text
stringlengths 0
600k
|
|---|
Clonazepam is an anticonvulsant. This means it can be used to stop seizures. It is also used to lessen states of fear. It is an anxiolytic. It is a benzodiazepine. Benzodiazepines are very addictive. Clonazepam is used to treat certain forms of epilepsy. It is also used to treat certain disorders of sleep, such as sleepwalking. In certain cases it is used as an off-label drug in psychiatry. It is also used for panic disorders.
Clonazepam works by increasing the activity of gamma aminobutyric acid (GABA). This is a chemical that sends signals throughout a person’s nervous system. If a person does not have enough GABA, their body may be in an excited state. This may cause them to have panic attacks or seizures. When a person takes this drug, they will have more GABA in their body. This will help them have fewer panic attacks and seizures.
It is not recommended that you take clonazepam with an opioid medication since this combination can more easily lead to loss of consciousness, respiratory depression, and overdose death. Similarly, drinking alcohol while taking the medication is also extremely dangerous and can result in accidental overdose.
Clonazepam side effects
Clonazepam can cause mild or serious side effects.
drowsiness
problems with walking and coordination
dizziness
depression
fatigue
problems with memory
References
Drugs
Drugs used in psychiatry |
DUI
j TE fou) e. s Ls
í Mi Ra y N NS 2S
aseo (s CSS RS
DE COSTARUM FRACTURA.
THESES
ANA'TOMICAZE zr CHIRURGICA.
I.
IR A offium compages fuam humano corpori dig-
| nitatem conciliat, fuum prebet adminiculum. Hoc
||.quippé munimento deftituta corporis moles nec
ftare poflet nec in omnem fenfum flecti ac moveri.
j Si ergo in offibus quælibet fupervenerit lefio, indè
oriétur non modo deformitas , fed etiam periculum imminebir
majus minus-ve, habitá partis aut lefionis ratione.
II.
INTER off cofie locum obtinent non ultimum. Tifdem feré
muniis deputantur , iifdem penè fubjacent calamitatibus quarum.
m LLL LUTULLLLLLLLLLLLU LL n LL LLUUAUUUI
l 2 3 4 5 6 7 8 9 10
- *
longè periculofior fractura. Hzc poftrema morbi. fpecies trac-
tanda nobis fncumbit, quam ut facilius explanare valeamus,
multüm juvabit partium ftru&turam pernofcere.
Dr
$
Cosrtæ duodecim utrinqué in veras & fpurias diflindte ; -
offa funt complanata , longa & arcuata mediantibus cartilagini-
bus flerno anticá in parte conjuncta, pofteriüs verb vertebris
dorfilibus, Una quzque coffa in partem mediam & extrema folet
dividi, & in iis plurime annotandz veniunt partes. Surfum
& deorfum plurimis moventur coflz mufculis quorum alii pro-
prii X alii communes habentur ; aliundé fecundüm totam tho-
tacis peripheriam vafa cujufcumque generis quz in coftarum
fracturis affici poffunt diligenter- funt obfervanda. Cum autem
nimis in longum protraheretur fingularum illarum partium def-
criptio, fatis habebimus , fi quæftionibus ad objectum noflrum
pertinentibus, noftris pro viribus refponderimus.
Y
FnACTURAM vocamus continuitatis in offe folutionem
^
à quácumque causá extern & contuntlente productam.
a7
VARIA funt fracturarum fpecies quibus coftz affici poffunt ;
variis proinde fpectande modis, Harum differente à naturá,
figurà , amotione partium fractarum nec non accidentibus repetun-
tur, Sic coftarum fractura vel eft fimplex , vel compofita , vel yule
nere aut alio affectu ftipatas tranfvería etiam, obliqua, vel cum frag-
mentis diftinguitur; prout etiam diverfimode agit caufa frangens,
vel intrirfecüs vec extrinfecüs tendunt partes fractz. Fracturam
coftz fubfequuntur quandoque dolor acutus, dyfpnza , à punc-
turà pleurz vel pulmonum emphyfema, ab arteriz intercoftalis
lefione hemorragia feu interna feu externa ; hec autem acci-
dentia ut plurimüm fubfequentia, ficut & caufas , etatem labo-
rantis & habitum, diligenter explorari non ratio tantüm pr&í-
cribit, fcd & ars imperat.
E
E]
Nat
VAmnirs dignofuntur coftarum frature fignis ; que in
communia & in propria, imó in zequivoca & certa diflingui
folent ; illa autem ex t2&ü, visü auditů & imprimis accidenti-
bus deduci poffunt. Si adfit in latere. inæqualitas ; fi coftæ feg-
menti pars promineat vel deprimatur ; fi in offe folutionem con-
tinui digiti fentiant; f percipiatur crepitus; fi egra fit refpira-
tio; fi denique prodeat emphyfema, hec erit cofle fracta
diagnofis. At Chirurgus vel peritifimus & longà in arte ex-
perientià edodtus vix ac ne vix quidem dignofcet coftarum
fra&uras eo potiffünüm cafa quo leviffima aut. potius nulla
omnino partium lzfarum disjunctio (frequens porro id evenit)
feu cùm maxima in membrane communis textů cellulari aderit
inguedinis copia.
USE L Val.
— STATTA femel fra&urarum diagnofi , prognofis earum-
dem facili negotio infertur, modo parumper expendantur dif;
ferentis. :
VERE
Cum multiplex fit fra&nrarum in coflis fupervenientium
fpecies, non una & eadem debet effe tractandi methodus. Si
nulla aut faltem levis exftet partium fractarum dimotio , nihil
aliud tune Chirurgo agendum, nifi ut partes affectas in ftat
contineat: natuürau, Xrveve^auvcvna pierrtant illus, quies œ appara-
tus idoneus.
IX
LoxGE verb diverfa & multó laboriofior inflituitur curan-
di ratio, fi extremitates fracturam paffe à fe invicem disjun-
gantur, intùs projiciantur aut extüs compellantur , alia-ve fu-
pra aliam exfurgat; tunc ad reductionem diverfiodé confu-
giendum, imb pro re natá ad incifionem ; apparatus vario'modo
difponendus. Si læfæ arteriz intercoffalis adfint figna, bæmor-
ragia juxtà artis regulas compeícend: ; quod ut obüncatur , de-
tegendus arteriz læfæ locus, & compreffione foià , fi par fic *,
* Ad hunc finem adhiberi poteft ingeniofa machina coimprimens à M,
"Belloq excogitata, Vide Comm, Reg, Chire Acad, tou za ;
4
vel ligaturà fi neceffe fuerit, fanguinis effluxui obftandum:
Emphyfemati minori, vel topicis |refolventibus ; vel etiam inci-
fione, fi majus fuerit , fuccurrendum. Cæterùm coflis tandem
adunatis, vulnüs ex artis normàá deligatur.
X.
QUEMADMODUM in curandis cxterorum offium fra&tuz
yis , ità quantüm ad coflas attinet , tria occurrunt obfervanda ;
primum nempé ut extremitates inter fe committantur 5 fecun-
dum ut in flatü naturali contineantur ; tertium deniqué ut
futura precaveantur accidentia, & prafentia , fi quz , funt de-
bitis debellentur remediis, :
Has Thefes; Dro JuvANTE , & Prefide M. FRANCISCO-
MICHAELE DISDIER , Artium & Chirurgie. Ma-
+ giftro , Scholarum Præpofito ; Regiæque Chirurgorum Acade?
miz Confiliario , tuer conabitur, JOANNES BURGALIERE;
Cadurcenfis , in almà Uniyerfitate Parifienfl , Artium liberalium
Magifter, ;
DAR ILISTIS.
IN REGIIS CHIRURGORUM SCHOLIS;
pie Veni a8“. Sepremuris , « Jejquis;ecumaa pOJE meridiem aa
fapiimam , Anno R, S. H. 1764.
PRO AGTU PUBLICO
| TT ;
MAGISTERII LAUREA,
RIEUR, Regii Chirurg. Collegii
Typographi,
Typis P, Ar, Lr P
|
Pope Paul I (; 700 – 28 June 767) was an Italian priest of the Roman Catholic Church and the 94th Pope from May 29, 757 to June 28, 767.
Early life
He was the brother of Pope Stephen II.
Deacon
Paul was ordained as a Roman deacon.
Pope
After Pope Stephen's death, Paul was elected in 757.
Paul's papacy was troubled by disputes with the Lombards. He had good relations with Pepin, who was king of the Franks.
Related pages
List of popes
References
Other websites
Catholic Hierarchy, Popes in sequence
Cardinals of the Holy Roman Church, Paolo
700 births
767 deaths
Paul 1 |
Bond County is a county in the U.S. state of Illinois. In the 2010 census, 17,768 people lived there. The county seat is Greenville.
Illinois counties |
Florentino Pérez Rodríguez (; born 8 March 1947) is a Spanish businessman, civil engineer, and politician. He serves as president of Real Madrid Football Club, and ACS.
References
Other websites
1947 births
Living people
Spanish businesspeople
Spanish billionaires
Spanish Roman Catholics
People from Madrid |
Phoenix () is a small and not-so-bright constellation in the southern sky. It is one of the birds in a "nest" of bird constellations near it. This constellation was named after the mythical phoenix.
Mythology
This constellation represents a mythological bird that burns itself up every several hundred years then comes back alive from the ashes of the fire
Other websites
The Deep Photographic Guide to the Constellations: Phoenix
Constellations |
<p>What is it the difference between TVF/UDF, in a DBMS context? </p> |
Dracophyllum is a genus of shrubs or trees in the family Ericaceae. This genus is very close with genus Richea.
This plants grow in Australia and Oceania; many species grows in mountains. The number of species is more than 60.
The common English name of dracophyllum is the grass tree.
It is evergreen plants with the long leaves in the form of snakes. Flowers are small; its color is white, white-yellow or white-red.
It may be an interest plant for gardens. Fruits of some species are edible.
Other websites
Germplasm Resources Information Network: Dracophyllum
NCBI: Dracophyllum
Flora of New Zealand, Manaaki Whenua — Landcare Research Databases
Tropicos.org
Ericaceae |
Creswell is a city in Lane County, Oregon, United States.
Cities in Oregon |
During the Ottoman rule, the majority of Albanians were of Muslim affiliation (Sunni and Bektashi). However, decades of state atheism which ended in 1991 brought a decline in religious practice in all traditions.
A recent Pew Research Center demographic study put the percentage of Muslims in Albania at 79.9%.
References
Albania
Albanian culture |
Bischberg is a community in the Upper Franconian district of Bamberg being at the forks of the rivers Regnitz and Main some 5 km west of Bamberg.
Other websites
Bischberg’s homepage
Förderverein Fränkisches Fischereimuseum (Franconian Fishery Museum Development Association)
References
Bamberg (district) |
Milena Virzi is an Italian water polo player. She competed for the Italian women's national water polo team in the 1994 World Aquatics Championships and 1998 World Aquatics Championships.
References
Other websites
Year of birth missing (living people)
Living people
Italian water polo players |
Peach County is a county located in the central portion of the U.S. state of Georgia. As of the 2010 census, the population was 27,695. Its county seat is Fort Valley.
References
1920s establishments in Georgia (U.S. state)
1924 establishments in the United States
Georgia (U.S. state) counties |
JHfp wd^>j>k\
d^si.ifVitiiJiob
'u's*utf(fct£c)jh
... .'•, ...,*✓/
Ufc/is IfyJ
iX-J^ccf^-v^
Lscvi_^-^Jti4/l
_ ... „ _
d>jyj
[
w tiJ*V r tVY-C'rk
fry*
IJJ ifl^1P>£>s&£ht
L J K .' V * ' »-> s m \ * y
v^v '*—". ^(jr 0 ^ [&£*<? i'jtfi/i/'f J z~ J iJjt^
.ifHjMjj bfH^s %/***$/fa
<*frk*Ut*i
dLkjffc
*T^if/‘Tr
■■sj&Wisi
J e^J(fjMjc^j>jjjJbj>U^ l^d^zJPljr
't^tKzsijpj&&Ujjtfjb
^tJ-fcdJp ^if^tjcfe' \&&^c^£&iy j
I*
. , ’ * ... * y. . f A _,y*!
r«f 7Pr7~ 7 '
?
'(f&f
{fir \f9J{fCfeil<fc>?
/ **
.
O^^Js^Mi \{f?» £/ ^ iC^ikb^/if/yJ M
i^^iflcJ^lJ ^fif^i^Q) frei-^O^d H/^v^
&.i \
£~^lj
y i Ji
-&'V*X"
—,—,—j
i
1
.. 1
&$&£& Hj/’
v^^c H MjA>+?4g> H*>
J W X . s * ^ “ m , s'
xfvrKo?*
***&/&?i~£ f U
i~y J'
..-,.—--— \
'^&*ji(fjfd}'>t\
1&>^u, ]g
tf^*C&^~~*£*^Ls3 / {Llrid^Z*'^’ J*^J^r*Kj}*r i's^L st , "^ »^_-
^f^&jCtfdf^) 3 CJ?'^ i ' £? c)y&&^}Pj}wl$i
tys&b&sfojj. l^yi^ ! ^iJ^
WU&
vw*%$fc '
I<?
. .r* «* . y ; * ' w- ** J
k^S/^711
CJ#^^
*C)&J0ls'f£sM^
, ,, - . - ~
( JtycJ!0
£l)@&0s (^jsfjl?dij^f^s^ trtl^d
«#/ *
» 4.4
#-
fefci:
i i * r 7 ^ . . T , * ' w ■ . ■ Sj \ . ^ '
|to^ t?
y ■
^P'Cci&V wO &
1
%^0?§h^4 ;
/yc>/^a
^4
> ij^J^C^ry^^*t) it* t'-^) #>j
^^d?''-' ' : *< '-s' ? . r -
-^- JZ-JZ~f-JLJL£
fd&lfJZfX'S^'**^
fii,
ts^U
(£
1
Jl . y.i “ ** .-/ ' SS S' " s ■;■.■-■'*> '.
&i *< Ujf'
^MJ&P&poyJ(y? y & L
'£/> : ' * m y ^ * ' " y^ ' 1 ,w " '
.„ y * . /.#» sy ^ . ■■ ■ ’ *
l^Jhf
dj$ Lb "J^isJ*!
i y4jj2Zv*ij
<r f - ,$» - aj *■ - w'™ ,t*r w » Mr*"/ ^ Jr ' F ^jr
+r ^w~* ^ '■ w W 't^w /
c
;
*$y$ ty(J/s^y*j>
1
f*
tC^L
Mriyj I
. _ # _ Vfcr
. "■'- ..A*^ / .!•■ / . - il,'-^.:i'-' ■*■'.*. 4# ■ .-J -T / * .■; ^ *. ,'. ' '* » .
»-<^T
(i^*^dK.i! li it! 4 4t*J S-JL "jt l* ,
,, ,,, '
£M ‘ “‘ '- - ' ' v
f w . ■/ ^ . W ■ W ■ f
s _ • » i
^sJc^&Mf^ijy'
' f > V '•7.-.VA*' W» •
u^^iha:A\i^iS^^^JS^/i^
*^&J »^*Jl&j3iz*'
■JJ^LX?j(y* I I ■Aq4~^!*(J$
'A)<*^^!m;IM
rgggjj^
’ HP*
& cv*.
*—?£-. ^JlirZl^f t£r>i< <*>?'',*«%' ,>.(/ l^fl.Jif i.
isiu, . r-, i^Jj. t*&ir »&%'**£) id'HLsj^lf
^l/cfu&afr
xf*.
kA **? K &'£~’£)h><£’i~’$ i ;
t£''£*^£~kZs(3fij is, U*^lrjJ$i£d^^
C?J>SJ *^j(Jyjfcjj5/J~ifeJ^^
j
/ii'f^&ok^
c^.
>
. **
<*»
■*f +*y*'J^ ** . • ' jr *> ' • r - - ’*'•-•**
,/u.^ &. i 6 /
■ -x OJ
^iy^> ^
Ul^ 1 j^ ie^j 0 fcQ} , /^W^&ti&jJl)-' if if
■
u' J ‘~'
^c/
"7TT
-^ r -
'<&
X
, | #y * 0 % P
U
tJfP'JJ
iJ&ffyJ JLjh J^tklUrillJA-dU’Jit&ritt&ifiLr'
>
%/*, i «. * i ( . 1 , ,.( i . 1 1 i ..I ... , ^ J ,
^0yJio£s
/* rf f'' i ^Lll—ff ..'rfy I ±{^, M h'm "» J* 1 *k(^- 1 ' »
k*jtoW&J£L’tU*\
__ - ' T i
W)k 'J/tesstiWXkrfftu ** h
l ^Cf z J' 2 0 3 ^Ly ^
.y i 14 **:? , .. J * . X ■ lX< > t ,\
iM* i / ViJ' . * ■>■ i>i In i if* 4^/ .
>jL^r
ll?
ik^Di U^l lp^\
:
dffixfc■ ~ -r-s- ’
~fu9 »l*, L(f ... <~L fTi' Li *J. K, {^lautt, . Ai .. t*
\&*.rP
n»
wSSk
***$03^^m£^&j>/’^C0&O‘A
Md~l>p&0*yj.
m$W^P4i& , \**?~-jjt$ y \?6}*i6'Aji*P/. 9sh t> A.Ij A* _/•*!» *,>-*/ J
Vb>HrV-lIc^'
- ■^"nr""^.■ -»--rr r f -.-.. J! Z
<L<C^J}-I7&i, S. |(. ir'.A
*2*r**L
■jpMh>£0VJ&
&
3 ^.
>t%
i
O&ddu*^
wx&wi
14k*.<^. * , i.**' ~'' ' - ^' 1
jet
^W' ' “**®f
■4 , r
it
(Jl&k* CfiL^/j^Q^
w i >J-
\
f **
«/
JLtcnj
jj
"*k
■**'
;*;;
* lV * 9 ' •. ^
'j
L^-'W
^ir^hj[-'ikMfrfosjAf&C &
1
fatyl%!i$*hl$yjf
r&i&t’ty&s* Istfsf
nnm
Ut* | /* ^
|
<p>Currently I'm using the below snippet, which indent the resulting HTML by using several space characters:</p>
<pre><code>add_filter('get_search_form', 'filter_search_form');
function filter_search_form($form) {
$form = ' <form role="search" method="get" id="searchform" action="' . home_url('/') . '"><input type="text" placeholder="' . __('Search') . '" value="' . get_search_query() . '" name="s" id="s"><input type="submit" id="searchsubmit" value="' . esc_attr__('Search') . '"></form>' . "\n";
return $form;
}
</code></pre>
<p>Now I've been reading some about whitespace characters (<code>\t</code> for tab, <code>\n</code> for newline, etc.), but I'm not entirely sure how to implement this in this situation.
I've tried using <code>\s</code> for a single space, but without any luck thusfar.</p>
<p>Being relatively new to PHP, I hope you could assist (preferably without using a 'regular' space character).</p> |
Belknap County () is a county in the state of New Hampshire, in the United States. As of the 2010 census, the population was 60,088. The county seat is Laconia.
References
19th-century establishments in New Hampshire
1840 establishments in the United States
New Hampshire counties |
Ueslei Raimundo Pereira Cerezo (born 21 April 1955) is a former Brazilian football player. He has played for Brazil national team.
Club career statistics
|-
|1972||Atlético Mineiro||Série A||3||0
|-
|1973||Nacional||Série A||20||3
|-
|1974||rowspan="10"|Atlético Mineiro||rowspan="10"|Série A||5||0
|-
|1975||12||0
|-
|1976||19||2
|-
|1977||18||0
|-
|1978||0||0
|-
|1979||8||1
|-
|1980||19||4
|-
|1981||9||3
|-
|1982||3||0
|-
|1983||11||2
|-
|1983/84||rowspan="3"|Roma||rowspan="3"|Serie A||30||6
|-
|1984/85||22||3
|-
|1985/86||18||4
|-
|1986/87||rowspan="6"|Sampdoria||rowspan="6"|Serie A||28||3
|-
|1987/88||28||3
|-
|1988/89||29||2
|-
|1989/90||21||2
|-
|1990/91||12||3
|-
|1991/92||27||1
|-
|1992||rowspan="2"|São Paulo||rowspan="2"|Série A||0||0
|-
|1993||13||1
|-
|1994||Cruzeiro||Série A||10||3
|-
|1995||Lousano Paulista||Série C||0||0
|-
|1995||São Paulo||Série A||8||0
|-
|1996||América-MG||Série B||0||0
|-
|1997||Atlético Mineiro||Série A||0||0
158||19
215||27
373||46
|}
International career statistics
|-
|1977||11||2
|-
|1978||11||0
|-
|1979||2||0
|-
|1980||6||1
|-
|1981||13||2
|-
|1982||9||0
|-
|1983||0||0
|-
|1984||0||0
|-
|1985||5||0
|-
!Total||57||5
|}
References
1955 births
Living people
Brazilian footballers
Brazilian football managers
People from Belo Horizonte |
<p>My app is working very fine on iPhone and Simulator with iOS 6, but when i try to run on iPhone/Simulator with iOS 5 the app crashes</p>
<p>The error is: </p>
<blockquote>
<p>Terminating app due to uncaught exception 'NSInvalidUnarchiveOperationException', reason: 'Could not instantiate class named NSLayoutConstraint'</p>
</blockquote>
<p>I'm not using Autolayout on Interface Builder Document.</p>
<p>Could anyone help me?</p>
<p><strong>Autolayout is not checked</strong></p> |
Google
This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverablc online.
It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover.
Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the
publisher to a library and fmally to you.
Usage guidelines
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying.
We also ask that you:
+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
person al, non-commercial purposes.
+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.
+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.
+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe.
About Google Book Search
Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web
at |http: //books. google .com/l
Google
Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online.
Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der
ofte er vanskelig at opdage.
Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.
Retningslinjer for anvendelse
Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige.
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at
kunne tilvejebringe denne kilde.
Vi beder dig også om følgende:
• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug
Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.
• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler
Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl-
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os.
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.
• Bevar tilegnelse
Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.
• Overhold reglerne
Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror,
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden.
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.
Om Google Bogsøgning
Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com|
A
AMBROSIUS.
• > 51/
II«'
AMBROSIUS.
SKUESPIL I FIRE AKTER
AF
CHRv'KyF, MOLBECH.
FEMTE OPLA(3h.
KJØ BEN HAVN.
OYL.DKNl>ALSKK UOGHANDELS FOKLA(i (F. HEGKL k 60^).
TRYKT HOS J. JØRGENSEN *. CO.
1H79. t.
TIL DIGTEREN
Dr. HENRIK IBSEN,
MED GAMMELT VENSKAB.
t \
k-
Personerne.
Baronen.
• Abigaely hans Datter.
Bodil, hendes Kammerpige.
Geheimeraadinden.
Junker Claus, hendes s«n.
Ambrosius Stub, student.
Hans Lauritsen, Candidat i Theologien.
* Jørgen, Kammertjener.
Magister Søren, Sognepræst.
Peder Rasmussen, Degn.
Niels Bruus, Ridefoged.
V. Reinsberg, Captain.
GJæster.
Handlingen foregaaer paa en Herregaard i Fy en i Aaret 1731
FØRSTE AKT.
Have, med Træer og Baske paa begge Sider. Til Venstre i I'or-
grunden et gammelt Egetræ med en Bænk foran. I Baggrunden et
laTt Gjærde, over hvilket der er Udsigt til Skove, Marker og en
Landsbykirke i det Fjerne. Hinsides Gjærdet løber en Yei, som
fører langsmed Haven op til Herregaarden. Solklar
Formiddagsbelysning.
FØRSTE SCENE.
Abisael og Bodil, komme ind fra Heire.
Abigael.
Det er ikke Umagen værd at gaae længer,
Bodil 1 Herfra kan vi see, naar Vognen dreier
om Skoven, saa er det tidsnok at vende om.
Solen brænder stærkt, omendskjøndt det er tid-
ligt paa Dagen; vi faaer ventelig Regn inden
Aften.
Bodil.
Troer Frøkenen det?
Abigael.
Jeg kan kjende paa mig, at der er Torden
i Luften. Saa har jeg altid en synderlig Uro i
I
lO
Blodet, som om noget var ventepde, jeg veed
ikke hvad.
Bodil.
Pet er der da endelig ogsaa, siden I venter
^ders Fæstemand hid i Formiddag.
Abigael.
Jo pyt I Det skulde vel anfægte mig stort,
-enten Hr. Kammerjunkeren kommer eller gaaer.
Bodil.
. Men Frøken, han er jo dog Eders Brudgom I
Og blev det ikke med Jer Faders Minde bestemt,
at Jaordet skulde holdes nu i Høst, naar Kammer-
junkeren og hans Fru Moder kom hid fra Kjø-
benhavn ?
Abigael.
Min Brudgom — ja, man siger jo saa. Jeg
mindes ellers ikke saa nøie, hvad jeg svarede
ham den Stund, han beilede til mig, for det er
saa længe siden.
Bodil.
Saa længe siden?
Abigael.
Ja, eftersom jeg endnu var klædt i Løiert
og Hue og laa paa min salig Moders Skjød, da
Hr. Claus gjorde mig sin Opvartning første Gang.
Jeg blev jo døbt og trolovet paa samme Dag»
saa det er da en Slump Aar siden.
II
Bodil.
Det ér vel Frøkenens Spøg? Jeg veed nok,
I blev trolovet paa Vuggen, men siden hai*
I jo ... .
Abigael.
Har jeg ikke svaret ham Ja dengang —
siden har jeg visselig ikke gjort det. Thi vel
har han sagt mig mange Slags Artigheder, men
beilet til mig — hos mig selv — det har han
egentlig ikke. Den Ting har min Fader og
hans Moder ventelig afgjort imellem sig.
Bodil.
Uden at spørge Jer adl . Men, i Herrens
Navn, hvad har I da bestilt al den Tid, I var
sammen med ham her paa Gaarden ifjor?
Abigael.
Jeg? Jeg har dandset med ham, og redet
med ham, og hørt paa ham — og leet ad ham,
for, mellem os sagt, han er ikke meget kløgtig;
men han rider godt og dandser udmærket.
Bodil.
Og det er Alt? Men elsker I ham da ikke?
Abigael.
Elsker ham? . . . See, der springer en Hare
over Marken I Havde jeg nu min Bøsse, saa
var Morten væk! Saa, nu slap han ind bag en
Grøftevold . . . Om jeg elsker ham? Aa, du
er et Barn, Bodil I Troer du, man sukker og
' {
/
/
12
lamenterer for hinanden i min Stand ligesom i
din? Naar du og din Student engang kommer
sammen i et lidet Præste- eller Degnekald, hvad
det bliver, saa faaer I vel tage Kjærligheden til
Hjælp, for at bøde paa den magre Indkomst;
men er man adelig født og har Midler nok, saa
gives der bedre Tidkort enc^ at næbbes og kurre.
Naa, see nu ikke saa ulykkelig ud — det bliver
nok et Præstekald.
Bodil.
Tro ikke, at jeg gjør mig Bekymring der-
over. Jeg er jo selv en Degnedatter og veed,
at jeg har havt et lykkeligt Hjem , endda mine
Forældres Kaar var kun ringe. Og jeg veed
ogsaa, at min Fæstemand Hans Lauritsen tænker
. som jeg og vil være tilfreds, blot Vorherre under
os det daglige Brød. Men det gjør mig ondt,
' at Frøkenen taler saa ringeagtende om det, som
jeg selv skatter for den høieste Lykke. Thi det
veed jeg, at hverken Gods eller Guld eller adeligt
Navn kunde erstatte mig min Kjærlighed, om
den blev tagen ud af mit Hjerte.
Abigael.
Du er en god Pige, Bodil; men hvad der
gjælder for dig og dine Lige, gjælder nu engang
ikke for mig og mine Lige. ȯrnen sidder paa
høien Hald, og Linden den stander i dy ben Dal«,
hedder det i den gamle Vise. Der er Urter,
som trives bedst i mager Jord, og til dem maa
k'
13
vel Kjærligheden høre. Hos mig .har den i det
mindste hverken sat Rod eller Spire, og Junker
Claus er dog ikke den eneste Mand, som har
dandset med mig og sagt mig smukke Ting.
For den Sags Skyld kunde jeg ligesaa gjerne
gifte mig med Christen Skeel eller Jørgen Friis
eller Erik Trolle — thi derudi er den Ene som
den Anden , at jeg 'kan vinde dem Alle om en
Finger. Og hvem veed, hvad jeg gjør? Jeg
har endnu ikke givet mit Løfte, og til Syvende
og sidst er det dog mig, det angaaer. Jeg vil
selv vælge Strikken, sa'e Tyven, det er mig,
som skal hænges I . . . . Nu maae de vel forresten
snart være her. Naar min Fader er med, gaaer
det rask, og der er Heste nok at skifte med.
See engang ud, om du ikke faaer Øie paa
Vognen.
Bodil
(gaaer op imod Baggrunden og seer ud til Høire).
Nei, endnu er der Intet at see; der er ikke
en levende Sjæl paa hele Veien. Jo, fra den
anden Kant kommer der En.
Abigael
(gom har sat sig paa Bænken).
En Bonder
Bodil
(skygger med Haanden for Øinene).
• Nei, skjønner jeg ret, er han kjøbstedklædt.
.... Det var da en underlig Enl Han gaaer
/
14
barhovedet midt i Solskinnet og bærer Hatten
paa en Kjæp.
Al:;)igael.
Kommer han her forbi?
Bodil.
Ja, det maa han vel, og han skrider rask
til. Kanskee det er den nye Skriverkarl, som
den naadige Herre har fæstet!
Abigael.
Paa din Anbefaling.
Bodil.
Ja, det vil da sige paa min Kjærestes, for
selv ér jeg ikke kjendt med ham. Men han har
gaaet i Skole med Hans Lauritsen, og de fulgtes
ad til Akademiet i Kjøbenhavn .... Hør, kan
I høre ham synge? (Bag Scenen lyder en munter Sang,
som et'terhaauden kommer nærmere.) Det er bestemt ham,
for jeg veed, han skal have en kjøn Røst, og
Viser kan han ogsaa digte.
Abigael.
Ei, ei! det maa jo være en sjelden Fugl af
en Skriver.
Bodil.
Der er han!
(Abigael vender gig og seer tilbage, uden selv at sees. Am-
brosius kommer rask ind fra Venstre hinsides Ujærdet. Hau
bærer Hatten og en lille Vadsæk paa sin Stok, og en Luth i et
Baand paa Byggen. Midt for Scenen standser han i Solskinnet, seer
ind i Haven og faaer Øie paa Bodil.)
I... .
IS
ANDEN SCENE.
De Forrifice. Ambrosius.
Ambrosius.
Godmorgen, lille Jomfru! Alt saa tidlig ude
at spadsere? I har vel hjemme her, kan jeg
tænke. Fører denne Vei ret op til Gaarden?
Bodil.
Det kommer an paa. Alleen hist henne er
kun for Herskabet og fornemme Gjæster. For
Tyendet og Hovbønderne gaaer Veien om ad
Ladegaarden. Den pleier veifarende Folk ogsaa
at følge, naar de har Ærind paa Gaarden. Der
skulde I have taget af til Høire.
Ambrosius.
Hører I kanskee til Tyendet?
Bodil.
Jeg er Kammerpige hos den naadige Frøken.
Ambrosius.
Ih nei da, er I Bodil Ibsdatter? Saa har
jeg kjærlig Hilsen til Jer fra Hans Lauritsen.
Jeg er den nye Skriver, Ambrosius Stub. Bi
lidt, nu kommer jeg over til Jer.
Bodil.
Nei holdt I det er Herskabets Have her.
I faaer kjønt gaae tilbage, om ad Ladegaarden.
■i
X
i6
Ambrosius.
Skam, der gjørl Skulde jeg nu vende om
igjen? Hvor I gaaer, kan jeg vel og træde,^
omendskjøndt mine Fødder er større end Jeres.
Vi er jo dog Tyende begge to. (Han springer orer
Gjærdet.) Saa, her har I mig! Og nu rigtig
Goddag (ryster hendes Haand) Og velkommen hid, Am-
brosiust Ja, det var Jer, som skulde sagt det.
Jeg havde Brev fra. Jer Fæstemand — idag er
det fjorten Dage siden. I veed vel, Attestatsen
staaer for Døren. Saasnart han har absolveret
den, reiser han hjem og kommer hid paa Veien.
Det skal blive Løier! Vi Har ikke seet hinanden
i tre Aar. (Hau har imens taget en Flaske op af Lommen.)
Hans Skaal, den ærlige Karll Og gid han maa
faae Kaldelse , inden Aaret er omme ! (drikker.)
See saa, nu er den Flaske tømt I Jeg fik den i
Kroen, hvor jeg overnattede — den kostede mig
kuns en Vise. Vil I fylde den igjen, skal I faae
samme Betaling. (Seer sig om.) Naa, saa det er
Baronens Have. Der er ellers nok saa kjønt
udenfor, synes mig ; der har man en friere
Udsigt.
Abigael.
Saa skulde I være bleven derude.
Ambrosius.
Hvad er det? Er vi ikke alene? Og I siger
mig Ingenting?
'
I
1
17
Bodil.
I lod mig jo ikke komme tilorde. Det er
mit Herskab, den naadige Frøken.
t *
Ambrosius
(næd Hatten i Haanden).
Frøkenen!
«
Abigael (fomemt). .
I er temmelig dristig., at I saaledes bryder
ind i Haven uden Forlov. Gjorde jeg Jer Eders
Ret og besværede mig 'derover, kunde I vente
at blive jaget af Gaarde som en Løsgænger.
Ambrosius .(atoit).
^ En Løsgænger] (godmodig) Naa ja, det er jeg
vel i Grunden og, det kan Frøkenen have Ret i.
Men nu skulde jeg jo prøve paa at slaae mig
•fast, saa det var ondt nok, om jeg blev jaget
paa. Døren med det samnie .... I mener det
vist heller ikke saa slemt. I Grunden har jeg jo
'ikke gjort Andet, end hvad saa mange iandre
løse Fugle gjør hver Dag, baade Skader og
Stære og Finker og^ hvad de allesammen hedder.
De. flyver da baåde ind og ud i* Haven, skal
jeg troe,
AbigaeL .
Det var en underlig •Tale den. Er I kanskee
en Fugl? .
Ambrosius.
Saamænd, naadige Frøken! Jeg synger med
mit Naeb, ligesom de andre Fugle med deres,
i8
og kan jeg ikke flyve, 'saa ka^n jeg dog hoppe.
Kanskee faaef jeg ogsaa Vinger med Tiden!
Abigael.
Og. bliver til eft Skade — ja, I seer ud
derefter. Men Ttiaar Skaderne skræpper for næs-
viist, saa skyder man dem. . *
Ambrosius.
• Men om jeg nu b!ev til en Sangfugl og
satte mig i Træet udenfor Eders Vinflue, vilde
I saa endda lade inig skyde?
Abigael.
Jeg tærtjcer ikke, dét gjordes behov,* al den
Stund vi har Katte nok paa Gaarden. Men lad
det nii faaé en Ende med den Fuglesnak I j€g^
Vil forlade. Jer Eders Dristighed, siden .1 ellers
er anbefalet som en skikkelig Person. Hvor
kommer I fra?
Ambrosius.
'Siden jeg forlod Kjøbenhavn for tr« Aar"
siden, har jeg konditioneret paa forskjelligé
Steder. I det sidste Fjerdingaar har jeg læst
med Pogene S Vissenbjerg Skole under Degnens
Sygdom.
Abigael
I er jo Student; hvorfor har I overgivet
* Studeringen?
Ambrosius.
Ak, naadige Frøken 1 det var .saadan en
Skjæbne. Jeg har havt småa Kaar fi-a Barn-
19
dommen af og har været vant til at hjælpe mig
med Lidt. * Et Korn h/er, et Korn hist, ligesom
Fuglene, vi talte om før. Nogle Skillinger havde
jeg sparet sammen, da jeg forlod Skolen i Odense,
og en Tid fik jeg frit Bord paa Klosteret i
JCjøbenhavn« Siden læste jeg en Stund for
Kosten med en ung Person, som var Søi\ af en
Viintapper, jeg kjetidte. Men han skulde til
Tydskland i Lære, og saa blev der slaaet Prop
i den Flaske. Imi.dleFtid, forknyt har jeg aldrig
været; jeg boede paa et Tagkammer og slog
mig igjennem .som jeg kunde, m bochl) Ja, Eders
• «
Kjærest, Jomfru Bodil, har været mig en trofast
Ven. Han havde saa vist heller ikke Overflod;
meii hvad han havde, det deelte han med mig
af et villigt Hjerte. Og sommetider gav han
mig en Præken oven i Kjøbet, maa I troe.
» •
' Bodil
En Præken?
•
Arnbrosius.
Ja, naar jeg ikke hang stadig nok i Bøgerne.
Han gik nu altid midt ad Kongeveien, skal jeg
sige Jer; j6g havde gjeAie saadan qt lille Svinke-
ærind til Høire og Venstre.
Abigael.
Ja, har I været saa vidtløftig i Alt, som I
er i Eders Tale, *saa undrer det mig ikke, at
Hans Lauritsen blev utaalmodig. Jeg spurgte,
hvorfor I overgav Studeringen.
. 2*
20
Ambrosilis.
Nu kommer det, naadige Frøken 1 nå kommer
det. Ret som jeg var bedst i Gang med at læse
og havde faaet udbetalt en liden Arv, som var
tilfalden mig efter en Velynder — gik det Hele
op i Røg. • .
Abigael.
Hvad gik op. i Røg?
Ambrosius.
4 Alle mine Eiendele, mine 'Bøger, min Smule
Klæder, min Seng — og Pengene med, som jeg^
havde syet ind i min Hovedpude". Det var i
den store Ildebrand, som overgik Kjøbenhavn
for tre Aar* siden. Jeg var gaaet et Par Miil ud
i Landet;, for at sige Farvel til Skoven, som be-
gyndte at faae gule Blade. Og da jeg kom. til-
bage, hørte jeg Klokkerne kime og saae Luerne
slaae iveiret.' Saa var min Klokke slaaet,'og^
der var ikke Andet for mig at gjøre, end at
reise over til mit Hjemsted her i Fyen og friste
Livet som jeg kunde. See saadan^gik det til,
naadige Frøken, og jeg takker Gud for det ikke
gik værre.
Abig'aeL.
Saa maa I være nøisom. Mig synes ikke, I
har Stort at takke for, efter hvad I det beretter.
Hvad mener du, B.odil?
. Bodil.
Vorherre har dog sparet ham Liv og
Helsen. Han kunde jo være omkommen i det
21
brændende Huus eller have mistet sin Førlighed
for bestandig.
Abigael.
Liv og Helsen! Ja, naar man ikke forlanger
Andet. Det har jo hver en Oxe, der gaaer for
Ploven, og hver en Bonde, der gaaer bag. (tu Am-
brosiuB.) Men det ep jo heldigt, I kan nøies nied
Lidt, siden der ikke er beskaaret Jer Mere.
Ambrosias.
Lidt! Kalder I det Lidt, at jeg lever-, at
jeg kan flytte min Fod og drage min Aande?
At jeg kan føle Solen« varme mig og Vinden
køle min *Pande? Er det Lidt, at Vdrherre hver
Aften tænder sine Stjerner for mig og lader
Maanen lyse heelt ind i mit Kammers? At jeg
kan lægge mit Hoved til Hvile med hans hellige
Ord og vaagne styrket og frisk til min Gjerning,
naar Dagen gryer? Herre, min 'Gud, hvor I maa
være rig, naar I kan kalde alt det Lidt!
•• • •
Abigael (kqidt).
Hvad der- er Meget for En, kan være Lidt
for en Anden. Det er ellers Skade, I ikke fik
Attestats, for I præker godt. Men I kan jo
altid blive Degn, om I synger saa vel, som I
taler flydende.
Ambrosius.
Jeg tager Frøkenen paa Ordet og siger Tak
som. byder.
22
Abigail.
Naa, saaledes var det jusX ikke meent. Men
det er det samme; skikker I Jer vel, skal jeg-
rekommendere Jer, naar der*bliver et Degnekaki
ledigt paa Godset. — et, som ikke er for lidet,
for I skal vel og giftes -og sætte Bo, kan jegf
tænke. I kan jo ved Lejlighed lade mig høre^
hvordan Eders Røst klinger. ^ Hvad v,ar det for
en Vise,. I sang før, da I kom gaaende.
Ambrosius.
Giftes?' Jo vist, det har gode Yeie! Først
skulde jeg da have mig en Fæstemø, og det kan
falde vanskgligt nok, naådige Frøken, for jeg er
meer genegen til Venskab end til Kjærlighed,
troer jeg. Eller ogsaa har jeg ikke fundet den
Rette endnu — ^.Vorherre raader for det, som for
alt Andet! Men Kjærlighed maa der til. Det
er bedfe ^at gaae fri paa bar Mark, end at være
bunden til en Tornebusk.
Bodil.
Der kan Frøkenen høre.^ der er Andre, der
tænker om Elskov" og Giftermaal ligesom |eg..
. Abigael.
Ei, gak fil Bloksbjerg med din Elskov! Var
den saa stor. en Lykke, vilde fornemme Folk vel
skatte den saa godt ,som I og gifte sig derefter.
Ambrosius.
Siig ikke det, naadige Frøken 1 Fornemme
Folk har saa meget Andet kt tænke paa. En-
23
hver af dem* . har ma^skee . saa travlt med at
«lske sig selv, at der ikke bliver Tid til at elske
nogen Anden.
Abigael.
Troer 1? Der er ellers Ingen, som har for-
langt at -faae Jer Mening at vide. I skulde
hellere svare paa det, jeg spurgte Jer om.
. * "
Ambrosius:
jeg beder underdanig om Forladelse, men-
jeg kommer sandelig* ikke i Hu\ . .
• . Abigael.
. Jeg spurgte, hvad I sang for en Vise, da I
før kom gaaende?
Ambrosius.
Hvad jeg sang for én Vise? ... . Ja, hvor
er den Snee, som faldt ifjor? Jeg synger saa-
mange Visér, og sojntnetider laver jeg dem med
det samme. Jeg skulde na^sten troe, det var
Tilfeldet før, for jeg. mindes, der fløi en Lærke
op ved Siden af mig, da jeg skraaede over
Engen, og saa tænkte jeg ved niig selv: hvem
der saadan kunde synge sig høiere og høiefe op .
imod Himlen \ Og saa sang jeg Noget, jegv veed
ikke hvad; men muntert har det været, for det
var Lærken, jeg sang omkap med.. — Men lyster
Frøkenen at høre en anden Vise, sa^ staaer jeg
til befaling. Instrumenterne er i Orden, det ene
har* jeg i Halsen og det andet paa Ryggen.
24'
Abigael.
Aa ja, I kan jo synge mig Noget for, saa
skjrfnner jeg med det samme, om I kan gjøre
Fyldest i en Kirke.
Ambrosius.
Det tænker jeg vel ; jeg har da sunget for
meer end eengang, baade i* Trinitatis og andre
Steder, og jeg kan ogsaa spille paa Orgel, om
det behøves — men det Instrument fører jeg
ikjke nied mig. Ja, -saa skal det vel sagtens
være en Psalme?
Abigael.
Aa nei, I kan jo synge en af de Viser,
I selv har digtet. Men ingen Elskovsarier eller
Sligt — det kjeder mig.
Ambros-ius.
Mig ogsaa, naadige Frøken 1 saa det kan vi
lettelig. enes om. Nei, nu skal jeg synge Jer en
Vise, jeg digtede ved Foraarstid, i mit Hjertes
Glæde, dengiang Varmen kom i Veiret og Skoven
begyndte at grønnes. Giv nu Agt! (Han tager
Luthen Arem, pnsluderer et Øieblik og synger dexpaa, til en munter
Melodi, ftflgendet,' Strofer:)
«Den kjedsom Vinter gik sin Gang,
Den Dag saa kort, den Nat saa lang
Forandrer sig
- ' Saa lempelig;
Den barske Vind, deii m^rke Sky
Maa flye.
t
t
25
Man frygter ei, at Snee og Slud
Skal made dem, som vil gaae ud;
Thi lad os gaae
At skue paa, •
Hvor smukt Naturen sig beteer
Og leer.c
»Ak, see, hvor pyntet Solen gaaer •
Med lange Straaler i sit Haar;
Den varme Krands
Er rette Kands
For alle Ting, som nu maae grye
Paa ny.
See Fuglene i Flokketal
I Luftens vide Sommersal;*
Her flyver en
Jo med sin Green, '"
En anden sanker Haar og Straa
Saa smaa.«
»Ak see et meget yndigt Syn
Paa Skovens grønne Øienbrynl ,
Den heie'Top
Skal klædes op, •
Og Vaaren pynter Bagen ud •
Til Brud./
Hist vogter 'Hyrden Kvæg og Kom;
Et Hundebjael, en Lyd af Horn •
Er alt hans Spil;
Men her blot til.
Hvor smukt den Skov ham svare maa
Derpaa. «
»Ak see, hvor speileklar og glat
Den S«. dog er i Lave sat . . .«
(Sangen afbrydeg af den følgende Keplik.)
26
• TREDIE S.CENE.
De Forrifife. Baronen.
. Baro.nen
(kommer hurtig iud fra Høire, kleedt i Keisedragt.*' Ambro&iu8*o>f
Bodil trække ;3i g nnder den første Replik noget tilbage).
Hvad Djævlen er dette for en Kvihkeleren?
Jeg troer sandfærdig, dii holder Concert og As-
* semblée her i Haven, i Stedet for at tage imod
de Gjæster, som komme til Gaarde. Der kommer
jeg kjørende med Geheimeraadihden og hendes
Søn op for Hovedtrappen, og saa er der ingen
Andre tilstede end en Tjener og en Fadeburspige !
' * • Abi^ael.
Naa, naa, slaa nu lidt koldt Vand i Blodet,
(uéier) og velkommen hjem, Hr. Baroni Ulykken
er vel ikke større, ,erfd at den kan rettes igjen
med en Undskyldning. Jeg og Bodil vaV jo
netop gaaet herhed for at see ud efter Vognen.
Baronen.
Saa skulde I have holdt bedre Udkig. Ledige
• Kvindfolk pleier dog ellers at have Øine nok paa
'Fingrene, i\aar der er Beilere ivente. • ^
.'Abigaei.
Det kommer vel an paa Kvindfolkets Art,
og paa Beilerens med, tænker jeg.
27
Baronen.
Hvad skal det sige? Er Junker Claus -dig
ikke længer go^ nok? .
Abigael.
Ikke længer! I veed jo ei, om han nogen
Tid har været det. Desforuden er ^ det jo Aar
og Dagtiden vi saaes; det kan jo ha^de, Jian
har forandret sig imens. Men*. . . er han den
Samme i Aar, som . han var ifjor, saå ...
Baronen.
Hvad saa r ...
Abigael (leeiule). .
Saa kunde han min Tro vgere bedre.
Baronen.
Hør, Abigael, gjør mig nu ikke Hovedet
kruset t Siden din salig Modfers Død har du
. havt din Frihed i alle Stykker; men nu skal det,
Vo#erredød, have en Ende! Du ep fæstet til
Junker Claus fra du var Barn, I har været
sammen baade ifjor og iforfjor, og nu er han
kommen hid for at holde BrylUip — r vil du nu
dreie af og kjøre en apden Vei? Nei, saa gid . ,1
Abigael.
Tys, tys, det har jeg jo ikke sagt, lille Fader!
Men Alt har sin Tid, maa ^u tænke. Man gaaer
ikke til Bryllup som til Sprin^edands. Først skal
Tøiet kjøbes til min Brudeklædning, og saa skal
dét skæres og -syes og . . / *
28
Baronen.
• Sprættes op og syes om og forkortes og
forlænges . ... aa, jeg gider ikke høre paa den
Snak I Geheimeraadinden er nu ved at skifte
Klæder efter Reisen. Naar hun er færdig, maa
du selv gjøre din Forsømmelse god. Men det
siger jeg d?g, at dersom" . . . (idet han ^vender Biij,
faaer, han Øie paa AmhroaiuB.) Hvad 1. Staaer han hcf
endnu? Hvad er han for en Landstryger, og
hvad har han at gjøre her i Haven?
Ambrosius.
Mit Navn er Ambrosius Stub, naadige Herre 1
Jeg er den »Skriver, som ...
. Baronen.
Den nye Skriverkarl? Naa, saa det er han!
^len ftiin Have er ingen Skriverstue og heller
ingen Markedsplads for Musikantere ' og. Vise-
kræmmerQ. Marsch afsted 1 Gaa op og øield
si*g hos Ridefogden, der faaer hån at vide, hvad
han har at gjøre. Han faaer* sit Kammers for
sig selv, tre Daler om Maaneden og Traktement
med Folkene. Naa! hvad veijter han paa?
Ambrosias.
Paa at hløire, hvad den naadige Frøken
behager at sige om ipin Røst.
Baronen.
Hvad for nogtt? '■ -
29
* *
Abigael. .
Han har Ret. ' Papa maa holde ham tilgode,
at han har sunget og spillet her i Haven. Det
skete paa mit Forlangende.
(Jørgjen Tjen«r kommer ind.)
FJERDJE SCENE.
t
. • • De ForrigiB. Jørgen.
Baronen.
Ja saa, og i hvad Anledning, maa jeg spørge? ^
(til Jørgen.) Har han Noget at sige'tnig, saa vent!
Abigael.
Der. har jo tidt været Tale om,'at Degnen
skujde sættes paa Aftægt. I 'siger selv, at han
har en Stemme som en sprukken Jydepptte.
Da jeg nu hørte, at Skriveren baade kunde synge
og spille paa Orgel, saa tænkte jeg, at han
maaskee kunde blive Peer Rasmussens Medhjælp
og siden løse ham af, naar det gjordes fornødent.
Derfor lod jeg ham synge for mig, at jeg kunde
høre, hvad han duede til. Og jeg kan give ham
et godt Lov baade for hans Røst og Færdighed.
Bargnen.
Saamænd, det var ikke saa ilde betænkt.
Blind Høne finder ogsaa et Korn iblandt. Han <
kunde da være Degn o"^ Søndagen og Skriver-
karl om Hverdagen.; det var at slaae to Fluer
med een^ Smækljc. Ja, ja, nu faaer vi see, '
hvordan han skikker sig.
, Jørgen.
Naadigherren glemmer* da ikke, at I har
givet mig Haab om at Wive Degnens Eftermand
.i Kaldet? • .; '
Barbnen.
Haab? Ja, . det kan han frit beholde for
mig. Men Kaldet er mit, og det gi'er j«g til
hvem jeg lyster. . . *
Jørgen.
• Men naadige Herre, betænk at . . :
Baronen.
Hold Mund I (tii Abigaei.) Jeg gaaer et Øieblik
over i Ladegaarden-, men kommer igjen til Fro-
kosten. Sørg nu. for, at Geheimeraadinden bliver
stillet tilfreds, hvis hun, som rimeligt er, skulde
være noget pikeret, (tii Jørgen.) Hvad 'var det saa
• • ^^
for et Ærind, han havde til njig?
Jørgen.
Jeg skulde , melde fra Ridefogden, at en af
Indsidderne er greben paa fersk Gjerning imorges,
da han var ved at stjæle Kvas i Folehavén.
Ridefogden spørger, om han skal paa Træhesten,
eller om Herren vil have ham paa. Vand og
Brød i Hullet, * ,
Baronen.
Aa, lad ham. slippe med Træhesten, siden
det ikke var Andet end Kvas. m Ambroeius.) Han
»
31
• • •
kan følge med og lade Jørgen vise ham Vei til
Skriverstuen. Den vender just ud til Baggaarden,
hvor Træhesten staaer, -saa kan han lære at ride
med det samme. /
• • • •. .
(B ar o n e n gaaer ud til Venstre, A m b r o s i u s og J ø r g e n til Høire.)
Abigael. .
• See saa, nu er det Pust overstaaet. Min
Fader koger hurtig over , men det varer ikke
længe. Det var nær gaaet ud over Skriveren,
* • • •
om jeg ikke havde lagt mig imellem. Han •
huede mig ellers. gaAske gbdt^ den Person . <..
hvad var det, han hed? '
Bodil..
Ambrosius Stub.
Abigael. •
Han er eo kjøn Karl og vel skaaren for
Tungebaandet. Og han var meer frimodig i sin
Tale, end det Slags *F6lk ellers pleier at være.
For' de er gemeenlig saa krybende, at En faaer-
Lyst »til at. træde paa dem, bare for dereg
Underdanigheds Skyld. •
• . Bodil. • .
Da synes mig ellers, Frøkenen talte ham
haardt nok til, især i Begyndelsen.
Abigael.
Jeg? Det mindes jeg ikke. Men om sasf
var, saa "er det vel. løbet af ham igjen, siden .
han ikke lod sig mærke med fJoget.
/
32
Bodil.
Slig ikke det, Frøken! Det «r ei alle
Tanker,, som kommer til Tinge, veed I.
• *
! Abigael.
Ja, ja, fik han Regn idag, kan han jo faae
Solskin imorgen, saa er den Sorg sFukt.
•
Bodil.
Det kunde dog være, I tog feil. Ofte findqs
der stolt Hjerte under luvslidt Kjortel, og . . .
^ . Abigael.
Stolt! Ha, ha, nif maa jeg lee. Skulde en
. Skriverkarls Hjerte være stoltere end en Junkers?
Hr. Claus og de .Andre kan jeg styre med en
Silketraad, saa kan jeg vel sagtens vfende Sind
og. Hjerte paa en fattig Student, naal- det
• lyster mig. , •
Bodil.
Eet Sind er ikke* som et andet, naadige
Frøken! , Og hvad Hjertet angaaer, saa tænker
jeg, det retter sig ikke efter Stand og !\Alkaar
alene, tnen kan være ligesaa ærel^jært hos en
ringe Tjener soni hos én fornem Junker. Cllers
havde Vorherre da skifjpt altfor, daaflig mellem
Fattige og Rige.
Abigael. .
Hør, Bodil, jeg synes, d\i begynder at
f>ræke mig noget meget paa den senere Tid.
Det er nok Præstekonen, som stikker dig i
33
Kroppen allerede. Det kan være priseligt nok,
at du tager din Stand og dine Kjendinge i
Forsvar; men skal Mændene være Text, er det
bedre, du hører til og lader mig holde Talen.
For i det Kapitel er j e g nok mere bibelfast end
d u. Har man nogen Tid hørt Mage ! En
Skriverkarl skulde være for stiv til at jeg kunde
bøie ham under min Villie? Paa sine bare Knæ
skulde han ligge for min Fod, kom det mig an
derpaa. Du smiler! Troer du det ikke? Det
kunde næsten lyste mig at prøve det Spil, om
det ikke var at nedlade mig for meget.
Bodil.
For Himlens Skyld ! Det er da ikke Frø-
kenens Alvor?
Abigael.
Ha, ha, nu bliver du bange for Skriveren 1
Tag saa flux dine Ord igjen 1
Bodil.
Det er ikke for ham, jeg er bange. Thi
den Tro har jeg da til ham, at han er ingen
taabelig Gjæk, omendskjøndt han er ung og
munter.
' Abigael.
Ikke for haml Er du fra Sands og Samling,
Pige? Mener du, at jeg . . .
Bodil.
Jeg mener kun, det var en farlig Leg for
Eders Rygte, naadige Frøken, som let kunde
give Aarsag til Misforstand.
3
34
Abigael
Mit Rygte skal jeg nok sørge for. Jeg
■''— ■'"' """i høit til Hest, at jeg kan ride over
;n at stænkes. Nu har du egget
;kal vise dig Syn for Sagn, at de
rode, din Fæstemand ufortalt. Skal
æds, at inden Maaneden er omme,
Villie saa myg som en Pilevaand,
■Ithed« ligesaa tyndslidt som hans
Bodil.
; Freken, jeg beder Jer saa hanlig . . .
Abigael.
g, skal du faae Linned og Uldent
en vinder jeg . . . tys, der kommer
d for Tunge, herer du i
FEMTE SCENE.
SelieimerEiadiitden og Junker Claus
(komme ind fra Høire).
jeheimeraadinden.
r træffe vi endelig den bortfleine
Icamme dig, du slemme Pigebarn 1
enlig have Skjænder, at du saadan
Abigael.
:r Eders Naade forlade mig. Jeg
Jsinds at tage imod Jer, men . . .
35
Geheimeraadinden.
Ja, ja, det; skal være dig tilgivet. Kom saa
hid og giv mig et Kys til Velkomst.
Junker Claus.
Skjønneste Abigael, jeg kaster mig for Eders
Fødder 1
Abigael.
Ak nei, gjør det ikke, Hr. Kammerjunker!
Jorden er vist fugtig endnu af Morgenduggen.
Claus.
Ha, ha, Skjælmsmester I Men den lille Haand
faaer jeg dog Lov at kysse — n^est-ce-pas?
(kysBcr hendes Haand.) Men hvor I har embellerct
Jer siden ifjor — det er mageløst ! Har jeg ikke
Ret, Mama?
. Geheimeraadinden.
Jo, hun er allerkjæreste ! . . . Goddag,
Bodil! . . . Og altid saa smagfuldt klædt, efter
den sidste Fagon.
Claus.
Og saa denne fraicheurl Man maa sige,
hvad man vil; men vore Damer ved Hove kan
dog ikke blande Farverne saa fiint som Naturen.
Deres rouge og deres blanc kan hver for sig
være ligesaa vellykket, men denne charmante
Overgang, den har de ikke.
Abigael.
Tag Jer iagt, Hr, Kammerjunker! at I ikke
den >charmante Ovei^ang« ; I gjør
^It red i Hovedet med Eders Kompli-
Claus.
Kammerjunkerl' — Hvorfor taler I
"remmed til?
Abigael.
da ikke Hans Majestæts Kammerjunker?
^Claus.
ke vist har Hs. Majestæt havt den
ed Allerhøistsammes Kroningsfest at
mig til opvartende Kammerjunker hos
lajestæt, vor altemaadigste Dronning;
jeg opvarter Eder, skjønneste Abigael,
iraft af en anden Udnævnelse, som er
u dyrebarere end den kongelige Gunst,
derfor ikke Kammerjunker, kald mig
>g vil I være ret aimabte, saa fei blot
rd til, som for Exempel . . .
Abigael.
er Claus — ja, med største Fornøielse.
unker Claus, I er uden Tvivl hungrig
en, og Eders Naade trænger vist ogsaa
rfriskning. Jeg tænlter, Frokosten er
et; min Fader kommer om et Øieblik,
in gaaet over i Ladegaarden.
37
Geheimeraadinden.
Tak, mit hjerte Barn! Men for min Person
beder jeg kuns om en Kop Chokolade; jeg nyder
aldrig Andet paa Formiddagen, jeg bliver saa
let echaufferet.
Abigael.
Bodil! gaa op og siig, der skal Chokolade
paa Bordet. (Bodii gaaer ud tn Høire.) Ønsker I heller
ikke Andet, Junker Claus?
Claus.
I Eders présence fornemmer jeg i Grunden
hverken Hunger eller Tørst. Men ... en lille
Bagatel ...
Abigael.
Et Stykke Postei maaskee?
Claus.
Tak, hvis det findes.
Abigael.
Et Par Skiver Skinke?
Claus.
I er altfor god.
Abigael.
En lille Agerhøne eller to?
Claus.
Grand merciy Mademoiselle 1 Agerhøns er
en af mine Livretter.
38
Geheimeraadinden
(med et Blik til Olaue).
Hm!
Claus (hurtig).
Men, som sagt, i Eders présence tænker jeg
hverken paa at spise eller drikke. Jeg glemmer
Alt for Eders Skyld, Alt, om det saa var . . .
Agerhøns?
AbigaeL
Claus.
Ja, om det saa var Ager . . . aa, nu har-
cellerer I mig jo igjen! Men I skal have Lov
dertil, thi det klæder Jer allerkjæreste. Den
finere Spøg er overhovedet mit Element. Damerne
veed det meget godt. Hendes Majestæts Hof-
frøkener harcellere mig altid ... at sige, naar
vi er entre nous, for Tonen er ellers meget streng
ved Hoffet for Tiden . . . meget streng. Ober-
hofmesterinden har de allerbestemteste Ordrer.
Men i Krogene — I forstaaer mig nok, i de store
Vinduesfordybninger, hvor man er cacheret af
Silkegardinerne, ha, ha, ha! I skal see, I vil
more Jer superb, naar I engang kommer til Hove.
Abigael.
Paa Eders Bekostning, mener I, ligesom
Hoffrøknerne? Saamænd, det kunde være fri-
stende nok.
- 39
Claus.
Ja, ikke sandt, meget fristende?
Geheimeraadinden.
Ah, der har vi den kjære Baroni
SJETTE SCENE.
r>e Forrige. Haronen. (kommer ind fra Venstre).
Baronen.
Hvad for noget? Er Eders Naade hernede
i Haven? Jeg troede saa Skam, I sad ved Fro-
kosten for længe siden.
Geheimeraadinden.
Uden Hr. Baronen? Saa manglede jo det
Bedste.
Baronen.
Ja, Tak for Komplimenten I Men naar jeg
er hungrig, foretrækker jeg min Sjæl en god
Steg for en Geheimeraadinde , om hun er nok
saa lækker; det bekjender jeg frit.
Claus.
Ha, ha, meget morsomt 1
Abigael.
Jeg har en Bøn til Papa, at jeg ikke glemmer
det. Jeg vilde gjerne have Information i Sang
og Musik af den nye Skriver — om det ellers
kan forenes med hans Tjeneste.
\
40
Baronen.
Det skulde jeg mene. Han faaer, jo Kost
og Løn, saa maa han vel gjøre den Tjeneste,
som fordres. Og naar du troer, han er duelig
dertil, saa for mig gjerne.
Geheimeraadinden.
Den nye Skriver? Hvad er det for en
Personnage?
Baronen.
Aa, det er en ung Karl, som er bleven mig
rekommenderet til Skriverdreng. Han skal synge
og spille godt, efter min Datters Sigende.
Claus
(til Abigael).
En Skriverdreng I Vil I tage Information
af en Skriverdreng?
Abigael.
Jeg agter saa, om Hr. Kammerjunkeren ikke
har Noget at indvende.
Geheimeraadinden (hurtig).
Bevares, hvad skulde min Søn have at ind-
vende?
Cflaus.
Nei bevares . . . hvad skulde jeg have at
indvende ?
Geheimeraadinden.
Han meente kun, det maa være en sjelden
Skriverdreng, som har saadanne Kvaliteter.
r
. ^
41
Abigael.
Saamændl Hvem kan vide det? Han er
kanskee en forklædt Prinds eller Konge, som der
berettes om i Eventyret.
Baronen.
Konge! Det skulde da være Stodderkonge,
ha, ha, hal '
Claus.
Ha, ha, meget morsomt!
SYVENDE SCENE.
De Forrige. Jørgen.
Jørgen.
Naadige Herre, der er serveret.
Baronen.
Naa, det var sandfærdig paa Tiden, for jeg
er saa hungrig som en Tærsker.
Abigael.
Giv Agt, Junker Claus, nu flyver Ager-
hønsene op!
Claus.
Ha, ha, petite frifonne! Jeg skal tage dem
paa Kornet. Maa jeg byde Jer Armen, elsk-
værdige Abigael?
Abigael.
]^^ takker; men jeg gaaer hellere forud,
for at see, om Alting er i Orden.
42
Baronen.
Ja, ja, lad os nu blot komme afsted. Behager
Eders Naade?
Abigael (standser).
Men hvad er dette? Der kommer jo Ride-
fogden og Skriveren hæsblæsende hid, og som
det lader til, er de i Skjænderi med hinanden.
Baronen.
Her i Haven ! Jeg troer, Fanden plager dem.
OTTENDE SCENE.
De Forrige Niels Bruus og Ambrosius (komme
ind under h^irastet Ordstrid. Da de see Herskabet, tie de
7
pludselig og tage Hattene af).
Baronen.
Hvad, for al Landsens Ulykke, betyder den
Spektakel? Brænder Gaarden, eller hvad er paa
Færde?
Niels Bruus.
Det skal jeg sige Jer, naadige Herre. Den
Knægt har understaaet sig . . .
Ambrosius
(paa Bamme Tid).
Jeg beder Baronen undskylde min Dristig-
hed . . .
Baronen.
Een ad Gangen, for tusind Syger! Tal han
først, Niels, og lad mig høre, hvad der er i Veien.
44
Abigae .
Papa maa ikke forivre sig. Hør dog ferst,
hvad Skriveren har at sige til Undskyldning.
Baronen.
Til Undskyldning I Jeg gad vide, hvad det
skulde være! Naa, tal da! Kan han lukke
Munden op I
Ambrosius.
Hvad skal jeg sige, naadige Herre? Det
kom saadan over mig, da jeg saae en gammel
Mand blive mishandlet.
Baronen.
En gammel Mand?
Ambrosius.
Ja, gammel og skrebelig. Han kunde jo
neppe staae paa Benene, da de kom slæbende
med ham, og han bad saa mindelig for sig. Det
skar mig i Hjertet at see, naadige Herre, for
Jeg er nu engang noget blødhjertet af mig. Jeg
kom til at tænke paa min egen gamle Fader,
-,, „ „„„ „„ ,.,„f„. r^uj laedre detl
nok til at bære
Kjæltring !
I Skriveren tale !
45
Ambrosius
(til Niels).
Kræfter nok 1 Han segnede jo - om paa
Jorden for Jeres Øine. Og endda satte I ham
op paa det skarpe Bræt, med Brændeknippet
paa Ryggen og et Favnestykke bundet til hver
af hans Fødder. Har I da intet Hjerte i Livet,
Mennesker Er den fattige Bonde ikke Guds
Skabning saavel som I, fordi han er ussel og
trælbunden? I hørte jo, hvor han græd af Pine,
<ien værkbrudne Stakkel, og alligevel . . .
Baronen.
Var han værkbrudden? Det meldte han mig
jo Intet om, Jørgen? Hvem er det?
Jørgen.
Det er Jens Hansen, naadige Herre!
Baronen.
Den gamle Jens Hansen fra Vangehusene?
Han, som brækkede Benet sidste Vaar?
Jørgen.
Ja, naadige Herre!
Baronen.
Hvorfor sagde han mig ikke det strax? Jens
Hansen har jo tjent her paa Gaarden i salig
Fruens Tid.
Niels.
Jeg tænkte, Tyv var Tyv, hvor han saa
havde tjent.
46
Baronen.
Han kan beholde sine Tanker hos sig selv.
Hænger det saaledes sammen, saa har han Uret
og Skriveren Ret. Han skal vel være strix,
men der er Maade med Alt. En vanfør Mand
sætter man ikke paa Træhest, ham har Vorherre
straffet haardt nok. Han skulde have seet gjennem
Fingre og ladet ham gaae med en Advarsel. ^
Niels.
Som Herren befaler. Saa bliver der vist
mange Vanføre og lidet Brændsel paa Godset
herefterdags.
Baronen.
Raisonnerer han? Gjør, hvad jeg siger, eller
det gaaer ud over ham I (tu AmbroBius.) Han er en
skikkelig Karl, men en anden Gang skal han
ikke tage sig selv tilrette. Han kan komme til
mig, naar han har Noget paa Hjerte. Nu kan
han gaae op til Huusholdersken og lade hende
give ham en Flaske Viin ovenpaa den Alteration.
Ambrosius.
Jeg takker skyldigst, naadige Herre! Jeg
skal tømme den paa Herrens Velgaaende.
Abigael
(til Ambrosius).
Aa, bi et Øieblik. Min Fader har tilladt,
at I maa informere mig nogen Tid i Sang og
Spil, om I ellers har Lyst dertil.
'
47
Ambrosius.
Jeg? Ja med Glæde, naadige Frøken.! Paa
Lyst skal det visselig ikke mangle, om jeg blot
har Evnen.
Abigael.
Saa er det bedst at begynde strax. I skal
faae Bud med Bodil imorgen tidlig, naar jeg har
Leilighed. Farvel saalængel (gaaer ud tn Høire.)
Baronen.
See saa, Eders Naade, nu tænker jeg da,
vi har Madro. I maa forlade, at jeg lod Jer
vente.
Geheimeraadinden.
Bevares, Hr. Baron! Forretninger gaae for
Alt. Og det har været mig og min Søn en
sand Tilfredsstillelse ogsaa ved denne Leilighed
at see en Prøve paa Eders fortræffelige Hjerte.
Ikke sandt, Claus?
Claus.
Ganske vist, en sand Tilfredsstillelse!
Baronen.
Og nu skal du faae en Prøve paa mit for-
træffelige Kjøkken, Claus; det haaber jeg ogsaa
skal blive dig en sand Tilfredsstillelse, ha, ha, hal
(Baronen, (xeheimeraadinden og Junker Claus ud til Høire.
Ambrosius hilser og følger lidt bag efter.)
Niels
(efter eu lille Pause, i hvilken han og Jørgeu betragte hinanden).
Hvad siger du til den Konfekt, Jørgen?
(.
Jørgen.
Jeg siger, den er grov, Niels!
Niels.
Den fordømte Hanekylling I Han er knap
kommen en Pind i Veiret, saa begynder han alt
at gale.
Jørgen.
Det bliver ikke ved. det, Niels. Han flyver
en Pind eller to op endnu, hvis han faaer Lov.
Og med hver Pind galer han høiere, det kan
du lide paa. Saae du, hvor Frøkenen smidskede
til ham? Hun har givet ham Løfte paa Degne-
kaldet, det som jeg skulde ha'e.
Niels.
Ja saa, har hun det?
Jørgen.
Men kanskee han betænker sig og heller vil
være Ridefoged.
Niels.
Han skal i Helvede 1 Før skal jeg knække
hans Halsbeen.
Jørgen.
Det skal du ikke gjøre, Niels ; det er bedre,
at han selv besørger det.
Niels.
Han selv? Hvad mener du med den Snak?
"**»••• •
49
Jørgen.
Jeg mener, om der kanskee fandtes en eller
anden Steen, som han kunde bryde sin Hals paa.
Niels.
Hvad skulde det være for en Steen?
Jørgen.
Ja, hvem kan vide? Der ligger jo saa mange
Steen ved Veikanten; en af dem kunde jo komme
ham paa tværs.
Niels.
Ja, saadan en rigtig Kampesteen 1 Men
hvordan skulde det gaae til, Jørgen?
Jørgen.
Aa, man kunde jo skubbe lidt til den, Niels.
(Tæppet falder.)
4'
ANDEN AKT.
BibliotheksBtne. I Baggrunden en Døt med Beoler paa hver Side.
Døre til Venstre og Høire. Et Skrivebord, Stole.
FØRSTE SCENE.
Ambrosius
(kommer fra Baggrunden med en Bog i Haaudeu).
Det er et synderligt Haandskrift, jeg har
fundet her i Baronens Bibliothek imellem de
Bøger, jeg skal gjøre Register over. Det er fuldt
af alskjøns Viser, baade lystige og alvorlige
imellem hverandre. Jeg gad vide, hvem der har
sanket alle dem sammen. Det har ventelig været
et Fruentimmer, for Bogstaveringen er noget
ueens, og Linierne gaaer ud og ind ligesom
Vimmelskaftet i Kjøbenhavn. Lad see engang,
kanskee Navnet staaer foran, (læsero »Denne
Bov er min, kjøv dig en, saa er det din. Ane
Sofie med egen Handt.«^ Det er ikke meget
oplysende. (blader i Bogen og sætter sig derpaa ved Bordet.)
See, her træffer jeg gamle Kjendinge. Her er
kk..
SI
Visen om Svend Vonved, som salig Moster
sang for mig, da jeg var lille, og om Ridder
Aage, som stod op af Graven. Og her er den
om EUehøien.
(læser :)
»Jeg lagde mit Hoved til Elvehøi,
Mine Øien de finge en Dvale;
Der kom gangendes to Jomfruer frem,
Som gjerne vilde med mig tale.«
(taler :)
To Jomfruer . . . her kom ogsaa to Jomfruer
frem . . . nei, den ene var en Frøken . . .
(læser:)
»Den ene begyndte en Vise at kvæde
Saa faurt over alle Kvinder,
Striden Strøm den stiltes derved,
Som førre var vant at rinde.«
(taler :)
Det er løierligt nok, men der er Noget ved den
naadige Frøken, som faaer mig til at tænke paa
en Ellepige. Om hun seer nok saa venlig paa
mig, er der ligegodt det i hendes Øine, som jeg
ikke kan tyde. Det er ligesom at see ind i en
Skov i Skumringen. Men en deilig Sangstenune
har hun.
(læser:)
»Striden Strøm den stiltes derved.
Som førre var vant at rinde;
Alle smaa Fiske, i Floden svam.
De legte med deres Finne.«
.■I
I
i
i
53
at gjøre. (skriver.) Numer 223. En haandskreven
Visebog tn Quarto, fordum tilhørende . . . Jomfru
eller Frøken? Aa, lad hende være Frøken . . .
Ane Sofie ... og saa en Stjerne i Stedet for
Efternavn. See saa, nu stiller vi den paa Hylden
og tager fat paa den næste. (Han gaaer op i Baggrunden,
Bøtter Bogen paa Flade og tager en anden ud, som han aabner.
Medens lian er beskjæftiget hermed, gaaer Døren op, saaledes at
den skjuler ham for de Indtrædende.)
ANDEN SCENE.
Azxi'bi'osius. Jørgen.. Peder RasmusseTi.
Jørgen o »øren).
Kom kun, Peer! her er Ingen. Her kan I
nemmest slippe ind til Baronen. Bær Jer nu
klogt ad og husk, hvad jeg har sagt. Først
beder I Herren, om I maa tage Jer en Hjælpe-
degn paa den Condition, at I selv lønner ham.
Peder.
Ja men det gjør jeg ikke,
Jørgen.
Nei, nei, det skal I jo ikke heller, Peer I
Herregud, har I ikke begrebet det endnu? I
faaer tyve Daler paa Haanden og beholder hele
Indtægten af Embedet . . i det første Aar.
Peder.
Hele Indtægten? . . Ja men hvad skal jeg
med den Hjælpedegn?
54
Jørgen.
Hør Peer, hvordan er det med Jer? I er
vist ikke rigtig vel?
Peder.
Det er jeg heller ikke, for jeg ærgrer mig
sort over den Skriverdreng 1
Jørgen.
Det skal I aldrig gjøre, Peer, det er Synd
for Jert kjønne Ansigt.
Peder.
Men det første jeg trælBfer ham . . .1
Jørgen.
Ja vel, men gjør nu bare som jeg har raadet
Jer. Naar Baronen spørger, hvem den Hjælpe-
degn skal være, saa nævner I ikke mig, forståaer
I, men siger blot, at Magister Søren har lovet
at rekommendere Jer en duelig Person.
Peder.
Hvad er det da for en Person?
Jørgen.
Herregud, lille Peer, det er jo mig.
Peder.
Er det ogsaa dig? Har Magisteren da
lovet . .?
Jørgen.
Det skal jeg nok bringe i Rigtighed.. Magister
Søren skylder mig Tak for adskillige Indbydelser,
IL..
^
55
baade til Middag og Aften, og har ogsaa lovet
at gjengjælde mig.
Peder.
Ja men hvad skal jeg med den Hjælpedegn?
Jørgen.
Jeg vil sige Jer en Ting, Peer Ras, og det
er, at tager I ham ikke, saa faaer I ham, og
saa bliver det Sidste værre end det Første, for
saa bliver det den nye Skriverdreng.
Peder.
Den nye Skriverdreng! Nei saa Pinedød,
om han skal! Lad mig saa komme ind til
Baronen.
Jørgen.
Bi lidt, skal jeg melde Jer.
(idet han vender sig, træder AmbrosiuB frem.)
Ambrosius.
Den naadige Herre er ikke tilstede.
Jørgen.
Hvad! Staaer I her og lurer?
Ambrosius.
Jeg staaer her i Baronens Ærind. Har I sagt
Noget, jeg ikke skulde høre, saa er Skylden
Jer egen. Lønlig Ting skal man lønlig bære,
veed I nok. Men hvad I nu har sagt eller ikke
sagt, saa kommer der Ingen ind til Herren^ thi
han vil hvile sig en Stund efter Ridetouren.
56
Jørgen.
Ih see, er I ogsaa bleven Dørvogter nu,
tilligenied Eders andre Bestillingen?
Peder.
Vil I lukke mig ude fra mit Herskab, I
Fuchssvandser? Lad mig komme ind, siger jeg,
eller jeg skal vise Jer, hvem jeg er!
Ambrosius.
I kan spare Jer Uleiligheden, for jeg kjender
Jer godt fra Kjøbenhavn.
Peder.
Fra Kjøbenhavn! Hvad skal det sige? Jeg
har jo aldrig havt Foden i Kjøbenhavn.
Ambrosius.
Ei Snak, dét veed jeg bedre. I er jo en
gammel Academicus.
Peder.
Er jeg?
Ambrosius.
Ja vist I I deponerede jo fra Slagelse Skole
sammen med Poul Iversen, ogsaa kaldet Poul
Finkeljokum.
Peder.
Jeg troer, den Karl er ikke rigtig i Hovedet,
eller ogsaa tager han mig for en Anden.
Ambrosius.
Skam, om jeg gjør! Er I kanskee ikke
Peer Degn?
• »♦/
57
Peder.
Jo, Peder er mit Navn, og Degn er jeg
ogsaa, og det skal jeg vedblive at være, til
Trods for alle Lurendreiere og Øientjenere.
Ambrosius.
'^SL ja, der seer I selv, at jeg kjender Jer.
Er det ikke ogsaa Jer, som tør synge i Kap
med hvilken Degn det skal være?
Peder.
Jo gu tør jeg det, og med Skriverdrenge •
oven i Kjøbet.
Ambrosius.
Er det ikke Jer, som kan støbe Voxlys?
Peder.
Det maa jeg vel kunne, eftersom jeg er Degn.
Ambrosius.
Er det ikke ogsaa Jer, som mener, at Jorden
er flak som en Pandekage?
Peder.
Ja ret nu skal jeg gi*e ham Pandekage, kan
han troel
Jørgen.
Tys, tys! ikke saa høirøstet, Peer!
Ambrosius,
Er det ikke Jer, som er en Hane^
58
Peder.
Eo Hane' fv /*"**«•■
•^^^ - Saaer det/S.?J^^', ""^ ^f. goe
^? m,^. J.Tgen: ^ ^ ™8^' for vidt
<. ofeo;
Jørgen
-«-r=r Kasmussen!
^. ^.»^^ jeg taaJe !?H^
"^•^- f- en Hane. ' ^^ ^" ^-jpjalt fcalder
^ ™«g. sigeK leg;
"^ne. Ambrosius? ^ ^^ holdt
Jeg har ™*>»"osi»s
"^^enwjdei.f.ttT-^'^^'-
^^» W^-^-^b. Pe^^lf Setter han si.
eer Rasmussen? '^ °P "nod
59
Peder.
Nei jeg gjør ikke, naadige Herre I Jeg ærer
og agter mit Herskab, baade Baronen og den
naadige Frøken,- og salig Fruen i hendes Grav,
og den lille Junker, som blev kaldet saa tidlig
herfra og . . .
Baronen.
Ja, ja, det er godt. Hvad saa meer?
Peder.
Jeg ærer og agter dem Alle tilhobe; men
det tænkte den høivelbaarne salig Herre, som
nu vandrer under Himmeriges Cedere og Palme-
træer ... det tænkte han visselig ikke paa for
tre og tredive Aar siden, at hans Livtjener, som
han elskede saa høit og gjorde til Degn og
Kirkesanger her paa Stedet før sin salige Ende
... at han skulde blive skammelig forhaanet
og udskjældt for en Hane.
Baronen.
For en Hane! Hvad er det for Galimatias?
Hvem har kaldt ham for en Hane?
Peder.
Det har Skriverkarlen gjort; lad ham fra-
lægge sig det, om han kan! Jeg har Vidne paa
hans Mund.
Ambrosius.
Jeg bekjender mig skyldig, naadige Herre,
at jeg har tilladt mig den Skjemt; men Degnen
6o
trængte saa haardt paa, at jeg maatte værge
mig, som jeg bedst kunde. Og saa randt der
mig en Komedie i Hu, som jeg kjendte fra
Kjøbenhavn, hvori der forekom »en Degn, som
hed Peer, og som skjemtviis blev sammenlignet
med en Hane . . . det er hele Anledningen.
Baronen (tu Degnen).
Og for sligt Lappedes Skyld vækker han
mig op af Søvne I Har han ikke Andet at
besvære sig over Skriveren for, saa . . *.
Peder.
Men det har jeg, høivelbaame Hr. Baron,
det har jeg, for han har gjort mig til Spot og
Spee for hele Menigheden i Søndags, som vai:.
den femtende Søndag efter Trinitatis . . .
Jørgen (sagte).
Ti stille, Peer, I gjør jo kuns Ondt værre.
Peder.
I min egen Sognekirke, hvor der var baade
Høimesse og Altergang . . .
Baronen.
Men i Pokkers Skind og Been, hvad har
han da gjort?
Peder.
Han har taget Tonen fra mig, naadige Herre 1
Lige paa een Gang, som jeg sang det første
Psalmevers, saa tog han den. (tii Ambrowus:) Svar
nu til det, om I kanl
f
II
6i
Ambrosius.
Ja det er let nok, thi hvor Intet er, kan
man Intet tage. I har jo ikke Tone skabt i
Livet, hvor kan Nogen saa tage Tonen fra Jer?
Baronen.
Ha, ha, hal Det har han min Sandten Ret
i, Ambrosius!
Peder.
Ja men ...
Baronen.
Ei, gak til Bloksbjerg I Jeg vil ikke høre
paa hans Snak. Kunde han endda gale som en
Hane, gjorde han dog nogen Gavn. For Kirke-
sangen skal han herefter blive fritagen. Ambrosius
synger med Børnene for det første; hvad der
videre skal skee, vil jeg betænke mig paa. Gaa
nu og hold* sig en anden Gang min Befaling
efterrettelig! MarSCh! (Degnen ud i Baggrunden. Ba-
ronen til Jørgen, som vil følge:) StOp Kdt, Jørgen, Og
gjør Rede for sig I Hvad havde han at skaffe
her i Bibliotheket? Havde han kanskee paataget,
sig at være Degnens. Fortaler?
Jørgen.
Bevares, naadige Herre! Jeg tyssede paa
ham alt det, jeg kunde.
Baronen.
Naa hvad vilde han da? Herinde har Ingen
at bestille uden Skriveren, som gjør Register
over Bøgerne.
62
Jørgen,
Jeg vilde . jeg skulde . . hente en Bog til
Fru Geheimeraaxlinden.
Baronen.
En Bog . . hvad er det for en Bog?
Jørgen.
Det er . . en Historiebog.
Baronen.
Men hvilken, i Pokkers Skind og Been?
Han kan vel nævne Titelen 1
Jørgen.
Titelen? Jo . . den lyder saaledes: En smuk
Historie om Rosanie, født af kongeHg Byrd,
opfostret af en Bonde, tjent ved Fandens Hjælp
for Spindepige og omsider en regerende Dronning.
Trykt i dette Aar.
Baronen
(til Ambrosius).
Findes den Bog her?
Ambrosius.
Det gjør den vel, naadige Herre; men det
er kuns en maadelig Underholdning for en Dame
som Fru Geheimeraadinden, Skal jeg ikke hellere
skikke hende et andet Skrift, enten Peder Paars
eller Magister Falsters sidste Satire : »Verden som
etDolhuus«? Den er nylig udkommen i Trykken?
(Bodil ind fra Venatre.)
5.
f
>
63
Baronen.
Vist ikke; giv hende det, hun har begjæret,
og lad mig saa have Ro ! (tii Bodii.) Hvad vil
hun? Skal hun ogsaa hente Bøger?
FJERDE SCENE.
De Forrige (uden Peder Rasmussen). Bodil.
Bodil.
Jeg skulde sige fra Frøkenen, at siden Veiret
er saa skjønt, vilde hun gaae en liden Tour
i det Frie, om Skriveren havde Leilighed at
følge med.
Baronen.
Skriveren . . . med Frøken Abigael?
Ambrosius.
Den naadige Frøken ønskede nylig at faae
Navnene at vide paa de fornemste Urter, som
voxe heromkring. Og da jeg fra Barndommen
af har havt Kjærlighed til Blomster og siden
lagt mig noget efter den Videnskab, som kaldes
Botaniken, saa har jeg været Frøkenen behjælpelig
med at samle nogle Planter sammen til et lidet
Herbarium.
Baronen.
Seer man det, er han ogsaa Botanicus?
64
Ambrosius.
Efter fattig Leilighed. m Jørgen.) Her er den.
Bog, I forlangte.
(Jørgen tager den og gaaer strax efter ud i Baggrunden.)
Baronen.
Naa ja, gaa han kun, Bøgerne løbe jo ikke
fra ham.
(Baronen ud til Høire.)
Ambrosius.
See saå, Bodil! Pokker i Vold med de
støvede Bøger I Nu skal vi ud i det Frie og høre
Fuglene synge.
Bodil.
Det faaer I vel knap at høre saa seent paa
Sommeren.
Ambrosius.
.Saa har jeg en Fugl herinde i Brystet, Bodil I
Den synger baade Vaar og Høst, og aldrig har
den sunget saa skjønt som siden jeg kom hid.
Hvorfor? Ja det veed jeg ikke, jeg veed kun,
at den gjør det. Hvor er Frøkenen!
Bodil.
I Havestuen.
Ambrosius.
Vel, saa siig, at jeg kommer strax I
(Bodil ud til Venstre, Ambrosius i Baggrunden.)
65
Skuepladsen forandres til:
Kt Kabinet raed Døre i Baggrunden og paa Siderne. Borde, Strle,
Portræter p&a. Yseggeno. * .
FEMT-E SCENE. .
»
• • •
•
Oelieixueraadiixden og Jørgen (kokime ind fra Venstre.
^Geheimeraadinden lægger Hat og Saloppe, spin hun har i
Haanden, .fra sig paa en Stol).
Jørgen..
Mer er Bogen. Jeg beder, underdanigst om
Undskyldning, fordi jeg var saa dristig at fore-
give, at Eders Naade ønskede den. Men jeg
• havde intet andet Værge. Thi nu tør En jo ikke
sætte Foden i Bogstuen engang, siden den n)^e
Skrhrer har taget Ophold derinde.
Geheiroeraadinden.
Det skal være ham tilgivet for denne Gang.
Giv niig .kuns- Bogen, saa skal jeg selv levere
den tilbage.
4
Jørgen
(girer hende Bogen).
Jeg takker underdanigst
Geheimeraadinden.
Intet af takke for. — -^ ,/r(?/(?.y, mig syntes,
han sagde, at Frøken Abigael var gaaet i Haven
eller Marken med . . Skriverkarlen?
66
Jørgen.
Ja, den naadige Frøken skikkede Bud efter .
ham for lidt siden. Jeg sa^ dem gaae ned ad
den vestre AUee, som fører til Enghaven.
Geheimeraadinden.
Pleier de . oftere saaledes at prom.enere
sammen?
Jørgen.
Engang imellem. • Han gi' er den naadige
Frøken Information ...
Geheimeraadinden.
I Sang og Musik?
« * •
Jørgen.
Ja — nei han lærer hende ogsaa noget
Andet. Jeg kan ikke komme Navnet i Hu, men
det er nok et Slags Blomstersprog, troer jeg.
Geheimeraadinden.
Hm! Hvor ofte. synger Frøkenen med haml
Jørgen. \ .
Ikke meer énd een Gang om Dagen.
Geheimeraadinden.
Hm! Hvad er det egentlig for en Person^
denne Skriverkarl? Hvor stammer han fra?
Jørgen.
Fra Gummerup, Eders Naade.
67
Geheimeraadinden.
Gummerup?
Jørgen.
Det er en Landsby henne ad Assens til.
Der er han født, hans Fader er Skræver.
Geheimeraadinden.
Skræder! Men hah maa jo dog have^faaet
nogen Education . . nogen Opdragelse, mener jeg?
Jørgen. .
Han blev en Tid holdt til Bogen og naaede
nok ogsaa at blive Student; men videre kom
han da ikke. Fprresten er han en poleret Karl,
som i den Tid, han har været her, har vidst at
insinuere sig hos den nåadige Herre, saa han
nu ikke aleneste er Skriverkarl, meii Sekretær
og' Bibliothekarius , ja jjsg . kan gjerne sige
Kampiertjener med. BUver han saaledes ved at
stige i den naadige Herres Gunst, saa kan man
jo aldrig vide, hvor langt han kan komme.
* Geheijneraadi-nden.
Og han njusicerer og promenerer hver Dag
med- Frøkenen? Det maa jo være en meget
habil Person, (fornem.) Som sagt, det gkal være
ham tilgivet, at han har benyttet mit Navn'ved
denne Leilighed. Veed han, om min Søn er
tilstede?
Jørgen.
Det troer jeg nok, Eders Naade? Kammer-
junkeren var i Følge mdd Herren, og de kom
ridende hjem sammen.
5*
68
Geheimeraadinden.
Saa lad ham vide, at jeg ønsker at tale
med ham. .
»
Jørgen. .
Stra^^ . Har Eders Naade ikke Andet at
befale ? •
Geheimeraadinden.
«
Ikke for Øieblikket.
Jørgen (»faidcB).
Den Spadseren med Skriverkarlen lider hun
ikke rigtig — jeg tænkte det nok.
(Jørgen ud til Venstre.)
Geheimeraadinden
(ftleae). . -^ •
Han er. en malicieux- Perspn, den Tjener, og
det er let at mærke, at Skriveren er ham »en
Torn iøiet. Men der er alligevel Noget herudi,
som ikke huer mig. Ikke, at jeg har nogen *
Mistro til Abigael, paa ingen Maade;men selv
en passager Intereisse har sine Inkonvenientser«
for Øieblikket: Den distraherer; c^ vi har sandelig
ingen Tid at • spilde. ^- Ah, er du der, Claus !
det var godt. .,
SJETTE SCENE.
OelieixneraadixicLexi. Juxxker Cl^-us (ind fra Venstre).
Claus.
• A votre service, cKére mamant Jeg ønsker
Jer en god Morgen (kysser hende i>a» Haaadeu); jeg
har jo endnu ikke hilst paa Mama idag. Har
I sovet godtl
•
Geheimeraadinden.
Aa jo, det gaaer an. Men jeg vaagnede
meget tidlig, og mens jeg laa vaagen, faldt jeg
i adskillige Tanker, dig og dit Giftermaal an-
gaaende. Vi har nu været her i over fjorten
Dage, og endnu er der ikke taget Beslutning
om nogen Ting — undtagen om Medgiften
naturligviis, som Baronen og jeg forlængst har
aftalt imellem os. Men om Tiden er Intet be-
stemt, og vidste jeg ikke, at Abigael igaar havde
faaet adskillige Klædninger og Smykkesager fra
Kjøbenhavn, saa vilde jeg virkelig troe, at hun
aldeles ikke' tænkte r hverken paa Jaord eller
Bryllup. Men derom maa du, som hendes Til-
kommende, da endelig vide bedre. Besked.
Claus.
Jeg, Mama? Jeg veed ikke det Ringeste*
Geheimeraadin'den
(skarpt).
* Veed du heller ikke, at Abigael hver Dag
promenerer i Haven og Skoven med denne
Monsieur Ambrosius, som informerer hende i •
. Musik? For ellers kan jeg underrette dig derom.
Claus.
Jo vist, de sanker Blomster — til Potpourri^
eller saadant noget. Abigael er ganske passibn-
70
neret derfor. Hun kan synge, som der staaer i
den lille Chanson, du veed: ^Cueillir des fleurs,
Cest mon honheur! Tra la la^ la la,U
Geheimeraadinden.
Det skal fornøie mig, om det ikkun er
Blomsterne, hun er passiotmeret for.
Claus.
Hvorledes mener Mamal
Geheimeraadinden.
Jeg mener, det er ikke ganske convenabelt,
at du lader din tilkommende Brud streife saa-
ledes omkring i fri Luft med en gemeen Skriver-
karl. Du burde dog i det mindste gjøre Følge.
Claus.
Jeg? Dteu nCen préserve! Jeg ledsagede
dem et Stykke Vei igaar, men det var iklce til
at udholde. De gik hele Tiden langs med en
Grøftevold og talte ikke om Andet end Stilke og
Blade og jeg .veed ikke hvad.
Geheimeraadinden.
Muligen har de talt om andre Ting, da de
blev ene.
Claus.
Om andre Ting? Mama siger det med
saadan en besynderlig Expression. I troer dog
vel aldrig, at en Dame som Frøken Abigael . . •
ah fi done!'
71
Geheimeraadinden.
Min hjerte Søn! jeg troer, at du behandler
denne Sag — ligesom, en passant bemærket,
adskillige andre Sager — altfor legert. Du
glemmer, at din hele Velfærd dependerer af dette
Ægteskab. Din salig Fader efterlod ikke Andet
end Gjæld, og skal din Stilling ved Hove soute-
neres, kan det kun skee ved Hjælp af et rigt-
Parti. For et saadant har jeg itide sørget, men
eftersom Intet er sikkert uden Døden, og Bryl-
luppet ei engang er berammet endnu, synes
mig, du burde være paa din Post og ikke negli-
gere nogen Omstændighed j som kunde have Ind-
flydelse paa din. Fremtids Lykke.
Claus.
Jeg er som himmelfalden. Men det kan dog
umulig være Mamas Alvor?
Geheimeraadinden. *
Hvilket?
Claus.
At Frøken Abigael skulde nedlade sig . . .
ha, ha, det er altfor morsomt 1 . . nedlade sig
til en amourette med en alniiindelig Skriverdreng
af ganske simpel Extraction, — hun, som har
en, jeg tør vel sige distingueret Kavaleer til sin
Opvartning! Nei, det faaer Mama -mig sandelig
ikke til "at troe.
Geheimeraadinden.
Man har dog hørt saa galt før. Husk paa
m
Birgitte Krag, som løb bort med en Musikanter,
og Marie Grubbe, som giftede sig tredje Gang'
med en gemeen Matros eller lignende Karl.
Elskov er som Morgenclugg, siger et gammelt
Ord; den falder såa snart paa en Torn som paa
en Rose.
Claus.
Ikke hos en Dame med Frøken Abigaels
Education — Mama maa virkelig excijsere, at
jeg nu tager hendes Parti. Hun kan have 'sine
smaa Feil, som detb er tidsnok at corrigere, naar
vi bliver gift;; men at hun eller noget Fruen-
timmer med hendes Kvaliteter skulde foretrække
. . ; nei, det er paa Ære umuligt, aldeles umuligst.
Geheimeraadinden.
Umuligtx siger du? . . . Holder du mig for
et Fruentimmer med »Education og Kvaliteter« ?
'Claus.
Hvor* kan I spørge, Mama? I, som har don
fineste Tone og def mest adelige Comportement
af alle Hovedstadens Damer!
Geheimeraadinden.
Nu vel . . . jeg vil betroe dig Noget. Jeg
har ogsaa håvt én Passion, da jeg. var ung..
Claus.
Mama er jo ung endnu.
•f
73
Geheimeraadinden.
Da jeg var yngre. Veed du, hvem der
var Gjenstanden • for . mit første ungdommelige
Sværmeri?
Claus.
Var det ikke Papa?
« •
Geheimeraadinden.
Det var . . . min Faders Skytte.
Claus.
w
Skytten 1 Grand- Papa' s Skyttel Ham med
det krøllede Haar og de sorte Øine?
• • Geheimeraadinden.
«
Ham selv. Lykkeligviis fik hverken han eller
noget Menneske. Nys derom ; jeg bar denne ube-
gribelige Passion en kort Tid i Stilhed og blev
derpaa trolovet og gift med din Fader.
Claus.
Est-if fossible! Jeg taber Næse og Mund
af Forbauselse.
Geheimeraadinden,
Tab hvad- du vil, men tab kuns ikke dit
Giftermaal af Sigte. Af det, jeg her med megen
Overvindelse har betroet dig, kan du i det mindste
lære saa meget, at der undertiden kan paakomme
et ellers vel opdraget . Fruentimmer af god fa-
milie en saadan pludselig -^ hvad skal jeg kalde
74
det? — Hjerteaffection, som i nogen Tid aldeles
kan forvirre hendes begreber. Jeg vil ikke paa-
staae, at der i dette Tilfælde er overhængende
Fare ; men jeg holder det dog for rettest, ikke
ganske at negligere den Sag. Under alle Om-
stændigheder bør denne fortrolige Omgang ikke
fortsættes; jeg skal ved Leilighed tale med
Abigael derom, og hvad Skriveren angaaer . . .
Claus.
«
. Ham skal jeg expedere, det kan Mama for-
Jade sig paa. Det første, jeg træffer ham i
Abigaels présencey skal jeg bégegne ham saa-
ledes • . . * .
Geheimeraad inden..
Blot ingen Overilelse, Claus ! det kunde gjøre
Ondt værre. Du maa behandle ham .....
%
Claus.
Overlegent — du haut en bas -^ ^ama har
fuldkommen Ret. Det er just det, jfeg har min
Foroe i. Jeg skal vise Frøken Abigael Forskjellen
paa en Kavaleer ^e?;«/«^ ilfaut og en Skriverkarl . . .
Geheimera^iv. tiden.
«
Som oven i Kjøbet er Søn af en Bondeskræder.
C4aus.
• Af enSkræder! Det er mageløst 1 ^nfailleur
de campagne, ha, ha, ha! • •
75
SYVENDE SCENE. •
De Forrige. Haronen. (ind fra H^^ire).
« •
Baronen.
Der er nu forspændt, om Eders Naade har
Lyst at følge med og besec min Planteskole?
Geheimera*adinden. ,
Med største Fornøielse. Det vil være mig
jaf særdeles Interesse.'
Baronen.
Ja, du har vel faaet nok af Morgentoliren,
Claus?
Geheimeraad inden.
Min Søn havde just i Sinde at gaae sin Til-
kommende imøde, sort er ude at promenere
med ...
Baronen.
Skriveren — jeg veed det; hun bar min
Tilladelse, Ambrosius er en honnet og vellært
Person.
Geheimeraad inden.
• .Ganske vist; men mon disse Informationer
dog ikke distrahere Abigael vel meget, saa hun
glemmer at faéste Tanken paa det, som er mere
magtpaaliggende ?
Baronen.
Hvorledes mener Eders Naade?
1^
Geheimeraadinden.
Jeg mener, hun opsætter bestandig at tage
Bestemmelse om Dag^n, baade for Jaordet og
Brylluppet.
Baronen.
Hun? Det er vel mig, som 3kal bestemme
Dagen, tænker jeg. Min Datter har ingen anden
Villie end 'min, derfor har jeg heller ikke pres-
seret hende videre desangaaende. Hun talte for-
leden om, at hun ventede nogle Klædninger,-
eller hvad det var, fra Kjøbenhavn.
Geheimeraadinden.
Dem har hun faaet igaar, Hr. Baron I Jeg
fik just Brev fra Hendes Naade Oberhofmester-
inden med samme Post. Hun skriver, at Hendes
Majestæt allernaadigst har behaget at spørge
hende, om min Søns Trolovelse var declareret,
og riaar Brylluppet skulde staae, thi hun havde
i Sinde at benaade det unge Par med en Brude-
gave. Om et Par Uger er min Søns Permission
desuden udløben.
•
Baronen.
Om et Par Uger I Ja, Guds Død og Pine,
saa .er det jo den høie Tid. Har du ikke t^lt
med Abigael derom, Claus?
Claus.
Et Par Gange har jeg' berørt det — med
al mulig Delicatesse naturligviis ; men huii slog
det hen, som om hun ikke forstod mig.
n
Baronen.
Aa, Pokker i Vold med den Delicatesse !
Du skulde have talt reent ud af Posen, saa
havde du vel sagtens faaet Svar. Men nu skal
jeg gjøre en Ende paa Tingen. Om et Par
Dage er det min Fødselsdag, jeg pleier saa at
tractere Gaardens Folk og hvem Andre, der
indfinder sig i *den Anledning. Magister Søren
er da tilstede, 'Qg ved den Leilighed kan Tror
loveisen blive declareret og Bryllupsdagen fastsat.
Derved bliver det.
«
Geh'eimeraadinden.
Jeg takker Baronen af ganske Hjerte paa
min Søns og egne Vegne, (tu cuubo Det er
bedst, du strax opsøger Abigael og meddeler
hende den glædelige Tidende. Nåar du skynder
dig op ad den vestre AUee, saa træffer du hende
sikkert endnu i Enghaven.
Glaus.
Strax, Mama! Jeg henter kun min Hat,
saa flyver jeg paa Kjærlighedens Vinger. Au
reVOtT L («<* tll venstre.)
Geheimeraadinden
. (seer efter ham).
Den kjære Claus! Saae Baronen, hvpr han
straalede af Glæde ? Ja, Ungdommen «r lykkelig,
den har Haabets og Fremtidens charmante Per-
spectiv foran sig; hvad har vi Andre? •
78
Baronen.
Vi? Vi har min Salighed Nutiden, Eders
Naadel og den skulde jeg mene, var vel saa
god som Fremtiden.* Man veed, hvad man har,
men man veed Pinedød ikke, hvad man faaer —
det er min Troesbekjendelse. Denne Vei, Eders
Naade! Vognen holder ved den lille Trappe i
Sidefløien.
(Begge ud til Uøire.)
OTTENDE SCENE..
Abieael og Axnbrosiujs (komme ' efter et lille Ophold
. ind fra Baggrunden. Abig^el har nogle Roser i Haanden,
Ambrosius en Bunke Planter og Blomster) < . ■•
. Abigael.
Saa, lad I mig kun faae Urterne; jeg skal
nok selv tørre dem, nu veed jeg Besked. . .
Ambrosius.
• • • .
Lyster Frøkenen kanskee at synge,. saa sk^l
jeg springe over efter Luthen?
Abigael.-
Aa nei, ikke for Øieblikket, jeg es altfor
varm af at gaae; kanhænde efter Middag. Men
I kan blive her en Stund og holde mig med
Selskab, om I »ellers har Leilighed.
Ambrosius.
Hjertelig gjerne, naar Frøkenen vil tage
tiltakke.
79
Abigael.
Jeg lider godt at høre Jer tale. I fortæller
mig altid et og andet Nyt, som jeg ikke vidste
af tilforn. •
Ambrosius.
Gud bedre det! Jeg har saavist kun fattigt
Nyt at opvarte med, men naar Frøkenen er
nøiet ...
Abigael;
Jeg vil baldyre en af disse Roser* imens —
det er vel sagtens de sidste i Aar. Saa, nu er
Garnet i Urede; det er ventelig Junker Claus,
som har havt at bestille dermed; thi han skal
have sine Fingre i Alt. Det er bedst, jeg vinder
det op til Nøgle; I faaer holde det for mig, om
I vil.
Ambrosius..
Naar det kun bliver Jer tilpas; thi jeg er
ikke synderlig øyet i den Gjerning.
Abigael.
Betyder Intet, den lærer I snart. (Hun giver
ham Ganj«t og viser liam tilrette.) Nei , SaaledeS skal I
holde,' og stil Jer saa der! Seer I, det' gaaer.
'Vinder et Øieblik og li ører derpaa lidt op.) Det Var ellerS
sært, hvad I forhen berettede om Urters og
Blomsters Natur. Man skulde fast troe, I var
af defi Mening, at alle de forskjellige Væxter
hver især havde .ordentlig J-iv og Fornemmelse.
Hvor falder I paa Sligt?
8o ^ '.
Ambrosius.
. Aa, det er kun saadanne Tanker, jeg gjør
mig, naar jeg spadserer omkring i Mark og Skov.
Men. hvad det angaaer,. at Urter og' Blomster
lever, saa har man da Syn for Sagn, naadige
Frøken 1
Abigael
Hvorledes det? • .>
Ambrosius.
De fødes jo og voxer, opdrættes af Vorherre
i det* Frie eller af Gartneren i Urtebedet, for-
merer sig og døer — hvad gjør vi Mennesker
egentlig stort Andet? »Vel født er vel en Trøst,
men bedre vel opdragen, vél.gift ér Livets
. Lyst, vel død er hele Sagen.« Det kan man
jo for den Sags Skyld ogsaa sige om Blomsterne.
•Abigael.
Men ti»oer I da ogsaa, de har Fornemmelse
af, at de lever?
Ambrosius. .
Ja visselig har de det. De aabner og ftkker
sig jo hver eneste Morgen Og Aften, ligesom vi
lukker vore Øine, naar vi sover ind, og aabner
dem, naar vi vaagner. Og jeg har læst, at der
gives Væxter M frenimede Lande, der trækker
sig sammen ligesom af Smerte, naar Nogen rører
dem med ublid Haand.
Abigael (simlemle).
Saa 'I mener virkelig, de har Fornemmelse
af Sligt? Men vi Mennesker kan fryde os over
Livet, vi kan elske det o*g . . . (hører op at vinde)
troer I kanskee ogsaa, at Blomsterne føler Kjær-
lighed?
Ambrosius.
Det gjør de sikkerlig. Jeg tænker for Exempel,
at de har stor Kjærlighed til Solen.
Abigael.
Hvorfor tænker I det?
Ambrosius.
Fordi de aabner deres Kalk for dens Straaler,
ligesom et Menneske aabner sit Hjerte, naar han
rigtig har Nogen kjær.
Abigaél
(Vinder igjen).
Der er vel dem, der holder det lukket.
m
Ambrosius.
Saa troer jeg knap, de elsker rettelig, naa-
dige Frøken! Men desforuden søger Blomsterne
jo og at komme Solen nærmere; de rækker sig
jo ligesom op' efter den med deres Blade.
Abigael.
I mener altsaa, det er Kjendetegn paa El-
skov, at man nærmer sig Den, man har kjær?
Saa er det Modsatte vel Tegn paa Kulde?
82
Ambrosius.
Man pleier van at regne det derfor ; men
altid slaaer det sagtens ikke til.
Abigael.
I maa komme lidt nærmere hid til mig,
ellers kan jeg ikke yfnde ... endnu nærmere!
Man skulde fast troe, I led mig ikke, siden I
holder Jer saå fjernt.
Ambrosius.
Jeg? — Det har vel ikke stort at sige,,
enten en fattig Skriverkarl lider Jer eller ei.
Abigael.
Det kan I aldrig vide. Jeg er da ikke bedre
end Solen, I talte om, og den skinner jo paa
alle Planter, baade paa det fattige Græs og den
rige Rosenblomme.
Ambrosius
(med Ijiy, ide); hau træder et Skridt frem),
Troer I da ogsaa. Solen, agter paa, hyad
Planterne føler?
Abigael.
Hm I Det 3iger jeg ikke, den gjer. Pas paa^
nu er I kommen mig altfor nær.
• ■ . • • ■
Ambrosius
(trædende tilbage).
Forlad mig, jeg tænkte ikke derpaa.
83
Abigael. '
. Efter Eders Ord at dømme, skulde man
næsten troe, at Urter og Blomster kunde tale,
og at I forstod^ hvad de sagde.
Ambrosius.
Saamænd, naadige Frøken! Jeg har mangen
Gang tænkt det Samme. Tidt, naar jeg gaaer
alene, er det ligesom Træerne fik Mæle, og som
Blomsterne fortalte mig Allehaande.
Abigael
(holder op at vinde).
Ih nei, det gad jeg høre Noget om. Kom
nærmere. hid, nu er I atter for langt borte . . .
og siig mig engang . . . hvad troer I,* denne
Rosenknop fortæller? Det er vel ikke Stort, thi
den er ikke ret udfoldet endnu.
Ambr'osius
(som har nærmet sig). « '^ ,
Omendskj/Bfridt den er ung, fortæller den ikke
saa lidet, naadige Frøken! Den fortæller, hvor-
lunde den først var en Kime, der laa og drømte
i Jordens Mørke, indtil den en Morgenstund
vaagnede op som en liden Spire og. saae sig
glad forundret omkring i den lyse Luft. Saa
sugede den Næring af Jordens Bryst og slukkede
sin Tørst med Duggens klare Svaledrik. Fra
Dag til Da|^ voxede den i sin grønne Kjortel,
og naar det varme, straalende Solskjær faldt
hen over defn, saa fornam den en underlig Trang
• 6*
84
til at lukke sit Inderste op og give den lyse
Sol det Bedste, den eiede. Der var baade Fryd
og Smerte paa een Gang i den Forlængsel. Og
alt som den skjød sig høiere i Veirct og løvedes
tættere, blev pgsaa dens Attraa stærkere, øg en
Dag samlede den al sin drivende Længsel lige-
som i eet Aandedrag — og saa brast Svøbet
for den3 unge Kjærlighed. Knoppen skød sig
rødmende frem af sit Hylster, ligesom en frygt-
som Tilstaaelse, og mens Fuglene sang og de
hvide Sommerfugle flagrede omkring den, kyssede
Solen dens røde Mund, og saa ...
Abigael.
Hvad saa:
Ambrosius.
Saa blev den brudt, og saa døde den.
• • *
Abigael.
Ikke strax; see her, den er jo frisk og dufter
endnu. • .
Ambrosius.*
En kort Stund, ja; men saa er det forbi, og
saa visner den. »Vel død er hele Sagen c
Abigael
(vinder igjen). »
Du Frelsens Gud, hvilken traurig Ende paa
den Historie 1 . Sligt har jeg aldrig tænkt paa
tilforn. Troer I, den stakkels B|pmst følte Smerte,
da jeg plukkede den? I saa Fald vilde jeg saa
• vist ønske, det var ugjort.
85
Ambrosius.
Smerte? Kanskee. Men jeg tænker, den
vilde hellere brydes og døc for saa skjøn en*
Haand, end leve, uden at I ændsede den.
«
' . Abigael. ,
Nu er I atter kommen mig for nær. I maa
passe Afstanden, Monsieur Ambro^us, hvis I og
jeg skal vinde Garn tilsammen.
(Ambrosias træder et Skridt tilbage.)
NIENDE SCENE.
«
De Korrige. Junker Claus (fra Baggninden).
Cl^US.
Ah, endelig finder jeg Jer, elskværdigste
Abigael I Jeg har min Tro ledt efter Jer i en
halv Klokketime, baade i Haven og i Marken.
"Abigael.
Saa har I ventelig ikke ledt paa de rette
Steder-, thi jeg havde ingen Tryllepind i Munden,
som gjorde mig usynlig, det kan Monsieur Am-
brosius vidne for mig.
Claus.
En Tryllepind 1 ha, ha! det er meget mor-
somt! Ja er I ikke fortryllet, saa er I paa niin
Ære fortryllende, det kan jeg vidne. Jeg kommer
da ikke til Forstyrrelse?
^
Abigael,
Aldeles ikke. Her holdes intet Geheifneraad,
'Enhver har fri Audients.
Claus.
J^g har en Nyhed at meddele Jer — men
under fire Øine. <tii Ambro»iub:) Han kan* gjerne
fprføie sig bort;
Ambrosius.
Befaler Frfi|kenen,^at jeg skal gaae?
•
Abigael.
Endnu ikke; jeg maa først vinde Garnet til
Ende,
Claus.
Tillader I, skal jeg ...
•Abigael.
Bevares, det er ingen Bestilling for en af
Hans Majestæts Kammerjunkere 1 Jeg er desuden
strax færdig.
•' •
Claus. • ' .
Hvor allerkjæreste det klæder Jer at vinde
det rosenrøde Garn med Eders hvide Fingre!
Jeg kommer i Tanker om., den Prindsessé i
Fabelen, hvad var det nu hun hed . . .?
Ambrosius.
Hr. Kammerjunkeren mener maaskee Ariadne?
8?
Claus.
• Jeg mener hende med Labyrinten og den
lange Traad. Frøkenen veed nok, hvem. }eg
mener.
Abigael.
Ah, I ligner mig ved Prindsesse Ariadne?
Det er saare smigrende.
«
Claus.
Ikke meer^nd I fortjener, Mademoiselle I
Abigael.
Saa maa Monsfeur Ambrosius altsaa være
Prinds Theseus, eftersom han holder den anden
Ende af Traaden i sin Haand ... . Men hvem
■er saa Uhyret?
Claus.
Uhyret? (Abigaj i og Ambro«ius lee.) Han kan
spare sin Lystighed, til han Rommer ned i Borg-
stuen^ iitieflem det andet Tyende. Giv mig
Garnet!
^bigael.
Hr. Kammerjunker 1 I glemmer vist, at jeg
er tilstede ? Lad I kun Prinds Theseus beholde
Garnet, jeg er vel tilfreds med hans Tjeneste.
Claus.
Hæ, Prinds Theseus I Nu, som I behager.
Det undrer mig forresten aldeles ikke, at denne
Person kan udrette sin Gjerning til Eders Til-
fredshed; thi han maa jo fra Barndommen af
være vant at omgaaes med Traad og Garn.
88
Ambrosius.
Hvorledes mener Hr. Kammerjunkeren?
Claus.
Efter hvad jeg har hørt, skal han jo være
Søn af en Bondeskræder?
Ambrosius.
Ganske vist; min Fader, som endnu er ilive,
er Skræder af l^rofession, og jeg skæmmes ingen-
lunde derover, Skræderiet er jo ^ et nyttigt, ja i
visse Maader et riienneskekjaerligt Haandværk.
*
Claiis.
Menneskekjærligt — hvad vil han sige dermed ?
Ambrosius
(medi Hentydning).
Jeg mener, at der fer somme Folk, dér skylder
Skræderén Alt, hvad de gjælder og gaaer for.
Abigael (*uiiicnd»). ^
Saamænd, I har ikke saa ganske Uret. .
Ambrosrius.
Desforuden er Skræderiet en ærværdig Haand-
tering; thi det er jo Vorherre selv, soni er Mesteren
for alle Skrædere.
Claus.
Vorherre! Er han fuld eller gal?.
Ambrosius.
Ingen af Delene, Hr. Kammerjunker 1 Er
det kanskee ikke Vorherre, som hvert Foraar
• 89
smykker den nøgne Jord og skjærer den en skjøn
Dragt af Blomster og grønne Blade? Giver han
ikke Dyrene i Skoven nytLaad og Fuglene under
Himlea nye Fjedrer Har I glemt, hvad der
staaer" i Evangeliet, at det er ham, der klæder
Lilierne paa Marken? Eller veed I ikke . . .
Claus.
m
^ Ja, det er godt. Resten kan han beholde
for sig selv eller bruge til en af sine Viser;, jeg
skjøtter ikke ojn Meer af den Tønd*e. (tii Abigaeio
•Tillader I ^a nu, jeg udretter mit Ærind; thi
siden vi ikke kan blive alene ...
m
Abigael.
Haster det saa stærkt, at I ikke kan opsætte
det et Øieblik?
Claus.
For mig haster det visselig, eftersom al min
Lyksalighed dependerer deraf.
Abigael.
Bevares, hænger det saaledes sammen? Ja
saa skynd Jer endelig .at faae det sagt.
Claus.
Om et Par Dage er det Eders Faders
Fødselsdag, og han har paa mine indstændige
Bønner samtykket i, at vor Trolovelse ved denne
Leilighed bliver declareret. '
, (AmbrosiUB gjffr nyilkaarlig en Bevægelse.)
90
Abigael. --'
Men pas dog paa, Monsieur Ambrosius!
Der rykkede I jo Garnet 'over — (tiicuus) Ih
nei, hvg^d hører jeg? Saa det har niin* Fader
samtykket i . . . paa Eders indstændige Bønner?
• Claus,
Ja, dyrebiare Abigael, det var mit Ærind, at
jeg skulde underrette Jer derom, saa I kan v^
tænke, hvor presseret ...
Abigael
(med tilbageholdt Vrede). ^ .
Naa, saa det var Eders Ærind? I mener
altsaa, at mit Samtykke kan I være foruden,
naar I har min Faders?
Claus.
Eders Samtykke! Men allerkjæreste Frøken,
I har jo ingen »Tid sagt Nei dertil.
Ab-igael
(heftig). •
Har jeg kanskee nogen Tid- sagt Ja? Har
L Vidner paa* min Mund, at jeg har givet Jer
min Tro og mit Løfte?
• Claus.
Vidner ! Men, ma chlre amie, jeg beder 'Jer
incjstændig. Vi har Jo været trolovede fra vi
var ikke større end saa. I er jo dog den samme
Abigael og jeg den samme Claus, der blev fæstet
til hinanden som Børn, med vore Forældres
consentement.
••
91
Abigael.
Hvis I er den Samme, hvorfor gaaer I da
ikke i Sløikjole og Faldehat, og har en Sølv-
bjælde hængende oni Halsen? • '
Claus.
Sløilcjole, Faldehat I Hvad vil I, sige dermed?
Abigael.
Er I voxet ud af Eders Bør^eklæder, saa
er jeg vel ogsaa voxét fra min fe, tænker jeg.
, Og beiler I til min Haand, saa- faaer I vel tage
mig selv med paa Raad, Hr. Kammerjunker!
Claus. ^
Bevares, dyrebareste Abigael! I misforstaaer ♦
mig ganske og aldeles. Naar. vi bliver ene To,
skal jeg forklare Jer det Hele ...
Ambrosius.
Har Frøkenen ikke Brug for min Tjeneste
meer, saa tillader I vel, at jeg fjerner mig?
Abigael.
Ah, forlad mig. Monsieur Ambrosius! jeg
glemte Jer reent ... og mig selv med, troer jeg
næsten. JHa, ha, hal *Jeg er ogsaa en Taabe,
at jeg kan komme i Affect over saa Lidt. Men
saaledes er jeg, det har jeg efter Papa . . See
saa, nu er det forbi, og Tak skal I have for
Eders Umage!
Ambrosius.
Intet at. takke for, det var kuns en ringe
Tjeneste.
92
Claus.
Ah, ^dieu soit béni! ^ Nu begynder Solen at
skinne igjen, mærker jeg.
• Abigael.
Aa ja, nu er den Sky dreven over. Men
tag Jer ivare, at den ikke kommer igjen I . . .
Bi lidt, Monsieur Ambrosius! I skal dog ikke
gaae tomhændet. Her er den Rose, I fortalte-
mig om før .'. . I kan jo kaste den bort, naar
den er vissen.
Ambrosius.
Kaste den bort! '
Abigael.
Eller gjemme den, ligesom I vil.
(Hun rækker ham Bosen.)
Ambrosius.
Jeg takker Eder, naadige Frøken?
Claus.
Men jeg da? Siden der er saa godt Kjøb
paa Blomster, at . . . hml . . faaer jeg da ikke
ogsaa et lidet Forsoningspant?
Abigael.
Aa jo, hvorfor ikke? (S^ger imellem Plantemt-.)
See her, her er en Blomst for Jer, Junker Claus.
Claus.
Jeg siger tusind Tak . . . Hvad er det nu
for en? Jeg kjender den saa godt, nien jeg kan
ikke komme paa Navnet.
93
Abigael (smilende).
Navnet ... ja det maa I spørge Monsieur
Ambrosius om, det er hans Videnskab.
Ambrosius Qigelede«).
Påa Latin kaldes den: Linarta.
*
Claus.
Faa Latin! Kan han ikke sig^, hvad den
hedder paa Dansk?
^ •
Ambrosius.
Jo, Hr. Kammerjunker, paa Dansk hedder
den: Torskemund.
(Abigael leende tid til Venstre. Ambrosius ligelrédes i*Bag-
grunden.)
Claus
(betragter Blomsten mod et tvivlsomt Udtryk).
»Torskemund« ? (Fludselig gaaer der ot Lys op for
barn, ban kaster den i Gulvet og udbryder forbittret:) Torske*
mund!
(Tæppet falder, bt^rtig.)
••
TEEDIE AKT.
(Kabinet, aoni i auden Akts femte Scene.
•FØRSTE SCENE.
Abigael. 'Hodil.
• • \ • •
Abigael
(betragtende sig i et Haaudspeil).
Jeg veed ikke, hvordan du har brugt dine
Fingre imorges, Bodil 1 Min Frisure sidder jo
heelt • forkeert.
• «
. .* -'Bodil.
Friøfkenen var saa tltaalmodig og kunde ikke
blive tidsnok færdig,
Abigael.
Bring mig de Krøller i Orden, og fest saa
en Blomst her paa Siden. Du kan. tage en af
Roserne der, de er friske nok endnu. •
(Hun sætter sig, Bodil pynter hende.)
■
Bodil.
•
Venter 'Frøkenen Fremmede.
95
Abigael.
* Fremmede? Nei, jeg venter ingen Andre
end Monsieur Ambrosius.
Bodil.
Ér det kanskee for hans Skyld, I vil have
Blomst i Haaret? . ,
Abigael.
For Skriverens? Hvad vil du sige^ dermed?
Bodil.
Jeg meente, at . . . Frøkenen maa ikke blive
vred ; men I veed, han er Hans Lauritsens Ven,
og jeg har Ynk af at tænke paa, hvad der vilde
skee, hvis Frøkenen gjorde Alvor af Eders Spøg;
det kunde komme ham dyrt til at staae.
Abigael.
Dyrt til at staae? Det er en mørk Tale,
jeg forstaaer ikke, hvad du meher.
Bodil,
J^^ mener, om han nu virkelig fæstede sit
Sind til Jer i Kjærlighéd. •
< Abigael.
Naa ja, hvad saa? Det var vel ikke det
daarligste Valg, han kunde gjøre.
Bodil. .
Ja men ægte ham, det kan I jo dog ikke.
96
Abigael ,
(metl eii Bera-^'jlae).
Ægte haml Er du galen. Pige? Har du
nogen Tid hørt, at en adelig Frøken ægtede en
Skriverkarl?
Bodil.
Hørt derom har jeg Vel, men ...
•
Abigael.
Ja feaa, det veed jeg Intet af. Kan hænde
der har været Den, som var saa lidet ærekjær.
Men aldrig agter jeg at sætte en Gaasefjer i
mit Adelsskjold — . det kan du forlade dig paa 1
'. . Bodil. •
Om han nu endda faldt paa den Tanke,
Frøken; over al den Venlighed, Ibiser ham?
Abigael.
Saa var han jo ikke bedre værd, end at
spærres inde i en Daarekiste.
Bodil
Forlad mig, naadige Frøken I men, nu er
det mig, som ikke forstaaer, hvad I mener. Jeg
er kim simpelt lært, veed I nok, og jeg skjønner
ikke rigtig, hvad Tanker I. egeijtlig har.
Abigael
'(betragtende sig i Speilet).
Hvad Tanker jeg har? . . . Sæt mig den
Blomst noget høiere op! . . Hvad Tanker jeg
hal*? . . . Jeg har de Tanker at vise dig, at din ^
97
Kjærestes Ven er bagt af samme Deig, som andre
Mandfolk. Hvilke Tanker skulde jeg vel ellers
have?
Bodil.
Men det var jo dog kun Eders Skjemt med
det Væddemaal, ikke sandt, Frøken? Jeg tilstaaer
saa gjerne, at jeg har tabt, naar I blot . . .
Abigael (heftig).
Men. det har du jo netop ikke . . . ikke endnu
mener jeg . . . Au, du stikker mig! Hvor du
er klodset paa Fingrene idagl Saa, lad det nu
være nok I Hvad stod der saji i Brevet fra
Hans Lauritsen?
Bodil
Han skriver, Attestatsen er forbi; og jeg
kan vente hans Besøg hver Dag. Han har et
godt Tilbud at gjøre Ambrosius.
Abigael.
Et Tilbud ... hvoroni?
Bodil. ^•
Ja, det nævner han ikke.
Abigael.
Skulde. det være om en anden Plads?
Bodil.
Gid det var saa vel . ! . for hans Hjerte-
freds. Skyld.
98
Abigael.
Saa, begynder du nu igjen at lamentere?
Altid gjør du en 'Elefant af en Myg. Hjerte-
fred 1 Troer du, jeg vilde spilde noget Menne-
skes Hjertefred, om jeg kunde?
Bodil.
[ Ikke med Eders ' rette Villie, naadige Frøken I
Men ... ja, I faaer holde mig tilgode, at jeg
siger det . . jeg troer ikke. Eders eget -Hjerte
er saaledés beskaffent, at I skjønner Alt, hvad
der gaaer for sig i Andres. p
Abigael.
Mit Hjerte . •. hvad veéd-du om det? Den
Bog har hverken du eller Nogen læst tU Ende.
•
Bodil.
Kanskee I selv ikke heller.
Abigael.
Kan saa være, at der er Blade, jeg ikke
har læst endnu. Men hvad jeg skjønner og veed
af Erfaring, det er, at man kan bøie en Mand
som en Pile»raand, og naar man slipper ham,
staaer han lige rank og svai endda. Mændene
tækkes man gjennem Øiet, skal jeg sige dig, og
der er lang Vel fra Øie til Hjerte.
Bodil.
Ikke saa lang endda, naadige Frøken ! Kjærlig-
hed er som Taaren, hedder det for et gammelt
Ord; den begynder i Øiet og falder i Barmen.
99
AbigaeL
Som Taaren ? Det var et underligt Ord.
Hvad har Kjærlighed med Taarer at skaffe?
(med let Spot:) Jeg tænkte den var . idel Fryd og
Herlighed, efter hvad du har fortalt om dig og
din Fæstemand.
Bodil.
Tilvisse, naar det er To, som elske hinanden
lige trofast.
Abigael.
Men ikke, naar det kuns er den Ene, som .*. .?
Saamænd, det kan være, du har Ret; jeg skal
tænke derover. — .Veed du, om min Fader
kommer hjem til Middag. ♦
Bodil.
Det trOer jeg knap; den naadige Herr^ er
til Hestemarked og. har taget Ridefogden med.
Han vil nok kjøbe Stadsheste til den nye Karosse,
har jeg hørt. .
Abigael.
Til den nye Karosse? Mener du . . .
•
Bodil.
Deij, som hører til Frøkenes Brudestyr.
Abigael.
Naå, den. Ja saa er det godt, saå kan du
gaae, Bodil: Jeg har ikke Brug for dig længere.
vBodii ud i Baggrunden.) . . . Saa nu bUver altsaa Hestene
kjøbt, og en Dag bliver der spændt for og
7*
100
— ^— — — y
Vogndøren lukket op, Jørgen Tjener slaaer Trinnet
ned, Papa siger Farvel, og saa ager Abigåel til
Kjøbenhavn i Følge med . . . Aa ja, hvorfor ikke ?
. . . Hvorfor ikke? Men om En nu spurgte,
hvorfor? hvad skulde jeg da svare? Det er
sært nok," men det er aldrig faldet, mig ind, at
Nogen kunde spørge, hvorfor? . . . J^, hvorfor
gifter man sig? Fordi Ens Frænder har bestemt
det saa? Eller fordi alle Andre gjør det? Der
er dog Somme, der aldrig gifter sig . . . ja, dem
er der vel Ingen, der vil ha'e. — Af Kjærlighed,
vilde nu Bodil sige . . . den, som begynder i
Øiet og synker i Bannen. Saamænd, ifald man
kjendte den. — Skulde det mon være sandt, at
Kjaérlighed kan forstyrre Ens Hjertefred? . . ,
Aa p)^I . . . Men om den nu alligevel kunde?
... Nei, saa 'hellere rfestene for Karossen og
afsted til Kjøbenhavn I
ANDEN SCENE.
A'bisael. Oelxeinxeraadindezx.
Geheimeraadinden .
(kigger ind ad Døren til Venstre).
Er den naadige Frøken alene?
m
Abigael (neier).
Til den naadige Frues Befaling. '
Geheimeraadinden (mfl).
Hvad mener du, mit hjerte Barn! jeg har
igjen faaet Brev fra Oberhofmesterinden. Hun
lOI
har den Godhed at lade mig vide, at Fru Chri-
stense Kaas^ agter at sælge sin Gaard næstved
Helliggjæstes Kirke. Din Fader har oftere talt
om at kjøbe sig en Eiendomsgaard i Staden,
hvor han kunde tage ind nogle Maaneder om
Vinteren. Og 'den Gaard ligger bekvemt, ikke
langt fra Slottet og har to Leiligheder. I den
ene kunde han boe, og i den anden . . ,
Abigael.
I selv?
Geheimeraadinden.
Nei, Barn,, den er altfor stor til mig. Jeg
kjender den. Deilige Stuer, jsyv Alen høie, med
prægtige Malerier paa Væggene og svævende
Basun -Engle oppe under Loftet. Jeg mindes
godt, jeg har været der i min første Ungdom
til Dands og Assemblee. Hvad mener du om
at boe i sligt et stateligt Huus?
Abigael.
Saamænd, det kunde, være artigt nok.
Geheimeraadinden.
Naar det blev smukt udstyret med Mobilier
*og andet Huusgeraad?
Abigael. .
Ja, det maatte der jo til, skulde -det see ud
efter noget.
»Geheimeraadinden.
Og Silkegardiner i Vinduerne. Hvilke Ku-
lerer lider du bedst?-
I02
Abigael.
Jeg? Aa, Rødt og Gult tænker jeg; det er
de mest levende.
Geheimeraadinden.
De tager sig ogsaa kjønnest ud fra Gaden,
naar der skinner Lys igjennem dem i de mørke
Vinteraftener. Saa staaer de Forbigaaende stille
paa Fortovet og seer paa Karosserne, soni kommer
kjørende -r- prægtige Vogne med gallonerede
Lakaier — kanskee- somme med Løbere foran. •
Abigael.
Méd Løbere, siger I?
«
Geheimeraadinden.
Ja, naar de kongelige Herskaber viser Huset
den Ære. Saa bliver der Stimmel paa Gaden
af Tilskuere, kan du troe. Alle staaer de med
Hattene i Haanden og speider efter de oplyste
Vinduer, ' og den Ene hvisker til den Anden:
laften er der fornem Fors'amling hos de unge
Folk. •.
Abigael.
Hvilke unge Folk?
Geheimeraadinden.
Aa, din Strik! du veed jo godt, hvem jeg
mener. Hos dig og Claus naturligviis;
«
Abigael. •
Naa, det er os, som gjør Selskab. Eders
Naade seer frem i Tiden.
I03
- t
Geheimeraadinden.
Ikke saa langt, haaber jeg . , vel?
Abigael.
Ja, hvem kan vide?
• •
Geheimeraadinden.
Hvor langt der er* til Vinteren? Det er da
let nok at regne, siden* det er Mikkelsdag imorgen.
Abigael.
Men det kunde jo. være, Vinteren kom seent,
eller at det sjet ikke blev Vinter, ligesom • for-
leden Aar, da vi havde Violer ved Juletid og
Ribsbuskene begyndte at grønnes i Januari.
Geheimeraadinden.
Hefr • nw, Abigael, lad os tale et fornuftigt
Ord sammen. ICom hid og sæt dig hos mig.
Jeg lægger vel ikke stor Vægt paå, at du og
Claus blev fæstet til hinanden som Børn: thi
Meget kan forandres med Tiden, og det er ikke
enhver Kvist, der bliver ét Træ af. Men nu er
I'dog voxet op med den Tanke, og du kjender
min Søn saa vel, at du veed, baade hvad han
har og hvad han mangler; thi han gjør saa vist
ingen Røverkule af sit 'Hjerte. Kanskee kjender
han iklce dig fuldt saa nøie ; men som han
kjend.er dig, har hån stor Estime og TilbjBiielighed
for dig,, og bliver han din Husbond, vil han
bære dig paa Hænder.
I04
_ •
Abig.aél.
Om jeg kuns ikke bliver ham for tung?
Géheimeraad inden.
Kj ærlighed gi'e^ Kræfter og gjør Alting let.
Abigael.
Ja . . . Kjærlighed.
Géheimeraad ind en.
Tvivler du om, at han bærer Kjærlighed
til dfg?
. Abigael.
Han? . ..Aa nei, det gjør han vel paa
sin Viis.
Géheimeraad ind én.
Tilvisse; det kan du slaae tilvæds om, naar
det skal yære.
Abigael.
Tilvæds 1 . . Nei, jeg har slaaet nok tilvæds
. . . kanskee for meget
. * Gehejimeraadinden. *
Hvad mener du? .
Abigael.
Intet .videre. Men hvad er Eders Naades
Mening med alt dette?
Geheimeraadinden. '
Det er, at der nu bør tages endelig Beslutning
i denne Sag. *Din Fader har bestemt . . . hvis
det ellers er dig til Villie, at din Trolovelse . skal
celebreres paa hans Fødselsdag.
105
Abigael.
Det veed jeg, Eders Søn har sagt mig det.
Geheimeraadinden.
Men* ikke paa den rette Maåde^ Du havde
Aarsag til at vredes; thi det var ingen Befaling,
men et Ønske.
Abigael
* (smflende).
Jeg kjender nok Papas Ønsker, de banker
ikke paa Døren, de gaaer lige ind i Stuen.
Geheimeraadinden.
Claus har ikke des mindre græmmet sig
derover, og nu frygter han ...
Abigael.
For hvad?
Geheimeraadinden.
For at du skal regne ham det til Onde og
skyde Jaordet ud.
Abigael.
•Hm, skal det være, kan det jo skee lige saa
godt nu som siden.
Geheimeraadinden.
Altsaa samtykker du?
Abigael.
Vi kan jo tales ved derom. Jeg beder Eders
Naade undskylde mig, men det er nu min Synge-
tid, og jeg venter Monsieur Ambrosius hvert
Øieblik.
io6
Geheimeraadinden.
(afsides).
Skriveren ! Oiøit.) Nei, nei, mit kjæreste Barn 1
lad mig nu ikke gaae bort mecl halv Besked.
Vil du gjøre os alle den store Glæde, saa lad
det blive afgjort med det samme.
•
Abigael.
Nu vel da . . . . som I vil ; for mig gjerne.
Geheimeraadinden.
Der væltede du en Steen fra mit Hjerte.
Lad mig embrassere dig, min allerkjæreste Datter;
thi det kah jeg nu altsaa. kalde dig. 'Jeg vil
strax skrive til Oberhofmesterinden, for at melde
hende den glædelige Begivenhed og lade hende
vide, at vi ventelig kjøber Fru Christenses Gaard.
Jeg siger vi, for nu er vi jo saa godt som een
; Familie -— Og hør, a propos om Skriveren. Var
det ikke rettest, du nu hørte op med den In-
formation? Du faaer jo saa meget at tage vare
paa, og desuden, )naar du kommer til Kjøben-
havn, kan du jo lade dig instruere af Stadens
første Syngemestere . . . ja, om du saa vil, af
Hs. Majestæts egen Capellmeister og Hofcantor,
• som informerer de kongelige Børn.
Abigael.
I mener, jeg skulde Jiøre op at synge med
Monsieur Ambrosius? Aa ja, kan hse^nde, det
var det bedste.
I07
Geheimeraadinden.
Ja ikke sandt? Du er saa fornuftig og føielig
idag, min hjerte Abigael, at jeg er ganske char-
meret i dig. Hvor den Rose klæder dig smukt t
Abigael.
Ikke sandt, den er kjøn eildnu? Og den har
dog strået i Vand Natten over.
Geheimeraadinden. •
Du skulde sige ham det idag — Skriveren
mener jeg — at han ikke har nødig at indfyide sig
tiere. Du behøver jo ikke at lade ham vid6,
hvorfor . . \ det er ikke engang convenabelt.
Abigael.
Hvorfor . . . nei, det behøves ikke.
Géhein»eraadinden.
Jeg vil. imens gaae ind og skrive Brevet til
Oberhofmesterinden, og paa Veien vil jeg over-
raske Claus — din Claus — med den lykkelige
Tidende. Det banker . . . ået er formodentlig
'Skriveren. Adieu, ma chlre! Au revoirl
(Hun gaaer url til Venstre.)
TREDIE SCENE.
Abiffael. Ambrosius.
Abigael
•
Kom ind!
å
io8
Ambrosius
(fra .Baggrun'dcn).
Her er jeg, efter Frøkenens Befaling. Jeg
veed nu ikke, om Frøkenen vil musicere, eller
kanskee hellere sanke Planter, som igaar. Himlen
er høi og klar, og Luften er skikkelig vanil for
Mikkelsdags Aften at være.
Abigael.
Ingen af Delene, Monsieur Ambrosius.
Ambrosius.
Ingen af Delene! Er Frøkenen da ikke vel?
Abigael.
• Jo, dér fattes mig Intet; men jeg har Meget
at forrette i Huset, og denne Pude skulde ogsaa
baldyres færdig. Min Fader skal have den til
Fødselsdagsgave.
Ambrosius.
Saa har Frøkenen kanskee heller ikke
.Stunder i Morgen?
Abigael.
Nei, heller ikke i Morgen.
Ambrosius.
Men i Overn^rgen?
Abigael.
Nei, ikke for det første. . . . ikke før Fødsels-
dagen er omme.
1-
109 *
Ambrosius.
Ikke før!
Abigael.
Der er jo kun tre Dage til.
Ambrosius.
Tre Dage, det er jo en Evighed.
Abi'gael (smUeude).
Det er da allenfals en ^f de smaa.
Ambrosius.
I tre Dage skabtes jo hele Jorden med alle
dens Træer og Urter. Sæt nu, de. visnede alle
igjen paa den tredie . Dag, saa Jorden blev øde
og tom. Saa kom jeg jo aldrig til at plukke
Blomster med Frøkenen meer.
Abigael.
Paa den tredie Dag . . . paa min Faders
Fødselsdag! Det wfs en underlig Tale. Hvorfor
skulde Blomsterne just visne paa den Dag?
Ambrosius.
Aa, jeg veed. ikke selv ; det var kun et Ind-
fald, jeg fik,' som saa mange andre. Nei, I har
Ret, hvorfor skulde de just visne paa den Dag?
Det pleier jo at vare en Stund, inden Vinteren
kommer. Man kan faae smukke Høstdage endnu
. men Sommertiden er da forbi. — Ja, saa
vil jeg vente, til Frøkenen igjen lader mig kalde
• . . om det skeer nogentid.
IIO
a
Abigael.
Om det skeer . . hvad vil I sige 4ermed?
I er mig saa synderlig idag, Monsieur Ambrosius^
ij^ke som I pleier. Er der gaaet Jer noget imod?*
Naa, hvorfor svarer I mig ikke?
Ambrosius.
Fordi Frøkenen sagtens vil lee mig ud og
tænke, jeg er for gammel til slig Barnagtighed.
Men da jeg imorges stod op, og saae, at Rosen-
knoppen — den, Frøkenen skjænkede mi^ igaar,
allerede var ganske bleg og vissen, saa . . . ja,
saa blev jcjor noget tungsindig tilmode, og det
er ligesom- det sad mig i Kroppen endnu. Men
det var jo en Taabélighed, for' jeg vidste jo
forud, at saadan en Biorast ikke kan vare evig.
O'g Frøkenen har vel Aarsag til at lee.
• • . "
Abigaeh
Jeg leer ikke,
Ambrosius. - , •
Gjør I ikke I Kan I da fdrstaae, at det
smertede mig.
Abigael.
Aa ja, jeg lider heller ikke at see Blomster
visne. Saa kastede I den vel bort?
Ambrosius.
Nei!
Abigael.
Hvad gjorde I da med den?
ur
Jeg . . .
Naa?.
Ambrosius*
.Abigael.
Ambrosius.
Jeg digtede en liden Grav-Skrift over den,
og saa gjemte jeg den.
Abigael.
En Grav-Skrift? Den måa I lade mig høre.
Ambrosids.
. Ak, naadige Frøken, det er kuns en simpel
Vise; den flød mig saadcUi i Pennen af sig selv.
Abigael.
Af sig selv, siger I? Jeg meente, det var
en Konst at gjøre Vers?
Ambrosiu$.
Ja rigtige Vers, som Biskop Kingo og Ma-«
gister Falster og andre store Digtere; men ikke
saadanne Viser, som jeg laver. De voxer op
af sig selv ligesom Græs paa Marken. Men det
gaaer ogsaa med dem som med Græsset; idag
blomstrer de, imorgén ^kastes de paa Ilden. ,
Abigael.
Voxer de op — ja, hvordan mener I? Som
nu for Exempel den Vise, I der taler om. Hvordan
gik det til, at den »flød Jer i Pennen«, som I
kalder det?
1.12
Ambrosius.
Det gik saaledes til, at jeg sad og saae paa.
Blomsten og tænkte, hvor skjøn den havde været
og hvor stor Glæde den havde forskaffet mig.
Og saa kom jeg til at tænke paa, hvor kort
den havde levet, og hvor hurtig alt det Skjønne
forgaaer, og . . . ja, . saa gik det med mig lige-
som jeg forti^lte Jer igaar om den samme R6se,
at der kom en underlig, frydfuld og smertelig-
Trang over mig til at lukke mit Inderste op og
udtale, hvad der refrte sig derinde. Og alt soin
jeg betragtede den døde Blomst, var det ligesonn
den blev levende igjen indeni mig og voxede
og voxede ... og saa sprang Visen ud. Saadan
gik det til, om I ellers forstaaer mig, thi det er
ikke saa lige at forklare Sligt.
Abigael.
Jeg troer nok, jeg har forstaaet Jer. Men
. Visen? Det var dog mig, som gav Jer Rpsen,
saa faaer I vel give mig Visen til Gjengjæld.
Ambrosius. '
Ja, den er Skam ikke værd at gjøre sig
kostbar for. Jeg kan sige den for Jer, om I
Jysterj thi jeg har den opskreven her hos mig.
(Han tager et Papir op af Lommeu og læser følgende Digt:)
»Du deilig Rosenknop,
Lad mig dig ret betragte
Og paa den Skj^nhed agte,
Som naeer end Konst og Pragt
Er i dit Bæger lagt. c
• "3
»Du deilig Rosenknop,
Hvis Blade gjar saa mange
Smaa Labyrinters Gange
Og dufte Luften op,
Du deilig Rosenknop!«
»Du deilig Rosenknop I
• Igaar sad du med Glæde
Smukt paa dit Tomesæde;
Men du blev brudt, og see,
Idag du visnede.« •
»Du deilig Rosenknop,
Din friske Farve svinder,
Dit matte Redt mig minder,
At Herlighed forgaaer
Og Skjønhed. Ende faaer.« •
»Du deilig Rosenknop,
Naturens Mesterstykkel
Ak, hvor er nu dit Smykke?
Igaar du blomstrede,
Idag du gisnede!«
Abigael.
Vil I skjåenke mig den Opskrift?
Ambrosius.
Gjerne, hvis Frøkenen vil værdiges at mod-
tage den. Havde jeg tænkt paa det, skulde jeg
have gjort mig Umag, saa var Visen kanskee
bleven kjønnere.
Abigael.
Det er et Spørgsmaal. For mig er den
kjøn nok.
8
114
Ambrosius.
Nei, det er den visselig ikke. Ingen Vise
kan være kjøn nok for Jer, naadige Frøken!
Abigael.
Giv mig den saa I Jeg har ikke Stuftder
at tøve længere.
Ambrosius
(r|pkker hende Digtet).
Her er* den . . . .men, min Gud! I har
Taarer i Øincne 1 Jeg har dog vel aldrig krænket
Jer med noget Ord?
Abigael.
Vist ikke . . . Farvel I
Ambrosius.
For Guds Skyld, naadige Frøken, gaa ikke
saaledes bort! Har jeg været for dristig i min
Tale, eller er jeg paa nogen Viis gaaen Eder
for nær, saa beder jeg bønlig, at I vil tilgive
mig. Jeg kan ikke bære Eders Vrede.
Abigael.
Jeg er ikke vred, siger jeg . . . hvad skulde
jeg vredes for?
Ambrosius.
Er I da bedrøvet?
Abigael.
Ikke heller. Jeg veed ikke, hvad der kom
mig paa med Eet. Men ved at høre Eders
115
Vise var det ligesonr der blev draget et Tæppe
til Side foran mig, saa jeg fik Udsigt til en •
anden Verden, der var skjønnere end denne, og
som jeg ikke -før havde Kundskab om.
• Ambrosiu^s.
Og det var Visen ... min Vise, som voldte
dette?
Abigael.
Det ipaa det vel have været. Men det er
jo Daarskab og Indbildning Altsammen.
Ambrosius.
Nei, naadige Frøken, det er det visselig
ikke! Thi paa selvsamme Viis gik det mig, da
jeg digtede Sangen. Der er én Verden til
udenfor denne ' — om det er Himmerig og det
evige Liv eller Paradisets Have, det veed jeg
ikke ; men lysere og herligere ei* den, end den
skjønneste Sommerdag her paa Jorden. Og
mangen en Gang, naar det var mørkest omkring
mig, har jeg pludselig havt en Fornemmelse,
som der trak en Sky fra Solen, og saa har den
livsalige Verden ligget foran mig som et Syn
og kastet sin straalende Glands heelt ind i mit
fattige Kammer. Men. altid var jeg alene, naar
jeg saae den, og Ingen forstod mig, naar jeg
talte derom. Nu veed jeg, at I forstaaer mig,
I, som selv er skjønnere og herligere end Alt,
hvad jeg har seet eller drømt oml
ii6
Abigael
(med tilkæmpet Ko).
Agt paa, hvad I siger, Monsieur Ambrosius !
I taler over Jer.
• ■
Ambrosius.
I har Ret, naadige Frøken 1 Jeg taler over
mig ... tilgiv min Dristighed . . . jeg glemte
reent mig selv . . jeg blev.saa forunderlig glad!
Den Glæde vil I dog aldrig berøve mig?
Abigael.
Kan I glædes over saa Lidt, skal det være
Jer vel uridt. Jeg hører Nogen komme. Hav
Tak for Visen og for Alt, hvad I har lært mig,
baade Musik og andre Ting. Farvel ... til vi
sees igjen.
Ambrosius.
Naar de trende Dage er forbi?
Abigael. ^. .
Kanskee. Hvis ikke Urter og Blomster til
den Tia er visnet, som I forhen sagde.
Ambrosius (med LIv).
Nei, naadige Frøken I Nu troer jeg ikke
længer, at de visner 1
Abigael.
Farvel 1
(Hnn rækker ham Haanden, som han kjsser; i det Samme kommer
Junker Claus ind fra Baggrunden.)
117
FJERDE SCENE.
Abieael. Junlcer Claus.
. . Claus.
Ahf mille pardons, hvis jeg kommer til
Uleilighed! En léte a tete . . .?
Abigael.
Som nu er forbi.
(Ambrosius ird i Bagfgmnden.)
Claus (afsides).
Igjen denne Skriver! (høit.) Jeg er saa lyk-
salig, saa lyksalig 1 Mama har fortalt mig, at I
har samtykket i . . . .
Abigael.
At gjøre min Fader til Villie . .". ja, jeg
har samtykket.
Claus.
Og mig til Glæde, ikke sandt? Det har I
da ogsaa havt lidt i Eders Tanker . . . ikke?
Abigael (adspredt).
Hvorledes . .? Jo, jo vist.
Claus (aftides).
Hun er saa besynderlig distrait, synes mig.
(høit) Mama har allerede skrevet til Oberhofmester-
inden; om et Par Dage vil det være bekjendt
ved Hove.
I
A
Ii8
Abigael (»om før).
Allerede?
. Claus.
Allerede I ... Ja, Posten bruger ikke meer
end to Dage for at naae Kjøbenhavn. Og er
den glædelige Nyhed først indenfor Slotsporten,
saa farer den som en Løbeild gjennem alle Ge-
makkerne. Der bliver en Spørgen og en Hvisken
. . . aa, jeg kjender det. Er hun ung? Er hun
smuk? Er hun høi? Er huA lille? Har hun
sorte Øjne eller blaa Øinc . .?
Abigael (*om tør).
Hvem mener I? .
Clau§.
Hvem jeg mener? (afsides.) Det er da ganske
mærkværdigt, saa distrait hun er. (høit.) Jeg
mener naturligviis Jer selv, elskværdigste- Abigael.
Abigael (opvaagnende).
Mig? r . Naa, ja naturligviis. Undskyld, jeg
havde ikke Tankerne med mig.
Claus.
Nei, I er -en Smule distrait idsig . * og lidt
bevæget, troer jeg. Mon dt'eu, Eders smukke
Øine er jo ganske ,røde! Er der gaaet Jer Noget
imod? Eller har I tænkt paa Noget, som har
afficeret Jer?
Abigael.
Tanker er toldfrie, Junker Claus I . . . Forlad
mig, at jeg nu maa gaae, men jeg har ogsaa et
119
Brev at skrive, som Posten skal have med. Vi
sees ved Middagsbordet.
« -(Hun neier og gaaer ud til Veustr^
Claus (alene).
Hvad i .al Verden betyder dette? Skriver-
drengen kysser hende paa Haanden, hun er
ganske bevæget og seer ud, som hun havde
grædt. Skulde Mama virkelig have Ret? . . .
Aa, det er umuligt I Og desuden har hun jo
nu samtykket i, at Trolovelsen bliver celebreret.
Men ikke desto mindre . . . den Skriverdreng er
mig ubehagelig . . han generer mig. Jo meer
jeg tænker paa den Situation, jeg traf dem i . . .
Saprtsti! Ilfautle mettre a la porte, ce monsieur!
Vidste jeg bare, hvordan jeg skulde gribe det an.
FEMTE SCENE.
JAnlcer OlaTis. * Jørgen (fra Baggrunden).
Claus.
Ah, er du der, Jørgen 1 Du kommer meget
h propos.
Jørgen.
Hvad Tid befaler Hr. Kammerjunkeren at ride?
Claus.
Jeg rider ikke i Formiddag, jeg er occuperet.
Henad Aften rider jeg kanskee Baronen imøde.
Hør Jørgen, kom lidt herhen 1 Geheimeraadinden
har talt 'med dig igaar?
120 . ]
Jørgen. ^
Ja, hun har saa, Hr. Kammerjunker! .Og i
Forgaars ogeaa.
. • Claus.
Men igaar talte hun med dig om ham . .
Skriveren her paa Gaarden.
Jørgen.
Om Skriveren? Ja, det er gocft muligt; det
troer jeg næsten ogsaa, .Hendes Naade gjorde.
Claus. , .
Jo vist, hun har fortalt mig det Altsammen,
baade hvad hun spurgte dig oni, og hvad du
berettede hende. Jeg er ganske au fait med
Situationen.
Jørgen.
Hvad er.Hr. Kammerjunkeren?
Claus.
Jeg veed Besked, mener jeg. Hør førgen!
Jørgen.
Hr. Kammerjunker 1
Claus.*
Du maa skaffe mig den Karl fra Halsen.
Jø^rgen.
Skriverkarlen?
Claus.
Ja vist. Det er en uforskammet Personnage,
som trænger sig ind allevegne og . . og , . kort
sagt, hall generer mig.
121
•Jørgen.
Saa er Hr. Kammerjunkeren nok ikke den
Eneste, han sjenerer.' Men . . hvordan skulde
jeg bære mig ad med at skaffe ham af Veien?
Han er jo svært i Kridthuset hos Baronen . . .
og hos den naadige Frøken bgsaa.
Claus. .-
bet er netop det, jeg ikke finder passende.
•
Jørgen.
Aa nei saamænd. Men saa kunde Hr.
Kammerjunkeren .jo bare lade et Ord falde til
Frøkenen <ierom.
Claus.
Ganske vist, men . . . dét vilde afficere
hende. Hun har naturligviis ikke tænkt paa, at
der kunde være noget Stødende deri; hun er
saa god, saa nedladende. Nei, jeg præfererer,
at han kommer vækj aldeles væk I
Jørgen.
Ja, bedre er altid bedre. Naar han bare
ikke safl saa fast i Sadlen, Hr. Kammerjunker I
Claus.
Men du er jo et forslagent Hoved, Jørgen;
kan du ikke paa en dier anden Maade faae
ham ...
Jørgen.
Til at tabe Stigbøilerne ! Jo . . jeg har jo
nok t«nkt piaa det.
*.
122
Claus.
Hvad har du tænkt paa? Du skal ikke gjøre
det omsonst, Jørgen ! Jeg lover dig en god Dou-
ceur for din Uleilighed . . . ikke strax, men naar
jeg har. holdt Bryllup. Hvad er det saa, du har
tænkt paa?
Jørgen.
Jeg har tænkt, at man muligens kunde faae
ham til at forløbe sig ved en eller anden Leilig-
hed, saa Baronen blev vred og jog ham paa
Porten.
Claus.
En eller anden Leilighed! Ja, det er godt
nok, men det kan vare længe.
Jørgen.
Ikke saa længe endda, Hr. Kammerjunker I
Den naadige Herre er svært hidsig af sig, som
Hr. Kammerjunkeren kanskee har observeret,
og Skriveren ta'er nu ikke saa nøie vare paa
sin Mund . . . især naar han har Noget i Ho'edet.
Claus.
Driklfcr han?
Jørgen.
Ikke til Overmaal, Hr. Kammerjunker! Men
han holder nok af en Flaske god Viin eller to
... og han taaler ikke Meget.
Claus.
Naa, og saa mener du . .?
123
•
Jørgen.
* Jeg mener, man kunde kanskee hjælpe lidt
til. Om tre Dage er det Naadiglierrens Fødselsdag,
saa kommer der Fremmede paa Gaarden, og
paa den Dag bliver Tyendet ogsaa trakteret.
For Skriveren og nogle Fieer bliver der dækket
aparte ved Siden af Borgstuen ... og der
pleier ikke' at blive sparet paa Drikkevarer.
See, ved den Leilighed tænker jeg nok, man
kunde faae ham overstadig, . for baade Ride-
fogden og Degnen har et godt Øie til ham, og
naar man gav dem et lille Vink . . .
Claus.
Ja, hvad hjælper de Anstalter til? Saa gaaer
han over i sit Kammer og sover Rusen ud.
' Jørgen.
Hvis han faaer Lov, Hr. Kammerjunker 1
Men sæt nu, den naadige Herre skikker Bud
efter hani og befaler, at han skal divertere Sel-
skabet med Sang og Spil?.
Claus.
Ohol Jeg begynder at forstaae dig. * Tris
iten, det er meget godt udtænkt . . meget godtl
Men*. . dersom Baronen nu ikke sender Bud
efter ham?
Jørgen.
Ja, men det gjør han bestemt, Hr. Kammer-
junker!
. 124
Claus.
Hvor kan du vide det saa sikkert?
Jørgen.
Jo, for det sørger Hr. Kammerjunkefen for.
Claus.
Ah, du mener, at jeg . . .*
Jørgen.
Og den naadige Frue ...
Claus.
Vi skulde foreslaae Baronen det?
. Jørgen.
Ja, men ikke før efter Maaltidet, for saa er
Herren ved godt Lune ... og saa er Skriveren
kanskee ogsåa bedre oplagt.
Claus;
Og saa troer du, at Skriveren . . .
Jørgen.
Kunde forløbe sig . . . jo, det tænker jeg
nok, naar der bliver pirret lidt ved hiam.
m «
Claus.
Godt. Altsaa paa Baronens Fødselsdag
sørger du for . .
Jørgen.
At Skriveren faaer god Beværtning? Jo, det
kan Hr. Kammerjunkeren forlade sig paa. * .
Claus.
Det Andet skal jeg nok besørge.
Jørgen.
Men nu maa Hr. Kammerjunkeren da endelig
ikke lade det komme ud før Tiden.
Claus.
«
Jeg? Du ka» være ganske rolig, min gode
Jørgen I jég er Diplomat. Néiar man har været
sex Maaneder Secrétcdre intime hos Hs. Majestæts
Envoyé i Paris, saa forstaaer man at behandle
en Affaire delikat. Seer du . . nu gaaer du ud
ad den Dør, og jeg . . jeg gaaer ud ad den . .
forstaaer du? Saa er der Ingen, som veed, hvad
vi to har talt om.
♦
Jørgen.
Nei, det er der ikke, Hr. Kammerjunker!
det er sikkert.
(De gaae hver ud ad sin Dør.)
Skuepladsen forandres, til:
AmbTosins's Kammer. Dør ved Siden og i Baggrunden. Simple
Meubler.
SJETTE SCENE.
Hans Lauritsen. Bodil.
Hans Lauritsen
(i Baggrundsdøren).
Nei, her er heller Ingen.
(Han træder ind, Bodil følger.)
126
Bodil.
Saa kommer han nok strax. Han kan ikke
være langt borte, for her ligger hans Hat . . .
og Luthen, den pleier han ogsaa at tage med,
naar han spadserer. Han , er ventelig ovre i
Skriverstuen, siden han ikke var i Bibliotheket.
Hans LauriT:sen.
Saameget bedre, saa kan vi endnu tale et
Ord sammen i Eenrum, før jeg reiser videre. .
Bodil.
Men at I ogsaa bliver her saa kort, Hans ^
Lauritsen! Det er jo knap et Par Timer siden
I kom hid, og nu vil I allerede afsted!
•
Hans Lauritsen.
I veed jo Aarsagen, Bodil, at min Fadei*
er gammel og længes efter mig. Nu, da jeg
lykkelig har overstaaet Attestatsen, har han ikke
Ro paa sig, før han seer mig paa den séunme
Prædikestol, hvor han i tredive Aar har forkyndt
Guds Ord for Menigheden.
Bodil.
Saa bliver I da nu rigtig hans Capellan.
• .
Hans Lauritsen.
Det gjør jeg, og med Guds Hjælp kanskee
ogsaa hans Eftermand engang. Men han har
maget det saa, at vi ikke behøver at vente paa
hans Død for at komme sammen. Saa længe
127
naix lever, deler han Bolig og Indkomster med
n^g» og hvad der siden skal skee, det raader
Vorherre for.
Bodil. 9
Néi, for den Glæde, det skal være at boe
under Tag med Jer, min kjæreste Ven! Tro
^ig» J€g skal blive Jer en trofast Hustru og
Eders Forældre en kjærlig Datter, om jeg maa
have Lykke dertil, som jeg har ViJflie. Nu har
jeg kun eet Ønske tilbage . . .
*
Hans Lauritsen.
Og det er?
■
Bodil.
At Eders Ungdomsven • Ambrosius kunde
blive Degn samme Sted; thi her er ikke godt
for ham at være. •
Hans Lauritsen.
Det slog I alt paa for lidt siden , Bodil !
Hvad mener I dermed? Er her Nogen paa
Gaarden, som ikke vil ham vel? •
Bodil.
Jeg veed ikke, hvad jeg skal sige. Han har
visselig Misun^ere, men det fik være det samme,
naar blot ...
Hans Lauritsen.
Naar blot?
128
Bodil.
. Mig tykkes, den naadige Frøken driver et
underligt Spil med ham, som jeg ikke forstaaer
mig paa.
Hans Lauritsen.
Hvorledes det?
Bodil.
Hun har moret sig med at drage ham til
sig, og def kunde let hænde, han fæstede sit
Sind stærkere til hende, end godt var.
Hans Lauritsen.
Skulde det være muligt?
Bodil.
Ja, jeg er kun lidet klog paa saadanne Ting.
Jeg kjender kuns een Slags Kjærlighed, det er
den, jeg bærer. til^Jer, Hans Lauritsen; men det
har jeg da hørt sige, at der er den Elskov, .3om
kan volde et Menneske stor Hjertesorg, og det
var dog Jammerskade, om noget Saadant skulde
hænde den gode Ambrosius.
Hans Lauritsen.
Nei, for Himlens Skyld! Vel synes det mig
lidet rimeligt, at en fattig Student, som han,
skulde forfalde til saadan Daarskab; men allige-
vel er det bedst, han kommer bort jo før, ^o
heller — og det skal jeg nok sørge for. Thi
det træffer sig saa heldigt, at det Tilbud, jeg
har at gjøre ham, og som han neppe yil undslaae
129'
sig for at modtage, er af den Beskaffenhed, at
han strax maa opgive sin Tjeneste og reise herfra.
Bodil.
Naa, Gud skee Tak! saa kan Alt jo blive
godt endnu. Tys, der kommer han over Gaarden,
jeg kan høre ham synge.
Hans Lauritsen.
Lad os saa væfe ene, Bodil 1 Gaa forud til
Ladegaarden, jeg kommer strax efter. Der kan
vi endnu tales ved ei> Stund, mens Vognen
bliver forspændt, og saa tage Afsked med hin-
anden.
Bodil.
Ak, allerede!
Han$ Lauritsen.
Jeg kommer s^iart igjen. kanskee om en
Maaned. O^ næste Gang, jeg kjører herfra,
tænker jeg nok, vi bliver to i Agesædet, Bodil!
(Bodil a4' Bt Øieblik efter AmVrosioB ind.)
SYVENDE SCENE.
* Hans Lauritsen. Ambrosius.
Hans Lauritsen.
. Goddag, Ambrosius! .
AmbrC3'ius.'
Hvad! Hans Lauritsen! Min ållerkjæreste
Ven, er du. her? '(orafarnor ham.) Glæden strømmer
9
I30
jo ind over ftiig i denne Dag. Kommer du lige
,fra Kjøbenhavn?
Hans Lauritsen.
Ja, og jeg reiser. strax videre.
Ambrosius.
Ei hvad, reiser! Du skal min Sandten slaae
dig til Ro her en Stund. Vi har jo hundrede
Ting at tale om. See her er mit Kammer, det
er ogsaa dit, saa længe du vil. Og derinde
sover jeg. Sengen er bred nok tir To. Du har
dog saa tidt déelt * din Seng med mig i gfamle
Dage, naar jeg var uden Logis, saa det er Skam
ikke meer end billigt, .at jeg gjør Gjengjæld.
Hans Lauritsen.
Tak for Tilbudet, kjære Ambrosius I Meft
jeg kan destoværre ikke tage derimod; thi mine
Forældre venter mig til bestemt ild.
Ambrosius-
Ja, saa hjælper ingen Overtalelse, det veed
jeg nok. Men et Glas Viin har du da sagtens
Stunder at drikke med mig? Jeg har endnu en
Flaske gammel Rhinskviin her, som Baronen
selv har skjænket mig., Det er en Most, kan du
troe, som faaer Hjertet til at hoppe i Livet paa
En. (Hau trs»kker Flasken op og skjænker.)* S^e her, hvot"
den spiller i de grøfine Glas I Det er ligesom
man saae Maanen skinne paa Vandet. Og saa
dufter den --- aal -^ som ' tusinde ^Blomster.
131
Naa, paa dit Velgaaende, Hans Lauritsen, og
Lykke til vel overstanden Attestats! Den Bom
naaéde jeg da aldrig at komme over, den var
for høi, for mig.
Hans Lauritsen.
Du kan komme over den endnu, hvis. du vil,
Ambrosiué. Jeg har et Lykkebud til dig' . . .
see her ! . • • '
•(Han Tiser Ambrosius et Brev.)
Ambrosius.
Et Brev til mig I Fra hvem?
Hans Lauritsen.
Ja gjæt engang! "
-• . •
Ambrosius.
■ •
Jeg har ingen Venner meer i Kjøbenhavn,
^ct jeg veed af, siden du er bofte.
Hans Lauritsen. '
Da er der dog En, som ikke har glemt dig,
det er din gamle Velynder, Professor Holberg.
Ambrosius.
Holberg I Er Brevet fra ham? (Han laaer det
og beftra^^er udikriftcn.) Ja Sandelig I. Har du talt
med ham? Tænker han virkelig endnu paa mig
—- paa »Sanglærken«, som han kaldte mig for
min Røsts Skyld? Herregud!^ Han, som kunde .
være saa vranten og iilsindet mod mangen
Anden*— mig har han aldrig sagt et vredt Ord.
132 •
Sidste Gang, jeg* var hos ham for at byde
Farvel! og takke for alt Godt, kneb han mig i
Øret og sagde med sit lune Smiil: >Saa, flyv
han .nu over til sit Boghvedeland , men kom
smukt" igjen ad Aare og pas sine Bøger, at der
kan blive noget Andet af ham end en simpel
Sanglærke — hører han det I Gud .være med
haml Gaa nu og luk ikkié' Døren for høit op,
thi saa tr&kker det I« — Og han har tilskrevet
migl Men i hvad Anledning?
' . ■ ••■■•.•
Hans Lauritsen.
Læs nu først Brevet, saa skal du faae
nænnere Besked.
• ■
Ambrosius (læser).
»Saasom jeg har erfaret af hans gode Ven,
Hans' Lauritsen, der nu med største Honneur har
absolveret sin examen theologicuin, at han endnu
er flyvende omkring fra Sted til Sted,* og ei
engang som andre . honnette Fugle har. sig et
blivende Rede eller domtcilium for Sommertiden:
saa skriver jeg dette for at lægge ham alvorlig
paa Sinde dX, benytte den OccasioHy soiii nu til-
bydes ham til at forbedre sine Kaår, og om.
hvilken' hans Ven paa mine Vegne har ^aataget
sig at instruere ham. Vorherre har skjænket
ham ugemene Gaver i adskillige Retninger, hvilke
han vel hidindtil ikke har havt synderlig Middel
til at cultivere — hvis Aarsag jeg ogsaa noget
excuserer hans omflakkende Levnet — men som
133
det nu .ved en særdeles god Tilskikkelse éf lagt
udi hans egen Haand at gjøre frugtbringende,
saavel fil Ære for ham selv, isom til Gavn for
Fædrelandet. . " Haabende, ' åt han ikke vil skyde
det gode Tilbud fra sig, soip offereres ham, men
ben5^e det paa ,rett? Viis og Maade, til Instruc-
. tion og Fremgang i den Videnskab, han saa
længe har negligeret, forbliver jeg i al Oprigtighed
hans vel affectionerede Ludvig Holberg.c ...
Nei, at jeg har faaet Brev fra ham, skrevet med
samme Haand som Peder Paars og alle de lystige
Comedier ! Er det ikke ^m jeg siger, idag vælder
al Glæde ned over mig I . Kom her, Hans Lauritsen,
og lad os drikke Professor Holberg^ SkaaL Gid
han maa leve længe og skrive mange Comedier
endnu I
" Hans Lauritsen.
Og have Nogen til at. agere dem, og Nogen
til at see paa dem — " for du veed jo vel, at det
danske Theater* er lukket for Tiden?
m
Ambrosius.
Ei, ikke Andet end det! det bliver Skam
nok lukket op igjen. — Og lad mig saa faae at
vide, hvad det er for et Tilbud, du har at
gjøre mig.
Hans Lauritsen.
Tilbudet er f kortelig dette: om. du vil led-
sage en ung Person, -Søn af en rig og agtbar-
Borger i Kjøbenhåvn, til Udlandet, .hvor han
»34
skal opholde sig et Aars Tid^or sin Uddannelses
Skyld. Foruden fri .Reise og det nødvendige
Udstyr, erholder du ved din Hjemkomst en
Douceur af to hundrqde Daler, son> tilligemed
hvad du selv kan fortjene, vil være tilstrækkelig
til af fuldføre dine Studeringer og med Guds
. Hjælp absolvere den theologiske Examen.
Ambrosius.
Reise, siger du I Mfen hvor falder man paa,
just at udvælge mig?
•
Hans Lauritsen.
Det kan du takke Professor Holberg for,
som har rekommenderet dig ... og kanskee
ogsaå mig, som hsur mindet ham om, at »Sang-
lærken« endnu var i Live og sad paa en liden
Græstørv herovre i det fyensWé Eiland. Naa,
hvad siger du saa til de Udsigter? Mig synes,
du seer saa alvorlig ud med eet? /
Ambrosius.
Tingen er, at .*. det overrasker mig . . det
kommer saa uventet. Hvornaar skal * Reisen
gaae for sig? •
Hans Lauritsen. -
•Strax. Det unge Menneske er kommen i
Følge med mig over Beltet og oppebier din
Ankomst i Odense. ' Du maa flux begjære din
Afsked hos Baronen , og reise herfjra i Morgen
: tidlig. Du kan leie Vogn lige til Odense, der faaer
du Penge .til de første Udgifter.
. ^35 . .
Ambrosius.
Jeg . . . jeg kan ikke reise i Morgen.
Hans Lauritsen.
Naa, ja — ja da, saa i Overmorgen. •
Ambrosius.
• »■
Heller ikke i Overmorgen.
.Hans Lauritsen.
Ja,, henger gaaer det paa ingen Maåde an
at vente; jeg har givet mit bestemte Løfte.
Kommer du ikke til den Tid, saa reiser han
videre med Jens Bang, som opholder sig i
Odense og er villig til at geleide ham.
Ambrosius.
Jeg kan ikke reise herfra for Tiden.
Hans Lauritsen.
. Kan du ikke ... hvad skal det sige?
- Ambrosius.
Jeg har ikke Lyst . . jeg er fornøiet. i min
Stilling; hvorfor . skulde jeg saa reise f
Hahs Lauritsen.
I din Stilling — som Skriverdreng? Det er
ellors .eri beskeden Lykke, den.
• - Ambrosius.
' Jeg sigter ikke saa høit; jeg er tilfreds med
den Græ^ørv,.du før talte om.
136
Hans Lauritsen.
Saa er det ikke for Græstørvens Skyld .
der stikker Andet unden
Ambrosius.
. Hvad skulde det være?
•
Hans Lauritsen.
Ambrosius 1 .Vi har været Venner fra Barn-
dommen af,, vi har slidt Skolebænke sammen i
Odense og deelt baade Ondt og Godt med hin-
anden i Kjøbenhavn .* . . har du nu ikke. længer
Fortroende til mig? *
Ambrosiujs.
•Visselig har jeg . det, hvorfor tvivler du
derom?
Hans Lauritsen.
Fordi du ikke tilstaaer den rette Aarsag til
dit Afslag. Men jeg kjender den, jeg har hørt
eti Fugl* synjge derom.
Ambrosius.
Om hvad? ^ -
Hans Lauritsen.
Oni at du i Blinde har hengivet dig til. en
•ulyksalig Elskov, som aldrig kan bringe dig
Andet end Sorg og Elendighed.
Ambrosius. • ' *.
Elskov . .! Og du er vidende om det, som
jeg knap har • tilstaaet for mig selv 1 . , , Nu vel,
ja, det er Sandhed, at jeg elsker hende.
137
Hans*Lauritsen.
Ubesindigt, tankeløst og uden. Overlæg!.
m
Ambrosius.
Uden Overlæg . . det kan saa være; thi det
, er med Forstanden, man overlægger, men det
er Hjertet, man elsker- med. Men tankeløs er
min JCjærlighed ikke ; thi aldrig har jeg havt saa
mange Tanker, som nu, og den ene skjønnére
end den anflen.
Hans Lauritsen. •
Vogt dig for de Tanker, Ambrosius! Det
er visselig kun Lygtemænd, som den onde Frister
har sendt for at lede dig .vild og fange dig i
siae Snarer,
Ambrosius.
Nei, deri feiler Su storlig, Hans Lauritsen!
Ingensinde har Fristeren været såa langt* fra mig,
som siden jeg kom hid, og aldrig har mine
Tanker^æret renere og bedre, end de er i denne
Stund. End ikke det usleste Kræ paa Jorden
kiinde jeg nænne at gjøre Fortræd, saa lyksalig
er jeg idag? Det er som jeg havde været blind
og van bleven seende. Alting er hyt for mine
øine- Himlen er* høiere. Solen lysere, og naar
jeg gaaer, • er det ligesom jeg blev baaren af
Vinger. Nei sandelig, det er ilcke ondt, hvad
der fylder mit Hjerte med slig en Glæde!
138
Hans Lau/itsen.
Nu vel, lad saa være» at det ikke er ondt
i sig selv, »saa er det dog ondt j sine Følger.
Husk paa den vilde Abild, som. har skjønne
Blomster, men dog bærer beske Frugter. Saadan
et vildt Træ er ogsaa den Lidenskab, som har
betaget dig. Hvortil i al Verden §kal det føre?
Jegveedjo, hvem det^er, du har fattet Kjærlighed
til. Hun er over din Stand, og du kan hverken
løfte dig op til hendes, eller vente, at hun skulde
nedlade sig til din for at .ægte dig.
Ambrosius,
Ægte . . .. hvem tænker paa Sligt? Elske
hende vil jeg, see hende og høre hende tale —
intet Andet. Min Kjærlighed er som Himmerig,
hvor der hverken giftes bort eller tage« tilÆgte.
Hans Lauritjsen.
Og for saadant ufornuftigt Sværmeries Skyld
vil du sætte hele din' Fremtid paa Spill Hun
er jo halweis trolovet ; naar hun nu gifter sig
engang og drager bort herfra, hvad saa? •
Ambrosius.
Naar hun gifter sig . , ! Ja, naar -Himlen
falder ned, saa slukkes Stjernerne.* Men saa har
jeg dog seet'dem skinne! ^
Hans Laurits'en.
. Men tænker . du da ikke paa, at Gud har
betroet dig et Pund, som du ikke skal spilde,
men yde ham Rente af?
139
Ambrosius (hefwg).
Hvad kan jeg for, hvad* Gud har betroet
^^ ' ' jeg h^r jo ikke bedt« ham derom I Og
naar han kræver en større Rente, end jeg har
Kraft til at yde ....
Hans Lauritsen.
Skam dig, Ambrosius, at tale saa letfærdig I
Du skulde vel vogte dig for at kaste* Buløxe til
Vorherre , thi han kan let vende det Skarye
igjen. Gud kræver ingen Mand Meer thd hati
flyer ham, og dig har han givet saa gode Gaver
baade i din Aand og dit Legem, at du burde
takke ham paå dine Knæ og ikke sætte dig op
imod hans ViUie. Thi def er Guds Villie, at du
skal pleie de Gaver, han har flyet dig, og bruge
dem til hans Ære og dine Medmenneskers Gavn
indtil din salige Ende. Han har skjænket dig
en klar Forstand og et godt Nemme, som du
har forud for Mange, og endda har han til
Overmaal velsignet dig med Sangens skjønne
Konst, som kan trøste og fornøie baade dig selv
og* Andre, naar du dyrker den rettelig. Og *alt
dette kan du glemme og forkaste, for at jage
efter en iskinnende Drøm, efter en Sæbeboble,
der brister I
. Ambrosius.
Men naar nu denne skinnende Drøm er hele
min Lykke og alt det, som lyser for mig; Hans
Lauritsen! • .
• HO
Håns Lauritsen.
Saa bliver din Lykke kuri stakket, og dit
Lys vil snart værq udbrændt.
Ambrosius.
Lad «aa være I Saa lever, jeg rigt og kort
— jeg ønsker ikke bedre. ' ' '
Hans Lauritsen.
Rigt og kort I Ja hvem staaer dig inde for
d©t? Du. faaer vel tage livet, som det gives
dig. Sæt, du nu kom til at leve længe og
fattigt, hvad saa?
Ambrosius.
. Saa har jeg - den €>kat i mit Minde, , som er
langt meer end Velsttind og gode Dage.
, Hans Lauritsen.
En Skat i dit Minde 1 Men er du da fra
S^nds og Samling, Ambrosius? Der bydes dig
en Fremtid, og deri slaaer du Vrag paa, for. at
nøies med et Minde 1 Man skulde sandfærdig
troe, du var elleskudt.
Ambrosius <8laaet).
•
Elleskudt , . . hvor falder du paa Sligt?
Der gives jo ingen Ellepiger, veed jeg, uden i
de gamle Viser? ' . .. "
Hans Lauritsen.
Men der kan være Andre, som har samme
Magt. . • .
141 . ■ .
Ambrosius.
Troer du?
Hans Lauritsen.
Det tykkes mig næsten såa. Men er du
elleskudt, saa lad mig være 'Hanen, som vækker
dig. Denne Stund er maaskee Vendepunktet i
dit Liv, Ambrosius! Tag dig sammen og fat .
en Beslutning. Følg bort n^d mig endnu idag,
saa kjøre vi 'sammen til Odense.
Ambrosius (usikker).
Idag, siger du . . . men Baronen er jo netop
bortreist og . .
Hans Lauritsen. *
Naa ja, saa skikker du ham en skriftlig
Forklaring fra Odense, saa er den Sag afgjort.
Ambrosius.
Saa skulde jeg slet ikke sige Farvel? . .*
Heller -ikke til . .? Nei, det kan jeg ikke! Du
skatl have Tak for dit Venskab, Hans Lauritsen,
men. du faaer reise alene. Jeg bliver her.
Hans Lauritsen.
Og tager ikke imod Proffssof Holbergs
Tilbud? Er det dit sidste Ord?
Ambi'osius.
Ja.
Hans Lauritsen.
Nu vel, saa faaer du seile din egen Sø.
Mands Villie er Mands Himmerig, siger rnan jo.
142
Men det hedder ogsaå: Hvo der gjør det, han
vil, maa Ude det, han ikke vil Gid du ei
maa komme til at lide for meget, Ambrosius!
Gud vær^ med dig og Farvel I
Ambrosius.
, Vi skilles dog som Venner? Ikke sandt?
• Hans Lauritsen.
Visselig gjør vi det. * Jeg bryder ikke med
en gammel Ven, fordi jeg laster hans Daarskab.-
Men ondt gjør det mig for dig, Ambrosius,
bitterlig ondt.
Ambrosius.
Ei hvad . . Vorherre er Daarernes Formynderi
Korn nu, og lad os tømme det sidste Glas med
hinanden r Lykke paa Reisen, Håns Lauritsen . .
(bevæget.) Tak for alt Grodt og . . . bær over med
• mig . . . Jeg kan ikke Andet I Og lev saa vell
Hans Lauritsen.
Lev vell
(De omfavne hinanden, Hans Lauritsen gaaer.)
Ambrosius (ene).
EUeskudt L ... Ja, siden jeg hende først saae !
vTappet falder.)
FJERDE AKT.
(Sal. Dc(r i Baggrunderi. Sidedøre. Et større og et mindre Sord»
Stole m. m.) ^
FØRSTE SCENE, •
Baronen, og QelieixneraacUndexi, Juiiker Claus og
Abisael, Magister Søren og' Captain v. Reinsbers,
samt flere Ojæeiter (komme ind fra Venstre). Strax efter
Jersen og Bodil.
Baronen
, (til Gefaeimeraadinden).
Velbekomme Maaltidet, Eders Naade!
Claus (til Ablgael).
Que bjen vous fasse^ Mademoiselle !
Captainen ♦
(til Sfagisteren).
Prosit die Mahlzeit, Hr. Magister!
Magisteren.
Jeg ønsker Eder af ganske Hjerte det Samme,
Hr. Captain 1
144
é
Baronen. * • *
Velbekomme dem Allesammen 1 Hair Nogen
af Selskabet Lyst at smøge Tobak, saa findes
d^ Piber i BibliotheksStuen. (tll Geheimeraadinden.)
Jeg veed ikke, om Eders Naade har lagt Jer
efter den Konst, ha, ha, hal
.Geheimeraadinden
(leende).
Nei, endnu ikke, Hr. Baron.
«. Claus.
• • •
* Ha, ha, meget? morsomt I
, Baronen.
Ja, jeg ikke heller. Sæt et Par Bouteillér
Rhinskviin herind, Jørgen ... af deil ældste.
Ab.igael
(ved Kaffebordet)r
Ønsker Eders Naade en Kop Kaffe?
Gehein>eraadihden
(gaaer hen til Bordet).
Tak, mit Barnl .
Barojien. •
Kom. hid, Claus! • Her er Noget at skylle
Maden jied med.
Claus.
Om jeg faaer Lov, saa foretrækker jeg en
Kop Kaffe, som er 'tilberedt af Frøken Abigaels
hyide Hænder.
145
Abigael.
Dermed kan jeg desværre ikke tjene; Kaffen
er kogt af Huusholdersken.
Baronen.
Og hendes Hænder er Skam mere sorte,
end hvide, ha, hal
Gjæster.
Ha, ha, hal
Claus.
Men i det mindste skjænkes den mig dog.
af Elders Haand-.
•
(Han faaer euKop, som rækkes ham og «ejiere tages igjeu af Jørgen.)
Baronen.
Ja ja, saa vil vi Andre holde' os til Vinen.
Ikke sandt, Hr. Magister?- I er ingen Foragter
af et godt Glas . . og Captainen heller ikke?
Captainen.
Jeg takker ærbødigst Hr. Baron !• Den Viin
er god, den er edel, d^ er af min Familie . .
jeg er ogsiEia opvoxet ved Rhinen.
Baronen.
Er den af Jer Familie ? Ja, sa^i behøver I
jo ikke at genere Jer for at tømme Bouteillen.
• I er saa vist ikke den første Captain, der har
drukket sin Familie op, ha, ha, ha! .
Gjæster.
Ha, ha, hal
lO •
146
Magisteren
(med et fyldt Glas).
Maa det være mig tilladt at bringe Hr.
Baronen min underdanige Tak for det herlige
Maaltid, saavel hvad spisendes som drikkendes
Varer anbelariger, hvormed I — næst efter ham,
som er alle gode Tings Giver — paa denne
Dag, soni saa ofte tilforn, har vederk\'æget vort *
Legem, og derigjennem ogsaa den Aand, som
har sin Bolig i denne skrøbelige Hytte. Thi
ligerviis som man beklæder og digter et Huus
baade udvendig og indvendig, for at den menneske-
lige Beboer kan trives og føle Velbefindende derudi :
saaledes styrker og kvæger man ogsaa sit Legem,
for at ... ^
m
Baronen.
Ja, kvæg I nu Jert Legem med dette Glas,
Magister, og spar Eders Talegaver til siden. Vi
faaer snart Brug for dem. — Hvor Pokker bliver
nu feder Rasmussen? Han pleier jo van at ind-
finde sig strax efter Bordet, for at haspe sit
Gratulations-Carmen af Nu skulde han komme,
saa havde vi det at forslaae Tiden med»
Jørgen.
Han er ude i Forstuen og venter kun paa
Naadigherrens Tilladelse. (Afsides tii .iimker ciaus, idet
han tagtr hans Kop:) Alting er i Orden med Skriveren,
Hr. Kammerjunker I Sørg I nu blot for, at han
bliver kaldt herop. ' •
147
Abigael.
Ak, Papal kan vi ikke slippe for de kjed-
sommelige Gratulationsvers ?
Baronen.
Vist ikke nei, Barnl det er nu engang Skik
og Brug. Den Gratulation har Degnen jo be-
redt sig paa i et heelt Aar; fik han ikke Luft,
kunde han min Salighed tage Skade deraf. Har
man først sat Trompeten for 'Munden, maa man
ogsaa have Lov til at gi'e Lyd . . . ikke s^ndt,
Hr. Captain?
Captainen.
Ganz gewiss, Hr. Baron! Har den Trom-
peter pustet Bakkerne op, maa han ogsaa blase,
ellers riskerer han minsæl, at de springer, ha,
ha, hal
Claus.
Vil Baronen tillade mig én Proposition?
Kunde det ikke gaae an, at Skriveren Hom op og
diverterede Selskabet lidt med Sang og Musik?
Baronen.
»
Ambrosius? Det har du Skam* Ret i; ham
har jeg slet ikke tænkt paa.
Geheimeraadinden.
Ak ja, det var et charmant Indfald. Dersom
Baronen vilde tillade . . . men maaskee gjør
Skriveren Vanskeligheder, naar der er Fremmede
tilstede?
lO*
148
Baronen.
Vanskeligheder! Ingen af mine Folk gjør
Vanskeligheder, naar jeg befaler Noget. Gaa
strax ned og hent ham, Jørgen, og syg med det
Samme til Degnen , at han skal komme ind.
Du kan ogsaa gjerne byde Ridefogden herop
paa et Glas Viin. <tii Geheimeraadinden.) Eders Naadc
har vel ikke noget derimod?
Geheimeraadinden.
Bevares! det gjør altid et godt Indtryk paa
Tyendet, at Herskabet engang imellem viser
dem en lille Nedladenhed . . . engang imellem,
ikke for ofte.
Baronen.
Naa jd, saa gjør, som jeg siger, Jørgen I
(Jørgen gaaer ud i Baggrunden.) PaSpaa-, nU skal vi faac'
en artig Underholdning. Skriverkarlen er en habil
Person, baade hvad Sang og Musik ahbelanger . . .
ikke sandt, Abigael?
Abigael.
Jo visselig er han det, men . . . troer Papa
ikke, at Gjæsterne har meer Lyst til at gaae en
Stund i Haven efter Maaltidet?
Baronen.
I Haven I . . . Naa ja, for mig gjerne, hvis
Nogen præfererer det. Hvad mener I, Magister
Søren?
149
Magisteren,
Skal jeg, efter Hr. Baronens gunstige Op-
fordring, give min ringe Mening tilkjende her-
udi . .'.
Baronen.
Ja Gu' skal I saa, kom bare med den 1
Magisteren. '
9aa vil jeg erindre om det clåssiske Ord,
som skrevet staaer — enten hos Cicero eller
Quinctilianus, det mindes jeg ikke ganske nøie
— og som lyder saaledes: ^Post coenam stabis
seu passus mille meabis.t Det er udlagt: »Efter
Bordet skal du staae eller tusind Fodskridt gaae.«
Baronen.
Staae eller gaae 1 Ja I bærer nu som sæd-
vanlig Kappen paa begge Skuldre. Mei^ hvilken
af Delene skal det være?
Magisteren.
Jeg er i det Spørgsmaal aldeles af samme
Mening som Hr. Baronen.
• _
Baronen.
Det kan jeg begribe, det er I jo altid. For
den slemme Syge I Kan I da ikke engang have
en Mening af Jer selv. Magister?
Magisteren.
Tilvisse, Hr. Baroni Jeg for min Deel fore-
trækker unaégtelig — med den naadige Frøkens
ISO
gunstige Tilladelse — at staae, stare^ eller
rettere sagt at sidde ovenpaa Maaltidet.
Baronen.
Det vidste jeg saagu nok, og det gjør de
Andre ventelig ogsaa. Ikke sandt, Hr. Captain?
Captainen.
Ganz'gewiss, Hr. Baron ! Jeg marscherer hver
Dag efter Tromlen og trænger ikke til Mt)tion.
Jeg præfererer, med Hr. Barons Permission, ^t
forblive her og divertere mig med min Familie,
ha, ha, hal
ANDEN SCENE.
»
JDo Forrige. Peder ftasmussen.. Axnbrosiue.
(Strax efter) Niels Bruns og Jø«?£eii (fra Baggrunden).
• Peder
(træder frem paa Gulvet, bukker for Baroueu og Frøkenen, og be-
gynder straji):
Den Glædens Sol paany op over Jorden
rinder ...
Ambrosius
(Uer ligeledes er traadt frem).
Hr. Baronen har. befalet, jeg skulde komme
hid og tage Luthen med . . . her er vi begge
to! Men sandt at sige ... *
Peder.
Den Glædens Sol paany op over Jorden
rinder ...
151
. Ambrosius
• • (li%lv høit).
• ■
Vent lidt, Peer Rasmussen! Jeg har et Ord
paa Munden endnu.
Peder
(ligeledes).
Du kan vel gi'e Tid og lade mig tale først,
din Kylling!
Baronen. .
Hvad nu? Hvad er det, I mumler om?
Ambrosius
(leende).
Aa, det er kuns Peer Degn, som mener, at
Hanen bør gale før Kyllingen.
Baronen.
Bi lidt, Peef, saa kommer Touren strax til ham.
Captaineh.
Halt ein mit der Ghargirung! Haltet ein!
ha, ha! * .
Baronen.
Naa, hvad vilde han saa sige, Ambrosius?
Ambrosius.
Jeg vilde sige . . . ja, hv-ad var dét nu, jeg
vilde sige? Mit Hoved er noget fortumrlet . . .
Jeg vilde bede Baronen* undskylde mig . . . jeg
er ikke ret oplagt til at synge idag.
Baronen.
Hvad for Noget! Er han ikke oplagt til
at synge paa min Fødselsdag^ naar jeg har be-
stilt ham hid for det Samme?
152
Ambrosius. * . •
Her er saa mange Fremmede tilstede, naa-
dige Herre, og som sagt . . .
Abigael . • '
(sagte til Ambrosias).
Gjør ikke min Fader vred, Ambrosius 1 I kan
jo tænke Jer, at I synger for mig alene.-
Ambrosius
(sagte).
For Jer? Ja, for Jer skal jeg syngel
Baronen.
Naa da, hvad bliver det saa til?
Claus:
Virtuosen gjør sig kostbar, troer jeg.
Peder,
Tillader Naadigherren kanskee, at jeg imid-
lertid . .?
Baronen.
Hold sin Muad og vent til siden, har jeg
sagt! .... Naa Ambrosius, hu rask! Han kan
jo i Nødsfald laVe en Vise paa staaende Fod>
det har han jo før viist Prøver paa.
Ambrosius.
Strax, naadige Herre! Jeg tænker just derpaa.
Claus
(sagte til Jørgeii).
Jeg er bange,. han har ikke faaetNok, J,ø-gcnl
153
J®^&^^ (aagtt).
Giv kuns Tid,. Hr. Kammerjunker! det
kommer pø om pø. Men det kan jo aldrig
skade, at han faaer et Glas endnu, (høit.) Til-
lader Naadigher'ren," at jeg sfcjæhker for Skriveren .
og Ridefogden?
Baronen.
Ja vel, Drik sig først et Glas Viin, Am-
brosius, saa kommer Geisten nok over ham. •
Ambrosius.
. Den er alt kommen, naadige Herre I * Kupde
jeg saasandt blot finde de rette Ord! .
- Baronen.
Gjør det saa godt, han kan; lad dét kun
faae en Ende I
Ambrosius
(synger, paa en saadan M aade, at man mærker, det er Improvisation).
■ ' •
Jeg synge skal en Vise,
•Velan, jeg er bered;
Det Bedste vil jeg prise,
Som jeg i "Verden veed:
Musikens muntre Lyst
Og Druesaftens Trest,
Men først og siclst den Elskov, der tændtes i mit Bryst.
Den gylden Viin mig kvæger
Og gjor mig glad og fri;.
Men har jeg temt mit Bæger,
Saa er dén Fryd fprbi.
Musik og lystig Sang
Fornyer mangen Gang, ^
Mea Glæden svinder Jiastig alt med den sidste Klang.
154
Nei, meer end lifligst Drue
Og deiligste Musik,
■Jeg priser Elskovs Lue,
Som til mit Hjerte gik.
Den af et Ord blev (eå
Og flammet op til Gled,
Men slukkes kan den aldrig, den brænder til min Dedi
Peder (aisides).
Lirum larum, Katten gjør Æg.
Baronen.
Seer -ha«!, det gik, Ambrosius! Den Vise
var nok efter Fruentimrenes Smag, de holder af
den søde Confect. -Om Jidt maa han gi'e os en
anden, nu er det Peer Rasmussens Tour. Skjænk
i for Skriveren, Jørgen ! (det skeer.)
Peder.
Den Glædens Sol paany op over Jorden
rinder . . .
»
Ambrosius (afbrydende).
Skaal, naadige Herre 1 Jeg tømmer Glasset
paa Eders Velgaaendel Det er en deilig ViinI
Den baade heder og svaler paa , engang . . .
ligesom Kjærligheden. Giv .mig et Glas endnu,
Jørgen! (dot skeero Fof nu vil jeg, med Hr. Ba-
ronens Tilladelse, drikke en Skaal for hende,
jeg har kjær, hvad enten hun er fjern eller
nær! . . Gid Roser og Lilier maa blomstre paa
hendes Vei, enten hun er mig fattig Svend god
eller ei!. ...
iSS
Baronen.'
Jeg troer min Salighed, Vinen gaaer hkm i
Ho'edet, Captain!
Captainén.
Ja wahrhaftig, Hr. Baroni Det kommer
deraf, han hører ikke til Familien, saaledes som
jeg, ha, ha, ha!
•
Ambrosius.
Hvad enten hendes Herkomst er høi eller
lav, elske hende vil jeg, til jeg ligger i min
Grav I (han drikker.)
Captainén,
Han mener nok snarere, til han ligger
under Bordet, ha, ha, hal
Abigåel . '
(sagte til Ambrosiua).
Ti stille, Ambrosius I I er jo ikke Jer selv
mægtig.
Ambrosius
(halv høit).
Hvad siger I? . . . Nei, I har Ret, jeg er
ikke mig selv mægtig. *
Abigael
. * (som før^.
Jeg vil tale med Jer. Kom ned i Haven om
lidt, længst ude, ved det gamle Egetræ, hvor vi
første Gang'saaes, der træfifer I mig. Har I
forstaaet det?
1 56
Ambrosius
(som før).
Ja- .
Abigael
(Bom før).
Og drik saa ikke Meer . . . hører II . .
For min Skyld 1
Ambrosius
(som før). .
For Eders Skyld 1 . .
Geheimeraadinden
(sagte til Junker Claus).
Saae pu, hvor Abigael hviskede til Skriveren,
Claus? Det var sagtens Tak for Visen; thi at
den var møntet paa hende, var da tydeligt nok.
Det er paa Tiden, at dette faaer en Ende. .
(Under denne Replik er Abigael gaaet ud ad Døren til Venstre.)
Peder.
Den Glædens Sol paany op' over Jorden
rinder ...
Ge-heimeraadind.en.
. Forlad, at jeg afbryder; men mener JBa-
.ronen ikke, det var rettest åt gjemnie- Degnens
Oration til siden? Dpt gaaer allerede ud paa
Eftermiddagen, og Ceremonien burde vel ikke
• skydes for længe ud.
Peder
. (halv høit til Niels Bruus).
See saa,* nu bliver jeg sat til' Krogs igjen!
Jeg kommer 'aldrig til at tale.
157
Captainen.
Ceremonien? . . . Har Hr. Baron arrangeret
en Feierlichkeit?
Baronen.
Hendes Naade mener min Datters Trolovelse
med Kammerjunkeren, som skal gaae for sig
idag.
Ambrosius (af»id«8).
Trolovelse! . . . Idag!
Captainen.
Ah, jeg gratulirer ærbødigst, Hr. Baron feirer
also en dobbelt Fest. *
• • •
Gj'æster.
Gratulerer ærbødigst! Ønsker underdanigst
til Lykkél
Baronen
• • • •
(til Geheimcraadindeu).'
En liden Stund kan det vel vente endnu,
Eders Naade! Magister Søren er nok desuden
ikke ret færdig med sin Middagsluur . . ha, ha, hal
Magisteren
(farer op).
Hr. -Baronen behagede at henvende^ Ordet.
til mig? Jeg sad just og memorerede den liden
Tale, jeg — om Gud vil — har tænkt at holde
til det unge Par.
Baronen.
Ja vist gjorde !!•.;. Naa, memoreer I kun
videre; jeg skal nok vare Jer ad, naar Tiden
er der.
158
• Ambrosius (afaidee).
Hørte jeg ogsaa 'ret? Det suser for mine
Øren som rygende Blæst. Var der ikke Nogen,
der sagde, hun skulde troloves idag?
Jørgen
(.sagte til Junker Claus).
Faa-ham nu til at synge, Hr. -Kammerjunker I
Nu troer jeg; hah har Høiden. . (tii Ambrosius, høit.)
Et lille Glas endnu, Ambrosius?
Ambrosiu-s.
Et Glas I . . Ja, skjænk il.. Nei, jeg drikker
ikke Meerl
(Han drager Haanden til sig, men beholder mekanisk Glasset.)
Claus. «
Mig synes ogsaa, at Degnens Oratilon burd^
slutte den hele Festivitet, da det dog først ogr
fremmest er Svigerfaders Fødselsdag, vi høitideligr-
holde.
• ' Baronen.
Naa ja, lad gaael Degnens Gratulation pleier
desuden at vare en stiv halv Time eller meer,
saa det er kanskee raadeligst, den venter til
siden, (tii i'eder Jiasmusseu.) Hans Anretning bliver
vel ijcke kold, Peer? Han maa fyre godt under
Gryden imens. Skjænk i for ham, Jørgen I . . .
Men saa maa vi have en- Vise til, Ambrosius !
(tu oaptaiuen.) Pas paa, den bliver lystig, kan
I troel
•59
Peder-
(haW hdit til 'Jørgen, som skjxenker for ham).
Den Grønskoldingl Nu skal han igjen have
Fortrinet. Jeg opringer i Flint, gjør jeg!
Jørgen
(halv høit).
Vær rolig, Peer! Den, som ager med Stude,
kommer og frem. — Hørte I ikke, hvad Skriveren
og Frøkenen talte om for lidt siden? De stod
jo her næst ved Jer.
Peder
(som før).
Hvad skulde jeg høre efter den Pludder for I
Jeg er saa gal i Hovedfet, at ...
Jørgen
(8um før, til Niels Brune). ^
Hørte du heller ikke Noget, Niels?
Niels
(halT høit).
Jo, mig syntes Frøkenen snakkede noget om
at gaae i Haven, og om det gamle Egetræ . ! .
men jeg regarderede ikke videre derpaa. Det
hørte jeg da, hun sagde, at Skriverdrengen
maatte ikke drikke Meer . . Han har nok ogsaa
faaet det, han kan nøies med idag.
Jørgen
(afsides).
I Haven . . . ved det gamle Egetræ. (Seer
sig om.) Og Frøkenen har absenteret sig . . . nu
skal vi see Løier!
i6o
Baronen.
. Naa, Ambrosius, hvad bliver dér saa af?
Synger han eller synger han ikke? Nu maa han
vel sagtens være oplagt?
Anibrosius.
Nu . . . Ja nu er jeg oplagt! Nu skal .1
faaé en Vise, naadige Herre . . . nei, en Historie
. . . nei, det er dog en Vise . . om Ungersvenden,
som blev elleskudt. .
Captainen.
Elleskudt? Hvad mener han dermed? Ah
. . . en Hexenschuss . . .jeg kjender det . . i
Ryggen.
Ambr'osius.
Nei, i Hjertet var det . . . han har selv
fortalt mig det, skal I vide.
Baronen.
Hvad for Noget I Har han selv fortalt . . ?
Pas paa, nu løber det rundt for ham, ha, ha, ha !
Alle.
Ha, ha, hal
Ambrosius.
Giv nu Agt I (synger:)
Jeg lagde mit Hoved til Elvehøi,
Mine Øien de finge en Dvale;
Der kom gangendes to Jomfruer frem.
Som gjerne vilde med mig tale.
Siden jeg hende først saae..
i6i
<taier.) Dcr var egentlig kuns een, for den anden
var eix Terne. Men den. En» . . det var Elle-
kongens Datter / . hun var |den deiligste Kvinde
psba Jord I Hendes Øine var som den blåae Sø,
og hendes Haar skinhede som Sblstraaler . .
og saa . havde hun en k'øst, naar hun kvad ; .
'saa faur over alle Kvinder. (Byn«cr:) . -
. Striden Strøm, den stiltes derved,
• . Som førre vår vant at rinde ;
Alle smaa Fiske, i Floden svam, * .
De legte med deres Finne.
.* Claus.
» Det • yar meget musikalske Fiske 1 Hvad
mon det har været for en .Sort . . Karudser
eller Aborrer? Ha, hji, ha^
Ambrosius. •
I skal ikke lee enclnu, Hr. Kammerjunker I
Det bfiver morsommere siden ... For saa reiste
Heieli sig paa røde Pæle, og* dér blev skinnende
lyst derinde . . . der var Trolovelse, skål jeg
sige Jer.
Baronen.
Var der Trolovelse? Det var som Djævlen I
Ha, ha, ha!
Alle.* •
Ha, ha, ha! . • ,
Ambi'osius.
Ja vist var der. Ellepigen skulde jo holde
Jaord med sin Brudgom ; (sagtere.) men hun elskede
II
162
haip ikke . . . veed I, hvorfor? For han var
egentlig en Frø ,f..:
.Alle-- •
• ■ • ■ • •
Ha, ha, .ha!
• • •
- •• •
Ambrosius.
Håndhavde Icoldt *Blod . o^ store;, dumme
Fiskeøine. Nei, (haiy sagte.) det vaf Ungersvenden,
hun elskede. Men det vidste de Andre Iniet af.
(høit.) Den gamle EHekonge sad midt for Bordet
og drak ... og Præsten ogsaa ' . . det var en
tyk, sort .Skrubtudse, \ men flet kunde Ingen * af
dem see, ha, hal
7 1 . . ,
■ .* Alle. ■
• Ha;, ha, hai .
, • AmBrosius«
. . (syuger).-
De daiidsed ud, de .dandsed ind . •.
Alt i den •Elvefærd;
Alt sad fauren Ungersvend
Og stéftted aig til sit Svaerd.
*
(tuier) Alting dandsede omkring ham . . .Træer
• og Buske. og Stene . . . og tibidst dandsede
hans Tanker med .-. det løb Altsammen rundt.
• • •
Og saa vilde de endda,, at han skulde drikke
... var, det ikke en skamriielig Synd af dem?
De rakte ham Kalken af Guld saa- rød, den var
fyldt til Randen med liflig Mjød ... men Elle-
pigen hviskede til ham: »Drik ikke Meer . . •
*' 1.63
• . — ^ ■ ■■ — —
,for min Skyld!« . . . (sagtere.) Der var Ingen,
som herrte det . ] . (høit.) .Men saa. slængte han
Kålken -ud af sin Haand (han slaaer GUsaef *i (gulvet, saa
4et krnves), Og saa galede Hanen i det Samme . .!
• fearon^n.
Halløi 1 Nu bliver haji mig lovlig lystig,
Ambrosius! Det Ær nok det Retteste, han faaer
• sig en Mundfuld ffisk Luft. . Han kan. gaae 'sig
en Tour i Haf en, saa kommer han vel til Sig selv.
Ambrosius.
I 'Haven '. . .ja, i Haven var det . . .*hu
mindes jeg <Jetl ' . •
. * * ' •
. ' Baconen, r
Følg med ham, Niels. Briius," og lad ham
holde Hovedet . under Vandspringet, til Rusen er
gaaet over. ' *
(Ambrosius hurtig ud i Saggrundeu, fulgt af Niels ^ruusl)
. ■ * ■
Claus
(sagte til Jørgeu).
Men nu slap han jo fra os!
Jørgen
(sagte).
Bi J^un, Hr. Kammerjunker! Der kan endtiu
komme en . Slæde i Veien.
Baronen.
Det var, dog en allerhelvedes Sludder, han
opvartede med, den syndige Skriverkarl: . Han
har dog ellers en taalelig god .Forstand; men
■ II* .
;i64
naar Øllet gaaer ind, gaaer Viddet ud, som man •
siger. Der var jo ikke sund Sands i. Alt, hvad
han sagde-.
Cap-tainen. .
Lutter Kauderwdsch Alt tilsammen I
•Magisteren.*
Bespottelig og uchristelig Overtfo, ,sora
stammer fra Djævlen, der er. J-røgnens Fader.
Geheiméraådihden. •
Kan hænde, der dbg var nogen Mening i- .
hans Tale, Hr. Baroni "•
Baronen. . *
Mening 1 HVad Fanden skulde det være* for
Mening? Undskyld, at jeg bander. Eders Naadel
Karlen var drukken, det var det Hele.
Geheimeraadinden.
Men drukken Mund taler, af Hjertens Grund.
Baronen.
Kan være. Saa maa det see forbandet
broget ud i hans Hjerte. Men lad nu don Fugl
flyve, nu har vi Andet at tænke paa. — I er
vel. færdig med at memorere Talen, Magister «
Søren? For ret nu skal Coniedien gaae an.
Magisteren.
Saasnart Hr. Baronen behager« at befale, er
jeg rede. til at forrette mit Embedes Pligt og ved
Trolovelse sammenknytte disse tvende haabefulde
• • '^ .165 • ,
Skud af- ædel Stamme, som i Forveien .have for-
bundet deres Hjerter i Kjærlig|;^edens Pagt.
Baronen.
Hvor er. nu Abigael henne?
Gehéimeraadindeii.
• Kald paa Frøkenen, Bodil I
Bodil
(som har været beskjæftift^ff véd Kaff^ordéi).
Frøkenen er gaaet ud for en Stund siden.
Baronen.
^ Er hun gaapt ud ? • Men for den • slemme
Syge, hvor er hun gaaet hen da? • . '
• Bodil. *
• • • •
Jeg troer, den naadige Frøken gik ned i *•
Haven. * .
•• *. •
Baronen.' . ^
Hvad Pokker er det nu for Optøier? (ta Bodu.)
Saa gaa ud og lécf hende op; siig, hun skal flux
komme hid!
<Bodil tKi'i Bagi^mnden.)
«
Geheimeraadinden. .
Det er unægtelig en curieus Ideé af deri
kjære AbigaeLat gaåe herfra netop i dette Øieblik.
•• • ■
Claus.
Ja ikke sandt, meget cuneus; for at spadsere
alene i Haven.
• ■
i66
Jørg-en. . •;
(sagte til ^Tanker GlauB). ■
Kanskee Frøkenen har Selskab, Hr. Kammer-
junker. ... . •
*
Claus
. (ligeledA).
Selskab . * hvad vil du sige med det?
TREDIE SCENE.
l>e Forrise. Niels Bruus (injd fra .Baggrunden).
Baronen.
Na&, der har vi Niels Bruus tilbage. Fik
han saa • Skriverens . Hoved sat i Lave igjen,
Niels? . . ,
Niels. •
Nei, jeg var undskylflt, . naadige Herre!
eftersom -han løb fra mig; .
• Baronen.,
* • *
•Løb han fra dig? *
Niels.
' *]aL) han smed Hatten- og Fiolen paa Trappen
og satte i fuld Fiirspring ned igjennem Haven,
og saa tænkte jeg, det var bedst at lade ham
rende Rusen af sig. . ^ •. .
• « • • _ • •
. Jørgen
(til Junker Claus, sagte).
Forstaaer Hr. Kammerjunkeren nu,, hvad jeg
meente? . • • •
i67
Claus
• (afsides). ' .
Sacr-é nom! • (»>øit.) Kjære Svigerpapa maa
^xc'usére mig, men det foruroliger, mig noget, at
<lenne berusede Person befinder sig i Haven paa
samme Tid .som. Abigael ... jeg vil hellere, selv
• • • .
gaae hende imøde, for at der jkke skal passere .
noget . . .* noget Ubehageligt:
. Baronen. • ,
- Ei, hViad Pokker skulde der passere? Skriveren
^r'da ingen Stratenrøver, veed jeg . . , men for
mig gjerne. —r Vi kan jo Allé gaae hende imøde,
saa er hdn da sikkef .nok. Der kan jo. saa al-
ligevel ikke forjages Noget, før hun^ kommer
igjen, den Landløberske! Behager Eders Naade?
• • • . • • ■
Geheimera&dirtden.
• Med Eornøielse. #* •-
*' . Baronen
• '(til Magistér'en).
Gak' I ind i Bibliotheksstuen saalænge, Ma- .
gister S»renl I holder jo ikke af ^t movere. Jer
efter Bordet; sagde I før. Kanskeeer der Nogen,
som har Lyst at. gjøré Jer Selskab.
(Baronen, G.cheimeraadinden, Caplainen o. Å. ud i ^ag-
grandcn. Magister Sffron og nogle OJæster ud til Høird.)
*
Jørgen
(til auuker Claus, halv høit).
JHr. Kamnjérjunkerl . ... Maa jeg være saa
.fri at gie Hr; Kammerjunkeren et Raad? •
i68
• /
Ci.aas
* . , (ligeledes). •• '
Eh bien! Men skynd dig lidt, jeg staaer
som paa Naale. . * •
Jøfgen •
48om f«Jr).'
Hr. Kanamerjunkeren skulde faåe dem til at
gaae ad den østre AUeé, bag om Buskadset« hen
til det gamle Egetræ; der troer jeg vist, at Hr.
Kammerjunkeren træffer den naadige Frøken.
Claus .. *
(8om før). * • *♦ •
Hvorfor trder du det?
Jørgen.
., (som før). ' • •
Jo, det har jeg saadan* mine Aarsager til..
* ■ • . • ' ■ •
Glaus.
'. , •
A la bonne heurel Saa gkaer vi. den Vei.
• « '• .
(Itan gaaer ud i BaggrUndeti.)
'. •
• - Jørgen. . •
Lad os følge bagefter, Niels Brujis! Det
.kunde jo være> der blev Noget* at. udrette for
os. — I skulde gaae lidt ned i Borgstueii imens,
Peer Rasmussen! Kanskee nogen af Pigerne
kunde hfi'e Lyst til Bl see »den Glædens Sol
paany op over Jorden rinde« ; saa fik I dpg
, altid Anvendelse for Jeres Gratulationsvers.
(De gaae alle trend i Baggrunden.)
Skuepladsen forandres til:
(Haven fra første A]«|. Eftermiddagabvlysding, der elteibaauden
gaaer, over til Solnedgang.) ;
. i6g
. FJERDE SCENE.
j\.l>i|gsteiL (sidden4e påa Bænken. Strax .eftep) Ambrosius^
• , . Ambrosius . '
( kommer hurtig ind, uden Hat, med liaar og l^lstørklæde i Uorden)^
Her har I mig, Fføken, Ellepige, Abigael!
Gjer- med mig; hvad I vilJ
(Han kaster aig halv knælende over Enden af Bænken.)
.A-bigaet .
(springer op).
• Men er I da reent fra Saipling, Ambrosius ^
Ilei5 Jer op og vær» rolig; jeg vil tale med Jer —
hører I? . ' .
Ambrosius • .
•(reiaer aig).
Bi lidt .... der lyder saa mange^ Stemmer .
for mine Øren . . . saa, nu tier. de . ..nu hørei*
jeg kun iClangen af Eders .Røst;
Abigael
Vel, saa*tag Jer^.sammen, at P kan forstaae,*
hvad *jeg sig^r til Jqr.
♦ .. * Ambrosius. • •
Jeg forstaaer det, naadige Frøken! ^ Jeg veéd,
• • •
hvad I vil sige ... der var en af Stemmerne,
som raabte dei.til mig før. I skal troloves idag
. . . ikke sandt? . '
Abigaél. ' •_ ' * -
Talen ér ikke om' mig, rnen oni Eder. Jeg
har hørt af Bodil, at I har faaet et godt og
.• • • . . . . .
hæderligt Tilbud,* som kan lægge Grunden til.
Eders Lykke ... ,
Ambrosius. '
Til min Lykke! '
• • •
Abigael. •
Ja, og til Ære og Anseelse for Jer i Frem-
tiden. Dét Tilbud maa Ltage imod og réise
herfra strax .... endnu iaften. Jeg' skal afgjøre
Alt med min Fader.. Naa, hvorfor svarer I ikke?
Ambrosius. *
.Reise ... det nytter Intet, naadige Frøken!
•
Abigael.
Hvorfor ikke? • ,
... ■.*•".
An^brQsius.
Det er for seent .. . . og det -er ogsaa ' for
f silde.
■ . ■ "... ■ • _ ^ ., '
Abigael. ♦
. For seent og for silde ;. . Kvad mener i?
Ambrosius.
Det er for seent, • thi jeg har alt forkastel
det Tilbud, og det gjøres mig ikke længer. Og
det er for silde; for ...
*Ab*igaiel,
•Nu? ' .. •
. . • • * ...
•
■ . • • ••
...••■.
171 • .
• » ...
' • Ambrosius.
«
For om jeg sag reiste tusinde Mile herfra,
•saa kunde jeg dog ikke glemme Jer mere.
Abigael' .
(efter et kort Ophold).
Det behøver I jo ikke heller.
■ * • •
Ambrostus.
Hvorfor' vil I da have, * jeg sjcal reise^ •
Abigael.' , ^
. • Fordi jeg vil Eder vel.
• • ^' • • • ' . ■ ■• ■•• ■ • ■• ■■ • - ,.
Ambrosius. *
Vil I mig Vel, saa. lad mig blive, hvor f er.
J^g forlanger jo ikke Andet; end kt seé Jer- og
<lrage min* Aande. i Eders Nærhed.* Det har jo
ethvert Kreatur* paå Marken Lov til; er' jeg da
ringere . h Eders Tanker, end .den Hest, I rider
og den Hund, .1 jager med?
* Abigael
. (med mild Bes.temthéd).
I-tøaa ikke tale saaledes til mig, Ambrosius 1
I glemmer, hvem I er og hvem jeg er. I er
min Faders Skriver, 6g jeg er hån3 Datter.
• • ■ • . ■ '
Ambrosius.
Var I iicke ogsaa det, da jeg kom hid? Og
dog har I været mild og venlig imod giig hver
enejste Dag:. Hvorfor talte I da til: mig, og smilte
til mig, og skjænkede mig Blomster . ..^ skal
• • •
yi da heller aldrig * meer sanke Blomster med
hinanden? «
AbigaeU
: 'Nei, aldrig méer.
Ambrosius.
Saa.gik det dog, som jeg sagde engang, at
de visnede paa den tredie Dag.' Men hvad
bryder I Jer om. det? . For JEder er der "Sagtens
ingen Blomster visnet \ • *
• • •
*
. Abigael, . ' •
• Det kan i ikke vide . . .og det angaaer
Jeréieller ei. Altsaa, I vil ikke reise herfra?
Ambrosius.
. »Nei ... * med mindre I jager mig boft» og
det nænner I dog ikke •. . vel? •
AbigaeL , *
• ■
Jage Jer bort. . . det har jeg ingen Ret til^
(.agtere) jeg mindre end Nogen. ..
Ambi:osius.
Jeg« kan sée, at I ynker mig, men det skal
I ikke. Det er sandt, jeg var lystigere, .da jeg.
kom .hertil / . . mindes I, det var' her^ jeg stod
og sang for Jer for tre Uger ^iden?. Tre Uger!
Hvor d^n Tid er løben fort I Det er jo som
det var et Øieblik . . men med enr* Evighed i
^^S' J^f lystigere var jeg vel den Gang, men
• •
173
gladere.. : . nei, jeg vidste slet ikke, hvad
Glæde var. /
• * . * • •
A.b'igael •
• ,' (betra^fter ham'béyæget). •
Veed I det da nu? .'
.. . •
• . •
Ambrosius.
• Ja n u ! . . . Nei, see ikke saaledes pa^ mig,
saa forvirres mine Tanker igjen . . . saa ligner
I atter Ellepigen, hende, som klapped Svenden
ved fi viden Kind og* hviskede ham i Øre. I er
jp dog. ingen Ellepige? Svar mig, Abigaell
Ræk mig Eders Haand, at jeg kan .kjende, om
Pulsen banker, og ,om t .har varmt Blod i
Aarernel • ' •
Abigael.
■^ Min Haand . . . ja^ til Farvel V. .
(Hun rækker ham Haaudeu.)
Ambrosius.
Den er varni . . ligesom miA . . .'o, saa
kan I ogsafi* føle, livor jeg elsker Jer!
(Han kniæler og bedækker hendes Haand moj} Kys.)
t
Abigael
(lægger bevæget den anden ^Haand paa hans HovQd).'
Stakjcels. Am|?rosiuS I (De bUve et ØiebUk i denne
Stilliug, dorpaa udraabeir hun, ' idet^hnn gøger at drag« Haanden til
8igi^ Der kommer Nogen ! ' For Guds Skyld, slip
mig-J . ... Dét er for silde, de har seet osl . . .
Nu vel, såa faaer I tage Følgerne I
%
174
. FEMTE. SCENE. .
^e l'orriee. Baronen, Oelieimeréiacliziden,
* . Ju^Lker Claus ^ Captaaxiexi o. 'Fl. "(kommb ind fra •
Heire. Strax. efter) Bodil ; (siden) . Jørsen og Niels
• Bruus. .
* * * • Baronen * . . •
... • (udenfor).
Hvad, for. al Landsens Ulykke, er hér paa
Færde? dud.) Seer jeg Sywer ved hfifilys»Dåg,
eller holder min Datter Stævnemøde med Skriver-
karlen ? '.*••* * *
Claus.
Et lille Afskeds-Rendezvous . før Trolovelsen
. det er virkelig meget . . . rtieget. morsomt,
ha; ha! * . . '
^ Geheimeraadinden. •
• • • • «.
•.Fy skam dig, Claus, at spøge n^ed Sligt 1
Det er naturligviis et ganske tilfældigt Møde. , .
Captaineii.
Natiirlich . . . ganz tilfældig . . men meget
ubehageligt, Eders Naadel
Baronen.
.Tilfældigt 1 Er det kanskee ogsaa tilfældigt, •
at den Slyngel ligger paa Knæ for Abigael, og
at hun staaer der. og" caresserer ham for mine
aabne JØine, som en anden Laptåske? Hvad
betyder den Comedie?
175-
1^^
Abigael • ■..'
(tvivl raadig). * .
Hvad det betyder . .?• Det betyder . .
Barenen.
Naa, ud med Sproget I Fpr Djåevleij, kan
hun lukke Munden op?
• • ■
•••••■ «
* Geheiineraadfnden. .•
•* ■ • . . , .
Rolig, Hr. Baroni I forskrækker hende.
• ♦ • ■ ■ ■■
t Abigael.
> (faaer Øie paa Bodil; ined en pludselig Beslutning).
Det betyder, at jeg har vundet mit Vædde- •
måall Ikke sandt, Bodil?
■ . . . •
■ Baronen..
•Væddemaall Hvad for et Vdeddemaal? Red
for dig og. det strax! Jeg la'er mig ikke sætte
Bl^ar i Øinene. . .
Abigael.
Det Væddemaal, som }eg fon tre Uger siden
indgik hér/paa dette Sted med Bodil, at inden
Måaneden var omme, skulde den nye Skriver .
ligge paa Knæ for mine Fødder, Bpdil kan be-
kra^fte 'Oiine Ord, . *. . om det ellers gjøres behov
at føre Vidne i den Sag. ^ ,
Geheimeraadinden.
Tænkte jeg det ikke nok! Det Hele var
en uslcyldi'g Spøg. *
• .
* * ■
,. Ambrosius
(ve<f Bi'g stiv).
En Spøg , . et Væddeniaal !
• « ■ * •
' • Cla*us.
Ah*, une f^tite comédie! . (af-idea.) Gud skee
Lov, jeg trækker Vejret igjen.
Captainen.
Ha, ha, ha! VortrefflichI Eh Attrape . .
og den Skriver er attrapirt!
• -' • . . • • • .
• Ambrjosius.
(fcoin føl).
Et Væddemaal . , en Spøg!
■ •
•Baronen.
Naa, saakdes hænger det sammen I Ja, itvem
Pokker kunde vide det? Du .har slaaet tilvæds
hied Bodil, siger du . ..? Det ændrer jo rigtignok
Tingen, hvad di^ anbelange.r. Men han . . den
Landstryger, den pjaltede Musikanter I. At han
vover at forgribe sig paa min Datter . . Hyad
har han at sige til sit Forsvar?
'Ambrosius.
Intet, naadige Herre I (Ved eig aeivo Hun har
væddet om mit Hjerteblod 1
*
• ♦ .
Baronen. •
Intet, siger han? Ja saa skal han Pinedød
ogsaa faae Løn som forskyldt I.
177
Abigael.
. Tilgiv ham, Papa! Husk, han var ikke sig
selv mægtig.
Ambrosius
* (træder et Skridt frem). *
Bed I ikke om Tilgivelse for mig, bed
hellere Gud om at tilgive Jer, . at I saa grusomt
har leget med min Hjertefred. Thi vel er I en
fornem Frøken, og jeg kuns et ringe Tyende,
men beggeto er vi dog skabt, i Guds Billede, og
det ene Menneske har ikke Lov til at pine det
andet tildøde. Hvad Synd har jeg begaaet imod
Jer, at I saa skammelig har sveget og forraadt
migl I kjendte mig jo. ikke, I havde jo knap.
seet mig for Eders fi[ine den Stund, I allerede
lagde Snarer for min Fod. Var dét* da min
Skyld alene, at jeg blev hildet deri? Var den
Brøde da saa stor, at jeg elskede Jer over Alt
i Verdjen ? Nu vel, saa har jeg» nu bødet derfor
med. den bittreste Kvide. Hvad forlanger I
meer? Har min ydmyge Elskov forarget Jer . .
velan da, saa river jeg den ud af mit Bryst og.
kaster den her for Eders Fod med samt den
visne Rose, som I gav migl Hau kaster Bosen paa
Jorden.) Og heripéd byder jeg Eder Farvel, naa-
dige Frøken 1 og ønsker Jer saa gode Dage, som
Gud efter dette vil skjænke Jer. Fattig kom jeg
hid, og fattig gaaer jeg- bort^ m.én det skal I
vide, at ikke for Alt i Verden* vilde jeg endda
bytte med Exler ! (Han render sig for at gaae.)
12
178
Baronen.
Gaaer hao bort, siger han? Nei bi lidt, god
Karl, . saaledes slipper han ikke 1 Ned paa sine
Knæ og bed om Naade, elendige Pjalt, som han
er, eller jeg skal . . I
Ambrosius.
Nei, Hr. Baron I Een Gang har jeg forglemt
mig selv og knælet for et Afgudsbillede ... det
gjør jeg ikke mere. Jeg bøier fra nu af kun
Knæ for min Gud og Skabermand.
Baronen.
Vil han ikke? Det skal vi faae at seel
Niels Bruusl I Hundehullet med ham, paa
Vand og Brød, til han neier sig og be'er om
Naade I
Jørgen
(sagte til Niels Bruus).
Dengang blev Skriveren da hverken Degn
eller Ridefoged, "^iels I
Ambrosius.
. Gjør med mig, hvad I vil ; I har jo Magten,
saa langt . . . eller saa kort, som den rækker.
• ■ •
Bodil
(sagte iil Abigael).
For Guds Barmhjertigheds Skyld, Frøken I
hav dog Medynk med hé^m og læg Jer imellem 1
Abigael.
Néi Fader, det maa ikke skee . . . jeg beder
Jer bønlig, lad ham frit gaae herfra 1 (haiv høn.)
Jeg har gjort Jer til Villie og lovet .at trolove
mig med En, som . . . som jeg ikke har kjær.
Det Løfte jini jeg holde, men saa skal I lade •
Skriveren slippe. Hvis ikke, saa sværger jeg
ved Gud, den Almægtige, jeg giver aldrig Junker •
Claus min Haåndl. I veed, jeg er Eders Datter
. . . hvad jeg ikke vil, det vil jeg ikke.
• *
Geheimeraadinden. .
Lad Naade gaae for Ret, Hr. Baroni Vist-
nok har han forbrudt sig grovelig,- men Noget .
maa vel' skrives paa Drukkenskabens Regning.
Mig synes ; det er nok, han bliver jaget af
Gaarde og faaer Tilhold om aldrig mqisr at
sætte Foden paa Eders Gfund. •
Baronen.
.Naa, siden Eders Naade gaaer i Forbøn for
ham, saa lad ham . da slippe fpr 'Hullet. Men
bort skal han, og det strax. (tii ni eis Bnius.) Følg
op med ham, Niels I Lad ham sanke sine
Pjalter sammen i en Fart, giv ham en Maaneds
Løn og kjør ham saa paa Porten I (tii Ambrosius.)
Og vover han nogensinde tiere at- lade sig see
her paa Gaarden, saa skal han faae Hundepidsken
at smage .. . hqsk vd paa det I
Ambrosius.
Frygt' ikke, Hr.» Baroni Jeg véndet ikke
Foden hid igjen. Det Baand, som bandt mig til
dette Sted, er revet over og knyttes aldrig meer.
iz* ■ .
i8o
Kan hænde, min jordiske Lykketraad er bristet
med det samme; men skal der end herefter falde
• Skygge over min Yei, saa har jeg dog, lovet være
Gud, det Lys i mit Inderste, som kan lede mig
frem igjenriem Mørket. Jeg * har Guds hellige
Ord til min Trøst, og jeg har Sangen til at lette
mit Hjerte. Kanskee jeg i al min Fattigdom dog
er rigere end I, og i al min Ringhed mere høi-
baaren. Thi vel har I adeligt Navn og Vaaben,
men endda bæres det mig foi* i denne Stund,
• som der var Noget i mig, der kunde overleve
Eder!
Baronen. .
Ikke et Ord mere! Marsch, afsted med haml
(Ambras i iM gaaer ud til Høire, fulgt af Niels Bruua.)
Captåinen.
Maa j^eg gjøre Hr. Baron min Compliment
for den Executidn. Hr. Baron fører en fa'mos
Commando.
Baronen.
Det skulde jeg mene ; jeg er ogsaa en gammel -
Officeer, Hr. Captain! • . .
Geheimeraadindén.
Det rajcker ad Aften, . Hr. Baron! Skulde
vi ikke efter denne lille Distraktion tænke paa
at .faae Ceremonien fra Haanden?
Baronen.
Jo vist, lad det nu faae en Endel Ellers
memorerer Magister Søren kanskee saa længe
i8i
paa sin Tale, at han glemmer den. Ha* ha, hal
Kom Eders Naade, og lad os gaåe i Spidsen.
(Baronen, Oeheimeraadinden, Capiainen, Jørgen Off
•Gjæs terne ud -til Høire.)
Glau*s.
Elslcværdigste Abigael ! Jeg brænder af •
Utaalmodighed. Tillader I?
4 • • • •
Abigael. . ^ '
Om et Øieblik . . . jeg har kun et Ord at
sige til Bodil. Hvis I vil gaafe forud, skal jeg
strax følge efter. . . * •
• r
( • •
Claus.
■ •
Som I befaler; men bliv ikke 'far længe
borte, thi saa kommer jeg paa Ære og bort-
fører Jer med Gevalt, ha„ ha, haj
(Junker Claus ud til Høire.)
Bodil.
Har den naadige Frøken Noget at befale?
Abigael.
Nei, jeg ønskede kun at være et øieblik
alene. ' * • . * '
Bodil.
Ja saa vil jeg gaae.
Abigael.
Vist ikke ... du kan'gjerne blive. Hvad
græder du for? •
Bodil.
Ran I spørge derom?
1 82
• Abigael.
Nu ja . . hån slap jo med en naadtg Straf.
Hvad er der saa at græde over?
«
Kalder I det en naadig Straf, at jages ud i
den vide Verden, hvor han hverl^h har Brød
• *, ■ •
eller JHuusly? . •
• • •
Abigael:
Hm, det finder han vel sagtens et andet
Sted.
Bodil. . • .
Og hvorfor skulde han straffes? Det var
jo* dog iicke ham, som var skyldig.
• . Abigael.
Bodil 1
. . Bodil. ' *
Forlad mig, naadige Frøken ! men jeg kjender
Jer ikke igjén. Er -I virkelig saa haardhjertet,
eller lader I kun saa?
Abigael.
Ti stille, 6g lad . os gaae. (De gaae op imod Bj^g-
grundeii til Høire.) Bi lidt . . .. er det ikke ham, der
kommer? - . •
Bodil
(seer ud til Høire).
Jo, ■'et er ham. See, hvor langsomt han
gaaer og ^r ned for sig!
\
\
\
r83
Abigael. •.
Stille! Kom hid bag Træet . . . hurtig, at
han ikke faa^r Øie paa osl
(De træde over til' Venstre i forgrunden. AmbroBius kommer
langes omt gaaende fra Høire, henad Yeien hiinsides Gjærdet. Han
støtter sig til Stokken med den ene Haand, i den anden bærer han
Hat og Vadsæk; Luthen har han 1 et Baand paa Byggen. Midt for
Scenen løfter han Hovedet, standser, et Øieblik, belyst af Aften-
solen, og seer ind.i Haven, Derpaa gaaer han videre og forsvinder
til Venstre, ^n kort Pause. Abigael løber hen og seer efter
ham, skyggende for Solen med Haanden. Lidt efter komme* hun
tilbage.)
Abigael.
Nu er han borte. • Lad os»saa .gaae op I
Bodil.*
Den Stakkel r Her ligger endnu hails Rose.
Abigael
(hurtig). ■ •
Hvor? Giv mig den! .
(Bodil tager den op og rsekker hende den. Abigael betragter
den et Øieblik taus, derpaa siger hun:)
»Du deilig Rosenknop,
Igaar du blomstrede,
Idag du visnede!«
(Hun brister i hæftig Graad og skjuler sit Ansigt i Hænderne.)
Bodil.
Græder I? Over ham? Men Frøken, saa
elsker I harp jol Og alligevel . .!
Abigael.
• Jeg vidste det jo ikke før nul
1 84
Bodil.
Og han skal flakke fattig om fra Sted til
Sted, men§ I, som har voldt det Altsammen,
bliver lennet med Fryd og Herlighed!
• * Abigael.
Jeg . . . lønnet! •
Bodil.
Ja II . . . See der, der ér jo allerede Lønnen I
(Junker Claus kommeir ind fra Høire.)
Abigael.
Eller Straffen! '
(Idet hun vender sig, for at gaae Jukker 01 au s imøde,
ff
falder Tæpp.et) *
• *
OPAD!
SKUESPIL I FEM AKTER.
OPAD!
SKUESPIL I FEM AKTER
AF
CHR. K. F. MOLBECH.
KJØBENHAVN.
GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SØN.)
TRYKT HOS J. JØROENSEN & Co.
i88i. -
I
/fof
6,
Personerne.
Lord George Stanford.
Arthur Phillips, Directeur for ApoUotheatret.
Richard Drunmond, i „. .,,
_ . ^ ' > Skuespillere.
Samuel Brown, (
Helen Taylor, \
Florence Thornton, | ^i n • ^
Evelina Parry, Skuespillennder.
Emily Dale, )
Peter Morris, Souffleur.
Herbert Campbell.
Edith, hans Hustru.
Mrs. Spencer, hendes Moder, Præsteenke.
Ellen Hopkins, deres Huusjomfni.
Mrs. Sherwood, Værtinde i et Hotel garni.
Ann, Miss Taylors Kammerpige.
WIII Tytler, Theaterbud.
En Tapetserer.
En Tjener hos Lord Stsimford.
Sicuespii- og Baiietpersonale ved ApoUotheatret.
Handlingen foregaaer i England, første Akt hos Mrs. Spencer
i Landsbyen Elmwood, de øvrige Akter i London: i ApoUo-
theatrets Foyer, hos Lord Stamford, Miss Taylor og Mr. Camp-
bell. Imellem første og anden, samt fjerde og femte Akt er
et Tidsrum af henved to Maaneder.
FøESTE AKT.
Et Yærelse i Mn. Spencers Huns i Elmwood. Paa hver Side
to Døre. I Baggrunden Vinduer, imellem hyilke en Skjænk med
SølTtøi og PorcellAn. Over den et Fortrait af en Mand i engelsk
Prsstedragt. Paa Sidevæggen til Venstre en Kamin, til Høire et
Bogskab. Midt paa Gnlvet et rundt Bord og Lænestole. I For-
gmnden til Høire og Venstre (regnet fra Tilskuerpladsen) Sofaer,
foran den ene et Sybord, foran den anden et Skrivebord.
Stuen er festlig pyntet med Christtorngrene, og fra Lampen
ander Loftet hænger der en Busk Mistelten ned. Paa Sofaen til
Høire og en af Stolene er der henkastet Beisetøi : Overfrakke, Plaid,
Hat og Handsker.
Ved Tæppets Opgang ere Vinduerne skjulte af de sammen-
trukne Gardiner, hvorigjennem Dagslyset skinner. Naar disse senere
trækkes tilside, sees der Snee paa Sprosserne og sneebelagte Træer
ndeofor, og den solklare Vinterluft kaster et lyst Gjenskin ind i
Stuen.
Herbert Campbell sidder i Sofaen ^til Venstre og sover.
Paa Bordet foran ham Skrive materialler, samt to tændte, men langt
nedbrændte Lys. Edith kommer ind fira forreste Dør til Høire.
Han har Hat og Psalmebog i Haanden og en Kaabe over Armen.
FØRSTE SCENE.
Herbert. Bditli.
Edith
(btandser ved at see Herbert).
Saa er han dog kommen hjem. Men sildig;
han har ikke været i Seng, han har siddet og
I*
4
skrevet . . . maaskee til hende! Hun spillede
iaftes, saa har han været i Theatret.
(Hun lægger sit Tøi fra sig og trækker Gardinerne tilside f gaaer
derpaa hen til Bordet, slukker Lysene og betragter den SoreBde.)
Herbert
(sovende).
Opad, bestandig opad I . . . Chatterton . . .
Edith.
Han drømmer om sit Skuespil, om Chatter-
ton. Han aner ikke, at jeg kjender det, at jeg
har skrevet det af, Scene for Scene, om Aftenen
sildig, naar han var borte. Jeg vilde overraske
ham med at det var gjort, naar han kom og
bad mig derom. IVfen denne Gang kommer han
ikke. Til mig har han ingen Fortrolighed længer
— og vi har dog kun været gift i to Aar.
(Man hører en Kirkeklokke rinsre i d^t Fjerne.) Stille I Ringer
det ikke til Kirke? Jo, saa maa jeg vække ham.
Men først disse Klæder afveien; Moder skal
ikke vide, at han er bleven saa længe borte.
(Hun bærer Beiseklæderne ud og kommer strax igjen.) Jeg dæk'
ker over Alting saa godt, jeg formaaer, det er
jo min Pligt. Er der en Rift i Dugen, saa maa
Huusmoderen skjule den, hvis den ikke kan
heles. Kan den da ikke heles? Herbert, Herbert,
vaagn op!
Herbert
(sovende).
HelenI (vaagner.) Er det dig, Edith! Hvad
vil du? Hvorfor vækker du mig?
s
Edith.
Det er høilys Dag og . . .
Herbert.
Og jeg er kommen sildig hjem, og jeg har
ikke smagt din Julekage iaftes ... ja vist, jeg
kjender det Altsammen.
Edith.
Naar pleier jeg at bebreide dig Noget?«
Herbert.
Ikke med Ord, men jeg læser det i dit
Ansigt.
Edith.
Det er kun en flygtig Skrift, du skylde
læse dybere. *
(Han veuder sig bort for at skjule sine Taarer.)
Herbert.
Græd nu dog ikke igjen. Disse evige
Taarer . . .
Edith.
Det er kun faa af mine Taarer, du seer, og
endnu færre, som du agter paa. .
Herbert.
Jeg kan nu engang ikke veie hvert Ord paa
en Guldvægt.
Edith.
Paa den veier man jo ogsaa kun Guld, og
dine gyldne Ord, dem faaer jeg ikke at høre.
Herbert.
Mine gyldne Ord . . .? Er det mit Skuespil,
du sigter til?
Edith.
Ogsaa til det.
Herbert.
Naa ja, det er færdigt. Jeg blev netop
siddende oppe forat see det igjennem.
Edith.
Herbert, husker du, hvad du sagde til mig
den Aften, du bad om min Haand? Jeg skulde
være det Bedste for dig, som en Kvinde kan
være for en Mand, jeg skulde være en Veninde,
mqji hvem du deelte Alt.
•
Herbert
(utaalmodig).
Men naår jeg nu trænger til Meer! Paa
Livets jævne Veie kan det være nok at have en
Veninde ved sin Side. Men vil man opad til de
store Høider, hvorfra der sees udover Verden,
saa er det ikke en Veninde, man behøver, men
en Muse. Idealet har man aldrig ved Siden af
sig, men over sig.
Edith.
Og det Ideal har du fundet ... i Apollo -
theatret?
Herbert.
Hvem har sagt det?
Edith.
Du selv, dine Øines Glands og Klangen af
din Stemme, naar du kom hjem fra London og
lovpriste Miss Taylor.
Herbert.
Er du skinsyg? I saa Fald kan du berolige
^^S' J^g h^^ aldrig talt med Helen Taylor.
Edith.
Og alligevel har hun skilt os ad.
Herbert.
Ikke paa den Maade, du mener. Som en
Skjønhedsaabenbaring har hun overstraalet mig,
som et Solbad har hun bragt alle min Sjæls
Kræfter til at spire. Hun er Musen, som
har begeistret mig, og den Scene, hun betræder,
er et helligt Sted, hvor ogsaa jeg engang skal
modtage Krandsen!
Edith.
Og jeg er kun din Hustru, og dette Huus
er ikke Andet end dit Hjem. Herbert, dit Hjerte
hører ikke længer mig til; det er Helen Taylor,
du elsker.
Herbert.
Jeg siger dig jo, jeg har aldrig talt med
hende. Jeg beundrer hende, kalder du det at
elske? Og selv om det var det Samme, hvad er
det saa, jeg elsker? Det er jo ikke Noget, der
kan gribes med Hænder; det er hverken hendes
8
Legeme eller hendes Sjæl, men den evige
Skjønhed, som aabenbarer sig igjennem dem.
Hvorfor er Du ikke skinsyg paa Himlens Stjerner
og Skyernes Flugt gjennem Luften, eller paa
Rosens Blussen og Nattergalens Slag? Det er
jo Altsammen Skjønhed.
Edith*
Jeg er slet ikke skinsyg, Herbert, jeg er kun
dybt bedrøvet.
He.rbert.
Fordi jeg ikke vil lukke mine Øren for Livets
Stemmer og min Sjæl for Kunstens Herlighed?
Fordi jeg ikke vil sidde pligtbunden her i denne
Afkrog, men vil have Lys og Luft og store
Indtryk?
Edith.
Ikke derfor, men fordi du gaaer længer og
længer bort fra mig, og jeg hverken kan følge
dig eller holde dig tilbage.
Herbert.
En Digters Tanker er Fugle, de maae flyve
høit og frit, hvorhen de lyster.
Edith.
Ingen Fugl flyver dog saa høit, at den
glemmer sin Rede.
Herbert. /
Kan være, naar Reden svarer til Fuglens
Art. Min er baade for trang og for lav.
Edith.
Saa byg den høiere.
Herbert.
Kan jeg det maaskee? Din Moder er groet
fast til dette Sted, for hende er der ingen Verden
udenfor Elmwood ... og du kan jo ikke skilles
fra din Moder.
Edith.
Det vidste du, før du ægtede mig. Den-
gang syntes du selv, det var det Bedste af Alt
at boe herude, langt fra den store Byes Ufred
og Tummel.
Herbert.
Ja dengang. Nu har jeg et større Maal og
behøver andre Midler for at naae det. I Tummelen
er der Liv, det er det, jeg trænger til. Tusinde
Røster fylder Luften derinde som en Stormflods
Brusen, og skal jeg være Digter, maa jeg lytte
til dem alle, jeg maa kjende hver enkelt Stemme
i det store Chor.
Edith.
Een Stemme hører man dog bedst i det
Stille.
Herbert.
Hvad er det for en Stemme?
Edith.
Den, som talte til Profeten, og hverken var
Stormen eller i Jordskjælvet, men i den sagte Lyd.
lO
Herbert.
Naa, jeg tænkte det nok. At tale med 'dig
er snart dq,t Samme som at gaae til Bibellæsning.
Er det da absolut nødvendigt, fordi din Fader
var Præst . . .
Edith.
Herbert . . . der er Moder I
Herbert.
Dette Liv er ikke til at udholde!
ANDEN SCENE.
De Forrige. Mrs. Spencer (paaklædt til Kirkegang,
kommer ind fra forreste Dør til Venstre).
Edith.
Godmorgen Moder! Har du sovet godt?
Mrs. Spencer.
Tak, det gaaer an. Godmorgen Herbert 1
Herbert.
Godmorgen.
Mrs. Spencer.
I min Alder behøver man ikke megen Søvn.
Det er viselig indrettet af Forsynet; thi man har
et langt og svært Regnskab at opgjøre, inden
man forlader Verden. Du har vel heller ikke
sovet meget, Herbert? Vi savnede dig iaftes ved
Julebordet.
II
Herbert.
Jeg blev opholdt i London . . .jeg havde
Forretninger.
Mrs. Spencer.
Som ikke kunde opsættes?
Herbert.
Nei, de kunde ikke opsættes.
Mrs. Spencer.
Den Ene har mange Fornødenheder, den
Anden færre; der er kun Eet, som er fornødent
for Alle — lad os ikke glemme detl I er vel
færdige, Børn? Det har allerede ringet anden
Gang til Kirke.
Edith.
Jeg' er færdig, Moder! (idet hun tager Hat og Kaabo
paa, med et Blik til Herbert :) Jeg veed ikke , om Her-
bert .
Herbert.
I skal ikke vente paa mig, jeg gaaer ikke
med . . . jeg har ikke Tid.
Mrs. Spencer.
Ikke Tid til at prise Herren med Tak og
Bøn paa den hellige Juledag?
Edith.
Herbert er træt. Moder!
Mrs. Spencer.
Saa skal han søge derhen, hvor de Trætte
og Besværede finde Hvile.
12
Edith.
Nei, du misforstaaer mig; jeg mener, han er
legemlig træt.
Herbert
(med et Udbrud).
Nei, jeg er træt paa Sjælen ! Jeg er træt af
at høre de samme Psalmv og Klokker fra Morgen
til Aften ! Lad mig i Ro med Eders Kirke I Min
Gud er ikke spærret inde mellem kalkede Mure,
hele Jorden er hans Tempel og Himlen dets
Tag. Derude finder jeg ham, der mødes vi
Ansigt til Ansigt — i Kirken er han aldrig til-
stede for mig.
Mrs. Spencer.
Saa maa din Gud være en anden end vor.
Herbert.
Det troer jeg næsten selv, han er.
Mrs. Spencer.
Herbert, Herbert 1 Vogt dig, at du ikke
bliver din egen Gud — du er paa Veie dertil.
Lad ikke den Himmel og Jord, du kalder din
Kirke, blive til et Hovmods Speil, hvori dii kun
seer dit eget Ansigt.
Edith.
Moder, siig ikke Meerl
Mrs. Spencer.
Jeg har ikke Meer at sige. Han, som taler
høiest i Løndom, vil ogsaa tale til din Husbond,
13
naar Tiden kommer. Har du Psalmebogen,
Cdith, og en Krands til din Faders Grav?
Edith.
Ja, Moder!
(Hutl tager en Krands af Ghristtorn, som er etillet vod Foden af
Faderens Billed.)
Mrs. Spencer.
Godt, saa lad os gaae ud igjennem Haven,
vi kommer ellers for silde.
Edith
(som er ifærd med at gaae, standser).
Herbert . . . følger du ikke med?
Herbert.
Jeg har ikke Tid, har jeg sagt.
Edith.
Farvel da saa længel
Herbert.
Farvel 1
(£dith følger Moderen ud igjennem den bageste Dør til Venstru.)
TREDIE SCENE.
Herbert
(alene).
Endelig 1 Det er, som jeg ikke kunde faae
Luft i dette Huus, som jeg var lænket paa
Hænder og Fødder! Skal jeg da svigte mig
selv, for at være tro imod Pligter, der hænge
14
sig som Bly ved mine Vinger? Saa skulde jeg
ikke have gjort Chatterton til Helten i mit
Skuespil, ikke den unge, brændende Digter-
martyr, som døde af Sult, fordi Kunsten var
ham mere værd end Livet . . . Nei, jeg vil opad,
om jeg saa skal segne paa Veien, op til den
straalende Verden, hvor ogsaa jeg hører hjemme,
og hvor hun staar paa Tærskelen og vinker I
Igaar har hun faaet mit Digt og Brevet,
hvori jeg beder hende om en Samtale, ^vad
vil hun svare? Hun faaer vel saamange Breve
og saamange Digte. Men ikke mange som niitl
Der var Ild i min Sjæl, da jeg skrev det, og
hun maa føle Flammerne slaae sig imøde.
FJERDE SCENE.
H!erT3ert. fallen.
Ellen
(kommer ind fra bageste Dør til Høire).
Der kommer en Herskabsvogn ude i Alleen,
Mr. Campbell! Jeg kjender Liberiet, det er
Lordens.
Herbert.
Lord Stamfords?
Ellen.
Jeg skal vel sige, der er Ingen hjemme?
Herbert.
Hvorfor det?
n
J
15
Ellen.
Mrs. Spencer vilde ikke tage imod ham.*
Han har et daarligt Rygte af saa fornem en
Mand at være.
Herbert.
Hvad vedkommer det mig? Jeg er ikke
Mrs. Spencer.
Ellen.
Men De veed, hvor strengt hun holder over
Husets Ære. Siden Mr. Spencer døde . . .
Herbert.
Er dette Huus blevet et Kloster, ja jeg veed
det. Men jeg har ikke aflagt noget Munkeløfte . . .
gaa og tag imod Lorden.
(EU en gaaer, men kommer strax igjen.)
Et daarligt Rygte? Fruentimmersnak; Over-
drivelser! Desuden er jeg jo alene hjemme, og
min Ære kan vel taale et Besøg af Hans Her-
lighed.
Ellen,
Mr. Campbell 1 Det er ikke Lorden selv, det
er kun hans Vogne . . . der er to ... De kan
aldrig tænke . . . det er Komedianter I
Herbert.
Hvad er det?
Ellen.
Ja, det sagde Tjeneren . . . Komediespillere
fra London.
i6
Herbert.
Fra London!
Ellen.
Despørger efter Dem. Jeg sagde naturligviis,
at De var ikke at faae i Tale; men saa var der
en Dame, som gav mig dette Kort . . .
(Han rækker ham e^ Visitkort.)
Herbert.
Miss Helen Taylor . . . det er hendel Hvor
er hun . . . hvor er de?
Ellen.
Men Gud forbarme sig! De vil dog vel ikke
have dem herind i Præstegaarden, Mr. Campbell?
Komedianter! Fruentimmer fra Theatreti Lorden,
det var galt npk . . . men disse her! (Bestemt:)
Det gaaer paa ingen Maade an. Hvad troer De,
Mrs. Spencer vil sige, naar hun . . .
Herbert.
Det bliver min Sag.
(Han gaaer hen og aabner Indgangsdøren. Ellen gaaer strax efter ud.)
FEMTE SCENE.
Herbert. Helen Taylor.
Herbert.
Miss Taylor!
Helen
(i Døren).
Ja, det er mig. Maa jeg komme ind?
17
Herbert.
Spørger Foraarssolen nu, om den maa lyse
og varme?
Helen.
Foraarssolen takker. Men den kommer ikke
alene, den har Følgeskab . . .
Herbert.
Af Roser og Nattergale?
Helen.
Nei, kun af Tulipaner og Skader. Vi er et
lille Selskab fra Apollotheatret og befinder os
paa Veien til Stamford-Hall, hvor vi skal spille
Komedie iaften for Lorden og hans Gjæster.
De veed, Lord Stamford er som Dronningens
første Kammerherre Overchef for alle Londons
Theatre, og vi er selvfølgelig, fra Directeuren ned
til Lampepudseren, Hans Herligheds allerærbødig-
ste Tjenere. Paa Stationen, hvor Lordens Vogne
hentede os, hørte jeg, at Veien til Slottet gik
her forbi. Jeg sagde til Kudsken, at han skulde
holde, og her har De mig I (Soer sig om.) Saa det
er Deres Hjem . . . hører Huset Dem til?
Herbert.
Nei, det tilhører Enken efter den forrige
Præst . . . jeg boer hos hende. Hun er for
øieblikket ikke hjemme, ellers skulde jeg . . .
Helen.
Det er Dem jeg vil see og ingen Andre.
Selv om De ikke havde bedt mig om en Sam-
i8
tale, havde jeg opsøgt Dem og bragt Dem min
Tak for Deres Digt . . . Takl (Hun rækker ham Haanden,
som han vil kysse.) Nei, nei . . . ct Haandtryk, som
en god Kammerat. Vi tjener jo dog begge under
een Fane. Altsaa her er det blevet til, her er
det skjønne Tankebillede draget forbi Dem . . .
Herbert.
Deres Billede, Miss Helena
Helen.
Endnu ikke. Maaskee engang . . . jeg haaber
det. De har stillet mig altfor høit, langt høiere
end jeg virkelig staaer. De har seet mig i et
Lys . . .
Herbert.
Kun i det Lys, der straaler fra Dem selv.
Helen.
Vist ikke, nu smigrer De . . . men det er
det Samme, det gjør godt alligevel. Maa jeg
lade Deres Digt trykke?
Herbert.
Det tilhører Dem, gjør med det, hvad De vil.
Helen.
Tak, det var deiligtl Jeg skal betroe Dem
Noget, jeg har allerede sendt det til »Aften-
revuen« . . . kjender De det Blad?
Herbert.
Jeg skriver selv deri.
19
Helen.
Naturligviis har jeg sat Deres Navn under.
Herbert.
Hvorfor mit Navn?
Helen.
Fordi man ellers kunde troe, jeg havde be-
sørget det selv . . . ja, De kjender ikke Theater-
verdenen. Har De maaske Noget imod, at vore
Navne følges ad paa Veien til Udødelighed?
Herbert.
O, Miss Helen 1 hvad De siger i Spøg, er
jo min skjønneste Drøm.
Helen.
Naa, men nu til Sagen I De har digtet et
Skuespil, skriver De, og ønsker at jeg skal
spille deri?
Herbert.
Ja.
Helen.
Hvad er det for en Rolle?
Herbert.
En ung Pige, som elsker og døer.
Helen.
Elsker og døer? Lad hende hellere elske
og leve, det er meget bedre.
20
SJETTE SCENE.
De Forride. Sllexx.
Ellen.
Jeg skulde spørge fra dem derude, om den
Dame ikke snart var færdig.
Helen.
Tænk, jeg havde reent glemt dem!
Herbert.
Vil De allerede bort? Nei, nei . .. . De maa
ikke bære Julen ud af Huset, veed De nok.
Hopkins, bring Viin og Kager herind 1
Helen.
Bravo, et improviseret Mellemspil!
Ellen.
Viin og Kager?
Herbert.
Ja vist, Portviin og . . . Champagne.
Ellen.
Og Champagne 1
Herbert.
Og Glas og Tallerkener. Hvorfor gjentager
De mine Ord? Og bed saa Selskabet træde
indenfor . . . eller lad kun være, jeg skal selv . . .
/
21
Ellen.
De behøver vist ikke at uleilige Dem, for
de Folk kommer nok af dem selv. (idet hun gaæro
At jeg skal opleve det paa mine gamle Dage I
Gj øglere og Komediespillere her i Huset I
(Serbert aabner Døren, Phillips viaer sig, bag ham Flere.)
SYVENDE SCENE.
!Herl3ex*t. Helen. Phillips« Florence Tliomton.
Hl-volina Parry. Gmily Dale. Bro-wn. Druxn-
mond. Morris. Gllen (kommer og gaaer).
Helen.
Ah, der er Directeurenl
Phillips.
Jeg beder meget om Forladelse, men . . .
Helen
(afbrydende).
Alt forladt, Mr. Phillips! Kom ind, kom
ind Allesammen I
Herbert.
Jeg beder Dem, bliv dog ikke staaende der-
ude i Kulden 1
AUc ind. Bn af Lordens Tjenere, aom har fulgt dem, knodtager
deres Beisetøi og bærer det ud.)
Helen.
Maa jeg forestille : Mr. Phillips, Directeur for
ApoUot heatret — Mr. Campbell, Digter . . .
ovenikjøbet dramatisk Digter. Mr. Campbell har
22
skrevet et Stykke, som han ønsker at faae op-
ført . . .
Phillips.
Det ønsker man jo i Almindelighed.
Helen.
Men jeg ønsker det i Særdeleshed, for der
er en Rolle i til mig.
Phillips.
Det skal naturligviis være mig overordentlig
kjært, forudsat, at . . .
Helen.
At De kan tjene dygtig Penge med det . .
jo, jeg kjender Dem.
Herbert.
Jeg skal tillade mig en af de første Dage
at bringe Directeuren Manuskriptet.^
Phillips.
Meget forbunden, mi Heieno Men skulde
det nu ikke være paa Tiden . . .?
Helen
(afl)rydGnde).
At gjøre Mr. Campbell bekjendt med det
øvrige Selskab, mener De? Jo ganske vist.
Florence
(til Eveliaa).
Det lader til, at man endelig bliver opmærk-
som paa vor Tilværelse.
23
Evelina.
Hendes Naade er undskyldt, hun har faaet
en ny Tilbeder. See, hvor han sluger hende
med Øinene.
Florence.
Coquette !
Helen
(forestillende).
Mine Herrer og Damer 1 Vor elskværdige
Vært Mr. Campbell . . .
Florence.
Tillad, min Grode, at jeg præsenterer mig
selv* Hvis Mr. Campbell har viist ApoUotheatret
den Ære undertiden at bivaane dets Forestillinger,
vil mit Navn maaskee ikke være Dem aldeles
ubekjendt. Jeg er Mrs. Florence Thornton . . .
Helen.
Vort Selskabs »værdige Moder«.
Florence
(afsides).
Uforskammede !
Herbert.
Det glæder mig særdeles . . .
Evelina.
Søde Helen, vil du ikke nok sige Mr. Camp-
bell, hvem jeg er. Det er saa flaut at nævne
sit eget Navn høit.
24
Helen
(forestillende).
Miss Evelina Parry . . .
Phillips.
Vor første Soubrette og anden Elskerinde^
lige fortræffelig i begge Fag.
Brown
(til Dmmmond).
Nu bliver Directeuren varm; det er godt^
hans Kone ikke hører det.
Phillips.
Hele Publikums Yndling I
Brown.
(som tør).
Især Galleriets.
Emily
(til Herbert).
Kjender De mig?
Herbert.
Ja, ganske vist ...
Emily.
Hvad hedder jeg da?
Herbert.
Det er mig i dette JØieblik ikke muligt . . . '
Emily.
Fy skam Dem noget 1 See engang rigtig
paa mig.
25
Helen.
Det er vor Ingeilue, Miss Emily Dale . . .
:» Barnet € kalder vi hende.
Herbert.
Ah, det er Dem ...
Emily.
Out Monsieur, je suts P enfant.
Brown
(aom før).
Terrible,
Drummond
(til Brown).
Denne Præsentation bliver efterhaanden latter-
lig. Hvem er -den Mr. Campbell da, siden . . .?
Brown.
Du hører jo, han er dramatisk Digter.
Drummond.
Bah, dem har vi jo Snese af.
>Et talrigt Kuld i Sandhed 1 Liig en graadig
Græshoppesværm de Solen fast formørke . . .c
Brown.
Tag dig i Agt, Richard 1 Han skriver ogsaa
i Aviserne ... i »Aftenrevuen« for Exempel.
Drummond.
Kjender ikke det Blad.
Brown.
Jo vist, det var jo det, som havde fat paa
dig forleden. Hvad var det nu, de lignede dig ved?
26
Drummond.
Det veed jeg virkelig ikke ; jeg læser ikke . . .
Smudsblade! Men lad os nu faae en Ende paa
denne Forestilling. (Høit > Mr. Campbell, mit Navn
er Richard Drummond. Jeg er egentlig hvad man
i Theatersproget kalder »Heltefader« . . .
Brown.
Til elleve Børn, 7 Drenge og 4 Piger,
Drummond.
Mr. Brown ! Maa 'jeg bede om Respekt for
mit Familieliv.
Brown.
I allerhøjeste Grad, kjære Ven!
»Frugtbare Træ, i Englands Jordbund plantet J
Jeg hilser dig, min Konge!«
Vil Du saa præsentere mig? Ikke? Saa kan
jeg gjøre det selv. Samuel Brown, med Tilnavn
»Tungen« . . . aa Richard, lad os faae et
CitatI
Drummond.
Med Fornøielse.
»Et lidet Lem er Tungen, men den gjemmer
Som Bien skarpest Gift.«
Brown.
»Og sødest Honning« — det glemmer han,
den Utaknemlige! Hvad min Virksomhed angaaer,
saa er jeg Lidt af Alt: Elsker om Søndagen,
27
Komiker om Mandagen, Intrigant om Tirsdagen,
værdig Fader om Onsdagen, Bonvivant om Tors-
dagen og . . .
Morris.
Bonviveur hele Ugen igjennem.
Brown.
Og Bonviveur hele Ugen igjennem. Tak,
Morris I Det er vor Souffleur, Mr. Peter Morris.
Herbert.
Ah, Miss Taylors Pleiefader, troer jeg?
Brown.
Han er Pleiefader for os Allesammen, en
heel levende Pleiestiftelse. Han pleier yor Hu-
kommelse, naar den er svagelig, og vor Aands-
nærværelse, naar den svigter, han pleier vort
Mod, naar det synker, og vor Selvtillid, naar
den bliver vaklende . . .
Morris.
Hvilket dog kun hænder overmaade sjeldent.
Brown.
Hart pleier . . .
Morris.
Han pleier først og fremmest Jeres Doven-
skab, Børn! Det er derfor, I ikke kan undvære
gamle Morris og lader, som I holder saa meget
af ham.
(Ellen er imidlertid kommen ind med Viin, Kager og Tallerkener
paa en Bakke, hrormed hun bliver etaaende i Baggrunden.)
28
Drummond
(BODi har fulgt hende med Øineue).
Mr. Campbell! Jeg troer vist, at den gamle
Dame der ønsker at tale med Dem.
Ellen
(til Herbort).
Skal jeg ogsaa byde om?
Herbert.
Nei, sæt. det kun Altsammen paa Skjænken
og gaa saal
Ellen
(idet hun gaaer).
Det er sært, at Kudskene ikke ogsaa skal
have Julekage og Champagneviin.
(Oaaer.)
Herbert.
Maa jeg byde Dem Alle velkommen! Mine
Herrer, vil De betjene Dem selv og hjælpe mig
at skjænke for Damerne.
Phillips
(Bom i nogen Tid har talt sagte med Helen).
Det gaaer sandelig ikke an, Miss Taylor I
Tænk dog paa, at Hans Herlighed venter.
Helen.
Lad ham kun vente 1 Der er saa Mange,
som maae vente paa ham.
Phillips.
De er virkelig utaknemlig! Hans Herlighed
har viist Dem en Interesse . . .
29
Helen.
Som jeg meget godt gjennemskuer.
Phillips.
Det er ikke blot Deres Talent, han beundrer,
men Deres Person, Deres Skjønhed, Deres . . .
Helen.
Naa ja, hvad saa? Det gjør Fieer end han.
Phillips.
Men Ingen, som i fjerneste Maade kan maale
sig med Lord Stamford, i Rigdom, i Rang, i
Stilling ...
Helen.
Hør, siig mig engang, Mr. Phillips, hvad
faaer De af Lorden for at rose ham for mig?
Phillips.
Miss Taylor, De fornærmer mig I
Helen.
Ha, ha, ha ! Kom saa og lad os drikke et
Glas Champagne — paa Lordens Velgaaende.
Phillips
(afsides).
Den Stivnakke I (høit.) Ja, i saa Fald maa jeg
kjøre alene op til Slottet.
Helen.
Vil De maaskee ogsaa spille Komedie alepe?
30
Phillips.
Jeg vil gjøre Lorden en Undskyldning paa
Deres Vegne og forklare ham Sammenhængen.
Derpaa vil jeg komme tilbage og hente Dem
(seer paa sit uhr) om en Ulk halv Time. Til den
Tid haaber jeg, at De har faaet Deres Caprice
tilfredsstillet. Mr. Campbell, jeg forlader Dem
nogle Øieblikke, jeg ex nødt til at melde Hans
Herlighed vor Ankomst. Paa behageligt Gjen-
synl . . . Jeg beder, gjør Dem ingen Uleilighed.
(Gaaer.)
Helen
(til Herbert).
See saa, maa jeg nu have den Fornøielse at
klinke med Dem!
Herbert.
Først maa jeg takke Dem, Miss Taylor . . .
takke dem Alle, som har viist mig den Ære at
gjæste mig. De kommer til mig som Udsen-
dinge fra det høie, herlige Frihedsland, der
hvælver sig som Himlen over Jorden, og i hvis
Ætherluft Livet forklares.
Evelina
(til Florence).
Hvad er det for et Land, han taler om?
Florence.
England naturligviis, hvad skulde det ellers
være ?
31
Herbert.
Alle min Sjæls Kræfter har jeg sat ind paa
at bane mig Veien dertil. Det Skuespil, jeg har
skrevet, er mit første Arbeide for Scenen." Med
det i Haanden kommer jeg til Dem, og som jeg
har budt Dem velkommen her, saaledes er det
mit faste Haab, at De engang skal byde mig
velkommen iblandt Dem. Jeg tømmer dette Glas
for ApoUotheatret og dets Kunstnere!
Emily
(til Florence).
Han er egentlig kjøn — hvad?
Florence.
Kjøh . . . aa ja saamænd! Men jeg finder
ham overspændt.
Evelina.
Jeg gad vide, om der er gode Dameroller i
hans Stykke.
Emily.
Skal jeg spørge ham om det?
Florence.
Paa ingen Maadel Lad ham komme først
til os.
Evelina.
Hys, der er han.
Herbert
(med et fyldt Glas).
Mrs. Thornton, maa jeg have den Ære ? . . .
Miss Parryl (de klinke.)
32
Emily
(afsides).
Jeg spørger ham nu alligeveU (Høit, idet hun
klinker med Herbert:) Mr. Campbell! Dcr Cr VCl CH
Rolle til mig i Deres Komedie?
Florence
(til Eyelioa).
Hvor hun er taktløs!
Evelina.
Gyselig.
Herbert.
Der er kun tre Dameroller, een ældre . . .
Florence
(hurtig).
Ældre Anstandsdamer, det er mit Fag.
Herbert.
Og to yngre. Den ene ønskede jeg gjerne,
at Miss Taylor skulde spille . . .
Evelina
(spidst).
Naturligviis . . . hun er jo jdtid selvskreven.
Emily.
Naa, men den anden?
Herbert.
Den anden, det er en elskværdig, naiv Sou-
brette . . .
33
Emily.
, Naiv? Det er mig, som er naiv
Evelina.
Men det er .mig, som« er' Soubrette.
Herbert.
Og beggeto er de elskværdige ... det bliver
et vanskeligt Valg.
Drummond.
Mr, Campbell, tillader De et Øieblik?
.Herbert.
• • • ■
IJÆéd Fornøielse.
(De gaae hen i Forgrunden til Venstre.)
Drummond.
Der er formodentlig en ældre Mand f en
Fader, i Deres Stykke?" ■
•• •
Herbert.
En midaldrende Mand er der, lidt plump,
med et let komisk Anstrøg.
Drummond.
Let komisk, siger De.? Jeg har undertiden
spillet saadanne Roller med Bifald . . . men det
er paa ingen Maade min Hensigt . . . nei, jeg
vilde kun give Dem et Raad . .' .
Herbert.
Jeg er Dem særdeles forbunden, Mr. Drum-
mond I
34
Driimmond.
Griv den Rolle til hvem De vil, blot ikke
til Mr. Brown . . . men ikke mine Ord igjent*
Han overdriver, han gjør Løier med Alt, der er
ingen Alvor i ham. Ja, nu veed De min Mening.
Personlig er det mig naturligviis aldeles lige-
gyldigt; men jeg har Interesse for Dem, De er
en ung Maiid, som stræber opad — det .gjør jeg
ogsaa. Jeg haabér, vi skal mødes
»i* Kunstens lyse Hal, hvor Musen fletter^
de eviggrønne Krandse.«
9
Herbert.
Det haaber jeg ogsaa — jeg er vis derpaa,
og jeg takter Dem forud for Deres Velvillie.
Brown.
• Et Ord, Mr. Campbell! (Hvi fører Herbert hen i
Forgrunden til Høirev) Jeg kan nok vidc, hvad Drum-
mond vilde Dem . . . abonnere paa ea Rolle, ikke
sandt? De har ea .værdig Fader liggende i
Skuffen? ^ .
Herbert.
Ikke egentlig »værdig« ; snarere indskrænket
og lidt ...
Brown.
Komisk? '
Herbert.
En Smule, ja.
35
Brown.
Drummond Komiker 1 Han kan ligesaa godt
optræde som Solodandser. Naa, for mig gjerne!
Jeg kjender jo ikke Stykket og er altsaa ganske
uinteresseret. Men vil De følge mit Raad, saa
tag Dem i Agt for Drummond 1 Giv ham ikke
nogen Hovedrolle, han ruinerer den, han, trykker
den flad, han maser den. Seer De den Hat?
(Viser ham en. opsiaaet Klaphat.) Saadan -er Rollen, naar
Drummond faaer den, .(trykker Hatten flad) og saa-
dan seer den ud, naar han har spillet den.
Emily
(til Herbert).
See saa, nu er den Sag afgjort. Evelina
spiller Kammerjomfruen . . . det er egentlig heller
ikke noget for mig. Men i Deres næste Stykke
faaer jeg en Rolle . . . ikke sandt, det lover De
mig? En rigtig søcj Rolle, der klæder mig
ligesaa godt — som* denne Kjole .... Men
Gud, her tør jeg ikke staae!
Herbert.
Hvorfor ikke?
Emily.
Aa, det veed De jo godt.
. Herbert."
Nei, jeg forsikkrer Dem ....
Emily.
. Vi staaer jo lige under Misteltenen, og det
er Juledag ... De kunde jo falde paa at kysse mig.
36
Herbert.
Men Miss Dale, hVor kan De troe . . .?
Epiily.
Ja, for De har Lov dertil,* det er en
gammel Ret.
Herbert.
Men som det aldrig kunde falde mig ind at
misbruge.
•Emily
Cidet hun fjerner aig). .
Klodrian 1
Herbert
(afsides).
Misteltenen ... o, hvis jeg turdel
Helen
(nærmer sig).
Hvad. tænkte De paa, Mr. Campbell?'
Herbert.
Jeg tænkte ikke, jeg drømte.
Helen.
Naa, hvad drømte De da?
Herbert.
Jeg drømte ... at jeg var Endymipn. Jeg-
var træt af at jage og hvilte mig i Skoven.
" »^er mit Hoved hang der en løvfuld Green og
kede i Maaneskinnet. Paa engang var det,
. Grenen sænkede sig ned imod mig, Bladene
r lysere og lysere — det var Luna selv, den
nmelske, der bøiede sig over mig. Hun saae
37
mig ind i Øiet og smilte, jeg følte et Kys paa
min . Mund, mine Sandser forvirredes, og da jeg
vaagnede \ . . •
Helen.
Stod De under Misteltenen og fik et Julekys
af Helen Taylor. •
(Idet htm kysser ham, kommer Lord S'tamford tilsyne i Ind-
• ' gangsdøren.)
Herbert.
O, Miss Helen, Tryllerindel
OTTENDE SCENE.
De Forrige. Lord Staxnfbrd og PliiUips.
Lordep.
Jeg beder, lad Dem ikke forstyrre. For-
modentlig Mr. Campbell?
Phillips
(forestillende).
Hans Herlighed, Lord Stamford. ,
' Lorden.
«
Undskyld,' at jeg kommer lige ind, men der
var Ingen til at melde mig. De yar ifærd med
at prøve en Scene, Miss Taylor? Var det en
Arrangementsp^øve, eller maaskee en Repetition?
Phillips
(sagte).
* Hvor De ogsaa er uforsigtig 1
38
Helen.
Ingen af Delene, Mylordl I.saa Fald havde
Døren været lukket for Uvedkommende. Hvad
Deres Herlighed blev Vidne til, da De saa
uventet traadte ind, var hverken Meer eller
Mindre end en gammel engelsk Juleskik, hvis
Symbol De vil . faae Øje paa, naar De løfter
Deres Hoved — endnu lidt høiere.
Lorden.
»
Hvorledes? Ah, Misteltenen! Det er Juledag
idag, det huskede jeg ikke paa. (Sagtere.) • Hvad
jeg. derimod erindrede meget nøie,'var Tiden for
Morgentogets Ankomst. Jeg har ventet Dem
med en Utaalmodighed ...
Helen.
Tænk, og jeg, som troede. Deres Herlighed
var i Kirke.
Lorden.
I Kirke? Spøgefugl! . . . Mine Damer og
Herrer! jeg maa bede Dem bryde op. Min Kok
har allerede for en halv Time siden meldt, at
Frokosten var færdig. Miss Taylor, jeg haaber.
De gjør mig den Fofnøielse at tage Plads i min
Kabriolet, jeg er selv Kudsk.
(Alle de Fremmede, undtagen Lorden, Helen og Phillips tage
Afsked og gaae efterhaanden ud.)
Helen.
Gjerqe. Men først maa jeg sige Farvel til
# ■
39
vor elskværdige Vært. De kan ikke troe, hvor
han er interessant, Mylord! en ægte Digternatur.
(Hun taler sagte med Herbert.)
Lorden.
Phillips! I hvad Forhold staaer. denne Hr.
Campbell til Miss Taylor?
Phillips.
Aldeles ikke i noget Forhold, de har aldrig
talt sammen før idag. Han har skrevet et Digt
til hqnde ... og et Stykke, det er sandt, som
ban ønsker, hun skal X)ptræde i.
L.orden.
Hvad er det for et Stykke?
Phillips.
Jeg kjender det endnu ikke, han bringer
mig det en af Dagene.
Lorden.
Og deri er en Rolle for Miss Taylor? For-
. modentlig en GlandsroUe?
Phillips.
Formodentlig.
Lorden.
Det Stykke. kan De lægge hen, det skal
ikke spilles for det første, ikke før jeg .giver
nærmere Ordre. De kjender min Interesse for
Miss Taylor. Den Situation, hvori jeg. før traf
40
hende, behager mig ikke. Der var Noget i den
unge Mands Udtryk . . . see nu igjen, hvor han
stirrer paa hende.
Phillips.
Jeg troer virkelig ikke, Deres Herlighed har
Noget at befrygte fra den Side..
Lorden.
Ligemeget. Hun er en capricieux Natur, og
jeg ønsker ingen Forstyrrelser i det Forhgld,
som er i Begreb med at danne sig imellem os.
be skal. foreløbig slet ikke give Miss Taylor
nogen« ny Rolle; hun har godt af atkjede sig
lidt, saa søger hun Hjælp hos mig, og det Øvrige
kommer af sig selv.
Phillips.
Men Deres Herlighed maa dog betænke . . .
Lorden:
Betænk De selv, Mr. Phillips, at. Deres Kon-
.trakt er udløben med denne Saison, og at det'
afhænger af mig, om den bliver fornyet. For-
staaer De mig?
•
Phillips.
Fuldkommen. Jeg beder Deres Herlighed
være overbeviist oiti, at Alt, hvad der staaer i
min Magt ...
Lorden.
Godt, lad os saa komme afsted! . . . Miss
Taylor . .. .!
41
Helen.
Strax. *(Tii Herbert.) Altska paa Gjensyn!
Kn af Dagene faaer vi Deres Stykke, og naar
dét skal indstuderes, kommer De til London.
Hvad vil De overhovedet herude? En Digter
maa ikke begrave sig i Eensomhed.
Herbert.
Nei, ikke sandt? Især naar han vil skrive
for Scenen. Han maa jo kjende Theatret og
Skuespillerne ...
»
Helen.
Og Skuespillerinderne, glem ikke deml Nu
kan De jo begynde med mig, hvis De har Lyst.
Herbert.
Begynde og ende — med Dem bliver jeg
aldrig færdig.
Helen
• (muntert).
Det troer jeg heller ikke . . . Nu kommef
jeg, Mylordl nu kommer jeg I
(Ij orden nærmer sig for at byde liendo Armen, men Herbert
kommer ham i Forkjøbet.)
Herbert«-
Om Forladelse, Mylordl men jeg er Vært.
(Han gaaer ud til*Høire med Helen under Anoen. I det Samme
aabner Mrt. Spencer Døren til Venatre og atandeei; forbauaet.)
Lorden
(til Phillips).
Husk, hvad 'jeg har. sagt! 'Mr. Campbells
42
Stykke bliver liggende ulæst indtil videre, og
Miss Taylor faaer ingen Rolle, før jeg tillader det.
(Lorden 09 Phillips g«ae.)
NIENDE SCENE.*
Mrs. Spencer. Kditli. Gllen. (Strax efter) Hei^'beiTt.
Mrs. Spencer.
Kan jeg troe mine Øine?' Lord Stamford i
mit Huus! Ogf Herbert med en fremmed Dame!
••
Ellen.
Ja, dem har her været flere af, og Herrer
ogsaa.
Mrs. Spencer.
Og denne Opdækning?
Ellen.
Baade Portviin og Champagne. Heldigviis
opvartede de sig selv, for De kan nok begribe,
Mrs. Spencer, at saadanne Damer vilde jeg
nødig ...
(Heibext kommer tilbage.)
Edith. •
Der er Herbert 1
v«
min M • Mrs. Spencer.
" gpdt, Ellen, gaa saal (EUen gaaer.) Her-
Godt, iStyder dette? Jeg kommer hjem og
Taylor . . . ! "^ forvandlet til et Værtshuus.
43
Herbert.
Et Værtshuusl Fordi jeg har taget imod . . .
imod Venner, som kom for at besøge tnig?
Mrs. Spencer.
Hører Lord .Stamford til dine Venner? Saa
vælger du dine Venner daarligt.
Herbert.
Lorden var her kun et Øiotlik og kom ikke
for min Skyld.
- Mrs. Spencer.
Det glæder mig for din Skyld, min Søn!
Og de Andre ... hvem var det? Og hvem var
den Dame, du ledsagede?
Herbert.
De Andre . . . det var Skuespillere fra London, :
og den Dame, jeg ledsagede, var Miss Helen
Taylor. ;
. ^ Edith.
Hende I
; Mrs. Spencer.
Skuespillerinden I Hvilken Forbindelse er der
imellem hende og 'min Datters Husbond.
HerBert.
• Den, at hun sTcal spille i det Stykke, jeg
har skrevet, hun og de Andre.
• Mrs. Spencer.
Mit Huus skal altsaa ikke blot være • et
44
Værtshuus, men ogsaa et Samlingsgted for
Gjøglere?
• Herbert.
De bruger , stærke Ord, Mrs. Spencer!
Mrs. Spencer.
Til stærke Gjerninger hører der stærke Ord,
og det er en stærk Gjerning at bringe Verdens
Letfærdighed og tomme Forlystelser ind i dette
Huus, som er'hSUigt for mig ved sine Minder
og skulde være det for di g. som din Hustrus
Hjem. ] •
Herbert
Er det ikke ogsaa mit Hjem, og kan jeg
iikke byde velkommen deri hvem jeg vil?
Mrs. Spencer.
Naar din Hustru har samme Villie,* ellers
ikke. Svar, Edith, er det dig ret, at dit Huus
staaer aabent for den sminkede Hob, • hvis Liv
er Forstillelse, og hvis* Gjerning er Bedrag?
Edith.
Jeg kan ikke svare . . . jeg kjender dem ikke.
Mrs. Spencer
^(stigende). *
Er det dig ret, at den Arm, som skulde
være din Tilflugt og Støtte, rækkes til Kvinder,
som fornægte deres Kjøns Blufærdighed og leve
af at stille deres Skjønhed til Skue for Mængden?
Edith.
Moder . . . skaan mig!
45
Mrs. ^Spencer «
(stærkt). g
Svar mig, Edith 1 Er det din Villie, at din
Mand, istedetfor at følge sin Hustru til Guds
ifluus, følger Skuespillerinden Miss Taylor til
Lord Stamfords Vogn?.
Edith.
Nei, oei, det er det ikke!
•
Mrs. Spencer.
Der har du Svaret paa dit Spørgsmaal.
Din Hustru kjendes ikke ved dem, du kalder
Venner, altsaa kan du ikke byde dem velkommen
i dit Hjem.
Herbert.
Saa kan jeg vælge mig et andet 1
Mrs. Spencer.
Et andet Hjem? Vil du forlade mit Huus?
• . ■ Herbert.
Ja, det vil jeg.
Mrs. Spencer. ^
Vil du skille mig fra Edith, som aldrig har
været ude af mine Øine fra den Stund, Herren
skjænkede mig hende?
Herbert.
Om Edith vil følge mig, beroer paa hende
selv, men bort herfra vil jeg — nu er det sagtl
Jeg reiser til London.
••
46
Edith.
Til Miss Taylor! Det er hende, han følger! . . .
Moder, jeg vil ikke til Londofi, jeg vil ikke være
Vidne til . . . o, min Gud!
Mrs. Spencer.
' Rolig, mit Barn! . . . Du vil bort, siger du?
Er det for som en rodløs Plante at drive med
Strømmen?
Herbert.
Nei, .for at slaae nye Rødder i en anden
Jordbund, for at udfolde mine Kræfter og voxe
mod oven. .
Mrs. Spencer.
Er du ogsaa vis paa, at den Vei, du følger,
fører dig mod ovea? Du kalder dig Digter . . .
Herbert.
Jeg skal vise, at jeg er det, og at jeg kan
bryde mig en Bane! '
«
Mrs. Spencer.
Jeg kjender ikke stort til en Digters Gjer-
^ing; men saa meget veed jeg, at den regnes
for en Kunst, og at Den, som vil øve den rettelig,
maa underkaste sig dens Love.
Herbert.
Eller, som de store Digtere, skabe deni selv!
Mrs. Spencer.
For at de siden kunne følges af de mindre.
47
Nu vel, ogsaa Livet er en Kunst og har sine
Love, som Han har skabt, der digtede Himlen
og Jorden. Pligten er Livets høieste Lov, og
Enhver, som rettelig vil øve den Kunst at leve,
maa .bøie sig under dens Fordring, ligesom
Digteren bøier sig under Versets. Har- jeg Ret
eller ikke, Herbert?
Herbert.
Det kommer an paa, hvilke Pligter De mener.
Der er mange Slags Vers og endnu flere Pligter.
Mrs. Spencer.
Først og fremmest mener jeg dem, -du har
imod din Hustru.
Herbert.
• Jeg har først og fremmest Pligter imod mig
selv og mit Kald. .
Mrs. Spencer.
Og ingen imod Edith?
Herbert.
Naar hun hindrer min Fremgang . . . nei!
Mrs. Spencer.
Manden skal forlade Fader og Moder og
holde fast ved sin Hustru, siger Skriften.
Herbert;
Men den føier ogsaa til: Og de skulle være
som Eet — det kan vi ikke blive.
48
Edith.
Har vi da ikke' været det, Herbert? Har vi
ikke engang deelt Alt med hinanden?
t
Herbert.
Saalænge Alt var det Samme som Intet.
. . Edith.
Og det har du Hjerte til at §ige!
Herbert.
Fordi det er Sandhed. Vor Kjærlighed var .
en Drøm i Morgendæmringen ; nu lyser Dapgen
og kalder mig til Arbeid.
Edith.
Kun en Drøm . . . min høieste Lykke kun
en Drømt . . . Nu vel, saa gaal Jeg holder dig
ikke tilbage ... men jeg følger dig ikke I
Mrs. Spencer.
Har du betænkt, hvoraf du vil leve i Lond9n?
Er det af Ediths Medgift?
* • ' . Herbert.
Naar Edith bliver her, bliver ogsaa hendes
Formue her. Jeg fordrer Intet, jeg kan leve af
mit Arbeide^
. Edith.
Naar kommer du igjen? Eller kommer du
aldrig?
Herbert. *^
Ikke før jeg har seiret.
49
Mrs. Spencer.
Mener du over dig selv? Det vil vare længe
og blive en haard Kamp.
Herbert.
Jeg mener, naar jeg har vundet et Navn og
naaet det Maal, jeg stræber efter.
Mrs. Spencer.
Det høieste Maal for et Menneske ligger
ikke udenfor ham, men indeni ham selv.
Hprbert.
Lad 06 ende denne Samtale, der er piinlig
for os Alle. Min Beslutning er fast, jeg reiser
idag.
Mrs. Spencer.
Herbert, er det din Mening, at dette skal
være en Skilsmisse?
Edith.
Nei Moder, ingen Skilsmisse, endnu ikke!
Mrs. Spencer.
• Saa vil jeg for Ediths Skyld kalde det en
Reise.
Herbert.
Kald det, hvad De vil . . . men lad os sige
hinanden Farvel! Tiden er knap . . .
Mrs. Spencer.
Og dit febersyge Sind utaalmodigt. Reis,
Herbert Campbell! Gud være med dig og op-
lyse dig!
4
50
Edith.
Jeg vilde gjerne høre fra dig . . . engang
imellem . . . hvis du faaer Tid . . .
Herbert.
Naar jeg har noget Godt at melde, skal jeg
skrive ... før ikke. Levvel ! (hurtig ud.)
Edith
(brister i Graftd).
O Moder I Moder!
Mrs. Spencer.
Vær stærk, mit Barn! Den Mand er ikke
dine Taarer værd. Han elsker kun sig selv, og
imorgen har han glemt dig.
Edith.
Men jeg elsker ham, og jeg glemmer ham
aldrig !
ANDEN AKT.
SkaespillemeB Foyer i Apollo theatret. Indgangsdør i Bag-
grunden. Til Høire Directenrens Værelse; ligeoverfor, paa Side-
væggen til Vesfitxe, en Bør, som fører ind til Scenen. Paa hver
Side af den et stort, busket Laurbærtræ. I Midten et Bord med et
grønt Tæppe over. Lænestole, Fortraiter paa Væggen, i Bag-
grunden Piedestaler med Sbakaijeares og Sheridans Baster, samt en
sort TaTle med en Prøveseddel og nogle skriftlige Op«lag. Ved
Tæppets Opgang sidde de Spillende i en Halvkreds om Bordet,
Birectenren i Midten, hver af dem med en skreven Bolle foran sig.
FØRSTE SCENE.
PMllips. Oriunxnond. Brown. Morris. Eve-
lina Parry. Will Ty tier (lidt afsides) samt et Par
st-amme Personer, som fjerne sig, naar Scenen er endt.
Phillips.
Altsaa videre! ("lEveiina:) Vil De have den
Godhed I •
Evelina
(læser meget hurtig).
vHvor mit Hjerte banker! Det er som det
skulde sprænges. Faaer denne Uvished dog
aldrig Ende? Det er ikke til at udholde!«
4*
52
Phillips.
Altfor hurtigt, kjære Miss Parry!* De gjør
slet ingen Pauser, og Pauserne er det Vigtigste,
langt vigtigere end Ordene. Gjennem Ordene
er det kun Digteren, der taler, men gjennem
Pauserne taler Sceneinstructeuren. Altsaa, tør
jeg bede Dem!
Evelina
(læser).
»Hvor mit Hjerte bankeric
Phillips.
Een, To, Tre. Nu videre?
Evelina.
Men hvad skal jeg gjøre i den Pause?
Phillips.
Det faaer De at vide paa Scenen. De
reiser Dem op og sætter Dem paa en anden
Stol. Altsaa 1
Evelina
(læser).
»Hvor mit Hjerte banker!« (sagte.) Een, To,-
Tre. (høit.) »Det er som^ det skulde sprænges.
Faaer denne Uvished« . . .
Phillips.
Meget godt! Men der skal en Pause efter
hver Sætning, ikke blot efter den første.
53
Evelina.
Skal jeg da hver Gang flytte mig? Der er
fire Sætninger.
Phillips.
Hver Gang. Det udtrykker den indre Uro,
som behersker Dem. Hver Gang Miss Taylor
— som ikke har behaget at indfinde sig til
Læseprøven — nærmer sig Dem, staaer De op
og sætter Dem paa en anden Plads.
Brown.
Og hun sætter sig igjen paa Deres. Det
kalder man at »bytte Gaarde«.
Phillips.
Mr. Brown, maa jeg* bede Dem erindre . . .
Brown.. ^
At jeg er død . . . det er rigtigt, jeg har ikke
Lov at tale med.
Phillips.
Hvem har den næste Replik? Naa, det er
Miss Taylor, (læsero »Clara, for Guds Skyld, vær
rolig!«
Evelina
(læser).
»Jeg hører en Vogn, den kommer nærmere,
Henriette, jeg skjælver af Angst 1« (taier.) Skal
jeg ogsaa skifte Plads under denne Replik?
54
Phillips.
Nei, der er ingen flere Stole paa den Side.
De reiser Dem op og bliver staaende.
Drummond.
Var det ikke rimeligere, at hun løb hen til
Vinduet for at see efter mig, siden hun er saa
urolig?
Phillips.
Det kan hun ikke, paa ingen Maade. Hun
maa staae foran den røde Baggrundsvæg, naar
De kommer ind, ellers gjør hendes gule Kjole
ingen Virkning.
Evelina.
Gule I De vil da ikke have, jeg skal døe i
Guult, som aldeles ikke passer til min Teint?
Nei, maa jeg bede om Blaat.
Phillips.
Det kommer vi nok ud af. Vil De nu have
den Godhed at fortsætte. ,Mr. Drummond, Deres
Stikreplik er: »Jeg skjælver af Angste Et
Øieblik efter kommer De frem i den aabne
Havedør, mørk, truende.
Drummond
(læser).
»Den Mand, som har vanæret mit Navn, er
ikke mere. c
Evelina.
(Isser).
»Ahlt
55
Phillips.
De skal ikke sige »Ah«, De skal skrige.
Evelina.
Der staaer »Ah« i min Rolle.
Phillips.
Ja, det kan betyde saa meget; her er det
Udtryk for en pludselig Smerte.
Evelina.
Maa jeg saa ikke heller sige »Au«? Jeg
holder ikke af at skrige paa Scenen.
Phillips.
Blot et ganske lille Skrig, men intensivt,
forstaaer .De . . . saadan et Slags indvendigt
Skrig. I samme Øieblik forvandles Deres Ansigt,
De fægter 'med Armene i Luften og falder. En
tre, fire Trækninger, saa er De død.
Evelina.
Hvad døer jeg af?
Phillips. •
Af ... af et Nerveslag. Detaillerne maa
De indstudere med Theaterlægen. Vil De have
den Godhed I
Evelina
(læser).
»Ah:«
56
Phillips
(læser).
;& Ulykkelige, hvad har De gjort! c
Drummond
(læser).
»Jeg har hævnet min Ære c
Phillips
(til Will).
Nu De!
Will
(læser).
»Der er serveret«.
Phillips.
Saal (Til Drummond.) Husk paa, Tæppet skal
falde hurtig.
Brown.
Skulde den sidste Replik ikke være over-
flødig? Der er vist ingen af de To, der har
Appetit.
Phillips.
Paa ingen Maade. Den Replik gjør netop
en gribende Virkmng, fordi den er saa sand, saa
slaaende sand. Just saaledes gaaer det til i Livet, og
Poesien skal være Livets Speil, mine Herrer og
Damer I Bestaaer Tilværelsen maiaskee blot af
store Søndagsfølelser? Har ikke de smaa Hver-
dagsfornemmelser ogsaa deres Krav? Fordi man
elsker og hader, skal man derfor ikke . . .
57
ANDEN SCENE.
De Foxrige. Helen Taylor.
Helen
(som er kommen ind under den sidste Beplik).
Skal man derfor ikke spise Frokost? Det er
det, jeg har gjort . . . jeg har spist Frokost.
(Latter.)
Phillips.
Istedetfor at opfylde Deres Pligt. Læse-*
prøven paa »Ægtemand og Elskere var sat til
Klokken Ti, og nu er den over Tolv. Jeg maa
virkelig paa det Alvorligste anmode Dem . . .
Helen.
Om at betale Mulkt?' Vær saa artig, Mr.
Drummond! her er en Guinea.
Drummond.
Saa skal De have en halv igjen.
Helen.
Behøves ikke, jeg betaler forud for næste
Gang.
Phillips.
Det er godt nok, at De betaler, men der-
med er Sagen ikke afgjort. De har ikke været
tilstede og kjender altsaa hverken Stykket eller
de foreløbige Dispositioner, som . . .
58
Helen.
Jeg kjender den Rolle, -De har givet mig,
og det er fuldkommen tilstrækkeligt. Her er den.
Jeg ønsker mig fritaget for at spille den.
Phillips.
Hvad behager? De vil ikke spille Rollen?
Af hvad Grund?
Helen.
Den er altfor vanskelig for mig.
Phillips.
Den! Den er jo lige ud ad Landeveien.
Helen.
Naa, saa er den for stor.
Phillips.
Den er ikke tohundrede Linier.
Helen.
Ja, saa er den for lille og for ubetydelig og
for flad og for dum! Nu veed De, hvorfor jeg
ikke spiller den.
Phillips.
Miss Taylor! De taler i en Tone . . . det
gaaer dog virkelig ikke an . . .
Helen.
Det gaaer ikke an, at jeg viser en Rolle
tilbage, mener De? Men det gaaer an, at De i
to Maaneder holder mig ude af Repertoiret, at
59
De lader en Anden optage den Plads, som til-
kommer mig, og at De omsider, da Publikum
bliver utaalmodigt og forlanger at see mig — ja,
mig Helen Taylor! — at De saa kaster en
Secondrolle til mig, som man kaster en Penny
til en Tigger. Lad hvem der vil tage den op,
jeg gjør det ikke!
Phillips.
Naa ja, saa lader De være; det er jo ikke
Noget at tage saadan paa Vei for.
Helen.
De har tjent Tusinder ved mig, Mr. Phillips,
husk vel paa det! Hvad var De, da De engagerede
mig? En ruineret Mand, som stod paa Randen
af en Fallit. Det er mig, der har bragt Dem
paa Fode . . .
Phillips.
De har bidraget Meget, det nægter jeg
aldeles ikke ...
Helen.
Jeg har gjort Alt.
Evelina.
Og vi Andre Ingenting?
Helen.
Alt siger jeg. Og til Tak derfor vil De nu
skyde mig tilside ...
/
Phillips.
Hvem tænker paa at skyde Dem tilside?
Helen.
Det gjflT De; men jeg taaler det ikke længer
. . . jeg hæver Kontrakten.
Phillips.
Det kan De ikke før den er udløben.
Helen.
Saa har jeg andre Midler.
Phillips.
Mener De Pressen?
Helen.
Nei, den har De kjøbt. det veed jeg nok,
Brown
(>aglo lil Drnmniond).
Det er Lord Stamford, hun tænker paa.
Helen.
Jeg mener en Mand, som har Dem og Deres
Theater og hele Deres Existents i sin Haand . . .
nu kan De jo preve paa at gjætte, hvem det er.
Morris! kom herhen, der er Noget, jeg
ned dig om.
□ og .Moiiia Ki»e »mtslBnde op i BaggrandeD.)
Phillips
nu gaaer det, som det skal. Hun klager
io, han lover hende sin Protektion . , .
6i
paa visse Betingelser, og jeg faaer min Kontrakt
fornyet. (Høit tii Dmmmond.) Er der ikke Prøve
paa den nye Ballet i Formiddag?
Drummond.
Jo Hr. Directeur, men ikke i Kostume.
»I vanlig Huusdragt, uden gyldne Smykker,
Kun prydet med Naturens Adelsmærke . . .«
Phillips.
Tak, jeg skjænker Dem Resten. Jeg gaaer
et Øieblik op paa Scenen; hvis Nogen spørger
efter mig, kan De lade mig hente.
(Gaaer ud til Yenstre.)
Drummond.
I Grunden en simpel Fyr, den Phillips.
Ingen solid Dannelse . . .
Brown.
Ingen Sands for poetiske Citater.
Drummond.
Overhovedet ingen høiere Interesser.
TREDIE SCENE.
De FoxTrige. Florence Th-omton. 'Eixnily Dale.
Florence.
Naa, hvordan gik saa Læseprøven?
Evelina.
Udmærket . . . det bliver et Kassestykke.
(Sagtere.) Men De skulde have været her for lidt
62
siden, Mrs. Thornton, her var en Scene med
Helen Taylor — guddommelig ! Og nu skal jeg
fortælle Dem Noget . . .
(I)ra(?er hende til Siden og taler sagte med hende og Drummond )
Emily
(til Brown).
Philippine, Mr. Brown! Kan De see, jeg
huskede det.
Brown.
Det vidste jeg i Forveien, det er Jcun Deres
Roller, De ikke kan huske.
Emily.
De veed nok, sex Par Handsker.
Brown.
Ikke meer end sexr
Emily.
Med fire Knapper . . . see heri
(Hun viser barn sin Handske, de samtale sagte.)
Evelina.
Det er ganske vist, jeg har det fra hendes
Pyntekone. Lorden har sendt Helen Taylor et
Armbaand med Brillanter.
Drummond.
Naa, om saa var!
»Hvad er en Gave? Kun en venlig Tanke,
Som klæder sig engang i synlig Dragt.«
Har De aldrig faaet noget Armbaand, Miss
Parry ?
• -__63_.
Evelina.
Aldrig med Brillanter 1
Florence.
Dep falder mig Noget ind. Jeg var igaar
hos min Tapetserer. Der stod et Meublement
til et Dameværelse — blaat Atlask med Roser —
som var bestilt af Lord Stamford. Det er be-
stemt til hende!
/'
Drummond.
Hvorfor netop til hende? Lorden har jo et
udstrakt Damebekjendtskab.
Evelina.
Hys, nu kommer hun herhen.
(De gaae op i Baggranden til Brown og Emily og fortsætte Sam-
talen sagte under det følgende Replikskifte. Helen og Morris
kumme ned i Forgrunden.)
Helen.
Naa, saa du synes, jeg skal lade mig det
byde? Nei, Papa Morris, jeg klager til Lord
Stamford. Den første Gang, jeg træffer ham . . .
Morris.
Gjør det ikke, Helen, gjør det ikke! Du
veed ikke, hvad du udsætter dig for. Lorden
er en farlig Mand at komme i Nærheden af.
Helen.
Aa hvad, han spiser mig vel ikke.
64
Morris.
Ikke strax, nei. Ulven begyndte heller ikke
strax med at spise Rødhætte.
Helen
(leende.)
Nei det har du Ret i, den tog Bedste-
moderen først. *
Morris.
Men saa kom Touren til Pigebarnet.
Helen.
Aa, hvor du snakker. Lorden er for det
første ingen Ulv, og for det andet er jeg ikke
Rødhætte. Men du er en gammel, kjedelig
Bedstemoder . . .
Morris.
Som holder saa inderlig meget af sin lille
Pige og derfor ikke kan Andet end advare hende.
Lorden har allerede viist dig altfor stor Opmærk-
somhed. Det Armbaand, han sendte dig, burde
du ikke have taget imod.
Helen.
Det deilige Armbaand . . . see blot, hvor det
straalerl Nei Papa, nu er du virkelig urimelig.
Morris.
Om ikke Andet, saa giver det Anledning til
Misundelse og Folkesnak.
Helen.
Begge Dele foragter jeg. Desuden, har du
65
ikke selv sagt til mig, at en Skuespillerinde i
London maa være saa forsigtig, hun vil, hun
kommer dog i Folkemunde? Saa kan det jo være
ligemeget.
Morris.
Det skulde jeg have sagt . . .!
Helen.
Ja^ du har, dengang jeg skulde debutere, og
du holdt den lange Præken for mig.
Morris.
. Den lange Præken . . . hvad er det, du
sigét}
Helen.
Jo, lang var den, P^pa ; men den var smuk,
^S '}^S var ogsaa meget rørt over den. Da sagde
du til mig: Bryd dig ikke om Folkesnak, tænk
•blot paa din Kunst og gaa den lige Vei til
Maalet.
Morris.
Men du gaaer ikke den lige Vei, naar du
søger Hjælp hos Lord Stamford, saa gaaer du
den skjæve.
Helen.
Jeg gaaer en Onivei, det er det Hele, og
naar den fører til Maalet . . .
Morris*
Ikke til det Maal, jeg tænkte paa, det ligger
høiere.
5
66
Helen.
I Skyerne maaskée?
Morris.
Snarere ovehover dem.
Helen.
Ovenover Skyerne! Nei, der kommer jeg
rigtignok ikke hen.
Morris.
Da har du dog sommetider været der, for
Exempel den Aften, du første Gang spillede
Shakspeares Julie. Da var dii saa høit oppe i
Kunstens rene Luft, at du slet ikke øinede#Til-
skuerne-, du høite ikke engang, naar jeg sagde
Bravo nede i Hullet. ^ Men siden den Tid er du
jo rigtignok kommen Jorfen en heel Deel nærmere.
Helen. *
Ja men du gamle, sære, velsignede Papa I •
man kan jo dog ikke altid svæve deroppe i
Skyerne.
Morris.
Jo man . kap, . det kan man meget godt —
lidt. høie^e eller lavere naturligviis — naar man
ikke tænker paa Andet end sin Kunst. Men du
er forfængelig, du tænker paa at glimre, paa at
faae Blomster og Diamanter, paa at blive frem-
kaldt ...
Helen.
Det gjør jeg ogsaa. Det er min Stolthed,
naar Alles Øine hvile paa mig og alle Munde
67
raabe mit Navn. Det er som jeg blev løftet af
usynlige Hænder og baaret i Triumf over Scenen.
Morris.
Og isaa er det dig Mgemeget, enten du bliver
baaret i en Shakspearsk Kongestol eller i en
lavbenet Parisersofa, naar du bare faaer dit
Triumftog.
Helen.
Nei, idag er der intet Udkomme med dig!
Du er en ' rigtig gammel. Knurrepotte, veed du
det! Men jeg' bryder mig ikke en Smule om
hvad du siger. Nu gaaer jeg netop til Lorden . .
Morris.
Helen I
Helen.
Jo J€g gjør, og beder ham om at sørge for, *
at jeg med det allerførste kommer til at spille
— Portia i Kjøbmanden i Venedig ... Er du
saa fomøiet?
Morris.
Fornøiet? *Nei, det er jeg aldeles ikke-. . .
Helen.
Ja, 'saa kan jeg virkelig ikke hjælpe dig.
Emily I Gaaer du med op paa mit Værelse, saa
skal jeg. vise dig min nye Kjole?
(Ueluu og il mi ly ud til Venstre.)
' Morris
(id«t hau seer efter hende).
Ustadig flagrende som et Blus for Vinden
5* .
68
— og dog skabt af Vorherre til at lyse som en
Stjerne. (Gaaer.)
FJERDE SCENE.
Dru-znuioncL. Brovrn. Florence. * Kvelina. Will
Tytler.
Will
(kommer ind). •
Der er en Herre, som spørger efter Direc-
teuren; her er hans Kort.
Drummond.
Herbert Campbell ... naa, det er ham,
Digteren derude fra Elmwood.
Will.
Han har været her flere Gange i den senere
Tid, men ikke truffet Directeuren.
•
Drummond.
Lad ham komme herind; og'gaa saa op og
meld Jiam, Directeuren. er paa Scenen.
(Will Tytler ud i Baggrunden.)
Florence
(til Drummond).
Han havde jo skrevet et Stykke, *hvad er
det blevet til med det?
Drummond.
Ikke til Noget, det er henlagt.
.69
Evelina.
Og bliver ikke spillet? .
Drummond.
Jeg troer det ikke, Mr. Phillips yttrede Noget
derom forleden.
Florence.
Saa lad os gaae, ellers skal man høre paa
hans Jeremiader. Disse miskjendte Genier er et
skrækkeligt Folkefærd. Miss Parry, skal vi see
lidt paa Balletten?
Evelina.
Jeg kommer strax, jeg vil blot see Prøve-
sedlen.
(Florence nd til Venstre. Evelina op i Baggrunden, hvor
Brown har opholdt sig tinder de sidste Bepliker.)
FEMTE SCENE.
Dé Forrige (undtagen Florence). Horbert.
Wui (aabner Denren for ham, gaaer derpaa ud til Venstre og
lidt efter samme Vei tilbage.)
Drummond.
Mr. Campbell, maa jeg bede Dem træde
nærmere. De befinder Dem vel?
Herbert.
Tak, saa godt som man kan, naar man har
indleveret et Stykke og venter paa Svar.
7Q
Drummond.
Ah, Deres Skuespil . . . naa, med det har
det naturligviis ingen Nød.
Herbert.
Det hiaaber jeg. Naar man har sat sine
bedste Kræfter ind paa en Gjerning, har maft
Lov til at troe paa dens Fremgang.
Drummond.
Ganske vist, Mr. Campbell! »Tro 'paa dig«
selv, sving dig i Sadlen rask og følg din Stjerne U
siger Digteren. A propos, angaaende den Rolle,
vi talte om . . . De erindrer maaskee, at jeg den-
gang yttrede nogen Tvivl om, hvorvidt den
passede for "min Collega, Mr. Brotvn? Jeg har
siden tænkt nærmere over Sagen; jeg vil alligevel
raade Dem til at vælge ham,» jeg troer, det vil
være til Gavn for Deres Stykke.
Herbert.
Naar De selv er af den Mening .
Drummond
(til Brown, som har nærmet sig). •
Jeg staaer netop og taler med Mr. Campbell
om en Rolle, som jeg har raadet ham at besætte
med dig.
Brown.
Hår du? Det overrasker mig.
Evelina
(som ligbledes har uærmet big).
Hør engang, Mr. Campbell! Den Kammer-
71
jomfru i Deres Stykke ... De veed, den naive,
som jeg skulde spille, passer dog igriinden
bedre for Miss' Dale. De kan gjerne ved Lei-
lighed lade hende vide, at det er mig, som har
overladt hende Rollen,
Brown.
De ogsaal Deafstaaer en Rolle til Miss Dale?
Nu staaer Verden ikke længe.
Evelina
(sagte).
. Stykket bliver slet ikke spillet; jeg veed det
fra Druramond.
Brown
(ligeledes).
Fra Drummond! Naa saaledes. (Høit.) Maa
jeg takke dig^, Richard, for dit uegennyttige
Venskab. (Trykker Drummond s fiaand.)
Evelina
(hilsende). #
Mr. Campbell I
(Hun gaaer ud til Venstre.)
Brown.
Jeg skal ikke glemme det. Skal vi drikke
et Glas sammen?
Drummond.
Med Fornøielse. (Tii Herbert.) De undskylder,
Mr. Campbell .... nødvendige Forretninger.
Behag at tage Plads, Directeuren vil strax
være her.
72
Brown.
Ærbødig Tjener ! Jeg ønsker Dem god Lykke
med Deres Skuespil.
(Drnmmond og Brown nt, i Baggmnden.)
Herbert
«
_ (ene).
Nu er Øieblikket altsaa kommet . . . endelig
faaer jeg Svar. Jeg er ikke- skabt til at vente.
Det er som der var Feber i mit Blod, som da
jeg var Barn og stod i den mørke Stue, mens
Juletræet blev tændt. Jeg vidste, at der var
Lys og Glæde bag den lukkede Dør, at mine
høieste Ønsker om et Minut vilde blive opfyldte
— og dog piinte Forventningfen mig næsten som
en legemlig Smerte; Jeg har samme Følelse nu.
Det er som der stod et. Juletræ indenfor den
Dør, og som min Fader aabnede deft og sagde . . .
SJETTE SCENE.
Herbort. PhilUpe. (Siden) Will Tytlor.
Phillips •
(i den aabne Dør).
Ærbødig Tjener, Mr. Campbell 1 (frem paa scenen.)
De har ønsket en Samtale med mig . . . formodent-
lig om Deres Stykke? Jeg beklager, at jeg endnu
ikke har havt Tid til at læse det.
Herbert.
Endnu ikke I
73
Phillips.
Det har jkke været mig muligt, jeg har
været saa optagen af Forretninger . . .
•
Herbert.
Hører det ikke til Deres Forretninger at
gjøre Dem b^kjendt med de Skuespil, som til-
bydes Dem? *
Phillips.
Ganske vist, men ikke til de meest pres-
serende.
Herbert.
• Maaskee ikke for Dem, Hr. DirecteurI men
sæt Dem i Forfatterens Sted.
Phillips.
De Herrer Forfattere maae have en Snlule
Taalmodighed. Hvorlænge er det siden De
bragte mig Deres Manuskript?
Herbert.
Syv Uger.
Phillips.
Min kjære Herre I der er Forfattere, som har
ventet i s)^^ Maaneder.
Herbert.
Uden at faae Svar!
Phillips.
Uden at faae Svar.
74
Herbert.
Men det* er jo at skære et halvt Aar ud al
et Menneskes Liv! At standse Tankestrømmen i
hans Sjæl og Følelsens Væld i hans Hjerte!
Hvad kan De forlange, at en Digter skal udrette
under saadanne Forhold?
Phillips.
Jeg forlanger aldeles ikke, at han skal udrette
Noget, jeg forlanger blot, at han skal have Taal-
modighed.
Herbert.
Og som en Snegl krybe langsomt fra Kvist
til Kvist med sit Stykke paa Ryggen, hver Dag
en Tomme, op imod det grønne Blad — som
maaskee er blevet guult før han naaer det? Nei,
Mr. Phillips, det kan De ikke fordre af en Digter,
saalidt som De kan fordre af en Elsker, der har
lagt hele sin Sjæl i et eneste Spørgsmaal, at
han skal sidde taalmodig i Maaneder og vente
paa Svaret.
Phillips. »
Det kommer an paa Omstændighederne,
Mr. Campbell. Er det en fornuftig Pige, han
har med at gjøre, som forlanger Betænknings-
tid, saa maa Elskeren finde sig i at vente . . .
med mindre han foretrækker at henvende sig til
en Anden.
Herbert.
Vil det sige, at De viser mit Stykke tilbage?
75
Phillips.
Paa ingen Maade. De maa ikke misforstaae
mig. Det vil ikke sige Andet, end at jeg i
dette Tilfælde er den fornuftige lille Pige, som
betænker sig, og De den utaalmodige Elsker,
der vil have Sagen afgjort i en Haandevending.
Herbert.
Kalder De syv Uger en Haandevending?
• •
Phillips.
I Sammenligning med.- den Evighed, som
De rimeiigviis aspirerer til, er det dog virkelig
en kort Tid.
Herbert.
Hr. Directeur!
Phillips.
Naa, naa, bliv nu ikke vred . . . jeg spøger
jo blot. Sæt Dém ned og lad os tale ganske
rolig om Sagen. De er en ung Mand, som har
Fremtiden for Dem, og jeg ønsker paa ingen
Maad^ at støde Dem fra mig — tværtimod 1
Maa jeg for det Første spørge Pem: hvad er
det for et Slags Stykke, De har skrevet?
. ' Herbert.
En Tragedie.
• Phillips.
Au, det var kjedeligt!
76
Herbert.
Hvad behager?
Phillips.
Ikke Stykket, det kjender jeg jo ikke. Nei,
jeg mener, det er kjedeligt, at det er en Tragedie.
Herbert.
Af hvad Grund? Er Tragedien ikke Poesiens
ædleste Blomst? Var Englands, Verdens største
Digter ikke Tragiker? *
Phillips.
De mener ShaWspeare? Gudbevares, al Re-
spekt for haml Jeg han gjort glimrende Forret-
ninger med Shakspeare ... for nogle Aar til-
bage. Men for Øieblikket er han flau, han trækker
ikke. Hans Lystspil . . . det gaaer endda, dem
kan man hjælpe paa med Udstyr og Musik; men
Tragedierne .... nei, Mr. Campbell, de passer
ikke for vor Tid.
Herbert.
Saa er det Tidens Skam og ikke Digterens.
Phillips.
Kan* gjerne være ; ' jeg benægter det ikke,
jeg konstaterer kun Faktum. Og Faktum er —
tomme Bænke.
Herbert. •
Hellere tomme Bænke end tomme Hjerter I
Phillips.
Ja det siger De, min unge Venl Men De er
n
ikke Theaterdirécteur. En Directeur maa stikke
Fingeren i Kassen og lugte, hvad Tid han lever
i — det er hans første Opgave.
Herbert.
Og naar Tidens Smag er slet, naar dens
Sands er sløvet . for de store Indtryk, skal han
saa rette sig efter den, istedetfor at rense den?
Skal. han stige ned til Publikum, istedetfor at
løfte det op til sig?
Phillips.
Den Tid, vi lever i, er bestandig den bedste
Tid, Mr. Campbell, dens Smag er dep rigtigste,
og dejt Publikum, som fylder Hidset, er det fuld-
komneste . . . det er min Anskuelse.
Herbert.
^ Men ikke min.
Phillips.
Naturligviis, De 'er Idealist, det er alle unge
Digtere ... i Begyndelsen. Men pas paa, det
gaaer over; der kommer en Tid, hvor de lærer
at sætte Priis paa det Reale i Livet ... og følgelig
ogsaa i Poesien. Thi, som jeg nylig sagde til
mine Skuespillere : Poesien skal være Livets Speil,
mine Herrer og Damer! Har jeg Ret eller Uret?
Herbert.
De har Uret, hundrede Gange Uret! Poesien
er ikke Livets Speil, men dets Forklaring. Dig-
teren skal ikke være Tidens Træl, men den«
78 .
•
Velgjører og Befrier. Han skal være som Kongen
i Evangeliet, han skal sende sine Tjenere, de
vingede Ord, ud paa Gader og Torve og byde
alle fattige; hungrende Sjæle til Gjæst ved sit
straalende Taffel. Det er hans Kald og hans
bedste Gjerning i Verden!
Phillips.
En smuk Tanke — virkelig meget smuk I
Kongen i Evangeliet 1 . . . Men saavidt jeg husker
tog den Konge ingen Entrée, hans Beværtning
var gratis, ikke sandt?
Herbert.
Jo, den var gratis. ^
Phillips.
Ja, seer De det! Men her løser .man Billet,
det forandrer Sagen betydelig. Tro Dé mig,
jeg . kjender mit Publikum. Der kommer Ingen
til det Taffel. Skal Folk * betale, vil de have
Noget, der smager dem, og som sagt, disse
finere Retter, den høiere Poesi, Tragedien, falder
ikke i Publikums Smag. Imidlertid, Deres Stykke
kan jo have Egenskaber ... er det paa Vers?
Herbert.
Der er kun fire Vers deri, alt det Øvrige
er Prosa.
Phillips.
Saameget desto bedre, for Vers er der
Ingen, der kan sige, og der er heller Ingen, der
79
vil høre paa dem. Et Skuespil paa Vers, er
overhovedet Nonsens. * Hører man nogensinde to
fornuftige Mennesker tale sammen paa Vers, eller
har de nogensinde gjort det? Aldrig. Det er
ikke Andet end Porfatteraffektation. (BeiBor aig.)
Ja, Mr. Campbell, nu skal jeg see, hvad jeg kan*
gjøre. Jeg skal . ved Leilighed læse Deres
Stykke ...
Herbert.
Ved Leilighed, vil det sige om syv Maaneder?
Phillips.
Det vH sige, naar jeg faaer Tid, . henimod
Slutningen af Saisonen.
* •
Herbert.
Det kan jeg ikke vente paa. Jeg veed,
hvad mit Arbeide er værd, og jeg har mine
Grunde til at ønske det opført snarest mulig.
Phillips.
Men jeg har mine Grunde til ikke at ønske
det opført snarest mulig — hvis der overhovedet
kan være tale om en Opførelse.
• •
Herbert.
Deres Grunde er neppe saa. vægtige - som
mine, Hr. DirecteurI Jeg beder Dem om at
læse mit Stykke strax.
Phillips.
Og jeg gjentager : for Øietlikket kan jeg ikke.
8o
Herbert.
Siig hellere, De vil ikke.
Phillips.
Ja, hvis De foretrækker det, saa vil jeg ikke.
Herbert.
Men det er Deres Pligt, jeg fordrer detl
Phillips.
Saa sagte, saa sagte, min gode Herre 1 Er
det Dem eller mig, som er Directeur for Apollo-
theatret?
Herbert. •
Naar jeg siger Dem, at hele min Fremtid
afhænger af det Stykkel
Phillips.
* Saa svarer jeg: hvad vedkommer Deres
Fremtid mig? (TU Will Tytler, som ei kommen ind under
foregftaende Bepiik r) Hvad cr det, Will? Vil Dc tale
med mig?
Will.
• Der er Bud. fra Lord Stamford, at Hans
Herlighed ønsker at see en Akt af Balletten.
Han kommer præcis Kl. Eet, siger Tjeneren, for
Klokken To skal han være hos Dronningen.
Herbert
(afsides).
Lord Stamford . . . han er Theatrets øverste
Foresatte ... han kan hjælpe mig I
8i
Phillips.
Klokken Eet, og den er snart tre Kvarteer,
saa er det jo den yderste Tid. Og netop idag
er de ikke i Kostume 1 (tu wiiio Skynd Dem op
til Balletmesteren og siig, at Damerne i en Fart
skal. klæde sig af.
Will.
Skal de klæde sig af?
Phillips.
Eller paa, hvad De vil kalde det. De skal
Alle have Tricot og korte Skjørter, det Øvrige
kan være det Samme, (wui gaaer.) Ja, Mr. Camp-
bell, De undskylder, jeg kan ikke tale længere
med Dem. Enten lader De Deres Manuskript
blive liggende til det konvenerer mig at læse det,
eller ogsaa kan De tage det tilbage ... nu maa
De selv vælge.
Herbert.
Saa vælger jeg det Sidste — men derfor
giver jeg endnu ikke tabt I
Phillips.
Som De behager. Vil De opholde Dem et
Øieblik, skal De strax faae Stykket. (Tii wiii, som
er kommen igjon:) Will, følg med ind i mit Værelse.
(Phillip a og Will gaae ud til Høire.)
Herbert
' (ene).
Nei, Mr. Phillips! saa let bliver De ikke
ferdig med mig! Veien er steil, lader det til^
82
som fører til Æren og Lykken; men jeg har
stærke Knæ og gode Lunger, jeg vender ikke
om . . . Miss Helen!
SYVENDE SCENE.
Herbert. Helen.
Helen.
Naa, endelig seer man Dem engang I Hvor
i al Verden har De været saa længe, i Himlen
eller paa Jorden?
Herbert.
Begge Steder, mine Fødder paa Jorden,
mine Tanker i Himlen. Jeg har hver Aften
speidet efter Luna, men hun viste sig ikke.
Helen.
Undertiden er hun usynlig, veed De nok.
Naar hendes Lys er i Aftagende, og det har det
desværre været i den senere Tid, saa forsvinder
hun fra den himmelske Scene og skjuler sig bag
Skyernes Forhæng.
Herbert.
Og imens er Jorden formørket for de Dødelige.
Helen.
Mr. Phillips mener formodentlig, at de kan
hjælpe sig med Stjerner og Gaslygter. Det er
nemlig ham, der som Theaterhimlens Herre har
83
arrangeret Formørkelsen og holdt Deres Tjener-
inde. Luna borte fra Scenen.
Herbert.
Har Mr. Phillips? Men af hvilken Grund?
Helen.
Jupiters Viisdom er urandsagelig. Formodent-
lig interesserer han sig for en eller anden Stjerne
og ønsker^ at dens Lys skal falde bedre i Øinene.
. Herbert.
Og det vover han at byde en Kunstnerinde
som Dem! Saa undrer det mig ikke, at han
behandler mig, som han har gjort.
Helen.
Hvad er der skeet? Fortæl I
Herbert.
Samme Dag, jeg havde den Lykke at see
Dem i Elmwood, flyttede jeg til London, og
Dagen efter bragte jeg Directeuren mit Stykke.
Helen.
Nuvel? Har han forkastet det?
Herbert.
Han har slet ikke læst det . . . (Wiu bringer
barn Manuskriptet i en l'oraeglet Fakku.) ja, SOm De Seer,
har han ikke engang gjort sig den Uleilighed at
aabne det. Her er Stykket, urørt og forseglet,
som jeg gav ham det. Jeg har taget det tilbage,
6*
84
fordi Mr. Phillips ikke vilde love mig Svar før
om et halvt Aar.
Helen.
Et halvt Aar! Det skal De ikke taalel De
skal ... bi lidt! . . . De skal gjøre det Samme
som jeg gjør, De skal gaae til Lord Stamford
og forlange Retfærdighed.
Herbert.
Det tænkte jeg netop paa. Veed De, at
Lorden kommer her idag?
Helen.
Her, i Theatret?
Herbert.
•Om et Øieblik. Directeuren fik Bud derom
for lidt siden.
Helen.
Fortræffeligt 1 Saa benytter vi Leiligheden,
baade De og jeg. Vi slutter Alliance. Endymion
og Luna erklære Jupiter Krig og søge Hjælp
hos . . . var der ingen Guder stærkere end
Jupiter?
Herbert.
Der var een Gud, for hvem Alle, baade
Mennesker og Guder, maatte bøie sig . . . han
hed Eros.
Helen.
Eros . . . det er jo KjærlighedsgudenI Nei,
det passer ikke paa Lord Stamford. Skjøndt
85
forresten, hvem veed, hvad Eros kan hjælpe til?
Jeg vil alligevel nok have ham paa min Side.
Herbert.
Har De ikke altid det?
Helen.
Altid? . . . Nu, det vil vise sig. (Rækker ham
Haanden.) Altsaa, ned med Tyrannen! Forbund i
Liv og Død I
Herbert.
I Liv og Død!
(Han kysser hendes Haand; i det Samme aabnes Døren for Lord
S t a m f o r d.)
OTTENDE SCENE.
De Forriee. Lord. Staznfbrd (i Galla, med Bath-
ordenen). Pliillips.
Lorden
(i Døren, til Phillips).
Hvad, igjen! Her er dog ingen Mistelten,
saavidt jeg seer.
. Phillips.
Et aldeles tilfældigt Møde, Deres Herlighed 1
Jeg var her for et Øieblik siden, de kan ikke
have talt meer end to Minutter sammen.
Lorden.
Det er to Minutter for meget.
86
Phillips.
Tør jeg bede Deres Herlighed tage Plads,
mens jeg underretter Balletmesteren om Deres
Ankomst.
(Ghaaer ud til Venstre.)
Lorden
(til Helen, som med Byggen til Indgange døren har fortsat Sam-
talen med Herbert).
Miss Taylor, hvis jeg ikke forstyrrer . , .
Helen.
Om Forladelse, Mylord I jeg saae Dem ikke.
Lorden.
De var saa fordybet i Deres Samtale. Den
dreiede sig formodentlig om en interessant Gjen-
stand?
Helen.
Det gjorde den unægtelig.
Lorden.
Vilde det være indiskret at spørge . . .
Helen.
Hvad vi talte om? Paa ingen Maade. Vi talte
om en Mand, der med sin store Interesse for
Kunsten forener en mindre for dens Dyrkere og, ^
som jeg smigrer mig med, en gjanske lille for
Deres ærbødige Tjenerinde. Vi talte om Dem,
Mylord !
Lorden.
Nei virkelig. Talte De godt om mig?
8;
Helen.
Har jeg Grund til Andet? Jeg raadede Mr.
Campbell, som Deres Herlighed jo kjender . . .
Lorden.
Ah, Mr. Campbell . . ^. jeg erindrer . . .
De raadede ham?
Helen.
Til i Forening med mig at søge Bistand og
Beskyttelse hos Deres Herlighed. Mr. Phillips
har behandlet os begge lige uretfærdigt. Mig
har han i længere Tid systematisk udelukket fra
Scenen, og hvad Mr. Campbell angaaer . . .
Lorden.
Lad os foreløbig holde os til Dem.
«
Helen.
Nei, Mylordl Vi to er uadskillelige.
Lorden.
Det synes næsten saa.
>
Herbert.
Vil Deres Herlighed tillade mig at forklare .
Lorden.
En anden Gang, Mr. Campbell!
Herbert.
Maa jeg da anmode Deres Herlighed om at
forunde mig en Samtale i Deres Hjem?
88
Lorden.
Det er mig i denne Tid vanskeligt.
Helen.
Jeg beder Dem, Mylordl Husk paa, det er
min Allierede.
*Lorden.
Dem kan jeg ikke afslaae Noget, (tii Herbert:)
Vil De indfinde Dem hos mig en af Dagene, saa.
skal jeg tage imod Dem. Hvad Deres Sag
angaaer. Miss Taylor, den maae vi tale nærmere
om. Jeg maa kjende de nøiere Omstændigheder,
og her er ikke Stedet til saadanne Forhandlinger.
Hvad mener De, om jeg bad Dem besøge mig . . .?
Helen
(hurtig).
Med Mr. Campbell?
Lorden.
Nei, alene. Vi kunde da tale i Ro om Deres
Anliggende, og naar vi, som jeg haaber, kommer
til Forstaaelse, skal De for Fremtiden være sikkret
imod enhver Tilsidesættelse, det indestaaer jeg
Dem for. Nu, De betænker Dem . . .
Helen.
Jeg er Dem uhyre taknemlig, Mylord! men
jeg vilde hellere tale med Dem her. Det er slet
ikke saa meget, jeg har at sige Dem.
Lorden.
Men De veed ikke, hvor meget jeg har at
sige Dem.
89
Phillips
(kommer tilbage).
Hvis Deres Herlighed behager, saa er Alting
færdigt. Sidste Akt af Balletten kan strax begynde.
Lorden.
De gjør maaskee Følgeskab, Miss Taylor!
saa kan vi fortsætte Samtalen. Maa jeg byde
Dem min Arm?
Helen
(idet hun gaaer).
Farvel, Mr. Campbell I (haiy høit.) Vi seire eller
døe tilsammen!
(Lorden, Helen og Phillips ud til Venstre. Strax derpaa
kommer Morris ind fra Baggrunden«)
NIENDE SCENE.
H©r"bert. Morris.
Morris.
Her er hun heller ikke. Hvor Pokker er
Pigebarnet blevet af? Jeg har ikke Ro, før jeg
faaer talt med hende endnu en Gang ... Ah,
Mr. Campbell 1 Det fornøier mig at træffe Dem.
De har vel ikke tilfældigviis seet noget til Helen
Taylor.
Herbert.
Hun gik i dette Øieblik derind med Lord
Stamford.
90
Morris.
Med Lorden ! Hm, saa kom jeg alligevel for
seent. Den Pige volder mig ikke Andet end Be-
kymring, og dog kan jeg ikke slippe hende . . .
det er dumt, men jeg kan ikke.
Herbert.
Hvem taler De om, Mr. Morris? Det er
dog ikke Miss Taylor, som volder Dem Be-
kymring?
Morris.
Jo, det er netop Miss Taylor . . . hvem
skulde det ellers være? DeJVndre ... jo pyt!
hvad troer De, jeg bryder mig om dem? Men
hende, som jeg har kjendt fra hun ikjre var
større end saa I Hun var et fattigt Barn, som
jeg tog til mig, og hun har været i mit Huus
lige til hun blev voxen. Men saa begyndte hun
at spille Komedie og gjorde Lykke, og saa blev
det for smaat for hende i Souffleurkassen . . .
saadan kalder de det lille Huus, jeg boer i her-
• omme i Gaden.
Herbert.
Men er De da ikke stolt af Deres Pleiedatter,
af hendes Talent, hendes Skjønhed?
Morris.
. Aa jo vist er jeg stolt af hende . . . paa een
Maade ; men jeg er ogsaa vred paa hende . . . paa
en anden Maade. Hun- har alle Betingelser for
at blive en stor Kunstnerinde . . .
91
Herbert.
Det er hun jo allerede!
Morris.
Naa saa det mener De?
Herbert.
Ikke jeg alene, det mener hele London I
Morris.
Det kommer af, at hele London, med Deres
Tilladelse, forstaaer sig ligesaa lidt paa Kunst
som ...
Herbert
(smilende).
Som jeg?
Morris.
Ja, uden Fortrydelse, det var det, jeg vilde
sige. Men hvor skulde det ogsaa komme fra?
Den nulevende Slægt har jo aldrig seet noget
rigtig Stort, altsaa har den ingen Maalestok. Nei,
i min Ungdom, da var der Kunstnere. Nu er
de store Træer borte, det er kun Purlekrat, der
er tilbage.
Herbert.
Men af Krattet kan der voxe nye Stammer op.
Morris.
Ja, naar der var den rette Trivsel i Jord-
bunden, og Sol og Luft og Væde fra oven.
Men det er det, som mangler, min unge Ven I
Man henter Ingenting ovenfra nutildags, al Til-
førsel kommer fra neden.
92
Herbert.
Er det da ikke Kunstens evige Natur at
stræbe mod oven?
Morris.
Jo vist er det; men den fåaer ikke Lov,
det ligger nu i Tiden. Er Tiden lavstammet,
saa bliver Kunsten detogsaa, det Ene følger af
det Andet.
Herbert.
Det er ikke nødvendigt. Har en Kunstner
Kaldet fra oven, ' saa har han ogsaa Magt til at
voxe sin egen, ranke Væxt imod Lyset. Hvem
kan standse Driften i det levende Træ til at
strække sig opad?
Morris.
Det kan Mr. Phillips. Kom her, skal De
see' Her staaer et Par Laurbærtræer, som vi
bruger ved Beneficer og saadanne Leiligheder,
naar der skal kastes Krandse op paa Scenen.
See, de havde ogsaa engang Drift til at strække
sig opad; men saa syntes Mr. Phillips, at de
ikke satte Blade nok, og saa nippede han Hjerte-
skuddet af dem. Nu bliver de ikke høiere . .
men nu er der Noget at plukke af. Saadan
bærer han sig ogsaa ad med Kunsten.
Herbert.
Men den ægte Kunst lader sig ikke tvinge,
det skal jeg vise ham, om ingen Andre vill
93
Morris.
Med Forlov, er det den ægte Kunst, De
har i den Pakke?
Herbert.
Det er min Tragedie.
Morris,
Som De har faaet tilbage?
Herbert.
Men som skal bryde igjennem alle Hindringer
og erobre sig en Plads i Kunstens Tempel!
Morris.
Kalder De ApoUotheatret et Tempel? Nei,
min kjære unge Ven I Det Billede passer ikke
længer. Nutildags kunde man snarere kalde det
en Fiskeruse.
Herbert.
En Fiskeruse! Jeg maa tilstaae . . .
Morris.
De forstaaer det ikke . . , nei, men nu skal
jeg forklare Dem det. Seer De, London, det er
Havet, og Indbyggerne, eller Publikum, som vi
kalder dem, det er Fiskene. Alt hvad det for-
tiden kommer an paa, er at faae saa mange
som mulig af dem til at gaae i Rusen. Hvordan
bærer man sig nu ad med det? Jo, det skal jeg
sige Dem. Man putter Noget derind, som de
løber efter. Det kan gjerne være et Sildehoved,
94
det gjør ikke noget til Sagen, naar det bare
skinner. Og naar Stimen saa pærmer sig . . .
saadanne Fiske er nemlig altid nysgjerrige . . .
saa plasker man dygtig i Vandet for at drive
dem hen til Hullet . . . det kalder man at gjøre
Reclame. Den Kunst forstaaer Mr. Phillips
ganske godt; han er en dygtig Fiskemester paa
sin Maneer, det maa man lade ham . . . men
det er ikke den Maneer, jeg holder af. Ja, nu
veed De, hvorfor jeg kalder Apollotheatret en
Fiskeruse .
Herbert.
Kald det hvad De vil I For ;nig bliver det
ved at Være et Tempel, saalænge Helen Taylors
Fod betræder det!
Morris.
Naa, saadan er det fat med Dem. Ja, ja,
saa lad os ikke tale meer om den Ting. De
beholder Deres Mening,, og jeg beholder min
. . . saadan gaaer det saa tidt i Livet. Men i
Komedien duer det ikke, det vil jeg dog sige
Dem. Er der saadan en Samtale i Deres Stykke,
saa skal De stryge den, for det er hvad man
kalder en død Scene, hvor der bare snakkes,
men ikke udrettes Noget. See saa, nu er Prøven
forbi, kan jeg høre.
Herbert.
Saa vil jeg gaae. Farvel Mr. Morris 1 Paa
Gjensyn . . . derinde I
(Han gaatr liurcig ud.)
95
TIENDE SCENE.
Lord Stamford. med Helen. Pliilllps. Morris.
Balletznesteren. Skuespillere og Hallet-
personale.
Lorden
(halv høit til Hele n).
Altsaa, imorgen Klokken Tolv. Skal jeg
sende min Vogn efter Dem?
Helen
(ligeledee).
Nei, Mylord, ingen Vogn!
Lorden
fsom før). ^
Men jeg venter Dem . . . sikkert, ikke sandt?
Helen
(som før)
Jeg skal komme.
Lorden
(høit).
Hr. Balletmester I Maa jeg bringe Dem og
Deres Personale min Tak for de behagelige Øie-
blikke, De har skjænket mig. Jeg skal ikke und-
lade at henlede Hoffets Opmærksomhed paa den
nye Ballet, saasnart den kommer til Opførelse.
Mr. Phillips, et Ord 1 (haiv høit.) Miss Taylor kommer
hjem til mig imorgen Formiddag. Sørg for, at
hun i nogle Dage er fri for Tjeneste, og hold
saa en Rolle bere<Jt for hende, en Rolle af første
96
Rang. Jeg venter Dem imorgen Klokken Elleve,
saa kan vi tales nærmere ved. (Høit.) Mine Herrer
og Damer! Jeg maa desværre forlade Dem.
Alvorlige Pligter kalder mig. Jeg skal paa
Hendes Majestæt Dronningens Vegne overvære
Indvielsen af den nye ^t. Andreas Kirke.
(Lorden hileer og gaaer, falgt af Phillips.)
TREDIE AKT.
Lord Ætsmfords Kabinet, ele^nt meableret, med Statuer og*
Malerier. J. Midten et rundt Bord, hvorpaa et Far slebne Kjtrafler
og Glas. Til Venstre i Forgrunden et Skrivebord, 1^1 Høire en Kamin.
Døre i Baggrunden og paa Siderne, de sidste aabne, med tilbage-
trukne Portierer.
FØRSTE SCENE.
• • • •
Lord.en. (sidder ved Kaminen og Iseser i en Avis).
En Tjener. Mr. Pliillips.
Tjeneren
(melder).
Mr. Phillips.
Lorden.
Lad ham komnie ind. (Phillips ind fra «aggrunden.)
Godmorgen Phillips! Koldt ude idag?
Phillips. ■
Raakoldt, Deres Hferlighedl en ægte londonsk
Taage.
Lorden.
Tag .Dem et Glas Portviin, der staaer en
Karaffel. (Phillips skjænker og nipper til Glasset.)
98
Phillips. .
Deres Herlighed befinder Dem vel?
Lorden.
Fortræffeligt. Varme Fødder og koldt Hoved.
Phillips.
Og Hjertet, Mylord? • * • .
Lorden.
Tempereret, dog med Tilbøielighed til Stigen.
•
Phillips. %^
Det glaéder mig at træffe Deres Herlighed
saa vel oplagt. Saa er der formodentlig heller
ikke denne Gang noget Sandt i det Rygte om
en Ministerforandring, som et Par af Morgen-
bladene omtaler?
• Lorden.
Ikke det Mindste, det er kun en Manoeuvre.
Men hvad angaaer det iøvrigt mig og mit Vel-
befindende? Jeg er ikke Minister.
Phillips.
. Nei ganske vist, men jeg tænkte . . . Deres
Herligheds nøie Forbindelse med Regeringen . . .
Lorden.
De tænkte, at jeg maaskee kunde faae min
Afsked . . . siig det kun reent ud, Mr. Phillips,
geneer Dem ikke!
99
Phillips.
Gudbevares, hvor kan Deres Herlighed troe . .?
Lorden.
De vil undersøge Terrainet, ' som en klog
General? Maaskee aspirerer De til Posten som
Hendes Majestæt Dronningens Kammerherre«?
Nd, min gode Mr. Phillips I endnu er det mig,
som regerer de londonske Theatre, ApoUotheatret
iberegnet, og jeg agter ikke at opgive min Pojt
for det første.* Altsaa ingen Sidespring 1 Hold
Dem mine Ordrer efterrettelig. *
Phillips.
' Paa det allernøiagtigste. Deres Herlighed
kan være. forsikkret om . . .
Lorden.
«
De glemmer Deres Glas.
* Phillips.*
Aa, jeg beder ....
Lorden.'
Har De saa sørget for en Rolle til Miss
Taylor? •
Phillips.
En 'glimrende Rolle, Mylord! Fem Dragter,
den ene elegantere end dpn anden.
Lorden.
Som hun selv maa anskaffe, naturiigviis?
7*
I<X)
Pbillips.
Ja . . . det bliver hun rigtignok nødt til.
LfOrden.
Meget vel, det er netop som jeg ønsker.
Hvad er det for et Stykke, er det godt?
Phillips.
.Udmærket! Et Kassestykke af første Rang,
som jeg har forskrevet directe fra Paris. Det
har endliu ikke været opført, jeg har kjøbt
Manuskriptet af Forfatteren — at sige betingel-
sesviis.
Lorden.
Hvad handler det om?
Phillips.
Som sædvanlig, otn en Kone, der er sin
Mand utro o. s. v. Men det er toumeret paa en
ganske eiendommelig Maade og l^ar en meget
piquant Slutning; Konen skyder først sin Elsker,,
derpaa sig selv. Det er unægtelig paa sine
Steder lidt . . . hvad. skal jeg sige? . . . lidt . . .
♦
Lorden.
Lidt fransk, mener. De?
Phillips.
Ja, en lille Smule . . . men det dækkes af
den aandrige Behandling. Og Slutningen er
aldeles korrekt, de Skyldige faaer deres Straf,
der er ikke det Mindste- at indvende imod Slut-
V
lOI
ningen. Naar Deres Herlighed vilde see igjennem
Fingre med Et og Andet ...
Lorden.
Jeg skal give min Secretair Ordre til at
lade Stykket passere.
Phillips.
Takker underdanigst. Saa vil jeg strax sende
en Notits til Aftenbladene. Maaskee kunde Miss
Taylor imidlertid optræde i en eller anden inter-
essant Reprise?
Lorden.
Som. De behager. Efter den Samtale, jeg
havde med hende igaar, er jeg tilbøielig til at
troe, at hendes Quarantaine ' nu kan hæves. Den
har gjort sin Virkning. De kan lade hende op-
træde i hvad De vil . . . kun ikke i denne Mr.
Campbells Stykke.
Phillips.
:. Det er der aldeles ikke Tale om. I det
Øieblik jeg veed, at en Forfatter er Deres Her-
lighed personlig ubehagelig, er mit Theater
lukket for ham.
ff
Lorden.
• Ja, han er mig personlig ubehagelig. Det
gaaer mig undertiden saaledes. Visse Mennesker
er min Natur imod, Andre ikke; De for Exempel,
De behagede mig strax.
I02
Phillips.
Deres Herlighed er altfor god ... jeg kan
ikke udtrykke, hvor jeg føler mig stolt over en
saadan Udtalelse. Turde jeg maaskee benytte
Leiligheden . . .?
(Trækker et Papir frem.)
»
Lorden.
Hvad har De der?
Phillips.
Udkast til en ny Kontrakt paa fem Aar.
Hvis Deres Herlighed vilde anvende lidt af Deres
Indflydelse i min Faveur . . . Jeg har ladet
Summen staae in blanco, i det Haab, at der
mulig kunde ppnaaes en lille Nedsættelse.
Lorden.
* Jeg skal tage mig af Sagen, og vedbliver
De at styre Theatret til min Tilfredshed, skal
De faae Deres Ønske opfyldt. I modsat Fald . . .
De kjender mig.
Phillips.
Jeg skal gjøre Alt, hvad der staaer i min
Magt for* at tilfredsstille Deres Herlighed.
(Tjeneren kommer ind og hvisker til Lorden.)
Lorden.
Ah, Miss Taylor! (Seer paa uhret.) Ét Kvarteer
før den bestemte Tid, det er et godt Varsel.
Det er' ikke værdt, hun møder Dem, Phillips,
(smilende) hun kommer jo for at klage over Dem.
I03
De kan gaae denne Véi, det Værelse har Udgang
til Forsalen. Farvel!
Phillips.
Mylord, jeg har den Ære 1
(Gsaer ud tiF Hi<ire.)
Lorden.
Lad saa Miss Taylor komme ind.
(Tjeneren gaaer, og strsjc efter kommer Helen ind.)
»
•
ANDEN SCENE.
»
iLiorden. Helen. (Siden) En Tjener.
« •
Lorden.
Velkommen, Miss Taylor! Hvor det glæder
mig at see Dem ... og alleredel De har havt
Medynk med min Utaalmodighed,
Helen.
Kommer jeg for tidlig? Vognen kjørte saa
hurtig.
Lorden.
Miss Taylor kan aldrig konime for tidlig -:-
kun for silde. Maa jeg bede Dem tage Plads.
•
Helen
(seer paa Uhret).
Jo rigtig, ti Minutter for^ tidlig. Veed De,
hvad jeg vil bruge den Tid til; Mylord?
.I04
Lorden.
Formodentlig til at forhexe mig med Deres
smukke Øine, for at De siden kan være desto
sikkrere paa at faae Deres Villie.
Helen.
Nei til at takke Deres Herlighed for en
Overraskelse, som J^e viser, at De kan hexe meget
bedre .end jeg.
Lorden..
En Overraskelse, siger De?
Helen.
Spil nu ikke Komedie, Mylordl det er mit
Fag. Jeg staaer op imprges . . . som sædvanlig
ikke meget tidlig, gjør Toilette, . ringer paa min
Pige og gaaer ind i Dagligstuen for at drikke
The. Men hvad seer jeg? Alt er forvandlet!
Jeg bliver staaende paa Dørtærskelen og troer,
jeg drømmer. Min beskedne Sofa og mine Stole
med lyserødt Sirtses. Betræk . . . som forresten var
ganske net, er forsvundne, og istedetfor dem
staaer der et elegant Meublement, Altsammen
blaat Atlask med Rosenbouquetter. Men ikke
nok dermed. Paa Gulvet ef tyrkisk Tæppe,
Malerier paa Væggene, en Blomsterflor foran
Vinduerne, indlagte Borde og Silkegardiner . . .
og }^S veed 'ikke hvad I Og alt det paa en
eneste Nat . . . er det ikke Hexeri, Mylord? End-
ogsaa en Marmorfigur staaer der, jeg. veed ikke,
hvad den forestiller, men deilig er den.
I05
Lorden.
Den forestiller Deres egen Muse, Thalia.
Helen.
Ah, dér røbede De Dem! Altsaa er det
dog Dem, der er Hexemesteren. Ja, det vidste
jeg nok . . . tusind Tak, Mylordl Men at De
saaledes kunde gjætte min Smag ... thi jeg
sværmer for Lyseblaat.
Lorden.
De spillede engang i et Stykke, hvor der
forekom et saadant Meublement.
• Helen.
Det var i »Dora«.
Lorden.
Paa en af Prøverne hørte jeg Dem sige:
Hvem der havde Mage til den Stue! Jeg op-
fangede Deres Ønske i Flugten, og nii har jeg
tilladt mig' at opfylde det.
Helen.
Saa maa jeg herefter vogte mig for at ønske
Noget, naar Der^s Herlighed er i Nærheden.
Lorden.
Tværtinjod, De gjør mig en Fornøielse der-
med. Saalænge De ønsker, opfylder jeg . . . lad
os saa see, hvem der først bliver træt.
Helen..
Ja, naar De er saa elskværdig, Mylordl saa
io6
vil jeg tage Mod til ^ig og strax komme med
et Ønske.
Lorden.
Det var retl Men kom dog nærmere, Miss
Helen, De sidder saa langt fra Kaminen ... og
fra liiig.
Helen.
Tak, Mylord! jeg er lidt bange for Varmen.
Lorden.
Fra Kaminen eller . . .?
Helen.
Naturligviis fra Kamifaen.
Lorden
(flytter nærmere til hende),
N^a, lad mig saa høre, hVad De ønsker?
Helen.
Jeg ønsker en ny Rolle.
Lorden.
Det Ønske var allerede opfyldt, før De ud-
talte det. De vil en af Dagene faae en meget
god Rolle i et ganske nyt Stykke. ^
■
Helen.
Er det sandt!
*
Lorden.
Jeg har Directeurens Ord. Det er saa sandt
som — at jeg beundrer Dem..
• • . Helen.
Og jeg tør virkelig stole derpaa?
.Lorden.
^ Paa min Beundring?
Helen.-
Nei paa Mr. Phillips' Or/1. Jeg har nemlig
Grund til at tvivle efter den ^ammelige Maade,
han har behandlet mig paa. De maa vide, .
Mylord ...
.Lorden,
Jeg veed Alt. Mr. Phillips har været hos
mig idag. Jeg har meget alvorlig foreholdt ham
hans Uret, og han har lovet Bod og Bedring.
*
Helen.
Saa tnaa jeg igjen takke Deres Herlighed,
og denne Gang endnu meer end før. De
.Atlaskes Stole kunde jeg til Nød undvære . . .
skjøndt de er deilige ba^de at see og sidde paa;
men Scenen, den' kan jeg ikke undvære. Naar
jeg ikke spiller, lever jeg ikke!
Lorden.
•Hvad gjør De da itnelleni Saisonerne?
Helen.
Ja, naar Theatret er lukket, naar der slet
ingen Forestillinger gives, naar ingen Andre opj
trædel Men at vide: iaften spilles' der og du er
ikke med; nu bliver- Lamperne tændte, nu
io8
strømmer Publikum til, nu ringer Regisseuren, om
et Øieblik gaaer Tæppet op . .• ; (tun reiser »ig.) O
Mylordl De veed ikke, hvad det vil sige, at
* staae med bankende, Hjeite • bag Coulissen og
vente paa Tegnet, færdig til at kætnpe .og seire.
... Jo, De maa kjende det, De har jo været
* Officeer . . . har De aldrig taget Deel i et Slag?
. Lorden.
Som ung Kavalleriofficeer i den indiske
Armee har jeg adskillige Gange staaet overfor
Fjenden.
Helen.
Saa' maa De have følt det Samme, naar
Alting var færdigt, nastr De sad paa Deres Hest
og kun ventede paa det første Trompetstød.
Ikke sandt, . saa mærkede De først ret, at De
levede, saa strømmede Blodet til Deres Hjerte,
saa fyldte Forventningen Deres Sjæl, og Seiers-
haabet fløi forud over Sletten! Tæn*k Dem, hvis
De da l^vde været tvungen til at sidde stille i
Deres Telt, mens de Andre hentede sig Be-
rømmelse og Hæder ! . Tænk paa den Utaal-
modighed, den Krænkelse, den Kval ...
Lorden.
Jeg tænker kun paa een Ting i dette Øieblik.
Helen.
Og det er?
I09
Lorden.
At De er meget smuk, Miss Helen I
«
Helen..
Aa, ikke Andet! Det har jeg allerede faaet
at vide een Gang idag.
Lorden
(hurtig).
Af hvem? . . . Det undrer mig ikke, men
hvem har sagt det?
Helen.
En, som baade. er smuk, elskværdig og op-
rigtig, og som aldrig har sagt mig dej før. Klan
De, saa gjætte, hveni det er, Mylord?*
Lorden.
Jeg duer ikke til at gjætte Gaader.
Helen.
Giver De tabt?
' Lorden.
I dette Spil . . . ellers ikke.
«
Helen.
Den, som har sagt mig. det ... er mit Speil,
det, som Deres Herlighed har skjænket mig, og
som imorges for første Gang har udtalt sig om
min Person med megen Anerkjendelse.
m
Lorden.
Deres Speil! Jeg troer, det morer Dem at
gjøre mig skinsyg.
IIO
Helen.
Skulde jeg have !Magt til det, Mylord?
Lorden.
«
Meer end De troer . . . derfor misbrug
den ikk^.
Helen.
For ikke at udsa^tte mig for det,, vil jeg nu
med Deres Herligheds Tilladelse sige Detn Farvel,
(Hun reiser sig.)
Lorden.
Allerede!* Nei, Miss Helen, det kan jeg
umulig tilride. Jeg har jo meget Meer at tale
med Denf om. For det første Deres nye
Rolle ...
Helen
(sætter sig iffjen).
Kjender De den?
Lorden.
Jeg har ikke læst Stykket endnu, jeg veéd
ktin, at De faaer en flimrende Rolle, og —
hvad .De vel ikke har Noget imod -r- glimrende
Toiletter. ,
Helen.
Mange?
Lorden.
Fem, troer jeg.
Helen.
Fem forskjellige Dragter . ,. . det er baade
godt og ondt.
III
•
Lorden.
Hvorfor ondt?
Helen.
Fordi Theatret ikke leverer moderne Kostumer,
og jeg ikke er saa heldig at være i Besiddelse af
de fortryllede Eventyrnødder, som Askepot
aabnede, hver Gang hun trængte til en Kjole.
Lorden.
De veed, hvor Træet voxer, Miss Helen^ og
at De blot behøver at vinke med denne lille
Haand , saa falder Tryllenødderne for* Deres
Fødder.
Helen.
Jeg er bange,' de Nødder har for haard en
Skal for mig, Mylord!
• *
Lorden.
Miss Helen, lad os forstaae hinanden.
Helen.
Jeg troer nok, jeg har fbrstaaet Dem.
Lorden.
»
Men jeg ikke Dem. Hver Gang jeg rækker
Haanden ud imod Dem og troer, De vil nærme
Dem, saa viger De tilbage.
• Helen.
Deres Herlighed staaer saa høit oppe og
jeg saa lavt nede.
112
• '—
Lorden.
Men der er Vei imellem os.
Helen.
. Den er altfor sfx^al for mig, Mylordl jeg er
svimmel.
Lorden.
De skal gaae rask til , uden Betænkning
gribe den Haand, jeg rækker Dem, saa er. De
oppe.
. Helen.
Og hvad saa? Er jeg saa kommen Himlen
nærmere?
»
Lorden..
Himlen . . . det veed jeg ikke; men De
har større Udsige over Jorden. Skal jeg sige
Dem, hvad jeg kan see deroppefra?
Helen.
Vist meget Meer end jeg, thi jeg er kort-
synet. ^
Lorden
(flylter endnu nærmere).
Jeg seer et Huus, det ligger midt i en Have,
skjult for ethvert nysgjerrigt Blik. Alle Værelserne
er rig^ udstyrede . ; . et af dem har lyseblaae
Meubler med Rosenbouquetter. Der sidder en
ung Dame ved Kaminen — hun ligner Dem —
og ved hendes Side en Mand, som hun har
gjort til sin Slave. Alt hvad der omgiver hende
er hendes Eiendom, Alt hvad Hun peger jpaa,
113
Fløfil og Silke, Guld og Diamanter, lægger han
for hendes Fod. Vil hun ride? Hesten staaer
sadlet. Vil hun kjøre? Vognen holder for Døren,
og misundt og beundret ruller hun igjennem
Hyde-Parks Alleer. Ethvert af hendes Ønsker
er han villig til at opfylde; til Gjengjæld for-
langer han kun Eet . •. . vil hun skjænke ham
det? Nu. De tier,. Miss Helen! Hvad tænkdt*
De paa?
Helen.
Jeg tænker paa Noget, jeg lærte i min
Barndom, om en Mand, der stod paa et høit
^jcrg, og en Anden, som viste ham .Verdens
Herlighed og sagde: det er Altsammen dit . . .
paa. een Betingelse. Husker De, hvad Manden
svarede, Mylord ?
• Lorden.
Nei, men jeg veed, hvad den Mand, jeg
taler om, vilde gjøre, hvis hans Tilbud blev af-
slaaet. Han vilde spærre alle Veie, lukke for
enhver Udsigt og sige : See nu imod Himlen og
vær nøiet med Luft!
Helen
(reiBer sig).
Mylord!
Lorden.
Naa, ,naa, hvorfor saa heftig? Bliv dog rolig
siddende. Miss Taylor! Vi forestiller os jo blot
Noget, som kunde skee, men som ikke vil
skee . . . vel?
S
114
Helen
(sætter sig igjen).
Jeg veed det ikke, Mylord!
Lorden.
Jo De veod. De veed, at jeg tilbeder Dem,
at jeg vil fjerne hver Steen paa Deres Vei. Ved
min Hjælp skal De stige saa høit som ingen
Kunstnerinde i London . . .
Helen •
(tankefuld).
Der er .dem, der kalder det at synke.
Lorden.
Fordomme! • . /
Helen
(som før).
Og en Skuespillerinde har ikke Lov til at
være fordomsfuld, mener De? Aa nei, maaskee
har De Ret, Mylord!
Lordeli.
Deres Hjerte er jo frit, De elsker jo ingen
Anden . . .ikke sandt?
Helen
(som før).
Men derfor kan jeg dog have havt min
Drjøm, engang imellem, om en Fremtid, et
Hjeni . . !
Lorden.
Nu vel, den Drøm kan jo engang gaae i
Opfyldelse . . . om nogen Tid \ De kan jo. gifte
. • Dem .-. .
"S
Helen
(heftigt).
Naar jeg først . . ! Nei Mylord, saadan for- ♦
staaer jeg ikke af drømme!
*
• Lorden.
Tænk Dem, paa den ene Side Rigdom,
Glands, Beundring — paa den anden Side
Fattigdom, Mørke, Glemsel. Thi det vil blive
Deres Lod, Miss Taylor, det forudsiger jeg .
Dem. Paa hvilken Sido synes De Vindingen er?
Heien. * •
Ja, naar jeg vidste det rigt;ig. Min Pleie-
fader siger,* at jeg svæver imellem Himmel og
Jord, imellem -Stjernerne foroven og Diamanterne
forneden . . . jeg troer næsten, han har Ret.
Hvad mener Deres Herlighed?
«
Lorden.
Jeg mener, at Jorden, som man kjender, er
bedre end Himlen, som man ikke kjender, og
de Diamanter, man kan naae , bedre . end de
Stjerner, man ikke naaer.
Helen. •
. Stjernerne straaler dog saa smukt I
Lorden.
Vent, skal jeg vise Dem Noget, der straaler
Smukkefe ! (Han henter et Etui, som han aabner.) Hvad
siger De om. dette Diadem?
. 8*
ii6
Helen.
Min Gud, hvilken Pragt!
• Lorden.
Troer De ikke nok, clet kan kappes med
Stjernerne? Hvaid mener De om at bære det
paa Scenen?
Helen.
■ Som Portia, hvor hun træder frem for Bassanio
i Brudedragt og siger . . . nei, Mylord, frist mig
ikke, lad mig gaae I •
Lorden.
Prøv blot engang, hvordan det klæder Dem . '. .
koni, lad mig fæste det i Deres Haårl (Han fæster
Diademet over hendes Pande og fører hende hen foran KaininfipeiletO
See hér! Hvad siger De nu, Miss Helen?
Helen
(foran Speilét).
O,, hvor det er deiligt!
»Jeg selv og Alt, hvad mit er, |^aaer nu over
»I Eders Magt; fornylig var jeg Eier
»Af dette skjønne Gods, mit Huusfolks Frue,
»Min egen Drpnning; nu, i denne Stund,
»Er dette Gcxls, mit Huusfolk og jeg selv
»I Eders Vold« ...
Nei . . . tag det bort ! Det blaénder mine
Øine, jeg bliver svimmel af al den Glands !
Lorden.
Saa støt Dem blot til mig.
(Han lægger Armen om hendes Liv«)
• •
117
Helen
* (med Hai^ndan for Øinene).
O, Mylord, skaan mig I
Tjeneren
(kommer ind og melder).
Mr. Herbert Campbell!
Helen
(farer sammen).
Han her!
Lorden.
Klodrian! Har jeg ikke sag^; at jeg ikke er
hjemme for Nogen, naar jeg har Besøg?
Tjeneren.
Han sagde, Deres Herlighed havde tilladt
ham at komme.
Lorden.
Og nu tillader jeg ham at gaae.
Helen.
.Mylord, jeg beder Dem, tag imod ham for ^
min Skyld I
Lorden.
De synes at havenen meget varm Interesse
for Mr. Campbell.
• • •
Helen.
Det har jeg for -Enhver, som tJliver forurettet.
Og han fortjener det, Mylord 1 Viis ham ikke
bortl Husk paa, han er Digter, de tager sig
Alting saa'nær.
ii8
Lorden.
Bah! Som om jeg ikke kjendté disse sultne
Digtere; de render mig tidt nok paa Dørene med
deres Vers. Jeg kan kjøbe Enhver af dem for
ti Pund.
•
- ^* Helen.
Ham ikke, det indestaaer jeg for.
»
Lorden.
Kjender De ham saa nøie? (Efter et øiebuks Be-
tænkning.) Nu vel, for Deres Skyld, og for at
vise Dem, at han. er af samme Stof som alle
andre Versemagere, skal jeg tage imod ham.
De .kan overvære vor Samtale, den bliver neppe
lang.
Helen.;
Nei, nei . . . han maa ikke see mig her!
Lorden.
Det var heller ikke min Mening. I det
Værelse der kan De høre Alt, hvad. her bliver
sagt. Vil De gaae ét Øieblik derinc}, saa lukker
jeg Portiererne saalænge.
Helen.
Og Ingen faaer mig at see?
Lorden.
Ingen. (Helen gaaer ind i Værelset til Høire, Lorden
trækker Portiererne for.) Lad saa den Herre komme ind.
(Han øætter sig i Kærbeden af Kaminen. Tjeneren gaaer og
aabner ^trax efter Døren for H é r b e r t.)
J
119
TREDIE SCENE.
Lorden.. Herbert.
«
Lorden
, (siddend^t
Behag at træde hærmere , Mr. Campbell !
De har ønsket en Samtale med* mig, jeg er
beredt til at høre Denu
Herbert
(tager en Stol).
Med Deres Tilladene/ Mylord I
(Ham sætter s>^.)
Lorden.
Hvad er Deres Ønske?
Herbert.
Jeg kommer for at søge Retfærdighed hos
Deres Herlighed, som Scenens øverste Foresatte.
Jeg har skrevet et Sknespil, som jeg for Ijaengere
Tid siden har indleveret til ApoUotheatriet. Direc-
teuren har ^Jdce læst det og erklæret, at han ikke
agter at læse det for det første.
Lorden.
Jeg indseer ikke, at den Sag vedkommer
mig. Det er en Bestyrelsesaffaire, der sorterer
under Theatrets Direction, ligesom. Anskaffelsen
af det øvrige Driftsmateriale. Og • da det oven-
ikjøbet kun dreier sig om et ubetydeligt Tids-
spørgsmaal ...
I20 .
■ #
Herbert.
Det er et vigtigt Spørgsmaal for Digternes
Fremtid og derigjennem for den. nationale- Scene,
og Deres Herlighed er denne Scenes naturlige
Værge.
korden.
Ganske vist, men ikke Forfatternes. Under-
tiden er det 'netop Scenen, som trfcnger. til at
værges iniod . paatrængende Forfattere.
Herbert.
. Hvorledes, Mylord?
Lorden.
Jeg siger ikke, at det er Tilfældet her, men
det kan hænde. * Ved denne Leilighed maa Direc-
teuren vel have sine Grunde. Maaskee er det
Peskaffenheden af Deres Skuespil ...
0. ■
.Herbeft. *
• Som han ikke har læst!*
Lorden.
Naa, saa kan der være andre Grunde. Hvad
er det for et Stykke, hvad handler det om? ^"
Herbert.
Dét er en Tragedie, Hovedpersonen deri er
Thomas Chatterton.
♦
Lorden.
Gh?itterton? Der stod engang en Major
Chatterton ved Hestgarden ... er det ham?
121
Herbert
^ Nei, Mylord 1 mit Stykke handler om en
engelsk Digter.
Lorden.
Ah, saaledes. En nulevende?
Herbert.
Nei, han er død for hundrede Aar ^iden.
• , Lorden.
For bundtede Aar sideni Veed De hvad,
min kjaére Herre 1 saa gjør det virkelig ikke fJoget •
til Sagen, om De Jader ham opstaae et halvt
Aar før eller et halvt Aar senere.
Herbert.
Ham gjør det ikke Noget, men mig.
• Lorden.
Nu vel, hvorfor prøver De da ikke Deres
Lykke paa en anden Scene? London har jo
flere Theatre.
Herbert. •
Men Lojidon har kun een Helen Taylor, og
hun skal spille i mit Stykke.
Lorden.
Naa saaledes. Den Dame, De nævner, og
hvis. Talent jeg beiindrer ligesaa høit som De,^
har forresten, saavidt jeg veed, ikke isinde. at
forlade ApoUotheatret. Naar De altsaa giver
Tid til næste Saison ...
122
Herbert.
Det er mig umuligt.
I.
Lorden.
Umuligt . .^ .hvorfor?
Herbert.
Fordi . . . fordi jeg er fattig.
Lorden.
Ah, nu komnier vi til Sagen^ Kjærne. Det
e fik jeg ellers ikke Indtryk af, da jeg første Gang
havde den Fornøielse at se* Dem.
«
Herbert.*
Min Stilling er forandret, jeg har forladt
Elmwood.
Lorden.
Og vender ikke tilbage?
. • Herbert.
Nei, jeg har brændt mine Skibe.
Lorden.
Det har De efter min Mening gjort meget
uklogt i, Mr. Campbell I
Herbert.
En Digter maa følge sit Kald, og mit førte
mig til London. • .
Lorden.
Meget vel, men saa maa vedkommende
Digter ogsaa tage •Konsekventserne.
• 123
Herbert'.
Det har jeg gjort, Mylordl men Alting har
sin Grændse. Man kan leve af Lidt . . . jeg
har i den sidste Tid levet af meget Lidt, af en
Smule tilfældigt Arbeide for »Aftenrevuen«.
«
Lorden.
Skriver De iP »Aftenrevuen« ?
Herbert..
Af og til ; men det . er ikke den Gjerning,
jeg er kaldet til. Jeg har andre Ord, der brænder •
mig- paa Sjælen, og har sat mig et høiere Maal
end at være Bladskriver. Dét er netop af den
Grund, jeg har henvendt mig til Deres Herlighed,
Lorden.
Ja, ja, jeg ibrstaaer Dena. Det er Penge,
De trænger til, det^er.dlrfor De har Hast ftied
Deres Stykke.
• Herbert.
Ikke derfor alene.
Lorden.
Nei, naturligviis . . . Kaldet,* det høiere Maal
og saa videre. Ja, Deres Mellemværende med
Mr. Phillips kan jeg' ikke befatte mig med; men
ønsker De»en Understøttelse, saa er ti Pund til
Deres Tjeneste.
Herbert.
Mylord . . . jeg er ingen Tiggeri
124
Lorden.
-Naa ja, eller tyve . . . hvad regner De, det
Stykke er værdt?
«
Herbert.
Jeg har ikke ladet det vurdere.
Lorden. •
De maa dog i det mindste vide, hvor stor
en Sum De for Øieblikket behøver for at kunne
.... følge det Kald, De taler 'Om.
Herbert.
Dét er mig piinligt at tale om saadanne
Ting, Mylord . . . men det- faaer være det
% Samme. Hvis Directeuren havde antaget mit
Stykke, vilde jeg have anmodet ham om strax
at udbetale mig hundrede Pund% Vil Deres Her-
lighed forstrække mig Aed denne Sum, saa takker
jeg Dem. Jeg vil i saa Fajd bede Dem modtage
Stykket her som Sikkerhed; »det er det eneste
Manuskript, der. existerer. Udkastet har jeg til-
intetgjort.
.»
. • LoTden.
Skulde den Pakke der være hundrede Pund
værd? Jeg vilde ikke haVe anslaaet den saa
høit, men det er jo en Smagssag. Ja, min gode
Mr. Campbell, jeg laaner ikke paa Pant .• . .
Herbert.
Deres Herlighed I
125
Lorden.
Men jeg vil gjøre Dem et andet Forslag.
Det kunde af forskjellige Grunde interessere mig
åt* erfare, hvad de Hefrrer Digtere egentlig sætter
meest Priis paa, enten Deres Arbeider selv eller
den behagelige Existents, de ved Hjælp af dem
kan. forskaffe sig.
Herbert.
Jeg forstaaer Dem ikke, Mylord!
Lorden.
De siger, at der kun ekisterer eet Exemplar
af Deres Stykke?
Herbert.
Ja, det er dette. •
*
Lorden.
Nu vel, Mr. Campbell! jeg vil ikke laane
Dem hundrede Pund, men jeg vil give Dem tre-
hundrede Pund for Deres Stykke . . .
Herbert.
Trehundrede!
Lorden.
»
Cojitant. Paa den Betingelse, at De her
for mine Øine kaster Manuskriptet ind i Kaminen.
Herbert.
Mit Skuespil!
126
Lorcien.
Ja. Det er et dyrt Indfald; men jeg har
Raad til at tilfredsstille mine Lyster.
Herbert.
Og det vover De at forlange af en Kunstner,
at han skal tilintetgjøre sit eget Værk!
Lorden.
Hvorfor »tilintetgjøre«? Lad os kalde det
»forvandle«. I det Øieblik De modtager mit
•
Tilbud, forvandler De Deres Manuskript til tre
Hundredepundssedler . . . det ér det Hele.
Herbert.
Og mine Tanker, som jeg har nedlagt deri I
• Lorden.
, Dem forvandler« De ogsaa, til Roastbeef og
Porter . . . eller til Agerhøns og Champagne, lige-
som De behager.
Herbert.
De føier Haan til Deres Fornærmelse, Mylord!
Det er formeget,* nu har min Taalmodighed en
Ende. Endnu har jeg ikke solgt mig til Dem, '
endnu er jeg min egen Herre og ikke en L'akai
i Deres Tjeneste!
Lorden.
En Lakail Hvad er det for et Sprog, De
fører, Mr. Campbell? Veed*De, hvem jeg er og
hvem De er?
127
Herbert.
Hvem jeg selv er, det * har jeg længe vidst,
Mylord ! . Hvem D e er, det har jeg nu erfaret.
Jeg er en* ukjendt Mand, uden Navn, uden
Stilling, uden Venner — De er fornem, rig,^
anseet. Medlem af Parlamentet og Dronningens
Kammerherre.
Lorden.
* Vel, der er altsaa Forskjel paa os, som De
seer. ' ■
Herbert
Ja, der er Forskjel paa os, Mylord 1 og det oven-
ikjøbet en dobbelt; thi vi er begge, baade De
og jeg, noget Andet endnu end det, jeg nævjit^.
De er rig paa Gods og Guld, men De er fattig
paa det, som varmer Hjertet og løfter Sjælen
over Jorden. De er fornem ved Byrd og Stilling,
meii Deres Aand har intet Adelsbrev, og Deres
Tanker er af simjpel Herkomst.
é
Lorden. . .
Gudsdød, De vover ... i mit eget Huus 1
Bort- herfra, paa Øieblikket, eller ... I
(GjøT «n Bevægelse for at ringe.)
.Herbert
(standser ham).
Nei, Mylord, De ringer ikke endnii! Jeg
har Meer at sige og De Meer at høre. Jeg er
fattig 'og eier Intet uden den Flamme, son\
brænder i mit Bryst og lægger sin Glød paa
128
min Tunge. Men . jeg er rig alligevel ; thi den
ildner min Sjæl og oplyser Livet omkring mig.
jeg er af ringe Sla^gt, men min Kunst er høi-
baaren, og naar jeg dyrker den retteKg, har jeg
.Deel i dens Adel!
Lorden,
En deilig Adel . . . Komedieskriveri
Herbert.
• Ja, Komedieskriver — - det er mit. Kald, og
det skal engang nævnes som min Hæder. Veed
Deres Herlighed, hvad en Komedieskriver er?
Jeg taler ikke om dem, der drive Handel med
Aandens Gaver, og hvis Gjerning er Letfærdig-
hed og. Glimmer . . . dem kjender Deres Herlig-
hed vist bedre end jeg. Jeg tal^ om de Faa,
hvis Maal ligger høit, og hvis Vei fører. opad.
En Komedieskriver .er en Mand, som naar
Dagen er endt, tager Byrden fra den Trættes
og Sorgfuldes Skulder, løfter ham op i en renere
Luft og befrier haris' Sjæl gjennem Latter eller
.Taarer. • •
En Komedieskriver er en Mand, som har
Magt til at fprvandle* Livets stenede Grund til
eri blomstrende Have med Fuglesang og springende
Kilder — en Mand, som har Magt til, " naar
Tiderne mørknes og Slægten er modløs og bøiet,
at lade Fortidens store Aander opstaae i" Sol-
glands og reise de synkende Sjæle.
129
Men en Komedieskriver, Mylordl det er
ogsaa en Mand, som holder Dom over Tiden
og vender Digtningens Huulspeil imod dens
sminkede Ansigt — det er en Mand, som river
Pairskaaben og Stjernen af den fornemme Usling,
viser ham frem for Folket og siger (pegende paa
Lorden:) See der, det er en af dine Udvalgte I
Saa, nu har jeg sagt, hvad jeg vil . .*. nu
kan Deres Herlighed ringe! (Gaaer hurtig ud.)
^ Lorden
J^ (ene).
Uforskammede Karl ! (ner hemmod Klokkestrængen,
men standeer.) Nei, nci, dct er bedre ingen Opsigt
at gjøre. Han har bragt mit Blod i Kog, men
han skal faae det betalt 1 . . . Hvad var det, han
sagde? Han var fattig og havde ingen anden
Indtægtskilde end at skrive i » Aftenrevuen« ?
Godt, jeg skal stoppe den Kilde (sætter eig ved
Bordet og skriver), jeg skal stoppe hver en Kilde,
han vil drikke af, til han enten segner om af
Tørst eller tryglet om Naade. (Reiaer sig.) Saa, nu
har jeg besørget Tornene til ham, (betragter sig i
Speilet og retter paa sin Paaklædniug) nU vil jeg plukke
Roser til mig selv. (Hemmod Døren til Høire.) MisS
Taylor! Mellemspillet er forbi, jeg venter Dem
paa Scenen. (Trækker portiererne tilslde.) Hvad, hun er
der ikke! Stuen er tom! (Ringer. Til Tjeneren, som
kommer ind fra Baggrunden :) Hvor er den Dame, SOm
var her før?
I3Q
Tjeneren.
Miss Taylor? Hun er gaaet.
Lorden.
Er hun gaaet! Naar?
Tjeneren.
For et Øieblik siden, kort efter at Mr. Camp-
bell havde forladt Deres Herlighed.
Lorden.
Fordømt I Skynd dig afsted . . . nei, tag
det Brev der og lad det strax bringe hen paa
» Aftenre vuens« Bureau . . . strax 1
Tjeneren.
Paa Øieblikket, Deres Herlighed! (aaaer.)
Lorden
(ene). '
Skulde der være nogen Sammenhæng imellem
hans Bortgang og hendes Forsvinden? Skulde
hun maaskee . . .? Bah! Hun har seet Dia-
manterne, og dem glemmer hun ikke.
(Gaaer ud til Yenetre.)
FJEEDE AKT.
Helen Taylors Salon. Døre i Baggranden og paa Siderne.
Til Høire et Yindne. Stuen er halvt i Uorden. Meubler med lyse-
rødt Sirtees Betræk staae lange Væggene. Midt paa Gulvet en Oau-
eeuee og nogle Stole betrukne med blaat Atlask, et sammenlagt Gulv-
tæppe m. m. En Tapetserer er just færdig med at hænge lyserøde
G-ardiner op. Nogle Arbeidsfolk bære Meubler ind og ud.
FØRSTE SCENE.
Helen. Ann. Ejh Tapetserer og Arbeidsibllc.
Helen
<til Tapetsereren, som gaaer nedad sin Stige og lukker den
sammen) :
Er 6e færdig? Godt, saa tag de blaae
Gardiner med Dem og Gulvtæppet ogsaa. Skynd
Dem, skil mig af med det Altsammen ! (Tii Poikeneo
Hvorfor tager De ikke denCauseuse, der staaer?
Og Speilet . . . bort med Speilet! Jeg vil ikke
see mit Ansigt deri!
Ann.
Speilet ogsaa . . . det deilige Speil ! At De
kan nænne at skille Dem ved det, Miss!
132
Helen.
Ti stille, det forstaaer du ikke! (tii Folkene.)
Vent, der staaer endnu et Bord og en Blomster-
vase ... og den Skammel, den skal ogsaa med 1
Er der ikke Meer?
Ann.
Nei, ikke en Smule.
Helen.
Godt I (Afsides.) Dct er som Luften var for-
pestet af hans Meubler. (Høit.) Luk et Vindue op,
Ann! . . . Ah, der er Morris!
(Morris kommer ind, Tapetsereren ug Folkene gaae ud i Bag-
granden.)
ANDEN SCENE.
Helen. Ann.. Morris. Siden Tap etaer erezx.
Morris. ♦
Hvad i al Verden gaaer her for sig?
Helen.
Naa, traf du Mr. Campbell? Hvad sagde
han? Kommer han?
Morris.
Ja vist traf jeg ham . . . men hvad betyder
dette her? Flytter du?
Helen.
Det skal jeg forklare dig siden. Det er
ikke mig, der flytter, det er Lord Stamford.
Altsaa, du traf ham?
133
Morris.
Ja langt om længe. Han logerer i et Slags
Hotel, i en Afkrog af Byen. Jeg havde nær
aldrig fundet Huset, og da jeg endelig fandt
det, var jeg nær aldrig kommen op ad Trapperne.
Han boer nemlig paa Kvisten ...
Helen.
Paa Kvisten!
Morris
(rækker hende et Visitkort).
Ja, paa Kortet der staaer rigtignok femte
Sal, men jeg kalder det Kvist. Veed du hvad,
jeg havde ordentlig ondt af ham. Han saae
daarlig ud, og det var et grumme fattigt Værelse,
han havde. Han maa vist have det meget
smaat.
Helen.
Naa, men hvad sagde han til mit Brev?
Morris.
Han sagde . . . hør nu, Helen I du maa
være lidt forsigtig, for ellers gjør du det unge
Menneske forstyrret i Hovedet.
Helen.
Blev han glad?
Morris.
Han gebærdede sig i det mindste ikke
som En, der er bedrøvet. Det er netop derfor,
jeg siger . . .
134
Helen.
Og han kommer?
Morris.
Om han gjør! Havde jeg ikke taget mig
en Cab paa Hjemveien, var han nok kommen |
først. Han smed sin gamle Frakke og foer ind
i Sovekammeret, som om der var Ild i ham.
Og saa gik jeg.
Helen.
Skynd dig at faae Alting i Orden, Ann! jeg
venter Besøg, Luk Vinduet og hør efter, naar
det ringer.
(Aun lukker Vinduet, rydder op og gaaer derpaa ud.)
Morris.
Maa jeg saa faae at vide, hvad det betyder,
at du har flyttet alle de nye Meubler ud af
Stuen ?
Helen.
Hvor kan du spørge om det? Jeg har jo
fortalt dig, hvad der skete igaar hos Lord Stam-
ford. Da jeg kom hjem . . . aa, jeg kan ikke
beskrive dig hvad jeg følte. Jeg var tilmode
som En, der første Gang efter en Sygdom seer
sit skamskændede Ansigt i Speilet — i hans
Speill Gudskelov, det er borte! Jeg græd, jeg
var nærved at foragte mig selv, og jeg havde
ingen Ro, før jeg fik alle disse Ting ud af Stuen.
135
Tapetsereren
(kommer ind).
Nu er Alting pakket paa Vognen, Miss!
Hvor ønsker De, at det skal bringes hen?
Helen.
Til Lord Stamford . . . veed De ikke -nok,
hvor han boer?
Tapetsereren.
Jo jeg veed. Og hvad skal jeg der gjøre
med det?
• Helen.
Hvad De skal gjøre? Bring Meublerne ind
i Huset, sæt dem ... i Porten, i Gaarden, paa
Trappen, hvor De vil; lad mig blot ikke see
dem meer! Bi et Øieblikl Tag det Armbaand
med . . . hvor er inu Etuiet? Naa heri Saal
Siig til Portneren, han skal levere det til Lorden
og hilse fra Helen Taylor.
Morris.
Men Barn, Barnl det gaaer dog ikke an.
Eet er at sende Folk Noget tilbage, et Andet
er at kaste det i Hovedet paa dem.
Helen
(til Tapetsereren):
Skynd Dem bare og gjør, som jeg har sagt.
(Tapetsereren gaaer.)
136
TREDIE SCENE.
Helen. Morris. (Siden) Ann.
Morris.
Du er altfor hidsig, Helen! Du fornærmer
jo Lorden.
Helen.
Det er just det, jeg vil! Nei, nei, gjør nu
ingen Indvendinger, Papa! for det hjælper ikke.
Morris.
Tænk dog paa, hvad Lorden har for en
Magt. Du faaer ikke Engagement paa noget
Theater i hele London . . . hvad vil du saa gjøre?
Helen.
Saa vil jeg gaae hen til gamle Papa Morris
og sige til ham: Her kommer dit Barn, hun har
ingen Støtte uden dig. Maa hun faae sit lille
Kammer igjen i Souffleurkassen, og vil du holde
af hende ligesom før? Hvad troer du saa, han
vil svare?
Morris.
Han vil naturligviis aabne sine Arme — for
han er en gammel blødhjertet Tosse — og sige
til dig: Kom her! Du har baaret dig splitter-
galt ad, Barn . . . men du har dog handlet rigtig
alligevel.
Helen.
Hys, det ringedel
137
Ann
(melder) •
Mr. Herbert Campbell.
Helen.
Saa, gaa nu, Papa! jeg har Noget 4t tale
med Mr. Campbell om. Men siden kommer du
igjen, ikke sandt?
Morris.
Naar Prøven er forbi, før kan jeg ikke.
Farvel saalænge ! iHan gaaer.)
Helen.
Farvel! (tu Anno Bed saa Mr. Campbell
komme ind. (Ann gaaer.)
FJERDE SCENE.
Helen.- Herbert. ^
Herbert.
De vil tale med mig, Miss Helen? Her
er jeg.
Helen.
Ja, jeg længtes efter at tale med Dem, derfor
sendte jeg Bud.
Herbert.
Det er det første Lykkebud, jeg har faaet
i London.
138
Helen.
Kom og sæt Dem her. Der er Noget, jeg
vil spørge Dem om, Mr. Campbell I Troer De,
at en Kunstner . . . eller en Kunstnerinde . . .
som har været sit Kald utro, som har udøvet
det, ikke for at lyde Stemmen i sit Bryst, men
af Forfængelighed, for at vinde Berømmelse og
Rigdom . . . troer De, at hun alligevel kan naae
Maalet engang?
Herbert.
Mener De Kunstens Maal? Det naaer man
ikke ad den Vei, De nævner. . '
Helen.
Men naar hendes Øine nu aabnes, naar hun
erkjender sin Vildfarelse og seer den rette Vei
ligge høi og lys foran sig . . . troer De saa ikke
nok, at hun kan gaae den? Eller har hun for-
spildt sin Ret og lukket Veien for sig for be-
standig?
Herbert.
Nei, har hun engang fundet den og seet,
at den er høi og lys, saa har hun allerede gjort
det første Skridt og kan trøstig gaae videre.
Helen.
Gud være lovet, saa har jeg Intet tabt endnu!
Herbert.
De? Hvem taler De om, Miss Helen?
139
Helen.
Om mig selv.
Herbert.
Var De da ikke paa den rette Vei?
Helen.
Nei, nei, jeg var faret vild og gik iblinde . . .
men lad os ikke tale om det! ... Jo, De skal
vide detl Jeg var hos Lord Stamford igaar;
mens jeg var der, blev De meldt; han, lod mig
gaae ind i et Sideværelse, og der var jeg Vidne
til Deres Samtale.
Herbert.
Med Lorden I
•
Helen.
Ja, jeg hørte Alt, og det var det, som frelste
mig. Indtil det Øieblik gik jeg i Mørke, jeg
havde taget feil af Veien og vidste ikke selv,
hvor jeg var. Da hørte jeg Deres Stemme.
Som et Stormveir foer den forbi mig; hvert Ord,
De sagde, var et Lyn, der knittrede og lyste
gjennem Mørket. Det Lys viste mig først, at
jeg stod foran et svigefuldt Dyb, og at den Vei,
jeg gik, lidt før eller senere vilde føre mig derned.
Forfærdet, skamfuld, fortvivlet veg jeg tilbage.
Da var det som Skyerne skiltes, og jeg saae
Stjernerne skinne igjen, min Ungdoms Stjerner,
som jeg en kort Tid fulgte, derpaa forlod og nu
vil følge for bestandig. Vil De hjælpe mig?
I40
Om jeg vil!
Herbert.
•
Og det var mig, siger De .
>
• ••
Dem alene.
Helen.
Herbert.
1
Saa har jeg altsaa dog betalt noget af den
Gjæld, jeg stod i. Thi De maa vide, Miss Helen !
ogsaa jeg skylder Dem, at jeg har fundet Vei
gjennem Tvivl og Taage til Klarhed; jeg skylder
Dem mit Skuespil — uden Dem var det aldrig
bleven til.
Helen.
Er det sandt? Har De tænkt paa mig, da
De skrev det?
Herbert.
Ikke det alene^ De har større Deel deri, end
De aner. Enhver Digtnings Fødsel er en Verdens-
skabelse, hvor Elementerne kæmpe med hinanden,
indtil de har antaget Form. Saaledes blev ogsaa
dette Skuespil skabt. Spiren' dertil sprang frem
i tnit Indre og voxede langsomt, under Kamp af
stridende Kræfter. Længe var Alting et Taage-
hav, hvori kun enkelte Tanker ragede op over
Skyerne; saa blev det Flydende fast og det
Strømmende roligt. Endelig laa der en nyskabt
Jord, og en Himmel hvælvede sig over den ; men
Jorden var øde og tom, og Himlen havde hverken
Sol eller Stjernen Da saae jeg Dem, Helen!
og med Dem kom Livets Velsignelse over min
'4» .
Skabning. Gjennem Deres Røst lød Ordet igjen:
Bliv Lys, og det blev Lysl Alt, hvad der før
var dunkelt, stod paa engang klart for min Tanke,
hvad der var koldt og dødt, fik Liv og Varme,
den nøgne, tørre Handling klædtes og blomstrede,
og høit over det Hele tændtes der evige Stjerner.
Og alt det har jeg Dem at takke for, Helen!
De alene var Livsvækkeren, Lysbringeren, Musen,
der tændte Flammen i min Sjæl. Forstaaer De
nu, hvad jeg skylder Dem?
Helen.
O, hvor det er berusende at høre! Og dette
Skuespil . . . jeg kjender det jo ikke engang.
Fortæl mig dog, hvad det handler om.
Herbert.
Om Digteren Chatterton. Kjender De hans
Skjæbne? Han har deelt den med Mange. Han
var ung, rigt begavet, fuld af Ild og Begeistring;
men Livets Kamp var ham for haard, han opgav
den og søgte frivillig Døden. I mit Skuespil er
der en ung Pige, som han elsker og som elsker
ham igjen; det er den Kjærlighed, der har gjort
ham til Digter. Hendes Fader er en kortsynet,
indskrænket Kjøbmand, som stiller Chatterton
det Vilkaar, at han enten skal opgive sin brød-
løse Kunst eller sin Elskede. Han vakler et Øie-
blik; men hun siger til ham: Tænk ikke paa
din Kjærlighed, tænk paa det, som er høierel
142
Helen.
Hvor det er smukt og stort af hende!
Herbert.
Den unge Pige skal De spille — De eller
Ingen. Da hun har sagt det til ham og de
har taget Afsked med hinanden, har hun opfyldt
sin Mission; hun gaaer bort, hyller sit Hoved
ind og døer. Han styrter sig med Smertens
Lidenskab ud i Kampen, den Kamp imod Sløv-
hed, Vansmag, Fordom og Misundelse, som venter
Enhver, der vil opad. Men Fjenderne er for
stærke, eller han er for svag, han viger og segner
til Jorden. Der samler han sin sidste Kraft . . .
Helen.
Og døer?
Herbert.
For sin egen Haand. Men i Dødsøieblikket,
da Jorden allerede synker under hans Fødder,
bliver det lyst omkring ham, og i Lyset staaer
hun, hans Elskede, hans Muse, i forklaret Skik-
kelse og rækker ham Krandsen med de Ord:
»Vel mødt igjen! Hvad Livet skilte her,
»Forenes høit i Aandens Morgenskjær.
»Du, som har lidt, see Smerten er bortveiret!
»Du, som har kæmpet, hil dig, du har seiretic
*
Helen.
Giv mig Deres Skuespil, jeg skal bringe det
frem! Jeg skal ikke hvile, før det kommer paa
143
Scenen, om jeg saa skal gaae fra Theater til
Theater hele London igjennem. De kaldte mig
før Deres Muse — De skal see mig som hende.
Vel bliver det kun et jordisk, ikke et himmelsk
Lys, jeg viser mig i, men til Gjengjæld skal D e
heller ikke see mig med bristende Øie, og den
Krands, jeg rækker Dem, skal ikke lægges paa
Deres Grav, men smykke Deres Pande!
Herbert.
O Helen, hvilken Fremtid aabner De for
mig! Og i den skal vi følges, De og jeg, be-
standig høiere og høiere. Min Aand er fuld af
spirende Tanker, som skal modnes og voxe . . .
Helen.
. Og jeg skal voxe med og faae Plads i
Deres Digte . . . ikke sandt?
Herbert.
Har De ikke allerede Plads i min Sjæl?
Helen, veed De ikke, hvor høit jeg elsker Dem?
Helen.
Jeg veed, at De elsker min Kunst, og jeg
og den skal fra nu af være Eet.
Herbert.
' Dem begge elsker jeg! Og De skyder mig
ikke bort?
Helen.
Kan jeg det? Vi skal jo følges, sagde De>
opad imod Maalet.
144
Herbert.
Opad! Ja, det skal være Løsenet for os
begge. Hvad ændser jeg Modstand! Jeg skal
bryde den; ved Deres Side har jeg hundrede
Mænds Styrke. Just nu er jeg oplagt . til at
kæmpe som aldrig før, for Seiren, for Lykken,
for Dem, Helen I
Helen.
Hent saa Deres Stykke, spild ikke et Øie-
blik! Jeg veed endnu ikke, hvordan jeg skal
faae det spillet; men jeg vil sætte Alt ind der-
paa. Gaa nu! Jeg maa tænke mig om. Naar
De kommer igjen, er jeg rolig og veed, hvad
jeg vil gjøre.
Herbert.
Farvel da saalaenge 1 Om en Time er jeg
her igjen og bringer Dem Stykket, og saa,
Helen ... - .
Helen.
Saa skilles vore Veie ikke meer, saa gaae
vi sammen (med løftet Haando imod oven. Farvel!
(Herbert kyeser hendes Hænder og iler ud.)
FEMTE SCENE.
Helen (ene. Siden) Ann.
Helen.
O, hvilken Mand! Ja, saadan tænkte jeg
mig Digterne, da jeg var Barn, skjønnere og
I4S
ædlere end alle andre Mænd, med en flanunende
Sjæl, der lyste ud af Øiet og kastede Ildskjær
over Talen. Og han elsker mig . . . mig, Helen
Taylor t Hvorfor sagde jeg ham ikke, at jeg
elskede ham igjen? Jeg blev overvældet af Lykken,
den blændede mig som ét pludseligt Solskin.
Men han veed det, han har læst det i mit An-
sigt, og naar han kommer igjen, skal han høre
det af min Mundl
Ann
(kommer ind).
Der er en Dame ude, som spørger, om hun
kan faae Dem i Tale, Missl
Helen.
En Dame . . . hvem er det?
Ann.
Hun sagde. De kjendte hende ikke, og saa
vilde jeg ikke spørge . . .
Helen.
Det er maaskee En, der vil bede om Noget.
Lad hende komme ind, idag kan jeg ikke afslaae
nogen Bøn.
(Ann ud og aabner Døren for Edith.)
SJETTE SCENE.
Helen. Bditb.
" Edith
(i Begyndelsen besværligt).
Tilgiv, Miss Taylor, at en Fremmed . . . jeg
har Noget at bede Dem om . * .
10
146
Helen.
Behag at tage Plads. Kan jeg opfylde
Deres Ønske, skal det være mig kjært. Maa jeg
spørge, med hvem jeg har den Fornøielse . . .
Edith.
Mit Navn vedkommer ikke Sagen ... jeg
vilde heller . . . '
Helen.
Være ukjendt? Som De behager.
Edith.
Der er en Mand, som . . . der er vistnok
Flere, men En i Særdeleshed . . . som beundrer
... og elsker Dem . . . det er ham, jeg vil tale
om, det er for ham, jeg har en Bøn til Dem.
Helen.
En Mand? (afsides.) Skulde det være Herbert ^
(høit.) Jeg veed ikke, hvem De mener.
Edith.
En Mand med høie Tanker og store Tlaner,.
men med en urolig Sjæl og Ønsker, som det vil
falde ham svært at faae opfyldte. Saaledes er
maaskee alle Digtere ... og han er Digter.
Helen
(afsides).
Det er haml (høit.) Hvem taler De om? Hvad
hedder han?
Edith.
Herbert Campbell.
H7
Helen.
Nit vel, og han? Jeg forstaaer Dem ikke.
Er det i hans Navn, De vil bede mig om Noget?
Edith.
Mr. Campbell har forladt . . . forladt Elm-
wood og er flyttet til London. Han meente, at
det var nødvendigt for ham som Digter at færdes
ude i den store, bevægede Verden ... og han
har vel Ret deri. Men Verden er et stormfuldt
Hav, og den Enkelte er kun en Muslingskal,
som Bølgerne leger med. Undertiden løfter de
den høit op paa Kysten, undertiden knuser de
den. Jeg veed ikke, hvorledes det vil gaae ham;
men der er Nogen, som holder af ham, og som
det vilde volde stor Sorg, dersom han blev knust
derude i Verden.
Helen.
Nogen, som holder af ham . . . det er Dem
selv!
Edith.
Ja, det er mig.
Helen.
Men hvem er De då?
Edith.
Jeg er En, som engang har staaet ham nær.
Helen.
Hans Søster?
lO*
148
Edith.
Nci, jeg cr ikke hans Sester.
Helen.
Er De da hans . . .? Elsker han Dem?
Edith.
Heller ildce, det er kun mig, som elsker ham.
Helen.
Nu maa De sige mig, hvem De er!
Edith.
Jeg er hans Hustru.
Helen.
Hans Hustru! Er han gift?
Edith
Vidste De det ikke? De har jo været i
hans Hjem.
Helen.
Jeg saae Ingen uden ham, og jeg anede
ikke . . . han har aldrig sagt . . . hans Hustru I
(Kort Pause. Heftig:) Nu vel, Og hvad saa? Hvad
angaaer det mig? De elsker ham, siger De . . .
det gjør jeg medl Hans Kjærlighed er min
Kraft, min Stolthed, min Frelse ... hvad er
den for Dem, som han har forladt I .
Edith.
Ikke Andet end min Lykke, og den offrer
jeg villig for hans. Jeg kommer ikke til Dem
149
som Den, der har en Ret; jeg vil hverken fordre
hans Kjærlighed tilbage eller kæmpe med Dem
derom. Jeg har kun een Tanke: hans Fremtid,
kun een Bøn: gjør ham lykkelig I
Helen.
Og det siger D e til m i g ... og De elsker
ham?
Edith.
Det er derfor jeg siger det.
Helen.
Den Følelse forstaaer jeg ikke. Kjærlig-
hed gjør. stolt, og naar den skjænker, fordrer
den ogsaa.
Edith.
Hvert Menneske har vel sin Maade at elske
paa. Der er ogsaa en Kjærlighed, som gjør
ydmyg og villig til at ofTre.
Helen.
Villig til at offre . . . men hvilken er den
stærkeste?
Edith.
Det veed jeg ikke; men jeg tænker, det
maa være den, som kan bære de tungeste Byrder.
Helen.
Bære, siger De . . . det har jeg aldrig
tænkt paa. Min Kjærlighed er som Fuglen, der
flyver; den bæres af sine Vinger, selv bærer
den Intet.
I5Q
Edith.
Saa er den lykkeligere end min.
Helen.
Men ikke saa stærk ... og den stærkeste
maa jo have den største Ret. Hvorfor vidste
jeg ikke dette for en Time siden!
Edith.
Kommer jeg for seent med min Bøn r
Helen.
Nei, nei . . . det meente jeg ikke.
Edith.
Der er Noget endnu, jeg vilde spørge Dem
om. Mr. Campbell har skrevet et Skuespil;
veed De, om han faaer det opført?
Helen.
Det er ikke afgjort endnu.
Edith.
Kan De gjøre Noget derfor?
Helen.
Maaskee . . .jeg troer det nok.
Edith.
O, saa gjør det . . .for den Kjærligheds
Skyld, De har til ham 1 Han har bygget sit
Fremtidshaab paa dette Arbeide, og det er saa
smukt I
151
Helen.
De kj ender det altsaa?
Edith.
Jeg har læst det; men han veed det ikke.
Naar han var borte, skrev jeg det hemmelig af,
lidt efter lidt. Jeg havde tænkt at overraske
liam dermed; men just som jeg var bleven
færdig . . . reiste han, og jeg har ikke seet ham
siden.
Helen.
Har De den Afskrift?
Edith
(rækker heade et Manuskript).
Den er her.
Helen.
Vil De laane mig den? Jeg troer, at jeg
kan udrette Noget; men der ^ er Grunde, som
gjør, at det Hele maa holdes skjult. De maa
ikke tale derom, ikke til Nogen. Saasnart jeg
har brugt Stykket, skal jeg sende Dem det.
Edith.
Og imens vil De arbeide for det ... o, hvor
jeg takker Dem! *,
Helen.
Endnu har De ikke Noget at takke mig for,
Mrs. Campbell . . . men jeg tænker. De skal
faae det. (Edith reiaer sig.) Nei vent. De maa ikke
gaae endnu.
152
Edith.
Min Moder er syg og savner mig.
Helen.
Kun et JØieblikl Hvorfor forlod Mr. Camp-
bell Dem? Svar mig oprigtig.
Edith.
Fordi han elskede Dem høiere end mig;,
men han vidste ikke selv, at det var derfor.
Helen.
Men naar den Kjærlighed hører op . . . og^
den vil ophøre . . . vender han da ikke tilbage h
Edith.
Jeg troer det ikke, og jeg tør ikke ønske
det ... for hans Skyld. Vort Liv derhjemme
er saa stille. I Førstningen var han glad der-
over, men saa kom Forandringen. Han fik
Vinger til Flugt . . . ieg maatte blive tilbage.
Alt hvad jeg kan, er at følge ham i Afstand
med Øiet.
Helen.
Nei, De kan Meer. De kan vente paa hana
og tage kjærligt imod ham, naar han kommer.
Ingen trænger saameget til et Hjem, som en
Kunstner ... tro mig, jeg kjender det. Naar
Tæppet falder, naar Illusionen er forbi, og man
dødtræt kaster den laante Dragt, saa kommer
der et Mørke ovenpaa Lyset og en Tomhed
efter Jubelen. Saa føler man sig eensom og
153
længes efter at hvile sit Hoved til et Menneskes
Bryst. Og naar Digteren, i Feber, med bankende
Hjerte har fulgt sit Værk og oplevet dets Seier
eller Fald, saa trænger ogsaa han til Hvile og
Fred, til en stille, dyb Forstaaelse i Kjærlighed.
Edith.
Den Forstaaelse finder han jo rigest og
dybest hos Dem, mener han.
Helen.
Rigest . . . det veed jeg ikke; men dybest
. . . nei, Mrs. Campbell 1 Jeg har ikke vidst det
før, men jeg har lært det ved at høre Dem tale.
Jeg har lært Meget idag, ogsaa det, at min
Følelse for Herbert Campbell ikke kan sammen-
lignes med Deres. Jeg har min Gjerning med
dens Haab og Frygt, mine Kampe, min Seier
eller mit Nederlag — De har kun Deres Kjærlig-
hed, men den skjænker Alt, hvad et Hjerte
trænger til.
Edith.
Den var ham ikke nok.
Helen.
Der vil komme den Dag, da den bliver det,
tænk saa paa mig.
Edith.
Jeg har Intet hørt fra ham, siden han reiste,
slet Intet.
Helen.
Har De da ikke skrevet?
154
Edith.
Jeg veed jo ikke engang, hvor
han boer.
Helen.
Her er hans Kort, tag det med.
(Girer hende Yititkortet.)
Edith.
Tak, og saa Farvel 1 Hvis jeg uden at vide
det skulde have saaret Dem med et Ord, saa
tilgiv tnigl
Helen.
f\ ^^ Campbell, tal ikke saaledes til mig I
Edith.
Og hvad der e1^^ skeer, saa glem ikke min
Bøn . . . gjør ham lyl
Hele
Jeg skal gjøre, hvad jeg N^an, det lover jeg
Dem. Og nu, Mrs. Campbell, n>u har jeg ogsaa
en Bøn til Dem. De bærer jo ikkte Nag til mig
veP "*
Edith.
Nei, nei, det gjør jeg ikkel
Helen.
Kys mig dal
(De omfarne hinanden. Edith gaaer.)
155
. SYVENDE SCENE.
Helen
(ene, synker ned paa en Stol, med Hænderne for Ansigtet).
O, min Drøm, min skjønne Drøm I Hurtig
udsprungen, som et blomstrende Træ, og allerede
afbladet af Stormen! (Reiser sig.) Nu ingen Svag-
hed 1 Lad dem falde, de hvide Blomsterblade,
r
hvor de sad, kommer der vel Frugt engang.
»At modnes er Alt«, siger Shakspeare — om
det skeer gjennem Sorg eller Fryd faaer være
det samme. Ogsaa Forsagelsens Vei fører til
Maalet, det Maal, han viste mig høit i det Fjerne.
Vel, saa lad mig da vandre den Vei, og lad
denne Smerte være min Indvielse!
OTTENDE SCENE.
Helen. Axui. (Siden) Lord Staxnibrd.
Ann.
~ - Lorden . . . Lord Stamford er der og spørger . . .
Helen.
Efter mig? Siig til Tjeneren, jeg er ikke
hjemme.
Ann.
Det er ingen Tjener, det er ham selv. Han
sagde, jeg skulde melde ham . . .
Helen.
Saa svar, jeg tager ikke imod.
. 156
Ann.
Der er Lorden!
(Lord Stamford kommer ind, Ann gaaer.)
Helen.
Om Forladelse, Mylordl men dette er mit
Huus.
Lorden.
»Og mit Huus er min Fæstning«. Vær kun
rolig, Miss Taylor, jeg kommer som Parlementair.
Naar jeg er gaaet, kan De trække Vindebroen
op igjen.
Helen..
Hvad er Deres Ønske, Mylprd? »
Lorden.
Mit Ønske er bestandig det samme, at vinde
den skjønne Miss Helens Gunst, og mit Ærind
er at spørge om Grunden til hendes pludselige
Bortgang.
Helen.
Jeg befandt mig ikke vel igaar.
Lorden.
Men idag?
Helen.
Er det bedre.
* Lorden.
Det glæder mig. Saa tør jeg maaskee ogsaa
bede Dem forklare mig, hvorfor De har forvandlet
min Trappe til et Meubelmagasin?
157
Helen.
Fordi jeg ikke ønskede at beholde Deres
Herligheds Gaver.
Lorden,
Som De takkede mig for igaar?
Helen.
Igaar er ikke idag.
Lorden.
En uomstødelig Sandhed, som De lader mig
føle paa en temmelig paafaldende Maade. Hvad
er Grunden til dette pludselige Omslag? Skulde
det mulig hænge sammen med Deres Interesse
for Mr. Campbell?
Helen.
De har truffet det, Mylord!
Lorden.
Det tænkte jeg nok, og jeg kan ogsaa tænke
mig Beskaffenheden af den Interesse.
Helen.
Det tvivler jeg paa.
Lorden.
Mr. Campbell er Deres Elsker.
Helen.
Mylord !
Lorden. '
Nu ja, hvorfor skulde Miss Helen Taylor
ikke ogsaa have et Hjerte, ligesom saamange
IS«
Andre? Og ovenikjøbet et meget uegennyttigt
Hjerte.
Helen.
Det kan De ikke troe om mig, Mylordl
Lorden.
Indtil videre tager jeg mig den Frihed, og
jeg bliver neppe den Eneste. Saadanne inter-
essante Nyheder løbe hurtig rundt.
Helen.
Men jeg sværger Dem til . . .1
Lorden.
»Sværg ei! Ad de Forelsktes Eder leer
Jupiter«. Jeg kan sommetider ogsaa huske Lidt
af mine Klassikere.
Helen.
O, det er skændigt!
Ann
(kommer ind og melder):
Mr.. Campbell.
Lorden.
Et meget besynderligt Træf. Ja, saa seer
De formodentlig helst, at jeg fjerner mig?
Helen.
Nei, bliv! (TiiAnno Bed Mr. Campbell vente
et Minut, til jeg ringer. (Ann gaaer.) De lod mig
igaar være et skjult Vidne til Deres Samtale med
Mr. Campbell. Idag forlanger jeg, at De skal
159
være Vidne til min Samtåle med ham. Vil Deres
Herlighed ^ehage at gaae ind i det Værelse og
trække Portiererne for.
Lorden.
Det er en meget piquant Situation, og forudsat
(seer paa sit Uhr), at den ikke varer for længe . . .
Helen.
Min Samtale med Mr. Campbell skal ikke
blive længer end Deres.
(li ord en gaaer ind i Værelset til Venstre og trækker Portiererne
sammen. Helen ringer.)
NIENDE SCENE.
Helen. Herbert.
Herbert
(kommer hurtig ind).
Hvor Veien jdog er larlg, naar man længes !
Det er ingen Time siden jeg forlod Dem, og jeg
synes, det er en heel Dag.
Helen.
For mig er Tiden gaaet hurtig, jeg har havt
Meget at tænke paa.
Herbert.
Det har jeg ogsaa, skjøndt jeg kun har
tænkt paa Dem. Deres sidste Ord har gjenlydt
i mine øren, som Slutningen af* en sød Melodi . . .
i6o
Helen.
Mine sidste Ord? ,
Herbert.
Husker De dem ikke? »Saa skilles vore
Veie ikke meer, saa gaae vi sammen imod oven«.
Helen.
Jo, jo, jeg husker dem ... de .har ogsaa
gjenlydt i mine Øren.
Herbert.
Men ikke med en saadan Klang!
Helen.
Nei, ikke med en saadan Klang. Det er
netop det, jeg har tænkt paa. Jeg har tænkt . . .
Herbert.
Nu, hvorfor standser De?
Helen.
Jeg har tænkt, at det var t^dre, om jeg ikke
havde sagt dem.
Herbert.
Bedre 1 Hvorfor?
Helen.
Fordi ... de kunde misforstaaes.
Herbert.
Umuligt! Vi to kan ikke misforstaae hin-
anden. Vi talte jo ilcjfce blot med Munden, men
med Sjælen, og det Sprog, vi talte . . .
i6t
Helen
(hurtig).
Var ikke det samme . . . det er netop det,
jeg har tænkt paa, mens De var borte.
Herbert.
Ikke det samme?
Helen.
Ordenes Lyd var den samme, men jeg troer,
Betydningen var fdrskjellig.
Herbert.
Jeg forstaaer Dem ikke, Helen I Alt, hvad
jeg sagde til Dem, havde kun en eneste Betyd-
ning, den, at jeg elsker Dem. Havde Deres Ord
ikke den samme?
Helen
(besværligt).
Nei . . . deri ligger Misforstc^elsen. Det er
maaskee min egen Skyld, men . . . jeg kan
ikke lade Dem blive i denne Vildfarelse. Mine
Ord, som De før gjentog, havde en anden Mening,
end De synes at tillægge dem. Mine Følelser
for Dem er ikke de samme, som Deres for mig
. . . jeg elsker Dem ikke. Har De troet det,
saa har De taget feil.
Herbert.
Har jeg troet det, saa har jeg taget feil.
Og det kan De sige sA rolig, som De stikker
en Naal i den Sløife deri De kan sønderrive
. II
1 62
mit Haab og min Lykke, som om det var en
Sytraad, De klippede over! Men hvem er De
da, Helen Taylor? Kan en Time forvandle
Dem? Kan De viske Kjærlighedens Rødme af
Deres Ord, ligesaa let som . De visker Sminken
af Deres Kinder? Var det da en Rolle, De
spillede for lidt siden, her, i denne Stue, paa
denne Plet? Saa er De en stor Skuespillerinde,
langt større end jeg anede; men Sjæl har De
ikke, og bag den skjønne Maske . . . nei, det
er umuligt! Der var jo Varme i Deres Ord,
der var Kjærlighed i Deres øie . . . skal jeg
da forsvare Dem imod Dem selv? Siig dog, at
det er en Spøg, at De vil prøve mig . . .!
Helen.
Hør rolig paa mig, jeg beder Dem! Lad
mig forklare Dem . . .
• Herbert.
Jeg forlanger ingen Forklaring, jeg vil kun
vide Eet: naar var De sanddru, før eller nu?
Helen
(afsides).
O, min Gud! (høh.) Jeg kan kun gjentage:
De har misforstaaet mig. Husk paa, jeg er
Kunstnerinde; Deres Begeistring rev mig med;
den Fremtid, De skildrede, det ophøiede Maal,
som vi begge skulde stræbe efter, alt det be-
rusede mig ; mit hele V^sen blev løftet af Deres,
men . . . det var ikke Kjærlighed, jeg følte.
1 63
Herbert.
Hvad var det da?
Helen.
Beundring. Min Aand elskede Deres Aand,
min Fantasi hævede sig med Dem og fløi paa
store Vinger imod Himlen; men mit Hjerte . . .
Herbert
(bittert).
Blev paa Jorden.
Helen.
Det tilhører kun min Kunst.
Herbert.
Beundring! Den kunde De have sparet Dem,
Miss Taylor 1 Den søgte jeg ikke hos Dem.
Hvad min Sjæl tørstede efter, var Meer end
Beundring.
Helen.
Kan De ikke finde det, De søger . . . hos
Deres Hustru?
Herbert.
Min Hustru! Hvor veed De . . . hvad
kjender De til hende?
Helen
(hurtij?).
Intet, slet Intet ! Jeg har kun hørt, at hun . . .
Herbert.
At hun er god og kjærlig og trofast . . . ikke
II*
164
sandt? -Alt det, som De ikke er I Saa har De
hørt ret.
Helen.
Jeg har hørt, at hun elskede Dera.
Herbert.
Tal ikke om hendel Jeg har ingen Hustru
meer, og om jeg havde det, var De ikke værd
at nævne hendes Navn I De, som med kold Be-
regning, med skuffende Lighed har eftergjort
Følelser, som De aldrig har eiet! Thi De maa
vide, jeg troer Dem ikke, jeg troer ikke paa
Deres kløgtige Paafund om Beundring og Be-
geistring, jeg troer, De har leget med min Tillid
og forraadt min Kjærlighed! Og til Dem skulde
jeg betroe mit Digt? Deres Læber skulde gjen-
tage de Ord, som er strømmet fra mit inderste
Hjerte? Nei, Miss Taylor I Den unge, uskyldige*
Kvinde, hvis Billed jeg har tegnet, hun, som
kun beundrede, fordi hun elskede, og som gav
Livet hen for sin Kjærlighed . . . hende for-
staaer De ikke! De skal ikke optræde i mit
Skuespil . . . Ingen skal optræde deri . . . det
skal aldrig blive spillet! fHon kaster sit Manuskript i deu
brændende Kaminild.) Saa 1 Søg Dem nu cn anden
Digter at beundre og bedrage, jeg overlader
ham min Plads, jeg har seet nok af dette Spil,
for mig er Stykket ude!
(Han styrter ud.)
i65
Helen
(ene).
Nu har jeg bragt mit Offer . . . gid det
maa blive til Velsignelse I
TIENDE SCENE.
JEIelexi. Lord Staxnibrd.
Helen.
Deres Herlighed har hørt min Samtale med
Mr. Campbell?
Lorden.
Med den største Tilfredsstillelse.
Helen.
Og De erkjender, at Deres Beskyldning var
falsk.
Lorden.
Jeg har taget fuldstændig feil, og jeg til-
staaer saameget hellere denne Feiltagelse, som
den indeholder ét Haab . . .
Helen.
Godt, saa har jeg kun Eet tilbage at sige . . .
Lorden.
Og det er?
Helen.
Gaa! Jeg foragter Dem!
Lorden.
De viser mig Døren! De skal høre fra mig.
(Uuu gaaer hurtig ud og møder Morris i Døren.)
i66
ELLEVTE SCENE.
Helen. Morris.
Morris.
Men Gudbevares, hvad betyder dette? I
Gadedøren styrter Mr. Campbell forbi mig, som
han var skudt ud af en Kanon, og her kommer
Lord Stamford farende og er ligeved at løbe
mig overende.
Helen.
Det betyder, at baade Ven og Fjende har
forladt mig, og at jeg nu kun har dig ... og mig
selv tilbage;
Morris.
Ja, ja, det er ikke saa lidt endda. Men
forklar mig dog . . .
Helen.
Ikke nu . . . siden skal du faae Alt at vide.
Nu er der Andet at gjøre. Her er et Stykke,
det maa du besørge afskrevet saa hurtig, som
mulig . . . men bi lidt. Navnet maa forandres.
Istedetfor »Chattertonc kan du kalde det . . .
lad mig see . . . »Digterliv« . . . ja, det passer.
Ogsaa Personerne maae have andre Navne, dem
kan du selv finde paa. Derpaa bringer du det
til Mr. Phillips og siger, at det er af en For-
fatter, du kjender, toen som vil være anonym.
Du kan gjerne rose det, men fremfor Alt maa
16;
du faae ham til at læse det strax. Har du for-
staaet mig?
Morris.
Aa jo, det er ikke saa vanskeligt. Jeg kan
jo bare sige til Mr. Phillips, at det er af mig
selv.
Helen.
Nei, nei, Papa ... for Guds Skyld! Saa
er han i Stand til ikke at læse det.
Morris.
Hvad behager 1 Maa jeg bede dig have
Respekt for en Mand, som har skrevet Stykker
længe før du blev født.
tf
Helen.
Ja, ja, jeg veed nok; men som aldrig blev
spillede.
Morris.
Fordi de var altfor gode for Publikum,
allerede den Gang, saa kan du vide, hVad de
nu er. Naa, giv mig St>'kket, jeg skal nok be-
sørge det.
Helen
« (giver ham Ediths Afskrift).
Men Ingen maa vide, hvor det kommer fra,
hører du I Kan' du nu ogsaa tie ?
Morris.
Nei, jeg kan ikke. Jeg gaaer strax hen og
fortæller det til alle Mennesker. Jeg slaaer det
op i Foyeren paa den sorte Tavle.
i68
Helen.
Naa, naa, bliv nu ikke vred, Papa! Du maa
bære over med mig idag . . . jeg har havt en
stor Sorg . . .
Morris.
Har du? Er det Lordens Skyld? Du skal
ikk^ mere bryde dig om ham, ikke en Smule!
Hans Dage er talte; det kunde jeg godt mærke
paa Mr. Phillips for lidt siden . . . han har en
fiin Næse, den Fyr.
Helen.
Nei Papa, det er ikke Lorden, der har voldt
mig Sorg.
* Morris.
Er det maaskee . . .? Helen, hvem har
skrevet dette Stykke?
Helen.
Det har En, som jeg elsker, men aldrig
skal tilhøre.
(Hun brister i Graad.)
Morris.
Helen . . . mit Barn!
FEMTE AKT.
Et Tagkammer, med faa, simple Meubler. I Baggrunden og til
Høire Døre. Til Venstre i Forgrunden et Vindue, ved Siden af
dette en fritstaaende Kulovn. Foran den en Lænestol. Til Høire
et Bord med Bøger, Papirer og Skrivematerialier, samt en brændende
Lampe.
FØRSTE SCENE.
Herbert
(kommer tilbage fra Indgangsdøren med et Brev i Haanden, som
hau netop har modtaget, sætter sig, aabner det og læser; :
»Indlagt har jeg den Ære at tilstille Dem
et. Beløb af eet Pund, ti Pence, som resterende
Honorar, idet jeg samtidig skal underrette Dem
om, at Redaktionen ikke mere har Brug for
Deres Arbeide. Paa Udgiverens Vegne o. s. v.«
Der burde staae: paa Lord Stamfords Vegne,
thi det er ham, det kommer fra; det er ham,
der trækker hver en Vragstump bort, som jeg
griber efter i mit Skibbrud. Een Rednings-
baad er der dog endnu, som han ikke kan tage
fra mig, det er den, der paa de stille Vande
fører Skyggerne til Glemselens Land. . . . Eet
i/o
Pund og ti Pence, det er hvad jeg behøver. Et
Pund skylder jeg i Huusleie, og de ti Pence,
det er Obolen til Charon . . .jo, det slaaer
netop til. Jeg har lært at regne i den sidste
Tid . . . med smaa Tal. Skade, at jeg ikke
havde gjort disse Studier, inden jeg skrev mit
Skuespil, saa havde det maaskee faaet meer
»Lokalfarve«, som man kalder det. Den Digter,
der vil skrive om Chatterton, kan ikke nøies med
at paakalde Muserne, han maa begeistres af de
Guddomme, jeg nu har lært at kjende, af Sult
og Nød og Kulde. I en Maaned ingen Varme,
i et Døgn ingen Føde . . . det er den rette
Indvielse.
laften spiller de et Stykke paa Apollo-
theatret, som hedder »Digterliv«. Jeg læste det
paa et Gadehjørne før, da jeg var ude. For-
fatteren var ikke nævnt, men det er sagtens en
af de Udvalgte, en af dem, der kan krybe og
smigre ... og betale.
»Digterliv« 1 Som om nogen af Jer vidste,
hvad det vil sige. Sank alle Kvaler sammen og-
læg dem som brændende Gløder paa et Menne-
skes Hjerte, gjør ham eensom og fatlig, for-
haan ham og træd ham i Støvet, til han vaander
sig i Smerte . . . det er en Digters Livl Men
det kjender I ikke, det er en Hemmelighed
imellem Chatterton og mig, den betroer vi ikke
til Nogen. Det er en Tragedie, som vi to vil
læse sammen, naar vi mødes . . . det skal ikke
17 1
vare længe. Naar Alting er dødt omkring mig
og indeni mig selv, hvad er der saa at vente
efter? (netbanker.) Kom ind I
ANDEN SCENE.
Herbert. Mrs. Sh.en7^ood.
Mrs. Sherwood.
Jeg beder mangfoldig om Forladelse, at jeg
gjør Herren Uleilighed saa seent; men det er
den sidste i Maaneden, og Herren veed nok . . .
Herbert.
At der skal betales?
Mrs. Sherwood.
Jo, det var netop det, jeg vilde sige. De
fleste af mine Logerende lader jeg betale forud
^ . . for der er saa mange Slags Mennesker,
veed De nok. Men Gudbevares, naar jeg har
med en Gentleman at gjøre . . .
Herbert.
Vær saa artig, her er et Pund for den
sidste Maaned. Fra imorgen af kan De disponere
over Værelserne, jeg bliver ikke boende.
Mrs. Sherwood.
Det er da vel aldrig muligt! Vil Herren
flytte? Fra saadant et propert Logis! Er der
Noget, De er misfornøiet med? Kanskee Opvart-
ningen ?
172
Herbert.
Nei . . . men jeg reiser bort.
Mrs. Sherwood.
Naa saaledes. Ja Gudbevares, saa siger jeg
Ingenting. At en Logerende reiser, det er saa
rimeligt; men at han flytter et andet Sted hen
. . . det kreperer mig. Naa, saa Herren reiser . . .
for Morskab naturligviis?
Herbert.
Ja . . . for Morskab.
Mrs. Sherwood.
Saa reiser Herren kanskee ikke alene?
Herbert.
]o, jeg reiser alene.
Mrs. Sherwood.
Aa ja saamænd, man træffer jo altid Selskab,
hvor man kommer hen; det gjør Herren vel
ogsaa . . . hvis det ellers er et besøgt Sted?
Herbert.
Aa jo, saa temmelig.
Mrs. Sherwood.
Ja, saa vil jeg ønske Herren lykkelig Reise
og behageligt Ophold. Naar Herren kommer
tilbage, glemmer De vel ikke Huset?
Herbert.
Jeg kommer ikke tilbage, og kom jeg, vilde
De neppe bede mig blive.
173
Mrs. Sherwood.
Ih Gudbevares, hvor kan De troe . . .?
(afsides.) Han er saa underlig iaften; skulde han
have Noget i Hovedet?
Herbert.
Jeg faaer Dem maaskee ikke at see imorgen,
altsaa Farvel, Mrs. Sherwood!
Mrs. Sherwood.
Der er ellers ikke Noget, Herren ønsker?
Herbert.
Nei Tak, jeg gaaer et Øieblik ud og besørger
selv, hvad jeg behøver.
Mrs. Sherwood.
Naa saaledes . . . hvad var det? Ringede
det ikke? Jo, det var omme paa Hovedtrappen.
De undskylder . . . God rolig Nat, Mr. Campbell,
og Tak for dennegang I (Gaaer.)
Herbert
(alene).
Endelig gik hun da. Mon her skulde være
et Par Pinde endnu til at gjøre Ild med? Aa jo,
det gaaer . . . det er kun Kul, jeg mangler.
Naar jeg har hentet dem, er jeg færdig til Afrei.se.
(!Ban tager en lille Xatesek og gaaer ud. Man hører ham lukke
Døren ilaas og tage Nøglen af. Scenen er et Øiehlik tom, derpaa
hankes der gjentagne Gange paa Døren, og lidt efter aahnes den
med en Hovednøgle af Mrs. Sherwood«)
174
TREDIE SCENE.
Mrs. Sherwood. Editli.
Mrs. Sherwood.
Nei, nu er han borte! Han var her i dette
hellige Øieblik. Men han kommer vist strax
igjen, siden han ikke har slukket Lampen. Vil
den Dame maaskee træde indenfor hos mig saa-
længe?
Edith.
Tak, maa jeg ikke hellere vente her?
•
Mrs. Sherwood.
Herinde, i Mr. Campbells Værelse I Nei, De
maa undskylde ...
Edith.
Jeg er Mr. Campbells Hustru,
Mrs. Sherwood.
Er De hans Hustru? Vil det sige, at De er
gift med ham, at han er Deres Ægtemand?
Edith.
Ja.
Mrs. Sherwood.
Gudbevares, det forandrer Sagen. De und-
skylder, men jeg har saamænd aldrig vidst, at
Deres Mand havde en Kone. (afaidea.) De er for-
modentlig separerede, og det er hende, der har
Pengene, (høit) Vær saa artig at tage Plads.
Jeg kan desværre ikke holde Dem med Selskab . . .
175
Edith.
Tak, det behøves ikke.
R/lrs. Sherwood.
Men, som sagt, Mr. Camp . . . Deres Mand
maa strax være her. (afsideB.) Jeg vil dog for en
Sikkerheds Skyld lukke Døren af igjen, man kan
aldrig vide . . . (Gaaer.)
FJERDE SCENE.
Edith
(alene).
Saa det er her, han boer. Hvor fattigt her
seer ud . . . han lider maaskee Nød! Hvorfor er
han dog ikke vendt tilbage? . . . Hvorfor? Jeg
veed det jo saa godt; fordi han er stolt og det
ydmyger ham at komme hjem uden Seier. Og
saa fordi han har glemt mig . . . Hvad vil jeg
her da? Sige, at jeg vil følge ham, forlade niin
Moder . . . hvad hjælper det Altsammen, naar
han ikke elsker migl . . . Men jeg kunde ikke
Andet, jeg havde ingen Ro, der kom en Angst
over mig, som om der truede ham en Ulykke.
Saa kom Brevet fra Miss Taylor, at hans Stykke
skulde spilles iaften, men at han sely ikke vidste
det. Og da jeg tænkte paa, at han maaskee
sad ene, forladt, uden at ane Noget, imens hans
Skjæbne stod paa Spil — saa kunde jeg ikke
blive hjemme. Jeg maatte ind til London, jeg
176
maatte opsøge ham, for at sige til ham: Her er
jeg, jeg forlanger ikke at dele din Lykke; men
har du Sorg, faaer du Modgang og Skuffelse,
saa lad mig dele med dig I . . . 'Og nu, da jeg er
her, nu svigter Modet mig. Hvad vil han svare?
Vil han kjendes ved mig? Eller vil han sige:
Gaa bort, du forstaaer mig ikke. Du er Datter
meer end du er Hustru, ellers havde du fulgt
mig . . . Stille ! Jeg hører Trin paa Trappen . . .
det er haml O Gud, hvor mit Hjerte banker I
Jeg kan ikke . . .jeg kan ikke møde ham .
ikke strax. Det er som mine Knæ ikke kunde
bære mig . . . hvor skal jeg . . .? Der!
(Hun iler ind 1 Sideværeleet og lukker Døren.)
FEMTE SCENE.
Herbert
(kommer langsomt ind og mætter Katsækken, som er fyldt med Kul,
l'oran Ovnen).
Saa, nu har jeg taget Afsked med Jorden,
Himlen kan jeg sige Farvel til heroppe. Jeg vil
skrue Lampen ned, saa kan Maanen lyse mig til
K.O. (Han trækker Gardinet fra Vinduet og skruer Lampen ned;
derpaa lukker han Døren af og lægger Brændet og Kullene tilrette
i Ovnen. Maanen skinner klart ind i Stuen.) Skade, at jeg
ikke har mit Stykke, det havde været godt at
gjøre Ild med; derhenne brændte det til ingen
Nytte . .. . undtagen den, at min vanvittige
Lidenskab brændte med og forsvandt for be-
standig . . . Hvor faaer jeg nu Papir? Det er
177
sandt, her ligger jo Digte nok (aabner BordBkuffen
og tager nogle Ark ud) ... de tænder dog ingen
Hjerter ibrand, saa lad dem tænde Kullene . . .
Nu Fyrstikker! Æsken er næsten tom, og jeg
har ikke en Penny til at kjøbe en anden for . . .
Hvormange er der? Tre . . . naa. fleer behøves
ikke. S^a, der gik den ene ud! ... Den anden
medl Er det et Varsel? Vel, lad mig prøve den
sidste . . . slukkes ogsaa den, saa vil jeg vente
paa min Skjæbne.
Nei, den brænderi Jeg vidste det nok. Den,
som ikke faaer Pl^ds paa Lykkens Kongeskib,
finder altid en Plads paa Toften i den sidste
Færge. • Saa, nu blusser det og Kullene gløder . . .
nu kan jeg dreie Spjældet for. (Han gjør det og »ætter
sil? derpaa i Lænestolen.) Stød nU fra Land , gamle
Charon, og lad Dødens Vind fylde Seiletl Her
vil jeg sidde og see tilbage paa den Kyst, jeg
forlader.
Hvor klarsynet man bliver paa- det Sidste!
Jeg seer ind i mig selv, som om jeg var en
Anden, som om jeg allerede var en Afdød. Det
har tidt undret mig i Livet, at Alting blev
skjønnere for mig i Afstand, at jeg maatte savne
Noget, naar jeg ret skulde elske det. Nu for-
staaer jeg det. Jeg havde Fantasiens Fjernsyn
for det Store, men ikke Hjertets Nærsyn for det
Mindre, for det, som er Kjærlighedens daglige
Brød . . . Det Syn havde Edith. O, hvor jeg
har været blind og døv og uretfærdig imod hende,
12
178
jeg, som sagde, at hun ikke forstod mig I
Det er sandt, hun havde ikke mange Ord .
det havde Desdemona heller ikke. Naar jeg for-
talte, sad hun taus og lyttede, men hendes Øine
talte. Farven kom og veg paa hendes Kinder,
og frygtsomt lagde hun sin Haand paa min.
Hun var som en stille, dyb Sø; mine Ord sank
ned deri, en sagte Skjælven paa Overfladen . . .
saa lukkede hendes Sjæl sig til og gjemte det
Betroede.
Nu sidder hun i Elmwood og tænker paa
mig. Slet mig ud, slet mig ud' af dine Tanker,
min Desdemona! . . . Hvad er det, hun siger?
Hun kan ikke, hun elsker mig. Jeg vil betroe
dig Noget . . . jeg elsker ogsaa dig. Jeg havde
glemt det, men paa eengang kom det over mig,
stærkt som i gamle Dage. Husker du , da vi
mødtes første Gang? Det var Foraar, ligesom
nu . . . hvad er det, jeg siger? Mine Tanker
forvirres . , . Alting bliver saa stort omkring
^S 'Og saa lyst I Hvor Maanen skinner
deiligt gjennem Løvet! Der er dog ingensteds
saa skjønt som her i Elmwood.. Hvor det dufter
fra de friske Enge og det unge Løv i Skoven 1
. . . Hvor' bliver Edith nu af? Vi skulde jo
træffes her under Træet . . . Edith, kommer du
ikke snart^
(Edith kommer langsomt ind og standser i Afstand.)
179
SJETTE SCENE.
Horbert. Editli.
Edith.
Herbert, her er jeg ... vil du tage imod mig?
(Hnn gaaer hen og knæler ved Siden af ham.)
Herbert.
Kommer du endelig engang, Edith, min
Elskede! Jeg har savnet dig saa længe.
Edith.
Er det sandt? O, hvor dugjør mig lykkelig!
Herbert.
Jeg har siddet her alene . . . jeg veed ikke,
hvor mange Timer, og tænkt: hvor bliver hun
dog af? . . . Jeg troer næsten, jeg har sovet . . .
ja, det har jeg ... og jeg har drømt saa tungt,
saa tungt . . . hvad var det nu, jeg drømte?
Jeg kan ikke samle alle disse Billeder, de flyder
over i hinanden . . .
Edith.
Tænk ikke derpaa! Siig blot, at du elsker
mig endnu, at jeg er din Veninde, som du vil
dele Alt med . . .
He^rbert.
Min Veninde . . . ja, det skal du være.
Husker du den første Aften . . .?
I2»
i8o
Edith.
Da vi sad under Træet . . .
Herbert.
Kastanietræet . . . flyt nærmere hen til mig,
din Stemme kommer saa langt borte fra.
Edith.
Først var vi begge tause, Maanen skinnede
ned igJQnnem Bladene . . .
Herbert.
Ja Maanen . . . gjennem Bladene . . . seel
• Edith.
■ Saa tog du min Haand og sagde: Edith,
jeg elsker dig . . .
Herbert.
Edith, jeg elsker dig . . , det var her, under
dette samme Træ . . . see, nu er det sprunget
ud i'gjen . . . med store, hvide Blomster . . .
Edith.
Drømmer du, at du seer det?
Herbert.
Drømme . . .ja, lad os drømnie ... og
sove, sove . . . nei, hvorfor vil du gaae? Det er
jo saa mildt iaften. Luften er saa varm . . .
Edith.
Ja, saa trykkende varm . . .
i8i
Herbert.
Hys, hører du Nattergalen . . .? Det er i
Nøddehækken, den sidder og slaaer •. . .
Edith.
Herbert . . . hvor kan det være? Du taler
jo ogsaa som du var langt, langt borte.
Herbert.
Langt borte, ja . . . ude paa Landet . . .
o, hvor jeg længes efter den friske Foraarsvind . . .
Edith.
Hvad er det? Herbert, der kommer en Angst
over mig . . •. mit Hoved bliver saa tungt . . .
Herbert.
Ja . . . saa tungt . . . (Han synker hen.)
Edith.
Jeg kan ikke aande . . . det er, som jeg
skulde kvæles . . . (sagtere:) Herbert, Herbert!
sover du? (høito O Gud, Luft, Luft, Hjælp!
(Hun springer op, styrter hen og aabner Vinduet. Dybt aandende:)
Ah — ah! Men herinde, omkring mig . . . hvad
er det for en Dunst, der slaaer mig imøde og
standser mit Aandedræt? . . . Kul! Det er Kul-
damp! Herbert! Han har dræbt ^ig selv ! (Derhen
til ham.) Nei, han er ikke død . . . hans Hjerte
slaaer svagt ... han kommer til sig selv . . .
O Gud, jeg takker dig! Det er din Haand, som
har ført mig herhen for at frelse ham!
i82 •
Herbert.
Luft . . . meer Luft S Ah, det svaler! . . .
Hvor er jeg? . . . Hvad er der skeet? . . . Nu
husker jeg . . . Døden I ViTden da ikke komme ^
. . . Edith I Du heri Saa var det jo ingen Drøm.
Og det er dig, som ... o, hvorfor har du gjort
det? Det var jo allerede overstaaet — det, som
maa skee.
Edith.
Herbert, min Husbond . . . elsker du mig?
Herbert.
Ja, jeg elsker dig, kun dig . . . ingen, ingen
Anden !
Edith.
Hvorfor vil du da forlade mig?
Herbert.
Fordi Alting er bristet for mig, fordi jeg er
træt af at leve. Spørg mig ikke om Meer . . .
jeg er dig ikke værd. Siig mig Farvel og gaa!
Gaa, jeg beder dig . . . jeg fordrer det!
Edith.
Nei Herbert, denne Gang slipper jeg dig
ikke. Gaaer dji bort, saa gaaer jeg med!
Herbert.
Du veed ikke, hvad du siger . . . gaa, hører
du, vend tilbage til dit Hjem ... du maa for-
lade mig!
183
Edith.
Mit Hjem er der, hvor du er, jeg vil ikke
liave noget andet I
(Hun gaaer hen til Yindnet.)
Herbert.
Edith, hvad gjør du . . . for Himlens Skyld!
Edith.
Jeg lukker disse Vinduer igjen.
Herbert
(springer op og standser hende, aabner derpaa Spjældet).
Nei, nei . . . du veed jo ikke . • . det er
Døden !
Edith
(udbrydende).
Vil du da slet Intet dele med mig, hverken
Livet eller Døden I
Herbert
(omfavner hende).
Edith, min stærke, trofaste Hustru! Jo, jeg
vil dele Livet med dig I For saadan en Kjærlig-
hed smelter min Villie. Kan du tilgive mig?
Edith.
Lad os tilgive hinanden, vi har begge
feilet.
Herbert.
Nei, nei, kun jeg! O, du veed ikke, hvor
meget I Jeg, som i mit Hovmod vilde trodse
mig frem, storme Himlen ad vildsomme Veie
1 84
— og saa laa den simple, lige Vei tætved
min Side.
Edith.
Du gjør dig selv Uret. Din Vei gik opad,
og dit Maal var høit.
Herbert.
Det troede jeg; men din Moder saae dybere
end jeg, og hun havde Ret. Det høieste Maal
for et Menneske ligger ikke udenfor ham,
men indeni ham. Der er kun een Vei, som i
Sandhed fører opad, det er at bekæmpe sig
selv og opfylde Kjærlighedens Pligt imod Andre.
Den Vei vil jeg fra nu af prøve paa at gaae
ved din Side.
Edith.
Hys, det ringede . . . var det ikke her?
Herbert.
Der kommer Ingen til mig, og mindst saa
seent paa Aftenen.
Edith.
Maaskee dog. Herbert, du veed ikke, at
det er dit Stykke, som bliver spillet iaften paa
Apollotheatret.
Herbert,
Mit Stykke . . . det er tilintetgjort for længe
siden.
Edith.
Nei, jeg har taget en Afskrift deraf uden
dit Vidende, og bragt den til Miss Taylor.
i85
Herbert.
Til Miss Taylor ... du!
Edith.
Ja, og hun lovede mig, at det skulde blive
opført ... og at du skulde blive lykkelig. Er
du det ikke?
Herbert.
Jo, jo, jeg er lykkelig, Edith!
Edith.
Hvorfor skulde hun da ikke opfylde sit
andet Løfte?
Herbert.
Umuligt! Du kjender ikke Forholdene. Lord
Stamford er min Fjende . . .
Edith.
Saa veed du heller ikke, at Ministeriet er
faldet, og at Lorden har faaet sin Afsked?
Herbert.
Jeg veed Ingenting; men at hun ... at
Miss Taylor . . .! Var det maaskee derfor . . .?
Det falder som Skjæl fra mine Øine ... nu
forstaaer jeg hende førsti
Edith.
Jeg har forstaaet hende længe. Hun er en
ædel og høihjertet Kvinde.
Herbert.
Ja i Sandhed, det er hun!
1 86
Edith.
Hør . . . det er heri Nu banker det paa
Døren.
(Hun skruer Lampen op, fuld Belysning.)
Herbert.
Skulde det være Bud fra Theatret? Edith
. . . du maa lukke op . . . jeg kan ikke.
(Han synker ned paa en Stol, Edith aabner Døren.)
SYVENDE SCENE.
De Forrige. Morris. Helen (indhyllet i en Kaabe,
der skjuler hendes Dragt).
Morris.
Er Mr. Campbell tilstede?
Herbert
(springer op).
Ja, ja, her er jegl Er det sandt, at mit
Stykke . . .?
Morris.
Er spillet og har gjort stormende Lykke.
Spørg kun hende der, hun kommer lige fra
Slaget.
Herbert.
Hvad seer jeg? Miss Taylor 1 O, hvordan
skal jeg takke Dem? Det er Dem, jeg skylder
Alt, Lykke, Hæder og Fremtid!
Edith.
Jeg skylder Dem Meer endnu, jeg skylder
Dem hans Kjærlighed.
1 87
Herbert.
Og at De selv kommer op til mig, den
lange Vei, saa seenti De maa jo være træt . . .
Helen.
Jeg lovede Dem engang, at De skulde see
mig som Deres Muse og modtage Krandsen af
min Haand. Det er derfor, jeg er kommen —
jeg maatte jo dog holde mit Løfte.
(Han træder frem, kaster Kaaben og staaer klædt aom Muse, med
en Laurbærkran ds i Haanden.)
»Vel mødt igjeni Hvad Livet skilte her,
»Forenes høit i Aåndens Morgenskjær.
»Du, som har lidt, see. Smerten er bortveiretl
»Du, som har kæmpet, hil dig, du har seiretl«
(Hun rækker Herbert Krandsen. Han modtager den, omslynger
£dith med sin høire Arm og trykkor hende tæt op til sig, idet han
siger :)
Herbert.
Ja, nu har jeg seiretl
Tæppet falder.
«
<W'
» * T • n
.-^ i..» rf-.
H
V
V.
|
<p>I scraped and collected IDs from the Japanese horse racing information site. The array of ID is stored as a NumPy array. How can I add characters before and after each ID in this array?</p>
<pre><code>import numpy as np
a = np.array([2019104896, 2016102929, 2018105085])
print(a) # [2019104896 2016102929 2018105085]
print(type(a)) # <class 'numpy.ndarray'>
b = a.astype(str)
c = "\n".join(b) # new line
with open('horse_id.txt', 'w') as f: # make a text file
f.write(c)
</code></pre>
<p>By executing the above code, I got the following text file.</p>
<pre><code>horse_id.text
2019104896
2016102929
2018105085
</code></pre>
<p>I'd like to add characters before and after each ID like this:</p>
<pre><code>'https://db.netkeiba.com/horse/' + ID + '/'
</code></pre>
<p>What I want to create is the following text file</p>
<pre><code>horse_id.txt
https://db.netkeiba.com/horse/2019104896/
https://db.netkeiba.com/horse/2016102929/
https://db.netkeiba.com/horse/2018105085/
</code></pre>
<p>How can i achieve that?</p> |
Willis Group Holdings plc was a multinational risk advisor, insurance brokerage and reinsurance brokerage company with its headquarters in the Willis Building in London until its merger with financial services company Towers Watson in 2016.
It was the world's third-largest insurance broker. Willis has around 400 offices in 120 countries and about 18,000 employees.
The 110-story Sears Tower in Chicago was renamed the Willis Tower in July 2009 since Willis bought the name rights of the building.
References
Defunct companies of the United Kingdom |
In Ancient Greek mytholoy Ceto is the name of a sea monster;often represented as a whale, or a large fish. She is the daughter of Pontos and Gaia. Together with her brother Phorcys she bore the Gorgons, and Graeae, Echidna and Ladon.
Note there is also a minor oceanid called Keto. There are also various mythological beings referred to as ketos (plural ketea); this is a general term for "sea monster" in Ancient Greek.
References
Greek legendary creatures
Monsters |
<p>I'm bringing up a very silly question about Spark as I want to clear my confusion. I'm very new in Spark and still trying to understand how it works internally.</p>
<p>Say, if I have a list of input files(assume 1000) which I want to process or write somewhere and I want to use coalesce to reduce my partition number to 100.</p>
<p>Now I run this job with 12 executors with 5 cores per executor, that means 60 tasks when it runs. Does that mean, each of the task will work on one single partition independently? </p>
<blockquote>
<p>Round: 1 12 executors each with 5 cores => 60 tasks process 60
partitions<br>
Round: 2 8 executors each with 5 cores => 40 tasks</p>
<p>process the rest of the 40 partitions and 4 executors never place a
job for the 2nd time</p>
</blockquote>
<p>Or all tasks from the same executor will work on the same partition?</p>
<blockquote>
<p>Round: 1: 12 executors => process 12 partitions<br>
Round: 2: 12
executors => process 12 partitions<br>
Round: 3: 12 executors =>
process 12 partitions<br>
....<br>
....<br>
....<br>
Round: 9 (96 partitions
already processed): 4 executors => process the remaining 4
partitions</p>
</blockquote> |
<p>I have an order table like below where each order record for each group is placed on a row. Now I'd like to make this compact and aggregate the data by group by puting all the orders for one group in one cell and separated by "," (The resulted table is below the original table). </p>
<p>Could you please tell me how to realize this in SQL? </p>
<p>Thanks a lot!</p>
<p>Here is the original table:</p>
<pre><code>Group Order
1 a
1 b
1 c
2 d
2 e
3 f
</code></pre>
<p>Here is the converted and compact table:</p>
<pre><code>Group Orders
1 a,b,c
2 d,e
3 f
</code></pre> |
G rU '—
^ ^ Lri~
/r IJ/
TCju^ uj^ { j- /x^ ^^ L C Cf cn r 5 y
ls<^\y\,/ U_J 0 / A ^C{j2A— ‘\/~~ Cc/rtA^A —'
^ ‘ /. rO^ Q A /lA ' f/- i^A-iCu.y~ /aa, %, (jyCC
CfcsU, Uy C' jt
lUH mmZA/C
7/9usi//c /PPu /ljaJT uo~/
~ft/uu J\ /
1/4^,
7%X 'fc&Uu
'JU,
\s/ t/C> H^a\
Cc,
A
/
/arMo -u^ Stn * £) m £'C7 m
^4n^A.^r^L /iJ/ku
lu usU, /L/u O///**,->
f ^TuuJojfv -cr/ -c. ^
At LcjJMv'
^ j_ V-U^-y y, -
j dLcv Ti/yuTy r/f~ /Jj -
fr . cJtUy J /tM /ulJ O f
/) T /
J* yLuJ/Cfr''-* -^
jjjy <Uy TJj^ ajf- tU-i->~
C/LjJc <- \^~7" //
rj-^Lc
Vl ^ dP-Jr/f
/ L
, ' - ^CZ
J '• l+* jjc' *- Jj- /-■ j^a/j
&j~ ^ / 9 /- 2 JJ
/ (j-C. C t_ x>-j>_ l' L v- i_
3- t IJ^ ■" b U *r X? ^ ’v;. 3 ^ ' ~yt/ yVu£(r
-Zs TuL.r LM-
-\r
tiw/ ( fiu yiM~t /O y ozs/"
J) cUULz b-tuJr *' ^4 / ^ t ^ c
/
f
ftzL, J PuutZu t
>
£
LU c v_
p
a_ -v^_ (ZuttL^J/j V& \us-Ju t Zu/f'
cCJL TtlP-if/ ■ J /‘-Lj' , w olx^jCL/ pp
/^a-^p^ 'UOud<j--
r ' ‘ / 4rrf' n
VKj^~ ( PLuTVj- tizt _ cLe-Jt
z L^~-u2^TT/t'j '-UAZz^
' Pj'M-/ :..y
/
/l/o&
C /~S f
^ >4- /W -c
loL,& x -\ J k^Jr Lu^A-v. /j/j? c %Jt—- r /-^
y lo-u-j)
/} 9
l/j&UX'
0b
v b
,(^J iurt ^
v. 1 .
|
Uma Karuna Thurman (born April 29, 1970 in Boston, Massachusetts) is an American movie actress. She is famous for her role in many movies. These include Quentin Tarantino's "Pulp Fiction" and "Kill Bill" Volume 1 and 2.
Family
Thurman's mother, Nena von Schlebrügge, is a psychiatrist and former model. Her father, Robert Thurman, is Professor of Buddhism. Her father is of German, English, Irish and Scottish descent Her mother is of Swedish, Danish and German descent. Before her parents' marriage, her mother was married to Timothy Leary. One of her three brothers is Ganden Thurman, a Hollywood yoga guide. Thurman has three children. She has a daughter and son from her second husband, Ethan Hawke and a daughter from her partner, Swiss businessman Arpad Busson.
References
Other websites
Actors from Boston, Massachusetts
American movie actors
American television actors
1970 births
Living people |
Historian's Office Library
The Church of Jesus Christ
of Latter-day Saints
,1*dg 1-1208-
Li &
/'<*-
f
■cw/etdsfcU k ' f
(■■ '
€^c^f /^
Capt.*.J»iea
• : ^
Y FARW VEBI EI CHYFODI YN FYW
CA^
HEN GBEFTBD NEWYDD.
TRAETHAWD
yS DANGOS
ANGHYENEWIDIOLDEB TEYRNAS DDUW.
CAN CAPT. D. JONES.
"Cants myfi ys Akql-wtdd ni'm newidib," &c — Malacbi.
"A thai yn wir a osododd Duw yn yr Eglwys; yn gyntaf Apostolion, yn
ail Peophwydi, yn drydydd atuiawon, yna gwyktui^u: wedi tayrmy doniac I
lAcnAn, eynorthwyau, Ily«odraethau, bhywiogaethau iaifouaj." — Paul.
"E.thr pe bai i ni, neu i Ansel o'r nef Efengyiu i chwi amgen, na'r hyu a
Elennylasom i cwi bydded Anathema."— Paul etto.
"Ac efe (Crist) a esgynodd i'r ucbelder ac a roddos roddion i ddynion."
"Ac Efe a roddes rai yn Apostolion, a rhai yn Eeofhwydi," &c. — Paul fyth.
"Dymunaf ar bob Cymro a w^L y traethodyn hwn ei ddarllen yn bwylloK a
didusdd ai larnu (aid cyn ond wedi ei Kymbaru) wrth y Gytraith a'r uystiol-
netli, wrtti yr hou y bernir ni 0-1 cyn bir ; ond ui ioddlonal, 1 Dduwinyduion y
byd eistedd mewn bain arnai, am na osodwyd bwy yn laruwyr. ' — Yu awdwe.
"Profwch bob petb, a deliwch yr byn sydd dda."— niedd Paul.
"Y ueb a attebo betb cyn ei Glywed, ffoliueb acbywilydd iydd iddo."— Solomon.
lUASia, WE, Jftiif. laf.
GWRKCSAM :
ARGRAFFATYD GAIN WILLIAM BAYLEY, HEOL-ESTYN,
184^.
Digitized by the Internet Archive
in 2011 with funding from
Corporation of the Presiding Bishop, The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints
http://www.archive.org/details/ymddyddanrhwngmeOOjone
RHAGYMADRODD.
Un o wrthrychau godidoccaf y byd, le, prif addurn y
greadigaeth, yw, Meddwl annihynol, rhodd y ne/yw hon
i ddynion, a'r hynottaf o'i holl roddion : yr hwn nad yiri-
ddwn yn gyferbyniol, iw'r rhagrithiwr gwaethaf o'r hil
ddynol ! Ychydig, mewn cydraariaeth sydd yn meddu ar
yr anian auraidd hon, am nad ydynt yn gwybod ei
gwerth ; ond yr wyf fi, er yr unig un o hil Gomer ar a
welais yn y wlad) yn honi fy hawl, nid yn unig i gredu,
ond hefyd i amlygu yr athrawiaeth a osodir ailan yn y
traethawd bwn, ie rrae'n ddyledswydd arbenig arnaf
gyhoeddi 'r hyn a gredaf yn wirioneddau dwyfol ; ped
esgeuluswm hyny ni byddwn ddieuog ger bron fy marriwr.
Gwirionedd yw'm cleddyf, gwn, mae'r, hwn ydw yf." Sy'n
cynal fy neheulaw : ei waith Ef yw, am hyny nid otnaf beth
a wnel dyn i mi !
Ei air ef, yw'r unig reol anffaeledig a hyny heb
un esponiad ffaeledig arno." A dymunai ar y darlJenydd,
gydmaru, yn onest, a diduedd y pethau hyn, (nid wrth
GyfFes yr hen dadau,) ond wrth y Gyi'raith ar dystiolaeth,
oni ddywedant yn ol y gair hwn, hynny sydd am nad oes
oleum ynddynt. Pa un a ydyw y pethau hyn felly ? Sydd
holi ad pwysig iawn, ac a ddylai gael ei atteb, nid wedi ond
cyn eu cymharu a'r drych cywir ; canys y neb a attebo beih
cyn ei glywed ffolineb a chywilydd fydd iddo," medd Sol.
Dywed Paul, "Profwch pob peth, delivvch yr hyn sydd
dda." Na fydded i neb ddyfod i benderfyniad byrbwyll am
yr athrawiaeth hon, a herwydd ei bod yn ymddangos yn
newydd a dieithr, canys yr hynaf un o bob athrawiaeth yw ;
a sicr yw na bydd ddieithr i neb yn yr ail-ryd, os bydd yn
hwn. . HISIWIAN'S OFFICE LIBRAE
IV
Cyfrifaf yr hwn a'i prawf yn anysgrythyrol, (mewn
yspryd addas,) yn ffrund penaf, ie yn wladgarwr da ; a
rhwymaf fy hun i alw y cyfeiliornad yn ol, (wedi ei erofi
felly, y Bibl yn unig, fel mae'n ysgrifenedig, yn rheol) yn
y modd mwyaf cyhoeddus. Ond, o'r ochr arall, os con-
demnia neb ef cyn ei chwilio, gan roddi rhwystrau ar ei
fFordd, efe a brawf ei hun yn annoeth ac annhes:, yn
wrthwynebwr y gwirionedd; ie yn elyn yw genedl ei hun ;
a bydded Solomon yn farnwr arno.
Na farner yr athrawiaeth hon yn 61 yr ystoriau disail,
a'r mil ond un o ehwedlau celwyddog, sydd eisoes wedi
gorlifo'r wlad yn erbyn yr enw hwn ; canys gallaf brofi
pob un a glywais etto, yn gelwyddog a disail ; a rhoddi
hollol foddlonrwydd i bob dyn, a addef un math o brawf.
Ni wna un dyn egwyddorol feio ar fy iaith. os nad y w
mor ramadegol ; oherwydd na fuoni ymhlith Cymry nemawr
er yn fachgen; ond wedi bod er's dros ddeunaw mlynedd,
bron o hyd, ymysg iethoedd ereill, lie na chlyw'u air o
honi ; yn enwedig am y saith ymlynedd diweddaf, ni
swniodd un Cymro dyrtyr fwyn fy ngwlad am awr yn fy
nglyst ; ac ni allai dim llai na chariad at fy ngwlad, a
dymuniad mawr i'm cyd-genedl gr.cl y gwir ; ie fel y mae
yn yr Iesu, fy nghymell, dan y fath anfante'sion ; i gynyg
idclynt yr egwy^dorion hyn, gan wybod eu bod yn
wahanol i bob athrawiaeth sydd yn y wlad ! Ond gwell
genyf anturio ar fy nyledswydd ar gost pob peth, hyd yn
nod enw da (yr hwn a gyfrifaf yn well nac aur coeth lawer)
ie. os bydd raid rhoddi bywyd hefyd yn offrwm sjvriyPodd-
ol dros y gwirionedd, nac anturio ar gust cydwybod effro
i wyddfod ei hawdwr, i gyfarfod uu Cymro, wedi celu y
pethau hyn oddiwrtho ! !
Gwreosam, Ebrill 4, 1845.
J>
YMDDYDDAN
RHWNG
MEISTRIAID TRADDODIAD, SECTARIAD, A SANT.
A "3IEXE TEKEL" YR OLAF AR EI GYHUDDWYR.
Mr. Tra'ddomad. Boreu da i chwi fy nghvmrfiydo*. PrT*
gennvf glvwe.l eich bod wedi ev nraeryd eich twyllo gan "Sai ?
Y Dvddi vu Diweod vf." Ni feddyliais y gall li y peabo? J
hyny, lithio dyn mor gall a chwi, Fw gaa athrawiaeth.
Sant, Nid ydwyf vn gwybod ddarfod iddvnt f,r llithio i ?""• ath-
Tawiaeth ; ae osgwyddoch chwi hyny, da chwi dangosweh i mi j :
a byddaf, nid yn uni/, yn dra diolchgar, ond gadawaf y twyll i.
y fan; pa les i ddyn fyw mewn twyll ?
Tra. Beth ! wedi yrauno a'r " S lint," ac ni wyddoeh en bod Tii
dttyllwyr! Oni chlywch bawb yn d-.veyd hyny ? a pha fodd y dy-
wedwch na wyddoeh ?
Sant. Nid ydyw yn dwvll, aii fod nawb yn haaru hyny; a^ ni I yw-
tystiolaeth gelynion un blaid gr f ddo\ yn ddigonol i'W phro6 ;
eiliornus; "Cams y neb a attebj beth cyn ei glywed (a'rd I,
ffolineb a chywilydd fydd idclo," medd y doethaf o ddyuion: ond, us
gallwcli brofi ein twyll, gwnewch, goreu po cyntaf.
Tra. Gallaf yn ddiau yn y fynyd. Onid ydyw y Saint yma yn
honni yr an lath grefydd agoedd gin yr apostolion ? sA', en bod x
cael datguddiad o'r nef, doniau yr Ys rvd Gl n i brophwydo, lief a,
a thafodau, dawn iachau, a gwyrthiau fel yr addawodd Mab Du\T
yn Marc xvi, 17- "A'r arwyddioo hyn a ganlynant y RHAl a
gredant." Dvwedwch hefyd eich bod yn mwyuh u y doni a
hyny dan sylw Paul yn 1 Cor. xii. 10, ba rai a ddvlent fod yn -w r
eglwys Crist; ie, honnwch lavver mwy ; ac, onid ydyw yr honni I,
ynddo ei hun, yn ddigon i'cb profi yn dwyllwyr tfol, am honni v fath
bcthau yn yr oes oleu hon. fel pe byddech am i ni ddychwely I yn
ol gvda chrefvdd i oes dywyll yr apostolion; aci'n Heverendirrid bre-
gethu yr efengvl heb gaei dim cyflog, ond eu bwyd a'u dillad I'd
chwi? pwy o ho!l dduwinyddion yr oes na ddywe 1 mni twv 1 y Ivw
crefydd fel yna? am hyny. m-e yr boll rai hyny, a'u deiliail, vu
tystio yn eicb herbyn chwi a'ch crefydd ; a dywed p.iwb. fo I cvnt»
maint o wybodaeth ag y sydd eisi an o'r nef wedi ei ddat ruddto i'f
apostolion: a bo I y gyfrol eanctaidd er y pryd hyny yn gyflawa»
nad oes eisiau yehwaneg, ae ni cheir ychwaneg.
Sant. Gwir, Syr, ond i chwi yn gyntaf broti fod y uvfrol vn •rvfli'^a,
bl y mae genym, ac nad oes eisiau yc'awaae^ o diat^u J iiadiu ; ya«.
A
foydd crefydd y Saint wedi ei phrofi yn dwyll, ac ymadawaf a hi jti j
fan. Eithr gwaith mwy atihawdd nag y meddyliwch. yw profi nad oes
eisiau ychwaneg. Pwy a all ddweyd hyny ? Onid oes eisiau cymmaint
ag a wel y Duw mawr yn dda ci ddatguddio i blant dynion ? Ai nid
goreu po mwyaf ? Ueuwrh a'ch rhesymau cudarnaf yn awr, Mr. Tra-
ddodiad : ni vvna hae.iadau traddodiadol eich hynafia'ul, i brofi fod y
grefydd yr ymdciibynaf ami am fywyd tragywyddol, yn dwyll.
Tba. Osyw pawb aymunant a'r Saint mor agored i argvhoeddiad ■
h chwi, ni wn paham y dywedir fod rhvw charm yn y Gred i hudo,
fel nad oes gobaith y dychwelant byth oddiwrthi. Dyna a ddvry
ein Pregethwyr ni yn esgus pan rybyddiant en gwrandawyr i beidio
a'ch gwrandaw : ond at y prawf o'r twyll. Yr wyf ar ins i'eh
gweled yn troi. Y prawf cyntaf yw, tystiolaeth unfrydol y Diwyg-
wyr enwog, sef tadau dnwiol pob enwad crefy ddol a fedd yr oes ;
yn ail, dywed miloedd o dduwinyddion a doetbion y b\d Cristion-
ogol yr unpethau; e, mevra gair, pawb o ddyddiau Luther hyd j
dydd'hwn (ond eich ])obl chwi), a ddywedant fod y gyfirol wedi ei
gorphen a'i selio i fvnu yn niwedd yr oes apos olaidd. Dyna i chwi
ddigon o brofion Syr — yr holl fyd : pa faint ychwaneg a fynnwch?
Yn awr, addefwch eich cyfeiliornad.
Sant. Goheitbiaf na ddigiwch wrthyf, Syr, pan ddywedaf nad ydych
wedi cynnyg un math o brawf i ch haeriad. hyd yma. A ddisgwyliwch
chwi i ddyn rhesymol ymddibyun ar hacriadau dynion di'arddcledig,
am both mor bwysig? Os nad oedd eich gwrthddudl yn wir. pan
ddaeth o enau y cyntaf a'i haerodd, nid i'w cldim yn fwy gwir, pe haerai
yr holl htl ddynol am tiloedd o flynyddau, mai gwir yw. Ni ddi-
chon amser, poblogrwydd, na dim arall, gyfnewid cyfeiliornad un
oes, yn wirionedd i'r oes arall. Mae y gwir. ynddo. ac o bono ei bun,
fel >r Awdvr o bono, yn anghyi'new idiol ; ac felly, nid wyf ddim nes i
wybod mai twyll yw y gOSodiad, er eich " llonaid byd o dystion." Pa
fodd y gwn pa un ai gwir ai nad e a haerant. os nad ynt yn sylfaenu ar
yr Ysgrythyr? Pywed Esaia, " Gwae yr hwn a yinddiriedo niewn dyn,
ac a wnelo gnawd yn fraich iddo."
Tra. Wel, wel! fe'm siomwyd ynoch : nid y'ch mor ngos i'w
gr.dsel, rg ymeddyliais. Beth aWdywcdaf yn nesaf? Pa heth Sjt,
yr wyf yn lhyfeddu attoch ; a feiddiweh chwi feddwl fod yr Loll
enwogion hyny yn eyfcilion.i, a'ch hod chwi y Saint yma, yn gwy-
bod yn well na hwy. O ffei, rhag hyn !
Sant. Os ydynt yn dweyd hyny ar seiliau eraill yn unig, gallant fod
yn cyfeiliorni, yn gystal ag y gall y miliynau Paganiaid fod yn eyfcil-
ion.i, trwy gymeryd traddodiadau eu tadau yn ganiataol am wir : pa
le mae y gwahahiaeth ?
Tra. Os na oddefwch brofion fel y rhai hyn, nid oes genyf rai
gw ell ; rhaid i mi roddi i fycu y ddadl ; ac addef eich hod wedi j
cyfan yn fwy anh&wdd eich hcddloni a phrawf, na neb a welais o
holl grefyddwyr yr oes : end, — arhoswch; — O, dacvv fy hen gyfaill
Mr. Sectariad yn ilyfoil : da iawn ; ni ddaeth erioed i im man lie bn
cymaint o'i eisiau ; dacw ei feibl tan ei gesail fel arferol. Mae efe
er ys deugain mlynedd, o'r bron, yn bregethwr enwog. Yn avvr am
danoch chwi Syr, rhyngom ein dau profwn y gosodiad, yr wyf yn
meddwl.
Boreu da i chwi Mr. Sietariad ; da genyf eicb bod wedi dyfod
heibio yn awr ; gwnaf chvvi yn adnabyddus a'm cyfaill anffortunua,
Mr. S. : mae efe yn ddiweddar, fel y mae yn ddrvvg dweyd, wedi
ca^l ei berswadio ryw fodd, gan et Saint y Dyddiau Diwedd-
af:" ond y mae yn ddyn mor onest ei egwyddpr, hoff, a rhesymoh,
fel y dymunwn ei argyhoeddi o'i gamsyniadau. A fyddwch chwi
cystal, Mr. Sectariad, a phrofi o'r Beibl, nad oes dim gwyrthiau i
fod yn yr oes hon ; fod y gyfrol sanctaidd yn gyflawn, ac wedi ei
selio i fynu er ams3r yr apostolion, pa le sy'n dywedyd hynyi? Nid
wyf fi yn gwybod ond yehydig am yr Ysgrythyr; yr wyf yn talu i
chwi am wneyd hynv drost if; cymmerwch eich Bibl, Syr, athrowch
i'r manau sy'n dywedyd felly, fel yr achubom ein cyfaill hoff o dwyll
y bobl hyny.
SiiCTARiAD. Mae yn alarus meddwl fod neb yn yr oes oleu hon ; ie, yngwyneb yr
holl bregethu a't dysgu ; yn cymeryd eu twyllo i'r fath eithafion, a ehredu pethau fel
iiyny. Mae arnaf braidd ofn siarad a'r fatli ddynion. Ond, pa fodd y disgwyliwch i
mi brofi hyny o'r Bibl, pun y mae y bobl hyn, yn gwadu ein Bibl ni, a chanddynt fi'ui
netvydd iddynt eu hunain.
Sant. Pa belli, Syr, addywedasoch yn awr !! Pwy sydd yn gwadu y
Bibl? ai y Saint? Cymmerwch yn araf; mae hyn yna mor anhawdd
ei brofi a haeriad Mr. Traddodiad dan sylw. Nid oes neb yn credu
yn, nac yn parchu mwy ar y Bibl Sanctaidd, na'r Saint. Nid oes
genjm fibl arall yn ei le, a gwyn fyd na cliredai y Cymry y Bibl mojf
drwyadl ag y gwaawn ni. Camgyhuddiad ein gelynion ywy stori yna,
er mwyn cael rhagfarn y Cymry yn ddigon cryf i'n herbyn, i gredu y
cehvyddau eraill a ddywedant am om.
Sec. Onid ydych yn credu yn y " Llyfr Mormon" hwnw?
Sant. Ydym. Ond nid yn Ue y Bibl mewn un modd. Llyfr yw
hwnw, sy'n rhoddi hanes, hynafiaid yr tndiaid Americanaidd, gam
ddangos eu tarddiad, a goruchwjliaethau Duw yn eu plith, a phetfc
a ddigwydd iddynt etto : ac nid oes ynddo ddim yn groes i'n Bibl ni.
O ydynt Syr ; mae y " Saint ' yn credu y Bibl cyssegridn, bob gair, a'r
gofid m.vyaf sydd genyf yw, methu cael ond yehydig yn y wlad i'w
gredu ddigon, fel y dywed ; er fod bron bawb, yn credu yr hyn a
ddywed y Doctoriaid a Rabbis Sectaraidd yr oes, yn lie yr hyn a ddywed
y Bibl. Hyn y w y gwahaniaeth rhyngom ni a chwithau ynghylch y
Bibl, ond bydd ppb prawf a ddygoch o hono yn hollol gymmeradwy
genyf fi, ar holl ■' Saint:" da genyf glywed dyn yn cynnyg y Bibl
gl.m yn rheol penderfyniad crefydd; ac felly, deuweh a'ch prawf cad-
arniif, i ddangos t'ud y Bibl yn gyrlawn.
Tia. O ydyw Mr. Sectariad, mae y " Saint" yn credu ein Bibl
ni, canys y mae ar flaen ei dafod ef o hyd er pan y mae yn ymddi-
ridan a mi.
a2
Sbc Wei, rhaid addef eich bod yn cael cam mawr pan y wlad, ynte; felly y clywais-
gan bawb : ond, gaii exn bod \n creduein Jiiol in, j r wyl yn medd > 1 \ a well o honm-h ;
% bawddach profi eich bod yn cyfediorni. gyd a'ch ychwaneg o daatguadiadau. Ac ya
j He cyntat, darlleuaf einau Paul, er profi nad oes eisi iu ycbwaneg o i sgrythyr. Uwel
8 Tim. lii, 15, Hi, 17. *' Ac 1 ti er yn facligen, wyhod yr k'sgn thyr Ian, >r boo sydd yn
abl i'th wneutbur di yn ddoefh i iachawdwriaeth, trwy y ffydd sydd yn Nghrist lesu.
Yr' holl Ysgrythyr sydd wedi ei rhoddi gad ysprydolm t.i Dums ae aydd luduiol i ath-
Tawiaetnu, 1 argyhoeddi, i geryddu, 1 nj fforddi inewn cj 11 iwnder : Fel y liyddu dyn Ouwr
yn berifaith, wedi ei benleit.no, 1 bob gweitnred dda." t ma gwelir yn amlwg, iod gan
Timothtus ddigimu Ksgrythyr er ei wuej 1 ynddoetb i iachawdwnac tn, pan yn fachgen;
felly nid oedd eis:au mwy iddo ef, a phabam yr bonnwch chwi fod e>s:au yc^wau^ yu
*»r? Omd ydych mewn daiia ya awr Mr. Sant .'
Sant. Ni Udeil y ddalfa yna 1110 honof ddim yn hwy nag yr atteb-
«wch un cwestiwn, sef, pa i'sgrythyrau oedd gan iimothcus pun ya
iuchgen ?
Sec. O, felly ! mi a welaf eich rbesymeg y fynyd yma. Rhaid addef, nad oedd gan
Timotiicus, ond Ysgrythyrau yr Hen Deatuuient ; canys gwyudom nad oedd y Testa*
■lent Newydd wedi ei yagrilenu pan yr ued I ete yn fachgen.
Sant. A.c felly: mae y testament Newydd mor hollol afreidiol ag
ydyw y datguddiadan a houmvn niuuau, yn ul eich rhesymeg chwi ; gan
tod jr Hen Destament yu abl 1 wueuthur Tiinotheus yn ddoeth i iach-
awdwriaeth. Gresyu na tuasai yr Arglwydd, a'r angylion yn gwybod,
fod gan y byd ddigon o Ysgrythyr, er arbed y dratferth fawr a rutsant
i'r apostolion i ysgrifenu, a nimiau i gredu y Testament Newydd, tra
mae efe, fel yr. haevvqh ehwi>iuor afreidiol. Pa bryd, Syr; ygwnaethoch
y darganfyddiad rhyfeddol, fod poo ysgrythyr a roddwyd er yr am
pan oedd Timotheu i . n fachgen yn dwyll, ac yn afreidiol ? Ni raid i
mi ofyn, pa nn aiy Secturiaid ai y Sain, sydd yu gwaduyr fsgrythyrau.
Nid rhyfedd i chwi ein gaiw yn dwyllwyr; canys os hyn yw y t.vyll y
cyfeiriwch atto. yr wyf yn i-i addef yn rhwydd, tra p.ofwch chwithau
eich him yn in tde.v, htr> y grefydd Gristiouogol, canys hon yn eich
sel fawr a wadweh er profi fod yr hyn a ddywed traddodiad Secturaidd,
yn wir !
Sec. O, na; gwel] addef y ddadl o'cb oclir chwi, 11a hyn. Eithr er nad yw yr adnod
4aenafyn profi fy ngwi cndda.h, onid yw y ddwy olal yn profi fod geny in ddigon i '"ber-
fl'eithio dyn Duw?"
Sant. Mor bell oddiwrth hyny, ncs y mae yn profi yn hollol grces.
Ni ddywed Paul fod digon o Vsgrythyr wedi ei rhoddi, fel nad oes
eisiau ychwaneg i wneyd dyn Du.\ yn beifFaith : ond, "fel yr houna y
Saint," fod dyn Duw i gael ei berffeithio drwy yrholl ysgrytbyrau a
roddodd, neu a welai Duw yn dda eu rhoddi, rhyw bryd, yn rhyw le,
lieu i ryw un, fel y gwelai ete yn oreu. " Vr hull Ysgrythyr" eoe efe,
nad faint oedd hyny.
Sec. Rhaid addef fod genycb ryw ffordd newydd a ehywrain iwrthbrofi fy rhesymau,
tnor eglur, nes yr wyf yn synu uuch gwendid fy rhes; n;au. \'v el, gadawal i chwi gael
Paul o'ch plaid, ynyfanyna; ond y mae genu;.! un mwy na i'naul— ^lae loan 0 m
plaid, ac jn profi yn ddigon e^iur, ei fod yn *iiio y gynrol 1 fynu, pan oend ar Ynya
Patmos. Dat. xxii, 18, ly. " Canys yr wyl ti yn tystio^aetbu i bob un sydd yn clywed
gehiau prophwydoliaeth y llyfr hwn, Oi rhydd neij ddim at y pethan hyn. Duw a
fydd attoef y plaau sydd wedi eu bysgrifenu yn y llyfr qwn. Ac o thyn ne1) ymaith.
iduuudiliwitheiriau llyfr y URorHWYUcLiAEru hon,"&c. Uyuia ddigon, Sjr, et.
merfynu y ddadl ; Te, cyhoedda felldith ar y neb a ryfygo chwanegu gair at y HyfrTttWk
s*ef, y Bibl, na thynu gair oddiwrtho.
Sant. Os felly, mae y gwyr hyny a'i crynhoisant fel y mae yn aw*»
wedi tynu melldithion dirifedi arnynt eu liunain ; canys galiaf ddangoa
i chwi, fod y Bibl yn addef geirwiredd dros ugain o lytrau, heblaw sydd
wedi eu erynhoi ynddo. 'Rwy'n cotio rhai o'r manau ; Num. xxi, 14;
Jos. x, 13 ; 2 Sam. i, 17, 18 ; 1 Bren. xi, 41 ; 1 Cron. xxix, 27 ; 2 Cron.
ix, 29, xii, 15, xiii, 22, xx, 34, xxiv, 27, xxvi, 22, xxxiii, 18, 19, a xxxv,
25 ; Jer. xxvi, 20; 1 Cor. v, 9 ; Judas 14 ; Luc i, 1, 2 ; y manau hyn,
ac amryw eraill a brofant, fod eiu Bibl ni ymhell o fod yn gyiiawn ya
awr ; eithr oni ddylasai y cyfan o honynt fod ynddo ? Etto, dylem fod
yn dra diolchgar i'w Avvdvvr, am yr hyn sydd genym, a gwneud yr iawa
ddefnydd o bono. Oud, gan eich bod wedi ffoi i'ch noddfa gadarnaf,
cynmienvch bwyll ; fe all y Saint osod cryfath trosoL nac uu Archi-
medes, o dan eich sail, a thynu y Castell yna hefyd i lawr; ie, er ei
amdiffyn gan holl bobl y byd. la un ai ar Dduw ai ar ddynion y mae y
gwaharddiad yn yr adnodau uchod ? Amlwg mai ar ddynion. Yna
gallai Duw roddi datguddiadau ychwanegol bob dydd, er hyny, heb
ddyfod dan felldith loan. Ai tybied, Syr, eich bod yn ineddvvl mor
wael am loan, (yr hwn a froliwch yn awr, er ei wadu o'r blaen,) ag y
buasai yn rhyfygu i selio i lynu wefusau Duw, a chau y nefoedd fel na
chawsai lefaru uu gair mwy ach wrth ei greaduriaid ? Os gwnaeth, y
mae yn ei groes-ddwt-yd el hun ; canys ychydig cyn llefaru yr adnod
uchod, dywed i'r angel ddyweuyd wrtho, " y byddai raid iddo ef drach-
efn, brophwydo i bobio^dd, a chenhedloedd, ac ieitlioeud, a brenhin-
oedd lawer ;" Dat. x, 11. Aoedd loan i bophwydo eymmaint a hyny
wedi hyn, heb ddim o bono i gael ei ysgrire.iu? buasai hyny, ar ol ei
ysgrifenu, yn ychwaneg o ysgiythyrau. Fa le y maent, tybied ? nid
yw y dirt'yg o honynt yn eiu Bud ni, yu un prawf nad allai ryw rai fod
yn eu meudu. Nid yw y byd i gyd yn .Nghymru, Syr; nai phobl yn
gwybod pob peth. Etto, os oedd loan yn c.u i tynu y Biol y pryd
hyny, daeth tan ei gondeinniad ei bun, druy ysgrifenu ei Efengyl, ai
dri Epistoiau, dair blynedd ar ol dychwelyd o Patinas i Ephesus. Ac
os at y Bibl y cyfeiria loan, pan ddywed, •' y Uyfr tvum," n'arwel am
dano ef ; canys y mae Duw, yn ol ei ddymuniad, wedi ei felluithio ef
a'r pla.au hyny. Und, pa fodd y oyfeiniai efe at y Bibl, ac yntau ya
gwybod fod rhanau y Gyfrol y pryd hyny ar byd a lied y byd. An-
hawdd meddwl fod gan loan gytnmaint ag un ran o'r Bibi pan lefarodd
y geiriau hyn, canys yr oedd wedi ei alltudio i ynys anial am ei grefydd,
Gwelwch na ddichon i chwi, mewn uu modd, broti fod loan yn cau y
nef, nac yn cyfeirio at y Gyfrol SancLddd, yn yr adnodau hyny.
Sec. Ni wn ba beth i'w feddvvl, yn awr; canys gwelut" na allaf brofi y gosodiad ; a«
yn awr dyraunvvn ddeall ba beth y mae loan yneifeddul wrtb "eiriau prophwydoliueUi
•y LLYFR HWN?"
Sant. Onid yw yn dweyd yr hyn a feddylia, mor eglur ag y gallai
iaith, " ii Uyfr /twu," sei* y llyfr hwnw oedd dan ei law y pryd hyny?
.sef y llyfr a gynhwysa " eiriau y brophw\doliaeth hon ;" set yr hon a
gawsai ar ynys Patmos yn unig ; sef, y llyfr hwnw a elwir yn " LLYFtt
rv DATGUDDiAn" yn ein Biblau ni. Dyna y " y Uyfr hum" — yr hwn y
a3
gwaharddai loan dynu oddiwrtho, na chwanegu atto air ; ond ni chyf-
eiria at un llyfr arall. Rhoddir yr un ystyr ganddo, i'r cyffelyb fraw-
ddeg yn yr un benod. Gwelwch nad oes yn eich gwrthddadl ddim yo
milwrio yn erbyn cael ychwaneg o ddatguddiadau, o amser loan hyd
heddyw.
Sec. Onid oe8 yna gyfeiriad yn y geiriau, na ddyry Duw ychwaneg a ddatguddiada*
wedi hyny ?
Sant. Gellir gofyn, od liwrth arferiad y gyffelyb frawddeg gan
Moses, yn Deut. iv, 2. ■' Na chwanegwch at y gair yr wyf yn ei orch-
ymyn i ehwi, ac na leihewch ddim o bono cf." A oedd Moses yn ar-
dclangos na roddai Duw ddim ychwaneg o ddatguddiadau, ar ol yr
amser hwnw ? Os ydoedd Moses, yn y geiriau hyny. yn can i fynu y
Bibl, yna twyllwyr oedd yr hull brophwydi a fuant ar ei ol ef ; ie, con-
demnia hyd yn nod Fab Duw a'i apostolion, y rhan fwyaf o'r Hen
Destament, a'r cyfan o'r Newydd. Os na addefwch fod Moses yn
meddwl felly, ni ellvveh haeru fod loan yn dweyd na roddai Duw ych-
waneg o dd&tguddiadau ar ol ei amser yntau. Er mor ffol fyddai
haeru y cyntaf, nid mwy felly, nac ydyw i Sectariaid yr oes hon haeru
yr olaf.
Ssc. Rhaid addef yn aivr, i ehwi wrthbrofi fy rheswm cad.irnaf yn g'»',l, ac nid allaf
lai nac addef, i'm cymmydog Mr. Traddodiari, gael gormod o ddylanwad arnaf. Khoddaf
fy rheswm ar waith o hyn allan, ac addefaf yn rhwvdd, eich bod wedi pruri eich hun yn
ddicuog o'r twyll y ineddyliaii eich hjd danj, a da fyddai genyf ddeall ychwaneg o'ch
egwyddorion.
[Tra. yr hwn oedd hyd yn hyn yn gwrandaw yn astud, gan ddisgwyl
y frwydr o blaid y Seetariad ; pan glywodd fod ei gymmerhid mor isel
ganddo, aeth ymaith yn ddigllon. gan gwyno iddo ei hun, '• Beth a wnaf ;
mae fy neiliaid yn gwrthgilio bob dydd, er pan y daeth y " Saint" yma
i'r wlad. Agorant lygaid pawb i wiled fy ffolineb cyn bo hir. yr wyf
yn ofni. Ow ! beth a wnafiddynt ? Ond, beth os na allaf ddod a rheswm
fel hwynt-hwy ; ymgysuTaf. mac y l'uav.s o'm plaid : bloeddiaf yn uwch
nac o'r blaen, — twyllwyr, — gau brophwydi, — clrwg, drwg i gyd, ac yna
ni wna y werinos eu gwrandaw : ie, dynay ffordd oreu, a'r unig ffordd
hellach. Mae genyf esiamplau da o'm blaen. o boll deulu selog fy
Mam gu, Mrs. Catholic, ie. a'm Mam anwyl fy hunan, Mrs. Protestant;
pobl selog dros yr un grefydd a minnau ; yr hyn a gredasant hwy a
gredaf finnau, er y cwbl : gosodaf hwynt ol! yn erbyn y " Saint" yma,
canys y mae y rhai hyn yn niweidio fy nheyrnas, yn fwy na phawb ;
j'e, braidd na throant y byd y tu arall i fynu. Gwnaf a hwynt fel y
gwnes a'u brodyr twyllodrus gynt yn Jndea, cofiwch fel y gorchfygais
yrhen Paul yn Ephesus hefyd ; ac one i'r new>ddiaduron, yn enwedig
y rhai crefyddol, eu herlid, c;aw o'r gorcu. Gwnewch eich dyledswydd,
fy mugeiliaid ; bloeddiwch o'r pwlpudau, a dywedwch mai hwy yw y
gau brophwydi y sonia yr ysgrythyr am danynt, ag oedd i ddyfod yn y
dyddiau diweddaf ; dywedwch, ie, dywedwch yr boll ystoriau a gy-
hoedda y Ueill, canys y rhai na chredant bapyrau newydd. a'ch ciedant
ehwi yn dweyd hyny. Dim ond goscd Rev. yn gynftyn i'r stori, dyna
yr hanner olaf, o leiaf, yn wir ; prysurv,ch, oiiidc bydd yn rl.y hwyr
oydd eich deiliaid wedi credu a dilyn y " Saint" hyn. Rhybyddiwch
bawb i beidio a'u gwrandaw. Os ant yr ail waith wedi y rhybudd, ys.
gymunwch hwynt o'r synagogau, er esiampl i'r lleill. Dyna fel y
gwnant yn y Gweithfau, &c. Dywedwch a fynoch, ni ddaw byth ofyn
amoch am brawf. Nid oes ganddynt un Argraffwasg yn y wlad, o'u
plaid, na nemawr un a gyhoedda ddim iddynt; os gwnant, crerl pawb
chwi o'u blaen hwy ; mae gennych bob mantais arnynt ; ymwrokvch,
cotiwch cin bod ni oil, a'n Duwies fawr, yn interested yn anwyddiant J
bobl ddrwg hyn.] — Exit Mr. Traddodiad at ei hoff uaith.
Sec. Yr ydwyf wedi rhyfeddu ! Er cyhyd y bum yu ngwasanaeth Mr. Traddodiad,
n\ welais erioed mo bono yn ei liw priodol ei hun o'r blaen. Ni fuaswn yn rneddwl
jchwaith, fod ganddo y lath ddylanwad yn Nghymru ; ond, ofer gwadu yn hwy; mae
JUr. Traddodiad yn arwain ei filueud o'u brodyr a'n chwiorydd unwaed, i gaethiwed
a thywyllwth ; gwnaf ty egni er eu ryddhau, o hyn allan ; ond gan iddo ryned, dywedwch
y petii a debygecu chwi sydd raid i ddyn ei wneud 1 fud yn gadwedig. Gwell dechreu
yn iawn. iMae llawer o wahanol attebion i\v cael gan ddysgawdwyr yr oes hon, i'r
cwestiwu pwysig hwn. 'Rwy'n methuuirnad, patotld y gall hyn t'od ychwaith, ac addef
eu bod hwy oil yn cyichu at \r un nel'oedd. Addeiant hetyd nad oes ond un Efengj'l,
fel trerii i gyraedd yno, ac ant tuag yno, nqeddant, bawb, ar hyd eu ffyrdd eu hunain.
A ydyw yn uosiol i rai o bob rhyw o Uonynt gyraedd yno ryw bryd, de'uygech chwi?
Sant. Dyna chwi yn awr, yn y fan y dyniunwn weled pob Cymro
ynddo ; ac O na welai ein cenedl hynaws y lath ddylanwadau sydd gan
Draddodiad arnynt, nes rhwygo ei orchudd, a gwaeddi yn unllais, Beth
tydl raid i ni ei wneud 1 tod yn gadwedig. Mae hwn yn gwestiwn
pwysig iawn, a dylai gael ei atteb yn bwysig ac eglur; canys os ar ol
ei ddeall yr esgeuluswch ufuddhau iddo, yr ydych dan gondemniad.
Mae atteb y cwestiwu hwn yn beth pwysig, o herwydd hetyd, fy nx>d
wrth hyuy yn gyfrifol am eich enaiu, tra y parhewch i ufuddhau i'r
amiiioclau o ddywedaf. Yr hwn nad yw yn sicr o'r tfordu i fywyd, ni
ddylai ryfygu arwain neb arall ; a r hwn a wyr y ffordd, ni ddylai be-
truso yn liyny. Mae eich gofyniad yn cynnwys dau adderiad pwysig.
set", (1.) Fod Cadwedigaeth yn bosibl ar ryw ainmodau. (2.) Fod yn
rhaid gwneud rhyw beth neu b ?thau cyn bod yn gadwedig. Ni lesha i
ni wneud dim yn amgen nac a orchyniynodd Awdwr y drefn honno ;
dim llai na mwy, oniite gwneud rrefn arail fyddai hj ny, a gwrthod ei
drefn Ef. Ac erbyn hyn, mae r gofyniad wedi new id peth, a thyma
ydyw, Beth a ddywed Efe ei hun sydd i mi wneud? A pha beth a
ddywed ei weision anfonedig ? Rhaid yn gyntaf, Ciedu fod y Crist o
ddwyfol anfoniad, iddo fyw a marw, ac adgyfodi ir dyben o lbddloni
cyfiawnder ; neu mewn gair, eredu ei fod Et yn dweud y gwir am dano
ei hun ; yr hyn, ond ei ystyried, a ddeng\s i ni ein pechadurusrwydd
ein hunain, nes y deloni i edifarhau am ein pechodau, ac i'w gaduel ;
ac nid dyma y ewbl ychwaith, er fod hyny yn ddyledswydd ar bawb ;
etto, nid yrit drwy hyny, yn deibyn maddeuant o'u pechodau blaen-
orol ; onide afreiuiol fuasai i Grist jn Marc xvi, 16, ddyweud " Y neb a
gredo, — ac ;" mae y gair bach hwn yn cj ssj lltu rhyw beth heblaw ciedu
wrth gadwedigaeth — ' Ac" pa beth ynte ? y neb a gredo ac a roddo ei
holl olud i r tylodion ? Nage. Ac a ryddd ei gorph i losgi ? O na,
nid "Ac" a wnelo ddim yn y bjd, ond yr h\n a orchymynir iddo.
" Y neb a gredo ac a fkdyddieb. a fydd cadwedig," ac yna, hwy yn
unig a fyddant gadwedig, medd (Jrist ; nid yw yn vhesymol iddo addaw
'fadwedigaetli ar y cyfryw rmmodau, i rai, os bydd i eraill ddefbyn-y
fendith honno, heb ufyddaau i'r un ammodau ; byddai hyny yn ei
wneud yn dderbyniwr wyueb, a"i addewid yn ddirym.
Sec. A ydych chwi yn d\weudfod Bed_\dd mor anhcpgorol er maddeuant ag ydyw
ffydd ac edifeinvch ?
Sant. Nid yr hyn a ddywedaf fi a ddcil y prawf, ond dyweud a wnei
i y peth a ddywedodd Mab Duw ei hun : ac ni allaf ddeall pa fodd yr
achubir neb heb yr olaf, yn fwy nac heb y ddau liaenaf. Mae llawer o wa-
hanol farnau ynghylch yr aduod hon, yr wyf yn addef; rhai a gym-
merant y rhan gyntaf, "y neb a yredo a t'ydd cadwedig;" eraill a
ddeuant gam pellach ; "' y neb a fedyddir ac a gredant ;" ond, " y neb
a gredo ac a fedyddir" medd Crist. Dyna medd I'edr hefyd, ar ddydd
y Pentecost, oedd y drefn i gael maddeuant pechodau. a dyna a ddy-
wedaf finnau heddyw ; nid oes achos dadieu ar beth mar eglur, os oca
rhyvv un yn gwadu Bedydd ar maddeuant, dadleuant a Maj Duw, ac a
Pedr; Act. ii, 38 ; viii, x, xxii, <xc.
Sec. Yr wyf yn ofni eich bod, braidd yn Fedyd liwr, {fan cich bod yn dal bedydd
Credinwyr yn unig. Vn niha ddull \r ydych yn bcdyddio?
Sant. Os Bedyddiwr y gehvch ti am hyn, yna yr wyf yn meddwl
mai Bedyddwyr oedd Grist a i apostolioliun ; ac felly yr wyf inewn
cwmni da, chwi a vvelvvcli ; ond cewch ddeall t'od gwahaniaeth mawr
rhyngom ni a"r " Bedyddwyr1* cyn hir ; Ye, cymmaint o wahaniaeth a<j
sydd ih«r.g y "Bedyddwyr" a Saint dyddiau yr Apostolion. Ac,
ynghylch y dull o fedyddio, nid wyf yn ystyried hyny o gymaint pwys
i'r bedyddiedig i'w wybod, nac yn werth dadla llawer yn ei gyleh.
Sec. Da genyf eich clywed yn dwcyd lei yna, canys n:d wyf finnau yn ni ddwl fod
<awr o bwys yn y dull y bedyddir neb.
Sant. Yr ydych wedi fy ngham ddeall yn fawr : ni ddywedais nad
yw o bwys pa ddull y bedyddir, ond nad yw hyny mor bwysig i r bed-
yddiedig ei wybod; er fod y dull, mor bwysig arhyw beth a. ail aorch-
ymynodd Mab Duw, r.eu y rhoddodd ei esiampl yn ei gylch. Onid
oedd yn disgwyl i ni ddilyn ei esiampl, pam y rhoes esiampl ini ? Gan
iddo roddi esiampl, mae o bwys i ni ei dilyn ; a uilyn esiaaipl rhyw un
arall yn hyn, yw cael ein bedyddio a bedydd arall, ac addef Awdwr
arall. Ydyw, mae'r dull o bwys, ond i'r gweinyddwr y mae t'wyaf
pwysig; efe a ddylai wybod oreu pa ddull i fedyddio, a sicr iawn, fod
pob un o bobl anfonedig Duw yn sicr o'r dull cywir, cyn yr elont i
fedyddio neb ; a phe bedyddient rywun ar ei ddymuniad. ar ryw ddull
arall, byddai hyny yn rhoddi y gert o tiaen y eed'yl, neu yr Ysgoibaig i
ddysgu'r Meistr ; eithr ni wnay Saint fedyddio neb. ond fel y gwuaeth
eu Harglwydd, a'u brodyr hynaf o'u blaen ; sef drwy drochiad : yr hyn
a brofir yn eu hanes ; ond byddai allan o le yma.
Sec. A ydyah chwi yn dweyd fod maddeuant yn deilliaw bob amser i'r bedyddiedig?
Sant. Ydyw ; os bedyddir ef yn gyfreithlon, ac yntau yn credu ao
yn edifarhau yn wirioneddol.
Sec. Eeth a feddyliwch wrth ddweyd y " ey/reilhlan" yna?
Sant. Mae'n gofyn dwy b'.aid, pan y sonir am fedydd ; ranys mae'r
Wjeithred yn arddangos fod gweinyddwr, a deibyniwr ; a rhaid, aid ya
unig i'r olaf ufyddhm ar yr egwydd dt ofynol, ond i'r cyntaf hefyd feddu
y cymmwysderau gofyndl. Mae mor anhebgorol fod gan y swyddog
hawl freiniol i weinyddu yr ordinha i yn nheyrnas Dduw, ac ydyw i
swyddog gwladol gael ei osod yu gyfreithlon yn ei swycld yutau; ac ni
wnai y nefoedd gymmeradwyo bedydd neb, o:id ei gweision anfonedig,
mwy nacy gwnai y llywodraeth Prytan ridd gymeradwyo y cyfammod
a wnai un o'i deiliaid ;i llywodraeth Amerig heb ei anfon gauddi i
hyny. Cyn y gall Bedydd fod er uiaddeuant pechodau, rhaid ei fod yn
cael ei weinyddu gan un a fedyddrwyd yn gyfreithlon, ac a gafodd ei
dderbyn yn aelod, yn gyhtaf, yn Nhheyrnas Dduw : ac wedi hyny ei
ordeinio i'r swydd honno. Drwy hyny ceir yr awdurdod ddwyfol ; yna
ar anghyfnewidioldeb y Brenin a addawodd. ceir maddeuantpechodau.
Sec. Mae hyna yn uahanol i bob peth a glywais o'r blaen ; ac os g *ir y\°, mae yn
ffordd sicr, ahawdd iawn i gael maddeuant pechodau; o'r uyn lleia? dymunwn wybod
mwy am dani ; ond soniasoch am deyrnas Dduw ; beth sydd i'w ddeall wrth hyny T
Onid ei Vs'.jryd yn teymasu yn ei hobl? Dywedir yn riiyw le, " teyrnas Dduw o'ch
mcwn cbwi y mae ;" h. v.. yr ydycb yn blant i Dduw, ac yu meddu Vsbryd Duw ynoch,
yw'r deongliad poblogaidd yn ein plith.
Sant. Ni allwn gydweled yn hyn yna, Syr; ac aid wyf yn medd.*l
fod y geiriau hyny yn proti dim yn debyg i'r deongliad yna : o achos,
Uefarwyd hwynt gan Grist, niewn attebiad i ofyniad y Phariseaid.
[Gwel Luc xvii, 21.] Felly y mae y gair chwi yn cyfeirio at y per-
sonal! y llefarai wrthynt. [Gwel yr adnod flaenorol ] Ac, ai tebyg y
buasai Crist yn dweyd wrth yr ysgrifenyddion a'r I'hariseaid drwg a
rhagrithiol hyny, eu bod yn meddu ei Ysbryd Ef? Credu yr -»/f n,
mai ei eglwys neu ei deyrnas yn sefydledig ar y ddaeaf ; nid ynghal-
onau y I'hariseaid drwg hyny, na heb arall, nac vchwaith tu draw i
derfyngyleh y ffurfafen a r seren foreu oed I yn ei feddwl ef: ond, yn
eu plith hwy, y Phariseaid Iu Idewig. Vr oedd y Brenin a'i swyddogion
o honynt hwy ; yr oeddynt wedi sefydlu teyrnas nefoedd o fewn eu
gwlad. er nas gwyddent hwy ; ac telly, Syr, rhaid i en »i addef, mai
llywodraeth neillduol Duw yn mhlith ei blant yw ei deyrnas, a hyny ac
y ddaear.
Sec. Yr wyf yn gweled felly, yu awr, ond beta sydd yn gynnwygedig mevrn teyrnas i
Dduw ar y ddaear ?
Sant. Mae pedwar o bethau yn anhebgorol cyn y gellir sefydlu
teyrnas, sef yn —
1. Brenin i lywodraethu ar y deyrnas.
2 Cyfreithiau o wneuthuriad dwyfol, er rheoli y deyrnas honno.
3. Swyddogion o ddewisiad, gosodiad, neu ant'oniad dwyfol, i wein-
yddu y cyfreithiau dwyfol hyny.
4. Deiliaid i w llywodraethu ganddynt; a rhaid fod pob un o'r peth-
au hyn yn eu lie priodol, o osodiad dwyfol, ac yn ol y cynllun dwyfol
yn gywir, cyn yr attebant yr un dybenion a theyrnas Dduw ; ac fel y
dywedais. ni byddai bedydd o ddiin lies i neb, oddieithr ei weinyddu
gan un o swydd >.ci.jn y deyrnas ; ni wnai neb ryfygu gwneyd hyny yn
amser yr apostohon chwaith. N'i allai neb wneyd ei hun yn swyddog
yn y deyrnas, oddieithr ei alw gan Dduw niegys Aaron, (fel y dywed
Paul) sef trwy ddatiiuudiad; ac addas iawn oedd i Paul ofyn dro arulL,
io
" pa fodd y pregethant, onis danfonir hwynt ?" Dim oedd yn danfon,
bob aruser, i wneuthur ei waith ef, ac wedi hyny byddai yn cymmer-
adwyo eu gwaith. ac yn rhwymo yn y nef, yr hyn a rwyment bwythau
ar y ddaear, yn ei enw ef, a thrwy weinyddu y eyfreithiau hyny a roddes
iddynt. Gwir nad oes yn y personau ddim yn teilyngu y fendith, ond
y cwbl o ras, wedi eu haddaw ar y cyfryw ammodau, drwy ufydd-dod
i'r cyfryw ordlnhadau. Rhesym il i Dduw gymhwyso, ac anfon gweision
i weinyddu y moddion irosodedig, canys ni ellir disgwyl iddo adasl i
ddyeithriaid ac estroniaid weinyddu ei gvfreithiau ; er fod yn ddyled-
swydd ar bawb i annog y naill y Hall i bob daioni a moesoldeb. Mae
yn rhinwedd mewn dyn i anno^; ei gymmydog i gadw y cyfreithiau
gwladol, a byw yn foesol : ond bvddai yn fradwriaeth yn un dyn gym*
meryd yr bawl o weinyddu cyfreithiau'r wlad, na gwneyd dim yn enw
y llywodraeth, heb ganiatad. Pe cymraerai rbyw un eich enw chwi
beb gennad: ped ai dyn i bregethu agweinyddu vmhlith rhyw Enwad
crefyddol, heb gennad ganddynt, oni chaffai ei anfon ymaith mewn dir-
myg ? Ond y rhai a gondemniant hyn, yinhob ystyr wladol, deuluol,
fasnachol. a chrefydd 1 ; ydynt yn cyflawni yr un peth eu hunain o hyd
eu hoes, heb ystyried y perygl.
Sec. Pa fodd y niae hyny yn bod ? A ydych chwi yn meddwl nad oes gan y gweini-
idogion sydd yn perthyn i'r Knwadau crefyddol yn y wlad, ddiai awdurdod gyfreithlon
gan Dduw i fedyddio, &c, yn ei enw ef ?
Sant. Nid wyf fi yn eu barnn. Gofynwch iddynt Lwy eu hunain,
f Canys eu geneuau eu hunain sydd yn eu bwrw yn euog, ac nid myfi ;
a'u gwefusau eu hunain sydd yn tystiolaethu yn eu herbyn." — Job.
Gofynwch iddynt, a'i Duw a'i danfonodd. O. sicr iawn, meddant
oil, ac yn gydwybodol ddigon fe allai ; er eu bod yn dysgu, yn pregethu,
yn bedyddio yn hollol wahanol i'w gilydd. Rhaid addef inai rhyw
Dduw rhyfedd a anfoitai gynnifer o weision, i gyftawni yr un gor-
chwyl, mor annhebyg i'w gilvdd !! Rhaid ei fod wedi cyfhevdd yn fawr,
ar a oedd ddeunaw cant o flynydclau yn ol, ac yn llawer hawddach ei
foddloni, a'i wasanaethu. Dywedai y pryd hyny, " dysgwch iddynt
gadw pib path a orchyraynais i chwi :" rhai o'r ])3thau meddant hwy.
Fel ar fel, madd y naill ; na^e. fe! hyn, medd y Halt. " Ni raid i chwi
ond credu, ac yraorphwys ar yr hyn a wnaeth Crist drosoch," medd y
naill o i weision ; " O na. rhaid eich bedyddio," medd y Hall. "Ni
waeth pa un" medd un arall ; ac felly pawb i'w ffordd ei bun ; oil yn
myned ar hyd gwahanol ffyrdd i'r nefoeud, ac oil yn weision i'r un Duw
anghyfnewidiol. sef bwnw a ddywedodd, nad oes ond un ffordd i'r nef-
oedd ! Pwy a ddichon eu en du, nac ymorphwys ar eu dysgeidiaeth, tra
maent mor groes i'w gilydd ? Nid neb rhesymol, debygaf.
Sec, Oad pa f)dd y gwyddora ni paun o honynt sydd gywir? canys gwelaf yn eglur,
na ddichon fod ond un o honynt wedi ei anfon gan Dduw ; a pha fodd y gwn nad un o'r
cyfryw ydych chwithau ?
Sant. Gofynwch, pa fodd y danfonodd Duw hwynt i wneyd ei waith
ef : a gawsant ddatguddiad oddiwrtho, ryw fodd, drwy weinidogaeth
anael, yspryd y brophwydofiaeth, neu ryw gyfryngau eraill ? aces na
weiweh ryw fath ar na welais i etto yn eu plitli ; gwadant yr angen-
rheidrwydd am yr hall bethau hyn, haerant nad oes eu heisiau mwyachi
11
od y gyfrol yn gyflawn ; a galwant bawb abroffcsant amgen yn dwyll-
wyr ; ac etto, haerant eu bod wedi cu danfon rywfodd, gan Dduw.
Mae hyn yn ddweyd gormod. Maent yma yn addef dau beth yn wir,
sydd bollol irroes i'w gilydd : — Duw yn eu danfon. heb roddi un dat-
guddiad iddynt ! Yn llefaru wrthyitt am fyned, ac etto heb ddweyd dim
wrthynt !! Yn weision i'r Buw na let'arodd air wrthynt yn eu hoes!
Rhyw weision rhyfedd, onide, nid vdyw eu mheistr hwynt yn dweyd
gair wrth neb liyth. Pa fjdd y danronodd efa hwynt, ynte ? !!
O, mae ganddynt ryw essrus, mae'n siwr, a syndod beth all fod. Wei,
maent wedi cael hyd i'r original ei hun, a roddwyd er ys deunaw cant
o flynyddoedd, i ryw un ar ddeg o bersonau yn neillduol, pan mewn
ystafell gyda eu Brenin ; ac inaent hwy wedi l'yncu y dyb foci yr un
commissiwn yn parhau o hyd ! A wna hyn y tro i weision dros Dduw'r
nefoedd, ar faterion bywyd tragywyddol dynolion ! Ond pe ymddygai
rhyw un mor ffol mewn pethau gwladol, a chymhwyso commissiwn
perthynol i ryw un wedi marw ato ei bun, caffai ei garcharu yn ddiau;
naill ai am wallgof-ddyn, ncu elyn y llywodraeth. Diu;on hawdd, Syr,
ond rhoddi rheswm ar waith, yw gwybod y rha'jor r'.iwrg gweision an-
fonedig Duw, a hnnan anfonedigion. Mae'r naill yn cael eu cenadwri
oddiw.th Dduw, ac yn mwvnhau ei gymdeithasai fendithion; a'r lleill
yn cael eu cenadwri oddiwrth yr hon a roddwyd i'r meirw er ys llawer
dydd ; ac nid ydynt yn cael gair byth oddiwrth eu Mheistr, na bendith-
ion addawedig ei weision. Os ydyw y commissiwn hwnw, " Ewch i'r
holl fyd," &c, yn rhoddi bawl i bawb a ddewiso i fyned, pam na fuasai
yn ddigon y pryd hyny ? os oedd, pam " yr ordeinient iddynt eu hun-
ain henuriaid ymhob eglwys?" Onid oedd yr apostolion yn galw, ac
yn ordeinio pob rhai o'r swyddocion wedi rhoddiad yr awdurdod honno
iddynt hwy ? Gwnaent beth afieidiol. os yw awdu'dodau crefyddau yr
oes hon mewn crym ; ond gw 11 c;enyf fi gredu fod yn angenrheidiol i'r
apostolion ordeinio pob rhai o honynt ; ac felly hyd heddyw y dylai fod,
os addefir eu bod hwy yn gwybod eu dyledswydd y pryd hyny. "0 na, nid
oes eisiau hyny yn yr oes oleu hon," meddant. Yna. nid oes eisiau'r
cyfryw fendithion ynte ; neu, o'r hyn lleiaf. eu keisiau a barhii hyd nes
cyfnewidia eu Cyfranwr, neu aael y cyfryw awdurdod, i'r cyfryw ber-
sonau etto. Yr wyf yn gwybod y gwinga llawer yn erbyn hyn, ond
gwir yw bob gair ; a chaled \ • gwingo yn erbyn symbylan gwirionedd
digyfnewid Duw, a'i anwyl Fab. Ond terfynant y ddadl yn eu plith
eu hunain, ba rai o honynt yw gweision Duw ; a minnau a brofaf fy
awdurdod yn eglur. Ni cheisiaf gennych ymddibynu ar fy nhystiolaeth
i yn unig, fel y gwna eraill.
Sec. Onid oedd gan yr Eglwysi grynt, hawl i alw, ac i orde/nio Swyddogion ?
Sant. Addefaf hyny ; ond y mae eisiau profi fod yr holl wahanol
Eglwysi sydd yn y wlad, neu rai a honynt, yn Eglwysi i Dduw, fyn y
gallant hwy anfon allan weision dros Dduw. Beth pa byddai rhyw Eglwys
arall yn bonni hawl i anfon gweinidouion drosoch chwi ; neu rhyw
gymmydog yn anfon ei was i wneuthur eich business chwi heb eich cen-
nad ? Nid tfolach hyny nac ydyw i gynnulleidfa o bobl ddyfod ynghyd,
ac awdurdodi y neb a ddewisent hwy, i weinyddu yn y pethau a orch-
ymynant hwy, a meddwl y byddai hyny yn Eglwys i Dduw ; ac fel^
12
itnt ymlaen, gan ymfoddloni ar ryw Eglwys o osodind dynol, heb fod
gan Dduw ddira a wnel a hi. Lied ynt'yd fyddai i dyn godi plaid ya
Mhrydain, a gwneyd cyfreithiau, heb awdurdod freiniol ; a galw y sef-
ydliad hwnw yn deyrnas Prydain. Ac etto, nid ynfytaeh yw hyn na'r
Hall.
Sbc. Otiid nedd yr Eglwysi Apostolaidd yn anfon allan eu swyddogion, a phaham na
»lhvn ninnau ?
Sant. Os gallwch brofi mai Eglwys Apostolaidd ydych chwi, gall
fod gennych hawl i hyny ; ond os y cyfryw ydych, rhaid fod gennych,
olyniad Apostolaidd, a dynion yn meddu hawl i ordeinio eraill i'r
gwahaaol swyddau; canys os collir swydd o'r eglwys* ni ddichon
holl bobl y byd ordeinio neb i'r swydd honno drachefn, heb mael hawl
uniongyrchol oddiwrth y Brenin. Yn awr, gofynwch i'r holl Eglwysi^
a oes ganddynt haul drwy olyniad Aposlolaiud. Nid oes ei eisiau,
medd rhai : oes; ac y mae genym ni, ma. Id eraill; a'r ddwy blaid yn
dweyd y gwir, meddant hwy, ac yn Eglwysi i Dduw. Oaid yn hytrach,
Eglwysi dynion, i ddweyd fel y mynnont. Os honnant yr olyniad,
rhai:l eu bod yn gwrthddweyd yr holl ysarythyrau lluosog, sydd yn
profi y byddai dirywiad hollol a thrwyadl oddiwrth yr Eglwys Apostol-
aidd. Gwel Esay xxiv ; Dan. vii, 25; 1 Tim. iv, 1 — '5; 2 Tim. iii, 1 —
9, a iv, 1 — 4 ; 2 Thes. ii, 1 — 12, &c. Prophwydwyd y byddai i'r
bwystfd ryfela yn erbyn y Saint, nes eu gorchf/r/u hwynt. Dywedodd
Paul, fod diigelwch yr anwiredd eisioes yn gweithio yn ei ddyddiau ef,
ac y mas loan yn Dat. xii, yn ei weled dan yr enw o ddraig, yn llwyddo
i yru y Wraij;, neu yr Eglwys Apostolaidd, i'r diffaethwch; sef o wydd
dynion, allan o'r byd ; drwy ladd ei swyddogion. Mae pob teyrnas pan
felly, o anghenraid wedi ei dileu, a myned yn chwilfriw, Ni ddichon
fod teyrnas, neu Eglwys, nefol nx daearol, heb swyddogion o osodiad
cyfreithlon ; ac yn y bennod nes if, in ae Ioaa yn gweled y ddraig yn
erlid yr holl ddeiliaid o'r Eglwys, " ag sydd ganddynt dystiolaeth yr
Iesu." /fed adn. : "Arhoddwyd iddi (y bwystfil) wneuthur rhyfel
a'r Saint, a'u gorchfv^u hwynt : a rhoddwy 1 iddo awdurdod ar bob
llwyth, ac iaith, a chenedl. A holl drigolion y ddaear a'i haddolant
ef !!" 1(3: "Ac y mae yn peri i bvwb, fychain a mawrion, cyfoethog-
ion a thylodion, caethion a rhyddion, dderbyn nod ar eu Haw ddehau,
neu ar eu talcennau," &c. Gwelwch, Mr. Skc. fod yn rhaid i'r Eglwys
Apostolaidd gael ei diwreiddio o'r byd, cyn y gellid cyflawni y pro*
phwyd diaethau hyn ; ac felly, ymha le y mae Eglwys i Dduw ar ol hyny?
Dywed yr haneswyr yn yr oesoedd we Ii yr apostolion, i hyny gymeryd
He, a bod yr Eglwys Rhufeinaidd wedi lladd y Saint, a hoani mai hi
oedd y wir Eglwys er hyny : a rhaid i'r holl Eglwysi sydd yn yr oes
hon, naill, ai addef bono yn Fam, neu addef nad oes ganddynt achau ;
canys gellir profi i bob un a glywais am danynt, darddu o honi ryw
fforcld ; drwy y Diwygwyr, neu allan o Eglwys Harri VIII. sef merch yr
hen wraig, ac felly bod yn \vyrion idili hi ; a rhyfedd fel y cyduna y
cyfan o honynt o'r bron, i addef mai Mrs. Catholic yw " Mam puttein-
iaid y byd," ac ni wyddant eu bod drwy hyny, yn addef eu hunain yn
blant, neu wyrion iddi, er mor eglur y denzys loan hyny yn Dat. xiiL
21. Mae rhifedi ei thylwyth, bron yn gyuawn bellach, debygaf ; a*
13
oni fyddai yn fwy rhesymol iddynt addef eu hachau, na gwadu nad
oes ganddynt Fain, nac achau, nac anghen am danynt ?
Sect. Y mae genyin ni achau, a gwyddom ein tarddiad, bob rhai o honom. Mae
ein heghvysi oil wedi eu sefydlu gan y Diwygvvyr enwog, sef Luther, Calfin, Melanc-
thon, Peter Waldo Meno, Zuinglius ; ar ol hyny Wesley, Whitfield, Knox, &e., &c.
Dynion da, medd pawb, oeddynt hwy oil.
Sant. Nid wyf yn ammheu nad oeddynt hwy oil yn ddynion da,
doeth, a doniol, yn ofni Duw, ac yn ei vvasanaethu goreu ag y gellent ;
a gall fod eu dilynwyr yn gystal a hwythau ; ac er hyny, heb fod yn
ddeiliaid o deyrnas Dduw wedi'r cwbl, mwy na'r Cornelius hwnvr.
O ba le y tarddodd y Diwygwyr enwog hyny ? Onid o Eglwys Rhuf-
ain y torasant allan, yn araser y Pab Leo, oherwydd iddo werthu
trwyddedau maddeuant drwy'r Tetzel hwnw, yn y bymthegfed ganrif ?
Felly addefant hi yn Fam, er yn llygredig. Ceisio ei diwygio hi a
wnaethant hwy am hir amser, gan addef mai hi oedd y wir Eglwys,
nes methu a'i diwygio, a chael eu hysgymuno o honi. Ni feddyliasant
hwy am sefydlu un eglwys arall i Dduw ; ond gan iddynt lwyddo yn
fwy na'u dysgwyliad i gael dilynwyr, dysgasant y rhai hyny oreu ag y
gallent, heb broffesu bod yn weision anfonedig oddiwrth Dduw. Felly
hefyd y rhai diweddaf a ymadawsant o Eglwys Loegr, gan naill ai
addef nad oedd ganddi hi awdurdod, neu nad oedd ganddynt hwy yn
eu hymddidoliad oddiwrthi : a (iammheu ddarfod i bob rhai o honynt
achosi llawer o ddaioni, a moesoldeb. Nid oes lie i feio arnynt hwy :
ond pa fodd y dichou dynion call feddwl fod y cynnulleidfaoedd hyny,
erbyn hyn, yn gynnifer o eglwysi i Dduw, nis gallaf ddirnad, gan honi
hawl i anfon allan weision, a dweyd mai Duw a'u hanfonodd; gan
addef, ar yr un pryd, nad ydynt yn cael dadguddiad oddiwrtho, nad
oes ganddynt olyniad Apostolaidd, " ac nad oes neb yn cymmeryd yr
anrhydedd hwn iddo ei hun, oddieithr ei alw gan Dduw, megys Aaron."
Ni ddanfonodd Duw neb erioed, ac ni ddichon wneyd ychwaith, heb
ddadguddio hyny yn rhyw fodd, mwy nag y gallech chwi anfon eich
gwas allan, heb ddadguddio hyny iddo yn rhyw fodd. A phan anfon-
och ef, oni ddylai efe wneyd fel y paroch iddo ; felly gweision Duw
hefyd, pan anfono efe hwynt, a wnant ei waith ef yn gysson fel y
gorchymyna ; nid y naill yn dweyd un ffordd, a'r lleill y ffordd arall.
Mae yn wrthddywediad, i eglwys yn y byd honi bod yn eglwys i Dduw,
a gwadu dadguddiad uniongyrchol oddiwrtho ; nid oes hanes yn y
Bibl fod ganddo y fath un wedi bod erioed.
Sect. Mae'r awdurdod yn parhau yn y Bibl, yn gymmaint ag y sydd eisieu yn awr.
Sant. Gwaeth fyth, Syr ; os felly, paham y rhaid cael galwad yr
eglwys, ac ordeiniad dynion, i'ch rhoddi mewn swyddau ? Os cafodd
eich hynafiaid awdurdod yn y Bibl, paham nad alL y lleill gael yr un
awdurdod yn yr un llyfr yn awr ? Mae y ddau beth yna yn groes i'w
gilydd ; onid ydynt, Syr ?
Sect. Mae'r Bibl yn dangos fod eisieu ordeinio i swyddau, oherwydd y byddai rr
Apostolion yn gwneyd hyny.
Sant. Addefaf fod yn rhaid i hyny fod, cyn y gall neb weinyd&t
un ordinhad. Yr apostolion oedd yn gwneyd hyny, ond pa hawl a
14
rydd hyny i chwi i wneyd yr un peth ? Yr oeddynt hwy wedi eu hor»
deinio gan eu Harglwydd yn gyfreithlon, a'u danfon. " Nid chwi a'm
dewisasoch i, ond myfi a'ch dewisais chwi, ac a'ch ordeiniais chwi, fel
yr eloch, ac y dygoch ffrwyth, ac yr arhosai eich tfrwyth ;" sef trwy
olyniad, o oes i oes, os ufyddhai pobl iddynt. Ond yr ydym wedi
profi ddarfod iddo ragweled na wnai yr oesoedd wedi hyny ufyddhau -r
ac am hyny, dywedodd drwy ei broffwydi yn eglur, fel y profwyd, y
lladdent ei weision, nes dystrywio ei Eglwys o'r byd. Dyma'r pwnc a
ddymunwn wybod, pwy roes hawl iYh pobl chwi i ordeinio neb ? Ai
y rhai oedd o'u blaen ? Yna, pwy a'u hordeiniodd hwythau ? a pwy
cyn hyny ? Gwelwch fod y cyntaf wedi naill ai gwneyd hyny heb
hawl, neu gael hawl Rhufain, neu gael hawl yr ail waith o'r nef, drwy
weinidogaeth angel, neu Grist ei hun. Rhaid ei bod y naill neu'r Hall.
Pa un a ddewiswch? Os yr olaf, yna mae pob rhai o'r Diwygwyr hjny
yn cyfaddef na ddaeth angel atynt erioed. Os yw y Bibl yn rhoddi i
chwi hawl i fedyddio, yna mae y llyfr sydd genym ninnau, sef llyfr
cyfraith y wlad, yn rhoddi yr un fath hawl i'r neb a fyno wneyd ei hun
yn swyddog gwladol, a gall gymroeryd arno y swydd a fyno, ond iddo
gario y llyfr dan ei gesail bob amser. Os oes awdurdod yn y llyfr i
ryw un, gofynaf fel Paul gynt, " Pa fodd y pregethant, onis danfonir
hwynt ?" Ai gan y llyfr a feddylia cfe? os felly, mae Duw wedi newid
ei ddull o anfon : pa fodd y protir hyny ? Os oes cynunaint a hyny o
awdurdod yn y llyfr, yna dylai y llyfr gael ei roddi ar eu penau i'w
hordeinio, yn lie dwylaw dynion ; canys yr oedd yn rhaid i'r cyntaf,
mae yn debyg, ordeinio ei hun, drwy roddi y llyfr ar ei ben ei hun I
Mor ffol fyddai gwneyd hyn : etto, rhaid i'r rhai a hbnant eu hawdur-
dod drwy y llyfr addef hyn, neu waeth dyryswch, sef olyniad Pabaidd.
O na; nid yw yn rhesymol, nac ychwaith yn bosibl, i hyd y nod llyfr
y llyfrau, er mor dda yw, anfon gweision dros Dduw, na rhoddi un
iawl i neb fyned. Ni ddichon achub neb, ac ni feddyliodd Duw i neb
gredu y gwnai y Bibl yn unig eu hachub ; ond dweyd mae y Bibl yn
eglur am y modd yr achubwyd ereill, a'r ffordd i ninnau gael y cyfryw
fendithion a hwythau, os ufyddhawn i'r un gorchymynion a hwythau.
Mae yr un achos yn dwyn yr un effaith etto. Nid oes derbyn wyneb
gyda Duw ; ac yna, rhaid i ni gael ein bedyddio er maddeuant pech-
odau, fel hwythau, a chan un o weision anfonedig Duw a fyddo wedi cael
awdurdod gyfreithlon i hyny, cyn y gallwn dderbyn y fendith, na
dyfod i deyrnas Dduw.
Sect. Wei, yr ydych wedi fy synu yn awr. Beth a ddaw o'r miloedd Cristionogion
sydd wedt marw yn yr oesoedd o'r blaen, l'e, er pan aeth yr Eglwys i'r diffaethwch. A
ydynt hwy oil wedi myned i uffern, debygech chwi?
Sant. Ni ddywedais ddim yn debyg i hyny, ac ni ddywedaf ych-
waith ; maent oil wedi myned i wyddfod Barnwr cyfiawn, i gael eu
gwobrwyo am bob daioni a wnaethant yma; ac yn ol y goleuni a
roddwyd iddynt, y bernir hwynt. Derbynia pawb o honynt yn ol y
gweithredoedd a wnaethant yn y corrr", pa un bynag ai da ai drwg. Os
na ddanfonodd Duw genadwri atynt, drwy anfon ei weision, yna ni
chospir hwy am ei wrthod, sef am wrthod yr hyn ni chynnygiwyd iddynt.
2<i byddai hyny yn gyliawn ; ac os buant fyw yn ol y ddeddf a rodd^
II
•wyd iddynt, heb allu i gael un well, yn ol bono eu bernir ; ond Cs
gwrthodasant un well, yna condemnir hwynt yn ol h6no ; " canys hyn
yw'r ddamnedigaeth, ddyfod goleuni i'r byd, a charu o ddynion y
tywylhvch yn hytrach na'r goleuni." Yna raae eu gwaith blaenorol,
er yn dda y pryd hyny, yn anghymmeradwy ar ol hyny ; " canys yr
hwn a wybu feddwi ei Arglwydd, ac nis gwnaeth, a gurir a llawer o
wialenodiau :" ond, "yrhai hynynad oes ganddyni ddeddf, a gyfrgollir
hefyd yn ddiddeddf." Felly, Syr, nid ydynt hwy o anglienrhaid yn
uffern, o achos i'w henafiaid ladd gweision Duw, a'u hauiddifadu
hwythau o'r cyfleusdra i ufyddhau i efengyl ein Harglwydd Iesu Grist.
Digon iddynt hwy fod yn amddifad o'r gogoniant a'r bendithion, drwy
bechod eu tadau ; ond yr enaid a becho, hwnw a fydd marw, am ei
bechod ei hun; felly hwythau, i'r graddau cyferbyniol i'r Paganiaid
diddeddf. Nid yw fy Mibl yn dysgu i mi, fod pawb yn myned, pan yn
marw, naill ai " i waelodion isaf y pwll diwaelod," neu ynte i ganol
dyselaerder gogoniant y Jehofa." Nage ; pob un yn derbyn yn ol ei
weithredoedd. Bydd gwahanol raddau, a lleoedd i'r amrywiohon gael
cyfiawnder hollol. Traddodiad yw y gwrthwyneb i hyn.
Sect. Ai tybied fod cyfiawnder y Duw trugarog a graslawn wedi gadael i'r holl fyd
fod am gannoedd o flynyddau yn gorwedd mewn tywyllwch, heb uq eglwys iddo ynddi ""
Sant. Gofynaf i chwithau, a oedd yn gyfiawn iddo adael yr holl
genedloedd mewn tywyllwch, am dros fil o fiynydd.au, cyn dyfod
Crist ? A ydyw yn gyfiawn iddo adael dros chwe chant o filiynau
mewn tywyllwch paganaidd, i addoli pren a maen, yn awr? Mae
hyny yn bod mewn ffaith ; ac etto mae cyfiawnder Duw mor ddysclaer
ag oedd am y 12G0 o flynyddau er pan aeth ei wir Eglwys Apostolaidd
i'r difFaethwch. Os gwna Duw gam yn y naill, gwna gam hefyd yn y
Hall.
Sect. Ond yr wyf wedi meddwl gofyn i chwi er ys tro, o ba le y cawsoch yr awdur-
dod hono ag sydd mor anhebgorol i iawn weinyddiad o'r ordinhadau, gan eich bod yn
dangos mor eglur fod yr holl enwadau ereill yn amddifad o honi?
Sant. Dyna gwestiwn o fawr bwys, ac y mae yr atebiad yn ym-
ddangos, ar yr olwg gyntaf, yn anhygoel, a rhy dda i fod yn wir gan
rai, oherwydd fod traddodiad wedi rhwymo yr oes hon a'i raffau
haiarnaidd, nes gwadu yr hyn a addefant yn ogoniant penaf ei broffesu
mewn oes arall. Rhaid bod yn fyr gyda hwn y tro yma, gan obeithio
cael helaethu y tro nesaf. Ond y dechreuad o'n heglwys ni ydyw, fod
y Duw trugarog, o'i dosturi, wedi edrych i waered o'r nefoedd ar
feibion dynion, i weled a oedd neb cyfiawn yn ymgeisio a Duw ; ond
cyd-ddifwynasent oil — nid oedd a wnai ddaioni, nac oedd un. Am
fod y tadau wedi troseddu y cj freithiau, cyfnewid yr ordinhadau, a
niddymu y cyfammod tragwyddol — am hyny, efe a anfonodd un o'i
angylion glan, o wlad y goleuni, ar neges i'r ddaear isod: ei genadwri
oedd dyfod a'r Efengyl dragywyddol i ni, yn gyflawniad o lawer o
brophwydoliaethau, yn enwedig yr hyn a welodd loan (Dat. xiv, 6) —
" Angel yn ehedig yn nghanol y nef, a'r efengyl dragywyddol ganddo,
i efengylu i bob llwyth, iaith, pobl, a chenedl ;" gan ddywedyd fod am-
ser ei farn ef yn dyfod ; ac y mae hyn i gymmeryd lie, gwelwch, ond
ychydig cya dod dydd ei farn Ef. Mae yn rhaid addef with hyn, naill
16
ai fod pob llwyth, iaith, pobl, a chenedl, yn hollol amddifad o'r Efengr-
yl dragywyddol yn ei chyflawnder a'i phurdeb, neu ynte fod yr angel
hwnw yn dyfod ar neges afreidiol. Ond fel y dywedais, yn y bennod
flaenorol, gwelodd loan yr Eglwys yn myned i'r difFeithwch ; a'r
" mab gwrryw" bwnw oedd yr ofFeiriadaeth, neu'r hawl, yr awdurdod
yn ol urdd Melchisedeck, a rodchvyd i'r Apostolion can yr Iesu, yr
liwn oedd yn ofleiriad yn dragywyddol yn ol urdd Melchisedeck. Pan
laddwyd y swyddogion oeddynt yn meddu yr awdurdod hon, i weih-
yddu ordinhadau ty Dduw yn gyfreithlon, cymmerwyd hi at Dduw, ac
at ei orseddfainc ef; ac yn y fan hon, mae loan yn ei gweled yn cael
ei hadferu yn ol, drwy i'r angel ddyfod a hi oddiwrth Duw, a'i Qrsedd-
fainc ef, ar ol bod yno 1260 o flynyddau, yn mha amser yr oedd yr
Eglwys yn y difFeithwch. A'r angel bwn a ddaeth yn ngyflawnder yr
amser, ac a roddodd orchymyn i ddynion i fyned allan a phregethu
y • Efengvl dragywyddol a bregethasai Mab Duw a'i apostolion, gan
ddywedyd fel y dywedasai Crist ei hun — " A'r arwyddion hyn a gan-
lynant y rhai a gredant; yn fy enw i y bwriant allan gythreuliaid, &c."
(Gwel Marc xvi, 18, 19.) A hwy a fuant ufydd i'r alwedigaeth nefol ;
a'r rhai a gredasant, ac a fedyddiwyd ganddynt, a dderbyniasant yr
Ysbryd Glan, yn ol addewid Duw, drwy arddodiad eu dwylaw hwy ; a
Duw yn cyd-weithio, drwy y nerthoedd a'r rhyfeddodau sydd yn can-
lyn, nes y mae cleifion yn cael iachad, drwy gael eu heneinio ag olew
yn enw yr Arglwydd, gweddi'r fFydd, ac arddodiad dwylaw yr henur-
iaid. A rhoddodd yr angel hwn iddynt orchymyn i sefydlu teyrnas i
Dduw, ac ynddi apostolion, proffwydi, cfengylwyr, doniau gwyrthiau,
doniau iachau, &c, fel yr Eglwys Apostolaidd. (Gwel 1 Cor. xii;
Eph. iv ; Rhuf. xii. Ond cewch ddesgrifiad manwl o'n heglwys ni yn
y traethawd hwnw a gyhoeddwyd yn ddiweddar, ac a elwir " Y Fariv
wedi ei chodi yn Fyw, neu yr Hen Grefydd Newydd." Ceisiwch hwnw;
dyna y cyntaf a argrafFwyd, yn y Gymraeg, am y grefydd nefolaidd
hon ; ac af finnau yn mlaen gyda'r hanes. Wedi i'r dynion hyny
ddechreu pregethu, dechreuodd satan chwyrnu, y pregethwyr Pharise-
aidd ymgynhyrfu, wrth weled eu praidd gonest eu calon yn credu, yn
cael doniau yr Ysbryd, ac yn tystiolaethu y gwir o'r pethau hyny. Ac
er eu holl erlid o hyny hyd yn av.-r, yn mlaen yr a yr achos, nes mewn
ychydig flynyddau, mae yn dwyn yn ei gol dros dri chan mil o ddys-
gyblion, yn mhedwar congl y ddaear, y rhai ydynt yn derbyn tystiol-
aeth oddiwrth Dduw iddynt eu hunain, fel nad ydynt yn ymorphwys
ar dystiolaeth dynion ; ond megys y dywedodd Crist, " Os oes neb yn
ewyilysio gwneuthur ewyllys fy Nhad, yr hwn sydd yn y nefoedd, efe
a gaiff wybod am y ddysgeidiaeth ai o Dduw y mae, ai o honof fy hun
yr~wyf yn llefaru." Gwelwch, syr, nad oes bosibl i ni dwyllo neb, ac
ni ellid twyllo neb gydag efengyl Crist, canys y mae yn hunan-brofied-
ydd, ac felly y mae yn parhau gyda ninnau ; ond, pa un o grefyddwyr
yr oes hon a ddaw a chwi i'r wybodaeth hon o'u crefyddau, neu a
iroddant i chwi allwedd anffaeledig er profi eu crefydd ' Onid yw y
goreu o honynt yn gofyn i chwi fyw ar ddysgwyl a gobeithio hyd eich
bedd, ac yna" hwyrach y byddwch gadwedig ? ac os na fyddwch, yna
gwLewch goreu gellwch, canys ni chewch ail dreial ! Ond nid felly
17
crefydd Crist. Ac y mae y gweinidogaeth angylion, gweledigiethari,
dadguddiedigaethau, a'r doniau a dderbyniodd y Saint, wedi eu sicr-
hau i ni, a'u gwirio drwy dystiolaethau miloedd o rai sydd yn awr yn
fyw, ac amryw wedi marw tra yr oedd y dystiolaeth ar eu geneuau,
ac ereill sydd wedi selio y gwirionedd o'r hyn a welsant, a glywsant,
ac a deimlasant, a'u gwaed, mewn llawer dull a modd. Clywais a
gwelais amryw oJr cyfryw dystion fy hunan. Er mor gyfeiliornus yr
ymddengys hyn i'r oes ragfarnllyd hon, mae yn ddigon gwir foci Duw
y nefoedd wedi anfon angylion i'n daear ni yn ein hoes, y rhai sydd
wedi dechreu y gwaith mwyaf rhyfeddol yn ei ddarpariadau, gogon-
eddus yn ei weithrediadau, a daionus yn ei effeithiau. o bob gwaith a
wnaed ar y ddaear hon. Wele ddydd mawr ac ofnadwy yr Arglwydd
yn dyfod ar frys ; pwy a ddichon sefyll ? Neb ond y rhai a ufyddhant
efengyl dragywyddol ein H arglwydd lesu Grist.
Sect. Mae hyn yn ymddangos yn nevvvdd a dyeithr i mi, ond rhaid eich bod chwi
yn ei gredu cyn y sicrhaech y gwir o hoaa mor gadarn, fori Angel wedi tirio ar ein
daear ni mewn difrif ! A ydych yn sier na thwyllwyd mo honoch chwi ?
Sant. Os felly, nid wyf yn unig : mae cannoedd o filoedd wedi eu
twyllo, a rhoes rhai eu bywydau i lawr dros y twyll, os twyll ydyw.
Hawdd yw dweyd, Yr ydych wedi eich twyllo ; ond mor anhawdd profi
ein bod wedi ein twyllo, ag ydyw piofi fod y saint yn yr oesoedd cyn-
tefig wedi eu twyllo, gyda'r un pethau. Wrth brofi ein twyll ni, yr
ydych, ond rhesymu drwy analogy, yn gorfod troi yn Ddeist, a chon-
demnio yr apostolion am dwyllwyr, am iddynt honi gweled angylion,
a chad doniau yr Ysbryd Glan. Gwell credu y naill a'r Hall o honom
na hyny, canys cyffelyb yw ein proffes ni a hwythau. Nid twyll yw
hyn, ond gwyrthiau Duw.
Sect. Pa bryd yr ymddangosodd yr angel hwnw?
Sant. Chwi a ellwch ateb eich hun o'r Bibl, pa bryd yr oedd i
ddyfod, ac y mae pob peth yn sicr o ddyfod yn ei amser gan Dduw.
Gwyddoch fod yr Eglwys i aros yn y diffeithwch, yn ol loan, am 1260
o flynyddau ; ac yna, nid oes eisiau ond cael yr amser yr aeth yno, a
rhoddi y ddau ynghyd, a hyny a brawf yn sicr pa bryd y daw oddiyno,
sef yr un fath eglwys yn gymhwys, ac ynddi apostolion, prophwydi,
a doniau gwyrthiau, fel yr oedd cyn myned yno ; onide, nid hyhi
fyddai, ond rhyw un arall. Ni rydd ein Bibl ni hanes pa bryd yr aeth
i'r diffaethwch, canys darfu loan a hi ar ynys Patmos, 96 A.D. ; ac yr
oedd y pryd hyny. medd efe, saith o eglwysi yn Asia. Felly, nid oes.
dim i'w wueyd, ond cymmeryd yr hane^wyr cywiraf a gawn o'r oesoedd
canlynol, ac ni wn am well awdwr na Mosheim, yr hwn a ddywed fod
eglwysi y saint mewn bodoliaeth, yn gwneyd gwyrthiau, ac yn olynwyr
yr apostolion, hyd y flwyddyn 570, pan ddaeth erlidigaeth mor dost,
nes eu lladd a'u gwasgaru gan lywodraeth Rhufain, fel nad ydynt
mwy: ac yna, pan roddir y ddaunifer uehod ynghyd, dengys y flwyddyn
(nid yr amser y deuai divvedd y byd, fel y dywed y Milleriaid, er y
dywedir mai nyni sy'n ei ddweyd), y deuai yr angel i roddi hawl i
ddynion sefydlu teyrnas i Dduw ar y ddaear, sef yn 1830, A.D. Amser
nodedig, am yr hwn y cenir gan filoedd ar eu phialau euraidd ar y
ddaear hon; a dechreuant cyn pen hir. Henffych iddynt.
18
Sect. Y mae hyny wedi passio er's pymtheg mlynedd. Ai dyna'r amser y daeth y*
angel ? Rhyfedd na chlywsem cyn hyn am beth mor rhyfedd.
Sant. Ie, Syr, yn y flwyddyn 1830, yn ol y brophwydoliaeth, y
sefydlwyd Eglwys Iesu Grist, Saint y Dyddiau Diweddaf, drwy allu
dwyfol, a phyrth uffern nis gorchfygant hi ; ond hi a lwydda, ac a
fydd yn llenwi yr holl ddaear cyn hir iawn. Deuwch iddi. Goreu po
gyntaf ; ac ni bydd edifar genych byth. Beth ! onid y chwi oedd yn
synu na buasech wedi clywed yn gynt, ac ettQ daethum yn rhy fuan
genych yn awr ! Pa fath esgus yw hwna?
Sect. Ond i bwy yr ymddangosodd jt angel hwnw? Pa fath ddynion oeddynt?'
Rhai dysgedig iawn, mae yn debyg ; ai rhyw Rev., neu D.D., gyda rhyw grefydd bobl-
ogaidd oeddynt, ynte pwy ?
Sant. Meddyliwch pwy a ddewisech chwi iddynt fod; ai tybied
y gallai y byd gyduno i ddewis y person a gaffai y fount fawr hon, fel
y credent ei dystiolaeth ef ? Ofer dysgwyl hyny, canys ni chredai yr
un blaid, oddieithr i'r angel ymldangos i un o'u mawrion hwy ; a phe
daethai felly, gwrthodasai y lleill ef am hyny, ac felly byddai pob plaid
ond un yn cael eu siomi am iddo eu hesgeuluso hwy.. Eithr, oni
ddylem adael i Dduw ddewis ei offerynau ? Efe a wyr oreu pwy i
anfon drosto, canys felly y gwnaeth, modd bynag. Ni ofynodd genad
gan un blaid ; ac efe a symudodd y rhwystr o'u ffordd, drwy ddyfod at
rai nad oeddynt yn perthyn i'r naill enwad crefyddol inwy na'r Hall,
ond y rhai oeddynt a'u crefydd rhyngddynt a Duw, a thra yn y goed-
wig y nos. yn gweddio ; ac fel arferol, dewisodd y rhai gwael ac
annysgedig, fel y byddai godidawgrwydd y gallu o Dduw, ac nid o
honom ni. Ac nid dyma y waith gyntaf iddo anfon ei angylion at
fugeiliaid, a thrinwyr anifeiliaid, o'u mebyd.
Sect. Pa fodd y gallaf gael yr Ysbryd Glan ?
Sant. Nid wyf yn gwybod am un addewid o fewn i'r gyfrol sant-
aidd, y derbynia neb yr Ysbryd Glan, ond trwy arddodiad dwylaw
gweision Duw, y rhai fyddant wedi derbyn awdurdod ddwyfol i wein-.
yddu yr ordinhad bwysig hono, a hyny wedi, ond nid cyn eu bedyddio,
yn gyfreithlon, a chael maddeuant o'u holl bechodau drwy hyny,
oddiar eu ffydd a'u hedifeirwch. Mae ambell eithriad i'r ddefod hon,
megys Cornelius gynt, yr hwn a dderbyniodd yr Ysbryd Glan cyn ei
fedyddio ; ond gwyrth oedd hyny er profi i'r Iuddewon anghrediniol
oedd yno, fod hawl gan y cenedloedd crediniol hyny i'r efengyl. Nid
oedd addewid y derbynient ef felly, na neb arall o honynt, wedi hyny.
Gallem nodi un ne« ddau o eithriadau, yn dangos ddarfod i Dduw
roddi yr Ysbryd yn wahanol i ddefodau gosodedig yr efengyl ; ond
gan Dduw ei hun y mae hawl i eithrio. Dirmyg arno ef yw i ddynion
geisio unrhyw fendith addawedig, heblaw drwy ufydd-dod i'r drefn a
osododd efe i'r cyfryw ddybenion : byddai hyny yn wrthod derbyn
ganddo bob peth ond yn y ffordd a ddewisent eu hunain. Nid rhyfedd
fod mor lleied o dderbyu yn yr oes hon. Maent yn ceisio ar gam ; ac
y mae yn rhaid i Dduw gyfnewid, cyn y gallwn gael ei Ysbryd heb
arddodiad dwylaw. Mae amryw ddybenion i'r ordinhad hon, heblaw
er derbyn yr Ysbryd Glan, y rhai ydynt rhy faith i'w henwi yma,
Qnd, er ateb eich cwestiwn, os gallaf brofi fod yr apostoliou yn gweiu^
19
yddu hem, a bod pobl yn derbyn yr Ysbryd drwy hyny, yna prawf naill
ai mai dyna y ffordd i ninnau ei gael, neu ynte fod ychwaneg nag un
ddefod at hyny. Rhaid fod y naill neu y Hall yn ddiffygiol ac afreidiol;
ac yna rhaid fod eu hawdwr yn feius, yr hyn sydd yn gabledd. Felly,
nid oes gan Dduw perffaith ond un ddefod i'w gweinyddu er cael ei
Ysbryd; a phe rhoddai yr Ysbryd hwnw heb ufyddhau i'r ddefod
hono, byddai drwy hyny yn ei ddibrisio, ac yn gwrthryfela yn ei erbyn
ei hun. Gwelweh nad oes yn eisieu, ond profi o'r Biol mai trwy
arddodiad dwylaw y derbynient yr Ysbryd ; a hyny, ar yr ystyriaethau
a nodais, yw yr unig ffordd i'w gael : a chan eich bod yn ysgrythyrwr,
cyleiriaf chwi i'r manau lie profir hyn. Cewch yn Act. viii, 17, " Yna
hwy (yr apostolion) a ddodasant eu dwylaw arnynt, a hwy a dderbyn-
iasant yr Ysbryd Glan." Gwelir oddiwrth adn. 12, mai wedi iddynt
gael eu bedyddio, ond nid cyn hyny, y derbyniasant yr Ysbryd : "Eithr
pan gredasant i Philip yn pregethu (nid yn rhoddi arwyddion) y pethau
a berthynant i deyrnas Dduw (sef cyfraith y mabwysiad), ac i enw
Iesu Grist (ffydd yn ei enw ef ), hwy a fedyddiwyd, yn wyr ac yn
wragedd." Yma gwelwn mor bell yw dynion o dderbyn yr Ysbryd
Glan cyn credu a dychwelyd, fel yr oedd y Samariaid hyn, wedi, nid
yn unig credu, ond cael eu bedyddio, cael maddeuant o'u pechodau, a
chael " llawenydd mawr yn yr holl ddinas" y bu'r peth ; ac etto profir
yn adn. 14, "nad oedd efe (yr Ysbryd Glan) wedi disgyn ar neb o
honynt, ond yn unig eu bod wedi eu bedyddio yn enw yr Arglwydd
Iesu." Dyna i chwi Fibl yn profi y gosodiad uchod ; ac wedi hyny,
dyna ddau o apostolion penaf yr eglwys, y rhai a gawsant agoriadau y
deyrnas, yn penlinio gyda y bobl hyn i weddio yn enw yr hwn a
ddywedodd wrthynt ychydig yn ol — '• Pa bethau bynag a rwymoch ar
V ddaear, a rwymir yn y nefoedd," &c; a dyma destun eu gweddi, "ar
i'r rhai hyny dderbyn yr Ysbryd Glan !" Paham y gwnaent hyny, os
oeddynt wedi derbyn yr Ysbryd Glan i'w dwyn i gredu ? a dacw hwy
yn codi ar ol y weddi, yn amddifad o'r Ysbryd Glan ; a phe buasent
yn gweddio hyd heddyw, ni buasai wedi dyfod arnynt, er eu gweddiau
oil ; neu ynte, buasai raid cyfnewid trefn Duw i'w gael. Paham hyny?
Oherwydd nad gweddi yn unig yw y drefn a osodwyd er derbyn yr
Ysbryd Glan. Nid gweddio am iddo ddisgyn arnynt pan oeddynt yn
gweddio, a ddarfu Pedr ac loan (gwyddent yn well na hyny), ond ar i
Dduw gyrnmeradwyo eu gweinyddiad hwy o'r moddion, a rhoddi yr
Ysbryd Gliin iddynt pan ddodent ddwylaw arnynt, yr hyn a wnaeth
Duw yn ol yr hanes. Dyma brawf dwyfol, ynte, mai dyma yr unig
ffordd i'w gael. " Yna [wedi y gweddio a'r cyfan], hwy a ddodasaat
ddwylaw arnynt [i ba ddyben, os daeth trwy weddio ?] ; yna [y pryd
hyny, a dim cynt] hwy (y Samariaid crediniol) a dderbyniasant yr
Ysbryd Glan." Gwel adn. 18, " A phan welodd S;mon mai trwy arddod-
iad dwylaw yr apostolion y rhoddid yr Ysbryd Glan." Gwe/odd hwnw,
mai dyna y drefn i'w gael ; ac y mae mor eglur, fel na allaf ddirnad
paham na welai pav.b hyny. Mae yr esiampl eglur hon yn ddigon er
profi hyn i chwithau, onid yw?
Sect. Ydyw; mae yn oglur ddigon mai drwy arddodiad dwylaw y derbyniodd y rhai
hyny yn Samaria, ef, ond nid folly y derbyniodd y rhai hyny ef ar ddydd y Pentecost
2e
Ni ddywed Pedr air am arddodiad dwylaw wrthynt hwy y pryd hyny, Pa fodd y eys-
»onwch y pethau hyn 7
Sant. Ai tybied y buasai y Pedr hwn yn addaw yr Ysbryd Glan
i'r rhai hyny heb y ddefod hon, ag a wna mor anhebgorol i'r Samar-
iaid er ei gael ? O na ; nid oes derbyn wyneb gydag ef yn hyn,
rhwng Iuddew a Groegwr, caeth na rhydd ; nid oes wahaniaeth, yr un
yw Duw i bawb, ac at bawb a ufyddhant i'w ddefodau gosodedig ; ac
felly, rhaid fod y naill a'r Hall yn derbyn yr un Ysbryd drwy arddod-
iad dwylaw, fel eu gilydd. Er nas enwodd Pedr y flfordd, ar ddydd y
Pentecost; etto, mae yn amlwg iddo roddi gwersi ereill iddynt yn
gyntaf, ac wedi ufyddhau y rhai hyny, " edifarhewch a bedyddier pob
un o honoch er maddeuant pechodau ;" ac yn ganlynol i, neu wedi
hyny, chwi a dderbyniwch ddawn yr Ysbryd Glan, nid trwy y bedydd
hwnw a dwfr, ond fel y dangosai efe iddynt yn ei bryd. Yr oedd gan
Pedr a'r apostolion hawl i arddodi dwylaw, er nad oedd gan Philip, yr
hwn a allai bregethu a bedyddio a dwfr yn rheolaidd. Felly profir, na
allai y Samariaid hyny dderbyn yr Ysbryd Glan, cyn dyfodiad Pedr ac
loan yno, am nad oedd neb a hawl i weinyddn y ddefod. Mor ofalus
y mae Duw i barchu yr ordinhadau a osododd ei Fab ; ac oni ddylai
ei weision eu hufyddhau ? Ond, mae genyf dystiolaeth Paul, yn profi
mai trwy arddodiad dwylaw y derbyniodd yr Hebreaid hyny yr Ysbryd
Glan ar ddydd y Pentecost. (Gwel yn y Gfed ben. o'i lythyr atynt.)
Mae yn cyfeirio at yr ordinhadau oedd ganddynt, i'r rhai oedd yn
dechreu eu gyrfa ysbrydol ; yn gyntaf, " ffydd, ac yn ail edifeirwch, i
athrawiaeth bedyddiadau, ac arddodiad dwylaw," &c. Rhaid addef
mai dyna eu defodau yn yr eglwys, neu buasent yn gwrthddweyd yr
apostol pan gyfeiriai atynt— a hyny yw addef fod yr apostolion wedi
arddodi dwylaw ar y rhai hyny y cyfeiria atynt ar ddydd y Pentecost ;
ac ni wn i paham y dysgwylia neb gael yr Ysbryd Glan heb arddodiad
dwylaw, mwy nag y dysgwylient gael maddeuant, heb ufyddhau i'r
ordinhad arall a osodwyd i'r dyben hyny, sef bedydd ? Ond i fod yn
fyr, darllenwch pan eloch adref Act. xix. 1 — 6, a chewch weled yn
eglur fod pobl yn credu, &c, ac etto heb dderbyn yr Ysbryd Glan
drwy hyny ; onide, paham y gofynai Paul i'r rhai hyny (wedi addef eu
bod yn ddysgyblion, a'u bod wedi credu), " A dderbyniasoch chwi yr
Ysbryd Ghin er pan gredasoch ?" Gwelwch, oddiwrth ei esiampl yn
eu bedyddio, nad oeddynt wedi eu bedyddio yn iawn, am nad oedd
gan yr hwn a'u bedyddiodd hawl i hyny, er eu bod hwy yn meddwl
mai i fedydd loan eu bedyddiwyd ; ond dengys Paul iddynt y twyll o
hyny, ac wedi hyny rhoddodd ei ddwylaw arnynt. Yna (ond nid cyn
hyny), "wedi i Paul ddodi ei ddwylaw arnynt, yr Ysbryd Glan a ddaeth
arnynt, a hwy a draethasant a thafodau, ac a brophwydasant." Paham
na achosa yr Ysbryd a dderbynia yr oes hon yr un pethau ? Am nad
ydynt yn derbyn yr un Ysbryd, ond rhyw ysbryd arall ; a pha fodd y
derbyniant yr Ysbryd Glan yn awr heb yr arddodiad dwylaw hyny ag
oedd mor anhebgorol y pryd hyny ? Yr un yw yr efengyl, ac y mae
ei hordinhadau mor anghyfnewidiol a'r Awdwr o honynt, a'i Ysbryd
ef a ddwg yr un ffrwythau yn mhob oes o'r byd. Mae eisieu profi yr
ysbrydion yn fawr yn yr oes hon. Gallwn ddod ag yclnvaneg o brofioa
21
etto, mai trwy arddodiad dwylaw y rhoddid yr Ysbryd Glan, ond dyna
ddigon y tro hwn.
Sect. Nis gwn beth a all fod mewn dwylaw er rhoddi yr Ysbryd Glan i neb yn awr.
Rhaid addef fod yr apostolion, a hwy yn unig, yn gwneyd hyny ; ond nid oes eisieu
hyny yn awr. Mae hyny yn debyg i Babyddiaeth, onid yw ?
Sant. Nid yw o bwys mawr tehyg i beth yw, tra fyddo mor debyg
i'r drefn apostolaidd. Os yw Babyddiaeth, yna Pabyddion oedd yr
apostolion ; ac os yw hyn yn fy ngwneyd yn Babydd, yr wyf mewn
cwmni da, sef yr hen Baul, Pedr, a'r apostolion ereill. Ond gwadaf
nad oedd neb ond yr apostol yn arddodi dwylaw er derbyn yr Ysbryd
Glan ; o achos paham, y mae genyf brawf cadarn y meddai henuriaid
hawl i weinyddu yr ordinhad hon. Gwel Act. ix, 17, "Ac Ananias a
Beth i mewn i'r ty ; ac wedi dodi ei ddwylaw arno, efe a ddywedodd,
Y brawd Saul, yr Arglwydd a'm hanfonodd, fel y gwelych drachefn, ac
y'th lanwer a'r Ysbryd Glan." Drwy arddodiad ei ddwylaw ef y bu,
er nad oedd efe yn apostol. Ond rbaid brysio yn mlaen, gan fod fy
amser bron dyfod i ben. Gofynwch y ewestiynau sydd fwyaf eglur-
haol, ac mor fyred ag y galloch ; minnau a ymdrechaf i'w bateb cyn
fyred ag y gallaf.
Sect. Os yw bedydd mor bwysig, paham y mae yr Ysgrythyr mor ddystaw am
fedyddiad yr apostolion eu hunain ?
Sant. Mae yr Ysgrythyr yn eglur ddangos fod yr apostolion wedi
eu bedyddio. Dywed Crist yn Math, x, 38, " A'r hwn nad yw yn
cymmeryd i fyny ei groes, ac yn canlyn ar fy ol i, nid yw deilwng o
honof fi." Yr oedd yr apostolion yn deilwng o hono ef ; yna yr oedd-
ynt wedi cymmeryd fyny y groes hon. Yn cyfeirio at yr un peth, y
dywed yn Math, xix, 28, " Yn wir, meddaf i chwi, y cewch chwi, y
rhai a'm canlynasoch i yn yr adenedigaeth, pan eisteddo Mab y dyn
ar orsedd ei ogoniant, eistedd chwithau ar ddeudddeg gorsedd, yn'
barnu deuddeg llwyth Israel." Nid yw yn cyfeirio at adenedigaeth yr
Ysbryd, oherwydd nid oedd yr Ysbryd wedi ei roddi y pryd hyn. Yn
mhen amser wedi hyn y rhoes efe yr addewid o'r Ysbryd Glan iddynt,
i fod yn bariums gyda hwynt (gwel loan xvi, 7) ; am hyny, ni allai
fod yn meddwl dim llai with yr adenediiraeth hono, na bedydd dv.fr
er maddeuant. Mae hyn yn rhesymol hefyd, wrth ystyried mor afre-
symol fuasai iddynt beidio dilyn esiampl eu Hathraw yn y bedydd;
r.a bedyddio ereill, tra yn esgeuluso bedydd eu hunain.
Sec. Dyna chwi wedi profi y pwnc yna yn eglur; ond yn awr am beth pydd yn fwy
croes i'm teimladau na dim a enwais, paham y rhaid i'r bedyddiedigion dynu eu dillad
oddiam danynt, a myned i'r dwfr yn noethion ? Mae hyn yn wrthun.
Sant. Mae hyna yn gam-gyhuddiad, heb un gair o wirionedd yn-
ddo. Un yw o'r mil celwyddau ag sydd yn cael eu llunio gan ein
gelynion, a'u cyhoeddi ar adenydd y gwyut. Heriaf brawf o un
enghraifft o hyny.
Sect. Yr wyf wedi fy synu yn fwy nag o'r blaen. Ai tybied, Syr, y buasai y peth
yna yn cael ei ddweyd a'i gredu yn eich herbvn mor gyffredinol, oni bai fod rhyw achos
o hono. Darllenais hyny hefyd mewn rhyw gyhoeddiad crefyddol o Gaerdyf, o'r
e-nw Gwir Fedyddiur, perthynol i'r Bedyddwyr. Vr oedd yno lawer o bcthau ereill
drwg iawn yn cael eu dweyd am danoch, y dymunwn wybod am danynt. Ni raid gofyu
22
yrighyfch ystoriau y menywod elaf hyny, canys gwel pawb nad yw yn bosibl i'r rhai
hyny fod fel y desgrifi.-. Jlae yr awdwr o honynt, yn ei awjda i'ch duo ddigon, wedi
dweyd cymmaint yn ormod, nes y mae yn croes-ddweyd ei hun.
Sant. Yr wyf finnau wedi darllen raewn amryw rifynau o'r misolyn
hwnw yn olynol, am y bobl hyn. Mae genyf lygad-dystion geirwir yn
profi y pethau yn gelwyddog a disail. Meddyliais eu cyhoeddi, ond
perswadiwyd ti gan lawer nad oedd eisieu — na choeliai dynion call
byth y fath haeriadau croes i'w gilydd o un cyhoeddiad, liawer llai o'r
cyhoeddiad Uygredig ac enllibus hwnw. Ond yr wyf wedi deall ych-
waneg oddeutu iddo, a'r gohebwyr hyny a anfonodd y celwyddau hyny
iddo ; ac os sylwcli, gwelwch mai T. ab Ieuan neu Tobit ger y Bont
yw y ffugenwau sydd wrthynt oil o'r bron. Gellwch adnabod eu style
a'u hymadroddion, air yn ngair, am sentences cyfain, y naill wrth y
Hall. Mae yn rhaid fod ganddynt ddylanwad mawr ar y cyhoeddwr,
yr hwn nid yw ond ceisio lludd ei lisolyn a'i gymmeriad, drwy roi y
fath bethau ynddo ; ac yr wyf wedi penderfynu cyhoeddi y profion
sydd genyf er danges i'r wlad y rhai hyn yn eu lliw eu hunain. Dy-
wedir mai yn D — 1 — s y mae T. ab Ieuan a Tobit yn byw; ac yr
oeddwn yn meddwl, wrth olrliain eu gwaith drwy rifynau y Bedyddiwr,
mai yr unig un a'u boddient hwy oedd y Parch. W. R. Davies, a
rhyfedd fel y brolient hwy ef. Mae rhyw beth da am dano bron yn
mhob rhifyn — pe dim ond pregeth angladd, " dra rhagorol gan y
Parch. W. R. Davies ;" a phob peth nodedig a gymmer le yn Dowla;s,
yn enwedig yn nghapel Caersalem, sydd yn " rhyfedd," medd T. ab
Ieuan. " Mor enwog y bu !" fel pe byddai efe eu hysgrifenydd penaf,
yn defnyddio ei holl ddychymmyg i frolio y Davies, Dowlais, hwnw.
Beth yw y gyt'rinach sydd rhyngddynt ? ai tybied y bydd y ddau yn
nghwmpeini eu gilydd yn gyffredin ? Efallai fod y ddau hyn ynghyd
yn y pwlpud hefyd.
Sect. Dylech chwi gyhoeddi y gwrthbrofion i'r celwyddau hyny; canys y mae, nid
yn unig eich c.vmmeriad fel plaid, ynghyd a'ch crefydd, oud y cyhoedd hefyd, yii cael
cam mawr drwy y celwyddau hyny. O'r braidd fod neb a feddwl, os gwir y cyhudd-
iadau hyny, eieh bod yn werth eich gwrandaw ; ac ni feddyliais fod un cyhoeddiad yn
Nghymru, yn enwedig un a broffesa fod yn gyhoeddiad crefvddol, yn cyhoeddi y fath
enllib am bobl ereiil. Vn wir, rhaid i mi gredu mai celwyddau yw yr hyn oil a glywais
ac a ddarllenais yn eich cylch chwi a'ch crefydd, yn ol yr hyn a glywaf o'ch egwyddor-
ion genych chwi ; a dylech eu harnddiffyn yn gyhoeddus, ar a welaf ti. Maent yn fwy
ysgrythyrol nag un drefn arall ; ond paham y bedyddiwch bobl yn y nos ?
Sant. Dywedais yr achos fod rhai wedi cael eu bedyddio yn y nos,
sef o herwydd fod rhai wedi cJsdi y fath erlidigaeth arnom, fel na ad-
ewid i ni, yn eu hardaloedd hwy, fedyddio yn y dydd, os gwyddent am
y peth. A phwy ond hwy sydd yn em condemnio yn gyhoeddus, am
wneyd hyny, wedi iddynt ein gorfodi, drwy eu celwyddau, i fedyddio
felly y rhai sydd yn gofyn hyny genym bron yn feunyddiol ; er nad
oes amser nodedig genym i fedyddio, ond fel y byddo cyfleustra, boed
nos neu ddydd, Sul, gwyl, a gwaith. Ychydig sydd yn cael eu bed-
yddio yn y nos.
Sect. A ydych chwi yn credu, fel y dywedir, " fod y dwfr yn golchi ymaith eich holl
bfichodau!"
23
Sant. Ystori y Bedyddiwr yw hon hefyd, ac yn gelwydd I gyd. Ni
chredwn fod digon o rinwedd yn holl ddyfroedd y Mor Werycid i olchi
ymaith un pechod, nac mewn dwylaw neb ddim er cyflwyno yr Ysbryd
Glan, mwy nag oedd yn y cyrn hyrddod gynt i gwympo caerau Jericho;
ond mae'r fendith yn deilliaw o ras i gyd, ac ar ffyddlondeb yr Hwn a
addawodd, a hyny drwy ufydd-dod i'r iawn weinyddiad o'r moddion,
neu yr ordinhadau gosodedig i'r cyfryw ddybenion Drwy ufydd-dod ;
ond nid am, nac heb y moddion — drwy ffydd a bywyd satitaidd yn
Nghrist Iesu, ar lwybr y ddyledswydd, fel Naaman y Syriad, drwy
ymolchi seithwaith yn yr Iorddonen.
Sect. Trueni raawr eich bod wedi cael y fath gam. Fe gwyddai y wlad y gwir am
danoch, diau y byddai yii dda ganddynt eich clywed. Un peth arall a ddarllenais yn y
Cyhoeddiadau, eich bod wedi pregethu fod diwedd y byd i ddyfod yn y flwyddyn ddi-
weddaf, a'ch bod wedi achosi i lawer roddi i fyny eu masgnach, a rhoddi eu harian i
chwi, a bod rhai wedi gwallgofi. Beth oedd yr achlysur o'r 'stori hon ?
Sant. Dyma ydyw. Ychydig flynyddau yn ol, dechreuodd dyn o'r
enw William Miller, pregethwr y Bedyddwyr, yn Long Island, Ame-
rica, godi plaid, drwy ddweyd fod Crist i ddyfod i losgi y byd ar y
23air. o Ebrill, 1843 ; a mawr y cynhwrf a'r swn a barodd. Bum yn
eu cyrddau yno, a manau ereill; a bu y Miller hwn ei hun yn Nauvoo
pan oeddwn yno, ond gwrthwynebwyd ei athrawiaeth, a phrofwyd hi
yn gyfeiliornus. Mid oedd a fynai y Saint erioed a'r athrawiaeth hono,
canys y mae yn groes i'w pynciau sylfaenol. — Yn awr, Syr, dymunaf
arnoch, er eich lies eich hun, i fyfyrio ar y pethau hyn, " gan chwilio
beunydd yr Ysgrythyrau, a ydyw y pethau hyn felly." Yr wyf wedi
ateb eich holl wrthwynebiadau i'r Efengyl dragywyddol, fel ei phre-
gethir gan y Saint ; ac wedi dangos i chwi rai o'r celwyddau a daenir
gan Satan a'i weision am ein cymmeriadau, er mwyn eich rhwystro
chwi ac ereill i'n gwrandaw, a hwy yn gwybod, gan mwyaf, y cred
dynion gonest ein crefydd, pe clywent ni. Gobeithiaf y byddwch yn
fwy boneddigaidd, wedi ymadael, na gwneyd fel y gwna llawer a mi,
sef cam-ddarlunio yr hyn a ddywedais yn fy absennoldeb ; a gwn fod
y recording angel yn clywed yr hyn a ddywedwyd genyf, ac y bydd
rhaid rhoddi cyfrif manwl hefyd. Os gwir a ddywedais, yna gwelwch
eich perygl o oedi ac esgeuluso gorchymynion ein Harglwydd a'n
Barnwr, a thrwy hyny wrthod iachawdwriaeth, a gogoniant, sef teyrn-
asu gyda ein Harglwydd Iesu Grist ar y blaned hon a roes i chivifywyd,
pan fydd wedi ei pherffeithio ; canys trwy yr Efengyl y dwg efe fywyd
ac anllygredigaeth i oleuni ; a bod i chwi, a miloedd lawer o'm cyd-
genedl, gael mwynhau Efengyl y tangnefedd, yw'm taer weddi er
mwyn Crist. — Ond, un peth etto cyn ymadael, a hyny efallai am y tro
diweddaf yn y bywyd hwn, a dywedaf yr un peth pan gwrddwn o flaen
y frawdle. Mae yn debyg, os soniwch wrth ryw un, yn enwedig wrth
rai o Phariseaid yr oes hon, ynghylch crefydd y Saint, mai y cyntaf
peth a glywch ganddynt fydd cruglwyth o'r ystoriau sydd yn gorlifo y
byd drwy y newyddiaduron, yn erbyn cymmeriad y dynion hyny a
gawsant y fraint o fod yn offerynau, yn flaw Duw, er sefydlu ei deyr-
nas ar y ddaear yn y dyddiau diweddaf: ond cofiwch mai felly y
gwneid a phobl Dduw yn mhob oes, a pheidiwch a'u coelio. Cel-
24
wyddau ydynt. yn wir ; gwn hyn drosof fy hun. Bum yn gydnabydd-
us bersonol a Joseph Smith, yn y dirgel a'r cyhoedd, am flynyddau ;
sylwais yn fanwl a diduedd ar ei fuchedd a'i ddysgeidiaeth; a dywedaf
yn eofn mai dyn gonest, dyn geirwir, dyn diwair, bucheddol a moesol,
ie, dyn yn meddu rhinweddau a duwioldeb tu hwnt i neb dyn a welais,
oedd. Canlynais ef hyd y nod i'r carchar, pan fwriwyd ef yno ar
gyhuddiad o fradwriaeth yn erbyn y llywodraeth. Clywais y tyst a
achosodd hyny yn tyngu o flaen y llys, iddo glywed Joseph Smith ,yn
pregethu oddiar Dan. ii, 44. Darllenwch, a chewch weled " fod Duw
y nefoedd yn addaw gosod i fyny freniniaeth." Tyngodd y tyst uchod
ddarfod i Joseph Smith ddweyd fod hyny wedi ei gyflawni y pryd
hyny, ac mai efe (J. S.) oedd y Breniri. Dyna paham y rhoddwyd y
warrant, ac y bwriwyd ef i'r carchar, lie y daeth ei elynion annuwiol a
meddw, wedi duo a melynu eu gwynebau, gin ruthro arno, a'i ladd ef
a'i frawd yn y modd mwyaf gwaedlyd. Clywais eu tystiolaeth yn y
carchar. Pregethent yr Efengyl, drwy y ffenestri, i'r rhai hyny ag
oedd yn ceisio eu lladd ; a gweddiasent drostynt pan yno. Bum gyda
hwynt hyd eu hawr olaf ; a sicr ydvryf fod Joseph Smith a'i frawd
wedi selio, yn angeu, eu tystiolaeth flaenorol a'u gwaed, ie, a marw yn
Ian oddiwrth bob un o'r ystoriau sydd yn ehedeg drwy Gymru am
danynt. Diammheu iddynt fyned at eu Duw. Yr oeddynt yn wyr
doeth, a'r mwyaf gyda eu Duw, yn eu hoes ; a bydded fy niwedd i fel
eu diwedd hwythau. Maddeued Duw i awdwyr y celwyddau a'r creu-
londerau ar ei Saint; a bod iddynt edifarhau a galw y rhai hynyyn ol,
cael eu hedyddio gan y rhai a erlidiant er maddeuant pechodau, fel y
caffont ddawn yr Ysbryd Glan a bywyd tragywyddol, yw'm taer weddi,
drwy Iesu Grist. Amen.
AinRAFFWlB CAN JOHN JOXBS. RHTBTBOXT.
-
^ f
T^
V/
/>
.v. ••
|
Google
This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverable online.
It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover.
Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the
publisher to a library and finally to you.
Usage guidelines
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.
We also ask that you:
+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.
+ Refrain fivm automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.
+ Maintain attributionTht GoogXt "watermark" you see on each file is essential for in forming people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.
+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe.
About Google Book Search
Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web
at |http: //books .google .com/I
•^
A FEW
SPECIMENS OF INDIAN SONGS.
BT
SOTJRINDKO MOHUN TAGOKB, Mus. Doc,
BANQITA NiYAKA AND SANQITA SiQARA OF NBPAUL ;
FOUNDER AND PRESIDENT OF THE BENGAL MUSIC SCHOOL;
FELLOW OF THE UNIVERSITY OF CALCUTTA ;
MEMBER OF THE ROYAL ASIATIC SOCIETY, AND FELLOW OF THE ROYAL
SOCIETY OF LITERATURE; GREAT BRITAIN AND IRELAND ;
HONORARYfMEMBER OF THE
ROYAL ACADEMY OF MUSIC, STOCKHOLM, SWEDEN ; OFFICER D'ACADEMIB,
PARIS ; ASSOCIATE MEMBER OF THE ROYAL ACADEMY OF SCIENCE,
LETTERS AND FINE ARTS OF BELGIUM ;
*
CORRESPONDING MEMBER OF THE ROYAL MUSICAL SOCIETY OF AMSTERDAM ;
FOREIGN MEMBER OF THE ROYAL PHILOLOGICAL AND ETHNOGRAPHICAL
INSTITUTION OF NETHERLANDS INDIA AT THE HAGUE ;
CORRESPONDING MEMBER OF THE
ROYAL UNIVERSITY OF GENEVA ; SOCIO ONORARIO OF THE ROYAL ACADEMY OF
BT. CECILIA, ROME ; BOblO ONORARIO SOCIETA DIDASCALICA ITALIANA ;
ACCADEMICO CORRISFONDENTE OF THE ACADEMY OF THE
ROYAL MUSICAL INSTITUTE OF FLORENCE ;
SOCIO CORRISFONDENTE OF THE ROYAL ACADEMY ^
OF RAFFAELLO, URBINO, ITALY )
SOCIO BENEMEBITO OF THE ROYAL UNH^RSITY OF PARMA ;
SOCIO ONORARIO OF THE PHILHARMONIC SOCIETY OF BOLOGNA;
HONORARY MEMBER OF THE ARCHiBOLOGICAL SOCIETY OF ATHENS, GREECE ;
SOCIO ONORARIO OF ROYAL ACADEMX OF PALERMO, SICILY ;
, AND
PATRON OF THE ATHENEUM OF THE ROYAL UNIVERSITY OF SASSARI,
SARDINIA ; &0., &C., &C.
(finltuiiix:
Printed by I. C. Bose & Co., Stanhope Press, 249, Bow-Bazar
Street, and Published by the Author.
1879.
[All rights reserved^
k.
/ -'/ /. ■••'^■
c 3
fr
•"^
"T
^ E^E"W
pipm^ns «f
(1)
ALAPA.
It is difficult to convey in writing an adequate idea of
what an Aldpa is. It is not a song — as the music is not set to
any particular words^ neither is it a tune or air, as it is not
subject to the rules of any particular metre, and is not divided
into " bars.'* Vocally speaking, it is the expression of a par-
ticular Rdga (melody-type) in its fullest extent, either by
means of " humming^' or by the use of certain unmeaning
wordSj such as te, re, ne, torn, &c; &c. An Aldpa should
thoroughly explain the character of the Rdga, by showing the
gradation and succession of the notes, giving prominence to the
vddi or principal note, paying due attention to the other notes
with reference to the length of their duration, and by avoiding
the bibddi or inimical notes — that is such note or notes, the
use of which would destroy the characteristic peculiarity of the
Rdga. It is invariably composed of four strains, each of which
has to be sung in its turn in very slow time, and then promis-
cuously all, in successively quick multiples of it.
An Aldpa can also be played on the Mahat{ Vind, SurWidr,
and such other instruments as are capable of producing it, and
the different modulations of the human voice can be partially
imitated by means of a process, called the murchhand, which
is done by flicking the wire, to some extent, to the left of the
fret, so as to produce uninterruptedly one to six notes, ( as may
be required ) higher than the one represented by that fret,
either in the ascending or descending succession.
2
^0^^09^^^t^t^^0^0^0^0*^90^0^0m0^0^^^^^^^^^0»^^0m^t^*0^0*0t^^^^^^'^^^^^^^0*0*^t^*^^^^^t^>0*0^0^^^^^^^*^^^^^^*^*^*^^*^^
A FEW SPECIMENS OF IKDIAN SONGS.
(O
^rrarrcr i
ITT ?rc 'fft H^JT if! IfTifT ^)^^ ^^ S|T ?riTT ^H I
^Tc 'HT ST^ ^TT ^r irr Hi*j ifiir ^w ^fl^ t ?r ^w ^rr^Tf i
^ ^ ^ ifT ^5 ^m ^^ ^ Wr ^ ^^ ^^ ^ ifTif ^ I
•^•^ •vs *»^ •». "v**. *\*v ^•s, •\*^ ^ ^ •^•^ ■— _
^nr wc if K ififT ?rr ^t't tpt in ^fpr i iiTi( iiT ?rii^if?r ifnn
iRT ifT ^ irr^ ifT 5ti(^ »
RAGINI BIBHASA.
First Straiau
Ne te te re ne ri to — m ni ti — ni
to m ni —
€t ^ in o
te Hi —
i in o
1
^^^^0*^^0^^ ^^ ^
■•-^
w
"'y^t^^'^m^^
A FEW SPEOIMENS OF INDIAN SONGS.
^
i
FoxuQi Strain.
Ne te te re ne ri
ne Da
te re ne ne
te
ne
ni
te
ne
ne
nan
ni
to
m
•s
•^
•^
•v
•\
?r
T
5n
?r
T
if
m\
m
JSt
1
^^
3
ne te
if ^
ni ti — —
ifT ^ o o
ne te
if ?r
D&
^
j j_ ^" ^^
f
I
to
m
ni
te ni —
?r iff o
to m.
^^^^*^*^l^'^^^^^^^*^'^<^^^^^^^^^^»^^^*^^^^^^*^^^^U^t^t^^^^t^k^^^^^»^*^^^^^m^^r^0^^f^^^^0^^^0^0^0^0t0^0^f^^0^t^K^t^m0^0^^0^^0^^0^0^^^^^0*^
rjf]
▲ FEW SPSCDOBNS OF IHDIAN SONGS.
(2)
SYARAGRAMA.
The wordings of this species of song are simply the seven
initial letters of the scale sd, ri, ga, ma, pa, dha, ni. These notes
(and in some cases, some of them) are arranged according to
the character of the particular Edga to which the piece is set
and confined to particular tdls^ according to the option of the
composer. The literal signification of the term Svaragrdma is
sol-faing or solmization. These songs have generally two strains.
i^MjW I
B
RAGim BHUPALI.
TIla MadhtamIna.
First Strain. .
■jl j fit
jg j^ ' J73 ^
^
ut
i
n
m
'iJi n#
Second Strain.
eg "f3 J J "J^ al
^■'fcr ll n<'^JnJ^rvr^Jni-h<^ ■ r^i^^-^^J*fc^ut l J%J^^J*lJ%or^JU^ ^-^^^^^.-..— ^^^^^^^^^^^^ ^ ^ ^^.^.^^ ^ ^ ^ ^ ^.^^.^^ » * * ^^^»>»>a>^ ^^^^ ^ ^
\ 6
A HEW SFXOIHENS OT DIDIAK 80KG8.
"^
^
■F? " I
p ,j f"^ n\n ^^ II
(8)
telenA.
This kind of song is generally composed of two strains,
in which are used some unmeaning expressions, {ne, te, tere,
tome Sec), similar to. rum, tuw^ &c. Sometimes expressions,
representing the variety of sounds produced on the native
drum-instrument, are used, such as, dhd, dhd, kititdk^
terekiti, &c. &c.
(O
^Tf5! w fttfe WW ft»fe «n^ 5^ ftjfe WW ftife w^ irr
ftffewwi
A FEW BPKCnnENS OF INDIAN SONGS. 7
^
RAGINJ LUMA.
TiiiA MadhyahIna.
lira JTaWTif I
First Strain.
'•' J' n fq j-j-hi jvj i
Der ni ti de re di ni dim
t£a
^ irrmTr^ftrt^ m^
ni
^^ i P^ ■ I* ** E
ti ni n& der der torn der der (om der ti de
m ill IT T^ T^, a)ij ^ ^ ^^ h: mk
^ epg
^^^ ^'^ }
re ti ni ni ni ni der ni
der
acaiiirTr sttsit T^ijr ^
ni
^ I ^
1
U Da ni der der torn der der ti ni.
^ in 5rr ^ ^ ^ ^ ^ ^ irri
^^*'^^*^^'^'^'^' ^^*''*^^ ^ * »^^^»*.^-.— — -^- ^ -> ^ ^ ^ ^_p^ ^ ^^^-^p ^ ^ ^^^^^^^j^^^ j^ - ^ j^ — ^ ^^ ^ ^ ^ _^_-^ -,_^_^_~^_^^_-,_^^_-_ ^_-_ — ^ ^ ^ ^ ^ — I
) 8
t^i^tm^t0^^a^t0f^^^^»0'm»imt^*0m^^t^t^imt^^0*^^^t0m^^^*0^^^r^0^^^f^0^^0^f^0^^^^^f^f^0^^i^^f^f^0^^0^^^r^^^0^^^f^0^
A FKW 8FECIMXNS OF IHDIAN SOKOS.
■*^
"T
SoooBd StraixL
Ni der der di ni torn der der ti ni ni ni
I b rf fef-f-g=3-T-
n& n& ti n4 de re ne ti dim dim
:S
t
i^ qi" J^
il
^^g
ti
iTifr miir ^^ ^mf^f^j^ m
lum ti n& ni ti ui ni torn der der der
^ m 3fT IT m 51 IT ^JJ T? Tr i^
J "J. J 'f ' i l ^ i * f ^
di ni dha ki ti dhi dhi ki ti tik te re ki ti
W^-
dh& d\A ki ti tik te re ki ti dhi dhi.
W W f% fe m^ ^ X. f«R fe W W I
^
▲ WSW BFKTHaWB OF VKDUV 80HG8.
(4)
TRIBUT.
T^E Tnbuf is generally composed of three parts, one of
which contains the expressions of the Telend, another^ those of
the Svaragrdma, and a third, of the drum. In some of these
songs, a few descriptive words are put^ but in all specimens of
this kind^ the expression ** Tribut'* must be used.
(«)
ift TC ffjun nt? 'i^ trfSi ^ T^^ 'nin ^i^ ^ ^ifH ?afti
wiinf^i WT ft? w wrl^ m ^ mwj ifwr sfUftan irprr HI
?rre i(K f^rre JiTff ^n^ ^rfii i
RAGINI HAMIRA.
TIla EloTiii.
First Strain.
^|4Sl41 I
to —
— m der
o 3T Tr
B
A FEW SPECIMEKS OF IKDIAN SONQS.
P^^^
d£ — — ni o — de
— r « ni
• J ■ i ^ J J H I IJ M I I B W
F5
to — — m der di — ni — _ d£ ni
!?=
i
T*l M I'l M l !
^
^
U — re
d£ —
ni —
1^ o
o I
Second Strain.
I I I I I I I ! I I M
^==i
i
» ^ ^
Uhh' i I III ' mT t-
*=J=^
n M I I I f t
Ti di m ta H dim ii o ti t& ni
irr t^ i=[ ?rT ITT f^n m ^ m m ^[
ni ni ni ni it der n& der der der der der
iTT ifT irr irr m ^^^ iir ^c^ ^^^ ^^^ ^^ ^
f
■*_a*aa^>^k^a_^
A TEW SPBODfENS 07 INDIAN S0N09.
11 \
dhaS nafl naS nafl nafi nail nail nail dr^ — m
y«f it'f #if^ #
HT •
P
s
i
6
d< — — ni — — •
^ o o ftl o o I
TUrd Straixu
^M<1 I
n-
$ 12
A FSW SPBCIllBKS OF DTDIAK 80NG8.
kiri kiri n& xi&
f%f^f%if% SIT sn
r r r r '
kiri kiri r\& n& dig dig dig dig dig dig dig dig
f%^ ftif^ ifT iTT fk?r fe;; fer^ fi[Jr^ f^^ fint^ fk'r^ for^
' ^ r f r r
I
m
a'yk ma d& — sa pra bhu tri — ba ta
(5)
CHATURANGA.
This is a species of song which should be composed of
four strains, one of which must contain descriptive wordsi
another, expressions of the Telend, a third, those of the Svara*
grdma, and a fourth^ of the dram« It is sometimes composed
A VBW BVEClMmm OF IKDIAN 80K0S.
IS i
of two Stt^ns, but within this limit, all the four requisite con-
ditions must be fulfilled. In some part of the piece, the word
'* Chatwranga** must have a place.
(1)
^JTW tRpC?! wm ^RJ^ tgpcirw ^fii^WW} IfPI 'TOR
^ ^ ?v ^ ^
V*<i*i^uiOi TTic^ 'fj^ I ^fpc ?rrrif ?rTC w^ ictot:
ftffeGIT ftife pRfe ftufe ^rtftife PhfiHl*^ ftjfellT^
RAGIHI LALITA.
TAla MadhtamAka.
Fint Strtin.
MbMHSMMMitkAMES^BaSU
ga — gd —
IT 0^ o o e 3TT
1 —
p
e —
O-^
i^kMaAAM«M^iM«MMHH«kM^^^H^^idM
u
A FEW SPECmKNS OF mDIAN SONGS.
^
±
:?
^
F"'"d J~ ' * • ^
s^
cha tu rm ga cha tu ra t& —
na
gu ni ya — — — — na ko gd —
o o e if ^ ^ o
^^m
ttt«-^6
e h& ji e ri — jhi — e — de —
' 1 1 1 1 11 i 1 1 1441
■miiiiin.-
^ ^
kha ba s'u
nk — — 5e — ka — ra —
cfaa tu — — — — ra dhan — — ga
^ ^ o • o e ^ i;^ o « e e o ^
F'
>^*N^<^»^»«'»»^'^^/S^^^«^*^^rf»^^^»<»«<^>^'«^^^^<^'»»^«rf»^^^W^»»^l»^i«»H»»/^^^»»>«
t
A new sPEcnaENS of indun sokgs.
Sftooad Stnia.
^
t:
^^
1^^
fe
O — the r& ga
$:
t
\,^ ^
du ga na ka ha 1& — . — — « ga
5 ^ifli^ ^o©o Ji
II
I > ■ *l ■ * ■
16
A rssr aftcfoxsa or |in>i4N ao^qp.
Tliizd Strsja.
1
.i^ ^
T& re d& ni t& re d& pi i& dk re t&
d& re d& ni -^ thei ei e i
y& ei e i
:^
F*
#
1
e
Dhi ki ti ki ti kt ti ilh& ki ti ki ti ki ti
CUf^ '^ " ' '
A FEW SPKOmSMS OV IMDIAK BOKGW.
17
^0^f^^^^0^m0m0m0^m^^^K^f*0^^if*0'^*^»0^^^^^t^^^t^a^^^^^^^'^t^i^9^t^'^^^^^*^*^^*^'^^^'^^^^*^*^t^*^^^^^^^**^^*^'*^*^^^^^^i^t^>^^t^i^^^^^^^^^
dhfi ki ti ki ti t&k ki ti t&k db& e -^ Sd --^
w ftf fe ftff fs ifr^ ftt fe Ht^ W 't o ?Br o
ne — cha — tu — ran ga ki dhan — — — ■
(6)
I>HRUFAi>A.
*' The Dhrupada may properly be called the heroic song of
Hindastan. The subject is freqaently the recital of some of
the tnemojmble actions of their heroes or other didactic theme^"
A FEW SFECmEKS OF ISDIAS BGSQB.
or the glories of the Gods. The style is very masculine, grave
and eminently fitted for solemn occasions. The old Sanskrit
Lhruhapada or Lhrwpada was brought to its present state by
the Bijah M&n of Gwalior, who is also said to have composed
and sung many Dhrupadas in the Hindustanee language.
(<)
l^t
'iirw WT %\{^^ fti *«ifi(«*i tinier ^n: ^irotf i f^ ^rrir mm
fk<m^ ^(t^JK ^y<4u ^^ ^St^rwtfT I if^ifr irnf^ ^rsro jw)
HK^d WliWr 59rW% ^IF^ I ftilPOT R^ gJT ^W ilPRR^
RAGINI LALITA.
TJLla ChautIla.
First Strain.
.4y ^
A'
ja ma — — na bb&
? «
• ^ WT ^
na
ki
4
^
A FEW SPECIMSNS OF INDIAN 80KG8.
ft rafj
19 I
chha ba —
ni ke — — \6 ga ta te
/^ ^.
— — re 6— — o— na— — — .
Seoo&d Strain.
n -J -J
Bi na gu na mS. l& bi t&
• 51
3 ^ ^3
ta o ra — — pa •— ra — a dha ra
} 20
>»-»^^><> < V ^#t^> fV M W ^^lli » ^»»»l ff <>ft»><M»^<>>»<WMM»^<«<MM»«»^^#»»<M»»»^>»<l»<»<W><»^»i|»««»^«»^«^»»*>*<fc^<»»H^^*>*M»^»»^^»»<
-♦ M\
A raw BPBOIMIlffS OT INDIAN 80KG8.
V\ffc<V^N<vcvv'vc^rv<Vf^^*s<«V€vtsi>v N ^<s< *wv r^i ^ s« c ^ vrw «v «vft « « w«w« > <> !«»«■»<» ^^ r >^<*i^«>i% <»o^M»^<fc«><i*««»<ifc»»<i»ii*<»<fc<»»^<»»%«*^i^^>«^»^^
^1
j''g~i'^7^
Nay — nS — • ■— t4m bu — — la — — la
1^.^ — ta-— -«-» — rnabo*^ ba ra
I'gi.j' i>u^.
ko ta — ma ga na -^ bhe e & — ju
^ • ^
A FXW 8FXCIHIE1IS OF INDIAN 80NGfi. 21
7owtli strain.
^ ^Nrh
K.in — _ na ra le — pra bhu tu — • ma ba
gj^M^^
hu n& — — — ya ka — — — ra —
^n^ -Fg.^
— ri — da ra sa , p^ — — ra —
gri — ha — pa — — o — — na — —
o o I
'MM ia KMMM
'iffi ft
I 22
A FEW 8PB0IMXNS OT INDIAN BONOS.
(7)
VISHNUPADA.
The Vishnupada is a kind of hymn, of which the glory of
of the Hindu Qod Vishnu forms the subject There is no fixed
rule as to the number of strains in which the pieces are to be •
composed* Surad&sa B&b&jf^ a"" blind Hindu mendicant, who
lived in the reign of the Mogul Emperor Akbar Shah, is known
to have been the first composer of songs of this description^ and
is credited with the composition of 1,25,000 hymns.
(^)
*ll^Mi W^ '^fir fW^ frow W^ ^TO^ flfiw ^T^JtiR
^
ftrra" ^rfir ^5r^ H
EAGINI LUMA.
TAla MadhyamAna.
First Strain.
5
it
M& the
5. jr'^j. ^ ^
par mu ku
ta
■
sru
ti
fir
kun da
A HEW SPBODOEKS OF INDIAK BONGS*
^^^^>^^^^0^^^^^f^^
23 r
i
%y
i
s
i
^
la bi 8^4 — le bh£ le a la
^ ft mo w w ^ m ^
ka ku ti
f
?
1
da gan — ja aa.
^ 3nW o 51 ill
Second Strain.
I gj^ m :fdi=:
Ea cliha ni ka li ta ka ti kin. ki —
ni bi cbi tra — — ta ta — — pf t£m
»
TiF
i 24
▲ vmr emcraaesa. or isdias soKoe.
o tit.
ra afi — — ga me bi rk je dju ti
±
i
bai — —
if o o
1£.
^1
fe
(8;
BHAJANA.
This is a species of hymn very popular amongst the Hindus-
thania. Surad&sa and Tulasid^sa^ are known to have been the
best composers of these songs. The former sings the virtues of
Krishna^ the latter, those of Bfima. Surad&sa B&bajf^ the blind
poet and musician, waa a staunck foUawer of Yishnu or Krishna.
TttTaCTdfaa> welt-known for his poetical compositions regarding
the life and virtues of B£ma and Sita, died ia the reign of
the Emperoc Jehangir Shah.
W^ TOfir ^^CTif WEfff miftif^i'ffi fw w^iHj «r[f5?«w-
f^ iIR?E W^ V^ I H^ qr^ ^^n^MK M<%fK mfl^^^ I
r
A FEW SPECIMENS OF IKDIAN 80KGS.
fl fill*
26 \
ifnaft Mrft finr tot ^r^ i ^wm ^5 tm ^^ ^*fw ^
RAGINI YOGIYA-BHAIRABA.
TIla EIhIbbI.
First StiaiA.
i I } I'l
Ja ya n& r&
ya (la brah ma pa r& ya
na s'ri pa ti ka ma U k& n tafi.
F
r
\
Am
A IXW SPECIMENS OF INDIAN SONGS.
Socoad StraisL
f%\
I'fi t,^-! i,f ^
d£ ma a na n ta ko k& b& 1& gi ba ra
na na s^e sha hi p£ bo na Sk n tan.
TUrd Stralxu
t
^^
S'i ba sa na k& di &
ft ^ ^ iT «Rr fiE w
di brah m& di
ka n& ra da dhy& na dha ra n tafi.
Fonrtli Strain.
Jb3 bJl- bJ^ -
Maioh chha kach chlia — B't( ka
ra ba ra na ra ha
^ ^ ^ if ^ ^
^ \3 \
A FEW 8PS0IMEKB OF INDIAK SOUfM.
27 J
^p^rm— T'j'^i n ■'■•''i ^
ri h& ma na r(i pa dba ra — n tan.
FlfOi Strain.
Pa ra s'u ik ma r& ma chaa dra bhe i he
^ ^ 5 ^ J? ^
"^ ^ *r «: V
ko ti ke If 14 ka ra n taS.
Sizth Strait
'^TTT7^^=f^ I jjj ,r^ ^j^ i
I
(
Jan ma li o — ba su de ba ki gri ha te
ya 8^o ma ti go da kbe la ' -^ n tan.
28
A FEW 8PS0IMENS OF INDIAH 80K0S.
5
Sorenth Straixu
Fa ya si p& t& la k& li
n& ga n& tbyo pha
'ni bi cha Bri tya ka
rft ftt ^ ^ ay «(}
ra n
tan.
^1
Biglitli Strain.
Ba la bha dra
— bhe ye dai tya sa n hi, re
ka fi sa ke ke s'a gra ha — n im.
2!ri&t]i Stiain.
ir
^
^^g
*?
t
s
It
Ja gra n& tha ho i ja
«r IT 9IT ^ it « w
ga chin t& ma ni
▲ raw spxcmsNS of imdian songs.
Jz
^
^'^^ jj^ I . r;]. J^'n#
bai tha ra ho -^ ni chi n
Tentli Strain.
tail.
Ka li bi sha — ha ra
«ir ffi ft ir o ^ ^
na a ka laii ki hai
e ja ga di s'va ra bha ga ba n tafi.
5
SHeTontli Strain.
ifjffl n n i
Da s'a mas kan da bb^ ga ba ta g& ye su
==&
ra sma ra
na bba ga
nt vr 1
E
'£^.
A FEW 8PS0IMENS OF INDIAN SONGS.
(9)
JAT.
This kind of soDg contains a number of strains^ each of
which is composed in a different dialect and set to a different
Rdga and Tdla. According to some authorities, the difference
in the Tdla is not an absolutely necessary condition,
.™ firat ^ , . ?t ?T ^ '^."^> "" ^*^^
m f^cJjmifT TiifT f^ ctt^t: ^?rf5f Tj:m ^oir fie? f^ ^nf^^r
mifr iHin: in^ <rr^ ^ifSf ^rrofir iCT^ ^if i t^v ^rarot^
«fWT^if% «h^Mi^i srrw swwftE T^iiRi sTifr^ ^i^r^ 'Era^ 't^
SRI-EAGA.
TIla Teota.
•
First Strain.
Cha tii ran ga pa cha ra -— n
ga ha
91
▲ FSW SPECIMENS OF DTDIAN SONGS.
ra gu ni — ya na — san ga —
91 fSn o
«I if • ^W. 31 ®
^^1 rj: i i^ J.M ^
^
ra n ga ba
9
?: /ff^ JT
ran ga ba
ye
IT
5
;rrj j=5^ j^
ka ha
1
tu — he.
«ir T - 5 o ^1
Seoond Strain.
^RITII
s
n J' J iJ. ^
,«c:i
I 6
ra —
— — 5 ga lie
e ka ra n ga bap ta
^ 2ff K It Ji XV ^
oo ^ J[ % o oooo
\ 32
A FEfW SPECIMENS OF INBUN SOK08.
Da ra sa ra — n ga ba n& — — —
RAGINI IMAN-KALYANA.
TAla KAoYiLf.
Third Strais^.
/j r * ^^ Tm ! ' 11^ J 3 J^ — ^
Sa ri ga ma su dhe si — dhe — ji yk dha ri
?=^
I I I M I I I I"
J? ■ i J ^ '
e.
^1
1
w
A FEW SPlOnOCKS OF IKDIAK SONGS.
E5^
^
^R-^ri
S
— I I I I I I I 'I i t l » r » 3d
m
/ /
RAGINT KEDARA,
TXla EeatalA.
Fonrtli Strain.
5.
^
=^
^
OJI J^
Der der d£ —
tt; ?:r ^ o
— HI
di — m t4 de re
XT
] 34
A FEW SFXCIMIENS Or moUX 80N0S.
^ o o
ni n& der der d& ni t& dim
■pg f'i i J^r-;
I g ^ I— "1^^ '
t& n& n& n£ di — - m t& d& re d& — — '
ni de re. n& de re ii& di — m dim
^m
i& di m t£ ni nk nk n£ na tk de
mf?5 miiTiTrifr «iTiTr crr^
re d& ni
tk dk — — ni
^ ^ o • fif
nk — — de
m o 9 -^
E
T^'^Tl ^
?
re dk ni.
r ^ « • fif I
1
^=m
A FEW SPECIMEITB OF INDIAN SONGS.
35 I
RAGINI BAGISVARL
TIla AbIchautIla.
Fiftk Strain.
— o
Mri daa ga ba j4 — — —
6
5
i3
l^b^ ^ j J i
3 . V^-X ^3
td ti — pa ra na dha ra na — —
mm*o» ^^ ^v ^^r o o
ti y4 — has ta ka bhe — — da — ik —
A FIW BPKOIHXNS OF ISDIAS SOKOB.
C
^
\ ,\> j^ I r3i i^— ^
di t thu n ni — — — — — pra tha
ma uch chfi — — ra na.
/ /
RAGINI MADHUMADHABI SARANGA
TAlA MADHTAHiNA.
Siztb Strain.
S
^
J^ij I J^ "J^ Jn J^
Ay ka ri ma ke & j kb^n jk — -— ne
^5 m ft: ^% w^^^sfToc^
— i — ga — eb
ga ba ro — — — — —
w
A FBW SPECIMENS OF INDIAN S0NQ8.
^m js ^ ^j,\ J--J |.
ta ra sft u ji pba khor d& ri do b
n c m ^Tm ^ ^ ^ ft ft ?
td — rfi ku j& — ku ni — ma ha
ITIo tl JSIT ofi fif« H^
I J ' " ' 1 1 1 J ' "•*""
^" ^ J ' ' i ' '
ru — — — — m to — ke b4 —
^^
t
3^
i
— — dus ma
O •
nft na jar d& tl.
m if si^^ €tl
RAGIHJ PARAJA.
TitX SAOTiBi.
Ssventb Strain.
Mai*.-iidlHa~aaaMM«ha
^WmMMMSMtn MM MM Mi
A FEW SPECIMENS OF INDIAN SONOS.
%J
$
H^l .
#~" "j
■WflF
V
^
ba ka m& — -r- — la hi — —
ka s pha d di j& — — ba ja mk
^''^^ n ,1^1
— — — — — la hi — — - ha 8a na ta
o oo o o ^r^o o ^^if?T
ff
t^'
bJ'''J"j~rj
^ ^
s
^ ^
ja n& — kho s'd — — — la hi •—
— — — — sfil lu
a
e o o
W^ ^ ^ ^ o
le — ha
^m
13X o
o ^ f%
o I
■«*»—— I I ■ «
MM>^>Mi^i*«m>^V
^
A new SPKCIMXKS OF INDIAN SOHOS.
S9
RAGmi BEHAG.
TiLA jHiNPATil..
Slffhtli Strain.
7 ^ ; ^jj j: 5^
Prana mi mi s^am bhun s'i ba fi sa ka la
ma — fi ga Ian pan chk — - na na ^—
Vf • ^ IT ^„ Tlf^ ^ • if if e
pa ra ma yo -^ gai ka ni la yafi.
\i ML ^' —
i 40
rai'j
A FKW 8FXCIMXNS OF INDUN BONOS.
(10)
KAOYAL-KALBANA.
This kind of song is composed in the Arabic language, and
h^ for its subject the praise of the Almighty or of Mahomed
the prophet. It is generally sung by a class of singerSi known
as the " Kdbdls."
{\o)
ghl-*n^l^-^H^HI \
RAGINI IMAN-KALYANA.
TiLA SubphIetI.
First Strain.
W ^
ha ka
W »
95 o
W
^^^*^^0^0^0m0^^^^
W^^^^f^0^^f^f^f^^^0^^^^^^^^^^^^^^*^*^^^t^^^^^^J^0l*^^^^^0^0^^l^0^/^l^l^^t^^il^^^0^^^^0^^^0^i
.'iffl ft
A FEW BPVOIMZNS OF INDIAN SONGS.
41 t
f
1
de kho d& tL
Seoond Strain.
TIla MadhyamAna.
Sama —
'« ^
jha bu jha —
^
>»
86 — —
m
e e
^ £|j 5^ g!^ I ^ "§
chi — s& — chi — s4 — chi — — b^ —
ftfo^oftfo WX o fnoo ifto
' ta go
p4 — — le — bhfi be.
M^ Mfi
!%•.
A FEW SPXOIMENS OF INDIAN SONGS.
TIla EioYlLi.
S& chi ke ma na me k cha ka bi — — *.
frtftlif JlifS' ITT^^ff ^oo|
TiLA SubphIktI.
i'v
I^ J."J : Hi ' Jrg. J|i J^
i
ya s te i&j na bf ke dil d& r&.
IIT ^ % «inT»f ft «R t^ ^ • o o ^1
GUL-NAKS.
This species of song is generally composed io the Persian
language. The expression " Gul " ( flower ) must be used in
some portion of the composition.
( u )
A FEW SFICCmSKS OF INDIAN SONGS.
43 I
RAGIHI IMAN-KALYAUA.
Tiiji EkaxAlA.
First Stxala.
Ga I kha n
JT ^ « '5
da o bu 1 bu 1 cliay
^ ^ ? ? ^^ ?r ^
cha h&
me
ja na da n& — — ray
ku m ri sar ba r4 — — — h& j& —
khod mu — n da p6 mu — k b& cha maa
i 44
B:
f
A FEW SPECIMENS OF INDIAN SONGS.
'3
8'i —
— fi'a ba das ta y& me ne — ha d
g& me cha ma — n kaj ra be
HI fl^ ^
JT o if
?: ^
J
5R o Sf
Ji ' iJ'^ J
' i Pj j[ : ^
I I I I I I I 1 K
a — — ej man ^ y ji — me bi
f^
(12)
A XX Jl Jl xx •
The Tappd was known in Sanskrit as the Jkumari and
has been reduced to its modern form by GoUm Nobi, the
husband of the famous songstress Shorf, with whose name
most of these songs are connected. The style is light and
pleasing to the generality who cannot appreciate the higher
forms of music.
IVW ^W Xt^^fN^^^^
▲ FXW 8PK0IHEHS 09 mOUN BONOS.
46
RAGINI KHAMBAJ.
TAiiA MabhtahIna.
First Strftin.
E
^
**
^
!-r»'
I I I I I i I i i i i i
( I I I M j I inm I I H ^
n& u& be — — -^
ifT m ^ o o o
mi li ta ki na hi
ftr f^ ?f ft? if fij
^^oo CO ^oooo^OAoe
G
A FEW SPEOmiENS OF INDIAN SONQS.
T^^^"^F1T'WF^"n
Seoo&d Strain.
w=^
i=it
Mejmanbi shnutorphekfi be —
rfP'^Fffi
S
"-F?^^>
di ' da y& — — — — ba — r ka
phe pa _ — e tu — di
I|f o o d o
o o
^ • o '"^ g « t^
o o o
A FEW 8PE0IMEKS OF INDIAN SONGS.
J * J J J i :
U do —
o o
8a —
o e e • o oooooooel
(13)
The Kheydl song has a very graceful style and is full of
elegance and embellishments. It is lighter than the Dhrupada
but graver than the Tappd. The Sanskrit style of songs called
Lahachdrika was introduced^ under the designation '^ Kheydl,'^
by Sultan Hossain Shirki of Jounpore*
W-^
^irfjTCTti fisftr fsffl f«fH ftfjT «JW ^ (TisfPfft ^rw ^tim
T^ 'Ri'Tf ^ VBf* j^wt ^^ ^iw irsi^ ^ I
r
A nW SPSCIMEKS OF INDUN 80KQ8.
RAGA BHAIRABA.
TAla KAoyALf.
First Strain.
^rr^T^ ill
#1
E dai jk m& ta y& r& yo gi me re
^ir ^ ^T ^T tr ^ ^T Ct 3ft 5^ ^
dvh re & e ho d dai y& m& ia y& r&
yo gi me re dvd re
& e
ho.
Seoo&d Strain.
3 ^ ^ ^ 3
Di mi di mi di mi di mi da ma ru h& je pi
I
^ Tin
* ^ ^^ ^»%^>^y^'^^i>'<w^*>^wi>^y^^^w<^r'<>^^^^>'^i»^i^»»-<a>»«#^^»^^^>r»K*ir«v^^^^^r^^^>^f^^w^r^^%
A FEW 8PVCIHENS OF INDIAN SONGS.
oH?":
49
n& kf ]& la b& j& o ho — - k^ na na
so he ru n da ki m& ik
^ ▼ u ^ff « f^ mm
si — s'a na
^
^J-^T I J=g ,
ta e • ho.
i
(14)
TAP-KHEYAL.
Ab the name implies, this species of song is a combination of
the Tappa and Kheydl, With respect to the wording and to tbe
style of music, it partakes of the nature of both the above-
meptioned specimens.
(\8)
MfJBSMMM M M9 MJ
1 'lin
F
s 50
A FEW SPECIMEKS OF INDIAN 80N0S.
RAGIHJ PARAJA.
TIla MadhyamIna.
First Strain.
K& ja rii — —
re — na
^ O if
o ^
na te — — h& ro — — — — — ka ja
p.- — — w~
3 . N^^' ^ " 3
rk — — re — na — y
na te — —
if IT o o
hS ro — — — ru the — U — g© —
A FSW SPECIMENS OF INDIAN SONGB»
— sfi ji n& — — — ro ri — .
Second Strain.
Ko —
— na gu
o o
" ?
na pi yi —
1[ fq ^ o
— ru SI ra
he — - — mo he — * me re nan da la n& hi
I
kfi — j re — — — — — .
tF
;ilf1 .
i 62
I I ■■ «»»»KB
A FBW SPBOIHSNS OF INSUlN SOVOS.
( 15 )
THUNRI.
The Thungri is intended for female singers and is set to
light rdgaa and simple tolas. The singing is invariably
accompanied with appropriate gestures.
i\%)
-s^x
•V--N
5f3f5n ^fit ^fis W3*!€rr ftrifPu fis5^ ^ot?it ^ trret i
RAGINI DEO-JHIJHIT.
TIlA THUNRf.
First Strain.
Nau ji Id gi Sn khi S^ u na Ben re ji na ki
I I ~r
^ J"^ -Ji
hit se e ta n£ du kha pa o.
':J»i!*#*^*P
H
Ik f sw %timQsm% w nr&iAir 0o«fg£^.
5S \
Seooad Strain.
''R^rRT f
i^ 1& ge to bu te jia I s^n w jal m&jh I&
ge to bu ten ke y
«• ?S^ f ?r ^ «;
sen
5^
re bfi m& ri bi
^ '^T m ft fir
yo ga s^a tra se* ka ta tu be pi y& ke bi
yo ga ka te key aeS re.
llHi M
H
\ 54
^
A FEW SPECIMENS OF INDIAN SONGS..
(16)
GAGAL.
The Qagal is generally composed in the Urdu and Persian
languages. As in the ThuUri, the songs treat invariably of
love, and the singing is accompanied with suitable gestures to
represent the words.
RAOm PILU.JANLA.
TIla PoSTi.
First Strain.
Sa — j& b& d kho A6, j& di 1 be
A FEW SPECIMENS OF INDIAN SONOS.
j^'j J ^y ^ f si' j
Seoond Strain.
»
.i& ne — r& — y& ma de me ha re bo tin
^■^ J^ J^ I J=^
Oar sa d bar ke ka ram s& m& ra he
gar me ra y& be s^a be ke tk te yH —
^
'^ F^'& f*
kar da be jk h& ne — r& — .
1^
^^^i^^'^^tm^^^^m^m
A WWW UVMOBtMSa 09 XHDUN BQ^QB.
HORI.
Thb HoH Song is intended to be sung on the Dola-jdUrd,
or the Swinging Festival, which generally takes place in the end
of February or in the beginning of March. It describes the
life and virtues of Krishna^ and is set to high-class rd^s and
invariably to a particular tdda, known as the Dhdnulra.
::
frfti
RAGIHil BHAIBABI.
TAla Yat.
Fiv0t Strai!!.
j^[ J J
Pi ch kk ri md '^—
ri -*•
ft o
— rafi ga
r
F. TT ^
3t±
^
A FSW SFKOIHKIIB OF IKDUN SOMQS.
67
$
^
bJ J^ J J iT
E
ra si y& me * re mu kha pa ra 4 bi
ic ftr?iT S K ^ V ^ K m fk
' 1". t>>
F
fi-H-
E
3
i
ra
a cha ka t& ri.
Seoo&d strain.
^
-^bj J J^ J E^
S'y& ma rafi gi le sa kh& safi ga ra si
■$
bj. I n
^
mi na
ti
f« sr f^
ka ra tu mey hk ri
«R »: g ^ TT ft:
^ i .bN-^^ r r| Lf ^ -^ ^
m4 — * ri — —
Wo ft: Q o
ran ga ra si j&.
fr
58
■^
A FEW SFBCIUElirS OF INDIAN BONOS.
( 18 )
RAGAMALA.
The Rdffamdld or the garland of Rdgas is composed of a
number of strains, each set to a different rdffa. The first
strain has to be repeated at the end of each part, and each
strain must contain the name of the particular raya to which
it is set This kind of song is almost rare, owing, perhaps, to
the difficulty in the composition or rendering of it
<M|4iNT I
•V 1^
EAGA BHAIRABA.
TIla MadhyamIna.
I I
First Strain.
«
IE
t
\r±
Dh6 — — ■ — e — bhai — ra ba — —
■<^
r
^
A FEW SPECIMENS OF INDIAN SOKO&
59
— s'a ja i& — — — ra ga — — fi
J^ eooo o ooooo
^
m
dha —
1^
ra.
I i I i
RAGINI ASABARI.
Seoo&d Strain.
^
2±
^
5
3^ ^ 3
A — — s'4 — — ba — — ri — —
^-%
#'#
< 60
'
=^
A raw BPBOIKIEMB OT ISDUJX SONOa.
T^ ^ ^
— bri sha pa ra.
RAGINI YOGINA.
Third Strain.
Yo — gi — j& — — — ko dhy& —
^of^To^iXo o o^ UIT o o o o o o
1
na dha re.
o o o
o o if Tf
^1
RAGINI KHATA.
^iftltff^ ire I
7(niri]i Strftl!!.
^^
Eba ta da ra
^ 5 ^ ^
g^a na me ma hi m& —
it if ^ JT f? »?T o
ml
Ifr^"
■ ^IMI«1I»^
4 FBW SPBCIHIBMS iyw IKDIAK S0HG8.
"' ■ '■ ■ t> L i
)> k,fc, ^ '
^
5
l^-*-
ji na ke .
RAGIJS'l BIBHASHA,
FifUi Strain.
■«i^»M^«n>v^>^i^>^
■t^
sha ta.
/ / . /
RAGXIJI ALAHIYA.
Sixth Strain.
ire^pfiTT I
1
61
Sam bi ta p& na ka
Bibh£
fk V{X oooo O OOoOO o o« o
ra — — — ' in4
C o o o J7T
ke — na hi tho — — r.
RAGINI SINDHU.
Serentli Strain.
«
A FEW SPEOtMlENS OF INDIAN SONGS.
63
RAGINI TOEI.
Biglitli Strain.
Bha — — — ka — — ^ta
>
to — ri.
RAGINI SARANGA.
XTintli Strain.
si'm ^iRT'CT I
•^Butau tauuk
'f ii-yiB&fcaa— ■atafca— ej
•ii**i>aaBBHBaan
■BauBaeaow
»»»i*<»i M »» »« « » *'* '^ * »"> »Ki «*■ •%' »<
^^0^0^01^/^^^^^^ ^ tt^ ^^^t^k^^f^^^^^^m ^^ ^ t ^ ^ ^a^tt%^^vnf^f^0 ^ ^f^ %^ I
A FBW BPlOnCEM or IKDIAN SOKGSi
^ i fc» »» ff m '«*' » >*» » <'»'«>»/«■**»'««« > >■ • »« » <* w »«*»*%t»»%i^ »«»»*««i^»%«%w»<»i»><n
k>^t-
■
RAGIlil PURABI.
SUreixtli Strain.
Pu — ra bl
o o
^
• ■
F
3^
— ru na
^-^ ' I if - I I II '
A o o I
RAGINI GAURI.
Twelfth Strain.
X3fau
o o
— . — tl — . — - si -^ ta te.
A FEW 8P|:CIHENS OF INDIAN SONGS.
(19)
A SONG OF RAM-PERSHAD.
Ram Febshad Sen, the author of this song^ was bom in
a village named Kumdrhatta, near Hallishahar. He had a
fair knowledge of Sanskrit &nd Persian, and had^ from a very
early age, a predilection for composing spiritual songs. He
was not a clever musician nor had he a good voice, but the
pathos which he threw into his compositions, together with the
peculiar character of the music to which he set them, has
rendered his songs exceedingly popular. He was a devout
follower of Kdli, in whose praise he had composed a large
number of songs^fuU of simple and beautiful rhetoric, which have,
even to this day, coatinued to be looked upon as great favorites,
especially by men of a religious turn of mind. These songs are
frequently sung by the street-beggars who manage to make much
of these hackneyed yet ever .fresh compositions. Rajah Krisua
Chunder Roy of Krisnaghur (who was contemporary to Nawab
Sheraj-u-dowUah), liked Ram Fershad very much and is said to
have given him the literary title *' Kabi-ranjana.'^
'TfTT'ic^ '«rtf^ ffft^, ^[tf5f IT '«rttT5 ^j^ ; ^s'^ ^w
r
A FEW SPECIHEKS OF INDIAN 80NGS.
^
67
RAGIHI KHAMBAJ-JANLA.
TAla ESATlli.
First Strain.
A
tt
^^^^J^^'^-Tql ^
^^
Md ye — — r em ni bi chfir ba te
F"'J J-^^^ "^ J^ I J^
mfi ye —
j^ J'
*=
— r em ni bi ch&r bi chkt
v./
ba te — go & Ban da ma yi m& ye
• ■
^ c& o cm ^1 ^'T ¥ X f^- Tl cir
— — r em ni bi chfir ba
e o
te.
^>^^«n^i^«^«^nan
H- ■ J .W a ?" lil ' .. Mm I . 1 -J
■ tmw-
•>'<v>r<r»^^Vwv v v * »»^vv v vvw»o^v» n« ^^v^^»^»^r»^ » «i» » i<w^v»<'>i<>^<w>r<r«<<i*«'« > *»««ori*« ri^ m^^m ^ * \ ^ ^^ <^m n » v ^fm0 e ' ^i^wi
68
A raw ePBoaaaffi of tsdus iomqs.
«*VVVVV'«i»VVV>«VVV>^V*»V%»*>'VVVVVVV'*/VV%>VVV^/VV^»^VV>W W ^ rf V«^M> rfV »^
Second strain.
3n I
A d& la tQ i
r ji di ye
•^ fsr fir c^ o p
— h& jir & chhi ka ra pu te — o m&
ka
be
s'u
«
na ni ha be — —
trd — — n p& ba ma — — e sa fi ka te.
ii Til?*
A VSW BPECIUBira OF INDIAK SONOS.
69
(20)
A SONG OF THE BAULS.
This is a kind of song sung by a certain Hindu religious
sect, known as the BduU, According to their doctrines^ the
subjects of their worship^ R&db£ and Krishna^ live in the human
body, as everything else, in heaven or earth, does ; and it is
their belief that love between man and woman, when brought
to perfection, leads to the enjoyment of divine love. The
Bduh wear a fantastic dress, use rosaries, made of Coral, crystal
beads &c.^ do not shave at all, and tie up their hair in tufts
over their heads. They do not believe in idol worship or fasting.
Their religious songs are simple yet impressive.
( ^O
^i:^^^ (^8C^W ^^Htf^) ^^^1 (^^^(?tt^)i
'wu? tW "snn:^ ^strl Tt^^Tfcji ^ ^tcrsr ^^sf^ ^^^ ^, ^^rr^
A FEW SPECmiNS 07 INDIAN SONGS.
RAGUil YOGIYA-JANLA.
TAla KhxhtA.
First Strain.
A
^
^ I r^' j^
Sa tja bal su pa the ehal k mdr maa
ta l& tal pd tal khu je pd bi re s'ri bho
11 man p& bi re s'ri brin d^ ban man ka th4 s'on.
Seoond Strain.
j"'^ r^
Mi thya ka tb&
pra ban cha nkj ye te pir be
▲ FEW SPXOIHXKS OF INDIAN SONGS.
*N<'>^«^t««^«^'^>^'«^>M
i ■> rn
n& — pa the & chhe re thi nk &t par
Ti • n c«r ^1 cf CI «n ^ri 'ST'hr^n?^
j-'^ r'H
le dha rd y& bi . m& ril re — .— — —
c»r ^ iri ^1 f^ iri iri or • © • ©
. re lift r& bi o bho \k man hk tk
^ Of ^1 ^1 f^ >a c^l T1 'T^^ ^1 ^1
b f -i r-i r •'2 1 r - i j; i^' ^
bi a m6 lya dban man ka ihk s^on.
r^ ^ T '^^ ^\ ^ ^ *1 C^^J
Third Strain.
j-Tj /.-; J-:; r-3 1 Pi-^^
Pha re yk ri. mar be ta xk b&t kb& r& te
¥ C^ TI ^1 ¥ir^ Cf . 'SI 51 Tf'^^ «ri 51 C5
1 72
^
i
A FXW SPBOnnENS OF INDIAN 80NQ8.
ka m tk der ta sil kar be yam &r ga
£
^^
J ' ' -tj J ' SB
di yia ma hi jan j& ra re —
fw ^T^, ^ Tl W^, ^1 ^1 Cff o
t& T& ba se kin be bbo \& man ba se
a^s
3
5^
^
kin be prem ^ra tan man ka tb^ s'on.
»••
(21)
A DURWAN'S SONG.
The Durwan's song, sometimes called the Ghanto or Chaiti,
is a kind of rustic song^ sung by Hindusth&ni Durwans (door-
keepers) or Hindusthioi ploughmen, while at work in the fields.
Sometimes the Durwans invite their friends to their master's
house, and spend with them a portion of the day or night in
singing these songs^ accompanied with the Dkola and Mandird.
atl^m»mi^at^Uf>tmtmimtmt-^»mtiim
i*aMMi0Hi_c«pM**a-aiiiSWl^nM«*a>Mi
. « — I m
A VZSr 8PKCIXSNS OF INDIAN BONQSv
filf .
If
73 I
^UfW*i*^^4^*'*K^^<^NW%«l^*^#^*^«^f«^««k#^»^#^^
^
inisrarv ^itfii ji^ ^w? fj?: ^ ^tr ^w t^ i
^if'jy*
RAGINI PILU-JANLA.
TiLA KAOTlli.
First Strain.
^=r3^T^
Nay na b^ — . na U gi — ge —
m
jflj js roi Fq ag
lo cha ka i ka ra dor mo re r& mk ho.
Soooad Strain.
I, J™ I j=^ j=i=^ j ?^ "T"j"y3 1 j^ ^
HA ji pu — — ke cha ka
i bhra ma ra
%
F
< 74
^^■^^^^^^^^^^^^N^WfN^ta^tf^^l^^^^l^i^i^^^^r^^i^^^^Ni^^V^^i^^V^^^^^^^^^^^^^^^^fV^ir^'^^^^^^'^i^^M
A FEW SPECIMENS OF IMDIAK SONGS^
^
y& pa ta ne ka ra dor mp re t& mk ho.
* * '.
... (22)
A SONG OF THE SNAKE-CHARMERS.
This kind of song is generally sung hj the Snake-charmeis,
to the accompaniment of the pastoral wind-instrament, called
the Tubri. The words are invariably invocations to the deities
that preside over serpents, to protect the players from accidents
ivhen playing with them or hunting for them in holes or
jungles.
«nT c^Wr c? ij^fw^r •'IT ^ircf spt ctl 'pi cfl ij'fl ^pt
^5fsr <«ir^,' 'HPT *rfe:? 5rr«r cf <n ti ^vfjT, ■«t«pr af^cn r^ jrfR
. t?l fsrf% 'Wt Ttt% I
BAGffil PILU-JANLA.
TIla ThuSb*.
A
^Pf
T"^-^
3^
prnr;j
f*-
O re bho 1& * ma -^ n re dur g& nkm ba la
■MMiMM^NMftM
A FEW SPECIMBNS OF INDIAN SONGS.
Elf J
75 J
^
— J ^ ' ' ffU
ba da ne na ma go na ma go dur g& na ma
ri^^J P S.^'^ pF5~P^
n& r& ya
ni pra tba me ban di ba ta
ba
J^ bJ^ j r g]
cba ra na du kh& ni tin IlCk p& tba i lam
ke ha n^i t&r e lo sa ra ma p& i ye
i bj! ' J^ ' J b • J J T^ i*^ I w « w ■
J1&
g de khft n& ka ri la pra tba ma pra
^ CTf "^1 ^1 ^ f% T «f tt IT ^
$:
JbJ J"n'pj br^ js
ba re cba le n& me ban ka r&j ke & le ke
A FEW SPBOIMBNS OF INDIAN S0NG8.
& le n& g khu T&
6 le tu mi to iu£
i
^ ^ bJ^ I p3 bJ^^'H-j g s:
re n& de kbe kbu r& ui ti kfin di & mi.
orTi c¥c<f 1^1 fHf3 *ifir^f^i
*nr ^1 «Trf^9r Ttc*f?r ^^i-^j ^^ n
firfJT ^^?rtt«( c?cif c^c^T wc^o vrnr JTtf«r i
pjfT ft
3BZ1
^
A FEW SPKOIHENS OF INDIAN SONGS.
( 23 )
A SONG OF THE KAHARS.
This kind of song is sung by a low class of people known
as the K&h&rs. On certain occasions, and generally during
leisure hours, these people assemble and sing these songs, ac-
companied with the Huruk and JMnj,
•\%.
•S •v
Eft
Ta la
RAGINI' PILU-JANLA.
TAlA THUNRf.
jQ J^
^ o 3T
^
:^
b& — me b& rha tun. ta la y£
?r ^ 2IT
bJ^ '/^ ^T7^ j gg
ke me rui y^ mey ka ron. ka re — khe
ta
^?
w
78
A. FBW BPiaUiESR 07 mOIAS BOKCUI.
E
i
^=?
TTl I
y& b& rluii ]& gu hi}|i y&k bi li meyi ka
ron ka. re — ti ri yS -^ ^u h& rha tu
g] bJbJ l» ;i=^
^ J^
fi pa ne ni i ha ra j& mey ka ron ka
re —
•\ ■
70 ba na ba ibai li sa su r& ra
mey ka ron ka re — .
^^ if ^* ^ ^ o II
ti*-o
^
A WW BPteaasSB of ikdian bonm.
(24)
KAJRI.
This species of song, in vogue in the North- Western Pro-
vinces, is specially sung in the month of August, on the occa-
sion of the Jdnma Aaktamiy or the anniversary of the birth-day
of Krishna, The period for which this kind of singing continues
is a week — it commencing four days previous to the festival
and ending on the fourth day after it. It is sung in company
with Dhola and Mandird^ and with a peculiar movement of the
body, accompanied with the snapping of the fingers. It is
sometimes sung on occasions of marriage.
(RB)
*Twtt: I
•\ . •>.
RAGINI PILU-BAROYA-JANLA.
TAlA TflUNRf.
w^
Phu la
v»
mist Strain.
ge da
j6, ke
& re
re
m: ftlMMMMMMMk
80
A FEW SPKOIMXNS OF INDIAN SONGS.
"1
m
r^
& be go ri y&.
1
Ta pa
Seoond Strain.
^ m
¥
».
^ ^
J^ J^ I ffl J^
ka la btin da chCi o la o ri
«h) ^ ^ ft:
^
ffli r^ ^
yi — e cliu o la o ri yfi
f
o I
A SONG OF THE SANOTALS.
This kind of song is sung by the aboriginal tribes knowa
as the S&Dot£Is who live in the S^not^l Fergunnas, and in the
Districts of Midnapore^ Beerbhoom^ &c. The tune and the
words are as wild as the tribes whose national song they
represent.
;£\ ft
^ raL»
A FEW SPECIUXKS OF INDIAN SONOS.
81
cnrr ^ ft^ *t^ €t^ scrar ^ f^ztr ^tt ^tlp
cT^if ^n; l^pc^ ^T^ £tv I ?i?)T t(™rr ^ifK'n Tfti ^r^r
RAaiNI JANLA.
TlLA THUNRf.
First StxftiB.
d-
B& j& di r bi ram kond ron ge — —
j ?a— jT r^
3S
r& j& d& r bi ram kond ron ge r£ ja d& r
'cr SIT ^ ^^ t% ^ sRt*^ ^* n cr an ^ sf
3
1
bi ram kond ron
ge-
F
\ 82
▲ FBW 6PBCIH1CNB OF CSPIAK BOZIGS^
Seooftd Straia.
Kon phu ler phod nA — *— ju hi phu l^r
^^s 7 ^ ^'^ «!T o o gr fir W ^K^
phod n4 hkr ne — baj b&r ne — baj d4 r
lit? IT ^T^T o if^ ^^^ o ;^ ^ ?:^
^
bi ram ko^id ton ge.
(26)
KIRTAN A.
The Kfrtana system of songs (h(/rti in Sanskrit) is supposed
to have been established in Bengal, at the time when Bidya-
pati and Chandid^sa flourished (about ^1378 of the Christian
era). They were very sincere and devout followers of KrwknU ,.
and were the authors. of several metrical compositions^ regard-
ing his life and character, which were afterwards set to music
and sung in temples and other places of worship, to the accom-
paniment of the Khola.
A FBW 8PICIMEH8 07 XSDUS SOiEIGEK
A century later wKen Chaitanya the great leader of the
Yaasnab sect of the Hindus, flourished and made quite a stir
amongst the religious communities in Bengal^ he introduced
the procession system of Kirtana songs. These songs were
sung from street to street, by himself and his followers and ad-
mirers and succeeded in drawing many people towards the
doctrines they preached.
Both the system of Kirtana songs are stilt in use amongst
the people of Bengal. The specimen' given below belongs to
the former system.
^ c^ ^w^ Tt^ ^5rtf^ ^r^ ^^r^ Tf^ CfWoF R^ ^ Tt^
o
■i mm
RAGIHI JANLA-DEOGIRI.
TAla EkatIlI.
Dhair yyan ra hu dhair yya
n
rk i
ip
84
A FEW SFKOniENS OF IKDLIN 80KGS.
m
m
i
dhair yyafi ra hu dhair yya — n b& ma gach
■P^ p g /^ ^^
chha fi ma thu r& — ye — — gach cha fi
p^ n mn
2
ma thu T&
^ "i j\
ye — — dhu — ra ba pu ri
C^ooljo ^^ ^ ft
I '
^^m
'^y"''""~^''^P'~"~~'M
pra ti pra ti gri he y& hk da ra s'a na
<2tf^ <2ff% ^C^ Tl^ ?^ *t^
p& ye — — dhair yyan ra hu dhair yya — n
3S
^
?
t6, i dhair yyan ra hu dhair yya — ii
J
A FEW SPEOIMBNS OF IKDIAN BONOS.
•«-fi6
85
=ri MJ' S ^' ^'^^
y£ h&v be 16 — kin dis n& — m& — — —
dhair jryan ra hu dhair yya -^ 5 ek b&r h&8 go
j^ J. j^ i j^ n ^ gi I
chan dra — chan dra mu khi t& — — — — — — i
m
m
ga ra ba ka re b& hu £ mi ga rab
ka re ek b^r his go rrfi £ mi ga rab
|t JL
ka re ek bir hfis go r&i & mi ga ra
UaMMMMMMMMMMk
/iff] ft -
s 86
A FEW SPECIMENS OF INDIAN SONGS.
-^
\J
^
^
ba ka re ga ra ba ka re h& bu du 1&
ye — cha le —
y& — i dhair yyan ra hu dbair
yya — 5 rd i yak yik ySk nd ke ne —
£
^ J"'^ I J'"J ^ ^
s^- -^
ydk ydk yak nd. ke ne — ko th& ge chhe —
X
i
cbe —
C5 <»
« I
se tor prem du ri te — bin dh£ & —
0— Hj
r
A FEW SPS0IMEN3 OF IMDIAK SONGS.
87
(27)
J ATTRA.
The origin of the Jdttrd species of musical entertainment
is traced in the following manner. After Krishna (who, ac-
cording to the Hindu Purans, or mythological history, was one
of the incarnations of the Divinity, and whose scene of
action chiefly lay in Brinddbana, in the North-Western Pro-
vinces of India) had finished his earthly career, the people of
the coantry used to have Dvddasa-Jdttrd or twelve festivals
annually celebrated in his honor. On each of these occasions
they used to dance and sing songs illustrative of his life,
character and exploits, accompanied with dramatic representa-
tions of them. Tliis practice was and is still in vogue in the
Upper Provinces and goes by the name of Rdsdhdri Jdttrd.
The Jcriti songs of old having failed to satisfy the mind of the
people, this form of entertainment was substituted in its place.
As time advanced, the people of Bengal likewise felt the neces-
sity of religious songs, in an attractive form — such as should
combine amusement with spiritual sentiments. Hence the
origin of Jdttrds in Bengal. About 300 years are said to
have elapsed since they were introduced here. Originally the
subject of Jdttrda was confined to the virtues and deeds of
Krishna. But now other subjects from the mythology are
chosen for the representations. The songs sung in the Jdttrds
of old, bore the character of Kirtana, from which they had
evidently sprung. The tunes have now been materially
modified to suit the tastes of the present generation. The
difference between Kirtana and Jdttrd is that the former relates
the character and virtues of Krishna^ sung singly or in chorus
to the khola, whereas the latter is performed by a company
who personate the different characters that are required in the
representation of a certain portion of Krishna's life, and who
'MMMMMMi
! 88
^
A FKW SPEOnOCNS OF IKDUH 80N0S.
sing to the accompaDiment of other musical instrumentSy
besides the khola, such as the Violin, Dholaka, Bdnyi,
Tabid, &C. The Jattrd, is, ia short, a sort of opera in a rough
state — minus the scenes. Now-a-days^ subjects other than
the life of Ki'Uhna form the text of Jdttra entertainments.
The specimen here given is taken^ from the once very
popular Vida-Sundara Jattrd of Gopal Ure, who lived about 40
years ago.
RAGIHI DEO-BIBHASHA-JANLA.
TIlA MADHTAMiNA.
First Strain.
1
Ru la de na ku la kun da li ni & m&j
^
A FEW 8P1BOIM^r9 OV INDUN «0|¥0S.
89 $
jq JPJ J^ J g
di ku la de na ku 1^ kun da }i ni
^
■^ J "J J"JIN tin
nig i& ~ -r- ra -*• — k& ri ni ta be
^
^— ^ g
^
^. ■ ^ ' ^
ki bhay o — lo — sa ja -^ pi —
I^^WH^B
TR
T^ I I I I U-
^s
i
O O o I
Second Strain.
.:^
A sat lo ker h& ni hri de ye na dan ae -^
A FEW SPECIMENS OF INDIAN SONGS.
{Ih-P S a ^
pha ni — ja le te a ua la jva le di h&
^%o ^ C^ CS "^ ^^ ^C^ f?"^
ra ja ni bi ne se i & dya sak ti ni h&
fRg — f=g
ri te ka ra s'ak ti ni ru p& yer u p^y
1%c©Ti^ *r^f% f^^ ^a^ ^'tt^.
yuk ti muk ti pra dk
^1% ^ t% <2f Tl
yi nf —
ol
(28)
KABI.
"The BTaJi system/' in vogue amongst us for' about 150
years, " requires the attendance of two rival parties of songsters,
on the same occasion ; one party begins atid the other replies.
Originally the answers were composed by taking notes pre-
viously of the songs which would be sung by the opening party ;
A FEW SPECIMENS OP INDIAN SONGS. 91
■pa ^
but subsequently the plan was altered. The answers were
given extempore. The opening party would begin and the
rival party would reply by singing songs composed extempore,
apropos of the subjects, allusions, and character of the
original songs. This was a most diflBcult performance, as it
taxed the highest wit to produce ready answers, which how-
ever, not uuoften turned out to be master-pieces/' This kind
of musical entertainment was called Kabi, because it required
the genius of a Kabi (poet) to compose the reply-songs, on the
spur of the moment Each of the Kabi parties has to stand in
rows, on two different sides of the quadrangle where the per-
formance takes place, and sing — the words being ^' prompted"
to them from behind by a person who holds the manuscripts
in his hands. The Kabi is accompanied with the Dhola and
Kansi.
^T^T^^n "^m ^srrfror c^fror ^^ ^tr ^Tfrr '^t^ '^'
^^^ ^^, ^?rc^ c^W^^i c^ ^CT, c^ ^ ^ ^«rl ^^^•^, c^^tn
f^^i:^, ^m[ rtt^ fintu^, (M^ cfi^t^ ®t^, c^sPiU ^^ ^,
CT^ ^rt^ ^srtxf I CT^ TTO ^^ ^ c^tf%^ ^t^ ^^ ^tt
w:^ ^^^ ^ c^^^ TT^-^^^ ^^ ^1W '^^ I '^^^ ^^
Tw^ ^<n ^ c^T^^ 'wti^y iFOT \r^ ^r^ ^?r^ ^^r^rr^ ^^\^
w^ ^^^^ ^©ITJT ^rf^rrr^ ^W^t^ ^Tf^t^ *r^W^ c^^f^^t^
%<t^t^ f^W^ ^^^t^ ^^t^ ^51^ ^OTf I ^^^ Tf:^^ c*tt^t^
c^Tt^ c*ttr^^^ -^^^f^ c^ ; Tt^^ ^^tr^fp^ §l^p? ^fef ^n:^"^
fwrw, c^Tf¥^ c^f^^ c^^^ c^w^ c?^ c?, ^r*rr^i crrfl^^rrfT,
Jt^ ^^^ ^i[ ^srtir ^^ c^U^ ^? ^^^"?[ c^^^ ^ti ^t I c^^tr^ f%
^^1t^ CSrt^l fW^ *tOf C^nm ^Sf^f^^ 7\^ ctt^tt^ ^^ #tf?^^ r
wmmmmil€^ ''B^»^ mmmMMMBwerwwMm
A tm sPEcnoiNs of indiak- sokgb.
RAGINI BASANTA-BAHAR.
TIla Bt^paea.
First Strain.
S
E
Ba san ta kk le bra je & si
imtid
i
£^[^^4tMf=^ P
y© — — he ri — ye du kha sa mu
o o e
S
J. .n J'
da ya — pu na r&y ma — thu rd —
— — -** — y ^^^j sa bha — — y u pa
o o o o
-J' J 'j j..n I j =^^
11
nit ha ye ud dhab kay — .
A FEW SPEOnO^S OF INDIAN SONGS.
TIlA SUBPHiKTi.
Sooond Straia.
. I j "J ■ '■• J I j^'^ M
:&.
it^=j
S'u na s'u na
■fl* 5T tS ^
ba na m& li brin d& ba ner
E
m
T
I^T ,i-L^
bfir tt& ba li pa trd ba li ka re e
ne — — — — chhi — bh&n dir ban ta mSl ban
ni dhu ban & r ni kun ja ba n bhra man ka
^
re
— — — chhi —
e o o jn o
kar tie.
M
■fvrrm
94
A TE^ iTECtAmtS OF ^'lAK SOKt^.
TilA RlJPAB^\
Qo cb& ran ye ba ne Be ban ban ha lo e
ksha ne to mai bi iia ne ba ner s^o bbd^
^ C«lC25lTl f^^ C^T*^ (?n{-(?11 ^
14 — _ — m s'ya m to m& r brin dk
ba n
o o
m ke bal n& m
4 C^ ^ ^ '^
! ■ ■»
1
chhe. Se th&.
V » «..
V • -
Third StralxL
9A
1 •
1 »
Ba san ta ri tu nki ko kil n&i bhra mar
JvJ^ "J^ J J^ I
i ja . le . ka ma j— . la jiki ke bal
^ ^ CT -^ -^ « ^ ^ C^ "^
r£i -ka mal ~dhtil&y -pa re
ra ye ..T" —
clihe — — ——— ^de.J^he
(^ o o o
m
to , ,ma , r : brin d& ba n ^ dh& —
'I C5l - Tl ,-'?{ ^ , Tl
^ -^^
Tl
^■S^-S^-N«r\,N,-^ .
mB^mMMffWBWSwm
96
-M
A FEW SPECmSNS OF INDIAN SONGS.
j^ J ? j^
^e
f
— — m ke bal
1 C^ ^
o o
d4 m 4 —
— chhe.
o cf I
TIla KlOYlLf.
Fonrtli Strain.
^^i i^i ^~f% /T. I fLJ3 I
Ba ner ka th& — ' — ma ner ka thdi — —
j-'i j~'^
kai to m&r k& chhe.
bp C5l ^ Tl C5I
TIla JhInptJLla.
f J r^
^
K4 le mil
le ja le stha le sa ka le
r
A FEW SPECnOfiNS OF INDIAN SONGS.
97 \
i
w
^^
i
m
i
te sa mfin jva le na yaa ja
le bh& se
J" J I
j^ J j.j.i n
a ni b&r lift b&, kfi r sa b4 k&r s'a b&
^
. 1 J 'J J 'J jj .n J' j gg j
kir prembi k& — r bich ebbed bi k4 — r
^^
t
n& hay pra ti — — kk
TAlA BlSrPAKA.
r
sa kal
7^
go ku ler go pi k&r ha ye chhe a ti s'fr ni
I J iTTT^ iH J'^
kk r bich ebbed a Ian klir sa b&i an ge
pa —
o-H^^
maimmwwBWESP.
I ;98
^A -^ISW .6?R0.neBra iQF INP.^^,!|QNQ».
i
' ^^^u I. . — — '
re — — chhe — — . Su kha.
i^
?^
■^ rl ' J? ^ ^^^
.S6 n]^ satb^i a'o ]^ ka }I tori^a^r s'o ke te
31 mill 1 1 III I M-iJ .4
ba na m& li
^ 5T Tl fJT
1
TIlA KlJPAKA.
Sixth Strain.
S6iBan:da u -pa ijanj^a t- .-r- . sH nafn -r-;:da — ■
-' — -*
X FEW ittdiinStd 6t^ &it>iiA ^^^.
08) i
-^ k^ M chhlB' ma ner bi sbi — — dtf —
go bin da — go itn Ja -^ — —. .^ go bin
da — — — ko th^y de' kh4 de -^.
TiLA StJftpfiikti.
.^^^8^1 f
»
*=i;
Yil s'd d& ro hi ^ £ dl ra dun ki, re
til ife bk dhl ba le bi, dki ki ka ri
zzse
mtMfWWBWSWEVWi
\ 100
A FEW SPECIMENS OF INDIAN SONGS.
o
S
JT^ ^'\ n ^
li — — — — h& y mtir cbchh& j&j che tan p6y
^
j"^^"'j J I ^ .r^ j :
pu na r&y ba le l^y . &y &y ko \e & — y
— I ' I I I I i "w ^^
JLIU.
• !!•
Iiy re go
V:r.
■jy
pil &y tui.
^ ^»rtir, 1^1
TiliA Bl^PAKA.
Siffbih Strain.
Go pftlki bbii p&l to m& bi ba ne k&n de go —
fj 4--i-4 1 j-# n j"j"j ^
p^ 1 bra ja, r& kbdl sab go p&l ba le k&a — -
▲ FEW SFIDOIMENS OF INDIAN SONGS.
di •- chhe — — . De khe e U — — — m
sy& m to m& r bria dk ba n dh& —
i^-^Pzz^
i
m ke bal n6 m & — • — chhe.
1[ C^^ .{iT^^o o C^l
(29)
PANCHALI.
The Pdnchdli had its origin in the Kabi and is rather a
refined edition of it. It is so termed, because it takes up Jive
subjects^ the Bengali word Panch denoting ttiat number. The
performance invariably begins with a musical overture, and
sometimes requires the presence of two parties^ each vieing
with the other as to superiority in music^ strength of voice,
cleverness in framing the songs and replies, &c. The company
have to sit down, sing and play on different instruments. The
music is more congenial to the tastes of modern society than
that of the Kahi. Several verses called cKhards, learnt
previously by heart, and all bearing on the subject performed,
are recited in the intervals, by one or two of the leading
members of the company. Like the Jdttrd, the modern
Pdnchdli embraces subjects other than the deeds of Krishna,
N
102
A FEW SPEOniKKS OF UTOIAIT SONGS.
(^) CT^ 'Tt^ fcsfi3 ttftcT <2rtc«tr^ 'srtttjf ^rtr»r'«itjr
tR ^«{% 5jtf^ '(a ffez^ I ctl ^w cttfw ^^ <il^, t^
CtW^ (?R^ f^T %»t1? ^ ^, fTfl t^[^^ f^i ^t ^prl
/ /
RAGIJSI BHUPALI-JANLA
TiLA MadhtahIna.
First Strain.
^'?ttt I
P3. p9' J
ft
^^=^^-j^
Ke s'a ba a i la kun je te (kai) ke s'a
ba & i la kutt je te bin chi ne pri ne
a
l#-o^
•[f'g
^
"JbI'i'II} I
s'e & ra sa khi
A Tsw SFKcmaKS or Indian bokob.
1
m
f^ f^ J™j Fij
I
dhair yya
h& hi dha re chi te.
Sooo&d Strain.
ni j J '"J jJ iJ"'J I J. ^^^
Go brin de go bin da kai e Ip m
j^ iP^ J^ e^r
s'i po ha lo ke ba la —
bi pha la u p&y ba
la ba la pa t&
^^^^^^^^^
^
na bi ka la bh(] sha tia d(i sha na ha lo
"^ f^ JiS^ j sq
i
ma ri h^ ra pra h& re te.
104 A nW 8PE0IMXNS OF ISDIAS BONOS.
(30)
A SONG OF DASARATHI RAY.
This kind of song is very popular in Bengal. D&sarathi
B&y> the author of these compositions was bom in 1804, in
a village in zillah Burdwan. He had a fair knowledge of Bengali
composition and a smattering of English. He had a great apti-
tude for composing songs, which he used, for sometime^ to
supply to a company of kabi'WaUaha. Subsequently he orga-
nized a PdnehdU company for which he composed several
pieces, which were, at one time, very much liked by the people.
He died in 1857. His songs, and especially those composed
in honor of the goddess KdU are very simple and at the same
time very touching, and there is scarcely any one in Bengal
who does not know one or two of them. On account
of the simplicity of the tunes, even the youngest boys can sing
them with ease,
(^tf% ) ^^t 'tT^ ^ ^c^ ^^ ^fr ; f¥ 'PFf^ 1% ^^4H, ^
a ThTT^ 'K^ Tl?T, ^rfft Ttc^T ^t^rhrt^, iw iw ^^«i ^^ 1%?-
^^ I ^H^t^k^ %rr^ ^^4»H, ^tMI f^^ ^^ ^z^ Tt^CR ^t§t^
f*
▲ FEW SPKOmSKS OF INDIAN SONGS.
105 I
I I
RAGIKI ALAHIYA-JANLA.
TAla MadhtahAna.
First Stral2L
E rti pe iCr ga ta ha be ka ta
iTi 1 1 mi 1 1 1
J ^ J ^
k4 1 (k6 U) _ _ e rd
*"* * i P^ • ' * I ^
^
pe 6r ga ta ha be ka ta k£l ki sa
t£ — — -^ 1 ki bai k&l ai ye k& la
\ 106
m
^
A FEW 8PECIHENB OF INDIAN SONGS.
^ -^
t
dan da — la ye — k& la
D& hi m& ne
--g^ ^ ^j-tg ^ ^ g ^ =J
k& U — k& la san ge san ge bhra man ka re
£
■WR I I I
n m
i
chi ra ka — — — 1 k& li — — .
Sooo&d StraiiL
m
m
'fi .1.
k&l
Ja na ni ja tha re chhi l&tn. ya ta
^ 51
1 r ii I aSor hiiii III I
'Mill
4 s'l chbi la bha be e se — — — s& dha
Iff! ^'
r
A FEW SPECIMENS OF INDIAN SONGS.
107 !
J^ J -^^
ne k& t& ba k& la pra ti b& di ha lo
CT^ ^^ ^'l <2tf% Tlfti^CTl
t& he ri pa kkl a jo&n bi pha le — ge la
k6X ya — ba ti ra sail ge k&l k& i& Mm
ra sa — rafi ge ja ri te pi ri ta ha lo
Ti] j^ JfflTTTn] fq ^ 11 ^
brid dha k4 — — — 1 k& li — — .
\ 108
▲ FEW 8PBCIMENS OF UmiAN SONGS.
ffr.
(81) .
THE LOYAL SONG* OF BENGAL.
Daughter of BengaL — ^Nature worships Thee, Queen
beloved I lighting up her altar at dawn of day with the trans-
cendent beams of the Sun, as a Priestess lights the sacred
lamp on a plate encrusted with flashing gems.
Chorus. — ^Victory ! Victory ! Victory ! —
Success to our Empress I —
To-day is a day of perfect joy
For thee, Land of Bengal !
Daughter of Bengal. — ^At night again, O Queen beloved I
Nature worships Thee and prays for Thy welfare, lighting up
the blue concave with myriads of sparkling lights.
Chorus. — ^Victory! Victory! Victory I —
Success to our Empress I—
To-day is a day of perfect joy
For thee, Land of Bengal !
Daughter of BeTtgaL — ^In every houseKold, O Queen be-
loved I Thy children worship Thee with songs of praise from
joyous hearts.
Chorus. — Victory I Victory! Victory! —
Success to our Empress ! —
To-day is a day of perfect joy
For theCj Land of Bengali
#^
* This soDg was sung on the representation of the Tdbleaux VmmU of the
different people of the British Dependencies in th^ East — ^held, at the author's
house in January 1877, in commemoration of the assumption of the Imperial
title by Hbb most GBAOions Majesty. SceM.—'Sh.e Government Palace at Cal-
cutta. A daughter of Bengal ( loyalty of Bengal personified), performing, be-
fore the figure of Britania^ tiie droH, or the ceremony of waving the sacred
lamps.
A VBW SnBOmSHS OF INDIAN SOKdS.
Daughter of Bengal, — ^This day, O Queeu beloved I is the
Festival of Joy. The glad sound of the coTich shell is heard
all over the country^ and every one finds his heart too confined
to contain his unbounded happiness.
Chorus. — ^Victory I Victory! Victory! —
Success to our Empress ! —
To-day is a day of perfect joy
Eor thee» O Land of Bengal !
Davgkter of Bengal, — ^Thou art our Empress and Queen
beloved 1 and I, Thy loyal and humble subject, worship thee on
tbis solemn occasion with a heart full of affection^ and wave
the sacred lamps before Thee.
Chorus. — ^Victory ! Victory ! Victory !—
Success to our Empress !*-
To-day is a day of perfect joy
For thee, O Land of Bengal !
Daughter of £«n^.«*«-Mayst Thou be ever happy,
Queen beloved ! and the source o£ happiness to all Thy loyal
subjects. The Spirit of Loyalty of this our native land,
thus bends before Thee with a heart full of adoration and de-
votion.
Chorus. — Victory! Victory 1 Victory! —
Success to pur Empress !—
To-day is a day of perfect joy
For thee, O Land of Bengal !
( ^^ )
<2t^ c^W^ t^> f^r^ 'srt^ '^^u,
^^m "^^'ft^ ftire^? ^ttc^rrn^ y
) 110
A FSW SPBOHCXHS OF DflBIAN SOKOg.
( ^Rl^ %5 — Chorus. ) —
^ ^^, ^^ ^ Tt^Tt^^ftft^ W^ !
RAGIHJ BHUPA-KHAMBAJA.
TiiiA ChautIla.
First Strain.
Pra kri — ti to m& —
re T& — Tii
(31 "^ o f^
i
f
S-^
^m
di -
ba se
&
— ra
f? •
■^ <?r
^
• ?
ti ka — re
■5^
^
jv4 li ye — ta pa na
5
m
dl
• • ft
pa
o^
F
s
A FEW SPECIMENS OF INDIAN SONGS.
Ill
hi ra — — — ke ra th& — —
i
lo pa — re.
(Chorus,— ^pn:^ ^ ) —
Sooond strain.
Ja ya ja ya — ja ya ja — — ya
"I^^OfHTI
T& ja r6 — je sVa ri ra ja — — ya
k ji re e ba n ga r^ — jya a tu —
•4JJ ^ ^ l«T»
•|P! ft
F
119
A BXW SPBOIUBSrS OF IHDIAN SONGS.
Ift 4
na — n
da ma —7 ya.
Q O 7[ 9 0^
^ o 5^
f 'T ^1
( -iTt"^ ^1«r^Hft» )—
I
( ^^T^^ ^t^ — Chorus. ) —
^ w^, WT[ ^, n|q^1 ^ ^c^'^lD^ ^ !
( *l>|t<lN5 ^^5 — Choras. ) —
^^ I
( ^{^(C^ ^—Chorus. )—
I
^^ w^, '^ ^, ^^wtn'^tft? ^^ !
A FEW SPECIMXNS OF INDIAN BONOS, 113
i^i^i^*^*#«^«^^%^>^«^M«^«^*^i^tf«tf^«N^««^««tf^^#^^<^N^^^a^a^«#^^«^^«#^^k^MN^»^^^^k^h^l^k^k^k^v«^i^i^a^i^^h^«^h^h«%^^^
^arwfti
( >\mA'^ ^—Chorus. )—
^ ^, wf ^, TNnrrwtfhr ^ !
( ^'f'Pr^^ ^1^— Grand Choros. )—
^ ^, ^ «r^, irtw?tcw^tlh w^ !
!imi XNIX
Printed by I. C. Base d& Co., Stanhope Press^ 249, Bow-Bazar
Street^ Calcutta.
; '
t • V »
|
Puylaroque is a commune in the Tarn-et-Garonne department in the Occitanie region in southern France.
References
Communes in Tarn-et-Garonne |
<p>I have a <code>QVariantMap</code> with data. Inside the <code>QVariant</code> I can store <strong>custom class</strong> declared and registered in meta-system.</p>
<p>I know does exists <code>QVariant::value<XXX>()</code> but since i don't know a-priori what <code>XXX</code> is I cannot do that.</p>
<p>So I tried to convert to <code>QObject*</code> both with <code>QVariant::value<QObject*></code> and <code>qvariant_cast</code> but it seems to hold a void pointer:</p>
<p>My attempt:</p>
<pre><code>MyClass* obj = new MyClass();
QVariant variant = QVariant::fromValue<MyClass*>(obj); // it works;
qDebug() << variant; // Qvariant(MyClass*,)
QObject* obj2 = variant.value<QObject*>();
qDebug() << obj2; // QObject(0x0)
</code></pre> |
<p>How can I get difference between old value and the changed one?</p>
<pre><code>$('input[name ="refresh"]').on("change paste keyup", function() {
???
});
</code></pre>
<p>So, this code (from another question) detects an input change, the input itself is number only, user set input's value from 10 to 25, how to get the difference between old and new values without pre-loading default values? By the way, default values bigger than 0.</p> |
Iraqi Airways is the flag carrier of the Iraq. It began in 1945. It's first flight was to Syria in January 1946. It bought its first jet aircraft in the 1960s. They allowed the airline to add flights to cities in the Middle East, Asia and Europe. During the 1970s, it began its first flight to John F. Kennedy International Airport in New York City. In 1991, when Iraq invaded Kuwait, all of its planes were grounded by the United Nations. A few years later, they allowed the airline to operate a few domestic flights. The airline was allowed to resume international flights 12 years later on May 30, 2003, after the War in Iraq ended. In 2015, the European Union banned the airline from flying there.
Gallery
References
Airlines of the Middle East
1946 establishments in Asia
20th-century establishments in Iraq |
The voiced alveolar trill is a type of consonant. It is found in some spoken languages. It is usually called the rolled R, rolling R, or trilled R. The International Phonetic Alphabet letter for this sound is ⟨⟩. The X-SAMPA symbol for this sound is r.
Dictionaries of languages like English and German sometimes use the symbol ⟨⟩. They have rhotic consonants that are not an alveolar trill. This is because typing the letter r is easier.
In many Indo-European languages, this sound is sometimes an allophone of the alveolar tap . This happens especially in unstressed syllables. Some languages like Catalan, Spanish, Albanian and some Portuguese treat these as two different sounds.
Features
Examples
Raised alveolar non-sonorant trill
In Czech, there are two different alveolar trills. There is the normal trill, written r. There is also another trill, written ř. This is found in words such as rybáři ('fishermen'), ('four'), and the common surname Dvořák. The way it is pronounced is similar to but the tongue is raised. This other trill is partially fricative, with the frication sounding rather like , though not so retracted. Thus in the IPA it is written as ⟨r⟩ plus the raising diacritic, ⟨⟩. (Before the 1989 IPA Kiel Convention, it had a dedicated symbol ⟨⟩). It is normally voiced, but there is a voiceless allophone as with many other Czech consonants.
Listen:
References
Pronunciation |
Union City is a city in Hudson County, New Jersey.
References
Cities in New Jersey
1925 establishments in the United States
1920s establishments in New Jersey |
Shibuya Crossing, or Shibuya Scramble Crossing, is a popular scramble crossing in Shibuya, Tokyo, Japan. It is located in front of the Shibuya StationHachikō exit and stops vehicles in all directions to allow pedestrians to inundate the entire intersection. The statue of Hachikō, between the station and the intersection, is a common meeting place and almost always crowded.
This intersection is frequently called "the busiest pedestrian intersection in the world" and there is almost no loss of foot traffic at midnight or early morning. Road traffic jams rarely occur here even during rush hours.
According to the Shibuya Center Street in 2016, the number of pedestrians crossing the intersection was as much as 3,000 per green light (every 2 minutes). A 2014 flow measurement survey by the Shibuya Redevelopment Association estimated 260,000 pedestrians per day on week days, and 390,000 pedestrians on non-working days. Others estimate as much as 500,000 people on the busiest days. The 2012 SOTO Outdoor Media Survey estimated 1.5 million pedestrians per week.
References
Tokyo |
Rob Hiaasen (c. 1959 – June 28, 2018) was an American journalist and editor. He worked at The Capital. Hiaasen was born in Fort Lauderdale, Florida. He also taught at the University of Maryland's Philip Merrill College of Journalism.
Hiaasen began his career at The Palm Beach Post before joining The Baltimore Sun as a feature writer and later wrote a regular column for the paper. He worked at The Capital as a columnist and assistant editor until his death in the Capital Gazette shooting.
On June 28, 2018, Hiaasen, age 59, was shot and killed during the Capital Gazette shooting in Annapolis, Maryland.
References
1959 births
2018 deaths
Deaths by firearm in the United States
American journalists
American crime victims
Writers from Florida
Writers from Maryland
People from Fort Lauderdale, Florida |
Hesdigneul-lès-Boulogne is a commune in Nord-Pas-de-Calais in the Pas-de-Calais department in north France.
Communes in Pas-de-Calais |
Melbourne Central Shopping Center is a shopping center (or mall) in Melbourne, Australia. It contains hundreds of different stores.
Malls |
Google
This is a digital copy of a book that was prcscrvod for gcncrations on library shclvcs bcforc it was carcfully scannod by Google as part of a projcct
to make the worlďs books discoverablc onlinc.
It has survived long enough for the copyright to cxpirc and tbc book to cntcr tbc public domain. A public domain book is one that was never subjcct
to copyright or whose legal copyright term has expircd. Wbcthcr a book is in tbc public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the pást, representing a wealth of history, cultuie and knowledge thaťs often difficult to discovcr.
Marks, notations and other maiginalia present in the originál volume will appear in this flle - a reminder of this book's long journcy from tbc
publisbcr to a library and finally to you.
Usage guidelines
Google is proud to partner witb libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to tbe
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we háve taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying.
We also ask that you:
+ Make non-commercial use ofthefiles We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personál, non-commercial purposes.
+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's systém: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.
+ Maintain attributionTht GoogXt "watermark" you see on each flle is essential for informingpeopleabout this projcct and helping them lind
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.
+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any speciflc use of
any speciflc book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search mcans it can bc used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe.
Äbout Google Book Search
Google's mission is to organize the worlďs information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders
discovcr the worlďs books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ibis book on tbe web
at |http: //books. google .com/l
SUv^^U\Sí.ío(3Sj
HARVARD
COLLEGE
LIBRARY
/
\^
>>/ II l'iiíiiT
#@=©
« .
f
F®t®¥
. * Spísal
Jakob Gomilšak.
Izdala in založila
3)razha sv. Mvl^vra v -Celcvcu.
•>
Z dovoljenjem yis. č. Kerškega knezoškofijstTa.
r?
fj
1878.
F®l®¥ilBJ® ¥ SllOe
■**»■
Spísal
Jaikob Gomilšak.
Slovenskih Večernic XXXIIL snopic.
Izdala in založila
Druiba 07. Mohora t CeloTou.
z dovoljenjem prečastitega Krškega knezoškofijstva.
1878.
Natisnila tiskarnica družbe sy. Mohora.
IHLI.«Í.I°
(zi)
Predhovor.
Mili slovensJci r o jak! Pomen in imenitnost Rima —
glave Icršcanskega sveta — sta ti gotovo 6e od mladih let
ssnana. Slednji čas si slišál tudi marsihaj govoriti ó enor-
tnenitih prigodbahy déloma éalostnih , déloma vesélih , ktere
so se ondi vršile; slišal si o trumáh jsvestih hatoličanov,
Jctere so iis raznih deiel t je potovale^ in djal si vcasi pri
sébi: „Oj da bi se tudi meni posrečilo^ to preslavno mesto
enJcrat videti, in prečastitljivo obličje našega sv. Očeta
Pija IX, gledati!^ Tvoja Sélja je blaga in vse hvále vredna,
ioda bojim se, da se ti bo teSko kedaj spolnila. Kajti pot
v Bim je daljna in — draga ! Teda j sprejmi radovoljno
^a nadomestilo naeoco knjišico, ktero ti podám — r omar
romarjuy da te v dúhu sprevodi do Bima in po Bimu,
41 medpotoma tudi po drugih odličnih krajih in mestih
laške deSéle. N jen namen je bol je: te podučevati^ kakor
Jcrätkočasiti ; pred vsem pa éeli v tébi pomnoliti spoštljivosí^
do „svetega mesta Bima^^, in te potrditi v vdanosti do naše^
^v. vesoljne Cerkve,
Bog daj dober vspeh!
Flsatélj.
1*
1. Iz domovine y Benedke.
■^^PV^Cflwl
itopilo je bilo „sveto leto" 1875. NajviSi poglavar kra-
^estva Božjega na zemiji, pápež Pij IX., odprl je nebeSke zá-
klade SV. cerkve, in oznanil krSfianskema syetn véliki
j ubil ej. Za njim so vabili škoQe in dnhovni pastirji ver-
nike med Ysemi narodi, ponavljaje besede IzveliSarjeve : „Pridite
k meni vsi, ki ste revni in preobloženi, hofiein yas okrepčati!^
In hvala Bogn, to ni bil glas vpijo8e|fa v pnSčavi, ampak
veselo je odmeval y srcn mnogih milijonov bistjanov ; pre-
bndile so se neštevilne zaspané in zanemarjene duše, ter otresle
sramotne spone in bremena grehov. Obilná je bila žetva na
njivi Božji ! Blagor njim, ki so si takrat pridobili pravo sreSo,
mir vešti in milost nebeško!
Že od starodavnih 6asov sem pak je bila lepa šega ka-
toliSanov, vselej ob „svetem letu" tmmoma romati v Bim,
v srediäče sv. cerkve, k grobom s v. aposteljnov in neštevilnih
dmgih svotnikov, da bi se ondi pokorili in si zajemali odpustkov^
"iteri izvirajo iz zaslug in priprošenj vseh svetnikov, pridruženih
neizmernim zaslngam siná Božjega. — Tndí leta 1875 je poSil
iiedáj glas iz razDib mest in dežel , da je namenjena množina
Ijudi, dubovnih in svetníb , se v Bim na Božji pot podati.
Bim, o pomenljivo in prečastito ime! Kdo bi te ne iz-
govarjal spoStljivo in občudovaje? Odkar sem se bil mladih
dni v So] ah ufiil verozakona in zgodovíne, imela je ta beseda
4o mojega srca vedno neko posebno čarobno mofi. A tudi
cela laSkadežela, o kt^re slavi, lepoti in znamenitostih
rjsem čedalje vefi bral in slišal, se je živo vtisnila mojemu spo-
luina in moji domiSljiji. Željno sem kopemel po sreSi, da
úM jo smel kedaj obiskati in videti , in Se po drngí sreSi , da
l)i mogel SV. OSetn Pijn IX., najmodrejSemn in slavnišemu
môžu sedanjega fiasa, gledati v obraz.
Slednjič, ,»svetega leta", se mi je vroSa želja spolnila.
Brž ko se je raznesla ona vest o romarjih v Bim, bil sem,
^es navdušen in odloSen, po koncu. „Zdaj ali nikoli je prilika
xa menel" djal sem pri sebi. — Kpotovanju je človeku treba
pred vsem treh stvari : Zdravja, čaša in denarja. S prvim me
je Bog najbolje sprevidel ; dmgega sem si izprosil pri duhovnih
predstojníkih , ko sta bila posle moje službe blagosrčno dva
toTui0& cel mešec prerselft. In sledoič bil sem tadi s creokoDK:
T ledn, ker so k mojemu bomemu piihruiílQ, k&r je Še loanj—
kalo, nektere preblage dobrotne roke priloíile. V n»teríli dneh -
é« si Ttepem za silo lašk^t jezika t glaro, d& n& tujem nó-
bl piiSel v n«[aijettie Eadrege.
T tem ja preäla vasela relika aoi, in praznovali 8m»-
ramo belo nedeljo, lep spomladanski den, ko sedem t
Badgoni, t&krat nu prijazni domačiji, na podtoi ros. Niaeat
Še bu vajen daljnega potovanja, zato me je stalo alovv
preoej teíko, in bilo mi jo tesno pri srca, ko mi pred oíä
stoplo ražne nevarnosti, popotoika preteSe. PríporoSim s»
Ysemogofiniku in Mariji Devici v rarstvo. In že je kofiija
drdrala čez morskí most, ter dalje mimo Btarih ApaC ia bo-
gat«ga Gmureka — ob nemSko-slorenski meji — k íelezniei
T Spielfeld. Frijetno je ogledoratí nj'ire ia trarnike na lepem
rodoritnem mnrakem poljn, raz kterega se £alibog toksj Siovenci
JSed&lje bolj pomik^o pred Nemci proti jogn. Toda zaradí
pozne in bude zime so ôe setre le malo zelenele, in redke
prrenke cvetlic so kinčale meje in Tratja.
y Spielfeldu dobim že poprej narofien TOžai biljet, in
sicer do Neapolja in nazaj po znižani cení — za TSforintor
— v Tozu ali vagónu diugega razreda. Y kolik dobifiek so~
oant pafi iíeleznice ! Kekdaj po poSti se je gotovo petkrat dra£a
in — pofiasnide potovalo!
Že se je mrafiilo, ko prísope in prížviiga večerní vlak it
G-radca. Mi §e se bil ustavil, ko za^im iz nj^a doneď va-
biloi glas v nemSkem jeziku: „Zdravo! dobro doSelI urna
tnkaj noterl" Brzib nog skočím na železní voz, in predno 3e
sem svojo potuo robo , skrinjico , plaSC in dežník položil T
fitran, me objema — mnogoletni prijatelj, znan mi že od
latinskib Solskili klopí sem. Ko sem ma bil písala da pôjdem
v Bim, rasodel mi je kmalu, da ima on isto namero, in tako
sva 8i obijnbila, bití si na potu spremijevalca in tovariša;
saj človeku druStva ní níkjer bolj treba, kakor na tujem;
zlasti sreSen je, kdor nájde tu príjatelja enakíb názorov in misli^
Ni £ada, da sva bila oba omo práv dobre volje. Koliko 81%.
imela dmg dri^ema pripovedovati, ker se že pro
oisva. Zvedel sem po ^jem, da se je peljalo na
t nama Se veS romarjev v Bim, ia med njimi
naS sekoTskí kaezoäkof Jaaez. Že je dii^al i
med krasoítni hríbci „Sloveaekĺb goric", ki so
leiele, proti Maríbom. Toda Še le, ko sme se
aokem cestovodu fiezpeeničko dolino, polnlmeiii
dalječ tje prótí kraju, kjer mi je tekla nekdaj zibelj v ponos-
jiem Bišli ter izdihnem: „Z Bogom Ijuba mati, sreéao sorod-
Ľiki in rojaki!" Na nebeškem šotoru svefcilo je brez števila
milih zvezdic, a po zemlji pihal je mrzel veter. — Na marí-,
borskem kolodvoru zagledam roja^a, s kterim sva bila let&
1867, ko se je slovesno odprla jugoslovanska akademi^ja, po-
tovala v Zagreb. „No Jaká, kam pak že spet?" zakliče. Ko
mu rečem, da vKim, zavrne práv nagajivo: „Aha! kdor ima
za čim, lehko gre v Bim! Srečno pot, glej, da te briganti no
dobijo Y pest." Maribor spadá med ona mesta, ki so se
nekaj let sem silno razširala in olepšala ; žalibog da je storil
tudi velik napredek v nevernem liberalizmu in v nasilstvu
zoper Slovensko okolico.
Maril^or zapustivší se peljemo čez umeten železen most
na Dravo, dalje po pustem prodastem polju proti Celju. Glasni
rasrgovori popotnikov na vozu polagoma vtihnejo. však se za-
vije v svoj plaš5, in zadremlje. Le na raznih postajah je
žvižgal hlapon, in glasil se je hripav klie kohdukterjev. Pri
Ponikvi pozdravil sem hribček „SI o m", na kterem se nam je
rodil slávni naš Anton Martin Slomšek, in djal sem pri sebi :
„Oj da bi Slovence vedno unemal Slomšekov duh!" Nevem^
jeli so mu postavili že ondi namenjen spomenik íz kamna;
pa saj si je preblagi pokojnik oskrbel najlepší in nerazruSljiv
spomenik v srcu slovenskega národa , kteremu je bil žrtvoval
celo svoje življenje in vse svoje moci.
Obilno luôi , ktere so razsvitljale no8 okoli , nas je spo-
minjalo, da smo dospeli v Celje. To lično, že za Rimljane
cveteče in imenitno mestiee, sedaj sŕedišSe slovenskega Šbajerja,
mi je vselej bolj dopadalo , čim večkrat sem ga bil obiskal.
Divná zelena dolina, v ktero mole goli vrhovi solôpaških
planin, bistra topia Savina, v poletju prijetna kopelj, čisti in
zdravi zrak, lepa poslopja, veseli in prijazni prebivalci, — vse
to je tako vabilno, da bi se rad tukaj naselil. Spomnil sem se
tudi SV. Maksimilijana, ki je v tem mestu rojen, poznej tu za
SV. vero svojo kri prelil. In črne visoke podrtine na sosednem
líribu so mi obrnile uiisli na mogočne celjske grc fe in na njih
žalostno osodo.
Od Celja naprej drži železnica med obraščenim gorovjem
in tik šumeče Savine; mimo Laškega trga in Bimskih toplie
;8e pripeljemo k Zidanemu mostu kraj štajerské meje, od-
koder ena proga železné ceste potfgne tik Save k našim
bratom Hrvatom v Zagreb, druga pak naKranjsko proti Ljub-
Ijaní. Debel mesar, ki je v Zidanem mostu sedel k nam na
Toz, nas je sílil ves pot do Trsta % vínom in meaom, ktereg&
si je bil doma obílao naložil. Ymes je pa kriíSal na vse grlo,
in obiral prnskega Bíamarka, da je bil naSe zaspano^ti konec,
in 80 nas nSesa bolela. Bilo je okolí dveb popolnočí, ko sem
pozdravil glavno mesto míle Slovenije, belo Ljubljano,
ktero sem bil že v dijaškili letih dvakrát obiskal. Odevala
jo je hladná noS, le na visokem grádu svetile so nektere luiSice
— hudodelnikom ondi zaprtim. Nekdaj so vtikalí zločince
pod zemljo v temne Inknje, češ, da niso vredni, da bí jih ob-
sijalo toplo solnce , a sedaj jim iz pretiranega Slovekoljabja
odpirajo zdravé palače in gradove, obdané z lepimi vrti!l
Ljnbljana je res lepo prijazno mesto, in ima krog sebe pro-
stora dovelj , raztegniti ee na vse straní , ako se kedaj spol-
nijo vroSe želje in lepe sanje slovenekega národa. Takrst je
bila ravno razdvojena po nenmnem in nesreSnem „domaSem
prepím", in zdĺhoval sem pri sebi : „Aj kedaj se bomo izne-
bili tíga starega podedovanega greha Slovanov, — n e al o g e !"
Fogled proti nebn k neStevilnim zvezdicam , ki so tako milo
in prij&zno migljale doli na gore in planjave, kjer stanuje
Slovenec-poStenec, mi otožno srce zopet npokoji.
Fremiäljal sem, ko je naS vlak že dávno drdral dalje na
ing, zgodovino in neugodne razmere naSe očetnjave. Še ]e
ioadukterjev klíe: „postaja Poatojna", to preirga in obudi
v mení veselé spomine na prvi kínô in ponos kranjske deiele,
na gla^ovito j a m o, podzemelJBko velíkansko votlino, ktere pre-
čnduilL tvorin in podôb iz kamna kapnika sem hodil že gUdat
neki^aj v dija^kih letib. Ťukaj nájdeš umotvorov brez ätevila,
kteríb pa ni omíslil in ízdelal mojster Slovek, nego vsemo-
goSni Stvarnik sam; malokje je kaj enakega na svetu.
y tem kraju pa se tudi začne Kras, neizmerna gola
skalnatá planota, rekel bi mrtvaSko polje, ki sega daljeíS
^e fiez Notranjsko, Frímorje in Istro. Pred nekterimi stoletji
še pokrítega s krasuimi gozdi, opnstoäile so sekire lakomnih
BeneCanov, kterim je po veôini takrat pripadal. Silovite plote
in bore odnesie so potem ž nja rodne prst, in tako preob-
razile „Kras", t. j. kinS slovenskega sveta, v žaloatno suho
iTtóôavo. — Ker ee je že danilo, ko sme se tod peljali, gledal
em potrtega srca te velikánske goličave, te nakopiíiene apne-
dške pefiine in gorske grebene, in zdelo se mi je, da sem
redí podrtin razrušeuih grádov in mest. Bedko kje se pri-
ažejo nektere hišice in sredi njib cerkva, pričajé, da tudi
akaj stanuje ďovek — revež ; tu pa tam hira med kamujem
Tatko borovje in brinje, ali kak hrastov grmiô. Po jamah
8
in globinah se nájde tudi marsíktera — z židom ograjen&
grecUca, ki prebivaloem daje bomega krolia. Na senfinatih
mestih je ležalo še precej snega. ]k&ogovrstne poski^je, to
pokrajine zopet zásadití, kažejo dosihdob Se le malo Tspeha.
„O sem pridi,^ c^al sem pri sebi, „presrefien, a pri ysem Se
nezadovojjen moj rojak, kmet v „slovenskih goricalL'', ter po-
skúsi, kako se tokaj torpi in živi, pa ne boS godngal nikoli
ve6!« —
Po daljni in dolgoSasni vožnji na Krasu, tudi skozi ne-
koliko predoroY (tunelov), smo zagledali slednjiS ttIo Slovensko
Nabrežmo, odkoder gre železnica na desno na LaSko. Toda
midva potná tovariša sva liotela poprej Se videtí naS Trst,
prvo trgovinsko mesto celega cesarstva. Tedaj ostaneva na
vlaku; ki je krenil po visokem cestovodu (viaduktu) na levo,
tukaj sem zapažil nektere kamnolome ; dober kameu za stavbe,
ta je edino bogastvo Erasovo. Nekoliko minút Se, kar mi stopi
pred oči čuden Saroben prizor, kakorSnega Se dotlej nisem
videl, to je: jadranské mor je v svitu jutmega solnca.
Eolumb in nja tovariSi, prejadravSi pred 400 letí neizmemo
morje, zakričali so ob prvem pogledu v „novi svet^ — t
Ameriko, radostní in zavzetí: „Kopno — kopno!^ Enako
navduSen vskliknil sem ondi jaz: „Morje! — moije!^ Bilo
je takrat clo mimo, in enako neizmememu zrcalu, v kterem
80 igrali in se odsevaU solnčni žarki. Mnogo ribiSkili ladjic,
po belih jadrih labodom podobnih, je plav!uo na zeleM vodi,
in krdela belih čajk so fofotala po zraku. Y sívi daljavi se
je dvigal dim iz črnega parobroda, ki je nesel obrodke naSe
domovine, vedigabog v ktero tujo deželo.
Komaj sem zapažil, da se peljemo raz Erasa naglo nav-
zdol, zdaj mimo pečín, zdaj mimo zelenolistnih oljk ali Se
suhili trsnih brajd, tako zamaknen bil sem po razgledu na
velíčastno moije. Še le pri postaji Grignano se predramim,
ko je izustil moj prijatelj besedo Miramar. Ta prekrásni
beli grád nesrečnega cesarja mehikanskega Maksa stojí tik
morja na koncu mäega polotoka, na kterem je v obSirnih
vrtovih in logih nasajenih na tísoč redkih žlahtnih dreves
in cvetlic. Bado zahajajo sém Tržačani in popotniki občudovat
gradú in vrtov, in omilovat njih preblagega prejSnega lastnika.
Še kak četrt ure je drdral z nami vlak, zdaj med zelenim
ali že cvetečim drevjem in med brajdami, zdaj med skalovjem^
tu čez umeten cestovod ondi skozi temni predor, — in stali
smo na kolodvoru v T r stu. NaSli smo mesto deloma t
prainifini obleki; kolodvor, na stotine raznih ladij y Inki in
nekoliko poslop^ bilo je kinfianih z raznobojnimi zástavami;
vse to na Sast presvitlemn cesaiju, kterí je dva dni pred
nami bil došel v Trst, ko se je s sijajno slovesnostjo razkril
prelep nov spomemk njegovemu bratú Maksu, velikému do-
brotniku mesta. Mudil sem se v Trstu le en den. Namenjen,
podati čestitim bralcem popis tega mesta, ki mi je postalo
sedaj milá domafi^a, na dnigib listíh, preskofiim tukaj, kar
sem v njem pozvedel in videl. Omenim le-to, da je zares
vredno ove pohvale, ki se mu deli zaradi nja prijetne lége ob
morju, zaradi lepote in mnogib znamenitosti; kedorkoli ko-
lifikaj zmoro; naj si gre gledat te dike slovenské zemlje.
Drugega dne z^ jutra zasedeva s potnim tovarišom spet
ielezen voz, ter odrineva proti Benedkam, kamor se je bil
podal na morju tudi cesar Franc Jozef, da se snide z laškim
kraljem. Popotnikov se je na vlaku vse trio; k nama sede
nek kmet od Gorice, sivá prebrisana glava, kterí pa sedapji
ndadi svet ni bil nikakor po volji. Eo vidí, da sem tudi jaz
Slovenec, razveže se mu kmalu jezik, in razkríje mi práv
zaupljivo vse svoje priproste in zdravé názore, a tudi stíske,
y kterih je tifial. Tožil je nad sinom, ki se mu je prí vojakíb
sprídel in mu je pokoršäino odrekel; potem nad bčerjo, ktero
je dal v Goríeo, da bi se kuhati in šivati uSila, pa so jej ondi
tako glavo zmeSali, da hoče „signorina" ali „frajlica^ bití;
ne ide jej več kráv dojit, ne prime ne za metio, ne za grablje.
TolaSil sem ga s tem, da pri nas na Ôtajerskem nič boljSe
ni; med fanti je mnogo porednežev in razbijalcev, in med
dekletami? Pa saj to zveSima starlši sami zakrivé, kí svoje
hfierí v mesta tíščíjo, da se vsega drugega potrebnega in
nepotrebnega učé, le — kmečkih opraVii ne; taká meh-
kužna bitja potem niso ne meso ne riba, ne za kmetice, ne
za gospe. Koliko pa jih po mestih, kjer je mrež brez števíla
nastavljenih, príde ob poštenje ! — Y razgovoru s tem môžem
sem spoznal tudi velík razloček med štajerskim in goriškím
slovenskim narečjem; naglaševanje besed je pri južnih bratíh
celo drugo, tudi bitreje govoré in sleduje sloge pogostoma po-
írajo. Toda v tem smo si podobní: naši Ijudje vpletajo v
ovor pokvarjene nemške, in oni laške besede; z nami
orce uganja zavolj tega Nemec, in z onímí Lah. Slo venci,
ddaj boste slekU to grdo, neumno navado? Naš jezik je
^ko mil in gladek, tako lepo in príjetno doni, da kdor tiači
njega tiijSčíno, predaja srebro za svinec, šiva na lepo suknjo
de krpe. £dor ve po doma č e práv Sisto in gladko govorití.
10
ko bi rožice sadil, ta je pameten in olikan; kdor po tnjem
lovi, spričaje le svojo duhovno revščino. In kar sem djal tukaj
o govorjenju, velja tudi o našiii sloyenskih obiSajih in o naši
oblek i! Eojaki — brez zámere! —
Od Nabrežíne, kamor smo se bili peljali nazaj, obrnil se
je vlak mimo Devina, močnega gradú in trga pri morju
proti mesticu T r ž i č n, za kterím je razgrnjena lepa rodovitna
ravnina, tukaj so polja že one podobe, kakor, rekel bi, po celi laški
zemlji ; videl sem namreč zelene njive ozkih ogonov, ograjeae
povsod z mnrbami in dmgim sadnim, po ravnih vrstah na-
stavljeDim drevjem, in k drevju privezane visoke brajde ; kajti
v južnih pokrajinah se trsu tudi v dolini ni bati mraza. Med
mnogími rastlinami, kterih pri nas doma ni, zapažil sem tukaj
oljke in figova drevesa. Híše so večidel tudi na kmetih zidane
iz kamna, sivé, in z votlo opeko pokrite. Za Tržičem, ki mu
Lahi pravijo : Monfalcone, pokazal mi je naš goriški kmet v
daljavi na južno strán črni, visoki zvonik, rekoč: ^ondi je
Oglej!" Ko bi mi ne manjkalo čaša, rad bi se bil podal
ogledovat slavnega prečastitega mesta, ktero je nekdaj Slo-
vencem poslalo sv. Mohorja, Fortnnata in druge oznanovalce
SV. krščanske vere. Za Bimljane silno veliko in bogato, ja
bilo razdjano po grozovitem Atilu leta 452, in je odsihdob
zgolj prostrana podrtina, v kteri iščejo in rijejo Ijudje po
zakiadih in starinah. Prekrásna je neki, sredi podrtin po-
stavljena, že 800 let stará cerkev. V Oglej zahaja vsako leto
mnogo popotnikov. Pred mestom Gŕradiško videl sem na*
prvo So S o, ki drvi svoje zelenkasté valové v široki, prodasti
strugi doli od podnožja orjaka Triglava. Gradiška, obdana š&
z obzidjem in nasipi; je vsem znana po svojih ječah v vi-
sokem grádu, kjer pod klju6 devajo tatove in razbojnike.
Tukaj mi je na misel prišla tudi slika, ktera je sedaj y
radgonski mestni cerkvi v posebni časti pod imenom „Marija^
vir milosti" (Maria Gnadenbrunn) ; leta 1692 bil jo je namred
nek vojak iz požara v Gradiški otel, ter v Badgono prenesel.
Na daljni vožnji v Posočju zagledali smo glavno mesto
G o r i c o, ki stoji v divnem rodovitnem kraju pod gorami ;
odlikuje se po mnogíh lepih poslopjih in po prijetnem pod-
nebju, zarad kterega po zimí hodijo rado bolniki in visoka
gospoda iz severDih dežel sém stanovat Od tod se predaja
tudi razno žlahtno sadje, ki tukaj najpoprej dozori, v Trst, v
Gradec in clo na Dunaj. Nad mestom se dviga ponosen grád,
nekdaj sedež slavnih goriških grófov, sedaj lepo staniäče hudo-
delnikov. Omenjeni kmet, posloveč se na kolodvoru od mene
11
mi je äe Vazal glasovito, dve nii oddaljeno romarako cerke?
„na sveti gori". PopivSi íaäo pra? dobrega belela go-
riäkega vina, poženem se spet na toí, in uaglo nas Je peljal
hlapon iz Ijube sloveaske dežele proti laSki meji. V Kor-
in i n n, slednji aratrijanski postaji, prŕigk&li so nam popotnikom
]&äki colniki potné SkrJnjiee, da ne bi vzeli eeboj kakove
„kontrebaude ;" za potni list ali „pos" pa n»B ni vpraSal v
celi It&Iiji nikdo. Zmislil sem tukaj, kako dalječ je paô segalo
naäe cesarstvo pred neareenimi leti 1859 in 1866! Kolike lepih
pokrajin smo izgubilí! Z beyoljo in neprijetnimi občabki sem
odi vprl T deželo, ki je naSi državi in katoliški cerkvi atorila
toliko krivice! Žalostno spomníl sem se tudi slovenskih Re-
sijanov, kterih stanuje tukaj ob meji do koroSke Pontable
nad 30.000, ki so zdaj vpreženi ylaški jarení in podobni veji
odBekani od debla. Da bi si pai! vedeli ohranili svoj mili jezik,
ťSuvati svojo národností
Y straSni naglosti je tekel zdaj z nami „lukamatija" po
velikí beneäki ravniní, v ktero etrmé od daljeS, s snegom kiite
kranjske in koroSke planine, Poija so tu äe manj zelenela in
cvet^ela, kakor pri Gŕcríei; redke vaši in trgi so se kázali po
stráni. Visoko je stalo solnce na nebnem oBoka, ko dobimo
Videm, glavno mesto Fnrlanije, precej veliko in Ijadnato.
Opasano je z grabo in obzidjem; sredi njega se dviga raz
bolma velik Ôetirivoglat grád, in izuad drugih poslopij neko-
liko stolpoT, cerkvij in palaC ; stanovald so oiarljivi obrtniki.
Nakolodvoru se je vse tlafiilo onih Ijudi, ktere mi domá práv
dcbro poznamo, revnih F u rl a n o v, však v roki s potno íreiSo.
Zvedel sem, da so čakali vláka ;z Benedk, na kterem so bili
volje peljati ee na Kranjsko in Štajersko, — se ve da ztdat
nam lepih hiä in izdelovat opek, Marsikteremu Slovencu bi
jih stavil v izgled delavnoati in zmernosti. Koliko prestanejo
ti trpini pri nas v poletni vročíni, zadovoljni s svojo neslano
polento, da si le kaj prihranijo za zimo ! Ob železnici se vidi
Furianija práv dobro obdelovana in plodná zemlja, deloma
podobná neizmernemu vrtu. Njive, travníki, ceste vse je ob-
^Eftieno z drevesí, kterih se dríijobrajde, ki takaj dajejo moéno
>_^ lornmeno vino. Gfozda nísem zapažil ne enega. Hiäe, daai
fcii i zidane, ne kažejo one snage, ko pri nas. Tudi kmeiiki
1^ dje so bolj umazaní, íenske aveôima gologlave, — tedaj
^ IV ogorône. Nektári kme^e, kí ao ravnokar orali, imeli so
Éreíeuih po fietiri ali pet párov volov, in oralo je rezalo za
lovico globljeje, ko je navada pri nas. Strage rek, vzlasti
jamenta in Piave so prodasfe in neznano áíroke , voda v
^
12
njili je mla5no bela. Zavolj enoličnosti tega kraja je vožnja
todi dolgočasna. Le Eonegliano, kjer segajo hribi y do-
líuo, in prostorao mesto Trevizo zvábi popotníkove očí na
se. Ko pa smo dospeli y Mestre, potísnil je ysak syojo
glayo skozi okno; kajti kmalo za to postajo se pričnejo la-
gúne, podobne moSyirju, in Srez nje prepet noyí yeUkanski
most, kakoränega menda ni drugej na svetu; dolg je 3.600
metrov in sloni na 224 globoko v zemljo vzidanm stebrili.
Polovica mosta drži že prek morja, v kterem ob straneh stoji
nekoliko trdnjavie. Pred sebo pak sem zagledal sredi na
morju čudež med vsemi mesti sveta, — „kraijico morja^ —
velikánske in veličastne Benedke.
Tako sem bil zavzet ob nenavadnem prizoru in pogledu
na neštevilne zvonike, kuplje^ cerkve, palače in visoka druga
poslopja, da še zapažil nisem, ko se je vstavil vlak na kolo-
dvoru.
Še le na opomin potnega tovariSa popadem svojo škri-
njico ter skočim raz voza. Na basno kmfianém kolodvoru ja
bilo na tisoče zbrane gospode in Ijudstva; z vedela s va, da so
Sakali našega cesarja in laSkega kraljä, ki sta se imela vrniti
kmalo od vojaškega manévra pri Padovi. Pred kolodvoroia
zagledam mesto ceste šírok kanál alí preUv, in v nj^m na
stotine čolnov, ktere imenujejo gondole. Cela truma brodnarjey
ali gondolirjev se zažene v nas popotnike — enako beraôem
pri marsikteri romarski cerkvi; však kričaje na grlo, nas jd
vabil'na svoj čoln, však v drugo gostilnico. Lahi nezvede-
nega tujca radi opeharijo pri vsaki poätrežbi, vožnji alí kup-
číjí, tírjajé za polovico več, ko jím gre. Tedaj je tudí naj u,
— mene in nemškega. tovariša — stelo precej príčkanja, pre-
dne sva se pogodila z enim gondolirjem, in zasedla nja 6oln,
da bi naju peljal v godtíloico „Sandwírt'', ktero nama je
bil nekdo príporočíl.
Benedke so vedno polne tujcev izmed vseh národov, po-
sebno spomladi; mnogi prídejo tega prečudnega pomorskega
mesta gledat; mnogi íz mrzlíh severníh dežel iščejo tu zdravja
zaradí prijetnega in ugodnega zraka. Oní den pa jih je bilo
prihitelo nekí blizo 40.000 1 Vsi colní, vse gostílníce, vsí trg"
so jih bili polní. Bilo je tlačónje, mrgolenje in blebetanje ^
razníh jezikih, da še kaj enakega nisem doživel, ízvzemší raz
stavo na Dunaji leta 1873. Peljaje se ponosno po velikei]
prelívu ali grandkanalu sem občudoval zdaj krasoto vštrí
stoječíh cerkvíj in psdaS, zdaj gibčnost in rofinost gondolírje
kterí £0 se vedeli, dasí umo veslaje, drug drugega srečno og
13
bati. Teh Ijiidí je t Benedkah n& tisoče, eloienih t posebno
družbo. Vsi práv krepke postave, in kakor Lahi poprek, rn-
javega obraza, temnožar^ih ofii in čraili las, odúki^ejo se
po avojí obleki, namreS : modri okrogli (fn'giSki) kapi, modrem
naoTT&tnikQ belo ob9item jopi£a , in Sroomodrib hlaSab. Ta,
den bili BO vsi v prazniSÍu obleki in iznad vsakega Solna,
kakor iz nad hiä in ladij t Inki bo vibrale laSke zástave. —
Na „rivi' t. j. pobreSjn Sohiavoni se slednjiô gondola
Tstavi, in veselo hitiva popotnika v gostilnico pred sebo , ki
je imela nápis „Sandwirt". Toda kako sva osnpnjena zavila
obraz, sliSaje da je vsaka soba, však kot zaseden! Ves poga-
janje s hiSnim gospod&ijem, ki je Saljiv, pošten Tirolec, bilo
bi ostalo brez nspeía, ako ne bi pristopií v tam nek popotnik,
— rodom Fms, rekoS, da je namenjen on v pol nri se od-
peljati, in bo tedaj prizná njegova sobica. Dasi Fmse oSab-
ne2e že od nekdaj (Srtim, bil bi tega človeka aame radosti rad
objel, ker je pred meno odnesel peté. —
OdloiivSi svojo „bagaio" se samega sedenja vsa trda in
npehana nekoliko okrepčava z jedjo in pijaSo. Potem pa se
brzo poieneva radovedna po meatn.
Ker razven Bima ni zanimivejSega mesta na La^em
mimo Benedk, hoiiem Cestite bralce ž njimi nekoliko séznaniti.
Imajo nad 120,000 domaSib prebivalcav, toda tako so prostorne,
da bi jih lehko vzele polovico več pod strebo. Poslopíj obse-
gajo nad 15.000, med njipii nad sto cerkvij in Se mnogo vefi
palafi. Fostavljene bo na 117 otokih , ali práv za práv na
milijone hrastovih (dobovih) débel, ktera so za trdno podlago
zabitá globoko v glen in blato; to brastje je dal k veSemu
naš Kras. Na uje so vložení meeesni, in äe nad temi stoji zi-
dovje, pri tleb iz velikega kamna. nad vodo in zemijo pak
veSidel iz opek ; marsiktere palafie in cerkve zidane so cele iz
marmorja. Znotranje mesto je prepreíeno s 157 kanali, nad
kterimi stoji 380 mostov z visokimi oboki, da se pod njimi
lebke vozijo Solni. Yelik kanál, enak Širokí rekí, in podoben
iiki S, deli mesto v dva kosa; prek njega drží razven dveb'
noTÍh železnib, že 300 let star most, glasovíti „ponte Bi-
Ito", kí je v edinem velikánskom obokn razpet in zidan iz
larmona. Dmgi kanali in mostovje so ozki. Ulíc kakor
dmgin mestik, v Benedkab ni, raznn ímenovanega práv Si-
'kega pobreija „Sohiavoni", kí slniíi za sprehajaliSSe ; le
Ino ozkib potov ali steztc, da se Sloreka teiko ogne, je mnc^o
aj biš in kanálov. Tedaj je v mestn práv temno. TriiSfi
sicer nad sto, a so po veCini zeló mala ; le Markov trg je
14
pro3toren. Hiše i a palače 8o na tri ali četiri nadstropja^ ia
zidane v raznih slogih; iniioge so mojsterska dela timetností
od tal gorí do dimnikov, na čelu (fasadi) kinSane s stebrovjem,
podobami, slikarijami in balkoni iz marmorja. Tndi tlak je
po mestu delo ma i z marmorja, deloma iz drugega trdega
kamna. Zoper návale morskih neviht je zavarovano z ogrom-
nimi n asi pi, ki so potegnjeni na mnogo milj dalječ proti
jugu. —
Vprašate morebíti: Kdo je stavil to yeliko imenitno
mesto ? Odkod je dobilo toliko bogastva in krasote ? — Malo-
kdaj najdemo v zgodovini primernejši izgled, kako iz malega
ntegne izrasti ia se razviti kaj velikega. Benedke so dobile
s^oje ime po starih Yenetih, najbrž slovanskem národu,
kteri je bival med Alpami in jadranskim morjem. Ko so se
valili v petem stoletju p. Kr. od severa in izhoda ražni narodi
z veliko silo proti lepi Italiji, in zlasti, ko je sem prilomastil
Atila s svojimi Huuci, ter razmšil Oglej, pobegnilo je na ti*
soče Yenetov iz kopnega na sosedne morské otoke, iskaje
varno zavetje. Poéasoma se tu udomačijo, začnó izdelovati
ladije, in se pečati ob obrežjih jadranskega morja s kupfiíjo.
Po svoji neutrudljívi delavnosti, po bistroumnosti, srSnosti in
spretnosti, in tudi po sreôi so čedalje bolj obogateli, — in
tedaj svojo trgovino od leta do leta, širili. A v tej dobi so
se tudi po vplivu sosednih Ľahov polašSíli. Da bi se zoper
ražne plenoželjne sovražnike ložej bránili, združili so se poznej
stanovalci vseh bližojih otokov v e no državico, ter so si
izvolili svojega vojvodo (dóža). Pod njim so začeli s pridob-
Ijenim bogastvom okoli leta 800 staviti sedanje Benedke, na
kterih se je zidalo mnogo stoletij, da so dobile denešnji obraz.
Gradiva se si navozili, se ve da z nepopisljivimi trudi in
žrtvami; iz vseh dežel ob jadranskem in sredozemskem morju.
Y tem so si izdelali tudi toliko ladij, da jim na morju ni
bil noben národ kos; vojsko vaje se neprenehoma z drugimi
mesti in dŕžavami; prisvojili so si mnogo primorskih pokrajin
in otokov. Y najviši cvet se je razvila njih trgovina in moč
od leta 1100 do 1500. Tri tisoč trgovinskih in do 400 vojnih
ladij jim je plávalo na morju. Pápeži, cesarji in kralji so
zahajali v Benedke, potegovat se za njihprijateljstvo in zvezo.
Mnogo bivalo je v njih umetnikov in uéenjakov. Prebivalci
so se šopirili v obilnosti, bliščobi in gizdu. Najbtgatejši med
njimi so se razvili polagoma v p lem s t vo, in si prilastili
vlado nad druge. Njih pohlep za oblastjo zatri je prejšno
svobodo mestjanov; iz góle sumljivosti in závisti so vCasih.
15
slávne môže , tadi vojvode v ječe metali in morili ; tako je
vládal v mestn, ki je imelo po imenu Ijudovlado, strah in
trinoštvo.
Teda tndi Benedke so pofintile; kako se obrača na svetu
kolo sreče, kako je vse, kar človek nstvari; podvrženo spre*
menljivosti in propadu. Y krvavih bojih s silovitimi Turki
80 izgubile dosta polorajin in otokov; ko je našel Eolumb
Ameriko in so se jeli pefiati drugi narodi s trgovino na
morju; v jeli so Benečani čedalji maiij dobifika; iz bogastva
izvirajofia mebknžnost in slabotaost, in slednjifi neprestana
domaSa nesloga in borba, vsi ti uzroki so zakrivili, da je
zatonila prejšna moč, sláva in obilnost Benedk. Tndi je v
strašnih pomorih izmrl cvet prebiValstva. Napoleon prvi si
mesto, ki ni od svojega početka videlo v sebi sovražnika,
leta 1797 pod vrze; kmalo potem, in vdrugiS leta 1814 pride
pod Avstrijo, ktera je za nja blagostanje mnogo storila. Pri
vsem tem se je spuntalo leta 1848, a prisiljeno je bilo, po
daljnem obsedanjn se spet podati. Slednjič merala je leta 1866
Avstrija zaradi zmag Pmsov na Českem prepustiti Benedke
njili zaveznlkom L a b o m, dasi so bili pri Eustoci in Lisi
práv dobro pobiti.
Združeoje z novim laškim kraljestvom je bilo za Benedke
osodepoln ndarec; priôle so ob ves svoj prejšaji pomen, in
Sedalje bolje slabijo in Mrajo. Yisoke marmoraate palače so
deloma prazne, deloma v rokah tujih Ijndi , in po teh pre-
obrazene v gostilnice , zaloge , továrne. Velikánski samostani,
nekdaj stanišča za 30.000 do 40.000 mnihov in nnn , slu-
žijo zdaj za kasárne , nradnije , siromaštúce in boljnišnice.
Mnoge cerkvo; kterih krasota in nmotvori vse presegajo, kar
se vidí po najlepgih iiaših cerkvafa, so ali zaprte, aU zapu-
SSene in prazne; le trume brezbožnih tujcev po njih zijala
prodajajo. Eamor vpreš očí po mestu, povsod zapaziš sivo
ali črno, okrhano, tu pa tam razpokano zidovje; marsiktera
hiša ima potrta okna, zlomljene štepnice, strohljena vráta.
A tudi smradeče nesnage je po koteh, po stranskih kanalih
in potib dovolj!
In kaka je sstanovalci? Potomci nekdaj slavnih in
•emožnih rodovin živé se po večem „iz roké med zobé," revni
kramarji, rokodelci, brodnarji, težači in berači. Siromakov,
dobivajo iz mestne blagajnice ali raznih ustanov podpore,
beračev je do 30.000!! Preganjajo popotoika po trgih,
clo po cerkvah; zdaj ti majhen na pol nag otrok, zdaj
starec, zdaj odraščeno dekle, zdaj stará, črno oblečená
16
gospa, ki jej glad in nadloga gleda iz bledega obraza, pomoli
roko nasproti. Pa saj na Laškem, kjer Ye6 Ijudi pase lenobo
kakor dmgej, skorej v nobenem mestu ni boljše. Vse preži
na tnjce, nadjaje se od njih dobička, zaslnžka ali daru. Kaj
bi počele Benedke in mnoga druga mesta, ako ne bi vsako
leto y i^ih postopalo in denarje trosilo na tisoSe in tisoče
Angležev, Francosov, Nemcey in dmgih? — Však popotnik,
M obišče Benedke, hiti na prvo na trg s y. Marka, kteri
sloyi za najlepšega na syetu. Tndi jaz in moj toyariš sya se,
korakaje po pobrežjn „Schiayoni,^ najpred tje obrnila. Čloyeka
zares osnpne pogled na sijajno krasoto in blišSobo, ki se mu
ondi prikáže. Cetiriyoglat yelik trg je po treh straneh omejen
z ogromnimí marmomatimi pala&mi, pod kterimi so široM
bodi in mostoy2i (arkáde). Na Setrti stráni pak stoji ponos
in dika Benedk, yelikanska cerkey s y. Marka, ki se po
prayici prišteya najodličnejšim in najkrasnejšim liišam Božjim.
Cela je iz raznobojnega, deloma najdražega marmorja. Na čelu
(fasadi) je nekoliko pozlačena, in kinSana z nešteyilnimi umet-
nimi stebri, špičastimi stolpiči, rezanimi podobami in mozaiki,
t. j. s podobami, ktere so sostayJjene iz samih malih kosoy
raznobojnega marmorja tako, da se yidijo, ko bi malane bile.
Tisoko nad yhodom pa stojé četirje umetno iz brona zliti
konji, — ostanek iz rimsko-poganske dobe. Nad streho
se dyiga pet yelikih okroglih Inipelj. Nekoliko oddaljen, na
desni od cerkye zídan je yelíkanski zyonik, yisok nad 98
metroY, pokrit z zeleno syetlo streho. Na leyi stráni se pa
yidi nad eno palačo stolp z umetDO uro, yrh ktere je pod
prostim nebom zYon in yStric njega dya oijaka iz brona, ki
ysak s syojim kladvom bijeta ure. Pred cerkyijo stojé Se trije
jadrnikí, yisoka dreyesa na yrbu z zastayami, spominjaje na
tri najyeče, Benečanom nekdaj podložné otoke: Ciper, Kandijo
in Morejo. Posebno krasoto je trgu ta den podelila tudi ne-
šteyilna množina Ijudstya in zastay, ki so yäinďe raz zyonika,
streh in yseh oken.
Ko sya si ogledala trg, podala sya se na zyonik, da bi
si bolje predočila lego in obraz mesta. Korakala sya gori brez
yse težaye; kajti ne drzé kyiško štepnice kakor drugej, nego
fiedaije yiše napeta pot, ko na kako goro; dalo bi se tedaj
na osiu tudi gori jezditi. Iz yrha zyomka — o kako prečuden
mikayen razgled, da mi je srce radosti in nayduSenja zaigralo !
Spodaj pred nama neizmerno yeličastno mesto z nešteyUnimi
zyoaiki, kupljami in poslopji, — sy. Marka trg, s palafiami
in cerkyijo, poln Ijudi kakor mrayelj, yeliki kanál in luka,
17
n&polnjena s pu-obrodi, ladijami in ikilni, — zadi kakor daljb
je seg&I pogled, veličastno moije, bliSfieČe se v Sftrkih solnea,
in T morjQ zeleni otoki ia veliktinski nasipi, — na seremi
stráni pa kopno s mnogimi Teami in taví, in t sítí daljavi
beli vrhoTí tirolskih, furlanskih in drogih planín, — gledati
tolike mnogOTrfltiie krasote me je, — rekel bi — omámilo.
Ždelo se mi je vse sritla prečadna sanja, in mnogo ur bi se
tega prízora ne bil naveličal. Moj príjatel patŕ je reSkrat
Tsklibiil : „O Benedke — Benedke, zares ste kraljica in nevesta
moija! Plemenit in velikodnSen je bil rod, ki vaa je zidal!" —
Ear najn predrami iz zamiäljenoBti in občndovanja gromefia
str^ba íz topor na velikem parobrods v luki. Kakor ralovje
moija, valilo 8e Je Ijudstvo spodaj proti obrežju. Zdaj ee-
oglasi moSna veselá godba, in kmalu potem iz tísofi in tisofi
grl bnmo klicanje in kríSanje: Horca! Eviva (živio!)! Kaj je
pomenilo vse to ? Iz luke peljala se je snežnobela, na robih
pozlačena, z rudeäim žsmetom ogrnjena, na vŕbu z zástavami
kinfiana ladija. Pod krasnim Sotorotn v njej pa sta sedela,
piijazno pomenkvaje se: cesar Pranc Jozef in kralj Viktor
Emanuel, obdana z nekterimí ministri in generáli. ZamolSati
ne morem, da se mi laSki kralj, debelega malega telesa in
rndeSega nadntega obraza, nikakor ni dopadel. Za to ladijo
veslalo je na stotine gondol, natlaíSenib z gospodo iz vseh
deSel. Zvedel sem poznej, da sta se vladarja peljala razgledovat
bližnjega otoka Lido.
Baz zvonika hitela sva s prijatlom v cerkev s v. Marka.
Ce sem jo že ob^adoval po znnanjí podobi, kakove obCutke
in misií še mi je obudila znotranja! Manjka mi res besed,
popisati vse tako živo, kakor mi Se stoji v spominn ; pa saj
bi napolníl z natauônim popisom debelo knjigo.
Najpred se od predaje stráni stopi v predcerkviŽiSe
(átrium), v kteio díži pet bodov. Na temenn je pokrito z mozaiki,
T kterib 90 vpodobljene ražne zgodbe atare zaveze. Spodaj ae
iáSSi steber stiebra, spomenik apomenika, však drago, iimetno
delo. Troja velikánska vráta iz brona odpirajo odtod pot v
cerkev. Pred srednjimi ležé tri marmornafe ploSiíe, apominjajé,
da sta se nekdaj ondi spravila in spoprijaznila pápež Aleksander
smški cesar Friderik. Zgoraj pa je slika 9V. Marka, iz-
la po narisu slavnega sUkarja Tieiana. Ko stopioi v eer-
osnpnila me je najpopred njana velikost, po kteri pre-
yse biäe Božje, ki sem jib bil poprej videl; izvedel sem,
aje prostora 25.000 Ijudem. Cerkev stoji že 800 let; zi-
so jo 100, in lepotili potem 300—400 let! Po slcgn jej
Potovanje v Kiio. *
18
ni nobena na svetu enaka. Stavljena je r podobi kríža; ogromni
Btebri jo delijo v tri dele ali ladije, in po straneh še je mnogo
kapelic z altarji. Yse stene so iz svetlega rumenega marmorja,
obok in kuplje pa so krite z neštevilnimi podobami iz mozaika,
v kterih so npodobljene zgodbe nove zaveze. Posebno zal je tlak
iz drobnih košov raznobojnega marmorja, da se mi je dozdevalOj
ko bi hodil po pisanih preprogah ali cvetlicah. SvetíšSe (predaji
del) cerkve je za nekoliko stopnic yzvišeno in ograjeno z yisokim
marmornatim omrežjem, na kterem stoji 14 nmetnih iz brona litih
podôb: Device Marije, sv. Marka in dvanajst aposteljnov*
Sredi svetiSôa stoji na ôetirih stebrih šotor, in pod njim ve-
likí prekrásni altar^ ves iz najdražega marmorja, iz zlata ía
srebra. Za njim se vidi veliká ziata plošča, kinčana z malími
slikami (email) in s 40.000 žlahtnimi kamai; pravijO; da je
vredna nad milijon goldínarjev. Spodaj pa stoji najdraži základ
cele cerkve : umetno izdelan marmornati sarkofág (truga) in y
njem telo sv. evangelísta Marka. Navzet spoštovanja in
pobožnih obSntkov sem pádel na kolena in poljubil svete
ostanke. — Ogledavši si potem še veliko število drugih altarjev,
slik kipov in raznih mojsterakih izdelkov, stopila sva s pri-
jatlom molčé spet pod prosto nebo na trg. Ko se še enkrat
obmeva proti cerkvi, spregovori on: „Takošne spomenike
svoje spretnosti, vnetosti za umetnije^ in pobožnosti zapustili
so nam rodovje one dobe, ktero psujejo ošabneži in nevedneži
dandanes temno, mračnjaško! Kjo je poslopje, stavljeno
v našem veku, ki bi se dalo meriti s to cerkvijo?" Jaz pri-
denem: „Sedanje dni ne umejo, in tudi nočejo staviti enakih
hiš Božjih, — najdel bi se marsikteri Judež, kriéajé : ad quid
baec perditio? t. j. 6e mu ta potrat a? Za mnoge milijone
denarja, ki bi jih stala enaka cerkev, zidajo rajše železnice,
továrne, kasárne, kaznilnice in gledališSa. To bodo zanamcem
spomeniki znaSaja in potreb naše g a veka." — Edina re6,
la se mi v cerkvi sv. Marka ni dopadla, bilo je glasno ble-
betanje in nespodobno vedenje nekterih tujcev. Marsikteri
élovek pa8 hoôe, ako ne drugej, vsaj v hiši Božji pokazatí,
kako je zarobljen in neotesan. Kaj je storil naš IzveliSar z
Ijudmi te baze v tempeljnu?
Rada bi še ta večer bila razgledala palačo nekda-
njih beneških vojvodov ali dožev, ki se po eni stráni
drži cerkve sv. Marka, in je za njo najimenitnejše in naj-
krasnejše poslepje. Toda prekasno je že bilo , kajti solnce je
ravnokar zahajalo. Brž si tedaj najemeva dečka, da bi nama
pot pokazal k cerkvi svetega Janeza in Pavla. Mračna in
19
teSDa pot Be vije tje zdaj na desno , zdaj na levo med viso-
fcimi neprijaznimi hiS&mi in prek mnogo mostor; naglega
hoda dregtiíl sem neradovoljiio 2daj tega, zdaj drugega, ki
eem ga sreCal. Cerkey sv. Janeza ia Pavla pa ja imBiutii&
zlasti zavoljo tega, da je slúžila nekdaj benadkim „dožem",
staraäinom, iílahtiiikom in umetnikom za pokopališče.
Stavljena je t tako imenovaneai gotíSkem slogu, (kaJior n.
pr. cerke7 sv. Marije ua ptujski gori), íq sicer v podobi kri^,
ktera se mi zdi za kršanako cerkev najprimemejSa. Na trga
pred qjo stoji ogromni čaatuí spomenik beneškega vojsko-
Todje Bartolomeja Koleonija; podnoíje, podobno visokemn sar-
kofágu ia po straneh podprto s šestimi stebrí, TBe jz marmoija,
nosí Teliko iz brona lito ätatuo (podobo) generálovo, ki sedí
na konji. — Stopivši v eerke? se zaCudiva, kakor pri sv. Markn,
nad njeno prostom oatj o. Dasi manjSa od oae, je vendar 94
metrov dolga, 40 äiroka in 35 visoka. Dve vrsti velikanskih
okroglih stebrov jo delite v tri ladije; nad srednjo je poätav-
Ijeaa lepa kuplja. Na enem postranskem altarju gorelo je
mnogo síeô, in ravnokar so se opravljale pri njem vefiemiee.
Duhovnik in miništranti so pevali — mesto molilí — na glas
lavretanske litanije po latinskí, in miožica klečeéega Ijudstva
jim je pevaje odgovaijala: „Ora pro nobis" (prosí za nas).
Tudi pred obiloimi drugimi altarji goreie so — kakor je na
LaSkem sploh pobožná Sega — svetle lampe, torej nama jo
bilo mogoäe, odlíčae umetne izdelke po cerkvi še preoej na-
taaJSiio ogledatí, Izvrsten kip za kipom, fiudnolej
eliko mikala je moje oči. Zlasti sem strmel n
maogih k stení prizidanih nagrobnih spomenikov d
rih pofiiva pod tlakom tuk&j 42), in dnigih velikai
belega ali aivega marmorja, so mojsterska dela ki
po mnogih stebrih in gtatuah ve(3idel podobní alt
sva stala v svetiSäu pred glasovitim spomenikom d
Vendramiaa, pristopí eerkovnik, ponujaja se nam
da za nektere solde — vodjo. Odprl nama je imen
prizidano kapelo „del Bosarío," ktera je ialíl
Dodrtina. Fo budem poiaro trpela je pred deseti
ío Škode, in ni denarja, da bi jo spet popravili,
idi zgorele nektere tako krásne in slavite slike ,
,ib vrednoat canila na milíjone. Spominjam se
-ap so zagnali takrat po vsem svetu zavolj te zg
! zaradí mlaljívih izdelkov človeSke roke tolikt
-toda, ako se na tisotie nenmerjoSíh duS, kí so s
ba Božja , zaníkerno pogubí , ní e n e solze ! —
ro delo, kterega poiar ni nníSil. Omenim kra-
ogokipOT; pred vseín p& deset iz kar&rskega
k^jsiú^ podôb (reliefä) ob steni, kterih lepota
lar sem t tej stroki dosihdob videl. 7 svitu
e mi 2ÍT6! V pryi je npodobljen prihod device
ilj; v drogi z&ro5rajeMarije; v tretji oznanjeiije
;elja Qabríelu ; v Šetrti obiekovanje Marije pri
leti paetirci pri jsslicah v Betlehemu; v šeati
jaBUoah; v eedmi Marijs z detetom Jeznsom
^ oami sanja Jozefova; v deveti počitek sv. ro-
ta; T deseti mladi jezns uSeS t tempeljnu.
talo slovo od te preSndne kapele. Ko stopiva
)kaže eerkovnik na veUko poslopje tik cerkve,
no fasado, rekoč: „Oadí je äola sv. Marka",
ari Beiieí!&ni podačevati svojo mládež ; zdaj slnží
y kteri stojí tisoô postelj!" — Pove nama ob
i nasprotni straní trg& znamenitá tovarna, t
jejo razae reči iz stekla, in mozaika; tabeneSan-
indanes po sretu sloví. Badovedna se hiSi bli-
a že od daljefi preprijazoo pozdraví gibSen go-
iv kterega sva morala hoté nehoté rstopiti. Práv
i bilo gledati, kako roSno in urno se ondí iz-
avlja kinč in rázna gizda Jz kanínate snoví,
Ujejo iz razgrete steklovioe krasDa posoda, bí-
I, in kako se steklo prede t tanke niti, da ní
I njíh. Iz továrne najn zvábi vljnden moíicelj
Stacnno, se vé da z namenom, da uama bo
ibe prodaJ. Toda v tem se je opekel, — nisva
za gizdo in igraťSe. SlednjiS, da bi se ga po-
knpiva však nekoliko gamb in greva svoj pot;
dhodu ní bil nikakor veS prijazen, äe „adio"
i ni povedal.
I Irda noS, ko sva se vmila na Markov trg. O
I ugledi Celivelikí trg razsvitljalo je na stotine
tndi na Tseh oknib gorele so sveče. Pred kra-
;rali ste dve vojaäki bandi , in 20.000—30.000
je visokim gostom na iiast brez konca in kraja :
ako velikánske slovesnosti in veselice nisem ne
dožive]. Kaj lepSega in velifiastnejSega se ne
kakor je 1r^ sv. Marka bil v tej razsvitijaví.
Ijndstva mi ni obudilo navdnSevanja in radosti;
se, da so isti glasovi SSnvalí nekdaj na puni
; in Se dniga misel mi je Sinila v glavo : Danes
21
Uifiejo „Eňva in hosana' , in nektere dni poznej pa ža ut^-
nejo upiti kakor svojo dobo r Jerazalemi: „križaj ga" alt „k
smrti ž njim!" Bolje kakor kteribodi drng národ so Lahi
žÍTahni, nagli, ibegljiyi in epremenljivi. — Dobro nro sva se
Bprebajala s prijatiem mad mno^ino, kar naju zvábi nová
etrfllba ii ladij k luki. Oúdi šajn je čakal áiag čaroban pri-
zor. Celo pobreS^e „Scbiavoni", vse ladije, bárke in na sto-
tine ôolnov je, rekel bi, plávalo v neätevilnih InCih, ktere bo
odsevale v zibajofiili se morskih valovih ; zdelo se mi ja , da
morje samo gori. Na dveh ladijab pak so uíigali prekrasen
ometaloi ogei^', ia spoSfialí raznobojne rakete v zrak. Da bi
si podobo mesta po noSi boije predočila, zasedev:
dala sva se do pozne nre voziti po velikem kam
rimí visokimi paladami. Bilo mi je nekako Snd
ko mi je prijatel zaSeptal na oho : „Kamnata stu
in bodo stala za nami, toda o onih, kterí so ,
uiivali T Qjih bogastvo, vwelje in nasladnosti, i
sledu. Oj toliko skrbi in stroákov in tnida in
za kr&tke trenatke 2ivIJenja in za mrtvaäki prt!
mínljiv svet!"
Ko s?a se rmila v gostilnico spat, bilo je 1
in rpitja konec. Oele vrste teíakov in berafiev If
vratí hiš in cerker; tlak jim je bil postelja
vzglavje. Kdo vé , jeli ni marsikteri teh revežev
sladkejäe spal, ko v palaJSi nad njim tnj bogatinl
bili 80 si vsi avestí, dajih ~- okradel nikdo
Sledefie jutro bila sva íe zarano po koncu ,
dneva nauia je bilo mogoCe ostati v Benedkab.
sli^a naiua pokaže pot t bližnjo carkev s v.
ki stoji br£ za veliko kasarno na pobrežja „Schii
eva opravila svoje duhovne dolžnosti; priznati mi
je na potovanju težko bilo, dobro in zvesto mo
prenemiren, po tujih prikaznih in nazorih vjet, tec
Iz te cerkve sva se vrnila na omenjeno „rivo'
brž je bil mlad gondolír pri roki , in dala sva
prek velikega kanála na drugo strán k cerk
' :11a sálu t e" (Marija pomočnica), ki míka s
mi že od ílalječ potníkove oči. Benečani postaví
O leti v zahvalo, da je v mesta nehal grozc
irem so pokopaU že nad 40.000 Ijudi. Stala je
dinarjev. Po sli^u ni manj zanimiva od oq<
se mora imenovati cvet alí kras zidarstva.
•n enakih Toglov, krog kterih Be vrstijo v
22
Srednjo kupljo nosi osem ogromnih stebrov (stolpov)* Vea^
obok cerkve krijejo freSke (malarije na zid, ko je bil še moker),
na altarjih, po stenah in v žagradu je obilno imenitnili slik.
— Iz te cerkve sva se podala v glasovito pinakoteko (sli-^
karnico), kí slovi po celem svetu. V dvanajstih sobanah je
tukaj nad 400 slik, ki deloma spadajo med najboljše, kar j^
kdaj koli malala človeška roka. Dandanes ni enega mojstra,
kteri bi se smel merití z onimi slavnimí umetniki, ki so pred
nanogimi stoletji vstvarili te podobe. Le mimogredé in po-
vršno jih razgledati, mi je mogočebilo, pavendar se mi je raz-
vnela dnsa k najvišemn obôudovanju. Veôi del slik nam kaž^
sveinike in dogodbe iz njihovega življenja, vzlasti „madonno*^
(Devico Marijo) z detetom Jezusom. „Sem bi naj se vsi naši
malarji hodili učiť," djal sem prijatelju , „potem se nam ne
bo sramovati delj čaša malarij po našib cerkvah in kapelah^
ktere ne da bi pobožnosť zbujale, še jo le motijo in duha^
žalijo." Bolje da je hiša Božja bela, nego pocmokana debelo
z rudečo in modro barvo, tako da so podobe svetnikov enake
pošastim. y tem velja, kakor povsod : „kakoršno drevo, takšni
je sad." Le slikar, ki je v kršôanski veri poduôen m
kršSanskega duba navzet, nme svetcike in angelje npodob-
Ijati, kterim se vidí na obrazu svetost in odsev nebeské
glorije. Najkrasnejše slike v omenjeni pinakoteki so : v n e b o-
vzetje Device Marije, — prvi hod deklice Marije v tempelj,
— JeÄUS na gostiji pri Levi-ju, — Marija s sv. detetom int
šestimi svetniki, — Jezus na prestolu sredi med sv. škofi in
nčeniki, — sv. Janez Krstnik v puščavi i. t. d.
Težko naju je stalo slovo od slikarníce, ki bi jo še ogle*
dovala mnogo ur, ako bi ne zmanjkalo čaša. Pred njo zase-
deva poprejšni čoln, in pet minút poznej sva korakala že pa
„malem trgu" (piazzetta), ki je od Markovega ločen le po
zvoniku. Tukaj stojita dva ogromna stebra, však iz ene gra-
nitne gniče, drug od drugega precej oddaljena. Vrh enega
je marmomata podoba sv. T e od or a, prvega patróna Bene-
čanov, vrh drugega podoba leva, ki jim je slúžil za grb. Na
desni stráni trga — če se gleda proti luki, — se vidite dve
palači, v kterima ste bili nekdaj penezokovnica in knjigarna*
Na levi stráni pa stoji velikánske za cerkvijo sv. Marka naj-
imenitnejše poslopje v Benedkah, že zgoraj omenjena palača
d o že v ali vojvodov. Noben cesar ali kralj se dandanes ne
more ponašatí z enako krasnim in dragim staniščem. Od zemlje
gori do žalo obrobljene streheje tu vseiz žlahtnega marinorja,
Tse umetno delo. Spodaj in v prvem nastropju sloni zidovje
23
na obUnem stebrOTJu, pod kterim so äirokí mostovži. Še lepSi
obraz, kakor 2imaj na tign, káže po eni straní notri v JSetíri-
Togl&tem Telikem dvoriSfiu. Bele stopiiice, kinfiane z TÍsokimi
Statuanai, drzé od tod t prvo nastropje. Ta stojí sa luoBtoiiíili
(galerijah) mnogo doprsnih podôb vojvodov ia drugili slavnih
moí&kov. Dvorane in sobe za njimi so zdaj zaprte. Nad
«níini dnrmí z&pazíla sva napíš: „vhod v ječe". Groza ma
trese, ko se spomnim, kar sem večkrat sliSal in bral o teb
žalostnib prostorih. Toda želel sem s« osebno prepričatí o
njíh podobi. Brž piiatopi strážnik, prižge sveiSo, koraka pred
cama v temní hod, in iz hoda doli po ozkih stopnicah; zdaj
smo dospeli k ječam, kjer se je prelilo nekdaj tolíko solz, kjer
je zdihovalo mnogo nedolinih! Kajti ne divji hudodelniki,
n^o mnogi Žlahtni gospodje, med njimí celo vojTodi in staia-
Siní, bili 30 vrženi v te temnice, ako je letel na njíh snm ali
jíh je kdo ovadil, da strežejo po oblastí, ali da hoSejo podretí
obstojeíSo vlado. Strašná sodba jib je zadela. V teh temnih
smidečih luknjah sobilí oklenjani na leta, trpinfiíli so jíh na te-!-
zavnici, in marsikterega naposled umorili. Ďolge so blízo na
tri. In visoke na poldragi meter. Posteije t njih so lesene
klopí. Nemajo nobenega okna, le nad železoimi dnrmi je majhna
Inknica, skoz ktero so se nesreSnikom dajale jedi. Fo stenah
se vidí nekolíko nápisov, ktere so v svoji obnpnosti vpraskali
z nohti.
Na koncn sledi^ega hoda nama pokaže straiinik Sírji pro-
Btor, tekoč: „Ťukaj so jetnike devali ob glavo; skoz ono ko-
rito tekla je bri doli v kanál, mŕtvo triiplo pa ao spustili po
noňí v apodaj pripravljen ťSoln ; na tem se je peljalo skrivoma
Ten iz mesta na morje, ter ondi vrglo ribam za Žrtjel" —
Videl in sliäal sem dovolj, vai lasje so se mi ježili na glavi,
Naglo se obmeva in beživa, ko bi nama bil gad za petami,
Í2 tega straSnega kraja, kí ostane vedná priiSa, kako grozoviti
so bUi starí Benečani.
Po prekrasnih „zlatlb" stopnicah (obok nad njimí je nam-
refi pozlačen in malan,) podala sva se v zgornja nastropja.
Kako drngačen ugled! Soba pri sobí, dvorana pri dvoraní se
káže tiikaj , vsaka nakinSana z mnoglmi velikímí slikami ali
kipí; tn je stanoval vojvoda, ondi je sprejemal visoke goste;
tu so zborovalí nja svetovaleí, ondi sodniki i. t. d.*
24
Tlak, okna, stene, strop, vse je lepo, dragoceno in umetnoJ
Mnogo sob služí zdaj za muzej, kjer je razstavljeníh obilná
znamenitili rečí. Y največí dvorani, kamor se je klicalo k zbo-
rovanju Ijudstvo, je zdaj knjižnica. Yse stene so zagmjene
s tako velikanskimi slikami, da se nahajajo malokje na svetu
enake; y vseh je upodobljena slaya in moč Benečanov. Toda
y eni, ki krije celo zadnjo strán , predstayljeno je n e b e 9 k o
y e s e 1 j e. Na tisoče se yidi tu syetnikoy in angeljcey, ysak
je premilega, ysak drugega obraza, ysakemu šije rajská radost
in sreča iz oČi. Dasi je že marsikterl slikar poskusil to pre-
čudno sliko posneti, je dosihdob še ysakemu spodletelo. Mnogi
potniki jo gledajo cele ure, a se je ne nayeličajo.
Iz palače yojyodoy s 7a se urno pognala proti „Sandwirtu^ ;
poldne je bilo odzvonilo in ob dyeh' S7a se imela dalje na jug
odpeljati, dasi bi rada ostala cel teden y Benedkah. Oskrbiva
z jedjo in pijačo gladni želodec, popraviya dolg in rečeva
yljudnemu gostilničarju : „Z Bogom!'' Eer sva bila izvedela,
da se da na kolodvor tudi peš priti, naložila sva potno robo
najetemu „fakinu^ (strežnikn), ki nama je imel bití ob enem
kažipot. Še enkrat sya hitela po pobrežju ^Schiavoni^ , še
enkrat čez trg in mimo cerkye sy. Marka, ktere podobo sem
si živo ytisnil y spomin. Daljaa pot je držala po temnih ste-
zicah, zasukanih zdaj sem, zdaj tje k mostu „Bialto^. Dasi
prek širokega kanála drzno, le y enem loku razpet, je yendar
tako trden in močen, da je zidano na njega precej štaounoy.
TJnkraj tega mosta bližaje se železnici poiskala sya še eno
cerkey, imenovano „d e i Frari^ (t. j. franciäkanska) ; ki se
po imenitnosti stavi za tretjo y Benedkah. Po sloga in podobi
ni mnogo različna od one sv. Janeza in Pavla. Napolnjena
je po straneh z marmornatimí altarji, in nagrobnimi spomeniki,
ker je tudi v njej pokopanih mnogo imenitnih velikašev in
umetnikov. Yse druge presegata spomenika slavnega beneškega
slikarja Ticianain podobarja (kiparja) E a n o v e, oba veliká,
umetna, iz kararskega marmorja. Pryega je dal postaviti naÉ
pokojní cesar Ferdinand za lôO.OOO goldinarjev; za drugega
se je pobíralo po celí Evropi. Bazun spomenikov kinča to
yeliko cerke7 obílno število krasnih slik, med kterimi mi je
najbolje dopadla na nekem altarji v leví stranski ladíjí : Marija
v družbi nekteríh svetnikov. Y svetíSču sem videl mnogo
prelepih na stolih izrezanih podôb, in v žagradu izvrstne re-
liéfe iz marmorja, ki predstavljajo trpljenje Iz velíčarjevo. Omenim
Se, da orglje v tej cerkvi niso zadi, nego predi v svetiSčuna
pombnem kom, kakor je na LaSkem poprek Sega. Maogo
cerk^ ima p9 dvoje orglje.
Iz ta cerkve sva sb obrnila naravno na kolodror. Ko ga
dobira, povedalo se je nama, da je še pol nre čakatí. Blizo
kolodvora sUijé četiri cerkve; „eno äe bo fiaspogledati", spre-
gOTori tovariš, in stopiva t ono, kije vleklá že po svoji ogromnir
8 atebrovjem in Statuami preobleženi ŕaaadi (prednji stráni) očí
na sebe. Nieva se kesala sém storjenili stopinj. Gerkev, ki
jo imenujejo ,8V. Marijo pri karmelitih (Scalcl)" , je
tako žala, svetla in snažna, ko bi jo bili ravno áogotoňÚ.
Tlak, altarjl, atebri, stene, Tse je iz marmorja , ki se sveti v
mnogib barvab. Najbolj mikavno je veliko stebrovje glavn^a
altarja in štukatura na stroka. — Za lepotgo te corkve se je
Deki izdalo 200.000 zlatorl ííeío Kemkiitjo sem slišal celo
vsklikniti, da jej med mnoglaú bíSami Božími v Benedkab
iiobeHa ni bolj dopadla od te.
In tako ava den t Benedkah, kakor le mogofie, dobro po-
rabila. Ko sedeva spet na želesni voz, djala sva dnig dru-
gremn, da naja je razgledovanje Benedk zeló zadovoljilo, da
jih ne bova zgabila uikoli iz spomína. Jaz aem si tudl míslil :
„Ákti da Bog in sreSa jnnačka, to Sudno mesto Se obiSčem.
drngípot!" (Bil sem zarea dve letí poznej ondi cel teden.)
2.- Iz Benedk v Loreto.
Fo istem velíkanskem mostu, kakor noter, peljala sva se
prek lagan ven iz Benedk. Toda pri postaji M e s t r e kreníl ja
vlak danes na dmgo strán, pa plodní ravniní proti Padovi. VoŠ-
nja je trajala do tje menda eno uro. Fadova braní v sebí nektere
tako redke znamenitoati, da ara aklenila, v njej krátko zastatí.
Kteri Siovenec ni ie muogokrat na jeziku imel imena svetega
Antona padovanskega? Saj je uja cerkvij, altarjev in'
podôb obilno med nami! Saj ímamo, lekel bi, v vsaki bíSi
'^oneta ali Tonfieka! Tega glasovítega svetnika sva želela r
adovi pozdraviti in poJSastíti; kajti ondí je preživel svoja
ednje dni, ondi je umri, ondi so mu postavili pobožaí mestjani
nagrobni apomenik prekrásne velik o cerkev.
Pri kolodvoru je čak&lo mnogo koiSij. Eno najemSi, peljala
a se naravno sredi skoz mesto k sv. Ántonu, lu ga mestjani
anajejo krátko „svojega svetnika" (íl santo). Práv oatrmeL
sem, ko cerker zagledam, nitd njeno posebuo podobo in yeli<
častnos^o. Sedem ogronmih kapelj, dva visoka ía nekteri mžji
zvonikí (gotiškega eloga !) mole iznad njeoe strehe. Na'fasadi
jo kiníSa nad vratmí marmornata galerija. Fo kako redki kra-
soti in velikoati pa se auotraj odlikuje! Dolga je 95, äí-
roka 34, risoka 37 metrov. Debeli fietiríToglati stebri so kriU
z mnogimi nagroboimi epomeniki iz majľmorja, vidiS freske,
mozaike, ätatue in slike sretnikov. G-Utuí altar je precej
TZTÍSen in celo BvetiSiJe ograjeno z marmornatim omrežjem.
Za Djim je okrogla kapela z mnogimi zakladi ia svetinjami.
Na korih ao Cetirí ot^^e, ki se vťSasili o letu yse ob enem
igrajo ; za moja n£es& bi paS bila to menda premoSna godba.
ikolíko o kapeli sr. Antona, Mjecerkvi
atrani. Nevem, jeli sem kedaj vidil indi
m proatora toliko lepote ia umetnih drago-
j I Vrh vboda, ki je razdeljen po petih stebrili,
„Divo Aatonio confeasori eaermn" (posveiSeno
Ĺntonu). Sveti strab me spreleti, ko sem stopil -
il delaven den, in se je bližal že veder, kle-
Ijudi raznih stanov, vaak vtopljen t goreôo
, me je gánil pogled au to množino, kí je
kterih potrebah ali stiskah, pomoci pri čn-
a, in poljuborala z veliko apoStljivostjo tla,
i prekraaen aarkofag, v kterem je branjeao
tem je poBtailjen čndalepi manuoinati altar,
z broaa lite podobe by. Antona in drugib
j je latinskí nápis: „Fridíte k meni vsi, ki
idlogab!" In kdo je teb prost? — Tedí^j
prijateljem pokleknila in ae v srčni molitvi
3tTo svetnikovo za Življanje in sa smrtno nro.
lo Se natančneje razgledovala. NoS in dan
Ivajset lampic. Na vsaki stráni altarja drží
)rja velik sveCnik izdelan iz Cistega srebre.
delo je devet v marmornate ploSČe na žida
1), ktere predstavljajo devet najveňib po bv-
iSudežev, n. pr. on od Bmrti zbudi ženo, ktero
mož umoril — po nedolinem; on nájde T
ga bogatina, kÄor je bil prej napovedal,
amen, srce pa v Skrinjí pri ďenarjih; on
mu detetu zgovomost ; on oživí umrlega mU-
lazaj v cerkev, in Sitám nagrobne nápise ne-
padovanskih žlabtnikov, preSine mi dúha
27
misel: Ti Ijudje so nekdaj živeli v Breči, v bogastvu in ne-
prestanih yeselicah ; yklanjalo se jim je na tisoče podložnikoT
in hlinaycey, — zdaj jim vse to ne pomaga nič, zapuščeni in
pozabljeni so ! Toda sv. Anton bil je nekdaj le reven mnih,
zaniéevan od posvetnjakov ; vedno je molil, zatajoval samega
sebe, se postil, trpel in delal za izveličanje dnš, — in zdaj
si nživa večne g a izveličanja v nebesih, na zemlji pa ga
slavijo in'častijo milijoni Ijndi, in poklekajo k njegovemu grobu
ponižno in zanpljiyOé Edo si je tedaj izvolil boljši del ? Zares
dudovit je Bog v svojih svetnikih !
Iz cerkve sv. Antona sva se peljala k oni sv. Jas ti n e
na jnžni stráni mesta. Stoji na koncu velikanskega trga, ki
je na sredini kinčan z mnogimi štatuami slavnih padovanskih
možev. Iznad te cerkve molí osem knpelj in visok zvonik.
Po velikosti še presega ono sv. Antona, kajti dolga je 111 me-
trov! Odlikuje se najbolj po tem, da je stavljena natanko
po umetnih vodilih zidarstva v podobi biža, in tako stojé
posanmi oddelki med sebo in s celim ogromnim poslopjem v
najlepšom razmerju. Maloktera cerkev mi je drugej zarad
pravilnega sloga (renaissance) táko dopadla; da bi si
pač Slovencí po en ak e m naSrtu nove hiše Božje stavili!
Dvem postranskim ladijam še je prizidanih po deset kapel, v
kterih stojé iz žlahtnega marmorja izdelani altarji. Pod glav-
jiim altarjem, ki je skorej sredi cerkve, počiva v prekrasnem
sarkofágu telo glasovite mučenice in device sv. Justine. Za
altarjem v svetišču je mnogo stolov za duhovnike , na kterih
je sto umetno izdelanih podôb. Na koncu svetišča (v apsidi)
visi veliká slika, v kteri je krásno upodobljena múka in smrt
SV. Justine. — A še več základov hrani ta preimenitna cerkev.
Y prvi prednji kapeli na levi stráni je pod altaijem hranjeno
telo ^. evangelista Lukeža, in v njej nasprotni kapeli na
desni stráni mnogo svetinj sv. aposteljna Matija. Y drugih
kapelah so telesa sv. Maksima, sv. Felicite, sv. Jakoba, sv.
Bajnalda in sv. TJrija. Iz svetišSa je vhod v staro cerkev,
pri kateri je v posebni kapeli altar sv. Prosdocima,
prvega škofa padovanskega, ki je celo poprej pogansko mesto
^rščanski veri pridobil. Od ondot se príde v podzemeljske jeôe,
' kterih so bili nekdaj vklenjeni sv. mučeniki : Prosdocim, Da-
lei in Justina. Tik teh ječ je ^studenec nedolžnih,^
j. veliká raka, kjer počiva razen treh nedolžnih otrok mnogo
mčenikov, kteri so za sv. vero v Padovi svojo kri preUli.
''edno gori tii mnogo lúči. Koliko spodbuja tedaj to sv. mesto
»marja k molitvi in k pobožnému premišljevanju ! — Dalo bi
se o razQÍli lepot^ah te sijajne hiSe nmogo pis&ti, ko bi
mi ne smanjkalo prostoia. Fr&v milo se mi je djalo, ko sem
jej moral dati slovo. — Na desni stram se drži oerkve ve-
líkansko poalopje s petimi drori, nekdaj samostan BenediktiaoY,
sdaj kasarna. Človeka mora rea žalost ia nevolja obití, 6»
vidi po laSkih mestih, kamor obrne oko, Mäe poboínosti ís
ufienoati po n&silju posvetne oblastí iztrgaae iz rok cerkre.
^er je vládal poprej mir, kjer se je molilo, aSilo in revnim
delilo toliko dobrôt, ondi je zdaj kriCanje, razpos&jeaost ia
kletje ! Eoliko zločinov ia krivie imajo laSki oblastnikí na
vešti, ni čuda tedaj, da sta sreóa in blagoslov Boiji zginila iz
deiele, ia da se povsod Ijudje bojijo straSne prekuoije!
Še tri druge cerkve sva práv vaaglosti vFadovi ogledala:
:atedraIo (Skofovsko), karmeUtarsko (carmiaíjia ere-
0. Vsaka je lepSa , ko ktera bodt na aiái slovenskí
toda s povrSnim opiaovanjem onih dveh najimeaitaejših
rolj I Kdor príde aa prvo na LaSko, ga mnoge in pre-
Mrkve zares osupaejo ia aavduSijo k najviSem obSudo-
Nobena knjiga, noben jezik ne ume tega jasno dopo-
to se more le videti; in kdor je po teh preSudaib
erkvah oSi paseL, ta Se le zapopade, kati reveží smo
a i doma. Kdo je pa ondi eerkve Btaril? Deneäojí
[ in sJabovemi rod ne, nego vseao spomeniki iz dávno
bolj9e dobe ; in to ne le cerkve , ampak tndi pala^,
pi ia neEtevilne drnge znamenitosti, kí jih najdeS samo
k e m! Fred šest, sedem in osem stoletji, ko Se je
laše preduike snžnost, nevedaoat in revččina, se je pod
trSčanstva v nja osredju, aa Laškem, razTÍla svo-
omika, razcvele so se : vede, umetaosti, obrtnija, trgo-
ž njimi — premožooat. Kjer se je naSa sv. vera naj-
oreniaila, ondi je dosorel po njenem vplivu najprvi
sad. Kodovi, ki so iireli takrat v blažení Heaperijí
bili so vaeti za vse, kar je dobro, krasao, velifiastno,
jo pred vsem poboíai. To svoje mišijeoje ia ob-
pa ao hoteli razodeti v djanjih. Postavili so si ted^
deželi in zlaSti po mestih sčaaoma cerkev brez Stevila,
rili so vsako po neizmernih stroSkĺb in trudih s pre-
krasaím kiaSem, z nebrojaimi nmotvori. Lepe ia veliké eerkvft
BO jím bile veaelje ia ponos, tedaj so rázna mesta tekmovala
med sebo, klero bi bilo v tem najbogatejSe. Fo 100 — 200 let
zídali in lepSalí so tc pa tam eno biSo Božjo, ínenomesto
je premoglo reč, ko bi zdq pri nas menda coU dežela. To-
29
liko se mi je zdelo potrebno opomniti, da si čestiti bralci raz-
jasníte, odkod so cerkve na Laškem?
Zdaj Se nekoliko o P a d o v i . Mesto je precej veliko^ in
y njem stanuje nad 60.000 prebivalcev. Eer je bilo prej trd-
njava, že za Bimljane imenítna, vidi se še precej obzidja^
mestnih vrat in stolpov. Ulice so večidel tesne, pred hišami
stojé arkáde (mostovži); tako da se hodi po senci. Y stari
mestni biši je največa dvorana v celi Evropi, stará že 600
let in dolga 70 metrov. DaljeS je slovelo nekdaj tudi vse-
učelišče, v ktero je zahajalo iz našíh dežel mnogo žiahtnih
sinov; še dandanes visijo ondi na zidu v dvom njihovi grbi.
Zdaj 80 dijaki tu, kakor sem zvedel, na slabem glasu zavolj
razuzdanosti. Pa saj v tem v nemških mestih ni mnogo bolje;
slovenskí oče naj si dobro premisli, predno da siná v nevamosti
zlasti: v ktere roke ga bo dal!
Bila je že nofi, ko sva se odpeljala s prijatlom iz Padove.
Yeselilo naju je, da ni bila pretemno; iz neba, ki se mi je
videlo na Laškem bolj Sisto-modro, ko doma, svetilo je gosto
po roki Stvarnikovi, prižganih svetilnic — zvezd. S početka
drži železnica po ravnem, potem se bliža goram. Poija in dre-
vesa so bila v najlepší zelenjavi, in to mi je kázalo dovolj,
da sem na topli južní zemlji. Prek reke Adíge (Etsch) in
poznej prek druge zeló široké, po imenu Po alí Pad, smo do-
speli v mesto F e r r a r o , ki je še veôe od Padove. Stoji že
v poprejšní papeževi državi, in je slorelo pred nekterimí veki
po svojih učenjakih in pesnikíb. Sredi mestaje velikánski stari
grád nekdanjih vojvodov, z ogromnimí stolpi na straneh. V
brambo papeževo so bili tukaj do leta 1859 avstrijanskí vojaki.
— Po faatkem postanku smo nadaljevali vožnjo odtod v ve-
likí ravniní proti B o 1 o n i j i. Celí kraj se vidí práv rodoviten,
sétev sledi za setvo, drevored za drevoredom. Ko sem djaí
nekemu laškemu trgovcu, kteri se je z nama peljal, da more
tu kmeSko Ijudstvo práv bogato in srečno bití, izvedel sem
po njem, da so zemljišSa na Laškem večídel lastnina mestne
gospode in grajščakov. Kmetij in kmetov v tem pomerní; kakor
pri nas, je zeló malo, poljedelcí so zakupníkí (najemniki), kí
orajo polovice tega^ kar jim polje rodi, oddati svojim gospodom.
), sem si míslíl, dasi naSemu slovenskému kmetu ni postljano
rožícami, v prímerí s temi laškími trpíní seje pale — sreôen
prost ptiček!
Deseta ura je že dávno odbila, ko smo stopili raz voza
Boloniji. Tukaj sva s tovarišem hotela prenoôiti, in si ve-
slavno mesto drugí den krátko ogledati. Podala sva'se
80
v hotel (gostilníco) Brun. Po krásno razsvítljenih ulícah je
Ijudi mrgolelo, ko bi bilo v nedeljo pred pol diievom. Za-
pažil sem isto navado poznej po vseh laških mestih. Ker je
ondi po dne prevroče, grejo Ijudje ge le na sprehod, ko so vsa
opravila v híši dovŕšili; in sprehajajo se trumoma blizu do
enajsťh. Ob tej nrí je pri nas dávno že vse v gnjezdu, razven
noSnega straždka, razuzdanih ponočnjakov — in kakšnega pi-
janca, kí ne nájde pota do svojih vrat.
Po sladkem počitku sva bila sledeči dan ráno na nogah.
Na tnjem je ura dražja, ko doma dan, tedaj se ne sme dolgo
posedati ali ležati, síeer škoda za potrošeni denár! Poznám
v nekem mestu na Štajerskom rokodelca; ki je hodil leta 1873
k raz^tavi na Dunaj, in se jcf rad potem bahal : „túli jaz sem
ondi bil!" Toda ko ga vprašajo drugí, kaj je ondi vse videl,
zavri se mu je jezik, in le edino to je vedel hvaliti, da je
pil v tej ali oni gostilnici „neizrekljivo dobro pivo!!"
Bolonija spadá med najstarša mesta v Evropi; stala je
že dávno pred B im o m, obsega 115.000 stanovalcev, S70je dni
jih je imela za polovice več. Tako posebne podobe je, toliko
se vidi v njej znamenitosti, da je popotnik v zadregi, kje bi
zaSel in kje nehal z ogledovanjem. Kakor skorej vsa veliká
mesta na Laškem, razľila se je v cvet one krasote, ktero Se
ves svet zdaj obôuduje, — srednjega veka. Slovela je ta
čas po obrtniji; trgovini in učenosti. Pápeži ustanovili so y
njej visoke šole, ktere niso bili le prvé, nego túli največe v
krščansk\ Evropi ; leta 1262 učilo se je na njih deset tisoč di-
j ako v! Bivalo je tu túli mnogo žlahtnih in mogočnih rodovin,
učenjakov, umetnikov in bogatinov. Tedaj je dobila Bolonija
častni priimek: „učená in tolsta" (bogata). Še zdaj je tu
obilDO blagostanja, in manj revežev in postopačev ko drugej;
ker je ozračje zdravo, ker so ulice in hiše tako snažne in pre-
bivalci prijazni: zato se zdi tujcem tako prijetna, da jih pri-
haja v njo vsako leto po dvajset tisoč in še več! Cuden obraz
jej dajejo neStevilni mostovži (hodi pod oboki na stráni ulic),
tako da se da po celem mestu pod stroho sprehajati, in ob
solnčni vročini ni treba sence drevoredov, in ob deževnem
vremenu ne dežnika. Mnogo je v mestu prostornih in lepih
tržišč. Ne le palaSe, tudi druge hiše so vse veliké in trdno,
krásno zídane; za vsako je žalo dvorišče ali vrt. Najodličnejša
poslopja, stikaliSča vse krasote in umetnih izdelkov pa so
cerkve, kterih je v Boloniji 120 ! — Na prvo, ko Se so ulice
precej prazne bile, podala sva se to jutro v nekoliko oddaljeno
cerkev sv. Dominika. Želela sva namreč na altarju, kjer
3L
«lo t«ga glasoTÍtega bramborca sr. rsre in ustano-
eda dominikanoT, slui^iti sv. meSo. Sre6aa sya bila,
im& je íelja spolnila. ^e bom popisoval staré veliké
ajeníb obilnih marmomatih altarjev, podôb in slik, le
apelo (fietrto na desní stráni), av. Dominika omeatm z
lí besedami. Omalana je cela 8 prelepimi predstavami
udežev tega svetnika. Fravi Snde£ podobarstva v njej
tarjn „arca" t. j, truga av. Dominika iz najžlabtnej-
inobeltga m&rmorja, okraäena z mogimi reliefí. Mislim,
1 kralj néma leple; tudi ni nmetnika, ki bi nmel^
daadanea ksj enakega. Po sv. meSí izmolila sva s
a tn však vrstico sv. roíankranca, kí ga je — s^
vemo — vpeljal sveti Dominik y spokorjenje greS-
- PoslovivSi se od te hiäe Boíje, pogledala sva še
' sosedui samostan, kjer je sv. Dominik stanoval in
leíeč v pepcin na goli zemiji. Rad „predgarjeT" ali
inov , ki je vneto deloval po izgleda in naročiln,
inika, pridobíl si je za sv. katoliško cerkev neizmerne
Med njegovimi udi je bilo: 4 pápeži, 60 kardinálov,
IŠkofov in 800 škofov. — Od bv. Dominika sva sa
nazaj na glavni mestni trg, ki je ograjen z ogrom-
lačami. ' Na juiní stráni pa ga kinSa velifiastna
v. Petronija, prvá dika Bolonije. Nemndoma ava
r njo, — in srce nama je radosti zaigralo. Tako uzor-
velikega poslopja gotiSkega aloga še poprej nisem
LepSega spomenika mestjani sv. Petronijn , prvému
ojega mesta, niso mogli omisliti. Zanaj visoka fasáda,
aj vsi stebrí, vse stene so krite z umatnimi podobami
mi izdelki iz marmorja. Cerkev ima tri ladije in nad
ic z zalimi altaiji. Dolga je 117, in viíoka 40 metrov.
!e je v njej ravno slovesná služba Božja, in bilo je
judstva uazoSega, kterega resno, pobožno obnaSanje
rav dopadlo. Na LaSkem po cerkvab ni klopi nastav-
akor pri nas. Le po koteh so nakoplĎsni mali stoli,
Se klečatj, gre si po stoI, in si ga postavi, kamor
pa odide, ga nes< na prejSnje mesto nazaj. Morebiti
napráva tndi pri nas ne bi bila narobe ; kajti klopi
lekemn kmeta predobro k temn, da se Široko vsede,
— in zaspi! — Pevalo fle je predi v svetiSôu pri
ay dobro ia gladko , — le vse preniklo za moja
udi se mi je nápev zdel preposveten. Z orgljami pa
t organist vdeloval, kakor marsikteri pri nas, ki vedno
plesiSče! Opomnim ie, da v cerkvak na Laškem
.^
32
pevajo le moškí in fantíči. In to je naj spodobníše,
„mulier in ecdesia taceat^, t. j. ženská néma nič opraviti
pri altarju, tedaj tudi s e na kôru. Oj kolikrat sem se srdil
doma nad nališpanimi gizdavimi dekletami, ki so se kakor
pavi šopirile ystran orgelj, mislefi morebití, da so igralke v
gledišču. —
Od SV. Petronija preč sva se obmila — po kratkem za-
jutreku v neki kavarni — k tretji velikánski cerkvi, posvečeni
SV. Fetru. Kakor zunaj na visoki fasadi, tako je znotraj
Ysa preobložena z ogromňim stebrovjem in s silnimi kipi iz
marmorja. Oči so mi oslabele in se vtrudile, ko sem ogledoval
neštevilne znamenitosti. Le prižnica — edina iz lesa, — mi
po svoji podobi ni dopadla. Čudil sem se tukaj in poznej tudi
indi, kaka svoboda se daje mačkám v cerk?i ; prišla mi je
zdaj sivá, zdaj črna pod noge. Ker ob miših ne bi mogle
živeti, ki po cerkvah niso ravno debele, jim nosijo pobožné
staré ženice hrano; zvedel sem, da so te mačke lastnina cer-
kovnikov. Pri nas je še grša razvada; marsikdo se ne upa v
cerkev brez svojega psa; da se vjedava pesjad potem med
sebo grize, da pevcem in orgljarju práv lepo pomaga, in sveti
kraj onesnaži, na to taká modra glava ne pomisli.
Blizo SV. Petra, — ki je nadškofova cerkev, — prosto
stojita dva po celem svetu znana zvonika, eden 78, drugi
40 metrov visok. Znamenitá sta po tem, da sta drug proti
drugemu za 1 — 2 metra nagnjena, in se vendar nobeden
ne podere. Tako se vklanjata, podobná dvema preprijaznima
gospodoma, že nad 850 let. Pravi se, da ju je muhasti zi-
darski mojster po svoji trmi tako postavil. Hotela sva na
viSega splezati, da bi bolje videla mesto in okolico, toda že
na peti štepnici sva obmila nazaj, tako tesne in nevarne so
se nama videle višje. Ogledala sva tedaj tik postavljeno cerkev
SV. Sebastjana, potem v obližju ono sv. Jakoba; slednja
hrani v sebi mnogo imenitnih del. Obískala sva tudi veli-
kánske vseučelišče, ondotno knjižnico in ražne zbirke
starin. Odtod sva se podala v glasovito s 1 i k a r n i c o, ki je
v poprejšnem samostanu Jezuitov. Y osmih dvoranah je tu
obešenih blizo 300, po večem prekrasnih slík, v kteríh so
upodobljene svete prigodbe in svetnikí. Najbolje občudoval
sem: umorjenje nedolžnih otrok v Betlehemu; žalostne mater
Božjo z mrtvim sinom v naročju ; s trnjem venčano glavo Iz-
veličarjevo, in zlasti: sv. Cecilijo, ki igra na orglje.
Bilo je že poldne, toda nisva še smela misliti na obed.
Po ulici SV. Donata sva hitela nazaj v imenitni muzej, ki
33
je brž za cerkvíjo sv. Petronija. Y zgomjem nastropju te
krásne palaSe sva videla mestno knjížníco, y kterí je dvesto
ti805 knjig. y drugih sobah so veliké zbirke starín starodavnih
EgipSazkOV, Etruskov in Bimljanov, orožje, orodje, posoda,
ihíé^ podobe in maliki; iz teb ostankov se da sklepati, kako
bistroumni in izobraženi so ti narodi bili. Tudi nekoliko iz-
kopanih tmpelj in kostnjakov, mrličev s trugami vred se tu
káže ; ^te bi pač^, djal je moj tovariš, „naj pustili na svojem
mesťu v miru!^ — Omenjeno bodi, da je slávni kardinál
Mezzofanti nekoliko let tu v mestni knjižnici opravljal slnžbo
kiojižničarja. Y jézikoznanstvu je presegal vse učenjake na
svetu, kajti umel je nad 60, in gladko govoril nad 40 jezikov.
Iz muzeja sva se spustila proti cerkvi sv. Štefana. Takib
ko ta, je pa5 malo na zemlji; kajti séstavljena je iz sedem
cerkvy; nektere so nad, nektere pod zemljo. Y poganski
dobi stal je tu tempelj malikov ; v petem stoletju po Kr. po-
stavili 80 na njegovo mesto prvo, in poznej so tej prizidali
druge cerkve. Mnogo lepíh in dragocenih reči se tu hraní,
vse prekosijo svetinje mnogih svetnikov, ktere hodijo verníki
marljivo Sastit.
Namenjena, podati šesenapokopališSe (campo santo)
zunaj mesta, ki zaradi prekrasnih spomenikov slovi, sva opa-
zíla, da — je prepozno ! Bližala se je ura, ob kteri sva imela
odpotovati. Tedaj še poíšSeva le eno glasovíto svetišče : cerkev
Eatarine boloniške, ki jo mestjani imenujejo „svojo
svetnico^. Za drugo lepoto te cerkľe se popotnik malo zmení,
ako mu je znan základ, kterega hrani ena kapela na desní
stráni. Gerkvenik nama jo je odprl^ in vštepivší sva ostrmela ^
in se sfcresla svetega strahu: zagledala sva namreč n e str o h- 7
n j eno telo sv. Eatarine, sedeče na krasnem trónu; oble-
čené je z najdražimi oblačili, na glavi nosí svetlo krono, na
prstih zlate prstane, v eni roki drží kríž, v drugi knjigo, ktero
je svetníca sama spísala. Bila je namreč pred 400 letí v so-
sedaem samostanu nun sv. Kláre predníca, odlična po uče-
nosti in svetosti. Bog je ni poveličal le v nebesíh, nego tudi
na zemlji s č u d e ž i. Telo je še zdaj kakor živo, in po času
]a nekoUko očrnelo, iz obraza mu šije sveti mir in nebeská
] ilijia. Na straní gori noč in dan šest lučí. Tudi ste vedno
< e nuni na stráži. — Na stenah kapelice se vidi več
s )tinj, tudi gosle, na ktere je svetníca ígrala. Svetih občutkov
I rzeta, sva zapustila prečudni kraj.
Ni bilo čaša več, muditi se v Bolonijí. Hitro se v go-
s Inici nasitiva, — in peljala sva se spet na kolodvor. Solnce
Potovanje v Rím. 3
B* je bilo £e n& z&padno strán nakloailo, ko av& atopila na
železní voz, in se t imenu Božjem odpeljala dalje na jug. Ž»-
leznica dr£i več ar kraj reke Reno, t zaSetku Se po krásni x
oljkamí in vinogrädi zasajeni dolini, potem se zgubi med golo,
grebenasto in pogostoma protrgauo gorovje Ap e n i n. Tu je želez-
nica navzgor čedalje viSe in viSe, k&kor na Stajerskem Semeringn,
in spadá med najdrznejSe stavbe naSega čaša. Yije se zdu
na deeno, zdaj na levo, sdaj po tesnih klancih in grabah, zdaj
pod zemljo skozí temne predore, kterih je zaporedoma 46;
zdaj drži prek mostov, zďaj prek silno visokib cestovodov. Ta
pa t&m se odpre razgled v zelene dolinice , ali v stranne str-
;(.„ ,>-™,^g^ a}i na ajye gradove in podrtine, ali na revnt
e k skalovju. Ves kraj je púst in snh, k&kor naS
i grmiči kozám in ovcam dajejo živel Na gor-
ležalo ee je mnogo snega. Ko smo se peljali
oretti, pri kterem so glasovite žveplene toplice,
e. Y FraMjí, v sredini in na najviSem mestn
jveta, je Železnica 617 metrov nad morjem. Odt«d
nagne n&vzdol, in tako n^lo, da sem se straha
je a nami vlak v vrt laške dežele, v prekrasno
Kekoliko predorov Se, in dospeli smo v divno
njej k mestu Pistoji. Ko ae je vl&k vstavil,
)z&, da popijem na kolodvom kupico fimega vincft,
1 z nekterimi pomeranSami. Deset minút potem
ížga hlapon, in peljali smo se dalje po dolioí
nihhribov, — in mimo prostornega mestaPrato
3 laäko mesto Florenco. Bila sva s tovarišem
igi. Da ne aoieva izpnstiti tega preimenitaega
nama je jasno kakor beli dan. Toda bil je že
la, — in 11. smo se imeli po dogovoru romaijí
ú sniti v Bimn. Medpotoma pa Se sva silno Že-
dva prefindna sveta kraja, — Asisi in — Lo-
'eSi zapasiva, da nama je na popotnem biljeta
jija ptoti domu tndi skozi Floreneo, tedaj skle-
i si jo, ko se bova tje vmila.
rlak takaj dobro uro poôival, imela sva fiasa do-
tí se B poSteno veSerjo na velikangkem ia krásno
kolodvoru. Porcijoni ali koši mesa so na želez-
ah v blažení Itaiiji tako dragi in majfani, ko pri
m iz potné torbe izvlekel mastno čtajersko klobaso
Brž 80 bile oCi drugih popotuikov v me vprte;
i li zavidali moj dober apetit (tek), ali so se Sn-
li podobí klobáse. Z viuom sem bil tukaj, In na
Laškem poprek zadovoljen ; ni toliko goljn^je in fiobodre, bt-
kor pri nas, — vaaj t veóih gostilnicah ne. S kofetom, ki js
prar po cani , so radodami ; aakteie žene , ki bo sedelo tik .
mene pri uoizi, dobile so ga t tako Sirokih aUedali, d& sem
si mislil: iz teh bi se človek lehko amival. Sicer Lalti niso
takí žeruhi, kakordnik mrgoli pri a&s — pc '" *
kmotih; zápasil som tukaj in porBod, da živé
priprosto, ^aati, kar zadera mesne jeúi in piji
sh&Jajo in posedajo v kayarnah, kterih imajo
reč, ko drugej. Kakor so sami po naravi na
£ÍTÍ, tako je vse njih vedenje in govorjenje.
pri kapiel vina , vpijejo in vbí v enem kričé ,
deset, ter mahajo z rgkami, skaäejo na kviS
menil : zdaj in zdaj se bodo stepli álí zgr&bilí
{idei se naposled mirno poravnajo. G-orjé pal
srd prikipel do vrhá, brž izvlečejo noíe in bi
klanja. Zavratnih úmorov iz maSSevaaja se
veliko Stevilo.
Pozno T noci odrinili smo iz Fiorence. Ž
mesta Arezzo po rodovitni ravnini tik reke An
bilo práv jasno, videl sem na obeh straneh mi
sposkilihiš, cerkvij, drevoredov, oljk in cipres
gozdov in bribov. Dasi upeban in truden, niset
kajti preveč se je zibal stari nesnažen voz , ii
kraja prifikali so se na vse grlo v njem nekt
niki. Na tujem ni vse veselo in prijetno , m
mora pretrpeti. PríArezzu, v kterem se vid
&pomnil sem se slavnega Gnida, ki je ondi biví
(sekirice), na ktere se niimo petl in goditi. '.
med zelenimi hríbi zagledal sem visoko žida
tona. Živo mi je stopila tu pred o<Si podo)
svetnica, ki je bila naslednlca sv. Magdaléne ,
nem življenjn, in poznej v ostri pokori, — Mi
tonske. To mesto je bilo pred 500 letí pri
t^a življenja in po' njej Btorjenib Sudežev. 1
cerkvi nad mestom njeuo Sudodelno truplo, i
' jajo verniki od vseb stráni, izprosít si milo:
ehov. Eortona, kakor zreSema mesta v Italiji
)čnĹiu obzidjem in s stolpi. Fo noSi se vi
postavijo stra2e k njim. To je ondi potrel
zmanjka tatov in tolovajev, posebno v Ap
Kmalo za Kortono se odpre razgled na <
isno jezeroTrasimen, po treb strane!
36
TOTJen), bŕlimi tigi in TeBmi. V obliSji premagal je Afrika-
nec Hautbal 217 let pred Er. v etnSai bitvi vojsko Bimlja-
SOT. Sredi jesera so kije mí&ni zeleni otoki. Čndno lepo, ka-
lor T ogledain, lesketata at je IníS nebesnih zrezdic in mil«
lane v mirni rodí. Ves oSaran zri sem t tibo stvarstvo Bt^je,
in želje in misii so mi povzdignile dnha r neskonfine vieine;
8rce mi je Tsplamenelo v radosti in Ijubesni do premilpgs
nebeSk^a OJSeta, kí nam je nstvaril tako tepi svet! — Ľa-
hom na Tozn so se ntnidili ali skriSíIi bili v tem jeslki, však
8e je naalonil r svoj kot in se spustil spanju r narcSja Le
nek rnjav debelnh, bri ko se mu je ustavil ústni klopotec,
začel je debelo smrč&ti , ko bi z nosom pískal na fagot ali
deske žagal. Spominjam se , da so zarad iste — sicer ne
, tudí ne hvalevredne navade — pregnali nekdaj v
dijaki aekega pajdaSa iz staniSíia. — Zdaj smo do-
estu Perugiji, kí je razgrojeno <!ez Mroko goro, in
)0 atanovalcev. Že v poganski dobi in bolje še sred-
a povzdigDÍlo se je k blagostanju in slávi. Imelo
a TÍsoke Sóle, in rodilo mnogo imenitnib umetníkov.
b ätevilnih cerkvah je pokopaao mnogo svetnikov.
tndi pápeži v njem stolovali,
lo sa Ferngijo smo se peljali prek reke Tibere, kí
h pokrajin svoje ioltobele valové proti Rímu. Že se
svitati, ko ae vstavi vlak v prijazni dolini na po-
i s i. Brž ko je iznstil kondukter to — vsakemu SIo-
tno ime, bila sva midva romaija po koncu, in sra
voza. Éraj, kjer je sv. FrancíŠk, eden najodliSnejšib
Ih svetnikov živel, u£il in deloval, in kjer je slávni
ob, ta kraj je prečastit in prezoamenit, da bi se
m • peljati. Pokakala sva nekoliko na kolodvom,
je naredil dan, in potem sva — resnih misii — sto-
-vi veliki cerkvi bliso železnice, kinfiani z ogromno
[menujejojo: Marija od angeljev. Dobila je
1 tega, ker se je na tem mestu neki sliSalo pei^e
, Toda Bvetejäe in imenitniSe je to mesto po dra-
čiu ^i.gOdbab, ki so ^odovinsko jasno dokázané. Sredl
veliké krásne cerkve stoji druga mala cerkvica, dosta sta-
rejSa od one. Ťukaj je av. Franciäk, poprej posveten
mladeni$, storil začetek novému svetemu življenju , in izvolil
svoj visok prečuden poklic. Ťukaj je tudi, razsvetljen po av.
Suhu, storil sklep, uatanoviti nov r e d, kterioaj bi bil malo-
mamim, po bl^u, neCimemosti in veselicah pohlepnim krí-
stijanom ne le nSitelj, nego tudi izgled evange^skega nboStva
3T
in zataier&nja s&mefík sebe. Tu je ni^n^ie stuioTal t bomi
liišici tik cerkvioe. Ta je kleäal eSle dni in noci pred altarjem,.
Ttopljen T goreče molit?e in sveta premigJjeTaiija ; tu ga j»
rasTeaeUla maiaiktera nebeSka prikaien. To cerkrico je po-
Tzdignil in isvolil za mater in glaro svojih ""■* — ■'
tnkaj je Bprejeinal in pojrostoma sbiral svoje t
ékaae. Ťukaj je ast&noTÍl íenaki red sr. £Íar«
ma to svetnioo sa prro prednioo. Tok^ je 0:jtt
bratovSfiino tretjega reda. TukaJ si je ispi
in&ue popolns odpnatke porcijunkols
pobožní kiutiiani pri corkvah franciäkanor in mít
leto 2. av^Jta radi pridobivajo. Tedaj Sa se ta
imenaje: Porcíjunkola (t. j. mali deleip. Ohrai
vaake spremembe v íati podobi, ktero je imela '.
je 8v. Franoišk amrl Altar je 2 lepim íelezn
obdaa, in nad njim na steao malana podoba ai
fičeiga. Na svetem mestu, kjer je st. FraneiSk
ritev sr. meSe dopriuašal, dovcljeno ja bilo, iak
nama; práv srčao Bva se sabvaliia £äga za to
lost, ter iiroiSUa sebe in vse svoje v daljni domí
Djam in vaistvn elavnega svetnika.
Frijazen fianoiäkan naoia je potem razkazi
znamenitoati v veliki eerkri, (v kteri ona stará n
razdeljeoa je v tri lad^e, krog stranakih dveb je
p«t kapelic ; v Tsakí je umetea altat iz marmorji
Tsaka je isvrstno malana in osaljSana s kipi ii
eni na deaoi stráni ja nekoliko eretinj sr. mafie
Pomenljiva Se je droga kapela, ki stojí med cc
juokolo in žagradom, príprosta in tamoa ; ta je
kteri je bv. FrauciSk na goUh tleb omrl, in tako
erojega Izveliôarja posnemal. Tu se káže práv
lifija sretnikovega.
Yeličastni glavni altar cerkve je iz svetle
tiega egiptoT^ega luarmorja. Zunaj cerkve med
samostanom franciSkanor sra videla mali vrt, zai
äiuií rožami ; prípoveduje se , da se je ondi s
udib skuSujavsb po truju ralil, a d& se je trn
roie. IzpTi»ila sva si ta apomin nektere listifie
TeSko nama je bilo sloro od tega prefiudne
or Se muogo stoletij príhajajo neizmerne trume
iijev. Uolraj cerkve Sfa stopila v malo káva
íToSäils zajutrek. Eako sva se zavzela, ko i
la prinese h kavi mesto mleka (zvare) sírová
38
jt hň zlomílft in t knpici stresla, potem pa kare prilila. Ko
je zapažila, kako debeto jo gledava, ee ni mogla smelia zdr-
iati, prigovaijaje, da naj le kavo pomešava in jo pokusiva.
Eaj sva hotela početi ? Ubogala sva jo, in glej I káva je bila
tako okasna in okrepirna, da Bva jo práv do dna ízpUa. Ka
ÍBto laSko Sego sva poznej Se t drugih krajih zadela.
Nemudoma sva bitela t od tod pol ure oddaljeno mesto
Asi Bi, ktero stoji na mí<!neni hríbn. Tudi ondi je namrefi
mnogo spomenikOT sv. Franeiška. Kraj je tako rodovit in lep,
da 86 príäteTa prvim v Italiji. Da-ai je äe le bilo v pr?i po-
lovici meBeca aprila, so drevesa in poija bolje zelenela in cve-
iela, ko pri nas r veselem majniku. Celi dreroredi oljk in
laTOrik obdajejo višino krog mesta, t kterem je nekdaj tekla
FranciSka in ev. Kláre. íía prvo ohrneva korake
oerkri bt. FranciSka. Ta je tako veliká, krásna
podobe, da se jej da maloktera druga primerjati.
I jo kmalo po svetnikoTÍ smrti, in sicer z darovi,
po celem kr^fianskem svetu. Frav za práv ni ena
pak tri, kí stojé drnga vrh dnige, in je tedaj celo
islopje na tri nastropja. V spodnji vzidani v perine
SV. FranciSka. Eo sem kleiSal pred nja kamnato
iSastil čudodelne svetinje, stopijo mi v spomin ve-
la, ktera je izvrSeval ponížni mož pri vsej svoji
in slabosti. Eakor malokdo drug, smel bi on refii
m : „Vse premorem v Goapodn, Irteri mi daje moé."
, en a tjdna volja, eden visok namen ín názor
a neizmernega vspeba in sada, ki zorí in krSčanski
je £e 650 let! Ako bi se sv. vera ne opirala na
1 dôkazov, že to, kar je po njej navdnSen dopri-
aneiSk, spriínje ojen izvirek od vsemogoCnega Boga.
iste Device Marije néma noben avetnik toľiko Sa-
ncev, posnemov^cev kakor on, nobeni redi in no-
rfčine niso tako razäirjene in priljnbijene, kakor po
ovljene. — In grob, v kterem počiva njegor pnäi,
n, kakor malo^ri drng na sveta, in njegovo ime
ivi za rodovi na zemlji , pred vsem pa trnme aa-
ebesih. „Kdor se sam ponižuje, bode poviäanl"
dnje cerkre podala sva se po stopnicah v srednjo,
, in potem v visoko zgornjo cerkev. Srednja iuLa
zgornja eno, obé ste stavljeni v gotiSkem slogn in
ri2a; v obeb so stene krite s Sudalepimi freskami,
:ami, tndi okna bo malana. Nekterí altarji iz mar-
rara mojsterska dela. Kamor sem obmil oiSi, videl
39
sem upodobljena djftnja in Sndeže sv. FranciSka. Bazun mar-
sikterih dnigih SYetinj so mi kázali tudi kos Marijinega za-
Toja (šlara) in prte, y ktere je bilo zavito telo sv. Franciška.
Tik cerkve je velik, grada podoben samostan franciškanov,
zdaj skorej prazen , kajtí katol. cerkvi sovra^a vláda je po-
l)ožiie stanovalce ž njega pregnala.
Ogledala sva v mestu Še nekoliko driigih cerkev, ki vse
spominjajo na sv. FraDciška. Ena, sicer mala, toda práv li6na,
stoji na mestu, kjer se je svetnik rodil. Druga, imenovana
^no va cerkev'' je ondi postavljeaa, kjer je bila poprej
hiSa njegovih starišev, kjer je preživel svojo mladosť. Ondi
se káže ječa, v ktero ga je zapri oče, posveten mož, ki mu
ni bilo po volji Franeiškovo posebno življenje. V njej je po-
doba klefiefiega, na rokah vklenjenega svetnika. Kjer je sve-
tišSe, tam je bila nekdaj njegova sobica. V tretji, ki je
stolná in veliká cerkev, bil je svetnik krščen, in je poznej
mnogokrat oznanoval Božjo besedo. Fosvečena je sv. Bufinu,
prvému škofu tega mesta; njegovo telo počiva pod krasnim
glavnim altarjem. Oetrta je cerkev s v. Kláre, prvé prednice
po njej imenovanega nunskega reda* Tudi ta je veliká in
krásna. Na njenem mestu je stala nekdaj cerkev sv. Jurja,
v kteri je sv. Francišk prvi poduk dobil, in po smrti nekoliko
let pokopan bil. Tu pofiiva telo svete Kláre v lepi mar-
momati tiugi s šteklením pokrivalom ; celo je še nestrohnjeno^
in se vidi, ko bi svetnica mimo spávala. V bližnjem nunskem
samostanu je kapelica, v kteri še je hranjen kríž, ki je go-
voril svoje dni k sv. Francišku: „Pojdi in popravi mi hišo,
ktera se hoSe podreti!^ — Omenim še eno cerkev, ki stoji
nekoliko minút daljeS od mesta, in je posvečena sv. Dami-
janu. Bazun glavnega altarja v njej ni nič spremenjeno od 650
let sem^ ko je v bližnjem samostanu živela sv. Klára. Y onem
Sasu jo je sv. Francišk dal popraviti iz svoje dedšine in po
naprošenih darovih. Med drugimi svetinjami se tu vidi ne-
koUko reči, ktere so služile sv. Klari: njene molitvine knjige^
zvonček, s kterim je k molitvi vabila svoje tovaršice itd. —
"NTad vratmi samostana je slika , ki predstavlja čudež po sv.
lari storjen. Divji Saraceni so bili prilomastili do mesta,
L J6 hoteli z náskokom vzeti. Že so splezali na obzidje sa-
;ostana, kar jim stopi s v. Klára nasproti, v rokah držeč po-
»do z Najsvetejšim. Y tem hipu sovražniki vsi oslepnejo in
kkor muhe raz žida pocepajo. Ne le samostan, tudi celo mesto
bilo oteto. — Kakor cerkev, tudi samostan od one dobe ni
aogo spremenjen. Cela molitevnica, in v njej stoli in duri
40
še so staré, enako bolaišnica in spalnic^; v sMnji ee káže
mesto, kjer je stala svetničina postelja, v kteri je omrU. TBdí
T obednici Se stojé mise ís onega 6asa. — Sreta plaJM)ta in
spoStovanje me je prevzelo, ko sem gledal prostore, ki so po-
svečeni po tolikih molitvah in krdčanskih fiednostíh ; ves osra-
moten šepetal sem pri sebi: Olej, kaj so storile drnge doSe
iz Ijubezni do Bega, in v sfoje ixveličaBje, — in kaj
storíš tip
Eo sya se loSila od samostana, ogledata 8e krátko divno
cvetečo okolico, ki je vnela mojega tovariša do radostftega
vsklika : Oj da bi tnkaj doma bil in nmrl ! — Potom sva po-
Ískala gostilnico ^k levn^, ia sra si, ker je bil petek, po-
stregla z laškimi „makaroni^ (nudeljni), ki so temn národu
zeló priljubljeni , s sirom in izvrstnim firnim vineem. Práv
zadoľoljna in veselá bi se bila poslovila, ko bi nama dobre
volje. ne pregnal gostilničarjev ra6un! Morebiti si je mislil:
teh ďveb ti6kov ne bo žive dni ve6 pod mojo streho, torej je
treba, ju zdaj dobro oskubiti.
Ob enej popoldne sva spet zasedla žeiezni voz in se od-
peljala ; še enkrat sem se ozrl po svetem kraju, kjer je bival
prečtiden svetnik, o kterem píše slávni Dante: „Francidk se
je vzdignil, kakor solnce, med svojimi vrstniki (soSasniki) ia
je vse razs7etil z žarki svoje svetosti.^ Yožiga do mesta r o-
ligno, kjer se križajo železnice od treh stráni, ni trajala pol
ure. Dasi staro, káže vendar novo, li6no podobo ; po trfitvn ia
marljívi obrtnijí je v naših dneh obogatelo. V njem se je ro-
dila in je tudi pokopana sv. Angela. Na desno drži odtod
železná firta proti Rimu, na levo k jadranskému morju in — y
L o r e t o. Izvolila sva slednjo Srto, in se po kratkem postanku
iz Foligaa odpeljala. To je bila ô ur pač tako dolgoSaana
in nadležna vožoja^ da se enake ne spominjam! Vedno med
golimí apeninskimi gorami, po soteskah in klancih; po samiji,
v kteri se vidí le malokje človek ali pusta ves^ kjer se odpre
le redkoma razgled v malo tibo dolinieo, to prežene popotnika
šaljivost in dobro voljo. Ni 6ada, da sva se s tovariäem aa-
slonila však v svoj kot, in sva počasi sadremala. Na eni po-
stají, ktere ime sem pozabil, me spet probudi klicanje defikoi
in deklet, kteri so popotnikom na prodaj ponujali melóne, po-
meranče^ kubana jajca s soljo, malé Skoljke in črno vino. Za-
eu Jil sem se, ko vidím deUeta skorej enako obleSena, ko naSe
Slovenke; le pisan pas jim je slúžil za poseben kínfi. Zemljr
je v tem kraju rodede in rujave barve, ter, kakor se je videlc
slabá in nerodovitna. Emalo potem smo se peljali skoz dvt
41
dolga tuaela. Za drngím sem zapažil na desní, vrh ponosnega
líriba mestíce Jesi s sinjim zidovjem ia yisokími cerkiramu
Y njem se je rodil nemški ces^r Fríderik U. Od oadot se
gore fiddalje bolje zaižajo in zgubijo, kraj je prijaznejši in dobra
naseljen. Polja z lepioii setfami se vrstijo s sadovnjaki, trav-
niki m yesmi. Pred postajo Falkonara mi je spet oči vjel
razgled na veličastno zeleno-^modro m or j e, in kakor bi trenil,
bile so mnlie iz gla?e pregnane. Tik obrežja krene železnica
m«homa na jnžno rtran. -Dasi se je ž* prifielo mra^^iti, zapažil
8^11 yendar na Tíšinah ab morju nekoliko trdnih kasteloF
{trdnjayic). Y poza4Ja pa so se prikázali viši deli Ankone^
velikega pomorskega mesta, ziyetega z ogrommm obzidjem.
Nekoliko minnt poznej postoji ondi ?lak ob nízkem revnem
kolodrom. Ker nama je kondukter naznanil, da zdaj ne gre
noben vlak v Loreto^ nego Se le o pol enajstib v noci, morala
ay% Toz zapnatití. Cetiri nre Sakati; to je popotaiku zdló sitna
re6, zlastif ée mu srce hrepenenja gori po imenitnem'cilju.
Podala 8VX se v mesto, in ondi sprehigajod se, opazovala, kar
se jô y Iviéi redkih svetiinic videti dalo. Po nlicah in trgib
mergold^ so trnme Ijndi: gospode, vojakov y modri opravi,
rajayoličnih brodnarjey, težakoy in razposajenih fantaliaov.
Ymes 80 ropotali yozovi in gare, y ktere sem yidel vpre-
iene sloke, konje, mule in osie. Iz nešteyilnib krčem pa
se je razlegalo ypitje in ropotanje, da sem djal pri sebi : tukaj
pa delajo rayiio tako, ko pri nas na Slovenskem pri kakem
sejmu, h kteremu se snidejo vsi pijanci in rázbijalei celega
kntja. Ker se tedaj y Ankoni ta yeCer kaj prijetnega yiditi
aU slišati ni dalo, poiščeva si naposled spodobno gostílnico,
in si daya postreči z ribami. Lahi ribe skorej tako Ijubijo,
ko svojo narodno jed makarone. Tedaj še dobijo, ne le v pri-
morskih, nego tudi v drugib mestih však dan na tržiščih in
y gostilaicah na izbiro. Od kakíh dvajset gostov, kteri so ondi
sedeli z nama pri mizi, videl sem le tri meso jesti, in ti so
se mi zdeli po znanem obrazu in govoru — židovje; drugi
so spoštovali pôstni dan; naLaškemäe zdaj cerkvena zapoved
velja za petek in saboto, ker imajo tam olja in sadúdo-
di\. Pri nas se je žaiibog že mnogih gospodov, in tu pa tam
idi kajiega kmeta in rokodelca poprijel grdí, po Nemcih po-
jdovan greh , na prepovedane dni žreti , karkoli jim tekne.
dor se nikdar zatajití in svojega poie^enja ukrotiti ne ve,
i kdor iz góle boječnosti vprifio škricev plitve glave svojo sv.
ro tepta, ne zdi se mi — ne možak, ne kristjan, ampak — -
ibotnik in bebec.
42
Ko sva doSakala doloSene nre odhoda, podala sra se spet
na íeleznico, in na urnem vlaku odrinila v Loreto. Emalo za
Ankono je nenaradno dolg predor ; ko smo ga imeli za eebo,
odprl se naoije, rekel bi nov Bvet, namreč prekrásna,
zelena, CTeteča in dnhtefia dolina. Pogostoma vtĺkal sem glaro
8ko2 okence, in po mrakn ískal obris svetega mesta. Eo smo
se bili rosili pol ure, mi napoaled pokaže nek Lab, ki je
blizo mene sedel, s prstom na hríb ob áesni, reko6: „ecce
Loretto, ecco oasa šanta" (glej Loreto, glej sreto bišo)r
T yeliki radosti mi srce poskaklja; raskrirSi si giaro Tsklik-
BeT& oba romarja, k&kor iz enega grla: „CeSčena bodi Maríja,
milosti polnal" Nisva oSi premaknila od briba, na kterem
se nama je kázalo temno zidovje loTretovsko, dokler se ni
Bpodaj nst&vil. Zdaj se zaSenera skokoma rsA
pred kolodyor na cesto. Ťukaj se je vee tiSčalo
. Eakor Tolkovi pl&nejo vozail^ nad najn,
drnge gostiloice, in korajoS jo nad zTezde.
grablji?! so vsi vozniki na Laäkem, a dmge
Tski. Eo B7a se s teiaro slednjii! z enim
íva se po giroki gladkí česti četrt ore dalje6
lotoma pozdravila sva prečndno Maríjino higo
^t. j. lovretoTSkimi) litanijami. Oerkev poiskati
äpozno, tedaj ava se vstavila nararao v go-
ezni kroni." Dobila sva priprosto, a snaSno
zadoToljna in sreSna srS bila ta veSer, kako
kovala, da bi skorej napofiil — drngi dan.
i spat, najn je Se oveselilo gl&dko in milo
se Í2 nlio. Fantifi s tenkim glasom je na-
i gest mogkih glasov je pelo za njim. NaSitt
je je proti onema — zmeden kriŠI
tra bila sva po koncn, brS ko se je zaSelo daniti;
a hvaležno k Bogn, in se napotíva však v srojem
kfi. Dolga nlica, ktera tje drží, bila 9e ja
le tu pa tam je hitela pobožná dngica k raní
a koncu ulice se odpre velik trg, okinJian s
; na zadnji stráni trga pa sva zagledala ve-
refioloTretovakocerkev b krásno fasado
)im zvonikom. Široké stopoíce držijo k velikim
DQ. O prvem koraka r svete postore me obíde
onil sem se besed, ktere je nekdaj Bog spre-
ra grma Mozesn : „Postoj, in séznj svoje
sto, naktetemstojiS, jesvetol" Toda
cerkve zagledam — prefindno Marijino
43
bi S o, nmakne se strah neizrekljivi radosti. Eako fiadoyite
prígodbe 80 se nekdaj vršile y tej hiši! V njej se je Marija,
izYoljena med ženami, rodila, in je v cvetu nebeškä fiednosti
odrastla; v njej jo je pozdravil angelj Gabriel z besedami:
^jČešfiena bodi Marija, milosti polna, Gospod je s teboj!^
Y njej se je zgodíl najvefii 6adež milosti Božje, kterega
bistjani celega sveta však dan slavijo v molitvi: „Beseda
je meso postala, in med nami prebivala.^ Y njej
]• živel Jezns do svojega tridesetega leta, Je bil pokoren
svojim stariäem, in je rastel ne le v starosti, nego tudi v
modrosti in milosti pred Bogom in pred Ijndmi.^
* Ystopivši spoštljivOf poljnbila sva po šegi romarjev sveti
zid. Hiäa slnži zdaj za kapelo, v kteri se od ranega jntra do
poldne zaporedoma berejo sv. maše in kjer klečijo od zore do
mraka kristjani raznih stanov, ki priromajo iz vseh delov
sveta. Tudi midva sva pokleknila in pozdravila najsvetejSe
prostore z angeljskim SeSSenjem in s prvo skrivnostífo sv,
roženkranca; bil sem tako ganjen, da so me posilile solze. Po
tej prvi krátki pobožností sva se podala v žagred, da bi si
pridobila dovoljenje, slnžiti v Marijini hiši sv. mašo. Eer tega
dne v Loreti ni bilo tujih duhovnikov^ raznn dveh Francozov,
privolil je dnhovni sakrístan brez pomisleka v najino željo;
odlofiil nama je za to 5as od osmih do devetih. Bavno práv
mama je vstregel, kajti vmes se nama je ponndila prilika, vest
oSistiti v zjikramentn sv. pokore, in se spodobno prípravití. —
£o je prišla potem odmerjena nra, stopím jaz prvi, k altaiju
SV. MSe, da bi na istem mestu daroval najsvetejšo nekrvavo
daritev, kjer se je svoje dni vSloveSila — druga Božja Oseba.
Nisem še na zemlji doživel blažniSe in srečnejše ure mimo
tiste. Zdelo se mi je, da sem umaknen iz doline solz v rajské
livade med trume Izveličanih. Ne le, da sem položil vse s v o j e
sadeve, poärebe, nadloge in želje na Marijin altar, in se po-
svetil njeni službi, tndi vse drage duše v daljni ofietnjavi pri-
porofiil sem v varstvo ;,pomoSnice kristjanov^.
Ko je za menoj tu(ti moj tovariš opravil sv. mašo , pod-
▼izala sva se, razgledati vse posanme znamenitosti'veliSastne
erkve in Marijine hiSe. K sreči dobiva dnhovnika mínoriškega
dda, kteri naju po nemški nagovori. Ime mu je o. Bonaven-
ira; opravlja v Loreti službo nemškega spovedníka. Eo mu
izodeneva svoj namen, ponudí se nama pryazno voditelja.
Ta drobno nama je razkazal in razložil vse, karkoli je v cerkvi
i)menljivega, odUfinega in lepega. '
Preden podám o tem kratek opis, naj opomnim nekoliko
44
zgodovini ST. Maxíjine hiše, da-sí so Slo venci goto vo že
marsikaj o njej slišali.
Od siačetka krščanstva so oni, kteri so v Jezusa verovalí,
posebno fiastíli vse tiste kraje, kjer je On bi val, učil, čndeže delal,
trpel hu smrt storil. Brž ko jim je bilo mogoôe, postavili 90 oadi
spomenike ix^ cerkve, ter zahajali tje trumoma na Božji pot*
Zanesljivo staro poročilo pravi, da je tudi Marijino hišo
vKacaretu že s v. Peter, prvák aposteljnov, vcer-
kvico posvetil, ter v njej Božjo službo opravljal. Ce ravno
80 potem poganski Bimljaní 300 let kristjane po celí svoji
držävi strašno preganjali, in ukončovali vse, kar jim je bilo
drago in svetO; vendar v oddaljeni skriti Naoaret ni segla njih
mlovita roka. Kakor nad lastniua očescem, Suvali so skrivoma
^ristijani nad s veto bi So. Eo je pak preganjanje nebalo,
s^ačela se je njena sláva fiedalje bolj Širiti. Leta 336 prišla
je tje tudi sv. H e 1 e n a, mati prvega kršôanskega cesarja Kon-
štantína. Našla je na altarju svete hiše isto fiudodelno (najbrž
po SV. Lukežu izrezano) podobo, ktera je še zdaj nad altarjem
¥ Loreti. Pobožná žena da potem nad sveto hišo postaviti
?eliko krásno c e r k e v. In zdaj so okrnilí kristjani v jutro vih
in vefiemih de^elah svoje oči v Nacar^t. Neštevilne procesije
80 obiskavale vsako leto sveti kraj — blizo do leta 1290. Med
najodličnejšimi romarji so bili s v. Jeronini, sv. Frančišk in
leta 1^02 SV. Ljudevit, fraacoski kralj. Ta je dal stene z
lepimi podobami omalati; v eni je bil predstavljen on sam,
klečeč pred altarjem. — Toda nekoliko let poznej prílomastijo
v sveto deželo neverní Sarapeni, požigajo mesta, in morijo
stanovalce. Sveti hiši pretila je veliká nevarnost. A vsemo-
gočni Bog je sklenil, zemeljsko stanigče svojeg^ Siná ohraniti^
da bi je videli in častili rodovi za rodoví do konca sveta. Eaj
se je zgodilo ? Čujte nezaslišan čudež !
Zjuíraj 10. majnika leta 1^91 zagledajo poijedelci, ki so
šli za svojimi opravili, na onem mestu, kjer zdaj stoji glaso-
vita romaráka cerke/, v Trsatu blizo Beke na Hrv^škem
hišo, ktere še prejšni dan ni bilo oadi. Še bolje se zavza-
mejo nad njeno nenavadno podobo, in vstopivši v njo, nad al-
tarjem, ]qriž)m in Marijinim kipoia. Cedalje več Ijudi se je
nabralo od vseh straní , in na. vseb jezikih bilo je vprašanje :
i,Odk(Qid je prišla, in kaj pomeni ta liišioa?^ Kar prihiti k
zbrani mnoliei župni^ bUžnje oerkve , ki je še prejšn^ga dna
doma ležal bil v hudi bolezni. Pripoveduje , da fie mu je t
noci prikázala Marija ter mu ra^odela, da je hiša, ktero bodo
jutri na tem mestu našli, njena, po angeljcih prenesená iz
45
Nacareta. Da nad prikaznijo in resnico besed ne bi dyomil, je
pri tej pričí na Sudovit naéín ozdravel. — Eo so Ijndje to
slišali, pozdravili dó sreto faiSo z neskondoo radostjo in hvalež-
nostjo. Po celi deželi prífielo se je veselo gibanje, vsakdo je
hotel preSndno svetišSe viáeti in po&stiti. Tudi deželni glavar
gróf Nikola Frangipani bil je med romarji. Ta poSIje, da bi
se o findežu popoinoma prepriSal, Mirí vestne pobožné viteze
prek morja v Načaret. Éo so tje dospeli, poksžejo jim ondotni
kristjani z glasnim javkanjem mesto, kjer je stala sv. bišica.
Eer se je podzidje le v zemlji videlo, zmeríli so poslanci nja
dolgost in širokost, in potem natanko popraševali, kedaj je
híša preminula. Enoglasno pridali so Nacarejei, da so jo zgre-
šili ravno istega jntra — 10. majnika , — kterega so jo
Ijndje v Trsatn zasledili. VniivSi se iz svete dežele domn,
pripovedovali so možje, kar so bili pozvedili, in potrdijo svoje
besede s slovesne prisego. In glej, tudi mera, ktero so pri--
nešli seboj, vjemala se je popoinoma z velikostjo hišice. Zdaj
ga ni bilo, tí bi ve6 dvomil, da je pravo stanišče Jeznsa in
Marije. Edo popise veselje poboždega hrvaškega národa?
Toda veselje bilo je le k r a t k o I Za tremi letmi in sed-
mimi meseci t. j. 10. decembra 1294 hišiea mahoma spet pre-
mine. Istega dne so jo našli Ijndje na laški zemiji blizo
mestica Bekanati v zelenem lovorikovem gozdn, kteri je
bil lastnina pobožné gospe Lanrete. Po njej so imenovali
hišo lauretansko ali lovretovsko. Hitro se je raznesel glas po
deželi, da se je Marijina híša, ktero je mnogo Ľahov v Trsatu
obiskalo, in tedaj poznalo, prešelila med nje. Zdaj so se tmme
romaijev tje obmile. A ker so jih tolovaji v onem krajn hudo
nadlegovalí, zato so angeljci Božji po osmih mesecih sveto hišo
v tretje prenesli, in sicer eno nro daljeô na hríb, nekoliko od-
daljen od mesta, kjer zdaj stoji. A tndi ondi ni mirovala.
Eajti posestnika hriba, dva brata, oba grda lakomneža, prišla
sta zavoljo obilnih darov, prinešenih po romarjih, v prepir
in smrtno sovraštvo. In glej, nekega jntra najdejo Ijndje sveto
hišo, četrtikrat preseljeno, na bližnji česti, t. j. na mestu,
kjer je do danešnjega dne ostala. Tri slednja preseljevanja
šila so se v teku enega leta.
Ear je navedené v tej povesti , je sicer tako posebno in
do vito, da se kaj enakega na svetu nikoli ni godilo. Toda
9nica prígodbe je popoinoma dognana in jasná. Določeno
leto in dan vsakega prenešenja. Najimenitnejše osebe so
I preiskovale in dokazale. Malo let poznej je poslal papeS^
nifacij Vni. šestnajst vitezov in učenjakov v Trsat in potem
46
T Nacaret, ogledovat kraja ia pozyedovat vseh prigodkov ut
okoliščia. Enoglasno so ti potrdili resníco. be zdaj se hrani
Úst, kterega je v tej zadevi pisal glasovit mož Pavel Selva
leta 1297 laškemu kniljiii Karolu II , imenovaje v njem mnogo
prič fiudovíte prigodbe. Jasno sprifievalo je tudi to, da so se
Se leta 1625 vidiie na stenah svete hiše one omenjene slike,
ktere je dal malati leta 1252 sv. Ljndevít, francoski kralj;
nekoliko sledu o njíh se še dandanes vidí. tn. v slednji dokaz:
hiša je také podobe in iz takSega gradiva, ki se na Laškem
nikjer ne nahaja, pafi pa v sveti deželi. Iz vsega tega se raz-
vidi, da je zmotá ali prevara nemogoča. Morebiti bi oporekel
kdo, čemu pa je Bog sveto Mšo četirikrat prestavil? Zakaj
je ni že na prv o preselil v Loreto? Na to se da odgovoriti:
gotovo v tem namenu, da bi vsaka dvomba o njej zginila, in.
da bi kristjani v Sudež, kterega je večkrat ponovil, tim
gotovejše verovali.
To je krátka zgodovina svete Marijine hiše. Zdaj še ne-
koliko besed o njeni podobi. Zunaj se zid ne vidi, kakoršen
je poprej bil; kajti pápeža Julij II. in Leon X. dala sta ga
krog in krog prikritiz najžlahtnejšim snežnobelim marmorjem,
T kterega so slávni kiparji vdolbili čudalepe podobe (reliéfe).
Ena predstavlja oznanjenje Mariji po angelju Grabrieln, dniga
Jezusovo rojstvo, tretja prenešenje svete hiše iz Nacareta po
angeljcih i. t. d. Tadi stoji ob zidu cela vrsta krasnih kipov
starih prorokov in sibil.'*' Eakor zid, je tudi streha ogmjena
z belim marmorjem. Cetiri dari iz brona, vrh kterih so po-
menljivi napisi, drzé v znotranjo hišo ali práv za práv y
kapelo. Tu je še po večem ohranjena v prvotni podobi.
Stene so črno; na mestih ometane, na mestíh góle.
Hiša je, kakor so nmoge po njej posnete lovretovskft
kapele na Slovenskom, na Setiri vogle, 8*8 metrov dolga, 3*9
metrov široká in 4*2 metrov visoka. Stoji na tlehbrez pod-
zidja, ktero je ostalo v Nacaretu. Sedanji tlak je iz marmor-
natih ploSS, zid iz opek. Prvotni leseni strop, ki je slúžil ob
enem za sbreho, nadomeščen ^ z drugim zidanim. Od prvega
80 ostanki pokopani pod altarjem, le eno bruno iz cedrovega
lesa visi na južni stráni , drugo je nasproti altarju na zidu.
Prvotne duri na sevemi stráni so zazidane, danešnje četiri so
napravili poznej. Pred altarjem in v celi kapeli gori 52 lufii,
deloma v zlatih, deloma v srebmih lampicah; zunaj kapelo
* Si b íle bile so prerokínje, ktere je vzbudil Bog med raznimi po-
Sanskimi uarodi, da bi tudi njim oznanoYále príhod in oelft
[esijeya.
47
pa 15 Infii. y str&n altarja atojite dre doprsni podobi iz srebra,
ST. Ane in sv. Jožefo. V sedanjeiii kraBnem, z zlatom in sre-
brem nadarjeuem altarja je akrit stari iz kamna, ki ga je neki
posvetii sam bt. Peter. Tik altarja na levi Btrauí je v lepí
UOTÍ omari skríta omara Marijina, ^er se hranite dve skledicí
in gkatlja bv. rodbine. Zadi za altarjem stojí visoko v zidu
znana podoba Marije z detetom, izrezana iz cedrorega lesa po
sr. Lnkežu; obraza sta po starosti očmela. A kroni st. Ma-
tere in Sineka ste iz Čistega zlata, in kinfani 2 žlahtnimi ka-
meniSiki. Tako je tudi dr^a in krásna obleka rsa prepreíena
z biseiji in Slahtnimi kamni ; vrednost celega kinča, ki so ga
darorale bogoljnbne duSe izmed vseh narodoy , eeoi se na en
milijon! — Y prostom spodaj stojí kamea t (^njíščem, na
kterem je sr. Devica kuhala. Ťukaj je tndi tretja louSeiUb
skledica bt. rodbine, v zlato okovaná, v kteri vaih svete MSe,
korar, romaijem podobice, medalje in moleke blagoalovi.
Baz«u teb so Se znamenite rečí v sveti bíSi: na TeÔemi
Bk&m slika križanega Izveli6arja, malaua na plátno, in dva
tvončeka TÍsefia blizo altarja; te tri refii prišle so s hišo
iz Nacareta; nadalje-topora kroglja jta juiiai straní obe-
čena. Fh obsedovanji mesta Mirandole je zadela v So t or
pápeža Jnlija U. in ga je raznesla; toda praví Sndež! pápeža
in njegovim tovariäem ni nič škodovala. Tedaj so ;
ležen spomin poslali v Lorsto, Pri dnrib svete biäe stoj
mečem noč in dan stražníkí, v ta namen, da je nebi li
dodelnik oskranil ali se základov doteknil; sicer jo
anaitíjo in kínčajo duhovni bratje kapucinskega reda.
Ko sem jo skrbno ogledov&l, ganilo me je poboži
tmme priSedäib laSkih romarjev ; poljnbovaU so tlal
stene, klečé so naklonili glave do tal, in med gorečo
milo izdihovali in točili solze. Oj — kdo äteje milij
kteri so že od Seat sto let sem stali, klečali in Mar
na tem mesta? Še zdaj, kakor sem izyedel, pribaj
tje nad 300.000 romarjev. Bazén Skofa, korarjev
dnbovnikoT je tedaj pri cerkvi 14 posebnih spove
ki govoré jezike vseít večih katoliSkib národov, da
T~tre£e dnhovnim potrebám romarjev iz celega sveta.
e odprti tokaj poboínim vemikom obilni odpai
1 Uka krásna cerkev, sredi ktere sveta hiäa stoji,
1 podobi kríža, ter razdetjena t tri prostome ladije.
j kinča ogromna kaplja na osem voglov, pod kte
\ ía. Erc^ stranskih ladij in svetiSČa se vrsti 20 1
t \ogo ár^h altarjev. Tsi altarji so iz marmorja ra
48
izdelasi. Na Tsakem je veliká podoba — iz mosaikoT toko
ametBo in ntôno séataT^ena, ät, romar míeli, da je sUkana.
7 eni kapeli je velik krstní kameň, pravo mojstersko
delo iz brona, ki je stalo svoje dni 16.000 rímskih tolarjev.
— T Sagradu ae vidí mnogo lepiti alik. Od ondot se gre v
zakladníoo, r klerí je bilo nekdaj na mnoge milijone z&-
kladoT ia darov, toda leta 1791 jo je Napoleon po tolovajako
oplenil. OdsJhdob se je spet mnogo dri^ocenosti in kiaSa na-
zanimala me je ondi podoba Maiijina,
ieboj nosil Janez Sobieski, poljski kralj in pre-
pri Dunaji; nadalje vojna zastáva gla-
inskega vojakovodje Ei^nija ííavojekega, ia
ceíaríce Karolise Avguste. Izvedel sem tndi,
ijanski uadvojvoda, ko so cerkev popravljali,
der iz StajeiBka dežele, in da naša cesareka
í dan v Loreti sv. maSo bratí. Znamenitostim
ra tndi velikí lepoglasni zvon; visí v zvoníkn
O centov. —
ila s prtjatlom iz cerkve na trg, ogledala sva Se
pápeža Pavla II., kteri je dal cerkev, po veôem
, zidatí; in potem zali atadenee iz mannorja,
alcem Loretovakím dobro vodo. O. Bonaventuia
od seboj v velikánske papeievo palaôo, kjer
mnogo dnhovnikov. Ii balkóna v tretjeín na-
nama je celo okolie o. Tako je lepa in pri-
imenoval raj laäke deŽele. Vsa dreveaa in
v zelenjavi in cvetu , dasi je bil le deseti
la. Tu so stali celi drBVoredi oljk, mnrb in
nosne pinije (pažulki) in ceri, cipreae, bresti
kve in mamle z mdečim ovetjem, mandelnova
i, artíJJoke, i. t, d. Spodaj v dolini so stále
nice in detelje; na eni njivi okopávali so krompir,
*ajcah do kolen, ženské z velikimi slamniki na
) in levo ležé príjazni hribi, in na njih vesi,
Frek železné postaje vidí se neizmemo modro
stráni štrlijo v nebo sivi in beli vrhovi Apenln.
nama je pokazal todi grád in ves Kastel-
sli kraj, kjer je piemonteSki generál Cialdini
860 zavrattto napadel z veliko vojsko krdelo
v, ter jih je r krvaví bitvi premagal. In potem
krivici in silí iztrgali Píemonteii te pokrajine
peíevi oblastí. — PoslovivSi se od omeiyenega
spoda, podala sva se potem po mestu v go-
49
stilnieo na obed. Na zajntrek sv& bila ta dan pozabíla. Na
ulici je vse mrgolelo Ijndi, mestjanov, romarjev, delarcev,
bar^Ser in otrok. Xekterl teíaki 90 sedeli t senSBatem kótu
na tlaku [ví obedu, toda pri kakoänem t Eden je snel kos —
ne vem ali kruha ali anlie polente, dragi kos plesnivca ovčjega
8Íra, tretji nezabeljeno fiíolo, — iu nekteri dnigi dižalí so T
Toki 7sak glaVo sálate s korenino vred; namakaje jo t skledo
hladne vode, odjedali so list za listom, in kakor ae je videlo,
jim je ízvrstno teknila. Tako zmernih, z malim zadoToIjnih,
~- a tudi revnib Ijudi pafi pri nas doma ni! „Qlad je zares
najboljäí kuhar," djal je moj tovariS. SÍGer se o LoretovSaníh
ne da dosta hvale vrednega povedati. Dasi se živé večidel le ob
dobičku, kterega jim uosijo trume romarjev, in bi gladorati
morali, ako bi se preaBlila sveta hiäa spet drngam, niso neki
ne Bogu , ne svojim dubovnikom hv&ležni , kakoi bi se spo-
dobilo. Nemäki spovedník je grajal njib versko mlačnost in
odemštvo. Eolikor moč, goljafajo tnjce in molzejo njih denarne
moSnje. Pri vaakem svetiäču paS boSe ímeti hndič svojo ka-
pelico. Praví sitneži, d& ne reôem nesľamaeži, so pa ondeSuji
berači, kterib je — legioa (brez števila)! Zdi se mi, da
imajo posebno äolo za beraSko zvijaônost in predrznost. Pre-
ganjali so naju na však korak po ulici, po predaj alnicab, kjer
sva si kúpila nekoUko drobnih reSi za apomin, po eerkvi, in
clo v prvo flastropje gostilaice; — ne le stari, pomoci po-
treboí Ijudje, tudi mladi lenubi in otrcci; lovili so naju za
roke in auknje, da sem nerado zgrešil svoje palice. Bujav in
nina^an deSek pa že si je posebno zvijaCo omisUl: pred nama
se je prekopicaval, na glavo stavil in v kolo vrtel, ôeš, da si
bo 3 ^ko telovadsko igro pUSilo zaalnžil. Posilil naju je
163 smeb ; ko mu vrževa však avoj sold , vrnil ae je z glasnim
krobotom k tovariSem , kteri niso nií! dobili , — in so naju
žalo — paovali. In vse to stariSi dopusté, morebiti Se otroke
berafiiti priganjajo. Izreja otrok je na LaSkem povsod
slabá. Ves dan ee pusté na ulicah — v slabi pajdaäiji, —
kjer ae kleti, lagati in krasti uiié; mnogi ao blatní, zamazaní
in na pol nagi. Iz takega zaroda ne more dozoreti blago,
I teno, marljivo in omikano Ijudstvo, zlasti, ker m
i ker v nanogih krajih tudi za pobtaživni poduk v 1
r .0 marajo. V nekterih mestib pa, kjer se nabi
i odili 90 neverniki nSiteije av. vere ven, in mladÍE
v emnem poganstvu. Ako se sčasoma v tem ne pi
I I j g e, pomnožilo se bode 6e bolj število beraiSev in
E je íe aiaj obojib — dovolj f — Po malem obedu
PotoTanje v Eim.
50
je pr&T dobro teknil, posluMs, sva pol nre zgoTomo krSma-
ňcD ; toíila ae je fiez isto nadlogo, kator n&Si gospoda.rji : Ses
slabé Sase, slabo kapfiijo, slabé poele, zlasti čez visoke darke,
kteie je aeki liberálna USka Tlada za polovloo poviSala. Pri
TBem navideznetn napredku paS Ijudatvo nove dobe nikjer ne
bvali. K&ložila ma je le — obilaa bremena.
Zdaj se je bliiäla ura odhoda. Tedaj Bva še enkrat hitela
bi se posloTÍla od svete tuSe. Dala sva si bla-
farijini sklsdici knpljene spominke, in potem sra
id alt&r, priporodaje se Materi Božje miloBti za
.uje T Bim in enkrat — t nebeSko domorino.
radovala o príhoda na sveto mesto , tako milo
I, tako teiko najn je stalo sIoyo od njega; sto-
solse T ofii. Slednjid — še en poljnb na sTeti zid,
po Bvetih proatorih, in zapustila sva prečndni
ne bom pozabil rse Sivé dní.
sra bila spet n& železnici, odkoder najn je kmalo
1 nazaj t Ankono. Eer odtod ?lak ge le pozno
oti fiimn, imela sra Sas, ogledatí si mesto. An-
i pomorska trdujava, ki je spadala poprej k p&-
JnnaSko jo je bránil meseea septembra 1860
. Lamoriciere zoper vojsko Fiemontezov, dokler
jtreljiro. Zarea — brídka zgaba za papežal Po-
eloma t niiavi ob morjn, deloma na skalnatih
íma lepih cerker, híS in trgov, tndí nekoliko
valcev je T njej nad 50.000, kterim daje mnogo
gaatva ti^ovina. V Inki se Tidi gosto domaJISh
Tu so ribi6i svoje mreže saSili, ondi momarji
jali, ia vozníM bUgo naliali ali prevážali;
ío Sivahno gibanje. Pri krasnem slavoloku
Lija Trajana na pobrežjo so le2ali trý'e deSki y
12 let, Tsak s smodko med zobmi. Kajli ni to
adina? Tudi drugej sem opazil, d& deca hlastno
cah konce emodk, in si s tam strupom zdravje
) bi jej bolje — šibe ! — Nekoliko korakov daJje
beraiSico, ki je imela oni kinS pod nosom, kte-
kteri ISletni mladenifi pri nas poíeli, — namrefi
Da bi nama srce omehfiala, ponudi nama práv
1 tabafinico. Žensk s krátkími brkami se po laSkih
vidi. Nosljanje (čnoŕaiye) pa je obojemu spola
avada.
podala sva se navi^r po mestu. Na prro pri-
;erkeT, posveSeno flajsvetejSemu BeSujemu telesn.
51
Toda ni se dalo v njej ostatí in moliti. Pometall so jo raima
•cerkovnikí in miništranti, tako glasno blebetaje in se kro*
hotaje, ko bi bili pri ži7ini na psSi. Te baze cerkvenih stráž-
nikov sem poznej mnogo videl v drngih mestih. Tudi med
našimi miništranti je dovolj porednežev, a proti laSkim so
aa pol angeljci. Oni letajo in naganjajo se po cerkvi, pležejo
po altarjih, — in ako kteri strele pri sy. meši, se sprehaja
okolí altarja ali se nasloní v kot in zija po cerkvi , da moti
in jezi vse nazofie Ijndi. Bazuzdanost je la ondi doma, kjer
ni pravega strahovanja !
Odtod sva se podala na velikí trg, sredi ktérega je pred
stndencem štatua pápeža Klemena XII. , kí je za povzdigo in
blagostanje mesta marsikaj storil. Velikánske stopnice držé^
iz trga navzgor k cerkvi sv. nominika^ odlični po nmetni
gotiški fasadi. Tndi znotraj je snažna, in nadarjena z lepimi
marmornatimi altarji in mnogímí krasnímí slikamí. Precej
pobožnih duš , da-sí je bilo popoldne , je klečalo po cerkvi in
okolí spovedníc. — Poískala sva še stolno cerkev, h kteri
86 gre na kvíško po tesníh in nesnažnih ulicah; tu pa tam
je sedel reven čevljar alí krojaS pred hišo, marljívo krpaje
staro robo; na dmgíh mestih so imelí kložnjari razpoloženo
razno SarO; ali ženské razvešeno perílo; vmes so igralí in
vpili tropí otrok. Stolná cerkev stojí na prostem skainatem
hríbu, kteri molí v moije. Yelíčasten je od ondot razgled na
tarí straní na morje, vrh kterega je plávalo mnogo ladij in
bark, na Setrto strán pak na mesto in okolíco. YeUka cerkev
je stará že 900 let; kínSa jo ogromna kuplja. Stavljena je t
podobi kríža, in razdeljena v tri ladíje; stransU dve, v kteri
86 gre nekolíko stopníc ní2e, hraníte imenítne základe, namrefi
prekrásne sarkofage iz marmorja, in v njih svetinje: svetega
Ciriaka, prvega Skofa v Ankoni; kteremn je ta cerkev po-
sveSena; sv. Líberija in sv. Mar celina, mučeníkov. Ne-
kteri marmomatí stebrí v cerkvi so Se iz poganskega tempcljna^,
kí je nekdaj na istem mestu stal. Starí lešení strop je ozaljšan .
B lépímí rezaními podobami.
Yrnivši se iz te cerkve v mesto, hodila sva Se , ko se je
.fielo mrafiiti, po ulicah in trgíh, in gledala v lepe Stacun«.
a novem trgu zapažil sem spomeník oSeta in glavarja vseh.
$kíh puntarjev in zarotníkov, grófa Eavour-a. S tem pa6
ikončani niso ne sebe ne grófa poSastilí.
Eer so naju že oba zaSele noge boletí, stopiva naposled
^ostilnico, v kteri sva bila odložila potno robo. Oskrbiva
4*
52
se za nofi in daljno vožojo z jedjo in pijaSO; in potem potrp-
IjÍTO Sakava odločene ure odhoda.
Ob desetih y noci sva zopet sedela y yagonu; — in so*
pihajoči hlapon najn je peljal y Bim. Ce pray se je y tem
nebo zagmilo y firne oblake, in je zadelo dežeyati, bila sya
židane yolje. Y misii, da se bližaya najimenitnejSemu ciljxi
syojega potoyanja, pregnala sya yse mnhe, pozabila na strah
in nadležnosti. Ves pot nama je stalo mesto, in cela nja zgo-
doyina pred o8mi; to je bil tndi edini predmet naj inih žiyah-
nih razgoyoroy, dokler nama spanje tnidníh o6i ni zatisnilo.
Do Foligna peljali smo se po isti česti ali črti, kakor onega
dne med pnstim goroyjem. Eo smo ob treh popolnoči tje do-
speli, bil sem yesel, da seje nebo zopet nekoliko izyedrilo; kajti
sedež na yozu bil je praslaba postelja za daljäe spanje , in
tedaj bi rad po noyem kraju oči pasel. Od Foligna drži že-
leznica po rodoyitni dolini, ktero imennjejo Elítumnoyo.
Že pred 2000 leti je slovela zayolj lepe bele goyeje živine,
ktero so klalí Bimljani y dar svojim malikom. Y lepem kraju
na levi stráni stoji, razpeto 8ez hríb, mestice Trevi. Ko je
enkrat sv. Francišk na trgu besedo Božjo oznanoval, motil ga
je s svojim riganjem in skakanjem razposajen osliček ; svetnik
mu ukáže, naj y tem hipu miren bode, in glej! neumno ži--
vinče poklekne na prednje noge in se ne gane vefi, dokler ni
bil pridige konec. Oj, da bi zdaj marsikteri svojeglavnež y
pokorščino proti starilem in duhovnim pastirjem — tega osla
posnemal! — Drugo mesto blizo železnice na desni stráni je
Spoleto, z 20.000 prebivalci. Nekaj ga stoji v dolini, nekaj
na hríbu, kteri je ugašen ognjenik (vulkán). Prek drugiU
lepih poslopij gleda iz vrhá krasen grád. Že 50 let po Kr.
je bilo tukaj toliko kristjanov, da so imeli svojega škofa. Dva
škofa ssv. Feliks in Sabin — in mnogo mučeníkov storilo je
Au smrt za sv. vero. Sedanji pápež Pij IX. so bili v tem
mestu od leta 1827 — 32nadškof; stari Ijudje še jih neki zdaj
prehvaUti ne morejo.
Za Spoletom se dolina stisne, in prihaja fiedalje pustejša ;
železnica je napeta više tje do sedla gore S o m a ; visoke do
700 metrov. Tu pa tam se odpirajo strašui prepadi. Eo smo
se peljali zopet navzdol^ me je bila groza v temnem; 1600
metrov dolgem predoru; kajti nenadoma je vlak zastal, in že
sem mislil, da nam žuga nesreča; v tej mišji luknji bi paS
ne bil dal rad življenja. Nekteri popotniki so zaSeli že vpití
ali kleti, kar hlapon zopet potegne. Eo smo nekoliko mi-
nút poznej zagledali prosto nebo, zdelo se mi je, da se mi
53
«duU kameň od src». Yožnja po železnici ima sroje dobro,
korístno in prijetno, a tudi sTOjo nerarno etnui. Kdo pre-
iteje Ijndi, ki vaako leto na njej naglo Bmrt etotéf Únkraj
predora odpre se voličastni pluunski svet; kaiejo se stnn&
gore, i^^mne peéine, in na i^ih grádom podobne reei, krásni
fazdorí (hrastoTÍ in Bmrekori), rmes klanci, zelene doliniee ia
obnaSi ímdonmiki. Proti konon te^a divje^ kraja stojí na
desno Btaro in bohato mesto T e r n i ; ne daljeS od njega je
najglasovitejši b 1 a p t celi Erropi, ^er se reka Velino t treb
odstavkĺb 270 metrov globoko razliva raz Tígine. Potem smo
doapflli T prija&Do dolino , zasqeno i brstji in brt^dami , z
marbami , breekrami , pomaraaSnimi in figovimi drevesi. Ze
se je bila nmakmla noS jasnému dnem, leljno sem gledal
tedaj neprenehoma se spremínjajode prizore in podobe. Za
mesticeu Nami, strmeéem raz skalnaté gore, se Tidi na
levo podrtina relikanskega mosta, kterega je dal postaríti ce-
sar Avgnst ; držal je med dveuia hriboma prek doline. Tu pa
tam stojé na viSavah trdni gradovi in sivé razvaline. Pri po-
staji O r ti sem z^Iedal zopet reko Tibero, kriý ktere ja
potegnena železnica do Bimá. Dolina je a kraja ozka, In malo
je T njej {SloTsSkib stanovanj ; tim veS se je páslo v njej ko-
tyev in gored , in po bližojib bríbih ovec. Bazgled na desno
Cez gorate pokrajine starib Sabinov mi je obndil epomin
na ta marljivi rod, in na njegove vrie hčere. Fervi naselniki
v Bimn so bili namrefi nemaniSi in prítepenci iz vseh krajer;
ko grejo k sosedoún stanovalcem žen snnbit (t snuboke), do-
dobili so poveod z loparjem. K&j jim je bilo poČetiP Nekega
dne se zberó in planejo t naselbine blížnjih Sabinov ; bilo jih
je 3000. Vaak pograbi eno neomoieno hSer, in si jo odnesa
ali odžene v Bim za ženo. Bazsrdeoi o6etJB jim napovejo boj,
a ker so se predrzni Bimljani sreCno bránili , se naposled
mimo ž njioDi poravnajo in jim hfiere prepnsté. Se mnogo Sa-
binov ee je potem v Bim preseliio.
Ka desni od postaje Borgbetto se vidi fiudna radeiS-
kasta goraSoracte iz apnenegaskalovja; i nj
deželi krasen razgled. Ka leri pa atoji zal trc
Tibere, kterega so že starí Bimljani postavili. '
lina fiedaije boije Siri v veliko ravnino. Unkraj m
rotondo stojí ves Mentana, Iger so jesc
hrabri papeževí vojaki pobili in razguali trume
raibojnikov.
Zdaj sva B prijatlom obmila poglel naravo
mor naja je vlak pelj&l; nemirao nama je zi
u
kajti vedela sva, da se blížamo Bi mu. Nekoliko minut še^
in glej ! v daljavi prikáže se „glava^ preslavnega mesta, kuplja
cerkve s y. Petra. Bazkriväi si giavo, jo radostnega sre&
pozdraYiva. Med hišami, gradiči in yrtovi, polnimi cipres,
med razvalinamif stolpi in starimi nagrobnimi spomeniki ro-
potal je vlak bliže in bliže; zdaj sem zagledal dve krásni
cerkvi zunaj mesta, potem zvonikov, palač in kupelj na sto-
tine; nadalje močno mestno obzidje; na drngi stráni jama
in votline v zemljo, velikánske podrtine staiorímskega vodo-
toka, in tik njih ogromno piramido. Nektere trenntke poznej\
ob osmih se vlak nstavi pod okroglo stekleno streko nóvega^
veličastnega kolodvora. Bili smo v Bimu, ki ga ime-
nnjejo: ;,veSno, sveto, zlato, in mesto nad Tsa
mesta, staniSče aposteljnov, mater mučení-
kov, srediSSe krščanstva.''
3. V Rimu.
r
a) Príhod.
Kakoäni obSutki kristijana, romaija obidejo, ko stopi y
prv o na slávna in sveta tla, ne da se izreSi ali popisati.
£o je SV. B o n i f a c i j, apostelj Nemcev, na prvo Bim obiskal^
pokleknil je in poljubll zem]jo , enako je storilo brez števila
svetih in pobožnih Ijndi. Cesar Earol veliki pa je na blíž-
ujem hríbu stopil raz konja , in se je p e š podal naravno v
cerkev sv. Petra. — Tudi jaz sem se Bogu srfino zahvalil, da
me je na daljnem potovanju obvaroval vsake nesreče, in da mi
je inilostljivo spolnil vročo željo, videti sveto mesto. Misii ^o
se mi ohranile v preteklost , in v e n i podobi mi je stopila
preSudna zgodovina Bima pred oči. Eakor v zgodovini izrael-
skega Ijudstva, spozná se tu roka večne Modrosti in Previd-
nosti. Ysak velik národ je imel v starodavnih časih svoje
glavno mesto (kakor še danešnji dan), središče vladárstva,
moci , bogastva , bogočastja in umetnosti ; Tebe , Memfis in
Xartago v Afriki ; Babilon, Ninive, Tir in Jeruzalem v Aziji,
Aténe in Korint v Evropi, — o kako slávna imena! Toda
Jiarodi so drug za drugim propali, in njih mesta kažejo
le žalostne razvaline aU.revne ostanke.
Celo druga je z B i m o m. Ne velik národ, nego tropica
-J2 raznih krajev pribeglih, bomih Ijudi mu je okoli leta 750
J
56
pred Kristnsom položila temelj. Y neprest&níh bojíh s 90sedi
mu je bila vedno sreča ugodna; mesto da bi peSal, širil se
je in nmožil. Do leta 200 pred Er. so Bimljani premagali
in si podvrgli celo Italijo; 400 let poznej je segala njih dr-
žaya čez tri dele sveta, in so jim bili podložní skorej vsi ta-
dašnji narodi. fiim se je povzdignil v prvo in glavno mesto
na zemlji, t osredje oblasti, poganske yere in omike; nepo-
pisljivi zakladi so se v njem nakopifiili, po kterih so mu dali
eesaiji in stanovalci takošno lepoto in bliSčobo , da je preko-
silo Ysa mesta staré in nove dobe. — Toda tndi velikánski
rimski državi potekel je fias, — razrnäila se je v mnogo delov.
Prestol cesarjev se je preselil y novi Carigrad, in neštevilne
trnme plenoželjnih snrovih národov so pridrle iz severa v bo-
gato Italijo. Bimn je žngal razpad in pogin. A gleji v tom
se je prikázala na zemlji dmgaviša moč in pod njenimi krili
86 je prerodil in preobrazil I^ v glavno mesto sveta v d r o-
gem pomenn. To je bila nebeSka moč krščanstva. Na
mestn, kjer je stal prestol poganskih vladarjev, se je vzdignil
prestol p a p e ž e v. Ejer so staU tompeljni malikov , in kjer
je tekla kri neStovilnih mnčenikov, vzdignile so se krásne
eerkve. Téma poganstva se je umaknila svitli lúči krščanstva,
snžnost svobodi, nasilje Ijubezni in pravici, raznzdanost sve-
tostí. Starí fiim je podjarmil svet s krvavim mečem , novi
Bim si ga je pridobil z besedo evangeljskega náuka. Na mesto
yesoljnega posvetnega cesarstva je stopilo vesoljno dnhovno
kraljestvo, sveta katoliáka cerkev, ktere ;, vráta peklenska ne
bodo premagala." — Po pravici se imennje Bim „sveto in
večno^ mesto; nanj so še dandanes obernjene oči 200 milijo-
nov katoličanov.
Také in enake misii so mi rojile po glavi, ko sem ondi,
na naj s lavnej šem kosn z e m 1 j e , stopil v kolodvor.
Strašen je bil ropot, veliká gnječa Ijudi in vozov. Siloma nde-
reva s prijatlom skoz množine, in zasedeva kočijo, vozaču za-
Uicaje: ^Maria delľAnima!^ Tako se namreč imennje
cerkev, pri kteri je veliká hiša (hospic) za nemške in avstri-
janske romarje. Po celi vrsti ulic, deloma ozkih, deloma
lirokih , tekel je konjič ; ker je bila nedelja , se je videlo po-
rsod mnogo praznično oblečeníh Ijndi. Slednjíč obstoji voz, —
n pogled na bližnjo hišo, ki ima za grb nad vratmi dve-
^lavnega avstrijskega orla, me je prepričal, da sva na cilju.
Brž ko stopiva skoz vráta — kako veselje! — najn pozdraví
la glas cela tropa Štajercev , kteri so že p r e d nama došli
ili v Bim, in so ravnokar namenjeni bili odriniti po mestu.
66
Po sjíh sva dobila neagodno poročílo, da je biéa tako oapol-
niena romarjer, da ni ne ene sobe, ne ene postelje veS pr«Bne.
Kaj naipa je bilo pofieti? Sedeva zopet na voz in se odpeijera
T gostilnico k „U i n e r r i", kt«ro nama je že doma B«k goepod
ponv&lil. £ 3re?í sva dobila ondi fiedoo sobo. Urno se pre-
oble!eva, in osnaiira, in kolikor se je dalo, pripravÍTa, poteia
erkTe iskat, v kteri bi Blu2ila sv. meSo. Tratar
Te , da je rasun veliké Marijine cerkve (S.
nerra) t (^íji taái oerker e t. Ignacija.
z&kliCeva veaeLÓ, kajtí snano mmí je bilOt da
tdnji cerkyi drag, ímeniten základ, — tel? an-
DÍĎa, sr. Alojzija. Tje bí dáva pot poka-
krasni oerkri bo se rarookar alaíile na nekt«-
meäe, in obilo naeočega Ijudatra, deloma kleiSé,
h. stolib šedé, f^o ee je práv poboino in spo-
adu pokažera sj^remu duboFiieniu B^istann
e^ 4kofa , ia poprosiTa za dovolj«flje , da bi
Po ujem sva svedela, da je k tému treba Se
snega doroljenja od duhovoe oblaati v Bimu.
da še k ternu nieva imela čaša, ker Bva pred
lama brez ovinkov željo spolni. Momla sya le
Sr. Alojziju Bta ondi dra altarja posvefiejia,
T kterem počira nj«govo telo, drugi t bliinjem
jici, zdaj BpremeijHoi t kapelico, kjer je 8T«t-
az aem maSeval pri prvem, moj príjatel pri
Oj we£na ura, ktere ne bom pozabíl níkoli ! Ko
jci T rajn, vsplameuelo mi je srce v IJubezni,
T nebeSki radosti in hrepeti«njn po slávi in
losti, po kteri je postal bt. Alojzij uzor in
ía vse ôase. Priporo6il sem mu t varatvo vse
dufc, da bi premagale kakor on vse skuänjave
i.
SV. meSi sva ogledala s prijatlom cerkev in
vSi zopet na ulico, sva se podala v aosedno
trek,
ni sem povedal troji namen , iz kterega ae nas
ala veliká miožica romarjev od vaeh sfrani t
la bi Bi prídobili dahovne základe velikega j n b i-
1 Bv. aposteljnov in mučeníkov; da bi se r
. rojakov imenu poklonili preljablje-
iu Píju IX.; in slednjifi: da bi videli
) ÍQ nja zuamenitosti. V tem redu bom tedaj
popísali, kar aem ondi doSível, storil in videl,
57
uli Ysaj po drugih pozvedel. Zavolj boljšega pregleda podám,
Í[oli)[or moč, enovr^tne reči in predmete združené v posebníh
o4delkíh ali obrazih.
b) Sedem glarnih eerkey.
Bomarju se spodobi, y Bimu najpred obiskatí sedem ^f ^ & ^*
nihcerkev^f da si ondi pridobi z odločraimi molitvami
svete yere odpustke. Te cerkye se imennjejo „glavne^, ali
^bazUike^ (hiše nebeSkega kraija) , ker imajo prednost pred
drugimi: „po visoki starosti ia po slavnem imenu onih^ kteri
80 jih dali postaviti , po velikostí, po lepoti ^ po odliônih sve-
tiiijah (relikvijah), ktere so v njih hranjene, po praznikih, kteri
se Y njih obhajajo, po obilnih odpustkíh, ktere vemiki y njih
zadobijo.^
Yse cerkYe ne le y Bimu, nego tudi na eeli zemlji pre-
koši po imenitnosti, Yelikosti in krasotí basilikasY. Petra. Ta
je papežeYa stolná cerkeY, ker y njej pápež sami
na Yelike praznike opraYljajo sloYesno slnžbo Božjo, in tadi
tik nje imijo SYOJe stanoYanje. Y njo SYa se tedaj s prijat-
1om na pryo podala. Eer stoji na seyerno - zabodnem koncu
pesta unkraj reke Tibere, imela sya precej daljno pot. Yefia
je bila moja želja in radoyednost, yeče je bilo tudi občudo-
yanje in yeselje, ko sem dospel na yeliki t r g pred njo. Zares
neprimerljiy , yeličasten ugled! Trg je ograjen ob straneh z
dyema yelikanskima 1 o p a m a (kolonadama), ki ste podprti s
372 yisokimi stebrl i 2 kamna; na njima stoji 162 krasnib kam-
nitih podôb raznih syetnikoY, yiših od yelikega čloyeka. Sre-
dino kga kínča orjašk obelisk, to je fietiriyoglat steber; s
križem nft yrhu ; yisok je nad 25 metroY , in izsekan iz e n e
granitne gruče. Starí Bimljani so ga pred 1838 leti pripe-
Ijali prek morja iz Egipta, in postayili y neko gledišče (cir-
kus). Pred 300 leti pa ga je dal pápež Sikst Y. z yelikimi
stroški prestayid na sedanje mesto. Njegova seaca slúži po
črtah , y zalem kamnatem tlaku potegnenih , za solnčno uro.
Yštríc obeliska sta dya yelika Yodometa iz marmorja, iz
kí rih yre čistá Yoda y debelih curkih z glasnim šumom sedem
m broY nakyiško
Na zadnji stráni trga stoji eerkey sy. Petra. Ostrmel
86 i nad njeno yeličastno fasado,* ktero kinča mnogo or-
ja dh stebroY in podôb iz marmorja. Yisoka je 50, in široká
* fasáda je zuaanja prednja straa cerkve.
58
117 metrov. Še bolj sem se fiudil ogromni knplji, ki gleda
iznad cerkvíne strehe kakor okrogla gora. bíroke stopnioe,
Ystran kterih stojíta kipa sy. Petra in Pavla, drzé v b-asno
predcerkvišče, ki je veče, ko kterabodi cerkev pri nas.
Nad vhodom je liSen mostovž (logia), na kterem novo iz-
Yoljene papeže kronajo, in kjer pápež na veliki Setrtek in
velikonofino nedeljo na trgn zbrani množini kristjanov blagoslov
delijo. Predcerkvišče je, zlasti na oboku, pozlačeno, in s Stu-
katurami, slikarijami, mozaiki in napisi okrašeno. Na desnem
koncn v njem stoji visoka štatua prvega kršSanskega cesarja
Konstantina (na konjn), in na levem koncu štátna cesarja Ka-
rola velikega. Ta dva vladarja sta bila nekdaj mogočna bram-
bovca in dobrotnika katoliške cerkve. Iz predcerkvišča drží
noter v cerkev pet velikili vrat iz brona, okinfianih z zalimi
podobami (reliefi). Slednja vráta na desni stráni so zazidana,
in se imenajejo „sveta vrata^. Le vselej v „svetom letu
80 jih namreč odpirali romarjem. Toda leta 1875 ostala m
zaprta, v znamenje, da sv. oče zdihnjejo kakor v snžnosti, in
da zlobni neverniki cerkev preganjajo.
Eo sem zdaj spoštljivo skoz srednja vráta stopil v cerkev,
ki je kraljica nad vse cerkve, je njena veličastnost in krasota
mojo glavo in oči tako omámila, da me je spreletel strah po
celem životu, in da nisem vedel, kam bi pogledal, kam bi.
obmil korake. Prešlo je nekoliko trenutkoV; preden sem se
pomiril in misii zbral. Ko zdaj zagledam sredi cerkve veliki
alťar, pod kterim je slaviti grob s v. Petra, prváka apo-
steljnov, in skale , na ktero je postavil Jezus svojo cerkev,
podám se s svojim tovarišem naravno k njemu. Yelika mno-
žina Ijudi je ondi klečala, in k njej sva tudi midva po-
kleknila. Kar kristjan na tako odličnem in svetem mestu misii
in občuti, to se ne da razlagati ali popisati. Saj bi moral
zares mŕtve vere bití, ako bi mu ondi ne splavala duša na
zlatih krilih pobožné molitve v nebeské višine; saj bi moral
ledeno ali kamnato srce imeti, ako bi se mu ne raztopilo
v najblažjih in svetih občutkiL Med molitevjo prišle so mi
na misel Jezusove besede, s kterimi je vprašal sv. Petra tri-
krát: „Šimon, sín Jonášov, ali me IjubišP^ (Jan. 21. 16.).
Zdelo se mi je, ko bi jaz slišal isti Božji glas, a srce ni upálo
odgovora dati, in prestrašil sem se!
Še le po opravljeai romarski dolžnosti sva ogledovala le-
po cerkev. Kar sem takrat in druge dni o večki*atnem obis-
kanju videl in zvedel, naj povejo sledeče vrstice.
Kako velikansko prostoma je cerkev, lehko však po tem
59
nzsodi, ako zve, da v sjo gre nad sedemdeset tavžent
Ijudi. Dolga je 837 pednjev (187 metrov), in Siroka 607 pednjev.
Tsaka naSih cerkev bi se z zvonikom vred v njej obraSati
dala. Dve vrsti ogroninih fietirívoglatíh stebrov jo delite v
tri ladije; kraj stranskih dveh je osem kapel, ktere so vsaka
xa se podobne velikí cerkvi: Tlak, stebri in stene so zakrite
8 svetUm marmorjem ražne barve. Najširja in najlepSa je
srednja ladija, ktere visekí strop je okínSan z zlatom in
krasnimi gtukatnrami. Na stebrih stojijo nmetne marmornate
podobe svetih ustanovnikov dahovníh redov. Blizo srednjih
yrat je v tlaku veliká pi o š 6a iz porfira (rudefikastega mar-
morja), kjer so nemški cesarji, predao so dobili iz papeževe
roke zlato cesarsko krono, morali moliti apostoljsko vero. Dva
an g e Ij ca iz belega marmorja, ki držita na zadnjima stebroma
však svoj škropilnik z blagoslovijeno vodo, se vidita od vrat
maJa kakor dva otroka; toda ko sem se jima bližal, spoznal
sem, da sta pravá orjaka, veča od najveSega človeka. In tako
se tujec ondi pri dmgih podobah in stvarih moti; cerkev je
tako nmetno postavljena, da se mn zdi, da pred njegovimi ko-
laki raste in se Síri. Še le, fie je dospel do sredine pred altar
8v. Petra^ in od ondot obraSa ofii na vse straní, spregleda ve-
läanske prostore. Zlasti ga osnpne pogled nakviäko v ogromno
knpljo, kí se po pravici ímennje Sude ž nmetností, in pre-
sega vso; kar je kdajkoU filovedka roka na svetu postavila.
Yisoka je 117 metrov, in meri po preSniku 42 metrov. Orjaški
stebri, po številu Setiqe, na kterih stoji, so nad 70 metrov
debeli. Spodaj stoji na vsakem veliká štátna: na prvem
SV. Veronike, na drugem sv. Helene, na tfetjem sv. Longina,
na četrtem sv. aposteljna Andreja. YeSi základ od teh podôb
80 svetinje, hranjene na krasnih mostovžih teh stebrov,
namreč: 1. sv. o br i salo, ktero je sv. Veronika Jeznsú na
njegovem križevem potu podajala, in v ktero je še zdaj vtisnen
obraz Izveličarjev ; 2. kos s v. križa, kterega je našla sv.
Helena; 3. sulica, s ktero je prebodel stotnik Longin Je-
zusovo srce; 4. glava sv. Andreja. Te svetinje se vernikom
na visoke praznike iz omenjenih mostovžev kažejo. Cela kuplja
ý okinSana z lepimi slikami iz mozaika, v kterih so upodob-
Ij ni: Odrešenik sveta, Mati Božja, svetniki in angelji. Med
B mi je 16 oken, ktera dajejo dovolj svitlobe. Nad to knpljo
j< postavljena druga, klobaiku podobná, ktero imenujejo sve-
ti dco ali laterne. Visoka je nad 15 metrov. Tudi v njej
]( lekoliko zalih podôb in — 32 oken. Najviše na oboku je
o ''Z Boga Očeta; ki se vidí, ko bi plával na nebu v oblakih.
60
Dasi se te podobe človeku, ki.jíh j^leda od spodaj iz cerkrc^
ne fAé velikei so po merí praví velikáni. Samo pero, ktere
dril 8V. Lukež v roki, je nad 9 pednjev dolgo. Yisoko v
kuplji ste dve galeríji (hoda) ; od ondot se odraščeni Ijudje, kí
hDdiJo spodaj po cerkvi, vidijo majhní kakor prítlikovci ali pa-
prki. Na róbu kuplje je v firkah, kí so po Sest pednjev visoke,
pomenljivi nápis: „Ti si Peter (skalaV in na to skalo
bom postavil svojo cerkev. In teoi bom dal kljnSe
nebeškega kraljestva.^ — Kuplja, v neprimerljivi veli-
časti nad cerkev visoko v zrak moleč , pomeni nebesá. —
Iz one visQČine sem obrnil pogled spet doli na glavni altar,
ki stoji pod kupljo vrh groba s v. Petra — v sredíni cerkve.
Geli je iz najdr^ega marmorja. Kad njim je razpet velik bal-
dahin (Sotor), kteregi^ nosijo ^tiije 28 metrov visoki stebri iz
pozlačenega brona. Samo lisijje in pozlačenje teh stebrov je
stalo svoje dni 200.000 forintov ! Y altarju^ kteri je 5—6 me-
trov širok; je po starem poročUu zaprt drug sv. Petru posvečen
altar, Meri je že za oesarja Konštantína slúžil sv. papežn Sil-
vestru zf daritey sv. meäe. Na glavnem idtarju 1 e pápež
edini opravljajo trikrát v letu slovesne službo Božjo, namreS
na ^ožjič, na Yelikonoč in na praznik cerkvenega patróna —
s 7. Petra. Geli jaltar se blišči v krásni svitlobi, kajti noč in
dan gori okoli njega 89 pozlačenih lámp. Pod njim je kapela,
v kteri so sh že prvi rímski kristjani zbirali k molitvi. Y njej
je veličastoi grob galilejskega ribiča, prvega poglavarja sv.
cerkve. Dľoje štepnice, zajete s prelepo marmornato ograjo,
drzé doli. Sredi med njimi se vidí spodaj glasovita kiečeča
štatua pápeža Pija YI., kteri je nekdaj rad hodil na to mesto
molit. Oči ima oprte proti malim zlatim dvericam, za kterimi
so svetinje sv. Petra (razen glave). Od druge stráni v podze-
meljski k&pelici je k grobu prislonjen altar, na ktereoi smejo
— s posebnim dovoljenjem — duhovni romaiji sv. meSo slu-
žiti. BazuQ te kapelice so pod tlakom cerkve nekteri altaiji,
vellki hodi inrakve, kjer počivajo ražni pápeži in svetniki.
Med drugimi svetinjami se vidi ondí kameň, na kterem je
bilo umoijenih mnogo mučeníkov.
4- vrnimo se v cerkev. Na prednjem koncu v svetišču
(v apsidi) je velik&nski alt^r posvečen D. Mariji, in nad njim
s p o m e n i k, kteri se imenuje : stôl s v. Petra. Orjaška
StAtue četirih cerkvenih učeníkov: sv. Ajnbrozija, Avguština,
Erizosto(na in Atanazija držijo mostovž, na kterem se vidí
krásna leca iz pozlačenega brona. Y tej loci je lešení, s slono-
kostjo okínčani prestol, Uerí je slidUl pri Božji službi sv. Petru.
61
l^ad mostoTžem visí yelika podoba sv. Duha, cela sretlo po-
xlaSena, spominjaje, da sveti Duh vodí in raasntljuje poglavarje
katoliSke cerkre, uCenike Bož}ih rednió. Stene svetíšča krijejo
Bekteri ogromni spemeniki papežev, mojsterska dela nmetnofitL
— Če se odtod podamcf nazaj v srednjo ladijo, za|ledamo še
na četrtem stebru na desní straní ätatuo s y. retra íz
brona, sedefio na tronw; Líta je íz podobe najyíS^a po-
ganskega malika Jupitra, ktero so Sastilí Bímijaní v krasnem
tompeljnn na blížnjem kapítoljskem hríbu. Zanimív pomen !
S?. Peter je s križem premagal mo8 poganstva, in zdaj mu
mora v spomin na slavno zmago služíti pr?i naalík za spomenik.
Tedaj je ta podoba že od starodavnih časov pri kristjanih v
posebni častí. Na odlične praznike jo zi^nejo s papežeyo
obleko. Bomarji jo častijo s tem, da jej poljubíjo desno nogo,
ktera je po teh poljubih že precej zglojena. Nad lepím bal-
dahínom te glasovíte štátne visí lična doprsna podoba
našega pápeža Pija IX , ktero so dali ízdelatí korarjí té cerkve
leta 1871 y spomin njegoyega 25 letnega najyišega pastirstva.
Eo sem bil ogledal srednjo ladijo, obiskal sem dye stranski,
in ražne kapele. Oj kolíko je y njíh základom in krasnih iz-
delkeyl Eoliko nmetnih spomeníkoy íz marmorja! Altarjey
sem nadtel devet in dyajset ; ysak hraní kaj znamenitega, však
je druge podobe, na ysakem se yídijo čudnolepi mozaiki, stebri,
slike in kipi. Tudí na stenah je obilno mojsterskíh podôb.
Ker bi natančen opis bil preobširen, hočem le najodličnejše
Btyai'i omenití.
V desní ladijí nad „syetímí" yratmí je slika sy. Petra,
izdelana íz posebno lepega mozaika. Y blížnjí pryí yelikí
kapelí je altar „žalostne Matere^. Na qem je yelíka podoba
Marije, z mertyim Izyeličarjem y naročju; izdelaiia íz snežno-
belega marmorja. Ustyaril jo je pred 400 letí najslayniší
krščanskí kipar Míhelangelo, in prekosi po krasotí ysa dela te
Yiste na syetu. Marija se yídi, kakor žiya ; neizrekijiya brid-
kost, in ob enem ndanost y yoljo Božjo se káže na njenem
obrazu. Le umetniku, kterí je krščansko míslil in čutil, bilo
je megoče kaj takega izvršiti. Mislim^ da noben čloyek ob
ogledoyanjn te podobe mrzel alí trd ne ostane. — Skoz om-
režje se yídí iz te kapele na desno druga majhňa, y kterí je
beí marmornatí steber iz tempeljna y Jeruzalemí,
zn menít po tem , da se je nekí Jezus nanj naslanjal , ko je
on í učil. Tudí sarkofág (rakey) rimskega glayarja alí pre-
fel a Anicija Próba, kterí je bil kristjan okolí leta 350, je
tu i hranjen. Na leyí veliké kapele so vráta v d r u g o majhno,
62
kjer se časti na altarju silno staro razpelo (kríž). A odlična
je najbolj po tem, da je ondi yelik zaUad syetínj, namre5:
d?a kosa pra^ega kríža Jezusovega, dva tma iz njegove kŕone^
nekolíko závoja in lasi Maríje, kos betlehemskíh jaslic, ter
mnogo ostankov aposteljnov in nad 100 dmgíh svebiikov. Po-
božaega srca tedaj však romar te relíkvíje pofiasti.
YrnivSi se v stransko ladijo, občndoval sem krásne visoke
spomenike: kraljice Kristíne, glasovite grofice Matilde h kteii
je v grád Eanoso pribežal svoje dni pápež Gregor YII; na-
dalje spomeník papežev Leona XII., in Inocenca XIL — Drnga
veliká kapela je posvefiena sv. Sebastjanu, in ima izredno lepe
mozaike na oboku. Trťtja se imenuje kapela najsvetejšega
Bešnjega telesa, ktero ima ondi svoj trón v prekrásnom
tabernakeljnn iz prek in prek pozlafienega bronaf tabernakelj
ima podobo okrogiega tempeljna. Na stranskem altarjnte ka-
pele stojita dva marmornata stebra iz Jeru^salema. Omenim
še, da Y* njej vsakega nmrlega pápeža položijo nekolíko dni na
mrtvaškí oder, kjer ga vsakdo lehko vidí in pomislí, da je tadi 1
najvišega oblastní ka oa zemlji poslednji delež bridka smrt in'
za njo: sodba! — Prednje kapele te straní so zaprte
in zakrite; v njih so se namreč shajalí gkofje iz celega
sveta ob slednjem cerkvenem zboru leta 1870; in sv.
o6e namenijo, brž ko prídejo katoliSki cerkvi ugodniši časí,
zbor nadaljevatí. Zvedel sem , da je v S e t r t i velikí kapeli
etara glasovita podoba Maríje, „pribežalíSSa grešnikov^,
in da poéiva pod altarjem telo sv. Skofa in učeníka Gregor ij a
Nacijanskega. Med drugimi altaiji te straní še bodí omenjen
oni SV. Jeromina, sloneč na stebru, kteri nosí kupljo. Krásna
podoba predstavlja svetnika, kí sprejema pred smrtjo posledigo
SV. obhájilo. Po stenah je Se več velíčastmh spomeníkov umrlih
papežev; nad drugim se odlikuje oni Klementa XUL, moj-:|
Btersko delo slavnega podobarja Kanove.
Tudi leva stranska ladij a káže krásne kapele, áltaije
in spomenike; oči so mi oslabele ogledovatí neStevilnih dra-J
gocenosti in umetuih del, zlasti mozaikoV; kterih so polni vsí J
oboki in altarji Y poslednji kapeli je prví kínč krstní
kameň iz žlabtnega porfira. Fokrival je nekdaj rakev rím-
ekega cesarja Hadrjjana, in poznej grob cesarja Otona II., kteri
je zdaj pod cerkvíjo sv. Petra pokopan. Med slikami druge!
Srekosi ona, kí predstavlja „krst Jezusov v reki Jordanu.*
[ed nagrobnimi spomeniki nelrterih oseb kraljevskega rodu se
od ondot príde v veličastno kapelo, kjer se zbirajo ko-
rarji cerkve sv. Petra k službi Božji in h kom. Njih véliki.]
63
i
\
^ stoli so okraSeni z nmetnimi rezbarskimi izdelkí. Pod mar-
I momatim altarjem počiva telo slaynega syetaika in cerkvenega
I ufienika Janeza Erizostoma. Nad vratmi, skoz ktera se gre na
pevski kor, se vidi prostá truga iz kamna. Y njej je hr^.-
\ njeno tmplo ysakega naposled umrlega pápeža do Sasa, dokler
I njegoyega následníka smrt ne doletí. Še le tedaj prenesejo
I trnplo T grob, kterega si je bil y žiyljenju sam odločíl. Gregor
i XYI., predník sedanjega pápeža, že Saka od leta 1846 na rija
IX., dasí y si neyerníki slednjemn že mnogo let sem smrt želél
i — y sledečí yelíkí kapelí, ktero ímennjejo Klementoyo
(ker jo je dal postayítí pápež Element YIII,) je pod altarjem
; pokopan pápež in syetník Gregor yélíki. Zunaj y stranstd la-
I diji sta tnkaj dya altarja, ktera je yredno omenití ; na pryem
podoba iz mozaika : spremenjenjeErístusoyo na gori
I Taborji; — kí preseg^ po findni lepoti yse mozaike y tej
i oerkyi; diíigi altar ima ime: „altar laži,^ ker je y sliki
nad njimi upodobljen čudež, kako sta se Ananija in Safira
ns^lo mrtya ob tla zgrudila, ko sta bila pred sy. Petrom grdo
lagala. — Oglejmo Se pryo, yeliki cerkyi podobne kapelo na
tej stráni; y njej je šest altarjey. Na enem je glasoyita
Marijina podoba, malana na marmornati steber; spodaj so
pokopani Ixije sy. pápeži. Na drugem je y podobi (reliéf)
predstayljen sy. pápež Leo I.; kako je pogumno stopil pred
Innskega kralja Atila, in ga s syarilnimi besedami odymil
od Bima ; pod altarjem počiya telo tega syetnika. Pod tretjim
altarjem sta pokopana sy. aposteljna Šimon inJnda. Zgoraj
káže lepa slika križanje sy. Petra. Pred štepnicami je nagrobni
kameň slaynega sUadatelja in mojstra cerkyene glasbe: Fa-
lestrine. — Najbolj romaija tukaj spominja, da je y sre-
difiSu yesoljne cerkye, yrsta zalih yelikih spoyednic,
ysaka z nápisom y drogem jezikn. Poseboi, y ta namen po-
stayljeni dahoyniki spoyednjejo ondi y jezikih yseh yečíh
katoUfikih narodoy. Noyo mi je bilo, da ima ysak spoyednik
pri roki dolgo SibO; s ktero spokornika po spoyedi rahlo ndari.
Ta ndarec pomeni, da je zdaj otet iz sužnosti grehoy in hu-
di8a, kakor so stari Bímljani z istím djanjem naznanjali snž-
nj }m , da jim podarijo syobodo. Ob kupljinem stebm pa
st i yelika spoyednica, y kteri en kardinál y imenu papežeyem
m tinjSe hudodelnike odyezuje onih grehoy, ki so papežn
p] Iržani.
Že iz dosedanjega poyršnega nafirta ysaVdo poyzame,
h o yeliSastna, bogata in lepa je cerkey sy. P<3tra. Za na-
ti ten popis bi mi zmajkalo Sasa in — besed. — A ne smem
64
>
8e po zabití na 2 a g r e d, kterí se drží svetíSfia na leví straoi.
Lehko bi bil za se krásna cerkev, také zale podobe^ prostoren
in okinčan je z marmornatimi etebri, kipi in izyrstoimi slí-
kami. y njem je veS kapelicam podobnih oddelkov, kt€a:i sln-
žijo raznim vrstam obilnih duhovnikov. Debelô sem gledal
množné cerkovnike in strežnike, kteri nosijo rudeče taláre,
kakor pri nas škofí. Práv smešno jim stojé y tej obleki -^
brhke pod nosom. — Nad žagredom je imenitna soba, kjer
hranijo vážna pisma, tik nje pa veliká blagajnica, v kteri je
zaprtih mnogo základov in umetnih izdelkov nenavadne vredností.
Tujeem je tndi'zanimiv hod na eerkveno streho in
na k upi j 0. A morajo si k ternu v žagredn dovoljenje ia*
prositi. Vhod je na sredi leve stranske ladije. Enaka, ko y
zvoniku SV. Marka v Benetkah, se od ondot nakviško vije
napeta priročna pot. Y marmornatih plošéah na zidu se
ber 6 i mena mnogih oseb vísocega stanu, ktere so hodile na
kupljo. Močno sem se zavzel, dospevši na površje strehe; vi-
dilo se mi je^ da sem sredi med obzidjem in hiáami kakšnega
mesta. Ker vsaka kapela ima svojo okroglo, kuplji podobná
streho, hodil sem po gladkih potih in stezah med razními stre-
hami, kakor med okroglimí holmci. A najčudniše je to, da
so zgoraj naselbine celih familij strážnikov in delalcev, ker
je na cerkvi celo leto treba popravljenja. Ti Ijudje imajo ondí
mnogo sob, in tudi svoj, od zemlje nakviško navrt studené c.
Od eerkvene strehe do vrhá kuplje je še 94 metrov. Stopnice
navzgor so ozke, in drzé po votlem zidu. Flezanje po njih me
je tako utrudilo, da sem se le s silo na nogah obdržal. Toda
vse težave bile so brž pozabljene, ko sem raz znotranjega
mostovža v kuplji užival razgled navzdol v preSudne cerkvine
prostore'in na altar sv. Petra. Mojega tovariša se je hotela
lotíti omotica, ko je zri v strmo globo6ino. Še le ondi se
spozná, kako veliká in ogromna je kuplja; ko bi stala na
zejniji, bila bi za se prostorna in visoka cerkev. Iz tega mo-
stovža nama je strážnik pokazal pot še više po stopnicah —
do vrhá. Ondi je zunanja galerija, ograjena z železno na^
slombo, tedaj se da na njej krog in krog brez vsake skrbi
sprehajati. Bazgled na Bim, na orjaške razvaline starega, in
na neštevilne cerkve, palače, hiše, trge, spomenike in vrtove
novega mesta, in prek njih na okolieo, na prostrano Kampa-
nijo in na oddaljene apeninské gore je mičen , veličasten, ne-
popisljiv! Kdor Bim le raz kuplje sv. Petra dobro pregleda,
daje mu prednost pred vsemi, tudi največimi mesti. Spomail
sem se ondi spet njegove slávne preteklosti; množina staro-
65
rimskíh glasovitih državnikoy, vojskovodjev, cesarjev, učenjakoT,
pesnikov íá umetaikov ; za temi maožina poznejših vladarjev,
papežev, mnčeáikOT iň krSčanskih nmetnikov mi je stopila'
pr&d oSi^ M občadoyanjJB in ^pd^tovanje me je prevzelo. Druge
mifli imel je iíioj prijatelj. S solzami y oSeh je izdihoval
otdSfti^ áíca: O dika in krona zeíníje, veéni, sveti Bm, bil
si lôoS M de d Siná 9 Y. Petra, lastnina in stolica glavarjév
kaltcQíBl!^ cerkÝe , veselje krši^'iiskih národov ; oh ! zdaj ]pa si
je té'be s' krntíM nasiljem pŕilastil brezbožen ne-
y e mi k, zdaj y tebi raasajajo trume soyra'žnikoy , skmnijo
syetSSSí, te^tajo právico in čednost, plenijo côrkvene základe,
zatiŕijo pobožné ustaneme in závode ^ — tvoj pravi vladár,
preblsgi starSek Pij IX., pa žaluje v svoji hiši, bikor
jetnift v temŔitei. — Te b^ede so tndi v meni obudile kla-
verííost, tiii in zaúiiSljen sem zapustil kupljo in cerktiv. —
Čaétite bralce Se utegne zanimati, ako zvedó kaj o lem,
kakó se je zidala bazilika sv. Petra, in o mestn, na
ktéfem stoji. Po pravici se sme reči, da so tla, ktera jej slu-
ži}0 za podlogo, posvečena in Sastivredna. Tnkaj je namreč
imel césaí Neron, bolje divji zveri kakor človeku podoben,
svoje vrťe in gledaliSče (cirkus). Ťukaj je dal veliko množino
kristjanov tr^infiiti in iimoťiti. Ene so, zaSite v zverínske kože^
psi raztrgáli, druge so križali, tretje so v smolo zavili, in
potem tižgali, da so v nofii po vrtib svetili živi Ijudje mesto
bakelj ali švetilnic. Eristjani, kterih krútost cesarja ni zadela,
so poteiá ostanke teh svetih mučeníkov skrbno nabrali in kakor
drage základe v votline pod zemljo skrili. Te votline so zdaj
— krasae rakve pod cerkvijo. Tudi truplo sv. Petra, kteri
je bil križan ňa hŕibu Janikuln na drugi stráni mesta, je sv.
Mareelin sem prenesel in tako pastirja pri njegovih zvestih
in stanovitnih ovčicah pokopal. Tudi cela vrsta Petrovih ná-
sledníkov, svetih papežev in mučeníkov je dobila tukaj sleduje
pokojiSče. Kmalo ko je prisvetila po 300 letnem preganja^jn
kristjanom zlata svoboda, in so se upali na dan, postavil je
prvi krSČanski cesar Konštantín vrh teh slavnih grobov krásno
c é r k e v, in jo je bogato obdaril. Tedanji pápež sv. Silvester
j je posvétíl sÝ. Petru. Imela je pet ladij in mnogo kapel,
( la se je bliSčala v zlatu in marmorju. Že od začetka so
1 mále neštevilne trume v ujo — h grobu prváka aposteljnov.
' njej so slovesne kronali papeže, cesarje, in proglaševali
i Btnike. Toda sčasom se je jelo njeno zidovje razpokavati,
s bri so se okrhali in podirali. Tu ponovljenje ni moglo več
] nagati. Tedaj sklene pápež Julij II., staro cerkev podreti,
PotoTaDje v Rim. 5
sta noTD hiäo Boíjo zídati, takošae velikostí
vse druge aa, sretn prekosila, ia torej spo-
bazilika poglavarjev katoliške
Náčrt k ternu mu je izdelal naJBlaTniSi stavski
, Bramante; a poznejSi moJBtrt so gi ne-
Leta 1506 je pápež sam slovesno prví kameň
se je — 120 let, preden je bilo reliSastno
i podobi dovrSeno. Misel , stavíti ogromno
in izpeljal glasoviti umetnik Mihelangelo.
i slikarji in kiparji. NajboljSi martnor, kar
ielah nahaja, bo nakúpili in porabili. StroSki
znesli bJizo sto milijonov forintov. Ysi krščan-
ji, bogatini, äkofi, samostani in prostí Ijndje
irji pom^ali. Papeií Urban VIII. j« novo
ibra 1626 z veliko aloresnostio posvetil. Od-
i&ni kažejo b pondsom na njo, in na milijone
, kten so jo doSli iz daljaih dežel obiskat in
ri so T njej spoznali e d i n o s t naše st. vere.
i in Lorete na zemlji ni kraja, kí bi uam
Iniši in draíji bil od bazilike sv. Petra, po-
teljna in mnogih muiSeníkoT, — Opomnim
ST veliko svojega premoi^anja. Samo kar se
pravlja, stane okoli Seatdeaet tisuS foriatovl
»oldne obiskal sem d rn g o glavno cerkev,
iteranu. Ker ae nas je v gostilniei pri „fal-
obedn bilo s^Slo Te<S romarjev iz Avstrije,
in najelí nektere koSije. Bazilika sr. Janeza
v nasprotnem krajn od one by. Petra, namreS
bli20 mestnega obzidja. Ob straní ulíc, ktere
e mnogo drngih cerkev, palaC in razyalín
Bazilika ima Jiastni priimek : „mati in glara
)stn in na zemlji." Bila je namrefi prvá
cesar Konštantín postavil, in bt. pápež Sil-
Boijo slnžbo posvetil, ko niso ve£ kriatjanov
. Tndi BO pápeži do leta 1308 v lateranskí
stanovali , in njej prednost dajali pred ono
<o papeí ob enem rímski äkof, slniíi jim ta
f o v s k o cerkev. Zatorej se noví pápež kmalo
lí kronani pri sv. Fetru , v slovesní prooesiji
ezn, in vzemejo to baziúko v posest; v njej
67
8e posTeJSujejo na velikí četrtek sr. olja, in na kraterae a&bote
diakoni in duhovniki. Ťukaj se je vräilo miogo blagovitili
ÍD sgodoTÍnsko ímenitaíh prigjdkor; po p&peiili pooblaSčeoi,
Sli 80: SV. Patricij T Irlandijo, sv. Bonifaoij na Nemäko, sv.
Ciril in Metod med Slorane, d& bi po izgiedu apoBtaljaov pri-
dobili te narodd praví izvelíéarni verí. Tu bo vlad&li najslar-
nejSi papeíi, moíje po voiji Božji : hst. Silveater, Leon I. (ve-
likí), Gregor I, (velikí), Gregor VIL, Inocanc III. ia dnigi.
Tu je aborovalo pet obĎoili cerkvenih zborov. Svoje ime „t»-
teri.nsko" podedovala je bazilika po starorimäki plemeniti
rodbíni Lateranov, ktere laatnina je nekdaj bilo t<
Ko je cesar EonStantin, zagiedavSl v straäni bití
podobo SV. Kríža, postal kristjan, podaril je zemlj
Silvestru, in je dal, kakor sem omenil, n& svoje
ujem bazilike zidati; imela je toliko dragoeenosti
80 jo ímeDovalí „slato". Pápeži so pistavili k
dom in stolico veliko palačo ; potnej se je zídalo
vefi drugili cerkev, samostanov in dobrotaih zavodo
je bila že od lačetka romarska cerkev , zlasti
nitnih v njej hranjenili svetinj. Hadi potres leta
požar 1. 1308 in 1360 jo je zeló poäkodoval, toda
8pet popravili- in ponovili. Pápež InocencX. jo je
v 17. Btoletju celo prezidati.
Na prostoruem trgii pred njo stojí nad 45 m
tali obelisk, kterega je dal cesar Konštantín :
Bim prípeljati. Veličastno fasado cerkve kinSajo i
in na vŕbu Statne Zveličarja, sv. Janeza krstnika,
evangeliďta in dvanajatili cerkvenih očetov. Pet
T krásno predcerkviSČe ; nad srednjim je mostovž,
na Križevo pápež blagoslov delijo. V predcerkvi
dnigimi lepa podoba cesarja Konatantina. Odtod d
T notranjo cerkev. Srednja iz brona so bila svoje (
poganskem tempeljnu ; ona na desní straní so „8V
sidana, kakor pri sv. Petm. Veselja in obfiudov
prevzelo , ko sem stopil T hiSo Božjo , tako je veli
Četiri vrste stebrov jo dele v pet tadij. Tlak
j aega svetlega kamna granita, porfira in serpentii
1 aetno izrezanega, malanega in pozlaSenega lesa
] jstih stebrih sredQJe ladije atojé podobe apostelji
1 ih podobe prerokov. Obok svetíäiSa kinfiajo ^i
I be iz m o z a i k a, sredí dragih je veliká OdieSeni
^ nm pa mika ofií in srce romarjev velifiastni gla'
] stojí pod marmornatim baldabínom, kterega d
68
TÍsokí stebri Í2 porfíra. Y b&Ldahinu je shrámba, od vseh straní
xagrnjéna z rudefiím zagrinjalom, kjer se hranite g 1 a v i s y.
jiposteljnor Petra in Pavla. Y^ka jé v posebni
posodi iz zlata in srebrá. Dnigo prežlahtno srétinjo ima t
sebi marmomati altar, namreS mizoiz cedrovega lesa^
na kteri so sv. Peter in njégóvi prvi nasledííiki ob časn pre-
ganjanjá skrivoma ofíraTljali daŕitev sv. liiefš^. Teda} še zdaj
le pápež smejo na altarju täéSo brati, in vprlSo njih, ž nji-
hovim doYoljenjém vsako leto na Ériž^BVO in na pmznik
8Y. Janezla krstnika -^ eden izmed kardinálov. Altar je tako
postavljein, da so papéž pri nj^m obrnjeni nazaj proti Ijndstvn,
in se tedaj ne obraôajo, moleč: Dominns vobiscnm* Predi
pred altarjem je po lepih marmornatih stopnicah vh<^d v pod-
zemeljsko kapelico (konfesion) ; v kteri je altar , pOsvečen sv.
Janezn evangelistu. Tnkaj se káže tndi kos 1 a n c a, v kterega
vklenjen, je bil sv. Janez prignan iz Efeza v Bim. Zgoraj
gori vedno enajst Inôi.
Y poprečni ladiji (cerkev ima namreč podobo križa) se
vidi osem vélikih slik, v kterih so upodobljene ražne Sndse
prigodbe iz življenja s v. Silvestra in cešarja Konštantína. Na
4esni stráni vihra raz stene zastáva balja Janeza Sobieskega,
ktero so pred njim nosili, ko je leta 1683 otél Dnnaj pred
Turki. * Na levo od papeževega altarjajeoni sv. Rešnjega
telesa. Na njem stojé četirje visoki votli stebri iz pozla-
čenega brona, ktere je, napolnjene z zemljo iz gore Ealvarije,
mati cesarja Konštantína, sv. Helena, iz Jeruzalema v Bim
spravila. Lepemu tabemakeljnn je víoženih mnogo žlahtnih
lamnov. Yrh tabernakeljna je bila pod baldahinóm nekdaj
hranjena preimenitna svetinja, namreč miza, pri kterije
obhajal Jezus slednjo večerjo, in postavil najsve-
^tejši zakrament. Zdaj se káže v zakladnici, kjer je še obilno
drugih pomenljivih in umetnih reči. Ob straneh altarja je
npodobljeno v marmorjn orodje, ktero se je rabilo pri križanju
Jezusovem^ spominjaje vemike, da morejo pri obhajílu misliti
na njegovo trpljenje in smrt. Sedem vedno goreSih lámp pred
altarjem pa pomení sedem nebeških dnhov, kteri po skrivnem
razodetju sv. Janeza stojé pred trónom Božje veličastí. Y
dveh stranskih ladijah te stráni so tudí razvrstene krásne s p o-
Tednice iz orehovega lesa. Napisi na njih kažejo, da se
sporednje v razníh jezikih, kakor v baziliki sv. Petra. Práv
* Eakor sem na svojem mestu povedal, je druga manjša zastáva t^a
slaynega kralja v zakladnici y Loreti.
69
£i?o to romAija spomiiij^ da je Bim srediSfie y s e h iiarodor^
in zavatj^ spokomikov vBakegajezika. SpoTod^ica kar*
dioala , kteii spovedavajo y imenu pápeža yelíke greSiúke , j^
prestola podobná. Tadi tukaj sem videl dolge Šibe, in si
mislil: O kako lehko sketsani grešnik prenafia rahii udarec s
tako gibo, kako atnäno pa bodo trdoYratníke teple enkrat šibe
B o ž j e I — Ako bi hotel na&tetí ysa umetna dela iz marmoija,
in sUkQ , ki se nabaj^ y cerkYi , kamorkoli se oko ozre , na
bilo bi konea. Naj 9e le omenim nektere izmed osem Yelikib.
k a p e 1, ^re se dŕžé stranskib ladij. Yse droge presega prY&
kapjdla ná leii stráni Oŕrkje; dali so jo pošta Yiti knezi Eor-
zini, in ta rodDYina ima y ojej syojo lakeY. Y nobeni ce-
sarski dYorani ni tako stajne krasote, kakor tnkaj. Ves tlak
je iz žlahtnega marmorja raznih bar?, ob stenah stoje snežno-
beli marmomatí stebrí in kipi. Obokin kaplja sta pozlaSena.
Na mannpmatem altarjn je slika (mozaík), ki predstavlja sy.
Andreja Korzinija, neprecanljíYO mojftersko delo. Na Ioyí
stoji Sudal^pi spomenik papeia Mementa XII. Prvi kinč ta
kapele pa je spodaj y rakvi, y ktero drzé štepnice, prekrásna
podoba lalostne Matere Božje z mertvim sinom y naročji. —
Na isti stntni cerkve je Marijina kapela, y kteri je stará
lepa slika, ki jo Yemikí imajo y posebni fiasti, predstavlja
smrt prečiste Device. Kapela sy. Franfiiška se odliknje
nad dmgimi po veliki mno2ÍDÍ sretlnj, ktere so ondí shra-
njene. Imennjem le: kos sy. Kriia; kos kamna, na kterem je
Y grobn poSivala Jeznsova glava, in prt, y kterega je bila
zavitá; veô košov Jezusovih oblaSil in vrvi, s kterimí so
ga zvezali; kos o b ri sal a, ktero je rabil pri zadnji večerjí,
in gobe, v kteri so mn na sv. križu ponnjali za pitje kisa
in žolč^; mdefií plaš 6, v kterem so ga vojaki zasramovali,
in eden trn iz njegove krone. Nadalje se bráni: závoj in
nekoliko lasi Marijinih, kos plašča sv. Jozefa, skledica^
iz ktere so silili pogani sv. Janeza strnp pití, ki pa mu, ko
je naredil znamnje sv. križa, ni škodil; nekoliko oblek e
tega svetnika, ostanki sv. Janeza krstnika, sv. Lovrenca, Sil-
vestra, Marije Magdaléne, Gecilije, Karola Boromejskega, To-
n 2a Akvinskega, Marije egiptovske, Franciška serafskega in
k íi mnogih drngíh slavnih sľetníkov. VpriSo takih imenitnih
zi ladov smo romarji z velikim sp^itovanjem pokleknili, in
o avili pobo2ne moUtve. Te svetínje se bodo na daa »y s t a-
j j a m e s a^ oživilo in pred Sodnikom svetile kakor solnce,^
v Gie so ted^j vse časti!
Ogledavši si še lepe kapele na desni straní bazilike, vzeli
id gloTÍte „matere in glave vseh cerkev", kten
ij T tako živem, blagem Gpomian, ko bi jo vidil bil
imi dsevi. CerkoToik naa je spremlj&l ? droF blii-
ustana, kjer se TÍdi vefi Kcamenitih reči. Prraja
ä ÍS a, na kteri so si, kakor trdi silno staropo-
ili Tojaki JeiQSOTO obleko. Drnga je s t e b e r, kteri
iíl o njegoYi smrti. Tretja ploSfia na Setiríbeteb-
i , kako vísoke postave je Izveliíar bil. Četrta j«
ktereiu se je zgodil poseben čndei; nek dnboTDik
TOmil pri 9Y. meši, da bi bilJezns v najsTetejšem
TTesnieinazoC! In glej, t tem trenntkama
itija is rok, predere sltar in se pokaže pod njim. Še
i T attaroTÍ mizi luknja in spodaj podoba svet«
smo se podali r krstnú cerkeT, kt«ra na trgn
ska stoji. Tndi dJo je že CBear Eonstantia, po
;radi7a poganskih tempeljnov, postaTÍl. Zidana je
gloT, in podprta z enakim SteTilom visotib atebroT
Na sredini cerkve se vidi okrogli vodnj&k iz zel«-
., — krstni studenec; tri stopnice drie n&YZdol
arih časib so otroke po porodn U krstili , ako bo
i^ih iivljenje ; sicer bo jih dali odrasti , in äe le,
r SV. veri podučení, sprejeli so sv. krst, veiíidel na
A in na soboto pred binkoäti. Vode jim niso vlili
, kakor je zdaj Sega, nego cele so v krstni studeoeo
Ťukaj kŤšSevali so pápeži sami ; tedaj Se dandanes
1 prvi kardinál tu delijo b^t, zlasti, Se je prípravljea
pogan. Yrh krstneea studenca visí lepa podoba
pominjaje na besede Jeznaove ; „Edor ne bo kríčen
v. Dubn, ne more doseéi veSnega življenja." ^
;a žala, z mczaiki kinčana kaplja. Na steoi eerkve
lepih slik; ob straneh so nektere kapeliee; ena je
v. Janezu krstnikn, druga 9v. Venanciju, tretja av.
L muiSenicama KiiHni ia Seknndi i. t. d. Pod vsemi
inogo ostankoT svetnikov, kedaj je mesto posebna
. svetiSfia smo biteli v drngo, Se i<iienitnejSe, ktero
L lateranske bazilike naaproti. Imenuje m „scala
j. STete stoiinice. BJasno poslopje je oprto na
stebre. V njem je o višem nastropju prečadna
: zemlje navzgor drzé petere vStrične stopnice;
a levih se faodi, po srednjih pa se pleza le nske-
aj? posvetil jih je Jezns sam, ko je ko-
71
rakal po njíh k smettai sodbi pred Poneija Pi-
láta. Držale so takrat v sodno dvorano palače tega oblastnika
T JerasaJemu. Sy. Helena jih je dala leta 326 prepeljati t
Sim. Vseh stopoic je 28, in rsaka je iz m&rmorja. Zdaj so
pokrite z liéními deskami, toda na rsakí deski jeluknjica, da
Tomarji atopnice lehko poijubijo. Ka dveh še se zdaj vidí sled
brví, ktero je IzveliCar prelivál. Spodaj stojíte ob straní dve
podobí iz marmorja; ena predstavlja poljnb izdajalca Judeža,
dmg&JezQsa strnjerokrono, kakorgajepokazal Filatljudstrn,
Uicaje: „eoce homol" Nad rhodom se berejo besede pre-
Tokalzaíje: „Za naäih greboT volj je bil
radi naäih hudobij je bil tepen." Vst
na oboku vrh njih bo t zídu slike, v kterib j
JeznsoTO trpIjoDJe. Eterí kristjan bi na tako
ličnem mestu mrzel ostal? Však dan, vzlasti
štepnice poloe BimIjanoT in romarjev iz vseb k
prelivajo solie zavolj STOjih grehov, in premiäljnj
TeliJSaijeve múke. Šo smo tndi mi STOJo pobo
in dospeli na Trh stopnic, pogledovalí smo Se
omenjeno ŕzaprto) kapelo, kteri je ime: „s a n
r n m", t. j. sveto od svetnikov. V nobenem st
si namrefi toliko teles in ostankov , ko tnkaj ;
cele troge in omare. NaJTofi jih je od sv. mví
imena naStevati bi segalo predaleŠ. — Za naji
se ceni Sndodelna slika, hranjena z^ kra:
ktorá predstavlja praví obraz Jezusov; po
fiilu-jo je malal sv. LukeŽ, in že apoateljni S{
Bim. Nekdaj so jo o posebnib slovesnostih, in (
stisk in nesrefi t Tellčastni procesiji nosili po me
prilikah se je neki veJ! <!nde^T zgodilo. Zdaj
80 le na nektere praznike v leta vemikom t íjási
— Sretih obťSutkOY navzeti, zapustili smo preôu
prijatelj je izdĺhnil: „Oj da bi tako svetiSíe ii
T kak ponos, t kako Tesolje bi bilo naäemu pobožn
„TolaSi se", sem mu djal, „saj je pot t nebeai
vsem odprta, ako si jo le hočejo izbrati."
H koncu Se opomním, da je pri laterans
korarjer, med kterimi imajo tríje zdaj oblaat io 6
razen teh slnži tu več beneficijatov in kaplánov.
v raznib jezikih so 6. o. frančiSkani. Na mest
luje in vJäda v lateranski, cerkvi prizíd&ni pala
linal. Pij IX. so obiskali nasleduje to baziliko
1870, to je na predveiSer onega íalostnega dnev
' drii po tolor^skem Fíemontezí i velilo vojsko pred Siqn , ík
uj;«li atrelj^ na mesto, ktero seje morilo ktnftlay^. CfirkeT
ia ulkiio zul«lo je T^ kaiionskih ^4ge}j, kterij^ 00119^'^ fie
Se tati posni^jo — r vedno sraiooto Jjudem, ki so pp iq^iW''
krislji^, v resBÍci pa hujSi oď ŤurkoT. 1*4 sig ^ pravica
So2ja Dl zaspala, in zaarnojt nJBVifa k&i^ Be íe, vidjjo, kakor
strašia oevihta. iii4 „zeJfojeQo" — nt»reínQ Italijo.
Tretjaglavsa oerkev, ktero smo v nedeljo psiskali,
je le kakih pet oainat od Uteran^e oddaljeoa, in je posvetena
T fi&3t „svete^ Krlia Jemzalemsk^a". Stojí v bolj sa-
motnem juiao-iihodnem kotn me^ta. Ne odlíkaje se úkor
drnge, po velikosti io í i r e d n i krasoti, tím bolje pa po zá-
kladu pomenljivih relikvij, in po starosti. ¥iidi njo je
Ďamrefi na proi^jo svoje matere postavil cesar Eon^tantin, kte-
'■'""' ™" i^" slovelo, dokler bo ná evstu Sivela ámítM ka-
anov. Še le 18. stc^etja so staro odikev o po-
< spremenili, da je zgubila skorej svojo prvoino
toji na mestu, kjer je tmel wUdi rímski cesar
ÍQoe íq eb eaem grd raznz^anec, ^voje vrte. Eo
áOO let po Jeznsovi smrti najdlá v zemlji na
(yegoy šy. Kriií. poslal^ je eno pólovico sypjemn
nv vCarigrád. To pólovico je on razdelil v dva
i pridržal, drugťg^ je poslal papežu sv. Silvestra
podabno ebľ&Qibo je preimeoitni syetiiiji bila od-
erkev,' v kteri je spravljeua do denegajega dne,
I njej dobila svoje ime. Gerkev ďelijo starí gra-
tri ladíje. Fod zalim glavnim ajtarj'em iz mar-
a ev. Cezarij in sv. Anastazij. Ob straneh sve-
roje štepnice v podzemeljsko krípto (rakev). Nad
napíš, da so v njej tla iz prstí gore Eal-
deíeli. Sf. Helena jo je dala pnpeljati prek
ga mesta, kjer je bil &ii zakopan. S svetim
poätovanjem tedaj kristjan stopi in poklekne na
im je zemlja, ki jo je moCila nekdiy kri Boí-
Na levi straní prostorne kripte je kapelica s
srednji je poäveCen sv. Heleni, ktere z&li Mp
Le pápež in kardinál, k'^ľ^g^ varstvu je cerkev
La tu slnžiti sv. oiešo. Ženskam je — ka^kor T
íiliko SV. Petra — vbod navadao prepovedan.
e navzgor v cerkev, obSndovaií S199 krásne sUke
iiäJSa, trtere predstavljajo najdenje in povi-
73
šaiije SV. križi^. * Du^Qvaik iz blížajega s;iino9Í4ii^, r^da
CÍ9tereÍ€mzo7, spiiemíl UBfi je potesa y stransko kapelo,
kí je razefi kripie ^ajčastljívejše mestp te cerkve. Y iijej so
luuairi^č Jirpjeiie prepif lutae s y e t i n j e, kalj^oršaih je ^rugej
malo. Priiga,Yší na ajtarju gyeče, nam je prij^zi^i iQeiuh vae
n^kftzäl in poljubití da}. Naivi^aiše Sfo §lede6e: 1. Trije
kQ9Í s y. l^riža, hq. ^ter^m je naš Izľ^ličar mori. 3. Eden
i'm^i í ^ b I j o Y (cYidkoY), ^ ^terimi je bil na Kríž pribit. 3.
4^4 Um }» njggaye krofte. 4. Vefii d^l ta^Ui kterojedal
Šikt .na Kňi obesiti z nápisom y treh jezíkih: „Jezus
ŠliPftrcá%3, Irajj Ju^oy.^ Zdaj sie 1q b/^se^ „Naca^^jec^,
iui z|$^ bie§^ n^aU" Pftztta v í^ýupkepi in gršk^flfi je-
zíka. i. Peli qá b^ti^ben^skili jas líc, 04 stebrai pri
kter^m je bU Jezj^s l^i^ , in od 9JegoY^g^ sy. g r o b a. 6.
FrptsY. aposteljpa Tomala, kter^ga je položil y
^0^ teyp. pfe:^. §§ v^č drngi|i ^yetiaj je ?jakleiý(8jiih v
s^epi qm^i na d^jni str^i^i al^ija. rr- £aj ne, to so ^a-
]|^, yeS Yr^d^i od ku^OY ilata in biseijey? Čatil sem se
n^i^Q^erno sreč^egfi, d^ sem jih ^mei Yide^ ip p9ča^titi. — Y
Wiínj^m M'inpítaíiu lyejp iz pelega vos^^ j?^g^i?t^1 — v
$ao9iin nft „ Jagnje Božje , Jttero odjemlje g^eha syeta" ; sj.
Q5f ji)i ^u^ bl^oqloyijo, d^ se potáca Ye^nikom delijo.
Yi^99lega 9vca spo še potem Qgledali driige znamenijkosti,
lA dOYjp jfa^ftli od predragegii ^yetišS^ — s y. Križa Jéru-
z^Um^kega* — s slepom, potrpljiyo za Jezusom ^yoj
t>m S0 je ^olnce i^ nagnilo proti zatpnu, odrinili smo $e
urao po dolgi yaYni ce$tí proti éeterti glayni cerkyi — ^^Ma-
rlji T^ť^ ali 9,Siieíiilcl." „Y e ô a" se iipenuje, ker prekosi
po ye][ikosti in starosti Yse dr^ge Marljine cerkye y Blmu,
kWrih je — os e md e set! ^S nežni c a" pa se nazivlje
po Sude žu, ki je dal poYod k staYlj,§nja te hiše Božje, in
ktere^a sponain obhaja katoliškí|, Cerkey den 5. avgusta. ** Po-
staYití jo je dal pobožen rímski žl^htnik, pô ipaemí Janez, y
oredinj četrt^ga stoletja, in posFetil jp je sy. pápež Liberij.
Na trgu nas je najpred zanimal 41 metroY Yisoki granitni
a t e b e r, na kterem stoji krásna štátna Marije iz po.^Iaéenega
brona. B a z i 1 í k a je le po Ynanjem obrazu yeličastna. Fa-
Popis teh dveh prečudnih prígodb, kterih spomin obhaja sv. Cerker
3. m&ja in 14. septembra, se nájde v knji^í ,,2iyljenje svet-
nikov."
Glej ,,ŽÍTljenje svetnikov^' — 5. aygusta.
74
sado podpirajo visoki okrcgli stebri. Nad streho mole nena-
Tadno YÍsoki zvoník in ystian njega dve kuplji. Vrh vhoda
je mostovž, raz kterega pápež na praznik Marijinega Vnebo-
Tzetja delijo apostoljski blagoslov ; okinSan je z umetnimi mo-
zaiki. y prostornem predcerkvišču stojí na desní straní or-
jaška štatua španskega kralja Filipa IV. , kterí je tej cerkvi
mnogo daroY žrtyoval, in zato dobil častno ime „korarja";
ta nasloY španski kraiji še zdaj imajo. Med čveterímí vratmi,
kí y cerkey držijo, so slednja desná „s y e I a yrata^, in tedaj
zazidana. Ko smo stopili notrí; je marsikterí med nami ra-
dostne yskliknil : O nebeská lepota! Ea jti cela bazilika
se blišči y zlatu in marmorju. Zídana je, kakor skorcg yse
yelike in staré cerkye y Bimu, y podobí kríža. Šest in tri-
deset ogromnih stebroy iz belega marmorja jo delí y tri la-
dije ; srednja, nekoliko yzyišena od stranskih dyeh, je — rekel
bi — zakladnica bogastya in krasote. Tlak iz nglajenega mar-
morja raznih bary se syetlí kakor zrcalo. Stene so pokríte
s starimí mozaiki, kterí npodobljajo zgodbe očakoy starega
za^etja. Celí strop je pozlačen; to zlato je pryo, ktero so
Španci iz Amerike prinesli. Pobožní kralj Ferdinand in nje-
goya žena Izabela sta je daroyala y to cerkey. Na slayoloku,
kí ločí ladijo od syetišéa, so mozaikí iz 5. stoletja, kterí pred-
stayljajo slayo Marije — Bogorodnice. Glayni altar stojí
prost, pod lepím šotorom, kteremu so za podslombo četirje
stebri iz porfira. Altarju za mizo slúži yeUkí sarkofág iz por-
fira, y kterem je pcčiyalo nekdaj truplo omenjenega žlahtníka
Janeza. Zdaj so y njem kosí od trupla sy. aposteljna Matije
in od nekterih mučemkoy. Na glaynem aJtaiju berejo le papež»
in kogar oní pooblastijo, sy. mešo. Prostor pred njim so si
izyoliii sedanjí sy. Oče Pij IX. za syoj grob. Bog daj, da še
bi mnogo let prazen ostal! — Mozaikí, kterí kinfiajo stene
in obok syetišča, prišteyajo se najboljšim y Bimu. Vsí pred-
stayljajo prigodbe iz žiyljenja Marije; na srediní drugib se
yídí y nepopisljiyi lepotí podoba: kronanje Marije y nebesih.
Ystran glaynega altarja ste dye yelikí krásni kapelí, in
nad ysako se dyíga kuplja. Ona na leyo se nazíylje Sikstínoya,
po papežu Sikstu V., kterí jo je dal postayiti. On in sy. pápež
Pij V. tukaj pod yeličastDÍmí nagrobnimi spomenikí pofiivata.
Sredi kapele je altar s čudalepim tabernakeljnom is
pozlaSenega brona, podobnim malému tempeljnu; četírje an-
geljci ga držijo. Kapela na desno od glaynega altarja se ime-
nuje Paylinoya, ker y njej poôiya pápež Payl V. Cela je —
rekel bi — zakrita z najžlahtnejSim marmorjem , kterí se
75
na svetu nahaja; ob ogledovanju tolíkega blišča se človeku
oči omamijo. Y prebogato okrasenem altarju je hraujena ena
Aajstarejših in znamenitnejših Maríjinih podôb, ktera se
pripisuje SV. Lukežu, evangelistu in ob enem slikarju. Ob íasu
^udih nadlog so jo nekdaj nosili v slovesnib procesijah po Bimu.
17a glavi ima krono iz svitlih diamanf^ov ; tudi v okvir so po-
ložení žlahtní kamni. Obraz Marije in Sineka Jezusa je po
silni starosti očrnel. Ves den tu klečijo Ijudje pred altarjem^
priporočajo se „tolažnici žalostnih^.
Obširne knjige bi trebalo, ako bi hotel druge številne
kapele, altarje, spomenike in slike na drobno popisati. — Le
ena kapela še bodi imenovana, ktera je posvečena s v. K r i ž u.
Tudi ta se vsabliščiv marmorju; obok sloni na desetib stebrih
iz porfirja. Toda vse dragocenosti, vse umotvore ne le te ka-
pele, nego tudi cele bazilike zakrije prečudni základ, ki
86 nahaja tukaj med svetinjami.
Kajli ne, preljubi kristjan, če si si dočakal veselega B o-
2 i č a, če si prišel v svetí noci v domačo, krásno okinčano in
razsvitljeno cerkev, če slišiš v slovesní poínofinici vbrano petje
vernikov :
j.Zveličar preljubi je prišel nocoj,
Kaduj se o čloTek in slayo mu pojí''
tedaj pozabiš na vse svoje skrbi in posvetne reči, duh se ti
umakne v sladkih spominih v dávno preteklost, in splava dalječ
^e v pohlevni Betlehem ! Zdi se ti, da gledaš neizmerno bUš-
čobo na nebu in vidiš v njej družbo milíh angeljcev; zdi se
ti, da sMš glasove rajskega petja: „Sláva Bogu na višini, in
mir Ijudem na zemlji, kteri so dobre volje!" S pastirci vred
hitiš v hlev k jaslicam , padeš na kolena in ponižno moliš in
častiš — novorojeno Dete na krilu prečiste Device, I z v e 1 i-
čarja sveta! — Gŕlej , enaki spomini in občutki so mene
prevzeli, ko sem ondi v kapeli zagledal — svete jasllce, v
ktere je v Betlehemu nekdaj položila Marija novo rojenega
Jezusa. Kje se nahaja na svetu, razun sv. Kríža, veci in
imenitnejši základ? Y prahu klečé smo romarji slávili naj-
veči čudež milosti Božje, včlovečenje Božjega Siná, in pred
njim razkrili svoja srca. Onih blaženih trenutkov ne bom do
smrti pozabil. — Svete jaslice so bUe že v začetku krščanske
dobe iz SV. dežele v Rim prinesené, in pápeži sóje imeli vedno
f svojem posebnem varstvu. Nekdaj so bile v drugi kapelici
1% cerkve, ktera še ima zdaj po njih ime. Zdaj so shranjene
' krásni omari iz dragega prezornega kristala. Obstojé iz p e t
lesk, in so okované s čistim zlatom in srebrom. Le nekteri
76
nj^iýhai koši o4 njili ni^hiyajo ge v drugih cer^^h. O Božiča
SQ YsiJEO 1^1K) SY. J^slice v očitno ppSi^tenje na tri dal izpo-
stavijo.
Bil je že vňľ^i^ ko smo z^pg^iti}! Feli$i^t{|0 „ICarijo Sj^níco^.
YiJI^Yíi 8e v srediuo mesta , spr^haji^lí kiío S|B nekoliko
&isa po l^po ra^^yetljeníh uUc^h, opi^Q^aje lui^ožíito S^mljaiioT
ía tujQ^F, kteňb s^ je vse t^lp. |jr^p9sled se pp(|áii^K), ntruje^oi
in opel^ip ¥sajlf m syoj^ st^ínäf^p. Bil s^m pp teiji, kar se
mi je pr^i den t Bimu kázalo, yep zadoFÔý^i^ ^ sŕci^p^. Ťoďa
ytís , ktQrega sq 114 me stQiile Y4í$%stu9 c^kr^ , siViatlnje in
umotyoji , mi je čutaíce in ^OfliiôljiJQ taí:o izburil , da scim y
Hoči p/igredai Qi^y^dne^a nýrA^ga §pMJI- Kv ^^^ .P9 ^P "^^^^
rojilo m,i je y iudnili panjah'i^ BP|Í<)ba)i pp glari.
Pi^PSKga dne ^v^ s prijjitípi^ r|90 y^a. Želela s^ i^am-
reč y i^ti l^fizi^iki, l^toro snip pyi p^e^Y^er ^^d^jp obia^^ú sy.
mešo služiti. '^^ Pridružila sta ba i^apíia ít^ neqoiSka posyetna
roiparja. Ted^ niúej^emo spet kpí^iJQ, 19 p4rinemo y ďrngiS
k „Mviji Ša,ežaÍQÍ". Bil je népriji^en deže^en den. Po do-
yršeni lyresy^ti d%rityi smo cerkey $e ecikri^t Qbbpdili, indlednjič
po izgledn sy. treh kraljey pred sy. jaslicami kl^Šé daro-
yali, kar smo y syoji revSčii^i zmpgli : zl^to Uubezni, kadilo mo-
litve, in miro (marilo) kesa in ponižnosti. Spozdrayom: Vale,
o yalde decora, et pro nobis Cl^istupi exo^a (sr^Sno! prebla-
žena Marija, prp9i ^a ns^s pri J^usu !), smo se od syetegá mesta
posloyili.
Pred ys^m so nao^ zdaj bile na skrbi tri glayne cerkye,
ktere smo še imeli obiakati, namreč : bazilike s y. Payla,
s y. Sebi^stjana in s y. Loyrencj. Vse trije stojijo
znnaj mestnega obzidja. K slednji j^ od „Marije Sneinice^
najbliže, tedaj smo se na pryo k njej peljali. Cerji^ey stoji na
prostom poJju , na m^stu , kjer je y pryi dobi krSéanstya po-
božná žena Cirijaka syoje zemljíšče prepustila mučenikom in
yrnikom za pokopališče. Pred 16^8 letmi sta ondi dy^ syeta
nioža, Justín in Hipolit, truplo preslaynega dijakona in muče-
níka — s y. Loyrenca pokope. Kqiaio potem so yrh nje-
goyega groba rimski kristjani kapelico postayili, in hodili y
lyo trumoma {^idodelnega sretuijt^a dastit. Nekpli^o desetletij
poznej -TT namreč leta 330 je dal cesi^ Konštantín na njenem
Príjazni ravnatelj zavoda „delť Anima", preč. gosp. Dr. Jáni^jer
tem Tsem duhomikom iz Arstríje prisbrbel doYoljenje, da smo smeli
kjerbodi t Rímu meSevati, ter Dbiskati vsa svetiSča.
77
mestu zidati krásno Daziliko, ktero je práv po cesarsko
obdaroval. Vrh sŕéteikOTega groba je stal slavolok, m zaj«t J6
bil z liépo QľebtíňiO ógiijo, ktera je téhtítllí deset centov. Ked
rakvo jé gbŕelá fAika sVetílbica z d^s^timi Inemi; Pod sitvo-
lokom je visélu tMka {íŕeMiéfki^ iz i^ebra izdeíaáfc kroM.
Obilno je bilo pri c^ťkvi tadi zl'até in srebrtte pdsode. Toda
kinS in d^oíóeň)Dšti sd pózúej soVtážhiki, ki so večkrät v Bim
vdrli, oätiesli. Ňekteŕi pápeži áo v sledeCíh stotetjib oerkev
ponovití in'pŕezidati dali; tudi sedanji sv. OSe Fij IX. so jej
oskrbeli novo lepotô.
Po znnaiiji pôdobi je priprdšta> a lična. Tim bolje mi-
kaven je pogled pó znotranjih prostorih. Dva dolga reda sta-
rorimskili átebrov iz grihita in cipolina lofiita siednjd tadijo
od dveh stranskib. Na tlakn sl^ vidijo ražne podobe iz nmetno
vloSénega kaitma. Sredtija ladija in svetíääe áta pó tem zna-
menitá, da nad njima ni stropa ali oboka; vídi se tedaj
pisano iii po^laSenx) gŕedje (traitíovje) visoke strehe. Eaj ena-
kega nisem dosifamal v nobeni cerkvi zapažil. Vrh prostosto-
ječega glavnega altaija se dvígá krásno iz m&rmorja izdelan
baldahin, kteri sloni na četiťih stebrih iz porfirja; Pred
altarjem stojíte ob straneh dve glaďoviti leci (ambona), na
kterima sta v starih ôasih pri slovesní s v. meši díjakon in sub-
díjakon pela evangélíj in epístel (branje); ti iz marmoŕja iz-
delani in čudalepo okinfiani leci spadáte med prvé nmotvore
krščanskega kiparstvs. Stene cerkve so okrašene z lepími no-
YÍmi slikarijami (freskami), ktere predstavljajo na eni stráni
življenje in smrt sv. Lovrenca, na drugi sv. Štefana. — Iz
svetišéa drSíjo dvoje marmomate stópníce v veliko podzemeljsko
rak e v (kripto). Tnkaj smo opravili vnetega srca svojo ro-
marsko dolžnost. Eajti tn poSiva v velikí tnigi iz marmoŕja
trúplo SV. Lovrenca in pri njem veci del trnpla sv.
Štefana. Edo ne zmisli z obSudovanjem na ta dva sveta
mladeniSa, ki sta; oba díjakona in goreča oznanovalca sv. vere,
junaško sMrt storilä; eden umorjén v Jeluzalemu po razdra-
ženib Jndih, dnrgi v Bímu po besnih poganih živ na ognju
pečeň ! Zdaj so zdrnžene na zenilji nju svetinje , kakor dveh
bratov, in v nebeskí slávi njnni dnši! Truplo sv. Štefana je
bľb leta 415 na Snden naSín pri Jeruzalemu najdeno. Cesarica
E doksija je slávnemu prvencu mučeníkov ondi lepo cerkev
p< itavila; vefii del njegovih svetinj pa je dala prenesti v Cá-
ri rad, odkoder njih je poslala papežu Pelagíju I. v Bim.
P >ež pá jih je položil v trugo sv. Lovrenca, kjer so ostanki
ol \ junákov že nad 1300 let v velikí časti. G 1 a v a sv. Šte-
78
fana, ktero je leta 1218 ogrski kralj Andrej dobil v jutron
deželi, spadá zdaj med prvé základe velikánske stolne cerkvt
sy. Štefana na Dunaju. — V tej rakvi nam je vljudni o»
kapucin, ktôri nas je spremljal, tudi marmomato p 1 o š č o po-
kazal , kí je slúžila za podlogo ražnju , na kterem so živega
pekli ST. LoYrenca. Še zdaj se vidi šest jamic za raSnjeve noge,
in se pozná sled krvi. Ťukaj so tudi pokopani sv. Justin, Hi*
polit, trije sveti pápeži : Gozim, Sikst III. in Hilarij, S|V. Kon-
kordija in Oirijaka. Iz rakve drži vhod v katakombe, t
j. podzemeljsko pokopališče prvih kristjanov. — V samostanu,
kteri je cerkvi prizidan, stanujejo duhovniki kapucinskega reda.
Iz cerkve stopivší, pogledali smo Se krátko na velikánski
Bilrodvor zadi za njo, kjer zdaj Bimljani pokopujejo svoje
mŕtve. Na sredíni stojí žala cerkvica, ktero so dali zidati se-
danji SV. OSe. Celí gozd zelenih ciprez, križev in belih mar-
mornatih spomenikov káže, kjer že obilná setev človeških teles
zorí za velíko žetev — šodnega dne. Na levo od cerkvice se
vidíjo nektere jame starih katakomb, in dalje navzdol dolge
vrste novih nagrobníh kapelíc — za rímske velikaše inboga-
tine. Na višem delu pokopalíšča se nad drugimi spomeniki
odlikuje oni , kí so ga dali pápež svojím zvestim vojakom po-
staviti, kteri so leta 1867 v raznih bítkah z Garibaldíjevci
smrt storili.
Od bazilike sv. Lovrenca smo se peljali naravno v mesto
nazaj ; kajti že na predvefier nam je bilo napovedano , da se
bodo vsi takrat v Bimu nazoSi romarji v palačí vojvode Sal-
TÍati ob desetih zbrali — k vážnemu posvetovanju.
Kaj je to pomenilo , in ktero stvar je zadevalo , povem
spodaj na drugem mestu. Posvetovanje in potom obed pri
y, s o k o 1 u^ sta nas mudíla bUzo do dveh popoldne. Zdaj se
nas je združil spet trop Avstrijancév ; zasedemo nektere kofiije,
in odrinemo proti šesti glavni cerkvi, k s v. P a vi u.
Bazilika sv. Pavla stojí blizo pol ure na južní straní
zunaj mesta. Peljali smo se prek aventinskega bríba, skoz
mestna vráta, in potom po lepí česti sredi prostoga polja. Na
potu smo pogledaU v líčno malo cerkvico, ktero imenujejo:
„Ločenje SV. Petra in Pavla.'' Na tem mestu sta
namreS vzela sv. aposteljna slovo ; ko so ju zvezana iz jefie
gnali v smrt; — vsakega v drug kraj. Oj to ni bila žalostná,
ampak veselá in krátka lofiitev, kajti starfieka sta imela na
zemlji le Se eno željo, za Jezusa kri in življenje žrtvovati, in
se ž njim zedinití!«
79
Odtod so Se kočije drdrale, kakíh deset mínut naprej , ia
obstali smo pred baziliko s v. Pavla. Oerkeľ je ogromno
YeliSastno poslopje; kdorkoli je zagleda, se mora razveseliti,
in Ysklikaiti: „To je yredni in spodobni spomenik preslavnega
aposteljna poganskih národov!" — Toda, ntegne kdovprašati,
čemn stojí ta cerkev, ki po velikosti in lepoti vseprekosi, is-
vzemši ono s v. Petra, znnaj Bíma na samem? Za odgovor
sledeče: Ko je bil sv. Pavelj na povelje trinoga Nerona ob
glavo djan, pokopala je njegovo tmplo krščanska žena L u c i n a
v katakombah, ktere so si pod njeoim zemljiščem izkopali
kristjani. Grob sv. aposteljna so imeli v visoki časti, in brž
ko je preganjanje nekoliko ponebalo, postavili so vrh njega
kapelico, — na mestu sedanje bazilike. Cesar Konštantín jo
je nadomestil z lepo cerkvijo. A njegovim poznejšim násled-
níkom Teodozíju , Arkadijn in Honoriju se je zdela premala^
tedaj so jo dali leta 386 podreti in na njenem mestu zidati
noTO velikansko bišo Božjo, ktera je po krasoti vse cerkve one
dobe prekosila. Bila je tako moéno in trdno postavljena , da
je niso mógli ne sovražniki: Longobardi, Saraeeni in drugi,
ne starost, ne potresi razrušiti ; ostala je, po večem nespremen-
jena, do leta 1823. Ear jo zadene 15. julija omenjenega leta
strašná nesreča. Zanikerni delavcí napravili so namreč zvečer
pod streho ogenj, in v noci se je vnel požar, kterega
so še le zapažili, ko je plameň švigal že iznad cele cerkve.
Y nekterih urah je bila uničena skorej vsa lepota, in veci del
dragocenosti in sloveSih umotvorov. Ne le pápež in Bimljani^
nego tudi kristjani celega S7eta so nad neizmerno izgubo silno
žalovali. Na nujni poziv sv. Očeta Leona XII. so začeli brž
nabiratí darov po vseh katoliških deželah; in glej, o tej pri-
liM se je práv jasuo pokazalo, kako Ijubijo vrniki kinč in kra-
soto hiše Božje ! Nabrali so se tako veliki zneski denarja, da
seje v tridesetih letih iz podrtin vzdigoila n o v a, enakove-
lifiastna in prostorna bazilika, ko je bila stará. Naj-
spretniši umetniki sedanjega čaša so pri stavbi in okinčanju
sodelovali.
Tako je bilo našemu Ijubeznivemu sv. Očetu Pijú IX. mo-
goie, novo cerkev že meseca decembra 1854 vpričomno-
gih škofov posvetiti. Znotraj je popolnoma dovŕšená, le
v redcerkviSču in na fasadi jej še marsikaj manjka. Od te
sti kni drži v njo sedem vrat, med kterimi se vidijo na desní
sa -dana „sveta vrata^.
Eo smo vštepili , presunil me je s i j a j n i b 1 i š č , po
kt em bazilika vse druge cerkve na zemlji prekosi, in zmislil
80
sem na. nekdanji Salamonov tempelj! Tlak je iz zbrnšénega
marmorja in áe leáketa, dá se človek v ňjém lehko ogleduje
kakoT i zrcálu. Cetirl vŕšte ogromnili okroglih sťébroT iz ík^
jeiiega svitlega ^nita delijo cerkev t p e t la<¥ij, vrh k^ŕíb se
blíšči pozlačen ía z lesorézbami okrašea strop. Ysehstebrov
je nad 80, tédaj se mi je videlo, da stojím y gozdti med dtebii
stoletníh drevés. Skoz 106 oken šije v svete prostoie dáétlft
svitloba; vsa okna pó stranskih ladijafa so malane v čiídno
živih barvah. CerkeV je sfeavljená v podobi križa ; dolgl^ je
120, široká 60, in visoka 23 metrov. Píostora je v njej do-
volj za pet in dvajset do trideset tísoS Ijudi. Stene so zakrite
z zelenim in mdečím grškim marmorjem. Yrh njih mikajo
oči veliké lepe slike (freske), ktére predstávljajo zgodbe iz živ-
Ijenja sv. Pavla. Nad stebtí srednje ládije so krásne mozaik-
podobe vseh papežév, počemši od sv. Petra.
Najbolj zanimiv nam je romarjem bil čndalepi glavni
altar, na kterem navadno le pápež opravljajo slnžbo Božjo.
Nad njim stoji na stebrih iz porfíra dvoji žali baldabin. Spo-
daj pod tlakom pa je rakev (konfesion), vkteripočivaveôi
del trup la s v. Pavla. Tnkaj smo gorečega srca opravili
svoje molitye, in prosili pŕeslavnega aposteljna za ono trdno
vero in stanovitnost, za ono vŕočo Ijubezen do Jezusa, za ono
vnetoät za čašt Božjo in za izvelíčanje duš, po kteri se je on
odlikoval in si króno nebeské sláve prislužil. Življenje tega ^
izvoljenca Božjega, polno vojskovanja, čudežey in najviših čed-
nosti, stalo mi je živahno pred očiíii, in na jezik so mi priSle
njegove besede: „Bog ne daj, da bi se ponášal s čem, razen
s križem našega Gospoda Jezusa Kristusa." — Okoli groba
gori ncč in den mnogo lúči, v spomin, da je tu pokojišče moža,
kteri je bil svetla luč v terno zmot vjetim národom poganskim.
Svetišče za glavnim altarjem, kterega póžar ni poškodoTil,
je äe od prejšne cerkve, in tedaj staro blizo 1500 let. V njem
stoji krásni papežev trón. Stene se svetlijo od zelenega in ra-
menega marmorja. Geli obok pa pokri vajo veliki mozaiki,
v kterih je upodobljen Kristus — večni najviši Duhovnik —
z resnim veli^ästnim obrazom, v družbi aposteljnov in drugih
svetnikov, kteri so oblečení v belo obleko. — Izmed mnogo-
terih znamenitosti omenim še kapelo ná leví od svetišča, v
kteri je razpelo (Božja martra) , kí je spregovorilo nekdaj sv.
Brigiti. Pod njim pa visí lepa Marijina podoba, pred ktero so
leta 1541 sv. Ignacij Lojolan in njego^i učenci storili slovesno
obljubo, odpovedati se svetu in ustanoviti glasoviti red Jezuitov.
Med altarjí se odlikujeta še dva na obeh koncih poprečne ladije.
81
lá sta izdelana iz zelenega kamna malahíta. Na desnem je
krásna veliká slika : Ynebohod Marije ; na levem enako lepa :
Spreobmjenje sv. Pavla. — Iz cerkve smo pred odhodom po-
gledali v bližnji prostrani samostan, v kterem stannjejo
dabovniki reda sv. Benedikta. Ondi se vidijo starí križnati
prehodí in ražne starine, ktere so o požam oteli iz prejšne
cerkve. Sloveôi pápež Gregor VIL bil je v tem samostanu
nekdaj opát. O poletju je neki v tem krajn zrak; tako oknžen,
da se večina menihov preseli drngam.
Mesto, Ba kterem je bilsv. Pavel j ob glavo djan,
je od njegove bazilike še dobre pol nre proti jngn oddaljeno.
Zmanjkalo mi je čaša , da bi ga bil obiskal ; tedaj nekoliko
povem, kar sem zvedel od drugih romarjev. Na nékdanjem
morišču staríh Bimljanov stojijo zdaj tri cerkve, in pri njih
velik samostan. Marljivi trapisti , ki zdaj ondi prebivajo , so
preobrazili nekoliko let sem pusto zemljišče vploden senčnat
vrt. Prvá cerkev je posvečena sv. mučenikoma Vincenciju
in Anastazijn, fterih trupla sta v njej pokopana. Druga
ima ime: „Sv. Marija, nebeská lestvica,^ po neki
príkazní, ktero je videl sv. Bernard. Tik njenega glavnega
altarja kažejo mesto, kjer je čakal sv. Favelj, in se priprav-
Ijal na smrt. Tnkaj je tndí vhod na pokopalíšče, kjer počíva
deset tisoč za cesarja Dioklecijana usmrtenih krščanskih vo-
jakov, — svetih jnnakov. — Tretja cerkev se imenuje : „S v.
Pavelj k trém studencem (virom)". Tnkaj je položil
voljno SV. apostelj glavo na steber, ki se še dandanes vidí , in
rabelj mu jo je z mečem odsekal. Ko je padla na zemljo, je
še trikrát odskočila, in na však odskok se je odprl studenec
čisté vode; vsled tega čudeža so se takoj pokristjanili trije
nazoči vojaki. Oni trije stndenci še v cerkvi zdaj tečejo, drng
od drugega nekoliko korakov oddaljeni. Bomarji trdijo , da je
voda vsakega drugačega okusa in teplote. Zares je tedaj to
mesto sveto, pomenljivo in častivredno.
Od bazilike s v. Pavla smo se peljali na izhodno strán
k slednji , t. j. sedmi glavni eerkvi st. Sebastjana. Cesta
drži navprek čez hribce sv. Pavla, in dalje prek močvirnatega
polja, ktero je precej pusto. Yeseli smo bili, da je v tem dež
ponehal , in se je nebo nekoliko razvedrilo. V cerkvi sv. Se-
bastjana ni onega bogastva in one krasote, kakor v drugih;
priprosta, a snažna in lična je. Glavnim cerkvam prišteva se
iz ^aznih vzrokov. Ko je sv. Sebastjan , vojak in eden naj-
Potovanje v Bim. 6
iTBlcev kršfiaiiBke vere za ce8ai:j& Dioklecijana,
Jeg& stoletja BtraSno mnko in smrt pretrpel,
kaj njegoTO truplo poboína íena Lneina. Fo
. 80 nad grobom postaviti kristjaoi kmalo po<
)ape2 DaiuBE jo je ponovil leta 367. Dalje čaša
mestu akrite STetinje bv. apoBteljnov Petra in
dobila cerkev po ujíma ime. A. pape£ luoceae I.
410 slovesno posvetil bt. SebaBtjanu. Bazvidi
íastltapo svoji starosti. Mnogokrat poprav-
;ajifi leta 1612 dal kardissl Šcipion Borghest
in jej dali podobo , ktero ima do danešnjega
la samo eno ladijo, in rstran nje nektere ka-
ni altar kinCajo stebri iz zalenega marmorja.
a levi je altar z nápisom: „St. Sebaatjann,
nJÍenikaJ62usovemu,bramboToa s r.
anjareu knge." Ťukaj poCiva svetnikovo
irjem se vidi njegofa krásna leiefia podoba iz
imo opravili apodobne romarske molitve, obr-
saj v ladijo cerkve. Tej kapeli nasproti stoji
. zaradi pomenljivili svetinj. Omenim le: kos
iremn je bil prÍTeean sv. Sebastjan, ko so s
itreljali; enopuSico, b ktero so ga smrtno
\i6: gUTÍ SV. papeiíeT Ealista in Štefana. —
stopniee vdTe podzemelJBki kapelici.
iäčem so bile nekdaj škrite, kakor sem opomnil,
)rvakov aposteljnov ; ondi je bil tndi , Boijo
je , aasaSen in nmorjen sv. pápež Štefan. V
jsko kapelico se pride Tstran altarja sv. Fran-
la je T njej kamnata truga , t kteri je nekdty
rnplo ST. Sebastjana. Pod zalim altarjem je pá-
na. Zanimiv je na stráni tudi starí täbernakelj,
že kriBtjsnom prvib stoletij. — Iz te kapele
globoko navzdol pod zemljo t — katakombe
Ljubeznjivi duhovnik frančiäkan iz bližnjega
tri je i nami hodil , se nam je ponudil vodjo
se nam je mudilo , naproaili Brno ga , da nas
irkve SV. Sebastjana v obliíje k veSim in naj-
atakombam sv. Kalista.
ražniSa naloga in dolžnost v Bimn: obíakati
cerhev, bila je zdaj dovrSena. Zahvalíli smo se
je deležne storil milosti sv. leta, — in to na
tosteljnov in muiSenikov. Radovali smo se sreče,
li kristjanov t daljnih deželah hrepenijo , pa
je, zadríani po razaih okolíStiiQiib, ne morejo doseči. A s tem
še nistBO bili pri kraju; mnogo n&mer in 2elj smo Se imeli
Tsak pri srcn, in podviaaU sino ae, da se nam apolnijo.
c) Katakombe. *
Y cerkri st. Sebastjana smo brali nad vhodom t ža^red
sledeči napia: „Tnkaj je cemeterij(pokopaLiSee)8T. pa-
peíain alovefiega mnfienikaEaliata. Edorkoli to
meato po opravljeni av. spovedi poboinega in akesanega arca
obiSfie, ladobi popolné odpnstke — po TeliČaatnih zaalugah sto
čtiri in sedemdeset . tiaoč avetih muSenikoT in 46 papežev,
kteríh trnpla takaj t mirn počivajo. Yai so preatali veliké
nadloge ; in da bi zaslníili bití dediči t hiSi QospodOTÍ, trpeli
BO smrtno kazen zf av. ime Jeinsovo." Te zlate besede aonam
bile T apodbudo , da amo hiteli od sy. Sebaatjana naraTno k
tem katakombam. Vhod v nje je od omenjane oerkve nekoliko
minnt blilEe mesta , na zelenem holmcu vstran atarorimeke
„apiSke ceate" (via Äppia). Freden o avetih preíSudnib
prostorili katakomb kaj spregovorim , zdi ae mi treba , neko-
liko opomniti o njih imenn, zaôetkn, namenn in
zgodovini.
Eatakombe ao neizmerne podzemeljske rakve , kapele in
bodi, ki ae nabajajo po cali okolici krog Bima. Sluiíile so
knstjaoom v prvib treh stoletjih za pokopaliSCa, za ahajaliSéa
k službi Boíji in krSČajiakemu poduku, ter v zavetje pred 30-
vräiniki. V zafietku so jih imenovali „cemeterije," t. j.
spatoice , mirodrore , ker kristjane sv. vera nči , da mŕtvi v
grobu le apijo in počivajo, dokler príde dan vstajenja in aodbe.
Tme ^katakombe" (ad catacumbas) so dajali s kraja pokopa-
liään prí cerkvi av. Sebastjana; Se le od 9. in zlaati od 16.
atoletja aem nazivljajo vs& podzemeljska pokopaliSča „kata-
kombe." Kedaj — in Čemu so jib izkopali? Poganski Rim-
Ijani in drug: narodí so svoje mrli<Se aéžigali, ínpepel od njih
spravili v poaebne vrée ali „urne". Te vrfie so bránili v mrtva-
ikib kamrícah in spomenikih , ktere so si postavili nalaSô ob
vseh eestah. Se dandanes se okolí Ríma nájde precej takib
spomenikov (kolumbaríj). Tej šegi poganov so se kristjani po-
• O katakombah se sioer že marBifcaj nahaja v knjigi „Pabiola"j
ktero je druíba sv. Mohora izdala leta 1867. Toc 'äi
udje one kiijige niso dobili, in ker je popis oadi p' ie
morebiti b sledefím obradom miiagim ustŤeíe.
i.* Kftjti po nsnlih svete vere je ďoveSko
i za orodje, imeDÍtno, častivredno in po spre-
atov posveCeno. Tudi veruje vaakkriatjan
lesa," ktero dobi enkrat delež večne sláve,
ij bi se bilo kristjanom íganje telesa zdelo
I2 zemlje je vzete, in zemiOi so ga po smrti,
reha , spet izročilí. Vsaka rodbina je poko-
ive na avojem zemljiSča. Beveže, kteri niso
IjiäS , pa 80 sprejemali bogati na svoja po-
bogatin siromaka ni saničeval , kakor pň
krístjani so se imell med séboj braté in
, bili 90 enih misii in eqega srca. Ä sdaj je
ias preganj anj a. Cesar Neron je sklenil,
ončati in ugonobiti , in po ojegovem izgieáu
mnogo dmgih trínogov. Tekli so potoki krvi,
se grozovitosti, kakorSnih svet ni poprej ne
trnpU mnorjenib in umrlih y grobih ni60
j 90 si začeli kristjani gioboko v zemljo ko-
I io rakve, da bi v njih skrili in hranili po-
trupla in svetinje muéeníkov, ktere so
aklad. Kjerkoli so po dne zvesti Jeznsovi
peli, po noCi poiakali so njih živeťSi bratje
in zanesli so jih v podzemeljska pokopaliääa.
itiranju ätevilo kristjanov fiedalje bolje na-
broj mučeníkov urno množít, bilo je treba,
S rakev in prostorov. T ta namen so se zdra-
medruíbein so postavili trópe pogrebcev,
dan rove in podkope del^i po odločenera
sami 80 delo nadzorovali. Bilo je to res silno
podvzetje , ki bi spodletelo , ako bi mu ne
leralje posebno ugodne. V celem kraju , kjer
imreč nekoliko metrov pod povrSjem nahaja
'., t. j. pesknata, skalovita zemlja, mehkejía
in laporja. Dasi je torej izvotljenje trdnega
likansko dela in truda, ni bilo treba podze-
moatovže in prostore z židom in oboki pod-
itila nevarnost, da bi se sésuli in pogreznili.
ibe ali mirodvore so si kopali kristjani skoraj
;aní po mestih, poanemaje staré, delajo na vae krípl^e,
ieg% spet Tpeíjála. Bedui si domiänajejo, dft bi bil
dek. Ui, m bi sa — rakovi potil
8&
dvesťo in petdeset let, od početka preganjanja za cesaija
Nerona do cesarja Konštantína. Tako so obšírni, da obisko-
yalec kar 03upne in strnú. Mnoge so clo na vefi nadstropij^
kakor naše híše; íz zgomjih držijo stopnice globljeje navzdol
v dmge in tretje, ležeče pod višjimí. Akoprav še preiskovalci
današnjih dni niso Yseh zasledili, ker se je vhod v marsiktere^
Y teku 1500 let zasipal, znanih nam je že 26 vélikih in.
17 manjSih katakomb, ktere imajo vsake syoj»
i m e, deloma po imenitnih mučenikih, deloma po nekdanjih.
lastnikih ondotnih zemljišč itd. V yseh skap a j sopoti
dolgi okoli 200 milj! Groboy sejey yseh naštelo že nad
petmilijonoy. Iz tega se razyidi, kako yeliko je bilo y
pryih treh stoletjih y Bimu in njegoyi okolici Steyilo krist-
janoy. Se ye, da je pri njih pokopanih tadi mnogo po r a z n i h
deželah näloyljenih s ý. mučenikoy, ktere so y Bim prignali
in y razyeseljeyanje razdiyjanega Ijudstva očitno morili, ali y
glediSčih po zyerinah raztrgati dali. Eatakombe so tedaj pre-
častitljiyo syetišče, prečadni spomenik pryih khstjanoy
in, rekel bi , y elikanska k n j i g a , y kteri beremo zgodoyino
katoliške cerkye y pryih stoletjih, napisano s kryjo njenih
zyestih in stanoyitnih otrok« Y njih se nam predstaylja, kakor
y p o d o b i , yera , gorečnost , trpljenje , juaaStyo , pobožnosť
prednamcey, kteri so bili ndje iste sy. dražbe, kakor mi.
Eo so za kristjane nastopili mirni čaši, poSeli so si yer-
niki naprayljati pokopališča napoyrSja zemlje. Y kata-
kombe so le zahajali molit k grobom sy. mačenikoy in častit
njihoyih syetinj ; na obletnice njihoye smrti so se tadi
ondi zbirali k službi Božji. Y ta namen je dal zlasti sy. pápež
Damas (1. 366 — 384) yhode poyekšati , in mnogo prostoroy in
SY. groboy ozaljšati in okinčati. Yrh katakomb pa so postayili
pofiasi krásne cerkye in kapele. Nešteyilne trume kristjanoy
60 tačas romale iz yseh krajey na ta posyečena mesta. —
Toda nastopila je z začetkom 5. stoletja za Bim in celo- Ita-
Irjo žalostná doba. S strašno silo, kakor yaloyje morja, so dryili
y lepo bogato deželo od seyerja siroyi narodi, pleneč in po-
žigajoč po yseh pokrajinah; preslabi so bili takratni sledaji
sarji, da bi jíh moglí odyračati. Tedaj so dobili yeSkrat Bim
SYojo oblast : pograbili so y njem neízmegie od mnogo sto-
bij nakopiéene základe, in razdjali yeliSastne palače in spo-
enike. Tudi y katakombe so ydrli, nadjaje se, da so y njih
:rita bogastya; oj, strašuo sorazsajali nasyetem kraja brez-
žni diyjaki! Eo so se izgnbili eni, kmalo so prišli drngi.
)znej so se priteple y opnstošeno okolico Bima trópe tolo«
nele y katakombiih Bvoja fikrÍTKlišfia. Tedaj a«
ipal blizo. Pápeži sami niso mogU tom žalostnim
ca storiti, biii so brez posvetne luoči. Po takem
I. sUiletja podzemelJBki mirodvori t pozubo , ia
h zmeúeniti in uesreSuih ií&sih pustili so jíh r
so S0 drug za drugim zasip&Ji, in skoraj vs&k
nnb je zginil.
nad 700 let , kar t katakombe dí stopila älo-
samo nektere maojSe rakve (kripte) ao zaane
udoTÍU 30 sklepi fiožje previdnosti > Leta 1578,
»6eca majnika, so kopali nekteri težaki t vino-
lariíki" oeati (via Salaria); kar zadenejo na
»r« 80 držali dolgi hodi pod zemljo. fiidoTediii
tr ter otýdejo cele rrste grobov, ktmric in ka-
lí mnogo podôb in nápisov. Hitro se je rasnesel
aajdbi po celem Bimn, in kdorkoli je mogel, šel
at. Tedaqji pápež Gregor XIII. po^jejo sekere
Tuega in svetnega stana, neznanih prostoror
malo je po njih bilo dc^ano , da so to kata-
:opali9äi prvib kristjaaor. Neiimemo je bilo
irlčaoskega sv«ta. Iz knjig pisateljer 4. in 5.
uatfcem povztli, da mora r okolici Bima i« veC
. Yeliko trnda je sicer prizadjalo u&eiyakom, ki
a zasledoTali , toda rsp»fa je prekosil vsako prí-
ijsreČMJäi je r tem bU prebUgi Bozij, kteri
dov ÍD katakomb najdel, da so ga imeDOirali
Izemeljske dežele." A preiskovanje Se m nehalo
dne , sioTefii možaki se Ž njim pečajo. Zlaeti
pež Pij IX, radodarno podpirajo podvzetje, ktoro
9 cerker prevažaega pomena.
obJínib opazkah ategne vas , čestiti bialci , za-
: 'opis katakomb st. Ealísta, ktare se
iigimí odUkajejo po zoamenitosti ia velíkosti.
lilo za cesarja Nerona last sr. Lucine, ktera ga
-istjanom za pokopaliSfie. Sr. papaž Ealist je te
vekSal, tedaj so dobile ponjem ime. £akor sem
oil ja 7 nje mene in moje tovariSe o. fran-
ih,je bil že mnogokrat prehodil. Brei zaneslji-
kakor nekteri Saloatni prigodki potrdijo, zgreSi
it , in ne príde leH na dan. Strážnik , ki je pii
1^ oam je (za aektere solde) Tsakemu voSSÚio
ktero smo príi^ali. Vhod dr£i po dolgih stop-
, k&kor T globoko klet. Že mi&el , da grem r
87
prostore , kjer je hodilo in molilo neštevilno svetnikov , kjer
pečiva na tísofie sy. mučenikov, me je navdala s svetim
strahom. Čuden je bil tudi prizor , kako smo stopali molčé
eden za drugim y procesiji Ysak s syojo Inčjo, ko bi spre-
mili merliča do groba. Bili smo 7 — 8 metroY pod površjem
zemlje. Šli smo po bodih , kterí so Yečidel ožji od metra , in
drzé zdaj naYzdol, zdaj naYzgor, zdaj na leYO, zdaj na desno.
Od njih odpirajo se pogostoma na vse stráni dmgi hodi, za-
vití sem ter tje, ali držijo štepnice v spodnja nastropja:
votlina sledi za votlino — in vse je zagernjeno v črno terno,
vse me je spominjalo na pripovedke o strašnem labirintu.
Ti neStevilni hodi ali mostovži so slúžili že za pokopališča;
kajti videl ^em povsod v steni izdolbljene in v sekané gro b e,
delge luknje, ktere se po četiri, pet in še veó drnga vrh druge,
kakor predali veliké omare. Y njih so polagali pogrebniki
mrliée , povite samo v mrtvaSke prte , in navadno maziljene
z diáavami; potem so prednjo odprto strán zadelali z mar-
momato ploščo ali zazidali z opekami, in zamazali z malte.
y to pobivalo so mnegim vdolbili nápis, ali vsaj kako zna-
menje* Zdaj so groM veéi del spet odprti, in od mrtvih
skorej ni drngih ostankov, kakor — prah; tu pa tam še sem
zapažil nektere koščice. Tudi se še tik grobov kažeje v stenah
jamice, kjer so gorele loščene lampice, izdelane v podobi križa,
ali ladjice, ali ribe, aligoloba, ali jagnjeta itd. Grobesv. mu-
čeníkov 80 razpoznali od drugib po tem, da so najdli v
njih posodice s krvjo, ali vsaj na ploščo malano podoba
palme, ktera pomeni njih zmago. Na drngih grobib je po-
gostoma zaznamovan dan pokojnikeve smrti, malokdaj tudi
leto. Dmgi nápis se glasi lepo in krátko: „N. ži v i v Eri-
stnsu!^ ali: „V miru" (počivaj)! ali: „Prosi zanas!"itd^
Znamnja vstran nápisov so: Začetne črke imena Jezus,
podoba kríža, podoba cvetlice (na grobih devic) ali hrastove
vejice, v spomin stanovitnosti v verí, podoba golobčeka, v
kljnni z oljkino vejice, kar pomeni mir in upanje vstajenja.
Earkoli je bilo znamenitega, nam je naš vljudni voditelj po-
ka2ďd in razložil. Iz hodov nas je spremljal v veče, po stranih
odprte oelice (cubicula), ktere so služile odličnim vernikom,
ali fivetnikom, ali celim rodbinam za rakve. Y nekterih sa
vidí, vhodu naaproti, k steni prízidan g rob, ki je zgoraj
8 ploščo pokrit. Tako je površje groba slúžilo , če je počival
1 njem kak mučenik, za altarsko mizo; na stenah celice^
j na oboku pa so naslikane lične podobe. Y takih celicah sa
í shajali sorodniki umrlih, a tudi drugi vemiki in duhovni
aluibí Božji — na obletnice. YeSkrat so
te druga tik dnige, da ioiajo prostora za
straoakili se vidí t srednjo, kjer je altar.
k podubi in sr. daritvi mofiki, y dmgih
I Še kaíejo v mehko skalo vsekaní sedeži
iíke. — Ka daljnem potu smo zadeli na
i práv za práv: kapelice, t kterih je
Majbolj zQ&meiiil.a je rakey ali k&pela
poCiva deset svetib glavarjer cerkve, tí
ta 235 do 296. Od Setirih je Se hrai^eii
ihovimi imeni íq s prisUvkom : episeopos
je grob 8y. pápeža Siksta II., kter^a
ukaj saslediU in umorili. Na stenah ae
iiih podôb íq napisoy. Y enem nápisu se
tako pripoyeduje : „T ftasu , ko je mefi
ee matere (sv. cerkre) prebodeL, néil sem
sem tukaj pokopan , sapovedi nebeSke.
kázali soyražniki , in so me popadli , ko
lanim najemntkom jetakrat muožinayei-
e yrate: toda starSek je hitro spoznal,
(krono mučeniStva) odtrgati, in Udaj je
lyo y Žrtey, da ne bi nagla grozoyitost
žalega storila. — Kristus, kterl deli pla-
í, kázal je zaslugo pastirja, in je obranil
Ize so nam stopile y oSi, ko smo brali
ravi následník Izyeliflarjey je ta sy. papeí
življenje, da bi otel yernike smrti , in
aoyitDosti do konca. Pokleknili smo na
ito kryjo in solzami sretnikoT, ter molili'
,Laudate Domiuum omnes gentes (Hralite
Á.y Zdelo se mi je, da vidim z lastnimi
ristjanov , kteri so se pred preganjalci
3ke Totline; da yidim pápeža in duhoT-
Irasle. kako ui^ijo in krstijo otroka, kako
;i prinašajo daritey sy. meäe, delijo yer-
u druge zakramente; da sliším glasne
, zdihovanje in yekanje I Pred o$mi so mi
mjanja, straSnih muk, stanovitnosti, uda-
, krSSanske Ijubezni in zvestobe, ktere
gFabioli" tako Sivo in lepo popisuje,
in téme katakomb svetijo kreposti t
noy, kakor r noSÍ zvezde, in osramotj i
aboyerne, meiikaiíne, posyetue následník [
89
Oh, kaj so storíli in prestali za nebesá oni, in kako se ve-
demo mi ! ? — Na tem mestu sem tadi zmislil na skrbnost,
s ktero so si Ískali tedanji verniki slednje pokojišče , kolikor
mogoče, blizo grobov sv. mučeníkov, ktere so si varhe in po-
močnike izvolili. Nekdaj so tudi predniki v naši domovíní
imeli pokopališča okoK cerkev, ker so si šteli y srečo, počivati
blizo svetišSa, v kterem stanuje Jezus, in so y altarju hra-
njene svetinje. Dandanes so odstránili mirodvore od cerker
in mest dalječ preč na samotná mesta, ker mnogi od smrtí
in od groba nečejo nič slišati ne videti.
Za kapelo sy. papežey smo kmalo prišli y ono sy. Ce-
eílíje, ktera je še Yeča in lepša. Tudi y njej so se zbiralí
krístjani k službi Božjí. Odlična je po mnogih podobah, ma-
lanih na stene in obok. Telo sy. Cecilije, kí je bilo od začetka
tukaj pokopano, dal je pápež Paskal prenesti y Bim, y cerkeY,
ktero so SYetnici y Čas t unkraj Tibere postavili. Prazen grob,
in pri njem podoba sy. Gecilije se še vidí. Na tem mestu
počíYa tudi SY. pápež Urban. Vrh oboka kapele je luknja,
ktera sega do površja zemlje; tedaj sveti y sy. prostom
dnevna luč. Na god sy. Ceciíije se še zdaj Ysako leto opravlja
tu služba Božja, na altarju, kteri je slúžil že pred 1500 letí*
Dalje odtod se príde y celo vrsto celie in kapelíc, y
kterih sem Yídel razun obilnih groboY, mnogo pomenljÍYÍh,
na stene malanih podôb. V eni nam je o. frančiškan pokazal
dve odprti kamnati trugi. Groza me je spreletela , ko sem y
Y njí pogledal. Y Ysaki leží na polstrohnena y plahto poYÍta
ženská; mrt^aški glavi ste črni in obdaní z lasmí, od telesa
se še pozná precej kosti in — kupec prahu. Strašná je po-
doba smrti! — y neki drugi celiei smo pod altarjem videli
kosti mnogih sv. mučenikov. Potem smo se po stopnicah po-
dali Y nižje nastropje, kjer se nahajajo hodí, rakve in kapelice,
kakor v zgornjem, samo da je v njih vse lepše ízdelano in
bolje ohranjeno; zares velikánska hiša mrtvih, zakiadnica
preslavnih svetínj! Žalibog, da so marsikaj v njej pokvarilí,
uníčilí ali odnesli divji sovražniki in tolovaji. Pápeži so ostanke
"naogih svetnikov iz teh katakomb dali prenesti v ražne rim-
ce cerkve , druge so razposlali v cerkve po celem svetu.
. pr. , slišal sem, da je truplo sv. Viktoríjana dobila
lestna cerkev v Ljubnem na gomjem Štajerskem.* Dobrí dve
*) Četrti dan sem §e obiskal katakombe sv. N e ž e na seTerno-izhodni
straní zunaj mesta. Opomnim, da je ostro prepovedano iz katakomb
seboj yzeti svetinje, ali oadi kaj poSkodovati.
urí smo hodili in se mudili v katakombah, in lehko se ugane^
8 ka^ošnimi mislimi ali občutki ! Ne spominjam se, da bi mi,
karkoU sem prej ali poznej znamenitega na svetu videl, sln-
žilo bilo enako v poduk in spodbudo, ko oni éastivredni in
sveti prostori. OdhajajoSi molili smo tedaj ^Te Denm lau-
damus'^ navdušenega in radostnega srca. Koäček sveče, kí mi
je ostal, vzel sem seboj , in ga hranim , kakor predrago sve-
tinjo. Ob slovesu od blagodušnega voditelja o. frančiškana smo
se mu zahvalili prisrčno za trud in prijaznost, ki nam jo je
skazal. — Ker je v tem napočil bil veSer, zasedli smo hitro
kočije, ktere so nas na česti 6akale, in smo se vrnili skoz
vráta „sv. Sebastjana^ v mesto. Medpotoma djal mi je moj
prijatelj: „Ako bi se v Bimu videle edino le kata-
kom b e, bilo bi vr e dno, pri ti jih obiskat iz daljne
dežele." — K večerji pri „sokolu" se nas je zbralo mnogo
romarjev ; pomenkovali smo se v pozno nc6 o vsem , kar smo
bili videli tega dne, in kar smo že^no priSakovali — pri-
hodnjega dne!
d) Sprejem pri st. Očetu Pijú IX.
Fovod k tému, da nas je prišlo one dni veliko število
romarjev v fiim, ni bilo samo sv. leto, nego tudi želja, ví-
deti SV. O Seta, ter se jimpokloniti za se in v imenu naSih
katoliških rojakov. Y ta namen so nekteri odliSnejši možje
izmed nas vložili posebno prošnjo; in kmalo smo dobili od-
govor, da so pápež voljni, nas sprejeti in zasliSati v torek,
13. aprila. O srečen dan, zlata ura, ktere smo se vsi ve-
selili ! 2e prejšnega dne smo se, kakor sem zgoraj omeníl, v
palaSi' voj vode Salviati posvetovali o tej imenitni zadevL Ondi
smo podpísali v ta namen séstavljeno a dres o (pi smo), in
izvolili g o vor nik a, kteri bi imel v imenu vseh poglav&rja
SV. Cerkve pozdraviti. Ta čast je zadela kneza Hugona Win-
discbgrätza. Dobili smo potem tudi však svoj vstopni listič y
papeževo palačo, da se med nas ne bi vrinil kak nevernik
ali ogleduh.
Príde torek, ztíeljení dan audiencije (sprejema). Emalo
po sedmih sva se peljala s prijatlom k cerkvi sv. Petra. 2e
o prvem obiskanju v nedeljo sva si bila izprosila dovo^enje^
da smeva to jutro v krípti pri grobu sv. Petra sv. maSo slu-
žití. Ko stopiva v cerkev, zagledala sva pri spov^dnicah mnogo
romarjev svetnega stanu. Bilo nam je namreS napovedano^
da bo imel ob ôsmi uri eden izmed kardinálov za romaije
91
Soíjo slnibo, in da sadobé o tej priliií vsi popolné odpnstke,
kteri iz njŕgove roke viedno sprejmejo by. Obhájilo. Mtdva
sTa imela isto gnado na mestu, kjer poCiva prvák aposteljaov,
na ponudbo. Tedaj ee oglasiva t žagredu , odVrn^r^r na<n i*
spremil strežnik po stopnicah v podsemeljsko k
8va Cakati, ker je ravnokar bil k altarja stopil
Francozkega; imela sva tedaj Sas , se k sr. di
pripiaviti. Nekoliko romarjev risokega Etánu
golem tlaka, vtopljetiib v goreCo moliteT. Na ti
odliCnem mestu premine buSÔ posvetne visokost
ge po&abi však razloíSek med b^dotí ; knez in r
prsi, zdihoTaje : Bog bodí mi greinika milosUjiT I
otroke e n e matere , st. Cer&e in med seboj
tndi ni treba posebne spodbude k pobožnost
86 raztopi, kakor led t solnfioih iarkih. Ne bi
izreči obSotke, kteri so me vnemali, (ko je piiS
pri ST. meSi kraj groba galilejskega miäa, — |
ZahraliTŠi se po bf. meSi Ysemogo<!nema sa
kterih delež sva ondi dobila, ogledala sra r ob
Tefi aharjer , spomenikor in grobov razuíh sve
T ž^red vrnera, zagledala sva nektere znane {
80 ravno namenjení bili, podatí se na kupljo ; t
živa. Kar sem ondi videl, povedal sem že na i
3e eno nro smo imali , vrnivSi se iz kuplje ,
Toda zdaj so nam edino pápež na mislili bili
tedaj od oerkve ca levo proti Vatikánu, vi
palafii SV. OčeĹa. Glavni vhod v njo je na trgn
se je Ijndi in koSij ondi vse trlo; med romarji
Í' e precej oseb snmljivega obraza, kteri so nas
lili so neki ogledufai laSke vláde. Neprijeten
po^ed na stražo piemonteSkih vojakov blizo vr
me je spomiiyal, da so Pij IX. od leta 1870 z
T lútni hiši. Ne, da bi jím zabranjeno bito, S€
ali peljati na sprebod ; a Píemontezi , ko so i
prígnali so seboj najhnjSo druhal iz cele Ita
slnibo fram&sanov, in pred njo je papeževo íív
evarnostL Dobro je tedaj, da imajo lastno, po c
azstarljeno stražo zvestäi Švicarjev, kterib ve
k<^ja) iug^o vsakemn — nepoklicanemn fft
ivoje lističe brž pri vratih giavarjn strážnikov p(
Tse TB&ke zapretie korakali po ogromnih hodil
atib eto[»iicali t viša na^opja. Ondi smo
loveCi kapeli: SikatinoTO in Favlinovo; ko i
), pod&mo se v odločeno dvorano; v veiah
I je pozdravilo mno^o dvornikor dnhovnega is
1, TBÍ T krásni vijolasti aliradeSi obleki. Sroruia
rÍBoka, k&kor cerker ; stene t njej so pokrite l
mími slikami, in ti^ z nglajenim marmoi]ein.
) je nabralo Sfciri do pet ato romarjer, da je bila
Druiíba mi je iíiro predoJSíla podobo vesoljne
v tgej ao zastopani biU vsi n&rodi, rse dežele in
>bsegala je Labe, Nemce, Francoee, Belgijance,
eže, HolandoTce, Šrícarje, Amerikance, Avalžaloe;
je bilo AvatrijancoT — 67 — , in med terai sem
SloTenceT. SéSli so se Tojvodi, kuezi, grófi,
ki, uradniki, dubovniki, mestjani inkmetje; tsdí
stanov, — zares síj^na druíbal Doboviuki Brno
, dmgi T Srni svetiu obleki. Fredí v dvoraní
ienem mesta papežev trón, vrh kterega je
■Jío nebo. Tje smo vsi napeli očí , in nemirao
irce. Audiencia bUa je napovedaná na poldne,
ere smo äe (akati morali, zdele so se mi daljše
zagromi na bližnjem „Angeljevem gradn" strel
.zaanjajoS celému Eimu dvanajsto mo. 'Kekoliko
, kar strežuiki odpiejo atranske duri, in se r
ie cela vrsta komoraikov, prelátov, Skofov in
ísi T dolgih rudeíSih ali vijolastih talarjib , in
itljivi moiEje, ki se postavijo okolí trona. Napo-
oprti na enega preláta , Ijnbeznjivi starSek prí-
tilega obiaza — sv. 6e Fij IX. Eakor da bi
oblast podmeknila aoge, pademo vsi na kolena,
s povzdignjeno roko blagoslovijo. Potem se po-
iu vljudno pomignejo z roko , da naj vstaaemo.
L tedaj imeli pred seboj , nameBtnika EtÍ-
, dnbovnega vladarja 200 milijonov katoliSanov,
ivnega moža, kterega neStevilňi zvesbi kristjani
tu tako neizrečeno Ijubijo in spoStujejo, neštevilni
nevernikí pa tako smrtno Srtijo in sovražijo.
Bz so tako slabí, brez vojakov in kanón, oropani
tva, jetnik v svoji blSi, in vendar sega njih moč
arega bodi cesarja, Ijudje izmed vseb národov
njibove besede , in njim skazujejo pokorSSino,
ampak radovoljno. Kdo bi ďvojil , da ta-
ist Ie sam Bog Človeku dati premore P Toda
ine dabovne oblasti odlikujejo se Pij IX. po
Lostih, kakorSne kíačajo malokterega človeka na
sretn. Ne bom gororil o njih znaní modroaU ia skrbnosU, b
ktero vl&dajo st. Cerkev. Omenim le Djih lanimÍTO vnanjo
prikkzea, s ktero si prídobé, da ne rečem oSarajo, srca
Tseh , kteri jih vidijo. Visoke in polne so poatave. Cei njih
bledi obraz je razgrojena visokoBt in — milá di
Iz bidtrih temníb. oSi jím šije pogum ia — Ijubezi
tanje glave tn rok je žívafano, ko bi bili za pol(
— le QOge 80 jim oslabele. častitljivost qjiboTe
poviSujejo sneínobeli lasje, in enaki, dolgi tslar. —
fias audiencije nisem mogel cSesa od njih obmi
sem maral z& visoke druge djistojnike.
So so pápež krátko pregledali po Stevilni di
na STOJ trón. Zdaj stopi pred nje goTomik —
disebgrätz — , in poklekaivli, poljnbi jim nogo (p
T äolen Tšit kri£6c), in roko. Fotem se yzdjg
brati s trepetajoSim glasom adreso, ktero smob:
Obaegala je t lepih besedah vse, kar je vsrediäiSu
rnem&lo naSa srca; izraze obSndovanja nad
sTetiSCi, in veselja, da smo smeli gledati obliSjf
slovesní protest (ugoror) zoper nasilje in sramt
ktere se sv. apostoljski stolici godé po nerernl
Sivo z ag o t o T 1 j e n j e naSega naJviSega spoštovan
in Ijnbezni; trdno obijubo, da hoäemo pokorne
Ti£ega pastirja in do smrti zyeati otroci sv. Cerkv
jo z besedo ia z djaojem braniti; in í^lednjífi poi
njo, da bi nam podelili sv. 0€e apostoljski blag(
sHenili v svoje molitve. — Mirno in pazljivo so
slnšáli na vsako besedo, in le nektere kráti 2 gla^
prikimnili. Ko je knez branje dovrSil, poklekne,
Setkn, ter jim izroSi krásno vezano písmo; potem i
romarjev nazaj. — Nastopila je po dvorani til
ne bilo v njej ne ene dnSe; vseb r&dovednost je
vrhá. Zdaj vstanejo iz prestola s v. OCe, v njihoi
zasveti ogenj svetega navduäenja , in glasno in i
mih besede v obäirnih proatorih, da jih je gotovo (
V svojem prelepem daíjšem odgovorn (nekoli
1 .'koliko v latJnskem jeziku) zahvalili sose najpop
] )3t in zvestobo, ktere smo jih r'adresi bili zagot
< t jim bo v tolažbo in veselje. Fotem so nas opornú
! ij ne zbega in ne prestraSi Stevilo sovraínikov
] era je danaSnje dni prišla nad sv. Cerkev ; kajti
■ SV. oporoki za dedäino zapustil svoj kriS. Eakor
i vo življeqje — od rojstva do smrti — britko ti
94
je tudi življeaJG njegove neveste, sv. Cerkve, veden križer
pot. To potrjuje zgodovína od 1800 let Sem. Oziroma na se-
danjé hndo tiaSenjeín preganjanje naj bi se spominjali Izra-
«ljskega Ijudstva v egiptovski snžnosti, — kako strašne
je trpelo , kako je noč in dan k Bogu zdĺhovaló in ga na
pomoč klicalo. In glej , Bog mu obndi Mozesa , reSenika in
Yoditelja, ter kaznnje ošabnega Faraóna in celi Egipt s stra-
bovikinii šibami svoje pravičnosti. Tedaj moramo tudi mi v
dnevih mnogovrstnih nadlog roke povzdigniti in stanovitno
vpiti k nebeskému OSetu za pomoč in rešenje. M o 1 i t e t nam
bodí šfiit in orožje. Y daljnem govoru obmili so se do svetnih
vladarjev in oblastnikov, rote jíh, naj bi se spominjali
svojih visokib dolžnosti , ktere jim je naložil Bog, in o kterih
jih čaká ostrá odgovornost. Pri teh besedah jih je presilíla
taká bridkost, da jim zatrepeče glas, in jih oblijejo solze. Y
tem hipu nastane tudi v celi dvorani stok in jok, da se ne
da popisati. Kdo med nami bi takrat ne bil spoznal in živo
^util, kaj prestanejo preblagi Pij, ne za sebe, ampak za celo
krščanstvo, za nas vseP Bil je to tako ginljív prizor, da
ga ne bom nikoli pozabil. Po kratkem prestanku opomnili so
le sv. Oče vsakega med nami, naj bi zvesti v svojem po-
k]ÍGu, trdno stali, delovali, in se voj skovali za čast Božjo
in izveličanje duš! Naposled povzdignejo roke, obrnejo oči
proti nebu, in v tem, ko S9X0 vsi pokleknili, molijo na glas
za nas in za vse naše, za duhovne in svetne, da bi mili Bog
razili obilnost svojih gnad na svoje služabnike, da bi nas
krepil, razsvetil , vodil in tolažil , da bi nam pomočnik bil v
žívljenju in v smrtni uri! In po teh besedah podelé nam
spet apostoljski blagoslov. Hvaležno rečemo „Amen," — in
vstaneme.
Zdaj so zapustili svoj trón, in šli med nas. Ljubeznivo
se smehljaje, djali so: „Hočem vam v spomin na to uro po-
deliti majhena darila.^ To so bile svetinje iz brona; na
eni stráni imajo podobo Kristusovo, ki podaja sv. Petru ključe
nebeškega kraljestva, — na drugi stráni pa obraz Pija IX.
Strežnik je pred njimi svetinje nosil. Mahoma nastane okoli
njih taká gnječa, da bi starčeka lehko stisnili. Ysak jim je
hotel bliže priti, zaželjen dar vloviti, jim roko ali nogo po-
Ijubiti, ali vsaj njihove obleke se dotakniti. Prehodili so po-
časí celo dvorano, zdaj tega, zdaj onega prijazno nagovoreč;
pravi oče med veselimi otroki, dober pastir sredi svoje čede.
Oj da bi bili ostali celi den pri nas! Toda njihov čas je po-
tekel, — še enkrat nas milo pozdravijo, še enkrat nas blago-
sloTijo in z bäBedo : B o g z t & m i I premiaejo s srojim sprem-
stvotu skoz dnri. Audiencija je traj&la nad tň Setrt are.
3tali smo nekoliho čaša, in zrli za sv. Očetom, ko l>i nam
bila izpred ofii zgioila nebeäka prikazen. Potem su — veseli
ia narduSeni podamo iz Vatikaua v bazilike av. Petra. Ondi
Sri grobu prraka apostaljnov ponovimo obljnbo in prÍBego, da
oCemo do smrti ostatí neastraSljivi spoznoralcí edino pravé
vere, zvesti ndjenezmotljive katoHSke Cerkve. Prosili smo tudi
Boga , da bi nas potrdil v dobrih sklepih , — in da bi nam
ohranil Se dokaj let medriga, pogum
blagega papeia Pija IX.!
Pol ure poznej sedelo nas je mnogo roma
priljubljenem „sokoln" pri obedu. Tako veseli
smo bili, ko bi obbajalí vaak svoj god. Na vael
je en o alavno ime, v vseh srcih ena milá pod
Pija IX. Naposíed se vzdignemo , však s polno
nega Crnega vinea v rohi , in jim po starí š
zdravica. Tudi nazočí Slovenci smo trčilí in vsi
milí Bog jih živi — veselé mnoge dni!" —
razidemo po mestu, však c^ledovat, kar ga
zanimalo.
e) Dmge ziiainenit« cerkre t Biii
Vsi vladarji obraSajo svoj pozor, svojo mil
Ijivost najbolj na svoja stolná mesta (rezide
da se v njib lazvije blagostanje, trgovina m obrí
jih s krasnimi stavbami , spomeniki , pal&äamí i
v njib imenitne závode znanosti, umetnij in
Lepa , bogata in veliká stolná mesta so tedaj
ponos, a razodevajo tndi njib nafiela, znaíSi
— Boije , kakor kteribodi cesar ali kralj , vedel
let sem pápeži svojo rezidenco — Eim — ol
dariti. 2e od nekdaj so se v Rímu zbírali uSenj
niki, mojstri v vseb strokah, kterih dela in un
dali prekrasen , veličasten obraz. Kamorkoli (
i'icab in po ti^ih, karkoli vidiS znamenitega, pi
E .pise v marmorju , kteri velé , da je to dal t
J ipež postaviti ali popraviti; však pravifien
[ tem, ÍQ pritrdi, da je Rim lastina pápež
8 ležu aajviših dahovnih poglavarjev, srediäí
( trkve se pristoji, da se odlíkuje zlastí po hiS
I Te mu imajo biti prvá dl k a. In zares, vsal
o TÍdi, kftr so papeSí v tem ozim sto
lar ^ čest Boijo! Rím ima 400
velikost in umotTori ogledov&Iea osnpm
ti cerkeT sem obiskal v nekterih dneli,
Se 45 drugih. YSasih so me zgolj
JÍi in — glava. lamed teh cerkey tuka
lamenit^Sih (po abcednem redn) príp<
marjem, ktieri utegnejo potovati kedaj
if 8T. Alfonza Llgnorlja, — blizo „M&rije
)d Tsemi rimskimi oerkvami je najnovejSa; kajti
Se le pred nektarimi letmí. PostaTljena je T
iškem slogn," kteri se na laškem prar redkoma
prvi základ je silno st&ra prelepa podoba ,Ma-
pomoSnice" (de perpetno anxilio) na Telikem
altarju. Kek trgoveo jo je o koncu 15 stoletja
ije pripeljal t Bim. Obdana je s podobami skňr-
akranca. Eer je igodovinsko dokazano , d& ee
iSo nje veô íudežev, je pri Rimljanib v Feliki
rk?e imajo 6. o. liguorijaui (redemptorísti) svoj
an.
SV ev. Andreja „pri germu" (delle frate) na
ni stráni od briba Kvirinala. T njej je mnogo
i alik. T& cerkev je pri£a, da se Se naäe dni
godijo. V njej ae je namreí 20, febmarja 1842
larijino naglo spreobrnil hnd sorrainik kňstjanor,
atisbone. Celí svet je takrat strmel, in go-
adeiu. Katisbone je poznej stopil vred jeznitor,
es T Jernzalemn marljivo delnje v vinogradn
r 8T. Andreja na kTlrínalskem hribn. Znotraj
iz marmorja krásno oklnčana. Njena sláva in
-- ŕrnplo angeljskega mladeniäa sr. Stanlslara,
)od altaijem kapele na levi, v tmgl iz modrega
iia. — y bližnjem samostaun jeznitov sem videl
jer je sr. Stanislav itmrl. Zdaj je predelana t
>ma altarjema, Na sredi v njej stoji postelja iz
téri leži lepi kip svetnika, nmirajoSega ; v deani
I , kríž in roženkrane , v levi Marijino podobo.
ireSna smrt v nedolŽDOsti I Y sobi pred kapeíico
lari jnnogo znamenitih svetinj.
v ST. aposteljnov (ali práv za prar sv. Filipa
na trgQ euakega imena, je veliko lepo poslopje.
97
FosUtUí bo jo íe v 6. stoletji, toď& treba je bilo jo večkrat
prezidati in ponoviti. Tadi takrat so jo ponaTl^i. V altarju
pofiivajo sTetiqje sv. aposteljnov Filipa in J&koba (ml&j-
lega). V veliko sreéo sem si Stel, da sem jih sotel videti in
poljubiti. Fľiporofiil sem se zlasti bv. Jakobu, svojemn patróna,
T TarstTo.
5. GerkoT st. JeFDeJa (Bartolomeja) na otokn Tiberinem.
Postavili jo je dal okoH l«ta 1000 aemški cesar Oton III.
sa mestu, kjer je nekdaj stal poganski tem^pelj. Dve yrsti
OTJaSkih marmornatili stebrov jo delite v tri ladíje. Pod glay-
nim altarjem se vidí prezala rakev (truga) iz porfirja, v kterí
se branijo svetinje ev. apoeteljna Jerneja. Ňa levo. od sve-
tišča je Mľs. kapela, hjer poôiva polovica trnpla sv. Adal-
b e r t a, Skofa Ce^ega in „apoäteljaa" Prnsov. Pred stopnieami,
ktere v svetlice držijo , se vidí studenec, v k'erem so
pogani nekdaj kristjane topili.
6. Cerkev sv. ÁTgustlnft, na sevein«izliodui stráni od
ti^a „Navonoa". Spadá med najIepSe biSe BoSje v Rimu,
in se odlikuje po obilnih nmetaih slikah, marmotnatih stebrili
in kipih. Brž pri vstopu obrniie so se mi oči na desno strán,
kjer je kleôalo maogo yiidi ia gorelo precej InťSi; oadi aa-
pazim na eteni pod zalim baldahinom krásno Štatuo „Martje
matere Božje," obdano s prekrasnim kinčera iz zlata, bi-
serjev in 2labtnili kamnor. Med vsemi Marijínimi podobami
T Bímn je ta T najveéi Sestí. Tému v dokaz so negtf^vilni
darofi , po steni krog in krog naveSeni: zlatí lanci, prstani,
nhaiií, paši, naroítnice, krone, in ražne podobice. Na prBlepem
glavnem altarju je druga silno stará Marijina podoba. Toda
najimenitnejSi základ se naliaja v kapeli na levo od svetiSÍ!a;
ondi poĎiva pod altarjem v trugi iz zelenega marmorja sv.
Monika, mati sv. AvgnStina in patroníca zakonskib žen.
Tndi v devetih drugih kapelab je mnogo avetinj od
Stína, Genona, Vlíjelma, Miklavža toientinskega i. t
7. Cerkev sv. CecHiJe unkraj Tibere (Trastei
glasovita veliká in krásna hiSa Božja stoji na mest
i ela SV. Gecilija, ali práv za práv njeni ženin Vale:
1 9. Stará je že 14U0 jet, a po veCkratnem pona
I bila je mnogo od prvotne podobe. V predcerkvií
I iko lepíh starorimskjh stebrov. Cerkev ima tri li
i sem Vätopil , mikalo mi je o£i maogo lúči, goi
I rnim altarjem. Ondi je vhod t krásno okiniíi
( ifesion), kjer poSivajo sv. Ceeilija (ktere telo je ä
PotOTSQJe T Rím.
98
neno), njeni ženin, s v. Valerijan, s v. pápeža Urban in
L u c i j, in drngi mučeníki. Pod velíčastnim glavnim altarjem
se YÍdi ležeča podoba sv. Cecilije iz marmorja, kbera je na
tenko posaeta po njenem telesu v rakvi. Na oboku svetišôa
so lepi mozaíki iz; 9 stoletja: Kristus sredi med svetnikí. —
Zeló znamenitá je kapela na desno od velikih vrat, kajtí
bila je nekdaj kopeljna soba, v kterí je rabelj zasačilsv.
Cecilijo, ter jej z mečem glavo odďekal. Se zdaj se kažejo y
fiteni Yodotoki in svinčnate cevi. Ta sveti prostor je že nad
1500 let pri kristjanih v veliki česti. V drugi kapeli na tej
stráni cerkve je velik základ s vetinj : od sy. Kríža, od Je-
zusove trnjeve krone, od obleke Device Marije, od sv. Petra
in drugih aposteljnov, in mnogih mufienikov. Den pred odhodom
iz Bima me je doletela veliká sreča, da sem smel bratí na
grobu SV. Cecilije, patroninje „svete muzike," sv. mešo.
8. Cerkev sv. Franclške „rímske", blizo nekdanjega
trga ,,forum". Stoji deloma na mestu dveh poganskih tem-
peljnov. Ťukaj je svoje dni hotel ôarovnik Šimon vpriôo ce-
sarja Nerona, sv. Petra in Pavla in veliké množine Ijudstva
posnemati čudež vnebohoda Jezusovega. Toda sv. aposteljna
sta Boga goreče prosila, da bi zabránil tako nesramno golju-
fijo. In glej! ko se je bil čarovnik v zrak povzdignil, —
páde naglo na zemljo in se ubije. — Cerkev je stará okoli
1000 let, in okinčana z lepimi spomeniki. Y rakvi pod glavnim
altarjem počiva truplo s v. Franciške, pri kterem gorí noč in
den mnogo lúči. Y svetišču se vídijo žali, starí mozaiki.
9. Cerkvica ^^Oospod, kam greš?" zunaj mestnih vrat
na apiški česti. Ime je dobila po sledeči čudoviti prigodbi:
Krátko pred svojo smrtjo na križu je hotel sv. Peter, ker so
Verniki vanj sililí, iz Bima pobegniti. Ko je bil že pred
mestom na apiški česti, sreča nenadoma — Jezusa. Yes osupnjen
ga nagovori: „Gospod, kam greš?" Gospod mu odgovorí:
„Grem v Bim, da me bodo v drugi č križali.** Apostelj
je razumel pomen teh besed ; tedaj se, ko mu je Jezus zginil
izpred oči, vrne v mesto. Ondi ga kmalo vlovijo in v ječo
vržejo. — Na mestu, kjer se je imenovana prigodba vršila,
stoji cerkvica. Sredi uje se vidi marmornata podoba Izveličarja,
y desni roki s križem. In v sliki na levi steni je prigodba
upodobljena.
10. Cerkev sv. Glregorlja Telikega; na hribu Coeliju.
Príde se do nje po visokih stopnicah. Na tem mestu je ne-
kdaj stala domača palača sv. Gregorija, ktere altar je okinčan
9»
š krasnimi podobami. Oltod je vhod v sobo nekdanjfega 8a-
mostana, v kteri je svetnik prebival, ko je bil še menih. Nápis
káže mesto, kjer je stala njegova postelja. Y kótu stoji njegoy
^kofoYskí stôl, in v posodi ob steni je hranjenili mnogo svetinj.
— Iz predcerkvišča je vhod v tri zaamenite kapele: prvá je
posvečena sv. Silviji, materi sv. Gregorija ; druga sv. Aadreju,
in tretja sv. Barbari. V slednji se vidi veliká "'marmornata
mi za, na kteri je sr. Gregorij však den gostil 12 revežev.
Enkrat jih je zagledal trinajst ; ko tedaj zadňjega vpraša, o'dkod
je, dobi odgo vor, daje angelj iznebes; Bogga je bil poslal,
da bi naj svetniku naznanil: zavolj tvoje milosrčnosti hoSem
ti izročiti vladárstvo ôez sv. Cerkev. — Podoba na steni pred-
stavlja príhod SV. Augustína in njegovih tovarišev na AngleSko,
kamor jih je sv. pápež Gregorij poslal ; tedaj ima ôestni pri-
imek: „apostelj Angležev." OJ teh kapel je mikaven razgled
na razrušene palače rimskih cesarjev.
11. Cerkev sv. Janeza in Pavla, nedalječ od prejšuje.
Na tem mestu je stala hiša sv. bratov ; sredi cerkve se skoz
omrežje vidi mesto, kjer so jiíua poganski vojaki odsekali
glave. Nju svetinje pofiivajo v žali trugi iz porfirja pod glav-
nim altarjem. Y strán desne ladije stoji prekrásna nová
kapela s v. Janeza od križa, okinčana z egiptovskím
marmorjem. Ondí je svetnik tudi pokopan. — Y tej cerkvi
se vrh tega nahaja obilno drugih imenitnih svetinj. — V
bližnjem sampstanu se vidi soba, spremenjena v kapelo^ kjer
je sv. Janez od križa mnogo let stanoval; kažejo pohištvo,
obleko, orodje, knjige, podobe i. t. d., ki so mu služUe.
12. Cerkev s v. Ignaclja Lojolana, o kteri sem že go-
voril. Od zunaj in znotraj je veličastne podobe, in okinčana
z izvrstnimi umotvori. Ý velikí kapeli na desni straní je
krásni altar sv. Alojzija, pod kterim poSiva truplo „angelj-
skega mladeniča^ v sarkofágu iz lazurnega kamna. Y čudalepi
podobi iz belega marmorja nad altarjem je predstavljeno vnebo-
vzetje SV. Alojzija. Yrh zelenih marmornatih stebrov stojite
2 í štátni nedolžnosti in pokore. Ysako uro dneva najdeS
I )d tem altarjem pobožné duše, ktere si prosijo nezvenljivega
^ ica devištva. Sláva nedolžnosti je pred Bogom in pred
I itenimi Ijudmi veliká, nepreminljiva. — Na levi stráni
<i kve, altarju sv. Alojzija nasproti, je altar izveliôanega Janeza
] hmans-a, kteri se je odlikoval po enakíh čednostih, ko sv.
i jzij. Pod altarjem poíiva njegovo truplo. Y vseh kapelak
i 'Harjih te veliké cerkve je mnogo svetinj, n. pr. v glavnem
7*
100
altarji so 08tanki 83 sv. vojakov in mučenikov. Od sv. Ignacija
se káže tnkaj mešni plajšč in nakoliko obleke.
Tik cerkve stojí velikánski samostan jezuitov z glasovitimi
l)og08lovskimi šplami. V drugem nadstropjn je ikakor sem
^oraj omenil, soba, zdaj preobrazena v kapelo, ^er je cve-
tda liiya nedolžnosti in svetosti, sv. Alojzy. Najpred sem
ondi stopil v dve ráno, v kteri so predstavljene v 14 sUknh
zgodbe iz svetnikovega življenja. Nad dnrmi, ktere odtod držqo
v ktfpelo, je nápis: ^Tnkaj, kjer si živel, Alojzij, si zdaj v
desti; a že v življenju bil si Seščenja vreden.^ Y kapeli je
liSen mali altar, in pod njim lesena trnga, v kteri je bUo po-
prej hranjeno svetnikovo truplo. Za altarjem se vidi kríž,
pred kterim je toliko let molil, knjiga, ktero je z lastno roko
napisal, nekteri njegovi listi i. t. d.
Na stenah kažejo podobe, kako se sv. Alojzij biča, kako
bolnikom streže, in kako umira. Eaki obSntki se filovekn v
«rca vnamejo v teh svetih prostorih ! Mislil sem na besede sv.
pisma: „O kako lep je devifiki rod v ayiiiobi fiednostil Ne-
nmrjoč je njegov spomin, in v slávi je pri Bogu in pri Ijndeh!^
Alojzij je zaničeval kneževsko krono, in zamenjal za njo krono
TeSne, nepopisljive glorije. — Blizo sol)e sv. Alojzija j e ona
izveličanega Janeza Berhmansa. Tudi sem videl lepo Marijino
kapelo, v kteri sta svetnika tolikokrat molila in sprojemala
SV. Obhájilo.
13. Cerkev sv. Jeronlma, blizo fameškega trga. Stoji
na mestu kjer je svetnik nekoliko čaša stanoval v hiši s v. Pavle.
Med drngimi svetinjami je tnkaj ena roka sv. Jeronima. Naj-
bolje znamenitá je cerkev po tem, da je v njej sloveči svetnik
Tilip Nerij 33 let učil, spovedaval in neStevilno duS po-
gube otel. * Zaradi njegove gorečnosti in svetosti imenovali
so ga ;,aposteljnaBimljanov.^ Y bližnjem samostanu sem videl
dvorane, kjer je zbiral pobožné duSe k duhovnim vajam,
in s o b o, v kteri je stanoval, in marsikteri čudež storiL Pre-
obrazena je zdaj v kapelo. Na altarju se vidi njegov potní
prty in njegova mrtvaška šema; na steni pa je Marijina po-
doba, ktero je posebno čestil. Kázali so mi tudi mesto, kjer
je stala njegova postelja.
14. Cerkev sv. Jeronima ^^slovanskega^S (deglí Schia-
voni) v ulici „di ripetta" bĽzo Tibere. Jugoslovaní so tega
svetnika že od nekdaj posebno čestili, ker je bil najbrž Slovan,
rojen iz btridona v Dalmaciji (ali, kakor nová preiskovanja
* Glej „Življenje svetnikov", 26. majnika. — '
101
Terjetno dokaiajejo, iz Strígore t Medjioiuiji). Kóje bežalo
T druíi polovici 15. stoletja miiogo jngojloranaluh danoTnikor
pred Tnrki T Bim, dali so to csrker postaviti , ia so jo po-
svetili ST. Jeronimn. K cerkri bo potem prlsidali prostorno
hi€o za prenofiilnico (hospic) jagoslovanskiin romarjem. Y
tej hiSi staniijejo zdaj tudi hrr^M bogosloTci, ktere dajo ne-
ktéri 9kofi podaíSavati t Knna. Zlastí darežljiva roka slavnega
Skofa Jnrija Stros&majerj& zarod zdatoo podpira. Cer-
keT je žala in lepo malaua; posebníh znamenitOBti v njej nL
15. Gerkev Jeznsora, v ulici enakega imena. Stoji äa
le 100 let, a odlíkuja se po nepopisijivi krasoti, blíšfiobi ia
iK^strn. Tudi po velikoati spadá med prre t Bimn. Star-
Ijena je t podobi križa, tako yzornega sloga, da se je poznej
maogo cerkrij po i3tem na(!rtu zidalc. Sredi nad reliko 1&-
dijo se driga reUčastna, prelepo malaDa kuplja, v kteri j»
n&pis: n^Q dal mu je ime, ktero je čez vsa imena, tako da
se T inreau Jezns vklanjajo kolena Tseh, kí so t nebesib,
na zemlji in pod zemljo." Pr&v za prar je cerkev tedaj po-
BTečen& najsretejgemu imenn Jezusoremn. Obok ladije,
BvetiŠSa in obilnib kape! je pokrit z mnogimi slikaml (freskami),
in Tse stene so z^njene t marmoijem ražne barre. Ka pre-
lepem glavnem altarjn so piri Mq6 silni stebrí iz mmenega
marmOTJa. Ältar t ďeanem koncu popreíSne ladije ja posveQen
6T. FranciSkn Ksaveriju, kterega desná roka se ondi braní. T
levem koncu, onomu nasproti je altar st. Ignacija, najlepSi
med vaemi. Na njem stoji med Setirími stebrí iz lazuraega
kamna visoka srebenia podoba vstanovnika reda jezuitov. Vrh
nje je retíSaetni kip presvete Trojice, in na obeb straneb
aUarja predstavijata dva škopka iz marmorja: poganatvo, pre-
magaao po sv. veri, in krívoverstvo, pramagano po sr. Cerkvi.
Toda prví základ se vidí spodaj pod altarjem : v nrní (tnigi)
ií pozíačenega brona, okinôaaí s kristalom in žlahtnimi kamni
leží trnplo SV. Ignacija Lojolana, kterega zaslagé za sv.
Cerkev so neizmeme; kajti obadil jej je celo vojsko uSeuili,
pogumnih nevtrudljivih brambovcey — jezuitov.
16. Cerkev SV. Klementa, papeía, ob česti med hríboma
"ikvilio in Coelij. Da bi paC noben romar ne opu"^'' "" -— ^—
l>Í3kati! Eajtj v n)e) nájde nakopiäeno celo
rSiianskili starín, in ímenitne Bvetínje. Sedai
sstavljena v zaSetku 12. stoletja na mesta, kjei
^jäa íe T 4. stoletju. Nobena hiSa Boíja v I
tpokvarjeDO obranila svojo prvotno podob<
nske bazilike. Iz preddroriSča se stopi v
102
sloneSe na marmornatifa stebrib. Notranjo cerkev delí 16
okroglih stebrov v tri ladije : stranski dve si niate enaki. Sredi
yelike ladije je kor za nižje duhovnike , diakone in pevce^
za eno stopnico yzvišen, in obdan z marmornato ograjo. Na
obeh strsneh ob tej ograji stojite leci (ambones), kjer sta
brala diakon eväcgelij, in subdiakon epistelj. Tik prvé stojí
lepi svečnik za yelikonoSno svečo. Tlak je iz uglajenega mar-
morja. Za korom je svetišče, yzvišeno za tri stopnice, in
zajeto z ograjo iz marmorja. Spodaj počiva telo sv. pápeža
Xlementa, tretjega následníka s v. Petra in prinjem ostanki
s?. Ignacija škofa. Znano je, da je prvo bilo prenesene i:&
krimskega polotoka po sv. Clrilu, „aposteljnu" Slovanov. Na
koncu svetišča (v apsidi) za altarjem stoji marmornatí prestol
za škcfa, in ob zidu krog njega so nastavljene klopi za da-
liovnike. Na stenah in na oboku je mnogo Sudalepih
mozaikov, ktere je vrednO; na krátko opisati. Predi na
oboku je TeliSastna podoba Eristusova, obdana z znamenji
fotirih evangelistov (angelj, lev, vol in orel), na desno sta sv.
Peter in Klement, na levo sv. Pavel in Lovrencij; pod temi
sta. preroka Izaija in Jeremija, in mesti Jeruzalem in Betlehem.
Te podobe so zajete z velikim nápisom: „Cest bodi Bogu na
višini, kteri šedi na trónu, in mir Ijudem na zemlji, kteri so
dobre volje-" Na sredini oboka je vsajen na vinski trs
kŕ i ž, na kterem šedi dvanajst golobov, (kteri pomenijo apo-
steljne); na desni stoji Marija, na levi evangelist Janez. Vrh
križa se vidi v oblaUh roka Boga Očeta ; spodaj pa so jelení
in pavi (pomenjajo duše gnade žejnih, in — vstajenje), íteň
pijejo iz Ôetirih rajskih potokov (t. j. evangeljev), izvirajoôih
iz križa. Sredi med dolgimi rozgami, ktere rastejo na levo
in desno iz vinskega trsa (t. j. Kristusa), so ôetirje velikí
uCeniki sv. Cerkve, in podobe drugih svetnikov. Najniže v
apeidí stoji Jagnje Božje, in krog njega dvanajst manjših
jagnjet (t. j. aposteljnov). — Iz tf ga se razvidi, da predstav-
Ijajo vse podobe skúpej: Izveličarja in njegovo sv.
Cerkev. — Še veče znamenitosti, ko zgornja, je pod njo
starejša spodnja cerkev, ktera je bila nonogo stoletij
zasipana. Se le pred 20 letmi so jo našli in izkopali. Doka-
^sano je, da je istá, o kteri piše sv. Jeronim že o koncu
4. stoletja. Postaviti jo je dal nek Eufin. Kazdeljena je v
tň ladije, in káže enako podobo, kakor zgornja. Neizmerne
Ťažnosti so v njej mnoge, na steno in na stebre malane slike,
nektere iz 4. , nektere iz 9. in 10. stoletja. Ena predstavlja
mufieništvo sv. Kataríne, druga četiri prvé papeže, tretja smrt
J
SV. Aleksija, četrta (silno stará) Marijo z Jezusom v naročju,
peta SV. Klementa pri altarju, šesta vnebovzetje Marije, sedma
Jezusa na Ejížu i. t. d. Mene je posebno zanimala ona v
predcerkvišču , ki káže prenešenje tmpla s v. Cirila v to
cerkev; nadalje dve v levi ladíji; v pryi je predstavljen sv.
Giril, klečeč pred cesarjem Mihaelom III. ^ kterí mu dovoli,
iti za misijonarja k Moravanom, — v d r n g i sv. Metod, kako
brsti slovanskega mladeniča. — Toda prvi základ te čudne
podzemeljske cerkve je grob slovečega aposteljna
Slovanov, s v. Cirila, v levi ladiji, pod omenjenima po-
dobama. Dosihmal še pogreša kinča, kterí mu pristoji, in
gotovo bi Slovani Sestili svetnika in sami sebe, ako bi mu
postavili ondi tndi veliôasten spomenik. Srce mi je gorelo,
ko sem stal tik rakve moža, kteri je nekdaj za blagor in
omiko našega národa tako nevtmdljivo deloval, in mu v temi
poganstva prižgal luS pravé vere. „Oj, da bi se na njegovo
príprošnjo zedinili spet razdvojeni bratje v naroSju občne matere,
sv. Cerkve!" To je bila ondi moja moUtev. — Opomnim še,
d& drži iz spodnje cerkve vhod pod svetišSe, kjer so razkrili
sobe, v kterih je svoje dni stanoval sv. Element.
17. Cerkev „Marije od angeljey", blizo kolodvora. Stoji
v sredini podrtin velikanskih toplic rimskega cesarja Diokle-
cijana, ktere je stavilo svoje dni 40.000 vjetih kristjanov. Kdo
bi se ne spominjal, ako obišče to mesto, trpljenja, solz, zdih-
Ijejev in molitev teh sužnikov? Cerkev, postavljena v podobi
kríža, je velikansko in prekrásne poslopje; dolga je 100, in
široká 24 metrov. Poprečna ladija je bila popred dvorana v
toplicah. Y njej stoji osem orjaških granitnih stebrov, na mestu,
kamor jih je dal Díoklecijan postavíti. Stene so pokrite z ve-
likimi umetnimi slikami , ktere so bile nekdaj na altarjih v
baziliki SV. Petra. Nad vsemi marmornatimi altarji se odli-
kuje veličastni glavni altar. Najimenitnejše základe hrani lepa
kapela na levo od svetišča, namrefi veliko množico svetinj*
Omenim le: kos od sv. Eriža, dele od šib, s kterimi je bil
Jezus bičan, telo sv. mučeníka Liberata, sv. Peliksa, sv. Pro-
spera, sv. Avrelija itd. — V bližnjem samostanu kartevzerjev
so prostrani hodi, kterih oboke nosi 100 ličnih stebrov iz
kamna travertina. Sredi dvora stojé tri krásne ciprese , ktere
'e vsadil slávni umetnik Mihelangelo.
18. Cerkev Marije delľ Anima, tik avstrijskega ho-
{pica. Postavili so jo Nemci v začetku 16. stoletja. Svoje ime \
)a je dobila po neki bratovščini, ktera se je v njej shajala k i
noUtvam za verne duše v vicah. Cerkev ni posebno veliká^
104
toda je zidaaa y ptav lepem slogu; ima tri ladíje in nektera
ka'piatiGe. Za vňanji kiaS jej slúži vísoka žala fasáda, za no-
tratiji nekteri kťasní spomeaiki, kípi in slike. Oinením na-
grobae spomenike 1. kardinála nadvojvode Andreja Ferdinanda
avstrijskegä. 2. Fapeža Hadrijana VI. 3. Priderika, vojvoda
Klevskega. Izmed imenitnih svetinj, ktere so tukaj hranjene,
ioíeifujeai le roko s^. Barbare*. Onienjeni ho špic za af-
strijske (in nemške) romarje'je veliko lepo poslopje. V njem
staf&uje nadzornik (rektor) z nekterimi dnhovniki, ki deloma
za Nemce opťavljajo službo Božjo, deloma se izobrazujejo t
viših dúhoTnih vedah. Hospic sCoji pod posebnim varstvom
avstrijskegä cesarja, kteri mu je velik podpornik.
19. Cerkev „SV. lÉarlJe In Ara coell^ (na nebeškem
altarju) vrh kapitolskeg'a hriba, na mestu, kjer je nekdaj imel
glavni ndalik pogauov, Jupíťel:, svoj tempelj. Ime je cerkev
dobila po neM pirikazni, ktero je, kákor staro poroSito praví^
imel cesat Avgusť. Videl je nekí na nebu svitli altar, in na.
njem čudovito lepo devíco z detetom!; ob enem je slíšal be-
sede: „Tu je altar Božjega Siná." Sto ôetiri indvajset stopnic
iz marmorja drži od spodaj do cerkvenih vŕ&t nakvíško. Ceťkev
je bila postavljenÄ že v 4. s^oíeťju; a" pozriej so jo prezidali
in jej dali novo gfbtiško podobo. Odlikuje se, vredna svójiega
ponffenljivega imena, po velikosti ia lepeti. Dva in dvajset
visokíh stebrov iz marmorja, kterí so nekdaj stali v' poganskih
tempeljnih, jo deli v tri ladije. Tlak ka%e raznovrstne mozaike ;
nmetno iz lesa izreťani strop so dali rimski mestjani v hva-
ležni spomin na véliko zmago kristjánov nad Turki pri Lepantu
(!. 1571) krásno pozlatiti. Cela cerkev ima 28 mármornatih
altarjev; na vsaki stráni je enajst zalih kapel. Na levi v
popreôni ladiji stoji okrogel tempeljček (rotunda), v spomin
na omenjeno prikazen cesarja Augusta. Pod altarjem v njem
poôiva v trugi iz porfirja troplo sloveôe matere cesarja Kon-
štantína, SV. Helene. V glavnem altarju cerkve je silno
stará Marijina slika. V liční kapeli za žag'radom je glasovita
čudodelna podoba Deteta Jezusa, obdana z dragim kinSem,
ktera je pri Rimljanih v velikí česti. O drugih lepih kipih,
slikah, svetinjah in o mnogih nagrobnih spomenikih pisati, se-
galb bi predalječ. Iz bližnjega samostana franciškanov je prelep
razgied po mestu.
20. Cerkev s v. „Marije k mníenlkom." Ta hiša
Božja je najstarejša v Bímu in na celem svetu. Dal
jo je postavíti 25 let pred Kristasovim rojstvom Agripá, zet
<3esarja Argusta, tedaj že stoji 1900 let. Samo da v zaSetku
i 105
ni bila posvečena edínemu pravému Bogu, nego vsem poganskíoi
bogoToni; alí práv za práv malikom; torej so jo iménovali
\ j^Pamiheon". ľ>^ se v tako dolgem času ni podrla , in da
I je sovŕažniki, kteri so večkrat po Bimu razsajali in plenilí,
I niso mogli razrtLšití , to priča , kako močnega in trdnega je
[zidovja. Cerkev je popolnoma okrogla in tako prostorúa, da
I gre v njo veé tisoč Ijudi. Veiiko podcerkviš8e sloní na 16
[orjaškilí sl^bril^, kteri so v^k iz enega granithega kamna^
I visoki nad 11 metrov. Streha je nekdaj bila iz pózlafienega
! bťona, zdaj je iz svinca. Velikánska vráta iz brona so še
i prvotná. Ko stopim v notranje prostore , ve3 sem ostrmeL
Poôlopja, ki bi bilo v tako lepi skladnosfci (simetriji) zidano, še
;nisem videl. Dolgo in široko je do 42 metrov. In vrh tako
I velikega prostora je drzno razpeta e n a ogromna kuplja , na
í srddS odprta, tako da se' skoz veiiko okroglo okno vidi modro
I nebo. Drugihoken v cerkvi ni, a vendar je dovolj razsvitljena.
iTlafcje iz granit aih, marmomatíh in porfirnih plošč. V zidu,
defcelenff nad 5V2 metrov, ge krog in krog osem velikih votlin,
v kterih so^ nekdaj stali maliki, zdaj jíh kinôajo krásni altarji.
Ob steniái je še deset drugíh altarjev irf dokaj ôadatepih mar-
momaťfh stebrov. Na levi stráni sem videl grob slovečega
slikatja Bafaela. Neprecenljiv základ v tej cerkvi so neštevilae
Bvetinje sv. minčenikov. Ko je pápež Bonifacij IV.
leta 610 poganski tempelj posvetil v krščansko cerkev, dal
jih je na 28 vozeh pripeljati iz katakomb, in tukaj pokopati
v posebni rakvi. Cerkve ni posvetil samo prečisti Devici
Maíriji, nego tudi vsem svetnikom ; in takrat je vpeljal veliki
praznik „vseh svetnikov", kterega oisihmal obhaja celi
iatoliSki svet.
21. Cerkev sv. Marije ,,sopra Minerva'S na južno
izhodni stráni od poprejšne. Stoji na mestu nekdanjega tem-
peljna izmišljene boginje Miuerve, in po tej je dobila svoje
priime. Postavljena je okoli leta 1280 v miônem gotiškem
slogu; ima tri ladije in nektere kapele. Mnogo je v njej
spomenikov (tudi 4 papežev) in umotvorov vsake vrste. Vse
prekosi veliká marmornata štátna Izveliéarjeva na levi od gla7-
nega altarja , ktera spadá med najizvrstniše izdelke nmetnika
Mžhelangela. Pod imenovanim altarjem poôiva truplo glasovite
svetnice Kataríne Sienske, ktera je v 14. stoletju s
svojimi ôednostmi in z odliôno modrostjo svetila po celem
kršSanskem svetu, tako, da so pápeži in posvetni oblastniki
poslnšali na njene svete in opomine. Še zdaj jo posebno
čes^'o Bimljani in pobožni verniki po vseh krajih. Za žagradom
106
se vidí soba, v k téri je živela — in kakor lilija — Bogu?
Sest cvetela. Nikjer navadnega človeka vesk tako ostro ne
pika, ko vpričo takih svetinj; práv živo éuti svojo duhovno
revšôino in sligi notranji glas : Glej , kaj so storili drngi za
izveličanje svoje dnše, in kako malomaren si t i ! Med kapelami
je najbogatejša in z vzornlmi slikami okinéana ona sv. Tomažt
Akvinskega.
22. Cerkev sv. Marije na ,,ljudskem trgn" (del
popolo). Stoji na mestn, kjer je bil grob nečloveškega trinoga
Nerona. Yredna je, da jo vsakdo ogleda zarad veliké množine
izvrstnih nagrobnih spomenikov in podôb, ktere jo kin-
Sajo. y malokterem mnzejn se nahaja toliko krasnih nmotvorov
najslavnejših kiparjev in slikarjev, ko v tej cerkvi Vse pre-
kosi veličastna štátna preroka Jonasa (simbol nstajenja),
ktero je vstvarila mojsterska roka Bafaelova. Tndi visoka
kuplja je prelepo makoa. Izmed odličnih svetinj, ktere se
ondi čestijo, omenim : Boko sv. škofa Ignacija, telo sv. Fanstine
in SV. mnčenika Príska. — Y bližnjem samostann avgnštinoev
je nekoliko čaša svoje dni stanoval — odpadnik Luter.
23. Cerkev sv. MarlJe unkr^f Tlbere (Trastevere). Za
cesarja Avgnsta je neki den, kakor tedsnjipisateljiporofiajo,
na tem mestn nagloma počila zemlja, in iz pokline začelo je
teči toliko olja, da se je razlilo'v bližnjo reko. Pogani so se
začndili, ter so ngacjali, kaj bi to pomeniio? Krístjani so
poznej spoznali, da je Bog hotel na ta način naznaniti príhod
Izveličarja; kajti kmalo po tej prigodbi se je rodil v betle-
hemskem hlevn — J e z n s, kterega drngo ime Kristus pomení
„maziljenca^. Brž ko je tedaj nastopil za kristjane mir,
postavili so tukaj kapelo in poznej — v 4. stoletju — cerkev.
Xer je bila mala in neznatna, dal je pápež Inocenc II. na
njenem mestu leta 1139 zidati sedanjo veličastno hišo Božjo^
ktera spadá med najzasimivejše v Bimn. Že fasáda mika
oči z lepimi mozaiki, kteri predstavljajo Mater Božjo z Jezasom
v naročjn, in obdano z desetími devicami. Toda ko sem se
podal v notranje prostore, obstal sem o pogledn na nepopisijivo
krasoto in bliščobo, kakor očaran. Dve vrsti silovitih gra-
nitnih stebrov deb'te cerkev v tri ladije, tlak je nmetno vložea
z marmorjem, porfirjem in serpentinom, — strop pozlačen in
okinčan z zalimi lesorezbami, stene pokrite z mnogimi slikami^
svetišče okrašeno z izvrstnimi mozaiki, kteri predstavljajo J e-
zusa in Marijo na trónu, obdana z mnogimi svetniki»
Na stopnicah, ktere držijo v poprečno ladijo, se káže poklina»
z železnim križevjem pokrita, iz ktere je olje teklo. Na steni
J
107
«
blizo glavnega altarja visí težek kameň, kterega so rabeljni
SV. pápeža Kalistu na yrat obesili, ko so ga pogreznili v
globok studenec. Poleg je dmg kamea, poškropljen s krvjo sv,
Doroteje. V rakvi pod glavním altarjem počivajo sy. pápeži
Xalist, Kornelij in Jolij. Bazén teh je shranjenih y yseh
altarjih cerkye mnogo preimenitnih syetinj: od sy. Kríža,
od obleke Marijine, od nekterih aposteljnoy (tudi roka sy.
Petra), in od yeč ko sto drugih syetnikoy. Y kapelama na
desno in leyo od syetišSa čestijo dye silno starí Marijini
podobi.
24. Cerkey sy. Marije ^della Vallieella'^ ali ^^noTa
cerkey^S na zahodno strán od trga Nayona. To yeliko in
krásno híšo Božjo je postayil z nabraními daroyi ,,apostelj^
in najyeči dobrotnik Bim^anoy, sy. Filip Ne ri j; toda preden
je doyršena bila^ nmrl je syetnik leta 1595 star 80 let. Cela
je malana (s freskami), in okinčana z mojsterskimi nmotyorí.
. Osredje krasote in bogastya je kapela na leyo od glaynega
altarja, y kteri počiya pod altarjem sy. Filip Nerij. Hyaležni
Bimljani tega syetnika, ki je njihoyim piednikom bil kakor
dobrotni angelj iz nebes, posebno čestijo. Vedno se nahajajo
moliyci pred njegoyim, z mnogimi Inčmi razsyitljenim grobom.
In 26. den majnika, njegoy god, je y Bimu zapoyedan praznik.
Pri tem altarja sem slažíl peti den syojega biyanja. y Bima
I sy. mešo. V raznih altarjih in kapelah cerkye se še yeč ostankoy
i nekterih maíenikoy nahaja. — V žagrada so mi odprli omaro,
y kteri so shranjena. oblačila in orodje sy. Filipa Nerija. —
V bližnjem samostann, kjer je slednjíh 12 let preživel, se
( yidi kapela, y kteri je mašeyal, in y eni sobi njegoya spoyed-
1 nica, poste] ja, klop, omara i. t. d.
25. Cerkey sy. IHariJe In yia lata (na širokí česti), na
sedanjem „korza". Ta lepa in s kinčem preobložena eerkev
je yejikega zgodoyinskega pomena. Kajti tnka j je bila j e 5 a,
y kteri je bil dye letí yjet sy. apostelj Pay el j, in ž njim sy.
eyangelist Lukež. Na glaynem altarja cerkye je Marijina
podoba, ktero je po starem poročila na tem mesta slikal sy.
lokež. Spodaj so shranjena trupla četirih sy. maSenikoy:
Cirijaka, Agapita, Larga in Smaragda. Tudi y dragih altarjih
je yeliko šteyiJo syetinj. Iz predcerkyišča je yhod y
dye podzemeljski kapeli. Ťukaj je bila nekdanjaječa.
Na altarja prye je slúžil že sy. pápež Gregor sy. mešo. Na
stráni se yidi studenec, y kterem je sy. Payelj yernike krstil.
Zadi na stebru je lanec, s kterim je bil priklenjen. Ťukaj
je učil, in mnogo poganoy spreobrnil, tukaj je pisal syoje liste
108
Y daljne kraje. O kako Sestitljívi so tí prostori, ki so bili
priSa Djegovih molitev, skrbi, solz iň iiatkô7 !
26. Cerki^y sy. nurtina ,,ai níonti^ — na eskvilinskem
hríbu. Prvo cerkev je tnkaj sv. pápež Silvester postavití dal.
Sedanja, ki spadá med najlepše v Bimu, je stará nad 220 let.
Dve vrstí mármornatíh stebrov jo d8lite v tri ladije. Stene
pokrívajo veliké slíke. Pod gtav&ím altarjem poSivajo sv.
pápeži Sfartin, Silvester, Fabijan, Štefan in Soter, in
mnog^ muSenikov. Pred sv^tiSčem je vhod v lepo rakev, in
od ondot globljeje v staro cerkev, ktero je postavil sv. Silvester;
v njej se vidi|o sttno starí n^ftailoí , dike in stebii , — tadí
znamenit fikofovski stôl.
27. Cerkev sv. ííeže (Agnese fuori le mura) pol ure
ol mesta, pri ndmentanskí česti. Prvo cerkev je ttikaj že
c<isar Eonätántín postavil — vrh groba sloveSe device in mu-
čenice SV. Neže. Sedanjo znamenite in lepo je dal zidatí
pápež Hadrijan I. leta 775, a poznej je bila Se veSkrat po-
novljena". Stojí precej globljeje od ceste, zato drzé k njej na-
vzlol veliké stopnice, pokrite s streho. Podobe je skoraj enake,
ko bazilika* sv. Lovrenca. Posebne lepote so marmomati stebrí,
kterí jo delijo v tri ladije. Tudi Setirje stebrí iz porfírja, na
kterih sloní baldahin glavnega altarja, so čudne krasote. Na
oboku svetíšSa so mozaikí iz 7. stoletja, kterí predstavljajo sv.
Nežo, kako jej podeli Bog Oče krono mučeniSfcva. Predí je
nápis: „O srečoa devica, o nová čest, žlahtna prebivalka ne-
beškega grádu!" Pod altarjem počíva njeno sv. truplo. V
kakí slávi je nedolžnost že na zemljí, — in kaka sláva in
radost jo čaká v nebesih ! — Iz cerkve sem se podal v bližoji
samostan korarjev, kjer so mi kázali dvorane, znamenite
po čudní prigodbí leta 1855. Prišli so namreč Ijubeznjivi
Pij IX samostan obiskat; in vpričo njh se je zbralo v tej
dvoraní več stotín Ijudi, kardinálov, prelátov in drnge gospode,
tudi díjakov pobožnega zavoda. Na mah se pod vzruši; in vsí
nazočí padejo globoko v klet. A čuda, nobeden se ni ubil
alí nevarno poškodoval. Ta prigodba je upodobljena ondi v
velikí sliki. Do leta 1870 so v zahvalo za rešenje pápež vsakega
12. apríla zahajalí v cerkev sv. Neže molít; Bímljani pa so
celo mesto slovesno razsvetílí. — Pred odhodom sem Se obískal
v družbí mnogíh romarjev, kakor sem zgoraj omeníl, katakombe
SV. Neže; podobne so onim sv. Ealísta..
28. Cerkev sv, Petra „In montorio", na hríbu Ja-
nikulu unkraj Tíbere. Ťukaj je sv. Peter, prví pápež, po
izgledu Izvelíčarjevem — na krížu smrt storil. Zanes-
1
109
Ijiva poročila pravíjo, i% je že cesar Kojxdtantin i^a |;em mestu
cerkev postayil. Sedanjo 4(a dala zidatí pred 400 Uimi Fer-
dinand, faralj Španski |n njegova žena Izal^. Cerkev je
lepa, a priprosta. Y njenih desetih kapelah je ne^oUko /moj-
sterskíh sUk in tipov, --r- Y dvoini4Md perkvijo in 9ftP99toncm
franciškanov stoji 4ep i^ks^el jtempeij óbdan z lOzarmarua-
timi ^pnieiuni in ^ebri. JSazdeljien je v dve liapeli : v zgorsji
stojí na liSnem altarjn ki;a8iut ätatua sv. Pet^a; v spodnji se
vidí na sredini mesto, .kjer je stal križ sv. Pestrá.
Zares sveta č^titljiva z^mlja, ktero je naočila Ju:i prv^g^, po
Jeznsu same^m izvoljenega ppglavarja sv. Cerkve I £do bi je
spošUjivo ne poljnbil ? Iz.txga pred ce^rkvijo je velíSasten ri^led
Sez Bim.
29. Cerkev sv. Petra ad vineula (k laneem) na jnžno-
zabodni stráni hriba Eskvilina. To prostomo lepo hišo Božjo
je dala okoli leta 450 pošta vití xesarica Evdoksija; a poznej
80 j o večkrat prezídali in ponovili. Dvajset marmoroatih stebrov
jo delí v tri ladije. Ima dokaj zalih altarjev, slik in zlasti
nagrobníh spomenikov. Yse presega veliSastni spomenik pá-
peža Jnlija II., okinčan s sknpkom mojsterskib kipov; po
celem svetn alovi štátna Mozesa, ktero je nstvarila roka
umetnika Mihelangela. Toda mene je še bol je ^animal dnig
neprecenljiv základ, — lanel sv. Petra, kteri se hranijo v
žagradn.
Prvák aposteljnov bil je dvakrát vjet; na prvo v
Jeruzalemu, kjer ga je, kakor piSe sv. Lukež, angelj otel, —
na drngo pa pred svojo smrtjo v mamertinski jeSi v Bimu.
Na Suden naSin so se obranili lanci, v ktere je bil tukaj in
ondi vklenjen. One v Jeruzalemu podaril je tamošnji škof
leta 439 cesaríci Evdoksiji, ktera jih je poslala v Bim. Ko
so ž njimi SV. pápež Sikst III. dotekne lancev, ktere je nosil
SV. Peter v Bimu, glej čude! oboji se'zvežejo v edin lane c,
ko bi jih naredil bil en kovaí. Mnogo čudežev se je vpriôo
teh lance? zgodilo. Za spodobno slu*anišče postavili so jim
to cerkev. Nekoliko sklepov lancev so pápeži ražnom škofom
in vladarjem razdelili ; sedaj Se imajo 33 mas jšib , in dva
veSa sklepa; enega je apostelj imel vkovanega krog vratu,
dmgi je najbrž visel na zidu. — Zares ôestitljive sve-
t i n j e, ktere nas spominjajo, kaj so zvesti nasledniki Jezusovi
zanj prestali — stanovitno in radovoljno! Dendenes, ko so
pápež spet jetniku podobni, pobožni Bimljani in romaiji radi.
z2 lajajo v to cerkev, d a bi namestniku Kristusa in s v.
C kvi izprosili zmago in svobodo. Nam je dal duhovnik sv.
110
lance poljubití ; za spomin pa smo si kúpili však malo po njih
posneto yerižico. Y cerkvi je še VeS znamenitih svetinj, izmed
kterih le omenim ko se o d k r i ž e v sy. Petra, in njegovega bratai
87. Andreja.
30. Gerkev sv. Praksede na eskvílinskem hribn, „Mariji
Snežnici* nasproti. Eakor staro poroôilo pravi, je sv. papdl
Fij J. že v sredini dnigega stoletja tukaj y toplicah bogatega
kristjana Norata skrívoma kapelieo postaviti dal. Sedanjo
cér^Y 80 zidali za pápeža Paschala I. v 9. stoletji. Y njej
je, kakor pri st. Elementu, mnogo imenitníh krščanskih starín
in umotvorov ; tudi je Se po veíem ohranila prvotno podobo-
— bazilike s tremi ladjami. Na levo od yelikih vrat je vzidana
kamnata p 1 o š č a , na kteri je , kakor praví nápis , spala sr.
Frakseda, ktera je svoje dni tukaj imela stanovanje. Y srednjí
ladiji se vidi studené c, obdan z marmornato ograjo, v kterem
je svetnica nabirala krí s v. mučeníkov. Krásne stopníce íz m-
dečega marmorja držíjo navzgor v svetišče, kterega tlak, stene
in obok krijejo prelepi mozaikí, po večem iz 9. stoletja. Pod
marmornatim glavnim altarjem je prostorna rakev (konfesion),
kjer v silno starih kamnatíh trugah počivajo : sloveča devica
in mučenica sv. Prakseda, njena sestra sv. Pudencijana, in
njen brat Novat. Eakor nápis kažO; je še okolí njih pod cerkvo
pokopanih nad 2000 drugib mučeníkov. Edo bi tedaj
tajil, da je to mesto čestivredno in sveto ? — Naj še omenim
tri znamenite kapele. Y ení, kí je posvečena sv. Earola
Boromeju, se vidi njegov lesen stal, in miza, na kteri je
gostil reveže. Y drugí — na desní straní cerkve — pokrivajo
obok in stene č udal e pi mozaikí, in tlak veliká plošča iz
porfirja. Pesvečena je sv. mučeniku Genonu. Zaradí njene
krasote ímenovali so jo nekdaj „rajskí vrt^. Toda vse základe
prekosí velíčastna svetinja v votiíní zída na desní straní : k o s
8V. stebra, pri kterem je bil Jezus bičan. Kardinál
Janez Eolona ga je leta 1220 pripeljal iz Jeruzalema. Žívo^
kakor malokje drugej, stopilo mi je vpričo tega stebra pred
oči strašne in brídko trpljenje našega Izvelíčarja. — Y tretji
kapelí — na leví straní cerkve — je mnogo ostankov svetnikov,
in posebno znamenitá silno stará podoba Jezusova, ktero
je, po poročilu, podaril sv. Peter starešinu Pudentu.
31. Gerkev sv. Pudencijane ob čestí enakega ímena.
Kako veliké znamenitostí in pomenljívostí je to sveto mesto,
•priča star nápis na tlaku: „Y tej silno stari, na ime s v. Pa-
storja po papežu Pijú I. (158 — 167) posvečeni cerkvi, kteía
j|e bila poprej hiša sv. Pudepita, stareSine, in stanišče
111
SV. aposteljnoV Petra in Pavla, poíiva SOOOtrupel
8 Y. mučeníkov, ktera ste pokopali devici Kristusovi, Pu-
ďencijana in Prakseda, z lastnimi rokami. ^ Ťukaj je sv. Peter
u5il, krstil, Božjo slúž bo opravljal, vernike zbiral, Skofe po-
svefieval, ter jih pošiljal v ražne dežele in mesta. Ťukaj je
1t)ila prvá skrivna eerkev in stolica, v kteri so vládali
pápeži prvih treh stoletij. Ti sveti prostori bili so priôa po-
božaosti, gorečnoäti, Ijubezni in čednosti prvih kristjanov. Zares
prečestljivo , sveto, imenitno mesto! Žalibog, da je eerkev o
ponovljenju leta 1598 prišla po večem ob svojo prvotne po-
dobo. Nektere podobe na stenah predstavljajo sv. Pudeucíjano
in njeno sestro, sv. Praksedo. Na oboka svetišča so najlepší
mozaík i v Bimu cd leta 390. Predstavljajo Krístusa, ne-
beSkega kralja na trónu, in ob straní s 7. Petra in Pavla, s v.
Pudencijano in Praksedo. Vrh trona se vidí kríž, okinčan z
žlalitníoií kamni, in obdan z znamnji četirih evangelístov. Pod
glavnim altarjam je shranjeno nekoliko svetinj sv. Padencijane,
SV. Pudenta in sv. Nóvata. Na levo od svetišôa stoji (po-
novljeua) kapela, v kteri je sv. Peter službo Božjo opravljal.
y altarju je še mali kos m i z e, ktera mu je k ternu slúžila,
(veôi kos je v lateranski cerkvi). Tuii njegov stôl, kteri je
zdaj v baziliki sv. Petra, našli so tukaj. — Pod cerkvijo so
izkopali spodnje prostore hiše sv. Pudenta. Eoliko spomenikov
prvé dobe kršôanstva!
32. Cerkev sv. Sllrestra (in capite), na trgu enakega
ímena, vstran glavne ulice „korzo. ^ Že pápež Díonizij je v
tretjem stoletju tukaj kapelo postavil. Sedanjo cerkev je dal
zidatí pápež Pavel I. v sredini o sme g a stoletja. Yažna je
po preímenítníh svetinjah. Pr 7a je pravá podoba
Oblíčja Jezusovega, ktero je, po zanesljivih starih po-
ro5ilih, IzveliSar sam poslal kralju Abagarju v Edeso. Druga
je: glava s v. Janeza Krstnika, ktero mu je zlobnež
Herodež odsekati dal. Nadalje so tukaj pokopani sv. pápeži
Bionízíj, Eaj, Gefirin, Anter, Melhiad, Lucij , Štefan in Sil-
vester (od nekterih samo delí trupla) ; pri njih pa še nad
30 SV. mučeníkov.
33. Cerkev sv. Štefana (rotondo) na hribn Coeliju. Po-
ši irljena je že v 5. stoletju, toda poznej so jo veôkrat pre-
ži ali. Popolnoma je okrogla (kakor panteón) in znotraj —
fi ne podobe. V njeni sredini namreč v krogu stoji 20
v kihgranitnih stebrov, kteri obdajejo glavni altar, Tudi v
z 1 je nad 30 stebrov. Po steni se vidijo krog in krog straš-
D podobe, ktere predstavljajo vse različne múke, ki so
112
lih nekdaj prestali sv. muSeniki. Kažejo pŕav živo zverinski
besnost in peklensko hudobijo poganskih preganjalce?., —
tudí nepremagljivo stanovitnost kristjanoy. Y v^či kapeli
cerkve sta pokopana sv. Prítnož in Felicijan. JBlizo «rrat stoj
marmornat sto], kteri je svoje dni slnžil sv. papežu Gregoriji
34. Cerkev presTete Trojice na hribn PinčijQ.
španskega trga drzé k njej nakviško velikánske stopnice. Po-
šta viti jo je dal Karol YIIJ., francoski kralj; a posvetil jo ji
še !e pápež Síkst Y. lata 1585. Y desetíh kapelah, ktese j«
obdajejo ob desni in levi, se nahaja več novejših, a glaso?
slik. — NajveSa znamenitost pa se vidí v bližnjem nunsb
samostanu, — namreč prelepa podoba Marijina^ kjtei
nazivljejo „čudovito Mater^ ali „naäo Gospo zjilijo.^
jo je leta 1844 mkda novinka — na ^d v mostovžu, kt<
30 potem preobrazili v kapelo. Predstavlja prečisto Devico
15. letu, sedeSo v preddvoru tempeljna, kako prede predivo^
in premišljige sv. resQice. Y veliko čest je prišla tA podobi
leta 1846, ko je vpričo nje misíjonar Blampin čndovito nagl<
svoj, delj Sasa zgnbljen, glas zadobil. Na stenah kapele J(
mnogo darov iz zlata in srebra. Celi altar je obdan z naj-
lepšími cvetlicami , kterih vonjava obískovalca spominja
nebeško vonjavo nedolžnosti in svetosti. — O koncu tegi
površnega popísa najodliénejših cerkvij v Bimu opomnim, di
se tudi v drugih nahaja dokaj imenitnih starih svetinj
nmotvorov. Ysaka za se je lepa, snažna, in v vsaki se vi(
kaj posebnega, kar kristjana zanima, razveseli in spodbudi.i
Eim od 1800 let sem ni le glava krščanskega sveta, neg<
tndi središče krščanske zgodovine, krščanskega življenja inj
delovanja. Ondi so se tedaj tudi v najlepší cvet razvile \s&\
umetaosti — v službi s v. ver e. Ako potuješ križero svrt]
in obSuduješ krasoto velikanskili mest, kaj enakega, ko v Bimn,
nikjer ne nájdeš. —
/) Dobrotne naprare, pobožní In Izobražeyalnl zarodL:
Krátki obseg krščanskih fiednost ste zapovedi: „Ljubu
Boga nad vse, in svojega bližnjega, kakor sebe samega.^ Pre- j
obilne krásne cerkve v Simu so djanski dokaz in priča, da;
so pápeži, v izgled vsem kristjanom, iz Ijubezni do Boga iní
v njegovo čest neizmerno dosta storili in žrtvovali. Enako
število cpomenikov in dôkazov pa se v svetem mestu nahí i,
da jim je bilo vedno mar za blag.or bližnjega. Bas n;
cerkev so tedaj najžlahtnejši kinč in ponos Bima dobrôt e'
113
náprave in z a y o d i, ktere je ustanovila krščanska Ijubezen.
Nobeno mesto na svetu se ne more v tem ozíru ž njim meriti,
bodísí še tako veliko in bogato. Ni mogoče vse popisati, kar
sem deloma pozvedel, deloma z lastnimi očmí videl, tedaj
podám le površen prŕgled. Ni ga skorej človeäkega zla ali
I trpljenja, za ktero bi se ne naSla v Bimu pomoS, tolažba in
: zavetje. Tedaj ondi, dokler so bili pápež vladár, ni bilo slišati
o oní straSni revSSini , nadlogi in o njenih žalostnih nasledkib,
kakor v drugih mestib.
Že novorojena deteta, ako jih brezsrčna mati zaviže, do-
bjjo dom in milo postrežbo v nekterih nájde ni in icab;
mater jim ondi nadomesti usmiljena sestra, ktera v srcu nosi
IzveliCarjeve besede: „Besnično vam povem, kar bote storili
naj niže mu izmed mojih bratov, to bote storili meni!^ —
Za odgojo zapuSčenih sirôt in zanemarjenih otrok so usta-
' novljena četiri veliká sirotiSéa, kjer mládež ni le z vsem
potrebnim dobro oskrbljena, nego tudi dobiva poduk v raznih
rokodelstvih, da se more poznej, ko je odrastla, pošteno sama
preživiti. y teh zavodih je, kakor sem slišal, 500 — 600 fan-
tiôev in 600 — 700 deklíc. Za otroke revnih stariSev pa je
; mnogo vzrejališč, v kterih živi nad 2000'fantičev in okoli
I 1600 deklic. — Ker je od ženskega spola najbolj javna
I nravnost in poštenost rodovin odvisua, in ker je v veUkih
' mestih premnogo nevainosti za odraščena dekleta, obrnila je
v Bimu na nje kršSanska Ijubezen poseben pozor. Pápeži,
kardináli in drugi žlahtni, bogati Bimljani so ustanovili za
hčere revnih rodovin mnogo konservatorijev (shranišč
ali pribežališč) , v kterih živijo z vsem oskrbljene v dobrem
Tarstvu, in dobivajo poduk v gospodinjstvu in vseh ženskih
opFaviUh. Etere izmed njih se potem pošteno omožiti ali v
kakov samostan podati želijo, dobijo iz pobožnih ustanov d o t o,
ki znáša do 200 goldinarjev in še več. Yse dote, ktere se na
leto razdelijo na 1100 — 1200 siromaških rimskih deklet, pre-
segajo velikánski znesek dvestotisoS goldinarjev! — A sv.
Cerkev se ravna tudi po izgledu usmiljenega ôfieta, kteri je
svojega zgubljenega siná, ko se je iz tujega vrnil, blagosrSno
s[ ejel. Dekletam, ktere so zgrešile pot poštenja, pa se kesajo
8V }£h grehov in zmot, odprte so nektere hige^ kjer jih sprej-
m \o za spokornice, in odkoder se vrnejo med svoje, ko
so se poboljSale ali se namenijo možiti.
Noben stan, nobena starost ni v Bimu izkljufiena iz po-
m U krš6anske Ijubezni. Tudi za revne ali onemogle d uh ov-
il ':e skrbijo posebni zavodi. Bevni možje in žene dobijo
Potovanje v Eim. 8
lU
braiplafina staBÍSSa ali vs&j prenofiidfia. Y eni velikí hiáí
80 BtaDOT&nja za 400TdoT. T nekteríti prestoniih hospicili
2ÍTÍ do tiaoH starih IwUbaslih ali alabbtmih Ijadi. V Taem
eknpaj je v takih dobrotnih zarodih vBimu oskrbljenih 4000
do 5000 revnihl
Koliko pa 86 Se stori sadrnge BÍiomake, kteri na STOJih
staniäfiih prebivajo! Yelik&nska posojilnica „Monte delia
Pieta" jih bráni zoper oderuhe, dele na zástave denarje
po neasIiSaao niskih obreatih. Bres Sterila je nstanor, is
kterih Be jim daje v sili miloSčina. Že od leta 687 eem imajo
pápeži posebnega oskrbnikamilodarOY, kteri v njih imenn
.kema prosilco, kí je podpore vreden in potreben.
I na Boííč in o Yeliki noSl razdelijo po 5000 rimakilL
aliko pa Še o poseboih piilikaJi in elovesnostih!
ili papeí ob enem poBveten vladár, obroilo se je
tne bl^^nice in iz dobiiSka loterije, iz veake na
)00 tolarjev n& oiiloSSiao. Fa ostro se je gledalo
ogi, a sdravi in krepki Ijudjeniso lenobe paslij
brez poslov in opravil, dalo se jim je brž delo in
aslaiek na driavne stroSke. Kolikor mo{, se
. beračija po nlicah in hiSah. Eajti v Bimn je
.gtev in bratovSôin, kterih ndje so se zave-
poiskati v njib bomib ataniSSifa, in jim porna-
[vnem z dobrotami, s tolaíbo, s podakom i. t. d.
»všiiinali so tndi ?ospodje in gospe najviSih stanov,
ob svojib hodih k revnim dolgo belo ali 6rno ali
o, in prek glave in obrasa kapueo, tako da jih
>zaa. Yečkrat sem jih arečal na olicab, pobirajoSe
namene milodare. ŇajodliSnejši takoSni biatovSéini
smiljenosti Božje" stará že 300 let, in ona
jateljnom." — Tndi odvetniki ali advokáti
trim Se v srcu ní ngaenlla vera in Ijnbezen, osno-
Bd seboj bratovBäino „sv.Ivana in Jeronima",
je, brszplačno preganjane pred sodnijo zagovarjati
vhoph zoper krivifinike in nasilnike braniti. —
itoji nekoliko dmätev, kterih ui^e so prevzeli težki
aÚ Tjefiab zaprie hndodelnike, kterim je
nofii najbolj treba ; ondi jih tolažijo, jih podnCujajo
jih ]^npravlJ4]o k pokorí, k poboljSanja Življenja.
idi pri nas príäla taká druStva na den! — Dmga
. „k obglavljenju sv. Janeza Erstnika,"
, one nesreiSnike, íi so zavolj velikih zloäinov k
sni , priprarljati na slednjo nro , moliti za qjLh
11&
t
épreobrojenje, jih spremljatí na moríäSe, jíh tolažití ; in ko jik
Je zadela zaslúžená kazen na zemlji, sy. meSe složíU in prosití^
da bi Bog miiostlji? sodnik bil njihoTÍm dašam. Kdo bi teh.
SrípomočkOY in napra? krSčanske Ijnbezni ne obfiadoyalP —
[do pa ge bi popisati mogel vse závode in ustanove, s kterími
se v Bimn skrbi za revne bolnike! Y Ysem sknpaj obstojí
18 bolnifinic, deloma za moSke, deloma za ženské. Postelj
je v njih za 4600 bolnikoY, in vsako leto se potrosi za po-
strežbo in zdravljenje okoli 560.000 goldinarjey. Za strežnike
slnžijo radoYoljno ražni redovniki moškega in ženskega spola,
ktorí ne skrbijo le za tolesno, nego tndi za dnšni blagor bolnibu
— Obiskal sem samo dve bolniSnici; na prvo ono za ženské
blizo latoranske cerkve, ktoro nazi?ljejo: „Archispedale
di s. Salvatore.^ Vsako bolnico, brez ozira na sjeno
domoYino, starost; vero ali na sjeni stan ondi sprejmejo. Že,
pred 850 letmi je to velikánske poslopje zidati dal kardinál*
Janez Kolonna. Eako krásne so v njej dvorane, kako lep je
red, kako izvrátna je snažnost, kako čist je zrak, da si ondi
leži den na den 500 — 600 revnih bolnic ! Kako milo je gledati
dnhovnih seďter, ktere angeljcem podobne, no6 in den éajejo
ob posteljah, strežejo, tolažíjo v imenu Jezusovem, pripravljajo
na smrt, in nmirajočim brišejo solze iz oSi in pot z obraza,
— vse edino za nebeSko plačilo I — Dmga bolnifinioa, po
imenu „Archispedale di s. Spirito*", stoji tik reka
Tibere blizo trga sv. Petra. Sinži le za moške bolnike, pa
je gotovo dvakrát veSa od prejSnje. Obsega tri cerkve in celo
vrsto velikih híS, da ne rečem palač. Postavil jo je letall9S
sloveôi pápež Inocenc III., a poznej jo je dal pápež Sikst lY.
ponoviti in poveSati. Morebiti ni na celem svetu tako pro-
storne in lepe bolnišniee. Y njej stoji nad 2000 p o s t e 1 jt
in za postrežbo je 200 oseb. Ógronme dvorane, hodi, vrtovi^.
Ijubezniva prípomoč usmíljenih sestor, mir, snažnost, — vsa
mi je tako dopadalo, da sem si mislil : o sreSen bolnik, ktorí
nájde zavetje pod to strehol Mnogokrat so poprej pápež sami
zahajali v to in druge bolnišniee, tolažit in spodbujat revnik.
trpinov. — Sto bobiiSnico v zvézi je na eni stráni nájde-
niSnica za 3000 otrok , na drugí stráni pak veliká h i S a
^a blazne, ktorá že stoji 330 let. — Ni dovolj, da se za
bolnike tako lepo in blagosrSno v bolnišnicah skrbi; — t
Bimn nájdeš še omogo bratovšfiin, kterih udje hodijo vrlo
bolnikov obiskovat; da si so marsíkteri kneževskega in
in grofovskega stanu, jím vendar stanišfie nobenega ubožca nl
preslabo ali pregrdo; veSe je boMkovo trpljenje in nad-^
116
logá, s tím yeSo skrbjo mu pomagajo, strežejo, in ako r kteri
xodoYini mnrjó stariSi, skrbijo za zapoSfiene sirote.
Dnige bratoTSfiine so si postavila iial(^o, ne le v pomoS
biti umirajofiim , nego jim tudi skrbeti za spodoben krSčanski
p o g r e b, mrliíe nositi ali spremljati do groba , za nje moliti
in sy. meie slnäti dati. -r- To tedaj niso bratoTSSine le po
imenn, kakor marsiktere pri nas, nego tndi v djanju;
z Ysakim élorekom raynajo kakor z lastnim bratom; kolikor
mofi, storijo ;,y fiest Božjo, y dnSni in telesní bli^or SYOJih
bližnjih, in s tem y s y o j e izyaliSanje ! LjuInJo ne le y srca
in y besedah, ampak tndi y neSteyilnih preblagih d e 1 i h 1^ —
Toda y Bimn niso skrbeli le za d o m a č i n e, za p^>e-
žeye podložnike , nego z enako preyidnostjo tndi za t n j c e*
Saj pray za pray noben katoUSan ondi ni tnj, kjer stolujejo
9y. Ofie — yladar yesoljne Cerkye; ysak se énti, ko bi bil
doma. Že od starodaynih Sasoy so tmmoma romali Ijndje
izmed yseh kräfiansUh narodoy — y ,,yečno syeto mesto ^, in
obiskali ondotna preimenitna syetífiča. S kraja sprejemali so
jih gostoljnbni Bimljani y syoje biäe. A ko so množine ro-
marjey od leta do leta naraSčale, zlasti yselej o Yeliki noSi
in y svetem letn^ začeli so za nje stayiti yelike hospicot
t. j. híše za prenofieyanje ali stanoyanje. Že sy. pápež Simah
je dal okolí leta 498 tri také híše zídati. Zdaj je hospicoy
za ražne národe nad d y aj set, med njimi tudi eden za Fo-
Ijake in eden za „Uirce." — Po imenitností in yelikosti yse
droge presega hospio „s y. Trojice,^ kterega je leta 1558
posStyUa yelika, po sy. Filipu Neriju nstanoyljena bratoyšSína.
Yanj sprejemajo se romarji izmed yseh narodoy, ako prinesejo
iBébiq spričalo od syojega domačega škofa. Ysak den nájde
jili doyolj prostora nad 1000! Y predzadnjem syetem leto,
t. j. 1. 1825* je bilo sprejetib 263.000 romarjeyl Iz tega se
jazyidi, kako velikánski mora ta zayod bití. Dve yelíki
4yorani y njem ste samo za to odloSeni, da ondi romarjem,
kakor je storíl ízyelífiar svojim učencom, umivajo noge, in to
ne le postrežni menilii, ampak pogostoma tudi kardinä, Skofi,
knezi in drugi plemenití Bimljani. Y to poslopje sprejemajo
tudi okrevavce (rekonvalescente) iz raznih bolniSnic — na leto
do 10.000 ! — Ob koncu Se tukaj opomním, da je y Bímu d o-
b r o t n i h závodov skúpej 65 ; in obresti dobrotnih ustanov
pri njíh znagajo na leto 770.000 tolarjev.'^ Komu pa bi bilo
* Zavolj mnogili zadržkov se 1850 ni praznovalo „sveto leto''.
** Po noYejših poročilih je laška ylada začela tudi segati po teh po-
boinih ustanovah. Zares strašno, ynebovpijoče zločinstYoI
117
mogalSe preraSaniti, koliko tisofiin se da na núloSfSiao, kolík*
poiroBÍjo neSteTÍlae bratFOvääine in drnStra, koliko pomoci delijo
flamostaniP
SamostanoT je Bim imel do leta 1870 okoli 120, in t
njih 2800 menihoT ali redoraikor in 2200 nnn. VeCi del sft
peč&jo z izrejo in s podokom mladine, ali b postreíb9 t bol~
niSnicaii in dmgih dobrotnih zsTodili; moSki redovniki tndl
s pitôtirstrom. Však red katolíčke Cerkre ima t Bimn bto-
j^a naJTÍgega predatojníka (generála). Bresboina rlada jím
je sicer t sledujih letíh premožei^e pograbíla, in jit hudo
preganja, toda t mnogih BamoBtanih in sarodili jíh je ie ne-
koliko ostalo. Z bňdkostjo gleda krístjan, kako mdi in po-
díra nererni sOTrainik, kar je od 1030 let sem vsadila in
postarila krSfianska Ijubeien ; le upaoje ga tolaíi, da nasilstro
in kririoa ne more dolgo trpetí, kajti v nebesih 6e živi Biw
— prarifien Bodnik 1 — Zd^ ie nekoliko firtic o 3 o 1 a h. Tatu
í ajimi je Bim ie od Btarodamih Časov izvrstno odkrbljen.
Fo ízkazn iz leta 1835 je bilo takrat ondi 372 početnih in
Ijndskib SoI s 15.000 Solaíji in s 482 nSitelji in uCiteljicami,
deloma dnhovuímí, deloma posretnimí; podnk-se je vsem bres-
plaSnod&jal. Fo&tne Šole („otročje viíece") je obiskovalo tudi
4800 otrok T Btarostí od2do51et. Napredovalnih M sa
deklňta je bilo, dokler so imeli papeS vrhovno posvetno oblaat,
dvanajst Najbo^e pa bo je gsveto meato" Se od nekdaj od-
likovalo po mnogoteríh srednjib in vigíb äolab sa
moäko mladín 0. NebeSke reanice krSčajistva niso samo
v zaJSetku nkrotile in po£labtnile surovib národov, nego -
ostale BO vedno podloga ía korenina pravé ufienosti ia omJke.
Poglavarji sv. Cerkve, ki bo bili veSidel najnčenejSi možje,
pospeäevali bo tedaj však čas ražne vodnosti in nmetnosti,
Bstanovljaje v avojem atolnem meatu ia dmgej z velikimi stroSki
izvrstna ttčiliSSa, in zbiraje okoli sebe prvé uôenj&ke ia nmet-
nike. Tako ae je dajala ml&deni6eiii bistre glave príloíaosb
poprijeti se stroke, kterakoli jib je veselila. Ne le Labi, nego
vsi krSSanski narodí poSiljali so svoje nadepolne sinove vBim,
da bi sí marljivo zajeniali iz nevsuSljivega rira i
potem bili izvr^toí delovalci v korist ev. Cerkve
dŕžav. Y to namen so jim napravili posebne zai
imäniijejo nkolegije". Na vrhn vseh viSib äol še de
Blovefie vsenčelisHe „Sapienca," ktero je leta 13
pápež Bonifacij Yltl. 7 njem se v petib oddelkib
nfii: bogoslovje, pravozaanstvo , modrozaanstvo,
in jezikoslovje. Oskrbljeno je z vsemí ufiními
118
kakor maloktero drugo na svetu. Nad vratmí yelikanskega
krasnega poslopja sem bral latinskí nápis: ;,Za6etek mo-
drostijestrahBožji,^ kteri profesorje in díjake spominja,
da je vsaka vednost brez pravé vere — pnhla in neSimerna.
— Izmed mnogih drugih znanstvenih závodov ítnenujem le še :
„Propagánd o''. Kristus je apostelJDom narofiil: „Idite po
«elem svetu, in uôite vse národe!" Ustanovil je sv. Cerkev
^a vse čase, vse kraje in vse Ijudi, in tedaj se imenuje po
pravici vesoljna ali katolíška. Yedno so imeli njeni po-
glavarji to ime in nalogo pred oSmi. Zatorej so poš 'jali
jnisijonarje, oznano valce sv. vere v vse dele sveta, po
kterih preblagem prizadetju se število vernikov od leta do
leta množí. Da pa ne bi misijonarjev nikolí zmanjkalo, in da
l)i Sedalje z boljším uspehom dolovali v vinogradu Gospodovem^
ustanovil je pápež Gregor XY. leta 1622 velikánske odgo-
jišSe in izobraževalíšče „de propaganda fide" (za raz-
Siijenje vere); v njem se učijo in pripravljajo mladeničí, kteri
80 storili svet! sklep, vse svoje močí in svoje življenje po-
svetití v spreobrnjenje ubogih paganov in divjakov v Afrildf
T Aziji, v Ameríkí in Avstralijl. Kdo bi ne občudoval teh
{ogumnih vojakov Eristusovih, kteri žrtvujejo samé sebe, da
i oteli druge? In kdo bi ne spoštoval sv. Gerkve, ktera
objema, kakor preblaga mati, vse Ijudí, vse národe sveta, in
tako káže najbolj po svoji skrbi in Ijubezni, da je ve-
soljna.
Ob koncu le Se nekolíko besed o zavodih za umetnostL
Eer je Bim poln najlepših umotvorov na svetu, smel bi ga
imenovatí celega: 9olo umetnosti. Zato že od nekdaj, kdor
hoče postatí umetnik, izvrsten arhitekt, ali slikar ali kipar
(podobar) — se podá učit in urit v Bim. Ondi so od mnogo
stoletij sem v službi sv. vere ustvaríli neStevilní slávni mojstri
dela, kterih še sedan jí umetniki — posnematí ne znajo,
ne da bi enaka ali lepša spravili na den. Yedno se nahajajo
T Bimu nemškí, angleški; francoski, slovanskí in drugí umet-
niki in učenci v veDkem številu. Izmed drugih 9ol in vadnie
sa nje ímenujem sanio velíko ^akademijo s v. Lukeža,"
Irtero je pred 300 letí ustanovil pápež Gregor XIII. Žalibog
da zdaj za tujo vlado grejo vsi imenitni závodí, umetniSlS
Joikor znanstveni — rakovo pot.
119
g) Ostankl in razrallne paganskega Bima.
Zgodovina Bima sega nazaj , kakôr sem že opomnil, za
2600 let. Do vrkunca blagostanja, krasote^ blíšča, močí in
velikosti se je yspelo to preSudno mesto za vladárstva cesar-
jev, ko je rímska dŕžava razširjena bila čez tri dele sveta.
Ta čas je imelo mesto IV2 — ^ milíjona stanovalcev. Človek
občudovanja strmí, ako bere, kar píšejo tedanjí pisateljí o Bje-
govi velíčastnosti. Toda preSlo je od tega že 1500 let, kolo
srefie se je obrnílo, in čas, kí obraz zemije vedno prevpodoblja,
spremenil je tndí kraljico mest. Tedaj nájde popotník od sta-
rega paganskega Bima le še razvaline in ostanke, nad
kterimi in krog kterih je vstal novi krščanskí Bim.
Zmanjkalo mi je čaša, da bi bil vse starine in znamenite
podrtine ogledal, tedaj podám le o najslavnejšib maUobris.
Staro mesto se je razprostiralo čez sedem hríbov in čez ni-
žave med njimi. Središče mu je bil glasovití kapitol, na
kterem so stali najlepší tempeljní maUkov in državna poslopja.
Svoje dni bil je močno vtrjen, in na jnžnem vrhu venčal ga
je silen grád. Ni ga kosa zemije, kí bi bil veče zgodovinske
pomembe, mimo tega. Ťukaj se je dokaj stoletij odločevala
osoda mnogíh národov, tukaj so se sklepale postave, in napo-
vedovalí so se boji. Na sevemo zabodni straní hríba držijo
navzgor ogromne štepnice. Spodaj jih stražíta dva leva íz
kamna bazalta, na vrhu pa veliká kipa Eastorja in Poluksa
iz marmorja. Stopníce se končajo na kapitolskem trgu, kteri
je na prednjí straní zajet s krásno marmornato ograjo íň z
umetními spomeniki. Na srediní trga stojí orjaškí spomeník
iz pozlačenega brona, kteri predstavlja cesarja Marka Avrelija
na konju. Y pozadju se vidí visoka palača rímskega senatorja
(t. j. župana) z zvonikom; postavljena je na podzidje nekda-
njega arhiva in zakladnice. Na desní, kjer je v starem času
stal grád, je palača konservatorjev , in v vrtu za njo se vidí
glasovita tarpejska skala, raz ktere so Bímljani preku-
Govali v globočino hudodelnike in ízdajíce. Na leví straní trga
pa je velikánski m u z e j , v kterem se hraní neštevilna mno-
žina imenitnih umotvorov in ostankov paganskih Bimljanov.
Obiskovalca osupne ondí lepota mojsterskih izdelkov iz mar-
morja in brona, kakoršnih dendenes noben umetník ne ve
ustvariti. Zares, veliké omike in spretnosti so bili nekdanji
Tladarji zemije! Tik muzeja držijo na sevemo strán stopníce
nakvíško k cerkvi „Marije na nebeskom tronu^, ktera je, kakor
sem zgoraj opomnil, zídana na mestu najkrasnejSega, maU>^
120
Jttpítm posvefienega tempeijna. V ujem so zmagovití vojsko-
vodje, yrnivgi se iz bojov, prinášali v zahvalo bogovom darove.
Krístjanu najzanimívejli ostanek iz staré dobe je na pod-
nožjn kapitolskega hríba mamertinska ali s v. Petra
j e 8 a. y njo so JSimljaní metali pnntarje in vjete glavaije
premag^anih národov, ktere so dali med tem, ko so slovesno
obhajali svoje zmage, grozovito zadavití. Tndi sv. Peter in
Pavel in dokaj kristjanov je bilo v teh temnicah príklenjenib^
dokler jih niso krvoželjni trinogi na smert obsodili, in odvlekli
na moriäfie. Vhod v jeSo je v cerkvici „sv. Jozefa de Fale-*
gaani^ (od mizarje?), odkoder držíjo štepnice najpred v temno
kapelicO; posveCeno sv. Petrn „vjeôi". Pápež Pij IX, so jo
dali leta 1854 ponoviti in ozaljšati. Pod njo ste v zemlji
dve ječi drnga vrh dmge. Po ozkih stopnicah Sel nas je trop
romaijev v roki z goreSo svefio, v prvi oddelek, v kterem se
razen altarja nič znamenitega ne zapazi. Iz te temnice spuS-
čali so jetnike na vrvi skozi malo lub^o v spodnji oddelek.
Na steni ob stopnicah, ktere zdaj držijo v globofiino, smo vi-
deli kameň, kojemn je vtisnena podoba filoveSkega obraza.
Pripovednje se , da je jetniSar sv. Petra , ko ga je vlekel v
jefio, srdito sunil na zid; in glej, — koj se je vtisnila v
kameň; ko bi bil vosek, podoba svetnikovega oblifija! Lasje
so se nam ježíli, ko smo dospeli v okroglo, temno, mokro in
smradečo vozo, v kteri sta zdihovala sv. aposteljna. Pred oči
80 mi stopilo prigodbe, ktere so se na tem mestn vrSile. Tu
stoji steber, na kterem sta bila sv. Peter in Pavel priklenjena ;
tam, kjer je zdaj ličen altar, je neki stal sv. Pavel, podnčevaje
jetaičarja Procesija in Martinijana, ter okoli 40 vjetih tovariSev
v krSčanski veri. Vsi so želeli, sprejeti sv. krst, toda — odkod
vzeti vode ? Y tej zadregi se obrne sv. Peter v goreči molitvi
k Bogu, in glej ! koaalo se odpre na tleh stndenec, in v njem
80 biB vsi krSčeni. Ta stndenec se še dosihmal ni vsuSil:
poškŕopili smo se ž njegovo vodo in pred altarjem ponovili
svoje krstne obljnbe. — Y tej ječi sta bila sv. aposteljna
devet mesecev zaprta. Ž njima so potem pagani umorili tndi
vse tovariše, kterih trupla počivajo zdaj pod bazilike sv. Petra.
— Tako je postalo to straSno podzemeljsko mesto, mamertinska
ječa, kristjanom sveto in čestivredno. Edo popise občntke,
kteri romarja ondi vnemajo!
Drugo mesto velikega s^odovinskega pomena je starorímski
y,fornm^, glavni mestni trg, na južnoizhodni stráni kapitol-
skega hríba. Na njem se je zbiralo rimsko Ijudstvo v vidina
posvetovanja in k volitvam, na njem se je tržilo, sodilo in
121
úradovalo. Svoje dní ga je obdajala cela vrsta velífiastnih pa-
ganskih tempeljnov, palafi in državníh poslopij, in stali so na
njem krásni portíki (mostovží) in spomeniki. Toda vse je
zdrobil zob čaša, in polagoma sasule so slovefii trg velikánske
razvaline. Novi zarodi stavili so si okoli trga nove hiše in
lepe krSfianske cerkve. Yeliko tmdov in stroškov je priza-
djalo, da so v tem naäem stoletju trg spet izkopali in razkrili,
kajti sedem do dvanajst metrov leži globljeje od cest, ktere
ga dendenes obdajajo. Yidi se žali tlak, velibi množina od-
krhanih stebrov, marsikteri potrt spomenik, tn pa tam kos
žida, in razno križem razmetano kamenje. NajlepSi kinfi na
koncu trga je dendenes ogromen slavolok cesarja Septimija
Severa, ves iz marmorja, in Se dobro ohranjen. Skoz ojega
je držala ^sveta^ cesta na kapitol. Na dmgem (južaoizhodnem)
koncu trga stoji enaki slavolok cesarja T i t a ; postavili so mu
ga v spomin na zmago Sez Jude in na razdljaige Jeruzalema,
(ktero je bil Jezus sam prerokoval). Pravijo , da Se zdaj po
česti skoz ta slavolok nobeden Jud no6e iti ali se peljati,
v takí strah je tému národu Titovo ime. Y okolici glavnega
trga se Se vidi vefi drugih, — trg Julija Gezarja, trg Avgu-
sto v, trg Trajanov, trg Nerov, trg „miru^ i. t. d. Na vsakem
stojijo okrhki stebrov in ostanki zidovja, spomiojaje na nek-
danjo krasoto in bliSčobo ter na mínljivost vsega posvetnega.
Najlepší je bil Trajanov trg, obdan z velifiastnimi tempeljni
in palafiami; na ^jem so stali umetni spomeniki najslavnejSib
vojskovocyev in državnikov, na sredíni pa, viSi od vseh drugih,
steber Trajanov, kteri je Se zdaj na svojem mestu. Pod njim
je počivalo cesarjevo truplo v zlati trugi.
Najboije sem strmel, ko smo hodili med razvalinami ve-
likanskih cesarskih palač. Eonštantinova je stala vStric
„fora^, druge pa na palatínskem hríbu , kjer njih ostanke ob-
dajejo zdaj prečudni „farneški" vrtovi. Yse, kar je bilo tukaj
dragocenega, lepega in znamenitega, so sicer sovražaiki, kteri
80 večkrat Bim z orožjem vzeli, pograbili ali razdjali, a debelo
firno zidovje, obilno obokov, stebrov, kosí marmorja, mozaikov
in spomenikov, — vse Se dendenes glasno pridá o neizmernem
bogastvu, o sijajni krasotí in bliSôobí, ktera je nekdaj tu vlá-
dala. Kdor se preveč sveta veselí in v njega svoje upauje staví,
ali kdor veliká Sem njíh gizdo in srečo zavida, — naj bi Seí
v Bim, in se večkrat sprehajal med temi podrtínami hiS naj-
mogeSnejSih vladarjev na zemlji ; — pobesíl bo glavo, zginíle
mu bodo iz nje prazne sanje in nade, in svet z vso svojo le-
poto in baharijo se mu bo mrzil.
122
Iz palatinskega hríba obrnili smo se proti glasovitemn
k o lise j u, kteri stoji y dolini na zabodni straní. Na potu
smo ogledalí s I a y o 1 o k cesarja Konštantína, kteri po krasotí
in yelíkostí preko3Í yse dmge. Visí je od marsíktere cerkye,
in kinSa ga mnogo napísoy, in y marmor ysekaníh podôb in
kipoy. Skoz njegoye tri oboke drží troja steza. Slayolok so
Bimijaní postavili cesarja y spomin na zmago nad kryoloSnim
Maksencijem, ktera je bila poyod^ da se je Konštantín pagan-
styn odpoyedal. Tedaj nam ob enem oznanuje sijajno zmago
kršfianstyal — Podrtine koliseja so najyefie in najžalostnejše
y Bim n. Groza obíde kristjana, ko jib zagleda ; kajti ni mesta
na syetU; kjer bi bili Ijudje tako sramotili syoje íme, kjer bi
bili tako zdiyjali in enake krutosti izyršeyalí, ko tnkaj. Kolisej
bil je najyeSe gledišfie (cirkus) y Bimn — a tndi na celem
syetn. Stayila sta ga od leta 72 do 80 cesarja Yespazijan
in Tit ; 40.(XX) snžníh Jndoy je moralo slednji čas pri zidanjn
pomagati. Kóje bil doyršen, trajale so sloyesností in igre y
njem sto dni, in pri njih se je 5000 glay zTeríne pomorilo. Bím-
Ijanom, po neprestanih bojih prelitju kryi yajenim, sonamrefi
po časí presedale nayadne igre in bnrke; strastno so hlep«Ii
po grozoyitih, kryayih predstayah in prízorih. Iz prya so jih
yeselilí žiyalski boji. Iz daljnih dežel spravili so si y Itím
najmofinejše zveri, — leye in tigre, ktere so potem y gledíšfiíli
bnjskalí lačne dmgo na drngo, da so se straSno ijoyé trgale
z zobmi in kremplji. A tega jim ní bilo dovolj, — zaSeli so
žejatí po Sloyeški kryi. Sililí so tedaj hudodelníke in na
tisoče ubogíh sužníkoy, da so se y orožju yadili, in potem y
glediščih med seboj alí z zverinami yojevali. Veliká množina
se jih je vsako leto na ta naéin poklala, — tekli so den na
d en potoki kryi. Oem glasnejše je bilo stokanje ranjenih in
nmírajočíh, tem bolje so dívjega veselja pijani ploskali in kri-
čali gledalci. Te nečIoyeSke grozoyitosti vrSíIe so se y raznih
glediščih, a najbolj y kolisejn. To ogromno poslopje je
bilo podolgasto okroglo, in yísoko na četiri nastropja. Po dol-
gosti je merilo 185, in po Sirjavi 156 metroy. Oetíri yelikanska
yrata in 76 drugih yhodoy c&žalo je y notranje prostore, kjer
je bilo krog in b'og marmornatíh sedežev za 90.000 gledalcey.
Tndi zidovje in obokí so bili z marmorjem pokríti, in yse
mostoyže so kínčali neSteyílní umetni marmomati stebri. Na
sredíní je ležala yelika „aréna" ^oder za igre in boje), kjer se
je obupno mesarjenje in nbijanje vrSilo. — Ko so paganski
cesarjí obrnili svoj srd na kristjane, in y celí državi pri-
ieli krato preganjanje, so jih mnogo obsodili na smrt y ko-
123
liseJB, kjer jih je y razyeseljevanje požÍTÍnjenega Ijudstva zverina
trgala in žrla. Med prvimi mnSeniki je tnkaj bil sv. Ignacij,
bivSí škof y Antíohiji ; njemn so sledilí sy. Eystahij s celo
familíjo, sy. Jnlij, sy. škof Aleksander, sy. mladeniS Marín —
in na tísoSe dnigib, kterih ímena so znana le Boga y nebesih.
ISr. pr. prví den meseca sušca praznnje se spomín 260 muče-
nikoy, ktere je dal cesar Elaydij po yojakih y gledišôn s pn-
fiicami postreljati. VSasih pa se je tndi ypričo strmeCega
Ijudstya prigodil Sudež, da se gladne zyeri ktístjanoy niso ho-
tele lotiti, nego da so se ylegle k njihoyim nogam, ko bi bile
krotké ovčioe ; to se je primerilo sy. deyicam Tacijani, Martini,
Friski in drugim.
Slednjifi je blagi cesar Konštantín mnfienjn in klanja konec
storiL A kolisej je ostal gledišče še 900 — 1000 let, da si so
[a oplenili krasnega kinía. O nápadu soyražnih tmm je Bim-
^anom tndi slnžil za trdajayo. Eo se je zidoyje zaSelo podirati,
filužilo je kamnje zá stavbo fietírih palaS, — a yendar je
Se, rekel bi, polovica poslopja ostala do deneSnjega dne. Zlasti
pápeži 80 obmili svojo sbb na to , da se ostanki ohranijo —
Y veden spomin na spridenost in divjost „omikanih^ paganov,
ter na trpljenje in junaStvo tedanjih kristjanov. Fodrtine —
Srne, razpokane, okrhane, votle, — so Se zdaj na mestih do
48 metrov visoke, (tedaj vi§e od marsikterega naših zvonikov).
Kakor so v enem ozim straSno, tako so v drugem oziru preča-
stitljivo mesto. Eo sem y sredini stal, in na prigodbe mislil,
ktere so se pred 1600 leti ondi vršile, zagledam nad seboj v
zrakn krdela kavk, ktere so krokaje krog fofotale; — zdelo
se mi je, da so dnhovi trinogov in raznzdancev, kteri so nekdaj
ta prelili toliko nedolžne krvi , in ktere preganja zdaj veSen
obnp in prokletstvo! — Sredi koliseja stoji križ; do leta 1870
je stalo po straneh tndi 14 postaj križevega pota, da se je
vmikom prilika dala, premiSljevati Jezusovo in onih mučeníkov
trpljenje, kteri so se tukaj za njega dali umoriti. Nová ne-
yerna vláda je žalibog križev pot odstránila. Eako sveto
je to mesto, se razvidi iz besed pápeža Pija Y., kteri so
djali: „Edor želi relikvij (svetinj), naj si pobere zemi j e v
koliseji; ondi so tla namoSena s krvjoneštevilnih muSenikov."
— Jaz sem si iz grmiSa, kteri raste v kótu iz zidovja, vtrgal
yejico, ktera mi ostane veden spominek na kolisej in na —
SV. mufienikel — Od drugih glediSS se dendenes le malo ostankov
nahaja; njih podrtine so porabili veci del za zidanje hiá in
eerkev. Opomnim, da je Pompejevo glediSSe imelo sedežev
sa 40.000, Maksenoijevo za 18.000, „circus maximus^ (najveSe
124
glediSfie) pa clo za 150.000 gledalcev! — O krasnih tem-
peljnih je malo sledu ye6, edini „pantheon" je ohranjen,
kakor sem zgoraj povedal, zveSema v starí podobL Zidoyje in
stebrovje drugih so porabili deloma pri stavljenju cerkey,
deloma leži zdrobljeno ob tleh. Nekteri orjaSkí stebri na glaTnem
trgu (fórom) so delnje prifie malikovalstva zabredlih pag&noT.
NajveS se nájde razvalin starorimskih kope Ij in toplic.
y južnih toplíh ali vrofiih pokrajinah je Ijudem bilo kopaoje
vedno veča potreba, kakor našim prednikom in nam. Bogati
Bimljani so imeli tedaj však v svoji hiši domaSo kopelj. Po-
znej so se velikaSi in oesarji Ijudstvn hoteli priknpiti s tem,
da so dali zidati velikánske toplioe (therme), ktere so bile
vsem prostím mestjanom brezplafino odprte. Niso slnžile samo
za kopanje , v topli ali mrzli vodi, kakor je kdo poželel, nego
tudi za sprehod in zabavo. Kakor gledi96a, bile so okrašene
z mnogimi umotvori — s kipi, spomeniki in slikami. V po-
sebnih dvoranah se je igralo, v drugih so govorniki in pesnikí
deklamovali, spet v drugih so bile &jižnice L t. d. — Ogledal
sem podrtine trojíh toplic. T i t o v e stojijo blizo koliseja, na
podzidju „zlate^ hide cesarja Nerona. Od njih se vidi ledevet
velikih obokov, in pod temi nekoliko vež in dolgih hodov. —
VeSe in krasnejše so bile Earakalove toplice — na južni
stráni mesta blízo apiSke ceste. V njih se je moglo 1600
Ijudi na enkrat kopati; tla in stene v vseh mostovžih, sobah
iu dvoranah bile so z marmorjem pokríte, oboke pa so kinSali
umetni mozaiki. Od nekdanje veličasti je zdaj malo ve6 sledu,
a stoji še mnogo orjaäkega zidovja, ktero je razpokan>, obraš-
Seno in Srno, kakor kolisej. Najbolj sem strmel, ko sem
obis kal podrtine Dioklecíjanovih toplic blizo novega ko-
lodvora, v kteríh zdaj stoji cerkev „Marije od angeljev^. Cesar
je silíl 40.000 krístjanov, pri zidanju pomagati. Bile so enake
krasote, ko Karakalo^e, a še za polovice veSe! Velikánski
ostanki se vidljo kot razvaline kake trdnjave ali silnega grádu.
Naj veča dvorana slúži zdaj omeujeni cerkvi za poprečno ladijo.
Že iz toplic se razvidi, da je trebalo Bimljanom mnogo
— mnogo dobre vode! Sícer teče skoz mesto široká reka
Tibera, a ta je celo leto kalná in žolta, in tudi voda studencev
je slabá. ^Tedaj so si že 300 let pred Kr. zaSeli napeljevati
vodo mnogo ur dalječ iz hladnih in bistrih virov hríbov in
gor. y dobi slednjih cesarjev je imel Bim 14 velikanskih
vodotokov, iz kteríh sé je zlivala voda v 1350 studencev,
v 15 velikih vodometov, v 840 manjših javnih kopališč ia
y 11 ogromnih toplic. Le tr^e izmed onih vodotokov so se
125
oliranili do deneSnjega dne, kar je prizadjalo zlastí pq^ežem
neizmerne stroSke. Drngih enajst je razpadlo , in lýih raz-
Vidine (podobne podrtim viaduktom) se nabajajo okolí mesta
in dáljefi tje po rimski kunpaniji (ravnini). Eamor tedaj
popotiuk obrne oči, zagleda žalostne spomenike srečne in slávne
preteklosti, povsodi se ufii, da viharji omo bežeSega fiasa raz-
ruäijo in podrobé tndi najmodnejSa dela ďoveSke roke.
Dalo bi se še pisati dokaj o drngib ostankih paganskega
Bima, a segalo bi predaljeS; najlepäe izmed obeliskov,
kterih je sknpaj 12, sem že na dm^m mestu omenil. Le
o nekterib nagrobnih spomenikih Se par besedi! Eden
je oijaSka piramida pretorja Cestija v južnem kótu mesta,
blizo vrat, skoz ktere drži cesta k baziliki sv. Pavla. Piramida
(fietirivoglat steber, pri z^onlji debel, na vrhu Spidast) je iz
temnega m&rmoija, posneta po onih v Egiptu, znotraj ima
prostomo grobno kamrieo. — Ob glasovití „apiSki^ česti, ktera
je držala iz JEUma v Eapvo^ stoji Se zdaj zunaj mesta mnogo
nagrobnih spomenikov, deloma dobro ohranjenih, deloma po*
rudenih; po veUkosti in lepoti se odlikuje nad drugimi oni
Cecilije Metele, gledaje kakor žalosten strážnik v zapu-
ščeno tiho kampanijo. Spomenik je okrogel, umetno iz kamna
ddan stolp, kteri meri po preSniku nad "29 metrov!
Pravi kolos ali velikán je slednjiS mavzolej (nadgrobje)
cesarja Hadrijana in njegove rodbine, vsemu svetu znan
po novem imenu ,,aiigelJeT grad^. Stoji na desnem pobrežju
Tibere „angeljevem mostu'' nasproti, kteri je od istega cesarja.
Na ogromni fietirívogelni podstavi iz kamna, ktera je 90 metrov
dolga in 30 metrov visoka, stalo je veliSastaio okroglo poslopje^
zunaj krog in krog venčano z umetnimi kipi iz marmorja.
Znotraj je imelo grobne kamrice, kjer so v votlinah stále
' dragocene posode (urne) s pepelom s^anih mrlifiev. Yeliko
pokrivalo iz žkhtnega porfirja, ktero je bilo na Hadrijanovi
urni, slúži zdaj v bazilild sv. Petra za krstilnico. Suroví
Vandali, Gotje, Lombardi in drugi sovražnikí, kteri so veSkrat
po Bimu plenili, požigali in ruSili, so tudí ta mavzolej hudo
poSkodovaU; in vse, kar je imel dragega, odnesb*. V tej ne-
varni dobi so ga Bimljani preobraziU v moSen kastél ali
grád, kteri jim je slúžil o sovražnih napadih v zavetje. Po-
tem je príšel pod oblast raznih plemenitih rodovin, in v ne-
prestanih bojih godilo seje v ujem dokaj grozovitosti. Pogostoma
obseden in vzet, se je vendar upíral razdoru. Sloveči pápež
Gregor YII. se je bránil v njem zoper vojsko cesarja Henrika
IV. Okoli leta 1400 je ppstal lasbiina papežev, kteri so ga
na vrhu presid&U in vJSasih t njegoTJli zalih sob&h stanarali.
— Odkod pa je dobil ime „aageljer" grád? Zasr. p&peU
GregoijaTelikega — leta 590 — tepla je Bim straSna liba —
p o m o r ! Ljndje bo po nlicah in t hisáli kapali kakor mahe, .
FoTfiod je bil jok , stok in obiip. V tej velikí šili napoT&
pápež Qr^or spokomo prooesijo, da M ee z gorečo molitvija'
kazea Bo£ja odvrníla. Ko gre velikánska procesgs^iz mestft
prek mosta, zagledajo nad grádom svitlega ange^a, kteri je
oater melS vtĺkal v noSmeo. In glej I od tístega dneva je pomor
nebál. Fotej Sadoviti prígodbi dali sogr&daime: „angaljev"
gt&d. Fapeií Bonifacij lY. je potem na gradn postavil kapelo
T fiest angelju Mihaela; Benedikt XIV. pa jo nadomastíl %
orjaSko podobo ístega angelja — iz pozlačenega broaa, fartera
Sa sdaj gleda ís visokega vrhá grádu fiez Bim. Od ondot je
tudí prelepi razgled 6ez celo mesto. Fod papečevo vlado je
streljanje íe topov, kteň so na grádu, naznanjalo veliké pras-
nike in posebne sveJSanosti. Zvon pa je zapel žaloatioko, ako
80 pap^ QOirli. Od angeljevega grádu č.ňi v vatik&a — pi-
peievo palafio — visok pokrit koridor, kterega je dal sta-
viti papei Alekaander VI. Od leta 1870 ae Sopirijo v grádu
Tojakí nove laške driave.
h) Sedaqjl Bim.
Bim atoji v paati, s srednjimi hribi prevleCeni ravnioi,
ktera je le na zabodni kraj — proti morjn odprta. Na dmgih
treh st^%n«h je omejena z gorovjem. Beka Tibera delí meeto
T dva kosa ; večina -ga je na levem, maujšína na desnem po-
brežju. BÚSirjeno je Cez deset hríbov in fiez nižave med
qjíidi. Stanovalcev ima dendeaea okolí 260.000. Edor bi tedaj
mesto samo po Steviln prebivalstva aodil, bi ntegnil i^ati, d%
ni posebne velikosti; kajti 17 meat je v Evropi, kt«ra ga
T tém prekosijo. Fotrebno mn je tedaj izvediti, da Bim t
okrogn meri 23 kilometrov, t. j. 4Vi ure ! Obdaa je z visoMm
mňAnim nliKMiain, ktero stá Y petíh letíh (271 — 276) postaiila
ÍR in Frob ; poznej je bilo večkrat popravljeno.
rSi skoz 12 velucUi krasnih vrat, vrh kterUL
ili okrogli stolpi, Y okelíei imajo rímski veli-
i mnogo velikih, divnih vrtov in veliäastnili
hiš_), a tndí TÍnogradoT; ondi so pod zemijo
tomoe, nad kterimi stojé tu pa Um cerkre.
JB razdeljeno t 14 obajev, ktere vežejo in
neStevilne olice, deloma dolge, Siroke in snaine.
127
•
deloma ozke, temne in umazané, kakor se jih nájde y vsakem
iaSkem mesta. Toda v vsaki se vidí kaj posebnega, kar je
^jcu zanimivo; vsaka je druge podobe. Po lepotí in dolgosti
[Tse presega ;,korzo", t. j. glayna ulica, ktera je celi den in v
i^ozno no6 polna Ijudi in koéij. Ondi je središfie trgovine in
bavnega Sivljenja, ondi se vidijo veliké prodajalniee druga tik
jdruge, polne zlatnine, srebernine, svilenine , sUk, kipov, knjig
iin Ysakojake róbe. Sprehajanje po korzu človeka zares oSara,
zlasti po večerih, ko je ulica razsvitljena s tisoSimi pUnovimi
lúčmi. — Prek reke Tibere je razpetih šest mostov, eden
telezen,. in pet iz kamna zidanih. Najlepší med njimi je gla-
soviti „angeljev most,^ po kterem se gre na desno po-
brežje k bazilika sv. Petra. Star je že 1740 let, samo ograja
ÚL dvanajst zalih kipov íz marmorja, kteri ga kinčajo, je iz po-
znejšega čaša. Pr^a dva kipa predstavljata sv. Petra in Pavla,
drugih deset pa angelje, držeče orodje Kristusovega trpljenja. Po
teh je most dobil svoje ime. Po svoji podobi me je spominjď!
na onega, ki drží v sredini „ zlate ^ Prage prek reke Moldave.
Zdaj še nekoliko o trgih, kterih ima Sim okoli 1501
Njib dika so umetni orjaški stebri, spomeniki, vodometi in
studenci, — a tudi cerkve in palače; s kterimi so ograjeni.
Eaj enakega bi *Be v drugih mestih^na svetu zastonj iskalo.
Trgi sv. Petra, sv. Janeza v Lateranu, Marije Snežnice in ka-
pitola, o kterih sem že govpril, vnamejo vsakega obisko valca
k občudovanju. Bazén teh so najodličnejši : trg „Ga-
vallo^ na kvirinalskem hribu. Njegov prvi kinč sta dva
junáka iz marmorja — visoka nad šest meôrov, — ktera brz-
data však svojega konja. Ta prekrasen umotvor je ge ostanek
staregaBima, in pomeni zmago razumnega človeka nad močmi
žividL — Trg „Colonna^ ima na sredini visokí steber
cesarja Marka Avrelijana, na kterega pa so pred 300 leti
postavili gtatuo sv. Pavla. — Španski trg kinča velik
studenec iz marmorja, kteri ima podobo ladije. Na stráni pa
stojí pred poslopjem propagande silen steber s gtatuo Device,
brez madeža spočete ; obdan je s podobami Mozesa , Dávida,
Izaije in Ecehiela. — Ljudski trg (del Popole) spadá med
najyeče, in je podolgasto okrogle podobe. Obdajejo ga tri
cerkve in druga lepa poslopja. Na sredini stoji visok obelisk,
kterega stražijo četírje marmornati levi bijuvaje vodo. N&
koneä trga sta tudi dva lična vodometa. — Posebne veličast-^
ností je trg Navona^ na kterem se predaja sadje in prikuha.
Sivé fasáde cerkvij in palač mu dajejo resnobno podobo. Ťukaj
je imel cesar Domicijan díijavnico s sedeží za 30.000 gledalcev.
128
•
Ponos trga so trije ogromní studencí íz kamna. Srednji je
Telika fima peSina, iz ktere yre voda i z osem votlin. Na
sredi peéíne stojí obelisk, na YOglih pa Setíri marmornate po-
dobe, ktere predstavljajo najyeče reke na zemlji: Donavo,
Nila, Oangesa in Laplato. Zvečer, y syitlobi mnogih pIínoTik
Inči, ko se iztoki Yode bliSČijo kakor biserji in £amanti, in
se ne sUäi nifi, razen glasnega šomenja studencey, tnjec omam-
Ijen na trgu obstoji in Ysklikne: O preSadna — o rajská
lopota !
Z Yodo je Bim Se dendenes med Ysemi mesti najbolj
preYÍden. Preračnnilo se je, da je príde na den na ysakega
Stano Yalca okoli 1000 1 i t r o y, — ako jih potrebnje ! In Yse
to pritebi y treh Yelikanskih zidanih YodoYOdih iz daljnega
goroYJa, — Yoda je tedaj čistá in bistra, kakor pri nas y pla-
ninskih pokrajinab. Med nešteYilnimi stndenci jih je nad 50
po trgib in nlicah, ktere kinčajo umetni spomeniki in
skupki. Eoliko pa se jih Se nahaja y dYorih in yrtíh pri
palaSab, ki so enake krasote! — Najbolj sIoyí „fontána
(stndenec) Treyi^, ne le zaYoIj dobre yode, nego posebno
po yelikanskem monnmentn, iz kterega se yoda izteka.
Prizidan je yisoki palaSi. Za podlago slnžijo ogromne peSíne,
yrh kterih stoji na Yozn iz školjk marmornácta podoba oceana
(izmišljenega boga morja) ; okolí je skupek raznih drngih podôb
— Ysaka mojstersko delo kiparstya. Pripoyeduje se, da tajcn,
kterí se pred odhodom iz Bima napije iz tega studenca, ne
Qgasne nikoU želja, se spet tje yrniti. Jaz sem sicer piti
pozabil, a ne morem tajiti, da yedno kopmim po srefii, „syeto^
mesto ydrngič obiskati in ogledoyati.
Med prednosti Bima spadajo tndi neSteyilne prekrásne pa-
lafie, — mojdterska dela zidarstya, napolnjena z redkimi za-
kladi, nmotYori in zbirkami. Zunaj so sioer po starosti oSmele,
ibrž ko se stopí skoz yisoka Yrata, se pokažejo zale yeže
(predhiSja — yestibnla), lepa dyoriSfia; okinfiana z yisokimi
marmornatimi stndenci, Yodometi in spomeniki, in široké stop*
nice iz marmorja , ktere držijo y gomja nastropja. Koliko
bogastya in blišSobe pa se yidi na hodih in y yelikih dyoranah !
Ondi je tlak nayadno iz mozaika, ob marmornatih stenah sto-
jijo krásni stebri in kipi, strop pa kinčajo yelike slíke, leso-
rezbe ali štukatnre. V mnogih palačah se nahajajo tndi imenitne
slikarnice, knjižnice, lične kapele, zbirke starín i. t d. Yse
káže, da so rímski yelíkaši plemenitega dnba in izredne izo-
braženosti, — a tndi priljudnosti , ker radoyednim tnjeem ne
zapirajo syojih palač.
129
N&jodliSnejša in najveSa palača t Bimtí la d& celem STetu
je Tatikan, v kterem stolujejo papeíi že blizo ÔOO let. Stojí
tik bazilike sr. Petra. Práv za práv ni ena, nego cel s k u p e k
palafi, ktere so postaTÍIi pápeži t raznih stoletjib. Ima 22
dvoriSiS, okoli 5000 aob ia dvoran, tri kapele, mnogo koridorov
in galerij, — t vsem ekupej blizo 11.000 prostorovl
Kamor sem t njih obmil oči, zagledal sem krasoto, dostojnost
in iimetna dela. Yatikaa je zares stolica, kakorSna gre
poglavarjn vesoljae Cerkvel Celi je priča in velikánski
spomenik, da so najviäi pastírji dnS ob enem bili iskreni pri-
jatelji in darežljivi podporniki znanosti in nmetnij. Baznn
pápeža stannjejo v ujem Xjih številni dvorniki , svetovalci,
Txradniki, slnžabniki in stražniki, v vaem aknpaj veiS sto Ijndi.
Mnogo dvoran služi pa za mnaeje, Blikamiee, pismoshrambe,
knjiSnice in ražne dnige zbirke; noben cesar ali kralj neioa
palačd, ktera bi se v tem oziru z vatikanom meriti mogla.
V dmžbí Bvojega prijatia in drngiti romarjev sem ga trikrát
prehodil in pregledal , vselej po tri do ťSetiri ure , a morebiti
Se tretjine imenitnih reCí in z&kladov nisem videl. Se za
povrSen opis trebalo bi tedaj debele knjige. £akozanimíva
je samo veliká Sikatínova kapela (pápež Sikst IV. jo
je dal zidati), kteie strop in predajo steno kinSajo veličastne
malarije slavnega Mihelangela! One na stropu predstavljajo
ustvarjenje sve^ in prvega človeka, ter zgodbe iz življenja
starih očakov. N'a steni za altarjem pa je edin
19' metrov visoka — slíka, ktera kaie po si e (
Zares strafina, — in ob enem ťSndalepa podoba
se vršijo slovesností, ktere pápež sami opravljaj
mnogokrat romarjem sv. ObhajOo. — Dniga kap
SV. Lo vr en en, slúži papežu aa opravljanje sv.
lavne dní). Tndi njene stene so pokríte s kra
ktere je malal meDÍh Angelík iz Fiezole. — 1
so sobe in hodí, (stanze, loggie), kterih sloveč
so freske (na steno malane slike) glasovitega Ba&
učencev. Nobeden umetnik na svetu ni tako '.
znal nebegke oblastí papežev in veličastí katolii
T teb slikah Rafael; v vsakem ogledovalcn vni
vanje in navduSenje. — Toda enake nmotvore vi
v pínakoteki (slikarnici) , ktera je t tre^
Sobana sledí za sobano , in v vseh visijo slike
kršfianskili malagev : Bafaela, Angelika, Domenic
Tičiana, Pemgina, Gnida Bení, Pavla Veront
Praví čndež nmetnoati so slike „spremeigenje
Potovanje v Rím.
130
gori Tábor", — „sledaje Obhájilo sv. Jeronima," — „Marija
z detetom Jeznsom v družbi sv. Janeza Krstnika, Jeronima
ia Franciška", in „kronanje Device Marije". . Den na den se
nahäjajo y pinakoteki mladi slikarji, kteri se takajnSé oi starili
mojstrov in delajo kopije (posnetke) po njih slavnih uzomDi
izdelkih. — Iz teh prostorov sem se podal y velikánske
muzeje, kjer je od starih Egipčanov, Etrnskov, Grkoy in Bím-
Ijanoy v mnogih dvoranah razvrstenih na tisoSe kipoy, in do-
prsnih podôb slavaih možey in malikoy, spomenikoy, rakey
ali sarkofagoy; orodja, posode, kinSa aapisoy, žiyalskih podoby
— yse iz marmorja ražne barye ali iz brona. Tí krásni ostanki
nam syedoSijo, na kako yisoko stopnjo nmetnosti so se vspeli,
in kako yeleumni so bili nekteri narodi že pred 2000 — 3000
letí. Ykljnb hvalísanemn napredkn sedanjega čaša jih mi y
marsikterem ozirn ne známo doteči. Se ye da so moliki,
kterim so darovali in se yklanjali, tndi žalostne priče njih
yerske blodnje in zmote. Spretnost človeka v eni ali dmgí
stroki Se ni porok, da ob eném spoznáva večne resniee
in česti edjno pravega Boga. — Za mnzeji obiskal sem sloveäo
vatikánske knjižnico, ktero cenijo vsi nčenjakí povrednosti
njenih kajig, rokopisov in starih listin p r vo na svetn; knjig
ima 70.000, rokopisov pa 24.0001 Dvorane knjižaice spad&jo
med najkrasnejSe cele palače ; vse so nmetno malane, in polne
dragocenega tínča. Njih oboki in stropi so podprti s svetlimí
Btebri u marmorja in porfirja. Enjige se hranijo v ličnih
omarah. Največa dvorana , ki je dolga blizo 315 metrov,
slnži papežu o slabem vremenn za sprehajališče. V dveh
stranskih sobah je razpoloženih na tisoče darov in prelepo
yezanih adres, ktere so dobili v slednjih letih preblagi Pij IX.
od zvestih krSčanskih národov. — Preden sem vatikann slovo
dal, ogledal sem Se krátko velikánske v r t o v e za njim^ kterih
kinč je neStevilna množina redkih in žlahtnih dreves in
rastlin.
Drnga veličastna in sloveSa palača v Bimn je „lateran,^
kteri stoji tik cerkve bazilike sv. Janeza. Y njem so stolo-
vali pápeži blizo 1000 let (od 4. — 14. stoletja). Večkrat je
yeliko Skodo trpel po požarih. Bikst Y. ga je dal ponoviti y
sedanji podobi. Ker ne slnži poglavarjem Oerkve več za stano-
valíSče, ga je predzadnji pápež Gregor X YI. spremenil v mnzej,
kteri razpada v dva oddelka. Y prvem so razvrsteni y 16
dvoranah, kakor v vatikann in v mnzejn na kapitoln, neSte-
vilni nmotvori in ostanki starih poganskih národov ; — v dmgem
se hranijo zanimivi ostanki iz prvih stoletij krSčanske
131
dobe, ktere so naSli ali izkopali deloma t katakombah, deloma na
driigih mestih. Ear sem zgoraj poyedal o slikah in napisih ka*
takomb, velja tudi o teh znamenitostih : da so namreč važnj do-
kazí za náuke , zakramente in obrede katoliške Cerkve , kteri
JasnejSe gOYoré ko vsaka knjiga. Tje naj bi se šli učit in pre-
iskoTat neverniki in dvomljivci, pa bi s svojimi ugovori in
pretvezami kmalo obmolknili.
Tretja odlična in velikánska palača je kvirinal, kteri
«toji na hríbu enakega imena. Pápeži postavili so si ga pred
300 leti za — poletno stanovališče. Y njem so se tudi kar-
dináli shajali v „konklave,^ t. j. k volítvi novega pápeža, ako
BO stari umrli. Ko je leta 1870 v Bim pridrl s svojo vojsko
kralj Viktor Emanuel, pograbil je palačo prejšnjemu gospodarju,
in v njej se šopiri do denešnjega dne. Toda gpvori se, da
se ondi nikakor srečnega ne čuti^ — storjena krivica mn grize
vest. — Kvirinal ima na stotine krasnih sob in dvoran, ktere
kinčajo izvrstne slike in kipi. Zgodovinsko znamenitá je soba^
v kteri je vjel Napoleon I. pápeža Pija VII., kjer so tudi
sedaoji pápež stanovali kakor jetnik za prekucijo leta 1848. Y
pr^jšni papeževi kapeli je shranjena imenitna svetinja: glava
SV. Lovrenca , mučeníka. — Posebne lepote je tudi velití vrt
za palačo. — Izmed raznih drugib palaS, ktere sem videl,
imenujem: „Kancelarijo apostoljsko,^ odličaopoumetni
stavbi, po žali fasadi in krasnih mostovžih ; palače fiorghese^
Kolóna, Barberini, Korzini, Doria, Farnese, Sciara, Spadá
in Mattei. Vse so po velikosti in krasoti vredne, da bi služile
za stanišča cesarjem in kraijem ; v vsaki se nahajajo slikarnice,
ali muzeji in dragoceni zakladi, da tujec, ki jih ogleduje, strmi^
in se mu dozdeva, da se mu je odprl nov lepši svet. Zares,
srečái so morali biti Bimljani pod vlado papežev, ker so si
nabrali toliko bogastva!
Med izborne lepotije Eima se vštevajo obilni javni vr to v i,
za sprehajanje in razveseljevanje Ijudstva. Popotnik , ki je
prišel iz severnih pokrajin, se ondi lepote dreves in cvetlie,
kterih doi^a nikoli ni videl, ne more nagledati. Dasi je
bilo še le v sredini meseca aprik; našel sem jih vse v zelenjavi
in cvetu, Eimljanom najbolje priljubljeni so velikánski vrtovi
na hribu P i n c i j u, kterih divnost in miônost vse druge pre-
sega. Však večer mrgoli v njih gospode, beračev, otrok, kočij ;
za godbo skrbijo starčeki z lajnami, dečki z harfami, diplami
i. t. d. En drevored se kríža z drugim; vmes so grede polne
<5vetlic, gaji s cipresami, visokimi pinjami, lavorjevimi grmi
in mirtamí, — cele vrste marmornatih kipov in doprsnih
9*
132
podôb slavniti laäbih moS; drngej šum!
311 Todometi — prek gajev in drevoredor
Ijíca dreves, reliiSastna palma s Široko h
'Ckrepfianje vabijo sprehajalce z&Ie gostiln
jpa je, zlasti t svitu Tečemega solnea, i
DodŕtiRe starega in aa cerkre, palaSe íd
Trtovi v okolici mesta n
rasote prírode, ter spre^
]0TÍ žl^tnikoT, po lepot
podobne. V nekterih t
[líce, kakor v palaiSi Mat
pred Tratmí Salara, v pi
lalači Borghese pred
popotník ne zamudil, zU
tri njej obiskati, osupnili
n gizda, ktera presega te
naiSrtek najizvrstnejSih zi
Ij 1 Ho<!em ma še dodatt s
poknkne na pryo „v veJS:
■anje ali prevara, kar je
; kajti pogreSa t njem o
} in sijajnost, ktera mn j
im velikem mestu v seve:
oditi koj po TÍdezu in pi
krasoto zi^;mil v sivi zai
e, posebne podobe, da se
edati, preden se spozná
h základov in nmotvoroi
sbega liSpa, — zapeijiva li
italne lepote. Zatoraj pri
idi iz vseb delov sveta —
iliti se mora, da pristoji
lega poglavaija, srediäSii
razí — Se ve da imi
tje in oddelke, kjer ne
lajdeS temne kotove, ozki
1 razpokane bíSe in bajte
Ij oduknje „ghetto", t
h JSasov stanujejo in ban
itne staré róbe pafi na i
;e 80 nevemiki vedao do
H proti Ijudem droge ver
spozná se dovolj iz tega
13S
llastnem stoUem mestu niso nikolí pregujalí. To edíno jiia
l|e bilo nkazano, y letn yečkrat obiskatí neko v ta namen od-^
^čeno cerkev, in posluSati — krSčansko pridígo!
I i) Xekoliko o Bimljanili in njihorlh raznih Segah.
Denediýí Bimljani so svojim slavním poganskim prednikom^
Icakor se razvidi iz kipov poslednjih, po obrazu jako podobní*
Ljudje obojega spola so večidel visoke in polne postave, ter
salega bistroumnega obličja. Y starejših letíh rado odebelijo^
slasti ženské, — znamnje, da se jim slabo ne godi. Žlahtniki
iB mestjani so izobraženi in se prijetno in vljudno vedejo, kar
Be pri naši gospodi žalibog pogostoma pogreša. Zgodovina
njíli očetnjave jim je znana kakor abcednik, imena svojSi držav-
nikoT, pesnikoT, umetnikov in njihova dela naštevajo z navdu-
ieyanjem; pa saj so tudi prosti ljudje, strežniki, kočijaži,
fakini i. t. d. v tem dobro podučení, in s ponosom kažejo na
svoje slávne rojake. Gospoda se oblafii po novih modah iz
Pariza; môže sem vidil po večem v visokih „cilindrih^. Evine
kSere pa se šopirijo v svilenini in v obilnom kinSu iz zlata
in dragih kameňov; mnogo jih nosi mesto klobúka na glavi
liSno nabrane ali nagubane črne závoje. Obleka nižjih stanov
je po večem zgubila nekdanji narodni značaj, vendar oziroma
aa nose nisem videl nikjer tako pisanih podôb. Unkraj Tiberd
sem srečal ženské s pisanim telovnikom iz svile in s široko
ovratno ruto. Tu pa tam se je pokazala períca v belih kratkih
rokavcih, z belo ovratno ruto, z belim jopičem in predprtom,
a 8 krilom škrlataste barve. Zadel sem tudi na delavce in,
kmečke Ijudi iz okolíce; prvi nosijo visoke spičaste klobuke,
jopiče, prosleke (kamížoíe) in hlače pa imajo Í2 róbe modr*
bar^e; drugl se poznajo po visokih Úobukih in sivorujavík
plaščih. Okoličanke pa se še vidijo v belih pečah one podobe,
kakor jih nosijo nuae. Najbolje vlečejo oči na se pastirji^
kteri vsako jutro priženejo v mesto svoje koze, ter jih na
ulicah molzejo vpričo enega, kí si mleka poželi; rujavi ali
práv za práv črni so, kakor naši cigáni. Y roki drži však
svojo dolgO; na vrhu skrivljeno palico; glavo jim pokriva
špičast, globoko v oči potisnen klobúk, prek ram jim visí plašS
iz ovčjih kož, in pol njim se vidi modrosiv jopič in rude&
proslek; hlače do kolen pa imajo iz cotastih kozjih kož. Prosti
ljudje so vBímu, kakor na Laškem sploh, vrlo delavni, strp-
Ijivi in zmerni; tudi rokodelcem in malim obrtnikom ^e vsa
hvala. Premožniši mestjani lovijo po lehkejšem in zdatnišeia
134
dobíSkn T trgovini. Veliké obrtnije in tovam je v Bimn U
malo. y olSe redijo Bimljane najbolje denarji tnjcev, kterih
príde tje na leto yefi sto tísoS. Samo o Velikí noSi jih je^
!ko so bili pápež še svetni vladár, dohajalo po petdeset do
osemdeset tisoô tujcev! Se ve da so tujci po večini — ro-
marji, in íeh bo fiedalje manj, ako bo noTa vláda proti
papežu in Cerkvi vedno tako sovražno postopala. Toliko kavan^
in gostilnic, ko v Bimu, se nájde v malokterem mestu. V
prvih naletíš po vefiíni na Lahe, v drngih na popotnike. Strež-
nike sem videl povsod m o š k e , kar se mi zdi dostojniše. Tnjctt
radi ceno nategnejo, toda ako je previden, in izve pcštene
gospodarje, ga življenje stane manj, kakor v Ljnbljani ali v
Gradcu. V snažnem „hoteln^ k Minervi bil sem práv za-
dovoljen s staňišSem. Tndi „sokoln'', kjer sem navadno obe-
doval in večerjal, nimam kaj očitati, da si laška kuhinja
slovenskému želodcn ne ve práv ustrefii. Emli je mnogo slabSi
od naSega, in govedina se dobi vsa razknhana, brez soka.
BoljSe so pefienke, izvrstna pa se mi je zdela salata, káva in
okusno čmo vino. Frav fiadil sem se nizki cení; káva s
kruhom je stala po našem denarjn 7 — 8 soldov^* pol litra
vina pa 12 — 14 soldov. Labe sem videl obedovali vselej s
pokrito glavo. Dopadlo mi je, da nas tujcev, ki smoneusmi-
Ijeno vdelovali in lomili lašôino, ne natakarji, ne gospodje nm
zasmehovali, kakor je sicer nelepa navada pri Nemcih.
Ako hoSe tnjec znamenitosti Bima v kratkem času ogle-
dati, je prisiljen, se iz enega kraja v drugega voziti; v ta
nameu stoji na vseh trgih mnogo koSij in omnibusov (voza
za 8 — 12 Ijudi). A práv zviti tički so ti rímski vozaSi ali
fijakerji ! Ako práv imajo svoje tarife, t. j. postavno določene
cene, vedeli so jih vendar tako zvijati, da so nas vefikrat debelo
opeharili, in ako so imeli svojo plafio, beraSili so še za pivSino.
Zapažil sem, da so rabili v nedeljo Iep3e kočije, kakor v tjednu,
in da so tudi konjem glave okínčali s trakovi. Pa kaj je
ubogi živali tega mar, č e jo brezsrSno tepejo in gonijo ves
den in v pozno noS, da so marsiktere samé kosti? Na vožnjo
80 nas fiakerji vabili s tem, da so povzdigovali bi5 in palec
desne roke viSe od glave, ter klicali : é— é ! — Veselo je gle-
dati, ko se po večehh na korzu in na hríbu Pinciju vozi go-
spod a na sprehod. Ena kočija je dražja in lepSa od druge;
najbolj pa sem občudoval koDJe v sreberni opravi; enako
* Lahi račnnijo po lirah in centezimih; ena líra ima 100 centes.
v naSem denarjn nekoliko nad 40 krajcaijev.
135
l3Í8trih in zalih nisem videl v Dobenem avstrijskem mestu.
Omemti imam še neke čudne vozače, ki sem jih pogostoma
srečayal v Bimu in ujegoyi okolici. Njih voz ima samo dve
debeli kolesi, viši nad navadnega človeka, na kterima sloni
g'ornji del, včasih podoben velikí skrinji, kamor se nalaga
"blago. Predi je vprežen med dve ojeti osel, in ako je potreba,
pred njim Se drug in pred drugim še tretji osel. Vrh blaga
na visokem vozu šedi, kakor kralj na prestolu, ponosen vozač
z žugajočim bičem, na stráni ima velikostreho iz kozjih kož,
Mero potegne sad sebe, ako ga nadleguje solnce ali dež.
Xakošna príprostost! Ležja bremena^ zlasti podolgaste sóde z
TÍnom ia oljem nalagajo oslom na hrbet; včasih so tako ob-
ložení, da jim pokajo kosti. — Po dnevu se na ulicah in trgih
vidijo veci del tuje i: Angleži, Francozi, Španci, Nemci
in drugi. Pravo gibanje in življenje pa re ondi začne proti
večeru, ko so Bimljani končali svoja opravila. Ysak se podá
ali pelje na sprehod ; tu pa tam nastane taká gnječa Ijudi
raznih stanov, kakor pri nas na kakšnem sejmu. Celi tropi
razposajenih otročjakov igrajo in se nagaujajo kričaje po trgih,
— starí pa jih dopadljivo gledajo. Vmes se porivajo raztrgani
berači, prodajalci čašníkov in ražne róbe, deklice s cvetlícami
i. t. d. Tu se razlega veselá godba, ondi živahno petje, drugej
prepir. Neštevílna naznanila na zidih vabijo v gledišča, te-
kalíšča in koncerte, ktere Bimljani strastno Ijubijo. Boljše
godbe, ko v Bimu še nisem slišal; tudi petje je izvrstno,
ktero pa je najlepSe v cerkvah. Pevci bazilike sv. Petra slo-
vijo po celem svetu. — Cudil sem se, videti toliko vojakov
in policajev. Novi vladi se menda v pcgrabljenem mestu ne
zdi práv varno ; spustila je vanj na tisoče sumljivih oseb, ktere
zdaj žugajo imetju in. življenju stanovalcev. Pogostoma se
godijo neredností, napadi in tudi umori. Yečkrat se loti druhal
duhovnikov in znanih papeževih privržencev ; še v cerkve včasi
šili in moti službe Božjo. Zares — poguben nasledek zarote^
nasilja in nevere! — Brídkost prehaja kristjana, ko pomisli
na hudodelnosti in oskrumbe, ktere se vršijo v „svetem mestu^,
kjer je vsaka ulica posvf cena po krvi mučeníkov in po stopinjah
neštevilnih svetnikov. Papežu v tolažbo sme služiti to, da so
Jim po večini d o ma č i Bimljani zvesto udaní ostali, in da
Jim razodevajo den na den svojo Ijubezen in spoštovanje. S
kako slovesnostjo in s kakim \eseljem so slávili v zadnjíh letih
Njih ražne obletnice ! Čim hujSa je predrznost in zlobnost novih
vrínjencev, tím lepše se kažejo pobožnost in čednosti Bimljanoy*
Ne dajo se ne zapeljati, ne ostrašití, ne odvračati od vati
136
od cerkvij iii razníh bratovščin ía društev, ktere sem zgorej
ímenoval. Však den se jih vidí veliká množina zjutraj pri s?,
mešah. Po nedeljah imajo prodajalnice večidel zaprte, in cerkye,
ktere med drugimi najrajše obišôejo, so jih ob službi Božji
polne; ganljivo je, gledati; s kako pobožnostjo prejemajo is?.
zakramente, — ne morebiti le proste ženské in pošli, nego
tadi visoka gospoda obojega spola. Lep izgled bi biU našim
kramarjem in pisarjem po mestih! — Y Bimu so y navadi
tndi vsakdanje večerné slnžbe Božje, a samo v nekterih
cerkvah in posebnih molitevnicah ; slednje so lastnina pobožnih
društev. Ko je znnaj nastopíl mrak, in posvetnjaki postopajo
po ulicah, zberejo se pobožné trnme v krásno razsvetljeni hiSi
Božji ; poslnšajo kratek poduk ali pridigo duhovnika, in potem
molijo za i\jim roženkraneC; litanije in ražne dmge molitve;
tedaj sklenejo den, kakor se kristjann spodobi. Y teh molitev-
nicah se vršijo tndi v letu veSkrat eksercicije ali duhovne vaje,
za však stan, za vsako starosť in bratovšino posebej, in vselej
se nabere obilno deležnikov. Koliko dobrega semena tedaj,
ktero požeae kali; raste in rodi prečudna dela Ijnbezni do
Boga in bližQJega ! Ker ima Bim toliko cerkvij in raznih spo-
menikov svetíh môže 7 in žen, kteri so v njem živeli, praznujejo
83 však den, zdaj tukaj, zdaj tam, cerkvene slovesnosti. O kako
mikavno, videti vsako cerkev v drugem kinča ! Zdelo se mi je,
da tekmecujejo med seboj, ktera bi se na praznik v lepši pbleki
in bliščobi pokazala. O sreSni Bímljani, kterim prináša však
dea nove duhovne veselice, ponuja nove izredne milosti, budí
nove s^ete spomine, pred oôi stavi no7e izglede! — Pa saj,
kakor sem se prepričal, vedó svojo sreôo tudi ceniti in — sebi
na koríst porabiti.
Njih posebna pobožaost pa se obrača na presveti altarski
z a kra m en t, in na mater Božjo — Marijo. Tedaj se od-
liknjejo altarji, na kterih je tabernakelj ali Marijina podoba,
po lepoti in bogatem kinču. Tabernakeljni so navadno za*
grnjeni z dragími in zlatom vezenimi zagrinjali; ne samo
ena, nego več luôi gori pred njimi. Presveto Bešnje telo
v monštranci se ne izpostavlja, kakor pri nas, na vsako ne-
deljo in praznik, ampak samo o posebnih slovesnostih, kar se
mi zdi práv primerno; kajti kar Ijudje prepogostoma
vidijo, proti tému jim rado spoštovanje pojema. Blagoslov,
kterega redkoma dobijo, vedó bolje ceuiti. — A celo leto
86 vršijo v Bimu 40urne pobožnosti pred izpostavljenim sv.
BeSnjim telesom. Priônejo jih na prvo adventno nedeljo v Pavlovi
läpeli v Vatikánu, in potem jih nadaljujejo zaporedoma y
■^-.
137
imenitnejših cerkvah mesta. Ko sva se s prijatlom nekega
l^ečera vrnila proti svojemu stanišča, vidiva množlno Ijudi híteti
pv bliŽQJo cerkey; radovednost naju žene za njimi. £o sva
ietopila skoz vráta, zagledava veličasten prizor. Cela cerker
^€ bila Y enem plameňu, razsvetljalo jo je na stotine gorečih
[BTeč. Na glavnem altarju, y sredini čarobnega svitá in kinča,
Je bilo v zlati monštranci izpostavljeno Naj s vete j äe. Cela
<)erkev je bila natlačená Ijudi, kteri so vsi klečali, vtopljeni
v tihe gorke molitve ; pred altarjem pa je kleôal belo ob-
lečen duhovnik. Izvedel sem, da so obhajali 40arno pobožnost.
Vtisa^ kterega je slovesnost na me učinila, ne morem izreči. —
Z enako gorečno3tjo opravljajo Bimljani ražne pobožnosti do
najsvetejšega srca Jezusovega; v središče molitev in bra-
tovščin te vrste slúži veliká žala cerkev : „delia Pace". O ve-
ličastni procesiji na „Telovo,^ o raznih pobožnostih in sloves-
nostih na veliké praznike, v Yelikem tednu, o BožiČu i. t. d.
pisati, segalo bi predalječ.
Med najlepše pobožné navade Bimljanov spadá iskreno
fieščenje prečiste Device Marije, tako da Bim zaslúži naziv :
Marijino mesto. Ne le, da je osemdeset cerkev njej po-
STečeníh , med kterimi je precej romarskih ; tudi vsaka druga
ima vsaj po eden Marijin altar ia nektere njene podobe. Blízo
120 podôb je venčanih z zlato krono, med njimi največ takib,
ktere slovijo po starosti, ali po čudežih, ki so se vpričo njib
godili. Toda najbolj sem se zavzel; ko sem hodil po mestu.
Koliko je Marijinih spomenikov po trgih , koliko podôb nad
vratmi ali na voglih palač in hiš ! Koliko jih nájdeš v proda-
jalnicah, gostilnicab, kavarnah, delavnicah, staníščih! In glej,
pred vsako^ori noč in den lampica, vsaka je obdana s kinčem!
Nekdaj so bile lúči, ktere gorijo pred Marijinimi podobami
na ulicah in trgih; edina mestna razsvetijava po noci. Tu pa
tam sem zadel na tropico Ijudi, ki so na vogla kake ulice
pred Marijino podobo opravljali svoje večerné molitve ne ma-
rajoč za mimo gredoče sprehajalce. Z odlično slovesnostjo se
obhajajo vsi Marijíni prazaiki, — in skorej v vsaki rodovini
se najdejo udje, kteri so zapisani v njene bratovščine. Got070
se tedaj Materi Božji enaka sláva in čest ne deli nikjer na
svetu, ko v „svetem mestu". Pa saj so naš pápež Pij IX. v
tem daj ali vedno najlepši izgled ; bili so že od prvé mladosti
vnet čestitelj Marije Device.
H koncu naj še omenim, kako marljivo se vBímu skrbi
za poduk mladine v verskih resnícah. Prepričani,
da podučevanje v soli; (kjer dela nová vláda mnogo zaprek).
DÍbakor ne zadostnje, vab^o prídoi duIiOTnikí zdaj
veSe faatiiJe in deklíee t cerkre, in jib sberejo ]
onem altarjn okolí sebe. Zdaj jih izpragujejo, sdi
lítgajo katekizem, zdaj jim pripovednjejo podafine p<
jim dele daljäe náuke io opomine. Videl sem tudi, d
otroci na stolib, maajSi pred veSimi, vB&k s kab
Tokí ; učiii 80 se na glas in potem jih je ena dek
duhovnika izpraäevala. V cerkvi „aposteljnoy" sei
delarnik popoldne zbrano mnoííco, kteri je mlad
digoTal pri stranskem altarju o nasledovanjn za
tako gladko in živo, da se je vsem nazoSim Tidelo
kako jim je beseda preEunila srce. V cerkvi sv.
TÍncula) ste na enak načín podačerala dva jeznita
iejskili odpustkih. Eden je stavil vpraSanja in vgo
pa je mojstersko odgovarjal in resnice z dokazí potijevaj. ijjuaje
pa so práv mirno in pazljivo poaluäali. — Enkrat pa sem
celo na ulici zapažil duhovnika, kterí je v kotifin podnSeval
nektere abožne defike. — Ni čada tedaj, da je v Rima toliko
zvestitt in vnetih katoli{!anoT; nemarnosti, nevere in odpadá
pa je veôldel kríva — nevednost!
Iz Tsega kar sem dotiihmal povedal o Bimn, razvidji
ieBtiti bralec, kako presreJ^ni , veselí — zlatí so mi bili
dneví in nre, ktere sem ondi pre živel I Oj da bi mi ne bili
tako neusmiljeno bitro pretekli I Fa taká je Slovekova osods,
da se mora od vsega, kar mn je Ijubo in drago, kar bi rad
vedno užíval, po kratkem ločiti. Težko, neizrekljívo težks
me je stato slovo, rekel bi, ko sinn, kteri mora zapnstití milo
oSetovo hiäo, vedoS, da se ne bo nikoli veCdomu vrnil. Eakor
meni, bilo je tndi drugim romarjem, kterí so mi bili v Bima
príjazni dmžniki, pri srQu. Moj potoi tovaríS nam je äjti t
tolaženje: „Zahvalimo se Bogu, da smo smeli vsaj nekoUko
dni v „Bvetem" meatn bivati in njegova svetiSSá obiskati ; —
koliko mQíjonov kríBtjanor pa je, kterí po tej sreôibrepenijo,
pa je ne doseSejo nikdar!" — Pied odhodom smo se podali
iz bospica „delľ Anima", (kjer sem slednje dni tudi jaz sta<
noval), ie enkrat peS t prvo eerkev krSčanstva, — v baiiliko
BV. Petra. Ondi zmolimo najpred „zabvalno pesem," in
potem apostoljsko vero, kteri prídrnžimo slovesne obljobe in
prisege, da bo6emo zvesto po njej živeti in umreti. H koncu
prípOľOČivSi se milosti Božji in priprognji sv. aposteijnov, po*
^ubimo altar, kteri stojí na grobn sr. Petra. Ni bilo enega
j^-med nami, da bi ga v tem resnem troButki ne políle sclze.
139
— Ko pa smo se potem vrnili prek trga sv. Petra proti mestUj
pogledamo še k slednjema na okna vatikánske palaée, za kterimi
stannjejo, molijo, trpijo sy. Ofie Pij IX., in zakliôemo še en-
krat: „Bog Jih varí in obrani, Bog Jih otmi iz rok sovraž-
nikovP
Eno uro poznej bili smo s svojo popotno robo na velí-
kanskem krasnem kolodvoru, in odpeljali smo se, ko je že
nastopila no6, dalje na jng, — v Neapolj in Pompej.
Mene sicer, ko mi je glava polna bila Bima, daljše potovanje
ni posebno veselilo, a ker sem vožnjo do Neapolja bil že doma
platil, Ľahom svojega denarja nisem hotel podariti. Popis
vsega; kar sem ondi na jugn doživel in videl, presegal bi namen
in dolo6ene prostore te knjižice. Hotel sem namreč Slovencem
kazati samo pot v Bim in naz aj dom n. S slednjo nalogo
sem še na dolgn.
4. Iz Rima v Florenco.
Eo smo se vrnili tretjega dne iz Neapolja — po isti
železní česti, pozdravili smo Bim samo iz kolodvora. Ni bilo
Sasa, mnditi se dalje, kajti odpust mi je potekal, in proti
domovini Šakala me je dolga pot. Zasedem v dmžbi svojega
prijatia in nekterih drngih romarjev prvi vlak, ki je odrinil v
severne kraje — proti Civita-vecehiji, Pizi in Plorenci. Bilo
je, ako se práv spominjam, 21. den meseca apríla; okoli de-
vetih v jntro ; imeli smo lepo, toplo vreme. Ko je vlak drdral
z bliskovo naglostjo mimo podrtín vodovodov, tempeijnov; hi9
in stolpov, ogledaval sem se milo še nazaj po knpljah in
zvonikih „kraijice mest^. Emalo smo dospeli prek Tiberinega
mesta v pnsto rimsko „mar e m o^, t. j. v močvirnate po-
krajine, kjer sem videl dovolj gozdov , 'trávnikov in pašnikov,
obrašSenih z grmovjem, a nobenega človeškega stanovanja. Za-
pažil sem tn pa tam 8ede goveje živine, bivolov^ konjev, oslov,
mezgov in ovacj tndi nektere pastirje z velikimi psi. Cela
ravnina je tnkaj zaradi „malarije'' (oknženega zraka) nezdravá,
in torej se je ogibljejo Ijndje, kolikor mogcSe. b pobešeno
glavo sedel sem v kótu tíh in zamišljen, — podobe in prí-
zori preteklih dni rojili so mi po gUvi. Še le pri postaji
P a 1 o se mi razvedri obraz, ko sem zagledal v blišSn solnčnih
žarkov neizmerno tirensko morje, in na njem bele ribiške
larke. Od ondot smo se peljali nekoliko ar veSi del blizo
morskega pobrežja; edina znamenitost so tam sivé podrtisgg
140
lUDOgih stolpor, ktere so L&bi že r 9. stoletju posI
n&paďe Saracenor in dru^ih morBkih razbojuikor.
emo imeli pred seboj CíTita-reccliijo {staro i
lii aí nr.at.roaM x obedOQl, je Vlafc Cetlt UFO pOStSl.
animalo me je mesto, ktero je utrjei
obzit^em ; torej je ímenujejo kljnS
Ima tudi veliko luko ali priitajo, k
cesar Trajan zidati ; t njej so veôkr
Yojake , kteri so hodili pápeža br
in pimtarije. Ta den so stali t I
brodi, ia precej I&d^ na jadra.
.000 prebivalci nad 1300 T&mo poi kgnc son-
>deInikoT; teh ima uamrefi nová „svobodna, za-
' v taki obilnoati , fcakor dolgor ! Na daljni
u na desno planote, ktere bo podobne ogrsklni
' konjev prelepe poatare, pa tudi močnih bivolor
, debele glave in dolgih rogOT, se je páslo po
mo se bližali hribom, in na njih mestom in
m s starim obzidjem. Nekoliko minút od po-
eži vreta grobiSÍÍ, ktera so edíní ostanki Tax-
íka mesta starodaviiih Etniskov. Od postaje
di na le70 liSao mesto enakega imena , kt«ro
n polotoku. Nekoliko viSe ležijo ob pobrežja
ke soline. Ťukaj je zemija dobro obdelovaaa,
lodná polja, vinograde in drevorede oljk. A
aafiaja so pokrajiue gori od mestica Qrosseto;
í zafinejo glasorite „mareme" toskanake deíele,
nad ÔO čtirjaShib milj zemlje. Frek tihe za-
e 80 razSirjeni gozdovi, paäniki polui grmovja,
; njive; a ker je tri dni prej dežeralo, stalo ja
iia, je s^ala namesUli do železničaíh Sinj. Xer
ra odtekati, je celi kraj mo<Ífirn&t in torej
poleíju okužen po strupeni „malarijí". Gorjé
kaj den ali dva dai ostal; loti sa ga nevarna
se težko znebi. Dälavcí iu Éavaji pri íeleznici
ali Žoltega obraza, in se morajo pogostoma
h stanovalcev ni. laatnlki ondotoih zemlJiSä
Idaljenih hribih, ia se podajo t ravniao samo
ÍH žetve. Milijone forintov so potrosili prej^ni
le, sorodniki naSe cesarske bige, da bi po re-
1 TOdotokih močvirja izsulili in t polja preob-
I jim je le deloma posreCilo. — Mestice Follonica,
uiiäem kraju, a t poletja se reCina njegovih
141
stanovalcey , da bi se bolezni ognili, dngam preseli. Ťukaj
je mnogo plavžev in železníh fabrík, kterih črni visoki dimniki
se daljeS vídijo. Od tega rneetica nam je kázal nek Lah prek
morja otok Elbo, kjer je biyal leta 1814—15 odstavljeni
cesar NapoleoA I. Na tej straní káže otok samé strmé gore
in skale ; teda v njih íma veliké železiie rude, v kterih so že
stari Etrnski in Bimljani kopaU. — Poznej zagledamo na
desní vrh visokega . hríba lepo mesto Campíglío ; okolíca je,
kakor edín velikánski vrt. Videl sem samé lične bele hiäe,
njive z zeleno pšenice, oljke in rázna sadovna drevesa, vino-
grade in brajde, vse razvrstene ali nasajene v najlepšem redn.
Bledí obrazí poljedelcev pa so mi svedoSili, da je ozraije tudi
tukaj nezdravo; laški pregovor tedaj praví: „Campíglija te
redi, — in te umorí." — Cndil sem se, v tem kraju videti
cela krdela ptic: vrabcov, golobov, lastavíc in drugih. Lahi
ptice^ tudi drobné koristne pevke nensmíljeno preganjajo in
radi jedó , tedaj se jíh nedolžoe krilate živalice , kolíkor mo-
goče, ogibljejo. Dobre pol ure se smo Se peljali odtod kraj
morja, potem smo je zgubili íz očí. Tedaj tudi nismo videli
velikega pomorskega mesta L í vor n a; pa saj, kakor sem
slišal, posebnih znamenitostí nemá. Še le od kakih sto let
sem je obogatelo in se povzdignilo po trgoviní. Vlak nas je
peljal više na sever naravnost v slovefie mesto Pi z o, pred
kterim je ravnina z zalimi vilami in kmeSkími híšami kakor
nasejana. Piza káže s svojim obzidjem, s cerkvamí, zvoniki
in visokimi poslopji že od zunaj lep čestitljiv obraz. Stala
in cvetela je že, ko še Bima ni bilo. A do vrhunca bogastva
in blíšSobe se je vspela od 11. do 16. stoletja. Takrat je bilo
svobodno mesto pod lastno Ijudovlado; podložná jej je bila
dežela kro| in krog, pa tudi nekoliko velítih otokov v tiren-
skem morju. Y trgoviní in mo5i je tekmovala z Génovo,
Plorenco in Benedkami. A slednjifi je oslabela po neprestaníh
bojih z zavidními sosedi. Da si íma dendenes nad 60.000
prebívalcev, je v njej mimo in tiho, skorej ko v kaki vesi.
Le njene cerkve in palače spominjajo popotníka na srečnejSo
mÍQulo dobo.
Solnce se je že nagnilo proti západu, ko smo stopili iz
železnega voza ^a kolodvor, kteri stojí na južnem koncu mesta.
Ob devetih v noSi smo se hoteli spet odpeljati, tedaj smo imeli
za ogledovanje mesta samo nektere ure na razpolago. Urno
si najememo dve kočijí, in odrínemo proti nasprotní straní,
kjer stojí glasovita stolná cerkev ali „dom". Najpred
skoz mestna vráta, in potem po žali dolgi ulici smo dospel)^
142
do krasnega kamnatega mosta, kteri je razpet prek reke Arna,
tekoSe skoz sredÍDO mesta. Od ondot je prelep razgled nn
obilne palače, ktere stojé ob obojem pobrežju. Únkraj mosta
smo yln:eníli na levo, konjiči tekali so íz ene ulice y drogo,
dokler ne postoje na velikem prostem trgn, Iger smo zagie-
dali pred seboj veličastno stolno cerkev. Že o drogi
priliki sem omenil^ da so y srednjem yekn, ko je še y mesta
bilo ye$ yere in pobožnosti; ko denešnji den, mestjaní stayili
syoj ponos y yelike krásne cerkye. Teďaj bogati Pizaoi za
drugimi niso hoteli zaostatí. Stolná cerkey ni le neumerjoča
pri6a njihoye darežljiyosti , nego tudi yzyišenih nazoroy in
čutstya umetnosti. Zidali so jo 55 let (1063—1118), a yeči
del umetne opraye so jej oskrbeli y poznejših časih. Izyedenci
imenujejo jo „Sudež^ staybarstya (romaniškega sloga). Zunaj
je zidovje zakŕito z belim in črnim marmorjem. Fasado kin-
čajo Setiri yrste belih marmornatih stebroy in obokoy, druga
yrh druge; iz čela pa gledajo Setiri umetne štatye. Troja
yisoka yrata te stráni so lita iz brona, in okinčana s čuda-
lepimi podobami (reUefi). Še bolj sem občudoyal yelíSastno
cerkey znotraj, kj«r se skladajo ysi prostori in deli. Postay-
Ijena je y podobi orjaSkega kríža, dolge yrste belih in Smih
marmornatih stebroy jo delijo y pet ladij; srednja je yiša
od drugih, in pokrita z umetno izrezanim in pozlačenim stro-
pom, stranske pa so zidane y obokih. Nad sredino se dyiga
yelika kuplja, y yisočino 51 metroy. Po dolgem cerkey meri
95, nayprek pa nad 32 metroy. Tlak je deloma iz zalih mo-
zaikoy. Stene so zakrite s prelepimi altarji h kararskega
marmorja, z yelikimi spomeniki in slikami. Glayni altar je
séstayljen iz marmorja yseh mogočih bary, tako da ima fiudno
pisano podobo. Steno za njim kinSajo slike iz krasnega mo-
zaika. Ysa okna so malana y žiyih baryah. Posebno zani-
miyaje na desni stráni kapela sy. Baniera, mestnega patróna,
kteremu je cerkey posyefiena. Syetnikoyo truplo počiya ondi
y umetni rakyi iz zelenega marmorja. — Toda doyolj besedi t
Natančen popis te cerkye bilo bi prazno prizadetje; ako M
jo stokrát obiskal, našel bi yselej kaj noyega. Kdo ye, koliko
milijonoy denarja je stala!
Kakor dya strážnika, stojita blizo cerkye na eni straní
z y o n i k, na drugi stráni yeUka krstná kapela (battí-
sterio). Zyonik, znan po celem syetU; je znamenit po syoji
podobi in po syoji postayí. Yisok je na osem nastropij, ktera
so zunaj obdana z okroglimi mostoyži (arkádami), podprtimi
s sto in osemdeset stebri iz marmorja. Lepšeg^a zyonika si
J
143
ne morem misliti. Tri sto in trídeset stopnic drži nakviška
k krasnim sedmim zvonovom, kteri slovijo po svojem lepo-
glasju. Toda večo zanimivost; kp yse to, daje zvoniku njegova
nagnjenost; videti je , ko bi menil však trenutek pästi
na strán, kamor je naklonjen za več ko 4 metre! Že pred
700 letí, ko so ga zidali, se je tako nagnil, a yendar ga ne
morejo ne potresi zemlje, ne starost podreti. Eaj ne, nekdanjí
Labi 80 biU pa6 mojstri v zidarstvn?!
Še eno odlično posebnost ima Piza, kakorSne popotnik
nikjer ne vidi ; to je pokopališfio (campo santo) prečudne
podobe, — zadi za stolno cerkľijo. Misii si velik dvor na
Setiri YOgle, y sredini kakega samostana, zajet z yisokimi g a-
lerijami in hodi — taká je podoba tega pokopališča.
Sredína, kjer so do leta 1770 pokopayali proste Ijudi, je od-
prta in ne káže kaj posebnega. A galerije so krog in krog
pod streho ; y njih se nahajajo na stotine prelepi nmetai spo-
meniki žlahtnih in bogatih Pisanoy, yečidel iz belega marmorja.
Stene yrh njih pa pokriyajo sloyeSe slikarije (freske) , ktere
predstayljajo ražne pripovesti sv. pisma in zgodbe iz žiyljenja
nekterih syetnikoy. Zemljo pokopališfia so si pripeljali y 11.
stoletju dalječ prek morja iz sv. dežele. Dendenes pokopayajo
tukaj samo najslayniše môže in žene, sicer pa slnží mirodvor
bolje za muzej, h kteremn smo morali precej drago ystop*
nino plaSati. Tnjcem žepe molzti, to Lahi poysod izvrstno umejo :
y hiäali Božjih cerkoyniki, y muzej íh in slikamicah stražniki,
na nlici pa kočijaži, fakini in beračL
Iz pokopališča smo se yrnili na trg pri stolni cerkyi,
kjer smo spet zasedli kočije. Dali smo se do trdega mraka
po nlicah in trgih yoziti, da bi se ysaj nekoUko séznanili
z obrazom in značajem mesta. Ysa poslopja spominjajo na
nekdanjo yisokost in blagostanje, kakor y Benedkah. Med
cerkyami mi je po ynanji podobi zeló dopadla „Marija delia
špina" (od tma), ktera je nežnega in okusnega gotiškega sloga.
— O doloíeni nri bili smo spet na kolodyoru, in odpeljali
smo se y Florenco.
Vožnja je trajala nad dye nri. Železnica gre yedno y
dolini ob reki Arnu, ktera spadá med najlepše in rodovitejše kraje
y Italiji. y prijazni svetlobi lune yidel sem nešteyilne snažne
hiše, zelene sadoynjake in dreyorede oljk^ brestoyje z brajdami;
ciprese in pažulke (pinje). Na leyi pa so se kazale y daljayí
góle goré, na yrhu s snegom pokrite. Nikjer še nisem tako
občudoyal lepoto jasnega modrega neba, ko ondi. Edína veSa
postaja je mesto Empoli s 1600 stanoyalci in mnogimi ^
144
zalimi poslopji. Od ondot je potegnjena posebna črta železní
na jug y Si e no, ktera se vsled krasnih cerkvij prišteTa na
zanimivejšim laškim mestom. Y njej se je rodila tndi sIoy
svetnica Katarína Sienska.
Odbila je enajsta ura v ncči, ko smo v svitlobi neši
Tilnih lufii zagledali Flóre ne o, t. j. cveteče mesto,
kolodyoru se je trio Ijndi, kakor y Eimn, — samé zalo opraT<
Ijene gospode. Hitro sedemo na yoz, in se peljemo po
razsyetljenih ulicah y gostilnico „d í B o m a^, stoječo
prostornem trgu „NoyeUa". Po krátki yečerji položili sm^
na daljni yožnji otrpnjene nde k pokoju.
Siedečí den bili smo ráno po koncu, da bi kolikor mo-
goSe ogledali znamenitosti mesta, ktero je za Bimom na laški
zemiji najimenitnejše, ne poyelikosti, nego po lepoti. Florenca
ima 170.000 prebiyalcey. Do leta 1859 bila je glayno mesto
toskanske držaye pod yelikimí yojyodi íz naše cesarske hiSe.
Od leta 1865 do 1871 pa je tu stoloyal Viktor Emanuel, kralj
noye laške držaye. A zgodoyina in slaya mesta sega v dávno
pretekle čase. Že Bimljani so tukaj ustyarili naselbino. Prayi
razyitek mesta pa se je pričel y 12. in 13. stoletju. Bogastyo
mestjanoy je izyiralo iz rodoyitosti dežele, iz trgoyine in obrť
nosti ; a obilstyo in premožnost rado ynema y Ijudeh — česti-
lakomncst. Bogatejše rodbine so se poganjale, pridobiti si
oblast in gospodstyo nad drugimi. Njih tekmecoyanje in med*
sobna zayíst zekriyíla sta neprestane domače prepire, praske
in boje; zdaj je bila ta, zdaj druga rodoyina na yrhu, in je
ysilila mešSanom namesto syobode in Ijudoylade — strogo samo-
ylado. Naposled so potisnili yse druge ystran, in se yseďU
na prestol — glasoyiti Medicejci, pod kterími se je ras-
cvelo mesto y najyeče blagostanje, krasoto in diko. Postalo
je domoyina in zayetje najslayniših umetnikoy, učenjakoy
in pesnikoy. Medicejci so po trístoletnem yladanju 1. 1737
pomrli.
Mesto Florenc je tako prijetno, zalo in mično^ da se mu
ne more primerjati nobeno laško mesto ; Ijudstyo mu je
dalo tedaj naziy „la bella^, t. j. lep o mesto. Stavljeno je
y kraju, kterega je príroda okinSala s svojimi najboljäimi
daroyi. Mesto je razširjeno na obojem pobrežju Arna po yelikí
dolini, ktero obdaje venec príjaznih, yedno zelenih hriboy.
Cela okolica je, rekelbi, yelikanskí park (yrt), nasajen z žlafat-
nimi dreyesi in rastlinami, in zastayljen z ličnimi yilami.
Eamor sem pogledal, zapažil sem cyet, nebeskí blagosloy in
blagostanje ; djal sem pri sebí : rod, kteri tukaj stanuje, mora
145
■iti izobražen, delayen ía — ereSen ! — DrDg& prednost Ftorence
H njene Teli&stne cerkve ía palače, neštevilni omotTorí, krásni
jrgi in lavne snažne ulice. — Stolná cerkev, ktero smo
u prvo obiskali , se priäteva najrečim in najlepSim na svetu
u gleda prek oelega mesta. Ko je leta 1294 megtno Btare-
ustvo ekleailo, jo lid&ti, d&lo je stavbarskema mojstin Arnolfu
ií Lapo povelje, naj ne gledä n& stroSke, nego cerkev postaví
Uko krásno iu veli^íastuo, da si gloveSka moä ijj umetnost kaj
^nakega veä omisliti ne more. Ä mojster ni dovŕšil svojega
,dela, ktero so tedaj dnigi nadaljevali. Zidalo se je nad 150
let, dokler ja dobUa cerkev svojo sedanjo podobo. Z veliko
slovŕsnostjo so jo posvetili Devici Maríjí. Ďolga je nad 1€9,
iu v kriSn Siroka 104 metre. Zunaj je z&krito njeno zídovje
B svetlimi plošSami is belega, rudeôega in firnega msrmorja.
Nottanje prostore delijo ogromni etebrí v tri ladije. Qlavni
altaj- stoji skorej v siedini cerkve, in je, kakor vsi stranski,
nmetao iz marmorja izdelsn. Ob stenah sem videl tudi dokaj
krasnih spomenikov iu podôb. Tlak n raznobarvnega max-
morja se vidi, kakor bi bil malan. A najbolj sem obäudoval
ogromno kupljo, ktera se dvígs nad cerkvenim obokom v
visočino 107 metrov! IzvzemSi kupljo sv. Petra v Bimu
svet kaj enakega nemá pokazsti. — Iz stolne cerkve, kjer je
ravnokar okolí 40 korarjev in dnigih duhovnikov molilo in
pevalo brevir, podali smo se t veliko krstno kapelo,
ktera T obližji na trgu stoji, in je starejSa od onc .íiníii™
je izprva, ko je mesto še malo bilo, za stolao cerk
sem, da Se zdaj vefiina FlorenEanov daje tukaj svoje otn
in da botri delijo o tej prillki obilne darove med v
čuda tedaj, da leží ceíi den n& marmornatih stopn:
beračev, kteri pa so meada tndi mene in moje tov)
za botre (kume) ! Kapela je posvečeiia sv. Janezu Ers
trónu mesta. Zunaj jo kinCajo žali moatovíi in stebi
morja, nad vratmi tudi uekteri izvrstni kipí. Cvet
in krasote pa so troja vráta iz brona, v ktera so li
(relieli) prigodb iz življenja Jezusovega, sv. Janesi
Slávni umetuik Mibelangelo je vskliknil, ko je svoje d
ogledoval: „Ta vráta so tako lepa, da bi smeli
vttodu v paradiž!" — Med notranjim kinfiem kapel
knjejo mozaikí kupije, ktera je 68 metrov vísoka.
dika stolne cerkve je z v o n i k, kteri na ti^ poseb
kipi proti nebu v visočino 84 metrov. Izvedenci
mu na Laškem gre prvo mesto. Raznobarvni marmor
je kiog in krog prevleJ^u ali zakrit, mu daje mij
Potovanje t Bim.
146
podobo, ko bi bil a preprogami zagrnjen. Še lepät kínS so
mu obJIai kipi ía reliefi, izdelki elarnlh umetnikov. — Da bí
8Í obraz mesta bolje predočilt, gmo se na ta zvonik podali
Nad 400 stopnic drži nakviSkn, tedaj nam je boja bila pravm
maka. Tim vefio radost je vnel t nas prefiudni razgled <!ei
oelo mesto in divno okolico. ZgoTorni SnvaJ STOoika imeuoval
ÍD pokazal nam je vsako imenitno cerkev in palafio, in Tse,
inca odlifinega; oj ta nepopisljira podoba n*
í iz spomínal
I iz zTonika, Sli sme iskat glavnega trga. —
', (piazza delia Sígnoria) je čestitijive podobe,
ga st&re ogromne palatSe in arkáde, spominjaje
a na bliäôobo in velikoduSnost dayno prsminulá
ij 80 zborovali in se posvetovali svobodni most-
T sosednih ulieab je Se dendenes osredje ti^-
življeoja. y krasnih prodajalnicab je {zpostavljena
, svilenina, in raznovľätna róba, izmed ktere
o glasoTite florenSke Blamaike. Frva lepota ti^
lenee, kterega kinčajo marmornate filoveške in
). Med poslopjí prekoBi druge po starosti in
t n a bilo (palazzo vecebio) , vrh ktere proti
letrOY Tisoki zvonik. V njenem dvoru sem videl
tere predstavljajo lazna mesta: Dunaj, Linec,
; v prvem nastropju pa sem občudoval krásno
e in bode. Doätojna vrstnit^a te palače je na
ga velikánska 1 o p a (loggia), ktera sluiíi Ijnd-
ob slabem vremenu; kinčajo jo umetne Statve
wmorja. — Ker nas je mikalo, videti tudi ime-
ore , po kterib slovi Florenca po celem svetu,
jpred bliiíQJosIikarnico TpaläSi„degli
prta je Tsak den od devetih do treh , in sicei
le. Tako veliké zbirke nemá ne Bim, ne ktero
T eetin in dvajsetih dvoranah in nekterib mo*
na stotine slik, kípov in narisov, kterib lepota
supne. Karkoli človekov um in iznrjenoat pre-
eb umetoib izdelkov se kaSe tvojim oSem. A
, da umotvori staríb , dávno umrlib mojstror
one novejših ; ne smemo se tedaj v vsaki stroki
) r e d k o m. Ogledovaige teh slik obudi zarea
s in bl^e obfiutke! Nikdar bi se jib oko ne
Eakor v Rímu, zapažil sem tudi tukaj mnogo
ev in malárie, kterí so najizvrstnejSe podobe
14T
Bilo je poldne, ko smo — zamaknjenceai podobní —
zapustili Blikarnico. Po Bl&dkem doSevnem uíitka Vi nam.
■obed ne bil teknil; tedaj smo se podali prek „stareg^" mosta-
i(poiite Tecchio) T mestni okraj, ki leži unkraj Árna. Staň most
je glasoTítemn Bialta t Benedkah r tem podoben, da nosi
annogo prodaj&lnic, t kteríh je izdelkoT h zlata, srebra in
jelda na ponadbo; sliSal sem, da se kinS in gizda nlkjer ce-
nejše ne kapí, ko tnkaj. Iz srediae mosta, je mikaven r&zgled
na hiSe in palače, ktere stojijo v dolgih vrBtah ob pobrežja;
tudi sem od ondot zapažil pet drugib prelepih mostor. Po
snažni ulici smo priSli do staré pal&Ce Pi t ti, podobne trd*
nemn gradn; malo je na svetu poslopij, ki jo prekosijo po
Telikosti. Prej so tukaj stotovali íoskanski íladarji, — a zit^
je laatnina laškega kra^a. Prvi základ palaôe je nj'ena sli-
karnica, in to smo Žsleli pred rsem drugim videti. Xjení
prostori so v levem delu poslopja, dvanajst zalih dvorau. Tudi
tukaj naSega strmenja in občudoyanja ni bilo ne konca q»
kraja. Blizo .500 slik ne samo laškúi, nego tudi najslaTnejSih
nemSkib, španskib in dnigihmalarjev je razyeSenili po stenah.
A TBä prekosijo po nebeäki milioi nekteie Marijiae ia draga
podobe, ki jib je vstvarila mojsterska roka sl&vnega Bafaela,
kralja umetaikov; yidele so se mi bolje dela angelja, kakor
eioveka. Za eno teh slik so bogatiui že veňkrat po eno ali
dve sto tisoč forintov ponujali! — Eazeu slikarnice lírani
palaČa Se marsikaj znamenitega, kar popotnika zanima. Za-
doToljni in veseli smo se napotili iz nje v bližuje vr*^ "RnKAii"
sloveče po velikosti in krasoti. Vsega, kar si sprc
Želeti more, je ondi v obilaosti: hribCekov íh ni:
seniJnikoT in drevoredor , marmomatih kipov in i
terás in Spiljk , pomeranfinikov , gred polnih mii
ribaikov z belimi labodi Ltd. — Toda vrtom s
da k njib ohranjenju maajka sedanjemu lastniku
Ker se je v tem začei v nas predrzno glasiti s
Ymemo se v mesto, v naäo prijetnogostilnico. Obi
cb treb, tedaj nedvomljtvo po gosposko I Strežniki
4evali zaupanje do nas, da smo se jim sami čudil
eo nam na mizo cele blebe kniha in žlahtaega sii
v velikih steklenicab, dolgega yratu, opleteuih i
Vse je bilo dobro in okusao, le račan naposled
solili, da nam je vsa äaljiyost piaäla. — OkrepCani
se Bpet vzdignemo in sklenemo, obiskati nektere odl
Frro smo eagledelí, brž ko stopimo iz hiSe, na
fconcu trga nNovella" ; posveSena je sv. Devioi Mf
U9
krasnega stebroTJa njene TÍsoke fiisade smo sMep&Ii na i
lepoto in zanimivost, — in nísmo se ukaaili. Ysa oprava
Je ďragoeena in žala; stene sveti£fi» in Stevilnili kapel
Tajo izvrstne alik&rije. V prvi kapeli desne strapi je J
podoba, ktero so svoje dni cenili rile od VB&h drngih
renci. Éapelo, ktera tej nasproU stoji, pakiii,Sajo tii ve]
alike : posledne sodbe, pekla in nabes. Cer^ovník nas
vabil, da Se „y gp&nsko" kapelo pogledamo, ktera je v
1>]ižnjega samoetana, in bIotí po ogromnih krasnih
Meni ste posebno dopadli dve: prvá predstarija zna
T slažbi kräSanstva, draga pak zmago sy. Cerkve nad
nske hodníce s^mostana so ozaläane z lepimí
se mi je stndilo, da v iiiši, iz ktere so
dominíKaiie), zdaj kri$é in se podijo mladi
te cerkve zadeli smo na dnigo , posveQeno
Ta je v Florenci najstarejša ; 2e v 4. sto-
'ili, — a poznej, ko se je z^čela podir^,
ternu ni zgubila podobe starokráčanske
jena je v podobi kríža, in 14 silaih stebroT
eli v tri ladije. Cela cerkev in njene kap«Ie
kiniSa bogate; Sndovite lepote so slasti iz
na obeh piižnicah. A äe ve6 zakl&dov se
ľobnih kapela h, v kteri je vhod iz trga
V prví stojijo rakve nekteríh velikih voj-
z zalega granita. Zid pa je krog in kr(^
rndeôim ruarmorjem ; enake bliSfiobe nemá
dvorana. Kapela je bajé stala na 8 milijonor
Irnge (medicejske) kapele sta dva ogromua
»ra je iz marmorja izdel&l slávni Mifaelangelo,
bi predrzno početje, — taki nmotvori se
Še eni cerkvi v Florenci se delí posebna
SV. Križn. Stojí na ízbodni stráni oieata,
ímeaa. Ko smo uruih korakov zdaj mimo
podobnih palaS, zdaj po ozkib nlicah tje §11,
kakorSnega nísem, in najbrž ne bom leH videl.
palače je namreč pridrdt&la viaoka krásna
I bilo vpreženih 16, rečí : äestnajst konjev,
a. In na koSijt je sedel edin gospod —
. Ljudje 80 ga gledali in občadovali, ko bi
ebea pádel. Mi emo mislili , da je filovek
iz Ogrskega, a nekdo nas je poduSl , da j«
e ve da milijonar! O neumna piisntojena
U9
baharija, M brez potrebe toUko 2iTíae krmí in Be ž iqt>
Sopirí, revae Ijudí — svoje braté, pa morebiti laSae od pra^
odganja I
Xo smo dospeli na velíki trg st. Eríía, ogledali smo
najpred tísoM spomenik Blavnega pesaika Ď a n t e • j a. Rodil
Be je T riorenci, a njegOTi somestjani so ga sYOJe dni pre-
gaajali. S tem marmomatim spomenikom so hoteli najbŕi
Djih potomci krivico poprariti. C e r k e t se mi je koj pri-
čapila po ogromni marmornatl fasadi in po zalem zvonikn^
Notranja krasota prekosi Tsako bralo; ueSteTÍlni marmomati
spomeniki in kipi so mi obudili misel, da stojim t kakem
mazeju. Po dolgem merí cerker 116, narprek pa 75metroT,
tedaj je najveSii za sto In o. Ťukaj so pokopali Florenčani
STOJe najodličnejSe driamke, umetnike in u&eiijake, la njih
rakve so oklní^ali z umetnimi spomeniki; posebno pomení jira
sta nadgrobnika zvezdoznanca Qalileja, in zgoraj imenovanega
Mihelangela. Izrratne lepote BO tndi nekteri altarjí in prižnica.
Kapele, kteríb je blizo dvajset, se odliknjejo po sloTefiib sli-
karijab malarjaGiotta; iimed njih imeniijem podobo krona-
nja Marije, ia zgodbe iz življenja sr. Janesa Krstnika in
ST. Franciška. — Y tej cerkvi pa mi niso le dopadli mŕtvi
nmotvori, nego tadi Ijndje, kterih je bila množina zbrana
okoli altarjev in spovednic. Kakor povsod, Ijnbijo vemiki tudi
tnkaj pohlevne franciSkane, kteri v cerkví sr. Kríža
opravljajo sluíbo Božjo. — Prijazen „fráter" nas je sprevodil
v bližnji samoatan, zaamenít po liSnih bodnicab, po krásni
kapeli „Pazzi", in po veliki obedoici, ktere prvá lepcta je
ogromna podoba av. slednje Vefierje. —
Ko smo stopili spet pod prosto nebo, bilo je solnce ža
za gorami utonilo. PrÍ6elo se je na ulieah mrg
in ropotanje kočij, kakor na veSer v drugih laSl
Najbolje mi je presedalo krlCanje in nagaajanje
cev otroiíjakov. Kar zapazimo eelo drug reanot
pogrební eprevod. Kakih petnajst nai zavi
črne bale, s Semami pred obrazom in debelimi mole
— nešlo je mrliCa v odprti trugi; a Éli in mah
naglo, ko bi ga bili ukradli : pa eaj Labi opravljajc
z veliko uinostjo, naša pofiasnost bi jim bila v po
80 bili oni pogrebci? Izvedeli smo, da ima Plor
brätovSÍSino „n s m i 1 j e no s t i", ko Rím, ktere ad
deloma iz najviäih stanov — se radovoljno zavežeji
streCi in ubožce na Bvoje stroSke pokopavati, tei
. spremljeT&ti. V §emi in dolgi halí jih nikdo ne
150
ko Bog sám, ktorí plaSa vsato djanje Ijubezní. — Do pozn»
noSi smo ostali na nlicab, skrbno opazovaje Ijndí in njih šege^
in v krásni razsvetljavi ogledovaje trge, sijajne prodajalnic^
in palače bogatinov. Florenca je zares veličastco in go3posk<y
mesto. Mnogo biš y njej in v okolici so si nakúpili premožni
tujci, Angleži , Francozi , Amerikancl in drugi. — Vrnivši m
na SYOje stanišSe, smo se pri večerji posvetovali, kaj bomo-
počeli sledeči dan? Nekterim tovarišem se je zelo domn mu-
čilo, in ti so silili na to , naj se brž v jutro odpeljemo. Vsi
ngovori bili so zastonj, in moral sem se — zaradi prijetnega
društva — volji drugih udati. Ni mi tedaj bilo mogoče videti
nekteríh imenitnih cerkvij in muzejev, o kterih slávi sem bil
marsikaj čital. Imenujem cerkve sv. Duba, Marijínega ozna-
nenja ^ karmelitarsko in sv . Marka ; egiptovski in narodni
muzej; slikamico v akademiji, in ? samostanu sy. Marka,
i. t. d. Florence bi se cel teden ne naveličaL —
5. Iz Florence v Milan.
Drugega jutra smo bili žo ob petih na kolodyoru. BaTno,
\o smo odnnili na železnom vozu proti Boloniji nazaj, vzdigalo
se je solnc^ izza apeninskih goliSav, in je zlatUo s svojimi
žarki zelene hribe in stroho mostnih poslopij. O mikaven,
yeličasten ugled! Ysi smo tiščali glaye skoz okna, klicaje
radostnega srca : „Z Bogom, — srečno — Florenca, milá in žalo
opravljena, kakor nevesta!" — Vozili smo se po isti žolezni
črti prek Apenin, kakor pred 14 dnevi, samo zdaj na na-
sprotno strán. V sredini pustega, s snegom kritega goroyja nam
Je mrzlota práv do živoga segala ; sedel sem y svojom kotiSu
v plajšô závit, — tih in trd, kakor lipov bog. Le ôe sem se
ySasih ogledal v globočine in prepade, nad ktorimi je vlak drdnd,
stresla me je groza! — Proti onajsti uri predpoldne pozdra-
vili smo spot „tolsto" Bolonijo, ktera so mi je bila tako
^prikúpila. Vlak j^ tukaj postal ono uro , ktero smo porabili
za obed in potom za sprehod po javníh vrtovih blizo mestnih
•yrat, „Galliera". Željno smo pasii o6i po cerkvah in drugih
Tišib poslopjih, da bi si podobo mesta vtisnili globoko v spo-
min. O določenem času pa smo bili spot v železnem voza,
Tsak na svojem mestu. Vlak je zdaj vkrenil na novo cestO;
Irtera dxži proti sovero- západu, vedno na kraju veliké Padove
ravnine. Videl sem sama polja, brste z brajdami, murbe,
J
151
íoljke, íe vmes posamne lifine híšíce in côrkve. Noben kraj
y Evropi ni moôilo toliko človeške krvi, ko to ravnino, raz-
širjeno med Alpami in Apeninami. Kdo bi preštel boje in
bitke, ktere so tukaj bili mnogi narodi od starodávne dobe
do našega čaša? Kdo ve za milijon« pogunmih vojakov, kterim
je odprl meS ali krogla tnkaj prerani grob? Bodovje, kteri
so si Ískali nove domovine ali obilnega pléna, vladarji, kteri
so stregli po moci in bogastvu, vsi so se trgali za lepo plo-
dovíto Italijo. Eolíko je padlo tnkaj v brambo ljub« Avstrije
samo slovenskih sinov , n. pr. v bojih zoper Napoleona
I., potem v letih 1848/9, 1859 in 1866 ? Zares žalostní spomini,
kí so me spremljali na eelem potovanjn gori doYerone; djal
sem večkrat pri sebi: Oh; kdaj enkrat napoči zaželjena zlata
doba, ktera bo dala národom spravo in mir? Kdaj bomo
dozoreli do one omike in medsobne Ijnbezni, po kteri se bomo
sporaznmeli in poravnali br e z nasilja in orožja?
Prvá znamenitá postaja, ktera nas je zanimala , je M o-
dena, do leta 1859 glavno mesto voj vodstva enakega imena
in stolica vladarjev. Ima 76.000 stanovalcev, in kolikor se
da od železnice zapaziti, visoke lepe hiše. Prek drugih po-
slopij gledate krásna stolnacerkevz veliSastnim zvonikom
in vojvodská, — zdaj kraljevska palaSa. — Pol ure poznej,
ko smo zgabili Modeno iz oči, dospeli smo do mesta Beggío,
ktero ima 50.000 stanovalcev. V njem se je rodil slávni
pesnik Ariosto. Med cerkvami zapažil sem eno, ktero venca
pet zalih kupelj. Od tega mesta drži steza nektere ure dalječ
v K a n o s o, glasoviti grád , v sredi gorovja , v kterem se je
ponižal nemSki cesar Henrik IV. pred papežem Gregorijem VII*
— Spet smo se peljali pol nre, kar se prikáže mesto P a r m a,
do leta 1859 stolica vojvodov malé dežele. Po lepoti in knp-
Siji prekosi prejšojí dve mesti, a prebivalcev ima samo 45.000.
Med.poslopji se odliknjejo nektere cerkve, (skúpej jih Parma
ima 601) in veliká palača vojvodov. Ponos mesta so tudi
bogate zbirke slovečih slik in starín, ter izvrstna zvezdama.
— Hitrejše ko tod, se še na železnici nisem vozil, tedaj me
je bU celo pot strah, da se ne zgodi kaka nesreča. Moji to-
variši pa so neprenehoma šále brili in eden drugemu nagajali.
Ob treh zagledamo pred seboj močno terdnjavo Pi a če ne o,
v kteri stanuje nad 35.000 Ijudi. To mesto so že 200 let
pred Kr. postavili in utrdili Bimljani zoper nápade severnih
národov^ Ker smo na kolodvoru morali zapustiti vlak, ki se
je obrnil proti Genovi, in dve uri čakati na drugega, — sUe-
nemo, med tem pogledati v mesto. Na ulícah smo srečey ~
-^1*1* m..^. «
152
teCi del — rujave vojake. Prvá cerkev, na kfcero smo zadelia
bila je škofijska (stolná). Stará je neki že nad 700 let^
in žuuaj práv prijetne podobe. Na visokem zvoniku visi že-
lezná kobača, v ktero so nekdaj vtĺkali izdajnike, da so l&kote
poginili. Notranje stene eerkve in knpljo pokrivajo lepe slí-
karije ; pod tlakom pa je veliká kripta, ktere obok se naslanja
na 100 stebrov. — Dalje gredé prišli smo na glavni trg
„CavalK", kterí je ograjeň z ličními palaôami. Nad vse druge
kipi veli^astna mestna hiša gotŕškega sloga, z viisokim
zvonikom. Žeja nas je gnala v bližnjo gostilnico, kjer so nam
postregli z okusno pivo iz — nemškega G r a d c a. Lahi
titíiejo vse, le pivarije ne, tedaj si vozijo to oknsno pijaôo iz
aevernih dežel. Jaz sicer, — sin „slovenskih goric", fiŕem
vedno više sta7il „zlato suho" vince! — VraCaje se na fcolo-
dyor, pokuknili smo še v silno staro cerkev sv. F r a n c i š k a,
ktere obilná gotiška lepotija in kuplja nam je zeló dopadla.
Nekoliko minnt poznej smo Sedeli spet v vagpnn, in smo od-
riíiili urno proti Milanu. Kmalo za PiaSenco gre železnica
po širokem mostu prek reke Padá, kt^ra pogostoma stopi iz
svoje pešCnate struge in dela veliké povodni. Izmed postaj,
mimo kterih smo zdaj vozili, imenujem mestí Codogno in
Lodi, kterih prebivalci se veCi del pečajo z živinorejo in
siťatstvom; imajo neki nal 35.000 kráv. Ťukaj se dela gla-
šóviti parmezanski sir. Kraj gori do Milana je prepréžen
z umetnimi vodotoki, iz kterih se napeljuje voda na polja,
I pašnike in v vrte. Pšenico sem videl že v klasju, in na seno^
I žetih so tu pa tam kosili (proti koncu meseca apríla!!).
\ Na mnogíh njivah je stala voda ; povedalo se ňam je , da se
I seje na nje, koj ko voda odteče, laško pšeno ali rajž. Vsaka
\ krpica zemlje je tu plodná in izvrstno obdelovana. — Unkraj
( lepega mesta Lodi stojí glasoviti most prek reke Ade, pri
kterem je generál Bonaparte leta 1796 v krvaví bitki premagal
j avstrijsko vojsko. — In koliko bojišč je v okolici , od ondot
j samo nektere ure odda^jenih! Bilo je zvečer proti sedmi uri,
\ ko smo zagledali v svitu zahajajoôega solnca velíkansko, pre-
! slavno mesto Milan, do leta 1859 glavno mesto lombardo-
I beneškega kraljestva. Lahi ga imenujejo „mali Paríž",
i in to vsled njegovega bogastva, krasote in sijajnosti. Burno
} mi je bilo srce radosti, ko sem meril z oômi nepregledne vrste
I zvonikov , stolpov , kupelj in visokih poslopij : vse kar so mi
! t mladih letih pripovedali o tem mestu vojaki, in kar sem
1 poznej v raznih knjigah bral, stopilo mi je v spomin. Ko
í tlak na kolodvoru postoji, preríli smo se brž skoz gnječo Ijudi,
153
in „omnibus'' nas je spravil y Setrt ure pod streho gostilaíce
„Passerella" — v središča mesta. —
Najpred kratek pogled TzgodoTÍno! Že mnogo sto-
letij pred Kristusovim rojstvóm so bili v teh pokrajinah na-
seljeni E e 1 1 í, — in oni so položili Mílann temelj. Leta 222
80 si ga siloma pristojíli Bimljani, in za njih vladárstva vspel
se je na vísoko stopínjo blagostanja in obrtnosti. A hude
nezgode so ga zadevale v dobi preseljevanja národov, zlasti
po Atilu in njegovih divjih Hunih. V srednjem veku — delj
6a8a svobodno mesto, — trpel je mnogo po Nemcih, kteri so
tedno po blažesi Italiji stregli, a tudi po domačih razprtijah.
Cesar Friderík Barbarosa ga je cele tri leta oblegoval , po
zmagi pa — razdjal. Toda kmalo je spet omlajen vstal iz
r&zvalin. Od 1261 do 1535 gospodovali so nad njim domačí
Vôjvodi iz rodovin Visconti in Sforca; le nekoliko let je bil
podložen Francozom. Y tej dobi so mu sijali srefini dnevi.
Od 1535 do 1713 pripadal je španski državi, potem pa Avstriji.
V neprestanih bojih so ga 4krat vzeli in spet zgubili Prancozi.
Leta 1848 se je spnntal, pa ktnalo so ga spravile zmage slav-
nega Badeckija v pokorščino. Siednjič so si ga prisvojili v
boju leta 1859 s pomoSjo Napoleona IIL Piemontezi,
in ódsihmal spadá s celo Lombardijo k novi laški državi.
Bazvídi se tedaj, da je zgodovina tega mesta polna sprememb
in trpljenja. V vsem skupaj so je.sovražniki 48krat obsedli,
in 28krat vzeli. A vedno je ostalo prvo in največe mesto
gornje Italije. Dendenes ima zeló razvito obrtnost ic kupčijo.
Y mnogíh velikih fabrikah se izdeluje svilenina, žamet, tŕakovi,
zavojíf čípki, steklenina, dragotina iz zlata, srebra in žlahtaih
kamnov, tobak, sladkor i. t. d. — Milan ima s svojimi pred-
mestji 260.000 stanovalcev. Oklenjen je s starim obzidjem
in z nasipi, kteri pa so zdaj zasajeni s krasnimi drevoredi.
Yhod v mesto drži skoz enajst vrat. Notranje mesto se deli
v staro in novo; prvo ima sicer dokáj visokih hiš , in
vmes tudi marsiktero veliko palaôo, — a vse je nekako za-
puščeno in umazano, ulice so ozke in skrivljene; drugo pa
je obrazá velikih mest na severju : široké , ravne ulice se
vrstijo za velikimi zalimi trgí, tlak iz kamnatih plošč, ogromne
hiSe in palaCe, prostorni dvori, — vse káže liônost, sijajnost
in snago. Lepših prodajalnic in razstavnih oken pa še Dunaj
nima; hoté nehoté obhaja ogledovalca vpričo tolikega obilstva
poželjenje po posvetnem lišpu in blagn. — Cerkeľ je v
Milánu nad osemdeset, izmed njih so nektere znamenite
po krasoti, druge po starosti ali svetinjah. Ysi smokopmeli.
154
Tiďetí pred vaeni milánski „d o m", t j. stolao
celi Bvet sliivo poje. Tedaj poičiiemo, okrepS&rí
TefierJD, koj po príhodu glavni trg, v kter
} postATljena.
orele po ulicah neätevilneluSi, in iz
prijasno luna, kraljica noci. V tej ča:
10 na trg k cerkvi. Vtisks, ktť
la me storil, ne mogel bi izrefii; n
kva (tndi t Bimu ne), kterí bi po ^
ral enako krasoto in TeliSastaost.
obSndoY&nja vnet: „Je U mogoíSe,
Ji 1 o v e S k i h rok P" — Eakor viso
— cela od tal do vŕba zidan
, resanega marmorja. A
daje samo gradívo, nego tndi prei
I ogromne velikosti cvrkve se ne vi(
í nevkretnega , — vsi dali so nežn
najlepSí sUadnosti. Krog in \iog
Btebri, kipi in razen kinfi. V vsäki
rmornib podôb. Streba pa je zasta
123 äpiSastimi iTonjki iz marmorja,
í po 13 do 17 nmetnili kipor ; vseb j
6mo hodili po trgn in zijali v Snd(
gft mogli do sita nagledati. Sled]
e glasoTito galeriJo^VittorioE
bod na severni stnni tiga. Galerij
i postavljena uUoa, omejena s Setiríi
pokrita z žeíeznimi, steklom kritimi
iroka nad 105 metrov. Na eredini i
iljo , yiaoko 50 metroT, Kiní galeri
, kipi slavnih Labov in zlasti elegi
dajaJnice, v kterih je razstavljeno dri
ii mestjanom za sprebajaliäče o dežei
Však večer je razsvetljena z 2000
ktere je Tbodihmi^olelo, kakor mi
la, 5e8 da smo avstríjski „äpioni",
sali v naäo gostilnico spat. P& S(
U ponoSnjaki, pometovalci nlie in
>zovi!
jutro ob Sestih smo že bili spet na
I bilo mogofie, sloTeCo cerkev todi s
id glavnimi vratmi smo povzeli, da
rojstYn". — Prvá dolžnost in skrb
155
oprayiti romarsto dolžnost ; kajti cerkev hraní trnplo sv. K a-
xola boromejskega, preslavnega milanskega škofa.
Trije duhovniki sino tudí pridobilí dopuščeajo; v njegovi kripti
SV. m«šo služiti. Na altarjih y cerkvi je doYoljena samo v
obredn sv. Ambrozija. Po končanem duhovnem opravilu smo
ogledovali cerkev. Njena notranja krasota je vnanjí prímerna.
Vretiri vrste orjaških stebrov (v vsakí po 13) delijo velikánske
prostore v pet ladij, ktere soprekrížane po treh navprečnih
ladijah. S korom alí svetišSem vred je cerkev dolga 148 metrov ;
ujena najdaljša sirota (v naprečnih ladijah) znáša 88 metrov,
líi čuda tedaj, da gre v njo 37.000 Ijndil Kamor sem
obmil oči od marmornega tlaka do obokaý povsod mi jíh je
mamila lepota prebogatega kinča in zalih kipov; kterih ima
cerkev (znotraj in znnaj) 600 1 Tndí velikanskih v živih barvah
malanih oken se nisem mogel nagledati. Med odličnimi nmo-
tvorí so nekteri nagrobni spomeniki, krstni kameň, drevesu
podoben sedem roSnati svefinik iz brona, dve mojstersko iz-
delani prižnici, tabernakelj, kipi aposteijnov iz rudeSegamar-
morja i. t. d. NajveS vredna paje kriptasv. Karola
pod knpljo. Syetnik poSiva za altarjem v srebemi, in z žlaht-
nimi kamni nasajeni tmgi. Sreberne, bogato pozIaSene podobe
(reliefi), ktere predstavljajo prigodbe iz njegovega življenja,
pokrivajo stene in strop kripte. Vedno goré v njej Inči, in
tadi pobožnih obiskovalcev nikdar ne zmanjka, kedar je odprta.
Tedno so hvaležni MilanSaní svojega najboljšega škofa in naj-
večega dobrotnika — sv. Karola — v visoki íesti imeli. —
Preden smo zapustili cerkev, nam je cerkovnik še pokazal v
zakladnici obilno dragocenosti, in med drngimi kipa sv. Am-
brozija in SV. Karola, iziita iz fiistega srebra; však je neki
vreden štiristo tisoč forintov!
Odtod smo hiteli na piano s t r e h o, do ktere vodi blizo
200 stopnic, in iz strehe na srednjí najviši z vo nik (110
metrov). Ôe le zgoraj se more velifiastna prečndna cerkev spre-
gledati in práv ceniti! Zdelo so mi je, da stojím v gostem
gaju samih stolpov in kipov, a težko mi je bilo razsoditi, kteri
je lepši in nmetnejši od drngih ; moje strmenje in občudovanje
je do vrhá prikipelo. Kdo ngane nepreštete milijone,
ktere so MÍlančani od 600 let sem, kar so začeli cerkev sta-
vití, že potrosi]i? A vendar še zdaj nemá vsega kinča, kte-
rega so jej namenili, in dela še umetníkov bajé Saka za
4 v a j s e t let 1 ! — Kdo bi ne spoštoval rodov , kteri so za
lepoto in slavo hiše Božje prinášali tako ogromne žrtve? —
iNaj še omenim razgleda, kteri je iz zvonika zares čndovito
166
mikaren. Pod seboj smo imelí velikí žali trg,
mími poiosnimi palačtmi, d&lje prostrano obrog
za njim krc^ in tcrag velíkansko raraino, polii'
oerkvij, sadoTnjakoT, kanálov; t siví daljavi pa ai
sneeom kríte orjake planín Sricarske in savojs
pred njími dolge vrste gorovja in hribovja. De:
— brez najmanjSega oblaka in brez vaake megli
obtäza ae podamo raz zvonika in stŕehe spet dol
nas bli£nja kavarna zvábi na z&jutrek. Fotem pa
da bi bolje porabili dragi S&b, fietirje tovariSi z
jem za celí den. Na prvo nas zapelje k cerkvi
zija, kterK je v Mílánn najatarejSa. Že leta '
postaviŕi SV. Ämbrozij, slovefi milánski Skof in cei
v 9. stoletju BO jo potem nekoliko prezidali
Viiod v cerkev drSi akoz žalo preddvoriSSe. Zui
dva zvonika, in na silno stebrovjg naslonjeno pred
Ťukaj se je vräila leta 390 glasovita prigodbi
namrefi cesar Teodozij , kteri je dal v punUrske
s&loniku pomoriti na tisofie — vefiidel nedolSnib
8 sTojimi dvorniki v cerkev podati, zastopi mu ;
pot; oSitaje mu budobo njegovega greha, ga re
k pokori opominja. In glej , cesarja svetnikovi
presnnejo , da se hipoma umakne , in nekoliko i
ostro pokoro dela, — dokler ga sv. §kof spet v
nikov in v cerkev ne sprejme. Gotovo je ta cei
Väem, zlasti pa greäiiikom visokega stanu, kte
Eapuh oalepi! — Notranja cerkev je podobe si
bazilík, in ima tri ladije. Ob stenah sem videl
umctvorov in krSíanskiíi starín; posebno bogatc
prižnica. Prelepi glavni altar atojí na vaviSenen
je sí.Ambrozij krstil BV. Avguätína, najslávnejšej
učeníka. Pokrit je s plošCami ii zlata in areb:
okiaôane -Z umetnimí podobami, in nasajene z Sial
Vrh altarja stojí na četirih stebríb iz porfirja pr
Stene in obok avetiäča pokrivajo veliké podobe
staré že okolí 1000 let. Pokazali so nam tudi
stôl SV. Ambrozíja, nektere knjige, podobe, posode
oblaôila iz prvih stoletij ; nisem ae mogel prefiu
te eerkve. Ňaposled smo tudi obiskali k r i p t o P'
ter ondi molíli na veliíastnih grobovib: s v. A
ter SV. muííenikov Gervazíja in Protazija.
, . Iz te preimenitne eerkve nas spravi fijake
jjjaunotah k lepí Marijini cerkvi: „Maria delí
157
— Od znnsij mi je posebno dopadla po ogromni kuplji, ktera
je zidana na tri na^tropjA xa krog in krog okinčana s stebri.
Z&la vráta in tri ladije cerkve so gotisiega sloga; nektere
priz^idane kltpele kaieje isYrsbie slikarije. — Toda eden naj-
odliSnejSih zakladoy celega MilajQa ee vidi tik cerkve v
samostatiu (zdaj kaaarni). Ta je sloveča slika zaduje
T e č e r J e , Go^iia T 16 letih po Leonardu da Yioei — na
prednjo 8t«ao veliké obedae dvorajie. Po njej poanete podo-
bice ee nahajajo v marsikterí slovenskí hiSi. Slika ja po razaiii
nozgodah mno^ äkode trpela, a vendar je §e bodí občodovat
celi omikanl sveL Široká je 9 ia visoka nad 4 metre. Po-
dobe Isveličaija in níSencev, sedečib okoli miz9, so za polovioo
viSe od navadnega filoveka. Slika predstavlja va£en prízcr,
ko je Jezus Izrekel preroSke besede : „Eden izmed vas me bode
ízdaj." Njegov žalosten obraz je nepopisljive nebeské lepote
in visokosú. IJiíenei na stráni pa se vidijo vsi raaburjeai in
prestrašeai, in drug drngega popraSujejo, kaj bi te besede pQ-
menile, koga bi zadevale? Le potobnjeniizdajalec Judež glieda
srpo pred se, in se skriva za sosedom. — Ako se sliui od
dalječ ogleduje, je zares Sodovitega vtim, in mislím, da
ni človeka , ki bi mu srca ne gaiiila ; mení je Se malokdaj
Ijubezen Jezusova tako živo stopila pred oči, ko ondi. —
V dvoran! smo dobili de^et mladih slikarjev, kteri so izdelo-
vali — deloma práv liône posnetke.
Odtod odrinemo na severne strán mesta, v glasovito
B r e r o, t. j. velikánski závod znanosti in nmetnij, Poslopje
80 postavili pred 200 letí jezuitje. Posebno krasen je dvor z
visokim stebrovjem, in Statvo Napoleona I. iz brona. Obilne
dvorana ia soba palafie obsegajo akademijo znanosti, observa-
torij, knjižnico, zbirko starín inslikarnico. Ogledali smo samo
imenitno slíkarnico, ktera braní v dvanajstih dvoranah
blizo 600 sUk, vefiidel pobožnih. Tse droge presega
nofiti in milini Bafaelova : zaročenje Marije,
stivSí Brero smo si privogeili v bliiSnji oätariji obed, s
po laäki Segi, A želodeo mi ni bil nikakor zadovolje
Í 'e spet navadno dómačo hrano, čeS, sicer ti sluíbo c
'otolažim ga, kakor vselej, s kapljico poStenega vincs
poprosím še -•- edin den potrpljenja.
Po obedu smo se obrnili v sevemo - zapadni ko
toda nismo zadeli na kaj , kar bi nas posebno zanii
ízvzemSi morebítí ogromni slavolok „num" (delia p
,mestnih vratíb, za kterega so neM izmetali en milijon
jCel je pokrit z maimorjem in s podobami, sicer í
158
denarja, kterega je stal, ni vreden zdel. Y nekterih novik
napisih na njeiu ošabni Lahí psujejo Avstrijo. — Mim»
veliké „a r e n e^ (tekališfia) smo se peljalí na drugo strán —
v javne Trtove, kteri niso daljeS od kolodvora. Takaj
smo se bavili in sprehajali dobro uro ; množina južnih rastlii
in dreves nas je vrlo zanimala; Se bolje pa veliki zverinjak,
z marsiktero zverjo tako lepe postave, da bi de v Schônbrunni
enake ne naSel. Najbolj mi je dopadla visoka nežná žirafa,
kraljica živali!
Eo pridemo spet iz vrtov, nkažemo vozaSu: „a 11 Os-
pedale maggiore!^ Y veSo bolniSnico! Eonjič je tekal
naj pred prek lepega Eavurovega trga in potem iz ulice y
ulico na južno strán mesta; v dvajsetih minntah smo stali
pred ogromnim poslopjem, ktero bi imenoval po krasoti ia
velikosti, — ako se ne vštevajo cerkve, — prv o v Milániu
Yeselja mi srce zaigra, ko pomislim, kako marljivo so stan
Milančani skrbeli za svoje bolnike in reveže. Bolnišnica je
dolga 4Ô0 metrov , in na fielu prek in prek umetno okinSana.
Y dvorišču stoji lepa Marijina cerkev s knpljo. Podali smo
se tudi v prvo in drugo nastropje, povsod se káže snažnort
in red, ko bi hodil po hiši kakega kneza. čavaj nam je po-
vedal, da hiša ima dve tisofi postelj, in premoženja 14 milijonov
forintov; v njej so namrefi združené vse dobro tne ustanove
Milana. Eo ga poprašam, jeli ima mesto tudi kaj pobožaih
in dobrotnih d r u d t e v, naštel mi jih je dvanajst, rekoS , da
je pri nekterih mnogo oseb visokega stanu. Gotovo lepo spri-
fievalo za MilanSane!
Želeli smo Se videti cerkev sv. Lovrencija, ktera je
iste starosti z ono sv. Ambrozija. Eo se tja pripeljemo, takoj
se nam je prikúpila po drzno zidani visoki kuplji. Notranji
stav pa je tako posebne, a vendar prijetne podobe, da enakega
na LaSkem nisem videl. Ne zmanjka cerkvi bogatega kinSa;
najveS ga branijo nektore kapele okoli svetiSča: v eni so mi
posebno dopadli mozaiki iz 6. stoletja, predstavljajofii Eristosa
in 12 aposteljnov. — Eo stopimo spet iz cerkve, pokaženam
vozafi na drugi stráni 16 ogromnih stobrov, umetno izdelanik
iz marmorja; stojijo pod prostim nebom in so neki ostanki
iz toplic cesarja Maksiminijana. Eer se je bližal večer, smo
se vrnUi zdaj proti stolnému trgu. Na potu vkrene fijaker Sa
iz turínske ulice vstran, in nam pokaže na palačo z lepo fa-
sáde, rekoč: glejte ambrozi jánske knjižnicé. Eakor
smo se čudiU, da je prost Slovek tako podufien, tako obžálo*
valí smo, da je bila ^ižnica že zaprta. Izvedel sem poznej.
da ima sto tisoS knjig, petnajat tísofi
imeultao slitarnico.
Eo smo se na efcolnem trga odk
. smo zeló zadoToljni bili, postopalí sii
: in trgih do trdega mraka. ZanimiTO
' aoTo šege in noSe ; však národ ima
fiadnega in posebneg&; a takih origín
med Lahi. Prišli emo tndi na tig „^
je na severno ishodai stráni tik sto
BTOJe dni, ko je Milan bil svobodno m
posretovalo, Temae p&lafie, ktere trg
sodišiía, upraviaca, pismosbrambe i.
íe T i. stoletju slovitB golä, v kterih je
in poznej nekoliko Sasa nSitelj. T s;
njegoT kip. — Na trgu zdaj veiSide
kajti Dajveča palača slúži zdaj :»
pozao r nofi, ko smo stolní cerkri ii
rakali proti naSi goatilnici. Kmalo e
kajti sledefiega dne smo imelí ráno iz
6. Iz Milána prek Tiro
Imeli smo, hvala Bogu ! spet jae
uas je vlak urno peljal iz lepega 1A
domoíini. Kako srsiíen je paň popoti
6e ma je vreme vedno ugodno, — io
od mesta do mesta preganjajo nevihti
tem oziru morali rea zadoycljni biti.
T plodovitem ia izvrstno obdalovane
vesi in trgov, vodotokov , ter mnrbini
Tse svedoôi o marljivosti ťSIoveSkih r
beškem. Hiše in cerkve, drugej na Li
zídane, so tnk^ (tndi v Milanu) nav;
liknjejo po vnanji liSnosti. Ko sem
2eni in krásni zemlji, ter slednji po{
TÍSa poslopja milánska, sine mi misel
nezgoda je bila sa milo ATStrijo — i
Frihodnost bo kázala, ali so si nako;
zrezi z Dovim l^kim kraljestvom sre
nadlogo. — Mimo znamenitih postaj
pripeljemo v bližíno gor, ktere so jni
160
Kmalo potem se nam prikáže na leví mesto Bei^amo^ večt
del pozidano na hribe. Brž se mi je prikupilo po svoji mi-
kavoi legi, ter po mnogih lepih cerkvali in hišah. Ima akoli
38.000 prebivalcev; kteri se živé posebno o sviloreji in kop-
čijí. Iz tega mesta izvira sloveča rodovina sedanjih knes&o?
Turn-Taksis, kteri so prvi na svetu omislili in vpeljali pošte.
— Na daljni vožnji ostali smo blizo izrastkov pianin, kt^
80 tu pa tam fiudnx) razkosaní; na njih sem zapažil n^ktaro^
gradove in grajske razvaline. Toda veče zanimiTosti mi je
bilo mesto Brescia (Breša), ktero smo poznej zagledidi
na levi, z visokím kastélom (grádom) in starím obzidjem*
Naštel sem v njjem nad dvajset cerkvij in nmogo imenitoili
palač. Kja marljiví prebivalci, kterih je okoli 40.000 , se
pečajo s svilarstvom, vinstvom in razno kupčijo, a izdelnjejô
tudi dobro orožje, zlatnino in jeklenino. Bresciani bili so torej
že od nekdaj premožni, pa zraven tudi prevzetni. Huda S0
jim je godila, ko so se leta 1848 spuntali zoper Avstrijo^
Glasoviti generel Hainau mesto z náskokom naglo vzeme in
stanovalce doleti krvava, strašná kažen, o kteri še ve zdaj
marsikteri star vojak pripovedovati.
Od Brescie smo dospeli mimo lepo iiasajenih višin in
zadnjič prek dolgega cestovoda v pol uri k D e s e n c a n n,
velikem trgu s starim grádom tik gardskega jezera.
To prelepd jezero sega za sedem milj daljefi proti severu v
Tírolsko. B^zgled na njegovo modrozelene valovje, na strmé
in góle planine, s kterimi je zajeto, in na obilne gosposke
hiše ob pobrežju je jako mikaven. Trg Desencano pa me je
spominjal na krvavo bitvo 24. junija 1859. V obíižji je
namreč takrat stal hrabri Benedek s svojim oddelkom j in je
pet nápadov Plemontezov junaško odbil. Imel je pod svojim
poveljem tudi mnogo Slovenčev. A ker so v srediná bojišSa
— pri Solferínu — prodrli Francozi, šla. je bitva v zgubo , in
z njo 22.000 našib vojakov. Bavnina pred Desencanom, M&a-
tovo in Verono je — rekel bi — prek in prek pokopališ^
na kterem se je odprl nebrojnim. zvestim sinom Avstrije pre-
rani grob. Spomnimo se samo let 1848/9, 1859 in 1866, —
ter bitek pri Bussolengu, sv. Luciji, Eustoci, Somakampagni
in Solferinu ! Potrtega srca smo se oziralí po teh prostranih
planjavah, in enega izmed potnih tovarišov poUle so britke
solze. „Oh, je zdihoval^ v tej zemlji počiva tudi moj pre-
Ijubi, moj edini brat, kteremu je francos^a krogla ugasnila
mlado življenje!" — Peljali smo se od Desenoana na ôetrt
ure , kar zagledamo na izhodnem koncu imenovanega jezera
161
malo, & rnoSno atrjeno mesto P e s c h i e r o.. O^omno temno
obzidje, nasipi, okopi in vnanje gradbe mu dajejo nepiijazno
podobo; sdelo se mi je relika, žalostná ječa t £oliko milijonov
jo STOje dni to zidorje stalo!
Ko smo Peschiero zgobili iz oéi, zaiSel sem radovedno
gledftti naprej — proti izhodu , k&mor je neprmehoma vlak
drdral. SlednjiJÍ se prikaSe r daljayi mseto, kteregapogostoma
imennje stará in nová zgodovina — sIoTeiŠa Yerona. Silo je
ob enajstih dopoldue, ko sem ondi iz voza v kolodror BtopU.
Zdaj se je naäe draätvo raďodilo; nekteri so se brž odpeljali
n& Tirolsko , eden pa se je obrali na drugi železniční 6rti
proti Benedkam. Tedaj sva sknpej ostala le jaz in prijatelj^
kteri mi je bil že od poSetka potoranja zvest spremljeTalec,
Midva 87a hotela do sledeSega Tlaka, kteri je bil za tri ure
poznej napoVedan, — hitro pokukniti r mesto. Y ta namen
uajemeva pred kolodrorom Sakajofi vozifiek, na kterem sva se
odpeljala skozi ntijena „nová vráta" (porta nuova) koj v srei^o
Verone. — Éteri Slovenec bi že ne bil sllSal govoritl o^j
glasovlti trdnjavl , ki je bila Se pred nekterimi letmi pon«8
in nadá Avetríje ? Zares sem strmel vpričo velikanskilL
stavov in del, ktere je tnkaj astvarila vojaSka umetnost in
vednost v brambo mesta in dežele. Yerona ni samo trdnjava,
kaibr n. pr. Peschiera, nego tudi velik ntijen tábor za celo
TOJHO. DaljeC tje v ravnino in na viSine krog meE
ražne gradbe, Šance, nasipi, rovl In v zemljo škrite ]
Mesto za se pa je oklenjeno z drojim silovltim
ktero 80 deloma že pred 350 letí postavili BeneČa
ogromnlmi bastjoni, mofinimi kastéli in tndi z globoki
slednjl se v sili lehko napolnijo z vodo reke Adiže, k
mesto teče, deleS je v dva kosa. Toda prvi strab aoi
80 velikí topi, gosto na obzldjn in aasiplh uasajeni. í
80 me brídki epomini , ko sem jili videl ; — Yerona
trdnjava — laSkega kraljestva.
A vrnimo se v sredino mesta; ondi 8va postal
ríäem na prro na velikem pustem trgu „Brä" (al
Emanaelovem). Obdajejo ga nektere palaíe, v po
oijadke podrtine okroglega gledlSfia (amfiteátra),
priča, kako imenltna in bogata je Yerona že pred
bila. Gledififie, podobno koUsejn v Eimn, in pošta
vladárstva Bimljanov, je slnžilo kakor on net!loveSk:
in borbam, in je tedaj spomenik divjosti in šramote
8icer se sme imenovati mojstersfco delo zidarstva.
meri 435 metrov, po dolgosti 152, po Biijavl pa 12;
Potovanje T Rim.
162
Celo je zidano iz rudefikastega marmorja, in imelo je y treh
nastropjih 45 vršt sedežev, v vsem skúpej prostora za 30.000
gledalcev. Znotraj se še zdaj vidijo zverinjaki in ječe u
uboge sužnike. Pod vnanjínň arkádami in oboki imiajo zdaj
mestjani zaloge in rokodelci delavníce. Ko je bil sláve m
m^oči BímljanoY konec, slúžilo je poslopje nekoliko čaša za
trdnjavo^ pozaej za turnire (viteške igre), potem za moriščei
in dendenes, — glej kako se na svetu vse spreminja in obra&
— so si postavili v sredini podrtin malo 1 e s e n o gledišče in
pri njem krfimo ! Na grobišču dávno preminulih rodov se raz-
veseljujejo novi rodovi.
' Eo sva si ogledala te slovite podrtine, zasedeva spet vo-
ziček, in se peljeva na drug znamenit trg, kterega zovejo
„Erbe". Ljudje, ktera sva srečavala, bili so vecí del vojakL
Ťukaj kakor v drugih mestih sem zapažil, da so častniki laške
vojne sploh možje lepe postave, in nosijo čedno obleko ; isto
bi J;rdil o strelcih (bersaglíeri) in žandarjih. Tim bolje pa so
zwemarjeni prostaki pešci! Naši jetnikí imajo po leti boljše^
o|ra70 od njih ; tudí sem videl med njimi marsikterega defiaka,
ki ni mogel biti starejši ko 17 let. Také slabotnike, ki
jim je puška pretežka bi pač Viktor Emanuel bolje postavil
za strašila — v koruzo, ko v brambo domovine pred sovraž-
nika! — Ulice in hiše v Veroni ne priôajo o posebňemÉa-
predku; morebiti gre blagostanje prebivalcev, kterih je bUsa
70.000, rakovo pot. Na marsikterih palačah in hišah stojíjo
moSni stolpi, — ostanki iz preteklih stoletij ; tačas se je nam-
reč v neprestanih domačih praskah in borbah vsaka imenitna
rodovina utáborila v lastnem stanišču.
Trg „Erbe", že v starodávni •dobi srce mesta, je še
dandanes najlepší, in osredje trgovine in javnega življenja.
Zajet je s samimi častitljivimi palačami, ktere svedoSijo tujcu,
kaj je Verona — svoje dni bila! Najbolje vleče oôi na se
veliká in krásna mestna hiša z zalim zvonikom, kteri je 100
metrov visok. Debelo sem gledal visok steber, kteri stoji na
trgu brez kipa, ko štrkelj kakega drevesa; poznej pa sem
izvedel, da je nosil nekdaj leva, grb Benečanov; a leta 1797
so ga nezadovoljai mestjani pognali na tla. — Pod belimi
šotori sedele so na trgu v dolgih vrstah prodajalke sadu,
cvetlic in ražne róbe, ktero so na vse grlo hvalile. Gvetlice
Labi in LahiDJe strastno Ijubijo. Povsod sem srečaval mlade
gospodičO; ki so imelí nataknjene malé šopke v gumbnici svoje
suknje; gospé in gospice pa so nosile na sprehajališSili , na
ulicah in tudi na železnici veliké zvezke kamelij , rož i. t. d.
T roki. — Enako (Seatítljiv, ko trg „^''''•8"^ zdel se mi je
njemu sosedni ngosposki trg" (aeí signori), omejen 8 tem-
nimi palačami in 8 hodnicami, -Njagovo sredmo kinča novi
prelepí spomenik slavnega pesnika Dante-ja, kteri je, prognaa
iz domovine (Florence), naSel t Teroní zavetje in gojtoljub-
nost. Po tesni niici sva priala iz tega trga k maii Marijioi
cerkvi in pred njo zagledava za lieleznim omrežjem nektere
veliSastnespomenike, t. j. nadgrobmke, prenmetno iz marmorja
izdelane. Enake dik« nemá na svojem grobn noben cesar &li
kralj. Izvedel sem, da ondi poťíivajo nekdanji riadarji Verone,
slovití .Skál igerji. Mealjani sami so jih radovoljuo po-
vzdignoli k tej časti, in niso se Tkanili; kajti gospodovali bo
• 127 let mpdro in sreCno. TaťS&a sijali so mestu zlati dnevi,
da enakíh ni doSivelo ne prej ne slej. Tedaj Se dendenes
ptebivalci na te spomenike kažejo s ponosom in hvaleinoetjo.
-^ Pogledala sva tudi v omenjeno cerkvico, ki je silno stará,
in zdaj čedno ponorljena; a na taj pasebnega in znamenitega
T njej nisva zadela. Vrniväi se na „gosposki" trg, sedeva
spet na voz, in se odpeijeva k cerkvi sv, Anastazije, po-
stavljene na pobiežje Adiže. Ta hiSa Božja je odlíčen stav
gotĺBkega sloga, in z Yeseljem sem se oziral po njenih pri-
jaznih prostonh; zunaj in znotraj so postavljeni k stenám žali
n^robni spomeniki, Se bolje so mi dopadli ätevilni aitarji
in kapele vsled krasnih alikarij in podôb. Cerkve se drži
veliko posiopje, 400 let samostan dominikánov, zdaj vzrejaliSSe
in Éola. — Po ravni ulici sva vkrenila zdaj h katedrál i, t. j.
k Skofovski cerkvi, ktera stoji v severnem kótu mesta, na
podstavi nekdanjega poganskega tempeljna. Zares, ogromna
in sijajna hiäa pobožnosti! Kipi, kteri diiíijo fasadí- ■">"•"!-
njajo na dobo Karola velikega, tedaj na 1000 letO'
sicer 80 cerkev pozaej vefikrat prezidali. Zaotraj
na-se vzlasti prekrasno svetiäče; a tudi straaski altt
TTstno izdelani. Eomarjn najimenitnejäi základ j
leví straní pod zalim spomenikom — grob s r. Ag
vice in mučenice. — Y žagrada sva najdlamladega d
kteri je za silo nemSki govoril. Yljudno nama pokaJ!
dragocene cerkvene poaode in oblafiíla, in potem sos
staro in veliko krstno kapelo. Fripovedoval nama
o imenitni kojižniei t bližnji Skofovi palači, kjer se
baja mnogo prevažnih knjig in rokopiaov, kteri deloi
T prvá stoletja kräôanske dobe. Ne dovolj tega, 1
gospod naju je spremil iz cerkve na ulice, in prek
mosta k razralinam drugega starorimskega glediSíSa
164
izkopali pod yisoko na skale zidanim kastélom „9. Pietro',
sekdaDJim mestním kapitólom. Ondi naju je tudí opozoril na
malo cerkvico „s. Siro'^, ktera y Yeroaí vse druge prekosi
po starosti. Zidalí so jo iz gradiva omenjenega gledíšča . —
T 4. ali 5. stoletju, in kakor latinskí nápis v njej syedoči, sln^
žila seje y tém mestn y njej prya sy. meša. Fotem smo
cbiskali na gornji stráni mosta cerkey sy. Štefana, kteŕa
je bUa nekdaj stolná ; y silno starí rakyi pod njo je pokopaníh
nmogo škofoy. Ko smo se yra6ali prek mosta, priporočai
nama je zgoyorni spremljeyalec marsiktere druge znamenitosti,
ktere ogledati bi naj ne opustila, zlasti: yrt Giusti,
kteri neki spadá med najlepSe na Laškem, imenitni muzej r
palači Pompei, cerkey sy. Nacara in Celsa s sloyítimi staro-
krščanskimi slikarijami, in cerkey sy. Cenona, mestnega
patróna, ktera bajé po krasoti in umotvorih presega yse druge.
Toda pogled na nro me je žalibog spomínjal , da je doloSeni
čas potekal; morala sya zadoyoljna biti s tem, kar sya bila
yidela. Torej se duhoyniku. zabvaliya, da nama je blag&yolil
pokazatí pot, ter se brzo poženeya na čakaj oči yoziček. Do-
spela sya na kolodyor rayno pray, da nama je bilo še mogoče,
y restayraciji kositi ali obedoyati. Gostilničarjeyega računa.
pa äe do denegnjegá dne nisem pozabil ; bil je sleduj i Lah,
ki naju je dobro ocehtal. Grodrnjaje otreseya raz škornjev
prah, in sedeya na železniční yoz. Kmalo smo imeli Yerono
SVL brbtom, in odprl se nam je noy , od laškega zeló različen
jfiyet, a mikayen in zanimiy, kakor oni; to je svet orjaškĺb
Y nebo kipečih Alp, ktere näyadno naziyljemo planine.
'Sredi med njimi drži železnica proti seyeru po diyni dolini,
y kteri drví Adiža syoje zelenkasté šumeče yaloyje y tople
južne pokrajíne. Dalje smo se peljali, bolje se je dolina siia-
nila, — kár se skrijemo y glasovito yeroneško sotesko
<Berner Klause), tako ozko, da daje reki in česti komej pro-
stora. Od obeh stráni so nam pretile stŕme apnene skale,
yrh njih pa tu podrtine starega grádu, tam mocne trdnja-
Tice. Ta soteska je uamreč že od starodaynih časoy bila
Ujuč iz NemSkega na LaSko; spominjala me je nekoliko na
2nano „Gésäuse^ med Admont in Hieflau-om na gorénjem
Stajerju. Sedanja meja med Italijo in .Aystríjo je nazaj po-
rinjena med postaji Peri in Ala; za znamnje ondi stojite y
selenem yrtu zastayi obeh držay. Djalo se mi je milo, ko
^em se tam yozil; — slednji hyaležen pogled proti jugu,
élednji srčen pozdray , in yzel sem sloyo od prečudne laäke
dežele I Premišljeyal sem, kako hitro so mi preminuli prijetni
165
dneyi, ktere sem ondi prežÍTel ia užíval; vse kar sem videl,,
skasil, ízvedel in prestal, stopilo mi je živo pred očí, ia iz«-
dilinil sem íz globočine srca : Oh, da bi ne bila sreča na zemljí
— tako krátka in begljiva!
Na postaji A 1 a, prví na avstrijskí žemlji, mudilí smo se^
nad pol nre, kajti v svoji službi marljivi colniki zasledovaitf
so po našíh popotnih škrínjícah in torbah — tíhotapsko blago*
Mení za spominke, kterih sem nakúpil v Loreti, Bimu in drugej,
ni bilo treba plačevati vvoznine. Nek suh Anglež se je bránil
na vse kriplje preískovanju, tako, da so mu siloma odprli škri-
njico. Míslíl sem, da vozí seboj kaj posebno dragooenega ali
nevarnega; toda smeh me je posilil, ko zagledam notri kup^
nedolžníh — pomeranč! V AU sem zamenjal bome laške de-
narje, kar mi jih je bilo ostalo, za lepe avstrijske goldinarje.
— Dobre volje sem bil, ko smo potem odrinili viSe v domo-
víno Tirolcev, kterih geslo se tako lepo vjema z našim
sloÝenskim: „Vse za vero, cesarja in.oSetnjavoP IzmedNemcer
80 mi bili že od nekdaj Tirolci najdražji, kajti pri njihje Sd
vkljub sleparstvu sedanje dobe — vera, značajnost, zvestoba,
priprostost, junaštvo in poštenost doma.
Kakovost ali podoba kraja je na mnogo ur dalječ gori
do Briksena po večem enaka. Na velikanskih golih goráh ob
desní in leví je vládala še zima, v dolini spodaj pa milá
spomlad ; višíne so mi kazale sneg in ledníke, nížave pa krásne
zelene setve, drevorede murb in oljk, belo in rudeče cveteče
eadovnjake, ter v podobi dolgíh sen6nic nasajene vinograde*
Tmes so ležale tu pa tam silovíte skale, ktere so se bile zvalile
raz gorovja. Zapažil sem tudí zaporedoma zale vesi, trge in
mesta; na pečinah pa zdaj grád, zdaj sivé podrtine. Pogo-
stoma se odpirajo ob stranéh soteske ali divní doli. — Med
mestí me je prvo zanimalo Boveredo — z mnogimi lepimi
liišami in v pozadju z visokim kastélom. Stanovalcev ima
8000, kteri se pridno pečajo s sviloprejo, in tržijo z južnim
sadjem. Za postajo Callíano sem se zavzel nad grádom Be-
se no, postavljenim na strmo skalo med dvema gorama ; velik
in močen je, da nájdeš málokde enakega. Savnókar je jemalo
solnce za ta den slovo, ko sem zagledal v najlepšem kraju
doline sloveSe mesto Trident. — Sklenila sva bila, tukaj
prenočiti, ne le vsled tega, da bi znamenitosti mesta ogledala,
nego tudí iz drugega namena; moj tovariš je namreč želeí
obiskati dragega mu rojaka, kteri je bil ondi v cesarski službi. j
Koj po príhodu se podáva iz kolodvora v gostilnico „h kroni* 'M
in ondi odložíva potuo robo. E sreči je gostilničar omenje-
nega úradníka pozaal, in tudí vedel za njegovo staníšče. Do
166
bila sva ga doma. Oj bila je to srčnost in radost, s ktero
sta se rojaka in že od mladih nog prijatia objemala! Ysled
najine želje sprevodil naju je gospod po mestu, razkazoyaje,
karkoli se je v mraku, in potem v dobri razsvetljavi videtí
dalo. Tridenčani so-večidel Labi, in držijo se laških šeg;
^vse gosto jib je namreč mrgolelo Ävečer in v trdo noč po
ulicah in sprebajališčíh. Nenadoma pa sem tudi slišal b r y a š k e
besede — iz ust vojakov Posavcev, kteri so se mimo med
množine šetali. Toliko sem spoznal, da ima mesto, kí je silno
staro in še oklenjeno z obzidjem, večidel ozke ulice in malé
trge, izvzemši glavnega, kteremu je kinč zali siudenec iz
marmorja. A odlikuje se po krasnib cerkvab z visokimi zyonikit
po imenitnib palačab in bišab; omeniti je tudi vredno lepib
sprebajalisô in vrtov, — dasi bi smel celo okolico mesta ime-
novati veličasten vrt. Unstran Adiže gospoduje nad mestom
silni grád „Dorso Trento", ki je moôno utrjen. Prebivalci,
kterib je nad 17.000, so bajé premožni, in se živé o živahni
kupčiji in obrtniji , zlasti s svilenino. — Eo smo se bili sa-
bodili po ulicab, povabi naju gospod spremljevalec k veôerji.
Ostali smo v pozno noč skúpej ; kajti kapljica najboljšega tirol-
skega vina, rudečega Izerčana nam je brž razvezala jezike in
ogrela srca. Kesno sva poiskala svoje prenočišče, ter však
svojo posteljo. In užival sem si sladkega spanca, da sem ena-
kega bil pogrešal na celem potovanju.
Sledeôe jutro se podáva najpred v stolno ali Skofovsko
cerkev , posveôeno sv. V i g i 1 i j u , kjer sva slúžila sv. mešo.
Cerkev je veli^^asten stav iz rudfčkastega kamna, in se sme
prištevati najlepším v Avstriji. Zidali so jo v prvi polovici
13. stoletja. Zunaj jo dičijo zala fasáda in umetno izdelana
vráta. Visoke notranje prostore delite dve vrsti stebrov v tri
veliké ladije, ktere so zgoraj zajete z lepimi arkádami (mo-
stovži). Glavni altar stoji kakor v baziliki sv. Petra v Bimu^*
y sredini pod ogromno kupljo. Vrb nj^ga nosijo četirje stebri
krásno marmorno krono. Spodaj pa poôiva truplo sv. Vigilija^
prvega trideutskega škofa, kterega so razdraženi pogani v za-
četku 5. stoletja s kamenjem ubili. Izmed mnogih umetnih
kipov in slik, ktere kinčajo stranske altarje in stene, omenim
samo glasovito podobo Izveličarja na križu, ktere se oko ne
more nagledati. — Iz stolne napotila sva sekcerkviMarijini
(Maria maggiore), ktera je sicer priprostejša , a zgodovinsko
dosta imenitnejša od one. Y njej so se namreč sbajali škofi
slovitega trideutskega cerkvenega zbora pred 300
leti k javnim sejam; v njej so zavrgli postavni in po
167
Kristusu pooblašôeni uíeniki Božjih r esnic —
nove lažDJí^e uke Lutra in drugih odpadníkov, ter so doká-
zali, potrdili in svetu slovesno razglasili staro nes p re-
meň Ij i vo kršôansKO vero. Sklepe tega prevažnega zbora je
podpísalo 255 nazoéih kardinálov, nadškofov, škofov, opátov
in samostanskih generálov, pápež pa so jih potem odobrili.
Po njih še dendenes nčijo vsi duhovniki, in so séstavljeni vsi
katoliški katekizmi, v kterem bodi jeziku. Eakor spoštljivo in
hvaležno se tedaj imamo spominjati onega cerkvenega zbora,
tako čestitljivo nam je mesto, na kterem so se tako imenitne
prigodbe vráile ! - Delj čaša sva se mudila v tej cerkvi, in ne
morem tajiti, da so me vnemali radostní in pobožní obSutki,
ko malokdaj dmgej. Premišljal sem tudi, kako veliká je srefia^
bití otrok edino pravé matere katoliške Cerkve, in zajemati
iz nebeškega vira njenih Božjih resnic in milosti! — Med
znamenitosti cerkve spadajo: nová, iz rudečega marmorja
umetno izdelana fasáda, znotraj pa mnogi reUefí, kipi ob
stenah in zlastí veliká slika v svetišču, ktera pred-
stavlja škofe cerkvenega zbora, in vrh njih Marijo z detetom
Jezusom v naročju. — Trident ima še ve6 zalih cerkvij, toda
naju je opominjala ura na odhod. Ko sva se vrnila h „kroni^,
najdeva ondi gospoda, kteri naju je prejšnji večer tako dobro
gostil. Ysedemo se skúpej k zajutreku, kterega smo si sladil!
s pogovorí in búrkami. Potem se od blagega rojaka srčno
posloviva in odrineva na kolodvor. Malo, da nisva vláka za-
mudila.
Vožnja od Tridenta proti domoviní mi je bila cel den —
vslednovih podôb in prizorov v planinskem svetu — kaj pri-
jetna. Tudi naju je kratkočasil znan gospod iz Gradca, ki
se nama je na vozu pridružil. Dasi bogat, ostal je samec,
zdaj pľeživi leto za letom deloma na lovu, deloma na poto-
vanju. Videl je že, ne spominjam se več, koliko dežel in mest.
Ve torej dokáj pripovedovati, in se vmes včasi práv po lovsko
odrezati. Yiše od Tridenta nama je kázal vhode v nektere
stranske doline, ktere zaradi njih lepote obiskujejo vsako leto
oeli tropi tujcev : posebno je hvalil dolini „Fassa" in „di
Non", v kterima je neki obilno čud prírode. Pri postaji Lavi&
smo se peljalí prek velikanskega cestovoda, dolgega nad 900
metrov. Veliká ves Salurn s podrtinami starega grádu je
prvá v nemškem Tirolu. Trg Kaltern na levi, nekoliko
oddaljen, spominjal me je na znano Devico Marijo Môrl. Ňa
postaji Brancoll bilo je nakopičenih na tiseče brun in desk,
ktere vozijo od oňdot na Laško. Četrt ure poznej zagledam
168
sredi med orjaäkimi gorami prelepo mesto Bolzan (Botzen),
ktero y irgovíni prekosí vsa droga tirolská mesta. Hiše so
večídel zidane po laSki šegi, z balkoni in mostovži; na strehali
pa imajo durí s steklenimi šipami, ktere odpirajo, ako hočejo
podstrešje zrafiiti. Prek njih gleda veliká mestna cerkeT s
visokim zvonikom, pokrita z loš6enimi opekanú ražne hsľv%
tako da ima streha podobo zalih preprog. Okolíca je zasajena
z YJnogradi in žlahtnim s.adnim dreyjem. Iz bližnjega hriba
popotnika pozdravlja prijazna ves Gríes , kamor radi bolniki
zahajajo zaradi ugodnega podnebja.
Od Bolzana naprej je železná cesta napeljana po plodní^
a yečidel ozki dolini kraj dereSe in bobnefie refiice Eísak.
Emetiške hiše, pri zemlji iz kamna, y prv'em nastropjn iz lesa
postavljene, so tudi po planinah raztresene. Ženské nosijo
klobuke, kakor možki, in so malé, pa trdne postaye; smejatí
sem se m oral, ko zagledam na stezi staro ženico, na hrbtn s
kogem traye, med zobmi pa — z yeliko pipo tobaka, kter^
je hlastDO pnhala. O pobožnosti prebiyalcey pričajo mnoge
zale cerkye (gotiškega sloga s špičastimi zyoniki), kapele, raz-
pela ali križi in podobe syetnikoy, zlasti ob cestah in na raz-
potjih. — TJnstran postaje Waidbruk yleSe oéi na-se moč^
Trostbnrg, zidan na strmo skalo; blizo njega se odpira na
leyi glasoyita grôdnerska dolina, ktere stanoyalci si s ki-
parstvom in umetnimi lesorezbami zaslnžijo na leto yefi ko
50.000 forintoy. Potem se nam je na isti stráni prikázalo
mestice Elansen s hišami čudnega staya; y sosešCini pa
vrh góle peSine yeliki samostan S eben z lepo cerkyijo; bil
je nekdaj grád, in stoji na temeljn rimskega kastéla in tem-
peljna. Ysakemn popotnikn je od Waidbrnka do tega kraja
najbolje zanimiyo goroyje, na mestih iz porfírja, ali dolomita,
ali granita; káže se y žiyih baryah, y beli, žolti, mdeči, siň
in zeleni. Se ye da je yse gorske yelikane pokriyal debel
sneg. Železnica je po dolini yiše in yiše napeta; mestice
Brlksen, najznamenitejša med sledečími postajami, stoji Že
čez 1800 metroy nad morskim poyršjem. Ima staré hiše in
ozke ulice, prek drugih poslopij gleda lepa škofoyska cerkey
z dyema zvonikoma. Y mični okolici sem zapažil prostrane
l^ozde, yinograďe in sadovigake. — Prya postaja za Briksenom
je Francensyeste, kamor smo se pripeljali okoli dyek
popoindne. Francensyeste je siloyita trdnjaya , ktere yisoko
ozidje stoji na ogromni podstayi iz kamna granita. Zidali
80 jo, kakor syedoči nápis, od leta 1833 do 1838, da bi strá-
žila prehod prek sedla gore Brenner. Njeni prebiyalci so
169
Tojaki. Ťukaj se deli železnica v dve panogí, ena je poteg*
nena proti severu v Insbruk (Inomesto), druga proti zahod,
na Eoroško in v Maríbor. Čakali smo tri četrte ure, ktere
8mo porabili h kosilu ; potem pa so nas potísnili na nov vlak^
kteri je kmalo po velikanskem mostu prek Eisak-a krenil na
desno. Zdaj so se nam odprle gorske pokrajine, kterih velí-
5astnost presega vse pojme in domišljije. Y vsaki minuti so
se nam pokazale druge tvorine in drugi prizori, da sem strmé
in občudovaje pogostoma vskliknil: O kako čudovite lepote
je stvarstvo Božje! prek nekterih cesto vodov in potem skozi
dolg predor dospeli smo pri postaji Muhlbacli y planinsko
bÍBtriško dolino, ktera se prišteva najmikaynejším našega
cesarstva. Pred 1000 leti so v njej stanovali mirni Slo venci ;
a poznej so jih spodrinoli sosedni Nemci, po kterih je dolina
dobila ime |,Pa8terthaL^ Vije se Sedalje više, zdaj na desno^
zdaj na levo med planinami, gorskimi orjaki, skalovjem in
prepadi. V njej sami refiica Bienca, v ktero se izliva mnogo
potokov in hudournikov. Podolja ob straneh pokrivajo krásni
gozdovi. y dolini, in tudi visoko na planine so pozidane
cerkve in fiedne vaši, kterih stanovalcl se pefiajo posebno z
živinorejo in drvarstvom. Središ6e doline pa je mestíce B r u n e k
Y kterega okolici zrejo raz višin žali gradovi. Tudi se odpirajo
nekterí mični stranski doli, kamor vsako leto trumoma tujci
zahajajo. Za Brunekom nas je hlapon peljal po dolgi soteskí,
v kteri je sneg ležal doli do železnice; vlekel je tako hladen
veter, da smo se zavili však v svoj plaš5. Yrstili so se spet
nekterí predorí in drzno zidani eestovodi; mislil sem, kako
ogromne stroške je stavljenje železné ceste v tem kraju me-
ralo prízadjati. Najviša postaja je T oblá h, do ktere je vedno
napeta; od ondot pa se priSenja polagoma nagibati v drav-
sko dolino. Na desni stráni v obiižji ima namreS Dravá
svoje izvirke v moSvirju, ktero leži na 1200 metrov visoki
planinĹ — Sledeča postaja je trg Inihen z lepo cerkvijo iz
rezanega kamna. Ťukaj sem spet zapažil kupé desk in dalje
okoli mnogo žag. Prí Apfaltersbahu, kjer so zdravilne kopelje,
pozdravili so nas poslednji solnfini žarki. TJnstran smo se po
krátki vožnji skríli v samotno sotesko ; ko smo se je zae-
bili, príkaze se nam v prijetnem kraju mestice L í en c, —
Loncium starih Bimljanov, — na znožju ponosnega grádu.
Vlak je nekoliko postal, da nam je bilo mogp6e, se hitro
oskrbeti z veSerjo. Prí Liencu se izteka v mlado in bistro
Dravo reCica Izel, in torej je odtod za polovica širja in
moSnejSa.
170
y trdem mraku odrínemo dalje, in tedaj je bil konec
prijetnemu razgledu iz' voza. Tudi razgovori popotnikov so
počasi potihnili ; slišal sem le ropot vláka, sopihanje blapona
in glasno šumenje Dravé, ktera je bila po kopnečem snegu
silno narástla. Únkraj Nikolsdorfa, druge postaje za Liencom,
prestopili smo iz Tirolskega na Eoroško. Veselo sem po-
zdravil krasQO deželo, kí je velikému številu bratov Slovencev
draga domovina, in je že pred 1100 letmi bila svobodna slo-
venská dŕžava. Edo se ne spominja staroslavnega Gorotana?
Prvá postaja je gornji Dravberg. Odtod smo se
vozili blizu tri ure po dravski dolini, ktera je do Špitala ozká
in samotná, ker jo oklepa visoko gorovje. Postaja je sledila
za postajo, teda le enkrat sem še slišal kondúkterjev glas, ko
je namreč klical: Station Greifenburg! Pri tem ti^a je
bajé Dravá že tako mo$na, da jej nalagajo plavé in šajke
(bárke). Emalo potem sem, stisnen v svoj kotič, sladko z&~
dremal, iň tému se imam zahvaliti, da mi vožnja ni bila dolgo"
časná. — Na kolodvoru v Belaku me ropotanje in vpitj^
Ijudi spet piebudi. To lepo mesto sem že poznal, kajti tri
leta poprej sem do tje bil Eoroško prehodil. Y prijetnem
spominu mi je zlasti ostala veliká in krásno zidana faraa
cerkev, ter mnogo zalih spomenikov v njej. Belák — U
rimska naselbina, — bil je v sredojem veku vsled svoje le^
na razkrižju važnih cest imenitno tržišče, in najbogatejše mesto
v deželi. Še zdaj je marsiktera čedna hiša v njem priča sreč*
nejše preteklo^ti. Dendenes je tukaj in v okolici, kakor ka«
žejo številne továrne, obrtnost jako razvita.
Odpeljali smo se proti polnoSi, in v široki dolini dvakrát
prestopili Dravo, ktera pa nam zgine pri postaji Fôderlah iz
oči. Emalo nam jo nadomesti mično celovskó (vrbsko)
j e z e r o, ki se je zasvetilo v lúči brlečih zvezdic. To jezero,
Slovencem po raznih pravljicah zoano, je dolgo tri, in široko
pol ure. Železnica je napeljana ob severnem pobrežju mimo
ličnih vaši in hi§, ktere si je celovška gospoda postavila. Na
sredini južnega pobrežja mu je najodličnejši kinč prestara
cerkev „Marija na brdu" (otok), na zabodnem róbu pa graé
„Marija Loreto." S Celovcem ja v zvezi po dolgem kanálu.
Na kolodvoru glavnega koroškega mesta sem vzel slovo
od svojega nemškega prijatia, kteri mi je bil vse dni poto-
vanja zvest in prijeten družnik, kakor lasten brat; srčna mu
bodi zabvala! On se je odpeljal naravno v Gradec, kjer so
ga Čakali ražní pošli. Jaz pa sem želel, sledoji den svojega
odpusta vdrugič pogledati v žali Celo vec, kteri se mi je tri
171
leta poprej bil posebno prikúpil. K sreSí nájdem pred kolo r
dvorom kočije. Ena me postaví po 10 minutah pod streha
gostilsíce „zum Sandwirt^S ^j^^ sem si užival v čedni sobici
do belega dne potrebnega počitka.
Eo sem bil spet po koncu, hodil sem in oči pasel nekter^
ure po mestu. Nadjaje se, da nam je bo kedaj kteri koroški
Slovenec na drobno opisal, neSem naštevatí nja mnogih zna-
menitosti. Edino to omenim, da mu po mikavni legi gre
prednost pred vsemi mesti na slovenski zemlji. Splezal sem
na 90 metrov visoki z v on i k farne cerkve sv. lijna, in se
oziral na vse kraje sveta, kakor daleč so mi kazale oči. „O
yeličasten, o prečuden razgled!^' klical sem veselo, občudo-
vaječ lepoto koroške dežele. Gledaje proti severu nisem prezri
zgodovinsko preslavnega kraja, kjer vrh prijaznega hríba proti
nebu kipí krásna cerkva „Gospa Sveta,^ v spomiU; da je
ondí v sredini 8. stoletja sv. Modest Slovence v praví verí
podučeval, ter krščeval. A zmislíl sem tudi na drug imeniten
spomenik, na kamnati vojvodov stôl v sredí Gospesvet-*
skega polja, kí je ostal poznim potomcem svedok sláve in
svobode slovenskih praočetov. Tam so vojvodom svojega
rodu prísegalí zvestobo , tam se jim je sodila pravica. Oh,
kake misii so mi rojile po glaví, — kakí občutkí so mi pre-
hajalí srce ! — Slednjí dve uri dopoludna sem ' se bavil in
veselil v druStvu blagih prijatlov in znancev. Eden me je
blago volil tudi spremítí v tiskarnico družbe sv. Mohora,
ktere noví umetní stroji so me zeló zanímali. Ysak rodoljub
se mora radovatí, da se je postavila družba, — dika in ponos
našega národa, — v tiskarnih zadevah na lastne noge, ter se
po takem znebila odvisnosti od tujcev! — Naglo mi je v
Celovou čas potekel. Kmalo po obedu sem se moral odpra-
viti spet na kolodvor, in o pol treh me odpelje vlak v milo
štajerské domovíno.
Od Oelovca naprej se razprostira veliko in plodovito polje,
na kterem biva jedro koroških Slovencev. Na jugu je omejeno
z orjaškimi kranjsko-koroSkímí planinami, v kterih drzno proti
nebu strmijo beli velikáni : Stôl, IJubelj, KoSuta, Obir, Peča,
iu drugi; od ízhodne straní pa gleda ogromno Svinečko po-
^ gorje. Mimo snažnih vesí dospelí smo spet k Dravi, prek ktere
smo se peljalí pri Eanmu. Potem pa se pomeknemo spet
vstran. Pri mesticu Pliberk se nam pokaže kos lepe junske
doline, zdaj pa je krenil vlak med hribô in gore ; mimo gla-
sovitíh Prevalskíh plavžev in železnih fabrík, dalje mimo
Guštajna peljemo se po ozkem dolu do koroško - štajerské
172
meje, pri kteri stojí trg dolnji Dravberg. Od ondot
nam odpre razgled v krásno labodsko dolino. A kmab
kreae vlak ne pobrežju Dravé v dolgo tesnino med obra-
dčeoim Pohorjem in Eozjakom. Mimo Vozenice, Marbega, ia.
potem skoz predor pod grádom Fall pridemo y sloveSe Bušei
kamor romajo pobožni Slovenci že 700 let v žalo Marijíno
cerkey. Deset minút poznej se pred nami nnkraj LimbnSa
odpre yeliko draysko polje, in koj zagledamo y kótu na leTÍ
— Maribor, pri kterem se mi obudé prijetni spomini na
zlata leta mladosti in dijaštva. Le krátko sem se tukaj niudil
na kolodvoru. Na yečernem ylaku, ki je ob sedmih šel proti
Gradcu, odrinem y Spielfeld. Od ondot pa me zapelje polžey
poštni yoz domu y Ijubo Badgono, — in potoyanja bil je
konec. — Neizrekljiyega yeselja mi je zaigralo srce, ko stopim
o polunofii spet y svojo prijazno sobo. Eakor sem prej bil
hrepenel na Laško in v Bim, tako sem se zdaj radoval, da
sem bil spet doma. Skušnja me je uSila, da se na tujem
marsikaj pretrpi in pogreša, česar bi si človek prej ne do-
mišljal, in prilrdil sem starému prigovoru: povsod dobro^
doma najboljše! Preden pa sem legel spat, — in tudi
sledeče jutro pri sv. me&i, dal sem mUemu Očetu v ne*
besih čest in hvalo, kterega usmiljena roka me je vodila
po tako daljnih in nevarnih potih, ter me obvaríía vsake
nesreíe !
Zdaj ko te končne vrstice píšem, prešli ste od mojega
potovanja v Bim že dve letí. Pozabil sem dávno na stroške^
ktere me je stalo, in na trude, ktere mi je prizadjalo ; ostali
so mi le blagi, lepí in prijetni spomini, kteri den
za dnevom milo zas vetijo dúhu , kakor očém v noci zvezdiee.
Živo se mi vračajo v domišljijo veličastne in čudovite podobe,
ki sem jih gledal v divní južní deželi, ter vnemajo y srou
zdaj sladké, zdaj vzvíšene občutke. Najrajši pa mi dub splava
v Éim, kí je preslaven po svoji zgodovini, preimeniten po
svojíh spomenikíh in umotvorih, preSestitljiv po stolici papežev,
po krvi mučeníkov, in po ízgledih in naukih neštevilnih svet-
níko7. Še le, kar sem ga videl, mi je pomen Binxa práv i
jaseň, in z večo spoštljívostjo kakor poprej^ ga imenujem^
^večno in sveto mesto, glavo in srodišče, pa tudi
ogledalo svete vesoljne Cerkve!^ Se i^ zdaj práv
zapopadem , čemu je neodvísnost Bíma od posvetnega
vladarja tako vážna, in neobhodno potrebná.
i
173
O upljivu potovanja na moje versko mišljenje in pre-
príčanje govorítí, bilo bi neskromno in prevzetno. Mislim,
da se nikdo, ki obišSe Bim z blagím namenom in „dobre
Yolje,^ ne vrne brez mnogoterega blagoslova in pridá. Boga
pa se še enkrat srčno zahvalim za vse spodbude, dobrote in
milosti, ktere mi je dal ondí zajemati iz svetih neiztoSljivih
Tirov! Zahyalim se mu za vse one sreSne in veselé dni, ki
jih bom vedno prišteval najlepSim svojega življenja. — Zelim
za slovo, da bi tndi Tebi, čestíti bralec kedaj enaki prisvetili I
Dodatek.
(o koncu meseca svečana 1878.)
Naša doba je bogata prevažnih prigodko^in sprememb.
Med tem, ko se je tis^ opis „Potovanja v Bim^, — meseca
prosinca in svečana novega leta, — vršile so se v svetem
mestu tako resne in ímenitne zgodbe, da se pisatelju potreba
zdi; še knjigi dodati nekoliko vrstic.
Na prvo je doletel glas — kakor blisk iz jasnega neba
— o naglí smrti kralja Yiktorja Emanuela. Še
Ba novega leta den so mu bili zdravému príjatli in dvorniki
ieleli „blago in dolgo življenje^, — devet (bii poznej pa je
ležal na mrtvaškem oitu, — ne starejši ko 57 let! — Pokoj-
nik je bil v zgodovini našega veka znamenitá in čudná pri-
kazen, — nego po s reč i, v kteri se je zibal do smrti. Leta
1849 podedoval je po svojem očetu prestol malega in bornega
piemonteškega kraljestva, in glej! 21 let poznej se je
imenoval kralja cele Italije. Toda kdo šteje zyijače,
nasilstva in krivice, ktere so mu pomagale do tako velí-
kanskega uspeba, Viktor Emanuel; dasi mož veliké slavo-
hlepností; sam ni mnogo doloval, a v njegovem imenu, po
njem spodbujeni so dolovali drugi. Bil je v zvezi z vsemi
skrivnimi društvi na Laškem, njih rovarstva, zarote, podmite
in izdajstva uničile so zaporedoma svobodo laSkih dežel: To-
Bkane, Modene, Parme, papeževe dŕžave ; in neapolitanskega
kraljestva. Največ pa so zanj opravili vnanji zavezniki —
Francozi in Prusi. Eni so mu priborili od Avstrije Lombar-
dijo, drugi Yenlícijo. Iz tega obilnega pléna je Viktor Emanuel
Béstavil veUko novo kraljestvo; a ni bil zadovoljen, sko-
174
mino imel je še po slavnem B í m u, željno prežajog na ugodno
prílíko. Bim ni le lOOC letná dedšína papežev, nego tadí
lastína in svetinja cele katoliške Oerkve. A po stojí sreči in
brezvestnili syetoyalcih zaslepljen kralj se za pravico in last ú
brígal. Leta 1870, o vojski med Prusi in Eraneozi mahne s
svojimi fietami meninič tebi ni6 naravno v Bim, ga siloma
pograbi — in vkljnb slovesnem ngovoru in uporn papeia^
in celega katoliškega sveta — proglasi za glavno mesto ia
svojo prestolnico. Sam si izbere za stanišôe papeževo palačo
kvirinal, sv. Očeta pa potisne v kot mesta — v vatikan.
Vsled také v nebo vpijoôe krivice so bili blagosrôni Pij IX.
primorani sovražnika in pregaojalca sv. Cerkve, in njegore
pomagače izključiti iz obSestva vernikov. Toda kralj ne da
bi krivice popravil , začne zdaj še hujše postopati , preganja
po celi državi škofe in duhovnike, zatira samostane, ugrabi
cerkveno imetje; zapira cerkve, šili dnhovnike med vojake, seže
po pobožnih ustanovah i. t. d. Za njegovo vlado so se godile
na Laškem veliké zmešnjave, red, nravnost, vera, blagostanje
— vse je Slo rakovo pot; národ seije zakopal v ogronme
dolgove, in čedalje bolj se je širila nezadovoljnost. Ni ôuda
tedaj, da Viktor E uaannel svoja slednja leta ni bil vesel. Hndo
ga je pekla vest zaradi storjenih nepravic. Fisal je večkrat
SV. Oôetu, želeč se ž njimi pogoditi.
Toda še le na smrtni postelji se je práv spomnil, da je
kristjan. Spokori se in prekliče z besedami, kar je v življenjn
zakrivil ; v djanju tega žalibog ni mogel več poravnati. Na
njegovo prošnjo mn blagi Pij IX. poäl^jejo duhovnika, kteri
ga spravi s sv. Cerkvo in mn da odvezo grehov. Tako je
moral stopiti pred veônega Sodnika, — kteri sodi po eni meri '
kralje in berače! Bodi mu milostljiv!
Na kraljevem prestolu mu je naslednik sin Humibert
AU bo po polzkem potu za očetom hodil, ali se bo na boljega
obrnil — kdo ve? Vsakako bo Bog sv. Cerkev varoval in
ohranil !
Od smrti Viktorja Emanuela je bilo preteklo blizu meseo
dni, — poročila in govori o njem so potihnili, kar prestraät
celi kršSanski svet nov prežalosten glas iz Bima:
„Naš SV. Oce Pij IX. so umrli!^^
„Prehuda neizmerna nesreča zadela je Cerkev, Bim, Ita-
Ujo in svet, v tem hipu ko so se odprla nebesá, da bi spre*
jela novega svetnika. Pápež Pij IX. prevzvišeni námestník
175
Jezusa Eristusa , nezmotljiví uSenik katoliSanov , predobrí in
velikodušni poglavar, oSe, príjatelj, dobrotnik celega sveta s o
7. svečana o peti uri in 40 minutah Z7e6er svojo sveto
dušo Bogn yrnili. Solze in goreSe prošnje krščanskega Ijud-
stva niso premogle od Božje previdnosti dosečí, da bi se bla-
ženému angelju v vatikanu delj čaša pridrževalo večno
povračilo, ktero si je zaslúžil s svojimi čednostmi, deli, žrtvami,
s svojimi neizrekljivimi iu nadčloveškimi bridkostmi.
Osupnjenost, ktera nas je prevzela, in neskonSna žalost,
ktera nam trga srea, duši nam besede na jeziku. Ponižno se
podvržemo strašnim sklepom Božje previdnosti. Pred njo po-
kleknemo v prah, da bi si izprosili od njene usmíljenosti to-
lažbo in pomoô za Cerkvo in za sebe. — Pij IX. bodi nam
poBrednik pri Bogu in pri neomadeževani devici Mariji!"*
S temi besedami je priobčil katolišk časnik v Bimu svetu
grenko novico ; gotovo se odmevajo v srcu vsakega katoličana.
Česar smo se že dokáj let báli, kar so sovražniki Cerkve od
leta do leta napovedovali in hlastno želeli, — enkrat se je
moralo zgoditi. Dasi veliko izgubo čutimo in težko prenašamo,
hvalimo Vsemogočnika, da nam je Pija IX. bil toliko čaša pa-
stirja in očeta ohranil, zlasti pa , da mu je moč in modrost
dela, katoliško Cerkev v najviharnejši dobi velikih
prevratov, nápadov in vsestranske zmešnjave tako previdno in
pogumno vladati, braniti in širiti: Med 256 pápeži, kteri
so počemši od sv. Petra bili vladarji Cerkve, jih ni bilo mnogo,
ki bi združili bolje ko Pij IX. v svoji osebi vse k visoki
službi potrebne lastnosti. Kot námestník Kristusov je tudí
zvesto posnemoval Njegov izgled. Po pravici mu gre ime
„dober pastir", kteri je življenje zastavil za svoje ovčice , —
kteri ni iskal svoje sláve, nego slavo Onega, 'ki ^a je bil po-
slal. Skala pravice in resnice, angelj po neomadeževanem
življenju in znaSaju, mučenik po stanovitnosti v trpljenju, junák
po srčno9ti in pogumu, mož izgledne pobožnosti, odlične vljud-
nosti visoke modrostí, redke dobrodelnosti, nežoe blagosrčaosti,
zrcalo vseh čednosti, — to je bil pápež Pij IX. Z veseljem
in ponosom ga smemo imenovati najznamenitejšega — naj-
slavnejgega človeka v naSem stoletju. Najhujši sovražniki in
preganjalci so ga spoštovali, katoličani pa so ga Ijubili práv
ko otroci svojega milega očeta; djanskih dôkazov te Ijubezni
je dobival čedalje več iz celega sveta, in gotovo, to mu je
bilo tolažba in radost do smrti. — ^ Doživel je starček 85 let
Osservat. Eoman. 8. febr.
176
in 8 mesecey ; na stola sv. Petra pa je sedel 31 let 7 meseceVf
— tedaj sedem let delj ko kteribodi pápež pred njim.
Píjevo telo počiva zdaj y grobn, njegova duša je, tega m
trdno nadjamo, y nebeškem izyelí6anju. A kakorzyezda, bodft
se y zgodoyíni Sloyeštya syeiilo njegoyo slayno ime. Nam
pa dokler žiyimo; ne zginejo iz srca njegoyí izgledi in nankl
Minnlo je bilo po Pijeyi smrti 13 dni, ni še nehalo tožeiýt
in žaloyanje po njem, — kar poči iz £ima spet preyažen, a
takrat yeselglas: qímamo noyega sy.Očeta^ noyega
poglayarja katoliške Cerkye — Leona Xin. ľ' Po-
stayni yolilci pápeža, kardináli, so se bili namreč sešU iz ysak
dežel, in združení y konklaye so izbrali kardinála Joahima
Pecci-ja — slaynemu Pijú následníka, kteri so si izyolili
ime: Leon XIII. Noyi pápež so rojeni 2. marca leta 1810
y Earpinetu na Laškem. Bili so Pijey poseben prijatelj, ia
že dayno slujejo po syoji učenosti in izbornih čednestih. Teds|
so jih Bímljani in katoličani celega syeta pozdrayili z yeliko-
radostjo in naydnšenjem. Poysod so se glasile k nebesom
zahyalne molitye in pesmi. — Tudi mi Sloyenci, yedno iskrem
katoličani, byalimo Boga, obljubímo noyemu poglayarju Cerkrd
zyestobo in pokorSSino ter kličemo iz srca:
„Bog nam žiyi, blagosloyi, in mnogo let
obrani sy. Očeta Leona XIII!^
strán.
1. Iz domovine v Benedke i
2. Iz Benedk v Loreto 25
3. VRimu:
a. Príhod 54
b. sedem glavnih cerkvij 57
c. Katakombe 83
d. Sprejem pri sv. Očetu Pijú IX 90
e. Drnge znamenite cerkve 95
f. Dobrotne napravo, pobožni in izobraževalni zavcdi ... 112
g. Ostanki in razvaline poganskega Bima 119
h. Sedanji Bim 126
L Nekoliko o Bimljanih in njihovih raznih šegah .... 1^
4. Iz Bima v Florenco 139
5. Iz Florence v Milan 150
6. Iz Milána prek Tirolskega domu 159
Dodatok 17?
*iy
Tiskarniea družbe st. Xohora v CelOTcn
»je izilala in založila:
Aht. Márt. iSlomšeka •
BK&HI
"Dtxjls^ kiijigfa
Básni, prilike in povesti,
Zbral in nredil M. Lendovšel:, katehet v Ptuji/
Cena brog. iztis 1 gl. 20 kŕ., terdo vezan 1 gl. 30 kŕ.
Pérva knjiga te zbirke : A. M. SlomSekoTe
Pesmi se tudi še dobiva broširan iztis po
90 kr. terdo vezan po 1 gld.
y zaloibi tiskarnice druibe by. Mohora se fie dobi:
Anton Janežičev .
Slovensko - nemški slovar.
Dmgi popravljeni in pomnoženi natis.
Broširan gld. 2.20 kŕ. terdo vezan gld. 2.50 kŕ.
Naročila sprejemajo vse bukvarnice. Y Ljnbljani
Bômberg & Klemmayr in M. Gerber. V Terstu F. H.
Schimpff. V Gorici Wokulat. VMariboru A.Perlinc.
V Celji J. Gciger. V Ptujem W. Blanke. V Radgoni
J. Weitzinger, V Novomestu C. Tandler. V Gradca
Leuscbner & Lubensky in U. Moser.
Kdor pa zneseft franko poSlJ# tiskarnlei drnžbe
SV. Hohora v Cc^lovee (najceneje po nakazniei
[PostaaTf eisnng]) dobi tudiknjigo franko poslano.
^ — f
M
This book should be returned to
the Library on or before the last dáte
stamped below.
A fine is incurred by retaining it
beyond the specified time.
Please return promptly.
|
Ivan Andreevich Urgant (, born 16 April 1978) is a Russian television personality, showman, and an actor.
TV programs
He is known for hosting various TV shows, including:
Petersburg Courier (Petersburg - Channel 5, 1999)
Cheerful Morning (MTV Russia, 2001–2002)
People's Artist (RTR, 2003–2005)
Pyramid (Russia, 2004)
Great Première (2005)
Spring with Ivan Urgant (Channel One, 2006)
Relish (Channel One, since 2006)
Smak (Channel One; since 2006)
Circus With Stars (Channel One, 2007)
Stenka na stenku (Showdown) (Channel One, 2007—2008)
Big Difference (Channel One, since 2008)
Single storey America (2008)
Circus (2008)
Prozhektorperiskhilton (Channel One, since 2008)
Tour de France (2011)
Evening Urgant (Channel One; since 2012)
Their Italia (2012)
Lere First TV (2012-present)
References
Other websites
1978 births
Living people
Russian television presenters
Eurovision Song Contest presenters |
Alan Smith (15 October 1921 – 27 May 2019) was an English footballer. He played as an outside left.
Smith was born in Newcastle upon Tyne. He played for Brentford and Arsenal in the Football League during the 1940s. He later played for Leyton Orient and Ashford Town.
Smith died on 27 May 2019, at the age of 97.
References
1921 births
2019 deaths
Arsenal F.C. players
People from Newcastle upon Tyne |
<p>I had some monodevelop programs with a GTK# user interface running smoothly in ubuntu 11.04 without unity. I have upgraded to ubuntu 11.10 with unity. Now I get the following error:</p>
<blockquote>
<p>"The type or namespace name 'Gtk' could not be found. Are you missing an assembly reference?".</p>
</blockquote>
<p>And indeed in my references the references atk-sharp, gdk-sharp, glade-sharp, glid-sharp, stk-sharp and pango-sharp are colored red and I can't re-add them.</p>
<p>If I search in the software to install at gtk-sharp then it tells me Gtk# 2.10 is installed.
If I start a new gtk project in monodevelop it gives the same errors.</p> |
Makalani is the name given to a certain palm tree, growing in northern Namibia (Southern Africa). The local Owambo people call a full grown palm tree "Omulunga" and a sapling "Oshivale." These palm trees grow very high and it takes many years for a Makalani sapling to grow into a full-grown tree.
The seeds look like small coconuts, and the local people, the Owambos and Himbas, peel the outer ginger looking skin and carve the inner hard core to certain objects of art. The inner core is white with a dark brown skin, the size of a golf ball, and it is hollow inside. The Makalani fruit (Ondunga/Onduga)is very useful to the local people. It can be eaten and can also be used to brew Ombike/Owalende: the Oshiwambo brew that looks and taste similar to Whiskey.
There are now also some hotels, restaurants, and guesthouses which have adopted the name Makalani (in Namibia). These include Makalani Sugar processors, Makalani Holdings and Makalani Airtime Distributors.
Arecaceae
Trees |
Krombacher Brauerei is one of the largest private owned breweries in Germany and the best selling German beer in 2015. Their headquarters are in Kreuztal, North Rhine-Westphalia, Germany.
References
Other websites
Krombacher Official Page
Companies of Germany
Beer
North Rhine-Westphalia |
<p>I'm currently working on a simple equaliser to expand my knowledge on how good layouts are created and the right way in which to implement them. What i'm trying to achieve here are 5 vertical <code>SeekBars</code> accompanied by 3 <code>TextViews</code> that will fall into a Child Layout. There will be 5 of these Child Layout's in total that fall under the Parent Layout.</p>
<p>Here's a quick demonstration i drew up...</p>
<p><a href="https://i.stack.imgur.com/nWCvp.jpg" rel="nofollow noreferrer"><img src="https://i.stack.imgur.com/nWCvp.jpg" alt="enter image description here"></a></p>
<p>I'm not very familiar with how android layouts work, so im hoping that this will help me and others learn how to compose layouts properly, which i can then use to move into more advanced territory.</p>
<p>Any ideas? Thanks!</p> |
Dakota may refer to:
Geography
American states:
North Dakota
South Dakota
Other
Transportation:
"Douglas Dakota", military transport C-47 Skytrain (aircraft)
Earthbound character Mr. Saturn often utters the phrase "Dakota"
Related pages
sl:North Dakota |
Quneitra Governorate ( ) is one of the fourteen governorates of Syria. Its capital is Quneitra.
Governorates of Syria |
<p>Suppose I am using Google's Gson library to parse JSON into Java data structures.</p>
<p>Is there an easy way to throw an exception if there is a Java field that has no corresponding JSON? That is, I wish to require the JSON to have all the fields in the Java structure.</p> |
Volken is a municipality in the district of Andelfingen in the canton of Zurich in Switzerland.
References
Other websites
Official website of the municipality of Volken
Municipalities of Zürich |
The year 1487 was a common year which started on Monday.
Events
August – Bartolomeu Dias leaves Lisbon on his voyage to the Cape of Good Hope.
Date unknown
Aztec emperor Ahuitzotl dedicates the Great Temple Pyramid of Tenochtitlan with thousands of human sacrifices.
Births
February 7 – Queen Dangyeong, Korean royal consort (d. 1557)
February 8 – Ulrich, Duke of Württemberg (d. 1550)
February 15 – Henry of the Palatinate, bishop of Utrecht (d. 1552)
April 10 – William I, Count of Nassau-Dillenburg (d. 1559)
July 5 – Johann Gramann, German theologian (d. 1541)
July 16 – Andrea del Sarto, Italian painter (d. 1530)
July 17 – Ismail I, Shah of Persia (d. 1524)
August 27 – Anna of Brandenburg, Duchess of Schleswig and Holstein (d. 1514)
September 10 – Pope Julius III (d. 1555)
October 5 – Ludwig of Hanau-Lichtenberg, German nobleman (d. 1553)
November 14 – John III of Pernstein, Bohemian land-owner, Governor of Moravia and Count of Kladsko (d. 1548)
Deaths
March 21 – Nicholas of Flüe, Swiss hermit and saint (b. 1417)
June 16 – John de la Pole, 1st Earl of Lincoln (b. c. 1463)
June 26 – John Argyropoulos, philosopher
July 16 – Charlotte, Queen of Cyprus (b. 1436)
September 9 – Chenghua Emperor of China (b. 1447)
September 14 – Mara Branković, Serbian princess (b. 1416)
September 30 – John Sutton, 1st Baron Dudley, Lord Lieutenant of Ireland (b. 1400)
October 22 – Antonio Bettini, religious writer (b. 1396)
date unknown
William FitzAlan, 16th Earl of Arundel (b. 1417)
Tlacaelel, high priest of Tenochtitlán (b. 1397) |
== M EI S
ON AT E
Z ВЕ, 2% ЖРА CSncertintes
У
Violino Primo, Violino Se condo,
& ВазГо Continuo.
[и | а CES
А - 7477
» ES
B X. RICHTER,
ОУ, X A С», PA ON S A S
^ (у G ДИ
MONSEIGNEUR, í. Сг Lr PLS Oc. de. «Сс.
Oeuvre Troilieme.
27 A AMSTERDAM chez JJ HUMMEL,
(2
AN
> N Dicho de prime де Mai но:
3 N N
А 1 Op Л
Vitis
ж
P
PRIMO.
eo
(6270705 о.
y Ма
VILO LINO
Zar ghetto
|
x
mm m —
—— ж”
'
|
:
N
i
;
;
ГАЗУ DEG BAS |
мә”,
Ee TAPA
| == Pin "ТОП" N За» LI] ЕРА
ee ыы» f T^y Зутил РЕ چ
= 154206699 |9 ғи ы Шар в У Dd AM ———
ud porcus
к
тре 4» 1 нії €
«вла зара OR Le. diim
== ТЕ 5
М 1 [
ЕСЕН № "оо $l “| |.| /1| |
ог spet pr tl AA БАН о
ST LAM س
ы 77 оф!
SS ШШ Er KA KER
ы ФУ | 1 Ге. Ө E.
[mj сода Тн р a ТЕ
Te, a Popp | б. epi tas Mio. Г А5
1221 = ма кайы,
Z LU. 1. AA БЕЙ SEXE EES ye i FERNER DT A. =: ales] _ -= йа WS НЯ Бон OT enc [ЕЛ |
РЕ О
(СТИ р == тав | Ls ә REES" == =
AE IR) ДЕД мате ЕЙ EE. EXER на Е. ° м al у
Pia, e” = or. "; Fila
= ج D
№ | з |_ | 71-1 Gy MIN = A
o ia!
ее Ч И ВРУ, DAC E DAME RA ЕЙТ Е REN
For. Pia, ©. "For." : г uM
ІЙ |
гого Tire», 4 mau
人 人 一 一 TR СВОЯ ГОРБ ЗЕ al
ЖЕ ERES SER ЕЛЫЙ ET EE ER НЯ Я БЕЙ
^no wa A A S FEF FEA A EAD. 701-1 раде
O ARO AAN NA PAU AA AAA PA TO ое re,
ee Ги EEE . mr dll || L P Ще! " Dg |! |. пров IH A I ER n
EIA e E RASTE DECEM ты Ее р СТР E E ЗЛ ERNEUT
о
TA EE AA БЕЗИ AS A С A EIA PEO 1 AA DA В i 27,
FEF mh S9 2! МІ |--|-|- | — ALO ”لالب | RS A БЕЗЕ) KE E ВР СР)
Крус Em “| | пай в N 22 2 з ташаа ея = et EES) П CEA ВЕЛЕС, AA en
ы. 0 LOL E ГЇ A {ЫЙ W Зей ЧЫ БЕДИ UR. ЕР ЗР ИЗО EA ЕК БВ ДА СЬО ——— ee
ET к ee p II ELLO El porem ce
IRA O EI لال ل
EA AAA
LE ~ |
Е A Pe
pex cp У С В EE E TI.
pare У „датаг ot Sula
—— [X TI |
ЕР НИИ БОЛИ
HEE Е ee о РЕ === == =
ES A 10 _
=
| 1 => == ЖЫ
—-. 9 6:6” EIM
——_ | | E
~
~ |___|__ ||
ge E) Й УЙ БР SER НЕ SED ЕВРО E Рај ЕЕ
ii УЙ
Га «
ORT“
denis en
Ao xn мо |З POT м
~
=
ВИ
ГТГ Не әб | ла IT sell Pre
EE ZE E БУЕ] ee EU ШЕ Ба „Ê ШЙ] AA ЕЛІ ПР ШЕП СА E
ІТ 【| ра Bem اا ااا |
7 - е?
L
m ни
AS
аа
"-——X С; 7]
va ot d
[|
i
Е
|
š
И?!
ШЕ.
Hü
I
|
Kwa
Lj] НЫ БО ДЕЛ ВЕН
- у x
CH
N
E Ê Î
га
изт
ж-
LEZ
ass
—
UN ый ~
1 Y КР:
Ps.
usss
== Бей
一 一 cra
ч
— ——
— š
|
E
Say] (л
Y С un
ВЕ ( H
HT]
| er
¿AN
том ( Hy
({ ||
А ТШ
> RAI
AKTE
=
ер ТИ I N N
[ |
rie! Vee 114]
a bt [Dep 2”
+f
Е
ae | —
IA
je y —n
Wa er СЫ
"ЕКТІ А]
ыры ра ет
al l4 | Fee ||
тете <
шас
ld.
===
ат ОО ПОР орі Ж il
чу — EBEN гед
MAN 4
Ба fha |
è [v 9
V Зере мұна саң |
[REPS TA A E EZ) ss
у El.
~
VIOLINO Fre.
а = =
LEE
даа ъа LLLI
Tp о зро
— ви = ы
x жа шй Eli Грае —
аа РРРа ВРО зі rL TT PETI ERES
dan UAE РАН ed ае е 2 = _
SAA ARA E === hd б. = — (4 аи а ЈЕ ја
L-4-9-9-2-1f-3 Bee a a ala aaa
= RE ereen, 1 ай کے کے "EFT:
a O “ет. ест Gr I)
== EI yy
СЪЛНЕ Z s Pa Deka
æ — =
ОО GR
Dm D рар о
Am пазва 1 2-1
Гета 7.
'
И
Г
ыш BD E АН MESE Gom rn БОЮ
р =
. -2)
(20 EIA EN SE ES Я ®.
x ПІР с sr
PRI E]
`
= ;
"CE е 2-1 б |
ELLE T
“ LE
II ELI
Гео |
Ен Puen
Фи
== лата РГР | # |. ад.
[L ХО ППИ УГ Jud E
Le | TIRO ” Фр"
|
ЕЕ
—— | I ~
or а |
IHE IHE ar
ET |
JADE A FT BEE BI E көп
ею I Fires . ei.
IA LAA Р je Ре Л ae e 5( TU жи.
Г lg 4 wa => EE
w
r N РЧР 二
SN
Зее 3
я уу h p КИ Ши Pa
ОХ „Г PU СО val Lala ЛВ T а а ИЙ PT m |
A хо ыч ГР оц же a ее та ГААГЕ -- па
Гы. m L LP TT I E Par (m а n С
SANDRA E ТІ 522740 NEL БИ < ПАРЕ РО 5 DR ае сас
Ріа. Рот. і | ; 7
yee J Pia. | Ма
ИХ = = === "EET IL LL URN FP TTT ВЕРЕ prt газ O а 25 ПРА =
ee ee Pepe ee ae ЕР
а Vena. — = <
су PIE LA 2900) 5:25 | — ИЙ ГЕ ШЫ пн lee cxt qoc UN aer a
— e рез
II \ ||| | Ре. | Ere ed
(А) —— — 5 | | ГР Г| Я
ооо Р а -9—
| REBEN
Ва | a
sei]
| Le | ге
tt rod ча
|.
Qui рат rE هة ТГ
SEET T (ЕЗ БУВ БЕ
=
[-2 Det
LC Cle Фа ! |
esto ГР
TAZA A — 216 51 |
Г
г IND zu
|-_ЖОЈе РГ || ТР РА i14
ВО ЕВА
了 и
(Ay те xad 8 те
т 0
lL el 6° ` д.
Папуи»
mm РЕНЕ
«балга.
E НЕ | a 1
NEST LT g SV Tit
ССИ Т |, т КСК
С вано Т
й
Феопт хо Duero. H
E qoc
9 оре р ій В tot eer 02; РЕ HH — "HEN — —
Shi LI == Se чы ТТ
T чна TL Шай 2» س === AH агат
Ste T+ > s р AS я: — exe L9 oe
For. Pia. For. Ріа.гіпі, Ріа.
УРАН А OLA
РТР РУЮ а Хе |
ВАР БЕШ EX о St ГЕ Ei ЗБ СБ О БЕД с ЕЛ Р LET
pasao ee IR Р EE ER ВА
3
celi А MO (
SIE Do. Së ИН нән BE нен EE нау По саке ЕЗ BEST ЗЕЙ АЕ [ T Bay,
ска DS SL БАД ОО ar I COEN FAA BEDI < EZ BBN ssh KL.
ба psp PSS ЈЕО SER Б ПИ] З a] [aee] WSB е
ES a BUND ЁЛ У NATRII п E ERS me
F. P P |l шн Б» БН БӘС l | O a! ТВА ~ |
LEE SS UU ЕЙ МТТ BD; AD SSH DR er РТ ЕФ НЕ 1 |
не ES домов IP |
БЕЗ
12111-11 69.
~ el eS E =i ЖШ vr]
т TalMalalasasBa.
De i = ШЕСЕ TE ч Die С LE We ОЙ E РТ de З с SEE. A A з Bš
ЕРКЕК TET STE ПРА ДН ЕОР РАЙ БАРИ ДЕ ГАЙ EROS BES D SERS, ESE E REI ТИШ Е Б
NIIT ан Se УА Р ОРНІ МУ ИЕ ТВА ЧЕ ДА gn мы
EL: BE RES EE. EE iem
JS Тан E BEN RE pn БИП ШЕ T E E PI EE E ST ЕВА ЕМИ RN E
papi c ЗЕЙ a boc: чан
ф
На: г. Маш OLINO шы |
SONATA
一 六
L| 60 | 906/94, ag 1
ل اللا ها || А РЕРГ
EN | me eR oe
үт
8
X ХХ |\ کے سے
LBS ECT S A Winer main, Pi , |. [il “УХаабІб:б Baal | || || X 7
Же ҘА лен re CSS Кожа. = ai
ғ ~
име ek 下 жакта енені | EEE © | Won jW |
AT FF I | | — — ——
Pa ХРТ Ека 1 ad УЧИРЧ
4% pc | Ре Е га оти айы ӘНЕ С =,” а Ep
EU E мые اھ pow A
айй з
рей کے ее BY РОСС EN EES EE A Eb. (іі
а та pers FEET. УНА Er аа ПЕР НЕЙ ا
Ж | = А 4
a — же“ LG a سے na [ | 4€ бос” ду E
Le тег — qo Е таса m s
c E] al
[91731778 ШЕ NP -OU =F 717781 Ti RI VEL EE ee X77 LW
a
AE, S | ص Ра رص 2 р ты —| | eu У ala | ХР m. II a Уң لا ٠ ۲ а EI BE KEY се и
Е EA шй] тч | о — en
188
ГАР S Ex
e еу ا кы РЕ LEEY
AY AND “че “е
کے д 8 54141178 49483!
А zu. u
аана mu БЕН СО С)
à et та eae
> RR FE D y
ANY ХХ Б |
U^ EI I afl ml
ее Сы: ---Ғде-;
(y Em Быш LLL سے LAH
EPA A
Da — PY ES ор pr DEV" Fe N жан--
РР Р YY yof f se, ға иг _ 5-09 — 1380 | PB јр еј
Ue a
VCI 7 udi
у A нін ІРІ | — و واا (6%%9 110 Ө 2 | ھا те | 区 "Pm Е
ы Р All Ды Р ee i ES li |
|
| 4 | M $5295. |
ШЕН,” LI || | A „йыш Га |
24 zu 7 звана IFE IH ES
[一 сој HE HT AF
| CR ПЫШ ШШЕ" ПР ШП massa | к=
(ода ге ча 4 ааа H ER
= EERE AO НЯ و اللا |! | |
Ex Ыы as
ТТ ala |||
оре ТОЕП ЕЕ EN, a
79
V POLEN О PRI MO.
Thé o ' : he
— |
pe ae ML
|
poe
Pr 24—270 Жай -一 一 В
> E: ` A Р. милы =
E:
DI Tuas [| [| cl as
y CELA prod Ер reat A WEE "Хе А "PN | а
3—9 TIVA TEC EE TEDE -一 一 пральний в баце == “e
ST er
O
a г ТШ
СТА
све ЕТ
= [| | |ы
енна EE
[мз in
eri | T P РӨ ve 1 | Ра BIB) mil s > O ESA
A Р | Ра Egan EE
Im ER 027-0200 r = 1*9, A الالال
ESE == IBAI УНИ VI ла. А 0." |“ ~ №
F за ни ЕД erg > | | ااا
их —— ЕЕ Шык КЕ г e. hap
1 а
^ ХХ \ ше ЕШ 08 N
[к= у үтү L'A | I| PISA Heen те 90y потене банни дока
Ag | Рез |. Гы --- ес черен mr Л LUI TLI ED EP U U на нш
ЛІ O |g ДР де —i| И ПР | —F 81021 = --4 un
ыы титру LE سل
es
x |" | | 上 六 IPTE РРО ШЇ ВВ ac لاا
FATES SEH EA ШЕЙ BT pP ИРЕ ПУ ДЕП ЕН БЫШ ИШ AO Y XP 1
ШТУ] E E 007 [7 ОГИ тн Res Е
LJ ee cb I TREES ПРЕ PETE Y ШЙ I IEA A A Курес ILL |] ||____|
T 1
u^ сената P. РЕГЕ УНН TI SE в Esa
ПЕК
— 7
[ 2:01 6 ГРИПА PO) ^
Ред || te AO ILI. i Le RT а СТ adl |
ЕЕ 19; ang E BENI" Е HEIL Bs u ll SE SP СҮ И кй ec
Eu» ЛИЕ R sizi Re ИВ LR “| щъ Veo DOES | Пе Е. ~ |
хх во N سے
И PA O A 1 ЕЕ a E mn к БЕН ли isa N Ze E A "|
2 HOT Bg FEE ШЕ EE Ri. CAE m | | II Т” : ы г P Ad YW FILE ARI
(отына ст ата E ын TETUR мом вата Le EE Ocal ШЫ = 9 —-—- ge: i REFE (ШИ НЕ AM. = HGU С ДЯ СЕ ipa”
LT БаР ES لل J e IR de ы А АНЕ Ве = Sia
Sa Шы...
E SERE E 1 ee REYE dc FUNDIR SR ИП yx РГ e JES" ER EER D
Ea ери и а РН rad ји +
C жай AT ARSTER. Ж yf аи maz MEA DEN
с — A ae T
PO us
Е. V I O7 на! Pa ды
A с
9
АА е ЕН вте зе?
ma ı PILLE
es -.
QUT au Jodi IB мат
A FL ELSE
ж гани" — ll
|| Pets
1 a 一 二 到 =
EEF qve sa пао ПВ Га ВА аб D LE T са ПВП РРА RES E
Lee = | Г Ti | ER E کوک اا кыр | ш
fe SSS =
11 1 Б НН И
"ТТ ына PT PASA
ee ее
(7
_ eq PU „ | ШЫЛ;
Ew БЕЗІН б) Б с 2
a й Р Ы
(OO ха. Ша. ИЫ 3
кй EE ae
= | РУТ] mme |
Cd LE A
pt ТИ
RU EDS E =_A 274243)
2807 080. | For. m
P x qa O H ~ TES
ДР Ут Р Nm tH т НЕ ЧР Сів TRE
LT frt Ката В С ПР ОО Л A | ES HET IEEE 4 ||| CY as
ra діа لاا 1 | EEA BH FEE HE ГЕП 017 EE SE E CS [ГГ
SIE м. 180 ы
7
2 \ Е m ; 4 ~ у
2 | 1 El m ШЇ; UU | eae СУ СТУ
Ki лү. Hed ud ri | 2 Fn у fE жена ep, 11! "MER 0 |
92-799 т.г С ana. ШШ ИШИ И ЧЕЙНН ЕН F THEE ще | iH
т AAA | E іде Па у СГ 11 ча m
Pia. Pia. For. росе
KT
"PE MRG- — — | | NT |
0 RT LLL шынан и
r C gel ФЕ аа (
cu pm
ED BERN
jd
|
|
-
|
д
1
n
B
Е
lala I |
мени
pary СИ R. Ж AOR
Tb a) AA
аге FEE IBUCOORRNDARNN S SERI ПАБ EN
Sa | ~] | | ШИ
0 EET EE RE EE ЖШ
Jl PU MA || ||
| СТОР -І а lae lo 1
pl ВЕН Ls Рей A!
А ка
не | Фра
т 13131
a
nt | T
у Aa =
\ 5 - (6 方 О
CC uo (47771 Concer tenes
olino Primo, Violino Sec ondo,
Vi
& Baslo Continuo:
P 0%
и ғара CES
1? MN.
Lar
в: RICHTER.
ЮУ Фуе 2272: M 2 Cs А Sa
MONSEIGNEUR, ОА ar Pilon a
'Troilieme.
Oeuvre
A ÁMSTERDAM chez J J HUMMEL,
O Я dc d e AHL 47424
rie XT V y i
=. А
یا Deinde су
> жаты E ^
ОУ ow
ove
а Sai
ST M өү | | б
р es % > 3 р ug - à
"i + ХРЕСТИ 2 ;
р £ "Ж ы”
N МУ
1
Арис
n"
сени
4/94 тб
e <
оем
vd а
4 &
зу RE ^
a ) қ же
4 f
№ TETEN өті ÍT e : ha he
5. pes а бе пее Mose, +: зх ем
A, JA “ы
Г f 2/22. КУ? (a | ) кез ши ‘ |
У РЕНІ оту им ` i TETAN. ETE pd ekg о Инки ыу T 5
ү Hans fe уми an PER, А а 4 е
zv жығы Aber bara Г Қалман da да o squa 40 № š e " % Pa M Y
4 E Ly Й 72 D. «ғ 1
" "M > Е | Er 2.
het а Ален Мн чр ( y 93241 5
A оо ао A RS
š NIA F peperere etm $7 р
aa CULO но чи"
SP. Фр onde А
а: : m
Nase у
f 4
г
2“
4
қ à
М
+
a ¿A PEN * {
AN СИР D ЖЕ E АРИР :
E s. el б Т ыы ы ойе tM í p 4 %
ы ma фо E "rd „а are vor
пате, ж ett "~ bla vat 3
dii
z:
diro dm dA и
D TN
4 NV *OLINO “Ут!
2 Dolce
== E = м = Ра
5 ОМАТА Та | Hass триене HH
Д E T s за oy та 17. 99196 PP | | ||
Largh hello 322 o. so
FU NE o om oum і NEUE — LIL — [qm а танка A E
b UND TP UR ғаға A © NECS TRIER S BET
AW LAAT ER UERBO дин RE E AA pe та LINO уа ада i DEE | ;
ое PETE Жа: НВ Е БІТІЛІТУУЙӨІСІ CN S S9 | | 4
СУ ЕЮ ИЮ ГЕ 9 Ve Бак р — PP Ammann
Sr w Е
2 ےے май еее”
DER OF == оГ L2" "| | Го ||. _____
= en ELTE lare ІРІ І ТС Фе ГГ Ша | 7
ге зет -. пе е те г.
ҒАР — | m 1] ]ا ا W
—
pua RENEE ATR EN сс): FEE ТТ, Z E
жи ААА қр DIDI IP
a Qe اا г 十 二 we- РЕ NA Рин НЕ
Fa Nissan be — Ча Bat
Ра Ме Ро ЖЕЕ Ро В
B
Макашы Ке um SO HEIN RT Ta
چ ча ==
ZA Z< +° Es
Ар „го Ра ق | |
«а 16178 [cy quw ee a L
porem Ru eg.
рл EE БЕ bea, ГОР
Же о cC NOIL e. 7” па СЕ #- | ® |
A | я s LEAL LLE
SA GUE 119 667 70377 и ZB ШОШ
ro erg Фа | Ге ||| ӨР oí (Бе D ARE На, URNA I
Й РО О mean о 157 14 ЕЕ SEA Бі, ЕР ЕНШІ Г а ES اک ا اا
ГОР Y at Ре ы T ~ FTI “| ГІ | T T FIT ПЕ РГ
y —— — —Fr— - = TT АБД Те ШЕ ШЕШ и
H | ;
br = Ria.
AD 7 Eq SR s s c cM
C — ТЫ ШШЕ Pen чу ҮТЕН ы. Ж Ng РРР e 1 1
AP | I—-- РР ee He
uw wig ke ST MEL LII e ге ее пена LS we EE. s:
= 8
Nos Ri T1
DRAE о оо зо в АЕ | 8:57 И ааа dE
ee pertevus е те radii E EE A A IN E 1 Г.Я
A HO
НЕ: БЕНИ кін а
k
2----- ¢ e ЕР
|
Си ОБ и пваа A
1 се
TEE РР OO NEP Ree HE ПЕРО ЗР З) Lol lav a. В Р
ШШЕ kausa oiii adi Y PODA ut пав ЛАД T. k reget EN EHE WEE E EMUT Pr pepe
в | 21 а? ON ARE X EE
Сулу т TTL -NE.— ЕР Mal ЛИЗА LB НЕБУ NDS GNI
I PTa `a = EI T
| | || ШЕ ае а =ч раме iei pem — ЛҮ
p". | — |
Утогтчо SECOND O.
«к= =й |
В. „ЊЕГ“ | ТР 8a 8 “~. |
228 sd اتتا "МО ВЕ БЕН EE 66 RB. SS] Р Па i 80
= сә ісің ||
РЕ
OTO —— > e | PRATER
Zr ль. А ИШ ЗА в. SS eho HA
UAE gr | Б FRE Фе“ |“ |
416 “g 46 6 “ы la]
Saran ЕЗУ EXER AA PS OSS жан ENT Рата ра fec
ај аи 1 РГ ге <= |
BE Añ EE С — + | > |
ERBE A Ге КВ E ШЫ БВ E І Се Р AA
е сення | MUNI
1 е 2 ге ي ا =
Фе | я EE
1
+ 2007251850 EER ШЫ a RRA <a [s В | [~ | | у Бе ESA БГ f К А ЕЙ БЕТ] UI Й EE ES DES E
Бы ЕЕЕ Т Еа ыта, E oe EW dr repr рен Бен ampie
Гоа она нави ЕН lhe sparsi A Fa EER — 48
[CECI ЕЕ HETEE L И لے 16 | A ee A AS KE
EED И EER
EN N NF W 25 3 | __|-__|___
+. CI saus us wa pO Но и р з
= EUR ПР БА wig cp. Р сб й ВК. ABI СС. РОЙ А ДАНЕ
г Ж Оо 5 eee MIS Lea] HO WS EN DEA WS er ER
A ¡EE AAA ome pe ud mtr HHI аташ A oh ЕН ва БИН Grimes em ЕНЕ Бо Brae ИС
. 328 ТВА ВР Р Е RBI EPA eo СО БЕРН EEE Бі) d RSE Де СЕ | ме A AS 1 1
HS E A A A rer << та
E) SÊ E te ROT a
Е PY |ы фа | у] OS
ERA ШЕ 174
SECONDO.
МР ОБЕ КО
ГО Те)
PAY]
ER
SE b ИЛ EL
E? FERE ыгы
EPA ESAS AN РИС»
« |" |
€ шы
спот:
А
TREE E BIR ЕЛІ Ей лы Б Б В [ШЕТ Я ЗБ p ПЕС ШЕ ГЕЛ Гу;
|
Е
h
р
1
Е
E
:
|
B
і
j
i
E
|
СР
+
que s qoom л
T,
=й
== о | | == |
Menuetto
Tempó де
BEN Өй С Р ТЕ
га а 7!
2
Е E ino SECONDO.
ЕЕ ЕЯ ЖЕЛЕРІ REED EEE E БУВ, EEE ЫШЫ) EPS ЧЫ E с AY Im
[GOA De S БН RON ey TE лаб ЯЗ A AY A E
X AM
Ns ru
x = AA НЕ BN
PU PY
“— жу Pet pq |" Баб” 2.2!
А У Lala ранні | | | ГРО РУ ІРІ PE KAP | У | | и жш ғау 1 Y а
т | —— |= я ET = ш” AAA
=
хх TB ее на —==== am
Мы А © |
r IN г s |
Ў REE ПОН ФОН 2021
D БОНН E PE ТІ ce Зауа іс ЛЕВА ЛЕШ EA Y „а ХОРУ
(НЕН Yi lL] l1l 1|
AD. ШЕН теп тей =
ф РЕ У AAA] Тағ т э Г.
>x РЕ [4—— AAA re РЕ
ee T pug PE PE LAN ыы m ==
Б” у P
ШШ
тегі
nn
ет
E ре р prp СБ A ЖЖ)
чый ВІ Р 45 a
ЕЕ E ЭББИ Га ТА: Ре“)
|
|
|
>
:
СХ
й
ха
Et TARA u
10 Wee PINO E CONDO
š аж Š e 一 上 Т” Қы 2: ХА y
5 ONAT AIV. CLE ja ae
шыш BS І ВУ а
БЕЙ EE Б Kû porn
иш”
xR bee | кен кен пиш ШЇ БЕН E СИ ШЕ о Гк — сон Г жин usa:
ERR СУ Р ГОР РА REE РЕЙ ҮШ Р ГЕ ПЕР, ПС ШИШ EB ЗА Г EC GR DR ПЕП ЭДИ ШИЙ SA ЕЗЙ ИЯ НЯ
(yee 190 аа |. PLPP a 22 а Den
SA AT У У У О фри UTA AAA я
"P" d
pmi
[ | NU и ишин — — ИК AU
= Ө 2) à Fg L ep рн са ПРОХОРА
3 OO 4... š |
Саа tff т 99 O ar н
А š 一 一 of | == d سے 5
ШУГЕ АСС стық RTT AAA МӨ” | 3 | LAIT KINA Г و --7 | П
—— Hd. а | ON | —— | | 1L WE ШЖҒЧЛ | “ | ~ LI | LENIN
AIL I Ra n === | е | E | | — ee Фе” Г |. е? | з - 1 CS
> 514-9 С .. = _______| |---== — NN — Хи Пе 98 за Ш.
е ді | ез — ш У
SECONDO.
WTO Y. T: NV Q
—— |!
Gi EET i ве ШЕ] Р ШЕ gl
EDDA
> ROSENHEIM LA
Gl Recon БИЯ WISE ENT EEA
Eu jp 12155
—
ae
е | ЕТ (міне |
FOES теста BE AA LIP AO E] Р С (еі... ГЕЛ
ТЕГӘ REE (IR E EET CENE А ра;
BRS SE кола
| TX
RE] EXE] ERE? ER
i ЛУ, 1221
12 чу ТӨ тур SEGOND 0.
f tcr зони == | |
| ето Cam I а це АИ і
Ses 2 | ESS SS Aa
ИХ ci
C 1 "2 392 - 74249 регіт Caj i EO NYI
а С Га ра ще So
реге Л И їі ii; о. ща r— =
% ” Paz 4,
A жы
Ріа.
C.) ХА
2 -- T pers a an
"етт отс s = =
гаа = 3 Ге === шийи = کا
"EGER 114444 ыг. ГР те ЕР ТРЕЕ
am od
LIS і LIED aE ЕРЕ
ве : : = 一 = zzz Treten 二 一 mm
ва Ri nf.
Ser ee т е
)
бу” = — L = ==
A AA Г] — 1
Bam - НЕ — THF
i سے A 3
ЗБІЙ пі лї ге за — | IVI | LEM е Em ""—— ДЕВА МГ S]
Jd. — F Ш Еее E Nm cr SEA ҒИ EBI CP ЕН ШЕ АН БО EX "ш | -—
КАРИ — | ТІ/ 1] ІТ” E та | Ра мо ————— е бт
/ 5) — — НЯ ОТ TT ЕВ ГУ У РУ can a
т ^К ТЕЕ Ае ЕЕ ЕЕ аа а iue
eee ee Т 7454, Fo, o RT јат
[ps c NED РЕА AE =
uw xr Locorum ЖЩ, FESS аи Lw
Бъ | ла ів
F L rg F j; wm «ее |
HEY Paget шин
я, р рр ра ga ga р pa ри р po ун paa
оо ? ө ө э 9 *
PIÉ CA ЕД (ЕЩ um CER GS E mee cre Е e
= او اهاي Ви و و ھاو و و اھ و اھ و و اھ Ра рари مو و وو و و و و
. s ` N W ea у t
EDO Š SIT 74) ан NT БШШШ TE Nl ВЛ TI Me UI
== === À Ц سے cs (2 m om EB sasan ра та Bi BEING Е PE e] [T SN Е
ИРЕН ЕЕЕНЕЕЕЕНЕРЕНЕЕЕЕЕЕ ЕЕТЕЕЕ TEE "Пара 4—1 rea SS |
SY ри 1 116 B BP рр ри р р р لے BP" рр р р р ваза
ав For.
wep Пн 18
(2 INT AER айе сыз ==" = prx DOM ER Br Seren
А Ar ea EE [Er | б
Km manama na ee SRS HF.
| Г ет. ما 94.1 1119-1 —— AL 99
гъз Г =
x = =a LL ЕР
1.0 пазар е ры Tecum Zee
IS \ L4 фону ae
рен
аа Я |!
m
po ај о ПРЕ ЗЕ БЕП ИЕ беш ОБ BS SE ES ER вы
fa da de 8۶۲و В ШШ БР ШЕШ ЧЫ “ч | || ІХ” ss ЧҮЧҮ TL ЕНЕ EE ЕЕЕ ИЕ S SE Li Ter LLL TIRBA |
(J Se SSS IA | => == Шайы. ы ғ е 5а 11 7%,
= Se m—m ГГ Г = SI E BT
O 21]. 3 — Фа 2 ELO- a Ain PONE A un ОВ А
9-94. Kr = Газ Шалы ^ч 47
8
Pott P Ce ЊЕ а HH аб
| һы.
БЕКЕ I а SERIO BEER EER EN EET LU ES A a BEB ——
Um | EXENTOS CNN UT A EAT ПЕРЕН ЕЕ ERU КОРА A AOS LET
ENTE
СО] мм || "984. | Га iw. е. Фе
AA A E NX “буш | T T 91] Неа а LOTTI ПТ 144 Lo wur]
[€
EAE ER SEE IFADE EF FFE TARA г) Re ES
SUD "EEN EEE zw ЕН Е ES GAS al p IL || Lf. IS == |
ка HA == Iis ‘Si Soe Б ШИЕ E [I ud ЕЭ ws FREI. |
IZ HI | A E ОР ee ни Bum ل AA Bl У
AA [коты [У seni O EAN СЛР [Sizi TN АЕ ПЕТ Е E E ЫЎ ЦЕ E BES: С
SEP. Cem EE EI] [| || Тим 1 А А АН | -g— реа пра ~
14 тош шш 4 rene U edel | Хх”? 576 а КОР = М.Е?
IL BEF er FIRE FHF" ex 549: Be area AED EEN.
за VIOLINO SECONDO
S ONAT AV x == ВЕСЫ
ЕЕРЕЕ ЕЕЕ
SHE
is
РИ a ши s | ъ 1 Го i у кы К
L5 пас. ES Е еј трн 2 т ; Ml Be E mE
A Se ее ТШШ БН Па ИШЕ TELS ШЕШ Е -9-9 9 * 3-
A хет 21659 и реп Бој А. БЛОГ
° Хай N> Б р ren
МУ
ESA
Tati — Ta Del | r | |
ВЫ БЕНЕН p ES) M ie A
[a В lu 4 LV [| У КО ш
p" МФ = | =
Р #7
В. о А
a p | А
гг о 202 pear РР 24
A TI LE eu EIC
|| Р Tt --ча
U | на. те 22 il Fo i
VI ee пет = F [ TG
б тс кт ee ARS р. а ео
=P во за SE B= ali к ЕЕ ев © е ә
dd buf і 54 Ро T, = \ Р1 д. -” »
=>
бу Уу Pee а к УА ААХ» AT
YS БАБА Feri Ва 919-999 19-99 4-9. et ЛЕ
SS 64 je ner FEQ ва ЕТ E
+ Doice For. Pianis.
Larghe Wo (Ono? ‘080. |
ا —. EEE aaae E тесла.
‚ara en rien
94 и а шш а Т а ti): Вие ан
NIOL EMO, SECONDO.
ER IB 1 I CT TE و PAR RN
= oe meet Be ЕЕ CAE
р ка = жиг! a Preece tt tt ЛЕ ЕШ е ТСС
IL ымы dé +. аты МШШ ЗВ ee he a — — Бл, ы «али А Ж ИМ)
L| n—— : LETS
ET No Ra a! RUP E que DAN
HAHAHA |_| O
ев кн a ин ОРГ
ERY Baste NLA ен REE A КЕ) СЕ ZE НӨН EA KEE (B>, EE FEE
йй ¥ ب nn
гал а ~ МЛИНИ ОР
2s TRE оза воме NE ВУ EEE ШИРЕНИ БМ |. | а
= EJ HE EAE N | стето ет е FA eae a рй ШЕ ИНЕ
一 二 -二 — ——
人 ГГ
Ш=Ш € | c4 III I |i |
— nr EET
Гу Га Шш
Йй EEE TPG
ШЕ БЕК 52 x кез PPR FA ПЕР FEES eee ШШ =
На
ПЛАН АСК
um
MY
тара АРЛЫ
x 1 = =>
I N Ç (А ` SSES
@ 2 CMCU
3 AN
і; GS
A 1x S ONATE
e Os КО usur CORCCETLANRÍCS
Solino Primo, Violino Se condo,
& Baslo Continuo.
А
уу |
Lar
. X. RICHTER.
© Дун? $^ 552290 S A S
Мох SEIGNEUR, A Ele о Re, de. Сс. Ke:
Oeuvre Troilieme.
es
A ÁMSTERDAM chez | J HUMMEL,
И PET t a Ere С ee A (22 уме:
Sa М Ji :
А м сат. cl
) SSN
"ааа,
ми 5
SD
i
Й Ж» 74
we
Ме)
kalal
VARAS
“
Т:
"X
y
w €
T a
y
E aii iwi
ny C nw or ma e ded 4 С,
wr PN
21
ET
га. : B
Е.
S onatal ee S
=
Б ДЗ ET АН ПО ВАЙ. per
E Num Е: Кое #1 ГР 1? E
І ГІНЕ еі
UIDES
Ле -Ф- Tale Я ps
5 6... |6-8Цера 6 ) S اک
^ 3 sa PTA í ; 33043 Pia. Бр = 5
x ЧС Bc ДЕ || Баа Гараа В БЕРІ ЗР МЕ
ا gis BE М б KEE КР РЗ Б СЕ ВА 4? Рд а ОТ 1 Г e um | е raw Em
Bl c й БОН ШЕШЕН БЕ немен” | | paar ЩЕ В Б [а g 1 ааа E FM Py
AO Lac во aT TP > 2 || — LA Е BGP За
Ww 19 ' грипа 6 „Капе
вна. 4 $ 26 6-66
2 4h8 бу 612 А DS 5.13 РЁ
е1
jt я
f D E :
ول ГГ, | a1. EB РЕ eh AAA ЛЕНИ T " |
EE ЕТ Е Ш Ha З BEBEN ae IA
> — HH MEA MAA 252 peel - Е а ш а Бш E
bas 5 | ita | |
m = es ar по Ра Freeman ша Ep s] 一 上 po 一 一
Steg | <= | п Рава Be Be ES
> — | ФУ T MX ||] | || | | 站
m
РЦ 12.4.4 И em
[- ПО НЕШ PE E ED ле EA LR ТР
а 3
—
BI,
ime
3 ERIS Өй a сали па Tr == baci ви пя
HE A س Bay 11511 оар E E A AT,
БР В С н [ЕШ] [|' | ГР E Ы ИН 88 1,7
—— | === ===> | |
4 8: : _MezFor. Pia.
pH E е аи 9-9 — — pere таз
22 E MEN Free Ер |
E А Е —1—9-9-9-9--—
DAA ТБ
He Free He
ER ARR ПЕРЕН EG көлі [GT 1 ee A Y, QA P |
[HP PP C nos. — [С |
НЕРВ ESE DER ПАБЕ ЕЕ ШЕ HE E аг АО
[ — AL ИН БИШ ШУЫ ЖИН НЕРІ
с een 1981 је
me
ыы ш e
I чор
ана ты |
LUN EA 94 TEL Fun в TT АН ШЕЙ ИШ БОШ SEN
ре OVA A РУ
LLLI BL. en Lg) omm m
"OES Б ay дай ЗЕ ПД Б
Е-ге M MEI
44-тан салал лиа
ee AA
E йэй ії SU ын eee FET Jm
Tee == = рг اساسا ==
Вада SEE ES ВН RER ВО о СА
ОВЕ Ж Y HAZME i
БӨЗ А АЙ БІ Е 3 E OR КЫЙ E
hl вв H
SALE EEE ВАС CESE
X 4
ЕН ЖӨН E OE ATA a ен ой Бей йы. |
i a) 3
ш БЯ
s: і
чу
SIT H
m | реса |)
Sou
а || A lil)
Ш I inde
Е
Ji T ال ل
ЗІ mn || eM
co) ||| | | it cer
| ЧЕ Қ dos
RENI че
ng \ "
|| | % e)
i SH]
- |
p | |
|
7 ‘
"Фа || I T | P 1,7
Ре . آل |
= ~~
—_
=== каша ше
ЕО ZA E SI Pos НА БА
к И қ
Lempo де Sy =й 678. 67.3 67 3 6 7 З ба 6 bs Lag 98.7 Пе
Е | = AI > zi Se >
HH HEHE Ef
Е oe рову. Pigg ко. Pila. For, Dol, For.
i Ge ce VE |І Ра.
CARE GER В ШАЛ Вет АНА БАС ISS
E por ПЕС ЧНІ MS Б T.
TEEN AA
ERAN US
GiGi враца ER
о р Г ruam М ES
рата ER | | е fr
GA <2
ЕГЕТЕ >>, s
DUO OD еее
Tae PEERS
à ge ea tet +
тескен ас пони
т SEY DOE WER; з В раз
LO a ERA EEE FE БЕШ ШЕ ELE SOS BY KA EE EE RE RF ET Fs
S= em RE KEN E 人
ПЕРУНА СУЯ E ie ла пее и rero ;
е БИШЕ БЕК) IEE O ERE
USO O BU ET Беда ER SPA)
EZ КЕНЕС ЈЕ EA ӨЛЕН MOP
[[
š | 5
ER - DLE IET +
ас Є ТО РЕ с T PMI ч „о А
IIT AAA E E Y EA 0 о КВ LET ЛО en
HH | d d 4 3 o I LLL AAA Хе” ева
NE EM ad ESAS ER AE ВС Р ДЕ зе < IA шишин سس (БЕЗ
з ЙЕ со TET zn DK, Rad | ~ | r y
Rea ГЕП BI ES — لل ша пишат x өтө өө; X@ 4 e-
> ES NES ERE E E SE uU E с O Ф RF ШЫН IE EN
Vest а м ПЕШ EA ЗА СУ НН, EA RO ETA En A
— < ДЕЙ EEN BRIE ПІ Б БІ И HEA EG) ER EEE УВА Зуи
A diii
Cl ag» #8
MA сій SR А v
ІРР | | а
12 В ма НИ ©.
A ЖЖ е ПАР ә;
SONAT AN е зА
За e олеш що C ag can А
«6 1
6
7 5 6.1
、 / Ет 6 6
пра E Te 33x30. 41 4% p 6255 6 HME
EEE LR I un HSM В
Әуел ШШ ШЕ БП ЕЮ ИШ ИШ А Li 1 ] (| 1 111 ФИ БИГЕ N | ms "+ IZ 11 | pue. PR EE
الل اسا L ا E в Па |" ді | | d У ll Lame | 9310/7 || | 人 |
Pia Ре Š рој v
; T ;
( A Sn —— = :
ее <i, ++ „г о е ЕГІ
2 IIT B Lee DUM c ИШЕК БЕШИ ҮЕ ШЕШ БЕЙ] cR cmi
Е
у A иШ ЕГ И bi m.
x. El SAVER mar
р ТИ ІІ. оне
A
ЖАННИ IF туа |7
ee es ЦЕ А
| 11 у J ү "“ У" [|
раза ie о 5 Ще 16 в
EXP 2 | Sms due M 254
ЕШ
m
м
м
м
x
эң
|
?
3
В
š
қ 4 | D |
CNL GED eren idR E, BAA aS t]
لاا وی 222 "E e ы a 19
A Te ae ere пар
= Е == ==
Pia. е
6 16 5 16ж6 76 в 984X9Lg
З ¡E БаР TARO El Gl СН AEN RE — = в
PART = ASS OO ННЯ
A e.
Referer а
OV CREE FFT MAYO По РОД ДЕНА ЧЫЙ TE PER
о № Ü eg 1 өш! г
Xx | «І. >= Шы Ба EZ ar A OA
| ee ЕН ШЕЕ
Р > | í Керер A
Ar об RIH EF A EE A А. ЗА”
ë Tafto wu o 275 Зад ЊЕ ү
6 6 6 6 lolololo® 66 1 1 6 TIEN ЕЕ
тел
ЕЕ МЕ
ECT
ге ВЕ ГГ Га 2 P!
fret eoe ита
Ten RO ОВК ЖЫ ! Б ПШ
: LAFE РИ JE пора T ет TES SE [DATI ШЫ
ад TiS IN ЖЕШ SSE Y ЖЕНИ NS o Efl El er ИЕ БН
VET eS ши эш ны E MR TIT. “Hag — уж 9—1
Is. O NON ВРУ Б AS I ee
sD gerri KIC НЕРВ БА RENI E ai
= жө жЕ кө» ЕЕН
ЕЯ S ый — 4 я:БЯ
one Din ӨТЕРІН НЕЕ |
DIRA Р PAP
КУА ЖЕ зб НА В FEET
Esa) pip HEN ПНЕ mas MSR БО А ШЕШ
LEN EEE
у х "|| | FY /Г7 РР | „ „ +» [| дет за 29 за ез е ЕЗ
EET EE EH @ E BEER AAA AAA ВСВ A ке „ый б EE ДО Рай
: | MA Gi ER ER
ый
че r3 | ие? ТА FE FE У Болк] БО ВЛ ТА, ДР Del LR ЖӨН КЕ
| | eB. | | я لال DRS EF a ERA E
XX hi he ENSE 7-72
m sma ит
Bas
» 4 Ki Pj
i eam ОР
ж cix Kad ul ЖОН 504188 LM CRURA ЕГЕСІ
: E Dol For
6 4. D ME 6 7
z 2 85 Бал ва [lm
ож Хр пи mr | ~ | Г Ра on Ғ”Ө4ЕН
O RTS ГВ СЧА БВ ——I IT 1- Terre re
TS ЧЕЙ ЕЗШ Брно NT I (каца ноти кил прав НЫЕ СД Р ЫЛЫ БЕРЛІ Б ET ee ) ГЕТ С
К. са аы
rar
ТР ау неш #
НИ A
TL OSO. &
a 765 ides "15560196 786 756
||
А For
8 hb о Qd 99 55 5
UN ет 1 ТЕСТЕР (ҮЙ ЕЛ
ертс e те Ра 3-3? >= EE
PS Eum T Mew
Г HO E FE | --l. uo IW E
ОР ТОР еј"
Ra FP ВАЙ —— —4—1— ШЕШ a AE ss El A Б | saa | «еа 1] БЕ С E
БЫШ E EA - um — ЕГЕН ETA AO “4-1 ы
e pse pora FORE = E | | LII:
ЕЗІ
ا اب و ااي
A та
we
c М 54 | 1— c —
қа? #4! 48-95 6 4 E: Peli 5 Bo qe ва 33
en e.t oo er званою SON E Se ae to пала яр
n а ER й
Bp oc pa REGEL d FT я Ж Mrs ота дағы RIKI СУБ С RA БЕЙИ ERES Ба E Б RE KH AAPA gE f
| SN aspas Гета E NE И К ШЕ mamamanmi
РЕ
[or d d
per eT
—
> ат 4. | 7
Gro. g %5 P. 6-4 :2 一 4% ze 746 ? 76r6 8 Bs 76%
£—
lll IEA ar A RE BE ЯН БАЕР ШЙ ee
DD AA za AA 098 ИНЕШ SSE) ЕЛ E SPS A ОИ E
EE ATA CHEN E EE ын
4 ENS HUN
O m
EA ET EN EEE РАД EE БЕРН Б ЧИН ВАН ЗАЙ об
EUA ARE
ше E
` Z ИР „ЕЙ O БЕН ББ E ШШ
n | AN N шиш ej | ig ¢ —
AA H ШЕ E {ЖЕЕ | pr la E E БО
Жән FE ШЫЙ
Drehs te те - 3
Ed LLLI
DEMAS E І
а WES COHEN реттер FE РЕКЕ ae Е LE і [ec 2: 24 і
ео T -—Ti
| 一 Fine
|
This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverable online.
It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover.
Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the
publisher to a library and finally to you.
Usage guidelines
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.
We also ask that you:
+ Make non-commercial use ofthefiles We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.
+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.
+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.
+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.
About Google Book Search
Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web
at jhttp : //books . google . com/
Gstf é>n«N !,£
$**WVV^i
&*#**$&
o
GWBEANS AN BYS.
THE CREATION OF THE WORLD,
A CORNISH MYSTERY,
i
EDITED, WITH A TRANSLATION AND NOTES,
WHITLEY^TOKES, Esq.
k KDITOR OF "THE PABBION" (A MIDDLB - CORN18H POEM): «THE PLAY OF THE
1 SAOBAMENT" (A MIDDLE-EKGLISH DRAMA): "CORMAC's IRI8H olosses": — &c.
n
<)
} ^
PüBLISHED FOR THE PHILOLOGICAL SOCIETY
BY
A. ASHER & CO., BERLIN.
1863.
I
L I
I
^*^/ (é*f**J f***d k
[The Philological Society is indebted to Mr. EDWIN NORRIS the editor of
a The Cornish Drama" &c. for seeing this work through the press, and adding
a few varions readings &c. distinguished by his initials, — on account of /
Mr. Stokes's absence in India. F. J. F.J
■'
ff
*•>
THE CREATION OF THE WORLD.
The text of the 'Creation', the Cornish drama now printed, was,
like the poem of the 'Passion', which forms part of our last
volume, thrust forth on the world by Mr. Davies Gilbert. In
the case of the 'Creation', as in that of the 'Passion', Mr. Gilbert
interpaged the Cornish text with an English version by John
Keigwin. 1 So erroneous is Mr. Gilbertfs book, in text as well
as in translation, that no argument seems needed to justify the
Philological Society in . printing a corrected edition of the only
important relic of Cornish literature which, since the late publi-
cation of the Passion, has been unattainable in a trustworthy
form.
Mr. Edwin Norris, in his Cornisk Drama, II, 441, good-
naturedly observes that the average number of errors in Mr.
Gilbext!s edition of the 'Creation* is not more than twenty in a
page. Two or three examples will give some notion of the
nature, though not of the number, of these mistakes: —
Pp. 2, 3. Try Person yn idne Dewaes
ow kys rayny a bys vickar
tt Three Persons in one Godhead
Do reign of the world sovereign."
' The same, rightly read and translated: —
. Try person yn idn dewges
I ow kys raynya bys vickan
» tt Three Persons in one Godhead,
i Reigning together for ever."
1 The title of Mr. Gilberfs edition of the 'Creation is as follows:—
The Creation of the World, with Noah's Flood; written in Cornish in
the year 1611, by William Jordan; with an English translation, by John
Keigwin. Edited by Davies Gilbert, F. R. S., F. 8. A. &c. London,
1827. '
)
iL
2 THE CREATION OF THE WORLD.
Pp. 4, 5. Can hasawe them danveys
Rage ou servia bys Vichar
tt Songs unto me sending
For the serve me the world's Sovcreign."
The same rigbtly read and translated: —
Canhasawe them danvenys
rage ow servia bys vickan
"Messengers sent to me
to serve me for ever."
Pp. 6, 7. Them y fethow can, hag ow av
Hag y wrowgh ow aradowa.
tt To me you shall be singing and answering
And doing my commands."
The same rightly read and translated: —
Them y fethow canhagowe
hag y wrewgh ow aradowe
tt To me ye [the Angels] shall be messengers,
And ye shall do my commands."
Pp. 66, 67. May moyghen y lavyerhy
Der weyll o gorhemen trogha
tt But most of her labour shall be.
By gripings I shall command to cut;"
The same rightly read and translated: —
May myghea y lavyer hy
der weyll ow gorhemen troghe.
tt Let her travaii increase
Through breaking my command." Geneeis üi. (16.)
The division of the lines in the printed copy is also mar-
vellously inaccurate.
Four copies of the present drama are known. A. (from whichj
the text now printed has been taken) is the oldest; it is a
paper MS., in small folio, dated Aug. 12% 1611, preserved in
the Bodleian library, and marked N. 219. B. is a copy of Â4
contained in the first volume of a quarto paper MS. latelv
presented by Mr. Ley of Bosahan to the Bodleian. C. is in thej;
British Museum, Harleian, JV. 1867. It appears from a note inj
Welsh at the end that Lhuyd collated this copy with A. in 1702{ .
D. is preserved in a paper folio MS. lately in the possession
i
i'.
THE CREATION OF THE WORLD. 3
of Mr. Hotten of Piccadilly, and containing also a copy of the
'Passion'.
The language of the mystery now printed differs from that
of the 'Passion' and of the drama published by Mr. Norris chiefly
in the following respects: —
1*. The vowel e has often become «, as in arna 'until' =
erna: carenga 'love' for kerenge, kerense, tha 'to' for 'the\ plag
'fold' 1614 = j?/ifr, resacke 'a running' 1828, for resek = redeg.
2*. th and gh (ch\ in inlaut and auslaut, have become mute,
and are consequently interchanged. Thus bedna 'blessing' 1541,
for bennath, a vy 'is' 4, for a vyth, and hunythe 2246 for huny:
bean ' little' 118, for beghan: gh is put for th in segh 'arrow'
1573, and th for gh in war-lerth 'after' 1795 marth 'horse' 406,
peth 'sin' 586, gwreth-tye 'housewife' 942, kerth 'oats' 1066,
gorthell 'ark' 2254.
3*. tn (mm) has become bm: thus lebmyn 'now' 70, 2239,
2489, thybma 'to me' 570, 2495: kybmar 'take' 692, mabm ' mother'
1203, 1910, a lebtna 'hence' 1208, 2079, kebmys 'so many' 1220,
1350, 2Ub = kybmys 1284, cabm 'crooked' 1603, 2501, hebma
'this' 2193: obma 'here' 2523.
4*. n (nn) has become dn: thus idn 'one' 6 = «d» 1752,
2539, radn 'part' 2356, gwadn 'weak' 1275, 1679, 2479, lodn
'bullock' 1361, 2365, 6adna 'drop' 1364, pedn 'head' 182, 916,
1019, 1597, defednys % forbidden' 1803, blethydnyow 'years' 2404,
skydnya 'to descend' (skydn 2369, skydnys, 2305) 2207, 6erfna
'blessing' 1541, hedna 'that' 2447, 2491, 2509.
5*. The corruption of s into g soft (as in Georgé) is more
frequently met with: thus canhagowe 'messengers' 67, drengys
'Trinity' 126, 2238, 2007 6/ofio^fl^ = voluntas, 96, carenga 'lovV
359, 847, 1754 = carensa 840, sallugye 'to salute' 721 = salugy
1776, sengys 'held', 438, 2236 = synges 2050, thagye 'to thee'
2349, cregye 'to believe' 1602, pegy=petere 2206. For this
soft g, we find / (nynjew 'is not' 263) and dg (devydgyow 'sheep'
1070, pydgyafl desire' 1364,) 1509, 1670, marrudgyan 'marvels'
1764, 2123 (= marodgyan 1803, 1897, and marogyan 1875)
crydgyans 'belief 2316.
/ 6 9 . Mattere of spelling rather than of language are^ a. the
' a2
4 THE CREATION OF THE WORLD.
frequent occurrence of an inorganic mute e at the end of a word
(e. g. hawe mabe 'and my son' 9, tase 'father' 12, net>e 'heaven'
15, bothe 'desire' 16, gwreage 'woman' 834), b. the use oftfor
u (idn 6 'one' = un 10) and w for i («m, 1909, 'in') the using ae to
express â (taes): the using ea to express è: thus eall 'angel'
47, wheag 'sweet' 95 = wheahe 759, dean 'man' 254, 417, teake
'fâir' 412, gwreag 'woman' 877 = gwreage 834, bearn c grief
1092, steare 'star' 102, gear 'word' 164, 896 = geare 211, seath
'sit' 66 = seathe, 54, and c. the using of oo or oe to express
ô: (e. g. oole 'weep' 2304, nootha 'nakedness' 969, boes 'to be').
7°. Pronominal infixation is less frequent: e. g. 'I am named'
is me ew henwis 1. 12 instead of y-m gylwyr as in the cor-
responding passage, O.l. So dro hy 'bring it' 1488, tny wrug
'made me' 1766.
8°. Lastly, loanwords from the English occur in far greater
number.
Passing from the language to the subject matter we may remark
that the author imitates and often copies the ordinale called ' Origo
Mundi', which stands first in Mr. Norris's Cornish Drama. Some
parts, however, are his own; for example the fall of Lucifer and
bis angels, Cain's death, Enoch's translation, Seth's prophecy
and erection of the pillars. Who the author was remains uncertain.
ïhe William Jordan mentioned at the end may well have been
only the transcriber, and the occurrence in the stage-directions
of such forms as sortis, beasfis, garmentis, every ch-on 'every
one' and car[i]eth 'they carry' seems to indicate a date prior to
1611, when Jordan completed his manuscript. The author's
mention of limbo, too, may tend to shew that the play was com-
posed before the Reformation.
The text has been transcribed for press and the translation
and notes written, during a voyage to India, apart from books
and philological friends. Tbis circumstance will, I trust, inducc
Celtic scholars to deal leniently with the errors and defects whicb
they will probably find in the following pages.
E. I. S. 'Clarence' lat. 39» 27' S. long. 10* 25' W. \
August21, 1862. Whitley Stokes. [
\
}
I
THE CREACON
OF ÏHE WORLD.
THE CREACON OF THE WORLD.
The first daie [ofj y* playe.
[The father must be in a clowde and tchen he speakethe of
t >>
tr A'
r x A^ heaven let y* levys open]
The father in heaven.
Ego 8um Alpha et Omega
heb dallath na dowethva
pur wyre me ew
omma avy than clowdes
5 war face an dower in sertan
try person yn idn dewges
ow kys raynya bys vickan
in mere honor ha vertew
me hawe mabe han spiris sans
10 try ython in vn Substance
comprehendys in vdn dew
[Genesis capite primo]
me ew henwis dew an tase
ol gollousacke dres pub dra
skon y fythe gwrys der ow rase
15 neve place ryall thom trigva
hawe thron setha owe bothe ewe
may fo henna
han noore in wethe a wollas
scon worthe compas avit[h] gwryes
20 honna a vythe ow skavall droose
rag ow pleasure pub preyse
ha thom honor maga ta
neve omma ew gwryes genaf
orthe ow devges in serten 1
25 hag yny y fythe gorrys
neb am gorth gans ioye ha cane
MS. serten also in line 95.
THE CREATION OF THE WORLD.
The fatuer in heavew.
Ego sum Alpha et Omega,
Without beginning or end
Right traly I am.
Here are under clouds
5 On (the) face of the water certainly
Tbree Persons in one Godhead,
Reigning together for ever,
In great honour and virtue.
I and my Son and the Holy Ghost,
10 Three are we in one Substance,
Comprehended in one Ood.
[Genesis chap. \J
I am named Ood the Father,
Almighty above everything.
Straightway shall be made by my grace
15 Heaven, a royal place for my dwelling
And my throne-seat: my will is
That it be that.
And the earth also below
Forthwith shall be made straight.
20 That shall be my footstool
For my pleasure always
And to my honour as well.
Heaven here is made by me
According to my deity certainly;
35 And in it shall be put
Who worship me with joy and song.
8 THE CREACON OF THE WORLD.
. naw order elath gloryes
y a vythe ryall ha splan
canhasawe them danvenys
ao rage ow servia hys vickan
me a vyn may fons nevra
lemyn puh order thy seat
me a vyn may fo gorrys
ha pub onyn thy thecree
35 a vyth gorris thom service
pan vidnaf ve comanndya
omma nessa thom throne ve
an kensa try a vithe gwryes
cherubyn an vghella
40 ty a vyth des a rage vskys
seraphyn inwethe tronys
owe gwerthya oll why a wra
pare dell ywe owe bothe nefra
omma pub pryes
45 ha te lucyfer golowe
yn della yw tha hanow
vgha pub eall ty a ysa
fo. 1, b. an kensa order ty ywe
gwayte ow gworria war bub tewe
50 feso gy par del gotha
• in second degre yfithe gwryes
try order moy yn sertan
des arage thym pryncipatys
Tee aseathe omma poran
55 potestas in barth arall
domynashon yn tewma
ow praysya hag ow laudia
tha hanow nefra heb gyll
THE CREATION OF THE WORLD.
Nine orders of glorious angels
They shall be royal and splendid: v
Messengers sent to me
30 To serve me for ever
I will that they be always.
Now every order to its seat
I will that it be put,
And every one to his degree
35 Shall be put for my service,
When I shall command.
Here next to my throne
The nrst three shall be made:
Cherubin, the highest
40 Thou shalt be, come forth quickly
Seraphin, also Thrones.
All ye shall worship me,
As is my will ever,
Here always.
45 And thou Lucifer of light,
Such is thy name,
Above every angel thou shalt sit;
Of the first order thou art:
See that thou worship me on every side,
50 Unto thee as behoveth.
In (the) second degree shall be made
Three orders more, certainly.
Come forth to me, Principalities;
Thou shalt sit here aright
55 Power on (the) other part.
Domination on this side,
Praising and lauding
My name ever without guile.
10 THE CREACON OF THE WORLD.
an tryssa degree a wolas
60 me a wra try order moy
arthelath order pur vras
dewgh a rag omma |a vee
ha vertutis kekeffrys
65 han elath yn barth dyhow
why a seath omma heb gowe
them y fethow canhagowe
hag y wrewgh ow aradowe
gans joy bras ha cane pub preyse
70 lebmyn pan ew thymo gwryes
neve ha noore orth both ow bryes
han naw order collenwys
han kynsa jorne spedyes
my a[s] sone gans ow ganow
75 hag a vyn diskynnya
than noore in dan an clowdys
hag ow both gwethill ena
me a vyn may fo gwellys
ow bosaf dew heb parow
80 lebmyn yn second jorna
gwraf broster a thesempys
yn yborn es a wartha
me a vyn bos golow gwryes
hag ynweth bos deberthva
85 sore inter an gyth han noos
ny fyll thym conduyke a dra
war an byes der ow gallus
an moar brase yn cutt termyn
adro thom tyre a vyth dreys
90 rag y wetha pur elyn
orth harlutry prest pub preys
THE CREATION OF THE WOBLD. H
The third degree below
60 I will make three orders more:
Lordship, an order right great,
Come you forward here to me;
And Virtues likewise;
And the angels on (the) right part,
65 Ye shall sit here without a lie;
To me ye shall be messengers,
And ye shall do my commands
With great joy and song always.
70 Now since to me are made
Heaven and earth according to my mind's desire,
And the nine Orders filled up,
And the first day sped,
I will saine them with my mouth.
75 And I will descend
To the earth, under the clouds
And my wish perform there
I will, that it may be seen
That I am God without peer.
80 Now in (the) second day
I will make Majesty immediately
In (the) sky which is above,
I will that üght be made.
And also that there be a division
85 Surely between the day and the night.
That there fail not to me conduct of aught
On the world through my power.
The great sea in a short time
About my earth shall be brought
90 To keep it full bright
From corruption always.
12 THE CREACON OF THE WORLD.
fo. 2 a. an tryssa dyth me a wra
than gwyth sevall yn han
ha doen dellyow teke ha da
95 ha flowres wheag in serten
ow hlonogath yw henna
may tockans vnna pur splan
frates thom hoth rag maga
seyl a theyg hewnans hogan
ïoo in peswera dyth hith gwryes
an howle han loer in tevery
han steare in weth kekeffrys
rag gwyle golow venary
an ryma yw fyne gonethys
105 ow hannath y rof thethy
in pympas dyth orth ow hreis
an puskas heh falladowe
hag oll an ethyn kefïrys
me a gwra thom plegadow 1
no hag oll an hestas yn heyse
gans prevas a bub sortowe
an ryma ew oll teke gwryes
me as sone war barth heb gowe.
LüCTFER Iïf HEAVEN.
Pays I say oll elath nef
ii5 golsowowh tha ve lemyn
cresowh ow bosaf prince creif
hag in weth thewhy cheften ■
bean ha brase
lucyfer ew ow hanowe
120 pensevicke in nef omma
ow howetha ew tanow
why a wore ynta henna
ow bosaf gwell es an tase
1 MS. falladow.
» MS. chefter,
THE CREATION OF THE WORLD. 13
The third day I will make
The trees to stand up,
And bear leaves fair and good,
95 And sweet flowers surely.
That is my desire
That they bear here full sheen
Fruits to my wish to feed
Whomsoever shall bear mortal life
100 In (the) fourth day shall be made
The sun and the moon glittering,
And the stars also
To make light for ever.
These are finely wrought,
105 My blessing I give to them.
In (the) fifth day according to my mind
The fishes without fail,
And all the birds likewise,
I will make to my pleasure;
no And all the beasts in (the) world,
With worms of all sorts,
These are all made fair:
I bless them together without a lie.
Lucifeb.
Peace, I say, all angels of Heaven!
115 Hearken ye to me now: {
Believe ye that I am a strong prince \
And also a chieftain to you !
Small and great.
Lucifer is my name:
A Prince in heaven I am:
My comrades are Fires,
Ye well know that,
That I am better than the Father. i
14 THE CREACON OF THE WORLD.
me ew lantorn nef ywys
125 avell tane ow collowye
moy splanna es an drengys
henna degowhe destynye
om bosof prynce pur gloryous
oli gans ower ow terlentry
130 y thesaf heb dowte in case
splanna es an howle deverye
why a yll warbarthe gwelas
ow bosaf sertayn pub preyse
ny vannaf orth eale na moy
fo. 2 b. 135 dos thom statma menas me
henna ew ow thowle devery
maga vras ove avele dew
me a gomannd war bub tew
myns es yn neif thom gworthya
140 elathe oll why a glowas
pandra gowsow thym lemyn
delnagoma polat brase
gorrybowhe all pub onyn
why a wore pythoma
145 an tase gallas a lemma
my a dowle nythe omma
bis vyckan mara callaf
Angell op lücyfer.
Lucyfer te ew henna
sure abashe myns es in nef
150 creatys nobell omma
ythota [a] nature creif
ha me an creys
sur rag henna theth honora
me a vyn vhan drenges
THE CREATION OF THE WORLD. 15
I am (the) lanthorn of heaven certainly,
125 Like a fire shining,
More sheener than the Trinity; —
Of that bear ye witness
Of my being a Prince rigbt glorious.
All with gold a glittering
130 Am I, without doubt in the case,
Sheener than the sun surely
You may together see
That I am certainly always.
I wish not that any angel ever
135 Should come to my state except me —
That is my will certainly.
As great am I as God:
I command on every side
All that are in heaven to worship me.
140 Angels all, ye bave heard
What say you to me now?
Thus am I not a great polat? l
Answer ye all every one;
Ye know what I am.
U5 The Father has gone from hence:
I will cast that He come not here
For ever if I can.
Angel of lucifer.
Lucifer, thou art that
Surely above (?) all that are in heaven
150 Created noble here
Thou art of nature strong.
And I believe it.
Surely for that honour thee
I will above the Trinity.
1 L. 142. A note in the first Edition says here: ( It is a common
expression in Cornwall to call a great man, a great polat, perhaps from
Pol, a head or top'.
16 THE CREACON OF THE WORLD
Angell of god in that degre.
155 te creature unkinda
warbyn }& vaker ow cowse
predery prage na wreta
y festa gwryes te gwase lowse
gans dew omma
160 gansa pan wres comparya
mer tha vlamya y thosta
ha payves yfyth ragtho.
Asgell of i.ucyfer in the second degree speaketh kneelinge.
pyw henna a veth mar vold
cowse gear warbyn lucyfer
165 heare he hath unto you told
that in heaven ys not his peare
ha me an creyse
why an gweall ow terlentry
splanna es an howle devery
170 me ath honor tbem del reyse
Angell of god in that degre.
A taw na gowse a henna
me ath pys creys ow lavar
neb an formyas ev omma
an deform arta predar
175 y voth pan vo
mar tregowhe in gregyans na
morath why as byth ragtha
trustyowh jotha
Angell of lucyfkr in the 3 degree speketh kneeling.
pennagel ew na lavara
180 nagew lucyfer worthy
omma thagan governa
ha bos pedn in nef defry
a lavar gowe
THE CREATION OP THE WORLD. 17
Angel or god in that degree
155 Thou unnatural creature,
Speaking against thy Maker,
Why dost thou not consider
Thou wast made a foul fellow
By God here?
160 With Him when thou dost compare
Much to blame art thou,
And pains thou shalt have for it.
Angel of lucifer in the secorid degree
Who is that will be so bold
To speak a word against Lucifer?
165 Here he hath unto you told
That in heaven is not his peer,
And I believe it.
You see him glittering
Sheener than the sun surely —
170 I will honour thee as (is) needful to me.
Angel of god in that degree
O be silent, speak not of that —
I pray thee believe my word
Who formed him here
Will unform him again — consider!
175 When (it) is His will.
If you abide in that belief,
Sorrow you shall have for it —
Trust ye to this.
Angel of lücifer in the third degree
Whosoever it is that says
ïso Lucifer is not worthy
Here to govern us
And to be head in heaven, certainly
Tells a lie.
b
18 THE CBEACON OF THE WORLD.
yea ha worthy pub preyse
185 tha vos in trone ysethys
avel dewe sure hep parowe
me an gorth omma del ryes
war ow dew glyen kekeffrys
rag y bos mar garadow
LüCYFER IN IIEAVEN
190 dell wrama raynya omma
yn trone wartha gans glorye
why a sethe warbarth genaf
myns a golla ortha vee
poran ryb ow thenewan
[Let hem offer to assend to y* trone the
Angell stayethe hem]
195 I was made of a thougbt
ye may be glad of suche wight
and in heaven so gay I wrought
sémely am [1] in every sight
com vp to me every chone
200 hag in yrna gwraf assaya
;a V08 mur war an trone
3 akgell of god in the 3 degree
te lucyfer vnkinda
meer ythos ortha vaker
dowt ythow theis rag henna
205 gawas meare y displeasure
del os worthy ^a henna
pra na wreta predery
y festa formys devery
der y wreans eve omma
210 der henna predar inta
ef a yll der geare arta
theth destrowhy skemynys
THE CREATION OF THE WORLD. 19
Yea and wortby always
185 To be seated on a tbrone
Like God surely witbout peer;
I will worsbip bim here as need (is)
On my two knees likewise,
Because of bis being so loveable.
Lucifer
190 As I do reign here
On a throne with glory,
Do you sit tôgether with me,
AU tbat hearken to me,
Close by my side.
195 I was made of a thougbt:
Ye may be glad of such a wight:
And in heaven so gay I wrought
Seemly am I in every sight.
Come up to me, every one,
200 And then I will essay
To be great on the throne.
Angel of god in the third degree.
Thou, Lucifer, unnatural
Greatly art thou towards thy Maker;
A fear there is to thee for that
205 To have much his displeasure
As thou art worthy for that.
Why dost thou not consider
That thou wast formed surely
By his workmanship here?
210 For that consider well
He can by a word again
Destroy thee accursed.
b2
20 THE CKEACON OF THE WORLD.
LüCIFER IH HEAVKN.
ty myhall re stowte ythos
pan wres ortha vy settya
215 me a grys hag an suppose
y fynses sche comparya
lemyn genaf
na wres na wres na harth dowte
ty na oll tha gowetha
220 mar qwreth me ages clowte
rag henna gwrewh owe gorthya
ha warbarth trustyowh vnnaf
why am gweel ow terlentry
splanna es an tase deffry
225 henna cresowhe om bosaf
The father in heaven
[the father commeth before heven
$ speaketh io lucyfer]
A lucyfer lucyfer
ty a ve oll lanthorn nef
ha drethaf serten pub eare
ty a ve exaltys breyf
230 hag ath settyas pur vghall
fo. 3 b. lemyn mere os vnkinda
orthaf vy pan wres settya
rag ja oth [leg. eth] tha bayne nefra
ty a wra dyiskynya
235 mahellaa ysall
determys ove ^a vn dra
ha concludys magata
tha wythyll vn dean omma
a thore ha sleme }om servia
240 hath place she tha opea
THE CREATJON OF THE WORLD. 21
LUCIFER
Thou, Michael, art too proud
When thou dost set against me.
215 I believe and suppose it
Thou wouldst compare
Now with me.
Thou shouldst not, thou shouldst not, have no doubt
Thou nor all tby comrades.
220 If thou dost I will clout you,
Therefore do ye worship me,
And together trust in me.
You see me a glittering,
Sheener than the Father surely
225 That believe ye that I am.
The father in Heaven
Ah Lucifer, Lucifer
Thou wast all (the) lanthorn of heaven,
And by me certainly 'always
Thou wast exalted soon (?),
230 And thou wast set very high.
Now greatly unnatural
Since thou wouldst set against me
For it thou goest to pain for ever.
Thou shalt descend
235 So that thou shouldst go below.
Determined am I on one thing,
And concluded as well,
To make a man here
Of earth and slime to serve me
240 And thy place to ope.
22 THE CREACON OF THE WORLD.
rage collenwall an romes
a vyth voyd yn nef vskys
drethas sche hath cowetha
[lett heU gape when y*
father nameth yt]
efarn ragas a vyth gwrys
245 vskys commandyaf henna
ena ty a vyth tregys
ha myns assentyas genas
genas sche an naw order
in paynes hys venary
250 heb rawnson vetholl na fyne
yna pub eare ow murnye
rag gallarowe bis worffen
why a vith me a levar
LüCYFER III HEAVEN
Ay a vynta ge orth mab dean
255 pan vo gwryes a slem hager
occupya rage sertayne
ow rome ve nagevas peare
omma in neve
henna vea hager dra
260 den a vynta gule a bry
;a thos omma then plasma
neb es lenwys a glorye
ragtha warthy nynjew ef
Ha na ny vythe in della
265 me a worthib theis henna
an place sure lowre ^a warta
me a wyth whath rom lowta
ha tha wortbys sche keffrys
ty am gweall ve creif omma
270 whath purbrowt trebytchya
THE CREATION OF THE WORLD. 28
To fiU up the rooms
That will he void in heaven straightway
Through thee and thy comrades.
Hell for thee shall be made —
945 Straightway I command that:
There thon shalt dwell,
And all that assented with thee,
With thee of the nine orders.
In pains for ever,
250 Without ransom at all nor fine,
There always a mourning
For griefs unto (the) end
Ye shall be, I say.
Lucifer
Wouldst thou that the son of man
255 When he shall be made of ugly slime,
Should occupy for certain
My room, who never had peer
Here in heaven?
That would be an ugly thing
260 Man whom thou wouldst make of clay
To come here to this place
Which is filled with glory;
For it worthy he is not.
And it shall not be so:
265 I will answer thee that.
The place sure enough from him
I will keep yet, by my loyalty,
And from thee likewise.
Thou shalt see me strong here
270 Yet , full proud (?)
L. 270. The word trebytchya which the Translator has left doubtfu!,
is clearly the French trébucher, and it is used in that sense at line 1582;
the meaning may be 'proud falling being', though it seems perhaps
somewhat forced. E. N.
24 THE CBEACON OF THE WOBLD.
hanter an elath genaffa
assentyes ythyns sera
thom mayntaynya in spyte thys
del welta ge
275 for well nor wo
I will not go
I say yowe so
this will not be
thymo ve creis
280 rag me a vinsens
serten vgh pub myns
a ve bythgwath whath formys
Thr father
Taw lucyfer melegas
in gollan del os tha gothys
285 rag skon ty a tha baynes
heb redempcyon thyma creys
sure thymo creys
oll tba splandar ha tectar
y trayle skon theis tha hacter
290 ha mer vtheck byllen[y]
myghale pryns ow chyvalry
han elath an order nawe
an rebellyans ma deffry
than doer ganso mergh ! ha mawe
295 the effarn hager trygva
ena tregans yn paynes
ha golarowe mere pub pryes
yn pur serten rag nefra
[All the Angells must haue swords and
staves & must come to the rome tcher
Lucyfer ys]
i
MS.m
THE CREATION OF THE WORLD. 25
Half the angels witb me
They are agreed , Sir,
To maintain me in spite of thee,
As thou seeet
375 For weal nor woe
I will not go:
I say you so,
This will not be,
Believe me.
280 For I shall ... (?)
Certainly above every one
That was ever yet formed.
The fatrer *
Be silent, Lucifer accursed,
In heart as thou art proud,
285 For straightway thou shalt go to pains
Without redemption, believe me,
Surely believe me.
All thy splendour and beauty
Shall soon turn to thee to ugliness
290 And very awful villainy.
Michael, prince of my chivalry,
And the angels of the nine orders
This rebellion quickly
To the ground with it; girl and boy,
295 To Hell, an ugly dwelling;
There let them dwell in pains,
And great griefs always,
Very certainly for ever.
L. 280. Vinsens must be the borrowed Latin vincens ; me a will then
be the verb 'to go\ ( I go a conqueror. See Juno's 'divum incedo re-
gina' Virgil, Aen. i. E. N. *
26 THE CREACON OF THE WORLD.
Mtchaell
Dewne warbarth an nawe order
soo hellyn yn mes lucyfer
a thesempys mes an nef
LüCTFER
ty chet gwraf tha examnya
prage y fyn dew ow damnya
ha me mar gollowe ha creif
Mtcbaell
*05 rag y bosta melagas
hag in golan re othys
der reson thys me a breif
ty foole prag na bredersys
a thorn dew y festa gwryes
3X0 ynweth ganso exaltys
dres myns eall in nef sethys
oma yn y drone, sethys
[let lucyfer offtr to go tpe
to the trone]
Luctfer
even in trone manaf setha
han keth place mannaf gwetha
315 whath yn spyta theis
keffrys me ham cowetha
der gletha a vyn trea
ow bosaf moy worthya
agis an tase sure pub pryes
THE CBEATION OF THE WORLD. 27
MlCHAKL
Let us come together, the nine orders,
soo Let us hunt out Lucifer,
Forthwith out from heaven.
Lucifer
Thou fellow, 1 will examine thee.
Why will God condemn me
And I so hright and strong?
Michael
305 Because thou art accursed,
And in heart overproud,
By reason I will prove to thee.
Thou fool, why consideredst thou not
That thou wast made by God's hand,
3io Also by Him exalted
Above ali angels in heaven seated,
Here in His throne seated?
Lucifer
Even on (the) throne will I sit,
And the same place I will keep
315 Yet in spite of thee.
Likewise I and my comrades
By sword will try
That I am more wôrthier
Than the Father surely always.
28 THE CREACON OF THE WORLD.
Gabryell
320 wanothans myns es yn nef
gwren in kerthe helly yef
tha effarn tha dewolgowe
fo. 4 b.
ha why oll ye gowetha
kewgh in kerth in weth gonja
325 crownkyowhe y gans clethythyow
[Let them fight w th swordis and in the end Lucyfer
voydeth $ goeth downe to heU apareled fowle w' h fyre
about hem turning to hell and etery degre of devylls of
lether $ spirytts on cordis runing into y* playne and so
remayne ther, 9 angells after Lucyfer goeth to hell]
LüCVFER IN HELL
owte ellas gallaf fasowe
ythesaf in Tewolgowe
ny allaf dos anotha
in pyth downe ythof towles
339 abarth in efarn kelmys
gans chayne tane a dro thymo
Kyn nam bona loweña
yma lower skym[n]ys genaf
an Elath sure tha drega
Deüs pater
fo. 5 a. 335 Gallas Lucifer droke preve
mes an nef tha dewolgowe
ha lemyn vn y lea ef
me a vyn heb falladowe
vn dean formya
\[Âdam and Eva aparlet in whytt lether in a place
; apoynted by the conveyour $* not to be sene tyll they
be called $ thei hnell $ ryse]
THE CREATION OP THE WORLD. 29
Gabriel
820 Let work all that are in heavenl
Let us hunt him away
To Hell, to darknes8l
And all ye his comrades
Go ye away also with bim,
325 Smite them with swords.
Lucifer
Out, alas
I am in Darkness:
I cannot come from it.
In a deep pit I am cast,
330 Within Hell bound,
With a chain of fire around me.
Though I am not joyful
There are enough damned with me
Of the angels, sure to dwell.
GOD THE FATHER
335 Gone hath Lucifer, evil worm,
Out from the heaven to darkness:
And now in his place
I will, without fail,
Form a man.
30 THE CREACON OF THE WORLD.
340 in valy ebron devery
rag collenwall aredy
an le may teth anotha
dell ony onyn ha try
tus ha mab in trinitie
345 me a wra ge dean a bry
havaü thagan face whare
hag a wheth yn [th]y body
sperys may hallas bewa
han bewnas pan an kelly
350 }an doer te a dreyll arta
[Let Paradyce be fynelye tnade tcyth ii 9 fayre trees in
yt And an appell vpon the tree $ som other frute one
the other
Adam save in ban in cloer
ha trayle ;a gyke ha tha woys
preda[r] me thath wrill a thoer
havall y* then pen ha tros
[A fowntaine in Paradice $ fyne flowers in yt paintedj
355 myns es in tyre hag in moer
warnothans kymar gallus
yn serten rag dry ascore
ty a vew may fota loose
[Let the father put Adam into paradise]
rag tha garenga lemyn
360 me a vyn gwyll paradice
place delicyous dres ehan
rag ow fleasnre yta gwrys
[Lett flowres apeare in paradice]
lower flowrys a bub ehan
yn place ma yta tevys
365 ba frutes war bub gwethan
y teyf gwaf ha have keflrys
ha lemyn war oll an place
me a wront theis bos gwethyas
THE CREATION OF THE WORLD. 31
340 In (the) valley of Hebron (?) certainly
To fill up readily
The place that he went from.
As we are one and three
Father and son in trinity.
345 I will make thee, man, of clay
Like to our face anon.
And blow into thy body
A spirit, that thou mayst live,
And the life when thou losest it
350 To the earth thou shalt turn again.
Adam, stand up clearly(?)
And turn to flesh and to blood,
Consider that I have made thee of earth
Like to me to the head and foot.
355 All that is in land and in sea
On them take power.
Certainly to bring offspring
Thou shalt live till thou art gray.
For love of thee now
360 I will make Paradise,
A place delicious above (any) kind:
For my pleasure it is made.
Abundance of flowers of every kind
In this place are grown;
365 And fruits on every tree
Shall grow winter and summer likewise.
And now over all the place
I grant to thee to be guardian:
L. 340. Better 'in the valley of the sky' or 'under the sky'; ebron,
variously spelt regularly occurs in this sense. See 0, 18, 1245, and
suprâ 1 82 yborn. Williams in his Dictonary gives also ybron, ybbern, <fcc.
E. N.
32 THE CREACON OF THE WORLD.
war bub frute losowe ha hays
370 theth pleasure theis me a ase
[poynt to the tree]
sowe byth ware thymmo pub pryes
an keth gwethan ma amma
gwayt na fe gaosy mellyes
me athe chardg a vhe pub tra
375 an wethan ma ew henwys
gwethan gothvas droke ha da
mar pyth y frute hy tastys
te a vyth dampnys ractha
ha subiect ankowe dretha
380 te a vyth predar henna
fo. 5 b. tra morethack ew serten
gwellas adam y honyn
heb cowethas
[let the father tahe a bone owt of adam is syde]
adam cuske tha ge lemyn
385 ahanas tenaf asen
me a vyn ath tenewan
hag a honna pur serten
me a vyn gwyll theis pryas
[Let adam laye dotcne $ slepe wher ex>a ys $ she by
the conteyour must be taken from adam is syde]
skon a wonyn ;a asowe
390 me a wra theja parowe
pub ower thes rag ;e weras
Adam
A A A ow Arluth da
benyn hy a v* henwys
om corf ve gwressys honna
895 eva am asan ew gwryes
ragtha ythose benegas
THE CREATION OF THE WORLD. 33
Over every fruit, herbs and seeds
370 To thy pleasure I leave thee.
But be thou ware for me always
This same tree to kies:
Take care that it be not meddled with,
1 charge thee above everything.
375 This tree is named
(The) tree of knowledge of evil and good:
If its fruit be tasted
- Thou shalt be damned for it;
And a subject of Death through it
380 Thou shalt be — consider that.
A mournful tbing (it) is, certainly,
To see Adam by himself,
Without companionship.
Adam, sleep thou now:
385 From thee draw a rib
I will from thy side,
And of that right certainly
I will make for thee a spouse.
Straightway from one of thy ribs
390 I will make for thee an equal,
Every hour for thee to help thee.
Adam
Oh, Oh, Oh, my good Lord!
Woman she shall be called.
Of my body thou madest that.
Eve of my rib was made:
Wherefore thou art blessed.
34 THE CREACON OF THE WORLD.
Father
[Let fyske of dyuers sortis apeare $ serten beastis as
oxen kyne skepe <$* suck like]
Adam yta an puskas
ethen in ayre ha bestas
kekeffrys in tyre ha more
400 ro thothans aga henwyn
y a [thae] theth gorwmyn
saw na basbe y * war neb coore
Adam
[At tke Father is comandem' ske [leg. tkey] erysetk]
yth henwaf bewgh ha tarow
oll an chattall debarowe
405 aga henwyn kemerans
marth ha casak hag asan
ky ha cathe ha logosan
. deffrans ethan ha serpentis
[A fyne serpent made tc tk a tirgyn face $ yolowe heare
vpon ker kead]
i rof henwyn than puskas
4io shewyan pengarnas selyas
me as recken oll dybblans
[Let tke serpent apeare $ also gees $ kennes]
Father
rag bonas oll teake ha da
yn whea dyth myns es formys
aga sona me a wra
415 may fon sythvas dyth henwys
1 MS. ym.
an dyth sure a bowesva
a bub dean a vo sylwys
THE CREATION OF THE WORLD. 35
GoD THE FATHER
Adam, behold the fishes,
Birds in air and beasts,
Likewise in land and sea.
400 Give to them their names:
They will come to thy command,
But do not abash (?) them in any way.
Adam
I name thee Cow, and Bull:
AU the cattle separately (?)
405 Their names let them take.
Horse and Mare and Ass,
Dog and Cat and Mouse,
Divers Birds and Serpents.
I give names to the Fishes,
Breams (?) Gurnets and Eels,
I will reckon them all distinctly.
GOD TIIE FATHER
For that all are fair and good,
In six days all that are formed,
I will bless them
415 So that the seventh day may be called
The day surely of rest
By every man that shall be saved.
c2
36 THE CREACON OF THE WORLD.
in desquethyans * a hena
me a bowas desempys
[After the falher hath spohen lelt hem departe to heaven
tfi a clotede]
Lucyfer
420 Gallas genaf hager dowle
tha pytt effarn mes an nef
ena me a theke an rowle
ha lemyn in payne pur greif
ythesaf [j]a thewer nefra
425 nynges thymo remedy
an trespas ytho mar vras
ny amownt whelas mercye
my a wore ny vyn an tase
ow foly j[y]mmo gava
fo. 6 a. 430 rag henna oll an vengens
a allaf tha brederye
me a vyn goneth dewhans
der neb for a vras envy
ny wraf vry warbyn pewa
435 me a wore yma formys
gans an tas yn dean a bry
havall thotha ythew gwryes
oll y gorffe m[ar] pur sembly
ny allaf perthy henna
440 envyes ove war y bydn
me a vyn towlall neb gyn
the dulla mara callaf
gans dew ythew apoyntes
warden war oll paradys
445 der henna ythof grevys
y wellas eve exaltys
ha me dres ja yseldar
1 MS. dowhethyans.
THE CREATION OF THE WORLD. 37
In declaration of that
I will rest forthwith.
Lücyfer
430 There has gone with me an ugly fall
To (the) pit of Hell out of the Heaven.
There I shall bring the rale,
And now in pain fall strong
I am to endure always.
425 There is not a remedy to me,
The trespass was so great:
It avails not to seek metfcy:
I know the Father will not
Forgive me my folly.
480 Therefore all the vengeance
Which I can think on,
I will work forthwith
Through some way of great hatred —
I make no account of living.
435 I know there is formed
By the Father a man of clay:
Like to Him is he made:
AU hi8 body so very seemly —
I cannot bear that.
440 I am envious against him:
I will cast some gin
To deceive him if I can.
By Ood he is appointed
Warden over all Paradise:
445 Therefore I am grieved
To see him exalted,
And me brought to lowness.
38 THE CREACON OF THE WORLD.
tha hena yma gwreghty
benyn yw henwys eva
450 gwryes ay ason y fe hy
marthys teke a vhe pub tra
saw y skeans yw brvttali
me a vyn mara callaf
whelas neb for the themtya
455 par del oma gwase suttall
now adam ma ow lordya
avell duke in paradise
ha me sevyllyake omma
yn efarn yn tane pub preyse
460 yn powan bras ow lesky
Sow an keth adam yw gwryes
me a wore heb dowte in case
tha golenwall an romys
es yn nef der ow goth brase
465 a voyd drethaf hawe mayny
Sow mar callaf der thavys
gwyll tha adam thym cola
me an drossa tha baynes
na thefa then nef nevera
470 mar a mynna thym cola
sowe Eva manaf saya
hy ew esya tha dulla
es adam in gwyre ynta
ha moy symp[e]ll
475 in weth ny dale j m bos gwelys
ow honyn in keth shapema
hager ythof defashes
ny yll tra bonas hackra
why oll a gweall
THE CREATION OF THE WORLD. 39
To that (man) there is a housewife,
A woman (who) is named Eve:
450 Made from his rib was she,
Marvelloas fair above everything, «^
But her knowledge is brittle. *
I will if I can
Seek some way to tempt her,
455 As I am a subtle fellow.
Now Adam is lording (it)
Like a Duke in Paradise,
And I a loiterer here,
In hell, in fire always
460 In great pain (?) a burning.
But the same Adam is made,
I know witbout doubt in (the) case,
To fill up the rooms
That are in heaven, through my great pride,
465 Empty through me and my meyny.
But if I can through a device
Make Adam to hearken to me,
I shall have brought him to pains,
So that he shall never come to the heaven
470 If he will hearken to me.
But Eve I will essay.
She is easier to deceive
Than Âdam right truly,
And more simple.
475 Also it behoves me not to be seen
Myself in this same shape.
Uglily am I defaced:
Nothing can be uglier
Ye all see.
40 THE CBEACON OF THE WORLD.
Belzabüb
480 hager lower os me an vow
yn myske oll an thewollow
nyges hackra
rag henna whela neb jyn
po an vyadg ny dale oye
485 eva thysa a theglyn
mar uthicke pan wella hy
theth fegore yn kethe delma
ha mar gwreta bargayne sure
ty a vith lower honorys
490 awos dew kenthewa fure
in forma mar pyth tullys
me a vyth compes ganso
Lucyfer
na berth dowte me an prevent [leg. preves]
hage thro lower tba paynes
49& me a levar jes fatla
[Let the serpent wait in the plain]
an tas a rag der entent
in myske oll prevas in bys
formya preve henwis serpent
hag ythew wondrys fashes
&oo tha virgin deke pur havall
sottall ythew gans henna
a vghe beast na preaf yn bys
yn henna manaf entra
ha prevathe tha baradice
505 me a vyn mos heb fyUall
kyn na wore hy cowse banna
me as rowle hy del vannaf
THE CREATION OF THE WORLD. 41
Belzebub
480 Ugly enough thou art, I vow it:
Among8t all the devils
There is none uglier.
Therefore seek some gin
Or the journey wiU not be worth an egg.
485 Eve at thee wiU wince (?)
When she sees so ugly
Thy figure in this same manner.
And if thou makest thy bargain sttre
Thou shalt be honoured enough,
490 Notwithstanding God, though He be wise;
In this way if He be deceived
I shall be straight with Him.
Lucifer
Have no fear — I will prove him,
And bring (bim) enough to pains;
495 I will tell thee how.
The Father did by intent
Amongst aU (the) worms in (the) world
Form a worm named Serpent,
And (it) is wondrously faced,
500 To a fair virgin very like.
Subtle (it) is therewith
Above beast or worm in (the) world.
Into that I will enter,
And privately to Paradise
505 I wül go without fail.
Though she knows not (how) to speak a drop,
I wiU rule her as I wishj
42 THE CREACON OF THE WORLD.
ha kyns es dos a lena
tba adam ha tha eva
510 me a wra neb enfugy
ToRPEN DEVYLL
gura in della me ath pys
par dell osta jowle wylly
rnar gwreth henna honorys
ty a vyth bys venarye
515 ha pen rowler warnan ny
heb dowt in case
Lucyfer
[Let Lucyfer com to the serpent and offer to goe in to her]
by and by thou shalt se that
ha pur vskes gwraf an pratt
then serpent in spyte thy face
[The serpent voydeth § stayeth and [Lucyfer ayayn]
ofereth to go in to her]
520 Ay redeball dowethy
gorta ha byth thym rowlys
gas ve tha entra agye
rag ty ny vethys dowtyes
drefan y bosta mar deke
[Lucyfer entreth into y' serpent]
525 ty a vyth yntertaynes
ha gans eva sure cregys
thyth fysmant jethy a bleake
aban oma close entrys
vnas sche [a]barth agye
530 ow voice oll yta changis
avel mayteth yn tevery
me ne vethaf confethes
om bos ynaff fallsurye
sottall lower ove l me a greys
fo. 7 a. 535 hag a vyn mos heb gwill gycke
in wethan pur smoth heb mycke
avell eall wheake afynes
1 MS. eve.
THE CREATION OF THE WORLD. 43
And before going hence,
To Adam and to Eve
510 I will do some harm.
Torpek a Devil
Do thns, I pray thee,
Ab thou art a wily devil.
If thou doest that, honoured
Thou shalt be for ever,
515 And chief-ruler over us,
Without doubt in (the) case.
Lucifer
By and bye thou shalt see that,
And right quickly I will do the trick
To the serpent in spite to her face
520 Ah very evil (one), stop (?),
Stay and be ruled by me:
Allow me to enter thee,
For thou wilt not be feared,
Because thou art so fair.
525 Thou shalt be entertained
And by Eve surely believed,
Thy visage will please her.
Since I am close entered
In thee, within,
530 My voice lo! it (is) all changed,
Like a maiden in earnest.
I shall not be foand out,
That there is in me falsehood.
Subtle enough I am, I believe.
535 And I will go without doing ....
Into a tree right smoothly without.
Like a sweet angel adorned.
44 THE CBEACON OF THE WORLD.
Eva
[ The serpent singeth in the treej
me a vyn mos tha wandra
omma yn myske an flowrys
5io oll pub pleasore an bysma
yn plasma yta tevys
may thew confort }a wellas
Serpent in the tree
eva prage na tbeta nes
rag cowse orthaf ha talkya
545 vn dra a won am gothvas
pur lowenake am gwressa
cola orthaf a mennas
Eva
[Then er>a wondreth of the Serpent when she speaheth]
pew ostashe es in wethan
a wartha gans troes ha cane
550 marth ew genaf thath clewas
worthys me nembes negys
na byle es devethys
marth ew genaf tha wellas
Serpent
na gymmar marth v* benynvas
555 me a theth [;]a the wheres
mes a neif gans hast pur vras
rag cowsall theis a henna
omma lemyn pur brevath
me athe pys awos neb tra
560 na gymar marth anotha
na owne v* es ow gwellas
THE CREATION OF THE WORLD. 45
Evk
I will go to wander
Here among the flowers.
540 Every pleasure of this world
In this place see it grown,
So tbat it is a comfort to see.
Serpent
Eve, why dost thou not draw near
To speak to me and to talk?
One thing, I know of my knowledge,
Very joyous would make me,
If thou wouldst hearken to me.
Eve
Who art thou that art in (the) tree
Above with noise and song ?
550 A marvel is it to me to hear thee.
With thee I have no business,
Nor whence thou art come —
A marvel is it to me to see.
Serpent
Take no wonder at all, Goodwife,
555 I have come to help thee
Out of heaven with full great haste,
To speak to thee of that
Here now very privately;
I pray thee on account of anything
560 Take no wonder at it,
Nor any fear in seeing me.
46 THE CREACON OF THE WORLD.
Eva
nynges owne thym ahanas
drefan bose mar deake tha face
na whath dowte vethol in bys
&65 rag der tha ere yth falsa
ty tha thos an nef totheta
ha mara tethe a lena
pur welcom ythose genaf
ha thawell ythe fythe cregys
570 lavar thybma thathe negys
ha mar callaf ;a weras
na berth dout ny vyth nehys *
Serpent
ow nygys a dreyle tha les
mar a mynta ow kyfye '
575 saw yma thym ahanes
dowte pur vras a anfugye
mara gwrees ow dyskevera
Eva
[Eea talketh famyïyarlye u>'* the serpent and cometh
neare hemj
na vannaf tha theskyvra
ow hothman a tra in bys
&80 rag henna meare tha volta
ty a yll gule tha negys
ha ow threst yw y vos da
Serpent
da cotha yw na thowt perill
war ow honesty benyn vas
1 Cregy in the British Museum M. S.
THE CREATION OF THE WORLD. 47
Eve
There is no fear to me of thee,
Because thy face is so fair,
Nor yet doubt at all in (the) world.
565 For by thy word it seemed
That thou camest from tbe heaven directly;
And if thou comest thence
Right welcome art thou to me,
And thy gospel shall be believed.
570 Tell to me thy errand,
And if I can help thee
Have no fear, thou shalt not be denied.
Serpknt
My errand will turn to thy profit
If thou wilt believe me:
575 But there is to me from thee
Very great fear of misfortune,
If thou dost discover me.
Eve
I will not discover thee,
My friend, for aught in (the) world.
580 Therefore if thou wishest (?)
Thou mayest do thy errand,
And my trust is that it is good.
Serpeht
Good it ought to be, fear no peril
On my honesty, goodwife;
48 THE CEEACON OF THE WOELD.
585 pokeean y whressan fyllell
hag y fea peth pur vras
ha me gweffa the vos punyshes
Eva
why a lavar gwyre dremas
henna vea hager dra
yma thymma hyrathe bras
rag gothevas pan dra vea
in cutt termyn ages negys
cowsow y praya
Serpent
me a levar thys eva
595 ha coole orthaf os ehan
maga fiire te a vea
avel dew es awartha
hag a vffya pub tra
Eva
myhall sera thewgh gramercy
600 a callen dos then pryckna
yth alsan bos pnr very
henna vea reall dra
bos cooth ja thew awarja
ha in pub poynt equall gonsa 1
605 ha maga fure accomptys
yn erna re sent deffry
yth halsan rowlya * pur gay
ha bos stately )om deuise
y praytha lavar fatla
6io perthy ny allaf pella
MS. gousa.
MS. rowtya.
THE CBEATION OP THE WORLD. 49
&85 Or else I should fail;
And it would be a very great sin,
And I ought (?) to be punished.
Evs
You say true, excellent one,
That would be an evil thing.
590 There is to me a great longing
To know what thing it may be;
In a short time your erraiid
Say, I pray.
Serpent
I tell to thee, Eve,
595 And listen to me quietly (?)
As wise wouldst thou be,
As God who is above,
And know everything.
Eve
Sir, I may thank you;
600 If I could come to that point
I might be full merry;
That would be a royal thing
To be known to God above,
And in every point equal with him,
605 And as wise accounted;
Then by (the) saints really,
I might rule very gaily,
And be stately (according) to my device.
I pray thee tell me how;
610 I cannot bear longer:
50 THE CREACON OF THE WORLD.
me a v* sure tha lacka
mes te thym a lavara
en by and by.
skeans benyn ew brotall
615 ha me nygof over sottall
lavar thym kyns es hythy
me athe pyese • an nowethys
Serpent
me a levar thys eva
mar gwreth tastya an frutema
620 es oma war an wetban
maga fure te a vea
avell dew es a wartha
in nef vhall a vhan
gow vyth ny lavaraf
Eva
[Let et>a look angerly on the serpent and profer
to depart.]
625 what ew hena tha thevyse
tam v* nyvyth cregys
henna me a levar theis
theth cussyllyow in poyntna
me a levar theis praga
630 dew a ornas contrary
na thesan tastya henna
hay gommandement pur thefry
a rose straytly dres pub tra
na wrellan mellya worty
635 prag y whreth genaf flattra
Serpekt
fo. 8 a. golsow golsow eva ha des nes
THB CREATION OF THE WORLD. 51
I shall be snre to faint
Unless thou speak to me
By and bye.
Woman's knowledge is brittle,
615 And I am not over-sabtle;
Tell me before thou stoppest (?),
I pray thee, the news.
Serpekt
I will tell thee, Eve,
If thou dost taste this fruit
620 That is here on the tree
As wise thou shalt be
As God that is above
In Heaven, high of high —
I will not tell a lie at all.
Eve
625 What is that thy device?
Any jot will not be believed
(That I will tell to thee)
Of thy counsels in that point,
I will tell to thee why.
630 God ordained (the) contrary
That wé should not taste that,
And His commandment full surely
He gave straitly above everything,
That we should not meddle with it —
635 Why dost thou flatter with me?
Serpent
Hearken, hearken, Eve, and come near:
d2
52 THE CREACON OF THE WORLD.
shame ew genaf tha glowas
ow cregy then gyrryaw na
praga me a levar thies
640 y wruge dew ry an chardgna
genas a peva tastys
maga fure te a vea
in pub poynt sure avella
an tas ef ny vynsa sure
645 worthe dean vetholl bos mar fure
tha othvas a droke ha da
rag henna benynvas eva
genas ny vannaf flattra
na ny yanaf usya gowe
650 kooll ge thym men tha gesky
mar mynta bos exaltys
poken sertayne venarye
why a vyth avell flehys
bo yn assentys te a glow
655 eva gent[i]ll
Eva
yea yea me a glow
hag a rose ;ym chardge mar strayte
me am byth payne ha galarow
mara gwren terry vn ieit
660 y gommandement thyn reyse
par hap in efarne neffra
ny an bythe agen trygva
mar ny vyth y voth sewyes.
Serpent
Taw Taw eva ythos foole
665 ny vynnys kola orthe da
me a ragtha ty an owle
ow husyll mar gwreth naha
genas nygof contentys
THE CREATION OF THE WORLD. 53
Shame there is to me to hear thee,
Believing those words.
Why — I will tell to thee
640 Did God give that charge?
By thee if it were tasted
As wise thou wouldst be
In every point surely as He.
The Father, He would not surely
645 That any man should be so wise
(As) to know of evil and good;
Therefore, goodwife, Eve,
With thee I will not flatter,
Nor will I use a lie.
650 Listen thou to me ....
If thou wouldst be exalted,
Or else certainly for ever
Te shall be like children:
Or thou hast assented to it, thou hearest,
655 Gentle Eve.
Eve
Yea, yea, I hear,
And He gave to me a charge so strait
That I should have pain and griefs
If I should break a jot
660 His commandment given to us;
Perhaps in Hell for ever
We shall have our dwelling
If His wish be not followed.
Serpent
Be silent, be silent, Eve, thou art a fool:
665 Thou wilt not hearken to good.
I will go: for it thou shalt weep
My counsel if thou dost deny.
I am not contented with thee.
54 THE CREACON OF THE WORLD.
na vea me theth cara
670 ny vynsan theth cossyllya
tha vos bargayne mar vras gwryes
Eva
[She commeth anear the serpent agayne and
geveth heed to his words]
a cuffan y voja gwyre
me a sewsye tha thesyre
drefan te tha thos an nef
Serpekt
675 why a levar gwyre benynvas
ny ryse thewh mystrustya '
an nef ny the mes tues vas
me ew onyn an sortna
[Lett y 9 serpent bow downe the appU to eva,
# she takethe y* appellj
rewhy kam' thages dremas
680 po an vyadge ny dale tra
mes y bart ef an geffa
Eva
ny vannaf bos mar grefnye
tha wetha oll ow honyn
adam sure dres pub hwny 8
685 me an kare po dew deffan
the wetha heb shara*
fo. 8. b. Serpert
me a ysten an skoran
kymmar an frute annethy
1 MS., apparently, mystunstya.
a British Museum MS. ran.
3 MS. hwnyth.
4 Br. Mus. MS. heb y shara, a without his share".
THE CREATION OF THE WORLD. 55
Were it not that I love thee,
I would not counsel tbee
That a bargain so great should be made.
Eve
If I knew that tliis were true
I would follow thy desire,
Because thou hast come from the heaven.
Serpekt
675 You say true, goodwife;
No need to thee to mistrust:
From the heaven tbere comes not save good folk;
I am one of that sort.
Give you a bit (?) to your husband,
680 Or the journey will not be worth aught
But his part, he should get it.
Eve
I will not be so greedy
To keep all myself —
Adam surely beyond everyone
685 I love him — or God forbid
To keep him without a share.
Serpeht
I will stretch the bough
Take the fruit from it.
56 THE CREACON OF. THE WORLD.
Eva
me a ra in pur serten
6»o ny allaf ra pell perthy
pan vo reys tastya anothy
Serpent
nefra na gybmar dowte
te a yll bos pur verry
gans tha lagasowe alees
695 te a weall pub tra omma
ha pur fure te a v* gwryes
evell dew na thowt henna
eva me a levar thyes
na vea me theth cara
700 ny vynsan awos neb tra
yn ban tha vos exaltys
Eva
mear a rase thewhy sera
ow ry cusyll jym mar stowte
orthowh me a vyn cola
705 ha by god nynges jym dowte
tha dastya a[n] keth avall
haw dremas a wor thym grace
tha weyll vyadge mar nob[e]ll
ha re thew an drengis tase
710 ef am sett yn ban vhall
hag am gornvall meare heb dowt
Serpent
ke yn ker eva benynvas
te a yll gothvas thym grace
rag an vyadge
715 hag adam dell ew dremas
THE CREATION OF THE WORLD. 57
Eve
I will do (so) full certainly:
690 I can no longer forbear,
Since it is needfiil to taste of it.
Serpekt
Never take fear,
Thou mayest be right merry.
With thine eyes abroad
695 Thou wilt see every thing here.
And full wise thou shalt be made
Like God — doubt not that —
Eve, I say to thee.
Were it not that I love thee,
700 I should not wish on account of anything,
On high that thou shouldst be exalted.
Eve
Much tbanks to thee, Sir,
Giving to me counsel so strong,
To you I will hearken,
705 And by God there is not to me fear
To taste the same apple.
And my husband will give me thanks
To make a voyage so noble,
And by God the Trinity Father
710 He will set me up on high,
And will praise(?) me much without doubt.
Serpent
Go thou away, Eve, goodwife,
Thou mayst give me thanks
For the voyage.
715 And Adam, as he is excelleut,
58 THE CREACON OF THE WORLD.
ahanas a wra pur vras
an bargayne ny vyth eddrack
Eva
Farewell ow hothman an nef
me ath kare bys venary
720 tha adam kerras pur greyf
me a vyn the sallugye
han avall y presentya
[Eva departeth to Adam $ presenteth hem
the appll]
Serpent
gwra yn della me ath pys
ty a glow keen nawothow
725 kyns ow gwellas ve arta
Eva
adam adam pythesta
golsow thymmo ha des neese
yma genaf theth pleycya
na barth dowt a bratt es gwryes
730 may woffas thym grassow
Adam
welcom eva os benynvas
marsew an nowothow da
te a vythe rewardyes
ham hollan yn weth ganja
735 te a v* prest theth plegadow
Eva
[Shew the appell to Adam]
fo. 9 a. merowgh merowgh orth henma
tomma gaya 1 avall theys
1 MS. gaya a avall.
THE CREATION OF THE WORLD. 59
Of thee will make very much:
Of the bargain he will not be repentant.
Eve
Farewell, my friend from heaven!
I will love thee for ever.
720 Unto Adam full strongly go
I will, to salute him,
And the apple to present it.
Serpewt
Do so, I pray thee.
Thou wilt hear other news
725 Before seeing me again.
Eve
Adam, Adam, who art thou?
Hearken to me and come near.
There is with me (somewhat) to please thee.
Do not bear doubt of a trick that is done;
730 So that thou mayst give me thanks.
Adam
Welcome, Eve, thou art a good wife!
If the news be good
Thou shalt be rewarded,
And my heart also with it
735 Thou shalt have ready to thy pleasure.
Eve
Look you, look you at this
See here a gay apple for theej
60 THE CREACON OF THE WORLD.
mar gwreth tastya anotha
eve a drayle thejo tha leas
740 moy eas myllyow a bynsow
Adam
[Adam is afrayde [at] the sight of the apple]
des nes gas ve the wellas
mara sewa avall da
lavar p[l]e veva kefys
Eva
praga adam ow fryas
745 der dowte es thyes y wellas
lavar jymmo me ath pyes
Adam
ny bleig thym sight anotha
dowt pur vras yma thyma
nagewa vas me a gryes
750 ty mar pe hemma terrys
mes an wethan defennys
ragtha me a v* grevys
Eva
neffra na thowt a henna
adam wheak ow harenga
755 me a levar thys mar pleag
yn pan vanar yn bema
sera ha me ow gwandra
me a glowas awartha
war an weathan ven eal wheake
760 sure ow cana
me am be wondrys fancye
orth y wellas in weathan
THE CREATION OF THE WORLD. 61
If thou dost taste of it
It will turn to thee to profit,
740 More than thousands of pounds.
Adam
Come near, leave me to see
If (it) be a good apple,
Say where (it) was found.
Eve
Wby, Adam, my spouse,
Much doubt is (there) to thee to see it —
Tell to me, I pray thee.
Adam
(The) sight of it does not please me:
A very great doubt is to me;
It is not good, I believe;
750 Thou if this be plucked
From the forbidden tree,
For it I shall be grieved.
Eve
Never doubt of that,
Sweet Adam, my love.
755 I will tell thee, if it please (thee)
In what manner I had it
Sir, as I was wandering,
I heard above
On the tree a sweet angel
760 Surely a singing.
I had a wondrous fancy,
Seeing him in (the) tree,
62 THE CREACON OF THE WORLD.
ha thevy in curtessye
y profyas avell cothman
765 mere a dacklow ram lowta
ha pur worthy
Adam
A eva. eva. ty a fyllas
ow cola orthe an eal na
droke polat o me a gryes
770 neb a glowses owe cana
hag 1 athe cossyllyas tha derry
an avall na
Eva
sera eve a gowsys jym mar deake
775 ny wothyan tabm y naha
hay bromas o mar wheake
may wruge eve thyma cola
ny thowtys war ow ena
a falsurye
780 hay bromas ytho largya
mar gwrean tastya an frutna
avell dew ny a vea
ha maga furre
my a fylly in vrna
785 a callan dos then prickna
y fea bargayn pur fuer
Adam
a owte owt warnas eva
me a yll cussya henna
towles on tha vyshew bras
790 ha wortby tha gemeras
MS. na.
THE CREATION OP THE WORLD. 63
And to me in courtesy
He proffered like a friend
765 Many things, by my loyalty,
And full wortby.
Adam
Ah Eve, Eve, thou hast failed
Hearkening to that angel.
An evil polat he was, I believe,
Whom thou heardest singing,
770 And (who) counselled thee to pluck
That apple.
Eve
Sir, he spoke to me so fairly
775 I knew not (how) to deny him aught;
And his promise was so sweet
That he made me listen;
Tbou shouldst not doubt, on my soul,
Of falsehood.
780 And his promise was large,
If we do taste that fruit
Like God we should be,
And as wise.
Meseemed then
785 If I could come to that point
It would be a bargain full wise.
Adam
Ah out, out on thee, Eve,
I may curse(?) that.
Fallen are we to great mischief,
790 And worthy to take it.
64 THE CREACON OF THE WORLD.
fo. 9 b. henna o hagar vargayne
eva me a lavar theis
nebas lowre a vyt[h] an gwayne
pan vo genas cowle comptys
795 soweth aylaas
Eva
[Profer the appell to Adam, he refuseth yt]
taw adam na vyth serrys
ny theth droke whath anotha
an keth perill yth towtys
hag a laverys thotha
oll an perill in pub poynte
saw eve thema a wrontyas
nago thema dowte in case
war y perill wondrys coynt
Adam
a molath then horsen kam
805 ha thage in weth gansa
ny an gevyth sure droke lam
rag tha veadge in tornma
ha worthy |a gawas blame
Evb
[Lett her speak angerly to Adam]
Yea yea me an gevyth oll an blame
8io tha worthis ge lemyn adam
pynag[e]ll for ythe an game
saw a pony dewyow gwryes
ny veas mal bew serrys
me a wore hena ynta
Adam
815 Taw Taw na vyth jymmo mar ucky
THE CREATION OF THE WORLD. 65
That was an ugly bargain,
Eve, I will tell to thee;
Little enough will be the gain
When it is with thee quite couoted.
795 Woe, alas!
Eve
Be silent, Adam, do not be angered:
Evil hath not yet come of it.
The same peril I feared,
And told to him
8oo All the peril in every point.
But he to me warranted
That there was not to me doubt in (the) case,
On his peril, wondrous quaint.
Adam
Ah! a curse to the crooked whoreson,
805 And to thee also with him:
We shall surely have it a bad leap,
For thy voyage this turn,
And worthy to get blame.
Eve
Yea, yea, I shall get all the blame
8io From thee now, Adam,
Whatsoever way the game has gone.
But if we were made gods
Thou wouldst not be at all(?) angered,
I know that well.
Adam
815 Peace, peace, do not be so foolish to me:
66 THE CREACON jOF THE WORLD.
an serpent o re wylly
ragas she in keth tornma
ef a brefyas lowre gow theis
ha genas ymons cregys
830 ow gyrryow a vyth prevys
may fyth lowre payne ractha
Eva
yea yea ythosta ge dean fure
ny vynnys orthaf cola
mar ny vethaf ow desyre
825 neffra nyn gwellaf omma
methan vn spyes
[Lett her profer to departj
an eal ega in wethan
y cowses gyrryow efan
ha me an creys
830 syr war nebas lavarow
tast gy part an avallow
po ow harenga ty a gyll
[profer hem the appll]
meir kymar an avall teake
po sure inter te hath wreage
835 an garenga quyt a fyll
mar ny vynyth y thebbry
Adam
henna ythew trewath tra
a ban reys fymmo cola
840 po kelly an garensa
es ordnys interrañye
fo. 10 a. eva gent[i]U na vyth serrys
me a ra oll del vynny
THE CREATION OF THE WORLD. 67
The serpent was too wily,
For thee in this same turn.
He told enough lies to thee,
And by thee they are believed;
830 My words will be proved
So that there will be pains enough for it.
Eve
Yea, yea, thou art a wise man,
Thou wilt not listen to me;
If I have not my desire
825 Never .... here
.... one space.
The angel that was in (the) tree
Spoke plain words,
And I believe him.
830 Sir, in few words,
Taste thou part of the apples,
Or my love thou shalt lose.
See, take the fair apple,
Or surely between thee and thy wife
835 The love qnite shall fail,
If thou wilt not eat it
Adam
That is a mournful thing
Since it is needful to me to hearken,
840 Or to lose the love
That is ordained between us.
Gentle Eve, do not be angered;
I will do all as thou wishest:
e2
68 THE CREACON OF THE WORLD.
drova thymo desempys
845 ha me a ra ye thebbrye
[Eva genethe hem the appll]
Eva
yea gwra thym indella
drevon bew ow harenga
ty a vyth bys venarye
meer an avall ma omma
850 kymar ha debar tothta
dowt me genas tha serry
[Adatn receveth the appll and doth tast yt and so
repenteth and throweth yt away]
Adam
ogh ogh trew ny re behas
ba re dorras an deffen
a teball benyn heb grace
855 ty ram tallas ve heb kene
agen corfow nooth gaUas
mere warnan pnb tenewhan
om gwethen ny gans deel glase
agen prevetta pur glose
860 y whon gwyre dew agen tas
y sor thyn y teige pur vras
me an suppose
[Eva loketh t>pon Adatn very strangly and speketh
[not] eny thing]
meere mere an gwelta eva
yma ef ow toos omma
865 rag meth dean ny a lemma
tha gutha in tellar close
Ffather
adam adam pandra wreth
prage ny theth thom welcomma
THE CREATION OF THE WORLD. 69
Bring (it) to me iramediately,
845 And I will eat it.
Eve
Yea, do thus to me,
Because my living love
Is to thee for ever.
See this apple here,
850 Take and eat quickly,
Lest I be angry with thee.
Adam
Oh, oh, sad! we have sinned,
And have broken the prohibition.
O evil woman, without grace,
855 Thou hast deceived me without pity.
Our bodies have gone naked;
Look upon us (on) every side:
Let us clothe ourselves with green leaves,
Our privities full close.
860 I know truly God our Father
His anger to us will carry very great,
I suppose it.
Look, look, seest thou him, Eve?
He is coming here:
865 For shame let us come from hence,
To hide in a close place.
GOD THE FATHER
Adam, Adam, what dost thou?
Why comest thou not to welcome me?
70 THE CREACON OF THE WORLD.
Adam
drefan ow bos nooth heb queth
870 ragas ytheth tha gatha
yn tellar ma
Ffather
[ffig leaves redy to cover ther members]
pyw a tbysquetbas thyso
tha vos noth tryes corf ha bregh
lemyn an frute grace na[th]vo
875 monas the thibbry heb peyghe
prag y wresta in della
Adam
thyma ve why a rose gwreag
hona yw all tha vlamya
hy a dorras an avall teake
880 hag an dros thym tha dastya
Ffather
a ban golsta orty hy
ha gwythyll dres ow defan
in wheys lavyr tha thybbry
ty a wra bys yth worffan
885 eva prag y wresta gye
tulla tha bryas beb ken
Eva
fo. 10 b. an serpent der falsurye
am temptyas tha w[r]uthell hena
hag y promysyas tha vee
890 y fethan tha well nefra
hemma ew gwyre
THE CREATION OF THE WORLD. 71
ÂDAM
Because of my being naked withoat a garment,
870 From thee I went to hide
In this place.
GOD THE FATHER
Who discovered to thee
Thy being naked, feet, body and arm ?
Now the fruit, grace there was not to thee
875 To go to eat it without sin:
Why hast thou done so?
Adam
Unto me you gave a wife;
She is all to blame:
She broke the fair apple,
880 And brought it to me to taste.
GOD TIIE FATHER
Since thou hast hearkened to her,
And done against my prohibition,
In sweat labour to eat
Thou shalt, even to thy end.
885 Eve, why didst thou
Deceive thy spouse without mercy?
Eve
The Serpent, by falsehood
Tempted me to do that;
And promised to me
890 That we should be tbe better always:
Tbis is true.
72 THE CREACON OF THE WORLD.
Ffather
rag ty tha gulla ortye
ha tulla tha bryas leel
nefra gostyth thy gorty
895 me a ordayne bos benyn
trust gy thom gear
may moyghea y lavyer hy
der weyll ow [?] gorhemen troghe
na heb mear lavyer defry
900 benytha nystevyth floghe
[the father speketh to the serpent]
prag y wresta malegas
lavar aga thulla y
Serpent
me a lavar theis an case
rag bos dethy joy mar vras
905 ha me pnb ere ow lesky
Ffather
serpent rag aga themptya
mer a bayne es thyes ornys
malegas es dres pub tra
ha dreis preif ha beast in bys
910 owne ahanas rag neffra
dean an gevyth pub preis
ha te preif a wra cruppya
ha slynckya war doer a heys
ynter ye hays hy ha tee
915 me a wra envy neffra
ha henna theth pedn ;a gy
than doer sure a wra croppya 1
MS. cruppya.
THE CREATION OF THE WORLD. 73
GOD THE FATHER
Because thou didst bearken to her,
And deceive tby loyal spoose,
Ever subject to ber busband
895 I ordain Woman to be —
Trust thou to my word.
Let her travail increase
Through breaking my command, .
Nor without much travail surely
900 Shall she ever have children.
Why didst thou, Accursed,
Say, deceive them?
Serpent
I will say to thee the case,
For that there was to her joy very great,
905 And I every hour a burning.
GOD THE FATHER
Serpent, for tempting them
Much pain is ordained to thee.
Accursed art thou beyond every thing,
And beyond snake and beast in (the) world.
910 Fear of thee for ever
Man shall have it always;
And thou, Serpent, shalt creep,
And slink on (the) ground along.
Between her seed and thee
915 I will put hatred ever,
And she thy head for thee
Shall surely pierce (?) to the Earth.
74 THE CREACON OF THE WORLD.
LiUCIFER THE SeRPENT
attoma hager vyadge
ma hallaf kyny ellas
920 yth om brovas gwan dyack
may thof poyntyes ;a bayne bras
tha pytt efarn ow cheif place
[LetLucyfer cotn owte of the serpent, the serpent re-
mayneth in the tree. And lett hem crepe on his belly
to heU w ih great noyse]
me a vyn dallath cruppya
ha slyncya 1 war doer a heys
925 them shape ow honyn ytama
why a weall omma treylys
drog pullat ha brase
kynnam boma lowena
an chorle adam hag eva
930 tha effarn y towns thymmo
haga asshew rag neffra
poyntys der ganaw an tas
fo. 11 a. han serpent tregans yna
nefra nythe alena
935 rag ythew malegas bras
Adam
a dase dew athe wullbwys
aban ove tha throke towlys
graunt tbeth creator me ath pys
na part a oyle a vercy
Ffather
940 adam kyns es dewath an bys
me a wront oyle mercye theis
ha tha eva theth wrethtye
MS. slyntya.
THE CREATION OF THE WORLD. 75
LüCIFER
Here is an ugly voyage,
So that I may lament alas.
920 I have proved myself a weak husbandman,
So that I am appointed to great pain,
To (the) pit of hell, my chief place.
I will begin tô creep
And slink on (the) ground along;
935 To my own shape I am
Turned, you see here — -
An evil pullat and great.
Though I have not joy,
The churl Adam and Eve
930 To hell will come to me,
And their issue for ever
Appointed by the Father's mouth.
And let the serpent dwell there:
Never let it come thence
935 For it is accursed greatly.
Adam
Father God, from thy light
Since I am cast to evil,
Grant to thy creature, I pray thee,
Some part of (the) oil bi mercy.
GOD THK FATHER
940 Adam, before (the) end of the world,
1 will grant oil of mercy to thee,
And to Eve thy goodwife.
76 THE CREACON OF THE WORLD.
sow pur wyre thymo ve creis
worth tha wreak drefan cola
945 rag terry an keth frutes
a wrug defenna ju wortes
spearn y teg thym ha speras
han earhes an keth dorna
ty a thebar in tha wheys
950 theth vara pur wyre nefra
arna veys arta treyles
an keth doer kyns a wruga 1
a thowst omma y fus*
ha tha thowst y theth arta
[Let the father ascend to heaven]
Adam
955 theth voth rebo collenwys
arluth nef han byes keverys
me a yll bos lowanheys
kyns es bos dewath an bys
cawas an oyle a vercy
960 kynthaw paynes ow cortas
in effarn in neb place
my ew 3 neb an dendyllas
drefan an defan terry
Ffather in heaven
mehall yskydnyow 4 eall splan
965 hellowgh adam gans cletha dan
hay wreage mes a baradice
ha deaw gweth dothans gwra doen
thaga hutha pub Season
aga nootha na ve gwellys
1 MS. wrugaf.
a MS. fens.
3 MS. ow.
4 MS. yskydmyow.
THE CREATION OF THE WORLD. 77
But right truly believe me;
Because of hearkening to thy wife
945 To break the same fruits
Which I did forbid thee,
Thorns shall bear for me (leg. thee) and briars
And the herbs — that same eartb.
Thou shalt eat in thy sweat
950 Thy bread right truly ever,
Until thou art again turned
The same earth I made first.
From dust here thou wast,
And to dust thou goest again.
Adam
955 Thy will be fulfilled,
Lord of Heaven and the world likewise.
I may be glad
Before is (the) end of the world,
To get the oil of mercy.
960 Though there be pains waiting
In hell, in every place,
It is I who have deserved it,
Because of breaking the prohibition.
The father in heaven
Michael, descend you, bright Angel.
965 Hunt you Adam with a sword of fire,
And his wife, out from Paradise.
And two garments carry unto them
To cover them in every season,
That their nakedness be not seen.
962. British Museum Manuscript has ny: — "we have deserved it"
78 THE CREACON OF THE WORLD.
MYCHAELL Ilf HEAVEN
[desend angell]
970 arluth me a wra henna
parys yw genaf puh tra
tha vose thothans a lemma
adam ke in mes an wlase
tha greys an hys tha vewa
975 te tha honyn tha hallas
theth wreag genas tha netha
[The garmentis of skynnes to be geven to adam and et>a
by the angelL Receave the garmentis. Let them depart
owt of paradice and adam and et>a folowing them. Let
them put on the garmentis and sheice a spyndell and a
dystaff]
adam attoma dyllas
bage eva thages quetha
ffystenowgh betbans gweskes
980 ffystenowgh trohan daras
rag omma ny wrewgh trega
ages tooles tha ballas
hages pegans tha netha
y towns parys
Death
985 me yw cannas dew ankow
omma dretha appoyntys
rag terry gormenadow
tha adam gans dew ornys
ef a verve hay ayshew
990 yn della ythew poyntyes
tha vyns a vewa in hyes
me the latha gans ow gew
THE CREATION OF THE WORLD. 79
MlCHAKL IN HKAVEN
970 Lord I will do that:
Ready with me is everything
To go to them from hence.
Adam, go out of the land
To (the) midst of the world to live,
975 Thoü thyself to dig,
Thy wife with thee to spin.
Adam here is raiment,
And Eve, to clothe you.
Hasten ye, let them he worn.
Hasten ye through tbe door,
For here ye shall not dwell.
Your tools to delve,
And your needments to spin
Are prepared.
Death
985 I am God's messenger, Death,
Here by Him appointed.
For breaking commandments
To Adam by God ordained,
He should die and his issue.
990 Thus is it appointed
To all that shall live in (the) world,
I to slay them with my spear.
80 THE CREÂCON OF THE WORLD.
adam na eva pegha
ha deffan an tas terry
995 mernans ny wressans tastya
mes in pleasure venarye
y a wressa prest bewa
omma eve ytho poyntyes
cheif warden wâr paradice
1000 ha der pegh a coveytes
oll y joye ythew kellys
may fetha paynes ragtha
gans an Jowle y fowns tulles
der an serpent malegas
ioo5 dell welsowgh warbarth omma
[Death departeth away]
Adam
henna ythew trewath bras
der an serpent malegas
ny tha vonas mar gucky
may thew kellys thyn an place
1010 o ornes thyn lean a ioye
tha vewa omma nefrra
lemyn Eva ow fryas
henna ytho tha folly gye
rag henna paynes pur vras
1015 yma ornes ragan ny
may hellyn kyny dretha
Eva
me ny wothyan gwyll dotha
kemys gyrryow teake am b[r]eff
der henna war ow ena
1020 me a supposyas eall neff
ythova denvenys thym
THE CREATION OF THE WORLD. 81
Had Adam or Eve not sinned,
And broken the prohibition of the Fatber,
995 Death they would not have tasted,
But in pleasure always
They would ever live.
Here he was appointed
Chief-warden over Paradise,
1000 And through (the) sin of covetousness
All his joy is lost,
So that there should be pains for it.
By the devil they were deceived,
Through the accursed serpent,
1005 As ye have seen together here.
Adam
That is great sadness,
Through the accursed serpent
That we were so foolish;
So that lost for us is the place
1010 Which was ordained to us full of joy,
To live here for ever.
Now Eve niy spouse,
That was thy folly:
Therefore pains full great
1015 Are ordained for us,
So that we may lament through it.
Eve
I knew not (how) to do to him,
So many fair words he said to me;
Therefore, on my soul,
1020 I supposed an angel of heaven
Was sent to me.
82 THE CREACON OF THE WORLD.
sera ken foma cregys
y flattering o mur gloryes
ny wothyan gutbell nahean
1025 ram lowta 1
Adam
a soweth te tha gregye
than Jowle bras hay anfugye
rage ytho ef re wylly
pan a eth in serpent agye
1030 rag tha dulla
fo. 12 a. a ban omma cowle 3 dyckles
hag a paradice hellys
me a vyn dallath palas
rag cawas susten ha boos
1035 thymo ve ha thom flehys
hag aparell [h]a thyllas
Eva
yn weth me a vyn netha
rag gnle dillas thom cutha
ha tbom flehys es genys
Adam
1040 ethlays gwef pan ove genys
ow terry gormenadow dew
hellys 1 on a paradice
than noer veys er agen gew
tra vetholl a rella leas
1045 ny gavaf omma neb tew
na susten moy es bestas
fetla wren omwetha bew
1 MS. ram lea lowta.
1 MS. pen?
8 MS. towle.
4 MS. gellys.
THE CREATION OF THE WORLD. 83
Sir, tbough I were hanged,
Hi8 flattering was so glorious,
I knew not (how) to do otherwise,
1035 By my loyalty.
Adam
Ah, grief! that thou believedst
In the great devil and his miscbief!
For be was too wily
When he went into a serpent within
1030 To deceive thee.
Since we are quite helpless,
And hunted from Paradise,
I will begin to dig,
To get sustenance and food
1035 For me and for my cbildren,
And apparel and raiment.
Evk
Likewise I will spin,
To make raiment to cover me,
And for my children that are born.
Adam
1040 Alas, woe is me that I am born!
Breaking God's commandments :
Hunted are we from Paradise
To the earth-world for our woe.
Anything at all that will do advantage
1045 I shall not find here (on) any side,
Nor sustenance more than beasts;
How shall we keep ourselves alive?
f2
84 . THE CREACON OF THE WORLD.
Eva
nynsew helma paradice
a nagew adam nagew
1050 ena ythesa flowrys
ha frutes teke aga lew
thagan maga
orta meras pan wrellan
channgys yw an rowle lemyn
1055 Ellas orthan prif cola
[shew her ij sonnes]
Adam
deaw vabe yma thym genys
ha tevys ythy ns tha dnes
why oll as gweall
cayne ythew ow mabe cotha
1060 ha abell ew ow mabe younka
flehys evall ha gent[e]ll
[He speakethe to Cayne]
me a vyn thewhy poyntya
service tha teag hay gela
rage rowlya eys ha chattell
1065 cayne tha chardge ge a vyth
war kerth barlys ha gwaneth
tha wethill an dega leall
[He turnethe to Abell]
hag abell an oblashyon
war an beastas han nohan
1070 han devidgyow oll in gweall
ha penvo reys degevy
gorowgh y than mownt tabor
hag ena gwrewh aga Jyskye
THE CREATION OF THE WORLD. 85
Evk
This hall is not Paradise,
Ah it is not, Adam, it is not!
1050 There were flowers,
And fruits, fair their hue,
To feed us.
On them when I do look,
Changed is the rule now,
1055 Alas, to listen to that worm!
Adam
Two sons are born to me,
And they are grown to men
Ye all see them
Cain is my eldest son,
1060 And Abel is my youngest son —
Children humble and gentle.
I will unto you appoint
Service to bear(?) and his fellow
To rule corn and cattle.
1065 Cain, thy charge shall be
Over oats, barley and wheat
To make the loyal tithe.
And Abel the oblation
On the beasts and the oxen
1070 And all the sheep in [the] field.
And when there shall be need to make tithe,
Put them to the Mount Tabor,
And there do you burn them,
86 THE CREACON OF THE WORLD.
dowt dew genow tha 1 serry
1075 mar ny wreen oblacon leall
Cayre
adam ow thas caradowe
me a ra heb falladowe
tha worhemyn yn tean
reys yw pur-ryes lavyrrya
1080 ha gones an beise omma
tha gawas theny snsten
Abell
[A lamb redy with fyre and insence]
mos then menythe me a vyn
ha gwyll an dega lemyn
ha lesky holma pnr glane
fo. 12 b. 1085 han degvas oll a bub tra
oblashion sure anotha
me a dylla oll gans tane
Cayme
ye lysky ny vannaf ve
an eys nan frutes defrye
1090 taw abell thymo pedn cowge
me a guntell dreyne ha spearn
ha glose tha leskye heb bearn
hag a ra bush brase a vooge
Abell
cayne nyngew henna gwryes vas
1095 yn gorthyans tha thew an tase
gwren agen sacrafice leall
MS. tbat.
THE CREATION OF THE WORLD. 87
Lest God be angry with you
1075 If we make not loyal oblation.
Cuw
Adam, my loveable father,
I will do without fail
Thy command altogether.
It is needful, right needful to labour,
1080 And to till the world here,
To get sustenance for us.
Abel
I wiil go to the mountain,
And make the tithe now,
And burn all this right clean.
1085 And all the tithe of everything,
An oblation surely of it
I will set forth all with fire.
Cain
Burn it I will not
The corn nor the fruits certainly:
1090 Be silent, Abel, to me, dolt-head!
I will gather brambles ând thorns
And dry cowdung to burn without regret,
And will make a great bush of smoke.
Abel
Cain, that is not well done;
1095 In honour to God the Father
Let us make our loyal sacrifice.
88 THE CREACON OF THE WORLD.
dew a therfyn bos gwerthyes
gans an guella frute pub preys
me an gwra a vs merwall
1100 cayne ow brodar
mere ha predar
henna yw moog wheake
Cayme
taw theth cregye
hema yw gwell defry
1105 te foole crothacke
Abell
ny yll bos
pan wreth gans glos
thethe sacrefice
Cayme
re thew an rose
nio mensan tha vos
ughall cregys
rage errya sure war ow fyn
me ath wiske harlot jawdyn
may th-omelly theth kylbyn 1
[A chawbone readye]
1115 kymar henna
te ploos adla
war an chala gans askern an chala
Abell
[Abell ys strycken with a chawe bone and dyethj
a trew aylace
MS. kylban.
THE CREATION OF THE WORLD. 89
God determines(?) to be worshipped
With the best fruit always;
I will do it above marvel.
1100 Cain my brother,
Look and consider;
That is a sweet smoke.
"Caiw
Be silent, hang thee!
This is better certainly.
U05 Thou bigbellied fool!
Abel
lt cannot be,
Since thou makest with dried cowdung
Thy sacrifice.
Caih
By God who made him, (?)
nio I should wish [him] to be
Hung high.
For striving(?) against me
I will strike thee, rogne, rascal(?),
That thou fall on top of thy back.
iii5 Take that
Thou fonl knave (?)
On the jowl, with (the) bone of the jowl.
Abbl
O sad! alas!
1099. The Museum Copy has a vo in well, "That it may be for the best"
90 THE CREACON OF THE WORLD.
te 1 rom lathas
1120 cayne ow brodar
yn bysma rag tha wreans
ty a berth sore gossythyans
ken na bredar.
Cayne ,
otta marow horssen chorle
1125 ny vannaf bos controllys
he is now ryd owt of theworld [Englisch]
y fensan y voos cuthys
in neb toll kea
an gwase a vynsa leskye
1130 agen esowe in tevery
ny yllan perthy henna
tha thew nyngeis otham vythe
awoos cawas agen pythe
me a wore gwyre
[Cast Abell into a dycke]
1135 ow thase ken fova serrys
pan glowa an nowethys
y vos lathys me ew heare
ny sensaf poynt
merough pymava towles
1140 in cleath tha vonas peddrys
nymbes yddrag vythe yn beise
[gans] owe doarn ke thewe lethys
par del oma gwicker coynt
Ffathbr
[when y e father speahethe to Cayme lett kem looke dotone]
cayme thyma pyma abell
H45 ow gweryby vskys gwra
MS. to.
THE CREATION OF THE WORLD. 91
Thou hast slain me
1120 Cain, my brother.
In this world, for thy deed,
Thou shalt surely bear affiiction —
Think not otherwise.
Caik
Dead is a whoreson churl:
1125 T will not be controuled:
He is now rid out of the world:
I would that he were hidden
In some hole of a hedge.
The fellow would have burnt
1130 Our corn in earnest —
I could not bear that.
Unto God there is no want at all
On account of having our property,
I know truly.
1135 Though my father should be angered
When he hears the news
That he (Abel) is slain, I am heir:
I shall not feel(?) a point.
See ye wbere he is cast
ii4o Into a ditch to be rotted:
I have no repentance in (the) world,
By my hand though he be slain,
As I am a quaint dealer.
GOD THE FATHER
Cain, for me where is Abel?
1H5 Do answer me quickly.
92 THE CREACON OF THE WORLD.
Cayne
ny won arluthe dyhogall
henna ty a wore ynta
my nyngof warden thotha
perhaps blygh so mot I go
1150 an lathas pols a lema
an harlot ploos
cooth ew eve hag avlethis
pan na ylla omweras
y vaw ny vidna boos
Ffather
1155 yta voice mernans abell
thethe vrodar prest ow kyllwall
an doer warnas pub tellar
malegas nefra reby
hag oll an tyer a bewhy
ii6o ew malegas yth ober
frute da bydnarre thocka
na dadar avall neb preise
ow molath y rof thyja
molath ow mabe haw sperys
1165 thyso kymar
Cayne
[Let not eayme looke in the father is face but look down
% quake]
theth voice arluth a glowaf
saw tha face me ny wellaf
sure er ow gew
moy ew ow gwan oberowe
H70 hag in wethe ow fehasowe
THE CREATION OF THE WORLD. 93
Caiw
I know not, Lord, certainly —
That — Thou knowest well —
I am not warden to him:
Perhaps so mote I go,
1150 Killed him a little from hence —
The foul rascall
Old is he and wretched:
Since he could not keep himself,
His servant I would not be.
GOD THE FATHER
1155 Lo! (the) blood of (the) death of Abel,
Thy brother, is always calling
From the earth on thee, every where.
Accnrsed ever be thou,
And all the land thou ownest
1160 Is accursed in thy deed.
Good fruit let it never bear,
Nor goodness of apple (at) any time
My curse I give to thee;
(The) curse of my Son and my Spirit
ii65 Take unto thee.
Cain
Thy voice, Lord, I hear,
But thy face I do not see,
Surely for my woe.
More are my weak deeds,
1170 And also my sins,
1149. A wolf? See Bleit, in Vocabulary. N.
94 THE CREACON OF THE WORLD.
es tell ew tha vercy dew
thym tha ava
lemyn deffryth ove ha gwag
pur wyre dres oll tues in byes
1175 me ne won leverall prage
gans peb na vethaf lethys
en rage [?] an keth obarma
Ffatber
cayme na vethys in della
rag tha latha dean mar qwra
eve an gevyth vij kemmys
[Let the father make a marcke in his forehedd this
toord omega]
token warnas me a wra
henna gwelys pan vova
ny vethis gans dean towches
Catne
me a vyn mose thom sera
H85 tha welas pana fara
a wra ef an nowethys
now god speda theis ow thase
me a wrug oblashion brase
hag a loskas shower a yees
[The father depart to heaven]
Adam
1190 henna ytho 1 gwryes pur tha
pyma abell cowes henna
der nagewa devethys
1189. Lowes a yse, a corn enough". Brit. Mus. Codex.
1 MS. ythe.
THE CREATION OF THE WORLD. 95
Than so is Thy mercy, God,
To forgive me.
Now feeble am I and empty
Kight truly beyond.all folk in (the) world :
1175 I know not (how) to say why
By every one I shall not be slain
Here for this same deed.
GOD THE FATHER
Cain, thou shalt not be so: —
For if any raan shall slay thee
1180 He shall get it seven (times) as much.
A token on thee I will make —
When that shall be seen
Thou shalt not be touched by a man.
Cain
I will go to my Sire,
H85 To see what notice(?)
He will take of the news.
Now God speed thee, my father!
I made a great oblation,
And burnt a shower of corn.
Adam
1190 That was done full well.
Where (is) Abel — say that —
That he is not come back?
1185. "To see what an affray he will make at the news." See the
Cornish Drama D. 340, where the word should have been so rendered. N.
96 THE CREACON OF THE WORLD.
Cayhe
anotha marsses predar
worth y wothyas govena
H95 a rogella ye vrodar
me an syns gwethe es bucka
ny won py theth tha wandra
Adam
fo. 13 a. hemma ythew gorryb skave
yma ow gwyll ow holan clave
1200 war tha glowas in tornma
ty ren lathas rom lowta
ow molath theis rag henna
ha molath tha vabm ganso
te a vith sure magata
1205 an nowothow pan glowa
y holan terry a wra
omskemynes del ota
quick<e in ker ke a lebma
ny berraf gweall ahanas
1210 rag cavow sevall om saf
war doer lemyn vmhelaf
ow holan ter deaw gallas
Cayne
omskem[i]nys lower ythove
nyngew reis skemyna moye
1215 nyth a nea perth ge cove 1
na ow dama in teffrye
me a vyn kyns es hethy
mos a lema
[Eea cometh to adatn wher he lyeth and she proffer to
tahe hetn epe]
1 MS. vetou.
THE CREATION OF THE WORLD. 97
Caiw
For him if thou art anxious
Ask of his acquaintance
1195 If he have hidden (?) his brother:
I hold him worse than a goblin —
I know not where he has gone to wander.
Adam
This is a light answer —
It is making my heart sick
1200 Hearing thee at this turn.
Thou hast slain him, by my loyalty —
My curse to thee for that,
And thy mother's curse with it
Thou shalt have surely as well.
1205 The news when she hears
Her heart will break.
Accursed as thou art
Quickly go away hence;
I cannot bear sight of thee.
1210 For sorrows I stand upright:
On (the) ground now I cast myself,
My heart is gone in two.
Cain
Accursed enough am I,
It is not needful to curse more.
1215 I will not deny thee — bear thou remembrance
Nor my mother seriously:
I will, rather than stay,
Go from hence,
L. 195. a rag ella, u if he be gone forward." B. M. Codex.
T
98 THE CREACON OF THE WORLD.
ha gwandra a dro in powe
1220 kebmys yw an molothowe
dowt yw thym cawas trygva
1225
Eva
adani pandra whear thewhy
yn delma bonas serrys
vn ow bolan pur thefry
ythoma pur dewhanhees
ortha welas in statema
Adam
a Eva ow freas kear
ow holan ew ogas troghe
oll owe joye ythew por wyre
1230 kellys der mernans ow floghe
neb a geryn an moygha
Eva
sera ny won convethas
ages dewan in neb for
agen deaw vabe ja thew grace
1235 ythins pur vew byth na sor'
whath nyngew pell
cayme hag abell te a wore
ornys yns tha vownt tabor
tha weyll offren dehogall
1240 ha meer cayne yta ena
devethys tha dre tothta
rag henna saf y praytha
ha gas cavow ja wandra
me ne brederaf gwell for
1 MS. for.
L. 1226. orth the welas. B. M. Codex.
THE CREATION OF THE WORLD. 99
And wander aboat in (the) country;
1220 So many are the curses,
I have fear of finding a dwelling.
Eve
Adam, what vexeth you
Thus to be angered?
In my heart full surely
1225 I am greatly grieved,
Seeing thee in this state.
Adam
Ah Eve, my dear spouse,
My heart is nigh broken;
All my joy is full truly
1230 Lost, through (the) death of my child
Whom I loved the most
Eve
Sir, I know not (how) to understand
Your grief in any way.
Your two sons — thanks to God —
1235 Were quite alive — be not angry -
It is not long since.
Cain and Abel, (as) thou knowest,
Are ordered to Mount Tabor,
To make offering certainly.
1240 And see! Cain is there,
Come home very quickly:
Therefore stand up, I pray thee,
And leave sorrows to wander:
I think not of a better way.
g*
100 THE CREACON OF THE WORLD.
ADAM
1245 eva nyngew tha gellas
an obar ma tha wellas
lethys yw abell na sor
Eva
[Ef>a is sorroicfulle teretk ker haire § falleth downe
vpon adam. he conforteth her]
pewa abell yw lethys
dew defan y foja gwyre
1250 nynges dean vytholl 1 in byes
tha wythell an kethe murder
mes te haw mabe cotha cayne
Adam
a gans cayne omskemynes
ow mabe abell yw lethys
1255 may thove genys tha veare payne
sor dew ha trub[e]ll pub tew
yma pub ower ow cressya
yn bysma ha drevon bew
ow sure a wra penya
1260 nymbes ioy a dra in byes
Eva
owt aylas pandra vyth gwrys*
hemma ew yeyne nawothowe
ow holan ythew terrys
fensan ow bosaf marowe
1265 soweth bythqwathe bos formys
a te cayne omskemunys
ow molath thejo 3 pub preys
MS. vythell. 2 MS. gwynes. 3 MS. theje.
THE CREATION OF THE WORLD. 101
Adam
1245 Eve, it is not to hide
This work to see.
Slain is Abel: be not troubled.
Eve
What? is Abel slain?
God forbid (it) should be true!
1250 There is no man at all in (the) world
To do the same murder,
But thee and my eldest son Cain.
Adam
Ah! by Cain accursed
My son Abel is slain,
1255 So that I am born to great pain.
God's wrath and trouble on every side
Are every hour increasing.
In this world and whilst we be alive
He surely will punish me:
1260 I have no joy of aught in (the) world.
Eve
Out! alas! what shall be done?
This is cold news:
My heart is broken:
I would that I were dead!
1265 Alas ever to be formed!
Ah thou Cain accursed!
My curse to thee always!
102 THE CREACON OF THE WORLD.
henna o gwan obar gwryes
may ma dew han noer keffrys
1370 warnas pub ere ow crya
rag henna wo;a hemma
nefra ny wren rejoycya
mes pub ere oll ow mornya
heb ioy vyth na lowena
1275 der tha wadn ober omma
rag henna voyde a lema
na whela agen nea
mab molothow par del os
ow molath thejo pub preys
1280 ha molath tha dase kefirys
te a v* in gyth ha noos
Cuwe
me ny wraf vry a henna
me a levar theis dama
kybmys molothow omma
1285 me a wore ny sewenaffa
nefra yn beyse
[Cayme speakethe to hys tciff]
rag henna mos a lema
me a vyn ny won pylea
rag bythqwath me nyn kerys
1290 malbew yddrag es thyma
an chorle abell vs latha [leg. lethys]
a voyd dama
cuntell warbarth ow fegans
me a vyn mos pur vskys
1295 ha wo;a hemma dewans
pell in devyth tha wandra
THE CREATION OF THE WORLD. 103
That was a weak work done,
So that God and the earth also are
1270 Crying on thee every hour.
Therefore after this
Never shall we rejoice,
But always all a-mourning,
Witbout any joy or gladness,
1275 Through thy weak deed here.
Therefore begone from hence,
Nor seek to deny us,
Son of curses as thou art.
My curse to thee always,
1280 And thy father's curse likewise
Thou shalt have by day and night.
CuK
I do not make account of that,
I say unto thee mother:
So many curses (are) here
1285 I know I shall not prosper
Ever in (the) world.
Therefore go from hence
I will, I know not where,
For never (was) I loved.
1290 No manner (?) of repentance is to me,
The churl Abel is dead;
Begone, mother.
Gather together our needments:
I will go full quickly,
1295 And after this speedily
To wander far in (the) desert.
104 THE CREACON OF THE WORLD.
Calmawa his wif
A cayne cayne ow fryas kere
ty a wruge pur throog ober
tha latha abell dean da
fo. 14 b. ïsoo theth owne vrodar ythova
haw brodar ve magata
rag henna warbyn cunda
ytho theis motty latha
sor dew yma thyn ragtha
Catnb
1305 tety valy bram an gathe
nynges yddrag thymo whath
awos an keth oberna
Adam
ow fryas gwella tha geare
gas tha ola hath ega
1310 gwrew grasse thagen maker
agan lavyr in bysma
ny an dyllas ha moye
rag henna woja hemma
in chast gwren ny kes vewa
1315 ha carnall ioye in bysma
ny a vyn warbarth naha
der vothe an tase a vercye
Ffather
adam na wrethe in della
bewa in kethe order na
1330 theth hays a wra incressya
heb number tha accomptya
in della ythew appoyntyes
Ii t 1308. ow gear, "my word." B. M. Codex,
THE CREATION OF THE WORLÜ. 105
Calmana
Ah Cain, Cain, my dear spouse,
Tbou bast done a full evil deed
To slay Abel, a good man.
1300 Thy own brother was be,
And my brother as well,
Therefore against nature
Was it for thee to go to slay him:
God's anger is to us for it.
Cain
1305 Tety valy! a cat's wind!
There is not repentance to me yet
On account of that same deed.
Adam
My spouse, behold thy gear;
Leave thy weeping and thy groaning(P),
1310 Give you thanks to our Maker;
Our labour in this world
We bave deserved it and more (?).
Therefore after this
Chastely we shall live tôgether,
1315 And carnal joy in this world
We will together deny (us),
By (the) wish of the Father of Mercy.
GOD TIIE FATHER '
Adam, thou shalt not thus
Live in that same order. *
1320 Thy seed will increase
Without number to count:
Thus is it appointed.
106 THE CREACON OF THE WORLD.
ty a vyth mabe denethys
a the corf sure na wra dowtya
1325 henna a vyth havall theis
na yll dean bos havalla
ha genaf yfyth kerrys
Adam
arluth benegas reby
orth ow gwarnya in della
1330 theth vlonogath pur theffry
rebo collenwys neffra
Cayre
Ealmana ow hoer flysten
gas ny tha vos a lemma
rag nangew hy pryes ynten"
1335 mathew res in ker vaggya
degen genan agen pegans
par del osta ow fryas
haw hoer abarth mamm ha tase
gallas genaf sor an tase
1340 rag latha abell pen braas
ynweth molath mam ha taes
reys ew thymo moy es cans
Ealmana
A cayme te a fylles mear
rag gwethell an keth obar
1345 ragtha ythos malegas
fo. 15 a. agen tase ha mamm eva
lower y mowns y ow murnya
ganssy ny vyth ankevys
an murder bys venary
1 MS. ytter^t
[Adam kneleth]
THE CREATION OF THE WORLD. 107
Thou shalt have a son born
Of thy body surely — do not doubt —
1325 He shall be like to thee,
Man cannot be liker,
And by me he shall be loved.
Adau
Lord, blessed be Thou,
Warning me thus!
1330 Thy will full surely
Be fulfilled always.
Cain
Calmana, my sister, hasten:
Let us be hence,
For now is it quite time
1335 That it is necessary to voyage away:
Let us carry with us our needments.
As thou art my spouse
And my sister on (the) side of mother and father,
The Father's anger hath gone with me
1340 For slaying Abel (the) big-head,
Al8o (the) curse of mother and father
18 given to me more than a hundred.
Calmana
O Cain thou hast failed greatly
For doing the same deed,
1345 For it thou art accursed.
Our father and mother Eve
Enough are they a-mourning
By them will not be forgotten
The murder for ever,
108 THE CREACON OF THE WORLD.
1350 kebmys ew ganssy murnys
aga holan ew terrys
rag cavow methaf y dy
Cayne
awos henna ny wraf vry
na anothans y bys voye
1355 me ny settyaf gwaile gala
genaf lower y a sorras
hag am molythys mar vras
ny sowynaf gon yn ta
nefra yn byes
1360 rag henna dune a lema
yn peldar tha worthe ow thase
yn cosow mannaf bewa
po in bushes ha brakes brase
rag ny bydgyaf bos gwelys
1365 awos mernans
rag an murder o mar vrase
ny yll dew thymo gava
na ny vethaf in neb case
tham tacs awos descotha
1370 unwith tha whelâs gevyans
K.4LM.4NA
[Let hem shew the march]
yn henna ythos tha vlamya
dew a settyas marke warnas
en in corne tha dale omma
ha in delma y leverys
1375 an gyrryow ma pur thefry
pynagell dean a weall henna
hag a wrella tha latha
ef astevyth vij plague moy
THE CREATION OF THE WORLD. 109
1350 So much is by them mourned,
Their heart is broken
For griefs I say ?
Cain
On account of that I will not care,
Nor of them ever more
i3ñ5 Will I set (the) value of a straw.
With me they have been angry enough,
And have cursed me so greatly
I shall not prosper, I know well,
Ever in (the) world.
1360 Therefore let us come hence
Into (the) farness from my father:
In woods I would live,
Or in bushes and great brakes,
For I desire not to be seen
1365 Because of death.
For the murder was so great
God cannot forgive me,
Nor shall I speak in any case
To my father, because of discovery,
1370 Once to seek forgiveness.
Calmana
Therein thou art to blame:
God hath set a mark on thee,
In the horn of thy forehead here
And thus he said
1375 These words right surely: —
Whatsoever man shall see that
And shall slay thee,
He shall have sevenfold more.
110 THE CREACON OF THE WORLD.
Caywe
an promas me ny roof oye
1380 y dristya ny vannaf vye
dowt boos tulles
aban ew pub tra parys
deen ny in kerth kekeffres
peldar adro in byes
[Sotne fardeU to carre with themj
1385 hagen flehis kekeffrys
whath kethyns y mar venys
me a thog ran war ow hyen
vskes lemyn
Kalmasa
gwra in della me ath peys
1390 me a lead an voos am dorn
ow holan ythew serres [terres]
that sithe the time that I was borne
bythqwath me nynbeys moy dewan
Adam
fo. 1 5 b. gorthys rebo dew an tase
1395 mabe tbymo yma genys
ha tevys tha boya 1 brase
seth ow mabe ythew henwys
why an gweall yta omma
me a bys than leall drenges
1400 ha drevo omma yn beys
tha voes leall servant thojo
Ffather
adam me a levar theys
1 MS. that Baga.
[Show Seth]
THE CREATION OF THE WORLD. Hl
Cain
For the promise I will not give an egg:
U8o Trust bim I will not,
For fear of being deceived.
Since eveiything is ready,
Let us come away also,
Afar, round in (the) world.
1385 And our children also —
Yet since they are so small,
I shall carry part on my back
Quickly now.
Calmana
Do 80, I pray thee:
1390 I will lead the maid by my hand.
My heart is broken,
So that since the time that I was born
Never had I greater grief.
Adam
Worshipped be God the Fatherl
A son unto me is born,
1395 And grown to a great boy:
My son is named Seth —
Ye see him, behold him here.
I pray to the loyal Trinity,
And while he shall be here in (the) world
To be a loyal servant to it.
GoD THE FATHER
Adam, I will say to thee
112 THE CREACON OF THE WORLD.
tha vabe seth ew dowesys
genaf prest thom servya ve
1405 a skeans y fyth lenwys
hog a gonycke magata
ny vyth skeans vyth in beys
mes y aswon ev a wra
der a planantis mes a chy
1410 der howle ha steare awartha
ef a ra oll desernya
an pyth a v* woja hemma
kekefrys a throg ha da
Adam
[Adam kneleth $ Seth also]
inear worthyans theis ow formyer
1415 ha gwrear a oll an beyse
y bosta arluth heb pare
in pub place rebo gwerthys
neb ath honor ny throg fare
yn seth rebo collenwys 1
1420 par dell vo tha voth nefra
omma pur greyf*
Seth
ha me in weth arluth neif
ath leall wones del vo reys
par dell osta arluth creif
1425 ha drevon omma in byes
clow ge ow leaf
may 8 bome grace woja hemma
theth welas in lowendar
gans tha elath awartha
1430 vhull in neyf
1 MS. tollenwys.
1 MS. greys.
3 MS. maym.
THE CREATION OF THE WORLD. 113
Thy son Seth in chosen
By me always to serve me.
1405 With knowledge he shall be fiiled,
And with cunning as well.
There shall be no science in (the) world,
But he shall know. it ;
Through the planets without and within, (?)
1410 By sun and stars above,
He shall discern all,
The thing which shall be hereafter,
Likewise of bad and good.
Ad.am
Much worship to Thee, my Former,
1415 And Creator of all the world.
Thou art a Lord without peer,
In every place that shall be worshipped !
Whoso honours thee shall not fare ill.
In Seth shali be fulfilled
1420 As is thy will always
Here full strong.
Seth
And I also, Lord of heaven,
Will serve thee loyally as shall be need,
As thou art a strong Lord;
1425 And while we are here in (the) world,
Hear thou my voice!
That I may have grace after this
To see thee in gladness,
With thine Angels above
1430 High in heaven!
114 THE CREACON OP THE WORLD.
Lamec in tent
peys I say golsowogh a der dro
orthaf ve myns es omma
lamec ythew ow hanowe
mabe ythove cresowgh thyma
1435 tha vantusale forsoth
o cayme mabe adam ythove
Sevys an Sythvas degre
ariuth bras sengys in prof
nymbes pur suer ew bewa
1440 peb am honor par dell goyth
drog polat ove rom lowta
na mere a dorn da ny wraf
mes pub eare oll ow pela
a dues wan mar a callaf
1445 ow fancy yw henna
whath kenthew ow hendas cayne
pur bad dean lower accomptys
me an kymmar in dysdayne
mar ny vethaf ve prevys
1450 whath mere lacka
moye es vn wreag thym yma
thom pleasnre rag gwyll ganssy
ha sure me ew an kensa
bythqwath whath a ve dew wreag
1455 han mowyssye lower plenty
yma thym nyngens dentye
me as kyef pan vydnaf ve
ny sparyaf anothans y
malbew onyn a vo teag
1460 saw ythove wondrys trobles
skant ny welaf vn banna
THE CREATION OF THE WORLD. 115
Lamech
Peace I say! hearken ye round aboot
To me (as) many as are here!
Lamech is my name:
Son am I — believe ye me —
1435 To Methuselah forsooth.
Of Cain, Adam's son, am I
Raised, the seventh degree.
A great lord held in proof ;
There is not full surely living
1440 Any one that honours me as he ought.
An evil polat am I, by my loyalty:
Not much with a good hand do I,
But always a-coercing
The weak folk if I can —
1445 My fancy is that.
Yet though my grandfather Gain is
A very bad man enough accounted,
I take it in disdain
If I be not proved
1450 Yet much worse.
More than one wife is there to me
According to my pleasure to do with them;
And surely I am the first
That ever yet had two wives.
1455 And maids plenty enough
Are to me — they are not dainty —
I find them when I wish,
I spare not of them
£specially(?) one who may be fair.
1460 But I am wondrously troubled,
Scarce do I see a drop.
h2
116 THE CREACON OF THE WORLD.
pew an iowle pandra v' gwryes
me ny won war ow ena
na whath ny gavas gweras
1465 an pleasure es thym in beyse
ythew gans gwaracke tedna
me a vyn mos pur vskes
than forest quyck alema
ha latha an strange bestas
1470 a vs kyck an bestas na
na a veast na lodn in beyse
ny wressan bythqwath tastya
na whath kyke genyn debbrys
na gwyne ny vsyan badna
1475 vyctuall erall theyn yma
ha pegans lower tba vewa
gans krehen an bestas na
me a ra dyllas thyma
par del wrug ow hendasow
1480 haw hendas cayme whath en bew
yn defyth yn myske bestas
yma ef prest ow pewa
drevan serry an taes dew
towles ew tha vyshow bras
1485 rag drog polat par dell ew
ha lenwys a volothowe
[Bow and artc redy wilh the Servant]
fo. 1 1 b. ow servant des mes omma
haw gwaracke dro hy genas
me a vyn mos tha wandra
1490 bestas gwylls tha asspeas
hag a vyn gans ow sethaw
latha part anothans y
L. 1464. ny gavaf, u l find not". "B. M. Codex.
THE CRÈATION OF THE WORLD. U7
Who is the devil? what shall be done?
I know not on my soul,
Nor yet hath help been got.
1465 The pleasure that is to me in (the) world
Is to sboot with a bow.
I will go full speedily
To the forest quickly from hence,
And slay the strange beasts.
1470 What is (the) flesh of those beasts,
Nor of beast nor bullock in (the) world,
We never did taste,
Nor yet (is) flesh by us eaten,
Nor wine do we use a drop.
1475 Otber victual to us there is,
And needments enough to live:
With skins of those beasts
I shall make for myself raiment,
As did my grandsires.
1480 And my grandsire Cain yet alive
In (the) desert, among beasts,
He is still living.
Because God the Father was angry
He is cast into great mischief,
1485 For a wicked polat as he is,
And filled with curses.
My servant, come thou out here,
And my bow bring thou it with thee:
I will go to wander,
1490 Wiid beasts to espy,
And I shall with my arrows
Slay a part of them,
118 THE CREACON OF THE WOELD.
Sebvaht
ages gweracke ha sethow
genaf y towns y parys
149S me as lead bez yn cosow
hag ena y fytbe kevys
plenty lower in pur thefry
[depart lameck. his sereant leadethe hem to the Forest
near the bushe]
Cayne
gans pob me ew ankevys
nyn aswon na mere a dues
1500 cayne me a vythe henwys
mabe cotha adam towles
why a weall tha vysêhew bras
whath ow holan ythew stowte
awos latha abell lowte
1505 na whath vs molathe an tase
nymbes yddrack v* in beys
1510
why am gweall over devys
ythama warbarth gans bleaw
ny bydgyaf bonas gwelys
gans mabe den in bysma bew
drefan omboos omskemynes
haw thas adam y volath
gallas genaf hay sor braes
drefan henna in neb place
1515 ny allaf cavos powas
mabe molothow yjof gwryes
der henna my ny vethaf
doos in myske pobell neb pryes
mes pnb ere ow omgwetha
1530 yn cossowe hag in bnshes
avell beast prest ow pewa
THE CBEATION OF THE WORLD. H9
Servant
Yoar bow and arrows
With me they are ready:
1495 I will lead you to (the) woods,
And there will be found
Plenty enough in very earnest.
Caiw
By every one I am forgotten,
I know not much people;
1500 Gain I am called
Adam's eldest son, cast,
You see, to great mischief.
Yet my heart is stout:
Because of slaying Abel (the) lout,
1505 Nor yet of the father's curse
Have I repentance at all in (the) world.
Ye see me overgrown
I am altogether with hair:
I do not desire to be seen
1510 By a son of man in this world alive,
Because of my being accursed.
And my father Adam his curse
Hath gone with me, and his great anger :
Because of that in any place
1515 I cannot find rest —
A son of curses I am made.
Through that I am not
Come among people at any time;
But always keeping myself
1520 In woods and in bnshes,
Like a beast ever living.
120 THE CREACON OF THE WORLD.
ow folly ythew mar vras
haw holan in weth pur browt
ny vanaf tha worth an tase
1525 whylas mercy sure heb dowte
kyn namboma lowena
owne yma thym a bub dean
ganso tha vonas lethys
saw an tase dew y hunyn
1530 y varck warnaf y settyas
poran gans y owne dewla
why oll an gweall
[Skew tke marcke]
hag yth cowses yn delma
na wra dean vyth ow latha
1535 war b[e]yn y thysplesure leel
fo. 17 a. hag owe latha neb a wra
vij gwythe y wra acquyttya
y cowses gans chardge pur greyf
saw whath wos an promes na.
1540 mere y thesaf ow towtya
y bedna jym ny vyn ef
[Let kem hyde kem self in a buske]
rag henna war ow ena
me a vyn mos tha gutha
in neb bushe kythew thym greyf
Servant
1545 mester da der tha gymmyas
me a weall un lodn pur vras
han[y]s in bushe ow plattya
sera in myske an bestas
strange ythew eve tha welas
1550 merough mester 1 pymava
JiS. m.
THE CREATION OF THE WORLD. J21
My folly is so great,
And my heart also very proud,
I will not of the Father
1525 Seek mercy surely without doubt,
Though I have not joy.
Fear is to me of every man
By him to be killed;
But the Father God Himself
1530 His mark on me hath set
Rightly with his own hands —
Ye all see it —
And hath spoken thus;
That no man shall be slaying me,
1535 On pain of His loyal displeasure.
And he that shall slay me,
Seven times he shall pay,
He said, with a very strong charge.
But still notwithstanding that promise
1540 Greatly am I a-fearing
His blessing to me He will not (give).
Therefore on my soul,
I will go to hide
In some busb, thougb it be a grief for me.
Servawt
1545 Good master, by thy leave,
I see a very large bullock
From thee in a bush a-crouching (?).
Sir, among the beasts
Strange it is to see
1550 Look you, master, where he is.
122 THE CREACON OF TH£ WORLD.
Lamic
bythware thym na vova dean
rag me ny allaff meddra
set ow seth the denewhan
may hallan tenna thotha
1555 na berth dowt y fythe gwyskes
Skrvart
[let his man ievyll the arrowe; and then shotej
nefra na wrewgh why dowtya
ken es beast nagew henna
ha strange yw tha vos gwelys
now yta an seth compys
i5«o tenhy in ban besyn peyll
pardell os archer prevys
hag a lathas moy es myell
a vestas kyns ea lemyn
Lamec
now yta an seth tennys
u«5 han beast sure yma gweskes
y vernans gallas ganja
[when caytne is stryken lett bloud appeare $ let hem
tombiej
lead ve qnycke besyn thotha
may hallan ve attendya
pan vanar lon ythewa
Gatre
1570 owt aylas me yw marowe
nymbes bewa na fella
gwenys ove der an assow
han segh gallas qnyte drethaf
pur ogas marow ythof
THE CREATION OF THE WORLD. 123
Lamecb
Be thou ware for me that it be not a mao,
For I cannot aim;
Set mine arrow to a side,
That I may shoot at it;
1555 Have no fear, it will be struck.
Servant
Do not you doubt:
Other than a beast that is not,
And strange it is to be seen.
Now behold the arrow straight:
1560 Draw it up to the head,
As thou art a proved archer,
And hast slain more than a thousand
Of beasts before now.
Lamkch
Now behold the arrow shot,
1565 And the beast surely is struck;
His death has gone with it.
Lead me quickly even unto it
That I may consider(?)
What manner of bullock it is.
Cain
mo Out! alas! I am deadl
I shall not have life longer.
Pierced am I through the ribs,
And the arrow hath gone quite through me;
Very near dead am I.
124 THE CREACON OF THE WORLD.
[Lamec cometh to kem $ fyleth hem]
137$ pardell vetna vngrasshes
lemyn ythoma plagys
dell welowgh why oll an prove
Lamec
owt te vyllan pandres gwryes
sure hema ew dean lethys
1580 me an clow prest ow carma
Sertart
ow karma yma an beast
me an gweall ow trebytchya
gallas gon^a hager feast
w>y y grohan thym I pray tha
1585 tha wyell queth thym tba wyska
fo. 12 b. blewake coynt yw ha hager
ny won pane veast ylla boos
yth falsa orth y favoure
y bosa neb bucka noos
1590 ha henna y fyth prevys
[hear Lamec feleth htm]
Lamec
gorta gas vy the dava
drefan gwelas mar nebas
pew osta lavar thymma
marses den po beast bras
1595 dowte ahanas thym yma
Caynk
a soweth vmskemynes
me ew cayne mabe tha adam
THE CREATION OF THE WORLD. 125
1575 Even as. I was graceless,
Now am I plagued,
As ye all see the proof.
Lamech
Out thou villain! what is done?
Surely this is a man slain,
I hear him still a-crying.
Servant
A-crying is the beast,
I see him a-tumbling;
Gone (it) bas with him, ugly beast:
Give his skin to me, I pray thee,
1585 To make & garment for me to clothe (me).
Hairy, quaint he is and ugly;
I know not what beast it can be:
It should seem by his favour
That he is some goblin of night,
1590 And that shall be proved.
LtMKCH
Stay, let me feel (?) him,
Because of (my) seeing so little.
Who art thou? say to me
If thou art a man or a great beast
1595 A doubt of thee is to me.
Cain
Ah unhappy! accursed!
I am Cain, son to Adam.
126 THE CREACON OF THE WOBLD.
genas y thama lethyg
molath theis ow thag 1 ha mam
1600 haw molath ye gans henna
Lamec
pewa te ew cayne mab tha adam
ny allaf cregye henna
defalebys os ha cabm
overdevys oll gans henna
ieo5 ythos gans bleaw
prag ythosta in delma
yn bushes ow crowetha
marth bras ythew
me ny allaf convethas
ïeio y bosta ge ow hendas
na care v* thym in teffry
Caynb
am corf ythos devethys
hag a adam tha hendas
lemyn ythog melagas
ha vij plag te hath flehys
1615 a v 4 plagys creys }a ve
marcke dew warnaf ew sethys
te an gweall in corne ow thale
gans dean penvo convethys
worthaf ve serten ny dale
1620 bos mellyes a vs neb tra
Lamec
te a weall veary nebas
banna ny allaf gwelas
tha vo8 accompty8 rom lowta
MS. theis tha thas.
THE CREATION OF THE WORLD. 127
By thee I sm slain.
A curse to thee of my father and mother,
i6oo And my curse with that.
Lamech
What? art thou Cain, son to Adam?
I cannot believe that
Deformed thou art and crooked;
Therewith all overgrown
1605 Thou art with hair.
Why art thou so
In bushes a-lying?
A great marvel it is.
I cannot discover
i6io That thou art my grandsire,
Nor any kinsman to me in earnest.
Gain
Of my body thou art come,
And of Adam thy grandsire.
Now art thou accursed,
And sevenfold thou and thy children
1615 Shall be plagued — believe me.
God's mark on me is set,
Thou seest it in (the) horn of my forehead;
By man when it shall be discovered,
With me certainly ought not
1620 To be meddled on any account.
LiMECU
Thou seest very little,
A drop I cannot see
To be accounted, by my loyalty.
1620. See 0. 163, 480.
128 THE CREACON OF THE WORLD.
prag y wroge dew settya merck
1625 in corn tba dale thym lavar
kyn verhan warnas mar stark 1
ny welaf mere ath favoure
na merke vetholl yth tale
Cayse
fo. 18 a. me a levar heb y dye
i«3o genaf dew a wrug serry
bay volath in par theffry
thym a rose
drefan latha ow brodar
abell o henna predar
1635 mara mynta y wothfas
der henna me a thowtyas
gans peb a fethan lethys
saw dew thyma a wrontyas
war y thyspleasure ef ryes
1640 ny vetban in ketb della
ha pennagle a wra henna
plages y fctba ragtha
hay verek y settyas omma
in corne ow thale rag token
1645 ha tha ganas she omskemynys
o me tha vo[na]s lethys
en atb dewlaga[s] lemyn
Lamec
a soweth gwelas an pryes
genaf y bosta lethys
1650 marsew ty cayne ow hendas
ow boya o tha vlamya
1 MS. start
THE CREATION OF THE WORLD. 129
Why did God set a mark
1625 In (the) horn of thy forehead? — tell to me —
Though I look on thee so strongly,
I see not much of thy favour,
Nor any mark at all in thy forehead.
Cain
I will tell without swearing it:
1630 With me God was angry,
And his curse in good earnest
Gave to me,
Because of slaying my brother
Abel that was — think —
1635 If thou wouldst know it.
Through that I feared
By every one I should be slain,
But God to me granted,
On His displeasure (it was) given,
1640 That I should not be so.
And whosoever should do that,
Plagues he should have for it,
And His mark he set here
In (the) horn of my forehead for a token.
1645 And by thee accursed
O me to be slain,
In thy two eyes now!
Lamech
Ah unhappy! to see the time
By me thou art slain,
1650 If thou art Cain my grandsire.
My boy was to blame,
L. 1647. B. M. Codex: — en ath dewla ena lemyn; a in thy hands there now."
130 THE CREACON OF THE WORLD.
ef a ornas thym tenna
ha me ny wellyn banna
me nebas pur wyre in faes
Cayre
1655 a lamec drog was ythos
ha me in weth mear lacka
hemma o vengeance pur vras
ha just plage ornys thyma
soweth an pryes
Lamec
1660 cayne whath kenthota ow hendas
tha aswon me ny wothyan
na ny wrugaf tha wellas
nangew sure lyas blethan
drefan bos defalebys
Cayne
1665 defalebys ove pur veare
hag over devys gans bleawe
bewa ythesaf pub eare
in tomdar ha yender reaw
sure nos ha dyth
1670 ny bydgyaf gwelas mabe dean
gans ow both in neb termyn
mes company leas gwyth
a bub beast 1
oll an trobell thym yma
1675 an chorle abell rag latha
hema ew gwyer thymo trest
Lamkc
prag ye wrusta ye latha
1 MS. beastas.
THE CREATION OF THE WORLD. 131
He bade me to shoot,
And I saw not a drop
I right truly little ?
Cain
1655 Ah Lamech, an evil fellow art thou,
And I also much worse:
This was vengeance full great,
And a just plague ordained for me,
Unhappy the time!
Lamech
1660 Cain, yet though thou art my grandsire,
To recognize thee I knew not (how),
Nor did I see thee,
Now it is surely many years,
Because of being deformed.
Cun
1665 Deformed am I very much,
And overgrown with hair;
I am living always
In heat and coldness of frost,
Surely night and day.
1670 I desire not to see a son of man
With my will at any period,
But company many times
With every beast.
All the trouble is to me
1675 For slaying the churl Abel —
This is true, trust to me.
Lamech
Why didst thou slay him?
i2
132 THE CREACON OF THE WORLD.
hag eve tha vrodar nessa
henna o gwadn ober gwryes
Cayne
fo. 18 b. 1680 drefan eve thom controllya
ha me y vrodar cotha
ny wrug refrance thym in beys
der henna me a angras
ha pur vskys an lathas
1685 nymbes yddrag a henna
molath dew ha tas ha mam
gallas genaf ve droag lam
poran rag an ober na
ow holan whath ythew prowte
1690 kynthoma ogas marowe
mersy whelas yma thym dowte
thymo rag an oberow
me a wore y vos dew stowte
thymo ny vidn ef gava
1695 na gevyans me ny whelaf
yethesaf ow tremena
theso ny vannaf gava
ow ena ny won pytha
tha effarn ew y drigva
i7oo' ena tregans gwave ha have
Lamec
ah soweth gwelas an pryes
cayne ow hengyke ew marowe
ragtha ty a vyth lethys
a false lader casadowe
1705 squattys ew tha ampydnyan 1
[kill hem with a staf]
1 M8. apydgnyan.
THE CREATION OF THE WORLD. 133
And he thy nearest brother —
That was a weak deed done.
Cun
1680 Because that he controuled me,
And I his eldest brother,
Nor did reverence to me in (the) world.
Throagh that I was angered,
And very quickly slew him —
1685 I have not repentance for that.
(The) curse of God and (my) father and mother
Hath gone with me — an ill leap —
Right for that deed.
My heart yet is proud,
1690 Though I am nearly dead.
There is a fear to me to seek mercy
To me for the deeds.
I know that Ood is stout:
Me will Ile not forgive,
1695 Nor forgiveness will I seek.
I am dying:
Thee I will not forgive:
My soul I know not where it will go:
In hell is its dwelling;
i7oo There let it dwell, winter and summer.
Lamech
Ah unhappy! to see the time,
Cain my ancestor is dead:
For it thou shalt be slain,
O false, hateful robberl
1705 Dashed out (?) are thy brains.
134 THE CREACON OF THE WORLD.
Servant
owt aylas roe ew marow
haw fedn squatyes pur garow
why an gweall inter dew ran
Lamec
rag henna moes a lemroa
ïno my a vydn gwell a gallaf
ny amownt gwythell dawhan
lemyn ragtha
[depart away]
i Devvll
yma cayne adla marowe
devn the hethas tha banowe
1715 han pagya lamec ganso
n Devyll
deas a ena malegas
theth vrodar te a lathas
abell neb o dean gwirryan
yn tane te a wra lesky
1720 han keth pagya ma defry
yn effarn why drog lawan
[the devills car[i]eth them w ,k great noyes to helij
i Devyll
yn pytt ma y wreth trega
genaf ve a barthe wollas
hag a loske in tomdar tane
1725 nefra ny thewh a lena
myns na wra both an tas
THE CREATION OF THE WORLD. 135
Seuva^T
Out! alasl I am dead,
And my head dashed very cruelly.
(You 8ee it) into two parts —
Lamech
Therefore go from hence
nio I will, the best I can.
It avaik not to make lamentation
Now for it.
First Devil
Cain (the) outlaw is dead:
Let us come to fetch him to pains,
1715 And the manslayer (?) Lamech with him.
Second Devil
Come, O accursed soul!
To thy brother, whom thou slewest,
Abel, who was an innocent man.
In fire thou shalt burn,
1720 And this same manslayer (?) certainly,
In hell, ye wicked fiends.
First Devil
In this pit thou shalt dwell
With me on the lower side,
And shall burn in heat of fire.
1725 Never shall ye come from thence,
As many as do not the Father's will.
136 THE CREACON OF THE WORLD.
ADAM
fo. 19 m. seth ow mabe [thym] des omma
ha gojsow ow daryvas
hyrenath bew ove in bysma
1730 ma thove squyth an lavyr bras
es thymo pub noos ha dyth
rag henna ke a lemma
tha baradice heb lettya
han oyle a vercy whela
1735 mar kylleth a vs neb tra
na thowt gorryb ty a vyth
oll ath negys
Seth
a das kear ny won for thy
na ny vef bythqwath ena
1740 me ny allaf prederye
pana gwarter ythama
ser tha whylas paradice
Adam
gwyth in hans compas tha yest
na gymar dowt na mystrust
1745 mes an for a vyth kevys
yn vaner ma
der ow oberow ena
ty a weall allow ow thryes
pan deth ve a baradice
1750 en an very prynt leskys
pan ve an noer malegas
[An angeii in the gate of paradice, a bright sworde in
his hand]
ha pan deffasta than plas
ty a gyef in yet vdn eall
THE CREATION OF THE WORLD. 137
Adam
Seth, my son, come here (to me),
And hear my declaration;
A long time am I alive in this world,
1730 So that I am weary of the great labour
That is to me every day and night.
Therefore go from hence
To Paradise without stopping,
And seek the oil of mercy,
1735 If thou canst; for anything
Do not fear, thou shalt have an answer
Of all thy errand.
Seth
O dear father, I know not a way to it,
Nor was I ever there:
1740 I cannot think
What quarter I am,
Sir, to seek Paradise.
Adam
Eeep in the straight road to (the) east,
Nor take fear nor mistrust,
1745 But the way shall be found
In this manner
Through my works there.
Thou wilt see (the) tracks of my feet,
When I came from Paradise,
1750 In the very print burnt,
When the earth was cursed.
And when thou shalt have come to the place
Thou wilt find in a gate an angel,
138 THE CREACON OF THE WORLD.
a ro gortbib theis in case
1755 haw desyre ny wraff fillall
byth avysshes a bub 1 tra
a welyth ow mabe ena
Seth
[Let seythe depart and folow the prynt of adam is feet
to paradice]
ow thas kere mos a lema
me a vyn en by and by
1760 hag y teaf thewhy arta
gans gorryb kyns es hethy
der both an tas awartha
me a weall ooll tryes ow thas
am lead ve tha baradice
1765 hema ew maradgyan bras
an noer sure ny sowenas
in for my wruge eave kerras
der temptacon bras an iowle
chasshes on a baradice
1770 me thyeth genaf hager dowle
ha tha vysshew bras cothys
ythene der order an tas
trew govy
[A tree in paradice trith a tneyd in the topp $ reching
in her artnes the serpent]
me a weall an place gloryes
han eall yn yet ow sevall
1775 splan tha welas ha precyous
me a vyn mos pur evall
en thotha thy salugy
fo. 1 9 b. eall dew an nef awartha
theis lowena ha mear ioy
1 MS. but.
•
THE CREATION OF THE WORLD. 139
Who will give an answer to thee in (the) case,
1755 And my desire I shall not fiail —
Be advised of everything
Which thou seest, my son, there.
Seth
My dear father, go from hence
I will by and bye,
1760 And I will come to you again
With an answer before stopping(?)
By (the) will of the Father on high.
I see a print of my father's feet,
Which leads me to Paradise:
1765 These are great marvels:
The earth surely hath not prospered
In (the) way he hath made me go.
By great temptation of the devil
Chased are we from Paradise,
1770 So that there went with me an ugly cast,
And to great mischief fallen
Are we by the Father's order,
Sad! woe (is) me!
I see the glorious place,
And the angel in a gate a-standing,
1775 Bright to see and precious.
I will go very humbly
Unto him to salute him.
God's Angel of the heaven on high!
Gladness to thee and much joy!
140 THE CREACON OF THE WORLD.
1780 devethis ythof omma
gans adam ow thase thewhy
mar della mar thewgh plesys
Cherubin Angell
seyth des nes ha [thym] lavare
tha negissyow heb daunger
1785 ha na gymar owne in bys
Seyth
ow negys ythew hemma
tha whelas oyle â vercy
chardges ythof in della >
[gans] ow thas omma thewhy
1790 ages bothe marsew henna
rag ythew ef cothe gyllys
hag in bysma nangew squyth
y drobell ythew kemys
whansack nyngew tha drevyth
1795 mes pub eare ma ow crya
war lerth an oyle a vercy
Eall
des nes then yet seth ha myer
te a weall oll paradice
avice pub tra ha lavar
i8oo pandra welleth o strangnes
in iarden abarth agy
[Let seyth look into paradice]
Seyth
ages bothe marsew henna
me a vyn skon avycya
an marodgyan es ena
THE CREATION OF THE WORLD. 141
1780 Come am I here
Prom Adam my father to you,
Thus if it please you.
Angel
Seth, come near and tell (to me)
Thine errands without delay,
1785 And take no fear in (the) world.
Seth
My errand is this:
To seek oil of mercy:
Charged am I thus
By my father here to you,
1790 If that be your will.
For he is become old,
And in this world is now weary.
His trouble is so much
Desirous he is not of aught,
179& But always he is a-crying
After the oil of mercy.
Angel
Come near to the gate, Seth, and look,
Thou wilt see all Paradise.
Behold everything and say
1800 What thou seest of strangeness
In (the) garden within.
Setu
If that be your wish,
I will straightway behold
The wonders that are there.
142 THE CREACON OP THE WORLD.
[Ther he vyseth all thingis. and seeth ij trees and in
the one tree, sytteth tnary the eirgyn $ in her lappe her
son jesus in the tope of the tree of lyf and in the other
tree y e serpent w cA caused Eva to eat the appell]
AtVGELL
1805 lemyn Seyth lavar thyma
abervath pandra welta
na wra kelas vn dra
Seyth
me a weall sure vn gwethan
ha serpent vnhy avadn
i8io marow seigh hy avalsa
Angell
hona ew an keth wethan
a wrug kyns theth vam ha tas
debbry an avall an ankan
o defednys gans charge bras
1815 a anow an tas gwella
han serpent na a welta
ythew an very pryfna 1
a wrug an iowle tha entra
vnyn hy rag temtya
1820 theth vam eva
der henna dew a sorras
ha tha ve eve* a ornas
alena aga chassya
lavar pandra welta moy
Seyth
1825 me a weall goodly wethan
1 M8. prydna.
* M8. ave.
THE CREATION OF THE WORLD. 143
Angel
1805 Now Seth, tell to me
What thou seest within:
Do not hide one thing.
Seth
I see surely a tree,
And a serpent in it a-top
i8io Dead dry she seemed.
Angel
This is the same tree
Which heretofore caused thy father and mother
To eat the apple of the sorrow,
Which was forbidden with a great charge
1815 By the moath of the best Father.
And that serpent which thou seest
18 that very serpent
Which the devil did enter
Into it, to tempt
1820 Thy mother Eve.
Therethrough God was angry
And me he ordered
To chase them from thence —
Say what thou seest more.
Seth
1825 I see a goodly tree,
144 THE CREACON OF THE WORLD.
hay thop pur vghall in ban
besyn neave ma ow tevy
hay gwrethow than door ysall
yma ow resacke pur leall
1830 besyn effarn pytt pur greyf
fo. 20 a. hag ena ow brodar cayne
me an gweail ef in mur bayne
hag in trob[e]U may thew gwef
hag in tope an keth wethan
1835 me a weall vn mayteth wheake
ow setha in pur sertan
hag in y devra[n] flogh teake
der havall thym indella
Angell
[The Angell goeth to the Tree of Lyf and breaketh an
appll and taketh iij coores and geveth yt to seyth]
me a lavar theis dibblance
1840 henna lell ythew henwys 1
ew an wethan a vewnans
me a heath ran an frutyes
hag a thro parte anetha
avall pur vras
1845 meyr attomma tayre sprusan
a theth mes an avall ma
kemerthy ha goer in ban
in neb tellar tha gova
ha doag y genas theth tas
1850 pen vo dewath y thethyow
hag in doer tha vos anclythys
goer sprusan in y anow
han thew arali kekeftrys
bethans gorrys in ye thyw fridg
MS. hemwys.
THE CKEATÜONOF TBE WOKL3X 145;
And ite topfull high above-**- '
Even to heaveh it is growing. .. >
And its roote to the ground below
Are a-runmng füH loyally, '••••;
1830 Even to hell* a pit full strong. '■
And there my brother Cain,
I see. him in great pain, ■ = ■ ■ > • •
And in trouble, so4hat there is woe to him.
And in (t;he) top of the same tree
1835 I see a sweet maiden,
A-sitting very certaialy,
And in her bosom a fair child,
As seemeth to me so
Angel
I say to thee clearly,
1840 That is truly called,
It is the Tree of Iife*
I will reach part of the fruits,
And wiü bring part of them, ■■■■
An apple full great . .
1845 See, here are three kernels,
Which have come froro this apple:
Take them and put (them) up,
In some place to hide(?),
And carry them with thee to thy father.
1850 When shall be (the) end of his days, l
And (he is) in earth ta be buried, .
Put a kernel into- hi» mouth,
And the two others likewise
Let them be put in hi& two nostrils.
146 THE CREACON OF THE WORLD.
1855 hag y teifiF an keth spruse na
vn gwethan woja henma
na berth dowt av* pur deake
ha penvo hy cowle devys
hy a v 1 pub ear parys
1860 tha thone an oyle a vercy
pan vo pymp myell ha pymp cans
a vlethydnyow clere passhes
in vrna gwaytyans dewhans
warlerth oyle mercy pub pryes
1865 ha salvador in teffry
an dora mes a baynes
lavar theth tas in della
ha thotha ythyll trustya
in delma ythew poyntyes
1870 fifysten dewhans a lemma
ow banneth theis
Seyth
mear a ras thewhy eall due
ow tysqwethas thym pub tra
thow thas kere oll par dell ew
1875 me a vyn sure y thysca
an marogyan dell ew braes
me a vyn mos alema
in hanow dew a wartha
tha dre tha adam ow thas
[Seyth goes to his father with the coores $ gyeeth yt
hem]
1880 Lowena tïiewhy ow thas
devethis a paradice
ythof lemyn tha thew gras
ow negyssyow ythew gwryes
par dell wrussowgh thym orna
THE CREATION OF THE WORLD. 147
1855 And there shall come from those same kernels
A tree after this —
Have no fear — it shall be very fair.
And when it shall be quite grown,
It will be always ready
1860 To bear the Oil of Mercy.
When (there) shall be five thousand and five hundred
Of years clear passed,
Then let him look eagerly
After oil of mercy always,
1865 And a Saviour indeed
Shall bring him out of pains.
Tell thy father so,
And to it he can trust,
As is appointed.
1870 Hasten quickly hence:
My blessing to thee!
Seth
Much thanks to you, God's Angel,
A-shewing me everything.
To my dear father all as it is
1875 I will surely teach it,
As the wonders are great.
- I will go hence,
In (the) name of God above,
Home to Adam my father.
1880 Gladness to thee, my father!
Gome from Paradise
Am I now, thanks to God!
My errands are done,
As you did order me.
k2
148 THE CKEÂCON OP ÏHE W0RL1X
Adam
fo. 20 b. 1885 Welcom os Seyth genaf ve
pana nowethis es genas
marsew an oyje a vercy
dres genas omma theth tas
pur lowan me a vea
Ssytr
1890 nagew whath ow thaes fôrsothe
me a levar thewgh dell goeth
an gwreanathe a bub tra
pan defa an termyn playne
a pympe myell ha v cans vlethan
1895 an oyle a vercy in nena
a vyth kevys
yn paradice y whelys
defrans marodgyan heb dowt
specyall vn gwethan gloryes
1900 ow hethas in ban pur stowte
besyn nef Sure me a gryes
hay gwreythow than doer ysall
besyn effarn ow hethas
hag ena pur wyer heb fall
1905 ythesa in trobell braes
ow brodar Cayne in paynes
now in toppe an wethan déake
ythesa vn virgyn wheake
hay floghe pur semely maylyes
1910 vn y defran wondrys whans
Adam
gorthis rebo dew an taes
ow ry thym an nowethys
THE CREATION OD THE WORLD. 149
Adam
1885 Welcome art thou, Seth, with me:
What news are with thee?
If the Oil of Mercy is
Brought by tbee here to thy father,
Very glad shall I be.
Seth
1890 It is not yet, my father, forsooth,
I tell to you aa behoves,
The truth of every thing.
When the time sball come plainly
Of five thousand and five hundred years,
1895 The Oil of Mercy then
Shall be found.
In Paradise I saw
Divers marvels without doubt:
Especially a glorious tree,
1900 Reaching aloft full stoutly,
Even to heaven, I surely believe.
And its roots to the earth below
Even to hell reaching,
And there right truly without fail
1905 Was in great trouble
My brother Cain in pains.
Now in (the) top of the fair tree
Was a sweet virgin,
And her child full seemly swaddled
1910 In ber bosom, wondrous desirably.
Adam
Worshipped be God the Father,
A-giving me the news,
J50 THE CREACON OF THE WORLD.
sure nymbes bes v* mar vraes
nangew termyn tremenys
1915 a vlethydnyowe • moy es cans
Seyth
me a wellas gwethan moy
ha serpent in ban ynny
marow seigh hy afalsa
Adam
honna o drog preyf heb nam
i9So a dullas eva tha vabm
der henna ny a kylsyn iam
ioyes paradice rag nefra
Skyth
attoma tayr sprusan dryes
mes a baradice thewhy
1925 a avall y fons terrys
a theth an wethan defry
ew henwys gwethan a vewnans
an eall a ornas thyma 3
panvo dewath theth dythyow
1930 hath voes gyllys a lema
gorra sprusan yth ganow
han thew arall pur thybblance
in tha thew freyge
fo. 2 1 a. mes an spruse y fyth tevys
1935 gwethan a vyth pure precyous
wosa henna marthys teake
in pur theffry
1 MS. vlenydnyowe.
* MS. I.
• MS. thewy.
THE CREATION OF THE tfORLD. 151
Surely I have not anything(?) so great:
Now is passed a time
1915 Of years more than a hundred.
Sêth
I saw (one) tree more,
And a serpent above in it —
Dead dry she seemed.
Adam
This was an evil worm without exception(?)
1920 Who deceived Eve thy mother:
Therethrough we have now lost
(The) joys of Paradise for ever.
Seth
Here are three kernels brought
Out of Paradise to you:
1925 From an apple they were broken,
Which came from a tree surely
(That) is called (the) Tree of Life.
The angel ordered me,
When should be the end of thy days
1930 And thou wert gone hence,
To put a kernel into thy mouth,
And the two others full clearly
Into thy two nostrils.
Out of the kernels will be grown
1935 A tree that will be very precious
After that, marvellously fair
In very earnest
192 THE CREACOK OF THE WOltLD.
ha penvo hy cowie devys
hy a vyth pnb eare parys
tha tbone an oyle a vercy
Adam
1940 mere worthyans than drenges tase
ow crowntya thymmo sylwans
woja henma ken thew pell
seyth ow mabe golsow themma
ha theth charrdgya me a ra
1945 in dan ow bannethe pur leall
gwayte an tas an neff gorthya
ha pub ere orta cola
yn pob otham a vesta
ef a wra sure tha succra
1950 hag a vydn the vayntaynya
in bysma pell tha vewa
ow mabe merke an gyrryow ma
Seyth
A das kere mere rase thewhy
agis dyskans da pub preyse
1955 me a goth in pur thefrye
gorthya dew an leall drengis
han mabe gwelha
han spyrys sans aga thry
dell yns onyn me a gryes
1960 try fersons yns pur worthy
ow kyô raynya in joyes
in gwlase nef es awartha
ha rag benna y coth thyma
gans colan pure aga gwerthya
TTO CKÏJATIO^ OF THp FORLD. J53
And when it shall be quite grown,
It will be always rèady
To bear the Oil of Mercy.
Adam
1940 Much worship to the Trinity Father,
A - granting me salvation,
After this though it is far.
Seth, my son, hearken to me,
And thee wil! I ch&rge
1945 Under my blessing very loyal.
Take care to worship the Father of the heaven
And always to hearken to Him.
In every need which thou bast
He will surely succour thee,
1950 And will support thee
In this world long to live —
My son, mark these words.
Seth
O dear father, much thanks to you
For your good teaching at every time:
1955 It behoves me in very earnest
To worship God the loyal Trinity,
And the best, Son,
And the Holy Spirit, (the) three of them,
As they are one I believe :
1960 Three Pereons are they fuU worthy
A -reigning together in joys,
In (the) country of heaven that is above.
And therefore it behôves me
With a pure heart to worship them.
154 THE CREACON OF THE WORLD.
Adam
[Lett Death apeare to adam]
1965 coth ha gwan ythof gyllys
nym beas bewa na fella
ankaw ythew devethys
ny vyn omma ow gasa
tha vewa omma vdn spyes
1970 me an gweall prest gans gew
parys thom gwana pub tew
ny geas scappya deva
an preys mall ew genaf
me a servyas pell an beyse
1975 aban vema kyns formys
naw cans bloth of me a gryes
ha deakwarnegans recknys
may thew pryes mos a lema
fo. 21 b. flehys am bes 1 denethys
1980 a Eva ow freas mear
dewthack warnygans genys
a vybbyan hemma ew gwyre
heb ow mabe cayne hag abell
yn weth dewthack warnugans
1985 a virhas in pur thibblans
my ambe heb tull na gyll
a thalathfas an bysma
han bys ythew incresshys
drethaf ve hag ow flehys
1990 heb number tha vos comptys
tha thew y whon a gras ractha
Death
adam gwra thymmo parys
1 MS. bef.
» JIS. whom.
THE CREATION OF THE WORLD. 155
Adam
1965 Old and weak am I become:
I have not life longer:
Death is come:
He will not here leave me
To live here one space.
1970 I see him now with a spear
Ready to pierce me (on) every side:
There is no escape from him:
The time is a desire with me.
I have long served the world:
1975 Since I was first formed
Nine hundred years I am, I believe,
And thirty reckoned;
So that it is time to go from hence.
Children have I born
1980 Of Eve my spouse many;
Thirty-two born
Of sons — this is true —
Without my son Cain and Abel.
Also thirty-two
1985 Of girls, very clearly
I have had, without deceit or guile,
From (the) beginning of this world.
And the world is increased,
Through me and my children,
1990 Without number to be counted:
To God I give thanks for it.
Death
Adam, make ready for me.
156 THE CREAjCON OF THE WOBLD.
te am gweall ve devethys
theth vewnans gans ow spera
1995 the gameras alemma
nynges gortas na fella
rag heona gwra theth wana
der an golan may thella
Adam
ankow y whon theis mur graee
aooo ow bewnans tha gameras
mes an bysma
rag pur sqwyth ove anotha
tha thew y whon gras ragtha
gwyn ow bys bos thym fethys
3005 lavyr ha dewban an beyse
pel meren sewyas [leg servyas?] omma
ha rag henna gwraf comena
then leall drengys ow ena
i Devyll
cowetha bethowgh parys
aoio an thev[o]llow pub onyn
ena adam tremenys
dune tby hethas than gegen
then pytt downe barth a wollas
Lücyper
na na ny wreth in della
3015 yma ken ornes ractha
yn lymbo barth awartha
ena ef a wra trega
del ew ornes gans an tace
THE CREATTÔN ÔF THÈ WÜRÜD. 157
Thou seest mê come, :
Thy life with my spear
1995 To take from hencè.
There is no ïonger delay;
Therefôfe I will thrusttbée 1
That it go through the heart.
Adam
Death, I give thee inucb thanks
2000 For taking my life
Out of this wrorld..
For fuU weary am ï of it^
To God I give thanks fo(r it.
White (is) my world that for me arevanquished
2005 (The) labour and sofrôw df the world —
Long have I followed [leg. served] it here.
And therejfpre I do commend.
My soul to tbe loya.1 Trinity,
First DifcviL
Comrades, \>e ye ready, ,
2010 The devils every one!
Adam's soul has passed:
Let us come to' fetch' it to the kitchen,
To the deep pit on the lowest side.
Lücifer
No, no, thou ishalt not do so,
2015 It is otherwise ôrdained for him.
In Limbo on the highest side,
There shall he dwell,
As is ordained by the Father.
158 THE CREACON OF THE WOKLD.
ty a wore in Effarnow 1
3030 yma mansyons heb gow
neb yma an thewollow
a theth mes an nef golow
genaf ve ow teen rowle vras
fo. 22 a. an chorll adam y drygva
3035 a vyth abarth awartha
in onyn an clowsteifs] na
neb na vyth tam lowena
mes in tewolgow bras ena
ow kelly presens an tase
3030 han moygha payne a vetha
y vabe cayne in paynes brase
ef a dryg bys venytha
yma ef barth a wollas
in pytt downe ow leskye
3 Devyll
3035 prage na v* an chorle adam
in kethe della tremowntys
me a wra then horsen cam
Boos calassa presonys
mar callaf kyns es hethy
3040 drefan terry gorhemyn
Lücyfer
me a lavar theis an case
kyn wrug adam pegh m r vras
ef an geva yddrage tyn
ha dew thothef a awas
3045 y thyspleasure hay sor bras
hag in della ny wrug cayne
Ef a lathas ye vrodar
ny gemeras yddrag vyth
1 MS. Effarne owe.
THE CREATION OF THE WORLD. 159
Thou knowest in Hell,
2020 Are mansions without a lie,
Where are the devils
Who came from the heaven of light
With me bearing great rule.
The churl Adam his dwelling
2025 Shall be on the upper side
In one of those cloisters,
Where shall not be a ot of gladness,
But in great darkness there,
Losing the Father's presence.
2030 And the greatest pain shall have
His son Cain: in great pains
He shall dwell for ever.
He is on (the) lowest side
In a deep pit a-burning.
Third Devil
2035 Why shall the churl Adam not be
Tormented in that same way?
I will make the crooked whoreson
Be most hardly imprisoned,
If I can, rather than stay,
2040 Because of breaking a commandment.
Lücifer
I will tell to thee the case —
Though Adam did a sin so great,
He had for it sharp repentance.
And God to him forgave
2045 His displeasure and His great anger,
And so did not Cain.
He slew his brother,
Nor had repentance at all,
160 1*8 CtfEACÔlT OF^THtf faORtD.
mes y regoyssyas pur vear*
»050 hag a sor an tas trevyth
yn serten ef ny synges
t ... , i . . /
rag hetma bys venary "
eve a dryge ena deffry
in paynes bras avel ky
2055 ioy nef ew thotha kellys
[They go to hell tr'*' great noyes]
yea Cayne hay gowetha
in keth order a vewa
an place ew ornas ractha
in efarn barth a wollas
2060 hag adams vengéiis thotha
lymbo ew brnys thotha
da ragtha ef hâ[y] gowetha *'
ny dastyans an payne bras
[Ân Ângètf conveyeth adams soole to lymboj
i Devyll
yth oll agen vyadge ny
2065 ren iowle bras ny dalvyth*. oye
tregaps ^chorle neb yma
dvne ny warbarth a gowetha
tha effarnow a lema
then payñés a théWre nefra ' *
[Angell]
2070 a ena adam dremas
des genâf ja effarnow
ena ornys thies 'ew place
gans an tas theso heb gowe
tha remaynya rag season
1 MS. vean.
1 MS. dalv*.
THE CREATION OF THE WORLD. 161
But rejoiced very mucb,
2050 And for the Father's anger aught
Certainly he did not care.
Therefore for ever
He shall dwell here surely,
In great pains like ,a dog —
2055 Joy of heaven to him is lost.
Yea, Cain and his comrades
In (the) same order shall live.
The place is ordained for him
In hell, on (the) lower side.
2060 Ând Adam, vengeance to himl
Limbo is ordained for him:
Good for him and his comrades
They taste not the great pain.
First Devil
See, all our voyage,
2065 By the great Devil, will not be wortb an egg!
Let the churl dwell where he is.
Come we together, O comrades!
To hell from hence,
To the pains that endure for ever.
Aisgel
2070 O soul of Adam excellent!
Come with me to hell:
There a place is ordained for thee,
By the Father for thee without a lie,
To remain for a season.
162 THE CREACON OF THE WORLD.
fo. 22 b. 2075 pan deffa an oyle a vercy
te a vith kerrys then ioye
than nef vghall a vghan
[Lett adam be buried in a fayre tombe w tk som churche
songis at hys buryall]
Seythe
ow thas pan ewa marowe
me a vyn y anclythyas
2080 dvn a lebma heb falladow
gorryn an corf in gweras
gans solempnyty ha cane
mes an dore eve a ve gwryes
hag arta then keth gwyrras
2085 ef a v' treylyes serten
ha del ve thym kyns ornys
an dayer sprusan yw gorrys
in y anow hay fregowe
[The 3 kernels put in his mowthe <Sj* nostrels ]
del o ef an kensa dean
2090 a ve gans an tas formyes
yn beth yta ef lebmyn
then tas dew rebo grassies
omma rag y oberowe
Esoch
enoch ythew owe hanowe
2095 leal servant then drengis tas
mabe Jared ythov heb gowe
Sevys a lydnyathe pur vras
heb dowt ythof
ha pur leall an sythvas degre
2ioo desendys a adam ove
THE CREATION OF THE WORLD. 163
2075 When the oil of mercy shall come,
Thou shalt be carried to the joy,
To heaven, high of height.
Seth
Since my father is dead,
I will bury him.
2080 Let us come from hence without fail,
Let us put the corpse in (the) ground
With solemnity and song.
Out of the earth he was made,
And again to the same ground
2085 He shall be turned again.
Ând as was formerly ordained to me,
The three kernels are put
Into his mouth and his nostrils.
As he was the first man
2090 That was formed by the Father,
In a grave behold him now.
To the Father God be thanks
Here for his works.
Enoch
Enoch is my name,
2095 A loyal servant to the Trinity Father:
Son of Jared am I without a lie:
Sprung from lineage full great
Without doubt am I.
And very loyally of the seventh degree
2ioo Descended from Adam am I;
12
164 THE CREACON OF THE WORLD.
in oydge me ew in orma
try cans try vgans in prove
ha whath pymp moy pan es thym coof
in geth hytbew
2105 me a beys tha wrear neff
may fon pub eare plegadow
tha vonas y servant ef
in bysma heb falladowe
ha drevone bewe
Ffather in heaven
[Enoch kneleth when the father speketh]
2110 enoch me a levar thyes
owe bothe tha vos in delma
may fosta qwyck transformys
tha baradice a lemma
me a vyn may foes vskys
2115 [b]ethis in corf hag ena
byth parys in termyn ma
hag ena y wres gortas
oga8 tha worvan an beyse
an mystery ythew pur vras
2120 genaf ny vyth dysclosyes
tha thean vytholl in bysma
[Enoch is caried to paradice]
Enoch
fo. 23 a. gorthyes rebo dew an tas
tha vlonogath rebo gwryes
hemma ythew marrudgyan bras
2125 ythesaf ow pose gorthys
ny won pylea
me a wore hag a leall gryes
gwreans dew y vos henma
THE CREATION OF THE WORLD. 165
In age I am at this hour
Three hundred three score in proof,
And yet five more when I recollect,
This day.
2105 I will pray to the Maker of heaven,
That I may be always pleased
To be his servant
In this world without fail
And whilst I live.
FATHER IX HEAVEN
2110 Enoch, I say to thee
That my will is thus —
That thou be transformed alive,
From here to Paradise,
I will that thou be quickly;
2ii5 Thou shalt be in body and soul -
Be ready at this time.
And there thou shalt tarry
Nigh unto (the) end of the world.
The my8tery is very great,
2120 By me it shall not be disclosed
To any man in this world.
Enoch
Worshipped be God the Father!
Thy will be done.
These are great marvels.
2125 I am being put
I know not where.
I know and loyally believe
That this is God's doing.
166 THE CREACON OF THE WORLD.
devethys tha baradice
2130 me a wore gwyre ythoma
place delycyous 1 ew hemma
peldar ynno me a vewa
der temptacon an teball
ow hendas adam pur weare
2135 eave regollas der avall
an place gloryoos pur sure
maythew gweve oll thy asshew
rag henna pobell an beise
na wreugh terry an deffan
2140 a vyth gans dew thugh ornys
dowte tha gawas drog gorfan
ha myschef bras war bub tew
mara qwrewgh orthaf cola
why asbythe woja henma
2145 ioies nef in vdn rew
Seyth
kebmys pehas es in byes
gwrres gans tues heb amendya
mathew dew an tas serrys
bythquatb gwyell mabe dean omma
2150 distructyon yma ornys
pur serten war oll an beise
may fyth consumys pub tra
henna ythew convethys
der an discans es thymma reis
2155 gans an tas es a vghan
an planattis es awartha
han steare inweth magata
ow poyntya mowns pur efan
MS. delycyans.
THE CREATION OF THE WORLD. 167
Come to Paradise
2130 I know truly I am.
A delicious place is this:
Long in it I shall live.
Through temptation of the evil one,
My grandsire Adam full truly
2135 He lost through an apple
The glorious place full surely,
So that there is misery to all his issue.
Therefore, people of the world,
Do not ye break the prohibition,
2140 Which is by God ordained to you.
Fear to get an evil end,
And great mischief on every side.
If ye do hearken to me,
Ye shall have after this
2145 Joys of heaven in a gift.
Seth
So many sins are in (the) world
Done by folk without amending,
That God the Father is angered '
That he ever made a son of man here. j
i
2150 A destruction is ordained I
Very certainly over all the world, ,
So that every thing shall be consumed.
That is understood
Through the teaching that is given to me
2155 By the Father that is on high.
The planets that are on high,
And the stars also as well,
Are pointing very plainly.
168 THE CREACON OF THE WORLD.
[Let hem poynt to the sun the moone $ the firmament]
an hQwle han loor kekeffrys
2160 oll warbarth ew confetbys
than purpose na mowns ow toos
han distructyon a vyth bras
may fyth an byes destryes
der levyaw a thower pur vras
2165 po der dane y fyth leskys
creseugh thyma marsewhy fure
rag henna gwrens tues dowtya
an tase dew tha offendya
der neb maner for in beyse
fo.23b. 2170 rag voydya an peril na
scryffes yma thym pub tra
a thallathfas an bysma
may fova leall recordys
a vyns tra es ynna gwryes
2175 an leverow y towns y omma
why as gweall wondrys largya
ha pub tra oll in bysma
skryffes yma yn ryma
dowt na vans y ankevys
2180 deaw pillar mannaff poyntya
rag an purpas na whare
bryck a v* onyn anetha
ha marbell a vyth y gylla
rag sawment a vyth gwryes
2185 than leverowe
an bricke rag na vons leskys
der dane v' henna ew gwryes
han marbell tam consumys
der thower ny V* hema ew gwrez
THE CREATION OF THE WORLD. 169
The sun and the moon likewise
2160 Altogether are understood —
To that purpose they are coming.
And the destruction will be great,
So that the world will be destroyed
Through floods of water full great,
2165 Or through fire it will be burnt:
Believe me if ye be wise.
Therefore let people fear
To offend the Father God
In any kind of way in (the) world.
2170 To avoid that peril,
Written for me is everything
From (the) beginning of this world,
So that there may be loyal records
Of all things that are done in it.
2175 The books behold them here:
Ye see them wondrous large;
And everything in this world
Is written in these:
Fear not that they shall be forgotten.
2180 Two pillars I will appoint
For that purpose anon:
Brick shall one of them be,
And marble shall its fellow be.
For preservation shall be made
2185 To the books.
The brick that they be not burnt
By any fire, that is made;
And the marble, a jot consumed
By water that there be not, this is made.
170 THE CREACON OF THE WORLD.
2190 drefan y vos mean garow
wondrys callys*
Jared
an pillars ytowns parys
gorrowgh ynna an leverow
nynges art v* ankevys
2195 na tra arall sur heb ow
mes vnna [y] mowns skryves
a bub sort oll a leverow
egwall vnna ew gorrys
pekare ythew an sortow
2200 gorry8 vnna der devyes
in diffrans ha kehavall
lemyn me as goer in badn
hag in nyell sure bys vickan
an record a vythe heb fall
2205 pur wyer kevys
Seyth
[Putt the pillers upright]
rag henna pobell dowtyans
ha then tas gwren oll pegy
na skydnya an keth vengeans
in neb termyn warnan ny
2210 nagen flehys
FFATHER IN HE4VEN
drog ew genaf gwythill dean
preshyous* havan thom honyn
rag cola orthe vdn venyn
glane ef regollas an place
In the MS. this and the preceding line come after line 2185.
MS. preshyons.
THE CREATION OF THE WORLD. 171
2190 Because of its being a rough stone
Wondrous hard.
Jared
The pillars behold them ready:
Put ye the books therein:
There is no art whatever forgotten,
2195 Nor aught else surely without a lie,
But in them are written.
Of every sort of books
Equally in them are put,
As are tbe sorts
2200 Put in them by twos,
Differently and similarly.
Now I will put them up,
And strongly sure for ever
The record will be without fail
2205 Right truly found.
Seth
Therefore let people fear,
And to the Father let us all pray.
That the same vengeance may not fall
At any time on us,
2210 Nor our children.
FATHER IJÏ BEAVEN
I am sorry that I made man
Quite like to myself:
For hearkening to a woman
He hath clean lost the place.
172 THE CREACON OF THE WORLD.
2215 am leff dyghow pan wrussen
pan wrega dryes ow defen
mes a baradice pur glane
whare an eall as gorras
fo. 24 a. an sperys ny drige neffra
2220 in corf mabe dean v* in byes
ha reason ew ha praga
rag y voos kyg medall gwryes
ha pur vrotall gans henna
nynges dean orthe ow seruya
2225 len ha gwyrryan sure pub pryes
saw noye in oll an bysma
hay wreag hay flehys keffrys
ow bothe ythew in della
2230
gweyll deall war oll an byes
may fythe pub tra consumys
mes serten mannaf sawya
Noy
noy mabe lamec gylwys ove
arluthe brase oll perthew cove
ythof omma in bysma
2235 substance lower ha byth ha da
yma thyma tha vewa
maythof sengys rag neffra
tha worthya ow arluth da
an drengys es a wartha
[ Noy commeth before heven $ knelethj
FFATHER IN HE4VEN
2240 noy des thymma ve lebmyn
ha golsow thym a gowsaf
THE CREATION OF THE WORLD. 173
2215 With my right hand when I had made (him),
When he did beyond my prohibition,
Full clean out of Paradise
Anon the angel put them.
The spirit shall not dwell always
2220 In (the) body of any son of man in (the) world;
And a reason is and why,
Because of his being made soft flesh,
And very brittle therewith.
There is no man serving me
2225 Faithful and innocent surely at all time,
Save Noah in all this world,
And his wife and his children likewise:
My will is thus:
To make a flood over all the world,
2230 So that everything be consumed;
But certain I will save.
Noah
Noah son of Lamech I am called;
A great lord, all ye bear remembrance —
Am I here in this world.
2235 Substance enough of property(?) and good
Is to me to live,
So that I am held forever
To worship my good Lord,
The Trinity that is on high.
Father in heaven
2240 Noah, come to me now,
And hearken to me what I shall say.
174 THE CREACON OF THE WORLD.
Noyb
parys ove arluthe brentyn
tha vlanogathe lavartha
FfATHER IN HEAVEN
noy mar lenwys ew an byes
2S45 lemyn a sherewynsy
maythow dewathe devethys
vnna a gyke pub huny 1
gans peagh pur wyre ew flayrys
ny allaf sparya na moye
2250 heb gwethill mernans a vear spyes
war pobell oll menas tye
ha tha wreag ha tha flehys
han pythe along thejo gye
[tooles and tymber redy. w tk planckis to make the arcke,
a beam a tnallet a calkyn yre[n] ropes mass[t]es pyche
and tarr]
rag, henna fysten ke gwra
2255 gorthell a planckes playnyes
hag vnna leas trigva
rowmys y a vythe henwys
a veas hag agy inta
gans peyke bethance stanche gwryes
2260 ha try cans kevellyn da
an lysster a vythe in heys
ha hantercans kevellen
inweth te a wra yn leas
han vheldar me a vyn
2265 deagwarnygans may fo gwryes
war tew a thella[rg] daras
ty* a wra port ef a v* henwys
jystes dretha ty a place 5
a leas rag na vo degys
1 MS. hvnythe.
* MS. da ty.
8 MS. playne.
THE CREATJON OF THE WORLD. 175
NoAH
Ready am I, noble Lord,
Speak Thou Thy will.
Father in heaven
Noah, the world is so filled
2245 Now with wickedness,
That there is an end come
In it of flesh of every kind;
With sin full truly it is fetid.
I can spare no more
2250 Without doing death of long duration,
On all people except thee,
And thy wife and thy children,
And the property that belongs to thee.
Therefore hasten, go, make
2255 An ark of planks planed,
And in it many dwellings,
Rooms they shall be named.
Without and within well,
With pitch let it be made staunch;
2260 And three hundred cubits good
The vessel shall .be in length.
And half a hundred cubits
Also thou shalt make in breadth,
And the height I will
2265 That it be made thirty.
On (the) side behind, a door
Thou shalt make — a port it shall be called :
Joists through it thou shalt place
Across, that it be not shut
176 THE CREACON OF THE WORLD.
2270 a bub ehan a gynda
gorrow ha benaw in wethe
aga gorra ty a wra
in tha lester abervathe
pub maner boos in bysma
2275 es ja thybbry gwayte m[a]y treythe
rag dean ha beast magata
in tha lester gweyt ma fethe
Noyk
fo. 24 b. arluth kref tha arhadowe
me a vra so mot y go
2280 tur lythyowe heb falladowe
me a vyn dallathe strechya
gans ow boell nowyth lemmys
me a squat pub pice tymber
hag a pleyne oll an planckes
2285 hag a sett pub plyenkyn sure
Sem
me a galke thew wondres fyne
nagella dower v* ynno
kyn fova gwryes a owerbyn
y fyth stanche me a ragtha
Cham
2290 yma peyke thym provyes
ha lavonowe pub ehan
deffrans 1 sortowe a wernow
yma parys pur effan
TüBALL CAYNE
marthe ew genaf a vn dra
2295 y vosta mar vcky noye
1 MS. dreffirans.
THE CREATION OF THE WORLD. 177
2270 Of every sort of kind
Males and females also T
Thou shalt put them
In thy vessel within.
All manner of food in this world
2275 That is to eat take care that thou bring,
For man and beast also
In thy vessel take care that there be.
Noah
Strong Lord, thy commands
I will do, so mote I go.
2280 Through obstacles(?) without fail
I will begin to strike.
With my axe newly sharpened
I will split every piece of timber,
And plane all the planks,
2285 And set every plank sure.
Shem
I will caulk for you wondrously fine,
So that there shall not come any water into it :
If it be done all over
It will be staunch, I will go for it.
Ham
2290 There is pitch by me provided
And ropes of every kind,
Different sorts of masts
Are ready very plainly.
Tübal Cain
A wonder is to me of one thing
2295 That thou art so foolish, Noah,
m
178 THE CREACON OF THE WORLD.
praga ew genas she omma
buyldya lester mar worthy
yn creys powe tha worthe an moare
me a syns tha skeans whath
2300 tha voes in cost an parna
oll tha lyvyer nyn dale cathe
me an to war ow ena
gucky ythoes
[Lett Tuball fall a laugh[i]ng]
Noi
ow hothman na gymmar marthe
2305 ty an oole ha lyas myell
kynthota skydnys in wharthe
in dewathe heb tull na gyle
why a weall deall vskys
gwarnys of gans dew an tase
2310 tha wythell an lesster ma
rag ow sawya haw flehys j
tha worthe [an] kethe deall na |
why a weall agy tha ^pace
der lyvyow a thower an brassa
2315 oll an beise a v e bethys
Tübal
gwell vea a vosta kregys
ty hag oll an grydgyan[s]na
a chorll coth te pedn pylles
flatla vynta ge henna
2320 y fythe an beys consumys
oll an dorrowe in beysma
kyn fons warbarthe contylles
ny wra dewath an parna
sow ythota gy gockye
2325 oll an beyse a yll gothvas
TIÏE CREATION OF THE WOftLD. 179
Why is it with thee here
To build a ship so worthy,
Amid (the) country, ofF from the sea?
I hold thy science a puff,
2300 To be at cost like that;
All thy labour is not worth a cat,
I swear it on my soul;
Foolish art thou.
Noah
My friend, do not have wonder,
2305 Thou shalt weep it and many thousands :
Although thou art fallen into laughter
At (the) end without fraud nor guile,
You shall see a flood quickly.
Warned am I by God the Father
2310 To make this ship,
To save me and my children
From that same deluge.
You shall see within a space
Through floods of water the greatest,
2315 AU the world shall be drowned.
Tubal
Better were it that thou wert hanged,
Thou and ali of that belief,
Oh old churl, thou peeled head!
How wouldst thou that,
2320 That the world shall be consumed?
AU the waters in this world,
Though they be gathered together,
Will not make an end like that.
But thou art foolish
2325 All the world may know
m2
180 THE CREACON OF THE WORLD.
vengens war tha ben kreby
nynges omma dean in wlase
a greys thybm malbe vanna
fo. 25 a. praga pandrew an matter
2330 a vyn dew buthy an beise
mara custa lavar thym
an occasion me athe pyes
der vaner da
Noy
an occasion ew hemma
2335 kemmys pehas es in beyse
ha nynges tam amendya
may thew an tas dew serrys
gans oll pobell an bysma
hag eddrag thothef yma
2340 bythquath mabe dean tha vos gwryes
rag henna gwrewgh amendya
ages foly byth nehys
yn vrna der vaner da
mara pethowgh repentys
2345 an kethe plage a wra voydya
Tüball
pew athe wrug ge progowther
tha thesky omma theny
y praytha thymma lavar
a wrug [dew] cowsall thagye
2350 only heb dean arall v l omma
me a wore yma in pow
leas dean a gowse an tase
tues perfyt me an advow
ythyñs i ha polatis brase
2355 a wayt boos in favour dew
THE CREATION OF THE WORLD. 181
Vengeance on thy head hangl
There is not here a man in (the) country
Who will believe me in any way.
Why, what is the matter?
2330 Will God drown the world?
If thou knowest, tell to me
The occasion, I pray thee,
In a good way.
Noah
The occasion is this
2335 So much sin is in (the) world,
And there is not a jot of amendment,
That the Father God is angered
With all (the) people of this world.
And repentance to Him there is
2340 That a son of man was ever made —
Therefore do you amend,
Let your folly be denied.
Then, in a good manner
If you be repentant [lit. repented],
2345 The same plague will depart.
Tubal
Who made thee a preacher
To teach us here?
I pray thee, say to me,
Did God speak to thee
2350 Only, without another man at all here ?
I know there are in (the) country
Many men to whom the Father speaks,
Perfect folk, I avow it,
Are they, and great polats,
2355 Who wait to be in God's favour.
182 THE CREACON OF THE WORLD.
sera tha radn an ryna
ef a vynsa disclosya
an distructyon brase ban lywe
rag henna thethfo] cregye
2360 me ny vannaf moy es kye
na mendya ny venyn ny
a woos theth gyrryan wastys
Noy
da ew theso gy boes fure
hag oll pobell an bysma
2365 ny v* dew nefra pur wyre
kevys goacke trest thyma 1
ragtha bethowgh avysshes
mar ny wrewh vengence pur vras
a skydn warnough kyns na pell
2370 rag dew a vydn agen tase
danven lywe a thower pur leall
serten tha vethy an byese
rag omsawya ow honyn
keffrys ow gwreak haw flehys
2375 an lester a vythe genyn
der weras dew vskes gwryes
rag voydya an danger ma
Tabell
tety valy bram an gathe
my ny gresaf thejo whathe
2380 y fydn dew gwill indella
fo. 25 b. me a woor ny wrug an beys
han bobell myns es vnna
tha voos mar gwicke destryes
1 M8. thymo.
THE CREATION OF THE WORLD. 183
Sir, to part of those
He would have disclosed
ïhe great distruction and the flood.
Therefore believe in thee
2360 I will not, more than a dog,
Nor wili we amend
Notwithstanding thy words (be) wasted.
Noah
Good is it for thee to be wise,
And all people of this world,
2365 God will not full truly ever be
Found a liar, trust to me:
For this be ye advised.
If ye do not, vengeance full great
Shall fall on you before long,
For God our Father will
2370 Send a flood of water full loyally,
Certainly to drown the world.
To save myself,
Likewise my wife and my children,
2375 The ship shall be by us,
Through God's help, quickly made
To avoid this danger.
Tübal
Tety valy, the cat's windt
I believe thee not yet
2380 (That) God will do so.
I know He made not the world,
And the people all that are in it,
To be so quickly destroyed.
184 THE CREACON OF THE WORLD.
vnpossyble ythewa
2385 an dower na tha vose kevys
Noy
vnpôssyble nyngew tra
tha wrear all an bysma
awos destrowy an beyse
agy tha ower
2390 rage der gear oll a ve gwryes
nef ha noer myns es omma
ha der gear arta thym creys
ef a yll mar a mynna
y thystrowy der an dower
Tdball
2395 ny amownt thymma resna
genas noy me a hevall
me a vyn mos a lemma
rag ythota drog eball
na vyn nefra bonas vase
2400 pyrra foole ne ve gwelys
me a levar theis praga
an lester ew dallethys
why a woer nangew polta
a vlethydnyow pur leas
2405 moy es vgans
rag mar vras yw dallethys
neflra ny vithe dowethis
me an to war ow honssyans
[Let them both depart]
Noy
now an lester ythew gwryes
2410 teake ha_ da tham plegadow
THECREATION OF THE WORLD. . 185
It would be impossible
2385 ïhat that water be found.
Noah
Impossible is not (any) thing
To a Creator of all this world,
On account of destroying the world
Within an hour.
2390 For by a word all was made
Heaven and Earth, what ever is here,
And by a word again, believe me,
He can if He will
Destroy it by the water.
Tubal
2395 It avails not to me to reason
With thee, Noah, meseems.
I will go hence,-
For thou art an evil colt
(That) will never be good.
2400 A verier fool was never seen:
I will say to thee why:
The ship is begun
Ye know it is now very long while,
Of years full many
2405 More than twenty.
For so great is (it) begun,
Never will it be ended,
I swear it on my conscience.
Noah
Now the ship is built
2410 Fair and good to my pleasing.
186 THE CREACON OF THE WORLD.
a bub chan a vestas
drewhy quick jym orthe copplow
chattell ethyn kekeffrys
dew ha dew benaw ha gorrawe
/ The arck redy and all maner of beastis and fowles to
be putt in the arckj
Sem
2415 nynges beast na preif in beyse
benaw ha gorawe omma
genaf thewhy yma dreys
in lester ytowns ena
[Let rayne appearej
Cham
a dase lemyn gwrewh parys
2420 an lyw nangew devethys
yma lowar dean in beyse
kyns lemyn sure a gowjas
ages bos why gucky
pan wressowh gwyl an lester
2425 omma prest in creys an tyer
moer vyth nyngeja'defry
the doen in ker
Japbetb
geas a wressans annotha
dowte sor dew nyngessa
2430 thothans nena me a wore 1 gwyer
Noye
fo. 2G a. an lywe nangew devethis
may thew da thyne fystena
* MS. woja.
THE CREATION OF THE WORLD. 187
Of every kind of beasts
Bring ye quickly to me by couples,
Cattle, birds likewise,
Two and two, females and males.
Shem
2415 There is not beast nor worm in (the) world,
Females and males here,
(But) by me to you are brought
In (the) ship behold them there.
Ham
O Father, now make ready!
2420 The flood is now come.
There are enough of men in (the) world
Before now surely said
That you were foolish;
When you did make the ship
2425 Here just in (the) midst of the land,
There was not any sea really
To carry her away.
Japhet
A jest they made of it:
Fear of God's wrath there was not
2430 To them there, I know truly.
Noah
The flood now is come
So that it is good for us to hasten:
188 THE CREACON OF THE WORLD.
pub beast oll ymraa gyllys
in lester thaga kynda
2435 dell yw ornys thymo ve
Kewgh abervath ow flehys
hages gwregath magata
ogas an Noer ew cuthys
der an glawe es awartha
2440 te benyn abervath des
ow der bethy a vynta
Noyes WIFF
res ew sawya an pyth es
nyn dale thym towlall tho veas
da ew thyn aga sawya
2445 I costyans showre a vona
an keth tacklowe es omma
noy teake te a wore hedna
Noye
[a raven $ a culver ready]
nangew mear a for pur wyer
aban gylsen sight an tyre
2450 rag henna thym ke 1 brane vrase
[ let the raeen fte and the colver after]
nyedge in ker lemyn ha myer
terathe mar kyll bos kevys
hag an golara in pur sure
me as danven pur vskys
2455 sight an noer mar kill gwelas
Ffather in heaven
marowe ew pub tra eja
sperys a vewnans vnna
1 MS. te.
THE CREATION OF THE WORLD. 189
Every beast is gone
Into (the) vessel according to their kind,
2435 As is ordained to me.
Go ye within, my children,
And your wives as well:
The earth is nigh covered
Through the rain that is above.
2440 Thou woman, come within:
Wouldst thou quite drown me?
Noah's wife.
Needful is it to save what there is.
I ought not to throw away —
Good it is for us to save them.
2445 They cost a shower of money,
"The same tackles that are here —
Fair Noah, thou knowest that.
Noah
Now is it much of way, full truly,
Since we lost sight of the lan<J
2450 Therefore for me go, Raven (lit. 'great crow').
Fly away now, and look
If land can be found,
And the dove very surely
I will send her very quickly,
2455 Sight of the earth if she can see.
Father in heaven
Dead is every thing wherein was
Spirit of life:
190 THE CREACON OF THE WORLD.
me a worhemyn whare
than glawe namoy na wrella
[The culver cotneth w ,h a branche of olyf in her mouthe]
Noy
2460 Then tase dew rebo grassyes
an golam ew devethys
ha gensy branche olyf glase
arall betbans delyverys
does ny vydnas an vrane vras
2465 neb caryn hy a gafas
nangew ogas ha blethan
aban dallathfas an lywe
marsew bothe dew y honyn
neb ew gwrear noer ha neef
2470 tha slackya an kyth lyw brase
y vothe rebo collenwys
omma genan ny pub pryes
kekefrys ha mabe ha tase
Ffathek in hkaven
noy me a worhemyn theis
ke in meas an lester skon
thethe wreag hathe flehys keffrys
ethyn bestas ha pub lodn
Noy
fo. 26 b. meare worthyans thyes arluth nef
te a weras gwadn ha creaf
2480 in othom sure panvo reys
den in mes bean ha brase
chattall ethyn ha bestas
myns a ve in iester dres
THE CREATION OF THE WORLP. 191
I will command anon
To the rain that it do no more.
No*h
2460 To the Father God be thanks!
The dove is come,
And with her a branch of green olive.
Be another let loose:
Come the raven would not:
2465 Some carrion she has found.
Now it is nigh a year
Since (the) beginning of the flood.
If it be (the) will of God Himself,
Who is Maker of Earth and Heaven,
2470 To slacken the same great flood,
His will be fulfilled
Here with us always,
Likewise both son and father.
Father in heaven
Noah, I command thee
2475 Go out of the vessel forthwith,
Thy wife and thy children likewise,
Birds, beasts and every bullock.
Noah
Much worship to Thee, Lord of heaven,
Thou hast helped weak and strong
2480 In need surely when it is needful.
Let us come away, small and great,
Cattle, birds and beasts,
All that were brought into (the) vessel.
192 THE CREACON OF THE WORLD.
[An alter redy veary fayre]
yn dewhillyans pehosow
2485 grwethill alter me a vydn
me a vidn gwythyll canow
ha sacryfice lebmyn
radn ehan a bub sortowe
keffrys bestas hag ethyn
2490 gans henna thy honora
[Sotn good church songes to be songe at the alter
ha rag hedna gwren ny cana
in gwerthyans jen tase omma
and frankensens]
Ffather in heaven
hebma ythew sawer wheake
hag in weth Sacrifice da
2495 pur wyer noy ef thybma a blek
a leyn golan pan ewa
thyma ve gwryes
rag hedna sure me a wra
Benytha woja hebma
2500 in ybbern y fyth gwelys
[a Rayne bowe to appeare]
an gabm thavas in tefiry
pesqwythe mays gwella why hy
remembra a hanaf why
me a wra bys venarye
2505 trestge thyma
distructyon vythe an parna
benytha der thower ny wra
wos destrea an bysma
ha rag hedna
THE CREATION OF THE WORLD. 193
In atonement for sins
2485 I will make an altar;
I will make songs,
And sacrifice now
Some kinds of all sorts;
Likewise beasts and birds,
2490 With that to honour thee.
And for that let us sing
In worship to the Father here.
FaTHER IX HEAVEN
This is a sweet savour
And also a good sacrifice;
2495 Right truly, Noah, it pleaseth me,
Since it is with loyal heart
Made unto me.
Therefore I will surely make *
A blessing after this,
2500 In (the) sky it shall be seen.
The rainbow really
That you see it always,
Remind you of me
I will for ever;
2505 Trust thou to me.
Any destruction such as that
Never by water shall I make
On account of destroying this world;
And therefore
194 THB CREACON OP THE WORLD.
2510 cressowgb collenwoub keffrys
an noer vyes a dus arta
pub eban ha beast in byes
puskas in moer magata
a v* tbewgb susten omma
2515 nynges tra in bysma gwryes
mes tbewby a wra service
betbowb ware na vo lethys
mabe dean genawhy neb pryes
ba mar petha in della
2520 me a vidn ye requyrya
a thewla an kethe dean na
y woose a theffa scullya
yn bavall tbymma obma
ymadge dean gwregaf sbapya
2525 mar am kerowgb dell gotha
why a wra orthaf cola
Noy
fo. 27 a. ny a vidn gwyll in della
del ewa dewar theny
ha thethe wortbya rag nefra
2530 par dell ew agen dewty
an ketbe jornama ew de
jen tase dew rebo grassyes
why a wellas pub degre
leas matters gwarryes
2535 ba creacon oll an byse
In weth oll wby a wellas
an keth bysma consumys
der lyvyow a thower pur vras
ny ve udn mabe dean sparys
2540 menas noy y wreag hay flebys
THE CREATION OF THE WORLD. 195
2iio Increase ye, fill ye up likewise
The earth-world with folk again.
Every kind of beast in (the) world,
Fishes in (the) sea as well,
Shall be to you sustenance here.
2515 There is nothing in this world made,
But to you shall do service:
Beware lest there be slain
A son of man by you at any time.
And if it be so,
2520 I will require him
Of (the) hands of that same man
Who shall come to spill his blood.
Alike to me here
Man's image I shaped,
2525 If you love me as behoveth
You will hearken to me.
Noah
We will do so,
As it is a devoir to us,
And worship thee for ever
2530 As is our duty.
This same day is a day,
(To the Father God be thanks,)
You have seen every degree,
Many matters played,
2535 And all (the) creation of the world.
Also ye all have seen
This same world consumed
Through floods of water very great:
There was not one son of man spared,
2540 Except Noah, his wife, and his children.
n2
196 THE CREACON OP THE WORLD.
dewh a vorowe a dermyn
why a weall matters pur vras
ha redempc[y]on granntys
der vercy a thew an tase
2545 tha sawya neb es kellys
mynstrels growgh theny peba
may hallan warbarthe downssya
2548 del ew an vaner han geys
Heare endeth the Creacôn of the worlde w tk noyes flude tcryten
by William Jordan: the XIIth of August 1611.
THE CREATION OF THE WORLD. 197
Come ye to-morrow in time:
Ye shall see matters very great
And redemption granted,
Through mercy of God the Father,
2545 ~ To save (him) who is lost.
Minstrels, do ye pipe to us,
That we may together dance,
2548 As is the manner and the jest.
N O TE S.
L. 2. dowethva from doweth, deweth = W. diwedd 'end' and ma 'place'
= 0. Ir. mag, Gaul. magus. So trig-va 1. 15, deberth-va 84, powes-
va 416.
L. 4. a»y 'is' for a t>ytf (a+byth) 1914.
L. 6. tan 'one' = udn 11, 1759, 1969, 2145. A faller form is onyn
34, 343, 2182, wonyn 1 389. The other cardinal numbers which
occur in this play are: —
2. deaw (masc? deaw vabe 1056, 1234, deaw pillar 2180,
deaw gweth 967). dew, dyw, de (fem.? dew glyen 188,
dew wreag 1344, dew la 2521, dew lagas 1647, detc ran
1708, dew arall (sprusan) 1852, oew ha dew 2414, d>io
/rto> 1853 ts rfete /rey^e 1933, oe t>ron 1836. plur.
detye* 2200. copplow 2412.
3. *ry masc. 36, 343, 1958, try person 6, try fersons 1960,
tayr fem. 1923, toyre 1844, tojrer 2087.
5. pymp 1861, 2103, pympe 1894.
6. wnea 413 (whegh 4 th Commandment).
9. naw 27, 248, 1976, natoe 292, 299.
10. deak 1977, deag 2265.
12. ifeirtfadb 1980.
20. egans 1976, ti^ans 2101, ygans 1980.
30. deakwarnegans 1977, deagwarnygans 2265.
32. dewthack wamygans 1981.
50. hantercans 2262.
60. *ry ti^an* 2102.
65. *ry ti^antf Aa /^rop 2102, 2103.
100. cans 1861, 1894, 1915, 2102.
365. try cans try ugans ha pymp 2102, 2103.
900. naw cans 1976.
930. naw cans ha deakwarnegans 1976.
1000. myell 1562, 1861, 1894, 2305; plur. myllyow 740.
5500. pympe myell ha v. cans 1894.
1 Cf. Lith. v-ènas, Lett. w-ènas. So in English one is pronounced w-on.
NOTES. 199
The ordinals are as follows:
1. kensa 36, 48, 2089, kynsa 73.
2. second 51 (nessa Genesis 1. 8).
3. tryssa 59, 92.
4. peswera 100.
5. pympas 106.
7. sythvas 415, 1437, 2099.
10. degvas 1085.
'Sevenfold' is ezpressed by vij plag 1614, vij plague 1378, where
plag, plague (Mid. C. pfefc) = Lat. plica, and ( Seven times ' is made
by vij gwythe 1537, where gwythe = Ir. fecht.
L. 7. kys-raynya 'to reign together' re-occurs tn/ra 1961. So kys-vewa
'to live together' 1314. The prefis fcy*- = O. Corn. cet- (chetva
gl. conventas vel conventio, Vocab.)ï W. cyd. Bys-vickan = Bret.
bizvikenn.
L. 10. ython = the prefix #M + on, the 1. pers. plur. pres. indic. of of
'I am', which occurs (ythof) with the same prefix in 1. 445.
L. 14. skon 'forthwith' = NHG. schon: rase seems a blunder for grase,
for ow does not cause vocalic infection. But ow ras occurs in R.
1584.
L. 20. skavall from Lat. scabellum like scauel in the Yocab.
L. 29. canhasawe pl. of cannas 'messenger' = W. cennad.
L. 61. arthelath 'lordship' for arlethath (arluit[h] gl. dominus, Vocab.),
[more probably archelath ' archangels '; see elath 'angels' in 1. 65. N.]
L. 74. sone 'bless', inf. sona 414 = W. swyno, Ir. sénad, NHG. segen,
Engl. same, all from Lat. signare, scil. with the cross.
L. 79. bosof (also in 11. 116, 123, 133, 225 = bosof 128) is bos 'to be'
with -af here apparently a suffbt after the possessive pronoun ow.
L. 82. yborn 'sky', ybbern 2500 = ebron 0. 18 = huibren (gl. nubes)
Vocab. = W. wybren.
L. 90. elyn = W. ellain 'radiant', 'splendid'.
L. 96. blonogath = bolungeth 0. 873, 1165, 1277 for *volunseth, *volun-
teth. From Lat. voluntas.
L. 99. seyl = W. sawl 'such', is spelt suel, suell in P. 2, 1 and 119, 4.
L. 104. ry in ry-ma = W. r%w. With gonethys cf. wanothans 320 and
gunithiat ereu (gl. agricola) Vocab.
L. 107. falladowe pl. of *faüad, afterwards /a^&w *a failing'.
L. 118. 6«an (a dissyllable) for 6e^an> beghan. W.bychan. Ir. 6«cc ' little'.
L. 120. pen-sevicke 'prince' = pen-devig (gl. princeps) Vocab. W./>en-
L. 125. ow collowye 'a-shining', from golhwye with the usual provection
of the initial medial after ow. So ow cortas 'waiting' (gortas) 960,
oio carma 'crying' (garma) 1580, ow crowetha 'lying down' (gro-
wetha) 1607, ow crowntya 'granting' (growntya) 1941, oto pewa
200 • NOTES.
'living' (bewa) 1521, ow pose 'being' (bose) 2125, ow toos 'coming'
(doos) 2161, ov) towtya 'doubting' (dowtya) 1540, ow tysguethas
'shewing' (dysquethas) 1873. Other instances of provection oc-
curring in the present drama are: after mar or mar-a, mar gwreth
'if thou dost' (gwreth) 220, mara gwrewgh 2143, mara gwrees 577,
mara callaf * if I can' (gallaf) 442, 1444, mar callaf 466, mar
kylleth 1836, mar Jcill 2455, mara custa 'if thou knowest' (*gusta f
w gudhsta) 2331, mar petha 'if it be' (betha) 2519; after a, a cuffan
'if I had known' (guffan, goth-fen) 672, a callan 'iflcould' (gallan)
785; after y or yth, y whressan 'I should do' (gwressan) 585, y
whreth (gwreth) 635, # wAow 'I know' (gon = Skr. vindâmi) 860,
^M lowtyff 'I feared' (dowtys) 798.
L. 149. abashe is translated 'above' on Keigwin's authority. [Is it not
rather abafhe, borrowed from the English? N.]
L. 158. lowse = Bret. louz 'sale'.
L. 188 dew glyen 'two knees', an instance of the Cornish practice of
prefixing the numeral ' 2 ' to tbe parts of the body which occur in
pairs. So dew lagas 'two eyes' 1647, defran 1910, devran 1836
'two breasts' (de+bran, bron), dywfridg 'two nostrils' 1853 = dew
freyge 1933.
L. 252. worffen (= worvan 2118, worffan 884), a mutation of gorfen
= W. gorphen, Ir. forchenn.
L. 254. ay = the Welsh interrogative particle ai.
L. 270. trebytchya re-occurs infra 1. 1582.
L. 294. mergh (pl. mirhas infra, 1985) = W. merch, Lith. merga, mergéle.
Mawe = Ir. mug gen. moga, Goth. magus. Hence mowes 'girl' D.
1877, pl. mowyssye infra, 1455; and perhaps in 1. 295 we should
read moz = moos 1390.
L. 320. wanothans better wonethans (gonethans). But why the vocalic in-
fection of the initial g found in goneth 432 &c?
L. 321. Note the prosthetic^ inyef 'he' and,ye 'his' 1.323, 'its' 1088.
L. 354. 'y*' is to be read dhym 'to me\ So *j"' in 1. 475.
L. 406. marM for margh = warcA (gl. equus) Vocab. Ir. marc, Gaulish
acc. [ia(»tav = Ohg. marach, f. meriha. Mhg. march (marc), Ebel.
L. 410. pengarnas pl. of pengarn = W. pengemyn 'gurnard': se/[yas pl.
of se//i (gl. anguilla) Vocab.
L. 411. dybblans l üï&tii&V Keigwin: pur thybblance 1932.
L. 458. sevyllyake W. sefyllian.
L. 485. theglyn a mutation of deglyn, wbich occurs with the initial pro-
vected in D. 3048: cf. too ow teglene D. 1217. According to the
Rev. R. Williams this is from the negative particle de- and gleny
'to adhere'.
L. 495. fatla 'how', apparently from pa 'what' and della = del-na,
delu-na 'that manner'. In 2318 flatla seems a blunder for fatla.
NOTES. 201
L. 520. dowethy is perhaps connected with deweth 'end'.
L. 530. yta 'is' (occurs also in 11. 541, 1155, 1240, 1398, 1559, 1564,
and appears to be formed from the prefix yth and the verb subst.
ta, which occurs in the Juvencus-codex compounded with ar (arta
gl. superest). See also 1. 362 and 364. [Qu. rather otta 'see\ N.]
L. 531. mayteth = mahtheid (gl. virgo) Vocab. 0. Ir. macdact in romac-
dact gl. superadulta, virgo.
L. 569. awel 'gospel' from evangelium, as el from angelus. The geaweil
(gl. evangelium) of the Vocab. is certainïy a mistake for aweil which
occurs, spelt aweyl, in R. 2464, 2482, and, spelt awayl in D. 551,
924. Compare Bret. auiel pl. auielou, Buh. 50, 52.
L. 598. uffya a mutation of guffya ex *gothfya cf. re woffe 'may he know'
0. 530 = godh-fe (vid, bhit).
L. 603. cooth from AS. cüâ. So den uncuth (MS. denunchut) gl. advena
Vocab. = dean uncouth 'a stranger' in the Cornish versions of the
fourth Commandment.
L. 672. cuffan provected from guffan = *godhfan, gothfen D. 1297.
L. 682. grefnye a mutation of crefnye, W. crafain.
L. 711. gornvall, better perhaps gorvol: cf. W. gorfoli 'to flatter' = gor
+moli 'to praise', Ir. molad.
L. 737. tomma for attoma 918.
L. 813. mal bew occurs also in 1290 and 1459, and cf. perhaps malbe
vanna 2328.
L. 858. om-gwethen 'let us clotbe ourselves', a reflexive verb formed by
the prefix om-, W. ym-, Br. em-. So om-brovas 'I have proved
(provas) myself 920, om-wetha 'to keep (gioetha) oneself 1047,
um-helaf 'I cast (whelaf) myself 1211 (cf. omelly 1114), om-sawya
*to save oneself 2373.
L. 881. aban golsta .... ha gwythyll lit. 'since thou hast beard and to
do\ This is the Cornish (and Welsb) idiom when two verbs are
connected by 4 and\ Compare the English 'Let their habitation be
void, and no man to dwell in their tents'. Psalm lxix, 26 (Prayer-
Book version). See my note on the 'Passion' St. 175, 1. 2.
L. 917. croppya = cropye P. 134, 3, where it seems to mean 'pierce'.
Cf. the Engl. 'to crop up'
L. 920. dyack a mutation of tyack = 0. Corn. *tioc pl. tiogou Vocab.
L. 939. na part for neb part.
L. 965. cletha dan 'a sword of fire' (tan, Ir. tene). Here note the vocalic
infection of the initial of tan — the reason being that cletha (W.
cleddyf, 0. Ir. claideb) is a fem. a-stem. Similarly fynten woys P.
242, 2 'a fountain of blood' (goys), kymmys ras 'such a quantity
of graces' (gras) 0. 1745. So a fem. ia-stem like myl (= Ir. m(le)
'thousand', vocalically infects the governed substantive: myl woly
'a thousand of woun ds ' (9<>fy), R. 998, myl vyl 4 a thousand of
202 NOTES.
thousands' R. 142, myl vap mam 'a thousand of sons (map) of
mothers' 0. 324. So in Irish: mile chemenn 'a thousand of paces'
Soutbampton Psalter, University Library, Cambridge. The same
phenomenon occnrs in Breton: poan berm 'a pain of (the) head'
(penn).
L. 967. dothans 'to them' (also in L. 2430) = W. idaynt. The usual
forms are dhedhe, dedhe.
L. 974. ballas (leg.baku) amutation of palas 1033 'to dig', W.paUad,
Ir. cal in the reduplicated form cechlatar 1 'they dug', tochlaim
(do+fo+calaim) 'I dig': cf. Lat. pala.
L. 1037. netha, Bret. neza, W. nyddu 'to spin', vrj&sêv, véeiv, nere.
L. 1040. ethlays (= ellas 1055) 'alas', an example of an attempt to the
sound of the Welsh and Cornish //. So tavethlys D. 551 (W. ta-
fellu) Behethlen 0. 2588.
L. 1069. han n-ohan ( and the oxen' (W. ychen, 0. Bret. ohen, Goth.
auhsans, Skr. ukshanas). The apparently prosthetic n also occurs
in P. 206, 3: dhen n-edhyn 'to the birds' and P. 134, 3: dhen
n-empynnyon 'to the brains'. It appears to correspond with the
second n-(rf) of the 0. Irish dunnaib, dundaib 'to the\
L. 1090. bern = bern 'grief D. 2933 <fcc. Bret. bernout, ne vern két
4 it Ï8 of no consequence\ Norris, Cornish Drama II, 210. Ir. brdn.
L. 1105. crothacke «= W. crothawg 'big-bellied'.
L. 1114. may th-omelly (better may th-omwhely). This is also a Breton
idiom. See my note on the 'Passioù' 14, 3. Kylbyn (so the rhyme
requires us to read the Jcylban of the MS.) for kylben, from lcyl
'back' = chil (gl. cervix) Vocab. W. cil, Ir. cül, and pen 'head',
'top', cf. pol cil *occiput\
L. 1122. cossythyans = W. cystuddiant, from cystudd, a Joan from Lat.
custôdia (cucf-tôdia).
L. 1152. avlethis = aflythys D. 451. W. aflwydd ' misfortune '.
L. 1168. er ow gew; cf. er agen gew 1043, gweue 2136. Gew is identi-
fied by the Rev. R. Williams with W. gwae *woe\ But ct W.
gwaew 'pang'.
L. 1173. deffryth = W. difrwyth 'feeble'.
L. 1225. dewhanhees part. pass. of duwenhe R. 1415 is equated by Rev.
R. Williams with W. duchanu 'to lampoon'. The subst dewan
(W. rfticA 'sigh' 'groan'?) occurs infra 1233.
L. 1243. cavow (also tn/ra 1352) = Bret. caffou ' solicitudines '. Buh.
L. 1254. bys-voye = byth + moy 'evermore'.
L. 1303. motty = mos *to go' -h % 'to his'.
L. 1305. bram 'crepitus ventris', (also infra 2378) = Ir. breim which
1 0'Clery, in whose Glossary this interesting form is found, modernises
jt into ceachladar,
NOTES. 203
occurs in the proverb h feârr breim nd cnead ' raelior crepitus ven-
tris suspirio. Is bram for *brag-m (cf. Ir. braigim, gl. pedo) root
bhrag, Lat. fra(n)g, Engl. break? or it is connected with poéfua?
L. 1332. hoer 'sister' = huir (gl. soror) Vocab. Bret c'hoar, Ir. siar.
L. 1352. methaf y dy cf. me a levar heb y dye, infra, 1629.
L. 1354. anothans 'of them' also occurs infra 1458, 1492, and is the 0.
Welsh onadunt, now onaddynt 'of them'.
L. 1386. venys, a mutation of menys, borrowed firom Lat. minutus. So in
0. Welsh munutolau gl. fornilia.
L. 1446. hendas (pl. hendasow 1479) = hendat (gl. avus) Vocab. From
hen 'old' = Ir. sen and tat 'father' of rérra?
L. 1471. lodn 'bullock', the modern form of lon, which occurs infra 1569,
is = the Gaelic lon, ezplained 'elk' in the Highland Society's Dic-
tionary.
L. 1488. Obserre the pleonastic pronoun in this line. So in 11. 2453,
2454: an golam me as danven 'the dove I will send her', and in
11. 1830, 1831: ow brodar cayne me an gweatt ef 'my brother Gain
I see him'. So in Breton: eguidot Jesu me an suppli Buh. 194,
'Jesus I supplicate him for thee'.
L. 1490. gwylls 'wild' = W. gwyllt, Goth. viltheis.
L. 1491. sethaw, better sethow 1493, pl. of seth 1. 1553 = 0. Ir. saigit,
Lat. sagitta.
L. 1512. haw thas adam y volath lit. 'and my father Âdam his curse'. So
in 1. 2024 an chorll adam y drygvai 'the churl Adam his dwelling'.
• See for other Cornish examples of this idiom in my edition of the
'Passion' note on St. 3, 1. 2. So in English: 'for Jesus Christ
his sake' in the Collect for all conditions of men, and 'I did pro-
myse hym x 1. sterling to pray for my father and mother there
sowles ', Letter written in 1528 cited in Bagster's Hexapla Introd.
p. 44. For examples of this practice in the Romance languages
see Diez III, 70 (2 J ed.).
L. 1545. gymmyas 'leaye' a mutation of kymmyas {kemeas P. 230, 2, cum-
myas D. 3146) = Ital. commiato. *
L. 1603. defalebys (also in 1664, 1665) from the negative particle de-
and hevelep 'form', a derivative from haval = Lat. similis, Gr.
bficdog.
L. 1611. care = car (gl. amicus) Vocab. Br. kâr 'relative'.
L. 1687. lam ( a leap'. W. llam (0. Welsh lammam gl. salio), Ir. léim,
Goth. and Engl. lam~b.
L. 1702. hengyke = hengog (gl. abavns) Vocab.
L. 1721. lawan = lawethan 'fiends' (?) B. 139.
L. 1724. tomdar = tumder (MS. tunder) gl. calor, Vocab.
L. 1743. hans. I conjecture to be for *hens (= Bret. hent) hins (in cam-
hinsic gl. injuriosus, eun-hinsic gl. justus, Vocab.), Ir. sét, Goth.
204 NOTES.
sinp8. [But cf. yn haus 'down' 0. 1750, and hauz in Pryce's Vo-
cabulary.]
L. 1748. allow, better alow, pl. of ooll 1. 1763. W. ol 'track'.
L. 1828. gwrethow pl. of grueit[h]en (gl. radix) Vocab., W. gwreiddyn.
Cf. Skr. root vrdh, §t,Z>a b% J^^iBia, Lat. radix, Goth. vaurts.
L. 1829. resacke = redeg in redeg-va (gl. cursus) Vocab. Cf. Mid. Welsh
redec 'currere', Z. 518. 0. Ir. rith.
L. 1919. nam = W. nam 'exception'.
L. 1973. mall = W. mall 'desire'.
L. 1976. bloth 'year' = W. blwydd, Bret. bhaz, Ir. bliadan.
L. 2012. gegen a mutation of kegen = fce^Am (gl. coquina): Vocab.
L. 2081. gweras = gueret (gl. humus) Vocab. W. gwered.
L. 2137. ^weue = W. gwâew 'pang'? See note on 1. 1168.
L. 2199. pekare = pokara, which occurs in one of the Cornish Yersions
of the Paternoster gava do ny agan cabmow pokara ny gava 'for-
give us our sins as we forgive'.
L. 2200. devyes 'twos' = W. devoedd.
L. 2201. ke-havall = Ir. co~smail, Lat. con-similis.
L. 2242. brentyn (also bryntyn) = W. brennhyn 'king', which is often
wrongly compared with Gaulisb Brennus.
L. 2260. kevellyn = kevellen 2262, W. cyfdin 'cubit'; from cev- and elin
(gl. ulna) Vocab. Goth. aleina, wkevr}, ulna.
L. 2266. a dhellarg = Br. adi-lerch, from lerch 'trace': cf. war tu dy-
larg 0. 961.
L. 2282. boell 'axe' = 0. Welsh bahell, bael (in lau-bael), 0. Ir. ôtoi7,
Ohg. bihaly pihal, bigil, pigil (Ebel), Engl. bill.
L. 2299. whath for wheth (see 1. 347) = W. chwythya.
L. 2304. hothman a mutation of cothman ' acquaintance V 'friend', from
Engl. coth, couth 'known' (0. S. cucf) (see note on 1. 603) and man.
Coth-man is thus the opposite of den uncüth (MS. unr.hut), gl. ad-
vena.
L. 2398. eball = ebol (gl. pullus) Vocab., a derivative from 0. Celtic
*epos (in Epo-mulos) = Lat. eguus, Gr. ïnitos, Ir. ech, Skr. acva,
0. Sax. ehu.
L. 2403. polta is perhaps = pols -f- da *good\
L. 2425. creys (also cres, crys) 'middle', is identifled by the Rev. R.
Williams with Ir. cride 'heart'.
L. 2480. reys = Bret. reiz, Mid. Welsh reis, reith = Ir. recht, Lat. rec-
tus, Goth. raihts.
L. 2531. de 'day' for deth = W. dydd, Bret. deiz. [Rather the participle
of dones 'to come'; altered from des to preserve the rbyme. The
meaning will be 'This same day has come'.]
ERRATA.
P. 2, 1. 8 for 'sent to me 1 read 'to me sent'
„ „ 1. 24 /or 'myghea' r«aa* 'moyghea'
P. 3, 1. 4 Jfor 'drama' read 'dramas'
„ „ 1. 10 for ' consequently interchanged' read ' conseqa ently dropt,
added or interchanged'
„ „ 1. 13 after 1573 insert 'blygh 'wolf 1149'
„ „ 1. 26 add 'So in Icelandic double n after ei, è, i, ô, u and ae is
sounded like dn. For example einn 'one' is prononnced eidn
= Gorn. ù&i, tiaV
P. 4, 1. 7 from bottom, ybr ' transcribed' read 'transscribed'
P. 8, 1. 52 for 'moy' read 'moy . 1. 58 for 'tha^ reorf 'tha[m]'
P. 9, 1. 29 for 'sent to me' read 'to me sent' -*
P. 10, 1. 73 for 'jorne' read 'jorna'
P. 15, 1. 129 for 'a glittering' rau* ' a-glittering ', so in p. 21, 1. 223.
„ „ 1. 130 for 'in the case' read 'in (the) case'
P. 16, 1. 162 for 'payves' read 'paynes', and as to yfyth compare D.
128.
„ „ 1. 168 for 'terlentry' read 'terlentry'
P. 18, 1. 184 add in margin 'fo. 3 a.'
„ „ 1. 193 for 'golla' read 'golha'
P. 19, 1. 191 for 'a throne' read *a highest throne'
P. 21, 1. 231 after 'Now' insert 'thou art'
P. 23, 1. 251 for 'a mourning' read 'a-mourning'. 1. 254 read '(the) son'
„ „ 1. 270 trebytcha may here perhaps be translated 'overweigh', see
Cotgrave 8. v. trébucher.
P. 26, 1. 300 for 'lucyfer' read 'lucyfer'
P. 30, 1. 344 for 'tus' read 'tas.' 1. 358 for 'may' read 'may'
P. 31, 1. 344 read 'Son in Trinity'
P. 33, 1. 395 for 'was' read 'is'
P. 35, 1. 410 read 'Gurnets (and) Eels'. 1. 414 for 'bless' read 'saine'
P. 39, 1. 460 for 'a burning' read 'a-burning'
P. 40, 1. 480 add in margin *fo. 6 b.'
P. 42, 1. 527 for 'jethy' read 'jethy
P. 43, 1. 508 for 'hence' read 'thence'
„ „ 1. 520 for 'Ah' read 'Wilt thou'. 1. 530 for 'lo! it (is) ' read 'is'
206 ERRATA.
P. 44, 1. 555 Jor 'wherett' read 'wheras'
P. 45, 1. 541 Jor 'see it' read *is'
P. 46, 1. 564 for 'vethol' read 'vethoir. 1. 577 for 'gwrees' read
' qwrees '
P. 48, 1. 605 for 'accomptys' read 'acomptys'. 1. 608 for 'deuise' read
'deuyse'
P. 50 in the stage-direction for ' angerly' read 'angerly'
P. 54, 1. 686 afler 'heb' iwert 'y'
P. 55, 1. 686 for V read 'his'
P. 56, 1. 693 for 'verry' read 'verry'
P. 58, 1. 736 for 'henma' read 'hemma'; and in the note for 'gaya'
read 'gaye'
P. 59, 1. 718 after 'from' insert 'the'
P. 61, 1. 760 for 'a singing' read 'a-singing'
P. 63, 1. 764 for 'proffered' read 'proved'
P. 64, 1. 805 after 'gansa' add '[MS. ganso]'. 1. 813 for 'ny' read 'ny'
P. 66, 1. 822 delete the second 'yea'. 1. 836 read 'thebbry
P. 67, 1. 822 delete the second 'yea'
P. 70, 1. 887 read 'falsurye'
P. 72, 1. 897 read 'moyghea'
P. 73, 1. 905 read 'a-burning'. 1. 909 for 'snake' read 'worm'. 1. 912
for 'Serpent' read 'worm'
P. 76, 1. 953 after 'fus' inaert 'guryes'
P. 77, 1. 953 after 'wast' insert 'made'
P. 78 in the stage-direction, 1. 5 read 'dystaf
P. 80, 1. 1018 for 'kemys' read 'kemmys'
P. 82, note 2 delete '?'
P. 84, 1. 1065 for 'cayne' read 'cayme'
P. 85, 1. 1055 for 'that' read 'the'
P. 86, 1. 1084 for 'lesky' rearf' lesky'. 1. 1090 for 'cowge' read 'cooge\
1. 1092 for 'leskye' read Meskye'
P. 88, 1. 1117 for 'chala' read 'challa'
P. 89, 1. 1112 after '(?)' insert 'surely'
P. 93, 1. 1149 after 'Perhaps' insert 'a wolf, and add to thenote 'blygh
is for bleith (W. blaidd) as segh 'arrow' 1. 1573 is for seth.'
1. 1155 read '(The) voice of (the) death of Abel' and com-
pare Genesis IV, 10.
P. 96, 1. 1194 for 'y' read 'y'. In margin for '13 a.' read '13 b.'
P. 97 note, for M95 J read '1195'
P. 100, 1. 1248, insert in margin 'fo. 14 a.'
P. 104, 1. 1298 read 'A cayne cayme'. 1. 1303 read 'mottj'
P. 105, 1. 1305 for 'a' read 'the'
P. 110 for 'Cayne' read 'Cayiwe'. 1. 1303 for '[terres]' read '[leg.
terres]'
ERRATA. 207
P. 111, 1. 1397 for 'behold him' read 'he is'
P. 113, 1. 1403 for 'in' read 'is'
P. 114, 1. 1441 insert in margin 'fo. 16 a/ I. 1444 for V read 'an'
P. 115, 1. 1455 after 'And' insert 'the'
P. 116, 1. 1470 for 'kyck' njao* 'kyek'. I. 1487 in margin for '11 b/
r«arf ' 16 b.'
P. 121, 1. 1531 afïer 'own' wwer* 'two'
P. 122, 1. 1558 for 'strange' read 'strang'. 1. 1559 for 'seth' read
'seath'
P. 123, I. 1556 for 'doubt' rcad 'fear'. 1. 1564 for 'behold' read 'is'
P. 124, 1. 1586 in margin, for '12' read '17'. 1. 1594 after 'po' «wer*
'peb'
P. 125, 1. 1594 for V read 'some'
P. 130, 1. 2 from bottom, /or 'Lamec' reaa* 'Lameck'
P. 134, 1. 1725 for 'ny' read 'ny'
P. 135, 1. 1708 for '(You see it)' read '— You see it— '
P. 136, 1. 1740 read 'prederje'. 1. 1745 read 'gymmar'
P. 137, 1. 1743 for 'in the' read 'in a'
P. 140 for 'Cherubin' read 'Cherubyn'
P. 142, stage-direction I. 3 for 'jesus*' reao" Jesus'. 1. 1825 for 'wethan'
read 'wythan'
P. 148, 1. 1905 read 'ythesa' 1. 1910 read 'vny'
P. 153, 1. 1950 for 'support' read 'maintain'
P. 156, 1. 1998 for 'may' read 'may'
„ „ 1. 2012 for 'dune' read 'dvne'
P. 159, 1. 2027 for 'ot' read 'jot'
P. 160, 1. 2056 for 'hay' read 'hay'
„ „ 1. 2060 for 'adams' read 'adam'
P. 163, 1. 2085 for 'again' rea«? 'certainly'
„ „ 1. 2091 /or 'behold him' rearf 'he is'
P. 164, 1. 2105 for 'neff' read 'neffe'
P. 169, 1. 2175 for 'behold them' read 'they are'
P. 171, 1. 2192 for 'behold them' read 'are'
P. 176, 1. 2279 for 'vra' rco<i 'ra'
P. 178, 1. 2304 for 'gymmar' read 'gybmar'
P. 179, 1. 2308 for 'flood' read 'deluge'
P. 181, 1. 2334 after 'this' insert ':— '. 1. 2355 for 'wait' reorf 'look'
P. 183, 1. 2358 for 'distruction' read 'destruction'
P. 184, 1. 2398 for 'drog' read 'droge'
P. 185, 1. 2391 for 'what ever' read ' whatever'. 1. 2403 for ' now very'
read 'now a very'
P. 186, 1. 2424 for 'gwyl' read 'gwyle'
P. 187, 1. 2418 for 'behold tbem' read 'they are'
P. 188, 1. 2440 /or 'abervath' read 'abervathe'
208 ERRATA.
P. 189, I. 2442 for 'what there is. 1 read 'the thiügs; 1
P. 192, 193. In the MS. linea 2485-2489 êiand in this order: — 2485,
2488, 2489, 2486, 2487.
P. 202, 1. 12 afier 'to' insert 'represeat 1
P. 203, L 11 for 'of 1 read 'cf/
P. 204, 1. bfor V read l QX y
„ „ 1. 17 for 'devoedcT read 'deuoedd 1
„ „ L 29 /or '0.8/ read'A.&:
„ „ 1. 7 firom bottom for 'identifled 1 read 'identified 1
WORKS BY THE EDITOR.
IRISH GLOSSES. A mediaeval Tract in Latin Declen-
sion, with Examples explained in Irish. To which
are added the Lorica of Gildas with the Gloss thereon,
and a Selection of Glosses from the Book of Armagh.
Dublin: Printed at the University Press, for the Irish
Archaeological and Celtic Society. 1860.
PASCON AGAN ARLUTH. The Passion of Our Lord.
A Middle-Cornish Poem edited with a translation and
notes. Published for the Philological Society by A.
Asher & Co. Berlin, and forming part of the Philo-
log. Society's Transact. 1861-2.
THREE IRISH GLOSSARIES. CORMACS GLOSS-
ARY, Codex A. (from a MS. in the Library of the
Royal Irish Academy), 0'Davoren's Glossary from a
MS. in the Library of the British Museum, and a
Glossary to the Caleïidar of Oingus the Culdee from
a MS. in the Library of Trinity College, Dublin. With
a Preface and Index. Williams and Norgate, London
and Edinburgh 1862.
THE PLAY OF THE SACRAMENT, a Middle-English
Drama. Edited from a MS. in the Library of Trinity
College, Dublin, with a Preface añd Glossary. Pu-
blished for the Philological Society by A. Asher & Co.
Berlin 1862. (Philolog. Soc. Transact. 1861-2.)
Berlin, printed by A. W. Schade, Stallschreiberstr. 47.
29
31
fômm
THE BORROWER WILL BE CHARGED
AN OVERDUE FEE IFTHIS BOOK IS NOT
RETURNED TO THE LIBRARY ON OR
BEFORE TgÙLLAST DATE STAMPED
BELOW^ÔGf RECEIPT OF OVERDUE
NOTIfi®jj50EA^QT exempt THE
w ^èïwm overdue FEES.
&####* *ie^r
«s?
j
fr
'*T*
^
M613M11
3 2044 080 770 142
|
Beach House is a pair of dream pop musicians from Baltimore. The band started in 2004. Victoria Legrand sings their songs and plays keyboards. Alex Scally plays guitar and plays keyboards. Beach House have released four albums.
History
They made their first album in two days. Carpark Records released Beach House's first album, Beach House, in 2006.
Devotion was released in 2008.
In January 2010 Subpop Records released Beach House's third album Teen Dream.
Beach House performed as an opening act for Vampire Weekend in August 2010.
In 2012 Bloom was released. It went straight to number seven in the Billboard 200.
The band released a short film called Forever Still on February 4, 2013.
In January 2014 Beach House performed Gene Clark's 1974 album No Other with Robin Pecknold, Daniel Rossen, Hamilton Leithauser, Iain Matthews, and Jess Wasner in the United States.
On April 19 2014 Space Project, an album with a song by Beach House on it, will be released for Record Store Day.
References
Other websites
Official website
2004 establishments in the United States
Musical groups from Maryland
Indie rock bands
21st-century establishments in Maryland |
<p>Last week I updated conda to version 3.11.0, after that I found either <code>%pylab</code> or <code>plt.plot</code> would encounter the symbol lookup error.</p>
<pre><code>min@home:~$ ipython
In [1]: from matplotlib import pyplot as plt
In [2]: plt.plot([1, 2, 3, 4])
/home/min/anaconda/bin/python: symbol lookup error: /usr/lib/i386-linux-gnu/libpangocairo-1.0.so.0: undefined symbol: cairo_ft_font_options_substitute
min@home:~$ ipython
In [1]: %pylab
/home/min/anaconda/bin/python: symbol lookup error: /usr/lib/i386-linux-gnu/libpangocairo-1.0.so.0: undefined symbol: cairo_ft_font_options_substitute
</code></pre>
<p>I've reinstalled Anaconda and everything turned to fine, but once I <code>conda update conda</code> and <code>conda update anaconda</code>, the error showed up again.</p> |
Hieracium is the hawkweed. This genus of sunflowers has a huge number of species over ten thousand species and subspecies.
Some experts split it up into two genera: what is here treated as the single genus Hieracium is treated by some European experts as two genera, Hieracium and Pilosella.
Like all members of the family, hawkweeds have tightly packed flowerheads made of many small flowers. They reproduce asexually by seeds which are genetically identical to those of the mother plant.
References
Asteraceae |
Maghull is a town near the M58 motorway in Merseyside, England. In 2001 there were 22,225 people living in Maghull.
References
Towns in Merseyside |
Chestnut flour, also called sweet flour, is a flour made by grinding chestnuts.
It has a hazelnut-like color and a sweet flavour. It is mainly made in Italian mountain regions, which is between 450 to 900 meters above sea level, where the sweet chestnut can be found. In the past, it was a important source for the regions as it is high in energy.
The chestnut in the time of San Benedetto was intensively cultivated due to famines and the plague in Tuscany in the 1300s that led the population to move in for finding support at the hills.
In Corsica, chestnut trees were introduced in the 16th century by the Genoese, and their spread had changed the culture of the island including its food.
References
Flour |
Շօս^հ
7հւտ ւտ ձ Ճւ§ւ1ձ\ շօբյ օք ձ ^x>օ1^ էհՁէ ատտ բ^^տ^^V0(3 քօք §շոշքՁէւօոտ օո ԱհքՁքյ տհ^1V^տ հշքօրշ ւէ ատտ շա–շքս11>՛ տշՁՈՈօւՅ հյ Օօօ§1շ ձտ բա-է օք ձ բքօյշշէ
էօ տՁէտ էհտ ՚^օք1Ա՚տ եօօէտ ս^տ^0V^^^Է|1^ օււ1ւււշ.
1է հՁտ տս^V^V^(1 1օո§ շոօս^ էօէ էհտ օ)բ>ւ՝ւ§հէ էօ ^xբ^^^ Ձոմ էհշ հօօէ էօ շււէշք էհշ բսհ1^^ ԱօաՁւո. ճ բսէ|1^^ ԱօաՁւո եօօէ ւտ օոտ էհՅէ ՚^ձտ ո^V^^ տսհյշշէ
էօ օ)բ>՚քւ§հէ օէ ՚^հօտտ 16§յ1 օ)բ>ւ՝ւ§հէ էտաւ հՁտ ^xբ^^^(3. \\՚հշէհշք ձ հօօէ ւտ ւււ էհշ բսԵԱշ ԱօաՁտ աՁ>՛ V^^>՚ օ)սոէէ>՛ էօ շօսոէքյ. ԲսհԱօ (ՅօաՁւււ հօօ1էտ
316 օսք §Ձէ6՚^Ձ>՚տ էօ էհշ բՁտէ, ք6բք6Տ6ոէւո§ 3 ՝^6Ձ1էհ օք հւտէՕք>՚, շս1էսւ6 ՅոԱ էոօ՚^ւտԱ^տ էհՁէ՚տ օքէտո ԱւքՏշսԱ էօ ս^տ^ՕV^^.
\1Ձւէտ, ոօէՅէւօոտ ՅոԱ օէհտէ աՁ1§ւոՁԱՁ բքտտտոէ ւո էհշ օքւ§ւոՁ1 Vօ1սա^ ՝^ւ11 ՁբբտՁք տ էհւտ Տ16 - յ քտաւոԱտք օք էհւտ հօօէէ՚տ 1օոջ յօսաշյ քրօա էհշ
բսհԱտհշք էօ 3 ԱհքՁքյ 311(3 քաՁ11յ էօ յօս.
ՍՏՅՏ6 Տսւժ61ա6տ
(յօօ§1շ ւտ բաս(3 էօ բՁէէււշք աւէհ ԱԵքՅոշտ էօ ճւ$ւճշշ բսԵԱշ ԱօաՁւո աՁէ6ք131տ յոԱ ւոՁէտ էհտա ՝^ւԱ61>՛ Ձշշ6տտւԵ16. ՐսԵԱշ ԱօաՁտ եօօէտ ե61օո§ էօ էհշ
բսհԱշ 311(3 աշ Ձէշ աշքշ1յ էհշւք շստէՕ(1ւՁոտ. Ի1^V^^էհ^1^տտ, էհւտ ՝^օքէ ւտ ^xբ^ոտ^V^, տօ ւո օէճշէ էօ էշշբ բ^0V^(1^ո§ էհւտ էտտօա՚է^, ՚^տ հ^V^ էշէճո տէշբտ էօ
բքշ\՚շււէ Ձհստշ հյ շօտտշքշւՁ1 բտքէւշտ, ւււշ1ս(3ւււ§ բ1Ձշւււ§ 1շշհւււշՁ1 քշտէրւշէւօււտ օււ ՁսէօտՁէօՅ գսշքյւււջ.
\\՚շ ձ1տօ ձտ1^ էհտէ յօս։
+ \էօհտ ոօո–շօտտտրժՌ1 ստտ օքէհտթտտ \\՚շ (ՅշտւջոօՅ Օօօ§1շ 6օօ1^ ՏշՁքշհ քօք ստշ հյ ^11(Յ^V^(ՅսՁ1տ, աւձ աշ քշգսշտէ էհտէ յօս ստշ էհշտշ քւ1շտ քօք
բշքՏՕՈՁւ, ոօո–(^)աա6քշւՁ1 բաբօտտտ.
+ Խք^^^ոխէ^ո օսէօտատճ զստւյաջ Օօ ոօէ Տ6Ո(1 ՁււէօտՁէօՅ գսշէւշտ օք ձո^ տօէէ էօ Օօօ§1շ՚տ տյտէշա։ Մ յօս Ձէշ շօււ(Յսշէւււ§ քշտշՁքշհ օո տՁշհւոշ
էքՁ1ւտ13ճօո, օբէւշ31 շհՁ1Ձշէ6ք ք6(^)§ուճօո օէ օէհտէ ՁւտՁՏ ՚^հտէտ ճըըճճճ էօ յ 1ձ1§շ Ձաօսււէ օք էշxէ ւտ հշ1բքս1, բ1շՁտշ շօււէՁշէ ստ. \\՚շ շււշօսքՁ§շ էհշ
ստտ օք բսԵԱշ (ՅօաՁւո աՁէ6ք131տ քօէ էհտտտ բսւրօտտտ ^աճ ա.ճ՝^ ետ Յե16 էօ հ61բ.
+ ^աոէաո աէոհսէԽո՚ՀԽ (յօօ%\՚շ "՚^ՁէտոոՁւէ" յ՚օս տտտ օո տՁշհ Տւտ ւտ 6ՏՏ6ոէւՁ1 քօր ւոքօքոււոջբշօբ1շՁհօսէ էհւտբայշշէ ձո(3 հշ1բւոջ էհշա \\ոձ
Ձ(3(1ւէւօոՁ1 աՁէ6ք131տ էհւօս§հ Օօօ§16 Տօօէ ՏտՅւշհ. Ր16ձտ6 Ճօ ոօէ ^^աօV^ ւէ.
+ ^■&&/ւ (1 1տ^ռ1 \Vհ^էՇVՇ^ յօսք ստշ, քշտտաետք էհՁէ >՚օս 316 ւ«տբօոտւե16 քօէ տոտաւոջ էհտէ ահտէ յօս Ձ16 (1օւո§ ւտ 16§յ1. Օօ ոօէ Ձտտսատ էհՁէ յստէ
հշշՁստշ աշ հշսշVՇ ձ հօօէ ւտ ւո էհշ բսեԱշ (ՅօաՁտ քօէ ստտէտ ւո էհշ Սուէ6(1 ՏէՅէտտ, էհՁէ էհշ ՝^օքէ ւտ յ1տօ տ էհշ բսե1ւշ է1օաաո Խ ստշւտ ւո օէհտէ
շօսոէոշտ. \\՚հշէհշք ձ հօօէ ւտ տէւ11 ա շօբ>ւ՝ւ§հէ V^^^^տ քաա շօսոէէ>՛ էօ շօսոէէ>՚, ճոՃ ՝^շ շձո՚1 օքքտէ §ա1(1ձոշ6 օո ՚^հտէհտք ձո>՛ տբտշւՏշ ստշ օք
ճո՝^ տբտշւՏշ եօօէ ւտ ձ11օ՚^6(1. Ր16ՁՏ6 ճօ ոօէ Ձտտսատ էհտէ յ եօօէ՛տ ՁբբտՁքՁոշշ ւո նօօ§1շ Քօօ1է Տշտքշհ տշտոտ ւէ շձո հշ ստօՅ ւո Ձոյ տտոոշք
Ձո>՚՝^հ6ք6 ւո էհշ ՝^օք1(1. €օբ>ւ՝ւ§հէ ւոքքւո^տատոէ ԱՁեւԱ^ շյո ետ գսւէտ տ^V^^^.
ՃԵօսէ 000^16 6օօհ Տ69ք0հ
(յՕՕ§1շ՚տ աւտտւօո ւտ էօ օդձո\ւշ էհշ ^VՕ^I(3'տ ւոքօաւՁէւօո ձո(3 էօ ւււՁ1^շ ւէ սու\՚շքՏՁ11յ Ձշշշտտւհ1շ ձո(3 ստշքսԼ Օօօջ1շ 6օօ1^ Տշ^քշհ հշ1բտ ո։Ձ(Յշքտ
(3^տ^ՕVՇ^ էհշ աօք1(3՚տ հօօէտ ահւ1շ հշ1բտ§ Ձսէհօրտ ձոձ բսհԱտհշրտ քշտշհ ոշ^V Ձս(3ւշոշշտ. Vօս շձո տշ^քշհ էհասջհ էհշ քս11 էշտէ օք էհւտ հօօ1^ օո էհշ ^Vշհ
Յէ |հէէ)3։//հօօյ^տ.ցօօց16.շօա/|
<քՐ^
■^ /՚\
Գ
>յւ ՚"
՚՛^.
օ––^՜>՝–
,.*–՛ 4»;.–,՝–՚–.յ1 ՚**^
ւ1*>–՝\\՚–\3 / ՀՅ^–՛՝ ^■■՚՛՛–//՜՛՛ .1՛/ լ*^
./., ւ>՝
ՀԱՄԱՌՕՏ (
ՓԻԼԻՍՈՓԱՑՈԻԹԻԻն
ՍԿՏԲՈՒՆՔ
՚՛ 41ւ1՝ււ»ւ՚ւ>ւ1ւ<1>՝նսն՛ էւ՝ՏՄւււ<սնււԻ<>՚Եււն, աաաււԱս
՚ «■ 1<նԱ1ւԱն սլււտւո<Աէոս>ււ՚ւ.ու<Թեօւ%
■օՕՐԻ՚եԵււտ
Ա. (ք. Վ^գւս՚ռգւԱծԱՆ
Կ–«ԼՒ» ,.\ ՚
8ուսլգրռւ.ւ»–ԻԻՆ *ԻհՐ*ճէՆ.^ ՚ ՚
- 186Տ -
ււհ1)/է8տ1Մ օէ ^ւաեո Աք
1 . ՚՛ –^
.\
Ի ՀԱ6ՐԱՊԵՏՈԻԹԵԱՆ
ՍՐԲՕՏէԱն 1|ԱԹՈԻՂ.Ի1էՈՍԻ ԱՄԵ՚հԱՏՆ ՀՕՏՈՏ
ՏԵԱՌՆ ԵՍԱ6ԵԱ8
օրրաւս՚հ աԳԵ^ԻՕԿհ<4Ոօւ>
♦ - . :
V *
■^ . ■ ՚ ՜ . .
ԵԻ
Ւ <1»1ՏՐՒԱՐ–ք»ՈԻ1»>ԷԱ՚1ք Կ– «էՕԼաՏ
8 Ե ԱՌ՛Ս ՊՕ՚ԼՈՕԻ
ՕՐ^ԱձԱն ԱՐՀԻԷՊԻՍԿՈ^ՈՕԻ
\
• •
տ
1
\
• I
1/՚^9 ՑԱՌԱՋԱԲԱն
պՌիչիսոփսւյութ-իէձէ բւսոը յւսքոու֊կ §Խէքոաէ մր կը
ՂւտէաաԱասկէ մարգկայթս ^ոգսոյե նամ մաոք^ ՚դիաու.^
թ-իէձտըք որ սա չորս մասը կր սլաբաձաակէ* Հոգե^
բւսէ%ու.թ–իւՖ , ^րամսաբաԵուք-իէ^ ք ^արոյակաե եւ.
\Լսսէուսած–գիսէու.թ–իւն կս^մ Լսական սասսէու-ստ^ստբսաա,
Ղէու.թիւն է \Լսոնէք , մահսաՀսԽգ ս*ոս*9ին եբկու. մստ^
սթս ք գարոցստկաե ա-սմսաԱ ք^^՚^ԸՔէ ^եսաասմուսա ե^
ղոզհեբու.% ^ստմսքո կսսրեէ–ոոսւ.թ՝հւ%ր յսայաեի է է
՝\^աքթս կարողութիԱ^մներե ու. գոբծ-ողու-թ-խձէնեբը
ճստԴէՀնստչ եւ. անոեց ի՚եչպէս եւ. ուր ըսսէ աաաչաճի
գործ-սքծ-ոա-իլը գիաեասէը քեչ օգու.սէ ^ը^եբ ոէ^սմաԱ
եւ. գիսէու֊թ-եան Հեսէ ԳԲ՚՚՚Ղ"Ղ ^՚՜ ՚Փւ՚" ՒՐ ՚Փ՚՚՚^ՔՌ
մչակել ուղող մասրգու. մը ք երբ ս»եսնէ թ-է մսէրդ^
կայյէԱ միտ^և հ^Տ ճամբով ^ասաէՒ է եւ. կը ^ասեի
ճչմսւրսէու.թ–ես^ ք եւ. կաս մ Թէ որ սէեսակ գւսզա^
փարներ եւ. էրողու-թ-իաքմսեր ^^Տ մաստւ֊որ գործ^ո^
զութիւ.%%երով վէԱսէոետ ել. տսպացու.ցԱԱԵե է հարմար
եւ. ուղիղ է է Համառօտ ըսելով սաս օ֊իաու֊թես^յ
սորվեց ույ^ստձ^յերուե Ժրայ ըսսէ բաւ-սակսֆքքե եւ յըէ
աակ գաղափար ոա^եցող մը՝^ ՚ԽոյԱը ^ւեեցողէւմը
չաա աարբեր տեսոկթիւե մը պիաի ^ւնե%այ բր
^ոգւոյն , իր իմացական գորհ^ողութիւԱեերուե\ եւ
թ^ ունեցած– ու թ^ ուզենալու դասաղութիւսսե^ա
րուեք եւ սորված ու սորվելու գիտութիւձնորէււՖ
վրայէ \
- 4–
ք^է աս գիէՈՈէ-թեաԱ ճԼմարաու֊թիւ^մսերոմեք ս$ոու^
գսա^թեաԱ մս»ս1^է ք*^է ""Ր^էք ասալ արժաե է* ասսոո
վյրայ բսէւ.էսկաե գը ^աօմսէրքաեք մէւսյն ը*՚ել թէ յխ^
Թ^ՐՑ՚^ԴՔ կ"**^ ոսսանող^ կւսրող պէէոի ըԱս/ե քքեյէ^
%քաԱ դստսէել աս կէաե աե լէէւ.սսւք ղսր աս գէսէսէ.^
թիւձէԱ սԽոԱ^ պի՚ոէ աայէ
յյ^եր սաս ^Աէմսաււօսէ գսէսս§գրք^ ^ոգեբաեսէկս/ն
մասն սէւ^լե չ^գստրձստկ է • սէրամսաաեսէկս/եր Հաս
մառօս§եւ. անցստհ՛ էքեք գ է§ւ.սսահ եւ. %սքխս§գստսէէւ^
թ-եսէեց է ձե§ւես§րկէ§սթ՚ես/ե կսէմ աստաճսառստբաեու.^
թ-եաե քքքքք եւ. ս^/ կերպերում եւ. սէեսսա1^երոմե ք
մեթ՚ոսէհ եւ. Էմսէսս9ս§կուք–եանց ՚էր՚՚՚յ "/՚ ^"՚* ^""^–՚
ոօէո էքմ՛ ս§ւ.ելե քծտգսքրձսակ ս§եղեկու.թիւէտներ մեր
^ամառաեա-թեաեըլմէ^ չ^գարձակ սէւ.աԱգու.ստհ^ ե% «
ՀԱՄԱՈ-ՕՏ
ՓՒԼՒՍՈՓԱՕՈԻԹԻԻէւ
ՄՈՒՏՔ
էմէսըակաՍու-թ-եասմ^ որոմ կր խոո^ինւք է
% իորգ/ն բ%չ է։
\^րս»ց փր՚՚՚՚յւ դաէըսփար եւ. պգսացոայմ Ոէձ1/նէսէ%
Գասղափարը ճաեաչւո-մ մը ք ղէէացա.աՕ§ ալ քսզգու֊իա
3* հ^^չ ՚^քյ՚ց^՚երով կը խոր^/ասք %
Լոգւ֊ոյե կամ մաք^ կարողոէ^իէձԽերու^ մի^
քոցաւ. է
4* Հոգւ֊ղյ կամ մաքի կարողու.թիաձէե /^> է*^
Հոգեէ-որ կամ իմացական վիճակի մը քծէգուեակ
ր/§ա քու. է կամ%ոյ%պի՚՚ի (^ոգեւ֊ոբք իմացական) գորա՛ /
ձողոէ-թ-իւձ մը լիէեէու. ^աըմաըու.թ–իւ^մե է % ^ա.սսմ(
կայ կարողութիճտ որ կրավորական է ք կ*"յ "Ր ^4^*՛
գորէՒակաե է է I ,
Օ* յյ^աստսոր վիճակ կամ գործ-ոզոԱ-թ-իւձ բ%չյէ * .
նրբ ցու.րա ^ոմ մը երեսիս փչեչէն ժոեաւ. $մեա^
խորժ զգացու-մը է^ոէձտե՚նամգ մաասոր կամ իմխցա^
կան վիճակի մը մէ^ եզաե՛ 1 քրւ^ա մ* երր այե սԽա^
- 6–
քսւէրժ ղգասցմաե ւէս֊ստի գս՚լը ^ը փ^առեւքք կասէէ ւսյե
պէղասօու֊Աե աե^ելքխ եւղքը այն վիճասկս նորէն
միտքս կը բերեմ ք մւասւ֊որ կւսմ իմսացէսկսաե դորհ՚ո»^
ղու.թիճ§ մը ըրահ ^ԸԱ՚^մէ
6* Հոգւ.ոյ% կամ մսէքի% %աքսեէսկասե կսէրողու֊^
թ-էւ^մսերր քտսնբ ե% •
\տրեք * ՏԼգ՚՚՚յ^Ր^ք^ի^ է ւ^մէսցոզոէ-թ՚իւձ եւ. Գոր^
հ՚ոէ^էոէ-թ-իա^ X
Ղ* ^հԱւսոփսէյոսթ՜իւնը յաեձու-կ միսէս ^ կաամ էբ^
րեւ. դպրոցսաց մէ9 սորմեչու. ոէ֊սու֊մք քս^բ մասս կը
պսգոէ^էէէկէ *
Ասրս* Հոդեբսծառւք-իւձ գ %րւսմսէբ.աեու.թիւյև գ ^ա^
ոպէսկասե եւ. 1ձէԱ§ոոԱսս^գիաոոէ–թիւ% կաամ քՖակաե
էսսաոա-ստծ-օտբանոէ-թ՚իէձէ ըսու.սէՏէըէ
: 8* Հոգեթս»Խէ§Խթէա^ւԽ ու, Տբամաբա%ո»–թիԱձը 0%չ
բսձէեր»*^ վրա/ էքէ՚՚^՚փ՛^*
\Լսո%(ք կը խօսի% Սլ« գսաղսափւսրսաց գ ^» մէդքքԽ
կ§սրողոա–թէաձէներէՕ^ ք եւ. Գ* $պԱ կսաըողու-թ-էւաձձւերը
գիրծ^սձ^եըաւ. կերպի% կս»մ մեթաա^ ՚Լբ՚**Տ*
- 7 -
ՄԱՍՆ Ա*
Ա. ԴԱ՚ԼՍԼՓԱՐ^ԵՕ ԵԻ 111ՆՈՆ8 ԴԼ1»ՍԼԻՈՐ
Գաղափար ւէը որ ևւ. ի^է աէէաաաՀայ^ էէը եա. 1ւ^^ք^1»
կամ ասգափքԱ իրոզու.թ–եէ$»ե մը պսէակերը կասմ ձահէԱափ.
^ոա-Ան է զոր տգտքը կսէէք ^ոդի% կ*ուձե%այ զգոկու^
թԽքէՖ^ $/իքոցէսւ. *
40* \Լդէսրկայ եւ. արսսսք/աե կամ %երքթէւ էրո^
դոէ.թիաձ ՚ բ%չ ե՛ն է
\\յէարկաե^ րեակաե իր մըն էք զոր օրբհստկ՝ փ"ՐԳ
մը^ ^սաո. մը է Արսէսյ^ի% իրողութ՚իւն մը մեր մէՈքէ%
դու֊րս պսէ^ա^աէէէ1Ւ գէպք մյքս է ^ զրը՛ օրէնակ աուքէ^
աւ^աոա֊Ն արեւ^ւե ՚ հ՛ագելը • ՂւերքքԽ իրողա֊թ-իւձը ■ ա-ա
ոա՜րկայւի կամ արաաք^ իրողա֊թ՚եաե մը ՚ ^ոգիէ%
զդ՚^ց"՚–է1Ը կամ^ ճաԿասՀոԱ-ե^ է « զոր օրէ%ա1լ ասրե^
է-քէն հ՛ագելը էոեսնելս *եւ. իմանալս ք կամ ու.րիշ^ որ
եւ. իյ^է հէստճոյ կամ տսն^աճոյ զգացու.մ մը %
11*. Գաղափալ^երը ^ա%բ կարգ կամ էոեսակ Խ
րաժնուի՚հէ
Գ§սղափէսրհերն *սյլ եւ. օ^/ սէեսսէկ կը րամեոսէն *
՚ 4* իրե%0 րեու֊թեաԽը կողմեէեէ ^ 2* իրեՂէց հ՜ագմւսա.
մըգ 5* իրէքս^ որպիսու-թեաեըգ եւ. 4* գաղափարեե^
րու. շարժառիթ եղող աոարկաներու. քէԱ– իրողու^
թ՜եաեց կողմանէէ՛
- 8 -
42* Գազափարեհրե իրե%ց ^^ա^աԼէ^ կոզմաեէ
քանբ սաեսստկ ե%է
Գաղափարեերե իրե%ց բեոէ֊թեաեը կողմաԱէ %ը^
եասսաոսելով^ ^որս գլէօսէւոր օւեսակ ե% • Հսրք^ւէ*–ս փ
%ղացոսմք ^իչաաաստկ եւ. ՚կրեւ֊ակսէյու-թ՚իւ^ *
Նրբ գսէղափւսր մը կ*ուՖե%անւք աեւդ^ապէս մեբ
մաքէԽ սաեսոէ-թեաեը սասակ գսանոէ-սղ էրւսկասե ա^
ոարկսէյի կստէք հրողուՔ՚եահ ժո աաէոճս§ո.ասւ. ք »»վս
դաղափասրե շ/ք,էԽ^է$ա,ք է • գէսղափաար մը զօը աաԱք
աալ եւ. սայլ մաամեւսկաե ըմըւ^ու֊աէերէ ք ա^$քաԱ^մ մեր
՚ձաեկոասհ^ իրերուձ մսէԱոա^Աքնեըքխ գ կը չքԽե՚Աք մեը
մէոքքէե մէ^ յաաաո^ կը կսչոափ • եթէ գսէղսափաբԱ աս^
ոա^ու.^ ըմըռ%ու–ս§ձ– եւ. ^իմսա %երկսայ ^^Դ՚՚Գ սառէսը^
կայ^ կսէմ իրողրւ-թեաե մը գսէղափստը է | յ^շ«»«ք»«*(
կ*ըսու.է • վեր9աաէս եթ՜է գասղափաըքէե *սեըկօաբս^
ըէէւ^էսէՒ էբ^ իրակամե կստմ ամս^սէւ^որ , §պսէնքե^
գւցու.թիւձ ոաձէեցոզ բաե մը չէ գ ^^աայլայփա^^աև կամ
«)»«»ք կը կոչուփէ ՏԼ՚՚ր օը^սէկ* աըեւ^է գէսզէսփսաբն
ըմբռ%ոէ–մ է • էսբդսար , իմտսսսէոաՖ ք քաք » էսռոզք եւ.
գեդք՚Տէկ մսարդու. մը գասղւսփ$սըը տէր մտքիս մէ^
կրեէսմ չ1^եէ յղացոէ-մ է « ստեցեւսլ սաաըու.աե |1^–«
ու.ես§աս^ս^դէսի% ղոր ֆւսրիղ աոեսաս^ գստղափարը
յիչաօոստկ կւսմ յիչողու.թ–իւՖ է • երեքգւէաեսաե օձի մը
դաղափաբը զոր մաօք կը սսաեղ^եմ*^ երեւ.սէկայու.^
թիւձ կամ ընորք է »
13* ԳսաղափարեերԱ իր1քեց ^ա^ՀաԱա կողմտմեէ քա^
%Բ սաեսակ ե% *
\»րե%ց ձ^սէգմանը կողմտմսէ՝ դաղափարԽերե ե՛ն •
ՏԼդ ՛՛՛լի ք Վյ՚բացեալէ \քկսամու.ա կամ ՜^ատսցակաԿ ես
կեղ^ է
- 9 -
ՏէքաՀ% են ա/ե գապափարԱերը զորոԱք աՈ։ր սգ^
աոասքքէե ղգայութիւՏմսերուն ՚^^"վը կը սաաԱւմԱք ք
ւ^էՊ^" նէւ-թ՚Աէէւաե իրսաը գաղսափւսրներր • Վձգա»^
^աէէԼաա կը Աէոս/եաեք վեբասցու-^մսէմթ ք ինչպէս^ յտսսհ^
կու֊թեանց եւ. յարասրեբոա.թեսճէ0 գաղաւխս^երը գ
զոր օրինսթկ^ կարմրոէ-թես/ե գ մե^ոկթեաԱ • Ս«ք»«»«)«»|«»է
էէե ա^ գսաղափէսւԽերը ոքէահաք դոա–րսէ% ^եղէ կու.
գան ք ի՚Աչպէս ձզողութեաե պւէ%քի% գս§ղափսէրր ^
ոչ թ՜է՝ ի%քնէսգիւ.սէ ե% ք քձչպէս մէու.թեաե եւ. աս§ս§^
ճառի գաղափարեերլ» (33) • Կէ*^ ե% աեոԱք զորս,
աՓ^դքը կը սաեզիէ ւ էնչսլէս ոոկի լեռ » թեա^ասոր ձհ »
44* Գաղափստրեերե էրե%ը ••««^4*«»*>ք1^«»1>ը կոզմահէ
քասնբ սէեսակ ե% է
\*րե%^ որպիսու-թ՚եսձո կոզմաեէ գասզափարներն ե%»
^աակ է . յ^ու-թ > ■ձչմարիա ք \^ույո » այլու1քԽ Հաեգերձ է
Գազափար ժր յ««ք»աէ է » երր այե գաղափարս ու.^
%§քեալէս ետքը րուձ իրր աեսեելու.ս պէս կը ճաեչա,
սաԱք եւ^.որոԱ% փր՚սյ "՚յէ եւ. Ա՛յ է մարգոց մէ9 կար^^
եաց աարրերոէվյ՜իւն կամ վէճ չըԱար • ^չսլէս փսր^
դի ք իէեձորի գաղափարները է Մ«»^ք1 է ՚մե գաղափաս^
Րը որուձ %երկայացու.ցաձ– իրք^ փր՚՚՚յ անսաուգու.^
Բ՜ի՛^ կամ աեորոչոա^թիւձ մր ոաձէքէկք • քաեչպէս \Բի^
քբտի գաղափարը է ւձ^ա^\^ է գաղափար մը որ րուձ
իրին ^ամաձայԱ է ք թ՚չպէս Ապիաակ ձիաձտէ Աոա֊սք^է
գաղափար մը որ բոսն իր^ ^ամաձայե չէ, ^չպէս^
\^եւ. կաթին գաղափարը %
1օ* Գր՚սղիտակաե նկստամամր ձչմարիտռ գյաղա^
փարկ ինչ է է
Գրագիսէական նկաամամր գասղափար մը ճամարիս»
է է ^րբ րս*ռ կամ րաըաաորա֊թիահ» մը րքսցասարու.աե
- 10–
գէսզսափսւր^ բուձ րաօւե է ք գսւզափւսրԽ էսլ ու֊ղիղ
ք^ոԽԱս ^սամաձէսյե է է ^սր օր^տսկլ^ ՀէսյԽբէն ազ/էկ
չգէացոզ մը կբեայ ըօել ա^«ք»ա» ք**՚լել ւ փոխաեասկ ըա,
ամաբէւ. ՚գՀպ^աՀ քալել* աս մասրդու% գ§սղւսփէսքւլլ գրստ^
գէս9Փրքխ ախասլ է կ*լլսե%ք ք քաԱզէ բսւււե քէե^խի^
գաղափարը չի ատսրէ ՚Հաֆտէեգէն կ*ըսէ թէ հւփ^1յըք
յԼյ^^% ու. 1\չիէսրե \Լո.իէ~^ի մը ^եա լ^կեբոէ-թ-իա^ ը^
բի^ ք ե՛լ. ԱյՏ-իհ ^սւյլակիե մէք^ \յվ^եբքււ. մը բուեոսե^
ցէսւ. % Ա«ք գաաղափասբե ալ գբագէսէօբքխ ճշմաբիտ չէ *
^ա$^զի այնպիսի լծւկեբու.թ՚իւ.% մը էէեթ-սադբել ՚^^ղիգ
բաօեէԽ ^սակսէէւակ է • աւ^պիսի էոկստբ ասԽսսու^տեեբ
սէյեչւպփ զօբսասոբի մը ԱասՅ չե% կբԱաբ ընկեբոա-թիԱ^
ք^ել • դաբձեալ ճքբէ^^ը > ՍԼ^^^ "^ ^^յՒ""է^ ք՛*""՛"՛*^
կեբ /ք// ց#/քք^ ոբսի պէաք չուձ^է ^ա/^ ^էԳ ^՚Փ՛ ^եա^
ղ/ծէստկը \\աւքսւ.ո^ ամբսաբսէԱՕ-աԱու^թ-եսէմբ < խօափլ
կո(Լ աայ ք էղէգին ՝ սալ աաբղութ-եամբ եւ. խէԽս»բ^ու.<ա,
թ՜եսէմբգ գսւղափաբը ճչմաբիա էք քաեգի ^ եթ-է ա^
%ոկք խօսելու. կէսբող ըՈ ալի՛ն § ասյեսլէս պիտի իէօսէիեէ
10* ք^Աք^էսբ^Աէկսւպէս եւ. ըսսէ իմիք ճչմսքբիա գաս^
պափսէրե ինչ է է
\յբբեՏ& գաղափա^եբը աաաաաՀաՀաՊյ^ս կամ ^ԼքԱ^
եւ. յ^շդէ ճչմաբիսէ են « զոբ օբինս»կ սաս գսաղափաբը *
\տբասխսէԱէգիսէՈէ–թ–իւՏմն ս»ո.ս։քքսնու.թ–իահա է% ՚կբբեաէե ս»լ
մէկ նկաամձսմբ ճչմաբիա §ան ^ ՚^՚֊ւփչ նկսաամստմբ մը
օու.ա * էլոբ օբթԱսա1լ ՚Լստֆոնդք^ին սաս խօաաքը * Հզ"^^
բին փասաը աԴչա լաա֊ադւէլե է է Այս գաղափարն ըսաո
փոբձաէւոա-թեաաէն ճչմաբիա էք իբր թէ ըսել կ*ոա^ղէ*
ՏԼօբութիւձը աոկւսբու.թ՜ե$աէն կըյս՚ղՔ՜է^ ^"՚յՏ ^՚^^
գասղասփասրն իբբեւ. սկալբոա^Աք սոա֊աո է • քաաէնւլի փասա
կաամ իբաա-ուՖք մը ակասրէն բեբակնը նո^չափ իբա՚ա
- 14 -
՚-ատքի է ոբչափ զօրաԱ-որքքե բերէմեըէ %էվեպէս ^էէխ
է^շա կը զդք^յէ փ§էրձ§»ոէո*–թես§ե %ասթէլով^ ճչմարիւո
Ր՚"յ& քրէ՚՚՚ոոեհսէյ աաոե%սէխօսէ աէո բերէմեը գրեթէ
§սմբճաբտտու.թ՚իէ^ն էք քաեզի ^ր^քը բ*^է^^ /մեւէէը^
սէողոա^թ-ԷՀԱսեր ը^^էէ աղա սա ԸԼԷ՚^Է՛՛*՛ էսպաս^ովասդոյե
Գսազօքփւսրի ժը կամ գաւԻւէզու-թ՚եան մը վրայ */բ*^
ճիռ տոէսլէ առա^ պէքղք է ուշի ոա^չէէվ է՚որԴլ | եա^
9ա%էսչ ք**՚9 ճանՀնէԱէ սւե բանը ւէբուձ մբսայ խ^սէէ
է^էէէ֊զէք^էք է ՚ԳՏԱ^էսակաե աեսէէւթ՚իէ^/նեբ կւսժ %ախա^
պաշաիո»~աքեեբ կը աէոլոբԽցէ»ա^ե% ղմաբդէկք եւ. չօէսա
ՍէնգաաԲ իբԽբե ըսա մասի% միւսյե կասւք պակսւռ %կէս^
ԱէԱլսէ^ կը կէսբ^ե՚ն^ք ւսյեսղէս դասաոել ղաԱւԽք ք հբպէս
թ-է ս/եէԽց Վբ՚սյ կէսսէսէբեսէէ եւ. ոա֊ղիղ սէեսու-թ-իւե
ոաձքԽք %
18» Գստղափաբի ճ%դու–թիւէԽ ^՚եչ է %
Գսէոափէսբհ էկէ ՚ճշդէՕ-թ-հւնը աեոբ ճշմարսաւէա^թ՚ե։^
%էն կւսխոա^ժ ուձի* քանղի սԽ ոբ ճշմարիէո է^ միա,
անգաւմա$»յե ճիչգ է է ք^ա^^ եւ. ա/եպէս գւսղափւսբի
մը ճչմաբաու-թեամե ու. ճչդու-թեւմն մէ^ տեղ ւոաբ^
բեբոէ^թ-իսե ՜կայ է •ձ\մաբէա է ղւսղափսաբը երբ բուստ
Էբ1(է» ^եա ^ամաձայե է • ^էչդ է* եբբ իրը բ՚՚լ՚՚ր պա^
բաղանեբովը մէկաեղ կ*իմա^է տ
՚ ^^ղէկ բացատրելու, ^ամաբ պէւդք է էրա^ ՚ԼՐ"՚յ1
^իչգ տեղեկու-թիւձ ուՖե՚նալ > բառերուձ ղօրու֊^
թէէք§տն ալ աղէկ ղիտեալ* ՀամբափէերԿ ասոբ շասթ
- 12 -
փպքք՝ քնելու. ե% $ քաեղի ասոնք շատ աեգամ իրւ/եց
երեւ-էսկէս^ոէ-թ-եաԱը վսաաա^ելուէ կը գրէէն սէոէսեց ըսաո
ըսաԱյսկասէա^ Խւ. ^շդէ^ ՚ձասեքևսսէու. եւ. կչուելու. իրԽն^
գսէղափւսրեերը ք եւ. իրէ/եց ւ^ւսցսէսէոա^թ-էաձը գասղա^
վա»^երոա5է» ^եսէ քաւ. ^էսմեմաաելու. %
19* ԳէսղստփէԱքճւեքւ^ իրե1Աց շարժառիթ՜ եղող սա^
ռարկաներու. եւ. իրոոոա.թ–եէմեց կողսանէ քանբ աե^
սստկ են է
Գսաղէսփասրնեքէն էբե%ց շսարժէսռիթ– եղող առաը^
կայէց եւ. էըողու-թ՚եասԱ^ կողմանէ ք^աԱէ մը աեսակ
են I այս1էկքե՝ ք*նական. 1ֆ1ղ1քք–*\–*^) * Բարոյական ք
ք^աղաեցական Լ՚^%աձ^ա\էաՀաԱ) ւ \Ռ^աաական ^ ^Գ^
^ա%ու.ր ք եսայքս %
^ԱաՀաև գաղափարեերԱ նիւթ-ակսսե էրաց գաղա^
փարեերե են ք ինչպէս՛ քբոյ » ^ողոյ * ԲէէՀփյաՀա^Ա^է^
^էսրոյքսկան էրաց ք ^^ակս ^ամեսաու.թ–եասե գ ^սլար^
աու.թեաե* ք)1ւ«ւ>«յւ^ա|«է**ն%էրը* րոլորովյան աքերացեաէ
կամ մաաւ.ռր էրաց > ^Կպէս ժամաեակէ , աաաճա^
ռի * Դ^^ափքէաէաէ^^ա^ ան^ասէներու. ք քնչպէմ կեսարոէ. «
Լռսմայ • ^էիՏ^աևփաաԱ^ա*^ միեւ.նոյե էաեոէ կամ աեսա^
կէք» ի՚^չպէ"* »^կո(ք է շնչաէ-որաց ք մարգոց է^
20* Գաղափարեերսււ. *քէ^ պաեաղաեելոս ք1նչ բան
կայէ
Գաղափ՚սրներու. մէ^ ռսԽառաԱե^ու– երկու, րաե
կայ * ^տսրաձ-ուք-իւձ եւ. Գոէ-մարու֊թ՜իւձ է Գաղավւա^
բի մը աքէաէա^է»աա%^աԱ ը"ելով գաղափարքաե ցոէ-ցոսցա^
էէէն^աաներա^ն թէ՚-ը կ* էմացու֊ի * գաղափստրի մը ^ա^
/աաոա^^^ Ըքեչով կ*իմացու.ի պյն մաաւԱասւ.որ դաղա^
փէսրաց րովաԱդակու.թ՚ի^ը որ այս քււնչ գլիսօ^որ
գաղափարի «/է^ պարուեակու-ստձ– են եւ. անով կ*ի^
- 43–
էէացու^թթէ ՏԼէէր օրինակ* շԱէ^ա^^ (լ^1ւրյ1յ| գազափա^
րքԽ տարաեոէ^թիմեը ք՚՚^լ՚՚Ր ^չաէ.ւէրսէ^ աեսակ^
Գւերհ ե՛ն « իքկ նէէյե գէսղասփարքԽ գու–մաոութհէ^^
նը ղԱաա^ոա գսէդափսւրքէն մ/էք^ պսէրու^նէսկուած՛ ու.^
ԲԷն ւԱ"" ^Շ. է*"կ՛՛^ գստղսափսէրեեր ենք զոր օրի^
նա1լ գորձ–արանաւ.քէրու.թե»սհ ք կենանք չարժման ք
մմեգակսքԱուՔ՚եսԽ գ ^^մԱգէսկսԽոա.թ–ես^ եւ. ու.րիչ^
ներ ք որոնք շնչսօ^որ րաուով կը ^ւսսկքեաԱք է
I
ք%* Մ8՝8ԻՆ ԿՍԼՐՈ՚ԼՈԻԹԻԻՆՆԵՐԸ
21– կայնութիւձն բնչ է է
Հոգւոյն զգաձ-ու-ելու. « այսինկ^՝^ ազգում մը Հ»2ք«»
գազելու, կւսրոզութիւնն է*
22* Հ՚՚գ1ք^ Ք՚՚՚^ք՛ էոեսակ րաներէ կրեստյ զգած^ու.իլ ա
նրեք աեսակ ք այսքԽքե՝ ^ակաԱ (^\^^<»՚\^) « ^՚–^
րոյակաե եւ. Վ^երաէքեալ կասւէ էմացստկս^ րաներէ 9
ք1ւ.սսէի եւ. զգսւյնութիւնը երեք է* ք^նակստն ք ք^սէա»
րոյակաե եւ. ^մա^ակաե դւէայեու-թիէ^ %
23* ^ակաԱ ղ^այեու֊թեաե ք այսինքն* նիւթակւմս
րստները ղգալու. մէ9 զս/եստզանելու. ինչ րս/եեր կսԽ %
ք^ակասԽ պւէասքԱոէ-թեաԽ մէ^գ արսոսքքէե սառարկւս^
ներէն մարԱեոյե գորէՒարաէէներոմն կս§մ աուսւաարաս^
նա^ վյրայ եղա& աղդու-մը $«ւ^«ւ»*.«««»«.ք1է յԼ կրսու.ի •
այն ւոաաւ–որա,թեան պատճաոաւ. ^ոգւոյն մէ^ 4՛"՝^
ռա^ եկաե փոփոխու֊թիւեըք այսինքե* ^սգւ.ոյկ ագ^
Գ՛՛՛՛իլը Տ1ք «.•^<յ»«–յւյ–է կը կոչումի *
^^* բնական զգայնու^թիւնը ինչ գորեարամեե^
րով կ*արթննայ կամ կը չարժի ւ
- 1*–
Հ/&ք դոր^արաէ1խերռվ ռրւծ^ Տ1^ւպւււ^իէ^^ք կաւՐ
Տլգայաբռ^ւք կը կսչու.ի% ել. ե% յ^օչափեչիք , Հայա.
կեքիք, Հոառտեւիք, Տեսանեչիք եւ. Հսեքիք , ռրւ&ք
Հօդ>–«յ% է,աճութեա՚ն կամ ա^&ութեա՚Ա , է,ելսաւ>ւ–^
թ^եաԿ կամ վԼէոաց ^ի%գ աղբիւբ ե% ■
ՉՑ– Այ" զգ՚^ւ՚ւրս^քք%ե^ ^չմւ ^ամար ՚է1ւգւ.ւփւ
Հաճ«ւքեա% , կամ ա՚.ա&ութեա՚էտ աղբիւք> ե% •
ք0.ակ...% զգայՆ«ւթխնը գքայարա%ա^ պ,իցաւ.
գաքէթու.ըէւ&ռւԼ օւռաբկաէւ կամ իրսզա-թիւ^ը քձչ որ
քԱՐԱյ ք ^ոգէէԱ միչա սկՆ երկու. ւ^դՀսԽոէ-ս կերպով
կո ոգւսեռ՚-է * սէյս1էհքԱ՝ ^աճւէյակաԱ կամ ս/ե^սւճէսա^ ,
կ.»% կերպով, ու-ոաի եւ. կամ ՚^եչաու.թի,.% կ՚ունե–
՛նայ եւ. կամ վհշւ– ՝ Հււգ՚–ւփւ ^սէճոյակաՆ կամ ա՚Ն^
Կաճոյ կերպով ղգահ՚՚է-ելոէձ Ջ^«յ,ա./ կ՚ըաւուիէ
\էթէ տպաւ.որու–թիւՖր մարւ&ո/Ե գորձարւմեր կը
^ասէ, զգացողուքիէ.%ր վչաաչք է, եւ. է.ոդի՚Ա ցա–
ւռվ. ^ա%դերձ՝ ՚Եոյնր յառպ^^ բերող առարկայի՚Ն գէմ
ա^աճւււթեան կամ ատելութեաձ ղդացռւմ է^ ^՚ոէ–֊–.
%ե՚նւպէ \^է ասոր հակառակը պւսաագ , այսի՛ս^՝
եթէ ապաւոբու-թիէ-նը դոր^արա՚նները ^չտացնէ ,.
ղգացոզով^ի>.%ր ^աճոյսւկա% է, ՚^ոգթ ալ, «ւրա^
խութեամբ հանդերձ, իրե՛ն ՚,ս,ճու.թիւ.՚ն պատճառէղ,
առարկպ/ի% ՚^ամար սիրպ զգացում մը կ՛իմանայի
26– Ա" երկու– աեսակ ղգացոզութիճ&երէ% ք%չ
կր էՆա%ք> >
^յւօւ սկզրու֊՚Եք • Համակրւււթիւ%՝ որ ամե՛ն տե~
սիր»յ , եւ– Հակակբութէ^ս՝ որ ամեն աեսակ
լութեան կամ դ/կամակ«ւթեսճ. սկղբ»ւ.նք է,
յ. Բարււյական զգայնութիւնը չարժռղը կամ
նց՚սո^ քէնչ է .
- 45 -
դեզի նւման մարդիկ ե% է ^արոյակաե զգաքսոա.^
թեամբ կիմացոԱ֊ի՚Խ ս^^^Հ Բ*՚լ»Ր ^եչաա–թիաձէ%ևքձ
ու. ՚քյիչ՚ոերը է ՝ ■
28* \*էքացակաե զգսէյեոա^թիւ^էԽ ի^9 քԱսեով կր
չարժի կամ կ՚արթԴձայէ
յյ^եր մաքքաե այլ եւ. այլ ձ–ա%օթ–ու.թիւ.Գ$ներովյււ^է Ա«#
զգայեոա^թ-եսամրւ կիմաեանք կամ կըլ զգանք մւդքիԴժ
րպոր . ^եշէոոա^թիւձէներե ոխ վիչ՚՚՚երը է
՝^*"Դ9Ր կամ գաո^ րաե մս Ճատա1^լէ% յաոէսք ե^.
կոզ զգացոա-աքեերը քճէակա% զգայ%սւ.թեահ իրսզու.^.,
թ–իւ.ն%եր §ք% է յ^իրելի առարկայի մը Աք՚ա միսճտալաձէ^
կստմ §աձկէ թէսմնուելուձ զգասցաւէ-ա&երը ^ասր»»յթսկա%
զէէս»յեւ»ւ.թ^էաօԱ իրոզո^՚թի^^^եր . Ան է^ ՚ձչմարասւ-թ՜իաձ
՛կա գիօձէսլու. կամ Հգիաեասլու. ^ եւ. կամ զիաուն.
կամ աոգէաո րլչալուձ զգասցոէ~ա(ներլլ մսաասւ.որ զգսայ^.
%ու.թեսսե իրողու.թ–իէհւսնր ք»Ա %
29* Գրսւգիաուք-եաե ւքէք զգայնուք-իւն ըսելովդ
Բ%^ ՚կ*իմ»սցու–ի*
՝կ*իմւսցու.ի սրսէԱե ւսյե րեասկաԽ աասսորսէսաու^ի*–^
%ը սրով մէկը գիւրաւ. կլհտդոսսի ու.րաիւու.թեաե ,լ
արամու.թեաե , կարեկցու֊թեաե եւ. ուրիչ կրից ՚"յ^
եւ. այլ աաասւ.որա–թ–իւ^մեերրէ
30* \^մացողու.թիէ^^էե թեչ է է
՝\^մացսզու.թիսնը րաե մը ճաե^ալու. լխդ^ս^ռէ^ր
կարսզու.թիւմե է է եւ. կը կոչումի ՚եաեւ. ճաՂւաչսղա^
թիւձէ
3 1 * հմացոզու.թեա% կարոզոսթիէ^ը քաղիկը բաժ^
- 16 -
\*յԽ^ոզութեա% կասրողութէւձը գւսբձեսէլ կըբւէաժ^
լի երեք կարողու.թե»աԽց որ են • Գիտակցու.թիա^ֆ
ք1կ9աաքե% ըմրււեում եւ. ^%ձեէ
32* Գիաակցու.թիւ.%% քնչ է է
Գիաակցու֊թիէ^ը որ %երքին զգայու-թիւձ էԱէ
կ*ոսու.ի^ սվս կարոզա-թիսմե է որով ^ոգիե ք%քզինք
կը ճա%Հնայ , էբրե*՛ գոյ ք իրրեւ. այս իեչ իմացակսաե
Վէճակէ մէ^ գաեու^ող ք կամ իբրեւ. այս ինչ իմացա^
կաե ղորեողոԼթիւեը կատարող ^4) < 2"/՛ ^րի՚^"՚Ղ *
դիսէեէսլս թէ պյս ինչ ^սքւր 1ա9 պգաւԲք կաս մ սայս ինչ
վայրկենիս մէք^ փիլիսոփայութեան ՚էրս՚յ կը կո՛ր՛ա*
դսէմ կասմ կյր իէՕսիէՐ գիաակցոա-թ-եաես կա§ք ներքին
/յգայութ^եստնս վկայու-թեատքբն է • այեպէս որ եթէ
Ոք քաԱէ^ի րսելու. րԱայ թէ \^յե ցաւ֊ը չես զգ՚որ կամ
թ-է կարդստցահ-գ փիլիսոփայա֊թիէ^ չէ այլ թու֊ա^
րաեու֊թիւ^ է ք ս*յն մարդուն ^ամար կըսեմ թ-է կամ
ղիս եաղբ կ*ք^է եւ– կամ յիմստր է ք քանգի ղիսէստկ,,
ըոա^թեանս կամ ներքին ղգայոէ-թեաես ^ակաոքսկ
իէՕսեցաւ. *
Աոող^ դիսաակցու.թեան էոոէ-ա^ վկայու֊թեաե ըս^
Օէուգութիւ-նը րա^այսայա եւ. աե^ակառակելի է *
33* Ո*/» դաղափարԱերե են որ ՚\յերքին ղգայու֊^,
թեան մի^ոցաւ. ոէ^թԱք %
(ք^քէ^Ր^աէ» եւ. ^ա^՚^աք^ձ գաղսէէիարեերը^ քան զի
մքւնչգեո. միտքն ամեն մարմին մասու^քներէ րագ^
կացեալ եւ. րաժանելի գիաէ , եւ– գիաակըու-թիսկը
միայն ինքղինք «^ եւ. յ1^«./.^է կը ճան^այ , կը ^ե^
աեւի թէ ^ոգին միա֊թեան գաղափարը գիաակ^
ցու-թեան կամ ներքին ղգայութեան մի^ւքցաւ. ու,նի է
%ոյնպէսք մինչ ղգայութիսնները մտքին երեէ.ոյթի ՚
- 17 -
յիէսյկէ դս»զափէսր կու. ս»աե ք եա. դիսօսկցոա^թիէձո
^^ՔԳէ՛^^ էր գ*քր^ոզւ^ւ.թիԱ^ձերոաձէ պասէճտսւա. կյւ»
ձաե^սքյ ք ստսկէ կը ^եսէեէ-ի թէ ^ոգթս պաաճ§սոի
գէսղափսարԱ էսլ %երք^ պդստյոէ.թեՂւէ^ կասուեու. ^
աս^ս1էնքե թէ ինչպէս որ քխք պաաճաո. է իր գորա.
^ողոէ.թխ.%%երոէՖ ք %ւէյնպէ4§ սէմևն երձւ.ւէյթ– իր
34* \կւաւսքիձւ ըմբււեու.ա& ի^չ է *
Դրսւտսքին ըմրռ%ու.Ա& այն կւսրողւէւքհիէ^մե է որով
^ոգին իր՚քէ գու.րս %իգթ՜ւսկաե սսռասրկաեերըք կւսմ
րեական ($\ո\ք^\**^) ս*չիար^ը կը ճան^ասյ արաա^
քքքե (^ի՚նգ) ղգօ^արսհտստց միքո^էսւ. է ՚^օշափմէսմր
կ* ու%ե%ա§էք աոսարսւհոէ-թ-եւսե » ձեւ֊ոյ ք կէ§րե՚րու.թեան
եւ. ոէ-րիշ սէտտոեց %ման յսասէկա-թ-եանց դասղափէսրԱեր •
սւեսութ-եսէմր գու.%ք9յ ք %տսեւ սէս»րասհու.թեաԱ եւ. ձե^
ւ.դյ գասէրովաարԱեր « լսեէեօք ձտսյեի ^ ^ոաոաելեօ^
Հոսէոյ է ճաչակեչեօք^ ^ւսւ1ի դստղէսփւսքԽերր % Հինգ
դգսէյութիաձւեերէն ^Ր^էքէԸ է ՚"յ"1ք^^*Ք^* աես անելիքը ,
^ոաոէոելիքե ու. էոելիքը սյուարկաեերոա^ ըրաե սաաո$ա՛
էւ-որոԱ-թիւնը ^հուոա-էն կամ մի^որդարար կ*ւ^ևգոյւ^
*ե^ * միս-ս երկոէ-քբ ք %օշափելիքն ու. ճաշակելիքը ,
մերձաւորոէ֊թ եամր կամ անմի^որգտորար %
Հոգւ.ոյ% առողք վիճակի՛ն մէ^ արսէաքի՚ե րմբըո%ա.
աէան ասւ.աե^ վկաաոա-ԹիսէԽ աէ սաոյգ ես տտ/նՀակա^
ոակելի է I եԹԷ ^ոգի% այն վկայու.թխ%1ն աոար^
կային յաաոսկ եզոզ զդայոկթեան մի^ոցաւ. առած՛ է է
33* ԲաԴտն ինչ է է
(^ան կը կոչու-ի ան կարոզոսթիւ-նը որով ^ոգի%
աքերստըեալ գաղափասրներ եւ. սկղբունքեեր կ*ըէկէսւ%է «
36* Վյ՚՚բ՚ոոեստչ գաոափփսրները որո՛նք ես է
%
՚^
- 18 -
•
թէպէէ» ^աօգիե սսաաագկսձեբէ ե^ւ էսոսէբկաեերէքս սբէ§սա^
ճսէօւէսւ. կ^ունե%սս $ ր՚**յ^ բուե սէոստրկս^երուՖ գստա*
ղսոիս»րը չե% *
ՏԼօր օրինսէկ սե%եկի§է մէ^ փ՚*քԴ Պ1 ՚^^է*^* ասս$գ ^
^քէքք սճէ^ասս» փսրդ է գւսղսֆախսրը վերսսաքեսէլ չէ • քւաթ^
ւսյե փ՚՚րդէ՚ե ղո^քէԱ կւսմ սէւսրսահ^ա֊թ-եաԽը եւ. "՚-րք՛^
յէսսւկոէ-Թ իէձտՆերուՖ գսաղափէսրեերը ք գւսրձեւսչ ասք
ՈԽՖե ւքրուն վբսայ կը կե%ան ասաԱ բսսմլու֊թ-էւ^մՆե^^ գ
եւ. պստսէճստռ մը որուՖ ք՚Աք ՚սրգէ՚^եքը կւսմ երե^
ււո^յ^ է ք Բ՚՚Լ"Ր ""՚ գաղատփւսր^էե^ա վերսւցեալ ե% ^
եւ. քԼթասէ^բն գստդսէփսաւ^եր կստմ ձաեօթ-ոէ^թ-իսէԽեր.
կը կոչոյլիե է
օ7* \Լ^*՚*9հ^ գսքղասփէսքձհրը քս^թ էոեստսկ ե%տ
կըկա– * \եր^դու^ւսկ»մԽ կ"*^ Գէսլու.ռ§ե^ո^ եւ.
Հաբկւսւ.$գ է
Յօ* \էերլ^գու%ստկաԱ կսամ դհաուսաէ^ոա ղառոա^
փստբձ»եըը որո%ք 1քԱ%
*կերււԽդոա^ս»կսհ» կսէմ դէաոե^սէհ՚ոա գէսդափւսաԽեոը՝
իրերում ըեոէւ-թեսԽը կամ էէսկաԱ յաակոէ–թիէ^%ե^
բուՖ գաղափարնն՚ոն ե% • էաեչաէմ ^ոգւոյե կս»մ^սէ1ե՝
եէ^սաեոր գործ^ոզու.թ–1իւձ/ներուե գսէոափասրկերը ^ մասր^
Տեոց սէւսրսահ^ու.թ–ես^ը , գու^ոաԵ գէսղափարԽերը եւ.
"՚-րհչ սաոեց^ %մս/եք ք եւ. %երէհէդ է»ւՖսքկա% կ* ըսոա֊^ ք
քաեզհ կահաոա-մ ոահաէէհ ս§ո.ս*սկաԽերէ ոոոԱք կսաե ^
թէպէա կր՛նային չըԱալէ
39^ Հարկաւռր գաղւսփաըեերը ոըո%ք է/ե է
^^քքեք են ոըոեք իրեբէ կամ սէքէւսրկասերէ կւս^՝
իոէ-մ չուԱէծա ք ինչպէս ե% Աքեէ֊ողոէ-թեաե ք ՚^ք՚՚տէ *
- 19–
աԴաօձ^ժքէնի, պաաճաուի ; աերգիւ՚կի ; գւքքքէեիւթճ^/^
եւ. ^՚-րէչ ԱէԱէքեց Ղւմսհէ գաղափալոաեի ^
\^սւէԱք ^արկաա֊որ գազաՓէԱքքեեի կք§ կԱչէ^ափհ ք
վ^ամեղի ԿոգէէԱ սէսմնք առալւկէմեեբոէձւ վ/^՚^յ չի՚աես^
%եր I ստյլ աոարկս/եեբ միաեյե էեււիթ– կ*ըչր*^ ^հգԼպե
ասեմի^ապէս Խս գազափաբեեքէե հէՖե%Խլու. է ՏԼոի օ^
բինակ* երբ Հոգի% աոա^յաե էմեգԽմ եիեւպթ աէէ կը
ահեսնէ , իսկոյե սաոէ֊գհԼթեամ^ կըխորԳ թէ այե
երեե-ոյթքլ ^աիկաւ. ազաօէւճաո. մ^^ ւ^ճէի • արդ սա գա^՛
զափաբը իչ թէ հրեսհյթքԽ մէկ յէէՕեկւււթիւ^մհ է 1»/^
բեւ-ոյթէն աԴւկախ ւ^արկեռէէի ճչմաիսեութիաՖ ակթ
է • երեէ-էՒքթը կամ աււաբկէէե մաքքէս աոիթ $Տիէեքե՝
կ՚ըչլայ որ աքս գաղափարիՂ§ կու. գպյ* Այսսքէե սքէճկ^\
է իմս/եալ աեսէքզհէ-թեաե » ^քք^^է * գպէս^հէ-թեսԽ
եւ. ք^րէչ ^արկս§ւ.էէր դաղափէերա^ Կամ^րւ
^– \^կղրո^.%ք Բ%չ է է
յւկզրունք կ*ըսա.ի՚ն աքեպիօի ճշմալՓաոէ-թիէ^ծէեի.
ԻրաԽք էսւ.եէի յւսյսէեէ ճչւքէսրսէհէ֊թեամբ. տ/էք էեսլա^
^ու-ցոա-ելոԼ. կարօէո չ*ե^ ք ոչ աչ կի%աե ^րքո՚-էլ *-
գոր օր^ակ Ոսէ Ճտմս»րաէ4ւ.թ–խ^ր թ՛է բ֊^Ր՚ՐԸ է^ք
աէասէ՚ե մհէՒ է * \Լս սէեսակ յայսանի սկղբէէւՖք Աս^
ոաքյ^ ճշմարսէոէ-թ-իւձէ , կամ աքսիոմ 1աէէ»սե\ կի
կոչու-^ւե , եա– ^արկաւ-որ ճ^արաոու֊թ-իւ^մսեր ե^ է
ՀսդԿակառա1քս կան ավնպիսէ ճՀմարաԼթհէ^մներ
որմեք ասոա^^էԱ չե% ք ս/յլ ո՚-րէշ^ ճշմարսւոէ-թ-իւ^Անհրէ
կէսմ աքսիոԱներէ ^Խաեւ֊ահ– ե՚Ա « ղրր ^րքքեաէլ քքոչո^ ՝
րաէվեերաձէ արեա.բե րոէորաիքր ձու֊աձեւ. յր9ւմե էԽե^
չուն *ճ^մասրսէու.թ՜իէՖր » կամ եղ^երաւ.որ սԽամհոաք
որոճացող ըլլալուձ սկղրու^^քը ք պէոԱք մասկահհ^^
- 20 -
աեասկ ձշմարաութեա%ց նբկր՚՚ԲԳ՚^Կ՛"^ Կ""^ Ա*^–"–
ցոէ՚^եալ ճչմարաոսթիւձ կ*ը*"՚ւ.իէ
41* ադաջբտ գազափարեերու.% եւ^ճչմարաոէ-թէա^՛^
%երւէէՖ գչիաւ.որ ՚^Ղբէ^րը ^Բ^ է*
^աեըէ Ա« կարողւէէ-թեամբ. է որ ու^Աէէղու֊թի^Ը
կմաթէմաթիգաե) մեհու֊թեսԽ Հքա%ակու.թեաԱ եւ.
աաբա^ԾԼ-թեսԽ) ք կամաբա՚Աու.թիւ֊%ը կմարաի% ք
բարպակաեը բարւ.ո/ե ^ իրաւագիաւււ^թիւ^^՝ *"Ր*՜
գարին ք գեղարու.եստեերը գեզեցկթ» , րեաղաեցո՛–^
թիւ^ը (վերացեալ գաղափարա^ գիտու-թէ^՚ր) է՝^
էբկի^ գպաւյա-թեաե^ սԽսաԿմաԱ\սԱ ^ րաըարճակ^ գ
եա֊այ^ , վերացեալ գաղափարներն իրե%ց առարկայ
ըրւսէՒ ե՛ն է
Աւ, կարողա-թեամր գարձեալ ամեն գիտո^֊թէ^
առաքի ճչմարաու-թէ^ններ կամ աքսիոէքներ գաաե^
է • զորօրինակ , քերական ո^թի^նը թէ Ա««՚^5ք Բ՚^յԻ
խօսք չըլլ՛ար * Տրամարանու-թԻ՚՚^Ը թէ Ամեն նա^
խագասութիւ-ն կմարիտ կամ սու.ա է* ^է֊սոզու^
թիւնը թէ Ամրողչ մր իւ.ր մասէն մեծ^ է • րարպա^
կանը թէ է\>.րիշներա.ն ընելու, չենք ինչ որ չենք
ուղղեր որ ու-րիշր մեզի ընէ • ք^ազան^յա-թիւնը թէ
\լմեն գոր^ կամ արգի^ւք իր պաաճառն ու-նի ,
այլովքե ^անգերձ »
42– Ա" կարոզա-թեան միչոցաւ. ^ոգին ինչ գըլ^
խաւոր զգա^ու-Աեեր կ*ոէձւենէպէ
Ա« կարոզոէ^թեան միչոցաւ. ^ոգին կ*ու.նենայ
^չմարաի ես \\աոյ, ^արւ֊ոյ եւ. Ղարի , գեղեցկի ես
Գոռսոյ , \^րր»յ եւ. Անորրոյ , ^րաւ֊անց եւ. ^արտա^
է^որոսթեան ք Դ^րգեանց եւ, \լպարգեանց ես ոսրիչ
֊21 -
աաաեթիւ. պէէացու֊ա&եր » որւԽք կը կա^ա.ցսէնհ% մ»սր^
դուս զևրսէզանցոա-թիմմե ու֊րիչ երկբաւոր էակնե^
43* Հ՚^գք/^ էր փ՚ր"յէւք"՚՚Լ ^՚՚՚ր՚՚գ՚՚՚՚/^է՚^^^րը գոր^
Տ^սէձ^եչու. *քէ9 /^^> մէոաւ֊որ դէ§ր1Ււէղու.թիա^Խեր 1ա
եասէոարէ է
Գաեի մը գլխաւ.որ գորէՒողոէ-թէա^մեեր §9ր ե% •
յ^սաագրուք՚իւձ ք ք^ազգաաութիւձ ք Գատէէզու֊թիւձ ք
\էմաստասիբու.թիւքե ք Վ^երա^էքւ–մք Հաերացում^ ^խ,
տողու-թիւ^ գ Գստղափարէսց զոէ–գորգու.թ–իւձ ձւ. քի,
բեւէսկւսյոէ-թ-իւձ է յ^ւդքին աս գորձ-ոզու-թ-իւ^/եերը
ոմսՈէք բամսա§ երկրորգս§կս1ն կարողոէ-թիԱ^էներո կո
կոչե՛ն է
44» յ^աագրութիւձւե թնչ էա
յքասքդրոսթիա^մե այե կարողուք–էւ5մյա է որսվմիա^
ՔԸ էՐՐ ք^է ԿԸԳԷ՚Դ^ առարկայի ժէք թւքզբեք րո^
չորովի՚ն աեոր վյա»յ կը սեւ-եոէ $ որպէս զի ասոար^
կան ^ղէկ ճսաե^այ* ՏԼգայնու-թ՚եաաֆ. իբր թէ կո
գ^աԱ^քԼփ է կը ւ»\ք^^ մ$ոօք • մաադրոէ-թեամը իբր թէ
կը1այ\\փ, Տ^\\ Հ^\^4> մաօքէ (Լսել է թէ ի%չպէս ոբ
"՚չքը բան մը ոչ մէսէիէ կը սաեատեէ ք Խյլ եւ. աեոհ կը
դաււեայ եւ. աեոը Վւ^ աէ-ելհ կամ քէոէ֊ազ երկս»ք1է
ասէե% կը կե%այ ւ %ոյեաէս միաոքը ոչ միսէյս կ՚ըմաւ%է
կամ կ*իմտսնայ » ս#^/ եւ. կբետսյ ըմբռնած կսէմ իմա^
ցսէհ– բասքէե վբ՚սյ գաէւեսէք եւ, աԽոբ մբ՚՚՚յ Քէ՚է, կ՚՚^մ
չասէ երկսվն աաե՚ն կենալ * մուլքին ասս կարոզու.^
թիէձէե է ւ^ասքդրութիւքեըէ 9յլ՚՚՚/ն"*–թէ՚^ւլ կբաս.ո^
բսակաԱ է ք մսէադրութիւձը նեբգոբՏ՚աակէսն »
45* ՝Մաագբու.թիւ.նը հասարակ լեզուլի մէք^ քնչ
կը կոչու.ի է
^%%–
*սոէո»սքքէե պւ^էպսարաե^սեւաքլ Ղէէւ.թ–սակաԱ կւսմ թեսա^
կ^ (ք^ղ^ֆ»\՛^) ադաբկ՚է^եթք$ս վրայ կը սե*–եդԽ%ք ,
քո ^ոգեւ֊որ կամ իմւս^ական (տսն%իւ.թ^ գսքթղափաքէբի
կ^քք իբոզքՀ^թէաֆ տքը վրա^ կա աւեէ֊եռկ%ք ք ասի ակա^
, ^զքղգատ՚է^թէք^՚Կ ալ ա4««ւ(ք մը մւքքքսդր§քւ.թիւ.ֆ է %
նրբ մեր գիտած՛ը մի միտսյն աոսարկայ կս*^ ՒՐ"՝^–
զա-թիւն է ք մտքին գործքքզու֊թիւ-՚եը ^^էթզթգըոաք^իա/ե
է։^ Կգ .#/». գիա^Փը Կ^^կ^I^ առս*քյբպի կս^մ իրո^
դ^Ք^թխք^ խ^բք(^ ,^ֆլ^ Ոֆ.%ւկան պա եւ իթէ ֆքէկյաթ^
ըատէէէ^^՚^Ւ^^ է։ է զ՚^ք դքքՏհ՚^կ ^մկ իըարոգ՛ ^«^
^մէ^սթո^եւ^էկլ քս4%^է^^ւ,թի^՛^^ , չա^բժու-մը ^ մըւ^^
Ք^ «ք^^ ^^^^էբզգ՚-թիՓը կը կրչոՎ ը»^ղգ^տու.^,
^ֆ՚Ֆ^ Գ^ւֆլէ՛՛.^ մսքա,գրք»^.թեամր գտաւ մարէէես^
է^կյ^քւ/ւ^ ^չ ա1քմեԱ պբագդւ֊թհաԱ օրէնքը* ՚հեւ֊^
քք^. քէք"գգԴէա՚"Ք կք*^քԿ գտաւ^ ծդձ*ըքս–թհաե. կա աք
. , ^՚^^աող^հ^իգ՚ակ է^յն գոքձդդթսթիկԿ՚Ա. է ոըաավ միտո^
ՔԸ ք^ԲԽ^ Խ^^թ քսդզարկա^%եըքաւ. կա^^ իրսղհւ^թեսձցւ
մէ^ յոեղ եդպծ՛ ^ասըՓագո՚^քէի^ը կասմ անյաբմարու^
թիա^ը կը.էքքկա^. հ%֊ կը ^ք4է.աքաա»քաաէ է ձպա օբի1սա1լ
ձաէէիկ ^կք կը աաքեա/Խեաէ (քկ կը ^սաը^ԱէՏ94եմ թէ Բ%չ ձ<
ՂՒԿ է * ւ^^է աաըսսաասիաասԱ կը աոըոէ-ի թէ Վ^ատէրդ է
- 23–
թէ> էաԽգասժ »էը §մԱոր ՚^ֆ^դ ^'^է^^ ^"՚Դ^հ ՚Փք ^^"^
Դտելոա.^ պէա» էսկէայե կըսեմ թէ Ա«ք ^Ւէ/պիկը փ՚՚բգ
Հ– • կտԽտք սէնկէ օատրթեր ձ՚ՏԽզհկ «^ Հ^ սաեսԽեժ Խւ~
կ՛ըսեմ թէ Ա^ք ձ-ազիկը փսրգ չ*է* )^յ"9հք դսէսո^^
զոավթ-իւն ե% <• սաս-սա^յթԱը Հոէսսսսաոսմլաե « ^Ր^Ր"ՐԴէ^
^խէոակէսհ կսէմ \^ա^ս§սս§կաե % Գասաողու-թիաձ ըսէսը
€քչ միաս^է դսոոեչէէւ. կարսզսւ.թ–իւձը ւ քսյլ եւ. %ոյե ^**կ
դորե^ողու-թիէձը եւ. էսեոբ արգիէ^ևքը կը՚եշէմեակէ*
49* Գաաողոա^թիսեը եըը խօտ^ով կէ ըէս^աաըսւի
բ%չ կըկ»^չո^իէ
՚կէսքասդասսոէւթ՚իւն կըկսչու.ի* %սախադստսոա.թիւ^է1ե
տսլ կԽս»յ Հստսսսսսքակասհ ԸԱ^ի ք^էք՚էէ^^ ^^հէՐԸ.
պէեգստձեւ. է « կրեսւյ ժխսէսէկաե ալ ԸԱքԼ * Գ՚*Բ ^բէ*^
%ս»կ \քրկիրս ս$%չարժ ^է*
50* Իմ^սօաասիըէոթիւ^յե /Տֆչ է * ՝
\էմսէսաս§սիրՈ1ւթիւձը ոը %ըասմախսԿու.թէաԽ պլ
կ*ըսոէ,ի՝^ այն գորհ^ողոա^թիւձը կամ կաբսղհւք՚խձէն
է որով միաոքը %պա դաաողսւթէէ^ ակ» կը Հսէ%է ու.^
րիչ գաաողու-թ՚ե՚նէ է ՏԼ"ր օրքծէասէլ դիաեմ որ ապա^
կ1քե կըկաաորի ^ աէահոր ^ամասր երբ սաասակհ դաւ.աթ՝
մը կ ոէ^ե%սամ ^ գի Աք եմ որ սապակէ ըչչալուձէ ^էսմար
պէաք է որ կոսէրի ք եթէ ղէէհէ-շոՀ-թ-եամբ չպաՀեմ*.
ք^ոյս մը կամ աբմաս§ մը մէկ կսամ քսՏսի մը աե^
գսէմ կ*ա–Աքեմք եւ. կ^ աեախեմ որ քֆ^ի ^*՛ /՚^Հ փԸ.^
%ասը կամ օգա֊աը կ*ընէ ,՛ ասկէ ՝ կը Հեաեւ^՚եեմ Իր
Աք/ե բոյւթը կամ արմաաԽ ա^ յ^չ ֆէասակէսր կամ
օգատկս^ր պ^բու.թիա^է^ ւէւ%է • եւ. ^թէ՛ ՚^՚-քփչ մը իմ
՚եոքևը կերահ^ պս»րագսԽերոէ.ս էքէք^ ոա֊աէ Հ կըսեմ թէ,
^ոյԽ ^եասը կամ օդոա^աը պի«^ ԳԳ^* ՚^աքիս ^ա§
դոբեոդսւթիւ^էէԱեբԱ իմԽսսսսսիբու-թիաձք 1աե է
- 24 -
պէս Փ՚րէ ^րք^ս՚^ւ՚ե մէ^ էսպակւ-ոքս քլեկ$աեոա–սա ^/—
/•»//> > «•^««•«^••^•^ ^/ք կոչու^ • ւ^է. այսպէս ապասցոյց^
%երէ "^բէյ ճ^մարսաոա^թ–է»ձ§ աքր գ ք /՚ ^րք^եասէլ գաս^
ւ.ս»թ՝խ§ թեկսէեելի /ք//ցք//ք > ^ե»ոեա^^ռւձելու.ս^ ադաաէէ^^
սէրոււթիաձ կրեսէ^ կոչոա^իէէ
օ4« իմսասսսսՓրելը քս»Խ^ կերպովդ կքՏս§պ ԸԱ^Է *
՝)3րկէ»ւ. կերաով* \* ^^գնսերէ* ^ԱէէԽւսէ-որի ք կէսաէ
որ ^ոյե է՝ յձկդրոա^Աքէ% ^եաեւէքւթեէսն իջնելով* եա^
2* յ^ասնաա^սրէ* ^դ^աերի գ կսաաՐ Հեաեա^ութ-ե՚նք;
էէկգյբ.ու%քի ^Աելով%
^սր օրի1սա1լ սա նախագաէոէա^եսձ ՚^քէ * Մ*»է«**^
քԼ^^էէ աէքէ^էէ է • մոլոէ-թէաձԽ ընգկսես^ր գս»ղւսփստր
մ^ է. եւ. էր մէ^ չսատ մը մասեսօ֊որ գէսղափարեեր
կը պարու-նստկէ ք սէյսի%ք1^ րարկոէվ^իւձ $ •Հպս»րսոու*ա
թ՚էսե ք սսէԱէխօսու.թիՀե ք եէ,այ,չն • ու.սս§ի ա^ ^դՀսս^
%ու.ր գասղստփստրէն գ մոաու^^ա^վի» կրԽսեք էԱս մասս^
%սաւ.ո^երոէձտ է^ելոփ էմստսսէասիրկլ ասյսպէս* Ա*"**
չու.թ–իւձ% ւսաելի է « ասպա ք^արկու-Թիւ^ը « ^պարսաւ^
թ-իւՏևը ք եէ,այլք ալ §էր մոԼոա.թէՕկ եՂՐ սօոելի են է Աս
իմսէսաասիր§էւ.թիա^մե ս»^ա քԽդ^աերէ աո. մսամսաա^ռրէճ
^^գ ^էսկառա1իՐ սսա %Աէխէոդս§էէՈԽթեսՌւ մէք^ • ք^ստ^
կպւՔ՚իէքերգ ձպարասա-թիէ^նը ք \ձւ»ախօսու^թիւնը եւ,
ԱկքԱ գ սաաելի են* ^արկոսթի^ձ ք Հպարաութիաձք\^ը^
ՓՈ՚աիօսոէ^իւն մասնստւոր գսէղաւվէարեեր են % իրենց
ըեգ^անիէ-ր գստղափսար^ ^ սէ^սքԽ^Ա մքւլո^թեաե մէ9
^ պս0րսէՀ11էստկ€»Ա.իե • ու-սսէի կաձսձք էսաասոսէսիրեչ
էք^սպէս • խսրկծւք՚իւձը ք Հպարաոա-թիւձը^ ք^ս|ախ^*ա
ասպւս \յ^ոլու.թ–իւձ% ասաելի է է Ա» իմասսոսսիրոԱ.^
թ-իՕԽ ասլ \յ^էԱէ^աւորէ առ Օ^գ^անսէ֊ր է է
82* Վյերացու.Աե թ%չ է է
՚Վյերսէ^ոէ-Աե ա/ե գոր^ողւքւ–թ–իւ1$ե է պառժ միէոքը
յսաւոկու.թ–իւ^էտեերե^ իրերէ% եւ. իրս»րմէ աե9ասաեէՈէ^
աքսէսէ կ*ըէքբոնէ է թէպէէո յսէաոկոա-թէւ^մեերը ^էՈ-թեաԱ
՚^է. Գ""" ^^^ կրնսէր կեԳււսլէ Ա^սպէս քյչ եւ. այԼ
^ոսււսւ.էէո ասուարկաներ աոեմսելռժ ^ոաոյ գազափէսրե
աո%ելքքն եաքը , ^ոաո^ փէրս»^եէ0§լ գաղափսէրը կ*ոէ.^
%ե՚նասնւ^ք աքսի%քն* ^ոաը զս»$ռ կրեսԽք ըմբ/ճեԼ^
թ՜էաէա ւսոանց մամեսօ^որ էսռարկս»^ մը բեոա-թ-եսԽ
մէշ^ լոկ ^ոսէ չի կրեասր ըլրալ « \Լս գորհ^ողոէսթ-եաԱ
էսրգիւ^եքն սէէ %ոյե թասէւով մեոասռոսմ կքլ կոչու.է է
օՅ* Վ^երացուա& ^^Գ Աքասա-ելոա-թ՚իաՖ ոէ^իէ
Վյէրէսցու.էքը որ մեբլոպւ^ելու. ^ամասր էակաե է^
մարդկասյէն էմա^ակամԱու֊թ՚եաԿ գլԽասւ.որ կէսբոզու.^
թիւն% է , ա/Ապէս որ աոա%ց սԽոր մարդկայի% խ
ժացակսԽու^էէ^ը չէր կ^ար ԸԱքլ ՚՚՚^՚գէ*՛ է^^.՝^
պէս որ է * Վ^եր9ապէս* վերասցոա.աէր գսազասփարսէքք
եւ– աԱոԱց ՚ետահր եղող րաոիԱ պաա<ճա*^ է*
54* Հաերացո՚-Տէե Բ^չ է*
Հաերացա-Աե այԱ կարողո^թ՚է»^է/ե է որովլ միտվ^
իր վերսացեսղ գսէղափաքհտերր մի եւ. %օքա դասի կամ
ամե՛ն *Աոյեասեռ սԽ^աաի կու. աաւյ է ՏԼ՚*ր օրիեակ֊
միւդ^ աո կարողա-թե՚էսմթ ամե%, տեաամ^ փ՚՚ՐԳԸ "ձ
իբրեէ^ մաոեէո^՚որ կամ ան^ստա. փ՚՚րգ մը կը %կաաէ »
այլ իբրեէ. ա^ ինչ (այոքաեքԱ փ**րդէ) լ^գ^աեոսր
յաակու-թ՚իա^էաԱերե ունեցող գաէփ մը ^էաալիկք աոք»^
սլէս էէր Վ^՚՚՚րդ ընելով դաս մը րաԱ 1ք իմացածի » «^
^26–
^է ս^^աս» ւ^է Աս օաեսակ գաղափսէրնեբ Հանրսք^
կէսե կասւք Օքէգ^անու.ր զւսզէսփար կը կոչածին ք եա.
դանոեք %^աեէսկող բսւռերե §սլ Հաերսւկւսե կէսմ Հւա^
սասոասկ բսաո. կ*ըսու–1ւեէ \^մ^ե պֆսաու-թ-իսե ^Ղւգ^էս^
%Ոէ–ր գազասփասքձերու. վբս՚յ ^իաՖույսՏ– է է
ՏՑ« ԳիչոզութիւՖն թնչ է է
գո§–թ–էաձւԱ է որոմ տքհւդքր աոսապէսե– գսաաաափասոեԽ որ
կը ալա^է ք ն՚^մ %որէ% կը կոչէ է
օՏ« Գփսղավաաոսէ^ ղուդոոդա^իւձ»ն ք^չ է *
Գաղավա§րաց ղոԽյէորդուք-իւ^մե էսյ% գէէրՏ՚ոդոա.^
յք-իւ.%% է որով միտքը > յիչողոա^թեաե մի^ո^աւ. ըյր»ա§^
^ւՖե^էԱ^ գսքղւսփարԽեյւը*
օ7* Գիշողոկթ՜եաԽ հս գէսպափաագոոք յ^ա^գորգու.,^
ք^եաԱ §ՏԷ^ ք^չ աաբբերոա^իւՖ կ՚^յ *
^իտքը ^իչոզու-թեսէմբ կը սլասԿԷ կամ կը^էշէ էր
դուղափէսր^տեբե "՚-րէ^ ըաւԽԷ մը ասկահ» * էսկ գոէ^
ւըսփարաց զա-գորգութեսոֆ. կը պաՀԷ կամ կր յէշէ
էկբ գա/ըովատսջնև^^ դաԱոեք ու֊բիտ գաղափաբեեբոա^
^եա կապեէով կամ կ^ Է՛՛՛Լ* Գաղափաբաց ղոէ֊գոբ^
գոսթ^եաԱ ՚քէշ^ գաղափւսբաց կասխ է իբեբոէձէ էբա^
բոքւ ^եա ուՖե^էսձ– այլ եւ. այլ յաբաբեբու֊թհա^ը • զոբ
ՕբէւԱասկ . էբաաբու. %մաԽա.թ–իա^ը եւ. ^ասկէսոակոա.^
յ^է՛–^ է ժսֆմաեւսկով կասմ սաեղւ^ով իրաբու. կից ըէ^
ք՚ԼԸ. * 1՚Բ"՚Բ՛"– պասաճաո. եւ. էոբդիւկք ք իբաբու
փսի§ճաե եւ. ՚քիք՚՚ց $ իբոգու. %կաէոմէոմբ գոյացա–^
ք-իաձէ եւ. յաակու-թ՚իւ^ , ոկդբուՖք եւ. Կետեւ֊աԱք
յէ^լս ալբ , եւ. "՚-բիչ ւսս՚էեց %մսձԽեբ %
Այ՚ս՚լֆւտ երբ բաե մը կ*ըմբ§ւԽեմ^ յէ^՚՚՚Լ ^"Գ^՝՜
X
- 27 -
րերու.թեա%0 մէկոաԽ մէ^ կ*ըմքս^եմ • ^թբ ^րթք^կ ,
եթէ երբէք բքսրկսւցսէէՒ եմք բարկա֊թի^ս ^ս»բկս»ս
պաֆէ^պռի էկէ սքէւսաե^ հժք եւ, կէէ^մ թեբեա-ս սԽոր
արգէւնք մ*ւսէ ^տծպքէսձ^ եմ* սւօէսէէ ^ահէ որ սա^
բսէոկսւ-թիսես միտքս է ք կամ մէէոքփէ կը բերեմ ք սվս
պաա&սառ ես տսբգիւձք ե՚եթագբա^ բակերս խ§լ
մյ՚էդքս են կամ միս\քլս կը բերեմ *
58* յ^եր գսքէքքքքզոսթեա՚եքք ոսզիղ կամ սխալ ըլ^
ՀԱքՀ1ք քնչ բաեէ կախոէ-մ ոէ^քէգ
\քեր դս/ւսֆոզ^ֆֆ.թեաԿ^ ոփ^ղհղ կէ^մ սխսղ Ը1Ր"լր
չտսքո ակգասէէ գաղէսփաբսթ^ զոԱ,գսրգու.թենէՆ կա^
խու-մ ուձիէ \քրբ մեր գաղափս§րԽերր գէչ կ*սմ^թա.աէ
կերպով կը գրւպ^րրդենք > էպոքէԱքե՝^ երբ ղվԽոԱք
*վսսպ^ յէ^րաբերէփսթեաև մէք^ կը %կ»^աեԿէք » պոր ^է–^
նփ^ պէ^աէէսս. կը կար^է^/ք աԽ որ պտսա^ս^ո չէ «
կամ արդիա^Աք աԱ որ արդիէ^Աք չէ ^ ես՚՚կ(^ * մեր
գաատզօա^թխֆը սխալ ^ըլբ^յ* ^Լ՚՚կէ կը ^<«քք/^ մո^
լորոսթիւնք , աեկասոսր հասեօթու-թ՚իահաք ^ իմասաա^ա»
կոէ-թ՚իւձւք ք %սվսսէասֆ>արւԽՀեք ^ եւ. այլ սո^ի% նը^
մեէ%ք է Ապա տտլէսթք է ^անալ ^ր մեր գսքդափար^
ֆելձ խմւխց €^ր1էԽսսւ.էքր ե%. ^չգ յ*սրաբերու.թ՚իւ^%ե^
րոա^ ^պւմեմաա էրզւբու. զՀթսգորգ9/էւք »
Տ9* կրեւ.ակայու.թիւն% 1՚^է է *
\քրեւ–ակայու–թիաձա կ*րսու.ի այն գորձ^ոզութ՜իա^ը
որով քէոգի% %իէ.թ–ական էրս՚ռ պասէկերներ իր^աե^
սու.թեաԱ առքեւ. կը բերէ » պաակերքձ^ առարկան
թկ է^Ոկթեսխ մէչ գոյ ըլլայ եւ֊ թէ չԸԷՍ"յ* Ե/»^֊՛
ա-ակայոէ-թ-եսամբ է որ փ"րդՒ ^Ը * կս»մ քֆեէւ-աա֊որ
ձիու, մը պսէակերը կլֆէթմ մագք աեսեել , թէպէ՛"
աչքիս առքեւ. ոչ մարգ կայ ոչ ստլ թեա^քա֊ռր ձի ք9յ *
\
- 28 -
60* Գրագիաու.թեա% էԲէք^ երեէ^ակայու.թիւե Բ^չ
կր %չասնւսկէ է
Գրագիսքէէէ-թեաե մէք^ երեւ.ակայու.թիւձ ըսելոաԼ
կ*իմւսցու.ի աե գորՏ-ոզու֊թ-իւձը որով միսՀքե իր սար^
դ^Ա ու^տե^էսհէ գսփպափասրԱհրր կամ պէէսացոա-աէեերր յէ՛^
տողոԱ-թ՚եաե մէ9 րերեչուԲ անոն^էքէ այնպիսի բան
մը կը սսէեղ^է որ իրակաե գոյոա-թ-իայն մը չու%ի եւ.
չի կրեսսր ոայէտենասլ է Աս է ճարտսարեերու. եւ. բա^
%ասաեզ^%երու. երեւ֊ասկայա-թիա^ը ^ որոԱք գեղեց<.^ ^
^ւին գաղափս§րԱ իրր իրական կ*երեւ,ցոէնե% է
61* \քրեւ.ակսայու.թեան ես՝ յզացմսծէ մէ^աեղ ք^չ
սէսէրբերու–թ–ի§յն կայ <
\տրր սսէեզձ-ու-էկէ կամ կ^Դ^իքը > ք^էպէ՛" շ^*^"՛^ »
Ր՚"յ9 րնակաե կասպակցուք՚եսԽ մէ^ է*՛ յդէո^ղ՚-մ
ւ^ըսոափ ^9) < է7/>|> սաեղ^ու-մը եղշերոսաքաղ մլ^ էք
երեէ-ակայուք-իսե 1քըսու.ի%
62* \\քրեսակայու–թեաԿ գործ՛ը միշտ սաեղհ-ու-մ
կամ կեղծիք է է
՝\3րեւյոկայոսթեան գործ՛ն է %աեւ. դէպք մը կամ
իրողու^իմս մը ի»վ» ամեն աարագաէձերովը մէք^ րե^
րեր Աս գէպքին մէք իրոզոէ-թ-իւձը ս»ոոէ–ս»ր»սցնելէ ^
%ա–աղացեելէ կամ որ ես իցէ կերպով ^/՚^ձ^ձ^ ԱԳ*
գ ոսշանալ պէտք է %
63* Գործոաձէոա֊թիաձէն ի%չ է է
Հոգսոյն գործոգոսթիա^ մը քշտելու, կարողու^ .
թիսնՆ է է
64* Հ"գք՛^ Ք՚՚^ք կերպով գործոէՖեսայ կամ գոր^
ձող կ*երեսայ է
- 29 -
ճտրեք կերպովդ նստկան տսզգմամբք ք1»Ֆակուքք՚եաւ^
Խւ. կսօքստւ. « ոէ֊սաի եւ. ^էէգի% ուձի գործ^ելու. եոե^
էէկզըաձէք քքկակսԽ աղդհւ.մք \\մԽակու.թիԱ^ եւ. կամքգ
6Ց« ք^ս*կաե ազգ հւԱե ք*եչ է »
^(Աակաե ւսզգու^Աե ւսյե կարողութիմւԽ է ւէրէէսԱ
ղօոէււ.թ–եաւքբը կաաաիոսաե՛ գործ-ոզութ՚ես^ ՚^9
^ոգէ-ոյե կողմս/եէ խոր^րդստ^էէւ.թիւն ք նպստսաէսկի եւ.
*Փ9յ՚Ցէ ^ս՚եստչոսմ չերեսստր է րքեական աղդմսամռւ է
որ %որա^ի% ազա% ք^^^Ը կ*"^^ ^՚՚^ՔԸ ^Ը 7***Ր^Է 9 ՚^օ^
ՐՌ Խ^^Ը. ^ա ^^է * \\Տ^ասսմմսերլլ մէմԱսօ^սԽդ ուձէի՚Ա
գոր^ելոս սաս սկդրու^քըք եւ. աս%ովէ որ չասա զստր^
էքաեստլի գործեր կր կաւոարե% , ինչպէս են թո^ոո
եւ. մի^ասԽերէ՚Խ եւ. է՚-րէշ անտսսուններէՆ ոմո/եո
իրե%ց ^սւմար յաաու.կ րոիւեր ղքՏեեԱլ ք եւ. իրեն^
պա^պաեու-թես/եը ^ամար կերակուր պստսարասւոեէո «
քաեչպէս մեղհԼ֊քաե եւ. ւքրքեան •
66. ^ւ՚եակութիճԽ բ%չ է է
^ւեակու-թ՜եւՖը մարդուս աոաեց Խորերդ ա^ու^
թեաե գործելու ս»/ե կերսրք է որ աոստ^ուռ մի եւ
%ոյե մսւա^ութիւնր կամ գործոզութ՚իւՖը սսւէա կրրկ՛–՛
՚նա^ րււա/էն կը սլստսա^աոի »
67* ^քԱակս^ աղդմաԱ եւ ք\ւեասկութեսԽ աար^
րերութիււ/ս ք1%չ է է
\Լոաքյւնը րոլորովյւն .ինքՆադէպ է եւ մարդս րա^
րոյստպէս աստսէասիստ%սէս»ու չի թողուր « ուր երկ^
րորդի՚ե գէթ պաաճաոը կամ զսք/ե ^աՈստ^ բերող
գոր^ոզութիւնը կամաւոր է է
68– Կամք% բնչ էէ
\Լյե կարողութիէձէե է որով^ ^ոդին բան մը կ*ր՛–^
նէ^ դիանալով որ կրնայ չը^եի եւ կրԱայ դադրե^
- 30 -
^ւ^եչ կամ չէսրիԱ^էսկել է ք\է.էէՕէի կաւկէք^ էակաս
յաակու-թ՚իէ-մե է ստղաաւքւ^թ իւնը ոբոՆն մեր գիտակդ
ցհա.թիա.%1է կյլ վկայէ է
39* կասմւսւ.որ գործ-ոզութ-եան^ ^^ զէմեաժաԱե^
էու. ^՚եչ րե/հեր կան է
Հոգւ-էէյն կհղմսէնէ \Ռձւնիչխամեուք–իԱձւ » այսքհկՓ^
քէարկի աակ Հր/Հ՚^Հ» ՚Փքք՚Փ^^էԴ^ կսամ չարժաււիքԲեե^
որ քմեեէէ ւէրոշել եւ. գորէ^աղրելէ կամէսւէար գհր^
^ւէզա-թեաե^ մէք^ \ւիւեղու. կամ ^յ^ե^ու^ ապաաու.^
թ-եաե ասս սկղրիւեքեերե րլլալհա^ ^ամէսր է աէր
մարդս ա%մե^ ք^ամար պաաասխա%աաու. է։
70* ՚Միէոքե իր կարւ9ղ/քւ.թիւձներ% թնչ րա%ի կը
գորէ^ստհ-է է
\^*օն մը ճաԱ^սէէէփւ. եւ. ճս^չՓ՚ելսւ. ^ կսէմ ^ըչ^
մս$րաոու.թ–էէհէ մկլ փեսսւելէէէ– եա^ կէսմ ասպաըոՆ.^սէԱերու.Հ
71* Ս»՛՛^ գորէՒսէհ^ու-թ-իէ^^մե թնչպէս ^էէ՚՚՚է"՛– է *
Ա«# գորեահ^ու-թ-էւեր ՚դէ"՝՚է ԸԼԼ՚^յ ^*արկւսւ. մ^սաոԼեչ
կստմ սէպաԱոա^ցսհւեէ ու֊ղուսէ^ Աէուսէրկւս^էքկ կամ իրոա,
ղութեան ^ա-թեաեը համաձայն կերպով կամ ճամ^,
քւէէմ մր որուԽ ^եթ-ոա կ*րսա–ի %
72* յ^էս՚քե աս ճամրաԱ կամ ^եթոսԽ /^^չ դոր^
հ-ողոա^թ-էա^մսերով կյլ կս/աարէ »
\Լյլ եւ. Ա՛յ է րասղադրեսւլ գորհ՜ողութիւ^էւներովք
ասաէէԱքմ^ սւյեսլիսի գորե^ողոք-թ-իււ^երուէ որոԱց աքէ9
մաքքւե ասյլ եւ. այլ կարողս ա.թիէ^1մեերե ու. պարզ գոր^
^ոդէս-թիԱ֊մեերը ք զոր օր1Խա՝1լ մաաղրու.թէա^ր ւ յի^
- 31 -
չողու-թթւՖը ք դսէաէէղու.թիւե եէ-Աէ^խ ք կը ղո».գքԽթս§^
*եսմե կամ մէկսէեղ կըգոր^§քե*
73* ՜ձշմւսրսոէէ-թիԱՏեքէ վԽառելու. եւ. կսէմ էԱԱպաըոա-ա^
^աեեէու. ճւսմբւաւձ ՚^Հ մէոքին գորէՒւսեւսէՒ բադադրեալ
կամ խւսուե գոր^ողոէ-թիա^մեերր որ4%քք էքեէ
ւձէս^մաԽել ք Գիսքել ք ^կօմնել « Գաէ*էսւ.էէրել $ \յա.^
ձ-ել ք Բստզագրել » Ապա^ոէ–0ստ%ել ք, էխթ^ստգրել է
74* Աա^մա%ե/ն բնչ է է
\քրբ գս^ղէսփար մը պէսբղ է ք ւսյա^/ե^Ա այլ եւ. ՚^յէ
յէսսէկոա.թիւ.%%երէ բասղսադրեստլ ՏՐԼ1^1Բ՛^ ՚^կք^ Կր
ճա%չցու.ի, ի՚եչպէս ե% քառակ«ա^ա.պ , եռա՚սկեա%
գաղէսփսէրեեոը , եւ. կս$մ եթ-է գւսղափտսբ կսամ ա^
ոարկայ մէ ք թէեւ. բաղւսդրեսէլ ք. քԴձուէսծ^ ւ փոր^
ձու.աէՒ եւ. յսսէէսկ ճահչ^ուէսծ՛ է ք քԽտաղէս ոբւէաոմսԽ
կամ ելեքտրւսկս/ե եսեւ.ոյթ^եր§էա^ գսւղստփւսրը գ զ՚^/ե
իր էէսկաե ^էԱէոկութէմմսեբովյլ կէէրոչե%ք կամ %ըփա.
կսարագրենք , հրպէս ՛զի ՈԱ-րիշ^ գէսղափալհտերու. ^եսա
է2.՚Ւ"ք^է* "՚" դոո^ողութեաե սա^ա1\>էկ*ըսէէւ.էէ քքւ-ս^
սէի սսէ^մաԽր բաեի մը մե1լեու.թ–իւձւե է ք եւ. Աէս^մսէ^.
%եալ իրին ^եա ւէի եւ. ՚նոյԱ է* թէսլէա աեկէ աւ֊ելի
քրքչ եւ. բւսցւսյստյա %
7օ* ՝^ս^ի սէեսստկ սէսՀմաաէԱ կ՚"յ*
\)րկու.* ք^ւսռից եւ. իրսէց է
76* ք^՚սռ սստ^մանելուձ Ղւսլէսւոէսկե ի^^ է է
^աո. մը սաԿմաեելուն %պաաաէքս է –ճս/եչցԱել թէ
այս 1էեչ բառով զոր կը դոր^ահ^ե%ք բեչ ըսել կ*ու^
զե՚եք է \քեր գորէէա^ահ– բառերում միաքե այսպէս
սա^մանել չաա անգամ կարեա֊որ է | մոլորուք-եաե գ
մէճի եւ. սխալ Հասկ^ողութեստԱ աո^եւե առնելու,
^սէմստոէ
- 32 -
^ւ, իցէ ստռարկաքքէ պատել կսէէք որոշել է
78* ^է^Գ կ*՛"^ փիլիս ոփայաէլաե սալման ժլլ /^>
աաներէ լլաղկսէցեւսէ /ք//«ք/ք>ւ. է %
\Լյսպիսի սա^էքան մը բաղկացած ՇԼՍ՚՚Լ՛՛"՜՜ ^ ը^^գ՛–՛
Հաս^էու.ր գասղափէսոէ մը որ \^եե– եզր կը կոչու֊ի ք եա.^
մասԽսաւ-որ գաղափարէ մր որ ՚ֆ/ււքր եզր կը կոչու֊ի է
քքեծ՛ եզրը սսէ^մս^եալ իբի% ոեոը կը ցու.ցունէ »
Փոքր եզրը կը ^ոէ-ցու^է աԱոր էակաե յասսէկու-թիա–.^
Ղէը որ ^տորբերոսԹ-իէ^ տսլ կ՚ըսու֊ի » Զ"/՛ ^րք^՚՚՚կ
յ^քսրգն է \^է^աԱ^ գյ^աՀ^ւ • կենգաեի՚ե որ մեծ– եզբն
է* կըցոա^ցոէձէէ ընդ^աԱոսր գաղափար ւ/ը ք ալոի%քն՝^
սեռը ք Բ՚՚լ^ր կենդանեստ^ գասը որԻւՖ մարգ կը
վերարերի • ^սճւակաեը որ փոքր եզրե է կը ցոԱ.^
քոէՖԷ Ասէէէեսէէ-որ գաղափարը » ա^ս^Խ^է սաարրե^
րութ-իաձւը » ըսս* որու-մ րս^ակաեու-թ^իւձ/ս է որոՎ
մարգ աեսստկը կե%գանւ–ոյ ՚*՚–րիչ Բ՚՚Ր՚Ր սւեսա1/եե,ա.
բէ՚ե կը սւարբերի է
79* ^գէկ սս՚^մանի մը ^ամար ի*եչ բաե կը աա^
Հօտե^ոէ^ի է
կը պաՀանքու-ի
՚ւ* (\ր յապէաէ ԸԱ՚՚^յ է էսպա թ՜է ոչ աԴտպիաան ^/ք/Հ«^ >
2* ԱԴ՚էֆ ԸւԼ՚՚կ է այսի՛նքն*^ ամե՚եէ՚ե կարճ կերսբէվ*^
աւ.ելորգ բառեր ոստ^մաեը մու֊թ՝ կ^լԽէէԱ %
0* Փ՚՚/^՚^՚ս/՛^ ԸԱ^^յ ՚ ՚^**ի%քե*՛ սաՀմէմնը սա^^
մաեելոյե ^էսւ^աոար ըլլքյ եւ. աեոր միայե պաաչա^
ճի I ալնպէս որ երկու֊քը է սա^ման% ու. սա^մանեա^
լյլ , իրարու^ աեղ գէտել կարելի ԸԱ^յ * քաեչպէս է վե^
րի սալմանը ՜^արգե է բաեակաԽ կե%գանի ք ու֊ր
- 33 -
քաեուէ եա^ գ^աՀաաաա սսսբբւերոՆ^ե՚եէ • էէէ^սաի ըսա օ»
^ատԽօէ էէէէկի գաղափէսբը մասրդու^ մԽքոասդոիա սեոս
չէ* էսւկոմ էսմ^/ե գոյ եղող բսԽ կ*իմ4սցու.ի ^ ու֊ր
կե՚նգանին ՚ կը ցու^ուձէ մինստկ չուՖչ կաւԲ կե%գա^
՚նոա.թ։իւձ ոէմսեցող Էա1քսեբյ^ ոբոԱ^ մաբդ *իմօաոյ
կը վեբաբեբի է \քՈքնպէս ըստ օբի՚նի չէբ ըԱաբ ըսել •
1^ստբգ% է կ1/եդաեի եբկոսէԱէեի * եբկոէոսՈւ1էն մստբ^
դոաձտ սէեսակաբաբ « այսի%^Ա՝՛ մսւբգ տեսսէկը էԴայն
կսէցոէ֊ցանող ք յաս»կու.թ՜իէ^ մը չէ է
80* Գիաողաքիւ.%% թնչ է է
Գիսւողոէ-թ-իւն մսսսգբա–թ–էւ%ը բեստկս^ եբե*»
է–պթ%եբու. Վյր*սյ աւ.ելի եբկսաբ կստմ կբկիԴւ եւ. կբկէ^՛
քո֊ղղելուն կ*ըսու.ի է գիաոողութիլյԱը սլէաք է ոբ
դիսէա-Աէծ– էբ^ յսՅսաու֊կ գոբհ-սւբաեոփ կաէք զգայսւ^
բս^Աքով \կսէ$ոաբոա^ի • այսյէնքն սէեսաեելի յսէսէկու–^
թ-իւ^^եբ աչքովդ գիտու֊ին ք գ^տնելի յստսէկու~թիւն.ա,
՚Խեբ չՕչավւելեօք , եսայ^ (^Տ) «
օ1* Գեսաողու-թ-իւձ՚ն բ%չ գռբծ^ողու-թ-իւձ՚նեբոմյստ^
ոսւ9 կ* եբթ-պյ է
ք^աժս^մաւմբ եւ. դստսաւ.ոբու–թ եասմբ է
%% ^աժս/եա-տա Բ%չ է է
^ս§ժս/նու.աքե է պատել ստմբող^ մը էբ 1է–*Պ^^ք\*լ
Տաա^աո»^ > եւ. կամ սեռ մը իբ փք,^էէաՀԱ^^ոաԱ կամ աX^^ա^
պ^ա^աԱ Տաս^էոաևէ \Լռա^% կեբսիէ է անջատել կամ
քայքայել ֆիղիդապէս ^ եւ. բանի մը գումսաբու-թիւՖը
(17) կըբաՅնէ • եբկբոբգը բանի մը տաբահ^ու-թէւնը
(17) կըբամնէ ք եւ. բոսկ 1բեաղանցօբէ%՝^ բաժնել է է
3
- 34–
83* ւ^դէ^ բ.աժաեու.աքն թ%չպէս ըլչալու. է ^
\Լղէ1ւ բէԱքքաեու֊մը պիքոի ըլլ՚սյ *
՚ւ * Ա՚^՚՚՚շՀ * այսինւք՚ն^ բէսժաեելոյե բ՚՚լ՚^ր աեսէսկ^
՛էտերը կւսւք զսճէԱէղանոԱ-թ-իւ^ւ/եերո պհսէէ պարուձէսկէ *
^որ օրի%ա1լ էսմռող9 ՏըԼՐ*՚ո թստժանա֊մը ք եթ՜է մարգ^
կւսյի՚ն Ա՛զդր րաժնե%ք սպիւասկ եւ. սեւ. $ քսԽղի
պւ^ձւսգո^ ք թ՜ու֊Խ եւ. ո՚-րհչ գուձով մարդկսւյիՆ
ոեոեր ւսէ կս^ է *
2* ^սւժտսեժան մասերե իրսարոա. ՇւաՀաէ^ա^աապեսահ
րլլաե • սէյս4էԱքն զաեէ^յէ էրաոոէ. ւէրք^յ սսէորոդԽա
կքրելյէ ՚Ղե՚"է էՈԼԼ՚"յ * ՏԼոր <^^ս՚կ է եթ-է կէաեդաե^
եւսց դւսսր բստէքնեՂւք երկոաաեէ է չսրքոտաեի ^ ժը,^
սւսկեր ք խոԱոասկեր ք եւ.սքյչն ք չ՚սա յ""–է ^ԸԼԼ՚՚՚յ Ր՛"՝^
ժաԽու֊մը ք քանզի կրԱասԽք Բ՚*^է * \^սակերր կսսմ էաո^
սէսւկերր չորքուոանէ է %
5 • \^էԴ^ւսկաԱ պիաի ըէրսյ • էո^սէաե^մ՛ բսւժաեոԱ^էՐը
պիէոէ սլարունսւկէ էսուս^ ՚Աւսիւեսւկաե մասերը ^ յեսաոյ
երկրորդւսկս/ե մասերը կաս մ սէոորստբստժաեու-աաերը %
34* *\ս>սսէ^որու–թ–իւձհւ ի*ե\ է X
^ասսԱսս-որու֊թէւՏզլ բոսե բսէժսւԱու.ա1ն է (82) » "^՚՛
սի%քԽ սեռ. մը իր սէեսս*1լԱերուն բսաժնեէ | որով^ սաե^
Փստաներ իրե՚Աց1սմս/Աու.թ՜եաեռ1է ու. սէս»րբերոէ–թ՝եաեցը
Կասմեմէսաո *ի դասսս ք. *ի սեռս ես ի սէեսսւկս ք եւ.»ս^^ ք
բսէժս/նեսէէ կ*ը1Ր*՚ե է
ՕՕ* *\սւսստւ.որութ՜իւքնը քանի սէեսսէկ է %
\)րկու. • Արոէ-եսսւստկան եւ. քր^ստկան է
Տճ* Արուեսասւկան գսւսսօ–որու.Թիսէ/ե ի^չ է *
\Լրու.եսաական կ՚ԸԱ՛"/ դասասորոսթիսեըք եթէ
դաս մը բահեր ս»րսէԱէքքԽ%մսԽու.թեաԱ^Ղէայեաովբաւժ^
՛հե՛նք է ւ^յսպիսի դստսսււ.որու.թիւ.ն մը Գրոէ-թիւձ կը
1
- ՅՏ —
կոչուֆ ք ինչպէռ է \յ՚^էյէ ^ոա-սսէջւս^էսկաե դրու.^
թիաձտըէ ^(եէսկաե էւըլրսյ դստսստւ֊որու-թ-իմնըք եթէ էր§սց
բեասեաԱ յւսւոկու.թ–իւ^մներուն ք կստմ բեական կսէղմոէ֊՛^
յթ-եան կողմէսնէ ահոեց ւսսէոէճաԱսաւ. իրէսրմէ §սւ.ե^
ահ նասժ %ու.աղ կսէԱէարերէէ֊Թ՜եանը %ասյելոժ դւսսստ^
ա^որե%ք է Այսպհսհ դասսէէ-որու֊թ-իւՖ մը \^եթ–ուո կ*ըս^
ուի գ քխկպէս են ձ^իւ.սսիէ.էօյէ^ ^ու֊աաջլանակաե | եւ
^Է՚-Աէէյէ կե%գանարանւսկան \^եթ–էէսԽերը »
87– ^որձ ւի»եի ը%չ է է
Փորձ ք^ե՚լը դիաողա֊թ-եաե ՚^կ էքասնս§ւ.որ եա>
դանակն է գ ոոոժ ք փոիւանակ սաւսսելու. որ երեա֊ոյԹ՛
*Րը րԼեստկան^րէն յառ.ա9 դ՛"/ > *^"/^Դ^ մէքԱք արու.ես^
աոիւ. յառաք կը բերենք ք որպէս զի դէաոողու-թէւն քԽե^
չու. սսէէաս աաաե^ու.թ–իւն ու֊նենանքէ \Լյոպէս /ւ/է–
նակտսե գյիսէու֊թ-եան^ ւ Գ՚՚Ր օրինտսկ* եԼեքարականու^
թ՜եասն ք մագնէսականոէ-թ՚եաե ք մեքենա կան ոա-թ՚եան
*քէ9 ս<#/ եւ. ա/Հ փորձեր կ *րւլա ե սարու.եսաական կերա,
աովք նոյե ռօրու֊թ՚եսԽը մԱասկաԱ օրէնքեերԱ րս^
էոոէ-գելու. կամ աաա^ա-^անեչու. Համար է
88– Լո՚ւ^ե/ն թնչ է X
\^ա.հ–ել կամ վերլու-է^եխ է առարկաս^ կամ գա^
ղափարի սը յասէկու֊Թիւ^ներո մերաոնեչոժք սէյս^
ինքն՛՛ մտօք աոարկա^էն ես իրարմէ զատելով, զա^
նոնք մի աէէ, մի ճան^աշ կամ ճսձչյ^եչ ք երբ ա^
ոարկան կամ գքսզափ§որը պարզ չէ ք այսինքե՝՛ ա^/
եւ. այլ յաակոսթիւ֊ններէ բազագրեալ է որոնք չեն
կլնար մէկէն ՚ձաեչոու.իլէ
^ակա% մստրմինները կը լա-ծ^ու֊ին | երբ անոեց
թ՚՚՚զ՚^գրիչ մասերը կէսմ սաարրևերԱ իրարմէ կը զա^
աենք ք ւ^ւ՚դէ" քիմիական գիտու-թ՜եան մէք է
ւ
- 36 -
ՀԼդարկւպի մը կ՚"զ՚ֆչ մասերը մեքէ/Աապէս ^ա^
կե^ ալ լոս&եէ է • զոր օր^Աս§1լ ժամաք^ոյէք մ^ կասմ
մեքԱնսայ մը <
89* ^աղադրեքն թ՚եչ է է
^§սղագրե1ն է՝ վերոյէշեալ կերպերաէվ րէ^էՒեէսլ
զքսղափսէրի կամ ստասրկսայի աէը 4Ր՚"Տ ասմռող9ակսձւ
աեղեկոա-թիւ^ մը ոաձէե՚Աալու. ^ասմար անիկւս %որէ%
%կաաել իրրեւ §սյս ի՛նչ յւսէոկոէ.թիւ%%երէ կւսմ մասա*
սերէ րաղկէսցեւսլ ւսմբող^ մը • ւսյսքւԱ^Ր Ր՚*1ՐՐ ՚^՛"՝–՛
սերում էրւսրու. ^եաո ունեցւսձ ^սսրսարերէքա֊թ՜եաեը
մէչ,
90* 1*՚"^Հ աեսակ րամեերու. գսաղափւսրեերե ե% սբ
մէկէն չե՛ն ճստնչ^ոսիր ք ու^սսփ եւ. վերԼՈէ–ծ–ու.եչո»– եա^
րքսղագրու-ելու. կւսրօա են է
քՖակսէն 1ֆհոհֆ*^\՛^) ս՚ո-արկաներու. « բէսրպստկաե
եւ. հմսւցստկաե իրւսց եւ. էրողա-թ՚եաեց գա ղափասը^
ները • զորօրինակի վարգին ք իտնձորին ք որոսաման ք
կաոէսվարութ-ես^ գ սւգաաու.թ՜եասԱ ք իրաէ֊աեց եւ.
պարսէսէւ.որա–թ–եանց եւ. ոէ֊րիտ ասԹիւ. գասգափսաոա.
ներ է Գաղափարի մը վերլու.հ–ու.թ–իւ%ը որչափ կաասար^
եէսլ է ք այնչափ կ»սւուսրեալ կրւՐ^յ սւռարկայ1աԽ կստմ
իրողութեաե ՚Լրայ եղաձ՛ ^անօթու.թիւեը *
91» Գրագիաական մտօք լու.հ^եի /^^ձ 4՜ • *
Գրագիտական մտօք լու.հ^ելը գրուած՛ մը իր մսա^
սերուն րասմնե^ է է \Լսիկա կ*ըԱքյ %ւսիւ գրու֊ահ^ն
իր զարգերէն մերկացեելով^ տեսնելոէ^ ^ամար թէ
սւրգեօք գրու.սյէՒ1ւն քԽգ^անու֊ր իմաստը կամնիւք՜ը
ռաղկա^ող. մ$սէ»Աաւ.որ գագափս»րԱերԱ 1Խքերն ^ըչ՝–
մսէրիսէ են ք եւ. անոնց իրարու, նկասէմսէմր տրոսստե–
կասլակցա-թիւձները րնական եւ. ^քչգ են » Ա» գոր^
^ 37 -
երկրսրղ^ կը ցռւ^է թ-է էսղէկ խոր^սղ մէսաե%էս^
դէրեեր /^^Հ ւսբոսեսսփս իրէ/եց ճչմաչփա գաղասփտսրա.
^եբը գիտե՛ն զսւրգստբել ք ւս^պէս որ խօէՀքը աք§ոկքքձ
ոա^գղելսւ. ստտքքԽ^ մէաԱգսէմաս^ ս»չու.ք^երոէ^ ե*. »էրւոի%
կր խօսթէ • էպսքխ^*՛ Կբք^^Լ"՛՛ ^եա մէկաեզ Դօ^քեէ.
կը զսսարճաՓ՚էքե եւ. կյը շասբժքքե «
92* յ^իքդքե ամ1էն ճչմաղոոու-թիաձ փ՚ԲՊէ^Ւ^Լ ՚^*"
թ՚տա»ուէ% այսքխքմ դիտողսէ^թ՚եսամբ ք բսՅ^^^էԽօ^
կէսմ չէէսե^մսամթ եւ. փոբձճվ կւբ փէւէոոէ եւ. կասոգա^
Ո՚4* *քէսՀ§լը 2""" անդաս մ կը սաիպու֊ի ապաԱու.^
ցակէԱծ ճամբան քձաբԽէք կամ ասպաէքէֆւ֊ԱուՔ՚եամ^
յէսոսաք^ եբթէսլ է
93* յ1պացու.ցուքիաՀւ^ թնչ է »
՚Այսբսցոէ-ցէէա^իա^ կ*բ§էոա–ի ա^ իմաքապթաէփբակահ
դոբեողէ9ւ.թէա^նբ ^§0) ոբով մէաքը %ախադւթսա–՚ա»
թ՜է^ մը կ*ապա^ոԱ,^աա§նէ՝^ աԱոբ ճչմաբխէա սկզբուՖք^
%եբու. ղգբաա^սբ մէկ ^եաեա.ու.թիա^էե ըըալը ց§է%.ցու.ա,
նելռմ է
94* \ԼպացոսցանեԱլ քաեք կեբպով կ՚ըըքյ *
՚կբկու. * ^Դէծ՚ա/ու֊թենէ եւ. յ^ակաե-ոա-թ՚ենէ •
95* Հ^^այոա^թիա^նն թնչ է »*
(քէ^այու.թ–իքՖ կ՚ըսուի մւդբին իմասաասիբելու. ա%
գոբ^ողու.թիւ.%ը ոա.բ ապացու.ցու.թիմմԽ ընգ^Ամնա-բ
%աիագասսւ–թ՜ենէ մէ^ է է
96* Օքտգ^անոէ-բ նէսիստգէսսութ-իէՏձյնեբը քանք աե^
սակ են է
- 38–
նրկ՛^* ւԱ-ք^^ կյ՚արաավ^իւձ , (40) ^^^ 11^֊
սիաամ կէսմ աաւաս^ կէէչէոտաէ^նէքրը , էդ§էճ(ք ի%քեիե քաաա^
րօաս \1/խ է յ^յսպէս ե% ՀեաոեԱյքասլ ակզաոէ^ՏևքքեԽբը •>
՛Սայլ յ,ա քյ ւա\չ 41 աո. ^ 1^ւI^լ• ^4^ -^^^*•'^ «քք–
"էձ^ %մաԱեեր (4է) * Ա^ էօեսաակ %էաէէասէգս»սոա–^
թիաձ%երէ ^ամեոայս^ Աքաեէ.ոաքիաձ%եր% *\ ^աքաահ^^
յարէՈսւ^իա^Աեերր որոԱք ք^^քեիե ^սայաեի ^քքե 9 "՚յէ
"^էշ յպ/աձի ձշէէէսրէսոէ-թ՚իէ^ձերէ ^Աաէեէաւյս^ կաոաք
%երԽ սալ *^ յ^4քէևաֆո^^ Տէ§պասաքու.էրէւյս^ կ՚ըաէափե •
ՏԼոր օրքնասէլ ^նւքե^ յասյս&ի սկպրոա^էք էկԽ է թ՚է
էսմէաԱ գոո^ կէսէէ ասրգիա^է^ աէԱէատճասաա. աէր ս€%ի • "՚ԲԳ
որսէքԱաէոեւ. ^ոավթեէմե մէ^ աաիասՓսքա պ41^րոա^թ–իա^ձեր
կաե որոԽց պէսաճէսոը ^^՚^՚ք. ս՚եսԽեր , կը ^ասրկւսգ,..
ր^ք ք^գոաձելու. թ-է ա»ձ»ա§ե^ ՚^էկ է^դ^աեոա^ր կսաժ
էսռաքխէ պէսսէճասռը կօէյ « Ա«# ւսպսէռոէ.^ույ^իւ%% ՛ի
յաոաքագոէձէ է , քանզի եզրակացու֊թիէ^մե ^Ա^ե^
յսէյսձի եւ. սէաւաս^Աե ճտմարէռու֊թէաԱէ ակ» ^Խսէեւյք^աւէ
Փորձով ձաեչւ^ույա§ձ ճչէքատոսաութ՜իաձ էկ^ է որ
ԱէաՌ/ն եաւ^երսէԱ-որ աեսքսսւձ կ՚որոճւայ • եթ՜է գաեե^
չա֊ ըւբ*տ^^ եզ9երաւ.որ աեասսհոյ մր ոոկրռսէիե է ^էԸՐ^
%սԽք սաու-գոա֊թեամռ. ըսել թէ ասք» էաաեասսսւ^եր էքո^
րաէճասր է ԱՀօ# ասաալացու-թիա^ մը *ի յեսԽասգսաձէ %
97– ^ակա^ոա-թիահ^հ ի%չ է.
՚^ասկասե^ոԱ-թ՜իա^ը որ ^ելսամաու֊թ-իւՖ ասլ կ*ըասէ.ի^
- 39 -
աճդքին ան գորձ^ոզութիւձ է սրով ոչ թէ (հէտ^այու-ա
թԽա%պէս սկղրաձ^է կամ ապացու.ցեալ կմար^
աոոա^թե՚եէ մը | "՚յք ^աեօթ– դէպքերէ աեեանօթ– գէւդք
ակա կստմ իրողու.թիւ^ մր կը ^ետեւ-^ե՚նք է
98* \Բստկւսծ^ու.թիւՖը քանբ աեսստկ է է
՚էքրկէՈ^ • (*ուՖ մէսկէսծ-ու-թ-^ւձ եւ. %ւսրւսցւաքց է
99* հ"^^ մակա^ու-թիմմե Բ%չ է *
Բուձ մս§կւս1Ւու–Ք՚իմե է ք երբ ^սաեօթ– գէպքերէն
եէԱէե– ^եսէեւ-ու-թ-իահէո իրողու֊թ՜եաեը օրէ%քը կամ
եբեէ^ոյթ^երու. մ%աա»ոեւ.ու.թ–իսմե է% %որ օր^աս1լ
երրւ "^րէ^ մէսբդոց վոայ մեր յսքոստք բերւսէՒ մաստ^
ա.որ գորէՒողու-թիւ^ւյնեբուԱ %մաԱ գքէրծ^ոզու-թիաՖեր
սէեԱնեէՈէ^ կը ^եէոեՀ-ՓւէտԱք^ թ-է աեոնք ա*է մեռի սլէս
աւդսփէութ-իաձ» ք իմացողու.թիւն եւ. կաէկլ ոաձւ^ % Ա^Աք
^րք^եք է –1կւեւ.ի՚ն այսօր եԱելը սէեսեելոա^ կը ^եաեւ.^
քեե%ք յթէ ^րէ^ "՚Լ ելստծ– էր է եւ. էսյսու-Հետոեւ. ալ
էսմե% օր պիսփ ելլէ է ԱՀ««# մ^աասւեւ.ու–թ–իւ^Ա է
400* Գարացոյցե բնչ է ։
Գւսրասէքոյց կ*ըսու.ի աՆ մստկստեու-թիէձ/Ն ու.ր էէէս^
*եօթ– գէսէքլերէ% ^աեոք^սէէՒ (աեւոեւ.ոէ–թիւ–^ը մասնստ^
ւ.որ դէպք է է \յթէ ^աԱօթ– դէսէբերե ոԼ աեե^աեօթ՛
գէպքը ՚Փ ^՚՜ ^"՚յ^ սեռի ե% է ^եսէեւ-ուՔ՚իւֆը 1ո»Հառ>
էաոէ»՚1ա»^ կ՚ըսու.ի • եթ-է աարբեբ սեռի է/ե , ^եաե^
ւ.ու.թիէձը 4յէ^յ«ք»ք»^ք1^էէ կ*ըսոԱ.ի է ՏԼ"բ օրինակ* տես^
^եըւյ թ՛է իմ ճանչ^ած՛ ստշխւսր^ստկստլներս իր§էնց
փաուսսիրու–թ–իւեը աւսգեՓ*ելու. ^ւսմար ՚**–րիշյի^ կե^
%ա^ Ա/ե խնստյեր ք կը ^եաեւ-ցեեմ թէ այս ք^չ սքչ^
իւար^ակսէխ այ ^ոքև բնսւսորու-թիւ^Ան ու^ի > ԱՀ«՛
փորձառու.թե%է ^եսէեւ.սւթիւձ է –^եսնեԼով թէ ար*
իձւչ սէեսսէկ աես»սա^1^եր սէյս ինչ աեսստկ խոտե ո^*–»
- 40 -
տելով կը մեոնթտ ք կը ^եաեա^Փ՛^^ ^ » ^ք^է <^/՚ք ^
ալ ՚եոբ» խոէոէխ ոա^տէ ք պիսփ մեոեի % Ա^ււք ^աեգի^
աու-թ՚ենէ Հեաեւ-ոէ-թ-իւձ է
101* ^՚**Բ"^9"Տ9Ը դրէսգիէՈէսկսաե դրոա^սէէՒոց *^ք^
Բ%չպէս կը գորեսաեոէփ է
Գւսլոսցոյ^լլ գրագէսէսակաե գոոէ-տսէՒոց ՚^/ Խ1 Գ^Ր^
հ-ասհ-ու-ի^ էսռէս^իւն ^սէէաւսդսւսու-թ՚ւ/նէն էսռս§9՛ էք1(՛
չստզկապը դնելով ք եւ. ապա շաղկապո ռաեց լԽելովշ
գոր օրէաեակ *
^թէ ^եթաեոոք %երել գիտէբն » որչսէփ եւ.ս ստ<ա»
ոաւ֊ել ՚^րիսսէոեեասյք պէտք՛ է ոբ վրէժքսնդբու֊թ-եաե
Ոգհէ՚ե ասպասա րԱաե \
102* Աէ/^ սէեսասկ դրոԱ.ահ–ոց *^^ յ1՚"է"՚՚՚9"^է^
փաստերն ոա.ստթ կ*աււեուփ% %
*\յմաեոէ–թ–1/եէ ք ^ասկադրՈէ.թ–՝1/եէ եւ. գերազս^ցոա..^
թ՚ե՚եէ • ոէ-սսաե րւէօէ ւ^աբտաոաեից^ երեք՝ սէեսակ յոա^
րառոյց կայ • *է ^աւ^ասօւրէ ք *ի ^ակստոակէ եա^, *ի ղօ^
րագոաՖԷ է
ի ^աէ^ասաա^ • Ա«#օո»ւօքձ– ներեց Գսո-թ-ի^ ս»պաչխա^
րելուձ ^ամար » ապա ք"~րհ^ ապաչէէարոփւերքէԱ. սա»
՚եոիւս^ս պիտի ներէ է
Ի <^«ւ«է«««ւ^«»Լ^ • ԳէՈտարկութիւ^ը բալոր մոլո^թեսԻտ^
մայրե է * ուրեա» աչխատոէ-թ-իաձ/ե ք^դ ^ակաո.ա1քԽ
մոլՈէ-թ-եաԱռ դէմ պսէսէոա^սաբ եւ. դասրմաե է %
ի «0^աք «*•>*)* է • Հեթանոսք գիաէքաե ահիրսւս-ուվթ-եան^
ներել* ապա որաւփ եւ.ս սաոսօ-ել ՚^բիսսաոեեամե պարտի
ներել եւ. չսէալ տեղի վյրէժիաեդբու-թեսծ» ապւ֊ոյե է
103* Գբագիտսակաե գրոա^սէծ՚ոց ՚^9 V^կ*^''^՝^
թիւձը նոլն ձեւ.ով կրեՏյ դոբ^սաէՒոսիլ *
ւ^ակաեու-թետԱ ^եւբ ճաբտասսճօսկս^ է * այս^
- 41 -
չասրա-թեսէէէթ %չա11ոսւ.որ թ՚էսգսօ^որաց սքղեէԻա՚լի
սաքՒս§սփւլ եւ. ՚**–րէյ ասոեց %մաե օբթեաս1քսեո ^էշեքէ
^*ոքը կրԽաեք ^աեսցնել թէ եր^անկսւ.թիւֆը չտս»,
րսէգորհներոս ^ստմստո չէ %
104* Ապսէ^Ո€–ցես»լ %տսիսէգսէսո*֊թր»^տնեբ կասւԲ
գէպքեր որոեցմէ այսսլէս ^ետեէ-ոէ^թէա^ կը ^ս^ե%ք^՛
Ք^չ կը կոչոէ-ին է
ւՕՑ* նսկ Հեաեւ^քէք-թ-իւձը դեռ. իսապացէօ^-^ւէա՚տսե՛
րնչ կը կոչու.ի է
^եղիը է
106* ^՚^դէր *% *1ք՚Բ՚*տէ^ք"՚՚է գ^՚բ^Ոզոէ^ես^ց մէա»
V. գյէէւմԿս»ըկու.թ–իէձա կ^սմ ^^ասաճսէռսքըաԽոա^իաձ %
107* ^եոԽարկռւ.թիւ^ մը քան^ կերպով կըևէս^
Հյ^գ կերպովք որ եԴէ • ՀսէԽ.ք§^տսթաեու.թիէձ ֆ Հը^
%Աքրք կաս կզառած– է ֆսաոէորգ գ Հւսմաբտսրդոսթ-իէձ ^
՚^^սայրարահու-թիԱձ կամ \յրկաո.աՏ– *
108* Հաւ֊աքարանու^թիԱ՚ւմե /^> է է
Հաւ.աքարա%ու.թիւ^ը ձեռնարկոէ-թիւձ *կ^ է Ոկա՝
երկու. ՚եսէխադասու.թե%է երրորդ մը կը ^եաեԱ^ցը*^
%ե՚նք • զոր օրքէեսէկ •
\^եզ երջանիկ ք^ող բանը պէտք է ՚՚էրեէ •
\կւգ աոաքէւեու-թիւեը մեզ երքանիկ կ*ը^*է »
Ապա առաքե՛ն ու-թ-իւձը պէէդք է ՚՚էը^Լ *
109* Ա^ ^Ր^Ք ՚եախադասոէ-թիսմեերԱ ք^է ^
կոչոէ^ին է
–42 -
1Լո^ երկու. %էսխսէդսէսոա–թիԱ^ւէնեբը ոոաւե^ սաո՚Աէ^
՚^ք^Ը Մե^ստգոյն ք ^րկր՚՚րգը ^ոքրագոյե կը կոչու-ին՝՝
^քքԱգ^աեու.ր աեուսէմբ %ասիաասգրեէսչ կ*ըսու.քքն • եր^
Բ"ՐԴԸ. ճքգյր՚՚՚կ՚՚՚ց՚՚է-թ՜իւձ կսէմ Հեաէեէ.ու.թիւ^ն կը կո^
էու,էէ Լասւսրակ լե զուովդ \^եհ^ագո^Ը էսաէսցոա ք
•^ոքրագւփւը փաստ կ*լլսու.ի %
1ւՕ* \^"–^յ1՛ ^Ր^՚"^–ք^ ինչ^ւ. ^ամար ք^եէՒագոյե էռ
•Փդքբէսգոյն կը կոչա-էէե*
ւԼդաք^ն ՚եախագասոէ^իաձւը ՚^ե^ւսգոյե կը կոչու֊խ
՚աէսմե էԱէ ՜ւյեե– կսամ ^ւ.ս§գ եզրը կը պասուՏևասկէ ^ր
^^ս^ է –սիրեէ ւ^էրեւիՀ ըսէոե է • եբկրորգ %ս»խաս^
գւսսոԱ-թ-իւ^ը կ*ըսոա–է ^ոքրագոյե ^ փսսե զի ֆդքր
գամ \կ§§ոսեբ եզրը կը սլէսրու^ւսկէ որ է \^աւքինու.^
կոչոսի I որ է \յր2ա%իկ յ^ոզ խօսւքը «
11ւ* Հաէ-աքարանա-թէաՖը քաԽ^ դչիսէա-որ կա^
%ոԱ ոմէէի է
Հասւ-էսքարաԽութիւնը երկու. զլխս»ա–որ կակաէե ա.^
^է է^ "Ր՚՚՚ւՔ ^ եո^արկու.թեաե ^եքոե*–ակաս% կամ ոչ
^եաեւ.ակս/ե ԸԱալը կ*իմասցոէ.իէ Աս կաեոմևերե ե%^
Հ* ^էքյ^ ^ԳԲԸ ՚գէ՚դք է "ր ՂյէսԽագրեէոց *^9 ^հ
եւ %ոյ% իմս»սսէե ուձենս^ , այսե՚է^ն^ ^ոմ ^ըԱայ եւ.
գոեէ էսԴտզամ էկէ ւ^գԼանոԱ-ր ըԱայ է 2* Աւ֊ագ կամ
կրտսեր եզրեերը ազէաոք չէ որ ՚կզբակացութեաե
մէ^ աւ.ելի ըեգարձստկ ըլլան քան թէ %ախագրե^
112* Հ%արքն քնչ է է
Հնարքը ^ասաքարաետւթ՜էա^ մլ^ է ուր %աէէսէ^
գբելոը մէկը ■տզստկաս է^ Բ^ԿՅ "՚՛՛ *գ*"կ՚*"՚ը գէա-րաւ.
■կրեայ ^ասկռու֊իլ • զոր օրինակ *
- 43 -
1Լռաքթեու.թ–ի»Ֆը մեզ եր^աեէկ 1ւ*ք^է $
\Լպա սիրելի է «
ւԲէգէստյի սստ Խօսքը ք\վիգի՚՚*՚ի^՛ ՚^9* ^*սրք է*^
^էս^սլսՈւեէ ևւսրսէոի * եոոու.սաեեէ եւ.ս քքսւր^
թացմ^յց .
Հաբցանես ռիս %
^եոձէսրկուք՚իա^ր սստ է • Աէք որ կրնայ պաստել ք
կրԱէս^ %սաեւ. կորսե^եէ • Ա՛րդ ես կրցայ քեղ պստա>
ք^եէ 9 ապա կրեւսէէ կորսն^եա է
Հ^էսրք է %աեւ. սա սւողը *
Ո/* եսդ մսէ^կաեացու. ^ <^ $ ւ^ ասմա^ պստՀի^
ցես ոիտ է
ԳէէւՖ որ մա^կանսէ^ու. ես ք անմասն ոխ մի սլա^^
Հեր է ^եուեարկու-թիւեը սա է • ՈՀ որ ւքսէ^կանացու.
■է՝ աէսՀք չէ որ անմաՀ ոիէ պաս^է • գուձ մա^կաեա^
ոսւ– ես ք ապա պէ՚ս^ք չէ որ աեմաՀ ոխ պա^ես «
413* Գրագիսէակաե գրու֊աէՒոց մէ9 ձեունարկու^
Օ-իւձտներԱ ի%չպէս րասցստարեէու. է է
Պէս՚ք չէ որ ձեոնարկութիէձ^երը գրագիսէակաե
գրու֊ած՚ոս ւքէ9 Հասաքաբս^ա-թեստե ^ամասքլ կեր՛ա,
պովր թաօստսէրու-էն « ^արքի ձեւ^ով^ աչ գուձ ոա֊^
րեք է Պէ՚Դք է Հաւ֊աքաբանու֊թիւնը ծ^պաել ք գեղեց^
կաոեեէ եւ. չ^գլայնել » այեպէս որ անոր գգրու.^
Թի^^Ր դԳ՚*՚9՚"–ի առաեց ձեա,ը տեսեու.ելու. է \^յսպէս
պէտք է ըսեր
՚Աիրեստ զաոսէքի%ու.թ–իւձ » եթէ կա միս լինել
երաեելի է *
՛կամ ասա֊ելի ագդու. կերպոՎէ
\\սւմիս լք*եել երաեելի > ես չսիրին &ս գւսէւաա,
ք1թեու.թ–իա% %
–44–
Ղկսց մաահ^ուք-էաձ մը որ չկարէ/եաս^ Հս§ւ.ւսքա^
բս»նու.թ–եան վերաէՒոսիլ % ՏԼ՚՚Ր օրէքեակ •
Այե որ գիսէէ սսԽձսա^արել ըղ կօասասաղթե սէէա.
եաց ՚ըսյրոյթ ,
Գէսաէ եէ-ս զաեղգամաց ղչաորօքնիա^թԴտ տորգեր
լա֊է գալ. •
Հքլեէսզս^գ եմ հս %որ^ սու.րրք^ կսէէէաց մե^
ե^արսէեօք ք
\^էրեւիգ Ասղտեր ք չիք իմ րաց յ\Լսաոա.ծՀք ոք-քէա»
սէեք երկիւզ •
՚\քԱէԽ մերկասցեե%ք ս^ս իմաոաԱ իր ր^§րր օաո՛^
դերփէ գ կը գսէեւ^ք ^եէոեա-եստլ իմսսէսէը •
\կք թ՚՚լ՚՚ր յոյստ§ գրաե՛ եմ \\^աո*–ե–ոյ ՚Լր^ »»ր կսա^
րոդ է աեպգամէսց դոօ-աճսհէոա-թ-իէձէԱերէ» սարգեըոսա»–
ոա.յէէոի եւ. սլէոք չէ որ ասէքո%էքմէ փսինասմէ
Ա«ք իմասսէը ^եսէեէսեսէլ Հսէւաքտսբաեոա֊թ՚եսաե ^ցթ
պէսասէոիանէ է
Ա՛^ որ իր յոյսե յԼսոաոա^^ոյ վյրա^ գրսէծ՛ է^ աե^
պէէաաէներէն չի փսիէնասր •
\կ^գ է ես րոլոր յոյսս \Լսօ։ոա^եոյ ՚Լրայ գրսէէՒ եմգ
Աաա սլէէոք չէ որ աեոեցմէ ա1աի»Աամ%
1Տ§Ոքին կորովը (^չգ՚՚՚՚ք^ի^ը) ^Ա՚ւ^^Ր՛*– ^ս*մստր
աոս փսրժու-թ՚իա^ը տա$ո օգսոսկար էւ
414* ֆէսսէոորդն իԴւչ է*
Փաուոոըգը Հաա-աքաըաեոէ-թ-իա^ աէըԱ է ՈՆր իէ–^
րոէքաեչիւ֊ր %աիւադրեէսյ քով իր ապացոյոը դրր^
ոա-Աէե է է ^որ օրին ակ •
^է"^ է "էր^Լ "^ "Ր ՚^Գ աւյքչի կստսէարեէսլ կը^
%է . (^Մեձ^ագոյն) • ասիկա մեր սրաերուձ ^9 ք^մե^
դակուտս^ ճշմարտու֊թիէձ մքՖ է ք եւ. ոապիզ րանն
- 45 -
ու. աէեր անճԽէսկաե պէսսէհւ.ո մեզի ասսսր էսյեպէէէ
յայտեի փ/սսսէերը կւաւ. էոայ որ չե՛նք կբեսէր ոէ.րւս^
%ասլ (Ապաէքոյ^)է
աաա^սէձԴէեր) մեզ տսւ-եչի կէսատսրետսլ կ*ք^ե% (ֆոքրաս-ա.
գոյե\ • էսսսր վյր՚սյ ^մ կրնայ սսսրօտկու-սիէ » յ^^ոհւք
աէէ§ոքը կը ^սքրսասէէ^ե՚ն , թ^՚ՐՔԸ է^քմոքէ^ ք եւ. մէսր^
դոսա քէոէոր ասճո րսւ. եւ. քաղսէքսէփսբ կ՚երեւ֊Փ՛^^
[\լպացոյց^) է
\Լսլւս պէաք է սիրել Գ^Ղ^յԷ^ գպրսւ-թ՚իւ^մեերը «
^ալց գրտսգիասակատ/ն ձսէչասկը չտսԽորժիր աս ձեա,
ա.էն որ իաօսքքքե սաեոակ մը ի§սսոէէ.թ–իէձ կու. սէսո «
^էս^ է սէա^ելի ^սէճոյակասն ձեւի մր սէսակ եսաեկեա
Հսէւ.տթքաթստ%ու.Թ–իւձո • զոր օրինակ »
^ V հէ^^՚յ քէՐ^Լ Գ^Ղ^Ցէ^ գկրու.թիւձ%երը է Ա^
%ոնք են որ մԿսղքը կը ^ս»րսսէա^ե% ^ Բ՚՚՚ՐՔԸ կ*ս»՚Խ,
մոքեն • անոնք էքե որ մարգկոա-թիւձը կ՚ոզորկե՚ն
եւ. կասսէասրեաչ կ*քԽ1/ե է \^եր սձձին օգու֊սաը եւ ու^
զիղ րաեը րաւական ե% զանոնք մեզ աասէուական
երեւցԱ^Է ^՚– պասրաա՚-որեէ զմեզ որ զանոեք մչւսա^
կենքէ
110* Հս*մս^րսէրգու.թ–իւնն ի^Տ է *
Հստմսւրստրդութ-իւեը կը թաղկաԱայ շքրք մը %ա^
խագստսութ-իւՏէներէ որո՛նց ^Բ^Ր^ՐԳԸ ուոաս^ոյե սսւո^
րոգեչին կը բացաարէ ք ^ՐՐ"ՐԳ11 երկրորդքխը , եւ.
այեպէս առա^ ^^Ր^*"Տ ադնչեւ. որ եղրասկացութեստե
^ասն§ւեք որ վերջիս %ախադասութիւմԽ է • զոր օ^
րինակ ^եսաեւեալր %
Ագա^11տերը բստզմասէեն^ ե՛ն •
\)քօ^յք որ ռազմասէենշ^ են* րստզմակարօտ են •
^^
- 46 -
Ա՚%քքք1^ որ րասդմսէկասոօաո 1/ե՝ թ-չու-էսօ. ե՛ն •֊
1\ւ.րեաէ ստգէս^%երը թչու.առ են է
Համաբարգա-թեան ^ամար ալ պէտք է Էմս1%աատալ
ւ՚ետ որ ձեււԱս»րնու.թ՜եան^ %էսէէլԽթ–ւսց կերաերաաայե
^ամէսր րսէէեյլ • էսյսքէե^Ռե ^աեասէրքսեսճտ գրու~Թ՚եաա^տ
*քէ9 րս*ու.ոք ճատաևի դէէէ է Հաա–աքւսրանու.թ՚եաք*Ղ^
կերպը յայանե յ^եր ՚կիկերոեի ^^ գրագիսէակաա^
ոճով րա^էսարա^ած– Հւսմարարդա-թ-եսճս օրի՛նակ տ^
ոաձէի՚նք *
Տ^որ օրինակ չէ մարթ զամենայն ազգս արմաեա^
ևամ հ՚աոոո յսամենա/ե անդս եւ. յտսգս»րակս գսէստ^
նեչ ք նոյեպէս ոչ ամենա/ն ոճիրք յամննեցու^ փսրս
^^նանին է ի քաղաքս է1էեաս1Խ զեղիէու.թ–իւԽք ^ ՛ի ռեղ^
էոոէ-թ-ենէ ^սւրկ է ագա^ու-Թեսհա Դ^**Լ յյս՚րդի^^ս ք
յագա^ու-թ ենէ աոնու. հ^ագուաքե ^սքԱդւ^ու.թ–իւձ ւ եա^
»*§նսւի գաե *ի ^էուՖգ ս*մենաւն ոճիրք եւ. աեօգաս^
մու֊թ՚իա^ք է Ա^Հ կես/եք տիիէակսձւք զոր դու. փսյ՛^
բադս իաՏւ եւ. վայրենիս կոչես^ վարդաաեաք 1/ե
իւնայու.թես^ ք վէու֊թ՜ոյ եւ. արդարու֊թ՜եաե փ^ր^իչք *
116* \3րկսս»յրարսհէու.թ–իէհէե ^նչ է է
՚էրկսայրաբանու-թիւնը կը բազկանայ երկու Հօք^
ւ.աքարանու–թենէ որոնց ՚^^էԸ կ"՛^ միւ.սր ^արկ է
քԽդունիլ^ եւ երկուքէն որն որ լիտգունուի* մի եւ.
նոյն եզրակացութիւնր կ*ելլէ է ^օրապեա մո րսաւ.
դիչերապա^ ղինուորի մր որ թ^ամւոյն աեղի աու.^
սէ& էր բանակին մէ^ մսծէեւու. •
\\ամ քու տեղդ էիր եւ կամ չէիր •
* \քք^է ՚"^ՂԳ ԷՒր * ^աանիչ ես •
\)թէ տեղդ չէիր » պարտազանց ես*՛
–Աաա# մահապարտ ես է
- 47 -
՜Աբւպէս ՛կարգիս երկսայրաբանոէ-թեաւԴւ կը ձեռ^^
Դտարկէ թէ պէսքտ չէ բսւմբ.սւսսճտէսց գէմ զայրէմԱւպ
եւ. վյթէ^ իձդրել է
նք^է "Ր բւսւկսսս1օս^ ԴՔ^Գ "՚"–՛*՛՛ ւսսաց զոր– մւիա.
աահագամ ասա^ , *ւ1^է 9^" ԷաԷ Ք^Գ աեաէ ք ոչ էԱա.
ազէսքէ% կոԱ-աիցէ ամթասա»աոաեսւ~թ։հւձէե *ի %որսէ գր՛–՛
է՚*՚–է* որ քւէսմբսւսհէսռե է Աաա/ եթէ ^րէսւ.ի բսոէթսէա^
սեցքսր^ քո էսկ է ֆաասԱ եււ աեձթե քո»^.մ մեղադիբ
էՒ^է&Ւ"՛ ԴՒ ՚Կ՚՚^ր՚ոքկ՛*՛^ ^Գ^ր գս*յք^՚՚*կդ՚*ա–թ՚եսձ%
վասԱ ոբոք բաէ/բաս&ոաբն է Աաա յեբկոսթն եւ.ս չէ
պասբա քեզ ոմբոսսաանստէ եւ. ոչ բամբասսծտսւՓ՛ փո^.
էէսւրէն բաւքբասելէ
147* ն՚եթադբոա-թիաձձ» թ՚եչ է է
\յ%թագբո*–թ՜իւնբ ճչմաբիսա ա^թոէոիէւ Հսքկառստկ
ճէսւքբան է • քսւսինքն* իրոզոսթ՚ի^ մը աոանց ^ե*^
էՈէսղօաելու. » սսէու֊գեչու. եա. 1բսմ ա^ացոա^ցաեելու.
սսԽոբ ՚էբ***յ վճիռ սոսլ է
148* \քեթադրու.թիւնը միչա ապքէբքաեսաա֊ճբ է է
■ձչւքարսւու-թեաե գիա֊սաը գիւբսէՓ՚ելու. ^ամար եբա>
բեսն 1/եթ-ադրու.թ-իա^ է^^Լ ^"՚բկ ^Ր1Ր՚*յ * ^՚՜ ***^ ՚"^
$ոե% էաեթ՚էսդբոա-թ-իւհէո ^աւ֊աԱասկասե կաբ&ու.աե՛ րս^
կզբուՖք աքքիէ է որ էր օր1էնաւ.ոբոէ.թ՚էսեո ^եւոեէ.սԽք^
%երէն կը սասւսէ %
149* ՝\3եթագրու.թիւն ^ել Ցրբ %երելի է է
\քրբ ^եէոազօաեչ ք սաու.գեւ եւ ապստցու-ցաեեէ կւսա,
րելհ չէ է եւ֊ չաա մը աաացոա֊ցեալ կամ ւաեքնէւէտ յայաեի
էրողոա-ԹեաԱ^ մեփտութ-իւե մը սաստ է ^ստրկ էք զսձտոհք
ե%թագրեալ սկզբու^Աքի մը կու. տանք % Ա«ք դէպքի%
մէք իրողոա-թիւ^երը սաոյգ եւ. ^ակաոակեԱա են ք էսկ
1էնթադրեալ սկղբոաՖքը սաա֊գուեԼՈԼ. կարօտ^ է *
- 48 -
Աքք մեթ-ոսդլ սբ էԴէք^ագրսէկաե մեթ-ոա կը կոչուփ
իաբխափելու. կերպ մ^ է է ՚կսէխ ոկդթու^էք մը գը^
%ելոժ փորձ մը կ*^ե%ք ք սստ դհաս§ա^որսւ.թ՜եամր. ոբ
^սյԱ աէկդրսւձքը թ՚ոզլով ոէ֊րիչ մը փորճէաեք ք եթէ
քսոէս^ ե՚սթագրոսահ– սկզրոսԽքը յքէ^սսէ^էէէ-ստ^ ս§րւ^
դ1"^^՚^ՔԸ չսէ^ե՚նաօյ է \^է ե՚սթ՚սէգրեսէէ սկղյրունքէ մը
ձ^աեփթ– իրոպսւ-թ-էա^յմեերե օր^ասորսաաէս աէե1խսւ^էգ
աե սասա1աե կը^եսաեւ֊ի որ ե%թ՚էսդրու.թէւ1ւձէ պքե էրո^
զոա-թեաեց \՚^է^\^ մե1քևու.թէա^հէ է^ ոչ թէ ^^աէլաԱ
»Ռէ1խոա–թ–իւձը %
120* \Տեթոա% ը1ևչ է%
՝\Տեթ–ոսէ կը կոչու-ի ըեգ^անրէսպէաՐ ճչմարսաու.^
թ՜իւնը վէեսէոելու. կամ աաացոսցաեելու. մէք մըսէ^
քի% րո1նա^ ճամբան է
121* քքեթ՚ոաին քճէգ^աէտու.ր կանոե՛ները որոկք եԴտ է
Հ» ^րողուք-եաԱ իրակաե ըԱյ՚*՚1Ր ոսքուպէեչ* այսգ^
է^էքէ* սսէուգեէ թ-է իրողու.թ՝իւեը էրօք կ՚^յ Թէ ^Հ>՚
2* \Լմե%եւ.ին ենթագրոկթիէձտ Հ/>^^Հ* ԱկսքԽքԱՐ
էրողու-թ-եսհ» ՚Լր՚՚Ա գէւոողու–թ–իսե եւ. փորձ չըրա^^
մեր կողմս^է ռաե մը չմճոել է
5* Աէս^մանել (74) » ^Թէ աոարկաե որուձ ճըչ^
մարս»ու.թ–էւ%ը մւեւոո.ել կամ աաւսցուցա11էեէ կ*ա–^^
զե%ք պարզ է ք այսի՚եքն այեպէսի գաղափար մ^Խ
է որ ա^ձ ^՚– ՚՚՚յլ էէս՚ւ^ յա ակութ– էլետներ չոյւձե՚նա^
լուք մէկէն կը ճաեչցոէ.ի%
4 • \^ու.ե^ել կամ վերէա֊ե^ել > եթ՜է աոարկաե որուն
ճչմսէրաութիւնը փեառել կամ ապացոկցաեել կ*ոս^
զե%ք պարզ չէ է
122* Գա՚ե^ աեսակ ՚Ծեթոա կայ%
Դորփէէ-ելու. էրս՚ց նկատմամբ երկու, աեսակ մե^
- 49 -
թաաա կայ . Ա^–յ,*^«,յ^ ե^ ^թ^)աքաա\^ կամ էքէյԱ,
ղա է աէ լ *»^ է Աէէրվոէւեչու, կէաէէ գիսքէռթեաե^ք %իւ.թ եղող
իրերէն էէմակք Էր9ք գոյոէ-թիւ.% քէւձե^ղ սօւարկա^
^եբ կամ երեւէկթնեբ եԴէ ք 9էրմնց թեուք-էէձդլ եւ. 9*.
բէ^քեերը ճանրօսլ կ*ոա–դ1անք * այսպէս էքն բեակաե
քգասսամու^թԽահ , ^ոգեռահոէ֊թԽս^ , բնասկան գիաու,^
յթ-եան եւ. ք-րհշ Աէսոեց %մաե գհէոու-թ՚եսէԽաք %իա.^
Թ^ՐՇ.* [\մաաձէք սա է հաԱնէՈ^^ԽասԼ կսամ ^էսյսԽԷ սկրգ*
րու^եւքեեբ ե՛ն էէրոԽց գոբեսաե^ու.թես/ե կեբպը կ*էէւ^
զե%քք գիաեասԼ • ասյսպէս ե1ս եբկրսաչւսվւքէսթեաե ^ գբս§^
Հսէչէէւի (՚*ք^է*էք՚^5) ՚ մեքե%ակա1տու.թեասկ ե)ւ "^րՒւ
ասսոե^ նման գիէոա-թ-եաեց նիա֊թ՚եբբ % ^աաԽց ^աձ
աքեմասաո մեթ^Ոէոբ նքսխ եբկու. կը րսէժնու֊ե • Աաաաէ$աս
^էաքլաԱ կամ Ը^^այա^աԱ մեթ/էԱէ ք եւ, ֆ^^^աէաակաԱ կ՚^՚ք
\Լ*ղաաոա,աա1աԱ մեթ՜ոաԵ սէե գէսաու֊թ՚եամս^ ^ա^
աԽ$բ է ոբաԽք յաձԱ^Է սկզբոա^քեեբ ք էսքսիոա&եբ
•€աԱ%1»ն ք Ոէ-սսէի եւ* ոչ թ^է սկզբունք կըփՍաուեն , այէ
միստյե իբենց ստբգէն ունեցաս^ սկզբուե^էերը գոբ^
^ասծեչոմ անոեցմէ ճտմաբաոութ-իւմեեբ կո ^եաեւցոա.
%են ք ինչպէս են ^էշգ գէսէու.թիէ^մեերո • աս աաս»^
ճստոստւ. աս սէեսակ գիսաու֊Թեա^տԽեբ ս§պառու.սակստե
կամ ^Տասէ^աա^^աՀ*էէԱ աչ կը կո չուին • ինչպէս ու.^
սոզութիւնը (/««.յ1^/«ւ»յ1^^«յԼյ <
ֆաա^աէԽաաէաԱ կամ ^Xրա1^աա^աս մեթոսէհ էսե գիաու^
թեահւց յաաու-կ է ոբմեք յ^այսոնե սկզբուձքնեբ չու֊ա.
ն§/նստլաք՛ սկալբունք Հաե^ս»բաւ. կամ եբեւ֊էմս Հսճֆե^
ղու֊՛ կը իէնան գիաոդոսթեամբ եւ. փոբճոՎ* ինչպէս
՛են բԱաբս/նակաե \^^Պ^է^\•^^) ^"–՚ բեակաե գէաաս^
քՒիւննեբը • աս պասս/ճսքռաւ՛ աս աեսսէկ գիաու.^
4
- 50–
թեանց Գ^է^ո^ա^^աԱ գիէոոէւթիւՖ անօւձ% ալ կըարոէ-թ».
ք^^էաէեաաՀէէ^ մեթոաը կը ^սձտայ, ճսԽքեէԱԼ իր$սևաՆո ^
էպս1ւԽքե ա՛ս որ իրոդու-թիւ^ է^ ձ՚"–***"Ր՚Վ "Ր *«՚*–»
1Աէ9ր մէշ^ մակաձոա^թեամբ կը գաեէ %ոյն իրողու .^
ԹիաՏսը վարոդ էգստքոճասուեերոէձտ սկզթուձ§քր կսսժ
օրէ%քԽեբը * \*սկ \^^ա9^ա^էաԼ մեթոաը ^կրեալաէ էոո^
ղութես^ կամ եբեւ.ոյթի մը սկդըուձւքո գաաաԽել ,
զա/ե էլե%թսւգրէ սս* %պսա§ուսկասւ.* որ իրոզու-Թ/աւձր
կամ ւ^րեւ-ոյթը ե%թագրեալ սկզրաՖքքքե ^եա փոր^
ձեէով էէաոյւ-գէ , ասյսքէեքե^ աեսնէ թէ ե%թստգրու..^
թիւ-՚մն իրողու.թիէ.%ը կը մեկ%^ թէ ոչ . եթէ կը մեկ^
%է ե%բհասգրու.թիւ^ը կըպա^է բայ^ ոչ իրրեւ սկրպ^
բու%ք ք այչ միչա իրրեւ. 1/եթ՜սէդրութիւ% •. իսկ եթ՜է
՝ չի մե էքսեր ^ պայս կը թ՜ո ղու. եւ. ու֊րիչ ե%թ–ագրու.,^
թի^ մը կ* ընդունի է
423» ^*֊րիչ ^՚^է ՚^^"՛" ^^ք*
յքեր %աասէակէ^ %այելուք^ "^րէւ էքրկու. աեսասկ
էէեթոէո ալ կայ որ եւԱ Վյ^աէոա՚^անաԱ մեթոա եւ. (%<է»»^^
էաա*»ձ–^ մեթոա է
\)թէ մեր %պասամլը ճչմարաութեաԱ մը ^ասոա^
ըլր՚դ է վերլու֊^էսկաԱ մեթոէոը կը գորձ^ածե%ք * իքկ
եթէ մեր %սլաաոակը գիէոա֊թիւ.% մը սորվեց՛նել է,ք
սովորարար րասղադրակաԱը 1^ գործ^աձ^ե՚նք է
^^ակաԱ կամ դիտողոէ֊թեաԱ գիսաու.թեաԱց մէք
վերչոա^ծակա՚էտ մեթոաը որ «««.^/««՚ն կամ ք Լ^«|ւ^ մե^
թոա ալ կը կոչոա^ի իրաց սէարրԱերը կամ կ՚՚՚գ՚Փւ.
մասերս ասնէէԱԱ յսէրարերռւ.թիւ^մսերէ% եւ. ստմրող9էխ
•առաք ^ աԱ^ս*աԱելհտ ալ իրե%ց գասերէ՚Ա կս»մ սե^
ոերէ% աոաք^ կը քմսէ եւ. կ^ ապացոա.ցաԱէ * իսէԼ
իմսէսսոսսիրսէկաս կամ ճիչգ գիաթւ֊թեանց ՚^ք^ ՚Աոի$
- 31 -
յխրլոա-ե^աեսձք մեթոոէը որ եա^ իցէ ասռւսքարկեաչ Ղաս^
յսւսգասսու.թեաե մէ մէ^ աալաոէձտսէկույաէՒ գազա^
փասրեեբը կը լոա-ձ-է » ոբպէս զի մռնչել, ք^դ^անոա-ր
.աակղբսաձւք1աե ^էսօնի • հ1տՏսլէս գբա^աչոսհ էքէ9 *
ք*էսզսէգր»սկան մեթ-ոտր որ վարգասաետոէ^թ՚եսաե
աէեթ-ոսա *սլ կր կոչու-ի $ բնական դի❁ոու.թեաԱց </(2 >
ախբրէւ^ակ»սԱ^ե հակառակ » դասերը կամ սեռերս
աե^ատնեբէն առա^ կը՚^^է* է"կ ^էէԳ ՚ դէ^՛*՛–^
թեան^ մէ^ քԽդ^աեու.ր ճչմաբաու^թէա^՚եեբէ կամ
սաքսիոԱքեեբէ ^եսէեւու.թ–իւ.%%եբ կը Հսէհէ » միքծչեւ.
որ վւեսաոաե– մասնաւ-ոբ ճչմաբօէա^թիաՏն էր լոսձու-ա»
մը գքոեէ է
^որ դրքէեաֆլ բնակաե մաբ^ո^ գաղափարը շաա
ընգ^ա/եուր գասղափսաբ մքՐ» է եւ. հր մէք չատ ս*յէ
եւ. սյւյէ սքեսսէկ էրեր կը պստբուձակէ • ասս ընգ^ա^
%ոա.ր գաղափարովդ ձաեչոոա-աե՛ ա^/ եւ. Ա՛յլ աոաբբեր
^9ս1քևերը ղասւեէՈէ^ կ* ոաձէե%աԱք է1նտաա.որի » ք^ուսոյ
եւ. յ^եքոստզի մաս՚նաւոբ սէեսա^երը • ասսոնք ալ
Էր1/նդ մէշ^ աւ-ելի մասնաւ.որ սաեսակներ կը պստա.
բու^հսմլե՚ե՝– Գ՚՚ր ^րքէեսակ ^նչսէէ-որը կը պարու.%ակէ
(\ղնայաբաէ–որե ք ւ^եողնաքյաբե եւ. ք^ուլասւարրե սւե^
Քէսէկ՚նեբը* սասոնց ա»լ գարձեալ ամե՛ն մէ1քս ասւ.ե^
լէ մասհաւ֊որ սէեսստ1չեեր կը պսւրուեակէ • ղ՚՚ր ^՝–
բենակ ^(փւայարսէ^որը կը սլստրունակէ^ կե%դանա^
^/Նհ եւ. ՝^ու.ս»է1^հ սաեսա1/նեբը • ասոԱռ ալ հւ.րա^
^աեՀհւ.բԱ տսւելի մա$/եաւ.որ աեսա1լԱեր կը սլա^
րունակէ • զոր օր4ււնա1լ կե՚նդանած^քւեը կըսրսրոսԱակէ
\;րկձեէանւ.ու ք ^որեքձեէւ%ւ.ոյ եւ. ^որքոսաանա֊ոյ աե^
աակԴէերը « ւսյսսլէս կրԽաեք յառաս^ երթ՜ալ էւ^բա^
^անչեւր ճէւ.ղի մէ^ ք մԱետեւ. որ կը ^աս%ի%ւք փեբ^
- 82 -
քյքԽ ահքտւփկքԱև սր էսկևլի մէաԽաԱքէք տեսակ յս^ք
էՏ^ ՚^էյՏ, ^յ^ պ9**§;"ք*^՚»՚^ր * Ա^<<* բաղագբակաե աՕք^
թոա է որոէԽ մէք^ բազադբոէ^թի^ՁԽ ըբթ*ք է ա^սքՏս^էԱ^
^էսմեմէսաէէէ^եաւժթ պ§սբղգսադափ»սրկերոէ.վբ»պԱաաաա>
ղ^եէոէ %որ գստղափւսրեեր ակելՓտեէէէվ^ եկսձ^ք էքեր^
^յքս բսւղագոհտա §ոե.սէս1քսերւթԼ. ք աքնպէս որ սաեկէ
հ^Դ^^ "*Լ ս1եՀաք»»Խ,ֆ(բը կւՀէ* գս/ե « Ա<# սորւխ^ելու. աէԽ՚ա.
թ՜ւէտօ է * ւէէաու.թ–էւձւ1սերը սովոոաբսւր ստս ՚ձէսմբոՎ^
^Ա9էր ^էսկառակք ահ^ասա տքտպէէֆ՚ններէԱա գթսղտս՚ա^
փսաբբ բսապադբեալ եւ. չփ՚՚ք^ է * Ա՛"՛^^^ «"յԼ եւ. ա^ք^
յս§§ոկք1սթէմմնեբբ վեբէս^եէուէ ս/եոեց իբասբիա, ^եաաէ
ոաձէե^աէհէ %մէմեու.ԹեաԽբ կամ՛ սՏէԽմսԽոսթ՚եաԱԱ Հ«4«–*
մեմասէ .էա^սաէֆաեբ կ*ա^1էԱէսմ* սէեսաէքսԽբէխ %աաիէ
վեբլոէ^է^ակակ ճսս/բով կ՚ոէձե%աէք էււբիչ. սէյւեչյի քձդ^
^աԱա,բ աե.սա11եևբ կամ է$եռեբ ք 1ո. սվեսլէս մ^^ա^
մհգ^ատէեոսբ կամ բյսբձբագէփտ սեււէԽ կը ^սէմեիմ աաբ
փ՚բՏյ^ 1^Գ^*մԵոա.բ եւ. պաբզ գասղափէս^ է է ՍԼ^օ՛
վեբլա^^ակաե մհթոսա » ոբոՀե մէք լոս^մամբ յւսոաաէք
գա^Ահք^ • ստքէիկէս քէ^ելու. կասմ ճաԴէՀնէսչոէ. մեթ՚աէաո
է է Սաբգկսայքձ. միպքւի գիսէու.թիւ.1ւ/նեբե սաս ձստտ/Լ
բով կ*սս»անստյ ք եւ. ստմե% գիսէ»ւ–թիւե սաս ճասմբոմ
կքսզմու-ստձ^ է է
\Լսիկա բեակաե կամ գիաողութես/ե գիաոէ-թեաեց
վեբաբեբեալ օրինակ մըԱ է • %ոիը պէաք է իմստնալ
ճիչդ կամ ապա^ա^^ական գիաու.թեան^ ^ամար է
Վ^եբլոէ^ծ^ական եւ. բազադրակաԱ մեթոաը պէաք
չէ §քերչք$ւ^^ու^թեա% եւ, բաղադբոա^թեաե ^եա չփու-
թել $ թէպէա աս մեթոանեբը փաբլէէէձհութեսսե ու.
բաղադբոէ-թեան ՚Լբս՚յ կը կայսԽան »
- 53 -
յքաաա^թֆւ^Խ *էռ ՝մակաձ^ւ.թ՚իւձը ) քս/եթ կեքաքէէվ կքԽսհ^ֆ
\կքկու. կերպով* քկւղզակի եւ. ^Տ9՚է§ւ.դէքակի » կամ*
ւԸՏսմի^ապէս եւ. \^ի^որգէսբասր »
425* ^շ^՚՚՚Հ դոր^ոզուք-էա^էԽեբը էկգւ ուղղակի
կսէմ սԽմէքապէս կը գորհէսէեէ^է^ է
\քյգ սսէ^արկէէճէ իրուձ ճչմարօոոյթիւ^էէը ^է^նէդ ես
աէ§պացոա.ցաեել կ*ոա.զե%ք մեզի մօա է եւ. տմԱաֆքա^
Տէքէէէ մեր դիաոզոսթեա^Ա ու. փորձէէուոաձթԽմԱքա սոսկ
կԳ/եայ է
426* ^էշէ^՚՚՚Լ գոր^ք՚ղ՚՚^-^է՚^՚եերը Տրր սհ»սւ.աըւակքէ
կսամ միք%որդսգւս»ր ^ դսրձ՚սաեՔնւք է
\քրբ սուս»րկս§ն որոէձ ճչ մ ա րսէ ոԼթխձէը կրլ վ^ոպս»
էւէք^^ տեզւ-ով կամ ժսէմտմեակսռ մե%է Կեռու՛ •ր§ք ա^
աս մ՛ մեր գէէոսղոա^եէմերլ եւ. փպրձաէոոէ-քՒես^գլ աակ
չքքք^՚՚պ» 9 "չ ՝*՚*չ ե^Խոր %կասամամր ^դԿասեսկէ եէՀ ք»ար^
կսէէ-որ ճ^արաոէվթֆաՏս ակլ կաք պ՚մէ կարող քվքթ ճկա
քսռարկսւ^քձ ճչմարսէու^իւֆը մակարերուքՒեամքքւ ^եա
աոեւ.0Ոէձեր
427* \Լսո%ք 1^)լ*գէ**ք ս»ս.ս»րկասեր կս»մ իրողու.^»
թէաձ%եր ե՛ն է
Սլ«ոք)^ պսէս»մակաս% իրսղսւ^իաՏտներ են ք ապքսքճ^քէն^
էսյնպէսքւ էրիղհԱ-թ՚իէ^էԽեր պորոհփ ուրիՀներր ^՚դհ
կը աստամեն իրրեւ. էր՚՚^ք եղաե^է
428* ^^սա$ոմակաե կամ ուրիՀներու^Խ աՈէսի պսօո^
մաե իրոգու֊թիէձԽերԱ էբբեւ– ճշմարիտ քծտգիւձեչհս
գմէ ^ր% էէ ,
- Ց4 -
՚ւ^արգոց վկայոա֊թեաԱ ^եզի%էակու.թ–իէձն է ք է»Հ«»
^քԽքե սւս ճչմարտու֊թ՜իւձը քւրուձ բանը կը էքկ/սյէ
եւ. փոր ճ.»սռսւ.թ՚էմմս սալ սաուգսէհ՛ է թ՚է^ \ք**՚րգո^
պէսամաե– էրողոա֊թ՚իաձԽերո որւԽք մհր պգստյոէ-թ՚եսԽ^
աոէսկ ինկսէ^ չե%^ կբեաԱ ճչաքաբիա ՐԱալ*
129* , յք"*ՐԳ՚՚Տ որ եւ. իցէ վ1լայու.թիւնը ^ւԶրկ է որ
ք^գոաձէւեք է
0^ » ՚՚^յլ ՚^ք՛ վքլայոէ-թիւձէեերր մէաս^ որոԱք վկս§^
Ղւերոաձ եւ. պաէոմուաձ– գէպքերու^ որպիսոէ-թեաԽըՒ
կոզմաեէ մեղի սս»ու.գու^եսւԽ երաչխաւ^որուք՜իւ^
մր կու. սաաե <
130* %աէոմ§սկ»սԿ իրողոա-թիւձ մր ^բրեւ– ւճշմարէսԹ
էձգ ուզելու. ք»աաքար վկաս%երուձ կողմսԽԷ ք^^ կթ
պէս^ա^ւքսւփէ
Վնաեերոմե կոզմէմկէ կը պակասն քու.ի ^^մս§րաաս,ա^
խօսուք՚իւձ եւ. %եւճ^ասու.թիա^ է ՚կթէ աքկայուք-էւ^
Դա զգաաու֊թ՚եէք^^ սոսկ ի՚նկոզ գէ՚գքէ կամ երեէ֊ոյ,^
թի մը վյրայ է ք զոր օթի%ակ թէ Ա^ւ# իեչ երկիրը քո^ր
կոԽե^ ք կամ սէ^ է^է Դ^*"ը կս^մ Տ^ովը ^ամտսքե^աւ. ք,
փւայի^. կողմաեէ ճ^մարսոսԽօսու-թ՚իւԽ լքիս»ի§ կը պաս^
Հո»%^ու.ի ■ եւ. բաւ-ակս/ե է է \էսկ եթէ ա1կայու.թիւձը
գասէոզու-թեան մը վրո^ւ է որոա^ ^ամար մասսեա^ոբ
գիաու^թ-իւ^ե կսամ Կմսաոէ-թ՚իա^ կը պէս^աեքոա֊ի ք զ՚*ր
օրինստկ թ՛է \Լյս թ^չ մասրդը որ այս ի^չ ^իւ֊աեգու.*»^
թիւ^Խ քէւձէր* ո*յո ք^Տ կերպով կամ դս»րմաեով ստոոգա,
քսէ-թիւձ գոաոաւ. ք մկ՚՚՚յթ^ կողմաեէ ։ճչմ»սրսւստխօսոէ.^
թե%է զաս»՝%աեւ. ձեռնհաս ու.թիաձ կըպաս^ս^^ու.ի,այ^
ոին^բք1$՝մարգուձ ա/ն ի^^ ^իւ.անգու.թիւմե ոաձե՚հասլը եւ֊
բժտկոա-թիւմե ա/ե ի^՚չ դարմակքխ եւ. ոչ ^՚^րի^ *^^Ր9՚՚4
մը ըսաւբ ճան^ստլու. եւ. դատելու. ձեո%^ասութիւձ^
- 8Տ -
՚431* ՝ձչ*քարաախօս ըսելով Բ^չ կ՚իմէս^/ռի %
յՏք՛ քր բնական յթօէւքւսմբ կսամ մնէսպաո^ութ-հայն
•&-<- աօնձԴէԱէկս^ չա^ու. ^ստմսար խաբելու, գիէոասւգու^
յքԹիէքե չոաձի՚ք ք՚նք ալ խաբու֊աէՒ տէ^
43^՛* Ա" էք»ո9ք էւկս^երոէ^ ^չմարաախ^սուք-իա^նր
թն^պէս կբնասԱք գաաԽլ%
%ախ* ^ՐԲ վկայոէ/ները Հասեսկաա. -, ՚բ1ն§էէա.որու^
քք-եէսմբ ձա. չէո^ու. •աոաարբւեր անձի՛նք Խ՚ն^ մի միաքե մը^
կայի մըլ *չաա գժու.աբաա^ ^Աէա֊ապք կրնայ մս^աէու֊իլ ք
ժասեաււ.անդ թէ իրաւ.աԽց մէ^ առակ է թէ ^էկ փլան
4հ*"յ է^՛* ^Ր^"ՐԳ ^ՐԲ վկ՚՚՚ներն ականասաեաէ կամ
՚քոկան^ալոա֊ր ե՛ն է
433* Գէպքերուձ կոզմստքնէ ի^չ կը պաք%անքքռի է
^ պ՚"^՚մն^ոէ.ի որ %»ոի§* գէպքերն աուասպելա^
էկան ■ չըլրմն • զոր օրէնստէլ թեւ.աա–Որ ձի ք երեք^
դլիաեստն փձ ք կէ՚՚Ը աէարգ կէա/ն անասոէձ էաէքեեր
^էէոսէսպելական ե% է Նրկբ՚՚րդ* ^ակսէսւ^է-թ՚խձ մլէ
Հպասրո(ՃԱասկեն • ՚Բ^Ր ՝օր^էս1լ ^էսկասակւաԱ կ*ըլր*%
եթ՚է մէկոաձւ Հօ/մար լաու֊ի թ՛է այն ի՛նչ ոաեղն ք։ր ^
մի%չ ոտոյգ է որ սան %ւէյն մամսձւաէքս ա-րիչ ո*եզ
էր^ ^ՐՐ՚ՐԳ* ս՚նաեզի չըլբ^ 9 կամ իբրեւյայանի
^աոգիսէՈէ-թիւ^է չյանդիմս»նու.ի • այսպէս է գործ՛ սը
իր աաաճստռէ% աուստ9 ք^թ-Աէդրելըէ կամ երեւոյթ–
մը իր օրէ՚նքէ% աոաք^ • զոր օրի՛նակի ա%^Տնասր է թ՛է
բէա–ս1անը որ երկրիս արբա1էեօա1Խ է* երկրէ՚ն աոէս^
եղաէՒ ըլր^ 1 ի՛նչպես աչխսւր^ագպէծ^ոէ-թեան ^քան ՚ա^
ոսէսսլելսէկան սաաամոէ-թեանց մէ^ կ*ե*նթադրհւ.իէ
434* Գիօանակս^ սկզյռոմնց » փագղապեսաոսթ-եանց
կամ գրու.թ–եանւյ մաս1Խ ՚քքբ՚՚յիՅ բստզմոսթ՚իւՖը եէ»
Հն^ոէ-թ-իւձը կրնւճյ բսէԱՕտրձսէկ արժէք ոէՖե՚նալէ
–56 -
^է * 1Պ^ 6րի%էքէկ*^ սգեւ.ի% եբկքփա Բ՚՚քՐ՚՚՚^ք՚ՔԸ ք
կա§յմ ^ւ՚կւփ*^ ասբեսքէե ^լ՚՚ր^՚փքյւ դ^ոոնասԼՈէձա %կ*սէսա^
մքսմք^ 4քւ**՚^9 ^՚՚*՚ք^^*^^էդլ կամ բ.ասզմսւ.թիա^^ չի
կր%ար արժէք ,օ.%ե%ալէ Արդարեւ. աեմնու.ա^ ե%
էսէէսէեզւսգխոոէ-թ-եան Հ քձէսկան գիս8Ոկթ–եաԽ եւ. §§ւ.^
ԲՒշ. գէսք^^եաեց մէ^ սխտսլ կէԱք^Տ^ի^տեբ • որւ^^
գրՏէթյէ ասու^աքասգէսկ ըեդոէձէաւ.ս»Տ– էի՛ն ժ§սմաԽ9սկէսա^ է
զէեզեակ մաբդռ^ վ1լէսյւսւ^իաՖո մեէ^ կարեւ֊որօԶ^^.
Թիւե §9ւՖիա
՚13Տ* ւ^^^եստլ . գէ՚գքեբը քսէԱի կերպովդ կ^§$Խ.
մեռի ^սօԽիէ է
\յրեք կեբպով կէսմ ճամբով^» ք • \Լա.սԽղէռթե§սմբ
կամ ի (բքկ * 2* %ի%աաակաբաէէԱեբոփ եւ. 5* Ղաս9^
մագբա֊թեամբ %
136* Աէ֊ա%գէ,ւթիա,%% ք%չ է է
\Լւ.աՆգուվ^իւձը բեք^ոէ-ց պաառմու^թիաձ է ոբ
կէսսգա^ *է 1Բ"յ1 » եւ. վաղեմի քսդգստ^ . սա^սասագակ ^
իսկ քստղաքակիբթ՛ ւսզգստ^ ^9 ո-էսմիկ մսւսքաե^ սաե^
զեկքէւթ–իւձ%եբ եւ. դէւգքեբ յեաեոց իմսս^ելաԱԼ. յսա՛^,
աու-կ կեբսիէ է\ \Լսա%գու,թիւձը կք^աչ ճչմաբիաո
ԸէԼ՚՚՚Լ* Բ՚"յ9 ^Դ^՚մնր"քպէ*՛ ՚^՚՚՚^ք^ էք եւ. բեքճէէ բեա.
բան աեՓ*ելւոէ% Հստմստբ կչ^էսյ ք ժէսմաՆասկին ս»եէ–ո–^
ղու֊թեաեը եկ տսզգին ոբոա^ , ւսւ.աեդոէ.թէէՏւհէ է^
մաքտօ-ոբ եւ. բւսբպստկաե ոբպի**"*՚^եանը %ասյելոմ ^
քիէ չսօո սէէւասսլեէսւիաաոԼե կասմ էսյլսւյլւսձ^ էԱԲ՚՚Ր
137* Աւ֊ահգութիւ^տը ճչմաբաեչու. կանւձը ճբԱ է »
%էսէք է գւսբէ դ՚սբ եսա եբթէսլով ստւ.աեգու.թ՜ես^
էէագմամե ըսէո կւսբէ մգէո1/նս§է գ եւ. աւաեգւաւ.թ^իւն^
պւսբղել բոլսբ մթուՔիւՏմեեբք^ ւ կեղ^ի^^եբէ% կսաՒ
- 57 -
թ–իւ% է» զաքր՝ »րի%սակ* չի%ա.աաձ^ ք, կ§§թ–աաղք քտմեդասկ ք
տրձաևսպիբ ^ մս^աա^ս^գ պաակձբադիր («^«ք>«*է ) ^*–
գբտսւԲք ամբոպ^ կասմ կիաա^տյ^ր է Ա4ք«^^, վ կ քս յ ու.թ՝իւ%ը
կէէ§ժ երքֆքՏե %ա§եւ. խսէրգսախձէսլ Խսմ քաա.»» ԸԱքէ *
439* ^^ա»§4ՈԱէկ<արասև մը Հ^մարոԽլոՆ, կէսԽէ^եը մքձ էէէ
^էտք է ^մեել թէ յիշաաակաբա/Աե այխ թեչ գա^
րսւձ կտսմ ^աամսձէէակթւ» սքէոաՅս 1^^^աւաԱ.ի* , ճ»սր^
ւօէսբսէպեէսսէ-թ՚եաէձէը կէսմ տէգաա^Խսէփե յս»է»կոա,թ–խյն^
%եբ% ^ւձթէ թէ ա%ւաբնմա%ա.թիա.%ը միայձտ է եա. յեա^
%սագէվե ժասմէէճտսակի ք /»^ • եւ. թէ* ժսս/օճաէ^ն կսաէՒ
Խբկբքքե կրթ–ո*.թԽաեը %սցեէոժ էսյնպիսի սւբոա^եսսա–
եւ. ւճասր»ոէպէռ».թիւձ եղ»&ձ– է ե՚ւ կր%ւճր ԸԱքէ * ""^
ամե%ը կքձան էսէէոա-գոափչ ^ոյխ եբկոէս Խոժ գբսաւ^ի
եբկիբքսեբոէձւ ժսամաԱասկէսկի^ աասսամոա.թիաձ§Աեբէ% »
440* Ղաամադբա-թիա^՚ե թնչ է է
^՝ ^^էասէմւագբէ մը դբա.ս»^^ է է ^էսէոմէսգբօէ֊թիւնը
կէսմ գբստւ֊ոբ պսւամու-Թիւձը աէիսա^ կրեւսյ մեզի յա՚^««
ցձտսչ դհ՚Կ՚՚՚Տ ՚Խ*"4 /""–^ §ոեէՓկու.թէւհէեեբ §ոս*լ է
441* Գբսէէ-ոբ պէսսէմութիւձ մը Տէմաբւօելու. կսէ^
%ոեը ոբԱ է է
Գբաւ^ոբ պաէաէմու^թէ^, մըհ իբբեւ. •ճշմա^էա ըե^
դաձելէ առաք պէտք է ք՛ննել Հ* է$/Խ§»բ Վ^աա^^^ա^
142* Վյսւ.եբակաեութիւձ% ք^չէ*^
- 58 -
^Լաւերակա1աւ.թէէՖը գրքէ՛^ կամ Ճեո։ւսգ՚ր1աէտ բ
»ասյն ^եզի%ակի՚ն ըսա/ե է որուձ գործ՛ը կ*ըեՏ–էսյու.ի ՝«■
443» \\ձ"իկ^ Բ՚^էպէ" կը՚սսաԼգու-իէ
%ախ* Հ^^^Խաաքէ^ այսինքն* քննելով թէ գիրքի^^
էէճը ^եղքքնէոկթնն է» կամ /խոբկւդածու֊թ՚իա^է^§երը ք
գասէողսւ-թ՚իւձները $ գործհն կաղմեէա֊թ՚էւ^էն ու. յհա^
ք^՚՚"9Ք§1 "^^ր ^ասճսգոյե եւ. նպաս9ասկին հարմար ե՚նէ
Ասոնք կը ճաեչաոա^էւն Հեղինակին ո*֊րիչ գործերէ%դ
եթ՚է ՚՚՚^րիյ գբա֊տսծներ ոա^ի , եա. կամ ժէսմանասկաս^
կի^ գրոէ-սած^եբսւ. ոճէնէ նրբ գրուածքին մէ^ բառ
կամ . բա^$սս9բույթիւձ կամ ոովոբոա-թ՚եոձէք եւ. գէպ^
քեբու. յիչասէակա^իւՖ կայ որմեց ՀեաէԱեակին ժա^
մսԽակէն եպքը մոէ֊սա գաած– Ը11ք*քն բայանի է ք այն^
ապիսի գրոէւասծ մբ վաա֊եբաոկան կամ Կսրասղաա չէ է
%ոյնպէս . պէէդք է գիսէեչ $ար գրու.սածքին մէքյ //՚ձ՛*՛*.
աո9»ւք կութ՜ իւ^ կւճյ ՚երեւյքէի ժամանակասկխք գիպ՚՚՚Տք ^^
ասնձանց վրաւյ որոԱԱ յէշ."^է1Ր բնակ՚ոԽ էր % Երկր՚՚ՐԳ*
աա4քքափէէա«»էթ • այքէինքն* թ-է ժամաեսակակից կսէմ յեսա*»
%ագոյն Հեո1քԱա1հմար գ մւսեաւ.աԱդ սԽոԿք որ՝ մի եւ.
^եո/ե նիւ-թին վրայ գրած են* կըյիչ^ նո^ա Հեղիփ
՚նլակըՀ
144* Հեղինակի յ^գոէձոսկու֊թիՆնը^ ճչմաորսէս»^
իւօսոսթ՚ի»ձէԽ աւ. . անիւարգաիէու.թ՚իէձ»ո ձրԱ է ՚%
Հեդ^ակքաե աև^ոաԱաՀ0»ա%^աՀ^Հ աեոր ակաեաաես ^
սականքալու-ր միանգասմաոյն ձեքլնՀաս ք էոյսինքն իրո*^
զա^իւձը ճս/նՀնսէչու. եւ. անոր մր՛^ գաաողութիւ%
բնեչաւ յտսոմարու-թ-խ^մե է « ինչպէո ^ու.կիգիգէս եւ.
կեսստր ք որոնց յաոա^ինո ^եդոպոնեաեան աաաերսսգ»
փ^ին է ^րկր"ՐԴԸ Գագասսսցա-ոքք ազասաերադմին ^իտ»
կը ճաեչցոսի , երբ հեղինակը իաէրիչ1քք^* յԱ՜ Բ 41ըք ՞ք՛
%էր է եւ. իւ-ր չաթուն գէւք աԱգամ կը խօսի է Ա*Լ^«~՝
<Ր«1>^«»^|1^ յ|»1» ք այսի%քե իրոզու.թիա.%%երը չայլայլե,^
Ալ ք կ*իմ»սցու.ի դ ^րբ ^եղէնէսկէն ի&սքերը ՚՚*–րէյ ժա^
տքէմէէսէկսէկից եա~ ձեէճՀսա ժստրդոց վեայոէ-թ՚եանը Հս#«»
Վ^կէսյութիէ^/եեր եւ. %էստէՌսկէէ^ իբոզու.թիաձ%եր
ա§էոու.գեէու. ^սամէսբ էդնչեւ. ^իժսէ ոսու-սէե– կաեք^մհե^
բէ^է զասա ո^՚րէչ^ գիաոզուք-իւՖեեր ս»լ է^ԽաԿ ԸԱ՚՚՚էէ
հւ. սարուտս^ կաեոե%երե ալ թ§սսէսո.ուք՚էւ% կլԽսաԽ
աււձե%էսլ • ասէԽք ու^ղիղ բաեը կրնս»յ թելս§դբել » ու^
ՂՒՂ Բ՚՚^Ը "/՚ ՚"" ^/"–^/"՚ *^9 ^ա^ւստւանգ գլիս»»–որ
դ»ս§ոասւ.որհ է ք ե՚նգտսգրեէսԱ էէր դւսսաղե էսրգասրսէ^
կորով եւ. լու.սսէւ.սրեստէ ասնճ է%
44Տ* ^ա^ս»յս»յէոոԱ.թիւա§ ք%չ է *
Րէսէք§սյէսյսէուք–իւն% ովն յքսքոկու-թ՚իւձը ք պքե
չոյաե է զոր էեքԽքան յայաԽի գսապափար էքր ք սաոսա^
յհ% ձչէքսարսէու-թ՚իւե մը , ու^ի • կս»մ^ որ իաեգրոյ մը
ձաեչսու.ելէ% կասմ ս§պացու.ցոԱ–եէէն եադքը մսՀքքքե էսոՀ».
քեւ. էսիէ գաղափար1»ե կաս մ էր^ե Հ/՚՚՚՚Տ/՚՚Հ հԱ ^^՚դէ *
443* ^ա-սաէ ըսսա »սյսմ քւմե^ սաեսսակ րա^այայ՛^
սաոա-թ-էա^ կայ <
Ը«««քք սայսմ երկու, սաեսէսկ րա^այասյսէութ՚իաձ կաք է
աԱյ^քա1լաԱ կամ 1^^յյյ11^^/յԱ (^ինք%ագիմի) որ քԱնու.^
թենէ կամ էսպացու-^ութե՚նէ առա 2^ 4՛՛^ * ^՚՜ 1^Ք^
%ին յայսաեի եղող առա9ի% գաղսափարաց եւ. ձչմստր^
սաութ՜եաեք^ 1աքսիոՏեերու.\ յասսաու-կ է * ^Բ^Ր՚՚ՐԳ* 4&
%ո»1^ա1աԱ կամ աէղաաո^աՀաԱ րաց»սրպաու.թիէ^ որ
յայաեե սկղբուձքեերու. մի^ոցաւ. ապացու-ցույ^ենէ
- 60 -
Խք *1^^ սակաէ– «««ք–»^* տգ%չքքւ. որ , իր լուսաէ^ո^
ա,,»4–թեաաէե գէսգս^ը ^սաէէեելոմք իմացս»կսքնու.թ՚իէձղա
կր յափշտասկէ եւ. %ո^ է՛՛հ "՚ռա^յքե ք^տ^ասրաԻու-թ^եամս^
փոոէ^ասէՒ սսաոա.դոա.թ–եսԽր քէ^ ՝ յ՛^*՛՛ ՚էքօսէ սէոու^ու.^
թ-իէյն ՛մը կփռ *ոա^ »
447* ^աքոպէու,թիաձւկ ք%չ է*
Գտսղափէսրի կսամ ե^աեօթ-ու֊թ՚եան մը ր^աէ^սայայ^
0էէ§ւ^թ§/եէ% բսոէս^ Խկասձ– տսպս§Կէմու.քգայԱԿ» է ք /*
միտքը կ*ուձ§^է€Թք թ՚է ճչմարսէուք՚իա^ը աէԱսաքէսմՒ է »
448* ^աո^^ւռթի^^եը քամեք աեսսէկ է %
Տ»ախ սաու.գու^իւ.քզ§ րաւքէսյտսյօէէռթ–եա% պէո իր
^ագմամնը Գռ»քեչսվ՝ հբհ1^ է * ՚<^^՚^–^\մԱ կամ ւ^^«,1««,
0Ի^^|X –սօքույգ՚ՈԱքխձէ^ որ աառսւ^յ^ Հչմարաոույթ-խյմԽե^
բոա^մե Հ– « հւ. յ^^ոՀք^աՀաԿ կամ ա^ա^ա^աՀ^ >Ք9էոոա.^
գու֊թ-իւՖ որ աաացու.ցոււթ–եսէէէր. կը սաոասցուփ է
նրկր՚՚րգ*^ առարկա%Խրու. կոպմաԽէ %ա^Լոփ սաու.^
գութ–իւ.%ը երեք է ք քՏԱաէլաԱ ( ֆիզիգակաե | ք ^ա^ոյա՛^
^նէսկաեը Դիդիգակաե իր՚՚ց եւ. երե*՚.ութից կքլ
վերասրերի ք եւ. զգ աբսրաւԱսա աիլասյութ՚եսԽը վբ*ոյ ք1ա
կաւյաԽայ • ^արոյակսԽը րարոյակաե օրի^էաց » եւ. ւ
ագաքոմակաե գէպքերու. մէ^ « մոէմեաա^որասպէս մար^
գոց վ1^ա^ու.թ–եաԱը վրս՚յ * ք^ազանցակաեը կըկայաա,
%ասյ սուա^իե ճշմարսէու.թ–եանց եւ. սէԱաԽց քխհա^ու.^
թ-իէ^էէեերոԱձ գ այսէ^Աքե ո/հոեցմէ ^անուա^ ^եաեւ^ա^^
թ-եաեց վբայ » իեչպէս ե% ու.սսզու.թ՚եան աոքքփոմ^
%երե ու. թ^էորեՏեերը ք սարամէսրածակաա§ն ասաացու^
ցուք՜իւ^Խերը գ րարոյոտկաեէե ^մ եղող ճչմարէո>
թիւձներ եւ^յ/նէ
449* \քե.թ–ոոէին փ՚ր՚՚յիչեսէլ ՚՚՚յլեսայլ ^երպերր
-֊ 61 -
կամ ճ^յԽբասւ֊թխՖը ^Ա^ոսզօաել/էէւ՛ եւ. ապա^էէէ.^
ցասևե^ւ. այլեւ֊սթյԼ զորեսզհւ.թէժւծ»ե՛^ ^ւ.թ կըլ գորա^՛
Գիտոա^եաեց առարկադ Խզող զաղասփէսոեեբ ք
եբեէ-ոյթներ \եւ. էրհղութիւ^մեեր սաա^գեաա. ^ամար •
450* Գիտա^թիւն%եբ% ք%չ են է
Գիաու.թ–իաձտ%եբը ճչմաբէոու.թի*.ն%եբ ^եէոասդօէոե^
Հ|#ւ. եւ. ապէս^ւ^անելոՖ, գբութ-իւ^էնեբ ե*ե ք որոնվԹ
էբե%Ա յէսէոոէ֊կ եղող գաղափէսբեեբ ^ եբեա^ոյթ՚եեբ
եւ. էբողու-թ-էա^Խեբ մէոք^ "^ճ^՚՚՚՚^ճ գ՚՚բ^՚՚ղր՚^ԹԷ^՝՛
%եբու1է մի^ո^էսւ. ^եւոաղՇւոելով եւ. ստպէս^ոս^ստեե^
Լ"՚Լ հԸ ***՚"՚^գԽն է եւ. սէյսպէս տսռոտ^գեստտ գաղափքսր ք
եբեէ^ոյթ՛ կս§մ իբսղոԱ.թ–իսԱ մը %էվս գիէոու-Ք՚եաե
մէկ ձչմէսրոէէւթիաձը կ*ը11ք^յ*
Տ^ոբ օբիԳէէսկ « Հոգեբ§ս%ու.թ՝իէձը ոբ գիաա^թխՖ
յ^ է^ ^ոգւ֊ոյն կաս մ ^^/ճ» բեու^եանբ ^ կսէրողոէ.^
թխ^մեեբոԱ^ եւ. գոբ^էէղուՔ՚իւ^նեբուձ գսսղափէսբ^
%եբը ք եբեւոյթնեբը կս»մ իբսղու.թ՚իւձ%եբբ ^եսոս^
–ա^աու-թեստմբ կստմ էսստւսցոսցութ՚եսէյբ կը սսւուգէ $
՚Հքոյն բանը կքԽԷ ^ա^սողոէ^թիւեը մէսբԱեոց քանի մը
յաակոԼ-թ՜իւննեբէէւն ք ղրՐ Օբին/սկ ք քաեակոա֊թ՚եան
եւ. էոասբասՆոէ-թ՚եասԱ նկէսսամասմբ • ^օսկան գեէոու՛^
ւ^հ^ը բեական եբեէ-ւէյթնեբու. ք 4"/՛ օբինւսկ ք չաբժ^
ման ք լու֊սոյ , ելեքւոբսէկաեոսթ-եաե • ^*ԱւսկաԱ պսւսէ^
մութ-հւեը բեէսկան մսաբմքամսեբու. • ^նստզան^էսկան
գիէոոէ-թիւնը էսյլեւայլ ^ւսբկսււ.ոբ գէսղէսփստրեեբու. ք
ղոբ օբէաԿսաէլ . անաս^մաեի ք բացսւբձասկէ ♦ ^աբոյական
գի§ոու.թ–եւնը բաբսյսէկան գօտղափստբնեբու. ք ինչպէս
էսբդաբու-թեաե » էբս»ւ.աԱը նկւսամսամբ ք այչովքն ^աե^
դեբճ է
~֊ ա -
451* Գիաու-թ-իւձ՚ները քաեք կարգ կը բա ժնու-իՆ է
\կւեք • ՜է^չգ գիաոձ.թ–իւ.%՚ներ ք քՖսէկաե գիաու.^
թ^իւ^մեեո , եւ. ^սքրոյական զիտա-թխ^մեեր է
452* ՜ճէչգ գի աո է.թ–ի լոձերը էգոնք 1/ե է
՚ձիչգ գիաուք–իւձ%եր կը կոչու.ի% քէւ.սողու.թ–եսձ
դիաոա-թ՜իւձէեերը դ քանչաէս գբստ^էսշիէ^ը ք երկրստչէԱա».
փոա֊թ-իէձտը եւ.ասյլք է
Ասո%ք էսոա^յէն ՚ճ^մստրաա-թիա^ն կոչուսէծ^ (^0)
սկզռուեյէեերու. վոէսյ կը կաւանան • ասս ճչմարսէՈէ֊^
թ-իա^մեերէ^ էստգասցոսցոէ^թ-եստմբ կը ^անոսէն ^եսէե^
ա-սա֊թիաձւեեր »
1ՑՅ* Ա" գիսէոէ-թեանց մեթ-ոար որև է է
՚ճիչգ գէսէՈէ-թ՚եաԱց աքեթ՚ոաԱ սէասսէցոէւցսէկան մե<ա>
Թոաե է է ՚կսէխ^ աքսիոա&եր կը գրոսէւն • եոկբոըգ
»սեւ/եց թսւուերը կը սս»^մամԱու–§աԱ որաէս գի եոկգիմու֊^
թ-իւն աեգի չու^ե՚նստյ • երրորգ ս»մ1էն եգյրսէկէսցոէ–^
^եաե փսասսէը կը աոոոա-ի սէասացու.ցաւկաԱ կ^բ*^՛^՛/ քքե՚ա.
^սէյու.թ–ե%է ք ԱէյսէնքԱ^ սկգրաձէքներէ սսւ ^եսաեւու.^
թիա^ • (%ես \կլոիոմ, կաէ^մա%է ^^աբէւ.թիաձւ եւ. Ա«
քգստցսւցուՔ՜իԱ^) է
1Ց4* ք^ակսէն գիասւք՜իւՖ՚ները էաոոնք ե% է
քմական կը կոչսսքաԽ աե գիաութիէ^մեերը որոեռ
քսոարկաե Դէիէ^ստկա1ս ասչխսաբ^ս է , եւ. 1^ խօսՏԽ ըը^
%ական մաըԱեոց 4յ""4 * ի՚^ձ՚էէ" ք^ստկան աաամոա–^
թ-իա^ը * սձտոեց յաակութիւՖ՚ներուձ ու. բեակ/սն ե^
ըեւ֊ոյթներու. վըայ » ինչպէս Գիմիա% որ մարաՏԱոց
^երքքէն յաակու.թիւ^^երուքե վր*սյ > եւ. քնագիաու.^
ք^ի՚^Ը քր մարաՈաոց ասրսսաքքէԱ յաակու-թեաե^ը եւ.
բլեակաե երեւոյթներու. վրայ կը խօսի է
15Ց* Աս . գիաու-թեանց մեթոտը. որն է է
- 63 -
քՖստկաե գիտա-թեաեց մեթւէաը փւ»բձառասկաե ե^,
թե՚սէ բոԼորովյւե ^եոի Ը1Ր^Է"՚/է պէ՚՚^ք ՛է էրողոԱ–^
թ-էւէ^երոսե գոյու֊թ-իւՖը 1աւմ հրօք ը/Ր՚՚ւԸ դէ՚ոս^
ղոէսթ-եսւմբ. սսէու.գել * եըկյ^որդ^ բաՖ իրողոէ.թ–իաձտ–>
%երը քէ^ել փորձելաԼ* ^ՐՐ՚՚ՐԳ^ սէոա-գեւսլ դէպքե^
րէ՚Ե մւսկէսէՒութ-եւսմււ եզրէսկւսցու-թ-ես/եգ Գ՚՚՚է * Ա՛՛
գիսւու֊թևսւեց ^^՝ եղբս§կստցու–թ–ի»ՀմեերԱ տսսլսացու^
ցւսկ$քտն չեն $ այլ մէսկաե-սւկքսե * ու.սսէէ թ՚էպէսէ շքսսա
սձւգասմ ^եսէե^ու-թիւհէեերե ապքսռոէ-ցւսկան եզրստկւս՚ա.
ցու-թ՚եանց Տափ սսաոէգ կբեաէտ ՐՈալ ^ Ր՚՚՚Տ^ կլ^$սԽ
%էսեա. սէէսէէ ՐԱաէ * յէաեդհ է^էսկսա^ու֊Թ՚եսսքբ եղաօ՛
իմւսսսէւսսիրսւ.թ՚եսճւ »քէ9 կրնէտէն սկղբ^ա^քհեբը ^ըչ՝^
է/աբիէո ՐԱաՏ ք ^՚՜ ^եաեէ^§է1–թ՚ես1էԽերը սոսսա՛» ույթ
ք^ե^ւսյէէԼ-թ-եւսմբ եօա.& իմէսսսէասսիբոէ–թ–ե§մե մէ^ Ը"*"
կըզռունքեերը ճչմաբիա ԸԷ1ք"լէ^ ^"^ՔԸ* ^եսաեա֊ու.^
թ-իւձ/ե *ի ^էսրկյէ ճշմարիսա, ^ԸԱա^ % ( %ես Գէաողոայ.^
թ-էւն ք ֆոբձ ք յ^ասկէսէէոԱ-թ-իւն \ »
1օ6* ^՚սբոյակաե զիսաու֊թիՀ§ձեբբ սբոԽք ե% %
^ւսբօյսէկսւե կր կոՏռա-էէե %ւսԽ սան գհս$ուԹ–իւ^^եւ.
բը ոբո՚եց %պաաակը կամ սկպբոա.%ք% է ճաՂտ^ալ
աքւսբդկւսյ1ւԽ ^ոգի% ք եւ. բԱսբոյսէկաե էսչԽւսբ^իս՝ ճըչ՛^
էքաբաու֊թ-իւմսերե ու. օրէ%քներբ ♦ իհչպէս ե% Հոդեա.
բանու-թիսԱը | ^ւսրոյականը » ԳսւղաքէԱէգիաոէ-թ-իւնը ք
\*ուսւ.ագիսէու.թ իւ%ը ք եւ֊ւսյէք % \
՝կրկրորգ^ յս^ձու-կ է^^աս ջւսարոքսկսԽ կը կոչոա.ին
ան գիէոոէ-թիւ^էւները որոնց աոսարկս/ն է ճաԱ^աա
այնսլիսի իրողու–թ–իւձ*ներ որւ^էք ոչ րնսւկան գհաոէ.^
թ՜եանց էսռարկտտէներուձ պէ" արտսւքէն պգայու–^
թես/նց , ոչ ալ ու֊սողու-թեան եւ. աւնաղսԽցական գէ–՛
- 154 -
ք^հաձէք աաարկէմեԽրոսե պէս քւաե^ տակ կիամե գ
վէաաԽպի ժաամաեակով եա, աեզեէսւ. էՌ/նէ ^եռոս ե% դ
ապսպէա Աե պսէՈէմսԱ^թէա^եը ք աշխար^ագրու-թիաՖը ք
1Տ7* ^արոյէսկան գիսսու֊թ՚եահ^ մհթաոԱ ւ^ոե է %
՚Առա^՚ն %ԼսԽսէկու.թեսւմբ բարոյակաե գիտոա.^
Ք՚եաե^ մեթ՚ոսէԱ փորձստէւական կսամ մէսկահ^ասկամե էէ.
Կթ՜է մեր ^ոգին ճս/ևւխալ կ*էքւ.պե%ք^ աեոբ %ես^
Փ1ք^ /^«»^շ|*^-^^^յ^«^#I^ՀքՀք կս»մ երեւ.ոյթ%երլէ ք աեոր
գսրեաազա–թ–ի*Տէ»ները եա֊ կաբողոէք-իւ^էՌէԽրը դիաոելու.
ե%ք I %երք1աե ղաէսէ^ու^թ-եասԽ կսամ գիէուսկցու-թ՚եաե
^Փ^ոէքստԱ. » \տ^է բ֊ասրոյ՚Աքկաե ւստԽար^էս ^ սոսթնքե*
❁&սբգուս էք֊րեա^ թւսրոյսէկան եւ. ըկկերսակս^ է սակի գ
^շմ§սքէաէ$ա^թիւ^մեեքԽ ու. օրէ%ք^երը կքու^ղե%ք ճահչ^
%աէ»Լ գ փէէրձսէռսէկաօհ՛^ Ճսո^թէտ/Խ • ձեռք սու%եչու. են^\
Հսճտգիաէո^եէտաԱ՛ ևա. մակաէՒոԱ-թեաե ագքոցաւ. % Լ^ես
ԳհքոսէկԱւ»ւ.թ՜իւ^ է ԳիսաոզոԼթ՚իէ^ ք ֆոբձ ք Հանգիդ
սէոա^թիւՖ եւ. յ^էսկւս&ու–թ–իաձէ\ է
Նրկր՚՚ԲԳ ^շյսեէսկու.յթես§սբ բւսրոյքական ՝ (պստւոա.,
մէսկան\ գիսաոսթ-ես^^ մեթ՚ուոը մէսրդո^ վկասյոա–^
թ–իւն% է * 1%ես ՜յ^Աքբգո^ վկայոա-թիւ^է ք Աա-անգու.,^
թ-իւձւ^ Գեշսօոսէկէսբանք ^ս§սէմագբ§էէ^թ–իւն\ է
1Ց8* \^ՏԱաեղու.թե՚եէ սէպա^ոա^^աԱե իւ ի՚եչ է*
\^ւոեզսւ–թենէ կ^ւսպա^ու^աեենք » որ \^1խու.ղդակի
սէպա^ու-^անել աչ կ*ը՚*՚*՚–է » ^ՐԲ սոէ-սւ սկզբունք մը
.ճ%մարիսա ե՚եթ-ադբելոփ ա%կէ կը ^անե%ք ^եէոե^է-ու.^
թ-իւե մբ որ ^ասբկտսւ. սոա^սա կամ աԽաեզի պիաէ ըի.
չոէյ* սէոոմ տքկզբոէյկքիե սսէու.թ՚իւֆը եւ. անիր ^ա^
.կաոակւ^ ճշմաբաոա^թէւձտբ կը ցուցու.իէ Տ^պ» օբքԽակ^.
.առաՏփն պաաճառի մը գոյու֊թ^իւՖը ^ու-^ելու. ^ստոա
- 68 -
աճսր՝– կ*ըսեւք* նք^է ամե% էակ դիպուա^ոյ քներքխ^
գուեական կսամ արէսրւս&Հ էք էսաէս կ՚սր ժսէմանստկ
երքւ բասն էկւ չկ՚՚՚ր ք ^եաեւաթէսր ՝19չի%Հն ըրստւ.՛ ամե%
քլէսն « \Տվ՚դ որով^եաեւ. սաս աեաեղի է ք ի%քեիԽ կը
^եաեւ֊ի > որ ստմե՚ն թան ասրսարահ– չէ ^ ստյլ կայ էու.^
թ-իա^ մը որ յաեքնւսգոյ է եւ. ո՚-ր^չ էոէ-թ-եաեց ա^
ոաս^յէե աէստճւսոո %
\\աԱ սապէսցոէ-ցսական գիքոոէ-թէէհւեեր որոնց՝ ճըչ^
էմարսէՈէ-թ-էք^էւներն ստյնպէս էայանի Խն որ ^ւսկտսաս^
կութ՚եանց տեղի չեն աար • ր՚^յտ ր՚՚՚րքյ՚՚՚կան դՒ՝՜
աոոէ^թ՜եանց մէ^ սկզբունքները չաա անդամ յարձա^
կոա-մ կը կրեն եւ. չեն քԽդուհաոէ֊իր • ու֊սսէի ես մա^
%ասւ.անգ աս գիսէու-թ՚եանց մէ9 ^արկ կ*ը1ԼԱ*յ շքք՛
ասնգամ անու-ղղակի ձեունարկել կամ սլաաճաոսէ,^
քւէսնել ք ինչպէս որ ^ել սովոր էր աոկրատ իր ժաս^
մանակի% իմասաակներոսն դէմէ
159* \^մասաակոա.թիսն% ինչ է է
\^մաստւսկու~թիւն կամ խաբէոսթիսն կը կոչու-ին
ասյնպիսի ասռ երեսոյթ– սլաաճաասբանոԱ-թ-իւ^մներ ո^
րմէ§ց սաու-թիւնը կը ^ասկցու-ի » ր՚՚՚յց Լ՚*"ՂԸ ^Բ^՚՚՚յ
շու-արիլ եւ. կարող չըլլալ խաբէու.թիսնը խայաւպոա^
կեր
160* Գանի գլխաւ-որ տեսակ իմասաակու–թիւՖ կայ*
1\*–թ* Ն Տք քո֊—ք ք *-*՝• ՚^ք-Ր–^ * ^""Վ իմաստակը ^ա^
կառակորգին չոէ֊րացած^ը կ* ապացուցանէ , կամիւլծւդ^
րէն ղու-րս կելյլէ % Այսպէս է սովորական վիճաբա^
%ութեանց մեէՒ մասը • չատ ա՛նգամ իէնդրոյն վի^
Ճա1լն աղէկ որոչուած՝ Չըլլալուն ^ամար՝՛ աոանց ի^,
րար Հասկ՚նալու տաքոսթեամի. կը վիճսսի է (\ւ.ստի
պէտք է նախ Ի՛գդիրը որոչել կամ սասանել • եւ.
–66–
եթէ քաէկաօւակսրգը ի%դբէ% ԱէոաաԿէաք գ Պ^^Դ^ է
քէ* բ.ա§ժա»»Ա§սեաեի | նասժ բաս^աԽասկաԱփա Կասա^սէքս»^
կաեի աաԽախել է% %ոբօրթաասկ* եթէ մէկը ՛է ^րկէ
շարժող կսամ կեըսղԱս էսպա§ո գործող ^Ը1Բ՚*§Է^ ^ե^
աոեւ^նել ուզէ թէ մսարդս ասլ որ ՛է Կորկէ կը շասր,^
ժի կսէմ կը կ1աէ$ա^ ասոասա գործող չէ ք ՚Լ Հ«*ք ^^ 1^"ք՝^
^<լ կա/ կէ՚Պ^դթ ^Ր^գէ՚՚Փ ՚^^ օաոստծ– կ*ը1Ր"յ $ այոիկքն^
%ոփէ քա^աևա՚յէաա » եւ. ապա Շ,աաա+աքաա * \ԼյՈ րԱէէքՈէ^.
տրոէ-թէէՖր րաժատնստրար ասոնաւեչոէ/ կը %շանասկէ
ան որու% կամ չ՚՚՚րժ/ւչ կասաք կե%աէ ^արկ է այաքհւք^ւ^
^արկաւորոա֊թ-իսե ժքձ է • ^աա–աքասր$սր աոեոայքէոմ
կը %չա%ստկէ անէ* որուՖ սաոաեց ^ասրկ էքը րրասքոէ^
շյ^րժիչ կամ կէքեալ , Կաէրկասւ. երքա֊ք^ ^կր "^/""/^
§^է ք ^ՐՐ՚՚ՐԴ վէճակ մը չքւ՛"^ <
5* կ^^«»^;1 ««լ^^՚Լ» Ա«# խարէութեաԽ մէ^ ապա^
ՏՊ9է. ^"յ^ է"^ խնգիր^ է ո՚-քփչ րաոերով^ յաոա^
րերոա֊աձ * Գ՚*Ր օր^ասէլ \^րեա–ակս»քոկաե ^իէ-սԽդ կա»<ա».
չուզած՛ կաաակերգու-թեան մէ^ ^ոլէէր ԿարՓաեէ կու.
Ա9այ թէ յանչոա. ^ամար ափի/Խը քոա^ կը րերէ գ պաս^
Աքասխան կը արաւ.ի թէ վասԽ զհ քՆսա^աւ զօրութիւ.%
ՈէՖի > Ասիկա Ղտո^ը %ոյեով^ 0ոա~ռու.նել է • ք ««յԱ ք^՝՛^
1^ եւ. փՀա^ոա ^9^«»յ1^ յ)» « յն(ւ1»««լ^ մի ես %ոքԱ րաե
են • մի եւ. %ո/ե խօ§^^ ւ^կէ իրեն փասա չի կրնա^
Ակղրաե կրկնոսէկա Տ»«^ք I^2^^ կը կոչուի ք երբ
ի*նդրոյ մը իբր *՚*՚Կ՚"Տ՚*յՏ բերու.ած– փասաին նոյն
իսկ ինգիրն ս»աացոյց կու. տանք * զոր օրինակ •
եթէ մէկը գոբե– չունենսքլուն սլատճաո. բերէ գրա՛^
- 67 -
ժագէէէա֊խ չ§§ւձենաէչը $ դրէսմէսզլոսխ չոէ^եքհսէաւն էսչ
գործ– չուձէեՂսսսէէ
4* ք^ք^պ^ա^^»^ դապէ^աէԽ^է Ա« էոեսակ էմաոաակհւ^
թ՚Խէմս մէք^ աե որ պւսաճառ չէ* էբՐ^^ աստա՝&առ կ*աո<ա»
%ու.իէ (Հաձ մը կը ասոոա^ի որա^ պատճառր չ^՚^՚ք
գիսէեբ * - - /^> Կ՚Ը^^՚Խւ * ~*՛ փ՚փք^ակ մհր տգհսէսւ^
^է՚^ը քսոսւսւէվանելու.* ՚եսախըւեթաց կսամ ա^ւյգւիէթ-աա^
դէպք էկք աևոր ^բր պաաճաո կսւ. ոաԱք < Ա«# էէխաԼ
իմասաակւ9ւ.թեամբ. հիները քա$եի մը ^ակէմե երե^
ա–ոյթ%եր ձտէէիոդէէէ-թ՚եաեէք կքօոք յսէք^ոզսէ-թ՜եւմես գու^
շ՚քկ կը ^սէմարէիքւ* ղէէո օրի%ակ՝ գիէքւսւ.ոբե§քրը մօճէ^
աոէսիսւի ք սովի եւ. ա֊ըիչ չարեա^է
5« Ա՚է^«»«ք*««ք րաաա^էլ^էա^^յւ է քԼթ իմսքստակու-թխձը
յտսյնմ կը կայա%այ որ §ս%կսէաս»ր րաժսձւումէ մը
աՏեդ^սԽու-ր Կհաեա^ոէ-թ-իմե մը կը ^էմեու.ի • ^ր ^րէ՛^
%ակ եթէ ըոե%ք Գսազղիէսէքիք , \Տ^՚ւէ՚՚՚տէք 9 էվասչա^
քՓք > Գերւձմեստցիք սպիաակ ե՛ն » աաա ^"Հ"/՛ ՚^՚՚՚Բ^
դէկ սպէսււսկ ե՛ն , մէսրգկասյթն ազգին քտմնի էկէ մա^
սէն րոլոր^ Վր՚"յ ^եաեւոէ-թ-իւձ ըրաէՒ քքըԱ^՚^նքէ
%տսկ • ^միչկները սխասլմոա^ևք կ՛ընեն ք ստպւս ր^ըչ՛^
կու.Թիւ^եը իէոսաելի է • կսսմ^ յքարգիկ գիաու֊թ-իւՖա
՚նեբով եւ. էսրոէ.եսւո%երով կը զեղՏ՚օ/նին ք ասպս» գի^
էոոա֊թ՜իւ^ներն ու. արու-եքքօքեերը մերժելի են է
Դտակ • ^՚քրդկ՚"յ1^ կերպասրօ1նքե ասմենէն գեղեցիկն
Հ– ք աաաս 1ձէԱաա–սա1Ւ մստրգ կային կերպարանք էէւ^եե •
քնչպէս կ*ըսէին \քպիկու.րեա%ք է ք^ս եք. նաիընթաքք
խարէա֊թեան մէ^ եգբսէկէսցու.թիւ%ը նաիւագբեաԼա^
ներէն ^դարձակ էէ
- 68 -֊
քԿսզադբեալ մէէոքը քւաոի մը կաաարեալ եւ. ճիչգ
%%անակու.թիսէւն է • բաժաեեալ միտքը բաո1^ պա^
$ուս^էսկահ եւ. սեղմեալ Դտչանստկու֊թ-իւՖԴէ է *
\քրր \Լւ.եսւէսրաեը կ^ը՚՚է * ^"յՐՔ ՚*՚եսաեե% ^ կսաղք
գեէմս ք քսք՚՚չք լսեն $ եւ֊այչն * կոյր ք կաղ , է՚"՚–լ /ք–
սեէով աէաք է ^սւս1լնաԼ բւսժաԱեստլ մսէօք , էսյսէքս^ա
ասեոնք որ աոա^ էս^պէս էի՛ն • ու.սւոի կոյրը $ կ""1Ո 9
խոա-ւր բսէզասգրեալ . մ§ոօք էսոնու.լը ք տսյսինքն^ ^ՊՐՇ
կոյբ Տքեստլով^ կը աեսնէբ $ կ՚սդը ^""Լ աՏեասէով^ կբ քս»^
էէբ բսեիտ իաքասսէէսկոէ-թ՚իւձ է է
10.1* )^մասսաստկոկ.թ–իէձյն ու.սսէի յստոէս9 կոս գսայ է
1ձ»մե% իմաստակսսթիաձէ կամ սխալ իմասաասի^
բել . աեկէ յառէսք^ կու. գալ որ եպյրակսէցու.թիաձը
%աիագրեալներոսե ՚^ք^ ^^ի պ»սրունակւէւ.իր • եւ.
սիւսլր յէսյնմ կը կայաեայ որ մի^յոե եղբը ՚եւսխսէ^
գրելով մէ^ աքիեսԱոյԱ %չաԱս§կւէԱ,թի^Խը չէէւձտենար ք
այսինքե* ^ոմ կ*ԸԱայ ք եւ. կամ եզրակացա-թեաե.
մէ^ միւօտ երկու, եզրներու^ մէէքկ ասսելի յԽգարձսակ
մաօք ստռնուած^ V^1Ա'"յ Ք*^ ք^է նախադրելոց մէք է
162* \ք"»րգիկ իրե՛նց միաքկ ի%չպէս կըյայէոեե%%
յկէտաքքքե նչամեերով , որոԱք երկու, աեսակ են •
^(եակաԱ եւ. \^րու.եսւասկան է
163* (^ակաե նշանները որոնք են»
քէնական կ*ըսու.ին մարգ ուս միտքն յստյաեող Աէ/ե
նչանները որոնք բնաձ^ին են եւ. գրեթէ բոլոր մարա.
,գոց վրտյ միեւԽոյեէ
164* \Լա^ք քանի աեսակ են %
նբ^Ք • ^ • 1՚յ«^*5 նշաններ , այսինքն^ երեսին այլ
- 69 -
եւ. աայլ ^արժոսՏ&երը որ^Խք այլ եւ. այլ իմացակաե
^արժմսէեց ^եսէ գրեթէ կը զոէ.գլւնթւսեաե • այսաէս
ե%* աչաց , յքյ^աց , Ը*՚չ"՚9 պէ^պէ" ձկտուՏՏեերը , «է–
րովք ոէ-րախէէա^թիւն ւ սէր , գու^թ , պղա֊ա՚նք , բար^
կութ-իւ^ է ա^աճութիւձ , ցաւ. ^ եւ. "կ^էչ ասոեց %ը^
մաԱ զգացոԱ-մ կամ կէրք կը յայաԱե՚նք է
2* |1%<յ*«"/«»«^ %չս/ն%եր , այսինքէտ՝ շարժոա^աէՒք «
որոփ գլխոյ » ձեււստց , մսարաքեոյ էսյլ եւ. այլ չէսրժա֊էսձ՛^
%երըլ կասմ դէր4Ա1 Կը ^ասկցու.էւԱ , եւ. որհվք %ոյե^
ասէս ^ոգա^ոյն այլ եւ. այլ պէէս»եո1ւաքեերը կը յայանուքքնէ
5* Օւ1է^««ր««^**ք ^էլ/*<»յ1^ է այսի՚նքւՐ այե գոչիւՖ^
%երը ղոը այլ եւ. այլ պգացու.աՖեբք ի%չպէւՐ ցա^գ պար^
մաԱք^ ըասըկոէ-թ-էէձւ եա^ստյլք ^ մէսրդոց ^ահել կոս
էոաե • քէնչպէմ «^4 I փեյ $ ւձյ ք տսյլսվքե ^աեգերՅԼ ք ո^
րոեք ՀայԱաաէլոա^^աձԱ կը կոչոսէն ք եւ. ամըոպ^ էմասա^
%եր յայանոզ ^չու.աէեեր են է
46օ* \Տ,ոա^եսսոակաԱ %շսէ՚մեեոը ոբմնքք է/նէ
ք^եակաե %չաատերու% սակւսւ.ու.թ–իւՏԽ ու. օ/եբսէ^
ա-սէկանուք՚իւնը ^ասրկսէդրսահ– ե% պմարղիկ աաաա^սգա^
նաև %չա^*եեր ^սէոերթւ. » այսի1հքե* սայեպհսի %չան՚ներ
որոնք ոչ թ-է մաբգու.ս ՚ինքեէսգիսա եւ. ըեահ-ԷԱ ե% ^
ս»յլ կաս մայաս կան ք ուսաոհ եւ~ ՚"յէ ^՚՜ ՚Ղ/Լ ^ք՚^՚մնէսկաց
եւ. աեղեաց նայելով^ զա%ազա% ե% է
166* Ա" երկու, աոեսասկ %չաս%՚ներուՖ լ^գ^սմնոա.ր
աաաեոա^ասմր ^նչ կ*ըսու.ի է
Լ^«««» կ*ըսոա.ի • իւստի եւ. երկու, աեաաակ լեզու,
կայ • ^ակաաաե լեզու, որ բնական նչաններուձ գբու.,^
թեաաանը կ*ըսա.ի ^ եւ. \կաոա.եսաակէսն լեզու, որ արփ
տալ եսաասկասն %տաէտնեբուձ աա/նոա^մն է է
467* Աբոա-եսաական լեզուն քանբ աեսակ է է
- 70 -
հբ^ք^* ւ^ՏաէաԱ լեզու, ես Գ^աւ»»^ լեզոսէ
168* \^^սսէ^ Լ^Գ"^^ նչաէ/եեբը որ^նք են ա
\»Ծ9էԾէձ լեղոէ.ի% %չսճ/ներե ե՚ն^ խոսլ ես ^ամերաթ
գոբ^էս^ա^ արա-եսսէսէկէսե %^տսհ%երը որէԽք անց1ես»շ^
դարոհՏկ փ՚րքեբը էք>4՛ էաէեոէձէ քա^ս/եպ/ մը քՏԽէսրեց ^
Հիե ^եռսագրակ^սճէ նչաԱնեբ ^ եւ. մամնէսայսԽդ ^ա^ր^
469* Րքարբաոձ բ%չ Հ-»
է^ս§րբսէոը յօգսոաոր ^չմաեց բասդագրա֊թ՚էսե^
Դտեբէ% կը կքսզմ1օէփ « Գօդւսսոբ ^չոսմ րսելէվ ե*իմ»սց^
աս^ ^Լա/ե§սւ.ոք^եբէ ես բէսղաս^^աքմեեբէ կսաղմու^ս^
"բոԼ ես յ»է^ս§կ ^չոսաէեեբ գ օբաԽք %ի»^ակաե լեղ^
էքէփն X շյր^՚՚՚ԿՏ ՚ աաէէսմաե^ ես կոկոբգքէե ասյլ ես էսյշ
^§ք»ոժցա1եեբ»վբ կսամ էսսղեբովյէ կը ^աեուփ% » ի<.«»
Բ»քքանչիւբ յօգ/սսօբ ^չոսմ կէ^Հ է • ես փս%կեբսս
բէսղագբոսթ-իա^մեեբըգ եբբեաէ %աես պստբզ յօգսասոր
^չոսՕեեբը (փ՚^կեբ\ բաս. կ*ըսոս^% \ք§սրգիկ յօ^
դաԱ99բ ^չոսաէեեբը ես աեոեց բաազագբոսթիսմնեբե
§սյսէ»նքե բառեբ ֆ ըսս^ ^աճոքս ես միաբաԱ ^ս§ս§ս^
%ՍսթեէԱէքբ էբե%^ գազափտսբնեբոսե %չան ըբսաձ– ըէա
Ր^բավ^ ամեն աԽգամ ոբ բառ մը կը ^եչեն ^ սաեոբ
սեպ^ականոսաե գաղստփսաբը կը ^ասկնան է յ^էսբգիկ
էսա նչան%եբը բեսակաե ես §սրոսես9Ոէսկան կերպաաաք
մէկէոեղ բեբելոմ կը կազմեմ խօսքեր որմեք խոր^
^րրգոաք նտաէ/սեր են *
170* Գբասոր լեզուն թնչ է է
Գբասոր լեզոսով կ*իմացոսի աեզեաս կամ ժա^
մ»ք^ակաս ^եռա^ գանոսոդներուՖ մեբ գաղասփաբ^
նեբն ոս իոբ^ոսբգնեբը ^ադոբգելոս ^ամաբ հնար^
ւե նչաննեբոս դբութ՚իսնը որ Գիր կը կոչոսխ
- 71 -
471* ^1քը ք՚՚՚՚^ք ^^Ր"1 է *
\)րկէււ. « Աեւ.սէւ.որ գիր • եւ. ^այեաււէր կամ ՕԼ/ր^
^էքնսակամե գեր*
172* %եւյսւ.որ գրու-թիւնը ւ§ր% էէ՛
Աեէ^աէ-էէր գրու.թեամբ կ*իմա^ւք».ի %ախ՝ %շս/հաա.
^ակսՀե գբու.թիԱՖը է %չա%ակ կ*ըէաէ.ին ւպկ ձեւ.երք§
^բ բնական էրաց պաակերեեր ԸԱ^րվ^ ՚"–րէւ. Գ"*^
դէսփաք^եր նշանակելու, կը գոբծ-Աէծուին « սայսաէս
.^աէռիւձբ ղփբէէւթ-եան փ աղու֊էպլ խ»բ§է»մաեկու.թեան ք
աք§$էԽէչակբ ^սէմեսաոէ-թեաԽ ք 19բիոբգ մը ձեոքը կբ^
^էռ^ ս»բգաբ»ւ,թեան ն չան ակ Կոմաբոէւ^ա^ են է ՚կլ^
չաեակակաե էբ կգիսլաացւոց մէկ աԽսակ գբաութխ^
նը ոբ յ^ե^ենասկան ասյսինւքն սբբտսդան դ^բ կաչո^ասծ՛
յէ է քէ,եւասէ.ոբ գբուք՚իւն են եբկբոբգ* Գինաւպ կամ \^հա>
նէս§ցա^ո^ գիբհբը ոբոեք ոչ թէ յփգա^ոբ ^հնչու^ե^
■բու. այլ դաղափօաբեեբու. կամպյակո^ ն%ոհէեեբ 1/Խ գ
ու-սաի եւ. աեոեց մէ9 ոբ^ափ բառ կ*սւ ա/ե\ափ նը*,^
»շան կայ < 2,եւ.էսւոբ գբու֊թեաե կը վեբս»բեբին եբա.
բոբդ \ աբէսբասցի \ թույսնշսէմսերե ու. էսլճե աբական
■նշս^մեեբը է
473* ^ասյեաւ.ոբ գբոա^թ՜էա^ը մլն է *
^խվնէսա^ոբ գբու.թ–եամբ կ*իմէսցու.ին այբու֊բենա^
կաԽ գէր^րը ոբոԱք ու.ղղակհ գէսղափաբ չեն յայսա^
■նեբ ք ա^/ մսսբգ կայթն ձայիէԽ ս^յլ ես այլ ^չու-Անե^
բոսն պաակերնեբն են ք եւ. պաբզ կամ բաղադբեա
կեբպով գւսղափսէրնեբ ցոսցեելոս կամայաբաբ ոբոչ^
^•ոսաե^են է Այժմու. Հեոագբականնչաննեբը եւ. ^ին Օձ՛.
֊պաձեւ. գհրեբը ձայնաէ^ոբ գրոսթեգթն կը վխբաբեբքէն է
- 72 -
\քչաէտները է ժանսաէ-ահգ սէրու-եսսէէսկաե %չաններթ
նստմ լեզուՖ ք մւդքիՆ ղասրգ ածմանը գլխէսւոր աքէկ մխ»
9ոՓ՛ ^ * Լ^եղոա^ին մի^ո^սաւ. մեր գստղափւսւ^երը %իւ^
թ-ստկան %չասն՚ներու. կւսմ րաոերու. ^եսա կասպելոաք^
գէսոափսարւսց ք ժաեստւանգ վեոէսռեսաէ եւ– էԽդ^ասեա֊ր
գսօէափսէրսՅՍ ք էբր Թէ մւսբմ^էե եւ. ՀսաստէԱէոու^իւձ
կու. սէէմԱք է Աոանց լեզու.ի* չէսա գւսղէսփարէ§եբ ք %իւ*ա.
Թ-Աէկստե իրէսց գսպափսարներե աեգսամք գխ-րսաւ. կըր^
%էսյին կորսոէ-էլ կս»մ մուա.ցու.իլ • եթէ ոչ ամս^ասրքաէ»՛
գէԹ չսօո դժոԱ–ասր§աե եւ. աեկէսսասար պիսփ ԸԱ՚՚՚բ փ՛՝^
րացնեէ ք էոսե՚ել ք բսաժնել » էմսսսսէւսսիրել » . աարոԱ^
մաք^^ գլքսաւ-որ գոբհ՚ողու.թ–հւ^մեե^ ու. գէսաու֊թեաԽ
^արկէսւոր մի9ո^երե ե% է
17Տ* \յ՚Գ՚՚^Ւ ^9 սոբ՚քելո^ քաեք^ բաԱ կաք*
\քրկու. •• գս»ղս»փւսրւսց %չսան եղող %աքյ^աաա •••••«.^
քԼ^ յլ մը է եւ. անոեց մի^ոցաւ. ^«««ք Հաէ^^ա • օ՝^\քԱ^^ է
176* Գւսղ՚սփէԱբսէց %չան եղող բառերը սորվելոա–
^մէ9 /^^Հ Ը^^Լ ^Ը. *ղ"*^՚*՚^9."^է *
\\ը պա^%տտ/ն9ու~ի բաոերուձ Հեա ք որ %շա՚ն՚ներ են »
աեոնց %%անակաե՛ գաղափարԽերը ասսսկ եւ. որո%
ըմբունեէ • եւ. ասիկա կ*ԸԷՐ՚՚յ բառերուն ճիչդ սա^^
մաէտներ սասլաէ • ապա թ-է ոչ գաղս§փստրները ^աս^
,էոասաուն եւ. ՚՚ր՚՚չ Նչաններ ուՖեցած՛ չե՛ն ըԱար / եւ.
յաեոԱց ու. բաոերոսե մէ^^ "՚^Ղ սաեղի չուձենտսր ախ
բեակաե կապակցու-թիւեը* որ նչէսնին ու. նչաԽակ^
եալ իրին մէշ^ "՚^Ղ ^արկաւ. կը պստ^ան9ու.ի է Ասկէ
կը հէնս^ւ^ բացաաբոա-թեսԽ մէք^ դժու.արու.թհ^Ն եւ.
Խաունակու– թ-իւ^ն է եւ. մաքթն զարգստցմանը գէմ աբ^
գել^էեբ •քտսնդյի գաղափարները որոչ նչաններոԿ
- 73 -
ա^աեգելով է որ միոէքԱ իր ղոր^ոզու.թիւձնհրոԱ%
մէչ աոաչ կ՚երթայ։
Ղ11* ւ՚^օսւք կւսզմհլու. օրէ%քն /^^Հ է <
իօւ^ կստզմելու. օրէնքե ս^/ե րեակս^ §գօր1»ես§կ
կերսքս է որոաէ միս^քը կը կւսզմէ է՚֊-ր գւսսքու.աքեերը գ
որոեց իրստրու. ^եա %ո^պէս րԱասկաԱ եւ. միօրԱսասկ
կերպով ւէը կապու.եէէխ^ ^^Աէ^ էմէսսսա կէսժ մաստ^
էՒու-թիաձտ է
՚178* ք^՚^ր ո^սու-մը կասմ գքաաԱոա-թ^էւհէԱ է որ ասս օ^
րէ%^^երաձ վյրսէյ կը էէօսի %
^Ագ^անու֊ր գերակաեու-թ՚իաձւը որ ամե% չեզուի
Հաէքքսր մի եւ. %ոյե է , Խա–. կը սաարրերի ՏաձԼաաոա քե^
րւսկստնու.թ1ւեէ որ իւ^րաքաեչիէ-ր էեղու֊ի յասաու^կ
կանո%%երուձյ փբ՚՚՚յ կը ի*օսի է ^որ օրքԽակ • րաոե^
րուձ բաժս^ա-մը գ խօսքի մը ՚կաիէագստսոա-թ-իաձ»^
%երէ I իսրաքաեչւիւ^ր %ախագասու.թ–եսԽ ալ \խթ–ա^
կս»յէ մը ք \\սէորոգելյիէ մը եւ. Գիմաւ.որ ր՚**յէ ՚կէ
րասզկանսէքն Օ^գՀաեուր քերակսԽա–թ՝եաԱ կը վե^
րստրերէւհ է \)1^ուանց այսչափ կամ ա^Հափ ^ոէոմ եւ.
^սլոաիմոէձէք ուեէէեսէլը ք բառերուձ այս ինչ կամ ասյԱ
ք^չ Կ^Ր՚կ՚՚՚է իրսարո*– ^եսա ^ստմաձայեիԱէ եւ. խօալքի
մէք ^ արու֊իւր* յ^սէսԴէաւոր քերակս^ու^թեա% %իւ.թ– ե%է
11 9* յ^իտքե իր դասաու-աքեերե ի%չպէս կը կսազմէ է
ԳդքացոււթեաԱ մը ՚էրս»^ յթսակու֊թիւձ մը ^ասաա^
տելով* ոսսսէի եւ. ամե՚ե դատոսմ երեք մասէ կը
բազկանայ • է1^«*է4ւլ^1. էկ»* որ գոյա^ու֊թիա^մն է » ոպ^ո^
քո(է^ձ^ մը որ յասակու-թիաձ/ե է > եւ. %ա%\քԼ որ սսէո^
րոգ ելքն , կամ յասէկութիւնը՜ ե%թակայի% կամ գ ոյա^
^ոէ-թ՜եսԽ վր՚"յ ^աստասէող մասն է * \^,սոր ^ամե^
մասէ պէտք է որ %ախագասոէ֊թիւ.%ը , որ մտք1քկ
- 74 -
՛երեք մասերը յսէաանի կսամ լուելեւսքև պարոէ-Ֆսակէ <
Ա»«ւ»ւ»*.«.> ^ ա^է^ա^ * ա^ա դաաույք միաեգամայե %ա^
Խւսգսէսու.թ–իւ^ է
180* Գքէյա^ոէ-թիւՖ ցոա.ցկող բառերը ք^չ կը կո^
չսւ.ին եւ. քա%թ աեսակ են է
Գսյակաե կ^ըսա^քան | եւ երկու, աեսակ ե% * էր^Ք
գոյոա-թ-իւ^ ոա^եցող իրերու. կսամ աե^ասսԽերու. ււ#«^
%«էձ§Խեր , եէ^ աքերասըեսէէ կամսեուե աեու^Աեեր որմեք
թեու-թ՜եան աքէք իրական գոյոէ-թ՚եաձէ չուձի% • ոէ.սաի
եա^ երկու, աեասսկ գոյակսծ^եր կաան գա^քէո^Կ եւ. ^էէաաաաէ »
481* ^ա տկուք՜ իւ^Խ ցու.^ոզ րառերԱ քնչ կը կո^
չու.ե% է
՚Աւ^ասկաԽ կը կոչու.ի% է
182* յ^էակ^ էր գս^սէոզութ-իւէձերուձ երկու, եզր^
%երը է ենթէսկաե եւ. սսէորոգե^ն ք մի^ա պ՚^րղ կ*ըմ^
յթէւեէէ
Հ^սէսէ անգասմ զանոեք յաւ,եէու.աէ1^երոմ կ*ըմրուԽէէ
183* Գաէ-եչու-ա^Դք /՚^Հ է *
Գաւ.ելու.ԱէՏ^ կամ է^՚էէր կ*Ը՚"*^է ս»ո.ասրկայ մը որ
յ/նթ՚ակսէյին կսէմ սաորոգելւ.ո^ Աէա ^արսարերոէ^՚եա^
մըմէւէէ
184* ^սւրս»րերու.թեաև մէ^ ԸՍԷ"*^ է՚^է ^ *՝
\քրկու. բահ իրարու, ^եա յարաբերու-թ՚եան մէք
■1^ըսու.թս ք ^/*ք՚ "/՚ ^՚՜՜ԷցԷ կերպով իրս»րու. կը վերա^
բերէԽ • զոր օր1էեստէլ երբ մէկը սատսքքիչ է միւա^ ըս^
սասացեալ ք մէկը գործող միւ֊սը գոր^ոզու֊թեստն ա^
տւարկսո > եւ. կամ մէկը միա֊սեն աարստդաե է է
18Ց* ^^սքի «^2 ^արաբերոէ-թիմԽ ցոէ-ցուձող բա^
ա.ը ^րև է է
- 75 -
թէմմն ոա^ Հ^ազկատգըէ %ախագրու.թիէ.նը րաոերու .
յարաբերութիւհը կը ^ւ.^%է ,» Հ^ազկապը %ախադա^
աա ու-թիւ^էէԱերու. է
186* ք(՚–րեաՖ թառերը քաեք աեսակ ե%%
կառերը ^չգէ^ խօսելով չորս տեսակ են • –1 • Գս^
յացու11–եա% բառեր \Գոյակա՚ե^ * 2* Գաակսա-թեաԱ
բառեր ԼդյՒակաե^* 5* Լաս$աստռղ բառ (ք^՚«^/> ՚գ է՝»
ական բաք» ^)* 4* ^արաբերսւ^եաե բառեր \^կա^
խադրոէ-թ-իաձա ես Հ^զկստպ) *
187* Լեղսսաց մէ^. աս չորս աեասկէն ո^րիչ աե^
սսէկ բսառեր չկաՏնէ
կան , այսինքն* գերան Ոէձտ գ ^օգ ք ^դոաձելոա^
թիսս (0լ1^I^^^աVՀ դերբայ) ք յք^ակբսց ես %ա/եարկոս^
թիսն է ^այց գերանոս%ը գոյականին կը վերաբերի »
յօդն ոս ընգոսնելոսթիսնը ածականին ք մակբայը
Հասաասր է իւնգրով մէկաեզ նախադրոսթեան ք ձայ^
%արկոսթիսմն ալ ամբսղք^ խօսքի մը նսսասար է է
488^ ՜Ծիաքն իր դաասսա&երն իրարոս նկաամամբ
ինչսլէս կ^ըմբռնէ %
յ^իս^ առարկայի մը կամ իրողոսթեան մը վը^
րայ ըրա^ գաաոսա&երը միչա իրարոս ^եա յարաբե^
րութեա՚ն մը մէչ կ*ըմբռնէ . ոսսաի պէաք է որ խ^աքե
ալորչաա անգամ այլ ես այլ նախագասոսթիսններոս
լգաաոսա&երոս) բաղադրա֊թիսնն է" անոնց յարա^
բերոսթիաձը յայանէ , ես ասիկա չաղկապներոս մի^
իցով կ*ըըայ է
189* Գաաոսէ&երը քանի աեսակ են %
՚կրկոս * գլխասոր ես երկրորդական է
190* Գլխասսր դաասսմը որն է *
- 76 -
Գլխւսսէէր գսւսէէւա–աքե ան է զոր մն՚Դքհ իր ժը կաաէ
իրոզու-թիւձ աէը իր էոեսու–թեան% սէոււսրկէսյ ըրսա^
191* \քրկրորդա1ւաե գաաու֊մը որե է է
\յրկրորգւսկան կ՚ըսուի՚ն սան գսատոա-աքեերը որ գըէ^
իէւսւ֊որէն կր ^եւոեւ.ի% եւ. աեոր ^եա յարասբերէէւ.Թ–իւԴէ
կսամ կասաէսկ^ոՆ-թ-իահտ մր ոՆնքէե % %որ օր1Խսէ1լ միսա^
քը ^եաեւ-եալ գստաոսմը կ*ր^է • ^ոէոա Տաաա,^\լ |.»շ«յ|»*–
էլո–.^^^ Շ^աաև^Հ^ |՚»«.^1 « ասիկա գլխաւ-որ դաաու.մ
^•1»1»««*>11» « սէ^ստ երկրորդասկաԱ գստսաոսմ մը որ առ^ի^
%է՚հ ^եաեւ-եցաւ– , իբր^՛– աեոր Հսէկադրեալը • ք—յո
չազկսէէ^ աս ^//ակստդրութ-իւձը կը րացասէրէ է
19ւ2* Գլիաւ-որ եւ. երկրորդասկաԱ գասսէմաԱց մէք^.
տոեղ եղա^Ւ յարարերոէ^թ՜իւձը քանի սւեսակ է է
՚կրկու • ՏաէXա1լ^1X եւ. ^^^ճ^աԱո^Հ *
193* յ^ասսնական յարարե րու֊թ՜իւ^ը ճրԱ է %
^ամԱակա% կ՚ըսոա.ի գաամա% յարարերոէ–թիա.%ը ,
երր երկրորղակաե , գասէու.մր գլիւսէւ^որ գասէման
մէ9 գանու-աՏ– բառի մը յստւելոէ-ա^ է է
194* (^գ^էսնու-ր յարաբերոէ-Թիւձը ^Տրսէէ
0^գ^անու.ր կ*ըսու.ի գասէմստն յարարերու-թ՜իւ^ըգ
երր երկրորդական դասէոա֊մը դլիւասւ^որքՏն ամր^վք
իմասաին կը վերարերի % ^որ օր^ս»կ * Հ^ն^ի՚ն , ո»
իէօսողութ՜եան գրեթ-է ^աւասար ձիրք մը րնու.Թե^
%է% ընդունած է է \քոսէր գրոմ %չանակքէւ.ած– դա^
փոու֊մը մասնաւ֊որ է < ՝կր9անկու^եան ^ասսնեէու. Հա«.
մար Բ"Է՚՚Ր մարդիկ | ^արսսէոա.թիւ.% կը փնսէոեն •
- 77 -
՚նու.ր է%
բերու-թ-իմմե ւիւդ^աեու.ր է^ /՚^Հ կը կոչու.ի ։
Գ^ասբբերութ-իւՖ կը կոչուի • եւ. աե էսաե՚ն գլխսւ^
ա^ոո ու. երկրորդստկսէե դսէաու^սները աւսրռերու–թ–եաԱ
ասնդսււՖերը կ*ըէտու.ի՚ե ք եւ կրեան աւսրզ եւ. բա ղաս գ^
բեալ ըլբսէ < Զ"/՛ Օր1էեակ • ի|ւ^ ^հ\» «^ք ք\ա^ա^^^ա
է«ք»ք ը «^ք ք*քէԱք,Խ»ա^ վյ^՚Տա^ (՚ • Ա^՛» պարզ պարբեբու^
թիւ.ն մը I յ^ա^^ \^\,Հ Գ^ Հ^/ա^ք I՛ ^աՏաՀէ^ ^*ը^1՛^
ԱՀււ# բաղադրեէսչ պւսրբերա.թ-իէ.% մըէ
196* ՚Ծհաքււ իր դատու-աքեերը քաե^ կերպովդ ընգա,
^աեու.ր յարաբերու.թեա% էքէք^ կ*ըմբռ%է է
նը^Ք Կ^Ր"1"՚Լ* էրրեւ. իրւսրէ/է կախա-մ ու^տեա.
9"Գ * ՒբՐ^՛՜ Էր՚՚՚Ր"՛^ ^ակադրեալ ք եւ. էբր^^ է՝"
րարու. աստաճսէո. եւ. գհրծ^ « կստմ փւսսսէ եւ. ^ետեւ-ու.^
թէւձէէ
Ա«*«ք»«»<*«է*^ աԱաաԽ^ՏաԼ է«է.«|«<»ւ*^«««Լ Լ> «է/նԼքք*^*» ^«•ք*^ ^ * ••»«««<•
Ա«# օր1աեւս1րտերէ% սւռէս^ոյն մէ^^ գէստմանց ^սսրսւ^
րհրու-թհւԱը կախում է ^ երկրորդքԽ մէ^ ^ակադ^
\\
- 78 -
197* *^երէսկաեւէւ.թ՚իւձըք մանէսւ-ս/եգ րնդ^աեու.բըք
գիէուէէ-թ-եսքԽց որ տեասկի% կը վերաբերի եւ. ասեոր
տԲեթոտե բ%չ է է
Գերասկս§%ու.թիւձը րասրոյւսկան կոչա֊սւձ– գիէոու.^
թեաեց առաքիե կարգի% (156» 457) կը վերաբերի ,
եւ. քքեթ-ոաը փէէրձւսռականն է « որ մո^րքան խորհելու.
օրէ%քները գիէոեչովք լու֊^ելով եւ. բաժ%եչով յառ/սք
կ*երթայ %
ՄԱՕՆ Բ*
498* ^արոյակս/էտԽ Բ^չ է *
ք^սէրոյական կ՚ըսու-ի ^սէրոէաւորութեան եւ. խսր^
ա.ոյ ու. 4սյ|ք^ գասղէսփարեերուն ոա^սու֊մը է
499* ՍԼ" գաղափարներում ե-ագա-սն ոէ^ստբ է է
ԱքէւէՏՏք^ ծ՚ագու-էկա բէսնէ% եւ. բարոյական կոչու֊աե՛
պդա^ու.մէ% (2՛) է * Բանը կու. սւայ^ աար§ոասւ.որու.^
ԹեաԽ I բարպական պգացու֊մը բարւ.ոյ եւ. 4ա^^ գա^
դափարը »
200* Պ»սրաաէ.որու.թիւ.%ն բ%չ է է
»*– - ^– ^»– ՚ ■ ^–– I 1 1— ^^»^»– ^»^»»^– ^^»^^– - - »^– ^
Լաե սւ.է$էՌէէՆ ուձեռէսձ՜ մԽհք կէաւբեւ.որս§–թ–իւձւր գիաեաէլով , կքլ
^րւսաոսէրսէկենք ԼսԱկաղէաԿէ ^^կերո ւ.թ–եաե§ ձ֊ասխիւք մեը 4ք*՚Ր՚՛
ւու–ձ–ոա.թ–եան ^րկր՚՚ՐԳ ապէաքգրոսթ-իւ^ձ՝ ւսռքի՚նք^^ աաա^ելի ըէէ..
գսէրձսքկ • ե կը^յ՚՚րգ-ր^ք^ք ա-էք֊^իչներն թաա կ՚՚՚րէ ^Րհ՚՚Ժ՛ ^
^»ւ$վքՏւ կբթևչըւ. իրե%3 աանևրշ վէբրռ^»ւ.թեա1> յկքյ
- 79–
է մարգ ^եղիհակութե՚նէ մը վաւ.երացեալ օրէն^
քՎէ
201 • ^աեէն բ%չպէս կուեե՚եանք պէսրասէա֊որուաա,
թ-եսթԱ գաղափասրը է
\Րեր գոր^ողուք–իաձ/եերոէ% ^գաակարսւ.թ§էնէ%
կստմ ֆ§ասակաբու.թե%էխ կը ^եաեւ-տքսե՚նք բաեիւ. իր
պարսէԱէկաՆ ե%ք ստյսպէս վարո՚ւ.իլ կաս մ գոր^իլ ես*
"է "՚յԼ՚՚՚ԳԳ * ^՚՜ րաե1աե սաս թելսէդրսսթիւ^եր կաս մ՛
սազդաաա^մը կը կոչաաա-ի ^ասրասասա^աարւաա^թ՚եաաԽ գասասսփասրՒ^
կասմ աղասրաոաոա-էէրէէա-թ՚եաէէԱ ^ասԱ^թ-ոա֊թ-էաձէ %
202* ^ասրսաասւ֊աարոա-թեատքս գասաըսփասրը մեղի *՚^րէ\
Բ^չ գասղասփասր կաաաւ, աոասյ է
^ասրաոասա-աարոԱ-թ-եաէԽ գ§սզասփասրէ% ք ասքափնւքն աատյն
^սաԽօթւաա-թևնէխ թէ սայս ինչ րասն% ըեելաաա– կասմ չր^
%ելու. պասրաոասա-որ ենք* կը ^եաաքեա–^աե%ք թ՜է սփտ
պասրաոասա-որաէա-թիաձը օրէհք մ^ է » եա^ ֆաաքֆյաՀաև ^^
րէնք կը կաւչեՏկք զս՚յն վասսն սի ասզասաո ենք անոր
^եաոեա^եչոա– եա^ չՀեաոեա-եչու. • ասսոաԼ կ* որոշենք զասյե
մեր բեոա-թ՚եստԽը մերասրերեսաչ "՚-րիչ^ օրէնքներէն ո^
րաէեք ՀաաՀաԽաոա Ըէէ՚՚՚լ՛՛^ ^ասմասր էXա^աս կը կսչե%ք է
203* է^՚սր՚-ոյ եւ. չ**՚րի գասղասփասրն ինչաա^ս կ*ու.^
նենաաանք <
՛Ծեր ասյսաա^ս եա. աա-չ ասյ^լասզգ աիսրու֊ելոա^ կասմգոր^
ձելոա^ պասրաոասէ-որոա^թիաՖը րասեիւ. ճասե^ասլէն եաոքը >
երթ ասյե պսարաոս*ա^որոա.թեաաԱ ^ասմասձասյԱ կասմ աաան^աս,^
մսէձասյն կը գործ^ենք ք սաս ^աաէմասձասյնոա-թեաատն կասմ
ատ/ն^ասմասձասանոա-թ-եաաան ^աասէեաէասաո րասրո^ասկասե պա^սէ^^
մամր (27) ^աճու-թիէ^ կամ վիչտ մը կդիմանանք »
\էրր գոր^ոզոա–թիէ,%ը մեր րարո^ակաե զգա^տտ^ը ^–
7՛
- 80 -
ձւ9յական է դ գա»^ էցչ կոչե՛նք գ երբ ան^աճո^ կամ վյլ^
աուսլի է ք Խաա կ՚անոէ.աՆե%ք է
Չ04* Այ" սկղրասև համեմատ պ»սրսքէսւորու.թիւՂ*ր
քաեբ է է
Կբկին • Գ»ա^«*^ 9էբ ^ել կը պճւտուիբէ ԱաաՀՀ ք եւ.
աա^ա*»աէաԱ* Ոբ ք^ել կ՚Աէբգելու. *ւա»շէ
20օ* ^էսբոյական զգա^ու֊մէ՚ն "՚-բէ^ ք^է զգ"՛^՛"–^
կը ^եսՓէ-ի է
^սէբոյստկսէե պգսացա^աէ^քն ^ $սյսէԽ,^ա ՚ գոբէ^ողու.^
^եաԱ մբ աաբսէսաա^ոբու-Թեաե ^էսմասճսէքս ՚ \բո»բհ \
կամ սէն^ւսմաձայԱ I ^՚՚՚ր ) ԸԱ՚՚՚լԷ՛^ Կը ^եաեւ-ի աագ»^
^աԱ^ եւ. ադասէի^անա էբէացու^մբ ^ ոբուձէ ^էսմեմաա բսա^
բքքե ^քՅ»^«^ > եւ. չաբը էղաէ^ֆ>Հ% աբժասի կը գաաե%ք «
206* Ա" զգստցու.մէ՚ն ք՚^չ յաաս^ կու. գայ է
Ա" զգսա^ոէ^մէ՚ն ք այսի՛նքն բէսբւ֊ոյն՝՛ ս§բզ իւձւսա֊որ
Լվաբձոէ֊ց էսբժանի) ք եւ. Հաբեն ապսքբգիւ.նաւ.որ
I աաաժոյ պւսբաոսէկաե \ ըլէսււուն ճանէսչումէն կը ^ե^
էոեւ֊է^ բ4սբոյս*կ§մս գիէոստկցութ-իւնը ոբուե ^այեբէխ
հհ*ճ *^*»»**՚Ձ կըսենք X
20 1* ^աբոյական օբ1^սաը գլխւսւ.ոբ յսւսւկա-քՒիա֊^
%ը ^բ% է է
^աբոյակաե օբքէես»^ գլ/սաւ-ոբ յաակոէ-թիաՖը աաբ^
էոաւ-ոբիչ ըլյբս1ք* է » եւ. ասոբ ^ա^մաբ ^արկ է ոբ օ«.
րէ%ՔԸ^ յ՚"յ"»^է եւ. կ՛արելի ըլլայ * քանզի մաբգ չի
կբնւսբ սչաբաաւոբիլ աքյն բանին զոբ չի գիաեբ եւ
չի կբնաբ կաաաբել • թէսլէա բաբոյական գսբեող մր
*ի ^աբկէ աեմ^իչխաե / ւսղասէ \ ըչլալուՖ ^ամաբ* ԿՐՐ*՛
^այ յայանի եւ. կաբելի պաբաաւոբիչ բաբոյական օ«.
բէնք մը գանց է^ել է
208* Բաբոյական դոբՆոէ^ ով է %
- 8* ^
209* քԿսրոյքսկսճտ գոբ^էէգի մը գլխասոբ յաակո*–^
բ-իաՏմեԽբ^ է»բ^%ք են*
ք^ասբոյակսէն գդբծ-ւպի մբ գլէսսւյէբ փ՚աոկ՚ք^^ի*^^.
^%ԽբԱ ^^V քղաէգա^ո^՛՛՛^^*^ ^ահազաԱգելոէ. , Հէէէ^^^^ադ^աԱ
չ^ՏԽսպա%դեչ»ւ. ք եւ. ^եաեւյսպէս ա^ւ^թէ^է ^քողս^§ա
գելու. Հաէ^^ա,^^աԱ *
210* ք^էսբոյական գաբ^սզին բաբոյասկսԽ օբքէնա^
^%ս§զսէնգեչու. պէսբսէսաւ-ոբութ՚եստն գլխսէւ֊ոբ շաբժաա,
՚էէիթը Կ՛Ա է*
Սլ^քք չաբժառիթբ բաբսյակ/աճէ գէքբ^էքղքՏ§ 4^աք^
211* ձշմս»բիա չ"»^ ըսելով թնչ կգւԽքքուփէ
՚ձշմաբիէո շա^ ըսելով կ* իէէսէցու֊է <մասբդսւ^ %աԱա^
աթ^ա եա. 1աաՀաԱ օգոԱ^սւը « \Լսիկա աաբբեբ է մաբգսսս
օգայսէկաե եւ. սոստ օգսէէ% ոբ կբԿտալ ճչմաբիս» Օք ^
էոք^ն յ՚՚՚դՔ՚ել է Ա՛^ սէաե% է ոբ մսաբդս պ»թբսաս»ւ.ս^
բու-թեաԱ մը դէմ կը գոբէ^է » եւ. ս»իէ գսբհսղոէ-թեսԽ
^սէմաբ կ* ըսե՛նք թէ աաա»գ\է^ա»աա» (պասէժս/ էսբժսէ^
%ե\ք անբստբԱյստկան կամ մոլեկան է, ինչպէս ոբ
եբբ մաբգ զգստյստկան եւ. սոսա օգու֊աը դս^ելով
պաբսէսաա^ոբու^թեաԱ կը ^ասպս/նդի գ այն գոբ&ողու^
թեան ^ամաբ կ* ըսենք թէ ա^գ^ա^աա^^ ( էքաբձսա^
սաբժասնե \ , բսէբոյակաԱ կամ սսւաքինական է * Ո՚–՚>>–՛
Աաի եւ. աԻաա^՚^ա^^^աև Ու. 4^^^9 * «^«լ^ւ^է**^ եւ. ալա*^ւ^
յ,ոյ մէ^աեզ ^աբկսէւ^բ յաբաբեբուքիսն մը կայ է
212* \Լս յաբաբեբուք-իէ^մն բնչպէս իբական կ*ըէ^
լայ է
խսբոյական յաա^^էէս^քաքք *
6
՚/՛
- 82 -
243* ^ԱէրպւսկաԱ վաւ.երացոէ–3ե ^՚եչ է է
^րէ*եքի մը վաւ-երացոո-աքև^ ասԱոո գորհ^ագրու֊թ՚եւսա^
%ո Հասմաո կւսմ ռէ^»սբէսրոա–թ–հս/եր դէմ որոչոա-աս^
վարձա-ց կամ պէսսէժոց բովանգակու.թիւ.%% է է \^չ^
*պէս որ՝ ասմէ/ս դրսակաե օրէ%ք իր դրսւկս/ե վաա^ե^
րսէցոա-մր ք պէսսաժակաե օրէ՚հ^ախ \ ունէ դ սսյեպէս սէա
րւասրոբսկկ^ օրէհքԵ սւձի իր րէսրոյակասե վաւ֊երաս^
ցոա-մը է
214* ^ւսրոբսկսձ օրինստց գԱսսօ-որ փսւ-երէսցու.^.֊
մը քաեք է է
^էսրոյստկան օր^ւսց գլիւասէ-որ վաւ.երսէցու.մը կասէԲ
փսրձքԱ ու. աասքիժը երկու^ է •
Հ • \թէյճ1աե գո^ու-թիւձը կէսմ բարոյակստԴտ զգգւցոա.^
մը^ իբր ^սաճու֊թ՚իւ^ ք հ1նւսզանդու.թ–եան մէ9ք եա–.
խդճի՚ե էոժդո^ոա.թիւ%ը կամ%ոյն բարոյական զգսա^
ցումը , իրր թո^աճութիւձ ( վիէ՚ո % է՛՛՛՛յ ք^ ) > աե^աս^
ղամԱղու-թեասԱ մէ9*.
2. \քւսրդէէց գո^ութ-իա^ը .՚կւսմ էոժգո^ութ-իւձէը ք
որոՀե ^եսէեա.աիքե է յարգաեք կստմ պէսրասւ-անք ք.
վարձք եւ. պէսաու֊^աս %
24ճ* \\»՚*ոն^ երկոա֊քե աս է աեվր^սլ ե% է ^
ԱոէԱ^՚նը որ է բարոյական ղգսւցոէւ-մը կսէմ խասյ,^
թը երբէք չվբիպիրք քանզի ու.զիզ բս^էն կը բը^
խէ • բայ^ ^Բ^Ր՚՚ՐԳԸ ՚ֆչ*" եւ.*աեվրէպ չէ հ ՚Մարգիկ.
մի տա արդսէբ էՐԼԷ՚՚՚Լ՚՚՚Լ չ*"՛" անգամ աօ.աւքինու.թ–ե*ս%
պաւիչաճ եղաե յարգաԱքը կամ փ"ր^քը յաեըս^աո
կու. էոաե է յաԱցաԱսւց սրսրաաէւոր եղա^Ւ պարսաւ.ը
կամ պասէիյ^ ալ ասոսէքինու-թ^եաե է Ասիկստյ խա»ոյա»^
էաԱ ^է1+ կը կոչա-ի է եւ. մեղի կը թելադրէ արդա^
րա֊թեաա/հ դապափէսրր որէքէ կը ^եսաեէ.ըեէէէՅք րասրո^
- 83 -
^քսեաե օր1^աց ՚՚երրորգ վա1.երացա.ւ1^ գ որ է ՚^>**
•սոդսար քԼստու^ոյ գո^ոէ-թ՚էւ^է/ե ու. աժգս^Ոէ-թ՜էէ^ը ւ
ասյսյաԱքե թ՚է բուն վարձքե ու. պաւոիժը մեղհ ^աէւ^
գերձեոէլ կ§/նէսց *^9 կը աքԼւմԱէ Ա» վասերքքէ^ման
^իաքե ե՛ն Ատէսաու-Տ-ոյ գոյու֊թ-եաե եւ. ^ոգւ-ոյ աեմա^
^ու-թ-եէսԱ դասղւսփէսրեերո որոնք ^՚^ակաԿ ա^աո^ա՚ւ^
ձ՜էսբահու-թ-եան կո վերսէրերին է
216* ^ասրոյսակաե պարս§աւ,որու.թեաե կամ րարո^թ
յասկամե օրի՚նաց գլխսաա^որ փասսԽ ոա.սսէք է %
\* ք^անէն կամ րարոյասկուե զգսք^ումէն ք27է 28) է
եւ. 2* \քարգոց վևաւու.թ–էաԽկխ %
I* Աք^քք զգասսէ միաք ^^^եթէ ոէ֊ղէղ րաեքԽ աե^
քսյ է պէսփ ^աւ֊ւմեի որ ռարոյսակսԽ ^րք^աո^ կաաա^
բու֊մը բարոյսէկան պաբսէաա–որոա.Թիւն ակծտ է որմէ
կէսխում ոա^է մասբգոա1ե ճշմարիտ շ^^Ա * (է^վմեձ– ^ա^
ձա-թիւն մր ^^ղգ՚՚՚ր ^ՐԲ է՛ր փ"րմույնքը բարոյակաե.
Հ^րքէետսց Կոմէսձայե կը տեոնէ ք կամ կը լսէ այնպիսե
գոր^երու պաւոմու-թիւնը որոեք մւսրգկուք՚եան աա^
աոէւ. ե% է Ծ^գ ^ակէոոա&ե մվ ճ չմարի ա վհշա մը ^րղ^
գ՚՚՚ր է ^ՐՐ "^^ ^րքւեաց աե^ւսղանգ կը գաեու֊ի ք եւ*
կէսմ ականքսէոեո կս*մ* §սկան^ալու.ր է այնպիսի իրո<^
ղոա-թեան մը որ ^սէկաոակ է մարգու-ս արդարու–^
թ՜եասն եւ՛ անիրաա-ու-թ-եան գաղափւսրին • 2* Գրեթ՚է
բ՚՚Լոր սազգսքց օրէնսգրու-թ՜իւնը որ նո^ սկգթան^
"էր՚ոյ կը կայաեայ * եւ. որու% կարգասդրու-թ՚իէհՏսերը
գրեթ-է էսո. ^աոարակ մի եւ. նոյն են* բարոսսկպն ՚ օ,^՝–
բինաց կոէ-աայ ՚՚՚-րիչ ^եղբնակոա^թիւն մը Աիաոէո «^յ
որ մարգկայ1աե վկայոա^թեաե քէեզինակու-թիւն կը կո^^
ու-ի * Ա|ք երկու, սկզբու^քքէն » ^սԽէն ^եւ. ք^արգ կային
^եղինակու-թենէն փորձառական մեթ-իաով կ*ապա^
–84–
217* Աւ» գիաոաքիւ^ճէ բ%չ կը կոչէէւի «
^սԽւքկէ րարէ^ասկս/ե կք» կէէչուվէԱ ամե 9§կէԱւէռ%քԽեբը
ոքւէքէպ 4բ*"4 9"՚ՐԴ ^^^ե^՚"Աք <
218* \^էսսեաւոր բ4սրէ^Խէկաեը քաեք կը թսէժնոափ %
՚^տսքգսսս կրէք^ ք ա^էփԱքէա գէպ Ա՛ռ ի%քԱ Խւ. ասա
իւր ՚կմսԽէս $»էձ§ե^աե^ յարսգեբէ§»>,թեաԽը %ւսյելո^
–|« ^^^աաակտէձ բաբոյակաԽ եւ. 2« Օ^կերսէկաօե բսս<^
րոյէսկան • ւ
.219^ ^^՚^սփաասկաե ք,սււբոյս»կսճւճէ ս§ւ§>էսրկ»մե բ%չ էգ
յյխԿասէ Ասկ ս Խ բաբպսակսճտքճ» էաւարկաե է իէ.քաէ%»
քաեչիպ՛ ւԽրդքկ ի^^ր տտքնձըա,
290* ււ^էարդէէէսք սա, ք՚հքհ սէձե^տսծ՛ պարսէԽէ^սրոէ.,»^,
թիմպլ ^աԱբ %կաամաաքբ է %
կբկոէ. • Հսգէ-էէյն Ալ. մաջ^&ոք1է %կսոոժսսքր $ Հոգ՛ա»
է-դաԱ %կաամաէՐբ. էԽւրդ պտսրասէկս/ն է իւ֊ր աէասաա^սր
կսաոոդոա^հւ^մեեբե սԽաբսասք պ$ս^ել եւ. ղօէբգսէ^ել է
Ագարէու1Տյիւ^ա սԽասբասսէ պի՚ոի պա^ուփ սրպէս զի
իմէպքւէզւէւ.թփւձ՚ե ^ա* կսո1քը չխս/եգարի ք զգսւ.չսքեա^
լոմ պ/ե սէմհ՚ն զգայակս§% անկս§րգւ»ա.թիւ^Խերէ որո%ք
գէւաաԱու-թ՚եսԽ կսաբողոսթ-եսԽը կքԽաե ^Խսսեէ % |ս/Տա«»
^ոպթւՔ՚էահէբ պիսփ զաբգացու.ի ք որպէս ղի մէաքԱ
»1ե>%ո ճ,%մաոսէուք՚եաե ԿսսԱի եւ. մոլէ9րուիք–ե%է կսաաԲ
սեօպբ^մէ սաղաա ըլլ՚"յ * կաւկվէ պիսփ աՐչէսկու.ի կասւԲ
կրթր՚փ որպէս պի յարմաբ եւ. կարող ըԱայ էր սոէ^սա
^էէ^^է^Փպ՚Ի"՛ չա^սւ.ն զո^եչու. (211)» Ա՛՛^^ կը ^ե^.
թէեւի՝ որ «»է*«»ւ»«*Հ1 ու. ՀՀՂոաԱ,ՀաԼարս»րոյս»կսԽ պսւրաս§<ա.
- 8Տ -
ոաժո^ ^^սէէ-ւսսւսր ըԱայ , սեունդը պէք*^,քէ9Շ* ^աձ^
յ^^և^ա§աասկա% թասբոյակսձէքՁէթ աււաբկսք% է մ^է գ գքէէ֊ււ^
անձին ասէ^պաեոսթ-էաձը ^ եւ. սաս զգսասոսւկք մաս^
դէֆէ-ս ^ակքսե է է սաս %կ^է^մսսկւ. թսգպակ^է^ դթէ%^
վքը կրնստյ %սէեէ. ^ս§կան օրէնք ըսսս֊էաէ
391* յքարդույա աս. իա,ր %§ձփ»էս սՀնԽքքԱ^ է^^ր^
էօաւԿՈիաւթԽսձ» սկզրս9,^է^1ւ^ ք^է ^ *
՚^սէրդոա-ս առ է^բ նմանիս ոաձեցպհ՛ պարպսէա.յո,ա
բսա^եան սկդբոաՖքբ Հաէ^ա^ա^աք,^յ^ է • իսլոր մձսր^
գիկ իրարոա. նման եւ. (աաւ.ա*սսբ 1ա1^է՚*4. "^ ^^ նէփ^
իթա/կ.ո»^քկ ո^ինք եւ, սրո^եաԽկ ամե% էբ^թո^ա%Ֆք
փոխարէն պարսւսէԱ-որու-թիէձտ մըլ կե % ք ^ աղբ է ^ ԱքԱա
կէ կը ^եաեւ.է է^էէկեզէ% կոչսԱսսծ՝ կանմնը թէ 9| ր*
222* \^արդու.ս առ իւ.ր նմանիս սա^նԽ^ս»^ պսար^
էօաէ-որոա^իաձը քանթ է է
՚կբկսկ * աո քքտկԽւծա | ել. առ ք^կեբս^թի»^ •
223* յքաբդու.ս փսէֆ բեկեք/ն սւձէ^ած– պաբաակս^
բոսթ՚իէ^ը Ք"ք^ի նկսասաէէևքէկթ է I
Ասբս • անսբ կէքնա^ը ք աւբթտս^թես^ը ւ Հ«|ք«փւքւո^
ք-սփէ եւ. իբեն վերսէբեբեաքնեբսսն %
Առաջինը կ՛արգելու, սպանութ՚իւձը ք ք՚Տ– յ^էփ^
%ասսբ աասչապանսւՔ՚ես^ն դէսւբեբէն% եւ. ոճբպգսբ^
ձաց ^ամաբ շբթւասոբ իչիսմնսւ՚թեպն աէ »է ^ս^^ |՚<Գ*
֊ 86 -
>/Ա– վՏոէն է Ա|ք պ9սրաաւ.որա–թ–իւձը կ՛արգելու. %աս^
Խյս §$Ի§ձէքքմթ զրկահստ^ վրէժ ի/եգրելը | .եւ֊ մե՚Խէսմտսր,^
սք^է^իւձը է Ասքէր կը վերաթերի%աեւ. "՚֊րէ^յքե աքիաէա^
քթ մսլորեք/նեքն ու. թարքն ապակէսնեչը որ րարոյաս^
պէ§» սպամեել է % , ՚
^Ր^Ր՚՚ՐԴԸ կ՛արգելու. րուեու.թէւ%ր է ՚Ասկէ կը ^ե^
տեւ-ի որ աէրապետու-թէաՖը ^ «ք»է**^՚ք^էէՀ* ) ^՚՜ "՚շ.*–՛
իսթր^էսկսէլու֊թ՜իւնը կերպով մը բարպակաԱ ^րէիասաց
դէմ յեէԱ X
■ ■ ^ՐՐ՚^ԲԴԸ կ*"՚ՐԳ^չ՛"– գբպարտոա-թիւՖը ք սոա֊աը եւ..
սոէսա վքլայուք-իւնըէ
Աորրորգը գողու-թ-իւձը ք յափչս»ակու.թ։իաձը | խար^
դախու.թիւնը եւ. ք ամու-մեակսձ յարարերոԱ֊թես^
վէչ, ^ու.թիա5սը%
^մև* ՝^ս»րդու.ս աօւ ւԽկերու,թ՚էա5մս ոա^ե^ասէ^ պար^
աաւ^^որոկթխ^էեերը որոսք ե%է
. ք^կերու-թեան կամ աէրու.թեաե աէէ^ կա^ աղք ֆ
յքարգս ազգի եւ. քազաքի մէք^ է* Հրէսպարակա^
կան էքարգ ՝ կամ փ*՚րէ^^ > է^ \\ոս կական մարգ կամ
լծ^դ վարչու.թ–ե.ամր է
\*րրեւ. ^րաաարակստկան մէսրգ կամ ՚Խ՚րհ^ ( կս*՛–^^
ռավարող\ » պարաակաԿ է օրէ%քը ոչ «Փայն յար^
գել սաալ էսյլ եւ. յ՚՚՚ՐԴ^Լ* մ^Գ փ"րչր*՜^^***մր ՚եղոգ,^
%երուՖ (կաոավարելոց^ արգէսրոսթ՜իւձ ք^ել ք սւնոնց
սֆպա^ովու^թ-եսէնը ^սկեի ել. սԽմևց երեքկէիՐ րսա^
րոյակասն ք մաաւ-որ ել. րՏԱակաԱ ալարգաս^մսԽ մի^ոց^՝
%երը ՝ ^ոգասլ *
իբրեւ. • սոսկական մարգ • կամ լ^գ փսրՏբւ-թ՜եամր գ
պարա»»կսձ է վարչու֊թ-եան գորձոէ^եայ ^աղան^
- 87 -
դաէւ,թիւ.ն ք երբ փսրչուք-եաե– ագաաա^էրեեբե ու. կար^
գէսդրու.թիւձ/սերե օրինակ ^ամաձասյե ե՚ե * եթէ ^ւս^
էէասձայԱ չէքս^ կրսա Աշորաս կսաե ^աաղաԱդու.Թիա% գ ւսաս^
ինքե^ չապստամբիլ բայց գոբ^ակից ալ չըԱաէք աԱ
մե% կստրելի եւ. օրի%աւ.որ է1ի9ո^եբէէվ հ՚^՚^^ելով
վասրչէէւ.թ–եւս% որ բբաէէը կամ պասէու֊իբա^ը օբի՚նաց
•եւ. աբդասբա-թ՚եասե համաձայն չէ «
յ^աբգս քքևաաԱեաց մէ^ է^ *^ԲԳէ > \Լմուսի% , \յըա
%ոզ « %էր եւ յ\պասստւ.որ է
\*բբեւ. ՚քբդէ ^^ՐԳ պաբաս^կաէ* է իր ե%ողքր
պասէուել^ յասրգելգ սիրելդ ս/նոեց իոր^ա֊րգ ^ար^
ցւ^եէ է ^եսէաքսէծդիլ ք %պա»»§ոեչ ս^ոեց ^բթ –կ՚սրօ^
փոու֊թեէսե էքէք^ եե է համբերել սԽոեց թ՚եբու-թ՚եաեցը ք
ասո.աքինա.թ՚իւ%%երուՖ %մանիլ ք աեւԽց էր փ՚րքհե
պսարաքբ ^աասասւցտսնել ք եւ. ըսս» Ծրի՚նասց աեոնց փ՚ր*^
^յ^ե կամքր կասէարել է
իբրեւ. էսմու.ս^^ մարգ պարսսսկս^ է է^ր բեկեր ո^
՚^յ» սէր է փէ$ոէս^ու–թ–իւն ք ^աւ–աաոասրմու.թ–իւձ ք օպ^ոա։,ա^
թ-իւ^ ք մխիթարու.թ–իՀձ ^ աա^ապաԱու.թ–էէձ§ եւ^ աԱոր
է^կեբակաե միձակէաե ^ամեմաա ասլրոա^սսար ^ոգասա է
\*բրեւ. ^այր* մարգ աարաակաե է է*֊ր պաայրէեբը
սէրել ք սեուցանեչ « աա^սլաեել « կրք^^է » աեւԽց ւ/ր՝^
բայ ^սկեչ ք զանոնք էէրաաել եւ. ու֊ղզել ք անոեց բա^ա.
բի օբինսէկ սէստէք եւ. քիւկերութեաե մէք^ ստնոնց կ՛"՛՛՛
0ու.թիաձէ 1^1 ունենսքէուձ ^ոգ սաանեէ է
1*բրես աէր՝ մարգս պաբսոսկան է իր գոբծ՚աւոբ^
^երուՏս կսամ սաասասորառբ մարճքբ սաստէ սաԱոեո
վասաոակոօԱ ու. ^սէոայա-թ՜եաԽր Համեմս9ա$ էմեոեց
Հեսէ բրաե^ պայմս^%երբ ^աւ.ասէարմհ§ւ.թ–եէսմբ կաասէ^
բեէէ աեոեց ^եսք քագյցբու-թ՚եամբ. եւ. մարգասիբոէ–ա>
- 88–
փաայա֊թեաե աքա մէսսլլ որ բևակս^ ասպա^ս^ըԱ^ք^Վ^
կը ւ^^օէ Ասէսա^ծ^ո^ գէցութեաէ/Խ ու. է»ծաոր ՚^աորո^
գելեաօը Վբ"՚յ*
Տա6* Աոոէու-Տ՚ոք գոբէւՔ՜եաե էսպա^ոյ^երը քոքհթ
նբեք • քքեակսաև (ֆիղյիգասկաոե) ք ^արոյսակո^Ա եւ.
քքհապոճւցս§կէսԽ %
Տա7* Աթ^տու-ձ^ոյ գո^ոա-թեաե քՏսսակաե ստպա^յց^
%երը քոԽ^ 1աԱ հւ. ՈԱ^սսփ կ* աոեու.քքե •
յձ^ոաոա,^ոյ. դոյուք՚եսէԽ բԽաոկէսե ստպացոքՓ՚^ՐԸ ^«*
րեք ե՛նք եւ. ւքասէճէու.^ • \* *\փ՚^թո^ գոյո*քե՚նէ% ^
2* Ղտ^^ք^ոյ չարժա.մ^% եւ. 5« Տք՚եդերո»ց յօր^ոասո^
^ոա.թ–ե%է% 1կս»րգաւ.որսւ.թ–ենէ՚ն) >
՚կախ^ գոյ Ր11ա§ր ^արկաա-որ չէ նիսթոյ ք քաԽղի
կը սէեսնե%ք որ %ի»^ս§կաե էրեք^ գիպոսսժձոյ 1%եր^
ռեգուձսէկաե) են • ս^ոին^քն* կրնպյին ♦/ւ//«է/ » Ե/՚ք***
րորգՀ շարժու-էՏ» սւԼ %իւ.թւ^ էական չէ ք քակղի կըր^
- 89–
%աէէհկթ %իէՔ^ գագասրէԽէե– մէ^ «Ա՛Հ ըմթա/ձելք Խւ. կը
աաէեա§սէ/կք §9ր %իւք՚ւէյ չարժոէ^ա^ իր ոապդա^իաձճա ոա^
ասրսէգոա-թ-իւձը կը վէոխէ * աստփկսա չէր կրԱասր ԸԱքձ*
եթէ չարժո^աԲր %իւթ–սյ էասկաե ըըար * ^ՐՐ՚ԳԳ^
^աչպէս §էքաէ§էե յ9րի%ոա–էս^ա^թ–իւձ ք ^Աափաաէս էէփեզե^
րա»^ ^օրք»Խէ%ւ.սահքոավթէէ5Ար իէԽպօակաԱ յօբքԽաաղ §/ը
կ* ե%թ§սգրէ ք եւ. գերագոքե իմացսէկսհ։ /^բէ^"Ղ ՚^Ը
եթէ յՎ^ր1էԽէէւյա^սւթ՝էաձը գերէագոքԽ է * էսպա ոա.րեԱե
եւ. գեբէսգսյէէս իմա^ասկասն ^օոթԽէսղ մը ուձի է Ա յ«ււււ«
*՚Փ"Է է"*^ ՚^Ը յԼաոսէյսե՛ է ք §ապաա գոյ Աւոոքքտ.ա^ է
228* \Լսսաէքւ.^պ գոյութՏսսԽը րարք§յակսԽ ապա^
^՚՚յ^երը քաեթ ե՛ն եւ. էփւյփէոթ ւ^աէճուքաեէ
^սէքհք ալ երեք ե% ք եւ, կ՚ատաւնու-ին • ՚| » ^Աէկա1է
^րէհքէ% ք շ» Գերւսգոք» է Աէկի մը ^սսւ.ս»սաւսլէէ*~ »»Խ>^
^էսկէսոսէկելի պիս»ոյքէ% եւ. 5* ծ^ողք՚մրգէ^ միէսբաե^
ՀաԽւ.տմհոա.թ–ե՚նէ% է
%աէքիէ* մէսրգկս^քէե ի՚ի՚ւ^ը րս»րք»ե եւ. չ՚^րը կը
^ան^ա§յ * ըսել է թ-է սէքքիկէս մսէրդաւս մտքքէե ^ս»ր^
կաա-էէր մէկ օրքխքե է է ^րկր"ՐԳ* էսմե% մարգ ՛ի
յա^ողու.թեան եւ, *ի ձտսխոզու.թ՚ե»ս% սԽԿսկաոակելի
կերպով կը գիմէ գերէսգոյե էակի մը աԱոր շնո^ա^
կալ ըլլալու, կամ* աեկէ նաասս» լՖգոԱ^ելու. Կս^
մար է նրր՚՚րգ^ Բ՚՚ձ՚՚Ր ՚ք՚"րդիկ սւմէէե սաեղ եւ. ա^^^^
ժամ^էէնակ իէոսսաոմաեահ՛ են թ-է կոաա գե^սաոլոլԽ Էա1ք
մը * ասիկստ լԽդ^սաԱա^ր % Կսսաաաուձ եւ. |է1քԱք«*
կաե աւ.սԽղու.թիաձէ մլԽ է % Ա«^<՚» հ՚"Տ Գ^Ր՚՚՚Գ՚^յ^
էակ մը որ այե ,րեակաԱ օրէնքը դրա^ է , լա^ո^
ղութեաե եւ. ձասխողութեաե գերագոքս ^եզթևաս1լԱ
էք եւ. այե լՖդ^աեու-ր աւյաձգութեաԽ էսղրիւ.րկ է^
- 90–
յ^յսպիսի էակ մը \1^աաոէ.ահ^ է $ էսպսա գոյ \ԼսաույսՏ– է
229* Ասսքա^ծ՚ոք գոյու֊ք^եան րեւսզստ%^էսկան աս^.^
աղասցոյցը քանբ է եւ. էէւսսաթ կ^էսո%ւէւ.ի «
Ասո%ք ՚երկոա^ ե% ք եւ. կ*էսէէձու.ին « 4* \\յռս§^յէե է^
"՚կէ մը ^էսրկսքւ–ոոու.թ–ե՚նէ% կւսմ բասցւսրձակ պւսսէ^
ճառի մը գազափարէն ք 2* \^^էտա^մաեի կէսմ կատաս^
քմէալ էակի գսէղավոսրէ% է
%ս»րտ 1ք^է որ կ*՛^ ղիպու֊էսէՒոյ է ք ստյսիֆքն եզստւ.
ժամանակ որ չկար • արգ ոչի՛նչը չի կրնար ինչ մը
յաոա^ բերել , ապւս *ի ^արկէ կար ^արկաւ֊որ էո»կ
պա ք բացարձակ պաաճաո. մը որ տսմէաե բահ գոյաս^
9Պ9 * ապա թէ ոչ աշիար^ս գոյացաձ՛ չէր ըԱար »
Երկրորդ մեր սա^մսէնաւ,որ եւ. սԽկ»սսոսր իմացա^
կա»տ1Աու.թեանը մէ^ կայ անսքս^մանի եւ. կաաարեալ
էակի գաղափստրը * եթէ սաեսա^մաԱը , կասոսրեաԼ
էէսկր ք չյըԱար է տսնսա^մանն ու. կաաարեալը սա^մտս^
նաւորին եւ. անկատարին Սնունդը պիաի ԸԱՈ*յ1էե թ
որ անէոեղի է է Ապատտ կայ ^արկաւ^որ եւ. բա^էսրձակ
պաաճաո. մը ^ սԽսա^մաե եւ. կաաարեալ էակ ւ^ »
յԼյոպիսի է՛ակ մը \\^սս։ու.ստե^ էք ապստ գոյ \\յսֆոու.ա& է.
2օ0* \Լսսաու.ւսե^ 1ք^չ՚՚Փ"ք է՛"^ է *
\Լսսաու.ե^ոյ քք^չպի^ի է՚՚՚կ ՚Կւ Րէք՚՚՚էՐ ^Ը ճաեչցու֊ի
աեոր սաորոգելիքեեր11^ ^ էսյս1աԱվ^ $աէեոր էակաԱ
յասէկուք^իէ^է/եերէն է \կ»գ \Լսաա.ձոյ սաորոգելիքե
են անսա^մաեու-թ-իւձ դ աԱսա^մաԱ կարողսւ-թ՚իէՀե |
աԱսաս^մաԱ իմացակս^ութիմԽ ^ անսահման $սգաոաու.^
^իւ% ք աԱսա^մաԱ բսէրու–թ՝իահ§ գ աեսա^մէսԱ արդա^
րու֊թ-իմկ ք V անսահման գիսէու^իահւ ք ամբաւ.ու.թ–իւձ
հւ~ յաւ.իսաենէտէկանու.թ–իւն է
231* Ասաա.աՏ^ Ի^չ^ աեսա^մաե է «
է
- 91 -
յէ * աէւսէ^յքԽ պէսսէճառը պէւդք է որ աեաս^էքէս% ըէփ
ձ*"յ ք քս^ղհ եթ՚է սսա^ա1անաւ.որ ԸԱքր 9 է՚՚^՚Ք "՛է "՚–^
Բէւ. ՚^""*^՛"՛՛^ ՚քը ոէձեցսէ^ պիսէի ԸԱ՚"Ր * ու.սսէի եւ.
սօւս§9ի՚ն պստսէճստռ չէր ԸԱքր *
232* ^^աոէ-ե^ոյ անսսէ^մսաե կէսրողու-թիաձէը ք իմստ՚ա
ցստկաեոա^թիա^ը ւ էսզաաա-թ՚իւձը ու.սափ էաե%
յ^յռսէ^յ/ե պաաճէսոը ք իբրեւ. պւսսէճսաու ^ պէւդք է
որ կարող ք իմաաոկան եւ. էսզասւ ըԱքյ * եա֊ որախ
^եսէեւ. իբրեւ. առա9են աաաճստու աեսսէ^մաե է ք ա^
ասա աԱսա^մաե կարող ք ստեսա^աէաԱ էմա^ակաԱ եւ,
ս§եաս^»ԽԽ ապաա է %
233* ^եսէու-էսձ^ ^տյ^*ե անսահման բարի եւ֊ «ա««
գար է է
յ^սա^ման կարող պսաաճառո աէադք է որ %աեւ.
սձսա^մաե բ–՚"րէ ^՚՜ աեսա^մաԽ արդասր րյրոյ ք քս/ե*փ
ղի չսարու-թ-իւ^տե ու. աեիրաւ֊ոա-թ-իւՖը չեն կրետսր աԱ^
սա^մաեու-թեաե Կեա աՏիասբաաԽիէ ք քաեղի աեկասաա^
րու.թ–իէ% կամ աակասու.թ՝իա^ է/ե է
234* 1^սաու.աե^ քխչ^և անսաս^մաե է գիսաու-թ՚եամբ ».
\^սա^ման իմացական պասսաճաոը պէսգլ է որ գի*^
ս§ու.թ–եասե 1գիաես§էու. գ ճահՀնալու.) մէ9 աէ ոձսա^^
ման
ււա"տ
այ է
235* \Լաոա.աե^ /աեչւ^ ամբաւ. եւ. յաւիաե%ակաե է է
\^սա^մսԽը ոչ աեղսոյ եւ. ոչ ժամս^ասկի մէ^
կամփոփու.ի ք ապա \Լսսէու.ած– իբրեւ. աոաջի՛ն պասո»
ճառ ա%սա^մա% րԱալով, պէաք է որ ա%բաւ. կամ
էմս^ոաձ»– եւ. յաա.իւոե%ական /ք//«#|»
236* \Լսաա–եոյ առա^՚ե պաաճառ ԸԱքէէ^ է՚^ձ
կը ^ետեսիէ
- 9է -
քոս-թէա^ը ւոիե՜զԽբա^ վրպք սա^Խե^ա^ %սլ ւս տ ոաակի ե՜ մէք^ հ
յձ,յս1քեքն ք^է^ ԷԲՐ^^ սճք^ուն իժսսքսակսձ ոԱձՏոթսէ^^
Ղքտզաաէ^կ »կշք իթրեէ. ա%^օւձ կասքէոէչ պաքե բսրգիւձս
քսձ՛ է եւ. 1գրեւ. սձտ^ո»յն թէսրի է^էփ» կշ պսա^ \
Տ37* ^^յսօաաայ^պ գպու.թես(Խը դէմ կմ^ ասոար^
կօւՔ՚իա^ քխոփքեր եւ. ու.սսփ կ*տոոճաա»էՅւ իրեԴպ աա§^
քաարկսէ-թ-ի^՚եերը է
\ԼԹէռոա.^ոք գոյէՈ-թեսհէըլ գէմ կէԱս ասոարկ ո ւ ք ^իա^
աճււէղներ եւ. էսսոԱք էոէէՆը ստււսարկու.թ։եա^էպլ կ^աք^աէա^
աակաե չւսրեէսո է
238* ք^ակաե չարիքն բ%չ է , ես թ%չ են ս»,կէ
քսմԽքէսս»^ աուէսբկու֊թ՚եւնները է
քծսսկան չարիք ըսելով կ*իաքւսցօւի%^ ^սաւ^ ք Հ^–»
այսԽգոսթ՚իսԽք ք տՌս^ » ֆաս*սսակս»թ ա^աաճսպ ես թ՚սսա^
%սասոր խոաոց գւէ^ոսթ-իւեըք մրրի1ր»եր ք Հրսարոսիէ^^
%եր ք սսէսաէձոսթ՚իւձք I երկրատարժ \ ես ՚պէք <
^սքօոի կ*ըսե% աԽՃ^ •
I* \9^է \Լսասէ–Աէհ^ սէմենօակսւրսզ ԸԱքթգ ""՚ աամեԽ
չարիք էւասրգերասր է
2* \քԹԷ աեսսա^մսաե էսրգար ըԱար » չէր ^"ք ՚–/՛
որ էսյե չարիքեերԵ սհ»խսէիր ամեն մսդւգսս պաաա*."
գնա
5* ն/^է աե§9էս^մաԿ բարի Ը1քք"Ր ւ Գ՚^՚՚գգէ^ սձոԽ^
մէ Կա պաԿէր <
ԱՀքք եթէ ՝^սա§»սհոյ կաբողոսթիւ^ր ք բարւ»՛–^
թ-իա^մե ոս արգարոսթիսԽը անսահման չեն ք Ասսս*
- 93–
էէւաՏ՛ չկայ * քանզի չկքճ»ապ§ ։ըԱալ էգ էէճաա^մէԱս կէ
բքզք աԽսսէ^յօճէ սգգսէր եա^ »»^§տէսէՀման բարի ^յթի^
ՀյաՀոՀ \Լօաա^էԱ^ Րէէ՚՚՚յ *
ՋՅՕ* Ա«ա1ք^ քնչ պսէօէսէօիաե կը էպէսա.ի է
\Լսւ/յԱց պէսւոէԱսխսՌւ կը §որու.ի •
փսսե ղի պէսրաոէսսոր չէ ք եւ. կէձւք վսէսեք զի իմսէս^
էոուն պսօոճսօւ սկա կամ զերսէզս^ Դէպսասօսկ մը ու^
Դէի ոբքէւձ մԽը Ի՚^ԷՔԸ ^ի ^ստմնիր է
2* Ասաոււսծ– ք^՚՚յլ կու. աայ որ ւսմե% մաըզու. ակա
խաիր ^էսկա^ է՚՚գփք պ՚՚՚ասս^ին ք կմ/մ վասե զի
աէսրէոակաե չէ խարու^իւն /^եչ գ կւեմ վամս զի
միէավե էս$» ա,շի§էսբԳս մէ^ չէ աեոբ աըդաըոս^
թ-իմևը ք եէ. կ*եմ թեբեւ,ս սվե զսր մսէբգիկ չ՚՚՚բիքէ
կը կաբ ^ե՚ե* բ՚"բիք է աետձց ^ամար ագ զայԱ կբ
կւենա
5* \Լսաու.ած– զմաբդիկ ընակաե չ՚՚^րիքեեբէ չի
պա^եր ք կաեմ վամէտ զի իբ նպսօէաստկին սվեպէս ^ստբ^
մստր է ք կստմ ոբպէս զի մաբզիկ իբե%^ պաՀպէսնո4ւ^
թեաեը Հսամսաբ ^կսզ եէ. զյգոէ,%աւ.որ բԱաե % ՚կսէե
չաըիք սւԼ I ի%չպէս կււ-աԱզա^թ՚իւ^ձտերը ք որոՆց պաա*^
ճէսօը չսէսէ սծտզէսմ մեբ տսեկարգսւ.թ–իւ%%եբե ե% ^ ես
մեզի կրեաե *ի խրատ ըլլալ ք եւ. վեր^ապէս Օլ«#«ւ7«.
ու.ասձ– իրր^՛֊ աեիրաւ. ղաաելոս ^ւսմար ^ւսրկ էր
մեզ \Լսւոու.ծ–մէ ՚ւ/եբ ստսսէւէւ՚ած– ԸԱ՚"լ *
240» ^արպակաԱ չարիքն ինչ է եւ. ինչ են ան^
կէ ^անոԱ-էսձ– քսուսրկոսթ՚ի*^ները է
Բարոյական չարիք ըսելիվ կիմացուին մարգոսս
^ոզսոյե սձկասէԱսբու-թիսեները ք ի%չպէս մոլութիւ^ ,
ազիտո§^թիսԿ ք եւ, մեր ազատու.թիւ.նը չարաչար զոր^
- 94–
^էսՆելէ յսէոսէք եկող սԽկարգոա-թէւ^ւեեր ք քաե^պէքա
սպանու-թիւձւ է եւ. ոսրիչ աԱիրաա.ու–թ իմմեեր է \Լսկէ
էսլ նոյհ ստոարկու-թիւ^մեերըլ կը Տանուին է
^ • նք^է Ասէոու-ած– սէմհ՚նակարող է | յ/յսչու. ^ստ^
մար սէս Հաբէքեերը չաբգեէա֊րէ
2* \յԹԷ յաԱսաս^մսԽս §սրգ$սր է » էաեչու. ^ամար
ք^ՊԼ ^"^ """՚/ "Ր *"մե% մարգ ու. ակէօոէր *Աոյե չստ^
5* նք^է աեսա^մաե րարի է ^ քսհ^ւ. Կամար մար^
գէկ աեոԱցմէ չի պաԿեր %
244* \^սոեց ք^է պատասխաե կը արոա^էէ
\Լսո%^ պասէսէսքսան կը արու-ի «
•I* \Լսւոու.աձ՛ րարոյական ^՚՚՚րէքը. չ^րգելոէ֊ր »
էքասե պյի զմստրդ սէե^ձիտխան սէոեղ^եց » եա^ չոէ֊պեր
աաեոր սէպաէոոէ-թ՚հաձը բո%ստբէսրել • ^ք^է մասրգ էր
ասզաէոու.թ–եէսմթը էոէ զեղհ-անի ք յանցաէՀք^ մասրդոա^–
ադայե է է
2* \\էԱսէոա–ասհ՛ կը թ՜ողու. որ րարպակաԱ ^"՚րՒք^
էԱԼ ամե՛ն մարդու, ասեքսսէիր պաաաԿին ^ վասն զի
1\,սաու–աձ՛ իր կաաաբեալ արդարոա-թիէ^ը ԿաԿդեր^
ձեաէ աչիէսւրԿ1էե պաՀաձ– է ք քաեզի ասւոիս անոա^
լոր է է եւ. աեդիւե յաւ.իտ1/եէսկւմս * *\վսրձես»լ րարո^ա
յակաե չարեաց ք^՚^յԼ աւսլով \Լսէոու.աե՛ աեիրաւ. չրի.
լար * ^յէ աեիրստւ. կ*ք1ԷԸ"ր % եթէ բարոյէսկսԽ չ՚՚՚րիք
գորհուքսերը միշա սքկսրսւոիժ թ–ողու.ր է
5* \Լսաու.ասէՒ զմեէրգիկ րարոյական չարիքեերէ
չի սլաԿեր ք վասն զի բուԱարարաէէ կ՚ըչր՚՚ր մարդու.»
ազաաոէ-թիւձւը յորոսմ կը կայաեայ աեոր գորհ^քե^
րու֊ն րարոյականոէ֊թիւնը է Գարձեալ րարոյական
չարեաց մեծ^ մասըք զորօրինակի մարդկայէԽ Կոդ^
- 9Ց -
կստմիտու.թիւ.՚մեեր^ չար գիրձքեր , կը ^ոէ–^%ե՚ն թէ
աԲէսրդս արսւրւսէՒ ըչբ^լ՚՚՚էէ *է ^արկէ սա^մաեաւ.որ է »
եւ. չի կրնար րոլորովյէն կաաարեալ ըԱալ է ^»պ^ ո^Հ
րւէվ^եաեւ. չարէքեերէ ետ կե%ալու. մի^ոցեերե ու^
%ի ^ եթէ չի դորհ^ադրեր ^ 1աեքե է յաեցաւ.որ %
242* քմական \Լստու.ած^արստնու.թ–իւձն "՚-րիյ ք՚^Ի
բաներու. Վրա^ կը ի^օսի է
\զէ իօսի %աեւ. Հոգւոյն «է^էքշ^\ % աղագ եւ։. աԱՏձ^
ըյլալուն վրայ է
243* ^գի կամ ոգեղէ% ըսելաԼ ինչ կ*իմացոէ–ի է
Ո^^ կամ ոք ^9^ ըսելով կ*իմացուի գոյա^ու֊թիւՖ
աՐր սբ յԼ է ք էսյսինքն^ մասերէ չի բէսզկանար ք ու֊Աա*
աի եւ. աԱ^ա^^ եւ. դա^ղ^է* Ե^ որով^եաեւ. մասերէ
րստղկասցեսքլ եւ. րսաժաեսակւսԱ ըէիԱԷ ^ի^Թ՚^յ էս^կաե։
է ք կը ^եսէեա-ի թ՜է ոգ1/1է %իԱ–թ–է^ զստսա էոսքՐ փոսքրրե ր
բԽա–թ–իւ% ուձեսռղ գոյսէցու-թ-իւԱ է է՛
244* Հ"Գ՚–"՚յ ՛հի կ՚"մ սաԱրասժքէԱ եւ. պարղ ԸԱ^՝–^
էուե ք ա^ս^քե մսէսերէ բսւղկստցսէծ՝ չըլլալում ք 1^^է
փսւսսէ կը րերոսի *
Ա<քք|՚Հ9 սսա փստսսէը կը րերու.ի որ եթէ ^ոգ^1* յէ
չրլլ՚՚՚Ր $ մստսերէ բասզկստցստձ՛ ըլրսրք ^ստրկսքւ կը փսիէ^
ոէ.էրգ կրԱսւր ՚հսաեւ. երրեաՏա ս»րդէե եղս»հւէ՚ե րոլՈա*
րովի*ե աարթեր . ըլլ՚"լ է Ի^$պէ" "Ր մարմ^եւեերաձտ.
կը պատածի* եւ. ^եաեւ֊ստրասր միչա «/1 Լ 1>«էյ|1 չէր՚ըի՛
Ը"Ր* Ա՚7՛՛՛ ^"Գ՛՛՛՛^. գլիւ՚ք-որ յստտկու-թիւ^մեերԱ է/ե
յ^իու-թիւձ \օր աերաժաեակաեոա-թիւԱ եւ. սբսրզու^
թի՛^ ալ կ*ըսու.ի) եւ Ղ,ո/եու.թիւձ է
24Տ* Լքգ՚-՚՚ք^ միչա ՝\^ի եէ-՚եո/ե ըլլալոէՏս ^չ վը՝^
կւսյու֊թ-իւձ կս՚յ *
–96 -
Գիսսսկ^ութ՚եսճա կամ ՚հերքքքե պդսքյառթ՚ես/ե վը^
կա^ա-թխ^էը է Գիաակ^ու-թ-իւֆը կը զգ"՚յ "բ $ թէպէյսա
է^-ր դգ.էԱ^ՈՆ.ա§ԽբԱ ք գասղսւփօէրեե^ ու. գոբէՒողոա..^
քյ՜յէւՏԽեբը շարռւձասկ ^ փէ$խու,թև ^ է^^ աԴշա %հ%Ա^
է « գքսբձձ^սչ եթէ Հոգքէե աֆչէո մի եա. %ոյն չէ&ար ք
բոզ պիաի չյըԱաբէ
2146* Ազատութիւնն բ%չ է ա
՝\Լպա4Ոու,թ–իկնը » փիքյասփէսյւսկաԱ լեզուօսԼ ք կքա
^չստնտսկէ այն կարոզու.թիւ%ը զոր Հոգին ոաձէի կաա^^
աէեչ կաաամ չկամել ք եա֊ » ոչ ֆէղիդապէաա՛ այլ ^•(^«•«•••«ւ»
գոբհէել • կսամ ու.լփ% բառերովդ յուե%ք աօասասթ-էւ.^
Դզէ էէբոշսւ.մ լ^ելա/ւ. կս§րւ§դւէւ.թ՝իւձ% է * \^ս մադքով^
§սասք§էոա–թ–եաե ^տսյերէ՚ն \^ձնիչւիանսա^յթ՚իւՖ կ*լաոա–ի «
\^^ւնիտԽասեու.թ–իէձւը կամ ^ոգհբաԽսկսձ ^*սզա^
թ-Աէ^էբ յորոէսմ կը կայսձէպ բսգոբսկաե օաղաաա֊^
Թիւեէլ կո՛յ մհշա ք ՚նասեւ. ան քսաե%* ^ՐԲ մարդս
ֆիզիդսապէս կէսմ %ի*ձթ՞ապէս ասղւսւս չէ*
247* Հոգ՚^ոյն միշա %երքիւ.սւաէ էսպաս» ըլյալուձ
Ք^չ վ1լայու.թիւն կստյ է
%սւխ՝ ՚ ԳիասէկԱու-թեաԽ վկ§սյութիէձւըլ է \\^մե% մարգ
որոչու.մ 1^ լՐէելէ՚Խ եքոքը կը զգո*յ թ՚է %սյեը կբեար
չընյքլ է նրկր՚՚ՐԳ* ^աեի% վ1վայոէ–թի*ձը % ՚\քէսրգ իր
թոարհ կսամ էոյրք օգւասկւսր կէէմ ֆաասսսակսւր որո^
չու-ա&երաւսԱ էսրդիւ^տքե ու. յան^աԴւքն իրե՛ն կ*լ^ձա^
յէ • սէՔժկէ րէսնը կը ^եէոեւ-Փ՚է ք^է ուրեա& ^ոգին
տսնձնիշիօսն է ^ սէպա թ՜է ռչ չէր կրնասր ա^ գալա^
ցոա-էքե ունենւսլ * \քրր**ՐԳ* \^ոգգո^ աԱլս»յոէ.թ–իաձը է
ւ^ոարգիկ գրեթէ աո ^սէսքսրէսկ օրէկք ^ պատիժ ,
վարձք ք խրատ ք Համողու֊մ գորէՒաեելոմ կը ցու֊Փ^են
- 97 -
^ս/քէ^աե մ՛արգ ուս աե^^է^իռՌէՈէ^թիէ^ը կսոք թարո^
^§սկւ»հւ աղաէԻու^թ-իէձւը յորու^էէ կը կայս/նայ տպւգսաա.
բէ01–թեա% եւ. ւմեիրաւութեասե , ^ամԱս»մ(ւաը եւ. էքոււս^
ՓիքԱու-թ-եան գէսզամքէսր^ւերը է
248* յ^եձնիչխանոա.թեա% դէմ թնչ աւէարկու.^
թ-էա^մսեի կ*ըւբ՛՛^ *
%ախ* չէսրժսքռիթներոէ. պօրոա֊թէ/ն^ 1ք»սո.էսրկոէ.ի
թ-է մարդս աԱ^ի^խսԽ չէ ։ 1^էսրդէ0 ք կ*ըսե% | ստռաԽք
չարժառթ՚ի չէ գոր&եր • ասմհք էէն որ մարդ րահ
մը քԽելու. կ*որոշեՂէ • ապա մարդ սհա^^էշխսԽ չէ %
Նրկր"ՐԴ* կ*ս՚ուարկուի \ԼսսէՈէ^ոյ կաԱխս§գխոոա–^
թե՚ե^ է Ասաոա-յս^ ք կ*ըէէէ/ե ^ կասխաւ. գիսաէ ամե՛ն՝
րամե գ ապա ւԽարդոա֊ս գորհ՚երե այլ • |ու որոաէ^եահէ՛
՜^ստոսծ-ոյ կսք%խաա, դիսէ^ահ-ո ^արկաւ. կը կասսէէսր^
ու.ի ք ապա մարդ ւմե պիօէի չծէէ ^չ "ր Ասէոու-քսձ^
կանիւսէւ. տեսահ՛ է » ու–րեէքե մարդ աղաա չէ %
Չ49* Ա՛՛ աուարկոէ-թեսԽքք ք^է պս՚աասսխաՖ կը
աորոէ-ի է
^ուա^էոյս սրսսէասխս/ս կը արոք-ի թէ ՚^սսրդիկ
սէրդարեւ. աոիթ%երէ շարժեալ կը գոր^ե% ^ բ՚ՀքՏք
ասոաՏէոէ.0 խորհելով կ^շՖարեԴւ եւ. կ* որոշեն ք՚^չ "Ր
պիտի ւԽհէԱ կամ չքԽե՚ե * ապա աղասա 1/1ւ *
^րհՐ^Րդք՛^ "՚Լ "՚" պասէսասիյաԱը կը սարու-ի • \Լսսւ^
ուած– կանիէստւ. գիաէ թ՜է մարդ իր աղս^ա որոչ^
մամմս ի^չ պիաի ընէ • եւ. \^սէոու.ծոյ Ա՛յս կանիաք–՛
գիսէ^ա^^ ասրդարեւ. ս/նվրէպ կը պւստսէ^ի քաԽզի
սհէոր կայսիւս*դիԱէութիւ^/ե ս^սիոսԼ է ^ ր՚*՚յտ ասով
մարդ րոեի կամ *ի ^սյրկէ գործ^սքՏ՜ չըէէ"^ր •
ՉօՕ* Հ՚^Գ՚֊-^յ աեմստ^ուԹեան փասսսէը որն է *
7
- 98–
Հոգա^ոյ աեմ§ս^ու.թ–եաե փսէկս^ է Ղ^սխ^ ասԱէո»
ամեիւ.թակաեոԱ.թիւձտըէ Ագի՛ն է^^^^ եւ. «^ ԸԼԼ^՚Լ՚՚վ
(243) I այսէ1Աքե մասերէ բազկա^եալ չ^/Հ«՚/"Հ* չի
նբԱստր էու-ե՚ոսիէ կսսմ էէհունիէ ք ւսսլւս անմէս^ է է \յբկ^
րոող ^ոգէէե օեսաե՚քւե բսաոճաԱքւ մը ա^էէ եո9ւսեհկ
րյյաէու– ֆ ս՛ա յ^ակաե զգացէէւ–է& Ասաու-Տ-մէ /ւ//«#«–.
քո^ ^հ կբեւսր սու.սա ըԱաԼ ք քանղի ՜Ասաու^Աէծ՛ աե^
Խսէթ է • եւ. որով^եսէեւ. մստրգս ւսյս կե%աց *^^ էր
ա^ ասղձաեէս^ը չի կ^ւար ^սասնիէ ք քանզի կը տքեռ-ա.
%ի ք ու.րեաքե կը սեստյ անոր "՚-րիչ կես/եք մը ու.ր սայե
բսւղձանյէե իԹստկաե պիաի ԸԷՐ՚՚յ * սասլաս ^ոգքաե ասե^
մա^ է է ՆրՐ՚՚րգ* յԼսաոէ^սսՏ՜ անսսք^ման ւսրգէսր է •
՚սրգ որովիեաեւ. այս կե%ւսց *^է$^ մսւրգոց սաէքէ/ե
գոոՄերոսե ասոդասր ^ասէՈՈՆ.օոա–մ չի տրոա-իր ք սլէսէք
է որ ժա^ոէ-քքսէ աեգին կեանք մը ըէէ՚՚՚յ » ոա֊ր էսր^
գսէրու-թ՜իւմե իր^ք կսւէուսրու-ի • ապւս ^ ոգի՛ն ան^
մա^ է է
ՉՑ1* յԼսսէՈԼ-հ^ոյ գոյու.թե%է՚ե եւ. ^ոգա֊ոյ աօսմստա,
^ու.թե՚նէ% ինչ կը ^եաեւի է
\զլ ^եաեա^ի րարոյակաե օըքաԱա^ երրորգ վաւ-երսէա.
ցու֊մը (215) • "՚յ՚՚է՚նքե^ \Լսւոու.ձ^ոյ գո^ու.թիւ^էԱ ոս
էոժգո^ութ-իւձը է Ասաու^ծ^ոյ գո^ու֊թիւնը եթէ մարգ
րստրոյակէսն Օրէ՚նքկերը պա^է • աժգո^ու-թ^իւՖը ե^
թէ գանոԱք գք^ց ընէ է ՜կւ. ասկէ կախու֊մ ոմսի
մարգովս վեր^յւն վախճանը որ է երանու.թիւն մը
որուն րազձանքը այնաէս ըեական է մարգու֊ս է
2օ2* \Լստու.էՒոյ գո^ա-թեանը կամ աժգո^ուԹեան
գաղափարը մարգս ք^չ րանի կը սաիպէ է
քմական կր^քի *
2ՑՅ» Կբօկխ ինչ է%
- 99 -
^աչաէ^ ւ այսինքն կերպ մը հ^աասյութ-իւՖ աո.
Դ/սասւած^ , եւ. է հրհէ^՝ ՚հ^ք^)^^ ^^ Աք «ք»««ք5^ * %եբա^
^էն պա^աք^մս է՝ Հւսւ֊էսաք ք ^էր » ձ^ազանգու.թ–իէձւ
եւ. \)րկրպսէգու.թ–իէՖ առ. Աաաքքւյա^ ՛ի %երքս *ի ^ոգա*
՚՜՚՚Տ. * \կ"ոս^քձ պւսչսէՕ%ը կը կայաեէսյ էսյե էսրւաս՚ա,
քլքան ձեա֊երոԱձա մէ^ որովյթ մարգ^իր %երքիԴէ պէսչ^
աո^ը կ* իմէսՓ՚է ^ւօեւ. արտաքա-սա • զոր օրինա1լ
ասայօթ-իա-ք ք երկրաագու-թեամբ եւ. այլովք հ \կէԱէԱՖա,
քիե պաչտօնն ալ կրկի՛ն է՝ յԼոան&նական եւ. Հր
աարստկակաե %
\
յ1Լ%խարգախոա.թիաձ * 1ոէ6§Ոէ6.
Հ^կաաար թու.աբկէ9^թխձ4 1)6Ո0աեք6ա6Ոէ 1աթՏ1քքՏ11է;
\^^ասոակա%՚՛ Iա1^V^Ճ^6Լ
\^յօդաւ–որ* 1ւ1Ցքէ10Ա16.
\^խտեզոէ–թենէ ապացու-ցս/եել* Թ6ճԱ6է10Ո ձՐձ6տա՚ճ6«
\Լպարգիւնաւ.որ . 1)6ա6ՈէՕՄ6.
ւլպացոյց. Ր^6սV6.
Ապացա^ցական • 1)6ա011ՏէքձԱք*
\լսլացոա.ցաէ–թիԱ.% . 1)6աՕՈՏէք81է10Ո.
Արգիւ.՚նաւ.որ . աՈէՕՄ6.
յկաաքին ըմբոնու-մ. ՐՑքօշբԱօո ^xէ^^^^ս^^.
\Տ,րույէ՝ստական . Ճքէա0161–
Աէ.աւ^ ձ^^5յ/». նք&Ոճ է6քա6.
^աժա1սաբար* Տ6ՈՏ ճւՏէքւեԱէւք*
^աժաեեալ մէդքէ բաղագրեալ մտքի ^ եւ. բաղադ^
րեալէ% բաժա%ելոյ ^ետեւ–ու.թիսե* Քքք6Աք ճս ՕՕա.
Ր0Տ6 6է ճս Ճ1\1Տ6. կամ ՐյՏՏՑՐ ՃԱ Տ6ՈՏ ճաՏ6 ԱԱ
Տ6ՈՏ €օտբօտ6 6է ք6ՇՓքօցս6ա6ոէ.
Բաղադրակա՛ն. ՏյՈէհ6է1գԱ6.
ք^աղադրոէ֊թիա^ • ՇօաբՕՏւէւՕՈ, ՏյՈէե&ՏՔ.
Բա%* 11տււտօո.
Բարբառ* ՐձքՕԽ.
- 101 -
^ազահցակաԱ . 1)^16է8բհյտ1գԱ6.
քմական* Րհյտւցսօ. 2– 11Վշւէա*61.
քՏեական ազդում* 1ոՏէա6է*
(^ակա% ասաու-ա^աբաեիսթիւ֊ն * 7հ60ճ1686*
Գաղափարաց զուգորդւէւ.թիէձէ * ՃՏՏ0Շաէ1011 ճճՏ
1Ճ68Տ.
Գիաակցու.թիա.% * ՕՕՈՏ016Ո06 (Րտյօհօ1081գԱ6)^
Գոր^ոճտէութիաՖ . Ճ0էաէ6.
Գու-մարու-թիսե * ՕԹա|^ք 6ե6ՈՏ1(»1«
Գաս* 01Տ1ՏՏ6.
Գասասորել* 0121ՏՏւ66ք.
Գէմքա%գիմա% * ւոէաԱք.
Գիպուա^ոյ* ՕօՈէւՈցՕՈէ.
Գիաոզութիմե . 0եՏ6ք^»է10Ո.
Գրութիւն. Տյտէ6ա0.
\յզաո.ահ^ • Տւ1էհւա6ա6»
\տղբակացու.թիւե * Ը0ՈՏ1ԱՏ1011»
\տկամա.տ* ճճV^Ո^^^6•
\խթաղրակաԱ* 117թ0էհ6է1գԱ6*
\խթադրու.թիա^ * ՏՕթթՕՏւէԱա, հ^թՕճաՏՃ*
\)րկգիմա.թի^ձէ * Ճա1)ւ§ա16.
\)րկսաւրաբւս%ու.թ–իւՖ • )
կա/նու.թիւ.% * Տ6ՈՏ1հւ1ւէ6.
կաըոզու-թիւ-ն * Տ6ՈՏձէ10Ո*
կացում. Տ6Ոէւա611է.
էա^;^ա^ ^ատկութէ^ն • ՕՕ^ւԱՕ 6ՏՏ6ՈէաԱ6, 6»»0է6ք6–
. - 402 -
^մըւձաայէ. ք 6ք06բէ10Ո.
ջ^&այակաե* 1)6ճ06Աք*
(հս^այու-թիւՖ • 1)6Ժօ6է10Ո.
՝իմաստակու.թիւ.ն • ՏօբհւՏա6«
\^մասաասիրու.թիմե • 11տւ1Տ011116ա611է*
\քնքեագէպ* ՏբՕՈէ81Ո6.
Լեզու. ^ նԱՈ%Ա§Շ.
\ուէՒու.աքե . ՃՈ2ւ1յՏ6–
\օԽաւՐաու.թիւձ* տէՏոք \քէսԽսձ^ուք–իւձէ
\»որԳդա&ու.թէւԱ . 6.6&6Տ10Ո*
\։էօսք • Րեք&Տ6*
\քա%օթու.թիւ.% • քքօԱՕՈ.
կարոզու.թիւ.% * քՏ16Ա1է6.
\1բկ^ու.1քե սկզրա% * ԲօէւէւՕՈ ձ« բքԱաբՕ.
՛կրտսեր եզր* Ր6է1է է6ՈՈ6»
Համաբարզու-թիւձ * Տ0ք1է6*
Հանգիտու-թիւն . ձ11Տւ10Տ16«
չ^՚նրացա-մ. 66Ո6քՏ1ԱՏ&է10Ո*
Հաւ-աքաբանոէ-թիւձ * Տյ110^1ՏաԹ*
Հաւ-աքարար* Տ611Տ 601166էւք*
Հետազօտոա.թիս% * I^V6Տ%^է^0Ո•
Հետեւ.ակա%* ՇօՈՇԽտՄ»
Հեաեէ.ու.թիւ.% • 0011Տ6գԱ611Շ6*
Հսասրք» էոես ՚կզսէոէսծ՛ է
Հոզերաեութիւձ . Րտյօհօ1օց16.
Չ,ա/Աաւ.որ. ՐհՕՈ6է1գԱ6.
Զյքռնարկութիսն * ձքտ;սա6ոէձԱօո.
՚ - 103 - • 1
ւձիչգ • ՏճձՇէ* -
^շդու^թիւձ * յԱՏէ6ՏՏ6.
■ձչմարաախօսութիւն ♦ \^6քՑՇ1է6.
՝\^ ակաբ.երու.թիւձէ . «ք/ք«# Հևէ^ա^ութիէձէ 9
յ^ակա^ու-թէւն ♦ 1ոձսօԱՕՈ.
Մ«7»^»^ վկայութիմե ♦ ւօաօւ^ոՅցօ ճտտ եօատքտ.
յ1^ե& ^զր * Ա՛ճս Աւասգ եզո է
՚Միչթէ եզր* 1\1օյ6Ո է6քա6.
յ^ԻԻտ* ՏտբՑ66. 2. 51օյ6ււ.
\^սէադրհԱ.թիւն. ճէէ6Ոէ10Ո.
Գարաբերականէ բաշարձակ Հեաեւու.թիւ.ն • Քքք6Աք
ճս քշհճԼ կամ Րցտտցր Ճօ 06 ցտ 6տէ V^^^ ձ գս^Լ
ցս6տ օ^տւքճտ հ 66 ցա 6Տէ 7քՁ1 տւաբԽա6ոէ.
հարաբեր ութ էւՖ . 118թթ0քէ.
Գարացոյց . ՏտՑաթԽ.
^իչատակարա% • 1^011Աա611է«
Գղացոսմ. ՕօՈ66թէ10Ո.
^ոոի չր1ա%. ՕցրօԽ V^^^6^x.
^օգ աւոր . ճքէ10Ա16.
%ախադրեալ* Րք6ա1ՏՏ6.
Ղյերընգու^ակաե • սէ1քս գիպոէ.ա^ոյ է
%եբքին զգայութիւ.% . Տ6ՈՏ ա1ւա6.
%չանակ* Տյա&օԽ–
%ոյ%ա.թիւԱ. 1Ժ61111է6.
[^գԻ* Տտբոէ.
1\ւ–նակո ւ-թիւձ * ա&ԱսճՕ.
ւսոզութիւ . Լ 1\|»էհ6տԱԱցՄ6Տ–
11ափագհաու–քժբւյտ • )
|
<p>Note added 15 March 2017:</p>
<p>With my increasing experience on Firebase database, I realized to be very careful when using quotes or not on data values. </p>
<p>Example: When I edit data manually in the console and want to set it to the boolean value of TRUE, it is very important to write it without quotes and lower case. Without quotes Firebase detect the right datatype and converts them correctly to a boolean value of true. If it has quotes like "true", it is interpreted as a string and thus I get exception reading could not convert string to boolean.
I also realized, if the value is not all lower case, Firebase console automatically converts them to a string and add quotes around it.</p>
<p>The same goes for number values, list them without quotes or the conversion will fail.</p>
<p>I did not found this clearly documented elsewhere.
This at least applies to the Android version of Firebase database.</p>
<p>Original question:</p>
<p>up to now i thought, all content in the firebase database is held as strings.</p>
<p>But whenever i accessed a specific part of my data, i got the following error:</p>
<pre><code>com.google.firebase.database.DatabaseException: Failed to convert value of type java.lang.Double to String
at com.google.android.gms.internal.zzanp.zzcf(Unknown Source)
at com.google.android.gms.internal.zzanp.zzb(Unknown Source)
at com.google.android.gms.internal.zzanp.zza(Unknown Source)
at com.google.android.gms.internal.zzanp.zzb(Unknown Source)
at com.google.android.gms.internal.zzanp$zza.zze(Unknown Source)
at com.google.android.gms.internal.zzanp$zza.zzcg(Unknown Source)
at com.google.android.gms.internal.zzanp.zze(Unknown Source)
at com.google.android.gms.internal.zzanp.zzb(Unknown Source)
at com.google.android.gms.internal.zzanp.zza(Unknown Source)
at com.google.firebase.database.DataSnapshot.getValue(Unknown Source)
at com.firebase.ui.database.FirebaseListAdapter.parseSnapshot(FirebaseListAdapter.java:120)
at com.firebase.ui.database.FirebaseListAdapter.getItem(FirebaseListAdapter.java:109)
at com.firebase.ui.database.FirebaseListAdapter.getView(FirebaseListAdapter.java:137)
at android.widget.AbsListView.obtainView(AbsListView.java:2346)
at android.widget.ListView.measureHeightOfChildren(ListView.java:1280)
at android.widget.ListView.onMeasure(ListView.java:1188)
at android.view.View.measure(View.java:18788)
at android.view.ViewGroup.measureChildWithMargins(ViewGroup.java:5951)
at android.widget.LinearLayout.measureChildBeforeLayout(LinearLayout.java:1465)
at android.widget.LinearLayout.measureVertical(LinearLayout.java:748)
at android.widget.LinearLayout.onMeasure(LinearLayout.java:630)
at android.view.View.measure(View.java:18788)
at android.view.ViewGroup.measureChildWithMargins(ViewGroup.java:5951)
at android.widget.FrameLayout.onMeasure(FrameLayout.java:194)
at android.support.v7.widget.ContentFrameLayout.onMeasure(ContentFrameLayout.java:135)
at android.view.View.measure(View.java:18788)
at android.view.ViewGroup.measureChildWithMargins(ViewGroup.java:5951)
at android.support.v7.widget.ActionBarOverlayLayout.onMeasure(ActionBarOverlayLayout.java:391)
at android.view.View.measure(View.java:18788)
at android.view.ViewGroup.measureChildWithMargins(ViewGroup.java:5951)
at android.widget.FrameLayout.onMeasure(FrameLayout.java:194)
at android.view.View.measure(View.java:18788)
at android.view.ViewGroup.measureChildWithMargins(ViewGroup.java:5951)
at android.widget.LinearLayout.measureChildBeforeLayout(LinearLayout.java:1465)
at android.widget.LinearLayout.measureVertical(LinearLayout.java:748)
at android.widget.LinearLayout.onMeasure(LinearLayout.java:630)
at android.view.View.measure(View.java:18788)
at android.view.ViewGroup.measureChildWithMargins(ViewGroup.java:5951)
at android.widget.FrameLayout.onMeasure(FrameLayout.java:194)
at com.android.internal.policy.PhoneWindow$DecorView.onMeasure(PhoneWindow.java:2643)
at android.view.View.measure(View.java:18788)
at android.view.ViewRootImpl.performMeasure(ViewRootImpl.java:2100)
at android.view.ViewRootImpl.measureHierarchy(ViewRootImpl.java:1216)
at android.view.ViewRootImpl.performTraversals(ViewRootImpl.java:1452)
at android.view.ViewRootImpl.doTraversal(ViewRootImpl.java:1107)
at android.view.ViewRootImpl$TraversalRunnable.run(ViewRootImpl.java:6013)
at android.view.Choreographer$CallbackRecord.run(Choreographer.java:858)
at android.view.Choreographer.doCallbacks(Choreographer.java:670)
at android.view.Choreographer.doFrame(Choreographer.java:606)
at android.view.Choreographer$FrameDisplayEventReceiver.run(Choreographer.java:844)
at android.os.Handler.handleCallback(Handler.java:739)
at android.os.Handler.dispatchMessage(Handler.java:95)
at android.os.Looper.loop(Looper.java:148)
at android.app.ActivityThread.main(ActivityThread.java:5417)
at java.lang.reflect.Method.invoke(Native Method)
at com.android.internal.os.ZygoteInit$MethodAndArgsCaller.run(ZygoteInit.java:726)
at com.android.internal.os.ZygoteInit.main(ZygoteInit.java:616)
</code></pre>
<p>As i did not handle with Double values (yet), i was very confused.</p>
<p>In my database, i store the weight of a car, and a full entry looks like this:</p>
<pre><code>{
"manualCarID-1" : {
"created" : "Firebase.ServerValue.TIMESTAMP",
"description" : "MAN TGX 4x2 mit Flachbett",
"emptyWeight" : "8.3x",
"ownerUserID" : "manualUser1",
"pictureFile" : "none"
},
"manualCarID-2" : {
"created" : "today",
"description" : "MB SK",
"emptyWeight" : "5.6x",
"ownerUserID" : "maualUser1",
"pictureFile" : "none"
},
"manualCarID-3" : {
"created" : "today",
"description" : "Radlader",
"emptyWeight" : "5.6x",
"ownerUserID" : "maualUser1",
"pictureFile" : "none"
}
}
</code></pre>
<p>In my program i created a class representing this structure</p>
<pre><code>public class CarsDbItem {
String created;
String description;
String emptyWeight;
String ownerUserID;
String pictureFile;
//... Stripped out the getters and setters here
}
</code></pre>
<p>I use this class to get my data with the FireBaseListAdapter</p>
<pre><code>FirebaseListAdapter<helpers.CarsDbItem> adapter = new FirebaseListAdapter<helpers.CarsDbItem>(this,
CarsDbItem.class,
R.layout.item_car_select,
helpers.MyDatabaseUtil.getCarsDbReference()) {
protected void populateView(View view, helpers.CarsDbItem carItem, int position) {
DatabaseReference itemRef = getRef(position);
final String itemKey = itemRef.getKey();
final String pictureFile = carItem.getPictureFile();
final String emptyWeight = carItem.getEmptyWeight();
final String owner = carItem.getOwnerUserID();
final String description = carItem.getDescription();
final View itemView = view;
((TextView) itemView.findViewById(R.id.textViewItemCarDescription)).setText(description);
((TextView) itemView.findViewById(R.id.textViewItemCarOwner)).setText(owner);
((TextView) itemView.findViewById(R.id.textViewItemCarEmptyWeight)).setText(emptyWeight);
((ImageView) itemView.findViewById(R.id.imageCar)).setImageResource(R.drawable.ic_launcher);
itemView.setTag(itemKey);
}
};
</code></pre>
<p>Now i found out, that the problem is the emptyweight being a "number only". If i add a "x" at the end of my data in the database for "emptyWeight", all works fine.</p>
<p>So i am a bit confused.
Why is the my "string" data in the Firebase database converted into a matching "variable type", i did not found a hint about this.</p>
<p>Thanks
Juergen</p>
<p>Notes:
My confusion was, that the firebase console put my numbers sometimes in "", so i thought it had to be.
The difference is if a value is noted as
5.6 => number
or
"5.6" => string</p>
<p>after getting this fixed in all places, i changed my classes to held float or dubles for my numbers and all was fine</p>
<p>thanks
Juergen</p> |
The SC Rheindorf Altach is a football club from Altach,Vorarlberg. The club is playing in the Austrian First league, the second division in Austrian football. The official name is Cashpoint Sportclub Rheindorf Altach, due to sponsorship of Austrian sports betting company Cashpoint.
The second team (SC Altach Juniors) is playing in the Vorarlbergliga (4th level).
History
The club was founded on 26 December 1929 as the football section of the gymnastics and sports club Turnerbund Altach. 1930 they started to play in Vorarlberg football. In 1937 the club was dissolved and started again in 1946 as Sportvereinigung Altach . In 1949 this club was dissolved and the football section started under today's name SC Rheindorf Altach.
In 1986 they won the Landesliga for the first time and were promoted to Regionalliga West (3rd division). After some up and downs they could establish themselfe in the first league at the beginning of the 2000s. 2005/06 they won the league and were promoted to the Bundesliga where they played till the 2008/09 season. Since then they played again in the first league where they always played for the champion title but they failed every time marginal . In the 2010/11 season they finished second only one point behind Admira/Wacker Mödling.
In the 2013–14 season they won the league and were promoted to the Bundesliga. 2014–15 they finished 3rd in and qualified to UEFA European League. In the 2015-16 season they finished 8th and avoided relegation by five points. 2018-19 and 2019-20 they finished 8th, 2020-21 10th. The 2021-22 season was not good. Due to the fact that Altach is at the end of the table headcoach Damir Canadi was dismissed in December 2021. In January 2022 Ludovic Magnin became new headcoach of the team.
Current squad
The club has also a amateur team playing in the Vorarlbergliga (4th division). A football academy is also part of the club. ( AKA Hypo Vorarlberg).
Coaches
Head coach: Ludovic Magnin
Assistance coach: Jonas Hammerschmidt
Assistance coach: Louis Ngwat-Mahop
Assistance coach:Manu Hervás
Goalkeeper coach: Sebastian Brandner
Ground
The team is playing in the Cashpoint Arena (Stadion Schnabelholz).
Honours
1 x Champion 2nd division: 2006 (Erste Liga)
3 x Champion third division: 1991, 1997, 2004 (Regionalliga West)
1 x Champion fourth division: 1986 (Vorarlbergliga)
5 x Vorarlberg Cup: 1987, 1988, 1993, 2002, 2003
Other websites
Official Homepage
References
Austrian football clubs
Football clubs of Vorarlberg |
The following is a list of deaths that should be noted in October 2018. For deaths that should be noted before the month that the world is in, please see "Months". Names under each date are noted in the order of the alphabet by last name or pseudonym. Deaths of non-humans are noted here also if it is worth noting.
Each listing of a death must have a source. If no reference is included, the death notice will be removed. The following are the requirements of adding a name to the list in its order: name, age, where they came from, what the person is known for, cause of death (if known) and a source.
October
1
Charles Aznavour, 94, French-Armenian singer ("La Bohème", "She", "The Old Fashioned Way"), lyricist and actor (Shoot the Piano Player), cardiopulmonary arrest complicated by pulmonary edema.
Stelvio Cipriani, 81, Italian composer (The Bounty Killer, The Stranger Returns, La polizia sta a guardare), complications from a stroke.
Carlos Ezquerra, 70, Spanish comics artist (Judge Dredd, Preacher), lung cancer.
Jerry González, 69, American bandleader and trumpeter, heart attack.
Đỗ Mười, 101, Vietnamese politician, General Secretary of the Communist Party of Vietnam (1991–1997) and Prime Minister (1988–1991), multiple organ failure.
Graciano Rocchigiani, 54, German professional boxer, WBC (1988–1989) and IBF world champion (1998–2000), car accident.
Juan Romero, 68, American busboy, witness to the Robert F. Kennedy assassination, heart attack.
Franco Sar, 84, Italian Olympic decathlete (1960, 1964), heart attack.
Antoine Sfeir, 69, Lebanese journalist and professor.
2
Smilja Avramov, 100, Serbian law academic, President of the International Law Association (since 1980) and member of the Senate of Republika Srpska (1996–2009), congestive heart failure.
Balabhaskar, 40, Indian violinist, composer and record producer, heart attack.
Geoff Emerick, 72, English recording engineer (Abbey Road Studios, The Beatles), multi-Grammy winner, heart attack.
Dorothy Hukill, 72, American politician, member of the Florida House of Representatives (2004–2012) and Senate (since 2012), cervical cancer.
Thampi Kannanthanam, 64, Indian movie director (Thavalam, Bhoomiyile Rajakkanmar, Freedom).
Roman Kartsev, 79, Russian actor (Heart of a Dog, Promised Heaven, Old Hags) and comedian, cardiac arrest.
Jamal Khashoggi, 59, Saudi journalist and columnist (The Washington Post), strangled.
Hermenegildo Sábat, 85, Uruguayan-born Argentine political cartoonist and journalist (El País), heart attack.
3
Elisabeth Andersen, 98, Dutch actress (Hague Comedy).
Julien Bogaert, 94, Belgian Olympic sprint canoeist (1948).
Sir Roger Gibbs, 83, British financier.
Joseph Kamaru, 79, Kenyan benga musician and political activist, complications from Parkinson's disease.
Leon M. Lederman, 96, American experimental physicist (Bottom quark) and scientific writer (The God Particle), Nobel Prize winner (1988), complications from dementia.
Bent Lorentzen, 83, Danish composer, lymphoma.
Hollie Pihl, 90, American judge, District Court Judge for Washington County (1969–1995).
4
Dave Anderson, 89, American sportswriter (The New York Times), Pulitzer Prize winner (1981), heart failure.
Jeanne Ashworth, 80, American speed skater, Olympic bronze medalist (1960), pancreatic cancer.
Hamiet Bluiett, 78, American jazz saxophonist (World Saxophone Quartet) and composer, complications from a stroke.
Kevin Ellison, 31, American football player (San Diego Chargers, Spokane Shock).
Kurt Malangré, 84, German politician, MEP (1979–1999), lung cancer.
José Sacal, 74, Mexican surrealist sculptor, leukemia.
Will Vinton, 70, American animator (The California Raisins, The Adventures of Mark Twain, Return to Oz), Oscar winner (1974), multiple myeloma.
5
Jimmy Duquennoy, 23, Belgian racing cyclist, cardiac arrest.
Ray Galton, 88, British screenwriter (Hancock's Half Hour, Steptoe and Son), dementia.
Ivar Odnes, 55, Norwegian politician, MP (since 2017), pancreatic cancer.
Víctor Pey, 103, Spanish-born Chilean engineer and political activist, counselor of Salvador Allende.
6
Eef Brouwers, 79, Dutch journalist and spokesman, Director-general of the RVD (1995–2004), colorectal cancer.
Montserrat Caballé, 85, Spanish opera singer, gallbladder infection.
Quentin Kenihan, 43, Australian disability activist, actor (Mad Max: Fury Road) and politician, asthma attack.
Don Sandburg, 87, American actor (Bozo's Circus), Alzheimer's disease.
Scott Wilson, 76, American actor (The Walking Dead, In Cold Blood, The Ninth Configuration), complications from leukemia.
7
Peggy McCay, 90, American actress (Days of Our Lives, Love of Life, Murphy's Romance), Emmy winner (1991).
Moi-Yo Miller, 104, Australian actress and illusionist, dementia.
Oleg Pavlov, 48, Russian novelist (Captain of the Steppe, Tales from the Last Days, The Russian Man in the 20th Century), Russian Booker Prize winner (2002) and Angelus Award winner (2017), heart attack.
Celeste Yarnall, 74, American actress (The Face of Eve, The Mechanic, Fatal Beauty), peritoneal cancer.
8
Arnold Kopelson, 83, American movie producer (Platoon, The Fugitive, Seven), Oscar winner (1987).
George Taliaferro, 91, American professional (Baltimore Colts) and Hall of Fame college football player (Indiana Hoosiers), first African-American selected in an NFL Draft, heart failure.
Joseph Tydings, 90, American lawyer (Eisenstadt v. Baird) and politician, U.S. Senator from Maryland (1965–1971), cancer.
Hiroshi Wajima, 70, Japanese sumo and professional wrestler (AJPW), throat cancer.
Venantino Venantini, 88, Italian actor (Seven Deaths in the Cat's Eye, City of the Living Dead, Cannibal Ferox), complications from heart surgery.
9
G. D. Agrawal, 87, Indian environmental activist, heart failure complicated by starvation.
Warner Saunders, 83, American news anchor (WMAQ-TV, WBBM-TV), suspected heart attack.
Thomas A. Steitz, 78, American biochemist, Nobel Prize winner (2009), complications from pancreatic cancer.
Carolyn Warner, 88, American politician, Arizona Superintendent of Public Instruction (1975–1987), cancer.
10
Bill Corey, 101, Australian World War II soldier (The Rats of Tobruk).
Mary Midgley, 99, British moral philosopher and animal rights activist.
Raye Montague, 83, American naval engineer (Oliver Hazard Perry class), heart failure.
Tex Winter, 96, American Hall of Fame basketball coach (Chicago Bulls), innovator of the triangle offense, complications from a stroke.
11
Sir Doug Ellis, 94, English entrepreneur and football club chairman (Aston Villa).
Labinot Harbuzi, 32, Swedish footballer (Malmö FF, Gençlerbirliği), cardiac arrest.
Dieter Kemper, 81, German professional cyclist, bone cancer.
Pran Nevile, 95, Indian art historian (Lahore: A Sentimental Journey), pneumonia.
Yoshito Sengoku, 72, Japanese politician, Minister of Justice (2010–2011), lung cancer.
Hege Skjeie, 63, Norwegian political scientist and columnist (Dagens Næringsliv), pancreatic cancer.
Greg Stafford, 70, American game designer (White Bear and Red Moon, King of Dragon Pass, HeroQuest).
Hebe Uhart, 81, Argentine novelist (Querida mamá o guiando la hiedra) and columnist (El País), complications from COPD.
12
Paul Andreu, 80, French architect (Osaka Maritime Museum).
Pik Botha, 86, South African politician, Minister of Foreign Affairs (1977–1994).
Jan Jakob Tønseth, 71, Norwegian author (Hilmar Iversens ensomhet), member of the Norwegian Academy (until 2018), multiple myeloma.
13
Fabien Eboussi Boulaga, 84, Cameroonian philosopher.
William Coors, 102, American brewer (Coors Brewing Company).
Robert W. Doran, 73, New Zealand computer scientist.
Edgar S. Harris Jr., 93, American Air Force lieutenant general.
Patricia Hollis, Baroness Hollis of Heigham, 77, British politician, member of House of Lords (since 1990).
Nikolai Pankin, 69, Russian breaststroke swimmer, Olympic bronze medalist (1968) and swimming coach.
Jim Taylor, 83, American Hall of Fame football player (Green Bay Packers, New Orleans Saints).
14
Robert Bushby, 91, American aircraft designer (Mustang Aeronautics Mustang II).
Milena Dravić, 78, Serbian actress (Destination Death, Special Treatment, St. George Shoots the Dragon), pancreatic cancer.
Per Theodor Haugen, 86, Norwegian actor (The Pinchcliffe Grand Prix, Støv på hjernen).
Mel Ramos, 83, American artist, heart failure.
Valeriy Shmarov, 74, Ukrainian politician, Minister of Defence (1994–1996).
15
Paul Allen, 65, American businessman and sports team owner (Seattle Seahawks, Portland Trail Blazers), co-founder of Microsoft, septic shock caused by non-Hodgkin's lymphoma.
Arto Paasilinna, 76, Finnish novelist (The Year of the Hare), complications from a stroke.
Fernando Serena, 77, Spanish footballer (Real Madrid, Sant Andreu, national team), complications from Parkinson's disease.
16
Dennis Hof, 72, American brothel owner (Moonlite BunnyRanch), reality show personality (Cathouse: The Series) and politician, suspected cardiac arrest.
Walter Huddleston, 92, American politician, U.S. Senator from Kentucky (1973–1985).
Sid Michaels Kavulich, 62, American politician, member of the Pennsylvania House of Representatives (since 2011) and sportscaster (WBRE-TV), complications from heart surgery.
Ian Kiernan, 78, Australian yachtsman and environmental campaigner (Clean Up Australia), Australian of the Year (1994), cancer.
Berthold Leibinger, 87, German engineer (Trumpf) and philanthropist (Berthold Leibinger Stiftung) complications from Alzheimer's disease.
Paul O'Brien, 64, British chemist.
17
Leone Frollo, 87, Italian comic book artist (Biancaneve).
Cornelius Edward Gallagher, 97, American politician, member of the U.S. House of Representatives from New Jersey's 13th congressional district (1959–1973), brain cancer.
Ara Güler, 90, Turkish photojournalist, heart attack.
Jacques Monory, 94, French painter and filmmaker, pneumonia.
Vladislav Roslyakov, 18, Russian student and murderer, perpetrator of the Kerch Polytechnic shooting, suicide by firearm.
Derrick Sherwin, 82, English television producer (Doctor Who, Paul Temple) and actor (The Vengeance of She).
18
Abdul Raziq Achakzai, 39, Afghan officer, shot.
Ayub Bachchu, 56, Bangladeshi singer-songwriter (Love Runs Blind), heart attack.
Anthea Bell, 82, British translator, complications from Alzheimer's disease.
Abdel Rahman Swar al-Dahab, 83, Sudanese military officer and politician, President (1985–1986).
Danny Leiner, 57, American movie director (Harold & Kumar Go to White Castle, Dude, Where's My Car?, The Great New Wonderful), cancer.
Åke Ortmark, 89, Swedish journalist (Veckans Affärer) and television presenter, pneumonia.
Lisbet Palme, 87, Swedish child psychologist, Spouse of the Prime Minister (1969–1976, 1982–1986).
Dick Slater, 67, American professional wrestler (WWF, UWF, WCW).
N. D. Tiwari, 93, Indian politician, Minister of External Affairs (1986–1987) and Minister of Finance (1987–1988), multiple organ failure.
U Thuzana, 71, Burmese Buddhist monk, Leader of the Democratic Karen Buddhist Army (1994–2010).
19
Takanobu Hozumi, 87, Japanese actor (The Demon, Mr. Baseball, The X from Outer Space), gallbladder cancer.
Osamu Shimomura, 90, Japanese organic chemist, Nobel Prize winner (2008).
Diana Sowle, 88, American actress (Willy Wonka & the Chocolate Factory, Fallout 3).
20
Wim Kok, 80, Dutch politician and trade union leader, Prime Minister (1994–2002), heart failure.
Zheng Xiaosong, 59, Chinese politician, Director of the Macau Liaison Office (since 2017), fall.
21
Earl Bakken, 94, American pacemaker inventor (Medtronic) and museum founder (Bakken Museum).
Ilie Balaci, 62, Romanian football player (Universitatea Craiova, Dinamo Bucureşti, national team) and manager, heart attack complicated by a stroke.
Harry L. Ettlinger, 92, American engineer, member of the Monuments Men, recipient of the Congressional Gold Medal (2007).
Robert Faurisson, 89, British-born French journalist (Journal of Historical Review, Le Monde), academic and Holocaust denier.
Jun-ichi Nishizawa, 92, Japanese electrical engineer.
Joachim Rønneberg, 99, Norwegian military officer and broadcaster, commander of Operation Gunnerside.
Charles Wang, 74, Chinese-born American software developer (CA Technologies), philanthropist (Smile Train) and sports team owner (New York Islanders), lung cancer.
22
Horacio Cardo, 74, Argentine painter and illustrator (The New York Times), stomach cancer.
Boris Kokorev, 59, Russian pistol shooter, Olympic champion (1996).
Friedrich Ostermann, 86, German Roman Catholic prelate, Auxiliary Bishop of Münster (1981–2007).
Eugene H. Peterson, 85, American clergyman and biblical scholar (The Message: The Bible in Contemporary Language), congestive heart failure.
Robert Saladrigas, 78, Spanish writer, journalist and literary critic, prostate cancer.
José Varacka, 86, Argentine footballer (River Plate, national team) and coach (River Plate, Boca Juniors).
23
Skip Campbell, 69, American politician, member of the Florida Senate (1996–2006) and Mayor of Coral Springs, Florida (since 2014), complications from hip surgery.
James Karen, 94, American actor (Poltergeist, The Return of the Living Dead, Nixon), cardiopulmonary arrest.
Alojz Rebula, 94, Italian-born Slovenian writer, playwright and essayist, member of the Slovenian Academy of Sciences and Arts (until 2018), heart attack.
Laurens van Ravens, 96, Dutch football referee (Eredivisie, FIFA).
24
Carmen Alborch, 70, Spanish feminist writer and politician, Minister of Culture (1993–1996), pancreatic cancer.
Rudolf Gelbard, 87, Austrian Holocaust survivor.
Anatoly Gladilin, 83, Russian writer (Prognoz na zavtra, The Making and Unmaking of a Soviet Writer, Moscow Racetrack).
Hip Hop Pantsula, 38, South African rapper ("O Mang?", "Acceptance Speech", "Dumela").
Christine Stix-Hackl, 60, Austrian jurist, Advocate General at the European Court of Justice (2000–2006), heart attack.
Tony Joe White, 75, American singer-songwriter ("Polk Salad Annie", "Rainy Night in Georgia", "Steamy Windows"), heart attack.
25
Sara Anzanello, 38, Italian volleyball player (national team), leukemia.
Lindon Crow, 85, American football player (New York Giants, Los Angeles Rams), stroke.
Sonny Fortune, 79, American jazz saxophonist, stroke.
Thomas Keating, 95, American Trappist monk and author, respiratory failure.
Michael J. O'Connor, 89, American politician, member of the South Dakota House of Representatives (1971–1972) and Senate (1973–1977, 1981–1982), skin cancer.
Shivinder Singh Sidhu, 89, Indian politician, Governor of Meghalaya (2007–2008) and Goa (2008–2011).
John Ziegler Jr., 84, American ice hockey executive, NHL commissioner (1977–1992).
26
Ana González de Recabarren, 93, Chilean human rights activist, lung infection.
Warren B. Hamilton, 93, American geologist.
Nikolai Karachentsov, 73, Russian actor (Juno and Avos, The Dog in the Manger, A Man from the Boulevard des Capucines), People's Artist of the RSFSR (1989), kidney failure.
György Károly, 65, Hungarian poet (Élet és Irodalom) and novelist (Folyamatos május, Dunakanyaró), brain cancer.
27
Freddie Hart, 91, American country musician and singer-songwriter ("Easy Loving", "My Hang-Up Is You", "Got the All Overs for You (All Over Me)"), pneumonia.
Madan Lal Khurana, 82, Indian politician, Chief Minister of Delhi (1993–1996) and Governor of Rajasthan (2004), cerebral hemorrhage.
Mario Segale, 84, American real estate developer, namesake of Nintendo's Mario.
Ntozake Shange, 70, American poet and playwright (For Colored Girls Who Have Considered Suicide / When the Rainbow Is Enuf), complications from a stroke.
Vichai Srivaddhanaprabha, 60, Thai businessman (King Power) and football club owner (Leicester City F.C.), helicopter crash.
28
Luis Miguel Enciso Recio, 88, Spanish historian and politician, Senator (1977–1982) and member of the Real Academia de la Historia (since 1999), complications from a fall.
Richard Gill, 76, Australian conductor and activist, colorectal and peritoneal cancer.
I. John Hesselink, 90, American theologian.
Konstantīns Konstantinovs, 40, Latvian-Russian powerlifter, World Powerlifting champion (2011).
Colin Sylvia, 32, Australian football player (Melbourne, Fremantle), car crash.
29
Lodi Gyari Rinpoche, 69, Tibetan diplomat, Ambassador to the United States (until 2018) and co-founder of the Tibetan Youth Congress, liver cancer.
30
David Azulai, 64, Israeli politician, Minister of Religious Services (since 2015) and member of Knesset (1996–2018), cancer.
Whitey Bulger, 89, American gangster (Winter Hill Gang) and convicted murderer, beaten.
Bill Fischer, 88, American baseball player (Chicago White Sox, Washington Senators, Kansas City Athletics).
María Irene Fornés, 88, Cuban-American playwright (Sarita, Fefu and Her Friends), complications from dementia.
Jin Yong, 94, Hong Kong novelist (Demi-Gods and Semi-Devils), essayist and journalist (Ming Pao).
Erika Mahringer, 93, Austrian alpine skier, Olympic bronze medalist (1948, 1952), heart failure.
Beverly McClellan, 49, American singer ("Piece of My Heart", "Beautiful", "The Thrill Is Gone") and musician, cancer.
Teodoro Petkoff, 86, Venezuelan journalist (Tal Cual) and politician, Minister of the Central Office of Coordination and Planning (1996–1999), 2006 presidential candidate.
Emil Paleček, 88, Czech chemist, discovered nucleic acids electrochemistry, stroke.
Sangharakshita, 93, British Buddhist educator and writer, founder of the Triratna Buddhist Community, pneumonia complicated by sepsis.
Bob Skoronski, 84, American football player (Green Bay Packers), Alzheimer's disease.
31
Willie McCovey, 80, American Hall of Fame baseball player (San Francisco Giants, Oakland Athletics, San Diego Padres), complications from an infection.
Dana G. Mead, 82, American businessman, Chair of the Massachusetts Institute of Technology (2003–2010).
Ken Shellito, 78, English football player (Chelsea, national team) and manager (Cambridge United), lung infection and kidney failure.
Tony Streather, 92, British army officer and mountaineer.
Months
January
February
March
April
May
June
July
August
September
November
Related pages
Deaths in 2014
Deaths in 2015
Deaths in 2016
Deaths in 2017
References
Other websites
The Guardian, UK obituaries
The Telegraph obituaries
Obituaries, Chicago Tribune
Obituaries, Los Angeles Times
The New York Times, US obituaries
The Washington Post obituaries
The Sydney Morning Herald, Australian obituaries
910
October 2018 events |
<p>I fear I may be missing something trivial, but it appears there is no actual safe way to convert to/from a signed type if you wish to retain the original unsigned value.</p>
<p>On reinterpret_cast, 5.2.10 does not list an integer to integer conversion, thus it is not defined (and static_cast defines no additional conversion). On integral conversions 4.7.3 basically says conversion of a large unsigned will be implementation defined (thus not portable).</p>
<p>This seems limiting since we know, for example, that a <code>uint64_t</code> should, on any hardware, be safely convertible to a <code>int64_t</code> and back without change in value. Plus the rules on standard layout types actually guarantee safe conversion if we were to <code>memcpy</code> between the two types instead of assign. </p>
<p>Am I correct? Is there a legitimate reason why one cannot <code>reinterpret_cast</code> between integral types sufficient size?</p>
<hr>
<p><em>Clarification: Definitely the signed version of the unsigned is not guaranteed a value, but it is only the round-trip that I am considering (unsigned => signed => unsigned)</em></p>
<hr>
<p><strong>UPDATE</strong>: Looking closely at the answers and cross-checking the standard, I believe the <code>memcpy</code> is not actually guaranteed to work, as nowhere does it state that the two types are layout compatible, and neither are char types. Further update, digging into the C-standard this memcpy should work, as the sizeof the target is large enough and it copies the bytes.</p>
<hr>
<p><strong>ANSWER</strong>: There appears to be no technical reason why reinterpret_cast was not allowed to perform this conversion. For these fixed size integer types a <code>memcpy</code> is guaranteed to work, and indeed so long as the intermediate can represent all bit-patterns any intermediate type can be used (float's can be dangerous as there may be trap patterns). In general you can't memcpy between any standard layout types, they must be compatible or char type. Here the ints are special since they have additional guarantees.</p> |
dissbrtatio
INAUGURALIS MEDICA
DE
DIMM®
POTATORUM,
QUAM
CONSENSU ET AUGTORITATE
JflAClIVIFICI DOIflIAI Mt AESiMS
ET DIRECTORIS
SPECTABILIS DOMINI DECANI
KEC NON
CLARISSIMORUM DOMINORÜIH PROFESSORüM
INCLYTAE
FACULTATIS MEüICAE
TRO
DOCTORIS MEDICINÁÉ LAÜREA
SUMMISQUE IN JIEDICINA IIONORIBUS , AC PRIVILEGIIS RITE
ET LEGITIMÉ CONSEQUENDIS IN ALMA AC CELRBERRIMA RE-
GIA SGIENTIARUM UNIVERSITATE PESTHIENSI
•
CONCINNAVIT
HERMANNUS WEISZ.
HUN G ÁRUS ZEMPLl N lEN S I S.
Theses adnexae publice defendenlur in Palalio Vnivcrsilatis majoré^
PESTINI.
T Y P 1 S L A N D E R E R ET 11 E C K E N A S T
1844.
V
Óhajtandó volna, hogy hazánk nagy befolyású férfiai, kik újabb idő-
ben annyi sok szépet és jót tesznek a’ közjó előmozditására, ahe-
lyett, hogy idegen ipamüvet használnak a’ nép számára gyorsan ké-
szítendő' lassú méregre , inkább igyekeznének alattvalóikat a’ pálínka-
ívástól megtartóztatni, hogy igy az álladalomnak ’s magoknak egész-
séges ’s hasznos polgárokat képezzenek.
II n’y a que trois hommes, qui connaissent les inaux des hommes
Ce sont le prétre l’avoné et surtout le Medicin.
BALZAC
TEKINTETES
I
ORVOSTüDOR
A’ k. magyar természet tudományi társulat rendes tagja; a
nemzeti színház ’s Pestvárosa gyakorló Orvosának.
ÉS
TEKINTETES
ORVOS- ÉS SEBÉSZTUDOR
és l*est városi gyakorló orvos
uraknak
1
-1 r ' iiacup
Digitized by the Internet Archive.
in 2015
^ .
Í?a:
%
https://archive.org/details/b22388746
Kórnevezet.
Iszákos rezgkór CDipsoraania Hufjelandi; Encephalitis írc-
raefaciens Josephi Frank; Delirium ebriositatis Blakii;
Mania a’temuIeníia^arc/mMsew; Tromophrenesis potaforura
Lippich; Delirium tremens potatorumj Sauferwahnsinn stb.)
azon betegség, melly az értelmi tehetségek, az érzékek,
’s izom mozgalmak zavarodásával külekezik, miket folytonos
izgaíékkali élés , vagy az azokkal! élésnek rögtöni megszű-
nése hoz elő. Ezen baj terhes álmatlanságtól kisértetik, inig
végre mély, gyakran a’ kórt is megszüntető álom következik.
Ezen betegség már a’ legrégibb időkben le volt Írva, fő-
leg Hypocratestöl, miként azt Frank bizonyltja következő
szavaival: „Rezgések, homályos tébolygások, ’s hol a’
beteg mindig kapkodik valami után , agybeliek.“ Jelen idő-
ben e kór leírásában legnagyobb érdemet szerzett magáoak
Frank J.
Kórjelek ’s határzat.
A’ rezgkórság majd megelőző jelekkel külekezik ; majd
hirtelen megtámadja a’ beteget. Megelőzőleg ezen kórtüne-
menyek vétetnek észre ; a’ beteg panaszkodik átalános gyen-
geség, főfájás, fülzűgás , ’s a’ gyomortájbani nehézségről.
Továbbá jelen van éjjeli nyugtalanság, rövid, ijedelmekkel
félbeszakított álom, éthiány, undor, vagy épen hányás is ;
ö
a’ nyelv süm nyákkal borított , nedves, gyakran rezgő, a’
beteg igen haragos; fejszédelgés, zavart eszmék, félre-^
beszéd ’s vakmerő tettek is követik.
Ha a’ kór kiüt , ezen tüneményekhez esatlakoznak még,
az izmok önkénytelen mozgásai, kivált a’ felső végtagokban;
összehúzódás ’s kitágulások a’ szokott rendtől igen eltávozók,
mi által a’ rezgések támadnak. Azután hozzá járul a’ té-
bolygás, melly majd csendes, majd dühöngő ; szeszes italok
kivánatától annyira gyötörtetnek , hogy ha az megtagadtatik
tülök, magok ’s a’ körülállókra felbőszülnek.
Némellykor nagyon vidám ’s fecsegő a’ beteg, vígan
beszélvén. Érzékei tompák, vagy homályosok, ügy hogy
felforditott tárgyakat, néha rémeket, álarczokat, majd ismét
rabló, ’s ellenséges állatokat lát, miket kikerülni igyekszik;
felbőszül pedig, ha óhajtása nem elégittetik ki. Néhányszor
erős fájdalmakat érez, vizet nyelvén, bor vagy szeszes ita**
lókat vél Ízelni.
Ezen a’ kül ’s belső érzékek változását mutató tünemé-
nyekhez még más, nem kevésbé jellemzők is hozzá járulnak.
Az arcz kinézése komor, maga az arcz majd halvány,
majd vörös, a szemek pillantása sajátságos, alig leírható, a’
nyugtalan, félénk változó tekintet többektől igen jellemzőnek
tartatik. Az arcz izmai görcsösen húzódnak össze, a’ tagok
ingának; a’ nyelv rezgő, némellykor száraz, némellykor
nedves, sárgás nyákkal fedett; a szomj eleinte kisebb, de
a’ baj nagyobbultával szomjkórrá lesz , ’s néha olly fokra
emelkedik , hogy kielégíteni nem lehet. A’ szókürités majd
rekedt, majd akaratlanul történik, mint a’ hudkiürités is,
ámbár a’ székletét néha egészen megreked. A’ bőr, ha kifej-
lik a’ baj , ragadós , és bűzös izzadastol nedves, A száj
bor ’s szeszitalok szagától érezhető. A’ lélekzet szabad, de
a’ halál közeledtével rövid lesz, sebes, nehézkes ásitás ’s
hörgéstöl kisérve. Aztán következik kis , de nem élesztő alom,
piinthogy igen rövid ; a’ beteg fölébred ’s meg érzékéi ho-
7
mályosságálól tarfatik vissza, nem emlékezik töblié azokra,
mik előbb (örléntek vala. Az űtér majdnem mindég gyorsabb
a’ rendesnél, szabálytalan és rezgő; a’ kér haladtával el-
nyomott , halál beálltával pedig a’ legingerültebb , alig szá-
molható; a’ kór kisebbültével pedig ’s ha álom következik rá,
teljes, erős és szabadabb lesz.
Az elszámlált kórtünemények elég világossá teszik a’
kórismeretet; azonban szoros hasonlatosságánál fogva más
bajokkal igen könnyen lehetne összetéveszteni. így sokszor
habozhat az orvos, valljon rezgkór vagy szépnőnye (bella-
donna) beléndek, vagy más, főleg ólom készltményekkeli
mérgezés van-e jelen, avagy eszelősség (dementia) vagy
más etréle.
De az első szerektől előhozott mérgezésben dévaj té-
bolygás , ’s rögtöni szunyadás áll be_, mi a’ rezgkórnál
észre nem vehető. Ha ólom készítményektől, akkor a’ különös
ok ismerete ’s a’ hasi jelenségek útba igazítják az orvost.
Az eszelőség pedig abban különbözik a’ rezgkórtól , hogy
abban könnyű álmatlanság van jelen, a’ baj sokáig húzódik,
’s a’ gyogyilás mitsem használ. Mindenesetre megjegy-
zendő, miszerint a’ kórelőzményt szigórun ’s pontosan kell
egybegyüjteni.
De minthogy ezen baj igen könnyen csatlakozik mások-
hoz, ezeket is megkell ismerni, hogy alkalmatos gyógymód
intéztelhessék. Schmidt , Burkhausen , ’s más érdemes irók
ezen kórt a’ nehézkór, görcsök , szélhüdésekkel együtt járni
tapasztalák. Jóllehet pedig Brussais és Speranza gyomor,
gyomor és béllob megelőzését állítják a’ rezgkór első
okának, mégis hihető, hogy azok csak szöveményei, mellyek
lehetnek is , nem is , főleg midőn az alkalmi okok olly ter-
mészetűek , hogy eredetileg a’ has életműveire , vagy az
agyra hatnak kártékonyán, miként ezt Andral bizonyítja.
Mellgyuladások, orbáncz, bőrkütegek, sebek, törések,
’s több más bajok szövetkezhetnek a’ rezgkórral , mellyeket
8
5»’ gyógytan útahinos szabályai szerint megismerni ’s gyo-
gyilani kell.
A’ kór folyama ’s feloszlása.
Ezen baj majd folytonos, majd félbehagyó, ’s a’ rohamok
idővel kisebb közre szorítkoznak, számszerint szaporodnak
napjaban, átalános gyengeséggel párult tespedésbe esik a’
beteg , különféle , nehezen gyógyítható vérfolyások támad-
nak, az egyed feloszlásba vagy vizkórba esik, szélhüdés
i tdianja meg, agyagszint nyer, többféle hasi lobok is járul-
nak hozzá, mig végre a halál beköszön.
A’ láz jelenléte vagy hiányától más feloszlása függ a’
rezgkórnak. Vannak , kik a’ lázt ’s eselekvö jellemet soha
sem liiányzani állifják; mások ellenben e bajt mindig lázta-
lannak hiszik. De c tekintetben érdemteljes férfiak bizony-
ságai tanusilják , mikép a’ rezgkórt láz is követi , ámbár
vannak esetek, hol az nincs jelen. Ezeknél fogva a beteg-
ség vagy lobos, vagy ideges természetet ölt magára.
Mi a’ lefolyást illeti , az néha néhány nap alatt végbe-
megy. Beyer azt mondja, hogy ö soha sem látott illyen bajt
huzamosan lefolyni , minthogy tiz nap alatt többnyire véget
ért. Frank József csak hét napig mondja tartani, ’s a’ jeles
Speranza egy rezgkóresetet ir le, mellyben hetedik nap a’
baj minden tüneményei elenyésztek. Blackj ki három szakot
(stádium) tulajdonit e’ betegségnek , ugyanazt tanúsítja.
Ámbár nem lehet tagadni e’ baj hirtelen lefolyását,
még is hiteles adatok vannak érdemes Íróktól, raellyek
kétkedni sem hagynak ezen baj huzamos léteiéről is. Ezen
vélemény ellen sok jeles orvos azt hozza fel, hogy azon
tünemények , mellyek a’ rezgkór huzamosságát külölik,
valamelly közbejött szöveményes bajtól erednek, vagy más
betegségektől, mellyekbe átment a’ rezgőkor. De mi ellenzi,
hogy e’ baj szövemény közbejötté nélkül is huzamossá
váljék? Akár lobos , akár ideges bántalomtól szárinazlatjuk
azt , mint alább bcbizonyűl , miért ne lehetne huzamos ?
Kórokok.
Ezek kétfélék , hajlamiték (causae disponentes) és al-
kalmiak. Az első függ az éghajlat, nem, kor, foglalko-
zás ’s erkölcsöktől.
Mi az éghajlatot illeti , Kelet-India ’s déli Amerikában
a’ nagy hőségtől cliikkasztott emberek erejök fcntartására
jónak vélik az úgynevezett Rumot nagyobb mennyiségben
is magokba venni. Hasonlélag éjszaki vidékeken a’ hideg
elűzése végett, mint Orosz ’s Lengyel ’s jelenleg, fájda-
lom! Magyorország felső vidékein is tapasztalhatni, hol is
ezen betegségek leggyakrabban fordulnak elő.
A’ nemet tekintve, inkább támadtatnak meg a’ férfiak,
mint a’ nők, inkább középkorúak, mint öregek; hogy pedig
az ifjonczok alkotásuk, életnem, munkálkodás ’s könnyű
alkalmak miatt gyakran esnek e’ bajba, tapasztalhatni.
Ezen tekintetből megjegyzendő , miszerint ifjú egyedek,
erősek, más betegségek által el nem gyengítettek, heves
mérsékményüek inkább hajlandók a’ lobos rezgkórra, ellen-
ben az ideges inkább élemedettebb egyedeket támad meg, ’s
kik más kórok által kimeríttettek, érzékeny mérsékménynyel
birnak, ’s bor, de főleg sok pálinkát isznak. —
A’ foglalkozásra nézve azt tapasztaljuk , miszerint a’
kőmivesek, ácsok, hajósok, kocsisok, ’s pálinkaégetök inkább
táraadtatnak meg, mint más emberek. Ide számítandók még
azon tudományos, emberek is , kik éjjeli viraszthatás végett
szeszes italokkal kergetik el álmukat, ’s igy könnyen esnek
e’ bajba.
A’ mi az erkölcsöket illeti, hogy a’ nép romlottsága nagy
hajlamitó okúi szolgál. Angolhon bizonyítja, hol, miután,
íi’ mérsékleti társulatok igen bölcs kiszámitá««al , mega-
10
lapittattak volna, csak huszadik része tapasztalható az-
előtt olly gyakori bajnak.
A’ bor ’s pálinkávali visszaélést mint alkalmi okot te-
kintendőnek Sution bizonyitja, ki a’ józan ’s mérsékelt
embereket e’ bajtól menteknek állitja, ellenben leginkább
pusztít azon helyeken, hol az emberek ama káros itallal
baromi módon visszaélnek, kikre a’ kora halál kínos szen-
vedései várnak.
JReyer és Black más tudós orvosokkal együtt igen sok
véleményt nyilvánitottak azon mód felett, miként hatnak
a szeszes állományok az életmüségre.
Vannak, kik a’ rezgkórt az agy rokonszenvi bántal-
mától származtatják, mondván, hogy a’ szeszes állományok
káros hatásukat leginkább a gyomor , máj ’s bélcsőre kü-
lölik, minek következtében gyomor, máj vagy bélhuzam-
lobok erednek, ’s azon összeköttetés miatt, melly ezek ’s
az agy között létezik, ez is megtámadtatik , honnan azután
a’ fenemlitett kórtünemények következnek.
De ha ezt megengedjük, miként fejtjük meg ezen be-
tegség kifejtését olly egyedekben, kik, különben józanok
lévén, megtámadtaínak a’ bajtól, ha a’ légkör szeszes ré-
szekkel van elegyítve, ’s abban mozganak.
Bizonyos ugyan, hogy az agy szoros egybefüggésben
van a gyomor , máj ’s bélhuzammal , de másrészt az is bi-
zonyos , mikép némelly esetekben gyomorlobnak semmi je-
lensége sincs ’stb. , valamint az is tagadhatlan ’s gyakor-
latilag is bizonyult dolog, hogy ezen káros hatmányok az
agyat közvetlenül megtámadhatják , midőn a’ szív sebesebb
lüktetését előmozdítván , oda nagyobb mennyiségű vért ve-
zetnek, minek következtében az agy életművei megnyo-
matnak, ’s a’ baj tüneményeit előidézik, ’s valamint más
lobok keletkezhetnek szeszes italoktól, úgy eredhet a’
rezgkór is folytonos szesz használatától.
lüinden kórtanárok ezen véleményt követik, hogy t. i.
11
a’ Bxeszek megtámadják az agyat, ’s benne ingerült lobos
állapotot hoznak elő , mint azt a’ rezgkőr minden jelei
tanusitják.
Boron kivűl más olly italok is előidézhetik e’ bajt,
menyekben lél foglaltatik. Oka pedig nem csak a’ vissza-
élésben , hanem a* rögtöni felhagyásban is kereshető, több
példák czáfolhatlan igazolása szerint; mert az agy szo-
kott izgatóit nélkülözvén , épen azon eredményeket szüli,
mellyek amazok által idéztetnek elő.
Mi a’ kórminőséget fconditio pathologica) illeti, két
részre oszlanak a’ vélemények. Az egyik rész vértolu-
lásban az agy felé véli létezni a’ bajt, ’s mintegy agy-
lob nemének tartja, mint a’ hirea Brussais ezen szavaiból
is kitetszik: „Tous les auteurs vous diront, que les excés
en vin en liqueurs spiritueus, et aliments du haut goút trop
nourissants et trop condimentés conduiscnt a la racnnin-
gité. Mais un opinion, que je n’eraprunte a personne,
c’est que 1’ inflammation commence souvent a se former dans
la surface interné de 1’ estomac, et du duodenum, et que
de la, elle se transmet a la Peripherie du cerveau; en d’
autres termes 1’ Arachifis complique souvent la gastrite, et
la duodenite.^' — A’ másik rész a’ kór lényét az ideg-
állomány változásában keresi. —
Jóslat.
Valamint a’ többi bántalmak, a rezgkór is, vagy ja-
vulás, vagy más kórba megy által, vagy halállal végződik.
Ha a baj nem rögzött, rendesen folyik le, ’s nem is,
kisértetik olly veszélyes tüneményektől, ’s helyes gyógy-'
módra legalaposb reményt táplálhatni tökéletes fölépülés
iránt, melly jótékony bírálatok, izzadás, széküritések,
kissé vagy többé huzamos álom által külekezik. Sution 3^
betege közül csak négyet veszite el.
12
Kevésbé kedvező körülmények között, vagy idültté lesz
a’ baj, vagy huzamos agylobbá ’s agyvizkórrá változik,
némellykor más idegbántalmak váltják fel, mint eszelosség,
tompaság, nehézkor, szélhüdések slb.
Ellenséges helyzetben halál következik , melly többnyire
szélhüdéses szokott lenni.
Minthogy e betegségben az életművek legnemesbike,
az agy szenved , mindenki átlátandja , mennyire óvatosnak,
sőt többnyire nem a’ legjobb kimenettel biztató jóslatnak
kell tétetnie.
Ha egyszerű a’ kór ’s erős egyedet először támad
meg, jó kimenetelt várhatunk. De ha szöveményes a’ baj
’s ismétjelve fordul elő; ha semmi, vagy rósz gyógymód
által még elrontatik különben is gyenge testalkotmányű
egyedekben , akkor őrültség , szélhüdés ’s görcsök után
halál következik.
És nem csak magokat a’ betegeket, hanem gyermekei-*
két is lehet féltenünk, mert tapasztalásból tudjuk, misze-
rint rezgkórosoktól nemzett gyermekek ugyanazon bajban
sinlenekj vagy romlott erkölcsüek, buták, s’ nehézkóro^
sok lesznek.
Kórboncztan.
A’ hullák bonczolata valamint más betegségekben, itt
is legnagyobb fényt vet az annyi jeles férfiak különböző
véleményeire e’ baj kórminoségére nézve. Ennél fogva
itt többek tapasztalatit fogom előadni.
Black bizonyos aludt nyirkot fedezett fel az agyké-
reg ‘s pókhálóhártya között, a’ barlangokban (sűius)
pedig, kivált az oldaliakban, nagy mennyiségű savógyü-
lemct.
Frank József agylobhoz hasonló változásokra talált az
ezen bajban meghaltak testében.
13
Léceillé ugyanazt, mit Frank fedezett fel.
Morgagni a’ kemény agykór barlangjaiban összenövése-
ket, a’ pókhálóhártyában vérduzzadt edényeket, a’ gyom-
racsokban pedig sok savóömlenyt tapasztalt.
Nasse de Moeclon emlit esetet, hol a tetem bonczo-
lásánál a’ barlangokban savót, ’s a’ szivgyomrok kitágu-
lását tapasztalát
Más Írók, főleg hirtelen lefolyt kórokban a’ gyomor
’s bélcsö hártyáiban sok nyákot vettek észre, más ese-
tekben pedig az agy kérgeit vértől duzzadtan , sőt magát
az agyat is vérteljesen leiék*
Több nevezetes férfiak pedig, mint Reyer, Calmeil,
Frank f Andral az agy ’s bélcsőben semmi beteges vál-
tozásokat nem találtak, kivéve mit az idegek kórbonczo-
lati fejletlensége mellett ezekben tapasztaltak.
Gyógymód.
Azokból , miket a’ kór természetéről eddigelé mondot-
tunk , kitetszik , hogy nem mindég ugyanazon gyógymó-
dot kell követni. Sokféleképen kell azt az egyedek tu-
lajdonságai, a’ baj foka ’s ideje szerint alkalmaznunk.
A’ gyógymód két pontra ügyel legfőképen, az egyik
elmellőző, a’ másik gyógyitó.
Az elmellőző, vagy kórháritó gyógymód vallásos, ’s
tiszta erkölcsökre alapitolt életmód , jó tanács , jó útmuta-
tások által érethetik el. Ennek eszközölhetésére azonban
a’ törvényhatóságoknak is kellene segédkezeket nyujta-
niok; mert azon sok ’s naponkint szaporodó pálinkaége-
tő házak következménye más nem is lehet, mint elaljasi-
tása , ’s elromlása az emberiségnek. Valóban ideje volna,
hogy annyi hatalmas felszólalások után e’ szomoritó tárgy-
ra nézve , már valami lépések is tétetnének meggátlására.
Meg kellene jól fontolnia az álladalomnak , miszerint egyes
14
emberek nyomora haszonlesésének ezrek életét ’s boldog-
ságát feláldozni , bűn , ’s olly tett , melly magát boszu-
latlanul nem hagyja.
Mi a’ gyógymódot illeti, kárhozatos azok szokása, kik
a’ félrebeszélüket ’s dühöngőket kötözik. Ezen cselekvés-
mód hozza magával a’ dühösség nagyobbulását ’s a^
guta kifejlését. Azután el kell mindent távoztatni, mi bor-
zalmat, félelem, vagy haragot képes a’ betegben ébresz-
teni, vagy azokat hirtelen félbeszakítani.
Ezeknél fogva jószivü ápolóra bizassék a’ beteg , ki
szelid intésivei a’ beteget ágyban! maradásra bírhassa.
Tátongók feles száma, a’ sok zajongó fecsegés, fény , ’s
szobahév , kerülendők.
A’ gyógyszerek közül , mcllyek vérdús egyedeknél
ajánlhatók a’ rezgkórban, ezek tűnnek ki : általános vérvé-
telek , nadályok a’ halánték vagy fülek mögé felrakva,
hideg borogatások eczet- és jéggel. Dicsértetik a’ hány-
tatva-kiüritő ital , főleg ha a gyomorban még szesz ta-
láltatik. De bár vérmes egyedeknél is a’ vérvételt igen
nagy óvatossággal kell végbe vinnünk, mert a kórodai
tapasztalásokból tudjuk, miszerint vérmes, erős emberek-
nél is olly nagy erósülyedés következett érvágás után,
hogy a beteg nem sokára azután meghalt.
Ezenkívül ajánltatnak minden gyenge hashajtók, csilla-
pítók és elnyomó szerek, illyenekra’ középsavak, tamarind,
édes higany, manna, czitromos italok, háuykö, salétrom,
cassia, gyüszüvirágstb. Hasznosak még az olvasztó csórék is.
Ha a’ baj idő folytával ideges jellemet ölt magára, vagy
eleinte úgy mutatkozik , akkor más szerek tanácsosak.
' És mindenek előtt a’ legtöbb hires orvos mákonyi java-
sol , mint legjelesb szert, ’s vannak sokan, kik 24 óra alatt
egy terecset , vagy fél obonyt is feleraésztetnek betegeik-
kel. De ezen szer beadásánál nagyon vigyázóknak kell
lennünk, nehogy halálos bódulásba ringassuk betegünket.
15
Mások a’ mákonyi hánygyökérrel ajánlják; Sydenham fo-
lyadékát, tiszta mákonyi , acetas moi phiuraot ; de mindeze-
ket szinte igen kis adagban, nehogy gutaütési veszély vagy
más véres visszahatás következzék.
NéraelJyek a’ belénd gyűszűvirág kivonatát, valeriánát,
Arnicát , Kafort, Mosust, hig hugyanyt mondanak jónak.
Bórizgatók, kivált raustártészta, szinte czélszerü.
Az étrend a’ kór jellemének ’s fokának feleljen meg.
A’ szövemények a’ gyógytan átalános szabályai szerint
gyógyitandók.
Ugyanezen gyógymódot kell követni az idült rezg-
kórban is , de a’ hatékonyabb szerek körül még nagyobb
vigyázattal kell lenni.
Thcses.
1. Pravae hoiainuin coiisuetudines muKos produxerunt mor-
bos, qui hucdum non existere.
2. Per depravatos horainum mores et horaines ct illorura
morbi naturani mutarunt.
3. Hinc uniea Theoria morbi in arte medica nequaquam cxi-
stere potest.
4. Neque uni .-ysicraati pertinaciter adhaerens medicus qna
optiinus declarandus.
6, Methodo metasyncriticae major quam reccntibribus (era-
poribus faclura , in praxi medica et extensio et adplicado
concedenda.
6. Artritis Ilemorhoides et Ilypochondriasis, ejusdem ferme
originis sunt morbi.
7. Ins(inc(us aegri, etiamsiinexplicabilis, rafiohabenda.
8 Opera medica populo dicata , et populo et medicis nocent.
9. Omnis febris pro se specfata, reactionem naturae in mor-
bum demonstratj adeoque salubris.
10. ' In morbis curandis et praecavendis plurimura valet diéta,
|
Dendropsophus walfordi is a frog that lives in Brazil. It lives in the basin formed by the Amazon River.
References
Frogs
Animals of South America |
Hard Candy is the 11th studio album by American singer-songwriter Madonna. It was released on April 19, 2008 by Warner Bros. The first single from the album, "4 Minutes" has Justin Timberlake and Timbaland singing in it. It went on to top charts around the world and reached number three on the US Billboard Hot 100. The second single, "Give It 2 Me", has vocals from Pharrell Williams of The Neptunes. It reached the top ten in Canada and the UK.
Hard Candy was number one in several countries. Madonna did The Sticky and Sweet Tour to promote the album. Hard Candy has sold over four million copies around the world.
It was certified Gold in the United States for shipments of over 500,000 copies.
Track listing
References
Catwgory:Dance pop albums
2008 albums
Madonna albums
R&B albums |
Human bonding is the process of becoming close or having a close relationship between two or more people. It most commonly takes place between family members or friends, but can also happen between groups, such as sports teams.
Bonding usually means becoming attached to romantic partners, close friends, or parents and children. This bond can be seen through emotions such as affection and trust.
References
Emotions |
A CHOICE SELECTION OF
LA BELLE ROSALIE SchaHiscb de Silan hletij 35
LA BELLE DIANA Capme Schathscb TalfAij 3S
SOUVENIR DE PE5TH Marcia Honijrais Bendel 30
SOUVENIR DE MARIE Maiurka Batiste 30
LA B ELLE JULIE Vj/sp Brillante Op.7 5 Batiste 3 5
ORPHEE AUX ENFERS fant.britl. Dp.B^l- S.Smith 30
LAUTERBACH MAIDEN Trans. kM Mr ^
ORPHEE AUX l^llHSiBrplieusinderl/nferwelf/ffpS^ 5Smith GO
BERCEUSE/5//^/i//wW/W/ Dp.308 Oesten 40
L'HIRONDELLE MES5AGERE/Miw//p)r-/////7/f^«ip/7^^^ Boderraid GO
WINTER GR_ljN(l1^//T/p/’yrpF/7s/ Op.177 N*3 Spindler^^
SO VIEL STERN’ AM HIMMEL STEHEKi7/7.J^^/V.7. Oesten 40
OnhiatCn what stars yeur epe beholds j
PLUIE D'ETOILES
PLUIE D'ET0ILES/i/>p*v/'/’j/’i/5?/yy hhiihied Tatety 40
StLOUIS.
Published B ALM ER W EB E R W Fourth St.
tefrniiticia.ln Jtf tr hame ft -a /tft i) tJ/mer l-Uiitr n the Cterki alCnt af th lH.iiU.Uuihhr Ih EasHisK af «
Cles;
|
<p>I want to get a Timespan structure which represent a year in C#.</p> |
{||}
The Messerschmitt Me 163 is a German military aircraft used during World War II. It was a rocket-powered aircraft. It was designed by Lippisch.
The plane weighed 4200 pounds when it was empty and almost 10,000 pounds when it was full. It could fly 560 miles per hour. During the last part of World War II, Messerchmitts fought B-17 bombers over Germany. About 18 B-17s were shot down and about 10 Messerschmitts were shot down.
The fuel the Messerschmitts used sometimes exploded.
Additional references
World War II German aircraft
German military aircraft |
<p>I need help with this. I need to summarize each group of tests. The result should look like this:</p>
<pre><code>name_of_the_group | all_test_cases | passed_test_cases | total_value
numerical stability 4 4 80
memory usage 3 2 20
corner cases 0 0 0
performance 2 0 0
</code></pre>
<p>columns:</p>
<ol>
<li>name_of_the_group (all groups need to be displayed even if there are no corresponding tests)</li>
<li>all_test_cases (number of tests in the group)</li>
<li>passed_test_cases (number of test cases with the status OK)</li>
<li>total_value (total value of passed tests in this group)</li>
</ol>
<p>Here is the fiddle example: <a href="http://sqlfiddle.com/#!17/e96109" rel="nofollow noreferrer">http://sqlfiddle.com/#!17/e96109</a></p> |
1838.] On the Zoology of Tenasserim™ 357
VIII.—A letter to Dr. HELFER, on the Zoology of Tenasserim and the
neighbouring Provinces. By Assist. Surg. J. T. Pearson.
In compliance with the commands of the Right Honorable the Go-
vernor General, I have much pleasure in offering the following remarks
upon the points to which your attention may be usefully directed during
your expedition to the coast of Tenasserim and the neighbouring pro-
vinces. And I do this the more readily, that I am satisfied, from my
own experience, the hints of a long resident in a country may almost
always be of use to a new comer in the prosecution of his researches into
its natural history.
The first grand problem of natural history, beyond doubt, is the dis-
. covery of a new species of man. This, however, the naturalist will be
fortunate beyond all others who is enabled to offer any but negative
evidence to solve. But it is not impossible, perhaps not improbable, that
some variety but little known, or which we are totally ignorant of may
exist among the forests of the country ; in like manner as the Papuas of
New Guinea, and the Shau halla of Abyssinia live wild and remote
from other men*. Accurate observations upon any portion of the human
race are valuable, especially upon those who are little known to their
civilized brethren.
In the next order of mammalia, the Quadrumana, a wider field will be
open before you. Many unknown species or varieties of species are
probably to be found in the forests with which those coasts are covered ;
and the discovery of another specimen of the gigantic ape, found by
Captain ComEFooT in Sumatra, and described by the late Doctor ABEL
in the Researches of the Asiatic Society, may be made. This animal
seven feet in height, would be valuable to the naturalist, and a well
preserved specimen the greatest ornament of any museum.
Among the Cheiroptera any species of the genera Galeopithecus and
Pteropus which you may meet with, will very likely be new, and con-
sequently well worthy of preservation, and, indeed, the chances are, that
in this family the greater part of the species on the coast of Tenasserim
are altogether unknown.
At Malacca there is said to be a Hedgehog with pendulous ears:
but the species is not well authenticated. If it really exist at Malacca,
it will also, I should think be found in Tenasserim.
In the order Rodentia the researches of the naturalist will, it is pro-
bable, be richly rewarded. An animal, somewhat between a mole anda
rat in form was found by Doctor Ricitarpson, I imagine in no very
-® I believe Dr. HELFER has actually done what is here pointed out, by discovering
a new race in the jangals of Tenasserim.
£58 | Letter on the Zoology [ APRIL,
great scarcity, for he mentions two specimens as having been among his
collections, but which he unfortunately lost. He states that it is called
poe, by the Burmese; that the head is large and round, like an otter’s ;
the cutting teeth like a rat’s; feet slightly webbed, somewhat resembling
in appearance, though not so strong as, the moles, with fur exactly like
the moles but larger in the staple, and, as he thinks, even finer ; that it
is little larger than an English mole, and burrows with great rapidity.
Dr. Ricuarpson further says, that, there are two kinds of the same
animal, one being longer and covered with harsher hair than the other,
As the animal is probably a new one, and the two kinds he mentions
distinct species, it should be sought for and described, and specimens
procured. The squirrels of that country probably bear a resemblance of
those of the Islands of the Eastern Archipelago, of Arracan, Assam,
and the lower ranges of the mountains of continental India ; but some
new ones must be met with. I have lately had one pointed out to me
as an inhabitant of Assam, by Dr. McCLeLLAND. He described it,
as a very large black squirrel; much larger than the Sciurus mavi-
mus; and he states, that it is an inhabitant of Baugmaurea in Upper
Assam; frora which place’ he has given it the specific name of Baug-
maria. I am not sure if Dr. McCLELLAND brought a specimen
with him, but I rather think he did; and I am almost sure he has
described it; nevertheless the arrival of other specimens is desirable,
and they may be procured, ft is likely, in the countries you are about
to visit: as may also various species of flying squirrels, whether of the
genus Sciwropterus or Pteromys.
Of the Pachydermata, the elephant and-rhinoceros seem to be com-
mon in the provinces to the north and east of Tenasserim ; and the
Malay Tapir or that of China if there be such an animal, may also be
met with. Of late a question has been raised as to the existence of the
Hippopotamus in the rivers of India. Lieut. TICKELL of the 31st Regt.
N. I. has stated, that while out with his regiment against the Coles, in
1833, he received intelligence of a large animal, said by the natives to
be amphibious; and which from the description they gave him, he be-
lieved to be the Hippopotamus. If this be so, that animal may be found
in our eastern Provinces ; at all events, it is desirable to ascertain the
existence, or probable non-existence of an Asiatic Hippopotamus.
Neasonin: from analogy the point is very doubtful; for if the Tapir of
the east and south America, fill the place of the Hippopotamus of k
Africa, in the list of Puchydermata, then we have no reason to expect
it here ; but, on the other hand, the zoology of Africa is too little
known to allow us to conclude, that the Zupir does not also exist upon
E
1838.) of the Tenasserim Provinces. 359
that continent: andif so, the Hippopotamus, or some analogous species
will probably be discovered in Asia and America.
But one animal, though infinitely less in size than the Hippopotamus,
is perhaps quite equal to it in point of importance; and may admit of a
fanciful analogy in its habits. I allude to the mole the well known
dweller under the earth, as the Hippopotamus is the dweller under the
waters. The mole in its varieties seems to be common in most parts of
Europe, though it is said not to be found in Ireland, and to be scarce in
Greece, while its congenera Chrysochlorus and Condylurus inhabit the
Cape, and North America. But as far as I am aware, no example of it
‘occurs in Asia, within the limit of the tropical rains. It is possible this
ignorance may be owing to a want of research; my own journeying in
India having been confined to a small portion of Bengal, Behar and
Orissa; where I may almost venture to say the mole does not exist.
But I have made many inquiries of men likely to have observed it if
present; whose marches have been extensive, and whom I have requested
to inquire into the subject. Among these Ensign PHAyre of the 7th
Regiment N. I. has travelled through a great part of India from Mid-
napore to Goruckpore, the Terai, the. kingdom of Oude, and Assam ;
and he informs me that he never met with, or heard of this animal, or
any of its affinities, though he inquired of intelligent natives of those
countries, and made careful observations himself. This is also confirmed
by Dr. McCuztianp, and Lieut. Ticketr, and by Mr. Benson of
the Civil Service, whose researches into the molluscous animals of India
are well known. It will therefore be an object worth inquiring into,
whether or not the mole or its affinities, is a native of the countries you
are going to visit. >
The Chlamyphorus truncatus of South America, in habits somewhat
analogous to the mole, seems to have in others an affinity to the Arma-
dilloes of the same continent. If, as has been said, it take the place of
the mole in the tropical regions of the west, it is not improbable that
some animal having an analogy, or perhaps an affinity to it, may be
found in the east. In like manner, as you are aware the Pangolins
of this country take the place of the Armadilloes and Ant-eaters in that,
and the animal which forms the genus Orycteropus at the Cape, where,
as I before said, the place of the mole is filled by the genus Chryso-
chlorus.
To return however to the Pachydermata: Ensign PHAyRE during
his residence in Assam, met with a single specimen of an animal which
appears to unite the genera Sus and Dicotyles, possessing the incisor
22
360 . Letter on the Zoology [ Aprtt, |
teeth of the hog, and the molar teeth of the Peccary*. It was without
tail, and although a female, no mamme were discoverable, while the vulva
was so with difficulty. The hair was exceedingly coarse, much more
so than that of the hog generally is ; the eyes strongly resembled those
of that animal, the ears more rounded than his, and deeply seated in a
kind of groove iu the head. The height was about 105 inches, and
the length from the tip of the tail to the vent 224 inches, measured in
astraight line. It is to be regretted that the feet of this animal did not
accompany the skin; but, as it is, there are sufficient grounds to con-
jecture the existence between Sus and Dicotyles. It was shot at Bish-
nath in central Assam, where it was discovered among some long grass,
in which it ran, and from which it could not be driven : in this respect
differing altogether from the manners of the hog, when similarly hunted.
While at Maulmain, the same gentleman was informed of the exis-
tence of a black tiger. This may be the Felis melas, which has been
supposed to inhabit the Zsland of Java only; and which Mr. Temmrnex
according to Lesson, for I am at present unable to consult TEMMINCK’S
monograph of the familyț, believes to be a variety of leopard. Fts
discovery in a new locality is to be desired.
The wild cow is also a native of Tenasserim. The species may be
the same as the Bos frontalis of Sylhet. Of other Ruminantia, deer
are met with in great numbers, and probably new species, of their kind,
and of the antelope may be discovered. Mr. PuayvRre was also told of a
goat with one horn, resembling the celebrated unicorn (it may be of
fable); a hint worth following up, for should there after all be no such
animal, yet itis very likely some species will be discovered whose pecu-
liarities gave rise to the story.
Of herbivorous Cetacea, the Halicore or Dugong is known to be
a native of the seas of our southeastern provinces: and specimens of
this animal would be valuable in a museum. Of piscivorous Cetacea,
various species are also inhabitants of those seas, and probably new
ones may be discovered, should you have the means of searching after
them. The Chinese, dubious, and black Dolphins ( Delphinus Sinen-
* After this letter was written and sent to Dr. HELFER I have been able to
examine minutely the dental system of this specimen; and find that the last molars
are present in the jaw though yet undeveloped, thus making the molars the same in
number as those of the hog. The specimen may nevertheless be a distinct species
though it cannot form a separate genus.
t l have since seen this monograph as given in the Zoological Journal, according
to which M. TEMMINCK states, that young have been found in the leopard’s lair,
one black and the other of the usual color.
1838.) of the Tenasserim Provinces. 361
sis, dubius et niger), are possibly there, if any where; as is also the
Oxypterus Rhinoceros, a species, like them, not well authenticated.
The Birds of Tenasserim appear in some respects to resemble those
of the Islands, and of the continent of India. But the Dodo, called
by Swarnson the rasorial type of the Vulture family, and supposed
by him to belong to the African races, may possibly be found there : and,
if so, I need not point out the honour which will belong to the dis-
coverer of this long contested species. The Vultures and Eagles of
that country are but little known so that researches after them must be
rewarded by the discovery of new or rare species. Birds of the genus
Buceros are there in perfection: the Rhinoceros Hornbill the most
striking; and the Concave Hornbill (Buceros Homrai of Hopeson)
the largest, being natives of the country. The Cassowary (Casuarius
Emu, of some authors, the Struthio Casuarius of Linnaus) may per-
haps be met with. Among the Psitthacide are many species; some
perhaps, intermediate between those of New Holland and India. Gal-
linaceous birds abound in southern Asia, and in the Islands, and many
rare, and no doubt some new species will be brought to light by a dili-
gent inquiry after them. Among these the beautiful Columba Zoe, an
inhabitant of New Guinea, may extend to the coast of Tenasserim ; the
magnificent Argus Pheasant is supposed to be found there; and the
same may be expected of many other species in this, the most impor-
tant to us of all the families of the feathered race. Wild poultry should
be particularly sought after, and living specimens of them and of the
various species of Pheasants procured.
As objects of curiosity the Æsculent swallow, its nest, eggs, and
young should be sought after. Mr. PHAYRE presented to the Asiatic
Society, nests which he brought from Tenasserim. He also heard that
the breeding of adjutants takes place there: a fact it would be well to
ascertain as well as its manner: and various species of that beautiful
family the Crimyrides the humming birds of the east, are there to be
met with.
The other Vertebrata, reptiles, and fishes, of that country are so little
known as to give a fair promise of almost all that are caught being new
species. Of the Saurian Reptiles the flying lizard (Draco volans of
Linnazvs) was brought from thence by Mr. Paayreg, and presented to
the Asiatic Society, and Col. Burney, Political Resident in Ava, pre-
sented me with several specimens he brought from Pegue. To the
latter gentleman I am also indebted for a curious species of Chelonian
reptile, a tortoise with a tail, as long, or longer than the body, which
222
862 On the Zoology of Tenasserim. , [Arrt -
seems to be new. But, as I before said, almost every oe and fish
of the Tenasserim coast must necessarily be so.
In the Invertebrata, a still wider field opens before the enterprising
naturalist, in the seas, and on the coasts you are about to visit. The
Cephalopodous and Pteropodous Molluscu may be said to be unknown.
The terrestrial and fluviatile Acephalous, and Gasteropodous sections of
the same class are equally so. So extreme is the ignorance of naturalists
of the Indian animals of this class, that one of the most eminent English
writers in a late work expresses his surprise that the rivers of the east
should have produced but six or seven species of shells, while those of —
America are known to contain upwards of 150. In my cabinet there
are not less than 28 species of fluviatile shells, 20 of which I have found
dn the tanks and nullahs in the neighbourhood of Calcutta, andin the
river Hoogly, a fact sufficient to prove the fault is not in nature.
In marine Mollusca the rarest, and most beautiful, genera are natives
of our Indian “ narrow seas” as well as of the Indian ocean. The genera
Conus, Voluta, Harpa, Scalaria, Dolium, Venus, Isocardia and many
others are to be found there, rich in species, which require only a careful
collector to bring them to notice. Many species of the genus Patella
and its congenera from the coast of Arracan, were presented to me by
Mrs. Hatuep. And, not to dwell upon this part of the subject, we
may venture to say, that by a careful dredging for marine, a diligent
search for terrestrial and fluviatile shells, and by hanging out a tow line
on your voyage for Pelagic mollusca, you will be able to make a splen-
did collection of new genera, and new species in this most beautiful
branch of natural history.
Of the Crustacea, Arachnida, Insects, and Zoophytes upon our coasts,
our ignorance is more than equal to what it is of the Mollusca, while to
attempt to enumerate even the genera you will meet with, would extend
this paper beyond all reasonable limits. Besides, my remarks must be
for the most part merely conjectural, and you will, of course, gather all
you meet with, and particularly inquire after any curious in themselves,
or useful in medicine and the arts. Among the former the phospho-
rescent Pennatule are natives of the Straits of Malacca; but whe- |
ther of the European species or not, I am not informed. Of the
latter, some species of Cantharide are met with, in numbers suffi-
cient to be used in blistering ; and other insects may be known to the |
natives of real, or fancied, specific virtues : if so, such should be inquired
after: I may also mention the Cochineal insect ( Coccus cacti, Linn.)
which some think may after all be found in India, though from its place
Po
1888.) Manufacture of Salumba salt. 363
being apparently filled by another species* of the same genus, I have
little hope of your discovering it.
With regard to the internal parts of animals; those of Vertebrata
should be preserved, as well as the animals'themselves of those Znverte-
brata which are provided with a shell. Of the importance of these in
systematic classification you are well aware.
The little time I can command must be my apology for not entering
here upon the subject of the preservation of your specimens. All I
know, however, about it is fully detailed in a paper I published last year
in the Journal of the Asiatic Society ; a copy of which 1 have the plea-
sure to annex. In that paper you will find the method I have been
induced, by the experience of several years in this climate, to recommend,
and which has been practised in my own cabinet, and in the museum
of the Asiatic Society, with the most perfect success.
In conclusion, permit me to congratulate you upon an appointment
which promises so fair an opportunity of distinction to yourself; and
such great advantage to zoological science.
IX.— Mode of Manufacture of the Salumba salt of Upper India, ex-
tracted from a Report by C. Guszins, Esq. C. S.
The Noh Mehdi situated below and to the east of the Mewát hills,
and between two jheels, that of Kotela to the south and that of Chun-
dainee to the north, comprizes 12 villages,
Chundainee,; Baee, Bus,
Noh, - Selumbah, Boutka,
Khairlah, Salaheree, Elldbur,
Mulub, _ Ferozpore, Murara.
The area of these villages is about 394 square miles.
The salt is made by solar evaporation from well water, exposed in
pukka vats or reservoirs of an average of 34 cubits deep, 70 cubits long
and 40 cubits broad. ‘hese reservoirs are built in sets of six, and are
filled from wells, one of them is chosen which is always kept full from
the remaining five, while these again are refilled from the well as often
as they empty. í
Two years is the usual time for the first collection of salt (this is
however often retarded or accelerated by a heavy or scanty fall of rain,
during the wet months) : when a red scum begins to appear on the sur-
face of the water fresh bushes are thrown in, chiefly of thorny plants, `
such as the Keeker, Jhoud, Joankur and the Joasa plants, and by the
* Further reflection has led me to think the Sylvestre, or C, Tomentosus is a variety
of and not a distiact species from the C, cacti.
|
<p>I have implemented Mixpanel into my web application, and had noticed that they store a set of <code>super properties</code> , which is essentially everything below </p>
<blockquote>
<p>Engagement</p>
<ol>
<li><p>City ($city) - The city of the event sender, parsed from IP.</p></li>
<li><p>Region ($region) - The region (state or province) of the event sender, parsed from IP.</p></li>
<li><p>Country (mp_country_code) - The country of the event sender, parsed from IP.</p></li>
<li><p>Browser ($browser) - Browser name (not versioned).</p></li>
<li><p>Browser Version ($browser_version) - Browser version number.</p></li>
<li><p>Device ($device) - The name of the event sender's device, if they're on mobile web.</p></li>
<li><p>Current URL ($current_url) - The full URL of the webpage on which the event is triggered.</p></li>
<li><p>Initial Referrer ($initial_referrer) - Referring URL at first arrival.</p></li>
<li><p>Initial Referring Domain ($initial_referring_domain) - Referring domain at first arrival.</p></li>
<li><p>Operating System ($os) - OS of the event sender.</p></li>
<li><p>Mixpanel Library (mp_lib) - Mixpanel Library that sent the event.</p></li>
<li><p>Referrer ($referrer) - Referring URL, including your own domain.</p></li>
<li><p>Referring Domain ($referring_domain) - Referring domain, including your own domain.</p></li>
<li><p>Screen Height ($screen_height) - The height of the screen of the device.</p></li>
<li><p>Screen Width ($screen_width) - The width of the screen of the device.</p></li>
<li><p>Search Engine ($search_engine) - Search engine a customer used when they arrived at your domain.</p></li>
<li><p>Search Keyword (mp_keyword) - Search keywords detected on the referrer from a search engine to your domain.</p></li>
<li><p>UTM Parameters (utm_source, utm_medium, etc.) - Any utm tags associated with the link a customer clicked to arrive at your domain.
Each utm will be collected under its own property.1.</p></li>
</ol>
</blockquote>
<p> <a href="https://mixpanel.com/help/questions/articles/what-properties-do-mixpanels-libraries-store-by-default" rel="nofollow noreferrer">Mixpanel default values - FAQ</a></p>
<p>What I want to know, is it possible to grab and store these same values for my own personal use, for example to send over to my own backend?</p>
<p>I had a look through their docs and haven't found anything related to being able to do this, so i thought i would ask to see if anyone has achieved this or knows how it could be done.</p> |
Gloria Ramirez (January 11, 1963 – February 19, 1994) was an American woman dubbed "the Toxic Lady" by the media when several hospital workers became ill after exposure to her body and blood. She was from Riverside, California.
Ramirez had been admitted to the ER while suffering from late-stage cervical cancer. While treating Ramirez, several hospital workers fainted and others experienced symptoms such as shortness of breath and muscle spasms.
Five workers required hospitalization, one of whom remained in intensive care unit for two weeks.
Shortly after arriving at the hospital, Ramirez died from complications related to cancer. The incident was initially thought to be a case of mass hysteria.
The medical staff injected her with diazepam, midazolam, and lorazepam to sedate her. When it became clear that Ramirez was responding poorly to treatment, the staff tried to defibrillate her heart. Many people saw an oily substance covering Ramirez's body. Others noted a fruity, garlic-like odor that they thought was coming from her mouth.
An investigation by Lawrence Livermore National Laboratory said that Ramirez had been self-injecting dimethyl sulfoxide as a treatment for pain, which converted into dimethyl sulfate, an extremely poisonous agent via a series of chemical reactions in the emergency department. Although the medical sector of Riverside supports this claim, scientists still believe it is not the case.
Two months after Ramirez died, her badly decomposed body was released for an independent autopsy and burial. On April 20, 1994—ten weeks after her death—Ramirez was buried at Olivewood Memorial Park in Riverside.
References
1963 births
1994 deaths
Deaths from cervical cancer
Cancer deaths in California
People from California
1994 in California |
John Lewis Bates (September 18, 1859–June 8, 1946) was born in Massachusetts.
He was a Republican, and was a member of the Massachusetts House of Representatives from 1894 to 1899; from 1897 to 1899 he was Speaker of the House. From 1900 to 1903 he was Lieutenant Governor of Massachusetts.
In 1902, Bates was elected Governor, holding office from 1903 to 1905. Bates then retired to his private law practice in Boston. From 1917 to 1919 Bates was a delegate to the Massachusetts Constitutional Convention.
Bates was a member of the American Bar Association, the Freemasons, the Odd Fellows, and Beta Theta Pi.
Other websites
Official Commonwealth of Massachusetts Governor Biography
US Republican Party politicians
Governors of Massachusetts
1859 births
1946 deaths
Lieutenant Governors of Massachusetts |
<p>I am going crazy. My windows server 2008 r2 keep restarting by itself each 2 minutes. I cannot see the view logs.. Pls suggest what can be performed.. I saw the fixing in registry part but for me I am very fresh there .. And our system is life...</p>
<p>Thank you in advance.</p> |
Alicia Augello Cook (born January 25, 1981), known professionally as Alicia Keys, is an American R&B singer, songwriter and actress. She has sold over forty-one million albums and singles worldwide as of 2007, and has won numerous awards, including fourteen Grammy Awards, eleven Billboard Music Awards, five American Music Awards, and fourteen NAACP Image Awards. first season of the coach The Voice.
Early life
Keys was born on January 25, 1981, in Hell's Kitchen, Manhattan, New York City, New York. Her birth name is Alicia Augello Cook. She is the only child of Teresa Augello, a paralegal and part-time actress, and Craig Cook, a flight attendant. Her mother is of half Italian and half English, Irish, and Scottish ancestry, and her father is of African American ancestry. Keys has expressed that she was comfortable with her mixed race heritage because she felt she was able to "relate to different cultures".
Discography
2001: Songs in A Minor
2003: The Diary of Alicia Keys
2007: As I Am
2009: The Element of Freedom
2012: Girl on Fire
Live albums
Unplugged (2005)
Tours
Filmography
References
Other websites
Alicia Keys at Discogs
Alicia Keys at Metacritic
Actors from New York City
African American musicians
American movie actors
American philanthropists
American pianists
Singer-songwriters from New York
Grammy Award winners
Musicians from New York City
Singers from New York City
HuffPost writers and columnists
1981 births
Living people
American Music Awards
BBC 100 Women |
<p>There are many similar questions and I've tried a number of answers from those questions but so far nothing helps. I do not understand what the error message means actually. The error message is;</p>
<pre><code>System.Windows.Data Error: 40 : BindingExpression path error: 'CategoryModel'
property not found on 'object' ''String' (HashCode=-57655201)'.
BindingExpression:Path=CategoryModel.CategoryList; DataItem='String'
(HashCode=-57655201); target element is 'TextBlock' (Name=''); target property is
'Text' (type 'String')
</code></pre>
<p>CategoryList contains a string list of categories which are full (checked from debug). My xaml is below,</p>
<pre><code><ListView x:Name="categoryListView" HorizontalAlignment="Left" Width="56" Height="156"
ItemsSource="{Binding Path=CategoryModel.CategoryList}"
DisplayMemberPath="CategoryModel.CategoryList"
SelectedValue="{Binding Path=CategoryModel.SelectedCategory}"
VerticalAlignment="Top" RenderTransformOrigin="0.5,0.5">
</ListView>
</code></pre>
<p>The xaml design looks ok, application runs fine but nothing gets filled. The categoryList is supposed to be filled at initialization. It is filled actually but listView doesn't show anything.</p>
<p>EDIT:</p>
<p>The CategoryModel;</p>
<pre><code>using System;
using System.Collections.Generic;
using System.Collections.ObjectModel;
using System.ComponentModel;
using System.Linq;
using System.Text;
using System.Threading.Tasks;
namespace RecorderApp.Model
{
public class CategoryModel : INotifyPropertyChanged
{
private String _selectedCategory;
private String _recordTitle;
private String _systemInfoLabel;
private ObservableCollection<String> _categoryList;
public ObservableCollection<String> CategoryList
{
get { return _categoryList; }
set
{
if (_categoryList != value)
{
_categoryList = value;
OnPropertyChanged("CategoryList");
}
}
}
public String SystemInfoLabel
{
get { return _systemInfoLabel; }
set
{
if (_systemInfoLabel != value)
{
_systemInfoLabel = value;
OnPropertyChanged("SystemInfoLabel");
}
}
}
public String SelectedCategory
{
get { return _selectedCategory; }
set
{
if (_selectedCategory != value)
{
_selectedCategory = value;
OnPropertyChanged("SelectedCategory");
}
}
}
public string RecordTitle
{
get { return _recordTitle; }
set
{
_recordTitle = value;
OnPropertyChanged("RecordTitle");
}
}
public event PropertyChangedEventHandler PropertyChanged;
private void OnPropertyChanged(string propertyName)
{
if (PropertyChanged != null)
{
PropertyChanged(this, new PropertyChangedEventArgs(propertyName));
}
}
}
}
</code></pre> |
<p>Here is a little piece of code:</p>
<pre><code>#include <stdio.h>
#include <stdarg.h>
void MyPrintf(char const* format, va_list args);
void MyVariadicPrintf(char const* format, ...);
void MyPrintf(char const* format, va_list args)
{
vprintf(format, args);
}
void MyVariadicPrintf(char const* format, ...)
{
va_list args;
va_start(args, format);
MyPrintf(format, args);
va_end(args);
}
int main(int, char*)
{
MyVariadicPrintf("%s" /* missing 2nd argument */);
return 0;
}
</code></pre>
<p>I'm compiling it with GCC 4.0, running Xcode on Mac OS X Leopard.<br>
-Wformat and -Wmissing-format-attribute are enabled.<br>
This code gives a warning on line 9 (call to <code>vprintf</code>), suggesting that <code>MyPrintf</code> could use the 'format' attribute:</p>
<blockquote>
<p>function might be possible candidate for 'printf' format attribute</p>
</blockquote>
<p>So I add the attribute this way (not sure if this is right):</p>
<pre><code>void MyPrintf(char const* format, va_list args) __attribute__((format(printf, 1, 0)));
</code></pre>
<p>The previous warning disappears and the same warning now appears on line 16 (call to <code>MyPrintf</code>), suggesting that <code>MyVariadicPrintf</code> could use the 'format' attribute.<br>
So I add the attribute this way (pretty sure this is right this time):</p>
<pre><code>void MyVariadicPrintf(char const* format, ...) __attribute__((format(printf, 1, 2)));
</code></pre>
<p>And now I get the expected warning on line 22 (call to <code>MyVariadicPrintf</code>):</p>
<blockquote>
<p>too few arguments for format</p>
</blockquote>
<ol>
<li>Did I do this right? </li>
<li>I noticed that on <code>MyPrintf</code> declaration, if I delete the attribute part, I'll still get the wanted warning on line 22. I also noticed that in this attribute part, changing the index from 1 to 2 won't give any warning or error. Which one is right and what is the goal of the attribute on this function? </li>
<li><p>If I add the following function <code>MyVariadicPrintfT</code> and call it (specialized with <code>char</code>), I'll get the warning suggesting to use the 'format' attribute on this function. I think it's impossible because the <code>format</code> argument is dependent on the templated type. Am I right?</p>
<pre><code>template<typename Type>
void MyVariadicPrintfT(Type const* format, ...)
{
va_list args;
va_start(args, format);
MyPrintf(format, args);
va_end(args);
}
</code></pre></li>
</ol>
<p>The latest gnu documentation can be found at <a href="http://gcc.gnu.org/onlinedocs/gcc/" rel="noreferrer">gnu.org</a>.<br>
Warning Options are in <a href="http://gcc.gnu.org/onlinedocs/gcc/Warning-Options.html" rel="noreferrer">section 3.8</a> (look for "-Wmissing-format-attribute").<br>
Function Attributes are in <a href="http://gcc.gnu.org/onlinedocs/gcc/Function-Attributes.html#Function-Attributes" rel="noreferrer">section 6.30</a> (look for "format (archetype, string-index, first-to-check)").</p>
<p>Thanks.</p> |
V
LON DON
DAL MAINE & C?
SOHO SQUARF..
'v
PIANO FORTE
1
INTRODUCTION.
JWMRRJF ROW JW T° RONNIE BARK.
2
\
PIANO FORTE
Mon k rat a
fv
s
IS
7 —h i
a
*1 —
*1
• *1
•i ■ j ,.
•1_ m
-A _ m
*i
a < p
A *
- 1 — •
i ■
” J
r
1
1 aL# a
1 X X s
L f
fi# -
fr
a
fl
«
#L
a
)
#
. IS
[V ■
fy.
Jt i
o ^
^ ‘#L
z
Try r*
a
A
•1
—*
•
*i
* >
fl I*
• 1*
r
A ^
a r-
i “i —
1
i
” r
1
L — -
: — :
— ■ “
-LJ
.
"# - - - -
V- “ '
Y
J
Merry row ray bonnie Rark.H.& P. F.
4
PIANO FORTE
Poco Brilliante
' AR:S
Merry row. my bonnie Bark. H.& H. F.
/
o
6
P I A X O FORTE
Scherzo
5
i
i
ia
BOLLERO
Allegretto
V
until tti
Merry row my bonnie &4rk. H. & P. F
PIANO FORTE
t
Merry row my bonnie Bark. H.& P. F.
COM BINIMC ALL THE LATEST
WITH ItlCHKESS OF TOM
POSSESSING ALSO DISTINGUISHED ELEGANCE OF
rcONnJDEfflXD BY TMK IS®!® IKIFlFWiTS' OF CU*T£,
HEIGHT 3 FEET 9 INCHES.. WIDTH
MANUFACTURED IN MAHOGANY, WALNUT,
At tike Mmfonraa
TWENTY F 0 ¥ £
IMPROVEMENTS OF CONSTRUCTION,
AMD ELASTICITY OF TWLCM,
FORM AND FINISHED NICETY OF WORKMANSHIP;
jm imp®.®!©!® M'^TWE MOST EMINENT MUSIDLLN: L
4 FEET, DEPTH 2 FEET 2 INCHES.
MAPLE, SATIN, ZEBRA, OR ROSEWOOD.
melt© eatsik j»ra®e ©if -
GUONEAS EACH.
TEUfliSiHAI. ll£SrE€¥« W£ PiASi TMiJli «
.iram a «bw of tm smumssm.
{ f* ..
WE, THE UNDERSIGNED MEMBERS OF THE MUSICAL PROFESSION, HAYING CAREFULLY EXAMINED
THE royal PIANOFORTES MANUFACTURED BY MESS*? D’ALMAINE & Co. HAVE GREAT PLEASURE
IN BEARING TESTIMONY TO THEIR MERITS AND CAPABILITIES. IT APPEARS TO US IMPOSSIBLE TO
PRODUCE OF THE SAME SIZE , INSTRUMENTS , POSSESSING A RICHER 8c FINER f ONE , MORE
ELASTIC TOUCH, OR MORE EQUAL TEMPER AMENT, WHiLE THE ELEGANCE OF THEIR CONSTRUC¬
TION, RENDERS THEM A HANDSOME ORNAMENT TO THE LIBRARY, BOUDOIR , OR DRAWING ROOM
ROYAL. PIANO FORTE SALOON
STABLISHED 1785
;
|
7 25 7
090 ا
صط) ةقعصصطھ رطقطة ط۱۸۵ ص8 08
طقھتتھ ١ط ۱۸ صط1/كفمسسع(ن۸! 23
حقطصطملد ۶7 <47وعستہ ط11 6ڑ ل1 7
حنتسجچد 0892
۲۲۵۸۹٢ 00 ٢ ۳۶۳۲ی
۲۸۸05 08 5ا۳٣ ۴۸۷0۸۸ ۲٢۱۹ ۴٤۲
٥۸٥۸۷۲٢ ۷ ۶ہ ۸۱۱۷۵۶۱۲۷ا
۰-۰ ار
ہیں الدین اہم 7 :تے۔۔ کت
۲
سے یا : ۱ النعتان سنگغ ۹ ۱ طجریہ ٠ ا
2 5 کو 0 ط7
۱ سزۃ ۰۲ع
ی. نَ ۱
یت کی
..1۸۸0:11۸7101]_ اس 0 3 ا0 ۱ ٰ
7 رر ریہ
.ہہ ,۸2 71777 یئ 7 ۵8<قہ22۲0ہ۔
827۲085 - “
07ء .۔.. تھ سد 7 :. 0
یی (تسعضییھ ک تید
04000 0 01ل“ ۳0 و5 ہوف رک :
7 . 5 ۵-8 ۶ دا ٥ طہتا5ا70 هُ
.722 980227 ٣ھع٦ يط۶ ٦ذ رھ۸نئ ےر ×د9- ھتھن کا ×ڑ:ڈیمز +ج 2<2<--صہ
کت کو تا ممتنٰن و
٣٦ء وم ٰ
۹
۴ 2 ۱
َ ٰ ۷اذ
یئ
ہم الله | لرحمن الرحم
7 رو
اید للہ علىی منوال 1 و ڈں ہیر ک کی مقاطع
[لاہور ٭ و ںی پذبوع ِضائہ الو لج قدرہ جری ڈیار الاعاصر
2 کو : ۷ بی سے ۲ 6ور ۶٤ءدوےڈوہ ہا رج
و الدھور ٭ ادای بعض بلئيی آدم بأآس بعض لَ وھ م أبھم احسن
ہی4 مر ووے فی۔ ە٥ھ ہے ٠
عملا و هو العزبز 07 اس اسر ضف ال الٹاہی ٭ری اجرے
جار فی انت کنطعِ مث ن اللیل النعظلم ا ۶ یدر اك مہا کی فاذ1ا
27 ۸رت
۰ کی ہیں
۳ ٹمور ٭ احمدہ ےن و0 گان : ۱ شعا حفرة ںی نارھا فانقدہ
۶ عم
منھا ٭ٍ اشکن در می ور فیھا عدلہ فا'!جدەہ ایادی فضصلہ
۱ : َ لںَ ص جح ہر صھو ےہ 2 7 7 1
67م اشود ان لا الۃ ال الله اکم العدل ٭ الذی یقتص لاءظلوم
۰ ہو اب ایا تنا ٠ 2
ںی الظالم :وع الفعصل ادن و اشھں ان سیدنتا مےمدل عخںہ و کل
: 7 2 س_ "ےو ۴ ےی
الدی ارسلہ رحمة للعالمیں ٭ و جعلہ رسول 0 وخاتم الندیدنی چے
فاخھرصلی الله علیة و سلم 2 ار اک یا ہز تی
ر۲ ک>
: ت الازل و ہما پگوں ای ہوم کے و اسنعاف صن غلجۃ الدیری
۰ ارحال '٭ وس فتنة |عیا والمغات اوس نتنة ٭الٰس
2م 6ے 7 ا اک 2277
و التواری × ولدني لقائلھا فی دار الجزاہ ثمرات |'حسنات من
اءعلی الشماریخ ٭ و علی آلۃ وا٥حابہ الذیں افاضوا' سیول الفنی
فی الاقالیم فعَمررھا ٭ ر شیدرا ارکان الاسلام ر اثاررا الاوض بالیمانں
مس
او ات
ر- 27 رو نے
۲ عمررھا بالعدل و ال حسان ادکثر ہما عمررھا ۱ ٭ٍٍِ و سلم ٹسلیما
عزبرا ٭ د۵ الما اہدا کذیرا ٭
[سا مت فاما کان ضف التواریخ ء میرک لم ن اعنبر× و تذبیه لی
افذکر ٭ و اعلام نک فذاطى الدنیا ٠ سفر ٭ 7 ھا لصورة
7ے کے 1 7 - 5 201
0 ت ۲ ہج"
و تقلب - اطوارہ >ن الطغولیة ا1ا ف ار + الی ان قلباہ
۵٥ 7ہ ںى ے
۱ بِدلی ۱ لغیر ٍ و اخ ٭ظعٴ 9 وو هو آم صمںىی و یکو ن نیچ ر0پ--
العضاء الک نا فخاالط ما صفا ا عدمّة انیذر ۱۴ , تنخغص حت؟
ر 2 ا و اتور رو کا
2 ۰ ۰۰ 9 ”یب 2 ٠۰
ذهھب عله ہا حلا : مر کر وی 0002/, اعبرة رآ لن املبر٭ و تدکرةۃ
٦ و تبصرا 0)۳ ّ08 واکانی تا اپکعلم القضایا 3ن
بل مر کت ے 9 ئ..ٗ.. 0
سر اھ 1 و کہ روا
سے راہ خ رتروف 11 ك2 2 200 ہی 5
فیہا العزیز ویھاں الغریم٭ قؤصۂ ءھ9“ القساق ٭ الاعرج الدجال
27٦ 7 0 ےی۔۔ ى25
الذڈی اقام العدكنۂة شرقا و غود با ع َٰ ساق ٭ اقبل تی الدنیا الدذیۂ
عليه فذولوی و سعیں 2 ا7رض فافسد فھھا و ا(ھلک ۱ ئ کت النقل
کے گے
ى و
و ٹیمم حیں عملہ ! لےاسة م02 ار ض 700020۵( بسیوک 00 ىٰ
مدع صىی
|عر “تل فلےووںت اہ بہنذ| اشن ٠ ازدت آغ اذگر منھا
ما رأبنّہ جٍ جس یی ڈالک ما روک جوا (ق کات انتو الکبر ٭
وم العبر٭ و الداهیة التي ل برضی القضاءً فی ومغھا بڈا القدر *
واللة اسأآلہ الام الصدق ×٭ و ظرت طربی الُعقی ٠ اه ری الا جابۃ ٭
اء۶د< ہم ےے 7
22
نان
دی ذکر سد )ہگ : ۳ ندری٣ استلا ي۵ علی الممالک و مہم۵
2
کی 2 ۰٠ 0 ہو دوے ے۴ : -٠ ٠٠ ۳
إسمه ٹیمور ۔ بنا مکسورة کک فوقا و پاء سائنة مثداۃ حا ر وازؤ
۴
مان بین مم مہضمومة وراء ا - فل8 طریقۃ املائہ٭ و فی! للصریف
سے ار
زنۂ غ بنائه ٭ لی کر الالفاظ ام ٭ اذا تد|ولھا ان اللخة
العرزيه ٭ خرطھا فی الدوران علیٰ بناء انا 8 ۰9و0
ىد ھ7ھم
شاء کت ہین اسانھا ٭ فقالوا ذ ضف 0ا و اتور ات تر لنکت 5
و گا کت ٭ و ھو اي الحدید
کت ۱ ٌَ ٭ و ”خ2 اععال الُس 25 اسان اللہ 9و ۱ جس
والکس مہلیدۂۃ لف مہدںی ماوراء ور اف کت جو 0 سا عشر
شھرج: قیل تک لبله ول کان شیا شبیۃ اخوذة نرا آي طاثرا فی عفان
اِلُجو ٭ تم سقظ ای نع ََ ٭ 2 02 - لارضش و انلشر ٭
و تطاہرمنەہ مڈل الجمر و الشرر ٭ و ٹراکم حثّی ملا البدو ر |'حضر*
قیل لما سقط الی الارض ذلک ااسقیط ٭ کانت کفاہ مملوتین
سی الدم العبیط ٭ فسالوا عن احواله 07 والقافه ٭ وٹفعصوا
عن تاربل ذلکے سس الکھنة و (ھدل العیائة ٭ فقال بعضہم بکوں
ک ۱ : وہ و ٌ
شرطیا ٭ وفال بعض پدسا لصا حراسبا ٭ و مان درم بل قفصاباٴا
سفاکا ٭ و قال آخروں بل یبصیر جلادا ہنّاکا ٭ ر تظافرت ھذہ الائرال×٭
مھ 2 سم ..
'" یل اص اون ما ال.٭: و کان ھو و ابو مین القدادیں ٭
و قت ع ات 2 07 پ5.- و لا ۵ 7 لد و سن کا ص٣ ن العشم
الرچالۃ ٥ً 0۳۳ البطالۃ ٭ و کان ت :ماوراء النھر مأواھم ٭ و نلک
الضواحييی مشناھم ٭ و قھل کان اہوہ اسکافا نفقبرا چدا ٭ و کان ھو
۰" ۹
شابا حدید! جلد| ٭ و لکنہ لما کان به سی القلۂ انحرم × ر سی
ٹلک ااجرام بتضررو یضرم ٭ ففی بعض االلبالی سرق غنة
و احمملها ٭ فضریە الر اعيی فی کلف بسھم ۶+۶7 و تا بن
بآخر فی خذہ نا خظلنا ٭ فازداٹ کسرا علی فقرہ ٭ 08 على شرہ ٭
ورغبة فی الفساد × رھت علی العباد دہ اہی لہ بی
کرد والذظرا اء ٭ و عشيی عنذکر 1 ص9 +7 الشیاطیی
القرناہ ٥ سے عباس و جھان شاە×ا ٭ ر قماریي و سلیمان شاہ ×٭ و
ایدکو یمور و جاکو و سیف الدین ُسو اربعیں ×٭ لا دنیا ٣ ولا دیںٰ٭
و کان م فیق بد ٭ و 7 عدتہ و ۵( هءہئئ بدنہ او ٭
و عم" مہالة ا ک2 یذک رم ال طالتے الات 03 ۱ رت ہلوت
الدنیا سان ا *٭ رہم فی ذلک پثتناقلون عذه ھهذا النقل ٭
کی ْ
و ینسبو نہ ال کثرة اعمافة و فلة العقڈل ٭ ویدنونہ منھم و یقبلونں
-۔ ان المقادہر ١ذ | ساعدت ٭ اأعقث العاجز با'عازم
ا مہ 7 ٤ھ َْ۔ ے 212 ھ
ان القذاۃالتيی شاماضرکھا ٭ ٹنمو فثنبت انبیویا فانبوپا
7و و
مجد تباعدہ ٭ فان لمجد تدراجا وٹرتیبا
وگ فی بلد الئىس شی بسمی شمس الدینں الفاخوریيی و ھو معلقد
تلک البلاك ٭ وعلیه لکل سن قصد شیا سس امرالدین ر الدنیا
الاعتماد ٭ فلُکراںٹیمور وهو فقیر عاجز بھی عز موھوم ردل ناجزہ
لم یکن لہ سوی ثوب قُطني وانہ باعہ واشتریٰ بثمنہ راس ماعز٭
وقصد بہ الشیخا لمشار الیه ٭ ر عول فیمائصدۃ عليه ٭ وقد رظ بطرفے
7 سے یں ا را ا سب ا
خبل علق ذڈلکگ العناق ٭ ربق علق نھعسہ بالطرفب ل2 خرن ذلکیٔ
مم ےی ےج ۔جھو ہے جب ہبہ ہے
اپ
1 رباق ٭ وجعل اش رط مل عضا سس جرید ٭ خی ڈنل میں ذڈلگ
۱ لشیخ لمفید ٭ فصادفه ر هو ر العقرا؛ مشغولون بالدکر ٭ مسنغرقوں
فیماھم فیے مہ سس الوجد و الفکر ٭ فلازال فا اکا یٰٰ افاقوا م دس حالھم٭
و سکٹراعن قالیم ٭ غلما رتع ار الشیخ علیہ ٭ سارع الیٰ تقَبْیيل
یدیہ ٭ و اکب می رجلیه ٭ فتفکر الشیغ ساعہ ٭ ٹم رفع رأمە الی
ا جماعۃ ٭ وقال کان هذا الیجل بذل دترظ 20" ٭و :]:
پ اطل ےت 2ا ات عنْدَ الله تعالٰی جذا بعوضةٴ ٭ غذریٰ ان
و و
ذملںہ نے 7 ول2 فدہ ٭ 0٦ بالدعاء اإسعافا لما طلد ٭ فاشیھف
ے
فَوَلَن قضدۂ 0" و رجع من عذد ات وخرج ٭وعرج بعد ما
5ر ای مہا کوچ یت
بت 3
رٹیل الۃ کان ٹی بعض عرماتہ فضل الطریقق صورہ کما
۱ َ ٤
اسبوعا ٭ فوتع فی الثناۂ ذلک علیں خیل السلطان ٭ فتلقاة
23-7 72 2
الچشار باللطف و الاحسان ٭ وکان ٹیمور من بعرف خصائصی
ااغیل جوف رق 5 5ج هار ٹجپنھا بنچر النظ رالی
۰ں
ھیاتی ٭ ام ات ۱ ڈگ مله ٭ واخد علم دلہت مہ ٭ وزاٹ۵
فیۂ رعغلۃ ٭ رطلب مہذہة درام الصےٍم ٭ رجھزڑڈ ال الساطان مع افراس
طلبھا نہ ٭ و اخبرہ بفضیلنہ روما شاهدہ عذہ ٭ فانعم السلطان' علیہ ٭
ووصیلٰ به اجفار و ردہ الیه ٭ فلم بنشب الجشاران .مات فتولی
تیمور وظیفلہ ٭ وللہزال یترقی عفد السلطان حلی نزر چٍ تقیقنہ ٭ تم
لہ عاضبھا 2 یىی بعض مکاكئےتہ و مقالہ ٭ فعدرتة با علیہ -
اق اصمہہلا 007 ٭ِ فسل السیف و سام علی تھا نفرمن
ےی کر فٰم نکثرت پگ لم ثائفت اليه ٭ 00 ضرة ازھعق 1
س2س
تو سک
٥ وھ ر-
نفسپا ٭ وراسنھا ک ٭ ٤ لم پسعہ ال2 72 و العصیان ٭ والٹمٹ
٦
۰
ْ2 2 ٠۱ے
و ھو وسرں در ہیں ۱ 0 وو نافد ا 20 5 و کت ہلگة مہدیبنۂۃ ا
و یہ
انت مہاوراء الفھر الی ۱ اط رافت رکسقان
و قیل کان اوہ ایر مائة عدلں السلطان المذکور ٭ رھو پالجلادة
وو_ِے,ھوئء
و الشھامہۂة بجی احزابہ مہشھور ٭ و پمکنں ا جمع ئ0 0 الافارپل
٠ ٦
باعتبار اخثلاف الزمانی 5 وٹنقل الاحرال و اأحدثان + و الاصم
ان ابا تراي المذکور کان اإحں ارکانں دولۂ السلطان و رأیبت ئی
۰٠ و7 یں
ذیل ٹاریم فارسی بدع یں اماخب ×٭ وھو می بدر الدنھا' ای
زسان ٹیمور و ھوشیی عىعجے ٭ نسبا پلصل ملذە ثیمور ا لی چنکیز
جهۂة الدساء حبائل الشیطان 3 و ا (سلو!
خان ہو مہ ا الا
۷
ٹیمور ع وی مارر١؛ الفھر ر فایق اافران لت ڈزوچ بناٹ الملوک
بر بن .ھ20 “02 ٭ وھو بلخۃة ا َ ٭ لکونةۃ ٣"
ام
المذٰکور سی الوزرأء ۱ ربعہ ٭ علیھم لام و ااملقعہة بر اعیانں
الاک ٭و برأمم 2+ اش الكقھ- و ارک لھم نائت و ع2 ۱
ات ٠ ا
تکادں توازیيی قبائل العرب٭ وقکل واحد ںی ھوّلاء (اوزراء کان نی قبیل٭
ارلات ٭ قہة الانی تدعیںی اد بر٭ در قبیلۂ الثالی یقال لہا
- با
قارجیں ٭ و قکجلۃ الرابع اسمها بت جِ وکان ٹیمور ابی رابعھم لی
2 ب ۰
(لناس ٭ ونشاً شابالپیبا ٭ مصراع ٭ هھماما ماحاز چلدا ارببا ٭
وکان کے نت 3 رائھ مہ ن اولاں الوزراۂ پٍ و یعاشراجزا زابۂ سن فیان
ےسحب یم سکس رب
|۵۵مه,99)])
۱ الامراء یں ای 5 قال لم ک بعضص اللیالي×٭ ورقد اجكٌءعوا یی مکای
خالی٭اخذت جن و الذشاط ٭و ات اسٹار الاسرار و اتد
"فوطو جدتی فلانہ* و کانت می ذری العیافة والکھانہ ٭
رات ملاما ٭ ما ذافت ملع احلاہا ٭× و مت یانہ بظھر لھا دس الارلاد
2ے یں 2۶
والا حفماں ٭ ری یدوخ البلاد ٭ و ملک العدادن ٭ و پگوں صاحب
کی کی
ا ور تذل لم مارکت: الزماں ٭ و ڈلک اھ و انا ٭ قد قرب الوشت
1ک 7 ۱ 7ھ
ودنا ٭ فعاهدرٹنيی ان ٹکونوا لی ظھرا و عضدا ٭ و جفاحار بدا ٭ وان
ْ ونٹسٹےپلرا | عنی اہدا ٭ لے ای سا دعاھم الیه ٭ و تقاسموا ان
2 ونوا و ےت" و الضراہ مہعۂۃ لا علیہ 5 ڑ لم ۔یزالوا پکچاذبوں اطراف
ھدا الکلام "رن مقام ٭ و نغارضون فیض غدیر ھهذا الغدر سی
7 ٭ وہ مہ 7 ۔ 2 ک7
غیراحعشام و اقسام ٭ حکیں انس برقہ فاط! ن کل 7 شام 7
7 ن :-
وخاض و فی حدیدہ ُل قد ت . خاص و یر کو
0 ”حرہ 8 و برنے الدنیا “نی و العباں 7 البلاٹ می عارہ راع 6
ویعمل بمیجبی ماثئیل_ شعر
صو کہ : و : 2 ہے ری لے
: مم
فاخبرہ بذڈلک بعض النا“عیں خريم ٭ رو ھویٰ الی حضیض
2و
العصیاں و ھو سالم فعر ج و ََ- الہ 5 بعض ه× الاوفات لی
و اغاء ھفہ احالات ٭ توجہ الی الشیم شس الدیں المشار الیه ٭
و استمدہکما ذکرفیما عول علیہ ٭ فانہ کاں بقول جمیع ما نللّہ من
مس ب7 و 7 ا
السلطنہ ٭ٍ ےرہ سی مسلْغلقات الامکذع ٭ انما کان بدعوة ا لشیج
کس الدین الفاخوری ٭ و همة ام زین 'الدین إلخوافی ٭ وما
27 زِ برک الا بالسیں رِ رکۂ ب و سپا يی ذکر زونالدینں وہ برکة ٭ .2
مو ا کی
1 7 7 7 چ6 ٠ ٢
قال ٹھمور ما ٭حت ابواب السعادة ر الدؤلۂ میں 7 صمرری
عروس فتوحات الدنیا او ٭ الا سی سہام “جستان ٭ ومن حین*
اصابنی ذڈلک الفقضصان انا فی ۔ازدپاد ای هد الواں اد الظاھر
ان بدر امہ و خروجۂ 1 ثلتے الفت ٭ کان فیما بی السند
و السبعیں والسبع ساله ٭ وقال لی شخی الامام العالم العامل
ٗ ا ت
الکاہل الَييزقغ العاضل ٭ فرید الدھر ٭ رحیں العصر ٭ علاہة الوریلٰ
اا3 الدنیا علادالدیں 7 شی ۱ 'محققیں و المدققینں ٭ نان الزمانں ٭
' 7 5 3 و
سرشدالدوران ٭ ابو عبدالله *”حمد بی ”حمد بن معمد الٰخاری نزیل
ےوے ۱ 12
مر ادام اللہ تعالی ایام حبواۃ ٭ واہد الاسلام و المسلمیںی بمیاہی
برکانہ ٭ ف شھور سدۃ ہت رثلثینں و ممانماثقٍ ان مور پت
الساطان خی المدکور ٭ ک2 2"( سد إحدیل ر سور و سج
و ایر
مہادة ٭ رمن ڈلکت الہفت اسنقل بالملکی ٭ کاٹ وفانہ ف
بب
ص :
شعباى سنة سبع و لمانمائة علی ما سپبأنی ٭ غمدة استپلائہ
.7 3 رید ۲۱ ۰0 . اس٥ ۔ كت
ہرںرلقلا سنہ و تلغوں سد3ة ردالک خارج ,ںی مہل × ٰ دروجۃة و چس
ااتا حیںی ا[سدیلانہ 7 ولما حناٴ صار ھو و رفقارہ بن عردونں بلان
ماوراء الذھر٭ و ینعاملون إلناس بالعدوان والقھر٭ ف'حرک لدفعم
جا
کل ظاعن ر ساکں ٭ رو ضیقوا علیھم تلک المغانی و الاماکئن ٭
می گے بے
۰ ۰ 3 سرتثت 2 4
فقطعوا جٹعوں و صفر منھم ذلک المکلی ٭ فاغلغلوا بال٭حرم فی
ک ٠ و ٰ.
بلاك خراسان ٭ خصرصا ٹي نواحيی سجستان٭ ولاثعال عمے:
ارا .9
ائسد فی مفاوز باون و ماخان ٭ نذھمب بعض الباليی روقد
7 اط ٠ اڑا ار
اض ربھم الصغب ٭ و اشْعل فژھم می اجوع اللوب ٭ فدخل حانطا
7ن
رر کے ۱ 70., ا پ2
ہدھا راس 7 ابر ×٭ فشعربة ااراعيی و آبصر× فانبعۂہ جینں ٭ و ضترب٘ہ
ا
حواتط سچجستانں ٭ قد اوجل الیْۃ 00 رعاء الضأن ٭ فاحثمل ٰ
.٤ ئ0
: ون کک
بسہمیں ×٭ آصاب باحدھما اعد ٭ و بالاخر کہ ٭ فلله درہ ساعد!
اذ ابطل بھف الضرب الموزوں نصفہ ٭ لم ادرکه واحتله ٭ والیٰ
کلت ن هراة المسم 7 حسیں اوصلۂ ٭ وحن ٣ رڈ ار بصليع ٭
07 اہی 7 یہ شا ہنی ٭ یدع ملک 2 الدینں ٭َ
انم فیة ٭ رو اسٹرھبۃ مر ابیة ٭ فقال لم ابوہ انہ لم بپصدرعنک
مابدل علی والاحت ٭ ا ریسفرعی چابتك ار ناحکل ا و ھذا
جغتائی حرامی مادة الفساد ٭ لی اٌبقي یلک العباد ر البلاد ٭
فقال ابنہ و ماعھ ول ان پصدر سك نصف آدہميی ٭ و قد اُەھیب
وپ شی پ٭ ول2 ل9 تک ان.آ اجاہ قد افلرب ٭ فلا تکونی فی
موٹه المسبیے ×٭ فوھبہ ایا ٭ ا برقم ن داواہ ٭ الی ان اندہل
جرجحھ ٭ و بریی قرحۂ ٭ فکا نی خدمة ابی ساطان ھراہا ٭ مس اعقل
الخدم و اضبط النفاد ٭ ریت سر لا پور رن رجہ
ر7
و یت لمع ٭ فعص یل 2 ون السلطانى ٭ نائیه المتولی غا 7
سچجسزانں ٭ فاستدعیں تسیز اں پتوجۂ اليه ٭ فاجابہ الی افلککے ْ:
. عليه ٭ ر اضاف الیہ طائفۂة مہ ن الاعواتِ ٭ فوصل الیں “جستان ٭
وقبض علی نائبھا (لمنمادی نی العصیان ٭ و ا“تخلص اموال
تلک البالد ٭ ر اخذ سس اطاعه سس الاجنا ٭ و تلا آیة العصیان بالجھر٭
: ارتعل بمن معة الی مارراءالفھر ٭ رقیل بل کان ٭ نی خدمۃ
32
واستقل ٭ فعند ذلک ھرب تیمور الی ماوراءالذھ ر٭ وقد توی من
الرس امک رکان ان ذاک قد اجتمع علیە رِفقاوٗہ ٭ ر ('عار الیه
[|صےابے الم خردوں رغھرا و" ٭ڑ فارسل غیاث الدیی الطلے ورآ٭ھم 7
وتضد ان یکفي المسایی شرھم ار عذاءھم ٭ ر ہیھات فقد کان سبق
٦
کیو
ٗے ٥ وو ےْ سے
ذکر عمورہ <؛عوں علي فترہ ۔ و ماجریل یں
عہرات بلؤ العبرہ
فوصل ٹیمور و جماعلدہ ال کی 7 کان اد 202 مناہم طاغیا ٭ و لم
پمگلھم اارانيی لی الطلہےٰ کان شبیبهم ناعص × فقال یمور لاصعابة
الاو ا ٭+ لدیعاو ق کل مرکم بعذان فراہ و معرفّہ 7 لیلق
نعسە فی الما ٭ وتواعدرا لی ەکاى ٭ و توجھوا ٭س غیر
تواں ٭ فمٰ لم بأت الموعد ٭ یُعلم انه قد فقد ٭فتھانترا ہم و خیولم
فی ذلک الماء “جا ٭ والتیار الرنخار و الاہواج × قھافعت الفرِش
اطاؤع الدراج× ول ا یعلم اواحه مر خال الاخور( ظلم من
ثقدٔم مفھم الیٰ اسر سی تأخر ٭ و کابدرا احوال الموت ٭ و شاھدرا
اھوآل الغوت ٭ جوا و لم ینقص منھم واحد ٭ و اجذعوا الی ذلك
الم عد ٭ و ڈلک بعد ای آمذت منھم البلاد ٭ ر اطمأن ف مسالئٰ؟
گن ناک ٦ ۶۶۱۶۳ اللخبار ٭ و یتتبعوں الثار*
و عاربون الله ۲ رسولہ ٭ وبوڈوں عبادہ ر یقطعوں سبیله ×٭ و لم بزل
دثر ما ول رہ صن "دہ ٭ - دخولٰة الیل
ری وخلاصہ من قلک الورطۂ
×ف ٌ (صحابه ٭ وئّد اضربۂ الدھر رو اضرابهہ ٭ و اخصت
لوم 2 السا و اعشہیبی ٭ ان بالقرب ب ہنا مدینۂ ان وف ٭ مدیبدۂة
اک
ابی تراب الخقبی وج اللہ لی ہیدہ ہصونۃ سى٭ کور پاار 2
8
له کو نا بھا لٹکونی لذا ظھرا و صلاك| ٭ وہلنچا و معاذا ٭ وان حاکمھا
ن
موسی"ں وا نے ٭8ٍ اخدتا مال و فِعلدًاوؤ +٭ لقوبذا بمالہ کت
5
خیول و کے ٭ٍ ۶ وق لنا فو اعد و ا - انا اعلم لھا مہ سے
الماء 30. ٭ :2 0800.7 واسعا تا ٭ٍ فشمروا ذیلھم ٭ و ٹرکوا
- مکاں " و استعملوا و 0ظ رادھ م لیلم ٭ٍ دخلوا
جک المدبدۂ ون بیت الام ٭×٭ و ارفعورا بدںھم فصاذفرا
کا کے وا ہم را کی کس یی سے
یدھم ر ااعصیر* و کان الاغیر فی البستان خاري البلد ٭ فاخذرا
سا درا ہہ مہ اصلحة و عد۵ ٭ و رکبوا خیلہ ٭ و قللوم کا ا
۳ الاکابر غیله ٭ فاجلدمع علٰيھم ەل الماد ٭ و ارسلوا انی الا ہیر
فادرکم کہ ٭ فقراکم البلاء باطذا و ظاعرا ٭ فلم بجدوا لھم سوي
لاسَسلام ناصر ٭ و قال لہ ا>عابه لقد القینا بانقسنا إِلیٰ
حقیقة الھلاک صن هذا إلمەجاز ٭ فقال ل علیکہ .غفيی مثل هذہ
المواطن یں الرجل وتراز ×٭ فاجمعوا کیدکم ٹم اثنوا صفا ٭ و اندۂعوا
جو بانِ المدینۃة بدا واحد8 را 5 37 علیع العدو ٭ٍ
: 3 ۔ کے ٴ و 7 ۹ 1 7 ٦ 5
ٰ سن غیر ٹوانں در 3 قائ اظری آنة یقت لم سیعى 3
ولا یقف امامکم حيی ٭ فامتثلوا امرہ ر رفعوا الصوت ٭ و قصدرا
الباب خائضیں غمار الموت ٭ و ٭جموا علی العساکر ”جوم اللیٹ ٭
و ندفقوا اندفاى الغیث ٭ کے لم عمّل فدےم الغابپ *٭ لامہو
پریدلا حسبجب الاسبیابٰ ٭ کم ً امامھم احد مال احد ول نفقعہ
کا ہر یه می آلعدد و العدد ٭ تم انٹذوا ال مکانمم سالمیں ٭ و لم
بڑالوا طیل ڈلک عائثیی عابثیں ٭ و اجتمع علھم ا>حابھم ٭ و (أعاز
الٹھم فی الفساد ال اہ 4م ٭ فصاررا نسوا سس لت ماٹھ ٭ وبیں اعد ٍ7
البھم می اھل الفقر فک ٭ وارسل السلطاں ن الهھهم س۸ر غھر ہکٹوٹ
۴۰۰۰۱۶
بھم فکھووہ ٭ ر اسنولوا علیی حصن می احصوں جعلوہ معفلا لکل
ہا ادخروہ ٭ قات شعر 8
لا اعقرن' 6 العدور کید ٭ فلریما صرع الاسود 20
رقیل الا نتدہيی مقلۂ الاسد ٭ وقیل فراماقمرت بالبیذق| لشاء ٭
ذکرمن اسرفی فثنة ذلک الجاف ٭ رامتعبدہ
من اّحرار ماوک الاطراف
زارسل ٹیمور الی ولا سخشان ٭ وکانت الولایة بھا لخویں و هما
بھا لتق امیا ڈلک اس امن ری لاک کت
ایدبھما ٭ ثم اقرھما فیھا علیٰ ان پکونا مس تحت امرہ ٭ ر استرھن
والاھما عدلںہ فصارا اسیري کھرلا کت فلما راسلھما ٹیمور علوی طاعنۂ
اجاباہ ۲ دحخلا ےن کلمكہ 3
ذگرلھویض المغفلی عأىی الملطان پ داکيوت
تضعضعت.۔ منه الار کانں
2 ا المغل نہضشت ٭ن جہة الشرق علی السلطانں حسیں ٭
فاسعد لہم و فظع جثحوں و وتع العرب ہیں الجہتیں ٭ فانکسر
الساطان ٭ فراسلھم ایضا ذلک إلجان ٭ واسم حاکەھم قمرالدینں خان ٭
فاچابوا صراٹغ ٭ و افنفوا سا ارادہ ٭ و سلطوہ علی السلطانںى ٭
لوساخلصی - پدہ بلادہ ٭ و واعدوہ بمصاهرلْھم ٭ و (مدوہ بمطظّاهرتهم٭
ر رجعرا الی بلادھم ٭ 7 سلموہ زسام قیادھم٭ فشویت بذلک شو٤ل٭
و سکذت القلوبههبتہ٭ فلم پسع السلطان ٭ إل9 بذل اجھد و الامکانی ٭
فی اطفاء نائرتھ ٭ و فطاع داہرته ٭ مععلہ نص ےب عیذیه ٭ رتوچہ
ہچ
پک سے ہت سے سس شا اد ےہوچ چوچوورۃتت ہے ۰.11000000:مے ۔۔۔---۔ے صن
٥ سسہمحمصےسےسےےمحسص ےپ تل
۲ ىہ سسم صے ._محصست سسشمسشس
ےا 3 × ث. ہیس مس
ا۱ے ا 70ے ے سے سے ےچ :۰
سے ہی سر یٹ ےو ےن
مو ا جئیے سے رت :
۱ پا حم ےے جو تھے سر
ہی 7۶ ۹س حصژظ ہے ے جحد کے
بس مح شر شر ںہ
سےصصسص .ے٣۳
ا ڈو
بنفمة البہ ٭ بعسکر چرار ٭ کالبحر الزخار ٭ حقیٰ انتھی الیٰ مکل
٠. رر
پسمی قاغلغار ٭ وھوصدفان بھنھما مضیق ×٭ هو الجادة العظمیٰ
٠ : : ۱ 3 ۱ >ہ
اذا جا 1 احيی ولا نڈیی مہتلہ تا المذناعه ٭ وح الیه جبال ا
6 عرليذه دلك تم +5 ںہ فلا اض ۔گٹرٹا ورسخ نصم ان
: ہُاں فبۃة اک فی السماء ٭ 0 ٠ الماء ٭ فاخك العسکر فم
ذڈلک ارد ٭ من جهھة سمرقند ٭ ر وت یل ااجانی الا خر ٭
ٗ وھو کالمضایق را کا
ذکرا سراف ای : صنعھا 7 و خٰددبعة ای ایتدعھا
فقال ک۰ “جار ٹي ی اعرف ھنا جادة خفيہ ٭ مسالکھا ابیه
لا تطاھا الخَطا ٭ ولا پھتدی الیھا القطا ٭ فھل' 7 ٔٔ ص0
فی المسریلٰ خیلنا ٭ فذبجھم 03 وراتهم و ھم آمذوں خر فان
ادرکناھم لیلا فنسں الفائزون ٭ فاجابوہ الیی ذلکا ×٭ و شرعوا فی
نطع ٹا الوعوز و السسالک لو و ساروا لبلهم [جمع ٭ وبلغ الج
المطلع ٭ فادرکهم الصباح ولم درکرا ااجیش ٭ فضاقت علیھم الارضں
يیے۔ِ۔
ن بي۔ ]7
ہما رحبتا و تخکں لہم العیش او : پمکدهم الرجوع و2 ادنت
ای العسگو و ڈں ےی ضصْ الیل ٭
و ۔-2
وعز علی الرحیل ٭ فقال اصحابہ بٹڈس الرای فعلنا٭ نی قبضة
و
الشمس بالطلوع ٭ فوص لوا
ٰ العدو حصلنا ٭ وقد وقعذا فی الاشراکے ٭ رالقیذا بایدپنا انفسذا الی
الھلاگ 3 فقال یمور لا ضرر٭ ٹوجھوا ۰- العسکر ٭ و ائزلوا سیا
منھم ع ت خیلکم ٭ و اٹرکوھا ترعیں و افضوا سن ورٹ الدوم رالراحة ما
فانکم - لیلم ٭ فٹراموا عن خْيلهم کاٹھم ضرعی ٭ و ترفوا خیوا +م
۔ ۰
و
۱ رٰے و و 4 ک
و اذا السعادة لاحظلک عوُوٹھا ٭ تم فاامخارف کلھںٴ |مان
ریت بی ںٰ ے- : ک2
وراصطد بہپاإلعدقاء هي حبائل ٭ واففں بھا (جوزاء نہ عدان
ع م۵۵ ٠
'چعل العشکر یمربہم ٭ وخال اٹھم می حزبەم ٭ حقی؛ اذا
اسٹراحوا ٭ برا خَیولم وصاحوا ×٭ و وضعوا السیوف نی اعد(ثہم ٭
راکبیںی اکنافہم تی ورائهم ٭ فقثلوا فلا ذریعا ٭ ر غادروهم جراھسا رڈ
صریعا ٭ وعم اخطب المدلیم ٭ ولم یعلم احَدُ (لبلاء کیف دھم ٭
اتقال اع اشاطان> ریفس ااتافی عن حیز المکای ٭
كت ا بلغ وک ون ساخ ا اي سلئ ٭ و شرع تیمور
فی النھمب ٭ والغارات والساب ٭ تم ضبط الالقال ٭ ر جمع الاموال ٭
7 رعاع لئ والمدارہ ٭ رز إطاعوة و ھم ما بن راضى و کارہ ٭
فاذولوی ۹9۶ھ 0×" اتاج 0
والقھر ٭ و اخذ فی ٹرتیب الجنود رو العساکر٭ و ا٭تخلاص اُحصون
ن- 7ئ ای
والدساذر ٭ :کان پ١ سمرقذد وراحد الارکان ہو ناخ صا بدعیں علی شپر
عم رں جھۂ الساطان ٭ِ و کاذیہ تیور ملبل ان ٹکوں 1 وی بپیدھما
۹ نصعیںی ٭ٍ پگوں ہی5 علی ۱ لسلطان حسیںى ٭ یئ علی شھر
انہذلی ادت و قاسمۃ الولاپات و اھ الگ ۓ ٭ و نوجۂ الیۂ ٭ وتمثل بی
یدیه ٭ فزاد تک افراہه ٭ و بالغ فی احترامه ٭
دگر ٹرجھے الل ااخشان ہر اتد ارکت
فمھاعلبی السلطان
ئم آنه ترک علی شیر بعد ما رکی الیه ٭ و قصد بخشان فاستقبلء
مہلکاھا ر تمثّلا بیں یديیة ٭ رر (”عفاہ ہالھداپا رو (خدم ٭ و آمداه
سر 'ٍِ۔
َ بااجیویش د2 (اعشم ٭ فسار وھما معۂ ٭ن بلچشان سّ قاصدینں بل
۱ 7
المےاصرة الساطان ٭ فحصی مفہم فاحاطوابہ مس کل مکاں ٭ فاخر ج
٣ ۱ ۰ ہی ۰ 5 یج ۱ کت وھ
ارلادھنا الدیںی کانرا علدہ فی اون فضرب اعداقھم ہمراي 7-5
3 " ا ا یا
ابوبهم ٭ ولم برق ۷م ولا ہن علیھم 3 م آنہ صحییستی حالۃ +×د رفقل
7" یلا رجالہڈ فنرل 'ممتسلما للقضاء ر القدر ٭ رافیا بنا ھن
5 فضاء الله مما حلاو کے فقدض عليه ٹجمور ٭ٍ ضط الامور ٭ ٢م
رد ایی باخشان الیھا مکرمیں ٭ وتوجۃ الی سمرند ار معه
السلطان جمیں 3 و ذڈلگ ضف شعبانں ۳" احد یل و خر جو بعیں مہا
خلا سس ال جر سدعمانۂة سنیں ٭ٍ رصل 32 مہ وو 1لكَدھا دار
ملکہ ٭ ر ا ع فی تمھید قواعد الملک ونظمھا فی نظام سیاسلہ وسلکہ*
۰ اه ققل السلطان ٭ و اقام سن جہتہ شخصا یدع یی ۔سیورغاتمش
عم سك ۱
ن ذربة جدکیز ے ٥ ا ل۸ۃ جدکہ زخان ٭ ھم المنفردزؤں باسم
لان و السلطان یی انم ھم ُْ ال دنت ل(ہقدر ا ذف اہ پنقدم
علوم ٭ ولا قئی احد یىی انسزاع ۲ ع> سن ایدیهم کوٹ
قدر احد عای دلک ٭ لگاں ٹیمور الدی ۱ *خلی المڈالنگ و سا
اامسالکگ 5 فرفع سور غائمش دفعا للمظاىی 8 قفظعا للسان سخانں
قِل طاعىئی إ و انما لقب تدمور الامیر الکبھر ٭ و ان کی یی اسرہ گل
اخلفاء بالنسیة غيیهذا الزمان الی السلاطیں ٭ ر استمر بعلی شیر
نائبا فی سمرقند و کان یکرمہ ٭ و پستشیرہ فی اُمورہ و بقدمہ ٭
ذکر وذوب توقنامیش خان ٭ سلطان الدشت زترکشتاٰ
ٹم ان تو ققامیش خاٹ سلطان الدشثٹ ر التذار ٭ لما رای
ہا جریلں 00 ٹور و الساطان فاردم قلبۃ و غار ٭ ذلعت تاج :
إلذب و اأجوار ٭ و ھپأ العسکر الجرار ٭ ر الجیش الزخار٭ ؤو
ا ا
ورھو پھر “*خون ٭ و سمرقدد ہیں نھري “حون ر یں فقاہت
ہیں العسکریں سوق اەعاربھ ٭ و لم بنقق بھنھم فیھا سویٰ معاملات
المضاریه ٭ ولا زالت رحا اعرب .تدور ٭ الی ا اذطدن عسکر
۰ 7
ٹیمور ٭ فبپذا عسکروہ قد انغفل ٭ وعقد چنود؛ (اعل ٭ |۵١ برجل
ر2 74
ہا سیدی السید جیشی انکسر* فقال لہ السید لالخف >٭ ثم نزل
القھباء ٭ و کُخھا فی وجە عدرہم المردي ٭ و صرخ بقولہ باغيی
قاجدی ٭ فصرم بھا ابضا ود تابعا ذڈلٹ الشیغ اچديی ۳
وکانی عبای الصوت 3ن فکانع ً (ل ى النظماء بجوٹ رت اد
فعظفت عساکرہ عطفة الیش علیی اولادھا ٭ و اخذت فی ا مجالدة
مع اضدادھا ر اندادھ! .لم ببق پيی عطکرہ من جذع ولا قارح ٭
ارک5 بقول یاغفی قاجدي صائے تر الم کا واحدۃ ٭ بھمة
٭تعائیرۃ : نھم ملعاضدہ ٭ فرجع جیش ٹوفتا ہویش +7 ہیں
ودر7 7 علبل اعقابھم مدبریںی 0 وضع عەمگ ر ٹیمور فیهم المیّویف 3
1٦ م۶ 5 ٠ ٠ ٦0
رو
و وؤں ضط اور ٹرکستان و بااں نہر خجند ٭ ورعظم الدیۃ السید برکۂ ٭
َٗ ۱ ۰ 7 0ب
وحکمہ پيی جمیع سا (سلولی علیہ رو ملکہ ٭ و ھدا السید اختلف
القٹرل فدرۃة فی فائل الہ کان مم ربھا تمل جات ا3ہ فدھی ا1 کا
سمرقذد :- تسیدل بھا : عاا کم و تساہیٰ ٭ ارەن فائل الہ کان ںی
زی ا 9
اھل المدیمۂ (لشریفہ ٭ وسنم سس یقول انہ نی اڑھمل 2 المذیفہ ٭
ٰ وعلوں کل حال فان کان ری اکبرالاعیاں ٭ یی بلاں ہارراء النەر
- َ ا : ۳ ۰
:7 خر(سانں ہے لا " و وؤں ام ٹھمور بھںل× اِلكُجچدء + ۲ خلاصۃة بھدانا
َ 6
اللطیفة المصادفۂ للقضاء ر القدر ہی هدہ الشدہ ٭ ر قال لہ مور
وص 2
نُس علیي ٭ راحتعّم لدي ٭ فقال لہ یا موانا الامیر* ان ارقاف
٘ ااعرمیں الشریفیوں پی الاقالیم کثیر ون جملة ذلک اندخري
ِ 5٠
× الاحسان ٭ و اذا اتیم ال ذلک ور خصہەھ ٭ وعلم قضمۃ رو خصمہ
کی 0 ا و2 : 8
ر ضبظطت ارقافہ ہی و مصارف ڈلکگ و صرافہ ی ما کانتٹ حصئی
و
5 ك3 : صے ىی
روحصۂ ارلادی ٭ انل سس هدہ |اتصبة فی هذا الوادی ٭ فاقظعني
ى - ھی
ایاھا فاقطعہ اپاھا 4 ہع مہضافاٹھا واعمالھا و قرآھا ٭ٍ زین ای الانں
ذ کو یں شبر تم ٹمەور سج ما رقم ہیٹھماً صمرع
إٰ٭خالفة والشرور ٭
۲ ان تیمور رقع بینہ وبیں عليی شیر خالفه ٭ ر اعاز الی کل
مٹھما طائفہ ٭ فاغتالہ ٹیمور و خقله ٭ ثمقبیض علیہ و قللہ ٭ فصفّت
الممالک والولابات لتیمور یعض الصفا ٭ وھریل الیں طاعتۂ ہی
ى ا ھ۶ یی
ْ اذکر ماجر ول لدعار س+رو قند و الفطار اس کی تھمور
وکیی احلٰھم دار البوار ٭
30 ٠
000
اق ا ا
مصارعون و مذاقغوں و ماکموں و معاجوی ٭ رھم فیما بیفھم فرقەان
کالقیس و الیسى ٭ و العداوۃ و المقاتلة بپنھم قائمة عیٰ مرالزسی ٭
و لکل طائفة منھما روس ٭ و ظہور و اعضاد رضروس ٭ و کان تیەور
مع أبُھتہ یخحافھم ٭ لما کان بظہرلہ عنادھم و خلافھم ٭ فکی ِذا
قصد جانبا ٭ افام لہ فْ سمرقند نائبا ٭ فا'ذا وہ المدینة
خرج می تلک الجماة طائفه ٭ "خلعوا الذائٹ ار خرجوا مع
النادہب و اظھروا المخالفہ ٭ غما پرجع تیسور الا و قد انفرط نظامء ٭
نس وو می مقامہ ٭ فیعتاج إلی تجدید و تمھید ٭
و تخریب و تشیید ٭ فی و بعزل ٭ ر یعطی و *جزل ٭ ثم یتوجہ
لنمھید سمالکہ ٭ و توطید مھالکہ ٭ فیعودوں الی عکرھم 8 ونوفون
الی خنلهم و مگرھم ٭ و ٹکررتٹ هل؛ القضیة جوا سن تسع مرار ٭
نضاق ٹیمور ذرعا بالافرار ر الدعار× فاعمل ا'حیلة فی اغتیالم ٭
رکف اذاھم و استیصالہم ٭ غصنع سورا ٭ ردعا الیە الخلائق
2 و مغیرا ٭ و صذف الناس امنافا ٭ و جعل کل فی عمل.
لی عامله مضافا ٭ و میز اوالئک الدعار مع روّسائهم طیل حدة ٭
ر نعل سعہم ما فعلہ انوشروان بن کیقبٍان بالبلاحدہ ٭ و ارصد لہ
فی اخذ الطراف انصارا ٭ و قرر معھم آن کل سن إرسلہ الیھم یواونہ
دمارا ٭ ویکون ارساله الھم علی قلله شعارا ٭ تم انه جعل یدعو
روس الّناس ٭ و یسقیھم بیدہ الکاس ٭ وبخلع علیهم افخر اللباس ٭
و اذا انفغصت النوبة مس ارلیک الدعار الٰی احد ٭ سقاہ کاسہ
و خلع علیہ و اشار ا ن ینوجه بە الی ا خوظامت ٭ فاذا رصل الیھم
خلعوا عنه خلعَنّہ بل و ثوب احیوة فھٹکوہ ٭ و سّبوا جّد قالبہ فی
بوطة القناء فصبکوہ ٭ ال ان انی علی آخرھم ٭ و استوفیی فگولات:.:
0 ۷
قطع داب رھےخ×ر”ھا آارعھم اطفاً نارھے٭فصفت لہ المشارع٭ و خلا سہلكەه
عری“جاذب و مذازع ٭ ر لم ببق لہ - ہا وراء ااخْہرسمانع ولا عدافع ٭
دو لا یی ٠ بدلۓما حھ_.
وما بیں لہچر م0 خسشارں ٠ی جند
ڈنک 5 و لاہاتھا و ھی سبعةُ وہ اشک
: جھاتھا و 3 و او 3 و الەومان عما خر عے رة الاف
المذگورہ پ4 مالقند و کت 2 بی عا 7 ما زعءوا .7 سے)] پر
کان ذال اک عھد ئا 8 کت الدیں قبل کا خان ٭
2 و مسافٹھا ع سمزقْذْد احوم 7 ٹنوف ہوم ٭ڑ 2 الی
الان ٭عفروں سمرقند العذلیقۃ ٭ و ُخرجوںن دراھم و فلوسا سکتھا
باخطظ الکوفی ہسبکون الفلوس ر خرجوں منھا فضة ٭ رس مدن
ماوراءالفھر مرغیفانں و کانت لغ رت قدیما ر بھا کان
(ہلک کا ٭ و ملنہا خر الشیم الجلپل العلامۂ برھان الدینں
سے ہ
الەرفیفانیی صاحبے الھد١ادۃ رحمہ اللہ تعالی 3 ۲ خچزں وھ
2ھ 0> مھء۔ ۶ھ
علی ساحل “عوں× و ترمد وھی علیٰ ساحل ج؛خوں ٭ ر لخشب
2 پ ٌ 2 ك 2
ومن قرشی المدگورہ ٭ والکس و ؛خاراو 07 ر ھی اماک )9شہور؛٭
ار
۱ وعور ذلکت ٭ یں الولاپاٹت اخشانں و ممالک خوارزم و اقلیم
صفانیان ٭ ال غیر ڈلکگ مس الاطراف الواسعه ٭ رالا کناف
٠ و
الشاسعہ ٭ و فی عرنمم ماوراء جہُھعون الی چھة الشرق تورانں ×٭ وما
ك 2 4 5" 1 ٌ5 أَخْ ٌ بن 7
2ھ ,ھ۲
ارات :ران نون ات ری ا و ریت
7 کی ماش لان حہہ طواری) 2 تررهیاب. و رای چو یں زین
ذکر ابد۔ء ما فعله من النتسلط بالفھر
اعد استذھہہا5ۃ مال گی ماوراء النھر
٠ : ىں : :
رلبیاصعث لہ ممالک ماوراء|لذھر ٭ ردذلت لاوامہرہ جواہے الدھر ٭
2 فی |سَخلاوں البلاد ٭ ر اسفرقاق العباں ٭ رو جعل پنسےباناہل
اعبل الاشرا کت راارهاق ٭ لیصاد ہبذالک ملوک القالیم ر سلاطییں
الافاق ٭ فاول ہا صاھر انل و صافاہم ا کرت 5
و تزرچ ببنت قمرالدین دملکەم 4 رک .- ن تبعتمم ور
و ھم چھرانّہ ںی جھۃة الشرق ٭ ولا نبابی بینہ و بھلھم ولا فرق ٭
ان العلۃ رھی |لجذصیة ر المصاھرة ر الەجاررة حاصلة لجھتیں ٭
والماة وھی الثورة ااجنکیز خانیة مُشاۃ فی کلتا الدراتوی٭ فای
3 ےم ب2
شرھم ٭ زی کھدھم و ضرھم ٭
ذکرتصمیمۂ العزم و قصدہالا طراف وارلاممالک خوارن
فعين ہن مگرظم 20 بالمصالعة آ لذرھم ٭ ص. م العزم ٭ علی
النوچۂ ای مالک خوارزم *٭ وھم >چارروہ عُرٍ ١ پالشام ٭ و مباپدوہ
بلمشرة فواعد الاسلام ٭ و - مہدینذۂ جرچاں سورے ٹيی ٠ں اعظم
البلداں*× و هذ: المماكة ذات کے عظیمة ٭ وولایات چسیمہ ٭ تقتا
“جمع الفضلاء ٭ رو حط رحال العلماء٭ ر مقر الظرفاء و الشعراد ٭ و
ہورں الادیا: و الگجراء ٭ رو معدن جبال الاعنزال ٭ٍِ یلدبوع با( اغلق
إلحقیق سی ارباب الہدی و (لضال ٭ نعمتھا کثیر ٭ و خیراتہا
غزبرلا ٭ و وجو فضاّلها مہسلنیرہ 8 اسم سلطانھا ۰-. ن نی 27 :
ھ۲ 0
ھو سرن الاعثقادأت الباطلةً عوفی ٭ وآ دی ماوراء الفھر :وضع بعضھا
تریب می بعض× لنھا کلھا مبذیة باللبنی ٦ھ 5 وت
خوارزم ٢ھل ' 0 فی اللطافه ٭ وافضل مك (ھل سمرقند فی
ااعَشمَة والظرافۂ × پتعانوں المشاعرۃ ولادب ٭ و لہم فی فنوںالفضل
و ران | شیاء ۶جہےں × خصوصا ف مہ رف ام والانفغام *چ
و روثک ک ذڈلک لان لم و العام ٭ و مماھو مشھور علھم ٭ آن
الطفل فی العہد منہم ٭ اذ( بکی ار قال آه ٭ فان ذلک یکوں نی
کے ڈوکاہ ٭ فلما ول یمور الی خوارزم کی حسیں صونی غائبا
عفھا ٭ فذھمب حرالٹا وما وصالات دہ الیه 7 *و لم یقدر علیھا ٭
فلم یکثرث بھا و ل2 إلتفت الیھا ٭ تم لم ٦ ۰ رر و
مہملکلة اد
اب
ای
ذکر عودۂ ادیا 0 خوارزم
و جیش طام ٭ کان سلطانھا ابضا غائبا ٭ و افام لجمیلۂ بکرھا
خاطبا ٭ فحاصرھا ٭ رو ضاچرھا ٭ ر شدد ملیٰ اعذاق مسالکہا
التلابیب ٭ وکا ان یتشبث باذیانھا من اا٭خالیب ٭ خر الیه
بل مہ اعیانھا ٭ وکان ٹتاچرا ولہ ندم صدی عدك ا ٭ یقال لہ
ے٭
حض سوربم ٭ 02) 0 مم علھم ڈالکَ ناف ۰٠ 800
لہ ماطلب ٭ في مقابلة مابرید س اسیرو سلب ٭ فطلب منہ
حمل مائنيیيی بعْل نا گر ترفع الوی خزائذۂ 0 0 پراجعہ پڑ
و بلاطفہ و یمائعہ × حّیی صااجۂ لی رع سوٴالہ + وفام المصالم
بلک می مالہ و صلحب حالہ ٭ و وزن لہ ذلک فی ا ححال ×٭ رواخذ
229
ٹیمور فی الفرحال زار وکا - کا فی 07 02 ٭ پک ملی
النوجة الیں سمرقندل ہے ٰ
ذگر مراسلنہ ملک غیاث الدین سلطان ھراؤ:
النی کا ےہ من إ(لصلب و راود فمة اہاو
ٹم آنه راسل ساطان ھراة ملک غیاث الدین الني مت
عملا بقوله کی الله مطیل کل نغفس تن ٭ رطلب ەذۂ الدخول
- ربقۂة الطاعہ ٭ و سن الخدم والتقادم الیہ +کجسہے الاستطاعۂ ٭_
والا قصد دیارہ ٭ ان دمارہ ٭ نال ملک غیاث الدیں بقول ٭
صعبة ا ٭ اماکذنت خادما اد اشکے الیک ٭ و اسباق
ڈیل احسانيی : نعمکٹی علیک + ا وقتلت ٭+وفقکت
رکا 70 ابی نعل ٭ ولک کت
من الضرب و الصلب ×٭ فان امن نعانائیعفگ ٦۰ ۰٦(
کالکاب ٭ فعبرجاحوںى وٹوجۃ الیه ٭ فلم پکن لغیاث الدین قوة
الوٹوف بینں یدیه ٭ فارسل الی حشمۂہ ر 7 ۴ ٥ فا جرادم
ر مواشھم حول ھراہ ٭ 1., خندقا حول البسائیںی ٭ >عیطا
بالرعاع و رن المسائیں ٭ رو حصر نفسہ پی القلّعہ ٭ رو خحھمبا
ان کون لہ بذلک مہ ٭ وڈلک کاڈ رآ اٹک
فرع پچ رتا عقل رز انال بر رتا ےک کب
۹ںی لم یصاداف سر تقدیرۃ ٭ ح تہ - ٹدیژر تنم
نام یکڈرث تو مققال وحصار٭ وا ن اجحائ ہہ انعخائ دائ
مار ومکٹ یمور تی الا رو الدءعۃ ۶ عدوا , نی امی بعد
المعۂ × و اضطربت ال س و اُعواشی ٭ وبارت امام والمواشي
0
را البلد بالزحام و مان اٰخواصن والعوام ٭ و اضذاھم المنی٭
و عاھم الصراخ (لخمی ٭ فارسل الیه الساطان ٭ بطلب منذۂ
لامان ٭ وعلم آنه اختنق بسببه ٭ رآنہ اعانہ او نس به ٭
فدکرہ سابقۂ العرفان ٭ وما آسداہ الیهہ می احسان ٭ رطلب منه
تاکید الامای بالیمان × فعلف لہ تیمور انه بعفظ لہ الذمام القدیم ہ
وان لابٔراق لہ دم را بِمَرق لہ ادیم ٭ خرے الیه ٭ ودخل عليه ٭
و تمثل ہیں یدیه ٭ فدخل ٹیمور الی المدیدہ ٭ و صعد الی دا
۱ لع صینہ د1 0 20و/ السلطان و ود احاطت ہہ ڑا ھراۃ 0
فاشار واحد >ن ابطال صاحب هراة طی الساظان ٭ ان کت مور
دی
ایی
ر ٭جعل نفمۃ فداہ ٭ وقال لہ مامعناہ ٭ انافدی المسلمیں ب
و
و مالی ٭ ور اقتل ھدا الاعرچ رل آبالی ٭ فلم جبە الی نے ٭
واسدسلم لقضاء (للہ ثعالی و ارآدلہ ٭ وقال ان للہ تعاا یٰٰ تصریفا یی
عبادء ٭ و لابد ان اذ نیم سہم م راک ٭ ولا مفرسن القضا ٭ ولا
ےر عما ذدر اللۃ تعالی یل ڑ قضے
وں ٭ شعر
و اذا ےم ٦ت وت ٌ فرزت ہذنۂ س7 مخ
رھدا سرابدا سی ظھورہ بد ولا ای عن حفیمۂ اصسورہ ٭ڑ فمىی عان
القضاء غاب کرت ناھب الزہان سلب ٭ و سن قاریٰ تیار
المقدور غرق ٭ و می استلذ بالغفلة فی مشارب اللھو شر ٭ و ذکرفي _
ذلک ١ 6ر وت کا ا کر السہم خري
فما اہکنی 7 72 یك رت -
ذکراچتماء ذلكے الجانی ہو بالشےں ا ا یا
ابی بکر اٰخوافی “
رکان فی بعض 0021 خراسان سمع ان ف 07 مرا ٭ پجلا دُں
ا کر
مہئے الله تعالی الالطاف 0 عاملا ٭ کبیرا فاضلا ٭ ذا کراہساتٹ
ظاھرہ ٭ و ولایاٹ باھرہ ٭ و کلمات زاھرہ +٭ و مقاہاٹ طاھرہ من
مکاشفات صادقہ × رمعاملات مع اللہ تعالیی بالصدق ناطقہ ٭ بدعی
الشیض زہ الدیں ا ٭ لطٰاء ر اجنہادہە ف حظیرة القدی املیلق -_
3 فقصد تیمور روٴینۂ ٭ رتوجە الیه ید ا ٭ فقالوا للشیغ اع ۱
ٹیمور قادم علیک× و واصل الیک ×٭ یقصد روینک ٭ ر پرجو برکنکی×
فلم یه الشیخ بلف"ہ ٭ ول رنع لذلک اعظہ ٭ فوصل تیمر اليه ٭
رنزل عن فرسہ رو دخل علیہ ٭ ر الشیے مشغول ؛عالۃ ملیلٰ عادتہ ٭
جالس فی نکر ملیں“جاد تہ ٭ فلما انتھوی الیه ٭ قام الشیخ فاحدودب
ٹیمور میں عایں رجلیه ٭ فوضع القی علی ظھرہ یدیه ٭ وفقال
ٹیمور لول االشیۓ رنع یدیه عن ظمري بسرعة ز اذہ اذرض ٭ و لقد
تصورت ارںالسماء رو قعك مطی الارض × وانا .... رضضت اشد رض ×
2 انه جچلس بيی یدي ذڈلک إامنلخب ٭ عا سا الاداب ٭
ر قال لە بالملاطفة فی |'“عاورہ ٭ ملیل سبیل الاستغھام لا المناظن ٭ پا
سیدی الشیخ ُ لا تاہروں ملوئکم بالعدل والانصاف ×٭ و ان لایمیلوا
الی الجور و الاعتساف × فقال لە الشی امرنا ھم وثقدمنا بذلکگ
الهم ٥ فام پاتمروا فساطنا گت ملیہم پز خر جن فور نی عذد الشی
ورقد قاست منء (حدبہ ٭ وقال 0و الەنیا ر رب الکعبة ٭
رھذا الشیض هو الموعوٹ بذکرہ۔ ثم ان تیمور قبض علی ملک هھراہ ٭
واخقاط طل ما ملقت' بفاد+ ر قرط واراتا دانا ات
لکل حائمیۓ گاٹیا *٭ وٹوچہ ال سمرقند فافلا ہما امکنة ٭ ر حبیس
السلطان فی المدیذہ ٭ و اوصد عليه بابہا ٭ ررکل :حفظۃہ اصحابہا٭
و اضاف الیھم أسدہ العفاظ × الزبانیة الشداد الفاظ × رڈلک 'علفہ
۹۰'.)(
رون ہے ضا کے ے۔ ۱ او یں
انی ابربق دمە ٭ ران ٭عفظ لہ ذمسمہ ×٭ فام برتی له دما ٭ و لکنہ فنلہ
8 ااعبس جوعار ظاما 3
و الیل خرا سای جب و ذریہۂة ولایات سجستاں
ٹم عاد ای خر(سان جو و قك عزم صلبل 000" ون سچستانں ج سفق
ٰ الدۃ اهلہا طالبیں الصلي و الصلاح ٭ فاجابھ ہاائین ذلك غلى' .ان
رنذر 0ت2" +4 "رت الیه ہا عددھم نی ت ٭+ورجوا ہلک
اك پ من تلک الشدہ ٭ فحلفی رکب علیھم قسامان بالغۃ ٭
ان مدیفتھم غدت می المُلاح فارفہ ٭ فلما 'حقق ذلک منہم وضع
السیف فبھم٭ ٭ فاضافبی بہم جذود المَثانا بکرة ابیھم 7 لم خرد رب المدینۂ
27و فام کی یا شجر ولا مدر ٭ و ”کاھا فلم یجں لہا عیں ولااتر٭ او
عنہا ولیس بہا داع ولا ٤ے ہی٭* و ما فعل ڈلک ہم [2 ل7 نہ اولا ہنھم
اعت ٭ وڈذکر 6 الشیں العقبہ زوںی الدیں عبد اللطظیف بن
مد بی اہی الفنم الکرہانی (احنفيی نزیل دمٰشق با لمذرہ سس
اد یہ ض 0-20۳ و نلڈیں و اما مہائم ٭د 32 الدیں تکَلَضر
سی القتل سس اھل “جستان ٭ بہزیمة آر غیبة ار بنوع لطیفة ہی
: 2 02 2
ارادوا حت بہا فاضلرا یم | ۱ لمع کت 'اھتدرا الد ٭٭ حتی
ارسلوا ای کرہما سس دلھم علیہ ٭
ذکر قصد ذلک العدار ٭ مالک سبزروار*٭
و (نقھادھا البة پٹ و قدوع والیھا مه
ثم لما اثار 4 “چستان ما اثار٭ قصد بعساکرہ مدینة سبزرار٭ و کان
24
رالیھا پدعی
7 گی ۰مہ 7+ ری 7 ۶
ول حں ا'جوری مسعقلا بالامارة رھورافضی ٭ فما امکنة
006.)
۱١۰ کا
الا الاطاعۂ ٭ و استقبالہ من الھدایا واخدم ہما استطاعد ٭ فافرة علں_
ولابلہ ٭ ر زا۵ فی رعاہلہ ٭
فصسل
وکاں سك عادظ ٹیمور ومکرة ٭ ان8“ کان فی اول .امرہ-٭ اذا نل باجنت
2 َ : بت : ک۴
سے 0
انی اسلولیت ×٭ وی الممالک استقلیت ×٭ فاتنی بعلامة کن[ ٭
فانی ُکائیک اذا ٭ فلما انقشر ذکرہ ٭ و ماع امر ٭ و نھا نی الدنیا:
ر2 او
خبرلا و خبرہ ×٭ شرعت ا بالعلائم الیه ٭ و کت م ن کل سج
عميیق علیہ ٭ رکان تق قُل احد منزلذّہ ٭ ر علہ مرلبلة ٭
ذکرماجریل پذڑوںن ااداعر ٹی سز را ز
×83 الشر ہفی ٭حےمں ر 0 فِا 3مہ الدعار
کان ضف مہدبذدۂۃ سبزرار٭ رچل 2 ریف 7 ن الفظا: ٭ یدعی السيك
وف الشر ربدال ٭ مع جماعة مس الرچال ٭ كلھم دعار - پسەوں :
الج بدائیةۃ: یعفی؛ :الشطاز ×٢ : وکان ,ھھا: :ائمیف: رےلا مشھورا ۰
بالماثر و الفضائل مذکورا ٭ فقال ٹیمور می به ٭ فانی ماجئت
الإ بسببۃ ٭ رق کذتے ماشرقا |لیه ٭ و اشنا لعلم ما لدیه ٭ فدعوہ
لہ فدخل علیہ نظام الیه ر اعتنقہ ٭ و قابلۂ ببشرة منطاقہ × وآکرمہ
وادناہ٭ وقال في جماة ُعواہ ٭ با سیدىي السید قل لی کیف
ا خلص صمالگے خراسانں و ا ٭ٍ 7 اجڑھا ادا :
[فاصیھا ٭ و ما ذا 0-0 حنی یلم لی ھد| الامر ٭ وآرنتيی ھن
الہدلک الصجب: الزعر ٭ فقال لۂ السین یا مرلانا: الامیر ٭ا[نايەل
فقبر وقپر ٭ ن 7- 7 وسول 3 ھ4 ایی 2 رھدا العضول ک2 7 -
0ِ2۵3هء۷۸/2 ...)0
وآ فیل لی شریفت ٭ رجل عاجز ضعیف ×٭ ل2 طافۂ ا ي دموارٹ الهك×
وی ؟ انا ختیٰ) انھارٹ لمصہ الج الملک ٭ ر سی دآعل الفاپنے
ار خارجھم ٭ اوعارضہم نی (مورھم ارمازچھم ٭ کا ن کالغائم فی مجمع
(اہےد
٭ و کا الف ظیاممئ ٭ وا اخارج ء 7 الغتم! ان
رین نپ
اتا ہا بن ۲ی لطعت ٭ فقال لہٴلابد ان ندلنيی ایل ھلہ
الطریقہ ٭ و تخبرنيی (أمجاز الیی ھذہ العقیقه ٭ و لوا اننی
تفرست فیک ذلک ٭ و تکہذت ان برأیک تقتدی المسالک ٭
>'"" انگ اخل لوذہ االمعرفة ٭ ما 2 کے شف ٭ ولا
رط نک استخناء النہ دن الرفہ ٭ فاں فراساتی انیم ٭
وقضاپای کلہا فیاسیہ ٭ فقال ذلک المشیر*٭ ابھا ما 0+070
فی مذا مقالنيی ٭ و تقبع [غارثی ×٭ غقال ما اسنشرنک
لاتبعک ×٭ ولا چارینک الا لامھیٰ معکے ٭ فقال .ان اردت ان
پضغولک المشرب ٭ ر تذال الممالک سس غیران تعن ٭ فعلیک
بخواچہ علی ٭ ابی ایق ا اطایود سن ٤ فطب فلکی هذہ الِنمالکن٭
ر مرکزدائرة هذہ (امسالک × فا اق ت بظاہرہ لم یکن بباطنہ
الاہعگے* وان ون ملک بوچھہ فلن بفیدک غیرہ و لن بنفعک ×٭
فکن علں ا“ٴُجلاب خاطرد وحضورہ الیک ابلغ جاھد ٭ فانه رچل
صَلسٰيٌ وظاھرہ ر باطنہ واحد ٭ رو ال طاعة الذاس منوطة بطاعتہ ٭
ؤ افعال الکل صربوطة باشارته ٭ فمافعل فعلوا٭ فان کے حطوا
وان رحل رحلوا ٭ رکان هذا الرجل اعثٌیي خواجہ علی إلەذکور رجلا
شیعیا × سُرالیا علیا × بضرب السمَة باسم الائنی عشراماما٭ واخطب
باسمائھم وکان شہٰما هماما ٭ ٹم قال السید ہا ای رادع خواجہ علی فان
آڑیٰ دغونگک ٭/ وخضضر حضرٹکے ٭ فانڈرک می انزام الاحترام
ا زوا ۰
و النوفھرۃ والکرام والتکبیر٭ شیا الا و ارصلہ ایاہ ٭ فانہ ٭حفّظ لک
ذڈلک و برعاہ ٭ و انزلہ سنزا الملوت الفظام 2+٦ التعظیم و (اتوقیر
واللحقرام ٭ ولا تدع معہ شیا مما بلیقی حشیلک ٭ فان ذلک کلہ
ر- يی۔ ے
عائد الٍٰىی حرمنذک و عظمنک ٭ ٹم خر السید می عند ٹیمور ٭
و جھمزقاصدہ الی الخواجہ علی المذکور ٭ بقول لە انة قد مہد
۱
لہ الامہور ٭ فان جا قاصد فلا پاویف غی الطاعة ٭ ولا پقعد عی
التوجہ إلیه ولا ساعه ٭ و پکوں مذشرح البال ٭ 7مناسطواتہ فی
ااحال والمال ٭ فامّعد خواجہ علی لقدومالوارد ٭ و ورود القاصد ٭
الدرقم رالدیفار ٭ و خطب باسمھما ون جوامہمع اامصار ٭ و قعدلاہرن
منجزا ٦8 اقام الطالبب مسلوفزا ٭و اذا بقاصد تیمور چاء٭ مرخۃبکنابہ٭
فیه من آلطف کلام رآلیں خطاب ٭ پستدعیه مع انشراح الصدر ٭
-- حدمآو 5
و ٹوفیر النوقیر و تکثیرالبر ٭ فنھض مس ساعتہ ٭ ملبپا بلسان طاعتہ*٭
۲ 1 بلبی غیر مسافۂ | لطربق ٭و ددم بامل فسیم ر عہد رتیق 7ڑ
و 4
فلما اخجروہ بوفو8۵*چھز لاسٌقبالہ اساورۃ جذدود×٭ و سر سرررا شدیدا ]-+-
ٌ2 2 ے۔
و نہ استائف ھاکا جدیدا ٭ فلما وصل قدم ھدایا فاخرہ ٭ وتعفا
ملکالرہ ٭ وظرائلفملوکیہ ٭ و نخائ رکسرریہ ٭ فعظدمہ تعظهما بالغا٭
واولاہ انعاما سابغا ٭ و اسبل علی قامة رجائہ سس خلع اعزازہ و
۷ی۷گًُ0۸ مر بھ علی ولاہنہ 5 ژاك فی بر وکرامتہ ٭
ام ببق فی کلقاز آمہد را ٭ ولا زائت قلعۃ 0" ٭ ولا می
پشار الیہ ٍ الا و و ےن توەور ۶ . علیہ یں گمری ات رم امپر محمد
حاکم باررد و امیر ءجداللہ حاکمس رخوان و انثشرثٹ هیبنه فی الافاق*
: باغفہت سطوتہ مارندرانق وکیلان و بلاں 22 رالعراق ٭ و (مثلات منہ
ا۵,۵ءه"۳مع)
القلوب و إلاسماع ٭ و خافھ القریحب و البعید و علی الخصوص شاہ
٭جام ٭ وکل ھذا فی مسدة فصیرہ ٭ و ایام قلائڈل پسیرہ ٭ جوا نس
سنلد یی ٭ بعد 5 السلطانں حسیں ٭
ےت الہ ڈلک اشہام سٔ ساط! 77 عرای
جم 5 الٰفوارس شا شچام
ولما صفت لۂة باد خراسان و اذعن لطاعثہ کل فاص و دانں ٭
اسان شاہ شحاع ساطان شیراز و عراق إل جم ٭ لت مہنع الظاءۃ
والائقیاك ر ارسال الاموال وا خدم ٭ و سی کو عاو رجحریں
خطابہ ٭ .ان اللہ تعالی معلطنی علیکم وعلی ظلمة العکام ٭*
0 سی ملوک انام ٭ رو رنعنيی علی سن بارإيی ×۹ نصرنيی
عای سن خالعنيی و عادانيی +۹ قدرابت و سمعت ×٭ فان اجودت
٦ں نھار نعست × و الا فاعم ان نی قدميئلثة اشیاء ٭ الخراب
و القٌحط و الوباه ٭ 00 کل ذلک 00ھ ٭ و مذصسوب الیک ٭
فلم پسع شاة شجاع الا مہادننہ ر مہاد!له ٭ و مصاھرتہ ر مصافانہ ٭
وزرک ابہنله بابر نى تەمور ٥ و یلم ذلک السرور ' حدرث الشرور ٭
فائظبیضت تلک المباسطہ ٭ بواسطة افساد الواسطہ ٭ و تثریب
۱ اطابة : ےر ہی الماشطء ٭ قلت بدپہا 30+ 4 شعر
انا إلُُخبت لامرعز واسط۔ة ٭ فاحذر دھاہ وک منہ علی ہجل
۱ واعلم با ے طیاع الانس قدجبات جو مر الجفاء و من مکر و سدخل
: لات 7 پوسا بواسطےة ٭ و اشر ٤ بنفسکے فیہ غر رمنکل
ان الدنیا و واحسدھا× م ن لیعول فی الدنیا عَ۔ 2 27
7 عفان الکلام 5 7 هد المقام ٭ ] ِ نى المرام ٭ٍ لن
17
تمہ رباض ا٭عبة زاھرة ٭ ر ارباضالمودة عاصمرہ ٭ و فغول المراسلة
والمصادقة بین الطرفیں سار ٭ و اسقمرزا علیی ذلک مس غیر نزاع ٭
ای ان توفی شاہ ُجاع ٭ و کی شاہ “ُجاع ھذا رجلا عالما فاضلا ٭
بقرر الکشافتقریرا شافھا کاملا ٭ و لہ شعررائق٭ رادب فائق ٭ فمن
شع کا رہ العربيی مل ما قپل ٭ شعر
ا کات عہدي ف مم بطول *ٍ اآسیاب صبري 7 تل
اہوں ہھواھا. گلما در شارق ٭ولکی مابی قد کت مغ نحوں
ون ا یق صرف الصبابافی الصبا علدسشیت "انا 7 لجہول
و مرى شحرہ رک 6
آی بکام عاشقان حسذت چمپل ٭ کی کرس ہنم د بگری ہرٹو بدہل
کو زیادت غافلم عیشم حرام ٭ ور زجورت دم زنم خونم سبیل_
ھرکسيی تدبیر کاریي میکند ٭ ما رھا کرذ یم با نعم الرکیل
ورھو شاہ شچاع بن ”حمد بن مظفر ٭ و ابو کان مسںی افرد الٰاس
ونن [ھل البر٭ بسک غواحيی بزٹ و آہرثوہ ٭ ذا با سشدید خافہ
القریست والبعید ڑاہبرنجو ٭ ای نہ تخ بی مرف اور کی
عرب آل خفاجة سد علی سالکی الظریقة حثیقة المّجار٭ یدعی:
چجمال لوک (وم رالغديی وآباد الصعلوک لا بھالي 2 ء/ تل
ا2 کرٹ ٭ ولاپکثرت بکواکہب النبال اذا الکواہب 0 انثثرت ٭
فابادطائفة مس البلاد ٭ ر اھلک ارت والنسل واللہ لاحب الفسان ٭:
فکمنىی لمارادی شجاع ٤ ج- بعض رھد ار قاع ث7 -- فابلهة مواجھہ ٭
و اف ممشافھۃ ٭× ونازلہ فصرعۂ ٭ وقطع رأُسۃ و انز عة ٭ فقصد برسۃ
ا ہلطان ٭ فقدمة علیی سائر الاعولى ٭. و اقطعه اماکن عدہ ٭ وثریۃ
ےی گچادےیگی*
او جعبہ عدا لکل شدہ ٭ و کان لە عدة ارلاد ٭ ر اثارب و احفاد ٭ کل
7 2 7 2و ک2
اشہد علی ذلنک رں حص ر”جمعۂہ 3 فان گەزىی سام الیسے لا
6,91
مطام×* فی اولادہ شاہ مظغر وشاہ“حمود ر شاہشجاع ٭
فضار کل ە٭لہم فا کلمة نافذہ ٭ ر بد و آآخدہ ٭ ولم یکر للسلطان
ولك پبٹی و ر٤ فی امور الملک ار بنقشب ٭ فلا. |قیل عليه رائد
المثیّة اجابہ و ول مدبرا ولم بعقشب ٭ و کان اذ ذاک قد ثبنت ارتاد
٭ بی مظفر× فتقدم فی السلطذۃة و سس سواہ ناخر ٭ فصار -
مالک عراق العجم الملک المطاع ٭ و استقل من غیرتشاق ونزاع ٭
٦ ۹۹۹۷۷۹۹۹ "ٌ۹ الله مالک
اک یئ لعل 7 نشاء ٭ ومات ف حیوتہ رلدہ شاہ مظفر
٥ص
ہیں ابیۃ ٭ مین الزاع و الشرور کا ا خیر فية ٭ٍ قبض عاری ابمۃ
و قہرا ٭ و فییم بگریملیہ 7 اعدمۃ بصرہ ٭ و ڈمکی صں السلطنة و
استقر* و کان به مرض جوع البقر×٭ حیت انہ کان لابقدر علی الصوم
ا" ا ول فی اضر کو کان ,کثھرل سایدعو اللہ :الغةوز ٭ ان 7
اجمّع بینہ ر ہیں ٹیمور* فلما ادرک الاجل ×٭ و طویٰ فراشالموت منہ
بساط الال ٭ احضر می لہ مس الافارب والاولاں ٭ وم عایہم اوت
والبلاك ٭ فولی ابنہ لصلبہ ک العابدیں ٭ شیراز رھی کرسیالملک
و مقصد الوافذیں ٭ و اقطع اخاہ السلطان احمد ولابان فرطان 7
و اعطی ابری 7 بب یں پٹ و ان احخيه شاہ منصور اسفھان پچ
و سد وصینہ ڈلک :ال تیور ٭ و خلد ذلك فی رق منشور٭ و
4۸4س
يی
ات ٭ و لما اد الموت ین عمر شاہ ڈجاع ٭ (ندشرٹ بین افاربم
شقق الشفاق و النزاع ٭ فقصد شاہ منصور دن العابدیں و خبنفی
َ
۰۰+ 07 2 بل ا كم
علیہ ٭و اسنولیٰی علی شیراز او *جعہ بکریمتيہ ٭ و خالغسم عمم و
و
نقض حبل عھدہ ٭ رفعل مع ابنہ ما فعلہ ابو ؛جدہ ٭ رحبل هذہ
الاشْیۃ ممدوں +٭ و ال( غتغال بخشقضہ و ابرامۃ آخرےم نی 007 --
کٹ ٹیمور رو اس و آجرع انتا رار تھی ٭ٍ لی ار تی
فی ذلک انأماز الغرص ٭
بالعساکر العایئة العایئد
ٹم 2 ٹہمور یہ الحزم ٭ 7 العزم علی النوجہ الیں خوارزم ٭
ونوجۂہ الی تلک البلاك ٭ می خراسان مل طریق اسٹراباكد وکای
سلطانھا ایضا غاتیا ٭ ان در یىی علٰیھم م 35 چھتہ نائبا ٭ ؛خر ۰٦
الیہ حسری المدکور و 7 حجہ کے سنہ الشرور المقاعہ ۶ قال
لہ یا مرلانا الامیر ٭ کلنا عندک اسیر٭ رای سلطاننا غائب ٭
ر اذا اقیم علینا سی جھنک نائنت ٹم رجع الینا السلطان ٭ فلابد
ان پقع ہینھما شنأن ٭ و ان کای الامر کذا فربما پصل الیه مذہ
اذیل ٭ فیکوں ذڈلک سبسں ٹاکید العذ|رہ ٭ ر بزداد بینکما الج ۱
ر۔وےے ٠ً ط2
کت فیفغیض حنقکے عا کڈ ربقع پک و اللۃ
لن رر
7 ا المققدین ٭ ر ٹڈ ہب ان حسیں صدوئی صار ذاثبكے 3س
فعل ۱ جو +جیسی علیہ 7 پر ىکی ا و خائیٹ ٭
01 :0 ٭ِ ارد ا وم مگ ارلی خ شت ٹیموز کلامۃ 7
حسنں ۱ لمدگوز
: قبل قوا و للرحخیل حخیامہ 6و کان
--
۹ و
جظایا السلطان ٭ و ذاع ذلک فی الەکاں ٭ رفاح ذفرہ فی الف
الرہان ٭ لع بڈلکت؟إتن لے چس + ار قال ان
سے 2 72 بھی
غیر فا لص بیو له عقق غیر صالے ےد نت (حظیبۃة صسںىی
۳۳۷۰ ۰
| ےا سے
سان السلظان مدنا وااي مذن ٭ حزہٰ حمیت بلدلا م مز کی
لوم کفار 6 آ2 ڈلک مالی و تا ڈالثش مرار ٭
فلابد ان یقابل ھ١ا اہ الے٭ با لحفُو عری جریمة ۲ لديی و المما جھو
فلما آب السلطان ۳- سفرہ ٦ اطلع علی 1-۴ءء الاہر و خہربا ۰
فقھهض علی جس در لہ و فللھما ىر وو القاھما +ن بپدیيی اآسل
7 فافلھما 3 ے00 دپارھما ا 2 ای سو پر
بعد ولد٭ پوسف ص٥ وی ری ٌ تومور 0 فالک رق ون “و مّ٭*
جھانں کھر× عقیلۃ مفھم ذات قدر کبیر* و آصل خطیر × روجۃ
کر اجس و0 شیریںی ٰ اظرت ات3 ولادہ سِ ۲ لکوٹھا و0
بخات الملوٹ تدعی
7 خانزادہ ٭ فولدت لہ *عمد سلطان ٭ وکان
۱ ف لالہ و اقبالہ ساطع البرھان ٭ فلاما شاھن َیمٰوز فی شمائلہ
>خائل السعادہ ٭ ر قد فاق فی الجابة ارلادہ ر احفادہ ٭ اقبل
دوں الکل علیہ و عھٹ مع وجود اعمامہ اليه ٭ لی اك الدھر
: 2 کی یت ا
دک فالت جے
اوت ذ لک ۱ لباقععق 8 ۲ ۱ سا ا ارامھ
الازم ٭ ۲ سے کے ای سح و اخدڈھا و قتل سلطانھا 4
/- ںر,+7۔
و شقدم ارکانھا و خرب بدپانها ٭ ع ۳ مہا بٹی مہٹھا نایا سس
بی"
عندہ 7 رنقل جمیع ہا (مہینہ نقلہ عنہا 1 7 مہمالکگک سمرقندہ ٭ و
ا
تاریج خراب خوارزم عذاب ٭ کھا ان نے خراب دمہشق خراب ٭
۱ ۳ٌ۱۷ رد
وو ا
7 ما
ذکر ماکان ذلک الُجان
راملی رد شاو وی امیر مما ہے ما زلدرانں
ٹم آنه لما کان توجھ الییں خواسان ٭ راسل شاہ رای امیر ممالکگی
سازندراى ٭ و کاتسب الامراء الەستقلین بڈلک ائمکلی ٭ فمخھم اسکندر
ااجابيی ٭ و ارشیوند و اہ راھیم القيی ٭ٍ اسددعاھم الی حضرتہ ٭
ما ھو سای عادثہ ٭ فاچابه بالضرورة ابراھہ مد ا و اسکندر ٭
تائی عليه شاہ رليی دا الغْضذْفُر ٭ فلم پائفت ال خطابہ ×٭
و کے 0۳)0ھ0۸ اي پد
ذکر مراسا شاؤ ولٰی سلاطین العرای
روما رتع فی ذلک سن الشنائی وعدم الانفاثی
ئم ارسل شاہ"ولی الو ثماہ شجاع سلطان عراق التجم و کرضمانىی ٭
والی السلظان احمد برالشیۓ ریس متولی عراق العرب رآفراٹچان
ارام بوزرود خطابہ ٭ وصدور چورابھ ٭۔ ٴ م قال انا ٹف کیا چو
وان ان اننظم امري اننظم امرکھا ٭ وائ نزل با منه بائقع ٭ فوانھا
بممالمکمالاحقه ٭ فان اع ال بمدٹف ٭×٭× کے هدا النکٹ ٥
و الا فنصیرانں کما قول ٭ شعر
صم ھ
کی حلقتِ
اہ جار ڑے پد فلیسکب 221 علىی ا
فاما شا شچجاع اك قولۂ و رساہ 3 رفا ٹیمور کا 7 5 ھاداہ ات
واهھا السلظان احمد فاجاب :جراب ۵۵ جو ال ھا لا
الاعَرج الجغتاثی ما عساہ ان یفعل ٭ ر من أمْ ابن٭ تلاء
>ن ان ر ەن رج
ااجغتائی ان ہطاً العرافیں ٭ ر ان ہپنۂ ربیں ھذہ الباد 35 رط
- )8
القناد *ٍ لکم بی مکاں ر مکای ٭ فلا ؛خل العراق اسان ٭ٍ
۱ وو 23-2
لی 0+0 ع یىی الکوجہة ای دنا کا پیم 3 لال بھ مرخینھ ٭
و لترحلنی عذه امنیلء ×٭ فانا ڈوم لا آ و الشدہ رات الَعیَة
یع ۰ ۸4+
ارااعدہ ٭ رالدولڈر یں ٭ و لنا یصلے الدشامنض و التابيی ×× حذی"
ْ کانہ قال فینا المثنبی ٭*
یں .- : جو 27
سن قوم (ن) وپ ا زی اس ٭ فوق طیر لھا شخوصں الجمال
فلاما عام ڈلگىی سنہم شاہ رای ٭ رایقری ان گلا سفھما نی
و 7 ث . ہن
و کی خليی ٭ فال اما انا فوالله (راققعنه ٭ بعزم صادق
و نفس 0 9 فلڈن ظفرت بہ لانڈرت بگما ئی ال(مصار:٭
. ولاچعلنکنا عبرۃ لارلي الابصار* و ای ظفر بی فلا علیمابصل الیکما*
ح7 3 ےَ
فلیدز کن 007 الظام و الیلاء العام عليیکما ٭ مم اإسنعد للقا ئہ 7
واستسلم لقدر الله تعالیی ؤ قضائه ٭ ولما ترا أُی الجمعان ٭ وانصلت
المراشقة بالضرب و الطعان ٭ ثبت شاہ ولی ساعة لما نابہ سشرہ
رط 7٦ بے ٥ َ ع 20 ىہ 0+0 >
دک ٭ تم اي الدبر لما لاحظ ما رای نی کو ورفرہا ٭ و تبع السنۂ
۱ ۰:- ے مث
ف الفرار مما لا بطاقف 3 و توجە الی الريی اذ مہا امکزذة النوجہ الی
2 2 َ ز
فی تلک القریٰ و الامصار ٭ و کان کریما “ُچاعا ٭ و ملکا مطاعا ٭
رمع دلکے فائۂ دِاریلٰ ٹیمور ٭ و راعوں ہذة بعض الامور ٭ و خاتب
سطرتہ و باسہ ٭ فقڈل شاہ رلی ر ارسل الی ٹیمور راس ٭
سما
ذکرما جری اي بکرا 7,2 ہالی
۱ ٌ
٭ن الوقایع 89 کت اجائی
کا - بعضی ولایپات مازند, ران ٭ٍِ رجل بسمی اہابگر ٭نں فردۂ
(ن) رکٗپا٭
(۶۱۷۴۰ :ا
ندعیں شاسپان ٭ رکانں فی (عروب ٭ کالاسد لع ٭ و کان قد
آباد و آہار ٭ الجم الغفیر سن عساکر التغار ٭ اذا الکمیٰ فی اامچال ٭
لائئبث لہ الرچال ٭ و اذا وضع العمامہ ٭ اقام فیھمالقیامہ ٭ ولا زال
پکی ہیں الررابی و (لچبال ٭ و بجندل اجُنود ر الابظال ٭ حثّی
مارت تضرب بە الامثال ٭ و ترعد منہ (لفرائص ولوفی طیفالخبال ٭
فکای القائل منھم بقول لمرکوبۂ اذا علق علیہ او ستاہ ٭ فتاخرین -
الماء او جفل من اللہ × کا ابابکر الشاسبانیي فی الماء اربھن
العلیٍق ٹراہ ٭ ر قیل لم یلضرر عسکر ٹھمور فی مدة اسلیلایھ ٭ مع
کثرة حرودہ و مصافاتہ رابلائہ ٭ الا سس ثلثة انفار٭ (ضروا به وبعساکرہ
غایة (لاضرار ٭ واوردوا کثیرا مٹھم موارد الذار ٭ احەھم ابویکر
الشاسبانی٭ و انھم سیدي مل الکردی و الٹھم امة الرقماني ۰
فاما ابوبگر هن فدکر را ن۸ - بعض مضائق مازندران 8 ات
علیہ ااجغناي ۳ کل مکاں ٭ ر سدرا عليه وچۂ 021 ٭ و شدرا
عبل الشلّص ×٭ فالجارۃ الیٰٰ جرف مقابلہ جرنے اع امتدار نان
اذرع مابیں ااجرف الیٰٰ الجرف ٭ کان تعرۃ نج الو ار
کی فدر ال وازہ نتول ابوک رع یراب ة امھ > رط رم کی
احد اجرفد یں الی الاخر*٭ بما عليه م ن ال و العْفرۃ ولم پل
منومضرا 2+٥ ھ0×80"*۷ شرا ٭ ٹم انصل بحاشینہ و آباذھم ٭
و لقن ا طا حا الهذاء ب- -- امت دیاسھم رحصادھم ٭
ٹم 2 ادری سرد الی ما ذا - +4 نع 7 بہ الاحوال ٭
واما سیدي ع الب فائهہ کان امھرا - بلاٹ الکرٹ مع
طائفۂ نی الیل الا جرٹ ٭ رالرچال غیر ارد ۵ ٭ فی جبال عاصیۃ ٭
7 اہاک
٠
ان و ع ا ٭ فکان ار ھووجماعله ٭ رەن شمانہ
ارتا
ے -_ ا وم 3 : 0
طاءنہ پور پا کت غلوح فم المضائق ٭ من هو بہ رالقی٭ : بشن عای
3 ر2 اص
عساکر ٹیمور الغارات ٭َ وریبدرك فیەم للمسلمینںی الثارات ٭و بقاطع یں
۱ حواشبھم ٭ و ما یەکنھ من سواشیھم 8 مم برجع ال ارکارۃ ٭ ہما قضیی
سی اوطارہ ٭ ولم بزل علی فذلک الببات فی حبوة ٹیمور ر بعد اك
مات ٭ الیٰ (ن ادرکتہ الوفاة غفات ٭ و اما امة التَرمانی فانہ کان
- تراکَمٰة قراباغ ٭ و لہ ابغان قد وضع کل منھما علی قلب ٹیمور اي
۱ 1
داغ ٭ و کانت العروب و النزال ٭ بھنھمّر ہیی امیراى شاہ و عساکر
الجغتاي لانزال ٭ و افذوا مرىی جماعتھم عددا ل2 م٭عصی ×٭ وجانبا فات
"ول عسکر امیراں شاہ علیھم ٭ فبھنوھم لیلا ٭ رارافوا ہن دمیم
: و ٤گ
سیلا ٭ فاسنلشھں الللندۃ سبیل الله ٭ رج مغ الله ٭ فلت شعر
2 2 1 پہدمھ* ٠ ۰ و 3
راصعب رو ہشیت الاعدا ٭ وانکی مد خدیل رای
رتیل شعر
_ ۱ 72 7 ٍ7 7ےک
و ظلم ذري الثردی اشل مضاضصۂة ٭ علی المر؛ ری رقع ۱ احسام المھذہ
رٹیل شعر
7 کو کو 2
اذا کان هدا بال2ارب فعاکم ٭ فما ذ| الدیي ابقیکم للاباعد
۰ یں ایر ۰
ذکر نوجة تممور ال عرائی ا“جم
٠٠ 0 1 2
ولھا ترفی شاہ شجاع ×٭ ورقع بیں اھلہ ما ہر نزاع ٭ راسنقر
َ2
اہر عرایق ال جم ملوں شاہ منصور ٭ و خلصت ممالک مازندران و
والرٹھا لنیمور ٭ وکا شاد “ُجاع قد آرصی الیی ٹھمور بولدہ
2 71
ظریقا ہما فعلہ ہی ابن عمۂ زیں العابدینں نات بہڈلک و ہشیٰ
و ٰ
علیھ ٭ فاستمد شاہ منصور افاربہ ٭ فکلهم صار >عاردہ ٭ و عاں جاذبہه
و”جانبہ ٭ واقام کل منھم ٭حفُظ جانبہ ٭ فتھیا لملاقاتہ وحدہ *٭
بنےٍ الغفی فارس یمر یں اڈ ٭ بعد ان کے المدیدة ٭ جا :
بالاهة المکرنة ٭+ورنتب خیلھا رو رجُلہا 07 حرضٰ علی النصبر ر
لسن اهھلھا ٭ فقال لہ اکابراعیانھا ٭ و الررس می سادا ا“ نابكك
فی اِلتَقنم ٭ ر سدا ااحرب قد الٛ٘عم٭* و قد منعناہ مس الوصول الینا ٭
ر دافعناہ ى الهجوم علینا ٭ ورہما جندلنا لہ رچالا ٭ ر ابطلذا می
عسکرہ ابطالا ٭ ثم بما ذا تصنع انت بالفی راف ×٭ مع مذا الغعام'
المتراکم کراب و رت ئل ما را
فلا تر لنفسک نی الكَجاء ٭ الا طلبب الخلاض و الاجاء ٭ و تثْركّنا
لجا ملیل رضم ٭ بعد ان رت بنا مہعھم القدم ت.- لاپنفعنا بعد ٹاکیں
العداوة الندُم ٭ و لا؛ِچبرمنا اذ ذاک هذ| الکسر٭ ال9 بالقتل و الھب _
والاسر٭ فوشع بد× طیل دن شاہ مذصور ٭ و قال ھذا الالف فی
لکاف السادسة ہی 7 سس بفر ہن تیمور٭ اما انا فاقاتل ر جندی×
فان اخدلٹی یىی جفدي فاثلت وحدی ×٭ رو 8-27 - ذلکگ جدي ْ
و جھدیي ٭ وعانیت علیہ وکدي و کدی ۰٦ غارائظ صرت نات
آنا کذزت
٥ب
ٌ
قصدی ٭ وان 3ت فلا لی م ٭ری ٭ تی میں ت0 ۳
العاضر*٭ و الخاطر فی خاطر الشاعر٭* حیں تال ٭
اذا همٌ القی بین عینیه عزمة ٭ و نکبع فذکرالعوافب چانبا
مه عو ۱
رقیل أنّ شاہ منص ور فرق رچالہ ع یل 22 ٦ ر اراد: ری 2ظ مدنۃ
و فی ا ٭ِ ٣ چجمع 2 شیراز ر اجنادھا +8 افلاٰ کیدھا
جر گر ری آنی لا ا:عصر ہیة 7 7 قالہ بضراب 3 سنا
۰ 2 : ۰ 0 صعم مھ
1 مقدار مہ راع الله تعالی ذجیہ وسك|
ھک
ای 2 8 : ا : ٠ 2
فنصفع افدافھم ٭و نقطع اطرافھم ٭و نواظبہ بالفھار : نرافبہ باللدل٭
م۶ ا کے : : :
او نعدلہ ما اس طعنا 5- فو و سن رباط الغیل ٭ وکلما وجدنا ہدہ
خ تپ تورم ہروا ہے وو مہ
رن ٭ کسرنا مذه الفغا و الغرۃہ ٭ فتارة 2<حۂ ٭ ر اخریل پنر*“ح٥ ٭ و کرے
۶ھ
0.۵ مھ :- 5ھ 2 کم 2٦
ُجںچہ و مر لچرحہ ٭ و نسلیہ اج وع ٭ و لمدذعہۃ الرجوع ×× وندشنںل
2 أکغ۶جھ
علیہ | لمضائقی ٭ وٹنسد علیہ الظطرفث ر الطرائق ٭ غیر ان القصد ثت--_
پا آحرار +۶ پا ذُمور ۱ اقفار +8 ئ ذسور ۱ لذفار 2 ا۵ ےتفظوا بض ذظ الاسوا )٭
: ۱ کے
موا تعفلرا عکھا اناء اللپل' ر اطراف الفھار ٭ فانی ما دمہت بعیدا
علکم لایدنو ۱ احد ملھم ملکم ۶ ان حاصروکم فعیکم کغفایہ 7
ےا
ی شد الیوسا ٭
بب
وں ٭ ولله هذا الرأی ماکانامتذۂ ٭
و رجہ هد القصد ماکان آکىدهڈ ٭ 2 آئة خري ذاھیا ٭و فصد جانپا×
ذکر رتیفة قصدت علت و نفظقضت ٭ ما ابرمۂ
شاء منصور من عقد حین جات
فبیذما ھو عمق بہاں المدینۂ جائز اپ نظرتہ سعلان سس مہشومہات
إءچائز ٭ فبدرتہ ْ بالملام ٭ و آذتہ بالکلام ٭ و نادت بلسان ا؟جام +
آنظروا الی ھذا ترکش بعرام ٭ رعی اسوالنا ٭ و تعکم فی دمائنا ٭
ر فارتذنا احوي ما ٹحں إليه فی “غخالیب اعداثنا ٭ جعل اللہ
شقن السلاح علیہ حراسا ×٭ و2 کے لہ قصدا ولا اسعف لہ
م۸ جتے۔ ى>۔۔۔ "
١ کر 5۹ چکھ 7 ي۶ ر٣۰ ۰ 1
مراسا ٭ فقدحت نزنادہ *٭ روجرحہت فوادہه ٭ وثاججت لیران
و ۔دھ ہے ر7-
7 ۱ 00 کے ۵
غض بۂ ٭ و احرق اد س تدہرہ شراظ لهبة ٭ ر نثازٹ نفسء الابیه ٭
١ ھ* ۱ ۰ ا .۰ ۰ 2 و
و اخدت۸, جمدہ ا'جاھلبہ د حئیں ںم ہے لی ذللك الیرچل
کت
العازم +8 غلط فاہسیی رھو اغلطہ ازم ٭ فٹنیں عفاى. غرم بے
وکزاسنان ازہہ +٭آو اآقسم <2 بیرم عن القاومہ > ولابیع فی
“جلس غضاء احرب مس مازمة المصادمہ ٭ رو “جعل ذلک
دب صباحا ر4 وعشاء ٭ الیں ان بعطی اللہ النصر ای پشاء ٭
ٹم قابل ٭ و رب ابطاله و قائل' ٭ :و کان فی 'عسکر شاہ سنصور ٭
امیر خراسانی مباطر: ن لھمور ٭ یدمی معمد بن زی الدیں ٭ من
لے 7 ز المعندد یں الاکن کارںی مہعہ٭× فسارالی یمور واکثر الجذد
تبعۂ ٥ فلم ببق ملھم ا2 دوں الالف ٭ فما فر واحد منوس الزعف 8
اثِت شا منصور ٭ بعد ان تضعضعثت مذہ الاہور *٭ فلم تزل
نیزانں ١پ ؟ُجاء ےک وزناك عرب با توی اق تنقدح و شراِرالسهام
تتطابر 7۳-.- ثمار الہ س ہمغاجل 20 طز فتٹناثر ٭ حتیی
ائبلٰ جڑشن الیل وَشمو لوزیة' جند اللیاز الیل ج٣
مٹھم الیٰ وکرہ ٭ واعمّل شاہ منصور نکر فی مکرة ٭
ذکر ما نذلءن شاہ منصور٭ مماارقم بعسکرتیمورو٭
007 الوی فرس کت ٭ من بوں س0 8 اجس > ن دھر رھے ٭
راج 25 عصرچمَے ٭ واتی بھاعسکرالعدو ٭ رو قد اخ اللبل
٠: 7 - ٹم ربط نت ذڈنبھا قدرا مہ 00-77 ٭ ملفوفة ف فظعة
بلاس ٭ وشدھا مدة احکم واٹھا ٭ و صوّب راسھا ذحوالعدوو ساتھا ٭
فجالں الفرس فی العسکر رو افطر بت ×٭ ر اخئثطت نطو
و احقریت ×٭ وانسابت جداول السیوف في بطن نلک الحرر
رائسریت 0*٭.0+0 7 111 ابر افٹریمں ٭ او السماء علپمم بالشھہبہ
كت
>
: میں ہہ
بیں النساء ٭ و ںا یہانوں و غطي إپگساء ٭ فبادر 0ے فا
ت٠ فی 'ڈای' ا امعمیة ٭ یا نہ کان بنشد ۵ لے )
9999"
۲ ے۔ے. یں ٦ - ۰-.
حوالھم ٭ کالبانی المُطل علیھم ٭ بقنل من ش۵ ٭ ریبید می ندٴ٭*
7 گما قیل ٭ تھ
تح 4 یپ و جا ٭ فمرىی ٴا یئ نقد رہے
قیل أنەم افٹلوا فیما بينهمحغی نی عو میعشرة آلافےٹے نعس× ٢٭
قوض اللیلخیامہ +5 رفع الفھار اعلامہہ ٭× علوا البلاء کیب دھاھم ٦
ولوت اللیل لم پکنی فارق مر ام ان شا ہنصور: امن وقد قل
ا وج ۔
ناصرہ ٦ وفل ہوازرہ ٭ از خإخ ہي کری جماعله وک ٭ جوا 7 ں :خمس
٠ مائہ ٭ مجعل بصرول :4م صولۂ ا لسن 3 و بخوض ٣م غمار الموت فلا یلروی
امامھم احد میں احد ٭ ربمیل پسرڈریمنۂ رو ینذٹسب ٭ وریصیم
ُ ا ن٦ اہم د٠ ٍ ھ27 پہ6ےہ٭
اناشاہ منصور الصابرا ےتسب ٭ فقراھم ہیں یدیۃ حمرا مجثتذفرہ ٭
7 .- سور ٭ وقصد مکانا فی تیمور فھرب ہلة ر دخل
و قان 'جی
حرم ٭ واڈبرن الی طائفة می العسکر المصطدم ٭ و قلی ھهناک
بغینک ٭ ربیں ارلڈك طلبنک ٭ فالویٰ راجعا ٭ ر ترئہی ”خادعا ٭
رر قصد حیہں اشن الیه ٭ وفد احاطت بہ جموع العساکر ر حلقعت
عليھ ٭ رفلت بدبھها ٭ شعر
یکر مکتھرتاں سوی النسا ٭ ر ای بلا مالین بھ آبلاہ
0 زم نارشر احرقت کبں الوریل ٭ دم بک الا مکرشں لھا اصلا
و گان علی ٰگحثّٰىٗ۵ٗ202١-0 خصالا ٭ فضرب فیھم بسیقوں بمیپنا و شمالا ٭
و ذرسہ السبوح۔ کانہٹ تقاڈل معه ٭ وم ر تدم سن یقرب
0 ا
الاب ٭ شعر
رو
کی
اٹ
پل الام غوتنيی 32 پداھم ٭ ر ھفی بد فیھم بسیغیں تض رب
فصار کلما قصد رعلة ہس تلک الرمال ٭ اِفتقرقت امامہ ہمینا و شمالا
وان کانوا نلم رم اھمل الشمال ٭ٍِ لی
اذا لم یک عوں اللہ للفٹی ٭ فاعظم مہا ؛جنی علديه اجنھادە
حمیں انھکنہ (عرب 3 2-110 پداء ۹ں الطعن و الضرب ٭ و
2 ۱ ۱
جندلت ابطالہ ٭ وفئلت خیلہ ر رجالہ س8 و تلغیرٹ سن گل جھة
ر7
احوالہ ٭و سدت ط رائقہ ٭ و شدت مرف الک ٭ خر سے شٛقاشقع ٭×٭
> وت
وضرست با2 َو ۵1ء وارقة سور 027 جو ٭وحصئ
نجاحۂ و من جناحہ ووش تی مراحه ٭ ر القله " 1(" ٭ٍ
و سک تی٥ مھملہ ٭ و سکنہی غمغملھ ٭ فانفرٹ عر ا >عابہ ٭ وق آذاہ
موم
ااجراح راردیٰ بہ ٭ ولم ببق معہ پی ذلکگ البجر 8 “ویٰ نفریں
(حدھما یدعی ت نول 0 واخدہ اندھش ×٭ راع
عليه العطش 7 اترك ً رش ہے کبدہ ٭ وطلب شرتة مہاۂ
فما وجدە ٭ ولو وجد 7 کی به ریقھ ٭ لما قدر احد ان بقطع عليه
طریقہ ٭ فرای لارلی ٭ ِ نفسہ ہیں القتلی:٭* فاطرح بینھم
الغمۂ٭× ا ینہ و سیب وی ا تل توکل و اجا نے رالدین٭
بہ ںی الجراح نے 0 سیعیں ٌَ وعمر بعد ذلکگ بلغ
تسعیںى ٭ وکانى سی الابظال ر المصارعیںی ٭ فتراجع جیش تیمور
و تضام ٭ و افتعش بعد ان بلغ ضواردا حمام ۶ ذلک بعد ان قتلمنھم
ما ال بعد ٭ و افنی لیلا و نھارا مالا 2حصیی ولا عد ٭ و طفق تھمرر
فی القلق ٭ و الضجر و الرق ٭ لتق شاہ منصور٭ر عدمالرتوف علی
حال ذلک الاسد اليُصور٭ | هو نی الاحیاء فإخشی فکرہ ٭ ام انثقل
ای دارالفناء فیس مکرہ ٭ فامر بلفٹیش الجرحی ×٭ ر الَنقیسب
)یی ٗ84
عنہ ہیں القتلٰی والطرحوں٭ الیٰ آن کادت الشمس ثنواری با حجاب ٭
۱ 7 حسام الضپاہ سن الظلام 3 ور ہائئان من ضٍٔ دیپنار
البیضاء٭ تحت ذپل ُلاءة الضیاء ٭ ر مد ذساسالقدرۃ نی جو الفَضاہ
سدا ٭ و الان 1ج ٭ ونکر علی سم ھهذا الادیم المهذا ٭
وراہم کواکبە الزھراہ ٭ و انسع الظلام وانسق٭ عثرواحد سالجغتاي
مل شاہ منصورربه ادنيی رمق ٭ فتثشبث شاہ منصور بذلک الانسان٭
کطا الا غوان٭ اناد" :الامان الاسان ٭؛ آناشاہ متمٰر ٭
فاکتم عنی هذہ لامور ٭ رخذ منی ھذہ الجواھر٭ وخافئت ي
ای ا ۱
نضیتنيی ولا آجاھر ×٭ کاانی ل رأبتک ول رأبتنيی ٭ ول(عرفنک
۳ء تی" ٤۹ "ا فی ٭ ”و نظلنی ال آخرائی
: و اعوائی٭کنت می اعلقنی بعد ما اشفرانی٭ و مربعد ما ان
اخیانی ٭ وکذت ٹریل مُکاغانیی ٭ ونغةم نصافاتي ٭ تم اخرب لۂ
۳ اطا۔ ٭ ما یکفیه و ذریته الی ہوم الاخر*٭* فان نی تصتہ
واستکشاف غصتہ ٭ کالیسلفیث بعمر و عند کریٹہ ٭ فما عثم آن
رو علں شاہ منص ور ٭ کے را و اتی بہ ال تیمور ٭ ر حکیی
له ماجریٰ و بفنچیز المشٹریٰ فما مل *٭ ولا فی کلاہہ (سولقہ ٭
١ تق اش فقدائلہ رشعوبھ ٭ می عرفە ب۸ ٭ فعرفوہ بشامه ×٭
کائمٹتٹ علی یہ علاہه ٭ فلما علم انه شاہ مذنصور بعیده ٭ وثەيزلە
مدق ڈلک الرجل س مینہ ٭ تحنق واعیف ٭ ر حرق لقتل شاہ
اون و ٹاضاف ۴ تم سال ذلک الرمل عی “دہ ٭ اوعن والدہ
و ولدہ٭ وع قبیلنه و ذوبه ٭ و خدومۃٴ و مربیہ ×ٴ فلما اِٰلوضي
اخبارہ ٭ علم نجار و وجار ٦ وآ تر وف
الدارۂ ٭ غقتل اھهلہ رارلادہ ٭ و اعوانه ر انصار* ٭ زآله ر اخفان؛ ٭
7ھ
تب ڈدپارہا ٭ .2 ارہل الیٰ. . سمالکہ ھ8
فیھا ضور ٹلک المصافات و المُوانعات ٭ و ما شاھد می رلّبات شاہ
منصور و ٹبانه ٭ وغشیانہ غمرات الُعرب ری ا حصل نی ْ
واقعة الققال علو بی اجلنت وس مرسلاتہ ٭ رکیفت 2 لت العادیات
وولولتٴ 00 ض ٹی فلے حجچراتہ ٭ بعبارات 0 ٭ 0 ضف
۲ رع مہ :
و المظامد×٭ و تتلی فی النصادر ز الموارد ٭ یستّمه: منھا ذوالاداب ×
لئ 7 ّ:تث-:-۔- 1 ۱
و یعننی بےفظہا الاب 2 الصبیانٹی الكذاب ٭ رایت فی |خبار بعض
المعنذیں ٭ آنہ کا بت نوال سدۂ خمس و تسعینىی ٭ ور ر×ول صاحبه
ول ج درڈن کا جا بالاعلام ٭ ان ٹیمور ٭ قثٹل شا منصور 7
و انه ٹول علی شیراز و ساثرالبلاد ٭ و ارسل رأسە ال حاکم بغداد ٭
انا بالطاعه ٭ ھور من( معه من الجماعة ٭ ر ارسل الیه کل کے
ای ٹ و : 7 21
وا یضب اةلسثة باسه وخطت بدلک فقٗ ۰۸9٠ی
اخلعتە و أنمەر* ممثثا کلماٴبہ امر ٭ ر انه علق راس شاہ منصور ٭
ا _ بعد ما طافوا به می السور ٭ر ما اظ لذلک “حة ٭
ذکر ما دقع منالامور ر الشرور ٭ بعد وافعة شا منصوو
٢٣
من داناہٴ مس اقارب شاہ شجاع و ملوکب الاەم ا٭ و استمال
اخواطر ٭ و ام البادی و العاضر٭ ر رحل فجاز ٭ مدینة شیراز٭
رفظ لمرالفٰاۃ زنر ر مھا خیلیا رجا لا وار تال 6 ا(مان لی
والدان ٭ فلببتا دغوتہ ملوکٹٰ البلاٹ ٭ٴ ولم یِسعَھم ض' الا الاطاعة
ر الانقیان .٭ فوصل الیہ سلطانٰ احمد می کرمانٰ ٭ ر شا خی
و سے ہس بے
و
ے8
سن پزن و ۶ہ ىل ساطا خی 20 یی شوھرچانں 3 فانعم ئ خاح علیل
بی *خالفیہ العصا ٭ ر اکرم من اطاعة لیرتع بذلک من عصی ٭
۱ ؛ ا کا
و طرح مل شیراز و ساٹر البلدانى بالامان ٭ و(قام فی کل بلدة من
جھتہ نائبا توجه ال اصبمان .٭ و احسن الی زیں العابدین
ٰ ا موا ریہ من ابیه ٭ و را لف ار او الا فواا راس
ما یکفهه ر ذریہ ٭
ذکر 7 عم الزمان ٭ ممں حلو رہ باسبھانی
فلما وصل ای اصبھان ×٭ ر کانت ه ن اکبر البلدان ٭ ہملوڈ
.بالافاضل >حشوة بالاہاڈل ٭ و بھاشخصسن علماء الاسلام٭ والسادة
۱ الاعلام ٭ قد بلغ فی العلم الغایهہ ٭ و فی العمل و ال2اچتھال النھایہ ٭
وا مبروا ٭ رکراماتہ مشہونا ٭ روما را مذکورة ٭ و ”عاسنو
صلیل جبھة الا قام: امک ٭ وھو معتقد المسلمیں ٭ و کان اسم
الین ٭ و کان اھل ا مبھان پدگرون لہ ٹیمور ٭ و اعدروں سس شرند
ات رل۰ ھ۔۔ یی"
اي >عذور* فیقول لیم ما دمت فیکم حیا ٭ مایضرکم کیدہ شیا ٭
فان وفانی الاججل ٭ فکونوا گی اذاہ بل وَجَّل ٦ اتفق آنە یی
ہیں
ر وو ر-
وصول ٹیمور ٭ توفی الشين المدکور ٭ فا “+حت اصبھان ظلماتث
ساروا اھ
7ے یه
ٰ و ترِافنت کا و تو و 7 ٭ ر فاروا کابی ھربرد۔ ٭
۱ ری اللہ عخہ حیہت بقول ان
للناس ھم ر ليی ٹی الیوم ھمان ٭ فقد الجراب و قتل الشیۓ عثمان
ٰ ؛خرجرا إلیہ ر صاحواہ مل حمل اہوال ٭ فارسل الیم لزسلنلا مہا
الرچال ٭ فوزعرھا می ااجہات ٭ و فرضوا علی العارات و إل٭علات *
رت
و تفرق فھر المستخلصین ٭ فکانوا بعیثون فیھم ر یعبثوں ٭ ر استطالوا_
علیھم ُجعلوا 2 کالخدم ٭ و توصلوا الی ان مدوا ایدبھم الی ارم ٭
فانٹکرا وا مفھم ای ي نکایہ + فرفع امل اصبہان اللی ں رلسمم الشکایه ٭ -
2 رٹنا مہم زا ٭ وھم قوم لم حمیه ٭ قالوا 0223ء هد
اعالہ ٭ خیر سس احیْرة مع هذہ ااستطالہ ٭ فقال لمم ت0 اذا
اقبل اذا ٭ فادی کاو لطبْل آکرىی ا2 ان سا ٭ٍ فاد| سمعتم
اك وؤں 7 + فالڈول فدں خق 5 باوترےخغ کر منکم می وو ٭
وا+حٹکم صملکم بفلدرن راد یہ رھزیلہ ٭ فاتفقوا عایل ۵| الرأی ات
والاسر المنکوس فی الطالع الْخعاضین ٭ ر قضررا ایدیٰ ای
اسقّدمۂ ٭ عِن فصاریں هدہ ے۔۔ ٭ ولما تعری العنان: سس
ڈوب ذورہ سر اُندل 2 فائمة 72 بن و فی ھزیع من آللیل ٭
ضذرب لیس - نل پالمسنےاے یی ِ او 7
ات ٭ فائمر ذڈلک لم 7 2" بعد الکور نر 7٦ لم 0ھ)]
72 ے٭ ۱ 2 سد و 70- تھے
بورا بھذ( البور ٭ ولہٰا سل الگجر حسامہ ٭ وحسر الٹھار لثامه ٭ بلغ
و ذڈلک با اھ ک0 ہے الشفظار ھتہ رد ×
ٹوجہ اآلی ار ان مر کر ٭ مصراع ٭ متکلبا متاسدا متنمرا ٥
ترمل الما دلاخ 00 × واسر بالدما؛ إن مُنک,: و با رات ان
ےت ٭ وبالارواح ان ا و بالاموال اك کے 7 -,.
اں, اتغرب و لزروع ان رق ناڑت لضروع ان رق و طفال
32 ظا ٭ و بالاچساں آنی تجرح ٦ ر بلاعراضى ان تلم و بالكەم
ان تسلم وُلائشا
۱ 1ت نیا 7 ا عوب وو
م ٭ ران یطویٰ بساط إلرحمۂ ٭ ر پنشرەسم اا نقمة ٭
2 +ھ-
ے٭ 6ھ
و : کی ؛
الاطیار ٭ و ل2 زالت عواصف العتاء محلم گی ا٭چار الوجوں حه ٦
: 0 ۰ ھ و
0.796
ےے
فلا یرحمکجیر ل لکذرہ ٭ و لاصغیر لصغرہ۔×٭ تک عالم لعلمه ٭ ول ذرادب ٠
لفضلہ وخلمۂ ٭ ولا شریف لذسبہۂ ×٭ اپ وت تس 2غ بت
لربِقٰة ٭ ولا فریہت لقرابدہ و قریل٭ لا مل لسلامہ ٭ ولا ذہمی 7
ولا ضع,یف لضعفہ ٭ ولاچاھل ارکائۃة رأبہ و “تفہ 8و بالجملة
فلایبقیی علں :احد ٭ می هو داخل البلد ٭ واما اعل المدینة
۰ مدی س لاحدان ہجال × فضلا سس غخراب ں۔ققال ٭ وال نذون
ا( عدار >عال ٭ و انہ لیس ایہم من رسب المنون ٭ صال ولابخوں ٭
7 یت ٦ تلک الساعۂ ٭ واابذفعھم عدل ولاشفاعہ ٭ فحصنوا
المفایا جس جد الہراد ٭ٍ ۰ ٌ رات القدر مہ و
۱ العتوف باعفاق الفغویض و الانقیاد ٭ فاطلق 2 میادیی رفابهم عذْان
: ااعسام البثار ٭ و چعل مقابرھم بطون الذد'ب ر الضباع و حواصل
ظگُ
بات
فاسلغاثت بعض البصراء ٭ بواحد ٭>ن روس الاہراء ک انی الاقبۂ
٦ای الغایۃ ی ازع ٭ فقال ذلک الامیر٭ للسائل الفقیِ*
اجمعوأ بعض الاطفال عٛد بعض١٠ ! نقلل ٭ فلعل ن۵ یلیں قلیہ عئد
ریت شر ما عسیں ولعل ٭ فامثثلوإ ما بہ ام ر٭ و رضعوا شرذشة
سن الطفال منہ ملیٰ السر× ٹم رکب ذلک الامیر مع تیموز و خذ
ابه علہٰٰ تلک الاطفال و مر ٭ لم قال انظر یا خدرم ٭ نظر الزاحم الی
ً الەرھوم ٭ فقال ماھوُاء ٭ الا ال(شقیاء ٭ فقال اطفال معصوموں٭
رامة 'مردوموں مرجوموں ٭ ؛س٘هُر إلقنل بوالدیەم ٭ رحل
ام ضف "ولانا الامیر علیٰاکابرھم ر ذروم ٭ ر ھم پسٹفرحموں بع وحن
کال و
۱ : 7 2 8 ا۱ 7س ا وا : موہ
الملوهية ر صفرھم ٭ وبستشفعوں الیک اذلیم اور ضعغهم وینمم
:6 7 _۔ 7۔ ْ ۰
و فقرظم ر گسرھم ٭ ان ترحم دلھم ٭ ر نبقيی علٰی من بقيی ہم ٭
و2 ے۰ ۱
فلم بحر جواہا ٭ ولا آبدیٰ خطابا ٭ 2 مال بعنانں فرسہ علهم ٭
7 بظھر انف بضر بہم ولا نظر الیھم ٭ ومالتٹ معە ٹلک الجنود و
٦
ودقة حعت اقدام اوُلٹک ٭ ثثم جمع الاموال ٭ و اوسق الاحمال ٭
و مال راجعا إلیسمرقذد ہما قد ثال ٭ رکم ہیں ھذہ الامور و القضایا×
سی دواہ و بلایا ٭ و اخبار ر حکایات و جھیز سرایا ٭؟ واتولنةو عزل×٭
و ابا رھرن کی موہ جوا جدای فورح کا
ورك ٭ و تعمیر فامر و 'خحریسب عامر>٭ وتھانں وتعاز ٭ و اعراے
و ڈواز٭ و مباحفات مع علماء ٭+ و مفاظرات مع کبراء ٭ ررفع وضعاء ٭
و وضع شرفاہ ٭ والەھیں قواعد ٭ و نقریسیٹ اباعد ٭ ر تبعید ادانی ٭
ذحصر ٭ ر ل پضبط بدیوان ر لا دفکر ٭
ذکر ضبطہ طرف المغل و الجٹا
و ما صہدر مہٰه ٹی تلک الاماکن و اتی
ولما وصل ای سمرقذد ارسل ابری ابنه “محمد ساظان بی جھانکیر ٭
مع سیف الدیں المیر× الی إقصیی ماتبلعٌ اليه مماکته ٭ رننفُذ
فی کلملھ ٭ وھروراء ٭٭حوں شرفا سوا ٭ آخذا فی ؛خور ممالک
المغل والجتا ر الخطا٭ جوا مك مسیرة شھر٭ عں ممالکگ
مارراء الفھر ٭ فتھدرا ھذالک: الوھد ہو البقاع ٭ ربنوا فیه بچەلة
مس القلاع ٭ ر اثصاھا بلد یی آشبارہ ٭ نبنرا فی حصنا
3ھ
7 کر : . ے
الصغریٰ ٭ فاجابھم ملکھم الیی سا سال ٭ و (ناب ال ما طلبه منہ
ے2 کی و
بالاطاعة ربڈل ٭ وارلجت منہ (قالیم اامغل و الٰخطا ×٭ رڈلکل-
لەا بلغھممعا فُلک - فی کل طرف ر بنک_ می بلاد الاسلام وٴسطا ٭
رکان السفیر فی ذلک الله داد اخا سیف الدیں المذکور٭ رھر الذي
استخلص اموال دمشق و نزل فی دار ابی مشکور×٭ وامرثیمور ببناہ
عدینة علی طرفے “عون مر ڈلک الجانب ×٭ وعقد الیھا چجسرا علیی
٤ 7 ك 5 2 7 ۱
4 ہیی الدھر بالعرسيی و المراہب ٭ سماھا شاہ رحیهہ ٭ کا یی
اماکن رخده ٭× و سیب ٹسمیة آبنہ شاہ رح بھذا اسم ٭ ر وسم
ھذ٭ المدینة بهذا الوەم ٭ انە کان علی عادثہ ٭ مشغولا بلمب
ارم مع بعض حاشيله ٭ ر قد اہر ببثاء ھدہ المدبنغ عای
هذا الساحل ٭ و کانت احدیٰ حظایاہ معہ رھی حامل ٭ ئرمی
علیٰ ہت "'ملھاز* غذیں خصمۂہ لدلک و ارخی ٭ ربینما
خصمہ قد وتع ٹی الین ٭ اذا بمبشریں جاء *خبربی ٭ احدھما
تا بوك ٭ و الاخریبشرہ ہثمام عمارة البلد فسماھما بھذبی
افو از ,ہنا ذو (لوسیل'٭
ذکر عود ذیالافعواں* الیںی ممالک نارس در خراماں كَ
فُتکكة بملوک مراق ا اعجم و إمتصفائہ لک
الولایات دالاەم -
لم عاں ٭ بعد تمھید البلاں ٭ و ثوطید قواعد ممەمالکگ ٹر کستان ٭الی
بلاك خراسان ٭ فاستقبلہ الملوک و الامراء ٭ ر السلا طیی ر الوز را ٭
لور ۱
ری
اما الیه می کل جائت ٭ ما ہیں زاخل ر زائتب ۷× لان ذظوثة گا .
خاقریں سشطرتہ 72 مغلدمیںی خدمتہ 7 ٦ سلمول الاجاد ١ و الاغوار ٭
۱ /۳- 2 ۶ 0 21 ً4 ۱ ر۔ ھ ھٗھ .)۶ 5
الاظوات :و القفار ٭ و (لقزیلٰ و سکانھا ٭ رالدریل و قطانھا * و القلاع
٠ 7: 0 2 8 ۱
العاضیة ٭ و ربطوا بدپل امرہ کل ناضیۂ ٭×٭ مملثلی ارامرلا ٭ چی
مھ تپ : ' : .
روا *+ عافدئی نطاق عرذیدہ باناہمل الاخلاضئ ×٭ 72 ران
زا عو اتال انوہ و الاختص اص ٦ ا 7 :
می الءطیعیں ٭ رو سن ا ا وا یئ ال وادق ممنتعل
: کڈ
ری ذیعیںی ٭ٍ سن
جملتہمانگندر ااجلابي اد ملوک ٭ازتدراں ٭ : ر ارشیندالفارسکود گ
لگ الاسد الشوال امب ادن 0 العاصیة
الثلال ٭ و ابرژھیم القميٰ صاحَى القجد٭× والمعد لکل شدہ - ظا
السلظان ابو ا“عق*ٴ سن شپہرجچاں ×٭ فاجنمع عندہ م کت عراق
(ل چس : سبعة غشر نقرا مابی واساظاو زابن ”ساط وابن اخی
ساظان ٭ کلم فی مُمالقة ملکے۔ مطاع ٭ مڈل غلطان احمل اخی
شا8 شجاع: ٭ 5 شال ٭+حی' ای خی شاہ شجاع: سَوَقّل وت
ضازندراں ٭ ر سوییل ارشیوند و ابجرڑھ مم و ملوگت خراسان ٭ ۔و لھا
سُلک إلداطان اہی ا٭“حق سط افاریه فی الطاعة و مل علیٰ ای
ار ٭خلّف ببلدہ شیرچاں نائبا یقال لە کردرز ٭ فاتفق نی بعض
الا 8ء * انہ ایی عدد تیدور ھو آلاء ال لوک العظام ٭ 'فکالوا عذدۂ ٭
ٹی ۔ خیمة لە ر کر بیلەم وحدة : کر واحل ملھم الی شا ہے 7
وفلد . اش صۂ ٭ ان ون :- برفع - ام ل٤ہ 0227 پا
بعض ر امئنع ع٠ 07 لمری رٹی کا .- م برض ٭ ان لم
کا ٭ وعن ۴ ) 0 عو
نہ العالہ ج فامتنعوا عن ھذا الرلیٰ النثیںٴ و الفکر الرعیںَ ٭
ہحب سے سمہھوں
3 +::)
ا ا ا ہا کے خر ںہ
الاخثلافھم رل2 بزالوں و ریا طالع احرالہم ارنفرسی اڈوالیم٭
فاسرھا فی ُھسہ ولم پیدھا لم ٭ 2 مہکگٹ ایاما ٭ٍ جلس للذابں
: ٰ رب
جلوسا عاما ٭ و ۲: پوس ڈیا جمرا ٭ِِ و۵عا هولاء الملوک السیعة
عمش رظرا× ثمامر فقلوا جمیعا فی ماعة راحذ ضرا ٭ تم لما اباددھم ٭
ضبط بلادھم ٭ و جمع طریغھم و تلادھم ٭ ز قتل اوالدھم واحفادہم ٭
واقام فی صمالکھم اوالدہ ٭ و امرآدہ و احفادہ واسباطہ واچنادہ ٭ و سبہپ
قللہ ہول الملوکف وفٹکہ ٭ و تمزیقه مقر حبوەم مہہ ٭ ان بلا
جم کانت ل آخلو عن الملوک للکابر ٭ و صن ورث لی رالسلطنة
تو وھ
کاہرا نی کابر ٭ رٹی ممالک واأسعة 3 اطرافھا شاسعة 3 ہدنھا وافرہ 3
و قراھا منکائرہ ٌ3 وو ثاں اونادھا ا ٭ ر عرانیں (طرادھا شا>خہ ٭
و ”خدرات تھا ناشزہ ٭ و 2 0 کیہ و معادنھا غیر با ر/ ر7 5 پچ
ص--
وہ
' و کو راکاسرھا ۷سرہ× و نواش رجوارحھا الظھور ناشر ٭ و نمور دعارھا
طامرہ ٭ و ببور شٌظّارھا طافرہ٭ ٭ و ثعابینی ابطالھا فی خخناول ااجدال
ظاھرة 8 ٭و تما سیے اقیا لھا فع جاں الراب .ٌَ ٭ فلنظ رتھمور بعینں
: بصیرثۂ 6 2 وذبلة نلم ٭ھ مرا فکرتہ ٭ فرایل انہ لایزکولہ 07 عارضھا
شوئۂة عارض: جب ر لایصقو 7 5 رفائُضھا - کا معارض ہے
کے لہ في بّ بنیاں ممالکھا یوبن ےب" ٭ ولابنیت لہ نون
بسسدان دالکھا غر - یلعم ٭ وکاں قصد٥ہ ابقاء کن 7 0
امورہ علیی ما اقلضنہ الٹورة 3 جو خانیۃ فیھا ٭ فام 2 ری عملِ
فلاحۃ لسلطذنہ کے ارضھا ٭ و رق انھار اراس یو فر انٰہسں پمالکھا
ظرلہا ِعرْفھا ٭ الا بقلع علالیق انساپ اکابرھا ٭ وکَسَر قوادم اخشاب
احََْاتٰ اکاسرھا ٭ فسعیٰ فی اسئفیصال فریام و اصلہم ٭ واچٹھد
: اھلائۓے و پک بے اح وش ا ا بد رڈ نْطفۂ ذ ِ
88٣۳ وج لمت کم مر اف ریت
ای کا ٰ
رحم ال لہا ٭ رلایشم منہم راُعةزمرۃ نی کم کمیی الا قطمہا ٭ رتیل
اه کی فی جلص فیہ استندر الجلابی و کا/نہ کان جلس نشاط٭
و مقام انشرام و انبساط ٭ فسأل 9 × فيی ذاک ا٭حضر×٭ رقال
ان حکم القضاہ بافساد بهتي ٭ می ٹراہ ینعرض لاوادی و ذزبتی ٭
ناجابہ رھوفی حالة الشطم × وقد حلث عليه دماغہ ورضع سراج
العقل مفہا فوق الەظے × اول سی بفازع ارااک الەشائیم ٭ انا
ر ارشیوند رو ابراھیم ٭ فان ”جا ٭ن ”خالیی منہم احد ٭ فائم
اشغلض س انیاب ابراهیم الاسد ٭ وان آفات احہ سنہم ںی
ذلگ البند ٭ فانہ لا رخ له سی شراک ارشیوند ٭ وکان ارغیوند
و ابراھیم فائبیی ٭ فی ینبرضی ٹیمور لاسکذدر بضہ رر رر شیں ٭ راراں ً
بالابقاء عليه ٭× وقوعۂ مع صاحبيه ٭ فلما افاق 01× ا علیٰی
سا 72 و,ی. ھ0 می قضاء الله و2 *جال × ولاعلب فی ڈلگ
یہی
علی ٭ انطقنی بذلک اللہ الذی انطق کل شی ٭ م ان اسکندر و
ابراھیم هریا ٭ فقیض علی ارشیوند و القا× نی النازعات فصار لٌبا ٭
وھنک حریم عمولا ا جرعہ اول الرعد و 07۲ رأہ اج و سیا ×٭ 2
ان اسندر لم : بر لہ آثر٭ ول سُمع عنم الی یومنا ھدا۔: خبر*٭* رکان
کبپر الھامہ -- طوبل القامہ ٭ اذا مشی ہیں الناس کأنه علامہ ×٭
008 القصر المشید ٭ کاں نحوا سن ثلثلة اذرع
نصّف بالعدید ٭ و ابراھ التسيی 9ٍ٤ 8ظ 0ھ
و یں د ر ابراھم عمرعلیی انکماشهہ ٭ تم مات
علری فراشهہ ٭ فکان ڈلک ٭ سییةیے ابرادہ العلوَف و اہھاء ھ
المھااکا ٭
7
,,--وت0٣]
خدرمیٰ شاہ منصور موجود الیی لان ٭ و کای ھذ( الکلام ٭ فاھیا فی
الخاص و العام فکای گود رز رع ظھورہ ٭ و درعی علوں ذلک
اعوامہ و شہوز ٭ فحاصرتیمور قلعة شیرجان ×٭ فلم بلم لو اق
سلظان ٭ فوجه الیھا عساکر شھراز ر بزں ر ابرقوة و کرصان ٭ و اضاف
0۲ر ا ثتان٭ و ڈلک بعد "ان تماما العمران '×٭ آزان
نائھا بدعی شاہ ابا العثص دعاصررھا جوا سی عشر سفیں ٭ رہم
سا ود لا سط عھا ای مقیمیں ٭ و تی بکر 2 رل تغتے لطالبھا
پاراافارھائٹن لا پلک خاطبًہا منہا خطابا ٭ وکان تیمور رليی
کرمّان ٭ شغۓصا د٤ی اپدکو ا (خوان السلظاںى ×٭ فکایى هو إلمشار
"٢ "ا االسفر خر الشول علیہ ٭ و لیا تحقق کردرز سنا
بن وا ٭ وخدلہ الانصار و ام چزہ الانتصار روفاته ٭ رکان
ابو الفت پراسلہ 0 ساعه ٭ ر بتکقل لہ عفد ٹیمؤر بالشفاعۂ ٍ
اس اصلے ٭ و استعمل لذلک ابا القتے ٭ و نزل مترامیا علهھم ٭ ر
لم اعصنى آلھم ٭ فعذنی ایذکو عليه ٭ لکوں عقد الصلم ام لم یۂعل
ا علی یدی ٭ فقنلہ 75 ار وی ولم بلنفہیں ال ! ٹيی ےد
شفائلہ ٭ ا کی بدلک ٭ و کان بعض الەمالکگ ٭ فغضي
دن عَضبا شدیدا ولکن فات الد ارک *٭
وت
.و ما شع آیدکو هذا ملو لی کرمان ۔(ئه کای بہا ااسلطان پک
احمد اخی شاہ ػجاع رلدان صغیران ٭ إحد ھما یدع سلطان
ری کا یٰ
ٗ انا
023 س0 کا ٢ى الملاحة و الظرافۂ ّ كت
شربی بالدلال ٭ الفاظہ رالقہ ٭ راحاظہ راشقہ ٭ و ااررام الیہ
با لگما ۳ پا
ت.)
ٹائقہ ٭ و ارباب الالباب له عاشقه ×٭ جبکانہ فی القلوب ساکنہ ٭
و لفناتہ اخلی فائنہ * کما قیل ٭ شعر
نسیم عبیر - لی ماء ٭ ر ٹمڈال نور .1 دم ا
وعمرا اذ اک سلة اعوام ور لی ہنتتی ای ',٠'۔۔
فعزم ایدکو می اتلافھما ٭ واعاقھما باسلافھما ٭ ول پکتغے سك
تلک الدرۃ بانھا مارت یثیمه ٭ رل رق لامھما إلتی خانہ کییسا
لکرنھا ٭“خدرة گریمہ ٭ ول پگرںى له مدافع ٭ د عفھما کمانع ٭
فظطلب م ن الجلادیی م سن بعلمد ض ذلك عليیه ٭ 7 تطب نفس
احدِ ان تم یدہ بمکروا الیه ٭ ر مض علی ذلک ٦ ٭ راخلق
بسبے هن القضیة 2.۰ ضبق ر شہ .7 حلیٰ ١ وجدوا عبدا اسوں 7
کانہ للبلاہ ٭ مہ 2 4 0 الشیاطیں لہ -. ٭ٍ العفاریت لہ چذوں
و حفدہ ٭ وثرب لیل القھرس سد اسرادہ نے و امل الشجرۃ
7-7
1 2 دی کا نہ ری الشخاطیی .8 فوادہ نبئ ننتھ ؛ ٦
هد ے۶ ٦ ہے رٹ
پسنلد عذد صدییل صونه خوار الثیرای ٭ و* یسنے سی اعند خیال ْ
زی دیة ۱ لیران تر و ے۸4 3 و حیںی ثراہ تستعید چھذم
فں 7 ری قفلبہ ہے ٭ ورجبں فوادہ ع سال ٭ نت
: ٍ ۸ '
سکن فی 2پ داہنه و تھدا ٭ فدخل عليه ذلک الظالم مر ساعتہ ٭
واغثالہ رو ھو راقد فی حجر داینه ٭ غفضربه فی چنذبہ اخنہ رج
لے و ۰ ۱ ٠ -
[نعدہ ہن اأجذب الاخر ٭ فارنلفع الضجیم 7 الولوله ٭ ر رٹع ا<جیي
فی الذاس و الزلزلہ *٭ وعم الماتم امہ الوالمة و اھلھا ٭ و طفق
الذاہں پبکون علیھا 1 ٭ والظ'ھر ان ھد× الاہسور ٭ کات باش ار
گ : 6" 1
کر رپپ 2 ً ق 9 کر
: ٹیمور ٭* و :عسگر ولک الظلوم الکفار ٭ مہا کا ن ںخلو ءئى متل هدة
الشررر و الاذرار + گان فاعلہ - رم +7 لکن لعلۃ امھ
والھرا ۱ اقم کان ى؛ سیر بسپرھ -
۱ د حکابة
لما [زأحل سرن الشام ؛جنودہ الغزیرہ ٭ کاىی مع واحد منھم اسیرہ ٭
كَشَمّت ايدي النرائب قناع عصمتھا و اظُسَیا “٭ و علق یدٹھا
بن لھا 7 ضیع ففظمّما × فلنا قرب بوا ای مھما٭ ٭ جعلت الیئت
تل 3 2 لاواہ “ و لما بھا ۵ نالمضض اي بن تنذکد ۲ جک
و ہم چمال ,س بغداٹ ٭ منطرٍ علىىی 6د ٭ یس لی الذکاد گے
ول علی الغاظة والقساوہ ٭ معمول سس الفظاظة والغباوہ ٭
ممقلیی می اليّذا 8٭د متضلع م ن الاذعل +ڑ 1 ست اللہ ثعالی 6
قلبه من اان نحعمة شیا فینکز ع ٭ را رام برع لسانه لفظه می الخغیر
ا ٭ فاخد تلک الینت مہ "ا ٹا ٭ فدار فی رھبھا الہ انما
اخفذ ھا یف اسرى ھمھا ٭ و کانث راکبة علوں چمل ٭ تم انقظع
ساعة عرالتقل ٭ لم وصل و یدہ خالیه ٭ و قہقہّہ عاليه ٭ فاستشفذت
امھا حالھا ٭ فقال ما لي و ما لھا ٭ فھویٰ عقلها وٴوھیٰ ٭ نطرحدت
نفسپاورلحجتن کت ٭ فاخدتہا و انقلہیت ×٭ واثنت بھا و رکٹ ٭
فتناولما مھا سر آخریٰ ٭ علں ان لا یسومھا ضرا ٭ ثم غاب
ٰ مھا ورجع ٭ وقد صنع گما صذنع ٭ فالقت نفسہا ثانیه ٭ و عدت
الٹھا ثانیه ٭ و جات دٹيی عانئيیه ٭× انا دا ےَاِنْبّه ٭
فرکبت واخذٹھا ٭ ر وضعتھا ءا ری ھا التي منھا فلذاتھا ٭ فاخُذها
صنہا مر ڈالٹھ ۲ بذیة س تر ا ہو لھا لا حانتۂ ٭
آنة گیا و یلوہ رلا تا سو 3 کےملہا ساعھ × نم خر ج اہ
کر
سدۂ الجماعہ یئ ری یل ١ بھا فٰ بعض البطاج امن بھا مہا فعلہ
الیھمرفی دم احدۂ ؛ الارضاح ٭ ر جاء و یل الد |مہفہ ادن × بالانم مال و ٣ن
البذہف فارغہ ٭ و قد ای نت ٭ وچاب الی امھا فظ., 7 رحمتا
نفسھا بائيے ٭ و رامت ا رج چاریہ ٭ ۷ف لھا رت تس
اح
کڈیلک 4 2هٰءھ ر ائکبی ٭ سے 1 صاحہت ٭ وانت
ورناحہٹث ٭ کم و العذاء 9ئ کات اسفراحدت +4 رالناس
ع
یں دن ملرکھم ٭ سالکوں طرالق سلرکھم ٭_
مہب دجوله الیل عراتی العرب ٭ ران ان ایذاوہ
گلا خلوئ ٢ح فماکت ام + دای لہ اناگ
ری ۶ 5 3
و الامم ٭ و انیہھت مراسیەہ ای حدول۵ کر العرب ٭ غضبی
الملطان احمد صاحب بغداٹ و اضطرب ٭ ؛ُجھز چیشا عرمرما ٭
و جعل رلُسھم امیرا مق اما فان 3 بد یں سنثائی ٭ فلْوجہ
ے“ھ2 ۱ وط 0
الجیش -- اجغتائی ي گ٭د فبلغ ٹیمور حخد را'جیش و خھرہ فسر
ہلگ قلیه و انشرح مزح ئل ولک اد لمھارشتھ * و ذریعة
اچ 5 یہ ٠۰. او 1
ہے ارڈ ملک 1ء را و مذاوشلہ ٭ٍ اعد جیشا : را ٭ 3 حر
ز رگا را ٭ فتلاقیا بصدق یۃ ٭ علی مدیبنة ساطائيع ٭ می ک۵ مفھما
صاحبھ الضرب ٭ وسدد السدۂ الام و مان (اخرب ٠
سمل بے ر ااجغتائی سن !
فساطلہ قذّبات جئد سذکائی 7" ٭ ووصل کلہم ا وں بغداد ہو
چ اأمواجۂ و اصطدم س2 فانسگکر فی
ورتشتتوا فی البلاد ٭ یں السلظان احمد کن ت ٭ٍ
اشھرہ فی بدا بعد آن ضریبه وارجعة ٭ وئف ٹیموز نی ععادعج ٭
رر ثفل منوجھا ای بلادہ 5
.--_ 777
0 و وضو ٰ
ٰ ؤکر کی ذلکن الزەزع الثائر ٭ رقدر لن الٰبِےر
۳۲ ا سا الطرات سلہاکیا
یریں و یدیر بھا الدوائرہ
ٹم ان قدمور خرچ سن سەرقند الیی ضواحبھا ٭ ر چعل یتنةل نی جوانبھا
و نواحیھا ٭ وبنی حوالیھا قصبات × سماھرنی باسماء 2
والاہھات ٭ و قد صعت لہ سموقذد و ولاپاٹھا ٭ و ممالک ما و راء الفہر
رح انہا ٭ و ٹرکستان و ما فیھا سس البلاك ٭ رنائبھا ہی جہتہ
07 خدایدا۵ ٭ و خوارزم اللی بھا فک وسّطا ٭ رکاشغرو هی
فی اح رممالک الخطا ہو و باخشان رھی علوں حدہ ٭ ءن ممااک
ْ سمرفذد متباعدہ ٭ٍ افالیم خراسان ٭ وغالب کٹ مہا زند ران ٭
و رسلمدار وزاولستان ر طبرستان ٭ را 7 ر غری ۰ء و
سلطانیة و سائرتلک َ ٭+وجبال سح المذیعہ ٭ ر عراثق 1م
فارس الشاخة الرذیعہ ٭ وکل ذلک می غیرمنازع ٭ ولا“جادل
ام > ان و فی کل ملک - ماناک ولد ٭ او ولد
ولل ' آر ناہی معلمد ٭:
المونچ مما ان یغور ٭ ذلک الظلوم الکفور ٭ صن
عماکرہ شَ حور ٭ و یقۃوص علي امور ََ 7 فور
بشرور٭ و من جملة ذلک ؤوصہ مما وراء النھرۂ
خروچک من بلاد ا
ر2 آئه مع انساع صملکنه ٭ و انتشار ھہیبتھ وصولثھ ٭ ر شیو ع
اراجیفہ نی ااتطار ٭ و بَلُوغ آخاویفہ اللقالیم و امصار* ر ئثة
)ھ2
سے
ا جا
ٰ اثمالہ *٭ وعدم اختفاء توجهھە الوی جھة ر انتقاله ٭ کان اجزی کر
ملا
سن العالم ٭ >جری الشیطان نی ابی آدم 8 و یدب (لبلاد ٥
دبیں السم فی إلاجسا۵ ×٭ پلت شعر
۔ثداحجھے و 7م“ ۔" ھعھ۸ے
یصوب من ر یبصیسب پسرلہا ٭ و بنوي ججهھة و القصد نڈرہ
بیفا یکوں لہ فی المشارق بیارق فیالقی ٭ ان لمع لہ فی الغرب بوارق
بوائق ٭ بینما نغمات طبولہ وضربات اعوادہ تفرم فی حصارالعراق
و (صبھان و شیراز٭ و اذا برنات اوثارہ و بوقات ابواقہ ٹسمع نی *خالف
٠ بی
الروم ومقام الرھاري و رکب اػجاز ٭ فمی ذلک انه مکٹ فی
سمرقند مشغرلا بانشاء البسائیں ر عمارة القصور ٭ و قد اہنت منہ
البلاد تا الدخور ٭ فلماً انٹہہت اہورہ ٭و بلغ الکمال قصوال نے
امر مع 8 ٭ ال ئل سمرفئلہ ٭ م امرٹم ان یصۂع ۱ وا لھم ٹلانس
ابندعھا ٭ عای ۶ مہ ...0 و نے ہے 0 +4 30
ا رہ جمة سی عمالکۂ خشارا ٭ اود
٠ 2 سا ٠ 7۔۔
سمرقند ×٭ ر اشاع نہ فقاصدں خچئں ×٭ ر بلاد الٹرک و نل ٭ م آئہ ٠
ے٥
إندمس ٭ فی ۵ ردور عسکرہ و انقمس +٭ کأنہ فی لجة بعر انس ٭
و3 رپ مراحدك کو ا ولا انی قصد سے اد ولا زال
ول یا
و
و یر 7 ےل سا رقف ر ون مہ کے
ور : .. ور
یی ٭ حلی ٹیغ من الد اللو ر۲6 ول ای کے ےت
وت ذرجانما دی العباسی ٭ و قاعتھا وان کات یی
و ٰ
مچارر رز ھمذان ٭ و مفاظرة عراق الەرب کافرٹ چان *٭ فاحاط بالقلعة
و صا حوالیھا و حاصر ملکھا المڈول ی علیھا ٭ و لما کان صاحبھا بلاعدد ٭
ولاعدد ولا أھبة ولا مدد ٭ وکان نی صورة المتوفل ا'معتسب ٭ و اتاہ
ٰ البلاۂ سی حیث إ احنسب × لم یسعە الا طلب الامان ٭ و الانقیاد
لە و الذعان ٭ فنزل الیه وسلمہ قیادہ ٭ نقبض علیہ وضبط بلادہ ٭ ٹم
9 1 ۱ وں سمرند رو 97 000٦ علیہ 8 07 ٭ :2 بعد
ڈلگ بدة حلمۂ و رفع عذہ ما ناب ٭ و 7 علی کا سالخیل
والیغال .ال تقد و اسیتناط' ٭× ر لما |متخاضں ذات |گفور ٭
۱ لایات تالگ الکفور ٭ راع النو' الی فان ٭ فی اقرب زمان ٭
فوصل الیھا و اھلھا غافلوں ٭ ُچاٹھا الباس بھاٹا او ھم فائلوں ٭
فخرج اليه منھا رچل شریف یقال لہ لی ٭* و کان عذد الەلوک
مصطفیٰ ر لدہٴم صرتضی ٭ فشفع فیم فشفعہ علری ا تفلیاق ئل
الامان ٭ و یشنررا باموالهم سا سن علیہم به می الارراح والابدان ٭
فامٹثلوا امرہ و فعلوا ٭ و اک ذلک فجمعو٭ہ و الی خزائنه نقلوا ٭
افدءَتہ نفسہ ا'جانیه ٭ آن رح علیم المال مرة ْ ة انیم ٭ فخرچ
الیه ذلک الیل الجلی-ل ٭ و وقف پيی ً الشفاعة مقام
اوس الدلیل ٭ فقبل شفاعتہ ٭ ر وھبہ جماعنهہ ٭ تم انہ مدک
ہمکانہ وجثم ٭ حئی ثلاحق یم عسکر و النام ٭
اہتداء تخریب ذلک اٰخرب ٭ اذراہجان
وممالک معراق العرب
رر بلغ السلطان احمہ بن الشیخ ین ٭ ما فعلہ بغنم رعایا
جیرانہ: اور ۰ همذانی ذلکگ ریو ٭ علم الہ لا بد له سس تصد
سماکنہ ردیارہ ٭ لانہ هو باداہ ہالشر و طرح علیٰ شرارہ طائر شرارہ ٭
ھن
ون ءسکرہ ران کان کالسیل چک سس مقارمة 2 بسن 20 نیا 7٦
و آئہ اذا جاء آ7 اللہ بٹال ٹھر سوا ادن ولا مقار لس فرعونں ہچ
سع ءصا ٭ہوسیں ۴ فلت شعو
207 ھ و ہے : 9+ و ٠ و-
الیل بقلع ما بلقاہ سی “٭جر>× ہیں الجبال و مذہ الخر یذنفطر
اس 7 ُ ۰ 8 .ا 5
خی برافی مباب ابع رتنظر ٭ ئوہ ضنچں نا یفی ۸75" اثر
واسنلعد للبلا؛ قبل نز و لہه *َ تاب لہ قبمل حلولہ ۴ 0, للہزیمۃ +
و علم آ ایابۂ سالما نصف الغلیمم ٭ ر آفاصر می بسیيط فقہ |لمقاتلة
والمقابلة الوجیز ٭ ر صمم علی اخروي سن ممالک بعداد ر العراق
و ٹبرپز ٭ وقال لذفمء الاجاء الُجاء ٭ ر جہز ما 2خاف علیہ صعبة
'ابنه السلظان طاھر ال قلعة الجاء ٭ و ارسل الی تیمور الاشعار ذ
ژ ن و و ار 6ء ری
| لےاء ہے ٹوں ذڈلک ہاڈ رجملۂ و ھو ٭ شعر۔
ئن کانت دی فی احرب لا ٭ فرجلي نی الہزیمة غیرعرجا ٭
2 قصد البلاد ۱ لشامیۃ پا ڈلگئ بت ۷س۵ و تسعیںی رسبعمانة ۴
9
فی حیرة الملک |لظاھر اہی سعید برفقوق رحمۃ الله تعالٰی ٭ فوصل
تمور الی تبریز اھب بھا الدلیل و العزیز ٭ و و 02
وق إلخچاء العساکر٭ لانھا کانمت معقل السلطإپي . احمەد و بھا ولدہ
و زرجته ز الذخائر ٭ و توچّه هو ال بغداد و نہبھا ٭ ولم بخربھا
رت ]۵ھ ٭ ہن الرالی با لکےاء 07 شدید الهواس یی
و لی کا
انتیں اف السلطان احمد 01" ولۂ 0 ر 1 ٭ ومعۃ جماعۂة
سن اھل اجدہ ×٭ و ارلي الباُس و الشدہ ٭ احوا س تالثمائہ رجل
فی إلعد× ٭ نکان بنزل 7 التون ٭ اذا اخ :اللیل فی السکون ٭
و 7 الغازة طخ ءتلگنا التعساکر و ال کانی المسکوں ٭ فوعن
إمر السکر٭"فاباغوا تیمور ھذا الخبر* فامدھم حر اربعیں الف
.)(
نان 000 ۰ ذ رآ“ گبیرھم بد یل فلخ ٹیمور ٭ فوصلوا
" ,الی القلعة ولم پکی اذ ذاکب التوں فبھا٭ وک قد خر6 الناس
للغارة علاىی .- فی ضواحیھا ٭ فدینا هر راجع ٭ اذا بالنقع ساطع 1
انا اطلع طلع اخبر* قال این المفرً٭ نیل کلا لا وزر ٭* نعلم ان
لا ملجاءەن اللہ الا الیة ٭ :0800 جاشە رحاشیئه و توکل عليه ٭
وقال ان الروس ني مثل ھذا الەقام ٭ انما یکونون اعت ااعلام ٭
فاحقموا عو قلب هولاء اللغام ٭ فاما ان تبلغوا اوتموٹوا علں ظھر
الیل وانتم کرام ٭ 'ذ لا نجیکم می ھذا الکرب ٭ سوي الطعن
الصادی ر الضرب ×٭ فلت شعر
.امت رالا ہمت لثیما ٭ فغما و اللہ بعد الموت مہوت
عاغدرا بھمة صادقہ ٭ و عزیمة علوں حصرل ا'خلاص می الله تعالیی
رائقہ ٭ و قد*احاطوا بہم احاطة الشَبكة بالسمکہ ٭ و صاررا فيی وسطہم
کال غزل فی الفاکه ٭ و قصدرا الراِبة رحاملیہا ٭ رس یلیہار ذوہہا ٭
یعدم اعت سعد لأیان ہنصرتہ ٭ وحل علہم الع ال
ایوس لم ٭ فاسالوا ملیل ں رایانہم ذات 01 سس الدماء جح ۴
ےت اجماعتیِ رد الی علیة النضر ٭ فلئے لم فلام *ٍ
لہم آجام ٭ فشجوا سی الشرور ٭ و حصل لیم السرور ٭ بعد ان قتلوا
سس العسکر امیرینں احدھما فتلغ ٹیمور ٭ ولما وصل هذا الٰخبر الیہ ٭
اسودت الدنیا فی عیذیۃ ٭ ہل انقاب الگوں ر المکای علیہ ٭ م
لا" الیہا بنفسه ٭ رو ربض علیھا تخرسە ٭ راحاط بمرانبھا ٭
ٰ و القم ااعرس افواہ ہج 8
لوف اث ۱ لیے
رھذ8 القلعة امنع ۹ن العقابٍ ٭ٍ ارفع سن السجاب ڑ پناجی
0ج
2۳ 7 و“
شرنھا ٭ تریس مںالابریز علی بیض شرفھا ٭ وکا الٹریا فی انتصابھا ٭
قندیل معلق علی پابھها ×٭ را طاد رالوھم علبھا ٭ فانیی پصل
طائٌ 7 البھا ٭ 7 تا ب|غدم کوست خلیاں خیال وافنکار٭
فلا ۱ سر علےم معض عصمئُّہا سی عساکر الاساورة نو وا
النوں قد ترٹی ای ران 1 اروا ×۴ و افل مکة اخبر بشعابھا ٭ ٭ فصار
قلما “جي اللیل الساجم ٭ و ارصد لسن الشیاطیں عیونۂ الرراجم گ4
هبط ہی 0 انقلال 7 یں 0 طظیف الخیال ٭ ردب دبیمی
إلشی فی اللعم ٭
ٹنوھمۂ ۱ اوت ٭ بعونكن >ن لا تراہ ا ×٭ بجیں لا پشعر بہ,
کر لا پبصرہ الععوں ٭ ول ہزال و وا آیاٹ إلاغفاء ٭
و بش ہطلسماتہ (لاسلغےواء ٭ ٭ و یقرب و بقرقذب ٭ حة یں بلو ح لہ
تی الحَیٰ ق ان خر ۱ یسل > او یٹھ یا * فیکر
سالما ٭ 0 وا یی ڈلکگ دم و دابھ ٭ حۃة یں اج ز یمور
ہو (صعابه٭ فلم : 000 ارفقی سن الارتعال ٭ لضیق المہچال ٭ تم
المخال ٭ فارلعل عدھا بعد ان 2 علبھا 01-2 الک و 021"
العصار مدة طوبلة و القضاء یقول لہ اصبرفانھا لی تعبڑں و
انھا مکشت فی اعصار اثنٹی عشرسنہ ٭ رسبب اخفہ لھا ان النون
المذکور ٭ کان لہ اخ بالفسق مشہور ٭ فحصل بینہ و بین ام السلطان.
طاھر ٭ خھانۂة )رجبثٹ علیھما ما ؛جی علی العاھر٭ فاطلع ذ اك
طاھربی السلطان اہھمل ٭×+ فغبض علیھما و قنلھما سالکا فی ذلک ر
الری الاحمد ×٭ وکاں اذ ذاک النون ع القلعة غائبا ٭ ةدخر منھا
0 قصد الغارۃ جانبا ٭ فلما رجع الٹوں اغلقوا باب القلعة علیہ ٭
و الماء و ي العود و مج اِلٰهُے عم ٭ سی درب
ي ك ه۵28۵
۲ وس نریاائئ ز× و اخب رد خی × ا رمجرد مر ٭
فقال جزاکم الله احصی ااجزاہ ٭ و جعل۔حظکم می الخیرات اوفر
ً الاجزاۂ +٭ رف عالما فعلہ ٭ اوحاضرا لہ ٭ لعاملنہ بماھو اھلہ ٭
و فعلت بة ما ٭جب فعله ٭ راحل بہ من الزمان و ٭
: لاریتکم اللعبر: نیہ ٭ ولا شھرتہ فی خلق اللہ تعالیٰ وبرینہ ٭ ونادیت
علیہ ھدا جزا من ؛خوں را
ری نعملة + 5 طلبف الدخول ٦
ٰ فقطدوہ ى الرصرل ٭ فقال اما اخی فانه جنی غذاق ثرة
سا چکاہ ٭ ر !ما انا فقلبی على الوفاء بعھدکم ٭ن الازل الی
خیں وفاہا ٭ ولم ا زل موالی ولیکم ٭ و معادي عدرکم ٭ فان
طردئمونیفالی ایں اذھب ٭ وان رددتم رغبنی فیکرفقیسی ارغب ٭_
۱ فقالوا زیم اهت ٦ حمیۂ ٭ واعقنک العصبیہ ٭ فندکرت خا ١ ہا"
7 تبقکرت 0 بعد ر خاکۓ ٭ فخقمت ٭و ادلقمت +4 اعوججت
٠٦ فک × و ڈورامنک' اما عفا ٭ل ناهیکك تصۂ' اللخریں
ع ات الضصفا ٭ فلت شعر
'ویمکن رملالعبل بعد انقطامه ٭ رو اكنه یبقی به عَقّدة الربط
نانڈأم اہمانا واثلق٭ ای کلماتہ و عھودہ صادقۂ ٭ فقالوا لہ (نظل
ما حییت ٭ مالک عذدنا 8 ر لا مبیت × فار جع نی حیث
جدُت ٭ و ھذا آخر العھد منک غضبت ام ریت ٭× فاخد یذم
دھرہ ٭ وباکل ید ندامہ و سر ٭ علیی ان انفذ 7 * فی
اطاعة سی :. بعرفے قدرہ ٭ 2 دی فتدلیی ٭ رعبس وتولی ٭
کن فرسه ر ساله ٭رفرق خیله ررجالھ ٭ ولنا لِم یکس لہ
ملا ٭ سویٰ فلعة الُچا ٭ ر قد خرجت می یدہ٭ ٭ ر القث الذار
فی ئیں8 او ات اخماسا اسداس ٭ فقوم بقصدۃ مہ ن الذاس ٭ٍ
0+.
ٹم اوریا برایہ ادن ٭ ان یقصد ٭ذینۂ 9 × کان لجےت
۳م رریل :راد م ن 2 . و و کادہت ”جتا
لابسا لپد| ٭ وتارکا مالا وولدا ٭ ولما اتصل ب+عاکەھا ('خبر ٭
احاط بہ اجب و الخور*٭ فاضطرب وافشعر ٭ راضطرم واعنکر*
۰ ۰ ]+670 پ ۱
واخد الاعدر ٭ درام المفر ٭ فقیل انہ وحدہ ٭ من غیر رچال وعدہ ٭
فرجع عقلہ اليہ ٭ و دخل الڈوں عليه ٭ فاخدذ فی النفتیش عں
امورہ ٭ ثم قطع رآسہ ر ارسله الی ٹیمورہ ٭ فخعرق لذلک و:انتکی ٭
وتاأسف عليه رو بکی ٭ وارسل ال قاتاه فعزلہ ٭ م صادرہ ر قللھ ٭
2 ان السلطان طاھرا نا باجدث حذآا تی 8 کن بھذہ
الخبائث ر ابی × لم یمکنہ الاقامة فاذن بالرحیل ٭ ر 0 م !جماعتہ ۱
قبلة الُعوبل ٭ اذ نشزعنه خدرات القلعۃ فعچز( عرٰ احضانٰ
اعصیٹھا ٭ وعتی فيافتضاض ابکارھا وعونما ٭ رڈل جیشہ وانغل ٭
فسل مقاعھ منھا و انسل ٭ فذل لڈیمور معابھا ٭ رفتم لہ من غیر
معا'جة بابھا ٭ فولي فیھا می ى بلق بہ ن الاعوانں ٭ و وصی بھ لعلة _
کا
المچاورۃ الشیض ابراهیم حاکم شروان + مم نی عذان الفساد الی
صرب بغد|۵ ٭ فھرب إلسلطان احمد کما ذکر الی الشام فی فئہ ٭
رذلک ف نب 39 سئۂة خمس و تلسعینں و سبعمائہ ۶ فوصل البھا
حافی عقرۃ پر السیث ٭ کپٹھا رس حوالباا.۔
ذکراخبارصادب بخداں ٭ واسماء (بائة والااچداں
وگیفیة دخولۂ ای ١ ھلة8 البلاد 20
ىے۔
و ھو ھ۔ لسلطان میٹ ۱ لدیِنںی احمد رِ ن الشیع ھ7 4 ن الشیۓج حجدسں
سض حسینں بنں فا 0 ایدکان ٭ٍ صاحبت بغداد و | ذربنجانں سس
و ما افیف ای ذڈلک ٭ ین ولایپات ر ممالکگ ٭ و اپدکان چدل
]۰۰۸:89[
ٰ اتب ا ابرن القان ااکبھر الجید:× شرف الدین سبط القای ارغوں
ُ 2 وق اہی سعیں: ہل اع والدہ الشیں آریس*٭ مہ سی اھل الدبانة رت
ملکا عادل ٭ و اماما شچاعا فاضلا ٭ ہو ۰ منصررا ٭ صارما مشکورا٭
یھ دذیر البر* صورتہ گسیرتہ حسنہ ٭ ر کانت درلتہ تسعة
عشرة سذہ ٭ و کان نبا الفقراء ٭ معتقدا للعلماہ و الکبراہ ٭ و کان
ون آبصر ی صنام ٭ لوفنت موافاة تا + 7 صدر ھو ر قبیله
ض ولایة ٢بغدان: قاصدینں دیار بر م1 لجاںی 1+7 اعلول فُولّة ٭
ر رصد نزول مولّۃ ٭ و خلاع من + ںہ ٭ دو ھ8۳ ولد×ۃ ٭
ُ و هو اکبربذیه ٭ و الافضل “سی اهلہ و ذربہ ٭ ر ند ادائیھ و دنیاہ ×
و اقبل طیل ل طاعةے سرلاڈ8 ٭ ری الی 7 ضیل ٭ و إلعفو عما ہضیى ٭
ر لازم صلولّہ و صیامہ ٭ و زکرتة و قیامة ٥ و لزالِ بصلي و یصوم ٭
حقیی (درکہ دک الوشت المعلوم ٭ فاظھر سرن *إلمصوں ٭ و تلا
[۵] چاء. اجہم 1 پسذأخروں ساعة ولا پستقدہوں + نتر علی هن
ٰ 1 کی : ٠ُ وف ٥ : ۱ ۹
الطریقۂ ۱ رذ ٭ و ودں چار 7 تیعا - تلاتینں سلتۃۓ نا و نا ہعرے
“٠ ۰ - 5 0 ۰
1 : بز افل قمرلا ثد و ج- سخطے سںں وسممیں و سبعمائھ رصل ارطا
آ الشام خر ٭ٍ [سکفر ولدہ چلال الدیں یت تا مکازنه ٭ رافاض
علی رمینذۂ فضلہ و احسانه ٭ و کان کریم :الشمائل جسیم الفضائل*
وافر الشھامہ ٭ ظاھر الکرامہ ٭ ارك ای بمشی علی سنی والدہ ٭
عودہ.ے 1 ٰ -
می سا دثر می رسوم آدارا و معاھدەہ ٭ ڈ٭خدلنہ الاقدار ٭
و خااطت صقو ہساعیۂ الاقدار 7 وی سذ للثٹ 7 نمانوں
کا کا : 20 7
و سبعمائّہ ٭ وصل مس قصادہ لی الشام ف ٭و مرالقاغیٰی زہر الدیں
علی بن جلال الدیی عبد اللہ 7-7 'چمالدین سلیمای العبابٹيی
٦ فی داد و تبرین ر الصاحنت شرف االدبی بن
ب۳ك۷۸۳9ئئفص)
)
احا عزائدیں الحسیں الوامطی × وزیر السلطان ر غیرھما ٭ ثم في
جمادی آآخرة سن هہذہ السنة وئست السلطان احمد علی اخیھ
7 فقللهہ ٭ وفام نو الیلک و الدیںی مکانہ فضل زھ و
فاٴ جفی حیونہ می الغناء سلّھ ٭ و عموہ اذ ذاک نی و علق
نہ ٭ ولما اسٹولئی السلطان اإحمد 21 مالک العراق ٭ مد د ید'
تعدیهہ رضم جناح الشمفة والارفاق ٭ رہ یظلم نفمہ ٢و رع 3
ریذھمب فی الجور و الفساد یومہ و لیلنہ ٭ تم بالغ فی الفمق
۱ و الگجور و فلچاھر بالمعامنيی و تظاھر بالشرور ٭ و ائخذ سٹک
الدما لی سالت الاتراضصٰ 0 ٭ نقیل ان اھل
بغداد 7 - و بقجمور فاغڈوا بماء کالمل یشوي الوجو: ٥
فلم کہ الاو التذار: ندمت × ار شا اہ کت
حطمتہ ٭ رفاک ہوم السبت اامڈکور ٭ سی الشہرالنشہورہ یافےموا
خیامم رجلة و قصدرا الاسوار ٭ ولم پمذعھم ذلک ادعر ا
ورماہم اھل البلد بالضھام ٭ و عَلم احمد انہ للاجیه لا النمزام *
خر فیمرىی یلق بہ قاصد الشام ٭ فلبعة سن الجغتاي ا
لام ٭ غجعل یکر علمم ویردعھم ٭ و پفرملھم فیظمم ؛ × وحصل
بینھم قنال شدید ٭ رو تل سس الطایفتیىی عدد عدید ٭ حٹیی وصل
اآلی ااجلہ ٭ فعبرں چھرھا نھردجلہ ٥ تم ذطع الجھر ٭ و چا
-“ “۹۹ ۶ عقبہ ٭ ٹکاد آُنوٹھا تَدخُل
فی ذنبع × فوصلرا لی ١! لجسرر وجدوہ مقطوعا ٭ فتراموا فی الماء
ا ا من الجانب الاخر ولم پزالوا ٹابعا و متیوعا ٭ ففاتھم
٤...) ۱
ارزاجان - دیار بکر*
فومل ای دیاربکر و |“ُخلصها ٭ رم آبدی واتھا خلصھا ٭
فعصتا علیہ قلعۂة ڑگ رہش ٭ فلت عليھا 5- عفا5 رہ کل عفرد سٹت ٭
02 برع الثلثاء رابع عشر ذی ا ند ٭ وقد ارنجھت ہنہ
سے ْ" 27
البلاك (شد رچہ ٭ ٭جاصرھا ر اخدھا فی صغر بالاہاں ٭ و نزل
الیه مٹولیھا حسن بن بولمور متدرع اانغان ٭۹ٍ فی حشہنہ
١ 72 عانقۂ اطفالہ ٭ وقد دی اهلہ و ماله ۹ اسلمنّۃ ت.
رجالہ ٭ و فلک بعد ان عاھدہ ان لا یربق دمۃ ٭ فارسلہ الی اط
نقضشہ عليه و زدمہ ٭ و فقتل م نی بھا مہ مت س٥ رای الذساء
:_ اسر ال(اطفال ٭ ر جعل یعیث ر پسٹادل ٭ ربقطع ی القساں
و بُوصل ٭ حی اناخ یوم الجمعة حادي عشربں صفرسنة ست
و تسعین | لی 5 5 5 و گسرھا 1 ٠ انوں رس کی
: عادا ٭ و خرج مئلک البلد ٭ انی عشرة ہوم الاحد ٭ ثم اختار
َ ٢ ۱
عاکفهة ٭ فاخد ھم و اندفُر ٭ وف ممالک دنا رر اعت *٭ وم
ہزالوا ہہا عابثیں - ل(ذاھا قاصدیں ٭ ر علیھا ظالمیں ٭ و فیہا
ماردبی ٭ فقصد ھا بتلک العفاریت المصالیثف ×٭ و راصل السیر
الھا فوصل ہنة ایام - ٹکریت ٭ و مسافۂ ما بھٹھما لم 2
الُنٰیءعشر ہوما ان٢ پٹری ٭َ کان سلظانھا الملک الطاھ2 عقق
تا 0ر
نہ لا یضر یں الئے) الیه ٭و ورندم 2 توبٹ الطاعة علیہ ,۴ فما
7 ً ۰ و . :-. ا ای
وسعە الا النشبہی بدپل ممه *٭ و الانفظام فی سلگ خدمہ ٭
ذکرماجرول لملطان ماردین عبعیں الملک الظافو
من إهسنة والبلاء مع ذلک الغادر المائر
اكنه خاف غائلقه ٭ فجمع حاغیتہ رز صاغینہ ٭ رقال و اتا
ایی هذا الرجل و مظورلءۂ الانفیاد ٭ فان رڈنی حسہما ا
و ان طالبَفی بالقلعه ٭ فکونوا انٹم طی الٹابیی و المذعة ٭ و ایاکم ان
تسلموھا ٦ ٭ او نعتمدوا فی افلام علیہ ٭ ران کار اھر
تسلر 7 وین إتافي ٭ فاحتفظرا بالشاعة و اجعلوا اللاني ی
تانی فا نکم اك تسلموھا الية سے رچلم سی باطنکم 7 ظاھ رکم ٭
داتی ٠ بائھات علیل ارلگ م وآخٔٔم ٭ٍ خسرثم شعاراظم رمع 6
غَيکتم اکم ودیارکم ٭ و اذا کان کلک انا اجعل نفهي
فداکم ٭ٍ ام بررحيی ما دھاکم ٭ ر بعض الشر ا با من بعض ٭
وھ 9 اکم النبض ٭ ثم قصد ذلکگ الکالیے و الشل الطال ٭
بعف ما (ستغلف ابن اخیه الملک الضالے ٭ شہاب الدین احمك "
الملگک المعید ٭ اسکندر بن الملک الصالم الشهیک ٭ و نزل ہوم
الارلِغاء خامس عشریں شر لغ الال سنة ستا و تسعین
و سمعمائھ ٭ رو 2.7 بما فی 1 بگازا + یس الهلالِيْغۂ فقابلہ
بفتعة ٭ ر قب علیه بسْرعه ٭ وطلب ملە تسلیم القلعہ ٭ نقال
القلعة*عثد |ربابھا ٭ و بید ا“>عابھا ٭ و انا ما اماک:ا نفسی
فقدمٹھا الیک ٤ قدمنیت بھا علیک ٭ فلا علنيی فروق طاقني ٭
ول تکلفنی غير ”ە00۶میيھ۵] ٭ فاتی به القلعۂ ر طلبہا سنہم فنابوا 5
لق
فقدمہ الیم لبضرب ملق 07 ھا نتارد اہ تطنی امت فی |مةاباۃ
للماں ٭ مرن الدراہم الغضیة مائة توماں ٭ کل ٹرمان سلوں الْغا ٭
ارجا عما یتقرب بة اليه زلفی ٭ ٹم اه شد رثاقہ ٭ وسَد علیہ
لیذ ھهہں عدہ ما بے مہ ن تو ذ کل ہاب و طافئہ ۰-۰ و شہ تقد بلہ ٭
و جعل نم رچلہ ر پسمرنی خیله ٭ و بتوق کاسات فسادہ ٭
2 پغریف لی عجاٹ اللہ ر بلادہ ٭ و استمر علی ذڈلک لاہتٹتی و لابفیق ×
و پترذٹ نا ہیں الفرەرس الی رِسّل و نصیبیں و الموصل العتیق ٭
ٹم امر عساکرہ غيی جمادی الخرة ان یمردوا قاصدیی ٭ وٴقصدرا
اماردین ۱ ۴ فسالقوا الطپر ٭ ولاحقوا السیر٭ وچاوزرا بالفھار الانتار*٭
7 رباللیل السپل فقطعوا نثار القفار٭ تطع الھندي ٭ و نوا قِٰ
"٦ "لئ مال و القال ما فان الکل٘دي جو اض سے
سك الیھا بعد ما نام اهلھا ٭ سمو حجاب الماء حالا یل خال
فوملوا آلیھا علیٰ غففلہ ٭ واحقورا علبھا من غی رمھلہ ٭ 1 ذڈلک ہوم
ْ الٹلثاء ثان یعشر ٭ واقد امت ار (ب الا چّیں
عنى وہ کل سوار معصم تلک الاسوار٭ و ًَ الدمار ھائھک
الدیار٭ فعوھا رَجْفا × و ساموھا خسفا ٭ و هڈرھا يُعفا ٭ و دکرھا
وجفا ٭ و تعلقوا باهداب ارچاٹہا ٭ و تعقو ٭ پالسلالم می ارضہا
: و
الو سماٹھا ٭ وک ن ملسلقهم علی إلاسوار ٭ می القبلة : ابیة الیہون
من الغخرب النْلُول و سالشرق لے فاخدرا المدینۂ وفھرا٭
و مل رھا کت و کفرا +8 و تدع اھل المدیدۂة انی القلعة ٭ و مم
یکر ہے سواھم علو تا و الرۂ فعۃ ٭ ور اکومدرا ملفجٹیں ای
کت و خوافیہا ٭ٍ ا ا القلعۂ بالسھام والەکاحل ای
ن فپھا ٭ قایا مس طفرا بہ بد وانٹنی" صغیرا رکبیرڑ ٭ رم
0 7
روا ہما فھھا نمبا ر ہمی فیہا اسیرا ٭ فجالد بعض الناس و اظہر
لہم بعض الججلادہ ٭ و اراد بتثیل لہم ان بض اجہاد الی الشہادہ ٭
و لازالت آیات الققال علیہم 07 ٭ حٹی امثلات المدیلۂ ن
ااجرحی و القْلٰی ٭ واستمرذلک مس تبل طلرق ٦
ال ان عار الیوم امس ×٭ رجین التقی علی :تئەھ/,/ ٰ لکون
عارف رلیل داراشرق ارأنکگ رت من ظلمہم و تعدیہم
المیزان والکھل ٭ و بادرنوں الظلام 2٥ ویر الشمس ۔بالالتقام ٭
طراً علیی ٹاک الحرکات السکوں ٭ فتراجعوا و نزل ات مقابل
2ە) ٭ و قد قل مر العسکریں ما سبق العدث ٭ و اکڈرشم کا 85 صن
اھل البلن ٭ انی یعدونں ا و نتخع ٭ٍ بانظروٍِ ااصجام
و پستبطوٴ آم ٭ ((. 8 اں شق لا مکذوم جیبہ ٭ ر اظھرالظلم مکذوں
غیبه × و اِرأو وجۂ دالامازان یضرب عا یاخشا الافاق إطراف
شیبە ٭ بکروا بکُور العّراب ٭ و بدروا ١ا نَ و الخراب ٭ و
عصررا (ھل المدیذة ر حاصربھا اشد حصر ٭ ر هدموھا ر اسوار ھا
سی الظَُهر ەعوا آارھا بعد العصر* تم بارّا بالاثام ٭ و قداننشر
٘ کظلمهم الظلام ٭ و
اإیضاح ما اإخفاہ من الله ٭و صلود زند
تناک الافکار الوبولۂ
: لم آب لیلہ با یہ <. لم یمکنۂۃ ےصیل القلعة بالھیںه ٭ میں
فگرا ٭ و حد۵ مکر( ٭ و ثاباعنى سح ا دت الی المصاأحۃ ٭
فردع ذالک الحسیس ٭ نی نہار ذلک الخمیس ٭ وارسل الیم
بقول ٭ ضس کقاب مع الرمول ٭ تُعلم اەل قلعة ماردبں ٭ الضعفاہ
عمٴ عسعت ه سی سے سیت تفت
<
2
الع المساکون ٭ انا قد عفونا عنھم و اعظیفاہم الامان علوی
نفوسمم ٴ دمائھم نلپامنوا و لیضاعفرا لذا الادعیة و ھذہ الرسالة
نقلٹھا ما وجدٹھا ٭ فما استتف گیدہ ٭ ولا سے : قصدہ ٭ لی
رصدھا کانوا غیرراقدیں ٭ و شیاطین حردھا کاذوا کاو ماردبی ×٭
فارأخل ذلک البلیۂة ٭ بکر السبت الی 0-7 و ارسل الی
آمہد ں اجنوٹ ٭ مع امھریدعی سلطا مود ٭ فتوچہ ؛جھش طام وہ
و متا حخەمسة ایام× وارسل پ شوہ علپھا ٭ ننوچۃ بنذغعسعۃ الیہا ٭
و اکلھا لان ٭ فطلبوا لامان + کت الجواب س٥ نعیغ لہ الیای ٭
۱ 07 سس باب ال ٭ و وضع السیف فی الکن ٭ فاباں ا'جەیع 8
االعاصی منھم و الەظیع ×٭ راسروا الصغار٭ و منَکوا اعتار رم وحم
الاستار× و١۵ اقوا الناس ٭ لباس الباس ٭ و انُجی بعفن النذاسں
الی|لجامع ٭ فقنلوا منھ مع و آلفیساجد و زائع ٭ ئمحرقوا الجای ٭
پرنکزا و ٹرکوھا بلاقع ٭ فھداہ ابلھیس ×٭ ال فلعة ارجیمن ٭ 2
بادر سیک ٭ وحط علی فلعۃ ارنیگ ٭ و فیھا رون چ
افرا محمد امھ اِلکَر؟ کتان ٭ اعاصروھا و 00 بالاہان ٭ و ذڈلکگ
. سئڈأستح ار تسعینں و سبعمالة بعد عید رمضان ک 2 فتل قل سس
کان بھا سس الجند ٭ وصیرمضر الیی سمرقند ٭
ا فے۔ ٰ
ال |سطتصحجب (لہلک الطاھربسو نیه ٭ و رحل سابع ذي القعدة
سے سثا وتسعیی و سبعمائة و حبسہ فی مدینة سلطانیة ٭ و
8 عندہ سی آمرائہ امیر رکن الدیں ٭ ر عزالدین السلیمانی
و استنبوغا ٤ ا الدیری ٭ ر ا علیۃ بان یقطع عرى اھهلۃ خب 5
ھے۔
+جیہی 3 ہاری احد کو7 را *٭ ولما خزہ شد الراقی ٭
ا
قصد الترجہ الی دشت قفجاق ×٭ فاجریل 'عرھا ما اقام سی إلغذذة
یل قدم و ساق ×٭ ر مک الملک الطاھرسذہ ٭ * بدری احد خبرہ
فی بقظة ول سلّہ ٭ ثم وفدتالءلكة الکبریی الی سلطانیه ٭ و خشفت
علہ مہا به من میق و بلیه +4 و ف سے لہ فی مراسلة جماعندہ ٭
وحرضلّه عليں طاب الدخول فی رضغی تیمور و طاعثہ ٭ زاعمة انھا
ذاەعۃ لہ و طالبة مصلےتء ٭ وکان ذڈلک سر مکائد ٹیمور و باشارتہ ٭
1
بسلطانیة ثلالہ عشر یرما ثم توجۂہ ال ھذان ٭ ر مکث بھا ال ثالثٹ
'عشر شمھر رمضان ٭ ثم استدعی سس سلطانیة الملک الطاھر* باکرام
كت و 257 ہہ
غایة التعظیم مع ذریۃة ٭ ور ٹرجۂ الیۃ یوم اخجمیسں خاہس عشرد ٭
و دخل علیہ 7 السبہت سابع عشر ٭ ٭ فکلقاہ بالاحۂرام و ا(متنقہ س
و اذھبی عنۃة مل و لہ چو قبلہ فی وجھۂ مرا ار ٭ اعذدر الیہ
ہما فعلہ ہذة چھار ر| ٭ وقال لہ انک للہ ری ٭ ر رفیع الندرکاہيی
پھر عايی نیلک ملۂ ٭ عما س٣ عنہ ٭ ر ضافہ سنة ایام٭
و خلع علیہ خاع ات العظام ٭ واحاء “جلا جمپلا ٭ رو اعطاہ عطاء ٭
چڑزیلا ٭ صن دا مہانذے کیٹ و عشرة بغال ظ و سلوں اعت دیذار
ےہ کی 2 ے۔خٌ ۔
کبئیة وستۂ جمال ٭ وخلعا مزرکشة مکللہ ٭ و انعامات وافر
: کر ُ۔
مکملھ ٭ و لواء و ملیل ں راس منصورا ٭و سلة ر خمسیں من جو
ُل مذشور بتولیة بلد ٭ و ان لا پذازعه فیہ احد ٭ ارل ذلگ الڑھا
1 ىٰٰٰ آخ ر ڈ۵پار بکر *٭ الا و حدرد اذ راجان ر ارمپنیڈ وکنل ذلک
مع الدھاء و المکر ٭ ان جمیع حکام تٹلک البلاٹ پکوں ھن
ظاعلة ٭ مہعوردونں ؤں جملة خدەمۃ رجماعله *٭ +جملوی الیہ
[۷۳ ]
اخرام و اخدم + ول2 1ھ لا ۶ء سی اضر کی اہ 7ئ +4 بعری
ٍ ا یگوں شخوں کں و مجارریہ ہما |فاء اللہ نظ فينا٭ 7 _ل و
فلا ٹ*حمل الو نمور و لا ال غیرد شیٹا ٭ٍ سا و ان کا 5 ضف الظاهھر
کالاکرام ٭ فانہ فیا نیل الهه وبال علیه و انققام ٭رفیه ما تریٰ
سا فیه ٭ و إلقاء العداوة بھنہ و بھی ”جاوریه ٭ و اجر ذلک الی ان
بلنچی الیہ ٭ ویعول فی کل اصورہ عليه ٭ ر 5 لکثرة الاعداء
تحت ینہ ٭ فپصل اذ ذاک منہ الیحضنہ ٭ تم انه شرط علیہ ٭
ان گلما طلبه جاء اليه ٭ م عائقہ و وذعۃ ٭ واہمر آمرآئ بتشدیعۃ
فر ج| سن الضیق الی السعه ٭ ڈالث عشریں شھر رمضانں لیلة
ااعَلم سن دمانں ر تسعینں و سبعمالة فوصل لا سلطاذنیه 3 یی
عیشة ریہ × وحالة عذیه ٭ ثم عزم می تبریز ٭ فی جحفل نفیسں
ل : کہ
عفر ز مدع بامیران شاہه ٭ فزاد نی اکراہۃ ر عطایاء 22 شیعۂ فی
احسن هَيئۃة : لم طور ٭ دجاء عا وں وسطان و بدلیس و ارنن ای
الصور ٭ و رصل خدوہ ای قدائلہ و العشائر اعت الناس 02
الیشائر ٭ فوصل :رم تھ۶ حادهي مشرژن شون ت جے اھل
للا السینة والاکابر للاستقبال ٭ و سبق الناس وا ی عھدہ الملک اضو
فدخل المدینۃ بغعال سعید واہر ناجے ٭ و توجہ اف ہدرسةۃ نام
ُ ۶ یک ا اہ 5٦ یر
الدیری٭ وزار والدہ وامواتہ الماضیری٭ وعزم عاں ترا ٭خت المذیف ×
: 2 7ر ر-
ر التوجہ الی اجاز الشریف ٭ فلم پتركکه الناس خاصة وعامہ ٭
3 ۱ ے
و ٹراہوا علیہ و قیلوا افقں(صمسع ×٭× فصعد ای ٭عل گرامذۂ ٭ٍ اسنقر
فی گرسی ہملکلہ در سپانی لھد! الشان ٭ مزید بھاں ٦+ ماجریں
سس الامور ٭ عذد قدوم تهمور٭ وحلول عسکرہ اللمام ٭ ماردیں بع
خراہمم مالک الشام ٭ قپل لما استقرالملک الظاہر فی مملکتہ ٭
٥
لو مال تا
اجنمع عذدہا جماعة سی (دباء نںماء حضرلہ - فافتؤح علیہم ان
بقولرا فِ ذڈلک شیا فقال اولا بدر الدہی حسن بی طیفور چو شعر
طف
0 پل اسنأل النشق الله *٭ و شاعث لە پی اخافقیں الگجائو
لقد زا بغپا فافرخوا بزرالہ ٭ لان علی الباغی تدرر الدوائر
فقال رکنالدینں حسینں بن الاصغر احد (لموقعیںی ٹانیا ٭ شعر
َ7 صوھوھو
کس رجچال اذا ماااخطب دابھم ٭ ردرا الاہور الی الرحی و اغتذموا
فسلموا لامر لما ان رأوا خطرا ٭ لی الجلال فلما سلموا سلموا
فقال القاضی عدرالدبی بی ظہیر الدیں اعنفي السرقندی
ڈالتا ٭ شعر ۱
طودل حیوةۃ المرۂ؛ کالیوم َ فك × فخورتہ ان ل یزید علی اعد
ولابں ہن دقص 9 زبادۃ 0 ران شقدید البطش بقتصی للعبد
ٹم قال علاہ الدینں بن زین الدہ ن العصّني احد الموقعین رابعا
۵ و بیت
ے2 کی .7
ا جن فالدي فضی اللہ یکگوں ٭ و الاہر مہوکل الی کی فیکون
2 0 .گ 2 عو و ھ7
مابیں تحک باحظ وسکوں ×٭ |لعالة تنقضی و ذا الاہر بھون
فائچبەہ ذڈلک و اچازہ ۹۹۷+" درخم ٍ ز فو و الله اعلم ٭ ۱ ٭
دگرو رجوصہ وس دیار ب رر العرائی ا و ڈوجيغٰۂ ای
صمهامة اجاتی سا رەدی ماوکھا دو ممالکھا ۴
: ائہ رجع من عراقی العرب رو )7 ٭ وقد ثییت الہ ت مہمالکھا
اه قدم ٭ و ذڈلک بعںل ان قدم علیہ لغ ابراجدم ٭+ و رسلمة مہقالید
سا بیدء ہ ن افالیم ٭ فنقلكد طرق 0 ۴ روقف فی م موافف
۰ رہ مت مس رت عو ور وی ے یج خی
٦ءء
جو وھ کہ ۱
- خدملنہ ٭ و ائنظم کا سلک 0 ٭ واحلھ م“عل زلدہ٭ ٭ و سنذدگکو
ان ہی ٠۔٠ ئَ ت3 .
کیف تغرب علیہ ٭ رو می اي طربق تقرب اليٍهہ ٭ فقصد دشت
قفُجاق 7 : . فی الوخد ر الاعثاق ٭ٍ ھوملک فسیے ٭ اعئلري
مل ممامہ فیے ٭ ر سلطانھا نوثنامیش ٭ و هو الذي کان فی حرب
ٹیمور امام السلاطںی الخالفیں کالجالیش ٭ ان هو ارل ری بالعداورة
ا پارزو 7 درف بلاں ٹرکسنتاںی واقفۂۃ و اجزہ ٭ و الجدہ فی ڈلک گنا
سر للسید برکہ ٭ و بلاد الدشتٹت ثدعیٰ بلاں فْجےاق ان برکۃ ٭
والدشت باللغة الفارسیة اسم اابريه ٭ وبرکة المضافے الیه
رارل ساطا نی اسلم و نھربھا رایات ااملۃ الا سلاہیہ ٭كه وانما 4
- 01 ارگان ى ٭ واھل گے 1 رف فون الاسلام* و الپمان ٍ و مٹھم بقیة
0 مم ای ھا الاواں ٭× فتوجه الی ذلکگ الاقلیم *٭ می
طربق ئن انغاری ىےھت حکم الشی س ابراھیم ٭ و هو سلظان
مالک شر ں ٭ می وت بالملکتی گکدریل آدم 1 رژان حر ول
قاض ج اہا ہڑید_ ٭ جن ملیل جمیع ارکان درلنہ بالقرب الیہ
زپزنك ٭ ھر دسلور مملکلہ ٭و کت فلک: ساطزذنتہ ٭ کی -
اس امور ٹھمور ر مہا یفمعلہ ٭ اٰطیعۂ ام* پکےے, ں دہ ام رام فاتلہ 3 ندال
زہ اکراز:' ثئی راسيی ول 8 ا لقع 3 ااجبال' رن ۱ رثق
عضوای وف ٭ فقال لوس ھل| د برأی لاق ] لچ رانا وا 0
رعبئيی اووم 7 8 ٭ رهماڈا اَل ہوم القیامة رب البری ٭
اذا رعِھوت اہورھم و اُفعت الرمیۂ ٭ ولا عزہت اں أٌفالله ٭
بالرب و:الضرب قابلہ ٭ رلكني انوجه الیه سریعا ٭ و ائمثل
ہی ہدیه سامعا لامرہا مہطرعا با ان رڑيی ای مکاننيی 7
رقررني في ولبلنی ×٭ فھو تصدي رۂابتيی × وا آذاننی
)01
ارعزلاي × ار حبسلي ار قنللي× ناكْفي الویة موٴنڈالقنل و الب
وإلاسار 7٦ فولي 2ٹ کت ل٭- مہ ن۔ بختار +4 ٹم امر
ٗء
بالاقفاسات نیعت ٭ راڈن للچیوش تفر یی ٭ و بمدنں
الولایات ان تتزیں و تتزرق ٭ و بسکانہا برا و حرا ان تاأہی نتحاول
چ ہے کی
وتتانقی ٭ وبالخطب ان تقر فوق المذاہر باسمہ ٭ ر بالدنانیر و
الدراهم اں تھہ رد سن ستت مغ حملالتقادم و الخدم ٭ و
الیه باطیب جاش ور اثبت قدم ٭و لماوفد علي ٭ رتمثل ہیں
7 7ھ جا ۱
بدبیة ٭ قدم الھدایا و لعف ٭و اذواع الغرائب ر الظرف ٭ٍِ ورعادة
لیذالوا بلک عند المہەیٰ الیۃ الکوامة و الرفعه ٭ فقدم الشیخ
ابرِهھیم سی کل جذس ساصناف ما قدمہ تسعہ ٭ ومن العمالیک
ثمانیه ٭ فقال لہ المسلمون کذلکگ رایں اسع الەمالیک فقال
الاسع نمعسے العانیہ ٭ فا؟جنتں ٹومور مذا الکلام ٭ٍ رقع می فلبہ
ہەکانں و اد و فال لہ بل انت ولدای ٭ و خلیفنی ٹی ھهذہ
البك و معتدي ٭ وخلع عليه خلعة سنیه ٭ وردہ الی مملکتہ
مستبشرا ببلوغ الامنذيه ٭ ٹم فرقٹ تلکٰ الا قامات خہر تررم تی
الفوائہ ر الطعامات ٭ ففضل منھا امثال اجبال ٭ عن ذلکگ
الیسکر الٰی' ھو کا ااعضا و الرمال ٭ ٹم ٹرکە و سار ٭ آلی بلاہ:
الشمال ر التفار٭ ر سبب آخر لقصدہ ٹلک الات ٭ و ان کان
(٭عتاي الی ذلک٭ ان الامیر آیدکو کان عند ترففامش احد رس
اہراء ۔ ٭ و الاعیاں! لمنض زی فی الذائبات لدفعہا ر اربابالراأيی ٠
:7 ۰ 0 2 ھ۶ ۱
والمشورہ ٭ و قبیلنه ثقدعیں فوبکومات ٭ و قبائل الۓرک کقبائل -۔
العرب و اللغات کاللغات ٭ رکان ابدکوتد احس مس ٭خدومم
ْ .۵۳ھ۵ص+ھ٘"ٗ7م)
٤
تعغںم خاطم خاه 8+ كیيٰئٰٰٰ۸/۰, ۲۳0۸ 6۹۷۰ھ
وجیظر ىے مدہ عٹیی ٛے پیھوان بای
خغميی مذہ حلول بأسەہ ٭ فلم پزل من “حرزا ٭ و لاف راراذا رأی
اب 2
۱ 7 َ ے ۱ :
وبداربہ ٭ ففی بعض لیالئيی السرور ٭ و 'جرم الکاسات فی افلاكف
الطرب ڈدور ٭ . الخمرہ ہ ٭ قد انفك 4ف ي اسیر العقل امرہ
٦م ترفتاہمیش اٴا وا قْقالن لایدکو ٭ ہت ٭خبو ویدکو چے
ان يی : لک پوما ٭ با ماف 02 ھ7 وپولیک ی موائك
ااعیوة صوما لاڈ میں 00 ا ا العداء نوسا ٭× فغالطہ ایدکو
و ا ٭وقال عون ٠ مولانا کا 2 .۰ حقد ں عبد ما ان ٤ج
2 بارىےغرا ا ََ جک ۰ ویي ا[ساسا ھُو "٦ ٭ کت
7 وجۂ ال لاص ذهذہ 8 و اسْعمل نی ذڈلکگ الذکاء و انفظط ٭
"٠ انہ اك با امرۃ او ٌ انه ٭ فمکث قلیلا و اشتغل
ی اخائم 8 کانم تد پریں قضاء سای ٭ و آئی اسفژل انقامیش +2
اجاش +جیش ولا بطیش ٭ وعمد الا وی فذرس 8۵ھ +4 ہی
کے یں
منےیم + 09 معدہ٭ ٭ لکل شدہ ٭ وقال لبیعض حاشيلهھ ٭
الەو تھی ملبل نلم کا گ۳ فاشیئنہ ٭ٍ سن اراد 0 ن. بورافیئيی × فعدلںد ٹھمور
او ری ہت و لا تہ ھلذہ الاسرار ٭ (لا بعل آں تحقق اي ذڈطعهمت
القفار ٭ تمترئہ و سار ٭ فلم پوکر بے الا رگد سبق ٭+ ا کت ڈری
1 ۱ ےھ گے و ٥
طبق 8 و قطع علی انوال السیر اطول الشقق ٭ فلم پدرکوا ہنۂ الانار٭
ولا 'عقوا مہذہ ول2 کر فوصل ان ٹھمور ر قبل یدیه ٭ ر عرض
خکابا ا و اخبارہ ک4 حرد ت علیہ ٭ رقال اذہ عاوفت الملان الشاحطہ ۱
کن
و الاھائی اور 1 السائطہ 4 وا ون ئا ذڈلگ الاخطار ٭ و قطع فقار
القفار٭ و تنا رو إلاسفار ٭ و ھذا جم البارد نصب عینگ ×
تدرکہ هثتا مو ا7 کا و لینک ٭ فی "0ئ را نکاس ×٭ علام
النفاعل 7 النقاعس +4 تالشی یرہ ٭ فانالگ بہ زعهم + فلا قلعة
ثمعَك ٭ ولا منعة تقلفک ٭ ول قاطع یدهُٹک ٭ ول دائع پقطمک*
2 ار ...72 ۱ /
ِ( ا بقابلک٭ و ا "0 فما ھو الا و و ًَ
ویطالب 8 کٹ مہلہ - ال رو ۲ لے ٭ گنا فعل ہہ عثماں
فرایلوک حیں حاء (ا ول آڈرنز بوسواسہ ٭ و حرضۂۃ ملل دخولہ الشام
بعد قثله السلطان برھاںالدیں احمد و صحاصرة سیواسہ × ئمایذکر ٭
۔ فتھیاً ٹیمور بارفی حرکه ٭ إلی اسخلاص دشت برکہ ٭ وکانٹ بلادا
کن ہیں وت
مکار دہ و بانواع المواشی ر قبائل الترک غاضصۂ ٭ *حفوظۃ
الاطراف ٭ معبورة الاکنای ٭ ٭٭حةالارچاء ٭ >٭ىیحة الماء ر الھواء ٭
ھے ۶ - ساس :
حشمہا رجالہ ءا و جنودھا ذباله ٭ افصے الاتراف '٭جہ ٭ و ازکاھم
مہ 8 اجَعلہم می ٦ 7 ائملہم بھجۃہ ٭ فساوھم رت 5 درجالم
وو سلركم روس - واغنیارھم صدور٭ لا زرر مہم ولا تدلیس *
ولا مکربیلھم ولا تلویس ٭ دابہم الثرنعال علی ال٭جل ٭ مع اما
لاہدانیه وجل ٭ تحدنھا فلیله ٭ ر مراحلھا طوبلہ ٭ رحد بلاد الدشت
سی القبلة ؛حر قلزم الظلوم الغشوم ٭ ر بحر مصر المنقلب الیہم
سن بلاد الروم ٭ رھذان (ذحران ٭ کادا پلتقیانں ٭ لولا انی جبل
الریں ہینہما رظ ل2 بمغیان ٭3 و ۱ں الغرق لخوم ممالیکگ خوارزم
وانزار وسغتاق ٭ ال" غیرذلک مس البلاذ ر الافاق ٭ آخذا الی
ممالگے
ٹرکسٹان و پلاں الِتا ۴ ہلوغلا ا ارتا الصوی سس
ظ۵هٌ۰ءء,
7 : .- 3 5۶ 5
العغول و إلخطا ٭ وم الشمال×* مواضع و برار و قفارر رہمال کا جبال ٭
س نی ذلک “سی ثیه 8 ٹیر الطیر و الویحش فبة ٍ : هو کرضغی
۱ ۱ 7( ی ١-۔
اکابر الزمای غایة لا ندرک ٭ ر نہایة ل9 تسلک ×٭ رمن الغرب
جوم باآد الریس و البّلغار ٭ و ممالک النصاریٰ و الاشرار ٭
رم آہنوں سن غیر ریسب ولا 00 َ ََ ریم طول ر مسهرة
ىَ
ڈلک أحوم سك تُلالۂ اشمر ٭ راماعرضا فھو؛حر می الرمل امدہ
سجعۂة ابر ٭ ل پہندی فی الغریت ٭ ولا پقریة سس الدعامیص
ا وم ٌِ 2 ۱
کل عفریتا ٭ فکانیٹ الڈافلۂ لا تعمل زادا ولا علیقا ٭ٍ ولا یع ےجوں
٭' ور و ںی ١ 2
معھم رفیقا ٭ وذلگ اکثر الام ٭ روفور الاہن و الماکل و المشرب
سن احشم ٭ فلا یصد رون الا - قبيیله ٭ ولا بلزلون, (ل عئد >ن
بکرم نزیله ٭ رو کائەقیل فیھم ٭ شعر 0
متکذفيی جذبي ءکاظ کلم ٭ یدعو یدھم بھا عرعا ر
و اما الھوم فلیس ننلک إلاماکن ٭ سن خوارزم الی: ں ففریم ری ی تلک
اسم و ا'عشم منےی یں ولا ساکرىی ٭ رولیس فیھا؛ - انیس ٭
الا الیعافھر و الا العیس ٭ راحعت الدشت سرالي۔ ھی مدینة
ہھھ"
اسلاسیة الپنیاں ٭ بدیعة الارکان ٭ ربانيی رصفٰہا٭ و کات الساطان
بركکة رحمۂ الله لما اسلم بناھا ٭ ر الخْذھا دارا للمک و اصطفاھا ٭
و حمل امم الدشت ملی الدخول 3 جھ ىی الاسلام و رعاھا 7
فلذلک کان ەل کل خھرو برکہ ٭ و سی بعد اضانتھا الی
ٹفچای ر الو برکہ ٭ انشدنی لنفسہ مولانا و سیدنا الخواجہ عصام :
الدینںی ہن المرخوم مرلانا 0 الجواجہ عبد الملك ر هو ٭ن
5۸ت
ارك الشیخ اجلیل برھاى الدیں المرفیناني رحمہ إللہ فی
حاجيی نرخان مس بلاں الدشت 72 مرجعۂۃ ںی (اعچاز ۱ یں
سنة اربع عشرة و مانمائة ر فی یومنا ھذا اعنی سنة اربعیں
و مانماثثۃ انتھثن الیہ الریاسة ؾ سمرقند و ود قاسیی ات
درب الادشت انوام النگال و ھے
قدکذت اسمع ان 0 فی ٭ صحراء تو ا ساط ا ئا ہرکہ
دہ نان ترعالي !جانبھاإِ 0.:.]. بھا فی واحد برکہ
و انشدنيی ایا لنفسہ معرضا مرا سیدنا و شیخزا ایا الدینی
>عمد بن ناصر الدیںی 00ھ و البتازی کما 0 تعالی
برحمنہ ٹی الزہان و الەکان الەدکوریسں ٭ شعر_
می آحفظ الناس فيی بلدز ٭ مصا لھا نی یدي خافظ .
فحانظھا صار سلطانھا ٭ و سلطانھا لیس باعافظ
و لما تشرف بركة خان بخلعة إلاسلام و رفع فی اطراف الدشتلادین
ااعنفی العلام ٭ استدعی العلماء سس الاطراف ٭ ر الەشابض سن
لافاق و (کذاٹ < لیوقفوا الناس ملیٰ معالم دیٹھم, ٭ و ببضروھم _
طرائق ٹوحیدشظم و یقَيلهم ٭ وبدل فی ذڈلگے الرغبات ٭ و اناضٰ
علی الواندین منھم ؛عار المبات ٭ واقام حُرمة العلم و العلماء ٭
وعظٔم شعائر الله تعالیی و شرائع اانبیاد ٭ و کان عندہ نی ذلکگ
الزمان ٭ وعند آوزیھک بعدہ و جانيی بیکے خان ٭ مرانا
فلا الدین العلامة الرانی ٭ و الشیۓ ۱
٤
والسید چلال الدیں شارح اأعاجبیہ ٭ ر رخ ھم سی فضلاہ ااحذفیة
سعد الدییں۔ الاغتازانيی .-
ا[حمد اأخْجندی×٭ رحمھم الله 2 فص,ارتٹ او لے
و ا ویو کا
۱ مجع الع و 233 ال سعاد اتا ٭ رو اجتمع ةفهھا ۳ العلماء
السضاء ٭ وللائبا رالظرفاء ٭ رم کل صاحب فضيل٭ر
خصلۂ نبیلة جمیلہ ئا مدة قليله ٭ مالم ٭جلمع فی سراھا ٭
و ) یت ا مصرول ڈراھا .٭ ر ون بنیان سرلی رو خراب' ما بھا
سی الامکنہ ٭ ثلاث و ستوی سنہ ٭ وکانت می اعظم المدن وضعا ٭
و اکڈرھا اخلق چتھا ٭ حکی' "ان رچلا سی اعیاتھا:٭×, ھرت لہ
رقیق ٭ سکن پی ہکان مز کی الطربق +ڑ و فص لۂ حانوتا ٭
ا فی ر :حعصل لہ قوتا ٭ ر [سدلمر دڈلکگ المھین 7 نجوا ۴--
عش رسنیں 7 لم یصادفہ فیہ کر ٭ رلا اجلمع ب ول راہ + وڈلک:
"٦ و آسما ٭ ره علی مشط نھرمنشعب من نہر آئل ٭
الديی تع ااسیاحوی و المژرخوں و قطاع المذاھل ٭ اس پکن
27 الانھر ('جاریہ ٭ والمیاہ العدبة الفامیه ٭ اکبر منۂ ر جو بای ۳۴-
۰ء یں لہ آفائدة 'سری اغثیال التقرل٭ رَیْصت
فی بعر الفَلزم 5و کی 0-0 و سائر انھار لی ٭ صع آن
بعر لم >حصور ٭ علیہ تی ممالگی ا لعج کو مال
کان مازندراں ٭ ر اسفرآباں ر شرران ۰ئ اسم نہ رسراي 2
را قطع ایضا (9باالمرائب ٭ ر لبثببّت علیہ ندم لزا چللٰ ررقت
رکم فرق ٦ دک افو العریض: آلظطرون ٭× ول 72
ا اعظم - الفراة و الذیل ٭
فگر وصول ذلک الطونانں ٭ و جحفہ امم
الدشت بعد گسرہ توقدا میش خان
ای لک االدار ٭ بالعباکر الجرارہ ٭ ہل بالبچاز
8 ْ
۸
الزخار ٭ ذري السہام الطبارہ ٭ ) السیوف البثارہ ٭ والا رماح
اخضظارہ ٭ وا لاسوں الصارہ ٭ و إلذمور الکزارہ ٭ می کل نان الغارہ ٭
مدرک فی العدر ارہ ٭ عم حقیفله و جارہا ٭ و عربنہ رو جار
وغربسنه و اجار * والے سن بجر ا عرب غمار ٭ 22 اہواجہ
و ٹیارہ ٭ فارسل کاو ای زغماء حشمه ٭ ر عظماء اسم ٭
و 7 احقافہ ٭ و ثطان اطرافہ ٭ و روس 0ت و فروس میمذلہ
و میسرتھ ٭ فاسندعاشم ٭ رالی المقابلة و المقاتلۂ دعاھم 4
فاتزا فی رب طاعتھ برنلوں ٭ رھم مس کل حدب بفسلوك ٭
واجتمعرا شعوبا ر قبائل ٭ مابینں فارں وراجیل٭ وافارن ت بلک
و مقبل وقابل ٭ مقائل و قائل ٭ ٦" هف و ذابل٭ ہو ھ مقرم نی
التبال ۴ و نال اللضال ٭ لایطیشوں سھما ٭ رھم سس بنی:ثْعْل
ار۔یٰ ٭ اذا عقدرا الارثار ٭ اصابوا الارثار ٭ ران قصدوا ون
وجدرا المقصد: جلّ 'آر طار ٭×ٴل اض لم ۸ ۰۷۰
للمقاحمة و المقاومہ ٭ بعساکر کالرمال کثرہ ٭ و کالجبال قرہ ٭
7- ۰ : َِ رہ ۰ : : یھ مہ
و حیں ٹواقفالصغان ٭ و تذاقف الزحفان٭ برز مس عسکر وقلامہیوش
احد روس الەیمنہ ٭ لە دم علی" احد ال9مراء فطلبه من رفی فتنله
ھ4 متے۔ے مم 2 2 /
اسماذنہ ٭ فقال لہ لینعم بالنگ و لیچےی 20 ٭ فلت شعر
لکرىی ترچل ما قد طریٰ عا ی الوریٰ ور ما جریل
فاسہلنا ح۸ یی اذا ا(نفصلنا ٭ رعا نا مان حصلنا ٭ اعطینک
1009 ٭ و ناو| کک 1 ۹+ 08 فادرک ہہ 7 8و رائیں
( عسگر توفلاہیش 3 و صارتٹ ہام ٭رامہۃ غرںی سر
ےم
واہت
و
7 کال ۳ں الا ٭ز الا خلا سمع لک ا و لازطاعہ٭ نقاں
عي ٣ میں ۶دو> یں
حنی فی کرب وس ھر سك مرامک اهم ٭ اورخطب مدلہم ۴
کون مصابک اغم ٭ فاصبر و العیل ٭ٍ اطمژن ولا توچل ٭
2 سا ری یں :
افتا یدھبی احں حق ٭ ولا بضیع ۳ق بد ولا میں الاعمیٰ
ا ! ٠ ۱
الی جرف بن و لا - ممەنں بعیں الله علی حرف ٭ فؤەءانک باپل
الشدة و قد ادبر ٭ و صهاح الغلام و قد اسفر ٭ فالزم مکانک ٭
کی ۰۰ 7 ہم٭> آہؤم ا کا ا
ونازل افرانک ٭ وتقدمر لاتناخر ٭ رو إصدع ہما توٴمر ٭ فااچر
7 اسمھا (فداو 3 فانطلق روم ذت موالکے الررم ٭ فوصل ھو و حشمی۔
الی ضواحي آذرنه ٭ واستوطرن ي تللگ لامکنہ آ٭ فاختل لال
ہے تطیش 3
1 71 - ۰ 7
وام پر بد| ۳۴ اللقاء +۶ و صدق المانھ 01 ٭ فثیت چاشرة ر جیشہ ٭
٣م وفارہ یف ٭ 0 اطلابۂ الابظال +8 رر اخْیالۃ
ک7"
و اماجیوش ٹیمور ٭ 6م ان سی ل٢ ااہور ٭ 0 سا رہ معلوم ہے
و وصفۂ ہفہوم .0 سط کرہسیں ملیں جبیں اباتہ سرفرم 7
۱ 2 تد|ذ "ا حیفان و اصطدما 6 و اصطلیا بنا ر اعرب ب و امظلما ٦
والئعت الافر(ِنں بالاقران ٭ و امفقدت الا عناق للضراب و شرعت
72.1 وت 7ھ نِّ
|اخسور للطدانں ٭و اوت الوجوہ ر اغبرت ٭ و کشرت ذبأاب الضراب
2 × 3 ۰م 14 2
٭ٍ ٹھارۃہیں نمور الہ رور و اسبطرت ٭ و بعادشت اسون
٠ 8 ات ٭ واکنست ریش النبال 2 فانشعرت ٭
نت
رت ٭ وثار الغبار و قام القنام ٭ و خاض 'حار الدماء کل
شال ر عام ٭ رصارت جوم السھام * یی ظلام القتام ٭ لشیاطیں
الاساطیىی رجوما رواشق ٭ و لوامع السیوف نی سحاب التراب علی
الملوک و السلاطیںن بروقا و صواعق٭ و لازالت سلاعے "ل۸
اجوب و جول ٭ و ضرم السرایا تصوب و تصلں دح
السنابک الی الجو راقیا ٭ و لجیع السوافک علی الدر جارہا ٭
ض
۶9
١
1
3
۲
حتی غدت الارض سقا و السموات کاشحار مانھا ٭ واستمر ھذا
اللدد ا ٭ جوا مت ایام ٭ ُ انجلي الغبار٭ ءعنں
انھزام تب 57 ئ ر ری الادبار٭ وفرت ا و انذعرٹ 7
و اٰنشرد كت کت کر مکانتے الدشت رانک ا ۲ اسلوا ور یں
طیل کی پت اتی ع 7 ضجظ اراخرھا وارو تُلھا 8 و احکُویلٰ عای
الذاطق فا ٭ و علی الصامت فعازہ ٭ وج الغناہم ٭ و فرق
المغائم ٭ و ابام النهں و الاسر٭ و اذاع القھر و القسر* و اطفأً
َ ك0 .
فنا5 +8 اکفاً مقارلہم ج و غیر الارضاع ٭ ر حمل ما استطاع ٭ من
الاہوال و للسریٰ : َََ ٭× و وضلثٰ ےت 11 سط رهدم
مہ۸زلۂ 70 عمذقہ ٭ ت2 انتقل قاصد| سمرفندہ ٭ رحب اپدکو
معۂ ٭×٭اڈر رام مہدة ." بنبعۂ ٭
دک ایدکو و صا صہن٭۵ذ ٭*٭ و کیفی خلب ٹیمور
: حدعگ ؛٭
فارسل اپدکو قاصدا الی وجیرانه ٭ و تبائل [لەیسرة كلهم ۱
صن حابم رواخد۔(نہ شی رن غھران پکوں لنیمور ٭ بدنکتا شعوری ا
ءظء,.ءمئ)
"××" سا ٭ واکشترا عن 'ارطائم ٭ و لی ینسوا
چہا عینھا ٭ ر اماکی بیٹھا ٭ ععبة المسالک ٭ ئثرةً الہالکگ ٭
واان نل ان لا یقیموا ٭ مز راحل ومن فلیفعلوا فلکت ٭٭
فائھ (ن ظفربهم ا شاہم * د و ابادھم 5 اہم ٭ ٭ فامنڈلرا مہا رسم
ہه آیدگو ٭ و اراعلوا و لم ما سے و نیا عام ایدکو ان جماعتہ فوزوا 2
و حقمَۃ لثیمور ا جزوا ٭ قال لە یا مرانا لامیر ٭ ان ليی من
القارب و ااعشم اح النغیرَ ٭ وانھم عضدی اوجناحي ٭ و
بصلاح کم صلاحی ٭ ولا امس ٦ ان یلقوا بعدی ٭ م
2۔
لٰا :
ث+
٦
:7
ہیف
7ے
توفامیش ١ جور و "وف 7ھ پت 0 حم ریبیدھم
عی بکرۓ ابیمم ٭ وحیٹ ملع علیہ بچاہ جناہیک جاہی ٠ پنثقم
لسوہ طوبلہ من حشمي رافاربی ٭ للى سدا ھذہ الملاحم انا
اَحَمثه ٭ فی مضائنی البلاہ ومارق الانکسار انا اع منہ *٭ و طیلں
۵۳ قابطیب عا وںقلبيی آں 5 0000٭* ہفت پھنا لی العوِش
ر إصدتائی ”جاور وہ ٭ فان اقتثضت لاراء المذدر: و چو سال وامں
7 ٹلک الامہاکی والقبائل الکذيرہ ٭ ضی ا مرسوم شریف ٭
رفر عال, نیف ٭ پاستمالۂ خواطرھم ٭ ر تطبیب قلوب
۱ فبائلہم و عشاڈرھم و لامر بفرحالهم ہے ترقیں حالم * فمگوں
جمیعا نہےں الظل الشریف ٭ ررض عیوش ر ریق و ریف ٭
و اخلص سن ھهذا الدشت ٭ اخلق 000 و نقاضی ما مہضصیں
سن ا9عمار ٭ ونقضی البانی 023 جدات جريی سن نےتہا الاٹھار ٭
فا1 رای الشرد یف اعلی +4 و اتباع ما پفدیہ نالعالیکٹ ٦ا اوی ٭
رع 7 رت پت ۱
فقال اہ تومور اذہت 821 الەرجسبی و جدیلھا اِلمَظف گے ٭ و
ٰ ٍ ا 27و۶ ۱
مع وجودک انت سس بسلی ھذا (لءسلک ×٭ فقال ُل الانام
اڈ ا
ر1 اس : و ۱
عببدک + و ٹابع مرادکف و رید + زمیت ٹراہ لڈی اھلا
کای کل حزں علیە سھلا ٭ فقال ہل انت اوای بہذا الاہر فکن
۰ ۰ ۳ و ا 7 و 1
ینہ ٭ اذ لابفتی ومالک فی المدینہ ٭ فقال اضف اِلی واحد(۔ -
اس الامٰرء ٭ لیکوں - علیھم وزرا ادن مع مراسیم شریقۂ ٭ ہما
ٗ7
تقعضیہ الارا+ ال ذیف ٭ فاجابۃ رقضیں مرادہ ٭ ر اضاف الیہ
ہھ 772 ٠
سن اراده ٭ فقضیا مآربھما و جزا ٭ ونحومطلبھما تجھڑا ٭
ولما فصل ایدکو سی ٹومور .٭ استدرک فارطه +٭× و علم ان اہدکو
خلبه عقله و غالطه ٭ فانفذ إليه قاصدا ٭ ان ہکوں الیة عائدا ٭
امرقد منے ٭ ورای قد جنے ٭ فلما قدم القاصک عليه ٭ وبلغ
ما ارسل بھ اليہ ٭ قال لە و لامیرالذی :مع ٭ وقد نھیں کا
مٹھما 5 ّ ٭ اقضیا مار بگما 7-7 و آےقا صاحبکما ٭و قبلا یدیۃ
و ابلغاہ 4 َٰ اآمد إجعّماعنا ھا منٹھاەا٭ ر انی بری مذۂہ اي
ارے َ .
ن و ۱
الشدیدة إلا ملابنتهہ ٭ ری وانصرۂ فا ٭ واٴُحرفا رما ل7
3 6
ولمابلغ یمور ذلک تضرر وتضرم 8 رتبرح رہوم۔ وحرق
١ وھ ۔ھحھط ِٰہ+۔ ے>
علیہ 7 و تندم ٭ ولات حع 1 ٭ وکا پقثل نفسہ حنقا
اد
عليه ٭ و 'جرع کاءسات ر برم د الظالم مطیل یدیة ٭ و ا یمکنہ
التقید به فلم پأحک لە اعركکەه ٭ رتوجەہ ائك_ ممالکۂ ئم ال
سمرقند و ٹرکہ ٭ نکانى هھذا آخر اہر ںی 007 برکۂ ٭ قیل آنۃ
ے ٠ : 7
۱ : :
ایدکو البار ذکرہ ٭ افول و سریٰ ٹاضی القضاة رولی الدیں
ٰ و ھ2
مین الرحى 0 خلدونں المالکی الا اي حجکابنہ ۲ اہر ان
۵۹ھ)۸..ھ٭
٦ ری فی اراس 'القمال ٭ ہین :توقتامیش
٦٤٦ لتقالق ٭٭ ای ان
ما وحالہ
"٦ حصل' مور بنا 7 × ر استقر فی مماکنہ بعد ما رصل ٭
اتصل ایدکو +عاشینہ ٭ ر بعصاغیتہ : غاشرتہ ٭ فاخذ فی
ى5
۰ الثفثیش یھ ںاور می ٭ و 2 ہدنة خر کو ٦ واتہ
اھ صمب و تجھز٭ اذ لم یەکنە رتّق ما فتقه ٭ ول رقع ما خرقہ ۰٦
2 : 2 : : ے2 ٭
و ایضا ما امکنہ الاستقلاں بادعاء الساظنہ ٭ اذ لوامین ذلکے ٭“
لادعاد ٹیمیور الذی ملک الەمالکگ ×٭ فذنصنی مس چھتہ سلطانا ٭
- کت 27 ۱
و شید فی دآر الملک خانا ٭ و'ٹعا روس المیسرة و وجوہ قبائلها
الہ ٭ فلبوا دعوٹہ ر اقبلوا عليه ٭ ان کانوا اثویٰ مس غبرھم٭* 7
ا'جنود خانہ 7 و ثڈبت 2 ا ا[ساسۃ و ات ارکانہ ا و اما
۔توثنامیش فدعد ای ثراجع وھلۃ ٭ٍ اسنفر فی ۵ِسماعغۃ عقلہ و لرخل
۔
عدوہ ٭ .0+ سی ٭ جمع عساکرہ ة ٭َو (سننےں ڈرمۂ و ناصرہ ٭ ذلا
زالہں 7 الضراب لاعراب ا روب بین وبیں ایدکو قائمہ ٭ٍ ری
السکوں کچغوں الزہان المتعامیی عن صاحہما نائمہ ٭ الیٰ ان بلغ
ه اط و 5 ا
مصافھم خمسعشر مرہ ٭ یدالهذا علی اک تارة و ذاک علیىھهذا
کر ٭ فاخد امرقبائل الدشت فی التناقص ر الشنات ٭ و بواسطة اۃ
المعاقل و ا'حصوں وثعوا نی الائبثاث ر الانبدات ٭ لاسما وتد
ےا ١ سے ث“
و اہصیل رھوئيی اسزہ >جصرر ادن درف حصرۂ سور اف فانقلدت
0
ولاعصر ٭,ولا یمکرنی ضبطھا بدبوان ر ل(
طائّفت لإ تجہھ۔ ن
2 7
دفتر٭ راأعازت الیالروم و الروس ٭ و دا ا المشوُم و جدھم
المعکوس ٭ فصاردا ہیں مشرکین نصاریٰ ٭ ر مسلمیں آساریٰ ٭ کما
فعلۂ ڈء/) ببٹئی مسا ٭ٍ اسم هدہ الطائقۂ قر بن ٭ فبواسطة
هذہ الاسباب ٭ آل عامرالدشت الی العَلا و اخراب ٭ ر النةّق
7 اباب ٭ و الانقلات و الانقلاب ٭ و ضصارت کرت او سلکہا لے +
میں عغیر دلیل و رص 7 فانہ پھلک لی (اعقیقہ ٭ لاضاعدہ کش ۱
اح ۔ہڑے2 1 7 ایت
امجاز طریقہ اما صدعا بلان الرباح للر: مال نسروی :7 وی
الطریق) علی المارة و تعفی ٭ و:|ما شتاء فلان الڈلم النازل فیا ٭
پٹرا کم علیھها فيدطیھا ٭ اق کی ارضھا مے جاھل ٭ٍ مہذازلھا مذاھل جٍِ
و مراحاھا عھامۃ و مناھل +4 فعلی ككن تقدیر ٭ سلکہا ہلت ۱
مس پ٭ وکانت الوقعة انی عشرة طیل ایدکو 02۳ و نشرٹ -
و تبذر و تبدد ٭ وغرق ھو و عوسی خمس عائة رجل من
اخصائله نی بعر ابمل فام 2-2 بہ احد ٭ ر اسابید توقنامیش
بالسملکہ ٭ ر صفاله دشت برکہ ٭ و کاں مع هذا متھوقا لاخبار یدک
واحواله ٭ متشوقا لمعرفۂة کیفیۃ اع رماله ٭×رم اعاتا
2۶"
ڈلگ نی لحعومہ 5 ذصکفکبک سلة ٭ و اذقطع اڈرہ غری آلعیں 7 حھرۃ من
الا لس ٭ و ایدکو ک ن دعيٍەیٍص ثلتۓ الاعقاص و ااحقاف ر ممن
قتطع بکقر اد ہ٥ۃ ادیم َ النعال ۲ الا خعاف ٭ظ فصار پقربصی
ر یلبص ر× ر پنفکر معذی"ں مہافلئه ر پندبر +رھو ٭
4 ا 00 ا ا ا 5
ارفحب لام رر اننظر فرچا ٭ ر انھز وفلہا ا۵( ما چا
ل7 :
فبه ٭ ررق اللوت مار دیباجا
7
و انزے الضبرب' "جو
207 ٹین ا ن توقنامیش ایسۂ ٭ ر تحقق ان لیث المنایا افتیم ۷ 7-۰
ے۔
سر :
ا ماس ندے خئاسن
ہے ”ن
"و
فَُ
یک سنا ٠ آثارہ ۔ و پتطلع ٭
اللی ُْ تحقق سس الخبر٭ ان۸ ذ یکر منفرل مر العسکر ٭ فامہتط 7
چناح الٰخغیل ٭ رارندیٰ سن اللبل ٭ٍِ ول السد اف کن کے
مان انز بالکریٰ ٭ فارعا ال یالہضاب ٭ دع ات239
کی 5 ۔.
و انقض عليه کالقضاء الْبرم ٭ فلم یفق الا ر البایا احنَوقَلہ ٭
و نا الذایا انتوشنہ ٭ و ثعابیں الرماح و افاعی العھام نہشتہ ٭
فعاولم قلپلا ٭ و جارلھم طویلا ٭ 2 (نجدل قکیلا ٭ رکانت هھذہ
من السادسۃ کت التلاقی ٭ و ح'کمة الغرای ٭َ
و الکذیرو الصغیر الی 0 اد ٭ رو تفرفت ارلاد ترفتاہیش
ف الافاق ٭ چلال الدینں وکریم برٹی فی الروس و کوبال رو باقی
اخونہ - سعناقیق 5 و اسلمر اہ ر الناس علی صراسیم آبذ٤ و بولی
السلطنة سن شا ٭ ریعزله مفھا اذ اغاء ٭ و بأمر فلا تخالفہ
۔ 14٤ایں
إحد ٭ وج فلا ٹڈچاوز ذلکگ الین ٭ فممںى ولاہ ذوبلیغ لاخ
و جو رشادي بیک خاں ٭ 2 فولاں خان بن قوبلیغ تیمور
آإ3.- 0 ٠ث یی
مم اخوہ تیور خان ظ× 7ے اہامہ خبظت الاہور سّ فالم 25 لایدکو
نوہ ٭ وقال لا ان ولاکرامه ٭ انا البٔش المطاع فا وں اگُوں
مطیعا ٭ٍ الڈور المتبوع. ات امیر ا ٭ ود بھدکھما سیت پر
ر ٘3 تن ذري یت .ا و ہے شردرد من
یی دیاجي بی الۂ ریقیں دافانن ٭ اذا 2 الدولۃ
ااجلاليهہ ٭ می مفارق السلالة الترثنامیشیه ٭ بزغ نی
۰:
7 2۷
و فرع ؛سن بلاں الروس مقبلا ٭ وکانت ھهلہ القضیة ٭ فی شہوزر
سنے ارہع عشرة و اثمانمائہ ٭ 081. الاہور ٭ ز تغائمت الشرور ٭
2+ حال آیدکو و الله ٹیمور ٭ و استمر الذفاق ر الشقاق ٭
بس ن ملوکگ مہمالے تفیاق 7 ای ان ہاتٹ کت غویقا جردُعجا.٭
ورآخرجو٭ ہن نہر “حون بسرا احرق و القوہ طراحا ٭ رحمه اللہ
و 2
تعالی ٭ ولم جکابات مجیبەه ×٭* 0 و نوادر غریبه ٭ و سھام
۸ر- ٠
ذراد فی امدائٔہ مصيیبه × انکر مکائد ٭ و راقعات مصادد ٭
پا
راہ ض ال فقّه السیاسة ڈور ھ8 6 اہی فیھا کُرچ
٭>حصول المقصود +۹ کان 2 شید اک بعد ؛ ٦ سس کت
الین شچاعا مھابا ذ! رفعه ٭ جواد!| جحسنں الابنسامقھ ٭ ذا رأي
ےر
مصدیب نی ٭ٍِ 272 للعلماء و الفضلاء ٭ مقربا 02 و
اِلغقراء ٭ اعدم بائناگ عبارو ٭ و اظرف اشارہ ٭ و کان صواما 4
د باللیل ڈواسا ٭ منعلفقا بادیال الشریعہ ٭ قد جعل الکذاب والسفة
:. اقوال العلماء بھنە و ں الله تعالی ذریعه ٭ لہ نے من عشریں:
ولا کل بت رلکے فا ول ولایات علں:حدةۃ و جدوں ر اتباع ٭
7 -- جماعات الدشمتب إماہا حجرامہ ں عشرینں عاما * رائۃ
فی جہدذںی الدھ و غرہ ٭ و اتائی کو لدّه ملیل رجہ العص طط 7 کاو
رجعنا ژڑ.- دا کا من امور تمەور و دو ڑھیہة_
ولما وصلی ٹومور ال وں اذر سجان ٭ و انبث عسگرلا کا ممالک سلطانیة
وھمذان ٭ و استدعی الملک و سلطان ماردیں ا
و احکم تلکے ا غالکتے. بما رسعۃ ری الفکر ۲ النقاق ۳ 7 یمکنھ
(لافامہۃ ہمالي العچم ٭ 5 معۂ +ن یں الد ڈہتا مہ 8 ٭ِ رچہه عذان
فو در سم اکا
امشنماضتے .ج٣ چا دع وت فمم ط ریو وت
ہن الاعا
2-7
۸ :1م
قصدہ ٭۶ ا ری ان ٘' سمرقندہ یج فففقضی فوھا وطابۃ ٭ 7 فرغ عما
گان مہلاٴ بھ مس الدث؛٥ت جرابہ ٭ ٹم خرچ س غبر 0ھ ×5 فطع
٦۶۶۰۶۰۶۰۶۰٥"١1ب لی ' خراعاں ٭. روافل .ایر اتی
0800 کم اذرڈجان ٭ ما لمقیا طوق ضرمیمہ
بجی الطاعة و اللفعانى ٭ و اھمل امرماردیں و نذاماھا ٭ رلم
بنعرض الیٰ مایتعلق بھا من مَدّنھا و قٌرِھا ٭
ایتداء ورای ذلک الفتام ٭ نیما یتغلق بعمالک الشام
و : 1 ك و ۰ ٠
.2 آئہ قصد الرھا +4 رام نھجہا ا 23 ار سخص کا اعیافپا ٭
۱ : رت
وروٌّشاء قطانھا ٭ پقال لە ااحاج عثمان بی الشکشک فصاعہ
مر ٴھا 4 مل سن الا ہوال و حملھا الیه و اد٥ نعند وک
ارسل الی القاضی برمان الدین ابی العبای ٭ احمد اعاکم
ا 2 کی و سیواس ٭ میں کر علہ + ذس الکدہیف
2.6 -20 دەو
0 و بقعد یں و ست 2 کے 3 ۲ مہضموں دک و مہا حواہ 2
ً2 ' 5
ان خطبوا باسم *“حمود خان ٭ ار سیور فاتئمیش خان و باسمه ٭و
یضریوا السکۂ علی طرز ذڈلک و زسمۃ ٭× کما ھو دابہ ٭ 7 پئے ,]عم
: ۰ : دی
لہ وت نی خطاب ٭ ہل فطع روس الرو س صس قصاد: ×٭
وعاقھا ي اعفاق الھاقیٍں و اشھرشم کت بلادہ ٭ ٹم جعلهم شطرٹ ٭
و قسممم نصفیی ٭ ر ار۔هلم الی جھتیں ٭ للسلطان الملگ الطاھر
ابی سعیٰك برقوق منھم جزوٴ مقسوم ٭ و الجزہ الاخرالی السلطان
ابيی یزیلك بن مراں ری اورخان 7-۳ عدمان حاہم ممالکں: الررم ٭
واخبرهنا بالقضیۃ:ٴ ٭ ان جلیۂ ٭ و سا ورد علیہ سن خطاچجا
ا ٰ
تبمور المقوت ٭ وانه جعل فی ذلک جوابھ السکوت ٭ روقٹل
اقاصديہ نکایۂ .۴و لم بزدہ علؤن ہلت کید راہ تیافک
برسلہه وتصادہ ٭ اسلھوانا ب اسمٹوتا لما فعله بعباں الله
تعالی وبلادہ ٭ تم قال القافی اعلموا انی جارکما ٭ ردیاري
ذہار کیا ×1 اناد ڑا رو ورام سن احاركکما ٭ روما
فعلت معہ ھهھذا مہح ڑا حالی ٭ رقلة ماليی ر بجاليی
و ضیق داْرتی و بلادیيی ٭ ررفة حاشیة ری وتلادی بن الا
اعنمادا علی مُظاھرٹکما ٭ وانکالا علی مناصرتکما ٭ و اقامة للعلام
حوسة درللکما ٭ و نشرا لرابات هیبڈگەولنکما ٭ فانی جلة تفرکما ٭_
و رقابة نے رما ٭ و شارش جلہدکی ۹۶ 23ھ ٭
و ردبخُة طلا تُعکما ٭ و طلیعة وقالعکما ٭ والا فی ایں شی مقاومنعه ٭
و انی بسرلی مصادمنۂہ ٭ ود ۳2 احواله ٭ و و عرفام مہشاهدتہ
وافعاله ٭ فکم "9/٦ وٴقیْل اسر ٭ ملک ماک *
وماک الک ٭ وسٹر لک ٭رنفس 2 ا ا مر
و نے ملے٭ ومال نھمب ٭ ر عزسلب رخف ال 25 خطب
07 +٭ و ققلیبائل نت و نھم اخل ٭ و خیل ھزم ٭ واُس ھدم ٭
مل کے ہے ٭ٍ طرد لع ٭ وطفل 9/3
شدخ ٭ و ظھر فضخ ٭ وعقد فسیخ ٭ و نار اشب - رے اھ ٭
و صاء آغار ٭ ورھم آذار٭ و قلب شوعل ٭ و کید کریٰ ٭ وجید قصم ٭
وطرف اعمیی وسمع اصم ٭ وانی لی مللطمة سیل العرم ٭
و مصادمة الفیل المغتلم ٭ فان اذجدنمانی وجدتمانيی ٭ ران
خلقمانی ي بدلتمانيی ٭ ریکفیکما ھيیبة ر وا ٭ و ناھیکما
7صھ۔۔ی 72
نات ٭ اک 19 خواتفنا كذامگما ٭ من گفاکما ہا تھا
.. >۵ ۱
گھا۔٭ و ان امابنيی ر العیان بالله منۃ ضرر٭ ار ثظایر ای مملکتيی
- حمرات شر شور ٭ رہما تىض ذلک الفعل بواسطة اعوداإث ٭
اای ول بہ ان رو الثی ٭ قلت شع
والۂ اتا انووااحیں 7مک ٭ شرارہ ۴ 9 - ٔ9 .رر
وان قوانی'ٴع اطفالة کسُلا ٭ ارریفتائلتشوی القاب والکبدا
فلو تجمع اھل الارض کلم ۳ 7 .4 - ۸,۸,۸ ھ7
را اھملہت خطابھ ٭ رامہلت جوابه ٭ لترسعا فاقنقفی ٭
ا فاکلفی ×٭ رتونسا فابني عليه ٭ و 'جاربا فیٰصل ذلک
0 ا" وف ہنی الیه ٭
دگرما اجاببۂ السلطاں٭ اہ ویزید برنعشمان للقاضی
فاما السلطانى ابو یزید إری عمان .قال ' هدا الععل اجب ٭ و نغم
هذا القول اطربع ٭ و استعسی ھذا الحکم مس القاضی و استصوده ٭
و ارسل آلیه بقول ان ارتدع تیمور عذه و انٹھیں ٭ر الا فلنأتیںہ جذوں
2 قبل لە بھا ٭ فلیثابل بعد والیثیثت لھ اعسیٰ ں البصبوہ ٭
نی رر
و اخلاص اآسربوہ ٭ ولا جزع من چجنودە٭ الغزیوہ ٭ فکم سی فنة
قلیاۃ غلیت ذئَۃة کُثیرے ٭ وان افقنئضت آراروٴہ السدیدہ ×٭ واحکامه
89 2 ی
السعیدہ ٭ ٹوجہ بنفسہ اليه ٭ و ندم بالغزاةٴ ر ال٭جاھدیں عليه ٭
لیرنع اعلاممةه ٭ و ماد احکامہ ٭ و یکوں لسيیفە یدا ٭ ر لجذاحۃ
,09 ٹم ارسل کثابه ٭ و انتظر جوابہ ٭ و اما الملک الظاھر فما
رایت لہ کٹابا ٭ و للاحقّقب ملہ لہ : جرابا ٭ و الظاھر ای جواب
الملك الطاھرابی سعید ٭ کان شقیق جواب السلطان الغازي
و
ابی پزنک ×٭ اذ افعالھما و افوالهما ٹی الباطن و الظاھر × کانت:
سی باب توارن الخاطر ٭ ثم آنيی يف کتابہا ٭ تل خطابا
و خراباو یں ذکر ان اخطاب من ذڈلک الغادر ٭ و الجواب من
الملک الطامر ٭ و کلاھما سو لت الکذاب ا
زاھر ٭ امٰا صورة ااخطاب ٭ فهھو قل الم فاطر کرات
و الارض عالم الغیبی والشھادة انت - ہیں عبادک فیما
کانوا فیھ خقلفوں ٭ اعلموا انا چَتّد الله مخلوقوی می سٌجّطہ ×٭
مطلطون ملیل زی بن علیة غضبہ × لا ڈری لشاک ٭ ولائرحم عبرة
ہاک ٭ قد نزع الله الرحمۂ .- قلوبذا ٭ فالوبل کل الویل لمرنی لم
یقمڈل امورنا ٭ فانا قد خ ربذا البلاد ٭ و اھهلکذا العباد ٭ ر اظھرنا
2 نی الارض الفساد ٭ڑ لوڈ اج ان ٭ وعددنا کالرمال ٭ خیولنا جات
و رماحفا خوازق ٭ اذ لا یرام ٭ و جارنا لا ہضام ٭ فان انتم قبلم
وزطنا ٭ زاصاضنے امرنا ٭ کان لکم مائذا ٭ و علیکم
انتم خالفتم ر ابیتم ک0 بغیکم ثمادیقم ٭ فلا خو سن الانفسکم ٭
ما علينا ٭ٴ ان
کات صمذا لا تمنع ٭ و العساکر لدپنا لا ٹرك و لا تب ٥ و دغاوکم
علینا (یسلےاب ا یسیع 4 رت افلم لے رام و ضيعلم ااجمع ٭
فابشروا بالذلة و الچز ع ٭ خالیوم 2 جرین'' عذاب ا وك زعمتم
انا کھرہ ٭ فقد ثیثٹ ععدنا انکم تج ٭ قد سلظطنا علیکم سن بیدء
إہور مقدرہ ٭ واحکام مدبرہ ٭ کی رکم عنەنا قلبل ٭ و عزبز کم
عُندنا ذلپیل ٭ قد ملکذا الارض شرقا وغربا ٭ و اخەنا منھاکل
مفینة غُهبا ٭ وارسلنا اليکم ھذا الکتاب ٭ فاسرعوا فی رد اجواب ٭
انان پنکشف ا ٭ و 7۳ بی لم بافرة فینادي اعاج یکم
با الفذاء ٭ کن ےی سنھم “نع احك ار تسمع لہم پ7 زا نا
0 ؟[+٣+ 1]
و قد انصغذاکم اذ راسلذاکم* و نڈرنا جواھر هھذ( الکلام عليكم ٭ و السام×٭
رھلف٭ صورة ااجواب ٭ وقیل ھوانشاء القاضیي لاہ الدب بن
بودن ا0ن رما اظن لڈلک “عة ٭رھو
ٰ م اللہ مر الرحیم
قل اہم اک کا تی الملک سن تشاء ٭ و تنزع الملک
ہمںىی ژشاء +٭ رتعزمن تشء و تدل “نی ٦ ٭ دی ا الک
علوں کل شۂ یٴ قدیر× حصل الوفوف علیں کذاب >جھزمنی العحضرة
إریِلخانیہ و 7ا العظیمۂ الکبیرة السلطانیة ٭ قولکم إنا کاڈ ْ
من سخطہ ٭ مسلظون علی سی تُعل عليه غضبۂ ٭ 7 لفاک ٭
ولا نرخم عرة ة باک قد دزع اللۂ الرحخەة م 08 فہد۔ نی
ائبر عیوبک ۰.- رھدا 0 اقیے 75 رصفتم 7 انفسکم ٥ ا
بھذہ الشہادة راعظا اذا انعَظتم قل یا ابھا ااکافروں× ل9 اعبد ما تعبدوں*٭
نف ائل کاب ذفنم ٭ وبکل نے نم و عملم انکم ٦ وں ٭
الا لعنة الله علی الکافریں ٭ من تشبہ بالاصول ( 0 بالفروع نی
او حقا لا یھدنا کری کے و ل2 یدإِخَلنا رہہبے ×٭ إلقرآن
علینا نزل ٭ وھو رحھ بنا لم پزل ٭ و قد عمذا ببركکۂ ڈاوبلہ *٭ وق
عخصفا بفضل تحریمە او تعلیلہ ٭ انما الناراکم خلقت ٭
و چوک آضرمت السناء انفطرت 4 220 ۱ ا
تھدید ارت باللیوث و السباع بالضباع ٭ والكماۃ بالگرام ٭ نی
خپولذا عردیۃ, * و عممنا علدۃ ٭ رِلنًا قذاق شدیدة ال٭ضارب ب ٭ ڈذکرھا
- المشارق و المغارب ٭ ان فتلذاکم فنعم البضاعه ٭ ران فٹلتمونا
فھٰنا وبوں ااجنة ساعہ ھ ول سب الذیں قتلوا نی سبیل الله
7 ی۔ :
اہواٹا بل احھاء عذں رنعم ہرزڈرون ٦ر قولکم فلوذا کالجبال ٭ وعد۵نا
آ0 ۴
کالرمال 4 فالجزار لایبالی بکفرة الغتم * رکثیر 05 ااعطبی یكمّیہ
5 کے خَٔ ٠
قلیل سی الضرم ٭ فکم مس فثة قلیلة غلبتی نئة کثیرے باڈی اللہ
ر الله مع الصابرین×٭ الفرار لا می الرزایا ٭ انی می المفیه ٭ فی غایة
ھ7 ٠ ٠ و۔ ٠ جا تھھ ۱
لامنیه ٭ ان عھنا عشنا سعداء ٭ وا متا متا هد( ٭ الا ان
الله الغالبوں ٭ ابعد امیر الموٴمذیي×٭ و خلیفة تی
امرنا فھذا الکلام فی نظمۂ ٹرکیک ٭ ر فی سلکہ 2 ٭ لو ٤ لت
: ۔ 2 وت كت
لباى ٭ قبل القبیان ٭آکفر بعد ایمان ٭ ام اّخذتم رَا ثان ٭ لقد
جئتم ڈیا ادا ٭ ٹکاد السموات بتفطرن منہ ر تنشق الارض وآخرالجبال
ما ٭ قل لکاتیک الذنی رمع رسالتہ ٭ و رصف مقالنہ ٭ حصل
الوثوف علول ناب ٭ کصرہر باب ہی ] و طنیںی ذٰباب ٭ و سلکئی
ما یقول و نمں لہ -- ىس العداب ا رر عذدنا ال السیوفک بَقَوة
الله تعاا وں ٭ انی وجدت فی ڈاسےۓےغ ہے مرالدھور بتقادمہ مد[دھا 7٦
اتی کر العصور علی وجۂ الزمان ہے ہے شیبھا سو ادھا +دے صدورۃ ھذا
الکناب ٭ و هبينة ھد الخطاب ٭ سی انشاء تضصیر الدین ى الطوسيی
علوی لسان ھلاکو التتريی 17 ڈلکگ الىی سلطان مصر ٭ رصورة
۱ اجواب بعینۂ اندشاء سی کان تی لٹ ' القعصر ٭
نصسل
و لھا باغ تیمور مافعلء السلطان برھان الدینں بقصاد٭ حنق ٭ٍ رلق
ا 1 5 َ . 2 ٣ب
بجناحی الغعضب و فاردم قلیہ ر رلق وْٗ غص غضبا فکادن ٭نں
النظ لن بختنق ٭ و لی علم ان فی انزرایا ام ٭. وللاسلام جنود!
سیا × وئی عزبی الدیی “کب المسلمیں بقایا ہ وا امام
٦
1
اھر یپ یہ سس کیو مت قرو ہے رجہ سو رد بت و ا
گ )0
ھ2 ے سر
اسود! طیاعین ٭ در چیا ین لص بر للزمان ررجع القہقریٰ
وتربصی - الدواثر 7
ذکرۃ ڈوجة العساکر الشاميه ٭ الدئم تلک الد|هہہ
لال علک الامراء بالشام - تنم ٭ خرے بالعساکر الی ارجا جانں
و رجع رھومغٹئم ٭ اولویررا غی فلک فبیوا ٭ و رد الله الذیِن کفروا
بفیظمم 1 م یفالوا خھرا سر عاد مہ ری جھش الاسلام دن اٰسن هصور ×٭
وقد اصطاد ری ٦ رای ما طہاھ ول صورتہ و جاء8 نور عای ۱ ٹور ٭
ذکر رجوع ذلک الکنوں ٭ و قصد (ستخلاص بلاد اھنوں
م" انی تیمور بلخه ان سلطان الھند فیررزشاہ ٭ اننقل سس زحمة
النیا الی رحمة (لل ٭ رو یکن لہ رلدں پکوں لہ خلیقۂ سس
تیمور لان بقولی ؛ ےکم الرفاڈ و الشعور تلکِ الوظیفہ ٭
ررے
و تھا فاض صاحب الھئد صارت النذاس فوضیٰ س ۸وج +عرو
فسعیں
۔امر الہخد و ماي فچجعل گل .٭ :خوض خوضا 3 ٭ بعضص الدایس
و بعضهمہ ڈلرا٭ (تَفۃة اك تملدة مزد اس سا ٭× فہابم
او بعضھم دلو ہے ش۸ش وزدر وا 0 ران می
اہر الناس ما انصدع ٭ ورفع س ا ٭حق الرفع رو خغفضف 2
بغور (كحقاق ارنفع ٭ فعصی علیہ اخوة شارنک ( سارنگ ) خان ٭
منولی مدیدۂ ملغانں ٭ ر وقع بیهم الغالف ٭ ر افٹرق ہلاۃ الہنود
فرقا وطوائف ٭ فکان اختلافھم یمور احسن ہُساعد ×* رافویٰ
عصضدں و ساعد ٭ قاہں شعر
ہے ل
وئشلنت العداء نی آرائم × سہب جع خواطر الاحباب
وحیںی وصلی تخور الی ملنانں ٭ عصیں علیہ شارنک خانں ٭
فاقام چاصرھا ٭ و قعل پضاچرھا ٭ و انت عساکرها و
ى ہے تک
رو لیالی کنا ئبھا السود مر ں لھمہ 2 حئیں قیل ان س چملۃ عسکرھا
0( سگػ
)ژر.[۸1١] ُ
الثقبل * کان مانمائة فیل ٭ مع ا کل امیرمی اطراف الھند ٭
ورئیس می اکناف السند ٭ کان فد لاف آذیاله ٭ وللم
رحالہ ر رجالہ ٭ و ضبط لجوانُعہ الفالهہ ٭ ر رط 'عوائٰجہ افیاله ٭
واستمرذلک اللدد و الخصام ٭ 'عوا مس تلثی عام ٭ الی ان
“لھا ٭ رس یدہ خلصہا ٭
نی
577775 77ہ رر
لج و اجئھد ٭ واعد العدث و العدث ٭ و استمد الامہداد و ین
راھلکے لو لن ٭ و حسب ای ات بقدر علبه احدء رق
الاہوال 8 گا وال عق سای فی مملکتہ -
الافیال ٭ تم ا سدائنہ ٭ ر 0- گمائله ٭ ر شید علی للافیال
للمقابلة ابراجا ٭ و احکم في تعریر المناضلة طربة فقۂٍ فیھا ذُهب
ورھمنہا چا ×٭ر خك ٹیمور فی السیر ٭ حکیٰ کان سْبق الطیر* ان
لم یکں لہ با ہت سن ؛عجبہ *٭ ولا فی عساکر سلطان
الھند یت بھ ٭* فلما بل لغ الھنود افو ٭ برزت الیہ بااجنون_
المنود ٭ و قدموا 0 ٌ و اغبول ٭ وقد بنوا علیى کل
فولٍ من اااں رنج و وعجواۂ 0ن کچ سك المقاتلیں می
نّ اففر:
پركسقوانات فی حصار٭ و علقوا و ك القلاقل و 0 اس ؤك الھائلة
ما یدعو 20 1 سی ار را - خراطمھا سرظ بصام
ان پقال 2 شورقت الہند ٭ تدعو الڑوس شعلة لھیبہا فتْخ لھا
وی فی المضائق ر برجوں ٭ بعد ھا جعاوھا م
یر نی ان پقال لها نار السند 3 وھذا خاري عما لنتلک
ااغیلة سی , ۔(لانیاب ٭ اي ميی ف روب کاعراب . ٭ یق ہی 7
4
یٹ یک تی ہیں
۲
0 7 :. . ۔۔ سو
صضسعرچاچو دی بر
رٹ
ہك اپ ادرک تا ات خ ۔
ہے کیک کردا موزر جو ہر ت11 ہے عو تس ےا ہوا سسئتہ۔
|حاب الرفاق ٭ اعدادھم المنسوںة الی الوفاق ٭ غصنعوا لە م
[717.70٦
اداء ہا ڑج ہسا علبھا بصاب کاہل ٭×٭+ و سھامہا لی نوں مصیبۂ فی
ور نس بقابلھا: تقصم کل نا بل و۵ ذابل ٭ نکاات تلگی الافیال ہے"
ِب .ا القتال ٭ کأُنھا 1 باسودھا ماشیہ ٭ آر صیاص +جچنودھا
72 ۱ ۱
چاریہ ٭ او-اطواد بڈمورھا عادیة 3 او بح ار بافواي اہمواجھا ران ة
: گے ے - :
٦ سی سارہ ٭ و حخَلفہا هی الہنود٭ نار اج ٭ وابظال
الطعیىی 2 الصہ رب ٭×إٍ دا 3 و طا الد اي و نمش القہون ٭
بالذاہل اخطي ٭ ر الصارم الھندي٭ر النیں ااعَلنے يی ×٭ مع ةقلب
دی و جدان ری و عزم قوي ر پر من
٦ کو مافعلہ ذلگ ال٭عتال٭من! خسف ممال لابال
ً 0 اطلع تیمور علیٰ هذہ (احال ٭ ر اعقق اق شۃ عساکر
الھند ایت ٭ میں ھذ! المنوال 8 اعبلىی المکیںعج *٭ ۴ قلع ھذہ
المصیدہ ٭ و ہری رق لیم بمرقة کو در طيیخہا اخدرم العصینہ ٭ فیا
اولا فی الاحتپال ٭ بدفع مکیںة الافیال ٭ فاستعمل الفکر الحدید ×
فی امطناع کات سی حدید×٭ متَلنة الاطراف ٭ مستقبدعة الاروصافی٭
٦ کلیا ااغبیی:٭ طق القائلیں بالنثلیث ٭ او وضم
٥ ِ نا
٥ ا *٭ تم , عمد الیٰی مال الغبول فی الصفوف ٭ فنھر
ڈلک لھا لیلا ٭ و چلمبٗ لاھلہا حربا و وبلا ٭ و رقم لڈلک حدا ٭
ورسم ان فعل ذلک اعد ل بعدی ٭ تم رکب اطابه و ابطاله ٭ و
َ ِ24 ۹ ر8 َٗ ب
رسب اسودہ و اباله ٭ و ھدب خیلہ و شدب رچالہ ٭ و ارصد شمالا
۱ 7 ۰ .--۸
۰ 2 تک 2 “٥ بی 4 -- سر بی
فی جوانب اللفاق خیله ٭ ر ضم جیش الظلام رجالة الجمہ رشنر
نر
للہزیمة ذبله ٭ مشیی عسکرہ الٰی ذلک احف روبدا خی وصل
الیہ ٭ولفاٹرإ ر8 الأجمعا نى نكغص ملی عقبیة 7 0 نم باخبول٭ ۱
"١ 0 ط ربق القیول ٭ فتصوررا آ0 حھ ولہ لاف ٭ٍ و سرع نصرتہ
ا0ے سب و اوت حجیشۂ فلت ا3ن بط 5 0 اس فو
النلقیی ٭ و اتبع الفیاله ٭ سی الھنود ا : 2 ٭ فلما ۱
وصاہت سیرل الفعول سرں مطارح الشوک ! نع المقاسم ادن و اخذ
ڈلک الشوک نی تقبیل ایدیھا و ارجلھا و ثشبث بنلک المفاسم ٭
و احجھسبت قوائمھا بشوکہا ٭ رجعت اتل ین ولت الادبار
َْ-ّْْھ
لعدم عقلما ٭ فٹھٹھوھا و تھڑھا کو وڈ قد ھا النھيی
تک ےے۔
و النھذمۃ کت وصارت فی النقدم ای جھۂ العدر کفیل آبرہ ھے ٭ 2
:. یسعہا لما اضرھا الشوک فی تلک إ'خرار ٭ الا اتل ۳-۴۳
الٌحفتٰ ربالشوار پ ات القیول بد |] رجال و ااخبول 8 صارت :
القتای کااجبال و الد فی اودیتھا نون ۶ خر> علیهم
الکمیں ٭ “سن ذات الشمال رو ذات الیمیں ٭ فابادرا ساثرھم ٭
و العقوا باولہم آخرھم ٭ روقیل ان باد الہند لیس بھھا
باعر٭ و ان منظر ھا جفل الغیل فیصیر ابعد نافر ٭ فامرٹیمور
> 5ء 1
ان یھی خمس ٭ایة بعر جغول ٭ ر دا رواحلها و تا × قصیا
>حشوا بفتائل و افطن بالدھ ن مبلول 5 ان تُساق امام ال کدان جا
ااےںٰ, ا پترا ای الجمغان 7 ثصافوا 2 ببق الا سی
امرا ن: تطلق ائنیزان فی صلی اس جع اافال ۲ رشان ا
جرة لوا چلھ!:الاغدان: فا اکس البعزار جا ضرا النیران ٭
رغت اوررقصی ٭ و جو الفیرل خی >٭ رصارزت کما تیل ۲
:۲7۶ :
۱ "ھ8
' کانگام ىجمال بيی ین 7- بقعقع بین ر جلیھا بشنی
وا رأت العبلة 9ی۹۹ ,و70 آغاء النغران ×: ار نظرت: الین
ول تک خلت ٦ار هاھد نا زقد 2لت ر زاصتٰ ٭ و باغفانا
۹ 09۷ اعقبھا ناکصه ٭ لسائقھا واهصہ ٭ و لراکبھا
واقصۂ *٭ فحعطمت الخیالہ ٭ وھشمىمت الا ٭ و تلا الکافروں
آیة الضر می ں اصعاب الفیل ٭ وارسلوا کی ن السھام طیرا
۳۱ بت فام پنتفعوا پاآفیال ٭ بل آىنت 9 عالنے
لُک ای حم کی تا عساکر الیذود ٭ و ابطال
لیلق مس الجذوٹ ٭ وعَلْبُوا الکتائب و بندوا البْدود ٭ تم
تراموا و تصاھھوا ٭ وتضاموا و تعافوا یڈ نا ہیں وش ۱
ومسام ٭ ومبارز منسب و مثاد بالشعاز معلم ٭ وا کل فيٴ سرد
اللوں ری اِجدید قطع لعل المظلم 2٥ :2 ثتدانوا مچالتٹار و تزاحغوا*
و بعد االمر اشقَة بالسھام بالرماح تذاقفوا٭ مم بالسیوےی تضاربوا ٭
2 ٹم تلانبوا او توالبوا ٭ تم تراہوا عن ظہور ا خیل ٭ رامتکرنی ڈلک:
الققام الٹھار باللیل ٭ و 2 زالت ختلف بھنہم الضریات ٭ ر تصول
فیم ااعملات ٭ و آحمد ملهم انصولات ٭ حتیی تلا لسان القضا
والقدر ان غيی اختلاف اللیل ر النہار لابات ٭ ثم تناھی الفحام ٭ٴ
ر انفرة الازدحام ٭ پاٹ القضیة عن ان برٹ حامی الھند فانہزم
جیش حام ٭ رحل 8 الوبل ٭ ر ”حا الله آیة اللیل ٭ و لما
تفرنت الھذوٹ 8 اد وانتٹھی عق و ک الەحارة فےلوا
و قنلت 'سروائم و رئیا لن 7 چو 0 مو را و
ھخدة + ال الان 207 اوثاقہ فی سذ ا یج اقیالھا ٭ و رظ
افیالھا ٭ ر ضبط احوالھها ٭ ر ما غفل عریٰ ضبطہ ہا عاھھا رما لہاج"
اود
وسلم افیالها نی لھا ٭ ٹم توجە اعولختھا رهيمدینة دھلي ×٭ مصر
عظیم جمع غنوں النضُل و ارباب الفخر ااجلي ٭ مَقل النجارہ
و معدن اجواھر و البھار٭ فتمدعت عليه بالعصار ٭ فاحاط بذلگ
السواٹ الاعظم ٭ من عساکرہ السواد الاعظم ٭ وس معہ 2. الغلائق ١
و الامم ٭ فقیل اں ھدہ العساکر و اخلائق ہع عظمھا وکٹرٹھا 4 م
یقدر و ان یکننفوھا لسعة ڈائرٹھا ٭ وانە اخدھا می احد جوانبھا
بالمحاصرت ٭ رتم ااجانب الاخر ثلاثة ایام فی 51ہ و المشاچرہ پچ
7 بدر می - اٰجانبی ام حجاصر ٭ 08 التذ) رکثرة الاہم
ما نعل بالعانے 9ک
ذکر وصول اخبرا یل ذلك المعقوق ہ ہرفاۃ الملکین
اہی العباس احەد و الملک الطاہر برقوئی ٭_
وبیفما ھوقد اسکولی صلیل کرسی الد ورامصارہ ٭ واحلویٰ طیل
سمالکكه ر اقطارہ ٭ و بلغفت مراسیمه اعماق الجادہ واغوارہ ٭ و
لن
:
انب جیمہ فی ولایاتھا سھلا و وعرا ٭ ر ظھرفسادھم ٹي رعایاھا ب
و حرإ ٭ ان وفد علیہ المبجشرسی جانب الشام ٭ ان القاضی برھان
الدیی احعد السبواسی و ااملک الطاھر ایا سعزد 7 اذاقلا
دارالسلام ٭ سریڈلک ضزرد والفرے او الات ددرت
الشام سی الفوح ٭ فنچجز امور الھند کے نقل الی سماکتہ می
فھھا سالعسا کوو الجند ٭ بھا اخذہ می الاثقال ٭ و نفائس الاموال ٭
1ڑ ڈلکگ اک > .- ذلک ا 'چند الات نز اطراف ماوراء_
الذەورمی اأحذیہ لشرام و اقام فی الھند نائبا سی غیروجل ٭ به
جدرعری سمرقند قاصدا الی الشام میٰ“جل ×٭ و معہ مالھند روُس
إچنادھا ر رجوە اعیانھا ٭ و سلظان اقیالھا و اقپال سلطانھا ٭ .72 آنہ
)م6
صار قربرالەھی بتاک الطوائف الطافيهہ ٭ فی اوائل سنة النھی
7×٠ 7" الظرفان ٭٭' "سس" جکوں''الی
1 سپىهف8
۱ خراسانں 0 ورکان قں فرر ولد٭ لصلدہ اہیراں شاء إمملکة تھریز
و تلک الدہار ٭ والسلطان اإحمد قد رجع الی تنعذاد و ھو
یں ع۔ھوھب
برھان الدیی نی حاکم سیواس بقصاد: الغنام ٭ لکذه اراد ان یغمہ
مقصد: 7 کی عن الاس 76 0 ٭ فلت بدیہا ٭ شعر
دی ہے ىی للشمس مس وی عن الابصار تک ےو الفھار
مر :
یك پسر ذفر السک احشو +7 خیاشیم الوریی - ہوم حار
7 نہ بختفی ااطبل صوت ٭ عرالاسماع فی وقت انزقاو
فان قصدہ ا بعید + المدد ۴ وک لاس ٭ >چناجا ای , اعداد | اھية
: اجار ٥ حخئل 0 تضامی غزرة 07 *ٍ اظھر سببا ابی
فرع ٭ سا رامة ہك صکہۃا ردراھيه ٭ ر اشاع ذڈلک و اذاع -
فامثلاأت منہ القلوب و الاسماع ٭
اب ود وہر نی إلھند علیہ : زمدو
ایی ولرع امیراں شاو ارسله المة
۷ اٹہ امیران شاہ المنٹور راسلہ ٭ واتھییٴ الیه
بقل فی بعغض سا فاولہ وحارلہ' ٭ انک قد
عجزٹ لکبر سنک ٭ و شمول الضعف بھدنک . ورھلکگ +
عن اقامة شعاثر الرباسہ ٭ والقیام باعباہ الایالة و السیاسه ٭ ر
,: : ۱ یِ غ ۔۰و ےے
الاو حالک ان کذنت مس المتقیی ٭ ان تقعد فی زاوبۃ مسجد
کی را
وتعبد رلک حتی بأئیگگ الیقوں ٭ و قد تم فی اولادک و احفادک ٭
یىی پکفیک' ام ررءپنک. واجنادکے ٭ ر یقرم بجفظ ساکتک
1 اھ ا
و یلاک ×٭ 0 بلاٹ رمیالگے ٭ و انتا ںی قریب
ھالک ٭ فان کان رک عیى باصرہ ٭ ر بصیرة پی نقد الاشیاءماھرہ ٭
فائرک الدنیا و اغتقل ابعملیٰ الاخر 7 ون متا کا ٭
ورجع الیک اقتدار العمالقة و عاد ٭ و ساعدک النصبر ر یں 4+
021 ا مقام ھامان وفرعوں ٭ و رف٘ع الیک خراج الریَع المسکوں٭
حم تق فی جمع الەال قاروں × رصرت فی خراب البلاد
دوفقمیہے ح_بں
کبختنصر×٭ الٰیي طول الله تعالی له فقضر* وبالجملة نلوباغ
ساطانک الافطار ٭ رقضیت مین دنیپا ک غابة الاوطار ٭.ر جار
عمرکے فیھا اطول الاعمار٭ رو خدامک فهھا ماوکھا الاغمار*
907 :
فقصر جندک فبیصر ٭ و گھر کسريی فائکسر ٭ و تبعک تبع
ارساط الملوک ر الاقیال غدرا لگ خداما رحواثی ٭
و ال نچاش شی ٭
وفغرلک فغفوربالثناء فاہ ٭ و اخنیت علی اخخان و خاقثان فوج
کل فی رقعة دسنک شاہ ٭ راذصی لک فرعوں مصر و سلطانھا *
و لک َ بد خیر الدینں اواب الد نا د تو رانھا دواں ات
ای ان کا لک سکا ن الاقالیم و قطانہا ٭ زس قصاري تطارل
فمورک الی القصور ٭ و نھایة کمالکگ النْقص و خیوٹتک الموت
واستا ا اف0 ا
ًََ
فعشما فلت فی الدنیا ر ادرک ٭ 7 مہا وی مہ ن صیثا ر صوت
ەخیط العیثر مو ول بقط۔ع ایت 3 ا مہعڈسود بموت ۱
رفیل کے
ےَ۔
ور ہ
قمیِص “نی القطن مہ ك سےا این و 7. ا 2 7 تر
رآ
وا کا جوسچھے بر رحمی
1 اص یک
و وک
ہے عهحمعمتوں سوہ وی سی ہت سے
۔اشرف سلھ ولافئخر*٭ وغفراہ ما تقدم سك ذنبه رما آخر*
0 .ت0
7 ا َ ث٭ 7 ۱ - َ ۱ ۰ 7 ٦ ۰ یا
رڑے۔
لبیدء ٭ ودارٹ 25 ملکۂ ا رک تو ال وٹ
و کثرة الذکر و -
د ۷ء الوعش و بت ٭ و ذي اھ رن 1 الدي ملک المشرقوِن +
ات و نان 1 پا وو گ الانىس 1 سا
ربا المغربین و ت سد ہیں الصدفیں ٭ٍ داخ البلان ٭
1 کی اا۵ ٭ و ابی“ مك سی سید الانبھاء ٭ و خاتم الرەل
ےہ : 1 8 2 : 6
و صفوة الاصعداء 0 المرسل رحمہ العا/می سن الکائی ددیا ردام
الماء و الطیىی ٭ *حمد المصطفی ٭ٍ ف8 2 02 )0
نون ئل
الذي رُ . لہ ارت اارض و جآ ج+ وٹیڈل ہیں یدیۂ ما ھدھا
2 ٭ٍ و فذحدت لے ے زائُٹھا و ون علیۃ کت او سو ٭
و الوحعش والهوام +4 ایدہ اللہ الکریم المتعال ٭ بان ارہل لطااءۂہ
۔ ملک ااجبال ٭ وی حامہلں راباٹ نصرہ لسیم الصیا بالیمیںی
والشمال ٭ + لی ا چیابرة 31 را بالپیبۃ ۴ لفھر ٭ ا ااکاسرة رالقیاصہ صر
نو ا
والانصار ٭ ر وی نصرہ ان جی لذیں و ان ا اق ھما
۱ 1 الغار ٭ ز ٠ اع (اللم سدبےازه رگ اسریل اک - بعض نیل صن المسےں
اعرام 21 المەجد تہ ىک ا و کی مر٥وبة الم رر البراق اٹ
عرچ بہ لی اإلسبع الطباق : ۴ 22 اَم الکریم مع (سمۂ ٭ یی
عیا۵ہ بماۂ شرعة اا یٰٰ یوم القِیامة سی غھر تغیر اعدہ و رسمه ٭ و خلق
ور
نا فلت .- انار بوجھۂ الەوجودات 4 7.7 بخلق ض الکوی
7
رت ٰ ۱ 2
7 اظھر منں٭جزانہ ان اشبع ا'جم الخَفير ٭ ہن رص الشعیر٭ رسقی
و وٹ
ا اوا تا
الکڈیر ٭ن الرعال ٭ مما نبٔع سن ہیں اصابعہ می إلماہ لال ٭
و إنشق لہ القمر٭ رسعی الیۂ الشچر ٭ : آمن بہ 090-2 سلم عاليه
۱ اعچر ٭8ٍ ھل آحصی معجزاہ +*2 اعصر کراماتۂ ٭ رناقنیت بب ھتہ
الم وٗچدہ ٭ ر کرامتہ البُبدة الم خلدہ ٭ میں مر الزمان ×٭ البائیة “ا
دارااحدثان ٭ الساکنة ما آحرک الملوانں ٭ وھو القرآی ا٭جید ٭
الدی لا یأنیہ الباطل سن بیں یدیہ و لا می خلفہ تنزیل >ن حکدم ۱
جمید ×٭ وھدہ منازله نی الانیا ٭ غیر ما ادخر لە فی العقبیں ٭
92 رر لاخرز خی راک سس اارتی ٭رئلی ۳٠.٠.
فترضیی ٭ مع ان الله تعالی اخد میثاق النبییں باللیمانں به ر بفغصہ
فلو ادرکوہ لم سعھم الا اتباعه ر امثنثال اصر٭ *٭ فہودعوة اب راهیم
الخلیل ٥ ومٹوسل موم رماذادبلی (۸ ١ و 00
ما انسان عدع تی الااتول ار 2 لوا حمد ریہ یوم 7
فآدم و نی دونۂ تن لوانّہ و هو صاحبی ا'عوض الفوررث چو
وا خاطیں سس ربه فی موقف الشفاعة و المقام اەحمود ٭ بمعفی
8 فاتأ مفوفاً مقنبسا ٭ شعر
قل لسمع 02 سل هد ٭ ٭ خر ٌ حا عز و افتبسنعسی
فانظ رليی ھزلاہ الساد8 ٭ 7ھ الغیر و مفاتي تیم السعادہ ٭ ھل
رغبوا فی الدنیا و اعتمدوا معلیھا ٭ 7 نظررا الا بعانںی الاحثقار
و الاعتبار الیھا ٭ ار ھل کان نظرھم غور النعظیم اسر اللہ ٥ رالشھقفھ
دے۔فیْ
علوں خلق اللہ ٭ و ناھیک رالخلفاء الرالەدین پٍ و اعظم بالعمرد ٭
الدیں کانا - هھدہ اإلامۃة یڑ القمریں ٭ وھام جرا پا'خلفاء
العادلیںی ٭ ر الملوک الکاملی و السلاطین الفاضلین ٭ الذین ٹولوا
فرموا حفرق اللہ تعالی - عبادة ٭ اتا عیاں اللہ مك ١ نظلم فی
994991
ْ لبانیہا ٭ ر ٹولی ار وو الدیں آمنوا وا فانت اذا مہ
وت
صإھمھےو۔
اجس سیر ٭ فمەمضوا علیل ڈاکر بقشیت آ2ا ارم ادن و احویِتی بعں
فی حدپٹا حسنا ٠ ىد وازما وو احادیث
. 4۹ رت نت ما
وت و ان کذدت تسلطن ملٰی الخلق ٭ فقد عدلت اہضا 0
٠ 1 ”وہ ھٴ.۔
ا 7 ۶ ۴ ۰ :
ری رٹ قفت
بالذار فلوم و ضلوعهم وک اسست ر لکن فواعد الفتی .٭
7 ں۲-
و سرت و لکن یل سیر امہاتۂ السنی ٭ ار مع ھدا فلو عرجت
ی السبع الگداد ٭ ما بلغت مہنزلۃ فرعوں "و 0+ ٦ لو
7 تصررک علوی شواسض الاطواد ×٭ ما ضاعت ارم ذات العماٹ _
الٹي لم لق مثلھا فی البلاں ٭ فائزظ رلمن ہی رامر٭ :2 مضیں
و غبزھ٭ ولاٹکںی ممنى طخیں ٦چر ٭ٍِ وی رج وائنع بھذا
اخطاب × ع ى الجواب پذار اعط الٹریں ٤0 ۰+
3
فی الارض قسف فیہا ٭ غانی اذ اف |٭ەشی علیک ٭ و
اضرب علی یدیک ٭ کت 22 السعيی ٹی الفساد بانں 20
بین رجلیک ٭ مج َلَة داب جرائمھا کذدوہ ٭ بات نوبھا گیدرہ ٭
٭ فلما وقغے تیمور میل هذا الکنذاب ٭ وجە الی نبریز عذان الرکاب ٭
7- عذد اہیراں شاہ مہ ى المعندینں ٭ جماعۂ 7 ض٣ الارض
مفسدیں ٭ منھم ثطب الە لی اعجوبة الزمان الدوار ٭ و اسقاذ
علم الموسیقا و الاد وار ٭ ۸ استنطق البراعہ +4 اسیٹتٹ اھل البراعہ 1
وان۵ رع الذاى بفیه ٭ سق ق”عود ١ “عق و ازیە ٭ ران اخذ فی
29
الافائي ٭ اغنی عی الغوانی ٭ تقول النفس لنفسہ الرخیم خفٔف
و مت ِ2727
عد انئیلے ٭ فَشٍ یہاعنہ با دھ وو ھو رہ
رن کو پر پر یھ رل علیىل ود یہ وف
22
ن اوت 7 1 رشیقھۂ رافصۃ 2 سماعپا ×٭× سر ا
ظہرہ خاضعاً لطیب اسٹماعہا ٭ وان و پت ),۵0كهء9ء1ھ) ری اسماع
: 7ے 7ہو
القلوب ااعانہ ٭ پمھل العوٹل عذقھ مصغھا الپھا عارکا بانامل الادب
ا پلفن -
آذائه ٭ ٹیل انہ 2 بودیي جمیع الانغام الفروع والمر؟ کات والشھ ب
رااأھرل پو مہ کر یا ۹ئ اثشی اد ٭ ول مصذفات 0 ۱
ادوار ای ٭ و جریلں بیلهة و ای الڑاسکان عبدالقادر المراغ ئ ۱
7 ۱
مہباحکات +8 کان ران شاہ یه مرا ٭ 22 صممیدہ والعشرن مع
ل۶رت
فقال ان التداہی اآفسں عمق" اہیراں شاه ٭ مُما افسد عبد القادر
اي 5 2 ٠
احملں بن الشیخ اریصں و اطغاء ٭ فوصل ذڈلک الطاغ - سابع ج-
شہر رباج الاول سدذۂہ اثدیں و ما -8080۴ھ+*؟ ای قراباعغ +۶ فافاخ بھا رکابھ ٭_
َ0 "۰ 0
واراح بہا: درابہ ٭ ر ضط مہات ادرا *جانں ادن و قفدل اعت
نی و ا 5 ٠
المفسدینں و اھل العدوان ٭ 7-7 بلعرض لامیرانں شاہ ٭ لانة ولدہ رھو
انشاہا ٭ و بھنھما 'صور متشابہات لا یعلم تأربلہا الا الله ٭ ٹم توجہ
ہذڈلگ امیس ٭ انی جمادیي الا خر یتومغ امیس ٭ وو احخك
مدینة تفلیس ٭ ر قصد بلاد اکر ٭ ر هدم ما استولی عليه می
قاعۂة پتوچ ٭ٍِ و فلعھم ای الصیامعی ٭ٍ القلاع ای 3 و قدل
1
ي ظفربه من طاْج 7 کو و مہو رس نیک
غ نی عنان الفساث ٭ و ےر الَفاۃ ا ٭ فھرب السلطان
1 ٠ ۹۰ 3 ٦ 7 ٠ ۹
٦ ك8“
رجے ٭ و ن ٹیمور زعازعۂ × ات بذڈلک م راقبة رو منازعۃ ٭
وٹمھل فی السیر ×٭ و استعمل - سے وہ 1 مناظریۃ مباہثش سویٰ
و غیر٭ و صازز بنجازز و نجارل 4 ر ینگ و هو یآغائل ٭× شظعر ٭
آسو - دید نعاڑو ل وانٹم + مرادي ولا کر رید راعایٰ
ففراجع السلطان إحمك وقرا بوسغضے یوما الیی مدبنۂ السلام ٭
متصوریی انه لم یبرم می بلاد الرج الام ٭ٴ فلما حققا منہ
ں”" ۔32
الخرو ي ٭ و کاى حققا آنه اذا عرج یل شیع فما یعوج ٭ طار طائرھما
نجو الررم ٭ و ترکا دیار ھما بنعق فیہا الغراب والبوم ٭ فتوجۂ
7 ۲- : ة7 ٍ 6
ڈلگ القشعمان ٭ الی مصیفے الانرکمان ٭ فاغمں السیف ٭ رکف
غرنیع ااعیفی ٭ و صرم الصیفتبے ٭
ذکرما رتم ٭ من الفتن والمدع ت٭ وما بل للشریر
من حسام ٭ بعد موت سلطارى سواس والشام
او کان اق ذاک قد اُخبط امر الناس ٭ و وقع الاضطراب ببلاد مصر
و الشام الیں سیواس ٭ اما مصرر الشام فلموت سلطانہما ×٭ راما
"٦ ئل بڑھانھا ٭ و کان مرتہداٴ متقارب الزمُان ٭کموت قرا
یوسف 0 ای الموید القیضِ ابی العلم عیاث الدینں ٭حممنں
١ 2 2
رو عثماں ٭ فان مدی ما بڑں مہوت ھول(ء (املوک العظام ٭ کان
نوا می ۰لصف عام +۶ و کذا اھ بیں ٭ موت ۵ یگ السلطانیں
نین سس اور میں بے ا استملا؟ و
۳ یل موواس رای الاراضی
و سشئشہا قٹل القافيی برمانں الدوں ٍ٭ ہغدالعۃ وق<ہشا بیدۂ ر بی
عگمان فرابلوب .- المعندیں ٭ ر سیردا ہیانہا ٭ اذا انی مکانہا٭ ُ
8
ورھذا السلطان ابو کان قاضیا عند السلظان ارنتا حاکم تیصریڈ و
بعض ممایکتاانزمان وی یا کرو سن الامرا؛ سے ذا مکانة و امہکان ٭
5 اب برھانں اادیں کن المدکور کی علکُوان ی شبابھے ٭ 2
۰> تن لیا
طلبة العام الشریف و اصعابہ ٭ المچتہدیں فی آحصیلء و اکذسابہ ٭
: ٰ کی 1 و ر7 38 سے
ہی 7 ہی
۰ ا[ 7 7 ۰ ٠ .۰
فحعصل ”نی العلوم سر کا کی ادنی می > لپیا ری مر کت
ے72
ا هو بفقیر جالس طی الطریق کسی ر٭ فنا 17 شیا ستا٭ َلنة×
ےھ
ر ٭جثربم فقرہف و کسرتہ ٭ فکاشفۂٴ ذلک الفقیر بلفظ معلوم ٭
رکشف لہ عں السر المکنوم ٭ ر قال ل تقعد فی ۳۴ +)+)ہ*"×
ساطان الروم ٭ فصدغ بھذا الکلام قلده ٭ فاخد ف اعدان الا ھیة 7
گظھ7۔
تلع اعلق ٭ ر دغل الطق >عبة الرقاق ٭ وت ار .۔
ابتكے به رالدہ ر اعیان الاس ٭ وقید لەرو_ ۸.. ۳۶۰۰٠
و آغد ا ماس ٭ وشرع ف القاء الدرویس 5ڈ مہصاحبۃة ال(عیان
و ا ٭ وکان ذناھمة اہ ٭ و راحۂ سےع ٦ 020 زكیة ٭ و
خصائل رضیہ ٭ ر شمائل صرض۴ع؛ ٭ و حریر شاف : : تقریر وا ٭
؛حقق کلام العلماء ٭ و بدقق النظر - مقالات الفضلاہ ول
مصنفات فی اامعقول ٭ و لطائف فی اامنقول ٭ ینظم الشھ ٠.
و بمطيی عليه العطاء ااجلیےل ٭ ر ٭چجپہ اللفظ الدفیقی ٭ و نت
علیہ الثواب کا ٭ و ھوئی ڈلک پٹیا ےو ااچیاد ٭ و ساٹ
ظریقة الامرا می الرکوب وااصطیاد × و یلازم ابواب الو و
یلیں اعدم الاعراں ٭ فمات السلطان۔ عن ولد صغیر ٭ فاچلسوہا-
لی السربر٭ و کان عفدہ ساعیاں اامراہ ٭ ر روس الوزراء ٭ ناس
ا پا ا شیا اک ضا ا ا رھ ا ہر در
7 ۲ فو
7 ۹ سس یی ۸ ےگ
ٰ روا تھے"
ملھم اٹاف بی مظفر و فریدون و ابن الموبد و حاجیي کلدي و
حاجی ابراھیم و غیرشم و ٭ن ائبرھم تا برا الدین
فصار هوٗلاء الامراء ٭ والریوھس من الوزراء والکبراء ٭ یدہروں سس
الرەیه ٭ و لایفصلونں الا بالاتفاق ما بقع سن ثضیہ ٭ فمات إبوالقافی
برھان الدیی و تولی _ولدہ مکانۂ ٭ وفاق بالعلم. و حسن السیاسة:
اباا و اقرانہ ٭ ففرق رلایات ذلک الاقلیم ٭ میل ابن الموبد و حاجيی
کلدي : خاے ي ابراھیم ٭ فبقی حوا 327 السلظان >حمد ٭ فریدرں
0.8 کو الدین احمث ٭ ٹم تو ٌ السلطان ”حمد ٭ عزی
غیر ولد ٭ فبقیت اللیة ہی ,. الذلالّہ ٭ عل سبیل الا شفراک ورآلۂ ٥
وکیا اتغق ض 7- یل نوج واحد رو النققا ٭ و لو کا فیھا آلیة الا اللہ٭
لفُسدتا ٭ ر و فقیر ٭ یلنقوں ت حصیر× و ملکای 2 پسعھما (ڈلیم
کبیر٭ فاراٹ برھان الدیںی الاستبداد بالملک و الاستقلال ٭ فنصبی
لشریکیہ اشراک ااحقیال ٭ اذ الەملک عقظیم ٭ فرصد لڈلک الطالع
المستقیم ٭ و نظر نظرة فی الاجوم نقال انی سقیم ٭ فری شریگا٭ ان
العیادۃ عبادہ ٭ فطظلبا بعیادتہ اعسنیی ورام هو الزبادة ٭ فعاداه
قد عاد[ھما ٭ ر ما راعالاو ان راعھما و ما راعا ھما ٭ فدخلا عليیه
وق ارصد لهما رصدإ ٭ ر دد لھما من الیجال الیعدة عدد| ٭ و
فِللھما و قد حصلا یی قدضۂ الاڈررارک ٭ر ای توحین السلطنۂ
الاحمدیة ع ن الاشرا ".تس نقویيی بالنوحھیں سلطانہ ٭ او اضاء به للدیِنں
حازہ و برھانۂ ٭ نى فاراہ اندادہ ٭ ر عصی علیۂ مہ ن الذواب
رہ و اضدادہ ٭ ر 5 کامنی ائطاارغ انار حساد و قانوا
هد٤ مرتبۂ .- ا آبارٴة ولا اجدادہ ٭ ر عن کنا سیواسیة ان
اف ۰ . . 7 -.
۱ ' 7
میں وج
و 7 نٹ 3 ۱ و
ولےاسد الا ئؤُاء جرح ومن +4 فملھم غیچ ”جیب صاحہب ڈوفاث
ال اسة +۶ و مہم اح ی کلدي و 22 زائنتب امہاسیۂ ٭ ہا اسنقل
بالثل تی بالساطان ٭ وکان قد اسلولیی اذ ذاک السلطان
علاہ الدہری میں سمالکگ قرماى ٭ فقال السلطانى برھان الدیں ان
ر- ے٠ ر۰ ھ2۶ رت ْْ
رراة التواریغ حدثتَذا و اسمعتنا ٭ ر کنب السیر انبانذا و اخبرٹذا ٭
اما تا ہے انی 1 بنا ٭ سی سلطاننا ر إِرٹذا ٭ ٹم
غً
شرع فک سا غلاصی مہا 1 منعلقا بھاطانہ ٭ٍ جعل 07 الغارات
یل مس یتمادیٰ فی عصیانہ ٭ فقلع قلعة توقات مر ن الشیخ ےرب
و سر( ٭ و اسلصحبھ معۃ طیبة و تھرإ٭ رافعازت تثار الررم الیۃ
٠
وھم الجم الغفیِر*٭ و ان الملقشب بقرا یلو ڈال لە انا تحت
آرامرک تھی 7 ک قیں طاعءنک ا فکای ٹراباٹ مرں حملۃ
مر ص7۶۹
شلدسدمہ ٭ و ث1 حساب د3 ترائ اہ و حشمۃة 3 فکای برحل ھٍِ و ا
ذکر “و ة ایلیک مثمانں آڈار الوار بہرھاری الحيق
الساطان بب ژإسہ ہے ما اطرة من العدوان ك
و ضمرة ہا العص دای ثّ وو ەةەمشض علیة 2
غدر ب۵ ادھرو خاری ٭
ُ ائہ رقع بونں قراباے ور بيؤں السلطان صذافرہ ہی ادن ائی
المشاجوہ ٭و النکئھت ای 1 مو المذائہ + فذقض العھو۵
: و النذٰہم ٭ٍ وو اہنع یس حمل النقادم و ا'خدم ای و تمذع فی
الامائنی اپ من معة من الکرا افمۃ : جم پ وا سے
و
7 السلطان : ٦ 00 م7 اتل الاعوا اہ می سوا "بنوجہ تار و
: ور
ہیف ساد
ل
متا جو اخوی
بے یر ے
5
یلنغشت السلطان الیی هذا الام ٭ ولم بزل ھاجما وزاہ حة
7
اماسیة ر آخریٰ الیٰ ازجا ٭ و کاں بالقرب سس سیواس مصیف ٭
منظرہ ظریف ٭ ٠ تر(بة نظیہف +٭ رو 7 ہج خفیف + و ھوارہ
۔
سیب
اطظیف ٭ کان لد خاع علیٰ اکتاف زباضہ سندسہ الاخضر٭*
والفردوں ' یر ض خاال اشجاركہ می ٹھر٭ الکوثر ٭ -- حدإدّقہ ٠
سی ررضاتِ (لجذاٹ شّہ ورای ً چبھنہ لابصار دڈھشات ۔
وللبصائر نزہ ٭ قلت شعر 7
علیہ شقیق د ڑھا ٌ ےد سس عقیق آئرعت بالعثابر
فقصدء فرا ناوت 8 ورام طریقہ السلوت 7 0
و بھا القاغيی ابو العباس ٭ فجاز برکابه ٭ و لم یعباً به ٭ فالتھہب
تر ز قیظہ و کا 0 صن
“کھہ
اک 7 رج لی 7 یقدم قدم اؤں|مسة ف ا حل 5 البلد 3 ٹم
عیظہ ٭ ر فان او ھا العوا ۲
آمر جماعتہ "ارت ٭ و قصد مل الودذوب ٭ و استفزہ إلخَض ہین
والطیش ى٭ِ نی زی و سبق الجپئٹن ٭ فقال لە بعض ۶ں ہی3
- اجماعہ 7 لو یلبش صمولانا الساظان ساعع +٭د حئیٰ پنلاحق
خر کان احزم و اوفقی واجدر٭ و ان کان حرصمۂ مہلانا السلطان
صحهہ 2۶
یٰٰ
ض الظلام ٭ فعرعلیه قرا بلک اجماءتہ ٭ فقبض علیہ بالید
سن ساعنہ × ر لم پدر +حالہ العسکر و" وی تک و سا
شذر مذر ٭ او
کرت کاری نوا قرا ( یلوک من ا رای المصیب ٭
ور جوعۂ صہۂ سو طوينۂ دم 2ت 0
:2 ان را یلاو عنم ان بجدد معۂ العہد رو (لمیئاق ٭ ء و بقع غراس
8٦ ۱+)
پر وہے
'ااخلافت و دوہ مسں بثیان الصدافة و ١ وفاتق ۰ بین و مکانہ ٭
ویصیرکما کان الا سن انصار و نت ٢ عم بذلک السلطان
انه لە ام ٭ فلا پسمع فیہ کلام واش و کاڈ ٭ واذا بشیغ ارت
الذی کا متولی قلعة توقات ٭ وحاصرۃ الساطان ر ضیق علیع
ہسالک الطرقات ٥ :2 فھرہ و غلبه ٭ ر (خد فلہتہ و بالکراهة
(سٌصحبع ٭ وجد فرصة فانتھڑھا ٭ و کان فی قلبه کمائی “خیمة
فابرزھا پز فجاء ا0 فرا 000 ٭ ووقفف فی خدملة کالمملوٗ
وقال اعيذ عالم معقڈلک ان بزل ٭ ر الیل فھمکی اك پضل ٭
2 رایک ا ٭ وچمپل فکرک وت ٭٭ قد امکنی
الله ہ ى العدر ٭ : انی لی ہع هد! سکوں و 72 ٭ پُلےت شعر
ٰ سالدھر الا ساعھ و تنقضيی ٭ و المر فهہا حازم ار نادم
۱ فلئی اہفقیٹ علیہ لا بی علیکف ٭ ولک نظرتٹ الیہ بعیں الرحمۂ
فاللہ لاینظر الیک ٭ فان رجل غبٰي ٭ و بانواع الەکر و اصناف
الٰدرعة می 2 عسرالقیاد ناک ( جع یه اخھر و اي ٭
وھبک و العیان باللہ مکانے ملکے؛-> ٦ 0 2.. ر یصمّے
عنک ٭ ھیھات ھد) ر الله مال ٭ فقد رقع لک ال ٭ قما
کل اران ٭ یھمے 7 ٔ ۶ ئػ ××
فایاک ان تفوت الفرمہ ٭ فتقع فی الغصة و اي غصہ ٭ ولاینفعھک
إلخدم ٭ ادا رت 2023. القدم ٭ وتفگکر فیما اقول ٭ و استذبط
دلول ہذەہ المسثلة من المعقزل ٭ و ابق شرفک الریع بارافة
ےو سے 02 استار حرمک بابتدال حر : والدک پا امہپر٭
سور قابوس وشکیر ٭ و لازال ذلک الشيطان ٭ سن اۃ
الرلی نف قتل السلطان ٭ رو بقول ھذا الرلٔی انفع لک و
۰
011,0 2
: الد وران سج سرذہ سس بغداد "شی
۸۷۸“+ء )0
ست.ج- و ای[ 2ے یت : 7
۱ ملیکی اعوث گما فعل بسظام امور الکرد بھرا دوسفکت لما فبض
جیا السلطان احمەل 3 فرجع قر بات غری ْ ر یہ لما . خدعهہ
اودھاہ ٭ فققل السلطاى من غیرامھال ولا توقف وحم الله ٭
و کان قتل قرإ پوسف السلطان احمد بن الشیخ ریس في عاشو ۔
شھر رجب سفة ثلاث عشرة و لمانمائق 7007 ۶9پ
. ۸ر
السلطانى رحمة اللۃ کما ذکر اولا ٭ عالما فاضلا کریما متفضلا ٭
سے ڑقا - النقرپر ہب مہدفقا 2 ۱ نے پر ٭ قریبا ری الٰذاس + مع
كرنه شدید الباس ٭ رقیق الحاشیة ادہبا ٭ شاعرا ظریفا لبیبا اربیا ٭
۳ء رما ھناما ٭ تاب إلانھا رھاہھا ٭ یهب االونے
٦ ہاتھا٭ ےب العلماء واچالسمم ٭ و بدنی الفقراء و یکایسھم×
قد جعل ہوم الاثنیں و الخمیس و الجمعة للعلماء و حفاظ القرآن
٦س ک7 27
خامۃ ٭ لا یدخل علیہ معھم غِرھم ٭ن ٹاکت الاہم الغاصه ٭ رکان
قد (قلع قبل وفائہ عنں جمیع ما۔کای عليه ٭ و ثاب الی الله تعالیٰ
ورجع ت ٭ ول مصنفات منھا الٹرجوے ٭علقی التلوبے ٭ و کاں
علل× ندہم للفضل حربز ٭ بغدادی الاصل یدعیٰ عبد العزیرز*٭ و کان
2م ۰۰ ۰ ار ٠ : و20 :
[جوبة الزمانں * وی لطائف الدذثر و النظم فارسیا و عربیا اطروفھ
0۳ الملطانى |حمد بن الشیخ
ربمن 3 کان عدلء ری ندسائہ و عوں اھل الفضل و الکیِس 7٦
رر تی"
ؤ القاضی کان پربی الفضلاء ٭ متطلبا کت کل جھۂة الادباہ
و الشعراء ٭ وکان اھل الفضل و الادب بفدوں عليه سی کل فے ٭
3
صار مقامہ کعبة العا لا کعبة ااحي ٭ و صورة سرقنہ له ان
حکیی
لما سمخ بارصاف احبه فاران قربھ فالائمسہ من *خدرمہ ٭ فلم
ٹھمے نفس السلظان (جم۸ل پمفارفۂ ذدیمۂ س7 ض احنشی 0 الثاضی
۲3:0
ر7ََِ ' مت
رعبه ٭ رخاف لشدة دھیهة ھریہ ٭ فرصی ۔بہ وحرچ ملیۃ ٭
سی رص ما ۹
و اقام لہ مک 2حىفظونہ مہ
سس خلفه روس بیں یدیہ ٭ فارسہل
القاضی الیه رسرا ذکیا ٭ فناداد نداہ خفیْا ٭ راجزل لہ العطد٭
و وعدہ مواعید سنھہ ٭ و فرق ما ہوںالسلظانیں س احس و القجم٭
کفرق ما ہیں الاعریں العذذب والہلم و امو السا و الصبے ٭
فلبّی دعوتہ بالقبول ٭ و واعد اأخرو بعض القغول ٭ م خري
و لویب ار قد وقد ×* رو ا احمد عند احریم قد رقد ٭
و وضع ثیابہ میں ساحل دجلہ ٭ 0 ای داخل الذنەر فی الطِن
رجلہ ٭ تم فاص فی الما ومخر* وخريم مس مکل آخر*
ولحق برفقائه ٭ و اختفیی بھنھم اختفاء إلیربوع نی نافقائھ ٭
نطلبۃ السلطان احەد ٭ فقّتھوا عليه فلم یوچّد ٭ فبالغوا فی
طلابه ٭ ال ان رفغفوا یل لیابهہ ٭ و رأُرا آذار رجليه فی الطیں ٭
فلم بشکوا ای الموي اختطفہ نکای می المذرتیں ٭ فوا قدم المعي
ٹر سر
اخوج غریق بغداك رأسه بمیواس عند القاضي برمان الدبی
بضیقرا علیں احد بمبیہ ٭ ٹم بعں ایام ِسپرہ ٭
۸۵ عتثت | آجضیرہ ٭ فغرلہ 93 ام نوالہ ٭ و (سبغ علیہ ذیل
گرم و افضالہ ٭ فصار عمْدہ مشدما ٭ و لدیھ *ججلا معظما ٭
الف ئە تاراخا بدیعا٭ سالک : فیہ مھیعا رنیعا ٭ و انتھم منْهچا
وا فک تم سی اسر ٤ ا ١ وی قرب رفائھه ٭ مع مواتقہ رقائعہ ُ
7 ضط افالۂ ٭ و وع بظریف کذایاتهہ ٭ ر لطیف استعاراثۂ ٭
و افصیم لغالہ وبایغ کلمانہ ٭ و رشیق اشارانہ او دقیق عبارائه ٭_
سد فیه عذان اللسان ٭ اوھو موجود ٹی ممالک ترسان ٭ فی ازع
٭>جلدات ذکر ذلک يی سن غاصن خر ٭ و اسطاري کت“ ہو
۴
ہمہ ۸
ہے قر میں ربج
٣ سان برھان الدیں ایس ي اراذة س بصا
.: ۹
بے ور ی۔
وت علیل ثار بض الو ضف الچەینں ٭ی ] لسلطا 02 ا سیگنگیں +
۔( سپکتنگیں ) ٭ وان ھهذا امن من ڈلک سلوبا ٭ رو اغزر یعبوبا ٭
, 2 کور ا ا حْ 6
و اعدبِ مشروبا 7 مح ا : اعت علیھہا ڑم لا رلا وصلت یو
البھما + مم ً ان الشیں عبد العزیز هدا بعد لہیب ھدہ الذاکرۃ نا ٭ انتقلن
بی القاھرہ 5 7 پھر چ عو ان ٭ٍ معاقرة راح اترام ٭
ےہ 7 خامہرتہ نشالا الوجد فصاح ٭ و فی شی بے فطاح
آومات منکسرا میتة صاحب الصحام ٭ و 1 اعلم ٭
رآ
ذگرما رقع من الفساد 2 الدلیا و الدین 7
3
و ا
لارباسہ ٭ و بذفذ احکام السلطنة و إلسیاسه ٭ فرجع را بلوک
٠ - ف1 سی کت میںب و۶
و سلولا ٭ فاخد 4جاصرہم و پفائدھم ٭ و یضیق علیھم و بعاندهم +
7 اسب ۱ +٠۰ کی تت0 و ل
3 3 00 مھ ددیلژ ۹1۱ : - )ےد 89
فی رتنم قرا پلوک ففرواً ٭ و“ ٭چدوا: طوائغمم و کررا ٭ و اذبلوا
بالقض ر القضیض ٭ و ماوٴا البقاع و اأٰحضیشض ٭ نفلم یکن
لقرا پلوک مل جبۂة دنالہم طرق ٭ فدخل علیهم سس تآحعت و جاہ ھم
٭رں وق و توجہ 2 ول مور ۓٍ و کان اعر چپشہ 7 ان زا+چانی
یمور ٭ و قبل یدیۃ ٭ و ائقمیی الیہ ٭ و جعل ہنادیھ الں ھذہ البلاد
و بدعو ٭ کما فعل معہ الاہیر ارہدکو ٭ جک 90 الوہرہ ٭ فاچاہہ
جم ہ14
اچابة' پرصیصا اہاموہ ٭
۱[آ۰۳۳“و۱) 1
اک کت 0 ٌ مرں لکن 7
'عث یب َ
قش ى یملکوں لی دھ رر و 7-3 عمںی پسلموں بلادھم ٭ لسلطان مصر ام ۱
اہی ۲ ذرمانں 5 ام للسلطانىی الغازيی بایزید بی عثمانى 5 2 اتعق
رأيھم السدید ٭ میں المرحوم یلدرہم باد یلک یو فا رس و الیہ قاصد!| ٭
و استذهضوہ الیھم رافدا ٭ و انشدوہ ٭ و قد اسفنجدرہ پوشییم
دیوس ۶۹ھ َ
رم ابصرت یی حسن و لگ : ٭ علیک مہ سس الوریل وع اخنیاري
فلوجۃة میں ساعنلہ البهم ۰3 و ً بالعساکر و ااجذنود علیهم ٍ
و مہ القواعد و الارکان ٭ٍ وی عليھم ائبر ۱ ولادة امھر سلیمانں 3
واضغاف البۃ حمشۃ انفار ٭ سس امرائہ .ا ٭ یعقروب 2
خواطر الاعیاںی ٭ رو ٹوجھ٭ ال ارز نچاں 8 فھوب ملھا 72
المدگور ٭ ور قفصد ٹی انھزامه تھمور ٭ فاسلوا ول اہی عذماتث ×* طیل
مدینة ارزاجان ٭ ر إخذ اموال طہرتی و ذخائن ر حرمہ ٭
منوں لا و غلمائەر ء0 ٭ و رجع بالاہوال رو الحمول ٭
و اشنغل +محاصرن استخبول 24
فضلٰ
ا نے ء اھ .1 -7٦ و
فنذدۂۃ فرایلۓ و طھرثی ٭ می ٹیمور نا 2 الفُڈنی ا ( ہنٹت
٠۰ 5 : ہی ار
ہد فی العمسا۵ ما سکرى ٭ِ حدی"ں ٹوچۃة الی ھهلة البلان ٭ تم فساذہ
البالك و العبان ٭ فوصلوا ال ارزجان واردبی ٭ تم ارأعلوا رو نزلوا:
مفسدین ماردیں ٭ فعصیٰ علیه الملک الظاھر* لما کان قاساہ
ارلا سن طاعة ذلک الغادر* فندم علی اطلاقہ ارل مرہ ٭ کما سهنْدم
0. 3
٠۰ ۰ ۱ ۰ ۰۰ 8 : 2۰ . جم
وم القيمۂ ر لم تذفعه الندامہۂ را لحجسرۂ ٭ و کان دڈلکی ٹی سدہ
ا 7 ۰ . : .۰.-. -
' ائنیں و ثمانمائہ ٭ و اخلف قد وقع بی العساذر الشامیة و المصریة
ژ انحاز الی کل فله *٭ وتثغرفنت آرارٴھم آیادیٰ سبا ٭ومال ھرا؛
: 7 ۱ لہعادا غهلرا
کال دم الیںدبور و شمال ور صبا٭ر اھملوا إہور الرعایا ٭ و ععلوا
صن حلول الو زا پا ٭× قاتۓسسں شعر
ب٥ 7 5 271 روف کی
پھمل الاعدا و پان کیدھم ×٭ صثل الفووم رراءہ مسلیقظ
-
فلت شعر
ٰ 1 1
ٹم قنل ھوٹنم مللگ الاسراء بالشام ا“٭حریس ٭ اعیان الاہرآء
والاعلام الروٗس ٭ فی شہر رہضان س العام الەذکور ٭ و بیاں هذہ
امور شض 2-: الدواربخ مسظور ولت شعر
6 7 ۔- ٦ ے2 وِ۔ : : 28 ے
و اذا العریںی تصرعت آساده ٭ عوت التعاليی فيۃ آمدۂ (اردیٰ
مس ھ8 الدیار
2 ان ٹومور وجہۃ عثان البای جو مدذردۂۃ سیواس ٭ و بھا کہا
ذکرامی رسلیمان ٭ 8 پاہزید بر راد ین آورگانی ئ ءخماںف٭ فارسل
و : 7
بخبر آباد بھد! الامر المھول ٭ و اس ہے تع و ھو 3 8ئ ”حاصر:
٥ 3 7 ص می نا 0 ۲ ۶
اسننبول ٭ فام بطق اں یمد الیه ید| ٭ لاحتیاجہ را الہدد و لیعد
ا لمدیل +2 فاسلظحضر ری جندہ اھل المکعۂة ٭ وحصی المدیدۂ رو ااقاعع ٭
'و استعد للققال و استمد لحصار ٭ و فرق روس امرائہ علی ابد(ن
٦ 7 2 ۱ : صے ۰۰
ُ الاشوار ٭ و جھز مور می جزش٥ة العیوں 23 لیاعشقی ما هو عذدہ
مظذوں ٭ ولما کشفت جبوشہ لاسپر سلیمان زینھا ٭ فرلما ان رای
عینھا ٭ فعزم طی التوجہ الی ابی ٭ و اشترط مع آسرآئه ر ذوبہ ٭
۴ )۹
: 2 - 2 لت 8 تر 1
انم >عفظوں لہ إلبلد ٭ ریما ؛جھز لم العدد ر العدد ٭ فلم پسعہم
1 7 پ ٠ تپ کک
الا الموافقہ ٭ ر |“ خلف وعدم المراففہ ٭ فرام لقضمۃ الخلاص 20
و افلات ولہ ای ٭ فوضصل الیھا ٹیمور بنال الس الہامیہ :۰
سابع عشر'ذی ا>جة سلۂ اثنین ر ثاندائه ٭ ولنا احل سوواسل
را الشومی ٭ قال انا نغائے هذہ المدینة فی ثمانیۃ عشربوما٭
ڈم اقام فی محاصرتا علامات إلحشر× ر فنجھا نی البوم الٹا من
عشر+ بعد ما عذیں فیھا رعاث × و ذڈلگ ہوم الخمیسخامس! لمجرم
سفق ثات ( ۸۰۴) ٭ وبعد ای حلّف للمقاتله ان ل9 برنق ۵مم ٭
کا ارٹوں ذہمھم و ٭حفظ حرمم 00 ٭ز و لما فرۃ تا المقائلع ٭ -۔
و استمکی ەر المقائلہ ٭ ربطھم فی الوثای سریا ٭ وحغرلیم نی
الارضں سریا ٭ و القاھم اخیاءا فی تلک الاخادید ٭ کما القی فی
تلیت بدر الصثادید ٭ وعدد می القی فی تاک ا'عفر* کان لال
آلاف نفر٭ ثم (طلق عنان النھاب ٭ راتبع النب ال9سرو الخراب ٭
و کاننت ھذہ المدینة سی اظرف الأمصار ا .- نار
ذات سال مکینہ ٭ رو اماکىی حصینہ ٭ ور سآ ٹر مشہودہ ٭ ر مشاھد ۔
لے بر معہو۵لا ٭ مارڑھا رائقی ٭ و ھوارھا للاہزجۂ صوافق ٭ رو سکانپا
سن احشم الخلائق بنعانوں النوقبرو الاحلشام ٭ و یثعاطون اسباب
التکلف و الاحقرام ٭ رھی متاخمة ثلاث خروم ٭ الشام و آذرٹاجان
والر ژم ٭ رو (ما الان فقد حلت بھا الغھر ٭ و تفرق اهلھا سار مذر ٭
و امےں ہرأاسم نقوٹھا ٭ فھی خاربة علیٰ عروک +2
ذ5 رائسچام صواعقی ا الراذء الام پچ
صن غمامالغرام علیں فرتیممالک لہ مام٭
ولما اسددھ یل سو لیا ۲ 5 5 و ای ۴ حِد و ربا ٭ ثٍ
ا ۰
7 .0ھ"
فو ا الانتقام ال پحو سمالک الشام ٭ اجلوك ان ٹیل
کااجراد المنتشر 2 والے را۵ کی مہ 832 ٭ او کالسیل المفھمرے
فسیل الںماء چ مہ فرلدھا و خرصانھا ہی ار ال رانش او
کا عترق عند تار کو ٭ .او القظر الہاہمی فالدیم
تضمعلْ عتہ' انعقاد قلامہا ٭ رجال ثورای ٭ و ابطال ایرانں ٭ د وافور
۱ ترکستاں ٭ :7 بفور 17ھ+0 ٭و و الدشت ر الّخْطا ٭ و نسور این
وکواسر|'جتا ٭ ر افاعيی خجند و تعابی آیدکای وھ ھرام خوارزم
ر جوا چرچاں ٭ ر عقبان ار مواري حص ار ظاوامان ٭
و فوارس فارں و اَسُود خراءتان * وضباع کر ری مازندرای ٭
3 سیاع انال تمامبے رستدار و طالقان ٭ و اصل بائل خوز و
د رمان 7 سس اربابی طپالسشۂ اسبھان ٭َەٍ ذ اب الري : و
مل ٭ و افیال آلھند رو السند دک ٭ٍ فباش ولا ا ا ۴
نیران شواعق الغور ٭ و عقارب شھر زور ٭ ژ چرارات ریم
۱ و جندي سابور ٭ شعر
وم اذا الشراہدیٰ ناجذیہ لہم ٭ طاررا الیۃ رفا و حدآنا
تَْ سا اضیف الهھم سس اعیار الخشدم ٭ و فراعل التراکمة و الاوماش
رااعشم ہو و کلاب النهاب من رعاع العرب و -- العچم و سا
۰ اجاس >جوس لاسم دی ورتلقہ کیزای ٭
ولا کے به دفٹر 0 ٭ٍ بالجملۂ فانہ الدجالَ و معۂ یاجوچج
و ماجیچ ٭ و الریاح العقهمة الہو ٭ فڈورجہ ر النصر قائدو ٭
و اامعد رائد؛ ٭ و القضاء 012 و القدر مساعدہ ٭ رمشینۂة
(لله تعالری سائقنه ٭ و ارادة اللہ عزوچل ني تدبھر العباد و الباد
سا تن ٭ ٭ فہلغ خدرة ة البلاٹ الشاميیه ×٭ و الصل ذلک پالدیار
(٢)
8ئ ْ
٠ ۶ ۸ ہو 2ٰ٠ و 7- پر
البمص ریہ ٭ فور۵ موسوم شریف ای نادسےيی الشام ٭ٍ سائر النوآپ
4 3 ۱ سو ون کت ۱ وج ۱
و الحکام ٭ و يإزاۃ الدیی و کماة الاسلام ٭ ان نوجہوا الرں حلب ٭
و یقیمرا عليه الجلبی ٭ و چٹھدرا فی دفعھ ٭ ر پنعاونوا
۵ : یہ رھ ےڈا
بای منعھ ۴ا ماچہز نائب القام سیندی سودون مع التوابْ
و ال سکرو رجلوا آلی علیی سو ا٣ی ئک
شھر صفر ٭ ررصل ٹیمور ای 7 فلھمب رت
بھا سنا +۹ حاصر قلعکھا تلانة : عشریں لبلہ ٭ فاخدھا و لی یت
۳ رو۶ ٌِ ےً۔ ً
عنہا للطیفة ربانیة ٹ.بورہ و وبلہ ٭ ٹم وطأ مدينة ملطیة فابادھا ٭
ے
7 س×خ2
ودک اطواد ھا ٭ ثم حل کعبە المشوم ٭ بقلعة الررم ٭ ر کان نائبھا
النامري ×ز '>حمد بن ”رڈیل بی شھری +4 سندذگکر ماج چل أۂ معھ
مُهہعا ٭ وکوف اچتھد فی *جاھدثہ رسعی ٭ ناقام بھا یوما :
و رت : تا
فام ینکی لۂ روما ٭ رو : من لھا بعصار و مھے ٭ فال وک
ے٠ ك3 یە۔
آموں ملی سض نیا ملیٰ الججاع ے وادلک ار نا بک
قال فیھا سا فالہ من لم بصل الی العذاقیك ٭ ز الع (نہ لما
رآھا ٭ قال ای الله لما بناھا ٭ ااخرھا لنفسه و اسطفاھا ٭ ٹم
ذجاب زلک إسےاب ٭ الی عیں۔: ثابم ٭ رکای نائیھا ارەماس ٭
ات 90
رجلا شدید الیایں ٭ 4حصلھا و استعد ×٭ و باشرالقثال بقب
ے
واستید ٭ ثم خر فھرب الوں حلب ٭ فلم برسل وراہ الطلب ٭
ک٭ ه٠ .
7 عو الی 7 اب ٔ نے 300 من ثاب ٭ سڈ 2
[[::]
باسم “عمود خان ٭ وباسم المیر الکبیر ٹینور فورکای ٭ ر پرسلوا
: اليه اطلاہمیش الدي |6 عذدهہ خان ٭ ر اقتیضہ الئركکمان ۲
٦ کو اعد اللطان'٭ و الائیدن ھذا زری ہت
اخت تمور ٭ وکان جاء الی الشام قبل روفوع هذ٭ الشرو ٭ ر قیما
بی ذڈلک امو ٭ کا ٠ ٦۔ نضان لھا ظہور ٭ و کان ارلا فی 00
>حبرسا ٭ رو نال ۂٗ سس 5 بوسا ٭ تم صار معززا مگرما ٭ معظہما
0ر ٭ و کان تیمور علده مغضبا ٭ رو جعل ذلک حجۂ للمعاداة
رر 2 ٭ ہم شرع بقول ٭ وھو *جول ٭ نی میدان هد إلرعالة
ربصول ٭ انه ھوارلی بسیاءة الانام ٭ و ان من نصجہ هر الخَلیْفة
5 و آنۂ بذبذة يی ان پکوں هو المنبوع و ست ٭ و ما سواہ
سن ملوک الارض لە خدام ر انباع ٭ رانی لغیرہ دربة ة الریاسہ ٭
۱ وافوف تعرن ال راکسة گی السیاس ٭ مع کثیر می التھویل ٭
العشو و التظوبلن ٭ وکان یعلم ان اجانتھم سزاله “حال ٭ و انه
دی 7 ما لا پذال ٭ ون قصد بذلك رع باب الجدال ٭
و ٹرئیت |اعےة علیمم ؛ ضف - حعرات القثتال *٭ فلم کا بالمقال٭*
و لگنم تضوا مرادہ بالفعال ٭ رل 0 0 97 7
یقول ٭ ار ضرب مل روس الشھاد عَنَق الرسول ٭ و استعدوا
للمبارزہ ٭ و استمدوا للمداجزہ٭ ٭
ذکرما تشاور علّمیۂة (لنواپی 4 رہم ف حلتب
وتیمورئی عین تاب ٭
ہم ان الذواب و الامراہ ٭ ورس الاجناد و القبراء٭ تشاوررا
یف 1 ذُخونہ 8 فی اي میڈذاں ن بناطعونہ ٭ فقال بعفنمم:
عذدی الرأي الامن 7 ا .-- ۔ البلد ×8 نکونٰ علی اسوارھا:
کر رٹ
بالرضل ٭ ا 31 افلاکھا ٭× حراسۂ ال باملاکھا ٭
فان رأپنا حوالبھا می شیاطیں العدو احدا ٭ ارسلنذا عليه سی رجوم
السھام و جوم الماحل بھابا رصدا ٭ ر قال آخرھهذاعیں اعصر٭*
زعلاتة الجزاز القف بل علق ۹۹ '"
الٹھا ٭ ر یکون ڈلک افسم لمجال,٭ و اشرح لاجدال ٭ تم ذکرکل
سی ارلفک ٭ ما 7 لہ فی ذلکگ ×٭ ر خلظوا غت القول بسمیذۂہ ٭
و ساقرا ”جان الرڈی مع ڈٹجینہ ٭ فقالٴ الملک المویف ٭ شی
اغامکی ز کان ذا رای مسدد ٭ ر مرا ڈا ا۰٠
پا معشر اا“حاب ×٭ و اسود العرب و فوارس الضراب ٭ اعلوا لی"
اہ رکم خظر×٭ رو عدرکم دا ں6 دامية دھیاء ٭ معضلۂ عضلاء ٭
۶7
و اعملوا فی دفعه !عسن اعهلة فکرکم ٭ فان صائب الفکار ٭ یفعل
۰ ۰ ُ۰ 7 7 2 پ .2
جندہ ثقیل ٭ و فکرہ ربیل ٭ و مصابہ عریض طوبل ٭ خدروا حذر؛
مال یفعله الصارم البنار٭ و مشارورة الاذکباء - مقدحۃ الفکر :
ومباحثة العلماء مقّدمة النظر ٭ ان ھذا الڑحرسا احملہ بر٭
رخف عدد| کالقطر و الدر ٭ روھو و ان کان کالوابل الصبیب ٭*
لِنه اعمی لانہ فی بلادنا غریب ٭ نعندي الراّی الصائستت ٭ ان
- المدینة سی کل جائىسب ٭ ونکوں خارجھا ”>جتمعین فی
جانی واحد ٭ رگلخا لہ مراقسب صمراصد َ مم نیفر حولنذا خنادق ٭
و اجعل اسوارھا البیاذق و البوارقٴ ٭ ر نطيْرٌ الیٰ الفاق |جاعة
البطائق*٭ الی الاعراب و الاکراك ٭ و التراِكمة و مغاشرالبلاد٭ فیتسلطونں
علیہ سی ('جوانب ٭ ریثب علیہ کل راجل رو راکمب ×٭ و پصور -۔
مابینں فاتل و ناهسب ٭ و خاطف و سالب ٭ فان افام وانوں لہ
1 7٦ ۰
)ى.م
رات إلدرق و انامل السہام ٭ وی رجع ر هو المرام رجع خیب ٭
و اقیمت لا عند سلطانذا الحرمة ر الہیبه ٭ ر أن کان بساطانہ علینا
اوخ × فاپنا بحمد الله سلطان و فی سلطاننا فَرَج ٭ رافلّ الاشیاۂ
ان تماد و حرز سی جندہ ٭ فعسی اللہ ان بأنی بالفتم ارامر
“سن عندہ ٭ رھدا الري (لاسل ٭ بعینۂ کان رأي شاہ مذصور الاسد *٭
فقال آھ یق رھو نائب المدیذع ٭ ما هدە 7 مکینۂ رلا ھدەہ
الافکار رصینۂ ٭ بل الەفاضلة خیر من المظاولهہ ٭ و المذاجزة ى
مد المواطن قبل ال اح ٭ وصقام المذازله ٭ 2 جدی فيیة
المغازلہ ٭ واعل مقام مقال ٭ ر لکل “جال جدال × وھذا
اطور فی قغص ×٭ رمید مقتنصن ٭ فاغلنموا فیه الفُرصس ٭
ونارثئئت بااعرب ٭ و سابقوۃ بالطعن و الضرب ٭ لٹا ینوھم
فینا الکو ٭ ریستنشق سی رکوہ راعذا عر الظفر ×٭ فاجمعوا
اسركم و >جلوا ٭ ولا تنازعوا فتفشلوا ٭ را و اہروا ٭ و اصبروا
٤ صابروا ٭ فائٹم ؛حمد اللہ اھل اچ ٭ و اولوا الباس و
الشدہ ٭, وکل ۳م فی فقہ المذاضلة مغی و مختار ٭ وعلمہ نی
7 ہاء (لاعں(۔ء تر ٭+ولەئی 000 ًَ" ٭ رھهدايھ و نہایة ٭
و غیرت لہ 97 ٭ وھو لُجمع الاسلام کن وف و اف کاف و
۱ وقایة ٭ تلجو آلسنةۃ سیوفک ای تلم ال بی خی کل
کائیة شافیه ٭ ر تصرف 5ھ اسذلکم فی مضاعفة کل ذي_
فعل معتلِ - فی تصریف علهپا شافية کانيھ ٭ فان کسرناہ
نا بائمنال ٭ وکفی الل الوَِْویٴ:القتال! ٭ اوئلکٹ :من :الا
معونه ٭ وقد کفیذا عساکر المصربیں الموٴّنھ ٭ و کان ذلک اعلییٰ
ا لچرمتنا ٭ ار ائویٰ گ وروٹ |لنصر لھ وکٹنا ٭ و اذکی لردي نصرنا
ارک نت ٰ
و (رگی ٭ و ابکی لعیذه ا خهنة و انکی ٭ و آن کانت و العبان بالله
الآخریں ٭ غلا علیذا اذا بدلنا جھودا ر اقمذا عذرا ٭ و خدومنا
یدرک تارنا ٭ و ٭حیبی آثارنا ٭ فتوکلوا علی اللہ العزیز ااجبار ٭
و اسنعدوا لعلاقاة ھوٌلاد ااشرار ٭ راذا لقینموھم زحفا فا ٹواوھم
الادبار× ولا زال تمرداش × ؛حس لھم ھذا الرأي اللّش ٭ حقیٰ
اجمعوا عليه ٭ و انفقوا علی الٰخروي الیه ٭ لانہ کاں صاحسب الباں ٭
و میں کلامۃ المعول و المعتمد ٭ و کان تمرداش قد خالف ا جمھور ٭
وتوافعق ین الباطرىی تیمور ٭ و ھدہ کانہت عادثته ٭ ر علی المراوكة
جبلت طیننہ ٭ فانہ کان کالشاة العائرہ ٭ ر المرأة العاھرة الغائرہ ٭
اذا النقیی عسکرانں لا یکاد یثہت یی احدھما چبنا مذە و مکرا٭ بل
:
٥0
لفظا بلا فجویل ٭ فاعلمد ٹھمور علیه ٭ و فوض الاسور الیه ٭ الک ۱
عساکر الشام ٭ و جذوث الاسلام ٭ ٹم حصنوا المدینة ر اوصدوا ابوابھا ٭
و شیقوا شوار تھا و رجا راکلوا کل حارت را
و فلُچجپا الابواب الٹی تقابل ملفقاہ ٭ ر ھی باب إلنصرو باب الفْرنَة
ذکر ما صہة وت صوادەقی البیصی والیلے ٭
ملی العساکئر (لشاسیة عند وصولٰۂ 70 حلب 8 ۱
تاب ٭ فحل ہذلک امیس ٭ ٹاسع شہر الربیع الاول ہومالخمیچس ٭
و برز می ذلک العسکر٭ طائفة عوا سس الغی نفر× فنقدم لیم من
٦ پرىرھ ,ع۶ : ا َ+ َٔ
(لاسوٹ الشاہیه ٭ جو من للدماثت٭.٭ ففلوھم پالصعاج ٭ٍ شلوھم
بالرەام ٭ فبنددوظم: ر طردذرھم ٭ ر حذررھم ر شردوھم ٭ئم “جوا
: ؤ0 00-0..)
1 : دوم ) 0 فجرز ںی یسگکر لا و 0 سے مہ آلامے ٭٭ ا ىک ہمصاف
الڈقاف ٭ فتقدم الم ماق خی ٭ہ ارساا و تتری ٭ فالاعم بینم
النطاح وہ اشٹفکتن بوں الطائفتونی
انامل الرمام ٭ فازدحموا
واقلجبو ٭ و اشندوا و الُحموا ٭ ول زالت اقام الخط ٭ فی
٦ 7ر" الفضہاں* الصرانم اق تلک الم
۳ ئل ٭ '' مفاریظ ۔اشتاں 'نیمائیلں؟ ۔اندمال نبط“ ٭
ا
لیلا إ نظلام
گل ۴ک
رر افقالق انال التکتال تاط نے
او الققام و (غطشا ٭ فتراجعوا و قد اعطی الله الفصر لس
یشا ٭ رجری؛ یں یمہاؤ العدر مع ض ران ج۔ و فقد ری
العساگکر الاسلاہية نفرای ٭ تم اص؛عوا بوم السبت حادي عشرو
2ي
و قد ثعبت اجنوٹ الشامیه ٭ و العساکر الاسلامیہ السلطانیہ ٭'بالعدة
البالغہ ٭ و الاھبة السابغہ ٭ و اخیول المسومہ ٭ و الرمام العقوم٭
ھ یا
و مم لمعلمة ٭ وا ٠ یعوز ارلُک الصفادید ٭ سوی شمة سن
۱ النصرر التا. بل ٭ فئےوإ قصدہ +٭ و قصدرا رد ر صدہ٭ ×٭ ر انبلت
عساگرةۃ والسعد المیمونی طائرہ ٭ و | لقضاء موازرۃ رالقدر سظاھرہ ٭
بالجنوٹ المذکورہ ٭ ر الجیوش المعھودة المفصورہ ٭ توّمھم لاقیال :
و وافیال القثال ٭ راذا به ڈں اہم زلەم الودلٰ ٭ وعبی عساکرة اخضٰ
أ جے' اللول ٭ ز بھم فیبھم و ارسل علیھم و قابلھم بمقدملھم رو شغلمم
باوائلەم ٭ و احاط الباقوں بھم فائوظم ہن ہیں ایدیمەم ا
خلغمم وعی ایمائھم رعن شمائلھم ٭ فمشمی علیھم مشی الموسیی
٢ء "وی می الدابا علی' افززع اللخض ز٭“ و کان _
هذا: الجوٹی میں قزیڈ حیان ٭ و لہا اهتمش اسر الغاس لو
ہاش ذَ و خاشنت 5 ر الما جاض: سر ٹھارشں الاسوٹ
00 7 0 ۱
و انفطےن العباش ٭ فرت المهەمة و کان را اُسہا تمرداش ٭ ایر
العسکر ر طاش × رواخد الابطال سس الدھشۂ اارتعاش ٭ مت
الحدےة رة و الانبھار٭* فلم پلہٹوا و نچ مہ ری نھار ٭ تم 1 ال2
و ضارٹ اقلام رہاحہ ظھورھم الزبر ٭ ر اسٹمررا اہامھم پنوالٌبوں ٭
و عسگرنا ررادھم ا٭خاطنوں ٭ بمعذیٰٰ ما قلت شعر
جعلذا ظہورالقوم فی العرب اوجّھَا ٭ رقمٹا بھا ثغرو عینا ر حاجبا
نقصدوا المدیذة مس لباب ألمفلوح ٭ و هم مابیوڈائیمر رو با
و السیوف تشفهم ٥ والرمام تدثم ٭ ر قد سالت بدماثمم الاباطے× !
وفقرسی سائر احمہم کل کاسر و جا ٭ فوصلوا ال باب المدینة _
و انکسروا ٭ و ڈجموا فیہ یدا واحدة و تکردسوا ٭ رو لا زال بدیں بعضهم
پعضا ٭ حتی صارت العتبة العلپا سی الباب ارضا ٭ فائسدت اابواب:
بالقٹلی ٭ رم پمکری الدخول صمفھا اصلا ٭ فٌشفنوا ف الیلایق ٭-
و تفرقوا فی الخہائمہ و الاطواد ٭ وکسر باب انطائیة الممالیک
الاغقام ٭ و خرجوا سنہ قاصدینں بلاٹ الشام ٭ فوصل لم ا نی
فی ابشع صورہ ٭ وحکوا فی کیفیة ھذہ الوقعظ اشذع سیرپ ٭ و صعد
الذواب الی قعة جلب ہو حصئوا ٭ فضائت علیھم اارض ہما
رمیف فاسٹھٹوا ٭ و تولوا برامظم تترولئق ٣٣۰٠٦ ٦-۸١
منھم ری العدوة یدیۃ *٭ ہم نہ مشی میل ھهینذہ ٭ مع رفقارۃ رو رزانتہ ٰ
و سعینته ٭ ودخل حلہس ٭ و نال ملٹھا ما طلاب ٭ و فاز 0
والسا ٭ ولما نزل الذراب الیه ٭ قبض عیٰ سیدي سودون رشیچ _
لی ااخاصکی کلهه ٭ و ]سا تمرداش خلع علیه ٭ قوض علی الکونبغا
الما ا ھند خر عفرا الطحان نائسی غز و چەل
الکل فی صغد * و شرع ئی | ٭اخلاص الاموال ٭ رذ+ط الالقال اتال
٦)
و افں ہلا ت القلوب مرش حریلہ ٭ وانفشرفی الافاق شرار صولنّہ ٭
ْ :2 اذہ ٠ آ بما ارھقہ سن النقُوس ٭ حلی بئی المیاذیں
21 -
ال و و شرب آةآ0۰۸۷۹ھ0 ج۔ 7 و سلیہ السلاہت 3ت فذ5 ر تیمور
بقصنتع ٭ زارد القوك مہ نى اقل, خامت لذی ؟ ترابّہ 4 فاجاب سوآلہ
07 یھ ں بغتاز ا ۲ یل فيیه سط نہ ٭ فقنل
طائفة مم وبد نی روسمم کر و 0 ا مٍذنہ ٭
رھ آیادۂ تا 7 او جو و نفلتہه نی
: ٭ ۱ 1 27 7 7
ال اخبريی اأےاؤظا ا'خوارزمی ان ن ہی ف الدیوانں 0
عسافر تیمور قانمائة اافػ' نقش ومنہ ان ٹیمور قصد قلءہ
المسلمینىی اوکان کت الناصري س"مجمں 0 2 6 ٦ري و ائہ
عص یں علیہ و کی خر للغارات 2 تر فان مہا اس ؟حروفہ وکا
قڈں ابدع بجمائع ما ) تمرلئکگ ( و طراشنہ مہلں ٤ إِوْامذہ عای
بهھنا رو قتل ملھم خطامة 7 ارہل زسم الی حلب و دسر ٹوہانا کا
٦ 'ْ ۰ یر :
جھزہ الیۃ اقب فسرة خکیٰ ری غا لہ جماعلہة بانفسھم تی الفراة :
جہزتمرلنک کتابہ الی المشار اليه ر نصۂ بقول فیہ انی خردوت
ری اقصی بلاں سترقذد و : یقف .- می و سا:٠ ساوت البلان
۔حضررا الی و انمت ساطہت علی جمائعی ری یمشوش علبہم
2 : ۱ 2 “
و یققل ہی ظفُر بے سلہم و الا فقد مشینا علیکےٹ بعەساکرنا فان
اٴقت ولی نەسکے و ەینگ' فاحضر الینا اتری! ٭نٰ الرَضٰة و
. :-
الشفقة ما ل9 مزید علیۃ و الا نزلنا علیک و خریذا بلوک و قد تال
7 6 :. 2 : : َ۶ 7 ے ًَ۔
اللۃ تعالیٰی ان ا[تلوں ۵ا دخلوا قریة افسدوھا و جعلرا اعرة اهلھا
۸
ای و
۔ >“ : : 009 رر 4 9
ادلة رکڈلک پفعلوں نامناعد لما عیط ہک ان > بی العضور
فامسک المشارالیه الرسول ورحبسہ ولم یلقفت الیی کام تمرلنک
فمشی الیه ارائلُ عسکره فبرز آلھم المشار اليه و قاتلھم و کسرھم وفی
الیزم الٹانی۔ حشرا نمللک' مال ذاعة الەسلمیں ر برز الیه المشار
الیہ و فاتله فتالاً قدیدا؟' ر انیٹ" وثعة عظیمۃ 7ت ں فيھامنہ ٹمرلنکگ
شں ٢ حزمٴ وو ین غعںی جی ربقہ: واخف ھ2 اد ءنہ و ملاطذتہ
ورطلب منہ پت ران . یل آئید خی رمالا اد ہل و ً
خائنا وراخنذ اله شار الیه ز- ا 2 تلاا 7 ای .َ_ 1 کل دلج
و باب ناعنہ مر . کر یوما راخدا وانشد فیہ لسانا لعال٭* شعرو
6 ا الدی صےرۓ دائے ٥ لیثی الوغوق عممی الدنیاہفاخرہ
و امرلنگک مسررا لوالل ٭ من سرت دا رت
وکاں انل تلک السعاد8 اور الۃ 7 غیوہ مہ ں الملوکگ رو
إصیاب العصوں لیا کای فیے م انا والدیانۂ ۴ ااخاس و الصیانة
و لکونہ ری الم لالۃ الطاھة الیت 2 سا الله علھا +4 ولما کان
رم الغمیھس ظاسع ربیع اارل نازل ٹمرلنکگ حاب 7 کان نائیہا
المقر السیفی تمرداش وقد حضرت الیه ءساگًالبلك الشادیة و
۲ کی ہے 3۶ سے و تھے
عسکر دمشق صەع نانیھا ۔سیدي سودوں و عسگر طرابلس مع نائیہا
سے یں ک1 .۔ و 5
المقر السیفی شیغ الخامکی ر عسکرحماة مع نائیہا الەقر ا|لسیفی
ا : یچ صقّد وغیرھا فاختلفت کلم نی قائل ئ2
2 فلما رام لٌ 10 ياخلا اف ٦ بے فی اخلاٹھا
ر النوجة حیہب شارا و کان عم الرً يی فلم بوافقوا 2 ذلکے
۰7
(00..7
کت خیامهم ظاھر الباف تلقاء العدو و حضر قاصد ٹمرلفکگ
فقّتلہ ثابتے د مہشق قبل. ان پسمع کلاہهہ وبوم !ا لجمعة حصل
ہیں ا(طراف وش 7 فلما کان ہوم اس و عشر
شر الرربع الاوی زوف 0 ولنک ٹوش و تیاور ی المەسامون
جو المدینة ً۰ ۵ حموا فی البواب ر مات صملھم خا ق عظیم ر
ااتدر اعم ران وپ اھر ےر ١خ ٹمزلنک: حلب عذوة پالسیف
ار صعد ناب المملكة و خواض الناس الی القلعة ر کان اھل حلب
قد تا غالب اہوالهم فیھا و فی دوم النلتاء رابع عفر شہ
ربیع الرل اخذ القلعة بالامان ر الیمان النی ا سن
ڈیف ٹانيی نوع صعد الیھا ر آخ ص۷ ات علما؛ ھا قضاتھا
ٹفحضرذ نا إلیه تم اوقغذا ساغة ٹم امرجلوسنا و طلب رمع٥
نى اھل العلم فقال لامیرھم عندہ و ھو الەولی عبد ۔إاجبار
العلامہۂ نعمان الدیری اُحذف والدہ ری العلظاہ المشہوردی
تک
بسمرقند قل ہم آن يی سائُلهم ُن مسئثُلة سأالثت: عفہا علماء
سمرقند و خارا و هراةٴ و سائرالباك الی افنےتہا فا | يفضمرا -
جواب فلاد) ونوا مڈلوم ولا تجاوىفيی ا2 اعامکم ×٦ و لیعرفف
ما یتلم انی خالطت العلماء ری بھم اختصاص ر آلفة و يی ف
العلم طلب قدیم و کان بلغنا عفہ انه یتعنت العلماء فی الاسثلة و
اِجعُل فلگ سببا لفثلھم ار تعذیبھم فقال القافی شرف الادیں
موسی الانصاري الشافعی دای و 6 0020 هھنذہ البلاد
راا کو از اللۃ المستعان فقال لی 0 0+ باقول
نہ بالامسس قنل منا و منکم فمی الشھید فتیلذا ام کت فوجم
اقم و قلنا فی اسنا ھدا الديی بلغنا عذهہ ری اعت ىً
0 51:]
سکت الڈوم نفتم الله طی ؛جواب سربع بدیع رقالت ھذ! سال
سکُل عذہ سیدنا رسول اللہ صلی اللہ علیہ ر سلم ز (جات عنة وڑانا
>حجں ےت سے پت به سیدنا رسول الله صلی اللہ علیہ وسلم کر
لی ماحبین تا شرف الدین؛ ٭ہوسی ات بعد ان ادىقضتی
العادنة ر الله العظیم 2 نات وا مر ول مت نک اللہ
صلی اللہ عليه ر او نات اب عنہة 0٦ ہیدش زمانبيی فلت
هد| عالمذا قد 012 لہ و هو معدور فان هل! سزال 2 2
اجواب عدْۂ ک هن الەقام ر رقع ْ نفس عبدالجبار مثل ذاکگ
نت ےت 7 بصرہ و قال لعبدالجبار سر َ
کلامہ کی کیف سثل رسول اللہ صلی ١ اللۂ عليہ و سلم شی ھدا و
و اجاب قفلات جاء اعرابیيی ا و اللہ صلی الله علیة وسلم
وقال یا رسول الله ان الرجل پیقاتں ح می ریقاڈل شجاءة ر
یقاتل لیریل مکانہ. فاپنا ے39 سبیل الله فقال رسول الله صلی اللہ
عایہ وسلم سن قائل لٹکوں کلمة الله ھی العلبا نمو الشھید ٹم قال
تمرلک غربُ خر ثال مین اجار نع اح کی و انفتے
باب الموائسة وقال آنيی ہجل نصدف آدہيی وك اخذْت بلادا کذا
و کذا وعدد سائرممالک ال ”جم ر العراق و الھند و سائر بلاد التتار
فقلت اجعل شکر مذہ الذعمة عفوک صيی هدہ الامة ر ا اح
فقال ر اللہ انی ل اقتل احدا قصدا رانا انٹم فتلتم انفُسکم ْ
فی البراب و اللہ“لاقال سیا مر تی سن سد سے
و اسوالکم و تکررت الاسئّلة مذہ و الاجوبة منا نطمع کل من الفقھاء
ااعاضربی و جعل یبادر الیں الخرات وو بی انی .2"
و القاضيی شرف الدیں پٹھاھم و بشول لھم بالله اسکتوا 'ٹجارب
۲ ے۴ جا 0 ھا 4 ث
سر کا ار کے کو ہے ا ای و .-
٠ 11 ۲ ہو ہے کات
ہدرذنۂة وط ما اخ مہ
٦ھ0َ۳ھھ و
هذا الرجل فان بعرف ما پقول و کان آخر سا سال عذه ما تقولوں
ٹف لی و معاویة ر پزید 887 ١ل ك8" القاضيی آرت لی و کان ای
جانبی 0007 اعرفے کیب .- ره فانۂ شیعی فلم ام (فرغ مرىی سماع
کلامة الا و قد قال القاضيی عام الد ن الْقَقِي الما إي کلامہا ہعذاہ
احق و معاریة ظالم و بزبد فاسق رانتم حلبپوں تبع اھل دمشق
رم ہزیدیوں فلرا |عسیں فاخنذت ف ہلاطفنۃة ر الاعندار ع
المالکی تال اجاتثث بتھ
یىی وجدالا ج داب ا بعرفے معدان فعاٹ
انت 7 ما کا عاغه می الس ظا و اخف عبداجبار تسا ہئی
7 القافيی شرف الد بن فقال ىعديی هد( عال ۴ واعوں
شرف الدیں رھذا رجل نصبے فسالنيی کے رک
فقلت. مولدي سد تثسع و اربعیں رو سبع مائة و قد بلغت الان
۳
اربعا و خمسدیری سك فقال للقافيی شرف الدبنی و اذہت کم عەرب
فقال انا اکبر ملة بسدھ فقال ثمر 28 ا می عەر اولاد ے ٰذا
ثَ
٣ اع لو و اعنا عید حبار ر صلی تمرلنک الی جانبی
الما برع ر یسل ٭ تم تفرفنا و فی الیوم الثانی غدربکل من
فی القلعة ر اخذ جمیع ما کان فیھا سس الاصوال و الافمشة و الامنعة
مہا 2 لے مہ اآخن تر
وی ٭ خی بعض کہابہ ان : گنی 7
و
هد القلعة و عوقب ۳ ات ۱ لمسلمونں
2 ا :
: کت ۰ 2 4 ٠ رت
تم ح- العقوبة رو حں بالقلعۂ سا بن مقید و ھگزلجر
: "
و >“جون و مرن عليه و نزل تمرلنک من القاعة و اقام ہدار الذیٰابة
ورصاع راہمة ملیل نی المغل و رففت سائر الملوکے و الدوابیںی
۱ 7 رو
فی خدملہ و ادار علیھم کوؤس الخمر و الەسلموں نی عقاب
و عذداب ر سی و ققل و آسروجوامعھم ر مدارسھم وبیوتہم فی عدم
ر حرث ر ریب و نبش الی خر شہر الربیع اارل ٭میم طلبنيی
ورنیقي القاضي شرف الدین و آعاد انسوٰال عن لی ومعاوبة
اہ ا شک ان العق کان مع علی ز لیس معاربۃ >ن
إلخلفاء فانہ .+5 صں رسول الله صلی ۔الله علیہ رو سلم انه فاں
(اخافة بعدی لاثوی سنة وقد ئتمہت بعلير نقال تمرلنک ٹل
ا عا یع اق ر معاربة ظالم قلت قال صاحہب الھدایۂ ٭جوز
تقلید القضاء سی ولاة اجور فان کثیرا می الصحابة و التابعیں
تقادوا القضاۂ ٭ی معاویة و کان ااحق مع لی 2 نوبلّهہ فانسر
لڈنک ر طلب الامرا ٭ الدین عیاھم للاقاہة بعلے و قال !ا ن ھدین
ال جلینں نزرل عندکم جات ہو ۱ لھما والی الزامہمار
اصعابہما و سی یِنضْ الیہما ولا ٹیکنوا احدا می اذیتھما ر رلبوا
۱|
لھما علوفة ولا تدعوھما نی القاعة بل اجعاوا |قامتہما فی المدرسة
یعنی الساطانیة انی چا القلعة ففعلوا ما ارصاھم به الا آٹھم لم
ْ پنزلرنا سن القلعة و قال لنا النیي ولی ااعکم منھم ؛علب رکان
یدعی الاہیرموسی بن حاجي طغلی آئي اخاف علیكما ر الذي
فھمقھ ميى سیاق کلام دنت ان اذا ام بسو فعل بسرعة رلا
2حید عذۂہ ر اذا |امہر+ خی ر فالامہرفیه لن ولية ٭ ری اول یرم نی
ااربیع الاخر بر الی ظاھر البلد متوجھا ٭عودمشق رو انی ہوم
ارسل یطلب علماد البلك فَرذا اليہ و (لمسلموں ني امر مرن
رقطع روس فقلنا ما اخبر فقیل ان تمرلنک ارسل بطالب سی
عسگولا سا سن المسلمیں علوی ْ عادتہ التيی کان پفعلھا فّ البلاد
ہر وو ور
وگ5
التيی اخدذٰھا فلما وصلنا اليه جءنا شخص سس علمائه یقال له
الموا
ولی عمر فعالناد سی طلبذا فقال برید یمتفایکم فی فتل ناب
: دمشق الدي 7 رس له فقاث ھدہ رر وس المسلمد ن تقطع رق
الیۃ بغیر اِسلهتاء و ھوحلف ان ل پقتل منا احدا قصدا فعاد الیه
ون ننظرہ و ہیں یدیە اعم سلیق فی طبق بائکل منەه نلم
یسا ُ جاء الینا ش٭خص بشیی سں ذرک ا۷ا .2 فلم نفرغ
ن افلہ الا و زکجۂ فائمة 2 تمولنک صولہ عال و گی شخص ھکذا
و ٌ هکذا و جاءنا (میریعتذر و بقول ان سلطاننا لم پأمر باحضار
۰ ر انما اھر بفطع ری القفلی .ران بقل
منھا قبة افامة 'حرمتہ مل جاری عادثہ ففھموا منہ غیرما
اراك و الہ قد اطلشکم فامضوا حیہی شثتم ٭ و رکب تمرلنک
یىی ساعته و توجع اے و دمشق فعدنا الی القلعة و رابخا إلمصلےۂ
فی ((فامة بھا ور اخد الامیر موسیٰ احسری اللہ الیۃ ٹی ال9 حسانں
٦ سیل ففاغتنا: رتفقد احوالنا مدة اقامته !علب و قلعتھا
و جھٹنا الاخبار ان سلطان المساءیں الملک الناصرفريم قد نزل
٦۹٢ و' آله کس تمرلنک او مرة جۓ بالیس الو ان
ااجلت القضیة غتوچہ الساطان الیمص ر بعد اںقائل 2 تمرلنک
ثقالا عظیما اشرفے ٹمرلنکگ مذہ می (لکسرو الهزیمة و إنما حصل
سس بعض امرائه خیانة کان ذلک سبب توجھہ آخذا بالعزم
ودخل نمرلنک الی ۵دمہشق و نھبھا و احرفھا و فعل فیھا فوق ما
فعل حاہب رلم پدخل طرابلس بل احضرله منھا مال ولا
چاوز فلسطیں وعاد لو حلہبں راجعا ظالبا بلادہ ٭ و لما
کان سابع عشر شعبانں من السنۂة المذکورة وصل تمرلنک عائدا
٠ٗ
.)0 ٰ
یىی الشام ای لوان میں حاب ر 5 02 بل اہر
المقیمیں بھا سن جھتہ بخریبھا و احراق المدینة ففعلوا ر طلبنی
الاسور عزالدیں رو کان من اکبر امرآئةہ وفال ان الامیر رسم باطلافک
واطلاق من ہعک فاطاب ص شدڈت رکٹ لا روخ معکم الی
ہشھں احسوری و اقیم عندکم ےد ا 39 ۵ہ عسکرنا (حد و
ظ۳ وت
کای القاضین 2 الدینں : 2 بعارقنی فطللنا بائی القعضا8 و اجلمع
مہعڈا جو من ال ون مسلم و ڈوچھنا ال مہشھںن اعسینں صمےبۃة
۱ کت
المشار الب و افمنا ننظر 00 الذار و کت تضرم 5 ارجاٹھا و بعد
بلادۃ ایام : ببق بھا احد فخزلنا البھا 'فلمنر بھا احدا فاستوحھنا
۰
السلوک فی الطرقات مس ذلک ٭ ظ
گان م 2 ہیں! سر ا ىالصعا + 7" ر 5 ضز دوک ساہر
و کادہی نواب بلادں الشام وہحة ماسوریری و انفلتوا اولا ہارل و مہات
عحمے
سودرنں پا لبطریىی مع ف٤ قدۂة بلیغا و اسنقر ت نیابۂ دمشق نمعريی
ورڈ ي والله اعام ٭ هذا ما نقلثة سس کلام اب إلشعنة کما رجدتہ ٭
ذکر ورود ھذا الخبر النی اقلقی ے دوصول
استنموفا الدوادار ٭ وعمد القصار الیل جلق ٭
فور سىحلب استنیوغا الدوادار ٭ والفتمالاھر |لمدعو بعبد القصار ٭
وقالا معاشر المسلمیں ٭ الفرارمما لا بطاق می سفی المرضلیں ٭
سی یقتدر علی حل| ٭ فلیطلب لنفسه طریق ا جا ٭ و من اطاق
2 اب ن7 مه 0 ٤
ا ہر دیلہ بپد ولا پیش ےا دمصشق لبلة ٭ِ و 2 بعا اظ لھسڈ3
بالمداهنه ٭ فلیس ا خبر کالمعاینہ ٭ فتفرقث لاراہ ٭ ر اختلفتە
(لاھوء ٭ر ماک اضر الناس سوجا *٭ و تفرقواکھا هو دم
ِ9 )
فوجا فوجا٭ فبعض الفاس افظصب ٭ و جمز امرہ و انتزم ٭
ہم تحت -- انهابه لاستذبوغا و عبد القصار ر اھر *
اردٹما ْ نبدید ا و تشریدھم ٭ و اجلاھم عنى
اوطائھم و ثجریدھم ٭ٴ و تفریق کلمتھم و تمزیق جلدٹھم ٭ ر الا فلامري
حاصل ٭ والسلظان ؛حمد اللہ واصل ٭ والذواب فی حلب ٹانوا
شرذمة فلیلہ ٭ ول :.- ہم معہ الفکر و احیلہ ٭ نک ان حصل
“نی بعضہم مخامرہ ٭ٍَ : بوجد من ۱ لبائیں رج و مظاھرہ ٭
ولم یکن لہم راس ٭ فلا ڈاخذرا فی ھذہ المسئْلۃ بالقیاس ٭ و اما
عساکر مصر فانھم کاملوا العد: ٭ وسایغوا (احذہ ٭ و فھھم للمسلمیں
فرے بعد الشدہ × فقالا بے و بعد الليَیا رالنی صسى شرلا سلمنا ۰
را دنا ا9 ہما علمنا ٭ وکل منا انصے عہا دی الیه إجتھادہ
و"ان ٭ و واللۂ آنہ کت نصیےٌّعم المسلمنی ری الندیر |لعر؛ فاں ٭ وقدك
2 ال ائنن مفلعوں ٭ .ران لا اعبون: الناحین ٭ و اعتمر
امرالذاس فی الئردید انی ٭ٍ الاخق . التبدید و التنشاغےیں*٭
فبعضهم ٹوچۂ .- الاماکرى القدسیء ٭ ر ٹوچ بعض الی الدبار
المصریۂ ٭ وبعض ثشبثے باذیال اروف العاصیع ٭ ر تعصى
. آخروں بالاماکی الغاسضة القاصیہ ٭
ذکر خروج اللاطانی: الم)کے إلناصر ۰٦
من إلفاھر اچجنوں الأسلام د العساکر ٭
2 ان السلطان ٭ خر سس عغٔیر تو ٭ و ٹوچۃ بالعساکر . الاستعد!|۵
النام ٭ لی جھة بلاد الشام ٭ فلما بلغ الناس ذلک سکن چاشم ٭
و ال ا“تاشه۲م ٭ ورك غالسیت می کان برح مذھم ٭ و انفرچ الکرب
)۱۸(
یں تا ٰ
و الضیق عنوم ٭ و اما ارلوا العزم ٭ و ذور الرأي السدید ر احزم ٭
فام پلنفٹرا الوی قدرم السلطان ٭ ہل طلبوا لذهمہم الامانں ٭ ر اننظرزا
ما پثولد من حادثات الزمانى ٭ وکا انامل الدھرالدائر٭ کنبیت
لھم میل مرآة اخحاطر ما انشدہ الشاعر٭ شعر
لا إنما الیام ابناء واحد ٭ وھذی اللبالي کلها اخوات
فلا نل میعند یرم ر لیلة ٭ خلاف الذي مرت بە السنوات
وفات شعر
ان اخنفی ما نی الزمان الاتی ٭ فقس می الماضي من الوئات
۹
ولما جز تیمور امرحلمں ٭ غبط النفالھا و ما اخذ منھا مى مال
و ساب ٭ و وضعەہ فی القلعه ٭ ور وکل بۂہ بغض امرآئہ من ذری
إلُچاعة ر المنعه ٭ و هو الامیر موسیی بن حاجی طغاسي ٭ وکان
ذا عزم شدید ر رأي ٭ و ٹوجۂہ بذلک (أس ر الظام ےه ۴ شہر الربیع
الاخر ای جھة الشام ٭ فوصل الوں حماہ ٭ ر نھب ما خوت پداءہ ٭
ںہ ؛عتفل بامر ٹم و اسیر*٭ ول باسراع فی مسیر ٭ بل سار
رھ۔ہ :
رریك| ٭ٍ و ھو یکین کید! رشغم یکیدوں کید! و
حکارة
رأبت حیں توجھت ال بلاك الررم فی آرائل شھر الردیع ااول سن
ٹمع و ثلالونں و ۂمانمائة عند وصولنا الی حماہ باجامع الذوري بھا
س الجانب الشرقي علیی حائطە القبْلييٰ نقشا على رخامة
بالفارىسی ما ترجملہ ٭ و سبسی تصوبر٭ ھهذا النسطیر ٭ هو ان اللۂ
تعالیی یسر لنا نت الباد ٭ حتی انتھی اس٘غلامنا السالک الی۔
العراق ر بقداك ٭ نچاررنا ساطای مصر ٹر راسلناہ ر ہعٹنا الیه
پسرے ۰ 7چ 721---900-00+/ ا ...1 سیر سس من :
بی ہس بج ہے یھ کو یکو عو دجپوسریممہ یس سی مر سن
6.۷
َ کے
ثصادنا بائراع الف والہدایا نقتل تصادنا من غیر موہب
لذلك ر کان قصدنا ہذڈلک ان تنعقد المودڈ - الجانبینں +۴ تاکن
الصہدافۂ 7-- الطرنھں ٭ 5 بعد ذڈلکگف بمدة قبض بعض الأوافمة
طیل ناس من جہتذا و ارسلھم الں علظاں مصر برترق فحجنہم
وضبق علیھم فلزم مرىی ھذا انا توجہذا لا“ اخلاص متعلقینا ٭ن
ایدي ”خالفھنا ر اتفق لذڈلک نزرلنا 'عماہ فی العشریں سی شھر
الربیع الاخرسذة ثلاث رو ثمانمائة ٭
فنصلی
2 رصل ای حمصا فام بنعرض بہا لذشنعیوت و تبدیک ٭ رو رهقبھا
لمیدي خالد بں الولید ٭ فقات بدیہا شعر
الا لا جاور سوی الغیر ٭ ین حیا و کن جارھم نی القبور
ال کر حم ر سا ٭ نجوا سی بحار بلیا شور
انہے جا رررا خالسدا ٭ ر سى جارر الانقیا ل9 یبور
وخرچ الیه شخص می احاد الذاس ٭ یدعی عمریں الرراس ٭
فااجلب خاطرہ ٭ وٴنہ قدم الیه تقّدمة فاخرہ ٭ فولاہ امور البلد٭
ای اليه راعقمد ٭ ر تی فضاء تلک البلاد ٭ ریسا یسمیں شمس
الدیی بن احداد ٭ ر نادیٰ بالاسان ٭ للقاصی ور الدان ٭ و تبایعوا
بھا وتشاریا ٭ رغيی استفادة رہ لاس لم بنماررا ٭ تم ای ناب
القام ضعف معە رمات علی قبة بابغا ٭ آر ناب
طرابلس ھرب مذھ و اخلاص ابتغیں ٭ فوصل الیں مدینتہ ٭
رای "رتا ء فاضظرم 'غضبا ٭ ر استفاظ لہا ٭ا واشتعل
ثیظ غیظہ ٭ و قثل کل من اوللہ بعفظه ٭ و اسعربھم سقر ٭*
و کانوا سد عشر ٭ و(سما تمرداش فائه داراہ و مہاریٰ ٭ٍ شرب ہنة
٦۰3ء۷ "۲0"
+ 2 جی-
ورای الدیںی نات غرہ و غیر ھما ہعا ف صفل ٭× 2 سار وما
ارٹنکے 2 حنی تن علی ہعلیک ٭ِ ٹر 5 اھلھا ر دخلوا عليیع ٭
و تراموا طالبینں الصلے ہیں یدیه ٭ فلم بلٹغت إلٰیی ھهذا الەقال ٭_
و ارسل فیمم جوا النہب ر الاستیصال ٭ ثم ارّحل مُجرہا ڈلک
اا+عر الزخار ٭ و العیل الٹھار* ر الطوفان الٹرڈژار ٭ حتی آشرف
یل دمشق ںی قدۂ سیا 7 یں و وصلدت العساکر المصریۂ ٭ 2
الجنود الاسلامیه ٭ و قد ملاوا الفضاء ٭ و اشرق الگون مذھم و اضاد ٭
فیالق سمامھا لحب ٹا سس نوی الخلاف فالقہ ٭ و صواعق ْ
سیوٹھا فی عقاصس کل عقص ماق راسے تا کت
الارراح عن ارض الاشباح فائقه ٭ وقد طاہوا الاطلاب ٭ رو حٌروا
الاحزاب ٭ و عبوا المهمنة و المپسرہ ٭ و رثبوا المقدمة و الموٴخرہ ٭
حا القلب و الجفام ٭ و صلارْا البطاح و البرايم ٭ و ساروا
بالمقاہب ا لمکتبٰۃ ٭ و الکنائنب المشذیۂ ٭ و الکوادہں المکوئٛبھ ٭
و المرائہحسے الموکبٰہ ٭ و المراتب المقریه ×+ و المقربات المرتبہ ٭
و السلاهسب المجذبە ٭ و النجائی التی فی طیل اکل لم
مستیتہ ٭ رتی ئل ثثییة س السنے اض کت
النسور القشاعم ٭ قلت شعر ٰ
ورباذی اج کالطود ذ یی حنق کانہ ابر فی الذاہ 22
تا و سے مٹھما اسد ٭ بلاعب الموٹت فی کفیه حیات
کل یری العین معناد و صورتہ ٭ عند النزال و ان ینزل فشظفات
ان یسرتلّق السا فی الارضں دائرة ٭ او سا؛ تعقد ارضا منه غبراتت
و قد ٹنکبوا حنایا المنایا و تقلدرا سیوفے ااعتوف و اعتفلوا
ِٴ
ٰ٘
ے0 رض
ص۱۲ٗ۰..))
الذرابل الد راھل 8 نوا حبہئ نبلوا و انھم خلۃ و مہ ں کوامل
الصواھل ٭ فلت شعر
فان عقد القتام عليه لیلا ٭ ارتکے صفاحه لمع الصبام
کا خجومہ الذنشاب جئئ + شیاطیی اج ےت اتاج :
و لازالت افواي 2 ااہواي ٭ یل ,١ هذا نول مللاطمھ ٭ ر باج
ہد لے 5" نے یں العٌےاج منصادمسعء ٭ ہن یداد ٹی ہطریق
المگھوم ٭ وما سنا الا لہ مقام سعاوم ٥ فوصلت غیلان الوغی ٭
الی قبة پلمغا ٭ یوم ا2 حن العاشر ٭ نیا شھر الربیع خر 3
۔ تلادۂ 7 ۳ھ ج- اجرہ ۴ کن کا مہ ن العساکریمنۂ و
پسرنا و اسنقرد ت العساکر و الاسراء الاسلامیۃ دا الجووت والمساکن 2
و فزلت الجنود التتاریه ۔ غربيی دمشقی سس داربا و اخولة
5" الاسائی ٭ و دخل: بعض اثقال السلطانى الی
البلد ٭ و آعصنت القلعة و المدینة بالسلاح مہ 2 2
سن الجیشیں حذرہ ٭ و نز للمقابلة و المقائلة امرہ ٭ ر حفروا
اخد کل
×-صا"ب رر سد کل علی الاخر افواا. المضائق ٭ رو شرعواٴ غی
المهارشة و المذاوشە ٭ و المھارشة و المعانشة .2 امر السلظان
العساکر ٭ بالبریز ہن الدينة الی الظاھر ٭ رجعل خر میس
المدیذۂۃ زوٴساء اعلانها ٭ سر ُےاز فی المەقائلة الی سلطانھا ٭ و
ااطفال الصغار ر الرجال ٭ ٭جاروں الی الٰجبال ٭ و یفادوں :عرقہ
گل لیْلۂ گ لارقہ ٭ پااللہ پا سن ٭ انصر مہلانا السلظان ٭
الذاس: فی اضطراب ر حرکات ٭ پسٹخزلونں النصر و البرکات ٭ رو
پستغیٹوں إللیل و إلنہار ٭ پا “چاھدون السوار ٭ و استشھد من
) ۷۹
روٴساء البلد فی ٹلک ایام ٭ قاضی القضاة برھان الدین الشاذلی
المالکی احاکم بالشام ٭ وشلات ید قاضی القضاة شرف الدینں
عنٍمسی الما|ا) یىی ب؛ضربۂ حسام ٭ِ رو جعلرا ٤ ری راف رون ہ ست
العدر بے ٭ وبما غلموا ہم سی ناطق و صاہت فشهرونہ ٭
دک واقعة وقعت ٭ و معركة صاعت ة
۱ لو تھا ذلفعت ہ٥
ٹم فی بعض الیام ٭ تقدم من اوائک الاغتام ٭ جو سی عذره
آلاف ٭ ور زحفوا الی میدای المصاف ٭ غنہض ہم مٰ الەماکر
الشاہيع ×٭ تت صسىی خس اه ٭ :2 انیم الامھر ! سنباي ي
عو من ثلای مانہ ٭ شعر
اسوك اذإ لنوا ظباہه اذا عظوا ٭ جبال اذا ارسوا حار اذا سروا
شموس اذا لاحوا بدرر اذا انجلوا ٭ ریام اذا ھبوا غمام اذا ھموا
صقوز اذا انقضَوا نمور اذا سموا ٭ رعود اذا صاحوا صواعق ان رسوا
مع کل منھم خطار سجد قدود الملام اخطراتہ ٭ و بتار یتعام
897 إلدمہاء سی اُعظائہ ٭ او ۔حدیة نضادی حاجبهہ ٭ و سُمھام
فی تشٌبھھا باجفانہ صائبہ ٭ رٹرس ا اللمیس ٭ اذا تخغطیٰ
بہ رأیٹ البدر علوں شدس ٭ و عليه خوذہ ٭ کاٴنھا مس لمعان
وجذنہ مأخوذہ ٭ او می برارق طلعنۂۃ سفلوذہ ٭ اذا نظر الطرفے:
الیھا یأاخذہ الانبھار ٭ پکاد سنا برقھا یذھي بالابصار ٭ ر لبویں
اشیه لابسة *٭ و صار ملابسه ٭ ظاہرہ حریر ناعم کبشرٹہ ٭ ر باطذھ۔
نجائشب
حدید کقلبہ في سوہ ٭ و قد امنظرا الحول ٭ من
الغیزل ٭ فان بدرر نلک الجموع ٭ مع الرماح الملنہبة الاسنۂة
ئظ*'
کر چس ری ےو مو تح ید
۵كٗكك"ۂ۲۰۹۸
3
٠ہ" 7 ج رت کے
لاتوا فی واد 1ف فة یلیٹ ٭
فصل
ولما رأُٹ هلذة الاسوٹ تلک الدثاب والکلاب ٭ کانوا کالمومذیری وك
رأرا لاحزاب ٭ فباں منھم “>عیے الضرب ور علیله ٭ و قالوا هذا
"٦ الله ر رسرلہ × فاحاط ارنلک پلاہ -اکئرة الغلبہ ٭ تو )ارذ
پت
لقرضھم علی ہذہ البعور الداثرة الهجتلبه ٭ و حیی د'ررا غی خبى
ہو
هذہ الدائرڈ کالعررض ٭ اشتغلوا بالضرب و تقطیع الدائرۃ با'عرب
العضوض ٭ فاولا ما اضمرزا لم لی دلک الرخف ٭ئطف ار
و خہل العقل رو فطع الف *٭* فصلموا بالریے الطویل عقلہم ٭*ٍ
ڈُلموا بالر: شظق المدیں شکلہم پر بٹروا بالعض4ہس الفدسیطظ وافرھم +4
٠ 7 ٠٠ ن2
و شعڈوھم و ٹرموھم ٣+ ھلمروھم ر رقصوظم و عصبرھم ٭ ر عقصوھم
و خزلوظم نقصوھم ٭ فردرا صدررزھم علی الاکچجاز ٭ و سدرا یل
حقیقھھ ۱ اخلاصسص سنہم ۱ لمچاز ٭ فانکشفرا علھم و - مابیں مہشطور
و مقطوع و *حذوف ٭ و *“جزو و مفھوک و موڈوف ٭ررجع
استنبای المشار الہ 7 یں اقلئضيی ریہ الہددارک حسیفھم ۔
و اجاہی بضر به المتقارب المتماسک قیلم و خفیقہم ٭ وتسبیغ
سوابغہم بالئصر مرفل ٭ و بالنمکیں الام مذیل ٭ وبھیٹ دائرتهم
المتفقة می ضس الخلل ٭ و عروضہ و ضرہہ سالممسالزحافے و العلل*٭
ذکر ما افتعلة سلطان حسنین ٭ اہن اخت
ڈھمور ٥ں اله ر و الەفن ث
2 ان سلطان حجمیی وھرابنی اخكت تھمور +4 اظہر آدۃ خالف
[“))ھ+ ٰ
علی خالہ وجاہ الی السلطان و فی باطنه امور ٭ وکان شابا ذا
شچا عة ٭ وعندہ طوش و رقاعه ٭ و اظھررا بقدومٰہ الفر ح ٭ و اسنٌشعررا
النصر و المر ح و شعر فازالوہ ٭ و خلعوا اط
و فی زبھم اظبررہ ٭
فصل
ئم ان ٹیموز اشاع انه خار و تقعتع ٭ فرحل فلیلا ر رجع القھڈریٰ
وتکعکع ٭ کل ذڈلکگ می ەکائدہ ٭ ر حبائل مصائدہ ٭ ر بیاں
ذلک انه بلغه اں الخلاف راقع بین إلعساکر المصریة و انھم
سیفرون فیفرتونه اذ ذاک ناظہر الخوں ٭ار نے
لثم ٭ وعن الفرار یثبطہم ٭ فلما عزمرا طی الفغرار ٭ لم ہیں
لم ثیات و لا فرار ٭
ذکر ما آجے مں النفاقی ٭ ہین الساکو_
الأأسلامیة وعدم الاتغانی بے
کان اٹاک العسکر ٭ وافل اللک الذاظ جا کک
باش بیک و اعت پدة ال کابر ر ااصاغر ٭ والختد رارکت
کرای خی وو کرات عددة غزیرا ٭ لک کان کل مغہم
امیرا ٭ و لِم پکری شيي سنھم سریي ۱ رای صغیرا ٭ فلشدت آر ارُھم 6
وتصارت اھوارھم ٭۔ و إنتقلت اشعار شعارھم سس الدائرة:
الموثلفہ ٭ الی الداثرة اامختلفہ ٭ ونقل کل منہم ٤ں وزن لبینّہ
ال اعاریپض ×٭ و اخد فی عرض صاحبۂہ بالانقار یپضشض ×٭ و ظھرتٹ
تلک الساعة آیات الرحمی ٭ فی اختلاف الا لسنة و الالوان ٭ و صاروا _
ف رعایة الرء یھ کالد ہی و الض+ع ٭ و ساطوا علری مرعیل هزیلما
الذىر الغضوب و العبع ٭ راحق فی سند هذا اأعدیٹ اامائر
0:٦
٭ و 'السائل ''بالعال یں ٦و !اارائل باوخ ر ٭اا و صاررا) کیا ۷
ٴ تال الفاعر ٭ شٹو
تفرؤٹث غذمی ی یوما فشلٹثف لھا 2 با رب ساط علیھا الڈئڈبے الفعا :
وٹوجۂ منھم کی الی القاهرہ ٭ ٹارکاکل سنہم فوٹھ و ناصرہ ٭ ر صدئوا
ٹیمور فی نفیہ غلہم معرفة الصداعۂ 7 و ا فی سلوک طرائق ا لریاسہ 7
۱ فنصل
ولما علم الغاہروں ٭ ما فعله السائرون ٭ یسعھم غیر تشیر
الذدبل ٭ ار انباعہم ےھت جار اللیل َ 5 تخلف عن قوم ٭
اوآَحْذائه سنة او نوم ٭ وقع فی الَشُرک ×٭ و ھری الیاسفل الدرک ٭
2 ری بیو در ١ '
رایت ای ا اہ عفد سی یی : <
ج وص پشمتر رن ای سی سس یو رہ ہیر مین مورے۔
وکانی الذاس پی اللیل و الذھار ٭ ملازہیں الام ملی الاسوار ٭ ول
3 قرح و ابتكہم ٭ وٹیشی انۃ حصل لە می سلطانه فر> ٭ نغيی
بعض اللیالی ٭ صعد الفٰاس ای مکاں عالی ٭ و إڈا بامائی
٭خیم السلطان سے مد ملنلت >ن ۱ لمران و لم بعرف ای
ما الغبر ٭ غیر ا الدنیا ملژٹ بالشر و |لشرر ٭ و ا٭٭حوا وقد
9 الدیار ٭ ر لم ببٹی - قبۂة بلبغا ناف نار ٭ نھ وت اصوانھم*
: سگزٗہٹ حرقانہم ٭ فچملوا پٹھا فڈُون ٭ وفھما بنلعم پنےا فکو پا
و ساي النثر و اضطرب ٭ وقال الدذاس السلطان ھربٔا ٭ فانقصم
"٦ الین ٭ "و ایشفوا:حلول الباسل:٭ و تفائعت الھموم ٭ ر
72-. ۱ ےک ال وع یگ
ا تعاظمت الغموم ٭و ثقظعدت :6م الاسباب و شمل. اخلائق انواع
نصسل
عفصا٤ ٭×٭ و نام 1 مسٹریجا علوں قفا *ٍ نادسی بمعذیی ما قلہث ٭ ش×٭ر
کا
۰۱ [
اجمد تلق انا ما انل آلا امو لا
| جمد نسلنا ہا نوصله +٭ و الضد ادبر و الماہولفد حصلا
و حفراتادق حارلہ ٭ اربث 3ل ااطراف رجہ ہت
الطات ٭ و راء ضں شرب ٭ و صار گلما انی باحد ٠ںی اجخان
الرچجال ٭ ام ربالفائہ ہیں یدي تڈلک الافپال ٭ فتفعل معەه
الافیال نلک الفلاء ۵ مہا تفعلہ الہواشی توم القیامۃ مہائع الزکو ٭
نل
و امًا السلطان فائه لم 0. “ن . اح۵ه ضیم 04۸0002 زذشوز اعم +
ساب ساب ال : ٭ و توجہ میلٰ وادی الیم ٭ فانثشرت
شیاطیں ٹھمور فی الارض ٭ و ملات الطول ر العرض ٭ ر رصلاتف
ٌ 27 .7.۰ ۰ : ا ۰ + ۰
طراِفلہم ال اطرافے البلاد ر ضرا حپھا ٭ ر عامة القریل ر نواحیھا ٭
رجعاراہ کن حذداب پفسلوں 5 مشارٹق اارض و سغاربھا اتی
بارک الله فیھا ٭ ر تقدمرا ای المدیذع ٭ و کما ذکر بالاهبة
حصینذع ٭ و بانواع الاستعداں مکینہ ٭ نو انا ات
الابہواب ٭ فتمذع اھلھا عليہم ۶ لم پسلموچھا الیهم ٭ رچاء |ن پشموا
یىی إلخْےںة الارچ ٭ او یمن اللہ علپھم بعد الشد بالفريچ + فاسکمررا
عای ڈلکی جو ن یا ات - اسٹیقنوا آو ا رچاثھم ا'خییة 2
وسى ظفھم المی ٭× فکای قدرم إلسلطان و فھابہ بالعساکر ٭
کما قال الشاعر ٭
1 سر و 31 2 :
ما ابرفٹ ڈوما عظاشا غمامة ٭ فلما رارھا اقشمعٹ و جات
ذکر نرو 9 الا میاں ىا بعد ذھاب الساطان پت
2 پ2 1
ولھا خانہم الظنوںی ٭ و عملوا انه حل 4م ریس المذوں چ
بات
فی ییسو دی رت 8۷+
۱ ا جکمع م ری المدینۂ الکبراء ٭ و الموجوث می الاعیان و إلرِٴساء ٭ رھ
٦ 7
معلم ااعنبلی و فاضی القضاڈۃ شمس الدیں *“حمد العنبا
۱۵۸۹ء )0(
8
قاضی القضاة >عیی الدیں >حموٹ بس العم 02.0۳ و ولدہ قاضی
اإلقضا٤ شھاب الدیی و قاضی القضاةۃ تھ ی الدیں ابراهیم +ن
کا
بی
النابلسی ر القافيی انح محمد سی الظیب کات الیل
و القاضي شاب ای احمد بن الشھید الوزیر وکان منصہب الوزارة
اذ ذاک لہ و 2 7 الجملة و القاضی شہاب الدیں ااجیٔانيی
القانعيی و القاضفيی شھاب الدیں ابرڑھ یم بن القوفة اعنفی تانے
احکم رحمھم اللہ فاما القاضی الشافعی ر ھوعلہ الدین اہ ن انی
البقاء فاهہ ھرب مع ااسلطان و قاضي القضاة المالىيی رو هو
برھانں الدینں الشاذلی فائه اسکشھد گما تن هوُل(ء (لاعیاں ٭
ٌ طلبوا سنہ الامارىی ٭ بعد ما وقع المشاررة ملھم و الانفاق ×٭ ر نظمت
کلمتھم فی سلک الوفاق ٭
فصل
ولما افلع چان 7ھ عساکرہ | .. ٭ وقع غی ؛عر العساکر
الاعیاں ٭ رممن قدم مع نہ ٭ فلما شُل ٭ و 0 2
کاٴنہ کان غافلا فوقع فی الشرکِ ×٭ و کان نازلا فی المدرسة العادلیہ ٭
فنوچهة و لاء الاعیان البہ فی تدبپر ھل: الةضیه ٭ فوافقی فک را فکرھم گے
فملکوۃ ف دڈلک آسرھم اك و ما وسعہم ٭ ٭× إلا اسنصےارع سمعہم پل
و کان صالکي المذدھسب ر المنظر ٭ اصمعی الروایة وا“خبر ٭ فتوجہ
۰ 5 اس 0 یی ر مم ط ۰ 9ء ۰“
: مدھم بعہِ لی نیشن ٭ و قیہدہ ریعة ٭ و بردس و رعدی ۱ اُجاشیہ ج4
ب٥
: 7
یق سی داہمس (للپل الذاشیہ ٭ فقدموہ ہیں یدیھم × و رضوا
و کر لا ا ٰ
باثوالہ و انعاله لیم ر عم ٭ روحییىی دخلوا عليه ٭ وقفوا ہیں
بہدیۃ ٭و اسلمررا راقھعیوں ٭ٍ وچلین 9 نغیی ےگ ۱ وی سمّےاجلوسمم ٢
و ٹسکوں نفوسہم +ٍ تم ھش الغہم ٭8ٍ نو اتا علیھم ء * وجعل
4:- 3ا چ٭ْ
برافسب احوا لهم و یسر بمسبار عفلہ افوالم و افعالهم اد و لہا
رأی شکل ابی خلدوں لشکلهم مباتُذا ٭ قال هذا الیجل لیس من
ھاھنا ٭ فانفلے للمقال >جال ٭ فبسط لسانہ ٠ سندکر مسا قال +
ٹم طورا بساط الکلام ٭ و نشروا سماط الظعام ٭ فکوموا تالا سس لحم
السلیق ٭ و وضعوا امام کل ما بہ بلیق ٭ و بعض تعقٔف ءں ذلگ
ٹنڑھا ٭ وبعض ثشاغل عرن(لاقل بااعدیہفق 2 ٭ و بعض کہ یدہ و
لے وس لن نی مصاف االتہام ولا نکل ٭ و ال لاکل ارشدھ*٭
ذٌ ناداھم و انشدھم ٭ شعر
ھ2 -۲٦ ک یل 7 2 22
کلوا اکل مہ ن انعاش إخبر (ھلہ ٭ ر اں مات پلق الله و هو بطیں
ورکان صرىی چملۂ الاکلیں ٭ قاضی الفضاة ری الدیری ٭+ کل ڈلکٹ۔
275
و یمور جح ٭ و عیلہ ہی تسرقہم ٭ و کان اہ و حا اخ
بصوب عو کر آخری ٭ فاذ3ا نظر البۃ اطرق ٭ و اذا 7 عذہ
رہق ٭ ٹم نادیل وقال ٭ بصوت عال ×٭ یا مولانا الامہپر ٭ الحمد للۃ
العلی |اکبھر ٭ لقد شرفت حضوری ملک الانام ٭ ر احیبیت
بتواربخی ما مات لیم ن اللبام ٭ ررأیت من ملوک العرب
قلانا و کُلانا ٭ و حضرت کذا و کذا سلطانا ٭ ر شمدت مفارق الارض
و مرغاربھا ٭و خالظطت یئل بقع اہیرھا و ناتمھا +8 لکن للہ المدۃ
: ت5 : 7 ۶
اذ |متن اي زمانيی ٭ و می الله 'طیلٰ :نان احیانيی ٭ حئی رایت
می هو المەلك علی العقیقہ ٭ ر المسلک شربعة السلطنۂ علی
(لطریقہ َ :فان کان طعام الملوکت کل لدفع 7 5 فظعام ولا نیا
)ء×. )
الاہیر یئ لڈلک و لنیل اخر و الشرف ٭ فاھتز ٹیمور جا ٭
ا" کس طرا در افقبل بوجد' ااخطاب الیه ٭ ار عول فی ذلک
درں الکل عليیه ٭ و سأله ء ن ملوک العرب و اکر اھ ٭ وایام
تار آثار ھا ٭ فقص عليه سی ذلک ماخدع عقله و خلبه ٭ و
ات 1 او سلیة ٭ رکان ٹھمور 2 ۳ +9 اہم 7 ٭و
بالتاریغ شرا ر غریا ر 1< ٭ و سذذکر لہٹۃ المعان ٭ بدیع بیانں ٭
فصل
وبھنما ھم یوما قاعدوں فی حضرۃ ذاک البصیر ٭ اذا بالقافيی
[.۔۔.۔.۔ رف ینف ایر ٭ وکای قد تع ااعلظا نی
الہرب ٭ فادر : کت اون الطلب ٭ فقبضوا علي٭ ٭ راحضروہ
ہیں یدیہ ٭ ر اذا هو بعمامۃ ا -- و اردان کالی رج ٦ فذخطی
٦ ' جلس س غور اذن : فرق:لا“عاب ٭ فاستقاط ٹینوز
غغضیا ٭ و ملاٴ مین 21 .-. ا سی ٭ خر ععیظا نہر ٭ٍ
.
خر و اخرا٭ مخر ! حر 0ھ" وز خر 6 وہر طائفۂ مہ رن اامعددیَ٭
راشنکیںل بالقاضيی ک0 ٭ فسےروں سحیب الکلاب پ.- مہزفوا
مہ علیہ .-.- ثیاب ٭و اوسقوۃ 7 و ما ٭ و اشبعوہ رکلا و اما ج
.2 اہرھم بلشدید مر 7- جدرں گسرلا ٭ٍ تراداف الاساءةٗ الیه +4
و : و ں۲-
تضاعف الکسرات میں ر غ التصریعییں علیہ ٭ فاخر اخراي الظا لم٭
1 7
و غ اگ ۱ 6 5
ساکانىی فیەه ٭ سی ترثیب غوالله و دواھیه ٭ فالیس کلا سس ھولاہ
الصدور ٭ ق دعۂ و سروز ٭ دی خاطرہ شرور ٭ و اسور ٹمور٭ فساروا ٭
و ق۵ حاروا ث فلت شعر
ا
1 گ7 ںہ ہے
کالہدي 7 بدذۃ ۱ لمھدي وو عظمہ 3 و .ںی قرب ےں لضیف الەموٹ اطعمۂ
و شرط لیم و لذربھم الامان ٭ عیل ان بدنعوا اليه اموال
السلطاری ٭ و ساله ولاصضرا مك القال ٭ ر تعلقات و (موال ٭
س2 ۱
ودراب و مواش 8 ممالیکیے و حراش ٭ ففعلوا مہا بہۃ امر او
رفعوا الیه ما بطرى سی ذلک وما ظھر ٭ فاما القلعة فانھا استعدت
5 7ھھہ
للجے۔ار ٭ وکا نانئبھا یدیں ازدار ×+ ٭5عصمہا ٭ٍٍ بالاھبیۃ الکاہلۂ
: ہی 9ئ رو امہ ٠
عدہ ٤ مکنہا 3 و اننظر و السلطان ٭جد× ٭ ار مانعا ربانیا
الشد؛ ٭ فلم پلنفہیں ٹہەور - اول الاہر الیھا ٭ و لا احثفل بھا ولا
عرج علیھا ٭ ہل صرف ھمۃ لی تحصپل للاموال ٭ ر توسیق
الاحمال بالالقال ٭ فلا (حصل الثقل ٭ و إلی خزائذه انثقل ٭
طرح علی المدیفة اموال الامان ٭ و استعان میں ا ّخْلامھا بھڑٌلاد
لامیاں ٭ و اقام علیھم دواوبنہ و کنبتہ ٭ ر اهل الضبط و الغغرسں ۳
مباشریهہ ورحسبتهہ ×٭ وفوض ذلک ال" کفایة اللہ داد ٭ احد
ارکای دولتہ و سن علیه ااعتماد ٭ رھر اخو سیف الدیں المار ذکرۃ
یی اول اکتاب' لم او و قام مم قل جار می رک یئ
حجرالفظاظة ورضع دی ظلمه ٭ و نامیي بالامای و الطمثنان ٭
وآن لا یبغی انسان علی انسان ٭ مد بعض ا جغتاي یدہ ال
فارہ ٭ بعد ما سعوا ھذا الفٰداء ر اشتھارہ ٭ فبلغ ذلک ٹیمور ٭
فامریصلبھم قي مکان مشہور٭ فصلبوھم فی اعربرٹیں ٭ براس
سوق البزوزیی 8 فرح الناس بھذە الفعلہ ٭ و املوا خیرہ و عدلہ ٭
رفلجوا سس ابواب المدینة الباب الصغیر ٭ وشرعوا ٭عرروں اہر
النذینة لی النقی رر القظبیر× نوزعوا مہ الاعوال علی ٠١2٦
و تذادیٰ اڑھل الظلم ر العدران *“ن الثریسه و الغریسیثٹ پا للثارات ٭
مقر ات پوت ر حت سے جح
ٰ 01 )0
و جعلوا دارالذھب ٭کای ٦ئ و طفقوا بلقوں الناس غي
ذڈلک او ٭ٍٍِ ثساط جو ... الیعفی + واصطان
مد ٹفل ٭ ر ضا الشنتاء ہبزمہھربر 7 ٹیمور خذیرانہ قلی العالم
و اسربالقصران پھدم و اعرق ٭ ودخل الی المدیمة م, البیاب
ك
الصغیر ٭ پی جمع کثیر ٭ و صلی ا جمعة وی جج یئ
اميه ٭ وتدم ااعذفیة علی الشافعیہ ٭ و خظطب به قاضي القضاة
”عی الدیی *حمود بں العز ااعنفيی ااظدکور٭ و جریل ما یطول
شرحهة مہ سی امور و شرور ٭ و وفع بوں عبد الجبار بری النعمانں
ااخوارزمی المعتزليی ٭ ر بین علماء الشام لا سیما قاضي القضاة
نی الدیں ابراإھیم بی مغلم ا'عذبلي ٭ مذاظرات و منائشات ٭
- مباحنّات وو مراجعات 4 وھوئی ڈلکی کترچمانة 3 ؛خاطبہم
فی جمیج ذلک ُٰلسانهہ ٭ فمنھا وقائع لی و معاریه ٭ و سا
عضی بینم فی نلک القروں اخحاليه ٭ ومنہا امور بزبد وما بزبد ٭
و فقتلہ ا عسیں السعید الشپیںد ×٭ وان ڈلگی ظلم وفسق بلا نر ٭
و مرن ا احلہ فھو واقع فی الکذر ٭ ولا شک ان ڈلکت الفعل ا'عرام٭
گان بمظاھرۃ اھل الشام ٭ فان کانوا مساحلیە فھم کفار ٭ وان
کانوا غھر مساحلیه فھم عصاۃ و بغاة و اشرار ٭ و ان احاضریں ٭ میٰ
مذھب الغابریں ٭ فحصل منہم فی ذلک انواع الاجوبہ ٭ فمخھا
ماردہ و منھا سا (ٴجبہ ×٭ الی ان إ(جاب کان السر واچاد ٭
رو اصاب فھما قال ار افاد ٭ اطال الله الکبیر ٭ بقاء سولانا الاسی ر٭*
آ[".) “0 ۱
امیا ذلک الزمانی ×٭ وحضر تلک الوفائع ٭ رخاض هانیلی
التعامع ٭ وکان می زچال ااحق ٭ "و انظال الصدق ٭ رسلا ٹوٹ
سن فعله ٭ ور وضعە الشیی فی “علۂ ٭ انہ توصل ای راس سیدنا
ا'عموی × ونزھۃ عما حصل لہ صن ابنذال و نے .2 زظائق
ا 6ڑ 6اک 0 واراہ فی تربہ ٭ و عدٗ
فلک عفد الله تعالی می افضل قرب ٭ فلذلک ایھا إلغمام الصٍب*
کنوہ بابی الطوے ٭ و یل کل تقدیر ٭ ایھا الاہپر ٭ فتلک |مۂ
قں خلت * ر ٌ کا ۷ئ ٭وہما سو انغضظت × و
بنا اذائت مرت ارحات ٭ وی اراعٹا ال ۱
ودماء طہٗر الله سیوفنا منھا ٭ و اما الساعۂ ٭ ناعتقادنا اعثتقاد
اھل السنة و الجماعه ٭ فلما سمع ھذ) الکلام قال بالاہ الج ٭
و مہ سمیلم با ولاں ابيی الطیہٹ ا2 لھذ! السبہیت 3 فال عم و یشھد
یی
بی
بری عبد المنعم بن اہ 027 العمریي العثمائنيی ج فقال ل۵
المعذرہ یا طیسبف .00 و اولا آنی 00۵" اعمائتلی علیل
عانقی و الاکتاف ٭ و لکن ستریی ما افعله معک و مع ا٭عحابک
عِں۔ النکریم و الالطاف ٭ ثم انۂ ودعہم ٭ و بالتعظیم و الاحثرام
شیعھم ٭ و منہا انە سالہم کنایہ ٭ سوال اضرار وٴنکایہ ٭ فقال ما
و ۶
اممٰی (لرڑہسہ ٭ٍ درجۂة العلم آر درجۂ لس ہو 5 فادرکوا قصدہ
ربص۔2 ۰
وفھموا ٭ لکرىی غری رٹ الج واب وچموا 2 و علم کل مھم آنۂ .
ابنليی ٭ فابندر/ با لے وانپ القاذی ی شەس الدیں ں النابلسميی ااعنبلٰ
۷
وقال درجۂڈ ؤ العلم املیل 2 دالۃ لس ست 8 وآ 0 عذل ااخالق
و الخْارق اسنی الرژب ٭ و إلەجیں الفاضل ٭ بقدم علي ا '٭جان
کک القاميی و الا رإنا معدد بن اسرب الو القاسم ۱
1ءء
و و 21
ااجاھل ٭ ور المقرف المذیف ٭ اولی لامامة سی (لسید الشرہبف*
و الدلیل فی هد جاليی ٭ روھو اجماع الصےابة علی ول تقدیم اہ يی
بگر علیں عايی ٭و ون [چمعوا علول ان ایابگ راعلمھم 8 ابتھم ڈںل ما یی
2 و اتا ٭ ر الثبات ھدہ الدلالہ ٭ مہ ن قول صاحہبیٰ الرسال٭
لا جتمع اہتيی میں صلالہ ٭ 2 اخد -- نزع کراب 5ے مضتیجے)
لیمور وم پصدر ٭ن چوابہ ٭ ففکک ازرا را ٭ وقال لنفقسۃ انما
انت عارہ ٭ و کاس الموت لابد صن شربھا ٭ فسواء ما بین بعدھا
و کے
وقربھا ٭ و الموت ىی الشہادہ ٭ می افضل العبادہ ٭ رو احسن
اقوال مس اعثقد آنۂ الی اللہ صائر* فلمة حق عفد سلطان جائر ٭
فسال ما یفعل ٭ مذا المہمل ٭ فقال ہا موانا اجلیل ٭ اِن فرق
عساکک کامم بنی اسرائیل ٭ وفیھم من ابقد عوا بدعا × و تقطعزا
ض کم قطعا 3ت و فرڈوا تن و کاذوا ما 3 رلاڈک ۱ ن *جااس
حضرر تک تُنقل 0 عقائل مباحٹہا 0 الصدور نّل ٭ ر اذا
ھجت
ثبت ھدا الکلام عفی ×٭ و وعاه ا غیرس نيی ٭ خصوصا م ری ٌْ ی
ٰ موالاة عاليی ۰٥ کت تک رفضہ اپابکر یب ۰ تق می
پقینی٭× ر َ ِ2 ری یقیدی×٭ فانہ ت1 چھارا +٭ 0
تھارا ٭ وا اذا کان کن لگ فانا اسلعد لھذہ السعادہ ٭ اختم 'احکام القضاء
بالشھادہ ×٭ فقال للہ هدا ما امصخۃ ٭ راجرا ٦ ضف الکلام : ارقععٴ 8
ٹم نظرالی القوم ٭ و فال لا يدحان هل! ”علي بعد الیوم 4
002
رھدا الرجل اعنی 7 اچیار کان عالم تیمور و إمامة ٭ رمںی
٭خوضش ؿہاء المسلمیں آہاہۃ ٭ و کان عالما فاضلا ٭ فقیھا
کاملا ٭ بھاتا >حشقا ٭ اُصولیاً حون مدڑفا ٭+ راہوهہ التعمان٭
2ظ ,ء0۳۰2۳
ں کا او ٰ
فی سمرٹند کان ٭ و ھوفی الفروع من اعام 770 - ,
پقال لہ المّعمان الٹان ٭ و کاں.سی القائلین بعدمالروٴیة فی الآخریٰ ٭
فاعمی الله تعالی بصرہ کبصیرته نی الدنیا ٭ و اکڈرعلماء عصرہ
ہما وراء الفھر قراً علیہ الفروِع ٭ و نقل عفہ مسائل المشروم ٭ وا
خلاف فی الفررع ہیں اھل السنة ر اھل (اعتزال ٭ وانما الام
فی اصول الدیں فی مسائل معدردة سلموا فیھا سبیل الضلال ٭
فصلی ٰ
و نتصتیلٰ لا ٴخلاص 0ر ً30 0 .ا موم ظلام ار کفور
صدام ٭ ران پيی لة وفاقۂ 0۳تھ8ھ8 ان اعاربی اد
ب و یی
الْمےںغ و عہد الملٹت': الگ 75 المددوز 7001 ٭8ٍ غیرظم
۳ نظْرائمم 3 سن 27 الظل- و ابذاد یم 3 وب حضور اکابر
ث 27
المدینۂ و اعیاٹھا ٭ المار ذکرھم و روّساہ قطانھا ٭ فانه لم یمکنہم
فی ذلک ان لخلفوا ٭ ول بتقاعسوا اعظة و لاہٹوثفو ٭ ر حضور
٠ 7.۸ ۰ ۰ . 0 - ۰
دراریدہ و حسابہ 8 ضابظ اہور خزائنۃ و کتابهة ٭ و مخہم ۱
ي
خواجۂ مہسعود إلسمنانی ٭ و مرلانا عمرو تلي الدین السلمانی ٭
کل ڈلک فی دار الذهب وھومکل مشہور ٭ و نزل الله داد
:
اہاں الاب الصغیر فی دارابری مشکور ٭ ر جعل کل من نی
2
قلبۃ سس |حد ضغیدہ ٭ ار سئیمۂۃ دئیله ٭ر َ ار حسد + ار حون
اونکد ٭ بغمز علیٰ اخرلہ ارلئک الظلءة الفظاظ ٭ ر الزبانیة
الغداہ اظاد یی
ا پسالوں اخاهم حھی بِنْدبہم ٭ فی النائبات علی ما قال برھانا
بل بادئی (شارہ ٭ و اق عبارہ ٭ ببنُونں علی ار رجود ذلگ
'المسکیں سی جبال النکال تصورا شواهق ٭ ر بنشئوں عایٰ حدإلّق
۲١٠٠٠۵ ٦[
ذانتہ ںی سدماء العداب 0-0 کت می عالیة 6ہ واعقق ٭ و نورق
کل
پ2 انه صار فی ھدہ المدہ ٭ ٭عاصر القلعة نے لھا سا استطاع ٭ی
ہي
عولا×٭ و امر ٰ بھی مقاہلٹھا بناۃ پعلوھا ٭ بیصعدرا علیہ
7 نً
ترما بن فجمعما اذہ اپ و الاحطاب وعبوھا ٭ و صبوا فوقھا
: 1 : ے۱٠
ال حجار رالتراب و دکوھا ٭ وذلکے سس چھة الشام و الغرب ٭
2 علوا علیه و ناوشوھا الطعن ر الضرب ٭ و فویض اسر ا!حصار ٭ لامرپر
۱ ۰ 7
٣ن امرانۃ الکدار ٭ بدعیل جہانں شاہ ٭ فتکفل بدلک و عاداة جِ
و نصے علیہا | 'مچانذیق ٭ ونقب ےلہا و علقھا بالفعالیق ٭ ر ٠ٌ
فٹھا من المقائلہ ٭ َنّۃ غیر عاطلہ ٭ آمئلہم شھاب الدبن الزر رکاش
الدمسشقی ٭ و شھابالدبی احەد ا زردکاش ا'علبيی انا
٤ 5 بلانا حسنا ٭ ر کان علیی جیشہ مُلما فاء ٌ فذاثہم وباء
مصیبةً رفنا ٭ فاھاکا سی چیشہ بالاحراق ٭ و اراد المدام
والابراق ٭ میا فات ا ٭ اتتنہ عن دائرة ال ٭ و لگنہ لما
احاط بھا سن 'حار تخریبہ سھل عرم سائلھا ٭ ر امہطر علیھا می
سھام غمام رمائهہ ر صراعق بواریق مات صيب راہلہا ٭ إٹا ھا
العذاب سی فوتما ر سن تعتھار ھی ایمانھا ر عرن شمائلہا ٭ و کلت
الجاذبة و المفابذة ایدی مقاتلہا ٭ فطلبوا الامان ٭ و نزاوا
اليه سس غیر ڈواى ٭ و کل ھذا الامر المھول و القضاء اجب ٭
فی اراخ رشہر الردٍیع ٣٦ ۶۰۰۰۰۹"
س القاعة روما ٭ الا بعد “عاصرتھا ثلالةً و اربعمھی یوما ٭ ر صارفی
هذہ إلمدة پثطاب الافاضل ٭ ر |٭“عاپ اعرف و الصنائع ر ارباب
ٗ۱ص ۱
بھی ٴٰ, 7 3 2 ٠
الفضائل ٭ ونسيی مریٹرن لہ ڈباء باعریر و الذھب ٭ لیس لہە
وت ۱
درز فا۵( هو شيیں عجہی × و ہیں - مقابر ۔(لباب الصغیر
بت
قند ںی مغلاصقنیں مل ٹربة زوجات الند یىی صلی اللہ علیه و سلم ٭
ذ اہر ہجمع العبید 22 و اعنذیی تر افڈر شی غیرھم و ندم ٭
ذکر ما صہٰئل رعض الا کا من النىاس پچ خوفا صن
ان عل بە الباس ٭ و وقیں وقیا بدفائسہ
النفویس و الالفاس -
کان 32 صفد ٭ ٹاجر میں اھل الیلں ٭ 5 الروساء و إل'جار ٭
یغی عم آلمیں یلب ال 'دراداں > کالہ نود کت
طی السلطان ٭ فوللہ حجابة ذلک الەکلی ٭ فلما توجۃ الذواب الیٰ
۶تپگ گ۹۶۷ ٦+" “ البلدة نی غیبنه سن
<جہیں ٭ ا 5 سن نائبہا الو نذیغا العثمانيی ٦ 8و علاہ الدینں
الدراداري + فغرق - ا ذلک الط فان مک کن لاب کری
چملنہم اف رائ ی۳ ١لطے) ں ٭ ور مات صفہم دمرں مہات و فر ںی
فر ٭ و اق ف فں الاسر الکوذبغا و عم ر٭ فلما قدم ٹیمور الشام 3
2 7ت 7
وحل بہا ملۃ مہا ڈحل سس فقضاة السو باہوال الاہدام ٭ شرع
كِ ب ۰ کس 7-7 7
گی منول ف0 پلاد ٭ بقععل ما ادىی البة الا چنہاں ٭ فبعض حصس
اماکنه ٭ و بعض مکی کمائنهہ ٭ ر طائفة إ(ستّنجزت للنفار ٭ رفرقة
استوفزت للذرار ٭ و قوم سالموا و ساکنوا ٭ و هادوا ر ھادنوا ٭ ففکر
علاء الدیں المذکورو قدر ٭ و ٹاہل فی خلاص صاحبیہ و بادہ تبصر٭*
وکان یں نیا النٰاس ٭ و علل8 درل ااکیاس 3 و استشار مض سا
عقفلہ 6 ذڈلگی و استنطقۃۂ ٭ فقال دارہ کت معک و مال و اترک
ن3 9
سرب الفرار ونفقہ ٭ وما کذبہ اذ قال لە کل مدارۃ عن العرض
یروگ
اکر لہ ورصدلةه ٭ ور کای ذا مال صمدود ٭ فقال ما ادلخرت
الدفائیر إلصفر و الدراھم البیض الا لایام السود ٭ فطلنب ٭ن
ٹیمور الرباضہ ٭ واراد ان ؛ جس او ؛٭جاملنہ ”خاضہ × تعالى
ھدا الامسر عللیي النطس المربض ٭ و بادر بالمہادنة و حال
ایض دون القریضف ٭ و ارسل الیی ٹیمور اجناسا
"ال ااظوبل العریض ٭ ر استمال خاطرد ٭ و اسندعیٰ اوامر*
ٹم اردفھا باضعافھا *٭ رو اضعفے خواصرھا باردافھا ٭ فشکر تیمور
رو من ٭ وزاده ذڈلک عند× منزل ورفعه ٭ رارسل الیہ مرسوم'
سے 27
۷ی تعاعل۔ هو ی۔ اعل :لد ی21۸ ٠ انکھان ى*
7 ۶ 8 پا 7 ۶ ٤ ۰ 2
معاملكہم کی عسماکرلا پلچاروں 8 وی ا احن ۳ اجنادہ 2
و کو ان سن اخوٹہ و اولاد× ٭ فلیقابلۃ بالمنع و اانکار٭ رو الضرب
۶2 و2
والاشٹھار٭ و صاربطلبی منۃ ما ارادء ٭ فیرسله اليه بزیادە ×٭
و گلما زا۵ فیما پفترحۂ عایه ری دقن و جدس طلبا +د زان علاء ال٥ نی
لڈلک نغاطا و طریا ٭ ومن جملة ما افتري علیہ فی ذاک
۰ 2
إلەقیض ٭ حم ےت ابیضیص ٭ بٰاء عایی ان ا پوچن انی
الشام بآسرھا فضلا عن صفد ×٭ غفی الال وجد سس ذلک انة
۰ ۰ ل
احمال فارسلھا البیۂ ما ي 3 و کای دڈلک مسوں العضل اي 3
جچ رب
حٰیی احجبۃ 3س0 ٹمذیں ذربة 8 قال فیة معنیں ہا فلت ٭ شجر
دار یت زقنکب و ات ببدل مالک یپا بر
ے
ے 1 ّْٛ6
لو کای مناتتی آکیشتر ٭ 2 الشام ہا سرہہیےا بشر
و توجھ طوائفٰ من العسکرالیھم ٭ و اشقروا مغھم و باعوا علبھم ٭
آ٦ )
ی ےا یں ّ7 اہ ا
و |[سکمرت عڈوں الہمصادفۂ لال " ای ان ذوض حخیامہ ںی دمہشق
ا
الرحیل حبجل سیرہ× ٭ اعقب علا: الد
سی الدراكاريی ٭ی واصدا
ال ذلک الاسد الضاری ٭ ومعہ لعف سلیه ٭ و لت ملوئیہ ٭
و مطالعة 4ےاوبھا رالقہ ٭ ر معالھھا فائقہ ٭ و الفاظھا بالخضوع
و الذشوع ناطقه ٭ فیہا من الترفیقات ما تقظد مھ ا لجلود ٭
ریلیں لە العدید و الصخُر الج٘لوہ ٭ وبجری نی طبائع الابداں
الیابسة جری الماہ فی العود ٭ رطلب فی الناہا مرحەة نی
3
اد ۱ لطعان ٭× رو جز ناصیۃ عبودیئہما
اسر العذمانی ۳ 8
بمقراض الاعفاق و الاصمثغفاىی ٭ وان ُجعل العفو عنہما شکر
ای ٭ رو یبفیض غليہما مس ؛عحار صراحەەة فطاہ ٭ و انھما
: و .7۰ ۲ ۱
ال مہ نا ات تا ال اسر×ا ٭ ان ۴ے الارض توں لو کات
اطفالا اعت ٠ ٭ ورأیة الشریف اعل ٭ و امتثال ما یبدیۃ
پ٭٭ فلما ََ ٹھمور علی جوا ٭ ر فہم ما
ابداہ وما ایم ٭ و شاھد نت و ھدآیاا ٭ و تفکرفی 7 امہلا
ما 1 معة ٭ن ا دم و ھا اد ث ر اآخیر لہ نار 2
و البادي ارم ٭ و الشر کل تفصیر - ر البادي_ اظلم ٭ فلت 219
ترقب جزااحسنیی اذاکنی “سنا ٭ ول خش مس سو اذاانت نمی
و قل ٭ شعر
و پا کو و
سن یفعل اأخیرلا بعدم جوائزۂ ٭ لاہذهب العرفبیں الله والناس
لان فليه و 2 کای حدیدا ٭ رھہانں 20 الدیيی لم بزل شدید (|٭
قدعاھما ٭ واکرم مڈو(ھما ٭ راحھی الپھما ٭ و ذکر لہما شفاعة
علاۃ الدبی یما ٭ ٹم اہفھما الباس ×* و اعطاأھما الة افرای
“ ژںسےے وو سی ھت سس شوپ
رات
للعثمانيی النانں ٭ و واحدة لعمەر ث (لطعان ٥ ٍم اضائے الیہما
"ا اکن" فرص لق گل' منہما ای دار عزته ٭رحل
ذڈاک فی صفدہ وھهدا فی عزتہ ٭
ٰ فقصلك
"٤ "ءاعد القلعة ٭ جہز اس ورام اارجعة ٭ رقف
اس وک مفہا ما اراك سی نفائس و اموال ٭ بانواع العقاب
و اصناف العداب و الال ٠
ذکر سی کناب ار مل الم 7 علٍں بد بوسی
بعد مافروا من بین یددۂ
و قیل اِن الساطان لما ھرب ٭ ارسل الیە کناہا اذار من (لغضں ٭
فس معنا:× وأعوي ما عناہ ٭ لللحەب الا جزعذا منک ٭ و فررنا
عفک *٭ و انما بعض ٭مالیکنا قویى ناس ٭ رواخرچ صں ریقۂ
٣۲ ۰ مر سو کاا تج 76ک لئپریس“ رام
لارثقاء 'سلما فدرے ٭ واراكد ہذلکے مثئلک القاء الفساكد ٭ و هلاک
العباد والبلاكد ٭ رھهیہاٹ فان دوں مرامہه خرط إ لقناد ٭ و الگریم
٣ سا "مال" داویٰ ال9اكظر ٭ و رایناک انت ١ اھون
العطبین و احقر*٭ فی عز کت امرف عذانهة ×٭ رت -
٦ بل ودب آثت × ویقیم فی نظم طاءتہ میزاله ٭ ر ام
۲ و ا ٤ "امہ 'الغضبان ٭ و لان ملک وی
'عسکرکے نواھل القذا موارٹ لاضغاٰ ٭ حصد الہشیم ×٭
و لندوسنکم دوس ااعظیم ٭* لْلفْظ/ راعی العرب نی کل طریق
لم تعائون ری غلیظ الطعرٰی و جلیل الضرب لغُط الدقئیقی 7
1 '۔۰۔ 2 ۱ کو 7 -- ے :
کچ علیكم سبل ا'خلاص ٭ فانذادن ولات عہن مہداص 5 227 ئل نا
۷۹ 2 .20.0
2ن و و 5 ۱ " کی
الترھات ٭ ر مثل ھهدہ ا'خرافات + اللتيی ہی کالعای اظیٰ اخرےں
٠ کالرے عند خروج الروح ٭ و لوان بدل ھذا الکلام الديی لا طائڈل
2 : جرف یا
فیھ ٭ و ا لطاب الہذیانں الدی '٭چە الاذان ر ترمیه ٭ ما پستمیل
و
خاطرہ ٭و يِطفہی سی ہیی غعضیہ ائرہو ود شی “سن الہداپا
و الثقادم ٭ و ابراز قضایاھم فی صورة المعتذر الفادم ٭ ریما کان
فسر 3- غرفا ٭ ار ھمں می حنقہ و برٹ نی تیظۂ 6 انما فعلوا
ٹلگتۓ المعدرہ بعن حرلیدق ۹دمہشق و خراب لبصرہ ٭ و ارساوا إأخدم
والھداپا “حبة النعام و الزرافات ٭ قد |۶جبز التدارک روفات *٭
و صاررا کما قیل ٭ شعر ٍ
ذوااجھل پفعل ما ذرالعقل یفعلہ ٭ نی الثائبات را بعد ماافنما
و گنا فھل ٭ مصراع ٭ روجادت بوصل حیںی 2 پنفع الوصل +4
دطتللی
بھی ےَ : 21 : ,"وی
ذکر بھسق هد 8 قال سس مثلق ںی یك یۃ 3 و ادیی الوسالۂ الہ وق
و قری ااکناب علیہ ٭ قال لی قل الحق ٭ ما اسەک قالت بهسق ٭
قا۱, ما مد هن( اللفظ المۂ بے قاات لہ موملانا لا اد 2
5 : ری نی و لپ
2
نقال انت لا بعرف مدلول اسک پیا ثعاله ٭ فکیف تصلّے اعمل
الرسالھ ٭ و لول ان عادة الملوت 1[ "جوا الرسل جرد کا
یں ذلکم القواعد و ساکوا کت ٭ وانا اولی سس یتیع آثار
الساطیں ٭ و نی سنن الملوک الماضيی ٭ لفعات معک
سا ججب فعله ٭ و لاوصلنک ما انت اھله ٭ رتعد ھذا ٹلا
عت: علیکی ٭ وانما اللوم یل صن تقدم بہذا الامرالیک ٭
ولا حر علیہ ایضا لی ذلک مبلغ علمه ٭ و صَدر عقلہ ر فہمہ ٭
وقد ظہر بفعله الوبل ٭ ٌنجة ما قیل ٭
کی
۴ وا یں ز2
, 7 8
- ڑھ ے اس ھتعجع ٌ
'خیر انا صا کی و الأہو مہ رسلا ٭ فمبلغ ار الرچال رسولھا
٦ ۱ : ۱ ٌ2 ۰ ہو . 0۰ ہم ٦
2 قال - ٹوجۃة ال فلعنکم 5 و گا عزلکم و سذعلکم ٭ٍ قد شقذدہشفا
2 ك3 و 2 7
7 و ُ۶ك ہ 3
لم ائیته ٭ و ذکرٹ لہ ما رأہتہ ٭ فقال ان مرسلک اقل ٭م
- سے 31 ہے
اجاملہ ٭ ر افل سی ان اراسله ٭ و اکی قل لہ انی واصل الیۃ ملین
: و 5 ,7
عئیک 3 ورھا انا کے ”خالیےیے 7 سرٹڈی نت ٦ ناوت
للفرار ار الذہل + 007 تا اختار ما ڈگ : ن فو و یىی 0
الخیل + لِم اسرب کک ناخرجت وھا ا 3 ضارفت ا
جہۃ مصرو ڈخرحجف +*
٢ھ
و حیِن مل راب طمعہ ۸ہ ۴ئ الا ہوال و رنہ *و آئر خلفانھا
۱ شا کت صافیا ٌ7 ۴ سی ماج ]8 ج اہر بلئعں؛ :ہی
هول(ء الاہواء الکبار ٭ فعد+وھم بالماء رخ رق "الرماد و
ئن ئا کورھم بالنار ٭ و |×ّضں جوا خبایا اامؤال سنمم اسخرلى
الزیدت ہا آمغصار سَ ٹم اطلقی عبان دن لعساکرن پا لذھہستا العام ن
ف الطام اہ ر اقتوور ."0 النقیید بالاسر
و : 7
علی ںی فپریٹ اولنکے الکفرة الغجرة علوں فلکت (شد
اجرم "٦ ۶ اننس بالتعذیض او النڈرزبٹ ز الهْخريطینٰ_
انقضاض ۔اجوم ٭ و اھتزوا و رلوا ٭ و فنکوا ر . ٭ ر مالرا علی
المسلمیں رو اھل الدممم ٭× صولۂ اذ ثاب الضواري ع از : شواذ ي الغذم ٭ ۰
و فعلرا مال( یلیقی کہی۔ والااجول ذکرہ و نقلہ ٭ و اسروا إلمخدرات٭
و گشفوا غطاء السترات ٭ ر استنزلوا و الخدور ٦ افلاک
رر 7 ایدو ۱ اچمال ٭ سی سماء الدلال ٭ و کا الکبار و الاضاغز
۸۵ر""ٗ"کئیئ)(
108 ۰
بانواع العذاب ٭ و بدا خلق سال بک فی احساب ٭ و |سخلصوا
باصلا؛ الذار جواھر الىاس ہنم خلاصات الذد ہب پر و صذغوا فی
ای3 (لنفائش می النفوس باصناف العذاب مسائل پقضی
ك
منھا |لجہیں ٭ وفرقوا ہیں الوالدة وولدھا ٭ والروم ر جسدھا ٭
و ذهەلت ڈکل سے عما ارذعث ٭ و جازرا کل نعەس ہما صنعمت
ب٥ 6
: بغیرما صلعت ٭ و فر المر؛ سی ا حدۂۃ رامہة و ابذھ ٭ و صاحبئہ و
بنیه ٭ و صار لکل منمم یومتّفذ شأن یغنیہ ٭ ر ذل الغزبز و الکریم ٭
و ھاں الخطیرو الجسیم ٭ و طم البلاہ وعم إلثضاء ر طاشت اعلوم ٭
و ثبلدٹ الفہوم و ترافمست غیوم الغموم ٭ فاقسم بالله لقد کانت
ٹتلک الایام ٭ علامة سی علامات ہوم القیام٭ اسفرت تلک الساعه ٭
عن اشراط الساعۂ ٭ و استمرھذ| النہمب العام ٭ سوا من ثلالۂ ایام ٭
ذکر الفاٹھم النار٭ فی البلد ل٭سو الاثار
ںی
ثم انہم لہا:انٹہوا العیث و الحیث ٭ و قغوا فی حَي فسادھم الفف*٭
3 7
و اثموہ بالفسق و :اأجدإل و الرفث ٭ و طافوا ر سعوا فی المنکرات ٭
سُا فی البہوت النار وفی القلوب امجمراٹ ٭ و افاضوا ما ارافوا سی
دماء إلسلمیوی "الواقعیںی فی اللحصار ٭ و رسلوا فی اشواط الاحراق
فارسلوا یی حرم المدیدۂ شواظا ٭رں نار ٭ ورکان فنہم سس روافضف
الخراسانیة ٭ فاطلقوا الذار فی جاہع بی اہیة ٭ فتشبئٹت الذار
بلھیبھا ٭ و ساعدت الریص بہبویہا ٭ فنساوٹا یحو ال(ثار رجا و نارا٭
و امنٹزا بزں ڈلگٹا کاذن الله تعالیٰ لیلا و ٹھارا ٭ فاحترق ما بی سی
النفائسن والنغوٴس ٭ و ال خی بلسان الفارسا قاط مو لے ]سید
نً 2
(لمدبنة می الدروس ٭ و امہست تلک المغانی لا ئسمع فیھا
لاغیة ولاالہُمس ٭ ر اٹ حصیدا کان لم تغن بالامس × و ذاگ
:.٦( ٰ )0
بعد آن اظھروا ما اخذوا سس اموال ×٭ وارسفوا منہ الاخمال ٭
ذکر اقلام داتیک الرزایا ٭ و اقشام غمامتلک الدراجی ۲
البلایا ٤ نی بلاد الشام بھا ےحھلة می ارزار - خطایا
ٹم ارعل ڈلگ الفتای ٭ و اقلع صیْبٔ بلائہ الھنان ٭ ہوم السبت
ثالٹ شعبان ٭ و قد اخذوا سی نفائس الاموال فوق طائنہم ٭
و عملوا سی ذلک ماءجزتٹ عذہ قوی استطاءتہم ٭ فجعلوا بطرحونں
ڈلک ني الدروب رو المنازل ٭ و بلقونه شیا فشیاً ی اوعار و المرادل٭
ولک افثرة ااحمٰل وفلَة احوامل ٭ ر اضحت القغارو البراري ٭
والجبال رالصعاری ٭ سس للامتعة و رم اہا' اسرق
الدھهشہ +٭ ر کان اار ض ؛ٴ فئےےں خزائنھا ۶ اظھرت ٌ نى المعادی
و الفلزات کامنہا ٭ قلك بدبھا ٭ شعر
ے از لمان شکم َ دی ٭ یل قد الشواعق والیزادین
الا فی شنْهنةً 2ا ۰ عابق نساد ایذنھا وش ماعنا و دینہ
"او نھہنا اموال الەسلمیں ر حفظناھا٭ ر کک وچھھا _
صرفناھا ٭ و اکنا حملنا اوزارا سی زبنۂ القرم فقذغذاھا ٭ و مع
فڈلگ فلواخذ م .0ل دمشق اضعاف ما اُخذ ٭ وفَلدَ سی
اکباكد ذخائرھا آلائے ما 5 ٭ ما غاض ذلکگ ما - عيدہا ٭
ولانقصف 05 ار معینہا ٭ و لی الفار کان ھیے |لبلاہ
الداخيی ۶ ھ2 لمتناعي ٭ لانھا احرقثت . غالست من کان
00 البلك لعدم الخواث ٭ نما لک ہما یگوں سی العمائر و الاقمشة
و الاثات ٭ وضر بت الکلاب باکل 'حوم سی سات داخل البلك ٭ فما
7ھ راو
صار 4جچسرعلی العبور ای چاہع بيی اہیبۂة احجل ٭
9 ئ).../ ٴ
ذکرما جڑیل نی مصر ومائر الا تطار٭ عند سماعهھم ھذہ
الا خہار ٭ ا ط8 الاەوال سا لاخظار
فامہا مصر فما درنھا سن البلاں فانہا ےط سا ۹4٦ اکا فواھا
و ایدبھا تررطشت 5 و ع۵ مرہشا القرار ٭ ۳ئ للفرار ٭ فلو راُبہت
ئ با 7
راجفه ٭ و اہم واجفہ ٭ و اصواثہم خافله ٭ و ابصارقم پاھلہ ٭
ور ےے روج
۰ شفاہہم پابسہة ٭ ر صورظم بانسة ٭ و جرشہم ہباسرہ ٭ نظن
اق تمعرہ ھا فافرہ بے و وں اسٹرغفز ً می اھل الامصار ٭
و سکان إلااجاد ر ٭ وقد اصاخ لیا یو اع کت
ا( خبار ٭ نببٹی ء دَلٹ مہا پکوغ ٭ سس منعلقات (اعركۂ ذ3
السکوں ٭ فاخد ٹچمور ملبل طربلۃ الغوچا تّ و جج علیل سبیل بعبۂ
2 ہے ٗ6
اخ ااجدھا َ2 ىک سن + 2 ھدت عساکرہ الفاق ور الافذاف *ڈ
ات ھیبلہ الا رچاہ و ااطرات ٭
ذگرمن اصیب من س)ام الفضاء بالرشق ٭
درم فٰ مخالت أُسرو من اعیارىی دمشق چ
و اخ ٭ن سم اعانں الشام 5 مہشاھیرھا ااعلام 5 فی القضان8
“>حی الدینںی سی العزاعنفی بعد ان عاقدوہ بانواع العقاب و کووہ ٭
شہاب الدیں ابوالعباس ×٭ فرصلا الی ٹبریز ر٭کٹا بہا مد فی شدة ر
پاس ٭ 2 رجعا 1 ی الشام 3 و اخك ہرد ھظما ەۂ ج000( ٭رو قاضی
[لقضاة شمس الدیںالنا 20 ااعنبلي ٭ ر قاضی الفضاة سدرقان
المناریي الشافعی ٭ فقرفییٰ الی رحمة الله الوعاب ٭ غریقا فی
نھرالتراب ٭ ر شهھاب الدبی احمد بن الفہیٰد المعلبر ٭ ر کان
"حم
عملا تر آلوزر ٭ بعنكن ای راہرا عذابہ ٭٭ ر طلبروا ا عقابة سِ وا کان وك
" متعلقیہ الی |ماکری الیعيكنہ ٭ راقام ھونيی دہشق جرید× ٭
|خفا×ا خفیة . بعذبوة ٭ ولکغھم بالاھیة رالقلة استصحبوۃ ٭
ایا ا ا ۱ ٥ و72
2 رڈ مر 7 سو کہ م رجع |! مق و وی بھا رحمۃہ اللة
تعالیی ۳۲ اومس الاصراء 0 8 الوئر ابیز نآخامن کات
تک : ٠ 2
فاصرالدین بن ابيی الطیسب فانہم عاقبوتا بکل بلي ٭ وکان
و ٤ اط ۱ 27 ٘ ىَ کی : 2ے
5 رتیق ۱ لبدن لطیف المزاي سرداربهہ *٭ فماکان عند؛ لدلک ثبات ٭
5 فائجزھ ۳ بروہوں مہ بالموت تار فات ٭ فمات و 7 ٭ شروب
ن الشھادة ٤اس فا چاللاو راح + فدفنوہ ک2 +3 بالمدرسۂ
7 ۱
اریہ ٭ٍ و لھا شرع یی الدھہہب [لعام لین 3 غلطا
5 7 7
کت القضاة .کے الدون 2 مقام + و برہ حت الدیںی بن القوشة
نے
2 ضعف سجبعۂ عشریوما ٭ وافقطع د6 حار دن الجيی وأحقی بااہرات
گیا : و و
وٹ ت0 کانوا قد خرجوا طی الاحھاء و الاموات ×٭ و خافوا أنں
ص ے۔
8 پگوں لاحھں مہم 0 .ا +ججوذ 7 وا فرات ٭ تھبڈرا بیھوت
٦ھ ۳۲ جزجوا۔ لن ٭ اخ : الاحیاء و لا ولا چھڑ الموثیی ٭
07 مات المدکور ٭ تعسرت ط 6 فتےھررا فی آجہیزہ ٭ ر 2
2 فی امرہ و تہ ٥ :2 بعد جھد بیغ و سع ی کذیر×* دفلوہ ئی
الصالعیة بعد اخراجہ مس الباب الصغیر ٭ وخري مع تھمور
اھ مہ الشام ٭ میں الملک ×ن النکریۂ ی فولہ ذیابے نو
.))۰۳۳۳"۳۸۳۵2۷
آآخریدمی پابناالّلوں آ٭ کان مدیا لد ری کا رک 1
بدل نی مناەحتہ چہدہ ٭ واخبرۃ مل ما تیل بعداري × تخلصہ
بڈلگ رك المھالک والمھاوی ×٭ رو حصل لہ 0 ٭ و زبادة
ملازمۃة ر صعبہ ٭ فوللہ ڈلک اللچساس ٭ نیابة مدیدۂ ندعی بنکگی
بلاس ٭* وراء نہر خُجند + نے خمسۂ عشر یوما عرں سمرقنل ٭
بیٹھا و بھی سیرام ٭ جوم اربعة ایام ٭ و کان اسم ذلک الخوٴن ٭
احمد فتقلب بیلبغا ا جنوں ٭ ر اخذ می دمشن اربابَ الفضل
00. الصذائع ٭ و کل ماهرنیفن سی العنوں بارع ٭ صن اناج
رالغیاطپں ٭ رالعجاربی و الاجاریں ٭ و لاقباعیة ار البیاطرة
و ٭ ر النقاشیں و القواسیں ر البازداریه ٭ وی الجلة اھل
اي فی کاں ٭ ورجمع کما ذکر السودانں ٭ و فرق هوٌّ3ء الطوائف طیل
روس اجند ٭ و اصرھم ان پوصلوھم الی سسمرتند ٭ و اخذ
چبال الدیں ریس الب ر غاب الین اید ات
فی القلعة کما ذکرو آباكد سس عسکرہ خاقا لا 2حصون ٭ ولا ٭حصرون
گثر ولا پسنقصوں ٭ وکان فی حدرث۵ النسعیں و قد احدودب ٭ فلما
رہ قابلہ رالسخط و الغف ہی ٭ٍ قال لہ انکگ (فئھوت صاغیلنيی
ور حضوتے فاشیتيی ٭ وقصیثت حاشیتي٭ ۷ى ؿ۶ד"“"
2 وپ نت
لا یپشغیی علیلی ٭ ولابہدا غلبليی ٭ ولکن اعذڈبکف گر سنک ٥
وازینک گھرا طیل گسرک و وھذا علیل ورھنک ٭ فقیدہء بقید .ہی
فرق رکپلیۃ ٭ زنته سبعة ارطال رو نصف رطل بالدمشۃة ٹيی و قصد
2۶ھھ رىەپخ
بڈلکگ (لنشدید علیہ ٭ فا م بزل مقید( ٭ مکلوبپا مال فیں؟ ہے ادا
ابد! ٭ٌِِ حلی“ٰ مہات ٹیمور ٭ٍو ارلفست الشررزر سج +80 ن ۔القیں
ڈذلک الماسوز ٭ تم تی الی رحمة الله تعالیی ررہما بکوں اخذ اناسا
7ر
بعقت ۹ 2 1-30 سینغ مج
ہج ےس بد ےس ہیں تہ من فحخ ہت مد جہن ہے فستاھس سے
ا یں بن
ٹ > ہیں اس 7 - 2 ۳ 1 -< -.
-0:-: مجارت . ہت رپ 7ں ۸م لک 7 نجہ ں, تخت ہن :.
۴ پیشہد ید سے شض ان کیہ سار یہت مج تی ہی ہک
: ابق ےت کچھ جس می ماف “.1 0 ؛ سے چھہافرۓ :
۲ کیج ج 2 ب-] ...0090-0 9,۸2 تج
لال لی اد
)(٦[آ
0لت
اصفہ ٭ و 07 ۸ ای من اہ رانۂ ٭ ر زعیم من زعمانئه ٭ اخ
ن الفقھاء (کافاہ ا و حماظا القرآن و الفضلاء ٭ راھل العرف
و الصذاعات ٭ ْ اہ و إلنساۂ و الصبیاں ر البنات +٭ مال“ پسع
الضبظ ٭ و( ائظ +2 وذ لگکت کل سی عسکرہا ٭ اخذ کبیرا و
صغیرا و سر وف امو و ہی لائم ما 2 حرج ع یل "سن ٹھمی شی و
عزله ٭ رکل من سبقت نوا غیت ی فھولۂ ٭ رھدا اذ۵ا اطلق
عذان الادن بالٹھہست العام ٭ ڈساریل فیية الخواصس 02 عسگرلا والعوام 5
۱ ولاو کان ۱ لناسشبےی اسیرإ 0م اف ار ث۵ خیپلا علبهم 3 و لسا لے رت
غہر طینثہم رن و لکرىی .5 3 ذڈلگ لم "0۳0 ٭ٍ و تخل
بشیمثتہم ٭و اطلق علیہ حکمم 3 و کر علیہ . ٭ فاہا 9
(ڑٹ.-. فل وآ تعدعل احد علیی احد ٭و کان عذند ٹیمور بمخزلۂ الوالد
ر2 ھ2 :. کیا ہی ۶ر2 سے : 7[
پھدر ماله و دمة ٭* وبھٹنکی حرمتہ و حرمہ ٭ ولا ٭٭جھیہ استغفارہ
ٰ۱ و ى
ونام ٭+ ولا سو اهلۂ و خدمۂ ٭ و بقال لعا لس زلث بہ قدمۃہ ٭
ہو4 ار
ْ رت هل؛ کاعدة لا آ ارم ٭ و بذیة 2 تھدم ٭
ذکر صاا|باں غ2 بعدع الجرا اد
ولمافرغ مس 00 0 اہرال دمہشق اصان ٭ وقارب البَعَل
عفھا اسقبة لقاظ إأجراد ٭ رمار پیر معہ حتیباغ مازدیں و بغداد٭
فاعریل کل وو مر۵د| ٭ کر مہاعا یں وجۂ اارض پ3 د| ٭
فوعل ای عش و ما نھیہا٭ و ا الد گما ذکر وھهبها ٭ ولاک ن نُھُوا
کُرڑھا ٭ و ھدەوا قواھا ٭ 5 ای حماة فٹھبوا نفائسہا ٭ و |]سلخرجوا
مکامنھا ٭ :و اسررا عرائسپا ٭ و استماکوا کنائٹھا ٭ وی سابع عشو
( ٰ
شعبان ٭ انصب لی اٹول ذئ لطزتان ات
و اخف مرں فلعُھا مہا استودعھا ٭ مم الی الفرات ر عبرھا بالەرائب
و غیرھا فقظعہا ٭ تم الی الڑھا ٭ فنہبہا و ا“تعلب درھا ٭ ٹم
ارسل ذلک الغادر ٭ رسوله الی ماردیں بستدعی الملک الطاهر٭
ار دذیبٰاجۂ کتابه الدقڈل ٭ علیں سا ۳7 ٭ شعر
سلام عليکم و العھوں ؛عالہا ٭ لقد باغ الاشواق منا کمالہا
ماع 4 پنزل الد ن5 ولا ولا اساح گلاصرۂ ول القیثت الیم ٭ فانہ کانی
٦٦۵(ة کما ذکراول مرا ٭ فما اِحتاگ ات ئیے ربلة آخر٤ وا ٭ نے
مہعۃ 7 السلامۃ ٭ و قال شطربھیٹت (ع ) ری جرب اأمجرب حلتثت
بعض اخدم پدعی اعا
به إلنداہة ٭ ولکن ارسل اليه قاصد| مہ
۰
ا خامیک و معة النقادم الم ٭ و اعذذرعی . ('حضور ٭
كۓ
بعلة اہور ٭ و عذواں جوابۃ ٭ موافق اخطابہ ٭+رھو٭ شعر
فھ رتی الیکم زائدن الد وصغعۂ ٭ و لگری ٹنے ای النفس مماجریل لھا
ضے یں و
فا سطفتی ٹهمور ای هد الکلام ٭و اح وت ذعسۂۃ باندواع
_
الملام ٭ کیوف اک ٠ں ٭خالییه ارل ہ رك بسلام ٭
ذکر درودة ماردین با یبة ٭٭ و صدررة
عنھا بعد إل٭ےاصرڑ بالخیہہ
فوصلوا ہوم انی عاشر شہر رمضان واردڈیںی ماء ماردیں ٭ فنزلوا
دنپسر ور غدرا للےے ار فاصدیی ٭ و اذا باھلھا وقد اخلوا المدیذۃ ٭
و انتقلوا الو قلعتہم اأعصینہ ×٭
ما شدلة ۱ لفْلمة
و ھثہ اللعۃ عدْقاء قلٹھا تکبر ان تص ال ٭+ و عرتان عانسھا پابيی ان
پدخل اخاطہب نےےں مشود [نقباك ٭ لاٹھا یی نے رى القلل ٭
۴٣ : ہے * 4 2 تت ثبة الافلاک × الا ای تلگ
در اقم 7 فی جات خیريم صن لہا الانھار ٭ و بہ
ر2- ھظ26)7 2
"ال کے ذري الکو ای آررجاٹھا 6 و حررت ےی 5ت الففکر
ھ تعدید ھچاتہا ور طریقہ شمں ,. القلعة او ملی القلعہ ٭ر القلعة
٤ ۱ فی غایظ ا ورائز افعة ٭ ررض مہیذیۂ ٦ ٭ ملشبنہة
*٭ ڈیا نت ری فضلات ھا : + 2 تشربَ ٭ مہ و سیلھا ۰٦ فكم
ے7
۲ تج 05 سخ + پسترقدِ ٠ المضایقۃ
7
طرائْنما * لم یکن می مکان الفۂ ققال ٭ انمت الچانیق
رت ٤
اس +4 تت علی انقیہا: 7 وو و الوں 3 و اسلعان عای
لک بالمقارل رو ال س ٭ وخاشا درز ذبل حشمتھا و عصمتہا اں
و ٌ نف انت ان کاڈےی عذر: قد |عجزت 5" لکونہا رتقا ٭
2 . تتعقف -.- و عضرر المرازب کہیمفے 0 تلقصف ٭ ثٹلت شعر
کک کان موم یی اقب 7 ٭ رم علیلٰ ود مہ ں اِحجر
ص۔5 7 5
اوعذل فی حسدں صبا بہ سم ٭ آو غمزعین . ی فاقد البصرو
و اسم رعا .2 و ار 3 ای الدشریی م دن ا 7
کوک تک ال٭عاصرۂ ٭ العناں و 0 ٭ و توجھۂ
یماردیة ذوی الفساد ٭ عن ماردین الیل بغداد ٭*٭
کو ما علم نہ ري سخھا پالداهھیة الدھپا ٭ و طلاب ما ل2 پستظاع
(۲۲)
4+" “+۳۸۰ 8۵
ھا یں ات ا خریج من المٹهي ٭ و البلاغة ۳۴ ضس
مقامھا عي اج ٭ سئثر میم ا ال ۱ بعض 2 مس و الهیبہ ٭
رے 2 ب المدینة ز اسوارف 3 ٌَّ و ا ہو مغ مبانیھا و جوامعہا
و 0ر ٭ ونک اساسہا: و اکچارھا ٭. تم ثم العدر الو بغداد ۶ ا
بعساکر کالر و الفراش 7 اجراد ٭ و ہر بعض اتل ای و ٘
سع الله دا۵ ٭ َرَضلرا ای مدیفة صور ر لیس بہا بھمت مشاہ ٭ ٹم
ایی خلاط و عیدالجوز و كي بلإد الاکرِٹ ٭ ل2ھ عاہرة نت 8
0ئ 1 هو چار اعت حکتہ ٴ سن وایات: تدرنز و آذرڈچان -
فعید لتل بعید ااجوز عیدَ رمضان ٭ ٹم دخاوا الیٰ والیات تبریز
یھ ای ں سلطانیة 2 ایی وس ٭ وگان 3 قفاب تو در
فاص الشتا ٭ وفصل الربیع ون و ائیں ٭ او صفحات الراض پانامل
صّاغ القدرۃ رت ۴و ور ل7 روض سر اخدت 75 صواغ
اعکمة زخرٹھا وازیقہ مع ٭ و الاطیارنی الازھار ٭ ما شَٔ سائة بلبل_
و الف ھزار ٭. قد شنفت ت ا3سماع ٥ وآقامت ق0" ٥ رات ٰٴ
الطباع برخیم ضوٹھا ٭ ایت 07ا اللۃ الارض بعد موتھا ٭
و نت الثتل بین تاربسب و ادالي ٭ و سیرو لا سیر |لعاج × کل رر
فی مرحلة و کل لیلة فی مقام ٭ فوصلوا الیی نیسابور ٭ لی ٰ
7 مفاوز باررف وماخان ٭ ثم الی اندخوي: ۰ و انتھوا 6
۰٥ نشور ٭ فعبرولا پااائے ٭ و مناروا سیر الظٛجم الثاقب ٢
ول بزالوا مذبعثیں علی نلکگ (نیعانا ×× فوصلوا ال سمرقند
- ثالہب عفر ال٭حرم یوم الثلڈا ٭ 0 ثعائماله ٭ وفھم سی
ال الشام' فن, +د امفلہم الغاضيی شہاب الدیںی احمد اض الشخں
الوزبر ٭ و بائھم ہبھاطرة و صجباغونں و نساجۃة اجریر ٭ ه ارلی
ہت 7 ٦
پل یا اک ان وپ ا
۰م یئ ک>٭ ۲
: میں ۵ ان
ا و یت
× :
کی خر کس
وی ۹ تہ 24
7 7
ھ
8 3 پت
ئا اکا ریت ا ٠ پا ا ۰ ا مہ جا ات :
پا و پ۴ وف کی ا یں ما یی ای
ا اکا ا ایا ۲ ا 1 کی مہ ٠ 2
متا ۷ 1
ن الغام سی اعمال: ال نقالی ٦ یکو ما مل الیی
قد متا جناہ 0ھ ن ڈەر الْساریٰ: رلاموالٰ کت 1 مر ارسل نہیں
ری : ٭ باَنقال ۲ چا انان والسیٰ ۰٦
ٹیمور واوٰ: آمہ ڈر 7 .2 فان ٠ _ ۰- عری ماردیی مع
ا میس العنڈریں -- شور ران ٭ وا لان خامس ار ٭ و ا
ت0 ضف ٹتلک الدیار٭ و: ھرب۔ تضیببنی و زعیٰ ا ماسغلاتھا 5 2
راایسا: ری وف الوجود مور سوزما 7 آیاتھا 7-٦ و کانہٹا خالیۃ جن
- 00 تھا ٭ یم میں 1 مرِنھا 6 جہ ١ اأموعہ قش
٦ اس : ھجت و ای سک
٦ 3 و + 0 علڑما بکتائیہ المك ثت ٥ فبعل اعأیا العین و ہا
ںی حسینں سٍ 2 کا ب”چج ادن لی ناجییيھ
ری السلظان
دہ ٦ ڈں تحشق اھ ال بغدادہ +8 رق ا شا گمالہ ہڈلآی
وج
داب و عادہ یی :
: ا ۴ 0 فدله السلطاری! احمد بن پ الشم اریشس2
: ا : ما باخد الہ توجۂ الیه ذلک ا
۰ .۰ ا بلغ: 'السلطاى ای ٌّ ان بعد ان ثدمشق ڈمرت ٥ :
1 ٰ عزم عای 1 بٌبغد۵ ۰ 08 ألعوٹ احهل ٭ اعد ولکری للفرار
٦ او استقررآبة 7 اتا ر٭ ثم استنذاب نائیا مو فر فرک ٭ ہو اوھہ
ا الیه ال اہن البلبقی ي بامور و حيه فرا پوسٔف 1 :
٘ اج ٭ٍ رکان ضس سا ہا وصیں بۃة 0 )۹ یغلق 7 وجّة تومور
و لت ولا پسدل ڈرں ہا رم حجاب ٌ. ولا پشہر پی وچہڈ
سیکفت ٭ لا بفاراتا فیما۔ پاہمر + 7 و کیا ٭ قبلغ .ھ0 8
لامور ٭ نچھ زذلک مال 1 7 یل بغداد عشریںی الف مقائل ٭ ٠ ٰ
و 2 علیہم سی امراٹھ و ساد وزرآڈ . و الظلمة المعندیی -ّ امیرزادہ . 2ه
رسٹم و جلال اسہی و شی نوزالدیں ٭ ناک ران یکوں المقدم ٭
الثلاثة الاسیر رسٹم ج اذا تسلموا بغل(ق ٭ می هو حاکم البلاد *
و ھی رھ عںی سماء بغدان و الساطان احمد یی غرب
الخریه ٭ رو مد ظلام الظلم چذاحم العساکر الڈیموزیة علںی آفاٹھا و
ارسل علیھا شهبه ٭ ابی فرک :الہ ذکور ان یسلم المدینۂ طوعا ٭
و 0 للمقاتلھ فچنع ما عذدة سی ٰ اَھیٰق ا٭عاصرق _ و اوعیٰ : 7
فاطلعوا تیمور علیں هذ 4 اناظرا یکوں مل جن في
واہرو 3 فی نے ھا عدان 1 حنق 39 و اضمر ہا تصل الیه ایك سی ٠ ِ
غرق وو حرق یر اظل علیھم بغمام غ بعد ما رعك وبر 2 :7 نومل: ۱ 3
بتلک الفرق ٭ واحل بھم البوٗں والقلَق ٭ واذاقم لباس الجوع
ر6 ٥ ےییف
و الفرق اس فرجھم اي ره 03 و حاصرظم - ضس فی فثبنثت : ٤ ۱
مقائام : اکڈروا 7 عساکة رة القفلی و ا'جرحیٰ او +2 اداحتَنہ
و زحفے علیہا برجلہ ر خبله فاخدھا علوة ہوم الاضے ول ٭ فلاری_
عل زعمہ بان جعل المسلمیں ڈرابیی و علیہم 6ے کی 2 |مر ۱
کل سی هوفی دفٹ دیوانہ سوب × ر ال پوت سارہ 0
و خیش مسنسوب ٭ آن ياتيه سی رس اھمل بغدا۵ 232"
فعقرا کل راحد مس خمرة سلمب الروح ور المال کاسیں ٭ ض اتوا
بھم فرا۵یل رجمله ٭ وچاررا بسیل دساٹھم فھر الدچله ٭ 1
طرحوا ابد اہم فی تلگے المیادیںی ٭ ر جمعوا رسیم فپنیں بہا
سیاذیی ٭ فققلوا سس اھل بغداد حوا سس تسعیں الف نئسن
0 بک ٦
٭ھہوتتیٰ> ۸<
وو کے ْ
ہے سر ار و ۱ ا ۰ : سی ا 7
کت گیا ٭ وبعضہم عجز عن حصیل البغدادبیں فتطع روس سس
مہ ا اەل الشام آرغیرہ جا اسریل ٭ هْ 8۴0 نں روس
کا ۰ فقطع روس رباٹ ا'خجال + راف لم یکں ہعۃ
قبق 7 فاصطاد من وجل٤ فا طردیٰ ٭ و اغقفال ری 04٣+ کی رفبق +2
وفدیٰ 2 بعدو و صدبق* و ا نے 1 ١ وں شقیی وشغیقٰ٭ ا١۵ آ
ٰ و ینیل ال ٰ لا ٌٌ
ٰ بت زسم اخري عی ره الطاعه ٭ رو 1 جے سلھم عدل ول2 تذفعہم
4 5 شفاعۃ - و هذا العدد الەذکور ٠ سویل سن تل مو ۱ ورثنل
آافی في مضیق × او مات في الدجّاة رھو ری کو ران ھلناہ
اتا ام [- الماء و مانوا ڑل ٭ و سس جملنھم ز ۓُ فا رکہیسا
٤ 7 فو ری مہوں
٠ جن ا و ابق 3 فاحتوشو جت ۲ جانڈ ری بالسھام کے رخول و انقلبت
ال مفینة نادرکہ ای وبئی می المیاذیی سج سوا مانہ
٦ 8 ٴ عشرین ٭ کذا 0 القاضی ٹاي الین ا|آحھمںل النعمان ٭
ْ ااعنفی العاکم ببغداد کان ٭ رف فی غرة إلمجرم سنۂ اربع
َ 0+0( ومانمائة ہدمشق رحمہ الله تعالیٰ ٭ ثم ان ٹیمور خرب
۱ : ا 5 الہدینہ 8 ابعں ان اخد مہابہام رن اموالل ے زیذہ ٭ و افثر [ھلها و اففُر
۱ امنازلما ہو 5 02 عالیہا سافلہا ٭ رز مارت ؛ بعد ان کانٹ مدیدۂ
رت ٭ دار السام ٭ و اسروا سن بقی سن ضعفة إھلہا فتمزق ٭
و مزقٹھم ایدي الزمان کل ممرق ٭ بعد ان کانوا غيی ظلال و دلال *
وی مماکٹمم مین و شال ۶× فالیم عمش الیم
"سب اہائنھم ٭ِ جوا ای الا مصافٹھم ٗ۴ کل المدینۂ
ہي ارس کی ان کرت ٭ٍ ت مھ رم و ۳- ٰ
77ہ
:2 بپہث بھا امام ٭
۲ .۴ ٦
ذکر رجوع ڈلک الطاغ وت 0 8 7 باوخ
1 7 ثم ٹر الو بتللی الترا ک النيی ۱ بصم آ۵ بقال لکل مدھها انہ
[0“0“023 کے روا
الترکیۃ طاغدۃ طاغ ٭ رعزم ان یی فی کان ایصلم ان یگون
فی الک و العرب کصفائه ر ذاتہ قراداغ ٭ و میٹ الباڑی' (انظطل ۲٢
بل کالبوم المشوم ٭ مراقبا اطراف الافاق و خصوعا مالک الروغ٭_۔ ×
ذگر مزاملة ذلک الەریں ٭ سلطان الررمایلدریم و ۱
فراسل سلطاٹھا با یزبد امجاھد الغاز ٭ وصرے بما شروم من ٰ
وس وٹ لغاز ٭ وجعل السلظان اد : قرا ار :
سپیا ٭ و ذکرانٹھما مس سطوات سیوفہ ھریا ٭ ر انھما ران الفشافی ےا
و بوار البلاد ٭ٍ و دمار العبان 3 و سن الخمول والادبار ٭ٍ و کفرعون۔ 2 : ٍ
و ھاممان فی العلو و الاستکبار٭* وان نف هامان' : جنودھا کانوا
خاطتیں ٭ وقفک صارا ہمں معہما - حمیں ذراکم لاطقیی ٭رانشا
بر خلت ۰ ۶ ۰۶۶۷۶ ػٌءه'"
آتےٗ جنام صاححسب الروم ٭ فایاکم آں تاررھم بل اخرجوهم ٭
و اخ وھم راحصررھم ٭ رافتارهم حیث وجدشموشم ٭ زایا
ر صغالفة امرنا ٭ فتل علیکم دائرة قھرنا ٭ غقد سمعتم تضایا
مخالفیذار اضرابہم ٭ وما نزل بھم مناٹی حرامم ر ضرانەم ٭ رتبیں
اکم کیب فعلفا بھم ٭ فلالکٹروا بیتنا ربینکم القیل و القال ٭ فضلا عن
دا و تتال× فقد بیٰنا لەم البراھیی و ضربنا اکملامثال ٭ و نی اثناہ
ڈلک انواع الکھد ید و التّ ریف و امت الٹھوٹل و الاراچہات ٭ -
ن ابی عثمان عندہ رفاعة و “جاءة ٭ و لم یکن عندہ 2
صسع (نھ کان صن لومنونت العادلیںی ٭ وعندہ تقوی ر صلابة فی الدیی
وکان اذا تکلم رھرئی 020310 بد فلا بزآل فی خر ر اضطراب حنیی
1
کور ےت مہ ٍ
7 ٍ ۰
رک ا 1
وا بج
2 ۱ اوہ :61
۲ ۴ و 7
و ین مو کر 4 . 3
٣ ۶
وی ل ک 6 طرف 0 ان ن براقا عداہ سافن الزسمان ٭
7 قریت: شرکتہ فی المکان ٭ فاستصفیٰ ممالک ترمان ٭ و قتل
مھا الساظاںی علاء الدیی و 7 لم اعُد رلدان* واسقولیی ںعلیی ں ممالکگے
سنشا وصاروخان ٭ و ھرب ف مئہ ا یل 207 خرف بی خر شا
حائم رات 7 برہارںی٭ و صفا 7 مہ نى خدود کہ بالتائ ات نت و
النصاریٰ ئا "ای ُ ممالک ارز پیر ۔٭ فلما وثٹف علی کتابه ٭ر فھم
٤ تعری خطایہ.٭ نیض' و بض*٭ و امتعض وارتمض ×٭ و رنع صوت٭
۱ تّّ کے شضس تا و کا ارم نقوع إ العضض: ج7 م فال آو خوفذ لی بہل8
تہ رفا 6 07 بھذہ اشرعبلات ٭ 8 ۱ گےیسیے ایل 5
َ او 7 الاشت کل 3 .کے جمع ١
گے
ھی غزاة - کعساک * َو قَعله سَْ کچندی× ار ما
یعلم اك اخبارہ عندي - کیف جٹن الملوک و ختر*٭ و کیف ٹولیں
َ_ اوک روما مدر: علة آ2 علھم +۹ کیف کان اکن وقمیں یسلضعف
: طائفة مہم ٭ ٍ۵ اُنصل چل هذہ الامور ٭ و ائشف ما خزنہ
رہ التامور ٭ و اما اول امرد فعراي ماک الدم ٭ ھناک الع
نظاض العھوث ر 'الذسم ٭ ۔طرف ما اہ اعن الصواب غيی 080 6
فصال او جال و سطا ٭ تم طال واستطال ٭ رو اسع لہ إلمچال ٭
0 غفل عنه 11 رخال: ٭ رومیں حیں نبغ ×٭ استصبیٰی حنیى شا
ْ ٌ 7 0 نی فادرک ما ادرک رو مابلغ ٭ فالتھبف فتیلتہ
۳ فا ٥ 7 ای2۰۰۰
۱ لوم فائہ استن لم بدخلہ رو خناء ٭ :2 اسنفزھم 7 و الخ ہے
و بادر ال قللھم بعد |ن امکنتم فرصة فنلہ ٭ راما: ترفتامیش
0 ھدوا یی مار 5 ا
خان 7٠ فان غالہٍ عسکرہا خان ٭ ر ساب للتقار الظغام ٭ الضرب
بالیٹار الحسام ٭ وما 2 سیل ان الہام ٭ اخلاف فرخر الزرام,ہ 7
واما چذود الذود فائه خفلہم - اسرھم ٭ ور کپدھ ہم پی رھ رھم ٭
فوعت ارکاٹھم ٭ ل2 سھما و قد مات سلطانہم ٭ ر اما.عساکر الشام ٭_
فامرھم مشہور ٭ رما جری عَليْہم نظاھر غیر سنڈور 0
مہات سلطانہم ٭* و لضعضعت ارام ٠ وانفض امرھم 2 انفنٌ * +۶
و بغی تعظم عای بعض پچ قطمت منھم ال زوس اور 2 تہ
فیم الا زی صغار ٭ فدثر الزما ن نامہم ٭ وسام: اقبدت گلکہم
وشامھم ٭ مع انہم فی الصور ربیع وفی المعانيی چادیی
پرمون بواحدة ركيی انم ببیٹون جمیعا و وڈ وسوں وش و فرادیل ٭
ا جرم 0 آبادی سیا اغَزب 20 الزمر ٭ فاشنغل حم
فیھا پا *حرم برا" لما خلا لہ ا صفر ٭* ولوکان, تام اتفغاق
1( فا 8و بددر ۱ پر و ت بتا -.7٦ وکتم جسبھم جمیعا
و فلوم شۂ وی ٭ وع اِتساق نظاممر ٭ٍ تسدید سھامہم ٭روٹوة ٭
نطاحھهم و شا 7 و ند د رواعمم 07 و کونھم ظھر العاي ×*
و اسود المیاج + اس ى عنا رنا ٭ وقوة القیام پنظارخ ُ
و ثذاصرنا ٭ وم ا ہیں من تکقل بامرالكحفاۃ العراة ٭ ر بن
سن میں ام او الغزا 7 ٭ فان ارب دأُہنا 6ڑ و الضربٍ طلابنا 0٭
و ا ھا۵ صنعتنا ٭ و شرعة الغخزاظ: ۳۴ سبیل الله تعالی عنا ناس
قائل احد تعالّبا علی الدنیا ٭ فذح المقائلوں لتکون کلەةٌ الله ھی
العّلھا ٭ رچالنا باعوا انمهم و اموألھم من اللہ بان لھم الجاله ٭ وگم:
لضریاٹھم فی اذانالکفار س طَنَه ٭ و لسیوفمم غيی لانس القوانس *
ےط“ 26 ا 2 ھ“
وبے و و لنوں قسپھم ۴ خیاشیم بئی الصلیب سن عدۂ ٭ لو
۰٠٢۷۰ [
سعفاھ خوض الڑحار خاضوھا٭ او کلغذاھم[فاضة دماء الفار افاضوما ٭
قد اطُوا س صیاصبھم میں قلع قلاع الکفار و اخنوا علبھا × و امسکوا
بعفان افراسمم ۹۷47٦ تك٣">ہ" طاررا البھا ٭ لا بشولون لملکھم اذا
1 غمرھم 02 البلاء و الابتل گر ان ھاھنا فاعدرن فادھی اذنہتٹ : کا
فقاٹتلا ٭ ومعنا س الغزاڈ مشاة ٭ افری س فوارس الکماة ٭
اطبارتم باثرۃ ٭ و اظفارھم ظافرہ ٭ کالاسوٹ الکاسرنۃ ٭ و إلنمور
الجاسرہ ٭ و الذثابِ الھاصرہ ٭ قلونھم بودادنا عامرہ٭ للخامر بواطنمم
ملینا مخامرہ ٭ بل وجوعھم فی ('حرب ناضرہ ٭ إلی ربھا ناظرہِ ٭
٤ 9ہ .کل :افغالذا ٭× و چُل اجوالنا: ورافعالنا ٭ 2
ا الکفار و لم لاسریل : شض الغنائم ٭ فلس الچاهدرن فی سبیل الله
الذین لا مخافوں لوسة لئ ٭ وانا اعلم لی ھذا العلام یبعنک الیٰ
بلادنا انیعاثا* فان 7 ثأُٹ کل ن نٹ طوالق ٹلائلا ٭ ران قصدت
بلادي وفررت عنک ولم افانلك البلہ ٭ فزرجاني اذ ذاک
طروالق لانا ہہ ٠ 2 انی خطابہ ٭× َ علی هذا الظربق جوابة ٭
فلما رقف ٹیمورءلی جوابە القلق ٭ قال ابن عثماں *جنوں
ْ حمی ٭ لانه اطال واساء٭ وختم مَ فرأہ سی کتابۃ ہذکر الفساء ٭ لان
٦ الذساء عندھم من العپوب ٭ و ابر الدنوب ٭ حثتی آنہم
لا ان بلفظ امرأة ولا بافٹی ٭ وانما یعورون کی کل انی بلفظ
کے ڈو علی الاحتراز کرجا ٭ولو ٦ و بڈٹ یقولوں
ولك لۂ در ٭ او سن رباٹ احجال ار رئا ٭ ر جو رکا ۴
012 دا الب ىہ و قصہدٴ خراب ممالکا|( رع
فوچد ٹیمور ا انت علی اہ ۷۳27ھك09 المسبیل ٭ و طلحب الرنیی
ِ ' و الطربق و نام الدلیول ٭ رعرض ےتوہ فاذا الوحوش حذرِت +
۳ُ(
ز۷۸ ۳
٠ : ۱ ۱
و افبڈوا طیل وجۂ الارض اذا الکواکب اننڈرٹ ٭ و ماب فاذا الجبال
نل ر- ۲ 7.6
سیرت و رمناج ناذا القبور بعثرت ٭ و سار فزلزلت الارض زلزالٰہا ٭
ومار فاظہرت القیامة اھوالہا ٭ وارسل ال ولی عمھدہ ر وەیة
بعد× ٭× حغفیدہ “عمد سلطان -- چہانکپر ٭ ۵1 پلوچه اليه
سے
َ
"ںی
سس سرتند “عبة سیف الدیں الامیر٭ و رکبالی ااررم الطربق ٭
و ای ا رڈ َ”
و ساعدہ الانفاق لا التوفیق ٭ ر جریل ھ0۳0" المطرخم ٭ ر اللیل
المدلہم ٭ فدار و دا ٭ وعلی فقلعة کماخ انا ہی او دی تو
الو ذافة 0
ل بقطع خندیق مناعثہا سہم رخم ٭ ٍٍٰ 1 بہندی ا ول طریق
2
التوصل الیہا صائنب مم *٭ موٴسس ارکان هضابھا معمار القدرہ ٭
7 7 و ٌ
و سہندس بنیاں مھا اق نعان الفطرہ ا0 لھیست پالعالیۂ
الشاھقه ٭ ولا بالقصیرة ا عد ر انھا ظ مھا : 30
فائقہ ٭ میں احدعل جھاتھا لہر الفراٹ بقل اقدامپا ٭×
]۰ 25 2 2
و ٣ں الجہة الاخریل وأن <٦ بمےعظ اعلامہا ٭ لایہکں للاقدام فبٰة
2 ے ا
۱ ي 7 7 3 .
الثیات ٭ وھو مسیل 7 یصب ٹی ہر العرات ٭ رمن اہتین
اآخرتینں ھضاب ٭ پتلو لسان البصیرة عذد وفوع البصر علیہا ان
ھرے
7
ھذا لشیے عجاب ٭ فاخدھا ٭ی غھر کلفہ 6 و واج حرمہا "سی
22ے
غیر طواف بہا رو رقفۃ ٭ و ڈل بعد ان قلام مجچجمں سلطان علیہ 25
و وگل اسر حصارھا و فقالہا الب ٭ و سوب ذڈلگ ان الوادی الديی ۱
2“ ,رو ے ٢7_'_
227 7 و
واسع الافغام بعیں مہوی المرام پت لا یلب > السہم لع عرض
صےَ 27 و 8 5
عرض × ولیڈبٹ لە تحت قدم غُراص البصرقراز ارض * فبسچرد
سا وقع نظرن علپہا ٭ نظ ربعیں الفراسة الیھا ٭ ٹم ام ربقطعالاخشاب ×٭.
ھے۔۔ یں ۰ و وی
یی صموحد۵ وئ الرصانة ر المذاعة کاعلقاٹ منعبیں ٭
0 ْ: 5 5 2 اد لیر ۲ 1 نوا
ہار جدء ت 2:2 ,یە,ي)ؤ؛] اف رج ےسیو پت 3ں رت کاو سر تح سی نی جہنم ا قرد ت ری
ےر کت ےب ا فا مجر تم .می ا ا ا جا ایا ا ایا
البصر*٭* و لھا امکلا الراد
ری وا
وثنقل الاحطاب 3 و ت2 ال فلمەے البصر ٭ٍ لح
|
و قظعوا الشُجر* و نقاوا جمیع ذلک الخشب دالاعواد ٭ و طرحوھا
وی هھدموا البھوت
فی قعر ذلک الواك ٭ فساررا به الارض ٭ وملارا طولہ ر العرض ×٭
و حین ک۰ اہی القلعۂ بہذہ القفعال ٭ القو الذارو البارود علی
ٹاک الا خشاب 0890 ف ال(شتعال ٭ و اسا آساس القلعۂ فلاپنال و
۱ 7ھ : یک می 727 لد
لانه راب ملیلٰ قال ااجبال ٭ فلم ببدن دا یں أصرۃہ ٭ و :- پشرن
می فکرہ ٭ بل امر نی احال ×٭ کل واحد سی الرجال >٭ ان بأني
سس تلک القفار ٭ بعدل س الاحجار٭ فانبلوا کاللّمُل و الجراد ٭
٣٥٠ا و الطواد × ر البراری! ز المہا ٭: و جو
بالواٹل ٭ فھ (اال ملافرا تلکے الدارہ ٭ من . الحصباء و گن +
ثم امران بفعل بتاک ا'عجاة غی ذلک المہویٰ البعید ٭ ما یفعل
ہم ٹی جہنم ہوم بقال لہا ُل اسقاأت رتقرل ھل س مزید ٭
فالقوا ا 2 واٹئي ابع سا ا ٭ سس اقداس تلک اهععارة
فطوۂ٭ زبقی فی بیادر ذڈلکگ اعجر 7 8 ئ9 وط پ-
رادفيی ٭ں "تر ٭ مشوا علیہا ر فرڑوا
سں الاسوار ٭ و وو السلالم و تسلقو ٭ رو بناصیة مرامیہا
نامرا "٭ فافاع (ھُل القلعة عں الام ٭ وطلبوا الامان و قالوا
(دخاوھا بسلام ٭ وکا هذا ااحصار و اظاجثہ ٭ فی شوال سنة
اربج وثمانمایه ٭ و لما استفر فهہا ٭ اہر بللکک 1اکخار انی تنقل
سس زادیہا ٭ غفی الحال سفرما ٭ وئی مکای اخذرھا منہ رمُرھا٭ _
۲ گا بذعی الشسن' ٭ و ولی عنٰہا کنا وی اسس ٭
وِهلۃہ القلعة حو صن نصف یوم صن ارزنجانی ٭ ومن القلاع
الشہورة ٹي الدنھا بالہناعۂ رالعصیان ٭ ناللچرم حیں استرلیٰ
۰
علیہا ٭ روا فضی بصار: مہ الدکر الیہا ٭ و ےہا فہرا٭ و منچہاجبرا 8
آبرد بہذا المغْنم البارد ٭ 0 کل صادر 6 ممالکہ و وارل ٭ بکنہےبی
سر2
ترجم فھہا می الاخبار ەل سانے و شارٹ ٭ وعد 07 هل٭ اائرچجمۂ ٭
بہلفظہا سن غیر ترْجمة ٭ شعر
بے سیوف دامیات رت ای ٭ى فتےزا بحمد الله حصی کک
و ذکرفیہا ابن عثمان و خطابھ اليە ٭ رکیف رك جوابہ عق
عليه ٭ رورس چملئۂ ٭ و بعض ترجل ٭ اناما جغفوناہ ولا ہنا
عليه ٭ ولکن رئقفنالە (لقرول ر تلطفنا اليه ٭ ور قلنالهہ خر
سی قروح سماکتہ مادة الفسان ٭ وھی (حمد ا جلابری و قرابرسف
الٹرکمانٹی الاذان اخریا البلاك و اھلکا (لعباد ٭ و الرضا بالمعصیة ٭
عصیۃہ و الافرازعلی الکفر ٭ کفر ٭ و الفاسق ال“عروم البائس ٭
شر الفاچر إلظلوم الەابس ×٭ فصارا فی الفساد وزبریہ و هو الایر*
وفی العنان صغیرین وھو الکبیر× و عاشراہ میٰ ذلک و والیا: فلبڈس
الموای ر لیٹس العشیر ٭ فافسداہ روما (نصلے) ٭ٍ پک راہ و صا
راعا کا لعل ون وم -- ن اظہر قولم ! شانم ٭ بقوله ٭ شع ر٭
َّ پذفع لفع ااجرباء قرب ب >عیےة × الیہا و ا الہ ےےة ارب
ص0( 70 طکب لس ںٛ ٛ ٗس 9+ لا اجارھما *“جیرام عامر
۱ لعرچا ٭ فنھیناءہ فما (نٹھیں ٭ و 0( فما ارعویل ٭ و اربذاہ العبر٭
فی غيرہٍ غما اعتبر* و ناذا لساں اننقامنا مس ا'مخالفیں ا'حذر
ااحذر٭ وکنا وضعذا اس مع اسینا × میں عادة حشمٹذا و إدبنا۔
فی المراسلات و رسنا ٭ فتعدیٰ طونت٭ وابدیٰ جو * وکان يی
بعض مراسلانہ ٭ وما وضعہ فی مانبانه ٭ کنب اسمۃ ثعت اسم
جں ھ -ص سے
عاورنن ٭ٍ ر مدا ھو الواجہب علیہ ر اُعسن ٭ ولاشکی ان طھرژں
00.۰,
بالذسبة الیذا ٭ کبعض خدمفا و اقل حشمنا ٭ ثم انه اعنيی با
لما طالع کتابنا ٭ ورك جوابنا ٭ زفع اسہ فوق اسمنا بالذھب ٭
"ا حر اخرافة ر ڈنڈ الادب ٭× تم "فک رزاند ترجہ فروم ا
ثصۃؾضظصئ0ف2ە")" اف الروم ٭ و تشدق - هد( الکتاب ٭ و تفیمق فی
هذا اخظاب "فو اعد دسائیر لالب ٭ و لاساطیر! المسلعان بَھ
فی |'خطاب و اجواب 8
ذکر تی ابن عثمان علمة بل عند الصہجاب دڈلکٹ
الطوفارں اليە ٭
فلما باغ ابی لم 0 ما قصدہ ٭ روانهہ چجعل طالعہه یی سماء العرب
رصدہ ٭ ٹوچہ لقتاله ٭ مک (سلقبالہ ٭ و کان میں مدینة
استنبورل “عاھرا آلمھا ر کَفَاردا ٭ وقد قارب ان ٭ -- و تضخ اأعرد
یا ارھا ٭* ان جَتكة ٭اکاں عفدہ ٭ وی ام رَبطارقة الفزاة ٭
الشوادیں مس کواس رجیشہ ر البزاة ٭ و سراة السرایا و کرام گرمان ٭
واحلاس خیل السّاحل وقررم قرماں ٭ و اجناد ولایات منشا واساورة
صار وخان ٭ و چجمیع ع اسر ۶ انت و الصّذاجق بے و اصعابالراِ بات
کت القیالق ا٭ رر 7 چمیع النغور ون ٭ صما ھو چار
ٹےی آخنيی بررسا ر ادرذہ و َ ری 7 نج ا خضر ٭ می
بئيی الاصفر٭ عی راہنه البیضاء بالدم الاحمر*٭ و فلق سویذاء کل
عدر ازرق ٭ ى السود ملیل جوادہ الابلق ٭ ان پعملوا مصاعےثھم ٭
ویاخذوا خذرھ و (ەلحثمم ٭ و استعان فی ڈذلک بکلٴبطریق وعلب
مارجی ٭ داخلٍِ فی امان المسلمیں مل فتّال کل باغ و خارجيی .
و استدعی التتارِ٭ رھم وم ذر ہمیِی ویسار× ناس سواذي ٭
لم مراش نواٹ ٭ ملا الاقطاربمواشیھم ٭ وعلوا الشواهق ر البوادي
.۴۳۹[
برزسھم ر حواشیمم ٭ رہما یکوں لواحد منھم عشرة آلائے جمل ٭
سا منھا واحد 2 ٭ومٹل ,ذاکے افراس ٭ ما آشر 1 لھا ظھر
ولا آلجم راس ٭ و اما الغفم و إلبفر ٭ فلاخعصی عددها ر [٭حص ر×٭
رما یعام نود ریک ا ھورما هي الا ذکریٰ للبشر ٭ ەم فی
مبالک ال رز ران لی کا مر نات ۸س
و لاملوکے و السلاطیںی عابھم اعلماٹ کما لھم فی ادواع المبرات
وظائف ٭ لو قصدھم فقیر او غرسب ×٭ ار طالب عام ار |دیہی ٭
جمعوا لہ سن لغم و البقر ٭ والصوف والشعرو اھ الط
الو ٭ ما یکفیه ر ذربۂ الی 7۶ .ء. پچ _. .
رما سم سن الم رد لمالیڈ می الف عال جک کات
صدییٰ ھرلاء إجبال مدیٰ صرته بالاچابہ ٭ و بادرالی امتثال اوامرہ
بااطاعة واانانہ ہر انسی الم ار ہم و تضیضمم بعٹا ٭
_ 02 الله اطوان عساکرھا و +عار چنودھا ٌ رت ۸
ٰ ملاقاة ٹیمور عساکر الغزاہ و ال٭جاھدیر؟ :"ە" ْ
ذکرما زواع ڈلکت داع إلمکار غ8 و مه ض
عرن ابن . تو 00
بت
0 5
ار
3 تَ عدمانٰ 0ک 6 اکسا ًَُ رسائز ٠ و الکبار
ات ات با ماہوی جا
می أمرائہم و روٴسال ہم ٭ ٍ امیرھم ہت بالفاضل 7 02
الفگ رہات ٭ری الافاضل 3 غیر اه ما ماریں الایام 8 و2 اطلع ملیل
ایز الم ٭ٍ 2 حدیکم حسبي 3 و لسبکم منصل بلسنیٰ ا3ت و ا
پلادتًا بلاك کم ٭ اجداإ۵ِنا اَجدآبَکم ٭ فکلنا فرع نبعة ٭ راغصان
ای
درحع ٭ و 9 ] آباءنا) > ن تدم العصرو غاہر الدھر نمأارا فی
آك۳تٹِ2۵۸۸ضغۂء)/)
- متود ٭ ر درجوا نی رکر غیر ملعدد ٭ فانثم فی ااحقیفة شعبة
کی شعبی و غصن - ای ٭ روجارحة ٭نں جراردەيی
ر خالصتی وخلانيی و .- یی شعار ٭ ر بساقی الذاس دنار ٭
وان گان الناس ملوکا بالاکتساب ٭ فانٹم ملوک ار ںی جو ان
آبا؛ک م می قدیم الزمان ٭ کانوا ماوکت ثورانں_ ٠ فانققل مہم ٰ
جک _ ہی۔9
طائفۂ سس غیر اختّپار ٭ ال هدہ الدپار ٭ 0( رم علیٰ
ساھم علهه س الکرامۃ ٭ ر شعار السلظنة و اسباب الزعا مہ ٭ ول
پزالوا علیٰ هذا الذشاط و الهز ٭ الی ان اندرجوا الیں رحمة
الله تعاا ع ای هل٤ سک ٭ و کان المرحوم ارتا آخر .
کر
6ص تی کا پیا
. لہ پ٭ ولا ف کی رکم قلہ + 7 وں رضیظم کا لِھلٰەۃ الذلہ ٭
وان تصیررا مسخریں ٭ کانکم دی المسھریں ٭ و بعد ان کنام ,
اکابرمکیریں ٭ کیف صرئم اصاغر مصغریی ٭ ولستم بدار ھوانں
ولا مضیعه × وارض اللہ واسعہ ٭ و لم صرتم مرقوثيی رجل من اواد
معتوثی ٭ علی الساچوقی ٭ ولا ادری ما العلة لہذا والسبب ٭
وس ایںی ھذا الاخاء و النذسب ٭ سوی عدم الاتفاق ٭ و اننفاہ
الاتساق ٭ و علی کل حال فانا اولی بکم ٭ و احق بعمل مصاعکم
ر تھیلہ اسبابکم ٭ ان کان لابہد 5- استیطائکم ل٤8 الوم ٦
بیع تلک الباد اهسیِحة بمضائق ممالک الررم ٭ فلا اتل
سرىی ان ٹکونوا کاسلافکم حکامہا ×٭ مالئيی نراصيی میاصیہا -
راتوں شذامہاا ٭ باسظيی ابادیکم فیہا - تابضیں زمامپا ٭
7 هد الەهم انما :7 اذا کفپنا ھذہ المخازلہ ٭ ر قضپنا لارب ہن
هل٭ المذاضلہ ٭ و ٹمھل لنا المیدان 3 و ارتعع سن البین ابن
ا
عثماں ٭ فاذا خلا إأجو سی المنازع ٭ رصفت لی فی ھلہ البلك
المشار ع ٭ِ و ظفرتِ هللا ابالگت ٭ ٦ فیہا الطرق 1
الیسانکت 3 ےت الٹوی باریہا ٭ٍِ و انزالت الدار بانپھا اد و رڈدت
المیاہ الیی “چاربھا ٭ و جعلتکم مل قراھا ر میامیما دريتمار
ر+- 3 ٦
ضواحیہا ٭ و قررت کل واحد منکم میى قدر ا“حقاقه فیہا٭ وان
رأہتم ان لا تعپنوا علینا ٭ و امکنکم ان ٹنعازوا الینا ٭ فاغلنموا
فرصلْکم + و خذوا ]۴- انٹھازما حصَۂکم ٭ فائکم قرببجوں منا صورةۃ
و معفی ٭ و اما الان فکونوا بظاھرکم مع ابن عثمان ر بجاطلکم معذا* ۔
حتی اذا التقھنا امٹاروا ٭ و ال عساکرنا الأعازرا ٭ ولا زال فعل
٠ نل مب
کلام پنزو علیل ا ا 7 جھر ٭ خرف بنموبھات تزري
فصاحممُھا بکلام 0" ف ن بجر غاتصا ف دردور افکارهم جو عرىی
ات تتذبع ا لے فُر٭ 4 وو اذ ال لانھا
۰ ف
سٹھواھم حہسا الود باسۂ الدیي طالما اسٹرق احرار إالصدیقیں و
اسنعبد گبار ا2ا ولٰاء و الصااعیں 8 و کیکہں فی الفار بی 2
رو س العلماء العاملینں ٭× فرافقوہ 5 الانخزال٭ عند الموافقۂللنزال٭ .
ک5 حااعنماغ بن مثماں ص٭ن الفکر ااوب لی ج3
و توجھه اليى ملافاۃ یمور بعسکرہ اائغنیل ٭
فامہا ابری عدمانں فانھ خافىفکی منه ا'جرم ٭ میں بلاد الروم٭ لان الزروع
کانمت قد ا٭ٴُحصدت × و صدورالفواکہ و الثمار قد استنہدت × و
قل امہئدٹ٭× می ابنی عثمانں ان یصیب العبا۵ منۃ ضرر ٭ او پتطایر
الی قبائل بلاد× ہی سنا نارا شرر ٭ فبادر ای ملاقالھ ٭ و سائتھه
کچ بعد مسنفارژستعج نمی ے.۔
]
۱ ای ۰ ٠ .
سوائق المذوںالیٰ شرب کاسھا فی مساقاتھ ٭ و اراد ان یکوں مہصطدم
سرن الہاہرة ٭ راخد بہم علیل تفار غامہرہ ٭ حذرا میں رعایا٭ ٭
7-- مواطری مہطایاه ٭ فانہ کانى علی الضشعیف سی رعیلہ شغفیقا 8
مغازیہ ٭ .ا بعض حوا اشیہ پن فاد یّٰ 29 ڑ7 بعش 22 جِ
فی 7 : 0 ×٭ نقالی ما عنديی داے۔ تی ئا ولا
۰ 6 کی ۰٠ ۰ ۰ 7 :
تلع ٭ و کان العطش اؤہ علیہ ٭ و ت عندھا ی بعضی القعیۂ
شربۂ لب فشریة ٭ فقالت هھدا قرت الصبیان ٭ و اشنکعت علیہ
7
لاہری عثماى ٭ نطلبه و استفسرہ ٭ ؛خافت شدة نقملہ فالکرہ ٭ فقال
صسریہےمے
۱ المزأة انا اع قبقيه + ر اتید ت0" و كن ہہ پ فانىی ظہرفی بطنہ
۱ للد , ٭ اعطنینکی الدمری ۳۰ 08 مشتق بالصدق ة ول +4 جعلنک
و نار
مثلةً مثله ٭ فھالت و الله انۂ 5 ٭ و ما فرمتشا فی حقہ بکذ بہ ٦
-+
و نی چٹ کریّہ و ابرأت در ٭ فقال لابد 7 اجرء إ 07
و انہاۃ هذہ|أعکرمة بالفصل* ثم دعا بالسیف ر وسطہ ٭ ز اجریٰ یل
بظنه ما شرطۂ پر وانھے رر بطنه رھو یمور ٭ روچریی اللہ بن و ھو
بدمہ ممذثر٭ہ فاشہرہ فی الوثاق ٭ و نادیٰ علیہ ھذا جزاہ س پتذارل
فی درلڈ الاک العادل ابی عثمانٰ شیأً بغبر 0ت ہدام ان اد
کت - سے
عثمان ٹابخ التفرحال ٭ و ساکس فی رمضان |اسفرصوم الوصال ٭
ذگرما نعل ذلک الساتطه مع ابی إِمتان
و عسمکرہ من المغالطه ٭
ولما بلغ ٹھمور ان ابی عشان اخذ علی الطریق الغاہر* ٭ نہذہ
112تنفئ01۳ت7غ)(
ٰ ْ)٤ . ٗ. ٦
نب الیہود کناب الله ورا ظبورعم و اخذ علی الجادة العامرن ٭
فدخل ہو و عسکرہ مل ظال رعیوں ٭ و فواکه مما یشتہوں ٭-
و لھان حا لہم ۱ رص 5 بذشد فی الافاق ر ہصیم ٭ شعم
زاس آبالی بعة آدزائ یں انثا ۰ کا کرد رک کت
فلم بزالوا نی سراح و زروع ٭ و مہ مراع ر شروع ٭ ہا ن عر٣ ےہ
و طام منضود ٭ روظل صممدوٹ۵ ٭ و مہا مسکوب ٭ و ھواہ بالر(احة
مصبوب ٭ و نعیم بالسلامۂ 27عوب ٭ ضف ای و دعة ٭ ر خص ہم
اک ٭ آمنا من الوجل ×٭ سائرا علں غیر جل ٭ مستیتنا ا
والظفر ٭ مستبشرا بالملک والوزر ٭ مستنبعا تدبیرہ القضاء و القدر ٭
لا یبر حرارۃ حمیتہ × لتٌ٭خیں میں عدرہ واحراز المعتم البارك فث ٭
۶ ۱ ٌ۰ المذنظمة نرہ ٭ ولا ہیں اآسوك چجیشۃ
سکاسرة ولا ثفرہ ٭ ول فی فرا س"""ئ ۱ لمات علی موادد طعام
6ئ جن ولا فسرہا ٭ بفق اہ ۶*0 سی رگادہ ٭ آلا و ٹهمور
قں دهرعلی بلاده ٭ فقاہت علیہ القيمے ٭ ر افل یدیه حسرة
وقدامہ ٭ و زار و زقا ٭ و الھب حنقا ٭ و کاد ان بموت خنقا ٭
9۹ ى۶۶ ۹ "۰ی
٠. 9 1
و ابراجۂہ ٭ فرجع عودہ علی بدله ٭ و اغرییٰ بوصال السیر و حجٹہ ٭
ای السیر بسرمنہ ٭ والمکای بقفرله ٭ و الزسان !)جپرۃ ٭
و ن
: السلظانں بزثيیرہ ٭ فا م یدرکوہ إلا و قد ذاب کل سنہم و صیا٭
و ٹلا لسان حالہۂ لقد لقبنام ن سفرنا هة| تنا ٥
فصل
ا
ور کان ٹیمور قد وصل الی مدینۂ انقرہ ×٭ خْيله و رچلہ مستراعة
[. ۳ ۲
سوقرہ ٭ للقتال مذنظرہ ٭ و للنزال مّشمرہ ٭ بل لم پکونوا به مھٹرڈیں٭
ولابة >ختلفیں ٭ و قد سبةوا کصنادید قریش ای (لماء ٭ و ترکوا
عساکرہ کمسلمے ىی بداز فی جانئمب الظماد ٭ فھلکوا کریا و آواما ٭
و ڈابرا ا َ ظ جو کاٴ نه الی ذلک المنزل هو ارشدھم ٭ وبلسان
حالہ آنشدھم ٭ شعر
۲ و رتا 'توجدثنا ٭ یالضیرت ر انت ربالنرق
. هذہ هي النی ڈکرھا الاسوك بی بعفر فی قصیدتہ
ااطانانة وھی ٭ شعر
نز لوا بانڈرڑ پسیل علیہم × ماء الفراّت *جیی من إطواد
فاذ| النعیم وکلما یلھیبہ ٭ یوما بصیر الیی بلیٰ و ناد
فلما ندانت الجیوش می ا'جبوش ٭ وضریت (لوحوش علی
٦ئ ہے مثلات منہم الصعاری و القفار ٭ و تقابلت الظاز
بالیمیں ر الیمیں بالیسار ٭ اندفعمت سس عساکر ابی عثمان النفار *
و انصلت بعسکو ڈیمور کما رسم اراواشار ٭ و کانوا ہم فک
الحسکو ٭ و الارفر سری عساکر ابرىی عثمان و الاکثر٭ حتّی یل ان
جماعة النڈار*٭ کافوا ُعوا سی ثلئيی ذلک العسکر ا جرار ٭ بل
"اوت ٭ مال تحوا سس ٹلٹیٰ نب ٹیمور ٭ واکاںن
مع اہن عثماں ٭ سس ارلاد: اکدرھم امیر سلیمان ٭ فلما رای ہا
فعله الثثار٭ علم انه حلّ بابیه البوار ٭ فاخذا بائی العسکر ٭
وتبقر سن ممیدان المصافت او تاخر × ار تک آباہ غيی شدۃ
الیاسا ٭ ر اأخزل بس معە الی جھة بررسا ٭ فلم بقق) نع ان 'عثمان
الا المشاة ومن داناھم ٭ ر بعض س إلكماة و قلیل ماھم ٭ فثبت
للمچادزة ہی ہعۃ ںی 1 رفاف +4 حخاف ان ضرا بقع علیہ الطلاق .
٦طھ-بج.ں.ی.ٔ -:.ء.
وانه فی ٹاک المعركة والمعکرہ ٭ کان متمثا ہما قاله عظرہ ٭ شعر
و لقد کرک وو الہ اس نواھل 0 مئی : ۳ س0809(
7 ثقببل ۱ لسووفت لانھا ٭ تی کباری نغرںی المّبسم
مانلکتے ہما بڈ ازم ٭ وا ارت ب|ڈ اکا .لے ٭× احاطۂة الاساور :
: 24 ھ ج2 ٠
بالزذوٹ ٭ ر حیں سدقت الاسرة العڈمانیة بالکسوہ ٭ و عامث انھا
3 . 5 ارہ فا ٭ ْ۱
تورطت بیکرت العسر٭ و یلہا السا ٭ لی الکمالا×: و اسلتعملتٹ
3 ھت ۰ : ن٦ 2
الاطبار ٭ و کل صارم بتار٭ و کانوا نی ذلک المصاف ٭ ٛعوا من
- 0 7+1 انادھم ٭ و |ہاڈوا اعدادھم 6 ولکن کانوا
۱ [ ' ۱ ن ا ٍ ١ ِ7
سای الرمال سال 5 7 کال ہجار بالغربال حر ار >حرر
ارزات الجبال ٭ بقراربظ المثقظال ٭ فامظررا یں ٹلل اولشڈک الاطواد و
77 : 2 7 2 ۲-
سقول ذدورىثا :تالکی (لاسو۵د ٭ سی غمام القنام صواعق الەیم المدمیاتٹ
یِ""
و امطار السھام السوٹف ٭ و فادیلٰ وضین القدر ٭ و صیاد
التقضاء الاب لی الابقر ×٭ فام بزالوا ہیں . و وائذ ٭ ر مضررب
کم سہم رک ئ القضاء نافن ٭ جة یں صا َّ و القذافد :-.-
واسکمرت دوش القثتال بن "ائنلگتا ۳د ىر ا ض٭یے_ 5 ٌ الاعصر*٭
و انتقلت احزاب ا'حدید الی الفتے 7'ٗ'ٔ0۲۲ھ7
٥> ٭>.ُەًّ : : 2 6 :
الدبصر٭ 2 لمائلتۓٹ ملھم السواعن ٭ وقل المواصر و المساعد 7
و ”حکم فیهم الاباعد و الاپاعن ٭ دنفرهھم بالسیوف رالرماح ٦
وت : ٤ و 7
وملاوا بدماثھم الغدرانىی و باذلاثھم البطاح ٭ روقع ابن عثمان
ہمد سے ب رد سا می سی مرااا نر ۳
سا ری ا ہا یا ا یں ا
2 ۰ ً کر ۱- 0 وه ٌ ۰۰ دی 3
عشری می ذی احجہ دہ ارہج و گمالمانۂ حجھ ×٭ رئدائتل
فہ ر۳-
ات العسکر العطش و"( ٭ لالہ کان' ای عشری ٹموز ٭
ذصہ۔
و وصل (میر سلیمان ٭ ال بروسا معقل ابرن عثمان ٭ فاحماط یل
جا ہا سي (اغزائی و اڈ دارم و الاولاد و نفائس الاثقال ٭
و (شتغل جا ۱ اس اد را ن٭ رر حر اط 20-3( الامکذۂہ٭
ای تعن ۹ں حر مصر للخفِ بعد ما قذرری ٦ ٦ ہلان
7
الدقشثت رو َ0 الفقاصل بینہ وربہیں کے عر القلزم جنخل ا رس
دذکر ما وقع منں ۱ ات بعد ر قعة ٠
عثمای ۂٔ 9 0 رباط
حضل 'لراس دی ہذہ الوعكة ٭ و اندعکت اچسام
عش5 رھ اجسام اق ویٰ 097 ًٍ و آاخۂ ۱ لغم ا جزں ال شی لی و ٦
72
فی صباحپهاء کر ای و زعق 0 رراحها ابق 48 ت ف ٭حراب
ھ7 میل جماعلہا افا| القضا:؛ و القدر الم عبت ام ٠ وت
ررسہا و نواىیھا ٭ٍ ثزازلاثتف جع ونھا و صیاصبھا ٭ٍ ٹز عزع دانیھا
2 . : 0200
و فاصیھا عون و انبھر طاتعھا و عاصیپا ٭ ثعاصوا حیصۃ اعم ر٭ و
7٭ا مہ ن الاھل و الاوطان و 1 و 2 3 ان وؤں ذھعبی مہنھم
الراس ٭ و لم ببق فو ہم سی -- الپواس ٭ ناما سمعوا ان اہیر
سلومانں ضم الاس ول اہ ٭ وم می العبور ای بر ”ادرنة
٠ ۶2 2 1
بقطع ابکگرہا ٭ك سالت بھم الاودیۂۃ و الشعابْ ۱ لیہ ٭ رو عولوا ضي خلاصہم
نا یں ے ۹
۳ ذڈلگ البلاء الظام عليه + سے اھمل استنمول و وادشم 7
2 عاھدھم لی آن 2 در ای منھم بالاخر و مادھم 7 قصدھم 0
ر:- ج7
پعیذ ک1 علی الوصو+ ٭ رقطع الجے سس لغری آ کالیدوا اسئنىو( ٭
دو وصول ٭! یں ام ریو و بول
اض لیس 02 ١ +حریں 5 ںی ھدینی لان بی ط ری قریسب و
٦یا
' ۳۰ - 7 3 ىَ
معبر سویل هدیں اللغریں *٭ فان +عر اسکندریہ ٭ یاخد می انطائیہ ٭
و علایة :2 پروم ٭ بلاں الروم 3 ففےصرہ ااجبال ٭ قیںل وصولۂ ہلان
الشمال ٭ فلا یزال فی حھہ رہ یدٹی ٭ و شفنا چانبیه ترق ٥ حثیی
ٹٹرا آي حافنتاء ٭ و و تنطبق شفناہه ٭ ر مسیرة 0م اانظتا ٭ٍ
نجو سی تلالة ابام ٭ ئم باخذ فی المد والانبساط *٭ و ا جربان ملٰ
وجّۂ الذدشاط ٭ ت2 ثدور کا امہ واچجہ و ]) کو و اخ عو لاد
الرڈ تا ایی حقیں تصل کما ذکر ال بلاد الجرکس ٭ و ساامکی
احدا سن سواحر العکمة و مہندسی النواف ٭ ان بعزر قد
معبرین ئيی سو ل هذا الانضمام بثالث ٭ فنغ رکالیبوليی بید ملاحعی
المسلمیں ٭ و 0002 بید النصاریں اعدا؛ الدینں 320 ذر مراعظم
الغریں ٭ و ّ المعددِ رین ٭ رکانت الفصار ا ٥ تسار اتا
الذاس جت ٌ یلیہ ٭ فاستطارت الفرني فرچا و استطالت ٭
واخاشت 6 دماء المسلمیںی و حریمہم رو اسواهم : جالت وت
عثما کال بااعصار ئة اٹھکھا ٭ رآباد کرڑھا وفراحیہا راک
ایل اهھلھا ۴ ٭خاری مم مسلکھا ٭ فدینما 1 ود المیل
1 ٭ و جارز ااعزام الطّا ٭ و انشب ٦ شر فیم 20 ٭ و اذا
بقیمور جاھم بالفري بعد الشدہ ٭ فاندفع عنم بالضررة ابن
عثبان ٭ و حصل لم بذلی الفرك و الامہان ٭ و زاد ذلک نان
اتاج المسلءون الیم ٭ و تراموا فی طالب الخلاص من العدر
علیھم ٭ ٭× فبعں گ زالنیے علہم الخغصص ٭ اغثنموا یدرک الثارات سی
المسلمد اوت و فچعا وا پوسقون المراکدہی سںالنذاس و !ا
ویلوجہوں بذلک الیی صوب استذبول *٭ وان استذبول ور ڈرو
ر- یں 5۶ و 2.21 ھے ٌْ
۴+ ھ ۰- ۰ ر9 مں بی
چبل ٭ ر کو خلف ا سن القلل ٭* ار٘ي سن ابر دن
ؤ0
الدنیا کاخ 7 قیل انھا قسطنطیذية ۱ اندری ٭ فکانوا 1۵۱ عطفوا ورآء
ڈلگکی اور باله 7 ا ٭ٍ اسنڈروا بالضبۂ الذائنۃ ناد بن سی
هو فی ھذا اجانب ٭ یصیریں ک6الاموات الذازلیں الی العفائر*
الملقوی فی قعر الاحرد و الءقابر٭ ل9 بدریٰ الی این پٹوجھوں ٭
ائی اي ناد اضوەروں ٭' ائی وی بر السلامة والاسلام ٭ ام ای دارالعرب
و ٌ الکفرن الطفاہ ٭ فیدھے ملھم الداھبوں ٭ فلا پستطیعوں
ترصیةً ولا الی اھلہم برجعوں ٭ ناذا جات الءراکب ر ھی فوارغ ٭
0.00 سس ھذہ الاخائق فیہا ؛جہد کامل رو جٍ بالغ ٭ ول
پدر ما ذا جري عليه ٭ و ال سا ذا پصیر امرہ اليه ٭ و اغبہوا
فی ابصارھم الکلیلة ر خطوہہم الجلیلہ ٭ مالکا اعزبں ر السک
المذکوریی فی کتاب کایلہ ٭ و حاصل المرانہ لم یسلم ٭ سن ذلگ
السواك الاعظم ٭ فی کل غراب ادھم × الا مثل الغراب الاعصم ٭ و
اسنطالت اعد |ء الس ٭ کیفے شات عا ی المسلمیں ۹ نطع
امھ رسلیمان الدحر٭ و استولی ملیل ذڈلک البر٭ و ضبط مالک ٭ و ربظ
مہسالئهہ ٭ وھوا وضع میں هذا الجائنیٰ وافسمص مہ رجا +
ریعا و افثر سے خراجا و 20 ٭ٍ اعظم حصونا رامکذۂ ٭ و ےم
مہدیخۂ ادرنۃ ٥ فاحکمع الناس ملرں امیر سلیماں ٭ ر کا الامر
فی الجملۂ شیامارھان ٭
ذکر اولاد اہن عثماں ٭ وکیی طیتیم 5 (باددم الزمانں
و کان للسلطانں بابزید المدکور ٭ صرى الارلاٹ الدکور ٭ امیر سلھماں
ھدا و ھو اکبرھم ٭ وعیسیٰ رمصطفی ر“حمد رموسیٰ وٹو
اصغرھم ٭ وکل منہم طلےیٗ لنفسہ مہریا ٭ و اْعاز الیہ سس ابیة
[
فرفنق فا۸ ڈ امیر ٭ التی فا ل تا ا ام
حجرشدہ ۱ 5۶ ہ۶ ي کی ا اظا اق جا +ہیسا 2
7 2 سے 7
للسبيی ما ٹکجوا للاسر ما ولدرا ٭ للذار ما زرعوا لاھب ما جمعوا
ره ماوں را ںا می کت
و قالة قلعتھا شاھہ ٭ کانھا بفبة الفلک عالقه ٭ یعھی الغازل عنہا
فی نزولہ منھا ٭ إکۂرسما یعبی الصاعد الیں غیرھا ×٭ یسمیہا (ھلها
لم ثْوقاك مہسںڈ د ا۔ ہا عیسھ
2 ہیں ر پر ہوم ٠ 2 7ے
7 فانۂ لے ای بعض
العصون و استکان ٭ ال ان قنلۂ اخوہ اسی رسلیمان ٭ و موسی فھما_
بعد قتل امیر سلیمانں بعیسیی * ثم ای عمدا ققل بعد الکل موس ٭
و نسخغذ یں ا حکام ام ےمدیة ٭ شرائع الملة المەوسویة ر العیسوبۃ ٭
ای ان مان حنُفے (نئەَهة 2 ارائل سدۂة ابع و عشریں و آمانمائة
ار مات 0+000 الیہ میں ید قوجةار فی الھدایا الملکیۃ الف 7
و إنتقل الملک من بد٭ ٭ الی مراد: ولدہ ٭ و ھو فی یومنا هذا
اىنيی سنۂ اربعیں و مانمائة مستقل بع ٭ و اما مصطفیٰ فائه قں
نے ٠َ ا ۵ رو9 آ 24
قد رو قدل عو ںی دلا ٭ن مصطفیی بسدد ٭
عودا ا یل ۲ گنا فہد پت ٥ں امور ٹیمور و دوأھیة
: : . 5 عو
2 ان تھمور لما قبض میل اب عدمان ٭ جر۵ ال برروسا طائعۂ “نی
(اجنوں والاعوان ٭ و اضافھم الں شی نورالدیںی ٭ م اتعہم بوتار
مکں ٭ رو جاش مسنکینں ٭ فوصل الهہا ٭ ر نزل نزول القفہاھ
المٹر م علیہا +4 ضبط ما رصلث البہ ب۷۵ نی جماعۂ ابی عدمان
ورحرمۂ ٭ ر اہوالۃ و خزائنہ ر حشمۃ ر خدا٥ة ٭ ور خلع ملیل ا رآء
النقار و رؤسہم ٭ ر استعطف خواطرھم بتطدیسبت نفوسہم ٭ ورزع
آمرانھم عیل أمرائہ ٭ ر اضاف کل ظہر منھم ال راس ں
ار یوما
ررسائہ ٭ و رصاھم بھم ر علیہم ٭ و بالغ فی ان پصلوا ما اکنھم ہی
البر الیھم ٭ ومشی علی مشیہ القدیم ٭ فی ستخلاص النفائس
و اقنناس النفوں ر سبی 'عریم ٭ وجعل یئز ا تال
7 یرم ہیں یدیہ ٭ و بلاطمّۂ و پباسطۂ رن ت- الیه ٭ و ظز ہنہة
و لے علدع ٭
ذکرما فعأۂ خَُ .- عثماری 0 نكَابة ۴ فغدت
۱ باوصافۂ اقب ےت عليٍں مر الزمان حکایة
ثمانه فی بعض الیام جاسفی”جلس عام ٭ و خفٰض جناح الذشاط
۷ی العام '× و طریٰ بساطٗ إلنھيی و اللمر ٭ ومن سماط الغمر
٥ س 'عع'الڈاس "الما ٭ استدعیل سریعا ابس عثماں٭
فجاء و فوأدہ کات 6 وروی قیونہ کٹ ٥ت٥ 07 قلبہ +
عے مےہےًَ۔ کی
وازال رعبہ ٭ ۲ احسی جلاوسہ ٭ ور ازال بالاهنشاش اليه عبوسۃہ ٭
َ 91 کھ کہ
مشرق آفواب شر 0 مغرب الشفا فسار دٹصط ٭ و حیٍنں تقشعہبتا
ہو 24 ۰
شموس السقاة “حاب الخحدور ٭ ردار فی سماہ العشرة 'جرم
غںی
۶-١ ۶ ے2 رر : و او : 0 7
ہے ۶ے
چواریہ ٭ و 0“ حرہة وسراریھه ٭ 20007 الدنیا ٔی عینہ اچ
ک عج“
وا سےلىی صرار8 7 مہ 5 و تصدع قارّہ ٭ و ضرم لبۂ ٭
وف سے 1 ص جح
و تزابد گمد×ا پر 207 ٦ ٭ 5 . زفرا آنه ٭ 0-
وڈپ وے بج ہجب-ج- وھےٴ یھ َ ۷ت گر 2 7
قصبات اسیی ت۳ ٭ٍ 0+0+۸" زکارڈ . عدمان ہما اسلغۂ -
فی مکانبانہ کر إلنساء وحلغۃ ٭ لالہ سب یق ان ذکر احرم عذّدہ
ااچغتاني و قبائل الٹر مس اکبرالجرم ٭ و اعظم سس ا'خیانة
07 رو
3 (. +.
ا یی
ٹی آعرم ٭ ر ابضا مکافاة لما فعلہ ابی
7۶و عم
عدمانں ٭ مع ا فی ۱
اررنے نں ٭ رس تمام (ساءثہ اہی عذماں ٭ احسانہ ارلاہ ابی
قرماں ٭ کان قبل ڈلکا ان مثتان تد ات 5
+ ٭ و قئل منرلیہا السلطان علاۃ إلدیی بعد إىی حاصرہ ر تبض
علیہ ٭ ر نقل الیی حبس بررسا *>حمد۔ ر علیا ولدیہ ٭ فلم بزالا
عت - ضیق ر شنک +1 حتیی افر ج لیا "تا بیس علیہ تمر
٤ 0 0 9 ۱ئ
نك الیھما ٭
ہیں تک ے2
لبغض مہعاوبہ ٭ قلت 8
ا.-
ولم برفقضی ہعا رت 7ھ کے 7 02 اك 7 پزیدا
٭ و قیلںل ٭
ا 7۰ ر7 بی 1 ے 2
و لیس حبہ :عدو عليه ٭ ولکنى بغض سر اح
تو 3 7 : ۱ 7
اصادق ذضد اعداتيی و ان لم ٭ پکں سی ار یی ولاء
از ىَ ۔ و
وابغضبس یں یعادیي أی صدیقا ٭ٍ 7 ایی علی ہما ا ستاج ۱
ہ رےتےًَََٗ َٗ و ط ۱
و ذا کے لپنٹکی ضدی رپھنا ٭ فئی فد سرنی وھ البخاف ٤
:,001۳ أ ٥
بی دلفغار آمپر التراکمة المفسدیں ٭ و ثقل ولدہ مصطفی نی الیل ٭_
3 : ا ا ٠
ر جبز× الی الملکے الموید معبلا ٭ رذلک ٹی شہر رچی سنة
دگر دفوں اممفند ہار علیة با و صمثُولٰة سام امطیعا بھن بددبة ۱
5 ان الا ہیر اإسفعٰدپار بس ہایزید ٭ٍِ هو احد مہلوکے: الررم وھ
تی اسٰاطنة تم امقلد ٭×:زارگا الملکٌَ
آ رو
بالاە رو ٭ وبینه وہیں الملوک العثمانیة عدارة موررثة ر نفرہ ٭ ر تحت
نت بعض مدن : ۳" ٭ٍ ک و بقاع ٭ منہا 00 سیذوب
الملقب !جزیر 00 ٭ پضرب 2 رافٹھا المڈل ذ نی الافاق ×+ رھی
تح الفجر - الإجر - جربرة کبیرہ ٭ سبیل ا لدخیں البھا عسیرہ ٭
بھا چبل ت٭ سس ارداف اسور ٭ متصل ری اد من رقیق
اخصور×٭ رو ْ ک ی معقل |إسفغدپار و معاذہ ٭ وحرز خزانمہ و اذہ پڑ
ا۱ہ یل نی ت ٭ٍ ارنق - گت بتخیل 0 النقلین پچ
, یا فسظونیة ہے نی عہأكة ٭8ٍ تت و ملا سام سن
سو ٦٥٣ئ) ھاننے آلاخ و للمسلمییٰ ٭ :مقابلٹھا : نظیرتھ!
سی المجرمیںی ٭ ہینہما دوں رمیة حجر ٭ رکل منھما آخدة
7 7
می (لاخریل اعذر ٭و غبرذڈلک وت القلاع القریٰ <َْ القصبات
فی الوقد ر الذریٰ ٭+ولما بلخه سا فعله ٹیمور الغدار ٭ مع اولاد 7
قرمان والثذار٭ رمع قرایلوک و طھرژی حاکم ارزاجان ٭ و الامیر
پعشقوب بی ٠ شاہ مطرليی فرمان ٭ رص توجۂ الیۃ می حکام
منشا و صاررخان ٭ رانہ ل یہیے سن اطاعۂ ٭ و تلیٔس لرامر بالسمع
و الظاعۂ ٭ سارع الو المڈول ہیں یدیہ ٭ و تھا للوفٹ علیہ ٭ فاقبلں
پا ہت العالیه ٭ ر النتفے الغاایہ ٭ فقابله بالبشریی ٭ و عاہلہ
بالسرا ٭ و اقرہ فی مکانھ نکایةً لاہری عثمان ٭ تم امرہ و اد فرسان ٭
سی انْسَم لە بەیس إلطاعة ر ااذعان ٭ من ٴُمراہ ٹلک الافناف
و الاکفان ٭ ان اخطبوا و یضریوا السکكة باسم “حمود خان ٭ و الاہیر
ابر تیمورگورکای ٭ فامنڈلوا اواصرۓ ٭ و حوٗررا زواجرہ ٭ ر امذرا
ہذڈلک الغارۃ و المصادرہ ٭ ر توئی اسفذدپار المذکوز ٭ نی شھور سنة
ملا ر اریعینں و مانمائة ار هوطان فی السن ر درس آراخر
٠٦٦ 1۹8۳۳[
ملوک الدینں وفدرا یل تیمور ٭ و استولیی بعد 02 صممالکہ ولدە
ابراهیم بک و وقع بینە ر ہیں اخیہ قاسمٌبک مشاجرات و انْحاز
اسم الیٔٗ المات مرآد بل' غشان ٭ ول امرش زار کک
نسل
ٹم ان ٹیمور ]خرے ما لاہن عثمان و غیرہ سی الذخائر٭ ر اسنصفیٰی
اخزائنه ما کان ارثٹا و کسبا لملوک الاررام من النفائس و الاخائر ٭
وشئیٰ ۱ ف ولایات منشا ٭ و القی لدروسہپا میاحھثف تص ریہ 211:.
شا ٭و انٹھیں ای اصاھا ٭ ٍ کت کے لات یی مہسا' ۲ 8002
ہجار ممالکھا س ابا اطوادھا الی قرار نت جا ار رع
ال جبال جباهہا وقمم صیاصیما٭ رس متعلق بآذان مرامیھا
وملسلق باذیال نواصیها ٭ وص راکب اکلاف اکنافھا فازل فی
سرنعلماء دائس بارجل سلیه خدن را ۳۰٠.٠
بانرھانا ٭ ومی دامغ دم ائیا باھداب رماحہ ا العیں ٭ بالغ
سی غیرحاجب لہ منھا ما رام بالید ر الیدین ٭ رس حال وا
نھد صدرما ٭ تال دوسا و وجوٹھا للچہیں علی ظہرھا ٭ و ںی
ماک اَناطأك تعدیۃۂ ٭ن غو رکف : وں معاصہھا و صرانقھا ٭ کاں باقدام
الفساد قی بطون مغاربھا ر إضاذ مفارتھا ٭ جزوا الروس ر کت
الرقاب وفٹوا الاعضا۵ ٭ و الاكناك و حرفرا الاکباں ٭ و شوھوا
الوجوۃ و اسالوا العیوں ٭ و اشخصوا اابصار وبطوا البطون ٭
7 ص 0 8 بٗؤ+ةٔ +88
اقرانین و ھشموا الٹغور ٭ و حطموا الصدور و قصموا الظھور٭
ے كِ
[آ۰۰۲)
وارقوا الدماہ ٭ و اساعلوا الفرون ٭ و احروا الانفاس ٭ و ابادوا
این ٭ وسبکوا الانبام ٭ و سلبوا الارراح ٥ وام خلص سی ڈرظم
سن رعایا الرٍم الثلث ول الریح ٭ و صارت جماعاٹھم فیمم ما ہیں
ملخنقة و موقروذة ر مترِیة و لطبعة ر ماکل السبع ٭
7و 2 قِلعة آزمبر : حتفھا پ3 د ذہلة من
ٰ عجبیبی وضعھا :- وصۂها
بہیرڈ مکسورنا وزای مجمۂہ ٭ و میم مکسورں و یاء ساکنۂة و را؛ مھملۂۃ ٭
یہ ۱ 3
قلعة قد افقلعت یی ۱ لبےار ٭َو اضرمں ض ب- حخاطأجھا بلمنعہا
و عصیانھا النار ٭ اعصی مس قلاع اجبال ٭ واقصیٰ نی المّال ان
تنال خیل و رچال ٭ فاعد لھا انواعا مر لات ا٭حاصرہ ٭ و اخذھا
وم الاربعاء عاشر جماەی الا خرن “ سدۂۃ خی وو تن اتھائہۃ ای
ت6
ذخائرھا و اقفرھا ٭ و اخلاھا رقد استصفی منھا ابیضھا و اصفرھا ٭
و طور بھذہ الاسور اجعة البشائر٭ و اطارھا علیل رغمه فی لافاق
باسعد فال و اسرع طائر ٭
ذگر ما صُعة دوں امر مردۓم پوت وھروفقف بلاد الودم ج من
ڈو۔د؛8 بلاد ٍ۱ للا کی : امنخلاص .0 الٹرک
والجتا ٭ و انتکارہ و ہو نی الغرب مشغول ٭ نی
.8 -[
عائدع الفضاء المبر 1 بناز ازل اہب ذودآء واضرم ٤
فھہآن مہہ ) زمانں : عگس ذْرضہ6 : و قلة کالما
المعترہ ص8 و
ٹم ان ٹیمور کان قد استدعی عن سمرٹند سبطهہ ٭ معمد سلطان
و الامیر سیت الدیںی وو رھظء کیا ذکر اولا و کان ”ےحمل سلطان ھدذا
۰ 7 : 5
للهَْض لاہ مہلا۵ن! 3 و للعلماء معاذا ٭ کر السعادن8 " غضوں ۰
کا ےت ِ اثر السعادٰ8 7 البرھان
و سیف الدین ھذا هو احد رفقاء ٹیمور فی میدإہ ٭ و 5 ارکانں
0 --,+ "۷۶+ ××
الب والغار ٭ رھی نی حر باك المغول و الجتا ٭ راتصی
ر
80 89 شاہ ٭ و امداہ بطوائف مس العساکر و فی ثغر المخول
حدر۵ مہا بنہيی الیہ حکم ٹیمور :- مبداً بلاد ااخطا ٭ٍ ولا بھا اد
ارصداہ ٭ کل ھذہ الاہور ٭ باواہمر ٹیمور٭ ر لما شرعا فی دڈلگ ٭
لم برض المغول بھڈذا الفعل احالک ٭ لانھم کانوا یعلموں ان
ذڈلکگ الافعیی ٭ اذا جاررھم لا 7 020 الفساد 2ر
۰۷۲ی ٹ !ہہ" 205 جاررته ٭ 80۰ 8
۔خواطرظم ۹ تُکدرتٹ تح ٭ فاسٹونزرا للفرار ے' ڑجلام::
الدپار ٭ فزاد الجفتلی فھھم طمعا ٭ و مد کل می اشرار إلطائثفقین
7 4 0ھ0٭؟آ0"0“" رجل "
7.۲١٢
گا۔ات التحرم فاکل مہا 02 بیلل) - ما ٹزھٹ تو تفہ ورعا سج
۲ فرح اجغتای بدڈلک جٍ ۲ وقعت العداو بن اجانقالٰ قفسلذ دن :
جر ۶ط 2 کی یں
لی الاخر طرقِ المسالگ ٭ ر جعلوا پرسلوں الیم السرایا ٭ راعلوں
کا ار کی کا ا تار ہے رہ ںیہ
7 +)
ہما ثصل ہدهم الب سس متعلقا تہم البلایا 8 و جعل ۱ لمغخول ایضا پفقعلوی
٭ : 2 7-7 ط 5 :
مع ااجغتاي ۵ لگ ٭ٍ تربصوا پذیمور لبعدہ علھم ریہ المدوں و
: ج ۰ 1 ےپ ۰
ٹشبٹڈوا بعشوبات المھالک ٭ راتصل ! خت بلھمور ٭ فسر بڈدلکگ
و
اد ااصرور ٭ ٹم انهما حصذاھا بالاهبة |لکاملہ ٭ ر العدة الشاہلغ
و الرجال المقالله ٭ منہم طائفة ری عساکر الھفون و سلتان ٭ ر قرم
را جئدں عراق 7 َ کان 5 رن فوارس فارس
7 7
هولا؛ الکماه ٭ مع جح ںی باشاں جن الی الامیر ارغوں
شاہ ٭ ر رصلا الی خجند ٭ ر تطعا ٭عون و قدما سمرڈند ٭ وولیا
:
بھا امیرا بدکی خواچہ پوسف ٭ فکان - فید إلطاعۂ و الا خلاص
ف2
پرسفت .3 :2 خرچا مہ ں سمرقذد قاصدینں 897 الغش, رم ٭ م انہما
۱ مہاتاجمیعا سیفے الدیں کت خراسانں و ““”حمں سلطان کا ہلان الررم ٭
فوقع ٹھمور فی الاجزانى ٭ علیى. حفید٭ہ “عمد سلظاى ×٭ ر ںا
عسکرٰ السواد ٭ و اقاموا شرائط احداد 2ئ" یکی بہم حاجۃ الی
السواك المعلم ٭ فانھم کانوا السواد الاعظم ٭ثم جھز عظامہ فی تابوت ٭
الیٰ سمرقند مع عظموت و جبروت * ورس ان بتلقاہ اھل المدینة
بالنوح و البکاہ ٭ ر یقیمون عليه شرائط العزاہ ٭ و ان لا یبٹی احد
سس العباد ٭ ال و 0 سس فرقۂ الی قدمۂ إ لسواد ٭ فخر ي اھل
سەرقذد مد صمورفائهہ ہ*٭ رقد انغمسوا یی السواں لملافاتہ ٭ و صار
الۂ ریف و الوضیع ر الدنی ر الرفیع بالسواں ان بن فکاٴذما آغشی
وجه الکوں قظعاً سس اللیل مظلما ٭ فدفنوہ بمدرستہ ااحصینة المعرفة
بالشایہ ٭ ۵اخل المدینةۂ وڈلک فی سلنۂة خمس و ماذمایه ٭
2 لا الک اللہ ثعالیی چدپ ٭ دفلوهہ کما سبآانيی ذکر ڈلک عدود س٭
۱ و ا ای
ذکر حاول غضبے ذلک الصیاں ٭ علیں الله داد ٭
ولفيه (یاہ الیل اقصی البلاد ٭
ولا توجہ الثقل سن ماردیں صعبة آلله داك ٭ وفارقہ تیمور
و ایی |“اخلاص بغداں ٭ و کان الله داد ٭ لہ انداك ٭ و اکفاء
۲ اا۵ ٭ و اعداء ر اضداٹ ٭ رو لےیسد فی فی صاحبه 2 قل ٭
7 تاد 20ء جرے لا پندمہل ٭ رجد اعداٴ وہ للطعن فیۃ “>جالا ٭
دی مقام ثلب کک مہقالا ٭ فانٹہزرا فرصة .." ٭ و افلوا بلا مل
یرہ 7 تنقلوا روہ ٭ و وشوا بە إا و ٹیمور ٭ و ذگکررا مہافعله یی
الشام سس "۳ ٭ و انهہ 00 >ن ذڈخائرھا مالا 2حصییٰ -.-.
اخفلس لنفسہ سن لفائمھا ر تعلق به می اعلاقھا ما لا پسلقغص یی ٭
7 کان کما قالوا ٭ و ما اھملوا افثر مما نالوا ٭ فبدٹرا امرہ ٭ و اوغروا
عليه صدہ ٭ لا سا رقڈن شس چجناحۂ بموتٹ سیف الدیں اخيیء ×*
"×١۷ 9 +۶٣
ول فی سمالک ماوراء الذھر ماآثر مشہودہ ٭ و ننتائي کت
۱پ ول کا جافلنا وصل الله داد لی سموفذل8 ٠ (عقدہ ٹھمور مرسوما
"سی عندہ ٭ بان پنوچە الیٰ اشبارہ ٭ٴ ویستعد مناک للنہب
و الغارہ ٭ و ذلک کالنفی اللہ داد ٭ و القالہ فی اقصی البلاد ٭ و
ط رحۂ فی نعرا امغالفینں ولغرذری العنان ٭ واننقل مہٹھاالی و سمرقذد
ارغوں شاہ ٭ رو م دزل بہا اللہ داد الی و اع ان انشقل ڈٹییژر ایی . لعنۂ اللہ ٭
فجعلت المغول تَ یق اغبارۃ الفیالق ٭ و تنہب ماتصل الیه
یدھا سی صامت و ناطق ٭ و تغتفم الفرصة لبعد ٹیمورعٹھا ٭
وکان الله ۵د سحقرز اشد الاحتراز منھا ٭ و هو مع ذلک مجھز ہم
(لچارید ٭ و بعفرلم با کر البار والاخادید ٭ و یقتل و بأسر٭ و
0 .
یطحی و یکسر* حقی افواھا بعد ٹھمور ٭ و سیاأنیٰی ذکرھذہ الامور ×٭
دموذچ یِدل ملول ْ عدقی ذلک ار ۱ ا ج
وما عاری یصل الیه غواص فکرة النشیط
ثم لما کان تیمور |لەشوم ٭ خینا ببلاد الروم ٭ ابرد اليی الله داد
سراساۃ ٭ فیہا مور “جملة و مفصلہ ٭ امرہ بامٹثالہا ٭ و ارسال
اجراب بکیفیة حالھا ٭ منھا ان یبیں لە ارذاع تلک العمالکگ *
و بوضے لہ کیفیة الطرق بہا و المسالکے ٭ ویذکر کیفیة مدنھا و
قرآھا ٭ٴ و وھدھا و ذراھا ٭ وقاعہا و صیاصیہا ٭ و آدانیہا و
افاصیھا ٭ و مفا رزھا و ارعاڑھا ٭ ر عاربها و قفارھا ٭ و اعلامہا
۶۵ ۶۰ ھ1 و ارد ٭ ا(تلاالیا را ععایا ٭- یغضائن
م"" -۔ ہا < و معالتھا و خَافٰلہا ٭ و عراحلہا و منازلہا ٭
خالیہا ر آھلہا ٭ حیث یسلک نی ذلک طریق الاطناب الفمل ٭
حا مأخذ ال2 جاز و خصوصا الأمعل ٭و بذکر ہسافة مابیی
کل مہذزاتیں ٭ رکیفیة الصیربیں کل مرحلتیں ٭ من حیت
تی الیه طاقنّہ ٭ ر یصل الیه علمہ ر دراہنہ ٭ من چھۂ الشرفق و
ممالک ا'خطا و تلک الٹغور ٭ ر الی حیث پفتہی
سرقند علم ٹیمور ٭ ولیعلم إی مقام البلاغة نی معانيی هذا
7٠ 59 ممونغ جہڈ
الجواب ٭ ھوان بصرفے فیە ما استطام مس حشو و نظوبل
واطذاب ٭ و لیساکے فی بيانه الطربىق اترضے سی الدلالہ ٭
ر لیعدل عن الطربق اخفيی فی ھهذہ٭ الرساله ٭ الی ان یفوق -
وف الال رحدود الرسوم ٭ و تعریف الدن مضغة الشیخ
والقیصوم ٭ فامتئل اللەداد ذلک المثال ٭ وصور لہ ذلک ملیٰ
إ(حنی نز ابق ثمثال ٭ و ھوانہ (سندعی بعدہ اطباق ٭ من
راتا
فا
نقی اارراق و احگمہا بالالصافقف ٭ و جعلہا مریعة الاشکال ٭ و وشخ
علیہا ذڈلک المثال ٭ و صرر چہەع ےت الا ہاکری ٭و مہا فیہا ۴-
شرتا و غریا ٭ دا قریا٭ پنینا ر شا ٭ مار جا کل
5ھ 7 را
و عرضا ٭ سدماء و ارضا 3 مر |ہ و ٭چجراو سٍٍ عبراء ۲ حخضراء 2 مہدھلا
صمفھلا ٭ و ملزلا مخنزلا ٭ وذکر امم قل وکای و 7 ٭ و ٹمپیز طریقہ
ت وت
و وسمہ +٭ بعیی انہ ہیں لە فضلہ ر عیبە ٭ وابرز ای عالم الشہاد٤
4۸۷+ ر:-
غیبه ٭ حتی کانہ مشاعدہ ٭ و دلیلہ ر رائدہ ٭ رجھزذلکگ الیہ ٭
حسبما اقترح علیه ٭ کل ذلک واثیمور ٭ فی بلاں الررم یەور*
ذکر ما فِعل ذلک 'المکار چا عےنں ٭چجمزی آمر الروم
۵09+ الد رالتعا
را ویو کم
و لما صفا لٹیمور شرب ممالک الررم من الکدر ٭ ر قضی الکونں می
افعاله اجب رو اھل الروم الغمسب ار چیشە مس الغارة الوطر *
و امقلا مس المعانم وادی سیلہ العرم ٭ ر کان فتی الردیع قد ادرک
و شیخ الّشقاء قد ھرم ٭ و اندرب اليی رحمة اللہ ال٭جید ٭ السلطان
ص26
السعید ً الغازي الشھیں ایلدریم بایزید ٭ و کان معه معبلا ت6
سے ہے
قەةصئص ری حدیلد ٭ وانما فعل ذڈلک ٹیمور × ثصصاضصا گما فعلهہ
: ۰ ٭ 5 50 ۰ ٌ 1
معہ ئی بلاد الروم شی ای شھر ٭ وی ھدا المکای ٭ توفی حفیدہ
ڈلڈےمقذل سلطان ٭ٌ و عزم جا الرحین 3 - گرم احمال الفعمیل
ٹم جمع زوس الغفار ٭ وقد اضمر لم الدمارر البوار ٭ و قال قد
ا ان شر 7 ما تا 2]9,)] َ
ان 3 اکافیکم ہما صنعلم پا اچازںکم ہما فعلکم + ولکں ون اضر بنا
5 2 الا و ا جیےہھ
المقام ںہ مللنا : إلاقامة نی مضائق الاروام ا فھلم خر الی
ڈیرگ
ای الفسیے 7٦ سے صدررنا می فیتی الزمای و المکای یی
المھامہ إلغبے ٭ فراع اق > و متنزِ الناس و مثوبي
الاکپاس ×٭ فھنالگے رکا احوال هن الاقلیم ریف ٥ و رر کا
۱ و فیه حمبما یقلعصیہ ا ال ریقے ٭ فاة لان مہ ن تفصیل
جعله ٭ وامعان النظر نی کینیة تدبیزا او عملۂ * و حصر مدنہ
و قلاعۂ ہے 08 را رر ضباعهھ ٭ ر 203 ترامینہ و |تطاعائہ ٭
واللحاظظ بافرادہ و چماعائہ ٭ فاذا نصّل لنا ما اُچىل و وضے
مندنا ما منه استشکل × فعيَذا ءن روٗسکم و جماچمکم ٭ ز توملنا
ال معرفۂ اخبارکم و تراجمەکم ٭ وچمعنا رو رساعکم ٭ و حصرز مت
زعماءکم ہو و احصینا اعدادکم ٭ و استقصینا آباەکم واجدادکم ٭ و
اعتبنا خوانکم و اوادکم ٭ و نٹرنا متعلقیكم و احفادکم ٭ و تعقثنا
شعار الروم رو دثارھم ٭ و اررلاکم ارضهم ردیارھم ٭ لم فرضنا ھذہ
٦٣ص ''اعداف الروسٰ ٭ و سینا نفائسن هذط سالک ذین
النفوس ٭ 2 رددنا کم الیھا مکرمیں ٭ رکفیناکم ر عپالکم ااعیلۃ
ا کختم علینا معولبی ٭ و علوي کل حال فانذا نفعل مع کل منکم
ما جس فعله ٭ ر عليکم ×- افعالیٰا؛ ما خلت فی بطوں
الدفائر و التوارب نقله ٭ فەل منھم ارثاح لھذا الاول ٭ و عول -
هفہ المْسألة علوی موافقة الرد و لم پعام ضا فیا م نٰ الغولنٰ ٭ٴ فلھا
توافقوا علرں هذہ ا'حركٰة بلفس ساکذہ ٭ لم بقع منھم فی هذۂ الموافقة
علرں کثر عد۵ روسمم الستماثلة مبابنه ٭ غعار بالنس *
حکی وں للخ سبراس ٭
صلن
ولما ہرٹ: رقام رکابہ المٹراکم فی آفاق سیر واس ورعك ×٭ وحان لٰة
کی وا
ان یفی لطائفة الثتاربما رەد ٭ جلس جلسة عامہ ٭ واقام نی
زبانیة |اجند طائفٰة طامہ ٭ ثم دعا سی الڈذار الوجوہ و الروس ٭
کو یی 29ت
و الظھور و الضغریس ٭ رو نس تخشیٰ مضرتہ ہو تنقٹی معرلة ٭
والمردة مس عشیاطینہم ٭ و العندة سی اساطینھم ٭ فاستقبامم
بوجغ طلق ك٭ ولسان بالعلرة لق و اجلمیم معرمیں فيی_
مکانھم * وزاد فی ٹمگهھلھم و (مکانھم ٥ نم ال قد کشفت بلاد
الررم و نواحیھا ٭ ر تبیذمتا چمیع فرلھا ر ضواحیہا ٭ و تد اھلک
الله عدوک فاسخلفکم فیھا ٭ و انا ایضا ایض ڈلگ الیکم ٭ ر اذصب
علکم سے لف الله عليكم ٭ و لکن اولاك بایزید غیر تارکیکم ٭ ر3
پرشون بان یکرنو! فیہا مشارکیکم ٭ و اما صحہم فقد سدت فعالکم
ہع ابیہم طریقھ ٭ فلا *جاز لکم ای شریعلة علىی اع فیقہ +
: 2 7و2
۱ عليکم اعل المدر و الوبر کہ یلبیھم بالاجابۂ ٤ دی ببلغۃ دعوهم
۱ ِ۵ کو ور : :
لام ۵ زعمھم 0 عُدر ٭ فخلیسون لکم جلن ۱ لذمور ٭ و ِصلونکم
العمر دگل آمرو موتمر٭ فیقرشواکم من کل جانب ٭ و خےطفونکم
سی الطرافت و الجوانب ٭ لسیما وبیدھم غالب ا حصون و
الدساکر ٭ واعت ارامرھم می بقیي سی طرائف الجنو و
العساکر٭ نان کفتم کما انقم فی الذالس غوضی ٭ فانھم مخوضوں
فی ۵مائکم خُوضا ٭ فُموا و اسمعوا ٭ ان کفتم لم تعقلوا و لم ةسمعوا ٭
0 ْ
٦ 7 ۱
2 یصلم الناس فوضی"ں 2 سراۃ لم ٭و ِ) سران آ ا جھالهم سادرا
کت َ7
جم القھام بھا اولا و إلسلام ٭ واول شرائٔط ذلک (مام ٭ برجع
الی الاقتدا بافعالہ الخواص و العرام ٭ لثم بعد ذلک ترتۃتیب
ااجماعة ٭ و تنزیل کل واحد فی صف السمع والطاعة ٭ ثم وضع
ٴ (لاشیاء - >چلھا ٭ٍ زمام المناصے و الوظالغے, ون یکذ اهلہا جٍِ
و ایصال ک0 مسلحق ای اسکےقاقہ ٭ٍٍ جمع بالرای یل اہر
واحد باتفاقہ ×٭ فاذا انفقت آراوْکم و انلفٹ اھوا رکم ٭
ناواکم ٭ و اننصرتم میں می خالفکم وعاداکم ٭ و کان ذلک
کھد ولا کد ٭ وهذا انما یتم بالنظر نی احوالکم "٦ عحص عغن
امرخیلکم و رچالکم ٭ و ضبط الاھبة و السلام ٭ فان ذلک آلة
الظفرو الغلام ٭ فلیذکر کل منکم ولدہ واھهله ٭ و لفحضر خیلہ
: جے ے ے>
ر رجلہ جٍ ات بعددا و عد۵د8٤ ٭+٭ ۱ر جلد نا و وللہ ىٍ و لبعرض
ضرررتہ آنك کاٹ ٭ ول یسلصعبہا فقد ھانت ٭ فس کان *حناجا
واضغفاہ الی کل ما جب اضافتہ ٭ ف؛یعصل امن رتذمبی
صلاحکم ٭ه فاحضر کل صسن؛م أهیثہ 5 7 عرضش علیہ علتم ٭ے و طرحوہ
فی ذفلک الجمع النظیم ٭ فتراکم فکان کالطود العظیم ٭ کما فعل
ارل الزمان ٭ بامل مدینة “جستاں *٭ فلما سلب تلک الاسود
برالنھم و انیابھم بھذہ إلاسالئیب ٭ ر خلب اولئک الکواسر الجواسر
طیل مسنافیرھم و المخالیب ٭ و اواي صارم فکرت الذکر غيی احشاء
عقولەم وائزل ٭ و صارسماک سماہ عزھم الراہے و قد أُحرہ سعد
]:٠۳1[
الذابص اعنزل ٭ اہرکل سی عندہ احد می النتار٭* ا ن یقبض علیھ
و یوللقہ بقید الاسار٭ ٹم آمربرفع تاک الا ەحة الی الزرد خانہ ٭
۳. رھد فطل ئل اٹتال اجبر الواؤ ومند لی
برک ذڈلک ری اعضادھم ٭* رر - اکبادھم - لم ظہور ھم ٭
و اشعل نارھ ,و اطفاً فورھم ٭ تم تلافی خواطرھم بالمراعید الکاذبہ ٭
واستعطف قالہم بلامانی ا'خائبھ٭ رو اسطتصسبم بالاقوال
الہموعہ ٭ و الافعال المشوھہ ٭ و حال بہم الحال ٭ و امرفی الحال
بہالمسیر و الذرحال ٭ قیل, ان السلطان بایزید ٭ قال لڈلکگی العذیں*
ائنيی مل وقفعٹف یی ”خالبیک +۶ اعلم اي غی رناج نی معاطبکی ٭
نا غورمقیم ست هدا الاقلیم ٭و یی الگ قلاك نصالت._ ٭× --
؟خیر الداریںی لوائٔے ٥ آرلاڈری لاتقتل رجال الاررام 8 فائم 2
و انذمق اوای نتر الذیری ٭ لانک تزیم کت مرن المسلمیں ٭ و قد
ولیت الورم اسررالناہں ٭ روصرت لیدں الکوں بمنزلة ااراس ٭ فان
00 لوفقی الفاٹھم یں تعدي پدکی بسط و لکسپر ٭ تن فلخ
فی اإارض و فساد کبیر٭ انیٹھں لالڈرک التتار ٭ بہذہ الدپار ٭
فالھم موادالعسق و الفساد فالاتھومل آہرھم ۴ و لاتاہی مکرھم فخیرھم :
لایعدل ٹہ رظم ٦ و لانتدر غ۴ 0 ارضی الروم 7 ہم دیارا ٭ فانکی 7 تدرھم
یملارھا سن قبائلھم نارا ٭ ر ھجروا مس دموع رعایاھا و دمائھم ؛عارا٭
و ھماء ...2 و بلادھم اضر من النصاریٰ ×٭ وادت حین
فےاتہم 7- زعمہتا انھم اولان اخوتنکف ٭ر بنوا مت و ڈررا ڈراہفی*٭ ْ
و الاولیٰ پا و ناسک ان تنبعاثگ ٭ وبکل مس اولاد اخیکے
ان یقرول 01 32 کان معک ٭ فاعمل افکارک المصیبة - ۱
اخراچھم ٭ راذا انیم حجسا فلا نطمعھم ۴- افرا چھم ٭ ٹالڈتنی
۰۹۰۹]
عھ ۱ سج
1 تمد یل الاخغریی 0 فلاع المسلمیںی و حصولهم + کر چجلمم غعن
عواظی حركثھم و سکونھم ٭ فانھا معاقل الدین ہي صلچا الغزاة
واأچاهدیں ٭ و هذہ امانڈ حمللکھا ٭ و ولابة قلذنکہا ٭ فتقبلھامنہ
باجسی تثبہول ٭ وحمل ھذہ الامانات ذلک الانسان الظلوم اجھول٭
و اسلکٹرھا علی عقلی ابی عدمان ٭ و روفی بھا بقدر الطاقۃۂ و الامکای٭
اگ ارتفاء ذلک | لغمام 8 بصواعق بلانه
عن ممالک الأروام
و سار فذار غبار ٭ احْفک عد ںى الشمس ہد دا 5 رفار ”جار
النتار کان الٰبجر ال٤ الله بسیعة بعار ٭ ع8 ایددخل قریة
22 ىَ
الا افسدھا ٭+ ولا زرل علیں مہدیب۸ۂۃ (ڑ ٭ہسھاھا ۲ بددھا 5 و2 یھو علیل
مکای ا2 دمرة پ٭ ول2 یلجب ئن ربقۂ طاعله 0 ا گسرہ د ولا ولا پتمنع
علیه شمراخ حصصس امے٭ الا قص :. اع طول ں عدُمانں فرایلوٗ 08 حیری
وعبل الی ارزأجان ٭ و قررہ فی واباتہ و زادہ بعض معان ر مغان ٭
و وصالا بشمس الدینں الديی ولا قلعة کماخ ٭ و ان یگونں کل
مفہما للاخر قوة و طباخ ٭
تکر الِصجیاے ذلک العل اب ماء و نارا ون
عليں درالاکی الکر 1 :- بلاد (لنصار: ول
: ٴ : ان و
- : 0 باچے ہلک البجر الام ٭ حدی"ں ارس لی بلان الکری ٥
ي ظم ڈوم بعدل ژدن المسیي ٭ شلکہم عھر فسبے 3 و لئرہ مہضونں ٭
ہواسطة قلاع و حصوں ٭ مغاثرر کھوف ٭ و جبال رو جرروف *٭ و فلال
و حروف ×٭ واکل؛ نی ڈلی اعصیں کن المذنال یىی نقصں ریم
سم شیم الا ندال 7 کسی مدثھم ٹفلیس 4 و کان اخدھا ذڈلک
79۸ ات ٰ
الابلیس ٭ ر طرابزوك رو آب خاص ٭ رھی التخےے 25 ہو
فقمنعت هذہ الاماکی علیہ ٭ ولم تسلم قیادھا الیه ٭× فاتام
بحاصرما ٭ و قعد یناقرھا و یباقرھا ٭ فی ذلگ مغارة بابہا فی
وسطظ جرف شاهھق ٭ آٴمنة سی البوائق سالمة م ن الطوارق ٭
وسقفہا آمی سس صواعق المجائق ٭ رو ڈیلھا ارفع من ان ینقبیں:
بہ علاتق المَسالق ٭ مدخلھا اخفی می لیلۃ القدر٭* و عدم الٹومل
الیھا اجلی س۔ القمر ليیلة البدر ٭ فارلع ؛+حاصرنہا ٭ والٹزم
بمضاجرٹھا ٭ و استعمل من فکرة مہخدسہ ٭ رو جعل لا پقر ٭ی اافکار
والوسوسە ٭ ثم انٹی رأيه المتیں ٭ وفکرہ الرصیں ٭ ان پرسل
علیھا عذابا سس فوقہا ٭ ران بضطاد تلک اعمامة الصاعدة فی
الو بارجلہا صں طوئٹها *٭* فاہر ان یصغععوا لہ ٹوابیت علاوں
هينة الدبابات ٭ کانہ شیاطیں النعاء للرجل غلابات ٭ و ارنقہنی
بالسلاسل اعکیمۃ ٭ ر ارسقین بالرجال ذری الشکیمہ ٭ ر ادلا نی
تلک القلال ٭ واھواھن س شواهق الجبال ٭ فتدلیں فی الھوا ٭
ثدلیة مبرمالقضاء ٭ فملان النفانف× و ارجغن می|لجبال و الرجال
الروائٹ ٭ و عار سان احال تلک الصتورز رارکت
سس رز آی +د الم د لئ الطیی ماج 5 ِ السماہ ما پمسکھں
الا الله ٭ فعیں وازرا باپ تلک المغارہ ٭ کبترھم بالنبال ا“حارہ ٭
دن و
و گەُوھم بالہکاحل الظیارہ ٭ رو ام بانواع (سلےع 7- نارشوھم
باارھاق ر اللالیے المفاظ٘عع ٭ فلازالت الجوام فی الھواہ:
صافات ر یقیض
٦:۸4
٭ و یقبلن الا 0 الوکر حادماتٹ علیه ولا بعرضىی٭
' یف
ِفقرن اسر 7 0 فھر ا لنا: ٹوب ٭ رینشبنی فیهم کغخالیہت
۹ءء
وردأفعلھم بذرىی فیپا مہ ن العلوج 2 فلم بنھ ہے احل مہ ں اولنک
الجواںح ٭ ان انشہب پی الاب کلوبۂ ۱ چارح * تم اسلقصد ای
ت3
و ۱ سئفھض الظفر سر اعنمں علی اللہ ۲ وت دبابنہ ال الو ر طفر*
فاحتضنۃ ساعد المساعدہ ٭ و اكتذفہ عضد المعاضدہ ٭ ر ثبض علی
ھ“ِ کت
زس خْۂ کفے السلاہة ٭ فنکصت النصاریٰ عای عقبھم اصع ٭ رلم
بزل وحد ٭ہجیڈدھم ٭ حکی قّل آوباشھم و صنادیدھم س۶ 2 ادخل
رفقله فیھا ٭ و اخرجوا ما کان فی“”عابیہا٭ و اسم هذا الرجل لھراٰسب
سلة احرف لیس فیھا غیر+٭ٴحرکیں۔ الام مضمومة - رو الہاء ساکنقة -
والراء مفٹوحھ - و الال و إلاسیں و الباء ساکنٰة - و اجتماع ثلاث
سواکی فی الفغارسيی تر × وی الترئيی ایضا موجو؛د و لکنه عزیز
غیر غزبر٭ و ٭ں جملۂة مہ القلاع قلعة شاھهھقع ٭ حررف ڈاٹھا
ُ 7 ٌَ
کے رو اسمپا بمماعٹھها اطقع ۴٭ لا بعمل ىَ کا لارتھغاعہا لقن
کی 7 0 ا یہ
بمعنی انە لایذال الوافد علیہا ٭ سوی النظرالیھا ٭ ُلانة اطرافھا
7 7ے ۹ 7 ا و ًَ"۔
مہددیۂ عای قلل الاکام پر شمخیںنں علی سا حرالیہا 2 ن الیضاب
سا و 2 ٭ پذٹھی بعں . الم ّۃ ا جرف سلت بد
و َو ِ
رین بات ذڈلکگ [عصی چسر ٭ |۵١ ارتَع ذف الٰٔجسر سدت
دو الوصول الی اص احتْل *٭ و اعاف کل مس لان بقلنہ نی بذيه
نصے 5 ال بقان لہ دی :. تن ٭ فلما اطلع ع 07 حقیقۂ |مہ رھا ٭ڑ
و الفکشف لہ مسٹور خبرما ٥ ابی ان پرحل عنہا ٭ ال ان یصل
لی عرٰہ٭ہ منہا ۰7 7 پکری پالقغرب منہا ہکان یئزل فيە ٭ ول
7-.-
7 ماش
: کٹ ۱
ور هفضاض ×٭ غضوں جبیپنہا کانہا ا شوھاء ناشز ء فو زرچ
سینا عقاب -- رت +4 فطیع. مہنہا 3 غیر مطمع ٭و نصبتب ْ
یر
سرادقہ ُعیث کان مت بمرڈی و م سخ ٭ و صار ںی عماڈرنہ
[ل(سودی الجوادر ٭ پتفاربوں حصارھا مابیں واك ر صادر ٭
و ھم برفعوں الجسر ہالفھار ٭ فیامنوں مکائد الققال و الصار ٭ نہ
۰ و
0۳ تقدم اذہ لم یکن حرالیھا ہکان للقتال ىر ولا ا فطا8 پفەگری :
مہلة النضال 3 فگانوا پرمونھا بالٹھار علی بعں پسھام الاحداق کس
و برضوں منھا بنظرة سس بعید فُقانئع العشاقی ٭× فاذ۵ا نم اللپل ٭
0 0 .- الذہل ٭ لاٹھم لم یەنھم حوالیہا مجیت
27 27
۲ لا مقیل ٭ فتضع النصاریٰ اآجسر و بریسوں ال حاجاتہم
7 2 ۰ : ۔ ٹا
السبئل ٭ فلعا اح لہ منہا امارات (اعرمان ٭ وبان لە ان امہل
ظنہ سس اعہا قدمان ٭ ما فلت ×٭
٠ 3 کت :
و اعظم شع یىی الوجوٹ تەذعا ٭ دناج مرام میں عقیم زا
الَسثلة :الدلیل' 1 ااتولرل ٭
موم
ذکو سے اخذولہل| این المْوع ٭ و بیان
معاد یىی سماجر یل نج ذڈلک ٥یس مرذع دیع وت
وکان ی عسکرہ شاباں فندبدإں ٭ اسداں حدبدای ٭ پنهابھاں
فی الخُلق ر ااخلق ٭ لم پیں بیٹھنا نی الرجولیة و الڈجاءة
کئیر فرق ٭ للُعاربان فی کل رقت غي میدان المنائب لاحراز قصب
الیسبق ٭ آکانا کَقُلیمیزان ٭ وفی مضمارھا فرسی رھانں ٭ فاتفق
اں احدھما ا چا می 3 2 ف کل کالاسد وی ااجنةڈ
اس و )وم ھا یہ 0ے ۶ : 2
کالبرج ٭ٍ فہازلۂ ۶2 ڈنل اد۱ و نج راأسہ و ااوں مور حم لہ اد
اکیردٹ
00 ئا ۱
ف شانەہ ٭ واعلیی علی الاقرای مکانہ ٭ فائرذفلگ قی ذندیدہ ٭
۳
وی ۹ ا ا : : :
فان قطع حبل رریدہ؟ ٭ : افلکرفی شوع پصنعہ ×٭ بضع سس ندیدہ
: آإم(۔ و
وبرفعة ٭ رکان اسم بیر “عمد ر لقبہ قنبر ٭ فام ہر اکبر م
نت ٘
مواقیة ڈلک الجسر و لا اشھر*٭* فاعلمد ملی الله “؛عانہ وحدہ ٭
۰٦ ھ :7 72- :
واسلکمل صا لە مس أاهھية رعدہ ×٭ رورصد 'جمە 2 بعض اللپالی ٭
زلطا فی مکی خالی ٭ ولا زال پترب الجوم ٭ رپقرصد علیہم
طرالع اائنفضاض و الوم ٭ ر پشبر ثلك الف ں بیدیہ و پذرع ×
ٍ ُ
وریمشی تارة عا 00 بظنہ و آخریی علے وں اربع ٭ 1 ئل ۱ نں ظرح الضو
ثقابه ت سام )1 7و اهابۃ ٭ ورجع الفصاریٰ الٰیںگسرھم ٭ و ثعارونوا
ول (فع لک 5 کک انی ۰-- ر قطع حبیالہ 2 تابع
ج دی حذیلہ 0 ٭ ولم -.- - ۲ ٭ ول“ غیر موشذوعۃ
غىن وضعةہ ٭ فٹراگموا علیہ بالنبال و الاحجار ٭ رارسلوا علیہ می
ڈلکگ السما المدرار ٭ ول بر۵ عما هو بصددہ ول یلنفٹت ایی
حینله ٭ و یئہلقی ما پصدر می کت 00" ٠ *چارھم 1 کت
فا
و الەکالعہ ٭ حقی تعالی النھار ٭ و عض الکوں مس فعاله انملۂ
1 ی
الاجب واخذ عیں المکان اانبھار ٭ و کان ا ٭عاھروں لہا کفوا
عرىی الققال و ٹیمور قد عزم کونا ذکر لی الئرحال ٭ ران سرادفہ
منصوبا ہمگکلی مال ا ا۵اہ" لسان ام نے ٭ رخاطبۃ منادەی
۱ لئے ٭ شعر
"60 0
ا نباسن ںی مطاہب +4 فطع الوریٰ ساب
ان اغلقوا ابوابھم ٭ فاللہ بھی ہاہه
7 2
فثرا ای صلیل ہاب القلعة سرت 7 کان ناسا یا نواندوں * و اشباح
۷۳۷۷۵(ء 0
و 1 ڈو یىی بعقیفۂة |ا جح ٭ فاندفعرا پسکشرفون لدلک خبرا 3
پبسلکشھوں لھرائرة سل اہ اق مابئرں غاد مہ الہ جج
0 و ا ا اوت و ای کے ا ات ”۵ر0
جار سس الاسد اجریل ×٭ وکل ملھم فی عدود و عدارتہ تاأبط شرا٭
۰ بے س
وم بزا لوا “جاروں ملیل ذلک آرسالا وثتریں ٭× کا نھم الشیاطیں
"7
2ک ۶ح ث5
نہاض ووٹاب ر عدا؛ و هلم جرا ٭ حئی ادركکٹ مقدملْہم بیو
'حمدں ٭ وھو - غموات المرت بخارہ پنوقن ٭ٍٰ وُں صار لسھامہم
غرضا ٭ ٍٍ کاں جرھرة ان یصھر عرضا بد فلما رآھم سںى بعید عاش*٭
و حصل لہ الاننعاش * و زال عذہ لارتعاش ٭ و تلاحقت
به الصنادید ٭ غعفت عنە تلک الفسال الرعادیل ٭ رحیں
نت
“جزرا ںی رنع اأجسررو ولوا الاعقاب ٭ عزموا ان پدخلوا إ'عصنى
و بوصدرا الاب ×× فاختاط بر ”حمد مع"م ٭ ردخلں ااعصن
6
و میں ایصادہ صلعہم ٭ فدقوہ بالسیوف ×+ ر رضوہ باحجار اأحتوف ٭
2
و هو بائےلی الا المدافعہ ٭ رو م؛جٹہد فی سراجعة الەمائعه ٭
1
لا بپشعر ہما پذدالہ من رض ا ۴خچر رو جراح (اعدیدں 7 کانہ منالۂ
عراہ الفناء فی الغناء فی التوحید ٭ الی ان غشیتہم تلك اللیوث ٭
و اندفقتث علیمم بصواعق الغضصب مس سماء الخجدة سیول
الغیوتث ٭فنشبثت اسود المذایا بعلابیبھم× و خلصوا بیر >حمد ہی
>خالیبژهم پر 5 فبضوا لی الفصاری ٭ ر اخرجوا صالہم ٣ ر حردمہم
سبایا و ارادھم آساریٰ ٭ رو حملوا الی تیمور بیر”حمد ٭ و اخبرو
7 ۰ :. ٌ 2 3 ع۶
ہما فوصل٢ ٍ ذڈلک و لعملے ٭+ و تعقدوا ورا لہ 2- جراحم کات
نت
2 ا ا و ۱
فاذ| - دمانیۂڈ ور جرحا کل مھا یضصمیٰ ٭ فشک رلہ فعلۃ ٭
نیاوی ضر
المعا لے
و یت
ووغدة مواعید جزلهھ ٭× ر احلہ الەحل العزبز ٭ ر چھڑہ الو ٹبریز ٭
و امربعد الوصیة بہ الامراء سس الذواب و الروٴسا ٭ آن بجمعوا عليه
3 ںی ت۵" :
کل ندطیس من إلاطباء :7 خربدت >ن الاساء ہپ !حیٹی ان پبدلرا
سے ٠ 7
ف معالجذہ چہدھم ٭ ر پستوعنوا فی آساہ گدھم ٭ و ستوتوا فی
قسمی العلم والعمل ٭ فاھثثلوا مراسینە و عااجوہ ہما
امکنھم رآزاحوا العلل ٭ فاندملت جروحە ٭ ر بت احسى
و 72
ہما کائہثت ذررزحہ پل فلما نصل "و ای ڈموور وصل ٭ جعلہ (احب
“٠ٗ |
فوادہ ٭ ر رئیس طالفة مس اجنادہ ٭ ر قدمہ میلٰ کثیرین بعد ان
7ي۔ 2 ھ ےہ
تنم ماجر یل للکر ى ج2 مع یمور شم الغر 9
و هلٰ٭ القلعة و المغارة کانتا مینيی فلاع الکرج ٭ و ناري اعلاہہم
د البرائيی سرے ٭ ےئ قلہت ہی رجرظہم عیناهم ٭ تیقنوا ان
قد نزل بھم عذاہم ٭ر احاط بھم عزاھم 0 قراہم و اخرمت
عرإھم ٭ ر قعدت ۴م العیلة و فقاہساثت علیہم القیامہ ٭ رو ا
کی ا وو ۰ 21 2
یم ٦ جہنم الانیة ر (سلمٹھم السلاہهہ ٭ وٹفال تھمور ٭حصرل
الفليٍ ٭ و انثنی عزمہ ال !“خلاص ممالک الکر ب ٭ و انبشت
6وہ ہے و َ
شیاطینہ فیہا نہزتھم ھزا ٭ ر عدت ٹوب حھولنہم قدار چزتھم جڑزا ٭ و
ای 2 27 7 2 ن 5 ٦
خاطہیں لھم اکغان المذاپا بالسلاےم فارسقلہم شلا وکھا ودرزا ٭ و ٹلا
ی
علیہم لساں الانققام الم ترانا ارسلنا الشھاطین می الکافریں تازھم ازا٭
ذکرطلب الکر چ الأمای ٭ و استشناعهم ال ذلک
۸ 6 "۲"
فاستدرکوا تقصیرعم ٭ ر استنیضوا تدبیرھم ٭ ررتعوا ۔خرثم ثبل
8-1 ۳0ھ ٰ
لامان ٭ و اسثعانوا فی خلاءھم بالشیض ابراعہم حاکم شروان و
و القوا الی آیادی تدبھرة الزمام ٭ و رضوا ان یکوں اجماعثہم کات
کان علیں غیرملتہم الاہام ک ر جعلوا خطیب ذڈلک ااخطاب +ٍ
7 2 رر ض ا
و (سلیلوا مہا سر سعابدہ 2 پابس و رطمَی د ورکان اذ کت
رکش 'المضیت جع لن دا رای "رر کن اڈ کک
ں۳ ےں۔ 7
و الشتاء 'جیش ٹیمور قد (ظلت ٭ و سلطای الاجرد ٭ قد صقل
فرند المیاد و جرِ ٭ ر رفع من الاغصان اللعلم السلطائیہ ٭ و نصب
میں فلکف تب الصیرانات البلاریہ ٭ ر الیپس متی الغدیرسی
۱ 7
نسیم ذسیم الاصیل الدررع الداوٴدیہ 3 فکان مہا فی الکوں ںی جراہں
و نوام ٭ من حملۂ عساکر ٹھمور خام لہ ار >عام 3 فلت شعر ٭
عل
و اذا اراك الله نصرة عبدہ ٭ کانٹ له اعدآرہ انصارا
و اذا اراك خلاصّۃ می هَلكة ٭ اجریل له من نارھا الاٹھارا _
فتری |لعقول نتقاصرت ۰ سک پہ ٭ و ٹتریٰ لہ ی ش شوگۂ ارم ر
فدخل إلهَدے ابراھیم عليه ٭ رونبل اارض بیںی یدیه ٭ وحیاه
۲ مغ اسناذن ض
لہ فقال ان عموم شمہٴ مولانا الامیر٭ ر حسریىی تّ ملی المسکیںی
و الفُقیر بر و شمول عاطوله الکریمة و رحمذّۃ المذیفۃہ _-٦
32 را ۰
حماتت المملوک ملیل عرضش مہا گی لة عالىی ااراء الشریعۂ 3
رھو انم ا ھمں اللہ المرام حاصل ٭ و الەراد علیں وفق الاخکیار
مثراصل ٭ روهھیبة موانا الامیر فی الشرث ر الغربت بت ٭ (غللۃ نی
الاستعدان للضرٹ و جرب ٭ ٹم ری العساکر المنصورۃ اکر من اں
(اخطاب ٭ ر (ستاطف نی رد احراب > ناف
۱
ْ
:
ٴ
:
ٍ
۷ )
6 را سے '
اعصیٰ ٭ و فیم سك الاسری و إلەرمقی العال ما فات عىں الاحصا ٭
٦ کت ات 0ر٠ اللڈی' ول شعدھم الذبار٭ راخلا
ڈومھم قراقت ڈد اقربی الڑرثٹ ٭ و ٹردثد نفس حظہم کن
٦٣٦٠ء۷ ٭ ای استفظ اضور٭ عل ی' ھذا الدستور٭
قی ااجلیل رملک الرقیق ٭ ر دق العظیٌ ر نظ الدتیق ٭
وھد البلاد بل وسائر اللقالیم ٭ مال الا بامک ان تسثیقم ٭
۳ء 8 , الفکرا و الاقہ ٭ علمرآ ما راتا لامی رعلی
ہما ودٰة - الو و کر 8+۳ تراموا ۸ بے اور عابی 20 +
و رجوا سس الصدفات الشریفة ما برجوہ من الغنيی الگردم ااعقاح
مت ٭ و مھا برزتٹ به المرادیم (لمظاعه ٭ تلقاہ بالقبول کل
سن الەعلوک رھولاء الجماعہ ٭ و ڈاہلوا اڈواسر الشريفة بالسمع
ر الظاعۂ ٭ و ان کان المقصود جمع مال ٭ فالەماوک یقوم بۂ 25
کن حال ٭ و الئی للمملوکت مال ال سی صدیات مولانا الانیر ٭
و ما قصد المملوک بذلک الا رفع الکلفۃة صںي الجانبیی ر ٹیسیر
الامر العسیر ٭ و رعابة تا اجرار ٭ عملا بقولهہ صلی اللہ علیہ
وسلم ما زال جرد یل ؛ بوصینی با'جار ٭ و الرّیي الشریف اطیل ×*
7ڑ ٹ ٹچ , ف لت المملوک و اولوںی ٭ فاچابة:ِ الیی
سوٴالہ *٭ وظلبی منه مالا عریضا سواء کای سس عالمم اری
سالھ ٭ غقال الشیم ابراھھم ٭ انا بھ زعم ٭ و اباغ ذلک الی
خزاننہ اتم ابلاغ ٭ :2 رحلی او اقمل شتو ینّۃ - قراباغ ٭ و ذلک
فی سنة ست و مانمائة ٭
00 9ئھھھ۲ھ008۳تھس0.
ذکر! دی منانه ٭ اليں اوطانه ٭ وقصدہۂ بلام: 7
پکگیں استکما الع سا د8 جٍُ
0+ .:/ ان نیشن المکلی ٭ و اقام مزبی |'جمادات
قوام الزساى ٭ وجب القوي النامیه ٭ ر تبرجت “خدرات
الداري السامیٰع ٭ وشبیت ا'جمراٹ ٭ٍِ دبمت احشرات ٭ِ ری
الرحیل ڈلک (الافع بل ٭٭ واُفث 7 ےت 1 زمہربر ںی احیاء
ى8 5
عساکرہ فاذا هی حدۂ تسعیٰ ٍ فدںل الیہیں +ٍ ؟جاوب صداە الرء عنكِ
کے و وھ و
ااخاطف روعرض فیولہ فی التریس ٭ فاحاط بااطواد قوس فزح ×٭
ن3 ر- سَ9 ۰٠+٠
و سی رخیولە نی اللبوس “جلت کثائہبس الکثبانں بشفوف آلورٹ
ى
واا یی
اجبال مر إلسچےاب ج و سارتٹ الرعال - و ُصعل العذان وت النقع
7م 7 :
و ھزھزت القواصل ٭ فانساب فی القصیل مرھف الجداول ٭
و ضفرث ات 0 النیازک ا سے کک الع بات 3
و نشرت اعلام الكدائی 87 8و شاهیرٌ الازامیر میں عقبات
و
العقبات ×٭ و علی ۱ لجملة فان ار بوج حاکیں ببررقہ بوارقہ ٭ و برعودہ
صواعقہ ٭ و اخماله: و روابیه زرابیه ر نمارتہ ٭ و برکامہ ققامہ ٭
: بشقائقہ اعلاے ٭ و باشجاردالیڑھ رة خیامہ و باغصائۂہ رماحۂ +
و بعواصف امرہ و نھیہ ریاحہ ٭ بکنائیۃ السوٹ 91 الخض ر+ر پازھارة
0
الزرق مزارقه الزھر ٭ و بسیولہ اُجےاوة مسیر جعافله ٭ و
6ك ۔
بافطراب بعر فیالقہ نمو خمایله ٭ عند ھبوب اصالله ٭ رو اط
ہیں ذلگ العرار و الرند ٭ فافلا بالبال الفارغم الوى سمرقند *
۵ہ۷3۵ء۰۷۰۰۳۷۷)
7 ۶ُ ِ
مساصعولہ 03 و لی کت ٴ الافراط مواركںہ لٹ اق حگ وں قطع
ولاپات اڈرٹٹسجان ٭ وجل رکابہ بممالکہ خراسان ٭ و فی خدمتہ
ملوک الاقالیم و ارباب یجان ٭
علية صمہنیة لہ ؟حسن ماله ےچ
ا وو
و الما تساہعت افطار البلدان ی إئمه قفعل قاصدا الاوطان 6د
قبلت الٰۃ الملوکت ۹ں اط راکھا 3 و المراز بھ ن0 اذافھا اک و سارع
ای استقیالہ المدارہ د سے ٭ٍ تبادر من ہاوراء الٹھر ؤ
غیرھا السراڈ رو المراچنے ٥ و تطایرالیۃ من الاقالیم اساطینھا ٭
رس الولایات و النغور ماوکھا و سلاطینھا ٭ و من کان مرابطا
فی ثغر سے مواظبا علیل ا اہر ٭ ارسل ناثئیه او قاملی پد
۰٠۰ 7. 7 2.۰ ۶ ہے سم ٠
او حاجیه> ار راتدہ 3 پعباشروں روغ إفدامہة ٍ و پہذدوفہ ہما دلے
۱ 2وہ
عليه سی هھندہ ر عراقه ر ررمہ رو کرچہ و شامہ ٭ ویقدموں النقادم
رت
و ے
ر احمولات + و وی الضیافات و الاقامہاتٹ ٭ :2 اردفہم السادات
۰- اس٥ 27 2
والعلماء والەشا مو الکبرا ٭ ور و داع الموابدة وموابدة الروساء٭د فجعل
بسمت لکل واحد منہم سمتا ٭ وبأمرہ خضع بالسمع ور الطاعة
ھ۔ْ وت می
اچالا ور صمدا ٭*٭ ریمھد لہ فیما ولاۃ عواعد ر مبانی ولا ٹرول ویہا
7 2
موا ولا متا ٭ ثم جھز کلا مفہم بنا اقتضاہ رأیہ و اچازہ ٭ روصل_
۱ ع َ5 وھ
ای جهعوں و ون اعدت لة السةُی و الەرا ذںی فجازہ ا فخغر اھل
المدینة لاستقبال ٭ ر کل صنہم نمو : انبال ملنثم العال ٭
فدخل سمرقند ارائل سنۂ سبیع و مانمائھ ٭ ومعه می طوائٔفب
(لاسم الالفان ر السبعوں نزفة ر اکٹ .-- قُذررة : لت .- ان
۱
ہ0 عم")
۳۰۷۸)
لی اختارہ سس العساکر فتفرقت ٭ و لطوائفٰ جند مارراو -
۱ لٹھز فمزفثتا اف
ذکر توزیعہ العتار ارسالا 8 شرقا و غرہا یممنار شمالا ٭
فلما استّقرت ب۸ الدار* اخد ذ ٹی توزیع الثڈار ٭ فکانوا ڈری عدة 7 8
و لجدة و ۵ ٭ تخین سلبمم عاتم 107 ر شوفنھم و و لی ۱
ابٹی اللۃ عدثهم ٭ فخاف لذڈلکگ جدڈم 4 فشنت جمعہم ٭
وافویٰلٰ ج- اچدماعہم ریىحہم + فبذرھم - فیا : بطاح -
و رزعمم - تار و ضواح و بدذدم - اقطار عناء و برپ 73
مب
و نددھم - اتفظار بکاء و 7 ٭ فسد۵ دبرزسہم افواظ--
الثٹخور ٭ بارجد و سر کت َ 0
و :(لمغول٭ 0.:.)") بعض السعد ٭ جک عون و الیه
کما بنقطع عما پضاف الیه بعد ٭ فانضموا منھزمیں ولم بلروا٭
واخذوا سی صوب الشمال و خرجوا علی الدشت الی ایدکو ٭
:2 اضشافی سائرھم و فبائلهم و عشائرھم ٭ من کل حزیں آواہ ۶
الوں ارغوں شاہ ٭ و چھزہ بعزم وحزم ٭ الو ثغور الدشت ر حدرد
خوارزم ٭ و ھدذا کاں ن جی بی ٭ روصابذیں علیة ازامصرة و سوہ 8
فان کان می الشیاطیی النقالہ ٭ وفی المکر و اللعمببں بالناس کدلۂ
الہحقالہ ٭ کلما نظ - نار قلعه ٭ او استولی فی وم 4 لجو 7
السخالفیں میں“ بقعه ٭ انزل بھا س العساکر*٭ سی هونيی اتصیی
چھات ٹقابلھا۔ سی ا عصوی و الدساکر٭ ر نقل الیہا من لھا سی
الرجال ٭ ان کان فی الشمال الی الیمیں وان کان فی الجنوب
7 .
آلی الشمال ٭ فان لما اسنولی ملیٰ ماک ٹبریز و ما والاہ ٭ استذاب
ٰ فی ولدہ لصلیہ انیرانشاہ٭ ر آمہد× مر :اتی بطائفة غلاظ شد(ى ٭
منھم خدایداد |اخو الله داد ٭ ر نقل الی اطراف الخطا پونکستن ٥5
طرائفے سی عسکر العراقورںی و الهند و خراسان ٭ و راو سا ۳
التکریتي إلدي اخدہ مس الشام ٭ ذیابة مدینۂ سیرام ٭*ر خی من
سمرقند الی جھة الشرق تحو سی عشرة ایام'٭ و ولی بلبغا ا“جنوں
"ثوابة ینئی بلاس وا اء سیرام ؛أحو (ربعة ایام ٭ وھما کورٹان
مختصرتان × وراء ٭حون سس معاملات ترستان× و عما کانا اقل من
ان پذکرا ٭ فضلا ان بصیرا حکاما و آمرا ٭ وانما فعل ذلک ٭ لپذتھر
فی اطراف الەمالک ٭ ان عندہ سی رٴساء الشام ٭ جماعة ساعیان
: . لاعلم ٭ ان یی ممالکھ سس الخدم ٭ روُساء امم حکام العرب و العجے٭
ا ۳ ان ذاک الطرفت جال 7 وٴسطا ٭ و ملک ما ہیں الشام ر اخظا ٭
ٰ َ ال
2 الخ تا ما 2 نت لے ٭ من آمور باادہ ر رعیئہ ٭
رس صن افضانا ٰ الممالگ ٭ ر پسلک لملوکھا المسالک ٭
او پدبرمصالے الطراف و الثغور ٭ و إلاکذات و ال؛حور ٭ ر برامی
احوال ااکبیر و الصغیر ٭*ەٍ بتعاطی * صلے الغني الفتیر ٥
وبضع الاشیاء فی “علہا ٭ و زسام الوظائف و المناصب في بد
اھلپا ٭ رپباٹر ٭ ہما فال الشاعر ٭
۲ ومرزان می 7 ا لاگ رئش
نھاہم أىی نت .700 وآ آن بل تار الحرار بالعمل
و اخذ ہربی السادات ٭ ویپکرم الرلیاۃ ذری الکرامات ×٭ ویٹجل
۔العام و اهله ٭ ریعا ى الفضل و کک ا ٭ و بقلع المفعد و بقمع
الماری ٭ ر اق ال زا ي 2 ِضلانپ إلسارق ٭ جتیں اسنقاہت ۴-
8 او
ق 2 3 2“ 7 یں ںا ' :
ز(قمہ اور السباسۂ ٭ روثمت علوں تورة جنکیز خانں فواعد الرباسۂ ۲ 0"
ذکر ما ابتدعۂ من منگراثه *و مع اخا ڈیڈ خواتیم
وی ج2 ج5 دانی راستمغٰائهة رائد دذاته کے
ٹم شرع فی تزربيٍ حفیدہ اي ولد الولد ارلوغ بھک ابن شھاہ رخ
الندیۂ +٭× الدی هو ض پوھد هذٰا اعنيی سا اربھیں و کمادمانۃ
حاکم سمرئلد م قڈبل ابی +٭د 5 المدیلهہ ٭ ان ًٌَ وا فی
الزینۂ 7٦ 7ھ برع علہم 08 و الەظالم ۹8 یعفيی ام ات
والمغارم 5 .2 لھم بساط الامای ٭ و پیعاہل الکپیر و الصغیر
و الرذیع والرضیی مٹیم بالفضل والاحسان ٭ وا !ا بشھرغی ممالکہ
سیف *٭ ولا پجري فبھا ظام رلاحیفےم ٭ ر ان خرجوا | "رینم الو :
مکان جو میل >ری ضواحي ں سمرڈند ٭ بدعیٰ کار تل [ کان کول ا
: وا اڈکیں سس الەسگتے مار ج2 سس القندك ٭ کانہ فطعة دی
ٍ ررض الجذنان ٭ غقل عنہا خازنھا رضوان +4 37 شعر٭
رعیں فیه غزال الاک شبُجا ٭ رخ السک ت دم الزال
وررابے ھ ھوائەالطف سی تسم سی ٭ دو مائہ اآعذب -
ماو اعووة جا ہلا کدر ٭ 2 تغاربد طابورہ ال خی السماع ںی
ثذاء ! لنيی ع ۱ ئ الو ٭ قلات
ہرگ
ِماط نوز نڈرت علدہ ٭ مہ ں الدیاقوٹ 7 اسنا
کان مدرر الازھار فی و لا فی ٭عاسذه تنضد
لئ ہوتر ور
اف .- ن آو ٭ٍ کان و نت و عسےں
ےھ نگکھ
٤ نہفیي حشوٹا مسک: یت س و کی فاینہا ٹھر مہبدن
اراد ررض 00" یت ج فصاغ 3 اکنا ظ لت ۱
٦ 7و
زج- رت ' کور کے رر ہ٭ و 7 یں
ک7 ٦ ً ٌ۰ خلظ ً 7 من تشاھیر آزاهھیرہ ٭
ے 7 َ صہه ہی2
0+ یما ملز.۔ خضم ً واع تو مرصح
۰ سى امل حوبص 2 جا نی کریم ت ٭ وائزہ
ود و البصائر٭ می فض انا زا : 2ئ ۴ ھ0 الدھر ترجا
بسيط و ادب کاہل : عمر 5 0 وافر ٭ رهھواحذ الاکن
المذکورہ ٭ٍ المندز ذھات الئنی ھ ب بالنزاهة ر الرفاهةٴ فی الدنیا
مشہورلا +۹ مبداً الىسعف الدی اک بالنعم صوقرةً صوفورة ×٭ قلت
شقائقہ خدوك تاضرات جج سی سواں المقلغونی
عساکر ٹیمور مع انھا الذحرالمتاطم نیہ ٭ تضامي .۔بني اسرائیل
فی قطرسن افطار التیه ٭ تم امر الملوک و السلاطون ٭ و ارہاب
إلڈیجاں من إلاساطیی ٭ ان بخرجوا الیه ٭ و یلوا عليہ:٭ و فرز
لەل مفہم فی ذلک المرے مقاما ٭ ر رتبه میمذة ر یسر ؛و:وراہ
".''× و امران بُظھرما امىنہ مس تچنل و لین × و یضزب
7٦
ما ل۸ مہ ى خیام رات ملکلمۂ بانواع النقوش ار التزیبی ٭ ٍ
7 ۔
رب سن درنھم من الکبراء و الاعبان ٭ و روٌّساء ا(مراء ہر الاعوان ٭
فی ذلک الررض الاربض *٭ و المر ي الطوبل العریض ٭ فاخرجج کل
سنھم ما حواہ ٭ و کاثر نظراءہ لینظروا ما قدست یداہ ٭ و فاخرذری
العخار مفھم و باهوں × و استقصی نی الەباهاة و المفاخرة و تناھی ٭
و مماطوت “حائف اپامہم *٭ ملبل ىب۳ ٦ “جلات آناسم ٭ى
می رف اطراف القالیم والامصار ٭ و - دراوں الاغاش
و إ٭خار٭ و نفائس ذخائ رنھبوا علیھا ےت و الھبوا الانفاس ٭
و عرائُس اخائر سفواھلہہا ااموس و خرفوا إلاکھاس ٭ ما إززی عیل
2۵1ي2ءم۵۶۰۷۵۰م)
۱ کی : : کا ا
زھ رنلک الررضة اِلِےضراء بالا'جم الزراشر٭ ور آسریل مذنظرہ اابھیج سرایا
كت ز. : و :
المسرات ای سوارراس ا فزآد چس حدیىش ذلک المکان و ذما×
و علا قدر بے ملیل و ارشض و سما٭ ت2 |إہمر بسرادقاتہ فجعلت
5
مرکز تلک إلدارہ ٭ و نقظة دائرة تلک الافلاک المدارہ ٭ ر ھی سور
رظ مضررب ٭ میں ما لہ سس خیام 2 منصوب* لہ باب واسج 3
یدخل فبہة “ںی دز شاسع ت الو مہا بے مہ مع و مغان ىہ وا
2
قرنانں شا خانں سک ٹلکسر لہما الروؤس ٭ رو ثذڈھل عمدں ہشاھدٹھما
النفوس ٭ ولاچل ھدیں ٭ کاں یہب ڈاالقرنیں ٭ ر نصہوا لہ
داخل ھذا ااجناب ٭ عداً می الخیام و الاخبیة و القباب ٭ سی
٤57 : ور وہَو۔ 75
جملنلہا فبۂ اعلاھا و اسقلھا بالذ ھبس مزرئش 3د و ظاھرھا و باطفھا
نّ قف دئڈد۔ید
بلب الریش مریش ٭ و اآخریٰ کَلھا باحری *عہوکہ ٭ و بانواع
النقوش و الوان الاصباغ مبنیة مشبوکە ٭ ر آخریٰ می فرقھا ای
: ت :
قدمھا مکللۃ بالالتيی الکپار ٭ اتی لا یعلم قیمۂة احدھا الا عالم ااسرار٥٭
۲ آخریٰ ہرصعة بانواع اجراھر ٭ علیل صغائے الذه بی ہدھ ے3 للابصار
ط ً وھ جَ
و البصائر٭ ر جعلوا لما ہیں ذلک سقفا سس فضّة و معارچ علیھا
یظھروں ٭ ر لببوتم ابوابا و سررا عليھا پلکڈوں ٭ ربوں ڈلکتۓ الا وق
المنقشۂ ٭ ر رواقات الاخبیة المزرکشه ×٭ و الفساطيیظ ر الابنیۃة
المدھشہ ٭ وفبھا مرارح خیش ٭ ا'جالبات لبر العیش >٭ و المذافع
میں ڈلک الستائر الجیبە ٭ وس جملتھا ستارۃ جوخ کان اخذھا_
ہسں خزانۂ السلطان بہایزیں بی فطعۃة راحد8 عرضھا او ںی عشرة ادرع
بالذراع الج یں ٭ مہنفقشہة بانواعالنقوشی ٭ می صور الذبانات والبفیان
وائعریش * و (نکال الەوام و الطیور ر الوحدورشی ٭ٍ اشخجاصں الشیوخ
؛ص:+۶٠
) [٦
و الشبانںی ٭ ر النساہ و الصبیانى ٭ ر نقوش الکثابة و عجائی
البلدانى ٭ و العررق اللاعبة و غرائبی ا عیوان ٭ بالوان الاصباغ ٭
الْمبالعغ فی احکامھا و اچادتہا احسی بلاغ ٦ ک صورھا ےریڈ
7+ عا الدائية انتظانیا تنادیب ٭ ر هذد الستارة 'احد
ات الدنیا ٭ ولوس المسدمع کالمرأ یی ٭ ر نصجوا (مامہ
سرإدفانہ بمقدار شو ماع ال یوان +3 الديی ؛:جتمع المباشروں
تر رو الا ران ھواحشن عاا وت 8 0 الہواء ٭
لہ کت سس اربعینں اُسطوانہ ۹ ان : ارآ شادوا علیْھا
٣۲ وھ قففرا بنیائظآ× یتسلی الفراھون ' الیی' آعا۵ کالڈرِہ 8
کا ٹھم تفر السمع میں الشیاطیں والمردلا ٭ و یتعادوبی یل
سط ١ رط
جہ ٭ جیںٰ برفعودۃ بعل 7“ حۂ +٭
فصل
: ار 7
وآخر ج اھل المدیلۂ - ما عبوہ ٭ سس 'جمل وزینۂ - ونصبوہ ٭ “جا
تلک السرادقات می مد البصر ٭ و تأنق کل واحد من اھل البلە ہما
و
وصلت ای۸ إ لقوعل و القدر ٦ اجٌھزد کل ٹدی حرفة ہما ینعلق
”حرفئهة ٭, بالغ ٤١ مرن ارباب الصثٌائع فکتا تلیو, بصفعتع ٭ حۃة
27 وت ن آر ع وی ری یل
۳2 َ
ان 7ز القصدہب اخرچ 21 مکمل الاهبیہ ٭ و اسنقصیٰ فی
اقمال هیئنہ حتی وق اظافبر و قدبہ ٭ واسلتوف
۵ئ اب
ڑثیٰ دفاق ما پنعلق
بہ می الالأٹ ٭ 0 ر سیفہ و سائر الاسلنعدادإن ٭ کل ذاک
۳۴ ایت ٭ ورفع ذڈلک - مکانهہ سس غیر اوت اس 8
و صاح القطانون 2- القظطن مددنۂ رفبعۃ ٭ ےک بدیعة ٭ اٹ
قد رشیق +٭ و صنع وی و منظر انیقی ×٭ اض چسم پسو علی
ًٌ حور ٭ و کمال ڈوام یعلر علی القصور و نھبوھا 02 چسھھا ْ
ھ) )"۷ئ
7 2ے
ثستوقف |انظارہ ٭ و بعلر قامٹھا ٹرشد فی ذڈلگ المہمە المارۃ ٭
غدت علما للسیارة ٭ و مان جرامم تلک'الاہلیڈ متا٭
حئی
و کذلک اھل احرف مس الصواغیِں
5
وا ا'حدادین و اخفافیں
و لقد - کائتث سمرفذل “جمع ال(فاضل ٭ ٍٍ ہے طا رحال اھل
می ٭ فرثبیث کل طائفہ ما اخرجته علی حدة پيی مکانه ٭
امام سرادفاتہ و ژران دیوانہ ٭ ر ئ2 ّ ذڈلک کلہ الاسراق ٭
و ضریہٹشا ہم ن الاس برقاٹت الابواق ۶ و زیت الغتول و جیاں
۱ 02 با خر لاس ٭ و ا٘طلق عذان إلبخص رو التمع بانواع
ااملاذيی ظ2 الملاق للناس ٭ فسارع 9و طاا سی الی مطلوبہ ٭َو اجتەع
0 و
تو .ہا مہہ اج ٭حبوبہ فَ ۶ ؛و ان پنعدچل إ[حد علی احدل ٭
ص حصبدا ت 7
البیلن ٭ٍ ار جری ات مہا ای ٭رں قرف مہا علوی رضغب سا 3
فصل
ولما استتبمث ال سور علیٰ مراد تسوبپل قربنئه ٭ راخلدت الایش
و ہے کا مک
زخرہ فھا و ازیدہث سی حیخدلا و اھل مہدیدلہ سك 5ھ ئل ڈلک الەرچ
می وقارہ و سکیپنکہ ٭رخرے علیں قومہۂ فی زہننهہ ٭* 2 اہر ران
اجریي برافھیت الصہجاء ٭ عا زبرجد ذڈلکگ المرچ الاحوعل ٭
ىك
3۵0ھ9 لکل ناظروعام ٭ نسبے فی تپارھا کل خاص وعام ٭ فدارت
فی سماء ٹلک الارض لاسررر افلالک ٭ رو ھبظت ف افقہا بیعيی
اللذات مس افلاک الملاحة املاکی ×٭ فاصبجعت تلك الاسود
الخوادر ٭ ديی ظباء چواڈذر ٭ و ٹنزلوا سس جعیم إلمذاز لة ٭ الی
نعیمالمنا زلی٭ رئولتٹ ڈلک الغلاظۃ و الکثافھ ٭ بالاطافة والظرافہ ٭
ٰ ا رت
و 5را بعفل سر ۵م اچار روں ٭ ۲ بمعنيی مہا فلنۂ انعاورون 23 شعر
>عا الظل - دنع الوریل 0 عدلنا
1 7 2,7
٠ : یہ 2
ٌ ۱ 2 ھ و :
و حُصسرِ َُ آ۵ ردف حر
"فا صاریصول سیفے ال2 ان کان صارم لے ظا و ھومخ ذڈلک مہکسوز ٭
۱ ٍ 2 سے 3 ۔ م"۔
ولا +جول فاہل 2 ان کان رمے ظِ و هو ہع ذاکت بالعنداںق ک0
0-1
0 ہت یئ کرک ! ہے آر قدحا یروب ار تق '٭ آو
" شادیا۔ .2 7" شارہا پپ بھ نٹ پڑ |ء 00٦ تسقی ٭ ارسائیة آجری +
سے یں ۶ے /۳۲۸-
و او 2٦ در بعشّق ٭ او ور۵ بخشق+٭ ار کس فرط اعت ار غصی
1- :
خصرٍ العاق بقصف ٭۔ ”او فرص عوش عنم ٭ ار رن2 حال
سے ے5
إلمخمس
فی ربیخ الوصل لماان وقی ااظبي النڈرود ٭ و سرثبشری !لصا لاروضثذبي بااورود
خرت الانھار و الاغصان مالتل“چود ٭ و اجتمعناني ریا حسنھا یسبی الوجود
والسےاب الص ہي فیھها بالحشا اہمسیں 7>جسوٹ
نڈر الدر علپنا صدٰة پاور إلغمام 8 دوی ون سندسی فیة مل پاڈوتی جام
۲ تُغور سعقیق زانہا حسن ابقسام ٭ و عیوں من 'چیں اظرات لا تنام
"و غصوں الوم حفتنا بانواع ٭ النشوث
طدرھا عذمل علیہا ان علا عودا و طار ٭ و ذاھها ضاع فيە الہسلی لہا مه غَار
مک جناتن عدن نشہيی فیہا ۱ ا ارہ
پا لہا ٥ن عشرة جاءت بانواع ااهٰذا 7 لیس 0 بر لڈم و ارتشاف و إعقنا
)ھ٢۹ (
ا5 7
1 7 عُٰذا ۴ لوت آھا زاغد ا پں گازی >انفاو
و ورس دائراٹ و علاء و غدیٰ ٭ او رآھا زاف۵دٴ من رخھا کان اند١یلٰ
لم پسعه عند ھا ری زھد ہ 2 اڈ ود
قُمذدیەي عاطذ ا ٭ کا یش فذمحي و یمزجھا 0 ا ۰
فی خشا٭ٴ غلیان 9 ثقل ک ؤ۵
فعضل لق و الد ءۂ ٭ و الفراغة ر ر السعۃ ٭ و رخص الاسغار ٭ و قضا؛ء
اارظار٭ و إعثقدال الزمَان ٭ و عدل السلطان رض اابدن ےا
الوت٭ و هاب المقت ٭ و حصول المطلوب٭ ر شال ا٭حبرب ٭ ع ٭
و عفد إلثناقی پققصر المتطارل
سو مہ .ت۳
الجپروٹ ص٦ شی 1 اظلذۃ حصل لإاحد می
اخلقًاء المتقدمیں
ولا بقع فیما بعد لخد سرن المفالغرں و ات کان الماہون
فرش تےّع پ عرسہ حدیر ٭ن الذھب ٌ ولنٹر علیىی راسۃ
ال تج المنۂ خسیا ×٭ ر لم بلنفت الیم ٭* 7 بلنقظ 7ھ
لاس ہیں یدیه ٭ حتی قال ٭ قاتل اللہ با . نہ کان
حاضرإ حیہت قال تک
8 دی نوہ سی فوا قعها ٭ حصبا؛ 7 الذقے
لکری ڈیمور کان فی 70 08و ً۰
عبیدا کل منھم فی مقام (لعبودیۂ وافف ٭ واجتم ست
الملک الذاصرفري من مصر ور إلشام ٭ در معھم اعمولات و التقادم
وس جملنہ الزرافی و النعام ٭ ورسل اأخطا و الھنك ٭ ر العراق و
الدشتث و السند ٭ و برید الفرزي و سی سراھم ذ3 نان 0 الاقالیم
اقصاھم و ادناغم ٭ و مکل مالک و موافی ٭ و معاد و مصادق ٭
فاخر الجمیع جئیں شاهدوا عظاملہ اد و عاپدوا چدررڈہ تا ذلک
و مر سو یں
ص0
الەیں ر ابھنہ ٭ فباشر دا نار تلک' نا ٭ لااخاف النکال
و ل2 بخشی بی الوبال ٭ کپ ہت
ق العیں و ا ان کے سے البال :- بخشیں مہعاد!
پتنارل (امعرمات و ٭+جھا ٭ ر یرري عذل× مسٹھےنپا ر ڈبیےپا 7
دو کاو امر بة جماعله فی نڈلک امتڈلوہ ٭ یقباھون: فی گی قبیے "
عملوة ٭ ولا پتنادون عی منکر فعلوہ ٭ قلت شعر*
لو : .۰ 2 ٠ ۶
تثبدل ںی با و متنک جریمەةہ +٭ اجل بھا ما حجرہدۂ الشرانع
و جعل بدعو الملوک و الاصراہ ٭ و سلاطین الافاقی و الکبراء ٭ و قواد
الغوامیں ٭8و زعماء ااغییش : المقدمیں ٭ و یسقیهم 2 یل کاپ
ن0 کلامنھم *“حل اخيه وولدہ ٭ واخلع علیمم ا السفیۂ ۰
۰ ہچزل م الہواھقہب و العطیٰةۃ ٭ تس ۲ منمم بعسبہ ذڈات
2 اما ذات الشعال فانھا للنساء و الخواتیں ٭ فان النساء
ایستفرن ٠ ٠ئ سک رچال تّ خصوعا ضف >جلس الاچتماع و الاحنقال ج
2ھ
٠ ٹر سی دا سن نک و قانوں ٭ و عود وارغذون ٭ ر ناي
72و 2
مرقصس مظرب کرت 1 شاد سے مہغرب 5 ار . رلشر موا
.ے2 یا ك۶
اہن اہ تل قرغ 3 ڑ أہ ہا 0 7 ا3ن حکیں
(سلغزع الطرب ر البط* و استفن زہ الذشاط و الاشر×٭ فضبع الیٰ می
اسنعضدء ٭ ومد لاہوروضش اليه یدہ ٭ فتعاضدرا لمعاونلہ ٭ و ثعاونرا
ملیل معاٰدئہ ادن وحن
عرچئہ راقصا اس قلہٹت
ومن عجہد الدنپا اشل مصفق ٭ وابیکم نوال راعر> را قص
اسلوچل قالصا ٭ تھادچل بینم بشدبئہ و
فنثر علهہ إلملوکے و الکبراء ٭ و نماء السلاطیں ر الامراء ٭ الجواھر
۳ رر ےت
ڈالای ٭ و لفْضة اف رن وت غاليی + 2 نز میں
ذڈلک حذیٰ اسلذوفیںی یىی اللەو حصتّہ ٭ ردخل اھت منصلہ ج_
و انقغضث تلک الامليه ٭ و تنفرثت ھائیک الجمعیهہ ٭ شعر*
ما کان ذاک آلعیشٰ ا کر لد اتا زحلت ےل خہارئ
و لمابلغ سس دنھاہ المرام ٭ و انتھی لهله الی الکمال و إلنمام ٭ رءرج
فیما پرِسە الی ما عرج ٭ و صعد فی سام ارتفائہ ال اعلی الدرے ٭
و قاربا بذدر عمرہ الافول ٭ رشنٹس حپوٹہ ان ٹزرل ٭ رشقہ الزمان
بھھم اصماا فما امھله ر نادیلٰ بلسان فصیم ٭ فرغ العرویس یا بی
۱ الاحماء لو سمع لکان یصیے ٭ قلت شعر .ْ
وعاالدغرالا سلم فبقدر سا ٭ پگوں صعوثد المر فیۃ ھبوطہ
رهپھات مافیه نزرل ل وانما ٠ شروط الدی برقی الی سقوطہ -
وس صاراملیل کان ارفیی تھشما ٭ وفاء بما دای علق شروطہ
فافاق من سکرا ٭ وعال الیی عسکرتۃ ×٭ راج رما ارعوچل ٭
وعلم انه اضل ثومہ وما هدی٭ و رأیٰ انه قد فرط نی امرالرباسةہ
وحط سن جانب الابالة والسياسه ٭ رانه سام الملکے خسفا ٭
و ساس السلطذة وجد عليه مائة طربق نی اللقصیر و الفا ٭ فاخذ
یتدارت ما کان فرط × ر یطلب التوضی عیا فیه ت٢ ۔
ذی بعضحوآادث منفدمڈة لملعلفات مت (لعابث ۱
وکان ٹیمور قد راأي فی الھند جامعا ٭ للبصیرة مرتعا و للبصر
رایھا ٭ عرشہ یی حس بنائھ رنقشه ٭*٭ مہ ى الرخام الابوض
كبساط فرش ٭ فاکچبہ شکلهہ ٭ و اراد ان اٹیٰ لہ یی سمرقذد
ہثلہ ٭ .ففرز لیک مکانا فی فرز ٭ ررسم ان پہنی ن لہ چامچ .
۱
:
۱
تپ
و
:
:
1
:
۱
۱ ."٭
: کچ رتا الظرز ٭ وان پقطع خار سن المرمر الصلد ٭ رو کر
۱ آمرہ ای رجل بقال لق ٭حمد جال ٭ احد اعوانۃ و مباشری
' دیوانہ 7 و رك بخیانۃ 8 تشیید آرکانہ ٭ و اسلقصضصی
ص جھد×ا :
3 ف لُجمینہ 7 شمرںىی ٹاسیسہ و تئیہ و ٹرتیجبہ و ترزییذۂ ک. اعلں لۃ
اربع میاڈیںی ٭ و باھی فی ایمة البنائیں و الاسناذفینں ٭ وظنك ان
' لو کان علیں ذلگ احد غیرہ ٭ لما اقدران پصنع صنعہ ر یسیر سیرہ ٭
کے و ان تدمور سپشکر لہ صذیعحهة ٭ وینزلہ عخں٤ ہذلک رلزلۂ رذیعۃ ج
فلما ٣٦ب سن سفرتہ ٭ اور تنقد ما حدث نی غیبنہ ٭ توجہ الی
الجامع لپنظر الیه پر فجمجرد ۵ ما وفع نظہ علیہ ٭ امم بحمد چلد
فالقوہ طیٰ وچھہ ر ربطرا رجلیه ٭ ول زالوا جررنه ٭ و علوں وجیہ
ا "٥ فی تضع و آھلی تاک الحاں ٭ و اسلولی ما یہ
٦ و عاق ہا و الات لک متعذدة و معظمہا ان
۷۶٦ “اسر تیور العظین:٭ امرت ییناء مدرمہ ٭
و العق المعماربة ر اھل الہندسه ٭ ان ٹگوں فی مواضع ٭ مقابلة
” لبناۃء ھدا الجامع 6 فشیدرا ارکانھا ٭ ر شددرا بغیانہا ٭
و علوا علی الجامع طبافہا ار حطانہا ٭ نکالت ارسض منە
ا" و امم امنە اعزتھنا ٭ و تیبررا کی ری الطبع ٭
اسدیٰ الوضع ٭ ما تکبر علیہ راُس الا شدخۂە ٭ ر لا لجبر عليه ظہر
الإ فضخم ٭ و کڈلک کلىا ضیف الیه ٭ ار عول فی الذسبة عليه ٭
فلمارای قامة تلک المدرسة طالت ٭ وملل قد جامعۂ ا'بیر ترفعت
ٍ اسلطالت ٭ نغل صدرہ غُیظا راشتعل ٭ وفعل مع مباشرذلک
ما اپ ٭ فلم یصادفۂ فۂیما الہ سعد ٭ وھدہ الجےکایة ملقدمۂة
لما ذکرہ بعل ٭
ُ۱ ص۳٢۲ ۱ ا :
۰ ٭ ب٠١٢ ۰ 0ے 2 وو کی ۲ :
اجوانبہ ٭* ر تذافلات میل تواپنة و مذائبھ ٭ ودقت عذق طائئہ: سڈ
ن حملھا و رت ٭ و تلا لان سقشفہ اض۵۔ السہاء ادش8ہكنث+ : م اہک
ٹیمور الانتغال بھدمہ :2 احکامۃ ٭ٍَ جت بذائہ و 0ر او 7
فطوي ٹوب عمارنلہ طیل خر و اسلبقیی 21 -ء./ 7 کا ا
و کسوا ٭ لکن اسر خاصتہ رذریة ٭ ان ؛جلمعرإ فیہ ٭ واسٹبرفلکے
ف حھونه ٭ وبعد وفاتہ ٭ فنکان اذا اچتمع الناس فیە للصلوہ ٦ ٰ
پرتقبوں ٭ تلک اجار ما بھبط سی خشیۃة الله ٭ ر صار ملک
جبال فی تلک الەعلہ ٭ یثلو ر اذ ننقذا الجبل فوقہم کاٴنە ظُلَه ٭
یىی بعض الاحتان ٭ وقد غص وت ذلک المکانں ٭ و اخد کل :
ا حدذرہ ٭ سقط سس حجارنہ سن اعلاہ ندرا ف نی کن
701 ١ى
چماثھم إللۃ داد ٭ احد (ل(ئفاء و الانداٹ ×٭ فما اطلعوا 02 کے
ابر ٭ ترإجعوا وزال عنم الو ٭ فلما فضوا الغرض × و انذفروا
ظ1 الارض ٭ قال لی الله داد ٭ رکان من الدماۃ ذری الکیاد ٭
والافکیاء النقاد ٭ اء حوالیکعبة الەخازی مائة شوط و الف طروفے*
بنبغخيی ان 61 هذا ااجاہع بمسےں ] 'حرام ر الصلوة فیه بصلرة
خرف ٭ وقال لی الله داد ٭ وقد فھم معنی ھذا الانشاد ٭
ربنبغي ان 2" ۶ 0" ھذا المعبد ٭ ویکوں رٹم 7 8 و نقش
صدرد و “جازہ ٭ قول الشاعر*
سعلک تبنیممجدا سجبایة ٭ و انت بحمد .الله غیر موفق
دت 7
کمطعمة الا ینام سن کد فرچھا ٭ لک الوبل ل9 تزنیر ل تنصدثيی
3 ۲۴۱ ا[
فصل
ا" ماکان ار پان الزوم بصول ٭ کا إس خلا ممالک الشرثی
فی فکرہ یجول ٭ وقد ذکرانہ ارعل الی الله داد ٭ پستوصفہ
اوفاع ا ٠سق ثت ۷ الما ٭ ر تیینت نہ فراھا
و مضافاٹھا ٠ٍ و اعمالہا 0-7 یٰٔ شامدٹھا 01 بصیرتھ ٭ و اسلقرت
0 5 سر و 8 حر 0907 النواحی 4 ت ھانیگکے
۔الضواحمي٭
۱ + و ےد ۰ ا و ڈول تھمور مخ زیادات ےد دنت الم طرائف
2 و ھ۔
ون امرۃ پر بت فیہلوا المَۃ ۷ ول ا ش حمرة ر کی ںی
اشجا۔ ._ سی عشرة ر اہام ٭ و صن متعلقات المغل الطغام ٭ و
کات اڑا اضشطظ 7 + و لگوڈ ہا مندازعة ہوںی مملکتوںی خردمت جو
فتوچھوا ال تنلکی الدارہ: ٥ ۔بالعساکر الجرارہ ٭ و اشتغارا ملیل هر
فادتھم بالعمارہ ٭ و کان توجہ هدہ الفثہ * فی اواخر سنۂ ست و
اوائل سنة سبع و مانمائہ ٭ و قصد بذاک ان بکوں ہم معقلا ٭
و عمكک توجھم الی الا ٍ اپابھم ملے] و موتلا × فاما احگموا اساسہا
اقد(مہا ٭ و رفعوا یل اعلام الاسوار اعلامھا ٭ ارسل الیھم مرسوما انہم
پرجلوں آمرھا ٭ ر بتناسوں ذکرھا ٭ وبأمرھم فيە بالرچوع ٭ و
|لاشنغال بنغلیق اوت بالزروع 6 +عیثش ان فقہاء الدری والدیاسں
سن اھل القریٰ ر آلامصار ٭ و المشتغلیں بفقہ المزارۂ والمساقاة
صری فلاحی الانچاك و لاغوار ٭ راھل الرز داقات و الاکارہ ٭ سی
دوگ سمرقذد ایی اشجارہ 0 ہڈرگونں م٭سائل المعاہلذ و المداعۂ ٭٭
کر
27 ۲ء سے المزارعة ٭ و 0-0
فی جمامقھم ان یقیم کل منھم ٹی الززع صلاحہ ٭* وان افطراعدھم ٠”
ان یتر صلوتہ فالخذر اك یٹرکے فلاحھ ٭ و رام بلک ان یکوں ہم
فی سفرظم عدٛاد| : ان نشقص لم غ الدرب قضیم و خصهم زإدا کا
فنو کو العمارہ ٭ٍ صدں کن مہ ن٠ المراه دپارہ و اشتغا و راقغرنر
البقر ر البدار می سو احیاہ جمیع الموات کیا زسم ر شا
فما فرغوا می ذلک الا و قد طوی المصیف ابساطہ: 7 سرن
7 خریفت علی العالم اعلاہۂ ر انماطه : +
ذکر 2 کما کاں ملی اٰخطا ج" و >حیڈ4 سکرالموت
با رم : کگھمیت ہ4 الغطا ٭ د
۵0
سفرۂٴ 46 0 فا
(ابعفا لہ جر'
فلما افاق ٭ لخد فمھما کان علبع -٦ ْ ۹39ء۶ نا (لافاقق ٭ رنھ ات ٘
1
وصرف عنان الذھاپ ٭ ٹحو ااخطا لق عادنہ وکان ذلک عینں
الصواب ٭ فارسل الی امم عساکرہ ان یستوفزوا ٭ وبأخذوا اھبة
اج سنھں او اکثرو* مجھزوا ٭ فلہت کل أمة دعوۃ : رسولھا رت
و شنغتث باقراط سر آذان قبولھا ٭ وحمل کل إسد جوزاء
کے
سقیہة ىٌٍ رات ٦ عقرب 7 دیپ الشط 2 ٭ و انسابوا اذسیاب
العوت فی بعار العدوان ممجازفع پچ العباد بلا کیل ولا
میزان ٭ فابرد قتل اشربرل س سم ب رڈہا إمرسومۃ الی کل صماخ ٭
٭خہرانں جند الستائء علی عالم الکوں و الفسان انام اد فليسنعد ۱
عرائيی و الاطرافے *٭ و اسُخلاص الممالکگ و الاکذاف ٭-
سھے۔ ۔
عنا۵ل ٭ و املظ یل 80 بغیة ٭ ر٠ علل لی ڈور سنبلة زادہ 3 وو دلو
من ہے یت توشیود خدی وہ عفد ہر یک ا صا ہی کے ددم کی تی رھ اف
ات 7
لہ اکفاء: ٭ و أحذرہ الع ا8 راۃ و الحفاة + 3 یکلفوا ضف کہ بکاغائہ
اما کل کاف لہ 7 × لان فی ا مو رات الم نہ
و ار
ا
ا ات الله 7 تک ادا تہ ہقدومہ رک ون
َ۰ خریف رائد جنودہ ٭ٍ و فائد پذولدە ج و موچ طلعَعے ٭
رر
و مرا من عُلقه ٭ و عذوانى مکائوته ٭ و مقدمة کتیبته ٭ ٹم زەجر
بعواصفے ریاحہ الباردہ ٭ رو خیم عا ی العالم یم غبومۃ الصادرة
و الواردة ۴ فارتعدت النائسئ:ڈن ریز ٭ ول۵ 0 کی اعشرات
بقعر چجہلذمة خوفا من زعھربر ہو و خیدی الذیرای . چمدت
العدرآن ٭ و اراجغفت اارزاق ساقطة مس الاغصان ×٭ رخت علی
وجھہا الانھار ٭ جاریة مس الالْجاد الی الاغوار ٭ رز آخیت
الاسود في اخیامھا ٭ ونەنست الظباء نی کذاسھا ٭ و تعوذ الکوں
سں ]فتہ ٭ و اصفر وجۃ المگای خی مخائتع ید و إغثِرت تہ
الرباض ٭ و ذہلت قدود الغیاض ٭ ٍ راح ما کان بہا “ن النضرۃ
والرتیاخ ٭ و اصیم ثبات الارض هغیما تذررہ الریام ٭ فاسقسعے
ٹھمورلفظات هہدذہ النسمات ٭ رو استبر نفثات هذ: إِللْفےات ٭
و امر باعداد لوس القباب ٭ و إستعداد برکسلوانات, لا 6
والخد لصفاح ااجمد و سھام الرن ٭ من المبطذات کن نی
الفراء لٹ ٭ ثم ضاعف للاقاة الشتاء مضاعفات الا ٭
2 افرغہا عای قامة عزمہہ [الثافہے و ار “نی کافات
ا کفاینہ باتراس ٠٥ رام بلتففچ ای کلام و علام ٭ رو اسٹکفیٰ --
الشقاء سا ليسّہ واعدہ من کل کاپ و لام ٭ وقال لعسکوٰ ل9 ٹکٹروا
بامرالشقاء فانما هو بن وسلام ٭ رحیں اچتمعتا عساکرہ ٭
را
۱۱ ۳:۴۳۸۳
الناہی امورقف ۰9ا ڈ+ اسم رک و فلت
ہار را و او سو ران یم کچ کا ٠
وکا ا 2 1
رتضبی با اجدیں سوت علیہا تثقله ٭ فبادر الشناء خررجہ
بالادخرل ٭ و اورد بالفظاع جرانھ اتا ںی دیوانں العذا؛ الوصول ٭
7 شہر ری و و قں امروون اور ىد چیا رای ٭جہں۔ 3 و سار
لا برقی رق سّ ول2 در يی 'جسد سن ۔البرں د ٭>عٹرق 7 فوصل فی
سیاحئہ ای “احوں روفد مل َو بی عليه رائق ار
ارح المدرد 3 فاہنں قدہما شعر
٠ 7: بے 2>
ملی ال بعر وُں عایذچھرا ممدد| ٭ ہنا آلہ الەرش صرحا ممر۵|
: 5 ے۔ ھ ا ھا
بگکیہکف "خلت الدمع ہي جفباتہ ٭ رقیق رحیق ٹی زچايم ”جمد!
ت 5 اھ کت 1
فعدرنا و عر رج >۷ علی ذڈلک و اسکمر 3 وو نتمادیں علی لجاحجه
ص ئً) 2
و اصر٭* فدمرالشتاء علیہ بالدمار ٭ واأحط عليه می الجوانپ
2 امصار نیه نار٭ وحظم جیشہ بکل نکباء صرعر٭ ر ضرب اثبات
0,0 وو بضر خر فیہا 7 ما قضر ٭ ورھو ہلک ً (لگدد رپسپر٭
كِ بس
. لے 8 لا سھر ولا تم کسپ ر٭ بصسابی ائبرں یھ 2" ٭ کے
۱ ۶ہ : : :
اجردہ +چردہ ر مردہ ٭ “جال فیوم الشناء عراچف عواصفه رو ت
َ 2 ن٦
فیەم حوا دہ قواصفه ٭ و اقام علیهم نا جات صہابرہا ٭ و حکم
٦ زعازّع صا رہ ٭و خے بنادیه 8 ٍ طفق بذادیه ٭ٍ مھاا
ھ:ہے۔ . پیا 2 طٍ
یا مشوم ٭ ر ررید| ابھا الظلوم الخشوم: 1 فالی صسثیںی احرق القلوپ
رن ق2 وت پ٦2 سے سے
بنارک ٭ وتلھب الاکباد باواہمک و آرارکے ٭ فان کذنت احد
کر رھ : ت ا کا ہیں یی فِ : 5 32 یں
سی جھلم فانی انا ناہی النکستی +ِ و کی “عسانں اقدرنا ی
ا[سنیصال البلاك رو کت فالجس بقرآن خُےسیں ٭ وان کٹ
بردت المَوْس و وت الا نفاس فَلْەےان صریبر مہمنک این 5
ارکاں فی جرائدک مس چن المسلمین بالعذاب فاصماہم ر اصمم
۰
؛ ک 5
۳ اہ ۳ بعون الله سا هو (صم واجرد ٭ فواللہ 2 حابیثلی ٭
یں سا اونب ىد ووالله ل2 میک ہا شیم م ا رہہی المذوں 7
لواء جمر محر 7 رلک پ سپ فی کاوں ان 2 کال علیہ ۰
صَرىی حواصل الڈلوچ سا یقطع اعدپد ےا ار ٢ر انرںی
عليه ر علیں عساکرة >ن سماء الزمھرپر ہی جبال فیھا س بر۵ ٭
و ارسل عقیجھا زرابعغ درت ْهتھا ی آذ(نہم و و مأقیھم ٭ٍ دسٹھا
- خیاشدمہم فاسلقبلثٹ بھا نز ع 7 باحیم' لی تراقبھم ٭ ہلت
2 ۹
لت الریج العقیم ٭ ما تدر ٢س شی ا ہت علیہ ا2ا لہ
گت و [جےہیں مشارق اارضش - مغاریی مہ ۔ اوخ المنقضۃ ےد
کنیا پر رعرصات القیامة ار حر صاغه الله >ن وہ ٭. فکاذت اذا
٢ئ 5 4
بزعت تار ولمع الصقیع تراایٰ 7 غجی ×٭* سماء مك
٠ 2 َٗ 5 ۱ مہ و
جرچ رارض چٹ جو6 مہ بینہما شدرر الدھ ہت سب فانا قد ہیا
فیما ؛ بن ذڈلک و العیان باللہ تسس رج 3 07 ذسمة دي روج 3
ات
احید تا تی ٭ یدنہ 7 کل ہو کلک ااجمل ال پَِ
ح4 7۳ اہی علیٰ ...٭ مہ رصق العال ۶ ران ٦ی الشان ا لو ان طابت
ت ورڈا ٭ و صارت لواردھا سلامہا رتا ٭ و (ما الشمص فانھا
ارتجفت ٠ جمدت عینہا مرن الد دٍ نشفت اث تنائیں
فو ََ سن بردیا ٭ 1 و جرت انا 7
7 حل (ذا کت ادتقا عارں سبالہ و احیتہ ٭ فیصیر
کا نہ وقدار ص یہ :علیتہ ٭ ران عظ سس فیہ نے کا گی
ل( تصل الی الارض مع ما فیھا نی / عرارة ا2 و ھی بذدفة چاہدہ ٭
فازیمہف سر / حیرة عذهم ٭ و آنشد لسان عا کل مفھم ٭ شعر
2 - 3 7 پت رت
فا تا لت الوركٹ (صدِ کے١ ٭8ٍ اذزت ا عالم لا ذعام
سس ٠۰
ے
ا ا 7
اث
فا پر پوما اس ی جہذ ۴م وھ یمثل ھذا الوم لت جھلم
ات یىی عسک' جم الغقور ٭ ۱ 7 7 یىی ال تا مر کر عبت و صغیر 0
و شاط منھم انوف و'ذان و سقظ ٭ ر انل عقد نظامهم ر |نفرط ×
9 ك كِّ
و لاز ال الْفتا جت و رم ام ر اجار ۔لعارا س8 حئی اغئر ڈەم فیھا
و شم عاجزوں حیاریل ٭ و 7ے ى علیمم ہما خطیآ ٹھم افرقوا ف'ؤفخا و
نارإ ٭ غلم جدوا ھم می درن الله انصارا و 2 مع لک لا یلتقڈث
الی ےتا مات 4 7 وت ملول مہا وارں ہد
درمرسوم ارسأة ا لی الله داد غو بت منٌ۵ الاکیاد چپ
وفتٹ الفلوب و الاەضاد ج وزاد ى حَبلٰة ۵9
من ح بالکاں جو
و کان ٹیمور حینں سْرچہ من سمرقذد ارسن 1 7 0 داد باشچار ق لے
مرسوما ادھسبی فیۂ ٌ 8 نفر طاثر ذومہہ عرنىی و راجفانہ و
اطارہ ٭ و 2 - کے وا بالاشارہ ٭ انہ ات دمارہ ٭ و دی
نک کی غلع و ال۔۴
اولادہ و مخرب دیارہ ٭ شد علیہ فیە المضائق ٭ وسد فی وجھہ
7 و
الطرق و الطرائق ٭ و افقرح علیه فیه بامور ٭ یسل عندھا قطع
1 ااجبال و نقل الد خور ا دعذات 2 ادناھا ےھ رب 2ء۸ء,. “سی
افلہا ذف ٦ت 07( ہمفرلہ ٭ اقامۃ لیوم قدرمۃ دوں عدہ ٭ خضیما
یاکلہ لبلہ 5 و بطعمۂ خیلہ ٭ٍ وت عرض ذلک مائة حمل
چمەل طعینا خاصة ٭ وھ و ”خصوروص بۂ للیبلۃ و حد 8 28ئ0( ٭+و نہ
مع عسائرۃ رہ اجرارہ اڑ بات سروچل لبلۃ واحدة پاشیارہ ٦ ای ل غھر
فڈلکی ٭ فاما اطلع اللۃ ۵دا ملیل هد الکنذاب ۶+ فہم مہا تلٴضمدہ تتہری
1 1 “ اھ 0 7- :
مذا الخطابٔ ٭ عام انہ قد حل بۃ العذاب فسلت رعیۃ ٭ ربنل
۱۰۸۸۲
سعیہ ٭ و اخ فی [مداد الظعیی واج د یی 'ادارة الط رانعوری
و کانت . الطواحیبنں ارقفٴ من جال ادیمب * فی هذا الڑہی
0 وےمےہ
: العجیب ٭ٍ وجاري: مپاھہا اشن ٣ کقعتے شےەر بی : رت نتضن
0 تد نہ ا الدتیق فی فی الریڈج ٭ٍِ 7 الانہا 7 فی می عررق
ااجبال ناهبه ٭ ر دموع العدون ئی, آماق الخروب غاربه ٭ فبدل صا
2 _ٍ مم ۰ صیسع* ۱ 3
گن آعدء ٭ ال ناابة و شدہ ×٭ راهھانٰ نفائس الامزال ×٭ ر اسقعان
طیل اجراہ الماء بالمال ٭ و استغاث بارلی إلخجںۃ سس الرجال ×٭
و اسقمد المدد ٭ مکل عو ہیں 5و لتزھن آراد المتفقیں+٭ن
ا[(٤جاب ٭*ٍ اسندفع :م مہا ٹزل بہڈه >ن لی ابلا:ءات و اب 3
وقرع لفتے ما رتي علیہ ممالا طاقة لہ به کل باب ٭ فا“تچابوا
۰ 2 5 کے .۰ 2 3ے
وعاء٤8 ٭ و اچابوا صداہ و ندا٭ و ٹارھوا ٦ ٭ و اسنطبوا لمرضۃ٭
٠ ۰ اچ 2 7 ۱ 1
و "0 کت ط کک "0" او دن 7 زی حلبن بارں ٭ٍِ
و
و الگابد بتزوبق رعظہ تلیین قاب الجاحد ٭ حّیه سہلت حزرنہ ٭
2 :
وری لمکابدتھم فل مہعہثشۓ عیولۃ ٭ٍ صاررا . پقطعوں >ن. اجلید +
ٰ 2 ۵ .7ت ت2 0
مقدار دراع بالعدیدں ٭ ال ر نہب ذسیمة یا بسمہ * میں تلکگ
الوجوہ العابسہ ٭ فاڈا ھپ بارد النسیم ٭ قابله الما بوچہ بسیم ٭
2
7 قفلدہ ء پ جج ٭و بصرث لبہ عنں آرارغم ج 07 ما فرق
ا ختالنٰی ای ور ٭ٍِ الله دا۵ مع ذلک پبدل اامہوال ٭و یفادی
مسلُْغیتا یا لاماء یا للرجال اد فلت
فگای کل منہم کا'جمار ٭ !خر ما امکنہ بالندار
ور ۳۸ن
۱ : کش پا
الیٰ ان وع الاتقاق ہیں الرفاق ٭ ان هذہ مسئْلۂ تعلیف ماللابطاق ٭
2 71 یا 0ں 1
ر حیںتبین لہ اہرھم ٭ و تعی عندہ عذرھم ٭ قارنہ احظ اعالک ٭ :
و ثیقنى ان ل معالة ھالک ٭ رانه قد وقع فی البلاہ الەریشض
الطوبل ٭ و ان خدرمۃ ما طلب منە نی اذلک ال٭عز الدثیق الا
لاہر جلیل ٭ رو کان بلغہ ما وشاہ بہ اضدادہ ٭ ر نقل الی سر تم
27 ر7 کت
_.. و حلَافا 7- علم ا خاطرہ کون عليه ٭ و فعاه مع >حمں
جلد من چامعۂ قد کل الپ ٭ و کیفے فتلہ ٦ قللہ ٭ ور نیب
امواله و آسر ارلادہ و اھله ٭ و کان متوقعا مر ن تو اضغعاف 02
7
الشرور ٭ لا پقر لہ قرار ٭ و لا پسکنں ل۸ لیل ر 2 فھار ٭ و ڈںل غسل ٭ن
6
جہوٹ یدلہ ٭ وودع حهوته واھله رصاله و وادەه ٭ ود ات شہو
1
الصیام ٭ وصاربینە ربیؤں ٹیمور أحوس عشرة ایام ٭ وقد
انقطعث الدروب ٭ رضعف الطالب والەطلوب ٭ مصفرد ٭
اذا تضایق امرفانتظر فرجاٴ ٭ فاضیق الامرادناہ الی الفرج
ذکر بب انکسار کشر نے اننقالۂ ا یل دارالموا ر9
: استفرارة لج ((درک یئل 7 ا
گان بظاهھرة سس البوٹ آمنا ٭ (راد ان 0 لہ سا ک الابرة عنہ
باطذا ٭ فامران پستقظرلہ مس عرق الخمرالءعمول فبھا الادوبة احارہ ٭
و الافاوبھ۔ و اابھارات الذافعة غیر الضارہ ٭ ر اہی الله ان کے
لئ ااررح اچس ٭ ال2 مل صفات ما اخترعه ٭ی الا لم رنڈ +
فجعل پتفارل سك داکٹ العرق ٭ ویتفوق افاویقه سن غی رفرق ٭_
لاپسال اخہار عصکرہ وانبادھم ٭ را بعبأبھم ولا یعع کعاتھم×* خی
کو مت
7 و ات
ا پ0 و 7- یت 0 7
سعدة پل المذدۂ اس و سقوا مہاء| حمیما فقطع [معا ھم ٭ فانەام بزل
للقفاء معاأندا ٭ ر للزمان >جاھدا ٭ و لنعم الله تعالی جاحدا ٭
۰ : 5 ا ' ٘ َ
ول شک انه جاہ ناقصا و ”عمل مظالم فرا حم زائدا ٭ فاثرذلک
27 ج- ۳ 2
العراق فی |معائه ر کبدہ ٭ فترنے بھی جسمہ ر رنج ارکای جسدہ ٭
فطلب ال9اطباء ٭ و عرض ع لیم هذٰا الداء ٭ فعاجوہ فی ڈلک البرد ٭
بان ومنعاوا 07 بطنہ رجتزدہ ۱ کہ فانقطع نلات لیال٭ : عکم احمال
بد“ 5 2 : ٭ػ٭ یں 4 ا
الانتقال ٭ ال دار الخزی تر اللکال ٭ ار تفنت کبدہ٭ ٭* ولم بنفعہ
ور72 و ٤ 7.7
مالہ ر ولدہ ٭ و صار بذقیادما 2 رپاکل بدیہ حسرة ر ندما ٭ مفرود ٭
و اذا الەنیة انشبثت اظفارھا ٭ الفیث کل ثەينة ل ٹنفع
ظ 7 ْ : ے
و جرعۂ سائی ۱ لمذٔیة |مہر اس 8 ای ھیزگدل ہما کانںی چجاحدہ فلم
٦ ام 'الدا.'٭ فاستغاک فلر برحد لع مہغدی ٭
: اق 7۶ن ہی کے سی
و نودی عليه آخرجی ایتھا النفس اخبیثة کانت فی إلجسد
اخْبیی ×٭ آخرجیںٰ ذمیەھ ٭ ظالمۃة الیم ٭ رابشری اعغمیر
وغساق ٭ و ٭“جاررة الفساق ٭ فلو ترادا رھو بغط غطیط البکر
|مخذوق ٭ و خحمد لونه و بزبد شدقاہ کالبعیر المشنوق ٭ ولوتریٰ
صلالكة العذاب وقد اظبروا اسنبیشارھم ٭ واخنوا علی الظالمیں
وک کیا : 2 ٌ : ٌ 2 ت
ٰ ایخریوا دبارفم و پطفکوا دارقم و پھدموا مدارظم ٭ لو تروی اق یقغوفی
الذہن کفررا الءلالکة یضریوں وجوھہم و ادبارهپ ٭ و لوتریل نساءہ
مُا کانوا یفترونں ٭ و لو تری اذ الظالتوں نی غمزات الموٹ و المائكة
باسطرا ابہدیہم اخرجوا اقسکم الھوم ”چززن عذ(اب الھونں ہما کنتم
تقولون لی الله غیر العق ر کنتم عرںڑیاٹہ تستکبروں ٭ م انھم احضروا
7 ى
' ازویل تشد 0 ُ
تلک الررح ٭ فالتقل الی لعنة اللہ وعقابه ٭ ر استقرنی آلیم
زجر و عذابه ٭ و ذلک ٹيی لیلة الاربعا اع می شعباں فی
إلانوار ٭ سنۃ سبع ور ثمانمائة بذراحی انزار ٭ او رنع اللہ ال
کرت ج۳ ے ا و .:
برحمدہ .٤ںی ۱ لعبان العداب المھیں ٭ کت دابر ۱ لقرم الدیں ظلموا
7۸
و احمد للہ رب المالمیں,٭ قۃلت شعر
۰
الدھر ۵ ولاب ید ور ٭ “فی :الضرو ر'"مع! الذرور
بھنا الفتیٰ فو السا ٭ٴر اذا بہ ثعت الخور
-- سس 0ت کا سجا لک العلا یی لھا :8 ون
و تلوک دنھا اضرمت ٭ مر نار عدرا ھا ا حور
1 و 00 مر
إغراھم الد هر الغون رر باللہ الخرور
ذ ےک الزمان بثغسرد ٭ لیم وقد ملکوا الٹغور
فغدرا ذثاہا غی الاذیٰ ×٭ و غد وا آسودا فی الشرور_
غنی لہم فستسراقصوا ٭ مثل الشخوص بلاشعور -
و حکوا میں بابا.تھلھ × طیف الخیال اذا بدور
وو ھمہوا 7 الزمانں مطساوع غھر الذ--فور
3
او ال ڑچ ھا نالك سے ٹا از یٹ
فتوائیٔےوا و تضساربوا ٭ و تکالجوا شبه _النمور
وا کزر اخ تلاحز راا* و ٹذاجز وا الضرب الھص ور
و تذڈساخزوا و تلابزوا ٭ و تفافر وا نقر النسےور
هن ٥ ان پتصااععوا ٭پتصاکجرا مہنا_ رٴ زرر
فٹھائنسوا سي ناھا ٭ متصسوربی الذنار ذرر
00 ۷۱
و ا
اہم عرہم ٭ و الدھر مکار رت ور
2و7 وہ
0 ےا صرفۂ ٭ٍ کت وت دقل الطچور
ےَ ط پت و میں ّٰے
ك
و و
لامَلكع 0 7 الدیٰ + ا ول2 مہلکیف ردرر
ىَ 75 5 کیا ہر
رز نا رو و و رے پٹ
۹3 ذ . 5 1 ٠ ٣ ٌ3
5 [+٭جہٹ تار ھ۵ ٭ ”عو اعپا نقشی السطور
: یں
لِم ببق ملھم دمرمم 3 تا سوعلں بدورز
۰ سے2
اھیک منھم فنر-غ +٭ کا[+جتر ۱ لظلمتا مور
ےھ جو شر ضر ا
الاءر چ الدچال ٠ں 3-+- می ا'چماچم و الظھور
- ۱ کی ھو
داخ البسلاد و د۵ارھا *٭ و نواب الدنھا ۔تدور
و ا کو ۲- ج 1 2
اسلىی لۂ اللۂ الوم فزاں عداری بی ج۔ور
و | ف8 مہسمُن رچا 5 آیاہ ت3 ڈیی ڑ۔۔- ور
لوسرا× 0 اف تک بوقعی متا ایعدل ام :جرور
ا چ ہر /۰7 و 2و
ٔ" دن ااخلق صسسى ٭ کت رن نم القطور
و“حالہدی رغدی الردیٰ ٭ِوحُسامہ الباغی یمور
اق المارت ورکل ڈی 03 شرف و ذڈی علم رقور
و بل اطھسحاء ذور اللہ 7 الن۔ کے این
بفروغ' کلک نز خان ذاک الظالم ای انج
فاباح اھراق الدںہا ×٭ مہ 01۶ مار کل
: ان سی اِأہۓےصزاٹ اوہ مذاتِ 2 در
: اف ف ھذا الو ٭ فعل الا : شرد 2-0
طورا بر نک الہرد رتارة نس النذرر
۹" ٦
0.۶
رعدا ملی الساداتٹ سك ٭ اھل الصیانۂۃ و انثر
7 ُل ڈڑی صادڈل ج ملھم و یىی 9-2 ارز
ناکرا روا بنیرا' الطرف و رعل' ما میا ۷۸۸
و شورا جباهھا طالمہا ٭ سجدن لی الرہ ب العھور
وکووا چبّوبا قد چنت ٭ طیبب البضاجع الو
اسلّخلصوا الاسوال سی ٭ ابدی البراہا بالچور
رز سٹرم کا سن روا عر کر
و استاسروا آل النبي المصطفیی الظمر الطمور
باعومم من . مصرکی: (اٹراک نی لقصی الکذور
: رف سو
و ٤ات واحد ٦ ٭ ہیں کل ماج نزرر
٠ : ۲
ہم بین ایراںی رتورانں الباك گەهم عبسور
2 و
وامند ذاک سی اخطا ٭ اخذا ال اقضی القطور
لما انٹھیی انسہادہ ٭ و تکاہلت تلک الشررر
۱ و وھ
5ھ القضاء لاخدە٭ ٭ ولکئل تکیل قصسور
حدفنہ ابپدی 0 ئ0( القصور ای و
و مضیں ال دارالنکال ہما بل می وقور
عدایپت عڈٗ :5
و تزقنث . تلک اٰجموع وھد ما شاد *الدثور
ابقت علیدع نعاله ٭ لعنا علیىٰ سر العصور
یں ری ...7,5
: لن |ا_-دن نار مہا د ]یی علی 6ر الدھور
۸ 2 : 7 7و
فانظرز اخيی :2 ایر فی ذا المساء ر ذا البکور
ا :. وج ص۶
ل ٹر عذد“المرتِ بپسي شکور فضہل ارکرر
ء0
ایرن۔' لإلذنن رجوشمہم ٭ کا نی تلا لا کالز را
رق ٥5 کی ٭ و رز المیادة آر الرٹزر
الہظفْکُو ہدر ] ھا ٭ وا اہےجلو فیض البحوز
کانوا عظاسما ٹی الصدور رو ھم صدرر فی الید ور
۷ 3 ۷ الظاء ۶+ ر ذدك مائرئت ےہ ہر
]۲ رہ الفنا × سفي:الرمال ید الدہور
٦ ر فں دغا٭ القلب ٢۳-و. +,/
کانوا ٌ رفع اح یت :- 02017 علھم سٹور
ُ2
ٹلتئی دنا وؤں اشرفذت 3 کالش سم مار
کٹ کل ظط کک آر ظدیۃ تو ھوز
2 1
شر الجمال علیبےٍ 2 7 الدلال میں سو
6ھ عے 5٦ من
و نم سے الوزریی ٭ می شر احداث الدھور
ت8
کانوا ا۵ا سکدڈسوا مہکانا حرگولا سی السسرور
3" ےً“
کانوا علی وج الںذا )+د حدفا ر للا خد١ی نوز
۳ 7
بنا یی رک بی ون سازيی الدل الخرور
8 ً2 یص
و العمر غعض والزسان مسلسم لہسم ال مور
و اذا بہمافئی الموت فاچأھم ہکا ساٹ الدد-ور
فسقی"ی رباض حیرمم × قدحا آعاد الکُل بوز
ڈرگوا بت قصٍ ر ۶2۶ ج رغما ای ضیق القبو رٰ
و سقوا کوّس فرأكهم ٭ صبرا لکل شی غیي ور
>ن شی خڑزنا کر وش و لققدھم دق الصد رر
: ۶
لو کان پنةعە ایی ٭ إو کا لجدیہ الہ ور
یں لے
٦ ا و و
لک ام و رقاھسم
و
ورعاھم در البايں ٭
امسرا رمیما فی الڈریل 7
ی
بین اجب ”خاظبا ٭
بلعیںی و یذدب: فاتعا
ار اہ ار رر کا
وبمەرغ كدیں ٹی ٭
۹ و و
پدعو فلیس ؛ُجپیبسۃ ٭×
بیملا کتراہ رائت رام
هذا| بنقدپر الالہ
دنیاگف جسر فا عدہجر +
دا
72
لق مگ 3.3.00
ق6
مل کن! ایزری تما
۱۷۹۹۷۳۰ 20 لمن ٭
ھذا رغالب سن عنا ٭
ع'. ضا کی
"یا رب تنا عالىی 2
و (غفر لنا ما قد عاہت
٠ اخلم لنا بسعاںن سج
صسہے"
و امش نا بلچارة +
1 آدم سجائےيی رحمۃ -
2 2 2
ک0
کے وک
ررعاەم رعی الٰخد رر
تاکت:] لاس وا سر
و فراھم نی اج
رو تورا الی ہوم الدشور
اجداٹھسم پرسا یزرر
قبسرا ۔تفاوشہ الکو 7
٥٣ و ہٹھ"ھ"
می
الا صدیٰ صم الصخور
۰
و اذا بۃ اہمسیں مزرور
ج-
کت
و حکم فعال صبور
و احرص عای زاد العجور
و22
جمیع مہا فبھا قفشڈور
ھا ھباٗ خیتعور
وت کل صبا ر۰ ت 277
و صے
فی ارضھا عرے آورھوز
عدة الی ٠ئ و زور
مہا ٹر تضیہ ںی آمور
می ا -ظایا پا غعور
سے
یف
نعفی بھا شر الغرور
7و"
تھەبی علی ہدر البدرر
خھر النام ”حرد × الشائع الزائی الطور
.0
والال و اسب الکرام و تابعیھم پا شفرر
فصل ہپ ای ذگر ما رم بعں وفا تیمو ر۴ صن حواأد ٹا
وامور٭ وھا کس صن سرور و ڈردر؟٭
و کان لاللة داد احد 5 8 کی سعادات ذانّہی اندکان ٭
کر الفہرہ ٭ٴ و ھر اچد الامرا: آلذیں توجھوا
لعمارة باش خمرہ ٭ فارسل قاصدا ایی اللہ ۵اك ٭ انہ ارتفعت
صمادة الفساكد ٭ ران ٹھمور ٹرکس تبعة الممالک ٭ و توجہ بتبعاتہ
ال درک مالک ٭ فوصل القاصد بہد! السرور ٭ رابع عشرشہر
رمضان می العام الہذکور ٭ ففرچ مر اللۃ داد حم ٤ آزام عنہ
یم استالف ە اآخیوہ ٭ اورد راحلته النی علیہا ام
و شراتھ بعد ان 2( ۸4 - فلا ٭ و سیاڈ ہے حکارة الله دا و اصرة ٭
مہا جریل لہ بعد ذلکف تٌ آغر عر +٭
ذکر 2- ساد والٰہے ت۶ واسنولل بعد تیمور علی! ےی
فلما قضیٰ تچەوز یع ٭ رازال الله ءع ری العالم کربةۂ ٭ ٠ پکريی معہ
فی اجنادہ ٭ سس آفاریه و اولادہ ٭ سوعل خلیل سلطان بی امیرانں
شاء حفیدہ ٭ و سویٰ سلطاحسیں اہب اخنّہ الدیى ھرب الیالسلظان
فی الشام عند ورركهٔ ٭ فاراد وا کتم ھذہ القضیۃ ٭ وان ایشعر 7
سی البربہ ٭ فشاعت و راعت ٭ و علیل رغ مہم داعہف × فافطردوا
و اضطرصوا ٭ و اصطدھوا و اصطلموا ٭ فاطلاع الناس لہم میں ذلکگ
۳٠٠٠ ٣٦ فظع داب القوم 'الذی'یٰ ظاموآ ٭افچفلت العبساکر
و اجفملوا ٭ او حملوا عظامہ رای سمرقند قفلوا ٭ وساعد خلیل
سلطان ااخمت ٭ و خلا له ااجو فاستولی ملی القخت ٭ ران
اہوہ امپرانشاء ٭ ماولی ملک ادر !چان و ما والہ ٭ وعند:ہ ولداہ
کر د_.-ے
ھمرو آبوبکر٭ و بیٹھم و ہیں مارراء النہر سس الاطواد: ر إلاشُجار
صائة سیا٤ ر الف سر ٭ وکان ابوبکرھةا نی الجغتالی سی
الفوارس ٭ ر الضاربیی بالبیض الھام و الفوانس ٭* یذکر انہ کان
سے
یوذڈف بقرہ ٭ او کے بگرڈ ٭ و یضریہا بالسیک ضربۂة لا ضرینھیںی 7
٭جعلہا قطعتیں مفصولئیں ٭ و امیرانشاہ هذا فللہ قرا پوسف بعد
ٹیمورو ام“اخلص منہ ممالک اذر چان ٭ و ولدہ عمرفقله اخوہ
ابوبکر و ابوبکر قتلہ (یدکو سطدولی کرمانی تل مصافاتہم مہلگورزہ× ٭
و حکابانہم مشہوزہ ٭ وشاہ رج کان فی ھراةۃ و ممالک خراسان ٭
و پیر عمر کان - ولابات فارس رنلٹگ البلدإن ٭ و ٹیمور ڈور کاں ٭
جعل ولی عہد٭ “حمد سلظانى ٭ رو ھو و ان کان سس احفادہ ٭ لکذہ
فلا حع +٭ و ظہور رشدہ ژ صلاعھع ٭
.0
قدمےة علیل ل اولادہ ف8 لاح لة مہ
فعائدہ القضاء فیما بررم ٭ و 0ھ ذدرئی آق شہر می بلا الروم٭
5
وکان لہ .2 بدعيی بہر ”“عحمد ٭ فو یدرد ولی عہدہ صسں بعد ٭
فلا سے م علیہ رابد الموت ٭ و اهھاب روح اخبیثة بازەھ صوت ٭
کان مسںلغرة فا یی دہ جک عُفلنه ٭ مہسٹرچھپا ارچاء ای فدبچجہ
ا غلباطا ٭ وسام عسکرةۃ اخلباطا ٭ وکان ۵ ذ۳۹ سی اولادہ و احفادہ
بعیند الدار مہسلقر القرار امتا:ھ البوار فارغا عِ ى الدمار ٭
و ھ ا جد ر بیرجحخمد ضف ٭ رھی ہیں حدي
اقرب الی دار 5 . انشاہ ٭ ر ۰)"2۵2۵," سریل خلیل
سلظان بی (میرانشاہ ٭ مع ان فطان الشتاء و ندافہ ٭ کان قد
بسط ماول فراش الارض لجافع ٭ مو عليه می اقظان الڈلوج
ماغطییٰ رچہ العالم و اطرافۂ ٭و طم ظہرہ ران ٭ فام بقدراحد ۳۴
ے ےوسں سی جووریہتےر ےے۔ ے سر ین شس ئا
0
ارائک ا حشرات ان اخرب رأسہ ى الاعاف ×٭ ارەضحک ثفر
زھرة انملة پی کم گ میم خا عی جانی الذسیم ان یبادرھا
لات سک ۔ طلاای بط پي فراش اھبة الو حركة
سفر فیمد پدہ أعو بطش ار رجلہ أھر طراف ٭ فاستولی خلیل
سلطان مل ذلک المغنم البارد سی غیر منازع ر عدبل ٭ و استبدل
الملک بل العالم سس جھنم الکوڈر و السلسبیل ٭ رنادیٰ لسان
امت فی رفعتھا نعم البدیل ٭ بدلت یں تحار
عری عدو بخلیل ٭ و مکی مس العساکرو الامراہ ٭ و خلاصة اچند و
[ساطیں الزعماء ٭ و احقویٰ یل تالک الامم ٭ و طوائف الروٗأس
سن العرب رو نے ٭ وادخل عنق الجمیع فی ریقة المٹابعہ ٭ و
فتے مہم فی اسواق الصدانۂ حوانیت الصلات فعاملوہ بعقردالمبایعہ ٭
2 :- پمکنى احدا منہم (أخْرو ج ئن الدخول فی الطاعہ ٭ رو اعت
عن المبادر ال یی مبابعتہ فی ذلک الیوم ول ساءه ٭ فاطلق لہم
البشرہ ٭ رو جن معھم العشولا ٭ و کا ن دوعفي اح ٭ معبدی
ا'خلقٌ ٭ خلیلی الرۂ ین اسعولیٰ الصدق ٭ جع حروف الملاحۂ ٭
دشار صنوف الصباحۃ ×٭ نقش >ےاسذّہ نت الصذع بقلم الگاف
و الفون ٭ طیل اجھی ما یکوں مس|عرکات ر السکون ٭ فأرل ما مشق
ملیل لو ح الجمال الک 7 اقوہم ۴ قداءٗ لۃ ٠ ۳ "2 ن لام
عدارہ وت - خدمتہ کالدال و الجیم ٭ واخس مو 7 مہافیة
۳۴ زین ٭ وا گی ت20 خوت و میم نی ئل اھ ہا ولا میں
"الو ول وات ٭او ستعغی"' بفائلہ :کل کاف ٭ وامطر
٦ ۰ہ نع من ند کل دی قزر رو × رداق
'بڈلکیۓ علں کل من با عنى وعدہ ر رجع عن عھدہ وناء ٭ ففدتِ
1۱۸
ارات میوقت ٭ٍَ و کر غتری و یم +٭و کت صۃة
سیر مه سہتدہ حہیے
طرتہ و رٹ تر ع۔ستق ٭ ۲ فثعت لہ الملوت با ہالتداء فاھا س
وت
رو خفضت اارٹفاعۂ خدرودھا معودا لہ ر قالت پا رظ ھا ٭
ذکرخلاص الساکرمن المند ٭ و 1
20 عظااہۂة ا یل سمرثڈنل اوت
ر می عق
ولەا ذبے قصاب اِلمذاء تی و نے کا کے جرزنك ک5 'جزرر فجعل ور
کالڈور و بقرہ ٭ :2 اراك ان ہصلیۃ م 0" إ عم خت فاساغاكت
2ِخلپلہ سو و اکور : ل عجل علیه رحملہ نی ۲" بعد
خچژن ٭ ر طااہبف الشناء قد ات ارہ ٭ و برد قلبہ .لے
ااعرار ٭ قلت
٥
و ھو مکسور ٭ ٰ
ذکر ما آضمرا ٤ًًذٍِ زراء ٹیمور چ 3 اِحْفاة کل ام
نرکایں من الاک ڈلک العسکر ٭ سیارات لجوم بھم سماره
ٹزھر : باراثہم پقندیٰی ٭ ر برر لوم پستضا ٭ لٹ
مکل ملخب الاسر ماب ٭ کالشەس رأیا و کالضرغام إقداما
قں مدہنم الاہور ٭ و شدبلہم بلاپا ٹھمور٭ و اسنفلم 4م المغالق ٭
و استوسع بصدسمائھم المضائق ٭ ار تخلص ؛جماتہم سن شدة
آ-
۲٢۸۱ [
کل مو بعزمہم الی نیل الەرب ٭ و ٹوسل بعزیمتم
٣ خر المطالاب 8و ہکان بھی البدر و ھے۔ المالہ ہوجو
الفاعل د الله ٭ و هو الررح ر ھم ااعواس ٭ و ھم الاعضاد او
ھو الرلس ٭ فلما ست ا مواکٹھم ۶ اہنثرت کون کرابم چے
ورحل تام ٭ ور خاب امام ٭ قلات
عوض الو ا باصن لا بدل المر 5 انی
جال کل منہم قدام نفکرہ ٭ و تدبر ٹی ذلک العادث ر عائیة
امر ٭ و 1ستضغر خلبل اسلظان:٭: و غلم ان سونا المنازعۃ سیانیہ
ت۷ َ7" 00ھ لة ود ' الک < ن سفذر٭ ولا ھواۃ
ن مغیر دو لاہ ای یقول لی سو کا اقارنہ گج رگیر*
فاعد ش8 ٭ولعل آعدة ع٭ لی حر ف ٭×+ولکل
7ھب ے
حر حزہ ٤ ولکل ہوسا اسان "+3 ولکل سہم 7 ٭و لەل
فادبے فابا ٭ و لکل ہبائقۂ پایل ر ”لقل؟' خطنۃ ) خظابا و لکل
خظاپ چوابا ٭ ر لکل حرب حرابا٭ و لکل امر اسرا ٭ و اکل غدر
٦ص٦ کش ٭ا و ئن تنب تقصہ:٭ وامل سز
۱ : ,4 ۱ ت6 ے تی ے 7 7
جزمہ ٭ و لکن شکیمة الٹرٹ ردت رھ فُلِِ چەوح *٭ و سجنے:
۸4-
اأجمں قدت جذاح کل سنے ٭ فما وسع کلا منھم الا الاطاعۃ ٭ و الانقیات
لاہر خلیل سلطان: بالسمع و الطاء[يہإ ٭ و اسکمررا معہ علیے القغفول
7 کر ہم مر
مفمریں الیل ما اضمرہ لل یہی عبد اللہ بی ابی بن سلول ٭
۱ و و ٍ
وکان احدھم بدعیں بزندق ×٭ فرام الی امن بقلعۂ إلخالفۂ
۱
۱ للسلق ٭ فقال اخلیل ساظان اں افۂغضہتف ا(اراه ان اتقدم .7
ےء 2 7 ے
3 حور ی۔> یں 43
ساطننکے ٭ فاشید_ |لقراعد.٭ و ایشرالصادر و الواك ٭ فیکوں کل
090٦
20
یں _ :
ہمصلعد! للملافاة ا و مہا |آسباب الموافاۃ ان فان 3 اذ وامامڈ ارسلۃ٭
ر۰- ۶ تھھ
فوصل الی “حوں وقد عقد علیہ جسر بالمراكہب ٭ رھیّت
: نو
اسجچاب عبورہ لکل راچل و راكئہی ٭ فعٹرا ہبزندق جماعلہ ٭ مغ اہر
,اْطعء 7-5 ساعلھه ٭ ر اعلىی العصیاں ٭ ر قصد سمرئند >چاھرا
بالظغیان ٭ نظم انفای ۱
٠ 3 با 7
فکشسرت اسوارھا ٭ فی رجھەہ انھابہا
و 2
اسباتك عصمَُہا ×٭ ہباہہہا حجابھسا
و اسدلت میں جہیں ملع قاہ تا
فامتدرک فارطہ ×٭ وسلک فی ممئلة منطقہ المغالطہ ٭ ر وصل
خلیل سلطان الی الحجسر فوجد عقدہ قد (احل ٭ و نظامۂ قد
2۔
اختل ٭ فام پکئنرث بہزندق رما فعل ٭ بل عقده صمرڈ ڈانیۂ و
دخل ٭ و ولی مباورآء سڑعجوں مین البلاٰ ٭ سلولیھا ارلا ور کان یك میں
خدایداد ٭ ر هو (کبر اعد ہ۸ ٭ و می رفقاء ٹیمور و نظرالہ ٭ و منسوبا
ال السلظان حسیں ٭ و هو فی تلک الباك بمنزلۂ الراس و العینں ٭
فلم پسع خلیل سلطان ال مسالمثهھ ٭ و اقرارہ فی بلادہ و مہادننہ ٭
ٹا 7 ۰ :
ا۵ امورہ کان فی اوائلھا ٭ فعوضش الیه امرھا والقلوب ۴ غوانلھا ٭
ذکر وصول خلیل ساطاری ٭ ہما ناله من
ساطاں ال ی الا وطان ٭ ٰ
۰٠ : 7 : 3
زعمارڑھا ٭ ر وفد عليه نواپ البلاں ٭ منغمسیں فی السواٹ ٭ ل9ابسبری
اواب ا'حداد ٭ و چاء الکابر و العظام ٭ معظمیں هانیک العظام ٭
و مھذیںی خلیل سلطان بالسلامہ 3 و نیل ایپ الز عامۃ ٭و قلتٹ ١
و ا 0٤ ئد غد| ٭ مثل الریوسع القادم یا
جم
1 یراہ
بھیںی 0-2ص+) زد کت +٭ و غتشتو زھر ام سم
و جعلوا یقدموں الثقادم السنیه ٭ و اأعمولات البمیہ ٭ وھوپقابل
کلا منہم ہما یلیق +عھمتہ ٭ و ینزلہ فی منزلتہ ٭ وثال لبزندق
٣ وا مقابلة القلیل (اعبیبی:'٭ ر مہو ئە یساء
المباسطه ٭ و سلم اليه مسئلة المغالطہ ٭ رو حیں ہقنت اوتادۂ
اقتلعھ ٭ و القاء میں غفلۂ فی ف ا[سك المنیة فابثلعع ٭ ت2 اشلی میل
دبارہ کلاب النھاب ٭ و شھاب الالٹھاب ٭ کت ادیمھا ٭ ۸,۵ءمفمع۰-]
حربمھها ٭ و “حا حدیٹہا و قدیمھا ٭
٘ ذکر مواراؤ ذاکے الخبث غ9 و الفائۂ فِ فە را جدثی 0
ثم الہ ارل ما اِشتغل بمواراة چدہ ٭ و آفجیڑ امرہ و القائہ فی حذرة
لجںۓ ٭ فوضعہ ؤ فی تابوت م ں اہنوی ×٭ و حملہ ارت یی الرو س٭
و عشیٰ حجئ جنازتہ آلملوتٰ و کے ٭ حاسری الروُس
لابسيی الذیاب السوٹ ٭ و معہم طوال٘ف الاەراء: والاعیاں ٭ رافزلوۂ
مل حفیدہ ےمد سلطان * فی مدرسة حفھدہ المدکور ٭ بالقرب
سس مکاں پسمی روح آباد و هو موضع مشہور *٭ نکای ہناک میں
اثاف ٭ يْ "دت معلوم غیرخاف ٭ و اقام عليه شرائظ العزاء ٭
سن افراء ااخْتَباتَ رارحت و الدعاء ٭ و تفربق الصدفاتن ٭ و اطحام
(لاطعمۃ و اأعلارات: 4 وسلم قبرہ ٠ و ُجزامرت ٭ و نشر مال ثبرہ
افمشنہ ٭ و علق علی ااجدران ا“ احَلّ و امتعتہ ٭ کل ذلک ماب
.۸ رمرصع ٭ ر مزرکش ومصنع ٭ ادف شیی زی ڈل بخراج
افلیم ٭ وحبة م دس ا پک مات ٭ و علو ق جم
قذادیل الدھہیں و الغفضۂ 6 سماء غواڈیھا ٭ ربسىسط علی مہھادھا
فرش انز رر الد ربا ای اطرافھا وحواشیہا ٭ ر من جملۂ مفُ*
)٢۱٢٢ [
ه ُْ : و ا 2 یھ ۶
القغادیل ندیل 0 ل مہب اید اربعة الافت منقال 3 2 واحد
مت ہ : کر لی عم
,۔پالسرتنیی و بالدمشقی عشر ارطال ٭ سم رتب علرں حفرتہ
لے 1 8 س٠ ے 6
القراء و امہ ٭ وارصد علی الدرسۂ ا ای و الثومه ٭ و قدر
ہم اا۵ رارات ٭ سی المسانھات ر المھاومات ر المشاھرات ٭ 2 نقلہ بعد
ذلکہ بعدة الی. ٹابرت من فولاف ٭ صنعہ رجل سی ڈیراز ماهرّفي
ای کو موہ جم
صنعتہ اسناق ٭ و قیرہ فی مگانھ المشہور ٭ تنقل الیه النذرر ٭
سے ھ7 2 2 ”
و تطلی عند+ (أجاجات ٦8 تبٹھل عذدہ الدعرات ۴ واخضع الملوت
اذا مرثت بە اعظاما ٭ واریعا ٹنزل ںی مراکیبھا اجاالا لہ و اکراما ٭
فصل ف امتدال الزمای پ۴ و (خہار خاعازن سلطان
۲ 2 رر
و لیا اخذت ٹیمور الصوحة بااعق فصارغٹا ٭ وقعد خلیل سلطان
علىی اڑا و قام الشکماء بعد اںکان کٹا 5 0 ۱ لشعراء السنٹھم للزمان
بالیدے ر خلیل سلطان بالٹھنیة ر اتیمور بالرٹا ٭ فسمع الشتاہ وغتًی
ے 2 ھ22 :
صرذہ واجاز ٭ٍ رج عری العالم ف اوہ الکلاکل و إل(ىجاز ٭ فاب ہے
و 7
الکون بورود الربیع ٭ و شکرااررضشضش للسجاب ما اسداء البۃ من حسی
ٍ کل
الصذیع ٭ و رفع لی الررابيی مسسي الشفائق اعلامه ٭ و نصب ەما زھرہ
۱ “۰ - ٌ ٴ4 ٌ 7 ۲ 7 2 یر 7 :
خھام الصدع کی ازھار الا “جار خیامہہ ٭ و ئرر ال ذق بانوار
۔
۱ اعدابق ٭ٍ اسننطق باسبینے الا لی ٭ سی خطباء الاطیار علوں
مفاہ لاخضن فی جوامع الریاض ما استنصت باغائہ کل ناطق ٭
اق قرب 2 3د ران , الفصاحۂ رائق + بت ٭ جہےيی باسرار البلاغۂة
5
اخ ۶ڑ فرقصست اکر لغذاء "ث" رق فو مات
مَزْرِريدمُس 00و ٭و 7 قداء رمارمرہ فطل دنت
ٰ
ْ
۰۰.٠۳ [
0 لکل طائز و نرک 8 و بدظ الکو غلی )ال کان ٭ القدام غلیل
سلظان ششق الورٹ ر الر؛حان ٭ ۱
0-0
ولمافرغ خلیل سلطان سن ذلک ٭ شرع فی تمھید الممالگ و
ثسلیک المسالگ ٭ رعلم انه تقد بہ انسان ٭ الا بقید الاحمان*
ولا اجتمع لہ البال ٭ الا بتفریق الال ٭ فعقد القلب علی فک
طظاسمات ا خٹوم و حل الومەوز ٭ وصرف الموائع و القوابع عى تلکى
۲نو اھنی: ٭ار تی العزیمة میں فتے اأخوابا× رمید عصاذیر
ات ٗ حبات الہ نات آ اعت شباک العطایا ٭ فغرق ما کان
شاہٹ و فی جمعۂ شمل البرایا ٭ ر فل الگواقھل بلےفیف ما
انقل ظھر غیرہ بالمأثم و اأخظاپا ٭ و-اوسق احمال الامال ٭ و ربوع'
الاطماء بالاہوال ٭ و اہطر ایادی پمینہ بالنوال ٭ ففاض الخیر می
صوب الشمال ٭ و ملا الافراہ و الەسامع و المقل می الٹاس ٭ ہما
افرغ می حواصل الکنوز و الصذادیق می اغتام الجند والاکیاس ٭
فثر اغصان الدرح عذد ورد الردیع اصناف ازھارہ ٭ فتاأنہ انامل
اه الْنْمَة ئي نثار درممۃ ودیٹارا ٭ او جاد ا“عاب بدر در
و امظارہ ٭ فضاھیی اد جوگہ الہاہيی علی العالم و افظارہ ٭
فقید الناس کاهم بھذا القید ٭ ر نےہا صراف بدلہ ا لہ
بالاطاعۂ .ا +7 وزیل ٭
ذکرمن اظھر العناد و الراء ٭ و تشبے بذیل
الم خالفة والعصیانٰ من 'الآمراء والوزراء ٭
ٹیر ان بعض ٹلکا القواكد ٭ و زعماء الوزراغ و الاچفا۵ ٭ اعلی
َ۳
سسں شہر سثفت العصیان ٭ ر ری سھام العدران ٭+وشرع مخالوت
الردبنی × خدابداد العسینيی ٭ متولی مارراہ نہر سٌبُحان ٭
و اطراف ٹرکستان ٭ فوجد من کان عزم یل نقض یدہ سس عقد
الطاعة ٭ اماما یقنتدیٰ بہ فی البغی و مفارفۃ الجماعه ٭ لا سیما
و قك کان صواغ الرییع قد اذاب +چمرائه سبائک ا جمں و اللو چ۴ و
و رصع با اخرچۂہ من ذڈلک دبباجة اارض ر روضات اجذات و
ارباض المورپ ٭ و اسٹّمعت اموات ااعشرات صےٌ الررٹ بالعق
و و و۔ ۱
فقالت ڈلک یوم الخررچ ٭ فاقتفیںی خدابیداد ٭ فی العصیاں
والعذان ٭ ڈیۓنور الدیی ٭ و کان عفد ٹیمور سی المقدمیں ٭ ر ڈذری
الارا و النمکیں فا٭خزل جھارا ٭ و سار لھلا و نھارا ٭ فوصل الیٰ خداي
ضایف ٭ ر دن مہذۂ اط ال(اعضاں ٭ ر شارکہ ٹی النمرٹ و الفسا۵ ٭
ٹم بعدة فرط نظام الطاعة ثشاا ملک ×٭ و إخذ فی طریق ال٭خالفة و
هو منہمکگ ٭وخرچ س سسمرقند ر ھر بصرخ ٭ و ثفطع جڑےون
و وصل الی شاھرخ ٭ وکا نظیر شیغ نور الدیں ٭ و ذا رأي کون
و فکر رصیں ٭ فام پکڈرث خلیل سلطان بالعاديی : اکر م 72 نت
٥م
پغص ٭ وعمم بتلی انعامہ کل زاس وما خص ٭
ذگر (خہار الا داد صاحب ائمارؤۓ ٭ و اخلائه ایاجا
و قصدہ دیار٭ وما صنع نی تدبیر الک و اٹارؤ ٭ .
قولڑ وفعاڈ راشارنو ٭ الیل ان ادرک نی ذلک
دمارہ و بواو خر را
طف یی ر- .
2 ان الله داں جمع سا لیلۃ وارٹ الخبر الی ۲- و شارزرھم فیما
بصنع رما پہنی أمورہ عليه × فانفقت کلمتھم× ر اجنمع یچ مفررم*
نر اتا
مل قصدہ دیارہ ٭ و اخلاله اشیارہ ٭ ٠ کانوا فی ڈلک الەکلی ٭
کالفسیق فی شھر رمغبان ٭ والزندیق ۲ :وین × فنا طز
خ بت الب ۳او نشر طیٰإلمکل مروطہ الکادوریہ ٭ رالقی تُعبان
الُجر می فیہ ملںھذا السقف (لامرفوع خ زتہ ااشرہ ٭ حضرالی
خدمة الله د(ں ٭ امواء ۱ لچجیش ملیل عادتھم ر روس الاجنال ٭ سی
الفرک و الخراسانیبں ٭ و إلھنود و العراقییں ٭ فاختلی بافاضلہم ٭
و مدارہ مفارلم ٭ ونشر لم سس هذہ إلقضیة طیا ٭ ر طلب ہی
آرائہم فھا رشدّھا ر ً ٭ و اسلکذمهم امرھا ٭ لثلا پستذشی الەغول
نشرھا ٭ ر ٌ یں الشمس ۂ نی الضحو الاستذار ٭ و کیک ھی علیل
فی عینیں ت ٭ فکل مذھم قوف الامر ال مرسوەمہ ٭ و طرح قصة
هذہ القضیة غی جیب مکتومہ ٭ فاستدعی می ارلئک الرفاق ٭ ان
پکوثوا معہ فھما یرأہ ملیل طبق الوفاق ٭ فاچاہوۃ الیی سوالہ ٭ ر رنطوا
افعالەم باقرالہ ٭ فاکد ذلک بطلب ایمائهم 000 اسرارھم فی
و کاعلانہم ٦ شرع ٠ - اِلميالفہ ٭ اه لیس - موافقذة
*مخالفه ٭ و انه مہما راہ اللدان امنثلہ ٭ رو صااہریہ فعلہ ×٭ روحیں
من سس مغالفٹم ر عصیائم × و حصل لہ الیمار بربط اعناثم
باپنانهم ٭ قال اي جماعة الخبر ٭* کم الضشر و كفیٹم الضیر٭ إریٰ
ان اکوں فی صلوۃ هذا الام راظع × فاتقدم اجماعلي الی سمرقذد
آمامکم ٭ فامید لامور لکم ٭ و رس ای بأدکم هذابدلكم ٭ رام
الله لا بآخذ نی قرار ولا هدو* ولا ائرِکم مُشعةٌ اضاغم ثغرالعدر ٭
فان رایٹم ان تضخطوا چس ,. الاثفاق امورئم ٗ و حموا ذرتحة ررد
قلعتکم سی سور شارب العدوٍ و سوركم ٭ فلی اُمہلکم ال بقدر ما اقطع
ے ۰ 7 ےی ہے
نہ رخچند ٭ و اصل الو" سمرقند ٭ فامہلونی ریثما اصل ٭ وا!خلیل
"-سْے
1 ۹ "۰
تی ف0 سط ٭ رل2 جلرا بعد ار لیے الع - رقابھم 2ئ" عید" ٭
فامر علیمم 7 اتی چنود العراق ٭ ر کان هو اکر الارفاق بالاتفاق پو
و رز اکُل مل ۃ ٹی اسوارھا سس کُل سال جزئا مقسوما ٭ ر صار
2 3
زعیم اولکک السا یں کالنبي ٹی امن مع انہ کان بدعیں معصوما×
نل
2 7 200.7
المذکور ٭ و لم بانغت الی بوٹ ورحر ٭ وکان قد استوطی ُ اشبارۃ
واستقرز* ونقل الیھا حریمۃ و آرادہا ٭ ریدنک اہ کت
و اجناد؟ ٭ فاقتلع الکل مع کبیرا و صغیزا ٭ و لم یدع بہا مما ینعلق
: 2 ی2 7ب 2
به ندبلا ولا نقیرا ٭ فساررا ثارة دبھبا رو حینازحفا ٭ ر طررا تسومہم
2 ۹ : ری و پک 7+ رر ٭وے
الارض سس ُجہا خسفا ٭ و آرنڈ تسقط الساء علیھم کسفا × فادرەم
7 : / ا ا ٰ
العید المرفوق پر مکای یدعءیی فولاجوق ٭ مس ابرد البلاں ٭
کانہ پذبوع ردص عاد ٭ لٹ شعر
٠ 7-٦ ۰ 7 7 کس ۴ "
ا۵ احکاجٹت جھەم زمر برا 7 ثدشق ہدةگ انماس ا٭جپر
ذگر وروں مکثوییں ای الله داد غ9 من خلم سلطاں :
حدایداد تخالفت معائیہما ٭ٍ تصار مت نےاربھما
فور۵ عليه مرسوم 7۴ خلپل سلطان ٥ گرڈ 7 حصل د-
سی حادت الزمان ٭ وآنه اسقولیی میٰ سربرہ ٭ و اطائعة مرن الەلوک
کل فی رالقدزر مغیرة ٭ زان اللدوز اعم الله مُستقیمہ ×۴ و قیاغذ
الملک علں عاداتھا القدیمة مقیمه ٭ فلا احدث اعرا٭ ول( ؛خري
: 3 ات : 29 - کے ا
معن جر مدینتہ ہر ٭ و لیسدک بەکانہ ٭ ر لیلثبٹ باغبار مع
نا
طوائُف جندہ و اعوانهہ * ر لیٍطیب رڈ رافك ٭ فائه
۱ وت دڈلیر رعل الیم بدل ا سس الکل ٭ فا ےر اللہ داد , ریز ×
۱ 7 حاسب نفسۂ ھل بتے مب فی سفرہ ذلک[ || یئ دنر قدر ند
سے و
ئیت تیر بی فبپنا هو و شی اەر لا یعید لیسھ عم پی
7 افکارہ رپسدي ٭ و اذا بقاصذ خداہداد ود علیہ ٭ ِستےڑم
٠۰ 0 کو : 5 ئَ
اشبارة عذل خلیل سلطان ٭حدوحۂ 3 و عاش فغام و هو مغمض
: ا ا ٦
العینیی بعد ان مات و عیناہ مفنلوحھ ٭ فطوعلٰ بساطہ: ترد۵ہ ٭
ٹوچہ جہ ببسط (ہلہ لے یم ید 3 و اشن کان بینہ وب ى الەراكن
7 الققاد ٭ و الموانع لد ڈکرھا و الومول 7 سعاں ٭
عم زیادڈ ٹھر سیجوں و خدایداد ٭ فواصل الکاویسك و الاسآی ٭ حئیی
وصل ال خدایداد فابنهي بر ینہ ٭ و اسللچے مقصودہ بطلعلہ ٭
مم وٛطعا ھر خےزں ٭ٍ قصد! ضفراحيی سمرقذد ٭ٍ وصلا ملیل
حضشۂ 7 عفلۂ و سو ای مکان یحدبمھ یل ٹیوٹ . و ون شھرا للعثاران
إ) احسام ور شرعا الننک الد کک ٭ فامحکاطا علول تار ٹیمور فمھبا ٭
ر تعلیا علں ما وصلا الیه سك نقد و جذس فسلباہ ٭ واکثرا ھنالک
٠ 5 : 2 3 ۹4
شرا رو فساد| ٭ و اشبھا پی ذڈلک تسعۂ رهط تمود| و عادا ٭ و کان
هذ٭ اول شرارة شرو بدعة: سقطت می سقط الزند ٭ ربمطت
. یدھا بالفتی بعل فبض ٹھمور تر اٹ سمرفذد 3 لان اھلہا
کانوا قد اصذوا الشرور ٭ ووفوع الفان فی حهوة ٹھمور ٭ حھن
دھپم ارلنک المھڈروں 3 اثاشم العذاب ٥ں جحییژ ا2 پشعروں پا
6 ۶ و
الریع ٭ و ما امکن السلطان خلیل ٭ ندارکں همذا ااخطبی ااجلھل 2
رات
,0
ذکر من حخلفة الله داں باشمارة یىی الطوا؟ آئفی پا و ما
:ق8 بعدؤ امةام من الثناکر والخالفئ ٭ ٰ ْ
واسا ض۳۳ سن غاو الله ۵|گ ٭ - اشبارة - طوائف (لاجنا۵ ٭
0 خافوا من المغول حلول حیْنم و فلا | واختلف الاحزاب
ى بهنھم ۴ فمنہم ور ال الم ا انا مل عھديی تو فلا خرن
و امینں ٭ واقد الد بكي بھروہ 7 قد مکیں ٭ و ارتبطتی
'عبل حاف ولا امیر “ری اقلِ القمال سی + و (دذ ذڈلکی
ای نصبرحثیی یبل می الله دا۵ رسول او کتاب ٭* و ننظرما بَيَت
وو ات سس فلَمیز یصائمیب نظرنا ااخظا 7 21 _
الصواب ٭ فان 7 ذلک مرادنا امتثلنا ما بقول ٭ و انبعنا 7
فڈلک الکناب و إلرسول ٭ ر توجھنا فی تل الساعۂ ٭ سافڑی السلة 5
مع الجماعۂ ٭ ان چا فا خی کلام خطاب اجلے ٭ عدلنا الیٰ
ااعثزال و مال کل ہڈا نی مصلوز نفسه انی القول بوجوب رعایة
لاعیلے< و مسذوم شیعةً مالیٹ لی رفض تلک الدإرہ ٭ و (ابادرة الی
اأخربے سی اشبارہ ٭ ر انتقلوا سك تکرار هذہ ا٭جادلۃ الی القتال ج2
و نطع راس احد روس اأخرا ., رن نی مصات الفزال ٭ ومنھم
طایفۃ اھمثھم انشبھم نلم بلبٹوا الا عشیة ار ۳+ اجملوا و خرجوا
ى المدہدۂ و ترکواٴ الدار تنعيی س بذاھا ٭ فا م یسع الباقیں الا
اثباعمم فی اأخروج ٭ للی مقامتھم سس ارل الزمان ھناک کانت
کہفھانں القصور لی ئل ے ٭ جم لوا بقف٭م و تشم 8و جھزرا
بعحۂجھم و مریضمم ٭ و ٹرکوا البلد بعا فیه سی غلات ٭ و مستغّت
عم و خیرات ٭ ر اموال و آقہشۃ ٭و نفائس مدھشۃ ٭ وم ہق
فیہ سس تلک الاہم ۱ لمسچرنہ ×+ ہوی ہا >٭جزوا ٤ن حملہ 5-- اہوال
ژ ٢۹
۱ موذہ ٭ و سوی امرأ راخدة جنذونه ٭ ر خقوا باللۃ دای ٭ رھو
عند خدایدإد ٭ فلم 921 واحدا منھم ہما فعل ٭ و اعثذر الم
بای خدایداد ماعه ان یقوجّہ الیی سمرقند و مجھزلہم البدل ٭ و
امر ھم بالاقامة مع مستوفزین ٭ و ان بکونوا لفرضة التوچہ الیٰ
سمرفند اذا لاحثت منتٹھزدں
ذکر ماتم لالله داد مع خدایں اد کیو
- کے و پچ و|ستر ز قُٰ عقاۃ ڈ3 للمۃ ہہ
ان خد ایداد احقق بوقوع ھذا الفساد × تائد العداوة ہی خلیل
١ ساطان واللہ فں ی ف ری الیہ امن ا رگوں ٭ وجعل پسشلشیرہ
پا رض × ا صا کت ٭ وکان عذد خدابداد × ظائقة ٣ن
سیک الاجنان ٭ 'خلفوا س العساکر فی تلک البلاد ٭ و قد
بل علیھم المسالک ٭ و اراد ان نقلھم صن مالک ال مالک ٭
فلم ینعم لہ الله داد بذلک ٭ و قال ان عادة الاکیاس ٭ إ“جلاب
_ خواطر ری ٭ خصرصا ہی مبادی لامور ٭ وحدوث (وائل
الشرور ا تذعر بھرعنک الخلق ٭ و عاملھم الا ھی و العلق ٭
داي فائدة ۴ فنل هولۃ ر ثمزیق (دیمھم ٭ سویٰ نعي الصدانة
ٴ" 7 العدارة بہنذفا و ہیی ”خادیمھم ٭ و رہما یکوں ٹيی 1 احد
س خادیمهم نفرة من خلیل سلطان ٭ ویروم لذلک ظہرا و
صلجا پارغ به سس رفیق ورسگای ٭ فقلجثه الضرورۃ ال ان یق
ممالک ٹرکسغفان ٭ فاف( ]ذیتہ ی متعلقیۃ اذ ول قیٰ لة الیک رکوں
اف دتکان ٭ واقل سا ع مع ھولاە پا انساں ٭ امہساکتے
بمعررفے ار تمربے باحسان × و مغادیم ھولاء لنا رفقاد ٭ راخلیل
سلطان اصدقاء ٭ فان زرەی معھم اجمپل ٭ مات کل رقیق ر
۱ ای روش
فلما سمع گلاہة ٭ الٹئيی ال ید کری ڈلت الار زمہاوہ ٭ فاشار
علیہ بسراحہم ٭ٍ اجیوائنز اللژہم ای غذرھم و رواحہم ٭ فزاد يی
اأجاحہم × ر راش “حصوص جناحہم ٭ و صرنہم بالعزغي طربق
مراحہم ٭ ندارت بالسعد |فکہم ٭ ر اجذمعت بھم آملاکیم وملأئیم ٭
گر ورود کتاب من خلملٰ وت فہ لفظ رقبیقی
اعل !مر جاول ٭-
پ.-- ان وافك خلیل سلطان و فك علرل اللہ داد ٭ بطلاب مہذة السعی
یی :2 الشعجچ فیما رفعج بباة و ؛+ن خدایدانں 3 5 ان پستعطف
خاطواہ اا ی الرضوٰ ٭ و یستقیل المودة فی اأعال ویعفوعما مضیٰ
عو أ|اھ۔
و مھما طلبٰۃ تن بر +٭ و رعلں قوت نے مہ ن افضلم فرنہ 3 وریپکوں
5۵۷ ۹ َ ٌسئٹھی .“"“" الله ۵'۵ الی
٤
خدایدا۵ رو |بلغه هدہ الرساله ٭ ر ہیں له سا نی ھذا القول مك
رقیقۂ و جا له ٭ و سبب العداوة التنيی کانہت ہیں خلیل سلطان ر ١
خدابداد × میں ما ذکر ای خایل سلطان کان فی ارائل الزمان ”چاررا
أخدایداد یی ڈلکی 00 وراەن گر جعلہ ناظرا ً *
زفرشی 'اموں ترزیتم 'الیی ٭ گی کر جائر ا دجاس
نکی پعامله بالفظاظه ٭ و یقابله بالکثانغة و الغفاظھ ٭ و کی
خلیل ساطا 1 لطیف الات ٭ ظ ریف الصوُاٹ ٭ لسیم ا خلاقۃ لا ق٣
”عمل سریى خدایداد زعازعہ ٭ ر برد مزاجه اللطیف لرفۃ حاشیتہ
لابثبت جاذبة لمشانۃ و (لمذازعہ ٭ - تلک القساوہ ٭ بیفھما
العدارہ ٭ ر سعت بیٹھنا الوشلا ٭ ال ان ۵س لم مھلکا, فمقاہ ٭
کان احعسۃة و فتدارک ذلقسۃ ٭ و ثتعاطی علاچہ×٭ رما پصلم م مزاچةۃ : 3- ٤
۱۰١۰٠١۷۷۴ .۱[ "
اثضی الزمان ان نصل سس ٹلک الداھیہ ٭ و لیٹھا کانٹ القاضیه ٭
وبقی فیہ می ذڈلک ارچ ٭ و اور لہ العري ٭ فصارت العدارڈ
الخاصة عاہھ ×٭ وعذت ھہن* الفعلة هذا المعلول علة ٹامه ٭*
سن
کم ان اللۃذاك حلف 'خدایداد ٭ الایمان الغلاظ الشداد ٭ وائد
هفه الاہمای *٭ بان اسلصحے معۃ القرآی ٭ واشار اليه ٭ و
وضع یيدە عليه ٭ وزاد تآکیدا باپمای الطلاق ٭ و بالالتزامات رو
النذور والعناق ×٭ انه ل9 بقبض سس طاعتہ پدا ٭ و( بسّعپل علیه
ايد[ ٭ و انہ ان توچۂ الیی سمرقند تُجھد فی رأب ما انصدع ٭ و رد ما
انفدع ری مہا ۰٦ ااجانید انعلق + و مہا - خواطرہ هما
حھے س رد
سں الشعناء ٭ و العدارة الخرق ٭ و ان ار لہ تومان اد :7(
عرى مصادفۂ 077 فی السرو الاعلای ٭ و صار پتملق ر کّ ٥
کیک بموبھات زخارفہ 1 ۳ ؟ ؟ فک رڈ و کی 3ن و یِشلٹ۵
ا ترجف القلوب و تصدع ٭ باللہ الواحد وذ یىی بالطلاق (لڈلٹ
ری زوچاته الاریع ٭ و کان محیمھم س ساحل سا سے
رھرں شاھرخیذ لو سن بریذیں 7 ٭ فعبر سہم خئلہ ای
ا صم"-72 ٰ2
سوابناء قلبہ بەکر ودخل ٭ و غربلۃ اں طى مع ناعما مہا زرعہ
بیمپنہ فی ساحاہ راخخل ٭ الی ان سمم باطلاقہ ٭ بعد تأکید
عھدۃ و سیٹائهہ ٭ فرجع اللہ داد الی راف ر اجثمع ل!حاشیتہ
و رفا ٭ و کانوا فی شاھرخهە ٭ و اخبرشم بھلہ القضیۂ ٭ روکان
ند هپا ثبل ذڈلکگ اسر ٭ و اخ من کل چھة اسلےتہ و حذرہ ٭
کوٹ0.-
ٹم الہ شمر الذیل ٭ ر قطع “عون بالمرائب تحت جم اللول ٭
ذکرلعوق اللەداد بخلیل سلطای ٭ وحلولہَ
مکرما معززا فی الاأوطان ٭
وحیی حصل می ھذا الجائمب ٭ ول ببق لە ٹی ڈالک الجائی
حاضر رلا غانہیں ٭ امرفی ااعال ٭ بعکم الاحمال ر شد الاثقال ٭
و احْذِ إااهبع ٭ قبل الثہبہ ٭ فافرغ علپھم سراہغ السلام و
پصلوة (لرحیل قبل الفلاے تپ قم گج ا(هلہ و ااثقال اماه ٭و
و نقض بہذا الاذان شروط الانامہ ٭ ر طبرالیٰ خلیل سلطان مخبر(
بہذہ الاخبار٭ و ماجری بینە ر ہیں خدایداد و کان رصار٭ ر پھلمدہ ٰ
باستقپال المدد ٭ و ارسال العدد ٭ لاحتمال ان خدایداد الابله ٭
پنفظی لغاللة هذە الفعاه ×٭ و لۂ ردھم ٭ وپرسل ززادھم
صن بصّدھم ٭ تم ساروا کالسھمالصائب ٭ و طاررا کالجم الڈامب× نما
ہے لوم الصجباحم ٭ ال رقد ظھ رہم من السعد فلاح ٭ و چازرا کل
قاتم الاعماق خاویي ا مخترق ٭ و قطعوا علیٰ انوال الەسی رمیا
آسدتہ مطاپاھم سن مزھر الرِاض الوان الشقّی ٭ فوصلوا بالسپر
سراھم ٭ فساروا نھارھم اجمع حتی غشیهم مساہم ٭ ر حیں اخذ
ح.- نوت +۹ کل الراکت و اامرکوبت ×٭ و سڈاہتا علبھم عنقاہ ۱
الظلام الجناح ٭ عدل بھم الی بعضف البطاح ۶۳ھ
ورسم ان توقد تار* ولا پظنع احد فی طعم الفوم بغراز* رلا يَشامٌ
ئی جن رف سیف ولا سیف طرف ٭ تم الٹھنرا ما پسد الرحق
فصلرا صلوة الخرف غعیدوا الله علیٰ حرف ٭ و امہلرا ریٹا
۰ ا 0 ۹ + 7
نطعمیں الذراب العلبق ٭ تم امر ٭عملوا ر رکجوا مت (لطریق ٭
۰۰
3ک تنبه خدایدان بان الله داد 4 خلب عفله
بانذکال :. الکاد 2۶
لم ان 'خوابذاد تلیية سن رقڈلہٴ × وآرعویٰ من لیلنہ٭ عم ان
الله داد خلبۂہ نھارة ذڈلک ر “حرہا ٭ وکسف شمس عقلہ رو لعبی
بہ پی دسث خلفه رقیرۃہ ٭ فعض کما یبعض الظالم علی
ایدیھ ٭ وعبٰی فی اأحال عسکراإ جرارا و انغذة اليه ٭ فاسریوا
وراا ٭ و المسوالقاء“ػ ٭ فلم بررا لہ عھنا ولا را ٭ ول رورا عنہ
ہن ا حدیٹا ولا خبرا ٭ قام ؛ ہڑالوا - طلبہ کائردری دائرینں * تم
"٢ ری "و انبا صاغزی ےر روضل' .الله داد ال
مہقصل ٭× کت رظفۂ إ لوزارة سی فاستولیںی علیہا بمفردہ ٭
اذ نل دوہ کای شی دا قد آخرے ×٭_و شا منلک
وکلی.ہ ن .لام العصیاں کان ا وٹرے ٭ فابقھچ بقدرمہ
جال سلطظان ٭ وقدمہ گما کن ط ساڈرا لوزراء و لارکان ٭ فٹمکىی
اللہ داد کیف 7 کت فی معانی الملک بہدیع بیانہ
اخبارا ر انشاء ٭ ر ثعاطی فی ااعال تمھھد الامژر 7 لجھیز السرایا
ا "'* فتراج ام رالاس و انضبط ٭ٴ و انلظم تہ البلک
بعد ہا و 6 0-۰000 مر و لمکذات مو ا( ساس*٭
وکا شور بزندق و ازغوں شا او خر یدء وی تُجول بدبروں مضنالے
المملکۃ ٭ ر پسلکوں بکل احد مسلکه ٭ ر لکن اللۂ دا۵ هو الدسٹور
الاعظم ٭ و المشار البہ امم ٭ و عليه مدار القبض و البصط ٭
و نظام عقود العلَ و الربظ ٭ ر استمر شیم نورالدبی و خدایداد ٭
فغان علی البلاك ر بزیدانی فی الشرور و الفساد ٭ و (ستولیا علی
اطرافے ترکستان ٭ و مالک تلک البلدان ٭ منھا سیرام ر ٹاشکند ×٭
آ8ا۸۳80:)
و اندکان و خچند ٭ ر شاھرخیة و انزار و سغذاق ٭ و غھرڈلکگ مما
فی تلک |لاکذاف و الافاق ٭ فکانوا بقطعوں “؛حوں ٭ و ینوجھوں
الی مالک ٭اوراء الفھر بغیروں ٭ فتارة بنوجه الیہم خلیل سلطان* -
وثارة جھز لهم طوائف ری الٰجند و الاعوانں ٭ ر میں کل تقدیر
فانہما کنا لایثبتان وینھزمان ٭ ر سپأنی ذکر ذلک کما کان ٭
ذکرما ىٌ نوراں ات رون ٭ولهۂ مس حوادث الزماں
واما المغول ٭ فانه لما اتصل بھم خبرفلک الخذول ٭ و کان
]20 ٌِّ سر تل 72
بلخھم آئہ مد صوب احجار ئیدہ ال هشم تلک اللخور ٭ و فوق نبال
۰ نی جح 8 ے۶" ۰ ۰
تصد:؛ ]ا وی خرٹ تلکف البطونں و الذجور ٭ :2 پشکوا نے ۹ ي ان ذڈلک:
ہي 2 2
شرک مکہدہ ٭ “0ت مصیدل× ٭ فم یق لم فرار٭ و دو ا رار
الفرار 5 کت - الیلای 3 اھ باذیال القلاع تع
الاطواد ٭ و لجارا الی کت وااجروف *٭ و تماونوا فی قعرالمغارات
والگھرفے ×٭ وکڈلکگ د فی یمیں من (ھل الدشت و الشمال ٭:
1
و توزعوا نی الاحقاف و الرمال ٭ و صار اہل المشرق و الخطا الی
حدرں الصیں ا ا 7 ذلکگ الوچۃة ِسرحوں ٭ لو جدوں ملے ا
ی و ا و
ار مغارات ١ر مدخلا لولوا الیہ ٠ جمجوں یتو العق انه کان تن
ر7 2 یں
هیبنه وعثقوہ قد عرج ٭ الی ان اھلک العالم شرفا و غریا بالارج ٭ *
و صار گماقیل ٭
ر- 1:. 29 يبھ ٰ یں
تکان کت “یىی غھر را مً٭* 7 2 بەم النیاا
کان 7 مہ ن غیرسل 5 تن ای رقابھم اسلالا
تکادن سفق حملئہ تح ٭ عرىی الافد(ر صونا و ابمذالا
۹ 3 :
فلما ترادف هذ( اخبر ٭ ر تکرر سمرقند ھهذا السکر ٭ و اشتھر(سنادہ
٠ امب 1 : یه
حنی ترقی سن الحاد ال ی النواتر ٭ وتقرر ھذا احق عذد کل احد
[:۲8])
۱ 1 وط
فلم پسع فٔیە جعود وا تناگر٭ تراجع فوٴاد کل الیٰ جونۂ ٭ وتبدل
٠ ایا 5 ت
ح7 9ر جا لوت × ر مرا ای ھن
7
: ا الغَا(تَ ٭ و قصد کل ٦سق ام تجاع 5ن مسترق۔
۱ ای اسنەکاک رقہ 3 فا مہ فھضش سس الشری المخول ٭ِ و تد
يک
۔
اشبارۃ ر آسی کول ٭ ار ظ تل البلك حتیں جاوررا خدای
دان × فھادلھم . امم ×و شرد ط لہم رد مہا اخنە تیمور می مأراھم ٭
" وا یکونوا بدا واحدة مل سن ناواھم ٭ و احسیٰ کل منھم مع الاخر
اجار ٭ رو اطمأنت بواسطة ھذا الصلے تاک الدیار ٭
دی ز لھوضش آیودکو 2 و 5ص د8 مارراء النھر
ٍ" نھض مس جهھة کی بعساکر کالرمال ٭ و توجه ؛حزم
. ا صلیل تہ لد ٭ یک اج وو مہنعلقیہ و سار 7
٦اک اعد آن خجمت التتارالررمیة المضافڈ الی (رفون شاہ ٭
ِ : 5 "
ر عبررا جۂعوی ر هو چمد ر رجع ارعوںی شاء ال مأواۃ ×٭ فوصل اید کو
الو خوارزم و اسٹولیى علیھا ٭ و استطرد ؛خیله الی !خاریی فنہب ما
حواليها ٭ مم رجع الی خوا رزم وقد اذکی × فی الجغتاي اللھیی
ات“ 000807 اوت کر کا سو ارزم و ولا باتھا نے یء یل انکا 3
فذمھدت ایضا اک الاماڈری ٭ و اطماننت الظواعن و السوائنىی و
بواسطة انی خلیل سلطان ٭ قابل کل من آساء الیه بالاحسان ٭ رو صار
پسطٹرضی کل ساخط ٭ و یسندنی بمکارہه کل شاحظ ×٭ ریصطان
النفەوس بالنفائدس پٍِ و پفٹذرس لاس بالھ 31 اتی اد فاحیۃ الاچائہی
٤ 2 ای
و الباعك ٭ ر رغمں فیه کل صادر ر وارد ٭ غیراں شیج نررالدین
3ئ(
٢٢۷۰)
رخدایداٹ ٭ ترون فی الفساد ر 'جائی العذاك . ٭ ارب ما
+ تجوذب 7- ااط رفیں ری الباة ٰ
ذکر بھر “حمد حفمود یمور و وصمة ج و صا جر یىی
: ولیة؟4 ٠ بهة و بھنں خلیله
ان بیرجمد ابی 2 خلیل سلطان ٭ ر ھرالدي عہد الیه ٹیمور کورکاں 2
بعد ٹفوٹ اخیع “عمد سلطان ٭ خر پ سی قندھار ٭ و قصد اس
ما و ارمل الوی خلپل سلطان ٭ رو سائر الاکاہر مر رن الوزراء
و الاعیانى ٭ بائہ ھو ۳ عہدل× ٭ ات جدة تیمور می بعدہ٭>'
۰ 77 ٥ لال نت ٭ واللک ملکہ فکینتف بیللہ "+07
مقۂم چاوبہ ٭ ہما بلیق و خاطبه ٭ و (ما خلیل ساطان فتصدیٰ
للمعارشہ ٭ و قابل کل مسئلۂ نی الخطاب 21 س المعاکسھ
و المناقضۃ ٭ و ثال لا اخلو سسألننا یا فان ٭ من وتت 2 ھا
-٥ الزمان ٭ اما ان :یکوں بالاننساب ٭ ار ور 7 الاکنساب
فان کانمت الولیٰ ٭ فثم سی ھواحق بە منيی وماک واولیٰ ٭
و فلک ابی امیرانشاہ ٭ ر کت شاہ رخ امنبي اخاہ × فیکونں بھنھما
بالسویة نصفیں ٭ فمالک م۸ مع وجوں: هذین ٭ رانا ارلی
ْ اکوں صاحبه ٭ فارعیٰ جوانبه رو ات مذاھبہ 20 بان بقطع کل
__ مفھما الدماعلم +8 22 ل ےسا لہ فیه - ولایة الءطائبہ ٭ و یقفع
ے7
37 ۱
ہما ھوفیه من مہملکدۂہ و بحفظ چانبع ٭ ر اما بان بجعلنيی خلیفنله ۰
: کچ 5 یں او یں : سن رو ف2 ۱
۴ سلظانہ فاصوں نصیبہ و اون ذائبہ ٭ و ان کانت الڈائیۃة فکلاہكث ّ
٤ 7 َ 2 : 220 1 1 کو
لایسلقهم ٭ لان الملک گما زعمو| عقیم ٭ ری نبليی و بلک قول ّ 3
: ت 2 رر ا 0 ا
. صرنرا چیا۵کم و اچلرا سلاحکم ٭ و شر را انھا ایام ٣ن غلی8ا۔
٢٢۷ |[(
آن 7 1 متا مہ الیگ ٭ او یس رمینہ 1 علیگی×٭
فھو من ایی استولیی ال بط رق ےر ںك حصل لہ ملک
0 الا بالاغتصاب و الفَٴً ٭ ر میں تقدیر القسلہم ٭ وآن اسر
وصینّۃ مستقیم و فان کان کت حیرثہ فئ بلادہ ٭ و وزع علیھا اوڈذد×
7 احفاد8 8 فولیٰ والدی ممالک آذر نان و رر مي ٹيی
ولابات خراسان ٭ ر ابن عمی بھرعمر فی عراق ال جم و تلک الدیار ٭
ر راک انت سس جملة ذلک قندغار٭ و جعلک رصیه کما رسم
٦ واج او مل هو المظالم ر انتقل ٭ نایں نصیبي انا مس غذا
الثقل ٭ فاجعلوا حصتيی بت ڈلک ھا اسنوالحتٰ اید * ر لیقنعم
کل منگم بما تقرر فیه ِ فوض الیه ٭ و مع ھذا ا تا بعک ابی
باعوی کک صادفاك علی الرعا پإ رانا ک' انتک سے
ان ساکنا فی ذلکگ طریق الع ٭ فالملکت: صید و ااولی به سن
حاز فدہ قصب السبق ٭ ران اللہ ازاح ِلل اذ سٹ باسیابہ ٭
و إباحه - 0 سس سبقت یدہ الیٰی مجاے فہو اولیی بە ٭
اھذار ان کا سی مدہسی فقہ لماک تابعنی ٭ رسس لہ في مفود
السلطنة شركة ٹرک تج د لارمفی ٦ 5 عفد ترلبتيی
مرادحة ۱00 وت طیل سیری ای البی السلم و بایعفی ٭ و اما
۳.7 ھا الو فا9 .طائل فی رین ما اش ان
امستمعیة ٭ غیر ان ااخواجا عبدالرل وھو صدر مدوز العلماد ٭
والمتضرف نی روٴساء مارراہ الٹھر بن إلسادات و الکبراء ٭ المفَدٌ
سام احکامۂ فی جمیع الامراء و الما ٭ اچاب فاچاف ٭ ر ظا
وآفاد ٭ راختصر و اتتصر* و ھصر من بر کن سلطان
اضر ٭ فقال يی جرابہ ٭ ”جارنہ ٹی فی خظابہ ٭ 1ں انی ول
2012020
الفہٰد ٭ ر خلینۂ الاسن پر می بعد ولف ٹ5ت
سعد ٭ و لو ساعدک البشغ ںی ٭ کذمت قریپا س اأقخں ٭ و الرلوں
سے ایج رج ان تشذع با ئئ و مہالکتے ٭ و ٹیڈوں لبیل و
ورجالکگ ٭ و تضبط ما ي یدک و0 ممالکف ٭ ,ان ایت 2.
7 ى و2 و ۱
: پان 7 ہے 7۶ - 1
س مملکنک ایی هذا الهضاء × فائلی تقح نی العناء ٭ ولخ6
ولیلک' یىی ینک نتمیر مذدتا دن ٠.55. ب *
دک ۵ راجھبز 2 یل سلطای ساطان حسین لہناوں تة 98
دخروجة عن خے کی صملطان د ذہھ2ة 7
امرائدو> مذالؤزتد ٭۔
.2 ا خلیل سلطان لم یشذع بدقائقی هذہ الاقوال ٭ ر اردفہا +*عقائق
إلافعال ٭ و امر بلچھیز جند >٭چزن ٭ إلی اسنقبال بپر ”حمد ٭
تک 2
و إطتافہم الیں ابرنى عمة والد٭ السلظان حسیں ٭ رعیںی فبھم نی
امراء الجغتای کل راس وعیں ٭ وضم الیه الظہور و الاعضاف ٭)_
ومنم! جں وارغون شا× و اللہ داد 5 ۔فساروا میں ال 3ن نیدی
العدہ ٭ٍ 071. فی سنۂة سبع مذغخصف ذی القعدہ ٭ِ ہت
بی
۱ ومے۔ ۵ : : 0
جچبجوں ای با وخھموا 9 ضواحیپھا 3 و انبڈرا یی اقطارھا و
ا شب
۱ نواحیھا ٭ و بیناهم مرفہوا العال ٭ فارغرا البال ٭ تربروا العبی ٭
تمارضٛ الساطان حسب
ںی ٭ :2 (نه دعا الامراء ٭ لیقر رمعم فیما
ھوبصددة الراء ٭ و قد کی لہم کمیذا ٭ و ارصد لہم الرجال شمال
ویمینا ×٭ رو حیں ولُجوا وھ ا و دخلرا کهسه ٭ رئبب علییم
۱ ٰ
ولوب اللیہی لی الفریسۂ ٭ و ای ہم اسودہ فوقعوا فِبھم د قرع
الجپاع عالی الہریسۂ 3 2 نادول 7 مع ۵ہ ی: الرفاق ٭ڑ فی
گی
٠
۲
۸
سی
۱
۹
بر
کپ
کے
2
بی
کان
7
1
0
٤
0 ھٌَمیھ
.7 7:۰ ۱ ۰ 5 3 وكںہ+ : 4
الرقاب حلیٰ ا٘ذا اذ وھم درا" الا رداق آ٭ ' و: گان کما ذکو
7 ے۰ :
ا طیش و “جاعة ٭ و تھورورقاعة ٭ ر صولۂة ر جرلہ ٭ بسبق
٢ 1 7 ۰ے
فعله قوله ٭ فاھربقق فی تلک الضاعه ٭ دم واحد مس تلک
: 2 / ا ٠ : 7ے
الجماعہ ٭ یدعیں خواجا یوسف و کان فی حیوة ٹیمور ٭ نائشب
کیم : ام 2 : 5۶
الحیبۂ بسمرقدد وھو امیر ہمشہور فی ۱ اعال ون و ۱ لی
کے 7
الدار الاخرة نقل ج 2 استقل لُذھقسہۃ بدعغوی الساطنہ ۶ ودعا
1 7 ۱ 42 : و2 :2 کو 1
|'خلابقی سس ھہدا و کی ھے ٭ فدطشہٹںٹثتن اولڈک الروس ٍٗ وع موا
1ک ے۶2
۱ آئۃ ون حں النقم و الدوس
س۔ کر
۔غیر ان اللہ داد یا حجاظہ۔ ت ٦ئ الساعة عقلۂ
٘ ا |لءعقوں ٭ فابندر ساطاحسین کذادپا ۶و استلینۃ فی امرھم صذناحیا ٭
وقال لہ بعبارة فصیحە ٭ ان ظَ اض جال اس ملا
1 : و ۱ : سی ے
و قال ٭ نا کدہثے م+ فیا منک هد التعا0٭ و مقرصد! منک
اظہار آے 'ابطلددہ:٭× او می اپی خْلوْل 49+ ختووع
ٰ ملبی الیل را ٠ غیرانِ هیبة مولانا السلطان باسطہ ۰٦ و
۱ کر بینہ و 0 واسطةۃً مرا کل ٭ ولو کن عندی م ںو ذاک
ادنی جٌ 6 02 المصالے یل سا تقنضيه الاوامر الکریمة
و الاصور ٭ ثم ان اخاطر الکرہم ٭ پشھد بصدق ھذا ا'عدیث رانا
عیدک می قدیم ٭ 0 مك کا می الممالیک وو الاچغاد ٭
. الذیی کانوا >حصورین غي اَسُرخدایداد ٭ می حَلصمم مس حبائل
2 ٭ٍ انقدھم سی ضرام ضرا ٭ و'اطفاً مٹھم ما ا 7
شرار شر 00 لول فا لان |بادھم : 2 ارلادھم ۳ تع بەم طربعہم
: ۷۰ ئ]) ۱
۱ ئ ھ۹ و : ۰ کا چو وہ ِ۳
۸ر . روصم ےت
۰ 22 727 ۰.7 موہ و و کم
ھهد! اہی قلیفبف و ان کات و افذوکے٭ ولا زال بظفۓ بماء خر عبلاتہ
بدهےھھے۵ہ ای 5 ر7
شواظ تفر عۂ علنه رلبیبه ٭ ر 1 ی فی خیاشیم رعونقه عذبر احنیالف
و وو لے د طدیة × یک بے قوس خئلۃ الی سویداہ
ی0
ر۴۰- ےت ۔
اختبالاته نبال کر انفذتِ غیۃ نصال القضاء :ر القدر لانھا کاننت
و ر2 7ھھہ ر- ٭٠ ١ - ٭
ممیت ۶ فاشزب مکرہ ٭ و لنع امرلا ×+ و جعله ظمہا ٭
و اسنقدح ضف اصورہا فکرا ٭ ۶غ +- بعد آن --- علیۃ
٭ ہے۶ وٹ سا 0 کے
باسلیقائه ٭ ۔اسنثشارہ فی ڈتل رفقائهہ ٭ قال لە لا شک ای خلیل
سلطان ٭ مللگ الناس بالانعام و الاحساىی ٭ روہوو ان کان فی
اإلشجاءء ٭ قاصر الید قلیل البضاعہ ٭ لکی استعبد (بطال الرچال ٭ _
بحس الخلق و بذل الاموال ٭ غیر ان المال ٭ بمعرض الغفاہ و الزرال٭_
نے می 2 ے
و انمت ؛عمد الله مالکے مشہھورہ ٭ ومنازل منازلاتک الابطال
۰ ٭ 3 6 : : ۰ 21 ٦ :
فلت
> و ۰ ٠ 3 2.2 : ت 2 ۱
فکم لوزٹ گجاعا فی البراز فمک ٭×٭ رأايی ٭یاکی و کر ر جریل
مذکن تی راسارعیذافی ااغروب اری ٭ نے رسک الفتھبل نی غیلک الظفرا
وانا اعم 5 عاسة ااجذن سیبتوم بطلعلک ٭ ر برق 2 اعصول
سکونہ فرحا بچرکنک ٭× فائم لاہد 2 می زا 07 ٭ ضط
ھمام بصان بندبیرہ نفائسھم :7 نفوسمم ٭ وٹرم کاللیی اخادر ٭ مو
و السپل الھامہربل کالإحر الغامر٭ متصور آن دغا ران دعی نار
موطدوفت ہما فالٰ الشاع ر٭
]۰9:0۷۶۰([
ا اقم کا ٭ ا ای 5 کی ایا 5 ل2 یب
اضاف الی الندببرفضل "جاعة ٭ ول ری الا للشجاع المدبر
2 " وبماقال شع ْ
2 یے 2ر و 17 : ور
وا یکشف الغماء إل9ا ابی حرة ٭ بری غمرات الموت تم پزورھا
کر : 07 2777 7
وقل 2 - ھدا العصر موصوئے بھدںه الصفات الا انت ٭ روما
۰ ب 32 7 3
اُچدة و الکرم ٦ ت آ9 زاحن مارحا و +اکن اینما
یر آري>و۔ ے کے
سکدت ٭ و لو حدث شاہ ہلک ر شی نو ر الدبی٭ اق ور ھما منک
الحصْ ااحصبىی ٭ لسندا الیک روایة السّّد السُدید ٭ ر لویا >ن
چنابک العالی الی ران شدید ٭ و حاصل الامر انگ مولی الکل
و 2 5
و جمیعھم لک عبپد ٭ رو اذا کان الاہر کُدْلی فقد مائتہم ٭+ فسواء
"تب مراحم المولیٰ ٭. ان انتضی "لی السُعید ان
ى ۱ 3
نکون کلنا موثقیی فی ا'حدید ٭ مع زیادة قید ایمان اکپد ٭ فرایہ
املی ٭ و اِنباع ما َقنضیہ احریٰ و اولیی ٭ فاقنفی رأبہ ٭ ر الخذہ
عَلما ل7مورزہ و راپہ ٭ فاستتبعہ اعینہ و قال اسلک و رائہ ٭
ذکر أخل ساظان کسیری عأی الامرا ء الەمناٹی 9ے
ر مشمة ط ول جختاں سلطاں ڑم لن كْْ الا یا اتا چو
ٹم انہ اط ٭ رہم یی فبضِۂۃ ا مطولة اسواہ ٭ و قد ناوح کل
یحم راہ نیل 3ن و ڈوجۂہ 1 ۱ دارکلآ' ٭خبروں فقاہت علیھم
200 والناعيه ٭ و اولقھم بقیدي (اعوہں الیمان ٭ فان یکونوا مہعه
فی السراء و ٦ میں خلیل سلظان ٭ 9 5 مھ الی القید رجلہ
وا سی الوەوری پر ٭ وعاھهدہ علی ما جار ر ان یقدم لہ نفسہ و
ھلہ ر سال و ول8 ٭ موی اسٹوللق مھم ٭ |زاح بالامانی السو
علہم ىِ رٹینْہم مرنقیں الين× ونکئص فاصد! سمرئند رو ارہل ای
۱ 0"(]00813۳ : ۱
خلپل سلطان ٭خبرہ بما دب دن آسرہ ر دريچ ×٭ 'فلیستعد لمبارزتہ
فھا هو قد عبر جۂعوی رخرسم ×٭ وانه - ایضا طالتت ٭ن ملک
کال پش تہ ٭ و مذاز ع خلھل سلطان فی السربر ملصتہ 2
ذکر ت تجرناڑ یل سلطان کت و غ1 پوت ملافاق
سلطان حھسمرں بط واُف 1 0 5 رجوع
سلطای 0 7 پروەة خفی 2ج ىر
فاسنعں لہ خلپل ساطان اخ چ کی سر ل(ستقبالہ یی اسر ع
زسانى ٭ تم ان ان اساظان حسیں آحضر اللہ داد ٭ رو می معە می
الشیاطینی 0 رزینی یت ٭ واستانف علهم العہوں ٭ واکد علپھم
قوزٹ العقوث ٭ راخل کا منھم صحاء ٭ واجاز عقدہ وحلّه ×٭ وخلع
عليه و اجازہ ٭ ۳ م حرم حقیقلہ و“جا زہ ٭ وب بانعامە الی
منعلقیهم و ش×* و سار بہم حقیىوصل !ا ا مدینۂ لکش ٭* و الله داد
کان قبل ذلک ہزمان ٭ ارسل الی خاھل سلطان ٭ بخبرہ ہوقوع ھذ(
الم ٭ و صا چری علیھمصى شرور و سائم ٭ تم قال لہ ان فااک سعید ٭
و امک حمید ٭ فانہضف برڑی رشید ٭ وعزم سدید × ر جناحيی
۷ ھ2 مصید ×٭ ر الله تعالی نامرک قریبا غپر بعید ٭
نلالخف می کید مکید ٭ ر ای کذت طف فانک لی شبت امواہ '
القلوب نسمات "عبت فصرت یم السلطنة و کل الانام لگ مرید ٭
فرصل خلیل سلظان ٭ الیے ڈلکت۔ ال کی × فعںے ۰ئ
کیک اظار امتعل تر وطیقہ بر میں ال 5.۔
ر رفیقهہ می المیسرہ ٭ ولما ترالی ا'جمعاں ٭ و تد|نی الزحفان ٭
و حقت العقائق ٭ رسدت 8 و تعادت الاسود والغرانق ٭ _
رادرک مہم ن مکازه ٭ رص 75 من اللہ ۵ن ر اڈرا (نۂ عساکو
"ء6
خلپل سلطاذہ ٭ فاخبطث عساکر کان حمیں ٭ رسلب ٹوب
عزا فنبد ہالھ رأء ملنےفا غو مہ سی ظنونۂ یئ خیبة 0 سیت 0+
بت
البلاہ مہا انساہ بت فرجع یٹم ار نین *ٍ 01 وجہہ
َ الفَلاة 3 حکی"ں اٹ ای ابری حالہ شاہ ریہ صاحہبۂ ھراة ٭ٍ
ےلہع٭م ر- کت پت
فام نل لہ عذْدہ 0 ٭ فاما سقاہ مھلکا ر اما مہات حلّفے الفہ
عدل8 ٭ فکان ذڈلکگ آخر العھذ بسلطان حسین ٭ ررجع خلیل
سلظان لی دار مہسأکة قربر ألعژِنں 3
رقمة ٌ ےہ یل لہبر *“حمد لئ ھ1 من فرح ہم خ
وکیی آل ذلک الی وبال وحزن فنقض ما تے ٭
و مررچھ ٭ و تکررت بینھما دررس المراسلہ ٭ را حرۓ مسائلہما
و ی
المقابلة و الەقاتلہ ٭ و کان مفولی ۓ امو دیزانہ × و > میں قواعد ملکہ
و سلطانہ شخصا نمو بیر ملی ثاز ٭ حاہيی حقیقۂة باب
و و6
المالک و جارس المچاز پ سر و بطےء 080 ٭و زی سماء
ٰ داٹرثہ او فدو علماء عرالمۂۃ ٭و فو خوائی عصکرنبا و قوادمہہه پ
فجرد صن عساکر فندھار 5 کل طود لو مال ١ یل قندھار هار ٭ٍ
ٹوچہ ہمز لو مہ ری البکار ٭ و حزم اِنْمن مہ ن الخطار ٭ فائْنا
ذلک لف خضم الھدار *و السیل الٹرٹار٭ والغمام المدزار*٭ حتّی وصل
ایی جخوں فرقف منہ النبار ٭ ٹم امرڈلک ال یح زإلجاج ٭ ان
برکب سس جەعوں الا ثباي ٭ و یضام منه اطم الامولي ٭ٗٴ غمري
الله ('٭عرد ِن ھذا عذب فرات سائغ 2 رابة وھذا ملے اچاک ٭ مخروا
و کین
۲ًّ۲0۸
ٴٴ8 بسفلھم لد عر٭ ر جارزرہ “جارزة بنی 0 اوت ار ٭ و َ
بڈلک الاخشب ٭* حقی ارعیٰ ضواخيی لخشےیں ٭
ذکر مقابلة (لعسکر الٰخایليہ ٭ جنود قندھاررصدقی
ذہڈ و القائع م از مغ مر انام ٛش٢ شرہ شی بلب ْ
و کان قبل ذلک خلیل سلطان ٭ قد ”جز امرہ گا کان ٭ ر نہیں
(عطار مندل الایثار ٭ رو قوفی العزائم علی الملوک باسحضار ٭
لنجنوا سس اشجار ا جرابات و مار انار ٭ ما پستعدون بە لءلافا
لہ ٥ ٦ ا 7 ا المام و وت و ور کل بنا می
َ اذ طف 2 إحسان ٠ ذلکے الیستان 5 نس وجان ٭
ورجاہء الک 7 071 ۶ "ד تا ھی سا ہیں
ست
۰ : 5 کچ : ہم" 2 7 : - '+-٭ھ٭ :
و فرار سس فار حا و ۱ اعراق و ری سٹمدار ٭ و جا قرباذیۂ خراسان
و الہدوں 3 5 و شس کان ٹیمؤزر٭ اعذنة لمضائق الاہوز٭ +: پفارفۃ
ے
فی سفرزلا ضرع و ارصد8 لکل نائَفة ٭ەرىی خیر ز شر ٭ شعر*٭
رارف مرف ا انز درت ارک ۴
فاستانف علبھم فرائے الغلرح َو [ستلیئےيی سنہم لہا دھاء کل
صدیق نصرح ٭ ر |سبغ عليھم من دررع عطایاہ السابغات ×٭ و ضاعفف
ىلں قامة املہم سن خاع انعامۂ المضاعفات ٭ ففتعت علیہم الارض
خرائنھا ٭ ر مبت علیہم سس معادنہا و فلزاتہا ظاھرھا و
گامنھا ٭ فصارکل راچل منھم و فارس ٭ و قد تجلی فیما تعلی بہ
ھی تلکی النفائس ٭ 2 جس ھیبتهہ علیل >خدرات العراٹس ٭
٠ و و و
: فس۔اررا و نسمان النصر ون امم فالعةہ س و لمعات اعت مو
۲
رق لاج ادن و کت المثانيی 2 کت ,8 5 :
02 ضرا ٌ ىک او سن المدیدۂ و اتا فاستقرت
العساکر المنذصورہ س وڈلکگ ہوم الاہحد فو شھر رمضان 3 سیۂ
٠ ۰ ۶ ۰ - عہرم ۲ ۰ صے ۰٠ 5
عابِمالة ولمان ٭ فپات کل ری ذڈینک ٭عریںی و قد ضم دیلہ ٭
٤ کرو ما ا در وت 2
رکف عں النبدر و الئیدٹن سھلۂ ٭ ر حفظ ری الاغیار رجلہ و خیپلاہ ٭
و احھیں ضف معتیفکف ۱ لمراقدۂة ۱ لی الصباح لبلہ ٭ اف
می بر 27 و2
1 7 ا بدا لمج الضپا یی ظلامۃ کرای کمن الماۂ 5 سی فطل
ا ٹگ لج رما لغضی و ایرز ابرنزآ ہت تم یل الخ
ای ما طرسه مسود .0 مہ لک کان نذقسۃ ٭ 7 کن "۴ ں اولئکی
الاط اد ۵ للاصطد١ا 3 کت فا ےا کت القبا؟ . انی لام ط٘لاء
. 2 فی وب ر
وسوخرہ ٭ ثمندانوا و ٹکانوا ٭ و تعاونوا و تعانوا ٭ و ٹراچزوا و تغانوا ٭
و تعانقوا و ٹھانوا ٭ٍٍ تداچزرا :. تعاوا ٭ٍ الدُقثتی الرجال بالیچال
وا : و کت وا
و ایل باخخیل ٭ و ارتفع غظلام القنام الی روس الاسنة فرآرا فی
صلواة الظھرلأجرم اللول ×٭ و جرعل فی ذلک القسطل من کل فناة
٦ ۱ : ۶
عدوں السیلں انت قٍم عدل مہذنالصہفب الذھار ٭ اذدکشفتے الغبار عنں ان ظوق
قذدھار ھار٭ و سعد ارلڈکی الکبار بار ٭ٌِ و علپھم غبار العڈار ثار ٭
7 ۰
والی الفاق بالانتصار صار٭ فولںی بھر سحمد ر علیں رأاسە ؛جر الدمہار
مار ٭ وی قلیۂ زا۵ البوار رار ٭ حکی کان ٰ قلدہ چنر الَعضا و الغارِ ۱
غار× ار نی کبدہ ار مب الامر خ و العفار فار ٭ و چندلث 'زجالہ ٭
کا لو ا کب و7 َ
و ابطلت ابطال ٭ ر نوبہت القالء ٭ و جوالثٹ احوالہ ٭ رسبی
:" ِ ا ار :'
)۷۷ت
7و و و _ یھ 6 ۔ 2
حریمه رعبیدە ٭ ر ساہسں طظرفء ر تلیدہ ٭ ر تشبث ھر باذیال
الی ریہ ئّ و عام اں یابہ سالما تھطفیتیت الغذیمۃ ٭ گما قیل
٦ - 7م" و
اپانک سالما نصف الغذیمہ ٭ وکل الغنم فی اللفس السلیمہ:
ر رجع خلیل سلطان ٭ و قد استذار بھ الکو و المکاں ٭ رو اسفرت
دولتھ ٭ واستطارت صولتہ ٭ ر شر اللہ الملیک ٭ ر اتم صیام رمضان
فی مکاں پسمیں چکد لیک ٭
: گر حر : 3 عسکر العرائثی علٰيل خلیل سلطان ج3
۲ “جأہدتہم بالخر وجْ قصلظم الا وطان ٭
ٹم غغی لیلۂ الاثنیں غرة شوال ٭ خر مس العراقیں الروٴس و الابطال*
ومعہم حریهم رر اثباعہم 8 ارلادھم و اشیاعھم +4 کبھرھم شخغص
یدعیں حاجی باشا ٭ رہم جاریں تحت امر: 8 کیف ما شا ٭
و کانوا ذوعي صولۂ ر جولہ ٭ و “عبئْہم السلطان علا: الدوله ٭ ابی
السلطانں احمه (لبغداديی لصلیہ ٭ و کان ثد وفع 6 آسر ٹیمور
فسچجزعم - “جیں “عذله ر کربع ٭ فافر ج عنۃ خلیل سلطان ×٭ و
جعلہ عذدہ ذا مکانة و مگای ٭ فہینا النای مشغولوں بامور العید ٭
رفع ایدیھم رلک الصفادید ٭ و کان کان تقدم لہم بذالگ مواعود*٭
ذخرجوا ٹُحت نے اللیل ٭ و شمروا عو عرایس العراق الذیل ٭
و طلقوا “خدرات ما وراہ الفہرو مالوا عفہا کل البپیل ٭ لانہم کانوا
اسقمعو! ان دار العراق انزلث بانیھا ٭ و میاہ انہر ساطذنہا عادت
ای “جاربھا ٭ فلم رِقف احد (ماسہم ولا مشییٰ خلشہم ٭ رولاقدر
میں ان پربظ ع العیر رچلیم رکفم ٭ فقطعوا جۂعون و وعلوا الیٰ
خراساں:٭ فتصدیٰ یم کل من سم ۳
نظامہم اعدم (تفائہم ٭ فتقطعوا نی البلاد بل مو الیٰ عراقمم ٭
٦ک 4+ 6
و ایی ًَ ری توراں ىُ و 0( ۵ہ سن جبٰخان٭ نود خلیل ساطا ن
ق ذالک المکای 7- الروں راجعا تا الوطان ٭
جح ما فعلۂ بجر ٭>ےمد بعد انگہار ٭ وەماصنع٥ بعد
و صولٰة الوں ا
و لما لی بپرِ“حمد 1 ئل فذدھار 5 انت ٹ یۂ الدار ٭ ٹامامت
مے
وورھ7 ب تثً ۰ ۶ و 2 0 2
بدورہ بل, 37 3 و ٹمعرٹت سعوہة و حررزہ و تطاہر شرارہ و روا یب
و 8 ٌ0“ ند 32ھ ص4
نارق کی دہ عق اسفا "َ و کی ٭ٍ ٹمز یق غیظا ادیمۃ و
8 ٭ و کان ۵| حمافہ ٭ ر۵ لیائه ٭ فطير اجلےة مراسيمة ٭ ای
001 نالیم ٭ ر استنهض میں خلیل سلطان کل حبیب صحیم
لوٹ و کلوم-ۃ ٭ و لت جرہے فلیہ ٠ ڈردے الطدىی و الضرب و
کل لدیغ القلب و سلیمہ ٭ فلبوا دعوتہ بالاطاعه ٭ ر اجابوا نداہہ
پالسمع و الطاعة ٭ ٹم سالت ااردیہ ر الجبال ٭ بالخیل ر الرجال ٭
و ارسل الوں خلیل بقول ٭ ضمری کتاب مع رسول ٭ ا ررل مصافنا
٠٠٠٦ ۰ئ × رقرار شود ل نی اظفاتہا تااتھہیت رطت ٭
وڈلو انی اسنقبلت سامسریما اسلدبرت ٭ رو ےرت ما ٭ےقرن*٭
استکبرت "۳دت < تصرف ر عا انعست '٭ 'والغثرت میں
7 و ما و ٭ و لکن ان ۱ اجزامہ + ةعرومت السلامہۃ ٭*٭
7 :
و تفاولت اموک بر وس الافاہل فاکلت پدی ندامھہ ٭ مع ان
صابة چندک ×* وقوة ظہرک و عشنک ٭ و نبال نیالنک و ساعد
سعدکت ٭ و غضہیں تو رشدک ٭ انمھاکب مراہے
حدکے * انما کان روس العراق ٭وماحصل لک ہم مس الانفاق 3
0
واما إللی غقد وقع منھم نفاق ٭ و انفق لگ مثھم عدم اثقاق ٭ و
ظہر تباعد و شقاق× ذف لذالک کبدک ٭ واخنل؛کرک وجندلگ٭
وھا انا قد جتّنك !جد جدید٭× و بالعد رو العدید ٭ فاستعد للقاء*
و تیقری عدم البقاء ٭ فان ااعرب کما علمیٹت “جال ٭ و کما ادپل
لگ علینا بالامسں فان غدا لنا علیک پدال ٭
دکر : نوجة بھر 4مد 0 خلیل ساطاں ای 7٦ ج
و ما .8 عم خ۰ ذلک کر و فرة ا و تولمۃدۂۃ
الدب رکما بد( اول مر
5 توجہ ہتلک | 'جنود و الامواں ٭ ر قطع ج؛عون رو وصل لن ہکان
یسمی حصار شادمان ٭ نترجه الیه خلیل سلطانى ٭ ومعه >ن
عساکر الرچال والفرسان*٭ و جراد الججیش و قملہ و ضفادعہ مااجری
مس الدم الطرفان ٭ فمربٹلک الاطواہ و الاعار× ودری رد اتی
راس و سار ٭ حلیی وافوں جذود ڈندھار ٭ و کان کما ذکرمن ٹیل ×٭
قد قدح فی جراق احشاء العساکر القندھاریة من خوف نار الغلٍل
زناد النبل ٭ فکانوا ملسوعین و الملسوع بغاف سس جر احبل ٭_
نل ان عق النفیر ویِضرب الطبل ٭ نفرمی کل فرقة منمم
طائفہ ٭ و تنادرا ازفت الازفە ٭ لیس لیا می دونں اللہ کاشقہ ٭
فالیس بیر“حمد خلعة الخٌلع ٭ و لم یک لہ بھا طرق فاقلع٠ الیی
اقلعة القاع ٭ و ارصل الابواب و احکم الاسوار٭ رو ےت ٹی حصار
شادماںللحصار ٭ فاحاطۂ بہ می العساکر ٭ کل چارم ر کاسر ٭ و دار
لہ سی بنی پائٹ کل سام وحام ٭ و جد فی ا“حاصرة منہرکل
طاعری وضارب و رام ٭ فتٹندم بھر *“حمد ٭ میں ما ثصد فی ذلک و
تعمد ٭ و تذکر ما قال لہ ارل ٭ اأخواچا عبد الارل ٭ لکن اعنذر*
حءء,/"ئ0)0 .0
بالقضاء ر القدر ٭ فرماه القضاء بسہم جراب ٭+٭ اجاد فیە رو 'فہاب ٭
وقال ٰ
. عاجز الراُی میم لفرصلہ ٭ حثقي اذا فات اسرعاتّي القدرا
فانعک مذہ کل 92 رفال٭ وتغیر عليیه کل اہری خحال٭ ر دی
عنۂ منعطفا ما ہیدہ ہی ملک ومال ٭ ونفرعنہ کل اسد اصالی
لے رپ نارا حامیۂ لما سظا یل حام و صال× و رجع علہ لسو تدبیرہ
نی و لیج لہ بالامانی الکاذبة کل سراب و آل ٭ و
مرقت مق تدبیرہ ۔ علیں مذرال تفکیرة ۔ سدیي و ان لح
لہ من دوں اللۂ “نی وال ٭
ق کو ما صنعة پیر 6 ول من تی عادگی عأمۂ
بافکارو الوبیله ٭ لان چدراھا عانت قلیله ٭
و لک عدم حولۃ ٭ اخف فی اعمال (اجیلہ ٭ فاسئدء ۱ عد ٭ض+رطہ ک2
قِلٛ
٢٦ ٭حظرطہ:٭ الجیدة الیباء راو موہ
و ا جلود ۱ د7 3 جیں× 0 خٌُ ٭ المصبوعۂة بالوانں الاصبٍاغ غتِ
صھ : ۲ :
نم فصلھا لدوسا 3 لەگل بوسا٭ وسمو علیھا المرایا المصقولہ ٭ و بعضص
ك ر6
صفاح معمولة ٭ ر موھہا ر احکبھا بالمساہیر٭ و احضرص سوتة
بلدہ رژسااجماھیر٭ واسلکثر مسالرعاع والہي و الجموع ٭ ئماحضر
٠٠٦ ٭"ِ'"'الورں ٭ و ونم ظا تلک اوس و الظہور هاتیک
النطوع کلما صارثك الشمس باز غه ٭ اصعد الی ال2سوار و خارچ
البلد تلک الاسوث و علیہم تاک الدررع السابغهہ ٭ فاذ| رآعم الناظر
“٦ ٹرت ارجا ول بعلم انہم مدق العفد ٭. و اذا ترا اي
ڈلک الہبا ٭ والخینعور الذی ملا الفضا ٭ کاںکسراب بقیعۃ حسبہ
الظمان صماء ٭ و اسقمر علیل دک دہ یقاس معاناة بعان یی شدہ 5
و کان الذي تعاط یی ھذا المکرااجلی ٭ دستورساکتہ امنیي بیر علی٭
ری ٰ
و مع ذلی کلہ لم تنفعہ هذہ العیلہ ٭ و عادت علیہ افكارة الوخیمة
و وساوسہ الوببله ٭ و انکشف سر ٭ و اٹھلک سارہ ٭ فضاق ذرعا
و قصرمدذہ باع ۱ لمچال٭ رد بنٹثقصی ع3 و اعت ر زادہ الدھر النکال٭
ٰ کر امتراف: پھر ”عحمںد اه 12 ٭ِ ظلة ك0
و اِلفائه السلم ِ
فبٍسط بساط التضرعِ ٭ و طلب وسائط ا ٭ و رعلم نہ ل2 عاصم
سر اسر الله الا سی رحم ٭ فناشد خلیل سلطان اللہ رالرحم ٭ وقال
معنی ما فلت
یعطی الگریم و رت می العظا ٭ و العفو شيمته اذا رقع الخےطا
فاچجاب خلیل ساظان مقاصدہ ٭ و تائدٹ سن الطرفیں معافدة
المعاهدة ٭ بانں لا یقصد احد منھم بلاد صاحبھ ٭ و اذا کان الله
و لا بضع سس جانبہ ٭ ر پسلم اليه ما نر یدہ ٭ ریبقی علی
الد الصد(فۂ فی ہومة وغدہ 6 .: لے الفا ٭ ان 5 خالفا ٭ و ترالقا اں
پقوافقا ٭ ر تصادقا ان پتصادقا ٭ و تفارڈا میں ان بتراِنقا ٭ و توافقا
ان لایتذافقا ٭ و راقبا لال و لمع ٭ وراعياالقرابة و الحرمه ٭
و انشمرکل عری صاحبہ کت “سن فه ٭ و ذلک - 2 تس
و ٦
2 ماف و نگد 8 وتعگ ہیں ن بیرعلىی و بجر
٭حمد غخ ازاحتٹ وب ا عنھماً رج ار حدت
”عالفِھما منھما ۶ے
ولماوصل بھرمحمد الی وطله ٭ واستقربیں خدمہ و سکنہ ٭
خري عليه بیرعلی ثاز٭ و استقل بدعوی الملک و |متاز ٭ 2
قیض عليه ر کبلہ ٭ :2 انه خذلہ : جدلۂ + و شرع پقول ٭ وھو
م000 0(
ھ2 :
یِصول ر *“جول ٭ امور |لدنیا اضطریلئٰ ٭ و آشراط (لساعة ارت ٭
و هذہ درلة الدچالیی ال مات اذا والمعثالیں ×*
ل' ' ۳۳ الفحال افھرے ر ھذا ژماں الدجال الفرع *
"بت" ھذا الال لاعور ر آى کال اعد اجؤعم سس فرع
باب الساطنۂ انا اڈرع ٠ فلم کات 5 ںی الروس و الاذنذاب
سؤّالۂ ٭ ول انغم بما افرعینہ و انعم الہ ٭ اذ لم یوجّد نی تنارل هذا
الاہر المعظور 29 ارل پک اذلک الوعد نی سمام الملک
یر المذیم و السغبے ٭ فدعا ارباب سمالکھا تضرعا وخیفہ ٭ ف٤شر کل
فی وجھہ انهاب و چاذبه ھذہ اأجیفہ ٭ فلمٴ یبق لہ قرار ر لاثبات *
020 پا و ً رجلہ صو صاہہس ھراً ٭ فدمەچرد وڈوعۃ عنْدلة
بی شرک الاقتناص ×٭ بش علیہ ر اجریل علیہ احکام القصاص × و
صقّث لہ الەمالک قندھار ٭ سس غمیر تحضارب و لا حضار×٭ و استرام
خلیل سلطان ایضا مرالانکاد و المضار ٭
ذکر ما رقع من حوادث الزماں نت ئّ من ۱
خلیل سلطان ٭
و فی هذہ السنة بادرت بالەجوم ٭ تثار الروم ٭ ر وصلوا بالعزم ٭ و
قطعوا ج؛حونٹ بالرجل رھر 0 7- خُوارزم ٭ و قصدرا بلادھم ٭
فقصدیٰ لیم س کل جانت مس غلّقھم وابادھم ٭ وحضّْل ام
سی عدم الانفاق ٭ ما حصل لعساکر العراق ٭ وایضا ض 2
السلطانى خلیل ٭ و اشتغاله بھذا السفرالظوبل ٭ اغتنم الفرصة
رزء ےو
٠ 7 1 ۰ م٠۰ ۰٠ھ ۱ کت 2
خدابداد و شی نور الدپںی ٭ فتوجہوا الىی سمرقند مطمکنیںی ٭
١۳ص
و اخذوا علیھا ٭ و نھبوا ما حوالبھا ٭ فلحصنث ملہم ٭ ر ترنەدت
عفہم ٭ فذھبوا 'خارجھا و رجعوا ٭ و سو بلادھم انقلعوا ٭
۶“ غ)0)(
7 ۲7۱۸۷
ذگر رید خلیل سلطان الا خناد ون :- توچ
الوں شوخ نورالدین و خذایداد
8 جعخلیل ال سمرقذدہ ٭ اراحطوائف عسکرلا رو چنلے ٭ :2 7
اضےارق ×× نوج نےپھما اہ ٭و هی انصارہ و اطلایہ ٭ٍ سار بٹلکت
القبائل الضطرمہ ٭ و الاسود الخوادرِ و اافحولِ المغلمۃ مت
ڈلک الظوث الرکون ٭ بیری حركکة و سکون ٭ حیں وصل ً سس ون٭
و حیںی شرع ذڈلک الظور ٭ و إلذار ذاك الور٭ آطیں نھر ٭خوں
فی العبور ٭ رأیت البھرامسجور ٭ فاذں لہ شاہ رخیه و خُجند ٭
وت موی مدنۂ ٹاشکتذلك ٭ فنوجہ اص ارھا ٭ وغزم ملیل ھدم
ا حجارھا ٭ فبعد ان حاصرھا مد٭ ٭ ر اذاتھا لباس الجوغ و الشد* ٭
لان الىی طلمب الامان ٭ وسلمہت اليه قیاں الاذعان ٭ فاجاب
سوألھا ٭ و رتے بالصلم حالھا ٭ ثم قفا آفارغما ٭ طالبا دمارغما ٭
ذکر ایفاد ٭ شیپ ذورالدین و خد(یداد ٭ ار لللیل
لے رقاو 2 فاطأفادا اه تعالی د وفاو
و کان خدابداد وشیخ نورالدیں ٭حرمان حول اعمیں ٭ و بترقبانں
ج6 س تی
ورانھھا ٭ ر رام لشافھما ند علا برحلان سای صلہ او مسمع ٭
زیارای جناامل و لاہ رحل س٠٢
منزل ٭ فاذا رحلا بنبع ففاھما رینزل ٭ وکانٰ خلیول سلظان
فعتمدا علں عسکرہ٭ ٭ مسلیقنا بحلول نصرہ و ظفرہ ٭ فکاٴذہ
ف بعض اللیالی غفل ء ن.العرس ٭ ١ وا کی ھن فی انرك
۸ يىں أٗبۃ 07" - ال 02" 5 رہہ الگری ۲ خانلہش ٭+ و جع
أ٣ا اح
ت>”
علی نمکاں پیسمیرں شرلااکابہ ۴ واگارں آف4د تقدم طی الثقل ٭ فطار
ظ اک
"رہن یں بد تعل تھا تائبہ کاسیل ٭ :راتا بالئیل٭٭
فخري سى عسکرہ جماعه ٭ وکانما قامہت القیامة فی تلک
۱ أ - 22 ٭ :- : . 3
الساعۂ * تم قرکا ورٹا٭ وفراعفه رندا ٭ رتشلنا فی المھامم
والمواہيی 5 رن - للسلظان اقنناص ااعراہی فیک عکھبنا
تاکے البلاد
ب725 2-70 ک7
ولما کانمی سردة خدایداد و شبۓ ور (لدیں کاخاز ٭ و (ساس ما
ٗ6 7
بینہما سن الصدافة کم اسس بفهانه علی شفاجرف ھار ٭ إختلفا ٭
وعا الْتلفا ٭ و تجاذبا شقة الشقاقی ×٭ ونفق فی تبابعھما بضائع
کے
النفی ٭ ولم یعام اآحك می راق ٭ رظن آنہ الفراق ٭ فقہقرشیخ
جم سغناق ٭ ر علی تلک الاطراِف و الناقی ٭
ا یی ىت 7 ً مٰ5ذ 20
تم راسل شیج فور الدیںی خلیل سلطان ٭ 7 اعندر عما صدر مذہ سن
العصیاں آ3 و طاہب دہلة ان پقابل اساء تہ بالاإاحسان ٭ ربرجع الیه
موا تُں مدفائعم کما 23 + فاجابہ ا 5 سوٴالہ سک على یں وڈ جرمة
۵ ذبل النسیانں ٭ٍو ارسل الیه |مہ ک چدہ رٌ ۷
: اع و وا و 0 5000 ا
و“ص بزل ملی الوفاق +4 شق و اق 7 9٤ اھ الرفاٹ 5
حنی وفع خلپل سلطان في الرباق ٭ ر صفا لشاہ رخ سمرقند رراق ٭
1 0ب
و توجۂ اليه٠ شا ملک مظور الصام ( مضبر النفاق ٭ ر استنزلہ
پالمکرمرىی فلعہ سغناقی ٭ بعد ان احکماالعہد و الەیثاق ٭ ووتع
بھنہما الانفاق ٭ وانى یتلاقیا رکبانا و پتہاا الاشراق ٭ بعد السام
و اللستسلام و العناق ٭ کان فی جماعة شاہ ملک شخص بدعی
ارغوداق ٭ تم اقبل شاہ مک ا!جماعتھ ٭ ر نزل شیخ نور الدیں ہی
232
فلعنہ ٭ و سارشاہ ہلگ وحدة و ا غیر عدہ وعدہ ٭ و تعائق
ھو رذلک المغررر ٭ وبٹه ما نایه ۴ عببلة مں امور و شرور٭
فائد علیہ المیثاق و الحمد +٭ز کی کل تسا سر
بعل ٭ 2 ودعۃ و انصرف *٭ و الصل اجماعله روقفف ٭و سارع
کی صرىی جماعلة بمفردہ ٭ ال مہصا ےہ کے ذور الدیں و تقبیل
يہ ٭ حلیٴی افضشت النیڈ الوں ارغوداق ٭ فتوچە ہما اضمرا سی
اِلخدام و النفاق ٭ وکان فی ال“جاعة اسدا ٭ و کالفیل فوڈر چسدا ٭
7.2 اليه ٭ و نل بدورۃ ٭ :2 الازمهة عفافا ٭ و احکمۃة اعذاقا ٭
۔ سج کو رم “۶٠2 کے
فاطلعه سيى سرچه ×٭ راھبظ ٭جمه سس برچھ ٭ و تطع راسە ٭ ۶“
: : لک
و “جج به ناسة ٭ٍ لما سمع بڈلک شا رخ ٭ طعق بلذندب و
>٭-ہےھ سے ے تی ٗ
بصرخ ٭ و لی شاہ ملک و فہرہ ٭ ر ضرب ارغودایق و شھرہ ٭
و ۱
لئن مہا |ہکنہ وصل مہ فطلعاہ ول غری ماقلعاہ ٭ کما قیل ) ع(
وت ے يی2ھ2 و
و لوس لہا تطوی ۱ لمذدۃ ناشر
۶ ا اجک ے 2
و استمر مدة لاہنظر الیھما ٭ ثم بعد ذلک رضی علمھما ٭ و اسلمر
3 2 میں
خدابدال ٭ متشبٹا باذپال العناد ٭ مشترکا بین العقو و الفساٹ ٭
8 ں ن کت ٠
و مل الی الصلم القیاد ٭ لی ان آبارہ الدھر و ابا ٭ ر سندکر
کیفے جاد باعدامہ و اآجاٹ۵ ٭
.و
۵7 ر ام خال سلطان بجہناء ٹرمد ا خربھا
جنکیز خاری کا - تج+یزہ العساکر ٹھل! الشاری
ٹم فی شہر صذر سنة عشر و مانماثہ ٭ ارسل خلیل سلظان ہی
الجذود فئە ٭ و اضانھم ال الله دإد ×* 7 البھم س رس
"٦ اس خواجا و اس 'قتاری منصور٭ رتو کل قر 3ا
و درلة ٹیمور ٭ الی ٹرمد ہع آحی ٭ لیعمر رھا فاسلمروا ساثرییں٭:
حتیی رصلوا الی ترہد ٭ جمعوا نی الأحال احتیاجاٹھم می الاحجار
و الاخھ اب و الفرمد ٭ 2 ثقاسمٹ ٹلک الروس ابد|نھا ٭ ر علوا
عرى اك .ار ََه اسوارھا و حیطانھا ٭ و جعلوا یعملوں ولا پلبنوں×٭
و ببنوك ع بکل ربع سم آيٗ بعبتون ٭ و ترکوا بالنہار اکلا و باللھل
ًَ ٭ فالثموا تاب - جو ص- کات عشر پرما ٭ ر حیں میزرا
“علاتھا ٭ و فرزرا دروٹھا و طرقاٹھا ٭ و رفعوا اعلام مساجدھا ومذاراتھا ٭
و بنوا مواضع اسواقھا ر |بپاتھا ٭ اسزرا البائیں ٭ مین ذربۂ
النازعیں عنھا سك ٦ 2 مک مل لغخاراب
ا[ ات زج ر را الا × و فییَوا علیہ ٭
و کان اولڈک المساکئیںر٭ قد استوطنوا منھا البساتیںی ٭ ر بنوا
فھھا اسوائم . بیوئھم ٭ و جمعوا فیہا اسبجاب معائشھم ر قوتھم ٭
و (سٹتمرذڈلک سس ررقت چنکیز خان ٭ الی وقت ثڈھمور کورکان ٭
فکانوا - وطمْھم آمنیں ٭ وعریىی حرکات لانزعاي و النقلقل
ساکئیں *٭ فلمامات ٹیمور ٭ رحدث شرور رو امور ٭ اراد خلیل
ساظان ان پصونھم ٭ فارسل من شید حصونھم × و کانت الجدیدة
ن العلیقۂ جوا ری ن خرسەخ بے کت العتیقۂ 02 من الجدیںة
و ارس ٭ ل سھما و قد علی لان ہنارھا ٭و نہر جبجوں بصائے
ا٦۸۷٣ تپ
اقدام طود حسل اسوارھا ٭ خلا اجدید٭ ٭ فان قصور مساکٹہا
غیر مشید: ٭ ر ھی عی الذہربعیدہ ٭ فلما نادرا الناس آن ادخلر
الوی دار قرارکم ٭ فثانھم گنما علیھم ان افتاوا انفسکم ار اخْرجوا
سں دبارکم ٭ غلم بثقل الله داد علیھم ٭ ول اکرث فی ذلگر
النغعت الیھم ٭ و لم بظھر فی ذڈلک ِذادا ٭ و لکنهہ حشر ففادی ٭
ان 2 نی سدقت بدا می اھل البلدں × ال شی یں 0
الاہاکی و افرائرا نت ٭ فھوله س غیر مذازع ٭ ولا ممانع ولا
مذائع ٭ تم امر بانتقال ااخبازیں ٭ رالقصابیں رو حون
و السمانیں ٭ ر میزلهم منزلمم ر عاً راھم ٭ و لم بنعرض لم سواھم ٭
جعلوا یبیعوں علی العساکرو پشتروں ٭ ویر حون ٹی اک ول
خسروں ٭ فاختل نظام سائر ا'جمع ٭ اذ لانسان مدنی بالطبع ٭
فالجأعم الا ضطرار ٭ ان یتبعوھم بالاختیار *)/؟7 ما بلیق بہ
احوال کل سی کبیرەم و صغیرھم ٭ وذرر علییٰ ما اقلضتہ اوامرہ
قواعد امورھم ٭ ٹم جمع روس جندەہ ×٭ وثفل الیں سرقندہ ٭_-
ذکر ما نعلة شاء ر 5 من جع خرا ساں 20
نی مفاہلة ما فعله خاول,سلطای
ولما سمع شارخ ہما فعله خلیل سلطان ٭ چھزطائفہ دی :ععداگو
78 07 ۰
۱۷+ مرزان ٭ و هو اخو جہاںن ش×ا ٭ اي کان تیمور می
4ے۔اصرةۃ 7 دمہشق ولاہ ٭ و آمر روس بلک ااجذوں ٭ ان پبنوا
فلعة ٹسمیںی حصی الھدود ٭ و ي مس نت بلاكِ خراسانں ٭
َفصل بینھما وہیں ترہد نھر ج؛حاں ٭ ففعلہی س البناء العساکر
ااخراساؤ* ٭ سوما امریں عنہ العساکر اخلبلیة الساطانیہ ٭
[.۰۲۸۷۰)
۳ء دہ استا :ات مل ا9ا ۵اذا رام رابانرٹضانیا ٭ تر تراما
بالاحلشام ر إلاحترام و ٹھادیا٭
اشارہ الیل ما حدت فی اقالیم ایراں ٭ و ماجرول من
سیول الدماء عنں تصوب ذلک الطوفاں
ٹم ان الساظان احمد و قرا بوسف رجعا الی العراق ٭ و وقع بینھما
میں سیاۓة الملک الاتفاق ٭ و استشر السلظان احمد فی بغداد ٭
و وئب قرا پوسف می الجغتای,بالعناد لستخلص منہم ما استولوا
وت
بلك ٭ و کتب الغتيٌ مین رابانهہ آیات نصر ص الله ٭
واستخلص ممالک اذرٹإٹجان بعد ان آباد طوالفھم و قتل امیران
انال مت لس عفان الکلام ٭ ہی استیفاء هذا المقام ٭ خرجنا عما
نی بصددہ می المرام ٭ آلی ان وقع بینہما إلفقاق ٭ خبطت
اذر:+جان و العراق ٭ .2 قلل قرا یوسف السلطان احمد باشارة
بسطام ٭ و ذلک في شہو رسغة تثلئة عشر و ثمانمائة سن ٭جرة النبی
عليه السلام ٭ و اما عزاق ال"جم ٭ فانھا کان احص اجم ٭
فاستقل یدعوی الات مٹولھا بپر عمر ×٭ فنمض علیہ ذر قرابة لہ
یک - [سکندر؛٭ نقائلیو گسرنا 6 یم تبض علیہ و فصرہ ٭ و اسنقل
بدعراء ٭ فتنوجۃ الیه شاہ رخ صاحہبتٗ ھراہ ٭ فقبض علیہ و آبادہ ٭
و جع بھ اهھله رارلادہ و اسطذصفیی بلانہ فخاصہف لشاە رخ مہمالک
الچم کلها ٭و انثال الی خزانله مس اسوالھا وابلھا ر طَلَا ٭ می غبر
ان بعائی فی ذلک نصبا ٭ و بقاسی فی آحصیلہ تعبا ر وصبا ٭ مع ان
سعملکلۂ کافت 'اوسط الممالک ٭ فلم پنطرق الیۃ احد ہسو؛ لذلک*× واتھ:
کا حس الجوار قلیل (حرکۂ ٭ و ابوہ.قد حسم عفه بقتّلہ ملوکےٰ
ای مراف کن شرو ملک ٭ٍ فثوت - مکانہ سی اسوٹ سییے
٥۰٥۸۸
* و کون ٭ٍ و مالہ سی العداء بمالهہ من اصدقاء ر ثبیٹت
فاھثزت اراضیٰ دزلتع ابتہات الثبات وریرث ٭*٭ و کان عیوں الد
کانت ترائبهہ ٭ و عرائس الملک تذاجهە و ”خاطبع ٭ بقولہ شعر
لت مس دوانا لفن تا بتاحل ال مث
7 بص!۔
و الصبر طاسم اکنز رصالنا ٭ می حل ذاالطلس فاز ہکئرنہ
ذکر خر ربق چالناس مم ٥٭ن ) حصر پ2 و امام اوطا لم
من ما وراء النھر
و فی النادھذہ ا'عالات ×٭ قصدالناس مسرتند التبدد ر الشنات ٭
و طاحت 4ك کر یپہسا و طدہ س ظط ےئ یں سگدۃ و ذطذہ ٭ اما باجاز ۰
واحٹھا ٭ و اما بوزیمة ار اختفا ٭ فارل مس اسلجاز سس اھل الشام
و رام المسپر ٭ شھات اادیری احمد بی الشہید الوزیر ٭ 25 تفر
الطواٴف جما ر عربا ٭ ر تبد درا نی الافاق شرقا و غریا ٭ ووتع فيی_
سمرقذ۸د القّے ط و عَلاء ال(سعار 8 : یرخص ہوں الذاس سري
الدرھم و الدیذار ٭ثم حصل بعد ذلک الرفاههہ ٭ و اجتمع للناس
الوجاء الامہذیة 3 ور طاب الزمان 3 وحصل الامانں 0 ر ڈھی
ے ٦ ھا بس صَِ
الشی ٭ و صفا الوقت ٭ ع ٭ ر عند صفوإللیالی ؛حدث الکدر*
ذکرما ادار إلزْمان الخدار *٭ صن دمارو بوار ٭٭
القیں ہ الخلیل فی النار
کا خلیل سا طان تزر بہشان ملک زوچ سیکفکت الدیں الامپر ٭
ورملکكە سلطان ھواھا کان فی کال[ سیر ٭ فمال بکلن جرانحہ الیھا ٭-۔
٭جبےی نہ فصرنظرہ علیہا ٭ وصارحےجذہ کل ہوم تزداد ٭ و اذستۂ
اعانقھا رالنفس بعد مشوتقة ٭ الیہا ر هل بعد العناق تدانی
نب
۶٢ و کیہ ق : سے نے
و الام ناها کی ٹزول صبابٹيی ٭ فیشدسد ما القیی ٭ن الہیمان
5 ن فواديی لیس پھدا الدی دب٥ إلے یک نںٴ یہی الرو<ذںی اک ان
٘ : -.
. اسنمر لک لع ن ران ھراھا عاں فابه ٭ رواخد بەچاہع لپۃ ٭
۲ 1 2 تب
8 ربط جوارحہ ٭ِ وحن جرانجہ 23 و فصل قمیصا راسعا فکانا
پلفسائہ ٭ رو ادا فصار بخطق بلسانھا و ثذطق بلسانہ ٭ٍ صارا
2 کات القضهھة بالعکس ٭ قات
یں تھے كِ حبےوی6
انا گلا اہرے ااشخت × نل برام ربھا ئی''بدنین
و کان لپصدر امرا الع رابھا س ولا ب سض یىی یا الا الا باراٹھات*
فسلمھا قبانة 5 رانیم م مہرادھا پ- رأكِہ ٭ راھد ۳١ نی ''عاية اہ بلہ رالعثة سج
و یف بغلے 5- 200 نا امہ َ. نم ٭ و کان لھا خادم قدہم س آپس۔
2 ا کا لا بگ رم 8 کانی >ن 1 طرافے ٠ الفٰاس ٭ یمجع رظ
7
اول أآسرہ الب و ا بدعیٰ باہا ثرمش ٭ بطرف ئن
چہِ 8 ش ٭ رھ قنجےع ع وس دوڈ غد ملیےم س وکان یلقاض,
ور ون "تل ۵ یا
تک ٭ و رن علیھا ٭ اقبلن و صرل خلیل سلطان ال ا سے
فلما ات ح یت 1 ظط سا وصاہت ٭ وحصلت ا
2.7211 ت
ہہ ٥
لق
الئيی. لعد رھا ما حجصللمفی ٭ ارتفقعەاكث درچة خدمھا ٭ و رادت سے ا
4 ٭ و اسلفاٹ باباۃٌ رہش سن اضہائنہ (أبھا النعظیم ٭ٍ سے
ا الەخدرم اعضل لاد النگرد 7۲ ٭ کل 0 برا جانا
و یسوسمم ٭ و +مچالستھا سای ابخادة ) 0م و لیت کم )۱ ٭:
37 ٹرقیں حثیٍ یں صار علیۃ مدار اہرما ٥ تم وا ا النعلم فی
[سباپ الملک ر غھرھا ٭ تم در ج ایی نصل اأہعاکمات الدپوانپہ ٭
٦ھ 0
ز0۳
و اچراء القضایا (لسلظانیہ ٭ ٹم تفع الی الولیة ر العزل ٭ و ثعاطیں
ذڈلک ملیٰ سبیل الجد رو الپزں ٭ رانتہی فی ذلک ٭ فصار
دستار الەمالک ٭ وم پفدر احد میں رد کلمته ٭ لخدة شوکتہ بقوظ
كت
>خدرمته ٭ فبسط پدۂ ر لسانھ کما اختار ٭ رامتثل کل احد
۔
سا پفقضافہ ر یذقض سا ابرماہ ٭ و بلاغ نی فلة الادب ال ان
ك ۰ 7ت .:
کان پمں رچلۃ ؛عضرٹھما ٭ ر ل2 یقیم بدرڈ ہن واجمیں حومہلھما ٭ 2
حجران لا تفصل .قضیة الا بمشورتہ ٭ ران کاں غالبا فیذنظر
حضورہ ار یقوجە الی حضرتھ ×٭ رمیى حیں نبغ الی ما بلغ کان
٠ ق
اج کی ثلاث سنیںی ٭ و عفاربیٹ ! اجغتای و چفہم لابتیں ہعة
۰ : 7 : 3
العداپ المھیں ٭ ”جن لاللەداد و ارغوں شا× 7-- وہ! الندرچ 5
و ہس
غایة الضرر و نھایة الأحرچ ٭ و بلغا الغايہ ٭ نی الاھانة و النکایہ ٭
واعضل دارٗھما ٭ ر ١اٴ“چجز دواؤُھما ٭ ر استلذا ذھاب العیشٰ
و زوالہ ٭ لی البقاء فی ھذہ ا'عاله ٭
ذکر ما افتکرہ الله داد ٭ ودہرہ نٰیمر(سلۂة خدایداد
7 رو
نم ان اللەداد .استعمل فکرۃ ٭ ولک اخطت :اسنہ الحفرہ ٭ نطب
قدرا فانقلبث علیہ ٭ ر نس کدرٹ القر شک حتفْہ ببدیه ×٭ قلت
. ع کے ۰
اذ۵ا انععس الزمانں ملیل لیے ىر حسن ریہ مہ کان وبجے)
یت و او ک2 ِ
یعاني کل 4 لیس نت ٭و نے ہا را>٭ الناس صلےا
فلم *جدا لتبرید (لاکباد ٭ الا مراِسلة خدایداد ٭ جلیا عليه صور
هذہ القضیع ٭ ر اخبراه بہا ءن وضوح وجلیه ٭ ر اشارا
عليه "ان ایتوحة بامل نسیے ٭ او یقصد بعساکرد سمرقند
3 خاطرہ مسارنں 3ن فنھضف “ں ساعئہ 5 و ٹوچہ ٭حجیشة
0۳ ۹
و جماعله ٭ رر بت جات اک ٭ فوصل الی ٭ەکان بداعيی
اوراتبا ٭ فلما سمع بذلک خلیل سلطان × ارسل الی الجنوك و
الا عوان ٭ و تعجب می وفاحلہ ٭ و تعوذ سی کلاحلہ ٭ و چھز اللہ
داد و ارغوں شاہ ٭ مع العساکر اجرارۃ للملاقاہ ٭ فسارا حتی دانیا ٭
فقاہلاہ و ما ثاتلا ٭ :2 ارسلا الی خلیل سلظان یستدء پان المدد
و یقولان ٭ ان ھذا اارجل بلغ سی مُلاحاتھ ٭ و شدة دعارتہ ر قلَة
مبالائه ٭ انہ . پئزءزع ںی مذاخہ "." دخل آے ھپیٹئنا -
۱ صماخہ ٥ نرور جن بھائيی العسکر ٭ وجعل 2٦ لما پگوں
7- الخبر ٭ فارسلا ایضا ان هذا قد ٢٘ذىل وزاد فسادا ٭ ر جاری پی
عدارتہ ثمودا و عادا ٭فامدنا بنفسک ٭ وادرهنا ؛حدسک ر حسک٭
فان ھیبتگے (فغویٰ ٭ و طلعنک اضویٰ ٭ رما ارتکب ھذ: اجر٭ ٭
ولا آقدم میٰ ھذہ اجَیئه ٭ ال و قد اضمرشرا کبیرا ٭ و طویٰ فی
باطنذه قارإ و فیرا ٭ فادرکنا بپائی المقاتلہ ٭ فان ھدہ ! لمرة کی
الفاصلہ٭ خر ج خلیل سلظارں مطمدن ٭ و خاطر عن حلول
الجوادث مسٹکن ٭ وامل ف فسے ٭ ر صدر او پر معچیا بہشیابہ*٭
مغرما باصحابھ *٭ مثمایلا ہیی احبابه ٭ مکھادیا بیں اترابه ٭
کت شرذمة فلبله ٭ کت نبیله ٭ ابعد ما عندہ نزرل ھم
و اشرف مہالدیہ 0۳ 0" و غٍٔ + یغدیۂ المال ٭ و ینا دیه
اس الجمال ٭ بقرلہ
دللا غانت اھلل لذاکا ٭ و اعم فالحسن قد اعطا
فوصل بتلک العصابة السلطانیه ٭ الی قصبة ٹسمی سلطانیہ *
فارسلاللہ داد الی خدایداٹ ان الرکاب الساطانيی ٭ خر ےم سمرقند
فی الیرم الغانيی ٭ وغيی الساعة الفلانیه ٭ سان کور سلظانیہ ٭
۶٦)۷٭00۳۷۳
ذکرما ثصدہ خدایداد من الکید ٭ و وڈرۂ
خلبلی سلطاری - تنص الصید
فقصد خدایدان (ہخاتلہ ٭ و ترک ثقلەمقابل المقاتلہ ٭ ونبذ العساکر -
27 3 ِ. 1
وا ظھرہ× ونابط شر شرار ا و شراوة هر بر و ([سلصےےی مس ابطال القتال*
و رجال اللأضال والنزال ٭ طائفة جاسرہ ٭ غیر خائفہ ٭ شعر ٭
ا ا وو و : ےت ا لے سا 0 ا ا ا کا
ران اد۵ لاقوا خعاف (۵ا دعورا ٭ 2 اذا شدرا فلپل اذا عدوا
و اذ جے گے ذب( ل اللیل ٭ ان افرادی 2 و ال ں عطلو ہے0
لا تاقی : نول سی ظط فالشنصس نداصة و اللیی قواہ
7 : ۱
لاحد بھ شعور ٭ 7 ھمے َ ساطان * .ل2 و قں جاءہ موچ
إلبلاغ من کل ہکان ٭ ؛فخیض کل ری مہ گی ((7خائنے +4 اخدرا
فی اأعرب و الظس و الضراب ٭ وفاٹارا فتال الموٹت ٭ و ایقلوا
7 2 لن 2 کت 7م
حاول ات ٭ فعضت علی . 7 ٭* وط و م ما بجرں
فا ہک 2×" و ً ٭ 0 رجع حد|دداق ایی مس کنا ٭
م3
و بر بجےں مساچشرا بظفرہ ٭ٍ
فصل
ثم ان: خدایداٹ حلفاخلیل سلطان ٭ باشد ما یکون و اباغ سس افواع
0 ٭ انم لایقصدہ باذوں پ ولا 7-- فی رٍ معیشتہ خپال
7 ٔ۹" لد 7 عفا عما ساب *٭
۲۰۹۳۴
5 (لئمس ملہ ان پرسل ا ۳ الله داد ٭ ضی دولہ - اناد
ان پسلسلہ و حم بد( ٭ٍ 8 خدایداد ٌ 1 عم بر بانيی
تصلونی قطعتہ ٭ و لما رتج خلیل سلطان ٹی ھذا الکرب ×٭ ۴
: و وو .2 2 ٦
ھهد| سم غرب 5 م ظھرلہ مکاے ذلت المکم ٭ و ٭حقق گرشت ا حك
5 ری ۰ ک7 : ِ ٦
فی الماس ٭ وعلم سس ایی صب فلک البلاء عایه ٭ ر انی آخد
۰ ک
سس ذلک ا'جانپ النی یا الیه ٭ فقال بلسان اعال ×*
2 1 ور 2 و
چزی اللۂعنا! ےر 27 2ئ" ٭ ر لابيیلة ود ولا نععحارفت
ص 2
فما سامنا 030 و ُ0 7 انی ہے مہ ن النای ا2 ان نوں و نعرفت
6
ٹم ارسل ال سائر الامراہ ٭ ۲ ْ ۳" الوزراء ٭ اىےپستسلموا
لے دایں'د ولا پطازعوہ ٭ و لاید دافعوہا غیما برید و ل2 پمانعوہ ٭ فاسلسلم
ا 1 0 : ۴
الکن الیه ٭ و اسلقبل ً و سلم عليه ٭دفا اسنوا 7 تٹلکی ['جنود
(امجندہ ٭ راحصی صن غوائل ا “خائل بالرہاح إلمسددہ ٭
>2
والسووف المیکن: 3 و قدم آ]ف:ء۷ئ00۰( جدں و خچندں 5 و اغنام : ٹرکستان
و طغام اوزنچلك ٭ و راس سویل 20. وٴتقدم الیں سمونفد ٭
ریت رہ[ ت8 ۲
+7 بلئففی الوں اللة داں فمىی درنہ ٭ ر 'حقق اللہ ۵اد ان صفقنہ
٠ 0 رک خی
فی ذڈلک مغبونہ ٭ مل الزمان عذھ ما کان الجسۂ “نی دوب 7
ات ٭و و من بن یدیع ما ا کان فبۃ یں رم جا یں ر ذقب
وی یام ڈلکک اھر ٭ ض 0 انان و -ح-- عشر ٭
ذکرماچر: يل منالفساں٭٭ پسم و ئن عندل قدرم رن
فوصل خدایداں الی وں سمرقذد و دکشل+٭د فلنغیرد ٹ تل الوم و و الدول٭
وکانہ ظھراختاف المللِ و لعل ٭ و کان لہ اہن بُدعي الله داد ٭
1 م۲۴۰۶
فدعاء پالسلطان می روس الاشھاد ٭ و تغحص عی مکام 07 8
و نقضب فی اطرادھا ء ن الفلزات و بس پچ و نقرئن م مضمرات
707 ہش عرت (اخیایا و الدفاەن و تغیرت ََ ٭+وتبدلت
باافظاظة رقائی الطباع ٭ و صاروا کا قیل ×٭ شعر
اما اخیام فانھا کخیامھم ٭ راریٰ نساءاحي غیر نساٹھا
و تذکرت الصفات ٭ حقی کا'نما ٹحولت الذوات ٭ ار بذلت اارضی
غیرالارض و إالسموات ×٭ شعر٭
و ٹنگرت ارش الغوبز فلم یکن ×٭ ڈاک الغوبروا الا ڈاک اللَقَا
ذک ربارغ ھلة الامور +3 شا رخ ہنی مور 6 و تلافیة
تلگک لے أدث 98 و حسمۂة مان ھل: العوابٹ
ولما اتصل بشاہ رخ هد ا خر ٭ عبِس و را رو و زج ر٭
و ازورو ازمار٭ و کشرو اکشرو إِكغھرٌ* و نغیر وجھہ و تح ر٭ و استغات
وثقلق ٭ و ولول و اسقرجع ار حولق ٭ ر تحرق وتنشت ٭
وتاوا وانشكٹ ٭ شعر*
لقد هزلث حغیں بدا می مز الھا گاڑھا و حکیسامھا کل مقلس
ٹم ۳۷ھ" مراسیمہ 77ء(" ٭ ای اطراف ممالکہ ؛جمعالعسکر ٭
واموشاہ ملک ٭ انبسیر غبرمرتیک نا پستدیم ۱ لی +۹ پسابی
پعتائہ عثاق الطیر × نَیندارںَ مات طاام "َ" دو بطرتی
ورد المملکة الاغنام الظغام ٭ فلا یدع رائندھم ١ ھ80 س٥ ریعاجل
مسنعمل ندرعم ان یمەل ٭ فسارھاہ ماک نی احال ×٭ بعساکرفی
المدد کالجبال ٭ وفی العدد کالرمال ×٭ :2 اتبعہ شاہ رخ بسائر
الا ساورہ ٭ و گواسر الاکاسرة ٭ و سار( پلري علیل آحك ×٭ ولا 2
0
۔ : : گ
غطوا رجھە ر ٭ فانيسظ ذلگ السیل میں وجه الماء ٭ فگی
اابخ رع ىيی بالغمام الەقرائب ر فرق فی بھر العپاء ٭
قصلی
۱ : ی .
ولما قطع اأ٭حر لگ الاطواد ٭ و اتصل الخبر اخدیداد ×٭ نیقی انه
: "...0 7 1
لڑ طافۂة ل3بابہ رو فرودہ ٭ بدثاب جنوٹ شاه رخ واسودہ ٭ ران چجلں
۔ٗ َے
عساکرہ پغر عله رو یسلمہ ٭ و یقبض عليه و لشاہ رخ یسلمہ ٭ فاسرع
اب تنمےں ماربہ ٭ و باثر ال 7۳ تجھیز مظا لب ٭ و اخل سا وصلت
“٠ الیہ سن . امہ َ و 0 ما بلغثطافله م لہ : .ا
اللہ داہ و ارغوںشا٤ و بابا ٹرہشفی القلحہ اد وآنف 0
احد1 مہم معة ٭ و نت 2 ."ھ0" ایضا يی المدیئہ بفرلق
خلپلہا رھهينهہ ٭ ر بساہب ما کاذتث فیہ می العز مہینہ ٭
وقبل وصول الڈواھدری الشادر خرگے
2 لما رحل خدایدان و اففصل ٭ و لم 2 00 سن جھة شا
ول ٭ و ما گان للنٰاس ٭ ظہر و2 رس ٭ اراٹ الل داد و ارغوںشاہ ٭
ال بفرکھا الو شا× رخ و پستقبلاہ تم نہد الال علیہ
یدہ ٭ و اقام لمنلعھما عنىی ای ررچ سی القلعۂۃ رصدہ ٭ و اسنتعان بشطار
المدینة ٭ و کان اللۃداد قبل ذلک انکاہ نکارڈ' اورانہ ضغیذہ ٭ کما قیل
1 سی بززع الشوک ل١ لان بھ عخیا
قام خثللف فی کت انان کہ ولا انتطے
و صارت اشارتۃ لاسرا ة الناھیہ ٭ٍ جار مراسیمہ فھمابوں
فیما پامرھم بھ مو
ژ ٢۹۷
الاس جاریە ٭ و اواسرونك الو اع ي تلک الایام الخالیہ ۶ع 1
ٌ العلم پرفع بیٹا لا عماد لہ
ول یڑل خراجا مد اازل بکوں انی ٭ ریمی ١
و رفیڈیۂ رن معھم ر یپشدں کی غاب قیالقضیۃ ٭ ای 32 . طلمت طلائع
شاہ×٭ ملک و اعقبٹھا العسائر الشاھرخیہ ٭
فکر بدو رالدولة الشافرخیہ ٭ فی سماء ممالک
صاوراء ا لی بعد غررب شی ٦ - تہ
فضرے إھل المدینہ لمتقبالہ ٭ مسلبشریں برزیة جبین هالله ٭
فذڑی کل (حد فی منڑاتھ ٭ ورفع تاس الال ری
ٹم فبض می الله ۵اك ررفیقيیه ر عاقجہم باذواع حا ٭ و صذفثت
فی تعذیبمم و انا کالیۓ الاموال سفھم انراع العذاب٭ تم فقلہم صبرا٭
و نفلهم سی الەنیا الی آخریں ٭ إل بابا ٹرمش فانمم عاقبوا ٭
و بائواع الع اب 2" 6 +++-. بعش الایام *٭ واقد اذکتا فیۃ نی
لعذاب الا ٭ اخذ المرکلوں علیہ لَیَاعَمممیلٰ تصّیہ ٭ ار یذهتب
بھم ای 2 + فمررا بر هو رک یں لوق میں مرو َ۰ 5 ت0
عمیقی ×٭ نایا 7 قراب ایدیهم 0. ید ای و بیں
بلفُسهہ و - ذللے الماد یل نفا نخف ٭
7
: مت
ُم ان شاہ رخ زار اباہ ٭ و اقام شرائط عزاہا ٭ ر جدد ٹرٹھسی القراة
یل تُریهہ ر القوہہ ٭ ر اِستائف معالم امرندیں ئٰ اک ر الخدمۃۂ*
رنقل ال خزائذہ ج صا کان میں دنہ ٭ می اقمشلم و امنعذۃ
سا
و( جع ٭ و عفر بھادر ااغزائنٰ پر رامرا خوم ٹلک الکماٹری
فی تمھید الفر(عد ٭ تیب مرالسبں القارب و الاباعد ٭
3 ور سا ا و جو ات 5
می ےو کا او اس تک اف جا ات کن
و بی یڈ نہیں سور کچ کہں لے در ںاہ اہی الا
و قبضءا عیل اد ماگتی ت + ا عاففا ابنذالا لھ رں ضانوھا ٦
و عصبرھا بالعذاب: ات الستلۃ ٭ٍ ھزرھا (ستخرلے الاہوال
مفھا هھزاتِ اعوان الظلمہ ٭ ث بعد ذلک الابتذال ٭ و اِسجِلاهھم
27 نپ
مٹھا اذواع الاہرال ٭ جزموھا وشددرا مھا الوثائی 3 و شھررھا
و2 2 نّ
1 آ7 : ۰ ع ر : ے
صدرر و انقصیمت ظهھور ٭ و علا انسان ٭ ر ااعط اٰسان ٭ فسبچاں
او ےت اس و
8ری ھو کل ہوم ک شانی ٭ عز شائع ٭× و تعالیی ۱ سلطانۃ ٭ بغیر الدرل
ا لف الاحوال ولا بعتریيی سلطانهہ نا ول2 انتقال ٭ِ
تی ذکر م قصدہ خداہدار 4 سن|تمام النگدو الفماں غ*٭
ےھ آلٰ ذلکگ النکاا ل ال ان جریل عليه وبال
و اما خد ایداد فے+ ن حل تک مکانہ ٭ وخلا بخلیل سلطائہ یی
(ندکازۃ ٭ چٹ معۂ عہھوڈدلا ر عوالقه ٭ انم (مہنە صکرت و بوائقہ ٭
صا
٠ وذکران ذڈلیک النگکال و ۱ لاد 3 نما فعلۂ هہعة ارعغون شاة و اللہدِاد ٭
چ ھ8 ال١م ٭ واسپال قِ ہل انعاہه علیهم ٭َو .- کافوة مکافاغ
2 اللەساج ٭ و قابلوا بافساٹھم منہ ااصلاح ×٭ ثم قال لہ اذکرمنیمک
چپ 7 وظاھرا ٭ و انظر ما افعله معکۓ باطذا و آخرا ٭ و سافعل:
٦ 7 و کوت س تر
2 4200, باعقق بہ خلوص!لطویه ٭ و صدذق الذیہ ×٭ اجیی یدقےيی
الکر و ببقیں الصغا ٭ٍ بھ یىی فا و یِئبہث|لوفا ٭ نغیش بائی
٘ عمرا متصافییری ا و نی / ا الھنا معرافبیں ں منتافبینں 7 فو
بما و 0 صدررنا ہی المےة ر الشفقۂ ٭ مساطیر ر الاساطیز
المکثبة باب ااسامَة المطوقۃ ٥ ساارنات ال شاءز للۃ تعالیٰ الیٰدار
)۳ٰ(
ا0 ٰ
عزنک ٭ ر اچتہد فی حصیل ما یعیدک إلی نشاطک ر مرتف ٭|
نم خطلب باسمہ في اندکان ٭ و امربذاگ في اطرافے تُرکستان ٭
تم سا جریل من خلیل و خداید۔د میں
إلمعاقذات *٭ وٹاگید العھود و المودات ؟۹ -
ای ان ادرکھما هادم اللذات
ثم تاکدت بیفھما اق الایمای ٭ ر ذھب خدبداد پستمد
یل الیل سلطان ٭ را ئک خلیل ساظا رٹ
المغول ٭ لما بلغھم ہرت ٹھدور ا٭خذول ٭ سُابوا فرارھم ٭ و اخلوا
دیارغم سس ں0 چاو 0 ااعصونں ٭ و تذہدورا باڈپال دی گھف
مصونں ٭ گما ذکر اولا فلما حققوا سوتۂ ٭ ر استثبتوا فوته ٭ تنادرا
بالاسن و الامای ٭ ر جارررا خدایداد فی ذلک ااءکان ٭ و ارسلوا
ھ8070 کی ساط بعثرا اليه ھداپا سنیه ٭ و لحفا ناخرہ
ملوکبہ کن مہ ى جملٹھا کرسی وت ددتے ٭ اف مہ صاعۂ فو ه فی قالب
الجہیں ٭ فاکرم خلیل سلطان رسلم ٭ ٭ راءئظ کت ٭ واچەل
مہعھم جوارا و ٦ را 3 . رحرم بکەکل حمدلہ عشر۔: "ڑے_ فلہت
ایر ابقیو ان طا! ل الزمان یہ ھ × وعت ما
و ڑا زالت خلع (لمودة بھلھم نتم ٭ و و الەکارمة و 1 ٭حاشمة
وہ ما فیوما تباہي جِ حّیی مر يٍ لہ مہا عرچل ٭ ر جریلں علیہ ٥ ں عر
القضاء و القثدر مہا جرعں٭ 07۲" 72 خد|یداد البهم قبضوا علیہ +ے
و ارسلوا ای خاقلی سلطان رز صور اعال الیه ٭ و فالوا تعلم
٠ :: 070
و ہیں خداہدان ٭ ر انه کان السیب فی تبددل ٭ ر خرري ماک من
[۶'۰.ئ)
ے کا کے ۱
یدک ٭ قد جاء یسلمدنا لگ ٭ فارسم لنا ما بدا لک ٭ فان
رسماثت قتلناءو ٭ وان اه شرت آمددناہ ٭ و ف اجملة ٦ | مہوت تٹذا به
امتتلذاء ٭ فارسل یق قل علامۂ رکا آ3 *٭ وی ع
سی یجو 1 یکو کی یی
٭٭ 2 ہت >چ
اخزانيی ٭ ر اخرجنيی ری ملکی و سلطانيی ٭ و غریني نں لی
او اخرانی ٭ وافلنی اذ رأسنی بعفارنة حبيی و ارطانی ٭
نان نقد جعاذی ج0 6 بنٹی بی اعوادث و الباسا ٭ ر قد عرنتم
فکیفک بریل ان حر ٭ و طیل کل خالن الو وک حت ٭ رمع
۱ ھذا مہما ر .-- - ٰ الکڑے' مت المصاےۃ فافعلوہ 3 فی ۱ تب ال
فطعوا راُسۂ و البہ ارسلوہ 7
تکرعوں ھ8 ٔ سلطان چٌٍ من ممالک ائد کاری ٭لا
وقصدة عھ شاھر 1 و ولعہه ہالنفس و الرخ
و استمرخلیل اط ٭ فی ڈلک الەکان و اطراف ترکضقان ا پرسل
بالفار سی الاشعار الفرافیہ ٭ رو بذشیی ئی حبیبنه ما سی القصائن
الزیدونیه ٭ ر یذکر ما فیه سس الغریھ ٭ و ما جری عليیه س الفراق
َ۶ الکرہ ٌَ فیصدع بڈلگ القلوبٰ و بفت الاکبیا۵ ٭ ای 0 المقام
فی تلک الباد٭ فنفض منھا ذبلہ ٭ وضم رجله و خیله ٭ ر قصد
0ت وت - 734 1 ا ۔
"عمہ ٭ و رکےيی الطریقی وامے ٭ فاکرم عمۂ مدوا٭ه ٭ 27 بدکر لہ .ا
ہا انشاه ٭ٍ ض الیہ حدبیتۂ ٭ 7 )1 ۳ کل 2 * و فثر
۳ھ ذڈلکگ الاقلیم و شیدہ جو 7 فدہ اولوغ ۵ ولدہا ٭ و ققعل
الی وك خراسانں 5 مسلصےپا مہہ خلیل سلطان: 7 : ولا مہمالکگ
" و ۱ ۱
ای ٭اظم یتم ہما آ9 ادئی شی ٭ و التقل الیی رحمة الله ٭ نو کان
نت ت0 ۱ 7 : 00 7-
ا 2 ۱ ََّْ
العاتم اي طی ٭ ر حیں رقعمت شان ملک - ھذا (اخطب
1 ٥م۳) ٣
الجلیل ٭ و اشنتعلث اجشارڑھا بنار الخلیل ٭ ڈالٹ کی
ور ےه ۰ 2 ٠۰
فہک ٭ٍ وا مل بتک یں و 21) و رنہٹا 3 وت ا
ئا
و غدہتض ا شعور
کذہت السوا۵ امقلتی ٭ فبکوی علیک الذاظ
1 وج ا ا ان ا
۹ں عاشی بعدکی قلیمہیں ٭× فعلیک کلدت احاڈذر
پ ت ٠ حد 7
ثم (خدت خاجرا فوضعلہ ني لہتھا ٭ و انکات عليه بقوتھا ٭ فنْفذ
سی قفاھا ٭ واحرقت بنارہا کی سی رآھا ٭ فدفنا فی قبر واحد
اسم
یل لسانں جا لھما پخشل 6 نر
۰ 3 ۰ ۰ 22
اچارٹغا انا غربیان هھعنا ٭ وکل غیے للغریي لسیهسے
2
می 1 : : ھ و
وضھالشاہ رخ مالک مہاوراء الفھر و خر(سان ٭ و خوارزع و جرجاں؟
و عراق الجم و مازندراں ٭ ر فندھارو الھند و کرمان ٭ و چمیع بد
ال”جم الی حدود اذرا+حان ٭ الی پوسنا هھذا امذي سنة ثمانمائة
و اربعیی ٭ ونسال الله تعالی حسى العافیة بح و لطفۃ و احمك
للہ رب 7 3
کا ٰ
فی صفاثت ثممور الیل 1۱ب عاحاع ..
صن ضر و طمیعۂ ٘
و کای ٹیمور طربل الٰجاد ٭ رفیع العماد ٭ ذ قامة شاھقہ ×٭ کان
مس بقایا العمالقہ ٭ عظیم الجبهة ر الراس ٭ شدید القوة رالاس ٭
گکےیسے الکوں ٭ ابچض اللوں ٭ مشربا ؛حعمرہ ٭ غپر مہشوب ہسمرہ ٭
خیم ا(طراف ٭ عریض الاکتاف ٭ غلوظ الصابع ٭ سمیک الکار ع٭٭
مستکمل البنیه ٭ سترمل الاعبه × زشل اعري الیمنارہی ٭ عھناہ
شعن غیر زھراود سی ٭ چجھیر الصوت ٭ 2 بھاب الموت پت ؤں ناھز
رپ ہہ میں سے ا یہ
. '
: [ :ا
الثمانھی ٭ ورھر مع ڈلگ !جاش مکیں ٭ و بدں خسنسگ مثٹیں ٭
کے ا کی یِ ٠
اللھو رو اللەہب ٭ ٭٭جہم الصدق ر لو کان فیہ ما پسو؛8 ٭ [ایاسی طیل
یم ٭يی اف کر ٭ٍ و وٹ ق۵ راب و : رت نماد والدیذار
لات حلقی ہش اوہ لاجریي غالیا 0 شی شی الکلامالفغاحشٰ
ولاسفک کم ولا سی ٦ "۰"
شچاعا ٭* مپابا مطاعا ٭ .ہي ا لشعچعانں و الابظال ےو ِسلفلم
7 اقفال الھرال ٭ و تعن بہم اسود الرجال ٭ و پسٹھدم بھم
7 بضلاماتم قڈٹلل اجبال * ذ۵ افکار مصیبہ ٭ و فر(سات ٤ۓجیدۃ ٭
و سعد فائقی ٭ 02 موافقی ٭ روعزم بالثیباٹ ناطقى ٭ یں
جج 0
اخطوب صادق ٭ قلنں
فکم 2027 آراوہ 5 فئدۂ " 27 الیاسا 0 فباتلا
چا چا رکا لل ےق و للمز ٭ مزتاضا مستیقظا لرمز: ٭ ل بخفی
ھھ۔-ت . ر می
علیہ ٹلچھیس ملپھیس ٭ رو( ینمشی علیه تدلیس مدلصں ٭ یفرق
:ِ ا کا ا کا : 7 ہے "
بین امحق و إلمبطل بفراءنہ ٭ و پدرک النامعے رالغاش بەربۂ
افرابنہ ٭ یکا یہد بافکارہ الخجم الثاقب ٭ ر یستقیع باراہ فراستہ
سم ڈُل کوکب صائسب ٭ فلت
ٌ 7 و
پبشاھد اعقاب الا مور بعقلۃ ×× کُما شاھن الحسوس بالعیں ناظر
0ھ اسر بامر او اشار بشپی ل برد علہ ٭ و2 بتٹيی نان : عتزیملہ عنى
شی سنہ * للا پنسے إلی فلۂۃ الذبات ٭ رو رکائۂ الرأي واأرکاٹ 8
آذا فقال ولا ار اشار اشارة ٭ تریٰ امرۃ فی ذاک کالذص فاطعا
8. ٤
و کان پقال لہ فی إلقابہ صاحمب قرلی القالیم السبعة ر قھرمان
الماء و الطشنىی ظط ان ناقیی
القضاۃ ول الدیں عبد الرحەن بن خلدوں المالئي اي القضاة
بمصر کان صاحہب الداری الجیی 2ے الننالکٹت قب إلاسلوبپ
ال ریب ٭ میٰ ما ذکر لی من را× ٭ ر اطلع طیل لفظۂ و معفذا× ×٭ می
الان کیاء المیرھ ٭ رالادباء البرر ٭ مع تا لم ار ٭ و کان قد قدم
بقوانسہ ٭ بالله پا مرلانا امیر ناولنی یدک الثی ھی سغتاحم
فتوح الدنیا حٹی اتشرفے بتقبیلها ٭ ر قال لە ایضا لما ارا۵ ان
ٹیمور مغرہ ما نافرادالدواردي و اسلماعہا ٭ فاجبۂہ ذڈلک غایة [(عجاب٭
ر- مت
و .. ملة ق ((سلصجاب ٭ پا مللانا ۳۲ . حرجت ىن ۔
ان ینوی 0925 غورک ٭ ار ان ٭جری فیہا غیر اموک ٭ ولی
و بلادیيی ج وأ نین و نے ٭ٍِ قے ہے ٭ رات
الثاس٭ وی کل ظہر ور ا و عںکل الورؤلٰ ٭ (ف کل الصید:
فی جوف الفرا ٭ و ما اتأسف ×٭ ول اتلیف ×٭ الا میں ما مضیٰ می
عمري ٭ و انقضیں من عصریى ٭ 2011:. تقضی ذڈلک ضف غھر
خدمنک ٭ ر : نکتےل عیلنيی بذور طلع٭نک تد لکن القضاء چاز 203
وساستبدل ااعقیقة بالمجاز ٭ و ما اراني ٭ ان اکرر علیی
لسانی ٭ قوله ٭ ٰ
جزاب الله سن ذا السعیي خیرا ٭ ر لی جدُت فیالزسی الاخھر
ھا پر ا ہد سر تد ردق
7 7 یی .
جح تحت شت 7
ہے ہے یسام مت ہک و ہیں در ید سی رس صی و رب
اور
ے رھ تک رھ وید ملف ہے و ہے یت ا کات
: :. ختفین
۴ کر 4 نع 1 ۸
کت تو قھیے لہ و یبور خ رود ہو ره ریہ یں ے
غیت
٠ : . ٍ شدورے>ە
فلاستانفی فی ذراک عمرا ثانیا ٭ ولاعدن الزمان بابعادی عن
عدرتنک عادیا ٭ ولا ٹگدارڈری مہا ہے یمن وت یىی بصرف ما بقغی
ےق خدملک و الثبف بخرزک ٭ و لاحسبنی وت اعز اوقاتی ٭
وج 7 ۸رت-
و ایل مقامانی ٭ و اذرف حالانيی ٭ ولکن ما بقصم ظہری ٭ الا
25 ٍ ہہ ٭ ۰ : :. ۰
کتبيی الئيی افنیت فیہا عمری ×٭ و صرفت جواھر علومی فی
فیہا تارب الدنیا ںی بدتٹھا ٭ و شور ملوٹ شرقہا وغرپا* و لن
ظط دی بہا اجعلنک راسطۂ عقدھم ٭ و خلاصۂ نقدھم ٭ و لاطرزںث
ہسیرک خلع دھرظم ٠٦ و لاصیرں درلککف ھلال حد؛ بی عصرشم --
ا۵ اٹ ابو المقاحم ٭و الیازغ بہدر ذصرة ف شر الغرب گی دپاجیر
الەلاحم ٭ و المکاشف بہ علیں لسانىی کل رای ٭ و الەشار الیہ نیع
الزراي و ااجفر المنسوب ال : امیر المومنیں ای ٭ و صاحب
القراں ٭ المننظر فيی آخر الزہمای ٭ رھي فی القاھرة فلو حصلت
علیھا ما فارفمت رکابہک ٭ٍ لا کے ت اعتاك و و احمد للہ الدی
ر زقلیي من بعر فقیمليی ٭ ر؛جرز خدمنيی ول2 دع حہیے٭
7 ٴ و م نصیے صادع ٭ بدیع بلیغ خالسی خادع عد فاھنزت فرحا
: ا عطادع ٭ و تراقصہت موحا اطرافه ٭ ر ا۴عیہ ذڈلکگ واغراہ میلہ
ای کنب الفواریخ وا لسپر٭ واستھواہ حبھ معرفة احوال الملوک
شد عما خلبه ٭ بس رھذا البیان البدبع
و سلبۃ ×٭ 2 انۂ 0 بلاد العرب ر ممالکہا ٭ رز اسلوےہ اوضا َ
و مسالکہا ٭ ر قراھا ر درریہا ٭ و قبا لہا و شعوٹھا ٭.کما ھودأبہ
مچناچا
و شانہ + و القصد 5 بت امہلنےازھ لانہ لم بگری
ڈلک 3 اذ ٤ خزائی تصور مر چجیچع یا س و الما اراد
ٰ [ ۳3۴۶
ہڈلک معرفۂ مقدار علمہ ٭ ر کیفیة ابداء لصحە لە رکنمہ ٭ فامليی
کل ذلک و طرف لسانه ٭ کا؛ٴنہ بشادا ور ھوجالس فی مکانہ ٭
وشرح ترک الامور ٭ کیا یا فی خاط رٹیمور ٭ ٹم قال 3 کک تدکرننيی
وت نصر٭ مع الملک الکابر٭ و لم ننل فی النسی تلک
المفاخر ٭ روما یئ سس یعاسیب النےل جو فاد 7 تُعیپنا مع ۱ لفے لن ۱
فقال افعالکما البدیعه ٭ اوصلتکما الی تالک المنزلۂ الرفیعہ ٭ فاءجبه
ھهذا الکلام ٭ وقال اج اذہ افند را ب فائه امام ٭ ت:- اخُدذ ٹیمورِ ٰ
خبرالقاضيی بما رقع فی بلاده ٭ وما چریٰ 7 8و الغرب
واچفاده ٭ _ولازال یذکر له اخبار الااس جتی سرد علیہ کا
متعلقیہ ار ارلادہ ٭ فتجیرالقاضی می املائہ ٭ رثال ان الفیطان
لیوحنی ایی ارلیا!ہ ٭ :2 ان ٹیمور عاھد القافی لاق پنوچہ الی
القاھرہ ٭ و یاخث اھلہ ر اولاد٭ ر کتبم الزاھرہ ٭ ر 7 پلبسۓ اکثر سی
مسافۂ الطریق ٭ و یرجع الیه بامل فسڑے و عھد بنپل المانی
لبق ٭ فلجہز الرں صفد ٭ و استرام من ذلک النکدِ ٭
فصل
و کان ٹیدور “عبا للغلما ٭ مقربا للسا دات ر الشرفاء ٭ پعز العلماء
و الفضلاء اعزازا ناما ٭ و یقدمھم عیٰ کل احد تقدیما عاما ٭ رینزل
5لا مسنہم مذزلنہ ٭ و بعرف لم افراہہ ر حرملہ و سط الیہم
انیساطا ممزرچا بھیبہ ٭ و اجس معھراعٹا مند رجا فیہ (لانصا
١
وااخشمہ ٭ لطفہ مندرے فی ٹھرہ ٭ و عذفہ مندمے فی برہ ٭ شر
متفرق الطعموی *جتمع القویٰ ٭ فکاندھ السےراء و الضسرافۂ
ر قیل
2 کچ پوت 3 ھ_ھےٴء ےئ 34 ۱ و۔ ا
سر المداق ملل اعدائه بشع ٭ حلر الفکافۂ للا٤عاب کالعمل
۲ے َ[
یت یھ الصذاعات "و العرف ٭ ای صفاعة کانمت اذا
کر ن لھا خظرر شرف×٭ ببغض بطبعہ الىضےمینں و الشعرا: ۶ ٭و قرب
اامذجمیں و الاطباء ٭ و پاخد بقولہم ٭ ر بصخيی ال کلامہم ٭
ملازعا تلمیں'بالشطرني اكونه ٭فثعا للفکر ٭ و کانت علت ھمته
عن الشطارز الصغیٰر - ٹکای بلاعب بالشطرني الکبھر - و رقعتہ
عشر فی احدی عشر +٣ ٭ ر۰ ھم ن "ال دا جەلای ر زرافتان
١ طایعنانں و ذبابثان + و اشیاء غیر مدہ آو سیانی وضع
و إلشطرام الصغیر بالذسبة الی الکبیرکلا شیع ٭ مواظبا اقراء
النواریخ و قغصص الاندیاء عأٰيهم الصلوڈ و السلام ٤ ْ و سیر الملوکت
و اخبار صمضی" س الانام ٭ سفرا و حضرا کل ذلک بالفارسیيی
و ەما کے و فذراءتہا عایۃ و کی نعماتہا علبل ں ان نی ٭ قوض
ڈلگے ,ٍ عاکة ٭ حتیی صارت لە ملكه ٭ بحیث ان قاری
اک اذ خبیظ ٭ 9 ای الصواب نی الغاظ ٭× و ذلگکت 5
الثکرار ٭ بفقه اأاحمار ٭ رکان اُمیالا یقرأً شیا ز 2 بتکنی
ولا بعرف شیا سس العردییه ٭ ر بعر می اللغات الفارسیة ر الترکیة
و المغولیہ ۶ حسہی ل2 غیر* ر کان معتقدا للقواعد الجنکیزخانیہ ٭
و ھی کفروع الفقہ سی الملة السلامیه × و ممَهَيا لھا علی الطریقة
| مویہ ٭ وکئذلک کل ااجغتاي وراهھل الدشت و اخطا وٹرکسنٹان
و اولفک الظغام ٭ کلہم 00" فواعد الملعوں جذکیز خانں 7 فواعد
لاسالام: و سی هذ:ا'جھة افقی کل سی موانا و شيخنا حافظ الدیں
سحمهالبزاري رحمۃاللہ ٭ و مولانا و سیدنا و شیخنا علاء الدیی ا
اا+خاري ابہقاء اللہ ٭ وغیرھما "یی العلماء الاعلام *و ائنۂ الاسلام پچ
مم سے
(1) و رقعله سنة عشرفی ستۂ عشر (حج) شف صھے؟ ٢۳م
6
[ او۳ ۴
7 سو کیج ' 7 7 ۲ 3 2 2 پت : ین
بکفر ٹینور و بکفر سںى یقدم الشراعد ا'جدئکپز خانده ٭ علی الشریعق
-
الاسلایہ ٭ ر من جھات آخر ایضا ٭ و قیل آن اہر" ابطل
لور ر القواعد الجنکیز خانیه ٭ و امران جریي سهاسنھم میںجدارل
الشریعة الاسلاہیه ٭ و ما اظ لذلک “حة فان ذلک عندھم قد صار
کالملۃ الصراعہ ٭ ر الاعتقادات ااصحیجە ٭ و لو انفق انه ٹجمع
مرا زبہ و موابذہ فی دسکرہ ٭ ویغلق ابوابھا و بطاح عل سن منظر*ہ٭*
و پفنمعلی"م شیا سمذا الباب ×٭ 'عاصوا حیصة ا'حبرالی الابواب ×
نصدل
و کاںفرید الطور* بعید الغور × لاہدرک اب؛حر تفکیرہ فعر٭ و لا بسلک
فی طوں تدہیرٴ سھل ول ر عر*ہ قد اقعد فی سمالکہ نوامیسہ ٭ وافام
قيی سائرالممالک جواسیمہ × ر ھم مابیں امی رکاطلامشاحد اعوانہ*
ر فقیه فقی رکممعود إ ٤عجانيی میں اصعاب دہوانہ ٭ و کان ذلکگ
فی القاھرة ألەہ یِ وفلاد ا ٌ ایم ال تی
ر مہابیں متسبہب؛ و تاجر٭و مصار ع شر شر پر بھا دای فاجر٭ : .7
و صناعيی ٭ٍ و طبائعيی ٭ ر فلندری 7 ٭ ر حیدری
٠ 5 گے 3 ۰ 7
جرال * و اعری سام 3 و سا اح سر و سقاء ظریف ۰3 و حدل|ھ
لطیف × ار سغلاۃ داآلہ ٭ و شیخة معتالة کدلة ا!عتاله ٭ ومن
کٌ. الٌےارب ا فا اکبان الابلِ 7868 ء. رن
فیما هو بصددہ می المکر و الاحتیال مذزاغ مالک و و باطبیبف
ختلہ و دھاد 601 ۰ ٠ الضلال +۶ و جاوز فی الحیل"
و اتد ٥ 20 وایا زیك *٭ و الزم حکمنّہ و کہ اب سینا +
واسیث نی اق البونانییں اذ عکس علیھم القضایا ٭ ؛جع
۳7 المتنافھینں 7 ال بر ن الملعادیون پ*× قلتۓے:
۹
:
: / ۱
سی د اس تہ دا نال یریک رر خرس
۱ فاقمن فان لاعدیٰ کل چُیٔش ٭* تل 7 البعید قرییا: ٰ
مرج النقل القیاد بعقل ٭ فہدیٰعاشقا و اھدیل'حبیبا
: هُّْ ھ2 7 ََ۔ :
١ ا ۱ ون الیہ ...ل8ل و ام وید الیه مہا ٦
ب1 و
وض۸ہ
لم نے ینوی مو ا ٹا و قربا٭ و ما - 0 ضَيقّا
ر2
ف٠۰
حبا ٭و جن و " و و غربا ٭ واساہيی الامصار و الروںٰ*
و القاف المخازإ و 21 ٭ و اھمل: ى سی : 2لا 7 وامرا: او
وک را ٭ اوفضلاہ 7 اد ئل ٭ڑ و اغذداوة و فقراء طٍ اسم کل و لقبیء ٭
1
و شھرزّہ و لسجہ ٭ رز حرفلہ و سیب ٭ فکان یطالع بفکرہ ذڈلک ×٭
و یفضمۂ ت پنفکیرہ 2 سائر الەما لک ٭ و کان اذا خ۵ ببلد٭ ر اجنمع
بہ سی اعپانھا احل ٭ شزع پِسألۂ 0 لان ٭+وماجریل لقْان
فی الوقفت الفلانی لح ما زانہ - امر رشان ٭ و ای مہا آلت
زل٥ت, الواقعۂ ٭ ریف فقعل فلان وفلان فیما کان بینہما م مہ المناز عۃ٭
لغ لک ڈلکنا الرّں ناظرا٭ و بظن ان ٹیمور کان فی تلک اخَالۃة
خاضرا ٭ ر کاں کثیرا ما پظرح علیھم من اغالیظ المسائل ٭
حعکی
کی ٭ ار کن دہ لاعلما؛ خدمۂہ ٭ٍَِ لذ لک تطِير عفن الٰای ٭
ےک قال انہ رہ فی فقرا ھ0"000"ھ0. 6
ا مل
ىا
یک مرکا کی یىی 7 راسنہ (نہ لم ان “نں سہواس ٭ و قد حعصہفہا ہزذہ
سے
ضف
اولو (خْجںة و الپاس *٭ قال لعسگرۃ ا[عملوا ااعیلہ ٭ ٭ إفا فاجوا مل
7 ۱ ۹ ۳۰۴۶۸
۱ او کو
فی ثمانیٰ عشرة لیله ٭ نکان کذلک فلا مک ان الک الاعرج ٭: گان۔'-
را پ۵0 ۲ 1 ا کب 0
و
-- ر- 5 : 8
الر عبھ ںی شی و مك حصولہ و مہشلھیبۂہ ٭و ڈُں مر نظائر ھد| قَلة٭
فمرںی مغالطانہ اع اذا کان لہ یق ہکان روم ٭ ار اراد ان بنزل بساحھ2
_ ۳
ر2
قوم ٭ فصد الاخفاء و اللعمیہ* و طلب الابھام ر النورں پ× و ؟حر عسکرہ
لاخلوم تنساح ”َجمسُس ٭ ار سرطان ملحمس ٭ ولر لم یکی
لاحد - عسگرلا عیں ٭ فان برغ العیں 1 اخفی علیں ذڈی عیں ٭
فانه ُجمع ارکانں درلنہ ٭ ر اعیانں مماکتہ × ر ذریي آراہ ر مشورتہ ٭
ایی انە النلخلف مٹھم احد ٭ ول “جزي مولوّد عی والد و 2
والك عرنى وك ٭ تم بظھرلہم خفیة امورہ ٭ و بطلسب منیم الەشورة
فی جھة مسیرہ ٭ ر پطلق لھم عذان اا>لام ٭ و بقول لا نثردسب طیل رن
خاضرق سی ڈلک می خاص: الانام ٭ ناظر فی اعقاب الامور ما بھی
رم ر عام 8 فينکلم ولا حرچ ٭ فسواء ھویل الوں حضیض ااخطاء
ار الو ار ٤ الصواب عرج ٭ فان اخطاً فلا نقصان ٭ ر ان اصاب فله
25 5 آ2 ے27 ے2
اجراں ٭ فیبڈل کل جہدەہ × ویعالنيی فی ڈلکے وکدہا و گدہ ٭
7 صا فی ذڈلگ ما آدیى الیه اچٹھادة ٭ رو پنتصور 0 ذلئت پرائقہ ۱
مرادہ ٭ فتلفق الراہ ٭ می ناحیة من الاحاء ٭ تم بش ذلگ
الہچلس ٭ و ٭جتمع باخصائه و٭جلس ٭ کسلیمان شاہ و قماری:
و بک الدیری ×٭ واللۃ داد و شاہ مالک ر شیج نورالدینں دا
ما ت3 ۱
٭حضوں القضیة ٭عضا غیر ذلک ×٭ ر ؛بعثوں فیھا احثا دقۂیق
المسالگ ×٭ آخر الام رالانفاق ٭ لی التوجۂ الیٰ بعض الافاق ٭ ۔
2 ذو رائدھم ٭ ساقہم نی ذلک رقائدھم ٭ٍ پأہرھم بالٹوچۂ الیہ×
٦
-
9 0
2 3 2 . میک 3 4 ۰ :
فیقصدعویں ملیل ہا عول ی ذلک علیہ ٭ ر حیں یقوض الظلام خیاہہ٭
مرج ع 8 پت
و پنشررائد الص جج اعلامه ٭ ویضرب الکوس للرحیِل ٭ ویأاخذ
الناس فی الأعمیل ٭ و بتوجہ الناس الی الجہة النی امرہھم
: ےئ
بالمسیر الیہا٭ر وثع الاثفاق علیها ٭ دعا حاشیته بعد ما حملوا
لم یکن ابداھا لاحد سرن الجماعہ ٭ الا فی تلت الساعۂ٭ و لو
ارہ لیا افشاهھا ٭ ول اعاد سربرتہا لاحد ول ابدإھا ٭ فیضرت
اللاس ضط ضربا : ہج ض ریا ج وریأاخد العساکر ھ شرقا ریاخذ عَ غربا +
. فتضطرب تلک الاطواد و تختبط ٭ و تنفرط عقوث نظامھم فلانکاد
ثذضبط ×× ر تفعل توائم مواشھھا سی السیرو تربط ٭ و یموم بعض
۰ 3 ۰ ۰ 21 27 ء: . ٠
الفٰاس ظ- بعص 3 و بِخعگکسوںی سماء ظ ارضش و ظولا رت عرش انت
7 ٹ8
و بنولہ کُل احد و بندلہ پ٭ ولا یودري ای ادں یکوچە ٭ فان کان -
٠۰ 1 :_ 3 2 گ۶
عسکرہ ربیكه ٭ او ری برافسب ڈھهابہ ر ”چیئہ ٭ مجر مہارای
آعمیلھم ٭ و شاہد آحویلوم و رحبلھم ٭ طار الی ”خدرمہ ٭ ر اظھر
لہ ما نی معلومه ٭ می توجہ العساکر الی الٰجمة الثی اتفقوا
علیھا ٭ ر ان شداھدھم بعیذہ ر قد ٹوچھوا الیہا ٭ نیاخذ و حذرة
ای جال ٭ و نظیٹن کا ااجوانں مس النوالٗب ٭
فلم بشکرالا وقذ دمّرملی الجانب الذیي قصدہ و حطمہ ٭ و نبذہ
ھی نار العذاب الموقدَة فی السعیر ر اعطّمہ ٭ وکم کالہ س دھاء ٭
ٴ
و مکرخفي و ذکء ٭ و سك جملة ذلک انہ لما کان بالشام ٭ رقد
3 : را ٠
قابلئھه عساکر الاسلام سپ اشاع 5 سوار إساورتہ ”خلخغل 3 و خر قلیلا
ای وراہ و ال ٭ و اذاع انه اعوز خیلہ او رجلە الزاك ٭ وانه
صائب وب بغدإد 7 ٹم اسفرت القضۃ ٭ یں آن ان (نھزت الجساکوٰ
ا ا۴1
3 و : : ر27 ۱ 04 و
ال مصربۂۃ ×٭ رکاں صدہ بذلکب ثثبیت چاشہم ٭ واستقرار ر وساثھم
7 : ا ا : ھی ےا
و اوبالشھم ٭ و ان یکزکل مفھم ملیٰما زم٭× فیریض فی مکانہ ولا یفھزم ٭
٭بحعیط بالکل کیدہ ٭ ر بصیرا لمچمو م صیدہ ٭
آ
و صمما عکی ع٠ یں شل ین ٭ٍِ تىائه صلرول مہا غقصدہ و حز٥ۂ 3
و حلول نقملہ ممەں پعارضہ ان و پعاکسع فیما رم د3 پنافضہ ٭ آدہ
لہا وج بالجذوٹ بی بلاں الھنوں ٭ بلغ الی فلعة شاھقہ ٭
سے 2 و لذ ۸4 5 ي
اذراط الدراری ابانان ہرامیہا عالھع ٭ و رجرم ۱ ےت اکذارفة تدعلم 1پ
الاصابة مس رشاقة سہامہا الراشقہ ٭* کان بھرام ٹی سمواہ احد
سواطیرھا ٭ و کیواں ہي مسراہ خادم نواطیرھا ٭ ر الشەس فی
استواہا غرة جبینھا ٭ و فطرات ال“حاب في الانسکاب تنرٹے >ن
ون مذینیا فا کن ااخلق اسر یں کر ٹس
ابدانہا سرادق ٭ و کرات ذجرم الفية اخضراء لعیوں مکاحلہا ر
(فواہ مدافعھا طابات وبفادق ٭ فیھا می الھنود طائفہ ٭ ات
اد غر اك 5 0ھ۳8٣ہ+ہ ت توے ت الی الاماکی
إلءجز ٭ و تثبلث ھی فی تلک القلعة حافظاً لیا را ٭ مع
انھا شرذمة قلیله ٭ ز طائفة ذلیلہ:٭ لاخیرعندھم رل میر٭ وللفائدة
سوی الضرر و الضیر ٭ ولا للقتال علیھا سبیل ٭ ولا حوالیھا لاحد
7+8 7777 ئۓ 0
المقاتلہ ٭ فابی ان ٭جاروز 7 ڈون ان پناحڑھا بااعصار و پناچڑھا ٭
و اللجیب العاقل 8 ما بغریت وہ ورائة معاقتل ٭ فجعلت
المقائلة تناوشہا بعید ٭ و نصب کل من اھلہا علیەم من کر
المناپا ما پبرنك گما پرید ٭ نکی کل نوم پقتل می عسکرہ ما
(عصی ٭ والقلعة نزداد 7-- [باء و استعصا ٭ ر هو یاہی الرمیلں۔_
3
٦ 9 ٭ الا آن پصل ا غرضه منها ٭ فئئيی تی ایام إلمےاصة
ار ٭ و۔بواسطۂ گار اص صررا ٭ ر 7 بعثم علی القتال ×٭
و رکب لینظر ما یصذعون فی تلک الحال ٭ فلم برتض افعالہم ٭
سا ارس الیم احوالرم × قدعا ملہم رس الاہواھ ٭ و زعماەء
رای
ائے الکبرا او 3 وراخد یمزق ادیم عصملم بشفار شثلمہ ٭ و نو
سٹر لیم ا+٭خالوی لعنہ وہہ 8 ر لص الشیطان 1 یك خیشومۂ ؛ +
فالہب فیھم نیران ی0۰۰ پالم ٭ ر افلة ا7 ٭
ون - نعمای ٭ 5 نوا نون ع سك اعداي_ ٭ جعل“ الله نعمتی
عليکم وبالا ٭ و ا بکفراٹھا 75 و گال ٭ پا فاجري الدہم 4
7 کافري النعم ٭ و ساقطيی الهەم ٭ رمستوجبی النقم ٭ الم تطوٴا
اعذاتی الملوک باقدام إنداميی ٭ و تطیروا ال آفاق الدنیا باجلےة
انی و اذراہيی ٭ٍ ےہا مغلقات الفُئح بحسام صولئی :۰7
او تسرخوا - ملفڑھات الاقالیم سوائم آحکءکم بدرعیۂ درلٹيی ٥
بی ماکتم مشارق الارض و مغاریہا ٭ و اذبتم چامدھا وراجمدتم
۶ انی ٭ شعر
الماک نارا پصطلیہا عدرکم اد ری رف
قاط خیر ر یکم بہمینه ٭ و قابض شر عنکم ٘ بشمالیا
7 ا ا ا ع٠
و ) زال سوج وم مہم و مدرم و 7 7 ار 0و مطرڈون. 2 ٭ھیورنں
چواہا ٭ ولایملکوں منہ خطابا ×٭ ٹم ا۵ا ۵ حذقا ٭ ر کان ان یەوٹ
خنقا ٭ رط کرات بیدە الیسریل ×٭ ر ھ ب۸ علیل ەمم ارلڈک
الاسریل ٭ ر ہم ان و ول رقابھم قرابہ ٭ ویسقی من دمائمم
"٣ 0 2 0 تلک ااعال ٭ ضف ایی و الادلال 4
.باڈلوا نفوسہم ٭ ناکسوا روٴسھم ٭ ٹم تراجع و تماسک ٭ ر ملک نفسہ
707
فلیلا نر تمالگ ×٭ فاغمد عن تشویٹھم حسامه ×٭ ولم بلق لمرہ تبلة:
بس2 رک
یں کی ا و شامہ ٭ نم نزل - مرکبۂة ٭ واسلدعئيی :
اف الکقبر لبلعسب به ٭ ر کان عندہ شخصی بدعیل جم
فارچیی ٭ و ھو لدیة ذر :کان ن مکیں ومقام اموںى ٭ مقدم 007
الوزراء 4 اب درں 7 ر الاسمراء ۴ مسوع القولٰ ٭ مقبول
۱ رای ٭ میموں إلنقیبة ٭ ”حہبوب الشکل ٭ فتشفعوا الیه ٭ و و
فی حل ھذا الاشگال عليه ٭ و قالرا ساعدنا و لو بلفظه ٭ ر رافبنا
ا باےظاہ ٭ و اعمل معنا ٭ بھدا المعذیی ٭ شعر
ساعد !جاھک مربغشاک مفتقرا ٭ فالجود بالجاہ فرق الجود بالەال
وہما قیل ٰ
واھوں ما بعطیي الصدیق صدیقہ ٭ صن الہد کت نں المیسور ان پنکلما
ر بماقیل
َ ے8
وان امراً قد ضی عنی بمنطق ٭ یسد بہ سس خاتي لضنیں
اہم : والئز' ٭ آی راہ عمااتان ہما ار اک ای ک0
المقال ٭ و راعیں فرص ا جال ٭ ر اخذت افکار تیمور ٭ امورالقلعة
وثغور٭ وجعل یسلضویي ٰ اضوادھم ٭ وپستوری ارادھم ٭ و للپسع
کا ٠ لا اقیل ٭ اتی پستصوبہ ره و بقول ٭ فغفضی بعض
الاحابیں٭ انفق ان قال*حمد قارجیں× و قد زلَبہ القضاء ٭ واحاطت
به نوازل البلاء ٭ اطال اللہ بقاء مولانا ا و تھے آرائہ
و راباته حصن کل امرعءسیر ٭ ھب انا فنےنا ھدۃ القلعه ٭ بعد
سج برا عن (ھل ا“جدة و المنعه ٭ ھل بغی ھذا
با ٭ ویوازن ھدا النفع بھذا الاذیٰ ٭ فمما احتفل اخطابه ٭ ول
اشتغخل بچوابہ ٭ بل استدعی شخصا می 'المرقداربہ ٭ نظّا تیم :
ٰ1 جج یں ہج
٭٤ےمں و ہداشرد ر ٭ے و ضابط
تار
المنظر ذا حالة زرة ٭ یدعیں ھرا ملک ٭ ذا رق سہک ٭ ووجہ
پالسواد سدک ٭ ارسخ ٥ اطم ٭ر انبلت نی فی الەسلۓ×
وم 7 ج طز دا عرقلة ٭ ور عصار) القیر حلیب بالدلسبۂ الا ذِن
صمرقھهہ ٭ ؛عیں ما حضرلديیه ٭ روثع نظرہ عليه ٭ سر بثیاب
>حمد فقاو جیں فذزعت ٭ٍ بخلعغان ھرا جاہف قخالوتیںف ٭ 5
البیس لا ٹیاب صاحبۂہ ٭ وشد رسظه +عپاصتہ و دعا ڈواوبی
کر و صامك٘ۃة و کانديهے +× مم نظر ما لہ
کی ذفاطقی و صاہستٹ ٭و ذادت ۲ جاہد ٭ و ملک وعقار*٭ و اھل
- ے سے
۱ و دپار ٭ واحشم و حدم ٭ مس عرب و کی کاو |اوفاف واقطاع ۴
وبسائیں و ضیاع ٭ ر ممالیگ و اتباع ٭ و خیل وجمال ٭ و احمال
والقال ٭ حتیٰ زرچاٹہ ر سراربہ ٭ وعبیدة و جواربہ ٭ فانعم بلک
طیل الوسض ۳- امس پد وجوں >حمد فارجیں رھو من لیل تل
النعمة منسلغ ٭ ثم قال تیمور 1 87
صفائع ٭ و ارضة و سموا؟ اك ٭ ر کل :ذ ر >٭جزاتہ ٭ ر ولی و
گرإمانہ ٭ برُڈس نعسۂ و ذالہ ٭ . کل 4مد : قارجیی ا ُ
"ا ھا ٭ آو صافقہ .|رصافاہ ٭ ار ار الید ار آراۂ*
٦ راجعنيی فی امرہ 5 لات عذدی فی ار اشتغل بعدر ٭
ل(جعلنه ُثله ٭ ر 25 منلہ 6 ت-- طر۵ ر اخرجهە ×*
رق سلیہ. نعمتّہ 1 اخ جم ٭ فصار مسلوب اعم ٭ قد حلثت بع
کی انم ٭ و ٭بوۃ با اعلق ٭ وی ١ لنعمکهہ لی اتلِ الخلق پک
و (اتصل س .۳ علق و طع مہ ۱ خی ٭ٍِ فلقی 2 قلبہ ای
و و امقمر علیی ۱ ذڈلک شف عیش مرو عەرحالک لہ و حاقفا ا
7
تشبۃ تصلّہ قضیة کعمیں بی مالک ٭ فکل لی ار ااموت ٭
9330ۓےءچ]ىٗ)
)[ ۴١٣۳۔]
0.0 ى اشارة الغوت ٭ نکی اعظۃ سی ھدا انی ٭ الف علیھ:
من ال ضربة بالسیف ×٭ فاما مہات یمور احیاہ 8 ك علیہ خلپل ۱
سلطان ما 27 خذہ انا 8
نضلن'
صً۔ علات ٗ"
وکانی می آبھنہ ور عظملھ ٭ ور شدة شکیملهہ رعلوہە ر حرمله ٭ ان
الو الاطراف × رو سلاطیں الاکنافت ٭ مع استقلالہم بالغطنع ٭
و سذ آدھم بالسكه ٭ و (نفرآادھم بالزعامة و الرباسه ٭ رو فیامہم ت"
الاپالة و السیاسه ٭ کااشیۓ 5 ملک ممالک شرواں ڑے۔
یں ان قرمتان ٭ و نعقوب یىی فا شاہ 2 کن ۳ ۵
ارب دا اہر ارز چان ٭ ار سلاطد اوت و اور 000+
و ملوک الدشت و الختظاو ترکستان ٭ و مرازبة باغشان ٭ و مراجے
مسازند ران ٭ ر علی ا'جملة فالمظیموں صن ملوک ابران و ٹوران ٭
کانوا اذإ قدمصوا عليه ٭ ر تقدموا بالھدایا۔ر التقادم الیه ٭ ججسلون
مليی اعتاب العبودیة رالخدمہ × آحراس مد البصر می سرادقاتھ:
قائمیں بشرائط الدب ور اٴ حرمہ ٭ فاذا ٦ سُلھم راحد! ٭ ارول الیہ
الۂ رشن ٦ اعوھم قاصد! ٭ یب ڈلکٔ إلقاضن وھو پک
کالد رید ٭ بنادي ڈلکی الو ا ٦ یا فلان 5 مکای بَعَيَذ بد
ہے 65ج
فَيْنھض شا 'عال ری مچڑانہ ٭ ٭جیبا نت لت د ٭ و یعدو
نے ں ملعٹرا ف اذیالہ ٭ متلقیا مہا برژزٹ بہڈ مراسيمة بقبرولہ
"۳ 7 ۱ ۰ کا : ۰ 7
و اقباله ٭ مطرنا رس التذلل و اخضوع ٭ مصغیا باذان الخَنوع
: : 0 5 ُ
و اخشوع مھارا علی 'اضرابه ٭ لکونہ (ھلہ و دعاہ واعدّنی .بہ ٭
وقٹل کان اناس: ٭ن حلماعقہ پلعبونں بالۂ ۵ رد فافٹرقوا فوفنع
--_1
0)٦
اخٹلفرا - انقش الکعبتیں ٭ فقال ک اللاعبیں ٘ و راس الام پر 2
تھمور کذا و کا نشش الکعبئیں ٭ فرفعیدہه خصمہ ر لطمه ٭ ر سبه
اعه و شلمۂ ٭ کاٴنہ ذبم ھی اوزکریا شر ٭ او کفر !٭حمد او مم :
اھر ٭ ر قال ''یا: ابی الفاعاہ ٭ و الغاسل این ٤٥
٦ 2: الغاسله ٭ بلاغ می انتھاکک العر م ٭ ای تذکر الامیر تیمور
'ل حول خگ مرطیع مدامہ ٭ نف -اں الف "٦
٤ جوف ٠ ۱ ۱ ہک
براأسهە ٭ ان اج ان پنھوہ ک6 یو مٹلک باسمە ٭ ارینافظ
۴ ۶
7 ہ۔۔(و۔ ےھ
و کیقباد ٭ إلذیں ماکوا المشارق و المغارب و 0م سس ختثت نصر
و شداك ٭ و قیل انه قصد فی بعض الرقات الامطیاد ٭ و ارسل بمنة
ویسرۃ علی العادة طوائف ا'جیش ر الاجناد ٭ ررسم ان خر
مشا تلک اارقاع ٭ ورجالة ھائیک القری ر البقاع ٭ فیمتدرا فی
الوعد ر الیفاع ٭ و حو ن نلم نل الرھرشی عَلفَة اید + ریصم'
ان پتفارع فعلا ۲ اھ می ک6 صرى عەرو و 0 بشیراحد بضربة
ولا طعنة ولا رہیة ال صید٭ بید انمم برتوں اوابد لک البیدا: ای
ا" اود ٭ نزمنئل کن ماب إمر* ر چیں صار کالیفیانں
المو وص و تنلک الاحزاب ر الزہر٭ و اخاحاتی فلت ای
"راف بالوحیش احاطة جو بالقمر٭ ماجت اعار الوعوش پي
ذڈلک البر ٭ ص: نےں لھا ۳ رتس دہ الھامرة صس “خر
ول معبر ٭ فدِارت و ارت *ٍ کارت و حارت و ثارت :_ بارت *
و ا“چارن بعد ما چارت 8 ام نکانت بعد ما زارت ٭ ر (نطرت
ارفھا الله یىی طال ما علپھا ائدشرت ×٭ رات خلع اعلامھا امام و ۵إ
ائ خرن 00 ٭ فِهِیِدْما ٢ئ ملیل ارک الُعال ٭ ي (ش ما پگوں
٦
۰ مس الاھوال ٭ امر ہان لہ رب ااطبول ثہ ور اسان کو
فی صور المزاثیز و الوقات ھی دا فََت وزعق الذفیر ٭ ۲ اسواہتی
الدنیا مس الشھیق ر الزنھر ٭ ورجت الارض رجا ٭ و مارث الاتطار
مرجا نر مرجاۃ و حین سنعاتالغبام موی الطرن+ا راتا
ھذا الامر المھرل ٭ سقطثٹفواھا ٭ ر 07 کُلاھا ٭ رجثت وما
۱ ا نیعتہفٹ+٭ ثمثقارت و ٹلامسسث 8 تقارنت و 01 ج۶ ر تصورت
ْ ان انقیاہة ؤں قامہن ٭ فاخد بعضہا بعلق بعش ر ذناہےت ٭
فعائق ال مھا اللبوہ ٭ و ضاجع ٭ فھھا الظبیه ٭ٍ اخنفی
الس حان جو پر
ری ۲ أخْرلان 7و اجار التعلب ٭ بہغات للاردی ٭
27 7 كِّ
و اذ بلارری اللغام ےی رارنتی پاسقاف اد .کت
و الیرد 2 بالغراب ٭ فعلد ذلک امرلاطفال من اولادہ ٭ و 7
الامراء و أحمادل:؛ ٭ ان پرموا : و و یفن ٭ .َ ارادو 7( 2ھ ٭
واج ایا
و جعل بدظ ف, ٭ٍ بففُري جم ٭و پزمزن م0 و یقیفۂ
طلبل احوال .2 ٭ و بے رام علاہ ا ا و النضال ٭ و دش عم ہدلکگ
علیل صیں الابطال ٭ و کمن خزاقی الجیش تچ ع یل مہا اضصموا جو
ھ
و چھز ع ول ما انمرا ادن و ضار ڈناتی اامویک 7 پٹرنم د بیشن 5 شعر
من اس اث ارلال لا ات .0
فصل
ںی باخشان ٭ وا لفُیر وا کچ ے- نھسابور
کان ات 1 البۂ البلش مہ
. : ر2 : ۸ر-
و کازرون و معادن خراسان ٭ ر الیاقوت ٭>ں رید و الما منہا
شس : غٍ عممے 7 : 7 ' 2 ر2
و ںی ح5 و الو 20 نک ھرہز و القطیفت و ااحسا ٭و الیشم
و الک ر غیر من إاخطا ٭ 7 سائر الافطار ٭ خای الفضة
و
2 ال2
8)
قفصل
و انا 2ھ سمرقند بساتیں عدیدء ×٭ و ثصوزا شوا 2 املفتزد: ٭
"کل لها ترتیب غریب ٭ و وضع انیق' عجیت ٭ احکم' اساینھا *
ر عم باذڈر الفواگة' فراسپا ٭ سی احدھا بستاں ازم والاخر زیلة
۳.۲ سر ھن الفردیسٰ و (الفر* پکتاں: القفال. ز:الاخر الجئة
العلیا ٭ :- آنۃ هدم مصبرا ٭ و بفی یی کل بستان منھا قصرا ٭
وصور فی بعض ھذہ القصور ”الہ ٭ و اثکال صورتہ تاراً ضاحکة
راخ عابسۃ ٭ و ھیات موافعانه ٭ و صور >عاضر(تہ ٭ و *جالس
بت مع الماوک و الاسرات ٭ او السادات ار العلماہ و الکبراہ ٭
وک السلاطین بھی یذیه ٭ و وفودھا بالغدمات می سار الاقطاز
ٰ لت ر حلق >صائدہ ۹ کمائی مکائدە ٭ و وفالْع.الھند و (لدشت
و الەچم 7 و صواڈ انفصارة و کیف کشر غدوٰ و انهزم ٭ و صورا اولادہ
و احفادہ ٭ و امراله و اجنادہ ٭ و مجالس ا و کاسات
خمرتة ٭ وسقاة کاسہ ٭ و صظ رای ایناسھ ٭ و تع لاٹ مقامائه ٭
و مفافناٹ َرلاثہُ 5 و حظایا حشہرثہ ٭ و خوانتوںی عصملہة 3 ای غبر
0 وقع لہ مہ
5 صورة حادلۂة یئ المیالک ٭ مکی مر
. ۰.۹ : نِٔ 7 7 : کی
المقارب المنتدارک ٭ کل ذلک گما وقع و وج ٭و لم ینقصی
ھی ذلک شیا ر لم بزٹ ٭ ر قصد بلک الافادہ ٭ لمن کی فی عالم
رد ات م2 ى احوالہ بالشھادہ ٭ دای اذا نوج |1 وں کان .۰ 23 خلت
سافلد می الظلمة و اعوان الشیظان ٭ خلو تاک الیسائوںك ٭
: لوج الیھا (ھل المدرخۂ الاعذدیاء :- المساکیںی 4 فلابوجد [ ےج
۰٠٠ ۰ ۰م
مہننڑھا مفھا ولا احسن ٭ ول (وفقی مرتھقا ول ٦س ٭ ر اما ثمارھا
انطببة فاتھا: مل ٭ +چجپےی آنہ 2 یدام مھا تنطارً ہے ردلۂ ٭
14+ 00۳0ھ
وانشاً ف ذواحی سمرقذد و اط رافھا قصبات ٭ سماہهن ہی
اس 2
فجار البلدان و الامپانی ٭ 81 و لدمشق رو بعد ٭ٍ سلطائیہ
و شیراز عزائٹس البلان جّ و ادھا بستانا - ضواحيی سمزرقنں ملبلی
طربق العش و بذ یں به قصرا سماہ آخت ناخ او
کی ان بعضی مُشیدی عمارتہ ضاع آہ فروس و اسلمرت ٹرعی
بت
ہے
کل
دصا لن
ر7
نساواہ الملة الکبریٰ - وھیي اقدم و اکمل ٭ ار الەاكةً الصغویٰ -
رعيی احسن واجمل ٭اراھماصی بفات ملوک اِلْكطا × و فرعان
اف فی میس غرم ری ک5
و خلہان کافای. کائیدز علد الکمال ۴ ر کالضس قل الزوال > تام
فی حبوتھ لشی بلغه عذھا ٭ ر کان .َ راقع رو انما فعل ذلگ
معھا ٭ نہ قیل 7 صدقاوانى کذبا٭ و اظھا کانمٹ می اعظایا + ٰ
و اما اشرزیا ۶“ ھ۶" ےت × نافلاتان'
(لنذکڑرتای ستہما فقاو ملک خرتا سٹھنا لیں چلیاجاز تم ۳
خلیل سلطاں ای شیغ نور الدینں بسغناق کما مور بعد جاءت ای
سکتھ یت انہا عزت يی ات ھذا اعنی سنة اربعون
انان ملی اعم و اط تعالی کر پچ
فسيإ
اولادہ لصلبھ امُخلفوی س بعدہ امیرانشاہ فقتله قرا پوسف کما
فکروشاہ رخ وھوالمتملک فی بومنا ھذا ر بنت تدعی سلطان _
مرا سے کو پر موا کپ 7 4
لخت ژرج سلیمان شاہ کانت مترجلة ل9 حعب الرجال رو ذلکگ
2 ےمے۔ ے
لما افسدھا النساء البغدادیات قدم عیرقند و لھا تاریخ سو ٭)
آر 9 صھ00)
۱ : - و
٠ 7ہ۔ ور
و 7 پا ا کے
گرمانں_ ماٹا کلاھما پ3 سد مان کے و ٹمانمائة و چو و
ٹم کر اواخر ھا ٭
مد
جر بب ھھم : 77 ھ 1 : 7
اسراوٌّہ و وزراِوہ لا ٭عصونں و اشہرھم “ن ذکر یمذا الکناب ٭ درار یف
ااخجواچا >عموہ برىی الشھاب الھرریي و مسعود السنانی و *“حمد
الشاغ رج جی و تاج الدیں السلیمانی ر علہ الدرلة و احەد الظوسيی
و غفرظم ٭ مہلل ٍى ۵دواذہ ورھو ا گی 27-:]: الس ر مولانا شمس
الدیّری اي زماذہ و فافل آبانہ فارسپا و عربھا ہے إ[خبار
رف شام کان فلمَه فی فلم افالیمه ٭ انفد می سفان
مخدوۂ ٭ ولما مات تھمور احلجب ٭ و طوعل 20 الادب ٭ .فقپل
لہ ضفحنّت البشرۃ الا تباشر ٭ و صغفت (لعشرة فھلاً تغاشر × فقال
ذھلبب اي کا بعرف قیمتی ٭ فانا :ل1 اُذ هب پی خدمة
ام ےھ کی ٭ 2720 یں جو ہنی النعمانں الەحلزٹی ٭
07 عمد ان 7 ید رھ 07 0 ونواراخۂ مولانا عبیںن پغ+×د
: ۴ او ےہ
اطبار ا فضل اللہ جاق الدیی رلٹیس الطب موا و غبرھما ٭
7 دایما اپسلعمل مہعواحد ن الاحجار +٭ و 2 ذللی اجتنی
باکورة الاہکار ٭ ملچموں۔ [عقضرنی اسماء ھم ٭
وٹ
نصسل
حصل نی ایام استیلائہ بسمرئند مس الفقہا؛ مولانا عبد الملك ر عو
ارہ مافای ا کات ی الدرس و بُعلم الشطرن و الذنِ
7 پنظم الشعر فی حالة ا ٠ پا 0 ن الخوازميی ابو عبد
و اخواجا
عبد ۔الاول ابی عم مولانا عبد الملک انلھت الیہ الرباسة پی
اجبار المذکور کا ۳۴۶ھ ائے ن الثانيی و کان اعمی
ماوراء الفھر بعد ت ة2 و عصام الاینں بی عبد ااملک
انٹف الیه الرباسة پی پومذا ھذا بعد ابی عبد الاول ٭ رمنں
المخققیں موانا سعد الدیں النفتازانی توفی فی *حرم سنة احدیٰ
وٹمعیں ر سبع مائة بسمرقند ر السید القریف معمد ا'جرجانی
اوج بشیراز ٭ و ا'عدثین الشیخ ش مس الدیں >جیں || ےا
کای اخذہ می الروم و کان مد ھرب الیھا می مصر بعد نوچھہ
مك بالك إلشام قبٰل الفلنة توئی بشیراز و الخواجا (ابیر المفسر
العافظ اا٭حدث محمد الزامد البخاری فسرالقرآن الکریم فی مایة
عشر ہی و مەانمالْة ٭ روم . ال را ھما و ملانا 'خرالدینں ٭ وم
حفاظ القرآن الەجودین قرائ و صوٹا عبد اللطیف الدامغانيی
و سولانا اسد (لشریفے اعافظ ااعسینيی ر >حموٹ امحرق اغرارسی ۱
و جمال الذبٍنی احمد ا'خوارزہی و عبد القادر الہراغی الاستاذ
- ه الڑی وار ٭ و ھی 7 والمتکلمع ىں سمولانا احمد برںی شس
.یی 3 "٠
الائمة السا کی فا لھگ ملک الکلام عرییًا رفارسیا و ٹرکھا وکان
|“جوية الزمان و مولاذا احمد لی و مولانا منصور القاغائيی ٭
وس الکذاب ا'٭جودیی السید اا'خطاط اہری بندکیر ر عبد القادر 7
اہ ہت ےت 9 20 گ۶۴“
3 شی :
.۰
ےک وا سا وچ سی بہت ××
شافعپا ٭× سےںڑا آراعیا ٭+ حسن اد جۂ ٭ منادق ا كجە ےک
9 ۶ظ۶ٰ ۳ء
المذگور ر تاج الدین السلمانيی و غیرھم ٭ ار امظجمد کان
ھا ٦:4,فت: کی اسمائچم غیر مولانا احمد |اطذدیب الےاس
إلمستخرے قال فانظر جمت' من زانجۃ الطالع ال ماثنيی سنۂة
و گان هذا الکلام فی سنة ثمان و تمانمائة ٭ و سس الصواغیئٰ احاج
اض الشیرازي و احاي معائن ااحافظ 00 و غیرھما ٭ ر مس
العکاکیں طائفة جا و اسثلھم التون و کان آبیة نی فنە ینقش
رت ے 2 :
الشطراجییں محمں ہبی عقیل الخْر
يک ر زین الیزدي و غیرھما
و علامة ذلک علاۃ (لدیی التبربزي الفقیه ال٭عدٹ کان +عط لزیںی
رت
الیزدی بهذقا و یغلبه راہن عقیل برکھہ ر لقد دام ٹیمور
پک
الاقالیم شرقا و غریا ٭ وقمر فی 2۵۵ء۸( مصافاتہ کن سلظان و
کل .ا ات و جدا و لعبا ٭ٍ و کارن بقول لہ ای فی ملک
فطاع فرید ٭ کما اي فی ساس الملکی وحیل ٭ کل منی
و ٭ن مولانا علبی شیخ فی فدۂ ذر کراہات 1 بوچد لەه وعت
نہ بن لاٹ فکرہ' فی لعبه معه سس غیر طرح ٭ رو کان فقیھا
یِٰ
ي الہ ری امیرالموٴمذیں " علیا کرم الله وچھہ فی المنام ٭
نارلہ الشط 7 فی کیس فام یغلبهہ ا جد بعد ڈلکی صن الانام ٭
و ٭ن اوصافۃ فی اجب آنہ کان ل( پنفکر ٭ و ٭جرد کل ما یاسی حخصم6)
بعد الْفکر و الأہل الطوبل ینقل مس غھر ان بقدبر٭ ر کای یلەعبی
الاب مم فص می ' ٭ ویعلم مع الطرح لس هو نی چھتہ
ض ااجونیں ٭ و کا یلہے ھرر ال( مپر×٭ بالشطرذ رنج الکبیر٭ ر رابمے
رٹ
9 را ۰ :
عذْل؟ شظرنچا طریلا ر الشظرنم الکبیر فیه من الووائد سا مرک ٭
و طریقۂۃ تعلمه بالفعل اقویٰل ٭ رولیس فی ۂ شرجہ بالقول کذیرز
جدوعل ٭ و می الاڈریی ہد القادر المراغيی الہذکور ر ولدہ
ي الدبن رخلئۃ سرطپ الموصلي و اردشیرااجذکيی
و غرھم ٭ و می الدقاشیں کثیر و اعلاھم عدد اي البغدادي: ۲
کان ماھرا فی فنہ ٭ و می الّجریة شہاب الدین احمد الزدکاشی ٭
ومن . نقاشيی الیٌجاے و أهُجاس و غیرھم مالا تعصی ر ھرلاہ_
کل مٹھم ۳ علامۃ دھرا ر 0 عصرۃ ٭ ولو رمعت یں
الالفاظ بجواھر ارصاف هوّلاء ال عیان ٭ لملأت الاکوای سس فوائد
ااجمان ر فلائد العقیان ٭ وھولہ سك حضرنی ذکرہ مم اعرنہ واما
صرں ل2 (عرفة او (عرفه و لا حھت یی فو فاکثر صں ان ٭حصی ٭
داغزرمن ان بستقصیں×* و حاصل ل۵م ران تیمور کاں جنیکل 2
و جبی الیى سمرقند ثمرات کل شیی ٭ فک بھا من اھل کل فی
“جیپ ٭ و اسلوب می 8 غریب ٭ منںھر یل جبیں الفضل
شامه ٭ وبرز طی اقرانہ فصار نی فنہ عللمہ ٭
فصل
ور کان فی سمرقند انسان ٭ سمیں بالشدٍ نم العویان 6+ فقیر ادهميی سے
بشکل بھی وعزم سيی ٭ قیل ان عمرہ عیل ٠ هو - شا .2 ٭
ر ہیں اکابرھم 7 اصاغرھم ذائع ٭ نلاث مائة و خمسوں سلھ٭× مع
ان قاملۃ مسكثویية ر هیدنہ حسفۂہ ٭ کان المشائْض الہرموں ٭ و الکابر
المعەروں ٭ بقولوں لقد کنا و ! اح اطفال ٭ نریٰ ھذا الرجل۔علیل
ھذا ااحال ٭ و بک فزیی علی آبائنا الاکرمیںی ٭ و مشاخنا
الاقدہیں ٭ ناقلیں ڈلک کذلک ءن ٴہاثهم ٭ و المعمربی مس کبرا نم
[۷( ء۰
ےے 8 2 ٗ5 و ری
و کان اطلس ر ل۸ 8 2 نامعضۂۃ و 0 جن کت را پقصور آنۃ أم
: رت . ٠
پبلغ اشدہ مآ : یکن ۳> ٭ بوچھۃ لجعید و2 آثر + و کان الامراء
و الكبَرا ك٭ و الاغیاں رو إلصاعاء ٭ و الفضلاہ و الرإٴساۃ ٭ یئرذدوں
۱ کا پل ےت
٤سجد پسمی * ٦ ""ھو( مان بت لذ 02 و اؤتیساظا ٭ڑ
الشة
ٰ ٰ الشیخ
ژکرہا ٭ هو معتقد تلک البلاكد ٭ و مزارہ فی مکای مشہور میں طود می
و الو و الذشاط 3 و قیل 2 اکھد فعئللہ کان ولیا سٍٍ لیہ ھ
الاطواد ٭ و قبرہ كل٘جابٔ عندہ الدعا × و ھوعن سترقند أحو ہوم
ق اقتتیٰ ٭ و هو بالگراہات مہوصوف ٭ و نيی فرخ هلہ المقامہاتٰ
معررف ٭ رھرفی ر 7 ذاتَ فرار ٭ فیھا جذات جري ٭ن رن
٣ ععحفرتا' بائیش ور انس ٭ٴ کان اطع می حظیرة
انتوش ٭ ےکی انم لما کان ٭ فاعلا يی ڈلک البنیانں ×٭ وقع نی
جبھتۃ نقظة من الطیں ×٭ "فی ڈلک احد الباشریی ٭ واسلمر
ڈلگ الظیں میں مذہ احال ٭ وا سس ثلات لیال٭ فلما ارادوا وضع
|'٭عراب ٭ وقع الاختلاف فی اأخطا ر الطواب ٭ رکثرفی ذلکگ
ااصفٰی و الاضطراب ٭ فقال الشذخ زکرنا دو المے رای یل ھتہ
آلفڈرہ ٭ و 9 تعدلوا عنھا یمنة ولا پسرہ ٭ فقالڈلک المباغرَ٭ لی
فی ڈاکۓ الەکاۓ حاضر×* پا للہےنرع ۶ القضیۂ الغریبہ رّل لم
کال رجہ اثلثة ایام ٭ برق الثاین:الی۔ ملغالن: اللسام ٭ .فغان
ڈلک العابد الزا٥ك ٭ آوٴرچل ھوس لم پتم ثلاثة ایام بزشوۃ زاحد×٭
و لکن تغال ابھا الجاحد ثت ەکانکے ٭ وثبتں چنانک ×
ولا تکری ممن انگرر: ڈول وں ٭ و انظر الو عروس الکعبة کیف لی ٭
چا ۰ 7 ۰ : ٦۰ ۳۴ ِ 22
فنظر:ذڈلک الذی الکر٭ فاذا إاكکعبة (مامع ٹڈ بختر ٭ لم النفتوا
: 9 5 ۱
الین الشیخ ففقدوہ ٭ ر طلبوہ ارضا و سماء فام جدرہ ٭ رھلا الٰمسےل
فی شی ى “جہی *٭ عد اُسطوانات سس خظب ٭ من جم للا ساریڈ
شمخں ارتفاعا ٭ تُعوا سی خەسة عشرذراعا ٭ و غلظ جس ٹا
ہدنھا ٭ فلا پقدر الارچل عاضنھا ٭ ر تا السواري بہا فد 0 6
یھ چجہھو
قبل انپا “جمة رة فظی ٭ رو لہا خاصیة ٭“جیبەه ٭ ظریفۂ غریبه ٭
ص سس
ری گان بہ وجع سے ٭ 7 علیہ مقدار حب من خشب
ذڈلک البرس ٭ فانہ رع ٭ ریسکن پيی العال ٥ 0 ٰ
ندے وسانف سس بدعيی رویة سمرتند عمار اي فیھا می١ لعےجائےی×٭
: قش سی علامات الظرف ر التائے ٭ فان اخبربروٴبة ھذہ
الماریة الفائقہ ٭ کانست رٴبالا صادقه ٭ واعءند لہ بصدق الکلام ٭
و الا کانہف رنہ اضغاث الام 7
02
سمراند. لیس غھھا کیل و ال ماع زضان ۶ ول خی و ای
اعت فیھا پالکیل 02 ٭ رانما صعرفة حصاب ذڈلگک۔عندھم
بائیزان ٭ و رطٔل سرقند اریعون آرقیه ٭ کل افیة بالمثائیل مائه ٭
یکو رطاہم اربعة إلاف مثقال ٭ کل مثقال درھم ر نصف ”نی
غیرزیادة ولا اخلال ٭ فعلی هذا رطلہم بالدمفقی ءشرة ارطال ٭
حکیٰ لی مولانا ہے مود ا'حافظ التعرقالخوار زمي ٭ ر رلقب الم عرق
می
لان 70 ترچیعانہ کات تصیی 02 حمشاشقشات 0 ترمہ +
ے
و تذفوق رنات (وتارھا و آذان. ارت قا ہہ یىی طائرھا 7 ثئہي ٭
فان قإنءعءہٹ مہ ری القلوب حجرا ٭ تطاپر نی افنداحھا ح نی الارواح
شررا 6 فی اعرق برناتہ الارواح 7 اربشعل 02 ال <ئ
اي تھەور - ہبعض اسفارہ ٭×٭ فعرہت ملازم خدماہ فی لبلہ ۱
.ا
_ ٹھار8ؤ ٭ فذزلت و حصنی اعصارہ ٭ ر ضرب ےھ ول
مکانى عال ٭ شر مہنۂ مطلی القثال ٭ر یتر فی ملع الرچال ٭
فغی تج الزمان ٭ رت عفدہ انا و رچلای ٭ وکان قد حصلںن
٦ الله قرثار میا 8ار قانتغا سعاء النرال ذات حَبّك
واحتجاک ٭ و رماح الققال فی النواہ ر اشتباک ٭ فاراد ان پطالع
]احوالم ٭ و پشاھد افعالہم ٭ و افرطت شھون الی العیْمہ ٭ فقال
احملونيی الی با اخیمہ ٭ فدخل ڈلک اارچلان نےں ابطیع ٭
و ارففاہ بباپ اخيمة ر انا بی یدیە ٭ ُجعل پشاھد حربھم ٭
وینمپز ظعنھم و ضرلھم ٭ م ارد ان بامرھم او رو لی پا
۹>مموں 1 5 فاسرءہمت اک یلیہ ٭ ودخلت جن عضدہء ٭
يِ
فارسل احد الرجلیں الیں عسکرہا ٭ پأمرھم بماعن لە من مجر و
او ارہ ٭ فکا'نہ لم بب رعلیلا ٭ و لم 2 غلپلا ٭ فقال لنا دعانی ٭
٢ے عمای < ےق سط کاانہ رم بالیه × َء
میل باریه ٭ ثم ارسل ذلک الرجل الاخر الیم ٭ ر امرھم بما افتضتہ
آرارہ و اد عامم ٭ فبقیت انا و ھو وجدنا ٭ :2 بی احٰفَ عددنا ×٭
فقال لی یا “حمود انظر ال ضعف بذبتی ٭ و قلة حیانی ٭
ا ید لي تقبض ول رجل تركض × و لورماني الناس ھلئت ٭ و لو
ترکونيی حاليی 2 ٠٥ ل اماک لنفسيی نفعا و لا ضوا ٭
اعت خیرا ولا ادفع شرا ٭ ٹم تامٗل کی “خراللہ تعالیی لی
العباد ٭ و 2 - فنے مغلقات البلاد <و ملا برعبی اخ'فقینں ٭
ر اطار ھیبلیي نی (امغربی والمشرقیی ٭ راذل لئ الاو ر
اججابرہ ٭ ر اھان ہین یی الكاسرة و الشیاصرہ ٭ و ھلل غذہ الافعال ا
افعالہ ٭ وھدہ الاعمال الا اعماله ٭ ر مس ھو انا غیر طف یں واقہ ٭
ےو تا ْ
3 باب لی فی وك ای ہذہ اافعال ار ل طاقہ ٭ تم بکی
و ابکانيی + خلیی ہلاٴتن بالدہوع ارڑانی +۴ فانظر الیی هدٰا الوب ٭
لیف سے بہت المرو سای ان یں۔ بااجبر٭ و إنشدرا قیة
بالفارسی بیتین و ھما
نیم تنيی ملک جھار راگرفت ×٭ چشم کشا قدرت بزدان ببیں
پاي - و نخغت ہزبر قدم ٭ دست نی و ملک بزبر نگون
ٹرچمتہ فقلت دوبییتف
قد اظھر قدرة حا حکم × مس ملک شقا الدُنا جا نی قسمۂ
020 7س ہلل فی خائہ ٠ 0030" موطيی ٴ
فقصل
و اماعساکرہ و طرائ ق سلرکھم ٭ فانھم ول بین مہا 7 ٭ کاذوا اسندرجوا
5- کی لا پعلموں ٭ ر کا من حقی لا ٭علمبوں ٭ ری ر
لھم کاو الدفاٹی ٭× مفلوحا خوراف |اخ خزا زان ٭ شی ۱ را ەم
سکاہنی الہطالہب و المعادن ٭ كَ٘ طرف 8 قد جال : سظا× -َ
و صار بطرق الا اھدیٰ - القطا ٭ وؤں دبروا الاہور* رح احزال
الدھور ٭ و قاسوا معاصر 02 ٭ و کابدوا المکائد ٭ عالجوا الشد(نن×
و مارسوا الا شیا ٭ و 070 و الدنپا ٭ و عرفوا مداخ کل مارک ۱
و >خارجہ ٭ ہو مدارکة و ہعارچہ ٭ لاہدهیمم داقدع ٭ ,لا رلا یطغیہم !
أ طاغیعے ٭ :1 چو ا بقفراء: ۰٭ا ار یچھزوں وم صحرء ٭ شعر
لیقزع الارنب اھوالہا ٭ راتری الضب بھا لجعر
فیقف بعفمم -- ٹراہ ٭ پنظر الیی ار ذلک الەکان ر ٹراہ ٭ ثم یقول
لیس ھذا الٹریٰ ٭ سن ھذا الثریٰ ٭ ٹم ینزل عی دابکہ نر بحَذُ می .
: ۰" رو 5 نٹ 5 5 ےل ہے ُ و
1 النراب ر یِشمۂۃ٭ ٣م 20+ ای چھائہ الاربع فیقصد مھا ْ
۲۰۰.۳۴۳۴
۰ ۱ غ ۶ ٦
جائیا وی امہ ٭ ۸۳ اہزال پسیر بی مہ۵۰ پا الاعوانں 3 حلیں یصلوا
. کی لے او و ہ ا2 : ٠
الیں مکای ٭ ؛ہمعفروں ر *خرجوں گمیں الدفائی ٭ ر ما ف دنک من
4 00+ : اف ۰ و ْ :
. 7 ِ 3 ۲._.ٍ رر
بنوجھون الی الخمبۂء کانھم وضعوۃ بایدپھم ٭ ار ارعمت شیاطینمم
نلکا الھم 3 و رہما چجھٹوں الی مقام 3 ہر علںی سائذۃة فیۂ ایام ٭ِِ
و و مع
و ساکنۂ بة شعور ٭ د+ەجرد دخولہم الیه ى یبعلے ذڈلک ۳ و بطلعوں
علیہ و 7 حیں بطاع 00203031 ع یل ذڈلک تائلٗ وا د ھ7 × یدیہۃ جو ۔۔
وکا ن لهم درایاٹ - دھرھمجیبہ 8 ہام را نی عمرھم ہے ۸دۂ ٭
22 بل ٍ
و کانوا جم لوں البٹر 7 رکدوڈ 7 7 پسرجوں احمر ونھا پچ
و ہسابقون میں ذاکی اصعاب اخیل العراب الی قصباتِ المغانم
فوسبقونہا ٭ و پطعموں الجمل ×٭ 'حم إلکلب ر اأعمل ٭ و یعقاضوں
5 و ٭ 1 ْ
غئن شعیر الفری نا بالقمسم و ارز و اك خی و الزبیی و العدس سج
ت6
و ریما اعوزھم ذاک فی السفر ٭ فاطعموا دوابھم احاء (لشچر٭
۲ سج مروف
حکی لي القامفيی برمان الدیی ابراھیم القوفة ا'حذفیي الەذکور
زحمہ اللہ تعالی ان فازانں والفکار٭ اما فدموا ف6 الدپار ٭ خري
كت ۹
چملتم ثاچر بالصا'عیہ ٭ کان پيی عیشة رخیه ٭ و ە اموال
سيا
وافوة وفیٰۃ ٭ چمع ہالۂ مت مھاسنں المال ٭ و وضعة 8 قدزۃ مھال کل
2 عمد ای بردة ما؛ ٭حفرھا ٭ ر وضع یئ القدرۃ حٹھا و طمرھا ٭
" ردھا اوس بیایوںا ٭ واعاد مپاهہا ای >جاریہا ٭ رحیں
7 غ :
اسدكدسب الوڈذوب ٭ و قدہت الدراب للرکوب ٭ قالث لہ امرأنہ
قل نسپنا قرظطون ٭ و (خائے: ان ؛حدث عابھما نی الطریق شیں ٭
۳۸297 00 ۱"
فانظر لہما مکانا ٭ ر حصل لفا بذڈلک اماذ٭ فقال اما الان×٭ فلامکاں×٭
ںم اخد ھما و وضعھما ف سقف سقیفە ٭ علی خشبة لطیفہ ٭ 2
- ے
رکبا ٭ٍ ڑ ٹرکا الدیار رذھبا ٭ فلما حلں بدہمشق النفار ٭ نزل مٹھم
یلعبوں ٭ فبینا ھم بعض ال یام فی ااذشاط ٭ قرض الفار احد تلک
الاتراط ٭ فندحرجہت لٴلوة و سقطت می البلاط ٭ فتبادرت
ً 2 ہے ہ ى ۹
اجماعة الیہا چاریه ٭ کانھم یسابقوں الی قرطی ماربہ ٭ فسیقت
اجماعه ٭ ر دخلت البلاعه ٭ فکشفوا عىں رجۂ الارض سٹر خدرھا ٥
فوجدرا الاہوال کما ھےفیے قدزھا ٭ فاخذوھار اللو لو و اخرچوھا ٭
و قصدرا بائيی القرطیىی و افنسموھا ٭ و جماعة ٹیمور ایضا مدا:
و
کان ×٭ وکل معضلۂ می القضایا اذا رصلت الم هانہتف ٭ وکل
مہم کان یل دیں ملکۂ رو کک فذہ 39 غاینہ عر چ ٭ فان کذت
1ف
کی ان واحدا مفہم سی اھل الدکاء ر الکیك ٭ ارك نی فصل
۱ ن
الفناء الننزہ فقصد الصيد ٭ فاخم ج مرگکودۃ و ھو بڈرہ ٭ فشد علیہا
: َ 2و٤ -
سرجہ رر خشبۂة مہکسرن سے رز قض یہب .و 0 و حزامة حبل
..۔
مہبئو ٭ ۰ ال بلیاسة وھو جلد فروڈ مفھوش ج و بفاچجة و ھو
۱ 0+0
بل ر علیھا خروق ملزقہ٭ 0 قد ا 7 و حذيٹھا فد او
و معۃ باریي قد نتف القرناص ریشہ ٭ و قلع حقل ہد؛ہ زرع ے
) ۰ صے ہے ا
و حجشیشہ ٭ ٹم تی جوادہ ٭ وحمل باریە و قصد اصظیادہ ٭
تر جماعة سن 0 ٭ ملبل ساحل علی پر حط 0 ف یدلہ اور ۱
7 .0
ساعةق ٭×+ حٹیٰ عایںی تلک الأجماعۃ ٭ ٹ" وضع لہ بخقعض :7 و آرسل ً
سر .
”البانی طی ال7(رضی ٭ فصار جحچجل رر بدا ٭ قد إضمر للبط گید( ٭
اد لم یکری لہ قوة ااظیران ٭ ر2 چنذاح عليه بہ پسلعان ٭ فوصل الی
الطیر بسکوں ٭ و هي.۔ اع ما پکوں ٭ ل2نہا لا تنوفع البلاہ ٭ ال ری
جہة الھماء +٭ فدخل بیکھا فما نعرت لہ +۹ 1 قیہشا عله ٭ا
فلم تشعر الاوقد ونب می واحدة وفلذھا ٭ فادرکہ صاحبه
و اخدھا ٭ ولما رحلوا من دمہشق ٭ وقد مہشقوا ارراق تعمھا
نی اغصان: روجودھا ای مشفقی ٭ رکان مع بعضعم بقرة نھبہا ٭
یل صا خنہ ری الامہوال ال ساجہا 3- و ارکبھا آسیرہ ا3 و سار بھا
صمدة پسپیرہ ٭ فبعد سیرھا پرمیں ار لمُلالۂ فلقت ٭ و نادت بلسان
عے ۔ ٭ہ
حالھا انہا ما لہذا خلقت *٭ فلما لم تچد علجا مما شکت ×٭
3 : طے
فلم تفم ٌ احمالہا و ضربوھا _ 5 فاوجعوھا ضرا س٭
ھ5 یب
اشتعوھا لعنا و کت > پائلک المبارکة بارکة فادموھا رھم
و
یضربونہا 3 ای 5 کادوا پھلکونھا ات فمىی شاحط بمقدمپا 3 و ٠ں
جاذب بموخوی: ۳ ٭ وم منتعلق بقرنھا٭ وس متشبہں باذنھا ٭
س.7-2-[۔۔
رھی کت کے 8 8 ابرھۃ ٭ رر عفھا ٭ و اپسوا مدْھا ٭
2 ع 7 ذڈلکگ 5 روْد مات عليهم ااسالت ٭ واذا ھٍ
بشیغ کوسس ٭ کانہ شجرۃ عَوس ٭ قد سلک المشارق ر المغارب ٭
7 تب 0 واع 'احارب 8 ر ٹاسی برد الاہور رز حرہ ھا ٭ و ڈاق
حلوها 02 عرف خیرھا ر شرھا ٭ رم ٭ رھم فی گریہم ٭
فلہ ! رآھم اساریٰ ٭ عاجزیں ای ۵٥ سکاریی د ما ھم بسکاری پچ
قال لئے عٹھا اي ج جله ٭ ٰم دنا سح کی الر(ٹی من ذي چنہ *
رض
یں
۱
7 اخد کُغا ہك ٹراب ٭ انعم سس عیٍش الشباب *٭ 2 قذض ْٰ
30 ر . کا م 1 :
قرنھا ٭ ریہ فی اذنہا ٭ ٹم ھز راسہا فی مناخھا ٭ حقیی 7
0
٤ 0+ ہ۷۷۹
: و 2
راغمه ٭ ز جعلات ثنقض راسہا *٭ رزادت اضطرابھا 1 سب ٭ ِ
رطلبت المسیر ٭ و کادت تظیر× فاعاذرا علیہا احمالہا ٭ و زاڈزا
القالہا ٭ فصارت ٹلک البلیہا ثخدو و لا بقدر علیھا ٭
ول
: : : : - : . :
رکان ٹے دسکر ٥ں الات عمد؟ الاضدام 3 و عباں الذار ری الہجوس
ےوبے>پ صھے۔ے۔
ا[ نجام ٭ و کپڑھے رکوہ ٭ و ظلمڈ روکفرہا ٭ فالمشرکوں ؛عملوں
اصنامہم ٭ والکھان بچعوں 7 خنہم ٭ ربا کلوں الەیتة و الام
ا ٭ ولا یڈرقوں بی <خنرقی . مدبوچ ٭راس خرن و
ران اتی ٭ ینظرون فی الواح الضان .- سی ہما یرون فیہا
لی احرال کل مکاں ٭ روما حدث ف "٤ وکا جو مد ن الاقالیٔم
السیعہ ٭ می الامہان والخوف *٭ و العدل و ااحیف ٭ و الرخضصی
وإلخلاۃ ٭ و الصقم والشفاء ٭ و سائرما پکوں ٭ فلا یگادرنں رخطکوں ٭
وم اہام ٭ و شہور و اعوام ٭کل عام منسوب الی حیوان ×٭ ٭حجسجونں
بھا ما مضی سس السفیں فلابناًز ظََ فیہا زیادة ول نقصاں ×
و فی اخُطا لم خط پھسمی دلبرچیں ٭ ۰ حررفه احداو
ار بعین ٭ و سثبت زنادلہ .3 یعدوں النَفاخیم و الامالان ٭ حورفا : ۶-2270ئ:.
البیں بینات ٭ فتثولد الزوائد ٭ و کل حرف زائد ٭ و اما الجغتاي -
فلم قلم سد وں اربغور وھو بالقام الخولی؟ مشھور٭ وعدالۂ ارعة
عشر حرفا و سبہت نقضانه ر العصاں فی ھدا العدد ا خروفت؛
(اعلئی پکاٹہونہا علی ددیلة واحدة وکڈلک تافظھم بھا ر مثل من
و یا ود
( :۰۰۴۴(۸
اخررف المتقار بة فی المخرے مثل البا و الغاء ؤ مثل الزايو السیں
و الصاد و مثل التناء والدال و الطاء و بہذا ااخط یکتبوں تواقیعمم
: مراسیممم *ِ مذاشیرھم ہو کا یم و ۵ِفائرھم او خائیمھم ٭
و نوارانحھم۔ و اشعارھم ک0 و اخبارھم -.-_ سولاتیم ٠ و اٹنفارھم ٥
و چمیع ما پبتعلق بالامورالدذیربەهہ ٭ ر لیت اجنکیز حائیة ٭
ر الماھر تی هھذا ااخظ لا پبوربینھم ٭ لانہ منطلاح الرزٹق عندھم 2
۱ فصل-
وکھا کان فیھم می چُبل علی الفظاظه ٭ والقسوة رالغاظہ ٭
وسن هو قلیل الرحمة بل و عدیم الاسلام ٭ کفذرة فجرة اوفاد
اندال طغام افقام: ٭ اؤں دوہ دوں .اللہ ھادیا و
نصیرا ٭ ر جو بھ یی انقسہم و عتوا عتُواً جا ا“جزہم
کفْزم و ح .آیاہ ٭ ال انه لو ادعیٰ الذبوة او الالہیة لصدنوہ
فی دعوا ٭ 7 لم پتقرب الی اللہ تعالیٰٰ بھرہ ٭ بندرلە ا۵ا
رتع نی قد ريی 0+02 ۶و باستم طیل ا الباطل وکفرة8 ٭
امدة حیوتہ و بسن ونم انی الندرر و ضے ا ران ا 7 فدریا ٭
اکن نول معۂ ٔی الہہ:اجیۂ ٭ حتی روصل الی مقام المرافبیۂ ٭
قول الف کان فی السفر*× فرایٰ واحدا: سن العسکر ٭ کان الكریٰ
جت رفبنلھه ٭ آر 20 اہال مق ٭ ار میں خال لایتوجہ
عليه فیہا لوم ولا عق ×٭ فضلا ان بترِلب علیه ضرب ارسب ٭
فقال ٹیمور تریٰ سام آحد فاطع٭ یقطع راس ھذا الفاعل |لصائع*
ولم یزٹ میں ھذا اال>لام ٭ فسمعہ واحد من ارللکِ الکفرة اللام ٭
اسم درلة ٹیمور*٭ ر هو امھ ربہر مشھور×٭ قد البسۂ الله ٹوب النقمہ×*
: 2 7 17 ۵ یہ ۱ كه 3
و مغ ور شیا 02 رت٣ الرحمہ ٭ بیو ۱ ۱ جات سل راس نی بن
یں دی
یدبة ٭انقال تیمور ویلک
:مہاھذا الاہر الافظع ٭ فقال ھدا ااراشی الادي اشرت 7 بقطع ٭
فاغجبْنہ هھذہ العبارہ ٭ ر ابتوەم بان امرہ پمٹڈل بادنی اشارہ ٭
وکا فیھمالظرفاہ و الادباء ٭ و الاذکیاء و الشعراہ ٭ و مىھم فی الفضل
اعلام رعلماه٭ رو فہم ال٭عشقی ٭ رالباحخض ئی العلوم و المدئق 2
ںہ شارک تی ەل العلوم ٭ٍ ئا فیہا بعں' شافیا ری رر ۳
ھدا فدعشہم مین ملےل مقتضیں ماع ٭ وکان نی الدینں امنوا ُ
و ثواصوا بالصبر و تواصوا بالمرحمہ ٭ و بعضہم کان ظْ رفۂ ا أحاشیہ ٭ و
اللطافة الفاشیہ ٭ و العلم الوافی و الظرف الشائيی ٭ ر الجمال الفائق٭
و الکمال الشائق و الام الرائق ٭ قلبه (قسیی سس ا'حجر>× و فعلہ
انکیںی سو ضرب الصارم الدک٭ بقولوں یں ول خیر البریۂ×٭ ۲ بمرقوں
“سی الدیں کمابعوق السھم مس الرمیه ٭ و اذا وتع مسلم فی *خالیمم٭
٠ ۰ 5 ۰ 2 ٌ کے
اوابتلی غریب بتعذیبہم ٭ صذف ذلک العالم المحقق.٭ وااعبر
الەدقق ٭ فی ااخراج المال انواع العذاب ٭ واصذاف العقاب ٭
و [سلدحضر یئ فذوں تعدیبہ با و مسائل ٭ و سرد پی علرم تذریبٰۃ
. ا ا اھ
خٹٰیا ورسا ول ٭ فیِصیر ڈاکت ال سکینں پلکویلٰ× و پسلغیث ویدلویٰ× ١
کت و باللہ و]یانہ 3ن و ےت بعگل - ف ارضہ و سمواتہ 0 وت و
مل:و ٭ ىپ* و دیق و ولی×٭ رد الملیم یضےی رینظارف٭
رپکماپل رو 0(" ٭۹ٍ ات الاشعار٭ ر پٹمڈل ,طرائف
و 2 52 2 ى او :
النوادر والاخبار٭ و ربماثعرق ربکی ٭ وثارة لما پفعل بدلک:
ں التعذیہب ٴ انگ ىلٰ ٭ٌ رماووایا ا فضاء ااسلام ٭ٍ ٭- ملق
مال الابنام ٌّْ عطت 7 3 و نفله اف ےا إلمسلمین بد ہی
10 پر و
مس ہیں ج5 ٦ 2
ر 5
ء۳
7 لما کانوا - ۵مہشق دخاوا ای بھیٹت واحد چنا الاعیای بزقاقف
العجم ٭ و اذا ھو عملو سی النفائس و الخیرات و اللعم ٭ شعو
7
قصر عليه را و سلام ٭ خلعت علیه جہالھا الایام
فقزضوا یل صاحمب ڈلگ المنزل و ربطوہ ٭ و بانواع العذاب و
العقاب عذبوہ ٭ ثم احکموا رجلیه شدا وعلقوہ ٭ ر |“ّخرجزا
النفاس ٭ و اسُچلوا سی حساھا العرائس ٭ و احضررا لذیدات
المطاعم والمشارب ٭ و قضوا سس التفکہ والتنعم ما لیم >ی جح
۰ جعلوا بأ ُلون و یشربوں ٭ و پلھوں ر بطریوں ٭واذا رت فی
اواحد منھم الخیمی آو دن0 و اخدہ ظ سر ال٭بث عمل ای
س
اڈلگ اإلەسکین وھو فی شدة إلنکاد ٭ فسقاہ الماد ر الملےم
کش والرماك ٭ و کان فیھم عالم مثقشف ٭ ع تذارل الەسکرات
أ ملعفف ٭ مما ٹیل ٭
حعجبت می ٣خ ير مرو زھد٭ ٭ ور ذکرة النار وا(ھرالما
١٣ فی فضلة ٭ و دق االفضة ا ناما
وکانوا اذا روا القدح المزعفر ٭ احضروا لە السکر الکرر ٭ و وضعوہ
لوہےی صیئی الخوافق أ ٭ 7 سا علیہ الماہ (لرائق × فیسکروں ھم
بالاقدام القوادم ٭ ر بسکر ذلک الفاسق ا ٭حروم سی الروائيم ٭ تم
'پتوجه آلی صاحب المنزل ٭ ر شےیکی عانتار ھر فی [شد ما یکوں
سك العذاب و ٭“خرمنہ و یہزل ٭ م یقمایل میٰ صرت المثاني و
"۳" ل ٭ و پتنارل من کر و مسبت ول بشز ماق
۰۱ از گار وارتٰ ٭ ٰ
و کان ف عسگرلا 0ھ ۳- الذساء ٭ رن معامع اه جاء
و رقائع الباساء ٭ او بقھابان الال ٭ و یقائلی اشد القتال *٭
[۴۰:0۷۸۰۰
7 مو ابلغ ما صاع ول سك ا ا ت2 انل ٭
سن طمہ
کانتٹ 2 89 08 رھم مانور ظ0 ۰٦ ان عری
الطریق و اعتزلی الخلق ٭ و نزاہ یی ڈ۵ایتھا ر وضغعت حمھا ٭
:. لفله ررکبیت دایٹھا ۳ اخدذتہ و اقت اهلھا ٭و کان - عسکرہ
ناس 2( فی السفر ٭ و بلخوا و ٹزوجوا و چادھم اواك ولم یسکنوا
اأحضر ٭ و کی فی عسدگ 0-.] صاےاء عواد ٭ ورعوں زان (اچوان
|ہعالِ ٭ لم - ات اوران ٭ و فی وردھا اصدار و ایرد ٭ و1 ۶2 ۱
خلااے ہأسور ٭ اوح 0 ر مکسور ٭ آرو نے حربق ×٭ او انْقان غربق ٭
او ار امطنامٌ معروفب ×٭ او 0 ملھوفی ٭ مہما امکنھم ٭ و روصلت
اليیه پدھم ٭ اما بقر ر يد ۶و اما بای ت رگد ٭ راما
باستیهاب و استشفاع ٭ او تعویض و ابقیاع ٭ و کانوا سائریں معۂ
بالاضطرار ٭ ر ڈائر بن معه لہذہ المعانيی بالا خقیار ٭ ٰ
حکی لی مولانا جمال الدین ٭ احبد الخوارزميی احد القراہ
المشھوربی ('“جودین ۰٦ و کان امام >حجمں سلطان - جبوہ ٭_
و امام مدرستہ بعد وفانه ٭ تم خظبیب بروسا رو بھا ادرکتہ
الیزیهہ ٭ ,سنة اجدییٰ ر بلاثیں و ثعغانمائه ٭ رحمہ اللہ تعالی
قال کذت - ۵ ی درس کمن سلطان ٭ اعلم مبالیک
و اولان الاصہراه القرآن ٭ فارسل الیه جدہ انظلوم 8 7 ملوچہ
الی بہلاں الردم ٭ اں پٹتروچۂ اليه ٭٭ و بد ھو و الامیر سی
الدیں علیہ ٭ فامتثل ما بە امر ٭ و اخذ ني اعداد اھبة السفر*
۱ وقال ليی ھدیی مرافقک_ ٭ و انطعح علائقک ٭ روخد اھبۂ
فیک ٭ و اعمل ٭صلحة رھطک رو نفرل ٭ و وافقذا فی المرافقہ ٭
) ۸۵3
فان ضرىی حھسن المرافقة الموافقهہ ٭ فاسلعفینہ مین الدغاب ٭ و
فلت لہ ٹی سد خُوجة السفرکلی ہاب ٭ نقلت لە یا موالی انا
رچّل می اعل القرآن و الفاقۃ ما - رھ السقر سس طاقۃ ٭
انی فغیف البنیاں ٭ رِخوٗالارکاں ٭ل جلد لي علی اوه ٭ ران
گان فی صخبۂ موآنا امیر کل خیرو برک ٭ خصرعا من ھذا السفر
ا الہ ٭ الکڈھر المشقہ پ*٭ او مم کونيی لیس ا ۳ طیل ل ڈلکگ
ى ظٌافۂ 7 ل جمل لی یی ملا السفر و ل2 ناقة ٭ واضا انغم فالسفر
7 عل ٦ ٭ٍ عق ملازم ٭ لابسعگم فی التخالف ٭ ولا کن
ٴ لکم فیة ااظل رف ٭ ٠ یعفنی ٭ ر نعل لی بعأل عَلَلّني
ھا و لم یشفتی ٭ فام ار یف فان ٭ ولحضیل انی و
الزائ ٭ 2 سرنا حني رافيتا جدة ٭ و قد رکب فی ااعِاة دہ
: ۰ 9 و رابنا س تل (لعساکر ٭ بحارا لا اڑل لھا ولا آخر٭ ان
6 بط
انفرط اخد سی ساک جماعلہ ٭ و ضل معلزل اع سن سئلۂ ٭
لا بل الم ج راالشمع ٭ و لاپھندیي ای سنہ حماعلّه الا ان
گان یوما جع ×٭ فَیذا انا معھم اسیر٭ و قد و ملٰی العظم القَمؤرۃ
۴ رف ےا الب اتب و مال
1 ٭ٍ و الکرٰل ٭ لوت یدی من الرفيیقی٭ و یا کی
ول نج مس الظربق ٭ فلغا ان خلوت ٭ هینتعت بالقرأق العظیم
و ٹلوث ٭ ٹم استمواانی الذرق ز الشوق ب٭ اخلقتٰ بمراشیق حلقی
1 فی فو ٭ ر کان صوتہ اطیبی مس رقیق المثطوع علنی رخیم
الموصول ٭ الف سی جەخ شەول علیں کاس شدیل بفسیم
الشمال تعلول ٭ ز برضاب ١ ایی متشمول ٭ ال و اذا برچلیںی
ضعیفین کالعوق الج عیفینں ٭ اشعتد سن اضشرد ںی ٭ ڈری طمرینی د
ٰ +401
افبرین 2 بضرانيی ئن جنب * و علقا بی علوق الوٹد با لطذْب ۰-
4جعلا یراقیاں احوالی ٭ ر بستمعاں اقوالی ٭ فلما زمزہہتشزمزمتی ٭
رکففت هیذمتی ×٭ رکنمت فی خزانة مور 708 ,
ور خنمث بطابع دعائی زواھر آبانی ٭ بکیا لمناجاتی ٭ ر امّنا علی
دعر نی ٥ 2 اقبلا عوي و ساگا ٭ و اھٹزا لما سمعالا ھی ثلارتنی
و ترنما ٭ و قالا احبی اللہ قلہک کما احییت قلوہنا ٭ و >حوت ہما
2 ت0 الواح صدررنا بعحسن تلاوِتك ڈٰنوبنا +7 7 افہما انسانيی
بالخطاب .- جارتانی بالسڑال و اجواب ٭ و انا ھما سی ص٥یم
الدطلیٰ و خالمن عد دورد رس خکیے اتتاروسلج ای
او الڈرور ٭ ثم سالانيی عن آجاری و رجاری ٭ رءن رفیقی فی هھدا
السفررو کا ٭ فاخبر تھما عن مولدي ر ”علدی×٭ و مسشقظ راُسی
ری بلدی ٭ رای سی اهھل ااقران ٭ و انی مع صلمه اطان :
فقالا لی پا سیدنا إلفیذانما جٹنا الیک لحسںالینا ٭ و انا 5
۳ 7 ۱ 8 داہد ۰ +٦ 1 5
شیع واڑاجں فیه علیدا ٭ فقلث لوولا رو ولا ٭ فان جدالنيی
ىن
١ 1 2 وقالا انا ٭ ھلں! بن دعدعنا ۱ کان ول عنانا ٭ٍ رکلی
جھ
س اشنغل ہما للیبعنیه ×٭ فقد تک ما یعذیه رو وقع پسنا ماوع ٭ شعر
مر وت اخ ٭ می الہ بقع فیہ ۔
رجں جج ہر 77 0 را
فباللہ پا سیدنا ڈل ٭ٍ سن اپ ل0 کن و2 ہٹا ملیل خوان مو >حمں
سلطان بی وقالا ساکول هد! . رحلال پر ام حرام و وہال ×٭× فقلےكت ۰
الغالب عليه لے حرام ٭ .0+۸0.,2۸۷ للۃ سظالم و آٹام پر لڑدے مہ ں الا
و الذهہبۂ :7 و الغارات ر الغصبےیں ×٭ و الاخۂلاسات و السلبٹ ؛ 2"
و الله یا امام ٭ لقد (أنا الادب |ذ رإچہناک بہذا الکلام ٠ و :
ندم اھل العلم مد شیمنکم العفو ںی ا'جانی ر اعم ٭ ارای ئل
2000
ٹر الکسیر و فگ الاسیر٭ و توسیر الام رالعەیر× فقابل منا هذٰا
سی بالصغم ٭ ول2 مال هد راو بالے ٭ فقلث سلا ٭
2 تسلسلا ٦ فقالا انت 7 للہ الدی اهصطافاکتے خر ن کلامہۂ 1 الڈدی
نود بہ رع و یی لہم فیۂ معالم حلالة و حراہہٰ ٭ ( ٹوأخدنا بھا
ا اک بة ٭ فان | لشیے آلمرشد کالوالد ! اف لاہواخد ولدہە
۴ ۶ ٭ فقاد ملاسلا ما شٹنیا ٭. ر یِلھلا مھما_ اردنما ٭ نقلا
یا سیدنا اما ای لک مندوحٌ ءن مرائقة ھٴلء اللنّام × ر النْعقَت
الال امتغناء عسا'عرام٭ نقلتانيی دخلت فھم و انا مضطر٭*
خرجت تمعہم و انا کارہ مجر ٭* 7 اد پيی “مد سلطان× و حابانيی
ہما حبانيی - اللحسان ٠ فصییلہم و میں ذاز یدن کےل 1 ا
7
مرھا ٭ و هملنذ رژٛي فی سفریي کرھا . وضعلنيی ڈرھا بد فقالا
ارابک لو امتذنعہت عی الخریي !کانوا پریشوں ا و باسرون
٦ سذ ءگک+ طاتی 9 والله ٭ و حاشا للہ ٭فقال اکانوا
پجیسونک وبضرپونک ٭ وفی مقام.المصادرة چلسونک ات
نایا ٭ ان یسومونیٰ خسفا و عذابا ٭لاننٔی حافظ القرآی٭
و القرآی حائظی سی ھذا الخسرلی ٭ فالا فغابة غعلیم معک ٭
اذا رأرا تھزرک و تمنٌعک ٭ انہم کانوا .پشٹمونک ٭ و یعمدرن الی
معلوەک فیقطعونگ ٭ و ٭“خطون علیک × و ہمنعوں بژھم الرال
..٠.+ھْ
ات 2۵ مت رلا کانوا ایضا پفعلوں کُدا لوہ و 020 27 تمنعی ہا(!عط
- مکانتی عذدظم ای رھدا الاٹییٰ ٭ ر لگنہم حابونيی 91ھ729 ے۔
و خادعونی ۳ فیا اخ عہیں ر لیننيی ابویت×٭* فقال اپصلم ھهذا لکگ سے
و حجھە٭ر 0ر یک الوں “عۂ الاعتذار بین بدی اللہ تعالیی
سواہ |٭٭چم ٭ فھلا جلست فی مکانک ٭ ر اشتغلت ہتارة قرآنک٭
]0)6
دو وو
و ٭مطالعة علمك ؛ مباحئة اخوانک 5 اوت 0 - نی افلال ٭
وملات بطنک سس ااعاال × و احنمیت فی حمی دیذك ءن هوٗلء
اللثام ٭ و استرحمت ھی الاضطرار الیی نی ار ×٭ مع انا سمعذا
می اسٹالکم ٭ ما قد رب في ما اھل الفرآی رقاقله ٭ امل
الله رٍ خاصله × وانھم کت بن خلقہ ٭×٭ و ہدرکانہم ادر م“جاب _
رزقہ ٭ ران السلاطیی ٭ مارک الناس اچمعون ٭ وانگم انقم ملوک
الملوکے رالسلاطیں ×٭ راذا اعدقکم اللۃ و اعفاکم الذاس ٭ رصرتم
لانسان العالم ہمنزلة القاب ر الکبد ر ااراس ٭ و لم ببتق لاحد علیکم
اسلطہ ٭ تم القیقم انثم انفسکم بایدیکم الٰی ہذہ ألوزطه ٭ و تھانتم
لی (اپانک اف فرش ا الا ج مع کونکم قادزدنں
یىی اخلاص باذپال ات الاضط رار ٭ فکیف بصے مذا 000
وانی ؛ەجيکم ھذا العذر من عذاب الملک ا'جبار ٭ وھل صرتم
ا قرل
معاشر القرء پا ملے البلك ٭ ما بکلے الما إذا إلەلے فسد
فشلت اما اذا حررتما القضیہ ٭ نکلنا ئی ھدہ لص ۸د سویه ٭ مصراع ٰ
ا 0 یک ل0س( ناندبيی
ر قبل
ىیڈلما بک پا حامالبان ا0ا بالردر وک ات
فبکیا دا کے پا ٭ و 2 ھا والهبا ٭ وٹنھسا نُس السا ×٭ و فالا
ایی ما بوی فصتنا و قصلک پی المدیلٰ ٭ فورب اآخافقیں ٭ ان -
ہیں القصتینں ند المشرقیں ٭ و لکرى ما للمقال* جال ٭ و سال
ما پعلم پقال ٭ وابِن جا 7 ٦ ٭ ران العیطان لھا آذان ٭
ْْ۔ صٌ
نقثاتے هذ اپضا لپوس - ڈ فلا تعدلا عرى سواء ا ےم 4020
×1س(
سی ال ضطرین جبرا اعت فھرا ر قسرا جا سی
الدیراں و ای راحد 2 اعیاں الاعواں ٭ اذ آورٹ علبنا
مرسوم بالبروز ٭ - ہوم عیں ملا او نوروز٭ ویکون الغرم ود ہت
الظھر٭ ر ہر منا واحد ۰ ت7 العصر ٭ لم یکن لہ جزاء
ٰ فیما ارتکبه ٭ ا2 8 او ضرب بب الرة فدة ٭ فضلا عنں ضرب و شلتم ۱
و شفامہ ×٭ ار رفع عدل ار تقدیم شفاعھ ٭ این انت نی قعودما
٠۰-٦ اسٹتار بذیل توار او نورق × انی مدی: الدھر
لمثٹل ھذا مستوفزین ٭ رص مثل ما جریٰ میٰ اضرابنا سی
ھذا البلاۃ محرزوں ٭:صصەخوں ابدا لما اشار وما (مر٭ عاملوں
بمقلضی زم اللهٌ سس رای العبرة فی غیرہ فاعتبر ٭ ویا لیتذا
رمکننا الأُعوبل عن سماکنه ٭ ر الرحیل می اقلیم وایقہ و سلطنتہ٭_
وکیف لنا بڈلک روھی مسقط رانا ٭ و مل آناسنا و٥عط
اپناسنا ٭ و ات رحلکنا ٭ و ات معيیشلنا ٭ و ما آبائنا
و”خرچ ابنائذا ٭ و صنظام قبائلٹا و عشائرنا ٭ و مثابة قاطذنا
وغابرنا ٭ ولو غاب ری ھوام قیائلنا اج بن فضلا ء لعل
ار ھدھد ٭ ا +عف الباقیں سیل الظلم ر العیف ×٭ و اعم نی
٦ جانا ضائل الموت بالسیف ٭ و اما اذ ابرزنا و عزمنا ٭
لی ۱ لمسیر معۂۃ و اچپرڈ نا ٭ فذسأل ٗ پر نغہسا ٭ با جہة
"٢ اصرد'الٹررے ٭: نذاخد امیتذا 0 المقدار*٭ وکل
منا ا 2 اخ وچار ٭ ولہ چراب فبہ سرک ٭ ومعۂہ 31
نفْسہ و ور و علیقۂ ٭ پصرم مہدی الدھر و بفار ل ما 2 الوم ث٭
ون ما پسکر العورة سی رث الثٌیاب و ال ٭ کل و سی
زرع ابدپنا ر کنا ×٭ سا بذلنا فی من عرق جبیپننا ر اجلال
او
اھ چھدنا ٭ ل2 نتعرض لمال احد ولا لعرضہ ٭ ولانئفے. فی طریبق
سی۔۔
ابرامہ ولائقضۃ ٭ ول (اجد عندنا نشب ×> ول بپننا احہد
۶ بت لا
علافۃ و 2 سڈ ہسا ادن ولگ 5 مسولانا البلاہ الظام ٭ و المصابْ العام ادن
كن
ٹم رقصا ہما پمینا و شنالا ٭ٴ ر ارلَعدكٰ فرائضہنا هیبة:رجالا ٭
و ابہضت ۷ھ 9333ھ2 داد ٭ و اخدا فی الیکا؛ و العوبل× و
(نےیا ار اِعرىش الطویبل+ فو اللہ لقد ذابہت نھقس یلد پھما 8
و اروف کدار المشاخ بالنسبۂ اليیهما ٭ ر تفکرت فیما دهفاھما
تی شدڈ الامر ٭ و علممت؛ انہما ھما القابضان یگەٌیھما علی
إجمر× تم تاره مت آھا ب۸ذ ۳ڈ رٹل بالله جا رکا ۳
الپلا؛ الظام ٭ والمصاب العام 8 الدی ذکرتماا ٭.قالا خیولنا و
مواٹھنا ٭ٗ ز خوامل مہاتا: وفراقیتا ترنیق ار .-۔
وما نرکبھا ال وق الاعباہ فی الرحبل ٭ وامر قضیھا قعم
ظہورنا ٭ و (“جز أُمورنا ٭ ر اضطرنا الی اخرض فی دماء الەسامین
و اموالەم٭ ر (لجأنا ای تی زر ٣م ر ال راف را اد
اخلص ٭ و الّی ننجو سی ذا إلمقلص ٭ فباللہ یا سیدنا القیغ :
ھل تجد تا ھدا الام رالغاايی رخصه × ارھل س فطر 7
نی ھللا اجرا آر : نے شرق ھی 7 ٭ فقلت ل راللہ ٭
7٦
الا عذایة اللۃ بر و اہم اللہ لن اشبعنمانی غیت یلہ 0 ٭ب ۲ جرعکماذ
یک صبرا
نصبی و عذابی ٭ بکفینيی +8 0 ں بومتکھیذيی ٭+ وقد زدتمائی بلاہ
صلیل بلائيی ٭ٍِ رک ملیل ۳ ٭ِ اہ وی انکما و ہا 0ے کما ٭ِ
۸ر
٣ 7 ٠
اجی فی کل رثت الیکما ٭
ما حجديیلما ×٭ خبرانيی و2 7
ٰ ء٣۰۳)
و افوز بالسلام عليکما ٭ فقالا پا مولانا ٭ ااحمد لله الذی برٴبپنک
سار رو وائ٘ چجھتا ٭ وعدم المعرنة
پا( یودیت ضت ٭' و االغالت مال ظدنا: یا غولانا 7
بعک الیوم 7 ٹرانا ٭ وان قد راجتماع فئے نسعویں علیل رو 2 39ؤ
و خلیفتذا الله و السلام علیک ٭ ثم ودعانیي رو ما وقفا ٭ کت
الم الفراق و انصرفا ٭ هھذامہ انی فظرہ ٭ و الطرذ دا
تال ٢ر تعالول ٦ بصمون عری الزلل اقوالغا ٭ و ی
ااخطل و الخلل افعالنا واحوالنا ٭ وحسہنا الله و نعم الوکیل ٭
نہیں :-
کی ك صب ت پزدآن بی
ا بر
۲ ذ۰
ٴ نی درد
ٰ 00
۱ ٭ سم
+٥
" گی ف
کر نا
۵ہ
تد
کے ”ہے ٦ ۸۸۸ ٤ ح6 پر نگ ۰
کہا 1 کر نیا
۵ہ کا
ھ۶
یی
ك۵ ہلا
5
-
]۰ خٍ ٘
وھ
۲
یی
۰ ٠
۶۲۲.۶٢۰ 11۸55[ 7۱۶ 5
0۸10 )"۳"۳""۹۷ ۳۷
۲۳۱۱۱۸
))۸۷/۸ٌ0 ۰) ۹ ۹۳۲
ٰ
0۱۸٥0٥80۱ 40 7۸0۸
0۳۷ 2
|
Newbourne is a village and civil parish in Suffolk Coastal, Suffolk, England. In 2001, there were 267 people living in Newbourne.
References
Suffolk Coastal
Civil parishes in Suffolk
Villages in Suffolk |
<p>I would like to create a c# dll that handles requests. I would like the requests to come as webservice calls so that websites can quickly call the dll. Is there a way to integrate the two - to have the code for the webservice be placed inside of the dll?</p>
<p>Or, if the webservice has to be separate - is there a way with visual studio to put the webservice into the project with the dll but tell the compiler to compile it as an external file? That way this would at least help me keep my project structure simple and clean.</p> |
Iodine trifluoride is a chemical compound. Its chemical formula is IF3. It has iodine and fluoride ions in it. The iodine is in its +3 oxidation state.
Properties
Iodine trifluoride is a yellow solid. It breaks down above -28°C. It is made by reacting very cold fluorine with iodine.
Related pages
Iodine tricloride
Iodine pentafluoride
Iodine heptafluoride
Iodine compounds
Fluorine compounds |
Le Sourd is a commune. It is found in the region Picardie in the Aisne department in the north of France.
Communes in Aisne |
1 %
Qv^estio e d 1 c j.
Cardinality difputationibus mane difcutienda in
Scholis Medicorum, die Jovis n. Martii.
M. NICOLAO MORIN, Do&ore
Medico, Pr^fide.
An pacavtnda Arthritidi yoiAaz7V7n<A<i ?
i.
A RTHRITIS, quam guttam vocaruntbarbari, 6tx fumnaws , divt-
'um ex otio flagellum , heroum ex laboribus ftipcndium, medicorum ,
confiliis plerumquc obfurdefiat, opprobrium j eft morbus ar-
ibiqij. Sa ktofii colluvic perarterias in articulos decumbente, origwem trahens,
ciflL P ai 'tium qua: ipfos connectunt & ambiunt diftenfionc & vcllicatione atro-
StituH; 1 ^ cum morus impotcntia dolorem infercns. Tam Krumnof* & querulx x-
tJ tio varias animadvcrtuntur differentia:. Aliaenim eft a parentibus hcercdi-
c °mm• ( f. Ccontra fta, alia adventitia a caufis extcrnis & erroribus m viftus rationc
tcrduJ. Usadfcit * Jinterdum fcilicet deliUa patrum immeriti luunt nepoces, m-
3u* ni P srcn tibus vitiofior proles ilia fibi cudit damna. Utraque vcl umverialis,
invjdj mirum omncs aut faltcm plurimos corporis articulos fimul, vcl viciflim
qu Js ’ Vc l particularis quae uni tantum arciculo inhaeret; 8: a varictate partium,
v at & , CU P at > v «nacula mutuatur nomina; manus corripit chiragra, genua gra-
tttt no A accflIt g° n agra, coxendici infedit ifchias, pedes torquec podagra : appeila-
£t; “'enclaturis hifee a loco affe<2o & *Ve* ,quod capturam figmficat, dcuu-
tu m v _? ut podagra nihil aliud fit quam pedum c ptura,quod nempe ob dojo-
** r eiti a f® enti am pcdic* more, quam graeci podagram vocant, pedum ulum m-
v o:ab u 'i ' QllSmvis autcm qua: csteris articulis bcllum indixit,genericoagixcis
in rnav n arctuitis nil ncupetur, fua tamen & ipia apud recentiores invcnit nomina :
nan, a «iculum fevit fyagonagra, cervix obrigefcit trachelagra, per lpi-
ebyap,, 1 ^gatpr rachylagra, in humerum infil.t homagta, cubiros; vexat pe-
1gta “ominatur.
5 (cm)
C OMMUNIS hujufce articulorum pernieici contincns eaufa non •
fuftinends ejus diuturnirati impar; non languis humor mfas dolorum p
tins mulcebra, quam aculeus; non melancholicus fuccus penitioribus articulor
recdlibus fubcundis proe cralficie ineptus ; non dcnique biliofus, cum P* u ^ cs t- 1 ,
arthiirici in quibus bilis non cxuberat , & non pauci biliofi qui ab hac atgnw
immuncs stacem deguilt, fed humor ferofus non illequidcm aqucus , ratuus
fulfils, verum faleplusauc minus perfufus. Hinc eft quod cum pleriquc aIJ ^
mores,qui a fanguine & csteris humoribus oriuntur, in fuppurationem ut P ln Fj. m
dcfinant, alia ratione hie morbus femper folvacur j feroforum quippe & (a* .
liquorum h.xc eft indoles , uc ft omnino tenues fine, tori relolvantur j iin ta j_
quid & crafti admixtum habcant, in calculos & tophos tandem concrefcant. ^
tinentem hanc caul'am fovent & movent externa: & procathartics , quarum
plex eft daflis. Prima eft earumqu* ad perennem hujufce feri generationem ^
ferunt Secunda cascompledbiturqus articulorum & vifcerum tonum labeta ^
Tertia qu* humoris moibifici decubitum ad ariiculos promovent: glucit in
falfuginofa hsc in vafis illuvies, futurum arthrificorum dolorum fermentum, ^
propter pcculiarc in codiionum officinis vitium , turn prscipue ex co n n en eJ
alimentorum & potuum, quibus utimur, elementis. Si vcntriculus Sc estersp
nutritis debits fermentationis depravationc in officiis fuis defecerint, tunc _ ^
TOF dpytiat axjtdcLpciz , adcoque fsces ills falfs & tarrares quas m P _
tibus cduliis & potibus reperirc eft , haud rite l’e pa rats una cum fanguine in g
lias confluunt, ibique per varias circulationes ad dx^J^mi fuas evefts, artic
demum impetunt. Ex hac partium codtionibus famulantium xsu c°nung^'
quod nonnulli in quibus fermentatioiies heterogeneorum fegregativs tbrpetc^..
a cibis & potibus fspe non adeo mals nots facile offendantur; cum c cos l ira re .
quibus Into meliori finxit prqcordia Titan,in quibus fcilicet turn codtiones.tu e
mentotu feparationes rite peragunturjquidlibct impune faciantj Et licet cibis a U j[n
tidi gencrandscomparatisad lafciviam ufque fspe indulgcant,&vino eoque r eca d
minus falubri liberalius fdfcmu'ltoties invitent,arthritidis nihilominus ininas
irrideant. Verum uberior ferofs & arthritic* hujus matcrisfeges exalimen ^
potibus foboklcit inert,‘nimirum cuiquefolo cujus fucco plants,& ex plan tis |j ve
Sc alia animalia nutriuntur, falfum quid & mineralis naturs pafticeps, fri ter jfc U s
tartarum vocant chimici, iftud lal in plantas primo ac deinde in homines ^£ er „
plants ill* in potum Sc alimentum cedunt,transfufum, nifi prius codtionum . n4S
mentationum opera fecernatur, atqueindc vel per fudores dil‘cutiacur,aut P cr ^
cxcernatur , cum fanguine univerfum corpus perluftrat,ac demum ubi r,a i ur e e0 -
oneri, in articulos rf (film x, rtf v^cqn-ii imbecilliorcs cxpdlitur, parrelqu ^
rum fen til pr*ditas fodiens & vellicans magis aut minus atroces pro ac . . yr fo
fuorum acie dolores cxcitat: Hinc qui Baccho frequences Iitane.arthritidis t 1
fepius feriuntur; vitis quippe prsaliis plantis id quod falfum , argillofum Sc ca cQ
riutn in terra eft, utpoccfibi familiare,pro alimcnto fufeipit; quemadmodum e
■colligere eft,quod uberior tartari copia in vino quam in rcliquis fuccis f 0 [ 0
tionc defscatis invenitur; quodque hsc planta in paupere exfucco 8c ftrigot?* p a | e
in quo ali* pis alimenti inopia marccfcunt crefcat, & vigear quart f cr . e 0 °f cs -
terrs fit contenta- Nectamcn idcirco fua forte fibi gratuientur abfteinii». £a - n ,
turiant quibufdam in locis aqu* tartareo illo (ucco, non minus quam vinu ^ . fl
quinat* j unde arthritis spud regionum illarum incolas endemia. Articul° r
divitibus tobur exolvunt otium, in generofis labor, in utrifque frequcntior
modcrata in veneris & bacchi palellra exerciratio; unde tritum illud * v3 !
lUx.x.v x, d<p? 9 Ji-n,s jtriila/ noJicfo ■ cx (o V j n,uin
vencrc iolvilumboque Baccho giyicrata eftfolvilumba podagra. AfHuxum<|e ^
matcri* ad articulos cient, pa'roxyfmofque archriticos inferunt csli & ai:rl
S?" £ ratCl P ue anni ‘V { »‘ • « vetus didum fit, podagrieos epliemerin fuam in
dolotum f UrC ’ & rcvera 1 uoties flatus auftrini aut borealesvel nivcs imminent
b cnt -inA * um vchtationes mutationum hujufmodi i, moxtyuti ha-
ftanmr ' eftj< 3 uod cum fi § ulis anni <l uaclris pratfertim vere & autumno gravius plc-
co po /-. 5 ta J® rcliquiofeab iplis obferventur atquinodix j quorum omnium ratio in
uodiver' ,t,U ° d P r£Etert J Uam CJUod P ro P ter aei'is & cccJi mutationes tranfpira-
f crnic r “ moc ‘e immutatur, adcoquc interdum propter effluvia cohibira oborta
Ve gctabT 10nC ^ 1Urnorcs * n mocum concitanturj turn corporum noftrorum uti &
nj utatio* llUm ^ ucciallit l ue liquores, five natur? , five artis opera parati, juxta has
t at j s ‘ n ' s m ultifariam effervefeunt, atque varios modofixationis, modo volatili-
S“alita * f i° nS ftatus incuntj variat porro arthritis prout ferum in quantitate &
icrofu 'b ^ * S var ‘ at ? aiioPque humores fecum ad articulos convehit: interdum cnim
nat uram Um01 : dilutior eft >interdum mcracior & ad fpirituum.ut chymici vocant,
Prardit P to P ius accedens, quales funt vini & aliorum vegetabilium fale volatili
una cum U f lliltCln **li s J v itriali, nitri,aqux fortis,&c. interdum biJis & alii humores
ut mo do CI ° ld art >culosdeferuntur; unde tanta in archriticis affedibus varietas,
tet dum° ■*'* ° r> modo minor dolor excitetur j tumor interdum confpicuus lit .in¬
i’ 1 quibufd* a PP arcat:co l° 1 ' partis inaliis litrubicundusin aliis,flavus,in aliisalbus,
* n 8 e nsm n,a * um ciro iolvatur,in aliis longius protrahatur, interdum fervor
S ae Mlid eni d rUm deuratj intcr dum nullus aut perexiguus animadvertatur ; quando-
inc xplicabr m i? ta P ro ^ nt ) quandoque noceant & frigida juvent, aliaque innumera
Uls "“jus morbi deprehendantur phxnomena.
1 T I S ut fuashabet itfoi'vs, lie & fua habet ligna ; quorum alia
funt fenfu in ' ntt ' m P lIrmnc ’ ant , alia prxfentem teftantur. Impendentis argumenta
not”! f"' CUllS fol i to ^quif.tior- 5 ita ut a leviflima caula offendantur,
quo idb u V * ca ^ ce * compreffione, ambulacionc nonnihil lo ngiore, velmolliori ali-
ej Useft > aata d lapidem aliudve corpus duriufculum allifionc. febris plerumquc
m°tib Us ntc “o nan a, cujits origo a ferolis aliilque in venis & arteriis colledis hu-
^ntis Sr^ *° IC I UC dum natura ad partes ignobiliores eos cxpcllcrc nititur, com¬
eant to tUmu * tlIanc ‘bus Hanc prx foribusadftare,imb & oftia jam pulfare GgniS-
c °nfuet rP rl° r & formica ti°nis fenfus in articulis, & quidam in cis fervor prxtcr
thritijem ,nCm Cmicans - Tandem tragopodagrara , ut Lucianus loquitur, five ar-
cul 0s m tra gice in xgrotantes fxvientem demonftrat dolor jam adu arti-
ab initi XCrUcians 5 q uc m plerumque tumor & rubor comitantur: qui ft ftatim
lor f tc ° noa apareant , paulo poll faltem percipitintur j pollicem pedis do-
gitut ai '* ctac ‘, & ad alios articulos non raid pollmodum exporri-
atueced'j tC j- r ‘ s ancc dolorem oborta nonnunquam perfeverat , interdum non
nonfmA’ llna cum <kdore acccdit- Mifera ell arthriticorum conditio, led
Clc pe ' 1 “ nufc I uir< ! ue en ‘ m vel ex plebe novit hanc aegritudinem , non lolum
7r f J ?o\ I1CU ^ expertem elTe, verum liepenumero contra plerofque alios morbos
nis dy^ 7 "^’ 11 & ^ c irco longxvitatis teflcram haberi. Nam artluitici ob langui-
tUm Pcdo ' am ^inofixam febribus mini us func obnoxii : a pthifi autem & aliis
v ‘ v «nt oris > tu m capitis afTedibus gravioribus tuti & immuues, ut plurimum
< > lI Oque ,q H UatenUS nem P c q u * continue) in ip/xs fuccrelcunt cxcrcmenta ,.continuo
fi athiit- r * rt ‘ cu l°s deponuntur: hinc fufpeda fua bona habere debent arthritici,
deni bs' S Uas P ei 'iodos fervare folita, pollmodum non revertatur : inlidiofa liqui-
P^'nund C]Uies % n “m ell naturx jam fatifeentis, & graviffimorum morborum
cernj p 0 , a > rc ftagnans quippe in valis qux olim ejus robore ad panes ignobiliores ex-
exitio 0 kr at i,n P ur itas, majori cladc nobiliores impetit; unde multorum damno &
t epercujr ICrVaCUm cft propter materix arthritic* decubitus tcmcte fupprelfos aut
dyfp n os > modd vcntriculi aut aliorum vifccrum abdominis tormina, modo
m a fthma & conlimiies pedoris .affedusquandoque ctiam apolexiam ,
necnon alios morbos foporofos & convulfivos lupervenifle i quatuor quippe niodif
folvi folet arthritis, ut plurimum enim difcutitur materiavel ex toco, ut nullum
fui veftigium relinquat, vel maxima ex parte, ut quaedam fuperfint ejus reliqui* •
interdum , fed quod rarius eft in puri quid fimiJe mutatur f neque enim verum puSj
fed fanies quacdam exfudat, & extra carncm erumpcns cutem exedit & amburit^
aliquando humor in parte affeifta diutius hsercns,in tophos tandem & nodos in-
duratur : denique fit demum ut idem humor alio transfcratur, & haec metaltali
nonnunquam partes nobiliores ut pulmones&cerebrum petit,ex quoprcepofteromot^
nifi naturae vel artis viribus fiat ad articulos palindrome , a:gri moriuntur : inter '
dum vergitad ignobiliores , in quibus varices mclioribus aegrotantium rebus eme
gunt,ncc raro ad inteftina derivaturj quibus lccfir contumax alvifluxus, nec a
cum vita finieadus fubfequitur; hunc cnim demum excipit marafmus, & nUia '
mum mors.
Iy. ,
Q U I Arthritidem curari pofle negant, ab experientia refelluntur; cum apu
obfervationnm Scriptorcs innumera proftcnt exempla eorum , qui medicoru^
ope, vel conveniente dia-ta , vel temerario aut fortuito cafu, ab arthritide ie®
liberati, immunem poftea ab ea reliquam vitam duxerint Qui banc *gre curabi ^
aflerunt, fui ingenii candorem ingenuo medico dignum cum hac affertione pro
runt: arthriticamquippe diathefim vifceribus penitiflime infixam,& altius ull P re
fam articulorum imbecillitatem funditus emendate , quanta: molis eft 1 Utut aute
hie affedus artis dedecus habeatur, caufse tanten cur aegri.qui alias lanari P 0 '* en .’
fanitatis optata: frudtus non confequantur, partial ab ipfifmet, parcim a ® edlC
funt repetend*. Medici cum alii aliter de hoc morbo (entiant, & praiconcepw*
opiniones quantumvis falfas pro veris habeant, & pertinacius foveant , h°“ e _
quern fibi quifque falso finxerunt , oppugnandum fufeipiunt, eum verb q® IC '
vera hoftis eft, prsetermittunt; unde curationis cino-w^a. jfEgiotamium vero a ^
quicumvulgo credunt medicos in hac tegritudine excutire , ne cos quidem adeun ,
adeoque morbum quern in incunabulis praefocare baud a:gre poterant, neghg cllt 5 ’
cum eorum incuria & temporis progreflu adolevit, radicefque evelli nefeias eg >
fruftra aggrediuntur ; alii fpretis veris & peritis Medicis a 1 empyi® os P r ®f‘P,
tes ruunt, quorum imperitia morbus fit deterior : alii Medicos confuJunt qui ’
eorumque confiliis per aliquod tempus morem gerunt ; led tandem curati ^
diuturnitas iis odium parit, maluntque motbum cuiaflueverunt ferre, quam
verioris disc toe legibus & nufquam intermittendis ingratorum remediorum form
fefe adftringetc : alii denique hoc unum curant, ut a paroxyfmis vindicentur ,u c
mediis qux ad prarcavcndum eorum recurfum conferunt, parum follicici- Cum er„
arthritidum alia: curationem ex fua natura non admittant, alise duiitaxat ex evc ”
Medicorum nempe aut aegrotantium erratis, Medici eft, qui fuo nomini & aegior
luorum faluti invigilat, alias ab aliis dilcriminare, ne quae his poflent elle u
remedia , in aliis fruftra impendantur. Super hac re lie dccernir Hipp° c ^ at ^ S ’
2)e podagra hoc dico : qtticumqui ant fines funt , aut circa artictft 0 *
callos tophaceos habent , ant arurnnose vivnnt ficcam ahum haben
tes , hi omnes fact fieri non poffitnt human a arte , quantum ego » oVt f
fanat quidem hos uptime dyfeenteria ft fupervencrit , fed & aliqU-t ef ~
quationes valde profunt, qua ad infernos locos repunt : qui v er ° ^
venis eft & circa articulos nondum callos habet concretos & aC j > ''
rate vivit , & lab or is arnans eft & anirnnm bonum habet & obediendu
pro ftudiorum , hie fane Medicum intelligentem nalius fanari potefl’
fadto hoc diferimine curationem'tuto aggredictur Medicus : ha:c in duobus po-
fit? eft; alterum eft ut tollaiur paroxyl'mus, altcrum ut pra’cavcatu-r ne fubl a
ao tempore rurfus’redeat. In’paroxyfmo tria funt qua; amovcri cupit arthricus,
0 or > tumor, & motus impedimentum : cum vero hacc tria oriantur ab hun-.ore
F rScer naturam in articulum illapfo, tota paroxyfmi curatio hue reducitur, ut
?*°ns affluxus arceatur, & is qui illapfus eft dilcutiatur; humore enim ifto
octo & dolor ceflat , & tumor evanefeit, & motus partis redit in integrum.
>s omnibus indicationibus fatisfacient vena fedioncs pro morbi magnitudine ,
vrrium modo quamprimum eelebrat®, & repent® purgationes dcclinante paro-
ytao j exhibita topica pro variis 'affedus temporibus varia ac demum exada,
od arcis leges caftigata vidus ratio.
\/T AGKUM eft & propedivinum, hominem arthritidis compedibus manus
cu & pedes vindum non jam ufu & fundiombus, led defultoriis dolorum in-
t»bus j artus fuos duntaxat dignofeentem, viribusex torminum & vigiliarum pc-
^onitate pcene defedum , ad hoc, ut ita dicercs, mente & lingua folummodo con-
fatia*™ ’ Ut cruc iatus fuos acuriits fentiat, & inanibus qucrelis Deum & homines
fufcitarc ! Verum palmarium videri debet cumdcm hominem ex
v i n C ,P arcere & carnificini feelieiter ereptum , in perpetuam & fccuram libenatem
t , a _ l . c - lc ; Hoc qualecumque arte ncquaquam majus eft , modo Medicus, & agro-
t 10 mem opus fedulo confpirent : cum enim arthritidis prophylaxis in (his
f, cl U l l VCr , fctur > nempe ut ptavertatur materia arthritic® colledio , dcinde ut
ttium C “! le<fta - priufquam ad articulos impetum faciat, cximatur, ac dc-
^ynath' r ldem anicu li quo minus facile cam excipiant,roborcntur ; antevertetur
tib U s • f I mUS °P tima vidus rationc, & remediis vifeerum intempenem cmendan-
nu m ’ colledum fucrit, vacuantibus eliminabitur. Articulis priftinum to-
ci q c uuent roborantia fubduda fecundum hos Canoncs medendi rationc fceli-
,n axim ndo ^ Ue cum fucceffu in hac re 3 lie fc gerunt imprimis digram tanquam
liil au/ ln '° P tlEc ip u i momenti commendant, utpote, fine qua catcra remedia ni-
pe rc “ P arLlln profuifle, & qua fola, quod fcilicct fublata hujus bcncficio fontis
hi rc-li tatCi ? uia d morbi inftauracionem jugicer fcaturiebaut, rivuli exaruiflent
cii m au Uan ’ Vitam ' Non paucos fanatos effe ex Medicorum commentariis conftat;
ptis ... 110111 ]l *c vidus ratio pofita fit in redo fex rcrum nonnaturahum ufu, fum-
hios 1 „ 1T10lb i caufis indicationibus, de iis omnibus fic ftatuunt : monent nempe
■liant &rotaaccs «t contra afris inclemcr.tiam veftibus idoncis accurate fc fe mu-
bit a ’ n cavca n:que ne externum frigus corporis habitum plus aquo denfct,cohi-
fc tm ’ lp P e >ajuut. obintcrceptam tranfpirationeni effluvia, tacitas m humonbus
citii s atlones movent & fovent ad fermenti arthritici maturacionem. De cxer-
animi ° r P° ri s, fomno & v i„ji ia animique pathemaris lie dcccrnunt , ut omnes
P°Uant» ° tUS latloms frano quautumpotcrunt,rcgant.Vigiliarum & fomni fic com-
tiant A CCn P° xa *«t maiora fint vigiliarum : ftragulis autem de node fic fc ope-
pc . “on fudor, faltem mador corporis fub auroram fcquatur ; fudores quip-
c tofosh tI! ° ; a< ^ P ra:ca vcndam arthritidem utiliflimos cfle idcirco cenlent, quod
ante ft, i' 101cs “ cot ° corpore exhauriant. Is demum exercitiorum fit modus ut
excels dlUm interdum ad fudorem ufque fe exerceant, & ft in quietis aut motus
on - " c f ail dum fit, in motu potius ex cedant, memorcs dccreti Hippocrat aVim-
i R ,p’ <s T fatpat dwm 5TO’»' 1 excrcitium fanitatis cftc non faturari cibo,
^Ih.b'f'-.^.ad labores. Hortantur imprimis, ut in ciborum dclcdu fumma
cnin, • Clu diligentia, ncc erretur in eotum quantitate, ufu, 5: utendi modo : cum
tecu t) ’‘ nc * aiu nt>ex cibo & potu congeratur in corpore arthritidis fcminarium.de
‘Win,)'? Ul integrum fanitate non gaudebit arthriticus.qui gemo fuo prater mo-
petii u . ' S cns > in fugiendis qu® noxia funt, fibi vim non fccerit. Itaquc vim ufum
ab illo Vctail t, quod experientia compertum habeknt, plurimos abftincntia fu®
du m ; P ° tu Ptctium , fecuram ab arthritidc valctudincm tulifl'e. Jnbent, ut pif-
2 c ucre parens fit ufus, cxuleut verb omnino a menfis qui funt mollio-
res, ut funt cyprini, anguilk, Sc fimiles: nigro quoqucfialeulo notant lcgumma,
cafcum, & alia hujufmoai quae terrcna qua abundant fubttantia, obftrudi°n cs
alvo parcrc nata mnt : ncc defunt qui jure vcl injuria critico iiio atramento c
alimentorum arthriticis accommodatorum albo delent, gallos,gallinas,capones,
phafianos, pcrdices & columbas, quod ncmpc podagram, ut afferunt, top 1
me patiantur, nitrumquc, calculos & arenas vorent, ex quibus in ventnemp
modo concodlis facile aliquid falfi, terreftris, & tartarei cardbus, afpergitutj
quod deinde iis ab hominibus comeftis in fanguinem dcrivatum , arthritidis p
ftca matcriam praebere poflit. Alii e contra nequidem probabiliori argume
brafficam laudant , quod inter earn & vinum arthriticis noxium natar .
quoddam iutercedat cx PJiniodiflidium. His ita circa fex res non naruralcs co^^
pofitis , in remediorum adminiftratione fic proecdunt: vere Sc autumno,q ul
temporibus peculiari quadam avycprn humores folcnt afflari venae fedUoncm
Jebrant ; turn ut hoc vcluti flabello corum rnotus ventiletur, turn ut depletis
viam fibi faciant ad alia remedia,quae propiusmorbi caufam rcipiciant:idcirco
nes quoque purgationcs iiib aequinoxia inftituunc, cafquc parant ex h» s . m . e , er ,
mentis quae fcrofam colluviem praecipue cliciunt: unde commendant imprimis
modaxtylos, quibus ob fignaturam,ut loquuntur, fingularcm vim ineffe a ‘ Ieru "[ neS
mores qui arthritidem efficiunt cduccndi. Prartcr folennes autem illas purgati
ctiam ungulis menfibus, imo & brevioribus intervallis blandiora alia P ul q- nt<
exhibent, quibus fentinx faburram cvcrrunt , & nc obftrudliones fiant i®P e .._ cC i-
His demum , ne quid praetcrmififfc vidcantur, vetcrum Medicorum exempt?- ‘P
fica quxdam ancidota, quae antipodagrica vocant, adjiciunt; caqucalii ad lex «
fes, alii ad annum integrum, liacvel ilia formula majors vcl minore dofi pr? ®
bi & xgrotantium ftatu oggerunt: fingulari horum proprictate ,ut aiunt. w (
reliquiae quae purgantium vim fubterfugerunt, abfumuntur : ferofc ilIuvl “
fine fen fir difeutitur, corpnfquc una ad matutinos fudorcs difponitur. 1
vero ut loquuntur, fimplicia ex quibus antidota ilia componuntur, font cil • us ,
pythts, chamxdrys , hypericum, ariftolochia longa & rotunda, centaurium m ■,
rhaponticum verum, gcntiana,mcum , aliaque amara & adftringcntia,q «* y
culum roborando, chylificationis opus juvant, atquc faeculentias falino^ rdimha-
fanguinem ferantur detergendo, cohibent .Ncc minoris momenti apud quo ^
bentur medicamenta fale volatili & fulphuro balfamico praedita, quaten ^
pchxcfalem fixumcxaltant,illa acctoi'um frxnant, atquc hate eft metho .-j c ,
olim Carolo Quinto a Mcdicis Genuenfibus prxfcripca, non parvum Impcra
vamcn,fummam vcrogloriam & infignem nominis commendationcm Mem c ’ ^
tulit. Verum tutior multum,compendiofior & prxftantior eft,qux per J**** ^
fufeipitur prophylaxis: eft quidem tutior, nam prxterquam quod praedita an m
ut pote non parum calida & ficca congcnercm in plerifquc arthriticis v1 !. ut ,
intemperiem inccndunt, adeoque fidiffuiam per corpus l'erofam illuviem e* 11 {Um
latcntcm in partium officialium dyfcrafiac cjus foneem & fcaturjginem auge nt >. e
ctiam hoc nomine cenferi debent vitiofa,quod cadcm ilia abftergcndi e ,
qua noxios humores abradunt, non nihil ctiam humidi primigeniideJibent ^
rant; hacqucrationc,diuturniore ufu ix. ii<rv yHpx#, five prxmaturam fe nC .
inferant: cum 'c contra lac coxvum nobis alimentum & principiis yitstj ‘ aS
aliudjfarriiliarc partes omnes state, Jaboiibus 5 & dolorum ci/rWat attritas ex ^
Sc fquallidas gratae cujufdam & ui'n&rQv'tv humiditatisallapfu Sc influxu, ut ' C rC £-
seftivis exuccam & hiulcam ardotibus tempeftivus imber irriget, foveat, j^li-
ciat, carumquc ealorem qui prius erat dx.y.a'Svs uftulator & deptaedator i
tuofum & falutarein neftareo fuo rore immutando, ficque co&ioncs ° ml l
ftaurando, non ut praemature fcnefcant, fed potius ut repuerafeant . - cat a
efficiat: ncc folum tutior, verum ctiam compcndiofior eft, & minus
dixta cx ladle; nam pofthabita fcrupulosa ciborum aeftimatione, Sc ueg‘ e
null U p U ^ u & utcnc,i moc}o obfervari folcnt caucionibus,fuflicit,ut sgrotans
mi ®* 110 ^‘mento utatur : mane, & vefiperi lac rccens emuldum, majore vel
Pane ,, C!U I f ntltate P ro modulo vcntricuh forbearcirca meridiem, comedat cum
Ufa alb ° . rcle ° auc farina hordcacea'codum , & inter utendum , ut qua: ex ejus
<» n geri folent in prima corpori/ regione cxcrementa , ne coacervata & cu-
bi s p . a oftrU( ^ ion es v ifcerum demum parianc, excernantar altcrnis diebus, auc
dcelu - Cm r !I1 bebdomada. Extradum rhei, auc pilulas ex co pulverato confcdas
r j t ° c j lat >uuguli[que menfibus, quo li quid impuritatis in remotiores partes irrepfe-
foliis Uc 5 tur: Paulo validiusmcdicamentum ufurpet, quale erit.fi concinncturex
a dbibe° ri<:ntall * 3US ’ r V° eledo, Sc fyrupo dc floribus perficorum; fruftra cnim
^ 0Sn tCn ; urp ° tenciofa ’ cum in P ro phy ,ax r non evocandusfit humor ex articulis in
ad alvu° n< !i lm - inf ? uxic > fnd folum e majoribus vafis, e quibus fine magno molimine
sg rot m . derivari poteft. Deniquepracftantiorem efle teftantur tot infignia illuihiu
n °mina, tot appenfat in jEfcuIapii templo gratorum convalefcentium
lia atth ' reveta cum rn arthricidis prophylaxi omne ferat pundum , qui mate-
nfus. n , tI j 1CaE P r oventum pracayec, quid eificacius ad id prxftandum quam ladis
fi hunu) • . nu ^nm in coqucndo ventriculo negotium facefcic, quod hepar gratio-
nij med tlS ‘ KMaA(l! ’ > csttcrafque partes nuttitias ad temperamenti & complcxio-
a licnte ^°. Cr * tatem gentilitia, & coufociali humiditate revocat j quod fanguinem
fair um cu ‘nquc qualitatis expertem gignit,quod denique fi quid efferum,
gnedinc cm^r * n va ^ a aut a *' as P artcs feccfferit, rorulcnta fubftantis fua: pin-
^niatade ° l 3Ut °^ uln d‘ c - Lac oculis dolentibus affufum fucci pungentisacri-
milijjm fu mu ccn d° dolorem fedat, quidni intus fumptum eadem adverfus confi-
^runiate CC °*, Um acu lcos facilitate polIcat,fi pulmonu cum abacri, falfo, & nitrofo
tis c Xcurfib XebUntU1 *balfamum ; Cur non & articulorumabejufdcm rheuma-
ab j rt j cu j. us pcriclitantium eric tutela, prxfcrcim cum non infrequentes fiant
Pa, H:uis e A S | II ].P u * rnoncs > & vice versa petulantis fieri tranflationes ? Poftremofi
rft dejJba ’ s a ^° ru mquc ferocientium humorum fra:num,cur lac qui fanguis
«um hi c m tU V aut purioris faltem chyli proles eadem dote non gaudebit ? Itaque
re Pnerafc ° rblIS P Ucr0S raro afficiac, rede fuis rebus profipiciet arthricicus, fi lade
Cas < puerorum naturam & temperamentum induerit.
^ r g° fracavenda Arthritidi jxxAct,X 707 roaj*.
Pr0 |p n r bat Pariflis FRANCISCUS PICOTE' DE
E E ST R.E , Parifinus } Baccalaureus Medicus.
A. R. S. H. 1683.
P u d Franc. Muguet , Regis & Facultatis Median* Typographum*
|
Saline County is a county in the U.S. state of Nebraska. As of the 2010 census, 14,200 people lived there. The county seat is Wilber. It was founded in 1855.
1855 establishments in Nebraska Territory
Nebraska counties |
Denham Springs is a city in Livingston Parish, Louisiana, United States.
References
Cities in Louisiana |
SMS
6
d %
Hi N
| 0 il
Dun 17
۸
| Toronto. 3
CAM ABS. NORDHEIMER. 1 —
====
17/72
757۸۷4,
aired verit el f 77۶۲:
By
Nx.
| i
00 WEEE A
oe year IB by AA S Medien in the Office af fhe Beca d n fen *
FLIRTATION “WALTZ.
ROSENBERG. Gp 23.
-——
-|£am - do
x 1 D :
= = E £3 |
۱ : rall - en - a
mf Min pen er =
ento.
m
E
—
E
سک جج سے eso =
0
|
CONCOURS
POUR UNE CHAIRE DE CLINIQUE CHIRURGICALE,
V. ACANTE
A LA FACULTÉ DE MÉDECINE DE PARIS.
DU CANCER DU RECTUM
DES OPÉRATIONS QU'IL PEUT RÉCLAMER. -
` THESE
PRA VIDAL. (pe Cassis),
“ira ‘de l'hôpital de Lourcine, Professeur agrégé à la Faculté
* de Paris...
` PARIS,
IMPRIMÉ -CHEZ PAUL. RENOUARD,
RUE GARANCIÈRE, D, F, S. G.
1842.
0 T 2 3 4 -5 (cm)
buubeotoutoeteutuubughumtinl
Mer Pr : 2A309700:
K spen hr an
Le COQUET; Président.
i
DU
er cs us
OPÉRATION u Il: PEUT RLANER, ;
À
` - pho
" - ; > «
La principale division: de mon travail est déni parda `
question elle-même; ‘parce qu’elle est bien posée. J'exposerai
donc: 1? la pathologie du cancer du rectum ; %°la mede-
cine opératoire du cancer dusrechun. On verra, dans la
première partiella puissante. activité! dumal; dons.la se-
conde, l’activité. impuissante du remède. Double: sujet gaf-
flictiomet de découragément, auquel s’enjoint un autre d’une ,
nature différente qui ne m'arrêtera pas cependant; -Car, àtra-
versbien deserreurs, bien desobseurités, je puis ayo /rouvé
une vérité ou quelques enseignemens.ütiles aux praticiens,
| CHAPITRE 1°.
à + .
PATHOLOGIE: DU CANCER- DU; RECTUM:
z à ARTICLE 1°,
sens : Anatomié pathologique.
Dans.un sujet si difficile à traiter, j'ai dû commencer par
exposer l'anatomie, par décrire-le corps de la maladie, afin
de procéder du moins inconuu au plus inconnu.
ee : m.
G
4 DU CANCER DU RECTUM.
§ I. Le cancer peut attaquer, isolément, tous les points du
` rectum. Il semble, ‘cependant, affecter une préférence pour
les points les plus rapprochés des deux: extrémités de cet
intestin. Laquelle. de ces "extrémités est le plus souvent Ț
affectée ? Ici éclate déjà une dissidence parmi les. auteurs.
Une raison milite en faveur de l'opinion qui admet la
plus grañde fréquence des cancers de la partie supérieure
du rectum: là se trouvent et les cancers qui y naissent
et ceux qui, prenant origine , à la fin du colon, se pro-
pagent vers la: partie supérieure du dernier intestin. Des
` erreurs de diägnostic ont pu contribuer à grossir. le ehif-
fre des cancers de l'extrémité inférieure. du réctum; car
c’est surtout là le siége des hémorrhoïdés, des végétations,
des indurations, des ulcérations vénériennes, de ces-
endurcissemens que Bayle appelle lymphatiques. En effet,
quelques- unes. de ces “lésions peuvént, à un certain degré
. d'ancienneté, simuler plus oumoins les dégénérescences
de mauvaise nature. Mais on peut répondre que les erfeurs
de diagnostic doivent être plus fréquentes encore quand la
lésion attaque la partie supérieure du rectum, laquelle est
bien moins accessible à nos moyens d'investigation que tæ.
“partie anale. Ainsi on dira, sans doute, que certains-rétrécis-
semens fibreux, fréquens à la partie supérieure du rec-
tum, ont été mis sur le compte du .squirrhe,. et cela avee
‘d'autant plus de facilité que, même à l'autopsie , il est diffi--
cile, fuelquefois, de distinguer ces deux affections de l’intes- -
tin. Je crois, pour mon compte, que l'erreur qui attribue.au
` squirrhe des rétrécissemens fibreux, est moins fréquente
que l'erreur contraire. Une question importante à résoudre,
touchant le siége des cancers, serait celle de savoir s’il en-
vahit plus souvent la partie antérieure que les parties laté-
DU CANCER DU RECTUM. . 5
rales, ou la partie postérieure du- rectum, On a avancé, en
Angleterre, que c'était cette dernière partie de l'intestin qui
était le plus souvent affectée. Cé serait là ‘une circonstance
heureuse. Mais les-cas de cancers limités, dont j'ai pris
entière connaissance, étaient, au contraire, à la partie anté-
rieure du rectum;,-entre cet intestin et le vai Je reviendrai
sur ces faits: ; sil
On le voit, à peine ai-je fe un pas dans. la question, et -
d déjà naît une difficulté que je ne “puis complétement lever,
savoir : le siége le plus: fréquent du cancer rectal. Mais,
dans l'intérêt du diagnostic, et en faveur de la prudence qu'il
faudra recommander, quand j j'aurai à produire l’action chi-
rurgicale, dans ce double but, admettons, ne serait-ce -que
provisoirement, a plus grande fréquence des - rétrécisse-
mens de la partie supérieure du rectum, N ous serons averti,
alors, de la nécessité dene pas nous borner à une exploration
superficielle ; nous irons, le plus loin possible; dans la partie
physique du diagnostic, et cela, au moindre soupçon d'une
lésion grave de la fin de l'intestin. Un diagnoëtic précoce est.
toujours un avantage, surtout quand il s’agit d’une maladie |
grave, car oh n’a jamais trop de temps pour réfléchir aux
moyens de la combat! re et surtout à ceux qui nous mettent
dans l'impossibilité de nuire, quand nous ne pouvons être
directement utiles. Et d’ailleurs,.est-cé qu'un pronostic bién
fait n’a pas aussi une grande importänce pratiqué ?. L'idée
de la plus grande. fréquence du cancer de la partie SUPÉ= `
rieure de l'intestin rendra la Médecine opératoire un peu
plus modeste, certains chirurgiens un peu moins faciles
dans leurs promesses de guérison et un peu plus réservés
sur le choix des moyens opératoires, + E R
Dans l'intérêt de la méthode, pout Ge régler la méde-
e . | DU CANCER DU RECTUM.
3 cine-opératoire, conservons: la division que voici: 4° cán-
3 28 cer de là partie supérieure; 2 cancer’ de la partie inférieure
durectum. N ’oublions pas, éependant, que la dégénérescence
-peut naître d'abord’ dans des. points intermédiaires, Un il-
lustre mort, nous: en-a fourni un exemple remarquable. La
nature envahissante du cancer doit faire- ‘admettre aussi &
priori un fait qui, malheureusement, še réalise trop de-fois,
E LE _c'est-ddire le peu: ‘d'égards du cancer pour les limites qu'on
ne serait tenté de lui assigner. Iles fr anchit quelquefois toutes s
= ~ + avecune: rapidité incroyable: Delpech dit très explicitement:
' «Rarement: un seul point du sapins est affecté: » Que son
origine soit supérieure , inférieure ou moyenne, peu: in-
_ porte, presque toujours, le cancer marche dans tous lessens,
| etle rectum, j qui était naguère un caualsouple, contractile, à
3 tuniques: diversement organisées, pourra être représenté par
2i č ‘une masse informe dans laquelle sera creusée une gouttière
: {rtueuse et inégale: Le petit bassin : lui-même peut être-en-
-~ tièrementrempli par une masse de cette nature. Chez le su-
+ jet de la septième observation de M. Tanehou , Je petit bas-
k s - a Sin étaitrempli parune pareille masse, à travers laquelle une
s voie ‘était ouverte aux: fèces ; cette voie pouvait admettre: les
Es ; deux doigts; les parois de r intestin ne entièrement dis-
paru ; toute aag g organisation était dissipée; tout élait
; = confondu: en ün`ménie tissu. La vessie avait: perdu les deux
tiers.de son: ampleur; lacpartie postérieure de cette poche
était: confondue dans la tumeur ; sa cavité aurait à wame con-
tenu un œuf de pigeon.
. SIL. Quel que soit lesiége du cancer, il ne révêt: pas, d’a-
= bord, là même’forme. Lasmatièré cancéteuse semble quel-
: -quefois infiltrée dans lgsélémens organiques qui entrent dans
la composition du rectum: On a vu:les diverses tuniques de
DU- CANCER- DU RECTUM. ; Le
cetintestin imbibées ‘du .sué,cancéreux, ce qui imprime des
modifications surtout dans l’épaisseur'et la consistance de ces
tuniques. C'est là de cancer diffus. "Un pareil cancer peut être
très étendu en Surface. ou bien ce sont dés plaques.diverse-
mient configurées quiapparaissent sur un ou- plusieurs points
Mu rectum. Ainsi, chez, Broussais, le cancer paraît avoir
débuté par -ûne plaque. qui semblait moulée sur le point
du rectum orrespoñdant à lasprostate: On prévoit déjà que
celte ‘forme. dus cancer péuv faire maître. une erreur de dia-
gnosticzcat. ces épaississemens, ces indurations par plaques,
peuvent trèsbien étre confondus: avec .des-indurations.dues.
à une inflammation chronique, avec.celles qui Sê: JienP'à cer-
taines affections syphilitiques. Quelquefois ces plaques. sem-
blent avoir. subi une espèce de” transformation ligneuse,
tellement leur durêté estconsidérable ; on diraitun cartilage
; des plus résistans, quand on vient à, inciser sur ce ‘sqüitrhe. -
Ceuefornre, plus. souvent observée. sur la peau du sein, par.
M; Velpeau, est beaucoup plus rave au rectum.: * ”
C'est, surtout Je’squirrhe qui s'offre sous la forme ditfüse,
‘Site cancer pouvait.ainsi,se. borner: à une couche superfi-
cielle. du rectum, on concevrait „les avantages d’une opéra-
tion- qui tonsisterait à. écorcer. cet intestin. Malheuréuse-
ment, quand. la couche. cancéreuse ost, peu Paie elle est.
étendue. en.surface. PORT OI 7
S: ui. Au lieu d'être disséminée, la matière cancéreuse
peutêtre déposée sur des` points, plus ou moins limités. et côn-
stituer, en s’aggloméränt, dof masses; des tumeurs diffé-
rentes sous. le rapport duvolume et de la forme. Pour le vo-
lue, je. citerai la tumeur qui envahissait le rectum d'un
piénx ecclésiastique, dont -parle Bayle. Son «grand diamètre
aiig, pacs; i eët des tumeurs beaucoup plus petites ;
ps
€ 4, Abadia Le
DRE VAE
ei
yA Ut
Men MAS A
8 : DU CANCER DU RECTUW.
ce sont alors des espèces de tubercules superficiels. durs ,
comme on en rencontre, quelquefois, autour du mamelon
d'un sein squirrheux. Il est de. ĉes tumeurs ‘qui font une
saillie plus prononcée dans le. rectum ; elles sont plus ou
moins pédiculées = ` polypiformes. Celles-ci ont la plus -
grande“ analogie avec -les végétations. fonguéuses qui sor-
tent du col de l'utérus, dans une certaine forme du cancer
de cet. „organe, Le plus souvent, cétte dernière variété,
“bourgeonne et s'élève sur un fond déjà cancéreux et,an-
cien. Ces tumêurs sont ordinairement molles, rougeâtres.ou
noirâtres à leur’ surface, blanches au centre*et parcourues
par une'infinité de vaisseaux. C’est là une variété de l’encé-
phaloïde. Les vaisseaux sont quelquefois très nombreux et
parcourent tout le rectum, sous forme variqueuse. Jerne suis
pas loin de considérer comme uñe affection du genre de celle
-que je viens. d'indiquer, la maladie: du rectum dont parle
J.-L: Petit, et qui est souvent cilée comme un cas d’hémor-
rhoïdes quiallaïent du sphincter j jusqu'à VS du colon. Écoutez
4. T Petit; il dit: « Les: veines hémorrhoïdales, depuis l'$ du
colonj jusqu’ au sphincter de lanus; étaient variqueuses, cre-
vees el 'uleerees dans l'intérieur du boyau ; es bords dé plus
d'une trentaine: de ces ulcères, le bo yau même, dans pres-
que toute son étendue, étaient DURS et CALLEUX. » Ajoutez
que le foie a été trouvé dur et peu gonte; et vous serez très
porté à adopter mon opinion., : 3
L'état tubéreux- pes fait prévoir des particularités
dans: la symptomatologie, le Pronostic et le traitement. Les
tumeurs aussi volumineuses que celle du pieux ecclésiastique
devront nuire siigulièrement à à la défécation ; mais une seule.
tumeur d’un moyen volume peut exister sans empêcher, d’une
manière notäble, cette fonction. La mobilité: des tumeurs
DU CANCER DU RECTUM. , F 9
pédiculées peut donner lieu à des phénomènes particuliers
que j'indiquerai plus tard. Le cancer qui s'offre ici sous la
forme de tumeur semble se prêter mieux à une éradication
plus complète et plus facile. Mais, précisément, cette forme
fait supposer une nature des plus malignes; de là plus de
craintes pour la récidive.
$ IV. Le cancer envahit un côté du rectum, plusieurs
points ou tous les points de la circonférence de l'intestin ;
de là différens rétrécissemens. On conçoit que, s’il n’y a de
dégénéré qu’un point de la circonférence,*le rétrécissement
aura des effets moins marqués sur la marche des matières
que si plusieurs points sont envahis. Si tous le sont, si le
cancer revêt une forme annulaire, et si l’anneau a une
grande épaisseur, comme cela a lieu, beaucoup plus souvent
ici, que dans le cas de dégénérescences fibreuses, il y aura
un obstacle plus considérable qui s'opposera à la défé-
cation. On sait que les rétrécissemens de l’urèthre, les hy-
pertrophies de la prostate changent le calibre, la direction
‘et l'étendue de ce canal. Les rétrécissemens du rectum et
son cancer changent aussi le calibre, la forme, la direction,
l'étendue du rectum. Cest surtout le calibre de cet intestin
qui est modifié, Ainsi il peut être rétréci au point de ne pou-
voir admettre un stylet du diamètre d'une paille, comme le
dit Ruyseh, en parlant de son malheureux ami mort d’un
squirrhe du rectum qui avait altéré les parois de cét organe,
au point de leur donner deux pouces d'épaisseur de tous les
côtés. L’épaississement des parois du rectum ne produit pas
` toujours un rétrécissement proportionnellement aussi consi-
dérable. Ainsi, j'ai observé un cas de cancer du rectum avec
un épaississement qui se rapprochait beaucoup de celui
cité par Ruysch, et cependant l’intestin était loin d'offrir
2
410 DU CANCER DU RECTUM:
un pareit rétrécissement. M. Reynaud a présenté à la Société:
anatomique ùn rectum sur lequel était un épaississement.
squirrheux à à quatre pouces au-dessus de l'anus, et il n’y.
avait aucune diminution du calibre de l'intestin. Cette pièce-
appartenait à un homme de quarante-cinq ans, ‘qui avait ew
plusieurs hémorrhagies abondantes par 1 l'anus ‘et deux mois.
avant sa mort ‘une “diarrhée rebelle, dn météorisme et
une incontinence de matières. fécales. Ainsi, il faudra ad-
meitre des cancers du rectum plus concentriques les uns-
que les autres. Le cancer le plus concentrique est celui qu’on
a-appelé-ailleurs aérophique et qui a pour effet de réduire,
de vatatiner les organes. On sait que- les „mamelles af-
fectées de ce cancer se rapetissent singulièr ement, en même
temps qu’elles deviennent d'une extrême dureté. Ce cancer.
sévissanL sur lé rectum, doit diminuer tous ses diamètres et -
agir absolument comme les ulcères en cicatrisation dont l'i-
nodule par sa force de rétractilité porte vers l'axe de l'intes-
tin ses parois. Selon M: Cruveilhier, c'est là la cause de la
plupart des rétrécissemens fibreux du. rectum. M. Jobert a
fait des extirpations de la partie inférieure du rectum qui
ont été suivies du rétrécissement dont parle le professeur.
que je viens de citer. Après avoir lu une bonne partie de ce
qui a été écrit, dans ces derniers temps, sur les rétrécisse-
mens du rectum , il mest resté la conviction que plusieurs.
g entre eux qui. ont été considérés comme dus à la dégéné--
rescence fibreuse pouvaient plutôt être rapportés au cancer
atrophique qu’on devrait. appeler ici cancer concentrique:
SN Si la matière cancéreuse se répandait également sur
` tous. les points, en perdant de son calibre, l'intestin conser-
verait sa direction. Il n’en est point ainsi, car le cancer étant.
irrégulièrement semé, ses couches sont d’une épaisseur iné~
“DU CANCER DÚ RECTUM. | 11
agaib; ce qui change là forte, la direction du canal; de là des
nflexions qui ‘opposent un nouvel obstacle aux matières dont
` da marche ést'déjà retardée par la diminution du calibre de
r intestin. ‘Quand un seul point du canal estmalade, son chan-
gement de direction peu ne: pas avoir les mêmes inconvé-
miens. En effet, en face de l’épaississemént des parois ou
d’une tumeur née entre ces parois ou derrière elles, vis-à-vis
4e’ cancer enfin, les tuniques intestinales restées saines, con»
“servent léur souplesse, elles se laissent donc distendre, dila-
ter. Alors les matières sont quelquefois si peu relardées dans
“eur marche, la constipation est si peu prononcée, que le ma-
Jade porté long-temps cette espèce de cancer, sans s’en doutér.
Ces changemens dans la direction pourraient peut-être
expliquer les moins grandes difficultés éprouvées pár certains
malades quand, pendant la défécation, ils prennent des posi-
tions inusitées et quelquefois bizarres. Ces déviations du rec-
tum sont importantes à connaître pour le diagnostic. On con-
çoit qw un canal, dont les inflexions naturelles sont changées,
doit être plus difficile à explorer. C'est surtout Ja lumière su-
périeure de l'intestin qui est difficile à rencontrer. Quélquefois
le doigt du chirurgien pénètre dans une masse cancérense
‘creusée par l'ulcération, quand'il croit parcourir encore ‘le
rectum. La sonde exploratrice et la sonde à injection,
«pourront faire fausse route, soit qu'on tente d'attéindre TS |
iliaque du colon par Panus, soit qu'après avoir cuvert le
gros intestin sur ün point de l'abdomen, on veuille parvenir
au rectum de haut en bas. Le développement irrégulier du
cancer et un certain rapport dans les masses dues à son
agglomération peuvent produire un cffet opposé à. celui
que je viens'de signaler , C’est-à:dire qu'au lieu: de a rétet-
tion, on observera alors l'incontinénce des-matières fécales,
ʻo
éj
44
An
42 DU CANCER DU RECTUMS 3
Ains}, j'ai observé, à l'hôpital Necker, une vieille femme.
qui portait à la partie inférieure du rectum, un cancer non
encore uleére'; il formait deux tumeurs principalement sail-
‘Jantes en avant et en arrière. Ces tumeurs faisaient subir
une dilatation latérale à l'anus qui l'empêchait de rêtenir
les matières fécales. Ici le développement irrégulier du can-
cer donnait lieu à l’incontinence des matières fécales ; tan- -
dis que, plus haut, où autrement disposé, le cancer aurait
donné lieu à la rétention. Je reviendrai sur cette particu-
larité.
$ VI. Il est souvent difficile de dire quel est l'élément
anatomique primitivement affecté. Quand on en vient à l'au-
topsie, on trouve ordinairement tous les tissus qui entrent
dans la composition du rectum plus ou moins compromis.
Cependant on peut quelquefois les distinguer encore, soit à
la persistance et même à l’exagération de quelques-uns de
leurs caractères, soit à la manière différente dont ils subis-
sent la dégénérescence. On aura des preuves de ce que j'a-
vance ici dans une observation de M. Cruveilhier et dans
celle que j'emprunterai à Bayle. Cependant, quand, par ex-
ception, on ne trouve qu’un élément anatomique atteint par
le cancer, c’est, le plus souvent, le tissu cellulaire qui entre
dans la structure du rectum ou celui qui le double. Ainsi,
c’est souvent le tissu sous-muqueux avec ou ‘sans la partici-
pation de la membrane interne du rectum, c’est la couche
la plus superficielle de ce tissu qui est infiltrée de matière
cancéreuse , ‘quand on observe les plaques dont j'ai parlé
tantôt. Pans.ces cas d'infiltration, on observe quelquefois des
hypertrophies des tissus qui n’ont pas encore été envahis;
ainsi, on a noté l’hypertrophie de la couche musculeuse ; le
plus souvent, au contraire, ces tissus sont frappés d’atrophie.
DU CANCER DU, RECTUM: 43
On est porté à à admettre l’envahissement du tissu cellu-
laire qui double le rectum, quand le cancer se manifeste par
masses, par des tumeurs volumineuses qui font plus ou
moins de relief dans le rectum, en conservant une large base.
Alors, souvent, on trouve la répétition de ces tumeurs dans
d’autres parties du bassin, lesquelles se lient ou coïncident
encore avec de nouvelles masses de même nature, nées dans le
parenchyme du foie ou dans d’autres viscères. On peut pres-
que assurer alors qu'il s’agit d'un cancer encéphaloïde: Les
masses cancéreuses, qu'il est surtout important d'étudier au
point de vue du diagnostic et de la médecine opératoire, sont
celles qui se développent à la partie antérieure du rectum.
Íà, elles se trouvent dans des rapports avec les voies uri-
naires ou avec les organes génitaux, qui peuvent donner lieu
à des erreurs de diagnostic et qui exigent des modifications
dans les procédés opératoires, quand on veut les enlever ou
les détruire. Ces tumeurs présentent des différences très no-
tables selon les sexes. Ainsi des pièces de l'appareil uri-
naire sont plus ou moins compromises chez l’homme, tandis
que c’est le vagin et la matrice dont les fonctions sont gênées,
chez la femme. Ces masses cancéreuses se développent ordi-
nairement dans letissu cellulaire qui unit la face antérieure
du rectum aux autres organes contenus dans l'épaisseur du
périnée ou à la vessie et à la matrice. Dans les commence-
mens de la maladie, onobserve des symptômes qui sont en
rapport avee le sens dans lequel la tumeur a acquis son prin-
cipal développement. Ainsi, si Cest plutôt en avant qu’en ar-
rière, on observera des symptômes du côté des voies urinai-
res ou génitales, et cela, quelquefois, avant que la constipa-
tion soit assez prononcée pour dirigerles soupçons du côté de
l'intestin. Même, à développement égal du côté du rectum
(LEA
i
44 DD CANCER: DU: RECTUM.
ou du:côté des voies urinaires, Ce.sont celles-ci qui quelque-
fois souffrent le:plus, parceque leurs fonctions sont plus faci-
1ement entravées. C'est ainsi qu'on croit pendant long-temps à
unrétrécissement de l’urèthre, à une:maladie de Ja prostate,
--quandils’agit d’un cancer situé à la partieantérieure du rec-
sum. On .est conduit à cette erreur parile- malade; qui se
ie , -plaint:surtout et plutôt des’ souffrances,-des difficultés qu’il
éprouve pour-uriner, parce: que cette fonction se:répète:plus
; -souvent que la défécation, laquelle peutètre'suspendue pen-
pr: „danti long-temps sans inquiéter-le malade, sans le faire trop
souffrir ; tandis qu’un malade qui n’a pas uriné-depuisseule-
Jise S :mentune journée-éprouve desinquiétudésypuis:des:døuleurs.
LS ‘qu ‘il manifeste vivement. En effèv, le réservoir uriiaire st
Join d'avoir la-capacité de la partie du saal intestinab quise
constitue aussi en réservoir, dans les cas d’obstacle aux ma-
„tières fécales. Les douleurs de Ja rétention d'urine étant donc
~ plus vivement ét plus promptement éprouvées, les plaintes du
- malade dirigent l'attention des praticiens surles voiesurinai-
res plutôt que sur le rectum:Quand; au liéu de produire la ré-
; tention d'urine, Ja tumeùr cancéreuse, en comprimant læves-
Te “sie, l'oblige à évacuer souvent Purine, la répétition fréquente
: de-cete fonction ëst encore facilement observée par:le:ma-
Jade; elle frappe plus son esprit et l'attention du médecin
a -que les fréquens besoins d'aller àla selle, lesquéls, d'ailleurs,
à “sont souventattribués à toute autre lésion du tube digestif,
‘dont on -s'mquiète beaucoup moins que d'une maladie! dés
-voies ur ‘faire 5. Ceci doit nous engager à explorer le rec-
tünt; toutes les fois que des es du côté des voies uri-
“naires se manhestent.. ` +5
: Les tumeurs cancéreuses delai partie antérieure du ‘rec-
ns sont plus fréquentes chez la femme que chez l’homme.
a
DU. CANCER DU RECTUM, 15
J'ai sous les yeux plusieurs: observations remarquables de `
ces tuméurs.chez la femme. M. Sonnié a présenté à la so-
ciété «anatomique une tumeur - portée par une femre qu'il
avait examinéé- ayant sa mort. Le‘ténesme' était fréquent.
Après beaucouji d’ efforts; sortait par l'anus une petite qüan-
tité de matières -mêlées ‘de glaires. « L'émission des urines.
est également difficile et douloureuse. Le. périnée est-sail-
lant: Le doigt porté dans le vagin.ne sent pas lé col de l'uté-
rus, mais rencontre, à peu de distance, sur Ta, paroi. posté-
rieureüne tumeur à surface sans inégalités, qui fait une sail-
lie bien plus considérable du. côté du rectum où. elle pré-
sente également- une. surface lisse ét arrondie: » Je revien=:
drai sur la structure de cette tumeur qui avait le volume de.
la tête d’un fœtus. Dans le Journal des Connaissances mé.
dinéhisiigidiies on trouve. l'observation d'une tumeur si-
tuée encore éntre le rectum et le. vagin. Mais ici.on a-con-
staté qu elle était plus prônoncée du côté de ce dernier canal ; e
là la muqueuse se trouvait adhérente sur des points et usée
sür d’autres jo tandis- que du côté du rectum, cette. mem-
brane avait conservé sa:mobilité. On saiéoie qu ici l'ex-
ürbation pouvait être faite du côté du vagin, en respectant `
au moins la membrane muqueuse du rectum, en évitant enfin
une perforation de Ja cloison recto-vaginale. À Malheureuse-
ment l'opérateur ne put parvenir à éviter cet accident: kr
D'autres fois la tumeur plus voisine dù rectum ret-de l'anus .
peut permettre une extirpation sans lésion-du vagin. Ainsi,
dernièrement: M. Roux à extirpé une tumeéur. cancéreuse
grosse comme une pomme d'api- Elle était située à la partie S
‘inférieure et antérieure du rectum. Par une dissection ha-
bile, cet opérateur a pu respecter le ‘vagin, le laisser. intact
(Communiqué par M. Roux).
At Ds ES,
7
2
=
16 DU CANCER DU RECTUM.
S- VII. Je viens d'étudier le cancer qui à son origine
dans les tissus qui.composent le rectum et ceux qui l’entou-
rent immédiatement. Je m'ai pas à faire l’histoire du cancer
qui, né dans d’autres organes, envahit consécutivement le
rectum. Je dois cependant noter quels sont surtout ces or-
ganes. i
` Quand il s’agit du cancer consécutif, la question dé fré-
quence, selon le sexe, est facilement tranchée. Ainsi la fré-
quence du cancer de l'utérus doit indiquer à priori, la
fréquence plus grande, chez la femme, du cancer consécutif
du rectum. Il y a même loin entre la fréquence du cancer
du vagin et celle des voies urinaires. On peut voir, dans mon
livre de Pathologie externe, combien les cancers de la pro-
state sont rares. C’est au point que des auteurs très estimés
ont pu nier, avec quelque apparence de raison, le cancer pri-
mitif de cette glande. Il est vrai que des cancers de la vessie
ont été plus fréquemment observés, mais il n’y a nulle es-
pèce de comparaison à établir entre leur fréquence et celle
des mêmes cancers de la matrice , des ovaires et du vagin.
Des grandes et petites lèvres, le cancer peut même se pro-
pager à l'anus et de là au rectum. J'ai observé deux cas de
cette nature à l'hôpital de Lourcine. Les mêmes organes
qui communiquent le cancer au rectum peuvent très bien,
par réciprocité, le recevoir de lui. Ici, c'est le vagin qui.
a le triste privilège de fournir le plus de preuves de cette
réciprôcité. Aussi les fistules recto-vaginales, par le can-
cer, sont-elles communes. Puis vient le col de la matrice et
son corps. Les organes qui parcourent l'épaisseur du pé-
rinée de Phomme résistent plus long-temps à l’envahisse-
ment du cancer du rectum.
Que Ia dégénérescence parte de l'intestin ou qu’elle naisse
DU CANCER DU RECTUM. 17
dans d’autres organes que contient le petit bassin, sa nature
envahissante,extensive lui faitréunir,assimiler toutes ces par-
ties dans une espèce de gangue commune. Or, comme le cancer
n’envahit que pour détruire, ces organes sont rongés, ulcérés,
perforés; de là des communications entre des canaux, des ré-
servoirs qui, finalement confondus, ne formentplus qu’un cloa-
que hideux et infect où sont mêlés les matières fécales, l'urine,
du sang et des humeurs morbidés. Après avoir dévoré, détruit
le contenu , le cancer attaque quelquefois le contenant. On a
vu, en effet, des organisations de fer résister assez à cette
affreuse maladie pour lui donner letemps de s'attaquer aux os
mêmes qui composent le bassin, quand elle n’avait plus rien
à détruire dans les organes qu’il contient. Rarement le mal
se contente d'une voie de propagation; il fait servir à sa
cruelle activité et les moyens qui séparent et les moyens
“qui unissent les organes; et ce sont alors tout autant de con-
ducteurs du cancer. Pour atteindre son but de destruction,
il utilise même les moyens de réparation, AinSi le sang, ce
véhicule de la vie, se mêle aux élémens“ de la mort qu’il va
porter dans les yiscères les plus importans.Voyez le foie : il
est souvent envahi par les mêmes masses cancéreuses qu’on
trouve dans le bassin. Sans cesser son œuvre de dés-
truction, dans la localité, le cancer envoie, au loin, des
moyens terribles de représentation, afin que s’il est attaqué
sur un point il ait des réserves qui malheureusement ne e lui
font pas défaut. i
VII. Des faits importans à noter sont ceux qui se produi»
sent au-dessus et au-dessous du cancer du rectum qui forme
un rétrécissement. Au-dessus, il y a accumulation de gaz et
de matières fécales, dilatation de plus en plus considéranle
avec épaississementou aura. issement où ulcération de l’intes-
3
48 : ‘DU CANCER DU RECTUM.
tin , ou, enfin rupture. On trouve quelques exemples,
dans la science, de.cet accident loujours mortel. La huitième
observation de M. Costallat. n’est-autre que le fait d'Hevin
qui à irait à une creyasse intestinale par gangrène. I y eut
épanchement, stercoral. Morand, dit M. Jobert, « cite un
cas de rupture du rectum à l’époque duramollissement du
cancer. » —« Moi-même, ajoute ce chirurgien y- -j'ai pu ob-
server sur un malade traité par des hommes très distingués,
MM. Marjolinet Kapeler; une rupture du rectum:et de Yin-
testin grêle survenue à la suite de cette;affection; ee fut dé-
terminée par un effortque fit le malade'en se levant,» (Fraité
théorique et pratique des maladies chirurgicales du canal
* intestinal; tome 1°”, page 263.) Après avoir fàit mention d'un
exemple: de rupture intestinale présenté à la société ana-
iomique par M.:Behier, M. Crùveilhier cite une observation
où cet accident est noté. Voici les détails. de-Pautopsie: «A`
peine je bistouri eut-il traversé là paroi antérieure de lab-
domen, .qu'ik s'échappa une grande quantité de gaz fétides
` gui étaient bien. évidemment contenus dans la cavité périto-
néale. Les intestins, refoulés en arrière, étaient recouverts
de matières fécales dont la source était une grande perfora-
tion du colon ascendant. Le gros intestin était distendu par
une grande quantité de matières fécales. Injection très pro-
noncée de la surface péritonéale des intestins grêle et gros.
Ii fut facile de trouver la cause de la rétention des matières
fécales et de la perforation de intestin colon dans un rétré-
cissement dur, anvulaire, de la partie inférieure de l'intes-
-tin rectum ; rétrécissement assez considérable pour ne pou-
voir pas admettre l'extrémité du petit doigt. Quelle était la
nature de ce rétrécissement? . Etait-ce. un cancer dur ?
Etait-ce un rétrécissement fibreux, une cicatrice, Suite d’une
Yk
“+
DÜ CANCER DU RECTUM. 19 i
. ulcération circulaire de l'intestin? Je me suis tu à cet égard; =
j'ai seulément dit, dans mes notes : rétrécissement, squirrho-
sité de la partie inférieure du rectum. » (Cruveilhier, liv. 25.)
L'organisme se livre quelquefois à à des efforts inouis pour
éliminer les matières ri manière quelconque. Ainsi.on
le voit quelquefois tenter un anus artificiel ou chercher à
creuser une voie collatérale pour transmettre indirecte- z Ee
ment les matières de-la partie supérieure du rétrécissement 7
à la partie inférieure. Mais ces efforts ont toujours été vains.
La sixième observation de M: Tanchou est un très bel
exemple d’abcès stercoral énorme à la suite d'un rétré-
_cissement probablement squirrheux. La tumeur n'avait pas
moins de 15 à 18 pouces; elle fut ouverte; les bords de la
plaie tombèrent en gangrène; ilen résulta un vaste cloaque.
Les gaz et les matières sortaient par cette ouverture, et la
malade éprouya quelque : soulagement. Mais bientôt les fis-
tules se rétrécirent et la rétention se reproduisit; il fallut ~
faire de nouvelles incisions, une d’elles réunit une fistule à
l'anus normal. Emaciation;. mort. Pas, d’autopsie. En li-
sant les détails de l’autopsie de Talma, publiés par
M. Breschet, on voit que le colon dilaté au-dessus du rétré-
cissement se mettait en rapport avec une partie du rectum si-
tué au-dessous du rétrécissement : Jà allait s'établir un nou-
veau canal. Mais les adhérenres préalables et nécessaires à un A
pareil prodige firent défaut, el il. sur vint des accidens qui
tuèrent le malade. ” TA
Les phénomènes qui,se passent de Perrin du rétrécisse-
ment du rectum, sont ordinairement opposés à ceux qui ont
lieu au-dessus. Ainsi au lieu d’une augmentation du calibre de
l'intestin, on trouve une dimivution. Tlexiste, en effet, beau-
coup de cas de cancers de la partie moÿenne ou supérieure du
2
2.
20 DU CANCER DU RECTUM.
rectum , dans lesquels on a observé que les progrès du mal se
faisaient de bas-en haut, et les malades sont souvent morts
sans que la partie inférieure du rectum ait été envahie par le
cancer.Eh bien, cette portion qui avait été respectée parle can-
cer subissait une modification de nutrition, une espèce d’atro-
phie,unretraitabsolument comme celui qu’on observe dansles
autres canaux de l’économie, qui ne sont plus en rapport suf-
fisant avec leurs modificateurs naturels. La partie inférieure
de l'intestin n’étant traversée»que par des matières fécales
déjà passées à la filière représentée par le rétrécissement subit
donc une espèce de diminution de calibre par atrophie. C'est
ainsi que le rectum d’un homme de cinquante ans ressemble
à celui d’un enfant. Talma présentait cetté particularité. Le
rectum peut être envahi par deux cancers annulaires, l'un
est au-dessus de l’autre, et, entre eux, peut exister, pendant
quelque temps, une partie de l'intestin tout-à-fait saine. Mais
celte partie subit bientôt une dilatation qui la transforme en
une espèce de réservoir d’où les matières fécales sortent
difficilement. En effet , les parois de ce réservoir ne sont pas
très contractiles, et l'impulsion venue de l'abdomen, se bri-
sant, en grande partie, sur le premier rétrécissement, les ma-
tières fécales séjournent dans la poche intermédiaire aux
deux cancers. Les fèces ne sortent alors qu’à la suite def-
forts incroyables, absolument comme ceux de l'accouchement;
ou bien quand elles sont délayées par une supersécrétion de
la membrane qui tapisse l'intestin. Il arrive alors, quelque-
fois, que la sortie de ces matières délayées est involontaire.
~ C'est principalement quand le cancer est encéphaloïde que
surgit, quelquefois, un incident qui jette une lueur d’espé-
rance sur cette scène de désespoir. En effet, une partie de
la masse cancéreuse se détache, est expulsée, et une voie plus.
+
DU CANCER DU RECTUM. 21
large est ouverte aux matières. Mais alors survient souvent
l'incontinence, surtout si le cancer attaque les sphincters ,
ou bien des hémorrhagies, et bientót progrès sensible:
dans les désordres causés par la diathèse. La victime
détrompée voit qu’elle n’a plus qu’un pas à faire pour gagner
le tombeau.
S IX. Pour établir d’une manière plus positive le pronostic
et juger l’ensemble des questions que peut réclamer le can-
cer, il faudrait distinguer les espèces différentes que présente
cette dégénérescence. Il serait utile de savoir quel est du
squirrhe, de l’encéphaloïde, du cancer colloïde ou gélatini-
forme, celui qui envahit le plus fréquemment le rectum.
M. Cruveilhier admet que cette dernière forme envahit le
plus souvent le restè du canal alimentaire; ikavance aussi
que c’est ce cancer gélatiniforme qui affecte le plus souvent
le rectüm. Parmi les faits sur lesquels l'opinion de ce pro-
fesseur est basée, je citerai le suivant. Il est trop remarqua-
ble, au point de vue de l'anatomie pathologique, pour que je
n'’insère pas, en entier, tous les détails de l’autopsie.
«- Voici la description anatomique d’un cancer de la partie
inférieure du rectum, qui a été observé chez une vieille
` femme, et qui offre cette particularité, que la matière gélati-
niforme est contenue dans des kystes de diverses dimensions,
fortement pressés les uns contre les autres, ‘en sorte qu'on
pourrait appelercette forme de cancer, cancer gélatiniforme
enkysté! L’anus était entouré d’une multitude de bosselus
res d’un égal volume, dont plusieurs considérables étaient
# surmontées de bosselures plus petites, en sorte que l’ouver-
ture anale occupait le fond d'un infundibulum extrêmement
profond. Deux ulcérations se voyaient à l'entrée de l'anus.
« Le rectum présentait, à une petite distance de l’orifice
Fe
Ex
*
, 22 DU CANCER DU RECTUM.
anal, une ulcération en forme de zone ; elle était profonde,
avait détruit toute l'épaisseur du rectam dans une partie de
sa circonférence et communiquait avec des ‘clapiers qui pé-
nétraient jusque dans l'épaisseur de la peau dégénérée qui
avoisinait l'anus. © =- ps
« La dégénérätion qui avait donné au rectum une énorme
épaisseur s'arrêtait brusquement à trois pouces de Tanus :
immédiatement au-dessus, le rectum présentait une hyper-
trophie considérable dans sa membrane musculaire. Cette
dégénération, qui avait tous les caractères du caiiter géla-
. tiniforme, m'a offert dans ses deux tiers supérieurs une dis-
position que je n’avais point encore rencontrée. Qu'on ima- .
gine une-multitude d’acéphalocystes d'inégal volume dont
quelques-unes avaient le développement d'un œuf de pi-
geon, fortement pressées les unes contre les autres et conte-
nues dans une trame fibreuse, et on aura une idée assez
. exacte de cette altération ; mais ce n'étaient point des acé-
phalocystes. i i t
« L’enveloppe de chaque kyste était fibreuse, très dense et
trèsmince; la matière contenue, tout-à-fait semblable à de Ia
gelée de pomme, à la surface de laquelle se voyait une ma-
tière crétacée représentant exactement, pour l'aspect, la
matière crétacée qui couvre les excrémens des oiseaux, cette
matière crétacée contenait dés concrétions ou grains cal-
caires. Au centre de la matière gélatiniforme se voyaient
deux autres vaisseaux sanguins, semblables à ceux qui se
forment dans le germe dupoulet, vaisseaux sans parois, ter>
minés par un renflement à l’une de: leurs extrémités. La
trame fibreuse, au milieu de laquelle étaient contenus Ces
` kystes, était évidemment constituée par les membranes du
rectum. Jy ai recopnu les fibres longitudinales de cét intes-
/
DU CANCER DU RÉCTUM. 7
tin; on y voyait, en outre, du tissu adipeux, preuve évi-
dente que ces kystes avaient acquis leur développement du
côté du tissw adipeux du bassin.
« Le tiers inférieur du rectum ne présentait pas le moindre
vestige de kystes, mais bien un tissu aréolaire à- mailles
fibreuses, rempli, comme une éponge, de matière gélâtineuse
qu'on exprimait avec la plus grande facilité; cette dégéné-
ration s'étendait dans l'épaisseur de la peau; une pellicule
extrêmement mince, presque épidermique, avait résisté et
recouvrait les bosselures de sa surface ; au voisinage deul-
cération en zone du rectum , la matière gélatiniforme n'avait
subi aucun changement, seulement elle était parcourue par
un plus grand nombre de vaisseaux sanguins. `
«En arrière, du rectum était une masse aréolaire gélatini-
forme, dont toutes les aréoles Mes des vaisseaux
‘sanguins. » HSE :
Les mots de squirrhes, de squirrhosités du rectum, ‘qu’ on
trouve si souvent dans les’ livres et dans les observations,
sembleraient indiquer que la forme squirrheuse se montre
très fréquemment au rectum, et, S'il était possible, un jour,
d'établir que les rétrécissemens fibreux dont il _ est si fré-
quemment question ne sont que des squirrhes dans leur pre-
mier état d'évolution; l'opinion de M. Cruveilhier perdrait
singulièrement de sa force, à moins qu'on ne considère le
cancer gélatiniforme comme une période du squirrhe. Jai tou-
jours fait la remarque que voici: Pendant la vie des malades,
on parle presque toujours de rétrécissémens fibreux, de squir-
rhosités, de squirrhe, tandis qu’à l'autopsie; c’est l'encépha-
loïde qui se faitremarquer ou le tissu colloïde. Lè plus sou~
vent, Cestunecombinaison de tousles cancers. Je ne sais sion
atrouvé de la mélanose. On a rencontrémélées au cancer des:
= N A x
CS A ét
( LU
T
D A
He: DU CANCER DU RECTUM.
.
masses fibrineuses, nouveau témoignage de la jüstesse des
idées de M.Velpeau qui faitjouerunsigrandrôle ausang, dans
toutes les prodüctions morbides. En ouvrant cette grosse tu-
meur dont j'ai déjà- parlé, tumeur observée par M. Sonnié
entre le vagin et le rectum, on trouva qu'il entrait dans
sa composition « une substance d'un jaune rougeâtre sem-
blable à la fibrine contenue dans™les sacs anévrysmatiques,
à la couleur près qui était moins intense. Cette partie de la
tumeur se laissait diviser en petits faisceaux dans un même
sens. »
Pour compléter les idées qu'on doit avoir sur la manière
dont la matière cancéreuse est distribuée et combinée, je ne
puis mieux faire que de citer les détails d’une autopsie dé-
crite sdans l'ouvrage de Bayle, lequel peut encore passer
pour un maître en anatomie pathologique. J'aurai ainsi, dans
mon travail les deux autopsies de cancer du rectum auquel-
les on aura, peut-être, à faire le moins de reproches. J’ai dit
et j'ai démontré, par une observation de M. Cruveilhier, que
certaines tuniques de l'intestin pouvaient être hypertrophiées
pendant la dégénérescence cancéreuse ; j'ai ajouté que d'au-
tres fois, même après avoir été envahies par le cancer, elles
offraient encore des caractères qui les faisaient distinguer:
Voici les preuves de cette dernière assertion :
« En féndant l'intestin depuis la partie inférieure de PS
- du colon jusqu'à l'anus, on vit que le rectum était partout
très épaissi, de sorte qu’à la partie inférieure, à deux pouces
de distance de la marge de lanus, la coupe des parois de
l'intestin et du tissu lardacé, qui leur adhérait intimement,
avait près de trois travers de doigt d'épaisseur. A la fin du
colo: et à la partie supérieure du rectum, les parois intes- -
tiv es claieul à- peine Jurcies et un peu épaissies ; elles `
DU CANCER DU RECTUM, 2%
étaient d’ailleurs presque saines, mais le désordre augmen-
tait à mesure qu'on examinaitle rectum plus près de sa partie
inférieure. On distinguait cependant encore, presque partout,
trois substances bien. distinctes : 4° la substance lardacée,
placée à. l'extérieur ; 2° une substance d’un gris blanc un peu
azuré, plus férme que le tissu lardacé etqui avait un peu lap;
parence d'untissu cartilagineux ; 3° une substance plus blan;
che et presque d’un blanc de lait dans divers endroits,
. «La substance lardacée paraissait formée par une dégéné
ration du tissu -cellulaire, La substance cartilagiforme pa
*
raissait une transformation de la.membrane musculaire, et.
la substance blanche paraissait être 1à membrane muqueuse :
dégénérée. Dans les endroits les plus épais, la la substance lars
dacéeavaitprès de deux,trayers de doigt, la substance cartis
lagiforme au moins ‘Six à huit lignes, et Ja, substance blanche
quatre à six. lignes. De cette dernière on voyait,dans la mĝitié
supérieure du rectum, s'élever, des excroissances, lénticu-
laires et pisiformes, molles, rougeâtres ou-noiràtres à leur
surface,,. blanches à l’intérieur, parcourues par de nom-
breux vaisseaux capillaires sanguins qui donnaient au. tiSSIL
deces excroissancesle même.aspect que présente] la substance.
’ cérébrale, chez les, très, jeunes sujets. Dansles trois- pouces,
inférieurs. du recLum, la surface de la membrane muqueuse,
” n'offrait pas de pareilles excroissances ; tout le tissu parais-
sait uniformément ulcéré, mais il y avait plusieurs fissures
ulcéreuses bien marquées, €t des restes d'excroissances
aplaties. Si a Pz
«Une. matière „purulente sanieuse el horriblement fétide
suintait de toute la surface intérieure du rectum, qui était
marbrée de diverses couleurs, rouge, noire, blanche, brune,
irrégulièrement distribuées. » . cé Mel
1388
A À ,
2% . DU CANCER DU RECTUM.
Il y a une autre forme de cancer qui, sous une apparence
d’abord plus bénigne‘, finit souvent par avoir toute la gra-
vité de ceux que je viens d'indiquer. Celui-là, au lieu de
commencer par l’induration, par la tumeur encéphaloïde,
squirrheuse ou autre et au lieu de se términer par l’ulcé-
ration, débute au contraire par là. Ce cancer ressemble à
celui qu’on‘observe à la face, aux lèvres, quelquefois sur le col
` de la matrice. Il commence par ülcérer la peau ou la mem-
brane muqueuse, puis naît, autour de l’ulcère, au- dessous de
lui, une induration qui suit, plus tard, l’évolution des autres
-cäncers. On prétend que ce sont souvent des ulcérations de
nature syphilitique qui finissent par se compliquer de can-
cer. Ainsi ce serait ce cancer qui surviendrait à la suite
-des ulcérations vénériennes et dartreuses; celui aussi qui
envabhirait les hémorrhoïdes, ulcères, etc. Comme les lésions
dont je viens de parler sont fréquentes à l'anus, comme elles
coïncident avec le cancer du rectum, on est porté à établir
des rapports étiologiques entre eux. Je déclare cepen-
dant, sans prétendre le moins du monde, infirmer ce
que d’autres croient avoir bien établi; je déclare n'avoir
jamais vu une ulcération vénérienne du rectum se trans-
former en ulcération cancéreuse, et cependant partout je
` lis, j'entends parler de cette transformation. Je le répète,
je ne la nie pas,
ARTICLE II,
Symptômes.
+-
_ Les symptômes du cancer du rectum peuvent être divisés
en deux principales catégories : 1° symptômes relatifs, sur-
tout aux altérations physiques du rectum; 2° symptômes re-
latifs à la nature de la dégénérescence. `
DU CANCER DU .RECTUM. 27
$ 1. Symptômes relatifs aux altérations physiques du rectum;
À. Examen du tube digestif. — Voyons d’abord ce qui
se passe du côté du rectum. Nous étudierons, ensuite, les
symptômes fournis par la partie du tube digestif qui est au-
dessus du cancer. ;
1° La défécation est nécessairement modifiée, ce qui est
une conséquence des modifications de la forme du calibre
de la direction de l'intestin malade. Notons,-en premier lieu,
la rétention des matières fécales, mais sas exagérer la va-
leur de ce symptôme, car il est des individus qui n’ont poussé
aucune selle, pendant des mois entiers, sans en être notable-
mentincommodés. Ainsi M. Tanchou cite une dame qui resta
deux mois et demi sans aller à la selle. Elle n'avait aucune
espèce de rétrécissement du rectum. Cette constipation, se-
lon M. Tanchou, était due à l’usage abusif des lavemens qùi
avaient affaibli la contractilité intestinale. D'ailleurs, je vais `
prouver bientôt que l’incontinence peut très bien être une
“ies conséquences du cancer du rectum. Le plus souvent, la
réteñtion des matières fécales est incomplète, même au der-
nier terme du mal. Le malade va plus ou moins à là garde-
robe. Mais c'est, généralement, après des efforts quelque-
fois inouïs et ressemblant à ceux de l'accouchement. Le
patient n’expulse souvent que quelques parcelles de matières
déchiquetées, rubanées ou ressemblant à du macaroni, et
cela, parfois, au prix d’atroces douleurs. I n’y à nul rapport
entre le temps qu’il met à la défécation et la quantité des ma-
tières évacuées Il arrive aussi, mais dans les derniers mo-
mens de la maladie, qu'un malade fortement constipé pousse
une selle copieuse, RE de débâcle qui précède pop Sou-
vent la mort. *
Les matières fécales n'ont. pas toujours assez de consis-
l.
58 ` PÜ CANCER DU RECTUM.
tance pour se mouler en rubans, en cordons, comme je viens
de le dire, Quand elles sont liquides, elles partent quelquefois
par fusées, après une éruption prolongée de gaz fétides. Le
même individu, à la même période du cancer, peut offrir
des différences dans la forme du boudin stercoral , dans la
consistance des matières. Ainsi, il west pas rare de voir la
diarrhée alterner avec:la constipation. La diarrhée même
peut être continue. Un malade, dont il sera plusieurs fois
question, demandait des remèdes contre la diarrhée. Aux
gaz, aux fèces, aûx humeurs Stercorales qui constituent les
produits de la défécation normale , se.mélent une humeur
séreuse, sanieuse, puriforme, glaireuse, et des détritus, des
débris du cancer lui-même. Les selles prennent, dans ce der-
nier cas , l'odeur particulière du cancer. ps
N n'est pas rare de voir les fèces-teintes de sang: Il coule,
quelquefois, dans les intervalles des selles ou est expulsé
par caillots. L’hémorrhagieest, parfois, le premier symptôme
quifrappe l'attention du malade et du médecin. Mais la sortie
du sang, par lanus, étant un symptôme qui-se lie à d’autres
maladies bien moins graves que celle qui nous occupe, on
néglige, trop souvent, de lui donner l'importance qu'il mérite,
surtout si on constate ; en même temps, de petites tumeurs
souples au commencement du rectum. On a l'habitude alors
de ne croire qu’à des hémorrhoïdes » et souvent on regrette
de ne pas avoir porté plus loin les investigations.
_ arrive aussi que la défécation n’est nullement entravée,
, pour mieux dire, elle ne l’est pas au pont de causer au
re un malaise ou des souffrances qui Yobligent à re-
courir à nos conseils. C’est ainsi que certains cancers du
rectum parviennent à une période assez avancée, sans
qu'on se doute, le moins du monde, de leur existence.
DU.CANCER DU RECTUM. $ 29 ‘
Cette particularité n’est pas exclusivement offerte par le - -
-cancer du rectum, car. ik est des cancers de la matrice et
d'autres organes qui restent des années entières à l’état la-
tent. Ce’qui masque surtout le cancer, c’est l'absence de la
douleur. Or, ici il y a double erreur à éviter : celle quinaît de
l'absence de la douleur, celle qui est produite par une fausse
-interprétation de ce symptôme. Ainsi, on sait que plus d’une $
maladie du rectum peut offrir: des douleurs ayant la plus
grande analogie-avec celle du cancer. Ce sont principale-
ment certaines hémorrhoïdes qui produisent des douleurs qui
semblent traverser le bassin, retentir aux cuisses, aux ai-
nes, absolument comme les douleurs du cancer: : s ; à
Ou la, sortie, par l'anus, des matières des humeurs est D 2
soumise à l'empire dela volonté au moment de la défécation Ee:
et mélées entre elles „ou bien il y a incontinence. Il vient
une période du cancer où la sanie, les glaires, le sang et
même les fèces ‘sortent involontairement: c’est la période *. j
d’ulcération. Même, avant l'ulcération il peut sortir-invo- ; GA
lontairement une ou plusieurs des humeurs indiquées. Alors
surtout, on observe les pertes de.sang; plus rarement, l’éli-
:mination de portions plus-ou moins-considérables du can-
cer. Quand ces deux phénomènes se produisent, on-soup-
conne un encéphaloïde. Hs sont expliqués par le ramollis-
sement, l'ulcératiora:la gangrène même du cancer, On a vu
quelquefois celui-ci être éliminé par les. seuls efforts -de
l'organisme, lequel s’est mis à travailler ensuite à la cicatri-
sation de la caverne d’abord creusée par le cancer. Mais,
comme, même ce qui est heureux ailleurs, doitdevenir fatal
.ici, la cicatrice produit un rétrécissement ; de là, de nou-
velles rétentions des matières qui ne cessent qu'après un re-
. tour du cancer, auquel le malade succombe nécessairement.
80 DU CANCER DU RECTUM.
- Jai parlé, dans le premier article , d’une disposition par-
ticulière des tumeurs cancéreusés voisines de l'anus, qui
peut donner lieu à l’incontinence. On conçoit que des tu-
meurs situées au commencement du ‘rectum puissent, en
se développant, comprinier, paralyser le sphincter et pro-
duire incontinence, quand les matières sont liquides. Ces
tumeurs, en se développant du côté du sphincter externe,
font quelquefois une saillie plus ou moins considérable à
l'extérieur. Quand elles règnent sur tous les points de l'anus,
elles forment, par ce développement extérieur, un véritable
ajoutage du rectum: C'est par le même mécanismé , mais,
en sens inverse, que l’urèthre se trouve prolongé à-la faveur:
de certaines hypertrophies de la prostate. Mais tandis que,
pour l'urètre, l’ajoutage a lieù du côté du bassin, le rectum
reçoit son prolongement au dehors.Peu importe; les résultats
sont quelquefois les mêmes. Ainsi , comme on voit le déve-
loppement intra-vésical dé la prostate donner lieu à l’incon-
tinence et à la rétention d'urine, on voit aussi le développe-
ment-extra-anal du rectum produire la rétention , l’inconti-
nence dés matières fécales. —— * r
En faisant l'anatomie pathologique du i ; Jai parlé
de certaines tumeurs pédiculées, polypiformes ; elles peu- `
vent, par les efforts de la défécation, être portées. au dehors
ou se rapprocher, et donner lieu à des rétentions de matiè-
res qui sont augmentées par les efforis mêmes du malade.En
sortant de Vanus elles peuvent être exposées à une espèce
repas et chassées comme le-sont certains polypes
de la matrice. J r í
: L'examen du rectum est de toute nécessité pour donner
une valeur aux symptômes que je viens dé passer en revue.
Le toucher doit être placé en première ligne, puis vient le
DU CANCER DU RECTUM; 31
speculum et l'exploration avec les diverses sondes et bou-
gies, enfin l'injection. ; :
Le toucher offre des difficultés ; il est fructueux quand le
cancer attaque la partie inférieure ou la partie moyenne du
rectum, et quand il est borné. Il offre les plus grandes diffi-
culiés etune bien moins grande certitude, si le cancer est voi-
sin de la limite supérieure du rectum, et si naissant plus bas,
il se prolonge en haut et a des bornes mal tracées.Pour retirer
tous les avantages possibles du toucher, le chirurgien devra
prendre plusieurs positions et varier celles du malade. Celui-
ci séra couché sur le dos ou dans les positions classiques pour
les opérations dé la fistule à l'anus et de lataillesouspubienne;
ou bien on cherchera à rapprocher son attitude de celle d’un
quadrupède, il se tiendra sur ses mains etses genoux; ou bien
encore il sera debout devant le bord du lit sur lequel il sè
penchera en tournant le dos À l'opérateur. Le chirurgien .
se placera donc devant ou derrière le malade. C’est en se
plaçant derrière qu’il pourra aller plus profondément, sur-
tout s’il dirige le doigt à gauche, et si pendant l’explora-
tion il invite le malade à pousser comme s’il allait à la selle.
Il faut que le doigt fasse une inspection détaillée, minu-
tieuse, qu’il ne laisse pas un recoin en avant, en arrière sur
les côtés de l'intestin; qu’il ne s’en laisse pas imposer par de
petites valvules , par un resserrement spasmodique habituel
ou causé par le toucher lui-même: Il ne prendra pas pour
un cancer les-hémorrhoïdes internes, ce chapelet circulaire
de tumeurs qui s’affaissent complétement ‘ou résistent un
peu , mais reviennent à leur premier état, et offrent d’ail-
leurs une élasticité que le cancer commençant n’a jamais.
Quand, par le toucher ordinaire, on a pas pu parvenir à un
cancer élevé, M. Amussat conseille à l'opérateur de pousser,
32. e DU CANCER DU RECTUM.
en haut, le coude qui correspond: àla main exploratrice avec
la main libre, etmême de faire pousser ce même coude parun
- aide: De cette manière, on refouléÿ en haut, le périnée; eton
atteindrait des cancers qui, sans cette manœuvre, auraient
échappé au doigt du chirurgien. Quand on à inutilement `-
tenté d'atteindre le cancer avec le doigt, on doit chercher à :
le: rapprocher de cet organe par des pressions méthodique:
ment faites sur l'abdomen et dirigées dans:le petit bassin. Je-
dirai qu’en admettant la possibilité de ces-dernières manœus
vres, on. devra les considérer. comme d'une tuilité: bornée; i
car elles peuvent, tout au plus, donner- une idée sur l’exis-
. tence d’une. tumeur. Mais ses limites, sa nature ne peuvent
guère être appréciées. par le bout du-doi gt qui touche à peine
un point très. limité du mal. Le doigt est le meilleur appré-
ciateur quand il peut être promené sur toute une tumeur.
Alors.si sa consistance est considérable, si elle n’a aucune.
élasticité, si elle est sur les parties latérales du rectum ow
en arrière; où bien sile: doigt pénètre-dans ta tumeur quise
laisse facilement écraser ; alors il y a de fortes présomptions:
pour le cancer. On devra se méfier des tumeurs antérieures;
Car, chez lafemme, elles peuvent être confondues avec le corps
de-la matrice, son.col.et même un pessaire. Chez l'homme,
des maladies de la vessie, de la prostate, des calculs. prosta-.
tiques, ‘ceux. de l’urèthre et. de la vessie, uie maladie des vé-
sicules. séminales, peuvent. répandre -de X'obscurité sur leò.
diagnostic. Ainsi, pour la femme, à peine le doigt est-ilsorti:
de l'anus qu'on lintroduira dans ke vagin, pour s ’assurer de:
l’état de ce canal, de celui de la matrice. Cet organe peut être
diversement incliné, et si le corps se porte du côté du rec»
tum, onsent, par le vagin, le museau de tanche dirigé du côté
de lx vessie, tandis qus le Monroe eiin cond
DU CANCER DU RECTEN, CARS
state à sa partie antérieure une tumeur mal limitée plus ou
moins mobilisée par des pressions qu’un aide exerce sur
l'abdomen; alors on est porté à admettre que la tumeur est
formée par la matrice, surtout si la surface est parfaitement
lisse. Mais certaines complications jettent, quelquefois, une
nouvelle obscurité sur le diagnostic. Ainsi, le corps de la
matrice ainsi dévié peut lui-même subir la dégénérescence
cancéreuse ; alors, si l’alcération consécutive ouvre cet or-
gane, le doigt, et surtout la sonde exploratrice, peuvent pé-
nétrer dans cet organe, ce qui constitue une fausse route.
On peut croire alors avoir pénétré dans une vraie tumeur qui
faisait saillie dans le rectum et qui aurait été perforée. Quel-
quefois, au contraire, on croit pénétrer dans la matrice ainsi
perforée, parce qu’on a dirigé le doigt en avant et on est en
réalité dans le rétrécissement parce que le cancer a porté
fortement en avant la partie supérieure de l'intestin. Un
pareil fait s’est présenté"à M. Cruveilhier. Une antéversion
de la matrice a dirigé fortement le col en arrière ; ce
col a pénétré dans le rectum a à la faveur d'une perte
de substance de cet intestin. Ici, encore, plusieurs causes
d'erreur, on peut prendre le col utérin pour une tumeur
cancéreuse!, et on a vu des mêches être introduites dans la
matrice par le museau de tanche. Ainsi, les moyens d’explo-
ration par le vagin et par le rectum devront être employés
simultanément , car ce n’est qu'après un mutuel éontrô: ;
qu'ils parviennent à donner au diagnostic des élémens d’une
grande valeur. Dans le rapport de l'autopsie d’un sujet mort
dans le service de M. Rostan, à la suite d’une lésion orga-
nique du r-ctum, il estdit:«On trouve supérieurement et in-
férieurement à l'intérieur de l'intestin v ; bourrelet épais sail-
lant sous la membrane muqueuse largement développé qui,
5
3h DU CANCER DU RECTUM.
par sa configuration, à quelque analogie avec le museau de
tanche, ét par sa consistance donne au toucher la même sen-
sation (Presse médicale). » Ainsi, si en touchant par le rec-
tüm on avait trouvé une pareille disposition chez la femme,
une erreur opposée à la dernière que j'ai signalée aurait pu
être commise. , P
Chez l'homme, c’est le cathétérisme de l’urèthre et de Ta
vessie qu'il faut joindre au toucher par le rectum. Ce cathé-
térisme sert souvent à bien marquer la place de la prostate
et de l’urèthre, et, s’il y a des tumeurs dans ces partiés des
voies urinaires, S'il y a des corps étrangers , le cathétérisme
sert à les déceler.
L'application du speculum est difficile, douloureuse et peu
profitable. Ou le cancer est à l'extrémité inférieure ou à
l'extrémité supérieure, ou bien entre ces deux extrémités de
l'intestin. Pour l'examen du premier point, il est plus dif-
ficile , il cause plus de douleur, et il est d’un avantage plus
contestable que le toucher. Les cancers de l'extrémité su-
périeure ne peuvent guère être explorés par le spéculum,
car ce n’est que par le bout interne de l'instrument qu'ils
peuvent être vus; or, on sait que la muqueuse rectale qui
est si che, forme bientôt un bourrelet qui oblitère plus ou
moins cette ouverture du spéculum. D'ailleurs, à sa partie
supérieure, le rectum présente ce resserfement bien in-
„qué par O’Beirn, resserrement qui augmente par lirri-
tation produite dû corps “explorateur. Les cancers de la par-
tie moyenne , renfermés dans certaines limités, peuvent plus
fac ilement, plus fructueusement être explorés ; mais: il faut
alors se servir d’un spéculum à trois valves: Une ou deux
valves pourront être’ retirées quand le spéculum aura été
introduit dans le rectum ; où les valves manqueront restera
DU CANCER DU RECTUM, 85
une fenêtre par laquelle on:pourra voir le:cancer. C’est sur-
tout pour l'application du spéculum qu'il faut avoir égard à
la: direction età l’état du spasme du rectum. On devrait don-
ner au „Spéculum une courbure adaptée à Ja principale: iù-
flexion du rectum ; W. une fois qu’il aurait franchi l'anus,
ce, qui est quelquefois. très douloureux; ien, le. dirigeant à
gauche, on l'introduirait plus facilement. Je voudrais un spé
culum ayant ane, courbure analogue à celle du: sacrum ;.on
le présenterait, à, Panus, la concavilé ‘dirigée. du côté du
coccyx; après un-pouce. de. trajet, on imprimerait à, instru-
ment un demi-tour:de;rotation-qui :amèneraif, en: ‘Avant; sa
concavité. Ce mouvement de demi- -rotation, qui ressemblerait
au tour de maître des lithotomistes, faciliterait l'introduction
et placerait;le spéculum.dans la direction du rectum etde
los sur lequel cet intestin est appuyé. Mais si l’on se rap=
pelle.ce que j'ai dit sur Jes changemens de. direction d'un
reclum Cancéreux „on reconnaîtra souvent. la vanité; rinu-
tilité de.ces moyens d'exploration. HE koi
En,tragant: lẹs règles de l'application du spéculum si rai,
par anticipation, indiqué la.marche qu il fallait suivre pour.
l'introduction. des sondes, des, bougies. à empreinte. Ces
moyens. d'exploration sont surtout „usités quand, le doigt nu
ou armé, d'un, dé. à coudre, surmonté lui-même.de phalanges:
artificielles,. n'a pu atteindre Je mal. ‘Or, dans ce cas, il est,
drès difficile d'explorer lecancer, et da cire à mouler, en Sup,
posant, quelle, parvienne jusqu'au cancer, ne pourra:en don-
ner.qu'une idée bien incomplète, Les, empreintes: qu elle,
-aura:reçues seront, la plupart effacées, quand. on.relirera Jag
bougie, car il faudra qu'elle parcour; à son retour, toùt le,
rectum et qu ‘elle, franchise, enfin l'anus : or, ilest dificile.
de, croire, que. cette filière, laisse i in Actes les empreintes guis
5:
fo
ARDE ANET DT NAS,
7
À
3
soi
a
AOE he
% st i
86 DU CANCER DU RECTUM.
n'auraient pas été effacées par les divers réplis du rectum
et par la contractilité spasmodique qui se manifeste souvent
pendantles manœuvres d'exploration, surtout à la partie supé-
rieure de l'intestin. L'introduction des gondes estsurtoututile
pour conduire, dans la partie supérieure du rectum,ou au-des-
sus du cancer, des liquides dans le but de délayer les matières
fécales et de faciliter leur expulsion. Ici, la sonde à doublecou-
rant, de M: le professeur Cloquet, peut avoir des avantages.
On peut se servir d’une sonde œsophagienne comme celle
qui fut employée par Dupuytren quand il pratiqua le cathé-
térisme du rectum chez Talma. Il vaudrait mieux cependant,
pour plus de certitude d'atteindre la lumière supérieure,
employer une sonde courbe ; mais la courbure devra alors
appartenir à un plus grand arc de cercle que celui des son-
des uréthrales.
Les injections, qui devront d'ailleurs précéder tous les
autres moyens de diagnostic, sont elles-mêmes un excellent
moyen d'arriver à la certitude. Selon moi, elles ont une grande
valeur. Elles devront être faites avec soin et par le chirurgien
même. Sion les confiait à à des mains ignorantes, on pourrait
être singulièrement trompé par la circonstance que voici :
Quand le rétrécissement est très élevé, reste au-dessous de
lui presque tout le rectum qui peut se dilater au point d'ad-
méttre une certaine quantité de liquide. Ainsi, parexception,
cette partie du rectum peut être dilatée, c’est ce qu’on ob-#
servait chezgle malade dont M. de Laberge a publié l’obser-
vation. Le liquide peut passer entre la canule et le rectum.
La personne ignorante qui a donné le lavement, le malade
qùi. l’a administré lui-même voyant qu'une assez grande
quantité de liquide a été épuisée, assurent que les lavemens
passent. Il faut donc qué- le chirurgien sache à-peu-près la
DU CANCEÉ DU RECTUM. À 37
mesuré, la quantité de liquide que peut contenir l'intestin .
sans qu’il en passe entre la canule et l'anus. S'il constate-ce
reflux, après avoir poussé une petite quantité de liquide; si,
en même temps, existent un poids considérable au fonde-
ment et des difficultés toujours croissantes pour aller à la
-garderobe, si ces trois circonstances sont réunies, on èst
bien près de pouvoir établir r'existence d’un rétrécissement
anal par dégénérescence.
L’injection peut entraîner du sang, de la matière cancé-
reuse seule ou mêlée à des matières fécales. Cette circon-
stance peut encore éclairer le diagnostic.
2° Examinons maintenant ce qui se passe dans la partie :
du tube digestif qui est supérieure au rétrécissement. Un
obstacle s'oppose à la libre circulation des matières, des
humeurs stercoralés et des gaz; ceux-ci s'accumulent et
donnent lieu nécessairement à un développement de l'ab-
domen qui revêt des caractères particuliers. Si les parois
- abdominales ne sont pas trop épaisses, souples, peu char-
gées d’embonpoint, on peut constater sur diverses parties du
ventre des bosselures. Elles sont prononcées, sur le trajet
du gros intestin, principalement vers ses dernières parties,
à la fosse iliaque, au flanc gauche. Là existe une majité
prononcée, et, si la palpation peut être convenablement
faite, on sent une série de tumeurs plus ou moins dépressi-
bles, quelquefois mobiles, soit par une pression forte, soit
par le mouvement des intestins. Quand cette dépression,
cette mobilisation des tumeurs stercorales sont possibles, on
les distingue des autres tumeurs du bassin qui pourraient
être produites par des inflammations, par des dégénéres-
cences profondes. En percutant, on suivra le trajet connu
du colon, en allant de sa terminaison à son origine. À me-
~
br:
88 DU CANCER DU RECTUM.
sure qu'on approche de ce point, la matité se transforme
en bruit humorique ou hydro-pneumatique. Le doigt constate
déjà de l’élasticité qui devient plus manifeste à mesure
qu'on va vers les petits-intestins dont Ja percussion donne
lieu au bruit tympanique.-Ordinairement ce bruit est plus
prononcé à. mesure qu'on.va vers le centremême de l’abdo -
men. Comme on le pense bien, le siège des divers bruits
peut varier, car rien n’est mobile comme les intestins, et la
quantité, la nature-des matières qu’ils contiennent diffèrent
aussi. C'est ainsi..qu’une partie-du gros intestin.chargée..de
fèces peut plonger dans le bassin. Alors, s’il n’y.a:pas de fè-
ces dans les autres parties de l'intestin on, ne constatera pas
une matité absolue du côté de l'abdomen. Pour arriver, par
la percussion, à la constatation bien exacte des matières
fécales contenues dans l'intestin, plongé dans le bassin. fl
faudrait déprimer fortement les parvis abdominales ; or,-les
gaz qui les distendent empêchent le succès de cette manœu-
vre. On conseille alors de.percuter le*bassin. L'étendue ‘de
la matité, celle de la, tympanite, sont en rapport avec les
matières, les. humêurs stercorales, les gaz retenus au-des-
sus du rétrécissement.
-On entendaussi des bruits par auscultation et même sans
añsculter méthodiquement. Ainsi les borborygmes, ‘des
éructations sont parfaitement. entendus, même à «distance.
Souvent: en changeant le malade de place ou en exécutañt
une succüssion méthodique, on entend un .gargouillement
„prononcé, le, bruit d’un-tonneau en vidange: 1 4:91
Dans ces. derniers temps, on a imprimé qu'un malide se
pouvait se tenir, dans Je:bain, tant sa tympanité le rendait
léger. Une autopsie, faite par M. Camus (Revue médicale,
1833, t..3), a prouvé.qu'une tympanite:très prononcée vpu
DU CANCER DU RECTUM. 39
abaisser l'utérus au. point de produire un vrai prolapsus:
La fluctuation a été aussi constatée dans les cas de réten-
tioni de matières fécales. d d ;
J'ai-déjà dit queles matières fécales, les gaz, enfin la dé-
fécation n’était pas toujours complètement supprimée. Mais
elle est incomplète, imparfaite toutes les fois qu'il y a un
obstacle au gros intestin; et ce sont les reliquats, l'arriere
des défécations qui ne se font pas complètement, qui saccu-
mulent, agissent sur tout le tube digestif intestinal, chan-
gent ses-dispositions physiques, modifient même ses eondi-
tions vitales et préparent les autres accidens qui ressemble-
ront au miserere, au voloulus, à létranglement. Aussi
toutes les fois qu’on constatera une tympanité peu ou très
prononcée, toutes les fois que cette tympanite prendra une
forme chronique, que les selles soient fréquentes ou qu'il y
ait constipation, qu'il y ait ou non poids, douleur, gêne du
côté du bassin, explorez le rectum, portez très hautles moyens
d'exploration, vous rencontrerez plus souvent qu'on ne le
croit une affection organique du rectum, et tous les jours
vous verrez diminuer le. nombre des tympanités essentielles.
Quand le cancer oppose un obstacle insurmontable aux
matières contenues dans le tube digestif, celui-ci est réduit
à une seule ouverture, Za bouche. L'accumulation va tou-
jours en augmentant ; après les gros, ce sont les petits intes-
tins qui se distendent, l'estomac lui-même subi ne disten-
sion. Alors le trop-plein doit sortir par la bouche ou par une
ouverture qui s'opère dans l'abdomen, par une crevasse,
une.ulcération. J'ai déjà parlé de ces accidens- Des hoquets,
des éructations, des vomissemens ont donc licu, et quelque-
fois ils ont une odeur de matière fécale. L’haleine: a cette
fétidité, Cette odeur est même exhalée par la sueur vis-
3
i
~
VER © aa GAA
EEs
T
y
iyt
=
sie de
k
L0 DU CANCER DU RECTUM.
queuse qui couvre la peau du malade, sueur. qui ressemble
beaucoup à celles des malheureux qui ont-une rétention
d'urine. Les médecins qui ont du goût pour la multiplication
des fièvres pourraient bien trouver ici une fièvre dont le
nom serait très facile à trouver aussi. .
De pareils désordres physiques ne peuvent se produire
sans que la vie s’en mêle. Alors apparaissent des symptômes
qui ‘annoncent des souffrances, surtout du côté des grands
appareils de la vie organique. Ainsi douleur abdominale
plus ou moins prononcée, plus ou moins étendue. Fréquence,
petitesse, dureté du pouls. Anxiété précordiale, fréquence
de la respiration en rapport avec la distension du ventre.
Altération de la voix; elle, est grêle et comme voilée. As-
pect grippé de la physionomie. Refroidissement des extré-
mités. Sueur plus ou moins visqueuse et froide répandue sur
le front, la poitrine, les membres. Rareté des urines, Amai-
grissement rapide. On n'observe presque jamais des trou-
“bles des facultés intellectuelles. 3 $
B. Examen des organes en rapport avee le rectum. —
Avant envahir et de détruire les organes contenus dans
le petit bassin, le cancer, gêne plus ou moins, par sa pré-
sence, leurs fonctions. De là, des phénomènes, des symp-
tômes particuliers dont la connaissance est utile au diagnos-
tic. On conçoit que la présence d’une tumeur du rectum
peut, en emsêchant le développement de la matrice, pro-
‘duire l’avortement. Cependant, M. Cruveilhier cite un cas
où, malgré un cancer avancé du rectum, la grossesse put
atteindre le septième ou huitième mois. Mais le volumede la
tumeur, formée par le cancer, peut rendre l'accouchement
laborieux, en diminuant l'étendue des détroits du bassin ou
remplissant plus ou moins son excavation Ainsi, dans la
DU CANCER DU RECTUM: -W
même observation, à laquelle je viens de faire allusion,
M. Cruveilhier: dit : « Je trouvai M. Sobaud (chirurgien
ordinaire) qui tenait un pied de l'en fant et éprouvait les plus
grandes difficultés à dégager l’autre, attendu que la tumeur
(le cancer du rectum) remplissait V'excavation du bassin et
ne laissait pas d'espace potir l'ifffoduiction dela main; je fus ;
assez heureux pour triompher de cette À DR L'enfant `
vint mort au terme de sept à huit mois. »
On voit dont-quez s il n ’y a pas eu avortement} il y a eu au
moins accouchement" prématuré, accouchement difficile et ;
mort de l'enfant. ”
J'ai déjà fait mention du pe) se l'utérus qui. Peut
avoir lieu par le développement des gaz dont les intestins
supérieurs au: rétrécissement sont distendns. Les meurs
cancéreuses développées entre Je rectum et le vägin, celles 5
même qui’ naissent -tout-à-fait du côté du rectum peuvent :
très bien gêner le coït-et empêcher son entier accomplisse-
ment; car il éstde ces tumeurs qui arrêtent le doigt etl’em-
pêchent de parvenir au col utérin,-quand on l’introduit par
la vulve, dans un'but d'exploration. En parlant de ces mêmes
tümeurs qui sont en avant-du rectum, j'ai fait mention des
dérangemens subis par l'excrétion urinaire; je Connais un”
cas où, même chez la femme, ce phénomène se produisait.
J'ai expliqué déjà comment, chez l'homme, les symptômes
du côté des voies urinaires pouvaient précéder | ceux qui sont
produits du éôté des voies digestives. J'ai dit comment ces
circonstances pouvaient donner lieu à des erreurs de dia-
gnostic. Ainsi, la tumeur, quand elle est élevée, peut porter
sur la vessie, la comprimer, empêcher plusou moins sa-dila-
tation; de là; fréquence de lémission de l'urine, et presque
incontinence dans des cas graves ; ou bien, en comprimant
6-
A2 DU CANCER: DÚ: RECTUM:
le:eol de la:vessie et laiprostate;le cancer relève ces parties,
et rend plus difficile ou même impossible l'écoulement des
urines: Le même effet peut être produit par un cancer plus
woisinide l'anus qui comprime: alors l’ürèthre. Je le répète
‘encore; on ne devra jamais-omettre d'explorer le- rectum}
quand: on observe-un déra ément-dans le cours des urines;
jamais ‘aussi on: ne Sn lé catbétérisme, si la défécation
est dérangée au point d'indiquer une lésion du rectum. Qu'il
yait rétention d'urine ou de matières fécales; dans les deux
cas, on observera:un développement de Y'abdomen.. El faudra
.donc ne pas’se borner: au toucher médiat ou immédiat des
Canaux, des: réservoirs qw on: croit malades , mais palper,
one à l'abdomen et le faire. méthodiquement. Jak
S rime relatifs à la nature f la dégénérescence.
=
; ‘Comme. on.le pense. bien, je ne dois pas développer ce par
r ragraphe, car je wai pas à faire l’histoire générale du cancer.
Les diverses Se trs de la sensibilité éprouvées dans
Je rectum,.dans le bassin, du:côté. de. l'abdomen ou même
-vers.les. membres inférieurs pees modifications ressemblent
beaucoup à celles qui se lient à l'existence d’hémorrhoïdes;
*à une affection de J'utérus, des,ovaires, de la prostate, de Ja
vessie même. C'est une gêne, un-poids au: fondement, des
douleurs aiguës quisemblent traverser dans, différens. sens
de bassin, et qui ne sont pas, continues. Celles de la matrice
ont ordinairement : -dês rapports, exacerbation: aveé. les
règles ou les, fonctions génitales, Les douleurs produites. par
des hémorrhoides sont plutôt pulsatives. Celles du: cancer, du
rectum, piquent comme des, aiguilles ;, elles ont: Vinstantaz
néité, la, rapidité de l’éclair,.et ont plutôt. des rapports ayee
les diverses périodes de) Ja djgeon: Elles sont réveillées.par
DU CANCER DU RECTUM. . 43
des excès de table, par des troubles de cette fonction, parles
. éfforts de la défécation, par la toux. Il semble quelquefois -
que les douleurs remontent le long du tube digestif,-et elles
sont suivies d’un sentiment de faiblesse tout particulier.
“La douleur peut être absente pendant très long-temps ; le
mal alors n’est décelé que par les symptômes sympathiques
ou par les lésions physiques que j'ai déjà indiquées, lesquelles
peuvent même donner la mort sans que la: douleur se ‘soit ma+
nifestée du côté du rectum. Ainsi il y a eu des cas mortels. d de
rétention TO matières fécales, sans que le malade eût, 1é moins
du monde, parlé d’une douleur du côté du bassin. Le fait cité
dans la Presse médicale; par de Laberge, est une preuve.de .
ce que-j'avance ici. Quelquefois il y a des altérations déjà
très notables.dans la nutrition, un amaigrissement marqué,
de la fièvre, à différens momens de la journée, sans que la
douleur se soit manifestée du côté du rectum. Le
Mais, au moment de l'élimination, la douleur éclate ordi-
nairement ou, si elles’est déjà manifestée, elle.s’exaspère.
Alors, ordinairement, apparaissent la teinte jaune paille
et cet état que les auteurs ont appelé cachexie cancéreuse.
É Ayant J'ulcération, mais surtout après, quand : des “portions
de-cancer sont: détachées, surviennent des hémorrhagies qui
jettent le malade dans :cette décoloration particulière due, à
un état de la” circulation qui se manifeste par des. bruits
particuliers des: artères, bruits de rouet, bruits de diable,
découverts et si bien décrits par M..le professeur Bouillaud. :
” ARTICLE ar,
E drehe, terminaisons.
L'origine ‘du cancer du rectum est inconnue, Ja: marche
variable, la terminaison fatalement la même, toujours pré- -
hli . DU: CANCER DU: RECTÉM.
vue; c’est la mort. Mais à quelle époque l'exécution de ce,
_terriblé arrêt? L'ignorance du -point .de .départ implique
Pignorance du terme de la durée. Bayle compte, les jours
qùe lemalade a à vivre depuis l’époque où il y a eu des dou-
leurs bien marquées du côté du rectum, une constipation
opiniâtre ou du dévoiement. Selon le‘caleul de ce médecin,
la durée serait alors de six mois à deux ans: Les- casiexcep-
tionnels seraient ceux où la maladie, à à partir de ces acci-
dens, aurait. duré quatre ou cinq ans. On voit combien les
bases de ce calcul sont fragiles. En effet, on pêut ainsi
commencer à compter un an et plus, après l'existence. du
cancer, el seulement à sa dernière période; car il en est qui
„ne “font souffrir et ne dérangent notablement la défécation
. qu'au moment de l'ulcération. On confond quelquefois le
Cancer avec les maladies auxquelles il -a succédé oŭ qui en
` ont été une des causes. Le“cancer a donc déjà commencé
que les malades croient n’avoir que des hémorrhoïdes, ou
une affection dartreusegou une ulcérätion -syphilitique
(Bayle). Dans ces cas, il y a du côté du fondement des mo-
difications de Ja sensibilité, qui ne sont que. l'exagération de
_ celles dés maladies auxquelles : le cancer succède.
La maladiene débute pas toujours par des phénomènes
qui se passent du côté du rectum. Ainsi, il peut y avoir des
coliques, des borborygmes, du bällonnement du ventre avant
aucun phénomène du côté du bassin. Je répète encore ici
que les premiers phénomènes se manifestent quelquefois
` d’abord par des souffrances -du côté des voies urinaires.
Mais, dans le plus grand. nombre des cas, apparaissent d’a-
bord des modifications de la défécation, il y à une consti-
pation qui va toujours en augmentant et qui produit les
effets, les açcidens déjà décrits.
DU CANCER! DU RECTUM. ` 45
On admettra des exceptions, ñon très rares cependant. ll
ya des intermittences, des momens de répit, une espèce de
tolérance de Ia part: du mal. M.Cruveilhier parle d’un offi-
cier qui avait des accidens qui le méttaient à deux doigts
de la mort ; puis survenaïit un calme parfait de quatre jours,
pendant lesquels le malade revenait à la joie, à e
etjouissait des plaisirs de la table.
Comme les rétrécissemens de Purèthre, les rétrécis-
semens du- rectum m'opposent pas un obstacle complète-
ment physique-au cours des matières fécalés. Il y à ici encore
des spasmes, des congestions momentanées accidentelles ,
des différences dans Ja digestion, dans ses derniers résidus,
qui doivent. donner lieu à des modifications dans la déféca-
tion; et qui expliquent, aŭ moins en partie; les intermitten-
ces dont il s'agit. Quelquefois un purgatif, un bain, un la-
` vement, produisent un bien-être qui- passe pour la guérison,
tant on a de dispositions à se tromper dans ces circonstan-
“ces malheureuses.. Mais, le plus souvent; les accès revien-
nent toujours plus terribles, toujours plus indomptables.
‘Il peut arriver , mais très. rarement ,- que le cancer soit
éliminé, et qu il y ait commencement de: cicatrisation de la
solution de continuité laissée par la tumeur qui est tombée.
Mais cette cicatrisation ne se complète j jamais; elle ést biên-
tôt reprise par J'ulcération -qui la dévore. La nature, la
forme du cancer, peuvent avoir une influence sur la marche
des accidens. Ainsi, il est certaiñ que lé cancer Concentri-
que, celte espèce -de squirrhe avec retrait: considérable
des parois du rectum vers son axé, doit donner lieu à
des accidens du côté du ventre‘ beaucoup plus prompte-
ment mortels que le cancer qui se présente sous une autre
forme. Mais alors cette autre” forme, c’est, le plus souvent,
46. DU. CANCER DU RECTUM.:
Fe 'encéphaloiïde; cancer: dont la répétition dans: les viscères. -
est fréquente, et qui,-par.conséquent, marche presque tous
jours avec, une complication. qui hâte le terme fatal. Emef-
fet, aveclui est:souvent une teinte jaune de la peau quitan-
nonce que le: foie participe à la dégénérescence. Ce-cmcer
a une: influence: plus délétère:. D'un autre-côté, quand son .
ulcération commence, elle marche avec rapidité; et c’est
lui + ‘qui, donne lieu aux hémorrhagies les plus abondantes.
Ainsi, le: cancer. concentrique, qui’ est::surtout formé de
: - squirrhe, ‘peut donner dieu à: des rétentions de matières,
à des accidens du côté du bas-ventre; qui peuvent tuer plus
yiolémment: lemalade: Les autres cancers agissent davan-
tage sur l'ensemble de l'organisme; ils l'empoisonnent ou
l’affaiblissent ; ils se lient mieux à ‘la cachexie et au mā-
rasme. Le maladé meurt-donc, pour ainsi dire, violemment,
par. des accidens. du.côté du ventre , ou par une espèce de
décomposition vivante. Quelquëfois la mors arrive au mo-
` mentoù l'on s’yattend le moins-elle:n'est pas précédée par
de graves’accidens, ‘elle a lieu avant que le terme du ma-
rasme. soit avancé. L'époque de la mort de Broussais était
` peu prévue, puisque des soupçons d’empoisonnement s'éle-
vèrent eton-crut nécessaire de soumettre.les entrailles de
cet illustre mort à une analyse chimique. ISTR 193
Il ya ‘donc une mort violente, une mort par-infection can-
céreuse. L'infection. purulente a.eu lieu aussi, dans des:cas
de:complication, et ona observé des pneumonies, finales.
Ainsi, M..Cruveilhier croit que: c'est par. cette inflammation
que meurent Ja plupart des. malheureux porteurs d'une dé-
Sénérescence.. Ce n’est pas tout, car là morntiest très fertile
en procédés. N otons. la phlébite. et. les inflammations: dutis-
su cellulaire du bassin. Un rétrécissement , même un rétré-
%
pu CANCER DUT REOTUM > Ry
cissement peu considérable, peut” “faire mourir en°dnnülant
peu-à-peu.la digestion: Ir yi: eonsensus éntré les divérses
pièces de l'appareil. digestif; or, quarid'iie’d'ellés est gene
dans ses fonctions, quand , depuis long-temps, elle ne fonc-
- tionne qu'à demi, les autrés se plient plus ou moins à cet état.
Ainsi, le malade finit par ne manger qu'à demi, il craint même
parfois de manger, prévoyant Jes souffrances qu'ilse prépare.
Le galones vit d6heà demi; orp ue paréille: existence
est. facilement: reuversées par? les moindre accident, par: 1x
nid maladie. C'est ainsi que se mener dns
affectés de cancer duifrectum, et cela Sans quoi sed doureti |
se passe- alors.ce quirarlieu pour le-cancer‘de l'œsophage non
encore très: pronoficé. T’alimentationta lieu mais elletest in
suffisante , et quoiquerle malade neicesse pas de mangers”il
meurt d'inanition. Jepuis:très bien “comparer-mon malade à
celuiquisa af rétrécissement dédarynx , dè TPtrachée: Ces
lui-ci. ne périt: pastoujòurs par asphyxie, iFs'éteint souvent
parce qu’ 'il respiřeià demi: oLa'digestion deVair sefaisanti®
moitié,/ ik vit done à moitié: L’hématose étant insuffisante;
nutrition ; l’innervation ;:s à rh et le:malade!s’étéint
lentement: a) née nee GG shoes
ij Besin ipåssañt, et ob HT éd es jbini
gotomie. meurent insi. :Clest-ce qui môntrél'ex celléuce- du
~“ conseilidonné par: M. Velpéaus: ‘quiventqwinetarge canule
soitintroduite-danssle, tube: PE ie
pirent largementi Mo kiamon ue naiss eotaff HIN
; - On-conçoitiqueleséoniplications; lesmaladies i indérenthrème
F tespeuventsingulièrement hter lé momen Be luniortsAinsi
des-chutes:d'uïie partierdui rectum; des’invaginations:du:co-1
lon; lelprolapisus: delà matriceÿdu vagin: desinécrosesdúsaz
crum-comme-cela a;étérobsérvé par: M :Costallat.(29° obs-)»
R ua AL
En PE S
a a PE € ELA TER, 2
TERET OVE
WIET
4
n8 . DU: CANCER. DU- RECTUM.
la grossesse, des calculs dans la vessie etdans d'autres points
des voies urinaires ; toutes L semi EL RS
une mort 1o prompte. ii
ARTICLE, 1V; +
- Etiologie. is X
La même obscurité qui règne sur l'étiolôgie générale du
cancer se remarque dans les causes-du cancer du rectum.
L'hérédité a rarement été’notée par les auteurs. M. Tán-
- chou parle, dans ‘sa 9° observation, d’un sujet qui avait um
squirrhe du réctum et dont le-père était mort d’un rétrécis-
sement du même intestin. Mais, dit M: Tanchou, les tuni-
ques de cet organe n ‘étaient ni dures’ni épaisses. Si c'était
là réellement un rétrécissement, ce serait une preuve, très
indirecte à I vérité, du rapport qui existe entre le cancer
du rectum et les autres rétrécissemens de cet organe. Les
constitutions hémorrhoïdaires comme le disent les prati-
ciens, doivent prédisposer áu cancer. Les personnes qui
restent longtemps assises sont sujettes au cancer du rectum,
comme le prouvent beaucoup d'observations. En effet, cette >
habitude favorise l’état congestif du côté du bassin et la `
constipation ,-qui, ici, est considérée comme causé , tandis
qu’elle a été notée comme effet. White, surtout, croit beau- `
coup à la constipation comme cause, ‘et signale” la cour-
bure de l'intestin rectum au moment où il plonge dans le
petit bassin; courbure contre laquelle le-boudin fécal vièn=
drait heurter. O'Beirn parle de: l’état de resserrementnatu-
rel de la partie supérieure du rectum et de l'influence con-
gestive des drastiques sur les intestins: On le voit, la plupart
de ces causes se rapportent aussi bien au cancer qu'aux au-
DU CANCER DU RECTUM. 49
tres rétrécissemens du rectum. Cette confusion apparaîtra
dans tout ce paragraphe. Il n’yaïqu'une cause véritable du
cancer , et celle-là je ne puis la dire. Il faut donc que je me
résigne à exposer les circonstances qui favorisent son déve-
loppement, afin d'être de quelque utilité à la prophylaxie.
Les dégénérescences du rectum sont plus fréquentes chez
la femme que chez l’homme. Chez la femme le rectum a des
rapports d'intimité avec les organes génitaux qu’on n’observe
pas chez l’homme , et plus souvent que chez l’homme il y a
une usurpation de fonction de la part de l'intestin, qui lui est
préjudiciable. Dans la grossesse, l'accouchement, à l’époque:
critique, le rectum est, chez la femme , soumis à des pres-
sions, à des excitations , à des congestions qui peuvent
singulièrement aider le développement d’une dégénéres-
cence, pour peu que le germe soit quelque part dans l'éco-
nomie. Si on réfléchit à la fréquence des dégénérescences
de la matrice, on verra, facilement, que le cancer consé-
cutif du rectum, chez la femme, doit être beaucoup plus
fréquent que chez l’homme, qui, comme je l'ai déjà dit, est
très rarement affecté du cancer des parties qui ont dans le
bassin des rapports intimes avec le rectum, rapports ‘qui
peuvent transmettre la dégénérescence:
Cesont les liaisons plus intimes du rectum avec les par-
ties génitales de la femme et l’usurpation à laquelle j'ai fait
allusion tantôt, qui augmentent le nombre des maladies vé-
nériennes du rectum dans ce sexe, maladies vénériennes qui
en dégénérant donneraïent lieu à une forme de cancer. J'ai
déjà dit n’avoir jamais observé cette dégénérescence, tandis
que celle des hémorrhoïdes, je l'ai constatée comme la plu-
part des observateurs. Bayle, en parlant de la fréquence du
cancer selon le sexe, dit qu’elle est égale chez l'homme et-
7
j
t
À
50 DU CANCER DU RECTUM.
chez la femme. Cependant sur huit observations bien au-
thentiques et avec autopsiemapportées dans son ouvrage, on
trouve sept hommes et Si femme-affectés du vrai can-
cer rectal.
En résumé, si on veut niet des nu en géné-
ral, la question de fréquence est résolue ; ce sont les femmes
quien présentent le plus. Mais si on spécifie dayantage, la so-
lution est moins facile, et, pour l'avoir complète, il faut atten-
dre de nouveaux faits, et noter, avec soin, ceux de Bayle
qui semblent militer en faveur de la fréquence du vrai can-
cer chez l'homme. Il faudra surtout des autopsies, car pen-
dant la vie, on confond facilement le cancer avec des rétré-
cissemens fibreux. Fa SES
… La question de l’âge est moins complexe. C’est après qua-
rante ans, qu'on observe le plus de cancers du rectum.
Bayle note cinquante ans, cinquante-quatre, trente-sept .
Un cancer gélatiniforme, observé par M. Cruyeilhier, est
venu à l’âge de trente ans. Il y a des exceptions qui por-
tent bien plus bas l’âge des cancéreux ; ainsi Mayo a ob-
servé un cas de squirrhe ulcéré chez un individu de douze
ans; M. Godin a présenté à la Société anatomique une pièce
qui prouve que le tissu cellulaire qui entoure le rectum est
devenu squirrheux € dans l'étendue de deux pouces et demi
chez un sujet de quinze ans. Dans l'observation de. de Laberge,
plusieurs fois citée, le malade avait dix-huit ans. Mais ce
sont ià. des exceptions attachées à toutes les règles ; excep-
tions qu ‘il faut connaître, car, en les ignorant, on pourrait
être ‘complétement éloigné de l'idée du. cancer, parce que le
sujet est jeune, et le Jaisser long- temps soumis à un traite-
ment sans méthode.
FALE
Dans les recherches. des causes plus directes ‘du cancer
DU CANCER DU RECTUM, : 51
du rectum, il faudrait passer jue toutes les maladies du
rectum , de lanus, et toutes du bassin et du périnée.
L'anatomie, la physiologie du rectum expliquent la fré-
quence des maladies de cet organe, et donnent aussi une
raison de la gravité qu'elles prennent en dégénérant.
Pour bien terminer ce paragraphe, je transcrirai les
considérations par lesquelles M. Bégin a commencé un mé-
moire remarquable sur les maladies graves de l'anus et du
rectum. Ces considérations auront non-seulement une utilité
étiologique, mais elles pourront encore servir dé supplément
à ce que j'ai dit sur le siége des cancers.
« Il est un fait, à-la-fois curieux et important en physio-
logie pathologique, c’est que de toutes les parties du canal
alimentaire, celles qui présentent des rétrécissemens sont le
siége le plus ordinaire des altérations les plus graves. Sur ces
-points rétrécis on observe des vaisseaux plus nombreux, une
- sensibilité plus vive, des follicules plus développés, une tex-
ture plus. épaisse, une orgahisation plus compliquée. Là
existent des points d'arrêt, nécessités par les élaborations
qui doivent s’opérer immédiatement au-dessus; là s’exercent
des frottemens plus rudes, et quelquefois une sorte d'action
élective organique, qui accorde ou refuse Ie passage aux
substances étrangères, selon les qualités qu’elles possèdent
ou qu’elles ont acquises. S'agit-il d’ inflammations aiguës? Les
endroits que j’indique sont ceux où elles se développent avec
une manifeste prédilection, et se présentent avec le plus
d'intensité, ou accompagnées de symptômes spéciaux, ordi-
nairement graves. Est-il question de phlegmasies chroniques
ou de ces irritations qui, après avoir envahi de grandes sur-
faces, se limitent et se concentrent sur Certaines parties ?
Soyez assuré que vous les trouverez encore presque toujours
à H
r
32 i DU CANCER DU RECTUM.
dans les régions que je signale, déterminant les altérations
de structure, les désorganisations profondes, les créätions
des produits morbides variés, qui sont si souvent le déses-
poir du médecin.
«Ces points culminans en pathologie, si l’on peut s’expri-
-mer ainsi, Sont l'isthme guttural, l'entrée de l’œsophage, le
cardia, le pylore, les environs de la valvule iléo-cæcale,
enfin la partie inférieure du rectum et l'anus. Étudiez les ob-
servateurs, ouvrez les cadavres, et vous trouverez que la
très grande majorité des affections morbides, et surtout des
maladies chroniques du canal alimentaire, ont, sur ces
points, leur origine et leur siége principal ou exclusif.
« La terminaison inférieure du gros intestin et l'ouverture
qui lui fait suite , sont pourvues de toutes les conditions qui
doivent rendre leurs lésions à-la-fois très fréquentes et très
graves. Un double anneau musculeux, entourant l’anus,.ne
s’entr’ouvrant que par le développement de puissances supé-
rieures ; des follicules muqueux considérables, destinés à fa-
voriser le glissement des matières à expulser, une sensibi-
lité vive, souvent mise à l'épreuve; des vaisseaux artériels
multipliés, et des veines formant un plexus parfois énorme ;
un réservoir, où s'accumulent des substances irritantes par
leur volume, leur consistance ou leur composition ; dans les
deux sexes, le voisinage de la portion la plus active des or-
ganes génito-urinaires, dont les excitations , les congestions
ou les altérations pathologiques s'étendent facilement aux
organes contigus; enfin, les efforts de la toux, de la voix,
: des grands mouvemens musculaires. qui retentissent sur la
région anale , le pressent et y retiennent le sang veineux :
telles sont, non pas toutes (leur énumération m’entraînerait
trop loin), mais les principales circonstances de structure,
DU CANCER DU RECTUM. 53
deconnexions et de fonctions, qui rendent le rectum et l’anus
si importans en pathologies
« Ces:considérations ne pouvaient manquer de frapper les
esprits et d’exciter l'attention des observateurs. Aussi, plu-
sieurs des maladies de la portion terminale du tube digestif,
considérées autrefois comme assez rares, parce qu’elles mé-
taient qu'imparfaitement connues, ont-elles été plus attenti-
vement étudiées pendant les vingt dernières années, et sont-
elles devenues , depuis quelque temps, l’objet d'un intérêt
général.» (Annales de chirurgie française et étrangère,
N° 10, octobre 1841.)
ARTICLE Ve
Diagnostic.
L’obscurité de ce point de la pathologie du cancer expli-
que l'obscurité et le malentendu qui règnent sur la thérapeu-
tique. C'est surtout la confusion du cancer avec certaines in-
‘flammations,indarations vénériennes avec ou sans ulcération,
indurations appelées lymphatiques par Bayle, qui ont causé
les plus grandes erreurs. Ainsi les uns, considérant comme
cancéreuses toutes ces maladies, portaient un pronostic dont
la conséquence était la négation de toute thérapeutique ra-
tionnelle etsouvent l'abandon complet des malades. D'autres,
surtout Desault et son école, ayant guéri par la compres-
sion un certain nombre de ces maladies, proclament la gué-
rison possible du cancer par la compression. De nos jours,
à la faveur de la même confusion, de la même obscurité, on
parle de succès par d’autres opérations bien plus graves que
la compression. Mais les chirurgiens éclairés et de bonne
foi se sont demandé comment le cancer, si rebelle, si in-
54 DU CANCER DU RECTUM.
traitable ailleurs, se faisait s 1 au rectum. Alors de plus
sérieuses réflexions et de tigations plus sévères ont
commencé à prouver qu'il y avait des différences entre les
diverses.-indurations confondues sous lé nom de cancers, de
squirrhesetde squirrhosités durectum. Ces différences ne sont
pas encore définitivement établies. Mais le jour qui s’est fait
sur cette question a conduit les vrais praticiens à être moins
pessimistes que nos devanciers, ét moins opérateurs que
certains modernes,
Comme, en présence d’une maladie-grave du rectum,avant
d'entreprendre une opération quelconque sur cette partie,
on doit avoir présentes à la mémoire toutes les lésions qui
peuvent l’affecter, faisons une revue rapide de ces lésions,
ce qui complètera, le plus possible, notre diagnostic d’ail-
leurs continuellement mis en saillie dans toutes les parties
de travail. Avant tout, on examinera s’il n’y a pas de vices de
conformation. - i i
A. Corps étrangers. — Les corps étrangers introduits
plus ou moins violemment par Yanus et qui séjournent dans
le rectum ne peuvent tromper long-temps : la circonstancede
leur introduction étant rappelée, l'erreur est dissipée. Les
corps étrangers qui viennent du côté de l'estomac pourraient,
en s'arrêtant plus ou moins long-temps dans le rectum, modi
fier la défécation par leur présence, par lirritation prolon-
gée à laquelle ils donnent lieu. Si on joint à cela les coliques
qu'ils ont pu produire, en traversant le tube. intestinal,fon
verra que l'erreur que je signale n’est pas impossible et que
le toucher est ici de toute nécessité.
B. Affections nerveuses.— Fissures. nr ya des iph
vralgies de Panus avec des douleurs lancinantes qui rêvien-
nent par accès franchement intermittens ou avecrémittence..
DU CANCER DU RECTUM: ‘ 55:
On voit alors Panus se âyec force, puis il semble
s'entr’ouvrir, sans la part e la volonté. Ilpeut donc
y. avoir constipation et : ion involontaire des ma-
tiènes» Mais illarrive aussi des momens où les selles sont
aussi abondantes, aussi bien moulées, aussi faciles que dans
l'état parfait de santé. Cette circonstance jointe aux: états
névralgiques sur d’autres points du corps, surtout du côté
de l'urèthre, aïde le ne se est rs ains le-tou-
chers MIEGETE atwejs M
-Quand ily ROEA entre les: replis de Janus
umulcère étroit allongé, une-espèce de crevasse qui ‘coïn-
cide ‘avec les douleurs les plus vives, pendant et! surtout
après:la défécation: Les selles sont teintes de’sang, ordinai-
rement en petite quantité.
5C. Inflammations chroniques de diverse nature. —
Les lésions-qui donnent souvent lieu à'de$ méprises sont les’
ipflammations: chroniques du rectum. Aussi, dans le doute,
devra-t-on- commencer par des moyens doux et s'abstenir
destoute: opération: Je vais rapporter une observation qui,
selon moï, a une grande valeur ici et:quand'il s’agira de
l’extirpation:du rectum: Elle est rédigée par un des hommes
quisont fait faire le plus de progrès à l'anatomie pathologi-
que, ételle a été-publiée dans des‘intentions nuilement hos-
tilés ; mais dâns: Pintérét seul de la vérité. Je désireifixer
l'attention: duw:lecteur sur les deux: nr —_— m
terminent cette histoire, ~= FERTA IHYO
10 revtandol nn roro:
Dianman chronique. dus rectum, Í aKa, la
partie, inferieure, de. cet intestin, = Incontinence fea
matières, — - Mort par phthisie pulmonaire, i
c SJET
kiwina Wictoire), âgée de 34 ans, était à la Sal
56 À DU CANCER DU RECTUM.
pétrière en septembre 18 que je pris le service de
l'infirmerie : elle est mort jue le 4 décembre 1838.
Cette femme me dit avoir ét ée d’un cancer au rectum,
et, depuis cette époque, être dans l'impossibilité de retenir
ses matières fécales, qui tombaient. quelquefois par frag-
mens pendant la marche: aussi cette malheureuse s'était-
elle condamnée à garder habituellement le lit.
«L'examen de l'anus montrait une cavité infandibuliforme
à base-très large, toujours béante et incapable de contrac-
tion. Aucun suintement purulent n'avait lieu par l'anus. Les
parties voisines étaient d’ailleurs parfaitement exemptes
d’induration. Cette malade étant morte, je dus m’assurer de
l'état de l'intestin rectum, et: je vis que les cinq derniers
pouces de cet intestin étaient complétement dépouillés de
membrane muqueuse, que celte membrane se terminait en
haut par un rebord circulaire coupé à pic, libre, décollé,
sans aucune continuité avec la surface sur laquelle la mem-
brane muqueuse avait été détruite; que cette surface, dé-
pouillée de membrane muqueuse, était recouverte par une
cicatrice fibreuse, parcourue par des colonnes également
fibreuses, qui lui donnaient un aspect inégal ; que les parois
de l'intestin ne présentaient d’ailleurs aucune espèce d’hy-
pertrophie; de telle sorte que la cicatrisation paraissait
aussi complète que possible. Du reste, point de traces de
sphincter, ni même de parois intestinales dans l’infundibu-
lum qui terminait en bas le rectum. ` Bays
«Reflexions. Je crois être fondé à penser que l'obstivation
qu’on vient-de lire présente un exemple d’une inflammation
chronique du rectum ; que la partie inférieure de cet intes-
tin, indurée et rétrécie, a été considérée comme frappée de
dégénération. Il n'est pas déraisonnable ‘d'admettre qu'un
DU CANCER DU RECTUM. 57
traitement antiphlogistique, = + temps utile, aurait
pu obtenir une guérison exe: e la dégoûtante infir-
mite qui résulte du défaut de moyens actifs de rétention
des matières fecales (Cruveilhier).
On trouvera, dans le grand ouvrage du même auteur, -
d’autres faits de rectite chronique, simulant le squirrhe.
Ces inflammations sont sans ulcération, avec ulcération,
et, dans ce dernier cas, « de même que l’ulcère chroni-
que de l'estomac est souvent cliniquement et anatomique-
ment confondu avec le cancér de cet organe, de mêmel'uleère
chronique du rectum donne lieu à des symptômes tellement
analogues à ceux du cancer, qu'on les confond au lit du ma-
lade et même souventsur le cadavre (Cruveilhier, liv. XXV).
Cependant, cette difficulté d'établir un diagnostic com-
plet, qui doit nous rendre très circonspects, quand il s’agit
d'opérations graves, ne doit pas nous inspirer les idées fata-
listes des anciens. i
Dans les indurations formées par linflammation chroni- `
que, ou, selon Bayle, par la même lésion qui constitue l’élé-
phantiasis, dans celles qui dépendent duvice herpétique ou qui
se lient à des hémorrhoïdes, enfin dans tout rétrécissement où
l’inflammation joue un rôle, existent des momens de calme `
et d’exacerbation plus marqués que dans les rétrécissemens
cancéreux proprement dits. On le conçoit facilement, car le
tissu enflammé est plus directement sous l'influence de la
circulation et de l’innervation que le tissu squirrheux. Un
tissu enflammé n’a pas perdu entièrement. sa manière de
vivre, de sentir, puisqu'il peut revenir à son état normal; le
tissu cancéreux, au contraire, est un corps pour ainsi dire
étranger, il ne peut guère momentanément être lui-même
congestionné.
8
58 DU CANCER, DU, RECTUM,
«Par le toucher, ont e résistance dans le tissu squir-
rheux,. que.le tissu en x même chroniquement, ne pré-
sente pas. Le toucher, Sur celui-ci, est moins douloureux,
si, toutefois, on touche dans Jes. intervalles g’ exaspération,
quandil n’y a pas d'hémorrhoïdes enflammées ou une érup-
tion herpétique dans un état d'exaspération. (Bayle).
„Les indurations vénériennes sont plus indolentes encore ;
et cependant elles simulent quelquefois le squirrhe de la
manière la plus complète. Si on veut se faire une idée-exacte
de ces indurations vénériennes qui rétrécissent le rectum,
onn ’a qu'à observer sur, le prépuce les ulcères à base si
fortement indurée et dont la résolution est quelquefois si
difficile, si longue à s'effectuer. Voyez un prépuce un peu
long, un peu étroit, envahi par cette affection vénérienne,
il forme un canal dur, calleux que, vous prendriez très fa-
cilement pour un squirrhe, si vous n'étiez prévenů de Ja
fréquence des affections vénériennes sur ce point. Vous
seriez tenté de croire à l’incurabilité ou à la nécessité d’une
extirpation, si vous n’aviez vu cent fois une pareille indura-
tion, un pareil rétrécissement céder tôt où tard aux moyens
dirigés contre le virus yénérien. Avec cet état d'induration,
avec ce rétrécissement du prépuce , on trouve, quelquefois
une induration, un rétrécissement de même nature du. rec-
tun, alors l'analogie, se rapproche de la similitude. J'ai
traité, à Lourcine, une femme portant une de ces indura-
tions qui avait considérablement rétréci le rectum et surtout
42%) ru Or
Yanus. Là élaient des bossélures , des tumeurs d'une dureté
2 NE FE
| i
i extraordinaire qui, entourant r l'anus, semblaient prolonger | le
Te tum en dehors. Après avoir administré un traitement mer-
VAE
curiel métho ique extir ai les t eurs ùi bordaient Pa- -
pift- nyi SF dique, j'e ARE tume Ft ł warg
‘nus, ce qui me permit ï Entroduction e Méches dont J'aug-
‘DU CANCER DU RECTUM. 59
mentai progressivement les diamètres, et j'obtins ainsi, par
la combinaison du traitement sagi de l’extirpation, et de
la compression, une cure compl erait-il bien difficile đe
faire passer ce cas pour une guérison de squirrhe du rectum?
“Un chirurgien devra, dans tous les cas d’affections graves
du rectum, aller à la recherche des antécédens. S'il sait in-
terroger le malade, presque toujours, dans les cas qui res-
semblent à ceux que je viens de citer, il apprendra que
d’autres symptômes vénériens ont existé ; lé plus souvent
aussi, il découvrira que nul traitement antérieur Wa été fait:
où qu'il n’a pas été dirigé convenablement. Aux indura-
tions dont il vient d’être question, on devra joindre celles
qui accompagnent les fistules anciennes de Panus, celles
surtout dont lorifice interne remonte plus ou moins haut
dans l'intestin. On trouvera, dans l'ouvrage déjà sou-
vént cité de M. Cruveïlhier, un exemple remarquable de `
cêtte espèce de lésion ; maïs les antécédens d’une fistulė si
vent les doutes.
D. Aboès. — Les abcès du tissu conte qui environne
le rectum peuvent être pris pour des cancers si on n’a pas
égard aux commémoratifs et aux rt re RARES
dont ils sont précédés. s pes soit
Dans la seizième observation de Duchadoz en
de M. Costallat), on voit un abcès des environs du rectum
produire l’amincissement du cylindre fécal, dont'le volume
égalait à peine celui du petit doigt, et s'accompagner de di
vérs ‘symptômes qui pouvaient faire croire’ à une maladie du
rectum. La ‘vingt-ét-unième observation de Düchadoz
(troisième de M. Costallat) offre l'exemple # ün abcès situé
dans lle flanc droit, abcès qui ‘s'était ouvert dans lei recturh,
qu'ilcontinuait à comprimer, au point que les sélles, de plus”
des
60: DU CANCER DU RECTUM. .
en plus difficiles, devinrent, sur la fin de la vie du sujet, to-
talement impossibles: PRES
Dans les commence tumeur, qui doit former ab-
cès dans le rectum, peut simuler le cancer à cause de sa du-
reté; quand vient la fluctuation, elle peut simuler le ramol-
lissement du même cancer. Mais ces deux. périodes, dans les
cas de dégénérescence, n’ont pas la rapidité de celle de
abcès. F i
E. Hemorrhoïdes. — Les hémorrhoïdes sont, en géné-
ral, d’un toucher doux; elles sont élastiques ou dépressi-
bles. Elles sont sujettes à des changemens dans leur volume,
leur forme, leur,couleur, leur consistance, que ne présente.
jamais le cancer. Dans le plus grand nombre des cas, elles
forment une couronne au-dessus où au-dessous de l'anus. Mais
ces mêmes hémorrhoïdes peuvent subir plusieurs inflamma-
tions; «elles peuvent s’indurer, être ulcérées et simuler
singulièrement les végétations, les fongosités cancéreuses.
Alors, elles sont le siége de douleurs, d’écoulemens qui
épuisent : elles présentent donc les mêmes indications que
le cancer inférieur du rectum. Bien plus, ces mêmes hémor-
rhoïdes peuvent subir la dégénérescence la plus maligne;
l'indication étant identique, l'erreur de diagnostic n’a
pas la même importance. Avec ou sans les hémorrhoïdes,
avec le cancer lui-même peuvent exister des relàchemens
de la muqueuse rectale ou des prolapsus de cet intestin
qu’on ne,pourra confondre avec le cancer, car la tumeur du
prolapsus à une souplesse, une élasticité, elle se prête à une
espèce de réduction plus ou moins complète qu’on n’observe
- pas dans le cancer.
E.. Dégenérescence. fibreuse. — Cette dégénérescence
est très, difficile à distinguer., elle est, dans le plus grand
; DU CANCER DU RECTÜM. 61
nombre des cas confondue avec le cancer. Aussi dans les
articles, dans les mémoires, dans les livres sur les rétrécis-
semens du rectum, il est imp Sible de ne pas parler du can-
cer; comme, en traitant du cancer, il est de toute impossibi-
lité de ne pas faire une partie de l’histoire du rétrécissement
fibreux. En effet, souvent mênfes symptômes, mêmes phéno-
mènes du côté de lanus; mêmes symptômes, mêmes accidens
du côté de Lomé Le squirrhe surtout, le squirrhe con-
centrique à i plus grande analogie avec la dégénérescence
fibreuse, et, à son début, il y a, dans le plus grand nombre
des cas, impossibilité d'établir un diagnostic complétement
exact. Bien plus, à l’autopsie même, les erreurs ne sont pas
impossibles. Ainsi, j'ai tantôt rapporté les paroles de
M. Cruveilhier, qui a une grande habitude de lire sur le
cadayre. Eh bien! cet anatomiste avoue son insuffisance
dans quelques cas. Il est vrai que, sur le vivant quand le ré-
trécisséMfient est, comme on le dit, daphragmatique, valvu-
laire, quand il n’a pas une grande épaisseur, quand déjà,
surtout, on a constaté une inflammation du rectum, ou des '
ulcérations qui n’ont pas été précédées du squirrhe ; quand
ces circonstances ont existé, on est plus porté à admettre le
rétrécissement fibreux. Mais ce rétrécissement mest pas
toujours sous forme valvulaire, il n’est pas toujours formé
comme par une ne qui aurait froncé l'intestin sur un
point limité. Ainsi qu’à l’urèthre , il peut avoir une grande
étendue dans le sens de l’axe du rectum. On est donc obligé
d'interroger les phénomènes produits par la nature de la
dégénérescence. Mais d’abord le cancer, dans sa première
période, est souvent sans aucune espèce de symptômes qui se
rapportent à la cachexie, à laquelle il peut plus tard se lier.
Ensuite, il est bien remarquable que certains rétrécissemens
62 DU CANCER DU RECTUM.
fibreux anciens ont une influence sur la digestion qui se
répète dans les autres fonctions et dont l'ensemble consti-
tue un état général qui n'est pas facilement ‘distingué de
ce qu'on appelle cachexie cancéreuse. On se représente fa-
` cilement la pâleur, l'amaigrissement, le facies d’un malheu-
reux dont la digestion est depuis long-temps inachevée.
Ainsi, le diagnostic différentiel du cancer et de la dégé-
nérescence fibreuse me paraît impossible dansle plus grand
nombre des cas.
G. Polypes du rectum. — Ces productions morbides
sont rares au rectum. Cependant, on les observe plus sou-
vent dans cet intestin que sur tout autre point du tube di-
gestif. Ils pourraient être confondus avec les végétations
fongiformes encéphaloïdes. Mais ordinairement le polype
est plus lisse; il est plus franchement pédiculé. Onge con-
fondra pas avec le cancer'les polypes qui sont presque cy-
lindriques, et qui ont la transparence de là corne fondue,
polypes que j'ai observés deux fois chez des femmes pour-
vues d'un grand embonpoint et très Ilymphatiques. Les po-
lypes à larges bases, ceux-là qui sont de nature maligne,
peuvent très bien être confondus avec le cancer, d'autant
mieux qu'il y à une étroite parenté entre eux .M.Gerdy, dans
sa thèse de concours, a signalé Fé épaississement de la mu-
queuse, sur laquelle s’insérait le polype. On voit là une
extension de la maladie, et un trait de plus de ressemblance
entre le polype et certains cancers tubéreux. Ce profes-
seur a cité un cas où un polype avait été creusé, et dans
sa cavité existait des matières fécales. On aurait très bien
“pu prendre ce polype pour ùne tùmeur cancéreuse aha-
logue à celle qui est citée par M. Amussat, tumeur qui fai-
DU CANCER DU RECTUM. 63
sait saillie dans l'intestin, et qui présentait un trou dans le-
quel-on enfonçait le doigt,
H. Maladies de l'abdomen qui peuvent donner lieu à
des accidens du cancer rectal. — Ces maladies s'expriment
par les symptômes qu'on a confondus sous le nom d'éléus,
Étranglement herniaire. On doit examiner tous les points
de l'abdomen où se montrent ordinairement les hernies, et
cela avec soin, car elles sonit quelquefois très petites, et chez
. les sujets chargés d’embonpoint, surtout chez les femmes,
on peut très bien méconnaître une tumeur herniaire. Sielle
estirréductible, on soupçonne un étranglement.
Le volvulus est reconnu par l'exclusion des caractères qui
ont été précédemment indiqués et par une tumeur -plus ou
moins exactement circonscrite sur un point de l'abdomen où
` on ne trouve pas de hernie ordinairement, tumeur plus pro-
fonde que celle de la hernie, puisqu'elle est au-dessous des
parois abdominales. Il n’y a pas de vomissemens stercoraux,
et on a observé une affection antécédente du tube digestif.
Tout cela on ne lerencontre pas constamment, et ce n’est pas,
du reste, bien caractéristique.
Les invaginations qui portent sur l'intestin grêle sont loin
d'entraîner toujours la production d’accidens pathologiques,
de telle sorte qu’il serait difficile de leur assigner des symp-
tômes. Si le cœcunret le colon ascendant ont subi un déplace-
ment tel qu’ils soient venus seloger dans la courbure sigmoïde
du gros intestin, l'absence du cœcum et du colon vers le côté
droit du ventre est constatée par la percussiôh; elle donne lieu
à une certaine dépression de ce côté, tandis qu’à gauche
on remarque un renflement longitudinal, une tumeur plus ou
moins volumineuse produite par la masse de l’invagination.
La palpation exactement pratiquée doit faire percevoir des
Eain ~
YER a E LAL UE
64 DU CANCER DU RECTUM.
différences notables dans les deux flancs, et une main exer-
cée peut reconnaître le déplacement du cœcum dès qu’il est
un peu considéra e. Mais il faut être prévenu de la possi-
bilité d’une imtuss tion intestinale, pour être conduit à
faire les recherchés’ Onvenables. Des matières fécales, rete-
nues dans Y'S iliaque, ou bien un engorgement de la rate,
pourraient en imposer pour la tuméfaction formée par Pin-
vagination, si les symptômes , tant commémoratifs qu’ac-
tuels, n'étaient différens dans les deux cas. Il arrive quel-
quefois que l’invagination de l'intestin grêle s'arrête dans le
cœcum qui n’est point déplacé : alors les symptômes précé-
dens ne peuvent exister, et tout au plus pourrait-on remar-
quer une sorte de tuméfaction avec dureté au voisinage du
cœcum; mais que pourrait-on conclure de bien certain?
ARTICLE VI.
Pronostic.
Bayle a dit que le cancer du rectum était absolument
incurable. Tout ce que j'ai dit et tout ce que j'ai à dire en-
core, prouve que je me range à cette opinion. |
DU CANCER DU RECTUM. 65
dé
CHAPITRE II,
MÉDECINE OPÉRATOIRE DU CANCER DU RECTUM.
Je n'ai pas à m'occuper de savoir s'ilexiste des moyens .
propres à combattre le vice cancéreux. Je laisserai égale-
ment de côté les questions «purement hygiéniques, êt quant
au régime, j'ai une seule chosé à en.dire, c’est qu'il doit être
spécialement fondé sur le principal ciao cancer rectal,
la rétention des matières: ':
Les divers moyens-dont j'ai à parler peuvent être distin-
gués en deux classes : les uns sont dirigés sur le cancer lui-,
même, les autres ont Surtout pour objet le traitement de la
rétention des matières s- guand les premiers n’ont pu y par-
venir. ; d
> ARTICLE PREMIER.
Moyens dirigés contre le cancer.
ky * ”
Les moyens de cette catégorie sont : la dilatation, linci-
sion, la cautérisation, l'écrasement, ES la liga-
ture, l’excision et l’extirpation.
À. Dilatation. M. Costallat nous renvoie à un jappoi de
Thouret et de Vicq d’Azyr, sur un instrument -d’Ancelin,
composé de plusieurs lames métalliques susceptibles de s'é- `
carter, et destiné à combattre les rétrécissemens du rectum.
«On doit, dit M. Jobert, au sujet de cet instrument, rejeter
tous ces dilatateurs à trois branches... L'observation, l'expé-
rience se Sont prononcées contre ces mécaniques de tout
genre qui sont mortes presque aussitôt qu’elles sont nées. »
s (Maladies chirurg. du canal intestinal, t. 1, p. 267.)
M Costailadilëntionne auŝsi.un anneau métallique, creusé -.
9 à
66 DU CANCER DU RECTUM.
‘engorge extérieurement, lequel daai être laissé à demene
comme un pessaire.
Aus dilatait avec des mèches. ou: tentes, et c'est le
procédé” qui a été le plus employé depuis ce chirurgien.
| Les mèches sônt proportionnées au. diamètre du rétrécisse-
ment. -On -Jes grossit insensiblement: Lorsqu’elles ont acquis
un certainsdianiètre; comme:elles feraient souffrir par Ja di-
slatation forcée du sphincter, on leur-donnela formed’un cône
_xenversé. Tl faut avoir bien soin de traverser leur partié supé-
' ‘rieure à l'aide d’un double fil très:solide, dont on laisse pen-
«dre les Bouts hors de l'anus: Geue-précaution est indispen-
.- Sable. On ‘à vu des mèches disparaître dans le-rectum et
_sexiger’pour leur extraction des recherches et des manœu-
-vres douloureüses: Dans un cas surtout, la mèche était re-
“broussée, ef on ne put l'avoir qu'avec beaucoup de. peine.
Elle produisit, quand on la tira, le-bruit qui se fait entendre
quand on débouche une, bouteille. l
Les mèches ont l'avanta ge de pouvoir étre convenablement
_enduites de corps gras médicamenteux. ce:qui, comme le dit
„M: Bérard, est: surtout à considérer lórggue: la cause du ré-
` trécissement est spécifique. 61598 a ot 53 +
Fer compression de dehors.en, dedans a.été ajoutée à la
«dilatation. Desault en a agi ainsi dans. plusieurs cas où.des
~ végétations, considérables, existaient à la marge de l'anus.
En niême temps, qu’une mèche, était introduite. dans.le rec-
„tum, ün appareil fo formé de'compresses épaisses. était main-
tenu à l'aide.d’un, bandage: approprié sur Youverture. ‘anale.
Ces cas „de: Desault étaient des exemples de squirrhosités
« Syphilitiques , dans lesquelles. on ne peut. pas dire exacte-
. ment sil existait quelque « chôse de réellement cancéreux: A
Ai sa Jemprunterai às M. Velpeau la, acier abrégée de
DU CANCER DU Recruir. 67
l'appareil dilatant de M. Bermond : « Cet appareil se com-
pose de deux canules longues d'environ six pouces , l’une
interne, lisse, terminée en cul-de-sac supérieurement ; au-
tre extérne ouverte aux deux extrémités, et. creusée en de-
- hors; d’ espace en espace, de rainures circulaires pour y fixer
une chemise, On les porte engaînées dans l'organe. Avec de
longues pinces on glisse delà charpie entre elles et leur en-
veloppe de linge, dé manière à refouler celle-ci en bourrelet
annulaire jusqu’au niveau de leur sommet, de manière aussi
à comprimer plus fort dans telle direction, moins dans telle
autre, suivant qu'on'le trouve convenable. On fixe le tout à
l'extérieur. Quand le malade a besoin de rendre ses garde-
robes, on retire la canule interne, sans déranger l'autre qui
peut avoir jusqu’à six lignes de diamètre. Le cul-de-lampe
formé par la chentisé supérieurement y ramène presque né-
cessairement les matières , qu'on rend plus fluides, et qu” on
délaye, s'il le faut, à l’aide d’injections ou de lavemens. On
remet ensuite là canule centrale qui s’engrène par un épe-
ron latéral dans une échancrure. que porte la ‘canule engaî-
nante près de son extrémité libre. » Que ce mode de- dilata-
tion soit ingénieux, je l'admettrais, mais ce n’est pas ce qu'il
.
Sagit de savoir. Il y a beaucoup: d’instrumens ingénieux qui
wont aucune valeur d'application: L'appareil de M. Bér-
mond n’ en est pas là, et il pourrait servir comme moyen’ de
tamponnement. ‘En tant que dilatateur, quels seraient ses
avantages par. rapport a ‘aux mèches ? Il n’en aurait qu'un, ce-
lui de permetre la permanence de la” compression : avantage
illusoire, car'les malades ne peuvent guère supporter la
compression au-delà de quelques heures, Surtout : ‘dans les
commencéemens, et on est obligé de retirer la mèche, autant
parce qu'elle cause! de la douleur que pour permettre l'éva-
9:
68 DU CANCER DU RECTUM.
cuation alvine. Si cet avantage est illusoire, restent, contré
Vappareil de M. Bermond, comparativement aux méches, sa
complication, etsa résistance qui sera on ne peut plus désa-
vantageuse quand le rétrécissement aura changé la direction
du rectum. Voyez ce que j ai dit sur ce pos à l’article Ana-
domie pathologique.
L'appareil de M. Costallat est plus compliqué encore. Il
serait trop long de le décrire en détail, il faudrait d’ailleurs
une planche pour Je faire bien comprendre. « C'est égale-
ment une chemise, dit M. Velpeau, mais en forme de cou-
dom, qu’un long stylet boutonné précède et qu’une sonde en
gomme élastique conduit, puis qu’on transforme eñ mèche au
moyen de fils de coton qu’un stylet fourchu glisse à son in-
térieur.» L'avantage de cet appareil consisterait en ce qu’il
pourrait atteindre le mal très haut.puisqu’il serait suscep-
tible d'étre porté à plus d'un pied de profondeur. Mais cet
Avantage serait en même temps un inconvénient. Dans une
observation de M. Costallat, on voit ce chirurgien, averti
par un premier malheur, éprouver les plus vives inquié-
tudes jusqu” au lendemain, toutes les fois qu'il avait introduit
son appareil. Je ne veux pas contester les avantages que son
auteur en a retirés. M. Costallat a réussi, dans. plusieurs
cas, à -dilater le rectum et à à prévenir les effets funestes
de la rétention des matières fécales. Une fois même,
d’autres chirurgiens avaient inefficacement tenté de sou-
lager une malade que M. , Costallat traita avec avantage
-par sa méthode. M. Velpeau exprime le désir que l'appareil
dont je viens de parlér soit simplifié et mis de cette manière
à la portée de tout le monde. f
Je passesous silence les petits saës de toile introduits vides
dansle rectum, et remplis ensuite de charpie, ainsi que sur les
DU CANCER DU RECTUM. 69
vessies distendues par un fluide quelconque, etc., et je me
demande quelle peut être l'efficacité de la dilatation dansles.
- Cas particuliers qui font le sujet de cette thèse. « Toutes les
indurations, suites de phlegmasies chroniques ; qui moc- `
cupent: que la membrane muqueuse ou le` tissu cellulaire
sous-jacent, dit M. Velpeau, certaines dégénérescences
lardacées même en permettent l'essai. La dilatation agit ici
comme la compréssion dans les engorgemens- externes et
par le même mécanisme. » J ’admetträi que la dilatation
peut être efficace contre lès -indurations simples du-rectum,
et faire rentrer dans la circulation, comme le dit M. Vel-
peau, les substances qui les constituent; mais je ne l’admet-
trais pas aussi facilement s'il s'agissait de dégénerescences
lardacées, alors même que ce seraient certaines dégénéres-
cences. Il y aurait pour moi ‘trop lieu de craindre que ces
dégénérescences ne fussent squifrheuses. Or, le squirrhé on
ne le fond pas; en le comprimant, on Peut bien modifier les
parties qui l'environnent, qui le recouvrent ; mais jamais le
squirrhe ni un autre cancer ne peut être réellement et avan-
tageusement modifié par la compression.
M. Bérard se montre grand partisan de la dilatation, à Ja-
quelle il a dû quelqués' résultats” favorables, et, en effet, si on `
veut considérer la dilatation comme moyen palliatif, il n’y a
guère d'inconvéniens à à lui reprocher, surtout si on l’appli-
que: quand la dégénérescence cancéréuse n'existe pas encore.
La difficulté de l'introduction et la douleur que la dilatation
détermine sont- des inconvénièns sans doute, mais on ne peut
pas espérer de se frayer un passage au sein de’ parties dégé-
nérées et coarctées säns éprouver! d'obstacle et“ sans occa-
.sionner de douleur. Un inconvénient de la plus haute gravité :
serait-le danger de“perforér l'intestin et de détérmitier une
G
70 ; à DU CANCER pu RECTUM.
péritonite rapidement mortelle, comme, cela arriva dans, un;
cas, de > M. ‘Costallat, Mais, sans prétendre; qu’ une telle ca- `
tastrophe s soit impossible, ily aà peyser, qu'en agissant chi-
rurgicalement, on l'évitera. x
Dans le cas de Broussais, des mèches produisent un
soulagement, au point que le malade : se flattait de guérir par 5
ce moyen; mais on ne tarda pas à. reconinaltre leur insuf- :
fisance: Le i a - + nés a í
Ainsi, à la rigueur, la dilatation peut être employée lorsque
le rectum. est occupé par di es productions cancéreuses,. mais.,
je restreins ses effets au, maintien nécessaire d'un plus dibre.
passage aux ı matières et aux. gaz retenus, Ladilatation renz
trerait donc dans la classe -des palliatifs. MN VOIE Vence
B. Incision. — « L'incision des coarctations, du rectum a
été mise en pratique, soit, comme, moyen, agcessoire,, soit,
comme remède principal. Witeman Jng eut recours | trois fois
sur, le même. malade. Ford” eut le bonheur de voir “le sien
guérir sans récidive. I! en est de même de. M. Copeland, qui
eut à exciser, en outre, diverses tumeurs: de l'intestin, » i
“(Velpeau). Les exemples de Ford et deM. , Copeland n'étaient
probablement pas des, cas, d'affection. cancéreuse. On, dir
que,:s ñl existait. un squirrhe ç du rectum fermant, en: grande”
partie la lumière de > J'intestin , J'incision peut, devenir né-
` cessaire, scafin de, rendre, la, dilatation possible, M. Cos- -
tallat se prononce, contre l'incision; il l'aecuse de rendre;
l'introduction et la, présence, de la, méche, plus doulou-.
reuses; ilipense, queles bords ne Lardent.pas à se réunir; :
en.quoi. il est contrédit par M. Bérard, qui voudrait de,
pluss.que l'on pùt exciser les bords del’incision. Je dois..
faire remarquer que M. Bérard limite l'emploi, de Vincision |
aux cas-de brides peu épaisses, excluant Si là implicite-
dia
i
me ‘C. Cau Graan. piek, PA Es
I
; 4 ‘dans dé
DU CANCER DU RECTUM.: _ 71
4 ee
ment ce moyen dela PENE des. cancers. Crest notr
au
LE
+
inion. Ti va sans dire qu'i udiait, ‘dans aucun t Cas,
sv itroduire | int AT EN neural le
e AA ne pourtait Te praia mei que Ton devrait, confor- à
Ta lent fan prége le phar rea gire avant,
nioi ` de'peur- diné esser er là vessie, es ésicul Pa es et la
~ prostate chezl Thomme, Jey vag pan la femme. Le débride- ;
, mient mule à aurait ici une à ap lication avai Ne age tageuse. "e.
, I. Costallat,
SA Everard ne me dans Un qui dit inspirer
dies, © FERA ur su %une à app IE # Mate
as ent pour E Hire dispa ar raîtr e gr rélrécissement. € Toli n ré-
‘éémment, dM. Ce dontla Procture fat publiée en
Li N. Sanson Vient employer là cautérisation dans Aroïs
tirs us ue, ERT N à la ‘dilatation, ‘ellé pebfêtre
Le D M 3 ass Do infrdcttieusemeht dans
incas M. Am ee Fautéren B risa. Bro MERY ieuis re-
h AN, sez concluant 4 M. henaa aN
` cité par M. Velpeau. Le orte-caustique dé SEM
P Re peste yli ylindre i e six lignes de di: ânièire, peré laté- |
3 : HF
d'une rande ouverture a eu- RA His
nd rae pa m ss CR lé, ün nus
al e d'argent ven ent v si prénte us EL moins
$ ai IB 1 ae
% ogy A re u Les a largeur, Sa Y ‘besoin.
' M'Amussat, quis'éta m d'ab ord Servi sur AT sur
st MEER e comn Ataia uréthré, are obligé en À aire
io aude RE RAR peue
é és, e plié in
© “en buis, roS somn ne de doigt, Celu ui doni il til ie sa, di e
sA Ra idit un porte-caustique d'argen t í de fa eur
er et rs e a so
sp Hong 4 + WOME k jai
72 DU CANCER DU RECTUM.
et large de six lignes, divisée en quatre compartimens, deux
supérieurs et deux inférieurs, pour mieux fixer le nitrate
d'argent, équivalait à douze cuvettes des porte-caustiques
employés pour l'urèthre. M. Amussat j jugea à propos de re-
connaître la limite supérieure du mal avec la lentille de son
mandrin, afin de ne pas cautériser au-dessus des parties al-
térées. Illusion. La première fois qu ‘il cautérisa à l’aide de ce
porte- caustique, il ne laissa agir que les. déux compartimens
supérieurs, La douleur n’en fut pas moins très vive. Elle le
fut davantage naturellement lorsque : toute la cuvette portà.
Broussais se mettait dans un bain de siége après. chaque
cautérisation. Si la vessie est irritée, il faut éviter de porter
le caustique sur la paroi antérieure du rectum. Sur un autre
„malade, M. Amussat eut l’idée de cautériser avec un fort
crayon de potasse caustique, qui fut introduit à laide d'un
petit spéculum à trois valves: Le caustique était -enfermé
dans un tuyau de plume. Un porte-crayon approprié ‘serait
préférable.
Quels effets peut-on attendre de la cautérisation dans les
cancers du rectum? Comme moyen définitif, il y à peu
d'espoir à y fonder. La cautérisation détruit, mais elle dé-
truit aveuglément. Au surplus „le particulier peut se juger
ici par le général, et. il faudra simplement se demander
-quelle est la valeur de la cautérisation dans le traitement
des autres cancers. Dans l'espèce, une considération spé- .
ciale donne à la cautérisation une valeur qu'ellene peut
avoir dans les cancers des autres parties. Il y a un con-
duit dont la liberté importe essentiellement à la conserva-
tion de la vie; tous les moyens propres à débarrasser ce
conduit obstrué auront une importance au moins tempo-
raire, et l'on conçoit que le procédé rapidement des- `
DU CANCER DU RECTUM. 73
tructeur que nous examinons est un de ces moyens. Il ne
faut pourtant .pas se faire illusion : un moment viendra
toujours où ce moyen n'aura plus d'efficacité. Qu’arriva-t-il
chez Broussais ? Le 31 octobre on pratiqua la quatrième cau-
térisation avec le gros porte-caustique. Les cautérisations
précédentes avaient réussi à désobstruer, en partie, le canal,
puisque, comme Broussais le consignait dans son journal, on
croyaitavoir, après la deuxième grande cautérisation, une di-
minution de moitié dans le volume des tumeurs. Cette fois, :
dix jours après la cautérisation (le 40 novembre), le petit doigt
introduit dans le rectum, était plus serré que lors des pré-
cédentes explorations, on avait de la peine à arriver à la li- :
mite supérieure du mal, et Broussais mourut danslanuitdu16.
S'il existait une plaque cancéreuse circonscrite, on ne de-
vrait point songer à la détruire par le caustique ; l’extirpa-
tion vaudrait mieux. Mais cette opération même ne devrait
être entreprise que si la plaque était peu élevée et qu'après
avoir bien reconnu les limites du mal, ce qui est d’une ex-
trême difficulté.
D. Écrasement.Ce moyen a été employé chez le sujet de la
seconde observation du premier mémoire de M. Amussat. Il
importe de faire connaître les conditions locales que ce ma-
lade présentait. L’affection consistait dans une végétation
squirrheuse de la surface interne de l'intestin, à la partie su-
périeure duquel elle se trouvait. Le doigt indicateur péné-"
trait assez facilement dans la partie rétrécie,.mais ne pouvait
atteindre la limite supérieure du mal; en bas, on sentait un ;
bourrelet proéminent comme un col de matrice cancéreux et
largement ouvert. Après avoir dilaté le rétrécissement, on
convint de le cautériser. Mais, à un nouvel examen, M. Amus-*
Sat conçut l’idée d’écraser lè bourrelet inférieur, et son opi-
10
74 DU CANCER: DU- RECTUM;
nion fut partagée-par divers consultans, au nombre.desquels
figuraient MM. Breschet et Récamier. Voici-comment il fut
procédé: Lemalade étant placé comme pour l’opération dela |
taille, M. Amussat: introduisit.sur l’indicateur'une grosseseti o
longue pince à mors dentelés, de;la largeur du pouce; à
l’aide de laquelle le. bourrelet fut écrasé-peu-à-peu et circu-
lairement. Plusieurs portions dures offrirentheaucoup de ré-
sistance. L'opération fut peu douloureuse, etil n’y eut qu'un, ,
très léger écoulement de sang. Oninjecta à plusieurs reprises
de l’eau froide dans le rectum. Le lendemain, il y eut un:peu
de chaleur et de fièvre, et la base du bourrelet était gonflée.
La séparation.des parties:écrasées se fit promptement.« Les
suites de cette-opération furent nulles où presque nulles, dit
M. Amussat, et le résultat fort important, puisqu'on fit tom
ber par cette simple manœuvre ce qu’on n’aurait pu obtenir
que par un bon nombre de cautérisations. » S'il existait une
tumeur cancéreuse susceptible d'être éerasée en entier, il yau-
drait mieux J’extirper que de l’écraser, à la condition qu'elle
fùt dans les limites des tumeurs qu’il est permis d’extirper. On
ne voit donc pas que l'écrasement puisse êtreemployé autre-
ment que comme moyen accessoire,.et on se gardera bien de.
lui donner une grande valeur.en médecine opératoire.
E. Arrachement. — On comprend que quelques cancers
tubéreux circonscrits seraient susceptibles d'être arrachés à
l’aide du doigt introduit dans Je rectum etrecourbé en crochet:
Mais peut-être une incision préalable, serait quelquefois né-
cessaire pour mettre la tumeur parfaitement.en relief, si elle, .
était encore recouverte parla muqueuse. M.Récamier a prati-
qué plusieurs fois.cet arrachement. Le procédé ne diffère pas:
de celui que j'ai entendu mentionner par M.Marjolin, dans
ses Cours, pour.des productions: polypiformes de la matrice.
DU CANCER DU RECTUM. 75
F. Ligature. — Il faut distinguer une ligature partielle
et une ligature en masse.
1° La ligature partielle peut être employée, comme
la cautérisation, comme l’écrasement, pour débarrasser
l'intestin des fongosités que Pon voit se développer et se
reproduire avec tant d’insistance sur les fonds cancé-
reux. Dans le cas de Broussais, une petite tumeur in-
durée, de la grosseur d’une forte noisette, sortait par la
partie antérieure de Panus dans les efforts de défécation ; et
comprimée par le sphincter, incommodait beaucoup le ma-
lade, qui était chaque fois forcé de la faire rentrer. La gêne
qu'elle lui causait devint telle que, malgré sa répugnance
pour la moindre opération , il se décida à la laisser lier. En
pratiquant cette ligature, on aperçut au-dessus de la tumeur
une autre éminence , rouge, pyriforme et pédiculée qui, plus
‘tard , dut être liée à son tour, puis écrasée, la ligature ayant
-~ cédé à des tractions. On voit, dans l'observation de Broussais,
que le moyen dont il s’agit est très douloureux.
2° Ligature en masse.-- J'appelle ainsi celle dans laquelle
-on ne se borne plus à entourer d’un fil une simple végétation
surgissant d’un fond cancéreux, mais dans laquelle on-cher-
che à emporter la maladie entière. i
« Quand la tumeur west pas située au-dessus de la portée
du doigt, dit M. Pinault, on conseille d'en pratiquer la liga-
ture ou l’incision ; on injecte dans le rectum une grande
- quantité de liquide ; on engage le malade à l'expulser avec,
rapidité; il arrive souvent que la tumeur est entraînée au-
dehors par les efforts d'expulsion résultant de la contraction
du diaphragme et des muscles ‘de la’ paroi abdominale: On
“place alors le malade comme pour l'opération de la fistulé à
“Fanus, et on applique une forte ligature sur la tumeur à
10.
76 DU CANCER DU RECTUM.
l'endroit où elle s'unit à la muqueuse; on fait ensuite, un peu
au-dessus, la section du pédicule, dont le reste tombe avec
la ligature. » L’auteur de ce passage se prononce contre ce
procédé, parce que, dit-il avec raison, le cancer n’est ja-
mais enlevé en‘totalité..[l cite un cas de récidive qu'il venait
d'observer sur une femme opérée en province, et d’autres
faits semblables lui ont été communiqués.
est à penser que les efforts d'expulsion effectués par i
malade ne<suffiraientpas, ordinairement, pour faire sortir la
tumeur cancéreuse. Il faudrait alors la saisir avec une pince
de Museux, si elle était résistante, ou l'emmener au dehors
à l’aide du doigt recourbé en crochet.
Lorsque la tumeur est trop élevée pour que le doigt puisse
en atteindre la racine, Desault proposait d'en faire la liga-
ture à l’aide de ses instrumens pour la ligature des polypes
internes : procédé que- n’approuve pas Boyer qui craindrait
qu'on n’étreignit, au lieu d’une tumeur cancéreuse, une por-
tion invaginée de l'intestin. Desault n’en cite pas moins un cas
dans lequel la tumeur était située à six pouces, et dans lequel
il aurait réussi, au prix des plus grandes difficultés, et assu-
rément les difficultés sont ce qu'il y a de plus croyable dans
un pareil exemple. z i
M. Récamier, à l’occasion d’un cancer du vagin, chez une
femme qui se refusait absolument à l'emploi. de l'instrument
tranchant, imagina un procédé de ligature qui n’a pasen-
Core’ élé publié, et que je vais décrire d’après les.explica-
tions qu'a bien voulu me donner un des élèves de. ce prati-
cien; qui va en faire le sujet de sa thèse. Si
Je supposerai, pour: la Hea a de la description, une
tumeur cancéreuse occupant, Sous forme d’anneau, toute, la
circonférence.du rectum, à une telle distance de l'anus, que
: DU CANCER DU RECTUM. : 77
le doigt puisse dépasser TA limite supérieure du mal, condi-
tion indispensable de l'application du procédé. Il faut que
préalablement le passage ait été élargi , s’il n’était pas sus-
ceptible d’être traversé par le doigt. On emploie à cet effet
les moyens ordinaires, ou même l'incision de la partie infé-
rieure de l'intestin. -
Le malade étant placé convenablement, on commence par
introduire l'indicateur de la main gauche dans le rectum, et
on lui fait dépasser la limite supérieure de la tumeur. On
glisse ensuite derrière la tumeur une longue aiguille creusesur
sa face concave, dont les deux bords recourbés tendent à se
rapprocher. La concavité de cette aiguille est ainsi convertie
en une sorte de canal parcouru par un ressort que nous ver-
rons fonctionner tout-à-l’heure, ressortarrondi à sa partie su-
périeure, qui présente une ouverture dans laquelle on passera
le fil. L’aiguille est donc glissée derrière la tumeur entre celle-
ciet la portion la plus excentrique des parois intestinales sup-
posées saine, lorsque le doigt a senti la pointe de l’aiguille, et
que cette pointe par conséquent a dépassé la tumeur
en haut, on pousse le ressort que nous avons vu occu-
per la concavité de l'aiguille. Mais préalablement, et
pour guider l'extrémité de ce ressort, on a introduit à la
place du doigt indicateur un gorgeret dans lequel la pointe
de l'aiguille est reçue, comme l’extrémifé du bistouri dans
l'opération de la fistule à Panus. Le ressort glisse le long de
ce gorgeret, et bientôt on le voit sortir, par l'anus, présen-
tant son chas. Alors.on passe dans celui-ci deux cordonnets
de soie très solides, et tels -qu’on ne puisse les rompre en ti-
rant fortement sur leurs deux extrémités à-la-fois. Les cor-
donnets doivent être de couleurs différentes, et, par exem-
ple, un jaune et l'autre vert. Cela fait, on.tire sur le bout op-
FR es
78 DU CANCER DU Hs
posé du ressort, et les deux cordonnets sont ainsi attirés dans
le rectum jusqu’à la limite supérieure du mal, où est restée
appliquée la pointe del’aiguille. Ona eu soin, bien entendu,
de retenir au dehors de l'anus deux des extrémités des cor-
donnets. Ceux-ci étant ainsi retenus etine pouvant suivre, on
retire l'aiguille, qui entraîne nécessairement et le ressort et
les deux autres bouts des cordonnets. On-a de cette manière
au-dehors les quatre bouts de ces derniers. On recommence
l'opération à une petite distance du premier point, et ainsi
de suite jusqu’à ce qu’on ait entouré la tumeur d’un nombre
suffisant de points. Il ne reste plus alors qu’à nouer les fils,
et voici comment on y procède. Chaque cordonnet d’une
couleur est noué très fortement par son bout interne avec le
même bout du cordonnet de même couleur qui se trouve à
son côté : les deux autres bouts des deux cordonnets sont
passés dans un serre-nœud. Il en résulte que, dans le point
qui correspond à l'intervalle de ces deux cordonnets, la tu-
meur est saisie par une anse que la pression du serre-nœud
fait agir plus ou moins. fortement. Comme il ya un nombre
de cordonnets et d'anses proportionné au volume de la tu-
meur, il s'ensuit que celle-ci est étreinte dans toute son
étendue. Saufle serre-nœud, ce procédé de M. Récamier ne
diffère pas de celui qui a été employé par Bell, Warren; etc.,
pour les tumeurs érectiles à large base, Le serre-nœud de
M. Récamier présente quelques dispositions particulières,
mais ce n’est point là ce qui caractérise le procédé. y
“M. Récamier, qui emploie cette ligaturé pour les cancers
de Ia langue et du vagin, aussi bien que pour ceux du rec-
tum, s’en loue beaucoup. Son ‘plus ancien succès date de
1840.
Les parois de l'intestin peuvent être ensiébées dans le can-
DU CANCER DU RECTUM. > 7
cer:.quelle serait dans ce cas la conduite de M. Récamier?
Se déciderait-il à passer son aiguille en dehors de la paroi
rectale? On comprend qu'il est impossible de se prononcer
sur.la valeur. d’une méthode qui. n’a pas encore franchila
pratique de son auteur. Je ferai remarquer que sou applica-
tion régulière exige que le cancer soit borné et qu'il ne soit
pas élevé, enfin qu'il se trouve dans des. conditions qui ne
sont pas ordinaires. Ensuite, on sera porté à penser que plu-
sieurs ligatures faites.dans le rectum, doivent.donner lieu à
une inflammation ou à un gonflement, et quelquefois à. des
accidens. sympathiques. Mais, puisque un homme: habile
expérimente le moyen, attendons les résultats, tout en faisant
nos réserves habituelles. ;
` G-Excision:— J'appelle ici-excision l’ablation par l'instru-
ment tranchant, bistouri ou ciseaux, des petites tumeurs ou
végétations qui pullnlent à la surface cancéreuse , réservant
lenom.d’extirpation à l'opération dans laquelle il s’agit d’en-
lever le mal tout entier. Si une hémorrhagie survenait dans
un cas.où. l’on aurait employé l’excision,, la cautérisation
avec le fer rouge lui serait.opposée.Broussais, qui, sauf l'ex-
tüirpationet l'anus artificiel, épuisa la thérapeutique locale des
cancers du rectum (dilatation, cautérisation, écrasement, li-
ligature, excision), dut,subir encore Texcision d’une petite
végétation pinçée par l'anus. De tous ces moyens, combinés
comme ils pourraient encore l'être dans un cas semblable, il
résulta que l’orifice inférieur du rectum avaitété parfaitement
débarrassé. Malheureusement l'affection carcinomateuse, qui `
semblait s’aggraver en proportion, atteignait, dans le même
temps, toute la: circonférence de l'intestin, et c'est contre
elle quela- cautérisation: devait être impuissante.
On.comprend, à la rigueur, que l'excision pourrait seryir
Ne V6. (RS
80 DU CANCER DU RECTUM. f
non plus comme moyen accessoire, mais, à titre de moyen
principal, dans un cas où il existerait'une de ces tumeurs
cancéreuses polypiformes à pédicule étroit qui sont mention-
nées par les auteurs, et alors, je crois, elle serait préférable
aux moyens déjà indiqués.
H. Extirpation.— Il faut distinguer l’extirpation du rectum
cancéreux, et l’extirpation des tumeurs cancéreuses du rec-
tum ou de l'anus.
1° Extirpation du rectum cancéreux. — Faget, en 1789,
pratiqua avec succès l’extirpation d’un pouce et demi de la
partie inférieure du rectum, dans un cas où cet intestin avait
été dénudé de toutes parts, à la suite de deux vastes abcès
qui avaient détruit le tissu cellulaire des deux excavations
ischio-rectales. Béclard, au rapport de M. Paris, cité par
M. Velpeau, professait, dans ses cours à la Pitié, dès l'an-
née 1822, que l’extirpation des parties altérées était possible
dans les indurations squirrheuses de l'extrémité inférieure
du rectum. Morgagni ,. Desault et Boyer, s'étaient pronon-
cés contre l'opération dont il s’agit. Ce fut, comme on de
“voit dans la thèse de M. Pinault, le 43 février 1826 que
M. Lisfranc eut l'idée d'appliquer l'opération mise en prati-
que par Faget au cancer de l'extrémité inférieure du rec-
tum. La thèse de M. Pinault fut présentée le 10 août 1829.
Ce ne fut que plus d’un an après que parut dans la Gazette
médicale, le mémoire de M. Lisfranc.
M. Lisfranc cherche d’abord à établir anatomiquement la
possibilité de opération, et pour celà il commence par fixer
la distance à laquelle le cul-de-sac. péritonéal se trouve de
Yanus. « Les recherches nombreuses que j'ai faites à ce
sujet, dit-il, m'ont convaincu que le péritoine s'arrêtait à
6 pouces de la terminaison du rectum chez la femme, et
DU CANCER DU RECTUM. 81
à 4 pouces chez l’homme. » Cette” distance est, Sans Con-
tredit, fort exagérée. « Dans. rét normal, dit M. Blandin,
le péritoine descend sur le rectum jusque. vers un point
qui varie, suivant les sexes, jusqu'à 3 pouces de la marge,
de lanus, terme moyen chez l'homme , jusqu’à un pouce et
demi chez la femme. » Ailleurs’ M. Blandin dit : « Chez le
fœtus et chez l'enfant.... les cloisons recto-vesicale et recto-
vaginale n'existent pas. Aussi à cet âge le péritoine peut-
il revêtir et revêt-il réellement une beaucoup plus grande
étendue de la face antérieure de cet intestin et descend-il
. beaucoup plus près de l'anus.» (Blandin, Nouv. elem. la-
natom.,ete:, 1. IT, p.187 et suiv.) Est-ce que- cette dispo-
sition ne peut pas se maintenir dans l'âge ‘adulte ? On voit
quelles énormes différences existent entre l'évaluation de
M. Blandin et celle de M. Lisfranc. Elles prouvent combien
ce dernier s’en est laissé imposer. Plus on fera de recher-
ches sur le cadavre, plus on se rapprochera de l’opinion de
M. Blandin. ri D
La distance du périnée au péritoine sera d’ailleurs pen-
dant long-temps encore un sujet de désaccord pour les ana-
tomistes. La raison en est simple et se trouve dans les dif-
‘férences extrêmement nombreuses qui existent sous ce
rapport parmi les sujets. Non-seulement l'intervalle que
j'appellerai périnéo-péritonéal varie, selon les individus ;
mais encore chez le même individu il varie selon beaucoup
de circonstances faciles à à prévoir , et Surtout selon la ma- `
nière dont on procède à la mensuration. Sur un sujet dont le
ventre est ouvert et dont je vois le cul-dé-sacpéritonéal par
sa face supérieure, j'introduis une sonde par le rectum , et
j'arriveau point de l'intestin qui correspond à la séreuse
“après un simple trajet de trois centimètres; je fais une
ile
82 DU.CANCER DU.-RECTUM.
. coupe verticale du bassin, eten raison. du. relàchemént
des parties produit par lædivision des tissus, je- trouve par
la mensuration une augmentation d’un-centimètre dans l’in-
tervalle indiqué. Si l'on tire sur l'extrémité: infériéure -de
l'intestin, la distance varie encore. Voilà un. certain .nom-
bre de. circonstances qui expliquent , avec: d’autres, que je
ne mentionne pas, et outre, comme je l'ai dit, les différen-
ces. individuelles de désaccord qui doit .exisier parmi les
auteurs sur la véritable étendue, moyenne de l’espace -péri-
néo-péritonéal. Il en résulte que, dans cette question,
comme s'il s'agissait depréciser le point du rectum auquel
on peut paryenir à l’aide du doigt explorateur, je suis obligé
de me tenir dans l'igdécision comme anatomislé, et dans une
extrême, réserve comme, opérateur. Toujours est-il que l'é-
‘valuatiôn de M. Lisfranc est beaucoup trop favorable à l’opé-
ration qu 'il voulait préconiser. On voit, dans une observation
de M. Costallat, que le péritoine n'était qu'à 16 ligfes dé la
partie antérieure de lanus. Admettons que ce fùt une excep-
tion, mais sachons Ja prendre en considération. Cette ques-
tion est des plus importantes, des plus pratiques, et une de
celles sur lesquelles il importe-d'appeler instamment Yatten-
tion des anatomistes. Quand on aura trouvé la moyenne, :on
ne sera pas encore à l'abri, attendu que toute moyenne sup-
„pose des extrêmes, e rien ne pouvant vous indiquer, dans
quel cas elles se rencontrent, vous devez agir comme dans
des cas de minimum de l'étendue de l'espace dont il s agit,
Voici quelques mesures que j ai prises, aidé par ‘M. Bon-
chu, interne, des+hôpitaux. Je les donne tout. en ayouant
qu ‘il les faudráij, infiniment plus nombreusés. à 7 :
Jeune homme de vingtans environ. — En avant, de péri- a
toine sé trouve à deux pouces trois quarts- -de l'anus, Th
Voia
| DU CANCER DU RECTUM. 88
n'existe pas de Méso-rectum. Le bas-fond de |la vessie est
découvert dans l'étendue de plus d’un pouce au-dessus de
la prostatë. On peut avec la main décoller te péritoine de
la partie antérieure du rectum x jusqu? à une hauteur dé pus
pouces. i 2e
Femme de soixanté- dix ans environ. — En avant, le pé-”
ritoine se trouve à ün pouce un quart ( de l'anus. Le méso-
rectum € est assez large. La paroi postérieure du vagin est
tapissée par lè: péritoine à partir d'un pouce ‘au-dessous
du museau de tanche. Cette séreuse est très adhérente au
vagin et à l'utérus , de même qu'au rectum, desquels ‘on Ja
décolle difficilement.
Jeune*homme de vingt-six ans. — Le péritoine se trouve
à deux pouces un quart de l'anus en avant. Il n’y a pas de
miéso-rectum. La face postérieure de l'intestin est tout-à-
fait dépourvue de péritoine; celui-ci, dans la partie de Pin-
testin qu'il recouvre, se laisse facilement décoller.
Vieille femme grasse et à demi putréfiée. — Le ventre est
aplati et les organes du petit bassin sont refoulés dans son
intérieur. Le péritoine , en avant, se trouve à moins d’un
pouce dé l'anus. En enlevant le rectum et en mesurant sur
la table la portion non recouverte par le sea ‘on lui
trouve une étendue de trois pouces.
+ Vieille: femme maigre putréfiée: — Ventre aplati ; orga-
nes refoulés dans-le petit bassin. En‘avant, le péritoine est
à une distance d'un pouce de lanus. Le méso-rectum est
très lâche. Le péritoine est facile à décoller ; son cul-de-sac
correspond à un pouce du col utérin.
Jeune hommé de vingt-sept ans” Le péritoine - est à
un pouce: trois quarts de l’anus en avant. Il existe au- dessus:
de la prostate un espace d’un demi-pouce dans lequel la ves-
11.
84 DU, CANCER | DU ,RECTUM.
sie n'est pas recouverte par le mois M est facile
à détacher de l'intestin.
Homme de quarante-cinqans. — Le péritoine est à deux.
pouces et demi de l'anus en ayant, Il n'existe pas de méso-
rectum. L’intéstin n’est pas environné dans toute sa circon-
„férence. Le péritoine descend jusque:sur la prostate. On le
décolle facilement du rectum. dans l'étendue d'un pouce et
demi.
Si onadditionne ces diverses mesures , on trouye pour la
partie antérieure une distance moyenne de moins. de deux
pouces. Je répète que ces mesures” sont trop peu nom-
breuses ; mais telles qu’elles: sont, elles feront réfléchir tris-
tement sur les évaluations de M. Lisfranc. Dai
M. Lisfranc n'entre pas dans de grands détails sur ja
circonstances qui indiquent, positivement .ou qui. contres
indiquent l'opération. Voici tout ce qu'il dit à ce sujet, :
«1° TI faut. qu'avec le,doigt indicateur on puisse, dépasser:
les limites supérieures. du mal qui.a résisté à l’usage-de tous
les moyens.ordinaires , .et qui menace, le.malade d’une mort,
certaine. A 7 ,
« 2° On s’assurera autant:que-possiple:de l'épaisseur. du.
cancer autour -du rectum ; ‘quand le tissu cellulaire: qui en-;
vironne la partie inférieure du.canal intestinal. est sain, rin-
testin est mobile etyse laisşe. abaisser; -notre opinion: est +
qwalors on, doit opérer. Lorsqu’au contraire le cancer s’é-,
tend beaucoup plus loin , ,et qu'il remonte d'ailleurs. assez,
haut, sine à, set soin de: décider Ja. ques~;
tion. » | I í Fii (PR ELE GIE
us: d'uñ: autre côté, comment M. Pimanlt s'était ex-
primé sur ce point: « Avant d’ entreprendre.cette opération,
DU CANCER DU RECTUM. 85
il faut s'assurer! autant que faire se Tuis de l'étendue
en épaisseur qu’à là maladie; ; Car il est cerfain qu’on éprou-
verait Zes plus grandes difficultés dans-son'exécution si le
cancer avait envahi non-seulement toutes les tuniques de
l'intestin, mais: encore le tissu cellulaire situé dans les deux
excavations ischio-rectales et-les organes voisins, tels que
la totalité de la cloison recto-vaginale chez la femme, ou la
prostate et le canal de l’urèthre chez l’homme. »
Que dire d'un pareil défaut de précision dans les termes,
et que penser d’une école si peu rigoureuse dans ses indi-
cations quand il s’agit de points si importans? Ce n’est pas
aulant que faire se peut, mais absolument qu’il faut appré-
cier l'épaisseur de là maladie quand il est question de lat-
taquer au moyen d’une opération grave. Ensuite, il n’y au-
rait pas seulement de grandes difficultes dans l'opération,
ily aurait impossibilité chirurgicale de l'achever, si le can- -
cer avait envahi la cloison recto- vaginale oula prostate et
Turèthre. g
On comprend Ea oraha de l'anatomie chirurgicale dans
la question dont je m'occupe; M. Lisfranc a.exposé à. cet
égard. quelques données dans le détail- desquels.je suis.
obligé d'entrer. Les voici telles que je les trouve dans son
mémoire. =
y€ 1° Chez la femme adulte, le diamètre antéro-postérieur
du périnée est d’un pouce ; il peut varier et n’offrir que deux
ou trois lignes ; ,
« 2° Dans l’un et lautre sexe, la distance de anus à la
partie inférieure du coccyx. est d'un pouce six lignes ; in-
tervalle- qui existe entre l'orifice inférieur du rectum et la
base. de cet os est de deux pouces ; | -a
« 3° Chez la femme, une incision 'ovalaire. étant tptaliauée
A NE TP PR ENTRER
z
<a
z
x
86 DU CANCER DU RECTUM.
à trois quarts de pouce environ de l'orifice inférieur du ca-
nal intestinal, lasdissection étant portée jusqu’ à l'intėstin sur
léquel on exerce de légères tractions , il est possible , comme
on peut s'en convaincre sur le cadavre, d'enlever, sans
s'exposer à blesser le vagin, deux pouces des faces latérales
et postérieure. de cet pEgañe; la saillie qu’il forme en-avant
n’est que ‘de seize lignes, à cause des adhérénées intimes
qu'il a, en cet endroit, avec le vagin; ces adhérences for-
mées par des fibres musculaires, par un tissu aponévyroti-
que et par un tissu-cellulaire fort dense et très serré , s’éten-
dent du tissu adipeux sous-cutané , à trois lignes environ de
profondeur; nous avons dit que plus loin on pourra séparer
avec le doigt indicateur le rectum du vagin jusqu’à V'inser=
tion du péritoine.
« 4° Chez l’homme et chez la femme, des tractions étant
‘exercées sur le rectum dont la saillie est déterminée par
l'effacement de ses courbures, le péritoine descend à peine
d’une ligne; ‘on s’en assure, l'abdomen du cadavre étant `
ouvert; ` pas
“«6° Dans l'homme, après avoir incisé autour du rectum
et disséqué jusqu’à cet.intestin, on le soumet à de légères
actions, on peut enlever un pouce et demi de toute sa cir-
conférence sans courir le risque de blesser l’urèthre.
«7° Au-devant de la prostate, ce Canal n’est en rapport
avec le rectum, auquel il est d'ailleurs uni, ainsi que la
vessie, par un tissu cellulaire fin et élastique, que dans l'é-
tendue d'un quart de pouce ; quand lurèthre arrive dans le :
périnée, il s'éloigne Gk autant.plus de l'intestin qu'il se porte
davantage en avant, et depuis le point où il abandonne l'in-
testin jusqu’à la peau, il forme’ avec l'axe du canal intestinal
un angle à sinus inférieur d'environ vingt degrés ; les tis-
DU, CANCER. DU, RECTUM. 87
sus renfermés dans cet angle sont'trop connus pour que-je ~
les indique; je ferai seulement remarquer qu’il est impossi-
ble de disséquer avee le doigt j jusqu'à ce.que le bistouri les
ait- ‘dépassés: t ;
«8° Les artères, hénisrehol es téniennds, la branche su-
perficielle de la honteuse interne , la transverse du périnée,
les hémorrhoïdales moyennes, et les rameaux de terminaison
de. l’hémorrhoïdale supérieure, sont les seuls vaisseaux. im-
-portans qu’on est exposé à léser; la ligature ou la compres-
sion n’en est pas impossible ; on peut répondre.de J'hémor-
rhagie dans l'opération que.je vais décrire. »
Il ne faut répondre de rien, et surtout de l’hémorrhagie ;
mais j'aurai à revenir sur ce point, Voici, en attendant, des
. descriptions de procédés, telles que je les trouve dans la
thèse de M. Pinault, dont le mémoire de M. Lisfranc n’est
qu un simple résumé,
«1° Le malade doit êtreplacé sur un lit ou sur une. able
garnie de matelas. Il est couché: sur le côté, les cuisses: à
demi fléchies ; des aides l assujettissent dans cette position.
L'un d'eux tend les tégumens environnant l'anus; un. autre
est chargé de présenter les, instrumens; à L'opérateur: Le ehi-
rurgien, tenant de la main droite un bistouri convexe.en;pre-
_mière position, tendant de.la main.gauche les tégumens; fait
à un pouce environ de l’orifice anal. deux.incisionssemi-lu-
naires; comprenant la peau et, se réunissant.en: avant-et en
arrière du.reclum. [Lpeut arriver, comme je l'aivusur deux
individus, que, des. végétations ou-des ulcérations; carcino-
mateuses, existent. sur la.peau. voisine de l'anus, et qu'il soit
nécessaire de faire.ces deux.incisions à une plus grande-dis-
tance-du. rectum, pour pouvoir emporter toutes.les parties
malades. On:dissèque.ensuite la peau en dirigeant-le, tran-
EIET
88 DU CANCER DU RECTUM.
chant du bistouri vers le rectum ; on isole celui-ci de toutes.
parts. Ces deux: incisions’ ont pour avantage de permettre
d'abaisser Je rectum et’de le faire saillir ‘en bas de plus d’un
“pouce, lorsqu'on tire sur lui, après avoir introduit dans Son
intérieur le doigt indicateur. Quand le cancer est superficiel,
qu’il est borné à la muqueuse où qu'il ne s'étend pas au-delà
des tuniques de l'intestin ; quand, èn même temps, if ne s’é-
lève pas À plus d’un pouce au-dessus de l’änus, il est facile,
en recourbant le doigt indicateur introduit dans le rectum
et en tirant en bas, de renverser l'intestin sur lui-même, de
manière à mettre toute la maladie à découvert. Il suffit alors
de fendre la partie du rectum renversé, et de l’exciser en la
contourhant avec de forts ciseaux courbes sur le plat. Quand
la maladie se présente sous cette forme, l'opération est aussi
simple que facile à exécuter. Les fibres du sphincter externe
ne sont presque jamais enlevées en totalité, et après la cica-
trisation de la plaie, les malades ne sont nullement gênés
dans l’acte de la défécation.
& 2° Quand le cancer a envahi la totalité des tuniques de
l'intestin et le tissu cellulaire qui l’environne, quand il re-
monte à la hauteur de deux ou trois pouces, on ne peut plus
mettre en usage le procédé opératoire que je viens de dé-
crire. L'opération devient alors plus compliquée sil faut,
après avoir fait les deux incisions semi-lunaires et disséqué
la partie inférieure du- rectum dans toute sa circonférence,
pratiquer avec de forts ciseaux droits, dirigés sur le doigt
‘indicateur introduit dans l'intestin, une incision parallèle
à son axe. Cette incision doit être faite sur‘la partie posté-
rieure du rectum, parce que cet endroit est celui où Von ren-
contre le mois de vaisseaux et où il y a moins à craindre
d'ouvrir le péritoine, ou de blesser quelque organe impor-
DU CANCER DU RECTUM: } 089
"tant. L'incision doit être prolongée jusqu au-dessus des li-
mites du mal. Élle a pour avantage de permettre de, dérouler
l'intestin et de laisser voir la maladie dans toute son étendue.
Comme il y a toujours dans ces différentes incisions quelques
artérioles ouvertes, il faut suspendre l'opération peñdamt
‘deux ou trois ice et placer dans la partie inférieure du
rectum et sur la plaie une éponge imbibée d’eau froide. L'as-
- triction produite par le froid arrête, promptement le suinte-
ment sanguin qui masque les parties sur lesquelles on. doit
opérer. Quand on retire l'éponge , on peut facilement joe
de l'étendue du mal et de sa nature; la plaie ne fournit pas
plus de sang que si on opérait sur le cadavre. On implante `
alors sur la partie inférieure du rectum deux. ou trois érignes
dont on se sert pour le tenir abaissé. »
Quand'on opère sur une femme ét que le mal occupe toute
la circopférence de l'intestin, ön. recommande de faire por-
ter les deux doigts d’un aide dans le vagin afin d'abaisser la
cloison recto-vaginale. La dissection, sur ce point, doit être
faite avec le plus grand ménagement. J’ai dit plus haut que
M. Roux, dans un cas difficile, est parvenu à isoler complé-
- tement une tumeur cancéreusê qui s'appuyait sur la paroi
vaginale. L'aide chargé de faire saillir la cloison doit avertir
opérateur du plus ou moins de distance qui existe entre les
doigts et le bistouri.. Il serait, préférable, autant que pos-
sible, que le chirurgien portât lui-même les doigts dansile
vagin; il serait ainsi bien plus efficacement guidé... 7
Lorsque C'est sur un homme que l'opération estpratiquée,
on donne le. préceple d'introduire dans l’urèthre une sonde qui
sert à faire distinguer ce canal pendant qu'ondissèque la par-
tie antérieure du rectum. Cette, sonde doit être. confiée à un
aide qui avertit l'opérateur dès que le bistouri s ’approche de
12
‘90. - DU ANCER! LDU“ RECTUM:
-Yurèthre ; le chirurgien Iúitmême la saisit de tenips en temps
etui fait exécuter quelques mouvemens , afin de bien s’as-
Sürer de la position du canal de- l’urètre et de l'épaisseur des.
; “parties molles qui le recouvrent: M. Velpeau fait remarquer
: Avec juste raison, à Ce propos, qu il servirait peu d’avoir in- -
Produit une sonde dans Vurèthre, si on n’avait pas une notion
exacte de l'anatomie des parties à intéresser. *
“M. ‘Pinaùlt veut que-les vaisseaux soient liés à mesure:
“qu'ilssont ouverts , sans quoi le sang masquerait les parties’,
“ét l'on Courrait risque d'agir en aveugle. Si l'on ne veut pas
lier les vaisseaux, il faut se hâter de terminer l'opération, en
Sprescrivaht à un aide dé mettre le doigt sur l'ouverture des
ärtères à mesure que l'instrument les divise. On reproche à
cette manière d'agir un inconvénient qui consiste en° ce
qu'après l'opération ; le ‘rectum remonte, au point qu'il est
parfois‘ difficile de le saisir et de l’attirer en bas. Quand on
‘est parvenu à l'attirer, il peut arriver que, par cette ma-
nœuvre même, on ‘comprime le vaisseau qui fournissait l’hé-
morrhagie. Il faut alors lâcher la portion saisie et en'pren-
dre une autre. Le vaisseau d’abord comprimé ‘est ainsi dé-
gagé, et on reconnaît sa position au sang qu'il projette.
. "M. Pinault dit avoir vu souvent extirper le rectum sans qu’il
y atén besoïn de lier une seule artère. Le plus ordinaire-
n ment , Rene écoulement du saig 5 arrête he. ll
Se L'extirpétion faite, M. Velpeau recommande de passer le
‘doigt dans La plaie eu de rechercher S'il n 'est pas Teté quel-
ques portions malades ; dans affirmative ces Lie de-
aeree emportëes. ieri RP
"M: Disfrane veut qu'après avoir 'récouché le malade,
da il n’y a plus tucun'suintement desang, on recouvre
DU CANCER DU RECTUM. 94
simplement la plaie d’un linge fenêtré , :enduit de Cérat," et
qu'on place par-dessus des-plumasseaux de- ¿charpie et:des
compresses, le.tout maintenu avec im bandage en TM. Vel ;
peau pense qu'il est important d'introduiré une mèche ‘dans
le rectum, dès le principe. ‘Le doigt la précédera, et ellé Será. :
fortement inclinée en arrièré, puis basculée dañs-le sens
contraire: Pour le resté, le pañsement ne diffère pas de celui
qui vient d’être indiqué. En négligeant la mèche, ajoute le
professeur que je viens deciter, on rendte premier panse-
ment plus promptet plus pie: mais 6n se crée dés difficultés
pour l'avenir. HE DUT RENTE
Le malade est mis à uné diète absolue. On lui prescrit dés
boissons émollientes et une potion appropriée. Ilest. presque
toujours nécessaire, dit-on, de pratiquer une saignée du
bras, ùne ou deux palettes, et cela Jorsque le poulsse rež
lève; cinq à six heures après l'opération. On devra avoir
égard aux forces du malade “qui pourraient déjà s'être épui=
sées: Dans ce cas on s’abstiendra d'employer la saignée, au
moins comme moyen dis Du troisième au quatrième
jour la plaie Commence à suppurer. Le pus qu ’elle fournit
est fétide;. mêlé de matières stercoralessivers le huitième où
le dixième jour, il dévient tellemént abondant qu'il est nés
cessaire dé renouveler le pansement trois où quatre fois:
par jour. T se forme quélqüéfois dans le tissu cellulaire-des:
éxcavations ischio:rectales , des’elapiers qui deviennent T
source d'indications spéciales. On a observé: que lom réus-!
sissait quelquefois à les vider; én commandant au malade
de pousser comme pour aller à la sélléiéi 2 visili Jar iÍ
Quand” V'extirpation du réctume* été pratiquée sur une
femme , on conseille de sonder. pendant les quinze àivingto
iia jours qui/suiverté opération:, pour empêchér : les is
12.
92 DU CANCER DU RECTUM.
urines de couler:sur la plaie. Cette’ précaution semblera
peut-être superflue si l'on pense que cette plaie que l'on
veut garantir du contact de. l'urine sera parcourue par les
matières fécales. Elle sera légitimée cependant si, comme on
-Je dit, la contraction duibas-fondde la vessie et-des-museles
de la paroi: abdominale:;,;dors. de. -lémission naturelle des
ra urines, à pour effet de produire des douleurs très vives dans
la plaie.
- Du vingtième au txentième jour, la sécrétion du pus dimi-
nue, la plaie est moins douloureuse, elle se couvre de bou-
tons charnus de bonne nature; la peau se rapproche de
l'intestin, et la cicatrice se fait: d’abord avec: une extrême
rapidité, tellement que la solution de continuité. diminue
quelquefois de plus de moitié dans l'espace d’une semaine.
Lorsque:les tégumens ne peuvent plus fournir à la cicatrice,
celle-ci se fait beaucoup, plus lentement. On verrait alors,
d’après ce qu’on rapporte, une pellicule naître de la peau,
une autre de l'intestin, et les deux pellicules se rencontrer
vers le milieu de l'espace qui m'était pas encore cicatrisé.
La cicatrice a:une tendance extrême: à se coarcter ; aussi,
pendant toute la durée du traitement, et même long-temps
après, doit-on se garder de négliger l'introduction de la
mèche. Sans cette précaution indispensable, « la plupart des
malades, dit M. Velpeau, ne tarderaient pas à être affectés
d'un rétrécissement capable-de leur.faire perdre le PRES de
tant de souffrances:.»., e iO 2121:
:M: Velpeau tendant à généraliser à un mode opératoire qui
lui est familier, a mis en usage dans les cas dont je: m’oc-
cupe, trois nuances. diverses d’un es que je vais faire
connaître. PRÉ HO BUT à à ue €
eA. Le cancer est: supposé formétun anneau, AR pouce
DU CANCER DU. RECTUM. : 93
seulement de hauteur. On commence par le fendre en ar-
rière. Il est ensuite abaissé et porté tout-à-fait en dehors, à
l’aide du doigtou au moyen, de bonnes érignes. Après quoi,
on passe avec-une aiguille courbe une série de fils de haut
en bas, ou du rectum vers la peau, au-dessus de la tumeur,
qui est détachée, avec le bistouri ou les ciseaux, de dehors
en dedans.ou de dedans en dehors, à trois au quatre lignes
en deçà de chaque point traversé par les fils. Ceux-ci , rap-
prochés et noués immédiatement, servent à- opérer la réu-
nion des bords opposés de-la plaie.
B- Lorsque le mal.s'élève davantage, M. Velpeau com-
mence par disséquer le cancer de bas en haut, comme dans
le procédé ordinaire, et jusqu’à une certaine distance au-
dessus. de: la: tumeur. Cela fait, les’ fils sont passés d'espace
en espace à travers la. partie saine du rectum, puis, par l’au-
tre bout, à travers la lèvre cutanée ou externe de la plaie.
Le mal se trouve ainsi dans l’espace intermédiaire à l'entrée
et à la sortie des fils. Le cancer est retranché aussitôt, et les
fils sont réunis et noués comme: dans le premier cas.
C. Siau lieu d’un cancer en gimblette., on a à à enlever
une simple plaque, on la circonscrit entre deux incisions
semi-elliptiques dont les bords sont sur-le-champ réunis à
laide de quelques points de suture. …
M. Velpeau trouve à ce procédé l'avantage de rapprocher
aE e l'intestin des tégumens , de rendre l’hémor-
rhagie plus difficile, Ja guérison plus prompte; la réaction
moins sérieuse, « et dene pas laisser de cicatrices inodulaires.
Accidens de l'opération: —1° Hémorrhagie. — Ona
vu que ce n’était point là ce que craignait M. Lisfranc. Mais
il y a des-raisons pour ne point partager la sécurité de ce
chirurgien quand on: sait, par exemple, qu'un des. opérés
94 DU CANCER DU RECTUM.
de M. Velpeau périt avec une livre de sang épanéhé dans le
haut du rectum. On a d'autant plus à craindre l’hémorrhagie,
dit M. Pinault (M. Pinault a fait ses observations dans lé
service dé M. Lisfranc), que le malade a perdu une plus
grande quantité de sang pendant Popération. S'il est menacé
de syncope, ajoute-t-il, si le pouls est à peine sensible, il
est prudent -de tamponner. Tl le faudrait encore si lon ne
pouvait réussir à. découvrir et à lier une artère blessée. Puis=
que l'éponge imbibée d’eau froide réussit si bien à M. Lis-
franc, ne serait-ce point ici l’occasion de Vemployer?! Pirri
gation continue, appliquée avec succès par M. Bégin aux -
hémorrhagies résultant de l'opération de la taille, pour:
rait, je pense, être d'un effet avantageux dans les cas dont
je: parle. Jı vaudrait mieux encore cautériser avec le fer
chauffé à à blanc. z
2 PRnEnes nérveux.—« Les malades éprouvent pres
que toujours des coliques passagères, plus où moins violer=
tes, des borborygmes, des envies fréquentes et inutiles d’al-
ler à la selle, des hoquets, des nausées, des vomissémens ;
à ces symptôries se joignent souvent des douleurs vives de
vessie, accompagnées d'envies presque continuelles @uri-
ner.» (Pinault.) Ces phénomènes peuvent en ‘imposer pour
les symptômes d'une péritonite, mais on les ‘distingueraén ~
ce qu'ils se manifestent presqué immédiatement après topé-
ration, et avant que des accidens inflammatoires aient eu
le tenips de se développer. En outre, le ventre n'est ni bal
lommé ni douloureux à la pression comme dans la plupart des
asde péritonite. ‘On a observé une fois un frisson général
quis’empara du- timado Sn re evana
une demi-éurés 2 4 as ji
ge DS frs cire de
DU CANCER DU RECTUM. 95
bassin: — Deux femmes du service de M. Lisfrané ont suc-
combé à cet accident. Lune d’elles seule a été ouverte. On
dit queWaponévrose moyenne du périnée avait été divisée à
”.son-insértion au coccyx. Chez les deüxz on avait fendu le
. ‘rectum. sur sa paroi: postérieure, dáns l'étendue de trois
pouces et demi, circonstance bien importante à noter: L'a-
ponévrose périnéale moyenne serait-elle donc, comme on
Ya dit, une barrière salutaire, capable de s'opposer à la
‘propagation de l’inflammation au tissu cellulaire du bassin ?
Cétte inflammation dans le cas précité, s'était étendue le
es dela colonne vertébrale, jusqu’au-dessous des reins.
n° Péri itonite. — Plus on s'élève vers la partie supérieure
va rectum , plus on court le risque de donner lieu à une pé-
ritonite. Elle sera plus ou moins promptement mortelle se-
Ton qu'on aura ou non lésé, ouvert le péritoine. Si le pé-
-ritoine n’a pas été ouvert, il peut s’enflammer comme il s’en-
flamme quelquefois à la suite des tailles périnéales, quand
les débridemens du col de la vessie sont trop étendus. Une
grande erreur, surtout soutenue dans ces derniers temps,
c’est de croire éviter la péritonite quand on n a pas divisé
‘le péritoine. Mais s’il est vrai que cette séreuse s'enflamme
nécessairement ‘quand ‘on touche à sa surface interne, il
-west pas moins vrai que; si on irrite sa face adhérente
“om s'expose à une inflammation non moins vive que la
nr ; 5
“flest vrai que la mort west pas aussi bre qu'après
nm division du péritoine. Cette division est-un malheur qui a
“dû arriver plus d'une fois à ceux qui ont su si mal mesu-
rer l'espace périnéo-péritonéal, et qui ajoutent à ce mian-
que de connaissances anatomiques une -y grande har-
“diesse chirurgicale. 7 o a
‘96 DU CANCER DU RECTUM.
Voici deux faits que je dépose . dans la conscience. des
‘hommes. de bien: Un chirurgien célèbre voyageait : en pas-
sant par une grande: ville de France, il extirpa um rectum
cancéreux, le jour. de, son départ. IL:n’avait pas encore le
pied dans,sa chaise de poste, que le malheureux opéré était .
mort, » On ‘lit dans mon livre: « Au moment où ces lignes
sont écrites; mai 1841, “existe, dans l'amphithéâtre de-la
Pitié, un cadavre d’un homme mort douze heures après
l'extirpation du rectum. Le péritoine qui va de la vessie au
rectum a une ouverture qui laisserait passer trois doigts.
MM. Desprez, Giraldès, Denonvilliers, etc., nt pu voir
ce sujet. Ces chirurgiens s'étaient rendus „ce jour-là; à la
Pitié, pour assister M. Lenoir qui devait réduire une luxa- +
tion de l'extrémité interne de la clavicule, TS
` 5° Phlcbite. — Un des opérés de M. Velpeau succomba
à ce terrible accident. Dans un autre.cas, de M. Pinault,
on trouva une grande quantité de pus dans Ja plupart des .
veines du bassin, dont la membrane interne était, en..outre,
tapissée d’une couche comme albumineuse, qu'on enlevait
facilement en la râclant avec le scalpels : o-o oi:
M. Velpeau cite un de ses malades comme me mort
d’épuisement. Dans un autre fait mentionné par se profes-
seur, il y eut une fistule recto-vaginale. ai arid
Resultats définitifs de l'opération. La défécation, si FM
en croyait certains opérateurs, n’éprouverait guère de. dé-
rangement à la suite de l'extirpation du rectum. N'a-t-on
enlevé que la membrane muqueuse, ou:une partie des sphinc-
‘ters in érieurs ; ou même la totalité de cesmuscles,le rec- .
tm, dit =0n; exécute'ses fonctions comme à d'ordinaire. « cA- à
t-on réséqué. J'intestin à une assez grande. hauteur: ét dans
toute son épaisseur, il se forme aux dé Since dé
DU CANCER DU RECTUM. i 97
laires de celui-ci, et peut-être aussi de l'insertion de celles
du releveur de Tanus, une espèce de bourrelet-en forme de
sphincter à la partie supérieure de la cicatrice, dont la pel- s
licule, qui s'étend depuis l'intestin jusqu’à la peau, paraît
être d'organisation muqueuse accidentelle. » M. Lisfranc
imagine, pour expliquer comment on n’observe pas Qin-
continence: des matières fécales à la suite de l'opération
dont il s’agit, la disposition en forme de Z quereprésenterait
le canal qui, des tégumens „remonte à la partie inférieure
de l'intestin excisé. Ce n’est, dit M. Lisfranc, que lorsque les
matières sont très liquides, et lorsque les intestins sont irrités,
qu'il peut y avoir nécessité, pour les malades, de retenir les
matières à l’aide d’un bourdonnet de charpie qu'ils ôtent
pour aller à la selle. Bien plus, au lieu de l’incontinence, il
pourrait y avoir rétention des matières dans le canal artifi-
ciel indiqué, au point qu'il faudrait les extraire à l'aide du
doigt ou d’un lavement. Cela arriverait lorsque les matières
sont trop dures. |
Aujourd’hui, M. Lisfranc se croirait autorisé à s'appuyer
de la découverte d'un sphincter supérieur faite par M. Néla-
ton, et des opinions physiologiques de M. O’Beirne, opinions
dont M. Eager, alors interne des hôpitaux, donna l'analyse
dans le Journal hebdomadaire (1833), et desquelles il résul-
térait queles sphincters inférieurs n'auraient pas l'importance
qui leur a étéattribuée. Ce ne serait pas dans le rectum, ce
serait dans l'S iliaque que les matières s’accumuleraient, ét
elles n’arriveraient dans le premier qu'au moment de leur-
expulsion. On concevrait dès-lors qùe l’extirpation de la par-
tie inférieure de cet intestin ne produisit pas l’incontinence
des fèces. Mais malheureusement il n’y a guère lieu à se
fonder sur ces inductions physiologiques, pas plus que sur
13
9%. . DU CANCER DU RECTUM.
-les raisonnemens rapportés plus haut. N'ai-je pas cité un
cas dans lequel le simple écartement de l'anus par suite de
ja présence de deux“ tumeurs déterminait l'incontinence ,
ét n'observe-t-on pas cette dernière lorsque: précisément
Yulcération cancéreuse de là partie inférieure [du tube di-
gestif s’est étendue aux sphincters et. les à détruits ?.Je suis
loin: de dire que V'incortiience des matières aura lieu dans
tous les cas, puisqu'il arrive parfois le contraire, et M. Jo-
-bert a eu la franchise de l'avouer ; je dis seulement qu’il ne
convient pas de la donner comme presque impossible, at-
tendu que lon exposerait les chirurgiens à de pénibles
mécomptes. Un malade de M. Haime et l’un des opérés de
.M. Velpeau n’en demeurèrent-ils pas affectés ? Et dans Par-
ticle diagnostic n'a-t-on pas lu une observation empruntée
à M. Crüveilhier, dans ns me cet inconvénient est mis si
bien en relief? HER *
* Telle:est, dans toutes les circonstances qui en PR
Perupa dt rectum cancéreux. Il resterait.à l’apprécier.
Cette opération enlève rarement tout le mal, et elle peut hâter
3 lé terme fatal, Sur neuf opérés, M. Lisfranc avoue-trois morts.
Les décès de Ja Sälpétrière et de Bicêtre étant probablement
inconnus à M. Lisfranc, ine peut en tenir compte. Voyez
l'observation déjà citée par M. Cruveilhier. M. Velpeau à
pérdu:trois opérés sur six. Il wy #que deux des malades de
M. Velpeau qui soient guéris (primitivement), Le sixième,
dont j'ai déjà’ parlé , est resté affecté d'incontinénee. Voilà
dont une opération qui n'enlève pas toujours le mal, qui
donne dés guérisons incomplètes, et qui peuttuer ex moins.
de ‘douze heures. Mais, atténdu que les sujets affectés de
cancer du rectum sont inévitablenrent destinés à en mourir,
et que; s s'il existait des, chances de prolonger leur existence,
DU: CANCER DU RECTUM: 99
selon quelques chirurgiens, elles se trouveraient dans Po~
pération, on se croit autorisé: à la tenter. Ici surgit une
des plus difficiles questions de médecine opératoire. Quand
le malest nécessairement incurable , est-on en droit de tout
entreprendre. Mais, en tout “entreprenant, ‘on augmente
` le chiffre des insuccès chirurgicaux et on finit par donner à |
la chirurgie une réputation de malheur, qui pourrait un jour
nuire à son indépendance. Que l'on continue à pratiquer de
pareilles opérations, que l'on continue à faire des statistiques
de nos revers, et on verra, sous peu, ce que deviendra notre
irresponsabilité. Dans le premier chapitre de ma thèse, j'ai
montré l'infiltration cancéreuse avec des limites mal tracées ;
j'ai prouvé que quand le cancer se‘présentait sous forme de
masses de tumeur, il avait une nature dés plus malignes: et
‘une tendance: extrême à la récidive , et j'ai cherché à établir
que ce même cancer était répété dans le bassin et les vis+
cères. Là se trouve implicitement résolue la question de sa-
voir si l'operation offre des chances, non d’un succès pris
mitif et éphémère, mais d'un succès consécutif et durable.
Supposons qu’elle en offre, quand les offrirait-elle ? Ce
west point, assurément; ‘lorsque le mal s'élève si haut,
quand ity aurait: risque, «en voulant Vatteindre, d’intéres-
ser le péritoine. M.Lisfranc à enlevé trois pouces et demi
d'intestin : il n’y a guère de chirurgien qui voulüt en faire
autant. Que l’on se reporte aux :mésures que j'ai prises,
et om sera rayé d’une telle hardiesse. À mon avis, un
cancer qui s era à à plus d’un pouce échapperait, dans
tous les cas, à la juridiction du bistouri . Lorsque łe can-
cer siége en argière, on s'est: permis , vu la disposition du
péritoine, d'agir un peu : plus haut. Il n’y a guère à comp-
ter, dans aucun cas, Sur le décollement de cette mem-
à 5%
#
5
us
Fu;
K
i
iS
100 DU CANCER DU RECTUM:
brane. Ce décollement, possible dans l’état normal, cesse
de l’être le plus souvent, quand un travail pathologique
s’est opéré aux environs de la séreuse. Le passage sui-
vant, écrit par M. Pinault, dont la circonspection ne sem-
blera pas systématique, mérite de fixer sérieusement l’at-
tention des chirurgiens. « Ce n’est qu'avec beaucoup de
peine, dit-il, qu’on parvient à séparér le rectum de la partie
antérieure de Ja prostate, dont on pourrait facilement con-
- fondre le tissu, à cause de sa couleur et de sa consistance,
avec celui du squirrhe. Ce qui augmente encore les difficul-
tés, c’est que la circonférence du bassin est plus étroite chez
Thomme que chez la femme; on est d’ailleurs privé d’un
grand avantage qu’on a chez cette dernière, c’est de pouvoir
introduire le dôigt dans le vagin pour faire saillir le rectum:
-Ces difficultés ; que j'indique dans le cas où on opère chez
l'homme, ne doivent pas faire renoncer à l'opération, quand
de cancer ne s'élève pas à plus de deux pouces, et qu'il ne
s'étend pas trop profondément en épaisseur. »
Jusque-là , c’est l’homme que j'ai eu en vue. S’élèverait-
on plus haut si lon opérait sur une femme ? Non, certes.
M. Blandin ne dit-il pas que, chez la femme, le péritoine
descend plus bas que chez l’homme, et n'est-ce pas ce que
nos mesures nous ont montré ? g
On ne devrait positivemeht tenter aucune opération ; ‘si
le doigt introduit dans le vagin reconnaissait que la cloison
cest envahie. Il ne faudrait pas opérer non plifs, si l’on n’a-
vait une notion exacte de l'épaisseur du mal. Or, cette no-
tion est presque impossible à acquérir. J’ai parlé de cas
dans lesquels il y a, non plus un intestins mais un canal
creusé au sein d’une masse squirrheuse.: A quoi servirait-il
d'opérer dans un cas de ce genre? Enfin, il ne faudrait pas
DU CANCER DU RECTUM: 104
opérer s'il existait un état général, tel que la viéne püût se
prolonger pendant un certain temps. Il faut toujours que le
malade*puisse espérer suffisamment de vie pour qu'il y ait
compensation aux douleurs inséparables d’une opération
laborieuse. Et quelle compensation qu’un état ressemblant
plus ou moins à celui de cette malheureuse femme dont
M. Cruveilhier nous a tracé l’histoire!
2 Extirpation des tumeurs cancéreuses du rectum et de
l'anus. — L’excision simple de ces tumeurs, telle qu’elle a été
indiquée plus haut, sera rarement suffisante, attendu que les
tumeurs tiennent le plus souvent, comme je l’ai dit, à un
fond cancéreux. L’enlèvement des tumeurs cancéreuses du
rectum ou de l'anus exige ordinairement une dissection mi-
nutieuse et habile. Les règles des opérations à l’aide.des-
quelles on en débarrasse les malades ne peuvent être éta-
blies invariablement. Chaque cas, pour ainsi dire, modifie
le procédé opératoire. On a vu, dans le travail intéressant
de M. Bégin, inséré dans les Annales, et déjà cité, que ce
praticien, ayant à extirper, chez un homme de soixante-
cinq ans, une tumeur qui occupait la moitié environ de lą
circonférence de lanus, du côté gauche, et s'élevait à huit
ou neuf centimètres, fit construire un gorgeret: en tôle d'a-
cier dont le sommet présentait six dents aiguës destinées à `
être enfoncées dans les tissus, au-dessus de la tumeur. La
concavité du gorgeret était occupée par un mandrin en bois
recouvrant les extrémités des dents, pour que l'instrument
püt être introduit sans blesser les portions saines de l'in-
estin. Il suffit d’une incision semi-lunaire partant de la
partie postérieure du ‘rebord de l'anus, contournant la tu-
meùr, à une certaine distance en dehors des points altérés,
zet venant rejoindre l'ouverture anale en avant. Une autre
102 DU E 1 DU RECTUM:
fois , après avoir pratiqué une incision également semi-
lunaire, M. Bégin se coih; ee attirer la tumeur, de pin-
ces de Museux. Mir
‘Si la tumeur était située en avant, dans le pes corres-
pondant à à-la prostate, il ne faudrait pas opérer, à moins qu’il
ne füt,avéré que la membrane muqueuse serait soie alté-
rée; mais encore coriment s’en assurer?
— ARTICLE II,
.
Moyens destinés à combattre la rétention des matière.
Anus artificiels.
LÉ TE,
‘Ces moyens consistent d’abord dans un régime approprié,
dans l'usage fréquent de délayans pour liquéfier les ma-
tières, dans V'introduction et le maintien de corps dilatans,
„tels que les mèches, les canules, les douches ascendantes ;
dans l'administration de lavemens qui deviennent ici de
véritables opérations chirurgicales. Quelğueføis, après avoir,
“à un premier essai, fait pénétrer la sonde et administré
un lavement, on ne peut plus, quand on y revieñt, fran-
chir la coarctation: C’est ce qui est arrivé dernièrement à
_un'professeur qui m'a communiqué'le fait. -
© Mais souvent, malgré tous les moyens employés, les dë-
bacles sont difficiles et séparées par un intervalle de plus
en‘plus long. Les: matières s'amassent ‘et jamais l'évacüa- `
tion nest complète. Je me suis déjà étendu sur la succes-
sion des phénomènes : qui ont lieu alors. La constitution
souffre et s’affaiblit de plus en plûs. Déux choses sont à
craindre : ouil'se fera une crévasse, et par suite un épan-
chement- stercoral rapidement mortel, ou le malade suc-
DU CANCER DU RECTUM. 103
combera, comme Broussais et tant d'autres, aux effets de là
rétention prolongée ; effets qui minent, pour ainsi dire,
tout l'organisme.
. C'est, dans.ce Moment, , que le chirurgien aura à se posèr
une question : grave, et à concentrer sur elle “toutes les
ressources. de son esprit. Il aura à se demander - s’il ne
serait pas convenable de frayer une nouvelle route aux må-
tières ; en un mot, de pratiquer VPopération de l'anus artifi-
ciel. Son but, dans cette opération, serait de livrer passage
aux matières, et de: soustraire ainsi le tube digestif aux
effets de leur rétention. Ce n’est qu’accessoiremient qu'on se
flatte, mais à tort, d'imprimer une modification avantageuse
au cancer mis à l'abri du contact des matières fécales. On
place alors, dit-on, le cancer du rectum dans la position
d’un autre cancer, d’un cancer extérieur. Mais comme tous
les cancers, extérieurs ou intérieurs, sous l'influence de ma-
tières irritantes ou non irritantes , suivent fatalement la loi
commune, celui du rectum n "y: dérogeraj jamais, qu il Soit ou
non en rapport avéc les matières fécales. On sera convaincu
de cette vérité quand, au lieu de ne voir que les résultats
: primitifs des opérations, on voudras’ enquérir, des résultats
consceutifs. Malheureusement ceux-ci ont rarement les
honneurs de la publi£ité ! Mais l'obscurité qui règne sur lé
diagnostic du cancer du rectum, Ti impossibilité dans laquelle
onise trouve de le distinguer des- rétrécissemens fibreux,
peuvent autoriser-quelquefois les praticiens. à entreprendre
les opérations que je vais décrire et apprécier, D'ailleurs Tei -
chirurgien . devra ici s'éclairer à d’autres lumières: que les
siennes, et devra toujours craindre de: pratiquer inutilement
une opération douloureuse, grave, et dont le résultg, 18
moins: malheureux serait ane infirmité depar is
PAR R
» -
104 DU CANCER DU RECTUM.
* On aurait à se décider entre deux méthodes principales,
qui portent le nom de Littre et de Callisen.
Voici ce que l’on trouve sur la méthode de Littre dans le-
travail de M. Amussat. Ce passage est extrait de l'Histoire
de l'Académie royale des Sciences, année 1710, page 36.
a. Méthode de Littre. — « Dans le cadavre d’un enfant
mort à six jours, M. Littre a vu le rectum divisé en deux par-
ties, qui ne tenaient l’une à l’autre que par quelques petits filets
longs environ d’un pouce; ces deux parties séparées s'étaient
fermées chacune de son côté par le bout où s'était: faite la sé-
paration, de-sorte que les deux clôtures se regardaient; ap-
paremment le rectum n'ayant pas pris dans ce fœtus autant
d’accroissement à proportion que les parties auxquelles ilétait
attaché avait été étendu et tiré avec violence, et enfin entiè-
rement déchiré, à l'exception de quelques.fibres plus fortes
qui étaient demeurées entières, quoique fort jallongées; ce
déchirement s'était fait dans le temps où le canal était en-
core vide; et rien par conséquent n’avait empêché que les
extrémités des deux parties séparées ne s’affaissassent et ne
se collassentensemble, ce qui avait fait les deux clôtures. En-
suite la partie supérieure de l'intestin s'était remplie de mé-.
couium, mais non pas en assez grande quantité pour être
obligée de se rouvrir. Quant à la partif inférieure, elle avait
toujours dù être et était en effet entièrement vide. Il est aisé
de concevoir quels accidens s’ensuivaient de cette confor-
mation accidentelle, et combien la mort de l'enfant dut être
. prompte, puisque ses éxcrémens ne pouvaient sortir, et que
tout ce qu’on lui faisait prendre pour déboucher augmentait x
nécessairement le mal. M. Littre qui a voulu rendre son ob-
servation-utile, a imaginé et proposé une opération chirur-
gicâle fort délicate pour les cas:où l’on aurait reconnu une
DÜ CANCER DU RECTUM: 105
semblable conférmation: Il faudrait faire une incision fau
ventre, e recoudre ensemble les deux parties -d’intestin
après les avoir rouyertes, ou du moins faire venir la partie
supérieure de l'intestin à la plaie du ventre, que Fon ne re-
fermerait jamais et qui ferait la fonction d’anus. Sur cette .
légère idée, d'habiles chirurgiens pourront imaginer d’eux-
mêmes le détail que nous supprimons. Il suffit souvent de sa-
voir en gros qu'une chose serait possible, et.de ne pas déses-
pérer à la première vue. »
En 1776, Pillore, chirurgien de Rouen, mit en pratique
l'idéé attribuée à Littre, chez un homme affecté de squirrhe
du colon sigmoïde et du haut du rectum, avec oblitération
de la portion malade du tube digestif. Le sujet de l’observa-
tion n'avait rien rendu -par l'anus depuis plus d’un mois.
«Je commençai, dit Pillore, par une incision transversale
des tégumens un peu au-dessus du pli de Paine ; je la conti-
nuai obliquement de bas en haut; à la faveur du tissu cellu- `
laire en sous-œuvre, j'arrivai à l’'aponévrose du muscle grand
oblique du bas-ventre, je l'incisai un peu au-dessus du liga= i
ment de FaHope dans la même proportion pour avoir au
moins un bon pouce de canal depuis le réservoir jusqu’à
l'ouverture des tégumens ; je fis aux muscles et au péritoine
une ouverture transversale à-peu-près de la même étendue ;le
fond du cœcum, facile à reconnaître par son appendiée,
se présenta , je weus pas la peine de le chercher ; je l’ame-
nai sans effort le plus en avant possible ; là, soutenu par un
aide et par moi, je l’ouvris transversalement et l’assujettis
aux deux lèvres de la plaie par le moyen d’un point de suture
que je fis à l'une et à l’autre avec deux aiguilles enfilées du
même fil; je les passai de dedans en dehors, et je coupai de
fil par le milieu pour obtenir deux anses que je nouai tant
es 44
aY
406 ‘© DU-CANCER DU RECTUM.
‘supéricurement qu’ iférièurement sur deux cobmprésies pour
‘empêcher 1 le froncement des lèvres. Les matières sortirent
“abondamment; pour tout appareil j j 'appliquai de la charpie
brute et des serviettes , je ne comprimai pas, afin que l'is-
sue‘ des matières ne füt point interrompue ; ‘en effet, elles
‘coulèrent avec abondance pendant plusieurs jours ; lé ventre
diminua considérablement de volume ; mais comme le vif-ar-
gent (voir plus bas) nous donnait de l'inquiétude, ét comme
nous. n’en avions vu paraître aucune parcelle, nous fimes
prendre au malade toutes les positions possibles pour procu-
rer üne pente aisée au mercure; cependant nous n’en eùmes
. aucune révélation ; depuis l'opération il s'était déjà ‘écoulé
-quatorze où quinze jours pendant lesquels la plaie avait ‘sup-
puré. L’intestin s'était agglutiné avec les lèvres ; j'avais retiré
les fils qui l'avaient assujetti ; tout en apparence était dans le
meilleur état possible, lorsque le malade ressentit quelques
douleurs vagues dans les différentes régions de l'abdomen ;
nous les attribuâmes d’abord à de Yair renfermé dans lé canal
. intestinal; mais le malade inquiet disait toujours qu’elles dé-
pendaient du mercure, et en conséquence continait À pren-
dre les. positions propres à le faire sortir. Nous étions auving-
à tième jour lorsque le ventre qui était fort aplati se tuméfia et
devint très douloureux. N ous appliquämes des fomentations
émollientes, et à la faveur de notre anus artificiél nous fimes
desi injections dans l'intestin colon, deux saignées furent práti-
quées; mais malgré tout, les symptômes allèrent è en aug-
mentant, et le malade mourut le vingt- hiiniëine! jour ‘après
son opération: hr SS, 3
.Aautopsie, om ‘trouva que deux! ivresdé mercure adminis-
EFA au malade:plus d’un mois avant Fopération, pour pous-
ser Jes matières, ‘avaient entrainé le jéjunum dans l'hypo-
DU CANCER: D! DU RECTUM: 107-
gastre, et enflammécet intestin au point qu'il était par-
semé de taches gangréneuses. On notera avec. soin cette
circonstance, car elle va être rappelée dans la discussion des
deux méthodes, celle de Littre et calie de Callisen. à
.Pilôre ouvrit le cœcum et cependant je r indiquais { stoated=
l'heure comme ayant pratiqué l'opération de Lire. Cesi
qu’en effetil n'ya que deux opérations proprement dites pour
l'établissement-de l'anus artificiel, l’une dans laquelle on
arrive . à l'intestin - après avoir divisé le péritoine, et l’autre
dans laquelle on cherche à respecter cette séreuse, On as
daris l'observation suivante que j'ai jugé à propos de rape
porter en ‘entier, un exemple intéressant d’une opération à
la manière de Littre. C’est Duret: qui parles: ©
« Le vendredi 18 octobre 4793, Marie Poulaouen , sage-
femme à Brêles, commune de Plourain, ayant accouché Vé-
pouse.de Michel Ledrevès, laboureur, s'aperçut que l'enfant
qu’elle venait de recevoir n'avait point danus, et que ses
parties sexuelles étaient mal conformées. Jugeant que ‘dans
cetétatde choses lenouveau-né ne pouvait vivre long-temps,
elle conseilla aux parens de le porter à Brest, pour y recevoir
les:secours.de la chirurgie. Le samedi, à 10 heutes du matin, -
le: père vint chez moi; j'examinai l'enfant : les parties de la
génération étaient disposées de manière que le scrotum ren-
trait à l'endroit du raphé,ret nées deux parties égales,
dontHacune) contenait un testicule ; au premier aspect onm“
; eût.crû voir-une fille; au périnée était le gland, percé. d’un
méat urinaire, laissant sortir librement? urine; l'endroit de.
l'anus n'offrait aucun indice de l'existence du rectum ; la:
peau avait sa ‘couleur naturelle ‘et sa consistance ; aucune
tumeur n'avait lieu dans les efforts-que T enfant faisait pour p
aller à la selle. D'après cet examen, je crus que cet enfant -
. Ae
RER
Re té
108 DU CANCER DU RECTUM:
méritait l'attention. des gens les plus instruits dans l'art de
guérir; je convoquai à cet effet une assemblée de médecins
et de chirurgiens employés dans les différens hôpitaux de la
ville. La consultation se.fità l'hôpital de la marine. Les con-
sultans furent d'avis d'ouvrir la peau à l'endroit où le rectum
devait se rendre, pour chercher-cet-intestin. L'opération
n'eut pas de succès ; je reconnus, avec une sonde introduite:
dans le bassin, que le dernier des gros intestins manquait
absolument; alors (ilétait quatre heures. de l'après-midi }
Tenfant parut sans ressource : les vomissemens, la grosseur
extraordinaire de son ventre et le froid des extrémités infé-
rieures, étaient autant dé signes certains d’une mort pro-
chaine. Cependant, contre mon attente, le dimanche awma-
tin, l'enfant vivait encore ; cela me décida à faire une seconde
consultation, dans laquelle je proposai, comme une dernière
ressource, pour prolonger la vie de cet être, la gastrotomie,
et l'établissement d'un anus artificiel. Pour donner plus de
‘ confiance en ce moyen extraordinaire, j je l’exécutai sur le ca-
` davre d’un enfant environ quinze jours que je pris à l’ hôpi-
_ tal des pauvres de cette ville ; ; je pratiquai une incision-entre
la dernière dés fausses côtes, du côté gauche, et la crête de:
l'os des îles; la plaiegouvait avoir deux pouces détendue ;
elle découvrait la gibbosité du rein et une petite région de
la partie gauche du colon ge dernière fut ouverte; ensuite
on injecta de l’eau par l'anus; une partie du fluide sotik de :
l'ouverture du colon, et une autre partie s’épancha dans.le
ventre. Il fut reconnu par l'ouverture de l’abdomen que, dans
le fœtus, les parties latérales du colon né sont pas-hors du
péritoine comme dans l'adulte, qu’elles ont un méso-colon |
qui les rend libres et flottantes. Cette circonstance fitrejeter
l'opération. dans cet endroit, dans la crainte qu'elle eùt
DU CANCER DU RECTUM. ‘409
donné lieu à un épanchement du méconium dans le ventre.
«L'assemblée, d'après cet essai, ayant prolongé la discus-
‘ sion aussi loin que pouvaient l’exiger l'intérêt de l'humanité
ét l'honneur de la chirurgie, -arrêta : 1° Que sans ce moyen
extraordinaire , la‘perte de l'enfant était inévitable; 2° que
Jaxiome de Celse «il vaut mieux employer un remède dou-
‘« teux que‘d’abandonnér le malade à une mort certaine, »
trouvait ici son application; 3° que les réflexions d'Hévin
' sur Ta gastrotomie n'étaient point contraires à cette opé-
ration, toutes les fois que la cause et le siège du mal étaient,
comme ici, reconnus. J’ouvris le ventre du petit malade aŭ-
dessus de la région iliaque, dans l'endroit où PS du colon
formait une tumeur, à la vérité peu apparente, et où le mé-
conium semblait imprimer une couleur plus foncée à la
peau; je donnai à cette ouverture à-peu-près un pouce et
demi- d'étendue; elle servit à introduire mon doigt- index
dans l'abdomen, avec lequel j’attirai au-dehors PS du colon;
et dans la crainte qu'il ne rentrât par la suite dans le ventre,
je passai dans le méso-colon deux fils cirés; ensuite j'incisai
l'intestin en long; lair et le méconium sortirent en abon-
dance par cette ouverture; quand'il s’en fut écoulé une cer.
taine quantité, j'appliquai l'appareil ; il fut simple, une com-
presse percée, dela charpie et un’ bandage de corps le
composèrent ; dans la nuit du dimanche au lundi, l'enfant
reposa parfaitement bien; ses-vomissemens cessèrent, sa
chaleur revint; et il teta plusieurs fois avec avidité; le len-
demain de l'opération, les personnes qui avaient assisté à
l'opération, laeille, furent satisfaitės du changement avantd-
geux qu’elles aperçurent; les linges qüi.entouraient l'enfant
“étaient remplis de méconïum, et sa voix, T jusqu pu. on
avait pu distinguer, se fit entendre.
40 pu (cacER’ Du RECTUIr.
-oa Le troisième j jou, les choses allant toujours de mieux
“en mieux, : on. engagea des parens'de Venfant à l'apporter
r jour à l'hôpital déla marine. Lecitoyen Massae, -
x enere administration, ‘ayant le détail de cet hospice, et Je
citoyen Sri ie anag of
aisen ptite" quantité; j Pardonia un RÉ avec de l'eau
siplé, et je. fis ‘prendre deux gros de sirop-de. ‘chicorée,
composé de rhubarbe; il produisit acia effet en. faisant
äller le nialäde plusieurs fois à Ja’ Selle. #2
+ te Le cinquième jour, les fils aitite Yintestin pä-
turent inutiles; on les rêtira, car lenr ‘présence entrete-
‘nåit la malpropreté etla rougeur aux environs de En ar
R St aa Bsd oratorio miar
oik “Le sixième jour, TVintestin aige d’en cit un pouce, ``
“paraissait livrer passagé aux tuniques internes, ce qui don-
x nait à la plaie l'aspect d'un:œuf de poule ; on à essäyé gin-
ire une canule de plomb dans:la fistule, tant pour s’op-
poser à une hérnie consécutive que pour entretenir üne libre -
sortie aux excrémens 3 ma les cris de l'enfant ont: faitdif=
férer l'emploi de cé moyen: L'instrament a reçu, d'ailleurs,
Es toute" perfection | des. citoyens! Mriers"fils, ere due
S teis fe cètte-ville. Erat nf ju ai RRR E Ta Li
X Les septième jour; V'enfant était si tissage l'endroit
-deto vération qe dans l'exercice de ses fonctions; quon Pa
F jugé: r' plus: besoin in po og ame à
lice En part bn AO de Taf.
DU CANCER DU RECTUM: EU
dans ses portions latérales, est entièrement. recouvert par le
_péritoine , et. que le procédé deCallisen nè serait aucune
mént applicable. aux nouveau-nés, circonstance anatomi- -
que importante à noter et que l'on peut rapprocher de celle
indiquée plus hautd'après M. Blandin, à savoir la beaucoup
moindre-distance qui existe chez l'enfant, par rapportà l’a
dulte, entre le péritoine et lanus. ER
Fine et Dupuytren ont proposé d'établir d'ail artificiel
par la méthode de Littre, au-devant dela région lombaire:
‘Fine, chez une femme, établit un anus artificiel sur le co-
lon transverse. Son intention avait été d’abord d'ouvrir Fr
léon: Il y aurait fort à craindre, si l'on voulait répéter cette
-opération, de s'en laisser imposer par l’estomac.® : +
Sil y a lieu de penser que l’S du colon est altérée dans une
cerfine étendue, on ne peut pas attaquer l'intestin du côté
- gauche. L'exemple de Pillore, en pps cas, se présenterait
à l'esprit du chirurgien.
: Voici comment M. Velpeau décrit le procédé, Élus la
thai de Littre : « Le sujet couché sur le dos, les cuisses.
. étendues, est contenu par un ou deux aides. L'opérateur #
placé commodément, fait, un peu au-dessus du ligament de
Fallope, entre l’épine iliaque antéro-supérieure et le pubis,
“une incision d'environ deux pouces, divise ‘couche par eou-
- che; la peau, le fascia superficialis,, l'aponévrose. de 'obli-
+ que externe; les fibres inférieures-du muscle petit -oblique,
| lefascia transversalis etle: péritoine, dont il,ageandit en-
suite l'ouvertüre, en donnant au bistouri une: sonde: canne-
léepour conducteur. L’intestin, distendu, livide.ou verdâtre;
se présente de lui-même derrière la plaie ,- et se reconnaît
enoutre à l'aspect de son énveloppe’extérne; à la disposi-
‘io de ses fibres. L'indicateur va le chercher-et-l'ämèneà
112 DU CANCER DU RECTUN.
l'extérieur en agissant à la manière d’un crochet ou‘bien en
s’aidañt du, pouce pour le saisir. Une anse de fil, qu’on passe
‘aussitôt à travers son mésentère, Fémréns de rentrer: On
l'ouvre dans le sens de la plaie du ventře; les matières s'é-
chappent et se vident.- On place wie tente ou une mèche
dans la division, si on en craintle resserrement trop prompt.
Des adhérences. ne tardent pas à s'établir entre la..surface
du colon et les bords de la plaie du ventre. On retire le fil
mésentérique, dutroisième au cinquième jour , et le nouvel
anus, alors définitivement formé, ne réclame plus que les
soins nécessités par un anus accidentel quelconque. »
On a proposé de pratiquer l'opération en plusieurs temps,
et je trouve à ce sujet, dans la brochure de M. Costallat,
. un procédé que je vais indiquer brièvement. Une incision ou
üne perte de substance serait faite à la paroi abdominale{us-
qu’au péritoine, qué l’on respecterait. On ferait cicatriser
séparément les parties divisées, en plaçant un corps étran+
ger entre leurs lèvres. On attendrait ensuite qu'il se for-
` mât, à travers la paroi abdominale -ainsi affaiblie, une
hernie aux dépens de l'intestin colon. On pourrait provo-
quer lès adhérences entre l'intestin et le péritoine, à Vaide
de quelques points de suture passés. au moyen d'une petite
aiguille. Des piqüres faites -avec une aiguille rougie- au-
feu produiraient sans doute le même résultat. Cela fait,
on pourrait attaquer la cloison péritonéo-iniestinale ayec…
le caustique ou le feu, mais il vaudrait mieux pincer. cette
cloison avec un entérotôme. Si le colon ne venait pas se pro-
~ duire au dehors, il il faudrait terminer CFO par lingis
sion: etila suture. wéi Zag
Voici, mon avis, comment l'opération: sdévrait êgre: pra-
tiquée. On ferait uneincision vis-à-vis la portion d'intestin
DU CANCER DU RECTÜM. 118.
qu’on voudrait ouvrir, et on diviserait dans toute son épais-
seur la paroi abdominale. On reconnaîtrait l'intestin, et on
l’attirerait-entre les lèvres de la plaie où-il serait maintenu
à l’aide d’un fil très fin; on attendrait que les adhérences
se fussent formées, et quand on aurait acquis la certitude de-
leur existence , on inciserait l'intestin dans une'étendue-con-
venable.
Si j'avais la certitude que les parois abdominales, dans la
région iliaque droite, ne fussent en rapport qu'avec le cœ-
cum ou la fin de l'intestin grêle, je ne balancerais pas à ap-
pliquer un caustique pour préparer la voie et les adhérences
avant d'ouvrir l'intestin. Cette opération en deux temps ren-
tre parfaitement dans les principes que je professe et qui
commencent à prendre faveur. Ainsi, on a vu, dans les 4n-
nales de chirurgie, MM. Bégin et Marchal proposer ce mode
opératoire, mais par l'incision , au lieu du caustique, comme
je voudrais qu’on pâtle faire. Je uoterai ici que M. Bégin,
partisan de la méthode de Littre est un de ceux qui ont as-
sisté à des opérations faites par M. Amussat, d’après la mé-
thode de Callisen.
B. Methode de Callisen. — M. Amussat a essayé ‘de la
réhabiliter. Avant lui, la plupart des chirurgiens l'avaient
condamnée. `` r
Indiquons d'abord quelques dispositions dininig
.
Donnéès anatomiques sur les rapports principaux du colon
descendant.
Le colon descendant se continue avec le colon transverse
dans l’hypochondre gauche, au-dessous du grand cul-de-sac
de l'estomac, eu avant de la rate, mais à une. hauteur varia-
ble par rapport à la crête iliaque. On trouve jusqu’à 10 cen-
15
114 DU CANCER DU NECTUM.
timètres de variation. Le péritoine se comporte différemment,
Comme on sait, relativementau colon transverse et aux autres
parties du gros intestin. Le colon transverse est toujours plus
complétement enveloppée par le péritoine; il n’est nulle-
ment accessible aux opérations qui auraient la prétention
de ne point léser le péritoine. La portion du colon descen-
dant qui est située au-dessus de la crête iliaque, et dont la
longueur varie de 35 à 160 millimètres, décrit parfois des
flexuosités et est plus ou moins complétement enveloppée
par le péritoine. Tantôt cette membrane passe seulement
au-devant de l'intestin, s'applique contre la paroi abdominale
et laisse une surface assez large par laquelle il peut être
ouvert sans lésion de la membrane séreuse, tantôt l'intestin
est enveloppé dans presque toute sa circonférence, de sorte
qu'il re reste qu'une bande très étroiteen- arrière, dépourvue
de péritoine. Enfin, les deux feuillets péritonéaux peuvent
arriver au contact et envelopper complétement l'intestin.
Il était important de savoir si, dans ces cas, le péritoine
pouvait être séparé dans une certaine étendue de l'intestin ;
si, en se dilatant, celui-ci se dilate davantage dans la por-
tion où la séreuse se réfléchit pour gagner les parois abdo-
minales. Relativement à la première question, j'ai vu que
tout décollement de l'intestin au-delà de ses limitesinaturel-
les était non-seulement difficile, à cause de l'intimité des
adhérences, mais dangereux, parce que le péritoïhe devient
excessivement mince et se déchire avec la plus grande fa-
cilité. |
Les vaisseaux sanguins qui vont au reste du tube intesti-
nal ou qui en viennent, sont contenus dans le mésentère,
c’est-à-dire entre les deux feuillets péritonéaux. Pour le co-
lon qui n’a pas de mésentère, les vaisseaux ne sont en rap-
DU CANCER DU RECTUM. 145
port qu'avec une lame du péritoine pariéto-viscéral. Ils ar-
rivent, non par la partie tout-à-fait postérieure, mais par la
partie postérieure et interne, et ils offrent en ce point une
disposition remarquable, On sait que les artères et les veines
de l'intestin grêle forment dans l'épaisseur du mésentère des
séries d’arcades anastomotiques en diminuant de calibre, en
sorte qu’au voisinage.du bord mésentérique de l'intestin on ne
trouve plus-que des vaisseaux d’un petit calibre. Pour le gros
intestin, ces séries d’arcades sont remplacées par une arcade
unique formée, à droite, par les branches qui émanent de la
concavité de la grande mésentérique, et, àgauche, par celles
qui viennent de la petite. Or, cette arcade, représentée dans
la portion d’intestin qui nous occupe par une grosse-branche
marchant parallèlement à lui, en est très rapprochée et cor-
respond ordinairement au lieu de réflexion du péritoine en
dedans de l'intestin, Cette branche fournit les rameaux dont
les uns, antérieurs, et les autres; postérieurs, s’anastomosent
sur la portion diamétralement opposée du canal intestinal.
Il résulte de cette disposition des vaisseaux mésentériques :
1° que la partie postérieure médiane.est dépourvue de gros-
ses branches ; 2° que sur cette portion on ne trouve que des
branches disposées transversalement; 3° que ces branches.
sont plus grosses du côté interne, qui correspond à leur ori-
gine, que du côté externe, qui correspond à leur terminaison.
Si oninsuffle l'intestin pour mesurer sa circonférence dans
les cas normaux, on trouve 12 à 19 centimètres. La différence
est beaucoup plus grande pour le rapport qui existe.entre la
portion revêtue par le péritoine et celle qui en est dépourvue.
Cette variation porte sur les chiffres 6 et 2 centimètres. Cette
portion dépourvue de péritoine ma semblé se distendre da-
vantage, car ce dernier chiffre 0,02 est celui d’un cas où il
15.
4116 DU CANCER DU RECTUM.
existait un méso-colon. Pour expliquer mes dernières pa-
roles, qui semblent au premier abord contradictoires, je dois
dire.que même dans les cas de méso-colon il y a toujours en
arrière une portion où le péritoine n’adhère pas à l'intestin.
Ce sont ces limites d’adhérences naturelles qué j'ai prises
pour mesurer la portion dépourvue de péritoine. ` >
Si, après avoir ouvert le ventre, on enfonce un instrument
à travers la paroi abdominale postérieure au niveau du colon
descendant er du bord supérieur de la crête iliaque, la
pointe de l'instrument va sortir à une distance de la série des
apophyses épineuses, qui varie entre 8 et 13 centimètres.
Voici, d’ailleurs, un tableau qui résume les faits d’anato-
mie topographique que je viens d'exposer.
Tableau représentant quelques rapporis du colon descen-
dant, nécessaires à connaître pour apprecier la mé-
thode de Callisen. a; DESIA
SEXE ET L'intestin est à la Ts portin dacon “© Circonfé- | Etendue de la por-
distance desapo-|" dénasse Je ni-| rence de tion dépourvue
AGE DES SUJETS. physes épineuses me de laérète| l'intestin de péritoine, in-
du rachis. illiaque de - insufflé. testin insufflé.
Sur une jeune fille| Millimètres. | Millimètres. | Millim. | Millimètres.
de 15 ou r6 ans. 0,080 0,040 0,150 0,060
Homme de 30 ans. 0,130 0,140 0,140 0,045
Homme de 50 ans. 0,110 0,130 0,190 0,050
Femme de 55 ans.| 0,080 0,110 0,140 0,040
Femme de 6o ans. 0,090 0,150 0,160 0,045
Femme de 65 ans.| 0,120 0,035 0,120 0,050
Femme de 75 ans. 0,120 -0,160 0,140 0,020
Callis en dit dans son ouvrage (Systema chirurgicæ, etc.):
DU CANCER DU RECTUM. ~ 117
« L’incision du cœcum ou du colon descendant qui a été
proposée dans cet état de choses (imperforation du rectum
chez les enfans), au moyen d’une section pratiquée dans la
région lombaire gauche, sur le bord du muscle -carré des
lombes, pour établir un anus artificiel, présente une chance
tout-à-fait incertaine „et la vie du petit malade pourra à
peine être sauvée ; toutefois l'intestin peut être atteint plus
facilement dans ce lieu qu'au-dessus de Ja région iliaque. »
. Cette description est bien peu explicite, On y voit que le
procédé!de;/Callisen ne lui appartient pas. Il en parle comme
d’un mode opératoire que l’on a propose. Sabatier développe
cette idée sans la compléter. Mais prenons le procédé tel
qu'on le pratique aujourd’hui, c’est-à-dire tel que l'enseigne
M. Amussat.
« Ompratique une incision transversale à deux traveïs de
-doïgt au-dessus de los des îles, ou mieux, au milieu de l'es-
pace compris entre la dernière fausse côte et la crête de l'os
desîles; elle commence au bord externe de la masse com-
mune et s'étend jusqu'au milieu du bord supérieur de Fos
des îles, ou bien jusqu’à la ligne latérale du corps, et enfin
on lui donne quatre ou cinq travers de doigt.
« Les apophyses épineuses lombaires, la dernière fausse
côte et la crête de los des îles sont les points osseux qu’on
peut prendre pour se diriger. Cependant, la crête de l’os des
îles est le guide le plus sûr, et on peut dire que l'incision
transverse doit correspondre au tiers moyen du bord supé-
rieur de cet os. i
« Après avoir divisé la peau et tous les tissus superficiels,
on peut couper en’croix les couches profondes, afin de mieux
découvrir l'intestin; par le moyen de l’incision transversale,
on agit dans un grand espace d'avant en arrière; On peut
118 DU CANCER DU RECTUM.
même soulever avec facilité le carré lombaire et inciser som
bord externe, si c’est nécessaire; enfin, on voit qu'on est
bien plus en mesure pour se diriger et chercher l’espace cel-
luleux de Pinitestin.
« L'incision cruciale profonde est fort utile, elle favorise
singulièrement la recherche de l'intestin; on devrait la faire -
pour la peau, si le sujet avait beaucoup d’embonpoint.
«Le temps le plus délicat de l'opération, c’est de se décider
à percer l'intestin. Avant d'ouvrir le colon, on doit le mettre
à découvert; s’il est contracté, il faut le chercher en arrière;
quelquefois, en ce cas, il est complétement caché sous le
carré lombaire. Le tissu cellulaire graisseux qui l'enveloppe
doit être enlevé avec précaution:
« La pression ayec le doigt et la percussion sont les meil-
leurs moyens pour s'assurer de la présence de l'intestin; le
défaut de résistance , ‘en dehors du colon, est un signe fort
important. Quelquéfois on reconnaît le colon à sa couleur
verdâtre...» ; ;
On le saisit alors avec des pinces ou on le traverse avec
ün fil porté par une aiguille et on en fait la ponction avec un
trois-quart; on agrandit l'ouverture dans le sens vertical.
- On porte les lèvres de la plaie au dehors, pour les mettre-en
rapport'avec les lèvres de la plaie faite à la peau, et là, elles
sont fixées par des points de suture, le plus près possible de
l'angle antérieur de la plaie des parois abdominales. Le reste
de cette plaie est réuni encore par la suture.
M. Vidal (de - Poitiers), qui est loin d’avoir voulu écrire
contre la méthode de Callisen, lui porte un rude coup,
quand il dépeint l'anxiété extrême dont les assistans fu-
rentsaisis, dans l'opération dont ilrend compte, alorsque les
intestins ayant été mis à nu, on se demandait si c'était le gros
LJ
DU CANCER DU. RECTUM. 419
intestin oggjniestin grêle qu'on avait sous les yeux, Vous
‘n'avez donc aucun moyen de distinguer si l'intestin est ou non
recouvert de sa séreuse, et vous vous confiez un peu au hasard.
On voit, dans une observation de M. Amussat, que M. Bres-
chet engagea ce chirurgien à essayer d’aller à la recherche
de TS du colon en décollant le péritoine de la fosse iliaque,
comme on le fait pour la ligature de l'artère iliaque externe.
Une opération analogue fut pratiquée du côté droit, en
1818, par Dupuytren, pour remédier à une imperforation.de
Fanus, chez un enfant. Une incision ayant été pratiquée dans
le flanc droit, l'opérateur arriva sur le cæcum, sans intéres-
ser le péritoine, et ouvrit l'intestin. Quelques matières fu-
rent rendues. Le sujet succomba à une péritonite.
L'espoir que la dégénérescence du rectum ne soit pas can-
céreuse ,‘la nécessité d’évacuer promptement. des matières
dont l’accumulation peut donner lieu à des accidens promp -
tement mortels; ces considérations peuvent: faire admettre
par les praticiens la nécessité d’uh ‘anus ‘artificiel. Reste
alors à déterminer le meilleur moyen de l’établir. Les
deux méthodes opératoires sont alors en présence : celle
indiquée par Littre et celle proposée par Callisen. Jus-
qu'à ces dernières années, la première seule avait été pra-
tiquée chez l'adulte ; la seconde avait été rejetée d'un com-
mun accord par tous les chirurgiens. M: Amussat a tenté
de remettre cette méthode en honneur : il Va fait avec sa
manière, sontalent ordinaires, dans deux Mémoires publiés,
Funen 1839, l'autre en 1841, il l’a présentée comme préféra-
ble à celle de Littre. Nous aurons à discuter la valeur reta-
tive de ces deux moyens chirurgicaux. Cette tâche’ présente
des difficultés nombreuses, car tous les élémens d'apprécia-
tion se bornent, d’un côté, à quelques observations presque
Le
120 DU CANCER DÜ RECTUM.
toutes très incomplètes, et, de l’autre, aux o tions pu-
“bliées par M. Amussat, auxquelles les esprits sévères peu-
vent adresser plus d’un reproche.
La méthode de Littre pénètre directement dans le ventre ;
le péritoine étant ouvert, une phlegmasie plus ou moins
étendue de cette séreuse est immanquable , elle est néces-
saire. Par la méthode de Callisen , on ouvre le gros intestin
avec la prétention de ne pas léser- le péritoine et celle de
ne point produire de péritonite. On ambitionne les princi-
paux avantages de la méthode de Littre moins la péritonite,
moins le fait qui constitue pour ainsi dire, à lui seul, toute la
gravité de l'opération. Mais les prétentions des partisans de
Callisen sont-elles toujours justifiées? La pratique vient-elle
confirmer les prévisions théoriques? C’est là ce qu’on croit,
de bonne foi, avoir démontré.
L’objection première faite à la méthode de Callisen repose
sur la disposition anatomique du péritoine dans ses rapports
avec le gros intestin. Selon les anatomistes, chez les enfans,
celte séreuse forme quelquefois un mésentère à cette par-
tie du tube digestif, et cette disposition peut persister
dans l’âge adulte. Alors, on. ne pourrait pénétrer dans l'intestin
qu'en ouvrant le péritoine; alors l'opération de Callisen .
n’existerait plus : or, a-t-on prouvé que cette disposition anor-
male du péritoine signalée par les auteurs n'existait pas?
M. Amussat avance qu'il wa jamais trouve jusqu'à présent
de méso-colon lombaire. C’est là une assertion à laquelle
J'oppose l’assertion contraire de Sabatier, Boyer, de M. Cru-
veilhier, qui signalent l'existence d’un méso-colon, ce qui
prouverait qu’ils l'ont rencontré. Je me suis livré à quelques
. recherches anatomiques qui prouvent que le méso-colon
peut exister.
4
DU CANCER DU RECTUM. ` 124-
J'ai établi aussi que toujours sur une certaine portion du
colon lombaire on peut décoller le péritoine. Mais cette
portion est quelquefois très petite. Alors, malgré la pré-
caution que l’on pourrait prendre de dilater l'intestin, il
sera difficile de trouver un pareil interstice celluleux datis
une plaie aussi profonde que celle de la méthode de Cal-
lisen, et on a les plus grandes chances d'ouvrir le péri-
toine. Ces difficultés d'exécution wavaient pas. eonappe à
Sabatier. i
On cite cinq cas d'individus opérés par la méthode de Cal-
lisen , sans ouvrir la séreuse. Mais, les preuves sont-elles
suffisamment établies ? Comment M. Amussat s'est-il assuré
qu'à son insu il n’avait intéressé le péritoine dans aucun
point? On répond que presque tous les ‘individus opérés ont
survécu. C’est très vrai et très heureux, mais cela ne prouve
“pas que la séreuse n’a pas été lésée. Il a pu exister, Ià où le
péritoine a été lésé, une péritonite circonscrite qui n’a pas
été mortelle; voilà tout. Toutes les opérations par la mé-
thode de Littre n'ont pas été mortelles, et cependant cette
opération fait toujours naître une péritonite.
Une autre objection, qui n’a été adressée par personne
que je sache à la méthode de Callisen, est celle-ci : supposez `
qu'on pénètre toujours dans l'interstice celluleux sans ou-
vrir le péritoine, suit-il de ce fait, comme conséquence
rigoureuse, que l’on évitera dans tous les cas le développe-
ment d’une péritonite? mais du fond de cette plaie pratiquée
dans la région lombaire, il faut attirer l'intestin jusqu’au ni-
veau des tégumens, et cela ne peut se faire sans décoller ou
tirailler plus ou moins le péritoine ; or, j'ai dit et prouvé ana-
tomiquement que ce péritoine, au point où il ne pouvait plus
être décollé, se déchirait facilement. Pour la cicatrisation des
16-66
422 ” “DU CANCER DU RECTUM..
-parois.d’une plaie si, vaste il.se développera un travail AS
matique étendu qui pourra. très bien se.communiquer à la
séreuse. Dans la ligature de. l’iliaque, on +n'ouvre pas non
plus le péritoine, et cependant un des plus graves. accidens
„de cette opération est une péritonite consécutive. Je ne veux
pas établir une similitude exacte entre les chances d’une pé-
itonite dans les deux opérations, je compare, puisque j’ad-
mets que celle de Littre la produit toujours, mais je ne veux
pas non plus que l’on se croie entièrement à l'abri d'une
péritonite pour n'avoir pas ouvert le péritoine.
Pour résoudre pleinement ces questions, il faudrait des
faits nombreux, bien observés, et nous ne possédons que les
éinq cas rapportés par M. Amussat; et ces faits exposés très
longuement manquent cependant de détails. Pour moi, j'y
crois parce que je crois toujours à ce qu’écrit un confrère.
¿Mais la science est plus difficile que moi. Si elle analyse la
-deuxième observation du mémoire de 1841, page 2h, voici
ce qu'elle trouve :
` Il s'agit d’une femme de 60 ans affecté@ d’un cancer de la
partie supérieure du rectum, Un anus artificiel fut établisur
Je colon lombaire droit, etla malade mourut le dixième jour
après l'opération. C'est le seul cas d’insuccès primitif, etil
était important de connaître quelle avait pu en être lascause.
Dans l'examen des symptômes nous trouvons, pour le pre-
mier jour qui suivit l'opération, l'abdomen un peu doulou-
reux du côté droit etle pouls à 88 pulsations, Le second jour,
il n’est plus question de la sensibilité abdominale, -du nom-
-bre des pulsations, et on se contente de dire que la réaction
:fébrile n’est pas plus forte que la veille. Le troisième jour,
il existe quelques douleurs. dans les. fosses iliaques-et le pouls
“està 80. Le quatrième jour, on note un érysipèle de la face.
DU CANCER DU RECTUM. 123
Même insensibilité du ventre et le pouls. à 80. Le cinquième
Le l'érysipèle ou Vérythème, cornme lé dit l’auteur de
l'observation, a disparu, il y a eu des coliques, l'abdomen’
est un pen” douloureux, le pouls est à 92. Le’ sixième jour,
abattement, plaintes continuelles, coliques ‘assez vives, sui
vies d’évacuations abondantes ; le pouls a perdu de sa forcé
-et à acquis de la fréquence. Le nombre des pulsations n’est
pas indiqué. Æ partir dé ce jour, les symptômes de l'enté-
rite ontacquis de la gravité, malgré l'emploi de tous les
moyens qui auraient dû arrêter la marche de cette affec-
tion. Les coliques ` sont devenues plus’ vives, ‘dés vomisse>
` mens sont survenus; la malade s'est graduellement afè
fáihtie et succombe le dixième jour après Opati Ainsi“
sur dix jours qwa duré la maladie, nous n’avons quelques’
renseignemens que sur les six premiers. Il aurait été inté-
ressant de voir si les symptômes d’une péritonite avaient
éxisté et comment le savoir ? M. Amussat nous dit qu'il s'était
développé une entérite (pour moi, je me contente de son âs-
sertion), mais les esprits plus sévères trouveront difficile-
ment les signes d’une entérite dans les quelques symptômes
qu'il a bien voulu nous donner. Il en est qui pourraient bien
y trouver les caractères d’une autre phlegmasie. )
Voyons l'autopsie; elle est pratiquée 36 heures après la mort.
La putréfactiom du cadavre est assez ayancée pour produire
une teinte verdâtre de la paroi extérieure de la poitrine et de
l'abdomen. Parmi les détails se trouvent ceux-ci: Pag. 35, lig.
29, ilwy apas detrace de péritonite ;une très petite quantité
de sérosile roussûtre est épanchée dans le bassin. AJà pag.
suivante, ligne 38, les faits sont un peu modifiés etil est dit :
Un ’exisle point de liquides dans le péritoine. Tout-à*
l'heure, il n’y avait qu'un m de liquide dans la séreusé, et
16.
nie cn D
124 DU CANCER DU RECTUM.
maintenant il n’y ena plus.. Mais poursuivons et voici la
cause de l'insuccès..Page 36,.ligne 32, onlit: Zes intestins
grèles sont enflammés dans plusieurs points; ces traces
d'inflammation sont d'autant plus marquées que l’on ap-
proche davantage de. l'estomac agui, lui-même en est
exempt. On a déjà dit, dans le courant de l'observation, que
la malade avait succombé par une entérite; on insiste donc
beaucoup sur ces altérations pathologiques, et dans les ré-
flexions qu’elles suggèrent on ajoute : L’affection cancéreuse
du. rectum ‘était ramollie par un travail inflammatoire
_ qui, probablement, de proche en proche avait envahi la
membrane muqueuse des intestins gréles: Mais cette en-
térite, à: laquelle je crois parce qu’on dit l’avoir trouvée,
comment se fait-il qu'ayant son point de départ dans l’intes-
tin rectum, elle soit d'autant plus avancée que l’on se rap-
proche de l'estomac? Voilà ce que diront les hommes qui
veulent des descriptions exactes et non des assertions. L'in-
flammation a-t-elle pu, de proche en proche, envahir l'intestin
grêle e en partant du gros intestin qui n’était pas enflammé ?
M. Amussat avait probablement oublié cette circonstance
notée à l'autopsie : Dansla même page (36) il dit : {n’y æ
pas d'indice bien certain d'inflammation dans le gros in-
destin, si ce west au voisinage de l'ouverture Ürtificielle
où on en voit quelques traces. On le voit, avec de pareilles
observations, où lès détails les plus importans manquent, où
l'on rencontre des faits contradictoires, la science ne peut se
constituer et on ne peut répondre aux objections adressées
à la méthode de Callisen. Maintenant je vais accepter dans
ces. observations le résultat brut, compter les succès et les
insuccès, examiner laquelle des deux méthodes de Callisen
. Ou de Littre a été la plus heureuse. z
DU CANCER DU RECTUM, 125
La première compte cinq opérations pratiquées par
M; Amussat et ainsi réparties :
1° — Femme de 48 ans. — Vécu 5 mois.
2° — Homme de 62 ans. — Succès persistant après 2 ans.
3° — Femme de 50 ans. — Succès.
4° — Femme de 60 ans. == Mort après 10 jours.
50 — Homme de 57 ans. — Vécu 3 mois,
- En acceptant les faits tels que les a donnés M. Aumssit,
sans examiner l'opportunité des opérations pratiquées, il ty
a en résumé quatre succès et un insuccès.
La méthode de Littre compte un plus grand nombre de
cas; je les transcris tels que M. Amussat les a publiés.
1° — Homme de 44 ans. — Succès complet, (Opér. P. Martland.)
29 — Femme de 64 ans. — Vivait après 6 mois; ( — Pring.)
3° — Femme de 63 ans. — Vécu 3 mois 172. (: — Fine.)
4° — Homme de — Mort au 28° jour. ,. ( — Pillore.)
5° — Homme de 47 ans. — Mort 8 jours après. ( — Freer.)
6° — Femme de — Mort 2 jours après (.— Velpeau.)
` 79 — Femme de 47 ans. — Mort 24 heures après. ( — Amussat.)
Avant d'établir quelque rapport entre tous ces faits, je
dois me conformer à cette règle qu’il faut toujours suivre
dans l'appréciation de méthodes opératoires : exclure d’a-
bord les insuccès qui ont eu évidemment une autre cause
que l'opération. Or, dans les sept derniers faits que je viens
de citer, trois doivent être rejetés.
4e Le premier est celui de Pillore. Le malade avait pris,
plusieurs jours avant l'opération, deux livres de mercure ;
cette masse pesante n’ayant point été rendue avait entraîné
le jejunum derrière la vessie. Au vingt-huitième jour après
l'opération, quand tout danger semblait passé, quand l'in-
testin ouvert était adhérent au pourtour de la plaie, survin-
rent dés accidens graves qui amenèrént Ja mort. Cette ter-
ser 3
126. DU, CANCER DU, RECTUM
minaison funeste trouxe.son explication évidente dans les
désordres qu'avait causés le mercure, resté. dans l'intestin;
2 Chez la malade opérée par M. Velpeau il existait une
péritonite avant l'opération; aussi ce professeur à a-t-il soin
de dire que ce fait dont linsuccès était presque, assuré ne
prouve rien pour oucontre la méthode-de: Littre. En vain
M. Amussat prétend-il que le malade de sa première obser-
vation avait aussi une péritonite. Il n’y à aucune parité entre
les deux cas. La malade de M. Velpeau présentait une-
péritonite généralé, développée avant l'opération, produite:
par une affection, organique très avancées l’autre n'avait
qu’une péritonite-très douteuse, circonscrite, produite par une:
hernie crurale, développée quatre jours après l'opération et
qui a dû céder à des-moyens antiphlogistiquestrès simples.
Toute péritonite qui guérit ainsi n’est pas bien à craindre.
- 8° La dernière malade opérée par M. Amussat ne vécut .
que vingt-quatre heures, et ce chirurgien s'exprime lui-
même. ainsi : « Les chances de succès étaient si faibles par
l'état de la malade que M. Magendie hésitait à approuver
l'opération. Le froid des extrémités, la couleur livide de la
peau, le pouls petit et filiforme; tout, en un mot, annonçait
que la malade succomberait malgré cette opération faite
trop. tard, alors. qu aucune réaction ne pouvait plus s'établir. ;
-C'est-à-dire que l'opération avait été pratiquée sur un ra
.` dayre. Ces, trois. faits retranchés, restent l
„Pour la méthode de Callisen 4 succès sur 5 cas,
Pour celle de Littre, Ta 3 succès sur, 4 eds., p
: Que devient en. présence de pareils résultats Tx réhabili,
tation de la méthode deCallisen? Où est cette grande Spréémin;
nence qu’on: prétend avoir démontrée? Quant à moi, je crois,
pour juger de pareilles questions , devoir attendre des faits.
pu CANCER DU RECTUM. 127
plus nombreux et surtout mieux observés que ceux que pos-
sède Ja science. J usque-là, tout en reconnaissant le talent
développé dans cette circonstance par M. Amussat, je mwen
tiendrai à l'opinion de Sabatier, de Dupuytren, Begin, Vel-
peau, Goyraud, etc., opinion qui, est aussi celle que mon
collaborateur des Annales, M. Marëhal (de Calvi), a net- `
tement formulée dans un article sur le premier mémoire de
M. Amussat. M. Marchal s’est attaché, en outre, à faire
ressortir l’incommodité plus grande d’un anus situé en ar-
rière, comparativement à un anus. situé en avant.
Somme toute : rien ne démontre encore que la méthode de .
Callisen doive être préférée à celle de Littre. Les faits sincè-
res complets n’ont pas encore assez parlé pour résoudre dé-
finitivement la question. Le raisonnement serait plutôt en
sn la méthode de pw et les autorités sont contre
celle de Callisen.
rue Garancière, n. 5e
Ž
|
Hub River () is a river found in Lasbela, Balochistan, Pakistan.
It forms the provincial boundary between Sindh and Balochistan, west of Karachi.
Hub Dam is a large water storage reservoir constructed in 1981 on the Hub River in the arid plains north of Karachi. The reservoir supplies water for irrigation in the Lasbella district of Balochistan and drinking water for the city of Karachi. The dam is an important staging and wintering area for an appreciable number of waterbirds and contains a variety of fish species which increase in abundance during periods of high water.
The Mahseer (Tor putitora), an indigenous riverine fish found in the Hub River, grows up to 2m in length and is fished.
The Hub dam was declared a wetland of importance in 2001.
Related pages
List of rivers of Pakistan
References
Rivers of Pakistan |
<p>I wanted to know how I can send text and image to a specific whatsapp contact. I found some code to view a specific contact, but not to send data.</p>
<pre><code>Uri uri = Uri.parse("smsto:" + smsNumber);
Intent i = new Intent(Intent.ACTION_SENDTO, uri);
i.putExtra("sms_body", smsText);
i.setPackage("com.whatsapp");
startActivity(i);
</code></pre>
<p>But that code just opening the chat history, but doesn't take the text and image and send it. </p>
<p>I also try the below code for send image and text via whatsApp but that ask for choose the contact for send</p>
<pre><code>Intent shareIntent = new Intent();
shareIntent.setFlags(Intent.FLAG_ACTIVITY_NEW_TASK
| Intent.FLAG_ACTIVITY_MULTIPLE_TASK);
shareIntent.setAction(Intent.ACTION_SEND);
shareIntent.setType("*/*");
shareIntent.putExtra(Intent.EXTRA_TEXT, sendString);
shareIntent.putExtra(Intent.EXTRA_STREAM, bmpUri);
shareIntent. setPackage ("com. whatsapp");
startActivity(shareIntent);
</code></pre>
<p>If that functionality is possible then please give me a suggestion for this.</p> |
<p>I've made a tree in the dot language, similar to the one <a href="https://graphviz.gitlab.io/_pages/Gallery/directed/unix.html" rel="noreferrer">here</a>.</p>
<p>Is there any way I could get the tree to expand to the right, instead of downwards (so the root node is on the left and children go along to the right).</p> |
Andy Warhol (Andrew Warhol, Jr.; August 6, 1928 – February 22, 1987) was one of the most famous American artists of the latter half of the 20th century. Many people think that Warhol is the "bellwether of the art market".
Warhol was born Andrew Warhola, Jr. in Pittsburgh, Pennsylvania on August 6, 1928. He graduated from the Carnegie Institute of Technology before moving to New York City. His first big break was in August 1949 when he was asked to illustrate an article in Glamour Magazine. He dropped the 'a' from the end of his name when the credits read "Drawings by Andrew Warhol". Warhol was also famous for painting Campbells' and Watties' soup cans. He painted about 300 different paintings. . He originally worked as a commercial artist. He designed things like advertisements and window displays for stores. He soon became famous as an artist in the Pop Art movement, in which everyday objects and media images were used. One of his most famous paintings is his colourful portrait of American movie star, Marilyn Monroe. After she died he was deeply moved, and wanted to create some sort of memorial.
In 1968, Warhol was shot by Valerie Solanas. He was known for his The Factory studio in New York City where most of his work was created.
In 1987, Warhol was in a hospital in New York City after an operation on his gallbladder. He died in his sleep from a sudden post-operative cardiac arrhythmia, aged 58. His family sued the hospital for inadequate care, saying that the arrhythmia was caused by improper care and water poisoning.
References
Other websites
Andy Warhol Print at Adam's Auctioneers
Warhol Foundation in New York City
Andy Warhol Collection in Pittsburgh
Time Capsules: the Andy Warhol Collection
Documentation of recent exhibitions of work by Andy Warhol
The work of Andy Warhol spoken about by David Cronenberg on UbuWeb
Warhol in Paris—slideshow by The First Post
Andy Warhol makes a digital painting of Debbie Harry at the Commodore Amiga product launch press conference in 1985
Andy Warhol: A Documentary film by Ric Burns for PBS
American artists
American crime victims
LGBT people from Pennsylvania
American painters
Pop artists
Deaths from surgical complications
Deaths from cardiac arrhythmia
Gay men
LGBT artists
People from Pittsburgh, Pennsylvania
1928 births
1987 deaths |
Computus (Latin for "computation") is the method for calculating the date of Easter. In the early 4th century there was confusion about when Christian Easter or the Resurrection should be celebrated.
History
Background
At the Arles Council, in 314, was obliged to all the Christianity to celebrate Easter the same day, and that this date was going to be assigned by the Pope, that was going to send epistles to all the churches in the world with the necessary instructions. However, not all the congregations followed those precepts.
Nicaea Council
In the First Council of Nicaea, in 325, this subject was solved.
Was established that the Resurrection Easter had to be celebrated fulfilling some norms:
Easter had to be celebrated on Sunday.
It can not coincide with the Jewish festival of Passover, celebrated independently which day of the week it was.
Christians cannot celebrate Easter twice the same year. This is explained because the new year started in the spring equinox, so the celebration of Easter before the real equinox was prohibited.
However, there still were discussions between the Roman Church and the Alexandrian Church, while the Nicaea Council said that the Alexandria Church was right, they had to calculate the date (in Alexandria), then communicate it to Rome. The Roman Church had to spread the computus to the rest of the Christianity.
Calculation
Let's define 5 variables, a, b, c, d, and e. In addition to two constants, M and N, so the years between 1900 and 2100 take the values 24 and 5, respectively. We'll call A the year that we want to calculate the Easter date.
a is the remainder of the division , or technically according to the modular arithmetic we should say ,
b is the remainder of the division ,
c is the remainder of the division ,
d is the remainder of the division ,
e is the remainder of the division .
If d + e < 10, the Easter date will be in March (d + e + 22). If opposed (d + e > 9), will be in April (d + e − 9).
There are 2 exceptions:
If the obtained date is April 26, the Easter date will be April 19, not April 26.
If the obtained date is April 25, with d = 28, e = 6 and a > 10, then the Easter date will be April 18.
The values for M and N for years before 1900 or after 2100 can be obtained from the following table:
Further reading
Mosshammer, Alden A. The Easter Computus and the Origins of the Christian Era. Oxford: Oxford University Press, 2008. .
Christian holidays |
Trancault is a commune in the Aube department in north-central France.
Communes in Aube |
Armavir is a city in western Armenia. In 2008 there were 26,387 people. It is the capital of the Armavir Province. People have lived in Armavir since the 5th-6th millennium B.C.
Armavir was an old capital of Armenia. It is said to have been founded by King Aramais in 1980 BC. King Argishti I of Urartu built a fortress in the area. He named it Argishtikhinili. During Antiquity, Armavir was taken by the Seleucids, Parthians, Roman Empire, Sassanids and Byzantine Empire before it was taken over by the Arabs in 645.
References
Cities in Armenia |
Ann Carter (June 16, 1936 – January 27, 2014) was a former American child actress. She worked with dozens of movie stars. She played Amy Reed in The Curse of the Cat People. She played Peggy Allen in Child of Divorce.
Carter was born in Syracuse, New York. After acting, she graduated from Occidental College in Los Angeles. Carter taught school in California and in Seattle. She died in North Bend, Washington on January 27, 2014. She had been fighting ovarian cancer for nine years.
References
American movie actors
American child actors
Actors from New York
1936 births
2014 deaths |
A puck is a disk used in some games serving the same use as a ball in ball games. The best-known use of pucks is in ice hockey, a major international sport.
Hockey pucks are hard disks of rubber that are used to play ice hockey. A standard ice hockey puck is black, 1 inch thick (25.4 mm), 3 inches in diameter (76.2 mm), and weighs between 5.5 and 6 ounces (156-170 g). Pucks are often marked with silkscreened team or league logos on one or both faces.
Ice hockey words |
<p>I am running Windows 10 64bit. Cygwin is 64 bit.</p>
<p>I installed boost from cygwin package manager.</p>
<p>I tried to compile test.cpp:</p>
<pre><code>#include <boost/asio.hpp>
int
main(int argc, char**argv)
{
return 0;
}
</code></pre>
<p>using command</p>
<pre><code>g++ -std=c++11 -Wall -g -D__USE_W32_SOCKETS D_WIN32_WINNT=_WIN32_WINNT_WIN7 test.cpp -o test.exe
</code></pre>
<p>but compile fails. <strong>It looks like posix is being used</strong>.</p>
<p>Any ideas why this fails?</p>
<pre><code>In file included from /usr/include/boost/asio/detail/fd_set_adapter.hpp:22:0,
from /usr/include/boost/asio/detail/select_reactor.hpp:27,
from /usr/include/boost/asio/detail/reactor.hpp:29,
from /usr/include/boost/asio/detail/impl/task_io_service.ipp:24,
from /usr/include/boost/asio/detail/task_io_service.hpp:198,
from /usr/include/boost/asio/impl/io_service.hpp:71,
from /usr/include/boost/asio/io_service.hpp:767,
from /usr/include/boost/asio/basic_io_object.hpp:19,
from /usr/include/boost/asio/basic_socket.hpp:20,
from /usr/include/boost/asio/basic_datagram_socket.hpp:20,
from /usr/include/boost/asio.hpp:21,
from appcontrol.cpp:16:
/usr/include/boost/asio/detail/posix_fd_set_adapter.hpp:82:12: error: 'fd_set' does not name a type
operator fd_set*()
^
/usr/include/boost/asio/detail/posix_fd_set_adapter.hpp:105:11: error: 'fd_set' does not name a type
mutable fd_set fd_set_;
^
/usr/include/boost/asio/detail/posix_fd_set_adapter.hpp: In constructor 'boost::asio::detail::posix_fd_set_adapter::posix_fd_set_adapter()':
/usr/include/boost/asio/detail/posix_fd_set_adapter.hpp:42:14: error: 'fd_set_' was not declared in this scope
FD_ZERO(&fd_set_);
^
</code></pre> |
Jonzac is a commune and a sub-prefecture in southwestern France, in the Charente-Maritime department (Nouvelle-Aquitaine region).
It is the capital of the southern arrondissement of the Charente-Maritime department.
History
Jonzac is in the historical region of Haute Saintonge. The city started on two hills, Balaguier et Montguimar, where are the main historical buildings of the city: the Saint-Gervais-Saint-Protais de Jonzac church and the Château de Jonzac castle.
Geography
The city of Jonzac is far from the prefecture of Charente-Maritime, La Rochelle, that is at to the northwest, but it is at only from Angoulême, prefecture of the neighbour department of Charente, and at from Bordeaux, prefecture of the department of Gironde and main city of the Nouvelle-Aquitaine region.
Jonzac has an area of and its average altitude is ; at the city hall, the altitude is .
The communes that are around Jonzac are Saint-Martial-de-Vitaterne, Réaux, Champagnac, Ozillac, Saint-Simon-de-Bordes and Saint-Simon-de-Bordes.
The Seugne river, a left tributary of the Charente river, flows through the city from southeast to northwest.
Climate
The climate of Jonzac, in the Köppen climate classification, is Cfb - Oceanic climate with template summers.
Population
With a population of 3,465, Jonzac has a population density of inhabitants/km2.
The inhabitants of Jonzac are known, in French, as Jonzacais (women: Jonzacaises).
Administration
Jonzac is a subprefecture of the Charente-Maritime department since 1800. Its INSEE code is 197 (combined with the code of the department: 17197). It is also the capital of the canton of Jonzac.
Gallery
Related pages
Arrondissement of Jonzac
Communes of the Charente-Maritime department
References
Other websites
Ville de Jonzac - official website
Jonzac Tourism website
Subprefectures in France
Communes in Charente-Maritime |
Subsets and Splits
No saved queries yet
Save your SQL queries to embed, download, and access them later. Queries will appear here once saved.