel beenagtig , maar van agter onvol¬
maakt, geen voorhoofds uitfleekzels boven de oogen ; behalven eene
kleine verheventheid in het Zeef been , de Brug van het Verhemelte is
zeer naauw en de wyd uitgeftrekte Beenderen loopen tot aan den
Trommel.
E 2
De
C 36 )
De Kaakbeenderen zyn zeer uitgebreid , en het bovenfle zeer plat.
De Neus- beenderen fchynen door een lange verheventheid gezwollen.
ÜQt gaatje in het JoJécen is ver van de inplanting af. Het onder Kaak¬
been heeft zyiie tanden in het regter deel , en is aan de getande rand ge¬
golfd, en heeft behalven het platte Slaapsbeens Uitfteekzel ^ dat zeer
dun is , en behalven de geleding, van onder nog eene hoekige lange,
punt (lig. I.) • ■ ^
De vier boven Voortanden (lig. 2. a,j zyn lang, de middellle
breed, die van ter zyden breed en (lomp , de onderjle (fig. 2.
zyn vier in getal even groot, en^zeer plat, en tuflehen de Hondstanden
ingellooten.
De Hondstanden zyn elsgewyze plat, van boven wat grooter, aan
de inplanting met een klein bytandje, en flaande dicht tegen de voor¬
tanden en zyn aan hunnen grond als gerond, (fig. 1.2.) in yder Kaak¬
been zyn twee by Hondstanden , die plat kegelachtig en zeer fcherp zyn ,
de onderfle zyn de grootfte.
De Kiezen zyn drie in yder Kaakbeen , de onderfle zyn ver de groot-
fle , zy hebben veele puntjes de bovenfle zyn fchuinfch geknot.
(fig- 1-)
De Hals heeft zeven Werupl-beenr^prpn , ppne zeer breede Atlas,
De Eptjlrophceus is van boven als een Kam zaamen gedrukt , enger dan
de overige, het geen ik in alle Vleermuizen waargenoomen heb. De
Wervelbeenderen der rug zyn 12. en 5. der Lendenen. Het Heiligbeen As
elsgewyze vierhoekig 5 en eindigt in een drie leedig Stuitbeen^ dat zeer
kort is.
’Er zyn 12. Ribben waar van de eerfle mpt éen plat beentje in het
Borflbeen ingeplant word; de andere zes, worden als met beenagtigp
balkjes in het zelve gevóegdt. ♦
Met Breede eind van hetBorflbeen, is aan wederzyden met een uit-
fleekzel gevleugeld, in het welke de eerfle Ribben en de. Sleutelbeen¬
deren ingeplant worden , en fl'eekt van vooreii met een breedè. Kam uit.
Het Ltgchaam van het Borflbeen is vafl en plat vierkant, en van buiten
met* de in lengte loopende Kam gekield, die naar boven dunder word,
en naar het Maag s -kuiltje , verder dan de ribben uitgerekt , ein¬
digt het met een ftompe punt , die voor een zwaardsgewyze Kraak¬
been dient.
Het Bekken is in dè Mannetjes van vooreh zaamen . gegroeid, docli in
de Wyfjes los, ter gemakkelyker baaring.
De Sleutel -beenderen zyn groot, en de agterleeden zeer lang, de
beenagtige draad , welke by de Scheen - beenderen is , voldoet voor
een Kuit -been,, die men anders in weinig Vleermuizen vind. In
tegendeel in plaats van een hielpees, die van den Tarfiis af komt» is
maar eene Peesdraad, die zeer dun is. Eene andere dikkere draad
begin-
Y
'^LcuiLI
o
<r
JS&^.ll.
.^ . 'y'Cnfx^t^ dtL .
<7. 7 .J^y^/rt.Jciu^
r
I
If
i
' . >•
- '"■:- , ..r*
■* ■ ■ »-f
1 ,
r7. «7 . <J^ytae.‘r(-,Jc. .
. 0.
C 37 ’> ■
■’k J
beginneo^e van de. buiging der Elleboog eniahet piidden van bet Arm-
been ingeplant, is ’er in de''plaats yaa.een, tweede
(gelyk ilf, hier boven zeidcj) de Heer d’Aübenton meende , dat ’er in
de Vleermuizen ontbrak.
s De ee^fte ftraalipf vingef-^er.jVlerken Heeft een borftdhaaig eenvbu-
;d_ig beeryye , dat; zeer dun fs,., eh een bèweegbaafè punt'HeeTt. De twee¬
de in tegendeel , mdien nieii deyMiterfte jbofHèlhVrige geleêding mêde
ièld, heeft vier leedjes, 3e andere, hebbenVdf;egeledina:en en'de'DHim
twee behalven den Ahgek* j,-
-- - *) C . . DE .r. ; ,, , .
-* * •
ALGE M E E NiEi M A A T E N
V AJvN L'B ET '
G ’ 'm R t A . A ^ M» T tE
^ /
Zyn hyna als volgt:
De lengte van het Betóeneel'van de agterhoofds Kam- tot
aan den tandrand van het boven Kaakbeen. * . . o' o'
- — ^ - Kaakbeen van het geleedings uit-
xlieekzel. » « • • • « .• oo
- - - - de Ruggraat. o i
. - - - Borftbeen. . . . .. o o
- — - eerRe deel van 'het Borflbeen tot
aan de geleeding der tweede Rib. . . / o o
De breedte van het eerfte deel van het Borftbeen tufTchen
de Sleutelbeenderen. . . . .
De lengte der Beenderen van her Bekken.
- - - Sleutelbeenderen.
- Schouderbladen.
10
H
7
5f
De breedte der - - - — —
De lengte van het Schouderbeen.
- den Voorarm.
- - - — - - bet eerfte Lid des Dnims.
- — - - het tweede Lid tot aan den Nagel.
- - - de eerfte ftraal der Vlerken.
- ! - de tweede Geleeding.
, — de derde Geleeding.
E 3
• *
O
0
o
« *
.0
0
4
o
o
5
* ■
0‘
0
0
o
2|
/
ft
hf
■<
o
0
10
0
I
^ 4 ’
9
a
0
%
0
0
2“
4
O •
0
I
‘V
0 4
0
o
ó
4
0
0
D-
(38?
Deléngtft van de hairige punt of vierde 'geleeding
- - ^ - het eerfte Lid der derde ftraal.
_ 1 - de tweede Geleeding. •
de derde Geleeding.
— de eerfte Geleeding der vierde ftraal;
de tweede Geleeding der vierde ftraaK
— de derde Geleeding of punti
— de Dye Beenderen. ^ i ;
de Scheen.
'IV J
_ _ den geheelen Voet van het lid van het Voet-
been tot de punt der Nagel. . .
fi.' I. -n: d >■* a j .
T i van iet. /
. TWEED/E STUKJE.
<
0 0
0 I
2
0 o
5'
o o
4^
P' I-
li
o o
4i
ó d
4i
o ó
r
6f
0 o
8i
0 0
S
I i'
ril
.^üdixy: sb rr^j b^rjivlefl jc,:f t rn Q3^rM[
n-.voc nri
1 r-" .f f ‘ ^ ' ■
U::J
.i)
/icjtiihoci
d^hc'' 30f[ ir;?v
/
.diyi öUjOV'j
‘n.n-fol J. 7 J::;' H./' Qjbo^lcl '
T r
:snIi-i7L.d
r
^
.. ir' A
ÜJi r^.j.
i'
sr-
. 4- Ü1 ■-
: 7r-,^r'
« - • # ' . , t
• f i ,
/
"f ' •
' J >
f , , i
:rb:. ■
» .
■ .r 0 * - : 'j!
:iC
•
I
. \
D I E R K U N D I G E
- \
B E SC HOUSING.
Ill STUK,
D È
•Z“ E -E R U P S E N. '
J' i ’
^ 'V'. ' *
- 4
->
)
ZEE
D E
RUPSEN.
Y kennen ter naauvvernood het duizendfte gedeelte der
zagtfchaalige Dieren , die de Zee bewoonen , want daar
heerfcht zulk eene verfcheidenheid , in hunne gedaante
en zamenftel, en daar is zulk een verfchil tusfchen het
eene geflagt en het ander niet alleen , maar ook tusfchen
de uitterfte zoorten van het zelve geflacht, dat de erva-
renfte Natuurkenners dikwyls twyffelen, waar toe zyeeii
nieuw gevonden Dier zullen brengen en hoe zy het zullen noemen.
Hier om heeft de fchrandere Bohadsch de meefte Dieren , welke hy zoo
breedvoerig befchreeven heeft niet tot de gedachten van de Heer
Lin-
Qa') [De Heer Joan, Bapt. Bohadsch Hooglecraar in de Nat, Hifl, te Praag, heeft
in zyne reizen langs de Italiaanfche Kuften , verfcheiden van de Zachtfchaaligen waar-
genoomen en ontleed , naauwkeurig befchreeven en redelyk goed afgebeeld ; onder den
tytel van Joann, Bapt, Bohadsch Phil, & Med, Doét, &c. de quibmdam animalibus
tnarinis^t eorumque proprietatibus orbi litterario nondum vel minus noth Liber, Dresdie
1761. in 4to. In dit fchoone en te weinig bekende Werk: heeft de geleerde Schryver,
de Zeehaas (^Lernaa^ of de Laplyfia van LiNNAius fSyfl. XII. p. 1182.)* de Fimbria
of het Zeekonyn (^Tethys Linn. Syft. XII. p. loSp.j de Argo of tweehoornige Zeeilak
(^Dorh Linn. Syft. XII p. 1383.) de H'jdra of Zeepolypus QHolothuria tremula
Linn. Syft. XII. p. lopo.) de Syrinx of Doedelzak, ^ AJicidia hm^, Syft. XII. p.
1087.) de of Zeefchaft QPennatula Linn. Syft. XII. p. 1321.) HeiTethyum
of Zeedarm, (^AStinia intefiinalis hmri, Syft. XII. p. 1087. n. 2.) De Urtica marina
of Zeequal. (^Medufa Marfupialh Linn. Syft. XII. p. iop7.) naauwkeurig befchree-
ven. Dit en het geen de geleerd de Heer J. Baster in zyne Natuurkundige Uitjpannin-
gen , te recht zo geacht by alle kenners van waare geleerdheid , van de Zachtfchaaligen
meld zyn de befte en eenige Schryvors , welke over deze bende handelen. B. ]
• lil. Stuk. A s
LiNNiEüs koTineti brengen , en aan alle nieuwe naamen gegeeven , de ver-
fchillende teekens der zoorten voor kenteekens der geflachten aanneemen-
de , dewyl hy niet wift , dat de kenteekens der geflachten in de zoorten der
zagtfchaalige oneindig verfchillen.
Ook fchynt het, dat de Heer Linn/EUS, die de Zagtfchaaligen (by hem
onder den te byzonderen naam van Wormen voorgefteld) , in een rang-
fchikking heeft zoeken te brengen ( ^ , het oogmerk der Natuur in het
bepalen der geflachten , niet genoeg heeft ingezien , en vooral wykt hy
verre af van de natuurlyke order der Zachtfchaaligen.
Het is wel niet te denken , dat men in onzen tyd de natuurlyke order zal
konnen bepaalen (^r), wyl ’er niet alleen oneindig veele zoorten, maar
misfchien geheele geflachten der Zachtfchaaligen onbekent zyn , niet te min
zal een naauwkeurig Waarneemer reeds heldere vonken zien , van de order
die de Natuur houd. Doch het is hier de plaats niet om dit breeder te be¬
handelen.
De Zeerups , de Zeeduizendbeen Nereis en de Zandpyp Serpula , zyn
by LiNN/nus als drie geflachten van Zachtfchaaligen aangemerkt , die zeer
zeer na aan elkander komen , en bygevolg wat de zoorten aangaat moeije-
lyk te bepaalen, echter heeft die groote man, de Zandpypen (i) , als een
ver-
[De Heer Linn/eus bepaald de bende der Zachtfchaaligen aldus. Eenvoudige
naakte Dieren, met leden voorzien, die geen Schulp hebben om in te woonen. Hier
toe brengt hy de Slak Limax , den Zeehaas Lapl^jia^ de Doris, of Zee (lak , den Zee¬
rups De iVirms of Zeeduizendbeen, diH Jfcidia of Doedelzak, de Mini/i
of Zeequal , de Teth'^s of Zeekonyn , het Bezaantje , Holothuria , A<^-Terehclla of Steen¬
worm, de Triton, de Lernaa of Vifchflak, de Scyllaa of Wierflak, de Clio, de SeptA
of Zeekat, de Medufa of platte Zeequal, de Ajierias of Zeedar, en de Echinus ofZee-
appel. Of nu de Zeekat , die in eene zoort van zak of fcheede woond , en van eene
vafte vleefchachtige natuur is in den zelven rang met de geleyachtige Quabben , kan ge-
plaatfl: worden ; en of de Zeedar en Zee egel , naakte Dieren zyn , en niet eer tot de
Hardfchaaligen behooren gebracht te worden , zal ik elders onderzoeken. B. ]
(c) [Lang reeds hebben de Natuurkenners van eene natuurlyke order gefprooken; en
de Heeren Bradley (^IVysgeer, Verhand,') en Bonnet (^traité de Infeêtolog.) hebben
den Schakel gefchetzt , volgens welke men dezelve in het algemeen zoude moeten vin¬
den, doch in het byzondere deel van het Dieren en Delfbaarryk weet ik niet, dat ’er
fchetzen voor handen zyn, in het groeibaare heeft de Heer Linnaeus meer dan twee der¬
de der Planten , volgens eene natuurlyke order niet ongelukkig gefchetzt. Zie Philof,
Botan. pag. ^7» hq- en zyne Genera Plantarum. 1763. pag. 60^, fqq, om zulk een or¬
der te vinden , moet men alle de geflachten en zoorten kennen , en deze moeten met in
eenfmeldngen , om zoo te fpreeken, in elkander loopen; Doch het is niet te denken dat
deze verdeeling, die zeker de volmaakfte zoude zyn, ooit zal gevonden worden; Doch
hier van elders nader. B ]
(^) [De Zandpyp is een Steenworm, die eene eenfchalige rolronde darin^gewyze
koker bewoond , die dikwyls in kamertjes verdeeld is. Zie Linn. Syfi, JtIL p, 1 264.,
Gualt. ind. conch, tab. 10. fig. O. P. T, Q. S. L. N. M. Z. d’Argensv. conch,
tab. 26. fig. H. I. D. G. Ellis Corall, tab. 38. f. 2. Bast. uitfpann, 2. tab. p. f.
5. 3. Seb. muf. 3. tab, 100. f. 3. Rumph. Amh, Kariteitk^ tab. 41. fig. H. I. 7.
hier
verfchillend geflacht van de voorige afgefcheiden , en om de Kalkkoker by
de Hardfchaaligen gevoegd.
Yder die zonder vooroordeel de bende der Hardfchaaligen , zoo als de¬
zelve by Linn^us en de Schulp befchryvers voor hem , nagaat , en niet
blyft ftilftaan by de toevallige Èalkachtige Schaal , maar de Dieren be-
fchouwt, die in dezelve woonen, zal ten eerften zien, dat deze drie ge-
flachten van Zachtfchaaligen tegens de natuur aan zamen gevoegd zyn , en
van yder zal hy zommige zoorten , die geen Schaal hebben , onder de Zee¬
dieren vinden (^), dus zien wy dat het geheele gezin van een fchaaligen,
zeer na aan de Slakken (/),en Zeekatten (^) komt; en met dezelve eene
natuurlyke order uitmaaken, daar waarfchynelyk de Zeequallen, Medufa
by behooren ; de Doedelzak , van welke de Heer Baster eene zoort heeft (/;) ,
maar Bohadsch Ci') en Plancus (k) verfcheiden onder den naam van
ru¬
bier by komt het naafle de Hout of Paalworm, Teredo , zie Zellius de Teredine , zoo
dat de Zandpyp een middel geflacht is, tusfchen de Zeeduizendbeenen , en Paalwor¬
men. B. ]
[Meefl: alle de tweefchaligen bevatten, een Teth^s of Zeekonyn, behalven de
Steenfcheede Pbolas^ de baftaerd Mosfel (^Mya^ de gootdoiiblet Solen,') en de Mos-
fel, welke een Doedelzak (^Afcidia) de Holfterfchulp Pinna) welk een Slak bevat.
Onder de eenfchaalige , word de Zeiler Nautilus door een Zeekat, en alle de overige
door Slekken bewoond , Zie Linn. Syji, XII. p. 1114—1263. d’Argensv. conchyol,
part. lï. tab. 2—6. Adans coquill. behalven alleen de Zeetanden,Df«/^//tf wier gedaan¬
te hen by de Zandpypen brengt, maar deze koker is niet toevallig, de Dieren woonen
’er niet als het Soldaatje in verfcheiden Topjlakken , maar zy zyn met dezelve gebooren ,
in dezelve vaR, en de Schulp groeit met het Dier, dus maaken zy met hun Kalkachtige
woonplaats den overgang van het Dieren- tot het Delfbaare-ryk even gelyk de Plant-die-
ren, door hunne groeijende korft, de Dieren met de Planten verbinden. B.].
C ƒ) [ geflacht der Slakken , zouden dus de Zeeflak Doris en het Zeekonyn Te-
thys van den Heer Linnaeus bevatten , en dus ook de Lernaa en de Argo. van den Heer
Bohadsch en de Scyllcea van den Heer Linnaeus. De Schepper heeft zig op een ver¬
wonderenswaardige wyze doen kennen, in de verfcheidenheid van de Zee -dieren, hier¬
om moet men de kenteekens der geflachten hier ruimer neemen, de breede lymachtige
voet der Slakken is eveneens ais de voor’ op den rug van de Scyllaa , een wezentlyk
kenmerk van het geflacht en de verfcheiden franjes en cieraaden op den rug van verfchei¬
den zoorten, dienen voor kieuwen, welke zommige echter niet hebben zo min alsfprie-
ten , een aanmerkelyke Slak van dezen zoort heeft myn veel geëerde vriend de Heer L.
Bomme , Koopman te Middelburg gevonden en deszelvs afteekening en befchry ving my
laaten toekoomen. B,]
(g) [De bewooner van de Nautilus Crasfm of het Schippertje (Linn. Syfl, XII,
p, 1161. Knorr conch, tab. I. verfchild dus alleen van den Zeekat, daarin, dat het
Ligchaam bolrond in een vlies beflooten is , d’Argensv. conchyol, en die lange fprie-
ten niet heeft, en de Zeekat wederom fchynt in eene Scheede, als in een Schulp befloo¬
ten ; deze overeenkomften zal ik breeder in de befchryving van het Kraakbeenig Schild¬
padje, uit het Cabinet van wylen den Heer Schlosser aantoonen. B.]
(^h) [Baster. Uitfpann, I. Deel. p. 97. tab,. lo. f. A— D.] B.
[Bohadsch de Animalibus marinis, p. 128. c. 7. tab. 10.] B.
l^k) [Plancus de concb, min, not, Ed, II, append, p, 102. en Rondelet fpreekt
IIL Stuk. re't*'
Tethys, By deze order komt die, in welke ik oordeele dat de Schaft
de Klipkleever (w), de Zeejïer (w), en ZeeappeJ (o) moeten gcplaatft
worden. Als ook de Zee Lely (p) QEncrinus^.
De Zandpypen eindelyk zyn van de overige Zachtfchaaligen onderfchei-
den, (als wier Schulp hen voor beengeftel diend, en een gedeelte van hun
Ligchaam uitmaakt) om dat zy niet aan hunnen Koker vaftgegroeid zyn;
en komen met de Zeerupfen en ZeeduiT^endbeenen in hunnen aard en zamen-
llel overeen, en moeten in denzelven rang, die tot de Plant-dieren leidge-
plaatft
reeds van de Tethys. Hier toe behoort ook dat allerwonderlykd: Plant-dier door de Heer
Russel in de Philof. tranf. 17^1. (zo ik meen) befchreeven onder den naam van Pria-
pus Pedunculatus ^ en by Edwards in de laatftc plaats van het laatlle deel zyner Glea-
flings of Natural Hiflory ^ afgebeeld, het geen echter geen Schaft ïs, want de Schaf¬
ten hebben maar een enkele opening en deze heeft een kruisgewyze. Zie Robin, de la
nat. torn. IV. p. 41. tab. ^ B.]
(/^ [In de vierde en zesde iiitgaave van het zamenllel der Natuur had de Ridder
LiNNiEus , de Zakpypen ( Zldliniie j onder den naam van Priapus voorgefteld , doch in de
Xllde uitgaave plaats zyn Ed. Priapus onder de Zeekwallen (^HolothuriayuoemQwAo.
dezelve Schaft wiens mond met vleesachtige tepeltjes bezet is , het ligchaam met rings-
wyze Jlreepen, de kop met ftreepen die in de lengte hopen. Zie Syfi. XII. p. 1091, A-
moenit. Acad. torn. IV. p. 255. Zy verfchild derhalven van de joden Schaft^ Aélinia
Judaica; door dien zy geen ook een opening van agter heeft, ’t geen de Zakpypen'mQl
hebben. Dit geflacht is gelyk de meefte der Zachtfchaaligen nog zeer duider.. B.]
(w) [De Zeepokken^ Lepades^ by veelen te» onregte Klipkleevers genaamd, (tot
welke eigentlyk de Schoteltjes , en de Cypraa behooren ) bevatten , de eigentlyke Zee¬
pokken^ Klokjes^ Zeetulpen en Eendefcbulpen, Deze Dieren hebben een kort, dik,zagt
ligchaam , het hoofd met gekamde fprieten , die krom zyn , en eene zeer lange fnuit die
geringd is, (Zie Baster. Uitfp, I.Deel p, 145. tab. 12. ƒ. 7—10.) meer dan eens heb
ik met vermaak hen deeze fnuit zien beweegen, dezelve heeft eene flingerende bewee-
ging, is van verw als hoorn, en met een rtcrk vergrootend glas gezien, flaauw ge¬
ringd. B.]
(«) [De Zeejlerren^ fchoon tot deze bende zekerlyk betrekkelyk, maaken den over-
gang tot de Hardfchaaligen ; wyl de zagte Zeeflerren van onze Stranden het ligchaam le¬
derachtig, en met knobbels en fteenachtige korreltjes bezet hebben , de Heer Kade vond
in het ontleeden , niet dan eene geelagtige witte blaas , die in eene lange buis , welke
met kleine blaasjes uitliep , eindigde , voorts was het tegen de huid met Kraakbeenige
wervelbeenderen bezet , en de Braaien , waaren van onder met zeer veele voeten of voe¬
lers bezet. ( Zie Kade Anat. Steil. Mar. by Linkens de Steil. Marin, p. 99 fqq. ) B. J
(0) [De Zeeappels by den Heer Baster te recht Zeeklitten genaamd , om haar gely-
kenis met de Zaadhuisjes der Bardana of Klisfenkruid , komen in hun zamenftel zeer na
aan de Zeedarren. (Zie Baster Uitfp. I. Deel p. 129 fqq, tab. XI. f. 1—8. en de al-
gemeene Oeffenfcb. Mengelw. II. Deel. p. . B.]
(p) [De Pleer Pallas haalt hier den Encrinus by welke ik Zeelely vertaald heb; ea
zeer veel onderfcheiden is van den Encrinus van den Heer LiNNAius, als die een Zee-
fchaft is; Zyn Ed. ten onrechte onder de Rader-dieren (^f^orticelUj geplaatd, als zyn-
de de Noordfche Polypus van de Heer Pallas, zie de lyfl: der Plantd. pag. 455. en uit-
gez. Verhand. /. Deel p.98. tab. 2. f, A. B. De Zeelely is myns wetens nooit levend
gevonden , zie deszelvs befchryving en afbeelding , door den Heer Guettard Mem. de
I Acad, des Sc. 1756. d' Avila Catal. tom. III. tab. i. 2. B.]
plaatfl: worden , en misfchien zoude men hier de Aardmmien , de Bhed-
zuigers , de Aarswormen , en de PPdterwormen ; ja de Lintwormen konnen
voegen.
Derhalven zal ik de Zeerupfen , Zeeduizendbeenen en Zandpypen na elkan¬
der voordellen , op dat hunne juifte paaien , en wezentlyke kenmerken ge¬
vonden mogen worden , als het mogelyk is , en hunne verwandfchap blyke.
Uit de vergelyking van de zoorten der Zeerupfen , die ik hier na be-
fchryven zal, zal men het gellachts kenmerk redelyk vaft kunnen ftaaven.
De Zeeduizendbemen , by welker gedacht Linn/-êus eenige Zeemuizen ge¬
voegd had, en van welke hy zommigen onder de Zandpypen en OrgeL Cê-
raaien geplaats had , en de Zandpypen zal ik hierna verhandelen.
Alle de Zeerupsen , gelyk byna alle de gedachten der Zachtfchaalige ,
hebben een lang Ligchaam , dat met dwarsfche infnydingen verdeeld is , en
dus gelyk dat der gekorvene Dieren. De gedaante van het Ligchaam is
vierkantig , aan beide eindens diomp, naar agter naauwer, en daar is eene
kleine opening, die voor aars diend, in het voorde einde, komt de mond
voor, als eene zeer losfe gerimpelde opening, die in eene zakje uitloopt,
dat zoo het fchynt voor krop diend , in verfcheide zoorten ziet men aan
den mond verfcheiden voelers^ byhangzels^ en andere (g).
In byna alle Zeemuizen ziet men langs het geheele ligchaam eene vierdub-
belde rei van Fine eelt j es , uit een bondeltje hairtjes of bordeltjes zaamen-
gedeld. Aan wederzyden van den rug , loopt *er een , en een langs de
zyden des buiks , en in yder rei , heeft yder fneede ( zelv de kleinde det
üiterde eindens,) zyn kwadjes en yder kwadje heeft behalven zyn hairbos-
je , een vleesachtig bordelhairtje.
Behalven deze kwadjes hebben de Zeemuizen langs het ligchaam kieuwen,
langs den rug nevens de rugs kwasjes geplaatd, by yder ligchaams fneede
aan wederzyden een , op verfchillende wyze fraay uitgefneden.
De gedaante en het getal der uiterlyke deelen , komt in de meede Zee¬
muizen redelyk wel overeen. Maar de Schepper heeft echter hier ook eene
verfcheidenheid geplaatd en zy wyken , ( hoewel weinig ) van den gemee-
nen
Weinige Dieren zyn ’er, welker mond niet met het een of ander bycieraad om¬
geven is , dus zien wy de knevelbaarden in de viervoetige Dieren , welke in zominige
langer dan den kop zyn en in den Springer byna zoo lang als het geheele Ligchaam ,
in het Raaven gedacht maaken de hairige vederen die over de neusgaten leggen het ge-
Hachts kenmerk uit, en zyn in de Chmeas of Kaapfche Kaauw, zeer aanmerkelyk Czie
Briss orniih. torn. II, pag. 33. tab. 2. d’Aubent planch. 226. Houtt. nat. hid. K
Deel tab. XXXV.) in de Visfehen ziet men het zelve in de de vlinder Fisfehen^
en veele zoorten van Cabeljatm , Karpers , on?., met baardjes, de fnuit fcheeden
van verfcheiden infe<den zyn met lange harde haertjes bezet, gelyk Reaumur in hec
Doodshoofd getoont heeft ( Mem, des Sc. torn. II. tab. 24. /I 7. ) en in de Snuiivlin-
der ten klaarden kan gezien worden ; zelv heeft de Heer Lyonnet dezelve in de Rnps
gezien en afgebeeld. Zie Lyonnet. traité Anatom, de la Chen, tab. II, /I ö. B.]
IIL Stuk. B
( 10 )
nen regel van dit geflacht af, en de zoorten zyn,zoo door bet maakzelder
deelen , als door bet gemis van zommige werktuigen en uiterlyke deelen
onderfcheiden , zommige hebben maar enkele voetjes zonder pene eelt jes^
zeer weinige hebben geen baardjes. Zommigen hebben alleen het beginzel
VBn kieuvoen^ andere byzondere fchuhhetjes op den rug. Meer verfcheiden-
heden zal men uit de befchryvingen der zoorten konnen opmaaken.
Ook is de gedaante en evenredigheid van het ligchaam in verfcheiden
zoorten zeer verfchillende ( r ). Zommigen zyn zamengetrokken en byna
ei-rond, andere zeer lang, waarom zommige hen tot de Nereides of Zee-
duizendbeen gebracht hebben , Dezelve verfcheidenheid heerfcht ’er in het
getal der kerven of fneeden , niet alleen in verfcheiden zoorten , maar ook
in byzondere Dieren van dezelve zoort.
Men kan ook niet twyffelen , of ’er is eene overeenkomft , tusfehen de
innerlyke deelen van verfcheiden zoorten van Zeerupfen^ maar zommige
zeldzaame zoorten , welke my uit de Cabinetten der Liefhebberen geleend
waaren ter ontleedkunde te onderwerpen, waare tegen de goede trouwe
gezondigd. De zoorten echter welke ik ontleed heb , met elkander verge-
leeken , toonden dat de Zeerupfen door het algemeene geitel der Ingewan¬
den , en zoo verre overeenkwamen , dat zy alle eene vleefchige , vertee-
rende maag hadden, by de ingewanden^ die met een celachtig vlies, of be-
hangzels voorzien zyn , dat de groot e ader aan de fpyshuis in de lengte vait-
gehegt, allerwegen takken afzond, en dat het zenuw - en geitel, naby
dat der Rupfen komt.
In het algemeen komt het uiterlyk en innerlyk geitel der Zeemuizen , zoo
na aan dat der gekorvenen , dat zy dikwyls niet ten onregte Zeerupfen en
Zeeduizendheenen genoemd worden , en dus de gekorvene Dieren door
de Zeemuizen y Zeeduizendheenen en Zandpypen tot de Typ-Corallynen^ Tubu-
lariis overgaan , en dus in eene onafgebrooken rei i^et de Plant - Dieren
zamen hangen, (j) Zy
(r) [De Heer d’Aübenton en in navolging van hem, hebben de Heeren Pallas en
Gronovius , by hunne uitvoerige befchryvingen ook de maaten van de befchreeven Die¬
ren ten naauwkeurigftenaangeteekend , behoudens de achting welke ik die geleerden toe¬
draag , wil ik gaerne bekennen , het wezentlyke nut van deezen arbeid niet te konnen
zien, wyl men in geene bende een vaft punt heeft, waar men van afkan rekenen; want
van yder Dier heeft men ’er groote en kleine , en ik geloof niet dat ’er twee Dieren van
dezelve zoort , juifl even groot zyn, en men weet het uiterde groeipunt van een Dier
niet zeker; Indien men dat konde nagaan, dan zoude het veel nuts konnen zyn. B.]
(s) [ De verfchillen alleen van de 7.eeciuizendbeenen , door dien zy dien
ïoeftel van kieuwen hebben, welke de Zeeduizendheenen misfen; (waar van in ’t volgen¬
de Stukje breeder) en deze verfchillen weder van de Zandpypen^ daar in alleen, dat zy
niet aan hunnen koker valtgegroeid zyn; diO. Zandpypen verfchillen alleen van de Pyp~
Corallynen door hunne takkige gedaante, en groeibaar leven, dat hen tot de Plant-Die-
ren brengt, (zie de Lyfi der Plant-Dieren p. 97.) Indien men nu van de Duizendbeen
Jului Linn. Syfl, XIL p, 1064. tot de Zeemuizen overgaat, zal de rei van de Geror-
VENR tot de PLANT-DiEREW onafgebrookeu voortgaan. B.]
( 11 )
Zy leiden in Zee een zwervend leeven , en hebben noch hooien noch
kookers, gelyk de Zeediüzendbeenen, en vinden waarfchynelyk hun voed -
zei in het Zeewier (^Fuchs'), Hunne voortteeling is tot noch toe zeer duis¬
ter , en het geen men in de Jluweele Zeeslak heeft konnen zien , maakt
het onderzoek moeijelyk. Doch echter ziet men uit dezelve , dat zy bei-
deiiey kunne dog yder byzonder in de Zeemuizen heerfcht, daar de Zeedui-
zendbeenen QnZandpypen de Manwyfs natuur hebben, die zoo gemeen is on¬
der de Zachtfchaaligen , als ongewoon onder de andere Dieren (t).
De meefte zooiten van Zeemuizen , welke my tot noch toe bekend zyn ,
geef ik in dit Stukje , weinige , welke echter aanmerkenswaardig zyn , zal
ik in het vervolg geeven , met verzoek , dat in dien de Liefhebbers ’er ee-
nige bezitten , welke hier niet gemeld zyn , zy my dezelve gelieve mede te
deelen.
I. APHRODITA ACULEATA.
FLUWEELE ZEESLAK.
De eerfte die van deze eene goede afbeelding gegeeven heeft is Olaus
Jacob/®us (Deenfche Ferh. IIL Deel p. 88. tab. 88.) en noemde dezelve
Gouden JVorm (^Vermis Aureus^ Men vind ’er ook eene ruwe Figuur vaii
by Barrelier, Qicon» plantar, rarior. tab. 1284.) die haar grys bruins
Zeeworm noemt. Swammerdam geeft ’er geen beter af beelding van QByb.
-der Nat. pag. 902. tab. 10. ƒ. 8—16.) en heeft dezelve onder den naam
van PhyfaliSy die Rondelet reeds gebruikt had, ontleedkundig befchree-
ven , en noemd dezelve in het Hollandfch fluweele Zeejlak. Redi heeft het
ontleedkundige van onze Zeejlak^ die hy Zee- egel QHyJïrix Marina) noemt y
naauwkeuriger befchreeven. (Redi ohf. circ. anim. viv. intra. viv. Zie
opufc. Vol III. p. fqq. tab. 25.) wiens waarneemingen , ikftrakshier
en daar zal aantekenen. Eindelyk heeft Molyneux eene befchryving van
deze Zeefnuis gegeeven. (^Philof. tranfadt. Vol. 19. n^. 225. p. 405.)
De fluweele Zeeflak word ook by Ruisch ( Theatr. anim. L p. 23. b. 49.)
aangehaald onder den naam van Eruca Marina ^ pilis lateralibus aureis y coe-
TuleiSy viridibus iridis ïnftar fulgentibus prwditce Hyftrix Marina didtce ; dat
is , Zeeworm met gouden blaauwe en groene zy hairen , die blinken als een
Regenboog , en welke Zee egel genoemd word : en Dale noemd haar Zee¬
muis , en veele afbeeldingen van dezelve vind men by Seba ( Schatk. V il.
I. tab. 53. ƒ g. 3. tab. 90. fig. i. 2. Vol HL tab. S* M- 7* ) Ein¬
delyk
(/) [Zeer zelden, zoo ooit, ontmoet men onder de Viervoetigen , Vogelen, ViV
fchen , of gekorvenen Dieren , die beiderley kunne in een ligchaam vereenigen , zoo na-
mentlyk dat zy tot beiderley werk van Voortteeling bekwaam zyn zouden. B. ]
lïl. Stuk, B 2
C )
delyk heeft de zeer geleerde Heer J. Baster dezelve onlangs befchreevenp
cn afgebeeld. QOpufc. Subfec, torn. II, lib, IL p. 63 fqq, tab, 6. fig, 1. 2.)
De geleerde Linn/eus , die aan dit gedacht het eerll den naam van A-
phrodita gegeeven heeft , had in de voorige lütgaaven , alleen deze zoort
onder den naam van Aphrodita Nitens of fchitterende Zeemuis befchreeven ;
als ook in het regifter der Sweedfche Dieren (^Faun, Suec, L n. 1284.)
in het Cabinet van den Koning ( Muf. Adolph. Fredèr, Vol, I, 43. in de
Amoenit. Ac ad. Vol. I. p, 326. ) doch in de Xde uitgaave van het Syjl.
Nat. heeft hy dezelve met den naam van Aphrodita Aculeata onderfchei-
den (z/). Welke naam hy ook in de tweede uitgaave van Fauna Succica
n. 2199. behouden heeft.
By de geenen die aan de Stranden woon en ; heeft dit Dier verfcheiden
den naamen. De Hollanders viOQmQn het Zeemuis by de Engelfchen word
het met denzelven naam gedoopt ( Sea Moufe ') , in Noorweegen noemt men
het Güld Muus , en de- liefhebbers noemen het Zeerups ( v f
Deze zoort wotd in menigte op de zandige Zeegronden tusfchen Holland¬
en Engeland gevonden,^ en vooral aan de Weftkuften van Nederland al.
waar zy in de Lente volwasfen zynde , onder de Plat- Visfchen met Netten,
opgehaald word ,, men vind dezelve Zomers in menigte , Barrelier. en;
Redi zeggen , dat zy ook in de Middellanfche Zee gevonden word , ech¬
ter fchynt zy meeft in ’t Noorden gevonden te worden.
B E S, C H R Y V I N G
V A N D E.
FLUWEEL E Z E E S L A K.
FIG. 27. 28..
«
Het ligchaam is fcherp' toelbopend efrond', chic, van achter diindèr en
fcherper , de grootfte lengte is 4 of 5 Paryfche duimen , de Heer Baster
fpreekt van 7 duimen lang , welk ik echt^ onder zeer veele nooit gezien,
heb.
De buikzyde is platachtig , rimpelig,, en fcherp toeloopende en met voet¬
jes gevind. {^Fïg. 2.)
Aan^
\
[Dus ook Syfl, XII, p, 10S4. BI]
(i;) [Ik heb den naam van Zeerups voor de gefTachtsnaam gehouden^, en dè zoorr-
Baamen dezer Dieren naar het Latyn gevolgd, behalven deze eerde,- welke volgens het:
£atyn, gedoomde Zeemuis zoudQ zyn , doch hebbe onder de bynaameo-den naaiir^vani
SwAMMERDAPJ behoudeu., B. ]
I
( 13 )
Aan wederzyden heeft men gemcenelyk 40 of 41 voetjes. Dezer twee
eerfle zyn klein, pkt, en wat ftomp, en als uit het gehemelte voortka¬
mende, eenigzins ruig, maar zonder borftel hairen of baardjes, de volgen¬
de aan wederzyden is met een groot baardje , en de toppen van pas uitko¬
mende borftelhaartjes voorzien , tusfchen deeze ziet men twee vleesachti¬
ge baardjes y alsfprieten, drie of vier lynen lang; ftaande op een rond
knobbeltje, dat met een klein baardje van agter geteekend is.
De overige voetjes zyn dik , kegelaehtig , en rimpelagtig in het onderfle
middel met een baardje , of een kort , elsgewyfe vleesachtig doorntje met
een ftomp puntje, Zy zyn ook overdwars gerimpeld , en uit de rimpels
koomen borftel hairtjes.
De borjlel hairtjes zyn hard, zwart, en zeer fcherp, maar van de ne¬
gende tot de elfde rimpel zyn zy dunner. De naafte plooy is met fes
grooter en dikkere hairtjes bezet, van welke de agterlle de langde zyn.
De groote der voetjes neemt tot het tiende paar toe , maar de zeven eer¬
de zyn de grootfte, en deze zyn platachtig en van de een entwintigde nee-
men zy merkelyk af, zoo dat eenige der laatde ( zes of zeven } zoo dun
als draadjes plat en zeer dicht by elkander.
Vanhet twintigde paar tot het dertigde neemen de bordeltjes in grootte
en getal, af, zoo dat ’er aan de dertigde zeer weinig zyn, maar de volgen¬
de nog minder en teerder, aan de laatde zyn zy zacht, en aan het uiterde
is ’er byna geen ruwheid..
De Heer Baster fchynt de kleine laatde voetjes, die zoo zacht en naar
den aars of het dund einde van het ligchaam daan niet te hebben medege-
teld, en geeft dus maar 32 voeten aan onze Zeerups, Zomtyds ook is ’er
een of twee minder, en dewylmen in volmaakte zoorten , eenige zeer fyne
fprieten , op het ligchaam aan den aars vind , is het getal der voeten onze ¬
ker. — De fom der bordel haireu, by den Heer Baster opgeteekend,.
moet derhalven , om de vermindering aan de laatde voetjes verminderd
worden.
De zyden van het ligchaam {Fïg. 28.} zyn boven de voetjes in zoo vee-
Ie dwarsfche platte kwabben verdeeld.
Een weinig boven de voetjes , ryd ’er uit yder kwab een agteroverleg*
gend hêsje van zeer zagte hairen , die met een groene blaauwe koperglanli-
ge verw fchitteren , en waar door de zyden der Zeerupfen zich zoo fchoon-
vertoonem
Dicht aan zulk een hairbosje, ryd eene vleefige fpriet,. die bordelhairig,
is en lang , en gemcenlyk door het rugge vlies loopt.
Al wat men tusfchen de kwabben vind, en tusfchen de bosjes en voet¬
jes, is als de huid der Haayen, met kleine fcherpe puntjes, ruw en deke*
lig, door onregelmatig geplaatde zeer groote bordel hairen, die eenigzins-
fchuinfch op den rug daan, van ongelyke grootte en koperglanfig de hor¬
deis langs» de verheven zyden der kwabben , opgaande ^ leggen eenigzins
• m. StuL B 3. fchuinfchy.
( 14)
fchuinfch, en (laan kamsgewyze in bosjes, waar van de-kleinfre het verfle
af (laat , en met goud hairtjes hier en daar doorweven , de andere zyn in
viiiie grysgeele dikke zydc als verward. Het bosje dat naait aan de rug is
beltaat uit zes zeer groote en byna gelyke borllel hairen , en is digter en
meerder dan de andere met vlasachtige zyde omzet.
Dat vel van eene zydachtige natuur by de borllel hairbosjes , en vooral by
de grcotlle kwabben beginnende en over den rug van het Dier uitgefpreid ,
maakt een taay en doorgaand bedekzel, gelyk van zeer dun zeem, dat den
geheelen rug van het Dier bedekt, zoo dat ’er naauwelyks eene opening
voor de fprieten in den aars is. Dit vlies in de lengte doorgefneeden en
aan de zyden omgeflagen, Ichynt uit de kwabben, als uit zoo veel grond-
lleunen te ryzen , als uit welke de zydagtige llofte door het geheele bedek-
zel verfpreid word, en tusfchen welke ’er aan wederzyden een door¬
gang is.
Dit bekleedzel weg genoomen zynde , komt de rug bloot , welke in ’t
midden plat is , en na de zyden , door de verheven zyden der kwabben ,
ongelyk, deze verheven zyden, zyn overshands als tweelippig , de andere
hebben een kraakbeenige fchub.
De fchiibben zyn zeer dun, doorzichtig wit, kraakbeenig plat, met ge¬
heele randen, en met het middelpunt in den naad, die uit het middelpunt
na den rand loopt, vallgehecht, van de zevende infnydinge af beginnen zy
grooter te worden, aan de elfde zyn zy de grootlle, en byna rond; aan de
veertiende neemen zy af, de vyftiende is lang en loopt met een punt uit,
en lleekt met een punt boven den aars uit; en volgens de gewoone legging
der fchubben , zyn zy aan wederszyden op elkander geplaatll.
De gefchubde rug perken , komen met de takken , der voetjes van het
rugdekzel overeen ; tusfchen de drie eerlle fchubben aan wederzyden , (die
aan een breeder plooy valt gegroeid zyn , ) vind men geen dubbeld gelipde
zakjes.
De eerfle fchubben van het grondftuk, liaan over het tweede voetje,
de tweede over het vierde , de derde over het vyfde , en van daar llaande
dubbel gelipde zakjes over de voetjes , en derhalven de vierde fchub , over
het zevende voetje, de vyfde over het negende, de zesde over het elfde,
de zevende over het dertiende, de agtfle over het vyftiende, de negende
over het zeventiende, de elfde over het een en twintiglle , de twaalf de
het drie en twintiglle , de dertiende over het vyf en twintiglle , de veertien^
de over het acht en twintiglle, en de laatfte over het een en dertiglle.
Deze fchubben zyn geen kieuwen , want daar zyn behalvcn deze , be¬
ginzelen derzelve. De beginzelen der kieuwen Haan als dwarsfche kammet¬
jes, die aan den rand ingefneeden zyn, tusfchen de fchubben, en zyn dus
veertien paar , en in de dubbelgelipte zakjes naar achter en naar buiten ge-
plaatft.
Tusfchen de rug fchubben nellelen ’er dikwyls kleine Zeeduizendbeenen,
en
/
( 15 )
en andere Diertjes, Redi vond ’er ook byzondere Diertjes, die een hoofd,
een fnuitje, en Iprietjes hadden, en van achter in eene verdunde ftaart uit¬
liepen.
De mond van onze Zeerups is eene gerimpelde opening voor het derde
paar voetjes , uit den mond komen ( gelyk boven gemeld is , ) twee paar
heele kleine, en tusfchen deze ftaande fprietachtige voelers, en tusfchen de¬
ze Haat een loodrecht plaatje , als een hane kammetje , maar de rand is niet
ingelheeden.
De aars opening is klein , en aan het uiterHe van het ligchaam geplaatH.
De opening der Teeldeelen^ heb ik, wat moeite ik ook aanwendde niet
konnen vinden; en nooit heb ik een droppel van het water, het welkin de
ligchaamen der Zeerupfen altyd gevonden word , en waar in de eitjes der
wyfjes en de zaadmelk der mannetjes dryft, noch door den mond, noch
door den aars konnen uitpersfen. Egter vind men veel levendige Zeemui¬
zen , die zaamengetrokken zyn , en geen water in zich hebben , zonder
eenig teeken van kwetzing.
ONTLEEDING.
In geweekte kan het vel ligtelyk van de fpieren gefcheiden worden ,
vooral op den rug, als zynde aldaar teerder, en witachtig doorfchynende,
aan de buik is het grover en lederachtig en ondoorzigtig , zy hebben eenen
grooten toeftel van fpieren , vooreerft loopen ’er door het geheele ligchaam '
banden , die aan het zelve vaft gegroeid zyn ; aan de buikzyde is ^er aan
wederzyden een by de voetjes, die breed is en dik, twee fmallere in het
midden van den rug , Haan wat verder van elkander af.
Boven de voetjes , tusfchen de diepe of hoog uitfteekende plooyen der
zyden, ziet men korte fpieren^ die breed zyn en in de lengte leggen, en
onder deze leggen dt fchninfche ^ die fmaller zyn, onder deze zyn hollig¬
heden in de celletjes der zyden , in welke een gedeelte van den blinden
darm valt.
Andere fchuinfche fpieren leggen "er tusfchen de voetjes en de buiks ban¬
den , welke in die banden ingeplant zyn.
Voorts heeft men fpierachtige koorden , uit verfcheiden van elkander
ftaande bondels gemaakt , van den rug naar den onderbuik loopende , en
met lier aan den rand der buikfpieren vaft gemaakt , by yder voetje is ’er
een, dit maakt den onderbuik als veelhokkig, tot plaatfing van den blinden
darm.
De voetjes hebben hun eigen fpiergeftel , en de borftelhairtjes van yder
ftaan in bosjes als pinceeltjes , by den top van den langen elsgewyzen , ver¬
galden doorn , die met zyn ftomp einde in de holte van den buik ingeplant
is, en de beweeging der voetjes beftuurd. Dezen doorn zullen wy den fprie^
der voetjes noemen»
JIL Stuk. - Vau
( )
Van het (lompe eind der fpriet gaan ’er fpierkoorden , naar het vel , en
worden op eenigen ailland ingeplant. Indien men de fpriet by een maft
vergelykt zullen de koorden de touwen zyn. Door het zamentrekken van
deze koorden , kan de fpriet opgerigt , neergeboogen , en na agter en naar
voor getrokken , en dus worden de voetjes naar alle kanten bewoogen.
Die het binnenfte einde einde oprigten, zyn de meefte in getal, en die
trekken ook die voetjes naar agter , en zyn dus tot den gang van het Dier
nodig. Waarfchynelyk is ’er een vleesachtige fcheede voor yder fpriet die de
borftel hairtjes te rug trekt ; Een diergelyke fpriet is 'er tot de zylingfche
borftel hairbosjes , maar veel kleiner , echter gaat zy ook in den onderbuik
en heeft eenige fpierkoorden , ter beweeging der borftel hairtjes , een nauw¬
keuriger befchryving der fpieren zou meer tot een teeken van verwaand¬
heid , dan van nut zyn.
De huid en fpieren doorgefneeden zynde , vloeid ’er in de meefte Zee^
rupfen , ten eerften een lymachtig taay : troebel vocbt uit.
De rug in de lengte open gefneeden zynde , ziet men ten eerften de ypy r-
hiiis , welke ik in de eene vol vochts , en in de andere ledig en zamenge-
trokken , gevonden heb.
De maag , in het voorde gedeelte des onderbuiks gelegen , word door
eenen korten flokdarm^QdÏQ boven losis en een buik heeft, door middel van
twee fpieren aan den mond vaft gehecht , en met eene fpierachtige band is
dezelve van vooren aan de roggebanden vaft gehecht. De gedaante der
maag is plat , van onder dikker en van boven ftomp gekield , de voorde
opening gaapt , en gelykt zeer veel op den vin van een Grondeltje. De
bovenlle rand heeft twee knobbeltjes , en is als een verwulf , de onderfte is
vlakker en heeft insgelyks twee knobbeltjes, zy is van rondfom met het wit*
te vlies der flokdarms overtoogen. Aan de binnen zyde , van boven en van
onder, ziet men een lipje uit zagte hairtjes beftaande, tusfchen de fpieren
en den (lokdarm. Van agteren word de maag platter en loopt in een darm
uit.
De dofte der maag is vleesachtig kraakbeenig , met dwarsfche vezelen ,
hier van daan fchynt zy van buiten en van binnen geftreept. Deze doffe
is aan de zyden dikker, van buiten verheeven, vanbinnen een weinig hol,
en van agter loopt het in het darmvlies uit. De holligheid der maag is ge¬
ring loodlynig , en vertoond zig als een fpleetje , met een vlies gedekt , dat
na de zyden des darms met plooyen gerimpeld is.
De hardheid der dofte, en eenige gelykvormigbeid , doet de Holland-
fche Visfchers de maag der Zeemuis , het Zeemuize trulletje noemen ; en
zommige hebben my verhaald , dat zy dezelve braaden en eeten.
De darmen beginnen van het verlangde einde der maag en hebben de dik¬
te van een ganzen fchaft , rolrond en het agterfte eind loopt allengkens dun¬
ner, en den aars, beftaande uit een dun vezelagtig vlies.
Het verdunde deel der maag, word in de darm gevat , even als' de mond
der
C I? )
der lyfmoeder in de fcheede , het begin des darms , word vooral in m-
mengetrokken Zeemuizen in een dubbele kromte geboogeii , en deze krom¬
te legt tegens het agterfte der maag.
In zommige onderwerpen, hebbe ik den darm dan eens in het begin,
dan eens in het midden in eene groote zak zien uitloopen. In dezelve was
zeer veel maagvocht , en de zamentrekking van het eene gedeelte des darms
fcheen het ander dus uitgezet te hebben.
De darm is in de lengte gevind, met kleine darmtjes, ten getale van 19.
Redi heeft *er twintig geteld, misfehien is het getal onzeker. Aan de ag¬
terfte dunfte zyde word door het vliezige middelfchotjes aan de bekleedze-
len ingeplant.
De blinde darmtjes^ zyn in hun begin draadsgewyze , word daar na bree¬
der en dan weder takkig ingefcheurd , waar na zy weder zo dun als een
draad worden , en aan hun top eindigen zy met een lang zakje , zy wor¬
den alle tusfehen de loodrechte fpieren ingeplant, en vullen de rugge zak¬
jes met een groot takje van hun middelfte deel , daar na loopen zy met een
naauw halsje onder de korte zyde fpieren door , het overig gedeelte loopt
in de zyde hollen tusfehen de fpieren. Van vooren komen ’er zeer veel uit
het ingewand, en die hebben hun draadsgewyze gedeelte langer, dat ook
zyn moeft , om zoo veel te beter in de zakjes holligheden , en in het dub¬
belt gelipte zakje aan de rug te kooraen. De middelfte zyn veel korter,
wyl zy flechts , na de zyde holligheden loopen , en het laatjle blinde darm-
tje, word in het eerfte ruggezakje, tusfehen de dertiende en veertiende
fchub ingeplant. Verder heeft men flechts banden of dwarsfche vliesjes,
by yder voetje, het maakzel en inplanting dezer darmtjes, zoo als Redi
dezelve befchryft , is verzonnen en kan geen toets doorftaan.
De blinde darmtjes zyn aan den middeldarra vaft , en daar zy ingeplant
. zyn , zyn zy wat breeder , dan in het draadsgewyze deel ; en dus konnen
zy door den grooten darm opgeblaazen worden , en zyn ook geraeenelyk
met een zagt olyf kleurig bruin , of groenachtig zwart helder vocht vervuld,
’t welk ik geloof dat uit deeltjes van Zeewier door de maag vermaald , ge-
booren is; fchoon ik nog in de maag nog in den flokdarm ooit eenige fpys
gevonden heb. De regtheid en kortheid van den middeldarm word ver¬
goed door de breedte der byhangzelen ; want het vocht door de naauwheid
van den aars langer opgehouden , gaat in dezelve over en blyft daar , op
dat de voedende deelen konnen opgeflorpt worden.
De fpysbuis weggenomen zynde , dat moeijelyk gefchieden kan zonder
het breeken der ingewandjes, om dat zy tusfehen de fpieren doorloopen,
komt het zenuwftel voor het oog , waardoor de overeenkomft tusfehen de
Rupfen en Zeemuizen klaarder word.
De gemeene flam tusfehen de bandfpieren des bulks leggende en langs de
huid loopende, is een platte zenuw ^ in versfche Zeemuizen rood, en als uit
IIL Stuk. C twee
C
t(vea koordjes beflaatide , met knobbeltjes of knoopjes geleed ; van vooren
begint dezelve met eene dikke knoop, die twee takken heeft, agter den
flokdarm , yder tak loopt in eene zemm uit , die langs de randen der mond
loopt , en in het fprietachtig byhangzel ingeplant word. De overige lengte
heeft zes en twintig knoopjes, die byna even ver van elkander fl:aan;(be-
halven de twee eerile, die wat nader by zyn,) en deze komen juiil vlak ,
over de voetjes, het agterfte der zenuw eindigd in een dun Haartje uit ze¬
ven of acht knoopjes , die allengskens kleiner worden. Uit yder knoopje
kopmen *er twee of drie zenuwtjes , die langs de fpieren loopen , en het
merg word alleen door deze zenuwen , tot de naaft aanleggende deelen ge¬
bracht, en in zyn Hand gehouden, wanneer derhalven de Zeerups zig be-
weegd , word het ook in golfagtige bogten bewoogen , en het legt vry op
de huid van den buik.
Deze geknobbelde rugzenuw, hield Redi (misfchien door de roode co-
leur misleid ) voor den Ham van het bloedgeHel , en meende , dat de klei¬
ne knoopjes hartjes waaren.
Het bloedgejiel is moeijelyk na te gaan ; men ziet het beH in fiervende en
zeer versfche Zeerupfen.
De bekleedzelen der rug open gefneeden, vind men een vaatje met een
vocht, dat zomtyds troebel is, dit vaatje beHaat uit een zeèr dun vliesje,
iets dikker dan een draad , en is van booven aan het groote ingewand in de
lengte vaH gegroeid. Deze noeme ik den grooten ader, en van tusfchen
yder klein blind darratje, loopt een takje of adertje na de rug, de voorHe
adertjes zyn de langHe , om dat zy na de voorHe deelen der rug gaan.
Het voorHe deel, der grootHe ader, gaat van het ingewand,, en loopt
met een vernaauwde buis over de maag, verder is zy los en niet aange¬
groeid ; doch kan verder dan de flokdarm , wegens de tederheid , en de
digt by elkander liggende deelen , niet nagegaan worden , echter fchynen
de takjes boven den flokdarm zich in tweeën te verdeden.
Onder de ingewanden van den flokdarm af , door de geheele holte des
buiks, ziet men een ander vat, dat met lange takjes, na de voetjes gaat,
en i.fi de fpieren verdwynt. Dit vat fchynt eene verlenging van den ader
boven de maag te zyn. Iiidien het zoo is, kan men nkt twyflelen, of het
ader Zeerupfen is zeer eenvoudig, uit de ingewanden fchynt het
ill een voornaame Ham zaamen te loopen , welke aan alle de deelen takken
geeft. En dus , zoude dan het vocht uit de fpyzen , door de ingewandr»
wortelen van het groote vat ,, rechtflreeks naar de flagadeiiyke uiteindens
der deelen gebracht en aan het ligchaam mede gedeeld worden.. Dus heb¬
ben de Zeerupfen zoo min een bloedsomloop dan de Planten , in welke het
worteleinde als geheel aderlyk, het opgeflorpte fap door den flam in de
daar aan vafl zynde takken ( die men als flagaderlyk zoude kunnen aanmer¬
ken) voor Huwt. Welk fap dus tot voeding en groeijing der Plant dient,,
ter-
r
C ï? )
terwyl het ovetvloedige door de Pm* der blaaden uitwaasfemt (x), Wy
zullen hier na zien , dat het aderlyk geftel het zelve is , in de Zeeduizend-
beenen. Ik heb hier boven aangetoond , in welke order de Zeerupfm , Zee-
duizendbeenen en Zandpypen zaamenhangen , en hunne verwandfchap met de
Plant Dieren; en dezelve kan tot de gekorvene overgebracht worden , men
vergelyke flechts wat ik hier van gezegd heb in de Lyjl der Plant -Dieren ,
p, 14.
Wanneer men de Zeemuizen in het begin van den Zomer opend , zie
men zeer veele witte gekrulde , in elkander gewardde zagte draadjes , die
over het ingewand met zyne byhangzelen heen loopen, en dikwyls over de
maag, even gelyk in de Rupfen^ in veelen en zelv in de meefte volwasfene
heb ik deze draadjes in oneindig veele even groote greintjes , zoo groot als
Zandkorreltjes veranderd gezien , even als of het eitjes waaren , die ter
naauwernood aan elkander hangen, door de ligtfte behandeling brak dit
eyerketentje, en in zommige Zeemuizen, in welke zy misfchien ryper waa*
ren, liepen zy met ’t bovengemelde vocht in de eerde infnyding, uit. Ter
zei ver tyd echter, dat dit in veelen van allerley grootte gevonden wierd,
toonde echter zommigen geen fchyn van draadjes of eitjes.
In de maand Junius van 1765. vond ik onder een groot getal van vers-
fche Zeemuizen, de kleine vol- eitjes zoo groot als zandkorreltjes, met een
taay gomachtig vocht , in ftreepen en klompen zaamenhangende , en de
groote hadden tevens den buik vol met een vloeybaare, kleevende melk.
Men kan byna niet twyffelen of die graantjes zyn eyeren en de melk het
feaad vocht, en dus moet men deze voor mannetjes, en de eerde voorwyf-
jes houden. - Maar hoe deze eitjes en dit zaadvocht in de enkele hollig¬
heid van den buik gebooren worden, daar geen eyerned, of zaadvat, of
eenig ingewand daar toe dienende gevonden word in het geheele Dier, hoe'
deze
(a:) [Wanneer men den omloop der vochten in de Dieren en Planten befchouwt,
ziet men hier wonderlyke verfcheidenheden , in de Viervoedgeii en in de Vogelen , loopt
liet bloed, door de flagaders uit het hart, naar de aderen, die het zelve weder in het
hart te rug voeren, en het voedend fap , door kleine vaatjes afgefcheiden , word in de
Chylbuis en van daarin het bloed overgebragc. In de t'weejïagtige Dieren , in welke het
Hart maar een oor heeft, ontlallen zig de longs aderen in het hart, inde Kikvors-
fchen in het Hartsoor, en in de Salamanders in de holle ader, (zie du Verney Oeuvr,
Anatem, tem, II» p. 478. ) In de Fisfchen loopt het bloed uit het hart komende ia
de kieuwen, en word van daar naar alle de deelen van het ligchaara gebracht. In
de Rupfen is het hart zoo lang als het geheele lichaam , en geeft vleugelsgewyze tak¬
ken aan alle de deelen van het ligchaam, (zie Lyonn. trait. Anatom. &c. tab. F. f. r.
p. 104. en tab. XII, f. i. p, 412. &c. ) hoena dit aan de Zeemuizen komt, kan men
uit het boven gemelde nagaan, - Befchouwd men den loop der vochten in de Plan¬
ten, dan ziet men, dat de fyiie wortelbuisjes het ingeOorpte vocht opvoeren, aan de ge¬
heele Plant mede deelen , en dat het overtollige door de Pori der blaaden iiitwaasfemt ,
Zie Bonnet ufage des feuilles Mem, I. en Mem, F, tab, uit, vergeleken met Hales
Groei jende IFeegkunde IF, lioofdjluk, ) B. ]
lil. Stuk. c 2
( 20 )
deze eyertjes uit den buik koomen , hoe het zaadvocht aan de eytjes raakt
C daar geen teeldeelen voor handen zyn , en in het geheele Dier , behalven
de mond en den aars, geen opening toond) wil ik gaarn bekennen niet te
weeten, te meer daar noch door den mond, noch" door den aars, het zy
door drukking , het zy door vryving iets kan uitgedrukt worden.
Ik wenfchte dat ik meer van de natuur en levenswyze der fluweek Zee-
Jlak koude zeggen : Maar behalven hunne geboorte plaats , en hunne ipys
uit Zeewier beftaande, en hunne Rupfen gang, beneven de^zyborftelen of
doornen , met welke zy zich tegens de roofvislbhen befchermcn , weet ik
niets zekers. - Ik zal derhalvén tot de andere zoorten der Zeemui¬
zen overgaan, en eeril die aanhaaien, die met deze door de rugfchub-
ben, en gebrek van kieuwen en verder zaamenftel overeen koomen.
2. APHRODITA SQUAMATA.
D E
GESCHUBDEZEERUPS.
De groote Linn/eus is de eerfie die melding maakt van de gefchuh-
ie Zeerups, QSyft. nat, ed, X. p, 655.) en heeft ’er eene duidelyke be-
fchryving van gegeeven , welke hy benevens de voorgaande alleen fchynt
gekend te hebben (z), de Heer Baster heeft dezelve géb^éld (^Opufc*
Subfec, Vol IL lib, 3. tab, 6, f. 5.) welke echter aan de onze, (die
toen reeds in 't koper gebragt was, wanneer het laatfle boekje van dien
geleerden Heer in het ligt kwam,) geen nadeel zal toebrengen.
De Heer Linn/eus zegd, dat deze zoort in de Zee leeft, en ik weet
dat zy niet alleen in de Zee, die Holland en Engeland omfpoeld, maar
ook in het vlottende Zeewier van de Krooszee en by de Kaap de goede
Hoop gevonden word. Zy kruypt langs de Zeewieren eri Blaas- coral) y-
nen, en op den grond der Zee, zy is echter niet zeer gemeen, ik kan
haar fpyze zoo mm, als die der voorige bepaalen.
C2) [ In de Xllde iiitgaav heeft de Ridder LiNNiïius vieK zooren aangeteekend , de
jiphrodita Aculeaia^ welke hiervoor befcbreeven is; de Aphrodite Scabra^ welke de
Aphrodita Lepidota is van onzen Schryver; de Aphrodita Squamata , welke deze is; en
eindelyk de Imbrkata welke de Heer Linn/eüs zegt, 36 fchiibben en dus 18 paaren
te hebben, en by onzen Schryver niet is aangeteekend, misfchien eene verfcheidenbeid
der gefchiibde. Zie Linn. Syjl. XH. p, 108+. B.]
BE-
c 21 )
BESCHRYVING
1
DER.
GESCHUBDE ZEE Px UPS.
FIG, 29. a — d.
Het ligchaam is op zyn langft een duim, langplat enin deelen afgefchei»
den en met fteeltjes gevleugel. (^Fig, 29. b,)
Deze fteeltjes zyn 25 in getal, (^Fig, 29. d,^ krom en plat, met een
loodrecht ftaand in tweeën gedeeld kammetje, en gewaapend met ftyve
als vergulde hairborftels, en alle aan den hafis met een vliesachtig haiit-
je gemerkt.
De fchubben bedekken den geheelen rug; {Fig, 29. a,) zynde 12
paar, alle plat, (c.) en door gryzc puntjes ruw, en van buiten met eene,
kleine ruimte van de fchyf, aan de rugknobbelties boven den bafis der
quasjes , daksgewyze over elkander leggende , de eerfte zyn klein en
dwars eyrond, de meefte zyn, lang en leggen fchuinfch, de twee laatfte
hebben de gedaante van een nier , en bedekken den ftaart. - Alle be?
ftaan zy uit eene kraakbeenige plaat , welke onder een dubbeld vlies fchuild ,
het bovenfte vlies is geftipt , en van vooren gladder , het onderjle is dun en
^ geheel glad. ^
' Uitgënoomen het tweede en derde paar leggsn de fchubben overshands ,
dus legt het eerfte paar op de eerfte fneede, het tweede op de derde, het .
derde op het vierde , het vierde op het vyfde , enz.
De infnydingen tusfehen -de fchubben zyn by de quasjes aan weder
zyden met een vleesachtige fpriet gemerkt. De rug is dwars gtftreept.
De mond van het Dier is zaamengetrokken voor de eerfte voetjes en de
boven lip heeft drie tepeltjes, boven welke een wratje ftaat, dat aan we-
derzyden een dubbel hairtje heeft. Dus verhaald ook de Heer Linn/Eus,
en dus heb ik het in de meeften gezien. Edoch in zommigen heb ik bo¬
ven den mond twee dikke fprieten gevonden , tusfehen welke ’ef eene klei¬
ne onpaare en buiten by de fprietjes een dubbel dun fprietje. De Heer
Baster fpreekt van zes fprjetjes, van welke ’cr twee grooter en dusfchynt
hy de kleine tusfehen de groote vergeeten teiiebben.
O N T L E E D I N a
Het dunne witte huidje , gaat lichtelyk van het geweekte f gchaam , de
•buik word ter zyden door loodrechte fpieren iu veele hokjes afgefcheideir,
gelyk in de fluweele Zeeflak.
' ilL Stuk. C 3 Ite
( 22 )
De is in zaamenftel en gedaante gelyk aati de voorige, maar
platter, en eindigd van agter met een vliefige trechter y van vooren is zy
aan Jlokdarm gehecht, die van binnen zeer ruig is. In de doorgelhee-
den maag zag ik , dat de rand der voorde opening vier tanden had , die
kraakbeenig, bruin en fcherp waaren, en met hunne puntjes in den flok-
darm uitftaaken.
De rechte darm , die zeer dun is , is van het begin tot over den helft ge¬
vleugeld met 9 byhangzelen , die overal gelyk zyn , en de meefte aan de
punt in veele deelen gedeeld , en worden aan den bafis der kwaftjes of
deeltjes ingeplant.
Dus is *er eene groote overeenkomfl: , tusfchen de ingewanden en uiter-
lyke gedaante tusfchen deze en de voorgaande zoorc.
3. APHRODITA LEPIDOTA.
DE
' D O N S R U G.
Dit Diertje is in zyn zoort zeker van het voorige onderfcheiden , fchoon
het moeijelyk te onderfcheiden is , om de overeenkomfl: van alle de deelen.
De geleerde Baster fchynt het afgeteekend te hebben. ( NatuurL Uitfpann*
Vol I, Hb, T. tab, 4. ƒ. 3. A-— C.)
Men vind in de Zee tusfchen Engeland en Holland, deze zoort in me¬
nigte, en zy is aan de in de lengte loopende zwarte ftreep ligt te ken¬
nen.,
BESCHRYVING
DER
D O N S R U G.
FIG. I. 2.
Zy is kleiner en platter y anders gelyk de andere.
De zes en dertig paar voetjes (^Fig. 2.) zyn langer dan in de voorgaan¬
de zoort, en blykbaarder gedeeld, en met geelachtige dunne^hairtjes om¬
zet. Voorts als in die aan de bafis .met een elsge wy ze hairtje gemerkt, en
aan de rug met een langachtig fprietje, dat aan zyn punt zwart is, behal-
ven aan de gefchubde deelen ontbreekt, dog aan de agterfte deelen zeer
lang is,
De
’( 23 >'
De rugfcbubben {Fig* go* h,) 14 paaren in getal zyn eirond zeer fyn
gedipt, en meteen fchyfje boven de voetjes aangegroeid, plat over el¬
kander leggende, de geheele rug over dekkende, als een doorgaand fchild,
dat met eene breede zwarte band , doorftreept is.
De tien eerde paaren der fchubben , leggen op de overhandfche infny-
dingen , maar de overige leggen op yder derde. Zomtyds ontbreekt het
veertiende.
4. APHRODITA CHIRRHOSA.
D E
f •
G E S P R I E T T E Z E E M U I S.
Ik maak geen de minde zwarigheid om dit Diertje voor eene byzondere
van Zeemuis te tellen, fchoon ik het flechts uit een onvolmaakt zoort
kenne.
De geleerde Heer Gronovius heeft het my medegedeeld en verhaald ,
dat het uit de Noordzee kwam. Het heeft zoo veel overeenkomd met de
voorige, vooral met de Donsrug , dat ik lang getwyifeld heb, of ik het
niet voor eene zoort, die ouder en bedorveii-^was , konde; maar het by-
sonder maakzel der voetjes , nam die twyffeling weg.
BESCHRYVING
DER,
GESPRIETTE ZEE M U I &
FIG. 3—6;
Het ligchaam is zeer teêr, lang, dun en overal even breed fpelrondagtig
plat, en dus na aan de Zeeduizendbeenen komende.
Aan wederzyden zyn ’er 35 platte lange voetjes, die^aan hun uiterde
gefplitd zyn , ( Fig. 5. 6. ) bet hovende deel is korter, beide zyn met eem
quadje uit bruingeele hairtjes bedaande, (Fig, 6. e. d.) omzet, die aam
het boven eind langer zyn QFig, 6. e, ') maar aan het onderde meerder in>
getal. ( Fig, 6, d.')
’Er leggen 1 1 paar fchubben op den rug , ( Fig* 3. ) die platachtig zym
cn rond , en met hun voorde deel boven de voetjes vadgehecht. 5. a,))
IIL Stuk, Aan^
f
. C 24 )
Aan de agterfte rand waaren zy ruuw en bruin getand, en in deze, welke
ik befchryft als blaasjes opgezet.
Het eerde paar 'fchiibhen legt op de derde ligchaains verdeeling , het
tweede paar op de derde, en de volgende op de deeds derde volgende
verdeeling.
De voetjes zyn naakt , en hebben naar de rugzyde eene lange fprlet ,
6, c.j die als eene draad uitloopt, meteen zwart dik puntje. —
De drie eerde paaren, die zeer klein zyn, hebben ook kleine fprietj^s, de
agterde ( Fig. 3 en 4. ) zyn integendeel zeer lang ; doch de gefchubde
deelen hebben geen fprieten.
De mond daat tusfehen de vier voorde voetjes ^Fig, 3. 4. ö:.) en fchynt
met vier fprietjes gebaard te zyn, van welke de twee middelde de langde,
en als zwarte draaden zyn. •
ONTLEEDING.
In de boven befchreeven Zeemuis was de maag alleen kenbaar. — Deze
was vleesachtig plat, en hing aan een vliedge dokdarm, van binnen had
zy eene witte rok en was in den dokdarm ingevoegd , hebbende aan we-
derzyden twee digt by elkander daande , kraakbeenige , dekelige tan¬
den.
‘ Het witagtig en de verwen der regenboog wederkaatzend huidje, was
dunder dan in eenig ander zoort.
Thans volgen die Zeerupfen , welke geen fchubben hebben , maar zeer
fchoone naakte kieuwen, die langs den rug leggen, waar door zy van de
voorige onderfcheiden zyn.
I
5. APHRODITA FLAVA.
D E
G E E L E Z.E E R U P S.
Dit allerzeldzaamd Dier geev ik uit uit de verzameling van den Heer J.
*A. ScHLOSSER , Beroemd Geneesheer te Amjlerdam , Lid van het Koninglyk
Gemodfehap te Londen , die my gundig toedond het zelve te befchryven en
te laaten afteekenen.
Deze zoort , door haar hair , en fchoon kieuwen gedel zoo aanzienelyk ,
en by geen Schryver , . myns weetens , aangehaald , is een inwoonder der
Krooszee* Die, welke de beleefde Heer Schlosser, ter befchryving ge¬
leend
\
1
( 35 )
«
leend heeft, was aan het Anker van een Koopvaardy Schip, dat naar d©
Kuil van Bengale fteevende, in het jaar 1758 , gevonden.
Eene kleinere geele Zeerups heb ik naderhand, in de verzameling van
den Ed. Heer van Hoey, Scheepen m Stads DoStor in ’'s Gravenhagen
gevonden , die dezelve met andere zeldzaamheden van Ambdine gekreegen
had.
In deze zoort was geen fchyn van die rugfchubben, welke wy in de voo-
rige zaagen (a). Hier ziet men in tegendeel zeer volkomen kieuwen, die
bloot leggen , en van welke men in de voorige ter naauwernood ruwe be¬
ginzelen vond. De voetjes fteeken in de geek Zeerups zoo niet uit, zy zyn
niet ook met ftekels gewapend, maar met een groot kwaftje van zeer zacht
hair, benevens een fprietje, dat vleesachtig is, dat ook aan de rug kwart¬
jes uit dergelyke hairtjes bertaande , gevonden word. De gedaante van
deze Zeerups komt meer met de volgende , dan met de voorgaande over-!
een , doch de evenredigheid van het ligchaam , is tusfchen beiden in 4
voorts heeft dezelve alle de eigenfchappen van het geflacht. Door zyne
Jprieten komt hy by de fluweek Zeejlak , en het kuifje agter de fprieten ,
brengt hem tot de geknobbelde ^ en tot de platte Zeerups, die hier na vol¬
gen zullen, maar de Jlaart fiyltjes zyn hem alleen eigen; ten minrten, ik
heb dezelve aan geen andere bekende zoorten gevonden.
BESCHRYVING
DER.
geele zeerups*
FIG. 7— II.
De afbeeldingen en vooral de zevende toonen juirt de grootte van die ,
welke de Heer Schlosser bezit ( ^ ). De lengte dezer was vier duimen
en
(/?) [Indien het aanwezen, of gebrek van Rugfchubben eenig onderfcheid in de
2oorten van dit geflacht maakt, behoorde myns bedunkens , de fiuweele Zeejlak den
overgang van de eene tot de andere Verdeeling te maaken; want de fchubben zyn
vooreerft niet zigtbaar, dan naar doorfnyding van het ruggenvel ; ten tweeden,' zyn
deze fchubben niet altyd aanweezig. In de fiuweele Zeejlak, welke ik geopend heb
waaren zy niet, en in derzelver plaats lagen geplooidde en gefronfelde vliezen, die,
met een vetvlies (^cellulofaj aan de rug en aan de zyden vafl: gehecht waaren. B.]
(^) [De afbeelding is wat grooter, dan de wezentlyke Zeerups, welke wylen
den Heer Schlosser bezat , ook zyn de zyde hairen zoo lang niet in het voorwerp
zelv, doch hebbe dezelve zoo lang laaten teekenen, om des te beter de penceeltjes
der voetjes te onderfcheiden. B.] , !
IIL Stuk. D
( 2<5 )
eii zes lynen , eti die der andere , welke ik gezien heb , was omtrent twee
en een halve duim.
Het ïigchaem is plat van boven verheven (^Fig, 7. ) van onder vlak , ge¬
heel door dwarsfe infnydingen, die in de zyden dieper zyn, of gelyk de
Rupfen , geringd.
Deze verdeelingenwaaren indegroote ten getale van 40, in de kleine 35,
en aan de zyden verheeven rond , en voor aan de buik , als met een plooit¬
je vermeerderd , aan de rug wat breeder. — De twee eerfte dezer ontbree-
ken van vooren , als in de rimpelige opening der mond verzwolgen , het
derde en vierde fluiten de mond in , en loopen van onder zaamen.
De opening der mond (^Fig, 8. a,^ is rimpelig en door de eerfte ver-j
deelingen, als met vier plaatjes ^ en de twee middelfte plaatjes, zyn in de "
lengte verdeelt, de mond loopt in den jlokdarm uit, welke los en als een zak
is, in welke men de opening der maag ziet: deze is twee lippig en fteekt
met een dikke plaat , als een tong uit.
In fteede van voetjes, geeven de verdeelingen , aan de zyden meer uit*
fteekende, een plat, eenigzins overgeboogen hmsje uit zeer dunne zwa-
velgeele hairtjes beftaande ontrent 4^" lang , met een velachtig baardtje 2j
lang , dat tusfchen de hairtjes in ftaat.
Behalven dat, vind men in yder verdeeling, naar de rug aan wederzy*
den een kringetje dat dwars eirond is, gerand, en als vereeld, geel, gee-
ïe hairtjes uitgeevende, in natuur en grootte gelyk aan de zy kwaftjes,
maar zo dik niet en alom verfpreidt , en als aigretjes uitwykende, waar door
de zyden van het Dier hairig fchynen.
Uit yder rug kringetje komt behalven dat, een fprietje af lang, van on¬
der met een zwart adertje befchilderd en tegens den rug leggende..
Zes en dertig paar kieuwen leggen ’er in een dubbele rei, op yder ver¬
deeling ’er twee leggende, (behalven op de drie eerfte kleine.)
Yder kieuw CFig* 10. a. ) is gelyk aan een vaaren blad dat nog niet geheel
uitgefpreid is, het gelykt namentlyk een driehoekig plantje, dat in dezelve
vlakte driemaal gevleugeld is. - De laatfte vleugeltakjes zyn hairig,
bruin , en ftrekken na de binnenkant der kieuwen na den rug toe , waar¬
door het vlokkig fchynt, (Fig. 10.) en de groote takken worden ook van
die zyde minder zichtbaar. - - De onderfte van de binnenzyde der vin¬
nen , die van de gemeene ftam afkoomen , is in alle de kieuwen eenigszins
krom, de andere zeftien in getal, ftaan byna tegen elkander over, en de
drie onderfte zyn de voornaamfte , de andere neemen fcftielyk af..
De kieuwen groeijen allengskens tot het dertiende paar , van daar blyven
zy even groot , tot het zes en twintigfte , en neemen dan af, zoo dat op
een na het laatfte paar zoo groot is , als het eerfte , en de drie laatfte worden
kleiner.
Die verdeelingen, die wel geen kieuwen, maar echter pinceeltjes heb¬
ben , de eerfte en tweede van den rug namentlyk zyn met een byzonder
fle-
Car)
(lOTaad als een getooid, (Fig. 7. a. Fig. 9. b.) dit is driehoekig,
plat, aan de opperlte rand dubbel getand, en aan de onderzyde is het met
een breede vlakte , ’als eene Slakken voet voorzien, en legt met een los
puntje tusfchen de tweede en derde verdeeling.
Voor dit kuifje ziet men twee baardjes (Ftg. 7. 9. a.^ a^s fprietjes,
welke men waarfchynelyk als fprietjes van de eerfte rug pinceeltjes moet
aanmerken , waar door deze zoort by de fluweele Zeejlak komt.
De flaait der geele Zeerups eindigd met een vorkje ( Fig. 7. 8. h. b. )
uit twee rolronde ftompe dicht by elkander llaande ftyltjes beftaande , wel¬
ke ik in geene Zeerups meer gezien heb.
De verw van het geheele Dier is , gelyk gezegd is , geelachtig of gelyk
de blonde hairen, met welke men Fenus fchilderd, waarom ik dezelve de
geele Zeerups genoemd heb.
De verw van het ligchaam is als die van het vel van een handpalm , en
dergelyke ftreepen doorploegen ook het vel van het Dier aan debuikzyde,
en den rug tusfchen de kieuwen. - Verder loopt ’er over den onder¬
buik eene flaau we ftreep , in de lengte , en midden op den buik vind men
op yder verdeeling loodblaauwe vlekken, die geen ftreepen hebben. De
groote takken der kieuwen zyn witachtig en de kleine zyn bruin.
In de hier befchreevene groote was het maakzel van de negende en tien¬
de verdeeling aanmerkelyk ; als die aan de linker zyde door eene^ toege¬
groeide verdeeling vereenigd waaren , en maar een aigretje of kwaftje had¬
den , terwyl op de rug en aan de andere zyde alles dubbeld was. In de
kleine zoort heb ik niets dergelyks gevonden.
Ook was het veertiende en vyftiende paar kieuwen van de regter zyde
zeer byzonder, door hunne zamentrekking en kleinheid. Maar dewyl het
waarfchynelyk is , dat het levende Dier deze deelen kan uitzetten en za-
mentrekken , gelyk men dit in de kieuwen ziet van de Zeeduizendbeen , die
die in een fchulpen koker woond, zoude het konnen zyn, dat in het fier*
ven deze kieuwen noch zaamengetrokken flyf geworden zyn.
Ik weet niets meer van dezen Zeerups, Het zamenflel der mond , doet
my gelooven , dat de maag door vryving werkt. De ontleeding zoude miS'
fchien andere aanmerkenswaardige zaaken ontdekken , maar de koftelykfle
en zeldzaamfte ftukken uit de verzameling, daar aan te onderwerpen waa-
re een wanbedryf.
D £
IIL Stuk.
6. APHRO-
t •
Cfl8 )
j;
6. APHRODITA CARUNQÜLATA.
GEKNOBBELDE ZEERUPS.
' Het is zeker deze zoort, welke Seba heeft willen aanduiden , ( Thefaur.
Vol. IL tab. Si. fig. 7.) en^Siehypag. 3T. noemt, Zeeduizendbeen van
Amboine y en dus dezelve, welke Linnaeus l^ereis Gigant e a of groote Zee*
duizendheen noemd, en welke hy zegt (ten onregte echter) dat drie reyen
, met kwa/ijes heeft,
Wyl nu de afbeelding van Seba zeer ruw is, en men nergens eene goé¬
de afbeelding van dit Dier vind, heb ik, om de natuurlyke hiftorie der
Zeerupfen op te helderen , nodig geoordeeld, dit gebrek te vervullen , door
dezelve te befchryven en af te beelden.
Seba zegt , dat dezelve uit de Kroos-Zee koomt ; 't geen ik niet tegen-
fpreek, - Maar de beleefde Heer Dury , Voorzitter in het Genoodfehap
" der Natuur- Minnaars te London , heeft *er my eene gezonden , die hy met
andere Zee-Dieren van ’t Eiland Antigoa gekreegen had. Dus kan ik met
meerder zekerheid zeggen , dat het een inwooner van de Americaanfebe-
Zee is. Het is waarfchynelyk, dat dezelve gelyk alle de andere vry in Zee
leevt , en de vierdubbele rey van hairkwaftjes, langs het ligchaam ftaande^
maaken het Dier onbekwaam om ergens in te kruipen.
De lengte en tederheid van het ligchaam , doen deze en de volgende tot
de Zeeduïzendbeenen komen; maar de kieuwen, de buikkwaftjes en hair-
b, osjes op de rug, brengen het zelve tot de Zeerupfen y de dunheid van het
hair en deszelvs verw , gebieden hem op de geele Zeerups te volgen. Ook
lieeft hy gelyk die , een kuifje aan het voorfte deel van het ligchaam. - -
In gedaante is hy zeer gelyk aan de volgende zoort, doch verfchild van de¬
zelve, door het gladde en duune vel, en de dunne hairtjes aan de voetjes,,
in plaats van welke , in de volgende zoort doorntjes zyn of fty ve borftel-
hairtjes , gelyk in de fiuweele Zeejlak , als ook door de kleinheid der kieu¬
wen, en dat de baardjes, in de buikvoetjes niet gevonden worden ^ het
geen aan deze zoort alleen eigen is.
r
r ^
( 29 )
• *
B E S e H R Y V I N G
" V A N D E
GEKNOBBELDE ZEERUPS.
FIG, 12. 13.
t
• Ik heb de eene 9 duimen en de andere byna 14 duimen lang gevonden,
De grootfte dikte der laatfte was als een Mans vinger, en de evenredigheid
van het ligchaam, was als die der gefnuitte Zeerups, QFig. 14. 15.) af-
gebeeld.
Het ligchaam was ditn platachtig vierkant , aan den rug wat verheven
rond, van onder met eene fiaauwe voor doorfneeden, en diep en ge¬
korven.
Daar waaren meer dan negentig verdeelingen aan , beiden ontbrak de
punt van de ftaart.
In fteede van voetjes was aan yder verdeeling aan de buikzyde een tepelt¬
je , dat een dwars geplaatft kwaftje droeg , uit zeer dunne geelachtige hairt-
jes beftaande. (ivg. 13.)
Aan de rugzyde (ivg. 24,) was -een dergelyk kwajlje van andere hairt-
jes , om welke een gerimpeld ringetje ftond , en uit welke van achter een
elsgewyze hairtje rees als een baardje , dat ik in de buikkwasjes te vergeefs
zocht,
De rug kwaftjes zyn in geen regte lyn geplaatft, maar wyken overs-
hands naar de buikkwaftjes uit , dat byzonder is.
By yder rugkwaftje is eene kieuw die zeer takkig is en met knobbeltjes
tegen het kw^je van agter aan legd, en het laat een gekamd takje naar de ■ ,
zyden vallen. , ^
. De mond is in de vierde verdeeling rond en gerimpeld ( Ftg. 13.}^®
bovenfte verdeelingen loopen in dezelve, en,ontbreeken dus aan hun on-
derfte deel , tusfehen deze loopt eene tweelippige ftreep , die aan de punt
met die baardjes uitbopt, waar van de middelfte de langfte is. (^Fig. 12.)
Op de rug agter deze fprietjes is ^er een knabbeltje of eyrond ligchaam
(Fig. 12,) dat plat is en aan wederzyden geftraald met zeven plaatjes, die
eenigzins gegolfd zyn. En dit fchynt in plaats van het kuifje van de voo-
rige en volgende zoort^ te dieren. Dk ligehaaratje is by Seba zeer wel
afgebeeld.
De verw van het geheele Dier fchynt graauwachtig wit geweeft te zyn.
De huid is teer, glad, met een dun opperhiiidje , dat blaauwachdg wit is,
en de kleuren wederkaatft , overdekt, en van onder flaauw geftreept.
^ HL StuL Ds ONT*
C 3 0 ')
u
ONTLEEDING.
De nuxag alleen is door haar fraay zatncnftel aanmerkenswaardig, en die
heb ik met een gedeelte van het ingewand geheel gevonden.
Zy was vleesachtig, bultig, en gelyk aan een omgekeerd nienfchen hart,
van onder met haar agterile deel vall gegroeid , van vooren met den ilok-
darm vereenigd.
De Jlokdarm was uit een dik vlies zamengefteld , en als een trechter , van
binnen wat ruw , en van buiten naar de mond met in de lengte loopende
plaatjes zaamengetrokken.
In de Jlokdarm ziet men het vleesfige dikke eyronde deel der maagy dat
van vooren een tepelagtige vereelde en geplooide opening geeft.
Van deze opening begint de holligheid der vleefige maag, die plat is, en
met grovere plooyen van den vereelden binnenften rok , doorweven , en
door een kwabbetje^ dat uit het binnenfte deel der maag ryft in tweeën ge¬
deeld en byna gevuld. '
Dit meer vleefige deel der maag is van agter als fchuins geknot , en geeft
twee dikke plooyen , die om de gaping der holligheid Haan , en fyn ge-
flreept zyn. - De binnenfte dezer plooyen loopt met een plat kwab-
betje naar den mond der maag , is van buiten dikker , en hangt vry in het
trechtersgedeelte der maag.
Deze uit een vleesachtig vlies zamengefteld , in los, van binnen
ruw , en naar de portier der maag in de lengte gegroefd.
De portier is geboogen , en fteekt met twee lippen in den darm uit.
De darm legt los , is gekronkeld , en loopt onder den portier naar voo¬
ren, heeft geen byhangzels, gelyk ik ook niet geloof in de twee vol¬
gende.
De zemw Jlam is een dubbelé witte ftreep , onder de fpysbiiis tusfcheil
de fpieren in de lengte loopende, dikker dan een draad , een flaauwe knoop
makende by yder verdeeling , en uit yder knoop, komt aan wederzyden
een regt zenuwtje. ^
x
\
7. APHRO-
( 3ï )
7. APHRODITA ROST RAT A.
D E
BREEDSNUITIGE ZEERüPS.
De meergemelde van Hoey, heeft de vriendeFykheid gehad van
dit Dier ter befchryving aan te bieden, en onlangs is ’er een grooter
zoort in het Cabinet van Z. H. D. den Prince van Oranje ge¬
bracht*
Men vond het in de Kroos- Zee en komt meeft uit Amhdim^ of het vry
in Zee leeft, dan of het daar fchuilplaatfen heeft, kan ik zoo min als van
de andere bepaalen. Het eerfte echter is het waarfchynelykft , wyl het ge-
meanelyk met Amboinfche Vifchjes overgezonden word , en dus waarfchy-
nelyk met dezelve gevangen. Dat het ten minften in zyn eigen koker woo¬
llen zoude, verbieden de gedaante en de fchikking der Werktuiglyke dee-
len , te gelooven.
Deze zoort verfchild van de voorgaande, (met welke 'het echter in de-
algemeene gedaante overeenkomt,) door dien zy in den eerften opflag
ruw leder fchynt, dat dik en ongelyk is, als ook door de uitfteekende
voetjes ter zyden , en dat dezelve een baardje hebben; en niet met een
zagt kwaftje, maar met een bondel ftyve borftelhairen eindigen; als ook
door de grootte der kieuwen , en andere kleinigheden
B E S C H R Y V I N G
DER.
BREEDSNUITIGE ZEERUPS.
jF/G. 14—18.
De Zeerups^ welke tot befchryving en afteekening gediend heeft, was-
acht Paryfche duimen lang. De grootfte breedte was een half duim en de-
dikte een vierde lyn, maar dat zy grooter worden, toond het voorbeeld
dat in het Cabinet van Zyti Hoogheid bewaard word, dat meer dan een
voet lang is , en meer dan een Mans duim dik aan zyn breedfte einde..
Het ligchaam is vierkant platacbtig en zoude overal vlakke zyden heb¬
ben , waare de rug niet verheven: rond ,, ( Fig,. 1 4. ) van vooren is zy
J II Stuk. ftomp.
flomp , en word van de helft der lengte af, geheel geringd of met infny-
dingen verdeeld. *
De volmaakte verdeelingen bedraagen in de kleine Zeerups 66 , en in de
grootte 55, de groote zyn op het midden en na vooren, en de overige
neemen met de dikte van het ligchaam af, (Ffg. 14. 15.) gelyk in meeft
alle gekorven Zee- Dieren plaats heeft.
De voetjes ( Fig, 17. c. ) zyn tepelachtig gerimpeld , en als omgefla-
gen, en eindigen met een bosje dikke, zeer ftyve bronsachtige borjlelhai-
ren , van ongelyke grootte , ten hoogden acht , van onder hebben zy een
vleesachtig puntje , ( Fig, 17. ) dat als een els is , en byna als het
klaauwtje van een Rups.
De kwajijes op de rug {Fig, 16. 17. Z?.) ftaan in eene rechte rei, dicht
by elkander zyn rolrond , bedaande uit dunne dyve hairtjes , die roed-
kieurig zyn, in eene ronde rimpel van ’t vel ingeplant, uit welke ook een
vleesachtig baardfe ryd tusfchen de hairtjes der penceeltjes.
Dq kieuwen (^Fig. 16. 17. zyn met een klein deeltje om de kwas*
jes geflaagen , uit een kieuwdam komen ontrent zes takken , die byna even-
wydig, doch niet even groot zyn, (^Fig. 16. a ) naar boven in ’t onein¬
dige verdeeld , zo dat ’er uit de toppen der takken een bruin hairig kwadje
ryd , ( Fig, 17. a,) gelyk aan die dukjes , die men wel in de nageboorte
der herkaauwende Dieren vind.
De toedel der kieuwen is zeerfraay, en neemt niet af, naar de evenre¬
digheid van ’t ligchaam, derhalven worden de agterde verdeelingen , byna
geheel door de kieuwen gedekt , ook zyn de rug penceeltjes op de agder-
de verdeelingen grooter dan de evenredigheid zoude vereisfchen.
' In de kleinere was de fcherp toeloopende daart QFig. 14. 15. b,') van
zes leedjes aardig en natuurlyk na den rug omgeflaagen.
De aars is in ’t puntje van de daart , met eene kleine dubbel gelipte
opening 18. )
De mond is aan *t voorde einde rimpelig zamengetrokken en neemt de
twee voorde verdeelingen in. Deze bykomende verdeelingen met kleine
kwasjes en een groot baardje, en naauwlyks bordelhairige voetjes, maar
met een ongewoone groote vleefige punt voorzien leggen van wederzyden
tegen het verlengde verhemelte , met een dubbele lange drecp , die van
vooren uitdeekt , en met fprieten gefnuit is.
De vleefige fprieten zyn elsgewyze , van onder daat ’er aan wederzyden
eene kleine , van boven drie , van welke de middelde de dikde is ; die ter
zyden daan zyn langer, 14. ^2.)
De te’iis lederachtig, aan de buikzyde met in de lengte loopende, af-
gebrooken dreepen, die als vereeld zyn, op de zyden met in de lengté
leggende rimpeltjes, dwarsfe, flaauwe op de rug, de verw is bruingrysach-
tig lood coleur, maar in levende raisfchien anders, het huidje ^ dat van ’c
( 33 )
Kgchaam kan gefcheiden worden, is bruin geel, de zeldzaamheid van het
Stuk , verbood het zelve te ontleeden.
8. APHRODITA COMPLANATA.
D E
PLATTE ZEERUPS.
Deze heeft my de zeer geleerde Heer Gronovius (die dezelve van
de Heer Jacquin, uit de Canaïrifche Eilanden ontfangen had) eerft me¬
degedeeld. - - Naderhand heb ik dezelve uit Antigoa gekreegen , en
fchoon niet onbekend, oordeelde ik egter dezelve hier te moeten plaats
geeven , te meer wyl ’er geen volledige befchry ving van was.
. Een fraaye afbeelding van onze Zeerups^ wegens haare platte gedaante,
de platte genaamd , vind men by Browne ( Natural* Hifi. of Jamayca
tab. 39./. I. ) 'die het p. 395 noemt: Zeeduizendbeen ^ met tv^ee in drie¬
ën gedeelde voelers aan V hoofde en verfcheiden op *t ligchaam^ die als kwafi-
jes zyn en in eene dubbele rei aan de zyden fiaan , en dezelve , door een on-
vergeevelyke feil voor Scheeps- of Paal- wormen houd; ik geloof, om dat
men dezelve wel eens in de ledige kokers der Paal wormen vind.
De afbeelding van Petiver by Browne aangehaald , ontbreekt in het
Werk van Petiver, dat ik bezit, dus kan ik hier niets bepaalen. De Heer
LiNNiEus heeft de afbeelding van Browne tot zyne blaauwe Zeeduizend*
heen gebracht ; fchoon zyne befchry ving en de aangehaalde afbeelding van
Seba ( c) een geheel andere zoort aanduiden.
Deze laatfte zoort van Zeerupfen^ komt na aan de Zeeduizendbeenen ^
heeft meerder verdeelingen , dan eenig ander , en is byzonder door der-
zelver kleinheid , en door hun plat ligchaam. Het voeten en kieuwenge-
ftel komt zeer na aan de geknobbelde Zeerups , en de fchyn van het kuifje
boven den mond , brengt hem by de geele Zeerups , daar hy anders weinig
op gelykt.
C^) [®y de Heer Linn^us ftaat Seba muf. I. tab. 131. ƒ. 3. moet zyn tab. 87. f. 8.
fchoon, deze afbeelding zeer ruuw en onvolkomen is. De afbeelding van Browne
flrookt redelyk met die van Petiver tab. 28. doch alle de afbeeldingen van Petiver in
zyn Gezophylacimn zyn ruuw en veele flecht. B. ]
IIL Stuk. E BE-
t
( 34 )
BESCHRYVING
VAN DE
PLATTE ZEERUPS.
FIG. 19—26.
Het ligcbaam is aan wederzyden verdund , voornamentlyk naar achter,
. geringd en met een dubbele rei kwaftjes omftraald. Fig. 19. van boven en
Fig. 20. van onder. )
De verdeelingen zyn final (^Fig. 23. van boven en Fig. 24. van onder
en op den rug,) en 130 in getal, van welke de vier eerfte van onder in
de gerimpelde opening der mond mond ingezwolgen worden, (^Fig. 22.)
de twee volgende zig vereenigende, fluiten den mond in. De verdeelingen
tusfchen de vyftig en zeventig , zyn byna gelyk en neemen na de uiter-
ften af.
In fteede van ftaan ’er aan wederzyden tepelachtige wratjes, die
een kwaftje iiitgeeven QFig. 23. aa. en 24. a.^ dat dun en yl is uit afch-.
graauwe hairtjes beftaande , en een vleesachtig , dik elsgewys fprietje , dat
korter dan ’t kwaftje is.
In de voorfte verdeelingen word dit baardje dikker en het kwaftje klei¬
ner, en aan Jen buik en den rug vind men alleen fpricten.
Op den rug ziet men op yder verdeeüng een ongelyk knobbeltje , dat
dikker is, dan het wratje; uit welke een bosje haire komt, QFig. 24. bb?)
gelyk aan de buikhairen , of noch teerder , eenigszins krom , met een vlee-
fig baardje, dat dun, kort, elsgewyze in het kwaftje verborgen is, maar
in de drie verdeelingen, alwaar geen penceeltjes zyn, is het naakt.
De ruggekuifjes neemen in evenredigheid der verdeeüng toe , doch dk
heeft in de buiks verdeelingen gaan plaats.
De hieuwt jes ( Fig. 24. c. ) van de derde verdeeüng af, ftaan achter de
ruggekuifjes, zy zyn klein, en met zydraadjes en leggen tegen den rug*
De kieuwen der voorfte verdeelingen zyn kleiner dan de volgende, en ver-
fchillen van dezelve daar in , dat ’er een gedeelte van naar de zyde
loopt.
Tusfchen de voorfte verdeelingen in de rimpelige monds openin gen ftrekü
zich het tongsgewyze verhemelte uit , hebbende twee baardjes aan den top ,
bchalven noch aan wederzyden een vierhoornig.
Op
m ^t,'h
UUlumuuuiiut
imtimuiuiuuJ
lummuuul^
i|iiiiiiwiimiiii
limiiil'miw
imiiimiiiiui
IMiimiuiiimiini
Llimli.niiilM/1
yuuiui
IKUUÉill^
[ffrnwröffnTfTOjj
Ip'l
lii
p
i
Bit
1
niiii
y ^ Mtjlcia ft . dci yc
\
( 35 )
Op de rug is een vleefig en in de lengte vaftgegroeid, langs
de drie eerfte verdeelingen loopende. {Fig. ai.)
De aars opening is gezwollen, en op het einde der ftaart. (Fig, 25. 26.)
De venv van het in Moutwyn bewaarde Dier, is grys bruin, en het
witte opperhuidje , kaatft de coleuren wederom. De natnurlyke verw was
grysachtig wit.
O N T L E E D I N G.
De maag was vleesachtig, fpilrond en kort; het ingewand plat in plooit¬
jes gekruld, aan de rug en de buik vaft gehecht , zoo dat het een loodrecht
middelfchot maakt ; aan welkers beide zyden door het grootfte gedeelte
van het ligchaam een groot getal eitjes in de lengte geplaatft zyn.
E I N D E
V A N H E T
DERDE STUK.
DRUKFEILEN dus te Verbeteren. ^
f
In de Opdragt : Regel 10 Jlaat Genoodsghap, lees Genoodschap»
Pag. I —
— 12 -
— Jfceidla
— Afcidia
' 9
— 42 -
— Mem, des Sc, -
— Mem, des inf.
23 —
- II “
— Zeemuis
— Zeerups
ihid.
- 22 -
— Zeemuis
— Zeerups,
V
V \
* r
K: t
■I -r
i;' r
'■■ .'# ■è- V-
'' K*
? •
' < •
.. .V .;j
^ yj ^ •.-. -
i\
ï.CTT yL> qO *
.niL . '
.,...; ^0-
■• 1 JV w .-Jt
„.„i-jj-jja. '
.D
•» rf
V •
ƒ -
r A
ik
N. I
■\.
V, -, '■ fi
V br,i'i'»iï .sir'ïRw-':’ ï'w
■ 4 ^ '
- t : • ' ' ; -
• - -i
: -V
>Vr'^ ~#.*.-V
tó.'j iny
Hd
r *% •/
V i
' 'I
a >i
3
1*? ' Jft ’’7
A u.. y. . r . • • ' ,
1 V
r
13
O
Jl U
3. G . 51
•A IV
j.
01
•^.T T I' '• '1
;' i I. ■>* 4..«i* JL V •• **»
'J
t f*r
(I
' ’t ; xj. ' '
^ '■. .' .-i ; 1 . V. • V,» V- ^ ..■ •• +i^'i •*
C . V w A , JV-l'* *-' ''■.' '
f>v .'i; *
I T r ■ \
r. .. .■ • i ..4--.W
r.
f^T . . ;>
■s »
• 4--^ ■ ^ .
« * *
* •-%
V
V '
r
\
N
dierkundige
beschouwing.
'•lae
. rv STUK
D E
ZEEDUYZENDBEENEN
E N
■ZEEPISSEBEDDEN.
. 'V ‘
r)
/
'W
X
D E
ZEEDUIZENDBEENEN.
E Latynfche naam Nereis eertyds dbor de fabeldigters’
aan een zoorc van Zee Godinnen (^a) gegeven heeft, de
Heer Linn^^üs aan een fchoon geflachc van Zeewor-
men toegepaft , dit zyn lange, overal even breede:
Diertjes, met voelertjes aan weder zyden langs het
geheele Ligchaam bezet , en als gevinde ,
In dit welgeplaatfle geflacht heeft die groote Man
egter zommige lange Zeerupfen geplaatft, als de in hetvoorige Stukje
geplaatfle geknobbelde , en platte Zeeriips , en in de kokers wonende
Zeeduizendbeenen , die of een byzonder geflacht maaken, of by de
Zeeduizendbeenen blyven moeiten zyn door zyn.Ed. hier en. daar in an¬
dere geflachten ingelyfd. (b')
Alle*
V
(”/?) [Deze waren volgens de Fabelleer de dogters van Nereus en Döris^ en werden
gemeenlyk by een ftille Zee gezien ; ook word Nereus zelv voor een fUlle Zee genomen*
Zie hier van breeder de aanmerking van de Hooggel. P, Burm. in Ovidii opera torn. L
heroid V. f* S7» Lud. Smits aanmerk, op de Heldinnebr, vertaald door Valentyn ,, ‘
I, D. aanm. B.]
(F) [De Ridder Linn^ï^us had in zyne tiende en voorige uitgaaven de in Kokers wo¬
nende Zeeduizendbeenen tot de Zandkokers betrokken, in de twaalvde fcheid hy dezel¬
ve van de SerpuU of Zandkokers af en noemt hen Sabell/e; zy verfchillen (wat de ge¬
daante der Koken aanbelangt; daar in, dat de Kokers der Sabellje beftaan uit Zand en
Schulp] es, en regt zyn, daar de Steenagtig en gekronkeld zyn , tot deze-
in Kokers wonende Duizendbeenen , betrekt zyn Ed. ook de P^pemaaker ^ een BaPaard
Polypus , en dus volgens de Heer Pallas tot de Plancdieicn-behoorende. Zie lyfi der
StuL A 3
Alle de Zeeduizendbeenèn , welke ik ken , verdeden zig in twee ben¬
den , welke 4n meer dan in een opzicht van elkander verlchiilen. ' De
dwalende Zeeduizendbeenen, zwerven in het wier en andere Zeeplan¬
ten , of kruipen in de Ipleeten der Rotzen , of op den grond der Zee ,
of in Zee rottend hout.
Deze hebben in ’t algemeen een rank ligchaam , dat zeer lang en
overal even breed is , van het hoofd af met fprietjes omzet , aliengs-
kens dunner wordende , in ringen verdeeld, en yder ring is met voetjes
gevind. - De Zeeduizendbeenen kunnen even als de Aardwormen
hun ligchaam tot eene groote lengte uitrekken, en in haaien, zy gly-
den met hun klein ligchaam ligtelyk door alle fpleeten, en door de
kleinfte openingen ,-zy verfchillen voornamentlyk van de lange Zeerup-
fen^ dat zy geen kieuw geflcl hebben, maar verder heeft de Schepper
de paaien tusfchen de Zeerupfen en de Zeeduizendbeenen zoo naauw
by elkander gezet, dat men een fcherp oog nodig heeft om dezelve te
kennen ; te meer om dat het kenmerk uit het aanwezen of niet aanwezen
der kieuwen genomen^ niet altyd doorgaat, dus moeten wy dikwerf tot
de uiterlyke gedaante onzen toevlucht neemen , en door vergelykiiig
en het nagaan de onderlinge verfchillende zoorten bepaalen.
Zommige dezer komen onder den naam van Scolopendra Marina voor,
andere zyn klein en leven in zoet water, waar van Roesel voor al goe¬
de afbeeldingen heeft nagelaaten, als ook andere, (r)
De andere benden bevat de in kokers woonende Zeeduizendbeenen die
ons tot de Zandpypen leiden, dog wy zullen hier na zien hoe zeer zy
van dezelve verfchillen , en hoe zy in getal en gedaante der deelen na¬
der by de dwaalende Zeeduizendbeenen^omQn, Echter fchynthet, dat
zy ook van dezen konnen afgefcheiden worden , en zoo wel als de Zee-
rupfen een nieuw geflacht maaken konnen, want zy hebben zommigen
eigenfehappen , die hen alleen eigen zyn , en voor geflachtsmerken
konnen doorgaan , want zy zyn meeR korter , en verfchuilen zich in
een koker uit verfcheiden ftoffen zamengefleld. Daar Reken zy hun
kop uit, die behalven de fprieten even gelyk de Kokerwormen met fchoo-
ne Kieuwen vercierd is , welke in grooten getale] by de Zeerupfen , en
by de meeRe Zeeduizendbeenen geheel niet gevonden worden. On-
der-
Plant-D. p. II 2. No. 46. en men vergelyke de afbeelding van de Heer Schaeffer bbi-
men Polyp, des fusfen maters 1755. Tab. I. met onze afbeelding F. i. Martini,
Hen Cabinet. Tab. IV. F. 26- — 20. B.]
(c) [De bede afbeeldingen van deeze zoort, vind men by ‘Kor.sr.hinfebt belT om All.
Tab. 79. F. I. Tab. 78. Fig. 16. 17. Trembley bijl. des Polyp. Mem. ll.p. . Tab,
6. F. I. die van de Heer Baster zyn naauwkeurig genoeg in teekening, doch de gro¬
vere etzing beneemt veel van de fraaiheid der afbeelding, welke egter, door de kundi¬
ge en juifte befchryving ten vollen vergoed word. B.]
( 7 ) •
dertusfchen dunkt het my beter dezelven by de Zeeduizendbeenen te laa*
ten , dan een nieuwen naam te vc^rzinnen , en het voldoet , de na byko-
mingen en verfcheidenheden aan te wyzen , op dat ’er in ’t vervolg geen
reden van twyfFeling overblyve (d).
Tot de Kokers woonende Duizendheenen (die egter minder in de Ko¬
kers pasfen of fluiten, dan de Kokerwormen} ^ (^) moeten behalven de
Zoorten, welke ik ftraks befchryven zal, gebragt worden het Pin-
ceeltje van Ellis (ƒ) de Zandpyp (g) en de Steenworm (/;). Onder
deze
(/.) [De vermeerdering der gedachten in de Ndf, Hiflorie kan niet dan verwarring
baaren’, wanneer de kenmerken zeer na aan elkander komen ; dit ziet men voor al in de
Vogelen , volgens het zamendel van de Heer Brisson , (zie Ornithol. PoL L p. 6-feqq*')
gelyk wy in het vervolg breeder zien zullen. - Hier van daan alle die Synonyma
of bynaamen , welke zoo moeyelyk overeen te brengen zyn ; en dilcwyls hemelsbreedte
van elkander verfchillen ; het bede middel om vade kenmerken der gedachten te bepaa-^
len , zouden myns bedunkens zyn , indien men de fchoonde voorwerpen der twyffelagti-
ge zoorten eerd met elkander, en dan. met de afbeeldingen en befchry vingen van Rozel,
Trembley, Sepp, Slabber, Buffon, d’Aubenton, Browne, Sloane, Knorr , Ehret,
• Adanson, Ladmiral d’Argensville en voor de Visfchen Seba en Gronovius, Mar¬
tini vergeleek , d’overeemkomden en verfchillen naauwkeurig aanteekende, dezelve aan
het kundig oordeel van groote Natuurkenners onderwierp , en dus de gedachten bepaal¬
de ; hier door zouden men een groote dap tot de order der Natuur doen ; de kenmer¬
ken zouden vader bepaald zyn en dus de gedachten duidelyker, en de bynaamen min¬
der worden. B.]
(tf) [De Heer Donati in zyne Hidorie der Adriatifche Zee Tab. 9. F. 7. beeld een
Zeeduizendbeen of welke hy in het. Oranje Zee Schuim der Plant-D. p. 443.)
gevonden had; en Plancüs zegt, dat de Jongen in eenen Koker woonen, en de oude
zonder dezelve in klooven en hooien van Rotzen gevonden worden (^de concb. minuS'
Not* Adit, 11, Append, p, i ip, Linn. Syji, XII. p. 1 299. Sabella penicillus.) B.]
(/} [Dit Diertje was zeer wel by Rondelet de Zoophyt p,\ii, befchreeven, de Heer
Elus heeft het zelve in de Engelfche Zee gevonden , en naauwkeurig befchreeven Na-
tuurl. Hid, der Koraalgew. Tab. XXXIV. De geleerde Heer Baster , noemt dezelve
Scolopendra Major tubularia , Bast. opufc, Subfec, L p. 77. Tab, IX, F, i. A. B. C.
De Heer Linnaeus die het eerd tot de Zandkokers gebragt hadde noemt het nu Sabella
Penicillus, met eene vliesagtige , regte gewortelde koker , Syd. XII. p. 1269. No. 814,
De Heer d’Avila zegt dat de Koker kraakbeenig is, en eene Duizendbeen
bevat. (d’Avila Oat, p. 104. No. 72.) Bergiüs in de Zweedfch abhand. 1765.
p, 236. noemt het ten onregte Paalworm, de Heer Martini heeft deze Zoort onder
den naam van Maltbefer bornagtige Meerpenfel befchreeven , en afgebeeld , Martinf.
Concbylien Kabinet p, 75. Tab. IV. F. 32. - Hemelsbreedte verfcbild het zelve,
met dat Plant-Dier, dat ik in de Lyfl van Plantd, p, 107. No. 44. Penceeltje
heb en beter Kwajije genoemd was, zynde dit rond en van boven plat als een Verf-
kwad. B.]
(s) [Deze noemt de Heer LiNNiEUs thans Sabella alveolata XII. p. 1268, ih de
Xde uitgaave had zyn Ed, dezelve tot de Orgelcoraalen betrokken onder den naam vani
Tubipora Arenofa , de Heer Ellis Nat, Hifl, der Cor aaien p. 97. Zandagtig Pyp-Coraal
vit de Engelfche Zee, en heeft dezelve Tab. XXXVI. Fig. A— C. afgebeeld. De Heer
Bergiüs teld dezelve onder de Paalwormen, Swedefche abhandel 1765. p. 237. Noi5.,
De Heer d’Avila befchryft dezelve als gezellige of zaamengegroeide Pypen , wiens bo^
IF,. StuL veilde-
>■•7-
19
. ( 8 )
deze kan yder ligtelyk zien hoe na de Steenworm van Linnaeus welke ik
de Steen Zeeduizendbeen noem , en hoe veel zy van de Faalworm door
baar natuur en zamenflel verfchild, vooral wanneer men de befchry-
ving der Schulpkoker der Steenworm van Kaehler en den Paalworm
van Adanson vergelykt (f).
De Zandpyp {tiibïpora welke men te regt de uit Zand gch^o-
ren Zeeduizendbeen , kan noemen , gezellig in Zee leevende , maakt
Klompen uit Zand en Stukjes van Schulpen; het welk Linnaeus bewoo-
gen heeft dezelve tot de Kokerwormen (Serpulae) te betrekken. Dat het
egter een Zeeduizendbeen is van de tweede bende, blykt uit de overeen-
komll, met de aanftonds te befchryven zoort van do Zeeduizendbeen,
Schoon zy om het geitel van het Hoofd byzonder is.
Het Penceeltje van Ellis geen Kap, of Pyp hebbende, die wy nader¬
hand zien zullen, dat het geilagtsmerk der Kokerwormen ma^akt, is een
waare Zeeduizendbeen en de deelen, welker pluimtjes als gekamd zyn,
zyn geen Voelers of Armen maar Kieuwen.
Deze welke men om de Slyk of Mergelltolfe der Koker, de Slyk
Zeeduizendbeen zoude konnen noemen,vind men alom in Zee van Europa,
Rondelet en Ellis hadden de hunne uit de Middellandfche , de Heer
Baster uit de Noordzee , en ik heb dezelve by Cornwall onder de Schul¬
pen gevonden, en ik heb "er in dc Cabinetten uit Indiën gezien. Men
vind dezelve te Curasao onder het Wier en de Zeeplanten dikwyls , als
ook in de flykerige inhammen , gelyk Doerfel zegt , die de teeke-
ning aan den Hooggel. Eleer Gaübius zond , uit zyn verhaal blykt, dat
de Slyk - Zeeduizendbeenen , in de Maanden van September en 06to-
ber het fchoonlte zyn, dan hun Eyeren leggen, uit welke in de maand
van November Jongen komen.
Deze
venfte lionin,q:r9aten verbeelden d^Avila Catal. p. 105. No. 73. Wy zullen hier na zien.
jdat dit de Nereis tophegena of de Zandagtige Diiizendbeen van onzen Schryver is. B.]
(h) [Deze verfchild zeer veel van den Paahvorm Teredo , het hoofd is beflooteii
tusfehen twee Schulpen, die verheeven en ruig zyn, en eenigzins tot de Zaagers oï
Diinfchaalen koomen, by de Heer Linnaïüs worden zy Pholades genoemd, de natiiur-
lyke order brengt hen by de Eenden halzen , Conchce Anatifera? , dog zy misfen die
Sprieten, die men aan de Zeepokken, Tulpen, en Eenden halzen vind, Seba Tom. III.
Tab. 16. F. 6. a. b. heeft dezelve zeer wel afgebeeld; als ook den Heer Kaehler Swe-
difche ahhandel, 1754. p. 143. Tab. 3. f. E. F. B.]
(1) [De Heer Adanson, telt twee Zoorten van Paalwormen op, de eene Taret,
(^Foyage au Seneg. p. 264. Tab. 19. afgebeeld, deze is in het vyfde Deel van de Mem,
des Scav. etrang. oraftandig befchreeven , de andere Ropan p. 267, Tab. 19. is de Paal¬
worm vaiT Rumphius , Ambonfche Kam. p. 152. Tab. 46. fig. H. en dc kleine Paalworm
® van Sloane Nat. Hifi. of Jam. II. Tab. 241. f. 24. De Paalworm egter van onze
Stranden verfchild zeer veel van beide Zoorten. (Zie Sellius de Teredine Tab. I. In¬
dien men nu , Seba. 1. c. Adanson en Sellius vergelykt zal men het onderfebeid ras
gewaar .worden, B.J
✓
C 9 )
I
Deze Zo'ort maakt zeer lange Kokers, van binnen met een hoornig
vliesje bekleed, door de geheele lengte. Deze Kokers zyn rolrond,
en los, all-een door het onderfte der Schaal aan Schulpen en andere
ligchaamen vaftgehegc , dat wel aan te merken is , om dat behalven
Rondelet alle de Schryvcrs twyfFelen, hoe de Buizen of Kokers der
Zee-Duizendbeenen vail gemaakt zyn.
NEREIS CYLINDRARIA.
DE
'RONDE ZEEDUIZENDBEEN.
Ik zal hier twee verfcheidenheden van de Zeeduizendbeenen aanhaa¬
ien, die alleen in grootte en in StofFe der Koker verfchillen, maar in
het getal , de gedaante en evenredigheid der deelen zeer gelyk zyn en
dus in Zoort niet wel te onderfcheiden , de eene bewoond de Europffche
Zee en de andere word gemeenlyk van de Kaap de Goede Hoop gezon¬
den. - Ik zal van de groote eerfl beginnen welkers befchryving
zal dienen , om de andere op te helderen.
DE KAAPSCHE VERSCHEIDENHEID.
PL L fig, I. 2,
Van deze Reusagtige veiTcheidenheid heeft de Heer Vosmaar, Op¬
ziener van het Cabinet van Z. D. H. den Prince van Oranje ^ in 1765.
verfcheiden Zoorten ontfangen , waar van zyn Ed, volgens zyne ge-
woone vriendelykheid my eenige ter befciiryving toegeflaan heeft. In
andere plaatzen van de Kroos Zee fchynen zy , uit de Hukken der
Schulpen ook gevonden , en Rlimphiüs QAmboinfche RariteitLp. 150.
No. 4.) fchynt door de derde Zoort van Zeepenceelen , onze Kaapfche
Duizendbecn, verftaan te hebben, (kj
De
O) [Rumphius befchryft dezelve als een Koker, die zoo lang en dik is, als eene
pink, van bulten ruw, en van binnen glad, en zeer broos. In de Catalogus \2l\\ de
Heer d’ Avila fchynt zy aangeduid, p. 114. No. 72. door Tw^aii der Mer , non teftacé^
pap'jracé ^ de forme cenique tronqué, life & fragile, De Heer Martini ConchyL Kab»
p. 69. Tab. IK f 26* noemt dezelve groote broofche WormkokervandeCaapdeGoc-
IF. Stuk. B de
/
( 10)
De Koker 2.) in welke het Dier woond is vyf duim lang (/) ^
deszelvs fneede is volmaakt Circelrond ; (m) de gedaante deszelvs figuur
is van onder dunner, zo dat de hovende opening 7f lynen, en de on-
derfle 34: lynen middellyns was. De Koker beflaat uit een dik vlies als.
grof papier , dat zamengeftelt fchynt uit deelen van Circelronde ve¬
zelen , die op elkander liggen. Is asgraauvv wit , Qi') en gedroogd
zynde is dezelve witter en broozer. In Azyn geweekt, word zy zagt
en taay; in de vlam van een Kaars of brandende Alcohol gehouden ,
word zy zwart, kraakt en fpringt in kleine fplintertjes weg, en geeft
een gebrandde Hoornreuk, deze fplintertjes zyn zeer klein , witagtig,
on ver brandbaar , hard , overal even breed , en aan wederzyde inge¬
knot. De natuur van deze fplintertjes, en verbrandbaarheid van den
Koker, toonen dat dezelve niet van een andere ftoffe is, maar tot het
Dier zelve behoort, even gelyk de zes hoekjes in den buis van den Py-
penmaaker, (0)
Maar laaten wy het Dier.zelv zien , dat deze Koker maakt en in de¬
zelve woond. In deszelvs befchryving zal ik de afbeeldingen der Hoh
landfche en Indifche verfcheidenheid , door elkander neemen.,
de Hoop, eii'Zyne afbeelding is van de Heer Pali.as ontleend, en alleen op'deszelfs be-
Ichryving gefchilderd. Hoe kwalyk egter zulke afzettingen uitvallen, heb ik inliet Aan-
hangzel op de Ljft der Plant-Dieren^ p. 626. aangewezen, in deze wyze van afzetten,,
dient meer om valfche denkbeelden te vormen , dan egte kennis te vermeerderen. B.]
(/J) [Het is een aanbiddelyke Zorg der Voorzienigheid , dat alle de deelen van een
Dier, welke door van buiten aankomende oorzaaken vernield of verpletterd zouden
konnen worden met harde bekleedzelen omgeven zyn; dus ziet men dat het vliezige ag-
terfte deel van verfcheiden Kreeftjes als de €ancer Eremita , Diogenes en anderen, al¬
toos in Schulpen verbQrgen zyn, de Rtipfén van de Gaasvliegen en Waterneltjes maaken
zig ook Kokers uit houtjes, en Neverflakjes , zie Goffr. Hifi, des Infedl, Tom. H.,
andere maaken zig Kokers van groene blaadjes, in vierkante ftukjes gefneeden, en als
^en Koker aan elkander gevoedt; geen Dieren woonen in eigentlyke Kokers, dan voorge¬
melde Rupfen , Zeeduizendbeenen , Zandkokers , Zandpypen , en Paalwormen, B,]
(ni) [Het fchynt dus van een anderen natuur dan, alle andere Kokers te zyn, zynde
alle de andere uit deelen van het groeibaare ryk of uit Kalk zaaraengeftèld ; zus zyn de
Stolfen der Kokers , of Dierlyk gelyk deze of uit Planten , gelylt in de bovengemelde
InfeétenjOp uit kleef Itoifeii gelyk in de Zandpypen en Zandkokert , en uit het beloop der
Vezelen fchynt deze Zoort zig in de breedte uittezetten, B.]
(«5 Hiei'uit blykt, dat de afbeelding in het Concbfiten Kabinet van den Heer Martini
Tab. IV. f. 26, zeer kwalyk gecouleurd is, als die dezelve geelagtig graaiiw vertoond
met een zeer fterke glans, fchoon de afbeelding en befchryving van de Heer Pallas .
ontleend zyn. *B.]
(ö) [Dit egter dunkt my gaat niet door, want het eene deel van het Dier kan verbrand-
baar zyii, en het ander niet; dus vind ik terwyl ik dit fchryf, dat een Honigraat der -
Maribons- of Weft-Indifche Wespen , gebrand zynde. een reuk .van gebraadde Hoorn geeft^ ,
egter is bekend , dat de.Kolfe Plantaardig is. B.]
( II )
BESCHRYVING.
De gedaante van het Ligchaam Qfig. i,) is een weinig platter dan
rolrond ; de rug (fig, 5.) is half rolrond geheel glad , en zeer fyu
geflreept ; de buikzyde Qfig, i. h. 4.) is minder verheeven en dwars
gerimpeld; door de zyden (fig. i,) loopt eene dwarsfche plooy die ge¬
knobbeld fchynt dog eigentlyk dwars gefpleeten , en door ftraks te be-
fchryven voeyes hier en daar verdeeld is.
Het Hoofd Qfig. 7. 8. 9.) maakt van vooren het vleefchagtigfte en
dikfte deel van het Dier uit. Voornamen tlyk muntten in het zelve twee
' pluimt jes (fig, i. 2. 3. 8. 9. a.^ uit , die rond zyn en gemaakt uit
platte verguldde fcherpeindige veertjes, de binnenfte 'in yder pluimt] e
worden allengskens kleiner en naauwer en de buitenfte neemen ook af
en worden breeder, alle buigen zy wat na den rug toe. Deze veertjes
zyn in het vleesachtig Hoofd, zoo dat zy daksgev/yzen, gelyk de roei-
veeren in de vleugelen van Vogelen , op elkander leggen.
Agter deze pluimtjes, legt ’er in de Kaapfche verfcheidenheid aan de
Rugzyde eene dikke rimpelige band (fig. i. F.) dog in de Holland-
fche Zeeduizendbeen is 'er gelyk wy nader zien zullen eene hol gerand
kuiltje (fig. 5. 8. 9. ƒ.) onder de pluimtjes legt eene halve Circul-
ronde rand , die gehaird en in gefneeden is (fig^ 8. 9. A.) deze is uit¬
gebreid, en gaat om een gezwollen (fig. 7.) in het midden, en aan
de zyden is het bezet en verborgen door een bofch vedertjes, die draad-
agtig ongelyk en zaamengetrokken.
Aan wederzyden van het Floofd is een borflelhairige fpriet die vlies¬
achtig is , deze dienen voor fprietjes; en kunnen voorfte fpriet jes ge¬
naamd worden, want dan zyn ’er nog twee naar agter (fig, cc.')
Op het Hoofd volgen aan de Buikzyden (want de rug is overal gelyk) -
drie verdeelingen ; die zeer vooruit fleeken, en wier vleefch hard is. En
in de Kaapfche verfcheidenheid jui'ft zoo zyn als in de Hollandfche in
fig. 4. afgebeeld. Zy komen by een uitfleekend knobbeltje zaamen,
en zyn aan wederzyden van het knobbeltje door een voor gefchei-
den.
De eerfie dezer Verdeelingen geeft op de rug een baardje, dat een
derde kleiner is, dan de voorfte fprietjes i. 7. 8. 9 cc.)
De tweede Verdeeling is met een witte eeltagtigheid op de rug
onderfcheiden. De derde ryft uit het midden van den knobbel als
eene kraakbeenige verheventheid , die fchuins en van boven plat is.
Men vind twee paar Kieuwen , die beide aan die van de Visfchen of
liever aan die der Kreeften gelyk zyn (fig. 1. 5. 6. 7. ee.) zy zyn
vleesachtig , zeisfen gewys , aan hun grondfluk vaftgegroeid en aan
IF. Stuk. 3 2 de
( >
de zyden leggea zy tegen de rug. De onderffce plaatjes flaan digt tegen*
elkander en ^;yn naar vooren gekamd. - De voorfte Kieuwen
hebben de meefte plaatjes, in zommige meer dan honderd, en wor¬
den na de punt der Kieuwen allengskens kleiner waardoor zy zeisfen
gewys en fcherp worden. In de voorde Kieuwen zyn de plaatjes drie¬
hoekig en zeer hiial , in de agterde die meer zaamen getrokken zyn en
krommer, zyn de plaatjes breeder en half eirond.
Agter de Kieim deelen volgen twee i. g.) die naauwer zyn en
minder knobbelagtig , aan de zyden in een dik tepeltje datmeteenigs
gouden hairtjes vercierd is. _
Het overige van den buik is dwars gerimpeld , en door grooter rim¬
peltjes in veertien Verdeelingen afgefcheiden , die ook zoo veel Voetjes
hebben , die tusfehen de zyplooy in gevat zyn.
De eerde van deze veertien Verdeelingen heefteen tepelagtig Voetje
en gelyk dus naar de andere. De Voetjes der andere bedaan uit een
bofchje van gouden hairtjes, dat naar den rug omgeboogen is, enplat^
en in eene vleefehagtige fcheede beflooten, die aan haar grondvlakte
met een zagt knobbeltje geteekend zyn , en van onder in de lengte een
lang kwabbetje hebben dat plat vleefchagtig en gerand is, en eenigzins
het Middel Voetje van- een Rups verbeeld,
De Voetjes der zes voorde deelen zyn byna gelyk, maar v/yken al-
lenskens verder van elkander af, en die ontrent even ver van elkander
daan worden grooter. Yder Voetje heeft ontrent negen gouden hairtjes
of pluimtjes, behalven het kleinde of laatde paar.
De Oiiabhetjes wQÏkQ de tepelagtige zyde plooy maaken, leggen tus¬
fehen de vyf eerde Voetjes, tusfehen de andere leggen ’er drie, vier-,
zes; of aeht, en agter het laatde Voetje geen. Tusfehen de agterde
Voetjes, die even ver van elkander daan, zyn zy talryker en klee^^
ner.
Het uiterde deel van het ligehaam, dat als geknot is, is eeltagtig en
heeft een fehuitsgewys byhangfel (fig. i. h. lo. ii. a.j dat van onder
(^g. II.) verheven, en met takkige voorens geaderd is, van boven
(^g. 10.) is zy holagtig met dikke randen , en eindigdmet een rond"
- tongetje.
De randen van dit fchuitagtig byhangfel , zyn van binnen met een
zeer fyn-uitdeekzel geteekend, dat over al even breed en vliesaehtig
is.
(p) [De Middelvoetjès van een Rups, zyn wan een byzonder en zeer aanmerkelyk
zamenftel, het zyn als geknotte kegels'vvier bovenfte vlakte met een voor of holte voor¬
zien is, en rontom met kromme haaksgewyze hairtjes bezet, en deze voetjes konnen in:
de breedte zamengetrokken worden. Zie Reaum. Mem. des Infe^. Tom. I, p. ._Tab.¥« >
hYomm traité III. ii, 12* 16: B.]
( 13 )
IS, Hier vind men ook de Aarsopening , die met een lyn met gouden
tandjes vercierd is, en aan wederzyde ilaat een vleesachtig tandje'.
De Onti^eding heeft in de Indifche Zoorten niets getoond , wyl de
zelve lang in Wyngeefl geweekt waren. Ik vond het agterfte deel van
het Ingewand vervuld mot een wit kalkagtig Zand, waarin de Coraa-
len en Schulpen in de Indifche en Americaanfche Zeeën overgaan. Het
opperhuidje ging ’er ligtelyk af, was wit en doorfchynende en kaatfte
* de Coleuren van de Regenboog wederom, dit vliesje geeft den glans
aan het Dier in beide verlchydenheden*
B. DE HOLLANDSCHE VERSCHEIDENHEID,.
Nu koom ik tot een verfcheidenheid van dit fchoone Dier die eenig-
zins kleiner is, en in de Europifche Zee woond.
Deze verfcheidenheid van de 'rolronde Zeedzi7ze?7dlf een is V3.n de Heer '
ScHEUCHZER ter loops befchreeven, en by KLEiN'Fe/j/nodenn. p. 62. in
de Aanm. Talf. 33. A. B.) afgebeeld, en deszelvs Koker elders van den
zelven voorgefteld , onder den naam van broosfche Zandpyp (Klein Tabtil.
Mar. p. 7. No. 2. Tab. r. ƒ. 5.) Qcf)
De Zee werpt byna het geheele Jaar door een menigte Kokers op,,
aan de Weflkuilen van Holland^ vooral wanneer een Zuide Wind, de
Zeegronden veegende , alles wat zwaar is , op Strand werpt. Dan kan
men dikwyls deze Dieren levende in hunnen Koker verzamelen, men’
vind ’er verfcheiden en van verfchillende grootte , en in groote menigte.
Men kan de levende lichtelyk van de doode onderfcheiden , door de
roodheid der Koker , wyl het Dier doorfchynd. Dit weeten de Raaven
zeer wel, die altyd trouw aan de Hollandfche Sranden komen, om by
'Ehhein de Ze efi ar ren Zaagfchulpen.^ Krabben^ en StekelRaartige Wor¬
men , en vooral onze Zeeduizendbeen met groote graagte te'.ver-
llinden.
Ook vind men deze Zeeduizendbeen dikwyls onder de Garnaalen,
die met dikke netten van den grond der Zee opgehaald ^worden , en de-
wyl
(A) De Heer Martini Iieefc dezelve ook afgebeeld, QConchylien Kdb. Tab.IV.
/I 28.) onder den naam van Tuhulus Fermiculofm , arenofus^ teres, gracilis, extreml’
iate acuminata , reflexa. dat is : iZormkoker die Zandagtig, fpilrond en fmal is, met
een omgekromde punteindigende. D eafbeelding en befchryving zyn beide vaironz-en ^
Schryver. B.]
IV, .Stuk. E
( H )
wyl hun fraaye gedaante en menigte den Visfchers zelve iii ’t Oogloopt,
noemen zy dezelve Zandkokers.
Waarfchynelyk woond de rolronde Zeeduizendbeen in de geheele
Noord-Zee, wyl de geleerde Heer Brünniche zegt, dat dezelve ook
op het Eiland Fanoe gevonden word, dat zy metgezellig is, blykt uit
de volmaakte gedaante en de eenvoudigheid der buis, daar de andere
zoort of tusfleenige Zeeduizendbeen in klompen groeit.
De Kokers van onze Zeeduizendbeen zyn uit het gemeene fyne veel¬
kleurige Hollandfcli Zand zamengelleld. Zelden ziet men ’er ftukjes
van Schulpjes in, de gedaante en evenredigheid komt by de Kaapfche,
dog zy worden nooit grooter dan duim, men vind ’er ook: kleine die
uit zeer fyn Zand bellaan.
De Kokers beftaan uit zeer fyne byna gelyke Zandtjes,die zeer dicht
aan elkander leggen, en met een zoort van dierlyk lym aan elkander
gefoldeert, van binnen is het met dezelve glad gemaakt. In oude vind
men een dun geelachtig vlies , als uit dit lym gemaak , welke ik in zeer
groote Kokers dikwyls donkergeel gezien heb, en dan fchudden zy lig-
telyk van de Zandlaag af.
Dit jLym, met de Zandjes, word door Wyngeefl, of overgehaalde
Azyn zoo min als door Water veranderd , door drooging word het
broofch, in Geeft van Ammoniac Zout geweekt, word het egter geheel
^ ontbonden. In de vlam van Alcohol geeven de Kokers een reuk van
gebrandde Hoorn , en het Lym veranderd in een zeer zwarte Kool , en
de Zandjes vliegen op de minffce aanblaazing weg.
Het is waarfchynelyk, dat onze Zeeduizendbeen , zoo dra zy uit
haar Ei komt zig regt op in de Zeegrond in fteekt, en door hetuitwaa-
zemend Lym, de Zandkoker als rontom zig, tot een buisje foudeërt,
en het ligchaam grooter wordende , word ook door het bykomende
Zand de Koker grobter. (x) De tedere Kokertjes, worden aan fluk
geflaagen , wanneer de golven haar uit plaats dryven , en derhal-
ven
(r) [Het zyn niet alleen de Zeeduizendbeenen, die ziilbe Zandkolters inaaken, maar
ook onder de Infeften, ziet men het zelve in de Mieren Leeuw, die een Bolletje van
zuiver Zand matikt; het geen ook van binnen zeer glad is, zie Spe^. de la Nat. Tom.
1. p. 220. fig. c. Geoffr Hiji. des Infeêt. Tom. 11. Reaum. Hifi. des Infcdt. Tom.
VI. Tab. 34. fig. 6. B.]
(5) [Dit heeft in alle Schulpdieren plaats , dus ziet men , in de Slakken , dat zy een
Vogt uit Zvveeten,het geen een vlies word ter dikte van het vlies van een Ey,dit word
allengskens harder , en dus word de Schulp gemaakt. (Zie Zwammerd. Byb. der Nat.
I. p. 143. Speet, de la Nat. I. p. 245. 246. Egter is dit onderfcheid aan te merken',
dat de Slakken^ Zee- Appels, en Hoorns en Schulpen, de Schulp voor been diend , in het
welk de Spieren ingeplant worden, daar de Zee-Duizendbeenen en Zandkokers, de Die¬
ren alleen omvatten even gelyk de Polypen in de Hoornwieren Pyp Corallynen , zie de
Lyfi der Plant-Dieren p. pS. en p, 591. Bast. Opufe. L Ub. 2, p, 83. feqq. B.]
t: 15 )
ven vind men nooit een Koker met een punt, maar altyd aan het
eind geknot.
Dit bewyft voor eerfl de gedaante van den Koker, en eenige derzel-
ver welke aan haar breedfle einde rontom met Gorgelpypen (?) bezet
zyn, en welke Polypus draagende buisjes, uit het Zand uitkoomende
dezelve bedekt hadden, want anders zouden zy niet aan alle kanten met
dezelve overdekt zyn.
Dit toonen ook de Proefneemingen met levende Zeediiizendbeenen
gedaan. Want indien men de Eookers, horizontaal in Zeewater legd,
zoeken de Dieren met geweld, uit de naauwfte openingen te komen,
en maaken ’er zig zoo in vafl, dat men dezelve, zonder de Kokers te
breeken, niet kan los maaken. In tegendeel in men dezelve loodregt
in ’t Zand zet en ’er Zeewater op giet, ziet men de Dieren geruft haa-
re natuurlyke beweeging doen, ten bewyze, dat dit hun natuurlyke
houding is.
In deeze heb ik dezelve dikwyls twee dagen in glazen met Zeewater
levendig waargenomen , dan fchynen zy in hunnen Koker, (die veel
langer is, dan het ligchaam, ) geduurig in beweging, en duiken zom-
tyds in dezelve, dog meeft blyven zy in de bovenfte opening hangen,
en fteeken alleen , de vier voelertjes pluimtjes en fp rietjes van het
hoofd uit deiT Koker gelyk in Fig. 3. zeer wel afgebeeld is. Dan ziet
men dat de baardjes om de mond van verfchillende lengte en aan den punt
dikker zyn. - — Flet Dier beweegt en ftrekt dezelve uit naar welge¬
vallen, of trekt dezelve geheel in, en gelyk de armen der Polypen heg-
ten zy zig aan de ligchaamen welke zy aanraaken. Qu)
Het Dier in zynen Koker zynde draait ook om zyn as , en indien
het onderfte der Koker vol Zand geraakt is heft het denzelven door een
golvs--
(f) [De meefle der zagtrehaaiige Dieren welke in Kokers woonen zyn kleiner daii
hunne Kokers, dit blykt, in deze Zoorc, als ook in de Zandkookers gelyk wy in het
volgende Stukje nader zien zullen. Zie Adans CoquelL p. 160. art. Vermet, Tab, IL
en p. 1Ó5. art. Lispe Tab. IL andere welke in Schulpen woonen zyn dikwyls grooter,
gelyk die van de gekroonde Tepelbak Adans Coquill. pag. 43. Tab. III. f. 2. en ande¬
re : de Phola^ of Paalwormen zig zaamentrekkende fluit juift in zyue Schulp. Zie
d’Argensv. Conchyl. II. Tab. 7. fig. Q. Q. De in Kokerswonende Rupfen in tegen¬
deel zyn grooter dan hunne Kokers , gelyk in de Mot Rups Reaum. Hifi. des Infelt»
Tom. ill. pag. 78. Tab. fig. 1—20. en die der Qaas Flieg en JVater Uiltje id. Tom.
III. Tab. 33. blykt. B.]
(?/) [Dit fchynt een eigenfehap van alle kruipende Dieren te zyn , welke geen
Schaalen of Schulpen hebbyn , men ziet het in de Slakken , in alle de Schelpvisfchen ,
de Heer Reaumur vond hèt zelve in eene klip klever zoo fterk, dat hy dertig pond
gewigt nodig had om dezelve van den Steen los te maaken. Mem de T Acad. 1704.
dit lym in. de Mosfelen uitgerekt geeft die draaden , waar mede zy zich aan,-Steenen •
en andere Mosfelen vaft hegten. B.]
* >
( i6 O
s;olvsgewyze beweeging naar boven..* - En het v/ater dat in den Ko¬
ker was, fcheen my toe wat lymagtig te worden.
Indien men den Koker het onderlle boven gehouden, fterk fchud,
valt ’er het Dier uit, en dan beweegt het zig fterk; het rekt zig uit,
trekt zig in, heeft eene Wornisgewyze beweeging, buigt zig naar den
rug, en beweegt zyn Voetjes, maar het byhangzel der Staart is altoos
onbeweegelyk en de buikzyde gekromd Qfig. 5. 6.) dog egter plooit de¬
zelve of legt het vlak. — - - - De Kieuwen hebben eene geduurige en
vrywillige beweeging; dan verlengt het dezelve eens en rekt hén uit;
dan maakt het dezelve eens korter en krommer; dans eens kromt zy de¬
zelve na buiten, vooral de agterfle, het fteekt en kromt ook de voe-
Icrtjes naar alle kanten.
Het levende Dier in een zuur vogt , of Wyngeefl geworpen , word
als ter neer geflaagen en Kerft op het ogenblik en het kromt zig naar
den rug, door dien de rugfpier dan de anderen overweldigt. In de zes¬
de Figuur ziet men dezen ftaat van het Dier en de deelen zydelings
zeer duidelyk , het minfle dederv van het Zeewater doet het Ker¬
ven , als ook wanneer men het in Zoetwater over zet , maar dan
ontfpannen zig alle de fpieren , en het ligchaam is flap. Zie fig*
4* 5*
BESCHRYVING.
De rolronde Hollandfche Zeeduizendbeen is byna geheel gelyk aan
de hier voor befchreeven Kaapfehe verfcheidenheid. Maar vooral vefl
jehild zynde in grootte, alszy driemaal kleiner , en ook in gedaante van
het Hoofd, want de Hollandfche verfcheidenheid, isvanvooren, als
fchiiinfch geknot en toont eene halve fchyf, die wat hol is, en eene
zeer fcherpe rand heeft. Qfig. 8. 9. jfJ) deze vult met de pluimtjes die
de fchyf vol maaken de geheele Koker, in welke het fchiet, en tot een
kern fchynt te dienen , om den ronden Zandkoker te maaken , voor al
wyl ’er uit het vleesachtig gedeelte een lymerige Kof fchynt te waasfe-
men, dat de Zandkorrels by elkander houd, ten waare men liever ge-
loove, dat dit door een vogt gefchied, dat uit den mond van het Dier
komt. In de Kaapfehe verfcheidenheid in tegendeel Kaan de pluimtjes
meer naar den rug toe , en in plaats van die holle vlakte is ’er een rim¬
pelig vel; dat niet aan de zamentrekking van ’t Kervende Dier alleen
kan toegefchreeven worden , wyl de Hollandfche verfcheidenheid die
nooit aanneemt , fchoon dezelve door Stuiptrekkingen in den Azyn
Kerft. *
De derde en voornaamKe Hollandfche verfcheidenheid en van an¬
der
C I? )
der meer verlengd, en heeft een vereeltheid agter den laatflen voet ,
en beftaat in een Ibhuitsgewyze byhangzel, dat korter en fraayer is.
Of dit genoegzaam zy om ’er een byzonder zoort van te maaken , de
ftoffe van de buis is zeker een groote rede , welke ik in de Kaapfche
vtrfcheidenheid^altyd uit een zoortige deeltjes van eene onbekende na¬
tuur gezien heb. Schoon het Dier geen gebrek aan zand had , ge-
lyk uit de menigte van Kalk -Zand in de ingewanden gevonden
blykt. ,
Fig.' 3. vertoond de rolronde Hollandfche Zeeduizendbeen in zynen
Zandkoker, uit welke de pluimtjes en de baardjes hangen. Fig. 3.
vertoond dezelve van de buikzyde, en toond dus de verfcheidenheid
der verdeelingen en voetjes Fig. 5. is dezelve, ten deele van de rug
ten deele van de zyde te zien om de gedaante der zyv^oetjes te too-
nen , en de fprietjes , de baardjes en de kieuwen in hunnen natuurlyken
fland. Fig. (5. toont den Duizendbeen in Azyn ofBrandewyn geftorven,
zaam getrokken en krom.
Fig. 7. toond het hoofd van onder, hier ziet men eerfl de pluimtjes
a, de kleine (ü) cc, en de baardtjes om den mond gekrulden ge¬
kromd.
Fig. 8. toont het hoofd van ter zyden a, de pluimtjes A. den rand
onder de pluimtjes uitgefpannen, en uitgefneden ingefronfeld , b, de
grootte fpreetjes, c, de kleine d, de baardtjes van den mond, ee. de
kieuwen ƒ. de holligheid, die aan de Hollandfche Zeeduizendbeen ei¬
gen is. Fig. 9. is de zyde van ’t hoofd van boven, a. de pluimtjes
cA. den rand bb, en cc, de fpreetjes d, de baardjes ƒ. de holte van het
hoofd.
Het fchuitsgewyze byhangfel der ftaart worden 10. ii. van ter
zyden gezien.
o N T L E E D I N G.
V
De innerlyke deden , door geen vet belet zynde konnen ligtelyk om
hunne duidelykheid nagegaan worden.
Het vel is zeer dun, witagtig doorzigtig, en fcheid zonder moeite
van de fpieren , vooral in geweekte , in een levend Dier kaatfl het de
coleuren van de regenboog te rug.
De
(v) [Deze Baardjes en fprieten geeven een aanmerkelyk kenmerk van de overeenkomt
tuflchen de korvenen , en Zeedieren , wy zaagen dezelve in de Zeerupfen , nu weder in
de Zeeduizendbeenen, B.]
IV, Stuk, C
( i8 )
De rug is in de lengte , door eene fpleragtige hand Qm) geheel bezetV
dog aan de buikzyde, na de voetjes loopt een fpieragtige handy (a;) en
de voetjes zyn geheel vleefchagtig.
De ingewanden zyn zigtbaar (y) voor al aan de buikzyde , irr de
tusfchenwydte der fpierbanden , daar ziet men door de huid duide-
lyk een witte flreép van het hoofd tot den Haart loopende , (langs-
gewyze welke verzeld gaat, door eenen rooden ader, aan de linker-
zyde, deze (treep is het verlengde merg, en den oorfprong der zenu¬
wen. Qz)
De huid in de lengte doorgefneeden zynde , hep "^er uit de holligheid
van het ligchaam een helder lymagtig vocht.
De Slokdarm loopt als een draad van den mond af > door het vleefch-
ag-
[Alle Dieren welke ik ken , hebben zulk een fpier-band aan den rug, in zulkeh,
welke eene beenige of kraakbeenige ruggraat hebben, geiyk de^^menfch, de viervoetb
gen de visfchen &c. is deze fpierband uit verfcheiden anderen zaamengefteld , welke in
'de wervelbeenderen ingeplant worden in anderen welke geene ruggraat hebben , loopt
dezelve met evenwydige vezels door, geiyk in de Slakken, en in de zagtfchaaligen ,,
in ,de Rupfen vond de. Heer Lyonnet ’er twee naaft elkander, aan weder zyden,.
waar van de buitenlle weder in tivee-en verdeelt was Lionn. Anat, de la Ch. p, 120,
Tab. VL f I. left. A, B. C. men kan deze Ipïer in de meelle Water-Infekten en voor
al in de Raderdiertjens duidelyk bekennen, B.]
(x') [Deze band is veel fmaller dan die der rug en gelykt 'flegts éem fnoer in alle
andere behalven in de zagtfchaalige Water-Dieren , loopen de zy-fpieren rond, dog in
de Zeerupfen , Zeeduizetldbeenen , Raderdiei'en loopen dezelve evenwydig aan de
Rugfpier. B.] • ' ■ • °
(y) In alle zagtfchalige is de huid zagt en in veele döorzigtig , en dat zoo veel¬
te duidelyker hoe kleiner de Dieren zyn , duS kan men in de Volvox globator of het
b/00/ Diertje , tot in het vyfde geflagt zien , de beweegingen van het hart , zyn- in het
Raderdiertje zeer duidelyk vertoonende zig als een hoefyzer, en in welken men, dé
opening en Uniting zeer duidelyk ziet, of en misfchien zullen latere ontdekkingen dit in
andere doorzigtige Dieren toonen. B.} ' .
(») [Zoo min een Dier- een hart kan misfen , kan het everlengde merg ombeeren om-
het Zenuwflel , daaruit voortfpruitende , weinige Dieren zegt de Heer Haller hebben
het zelve niet, b. v. die Diertjes welke Joblot en de Heer Hill befchreeven hebben,
de Lintwormen , de Zeenetels en de Plant-Dieren, want zegt die groote Natuurkenner
men zoude in deze groote zoorten, zelvs zonder vergrootglas hersfenen gezien hebben,
indien zy ’er waaren. Hall. Phyfiol. IV. i. Doch behoudens de agting, welke
een yderaan die groote man verfchuldigd is, komt my dit bewys niet voldoende voor; wyL
zy eene andere- gedaante en plaats konnen hebben, geiyk men dit in verfcheiden andere
Dieren ziet. - - — Of de roode ader, niet diend om een rood vogt te fpuwen, komt
my waarfchynelyk voor, uit de befchryving van de Poel-Zeedüizendbeeii van de Heer
LiNNiEus Syjl. XII. p. 1085. welke de Heer Schaeffer breedvoerig befchreeven heefr,.
Polyp des fmfen wasfers Tab» 3. fig. i. 2, 3. en Trembley Polyp Tab. 6. fig. i. Roes
Jnfeêl bel. Tom. UI. Tab. fig. j6. 17. en Tab. 7p. fg. i. in welke ik dikwyls
eene VVorrasgewyze be.weeging heb waargenoomen , en dus voor een ingewand hou»
de.
( 19 )
/
agtig deel des hoofds, en in de holligheid van het ligchaam gekoomen ,
word het tot eene maag uitgebreid.
T>QMaag Qfig, 12. 13. ee.^is klein , ey vormig, vleefchig en in de leng¬
te geflreept als een Meloen.
’Er zyn drie-erlei ingewanden het eerfle Qfig. 12. 13. d.) is geel-
agtig, legt nader aan de rug, en meer na dc linkerzyde, en van de
Maag af, word het drie vierde van de lengte van het Dier, dan ver-
breedende, word het krom en maakt den tweeden darm (d. e.') die
zeer breed, dun en oranje verwig is, het klimt ter regter zyde onder
den eerften op , en verdunnende kromt het zig aan de regterzyde van ’t
hoofd Qfig. 13. e.")
De derde Darm Qe, ƒ.) is zamengevallen en bleek en loopt tusfchen
de voorgemelde door en hunnen loop volgende , loopt hy regt naar den
Aars. Deze Darm is altyd vol Zandkorrels, zomtyds heb ik de voo-
rige met een zand agtig flyk opgevuld gevonden.
De ingewanden zyn onderling door een doorzigtig zeer dun vliesje .
als een darmfcheiltje verbonden Qaa') en het gedeelte van den der¬
den darm is met zulk een vliesje in de lengte aan het vel vall.
Aan het eerfle ingewand is eene dikke, geboogen buis vaft met een
zeer rood vogt gevuld, die my voor het hart of den flam van het vaat-
achtig zaamenflel fcliynt te dienen, (bb')
■ In een Dier dat geheel en varfch is fchynt dit ontrent het midden
van het ligchaam doch aan de rugzyde , en aan de buikzyde meer naar
agter, en fchynt het geheele doorzigtige van het Dier, te verwen. Ik
heb ’er meen ik, een zeer flaauwe zamentrekkende beweeging in ge¬
zien, die egter niet regelmatig was , dezelve buis verdund, loopt ook
kngs den tweeden darm , en loopt als een klein rood adertje tot den
aars, het voorfle einde van de dikke Stam, word boven de maag, tot
een ader verdund , die een groote tak regthoékig naar de kieuwen
Huurt, en twee andere gaan ’er na den Slokdarm, en de onpaare ader
word
(^aa) [De wormsgewyze 'beweeging der darmen, Helde in gevaar om door plaats ver¬
andering , een onmiddelyken dood of ondragelyke pynen aan het Dierlyk ligchaam toé
te brengen. Maar de opperfte .goedheid , die in alles het welzyn van zyn Schepzelen
beoogt, droeg hier zorg voor, met de darmen door een darmfcheil aan elkander te voe¬
gen en het vlies , dat hier in de lengte den darm aan het vel verbind , fchynt de plaats
van het Mefenterium beflaan. B.]
(bb") [Geen Dier buiten de Plant-Dieren is ’er bekend, dat geen hart heeft, dit is
derhalven aller noodzakelykft tot het leeven , dog deszelvs zamenftel is verfchillende niet
alleen in de verfcheiden benden , maar zelf in verfchillende zoorten van dezelve ben¬
den ; alom is het gefchikt naar de levenswys der Dieren. Zie (Linn. Syft, XII. p, ip.
20. Hall Pbyf. Tom» /. Qap^ uit. Lyonn. Anat. de la Qhen^ welke egter tvvylFeld
of dit het hart is. B.]
IV. Stuk. C 2
c ^ y
word uit de fchelding dier twee gemaakt , deze loopt krotikelagtig naar
den buik en het verlengde merg. Twee andere aders, ziet men in dea
buik in de lengte loopen, en ’er loopt een. kleine dunne langs de rug
na de voetjes. In de baardjes der mond ziet men een klein rood adertje*..
Een groQter door de kieuw-üammen , dog de geele kieuw blaadjes, too-
nen geen vaaten.
De Stam van het bloedgeflel, fchynt in dit Dier zaamengefleld te
worden uit de opflorpende aders van darmen , als uit zoo veele worte¬
len, en door flagaderlyke takken het voedende fap, door het ligchaam;
te leiden Het is waarfchynelyk dat dit zamenftel in de Zee-Rupfen en
misfchien in de Infeóten plaats heeft, (^cc') En deze gelteldheid van het
zapvoerend zamenftel geeft een groote overeenkomft met de bewerk¬
tuiging der Planten. Qïd)
Achter de vleefchagtigheid van het hoofd , by den flokdarm legt een
Ingewand (fig. 12. 12. bb.^ als een darm , het welk boogsgewyze en
dun is, ea zeer zagt, in hetuiterfte van het hoofd eindigende dog ge-
llooten , het fchynt wederzyds tot de maag te loopen , en in den darm:
ingeplant, te worden , misfchien is. het iets overeenkomftigs met de
lever of het alvleefch.
Voor deze ingewandjes en als in haaren boezem , ziet men aan we-~
dmyden twee eyronde ligchaamtjes (Jig, 12. -i^. a. a.} voor de in-:
planting der kieuwaderen, aan de zyden van het Dier ingeplant, wel¬
ke byna het geheele jaar door, niet grooter zyn,. dan twee garflen^
koorntjes, en bevatten eenige duiftere korrels,, dog in het begin der-
Lente worden zy grooter en als groote eyerneften of klompen uit witte:
korreltjes beftaande, niet grooter dan Zandkorreltjes..
Ach-
^ f
(cD [Da^ de Infedten een zamenfték van vaaten' hebben^-, dat gelykwydig met de In^
gevvanden loopt , heeft Redi reeds gezien en befchreven (^Redi anitn. viv, neglt:
»ltri animi />.. 55. Tab.-‘XV, 7aq Colle£l\ Acadèmique Tom. V. p. 476. Tab. XXVllI.
f. XXVII. , en de geleerde Heer Ch. Bonnet zegt duidelyk van de Aardwormen fpre-
kende: in yder zamenvoeging der ringen, ziet men kleine vaaten-, welke takken vaneen’
groote Slagader fchynen , maar geen-zamentrekking of verwydering ziende , kan men-met
waarfchynelykheid gisfen, dat het takken van Aders zyn die het bloed aan de groote»
flam brengen, die onder den buik legt. Bonnet Infeüol, p, 14. ƒ1 V. ddd, en laat ’er
op volgen., onder den grooten Slagader legt de Darmbuis. Id. ibid, 14. Ook heb»
ik dikwyls in de Rupfen langs den rug een wit vat, gezien, dat met de werkingen der.
Slagaderen over eenkwam. B.'J
(^dd} [Het voedende zap inde Planten opgeHorpt door de Pori der wortelen, en niet
door de vezelen gelyk de Marquis de St. Simon aangetoont heeft les Hyacinih, p. 16..
ryft in evenwydig loopende buizen, welke zig in de takmaakingen verfpreiden, en im
allengskens kleiner wordende vaatjes word het gekleinfl , en tot voeding van vrugt en*
bloem bekwaam gemaakt. Zie Philosoph. Trans. 1665. No. 71. Derham Godll Na^
tpurk, p, 238".. ia van Plant-Dieren, p, 10. in .dQ^Aanm* B^.]. ’
( 21 >
^clitcr de inplanting der kieuweh boven d’e buikbanden by het t\Vee-
de en derde voetje zyn twee blaasjes aangegroeid aan wederzyden rond
en bruinagtig zeer dun, en uit dezelve vloeit^ wanneer zy gebrooken
zyn, een vuil geel vogt als gal maakcn deze blaasjes het Zaadvocht,
riet zamenflel ten ininften toond, dat alle de Zeeduizendbeenen Man-'
wyven- zyn, deze blaasjes krygen eene groote zenuw uit het verlengde
merg vier- zenuwen komen met een regten hoek uit den flam, en het
verlengde merg zend diergelykc zenuw naar de kieuwader.
2 N E REIS C O N C H I L E G A.
DE • S G H U L P'K O K E R.. '
r ■ ' : f . J ^ 'A n..!
FigA i\—22\
\ >
ff i ' '
De Zee werpt op de Hollandfche flranden geduurig Kokérs óp ,' die‘
uit flukken van Schulpen zamengefleld zyn, en deze Zoort is zoo me¬
nigvuldig, dat men dikwyls groote hoopen van zulke Kokers vind, en'
veel meer dan van de rolronde Zeediiizendbeen.
Het Dier zelv egter komt z'eldzaamer voor., *(;^^^)’datik nu nauwkeurig '
zal befchryven wyl ’er geeri^Téhryver een woord van fpreekt , en'
klein is de eenige , die van' dem Koker gefprooken hééft Ydé Taball
Mar. p. 7. Nó; r.) - / ' / ' ; ,
Ik heb het levend Dier zomtyds gevonden ,‘ en zyne beweegingert*
eenige uuren lang nagegaan, zoo lang het in den Koker is, fleekt het
zyn hoofd met de baardjes en kieuwen uit,, en beweegd dezelve op-ve-
lerlei wyzen. . .
De Kieuwen , die zoo rood als Coraal heeflertjes zyn en zoo hard'
zyn met rood’ bloed gevuld, en liet Dief rigt dezelve op; en.fteekt ze
uit, of trekt (by aanraking) dezelve 'in, eii het bloed terug loopende'
worden zy bleek. De baardjes krult het geduurig in elkander, of-
fteekt dezelve meer dan een half duim-uit (^r)., de Ligchaamen wel¬
ke’
[Tot déze zoort fch’ynt my toe, > dat die Zeediiizendbeen behoort welke de
lieer M. Slabber in de Verhandelingen van het Zeeuwfch genoodfchap befchreeveiï
heeft XFerhand, van het Zeeuwfch Gen, der fVetenfchap, D. I. p. ’287. Tab. II.) fclioou
het Kieuwgeftel .verfchillend is.-- B.] . ; ... j.;
(tf^) [Dit fchynt- my het eenige Dier te'ayiij dat de baardjes kan uittrekken en in-
krimpeu , ten waare men de armen der Polypen , en dé tandjes der raderen van de
Rader-Diertjes , voor Ba^irdjes honden wilde het- geen .my egter zoo niet voorkomt, -
onder de Visfchen beken ' ik zyn ’er met zeer lange baarden gelyk de Myflus welke '
^ezelve van aanmerkelyke lengte heeft en verfcheiden , Cabelj ouwen ^ de*
^vérfcheiden Grondels '^ dog ik Héb “dé Piiitaal nienig maaien levend ^jtvaarge-'-
omcH, dog nooit eenige beweging in dezelve konnen bemerken. B.]'"
IF,.StuL. Ca.
o
(22)
ke door deze baardjes aangeraakt worden, kleeven *er aan als zyn-
de dezelve door een ziiigkragt , en worden met het minfte geweld
gebrooken. ‘ .
Het Dier fchrikkende , vlugt met een Wormsgewyze beweeging en
valt van zelv uit zyn Koker, dan is de beweeging :trager en legt Ï1 an-
gentrekkig in ’t water (fig. 17.) in een geeffig vocht llerft het op het
oogenblik, indien ftaat als de figuur afbeeld, maar met zaamgetrokken
kieuwen en baardtjes,.
Men vind zelden kleine Kokers i(5.) zy zyn gemeenelyk ter
dikte van een Schryfpen en zes duim lang Qfig, 14. 15.) de opening is
over al even breed, dog van agter wat naauwer, en beffcaan uiteen
vliegje als uit een zoort van lym , vuil geel , buigzaam in ’t water , door
droging buigzaam Cff}, én van buiten met oordeel door flukken
van Schulpen bedekt, welke ’er aan vafl: gelymd zyn. Zomtyds zyn
deze zeer groot en geheel, en hier en daar met grof Zeezand ver-
me;ngd, zoo dat het (door drooging niet afvald (fig, 14.) de grootere
Hukken van Schulpen zyn gemeenlyk dwars aan de buis geplaatfl; en
tegelsgewys op elkander. Het agterfle verdund einde is ter
lengte van een duim vliesagtig en naakt. Zelden vind men buizen , die
alleen Van buiten met Zand bekleed zyn ^ (J^g^ Jnaar dikwyls die
met Zand of flukjes van ^(:hülpen overshands zamcngefteld zyn. Dog
de zeldzaamfte zyn , die alleen vliesagtig zyn , zulke hebbe ik zomtyds
in teelt van de Vygtoorn of toorn van Babel (hh) of het blaasvormige
Zeefchuim Q'O dor ouden gQvondQïu
Het
* ' • S * -at 4^ . ' - ^ A ^
% • '
f/*) [Alle Dieren welke zig eeü Koker, Pop, of bekleedzel maaken bewerken de
ftoffe uit hun eigen Lighaain; zynde het zelve een zoort van^Gom, welke zy of uit
zweeten , gelyk d-e Mierenleeuw , of door .Gomleiders, door de Moiidfpieren gelyk de
Rupfen , of door drukking van tepeltjes lütfchieten gelyk de Spinnen y dog ik zal gele-
gentheid hebben , dit (luk breeder te verhandelen. B.]
fe) maakzel van fonimige Kokers in welke Water Rupfen woonen is aller han-
merkenswaardigft dus heeft de Rbombica ofRüitvlak Linn. Ay/?. XII. p. pop. zyn Ko-
k-er zoo gefchikt , dat dezelve in een vyfhoek van grasfcheutjes geplaats is. Zie Reaum,
Mem. des Inf. Tom, III. p, i. pag, 203. Tab, XII. /g. 5. aa, Dikwyls hebbe ik dezel¬
ve gehad, welke uit zulke bontjes en topflakjes zamen gedeld waaren, de Heer de
Reaumur heeft ’er afgebeeld , welke met onze Zandduizendbeen zeer in den Koker over
een komen, als beftaande uit Schulpjes welke tegelsgewyze op elkander leggen. lT>,ihid,
Tab, Xli, f. 6, en 7. waar uit weder den natuurlyken overgang van de zagtfchaaligeii
tot de Infe(5ten blykt. B.]-
(hh') SJBiiccinum undulatum zegt de Heer Pallas, ik had dezelve in de Lyfl van
Plant-Dieren p, 425. genoemd gegolvde Band-Pen doch verkeerd elyk , wyl de Band-
Pen tot de Sirombi behoord. De Heer Tak noemt dezelve te regt de toorn van Ba~
hel of Vyghoorn, Zie El. Nat, Hijl, der Coraalg, pag, 92. Tab, XXXIII, fig. a, B.]
/ 00 thans zulk een blaasvormig Zeefchuim voor my, zynde het zelve holle
blaasjes van groote als kleine Druiven , geel van coleur en zeer vezelachtig yan bin¬
nen hol. B], , ff V . :
I ! , > i : . . . i •
Het Pyp Corallyn de Gor^elpyp (kk} genaamd, en hot Haring graat s
Corallyn lil) zyn dikwyls niet de Kokers van onze Zanduizendbeen be¬
zet. "Waarom ik geloof , dat de meefle vry in Zeeomzemmen, en
niet dan met het eene uiterfte vallgehecht zyn; want ik heb verfchei-
den maaien veelen met de Staarten aan elkander gevoegd gevon¬
den.
Een groote overeenkomfl is '^er tusfchen onzen ^hulpkoker en een
Diertje in dé uitgevreeten Steenen 'van de Middellandfche Zeeën, door
door den naauwkeurigen Kaehler in de Stokholmfche Verhandelingen 1754.
p, 143. Tab, ^.fig.A, hoogd. druk befchreeven Deze heeft ook takkige
kieuwen aan het hoofd en baardjes aan de mond in de figuur van het
ligchaam komt met dezelve overeen. Het kan onzeker fchynen of de¬
ze Zeeduizendbeen van de Heer Kaehler de Steenen waarlyk uithold ,
of liever in de uitgevreeten nesteld; dan of het van onze Zoort verfcbild.
Linn:EUs is met Kaehler van een gevoelen geweeft 3 en heeft daarom
dat Dier by'dë Paalwormen gevoegd, (mm) fchoon het zeker een Dwf-
zendbeen is, en Adanson heeft klaar aangetoond, dat het waare Zaa-
menflervan den Paalworm zeef ver van de Zeeduizendbeen ^üs., en zeer
na aan de Steenwormen (nn) komt, zoo dat ’er omtrent de natuurlyke
order geen twyffel meer overig is: " '
De to.eflel der kieuwen in* onze Zeeduizendbeen, om den vezelagti-
gen toefiel vati dtn SlyVZeeduizendbeen hier boven pag. .vermeld,
en. dat van alle de Zandkokers en Pyp-Corallynen ^ doet my denken, djic
dezelve , niet zoo zeer voor fpruiten , als voor werktuigen , die aan
kieuwen gelyk zyn^ te meer dewyl gemelde Dieren dezelve zelden of
nooit voor kieuwen gebruiken.. - > ?
' Xkk) [Lyfl der Plant-Dieren p; 10 1, Tah, IV* fig, 2. Ellis Nat. Hifl. dér Coraalg*
Tab.^ 16. fig, b* Bast. Uitfpann* L Tab, 2. fig. 3. 4, Tab, 3. fig, 2. 3.^4. Linn. Faun.
$uec. II. 2230. B]. '
Ql) [Lyfl der Plant-Dieren p. 142. Tab. V. fig, .1. Seb Schatk. III, Tab, 100. N.
16. Ellis Coraalg, Tab, X, Linn. Syfi. XII, p, 1308. Edw. Nat* Hifi, of birds.
Tab. 286. B].
(mni) [In de XII. uitgaave van het Zamendel der Natuur heeft de Heer Linn^us het
van den Paalworm afgefcheiden , dog vind het zelve nergens anders geplaatft, het zou¬
de dan volgens zyn Ed. fchikking onder de Zandkokers Serpula moeten geplaatfi: zya.
Zie Syfl:. XII. p. 1264. dog is daar niet aangehaald. B.] ‘y .
(«») [De Heer Adanson noemt dezelve Taret ^ en voegt ze by de Steenwormeo*
Zie Hifi, des Coquill, de Seneg* p* 442. T^b, ip,. B.] .
IV, Stuk
/
( 24 5
* 'i'.y
B E S C H R Y V I N G
r ' * f
V A N D E N
SC H
t
: ■ .'U ■ ^
I
•- r ■•
j ^ 1 '
L P - K
. Ftg. 17—22.
O K E R.
Het ligchaam is witagtig, dog de roodheid der Ingewanden fchync
'’er door, het is byna vyf duim lang, woriaagtig platagtig Ipilrond,
naar agter verdunnend, en zig "fla^hgsgé.wyze zaamentrekkende. De
•rug is meer verheven , dwars ‘ gerimpeld , met; wat gezwollen , zy-
• ' Van onder is ’er eèn uhfleekènde band ,.die plat isen fchoon rood ; en
'begint met een boog by het Hoofd ; en verder dan het midden van het
ligchaam verlengd, eindelyk wordt zy naauwen en verdwynt, Qfig. 18.
c. en 20.]) toonen dezelve van ter zyd^n *, deze band is volgens de
voetjes of zyde plooyen verdeelde, en digt by bet ,cer£le begin is een
zamêngetrokken gaatje , ‘ dat de opening van her Eyernefl: fchynt
te zyn. .. :
' Langs de zyden loopt Vr in de lengte, een p/ööy , _ of liever eene rey
tepeltjes, zommige dezer zyn op zekere afftanden grooter;, na de rug
zyde met een verguld dubbeld regt op ftaand hairtje , yder komt over
een plooy, die dwars en dubbeld gelegd is Qfig, 17) deze dienen voor
voetjes, ik hebbe in alle de zoorten , aan wederzyden- zeventien te¬
peltjes gevonden en zoo veele plooyen. ' De drie eerfle Haan dicht by
elkander en na by het hoofd, de andere naar agter wyken meer van
elkander van f tot 2"' of meer. — ^ - - Het eerfte hairtje van de zyde
plooy komt onder een fchubbetje van het hóofd!"^
Deze hairtjes beflaan ontrent een derde van het ligchaam , het ove¬
rige word zeer verdund en eindigd in een punt , die fpilrond byna ge¬
ringd is , en in een punt eindigd , en zeer lang kan uitgerekt worden ,
en aan wederzyden, met meer dan 150 dwarsfe tepeltjes , die zeer dicht
by elkander Haan getand.
Het hoofd van het Dier is met vier platte fchobbetjes die vleefchagtig
zyn van onder voorzien , waar van ’er twee Qfig, 18. b.') grooter en halv
eirond zyn , en zeer dicht by elkander leggen , aan wederzyden legt
’er een 18. en met deze komt het eerfte rughaair overeen.
. De
C 25 )
r • r , ^ -
De Mond is tuffchen die Schubben gelipt {fig, 19.) met een flangs-
gewyze gedraaid Schubbetje , dat rond is , en naar boven uitge-
Ipreid.
By dit flrotklappig Schubbetje vind men een groote menigte baard¬
jes, als witte draadjes, die het levend Dier kan draayen, en zy zyn
lymachtig, de bovenfte zyn zeer lang, de onderfle worden allengs-
kens korter , en zyn aan den mond zeer kort.
De kieuwen ryzen uit den nek met zes ftammen in eene dubbele rei
en zyn zeer rood , en als een boomtje of ader getakt en eindigen met
ontelbaar fyne uiterftc topjes; yder kieuw is eene waare Slagader met
alle zyne takken vry en niet overdekt. - Jn het levende Dier is
zy vol bloed , en alle de adertjes zyn ftyf , en afgefneeden loopt *er een
taay rood vocht uit^ na de dood van het Dier' worden zy flap.
De kieuwen van de linker rei {fig. 21.) zyn langer dan die van de
regter {fig. 22.) die korter zyn maar takkiger, (00) in beide kanten
worden de agterfle allengskens kleiner ^n zyn zomtyds geboogen. In
alle heeft de Heer Sandifort, M. D. met een Microscoop den om¬
loop van het bloed fraay gezien , doch thans geen levende onder¬
werpen hebbende kan ik die Proefneeming niet herhaalen.
ONTLEEDING.
In zommige , welke ik levend in vocht geworpen had fcheide de op¬
perhuid vooral aan de zydeplooy met blaasjes van het vel, welke blaas¬
jes veroorzaakt wierden , door het uitgeftorte'geleyachtig vocht, ea
fcheen dik en witagtig.
De huid \Y2iS aan het fpiergeftel vafl gegroeid, en ligtlyk met de¬
zelve doorfneeden.
De Rug of kieuwzyde bevat een fpierlaag , die zeer breed is , aan de
onderzyde zyn vier lange banden, dicht by elkander, tuffchen de ui-
terfle en de rug worden de voet hairtjes ingeplant. De rug en de buik-
ftreepen, beftaan uit lange vezels, die eene peesachtige witheid heb-
ben, dog men ziet geene dwarsfe fpiervezelen.
De
$
{00) [Dit is zeer aanmerkelyk , en het eenige Dier my bekend in welke in dit ftuk
de fyminetrie Tchynt te ontbreeken ; wyl in alle andere Dieren de dubbele leeden de¬
zelve groote en gedaante hebben ^ en fchoon de Kapel van de Heer Voèt onder den
naam van Eulenzwitter door de Heer Schaeffer befchreeven , zoo verfchillend is , aan
de eene;^ en andere zyde , zyn egter de deelen even groot (en het komt my voor meer
een werk der kunft, dan det Natuur te zyn.) B.]
IV, StuL D
r 26 )
De Ingewanden leggen in het grootfle gedeelte van het ligchaam
meelt vry en worden met kleine vezeltjes verbonden om niet te fchom-
melen.
De Ingewanden beginnen van den Mond, met een vleesagtige buis,
ter dikte van een draad , die voortgaande allengskens dikker word ,
en hoe nader aan de rug komende , hoe meer zy aan dezelve valt
groeid. Deze buis grooter wordende , word tusfchen het 7 en agtfte
paar voetjes naar de regterzyde geboogen , en tusfchen het agtfte en
negende paar, maakt het eene kleine boog en met een dubbel kromme
bocht na beneeden gaande , veranderd het in eene losfere en dunne
darm, ,die vliesagtig is , en den grooten darm der Dieren gelykt, dit
regt darmig Ingewand loopt van het negende tot het 14de paar, daar
het wat vernaauwd word , en na den rug een tweede dubbele bocht
maakt, en een rolrond vleesachtig Ingewand word , dat op het i6de
paar voetjes , weer een kleine boog maakt , en in een zeer lange vlies-
agtige darm uit loopt die wat breeder is , en dikwyls Zandkorrels be¬
vat, deze loopt tot aan den aars , en beflaat het geheele dunne gedeel¬
te van het ligchaam , en is overal vaftgegroeid.
Ik heb zoo wel in deze als in de rolronde Zeeduizendbeen een rood
vat gevonden, dat langs de darmen liep , deszelvs groote ftam, was
aan den grooten darm en aan den rolronden in de lengte vaftge¬
groeid ; by de buiging van den flokdarm of het voorfte gedeelte van
den grooten darm word het geboogen en loopf langs de flinkerzyde
van den flokdarm en langs den rug naar de kieuwen word het ver¬
dund , en geeft een ader aan den flokdarm , van agter word het lan¬
ge ingewand verdund en loopt onder het zelve als een ader.
Van het hoofd tot het negende paar voetjes legt ^er op de buik’*
fpieren een wit plat ligchaam , dat met een naaldje in twee beenen
kan gefcheiden worden en in een punt uitloopt. Dit is geheel en
al , met korreltjes als Zandkorreltjes gevuld , waarom niemand kan
twyffelen, dat het geen Eyerneft is. - Dit heb ik in alle de Zoor-
ten, die ik gezien heb gevonden, en de opening in het voorfte deel
van de uitfteekende band, komt hier in uit. In de Herfft en in de
maand December heb ik deze witte ftreepen gezwollen zien ; dog in de
rolronde Duizendbeen y zyn deze Ingewanden in de maand Maart eerft
W-
Aan wederzyden van het Eyerneft zyn vier dunne blaasjes die vlees^-
achtig en geel zyn, lang en met een fcherpe punt eindigende, de twee
voorfte zyn klein, en de andere tweemaal zoo groot, deze zyn tus¬
fchen het derde en vierde en vyfde paar voetjes ingeplaatft, de klein-
fte kan men niet zien dan met een naauwkeurig oog, alwaar zy tus-^
fchen de plooyen van de voeten met een dwarsfe ftreep gapen^
Ik
r
( 27 )
Ik heb deze blaasjes in alle de Zeeduizendbeenen van deze zoort ge¬
vonden, en ik twyffel niet of het zyn de werktuigender Voorteeling.
Z O O R T E N
VAN
KREEFTACHTIGE
PISSEBEDDEN.
De groote Linn^us heeft by de Kreeften, en de Heer Grghovivb
heeft by de Garnaalen Infeélen gebracht welke onder den naam van
JVater-Vlooyen zeer bekend zyir en die door hun zamenftel , getal van
voeten en fprieten tot de PilJebedden ( ) behooren , en kreeftachtigc
PilTebedden konnen genoemd worden.
Oniscus pulex i de Zee Vloo, plat met vier pooten^ de voorjle als
met
(a) [Het geflaclit der PiJJebedden word door de hedendaagfche Rangfchikkers be¬
paald , een ovaal ligchaain , borftelhairige fprieten en veertien pooten , Linn. Syfl*
p. io5p. De Heeren Schaeffer en Geoffroy, voegen hier by, dat de fprieten geboo-
gen of gebrooken zyn (Schaeff. Ekm, entom. Tab. 92. Geoffr.^ Infeöï. Tom. II,
668.) De Heer Gronovius zegt dat zy 14 - 40 en meer pooten hebben , de Staart
niet geboogen, en de oogen niet op Steeltjes, (Gronov. Zooph.p. 234.) De kenmer¬
ken der Kreeften en Krabben, by den Heer Linn^us zyn 8 pooten zelden 6 of 10 twee
verre van elkander, op deeltjes (taande oogen, twee fchaaren, eene geleedde, ongewa¬
pende (taart. (Linn. Syjl. XII. p. 1038.) De Heer Schaeffer voegt hier by bor(tel-
hairige fprieten, het hoofd met de bord vereenigd, het ligchaam met een fchaal bedekt ,
de daart gebladerd, Schaeff, Elem, entom. Tab, 33, De Heer Geoffroy (Jnfelt. Tom.
11, p. 661.) bepaald de Kreeften dus: twee bordelhairige fprieten, twee fchaaren, en
het ligchaam met eene harde fchaal bedekt. Indien men nu deze kenteekenen van de
PilTebedden met die der Kreeften vergelykt, zal men zien, dat zy alleen verfchillen in
de fchaaren, dat de bordelhairen gebrooken zyn, en de oogen niet op deeltjes daan,
derhalven volgens de Piflebedden in de Natuurlyke order op de Kreeften , en men zou¬
de dus konnen den voortgang van de Infeiden tot de hardfchaaligen maaken, de Vloo^
de JVatervlooy ^ de Pijfebed ^ de Kraby de Kreeft y de Scorpioen, Ook hebben de
Heeren Gronovius en Geoffroy, de Piifebed op de Kreeften laaten vólgen, fchoonde
Heer Linnzeus ’er de Watervloo tudchen gevoegd heeft. B.]
IF. Stuk. D a
( 28 )
• •
met fchaaren Linn. Syft, X. p. 62t^.fp. ^6. (F) Cancer Fulex^ kreeftag-
tige Waterworm Fritsch Inf. VII. Tab. i8. Squilla Garnaal. Roes
Infect, bel. III. Tab. 62.
Men vind deie in Poelen en Rivieren van zoet water, als ook in zou¬
te Poelen en in Zee, maar aldaar zeldzaam , kruipt in. allerlei ruigte en
hooien. 'Ik heb ze nergens meer gevonden, dan in de Poel by Roc-
kanje. - In de maanden Juny en July heb ik ’er veel kleine aan
ffcrand gezien, en in de maand July vond ik ’er ook kleine in ’t gemel¬
de Poeltje. - - In Wyngeeft worden zy rood, en levend zyn zy
asgraauw wit of bleek, de Jonge zyn geelachtig bruin , de afbeeldin¬
gen van Frisch en Roesel zyn buiten twyfel dezelve , fchoon van
LiNNiEUs tot verfcheiden gebragt.
Oniscus locufta de Springer, plat zonder fchaaren ^het tweede paar poo¬
ien verdord. Cancer Locufta Linn. Syft. X. pag. 634. Sp. 57. (c)
ScoPOL Lifedt. Carn. pag. 41 1. No. 1136. De Zee-Vloo van Bello-
‘Nius Mouffet en Gesnerus, Dodon. pempt. p. 476.
Deze is aan de Hollandfche flranden gemeen, en zeldzaam aan de
'Middellandfche Zee. By Ebbe zoekt hy fpringende of kruipende,
fchuilhoeken.
Het is iets grooter als 9en Vloo de kop is dikker, de oogen zyn groot
en wit , de buitenfte fpreetén zyn korter dan het ligchaam ruw aan hun¬
ne punten , de middelfte zyn zeer kort , hy heeft dikke fleeltjes aan
den mond, het ligchaam heeft zeven en de ftaarczes verdeelingen ,
deze
{F) [Thans heet dezelve by de Heer Linn/eus Kreeft, met een korte Haart die ge¬
leed is, en vier voorpooten zonder vingers, en tien pooten. (Linn. S'jfl. XII. /». 1055.3
Zyn Ed. heeft deze Zoort in de Fauna Suecica. 2042. befchreeven. De Heer Baster
heeft ’er eene zeer goede afbeelding van gegeven , Uitfp. II. D. p. 84. Tab. III. f, 7.
De Meer Geoffroy noemt dezelve roodagtige krab met eene geleedde borft Infeêt. 11. p.
66/. Tab. 21. ƒ 6. Gronovjus noemt dezelve (^Squilla (Gronov. Zoopb. 990.)
Zie de befchry ving by de Heer Baster (/. <7.} en by de Heer Houttuin Nat. Hijl, XlIIde
Deel p. 437. No. 81. B.]
(cj [In de twaalfde uitgaave "hQt Syfiema Naturce p. 1055. noemt het de Heer
Linn/eus krabbetje met een lange Haart die geleed is, en vier voorpooten zonder vin¬
gers en 14 pooten. Hier haald zyn Ed. Roesel Inf. Bel. III. Tab. 62. by, dog deze
behoord tot de voorige Zoort. In de Fauna Suecica p. 497. No. 2042. zegt de Heer
LiNNiïius dat het Dier geheel blaaiuv is, geen bek heeft, het ligchaam 14 leden, de
Haart drie blaadjes , waar van het middelHe elsgewyze rs. De Heer Houttuin betrekt
tot deze , de Chrevette des Ruijfeaux van Geoffroi Infelt, IL p. 66/. welke my echter
toefchynt eene verfcheiden heid van de voorgaande te zyn (Houtt. Nat. Hifi. XIII. p.
441. No. 84. de befchryving van de Meer Gronovius Z'öö/)/!?. No. 991. komt met tie
afbeelding van de Heer Klein Mif. F Tab. 6. ABC overeen, dog zyn Ed. twyffelt of
het die van de HeerLiNN/EUS is, wanneer ik de afbeeldingen van de Heeren, Baster,
Roesel, Geoffroy, Klein en Zulzer vergelyk , komen zy my verfcheidenheden vooe^,-
yaB dezelve Zoort te zyn. B.]
( 29 )
deze eindigd, door twee gevorkte geleedde llyltjes, en tufTchen deeze
Haan ’er twee kleinere eenvoudige, het heeft agt pooten de voorfle
naar vooren gekeerd , en die van het eerlle paar zyn wat dikker en die
van het tweede paar zyn, als door teering vermagerd, de twee vol¬
gende paaren zyn iets kleiner dan die van het eerfte paar. De zes ag-
terfle voeten zyn omgekeerd, en de laatfte op een na zyn zeer kort.
Aan yder voet behalven aan de eerlte is een byhangzel ^ dat elsgewyze
is, in het tweede paar, en in de andere langrond, onderden ftaart
heeft het borflelhairige Jleeltjes gelyk de Vloo , het is wit met een
bruinere flreep over den rug. In Moutwyn blyft het wit of word as-
graauw.
Oniscus Gammarellu^VissY.'Q^vt Krabbetje, dat zamen gedrukt is y het
tweede paar voeten met fchaaren en zeer groot.
Deze Zoort heeft de Heer Gronoviüs in zyn tuin onder planten met.
de Steen-Piflebed in de maand February in overvloed gevonden^ ver
van het water. Ik vond dezelve , doch zeldzaam aan flrand.
Zy fchynt een middelzoort tulTchen de Rivier -Vloo en de Springer yheit
is korter, dan de eerfte en langer dan de tweede, maar aan deze, door
de kleinheid, van hoofd, meer gèlyk. De buiten fprieten zyn grooter
dan in een ^n.beiden , en het tweede lid is voor al aanmerkelyk zynde
groot, overal even breed, en van boven ruw, de middelfpreeten zyn
zeer klein, gelyk in de Springer, daar zy in de Rivier-Vloo byna even
groot zyn, het blykbaarfte kenmerk is in het tweede paar pooten, die
met een groote, gezwollen, fchaar zonder nagels eindigen. De voe¬
ten van het vyfde paar zyn de kleinfte, en zyn zoo wel omgekeerd, als
de zes volgende, die allengskens grooter worden. De vier agterfle ,
hebben platte bladagtige Dyen^ in Moutwyn word deze zoort wit, en
gedroogd afchgraauw rood..
XXX
By deze komt eene byzondere Zoort, welk ik de Buitelaar genoemd
heb , om dat hy in de oppervlakte van het water hoofd en fpreeten
voor uit fleekende wonderlyk buiteld.
Oniscus Volutator, de Buitel AAR,'Zv^?f zamen gedrukt de buiten fprieten
zeergroot. Ongewapende Kreeft die yder voorpoot elsgewyze heeft,,
znder knobbels] en zeer lang,. Gronov. Zoophyl, II, p. 232. No. ^^^.Qd')i
Twee-
(jd) [De Heer Linn^ï^us noemt dezelve of. dikpootige Kreeft .«geheel
in leeden verdeeld met pooten zonder vingers, zoo lang als het ligchaam , Syji, XII,. p*
1055. doch heeft het nooit gezien, en ook heeft zyn Ed, de Fauna Suecica ’er niet by
IV,. Stuk,. D 3.
i
( 30 )
TviceJiaarUge Pijfebed Linn. Faun, Suec, IL No. £o52. gehoonide
Watervloo Ray Hifi, Inf, p, 43.
De beroemde Gronovius heeft by deze Zoort mynen naam wel wil¬
len aanhaaien. Jk had zyn Ed, ecnige befehryvingen en teekeningen
van Fiflebedden gezonden, onder deze waaren de Springer en dezen
Buitelaar^ de eerfte had ik dik koppige Piffebed met een geboogen fiaart^
en flo7npe pooten die dun zyn in het tweede paar^ en niet dikpotige Kreeft
genoemd. Deze befcliryving heeft die geleerde Heer by den Buitelaar
gcbrrgc, daar zy egter niet behoord.
Ik helD deze zoorc eertyds in Zeepoelen by Harwich in Effex gevon¬
den. De Heer Gronovius had dezelve te Leiden in llaande Booten ge¬
vonden.
tiet ligchaarn is overal even breed, van boven wat rond uit zeven lee-
den beflaande, de agterlle worden allengskens grooter behalven het
zevende, dat weder korter is.
De Staart is wat geboogen, en in zes deelen verdeeld, waarvan de
twee eerfle even groot zyn, het derde is wat lang, deze drie zyn van
onder bladerig, de drie andere neemen allengskens af, van wederzy-
den zyn zy met Ilyltjes gevleugeld, hetjaatfleis enkeld. De ftyltjes
van den ftaart zyn zoo groot als het laatfte lid.
Het hoofd is wat breeder dan ’t ligchaam , de fprieven (welke de Heer
LinnjEüs fchynt Raarten te noemen) zyn zeer groot en tweemaal zoo
lang, als het ligchaam. Het eerfle lid is zeer kort, het tweede iets
langer, maar beide dikker dan het ligchaam, het derde lang en dik
gezwollen fpilrond van boven in de lengte heeft het een bruine flreep ,
die eene bleeke rand heeft, in welke fchuinfche flreepjes , het laatfle
lid op een na is tengerder overal even breed , met een blaauwer bruine
flreep , het laatjie is elsgewys , als het klaauwtje van een Leeuwrik.
Tuflehen de lange fp rieten flaan ’er kleine , die half zoo lang als het
ligchaam zyn, dun en uit drie bleekroode leedjes zamengefleld , van
welke het uiterfle verlengd word tot een witten draad, die zoo lang als
de drie leedjes.
Hy heeft zeven paar meten de agt eerfle zyn zamen gedrukt naar voo-
ren gekeerd, de voorfle zyn de kleinfle, die van het tweede paar zyn
dik
aangehaald ; alwaar zyn Ed, dezelve egter dus befchry ft: „ ligchaam is half rolrond, bruin,
„in 12 deelen verdeeld, het heeft aan wederzyden zeven welke voeten , de agterlle
„ Haan byzonder en zyn geboogen , het heeft twee uitlleekende llaarten ter lengte van
„ het ligchaam, deze hebben 15 leedjes waar van de derde grooter en langer is, het
„ eerde en tweede is kort, de vierde en vyfde zyn fmaller, tuflehen deze Haan twee
„ kleiner Haartjes.” De Heer Houttuin geeft een afbeelding, die fchoon deze niet
iiitdrukt egter zeer naby komt (Houtt/^ Nat, Hifi, XIII, Tab, CVI, fig, i.) zoo lang
men geen meer Zoorten kent, zal derzelver bepaaling moeyelyk blyven. B.]
t
(30
dik en de agterfte zes zyn agterwaards gekeerd, en breed, allengskens
grooter wordende, en aan de regterkant zyn zy langer dan aan de lin'
ker.
- De verw is graauwagtig en bruin gewolkt , van onder en aan de voe¬
ten wit de ftaart blaadjes zwart.
De lengte van het ligchaam is 3'" de Haart iets meer dan twee lynen,
de fprieten zes lynen.
Oniscüs Chelipes de Schaarpoot, die plat^ en lang is alle de iweten
fchaarachtig heeft deze is de drietandige Piffebed van Scopoli Inf Car-
nioL p. 413. De Zee-Piflebed van Cornwall, van Ray Hiji, Inf p. 42,
en miflchien de blaasagtige PifTebed vanLiNN®üs Syjl. X,p. 6^6. Sp. 4.. (e}
Men vind hem in de Noordzee by Engeland onder het Wier en is
menigvuldiger dan de volgende . men vind het in Zeepoelen van Enge¬
land en Zeeland. Het ligchaam is byna half rolrond , een half duim
lang , met zeven byna evengrootte. Het eerfle en laatile zyn wat kor¬
ter, de Haart is uit drie even groote ringetjes zaamengeHeld, het laac-
He lid, lang en aan de punt, met drie flaauwe tandjes.
Het hoofd is fmaller dan het ligchaam, de buiten fprieten zyn half
zoo lang en hebben vyf leedjes, het laatHe is langen elsgewyze, de
middelHe Hreepjes zyn zeer kort. Het heeft zeven paar voeten alle
plat, lang met een vingerige niet gezwollen fchaaren , die bynaeveii
groot zyn de zes agterHe worden langer, en naar agter geboogen.
De Haart heeft van onder een blaadje, dat lancetsgewyze is en in de
lengte aangegroeid, dit bevat veel blaadjes die kleiner dan de Haart
zyn, langrond en Homp.
Oniscüs CoNGLOBATOR Zeebrems , eyrond^ met een f child gedekt ^
eene zeer korte ftompe Jlaart , en de zy blaadjes lancetsgewyze. Deze
noemt de Heer Linnaeus Oniscüs afilus Syji. X. p. 636. Sp. i. (fy
Scopoli Carniol. p. 414. het Zee Ezeltje, dat korter en breeder is, dan
de gemeene. RAYp. 43. Heen Piffebed.
De grootte is als die van de Piffebed (en veel grooter in de uitland-
fche Zeeën) uit Zee opgehaald rold het zig als een bol zaamen. Het
- ligchaam is eyronder dan van de voorgaande , als zynde vooren fcher-
per , het hoofd is breed plat van vooren gerand de oogjes zyn rond
met een zwart Hipje. De Sprieten onder den rand van het fchild vlak
tegen het hoofd, de bovenHe zyn iets kleiner, meteen dik grondHuk,
het tweede lid is lang en fmal , het laatHe is borllelhairig en vierledig,
de
(^) [Linn. Sy/1. XII. p. 1060. No. 4. dog zyn Ed. haalt Ray by zynen Oniscüs;
Entêmon aan, gelyk ook de Heer Baster Uitfp. II. D. p% 158. de aanhaaling van Grc-
Novius op den Entomon toepaft. B.]
( ƒ) [Linn. Syfl. XII. p. 1059. Gronov. Zoophyl. 997. de Heer Linna^.us zegt dat
het levendige Jongen baard. Dog het komt my niet voor dezelve te zyn» Zie Hüütt*
Nat. Hifl. XIII. p. 482 - 484. B.]
C 32 )
de onderfle zyn breeder dan het hoofd , de drie onderile leedjes zyn
dik, het laatfte lid heeft negen leedjes, die getand, €n dun zyn. De
mond heeft llompe zytanden, de bovenlip plat, en aan het uiterfte der
Idn zyn twee bladerige fprieten. De ligchaams fchilden zyn acht in ge¬
tal , leggen op elkander en de rand hoeken fteeken naar agter uit. ;
De fiaart heeft drie leden , die geen uitflekende randen hebben ge-
lyk die van de rug, die het haafl aan het ligchaam legd , is het breedfte
de twee andere zyn zeer fmal , het einde is half eirond , en aan het
ligchaam als geknot, en verder ftomp, aan wederzyden zyn twee
laiicetgewyze blaadjes, de buik is mager, het heeft aan wederzyden ze¬
ven voetjes, vier zyn ’er naar vooren gekeerd, en drie naar agter,
alle zynzy aan het fchild vafl geleed, met de dyen naar binnen, dog
de agterfle flaan naar biten en zyn genageld, de voorfte zyn korter en
hebben minder leedjes, de agterfle worden allengskens langer, aan
het eind van den buik flaan ’er twee flompe korte , en onder den
fiaart zyn zes paar ovaale blaadjes, die 'naar binnen geboogen zyn ,
de drie eerfle hebben een hairig randje.
• Deze komt zeer naby, die PilTebed welke Plancus befchreeven
heeft , onder den naam van Afilus of Oejiers Marinus , de breedte
van den fiaart en de grootte maakt alleen het onderfcheid.
EINDE
- VAN HET
VIERDE S T U K,
DRUKFEILEN.
BI. 4 Reg. 9 voor Hoog-Eerw. lees Wel-Ed.
7
30
— Adit. —
- Edit, , .
8 -
— 32 —
— tophegena —
- tophigena.
9 -
— 20 —
— Vosmaar —
— VOSMAER 2^
lo —
32
— Neverflakjes —
— Revierflakjes
ih. -
25
— Schulpen ook —
— Schulpen, ook
gevonden
gevonden te zyn
ih, -
— 29 -
— Waterneltjes —
- Wateruiltjes
ib» —
— 37 -
— op —
- of
17 -
— 27 -
— fpreetjes —
— fprietjes
V,
r
del &<. 'dk>
§ ■■ ■
V
■ -; '
D I E R K U
D I G
r
BESCHOUWING
- ilw ' '■■IBW
T'Wj
■'XPr. ■
\
\
V STUK
ss
De Groote zandkoker ^ cen zoort van TOR,
en eene Verhandeling over de Oost-Indische .
BUIDELRAT en MIER'ENEETER.
\
<
4L
1
'I
\ .
r
1 f » - *
♦
'' \
-
. ■ ^
/
■ • ‘ 1
\
\
' ' \ »
* . •
• ^
, • \
-
y • '’ ^ ^ ^
' 1 '* •*
' %
V
^ f \
-T ’/.
K . ■
1
.
\
. , ✓
c
t
'•
. *
■ ■ ■ ' ■ rr
■]
, k
i.j
■ ^ T -'^
ff' Ï ;'4
\ ■ ~ ’ ■ . f' 4 •
if 'j!
r 1
jff ' /: y i/
■ C -..Al
Vi^ •
W-
1
___ "-N. *
■ "N
J
'
/' / ' , \ - '
*vd
1 ' W .
■■O
/ . /
■jA
'^. * ** *
u e .1
)
:)
*-•>*
If r“>. r'».
I wji c
r*r r*r
id a
■ ^ ■
. >
r
\ .'
.♦««wihr * ; .i':.'y :
^ ■ //
I
■ . ’ nr r T :!;> -XI
^.. , d, -J i • <^ , .*■
/'
/
I ;
:..5 •
!^()T di-v :tac,^
racd
;i 3; ::rO TlCl A''^ STOOH^J C<L
it
0 ^ y - ’ V' I “ 'iT' ? o 0 oli i^'io o ^ ^ *■
TAdJHCKUa
)
«SfpKTn A* 1 -
>,i
' . -
- k
.c.
\
-r
* , > -. .
n : ^' V
’\
' V . r-
n ' ^
'■. , \;
<
d,
é •' *
\
V
V- - ■ , V
Ir <
r '•
<■
GROOT E
Z A N D K O O K E K; S-
u koom ik tot het laatfte der drie gedachten vaa '
zacht f chaalige DiQxm ^ welke ik volgens de wet der
Natuur , met misfchien verfcheiden andere gezegd
hebbe , tot eene bende te behooren.
Ik meen de: Zandkokers (0).
De Zandkokers van 7.omm\ge' Zee warmen ^ Kokers
wermeriy en by de Franfchen in het algemeen Ferfa
tugaiix zyn Diertjes , welk in eenen Koker of Scheede die meed al
fchulpaardig is, in de lengte vaftgegroeid zyn, en 'naar het dunner ge-
flooten einde alletigskens dunner worden. Déze Diertjes fluiten met
hunne ligchaamen voor al van boven in den koker en koomen tot de in
de kokers woonende Zeeduizendbeenen , door de voetjes , welke zy ter
zyden hebben de Kieuwen aan het Hoofd en het verdunde ligchaams
einde-,
[De Heer Linn^us Syft. XII. p. 1264. bepaalt het gedacht der Zandkokers, alA
dus : de Worm ii eene Steenworm ^ de ScbAx-^l h enkel koker agtig^ en'dikwih met naau-
wer wrongen als geleed, De Heer Aoanson noemt dezelve doch ik heb reeds m> er
dan eens gelegenheid gehad , om zyne byzonderheid in het verzinnen van naamen aau te '
loonen , die niet dan verwarring in de Natuurlyke Hiftorie kunnea maaken. B.J*
. V,. Stuk, A 3
(6)
einde., hun zamenflel is zoo eenvormig, dat de befchryving van eene
zoort op eene weinige verandering na, op de andere kan toegepaft
worden.
De groote Linn^us heeft verfcheiden Zeediertjes, welke in Kokers
woonen , vonder zyne Zandkokers gebracht, fchoon het ligchaams za¬
menflel zeer verfchillend is. Gelyk de worms ge wy ze Zandkoker ( )
{^Syji. X. p, :7^70 welke volgens de Heer Adanson een Slak is (c) en
tot derzelver natuurlyke' order moet gebracht worden, gelyk ook.myns
bedunkens de Jlangsgewyze Zandkoker (Linn. /. r.) (dj.
De zandachtige Koker (Serpula Arenaria (^) 'Linn. Syjl, X. p, 788.)
of de zandachtige Mesfenfcheede QSolen arenarius') van Rümphius (ƒ )
‘ verfchilt nergens in Paalworm ^^g') dan dat hy met zynenKoker
niet
{b) [Deze noemt de VLtQthi^^mjsiwortnsgewyze Zandkoker, mét een fpilronde ge-
■‘hoogen koker ^ •wiens kop in eene Slangen trek is, en fcherp eindigt, Linn. XII, p»
ï2é6. no, 801. De Heer Schynvoet noemt het Hoorn Slangetje in zyne verkiaaring van
Rumphius Amboinf, Rariteitk. p, 126. tab, 41. «0. i. Pater Bonanni , zegt dat de
Wormkokers alle in een gekronkelde punt eindigen , waar by hy deze opgeeft. Bonann
recreat. ment et ocul. Part, II, Cap, 3. p, 323. no, 43. fig. 43. De Afbeelding van
-Gualteri ind. Conch, tab. 10. /Q. is zeer goed. De Heer d’Argensville , zegt dat de
Koker broos is en de punt wit. d’Argensv. ConehyoL p, 126, tab. 4. fig, I, De naauw-
keurige waarneemende Heer Baster , die hetDier levend gehad heeft, zegi dat het aanhet
hoofd fchoonrood of oranje coleurig is, en dat het van tuffchen de twee pluimen ^de
kieuwen) een ander lid uitfteekt, als een bekertje, Bast. Uitf, /. Deel, dl, St. p, 91.
tab. 9» p, 3* ^*3
(c) [Adans. Ilifl. de Senegal, pag. 161, tab, ii, f, i, alwaar men duidelyk ziet
,d.at het eene Slak is. B.]
{ d) [Deze noemt de Heer Slangachtige Zandkoker fpilrondaChtigen wat
Slangentvekkig is..; met eene fcheur in de lengte , die eenigzins geleed is , Linn. Syft. XIL
p. 1267, no» 804. Rumph. Amboinf, Rariteitk. p. 126. tab. 41. H. hy zegt dat ze
wit zyn en een getand mytertje in den mond hebben. B.]
(e) [Deze noemt de Heer Linna:us .Zandkoker die eene geheele duidel^k geleedde
fchaal heeft, en van onder plat achtig is, Syfi, XII, p, 1266. no, 803. dog zyn Ed. aan-
haalingen behooren zeker tot een ander zoort. want d’Argensville tab. è^,^ietu
H. is eene Zandkoker afgebeeld , die flangtrekkig in elkander loopt en knobbelachtig is
en dus van de mesfchen fcheeden, en Paalwormen ver af wykt, als die altoos recht, of
maar een weinig geboogen zyn, :de aanhaaling van Bonanni I, Tab, 20, f, 1,2,
.verbeeld een Worm, die Bonanni zegt uit een vuil ey gekomen te zyn, fg. i, gelykt
nergens minder na, dan naar eene Zandkoker, en j%. 2. fchynt in den eerden opflag
wel wat naar de Nautilus Raphanijirum van Linnasus te gelyken, de afbeelding van de
Heer M.hKïim Conchyl, tab. i, fg» 6. fchynt beter met die van Rumphius te ftrooken^
welke, de Heer Linna:us egter niet aanhaald , nog by de Solen, nog Pholas, nog Ser-
puld’s, onder alle de takken van de Natuurlyke Hiftorie, is ’er geene die nog onzeker-
vder is in haar zamendel , dan de Conchynologie , dog . hier van breeder in een ander
Werk. B.]
. (ƒ) [Rumph. Atnb. Rariteitk, pag, i24« tab. 41. lett. D, E, alwaar dezelve breed¬
voerig befchreeven is ; deze fchynt dezelve te zyn welke Valentyn in zyne Aurifodina
Medica p 354. cap. 376. entale noemt. B.]
{g) [Deze fchynt derhalven eene geheel andere te zyn, dan die welke Sellius befchree¬
ven
C 7 0
niet in uitgehold hout, maar in dé zandgrond der Zee nefteld, hierora^
is zy\ van Rumphiüs te recht, by den Paalworm gevoegd , de Gieter of*
Neptunus Schagt (/?) by Linnaeus Priapus Veneris genoemt , en welkers
fchelp. ons bekend is, fchynt zoo veele overeenkomft met deeze Paal¬
wormen te hebben, dat ik oordeel dat zy by dezelve te regte gevoegd-^
mag worden.
Het Penceeltje van Ellis , van L'inntEUs tot de Zandkokers gebragt ,
heb ik tot de in Kokers woonencle Duizendbeenen verbonden (Q en de gaa-
'pende Zandkokers van dien grooten Rangfchikker , heb ik in de Lyfi^
■van Plantdieren , pag, 91. getoond dat tot de Baftaard Polypen- van ^
Hill behoorde (Ji).
Ik wilde derhalven alleen, die Diertjes Zandkokers genoemd héb-*
ben, die in hunne gedaante en zamenflel, na by deze groote zoort kom¬
men , en meeft in een fchelpkoker leeven, in welke zy in de lengte aan¬
gegroeid zyn , en welken zy nooit verlaaten. Ik zeg meeft in een fchelp- -
koker, om dat. ’er in onze Zee zig dikwyls eene waare Zandkoker ver- '
toond ;
ven heeft, men vergelyke de béfchryving en afbeelding van Sellius met de aangehaalde
plaats van Rumphius. De Paalwormen aan onze Vaderlandfche Zeekiilten al te wel be¬
kend, fchynen aan de Stcenwormen zeer naby te komen, en myns bedunkens volgen de
Steenwormen, Paalwormen, Eendenhalzen , en zoogenaamde Poticepieds oïVoQiioonQn
elkander in eene natuurlyke order. Alle hebben zy het Hoofd in eene Schnlp , het lig-
chaam naakt, zagt, en wormsgewyze, het ligchaara der Eendenhalzen eindigt in een
bJaas die doorfchynende is, in welke een doorfchynend vliesachtig ligchaam beflooten
is. B.]
{h) [Ook heeft de Heer Linn^üs dezelve thans tot de Zandkokers betrokken, en
noemt dezelve Schaft met een fpilronde rechte fchelp, die aan haar uiterfte gedraald is ,
en de fchyf rolronde gaatjes heeft. Syd, XII, p. 1267. afbeeldingen van
Rumphius Amb, Rariteit k» Tab. 41. 7. Gualt. ieji, tab. 10. f, d’Argensv,
Conch, tab, 4. ƒ. G. zyn alle zeer goed; dog de bede is die welke de Heer Meuschen
tot een proef van zyn voorgenomen Werk over de Cönchyologie-hQQÏi uitgegecven. Als ^
ook die van de Heer Martini Conch'll, tab, IF, - Dit Dier moet een verwonder-
lyk leven hebben , wyl de fchelp aan beiden zyden geflooten is;- en geene dan gemelde
rolronde pori heeft; welke zoo klein zyn, dat men ’er naauwelyks een kleine fpeld in
kan brengen. Hoe derhalven de voeding, groeijing en. voorteeling gefchied Is^moeijelyk
te zeggen, de grootte is van 6 tot 10 duimen. B.}
(/) [Zie IVde Stuk pag. 7. Aanm, (/) en pag. 8. B.*]
(D [De Heer Pallas noQmt\iQi zqXwq Bracbionus Tubifex ^ ik helj 'het derhalven /'j-
pemaaker genoemt, Zy/? der Plantd. p. 114. no. 46. De Heer Schaeffer heeft het
breedvoerig befchreeven, onder den naam van Blumen Polypen der fmfen zvasfer : hunne
gedaante is kegelvormig, en de koker is bruin , glad, glanzig en als uit zeshoekige fi*
guuren zaamengeftelt, het ligchaam is wit, en wanneer het Dier in rud is deekt het al¬
leen twee haakjes uit, gelyk de Klok Polypea, doch uit den koker komende verdeeld
zig het oppereind in vier breede geboorde of gekamde bladen , welke eene beweeging
hebben , gelyk aan die van het Rader Diertje. Het ligchaam loopt eerd rolrond word
aan het midden dunner , en loopt fpilrond af, tot dat het met twee haakjes even als de -
Raderdieren eindigt. Zie Schaeffer, /. lu feqq, tab% ï, 2. B.]
V. Stuk,
/
Ttoond, die cen Koker heeft, welke uit zandjes zaamengelleld is. Eu
misfchien is zy de eenige van haar geflagt niet die in eene uit vreemde
,ltoffen zaamengeftelde koker woond.
De Zandkoker,, wéikQÏkthms voorgenoomen heb .te>befchryven, en
'■van welke SE'&x QScImtk, L tab. .29. ƒ. 12.) eene afbeelding van eene
:zamengetrokkene fchynt gegeeven te hebben, onder den naam van öw-
gemcene Zeenetel, is onder dit geflagt de grootfte en in de Kroos-Zee by
de Caraibifche Eilanden niet ongemeen. En de daar woonende Euro-
■peërs noemen dezelve :Bloem Dieren , om de gedaante en coleur der
iieuwen, die naar volle , bloemen zweemen. Ik heb *er eene menigte
\van het Eiland Antigoa gekreegen onder den naam van Animal Flowers ,
jnet de bygevoegde van welke *er de Engelfche Visfchers aan¬
keven.
Uit een Miffive.aan den.Hooggei. Heer Gaübiüs, blykt, dat deze
Zandkoker dikwyls .by Curasao onder de Coraal heefters gevonden
word, en zeer verfchild in ver w ; want men vind *er witte , roode,gee-
le en violette. De Kokers zyn altyd aan de Rotzen en Coraalen vaftge-
groeid, en meeftal met Coraal omkorft , op de minde aanraking ver¬
bergen zy zig in deze Kokers , tot dat het gevaar over is. En bewee-
‘gen gedadig hunne roode Iprieten.
De Kokers van deze zoort, kan men in de Americaanfche Coraal-
heeders ;ligtelyk vinden , zynde zoo dik als een pink en meer dan een
half voet lang, zy liggen in de lengte op de Rotzen, en Coraalgewasfen
aan welke zy vadgegroeid zyn. Zulke die aan het witte Zuiker-Coraal
-vadgegroeid zyn (7) zyn van dezelve geheel en al omkord , zoo dat
.hunne waare gedaante niet kan gekend worden. Eigentlyk verdunnen
zy van den mond af allengskens en zyn dus fpilrond, egter fchynen
zy driehoekig wegens de platachtige zyde met welke zy vadgegroeid
zyn, en de in de lengtediggende rib, die afgefleeten en plomp is, en
met een kegelswyze, elsvormige tand na de opening loopt , deze ope¬
ning is alom volmaakt volmaakt circelrond (w) de binnende oppervlak¬
te is glad (n) en geel, dog bovengaan wit, met zeer fyne gegolfde
dreeptjes*
^/) [Geen der fteenachtige Plantdieren (laat zich meer om andere dan de MillepB-
ra Alckornii of het voitte Zuiker Coraal. \_LyJl der Plantdieren, pag. 323*] De Heer
Sloane Nat. Hijl. of Jam, I, pag. 51. tab. 19. beeld eene fles af, geheel met dit
tCoraal omgroeid. B.]
(m) [Dit'is aanmerkelyk, in de Huishouding der Natuur, dat, alle de Dieren wel¬
ke in Kokers of Huizen wonen , jüift in dezelve fluiten , bèhalven de tweefchaalige
fchulpen; en niet zonder reden heeft de wyze Voorzienigheid zulks zoo gefchikt, op
.dat ’er geen vreemde befchaadigende ligchaamen , in de eenfchaalige Kokers , komen
.zouden, daar de tweefchaaligen zich bevryden konnen door fluiting. B.]
[Behaivei, dat het noodzakelyk was, dat dezekoUers van den beginne af glad
C 9 )
flreeptjes. De tand en de buitenfle rand zyn altyd violet coleurig. De
flofFe is vaft , fteenachtig en dubbeld , de buitenfle is ylder , en van bui¬
ten helder violet , en ontbreekt aan de zyde aan welke de buis vaft zit,
en maakt eene volmaakte circelronde buis.
BESCHRYVING
VAN DEN
GROOTEZAND KOKER.
Fig. 1 — 8.
» '
In deze befchryving komen ons het ligcbaam voor (fig, i.Lh, g.) de
borft met het kapje (fig. i, 2, 3. a, b. ƒ.) en de werktuigen i. 2. 3.
cc, en d. D. EE. ee,^
Het ligchaam ( i. h, g, k,j is witachtig fpilrondachtig zaamenge-
drukt , op de rug platachtig naar agter langzaam verdunnende , in
alle aan de punt plat, met eenen ftompen hoek eindigende, en in alle
de zoorten die ik gezien heb, is het ligchaam naar den buik toe ge¬
kromd, als fig. I.
De buikzyde (fig. i. 2. hb,') is glad, en met flaauwe in de lengte
loopende vezeltjes geftreept.
De zyden en rug , beflaan aan wederzyde eene breede band , (al¬
leen is er eene breede groef 3. 2.) overgelaaten) welke band met
zeer veele evenwydige digt by elkander ftaande ftreepen doorploegd
is. (fig. 2. 3. ^^0
'Gemeenlyk zyn er meer dan 250 zulke ftreeken, en op den rug ftaat
er op yder ftreek een klein geelachtig zilver kuifje, dat naar vooren ge-
boogen is , en uit zulke fyne hairtjes beftaat , dat het geheele kuifje
niet dikker dan het hair van een menfchen hoofd is. v
Het bovendeel van het ligchaam, de borst (fig, 3. k,f.fis vleefchach-
tig en dus harder , rolrond , en in een kapje gewonden , dat breed en aan
den rug vaft gegroeid is ^ (fig. 13. ƒ. ) en met plaatjes gefchalied, \
aan wederzyden zes; (fig. i. 2. 3. //.) deze zyn vlak, vleefchig, en
fchuinfch, en (laan over zoo veele voetjes (fig. i. e.j die vleefchig
plat
waaren, zoude zy door de geduurige vryving van het Dier zoo geworden zyn , zie
over deze gladwording van het binnenfte deel der buizen , door vryving Haller Ekm.
Phyf. torn, IF.
V. Stuk. B
( 10 )
plat en met zagte koperbruine hairtjes bezet zyn, en naar den ftaart
gebogen.
De rand van het kapje in de lengte doorgefneden , is los , geelachtig
en voor het grootfte gedeelte geheel (fig. 2- 3. ff.} en een weinig flin-
gerende, by den koker i. 2. dd.) breeder wordende , maakt het
een blaadje ffig. i. 2. bh.) dat van binnen gecoleurd is, en van bui¬
ten in het midden van de fchyf met een goiid hairtje gemerkt. Op de
rug word het kapje volmaakt door een groot duidelyk vlies, dat gerand,
en van binnen gecouleurd is, met de middelplooi, zig in de kieuwen in¬
voegende {fig. I. 3- ^^0 Deze maakt met de voorzeide 'blaadjes een
kelkje ( fig. 2. bb.) (fig. i. 4. 5. a. ,b.) van de werktuigen (fig. d. cc.)
die eene bloem verbeelden.
Deze Werktuigen zyn twee kieuwen , (dubbele bloembladen) en
een buis met hoorntjes (een llampertje) dat niet in het middelpunt
flaat.
De Kieuwen (^fig. i. 2. 3. 4. c.) zyn twee dikke witte fleeltjes uit
het vleefchachtig gedeelte der boril ryzende, en een toren van Babel
van omtrent acht flingers maakende. (fig. 7.) Derzelver grondflukken
zyn met een wit vliesje, in het midden met een purper flreeptje in de
lengte; de rand van de flingers word door een rand (fig. 5. d. d. d.)
gekroond, die breed en geflreept is, en in een draadachtige kraag kan
gefpleeten word.
De Draaden (fig. 6. 7. 8. a.) zyn plat , lederachtig, evenwydig;
in de binnenkant met hairtjes of baardtjes (fig^ bbb.) van buiten gecou¬
leurd. De randen, en aanliggende plooy verminderen allengskens met
de {lingers.
De Verw der plooy , welke het Dier als eene flangsgewyze trechter
en eenigzins als een bloem (fig. 4. a. ) openfluit is zeer verfchillen-
de in verfchillende onderwerpen. De meefhe hebben eene door¬
gaande rand , die donkerder of helder violet is , de uiterften der
draadjes zyn wit, en purper gemengeld, in andere zyn de plooyen ge¬
heel violet , aan hun iiiterfte met wit gebrooken (fig. 4.) in ande¬
re eindlyk zyn de kieuwen geheel geel of wit , of effen met violet ge¬
wolkt.
Wanneer het Dier in zynen koker zig verbergt, worden beide kieu¬
wen in een Cylinder zaamengerold.
De buis vult juifl de tuffchenwydte van de rolrondde kieuwen , zy
komt uit eene platte vleefchachtige koker, die aan wederzyden geflin-
gerd is (fig. i. 2. dd.) en van de kieuwzyde met in de lengte loopende
uit w’it en purper gemengelde bandtjes geflreept, en van de kieuwzyde
loopt zy uit etnWaxdfchiibbetje (fig. i. D.) welk fchubbetje dun plat¬
achtig van buiten wit, van binnen rood is , en rondfom gerand, in haar
beginfel heeft zy een knobbeltje het welk aan wederzyden een hoorntje
heeft,^
/
( II ) .
heeft dat zoo hard is als hoorn, pyp achtig in tweeën gedeeld, en het
grootfle deel Qjig, i. en 2. EE.) is met hairtjes gedoomd, en krom,
het kleinfle deel ffcaat recht op, en heeft alleen een hairtje aan
den top. Men ziet in de geheele oppervlakte van de fchub geen monds-
opening.
In eene zoort hebbe ik de buis , by geval , gebrooken gezien, in
twee andere flegts klein , met weder aangroeyende , en uitbottende
kraantjes waar door het fchynt , dat onze Zandkoker Qb') het vermogen
heeft van zyne geknotte deelen te herftellen.
Het ligchaam opengefneeden zynde,was alomvleefchachtig en in het
midden liep eene zaamengedrukte vleefchachtige buis, die aan de zyde
met donkere dwarsilreepen doorploegt was , welke tegen over de bui-
tenftreepen op het ligchaam laagen. Deze buis was breeder in de
borfl, en fcheen in de holligheid van de buiten buis te loopen, na den
ftaart verdunde dezelve allengskens,en eindigde in eene kleine aarsope-
ning aan het uiterfle van het ligchaam. De opperhuid, die zeer dun is,
fcheid in geweekte ligtelyk van het ligchaam en het kapje.
(b') [Dit vermoogen is aan veele Dieren voornamentlyk die in Zee leven eigen ; men
vind het in de Zeeflerren , Kreeften , Krabben , Zeekatten , veöral in de Polypen ; als
ook in de Hagediifen , Aardwormen en Slakken. Zie Bonnet InfeêloL dog niet in de
Millioenpooten. Deze ieveii nog eenige dagen na de affnydingen dog het deel groeit niet
weder aan. B,]
V. StuL B 2
HET
G O
( 12 )
HETGROOTE-
%
UDHAANTjE
MET TWEE LEEDEN
AAN ALLE DE VOETEN.
Onder alle de deelen der Dierkunde is er geene welke, den Rang-
fchikkeren meer moeite baard , dan die der gekorvenen in het
algemeen; en der hard fchaaligen en vliesvleugeligen in het byzonder;
de gelykheid der uitwendige gedaante, en de overeenkomfl der dee¬
len , welker verfchil in den eerften opflag minder aanmerkelyk is , dan
in andere Dieren ; en zomtyds alleen door het vergrootglas ontdekt kan
worden ; deeden de gedachten onnodig vermeerderen , en zomtyds
brengt men zulke tot een en het zelve gedacht; die naaukeurigbefchouwd
zynde hemels breedte van elkander verfchillen. De Heer Schaeffer
heeft alle deze zwarigheden aangetoond zonder dezelve egter tot nog
toe weggenoomen te hebben (a).
Men heeft tegenswoordig drie voomaame zamenftellen of Rang-
fchikkingen der gekorvenen; het eerfle is van den beroemden Linnaeus;
het tweede van de Heer Geoffroy, en het derde van den Heer Schaeffer.
De Heer Linnaeus verdeeld de gekorvenen, in zeven benden. I. De-
hardfchaligen y welke hy in drie gezinnen afdeeld ; i. met knodsfprie-
ten, die gebladerd zyn; 2. met draadachtige Iprieten ; 3. met hair-
fpreeten. 11. Halffchaligen , welker vleugelen lederachtig zyn. III.
Donsvleugeligen ; onder welke de Kapellen en Vlinders behooren. IV.
Peesvleugelen^ deze hebben vier vleugelen en een rolrond , of peers-
gewys ligchaam. VI. Twee vleugeligen ^ welke evenwigtjes of knodjes
onder de vleugelen hebben , eindelyk VII. zulke ,, die geen vleugelen heb¬
ben.
Deze verdeeling heeft de Heer LiïfN.®us (hoe zeer hy ook alle de
andere deelen der Dierkunde , in de verfcheiden uitgaaven van zyn za-
menftel , veranderd hebbe , gelyk in de viervoetigen en vilTchen blykt,)
altoos flandvailig behouden.
De Heer Geoffroy , in zyn fchoon Werk, Hijloire dbregèe des Infedtes^ te
Parys in a Deelen in Quarto in’t Jaar lyó^uitgegeeven, heeft ten naaflen
by dezelve verdeeling der benden , namentlyk : I. Hartschaligen ,
mond harde kaakbeenen heeft, II. Half hardschaligen , welker dikvleu*
g^-
(a') Zie Schaeffers zweifel, und fchwurigheeten , welche inder Infeiten lehre annoch
vorwalten, Reginsb. 176©. 4to.
C 13 )
gelen byna bard zyn , en de mond onder de borjl gehoogen. III. ViEït vle»-
GELIGE , welke donsachtig zyn, IV. Vier vleugelige , die naakt zyn,
V. Twee vleugelige, mQtevenwigtjes, VI. Zonder vleugelen. Deze
verdeeling , komt nagenoeg by die van Linnaeus alleen is de vierde ben¬
de van Linn^us in de vierde van Geoffroi ingevoegt.
De Heer Schaeffer Leeraar in de Lutherfche gemeente te Regens¬
burg^ gaf in het Jaar 1766. zyne element a entomologica of beginzelen, der
Infeélenkunde in het ligt , en verdeeld dezelve in de zeven volgende ben¬
den. I. Langfchalige Dekvleugelen. III. Halffchaalige Dekvleugelen.
IV. Donsvleugelen. V. Naakte vleugelen. VI. Tweevleugelen-
VII. Ongevleugelde.
Wat nu de geflagten in yder dezer benden begreepen , aanbelangt;
zal ik my met de hardfchaligen als thans alleen tot myn onderwerp, die¬
nende ophouden. In de twaalfde uitgaave van het zamenftel der na¬
tuur heeft de Heer Linnaeus thans 27 geflachten van hardfchalige In-
fe6len , welke hy in drie afdeelingen begrypt deze worden aan de fprie~
~'ten onderfcheiden , welke of geknodfi y of draad- , of hairachtig zyn.
1 Torren met geknodlle reg.te plaatachtige fp rieten met drie of ze¬
ven plaatjes de voeten met vyf leedjes een borflfchild, de
pooten van vooren met punten.
2 Schaartorren (^Lucani) met geknodlle fpreeten , welker knods
plat is en aan de binnenkant met plaatjes , de
kaakbeenen uitlleekende uitlleekende ingetand , de
voeten met vyf leedjes.
3 De Torretjes met geknodlle fprieten , welker knop driebladerig
is , het hoofd onder de borlt geboogen , de borjl
verheven en dun gezoomd , de pooten met vyf leed¬
jes, ScHAEFF. elem. en tomol, tab. 57.
4 Mestkevertje (^Hijier') met geknodlle fprieten met een hard
knopje, het laatlle lid plat en kromv Een klein
hoofdje dat het Dier kan intrekken. De dekvleiige-
ïen geknot de borjl verheven vyf leedjes aan de
voeten. (Schaeff. L c, tab 24. Attelcibus.')
5 De ZwEMTOR (Gyrinusy de fprieten byna geknodit en als uit een
bloemfchede QSpatha) voorkomende. Vier oogen
twee van boven en twee van onder, zwempooten
met vyf leedjes aan de voeten.
ó Basterdtorretje QByrrhus^ met geknodlle fprieten die plat en
hard zyn, het hoofd geboogen, en als in de borfl
geboogen. Vyf leedjes aan de voeten. Schaeff.
L c. 17.)
7 Dood-
(^) Ik heb in deeze optelling, de kenmerken van de Heeren Linnaeus en Sch^efeek
by elkander gevoegt.
B a
\
o
(14)
7 Doodgraver ( Sylpha') met de fpHeten naar vooren dikker bet
knodsje ombladerd , met vier leedjes. Het hoofd
vooruitfleekende. De korjl platachtig ongezoonid
als ook de dekfchilden, de voeten met vyf leedjes.
(ScHAEFP. elem. entem, 114. Geoffr. par, 1, p, 96.
tab, I. ƒ. 6. Dermefles.)
8 Schildpadje QCasJida} met draadachtige die naar vooren
dikker worden , het hoofd onder het fchild verbor¬
gen , de mond met kaakbeenderen , de borft vlak en
gezoomd, de voeten met vier leedjes, het ligchaa.'n
eirond. (Schaeff. elem, entorn, 34. Geoffr. Par, I,
tab. 5. ƒ. 6.)
9 Lievenheers Haantje byna geknodfte geknotte
ten , die weinig langer, dan de borfl zyn,
knodsachtige lippen^ het Ugchaamv^n bo¬
ven halfrond , de buik plat, de voeten met
drie leedjes (Scheff. elem, entom.ógj, Am-
miral 14. Merian Eiirop, tab. ii.
I© Goudhaantje QChryfomela) draadachtige die langer dan
> de borft zyn, de borft gezoomd, vier lippen en
vier leedjes aan de voeten. (Schaeff. elem, entom.
41. SuLZ. Inf tab. 3. 5. 15. Gronov. Zooph. tab.
14. ƒ. 5. Geoffr. I. tab. 4. ƒ. 6.
11 Lelytorretje QHifpa') de Sprieten rolrond als ook de borft ^
voorts als het Goudhaantje. (Schaeff. elem. en¬
tom. 52. Crioceris.)
12 Bastaard Goudhaantje QBruchus') draad vormige Sprieten , de
borft geboccheld, vyf leedjes aan de
voeten. (Schaeff. elem, entom. 30.)
13 Olyphantje (Curculio') met gehoekte Sprieten aandenfnuit, de
fnuit vooruitfteekende , de borft fpilrond, zes leed¬
jes aan de voeten. (Schaeff. elem. entom. 55. Mer,
Surin. '48./. 30
14 Bastaard Olyphantje QAttelabiis) met het hoofd van agter ver¬
dund naar beneden geboogen , de Sprie¬
ten met knopjes , die drie leedjes heb¬
ben, de borft rolrond ongezoomd, het
ligchaam lang, vier leedjes aan de voe¬
ten. (Schaeff. elern. entom, 46. Clerus.)
15 Boktor QCeramhyx) Sprieten^ die draadachtig zyn en in het oog
ftaan, de mond met kaakbeenen, de dekvleupelen bree¬
der dan de borft, de voeten met vier leedjes. (Schaeff.
elem. entom. 36.)
16 Bok-
( 15 )
16 Bokje (^Leptura) horïÏQihdingQ Sprieten in het oog, de dekvlenge-
len loopen puntig toe , de voeten met vier leedjes,
(ScHAEFF. elem. entom, 76.)
17 Bastaard Bokje (Necydalis') borftelhairige Sprieten^ de dekvleu-
gelen de helft kleiner dan het ligchaam , de
vleugelen plat en aan hun begin gedekt , de
ftaart eenvoudig , vier leedjes aan de voeten.
Schaeff. elem. entom. tab. f. 2. Monogr,
jf . 1 . 2 .
18 Glimworm (Lampyris') draadachtige het hoofd onder het
borllfchild , de buik aan de zyden geplooid, de voe¬
ten met vyf leedjes.
19 St. Jansvlieg QCantharis^ met draadachtige , die langer
dan de bord zyn , het ho^d geboogen , de mond
met baardjes, de bord omgezoomd, vleugeldekken
zacht, het ligchaam rolrond, de voorde pooten
met vyf, de agterde met vier leedjes,
20 Springkever QE lat er) met bordelhairige Sprieten^ de horfi met
een punt in een groefje fluitende, vyf leedjes aan
de voeten. (Schaeff. elem. entom. 61.)
21 Zandloopertje (CicïndelcE) bordelhairige Sprieten uitdeekeride ,,
kromme getandde kaakbeenderen , uitpuilende
oogen, de borft rond gezoomd dunder dan het
hoofd , vyf leedjes aan de pooten. (Schaeff,
elem. entom. 44.
22 Aigrettor QBuprefiisy de Sprieten zaagsgev^^ze , het hoofd ten
halven in de bord verborgen, de mond met voeler-
tjes , de dekfchilden gezoomd , vyf leedjes aan de voe¬
ten. (Schaeff. elem. entom. 31.^
23 Water Kever (JDyticusy hor^dh2i^xlge Sprieten de agterpooten^
tot zwemmen gefchikt , vyf leedjes aan de voe¬
ten.
24 Aardtor {Carabusy bordelhairige Sprieten^ een nitdeekend hoofd,,
een mond met zes voelertjes , die ieder vier beweegbaa-
re leedjes hebben , de bord en dekfchilden gezoomd ^
een plaatje aan de dyen , de voeten met vyf leedjes,
(Schaeff. elem. entom. 34.)
25 Meeltor QJenebrioy draadagtige of geknopte , de bord
plat en gezoomd , de dekfchilden dyf, de voorvoeten
met vyf, de agtervoeten met zes leedjes, (Schaeff,
elem. entom. 124.}
26'- Mey- .
r
( )
a6 Meytor (^Melos') fpilfonde Sprieten , een rondachtige borft , een
rond geboogen hoofd , buigbaare eironde van agter
gaapende dekfchilden de voorvoeten met vyf , de agter-
voeten met vier leedjes (Schaeff. ele7n. entom. 8i.)
27 Aardvloo (^Mordella') zaagsfprieten , het hoofd geboogen, de
baardjes platgeknodft en fchuinfch geknot , een breed
plaatje voor de dyen (Schaeff. elenu entom. 86.)
28 Roofkever (Staphylinus^ draadachtige dekfchilden ter
halver lyve, agter aan het lyf twee blaasjes, de vleu¬
gels onder de dekfchilden , vyf leedjes aan de voeten.
(Schaeff. elenu entom. 117.)
De Heeren Geoffroi en Schaeffer hebben in de kenmerken der ge-
flachten, van hunne zamenftellen , het getal der leedjes aan de voeten
in byzondere aanmerking genoomen; en daar uit de benden en gedach¬
ten afgeleid , en onder meer dan twee duizend zoorten, welke onder
de bende der dekvleugelige behooren , hebben zy er geen een aangetee-
kend welker meerder dan vyf of minder dan vier hadden. Het ander
hoofd kenmerk der gedachten in de rangfchikkende zamenflellen, word
van de gedaante en plaatfing der fprieten afgeleid; de mindere en twee¬
de kenmerken zyn de houding van het hoofd en de gedaante der borft
en dekvleugelen , en eindelyk zommige eigenfchappen , welke aan by¬
zondere gedachten eigen zyn. - - Schoon deze kenmerken redelyk
genoegzaam zyn , om de gedachten te ftaaven , en eenen leidraad op
te geven langs welke minder zoorten tot hunne gedachten kan brengen.
Edoch tot noch toe hebben wy geen zoorten genoeg, om alle de ge¬
dachten te kennen , volgens de merkteekenen der rangfchikkers , en
wy zien hier gelyk in alle de andere deelen der Natunrlyke Hiftorie , dat
de Natuur zich aan geene regels laat binden , en ons eindig vernuft niet
in ftaat is , om de blyken van wysheid en almacht des grooten Maakers,
te bepaalen. Wy vinden van tyd tot tyd gedachten in zoorten, die van
de tot noch toe bekende fchikkingen enzamenftellen afwyken; tot welk
gedacht zal men de Kemel pardel brengen , die de kenmerken van een
Hart ^ met die van een vereenigd , tot welk gedacht, zal men de
viervoetige Adder, de Siren Meantes onlangs door de Heer Garden in
Virginien ontdekt, dus ziet men onder de Fijfchen ^zoortQU welke in vee-
le opzichte van de gedachten tot welke zy fchynen behooren afwyken
het geen men vooral in de Klipviffchen , BaarJJen , Braajfems , Lip- en
Omber Fijfchen waarnecmt;onder de Vogelen vind men b. v. de Savacouy {al)
de
(a) Deze zeer zeldzname Vogel welke ik tot nog toe in geene Cabinetten gevonden
hebbe. dan in de ryke verzameling van zeldzaame ftiikken van mynen gemelden Vriend,
den Heere L. Juliaans, noemde Heer d’Aubenton Savacou planch, ill. tab, De Heer
Lin-
C I? )•
de Sagittarius (Z>) weike de zamenflellen derRangfchikkeren den bbdcm
in flaun. |
Dit zelve heeft ook in de bende der gekorvenen plaats, hier van daan
die vermenigvuldiging der gedachten, welke men by Heeren Schaef¬
fer (O en Geoffroy vind; dagelyks ontdekt men Dieren in deze
bende, welke hier aanleiding toe geeven; en die verfcheide kenmer¬
ken van verfchiliende gedachten in zich vereenigen, en er eenige nieu¬
we opgeevende , den Natuurkenneren in twyifeling laaten tot welk eene
zoort dezelve behoort. Ter flaaving van myn gezegde , zal ik hier een
tot noehtoe, onbekend zoort van fchaalvleugelig LÏfe^ befchryven, dat
in zyne houding met de Goudhaantjes (^Chryfomelce') en Doodgravers ^ in
zyne fprieten en kaakbeenderen met den Prionus of Ballaard Bok van den
Heer Schaeffer (^e) overeen komt, van alle bekende gedachten der
fchaalvleugeligen wykt dit Diertje af, door de hoekige kaakbeende¬
ren, welke egter in beide kunne verfchillen ; maar voornamentlyk daar
door, dat het maar twee leedjes aan de pooten heeft, en de agterpooten
krom geboogen zyn , het welke in geen andere fchaalvleugeligen plaats
heeft. Myne veelgeachte vriend , de Heer L. Juliaans kundig Apo¬
theker hier ter plaatfe, had het zelve in alle drie deszelvs verandering
gen waargenoomen.
Zyn Ed. had de Rups ii.) in de kleine Cocosnoot (ƒ) ge-
von-
Linn^us, die hem van den Heer Jacquin uit America gekreegen hadde, brengt hem on¬
der zyne langpootige Doornvleugels {Parra^') dog de bek verlchild hemelsbreedte van al¬
le bekendde zoorten, als zynde breed, van boven met eene verheeven kiel, aan depuat
uitgerand, en is zeer groot, de vogel is wit met eene gitzwarte afhangende kuif. Zyii
Ed. noemt hem Chavaria met lange vingeren ^ rootgeele poeten , en een gekuifd agterhoofJ,
Linn. S’jji. XII, p. 260. 5.
(Z>) De Sagittailus beeft de bek en houding van een Arend ^ dog een langer hals ea
fluurvederen , de pooten van een fteltlooper , met vingeren , als in het Ryger geflacht ♦
en de kuif met losfe vederen, welke hy kan opzetten , zie deszelvs befchry ving en af bed¬
ding by den Wel Ed. Heer Vosmaar, befchr.van de Sagitt, onlangs in het licht gegeven,
(e) Schaeffer element a entomoUgica in het Latyn en Hoogduitfeh in 410. Regensb.
1,^66, met 135 afgezetten koperen plaaten, welk Werk by yder Natuurkenner verdiend
geleezen te worden.
Geoffroy Hifloire des Infelies^ 2 Vol. in 4to. Paris. 27^4, met zeer naauwkeu-
rige en uitvoerige befchryvingen.
(tf) ScHAEFF. clem, entoin. tab, ClIL Infelt, Ratisb. tab, IX. fg. i. tab. LXFIU
fig. 2. Geoff. I, p. 198. tab. IIL fig, 5. deze is de Cerainbyx Coriarius van den He«:
Linnaeus Syft, XII, p, 623. no. 7, ook brengen hem Roes Inf. 2. Scar. 2. tab. i. fig,
I. 2. en de Heer Gronovius Zoopb. 528. onder de Bokken met gedoomde borftftuk-
ken.
( ƒ) Deze is een onderfcheiden zoort van de gemeene Cocos welke de Heer Linnaeus
noemt , Cocos {nucifera) frondibus pinnatis foliolis enfiformibus replicatis : dat is : noot-
draagende Cocos, met gevleugeld loof, en zwaardsgewyze blaadjes, die omgevouweii
zyn. Linn. Sp. plant. ed. 11. p. 1658. Syft. Nat. XII. torn. II. p. 730- zynde dezelve
de Guinee fiche Ctcosboom die geheel gedoomd is , met van elkander affiaand loof en eene
V. Stuk. C krui.
O
C I8 )
vonden, welke de Knoopmakers gebruiken, tot het vervaardigen van
platte knoopen, welke naderhand met verfcheiden ftofFen overtrokken
worden , naderhand vond zyn Ed. er eene menigte zoo Rupfen als Pop¬
jes en Torren zommige levend en andere dood, in dezelve vrugteii,
men vind dezelve gemeenelyk in die vyf zagte deelen welke aan het bo¬
veneind der Noot gevonden worden ; zoo dra zyn Ed. dit Bokje ont¬
dekt , hadde hy de vrindelykheid van my het zelve mede te deelen.
Beiden willen wy niet onder welk een geflagt der zamenflellen wy het
brengen zouden. En de twee Leedjes aan de pooten de zaagfprieten
vlak voor de oogen geplaatft, de regthoekige kaakbeenderen, de dek-
vleugelen korter dan het ligchaam toonden dat dit een byzondere zoort
was , dewyl ons nu de huishouding en verandering bekend was ; oor¬
deelde ik, dat het in dit Werk een plaats verdiende. Ik zond het zelve
Mannetje en JVyfje aan den Wel Ed. Geftr. en zeer Geleerden Heer L.
Th. Gronovius, Schepen en Raad in de Froedfchap der Stad Leiden^ wel¬
ke te regt voor een der grootfle Natuurkenners van ons Vaderland kan
gehouden worden; zyn Ed. noemde het zelve Chryfomela Saltatorice nom
Species , dat is , nieuw zoort van fpringend Goudhaantje.
Ik zond naderhand eene afteekening van het zelve aan den grooten
Linn.eus , tevens met het gevoelen van den Heer Gronovius , deze
groote Natuurkenner , oordeelde insgelyks , dat het eene nieuwe zoort
van Goudhaantje was , en noemde hei: zelve het geflippeld geftreepc
Iprin-
kruipende wortel. Linn. Mant» p. 12,7. De geleerde Kruidkenner Jacquin noemt de¬
zelve kleine Bactris met by na ronde vruchten» Jacq. pl. Am. 279. tab. 17 1. fig. i.
Miller brengt dezelve onder de Palmboomen^ en noemt haar Palmboom met gevleugeld
hof, een fpilronde gedoomde flam , en eene kleiner vrucht. Mill. Di6l. 6. Bauhin. Vin.
507. en Pluknetius noemen haar ook : gedoomde Americaanfche Palmboom Pluk. alm.
*76. tab. 103. fig. I. De Heer Browne in zyne Natural hiflory of Jamaica, p. 343.
•noemt dezelve : Palmboom , met vleugeltakken die de flam omvatten , eene fpilronde flerk
gedoomde flam , en een kleine vrucht. De Heer Sloané in zyne Nat. Hijl. of Jamaica
tem. 11. p. 12 1. noemt haar: kleine gedoomde Palmboom met een fpilronde flam. Zy
verfchild derhalven van de gewoone Cocosboom, i. in haare wortel die kruipt, 2. in de
flam die geheel gedoomd is, daar de gemeene een fchors heeft, die uit op elkander lig¬
gende Pukken bePaat, 3. in haar loof, de takken zyn zeer yl, en hebben zeer weinig
blaaden , die tegen over elkander Paan, en de tak omvatten, en de rib van het blad is
gedoomd , de fmalle blaadjes zyn lang , en loopen uit met eene fcherpe punt , zyn glan¬
zig , en met fcherpe tandjes , en zeer fyne doorntjes , die tegen over elkander Paan , de
hloemkoker {fpatha) welke men aan alle de Paimboomen vind, blyft zeer lang na de
lypwording der vrugt, 4. zy heeft geele bloemen, die geen reuk hebben. De vrugt is
zwartachtig purper, vezelachtig met eene lederachtige fchorfch en bevat een zuurachtig
fap , daar de Americaanen Wyn van maaken. Deze vrugt bevat een noot van gedaante
een Citroen en van dezelve grootte , welke gelyk de gemeene Cocosnoot drie gaatjea
keeft, zy is zeer digt van baP en in dezelve vind men een groote platte noot van gedaan¬
te als een Roomfche boon« De fchil is van binnen van coleur als eikenhout meer dan
half duim dik , en zeer kard , en word gebruikt om knoopen te maaken , die nader¬
hand overkleed worden. Men vind deze boom in Zuid America»
C 19 )
fpringend Goudhaantje, dat rosachtig is en wat glinflerd, met dekfchaa-
len , die met flippen geftreept zyn.
Ik kan niet denken, dat dit het zelve zy met het geen de Heer Jac-
QUiN befchryft Qlant Amer, p. 280.) onder den naam van afchgraauw-
achtig lorretje , dat 'ivat ruig is , met draadachtige fprieten gladde dek-
fchaalen^ de dyen der agterpooten dik, wyl deszelvs afbeelding Qab,
fig, i.j met ons Goudhaantje overeenkomt , noch in grootte noch in
verw , noch in fprieten , gelyk men uit onze afbeelding fig, 9. 12,
vergeleeken met de afbeelding en befchryving van den Heer Jacquik
ligtelyk kan zien.
De gedaante der fprieten en borfl brengen dit Diertje onder die
Goudhaantjes , welke de Heeren Schaeffer (ƒ) en Geoffroy Qg} Me*
lolontha noemen en de gedaante der agterpooten brengt het tot de
fpringende Goudhaantjes van den Heer Linnaeus (hj,
De Rups oiQuatworm (^fig» ii.) van dit Dier is veertien lynen lang,
zeer dik, van boven rond, en van onder plat, en heeft twaalf verdee-
lingen of infnydingen , welke yvoir wit zyn. Het Hoofd Ïs niet te on-
derfcheiden van het ligchaam , dan alleen door twee zeer kleine caftanje
bruine uitfleekzels , die naauwlyks zigtbaar zyu , zonder eenig bewys
van deelen welke tot de zintuigen behooren (f).
Deze uitfleekzelen zyn ingeplant op een yvoir wit van boven verhe¬
ven ligchaam, het geen van vooren eene in de lengte loopende groef
heeft, welke zeer ondiep is, van agter ziet men twee lang vierkante
vlakken. - — De Rug beflaat uit twaalf verheven gerimpelde rin¬
gen, welke alle yvoir wit zyn, en in de levende Quatnx}orm^ (kj zeer
glad en blinkende , doch eenigen tyd in Moutwyn bewaard , worden
zy graauwachtig, yder ring heeft aan de zyden een byhangfel,- dat plat
en
(ƒ♦) ScHAEFF. elem^ entomol. p. 83. tab. 83. inf. Rat, tab, 6, fig, 1—7. tab,
13. 14. tab. 51. fig, 5. tab, 52. fig. 11, 12. tab, 62, fig, 7. tabi 6/, fig, 5.
{g ) Geoff. Infedt. I, pag, 195. tab. 3. fig, 4.
(h) Linn. Syfl, XII, pag. 593.
( i ) Dit heeft in verfcheiden Rupfen van fchaalvlengeligen plaats , als ook in de Vlie¬
gen in hunnen eerden (laat. By voorbeeld de Rups van het Olyphantje {Curculio') be¬
kend onder den naam van Cabbus Wurm welke eene van de grootde in deze zoort is.
(Zie Menanin tab. 48. in welk het hoofd met fterke kaakbeenen gewapend is, en dus
de fmaak te kennen geeft, en dus ook het werktuig van voeding, ik egter geen oogen
heb konnen onderfcheiden ; de Rupfen der Donsvleugeligen hebben de oogen zeer klein
zes aan yder zyde , gelyk de Heer Lyonnet Anat. de Ia Chenill, Chap, IV, p, 40.
pl. I, fig, 9. in de Hoiitrups en Sepp in de Rups der Hagedoornvlinder aantoont, twee¬
de gez. der tweede bende tab, VI, fig, 5» 9* B.] i
(yl-) [Dit heeft in de meefte Quatwormen plaats, ik heb er geen in de Cabbviwortn^
in de zoogenaamde Koning van de witte Mieren nog in een grooteOoHindifcheTorworra
welke vier duimen lang is en meer dan een duim dik is , noch in de gemeene Molenaars
Worm; noch in die van ÓQ^Tenebrio konnen vinden.
V, Stuk. C 2
( 20 )
en elrondachtig is, doch in het welk ik in de zes eerfle geen luchtgaa-
ten heb konnen ontdekken, zelfs niet met een vergrootglas, doch de
zevende, agtfle, en negende hadden eene rimpel, in welke misfchien
een lugtgat verborgen was. Ook heb ik geene aarsopening konnen
vinden. Zommige hebben van vooren vlak onder het Hoofd drie dik¬
ke vleefchachtige fchilden , welke ter zyden na by de byhangzelen , yder
twee zeer kleine uitfteekzelen hebben, doch die zyn zoo klein en zagt,
dat zy het Dier naauwelyks voor pooten kunnen dienen, daar zy in
de meefte anderen als klaauwtjes zyn. Edoch zommige hebben er in
het geheel geen , gelyk de Quatworm van het Olyphantje. Waarfchy-
nelyk zoude men hier uit, de rangen der Torren kunnen bepaalen, ge¬
lyk de groote Reaumur die der Kapellen uit hunne Rupfen bepaald
heeft , het waare te wenfchen dat wy het zevende deêl van zyne Hiftoi-
te des Infedles , het geen geheel afgefchreeven en op eene weinige plaa-
ten na ter drukpersfe gereed was , hadden moogen ontfangen , in welke
dezelve naauwkeurige Waarneemer derzelver Natuurlyke Hiftorie had
begonnen te Verhandelen , welk verlies echter eenigzins zal vergoed wor¬
den , door het lang verwachte tweede deel van de Memoires fur les In-
fedtes van den Heer Ch. de Geer , het geen thari^ onder de pers
is , en in het welke veele waarneemingen omtrent de Torren zullen
voorkomen.
Om tot onze Torrups weder te keeren, de hulk is van onder eenig-
zints vlak , met twaalf fchilden , welke allengskens kleiner worden ,
hebben de breedte van 4 lynen, en de hoogte van twee en halve lynv
in zommige zyn de drie naaffce aan het Hoofd, door bovengemelde
drie vleefchachtige gedekt, het geen ik egter in andere niet gevon¬
den heb.
.De Pop 12 ) heeft twee derde van de lengte van de Rups y
cn toont reeds de gedaante van de Tor in welke zy veranderen zal, in
het voorwerp egter het welke ik had , was van het voorhoofd af tot op
de borft een dun vlies waar agter de voeiertjes en kraakbeenen verbor¬
gen waaren , welke zeer t^r en flymerig waaren.
De pooten lagen kruisnhgs over elkander op de borfl, en de ringen
van den onderbuik waaren zeer dicht in een gedrongen , de vleugels la¬
gen ter zyden en dekten den vierden , vyfden en zesden ring.
Het Borltfchild aan de achterzyde was zeer breed en eene verheven
naad, liep er door het zelve en deelde de rug en alle de ringen in twee
gelyke deelen, de vleugeldekken ^ waaren korter dan de vleugelen, zeer
doorfchynende, wat donkerder graauw, en men konde er reeds duide-
lyk den rand aan bemerken.
Het eerfle lid der fprieten flond byna loodrecht aan het Hoofd , de,
overige leeden , welke naauwlyks van elkander te oriderfcheiden zyn ,,
maaken met het eerfle eenen regten hoek.
De
ê
CM)
De Pop legt gelyk die der Bokken zonder eenig bekleedfel in de
noot, alwaar haar de Rups een zagt bed uit het uitgekaauwde ftof van
de noot gemaakt heeft. (/)
Eindelyk komt het Dier in zynen volmaakten Raat te voorfchyn.
{fig, 9. 12.)
De fprieten het voornaamfle kenmerk onder de Schaalvleugeligen voor
het oog geplaatft, en zaagsgewyze gekarteld, doen hem onder het ge¬
dacht der Melolonthce van de Heeren Geoffroy Qn) en Schaeffer («)
Rellen, het welke door de Heer Linn^us (ö) tot de Chryfomelce of
Goudhaantjes betrokken word, fchoon zy van dezelve in gedaante van
fprieten y en vleugeldekken verfchillen, want de fprieten der Goudhaantjes
zyn als in elkander gevoegde knodsjes (p) daar die der Melolontha ,
zaagsgewyze getand zyn, (^) even als de handzaag der timmerlieden ,
met fchuinfche tandjes , ook worden de fprieten van de Goudhaantjes
naar hunnen top allengskens breeder daar die van de Melolontha welke
ik bafiaard Goudhaantje noem , alom even breed zyn. Ook is het lig-
chaam langer en meer neergedrukt, dan dat der Goudhaantjes dat ge-
meenlyk halfrond verheven is.
De gezaagde 5 zouden haar egter tot het geflagt der Frioni^ of
Zaaghokken konnen brengen welke de Heer LiNNiEUS onder de Bok¬
ken (D betrekt; doch de fprieten Raan in deze , welke ik befchryf voor
het oog daar die der Zaagbokken in het oog Raan; uit dit alles blykt,
dat dezelve tot de Melolonthce behoord , de gedaante en houding egter
doen hem Rerk na het geflagt der Doodgraver en zweemen.
Het Mannetje Qfig^ 12.) is veel korter dan het Wyfje , zynde het
Wyfie egter dikker.
Het Hoofd ( fig^ 14.) heeft van vooren aan den bek twee voelertjes,'
uit zes leedjes beRaande agter deze meer naar boven zyn twee fcherpe
hoornagtige harde halfronde fchaaren, tuRchen deze legt de /fp,
die rondachtig is , van boven plat , en met glimmende goudkleurige
hairtjes bezet , aan het einde van deze lip is vlak voor de oogen een
zwarte kring, in welke de fprieten bevat zyn, deze zyn in het Man¬
netje zwartachtig, het eerRe lid der fpriet is knodsgewyze, doch de
tien andere zyn afgeknotte kegels , welke in elkander gevoegd zyn ;
doch
(l') Zie l’Adm. /fi/ett. tah. .qo.
0») Geoffr. Hifi. dif, lnfe6t. L p, 195-.
C«) ScHAEFF. elem. entom. tab. 83.
(ö) Linn. Nat. XIL p. 5p6. no, 26.
(/^) Geoffk. Hifi. d^i. Infeü. I. p% 2.55. p/. IV. fig, 7. Schaeff. ekm. entolom^r
tab. 41. ' '
(<7) Linn. XII. p. 620. Ceramb. Coriarius. Schaeff. elem. entom. tab. 103^ -
Infeh, Ratiib. tab. X. fig. i. tab, 47. fi'i* ?• Prionus. Geoffr. de% lufeél, 1.
3t)8. tab. 3. fig, 5. Prionus.
SUik^ C 3
( 2^2 )
doch deze kegels zyn in het Mannetje de helft korter, dan in het
Wyfje.
Agter deze fprieten flaan de oogen, welke zeer uitpuilen, en tot on¬
der de keel doorloopen, zyn zy vuil olyfkoleur, doch met een gouden
wederfchyn , en vertoonen zich door het vergrootglas , als het befte
Turkfche fegryn. Het oogvlies vertoonde gelyk in alle de Infeélen ,
verfcheiden ronde oogen , doch deze waaren ver van elkander geplaatft,
zoodat er tuffchen yder een aanmerkelyke ruimte over was; deze ruim¬
te was donker zwart, waar door zig de oogjes zeer voordeelig onder het
Microscoop vertoonden.
Tuffchen de oogen ligt een driehoekige vlakte welke het voorhoofd
maakt, en met gladde vuile olyfkoleure hairtjes bezet is, welke zeer
gelyk zyn.
Agter het voorhoofd is de Hals geplaatft, welke hy ten grooten dee-
le in de holte van de borft verbergen kan, deze is rolrond , en fluit als
met een kniegewricht in de borft, en zoo ver het Dier dezelve kan in¬
trekken is zy bruin, glanzig en glad, doch van vooren hairig.
De borft gelyk veel na die der Doodgraveren en is van vooren rond , aan
de zyden vlak en van agter eindigt zy met twee hoeken , de agterzyde
is in het midden boven het fchildje wat verheven , en van agter en aan
de zyden gerand, met een zeer dun randje, in het Wyfje is zy in het
midden wat ingedrukt , en met zeer fyne naauwelyks zigtbaare gaatjes
aan wederzyden van de holte doorboord, doch in het Mannetje is zy
een weinig rond en glad,
De dekfchilden zyn van vooren rond ter zyden vlak , en van agter
rond, aan de zyden hebben zy een zeer fyn zoomtje , LiNNiï:üs echter
zegt, dat in de Goudhaantjes de borft en dekfchilden niet gezoomd
zyn; op hunne oppervlakte hebben zy twaalv geflipte lynen, en wor¬
den van boven door een klein middelfchildje vereenigd , zy zyn korter
dan het ligchaam van een vuile olyfkoleur, doch in Moutwyn bewaard
worden zy een gloeiend caftanie bruin.
De aars van boven is van dezelve verw en hangt loodrecht neder , en
is van gedaante , als eene ftompe driehoek.
Aan de onderzyde hebben zy niets ongemeens dan alleen het zamen-
ftel der agterdyen en de laatfte leedjes der voeten in alle gele¬
dingen.
De Dyen namentlyk van het agterfte paar pooten zyn zeer dik ey-
rond , doch in het Mannetje is derzelver rand gezoomt met eene
phtte zoom , welke aan het eene eind met vier fterke kraakbeenige
tandjes bezet is, waar van het voorfte het grootfte is, dit heb ik in
geen Wyfjes gevonden; de kleur was vuil olyfgroen.
Het fcheenbeen is zeisfengewyze krom, het geen ook iets byzon-
ders is, wyl de fcheenbeenen van alle andere fchaalvleugelige regt
zyn.
C 3
zyn 5 het is van agter rond , aan de zyden wat zamen gedrukt en
loopt in eene fcherpe doorn uit, welke eene halve lyn lang is.
De voeten hebben maar twee leedjes in alle de paaren , yder leedje
beflaat uit een hartvormig dun blaadje aan het uiterfle van het tweede
ryzen twee kromme fcherpe nagels.
Deze twee leedjes aan den voet maaken dit Diertje zeer aanmerkens¬
waardig als het eenige , dat in dezen opzichte van de gewoone regel af-
wykt; en dus toond dat men de zamenflellen der rangfchikkeren vo.or
geene onfeilbaare regelen der Natuur houden moet.
DE ONTLEEDING.
De , hadden hunlaatfle knodsachtig leedje met zyn dunfle eind
onder het voorhoofdsbeen verborgen, alwaar het aan een fterke Ipier,
die in twee-en gefpleeten was, eindigde het eene deel der fpier liep
dwars onder het voorhoofdsbeen , na de inplanting van het ander
leedje, het ander deel was in het been ingeplant.
D.e voelertjes , waaren zeer diep en meer dan de helft in het kaak¬
been verborgen.
De hals was met drie {pieren aan het ligchaam vaflgehegt twee der-
zelven , welker zeer licht in meerder fcheiden , liepen in de borfl en
lagen vlak, de derde, die loodregt flond liep onder het borflfchild, en
plantte zig volgens zyne lengte in eene breede diepe fleuf, welke aan de
eerfle ring van de rug eindigde.
Het borflfchild was van binnen en aan de zyden met een dik vlies be¬
kleed , dat de {pieren der voorpooten doorliet. Agter aan de zoom van
het Borftfchild-legt eene zeer zichtbaare fpier , welke den geheelen zoom
van binnen bedekt.
Onder het Borflfchild ligd eene breede fpier , rosachtig bruin van
verw, die door de loodregte fpier (die miffchien met de Paxwax of het
witte leder der vier voetigen overeenkomt,) gefcheiden is , deze fpier is
met zeer fyne dwarsfe flreepen die niet dan door eene allerfterkfle ver-
grooting konnen gezien worden doorweven , noch veel fynder dan de
flreepen op de fchubben der Haringen, (r) De groef maakt van binnen
een driehoekige vlakte welkers beenen fchoon bruinrood, glad en glan¬
zig zyn en dewyl de fpier, (welke met onze Cucullaris overeen komt,)
in dit dier eenigzins rond is , zoo word dit gewelf door deze twee bee¬
nen als door twee balken onderfleunt, aan de bovenzyde van deze fpier
ziet men aan weder zyden twee dergelyke beentjes , welke van agter
zeer breed en van vooren puntig uitloopen, het vlies van de groef is
door-
(r) Zie Baster NaU Uitfp, /, tab. XV. fig. 4. m. 12.
V. Stuk. ■
C ^24- )
doorzigtig paerelcoleur wit, en zeer fyn geflipt, het loopt van agter
boogsgewyze en aan het einde van dezen boog, ligt een doorntje onder
.deze groef ligt eene Iterke lange fpier, dewelke ondef het Borflfchild-
je ingeplant word , deszelvs breedte beflaat twee derde van de borft, van
agter aan den eerflen ring der rug word deszelvs pees kraakbeenig.
.Deze fpier opligtende fcheidde zich dezelve in twee deelen in de lengte
.onder deze vond ik cene andere fpier, welke door het midden van de
borfl liep en als het waare deszelvs as uitmaakte ; deze fpier flaat
loodrecht ten opzichte van de eerflen , aan wederzyden van deze fpie-
ren ryzen er andere , welke fchuinfch uit den grond der borfl ryzen , en
als het waare recht op flaan.
Tusfchen deze worden de Vleugelen met flerke peezen ingeplant,
zoo dat er eene aanmerkelyke kracht nodig is , om dezelve af te ruk¬
ken.
Uit de geleeding ryzen er drie peezen, welke allengskens dunner en
doorzichtiger worden, deze. hebben twee geleedingen, waar door de
vleugel drie dubbeld l^n gevouwen worden. Tusfchen deze legd de
vleugel gefpannen, zynde zeer dun en doorzigtig, aan wederzyden met
zeer fyne hairtjes, die voorover leggen bezet; deze zyn zoo fyn , dat
zy door het flerkfl vergrootendglas van het terug kaatzend Microscoop
van Lieberkuhn, (het geen ^ duims brand punt heeft , en dus de opper¬
vlakte 27©4 vergroot) niet grooter dan een zeer fyn hairtje fchynen,
aan de zyden der vleugelen flaan grootere hairtjes, die in eene fcherpe
punt uitloopen, en doorzichtig zyn; eenige luchtblaasjes welke ik in de
vleugel zag beveiligen de Proefneemingen , van de Heeren Reaumur en
DE Geer, dat dezelve uit twee op elkander leggende plaatjes beflaan,
onder de vleugelen ziet men de rug uit zes breede plaatjes beflaande ,
die byna zoo dik als perkament zyn, onder deze ringen laagen verfchei-
den dwarsfe en in de lengte loopende fpieren; welke aan de zyde rand,
en van agter aan het aars-fchild ingeplant waaren. Deze fchilden of rin¬
gen waaren met fyne vaaten doorweven. Het aars-fchild beflond uit
twee op elkander leggende harde plaatjes, agter deze aan het laatfle
buikfchild Rond de aars, welke een breede dwarfche opening had.
In het Wyfje vond ik eenige Eyeren welke de grootte van Zandkor-
relen hadden, en bruin van verw.
De Lugtflippen, heb ik, hoe naauwkeurig ik zocht, niet konnen
vinden.
De Ingewanden waaren alle vergaan.
[Deze befchryving van dit nieuw zoort van Torretje heb ik niet kon¬
nen na laaten om deszelvs zeldzaamheid , onder het Werk van de Heer
Pallas in te voegen , welke vryheid ik hoop , dat de beminnaars der
Natiiurlyke Hiilorie my ten beften zullen houden. Boddaert.]
B E-
C 25 )
BETOOG
DAT DE
MIERENEETERS
E N
BUIDELRATTEN
IN BEIDE WAERELDDEELEN GE¬
VONDEN WORDEN.
De Geleerde Buffon , Held in zyne befchryving der BuidelrattenQa)
vaft, dat dezelve in Ooft-Indien niec gevonden worden , eh is
ook van gevoelen , dat de Miereneeters alleen aan de nieuwe waereld toe-
behooren , en berifpt Kalke en anderen , die van eene Africaanfche
zoort fpreeken. Indien het gevoelen van dien grooten man tegenfpreek
hoop ik dat hy my zulks ter liefde van waarheid en onderzoek ten
beften zal houden.
De zoort van Buidelrat ^ welke de Heer Buffon in zyii XlIIde deel
van zyne Natuurlyke Hiftorie der Dieren befchreeven heeft en door het .
geflel der agterpooten zoo zonderling is , is een Ooft-Indifche, en word
in veele Hollandfche Cabinetten uit de Molluccifche Eilanden ge¬
bracht. Ik zoude echter dit hier zoo flout niet durven ter neder Rel¬
len,
[Buffon Hiji. Nat, Gen. Part. Tom. X. Edit. 4to. Tom, XXI, Edit. i2mo. al¬
waar hy eigentlyk van den Opojfum , ( Houtt. Nat. Hift. Tom, II, tab. 48.
fpreekt. In het algemeen is de verdeeling van die groote Natuurkenner, in Dieren die
alleen in de oude, alleen in de nieuwe waereld, of in beiden gevonden worden, zeer on¬
zeker. Ik beken, dat er zomraige Dieren alleen in de oude waereld gevonden worden,
de Olyphanten by voorbeeld, de Leeuwen, de Tygers, maar hoe veele andere zyn er
zedert de ontdekking van Amerka, of tot vermaak , of tot voedzel , of tot arbeid, of
om hunne zeldzaamheid overgevoerd; en wie zal erbepaalen, welke dieren er ten ty-
den van Columbus of Vefpucius in America waaren? En wat Reiziger hoe naauwkeu-
rig Waarneemer hy ook zy , kan all.es overal nagaan. Hoe veele f om een voorbeeld by
te brengen,) hoe veele Dieren en Planten heeft Browne in zyne Natural Hiftory ofja^.
maica befchreeven en afgebeeld, welke aan de naauwkeurigheidvanSLOANEontflipt wg^-'
ren, often minden in zyne Reis niet aangehaald. B.]
V, Stuk, D
/
o
( 26 )
len 5 vooral daar de Heer Büffon de zyne onder den naam van Suri-
naamfche Ratten gekreegen had (F) , ten waare alles zamenftemde , om
den twyfFel omtrent de woonplaats van deze zoort weg te neemen', en
vooral de eenparige toeflemming van alle de Hollandfche Liefhebbers,
van welke dezelve uit de Oofl-Indiën gezonden word, onder anderen
had de beroemde Heer J. A. Schlosser, Med, Doêi. en Lid van het
Koninglyk Genoodfchap te Londen , er een van een \Vriend uit Amboi-
ne (O gekreegen.
Om myn gevoelen verder te flaaven , dient, dat deze zoort nooit on-
dar de Surinaamfche Dieren welke jaarlyks overkomen gevonden word;
en dat noch Marcgraav noch iemand, die over de Americaanfche Die¬
ren gefchreeven heeft, deze zoort optelt , fchoon zy in haare woonplaat-
zen niet zeldzaam zyn , gelyk de veelheid vooral van jonge en ongeboor-
ne welke men in de Cabinetten vind, aantoonen.
Verder vinden wy deze zoort by Valentyn, die haar zeker niet uit
America gekregen had, naauwkeurig befchreeven, als een Dier, dat in
Amhoina en de verdere Moluccifche Eilanden gemeen is en onder den
Jiaam van Coescoes zeer bekend , en om zyn aartigheid maakt men
het tam. — — Het geen Valentyn en Nieuw OoJl^Indiën lom.
lil. p. 272. Jeqq. ) zegt van onze Ooft-Indifche Buidelrat (van welke
hy een aller flegtfle afbeelding geeft,) (^) zyn van geen ander Schry-
ver
(^) Deze naam had de Heer Büffon gehoord van de Lieden welke hem dezelve ver¬
docht hadden , gelyk ook dat het welk hy Surikate noemd {Hifl. Nat. Tom. XllI. 410.
Tem lamo.) alwaar de geene, die het ovorgezonden hadden een dubbele feil be¬
gaan hebben, dewyl zy het voor een Americaanfch Dier opgeven, en het met eene ver¬
keerde naam doopen , want dat fraaije en aardig Diertje , door Büffon zoo fchoon be-
Ifchreeven is geen inwoonder van America^ maar van Africa, van waar het zomtyds in
Holland gebracht word , en in het jaar 1 767. is het van de Caap in de Diergaarde van
4ten Prince van Oranje gebracht, en de Brief melde, dat het met het Wyfje diep in
tet Land gevangen was. En de naam van Surikate behoord niet aan dit Diertje, maar
aan het Spook-Dier , dat Linnaeus Catta noemt. Dit terloops, [de Suri Kate is de G?/-
1a niet, noch ook de Motoca gelyk de Heer Vosmaer denkt, het is een byzonder zoort,
^ie van alle de tot nog toe befchreeven zoorten verfchjld, door de rondheid en kaalheid
van het hoofd , en de ooren. B.]
(f) [Ik heb er behalven die van de Heer Schlosser eene Ooft-Indifohe gezien in hec
Cabinet van zyn Hoogheid zynde dit die van welke de Heer Vosmaar fpreekt. (Jiefchr^
van den vliegenden Eekhoorn p. 6. in de Aanm.) en eene in de verzameling van my-
jien geachten vriend, de Heer L. Juliaans, en eene fchoon zeer klein, egter aan de
fireep op de rug kenbaar op eene verkooping alhier. B.]
(^) [De Afbeeldingen van Valentyn beken ik zyn ten uiterften Hecht, en behalven
het Werk van Renard over de Vhfchen, ken ik er geen, daar minder Haat op te maa-
ken is. Doch zyne befchry vingen zyn meeftendeel naauwkeurig, zoo dat hy bet ge-
l^reng oordeel van Artedi IchtyoL litterar. p. 55, 56. niet verdiend , noch dat van de
Heer Büffon Hifl. Nat. Tom. XXL p. 150. die daar in mistaft, dat Valentyn Fo¬
lio Boeken over de Natuurlyke Hiftorie van Ooft-Indiën gefchreeven heeft , zynde al¬
leen het derde deel de Natuurlyke Hiftorie, geheel anders en bedaarder oordeelen de
fieeren Gronovius Catalog. Scriptor. Hifi. Nat. en Schlosser (Amb. Haagd. p, 4.)
( 27 )
ver overgenoomen , wyl er buiten hem geen Schryver meld, en de be*
fchryving van het Dier met de waarneemingen van den Heer Büffok
en de myne overeenkomt. De verw is in de Wyfjes die volwasfen zyn
haazen coleur, met een zwarte flreep over de rug, maar in de Man¬
netjes, die altyd grooter dan de Wyfjes zyn, is de coleur ontflantvaflig ,
meelt ros en zomtyds wit (gelyk ik zelf gezien heb; en waar van er een
in het Cabinet van zyn Hoogheid den Prince Erfstadhouder is) Qe')
onder de witte hebben zommige eene geele keel en in de volwasfene
roode oogen , de fchaft van het Mannetje Haat naar agter,en heeft eene
groote balzak, de Wyfjes hebben in de zak twee prammen of vier, en
ook zoo veele jongen , ten minflen in Amboine en op andere plaatzen
hebben zy er meer.
En fchoon Valentyn zegt, met Fifo en Mare graaf dat zyne Bui¬
delrat geene Lyfmoeder buiten dezen zak had , kan men dit hem , als
geen kennis der Ontleedkunde hebbende , beter toegeeven, dan die
Geneesheeren , en men kan aan het geen hy vervolgens zegt geen ge¬
loof weigeren, wanneer hy zegt: dat het Dieren op de boomen leeft,
en een menfeh ziende, zich aan den flaart op hangt, en flingert, fterk
op den aanfehouwer flaarende, wanneer die dan fterk op hem ziet, gaat
de ftaart los en valt het Dier op den grond , en door den val in fiaauw-
te leggende , kan het ligtelyk gevangen , of dood geflaagen worden, (f)
Het kan ligtelyk opgevoed en getemt worden , het knord als een Eek¬
hoorn, het is zeer fchuw, en Joolt op de minlte oorzaak eene zeer ftin-
kende pis, het vat alles met de voorfte pooten, en gebruikt die als han¬
den, en het Itervt wanneer de ftaart (welke de Indiaanen gewoon zyn,
tulTchen twee houtjes te binden,) door het koude vuur, afvalt.
Dit denk ik zal genoeg zyn , om den oorfprong van deze Ooft-Indifche
Buidelrat te ftaaven. Ik zoude niet durven vaft ftellen, dat er in Afri¬
ca gevonden worden, fchoon omtrent deze Buidelrat, v^^elke ik te Lon¬
den
Het was te wenfehen, dat men op de Afbeeldingen der Reizigers meer (laat konde ma¬
ken; maar hoe weinige Heeren Browne, Sloane, Feülle, Adanson en Poivre, vind
men welke men betrouwen kan. B.j
Cé) [Zulke eene witte heeft de Heer W.van der Meulen levendig gehad, en is nock
in zyne verzameling bewaard; zyn Ed. heeft de goedheid gehad, dezelve voor my te
laaten afteekenen , met eene breedvoerige befchryving welke zyn Ed. ten mynen gevalle
gemaakt had, welke teekening en befchryving ik aan den Heer Buffon gezonden heb,
wyl zyn Ed. op myne verzeekeringen noch fcheen te twyffelen. B.]
Cf) Dit verhaal van Valentyn heeft my de ondervinding beveiligd, in het voorlee-
den jaar zag ik in Blaauw Jan te Amferdam , zulk een Ooft Indifche Buidelrat leven-
di<T, de ftaart om twee myner vingeren geflagen hebbende, bleef het. Dier eenigen tyd
hangen, waar na het door myn fterk ftaaren, er af viel, eenigen tyd bleef leggen , en
doe in zyn hok liep. - Het vallen van Dieren , door fterk aanzien , is niet onge¬
meen , (zie Vosmaar befchryving der Ratelftang.) B.]
V. Stuk. D 2
( 28 )
den levendig gezien heb , van de oppasfers verzekerd wierd , dat zy uit
Africa gebragt was, (doch dit volk is gemeenlyk dom en onweetend,)
zy was grooter dan eenige ander Indiaanfche zoort, en fchoon een Wyf-
je met eene zeer groote zak , was zy fneeuw wit , met eene zeer ligte
tint geel.
Het getuigenis van Valentyn omtrent deze zoort dus geflaaft heb¬
bende, geloof ik niet, dat men aan de andere welke hy zegt, dat in de
Moluccifche Eilanden gevonden word , mag twyffelen. {Oud en Nieum
Ooft-Indiën III p. 275.) en van de Amboiners Coesfoe~Jfoe ^ en van
de Malakkers Pelandoe-Aroe , of het Konyn van Aroe genoemd word.
Uit de befchryving van Valentyn twyffel ik niet, of de Kat mn Aroe
(gelyk de Hollanders hem noemen) , eene verfcheidenheid is van den
OpoJjum (g) van welke ik er twee gezien heb in het Cabinet van zyn
Hoogheid , welke by Seba onder den naam van Ooll-Indifche Philan¬
ders gekogt waaren. Deze verfcheidenheid verfcheeld van de Ameri-
caanfche vooral in de verw, en misfchien in den bek, die iets langer is.
De verw, die in de Americaanfche afchgraauw bruin is, is in deze veel
bleeker, en byna roefl coleurig grys, echter is de rug vooral naar ach¬
ter wat bruiner van onder was hy wit. Er was in het geheel geen zwart
om de oogen, de vlak boven de oogen was maansgewyze, en als een
lidteeken. De knevelbaarden zyn dunder dan in de Weit-Iridifche; voor
het overige komt hy met de andere overeen. Maar de jongen welke ik
in deze het zy in de zak , het zy er by leggende vond verfchillen meer
van de Americaanfche verfcheidenheid; zy zyn hairloozer dan de Well-
Indifche van dezelve grootte , en hebben een zeer dun grys dons op de
rug , en toonen alom een geheel wit vel , de rug is flaauw zwart en de
vlakken boven de oogen konnen reeds door het zwarte heen duidelyk
gezien worden. 'En deze houde ik voor eene andere verfcheidenheid
van de Buidelrat van Valentyn tot dat my iemand bewyft, dat zy ook
in America gevonden word, en dus zal dan dit voorbeeld toonen, dat
dit Dier thans aan de oude en nieuwe waereld gemeen by geval uit Ame¬
rica na de Molucefche Eilanden overgevoerd is. Dus heeft misfchien
Seba deze Buidelrat welke hy (/. Deel tüh, 38. fig, i.) afbeeld te
recht de Oofl-Indifche genoemd.
Eer ik van de Buidelratten affeheide , zy het my geoorlofd een ande¬
re zoort van Buidelrat te befchryven, vandenO/)o//Mm,tot welke de Heer
Buffon haar brengt, af te fcheiden; wyl ik dezelve dikwyls gezien heb ,
merk ik dat de ruwe afbeelding van Seba deze bedoeld , maar hy bei¬
de daar in, dat hy dezelve voor eene Ooll-Indifche hield. Want ik
heb ze onder Dieren gevonden, die uit Surinaamen gezonden waaren. >
{g) Linn. Sjji, XIL Sp, 3. Didelphh Opofum,
I
..... ., •■ V
\
i, -t • '<
• .., v-i..is;,
(■
,»;. i- ._
■ >
<«•
o
v-.h,?JiV'¥
•:\ • . 'fi
S
I
‘1 '
✓
ƒ
V
t
C 29 )
De grootfie is’ als een Marter^ dat is grooter dan de Ooil-Iadifche ,
en dus is zy de grootfle van dit gedacht. Het hoofd is grooter en de
bek en de gaping is wyder, de knevelbaarden flaan in vyf ryen, en be-
ftaan uit dikke lange borftelhairen , de klierwratten aan het kaakbeen
agter de gaping hebben zy zes hairtjes, en flaan in twee fchuinfche ryen,
boven het oog flaan twee lange hairtjes, en aan de k’èel zyn zy wit. De
tanden x^ïi als in de Opojfuyn. De ooren zyn eirond, Hap, bruin, en van
buiten met een kwabbetje verdubbeld , daar zy in den Opqffïmi twee
plaatjes hebben. Het vel is overal bleek ^ maar met lange zwarte hai-
ren gewolkt, van onder is het lichter, de beenen voor en agter zyn on¬
der de knie met lange zwarte hairen bezet, boven het oog is hy noch
bleeker. Langs de lengte van de rug en de billen flaan hier en daar lange
borftelhairen die aan het eind gefpleeten zyn. De-buidel is naauwer,
dan van den Opojfum.
Ik heb ook een nog niet volwasfen Mannetje van deze zoort gezien,
geheel roeftverwig, op de rug zwartachtig en met zwarte pooten.
De befchryving welke LiNNiï:us van zyne Buidelrat QDidelphes Mar-
fiipialis') (h') geeft, tot welke hy de bovengemelde afbeelding van Seba
met veel daar niet by behoorende Schryvers , betrekt , komt redelyk wel
met deze overeenkomt.
Ik zal nu de Jfricaanfche Miereneeter, aan welkers aanweezen de
Heer Buffon twyffeld , befchryven. Het jong van deze is in 1766.
met andere Dieren van de Kaap, in het Cabinet van den Prince Stad¬
houder gezonden met de bygevoegde Hollandfche naam vmJardvarken,
welke naam Kolbe (befchryving van de Kaap L Dedp. 196.) ook ge- -
bruikt.
Dit ongebooren Dier is als een pasgeworpen Varken van grootte, en
maakt, behalven, dat er eenige lange zwarte hairen aan den beken
pooten ftaan, en meer aan de oogleden en de hielen der voorpooten.
Het ligchaam is dik het hoofd lang, en langer dan de ruigftaarte. (i)
De bek is agter de punt naauwer en als zaamengetrokken dik en ftomp.
De neusgaaten^ ftaan aan het uiterfte van den bek dicht by elkander en
zyn maansgewyze. De ooren zyn grooter dan in alle de andere lang,
puntig plat en volkomen hangende. De pooten zyn kort en byna als
Beerenpooten, de voorfte hebben vier vingeren waar van de middelfte
de langfte is , en de buitenfte de kleinfte. De nagelen van de voorfte
POO'
{h) [Linn. Syft, XIL p, •ji. Sp, B.]
(/) [Deze zoort is zeer zeldzaam ; ik heb er eene gezien in het Cabinet van zyn
Hoogheid , en eene andere , die wat grooter is in de verzameling van den Heer Stil¬
ting kundig Geneesheer alhier , welke volkoomen met deeze befchryving overeen-
ftemt. B.]
V. Stuk. D 3
o
( 30 )
pooten zyn langer, alle zyn zy driezydig, de flaart is korter dan het
ligchaam , dun en puntig uitloopende.
Hier uit zal een yder ligt zien kunnen, dat de Africaanfche Mie-
reneeter zeer veel van de Americaanfche verfchild, zy komt met de
Eekhoornjiaart ^ (Ji) de Muifenjlaart (/) overeen in het getal der vin¬
geren van de voorvoeten en gelykt na de laatfte door de hangende
ooreii , en zy verfchild egter in veelen opzigte van beiden als ook
van de t^xjoee vingerige.
Uit de ongebooren vrucht, blykt het, dat zy de grootfle van dit
gedacht w:ord. Kolbe fpreekt er van een die 100 pond woeg , en
dewyl hy 'dezelve onder d« 'Africaanfche Varkens teld, en geen mel¬
ding; maakt van de grootte, fchynt het de grootte van een gemeen
Varken te hebben.
Hy zegt dat het hair borftelig is , het vleefch zeer fmakelyk. Hy
voegd er by (gelyk men ook van de Americaanfche weet,) dat zy des
nachts de tong uitileekt om Mieren te vangen , dat zy zeer wel graaft ,
cn by dag in haar hol blyfc.
' (/&) \Tamandua guareu Piso Braf, p, 320. Marcgr. p. 225. M^rmecdphaga tri-
da6tyla Linn. Syfl, XIL Sp, 2. (ten onregte) Tamanoir Buff. /////. Nat, Tom, X, p,
tab. 29. ed, ^to. XX, p. 201. tab, 29 Briss. Quadr, 27, B.]
(f) [Tetradaétyla Linn. S^fl. XIL p, 52, Sp, 4. Briss. Quadr. 26. Gronoy.Zooph.
n. 2. Büffon Tom, XX. p, 194. B.]
EINDE
/
VAN HET
VTFDE STUK.
/
/
DIE R KUN Dl GE
b ; E S C H Ö Ü- W I N &
'iOJMi— ff
mxrtaasasBwsigmm
; VI STUK, ^
HeF Geslacht- der POÜLEPEINTADES, 'de KRUIER
E 0 E N D E R E N en de Gekuifde Z E E PA P E GAAL
D E
P O U L E P E I NT A D E S
O F
MELEAGRIDES der GRIEKER
E Heeren Klein (^) en Linni/eus (Z>) en reeds voor
hen Guil. Turnerus (c) Aldrovandus (d) en Char-
LETON' (^e)y hebben aan het geflacht der Kalkhoenen
den Griekfchen naam van Meleagrides gegeven , welke
naam by de oiide Schryvers bekend was,, door de Sus-
ters van Meleager Oeneus Zoon, welken in deze Vo^
gelen veranderd wierden(^) en wegens het gevecht, het
welke zy jaarlyks in Boeotien by het graf van Meleager hielden ; Het ge¬
flacht der Kalkhoenen is echter uit America htrwaards gebracht en was
tot het eind der vyftiende Eeuw aan de Europeers onbekend gebleeven ,
en
%
(^d) Klein prodr, av» pag. 1112. n. r. B.]'
{h) De Heer Linn/eus maakt een dubbel gebruik van dit woord , hy gebruikt het zelvd
namentlyk afs eenen Geflachtnaam der Kalkhoenen Sy ft. XII; pag, 168. en als eenezoone-
lyke bynaam der Poulepeintades ^ pag. 173. De Heer Brisson OrnihoL J. p. 176, gebruikt
het alleen voor de pQulepeimades als een geflachtnaam; deHeerKoLBEbefchj*
noemt ze ten onregte Knorboenderen. B. ]
(c) [In zyn boek over de Vogelen by Gesnerus aangehaald-, die zélvde Ka .vboenen
voor een zoort van Poulèpeintades houdt, om het blaauwe Kuifje of Knobbeltje op her
Hoofd. B.]
(</} [Aldrovandus av, torn. II. p. 35.39.40.3.3
(e) Charlejon onomaft, pag. 72. n. II. Exercit^^zg* 81. n. II. B.]
A 3
( ö )
en is maar zedert tot ons over gebragt en tot Huisdieren gemaakt. Daar
in tegendeel de Poulepeintades kort na de vervvoelting van Karthago door
de Romeinen als een lekkerny gegeeten werden , en dat zy uit Africa
oorfprongelyk zjm , blykt uit verfcheiden plaatfen (ƒ ) der Schryveren ;
ja zy worden reeds by Aristoteles gemeld Hift, Anim, lib. 6. c. .2.
Het gevoelen derhalven van die geenen , die datgeflagc van Africaan-;
fche Ganzen, Qd2Lt 'ikmQt'Lm'iiMts Qh^NumidcePoülepeintade') noem,i
voor de Meleagrides der ouden neemen, is recht. De Heer Perrault’
heeft dit met krachtige betoogingen beweezen QMem. adopt- parVAccad.
de Par. vol. Lp. 281. 283. feqq.") en de over een gebragte plaatfen der
Schryveren laaten hier geen twyfel over (i).
Want indien wy de naanwkeiirige en voor de hedendaagfche Dier^
kenners niet behoevende te wyken ,bcfcluyving des Meleagrides nagaan,
welke ATHENiEUs Edeipnofo^j.Aï^. ^4. uitgaave van. Lyons 1614, (^)
pag. 655. ) uit het oerüe boek Vaa..CEYiü^.5ie, j|f^/(^yi/r^ _^eit leerling van
Arijioteles ^ ons nagelaaten heeft. Hy fchildert onze Poulespeintades
naar het leeven. „ By den Tempel der Maagd in Leros „ (/) zegt
Clytüs) „ zyn ’er Vogelen, welke men Meleagrides noemt, zy wor¬
den in eene Moeraffige plaats opgevoed. . Dk dia: bemind zyne jon¬
gen niet, en verwaarlooft de Kuikens zoo, dat de Priefters genood¬
zaakt zyn , dezelve op te kweeken. Deszelvs groptte is , als eene
grootehen , maar het Hoofd is kleiner ’’ zegtDAl3-
CHAMï» in zyhè overzetting] ,j- in evenredighéM^ri het iighaam , het is
^ glad, èn op het zelve Raat ’er eene harde-y rende, hotitkleurige
Kam, die als een fpyker uit het Hoofd komt , aan de Kaaken ziet
men een lange vleesachtige Kwab' , eeh boord , 1 aki deti Mond
be-
>9
59
^9
1 .
. - 1
i /
(f ) Varro de ne rnfUca lib. III. cap. 9. -Plu^. Mjl. nat. Libro cap. 2(5. en 4*8.
us zegt» dat Aeólien eerfl PouJepeintadh öj'Jkweekten. En hier op ziet dat vers van
Martialis', - ■ - ^
Anfere Romano, qiiamvis fatus Hannibal eflet
Ipfe Suas nuncqiiam barbarus edit aves.
Ch') Llvn. Muf. Adolph. Fred. tom. II. prodr. Holm, 1764. 8vo,p. 27. S'^fi, nat» XII,
vol. I. pag. 273. .
(/) [Men zie hler over 00k het gelecrdcfe en te weinig bekendde vyerkje van den Heer
Bechmann de hijlor, natur, veter, Petrop, i;j66, 8vo Cap. V. §. 5. pag. 2i4.en §.6. pagi
222 >B..3
G) [In de Latynfche uitgaave daat Lib. 15. het geen een drukfeil is, waarom ik ditin
den tekt veranderd heb. ...
(/) Gesnerus meend dat men Olero leezen moet , dat e ene ftad in ’t Eland Creta is , op
eene hooge plaats geleegen , en waar van Minerva Oleria genoemd wierd. Hy gelooft,
dat de Poulepeintades aan Minerva gewyd waren, om dat men ze in Atheene in
opvoedde. Leroi is een van de Sporadifche Eilanden. ^
C 7 5
„ beginnende, en rooder dan in de Hennen: maar die Kwab , wél-
„ ke op den Bek der Hoenderen flaat , en wy den Baard noemen heeft
,, hy niet, en het is of zy daar geknot was.' De Bek is fcherper en
,, grooter dan die de^ Hennen. Het ligchaamjs geheel gevlakt, want
„ zy is zwart met zeer veele witte vlakjes , welken allengskens grooter
„ worden in zwarte ruiten ftaan, waar door de ruiten zelvs gevlakt zyn.
„ De Roeyveeren hebben ook zwarte vlakken, en ftaan eenigzins in
,, gelyke gekartelde reyen. Zy hebben geen fpooren aan de Voeten , die
„ even gelyk die der Hoenderen zyn. Het Mannetje gelykt zoo veel
„ naar het Wyfje, dat men ter naauwer nood de kunne kan onderfchei-
„ den: ” tot dus verrë AxHENi^us.
Varro {^de ne rufiica lib. 3. cap, 9.) zegt zeer wel , dat de Meïeagrides
der Grieken, groote 'gevlakte bultige Africaanfche Hennen zyn^ welken
alles op geen Vogel beter paft, dan op onze Poiilepemtades ^ om niet te
fpreeken van het geën Aristoteles Qanim, hifi, lib. 6. cap. 2.) van de
Eijeren zegt, dat'zy gevlakt zyn. En van de ftelling van Aelianus
(^hiJLanim. lib. 4. cap. 42.) dat zy eenigzins hun eigen naam roepen.
Er blyft dus geen twyffel over, dat de naam'Van Meleagris niet aan
de Poelepeintades zoude behooren, en het geen ik van dezelve zeggen
zal , zal eene duiftere plaats uit Columella ophelderen, alwaar hy zegt :
„ dat het Africaanfche Hoen by zómmige het Numidifche genoemd ,
,, zeer naar den gelykend , behalven alleen , d^Lt een goudgee-
yy Ie Helm en Kuif op het Hoofd heeft , welke'beiden in de Poulepeinta**
„ des blaauw zyn. ” Uit deeze plaats krygt die plaats uit Plinius (l.c.
lib. 10. c. 4.8. ) oök ligt , die van Meïeagrides en Mundifché Vogelen
yder in ’t byzonder fpreekt , als van onderfcheiden Gevogelte ; daar
andere miflchien minder naauwkeurige fchryvers, de naamen van .Me-
leagrides., Lyhifche Africaanfche en Numidifche Hoenderen door elkan¬
der gebruiken , waar op in de middel Eeuw andere benaamingeh volg¬
den : dus noemt Georgius Alexandrinus Pharaos Vogelen.^ en Augusti¬
nus Niphus Vogelen van Tunis naar hun Vaderland. Het zoude over¬
tollig zyn , hier van de Americaanfche , en die in Europa thans zoo be¬
kend is te fpreeken, en welke ter onderfcheiding van de twee andere
zoorten, de Gehelmde kan genoemt worden; want deze Vogel is te be¬
kend, en heeft na de befchry vingen van Clytus , Gesnerus én Per^-
rault geen nieuwe befchry ving nodig (jn'). Gesnerus zegt, dat A-
LOI-
(jn) [De Heer Brisson befchryft dezelve zeer naauwkeurig Ornith.X.^. i^Potab. 8. en
de Heer d’Aubenton heeft dezelve in^zyn fchoon Vogelwerk, dat te uitgegeven
word, onder den naam van Planches Illuminées (THifloire Naturelle, op de loSfte plaat
zeer naauwkeurig afgebeeld. De Heer Browne in Natural. Hiflory of Jamaica
470. zegt, dat zy hunne Staart horizontaal draagen, bet geen zoo niet is, ten minftenhier
^ t«
LOisius Ca da Musto reeds verhaald had, dat zy in Senegal NigrU
tien reeds by menigten gevonden wierden. Kolbe zegt dat zy by ge-
heele troepen dan de- Caap gevonden worden , en Dampier ( ï/o^age to
New Holland') zegt dezelve op het Eiland Meja by Cabo Ferde in Africa^
de wilde Poulepeintades by geheele zwermen. Hy zag datzy wegens de
zwgarte van hun lighaam hunne vleugelen ter naauwernood konden ge¬
bruiken , en van wormen leefden , welke zy in den grond vonden , of
van Springhaanen , die op dat Eiland in overvloed zyn. De Wilde heb¬
ben dezelve verwalsde tamme ; het geheele Lighaam namelyk is licht
zwart, met witte vlakjes bezaaid , zoo dat Martialïs dezelve te recht
Gultotce^ dat is gefprenkelde noemt, maar die verw verbafterd, fchoou
zy hunne natuurlyke gedaante behouden , want nu vind men ’er geheele
witte, of die ten deele , dat is op buik en borft wit zyn, men vind *er
ook grysachtig violette die eenkleurig zyn , edoch de pennefchachten
bruin, maar deze zyn zeldzaamer en zeer fraay. De andere zoort van
Poulepeintades , is van ligchaam zoo gclyk aan de gemeene , dat ik
dezelve eer voor eene vericheidenheid , dan voor eene byzondere zoort
zoude gehouden hebben , ten waare de llandvaftige couleur van het
Hoofd, de gedaante der Lellen, en de plooy aan de keel my van het
tegendeel overtuigd hadden.
De andere gekuifde komt in de Hollandfche Waranden zeldzaamer
voor, en is zeker, een ander en ftantvaftig zoort: Ik heb dezelve levend
gezien, ter nauwernood verfchild zy door leevenswyze van de gemeene
of van de Gemyterde , die ook zelden voorkomt , en jk twyfFel niet in¬
dien zy in Europa aangekweekt worden , zy zoo wel zouden vermenig¬
vuldigen in de Waranden als de gemeene: welke egter gelyk alle de
Vogelen , welke van buiten ’s Lands overgebragt worden , hun eigen
Eijeren niet uitbroeiden, of de jongen opvoedden het welk men gemee-
nelyk aan Hoenders over laat.
te Lande, en dat zy 20. 8o.ja 100. Eieren leggen, en de Jongen zeer weelig opgroeijen
het geen dan aan dat warmer Climaat toe te fchryveu is. De Salerne zegtinzyne Orm-
thologie zegt, pag, 135. dat de Eijeren wit en zwart gevlakt zyn, even als zyne Vederen
het geen niet echt is, wyl , de Eijeren wat roodagtiger zyn als onze Hoendereijeren , doch
^ffen, de Doojjer is als die der Eenden, de jongen zyn het eerfle halfjaar bruin , en zon¬
der Helm, of Lellen, gellyk de Hoenderkuikens. B.]
( 9 )
DE
GEKUIFDE
POULEPEINTADE.
Deze word uit Ooft-Indien in de Hollandfche Diergaarden overge-
bragt, zyn is kleiner dan de gemeene, altyd van eene verw, en door
haar gedaante van de andere onderfcheiden. De afbeelding Fig. L ver¬
toond dezelve, na eene opgezette in de Cabinetten.
De Maaien heb ik genoomen^ naar eene welke de Wel Ed, Geflren-
ge Heer Abraham Gevers Burgemeefter der Stad Rotterdam^ en Lid van
de Academie der Natuur Onderzoekeren.
BESCRYVING
V A N D E
GEKUIFDE POULEPEINTADE.
Ftg, 1.
Zy is van grootte tulTchen de Patrys en de gewoone Poulepeintade.
De Bek is hoornverwig , met een zoort van was enidigende , in het
welk de Neusgaaten in de lengte geplaatft zyn , deze zyn lancetsgewy-
ze , en van boven kraakbeenig.
Hy heeft geen Lellen , maar alleen eene plooy aan de zyden van den
Bek in de lengte aan wederzyden der Kaakbeenderen geplaatfl.
Het Hoofd en de Hals zyn meer dan de helft naakt, en ternaauwer
nood met zeer dunne yle hairtjes wollig, en met een donker blaauwe
huid bedekt , de hals van onder is van de keel af in de lengte bloed¬
rood.
De Kuif is breed, en beftaat uit dicht by elkander flaande Pluimen ,
die omgeboogen en zwart zyn , en loopt zulk een gepluimde hoek van
de kuif na de Neusgaaten.
De Oorgaaten zyn groot en aan de rand hairiger dan het overige van
het Hoofd.
Alle de Vederen van het Ligchaam zyn zwart maar hét dons is bruin,
het gevederde gedeelte van den Hals en het voorfte deel van het ligchaam
B is
/
/
' ( 10 )
is ongevlakt; voorts zyn de vederen van het ligchaam gefprenkeld, met
paerelcoleurige vlakjes, dre wat grooter dan een Gerften- korrel zyn , en
geplaatft evenwydig aan den rand, op de Rugvederen (laan ’er vier aan
wederzyden van de Schaft, doch in kleinere flechts drie.
De groote Slagpennen zyn geheel zwart bruin : De kleine , hebben
yder vier reïen flippen , edoch in de buitenfle loopen deze reïen in el¬
kander; de tweede en derde der kleine Slagpennen zyn aan den buiten¬
rand wat breed en wit: en dit is altyd zoo.
De Staart \s rond en wat plat hangende, en wat grooter dan in de
Gehelmde of gemeene met veertien zwart bruine Stuurvederen,die met
dwarsflreepjes gegolfd zyn.
' ' De Peoten zyn zwartachtig. De plooy tuflchen de buitenfle en mid-
delfle vinger is breeder dan die tuffchen de middelfle en binnenfle.
De agter vinger flaat wat van den grond af en heeft eene kromme
Nagel.
DE M A A T E N.
V
De lengte van den Bek , van de hoeken der Kaakbeenen.
- tot aan het wafch. - -
- - - van het Opperkaakbeen by het wafch.
- van den geflooten Bek. . - .
- - der Scheenen. - - -
>'■" ' der middelfte Vinger. - . , \
. . - van derzelver Nagel.
• - der buiflenfle Vinger.
• - der Nagel. - - - . -
- der binnenfte Vinger. - - .
— - der Nagel. - - - -
- der agterfte Vinger. - -
- - der Nagel. - . - .
De breedte der plooy van de Buitenvinger.
— — Binnenfle vinger.
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
I
o
o
o
I
I
o
I
I
I
o
\
o
o
o
flaart.
o o
o 2
3"
8 4
5 '
5 i
9
9
4 i
3
3 \
3
4 \
4 i
2
4
3
2
\
DE
C II )
D E
/ G E M Y T E R D E
FOUL E P E I N T A D E.
Deze zoort, zegt men , dat nit Madagascar en Guinea gebragt word,
en verfchild altoos van de Gehelmde. Men kan dezelve dan te recht
voor de Africaanfche of Numidifche Haan van Columella honden ,
die dezelve van de gewoone Poulepeintades afgezonderd heeft ; en in
derdaad zy heeft de gloeiende roode Helm, welke Columella aan de
Numidifche Haan toefchryft, eh is dus vau de gemeene zoort onder-
fcheiden.
Ik heb zeer weinige van deze Gemyterde Poulepeintades gezien , en ik
weet niet waaróm zy zoo zeldzaam zyn.
B E S C H R Y V I N G
V A N D E
, ^
GEMYTERDE POULEPEINT AD R
r •
Zy is van grootte als de Gemeene. , , . . ■
De Kam of Myter ijs kegelachtig en kleiner dan in de gemeene , de
geheele Kruin en omtrek van den Bek zyn donker en vuil rood.
Aan de hoeken vau den Mond , flaat een lang fcherp uitloopend Lel¬
letje, dat aan wederzyden afhangt en in de Mannetjes het grootRe is.
Onder de Keel is eene Plooy of in de lengte, loopende Kwab, waar
door deze zoort na by de Kalkhoenen komt.
Het opperRe van den hals is naakt en blaauwagtig. Het ligchaam is.
zwart, de vederen van het onderRe gedeelte van den Hals, dwarfch
gegolft, over het geheele lyf verder gefprenkeld , de Slagpennen zyn
als in de gemeene, met zamenloopende kleine Ripjes.
Zy is zwarter en heeft grooter Rippen dan de gemeene.
De Bek is geel en de Pooten zwart. ; ,
B 2
HOEN-
( xa )
HOENDEREN
M E T ’ E E N
GEKNOBBELDE KRUIN-
De viervoetige Dieren zyn ter naauwernood , door het gedwongen
leven in het welke zy kwynen meer verbafterd in verw en ge¬
daante dan zommige Vogelen. Wy zullen de honden alleen uitzonde¬
ren, van welken zoo veele verfcheidenheden zyn, dat zy het oudftege-
flacht fchynen , het welk in dienft der Menfchen ge weeft is. Vooral
dewyl zy vry willig, en als het waare door overeenkomfte , der Men¬
fchen vrinden zyn
Onder de eetbare Vogelen, munten de Hoenderen door hun getal en
. groot verfchil uit* Men heeft *er , kleine^ grove ^ krieltjes^ zom¬
mige munten uit, door de kleinheid^ volheid^ of gekuifdheid der Kam,
Zommigen hebben geen ft uit; anderen hebben geele, andere gepluimde
• pooten, men heeft ’er met omgekeerde Vederen. Ja zelv vind men in In-
dien een zoort, die wolagtige Vederen heeft, welke wit zyn, en de^
huid zwart. En deze alle (behalven de Indifche,} hebben e ene on¬
eindige verfcheidenheid van verwen.
De oorzaaken van deze verfcheidenheden na te gaan , is buiten myn
vermogen en oogmerk. Die dit wilde nagaan , zoude een zeer nuttig
werk doen, maar ook bevinden, dat het zeer moeilyk zoude zyn, niet
alleen zoude men hier een Luftplaats en uitdrukkelyk daar toe vervaar¬
digde Vogelhokken nodig hebben , maar ook getrouwe berigten , van
Schry veren , uit welke men konde weeten , wat de Lugtftreek en wat
het geval op het veranderen van de Licghaamen der Dieren doen
' kan.
Want
(^a) [Dat’er in zommige Dieren een groot onderfcheid is tuftchen de wilde en tamme,
wil ik gaarne bekennen en dat eene langduurige opfluidng, hun den moed en losheid der
Ledematen beneemt, dit alles leerd de. ondervinding. Edoch of dit zoo ver gaat, als de
Heer Buffon meend laat ik aan het oordeel van anderen, over , ( zié de generation des A~
nimaux in de Hiji, Nat. torn. XXIX,') zelv meent die groote Natuurkenner , dat het fraaye
Dier dat hy Mouflon noemt, het egte Schaap is in den Haat der vryheid,. en dat onze Scha¬
pen een verbaHerd geflagt zyn van dit Dier. B. ]
(^b) [Zie hier over Buff. Hifi. Nat, Tom, X. alwaar de HiHorie der Honden onvergelyk.
fraai cr naauwkeurig befchreeven is. B, ]
( 13 )
Want waar door veranderen de Coleuren meer dan door de Lugt-
ftreek en voedzel ? leeren niet de dagelykfche voorbeelden , dat de
koude der Noorder Landen en Alpifche Bergen , de meefte Dieren wit
maakt, gelyk zommige Vosfen en de Haazen van de Bergen van Zwit-
zerland en Scandinavien. De Canarie Vogels in Europa overgebracht,
worden allengskens Melkwit. De Kalkhoenen , hebben hun natuurlyk
zwart in onze Lugtflreek , in grys wit , geel enz. (c} veranderd.
Wat toond meer de kracht van het voedzel en der verfcheiden ‘plaat-
zen , dan in het geen wy in het Rundvee zien. Anson zegt in zyn Reis ,
dat de wilde Oflen van het Eiland Tinian dat eene van de Ladrones is ,
alle wit zyn. De Frieflche Oflen zyn gemeenlyk gevlakt , die van Hun*
gariea en Podolien zyn gemeenlyk grys. Om niet te fpreeken , van de
houding en geheele gedaante ,, in de Huisdieren van verfcheiden Lan¬
den, welke men byna niet aan de gefleltheid van Lucht en Voedzel kan
toefchryven. Wie zoude hebben durven gelooven , dat de Geflaarte
Hoenderen in Virginien overgebracht, de Stuit en Staartvederen verloo-
ren hebben , het geen ons echter de aanmerkingen van Clayton leeren
(zie zyne Brieven in de MifcelL Cwm/. Lond. 1727. Svo vol.III.pag. 33.
Zulke veranderingen kan men by Landziektens vergelyken , en worden
miflehien door Landziekten voortgebracht. Hoe zullen wy anders den
oorfprong der zwartvaale Hoenderen verklaaren, hoe de verandering
van de Huid en van de Vederen een zagt dons ; zy zyn byna afs de
Zwarten in het Menfchlyk geflacht (J) , of waar van daan de geelpootige
Hoenderen , die egter een oud geflagt zyn , gelyk Plinius ( Hifi, Nat.
lib, X. cap, 5(5. ) ons leerd , anderer Vederen zyn zwart grys en wit
door elkander, fchoon de huid over het geheele Ligchaam , als met
geelzucht bezet is. Om dergelyke redenen, kan men, myns bedunkens
de Kuiven y of pluim knobbels, welken men op de Ganzen ^ Eenden , Kap^
duiven y Mosjes tn Kuifkanarien dikwyls vinddaar van afleiden.. Edoch al*
Ie de Vogelen, welker hoofden Gekuifd zyn , hebben een eeltachtig vet
onder het vel, dat niet natuurlyk Ichynt.. Ja dit bederf word door de lief¬
hebbers voort gezet, en w;anneer men^ fraay gekuifde Vogelen zaamen
voegt, word de ziekte vermeerderd, en jongen met kaaje en zweerend
Hoofden voortgebracht, gelyk men dit in de Canarie Vogelen ziet.
* In geene zoort van Vogelen, ziet men deze zoort van ziekte meer
dan.
(O [Zelv leert de onderviuging, dat wit gelchilderde Vogelhokken, witte of met wit
gevlakte Vogelen doet gebooren worden. B. ] ■ .
Qd) De geleerde Buffon Hifi, Nat. Tom, F, zege , dat een Neger in Europa overge¬
bracht in het vierde geflacht zoo wit als een Earopeaan zal zyn , doch de dikke Lippen en'
gewipte neus zal behouden. Dat ’er noch' Lucht noch Voedzel toe doet, toont de nochU
levende Negrin van Mylord Ruffd ( zie Algemeen Oeffènfch, B. 1
Bs
( H )
dan in dat der Hoenderen , doch ook in verfcheiden trappen. De meefle
hebben maar eene kleine Kuif van loffe Vederen agter de Kam , en in
deeze ziet men niets ongewoons aan de hoofd Beenderen, alleen een
kuflen van vet, dat de kruin naar buiten doet ryzen.
Maar in zulke, in welke door agter een volging van Gedachten, dit
gebrek vermeerderd wordt , beginnen de Hoofdbeenderen op eene on-
gewoone wyze te fwellen. Ik heb de Mannetjes nooit verder wanfcha-
pen gevonden, fchoon ik ter dien einde ’er zeer veele met groote kuiven
ontleed heb. Dit is het voordeel yan her Mannelyk gedacht in alle de
Dieren, dat hun aangebooren fterkte meer tegen de verandering vaneen
gedwongen leven beftand is.
Geheel anders is het met de Hennen gefield, het is bekend, dat zom-
mige hunner kuiven hebben, die zeer groot zyn en zomtyds zoo dik ais
een Maagde-vuifl , en daarom van de Vogelhouders zeer in waardy ge¬
houden worden. Maar ik heb gemerkt ,* dat zy alle een Hoofdbeens
ziekte hebben , want de Hardenpan word als een half ronde fchaal met
verfcheiden gaatjes doorboord', en als van een verouderd bederf gene¬
zen, üitgebreid*, en de hardenen puilen flerk en vervullen de geheele
holte, terwyl de gaaten en het gebrek alleen door het Beenvlies gedekt
€11 gedooten zyn. Het is verder aanmerkeiyk en het bevefligd myn ge¬
voelen , dat alle de Hoenderen , die zulk een tegen natuurlyk gebrek
in de HarlTenpan hebben, dom en als gek zyn en niet‘lang leven.
HET
( f5 )
HET GESLACHT
DER
P AP EGAAIDUIKERS.
ONder de zeldzaame en aanmerkensvvaardige Dieren van welke ik in
het vervolg zal fpreeken, zal de Papegaaiduikers ^ die de on¬
bekende golfen der Oofterlyke Zee bewoonen, en welker kennis wy aan
de moeite van den grooten Stellerüs verfchuldigd zyn , de laatfte
plaats niet bellaan. Deze voegen zich als het waare door verwantfchap
en Natuurlyke opvolging by de Papegaaiduikers ^ fchoon zyalle met Bek¬
ken voorzien zyn , die van de tot heden bekende zoorten afwyken.
Hierom zal ik het geheele geflacht ter loops doorloopen eer ik van de
nieuwe zoorten fpreek.
De eerfle zoort van Papegaai duikers , die zeer gemeen is onder de
Palmpooten van de Noordzee , en onder den naam van Zeepapegaai
(^Alca ardtica of Fratercula^ (a). geeft een zeer duidelyk kenteeken van
het geflacht, de Bek namentlyk is zeergroot, rank byna half eirond,
en met diepe dwarfle vooren duidelyk gegroefd, zomtyds een , (gelyfc
in de jonge,) zomtyds twee of drie. Deze eenige in haar zoort met
zulke eene mismaakte Bek, is tot nu toe bekend geweeft, en verfchilt,
door de op verfcheiden wyzen verfchillenden Bek, zoo veel , dat Moeh- ^
RING en Brisson, dezelve in verfchiliende Geflachten gebracht hebben ,
de eerfle noemt hem Sphenifcus en de andere Fratercula^ gelyk hy reeds-
by Gesnerus en Aldrovandus genoemd was. Maar het fchynt my
toe , (en hier in ben ik metLiNNiEUs eens) dat een grootere of kleine¬
re Bek, noch hier, noch in andere deelen der Vogelkunde tot het on-
derfcheiden Geflachts kenmerk dienen kan , wanneer andere kenteeke-
nen, en de Beks omtrek dit afraaden. En fchoon de Bekken in de laat¬
fte zoorten van Papegaaidmkers , en vooral in de nieuwe welke ik op het
laatft befchry ven zal , geheel verfchillen , vind men aan dezelve echter
ande-
\ .
(tf) Deze is de Lunda van Gesnerus av'. p, 725. Clus exot. pag. 36/, Noorfciihend,.
WiLLUGBH. ornith. pag. 244. Raj Synop. p. 120. Albin oif, II. p. 73. tab. 78. 79. EdvvI
birds tab. 358. de Zee Papegay der Nederlanders Martens reis Hoogd. tr Hamb. 1575,
4to pag. 64f.tab. k, litt. c. Fratercula [Brissornit VI. pag. 8i* tab. 6. f. 2. dAubent.
pU enlum 275. Macareux. Linn. Óy/^. XII. p. 211. Sp* Fun.fuea, II,. 141. B.]
( lö)
andere kenteekeiien , en middelzoortcn , die van de grootfle zam en ge¬
drukte der Zeepapegaai tot de kleine Kegelaehtige van de Groenlandfche
Duif een agter een volgende overgang maakten {bf
Uit deze Middelzoorten , moet de Ongevleugelde Papegaaiduiker of
Noordfche Pingoin het eerfte in aanmerking koomen (r), met welke men
de twee andere Pingoins , de Zuider Pengoin Qd) en de Caapfche
welke LiNNiEUs, Phaeton en Diomedes Vogel genoemd heeft, moeten ge¬
voegd worden wyl zy door de Vinsgewyze Vleugelen met dezelve over
een komen, fchoon zy in de gedaante van den Bek wat afwyken , fchoon
de Heer Linnaeus goed gevonden heeft, dezelve tot de Gevleugelde te
brengen, alhoewel zy en door het Gellachtsmerk, en in levenswyze van
dezelve verfchillen , en door houding en levensaard veel nader aan de
Papegaaiduikers komen, dit immers toont den Bek der laatlte , wiens
gedaante en ruwheid , ais ook de Neusgaaten op den rand der Bek en
het geknotte onderkaak Been , hem tot de Papegaaiduikers brengen , om
niet te zeggen, dat de gedaante der Bek in het geheele Geflacht derPa-
pegaaiduikeren onftandvaflig is. Ik zal hier ook geen voorbeeld aan¬
haaien, die het kenteeken verzwakken in de Water Vogelen , nament-
♦ lyk
{h) [Schoon de Bekken der Vogelen het grootfte en voornaamfte kenmerk derGeflach-
ten opgeeven, is het echter ten hoogllen moeylyk dezelve wel. te bepalen , wyl zommige
zoo na aan elkander komen, dat men weinig of geen onderfcheid gewaar word, daar ech-
rer zomtyds de gedaante van het ligchaam zeer veel verfchild, en ik zal in het vervolg van
dit werk toonen, dat men de Geflachts Kenmerken, der Dieren inhetalgemeen en die der
Vogelen in het byzonder, niet te veel kan vermenigvuldigen, en men ook de uiterlyke ge¬
daante van het Lichaam in aanmerking moet nemen B.]
G) MergJiS Americantis Clus exot. pag. 103. Goerfugel. Id. pag. 367. Penguin
Worm Muf. pag. 300. tob. 301. WiLUJC\i.Ornitb. pag. 244. tab. 65. Raj S^nopf p. 1 18. n. i.
the Nord Penguin Edwards tab. i47.Chenalopes Moekring gen. av. 68. groote Pape-
gaayduiker Brisson Ornitb, Vl.p. 85.tab7.LiNN.Syn:. XII. p. 210. Sp. 3.[d’Avbent. pl. eni.
367. Pengoin. Noordfche Pengoin Houtt. Nat. Hill. V. p. 83. n. 2.] Alle de Vogelkenners
hebben het kenteeken der kunne waar door het Mannetje gemakkelyker van hetWyfjeon.
derfcheiden word , verwaarloosd , namentlyk de eironde vlak welke de Mannetjes alleen
hebben, in deze is ook de Bek fterker en dieper gegroefd, en eene groef is ’er wit, het
geen men in de Wyfjes niet vind.
Qd) Caapfche Pinguin Edw. birdi 49. Catarades Briss. ornitb. Vl.p. 102. Linn. .Sy/?.
XU. pag. 219. Sp.2. Phaeton demerfus alwaar zy tot den Lepturm of hairftaat van Moeh-
NjNG betrokken is. Zuider Pinguin Houtt. Nat. V. p. 1 3 1 . tab. 38. f. 4. B.]
G) Magellanfche Gans Clüsius exot p. 101. Briss Ornitb.Nl, p. 97. en p, 99. tab. 9.
Manchot DAUBENTic. 382. Diomedea demerfa. Linn. Syfl.XII. pag. 2 14. Sp''. i. alwaar zy ten
onregte by den Albatros der Schry veren gevoegd is welke ’er zeer veel van verfchild , vergelyk
d'Aubeiit. afbeeld. 237.met382. en Briss Vl.p. 126. met p. 99. ook is in het -Syfiema van
den Heer Linn^us ten ^cbenifcuswooi Sphenifcus gefchreeven, Houtt.
V,/>. 100. 37. f. 7. B.j
C 17 )
✓
1
lyk den agterfleii Vinger , en waar door alleen de Zuider Pingoins van
de Papegaaiduikers onderfcheiden zyn.
Na de Noordfche Pinguin volgt de Alk (ƒ) in order, die haar in vee-
len opzigte veel nader by komt, en wiens Bek en Verw aan hetGeflachts
Kenmerk altoos voldoet , maar echter door haare verfcheidenheden ,
toont , dat men op den Bek geen ftaat moet maaken ; want men vind
’er welker Bek in grootte zeer veel verfchild, zoo dat zy naauwlyks in
vergelyk konnen gebracht worden. Ja men kan de kunne door den Bek
onderfcheiden als die in het Mannetje, (dat anders uit de llreepen van
den Bek na de Oogen loopende gekend kan worden,) twee dwarfche
groeven beeft, waar van de verfle van het Voorhoofd Baande wit is ,
welke in het Wyfje niet gevonden word, of zeer flaauw is. Ja zelv is
’er eene verfcheidenheid , ( want de weinige zoorten die ik gezien heb ,
Jaaten my niet toe , te bepaalen of het eene byzondere zoort zy , die
miflchien dezelve is , met de van Linnaeus Qg') of de kleine Zee
Papegaai van Brisson (/;) die ligchaams gedaante en verw zoo na aan
de Alk gelykt, als het eene ei aan het ander, en de omtrek van den Bek
is dezelve, maar tweemaal kleiner, en zonder groeven , en in de plaats
van eeneii band heeft het alleen een fchuinfch wit Breeptjeop het Voor¬
hoofd, en daalt dus tot de klein gebekte Zee Papegaajen af, hier op zul¬
len te regt het Zee Parkietje y en de Zee Kakatoe volgen, met de daar
by koomende vierkleurige Zee Papegaai , en de zoort , die hier naaft by
komt, is onder den naam van Alle (ij of Zeetortel bekend, wiens Bek
zeer na aan die van een Patrys komt en nauwlyks op die van eene Zee
Papegaai zweemt.
Uit de aangehaalde zoorten, moet men tegen wil en dank befluiten
' . , dat ~
( ƒ) Alca Clus exotic, p. 3^7. Willugb ornith.p. 243. tah, i. <55./! 2. Ray S^nopP
p. 1 19. Albin ois vol.Wl. p. 90. tab. 95. Edw. birds tab, 38. Alca Briss ornith. VI. p. 89.
tab, 8. f. I. AlcaTorda Linn Syd. XII. pag. 210. Sp. i.Alk Houtt. Nat.V. p. 81.B, ]
(g) Linn S^fi, XIL p. 210. n. 2. de Heer Linnaeus zegt, dat de ligcliaamsvervv ver-
fcheideii is. B.j
(h') Briss ornith, VI. p. 92. tab- 8. f. 2.
(/) Het wit en zwart Zaagbekje met een korte fcherpe Bek TVillughh ornith, p. 2^r.
tab. 59. Ray Synopf, i25.n.5. GroenlandfcheDuif Albin oif. I. p. 74. tab. 85. II. p. 53. tab.
80. Edw. birdf, tab. 91. welke Klein ten onrechte tot zynen Plautiis Columbariiis be¬
trekt, Ar&icaMhummG gen.av.69. Uria Minor Briss Vl.pag. 73. AlcaAIIeLiNN
Syfl, XII. pag.^w, Sp. 5. Rottetetje Houttuin Nat. Hifl:. V. p. 90.11.6. In deze zoort is
het Mannetje tot de keel toe zwart, en het Wyfje heeft den hals vanonder wit met bruin
gevlakt, eene geheele zwarte gelyk Albin II. afbeeld, meenikte Haarlem in het fchoone
Cabinet van den Heer Frïendts gezien te hebben, doch dan is de Bek by Albin kwalyk
geteekend, de plaatfing der Voeten, het neftelen in holen, de grootte der Eieren, en haar
ipys uit Infe^Ien en Schulpjcs brengt haar tot de Papegaayduikers.
c
C )
<Iat den Bek , zoo wel als alle de andere deelen van het ligchaam , welke,
men fchikt om de Gellagten te bepalen , in het byzonder befchouwt ^
geen bekwaamer Geilagts merken geeft, wyl wy in het eene gedacht der
Fapegaaiduikers ( het welke wy volgens den leidraad der Natuur opge-
maakt hebben , vyfderlei zoorten van Bekken vinden, en die veel meer
van elkander verlchillen ^ dan die welke de Klauwieren y Meezen , Tan*
gurus' y Raaven , Scharlaars , Kwikjlaarten enz. ( welke gedachten zeer
na aan elkander koomen ) bepaalen. Dit is derhalven een nieuw voor¬
beeld, dat men de Gedachten volgens de Natuurlyke order, zoo men
die vinden kan , moet bepaalen , uit alle de vergelykingen zaamen ge-
noomen en uit den rei van verwandfchap , en dat men geene wezentlyke
kenmerken ( Character es ejjentiales ) kan opmaken , die onfeilbaar zyn
of niet gebrekkig, en dus den beoedfenaaren toteenwezentlyk nutHrek-
ken- Wanneer ik alle de zoorten van Papegaaiduikeren die ik ken , met
elkander vergelyk , zie ik , dat zy niet dan in het algemeen met elkander
overeen komen ; voor eerfl hebben , een dik en platachtig Eenden ligc¬
haam, daar by eene korte kegelachtige breede Bek, gelyk de meelle
Watervogelen , maar met kromme lynen en oppervlaktens in eene fcher-
pe punt uitloopende , meed: plat met fchuinfche groeven gevormd , de
Footen buiten het evenwicht, drievingerig en gepalmd. Ik zie verder,,
dat zy alle kleine vleugels hebben in evenredigheid van hun ligchaam ;;
de verwen zyn eenvormig, gelyk in de meelle Watervogelen van bo*
ven zwart, en van onder meed: wit, ook zyn de Papegaaiduikers dom
en hebben geene vrees voor Menfchen , zy woonen in holen , die zy met
hunnen Bek uithooien , en neltelen tulTchen rotzen en fcheuren van de
klippen, alwaar zy zich des nachts ophouden , alle leggen zy Ei dat
zeer groot is , naar evenredigheid van den Vogel het geen in geen an¬
der gedacht van Waterdieren waargenoomen is. Yder een echter zier
hoe zwak dit bewys zy, en hoe. weinig bekwaam om een gedacht te be¬
paalen.
De naauwere verwandfchaps banden , waar door verfcheiden zoorten
van Papegaaiduikers verbonden zyn, konnen alleen door een geoeffend
en wysgeerig oog gezien worden , en een Leerling die alle de zoorten be-
fchouwd kan dezelve niet kennen. Yder egter kan de overeenkomll van.
de Noordfche Pengoin en dit Alk zien, en het is duidelyk te zien , dat de
gekuifde Alk , aan de Zeepapegaai vermaagdfchapt is , daar de andere:
zoorten behalven alleen de vier coleurige , die- eenigzins met denZeetor^-
tel overeen komt, door hunne Bekken niet alleen van die van dit ge-
flacht, maar van alle de Watervogelen zoo afwyken, dat zy aan jonge'
Lief hebbers , die toch altoos gaarne nieuwe geflachten maaken eene
fchoone gelegentheid geven, om de reeds te groote menigte der Geflagts
* naamen met nieuwe Griekfche te vermeerderen, en zich dus onder de
Rang-
( I? )
Rangfchikkers te plaatfen. Maar my dunkt > dat *er reeds naamen ge¬
noeg in overvloed in de Vogelkunde zyn, en men *er de befte uit kiezen
moet , en in 'dezen dan geenen uit de huidendaagfche rangfchikkers
aanneemen, want alle hebben zy zonder onderfcheid verfchillende ge-
llachten zaamen gevoegd , en die tot elkander behooren tegens de Na¬
tuur aan gefcheiden , alle echter hebben zy veel goeds , Moehring is
goed, Brisson, Klein, Linn.ïus, zyn goed, maar waarheid en de or¬
der der Natuur, moet boven hen allen gaan.
DE GEKUIFDE
PAPEGAAI DUIKER
Deze komt, in de byzondere gedaante van den Bek over een met de
Noordfche Pengoin en kan by dezelve inverwgeftelt worden, als dQLum^
me (^k) van Hoyer tot deGroenlandfcheDuifof Grylle (/) vanLiNN^EUs ,
want in beide gedachten is de eerfte gemelde zoort vau vooren fneeuw
wit, de andere geheel roetverwig.
En zy is zoo wel door ligchaams houding, en levenswyze als door den
Bek aan den Noordfchen Penguin gelyk; zy zwemt ook geheele dagen
in Zee en duikt zeer fraay, vliegt fnel, egter wykt zy niet ver van de
Klippenen Eilanden, en leeft van Krabbetjes, Garnaalen, en verfchei-
den Schulpviflchen , die hy met zynen Bek als meteenen beitel aan ftuk
breekt; s’nachts komt hy aan Land, want beide zoort graaft in de afge¬
brokkelde oevers , hooien , zomtyds een el diep, waar in yder Mannetje
met zyn Wyfje den nacht doorbrengt. In dezelve holen die met dons en
mos belegd zyn ,legt het Wyfje op het laatft v^iX^Mey en hegmvm Juni
een £y, gelyk de Noordfche Penguin^ dat zeer groot is naar evenredig¬
heid van het Ligchaam , grooter dan een Eenden , en byna als een Gan¬
zen Ei, langwerpig, wit met een hoog Oranje Dooijer, en zeerfmake-
lyk , en wanneer de Papegaaiduiker in dit hol opgefpoord word , Haat hy
van
(jè) Deze is de Colymhus Septentrionalis of derde Duiker zoort van Linnaeus Syfl, XIL
pag. 220* Edw. P7. Duiker met de Roode Keel Briss Ornith, VI. pag, iii. tab*
II. f. I. B.]
(/) Deze is de eerfte zoort van Linn^s, ibid, de Vria van BaissoN ornith^
Edvv. av. 50. Albin w/, II, tab. 88.
C
c 20 5
van zig af met zynen fcherpen Bek (zie Steller ohferv» de nïd, £ƒ ov,
inde nov. Comment, Fetrop. voL IF.p- 241. tab, 12, f. 16,
Het is te verwonderen, dat daar onze Papegaaiduiker y zoogelykzyn-
de in gedaante en levens wyze aan de Noordfche Pinguïn zy, ook niet in-
alle Zeeën gevonden word , alwaar de Noordfche Penguin leeft. Daar
deze door de geheele Noordzee tot aan Tsland^ Noorwegen, deftranden
der Zee, America^ Schotland in overvloed leeft, ja zelv tot aan de Oos-
terfche Zee , en leeft daar met de Alk, die van deRuflen in Kamtfchat-
ka Aru en van de Tartaaren aldaar Kara genoemd word, daar de Ge¬
kuifde Zeepapegaai y tot heden toe niet dari'in de Zee tuflchen Kamtfchat-
ka en America en in den Archipel langs Kurilo gevonden is. Van waar
’er verfcheiden in het Cabinet van de Academie van Petersburg door
Stellerus en Krascheninikoff gezonden zjn en op de Lyft
onder den naam van groote Gekuifde: Lomme pag. 419. iium. 56. be¬
kend zyn.
De Heer Krascheninikoff geeft ’er in de Befchryving van Kamfchat-
ka (Ruif. utg. 1. p. 39. in Hoogd, uitg, pag. 189.) twee namen van op ,
de eene is Mitfchagatka , en in de landen by de groote Rivier van Kamt-
fchatka Bolfchacareka , de andere naam is Igilma gelyk hem de Oehoten
aan den Zeeboezem van Penfchin , noemen.
Stellerus noemt hem in zyne Pap egaaiduiJier met eene'
eenkleurige Beky en drie groeven op dezelve y en een dubbele of hangende Kuif'
aan wederzyden , of Noordfche Gekuifde Papegaaiduiker , en deze naam
gebruikt ook de Heer Krascheninikoff; beide verhaalen zy een beu¬
zelachtigheid van de Vrouwen vm.- Kant fchatka, in het navolgen van de
kuiven van dezen Vogel , welke zy met Rukjes van witte vellen van den
Veelvraat , uitgefneeden en achter de ooren- geplaatft , nabootzen. En zy
houden dit Cieraad in zulk een grooten waarde , dat zy geen grooter
liefdepand aau hun Vrouwen of Vryfters konnen geeven , dan twee
Rukjes wit vel van Veelvraaten, tot Hoofd Cieraad:. En dewyl de Veel-
in Kamfchatka zelden gevangen worden , kollen deze beuzelin-
gen veel gelds. Het geen minder in deze onbefchaafde Volkeren te be¬
rispen is, wanneer men ziet dat de Franfchen dit zelve Cieraad voor de
Vrouwen uitgevonden hebben, de Kanten-llippen namentlyk, die dik-
wyls/ten hoogllen kollbaar zyn, en van het hoofd naar agter neer han¬
gen, en die waarfchynelyk afgeleid worden van de zyde kuiven van het:
Numidifche Juffertje (jin'), die met de kuiven van onzen Papegaaiduiker- *
over een komen.
Een
(0) Deze is een zoort; van Reiger Linn. SyH. XII.. pag. 234. Ardea Virgo. Eów,.
Bkdi
( 21 5
/
/
Een ander Cieraad by die Volkeren van den Gekuifden Papegaaiduihr
ontleend en dat zeer. bygeloovig is, verhaald Stellerus. Hunne To-^
venaars, namentlyk, plachten de Bekken van dezen Vogel , zamenmet
die van den Noordfchen Pinguïn aan een dun touwtje gereegen , met ver-
fcheiden'Coleuren van hair van Zeehonden tot een Halsband te maa-
ken, om als een Tovermiddel aan den hals te hangeu. Maar deze is^
met andere Bygeloovigheden thans afgefchafd , en thans zoekt men al¬
leen de Eijeren , wyl hef vleefch hard en fmakeloos is. Ik heb op de
Helmetten 'en verfcheiden Myters, onlangs uif de nieuw ontdekte Ei¬
landen te Petersburg^ de onder Kaakbeenen van deze Vogelen tot Cie-.^
raad of Tovermiddelen behangen gezien, en teffens werden ’er geheele'
kleeden van derzel-ver Vellen overgebraeht.
Birds 134. Albin ois III. pag. 78. tab. 83. ornitb V. pag, 388. d’Aubent pl.- . • •-
IrhssELc^. reis tab. III. f. 2. (^ HolU uiig. }
/
I
C 22 )
BESCHRYVING
V A N D E
GEKUIFDE
PAPEGAAIDÜIKER.
Fig. II.
i
HY is wat grooter dan de Noordfche Pinguïn , de Mannetjes zyn wat
grooter dan de Wyfjes, maar voorts gelyk.
De Bek is rank gelyk in de Noordfche Pinguïn half eirond , de boven
Kaak is fcherp met eene kromme punt, de onderlle geknot èn glad,
(fig. 1. 2. 3. het grondftuk van de boven Kaak (fig. i. 2. 3. Z».)
is met eene diepe kromme groef afgefcheiden die echter niet tot de keel
loopt en is met een dikke Kam van boven bezet (^) die dikker is dan
het overige van den Bek (/^. 2. 3.) wat fchuinfch gegolfd en aan we-
derzyden van het hoofd met fcherpe uitfleekzelen (fig. i.^. ) en met
Kraakbeenig wafch ingelegt 1.3* a, a.^ en met veerachtige witte
puntjes beflrooid. Het voorjle deel van dit Kaakbeen is met kromme zy-
delingfche groeven , die evenwydig loopen in het Wyfje twee (j^^. II. )
en in het Mannetje drie (fig, i,2.c,d,e,') gerimpeld, het wafch en grond-
Ituk des Beks is hoorn geel, de Kam isgeelagtig groen, het onder Kaak¬
been is aan het grondftuk vleeskleurig , en het overige van den Bek is
gelyk in de Noordfche Penguin , fchoon vermillioen rood.
De Neusgaaten liaan aan het grondfluk van dim Bek, en Haan by
ïia evenwydig en gelyk als eene naar beneden loopende fpleet '(fig, i,k.^
De is klein en plat, feer puntig, geheel gelyk in de naby ko-
komende Duikers , de Oogkringen zyn bruinagtig geel.
Het geheele Ligchaam is zwart, van boven donkerder van onder
flaauwer, de Vederen van onder en de Dons zyn graauw.
De zyden van het Hoofd zyn wit , en ’er is rontom de Oogen eene
ronde vlak aan weder zyden, en die loopt op het Voorhoofd zaamen,
en van onder loopt zy met den witten hoek der keel ter naauwernood
zaamen.
Van
i
C ^3 )
Van de Wenkbraauwen tot aan den Nek hangt ’er aan wederzydea
en Kuif, welk uit dunne , lange, yle, lofie Vederen bellaat, evenge-
lyk de zylingfche Borftvederen van de Reiger, allengskens verdunnen¬
de geelagtig en tot op den helft van den hals, voor al in het Mannetje
afhangende.
De Vlerken toegeflagen zynde , loopen voor by den Stuit, van voe¬
ren zyn de Schouders wit gerand, hy heeft 27. Roeipennen en flaauw
zwart ; waar onder tien groote , alle de buitenfle loopen puntig uit
van onder zyn zy graauw, de Schaften hebben naar achter eene witte
flreep , de veeren onder de Vleugelen zyn grys en 'worden naar boven
allengskens zwarter.
De Staart is kort, zwart, en gelyk met 16. Stuurlederen ^ van welke
de middelffce wat korter is, gelyk ook de buitenfle, het geen ook in de
Noordfehe Penguin plaats heeft.
De Pooten liaan buiten het evenwigt en hebben drie Vingeren , (in
levende zyn zy rood , of geel met roode vliezen in gedroogde ). De
Nagels zyn fcherp zwartaehtig, de binnenfle is krommer,, de middelfle
is langer dan de binnenfle..
M A A T E N.
De Maaten zal ik naar die van een Mannetje geeven, dat gelyk ik
gezegt'heb, watgrooter dan het Wyfje is.
De lengte van den geheelen Vogel van de punt van den Bek tot het
uiterfle van den Staart de Hals wat uitgerekt zynde .. i' ó"' 3'''
De lengte van het Wyfje. . . . . i' 4 O'
De breedte der uitgefpreide Vleugelen. . . . i'ii
Lengte van den Bek tot aan de Stuit . • . i' 3
- der toegeflaageu Vlerken.. . • .
- van de Staart tot den Stuit.
- van den Bek, van den punt tot aan Voorhoofds hoek.
- - in de Wyfjes . . . . ..
- van de Punt tot aan het was.
de Gaping.
van het onder Kaakbeen.
De hoogte van het boven Kaakbeen.
- aan het begin van het voorfle deel.
- van het onder Kaakbeen.
De dikte van het boven Kaakbeen aan het Wafch.
- - aan de Groef.
- - van het onder Kaakbeen.
De breedte vaa het Was.
o
o
o
o
o
o
o-
o
o
o
o
o
o
o
7
2
2
2
I
I
I
O
o
o
o
o
o
o
o
6.
O'
r
6
5
iif
95
7
9'
f
3.
De
Oe Lengte der Neiisgaaten. ; : i
De affland der Gogen van het was.
De fpleet der Gogen. . ,
De Lengte der Kuiven in de Mannetjes.
- - - — - - Wyfjes.
— — — - der Dyen. . . - ,
- - Beenen. . .
; - - - — middelfte Vinger met de Nagel ( 5" 3"')
r - - büiüenfle Vinger met de Nagel (4 f')
ONTLEEDIGING.
De Lever is tweekwabbig ^ het Galblaasje is zoo groot als een ^a-
zelnoot.
De Maag is kleiner dan in de Eenden, Vleezigh, van binnen rimpe¬
lig 5 en met eene geele korft overdekt.
De Blinde Darm is zeer klein , dubbel wat grooter dan een gerften
koorn en zy flaan tegen over elkander.
Geen Kronkel of Doolhof in het Strotten-hoofd , noch dubbele
Luchtpyp.
q o
009
o o 31
036
026
o 2 10
o I 3
022
o I 6\
LYST
£
I
'H
V <-v’
'^l^
r-
r fcA
I
r
> y
f ' ' . i-
i'
} '
< •
'* "■■*,■
' ■'• 5 •
I
•; r;
9
\.
;
•r-
r
V
■-
' ' -
'■ - - ■;
■ r ■• : .‘' ■V? '
■j;’ . .’' ‘ •:
... . - .
-I'i^ •■, • ■ ; ■ ..u, j, , ■• . ' '.' . ,
' ■ ,.'... --■ . V .. ■,;!•
.S4 th.: .
t (.. ■
. >•' ■
'i;'"
't
%’
Vh
' '' ’« ■ '■ '■ i, -r.- '• J
I,.: ..Vr"
'fin;,:,.'.
■{0,
■' iV
^ s :
- \
'.\.f ■
i .,<
• -•- C'.- ■ ■• .u
>■'.
■ A./- ■■;■'
■ . ' ‘ » '■ . • ' • . ^ . -A •
■• ; v"lvr ■
. • -. * • ''x; >.
-
?-j;.
■ • A- .'-r •■• v*'> -'•■--
^ • •. .'•*••■ pi, ’ ' .i.-
J • ■ ■ * - - . . .
^.;;,i .. .. . ,1 ... I - r-- ,
'"■ \\
,. x i.rf .., r . •« . .. • .
5'' V •• -: . ■ 'V >• ■•• » ’‘'•'t'V '
-. * . V ; 'W '-A ^ '
. " n-i - • V > ‘ ’'^3 " i-’V '
u.
I •
■ j
4*
• •• •
- .-/é
'i
\
I
C*5)
L
Y
S
T
• - »
‘ D E R
SCHRY VEREN
W elke in dit W erk worden aangehaald.
A'danJ, Senega
Adanf Plant.
Albin. Ann.
Aldrov. hifiuc.
ALUanUs hijtraninu^
Athenceus deipnofopJr.
Admiral infe^..
d' Avila Cat.
d^Auhent. hiji.- nat*.
d' Aube nt. planch, enl.
Bafi. nat. uitfp.
Bohadjch anim. 7nar.
€
Bonanni ncreah
Hiftoire Naturelle du Senegal tom. I. les Coquil-
lages par M. Adanson, Paris i7(55. 4to met
fchoone afbeeldingen..
Familiae Plantarum.
Albini (B. S.) annotationes Academ’icse VIII. vol;
^xoLeidce 1760 — 1769. met fchoone afbeeldingen..
' Aldrovandi ( Ulyjfes.^ bifulcorum hifl.
iELiANUs hilloria Animalium edit. Gronov. 2 vol.
4to Lond. 1718.
ATHENiE.iJs‘ Deipnofophiflae.Lugd-. i6i2'. fol.
Admiral (Jacob) befchryving derNederlandfchc-
infeften-, folio Amfterdam 1750 — 1765.,33 fchoo^
ne geëtfte plaaten.
Catalogue raifonné des Curiofitez d’Hifloire Na¬
turelle dll Cabinèt de Monfr. d’ Avila 8vo Paris
1767. met zeer goede afbeeldingen.
Zie BufFon..
d’Aubenton (fe fils) Planches enluminéés d’his-
toire Naturelle , Paris folio en 4to 1764 — 1770*
500 gecoleurde afbeeldingen zonder befchryving..
Baster (J.) Natunifcimdige uitfpanningen , 4tO‘
2 deden. Haarlem 17Ó6. met goede afbeeldingen.-
Bohadfch (^Joh. Bapt.^ de animalibus quibusdam-
marinis ‘minus notis liber ^ Drefd. 1762. 4to met
goede- afbeeldingen..
Bonanni' (Philippi) recreatio mentis* & dculi ,,
4to Rom, 1682. met goede Afbeeldingen.
'D- Brown
( )
}jrmnsnat,hiJl,Qfjam'&?<o\\’^^ (Patrick) Natural hiilory of Jamaica ,
folio Lond. 1756. met zeer goede afbeeldingen.
BRADL.Philofophical account of the works ofNatur.
4to Lond. 1724. met goede afbeeldingen.
Brisson regniim Animale, 4to Paris 1759.
— het zelve Werk verkort, 8vo Lei-
BradL philof, acc.
BriJJbn quad}’,
_ - epit.
ornith, Qontr,
den ijdc.
- - ornithologia Siflens avium clafles VI. dee.
len, Paris 1760 — 1766. in 4to Franfch en Latyn,
met naauwkeurige afbeeldingen.
het zelve Werk verkort , 11. deelen 8vo
Buff, hifi, nat.
Cateshy nat. Hifi.
of Bahama Ijl,
Comm, de reb.
Leiden 1766. zonder plaaten.
Büffon & d’Aübenton hifloire Naturelle generale
& particuliere avec da defcription du Cabinet du
Roi, XV. deelen 410 1759 — 1769. metfchoone en
naauwkeurige afbeeldingen. i2mo XXXL deelen.
Catesby (Mark.) Nat. hiitory of Carolina, Florida
.and the Bahaam Islands. London vol. 1. 1 73 1 . vol. II.
1743. groot fol. met gecoleurde plaaten.
d'Jrgensv. conchyliol, Commentarii de rebus in fcientia Natural! & Medi-
, • cina geilis.
‘ ' d'Argenville I’hifloire naturelle éclaircie dans une
de fes parties principals la Conchyliologie 4to Pa¬
ris 1757. met keurige afbeeldingen.
Di6lionnaire des Animaux &c.lV.vol. 410 Paris 1759.
Edwards QGeorge') natural hifliory of birds III. vol.
, , , 4to Lond. 1749. enz. fchoonc gecoleurde af¬
beeldingen.
glean. - - gleanures of natural hiitory, 4 vol.
DiStion. des anim,
Edw. birds.
Geoffr. hifi, des Inf,
Gronov. Muf.
- Zoophylac.
Haller Phyf,
Houtt, Nat,
1760. &c.
Geoffr. hiltoire des Infe6tesII. vol. 4to Paris 17^4.
met zeer goede afbeeldingen.
Laur. Theod. Gronovii Mufeum Ichtyologicum ,
Leidae 1754. fol. met plaaten.
-■ - — — - Zophylacium, &c.Leide
1763. met fchoone afbeeldingen.
Alb. Halleri elementa Phyfiologica , VIII. vol.
4to Leide & Lauf. 1757— -1760.
M. FIouttuin natuurlyke hiftorie of uitvoerige be-
fchryving van Planten, Dieren en Del fftolfen, vol¬
gens het zamehftel van den Heer Linnaeus , 8va
XV. vol. Amft- 1758 — 1770. met goede afbeel¬
dingen.
N
\
C a? )
Jacq. pi: amer.
Linn. Syft. XIL
- fn. fuec.
niant.
fP- p!-
Nicolai Josephi Jacqïïin fele6larum flirpium Ame<
. ricanarum hiftoria , Vindobonae 1763. folio met
nauwkeurige afbeeldingen.
Carol! a Linne’ Syllema Naturae edido duodecima
3V0L 8vo Stockh. 1766. .1767.
- fauna fuecica edit, fecunda , 8vo
Holmae 1761.
- - - - Mantiffa ad editionem generum
plantarum VI. Syft. XII. , 8vo Holm. 17Ó8. '
- - ^ - fpecies plantarum edit. IL 2.V0I.
Holm. 1763. 8 VO.
P. Lyonnet traité anatomique de la Chemille. qui
ronge le bois du faule 3 met heerlyke afbeeldingen
4to *sHage 1763.
Martini Conchylien Kabinet &c. , Neurenberg 1769.
I vol. 4to met goede gecoleurde afbeeldingen.
M. S. Merian Europifche en Surinaamfche Infec-
ten, folio Amfterd. 17 ii. i
Lud. Ferd. Marsigli hiftoire Phyfique de la Mer,
Amfterd. 1725. met goede afbeeldingen.
P. S. Pallas Lyft der Plantdieren &c. uit het I-ra-
tyn vertaald en met aanmerkingen voorzien door
P. Boddaert, Utrecht 1768. 8vo met afbeeldingen.
Jani Planci (Bianchi) liber deConchis Minus nods
edit. II. Rom. 1760. 4to met goede afbeeldingen.
Reaiim. hifi. defenf, Reaumur memoires pour fervir a I’hift. des infeéles,
Paris 1736. VI. vol. 4to met fchoone afbeeldingen
Amft. i2vo1.’8vo. 1739. met goede afbeeldingen.
Redideviv. intramv,'^. Redi de vivendbus intra viventes in opufculis
tom III. i2mo. Amfterd. 1686.
Rdefi Infedt. bel, August. Joh. Röesel Infeélen beluftiging , IV. vol.
Nürnberg met gecoleurde afbeeldingen.
Rumph. Amb. rarit. Georg. Everh. Rumphius Amboinfche Rariteitka-
mer, 1741. folio met goede afbeeldingen.
Albertus Seba Schatkamer der natuurlyke Zeld¬
zaamheden &C.3 IV. vol. 1734. 1758. 1760. folio
met goede afbeeldingen.
Hans Sloane a voyage to the Islands Madera Barba¬
dos Nieves St. Chriftophers Jamaica 1707. 1725.
Lond. folio met goede afbeeldingen.
Scill. de corp, Marin, August. Scilla de corporibus Marinis lapedifcenti-
bus, 4to Romse 1760, met goede afbeeldingen.
D 2 Tbz/r-
Lyonn. trait, anat,
Martin Conchyl,
Merian inf,
Marfigli hifi, phyf
Lyfi. der Plant d.
Plane, Conch.
Seb. Schatk.
Sloan, hifi.
C 28 )
Tmrnef. Injl. Josephi Pitton de Totjrnefort Inftitutiones rei
herbaria , IIL vol. Paris 1700. 4to met goede af¬
beeldingen.
TrembL Polyp, Abraham Tremble y hifloire des Polypes dean dou¬
ce &c. Leiden 1744. 4to met goede afbeeldingen.
Falent.amfod, MecLMizu. Berkh. Valentini Aurifodina Medica five
hiftoria fimplicium reformata , Francf. 1716. folio,
met afbeeldingen.
Valent, oiulennieu'm Francisc. Valent yn befchry ving van oud en nieuw
.Ooft-Ind, Oofl-Indien 1^724. V. vol. folio Amfterd. 1724.
Zmammerd, Byb. der Zwammerdam Bybel der Natuur , II. vol. folia
Leiden 173B. met goede afbeeldingen.
KEGIS-
REGISTER.
A. Betekend Aanteekening.
A. II.
Aek. - . . . VI. 17 Hartebok. . . 1. 16
. B. Hartebok (kleine) . , . I. 13
Hartebok (geteekende) . I. 13
Barbaryen ( Os van ) . . L 1 1 Hoenderen met een geknob-
Bloedsomloop verfchillendein belde Kuif. .... VI. 12
verfcheiden Dieren. . . III. 19 Hoogkyker ( Vifch ) . , II. 6
A. X. A. (c)
Bok (Bezoar) .... I. 12 K.
Bok (Kemel) .... !• 7
Bok (blaauvve) ... I. 4 Kalkhoenen wanneer bekent. VI. 5
Buidelratten (Ooftindifche.) V. 26 Kemelpardel . ï. 17-
. . Kevella . I. 10
C. Kirriwoula Vledermuis. . II. 13
. . Koe (zee.) .... II. 8,A.(/)
Cocosboom befchreeven. . . V. 17 Koedoe . I. 15
A. (ƒ) Kromhoorn . l. 6
D.
M.
Dama (een Hartebok.) , . I. 5
Dekvleugelig en hunne Ge- Miereneeter (Ooftindifche) V. 29
flagtsmerken.. ... . V. 13
Dorcas een Hartebok. . . I. 9 . , P.
Dikkop Vledermuis befchree¬
ven. ' . II. 19 Papegaayduiker (gekuifde)
befchreeven . VU 22
E. - - levenswys .VI. 19
Papegaai (Zee) ... VI.
Eland ( Kaapfche ) . . . I. 14 Rangfchikking (der Papegaay
Eekhoorn (vliegende) . II. 8. (m) duikcren.) , . . . VI. 15
Poulepeintades zyn de Me-
G. leagrides der Grieken. VI. 7
- (gekuifde) VI. 9
Gekorvene (hunne verdee- - - - (gemyterde) VI. ii
ling.) \ . . . V. 12—16 Piflebedden (Geflachtsmerk)
Goudhaantje (nieuw zoort IV. 27 A. (^)
van) . . V. 17 - . . '■ ■ de Springer. IV. 28
Pis.
R E
G I
Piffebed Krabbetje. . IV. 29
- — - Buitelaar - -
- Zeebrems. . IV. 13
T.
Tweefchalige Schulpen, Die¬
ren in dezelve. lil. 7. A. (e)
V.
t
Vifch (vliegende) . 11. 5. A(^)
VIedermuilen hun Tanden. • II. 10
i — - - Geftel. II. 10
- - (gemeene) II. 10
Vliegende Hond van Ternate. II. 13
- - van nieuw
Spanje . II, 14
Vlugt der Vledermuizen bere¬
kend. ... II. 9 A. (0. p.)
V.
Valentyn verdedigt. , . V.
w.
Witgatje (Hartebok.) , . I. 8
t
EINDE van het
S T E R.
Z.
Zagtfchaaligen. . '. . III. 6 — 8
Zeerupzen Geflagtsmerk, . III. p
- gefchubde. . . llf. 20
- - Donsrug. . . JU. 22
- gefpriette. . . Hl. 23
- geele. . . . HJ. 24
- geknobbelde. . III. 28
- breedfnuitige. . III. 31
Zee-duizendbeenen geflagts-
merk . IV. 6
- — in Kokers
. woonende welke zyn. . IV. 9
- Kaapfche. iV. 9
- - - - - Holland-
fche . IV. 1 3
- - — Schulpko-
ker . IV. 2 1
Zeevloo . IV. 27
Zandkooker welke Dieren
daar toe betrokken. . . V. 26
- - - is een Plantdier. IV. 7
Zeehaan . IL 6 A (^)
Zeefcorpioen. . . II. 6 A (d^
Zeehond. ... II. 7 A (Z>)
Zwemvogelen , aanmerking
ontrent dezelve. . I. 7 A (d)
ZESDE STÜIL
\
|
Bözberg is a municipality of the district Brugg in the canton of Aargau in Switzerland.
On 1 January 2013 the former municipalities of Gallenkirch, Linn, Oberbözberg and Unterbözberg merged into the new municipality of Bözberg.
Gallery
References
Other websites
Official Website
Municipalities of Aargau
2013 establishments in Switzerland |
Sandy Iannella (born 6 April 1987) is an Italian footballer who plays as a striker for Sassuolo. She used to play for Livorno and Torres.
Iannella was released by Cuneo. She then joined Sassuolo on 7 August.
She played on the women's u19 national team and the senior national team.
Competitions won
2 leagues: 2010, 2011
2 national cups: 2008, 2011
References
1987 births
Living people
Italian footballers |
Sinterklaas (also called Sint Nicolaas) is a traditional Winter holiday figure in Dutch-speaking Europe (The Netherlands and Flanders), and is also well known in the former Dutch colonies. Every year he is celebrated in The Netherlands, one day before Saint Nicholas died (5 December) and on (6 December) in Belgium. His helper and best friend is Black Peter. Sinterklaas is the basis of the mythical holiday figure of Santa Claus in the United States. Sinterklaas has nothing to do with Christmas. Christmas will also be celebrated in the Netherlands as well as in Belgium, so Santa Claus is not the same as Sinterklaas (in the Netherlands). Sinterklaas arrives from Spain in a boat and has a white horse that can walk across rooftops. Every little kid puts his shoe at the chimney (or the window) and sings a song, when the kid goes to sleep sinterklaas comes and puts a present in the shoe.
.
Dutch culture
Belgian culture
Flanders |
<h2>Issue</h2>
<p>I started taking a look on the <code>Swift Programming Language</code>, and somehow I am not able to correctly type the initialization of a <code>UIViewController</code> from a specific <code>UIStoryboard</code>.</p>
<p>In <code>Objective-C</code> I simply write:</p>
<pre><code>UIStoryboard *storyboard = [UIStoryboard storyboardWithName:@"StoryboardName" bundle:nil];
UIViewController *viewController = [storyboard instantiateViewControllerWithIdentifier:@"ViewControllerID"];
[self presentViewController:viewController animated:YES completion:nil];
</code></pre>
<p>Can anyone help me on how to achieve this on Swift?</p> |
<p>Sometimes my Oracle database on Windows gets hosed. How do I do a manual uninstall of Oracle?</p> |
Corrèze () is a department in south-western France, named after the Corrèze river. It is in the Nouvelle-Aquitaine region and its capital is the city of Tulle.
History
Corrèze is one of the 83 French departments made during the French revolution, on 4 March 1790. It was created from parts of the old province of Limousin (the Bas Limousin).
The new department had four districts: Uzerche, Ussel, Tulle and Brive. The capital (now prefecture) was Tulle.
In 1800, with the creation of the arrondissements in France, the four districts were changed into three arrondissements: Tulle, Brive and Ussel.
On 10 September 1926, the arrondissement of Ussel was eliminated but, on 6 December 1943, it became again an arrondissement.
Geography
Corrèze is part of the Nouvelle-Aquitaine region; it is to the west of the Massif Central. It has an area of .
The department is surrounded by 6 departments in 3 regions:
Nouvelle-Aquitaine region
Creuse department
Dordogne department
Haute-Vienne department
Occitanie region
Lot department
Auvergne-Rhône-Alpes region
Cantal department
Puy-de-Dôme department
The highest point of the department is the Mont Bessou, high; the lowest point is in the valley of the Vézère river and is high.
The main rivers in the department are the Dordogne, the Vézère and the Corrèze that gives its name to the deparment.
Climate
The climate in Brive-la-Gaillarde is an oceanic climate with template summers, Cfb (Marine West Coast Climate) in the Köppen climate classification.
The annual rainfall in Brive-la-Gaillarde is . The month with the most precipitation on average is October with of precipitation. The month with the least precipitation on average is February with an average of .
The average temperature for the year in Brive-la-Gaillarde is . The warmest month, on average, is July with an average temperature of . The coolest month on average is January, with an average temperature of .
Administration
The department is managed by the Departmental Council of the Corrèze in Tulle. Corrèze is part of the region of Nouvelle-Aquitaine.
Administrative divisions
There are 3 arrondissements (districts), 19 cantons and 283 communes (municipalities) in Corrèze.
The following is a list of the 19 cantons of the Corrèze department (with their INSEE codes), following the French canton reorganisation which came into effect in March 2015:
Allassac (1901)
Argentat (1902)
Brive-la-Gaillarde-1 (1903)
Brive-la-Gaillarde-2 (1904)
Brive-la-Gaillarde-3 (1905)
Brive-la-Gaillarde-4 (1906)
Égletons (1907)
Haute-Dordogne (1908)
Malemort-sur-Corrèze (1909)
Midi Corrézien (1910)
Naves (1911)
Plateau de Millevaches (1912)
Saint-Pantaléon-de-Larche (1913)
Sainte-Fortunade (1914)
Seilhac-Monédières (1915)
Tulle (1916)
Ussel (1917)
Uzerche (1918)
L'Yssandonnais (1919)
Demographics
The inhabitants of Corrèze are known, in French, as Corréziens (women: Corréziennes).
Corrèze has a population, in 2014, of 241,340, for a population density of inhabitants/km2. The arrondissement of Brive-la-Gaillarde, with 130,034 inhabitants, is by far the largest. The other two, Tulle and Ussel, have respectively 78,408 and 32,898 inhabitants.
Evolution of the population in Corrèze
The city with more people living in it is Brive-la-Gaillarde (46,961) and not the capitalː Tulle (14,325).
The main cities in the department are:
Gallery
Related pages
Arrondissements of the Corrèze department
Communes of the Corrèze department
References
Other websites
Departmental Council website
Prefecture website
Official Corrèze tourism website
Departments in Nouvelle-Aquitaine |
Maslak USO Center is a modern shopping mall in the finance and business quarter of Maslak in Istanbul, Turkey. It opened on 30 January 2000.
References
From the Grand Bazaar to modern shopping centers in Turkey. Turkish Council of Shopping Centers & Retailers (AMPD)
Buildings and structures in Turkey |
Jassen A. Cullimore (born December 4, 1972 in Simcoe, Ontario) is a Canadian retired professional ice hockey defenceman that last played for the Iserlohn Roosters of the Deutsche Eishockey Liga. He formerly played Vancouver Canucks from 1994-1996, the Montreal Canadiens from 1996-1997, the Tampa Bay Lightning from 1997-2003 winning the Stanley Cup with them during the 2003-04 NHL season, the Chicago Blackhawks from 2005-06, the Florida Panthers from 2007-08 and signed a two-way contract returning to the Chicago Blackhawks which he played one season with in 2010.
Career statistics
Other websites
1972 births
Canadian ice hockey defencemen
Chicago Blackhawks players
Florida Panthers players
Ice hockey people from Ontario
Living people
Montreal Canadiens players
Tampa Bay Lightning players
Vancouver Canucks players
Stanley Cup champions
American Hockey League players
Ontario Hockey League players |
Rapid plant movement means quick movement of plant structures, usually under a second.
For example, the Venus Flytrap closes its trap in about 100 milliseconds. Some other carnivorous plants, such as the bladderworts, also have a rapid response to insects.
The Dogwood Bunchberry, Cornus canadensis, has a flower which opens its petals and fires pollen in less than 0.5 milliseconds. The record is currently held by the White Mulberry tree, Morus alba, whose leaves are used to cultivate silkworms. It is also notable for the rapid release of its pollen, which is launched at over half the speed of sound. The stamens act as catapults, releasing stored elastic energy in just 25 µs. "This is the fastest motion yet observed in biology, and approaches the theoretical physical limits for movements in plants".
The very widespread genus Impatiens gets its common name, "touch-me-not", from its seed capsules. When the capsules mature, they "explode" when touched, shooting seeds several metres away.
A comparatively slow-moving plant is Mimosa pudica, which closes its leaflets in a graceful sequence.
These rapid plant movements contrast with the more common, and much slower "growth-movements" of plants. They are called tropisms.
Charles Darwin in 1880 published his last work before his death, The Power of Movement in Plants.
Related pages
Charles Darwin's books
References
Flowering plants |
Qazi Habibul Bashar () (born August 17, 1972) is a Bangladeshi cricketer. He was the former captain of Bangladesh national cricket team. He captained Bangladesh at 2007 ICC World Cup. The first test victory came under his captaincy against Zimbabwe. He is the most successful captain in Bangladesh cricket's history. Under his captaincy, Bangladesh have beaten Australia, India, South Africa and Sri Lanka in limited overs matches. He is currently one of the chief selectors of BCB
Early career
In 1989 Bashar played for the Bangladesh Under-19 team in the U-19 Asia Cup. In 1990s he played his domestic cricket for Biman Bangladesh Airlines. He made his ODI debut at the 1995 Asia Cup against Sri Lanka. He missed the 1997 ICC Trophy. He also missed the 1999 World Cup.
Career milestones
Tests
Test Debut: vs India, Bangabandhu, 2000
He made his highest score of 113 in Test cricket against West Indies, 2004
ODIs
ODI Debut: vs Sri Lanka, Sharjah, 1995
He made his highest score of 78 in ODI cricket against Zimbabwe, 2007
Reference
Other websites
Player Profile from Cricinfo
Player Profile from CricketArchive
Player Profile from Banglacricket
Bangladesh Test batting averages from Cricinfo
1972 births
Living people
Bangladeshi cricketers
Bangladeshi Muslims |
António Joaquim Fernandes (November 27, 1951 – September 15, 2019), known as Roberto Leal, was a Portuguese-Brazilian singer-songwriter. He sold more than 17 million albums, and received 30 golden records and 5 platinum records. He was born in Macedo de Cavaleiros, Portugal.
In an opinion poll by Datafolha in Rio de Janeiro, asking what was the first famous Portuguese person people could think of, Leal came in first, with 15%, ahead of Pedro Álvares Cabral (9%) and Luís de Camões (4%). Some of Leal best known songs are: "Bate o Pé", "Clareou", "O Vinho de Meu Amor", and "Marrabenta".
In 2007 and 2010, he released albums both in Portuguese and Mirandese languages.
In January 2019, Leal revealed that he had skin cancer. He died at the age of 67 on September 15, 2019 at a São Paulo hospital. The cause of death was kidney failure caused by skin cancer-related medicine.
References
1951 births
2019 deaths
Deaths from renal failure
Deaths from skin cancer
Portuguese singers
Brazilian singers
Songwriters |
Peter Warlock (born London, 30 October 1894; died London, 17 December 1930), was an English composer. “Peter Warlock” was not his real name. His real name was Philip Heseltine. He was also a music critic. When he wrote about music he used his real name, but when he composed music he used the pseudonym (borrowed name) "Peter Warlock", which is the name by which he is usually remembered today.
Life
Philip Heseltine did not come from a musical family. When he was two years old his father died. His mother married again and went back to live in Wales, where she came from. Philip went to school at Eton College.
He was still a teenager when he was introduced to the composer Delius, who lived in France. They became good friends and Philip made piano arrangements of some of Delius’s music. Later he wrote a book about Delius. He studied in Germany for a time, and then at Oxford where he studied classics. He learned about music by teaching himself. He did not fight in World War I. He was a conscientious objector, but also, his health was not good enough for him to be in the army.
He spent most of his life in London, but he did visit Ireland for a year, and also spent three years with his mother in Wales, and four years in Kent where he lived with Ernest Moeran. Heseltine and Moeran often got drunk together. He became friends with the composer Bernard van Dieren whose music influenced him a lot. He also liked poetry from the time of Queen Elizabeth I.
He died in his apartment from gas poisoning. It is not certain whether it was suicide, but he did let his cat out before he turned on the gas.
His music
His music, written under the name of Peter Warlock, often has links with his literary writings. Some of the best works he wrote are his songs, especially the song-cycle The Curlew, which has lyrics from poems by W. B. Yeats. One of his most popular works is the Capriol Suite for string orchestra.
Warlock wrote many carols, such as Adam Lay Ybounden, Tyrley Tyrlow, and Bethlehem Down.
Warlock was not influenced by folksong like many other English composers of the time. He liked many different styles, including Renaissance music and the music of Bartók whom he met.
Other websites
The UK branch of the Peter Warlock Society website
1894 births
1930 deaths
20th-century English composers |
Avesnes-les-Aubert () is a commune in Nord in north France. In 2018, 3,638 people lived there.
References
Other websites
INSEE commune file
Communes in Nord |
is a former Japanese football player. He played for the Japan national team. His wife is a former footballer Karina Maruyama.
Biography
Honnami was born in Hirakata on June 23, 1964. After graduating from Osaka University of Commerce, he joined Japan Soccer League club Matsushita Electric (later Gamba Osaka) in 1987. The club won 1990 Emperor's Cup. In 1992, Japan Soccer League was folded and founded new league J1 League. Although he became a regular goalkeeper, he lost opportunity to play from 1996. He moved to Verdy Kawasaki (later Tokyo Verdy) in the middle of 1997 season. Although he was reserve goalkeeper behind Shinkichi Kikuchi, Honnami became a regular goalkeeper from 1999. He retired with his rival Kikuchi end of 2001 season.
On May 29, 1994, Honnami debuted for the Japan national team against France. He played 3 games for Japan in 1994.
In August 2012, Honnami became a manager for Nadeshiko League club Speranza FC Osaka-Takatsuki (later Konomiya Speranza Osaka-Takatsuki). He resigned end of 2016 season.
Personal life
In September 2020, Honnami married a former footballer Karina Maruyama. Maruyama played for Konomiya Speranza Osaka-Takatsuki when Honnami managed the club from 2012 to 2016.
Statistics
|-
|1987/88||rowspan="5"|Matsushita Electric||JSL Division 2||25||0||||||0||0||25||0
|-
|1988/89||rowspan="4"|JSL Division 1||16||0||||||0||0||16||0
|-
|1989/90||10||0||||||1||0||11||0
|-
|1990/91||6||0||||||1||0||7||0
|-
|1991/92||1||0||||||0||0||1||0
|-
|1992||rowspan="6"|Gamba Osaka||rowspan="6"|J1 League||colspan="2"|-||2||0||2||0||4||0
|-
|1993||16||0||0||0||0||0||16||0
|-
|1994||43||0||4||0||3||0||50||0
|-
|1995||49||0||4||0||colspan="2"|-||53||0
|-
|1996||16||0||4||0||6||0||26||0
|-
|1997||0||0||0||0||2||0||2||0
|-
|1997||rowspan="4"|Verdy Kawasaki||rowspan="4"|J1 League||11||0||0||0||0||0||11||0
|-
|1998||1||0||1||0||0||0||2||0
|-
|1999||29||0||4||0||2||0||35||0
|-
|2000||29||0||2||0||1||0||32||0
|-
|2001||Tokyo Verdy||J1 League||15||0||0||0||0||0||15||0
267||0||21||0||18||0||306||0
267||0||21||0||18||0||306||0
|}
|-
|1994||3||0
|-
!Total||3||0
|}
References
Other websites
1964 births
Living people
Footballers from Osaka Prefecture
Japan international footballers
J1 League players
Japan Soccer League players
Gamba Osaka players
Tokyo Verdy players |
"Without Me" is the first single off American rapper Eminem's fourth studio album The Eminem Show. The song was released in May 14, 2002.
Without Me is one of Eminem's most popular songs. It was able to peak at #2 on the Billboard Hot 100 in the United States.
In 2003, the song was nominated for a Grammy Award for Record of the Year at the 45th Annual Grammy Awards but it lost to "Don't Know Why" by the Norah Jones. This made was the first song by Eminem to be nominated for a Grammy in a major category. The song was also nominated for Best Male Rap Solo Performance but lost to Nelly's "Hot in Herre". The music video for the song won the Grammy Award for Best Short Form Music Video.
References
Other websites
"Without Me" on YouTube
2002 songs
Eminem songs
Grammy Award winning songs |
French Roast is a 2008 French computer-animated short film created by Fabrice Joubert.
French Roast is the first short film by Fabrice O. Joubert.
Plot
In a Parisian Café businessman man sits at a table and orders a coffee. He understands that he has no money with him. He decides to steal money from the old woman who sits nearby. In the short film also there is a homeless person who asks alms.
Release
French Roast was first released in France on 30 October 2008 at the Festival Voix d'Etoiles. It was later released in the Czech Republic on 3 May 2009 at the AniFest Film Festival, in Canada on 19 February 2010 in Waterloo, Ontario and in the USA on 19 February 2010, limited release.
Awards
French Roast received the Best Animation Award at ANIMA Córdoba and was nominated for Academy Award for Animated Short Film in 2009.
References |
Sarvestan ( Sarvestân, "land of cedars"; sarv "cedar" (cypress) + estan; also Romanized as Sarvestān and Sarvistān) is a city and capital of Sarvestan County, Fars Province, Iran.
References
Cities in Iran
Fars Province |
Jrnm 7?ie unprecedenlei success attending the sale of he ficst Se-
nes .h/ thn same flogulac ConigosetfheMilLsliecs are induced
jyiHE HEAVENS ARE TELLING
Sf WITH VERDURE CLAD
.y/ PRAYER fflOM THE FflEISEHUTZ
y/;>BEFnflEJEHDVAH’5 AWfULTHfiONE
/y WHITSUNDAY...
//>■ INDIANA
ftyAMDEL EVER HfllGHT AND FAIR
,>;?THE FAMILY BIBLE WI15DN
SS
JS
ANTIOCH
.iL»VlTAL SPARK L'F HEAVENS FUME...
,,tfAIR FROM JOSEPH &HI5 BRETHREN
LKMEmTIDN ..
y/ THE MARVELOUS WORK
//GRATEFUL NOTES
.^HINTON . ... •_
. CONSIDER THE LILIES
^0
39
AYEHANGES OF THE BEL
3Sm HAD IJUBALS LYRE
^J/AIRS FROM MOZARTS 1?*^ MASS
/AWAHEHAM.
/JHUTH i NAOMI
/A SAXONY -
SI I KNOW THAT MY REDEEMER UVETH
SC
57
0(>
dtiikdetpliin LEE & WalKER tSS (lu:yina Si.
en/ffei/ oecopi/mq tp na of Conpreisl! JCSfiU'fe i OpStr ip rle SpUi pfCpMe/Tt.
J Uih/iA/
from ihE unprecedentei success attending r?iE snip of fhe first Se-
-rips , dc die same pogular f’omposecJfieRillisliprs are induced
JJ'THEHEAVENE ABETELLING
3f WITH VEHOURECUO
31 PRAYER FROM THE FREISCHUTZ
BEFDflEJEHDVAH’5 AWFUL THHQNE
yy WHITSUN DAY
/<>’ INDIANA
yyA-NGEL EVER BfllGHT AND FAIR
Seim. FAMILY BIBLE Ij WILSON
ANTIOCH
^ VITAL SPARK UF HEAVEN’S FLAME...
,y<YAIR FROM JOSEPH &HIS BRETHREN
y/EVES LAMENTATION ..
M THE MARVELOUS WORK..
//GRATEFUL NOTES.
^HINTON •.
ciy CONSIDER THEULIE5
AVEHANGES OF THE BELL
3Sm HAD 1JUBAL5 LYRE
FROM MOZARTS 1?“.^ MASS....
ZZ'WAREHAM
/^RUTH & NAOMI...
// SAXONY..
ol I KNOW THAT MY REDEEMER LIVETH.
SC
SS
30
51
58
\59
60
J^/uladdplm LEE & WaLKER tSS CheMut St.
Jnrerei/ accBKi/ing to act dF C oni/rpisJJloSf'li/J'BeiWoTifrmt/ie OerifoCirP ofCt.t.Dfln.Ih.dTii.
Ji V fort
Z
'A
;l S' "
3 ,,.!
. a 55 I M /- /
.8Jj '. S<^ . i'KO >' .<«>.» Jf 1,6 )ttl lH
\
\
■‘ ^
. ot A-1 *1 !» o
• i! .9tlC
*di «i Jill •ai'IIO i* jiS '^4.< • tT, A e^v^HoOlo ijA c«| ^***^^6
/
3
His
VARIED .
Buds & Blossoms. N9 38.
Charles Grobe.Op;553.
Moderate .
D479. 5 .
Entered according to Act of Congress A.D. 1855 by Lee & Walker at the Clerk’s Office of the Dt. Court in the En.Dt. of Pa.
4
«
5
Brillante .
V AR.l.
\
&479.rj .
8
Allegro .
0479 . 5 .
7
6479.S.
|
Alan Anthony Silvestri (born March 26, 1950) is an American composer and conductor. He is known for his movie and television scores.
Early life
Silvestri was born in New York City to Louis Silvestri and Sophia Phelan. His father is Italian and His mother is Irish.
Personal life
Silvestri and his wife Sandra live in Carmel Valley Village, California with Joey Silvestri, Alexandra Silvestri and James Silvestri.
Other websites
1950 births
American movie score composers
Living people
Musicians from New York City
People from Teaneck, New Jersey
Musicians from New Jersey |
<p>I am trying to connect to an a mosquito broker hosted on AWS, on port 8883, but so far I have not been successful.
I am using the TinyGSM and PubSubClient libraries.</p>
<p>The GSM module is connected to the internet and works perfectly in a broker without SSL. But when I try to switch to SSL, he can't connect and the MQTT client returns -2. But this error is not very clear, as you can see <a href="https://github.com/knolleary/pubsubclient/blob/2d228f2f862a95846c65a8518c79f48dfc8f188c/src/PubSubClient.h#L47" rel="nofollow noreferrer">here</a> in the PubSub documentation.</p>
<blockquote>
<p>#define MQTT_CONNECT_FAILED -2</p>
</blockquote>
<p>These are the AT commands that it performs to try to connect to the broker</p>
<pre><code>AT+CIPRXGET=4,0
+CIPRXGET: 4,0,0
OK
AT+CIPSTATUS=0
+CIPSTATUS: 0,0,"TCP","3.13.162.221","8883","CLOSED"
OK
* Trying to connect to the MQTT Broker: <broker_url>
AT+CIPCLOSE=0,1
ERROR
AT+CIPSSL=1
OK
AT+CIPSTART=0,"TCP",<broker_url>,8883
OK
Failed to reconnect to the broker.
Status: -2
</code></pre>
<p>Some useful parts of the code</p>
<pre><code>void setupGSM() {
SerialMon.println("Setup GSM...");
modem.sendAT("+SSLOPT=1,1");
if (modem.waitResponse() != 1) {
SerialMon.printf("modem +SSLOPT=1,1 failed");
}
while (!modem.gprsConnect(APN, APN_USER, APN_KEY)) {
SerialMon.println("GPRS Connection Failed");
modem.restart();
delay(1000);
}
SerialMon.println("GPRS Connection Success");
}
void reconnectMQTT() {
while (!MQTT.connected()) {
SerialMon.print("* Trying to connect to the MQTT Broker: ");
SerialMon.println(BROKER_MQTT);
initMQTT();
if (MQTT.connect(ID_MQTT, MQTT_USERNAME, MQTT_KEY)) {
SerialMon.println("Successfully connected to the MQTT broker!");
MQTT.subscribe(RECEIVED_CREDITS);
}
else {
SerialMon.println("Failed to reconnect to the broker.");
SerialMon.print("Status: ");
SerialMon.println(MQTT.state());
delay(2000);
}
}
}
</code></pre>
<p>The question is, how can I connect to an MQTT broker with SSL using the sim800l module?</p>
<p><strong>Info</strong>: <br>
Modem: SIMCOM_SIM800L R14.18<br>
Main processor board: TTGO-T-Call ESP32<br>
TinyGSM Version: 0.10.5<br></p> |
<p>I'm trying to display the current location but it only returns latitude and longitude with an empty value without no errors in the console. i dont know exacly what did i forgot . it seems everything is okay .</p>
<p>Here is my code :</p>
<h1>driver.ts:</h1>
<pre><code>`import ....
import { Geolocation } from '@ionic-native/geolocation';
@IonicPage()
@Component({
selector: 'page-driver',
templateUrl: 'driver.html',
})
export class DriverPage {
driver ={
name :'****',
lastName: '*****',
email : '*****@gmail.com',
};
place ={
lat :0,
lang :0 ,
} ;
constructor(public navCtrl: NavController,
public navParams: NavParams,
private geo :Geolocation
) {
}
ionViewDidLoad() {
console.log('ionViewDidLoad DriverPage');
}
driverPosition (){
this.geo.getCurrentPosition().then(pos=>{
this.place.lat=pos.coords.latitude;
this.place.lang=pos.coords.longitude;
}).catch(err=>
console.log('Error getting location', err)
)}
}
</code></pre>
<p>`</p>
<h1>driver.html:</h1>
<pre><code><ion-header >
driver
</ion-header>
<ion-content >
<ion-item >
<p>latitude: <strong>{{place.lat}}</strong> </p>
<p>langitude : <strong>{{place.lang}}</strong> </p>
</ion-item>
</ion-content>
</code></pre>
<p>I also added it to <em>providers in app.module.ts</em>.</p> |
<p>Keep getting the "In ARRAY_LITERAL, an Array Literal was missing values for one or more rows" error for this query:</p>
<pre><code>=query({'Silent Auction Items'!A2:B263;'Raffle Tickets'!A2:B74,'Winner''s Choice Raffle'!A2:B74;'Greeting Cards'!A2:B74;'Live Auction Items'!A2:B27;'Dessert Dash'!A2:B74;'Heads or Tails Raffle'!A2:B74;Ask!A2:B74;'Credit Card Fee Donation'!A2:B74;'Other Donation'!A2:B74},"select * where Col1=133")
</code></pre>
<p>I tested this with each tab separately (e.g., <strong>{'Silent Auction Items'!A2:B263}</strong>) and it worked each time, returning the same number of columns if there was no purchase in a category (i.e., <strong>133, $0.00</strong>), so I'm not finding the problem yet.</p>
<p>Each tab is for a different category of purchase bidders can make at an auction. Col1 in each tab is a BidderNumber field. So, in this example, I'm filtering for all the purchases made by Bidder 133.</p>
<p>(Larger background: Trying to repurpose an MS Access database for Google Sheets, which is more familiar to our volunteers.)</p> |
Jackie Chan Adventures is an animated television series. Episodes were first broadcast on the WB television network, and later syndicated on other networks such as the Cartoon Network. It features fictionalized Jackie Chan and his niece Jade on their adventures trying to stop evil.
Animated television series
Kids WB series
English-language television programs
2000 television series debuts
2005 television series endings |
Logical conjunction (very often called and) is a logic operation. It is represented by the symbol . Logical conjunction takes two truth values as inputs and returns an output. If both of the inputs are "true" at the same time, then logical conjunction outputs "true". If one of the inputs is false, or if both of the inputs are false, then logical conjunction outputs "false". Its logic gate equivalent is the AND gate.
Related pages
Exclusive disjunction
First order logic
References
Logic
Logical connectives |
Amborella trichopoda is a small, evergreen shrub. It occurs only in the moist, shaded understory of montane forests on the South Pacific island of New Caledonia. The genus is the only member of the family Amborellaceae and contains only this single species.
Amborella is of great interest to plant systematists because molecular phylogenetic analyses put it at or near the base of the flowering plant lineage.
Since Amborella is apparently basal among the flowering plants, the features of early flowering plants can be inferred. This is done by comparing derived traits shared by other angiosperms but not present in Amborella. These traits are assumed to have evolved after the divergence of the Amborella lineage.
The Amborellaceae are a line of flowering plants that diverged very early on (about 130 million years ago) from all the other living species of flowering plants. Among living flowering plants, it is the sister group to all other flowering plants.
References
Magnoliopsida |
<p>As the title states how can I with Google API 3 open Infowindow from divs outside google maps. </p>
<p>this is what I am doing today but this only working on the last div link and not every link</p>
<pre><code>markerObj = document.getElementById(markerId);
markerObj.onclick = function(){
google.maps.event.trigger(marker, 'click');
}
</code></pre>
<p>Any clues? </p> |
Subsets and Splits